VII. UNIVERSITETETS VIDENSKABELIGE
SAMLINGER OG ANSTALTER
a. Rådighedssum til afholdelse af særlige udgifter for
universitetets instituter.
På kontoen for finansåret 1945-46 var ordinært bevilget 8000 kr.;
heraf anvendtes størstedelen til anskaffelse af undervisningsmidler,
særlig lysbilleder og grammofonplader samt afholdtes udgifter til
duplikering af tekster til forelæsninger og øvelser og lign.
Under 20. oktober 1945 tilskrev universitetets kurator undervisningsministeriet
således:
»På tillægsbevillingsloven for 1941/42 blev der under § 21. IV. A. 14.,
Driftsudgifter ved samlinger og laboratorier, stillet et beløb af ialt
kr. 1.396.000 til rådighed til ekstraordinære indkøb fra Tyskland af
apparater og instrumenter m. v. til Københavns universitet.1)
Ved skrivelse af 20. januar 1942 bifaldt ministeriet derhos, at der
inden for det beløb, som ved udgangen af finansåret 1941/42 var til
rådighed af bevillingen, anvendtes 100.000 kr. til indkøb over clearingkontoen
med Tyskland, væsentlig af bøger til laboratorier og instituter
under universitetet.
Ved udgangen af finansåret 1944/45 var af bevillingen anvendt
kr. 1.263.460 til køb af instrumenter og kr. 89.074 til køb af bøger,
således at der ved finansårets udgang ialt var tilbage af den oprindelige
bevilling kr. 43.466, af hvilket beløb der dog senere er anvendt kr. 2.190
til køb af nogle mikroskoper. Der er således tilbage af bevillingen
kr. 41.276.
Da der formentlig næppe foreløbig kan forventes hverken instrumenter
eller bøger fra Tyskland, og da mange af universitetets instituter
og laboratorier nu efter afslutningen af krigen, under hvilken
det ikke har været muligt at få videnskabelig literatur fra bl. a. England,
Amerika og Frankrig, har anholdt om en bevilling til køb af
bøger fra disse lande, skal man fra universitetets side foreslå, at der
gives tilladelse til, at den resterende del af ovennævnte bevilling -
41.276 kr. - anvendes til køb af bøger fra de allierede lande.
Til støtte for andragendet skal man henvise til den vedlagte, fra
*) se herom universitetets årbog for 1940-41, side 227 11. og for 1941-42, side 179 IT.
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter 183
rigsbibliotekaren indhentede erklæring af 15. d. m., hvoraf fremgår,
at denne anser det for i høj grad ønskeligt, at instituterne og laboratorierne
nu får lejlighed til at komplettere deres biblioteker med
moderne håndbøger fra de franske og angelsaksiske bogmarkeder.
Det tilføjes, at man er enig i, at det eventuelle indkøb sker som af
rigsbibliotekaren foreslået.«
Herefter blev der på tillægsbevillingsloven for 1945-46, jfr. rigsdagstidende
for 1945-46, tillæg A., sp. 6095-96 tilvejebragt hjemmel
for afholdelsen af et beløb af 40.000 kr. til indkøb af videnskabelig
litteratur fra de allierede lande. I et senere hefte af årbogen vil blive
givet meddelelse om beløbets fordeling på de enkelte instituter (j. nr.
330/40).
b. Det medicinsk-anatomiske institut.
Den 12. august 1943 henvendte det medicinske studenterråd sig til
universitetets rektor med tilbud om at lade opsætte et mindesmærke
på institutet for afdøde professor i anatomi, dr. med. H. Hou-Jensen;
midlerne til bekostning af et sådant mindesmærke havde rådet tilvejebragt
gennem en indsamling blandt lægevidenskabelige studerende.
Efter forhandling med rådet blev det overdraget billedhuggeren
J. Gudmundsen-Holmgreen at udføre et relief portræt i bronze; det
blev afsløret ved en højtidelighed på institutet den 16. oktober 1945,
5-årsdagen for professor Hou-Jensens død (j. nr. 303/43).
På finansloven for 1945-46, jfr. Udkast til forslag til finanslov for
finansåret fra 1ste april 1945 til 31te marts 1946, sp. 1829-30 blev der
tilvejebragt hjemmel for aflønning af universitetets konto 5. Medhjælp
af en ikke-videnskabelig assistent ved institutet i henhold til finansministeriets
regulativ af 9. oktober 1943. Samtidig blev institutets
ordinære medhjælpssum på 1200 kr. under samme konto til lønning
af kontorpersonale inddraget.
c. Det patologisk-anatomiske institut.
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1861-62 optoges under universitetets konto 5. Medhjælp en
bevilling på 1800 kr. årlig til dækning af udgiften ved fremstilling af
de for undervisningen nødvendige histologiske præparater.
d. Institutet for almindelig patologi.
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1877-78 optoges under universitetets konto 24. Overordentlige
udgifter en bevilling på 3900 kr. til anskaffelse af forskelligt laboratorieinventar
til institutet.
184 Universitetets årljog 1945-46
På tillægsbevillingsloven for 1945-46, jfr. rigsdagstidende for 1945
-46, tillæg A., sp. 6097-98 optoges under universitetets konto 24.
Overordentlige udgifter en bevilling på 5400 kr. til dækning af udgiften
ved installation af en dampledning fra rigshospitalet til opvarmning
af institutets autoklaver og thermostater (j. nr. 191 a/45).
På tjenestemandsloven af 6. juni 1946, jfr. rigsdagstidende for
1945-46, tillæg B., sp. 1141-42 og 1179-80 omdannedes en stilling
som laboratoriebetjent til en stilling som laboratoriemester ved institutet.
Under 12. juli 1946 meddelte ministeriet laboratoriebetjent
Vilhelm Carlsen ansættelse i den nye stilling fra den 1. april 1946 at
regne (j. nr. 141 e/43).
e. Det farmakologiske institut.
På linansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1861-62 forhøjedes den under universitetets konto 5. Medhjælp
givne bevilling på 3000 kr. årlig som vederlag til en laboratoriebetjent
ved de retskemiske undersøgelser med 1920 kr. årlig, således at den
pågældende fremtidig blev lønnet med begyndelseslønnen for en fast
laboratoriebetjent. Forhøjelsen blev tillige gennemført for finansåret
1945-46 med et belob af 1452 kr., som blev bevilget på tillægsbevillingsloven
for 1945-46, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg A.,
sp.'6091-92.
f. Det retsmedieinske institut.
På tillægsbevillingsloven for 1945-46, jfr. rigsdagstidende for 1945-
46, tillæg A., sp. 6091-92 optoges under universitetets konto 5. Medhjælp
et belob af 4000 kr. til ekstraassistance ved institutets obduktioner.
På tillægsbevillingsloven for 1945-46, jfr. rigsdagstidende for 1945
-46, tillæg A., sp. 6091-92 optoges under universitetets konto 5. Medhjælp
et beløb af 4126 kr., således at den ved institutet ansatte honorarlønnede
laboratoriebetjent fra 1. juli 1945 kunne blive lønnet med
begyndelseslønnen for en fast laboratoriebetjent; samtidig blev det
for den pågældende hidtil under universitetets konto 4. B. Andre
honorarer bevilgede honorar af 3000 kr. årlig + midlertidigt tillæg
inddraget.
Under 24. november 1945 ansatte universitetets kurator hidtilværende
regulativlønnet medhjælper ved institutet, translatør J.Bjerregaard
som regulativlønnet kontorfuldmægtig ved institutet fra den
1. september 1945 at regne (j. nr. 11 d/45).
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter 185
g. Det hygiejniske institut.
Under 21. november 1945 ansatte universitetets kurator fængselsbetjent
H. Monster Frederiksen som aspirant i en stilling som laboratoriebetjent
ved institutet fra den 1. december 1945 at regne (j. nr.
135 c/45).
h. Det biokemiske institut.
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1859-62 optoges under universitetets konto 5. Medhjælp en
bevilling på 3200 kr. årlig til ansættelse af en ny ikke-videnskabelig
assistent ved institutet.
På tjenestemandsloven af 6. juni 1946, jfr. rigsdagstidende for 1945
-46, tillæg A., sp. 4505-06 omdannedes en stilling som laboratoriebetjent
til en stilling som laboratoriemester ved institutet. Under
18. juli 1946 meddelte ministeriet laboratoriebetjent August Bilberg
Jensen ansættelse i den nye stilling fra den 1. april 1946 at regne.
Under 5. december 1945 blev der meddelt laboratoriebetjent på
prove ved institutet Carl Løvgreen fast ansættelse i stillingen fra den
1. december 1945 at regne (j. nr. 157 a/44).
i. Det medicinsk-historiske museum.
På tjenestemandsloven af 6. juni 1946, jfr. rigsdagstidende for
1945-46, tillæg A., sp. 4507-08, blev stillingen som Pedel ved kirurgisk
Akademi oprykket fra universitetets 13. lonningsklasse til universitetets
12. lonningsklasse, da pedellens arbejde, som for en stor del
bestod af konserverings- og håndværkerarbejde for museet, måtte
sidestilles med en faguddannet betjents arbejde (j. nr. 367/38).
j. Institutet for human arvebiologi og eugenik.
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1857-58 blev der efter indstilling af institutets bestyrer, direktør
dr. med. Tage Kemp under universitetets konto 4 B. Andre honorarer
optaget en bevilling på 900 kr. årlig + midlertidigt tillæg som vederlag
til en assistent ved institutet for udvidet deltagelse i undervisningen.
Bevillingen var motiveret med institutets voksende undervisning,
derunder særlig kursus i arvehygiejne (j. nr. 235 a/44).
På finansloven for 1945-46, jfr. Udkast til forslag til finanslov for
finansåret fra 1ste april 1945 til 31te marts 1946, sp. 1829-30 blev
der tilvejebragt hjemmel for aflonning af universitetets konto 5. Medhjælp
af 3 ikke-videnskabelige assistenter ved institutet i henhold til
finansministeriets regulativ af 9. oktober 1943. Samtidig blev insti186
Universitetets årbog 1945-46
tutets ordinære medhjælpssum på 3000 kr. årlig og den fra 1. april
1942 bevilgede særlige medhjælpssum på 3600 kr. årlig (jfr. universitetets
årbog for 1941-42, side 195) inddraget.
k. Oprettelse af et neurofysiologisk institut.
Under 26. juni 1945 afgav det lægevidenskabelige fakultet følgende
indstilling:
»Det lægevidenskabelige fakultet ved Københavns universitet skal
herved tillade sig at fremkomme med forslag om, at der oprettes et
»Neurofysiologisk Institut«. Til nærmere belysning af nødvendigheden
herfor skal man oplyse følgende:
Neuromedicin (= neurologi = den medicinske behandling af nervesygdomme)
og neurokirurgi (den kirurgiske behandling af nervesygdomme,
herunder bl. a. hjernesvulster) er specialområder, som i
årenes løb har udviklet sig indenfor den interne medicin, resp. kirurgien,
hvilket har nødvendiggjort oprettelsen af særlige neurologiske og
neurokirurgiske afdelinger. Resultaterne heraf har været meget store,
idet man på sådanne afdelinger nu er i stand til at helbrede og bedre
mange alvorlige sygdomme, som man tidligere stod ganske hjælpeløs
overfor.
På samme måde har neurofysiologien udviklet sig til et specialområde
indenfor fysiologien. Dette hænger sammen med, at en stor
del af de i neurofysiologien bearbejdede problemer kræver en meget
udviklet elektrisk måle- og registreringsteknik og et dertil specielt
uddannet personale, som almindeligvis ikke findes på fysiologiske eller
farmakologiske instituter.
I Amerika og England har man oprettet adskillige neurofysiologiske
instituter, og for nogle år siden er der også i Sverige blevet oprettet
et neurofysiologisk institut. Til oprettelsen af dette har »Knut och
Alice Wallenbergs Stiftelse« i 10-året 1935-44 skænket et beløb på
250.000 kr. af en samlet uddeling af 324.600 kr.; endvidere har »Rockefeller
Fondet« skænket store beløb til institutets oprettelse og drift,
idet sidstnævnte fond har en særlig interesse i udviklingen af den
neurofysiologiske forskning.
Foruden at neurofysiologien er en selvstændig, teoretisk-videnskabelig
forskningsdisciplin, som nødvendigvis må dyrkes her i landet,
om vi skal kunne følge med i udviklingen af den lægevidenskabelige
forskning, har erfaringen med stor tydelighed vist, at neurofysiologien
er en yderst vigtig hjælpevidenskab for adskillige andre områder
indenfor lægevidenskaben, specielt for neuromedicinen og neurokirurgien.
I det følgende skal dette belyses ved nogle eksempler:
Ved elektroencephalografi (dvs. afledning og registrering af de
elektriske spændinger, der skyldes hjernebarkens livsprocesser) har
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter 187
man lået et værdifuldt middel til diagnosticering af en række forskellige
hjernesygdomme, f. eks. til lokalisering af hjernesvulster, og til afgørelse
af arten af forskellige epilepsilignende lidelser.
Den stigende industrialisering og motorisering af samfundet har
medført en stærk stigning af antallet af ulykkestilfælde med ydre vold
af hovedet med hjernebeskadigelser og langvarig invaliditet til følge.
I talrige tilfælde er det ikke muligt ved de sædvanlige metoder at
afgøre, om der foreligger en virkelig hjernebeskadigelse eller kun en
såkaldt »traumatisk neurose« uden hjernebeskadigelse. Til afgørelse
af diagnosen: Hjernebeskadigelse eller ej har elektroencephalografien
vist sig som et meget vigtigt hjælpemiddel; da den rette diagnose er
aldeles afgørende for behandlingen, fremgår neurofysiologiens betydning
ved disse lidelser klart.
Ved en række forskellige lidelser i nerve-muskelapparatet har elektromyogralien
(dvs. registreringen af de elektriske spændinger, der
ledsager en muskels funktion) stor betydning. 1 tilfælde af læsioner af
nerverne er det for behandlingen af afgørende betydning så tidligt
som muligt at fastslå, 0111 ledningen i nerven er fuldstændigt eller kun
delvist afbrudt; i det første tilfælde er kirurgisk indgriben nødvendig,
i det andet tilfælde er udsigterne til helbredelse uden kirurgisk indgriben
ofte gode. En tidlig og sikker afgørelse heraf er faktisk kun mulig
ved elektromyografi.
Ved børnelammelse har det vist sig, at elektromyografi allerede i
det akutte stadium kan give holdepunkter for, i hvilken udstrækning
en angrebet muskel har udsigt til at blive funktionsdygtig igen. For
studiet og behandlingen af den så alvorlige sygdom, børnelammelse,
må neurofysiologiens metoder i det hele taget tillægges stor betydning.
Fra dansk side (neurofysiologen dr. Buchthai og fysiurgen dr. Clemmesen)
er der ved hjælp af elektromyografi leveret nogle af de forste
bidrag til opklaringen af årsagerne til de såkaldte myoser (lumbago,
ischias o. 1.), og der er ingen tvivl om, at fortsatte forskninger på dette
område med neurofysiologiske metoder kan bidrage yderligere til, at
vi får et bedre kendskab til årsagerne til og behandlingen af disse
så hyppige sygdomme.
For en række andre nerve-muskelsygdomme har neurofysiologiske
metoder også betydning.
Af det foran fremsatte fremgår det således, at neurofysiologien har
en overordentlig stor betydning såvel for neuromedicinen, den interne
medicin i almindelighed som for neurokirurgien, og en videre frugtbringende
udvikling af disse kliniske discipliner kan vanskeligt tænkes
uden et samarbejde med et neurofysiologisk institut.
Også på andre områder af lægevidenskaben har neurofysiologien
betydning: Adskillige problemer indenfor fysiologien (læren om de
normale organfunktioner) og farmakologien (læren 0111 lægemidlernes
188 Universitetets årbog 1945-4(3
virkemåde) kan kun bearbejdes med neurofysiologiske metoder. Da,
som foran omtalt, disse metoder er meget specielle, vil det for fysiologen
og farmakologen i praksis være udelukket at tage sådanne
metoder i brug, uden at man kan få den fornødne hjælp og vejledning
fra en neurofysiolog.
Som endnu et eksempel kan nævnes, at der ved et samarbejde
mellem elektrofysiologen dr. Buchthai og intern medicineren professor
Warburg herhjemme er blevet skabt en til klinisk-videnskabelige undersøgelser
særlig værdifuld metode til blodtryksmåling, hvilende på de i
neurolofysiologien benyttede elektriske arbejdsmetoder.
En af opgaverne for et kommende neurofysiologisk institut skulle
være at uddanne de læger, som for fremtiden på neuromedicinske,
neurokirurgiske, psykiatriske, intern-medicinske, fysiologiske og farmakologiske
afdelinger og laboratorier skal beskæftige sig med de nævnte
undersøgelsesmetoder, samt fortsat vejlede disse læger, når de under
arbejdet stoder på vanskeligheder, som de ikke selv kan løse.
I det foranstående mener fakultetet at have dokumenteret nødvendigheden
af, at der oprettes et neurofysiologisk institut. Når fakultetet
desuden mener, at nævnte institut bør oprettes snarest muligt,
er grunden herfor følgende:
Som allerede flere gange fremhævet er de elektrofysiologiske undersøgelsesmetoder
meget specielle og krævende. Dette er grunden til,
at der kun lindes ret få virkelig kompetente neurofysiologer i hele
verden. I Danmark findes kun en eneste kompetent neurofysiolog,
dr. med. Fritz Buchthai, der kom her til landet i 1933 og siden har
arbejdet på universitetets gymnastikteoretiske laboratorium, fraset
det sidste ca. P/2 år, hvor dr. Buchthai måtte flygte til Sverige, men
hvor han fortsatte sit arbejde. Dr. Buchthai er nu vendt tilbage til
Danmark.
Gennem sine videnskabelige arbejder (en liste over disse er vedlagt
som bilag) har dr. Buchthai skabt sig et meget stort internationalt
ry, og han kan uden overdrivelse betegnes som en af de fineste neurofysiologer
i hele verden. Hidtil har dr. Buchthai herhjemme udelukkende
levet på understøttelse fra Michaelsens fond, men hvor længe
dette kan fortsætte, ved man ikke. Det nævnte fond har ydet dr.
Buchthai 12.000 kr. om året til hans underhold samt 12.000 kr. om
året til dækning af udgifterne ved hans videnskabelige undersøgelser.
Det er fakultetet bekendt, at dr. Buchthai fra udlandet har modtaget
et meget fristende tilbud om en ledende stilling ved et neurofysiologisk
institut. Med det internationale ry, som dr. Buchthai har, kan man
ikke forvente, at han fortsat vil blive her i landet, medmindre der
sikres ham en fast stilling som leder af et neurofysiologisk institut.
Der kan således næppe være tvivl om, at forpasser man lejligheden
til nu at skabe et neurofysiologisk institut med dr. Buchthai som leder,
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter 189
vil oprettelsen af et neurofysiologisk institut blive skudt langt ud i
fremtiden.
Fakultetet har bragt i erfaring, at dr. Buchthai fortsat vil kunne
benytte de to rum, som han hidtil har benyttet på det gymnastikteoretiske
laboratorium, samt at dr. Buchthai yderligere vil kunne få
overladt to til tre rum i samme bygning (universitetets fysiologiske
institut på Juliane Mariesvej).
Under henvisning til foranstående skal fakultetet herved tillade sig
at foreslå,
1) at der oprettes et »Neurofysiologisk Institut«, foreløbig med
arbejdsrum i de ovenfor nævnte lokaler;
2) at dr. Buchthai ansættes fast som leder af dette institut og
herfor får Ion som f. eks. direktøren for universitetets institut for human
arvebiologi og eugenik (8100 kr. årlig, stigende hvert 3. år med 600 kr.
til 9900 kr.). For sit arbejde som rådgiver for de kliniske universitetsafdelinger
bor der formentlig tillægges dr. Buchthai et passende honorar
fra rigshospitalet.
3) at der på finansloven optages en bevilling på 6000 kr. årlig som
annuum til institutet samt en bevilling til aflønning af en honorarlønnet
videnskabelig assistent (ca. 5400 kr. årlig), af en honorarlønnet mekaniker
(ca. 4000 kr. årlig) og af en honorarlønnet ikke-videnskabelig
assistent (ca. 2700 kr. årlig).
De ovenfor nævnte lokaler er brugelige, men må dog betegnes som
for få og liggende for spredt, hvorfor fakultetet mener, at der snarest
bør optages forhandlinger om opførelsen af en særlig bygning til at
rumme det neurofysiologiske institut.
Fakultetet skal i denne forbindelse oplyse, at Bockefeller fondet
lige for krigen, repræsenteret ved dr. D. P. O'Brien, var meget interesseret
i oprettelsen af et neurofysiologisk institut her i København,
og at fondet var interesseret i at understøtte dr. Buchthais arbejde.
Under sit ophold i Sverige har dr. Buchthai modtaget understøttelse
af Bockefeller fondet. Fakultetet mener også at vide, at Bockefeller
fondet fortsat er interesseret i oprettelsen af et neurofysiologisk institut
i København og i at understøtte dr. Buchthais arbejde. Ved som
ovenfor foreslået at oprette et neurofysiologisk institut i de foreløbige
lokaler skulle chancen for, at Bockefeller fondet senere vil yde et
betydeligt bidrag til oprettelsen og driften af et nyt neurofysiologisk
institut være betydeligt forøget, sådan som tilfældet har været det i
Sverige.«
Herefter indstillede universitetets kurator under 3. januar 1946 til
ministeriet, at der på normeringsloven for 1946-47 blev oprettet en
stilling som direktør for universitetets neurofysiologiske institut med
lønning som foreslået af fakultetet. Den pågældende stilling blev
herefter oprettet på tjenestemandsloven af 6. juni 1946, jfr. rigsdags190
Universitetets årbog 1945-46
tidende for 1945-46, tillæg B., sp. 1141-42 og 1175-76. De af fakultetet
ansøgte bevillinger til institutets drift blev først stillet til rådighed
på forventet efterbevilling på tillægsbevillingsloven for 1946-47,
således at bevillingerne begyndte at løbe fra den 1. juni 1946. Herom
vil blive givet nærmere meddelelse i universitetets årbog for 1946-47.
Om dr. Buchthais ansættelse i den nyoprettede stilling, se foran
side 25.
1. Det historiske laboratorium.
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1827-28 forhøjedes laboratoriets annuum (universitetets konto
14, underkonto 17) med 525 kr. fra 675 kr. til 1200 kr. for at muliggøre
forøgede boganskafTelser (j. nr. 198 b/45).
På finansloven for 1946—47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1875-76 optoges under universitetets konto 24. Overordentlige
udgifter en bevilling på 3200 kr. til ekstraordinært indkøb af bøger
og til indbinding (j. nr. 198 c/45).
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1861-62 optoges under universitetets konto 5. Medhjælp en
årlig bevilling på 600 kr. som vederlag for tilsyn med laboratoriet.
Denne bevilling havde vist sig nødvendig efter laboratoriets udskillelse
fra det filologiske laboratorium (j. nr. 198 a/45).
m. Det fonetiske laboratorium.
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1861-62 optoges under universitetets konto 5. Medhjælp en
årlig bevilling på 600 kr. som vederlag for tilsyn med laboratoriet
(j. nr. 145 b/45).
Efter andragende fra laboratoriets bestyrer, professor, dr. phil. Louis
Hjelmslev blev der af universitetets konto 14, underkonto 44. Rådighedssum
til afholdelse af særlige udgifter for universitetets instituter
for finansåret 1945-46 stillet et beløb af 600 kr. til rådighed for laboratoriet
til dækning af udgifter ved optagelse på grammofonplader af
baltiske sprog, hvortil der var særlig gunstig lejlighed på grund af
ophold af mange baltere i landet på det daværende tidspunkt (j. nr.
176/46).
n. Det ægyptologiske laboratorium.
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1867-68 forhøjedes laboratoriets annuum med 200 kr. fra
625 kr. til 825 kr. af hensyn til forøgede udgifter bl. a. ved indlemmelsen
i laboratoriet af Carlsbergfondets papyrussamling (j. nr. 113 b/45).
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter 191
o. Den botaniske have.
Udover de belob, som i de nærmest forudgående år var blevet
bevilget til en hovedistandsættelse af havens væksthuse, hvorom henvises
til universitetets årbog for 1942-43 side 316, 1943-44, side 242
og 1944-45 side 211, blev der på tillægsbevillingsloven for 1945-46,
jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg A., sp. 6097-98 og tillæg B.,
sp. 1825-26 under universitetets konto 24. Overordentlige udgifter bevilget
et yderligere beløb på ialt 14.403 kr. til formålet, deraf 4403 kr.
som genbevilling.
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1861-62 forhøjedes de under universitetets konto 5. Medhjælp
givne bevillinger på 1220 kr. som medhjælpssum til botanisk museum
og 729 kr. til ekstraordinære plantebestemmelser til henholdsvis
1500 kr. og 1000 kr.
Under 21. december 1945 meddelte universitetets kurator kontorbetjent
ved haven Jens Christensen afsked efter ansøgning på grund
af alder med pension fra den 28. februar 1946 at regne. I den derved
ledigblevne stilling ansatte universitetets kurator under 22. maj 1946
opsynsbetjent Carlo Rasmussen fra den 1. april 1946 at regne (j. nr.
15 f/45 og 15 c/46).
Under 6. marts 1946 ansatte universitetets kurator gartnermedhjælper
Axel Mortensen som gartnermedhjælper på prøve ved haven fra
den 1. april 1946 at regne (j. nr. 15 a/46).
Under 19. juni 1946 ansatte universitetets kurator varmemester
R.Jørgensen som opsynsbetjent på prøve ved haven fra den 1. juli
1946 at regne (j. nr. 15 c/46).
Under 9. juli 1946 ansatte universitetets kurator Anders Hultquist
Jensen som fyrbøder ved haven fra den 1. juli 1946 at regne (j. nr.
15 g/46).
På tjenestemandsloven af 6. juni 1946 skete der følgende forandringer
forsåvidt angår de til haven knyttede ikke-videnskabelige stillinger,
jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg A., sp. 4505-08: 1. afdelingsgartner
blev oprykket fra universitetets 6. lønningsklasse til
4. lønningsklasse (5040 kr. årlig stigende hvert 3. år med 360 kr. indtil
5760 kr.), assistenten blev oprykket fra universitetets 11. lønningsklasse
til 7. lønningsklasse b (3420 kr. årlig stigende hvert 3. år med
420 kr. indtil 4680 kr.), varmemesteren og gartnerformændene blev oprykket
fra universitetets 10. lønningsklasse til 9. lønningsklasse (3060 kr.
årlig stigende hvert 3. år med 360 kr. indtil 3780 kr.); endvidere blev
en stilling som laboratoriebetjent ved botanisk laboratorium omdannet
til en stilling som laborant; endelig blev der oprettet 2 nye stillinger
som gartnermedhjælpere. I disse sidste nyoprettede stillinger ansatte
192 Universitetets årbog 1945-46
universitetets kurator under 23. juli 1946 gartnermedhjælperne Knud
R. Barfoed og Niels H. G. J. Nielsen fra den 1. april 1946 at regne.
p. Det zoologiske museum.
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1877-78 optoges under universitetets konto 26. Lejeudgifter
en bevilling på 2400 kr. årlig til leje af Trirfitatis kirkes loft som
magasin for samlinger fra museet. I samme ojemed optoges på tillægsbevillingsloven
for 1945-46, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg A.,
sp. 6099-6100 et belob af 1600 kr. (j. nr. 12 f/45).
På tjenestemandsloven af 6. juni 1946, jfr. rigsdagstidende for 1945-
46, tillæg B., sp. 1113 oprettedes en ny stilling som konservator ved
museet mod bortfald af et hidtidigt honorar på 3000 kr. årlig + midlertidigt
tillæg til en honorarlønnet konservator. I denne stilling ansatte
ministeriet under 24. august 1946 den tidligere honorarlønnede
konservator Ulrik Mohl-Hansen fra den 1. april 1946 at regne (j. nr.
12 d/44 og 12 f/46).
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1859-60 blev der under universitetets konto 5. Medhjælp optaget
bevilling til ansættelse af en ny honorarlønnet videnskabelig
assistent ved museet. Om ansættelse i stillingen se foran side 39 (j. nr.
12 c/45).
Under 4. december 1946 ansatte ministeriet konservatorerne Alfred
R. Vindeballe og fru Ella Marie Emilie Zimsen i to af de ved tjenestemandsloven
af 6. juni 1946 nyoprettede stillinger som konservatorer
af l.grad ved museet (jfr. foran side 11 ff.).
q. Zoologisk studiesamling og laboratorium.
På tjenestemandsloven af 6. juni 1946 jfr. rigsdagstidende for
1945-46, tillæg A., sp. 4507-08 blev stillingen som laboratoriebetjent
omdannet til en stilling som laborant.
r. Det mineralogiske og geologiske museum.
På tillægsbevillingsloven for 1945-46, jfr. rigsdagstidende for 1945-
46, tillæg A., sp. 6097-98 blev der under universitetets konto 24. Overordentlige
udgifter optaget en bevilling på 36.600 kr. til indretning af
arbejdslokaler i museets tagetage.
s. Det kemiske laboratorium.
På tillægsbevillingsloven for 1945-46, jfr. rigsdagstidende for 1945-
46, tillæg A., sp. 6097-98 optoges under universitetets konto 24. OverUniversitetets
videnskabelige samlinger og anstalter 193
ordentlige udgifter en bevilling på 13.800 kr. til installation af en ny
centralvarmekeddel i laboratoriet (j. nr. 14 a/44).
Fra begyndelsen af efterårssemestret 1945 fik laboratoriet rådighed
over de lokaler, som hidtil havde været benyttet til undervisningen i
organisk kemi for studerende ved den polytekniske læreanstalt. I
den anledning blev der på finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende
for 1945-46, tillæg B., sp. 747-50 under universitetets konto 24. Overordentlige
udgifter optaget en bevilling på 18.800 kr. til en istandsættelse
af de pågældende lokaler (j. nr. 14 c/44).
t. Det fysiske laboratorium.
Under 4. december 1946 ansatte ministeriet konservator H. J. Nielsen
i en af de ved tjenestemandsloven af 6. juni 1946 nyoprettede
stillinger som konservatorer af 1. grad fra den 1. april 1946 at regne
(jfr. foran side 11 ff.).
u. Det astronomiske observatorium.
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 6097-98 blev der under universitetets konto 19. Ordinære bygningsudgifter
bevilget et beløb på 5000 kr. som overskridelse af kontoen
til istandsættelsesarbejder i observatoriet.
På finansloven for 1945-46, jfr. Udkast til forslag til finanslov for
finansåret fra 1ste april 1945 til 31te marts 1946, sp. 1829-30 blev der
tilvejebragt hjemmel for aflønning af universitetets konto 5. Medhjælp
af en ikke-videnskabelig assistent ved observatoriet i henhold til finansministeriets
regulativ af 9. oktober 1943. Samtidig blev det under
universitetets konto 4. B. Andre honorarer opførte honorar på 2700 kr.
+ midlertidigt tillæg til en medhjælper ved observatoriet inddraget.
v. Det geografiske laboratorium.
Efter andragende fra professorerne, dr. phil. Kaj Berg, dr. phil.
Niels Nielsen og dr. phil. Arne Noe-Nygaard blev der fra 1. april 1945
bevilget et beløb af 3600 kr. som vederlag til dr. phil. Kaj Hansen for
videnskabeligt arbejde ved universitetets geografiske laboratorium og
universitetets ferskvandsbiologiske laboratorium. Beløbet blev bevilget
under de to nævnte laboratoriers annua (universitetets konto 19 og
konto 38) med halvdelen på hvert. Hjemmel for bevilling af beløbet
blev tilvejebragt på tillægsbevillingsloven for 1945-46, jfr. rigsdagstidende
for 1945-46, tillæg A., sp. 6095-96 og på finansloven for 1946-
47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg B., sp. 281-83 (j. nr. 241/45).
13
194 Universitetets årbog 1945-46
x. Det histologisk-embryologiske institut og institutet for
sammenlignende anatomi og zoologisk teknik.
På finansloven for 1945-46, jfr. Udkast til forslag til finanslov for
finansåret fra 1ste april 1945 til 31te marts 1946, sp. 1829-30 blev der
tilvejebragt hjemmel for aflønning af universitetets konto 5. Medhjælp
af en kontormedhjælper ved de to instituter i henhold til finansministeriets
regulativ af 9. oktober 1943. Samtidig blev institutets bevilling
under samme konto på 2400 kr. årlig til kontormedhjælp inddraget.
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1859-60 blev der under universitetets konto 5. Medhjælp optaget
bevilling til ansættelse af en ny honorarlønnet videnskabelig
assistent ved det histologisk-embryologiske institut. Samtidig blev et
under samme konto senest på finansloven for 1945-46 bevilget ekstraordinært
beløb på 3600 kr. til rekonstruktionsarbejder m. m. inddraget.
Om ansættelse i den nyoprettede stilling, se ovenfor side 39 (j. nr.
115 b/44).
På finansloven for 1945-46, jfr. Udkast til forslag til finanslov for
finansåret fra 1ste april 1945 til 31te marts 1946, sp. 1829-30 blev
der tilvejebragt hjemmel for aflønning af universitetets konto 5. Medhjælp
af en ikke-videnskabelig assistent, særlig til tegnearbejde, ved
institutet for sammenlignende anatomi og zoologisk teknik i henhold
til finansministeriets regulativ af 9. oktober 1943. Samtidig blev et
under samme konto hidtil bevilget beløb af 1200 kr. årlig til tegnearbejde
inddraget.
y. Det zoofysiologiske laboratorium.
Pa tillægsbevillingsloven for 1945-46, jfr. rigsdagstidende for 1945-
46, tillæg A., sp. 6097-98 bevilgedes under universitetets konto 24.
Overordentlige udgifter et beløb af 18.500 kr. til en hovedistandsættelse
af laboratoriets bestyrerbolig og af boligen for den faste videnskabelige
assistent i anledning af brugerskifte i de to boliger.
På finansloven for 1946-47 og på tillægsbevillingsloven for 1945-46,
jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg A., sp. 1859-60 og 6091-92 tilvejebragtes
hjemmel for oprettelsen af den i universitetets årbog for
1944-45, side 217 nævnte nye stilling som ikke-videnskabelig assistent
ved laboratoriet, således at indehaveren blev lønnet efter finansministeriets
regulativ af 9. oktober 1943 som kontorassistent (j. nr. 320/44).
På tjenestemandsloven af 6. juni 1946, jfr. rigsdagstidende for
1945-46, tillæg B., sp. 1141-42 og 1179-80 omdannedes laboratoriets
stilling som laboratoriebetjent til en stilling som laboratoriemester
(j. nr. 146/40).
I niversitetets videnskabelige samlinger og anstalter 195
z. Institutet for teoretisk fysik.
1. UDVIDELSE AP' INSTITUTET OG FORØGEDE BEVILLINGER
TIL DRIFTEN
Under 19. januar 1946 indgav institutets bestyrer, professor, dr.
phil. Niels Bohr følgende andragende:
»Den store udvikling, som forskningen inden for atomfysikken har
undergået i de seneste år, og de vidtrækkende perspektiver for praktiske
anvendelser, der derved har åbnet sig, har, som det vil være bekendt,
i mange lande affødt store bestræbelser for at tage del i denne løfterige
udvikling. For Danmarks vedkommende vil mange forhold, især mangel
på de nødvendige mineraler, bevirke, at vi i øjeblikket må stille os
afventende til spørgsmålet om deltagelse i den praktiske udnyttelse
af atomenergien, men for ikke at blive afskåret fra muligheder, der på
et senere tidspunkt vil blive også vort land til del, eventuelt i samarbejde
med andre lande, er det yderst påkrævet, at vi uden opsættelse
efter evne udnytter alle de betingelser, der er til stede for fortsat at
tage virksom del i den atomfysiske forskning og uddanne et tilstrækkeligt
antal fysikere og ingeniører for at være forberedt på løsningen af
kommende, for samfundet vigtige opgaver.
Efter nøje overvejelse af den samtidig mest formålstjenlige og økonomiske
måde, hvorpå disse umiddelbare krav kan imødekommes,
tillader undertegnede, bestyrer for universitetets institut for teoretisk
fysik, mig at påpege, at en efter omstændighederne særdeles gunstig
ordning kan opnås med forholdsvis ringe udgifter ved en passende
udvidelse af virksomheden på instituttet, hvor der allerede rådes over
meget betydelige hjælpemidler til atomfysiske undersøgelser, samt
forefindes en større kreds af medarbejdere, der gennem mangeårig
deltagelse i sådanne undersøgelser har erhvervet særlig erfaring på
dette område. Netop med henblik herpå er der, som der vil blive gjort
nøjere rede for i det følgende, fra anden side givet tilsagn om større
understøttelser til en udvidelse af laboratorierne og en videre udvikling
af hjælpemidlerne til forskningsarbejdet, samt til forøget medhjælp
til dette, men for at opnå tilfredsstillende og betryggende betingelser,
såvel hvad undervisning som forskning angår, vil det være
nødvendigt, at der også fra statsmyndighedernes side stilles midler
til rådighed for ændringer af instituttets bygninger og en forøgelse af
instituttets personale og annuum.
Instituttets bygninger omfatter en hovedbygning, opført af staten i
1920 på en grund, Blegdamsvej 15, som blev erhvervet ved bidrag fra
en kreds af private, og på hvilken der i 1931 ved bevilling fra Carlsbergfondet
tillige opførtes en bygning for universitetets matematiske
institut. I hovedbygningen findes foruden nogle laboratorier, som især
13*
196 Universitetets årbog 1945-46
er anbragt i kælderetagen, der strækker sig ind under det matematiske
institut, og to kvistlejligheder for laboratoriemesteren og en assistent,
tre auditorier fælles med det matematiske institut, samt bibliotek og
studierum.
På den tilstødende grund, Blegdamsvej nr. 17, der i 1924 skænkedes
af Københavns kommune for at muliggøre instituttets første større
udvidelse, bekostet af Rockefellerfondet, opførtes dengang en lang,
lav bygning ud til Fælledparken, hvori et antal laboratorier, instituttets
værksteder og en bolig for vagtmesteren er anbragt, samt en
bygning, beregnet til en bolig for institutbestyreren, men som for tiden
benyttes til administrationslokaler og til bolig for en inspektionshavende
assistent. På denne grund opførtes yderligere i årene 1935-38
ved bevillinger fra Carlsberg-, Rockefeller- og Thrigefondet på sammenlagt
550.000 kr. et højspændingslaboratorium og et cyklotronanlæg.
De planlagte udvidelser af bygningerne består dels af en mindre
ændring af hovedbygningen, Blegdamsvej nr. 15, dels i en større udbygning
af laboratorierne på Blegdamsvej nr. 17. Denne sidste omfatter
såvel en erstatning af den midterste del af den lave længe med
en højere og bredere bygning som en videre udførelse af de i forbindelse
med højspændings- og cyklotronanlæggene indrettede underjordiske
laboratorium ind under den størst mulige del af grunden og
endda et stykke udenfor denne, idet Københavns kommune i betragtning
af opgavernes påtrængende karakter beredvilligt har overladt
institutet brugen af et areal i Fælledparken for en længere årrække
til indretning af midlertidige apparatopstillinger. Herved tilsigtes at
tilvejebringe betingelser for de kostbare anlægs videre udvikling og for
anbringelse af nye apparater, der er særlig egnede til de områder af
forskningen, som i de senere år er kommet i forgrunden.
Til dette formål har Carlsbergfondet stillet 300.000 kr. til rådighed,
medens Thrigefondet har bevilget 100.000 kr. til udførelse af apparater
og andre tekniske hjælpemidler, der kan forfærdiges på Thrigefabrikkerne.
Ved disse understøttelser vil det være muligt at udføre de
underjordiske anlæg og indrette disse med hjælpemidler til undersøgelserne.
Til opførelsen af den overjordiske del af nybygningerne,
hvor det er hensigten at anbringe andre for virksomheden nødvendige
laboratorielokaler, vil det imidlertid være nødvendigt, at der søges en
bevilling fra statsmyndighederne. Efter samråd med kgl. bygningsinspektør,
professor Gottlob vil disse byggearbejder kunne udføres
på en efter omstændighederne tilfredsstillende måde ved et tilskud fra
statens side på 175.000 kr.
Ved disse udvidelser vil der blive skabt en tilstrækkelig vid ramme
for i de nærmest kommende år at deltage i den atomfysiske forskning
i et omfang, der i rimelig grad svarer til udviklingens krav. For imidlertid
at tilvejebringe de fornødne betingelser for en sådan forbedring
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter 197
al iorholdene ior undervisningen og det teoretiske studium, som er
nødvendiggjort af atomfysikkens store fremskridt og dens stedse
voksende betydning for de mest forskellige områder af videnskaben og
teknikken, vil også en udvidelse af undervisningslokalerne og studierummene
være påkrævet.
Disse krav vil kunne imødekommes ved en flytning af laboratorierne
fra hovedbygningens stueetage og første sal til de nye lokaler på
Blegdamsvej 17, samt ved en overbygning af det store auditorium i
hovedbygningen, hvorved der i denne vil blive plads til et større
biblioteksrum, et antal nye studieværelser og et nyt auditorium.
Ændringerne af hovedbygningen, hvortil planer er udarbejdet af
bygningsinspektøren, vil efter overslag kunne udfores for 125.000 kr.,
heri indbefattet udgifterne til det nødvendige inventar.
Instituttets faste personale, der foruden bestyreren består af lire
videnskabelige assistenter, en ikke-videnskabelig assistent, laboratoriemesteren,
vagtmesteren og en laboratoriebetjent, har trods stadige
forøgelser langtfra været tilstrækkeligt til den fulde udnyttelse og
betjening af de forhåndenværende, med støtte fra forskellige fonds
anskaffede, kostbare tekniske hjælpemidler. Forskningsvirksomheden
har derfor kun kunnet drives i det stedfundne omfang ved medarbejderskab
af nogle ikke direkte til instituttet knyttede fremragende ældre
teoretiske og eksperimentelle fysikere og igennem deltagelsen i arbejdet
af et større antal yngre danske videnskabsmænd, der har været
understøttet ved stipendier fra forskellig side, og som i lighed med de
mange udenlandske fysikere, der i årenes løb har opholdt sig her med
stipendier især fra Raik-Ørstedfondet og Rockefellerfondet, på værdifuld
måde har bidraget til arbejdets fremgang.
Som følge af disse forhold arbejder der for tiden på instituttet, men
uden at være fast knyttet til dette, et antal videnskabsmænd, som
har særligt kendskab til atomfysiske problemer og stor erfaring på
dette område, og hvis fortsatte medarbejderskab ved undervisningen
og forskningen det for instituttets virksomhed vil være af afgørende
betydning at bevare. Medens det vil være mest formålstjenligt, at de
yngre blandt disse endnu i nogen tid arbejder med stipendieunderstøttelser,
vil det såvel for undervisningen som for forskningen være
påkrævet, at der oprettes to nye faste videnskabelige assistentstillinger
ved instituttet. Endvidere vil undervisningens udvidelse og det større
administrationsarbejde gøre det overmade ønskeligt, at der stilles et
lektorhonorar og et inspektørhonorar pa hvert 2400 kr. årlig, samt et
sekretærhonorar på 1800 kr. årlig til rådighed til ældre assistenter,
der i særlig grad vil komme til at bære de forøgede undervisnings- og
administrationsbyrder.
Endvidere vil udvidelsen af virksomheden stille endnu større krav
end hidtil til instituttets værksteder, hvor alle særlige til brug ved
198 Universitetet^ årbog 1945-4(>
undersøgelserne stadig nykonstruerede apparater må tilvirkes. Allerede
i længere tid har værkstedets personale været utilstrækkeligt til
opgaverne, og foruden ved assistance af et antal lærlinge, der søger
mekanikeruddannelse under laboratoriemesterens vejledning, har
værkstedsarbejdet kun kunnet bestrides ved deltagelsen i dette af det
videnskabelige personale i et omfang, der ofte i høj grad har forsinket
undersøgelserne. I sammenhæng med den planlagte udvidelse af virksomheden,
der vil medføre væsentlig forøgede krav til værkstederne,
vil det derfor være yderst påkrævet, at der ved instituttet oprettes
en ny stilling som mekanisk uddannet laboratoriebetjent. Ligeledes
vil det, i betragtning af laboratoriemesterens mangesidige og ansvarsfulde
gerning, være rimeligt, at der tillægges ham et konservatorhonorar
på 1800 kr. årligt for tilsynet med og istandholdelsen af de
kostbare anlæg.
I forbindelse med den forøgelse af instituttets personale, hvorom
det drejer sig, må det tages i betragtning, at de overordentlige tekniske
hjælpemidler, af hvis udvikling de store fremskridt inden for atomforskningen
er betinget, overalt hvor der tages aktiv del i denne forskning
har krævet et samarbejde af langt større grupper af videnskabeligt
og teknisk uddannede medarbejdere, end det hidtil har været nødvendigt
ved fysiske undersøgelser. Dette forhold må forventes at gøre
sig stedse stærkere gældende, efterhånden som hjælpemidlerne udvikles,
og spørgsmålet om atomfysikkens praktiske anvendelse bliver
endnu mere brændende. Netop for uddannelsen med dette spørgsmål
for øje vil det være afgørende, at man sikrer sig en tilstrækkelig stor
fast medarbejderstab.
Selv efter den foreslåede forbedring af dette forhold vil, som ovenfor
berørt, kravene til hjælpemidlernes udvikling og udnyttelse ingenlunde
kunne bestrides af det faste personale alene, men vil kun kunne imødekommes
ved tilknytningen i et betydeligt omfang af yngre videnskabeligt
og teknisk uddannede kræfter til arbejdet på instituttet. I denne
forbindelse kan det meddeles, at der fra Carlsbergfondets side for de
næstkommende år er stillet 18.000 kr. årligt til rådighed for videnskabelig
medhjælp ved undersøgelserne. Endvidere har Thrigefondet
bevilget instituttet en 3-årig understøttelse på 18.000 kr. årligt,
hvorved det vil være muligt at knytte nogle yngre polytekniske
kandidater til virksomheden, hvor de på grund af deres tekniske uddannelse
vil være til værdifuld hjælp for undersøgelserne, samtidig
med at de vil kunne opnå en for senere praktisk virksomhed betydningsfuld
videre uddannelse i atomfysiske metoder.
Disse understøttelser, der omtrentlig svarer til de midler, der i de
seneste år fra private fonds side har stået til rådighed for medhjælp
ved undersøgelserne, vil imidlertid, selv efter forøgelse af det faste
personale, ikke være tilstrækkelige til den planlagte udvidelse af forskUniversitetets
videnskabelige samlinger og anstalter 199
nings- og uddannelsesvirksomheden, og det foreslås derfor, at der fra
statsmyndighedernes side ligeledes for de nærmest følgende år stilles
en sum af 18.000 kr. årligt til rådighed for honoreringen af et antal
yngre videnskabsmænd for deltagelse i arbejdet.
Jeg undlader ikke at tilføje, at det forventes, at også i de kommende
år et større antal udenlandske videnskabsmænd vil deltage i
forskningen på instituttet, og det kan oplyses, at der allerede til foråret
ventes besøg af norske, svenske, hollandske, amerikanske og
russiske fysikere for at tage del i arbejdet.
Hvad udgifterne til instituttets drift angår, har det hidtidige af
statsmyndighederne bevilgede annuum trods stadige overskridelser
kun kunnet strække til bestridelsen af de nødvendigste udgifter til
opvarmning, belysning og rengøring af lokalerne, deri indbefattet
universitetets matematiske institut, samt til opretholdelsen af biblioteket,
driften af instituttets værksteder, det tekniske strømforbrug
m. m. Dels må sådanne udgifter uundgåelig forøges i væsentlig grad
ved udvidelsen af instituttet, dels vil det, selv om man i de kommende
år fortsat fra privat side kan regne med betydelige understøttelser til
de stadige anskaffelser af instrumenter og materialer til brug ved de
videnskabelige undersøgelser (således har i de sidste 10 år Carlsbergfondet,
Rockefellerfondet og andre fonds til dette formål bidraget
med mere end 350.000 kr.) være nødvendigt, at der også fra statens
side i de kommende år stilles midler til rådighed til sådanne udgifter
i forbindelse med forskningsarbejdet.
Instituttets annuum, der i øjeblikket andrager 31.839 kr. (deri
indbefattet en assistancesum af 977 kr. til numeriske beregninger),
men som i hvert af de seneste år har måttet overskrides med beløb
på omkring 14.000 kr., må for i rimelig grad at tilfredsstille formålet,
forøges til 80.000 kr., hvoraf ca. 52.000 kr. er beregnet til driftsudgifter
og ca. 24.000 kr. til udgifter ved anskaffelser i forbindelse med
forskningsarbejdet, medens 4000 kr. er ansat som en assistancesum
ved sådant forefaldende beregnings-, konstruktionstegnings- og kontorarbejde,
der ikke vil kunne overkommes af instituttets personale.
I henhold til det anførte skal man derfor tillade sig at ansøge om,
at der fra statsmyndighedernes side bevilges en sum af 300.000 kr. til
en ændring af instituttets bygninger, at der oprettes to nye faste videnskabelige
assistentstillinger og en stilling som mekanisk uddannet
laboratoriebetjent, samt at der bevilges et lektorhonorar og et inspektørhonorar
på hvert 2400 kr. årlig og et sekretærhonorar og et konservatorhonorar
på hvert 1800 kr. årlig. Endvidere søges der for de næstkommende
år om en forøgelse af instituttets annuum til 80.000 kr. og
om en årlig bevilling på 18.000 kr. til videnskabelig medhjælp ved
undersøgelserne.
Til trods for den betydelige størrelse af de bevillinger, hvorom der
200 Universitetets årbog 1945-46
søges, må det fremhæves, at det drejer sig om beløb, der er meget
små i sammenligning med dem, der vil blive stillet til rådighed for tilsvarende
institutioner i andre mindre lande, hvor der planlægges store
foranstaltninger for at følge med i udviklingen på atomforskningens
område. Når det alligevel tør forventes, at de bevillinger, hvorom der
søges, vil muliggøre en aktiv deltagelse fra instituttets side i sådanne
bestræbelser, skyldes dette dels de betydelige understøttelser, der kan
påregnes fra anden side, dels det grundlag med hensyn til såvel hjælpemidler
som erfaring, der allerede forelindes på instituttet. Det må dog
understreges, at forslaget kun tilsigter en midlertidig ordning for at
imødekomme øjeblikkelige krav, og at hele spørgsmålet om omfanget
af den indsats her fra landet, der vil være formålstjenlig, først kan
afgøres om nogle år, når de praktiske anvendelsesmuligheder af atomfysikkens
resultater bedre kan overses.
For til den tid at stå vel forberedt til at tage del i udviklingen er det
imidlertid af afgørende betydning, at de gunstige betingelser for forskning
og uddannelse, der på nuværende tidspunkt forefindes herhjemme,
udnyttes på den bedst mulige måde. Med henblik herpå er det yderst
påkrævet, at den planlagte udvidelse af virksomheden på instituttet
gennemføres uden opsættelse, og i særdeleshed at de nye stillinger
oprettes, og det forøgede annuum samt de foreslåede honorarer og
understøttelser til videnskabelig medhjælp stilles til rådighed allerede
fra begyndelsen af det kommende finansår, og at byggearbejderne
påbegyndes, så snart de nødvendigste materialer kan fremskaffes. I
betragtning af, at det drejer sig om en samfundsopgave af hastende
og påtrængende karakter, tillader jeg mig på det indstændigste at
henstille, at bevillingerne gennemføres ved en ekstraordinær behandling.
«
I en supplerende skrivelse af 25. januar 1946 ansøgte professor Bohr
i anledning af nogle ændringer og udvidelser af byggeplanerne om, at
det til udvidelse af anlæggene ansøgte beløb måtte blive forhøjet til
500.000 kr.
Efter at dette andragende, som var anbefalet af det matematisknaturvidenskabelige
fakultet, var blevet indsendt til ministeriet med
tilslutning fra rektor og kurator, blev de ansøgte bevillinger til den
udvidede drift optaget på finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende
for 1945-46, tillæg B., sp. 731-36; ved forelæggelsen af sagen for
bevillingsmyndighederne forbeholdt ministeriet sig på tillægsbevillingsloven
for 1946-47 at stille forslag om det til udvidelse af instituttets
bygninger og anlæg ansøgte beløb af 500.000 kr.
Om bevillingerne til udvidelse af institutets bygninger vil blive givet
meddelelse i senere hefter af årbogen (j. nr. 159 a/46).
Universitetets videnskabelige samlinger og anstalter 201
2. ANDRE SAGER
Under 29. juni 1946 meddelte ministeriet vagtmester ved institutet
August Jensen afsked efter ansøgning på grund af svagelighed med
pension fra den 31. juli 1946 at regne. I den derved ledigblevne stilling
ansatte ministeriet under 24. august 1946 laboratoriebetjent Valdemar
Moller fra den 1. september 1946 at regne (j. nr. 159 b/46).
Under 27. maj 1946 ansatte universitetets kurator finmekaniker
Carl Erik Jensen som faguddannet betjent ved institutet fra den
1. april 1946 at regne (j. nr. 159 c/46).
æ. Den arnamagnæanske stiftelse.
Konsistorium valgte under 20. februar 1946 professorerne, dr. phil.
Carsten Høeg og dr. phil. N. E. Nørlund til eforer for stiftelsen for
4 år fra den nævnte dato at regne i stedet for professorerne, dr. jur.
Henry Ussing og dr. phil. L. L. Hammerich, som var udtrådt af Konsistorium
(j. nr. 33 a/46).