VIII. DET AKADEMISKE LEGAT- OG
STIPEND IEVÆSEN
a. Valg af eforer m. v.
Det lægevidenskabelige fakultet valgte den 11. februar 1946 professor,
dr. med. H. Helweg til medlem af bestyrelsen for købmand i
Odense Johann og Hanne Weimann, f. Seedorffs legat (j. nr. 191/46).
Det filosofiske fakultet valgte den 25. marts 1946 professor, dr. phil.
Astrid Friis til efor for Jacob Erslevs legat i stedet for forhv. professor,
dr. phil. Knud Fabricius (j. nr. 232/46).
Efter indstilling af det matematisk-naturvidenskabelige fakultet
bifaldt Konsistorium den 15. maj 1946, at professor, dr. phil. R.Spårck
efter professor, dr. phil. C. M. Steenbergs død indtil videre varetog
hvervet som efor for læge H. C. Wegges mindelegat for zoologer
(j. nr. 324/46).
Det filosofiske fakultet valgte den 20. maj 1946 professor, dr. phil.
Astrid Friis til efor for Søstrene Steenstrups legat og for stud. mag
Povl Christophersens legat (j. nr. 345/46).
Konsistorium valgte den 14. juni 1946 professor dr. med. J. Engelbreth-
Holm til medlem af Kvinderegensens bestyrelse i stedet for
professor, dr. med. H. Helweg, som havde ønsket at fratræde (j. nr.
31 c/46).
Konsistorium valgte den 14. juni 1946 professor, dr. jur. Erwin
Munch-Petersen til efor for det Finneske legat i stedet for professor,
dr. jur. Henry Ussing, som havde ønsket at fratræde (j. nr. 36 a/46).
Konsistorium valgte den 26. juni 1946 inspektør ved nationalmuseet,
dr. phil. Therkel Mathiassen og direktør for nationalmuseet, dr. phil.
Poul Norlund til medlemmer af bestyrelsen for Ludvig Zincks legat i
stedet for forhv. professor, dr. phil. Chr. Blinkenberg og forhv. direktør,
dr. phil. M. Mackeprang, som havde ønsket at udtræde (j. nr. 378/46).
Om nvbesættelse af hvervet som regensprovst se nedenfor side 223.
b. Tildeling af videnskabelige legater.
1. UNIVERSITETETS OG KOMMUNITETETS STIPENDIER
Kommunitetets kandidatstipendium tildeltes af Konsistorium oktober
1945: Cand. theol. Rudolf Arendt, cand. jur. Esben Dragsted, cand.
Det akademiske legat- og stipendievæsen 203
med. Laurids Korsgaard Christensen, cand. mag. Mogens Brøndsted
og mag. scient. & cand. mag. Otto Mogens Kofoed-Hansen. April 1946:
Cand. theol. Henrik Christiansen, cand. polit. Bjarke Fog, cand. med.
Ejner Pedersen, cand. mag. Hans Henning Ørberg og cand. mag.
Børge Damstedt-Christensen.
Universitetsstipendiet for unge videnskabsmænd tildeltes af Konsistorium
juni 1946: Cand. med. Tage Hilden, cand. mag. E. Th. Lind og
cand. mag. F. Søgaard Andersen med 1000 kr. til hver og dr. med.
P. P. Eskildsen, mag. art. Irene Fuglsang, dr. phil. H. Tornehave og
dr. med. Helge Eltorm med 600 kr. til hver.
De i tilknytning til Carlsbergfondets universitetslegat af 25. september
1926 oprettede universitetsstipendier å 4000 kr. årlig tildeltes april 1946
af Konsistorium: Cand. med. Flemming Raaschou, cand. med. Poul
Kruhøffer og mag. scient. Kr. Knakkergaard Møller, alle for 2 år fra
den 1. april 1946 at regne.
Universitetsstipendierne å 1500 kr. årlig for helt unge videnskabsmænd
tildeltes af Konsistorium april 1946: Cand. theol. Jørgen Pedersen,
cand. med. Ove Sten-Knudsen, cand. med. C. J. Carlsen, cand. polit.
Bent Hansen, cand. polit. Bjarke Fog, mag. art. Gunnar Bech, mag.
art. Henrik Glahn, cand. mag. M. Skytte Christiansen, mag. scient.
Erik Kristensen og mag. scient. P. Helweg Jespersen alle for eet år
fra den 1. april 1946 at regne.
Universitetets rejseunderstottelser for unge videnskabsmænd (jfr. herom
nedenfor side 207) tildeltes af Konsistorium efternævnte med det for
hver angivne beløb: Cand. theol. Bent Noack 1500 kr., dr. med. Mogens
Bjørneboe 1500 kr., dr. med. Niels Riskær 500 kr., cand. med. E. O.
Errebo-Knudsen 1200 kr., dr. phil. N. Lukman 600 kr., mag. art Gunnar
Bech 2000 kr., mag. art. Halfdan Siiger 700 kr., mag. art. Irene
Fuglsang 3000 kr., mag. art. Ejnar 4'assing 1400 kr., dr. phil. Poul
Larsen 2500 kr., cand. mag. Henning Højgaard Jensen 1000 kr., mag.
scient. Holger Madsen 800 kr., mag. scient. Kr. Knakkergaard Møller
700 kr., mag. scient. P. Helweg Jespersen 1000 kr., cand. mag. Erik
Lorensen 400 kr., mag. scient. Erik Bertelsen 600 kr., og dr. phil.
P. J. Holst Christensen 600 kr.
2. ANDRE LEGATER
Carlsbergfondets universitetslegat af 25. september 1926 fornyedes af
Konsistorium april 1946 for eet år for cand. mag. Gunnar Olsen og mag.
art. Chr. Westergård-Nielsen samt tillagdes mag. scient. Poul Heegaard,
cand. mag. Morten Lange og cand. mag. Niels Alkjær for 2 år,
alle fra den 1. april 1946 at regne.
Af J. L. Smiths stipendium for kandidater og viderekomne har følgende
nydt understøttelse i 1945-46:
204 Universitetets årbog 1945-46
I december termin 1945 alene:
Dr. med. Johs. Ipsen.
Dr. phil. Jannik Bjerrum.
Mag. art. Carl Otto Christiansen.
I begge terminer:
Dr. phil. Niels Arley (fornyet 11/ia 1946 for eet år).
Dr. phil. Tyge W. Bøcher.
Dr. med. Flemming Nørgaard.
Dr. phil. E. Hoff-Jørgensen.
Dr. phil. Jørgen Koch.
Cand. mag. Peter Fuglsang.
Dr. phil. Sven Smith.
Dr. phil. Anker Nielsen.
Mag. scient. K. A. Thernøe.
Dr. med. K. Kjerulf-Jensen.
Dr. med. Niels Riskær.
Mag. art. Niels Kaas-Johansen.
Dr. med. Erik Landboe-Christensen.
Dr. med. Erik Andreasen.
Dr. phil. Axel Steensberg.
Dr. phil. Erling Asmussen.
Dr. med. Poul Astrup (udnævnt l l/12 1945 for 2 år).
Mag. art. Ejnar Tassing (udnævnt 11/12 1945 for 2 år).
Dr. phil. P. V. Glob (udnævnt u/12 1945 for 2 år).
I juni termin 1946 alene:
Dr. med. Knud Lundbæk (udnævnt n/6 1946 for 2 år).
Cand. mag. Helge Toldberg (udnævnt n/6 1946 for 2 år).
Dr. phil. Poul Larsen (udnævnt n/6 1946 for 2 år).
Professor, dr. med. Christian Bohrs mindelegat: Februar 1946:
Dr. med. Georg C. Brun.
Søstrene, frk. Elisabeth Engelsted og fru Christiane Fogs legat for unge
teologer: Cand. theol. Torben Christensen for 5 år fra juni termin 1946
at regne.
Eiehels legat: Juni 1946: Mag. scient. Theodor Sorgenfrei.
Finnes legat: September 1945: Professor, dr. jur. Stig Juul: 700 kr.
til medhjælp ved udgivelsen af Erik Krabbes lovarbejder. November
1945: Landsretssagfører N.P.Madsen-Mygdal 3000 kr. som tilskud
til trykning af hans doktorafhandling: Ordre public og territorialitet.
December 1945: Det danske sprog- og litteraturselskab 2400 kr. til
forarbejder til en udgivelse af Danmarks gamle købstadslovgivning.
Oliver Bishop Harrimans stipendium: Februar 1946: Cand. mag.
Inge Redin. Juli 1946: Cand. mag. H. H. Ørberg.
Det akademiske legat- og stipendievæsen 205
C and. mag. Karen Iversens legat: Juni 1946: Mag. art. Ella Jensen:
1000 kr., mag. art. Karl Martin Nielsen 1000 kr., mag. art. Ellen Olsen
1000 kr., mag. art. Ejnar Tassing 1000 kr., stud. mag. Aage Kabell
800 kr. og mag. art. Bjørn Rasmussen 800 kr.
Reinholdt W. Jorck og hustrus fond: December 1945: Dr. med. Mogens
Jersild 5000 kr. og dr. med. Niels Hiskær 1200 kr.
Højesteretssagfører Otto Julius Levisons legat: Juni 1946: Cand. jur.
Uno Valbak.
Dr. Meinertz og hustrus legat til fremme for zoologien, fortrinsvis
entomologien, her i landet: December 1945: Mag. scient. P. Heegaard.
Læge, frk. Nielsine Mathilde Nielsens legat: Cand. med. Lise Engbæk
og cand. med. Edel Lohse, begge for eet år fra december termin 1945
at regne.
Stiftamtmand Regenburgs legat: Mag. art. V. Sjøqvist, mag. art.
Kamma Struwe, mag. art. R. Willerslev, stud. mag. Kristof Glamann
og stud. mag. Tage Christiansen, alle for eet år fra juni termin 1946
at regne.
Dr. med. Martin Salomonsens legat: Marts 1946: Professor, dr. med.
K. A. Jensen.
Professor Henrik Scharlings boglegat: November 1945: Cand. theol.
Chr. Kastberg Nielsen.
Japetus Steenstrups legat: Juni 1946: Stud. polyt. Per Holm Andersen
200 kr., stud. mag. Axel P. B. Bang 200 kr., cand. mag. Ove
Ørsnæs Christensen 200 kr., mag. scient. P. Helweg Jespersen 250 kr.,
stud. mag. Palle Johnsen 200 kr., stud. mag. Pétur Jonasson 200 kr.,
kommunelærer K. O. Leth 200 kr., assistent J. G. Worm-Hansen 200
kr., stud. mag. Palle Knudsen 200 kr., cand. mag. Mogens Hoff 250 kr.,
mag. scient. Mogens Køie 200 kr., Sigurd Olsen 150 kr., dr. phil.
Thorvald Sørensen 100 kr., cand. mag. Dan Laursen 150 kr., cand.
mag. Valdemar S. Mikkelsen 250 kr., stud. mag. Viggo Mlinther 300 kr.,
stud. mag. H. Wienberg Rasmussen 150 kr., afdelingsgeolog Theodor
Sorgenfrei 150 kr., stud. mag. Harald Andersen 250 kr., mag. art. Ole
Klindt-Jensen 200 kr., stud. mag. Th. Ramskou 250 kr., stud. mag.
Povl Simonsen 200 kr., og konservator K. Thorvildsen 200 kr.
Ludvig Triers legat: cand. med. Herdis von Magnus for eet år fra
december termin 1945 at regne.
Læge H. C. Wegges mindelegat for zoologer: 9. juli 1946: Mag. scient.
Holger Madsen.
Købmand i Odense Johann og Hanne Weimann, /. Seedorffs legat:
April 1946: Cand. pharm. P. Fønns Bech 3000 kr., dr. med. Poul
Astrup 4000 kr. årlig i 2 år, cand. med. Anders Tybjærg Hansen 3000
kr. årlig i 2 år, dr. phil. Erling Asmussen 3000 kr., dr. med. Arne Bertelsen
3000 kr. og dr. med. Richard Hammen 4000 kr.
206 Universitetets årbog 1945—46
3. REJSELEGATER
Som følge af krigen 1939-1945 kunne de Heste af de rejsestipendier,
som universitetet råder over, ikke benyttes i de nævnte år og blev
derfor ikke uddelt. Efter krigens afslutning var der på disse legater
opsamlet betydelige rentebeløb.
En række rejselegater bestemt for lægevidenskabelige kandidater
til videreuddannelse i udlandet men iøvrigt uden at der i fundatserne
stilles krav om studium indenfor bestemte områder blev opslået
under eet og af det lægevidenskabelige fakultet tillagt følgende: Dr.
med. V. Aalkjær 1000 kr., dr. med. A. Harrestrup Andersen 3000 kr.,
dr. med. N. Blixencrone-Møller 10.000 kr., dr. med. Poul Bonnevie
1500 kr., dr. med. Georg Brun 1200 kr., dr. med. Gudrun Brun 2000
kr., dr. med. Poul Brændstrup 2000 kr., dr. med. K. Brøchner-Mortensen
5000 kr., dr. med. Børge Chr. Christensen 1500 kr., dr. med. Jens
C. Christoffersen 2000 kr., dr. med. Jørgen Frost 600 kr., dr. med.
Richard Hammen 3000 kr., dr. med. E. Hart Hansen 2000 kr., dr. med.
Svend Heinild 3000 kr., dr. phil. E. Hoff-Jørgensen 2000 kr., dr. med.
Aksel Juul 3000 kr., dr. med. Knud Lundbæk 10.000 kr., dr. med.
Erin Madsen 2000 kr., dr. med. Ernst Trier Mørch 6000 kr., dr. med.
Johs. Chr. Nielsen 1000 kr., cand. med. Jørgen Schlegel 2000 kr.,
cand. med. Mogens Schou 850 kr., dr. med. C. C. Winkel Smith 1500
kr., dr. med. Johs. Spotoft 2000 kr., dr. med. Eivind Thomasen 2500
kr., cand. med. Knud Wilken-Jensen 1500 kr. og dr. med. Erling
Østergaard 2000 kr.
lovrigt uddeltes følgende rejsestipendier:
Vexellerer Otto R. Henriques og hustru Elisa Henriques, /. Bendix'
rejselegat for unge nationaløkonomer: Juni 1946: Cand. polit. Berit
Hansen 3500 kr.
Hurtigkarls rejsestipendium: Juni 1946: cand. jur. Jens Søndergaard
6000 kr.
Lassons rejsestipendium: December 1945: Dr. phil. Børge Bak
4000 kr.
Martin Levys mindelegat: Juni 1946: Mag. art. Erik Iversen.
Professor, dr. med. Carl Raseh' legat for filologer, som studerer henholdsvis
de europæiske eller lilleasiatiske ursprog og danske mundarter (idiomer):
Juni 1946: Mag. art. Gunnar Bech, dr. phil. Anders Bjerrum,
dr. phil. Kristian Hald, dr. phil. Hans Hendriksen og mag. art. Ella
Jensen 3000 kr. til hver.
Professor, dr. med. Carl Raseh' rejselegat for en medicinsk kandidat:
Juni 1946: Dr. med. P.V.Marcussen, dr. med. Fritz Reymann og
cand. med. Poul Møller 10.000 kr. til hver.
Cand. theol. Jens Lomand Rasmussens rejselegat for akademikere:
Marts 1946: Lektor, cand. mag. Eli Fischer-Jørgensen 2000 kr., mag.
Det akademiske legat- og stipendievæsen 207
art. Ejnar Tassing 1000 kr., mag. scient. Mogens Koie 600 kr. og dr.
med. Borge Chr. Christensen 2000 kr.
Dr. med. J. F. C. E. Starcks legat: December 1945: Dr. med. A. Harrestrup
Andersen.
Hovrdttsnotarie Gunnar Svenssons legat: December 1945: Professorerne
Jørgen Jørgensen og dr. phil. H. Sten 650 kr. til hver.
Overretsassessor, dr. jur. Vilhelm Carl Thomsens rejsestipendium:
Lektor, landsretssagfører Oluf Lind, knst. byretsdommer Ib Lunoe og
cand. jur. Bent Nebelong 8000 kr. til hver.
Thotts rejsestipendium: December 1945: Dr. phil. Mogens Westergaard.
Fru Frederikke Koes Treschow, jodt Brondsteds legat (or arkæologiske
studerende: Juni 1946: Mag. art. Mogens Gjødesen.
c. Tilkomne legater.
1. GENOPTAGELSE PÅ FINANSLOVEN
AF BEVILLINGEN TIL REJSEUNDERSTØTTELSER FOR UNGE
V I DENSKABS MÆND
(j. nr. 193/45).
Under 5. februar 1946 afgav universitetets rektor følgende indstilling
til ministeriet :
»Man skal herved indstille, at der under universitetets konto 18.
Stipendier og rejseunderstøttelser, underkonto a. Rejseunderstøttelser
for unge videnskabsmænd, på finansloven for 1946-47 bevilges et beløb
af 25.000 kr., idet man nærmere herom skal anføre følgende:
Der har på den pågældende konto på linansloven ikke været bevilget
noget beløb siden finansåret 1931-32. Bevillingen, som dengang udgjorde
6400 kr., blev inddraget på finansloven 1932-33, jfr. rigsdagstidende
for 1931-32, tillæg A, sp. 1547-48; motiveringen var udelukkende
den, »at man under hensyn til den vanskelige finansielle situation
har søgt at nedbringe udgiftsbudgettet ved en række nedsættelser
af forskellig art«, jfr. det citerede sted i rigsdagstidende, sp. 517-18.
Den pågældende bevilling har eksisteret lige siden finansåret 1853-54,
først på kommunitetets budget, fra finansåret 1919-20 på universitetets
budget. Bevillingen blev i 1932 inddraget uden forudgående forhandling
med universitetet, men man fandt det ikke opportunt dengang
straks at rejse spørgsmålet om dens genoptagelse. Da verdenskrigen
nogle år senere udbrod, var sagen ikke aktuel, men da krigen nu er
forbi, og man kan vente, at der atter bliver mulighed for studier i
udlandet, finder man tidspunktet inde til at søge den pågældende
bevilling genoptaget på budgettet.
Det har været et stort savn, at bevillingen blev inddraget i 1932.
Studierejser til udlandet er ganske nødvendige for de unge videnskabsmænd,
hvad enten det drejer sig om sådanne, som søger videreuddan208
Universitetets årbog 1945-4ti
nelse af praktisk art indenfor lægevidenskab og naturvidenskab, idet
de ikke uden selvsyn kan lære nye arbejdsmetoder at kende, eller det
drejer sig om sådanne, som skal studere kildemateriale, som er nødvendigt
for deres studier, og som kun kan benyttes på stedet i fremmede
biblioteker, arkiver og lign. Men herudover må det betones, at
det er ganske nødvendigt for en institution som universitetet bestandig
at holde sig i personlig kontakt med fremmede lærdomscentrer; uden
en sådan kontakt kan impulser ikke videreføres, og de betydningsfulde
resultater for forskningen, som så ofte før har vist sig at opstå gennem
det internationale videnskabelige samarbejde, vil udeblive. Fra universitetets
side må man derfor hævde, at den spareforanstaltning, som
bestod i at stryge alle bevillinger til studierejser på hele statsbudgettet,
og som formentlig blev gennemført udfra den betragtning, at studierejser
vel måtte anses for ønskelige, men dog ikke absolut nødvendige,
har ramt universitetet særlig hårdt.
Det er klart, at der nu efter afslutningen af krigen, under hvilken
Danmark i et længere tidsrum praktisk talt har været afskåret fra
udlandet, er stor trang til studierejser inden for alle forskningens områder.
Man skal derfor indtrængende henstille, at bevillingen genoptages
på budgettet for 1946-47, og at dens størrelse sættes til 25.000 kr.
Da bevillingen sidst var opført på finansloven, udgjorde den som foran
nævnt 6400 kr., hvortil den under 1920ernes sparebestræbelser var
blevet nedsat fra tidligere 10.000 kr. Da dette sidste beløb imidlertid
allerede dengang var utilstrækkeligt, og da udgiften ved rejser i udlandet
nu er langt bekosteligere end før krigen, har man ikke ment at
kunne stille forslag om et mindre beløb end 25.000 kr.«
Herefter blev der ved ændringsforslag til finanslovforslaget for 1946
-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg B., sp. 741-44 under universitetets
konto 18 a. Rejseunderstøttelser for unge videnskabsmænd
optaget en bevilling dog kun på 20.000 kr. årlig i det pågældende
øjemed.
2. ANDRE NYE LEGATER
I 1945-46 er tilkommet 9 nye legater, nemlig »Julius Schiøtts mindelegat
«, »Læge Einar Schåffers mindelegat«, »Peter Fyhns mindelegat«,
»Stud. polit. Jens Martens mindelegat«, »Nationalbankdirektør C. V.
Bramsnæs' legat for en statsvidenskabelig studerende ved Københavns
universitet«, »Hedvig og Hartvig Jacobsens studenterlegat«, »Ebba og
Herman Bings legat til minde om danske akademikeres ophold i Lund
under den anden verdenskrig«, »Mag. art., frk. Ellen Meyers rejselegat«
og »Fond til fremme af gæstfrihed i Holland over for danske studerende«.
Fundatsen for »Julius Schiøtts mindelegat«, som under 23. oktober
1945 forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 334/44), er sålydende:
Det akademiske legat- og stipendievæsen 209
»I sit under 28. februar 1923 oprettede testamente med senere codicil
af 29. juni 1937 bestemte nu afdøde enkefru Hansine Schiøtt, f. Hansen,
at der af hendes efterladte formue skulle udredes et beløb af 6000 kr.
til oprettelse af et legat, hvis halvårlige renter efter en rentenyders
død skal anvendes til bedste for en student fra Horsens lærde skole.
For dette legat opretter Københavns universitets rektor og kurator
hermed følgende
FUNDATS
§ ILegatets
navn er »Julius Schiøtts mindelegat«.
§2.
Legatets kapital består af 6000 kr. 5 pet. Østifternes Kreditforeningsobligationer,
som er indbetalt til kurator for Københavns universitet.
Kapitalen forvaltes af kurator som en for sig bestående formue,
men iøvrigt på samme måde som universitetets øvrige legatmidler.
Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes af den udover
sædvanlig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer,
lægges til kapitalen.
§ 3.
Med legatets halvårlige renter - bortset fra eventuelle omkostninger
ved uddelingen, dog ikke over 10 kr. halvårlig - forholdes således:
Så længe frøken Laura Schiøtt er i live, udbetales renten til hende,
sidste gang i den halvårlige termin, der ligger forud for hendes død.
Når frk. Laura Schiøtt er afgået ved døden, uddeles den halvårlige
rente af inspector på Valkendorfs Kollegium til en studerende ved
Københavns universitet eller den polytekniske læreanstalt, som er
dimitteret fra Horsens lærde skole, og som er værdig og trængende til
hjælp. Legatet kan tillægges een og samme person indtil 4 gange.
Årlig indberetning om bortgivelsen afgives af inspector til kollegiets
eforus.
§ 4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at
erhverve kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af eforus for
Valkendorfs kollegium, universitetets rektor og kurator, dog at legatets
navn og hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
Københavns universitet, den 21. september 1945.
J. Nørregaard, M. Korsgaard,
Hektor. Kurator. •
14
210 Universitetets årbog 1945-46
Fundatsen for »Læge Einar SchåfTers mindelegat«, som under 29. oktober
1945 forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 143/45), er sålydende
:
Til minde om min afdøde mand, læge Einar Schåffer, som den 17. februar
1945 ville være fyldt 70 år, har undertegnede fru Helga Schåffer,
født Rasmussen ved gavebrev af 21. februar 1945 skænket Københavns
universitet et beløb af 10.000 kr. i kreditforeningsobligationer til oprettelsen
af et legat, som skal benævnes »Læge Einar SchåfTers Mindelegat
«, og hvis renter skal anvendes til bedste for alumner på universitetskollegiet
kvinderegensen eventuelt som bidrag til oprettelsen af et
nyt værelse på kvinderegensen eller på et nyt universitetskollegium
for kvinder, såfremt et sådant måtte blive oprettet.
For dette legat fastsætter jeg herved følgende
FUNDATS
§ ILegatets
navn er »Læge Einar SchåfTers mindelegat«.
§2.
Legatets kapital består af 10.000 kr. 4 pet.s kreditforeningsobligationer,
som er indbetalt til kurator for Københavns universitet, og
som forvaltes af denne som en for sig bestående formue men iøvrigt
på samme måde som universitetets øvrige legatmidler. Kapitalen må
ingensinde angribes (jfr. dog § 4); hvad der indvindes af den udover
sædvanlig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer,
bliver at lægge til kapitalen.
§ 3.
Legatets halvårlige renter uddeles af bestyrelsen for universitetskollegiet
kvinderegensen og skal tillægges en alumne på kvinderegensen,
som studerer medicin ved Københavns universitet. Bestyrelsen
bestemmer, for hvor lang tid legatet skal tillægges en og samme alumne.
På kvinderegensen boende slægtninge af læge Einar Schåffer og hustru
Helga Schåffer, født Rasmussen har fortrinsret til legatet.
§ 4.
Skulle kvinderegensen blive udvidet eller skulle der blive bygget et
nyt universitetskollegium for kvinder, og i begge tilfælde adgang
åbnes til at benævne et værelse mod indbetaling af en kapital, skal
nærværende legats kapital, såfremt den er tilstrækkelig dertil, anvendes
til oprettelse af et værelse for en studerende, og dette værelse
skal bære læge Einar SchåfTers navn.
Det akademiske legat- og stipendievæsen 211
§ 5.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at
erhverve kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af kvinderegensens
bestyrelse, universitetets rektor og kurator - så længe jeg er i live dog
kun med mit samtykke — dog at legatets navn og hovedformål, derunder
den i § 4 nævnte bestemmelse, ingensinde skal kunne forandres.
Hellerup, den 12. september 1945.
Helga Schdfjer.
Fundatsen for »Peter Fyhns mindelegat«, som under 5. november
1945 forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 201/45), er sålydende:
Den 6. april 1945 blev stud. mag. Peter Wessel Fyhn efter fire
måneders fængsling henrettet af den tyske besættelsesmagt i Danmark.
Peter Fyhn fødtes på Frederiksberg den 13. juni 1920, optoges som
elev på »Sangskolen« (nu »De forenede Kirkeskoler«) ved dennes oprettelse
i 1929 og knyttedes derved til »Kobenhavns Drengekor«, hvor
han siden medvirkede også som voksen. I 1941 begyndte han sine
studier ved Københavns universitet med musik som hovedfag og
bestod forprøven heri 1943, hvorefter han ofrede sin tid og sine kræfter
på et omfattende patriotisk arbejde.
Til minde om ham har vi, hans forældre, fabrikant Hans Fyhn og
hustru Marie Fyhn besluttet at oprette et legat for musikstuderende
ved Københavns universitet, og vi fastsætter hermed for dette legat
følgende
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »Peter Fyhns mindelegat«.
§ 2 .
Legatets kapital består af 10.000 kr., som er indbetalt til kurator for
Københavns universitet, af hvem den forvaltes som en for sig bestående
formue, men iøvrigt på samme måde som universitetets øvrige
legatmidler. Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes af
den udover sædvanlig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning
af obligationer, bliver at lægge til kapitalen. Til denne lægges også
de beløb, som eventuelt senere måtte blive skænket legatet.
§ 3.
Legatets årlige renter skal tilfalde danske og norske studerende ved
Københavns universitet, som studerer musik som hoved- eller bifag
14*
212 Universitetets årbog 1945-46
ved skoleembedseksamen, eller som studerer musikvidenskab med
magisterkonferens i dette fag for øje, og som trænger til økonomisk
støtte. Sådanne, som har været elever i »De forenede Kirkeskoler«
(»Sangskolen«), har under iovrigt lige vilkår fortrinsret.
Legatet uddeles af universitetets stipendieudvalg efter indstilling
af de faste universitetslærere inden for det filosofiske fakultet, som
giver undervisning til skoleembedseksamen og magisterkonferens i
musik (musikvidenskab); indstillingen, der affattes af de faste lærere
efter samråd med de øvrige lærere i musik (lektorer og undervisningsassistenter)
samt med sangskolens sanginspektør, bliver at følge af
stipendieudvalget, såfremt ikke almindelige grunde taler herimod.
Stipendieudvalget bestemmer tillige - efter indstilling fra forannævnte
indstillingsmyndighed - for hvor lang tid legatet skal tillægges en og
samme studerende, dog ikke over 3 år ialt og begrænset af legatnyderens
embedseksamen.
Legatet uddeles i portioner på 400 kr. Hvad legatets kapital indbringer
herover i renter, ved henlæggelser etc. (jfr. § 2), lægges til
kapitalen, indtil denne er i stand til at yde to eller liere legatportioner
af ovennævnte størrelse som rente.
§ 4.
Legatet tildeles en gang årligt, og tildelingen meddeles legatnyderen
(evt. -nyderne) på mindedagen den 6. april. Den hver gang tildelte
legatsum udbetales i halvårlige rater. Skulle en legatnyder forlade
musikstudiet inden udløbet af den periode, for hvilken legatet er ham
tillagt, skal det til ham afsatte, men endnu ikke hævede beløb enten
tillægges kapitalen eller tildeles en ny ansøger.
§ 5.
Ændringer i eller tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at
erhverve kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af den i § 3 nævnte
indstillingsmyndighed ved uddeling af legatet, af universitetets stipendieudvalg,
rektor og kurator - så længe nogen af os er i live dog
kun med vort samtykke -, dog at legatets navn og hovedøjemed
ingensinde skal kunne forandres.
København, den 13. september 1945.
Marie Fyhn. Hans Fyhn.
Fundatsen for »Stud. polit. Jens Martens mindelegat«, som under
14. november 1945 forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 280/45),
er sålydende:
Til minde om mit eneste barn, min højt elskede søn, stud. polit.
Jens Jakob Wolf Martens, født 2. januar 1920, myrdet af gestapo
Det akademiske legat- og stipend'evæsen 213
natten til 9. august 1944 i Shellhusets fangekælder, opretter jeg,
enkefru Valborg Martens, et legat for en statsvidenskabelig student
ved Københavns universitet og fastsætter for dette legat følgende
FUNDATS
§ ILegatets
navn er »Stud. polit. Jens Martens mindelegat«.
§2.
Legatets kapital, som ingensinde må angribes, består foreløbig af
4000 kr., men vil eventuelt senere af mig blive forøget. Kapitalen indbetales
til kurator for Københavns universitet og forvaltes af ham på
samme måde som universitetets øvrige legatmidler. Hvad der måtte
indvindes som udbytte udover de årlige renter - således kursgevinst
ved udtrækning af legatets aktiver - bliver at lægge til kapitalen.
§3.
Legatkapitalens renter uddeles af universitetets stipendieudvalg til
en flittig og dygtig statsvidenskabelig studerende ved Københavns
universitet, der har bestået 1. del. Ved uddelingen bestemmer stipendieudvalget,
i hvor lang tid stipendiet kan oppebæres af en og samme
legatnyder, dog ikke udover 4 år og begrænset af legatnyderens afsluttende
eksamen.
Da min søn fra sin aller tidligste ungdom var opfyldt af de stærkeste
nationale følelser, af en dyb kærlighed til konge, land og folk, er det
mit ønske, at legatet altid fortrinsvis må blive tildelt en ung studerende,
som - f. eks. efter afgiven attest for godt arbejde i en af vore nationale
foreninger - skønnes at være af samme indstilling som min søn. Jeg
ønsker endvidere, at legatnyderen hvert år på Danmarks befrielsesdag,
den 5te maj, henlægger en - helst meget beskeden - blomst på min
søns grav i mindelunden, for måske der, stillet lige overfor de mange
grave, at føle sig ansporet til at arbejde videre i de faldne patrioters
ånd. Sålænge jeg lever, skal der tilstilles mig meddelelse om, hvem
legatet tillægges.
§ 4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken der bliver
at erhverve kgl. konfirmation, kan - sålænge jeg lever dog kun med
mit samtykke - ske efter indstilling af universitetets stipendieudvalg,
rektor og kurator, dog at legatets navn og hovedøjemed ingensinde
skal kunne forandres.
København, den 2. november 1945.
Valborg Martens,
Enkefrue, Frihedsvej 5.
214 Universitetets årbog 1945-46
Fundatsen for »Nationalbankdirektør C. V. Bramsnæs' legat for en
statsvidenskabelig studerende ved Københavns universitet«, som under
6. februar 1946 forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 292/45), er
sålydende:
I anledning af Danmarks befrielse fra den tyske besættelsesmagt
har undertegnede nationalbankdirektør C. V. Bramsnæs besluttet at
oprette et legat til fordel for en statsvidenskabelig studerende ved
Københavns universitet og for dette legat fastsætter jeg hermed
følgende
FUNDATS
§ 1-
Legatets navn er »Nationalbankdirektør C. V. Bramsnæs' legat for
en statsvidenskabelig studerende ved Københavns universitet«.
§ 2.
Legatets kapital består af 30.000 kr. 4 pet. kreditforeningsobligationer,
som er indbetalt til kurator for Københavns universitet, og
som forvaltes af denne som en for sig bestående formue men iøvrigt
på samme måde som universitetets øvrige legatmidler. Kapitalen må
ingensinde angribes; hvad der indvindes af den udover sædvanlig
årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, bliver
at lægge til kapitalen.
§3.
Legatets årlige renter uddeles hvert år i januar måned til en student,
der studerer statsvidenskab under det rets- og statsvidenskabelige
fakultet ved Københavns universitet og som har bestået 1. del af statsvidenskabelig
eksamen med 1. karakter. Uddelingen foretages af universitetets
stipendieudvalg efter indstilling fra det rets- og statsvidenskabelige
fakultets statsvidenskabelige faggruppe, og således at faggruppens
indstilling bliver at følge af stipendieudvalget, med mindre
almindelige grunde taler imod. Legatet kan, når forholdene taler
derfor, tildeles samme student i indtil 3 år i træk. I tilfælde af iøvrigt
lige kvalifikationer skal en student, som i en senere alder har begyndt
studierne, have fortrinsret.
§4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at
erhverve kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af det rets- og
statsvidenskabelige fakultets statsvidenskabelige faggruppe, universitetets
stipendieudvalg, rektor og kurator - så længe jeg lever dog kun
med mit samtykke - dog at legatets navn og hovedøjemed ingensinde
skal kunne forandres.
Kobenhavn, den 18. december 1945.
Bramsnæs.
Det akademiske legat- og stipendievæsen 215
Fundatsen for et af højesteretssagfører J. Hartvig Jacobsen og hustru
Hedvig Jacobsen skænket legat: »Hedvig og Hartvig Jacobsens studenterlegat
«, som under 19. marts 1946 forsynedes med kgl. konfirmation
(j. nr. 20 c/45), er sålydende:
§ 1.
Legatets navn er: »Hedvig og Hartvig Jacobsens studenterlegat«.
§2.
Legatets formål er at støtte studenter, der er alumner på Valkendorfs
kollegium og studerer jura eller medicin.
§ 3.
Legatkapitalen er:
Kr. 3000 41/2 pet. 5. S. Københavns hypotekforeningsobligationer
og kr. 2000 41/2 pet. 5. afd. grundejernes hypotekforeningsobligationer.
Ved udtrækning købes nye obligationer af samme art til erstatning
for de udtrukne.
Kapitalen er indbetalt til kurator for Københavns universitet, der
forvalter den som en for sig bestående selvstændig formue, men iøvrigt
på samme måde som universitetets øvrige legatmidler.
§4.
Af legatets årlige renteindtægt gives hvert år den 31. oktober, første
gang den 31. oktober 1946, 2 trediedele til en alumne på kollegiet,
resten af indtægten tillægges kapitalen.
§ 5.
Ansøgning om legatet stiles til kollegiets efor, der uddeler legatet.
§ 6.
Legatportioner, der ikke hæves, eller som på grund af ansøgerens
død inden udbetalingsdagen ikke kommer til udbetaling, skal tilfalde
legatets kapital.
§ 7.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats kan ske efter indstilling
af kollegiets efor, universitetets rektor og kurator - så længe nogen af
os er i live, dog kun med vort samtykke dog at legatets navn og
hovedojemed ingensinde skal kunne forandres.
København, den 31. januar 1946.
J. Hartvig Jacobsen. Hedvig Jacobsen.
216 Universitetets årbog 1945-46
Fundatsen for »Ebba og Herman Bings legat til minde om danske
akademikeres ophold i Lund under den anden verdenskrig«, som under
31. marts 1946 forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 372/45), er
sålydende:
Til erindring om danske akademikeres ophold i Lund under den
2. verdenskrig har vi undertegnede professor, dr. med. H. J. Bing og
hustru Ebba Bing besluttet at stifte et legat og for dette legat fastsætter
vi hermed følgende
FUNDATS
§ ILegatets
navn er »Ebba og Herman Bings legat til minde om danske
akademikeres ophold i Lund under den anden verdenskrig«.
§ 2.
Legatets kapital består af 10.000 kr., som er indbetalt til kurator for
Københavns universitet og forvaltes af denne som en for sig bestående
formue men iøvrigt på samme måde som universitetets øvrige legatmidler.
Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes af den
udover sædvanlig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af
obligationer, bliver at lægge til kapitalen.
Såfremt det til et senere tidspunkt bliver muligt, skal kapitalen
overføres til Sverige og overgives til Lunds universitet, ved hvilket
den bestyres efter samme regler, som er gældende for dette universitets
øvrige legater af lignende formål.
§ 3.
Legatets årlige renter skal uddeles af det medicinske fakultet ved
Lunds universitet til en svensk læge eller lægevidenskabelig studerende
som understøttelse til et studieophold i Danmark.
§ 4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at
erhverve kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af det medicinske
fakultet ved Lunds universitet, Københavns universitets rektor og
kurator - sålænge vi lever, dog kun med vort samtykke - dog at
legatets navn og hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
Ved legatkapitalens eventuelle overførsel til Sverige bortfalder nærværende
fundats, hvorefter der fastsættes nye statuter for legatet af
Lunds universitet; i dem skal dog legatets navn og bestemmelsen i
nærværende fundats § 3 optages uforandret.
København, den 27. januar 1946.
Ebba Bing. H. J. Bing.
Det akademiske legat- og stipendievæsen 217
Fundatsen for »Mag. art., frk. Ellen Meyers rejselegat«, som under
2. maj 1946 forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 456/45), er sålydende:
I sit den 27. maj 1942 notarialiter oprettede testamente bestemte
mag. art. frøken Ellen Meyer, som afgik ved døden den 30. oktober
1944, at der af hendes efterladte formue skulle oprettes et legat til
anvendelse for en studerende eller højest 1 års mag. art. eller cand. mag.
fra Københavns universitet, der studerer romanske sprog, til en studierejse
i et romansk land. For dette legat fastsætter undertegnede executores
testamenti i afdøde(i frøken Meyer's dødsbo, overretssagfører
Poul Meyer og ingeniør Axel Behrend, i overensstemmelse med testamentets
bestemmelser og efter forhandling med Københavns universitet
følgende
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »Mag. art. Frøken Ellen Meyers rejselegat«.
§ 2.
Legatets kapital består af 8000 kr. - otte tusinde kroner - med
fradrag af arveafgift, som indbetales til kurator for Københavns universitet
og forvaltes af denne som en for sig bestående formue, men
iøvrigt på samme måde som universitetets øvrige legatmidler.
Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes af den udover
sædvanlig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer,
bliver at lægge til kapitalen.
§3.
Legatets renter uddeles hvert eller hvert andet år til en ung mandlig
eller kvindelig student eller højest 1 års mag. art. eller cand. mag. fra
Københavns universitet, der studerer romanske sprog, til anvendelse
til en studierejse i et romansk land. Legatet uddeles af det filosofiske
fakultet ved Københavns universitet efter indstilling af lærerne i
romanske sprog (professorer, docenter, lektorer og undervisningsassistenter);
fakultetet afgør, ligeledes efter indstilling af de nævnte lærere,
om legatet skal uddeles hvert år eller hvert andet år. Om legatets bortgivelse
skal hver gang af fakultetet afgives indberegning til konsistorium.
§ 4.
Forandringer i eller tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver
at erhverve kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af det filosofiske
fakultet ved Københavns universitet, universitetets rektor og kurator,
dog at legatets navn og hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
København, den 14. marts 1946.
Poul Meyer. Axel Behrend.
218 Universitetets årbog 1945-46
En kreds af hollandske akademikere og kunstnere, som efter indbydelse
fra danske kolleger opholdt sig som disses gæster i Danmark
i efteråret 1945, indstiftede som tak for dette rekreationsophold et
legat for danske studerende til ophold ved hollandske universiteter.
Legatet, som ved indstiftelsen rådede over en kapital på 6000 gylden,
forøgedes senere til 20.000 gylden og dets fundats blev notarialiter
stadfæstet i Utrecht 6. maj 1946. Fundatsen lyder således i dansk
oversættelse:
§ 1.
Fondet skal bære navnet: »Stichting tot het verleenen van Gastvrijheid
in Nederland aan Deensche Studeerenden« - Fond til fremme
af gæstfrihed i Holland over for danske studerende - (Forkortet til
GINDS).
Fondets hjemsted er Utrecht.
§ 2.
Fondets formål er at give de studenter og andre åndsarbejdere med
dansk indfødsret, der måtte komme i betragtning dertil efter bestemmelserne
i nærværende vedtægt, lejlighed til at fuldende deres studier
eller til at følge en eller flere forelæsningsrækker ved et af universiteterne
eller ved Statens højere læreanstalter i Holland.
§ 3.
Fondets ledelse overdrages en bestyrelse, der består af mindst tre
og højst fem medlemmer.
Eet af bestyrelsesmedlemmerne skal være professor ved Statens
Universitet i Utrecht. Antallet af bestyrelsesmedlemmer fastsættes
af bestyrelsen selv.
Den første bestyrelse består af tre medlemmer og fungerer opretterne
som eneste bestyrelsesmedlemmer.
Snarest muligt efter fondets oprettelse skal bestyrelsesmedlemmernes
antal suppleres op til fem.
Af de to personer, der skal nyvælges som bestyrelsesmedlemmer,
skal een vælges af bestyrelsen, medens det skal overlades til Undervisningsministeriet
at udpege det andet bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsesmedlemmerne vælger ud af deres midte: en formand, en
sekretær og en kasserer.
§ 4.
I tilfælde af, at en bestyrelsespost kommer til at stå ubesat, skal de
tiloversblevne bestyrelsesmedlemmer træffe de nødvendige forholdsregler
i så henseende dog under hensyntagen til bestemmelserne i § 3,
stk. 1, sidste pkt.
Det akademiske legat- og stipendievæsen 219
Såfremt der, efter at et eller liere bestyrelsesmedlemmer har nedlagt
deres hverv, dog stadig er tre eller flere bestyrelsesmedlemmer i
funktion, kan disse sidstnævnte bestyrelsesmedlemmer vedtage ikke
at besætte de(n) åbenstående post(er).
Såfremt der slet ingen bestyrelsesmedlemmer forelindes, efter at et
eller flere bestyrelsesmedlemmer har nedlagt deres hverv, kan de
aftrædende bestyrelsesmedlemmer eller, såfremt disse ikke er tilstede,
en hvilken som helst interesseret overlade til Stats-Universitetets
Konsistorium i Utrecht at udpege en ny bestyrelse på tre medlemmer.
Måtte tilfældet, som her omtalt, indtræffe, skal Konsistorium have
beføjelse til at udnævne en ny bestyrelse, bestående af tre medlemmer,
endog uden at der er blevet rettet henvendelse til det derom.
§ 5.
Bestyrelsen varetager fondets interesser og har beføjelse til at trælle
alle de beslutninger og alle de forholdsregler, som den anser for nødvendige
eller ønskelige til opfyldelse af det i § 2 nævnte formål.
§6.
Fondet representeres udadtil i såvel civile som i juridiske forhold
af mindst to bestyrelsesmedlemmer. Disse bestyrelsesmedlemmer
bringer bestyrelsesbeslutningerne til udforelse og har beføjelse til at
forpligte fondet over for tredje-mand og tredje-mand over for fondet,
både i sager der vedrører det rent administrative og i tilfælde af retshandler.
§ 7.
Bestyrelsesmedlemmerne oppebærer intet vederlag for deres virksomheder
som sådanne. Afholdte udgifter kan godtgøres.
§ 8.
Bestyrelsen skal i udøvelsen af sine opgaver biståes af et rådgivende
udvalg, bestående af tre medlemmer med dansk indfødsret; mindst
eet medlem af dette udvalg skal være professor ved Københavns
Universitet. Så snart som muligt efter fondets oprettelse skal medlemmerne
af dette udvalg udpeges af bestyrelsen efter skriftlig indstilling
fra Københavns Universitets Konsistorium. Såfremt et eller
flere medlemmer af det rådgivende udvalg måtte fratræde eller blive
forhindret i at udøve sit hverv, skal Københavns Universitets Konsistorium
foretage de fornødne skridt efter anmodning fra de tiloversblevne
medlemmer eller fra det tiloversblevne medlem af det rådgivende
udvalg. Såfremt der slet ingen medlemmer forefindes af det
rådgivende udvalg, efter at et eller flere medlemmer har nedlagt deres
220 Universitetets årbog 1945-46
hverv, skal fondets bestyrelse anmode Københavns Universitets Konsistorium
om at foretage udnævnelse af et nyt rådgivende udvalg.
§ 9.
Fondets bestyrelse skal hver gang, der er tilstrækkelige pengemidler
til rådighed, indbyde en eller flere personer, der efter bestyrelsens skøn
må foretrækkes til virkeliggørelse af de i vedtægtens § 2 omhandlede
formål.
På bestyrelsens foranledning vil det rådgivende udvalg have at
fremkomme med et forslag vedrørende erf eller flere personer, til hvem
en sådan indbydelse, som ovenfor nævnt, skal kunne rettes.
Over for de personer, der indbydes som nævnt i denne paragrafs
første stykke, skal samtidig tilkendegives ønskeligheden af, at de,
forinden de aislutter deres ophold i Holland, yder en indsats, der vil
kunne bidrage til at styrke de kulturelle bånd mellem Holland og
Danmark.
§ 10.
Fondets regnskabsår er kalenderåret. Det første regnskabsår løber
Ira dags dato til og med den een og tredivte december nittenhundrede
seks og fyrre.
§ 11.
Fondets bestyrelse afholder mindst eet møde om året, og dette skal
være afholdt inden hvert års 1. april.
Bestyrelsen holder iøvrigt mode, så ofte formanden eller to medlemmer
af bestyrelsen anser noget sådant for ønskeligt.
Gyldige beslutninger kan kun tages i et mode, hvor flertallet af de
i funktion værende bestyrelsesmedlemmer er tilstede.
§ 12.
På bestyrelsens årsmøde aflægger formanden beretning over fondets
virksomhed i det forløbne år, mens kassereren på mødet forelægger
regnskab over samme periode.
Godkendelse af dette årsregnskab indeholder i sig selv décharge for
kassereren for det af ham udførte arbejde.
§ 13.
Såfremt vedtægten ikke udtrykkelig fastsætter andet, træffes alle
beslutninger med simpelt flertal af de afgivne stemmer.
Blanke og ugyldige stemmer skal betragtes som værende ikkeafgivne.
Stemmeafgivningen sker mundtligt for såvidt angår fondets interne
anliggender men skriftligt, på usignerede stemmesedler, angående personer.
Det akademiske legat- og stipendievæsen 221
Hvis stemmerne står lige i londets anliggender, er formandens
stemme den afgørende; hvis stemmerne står lige, når det gælder personer,
foretages lodtrækning.
§ 14.
Fondets formne består af:
a. legatkapitalen
b. tilskud og gaver
c. alle andre lovligt erhvervede pengemidler.
Bestyrelsen træffer bestemmelse om anbringelse af de til fondets
rådighed stående midler, dog såvidt muligt forst efter at have rådfort
sig med sagkyndige.
§ 15.
Fondet er oprettet for ubestemt åremål.
Det kan bringes til ophor:
1. gennem en bestyrelsesbeslutning, der er vedtaget eenstemmigt på
et mode, hvortil der er indkaldt udelukkende med dette punkt for
øje og
2. ved at en afsagt dom, ifølge hvilken fondet er blevet erklæret
konkurs, opnår retskraft.
§ 16.
I tilfælde af fondets likvidation foretages afviklingen af bestyrelsen,
medmindre den beslutning, hvorved man vedtog fondets opløsning,
måtte have fastsat noget andet.
En eventuel saldo i fondets favør skal anvendes efter retningslinjer,
fastsat af bestyrelsen. Under likvidationen forbliver denne vedtægts
bestemmelser såvidt muligt i kraft.
§ 17.
Bestyrelsen har beføjelse til at ændre eller supplere bestemmelserne
i denne vedtægt, dog at fondets formål aldrig vil kunne ændres.
§ 1«.
I alle tilfælde, der ikke er forudset ved denne vedtægts affattelse,
træffer bestyrelsen den afgørende beslutning.
I tilfælde af divergerende opfattelse af fortolkningen eller anvendelsen
af denne vedtægts bestemmelser, træffer bestyrelsen endelig afgørelse.
222 Universitetets årbog 1945-46
d. Forandringer i de fundatsmæssige bestemmelser for legaterne
eller nærmere regler for disse.
1. IKRAFTTRÆDEN AF »LEKTOR, DR. PHIL. VILHELM EDVARD
JACOB ANDERSENS LEGAT«
Efter at den ene af de på »Lektor, dr. phil. Vilhelm Edvard Jacob
Andersens legat« indsatte rentenydere, frk. Gerda Petersen den 11. januar
1945 var afgået ved døden (jfr. universitetets årbog for 1942-43,
side 258-59), blev legatets kapital i henhold til fundatsens § 2 af overformynderiet
under 9. april 1945 afgivet til universitetet, således at
legatet derefter kunne træde i kraft efter sit formål (j. nr. 240/43).
2. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »STUDENT HARRY LEVINS
MINDELEGAT«
Under 21. januar 1946 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på et
sålydende tillæg til fundatsen for »Student Harry Levins mindelegat«
(j. nr. 293/45):
Under 16. juli 1945 har enkefru Marie Louise Levin, som i forening
med sin nu afdøde ægtefælle grosserer Joseph Levin i 1912 oprettede
»Student Harry Levins mindelegat«, til forøgelse af kapitalen til dette
legat indbetalt et beløb af 5000 kr. og overladt til universitetet at bestemme
om anvendelsen af den forøgede rente. I anledning heraf fastsætter
undertegnede rektor og kurator for Københavns universitet
med samtykke af enkefru Marie Louise Levin følgende tillæg til den
under 13. februar 1912 oprettede, under 8. marts 1912 kgl. konfirmerede
fundats for det nævnte legat.
§ 1.
I)e i fundatsens § 2 og 3, 1. stk., fastsatte bestemmelser angående
legatkapitalens forvaltning skal fortsat være gældende for den nu til
10.000 kr. forøgede legatkapital.
§2.
Legatets årlige renter uddeles fortsat efter de i fundatsens § 3, 2. og
3. stk., og § 4 fastsatte bestemmelser, derunder bestemmelsen om, at
renterne ikke må deles i liere portioner.
Kobenhavns universitet, den 10. november 1945.
./. Nørregaard,
Rektor.
M. Korsgaard,
Kurator.
Det akademiske legat- og stipendievæsen 223
3. FORTOLKNING AF VISSE AF BESTEMMELSERNE I FUNDATSEN
FOR »FRU FREDERIKKE KOES TRESCHOW, FØDT BRØNDSTEDS LEGAT
FOR ARKÆOLOGISKE STUDERENDE«
Foranlediget ved en forespørgsel fra eforus for »Frn Frederikke Koés
Treschow, født Brøndsteds legat for arkæologiske studerende«, professor,
dr. phil. K. Friis Johansen om forståelsen af visse af bestemmelserne
i legatets fundats (trykt i universitetets årbog for 1898-99, side 90,
jfr. universitetets årbog for 1941-42, side 213), udtalte Konsistorium
under 3. april 1946, at man med eforus måtte være enig i, at udtrykket
»studerende« dækkede såvel egentlige studenter som yngre
videnskabsmænd, der allerede havde bestået embedseksamen eller
magisterkonferens, og at bestemmelsen om, at den person, hvem
legatet tildeltes, skulle erholde dette for et tidsrum af 3 på hinanden
følgende år, kunne praktiseres således, at tre års opsamlede renter
udbetaltes på een gang til den udnævnte stipendiat (j. nr. 248/46).
e. Kommunitetsstipendiet og regensbeneficiet.
1. REGLER FOR UDLÅN M. V. AF DE MIDLER, SOM AF KOMMUNITETET
STILLES TIL RÅDIGHED FOR DANSK STUDIEFOND
(j. nr. 138/46).
Som meddelt i universitetets årbog for 1943-44, side 14 blev der
efter forslag af universitetskommissionen af 1935 stillet forøgede midler
af kommunitetet til rådighed for Dansk studiefonds udlånsvirksomhed,
således at fonden administrerede ialt 630.000 kr., deraf 510.000 kr.
af kommunitetets midler og 120.000 kr., som udgjorde en hidtil på
statens formuebudget bevilget lånekapital (Kobenhavns universitets
lånefond).
For udlånet af disse midler fastsatte fondens repræsentantskab på
sit møde den 5. november 1945 følgende regler, som under 12. januar
1946 fik undervisningsministeriets godkendelse:
1) Studerende ved Københavns og Aarhus universiteter og Den
polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole, skal foruden
at være eneberettigede til lån af den af kommunitetet i
Dansk studiefond indskudte samlede kapital på indtil 630.000 kr.
have ret til at låne indtil halvdelen af fondens fælles midler.
2) Tab på de af Københavns universitets lånefond på 120.000 kr. uddelte
lån er Dansk studiefond uvedkommende.
3) For tab ved udlån til studerende ved universiteterne og Polyteknisk
Læreanstalt påtager Dansk studiefond sig garantien for et beløb af
indtil 65.000 kr. Yderligere tab ved sådanne lån fordeles forholdsmæssigt
mellem de af kommunitetet indlånte midler på tilsammen
indtil 630.000 kr. og halvdelen af fondens fælles midler.
224 Universitetets årbog 1945-46
4) De af kommunitetet til Dansk studiefond ialt indlånte midler på
tilsammen indtil 630.000 kr. er rentefri og kan kun kræves tilbagebetalt,
når fondens økonomiske forhold tillader det uden at svække
dens virksomhed.
5) Der gives Dansk studiefond transport på de af Københavns universitets
lånefond uddelte lån; den beholdning, der måtte være fremkommen
ved afdrag på disse, samt de hidtil indbetalte rentebeløb
udbetales til Dansk studiefond.
Lånet af kommunitetets midler på indtil 380.000 kr. udbetales
efter dertil tilvejebragt finanslovhjemmel Dansk studiefond på
begæring af studiefondens forretningsudvalg og på grundlag af
det af forretningsudvalget konstaterede udlånsbehov.
2. REGENSEN
Under 21. marts 1945 valgte Konsistorium professor, dr. phil. Hartvig
Frisch til regensprovst efter professor, dr. phil. Knud Fabricius,
som pr. 1. september tog afsked fra sit professorembede. Den 9. september
1945 meddelte professor Frisch, som tillige med andre af universitetets
professorer havde meldt sig som ansøger til det pågældende
hverv, at han ønskede at give afkald på hvervet. Konsistorium valgte
da under 24. oktober 1945 professor, dr. phil. Harald Bohr til regensprovst
(j. nr. 25 a/45).
Under 14. februar 1946 meddelte Konsistorium overlæge, dr. med.
J. Stein afsked efter ansøgning på grund af alder, fra hvervet som
læge ved Regensen og kollegierne m. v. fra den 1. marts 1946 at regne.
I den derved ledigblevne stilling ansatte rektor under 21. juni 1946
efter indstilling af stipendieudvalget dr. med. Torben K.With fra den
1. juli 1946 at regne (j. nr. 131 b/46).
På tillægsbevillingsloven for 1945-46, jfr. rigsdagstidende for 1945-
46, tillæg A., sp. 6163-64 optoges under Kommunitetets udgiftspost
8. a. 2. Hovedistandsættelser dels et beløb af 5300 kr. til istandsættelse
af tagfladen på Regensens midterfløj mod Købmagergade, dels et
beløb af 21.800 kr. til anskaffelse af en ny kedel på Regensen (j. nr.
25 b/45).
Under 31. januar 1946 bifaldt universitetets rektor, at der af Kommunitetets
udgiftspost 6. Overordentlige udgifter blev afholdt et beløb
af 500 kr. til dækning af udgifterne ved Regensens rusfest i oktober
måned 1945 (j. nr. 25 c/45).
Under 14. marts 1946 bifaldt universitetets rektor, at der af legaternes
reservefonds midler (Konsistoriums andel) blev afholdt et beløb
af 200 kr. til dækning af udgifter ved et besøg på Regensen af et håndboldhold
af studenter fra Lunds universitet (j. nr. 78 a/46).
På tjenestemandsloven af 6. juni 1946 blev stillingen som regensDet
akademiske legat- og stipendievæsen 225
portner oprykket fra universitetets 13. lonningsklasse til universitetets
12. lonningsklasse (2400 kr. årlig stigende hvert 3. år med 150 kr. indtil
2850 kr.), jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg B., sp. 1141-42 o«
1177-78.
f. De med universitetet forbundne 4 ældre kollegier.
1. VALKENDORFS KOLLEGIUM
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1877-78 bevilgedes under universitetets konto 24. Overordentlige
udgifter et beløb af 1500 kr. til istandsættelse af hegnsmuren om
kollegiet.
2. BORCHS KOLLEGIUM
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1877-78 bevilgedes under universitetets konto 24. Overordentlige
udgifter et beløb af 10.000 kr. til en nyindretning af køkken- og
badelokaliteterne på kollegiet.
På tjenestemandsloven af 6. juni 1946 blev stillingen som portner
ved kollegiet oprykket fra universitetets 13. lonningsklasse til universitetets
12. lonningsklasse (2400 kr. årlig stigende hvert 3. år med 150
kr. indtil 2850 kr.), jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg B., sp. 1141
-42 og 1177-78.
3. ELERS' KOLLEGIUM
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1877-78 bevilgedes under universitetets konto 24. Overordentlige
udgifter et beløb af 2500 kr. til istandsættelse af hegnsmuren om
kollegiet og professorgården, St. Kannikestræde 11.
4. HASSAGERS KOLLEGIUM
På finansloven for 1946-47, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg
A., sp. 1877-78 bevilgedes under universitetets konto 24. Overordentlige
udgifter et beløb af 5000 kr. til istandsættelse af inventaret i
kollegiets opholdsstue.
g. Ekstraordinær bevilling på finansloven til understøttelse af studerende
(j. nr. 355/45).
Den 19. september 1945 afgav stipendieudvalget følgende indstilling:
I efteråret 1944 blev der af socialministeriet (departementschef
H. H. Koch) med finansministeriets tilslutning stillet et beløb af
15
226 Universitetets årbog 1945-46
50.000 kr.1) til rådighed for universitetet til understøttelse af trængende
og værdige studenter som supplering til de disponible legater,
der - som bekendt - langt fra er tilstrækkelige navnlig under ekstraordinære
forhold. Denne ekstraunderstøttelse var en tiltrængt og effektiv
hjælp.
De for tiden rådende økonomiske vanskeligheder har, som naturligt
er, måttet øve en stærk indflydelse på mange studenters forhold. Deres
forsørgere har i mange tilfælde mistet deres stillinger eller har på anden
måde set deres indtægter og erhverv gå tilbage, så at de ikke nu kan
støtte deres studerende børn eller slægtninge som tidligere. Mange
studenter har derfor set sig nødsaget til at måtte påtage sig lønnet
arbejde ved siden af studierne, og dette virker i høj grad hæmmende
på studiet og forlænger studietiden. En del har været aktive medlemmer
af modstandsbevægelsen og af den grund været ude af stand til
at drive studiet effektivt i de sidste år; flertallet af studenterne har
desuden stadig måttet skifte opholdssted af hensyn til de truende eller
frygtede razziaer. Endelig har den herskende bolignød bevirket en
folelig stigning af huslejen for møblerede værelser; i denne forbindelse
kan henvises til, at både Nordisk kollegium og Hagemanns kollegium
er beslaglagte til andet formål. Det viser sig da også nu, da studenternes
ansøgninger kommer ind, at disse er talrigere end nogensinde.
Stipendieudvalget må derfor desværre erkende, at de ekstraordinære
økonomiske vanskeligheder for studenterne ikke er blevet mindre men
snarere større, og tillader sig derfor at andrage om, at der i dette
efterår ligesom i foråret ekstraordinært måtte blive stillet et belob af
50.000 kr. til stipendieudvalgets rådighed til midlertidig supplering af
understøttelserne til de studerende.
Herefter blev der på tillægsbevillingsloven for 1945-46, jfr. rigsdagstidende
for 1945-46, tillæg A., sp. 6095-96 under universitetets konto
17. Bevillinger til støtte for de studerende optaget en bevilling på
50.000 kr. til midlertidig supplering af de understøttelser til studerende,
der uddeltes af stipendieudvalget.
h. Ekstraordinær bevilling på finansloven til understøttelse
af færøske studerende
(j. nr. 26/45).
Som følge af krigen 1939—45 modtog universitetet i september
1945 et større antal ansøgninger om understøttelse fra færøske studenter,
som havde været afskåret fra enten at fortsætte eller påbegynde
studier ved universitetet. Adskillige af disse havde tinder krigen taget
studentereksamen fra et nyoprettet studenterkursus i 1 horshavn.
x) Dette belob er det »anonyme legat«, som er omtalt i universitetets årbog 1944-45,
side 222; belobet kom forst til udbetaling i marts 1945.
Det akademiske legat- og stipendievæsen 227
Stipendieudvalget afgav da under 22. september 1945 indstilling om,
at der bevilgedes 13 færøske studerende hvert et ekstraordinært kommunitetsstipendium
med huslejegodtgørelse i 4 år, således at udgiften
dertil blev afholdt af Kommunitetets udgiftspost 1. a. 2. a., af hvilken
konto der var hjemmel til at afholde sådanne ekstraordinære understøttelser.
I en om sagen afgiven erklæring af 11. oktober 1945 udtalte
imidlertid universitetets kurator, at Kommunitetet ikke ville
kunne bære denne udgift, som for de fire år, det drejede sig om, ville
beløbe sig til ca. 68.000 kr., med hvilket beløb Kommunitetets formue
derfor ville blive formindsket. Kurator foreslog derfor, at det nævnte
beløb blev stillet til rådighed under universitetets budget på finansloven.
Efter at stipendieudvalget og universitetets rektor havde sluttet sig
hertil og sagen af kurator forelagt ministeriet, blev der på tillægsbevillingsloven
for 1945-46, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg A.,
sp. 6095-96 under universitetets konto 17. Bevillinger til støtte for de
studerende tilvejebragt hjemmel for afholdelse af de pågældende
stipendier.
i. Studenter g år den.
Efter at frk. Kirstine Marie Thomsen, som i henhold til fundatsen
for det af afdøde professor Leopold Meyers arvinger oprettede legat
til fordel for Studentergården »Professor ved universitetet, dr. med.
Leopold Meyers legat til fordel for den ny regens« var afgået ved døden
den 3. august 1944, bestemte Konsistorium under 2. november 1946
efter indstilling af Studentergårdens bestyrelse, at kapitalen til det
nævnte legat skulle indgå i Studentemårdens almindelige formue
(j. nr. 205/45).
j. Ekstraordinær bevilling til brændselsindkob for uisse
af universitetets kollegier.
Efter indstilling af universitetet blev der på tillægsbevillingsloven
for 1945-46, jfr. rigsdagstidende for 1945-46, tillæg A., sp. 6095-96
under en ny underkonto til universitetets konto 17. Bevillinger til
støtte for de studerende optaget en bevilling på 21.700 kr. til dækning
af forøgede udgifter til brændsel for Valkendorfs, Borchs og Hassagers
kollegium samt for Studentergården og Kvinderegensen. Belobet svarede
til et beløb af 100 kr. pr. alumne, hvorefter der af den samlede
bevilling tilfaldt de tre førstnævnte kollegier ialt 4700 kr., Studentergården
11300 kr. og Kvinderegensen 5700 kr. (j. nr. 19 a/42).
15*
228 Universitetets årbog 1945-46
k. Københavns universitets jubilæumsfond af 1929.
Regnskabsoversigt for 1945.
Renteindtægten har været:
Af den i forvaltningen indbetalte kapital:
Hovedfondet 19.732 kr. 34 ore
Underkonto 1 354 - 03 -
II 1.633 - 83 -
21.720 kr. 20 øre
Indvundne bankrenter 37 kr. 16 ore
renter fra forvaltningen
580 - 79 -
617 - 95 -
lait. .. 22.338 kr. 15 øre
20.292 kr. 36 øre
368 - 51 -
1.677 - 28 -
22.338 kr. 15 øre
Til medhjælp er anvendt 1060 kr. 75 øre.
der fordeles således:
Hovedfondet
Underkonto I
II
24 øre
Hovedfondets renter anvendes således:
I henhold til fundatsens § 5 a henlægges 10 pet. til
kapitalen 2.029 kr.
Til medhjælp (fundatsens § 5 b) 961 - 31 -
Af restbeløbet 17.301 kr. 81 øre stilles efter fundatsens
§ 5 d 25 pet. til Konsistoriums rådighed . . 4.325 - 45 -
medens resten efter fundatsens § 5 e bliver til komiteens
rådighed 12.976 - 36 -
20.292 kr. 36 øre
Renterne af underkonto I (Nordisk Insulinfond) anvendes
således:
I henhold til fundatsens § 5 a henlægges 10 pet. til
kapitalen 36 kr. 85 øre
Til medhjælp (fundatsens § 5 b)
Resten bliver efter fundatsens § 5 c til komiteens
rådighed
24 - 86 -
306 - 80 -
368 kr. 51 øre
Det akademiske legat- og stipendievæsen 229
Renterne af underkonto II (Ny Carlsbergfondet) anvendes
således:
I henhold til fundatsens § 5 a henlægges 10 pet. til
kapitalen 167 kr. 73 ore
Til medhjælp (fundatsens § 5 b) 74 - 58 -
Resten bliver efter fundatsens § 5 c til komiteens
rådighed 1.434 - 97 -
1.677 kr. 28 ore
Hoved fondets renter.
Konsistoriums andel
Overført fra 1944 19.231 kr. 48 øre
Sparekasserenter 636 - 84 -
Salgssum for radio 352 - 50 -
Tilskud til prof. Hjelmslevs bog 283 - 40 -
Renter for 1945 iflg. foranstående
4.325 - 45 -
lait. . . 24.829 kr. 67 øre
er anvendt således:
Bibliotekar A. Krarup for sagregister til acta
consist 750 kr. 00 ore
Honorar for 2 festskrifter 1.800 - 00 -
Tilskud til kollega-hjælpen 2.000 - 00 -
Kaffebord for hollandske intellektuelle 319 - 10 -
Guldplader til dr.ringe til æresdoktorer 312 - 97 -
Forskellige mindre udgifter 107 - 60 -
Udlæg for kollega-hjælpen 396 - 00 -
vedr. befrielses-festen 11.664 - 91 -
vedr. radio 154 - 30 -
17.504 kr. 88 ore
at overføre til 1946 7.324 - 79 -
24.829 kr. 67 ore
Udlæg, der kan ventes refunderet:
Prof. Ellings bog (1937-39 og
1941) 2.694 kr. 00 ore
Udlæg for 1 dr.ring 44 - 71 -
- kollega-hjælpen.... 396 - 00 -
vedr. befrielsesfesten.. . 11.664 - 91 -
radio 154 - 30 -
14.953 kr. 92 ore
230 Universitetets årbog 1945-46
Komiteens andel
Overført fra 1944 25.247 kr. 17 øre
Renter for 1945 iflg. foranst. . . 12.976 - 36 -
lait. . . 38.223 kr. 53 øre
er anvendt således:
Til universitetslærere er udbetalt 9.346 kr. 90 øre
At overføre til 1946 28.876 - 63 -
38.223 kr. 53 øre
Underkonto I (Nordisk Insulinfond)
Overført fra 1944 1.880 kr. 34 øre
Renter for 1945 iflg. foranst. . . 306 - 80 -
lait. . . 2.187 kr. 14 øre
der er anvendt således:
Til en universitetslærer er udbetalt 1.500 kr. 00 ore
At overfore til 1946 687 - 14 -
2.187 kr. 14 øre
Underkonto II (Ny Carlsbergfondet)
Overfort fra 1944 3.556 kr. 69 øre
Renter for 1945 iflg. foranst. . . 1.434 - 97 -
lait. . . 4.991 kr. 66 øre
er anvendt således:
Til universitetslærere er udbetalt 701 kr. 00 øre
At overføre til 1946 4.290 - 66 -
4.991 kr. 66 øre