II. L Æ R E R E OG A N D R E V I D E N S K A B E L I G E
T J E N E S T E M Æ N D SAMT C E N S O R E R
a. A f yang og udnævnelser m. v.
Oversigt for åre t 1944-45.
DET T EOLOGISKE FAKUL T ET
Efter a t ekstraordinær professor i missionshistorie Lorenz Bergmann
som den 4. juli 1945 fyldte 70 år, havde indgivet ansøgning om afsked
med pension på grund af alder, indstillede det teologiske fakultet den
16. marts 1945 under hensyn til de vanskeligheder, der ville være forbundet
med allerede ved professor Bergmanns afgang ved det fyldte
70. år at få genoprettet en stilling som universitetslærer i missionshistorie
og at få denne besat, at professor Bergmanns afskedigelse blev
udskudt til 1. september 1946. Efter at indstillingen var blevet indsendt
til ministeriet med rektors tilslutning, bifaldt ministeriet under
17. april 1945 det ansøgte (j. nr. 158/45).
Under hensyn til den fortsatte ledighed i docenturet i det nye tes tamente
blev en del af den til docenturet henlagte undervisning varetaget
af docent i systematisk teologi, dr. phil. Søren Holm såvel i efterårssemestret
1944 som i forårssemestret 1945. Som vederlag for denne
undervisning blev der af universitetets konto 7. Vederlag een gang for
alle udbetalt ham 1000 kr. for hvert semester (j. nr. 191/40).
Under hensyn til professor, dr. theol. Hal Koehs sygdomsforfald
bifaldt ministeriet under 14. juni 1945 efter indstilling fra fakultetet
og universitetets rektor, a t universitetsadjunkt, cand. theol. Niels
Knud Andersen blev bemyndiget til at fungere som eksaminator i
kirkehistorie ved den teologiske embedseksamen sommeren 1945 mod
et vederlag af 10 kr. pr. eksamination (j. nr. 225/45).
Cand. theol. Carl Didier Gautiers ansættelse som assistent ved det
teologiske laboratorium forlængedes med 2 år fra den 1. august 1944
(j. nr. 278 a/45).
DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAK U L T ET
Under 27. september 1944 blev mag. art Karl O. Christiansen beskikket
som lektor i kriminologi ved universitetet for eet år fra den
1. september 1944 at regne, se nedenfor side 26.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 9
Under 27. september 1944 blev landsretssagfører Niels Alkil beskikket
som lektor i obligationsrettens specielle del ved universitetet
for eet år fra den 1. september 1944 at regne, se nedenfor side 26.
Under 27. september 1944 blev landsretssagfører Niels Klerk beskikket
som lektor i selskabsret og søret ved universitetet for eet år
fra den 1. september 1944 at regne, se nedenfor side 26.
Under 22. december 1944 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at et på finansloven for 1944-45 oprettet
lektorat i nationaløkonomi (landbrugspolitik) foreløbig henstod
ubesat samt at det blev overdraget professor i landbrugsøkonomi ved
den kgl. veterinær- og landbohøjskole K. Skovgaard for et tidsrum af
2 år at varetage undervisningen ved universitetet i landbrugspolitik
for de statsvidenskabelige studerende mod herfor at oppebære det
bevilgede lektorhonorar, se nedenfor side 33.
Under 22. december 1944 bifaldt ministeriet efter indstilling af
fakultetet og Konsistorium, at fakultetet lod lektorerne i retsvidenskab,
landsretssagfører N. P. Madsen-Mygdal og ekspeditionssekretær, dr.
jur. C. Popp-Madsen, hvis beskikkelser som lektorer udløb henholdsvis
30. november og 31. december 1944, fungere videre i samme omfang
som hidtil, indtil der var truffet afgørelse om eventuelt opslag af de
pågældende lektorater, se nedenfor side 29.
Under 2. juli 1945 blev lektor ved Aarhus universitet, cand. jur.
Jens Søndergaard beskikket som lektor i retsvidenskab ved universitetet
for et tidsrum af 3 år fra den 1. september 1945 at regne, se
nedenfor side 29.
Under 2. juli 1945 blev landsretssagfører Oluf Lind beskikket som
lektor i retsvidenskab ved universitetet for et tidsrum af 3 år fra den
1. september 1945 at regne, se nedenfor side 29.
Under 26. april 1945 blev der meddelt fhv. linanshovedbogholder
Hans Bjarne fornyelse af hans beskikkelse som lektor i bogholderi og
reg'nskabskritik for juridiske og statsvidenskabelige studerende for
tiden 1. april-31. august 1945 (j. nr. 182/45).
Under 26. april 1945 blev der meddelt bankinspektør Arne Eken
fornyelse af hans beskikkelse som lektor i bogholderi og regnskabskritik
for juridiske studerende for tiden 1. april-31. august 1945.
Under 13. juli 1945 blev beskikkelsen fornyet for yderligere 3 år fra
den 1. september 1945 at regne (j. nr. 182/45).
På finansloven for 1945-46, jfr. Udkast til forslag til finanslov for
finansåret fra 1ste april 1945 til 31te marts 1946, sp. 1825-26, fornyedes
bevillingen til et lektorat i socialpolitik ved universitetet for 3 år fra
den 1. april 1945 at regne med 2400 kr. årlig.
Under 9. januar 1945 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultete
t og universitetets rektor, at forhv. professor, dr. jur. Poul Jo h an nes
Jørgensen og lektor ved Aarhus universitet, cand. jur. Jens Sønder10
Universitetets årbog 1944-45
gaard blev beskikkede som eksaminatorsuppleanter ved den juridiske
embedseksamen vinteren 1944-45 (j. nr. 359/44).
Under 26. januar 1945 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultete
t og universitetets rektor, at højesteretssagfører, dr. jur. J . Hartvig
Jacobsen blev beskikket som eksaminatorsuppleant ved den juridiske
embedseksamen vinteren 1944-45 (j. nr. 359/44).
Under 9. januar 1945 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultete
t og universitetets rektor, at kontorchef i prisdirektoratet, cand.
polit. Niels Banke blev beskikket som eksaminatorsuppleant ved de
juridiske og statsvidenskabelige eksaminer vinteren 1944-45. Samme
beskikkelse blev på samme måde meddelt ham ved ministeriets skrivelse
af 26. maj 1945, forsåvidt angik sommeren 1945 (j. nr. 357/44).
Under 27. juni 1945 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at forhv. professor, dr. jur. Poul Johannes
Jørgensen, ekspeditionssekretær Niels Kjærgaard og lektor ved Aarhus
universitet, cand. jur. Jens Søndergaard blev beskikkede som eksaminatorsuppleanter
ved den juridiske embedseksamen sommeren 1945
(j. nr. 240/45).
Under 10. juli 1945 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at der blev tillagt lektorerne i retsvidenskab,
landsretssagførerne Niels Alkil og Niels Klerk hver et vederlag på 1500kr.
i anledning af, at de i forårssemesteret 1945 på grund af de særlige
forhold havde må tte t påtage sig en ekstraordinær eksamensbyrde og
udvidet undervisning på ialt 135 undervisningstimer (j. nr. 155/45).
Under 23. september 1944 fritog ministeriet efter anmodning højesteretsdommer
Jul. Møller for hvervet som censor og som formand for
censorerne ved de juridiske eksaminer for resten af tidsrummet 1. april
1943-31. marts 1946. I hans sted beskikkede ministeriet som formand
for censorerne højesteretsdommer V. Topsøe-Jensen for resten af tidsrummet
1. april 1943-31. marts 1946 (j. nr. 83 i/44).
Under 2. oktober 1944 beskikkede ministeriet højesteretsdommer
Thorvald Berthing og kontorchef i justitsministeriet H. Berning som
faste censorer ved de juridiske eksaminer for resten af tidsrummet
1. april 1943-31. marts 1946 (j. nr. 83i/44).
Under 5. december 1944 beskikkede ministeriet ligningschef K. J.
Kristensen, kontorchef Ebbe Groes og fuldmægtig S. Gammelgaard-
Jacobsen som censorer ved den statsvidenskabelige eksamen for resten
af tidsrummet 1. april 1943-31. marts 1946 (j. nr. 83 1/44).
Under 7. december 1944 bifaldt ministeriet efter indstilling fra formanden
for censorerne ved de juridiske eksaminer, højesteretsdommer
V. Topsøe-Jensen, at højesteretsdommer Louis Carstens under højesteretsdommer
Th. Bertings sygdomsforfald varetog den skriftlige
censur ved de juridiske eksaminer vinteren 1944-45 (j. nr. 83 m/44).
Under 12. februar 1945 beskikkede ministeriet professorerne, dr.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 11
phil. A. F. Andersen og dr. phil. Richard Petersen som censorer ved
eksamen i forsikringsvidenskab og statistik for resten af tidsrummet
1. april 1943-31. marts 1946, såbedes at de pågældende udførte censuren
i matematisk analyse ved eksamens 1. del (j. nr. 83b/45).
Under 12. marts 1945 fritog ministeriet efter anmodning direktor
Jens Toftegaard for hvervet som censor ved den statsvidenskabelige
eksamen fra den 1. april 1945 (j. nr. 83 d/45).
Under 29. juni 1945 beskikkede ministeriet statsadvokat Jørgen
Trolle som fast censor ved de juridiske eksaminer for resten af tidsrummet
1. april 1943-31. marts 1946 (j. nr. 83 g/45).
Under 2. juli 1945 meddelte ministeriet professor, dr. jur. Alf Ross
fritagelse for at holde forelæsninger i efterårssemestret 1945 af hensyn
til videnskabeligt arbejde (j. nr. 3 a/45).
Under 21. juli 1944 genansatte fakultetet efternævnte som universitetsmanuduktører
for tiden 1. september 1944-31. august 1945:
Cand. polit. H. Engberg Pedersen (nationaløkonomi), cand. jur. Thoger
Harald Nielsen (obligationsret og romerret) og cand. jur. Viking
Abel (folkeret og statsret) samt ansatte efternævnte som universitetsmanuduktører
for samme tidsrum: Fuldmægtig i justitsministeriet
W. E. von Eyben (ejendomsret) og sagførerfuldmægtig E. Gundlach-
Pedersen (strafferet) (j. nr. 260/44).
Sekretær, cand. polit. George Roger Nelsons ansættelse som undervisningsassistent
i statsvidenskab forlængedes med 10 måneder fra
den 1. april 1945 (j. nr. 177/42).
DET LÆG EV ID EN SK A B E L IG E FA K U L T E T
I anledning af, at professor, dr. med. Mogens Fog under 5. maj 1945
blev udnævnt til minister, indstillede fakultetet under 26. juni 1945,
at den konstituerede overlæge på rigshospitalets neurologiske afdeling,
dr. med. N. C. Borberg, som siden forårssemestret 1943 under professor
Fogs fraværelse havde varetaget undervisningen i neurologi mod
et vederlag af 1200 kr. pr. semester, jfr. universitetets årbog for 1942-
43, side 41-42 og for 1943-44, side 37, blev konstitueret som professor
i neurologi ved universitetet fra den 5. maj 1945 og indtil videre mod
at oppebære konstitutionsvederlag i henhold til tjenestemandslovens
§ 12, stk. 6. Efter at denne indstilling var indsendt til ministeriet med
rektors tilslutning, udfærdigede ministeriet under 4. august 1945 konstitution
som indstillet (j. nr. 262/45).
Under 19. oktober 1944 blev der meddelt dr. med. E. Landboe-
Christensen fornyelse for et tidsrum af 3 år fra den 1. september 1944
at regne af hans beskikkelse som lektor i anatomi ved universitetet
(j. nr. 299/44).
Under 26. marts 1945 blev der meddelt overlæge, dr. med. Poul
12 Universitetets årbog 1944-45
Sehultzer fornyelse for et tidsrum af 4 måneder fra den 1. april 1945
at regne af hans beskikkelse som lektor i systematisk medicin ved
universitetet, jfr. angående fornyelse af lektorhonoraret for 3 år fra
den 1. april 1945 at regne med 3600 kr. årlig, Udkast til forslag til
finanslov for finansåret fra 1ste april 1945 til 31te marts 1946 sp. 1825-
26 (j. nr. 156/45).
Under 26. juli 1945 blev dr. med. Knud Brochner-Mortensen beskikket
som lektor i systematisk medicin ved universitetet for et tidsrum
af 3 år fra den 1. august 1945 at regne, se nedenfor side 35.
Under 13. oktober 1944 blev overlæge, dr. med. Knud Secher genbeskikket
som professor ved den kliniske praktikantundervisning i
medicin for et tidsrum af 6 år fra den 1. september 1944 at regne
(j. nr. 291/44).
Under 8. februar 1945 blev overlægerne Ole Chievitz, dr. med.
Ejler Holm, dr. med. Robert Lund og dr. med. Svend Lomholt genbeskikkede
som professorer ved den kliniske praktikantundervisning
henholdsvis i fagene kirurgi, oftalmologi, otolaryngologi og dermatovenerologi
for et tidsrum af 6 år fra den 1. februar 1945 a t regne (j. nr.
116/45).
Under 18. april 1945 blev den overlæge Poul Guildal tidligere meddelte
beskikkelse til at afholde kursus i ortopædiske sygdomme for de
lægevidenskabelige studerende fornyet for et tidsrum af 3 år fra den
1. april 1945 at regne (j. nr. 179/45).
LTnder hensyn til professor, dr. med. J. Engelbreth-Holms sygdomsforfald
i efterårssemestret 1944 blev der af universitetets konto 7.
Vederlag een gang for alle afholdt et belob af 500 kr. til lektor, amanuensis
ved patologisk-anatomisk institut, dr. med. Viggo Eskelund,
og et belob af 600 kr. til honorarlonnet videnskabelig assistent sammesteds,
dr. med. Gunnar Teilum for ekstraarbejde vedrørende undervisningen
og eksamen (j. nr. 91 q/44).
Under hensyn til professor, dr. med. L. S. Fridericias fortsatte fraværelse
fra landet blev det også i efterårssemestret 1944 og i forårssemestret
1945 overdraget amanuensis ved hygiejnisk institut, dr. med.
Helge Lund at varetage undervisningen i hygiejne for de lægevidenskabelige
studerende mod et vederlag af 1200 kr. for hvert semester,
ligesom det blev overdraget ham at afholde eksamen i faget vinteren
1944-45 og sommeren 1945 mod et vederlag af 10 kr. pr. eksaminand
at afholde af universitetets konto 7. Vederlag een gang for alle. Der
blev desuden bevilget et beløb af 600 kr. til honorering af en assistent
til afholdelse af skriftlige øvelser med de studerende (j. nr. 348/43).
Under hensyn til professor, dr. med. Erik Husfeldts fortsatte forfald
bifaldt ministeriet under 26. august 1944 efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at den professor Husfeldt påhvilende undervisning
i systematisk kirurgi i efterårssemestret 1944 blev overdraget
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 13
lektor i kirurgi, dr. med. Axel Ringsted mod et vederlag af 1000 kr.
samt at det blev overdraget den konstituerede chef for rigshospitalets
kirurgiske poliklinik, dr. med. Fr. Therkelsen at varetage undervisningen
i poliklinisk kirurgi i efterårssemestret 1944 samt at undervise
praktikanter hver måned på rigshospitalets kirurgiske poliklinik mod
et vederlag på 300 kr. månedlig fra den 1. maj 1944 og indtil videre,
således at vederlagene blev afholdt af universitetets konto 7. Vederlag
een gang for alle. Det blev desuden overdraget dr. Ringsted at varetage
eksaminationen i mundtlig kirurgi ved den lægevidenskabelige embedseksamen
vinteren 1944-45 mod et vederlag, der - under hensyn
til, at dr. Ringsteds eget eksamensarbejde bortfaldt, jfr. nedenfor side
166 - skønsmæssigt blev fastsat til 500 kr., at afholde af universitetets
konto 7. Vederlag een gang for alle. Samme ordning blev truffet med
hensyn til undervisning og eksamen i forårssemestret 1945, dog at
vederlaget til dr. Ringsted for eksaminationen blev fastsat til 450 kr.
(j. nr. 223/44).
Under hensyn til professor, dr. phil. Rich. Eges forfald bifaldt
ministeriet efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor under
13. november 1944, at det blev overdraget fast videnskabelig assistent
ved biokemisk institut, dr. phil. E. Holl'-Jørgensen at varetage forretningerne
som institutets bestyrer fra den 1. september 1944 og indtil
videre mod at oppebære et vederlag på 800 kr. årlig. På samme måde
blev det overdraget dr. FIolT-Jørgensen at afholde eksamen i biokemi
ved l .del af den lægevidenskabelige embedseksamen vinteren 1944-45
mod et vederlag af 10 kr. pr. eksaminand. Endelig blev der tillagt ham
et beløb af 1500 kr. for varetagelsen af undervisningen i biokemi i
efterårssemestret 1944 og forårssemestret 1945. Samtlige vederlag blev
afholdt af universitetets konto 7. Vederlag een gang for alle (j. nr.
277/44).
Under de herskende forhold i slutningen af den tyske besættelse af
landet fandt fakultetet det tilrådeligt i forårssemestret 1945 at fordele
undervisningen på liere servicer og lærerkræfter for at undgå risiko
for massearrestation af studerende. Dette lod sig for flere discipliners
vedkommende kun gøre ved at inddrage flere udenfor universitetet
stående lærerkræfter i undervisningen. Efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor bifaldt ministeriet under 13. september 1945,
at der af universitetets konto 5. Medhjælp blev udredet følgende belob
for denne undervisning: Til overlæge ved finseninstitutets afdeling for
øjensygdomme, dr. med. Olaf Blegvad 1500 kr. for undervisning i
øjensygdomme 3 timer ugentlig gennem hele semestret, til overlæge
ved kommunehospitalets afdeling for øre-, næse- og halssygdomme,
dr. med. S. H. Mygind 1500 kr. for undervisning i øre-, næse- og halssygdomme
3 timer ugentlig gennem hele semestret, til 1. reservelæge
ved rigshospitalets røntgenafdeling, dr. med. Flemming Nørgaard
14 Universitetets årbog 1944-45
1000 kr. for undervisning i radiologi 2 timer ugentlig gennem hele
semestret, til assistent ved kommunehospitalets medicinske poliklinik,
dr. med. Børge Chr. Christensen 700 kr. l'or forelæsninger og eksaminatorier
i intern medicin i semestrets to sidste trediedele og 400 kr. til
honorarlønnet videnskabelig assistent ved institutet for human arvebiologi
og eugenik, cand. med. Georg Hogreffe for undervisning i arvelighedslære
een ugentlig time gennem hele semestret (j. nr. 293/44).
Da dr. med. Henry Christensen pr. 1. april 1945 fratrådte stillingen
som assistent ved institutet for almindelig patologi, jfr. nedenfor,
blev den til lektoratet i almindelig patologi horende undervisning,
som under lektor, dr. med. Jens Bings fraværelse fra landet var blevet
overdraget ham fra den 1. janua r 1944 at regne, jfr. universitetets årbog
for 1943-44, side 38, overdraget dr. med. Johs. Ipsen (j. nr. 90/45).
Under 19. juni 1944 fritog ministeriet efter ansøgning prosektor,
dr. med. Svend Petri for hvervet som censor i patologisk anatomi ved
den lægevidenskabelige embedseksamen for resten af seksåret 1. november
1939-31. oktober 1945 og beskikkede under 7. september 1944
i hans sted prosektor, dr. med. V. Friedenreich som censor i nævnte
fag for det nævnte tidsrum (j. nr. 83 e/44).
Under 2. november 1944 fritog ministeriet efter ansøgning forhv.
professor, dr. med. Poul Møller for hvervet som censor i patologisk
anatomi ved den lægevidenskabelige embedseksamen for resten af
seksåret 1. november 1939-31. oktober 1945 (j. nr. 83 j/44).
Under 9. december 1944 og 13. januar 1945 beskikkede ministeriet
prosektor, dr. med. Oscar Wanscher, afdelingsleder, dr. med. Harald
Gormsen og cand. med. Carl Deden som henholdsvis censor, 1. censorsuppleant
og 2. censorsuppleant i patologisk anatomi ved den lægevidenskabelige
embedseksamen for resten af seksåret 1. november
1939-31. oktober 1945 (j. nr. 83 j/44).
Under 19. marts 1945 beskikkede ministeriet dr. med. G. F. Vraa-
Jensen og cand. med. Eivind Thomasen som henholdsvis 3. og 4. censor
i anatomi ved den lægevidenskabelige embedseksamen for resten af
seksåret 1. november 1939-31. oktober 1945 (j. nr. 83 a/45).
Under 25. april 1945 fritog ministeriet efter ansøgning stadslæge,
dr. med. S. Ahrend Larsen for hvervet som censor i anatomi ved den
lægevidenskabelige embedseksamen for resten af seksåret 1. november
1939-31. oktober 1945 og beskikkede i hans sted professor Ed. Sørensen
som censor i nævnte fag for det nævnte tidsrum (j. nr. 83 e/45).
Under 8. juni 1945 beskikkede ministeriet cand. med. Eivin Hasner
som 1. censorsuppleant i anatomi ved den lægevidenskabelige embedseksamen
for resten af seksåret 1. november 1939-31. oktober 1945
(j. nr. 83 e/45).
Cand. med., fru Lise Engbæks ansættelse som assistent ved iarmakologisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. september 1944.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 15
Cand. med. Poul Kruhøffers ansættelse som assistent ved medicinskfysiologisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. september 1944.
Cand. med. Find Andersens ansættelse som klinisk assistent ved
rigshospitalets fødeafdeling A og gynækologiske afdeling I forlængedes
med 1 år fra den 1. oktober 1944.
Dr. med. Henry Christensens ansættelse som assistent ved institutet
for almindelig patologi forlængedes med 1 år fra den 1. oktober 1944.
Cand. med. Holger Begtrups ansættelse som assistent ved biokemisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. oktober 1944.
Cand. med. Poul Astrup meddeltes efter ansøgning afsked fra stillingen
som assistent ved biokemisk institut fra den 1. oktober 1944.
Cand. med. Carl Ryberg ansattes som assistent ved biokemisk institut
for 1 år fra den 1. oktober 1944.
Cand. med. Carl Jacobsens ansættelse som assistent ved retsmedicinsk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. november 1944.
Cand. med. C. Bohns ansættelse som assistent ved medicinsk-anatomisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. december 1944.
Cand. med. Kjeld Steinckes ansættelse som assistent ved medicinskfysiologisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. december 1944.
Cand. med. Knud Malthe Jacobsens ansættelse som klinisk assistent
ved professoratet i epidemiske sygdomme forlængedes med 1 år fra
den 1. december 1944.
Cand. med. Knud Biering-Sorensens ansættelse som klinisk assistent
ved rigshospitalets afdeling for børnesygdomme forlængedes med 1 år
fra den 1. december 1944.
Dr. med. Gerhard Rønnes ansættelse som klinisk assistent ved rigshospitalets
afdeling for øjensygdomme forlængedes med 1 år fra den
1 . januar 1945.
Cand. med. Ove Riisfeldt meddeltes efter ansøgning afsked fra stillingen
som klinisk assistent ved rigshospitalets afdeling C fra den
1. januar 1945.
Cand. med. Tyge Cl. Gertz meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets afdeling D fra den
1. januar 1945.
Cand. med. C. F. Bisgaard-Frantzen meddeltes efter ansøgning afsked
fra stillingen som assistent ved retsmedicinsk institut fra den
1. januar 1945.
Cand. med. Tyge Søndergaard ansattes som klinisk assistent ved
rigshospitalets afdeling C for 1 år fra den 1. Jan u a r 1945.
Cand. med. Kay Schourup ansattes som assistent ved retsmedicinsk
institut for 1 år fra den 1. januar 1945.
Cand. med. Charles Holmen ansattes som klinisk assistent ved rigshospitalets
afdeling D for 1 år fra den 1. januar 1945.
Cand. med. Vagn Zahles ansættelse som klinisk assistent ved rigs16
Universitetets årbog 1944-45
hospitalets neurologiske afdeling forlængedes med 1 år fra den 1. februar
1945.
Cand. pharm. Erik Bové Christensen meddeltes efter ansøgning afsked
fra stillingen som assistent ved farmakologisk instituts afdeling
for retskemiske undersøgelser fra den 1. februar 1945.
Cand. pharm. Alf Lund ansattes som assistent ved farmakologisk
instituts afdeling for retskemiske undersøgelser for 1 år fra den 1. februar
1945.
Cand. pharm. Hans -Ivar Tofts ansættelse som assistent ved farmakologisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. marts 1945.
Cand. med. Rudolph Nordbys ansættelse som klinisk assistent ved
rigshospitalets medicinske afdeling B forlængedes med 1 år fra den
1. marts 1945.
Dr. med. Gerhard Rønne meddeltes efter ansøgning afsked fra stillingen
som klinisk assistent ved rigshospitalets afdeling for øjensygdomme
fra den 1. marts 1945.
Cand. med. Jacob Raft ansattes som assistent ved retsmedicinsk
institut for 1 år fra den 1. marts 1945.
Cand. med. Jørgen Arne Jørgensens ansættelse som klinisk assistent
ved rigshospitalets medicinske afdeling A forlængedes med 1 år fra
den 1. april 1945.
Cand. med. William Kjærs ansættelse som undervisningsassistent
ved patologisk-anatomisk institut forlængedes med 1 år fra den 1. april
1945.
Dr. med. K u r t Brøstes ansættelse som assistent ved medic.insk-anatomisk
instituts antropologiske laboratorium forlængedes med 1 år
fra den 1. april 1945.
Cand. med. Boy Kromanns ansættelse som assistent ved instutet
for almindelig patologi forlængedes med 1 år fra den 1. april 1945.
Cand. med. Georg Hogreffes ansættelse som assistent ved institutet
for human arvebiologi og eugenik forlængedes med 1 år fra den 1. april
1945.
Cand. med. Rudolph Nordby meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som klinisk assistent ved rigshospitalets medicinske afdeling
B fra den 1. april 1945.
Cand. med. Otto Lund meddeltes efter ansøgning aisked Ira stillingen
som klinisk assistent ved rigshospitalets psykiatriske afdeling fra
den 1. april 1945.
Dr. med. Henry Christensen meddeltes efter ansøgning afsked fra
stillingen som assistent ved institutet for almindelig patologi fra den
1. april 1945.
Cand. med. Poul Moller meddeltes efter ansøgning afsked Ira stillingen
som klinisk assistent ved rigshospitalets afdeling lor hud- og
kønssygdomme fra den 1. april 1945.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 17
Cand. med. Helge Voldby ansattes som klinisk assistent ved rigshospitalets
psykiatriske afdeling for 1 år fra den 1. april 1945.
Cand. med. A. Tybjærg Hansen ansattes som klinisk assistent ved
rigshospitalets medicinske afdeling B for 1 år fra den 1. april 1945.
Cand. med. Knud Riewerts Eriksen ansattes som assistent ved
institutet for almindelig patologi for 1 år fra den 1. april 1945.
Cand. med. Flemming Curtz ansattes som klinisk assistent ved rigshospitalets
afdeling for hud- og kønssygdomme for 1 år fra den 1. april
1945.
Frk. Ida Rich ansattes som inspektør ved medicinsk-historisk museum
fra den 1. april 1945.
Cand. med. O. Gottliebs ansættelse som assistent ved medicinskanatomisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. maj 1945.
Cand. med. Erik Brandt-Nielsens ansættelse som assistent ved retsmedicinsk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. maj 1945.
Dr. med. Egon Bruuns ansættelse som klinisk assistent ved professoratet
i intern medicin, kn y tte t til rigshospitalets medicinske poliklinik,
forlængedes med 1 år fra den 1. maj 1945.
Cand. med., frk. Helene Ytting ansattes som klinisk assistent ved
rigshospitalets fødeafdeling A og gynækologiske afdeling I for 1 år fra
den 1. maj 1945.
Cand. med. Henning Vogelius ansattes som klinisk assistent ved rigshospitalets
afdeling for øjensygdomme for 1 ar fra den 1. maj 1945.
Cand. med. Hans Fr. Helweg-Larsens ansættelse som assistent ved
institutet for human arvebiologi og eugenik forlængedes med 1 år fra
den 1. juni 1945.
Dr. med. Fr. Therkelsens ansættelse som assistent i operativ kirurgi
(prosector chirurgiæ) forlængedes med 1 år fra den l . jul i 1945.
Dr. med. Gunnar Teilums ansættelse som assistent ved patologiskanatomisk
institut forlængedes med 1 år fra den l . jul i 1945.
Dr. med. Johannes Chr. Nielsens ansættelse som klinisk assistent
ved rigshospitalets afdeling for ore-, næse- og halssygdomme forlængedes
med 1 år fra den 1. august 1945.
På normeringsloven for finansåret 1945-46, jfr. Udkast til normeringslovanordning
for finansåret 1945-46, side 21 og 74, blev der tillagt
fast videnskabelig assistent ved medicinsk-anatomisk institut,
lektor, dr. med. Erik Landboe-Christensen lønningsanciennitet fra den
1. september 1940.
t nder 24. februar 1945 forlængede ministeriet den fast videnskabelig
assistent ved medicinsk-fysiologisk institut, dr. med. Herman Kalckar
tidligere bevilgede orlov med 1 år fra den 1. marts 1945 at regne
af hensyn til hans fortsatte studieophold i Californien (j. nr. 291 b 38).
18 Universitetets årbog 1944-45
DET F ILO SO F ISK E FAK U L T ET
Under 28. december 1944 blev der meddelt ekstraordinær professor
i iransk filologi, dr. phil. Arthur Christensen afsked efter ansøgning på
grund af alder med pension fra den 31. marts 1945 at regne. Professor
Arthur Christensen afgik ved doden den 31. marts 1945; han var universitetslærer
siden 1919 (j. nr. 185/44).
Under 25. juli 1945 blev der meddelt professor i engelsk, dr. phil.
Niels Bøgholm afsked efter ansøgning på grund af alder med pension
fra den 31. august 1945 at regne, jfr. universitetets årbog for 1942-43,
side 46 og for 1943-44, side 41 (j. nr. 184/43).
Under 21. april 1945 blev lektor Kai Barr udnævnt til ekstraordinær
professor i iransk filologi ved universitetet fra den 1. april 1945 at regne,
se nedenfor side 37.
Linder 30. april 1945 blev lektor, dr. phil. Jens Peter Larsen udnævnt
til ekstraordinær professor i musikvidenskab ved universitetet fra den
1. april 1945 at regne, se nedenfor side 40.
Under 2. marts 1945 blev museumsinspektør, dr. phil. Erik Holtved
udnævnt til docent i grønlandsk (eskimoisk) sprog og kultur ved universitetet
fra den 1. marts 1945 at regne, se nedenfor side 43.
Under 11. april 1945 blev der meddelt dr. phil., fru Valfrid Palmgren
Munch-Petersen fornyelse af hendes beskikkelse som lektor i
svensk ved universitetet for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1945 at
regne, jfr. angående fornyelse af lektorhonoraret for 3 år fra den 1. april
1945 at regne Udkast til forslag til finanslov for finansåret fra 1ste
april 1945 til 31te marts 1946, sp. 1825-26 (j. nr. 166/45).
Under 11. april 1945 blev der meddelt mag. art. Poul Andersen fornyelse
af hans beskikkelse som lektor i dansk dialektologi ved universitetet
for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1945 at regne, jfr. angående
fornyelse af lektorhonoraret for 3 år fra den 1. april 1945 at regne
Udkast til forslag til finanslov for finansåret fra 1ste april 1945 til
31te marts 1946, sp. 1825-26 (j. nr. 201/44 og 167/45).
Under 11. april 1945 blev der meddelt dr. phil. Kaare Grønbech
fornyelse af hans beskikkelse som lektor ved universitetet i centralasiatiske
sprog med særligt hensyn til tyrkisk for et tidsrum af 3 år
fra den 1. april 1945 at regne, jfr. angående fornyelse af lektorhonoraret
for 3 år fra den 1. april 1945 at regne Lklkast til forslag til finanslov
for finansåret fra 1ste april 1945 til 31te marts 1946, sp. 1825-26
(j. nr. 202/44 og 168/45).
Under 12. maj 1945 blev der meddelt lektor Viggo Forchhammer
fornyelse af hans beskikkelse som lektor i tale og sang ved universitetet
for tiden 1. april 1945 til 31. december 1946 (j. nr. 203/45).
Linder 18. juli 1945 blev bibliotekar, dr. phil. Povl Johannes Jensen
beskikket som lektor i klassisk filologi ved universitetet for et tidsrum
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 19
af 3 år fra den 1. juli 1945 at regne, jfr. angående fornyelse af lektorhonoraret
for 3 år fra den 1. april 1945 at regne Udkast til forslag til
finanslov for finansåret fra 1. april 1945 til 31. marts 1946, sp. 1825-26,
se nedenfor side 45.
Under 15. juli 1944 blev dr. phil. Siegfried Beyschlag under lektor
Giinther Jungbluths forfald beskikket til som midlertidig stedfortræder
fortsat at varetage stillingen som tysk lektor ved universitetet for tiden
1. september 1944 til 31. august 1945 (j. nr. 125/42).
Under 9. august 1944 blev lektor Volmar Bergh genbeskikket som
finsk lektor ved universitetet for tiden 1. september 1944 til 31. august
1945, jfr. angående fornyelse af lektorhonoraret for 3 år fra den 1. april
1945 at regne Udkast til forslag til finanslov for finansåret fra 1ste april
1945 til 31te marts 1946, sp. 1825-26 (j. nr. 213/43).
Under 12. juli 1945 forlængede ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor den fru Romana Heltberg tidligere meddelte
bemyndigelse til at holde øvelser over polsk ved universitetet
indtil den 31. august 1946. Bemyndigelsen, som sidst va r fornyet indtil
31. august 1944, jfr. universitetets årbog for 1942-43, side 48, var
ikke tidligere blevet fornyet udover nævnte dato, da fru Heltberg
havde måtte t forlade landet, men den nu givne bemyndigelse indeholdt
tillige hjemmel til udbetaling af honoraret fra den 1. september 1944
at regne (j. nr. 179/42).
Under hensyn til, at der fortsat ikke var ansat nogen indfødt engelsk
lektor ved universitetet, bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultete
t og universitetets rektor, at der fortsat for eet år fra den 1. september
1944 at regne blev givet frk. Evelyn Heepe bemyndigelse til
gennem oplæsning at foredrage fremragende engelske litteraturværker
for de studerende mod et vederlag på 600 kr. pr. semester, at afholde
af universitetets konto 6. Vikarudgifter (j. nr. 199/44).
Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet
under 17. januar 1945, at den fru Monica Christensen, f. Redlich
ved ministeriets skrivelse af 28. januar 1943 og 3. janua r 1944
(jfr. universitetets årbog for 1942-43, side 48, og for 1943-44, side 43)
meddelte bemyndigelse til at holde forelæsninger og øvelser over engelsk
litteratur på universitetet forlængedes med 1 år fra den 1. februar
1945 at regne, således at hun i det pågældende tidsrum oppebar
det under universitetets konto 4.A. Honorarer til lektorerm.il. bevilgede
honorar af 2700 kr. årlig -f midlertidigt tillæg til honorering af
en indfødt engelsk lektor (j. nr. 351/42).
Da det ene embede som professor i romansk sprog og litteratur
lortsat stod ledigt, bifaldt ministeriet under 21. juli 1944 efter indstilling
fra fakultetet og universitetets rektor, at det i efterårssemestret
1944 blev overdraget mag. art. Einar Tassing at fortsætte og afslutte
de al ham i forårssemestret 1944 (jfr. universitetets årbog for 1943-44,
20 Universitetets årbog 1944-45
side 43) påbegyndte forelæsninger og ovelser over fransk lyrik i det
19. århundrede med 3 ugentlige Timer mod et vederlag på 1500 kr.,
og at det blev overdraget mag. art. André Nicolet at afholde stileøvelser
for ældre studerende med 1 ugentlig time mod et vederlag på 500 kr.,
således at begge vederlag blev afholdt af universitetets konto 6. Vikarudgifter.
På samme måde bifaldt ministeriet under 20. januar 1945,
at den ovennævnte undervisning blev videreført af de pågældende
med samme timetal og med samme vederlag i forårssemestret 1945
(j. nr. 108/43).
Under professor, dr. phil. V. Kuhrs fortsatte fraværelse fra landet
bifaldt ministeriet under 13. maj 1944 og 18. januar 1945 efter indstilling
af fakultetet og universitetets rektor, at undervisningen af de
studerende i filosofisk propaideutik, som det ville have påhvilet professor
Kuhr at varetage i efterårssemestret 1944 og forårssemestret
1945 samt den dertil hørende eksamen blev ordnet på samme måde
som i universitetetsåret 1943-44, se universitetets årbog for 1943-44
side 43-44. I henhold til denne ordning overtog mag. art. Mogens Blegvad
5 hold, mag. art. Bjørn Ochsner 3 hold og mag. art. Karl O. Christiansen
2 hold studerende ved undervisningen i universitetsåret 1944-
45 (j. nr. 91 c/43).
Under hensyn til professor, dr. phil. Albert Olsens fortsatte fraværelse
fra landet blev det i eksamensterminen vinteren 1944-45 overdraget
direktør, forhv. lektor F. W. Wendt og lektor Kjeld Winding
at varetage en del af eksaminationen til skoleembedseksamen i faget
historie mod et vederlag af henholdsvis 350 og 250 kr. (j. nr. 383/43).
Under hensyn til professor, dr. phil. Edgar Rubins fortsatte fraværelse
fra landet bifaldt ministeriet under 15. september 1944 efter indstilling
af fakultetet og universitetets rektor, at der fortsat efter 1. juni
1944 og indtil videre blev udredet et belob af 200 kr. som vederlag til
skolepsykolog, mag. art. Kr. Thomsen Jensen for assistance ved de
psykologiske ovelser, jfr. universitetets årbog for 1943-44, side 44
(j. nr. 379/44).
På normeringsloven for 1945-46, jfr. Udkast til normeringslovanordning
for finansåret 1945-46, side 26 og 84, blev der tillagt docent Peter
Jørgensen pensionsret, uanset han ved sin ansættelse som docent
den 1. april 1944 (jfr. universitetets årbog for 1943-44 side 64 IT.)
var over 40 år gammel (j. nr. 162/43).
Under 28. marts 1944 bevilgede ministeriet fru Carmen Zimmer, der
oppebar et honorar på 1200 kr. under universitetets konto 4. A. Honorarer
til lektorer m. 11. for at afholde ovelser over moderne italiensk
med universitetets studerende, et ekstraordinært tilskud på 1200 kr. lor
finansåret 1944-45; et tilskud af samme størrelse blev bevilget ved
ministeriets skrivelse af 19. marts 1945 for finansåret 1945-46. Belobet
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 21
blev afholdt af finanslovskonto § 21. VIII. C. 6. qqq (for finansåret
1945-46 ppp) (j. nr. 176/44 og 159/45).
Under 26. april 1945 beskikkede ministeriet efternævnte som censorer
og censorsuppleanter ved sproglig-historisk skoleembedseksamen
under fakultetet for tiden 1. april 1945-31 marts 1948, i dansk: ordbogsredaktør,
dr. phil. Aage Hansen, lektor E. Borup Jensen, ordbogsredaktør
Jørgen Glahder, docent, dr. phil. Poul Kriiger og adjunkt
Niels Nielsen; i engelsk: Rektor Svend Bruun, lektor H. Helweg-Møller,
rektor H. M. Jensen, lektor K. V. Olsen og rektor Chr. Nielsen (suppleant);
i fransk: Universitetsadjunkt, dr. phil. Hans Sørensen, lektor
Tage Briiel, lektor Ole Olesen, lektor Otto Svanholt og lektor, dr. phil.
Poul Høybye (suppleant); i tysk: Undervisningsinspektør, dr. phil.
A. C. Hojberg Christensen, rektor, dr. phil. Karl Bock, adjunkt Jef
Jefsen og lektor, dr. phil. Holger Johansen; i klassisk filologi: Lektor
H. Boisen, lektor Per Krarup, rektor Karl Nielsen, lektor C. F. Wiese
og lektor I. A. Bundgaard; i historie: Lektor, dr. phil. Hans H. Fussing,
lektor K. Kretzschmer, seminarieforstander Ernst Larsen og
rektor A. W. Strehle; i musik: Lektor Knud Olrik, sanginspektør
Mogens Woldike og adjunkt Karl S. Clausen (suppleant); i kristendomskundskab:
Professor, dr. phil. O. E. Ravn, lektor Sv. Norrild og lektor
C. J. Ræbild (suppleant). Undervisningsinspektør, dr. Hojberg Christensen
blev tillige beskikket som formand for censorerne (j. nr. 83 f/45).
Dr. phil. Aksel Voltens ansættelse som assistent ved ægyptologisk
laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1945 (j. nr. 113 a/45).
Fru Annie M. Holch Justesens ansættelse som assistent ved undervisningen
i hollandsk forlængedes med 1 år fra den 1. april 1945
(j. nr. 170/45).
DET MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIGE FAK U L T E T
Under 8. august 1944 blev der meddelt professor i dyrefysiologi,
dr. phil. August Krogh afsked efter ansøgning på grund af alder med
pension fra den 31. januar 1945 at regne (j. nr. 237/44).
I nder 11. december 1944 blev amanuensis ved zoofysiologisk laboratorium,
lektor, dr. phil. P. Brandt Rehberg udnævnt til professor i
dyrefysiologi ved universitetet fra den 1. februar 1945 at regne, se
nedenfor side 46.
Under 20. december 1944 blev inspektør ved mineralogisk og geologisk
museum, lektor, dr. phil. Christian Poulsen udnævnt til professor
i historisk geologi og palæontologi ved universitetet fra den 1. januar
1945 at regne, se nedenfor side 48.
På normeringsloven for 1945-46, jfr. Udkast til normeringslovanordning
for finansåret 1945-46, side 15 og 61 tilvejebragtes hjemmel for
22 Universitetets årbog 1944-45
udredelsen af et bestillingstillæg på 800 kr. årlig til bestyreren af ferskvandsbiologisk
laboratorium (j. nr. 187/43).
Under 2. maj 1945 blev der meddelt dr. phil. G. Rasch fornyelse af
hans beskikkelse som lektor ved universitetet for et tidsrum af 3 år
fra den 1. april 1945 at regne, således at lektoratet samtidig blev ændret
fra et lektorat i biologisk matematik til et lektorat i biologisk
matematik og matematisk statistik og lektorhonoraret forhojet fra
2400 kr. årlig til 3600 kr. årlig + midlertidigt tillæg, se nedenfor
side 52.
Under 26. april 1945 blev inspektor ved nationalmuseet, dr. phil.
Kaj Birket-Smith beskikket som lektor i etnografi ved universitetet
for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1945 at regne, se nedenfor side 53.
Under 26. april 1945 blev dr. phil., fru Ellinor Bro Larsen beskikket
som lektor i terrestrisk økologi ved universitetet for et tidsrum af 3 år
fra den 1. april 1945 at regne, se nedenfor side 56.
Under 20. februar 1945 blev der meddelt rektor J. K. Eriksen fornyelse
for et tidsrum af 3 år fra den 1. februar 1945 at regne af hans
beskikkelse som lektor i fysiske undervisningsforsøg ved universitetet
(j. nr. 121/45).
Under 11. august 1945 blev der meddelt dr. phil. Werner Fenchel
fornyelse for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1945 at regne af hans
beskikkelse som lektor i matematisk analyse ved universitetet, jfr.
angående fornyelse af lektorhonoraret for 3 år fra den 1. april 1945 at
regne Udkast til forslag til finanslov for finansåret fra 1ste april 1945
til 31te marts 1946, sp. 1825-26 (j. nr. 163/45).
På finansloven for 1945-46, jfr. Udkast til forslag til finanslov for
finansåret fra 1ste april 1945 til 31te marts 1946, sp. 1825-26, fornyedes
bevillingen til et lektorat i zoofysiologi ved universitetet for 3 år fra
den 1. april 1945 at regne med 2400 kr. årlig.
Under lektor, fra 1. februar 1945 professor, dr. phil. P. Brandt
Rehbergs fraværelse bifaldt ministeriet under 15. februar og 19. april
1945 samt 13. februar 1946 efter indstilling af fakultetet og universitetets
rektor, at fast videnskabelig assistent ved zoofysiologisk laboratorium,
dr. phil. Marius Nielsen fungerede som eksaminator i zoofysiologi
ved skoleembedseksamen vinteren 1944-45, at bestyreren al
gymnastikteoretisk laboratorium, professor, dr. phil. Emanuel Hansen
overtog ledelsen af zoofysiologisk laboratorium mod et årligt honorar
af 800 kr. fra den 1. april 1945 at regne og at der blev tillagt dr. Marius
Nielsen et vederlag på 1200 kr. for afholdelsen af eksamen vinteren
1944-45 og for undervisningen i zoofysiologi af de studerende til skoleembedseksamen
i naturhistorie og geografi i forårssemestret 1945, således
at de nævnte vederlag blev afholdt al universitetets konto 7.
Vederlag een gang for alle (j. nr. 118/45 og 144/45).
Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor bifaldt miniLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 23
steriet under 21. december 1944, at det under professor, dr. phil.
C. M. Steenbergs sygdomsforfald blev overdraget amanuensis ved institutet
for sammenlignende anatomi, dr. phil. N. Thydsen Meinertz
at varetage undervisningen af de studerende i hvirveldyrenes anatomi
i efterårssemestret 1944 mod et vederlag af 800 kr. a t afholde af universitetets
konto 7. Vederlag een gang for alle (j. nr. 91 d/44).
Under 29. december 1944 beskikkede ministeriet lektor Peder Pedersen
som censor og observator, frk. Julie M. Vinter Hansen og adjunkt
Frode Hjerting som censorsuppleanter i astronomi ved skoleembedseksamen
for resten af tidsrummet 1. april 1942 til 31. marts
1945 (j. nr. 830/44).
Under 20. oktober 1945 beskikkede ministeriet efternævnte som censorer
og censorsuppleanter ved skoleembedseksamen under fakultetet
for treåret 1. april 1945-31. marts 1948, i matematik: Rektor V. A. C.
Jensen og professor, dr. phil. Jakob Nielsen som censorer, rektor
L. Willesen og professor, dr. phil. Richard Petersen som suppleanter;
i fysik: Rektor L. Christiansen og direktor Helge Petersen som censorer,
rektor S. Sikjær og professor, dr. phil. Ebbe Rasmussen som
suppleanter; i kemi: Rektor L. I. Ring og professor, dr. phil. Niels
Bjerrum som censorer, adjunkt K. Kobbero og professor dr. phil.
Baggesgaard Rasmussen som suppleanter; i astronomi: Lektor Alb.
Kristensen og lektor Peder Pedersen som censorer, adjunkt F. Hjerting
og observator, frk. Julie M. Vinter Hansen som suppleanter; i zoologi
(1. del): Rektor, dr. phil. H. V. Brøndsted og dr. phil. Th. Mortensen
som censorer, lektor J. Brændegaard og museumsbestyrer, dr. phil.
M. Degerbøl som suppleanter; i zoologi (2. del): Rektor V. Tuxen og
professor, dr. phil. Mathias Thomsen som censorer, adjunkt K.V. Ravn
og dr. phil. H. Lemehe som suppleanter; i botanik: Adjunkt Mogens
Lund og professor, dr. phil. Ove Paulsen som censorer, cand. mag.
H. Jonassen og lektor, dr. phil. Johs. Bove Petersen som suppleanter;
i plantefysiologi med genetik: Adjunkt E. Schiønning som censor,
adjunkt, dr. phil. P. Gelting og dr. phil. Mogens Westergaard som
suppleanter; i geologi: Lektor, frk. Sofie Petersen og professor Alfred
Rosenkrantz som censorer, adjunkt Dan Laursen og amanuensis Hans
Clausen som suppleanter; i geografi: Lektor Johs. Reumert og lektor
E. Storgaard som censorer, adjunkt, dr. phil. Axel Schou og lektor,
dr. phil. N. H. Jacobsen som suppleanter; i gymnastikteori: professorerne,
dr. phil. P. Brandt Rehberg og dr. phil. Aug. Krogh som censorer,
rektor V.Tuxen og adjunkt P. Galle som suppleanter; i anatomi:
Rektor V. fuxen og museumsbestyrer, dr. phil. M. Degerbøl som censorer,
mag. scient P. Løppenthin og dr. med. K. Portman som suppleanter;
i zoofysiologi (2. del): Rektor, dr. phil. H.V. Brøndsted og prolessor,
dr. med. L. S. Fridericia som censorer, lektor Aage Jacobæus og
professor, dr. phil. Emanuel Hansen som suppleanter; i zoofysiologi
24 Universitetets årbog 1944-45
(3. del): Rektor, dr. phil. H. V. Brondsted og professor, dr. med. L. S.
Fridericia som censorer, professorerne, dr. phil. R. Spårck og dr. phil.
Emanuel Hansen som suppleanter. Rektor L. I. Ring beskikkedes tillige
som formand for censorerne (j. nr. 8 3 i/45).
Under 29. marts 1944 meddelte ministeriet professor, dr. phil. Niels
Nielsen fritagelse for a t holde forelæsninger i efterårssemestret 1944
af hensyn til udarbejdelsen af en lærebog i Danmarks geografi (j. nr.
3 b/44).
Som meddelt i universitetets årbog for 1942-43 ansattes mag. scient.
Mogens Koie som fast videnskabelig assistent ved planteanatomisk
laboratorium fra den 1. april 1944. Ansættelsen skete ved ministeriets
skrivelse af 6. september 1944, og ved beregningen af magister Koies
lønning viste det sig, at der under hensyn til bestemmelsen i tjenestemandslovens
§ 91 stk. 7 for tiden 1. april-31. august 1944 tilkom ham
et belob af 616 kr. mindre, end han havde oppebåret som honorarlønnet
videnskabelig assistent i samme tidsrum. Efter universitetets
indstilling ændrede ministeriet derefter tidspunktet for hans faste ansættelse
til 1. september 1944 (j. nr. 366/42).
Mag. scient. K. A.Thernøe ansattes som fast videnskabelig assistent
ved astronomisk observatorium fra den 1. oktober 1944.
Cand. mag. Mogens Rudkjøbing ansattes som assistent ved astronomisk
observatorium for 1 år fra den 1. december 1944.
Kandidat i forsikringsvidenskab og statistik Thøger Busks ansættelse
som assistent ved forsikringsmatematisk laboratorium forlængedes
med 1 år fra den 1. februar 1945.
Mag. scient. Jørgen Koefoeds ansættelse som assistent ved fysiskkemisk
institut forlængedes med 1 år fra den 1. marts 1945.
Dr. phil. Niels Arleys ansættelse som assistent ved institutet for
teoretisk fysik forlængedes med 1 år fra den 1. april 1945.
Mag. scient., frk. Solveig Muncks ansættelse som assistent ved mineralogisk
og geologisk museum forlængedes med 1 år fra den 1. april
1945.
Cand. mag. Aage Aagesens ansættelse som assistent ved geografisk
laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1945.
Cand. mag. P. Ronne-Nielsens ansættelse som assistent ved biofysisk
laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1945.
Cand. mag. Evald Egelund Pedersens ansættelse som assistent ved
kemisk laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. april 1945.
Dr. phil. Hans Johansen ansattes som assistent ved zoologisk museum
for 1 år fra den 1. april 1945.
Cand. mag., frk. Eva Møllers ansættelse som assistent ved kemisk
laboratorium forlængedes med 1 år fra den 1. maj 1945.
Dr. phil. H. H. Ussing ansattes som fast videnskabelig assistent ved
zoofysiologisk laboratorium fra den 1. maj 1945.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 25
Cand. mag. N.O.Lassens ansættelse som assistent ved fysisk laboratorium
forlængedes med 1 år fra den 1. juni 1945.
Cand. mag. Thøger Bangs ansættelse som assistent ved matematisk
institut forlængedes med 1 år fra den l . jul i 1945.
Mag. scient., frk. Solveig Munck ansattes som fast videnskabelig
assistent ved mineralogisk og geologisk museum fra den 1. august 1945.
Cand. polyt., frk. Marie Louise Mouritzen ansattes som assistent ved
mineralogisk og geologisk museum for 1 år fra den 1. august 1945.
På normeringsloven for 1945-46, jfr. Udkast til normeringslovanordning
for finansåret 1945-46, side 21 og 73, blev der tillagt fast videnskabelig
assistent ved ferskvandsbiologisk laboratorium, dr. phil.
Anker Nielsen lønningsanciennitet fra den 1. maj 1936 (j. nr. 395/43
og 172 b/44).
På normeringsloven for 1944-45, jfr. Udkast til normeringslovanordning
for finansåret 1945-46, side 21 og 74, blev der tillagt fast videnskabelig
assistent ved kemisk laboratorium, dr. phil. Borge Bak lønningsanciennitet
fra den 1. februar 1935 (j. nr. 14 d/44).
På normeringsloven for 1945-46, jfr. Udkast til normeringslovanordning
for finansåret 1945-46, side 21 og 74, blev der tillagt fast videnskabelig
assistent ved zoologisk museum, dr. phil. F. W. Bræstrup
lønningsanciennitet fra den 1. april 1941 (j. nr. 12 b/42).
På normeringsloven for 1945-46, jfr. Udkast til normeringslovanordning
for finansåret 1945-46, side 22 og 76, blev der tillagt fast videnskabelig
assistent ved zoologisk museum, dr. phil. Sven Gisle Larsson
lønningsanciennitet fra den 1. marts 1941 og pensionsanciennitet
(pensionsalder) fra den 1. oktober 1946 (j. nr. 12e/44).
Under 9. februar 1945 meddelte ministeriet amanuensis ved kemisk
laboratorium, dr. phil. A. Klit orlov i 1 år fra den 1. februar 1945 at
regne for efter indbydelse at drive kemiske studier i Stockholm og
Uppsala (j. nr. 14a/45).
b. Universitetets fritrykskonto
(j. nr. 2/1944 og 2/1945).
Universitetets rektor har i 1944-45 bevilget følgende bidrag af universitetets
fritrykskonto: Professor Aage Bentzen 50 kr. pr. ark til
trykningen af hans bog: Kommentar til .Jesaja, lxl. I (4. september
1944), professor N. H. Søe 35 kr. pr. ark til trykningen af en ny udgave
af Eduard Geismar: Religionsfilosofi (15. februar 1945), professor, dr.
theol. H. Mosbech 50 kr. pr. ark til trykningen af hans bog: Sproglig
lortolkning til apostlenes gerninger (4. april 1945), professor, dr. phil.
C. A. Bodelsen 50 kr. pr. ark til trykningen af en ny udgave af Otto
Jespersen: Engelsk fonetik (11. april 1945) og professor, dr. phil. Bengt
26 Universitetets årbog 1944-45
Stromgren 50 kr. pr. ark til trykningen af en ny (2.) udgave af hans
og Eli Stromgrens lærebog i astronomi ( l .maj 1945).
c. Universitetslærernes studie- og repræsentationsrejser.
Den sidst under universitetets udgiftspost o. 2. på finansloven for
1931-32 givne bevilling til universitetslærernes studierejser var i
finansåret 1944-45 (ligesom i de 12 nærmest forudgående finansår) af
sparehensyn midlertidigt inddraget ligesom de øvrige bevillinger til
studierejser på s tatsbudgettet.
Af universitetets konto 10. d. Til repræsentationsrejser blev i finansåret
1944-45 udbetalt til professor, dr. phil. R. Spårck 669,61 kr.
(j. nr. 276/44).
d. Oprettelse af tre lektorater i henholdsvis kriminologi
(kriminalbiologi og kriminalsociologi), i selskabsret og søret og
i obligationsrettens specielle del, og mag. art. Karl O. Christiansens,
landsretssagfører Niels Klerks og landsretssagfører
Niels Alkils beskikkelse som lektorer
(j. nr. 250/44).
Som meddelt i universitetets årbog for 1943-44, side 210, bifaldt
ministeriet under 2. august 1944 efter indstilling af det rets- og s tatsvidenskabelige
fakultet og universitetets rektor og kurator, at der i
anledning af indførelsen af en nyordning af den juridiske embedseksamen
blev oprettet tre nye lektorater under fakultetet fra den 1. september
1944, nemlig et i kriminologi (kriminalbiologi og kriminalsociologi)
med årligt honorar af 3600 kr., et i selskabsret og søret med årligt
honorar af 5100 kr. og et i obligationsrettens specielle del med årligt
honorar af 5100 kr., alt foruden midlertidigt tillæg; bevillingsmæssig
hjemmel for oprettelsen af de tre lektorater blev tilvejebragt på finansloven
for 1945-46, jfr. Udkast til forslag til finanslov for finansåret fra
1ste april 1945 til 31te marts 1946, sp. 1825-28.
Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor blev de tre
lektorater opslået ledige, og det blev i opslaget tilføiet, at alle lektorer
i hvert semester skulle lede obligatoriske kurser for de juridiske studerende
efter fakultetets nærmere anordning, og at de, der blev ansat i
de to sidstnævnte lektorater, tillige skulle deltage i eksamensarbejdet
ved de juridiske eksaminer efter fakultetets nærmere bestemmelse.
Under 3. august 1944 blev de indkomne 11 ansøgninger af ministeriet
tilstillet universitetet til erklæring.
Under 11. september 1944 afgav fakultetet følgende indstilling om
lektoraternes besættelse:
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 27
»Ved hermed at tilbagesende de med rektors skrivelse af 18. august
d. å. fulgte ansøgninger 0111 de for tiden ledige tre lektorater under det
rets- og statsvidenskabelige fakultet skal fakultetet - efter den i
skrivelsen indeholdte anmodning - fremsætte følgende udtalelse.
Efter at landsretssagfører J an Kobbernagel har meddelt, at han har
trukket sin ansøgning tilbage, foreligger der for fakultetet følgende
11 ansøgninger, nemlig fra landsretssagfører Niels Alkil, cand. jur.
Poul Boeg, mag. art. Karl O. Christiansen, cand. jur. Tage Holmboe-
Jensen, landsretssagfører Hans Otto Jensen, landsretssagfører Niels
Klerk, reservelæge J. Finn Larsen, fuldmægtig i justitsministeriet
L. leMaire, politiadvokat E. Nyborg og fuldmægtig i justitsministeriet
P. M. Sachs, samt en af dekanen den 24. august modtaget ansøgning
fra sekretær, cand. jur. Poul Meyer, der for tiden opholder sig i Sverige.
Med hensyn til de enkelte stillinger bemærkes:
I. Lektoratet i kriminologi.
Dette lektorat søges af ansøgerne Christiansen, Holmboe-Jensen,
Finn Larsen, le Maire, Meyer, Nyborg og P. M. Sachs. Valget må her
efter fakultetets opfattelse stå mellem magister Karl O. Christiansen,
fuldmægtig le Maire og fuldmægtig Sachs, idet de om de øvrige ansøgere
foreliggende oplysninger ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgor, at
de pågældende er i besiddelse af de fornodne teoretiske og praktiske
forudsætninger for på fyldestgørende måde at bestride lektoratet.
Fuldmægtig Sachs har gennem 10 år som folge af sin ansættelse i
rigsadvokaturen i praksis arbejdet med kriminologiske problemer.
Samtidig er han fakultetet bekendt som en stærkt videnskabelig interesseret
yngre jurist, fra hvis hånd der allerede foreligger adskillige
mindre afhandlinger fortrinsvis omhandlende retsmetodiske spørgsmål,
medens han hidtil ikke har beskæftiget sig med kriminologien.
Fuldmægtig le Maire har i 6 år været kn y tte t til retslægerådet, hvor
han har udført et meget påskønnet arbejde, men han har i de 10 år,
der er hengået siden hans embedseksamen, ikke nået at give andre
bidrag til den videnskabelige litteratur end en af ham indleveret
disputats om et kriminologisk spørgsmål. Da det har vist sig umuligt
at få bedømt denne afhandling, forinden afgørelsen måtte træffes om
besættelsen af lektoratet, har fakultetet imidlertid må tte t bortse fra
dette arbejde ved bedømmelsen af ansøgerens kvalifikationer.
Magister Christiansen har i 4 år været kn y tte t til statsfængslet i
Vridsløselille - i de sidste år tillige til psykopatforvaringsanstalten
og har i denne egenskab til stadighed beskæftiget sig med kriminologiske
spørgsmål. Forud for denne ansættelse har han i 3 år været k nytte t
til »Dansk Værneselskab« og har i dette tidsrum udfort et stort antal
af de kriminalsociologiske undersøgelser, som ifølge straffelovens § 56
kræves foretaget i sager, hvor der kan blive spørgsmål om idømmelse af
28 Universitetets årbog 1944-45
betinget straf. Desuden har han i flere afhandlinger af kriminologisk
indhold vist, at han er i besiddelse af den fornodne teoretiske uddannelse.
Det skal i denne forbindelse også bemærkes, at hans store opgave
ved magisterkonferensen handlede om sociologiens indflydelse
på den etiske diskussion om forbrydelse og straf.
Fakulte te t må herefter give magister Christiansen fortrinet fremfor
de øvrige ansøgere, idet han gennem sit praktiske arbejde er den af
ansøgerne, der har haft mest direkte tilknytning til kriminologien,
ligesom han gennem sine litterære arbejder har godtgjort, at han også
videnskabeligt er i stand til at behandle kriminologiske spørgsmål.
Det skal yderligere tilføjes, at magister Christiansen hidtil har haft
en omfattende manuduktionsvirksomhed, foruden at han på anden
måde har virket som lærer, hvorfor han også må anses for at være i
besiddelse af de til bestridelse af lektoratet fornødne pædagogiske
evner.
II. Lektoratet i obligationsrettens specielle del og lektoratet i selskabsret
og soret.
Disse lektorater søges af ansøgerne Alkil, Boeg, Holmboe-Jensen,
Hans Otto Jensen, Klerk, Meyer og Sachs.
Med Hensyn til disse lektorater skal indledningsvis bemærkes, at det
for fakultetet er magtpåliggende, at de under hensyn til de pågældende
discipliners særlige stilling indenfor undervisningsplanen besættes med
personer, som gennem deres uddannelse har erhvervet indgående
praktisk kendskab til de discipliner, der skal doceres.
Af denne grund kan ansøgerne fuldmægtig Sachs og sekretær Meyer
af hvilke sidstnævnte i 1942 har opnået universitetets guldmedaille
for en afhandling om erstatningsfastsættelse ved ekspropriation og i
1944 påny for en afhandling om foreningsretten - ikke komme i betragtning,
idet de begge uanset deres almindelige videnskabelige kvalifikationer
næsten udelukkende har fået deres uddannelse indenfor
centraladministrationen og derfor ikke i storre udstrækning kan have
haft lejlighed til at beskæftige sig praktisk med obligationsretlige og
selskabsret lige problemer. Det samme gælder cand. jur. Holmboe-
Jensen, der i 1937 fik tildelt universitetets guldmedaille for en afhandling
om den danske strafferets udvikling i tiden efter Chr. Y’s danske
lov. Med hensyn til cand. jur. Boeg og landsretssagfører II. O. Jensen
skal bemærkes, at de begge er fakultetet bekendt som dygtige manuduktører
henholdsvis i selskabsret og obligationsret, men at det af de
foreliggende oplysninger ikke kan ses, hvorvidt de er i besiddelse af
den fornødne praktiske tilknytning til de pågældende fag.
Dette gælder derimod fuldtud om landsretssagførerne Niels Alkil
og Niels Klerk. For Alkils vedkommende kan yderligere tilføjes, at han,
der tidligere har virket som universitetsmanuduktør, i de sidste 3 år
har fungeret som eksaminator i obligationsret til fakultetets fulde tilLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 29
fredshed, samt at han i sine litterære arbejder har dokumenteret, at
han er i besiddelse af en klar juridisk tankegang og af en betydelig
fremstillingsevne. Han må derfor anses for særdeles velegnet til stillingen
som lektor i obligationsrettens specielle del. Landsretssagfører
Klerk har vel ikke nogen videnskabelig produktion bag sig, men har
efter at have bestået den juridiske embedseksamen med et meget
smukt resultat i langt højere grad end nogen af de andre ansøgere
gennem sin praktiske virksomhed erhvervet kendskab til selskabsretlige
forhold. Det er derhos fakultetet bekendt, at han er i besiddelse
af udmærkede juridiske evner og stor juridisk almendannelse, hvorfor
man ikke kan nære nogen betænkelighed ved at indstille ham til lektoratet
i selskabsret og soret. Det skal herved yderligere bemærkes, at
han som lærer i erhvervsret ved handelshøjskolen må antages at have
opnået den fornødne erfaring i at undervise studerende.
I henhold til foranstående har fakultetet på et mode den 5. september
d. å. vedtaget at indstille mag. art. Karl O. Christiansen til
lektor i kriminologi, landsretssagfører Niels Alkil til lektor i obligationsrettens
specielle del og landsretssagfører Niels Klerk til lektor i
selskabsret og soret, dog således at ansættelserne foreløbig kun gælder
for eet år fra den 1. september d. å. at regne.«
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
Konsistoriums tilslutning, beskikkede ministeriet under 27. september
1944 mag. art. Karl O. Christiansen, landsretssagfører Niels Klerk og
landsretssagfører Niels Alkil som lektorer ved Københavns universitet
i henholdsvis kriminologi, selskabsret og søret og obligationsrettens
specielle del, alle for eet år fra den 1. september 1944 at regne.
e. Landsretssagfører Oluf Linds og lektor ved Aarhus universitet
Jens Søndergaards beskikkelse som lektorer i retsvidenskab1)
(j. nr. 348/44 og 349/44).
I en skrivelse af 4. december 1944 indstillede det rets- og statsvidenskabelige
fakultet, at beskikkelserne som lektor i retsvidenskab for
landsretssagfører N. P. Madsen-Mygdal og ekspeditionssekretær, dr. jur.
Carl Popp-Madsen, som udløb henholdsvis den 30. november 1944 og
31. december 1944, blev fornyede, dog kun for et tidsrum af 1 ar.
Denne indstilling blev den 6. december 1944 behandlet pa et mode i
Konsistorium, som vedtog at sagen skulle sendes tilbage til fakultetet
til fornyet overvejelse med tilføjende, at Konsistorium matte anse det
for rigtigst, at begge lektorater (af hvilke det ene var aflønnet med
3300 kr. årlig, det andet med 5100 kr. årlig, begge foruden midlertidigt
tillæg) blev opslået ledige. Tilbagesendelsen skete med en skrivelse af
*) Jfr. angående denne sag: J. Nørregaard: Københavns universitet i besættelsesårene.
Kbhvn. 1947, side 77-78.
30 Universitetets årbog 1944-45
9. december 1944 og det meddeltes, at Konsistoriums vedtagelse blev
truffet efter en indgående drøftelse af samtlige de forhold, der knyttede
sig til hver af de to lektorater, derunder for det af dr. Popp-Madsen
beklædte lektorat også den af fakultetet i sin tid givne begrundelse for
dette lektorats højere aflønning, jfr. universitetets årbog for 1938-39,
side 50-51.
Derefter tilskrev fakultetet under 20. december 1944 Konsistorium
således:
»I to skrivelser af 4. december 1944 meddelte fakultetet, at det på
et møde havde vedtaget at indstille, at beskikkelserne for landsretssagfører
N. P. Madsen-Mygdal og ekspeditionssekretær, dr. jur. Carl
Popp-Madsen som lektorer i retsvidenskab fornyes, dog kun for et tidsrum
af eet år, henholdsvis fra d. 1. december 1944 og d. 1. januar 1945.
Som det allerede er oplyst overfor Konsistorium pa dettes møde
den 6. december d. å. indtog 3 af fakultetets 7 tilstedeværende juridiske
medlemmer det standpunkt, at begge lektorater burde opslås ledige
under hensyn til, at deres indehavere havdeKfungeret i to perioder, og
for dr. Popp-Madsens vedkommende særlig den af fakultetet givne
begrundelse for dette lektorats oprettelse, jfr. herved universitetets
årbog 1938-39, side 50-51.
Det bemærkes, at de statsvidenskabelige medlemmer af fakultetet
ikke har deltaget i afstemningerne om denne sag.
Efter modtagelsen af rektors skrivelse af 9. december 1944 (j. nr.
348/44) har sagen a tte r været gjort til genstand for behandling på et
fakultetsmøde. Her stod stemmerne 3 mod 3, idet et af de 7 tilstedeværende
juridiske medlemmer afholdt sig fra at stemme. Da der ikke
blev truffet nogen ny beslutning, står den tidligere indstilling således
stadig ved magt.
De tre medlemmer, der stemte imod indstillingen, har imidlertid
anmodet om, at der i fakultetets skrivelse måtte blive givet udtryk for
deres s tandpunkt, hvorefter de af de ovenfor anforte grunde må fastholde,
at begge lektorater bør opslås ledige.
Det tilføjes, at fakultetet under hensyn til, at afgørelse i sagen formentlig
først vil kunne træffes noget ind i det nye år, og til, at det er
fakultetet magtpåliggende, at dets for tiden meget lille lærerstab ikke
yderligere formindskes, må forudsætte, at de nuværende lektorer, indtil
afgørelse træffes, kan fungere videre i samme omfang som hidtil.«
Herefter afgav rektor den 21. december 1944 indstilling til ministeriet
i overensstemmelse med Konsistoriums beslutning og med den
af fakultetets mindretal på fakultetsmødet den 1. december 1944 givne
begrundelse. Det tilføjedes dog, at såvel Konsistorium som rektor
kunne tiltræde fakultetets forslag om, at der meddeltes fakultetet
bemyndigelse til at lade de to lektorer, indtil afgørelse var truffet,
fungere videre i samme omfang som hidtil.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 31
Under 22. december 1944 tilskrev ministeriet universitetets rektor
således:
»I overensstemmelse med hr. rektorens indstilling i skrivelse af 21.
d. m. (j. nr. 348-349/44) godkender ministeriet herved, at det rets- og
statsvidenskabelige fakultet lader landsretssagfører N. P. Madsen-
Mygdal og ekspeditionssekretær, dr. jur. Carl Popp-Madsen, hvis beskikkelse
som lektorer i retsvidenskab for førstnævntes vedkommende
er udløbet den 30. f. m. og for sidstnævntes vedkommende vil udløbe
den 3 1.d.m., fungere videre som lektorer i samme omfang som hidtil,
indtil afgørelse er truffet med hensyn til deres i ovennævnte skrivelse
af 21. d. m. yderligere indeholdte indstilling om, at de pågældende 2
lektorater opslås ledige, efter at begge lektorer nu har fungeret i 2
perioder.
Til dette sidstnævnte spørgsmål skal ministeriet senere vende tilbage,
idet man dog allerede nu finder anledning til at bemærke, at det
må synes rigtigst, at en eventuel nybesættelse af de heromhandlede
lektorater sker fra begyndelsen af et semester at regne.«
Som fortsættelse af ministeriets skrivelse af 22. december 1944 tilskrev
ministeriet under 9. marts 1945 universitetets rektor således:
»I fortsættelse af ministeriets skrivelse af 22. december f. å. vedrørende
de af lektor, landsretssagfører N. P. Madsen-Mygdal og lektor,
ekspeditionssekretær i justitsministeriet, dr. juris Carl Popp-Madsen
beklædte lektorater i retsvidenskab, for hvilke de pågældendes beskikkelser
udlob henholdsvis den 30. november og 31. december 1944,
skal ministeriet herved meddele hr. rektoren, at man i tilslutning til
de af Dem og Konsistorium fremforte betragtninger bifalder, at de 2
omhandlede lektorater, hvis hidtidige indehavere begge har beklædt
disse stillinger i 2 på hinanden følgende 3-års perioder, opslås ledige,
for at universitetet kan stå frit overfor spørgsmålet om, hvorvidt
forudsætningerne for genudnævnelse af de pågældende er tilstede,
eller om lektoraterne bør besættes med andre og yngre kvalificerede
videnskabsmænd, der er i stand til i nødvendigt omfang at stille deres
tid til universitetets rådighed.
Da man imidlertid - som udtalt i ministeriets fornævnte skrivelse -
må anse det for rettest, at en eventuel nybesættelse af disse lektorater
sker fra begyndelsen af et semester at regne, og da forholdet på nærværende
tidspunkt i overensstemmelse med universitetets indstilling
er ordnet således, at lektoraternes hidtidige indehavere midlertidigt
fungerer mod at oppebære funktionshonorar, kan opslaget udsættes
til et efter universitetets skøn belejligt senere tidspunkt. Man forventer
til sin tid at modtage forslag til det pågældende opslag, således at
endelig afgørelse kan foreligge inden 1. september d. å.«
Herefter indstillede fakultetet under 12. april 1945, at de to lektorater
blev opslået ledige, og efter at dette var sket, blev de fire
32 Universitetets årbog 1944-45
indkomne ansøgninger, nemlig fra ekspeditionssekretær N. Kjærgaard,
landsretssagfører Oluf Lind, sekretær, cand. jur. Poul Meyer og lektor
ved Aarhus universitet Jens Søndergaard under 15. maj 1945 af ministeriet
tilstillet universitetet til erklæring.
Under 28. maj 1945 afgav fakultetet følgende indstilling om lektoraternes
besættelse:
»Der foreligger for fakultetet følgende lire ansøgninger, nemlig fra
ekspeditionssekretær i landbrugsministeriet Niels Christian Kjærgaard,
landsretssagfører Oluf Lind, cand. jur. Poul Meyer og lektor ved Aarhus
universitet, cand. jur. Jens Søndergaard. Medens sidstnævnte
ansøger kun søger det »store« lektorat, angår de øvrige ansøgninger
begge lektorater.
Ekspeditionssekretær Kjærgaard, der er fodt den 21. november 1905,
har i 8 år virket som universitetsmanuduktør i retspleje og har på udmærket
måde fungeret som eksaminator i samme fag og bistået professoren
i retspleje med skriftlige øvelser. Uanset disse kvalifikationer
finder man imidlertid, at ekspeditionssekretær Kjærgaard, der ikke
hidtil har offentliggjort noget videnskabeligt arbejde, er ude over
den alder, hvor man almindeligvis knyttes til fakultetet som lektor, og
at han derfor ikke bør ansættes som sådan, når der findes yngre kvalificerede
kræfter.
Lektor Søndergård, der er født den 7. august 1917, tildrog sig allerede
i sin studietid opmærksomhed ved sine udmærkede juridiske evner
og opnåede i februar 1943 udmærkelse ved juridisk embedseksamen.
Fra 1. september 1943 til sommeren 1944 fungere han som en søgt
universitetsmanuduktør i ejendomsret, hvorefter han blev ansat som
lektor ved Aarhus universitet og har efter det økonomisk-juridiske
fakultets mening gjort udmærket fyldest i denne stilling. Samtidig
hermed har han af Københavns universitet været benyttet som eksaminator
i ejendomsret.
Fakultetet må herefter mene, at en besættelse af det »store« lektorat
med cand. jur. Søndergaard, der, efter hvad der er oplyst, har stillet
sig en videnskabelig løbebane som mål, vil være i nøje overensstemmelse
med den hensigt, man i sin tid havde med oprettelsen af dette lektorat
(se herom universitetets årbog for 1938-39, side 50).
Af de øvrige ansøgere er Poul Meyer cand. jur. fra 1941 med 1. karakter.
Han har efter sin eksamen været ansat som sekretær i landbrugsministeriet
og i to semestre virket som universitetsmanuduktør i ejendomsret
samt i 11/2 år assisteret ved universitetsundervisningen i Lund.
Desuden har han to gange opnået Københavns universitets guldmedaille
for juridiske afhandlinger, hvilket må veje betydeligt til ved vurderingen
af hans kvalifikationer. På den anden side kan det ikke siges, at
ansøgerens hidtidige videnskabelige og øvrige virksomhed giver sikkerhed
for, at han på tilfredsstillende måde kan varetage den underLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 33
visning og eksaminationsvirksomhed, som påhviler fakultetets lektorer,
hvorfor man er betænkelig ved at tillægge de nævnte arbejder
eneafgørende betydning.
Landsretssagfører Oluf Lind, der er født den 18. juli 1914, er juridisk
kandidat fra sommeren 1940 med et fremragende eksamensresultat.
Han har siden 1. september 1940 virket som en meget sogt universitetsmanuduktør
(undervisningsassistent) og har desuden med usædvanlig
dygtighed fungeret som eksaminator under forskellige fakultetsmedlemmers
fraværelse.
Da landsretssagfører Lind således har haft lejlighed til på forskellig
måde at bistå fakultetet med arbejde, der ville komme til at påhvile
ham som lektor, og har gjort dette til fakultetets udelte tilfredshed,
finder fakultetet det rimeligt, at han, der i sin ansøgning oplyser, at
han har til hensigt at uddybe sin teoretiske uddannelse, nu opnår
ansættelse som lektor.
Fakultetet har herefter i sit møde den 17. maj d. å. enstemmigt
vedtaget at indstille landsretssagfører Oluf Lind og lektor ved Aarhus
universitet, cand. jur. Jens Søndergaard henholdsvis til det »lille« og
det »store« lektorat for 3 år fra den 1. september 1945 at regne.«
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
Konsistoriums tilslutning, beskikkede ministeriet under 2. juli 1945
lektor ved Aarhus universitet Jens Søndergaard og landsretssagfører
Oluf Lind som lektorer i retsvidenskab ved Københavns universitet
for et tidsrum af 3 år fra den 1. september 1945 at regne.
f. Oprettelse af et nyt lektorat i nationaløkonomi
(landbrugspolitik) og overdragelse af den til dette lektorat knyttede
undervisning til professor i landbrugsøkonomi ved den kgl. veterinærog
landbohøjskole K. Skovgaard
(j. nr. 177/42).
Som meddelt i universitetets årbog for 1942-43 side 58 ff. ansøgte
det rets- og statsvidenskabelige fakultet i en skrivelse af 27. marts
1942 om forskellige bevillinger til forøgelse af lærerkræfterne ved fakultetets
statsvidenskabelige afdeling, derunder om bevilling til oprettelse
af et lektorat i nationaløkonomi og et lektorat i landbrugspolitik. Af
disse blev bevilling til det førstnævnte lektorat optaget på finansloven
for 1943-44, jfr. det citerede sted i årbogen. Bevilling til det andet
lektorat blev givet på finansloven for 1944-45, jfr. Forslag til finanslov
for finansåret fra 1ste april 1944 til 31te marts 1945, sp. 1831-32.
Efter at dette lektorat efter indstilling af fakultetet og universitetets
rektor var blevet opslået ledigt, blev under 18. august 1944 de indkomne
fire ansøgninger, nemlig fra fuldmægtig Kjeld Bjerke, sekretær
3
34 Universitetets årbog 1944-45
Chr. Gandil, sekretær Arne Lund og fuldmægtig Erik Mortensen af
ministeriet tilstillet universitetet til erklæring.
Under 15. november 1944 afgav fakultetet følgende indstilling om
lektoratets besættelse:
»Fakultetets statsvidenskabelige afdeling har foretaget en bedømmelse
af ansøgernes kvalifikationer og herom afgivet følgende udtalelse:
»Afdelingen ønsker indledningsvis at erindre om, at tanken har været,
at den nye lektor i nationaløkonomi i første række skulle overtage
faget landbrugspolitik. Betragter man med henblik herpå de 4 ansøgeres
kvalifikationer, ses sekretær Arne Lund og sekretær Chr. Gandil
ikke at have beskæftiget sig med landøkonomiske spørgsmål.
Arne Lund, som er 29 år og statsvidenskabelig kandidat fra 1940, er
sekretær i industrirådet; han har offentliggjort et par artikler om andre
økonomiske emner i nationaløkonomisk tidsskrift. Chr. Gandil er 37 år;
han har, forinden han i 1941 blev cand. polit., taget forstkandidateksamen
og i nogle år været fast videnskabelig assistent ved landbohøjskolen.
Han har skrevet nogle afhandlinger, bl. a. om skovbrugsøkonomiske
emner. Om hans kvalifikationer kan iøvrigt henvises til
fakultetets skrivelse til rektor af 3. maj 1943x).
Fuldmægtig Erik Mortensen, som er 33 år og tog statsvidenskabelig
eksamen i 1936, er ansat i landbrugsministeriet og har tillige i nogle
år været k n y tte t til statens kornkontor; han har utvivlsomt gennem
sin administrative virksomhed erhvervet sig et betydeligt kendskab
til en række af de landbrugspolitiske problemer, der har været aktuelle
i de senere år. Desuden har ansøgeren i 6 år som assistent ved økonomisk-
statistisk laboratorium bistået ved de statistiske øvelser, afholdt
økonomiske skriveøvelser og diskussioner for 1. dels studerende samt
deltaget i seminarer omhandlende landbrugsproblemer. Også gennem
en række dagbladsartikler har ansøgeren lagt sin interesse for landbrugets
forhold for dagen. Men noget større arbejde, der kunne godtgøre
egnethed til selvstændigt at varetage universitetets undervisning
i landbrugspolitik, har han endnu ikke fremlagt.
Fuldmægtig Kjeld Bjerke, der er 40 år og tog statsvidenskabelig
eksamen i 1929, har 1930-42 ledet statistisk departements landbrugsafdeling.
Han har offentliggjort forskellige afhandlinger om dansk og
nordisk landbrugs forhold i mellemkrigsperioden samt om ejendomssalg
og ejendomspriser. Ansøgeren oplyser, at han i den senere tid har
a rbe jdet på en større afhandling, der skulle uddybe det sidstnævnte
problem. Det brudstykke heraf, som ansøgeren fremsender, indeholdende
et foreløbigt udkast til 4 kapitler, giver imidlertid ikke holdepunkter
for en bedømmelse af, om han vil være i stand til på fyldestgørende
måde at løse den opgave, han har stillet sig.
Der er således ingen af de 4 ansøgere, der kan siges i tilstrækkelig
2) Se universitetets årbog for 1942-43, side 64.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 35
grad at have dokumenteret deres kvalifikationer for overtagelse af
undervisningen i og den selvstændige videnskabelige pleje af faget
landbrugspolitik. Afdelingen anser det stadig for meget betydningsfuldt,
at det nye lektorat ved første lejlighed besættes med en mand, der
forener en grundig almen nationaløkonomisk uddannelse med den
fornødne indsigt i de særlige landbrugsøkonomiske spørgsmål. Nyt
opslag af lektoratet kan imidlertid næppe i øjeblikket ventes at fremkalde
ansøgninger fra andre, mere kvalificerede statsvidenskabelige
kandidater. Da man på den anden side ønsker snarest muligt at kunne
tilbyde de studerende en hårdt tiltrængt undervisning i faget landbrugspolitik,
skal afdelingen efter en indgående drøftelse af den således foreliggende
situation tillade sig at foreslå, at man ansøger undervisningsministeriet
om tilladelse til foreløbigt at lade det nye lektorat i landbrugspolitik
henstå ubesat, dog således at det i stedet overdrages
professor i landbrugsøkonomi ved landbohøjskolen K. Skovgaard for
et tidsrum af 2 år at varetage undervisningen ved universitetet i landbrugspolitik
for de statsvidenskabelige studerende mod det til lektoratet
bevilgede honorar.«
Idet det rets- og statsvidenskabelige fakultet giver ovenstående
indstilling sin tilslutning, skal det va rmt anbefale, at der soges tilvejebragt
hjemmel for den af fakultetets statsvidenskabelige afdeling foreslåede
midlertidige ordning at undervisningen i faget i landbrugspolitik.
«
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
Konsistoriums tilslutning, bifaldt ministeriet under 22. december 1944,
at det på finansloven for 1944-45 oprettede lektorat i nationaløkonomi
ved Københavns universitet foreløbig henstod ubesat, og at det blev
overdraget professor i landbrugsøkonomi ved den kgl. veterinær- og
landbohøjskole K. Skovgaard for et tidsrum af 2 år at varetage undervisningen
ved universitetet i landbrugspolitik for de statsvidenskabelige
studerende mod et vederlag, der svarede til det til lektoratet bevilgede
honorar, 3600 kr. årlig + midlertidigt tillæg.
Den fastsatte ordning trådte i kraft fra den 1. februar 1945 at regne.
g. Dr. med. K. Brøchner-Mortensens beskikkelse
som lektor i systematisk medicin
(j. nr. 156/45).
Den 9. marts 1945 afgav det lægevidenskabelige fakultet følgende
indstilling:
»Den 31. d. m. udløber den overlæge, dr. med. Poul Schultzer meddelte
beskikkelse som lektor i systematisk medicin ved Københavns
universitet. lil det nævnte tidspunkt vil dr. Schultzer have virket
6 år som lektor, idet han blev ansat fra 1. april 1939.
3*
36 Universitetets årbog 1944-45
Ved gentagne tidligere drøftelser i fakultetet angående lektoraterne
i medicin og kirurgi og den til disse lektorater henlagte undervisning
og eksamen har der stedse været enighed om, at ansættelserne skulle
være tidsbegrænsede, og fakultetet har vedtaget, at ingen skulle kunne
ansættes udover 6 år ( 2 x 3 år) i disse stillinger.
Som følge heraf skal fakultetet indstille, at lektoratet i systematisk
medicin opslås ledigt snarest muligt i overensstemmelse med vedlagte
udkast til opslag. Det er heri foreslået, at lektoratet bliver ledigt fra
1. august d. å., idet man må linde det upraktisk, at lektoratet skifter
indehaver midt i et semester, og man skal derfor tillige indstille, at
den lektor Schultzer tidligere meddelte beskikkelse forlænges med
4 måneder fra 1. april d. å. at regne, idet bemærkes, at dr. Schultzer
har erklæret sig villig til at modtage sådan beskikkelse.«
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
Konsistoriums tilslutning, genbeskikkede ministeriet under 26. marts
1945 overlæge, dr. med. Poul Schultzer som lektor i systematisk
medicin ved universitetet for et tidsrum af 4 måneder fra den 1. april
1945 at regne.
Lektoratet blev desuden som indstillet af universitetet opslået ledigt
fra den 1. august 1945 at regne, og under 12. april 1945 blev de indkomne
5 ansøgninger, nemlig fra dr. med. K. Brøchner-Mortensen,
dr. med. lage Christiansen, dr. med. Niels B. Krarup, dr. med. Kaj
Larsen og dr. med. Erling Lundsteen af ministeriet tilstillet universitete
t til erklæring.
Under 26. juni 1945 afgav fakultetet indstilling om lektoratets besættelse;
det meddeltes deri, at fakultetet eenstemmigt havde tiltrådt
følgende af professorerne, dr. med. H. C. A. Lassen, dr. med. Eggert
Moller, dr. med. Carl Sonne og dr. med. Erik Warburg afgivne udtalelse
:
»Alle ansøgerne har en god og tilstrækkelig omfattende uddannelse
i intern medicin, og de har alle en omfattende og god videnskabelig
produktion indenfor faget. De har alle erfaring med undervisning, dog
i forskellig grad, og særligt står Dr. Tage Christiansen i denne henseende
noget tilbage for de ovrige ansøgere. Iøvrigt må ansøgerne alle
anses for særdeles velkvalificerede til den ledige stilling, og det er ikke
let at udpege en enkelt som den bedste. Vi må dog mene, at dr. Brøchner-
Mortensen må anses for den, der er bedst egnet til at beklæde den
ledige stilling, idet man særligt skal fremhæve værdien, alsidigheden
og omfanget af hans videnskabelige produktion.
Vi skal derfor herved anbefale, at fakultetet indstiller dr. med. Knud
Brøchner-Mortensen til den ledige stilling som lektor i systematisk
medicin.«
Efter at fakultetets indstilling var blevet indsendt til ministeriet
med Konsistoriums tilslutning, beskikkede ministeriet under 26. juli
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 37
1945 dr. med. K. Brøchner-Mortensen som lektor i systematisk medicin
ved Københavns universitet for et tidsrum af 3 år fra den 1. august
1945 at regne, således at det i beskikkelsen blev tilføjet, at han skulle
være pligtig at deltage i undervisningen og eksaminationen af de
studerende efter de bestemmelser, som derom til enhver tid blev truffet
af det lægevidenskabelige fakultet.
h. Oprettelse af et ekstraordinært professorat i iransk filologi
for lektor, mag. art. Kai Barr
(j. nr. 185/44).
Under 3. april 1944 afgav det filosofiske fakultet følgende indstilling:
»Den 9. januar 1945 fylder professor Arthur Christensen 70 år, og
hans universitetsvirksomhed vil således være afsluttet den 1. februar
1945. Da professoratet i iransk filologi er ekstraordinært, falder det
dermed automatisk bort. Fakultetet mener imidlertid af tiere grunde,
at et ekstraordinært professorat i iransk filologi bor bevares, l'ørs t og
fremmest fordi vi i lektor ved Københavns universitet, mag. art. Kaj
Barr har en iransk filolog, som er i fremragende grad kvalificeret til
dette embede. Dernæst fordi den omstændighed, at universitetsbiblioteket
i København takket være R. Rask og N. L. Westergaard besidder
de ældste og bedste gammeliranske (Avesta- og Pehlevi-) håndskrifter
og derfor i tidens lob har været et valfartssted for forskere på dette
område, synes at matte medføre en vis forpligtelse til så vidt muligt
at have en repræsentation for iranistiken ved Københavns universitet.
Lektor Barr er fodt den 26. juni 1896 i København. Efter at have
taget matematisk-naturvidenskabelig artium 1917 kastede han sig
over filologiske studier, idet han dyrkede klassisk filologi, hvori han
1925 bestod magisterkonferens, og de forskellige orientalske sprog, i
hvilke der gaves undervisning ved Københavns universitet, særlig
nypersisk, pehlevi, vedisk og klassisk sanskrit, arabisk og syrisk, samt
sammenlignende sprogvidenskab. Allerede for magisterkonferensen var
han begyndt under professor A. B. Drachmanns og fru Ada Adlers
ledelse at arbejde med udgaven af de græske leksikografer (Suidas etc.)
I 1927 tilbragte han 3 måneder i Firenze, beskæftiget med at kollationere
Cyril-håndskrifter for professor Drachmann. Han var imidlertid
forlængst klar over, at iranistiken havde hans hovedinteresse.
I efteråret 1927 kom Barr for første gang til Gottingen for at studere
iranica hos professor F. C. Andreas, og disse studier, der navnJig omfattede
avesta, turfan-pehlevi og sasanide-indskrifter, fortsattes i de
følgende år, sidst i 1931, kort før Andreas’ død. I foråret 1935 studerede
han sakiske håndskrifter i London og Paris. I Efteråret samme år
blev han beskikket som lektor i klassisk filologi ved Københavns
38 Universitetets årbog 1944-45
universitet, en stilling, som han har beklædt siden, til megen tilfredshed
såvel for professorerne i faget som for de studerende.
Magister Barr e^ nu en all-round iranist. Han er grundig hjemme i
alle kendte gammel- og nyiranske sprog og dialekter og har et ikke
almindeligt overblik over hele den sproglige udvikling i Iran - foruden
et godt kendskab til det indiske forskningsområde og den almindelige,
indoeuropæiske sprogvidenskab. Han er også fortrolig med de ikkeindoeuropæiske
nabosprog, som ved den historiske udvikling har fået
en nøje forbindelse med det iranske, hvorved særlig tænkes på aramæisk,
syrisk og arabisk.
Blandt Barrs iranistiske arbejder må først nævnes udgaven af det
i Turfan fundne Pehlevi-psalter, som Andreas ikke nåede at få besørget
for sin død. Efter opfordring af en komité, der havde det hverv at
sorge for udgivelsen af Andreas’ efterladte videnskabelige papirer,
påtog Barr sig opgaven. Dette arbejde fremkom i Sitzungsberichte der
Preussischen Akademie der Wissenschaften 1933. I den vejledning
til forståelse af teksten, som er givet i glossaret, har Barr nedlagt et
betydeligt, selvstændigt arbejde.
Hans andet, hidtil største og vigtigste arbejde har ligeledes tilknytning
til Andreas, men må i virkeligheden betragtes som et ganske
selvstændigt arbejde. I 1ste bind af »Iranische Dialektaufzeichnungen
aus dem Nachlass von F. C. Andreas« (Abhand. der Gesellsch. der
Wissenschaften zu Gottingen, philol.-hist. Klasse, dritte Folge, Nr. 11)
har Barr behandlet Andreas’ nu ca. 65 år gamle, men ikke før udgivne
optegnelser af kurdiske dialekter. Af Andreas' lidet fyldige notitser,
der kun indeholder et i alt væsentligt ukommenteret råstof, er der her
fremvokset en afhandling på op imod 400 tæt trykte sider, der rummer
en fylde at iagttagelser, overvejelser og konstateringer, som viser os
kurdiske sprogfænomener på bred iransk basis. Alt tidligere fremdraget
kurdisk sprogstof tages med ind i den sammenlignende undersøgelse,
som i betydelig grad bidrager til at klare de dialektologiske forhold.
Barr har her skabt et hovedværk i kurdisk lingvistik, et arbejde, som
fuldt vel kan ækvivalere med et habilitationsskrift. Professor E. Benveniste
skriver herom i sin anmeldelse i Bulletin de la Société de
Linguistique de Paris:
»Cette description minutieuse, approfondie et largement informée
a la valeur d ’une contribution originale. C'est un des meilleurs travaux
qu'on posséde sur la dialectologie kurde. Les notes d'Andreas
n ’en ont fourni que la substance. Toute l’élaboration doit en étre
mise au compte de M. Barr«.
I en arkitel i Bulletin of the School of Oriental Studies VII 2-3
(festskrift til Grierson) har Barr givet et værdifuldt bidrag til diskussionen
om et meget omstridt skriftproblem i bogpehlevi. Til et andet
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 39
område hører hans »Bidrag til Sigøjnerdialekternes Grammatik« i
bindet In memoriam Kr. Sandfeld.
Der er på forskellig måde blevet lagt beslag på Barrs arbejdskraft.
Således har han været virksom ved en beskrivelse af universitetsbibliotekets
gammeliranske håndskrifter, som er under udarbejdelse.
Han har tilrettelagt facsimileringen af håndskrifterne K 5, K 3 a og
K3b, K l og udvalg af K 7 og K25 i »Codices Avestici et Pahlavici
Bibliothecae Universitatis Hafniensis«, vol. VI I-XI I og forsynet disse
bind med indledning og konkordans. Han har medvirket ved udgivelsen
af K. Wulffs efterladte afhandling »tTber das Verhåltnis des Malavs-
Polynesischen zum Indochinesischen« (Det Kgl. Danske Videnskabernes
Selskabs historisk-filologiske Medd. XXVI I . 2) og udarbejdet ordfortegnelserne
dertil.
Magister Barr har i indeværende semester fået bevilget forelæsningsfritagelse
for i den tid helt at kunne hellige sig arbejdet med en storre
undersøgelse om det iranske verbalsystem, som han har syslet med i
længere tid. For en dokumentation af hans kompetence giver imidlertid
allerede de nævnte kurdiske undersøgelser et fuldt tilstrækkeligt
grundlag. Forøvrigt har Barr i årenes lob erhvervet sig et navn i international
iranistik. I 1938 var han tilkaldt som fakultetsopponent ved
Stig Wikanders disputats i Uppsala. I april 1941 holdt han efter indbydelse
af rektor for Lunds universitet 4 forelæsninger der, 2 om de
iranske sprogs s truktur og 2 om Ahura Mazdåh og Amasa Spanta’erne.
Som videnskabsmand er han i besiddelse af en sund nøgternhed,
som gør ham immun overfor alle løst funderede hypoteser.
Iranistiken er en videnskabsgren, hvis betydning er steget stærkt i
det sidste halve århundrede. Store nye indskriftfund og opdagelsen af
to tidligere helt ukendte middeliranske sprog, sogdisk og sakisk, i hvilke
et betydeligt materiale af tekster nu foreligger try k t og bearbejdet, har
i en mærkelig grad sat fart i de iranske studier rundt om i verden.
Også af den grund vil fakultetet, da dansk iranistisk videnskab råder
over en kraft som magister Barr, som nu har nået en alder af omtrent
48 år, på det varmeste anbefale, at det ekstraordinære professorat i
iransk filologi, der nu har bestået i 25 år, fornyes, og at magister Barr
ansættes i dette embede.«
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
rektors og kurators tilslutning, blev der på finansloven for 1945-4(5,
jfr. Udkast til forslag til finanslov for finansåret fra 1ste april 1945
til 31te marts 1946, sp. 1823-24, under universitetets konto 2. Lønninger
til ekstraordinære professorer og docenter optaget bevilling til
oprettelsen af et ekstraordinært professorat i iransk filologi for lektor,
mag. art. K. Barr, og under 21. april 1945 blev der meddelt lektor
Barr ansættelse i embedet fra den 1. april 1945 at regne.
40 Universitetets årbog 1944-45
i. Oprettelse af et ekstraordinært professorat i musikvidenskab
for lektor, dr. phil. Jens Peter Larsen
(j. nr. 164/43).
Under 28. februar 1943 indgav lektor i musikvidenskab, dr. phil.
Jens Peter Larsen folgende andragende:
»Undertegnede, dr. phil. Jens Peter Larsen, tillader mig herved at
ansøge om, at min stilling som lektor i musikvidenskab ved Københavns
universitet omdannes til et professorat fra 1. april 1944. Til støtte for
mit andragende skal anføres folgende.
Mens der tidligere kun kunne tages magisterkonferens i faget musik,
blev det fra 1924, samtidig med oprettelsen af et ordinært docentur,
gjort muligt at tage skoleembedseksamen med musik (sang) som bifag.
Skønt faget ikke kunne tages som hovedfag, lik det dog stor tilgang,
således at det også blev nødvendigt efterhånden at udvide lærerpersonalet,
der foruden den laste universitetslærer - der allerede 1926 blev
ordinær professor - kom til at omfatte en lektor i tale og sang (med 1
undervisningsassistent) og 1, senere 2 undervisningsassistenter i musikteori.
Ved indførelsen af musik som hovedfag (iflg. kgl. anordning af
5. sept. 1938) nødvendiggjordes, foruden en yderligere udvidelse af
assistentkurserne, oprettelsen af et lektorat i musikvidenskab.
Rammerne for den til dette lektorat henlagte undervisning er angivet
i indstillingen fra det af det filosofiske fakultet den 16. november 1936
nedsatte udvalg til overvejelse af spørgsmålet om indførelse af en
hovedfagsordning af faget musik. Det hedder heri: »Der var enighed
om, at hvis faget skal gøres til hovedfag, er det ganske nødvendigt,
at der bliver ansat en lektor i musikvidenskab med særligt henblik på
musikteori og formlære. Det vil påhvile denne lektor at deltage i undervisningen
for såvel hovedfags- som bifagsstuderende inden for dette
specielle område samt at give de studerende vejledning til specialestudium,
at deltage i eksaminationen og endelig at medvirke ved afholdelsen
af magisterkonferenser«. I det af fakultetet i 1939 udgivne
»Tillæg til »Regler« og »Studieplaner«. . . angående faget musik« hedder
det endvidere (s. 18): »I 3die-4de semester gives desuden en kort
gennemgang af musikhistorien ved lektoren i musikvidenskab«, og
(længere nede): »Lektoren i musikvidenskab afholder regelmæssig kurser
i kontrapunkt og formlære, samt praktiske øvelser (transponering,
harmonisering prima vista)«.
Om det faktiske omfang af arbejdet kunne der ved lektoratets oprettelse
kun anstilles et foreløbigt skøn, da det bl. a. ville afhænge af,
hvor stor en del af de studerende, der efter nyordningen ville tage musik
som hovedfag, idet det navnlig var disse studerendes behov, lektoratet
skulle dække. Det viste sig imidlertid snart, at flertallet af de studerende
enten straks eller efter overstået forprøve valgte at tage
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 41
musik som hovedfag. (Af 19, der siden nyordningen af faget har bestået
forprøven, har kun 3 valgt at fortsætte som bifagsstuderende,
mens 13 studerer musik som hovedfag og 2 er overgået til magisterkonferensstudium).
Hertil kom et relativt stort antal magisterkonferensstuderende,
der for en stor del følger de hovedfagsstuderendes
undervisning.
Som følge heraf fik undervisningen et for et lektorat ganske usædvanligt
omfang. Ikke blot krævede gennemførelsen af den mere fastliggende
del af undervisningen et storre timetal end forudset, men det
blev tillige nødvendigt i ikke ringe grad at supplere den med forelæsninger
og øvelser af mere speciel karakter for ældre studerende. Det
har ikke været mig muligt at udføre lektorarbejdet forsvarligt under
8-10 timers ugentlig undervisning (musikhistorie 2 timer, kontrapunkt
2 timer, formlære 2 timer, praktiske ovelser af forskellig art 2-3 timer
og forelæsninger og øvelser specielt for ældre studerende 1-2 timer
ugentlig). Hertil kommer vejledning til specialestudium samt deltagelse
i eksamination og bedømmelse ved samtlige afholdte prøver
(optagelses- og forprøve, afsluttende eksamen for hovedfags- og bifagsstuderende
samt magisterkonferens).
Når lektoratet har fået en stilling, som vistnok savner direkte
sidestykke inden for andre fag, både hvad arbejdets omfang og den
selvstændige tilrettelægning af omfattende og væsentlige dele af undervisningen
angår, hænger det i første række sammen med, at faget
musik kun råder over een fast universitetslærerstilling, mens der til
alle andre fag under fakultetet, der både kan tages som hoved- og
bifag til skoleembedseksamen, og hvori der tillige kan tages magisterkonferens,
er kn y tte t mindst to professorer. Forholdet har da reelt
været det, at lektoratet på praktisk talt alle punkter har ers ta ttet en
fast lærerstilling, mens der som honorar kun er ydet minimalt lektorhonorar
2400 kr. (+ f. t. 15 pct.), hvilket dog ved bevilling på den
kommende finanslov søges forhojet til 3600 kr. (+ 15 pct.).
Da lektoratets arbejde, både hvad karakter og omfang angår, har
vist sig at svare fuldt ud til en fast lærerstillings, og da der - nar både
den jævne tilgang til studiet og k andidattallets størrelse tages i betragtning
- ikke er grund til at antage, at der forestår nogen nedgang i
arbejdet, mener jeg at turde forsvare at andrage om, at der i konsekvens
heraf sker en omdannelse af stillingen til en fast lærerstilling.
Ved overvejelserne over, hvorvidt der her bør være tale om et docentur
eller professorat beder jeg taget i betragtning ikke blot arbejdets store
omfang - der ville overskride de forpligtelser, man almindeligt anser
rimelige for et docentur - men tillige, at jeg gennem en årrække har
været kn y tte t til denne undervisning og både ved hovedfagsordningens
tilrettelæggelse og i min lektortid har udført en ikke ubetydelig del af
arbejdet med at give denne del af studiet en videnskabelig forsvarlig
42 Universitetets årbog 1944-45
og praktisk brugbar udformning. Jeg ville derfor linde det rimeligt,
om lektoratet omdannedes til et ekstraordinært professorat og tillader
mig at ansøge herom.
Om mine kvalifikationer til at overtage et professorat i musikvidenskab
vil jeg gerne anføre følgende. Jeg er født den 14. juni 1902,
s tudent 1920, magister i musikvidenskab 1928, dr. phil. 1939. 1928
ansattes jeg som undervisningsassistent, 1939 som lektor i musikvidenskab
ved Københavns universitet, 1933 som lærer i messesang
(1943 tillige kirkemusik) ved pastoralseminariet. De undervisningsmæssige
opgaver og forpligtelser, der er k n y tte t til stillingen, er jeg
således fortrolig med gennem mange års praksis. - Hovedpunktet i mit
videnskabelige arbejde har hidtil været den sikring af Haydnforskningens
grundlag gennem en undersøgelse af ægthedsproblemet, som jeg
har gjort rede for i min disputats »Die Haydn-Oberlieferung« (1939)
og den dermed sammenhængende publikation »Drei Haydn-Kataloge«
(1941). Af mindre arbejder har jeg - ud over en række tidsskriftartikler
og forskellige praktiske udgivelser - offentliggjort »Messetoner«
(1935) og en lille overvejende populær bog om »Weyses Sange« (1942).
For tiden er jeg i færd med at afslutte nogle studier over Håndels
»Messias«. Foruden en videreførelse af mine Haydn-studier vil formentlig
udarbejdelsen af forskellige læreboger for de studerende kræve
en ikke ringe arbejdsindsats i de nærmest kommende år.«
Under 13. maj 1943 fremsendte det filosofiske fakultet lektor Larsens
andragende med følgende udtalelse:
»Samtidig med at lektor, dr. phil. Jens Peter Larsen indsender sin
ansøgning om oprettelsen for ham af et ekstraordinært professorat i
musikvidenskab, skal fakultetet herved på det varmeste anbefale,
at dette andragende nyder fremme.
Faget musikvidenskab er i de senere år blevet af stort omfang indenfor
universitetets undervisning, hvilket i særlig grad skyldes indførelse
af faget musik ved skoleembedseksamen som hovedfag, men desuden
har sin årsag i den forholdsvis store tilgang til studiet. Som forholdene
har udviklet sig, må det siges, at der i høj grad er brug for et supplerende
professorat. Underdisciplinerne, både for de magisterkonferensstuderende
og for de studerende til skoleembedseksamen er mange.
Specialopgaver, studievejledninger og eksamensopgaver er i stadig
stigende antal. Hertil kommer, at dette fag på grund af sin særlige
ka rakter kræver en nøjere kontakt med de enkelte studenter end i de
andre fag, hvorved det i meget høj grad lægger beslag på fagprofessorens
tid og kræfter. Endvidere spænder faget over så vide felter
alle landes og tiders musik, musikteori og musikhistorie samt musikæstetik
- at det synes fuldt ud forsvarligt, at dette fag sidestilles med
de andre fag indenfor skoleembedseksamen, der alle har mindst to
professorater til rådighed.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 43
Vedrørende dr. Larsens personlige kvalifikationer må det vel forudsættes
velkendt, at disse er så fremragende, undervisningsmæssigt
som videnskabeligt set, at det er hævet over enhver tvivl, at dr. Larsen
er fuldt ud kvalificeret til at beklæde et professorat.
Dr. Larsen har allerede i en årrække udført et meget stort arbejde
i universitetsundervisningens tjeneste. Det ville kun være en retfærdighedshandling,
om der blev oprettet et professorat for ham, hvilket
desuden ville sikre universitetet og dansk musikvidenskab en ganske
ekseptionel arbejdskraft.«
Universitetet stillede herefter forslag 0111, at der på finansloven for
1944-45 blev oprettet et ekstraordinært professorat i musikvidenskab
for lektor, dr. phil. Jens Peter Larsen, men forslaget blev ikke fremmet
på nævnte finanslov. Universitetet gentog da forslaget til finansloven
for 1945-46, og herefter blev der på denne finanslov, jfr. Udkast til
forslag til finanslov for finansåret fra den 1ste april 1945 til 31te marts
1946, sp. 1823-24, under universitetets konto 2. Lønninger til eks traordinære
professorer og docenter optaget bevilling til oprettelse af et
ekstraordinært professorat i musikvidenskab for lektor, dr. phil. Jens
Peter Larsen, og under 30. april 1945 blev der meddelt lektor Larsen
ansættelse i embedet fra den 1. april 1945 at regne.
k. Dr. phil. Erik Holtveds udnævnelse til docent i gronlandsk
(eskimoisk) sprog og kultur
(j. nr. 112/43).
Som meddelt i universitetets årbog for 1942-43, side 46, varetog
ekstraordinær professor i gronlandsk (eskimoisk) sprog og kul tur
William Thalbitzer efter dertil af ministeriet givne bemyndigelse ogsa
efter sin afsked fra embedet pr. 31. august 1943 undervisningen i
grønlandsk (eskimoisk) sprog og kultur, da det filosofiske fakultet
ved fremsendelsen af professor Thalbitzers afskedsansøgning havde
givet indstilling herom og som begrundelse herfor havde udtalt, at
embedet, d. v. s. det hvilende docentur i faget ikke kunne forventes
besat i den nærmeste fremtid.
Under 21. oktober 1944 indstillede fakultetet, at docenturet blev
opslået ledig, og efter at opslag var sket, blev under 1. december 1944
den eneste indkomne ansøgning, nemlig fra dr. phil. Erik Holtved
af ministeriet tilstillet universitetet til erklæring.
Til at bedonnne den indkomne ansøgning nedsatte fakultetet i henhold
til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932 et udvalg bestående af
professorerne, dr. phil. L. L. Hammerich og dr. phil. Louis Hjelmslev
samt forhv. professor William Thalbitzer. Dette udvalg afgav under
19. december 1944 følgende indstilling til fakultetet:
»Det af fakultetet i anledning af det ledigblivende docentur i grøn14
Universitetets årbog 1944-45
landsk (eskimoisk) sprog og kultur nedsatte fagkyndige udvalg afgiver
herved nedenstående indstilling.
Professor Hammerich og professor Thalbitzer udtaler følgende:
Den eneste ansøger, dr. phil. Erik Holtved, synes os at være vel
kvalificeret til stillingen. Han er ikke blot - som det fremgik af doktordisputatsen
- en særdeles habil arkæolog, men har også fremlagt gode
prøver på sådanne kundskaber og evner, der viser ham som den grundige
kender af grønlandsk sprog og eskimoisk folklore. Sidstnævnte
videnskab var hans speciale ved magisterkonferensen. Såvel ved de
foregående studier som ved sin eksamen har han i sine afhandlinger
lagt en betydelig kritisk kyndighed for dagen på den sammenlignende
sagnforsknings område; hans viden og kritiske evne på dette felt
fremlyser også af et par mindre afhandlinger som nylig er offentliggjort
i Danske Studier (om Axel Olriks episke love i de grønlandske sagn)
og i Acta Aretica. Også den store samling af folkloristisk materiale fra
Thuledistriktet, som han under sit toårige ophold deroppe optog ved
hjælp af en elektrisk grammofonoptager såvelsom efter direkte diktat,
eskimoisk tale og eskimoiske sagntekster, som han for tiden er i færd
med at transskribere og oversætte, vidner om, at han er fortrolig med
det grønlandske sprog. Han har studeret fonetik og kender den eskimoiske
litteratur og de eskimoiske dialekter.
Der er ingen tvivl om, at dr. Holtved vil kunne opfylde de krav,
der må stilles til læreren i universitetsfaget grønlandsk (eskimoisk)
sprog og kultur, og at han vil forstå at udvikle dette på en ny måde
overensstemmende med sin egen på samme tid forsigtige og skabende,
sædvanligvis nøgternt vurderende forskerånd.
Professor Hj elmslev udtaler folgende:
Når bortses fra, at ansøgeren under forberedelsen til sin magisterkonferens
var en opmærksom tilhører ved mine forelæsninger over
almen fonetik, kender jeg iøvrigt kun ansøgeren gennem hans trykte
produktion. Om de væsentlige dele af denne, nemlig dels hans sagnvidenskabelige
arbejder, dels hans store arkæologiske værk, hvis
2. del, doktorafhandlingen, lik en fuldt anerkendende bedømmelse af
det fagkyndige udvalg, har jeg ikke tilstrækkelig faglige forudsætninger
til at turde udtale nogen selvstændig mening. Jeg har imidlertid
ingen som helst anledning til i nogen henseende at betvivle ansøgerens
udmærkede kvalifikationer, og kan derfor efter bedste skon, og så vidt
min sagkundskab rækker, ganske tiltræde, at ansøgeren indstilles til
det ledige embede.«
Efter at denne indstilling var blevet enstemmigt tiltrådt af fakultetet
og indsendt til ministeriet med Konsistoriums tilslutning, blev
dr. phil. Erik Holtved under 2. marts 1945 udnævnt til docent i gronlandsk
(eskimoisk) sprog og kultur ved Københavns universitet fra
den 1. marts 1945 at regne.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 45
1. Bibliotekar, dr. phil. Povl Johannes Jensens beskikkelse
som lektor i klassisk filologi
(j. nr. 161/45).
Efter at lektor i klassisk filologi, mag. art. Kai Barr, var blevet udnævnt
til professor i iransk filologi fra den 1. april 1945 at regne, jfr.
ovenfor side 37 ff., blev det således ledigblevne lektorat i klassisk
filologi efter indstilling af det filosofiske fakultet og universitetets
rektor opslået ledig, og under 7. juni 1945 blev de indkomne 3 ansøgninger,
nemlig fra mag. art., fru Irene Fuglsang, adjunkt, cand.
mag. Peter Fuglsang og bibliotekar, dr. phil. Povl Johannes Jensen
af ministeriet tilstillet universitetet til erklæring.
Under 18. juni 1945 indstillede fakultetet i tilslutning til en af
professor, dr. phil. Carsten Hoeg afgiven udtalelse bibliotekar, dr. phil.
Povl Johannes Jensen til lektoratet. Professor Høegs udtalelse var
sålydende:
»Jeg indstiller, at lektoratet overdrages til dr. Povl Johannes Jensen.
Hans disputats »det latinske Perfektsystem«, Kobenhavn 1941, er en
overordentlig dygtig afhandling, der netop beskæftiger sig med det
emne, der er det centrale i den undervisning, der påhviler lektoratet,
nemlig den klassiske latinske syntaks, og han har også vist, gennem
publikationer og foredrag, at han er særdeles vel orienteret i andre
dele af den klassiske filologi. Hr. og fru Fuglsang har også på forskellig
måde vist sig som lovende unge filologer, men allerede dr. Jensens
doktorgrad giver ham et forspring frem for de to andre.«
Efter at fakultetets indstilling var blevet indsendt til ministeriet
med Konsistoriums tilslutning, beskikkede ministeriet under 18. juli
1945 bibliotekar, dr. phil. Povl Johannes Jensen som lektor i klassisk
filologi ved Københavns universitet for et tidsrum af 3 år fra den
l . jul i 1945 at regne.
Da professor Barr også efter sin udnævnelse til professor i iransk
filologi havde varetaget den til lektoratet i klassisk filologi horende
undervisning foruden at han havde varetaget sin egen undervisning og
øvrige embedspligter som professor, bifaldt ministeriet under 3. august
1945 efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor, at
det til lektoratet knyttede honorar for tiden 1. april-30. juni 1945,
900 kr. + midlertidigt tillæg 270 kr., ialt 1170 kr., blev udbetalt til
ham.
46 Universitetets årbog 1944-45
m. Professor, dr. phil. August Kroghs uf gang fra
universitetet og amanuensis, lektor, dr. phil. P. Brandt Rehbergs
udnævnelse til professor i dyrefysiologi
(j. nr. 237/44).
Under 8. august 1944 blev der meddelt professor i dyrefysiologi,
dr. phil. August Krogh afsked efter ansøgning på grund af alder med
pension fra den 31. januar 1945 at regne.
Efter at det således ledigtblevne embede efter indstilling af det
matematisk-naturvidenskabelige fakultet og universitetets rektor var
blevet opslået ledig, blev under 16. september 1944 de indkomne to
ansøgninger, nemlig fra amanuensis, dr. phil. Marius Nielsen og amanuensis,
lektor, dr. phil. P. Brandt Rehberg af ministeriet tilstillet
universitetet til erklæring.
Til at bedømme de indkomne ansøgninger nedsatte fakultetet i
henhold til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932 et udvalg bestående af
professorerne, dr. phil. Emanuel Hansen, dr. phil. August Krogh og
dr. phil. R. Spårek. Dette udvalg afgav under 17. oktober 1944 folgende
indstilling til fakultetet:
»Om de indsendte ansøgninger om professoratet i dyrefysiologi, som
fakultetet har overdraget os at bedømme, skal vi udtale folgende.
Embedets pligter omfatter 1) Undervisningen i fysiologi (specielt
menneskets) af de studerende til skoleembedseksamen i de na tur historiske
fag og kræver, at indehaveren følger noje med i den hastige
udvikling af dette fag. 2) Undervisning af unge zoologer i almindelig
og sammenlignende fysiologi og vejledning af zoologer, der under
deres arbejde kommer ind på fysiologiske problemer.
Lektor, dr. phil. P. Brandt Rehberg, der nu er 49 år gammel, har i
23 år været ansat ved zoofysiologisk laboratorium, først som assistent,
siden som amanuensis og lektor, idet han fra 1935 helt har overtaget
undervisningen i fysiologi til skoleembedseksamen og langt det meste
af den mere specielle undervisning for zoologer. Han har herunder
vist sig som en fremragende akademisk lærer, der på alle trin har formået
at vække og fastholde elevernes interesse, og som har lagt et meget
stort arbejde i på alle områder at følge med fysiologiens fremskridt og
klargøre udviklingen for de studerende.
Hans eget videnskabelige arbejde rummer kun et enkelt bidrag til
sammenlignende fysiologi (urinstofdepot i Irønyrer). Det er ikke så
omfattende, som man kunne ønske, men af meget høj kvalitet. Dette
gælder navnlig hans banebrydende indsats i nyrefysiologien, såvel den
normale som den patologiske, der strækker sig over årene fra 1925 til
1937 og begyndte med udarbejdelsen af metoder til mikrotitrering, der
har fået uds trakt anvendelse indenfor fysiologi og biokemi.
I de sidste år har Rehberg foretaget undersøgelser over ascorbinLærere
og andre videnskabelige tjenestemænd 47
syrens forhold i organismen, der endnu kun delvis er publicerede, men
som er meget betydningsfulde.
Der er særlig grund til at fremhæve Rehbergs overordentlige hjælpsomhed
overfor unge videnskabsmænd, som har lagt så meget beslag
på ham, at den har været en stærkt medvirkende årsag til nedsættelsen
af hans videnskabelige produktivitet. Fra et ret tidligt tidspunkt blev
zoofysiologisk laboratorium søgt, navnlig af unge medicinere, der
ønskede vejledning og råd med hensyn til deres videnskabelige opgaver.
Denne vejledende virksomhed, der i trediverne antog et særdeles betydeligt
omfang, blev næsten helt overtaget af Rehberg, der lagde et
meget stort og ganske uselvisk arbejde ind i den og derved har bidraget
til dansk fysiologisk videnskabs udvikling på en måde, der ikke bliver
mindre betydningsfuld, fordi den giver sig så lidet synligt udslag.
Som det fremgår af det foregående har dr. Brandt Rehberg på udmærket
måde godtgjort sine kvalifikationer til at overtage det ledige
embede.
Dr. phil. Marius Nielsen, assistent ved zoofysiologisk laboratorium,
begyndte sit videnskabelige arbejde i 1931 på foranledning af nuværende
professor E. Hohwii Christensen og deltog under hans umiddelbare
ledelse i en undersøgelsesrække over svært muskelarbejde, som bekostedes
af Folkeforbundets Hygiejniske Komite. Han viste herunder
så betydelige anlæg for selvstændig videnskabelig forskning, at man
fandt at måtte gøre alt hvad der var muligt for at bevare ham for
laboratoriet og videnskaben, og det lykkedes at skaffe ham nødtørftigt
underhold i årene 1933-38, da han fik et Rockefellerstipendium, og igen
fra 1939-41, da han endelig kunne ansættes som fast videnskabelig
assistent.
Hans videnskabelige indsats drejer sig navnlig om respirationens
regulering og muskelarbejdets fysiologi og er på disse områder særdeles
betydningsfuld. Der er navnlig grund til at fremhæve hans undersøgelse
over respirationsreguleringen, hvor han endelig afgjorde et gammelt
stridsspørgsmål ved at vise at ikke p H, men C 0 2spændinger er det
effektive irritament for respirationscentret, men at dettes følsomhed
for irritamentet reguleres ad nervøs vej. I en række senere arbejder
(i samarbejde med andre) har han dernæst vist, at denne indstilling
af følsomheden ikke kan være hormonalt eller corticalt betinget, men
må skyldes reflexer fra musklerne.
Marius Nielsen har gjort den meget betydningsfulde opdagelse, at
organismens temperatur under muskelarbejde regulatorisk indstilles
på et hojere niveau, afhængigt af arbejdets størrelse, og for mennesker
under hårdt arbejde helt op over 39°, et forhold, der også i den komparative
fysiologi får stor betydning.
Marius Nielsen har for boligopvarmningsudvalget udfort omfattende
arbejder over varmeregulation, men af disse er hidtil kun en af ham
48 Universitetets årbog 1944-45
udarbejdet, særdeles værdifuld metode til måling af varmestråling
kommet til publikation. I tilknytning hertil har han foretaget undersøgelser
over varmeregulationen hos fugle og gjort en række betydningsfulde
iagttagelser, der dog endnu kun foreligger i det resumé, han
har vedlagt sin ansøgning. Han har i dette arbejde vist, at han også
magter komparativ-fysiologiske problemer og er istand til at udarbejde
metoder til deres losning. Dr. Marius Nielsen er, som det
fremgår af hans ansøgning, van t til at undervise i fysiologi, men om
hans kvalifikationer for en akademisk undervisning og for vejledning af
zoologer er intet oplyst, og han er sikkert ikke i den grad fortrolig med
fremskridtene på alle fysiologiens områder som dr. Brandt Rehberg.
Da der imidlertid ikke er nogen grund til at tvivle om, at han vil kunne
tilegne sig de fornødne alsidige kundskaber, nærer vi ikke betænkelighed
ved at betegne ham som kvalificeret til at bestride professoratet.
Vi tillader os i henhold til foranstående bedømmelse af de to ansøgeres
kvalifikationer - idet vi navnlig peger på dr. Rehbergs mangeårige,
fortjenstfulde universitetslærervirksomhed og hans betydning for
dansk fysiologis udvikling - at foreslå fakultetet af lektor, dr. phil.
P. Brandt Rehberg indstilles til det ledige professorat i dyrefysiologi.«
Udvalgets indstilling blev i overensstemmelse med § 4, stk. 2, i den
fornævnte kgl. anordning tilstillet ansøgerne, som ikke fremsendte
nogen bemærkning til indstillingen.
Efter at udvalgets indstilling var blevet enstemmig tiltrådt af fakultetet,
og fakultetets indstilling indsendt til ministeriet med Konsistoriums
tilslutning, blev amanuensis, lektor, dr. phil. P. Brandt
Rehberg under 11. december 1944 udnævnt til professor i dyrefysiologi
ved Kobenhavns universitet fra den 1. februar 1945 at regne.
n. Inspektor, lektor, dr. phil. Christian Poulsens udnævnelse til
professor i historisk geologi og palæontologi
(j. nr. 165/40).
Som meddelt i universitetets årbog for 1943-44, side 75 tf., blev der
på normeringsloven for 1944-45 oprettet et ordinært professorat i
historisk geologi og palæontologi ved universitetet.
Efter at dette embede efter indstilling af det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet og universitetets rektor var blevet opslået ledig,
blev under 9. august 1944 de indkomne 3 ansøgninger, nemlig fra
dr. phil. S. A. Andersen, dr. phil. Eigil Nielsen og inspektør ved mineralogisk
og geologisk museum, lektor, dr. phil. Christian Poulsen al
ministeriet tilstillet universitetet til erklæring. Af ansøgerne t ra k dog
dr. phil. Eigil Nielsen ved skrivelse af 30. september 1944 sin ansøgning
tilbage.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 49
Til at bedømme de indkomne ansogninger nedsatte fakultetet i henhold
til § 3 i kgl. anordning af 15. maj 1932 et udvalg bestående af
professor, dr. phil. A. Noe-Nygaard, professor ved den polytekniske
læreanstalt A. Rosenkrantz og direktør for Danmarks geologiske undersøgelser,
dr. phil. Hilmar Odum. Dette udvalg afgav den 17. november
1944 folgende indstilling til fakultetet:
»Det nyoprettede embede som professor i historisk geologi og palæontologi
ved Kobenhavns universitet, der efter fakultetets skrivelse
af 2. december 19421) undervisningsmæssigt skal omfatte: Historisk
geologi, regionalgeologi og palæontologi, soges af efternævnte:
1. Dr. phil. Svend Aage Andersen, f. 13. maj 1901,
2. Dr. phil. Christian Henrik Otto Poulsen, f. 8. marts 1896.
På grundlag af de indgivne ansogninger og en gennemgang af ansøgernes
faglige kvalifikationer skal udvalget afgive nedenstående
indstilling.
1. Svend Aage Andersen, mag. scient, i geologi 1926, studerede 1926-
27 ved det geokronologiske institut ved Stockholms hogskola og modtog
i 1929 universitetets guldmedalje. I 1930-31 studerede han ved
University of Michigan U.S.A., og forsvarede i 1932 en kvartærgeologisk
afhandling for den filosofiske doktorgrad ved Københavns universitet.
Fra 1931-39 var han honorarlønnet assistent ved Danmarks geologiske
undersøgelse, og fra 1939-40 var han ansat i »The Danish American
Prospecting Co.«. Efter at dette selskab på grund af krigen måtte indstille
sin virksomhed, oprettede dr. Andersen et privat geologisk firma;
dette har arbejdet med en del praktisk-geologiske opgaver såsom undersøgelser
over gassen i Vendsyssel o. a. I de senere år har dr. Andersen
påbegyndt en fremstilling af geologisk skolemateriel (landskabsmodeller,
vægkort m. m.). Som privatdocent har dr. Andersen holdt en
forelæsningsrække for de universitetsstuderende over et kva rtærgeologisk
emne.
Dr. Andersens videnskabelige arbejde er ganske overvejende af
kvartærgeologisk art, således disputatsen »Om Aase og Terrasser indenfor
Susaa's Vandomraade« og en række mindre afhandlinger om varv.
Siden 1936 kommer hertil nogle afhandlinger om den eocæne, askelorende
lagserie i Danmark og Nordtyskland. Han har desuden offentliggjort
nogle mindre, oplysende artikler samt det storre populære
arbejde »Det danske Landskabs Historie«, 1933. - 1. bind af en anden
udgave, der er væsentlig foroget, er nylig udkommet.
I sin ansøgning angiver dr. Andersen særlig at ville undervise i
folgende emner: 1) Foraminiferbestemmelser, 2) Danmarks tektonik
med særligt henblik på eftersøgning af råstoffer, 3) Istidens landskabsudvikling
og kronologi, samt 4) Niveauforandringer i Danmark med
særligt henblik på konnektion med nabolandene.
*) Se universitetets årbog for 1943-44, side 79.
50 Universitetets årbog 1944-45
Hertil er at bemærke, at man ikke blandt dr. Andersens publikationer
finder en eneste, der giver sig af med foraminiferer, hvorfor hans
eventuelle kompetence på dette felt savner dokumentation. Yderligere
må tilføjes, a t selvom foraminiferundersøgelser i de senere år er blevet
et stærkt benyttet hjælpemiddel ved stratigrafiske bestemmelser, så
hviler selve stratigrafien som sådan på hele den øvrige faunistiske og
floristiske palæontologi. Og udvalget må understrege, at dr. Andersen
ikke gennem sin produktion har dokumenteret nogen som helst kompetence
i palæontologien, hvilket må anses for en meget alvorlig
mangel ved ansøgerens kvalifikationer.
Det må endvidere anføres, at de ting, hvori ansøgeren ifølge sin
ansøgning føler sig særlig kompetent, ikke falder indenfor det nye
professorats undervisningsområde. Dette gælder også de dele af den
historiske geologi (ovennævnte punkter 3 og 4), hvori ansøgeren i særlig
grad mener a t kunne undervise. Udvalget kan som følge af disse
forhold - navnlig den manglende kompetence i palæontologi - ikke
anse dr. Sv. Aa. Andersen for kvalificeret til embedet som professor i
historisk geologi og palæontologi.
2. Christian Henrik Otto Poulsen, mag. scient, i geologi 1924, modtog
i 1922 universitetets guldmedaille og forsvarede i 1927 en historisk
geologisk-palæontologisk afhandling for den filosofiske doktorgrad ved
Kobenhavns universitet. Dr. Poulsen har haft to længere studieophold
i U.S.A. samt foretaget liere studierejser til Schweiz, Sverige og Norge.
I 1929 deltog han i den danske østgronlandsekspedition. I 1920 begyndte
dr. Poulsen sit arbejde på universitetets mineralogiske og geologiske
museum, i 1921 ansattes han som honorarlønnet assistent, i 1936 som
fast videnskabelig assistent og i 1938 som inspektor ved den historisk
geologiske og palæontologiske samling; i 1938 udnævntes han til lektor
i palæontologi ved Kobenhavns universitet og har således gennem en
årrække meddelt de universitetsstuderende den officielle undervisning
i en væsentlig del af det nye professorats fagområde; herudover har
han som privatdocent forelæst over regionalgeologi (Nordamerikas
stratigrafi).
Dr. Poulsens forskningsfelt er de palæozoiske-specielt de kambriske,
ordoviciske og siluriske - dannelser i den fennoskandiske randzone
(Bornholm og Skaane), Grønland (såvel Nord- som Østgrønland) og
arktisk Nordamerika; hans arbejder belyser såvel de stratigrafiske som
de tektoniske og palæogeografiske forhold, samt aflejringernes palæontologi.
Indenfor invertebratpalæontologien har han bearbejdet repræsentanter
for så godt som alle dyregrupper, særlig indgående behandling
er givet koraller, graptoliter, brachiopoder og trilobiter. Det af
dr. Poulsen fra forskellige formationer bearbejdede fossilmateriale er
blevet underkastet en fuldstændig analyse, på hvilket grundlag det er
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 51
lykkedes ham at yde en væsentlig palæontologisk indsats, der har
vundet anerkendelse rundt om i verden. Særlig bør hans bidrag til
forståelsen af trilobiternes indbyrdes slægtskabsforhold og til trilobiternes
og brachiopodernes klassifikation fremhæves.
Ved hjælp af forsteningerne har dr. Poulsen opbygget en stratigralisk
inddeling af lagserierne, der navnlig for Grønlands vedkommende
har vist sig at være af vidtrækkende betydning, idet den opnåede inddeling
på liere punkter har skaffet klarhed over vigtige stratigrafiske
forhold i U.S.A. En række af Poulsen skabte begreber, som eksempelvis
glossopleura- og kochiellafaunaerne indgår nu som integrerende led i
det amerikanske stratigrafiske standardskema. Meget væsentlige resultater
er ogsa opnået af dr. Poulsen indenfor det regionalgeologiske
område, hvor hans undersøgelser kaster lys over den sen-prækambriske
istid samt fordelingen af land og hav i palæozoisk tid indenfor det
nordamerikanske kontinent og Nordvesteuropa.
Af det fremførte vil det forstås, a t indenfor såvel den historiske
geologis, regionalgeologiens samt palæontologiens område har dr. Poulsen
præsteret en betydningsfuld og lødig indsats, hvorfor udvalget
anser ham for udmærket egnet til at overtage embedet som professor
i historisk geologi og palæontologi. Ikke mindst i rent undervisningsmæssig
henseende vil det være af største værdi, at den kommende
professor er så alsidigt orienteret indenfor sin faggruppe som netop
dr. Poulsen.
I overensstemmelse med foranstående redegørelse må udvalget indstille,
at den ledige stilling som professor i historisk geologi og palæontologi
besættes med hidtilværende lektor i palæontologi, museumsinspektør,
dr. phil. Christian Poulsen.«
Udvalgets indstilling blev i overensstemmelse med § 4, stk. 2 i den
fornævnte anordning tilstillet ansogerne, af hvilke dr. S. A. Andersen
indsendte bemærkninger til indstillingen.
Efter at udvalgets indstilling var blevet tiltrådt af fakultetet og
dettes indstilling indsendt til ministeriet med Konsistoriums tilslutning,
blev inspektor, lektor, dr. phil. Christian Poulsen under 20. december
1944 udnævnt til professor i historisk geologi og palæontologi
ved Københavns universitet fra den 1. januar 1945 at regne.
I nder hensyn til, at dr. Poulsens beskikkelse som lektor i palæontologi
ved universitetet var udløbet den 1. april 1944 uden at være fornyet,
bifaldt ministeriet under 24. juli 1944 efter indstilling af bestyreren
at universitetets mineralogiske og geologiske museum, projessor,
dr. phil. A. Noe-Nygaard og universitetets rektor, at der fra den
1. april 1944 at regne og indtil det fra samme dato nyoprettede professorat
i historisk geologi og palæontologi kunne blive besat, blev
tillagt dr. Poulsen et vederlag, svarende til det honorar, han indtil
52 Universitetets årbog 1944-45
1. april 1944 oppebar som lektor i palæontologi, d. v. s. 125 kr. månedlig
+ midlertidigt tillæg under hensyn til, at han også udover den
1. april 1944 havde udfort og stadig udførte det samme arbejde, som
påhvilede ham som lektor.
o. Ændr ing af det af dr. phil. G. Rasch beklædte
lektorat fra et lektorat i biologisk matematik til et lektorat i matematisk
statistik og biologisk matematik, forhøjelse af lektorhonoraret
og dr. Rasch fortsatte beskikkelse som lektor
(j. nr. 241/44 og 200/45).
Under 22. maj 1944 afgav det matematisk-naturvidenskabelige fakultet
folgende indstilling:
»Herved skal man stille forslag om, at der på finanslovforslaget for
1945-46 søges opnået en forhøjelse af honoraret for lektoren i biologisk
matematik, dr. G. Rasch, fra 2400 kr. årlig plus midlertidigt tillæg til
3600 kr. årlig plus midlertidigt tillæg. Endvidere skal man foreslå
at lektoratet fremtidig bliver et lektorat i matematisk statistik og
biologisk matematik.
Undervisningen i matematisk statistik for de studerende, der forbereder
sig til aktuareksamen, er hidtil blevet givet af professoren i
forsikringsmatematik. Der er i fakultetet enighed om, at man stærkt
må ønske en udvidet undervisning i matematisk statistik først og fremmest
med henblik på de aktuarstuderende. Det har vist sig, at der i
praksis savnes kandidater med en noget bredere uddannelse end den,
det hidtil har været muligt at give. Ved en udvidet undervisning i
matematisk statistik ville man inden for rammerne af de gældende
studieplaner kunne afhjælpe denne mangel.
Professoren i forsikringsmatematik har i forvejen en så stor undervisningsbyrde,
at han ikke vil kunne påtage sig den onskelige udvidede
undervisning. Fakultetet foreslår derfor, at dr. G. Rasch, der i forvejen
som lektor i biologisk matematik underviser i en beslægtet
disciplin, ved en omdannelse af lektoratet som angivet ovenfor sættes
i stand til at varetage den pågældende undervisning.
Det må anses for ønskeligt, at dr. Rasch foruden som hidtil at undervise
i biologisk statistik i hvert semester forelæser to timer ugentlig
i matematisk statistik og desuden afholder matematisk-statistiske
øvelser med det formål at dygtiggøre de studerende i den praktiske
anvendelse af den matematiske statistik. Idet dr. Rasch’s undervisning
tænkes koordineret med den undervisning i elementær matematisk
statistik, som gives af professoren i forsikringsmatematik, vil man
herved efter fakultetets mening opnå en forsvarlig undervisning i
matematisk statistik.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 53
Dr. Rasch har allerede i to semestre som privatdocent holdt forelæsninger
over matematisk statistik. Disse forelæsninger har været meget
påskonnet af de aktuarstuderende, hvis interesse i en udvidet undervisning
i matematisk statistik forøvrigt er kommet stærkt til udtryk
i en skrivelse fra s tudenterrådet til det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet samt i en af størstedelen af de pågældende studerende
undertegnet resolution.
Den foreslåede omdannelse af dr. Rasch’s lektorat er efter fakultetets
mening særdeles ønskelig ikke blot, fordi den medfører en tiltrængt
forbedring af undervisningen af de aktuarstuderende, men også fordi
faget matematisk statistik, som i de senere år har været i stærk udvikling,
herved bliver repræsenteret ved universitetet som en selvstændig
disciplin.«
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
rektors og kurators tilslutning, blev der på finansloven for 1945-46,
jfr. Udkast til forslag til finanslov for finansåret fra 1ste april 1945 til
31te marts 1946, sp. 1825-26 under universitetets konto 4. A. Honorarer
til lektorer m. 11. optaget bevilling til fornyelse for en ny treårig
periode fra den 1. april 1945 at regne af lektoratet i biologisk matematik,
således at lektoratet samtidig ændredes til et lektorat i biologisk
matematik og matematisk statistik og honoraret blev forhøjet fra
2400 kr. årlig til 3600 kr. årlig + midlertidigt tillæg.
Under 2. maj 1945 meddelte ministeriet dr. phil. G. Rasch fornyet
beskikkelse som lektor, nu i biologisk matematik og matematisk statistik
for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1945 at regne.
Da dr. Rasch allerede i efterårssemestret 1944 havde påbegyndt den
ovennævnte undervisning i matematisk statistik for de aktua r s tuderende,
blev der tillagt ham et vederlag på 750 kr. for denne undervisning
i efterårssemestret 1944.
p. Oprettelse af et lektorat i etnografi for inspektor ved nationalmuseet,
dr. phil. et scient. K a j Birket-Smith
(j. nr. 205/39).
Under 23. april 1938 indgav inspektor ved nationalmuseet, dr. phil.
et scient. Kaj Birket-Smith følgende andragende til det matematisknaturvidenskabelige
fak u lte t:
»Herved tillader jeg undertegnede inspektør ved nationalmuseet,
dr. phil. et scient. Kaj Birket-Smith mig at søge om ansættelse som
lektor i etnologi ved universitetet. Som støtte herfor skal anfores
følgende:
Etnologien har siden midten af forrige århundrede erhvervet sig
plads som en selvstændig og efterhånden særdeles omfattende videnskab
med egne mål og metoder. Grænsende på den ene side til kultur54
Universitetets årbog 1944-45
geografien, på den anden til den almindelige kulturhistorie har etnologien
til særlig opgave at gore rede for de primitive samfunds kultur og
er derfor et vigtigt led i udforskningen af mennesket i det hele taget.
Dette har forlængst fort til oprettelse af etnologiske lærerstole ikke blot
i de store lande som England, Tyskland, Frankrig, de Forenede Stater
o.s.v., men også i vore skandinaviske nabolande, hvorimod etnologien
i Danmark - for så vidt den overhovedet er blevet doceret - altid har
må t te t nojes med at indtage en mere tilfældig og underordnet stilling
som hjælpefag ved undervisningen i geografi og historie. Dette må formentlig
anses for ganske uholdbart både i betragtning af dens stadigt
voksende betydning og af det uvedkommende arbejde, der pålægges
professorerne i geografi og historie, hvis de selv skal bestride den
etnologiske undervisning. Jeg mener da også at turde sige, at der
både i det matematisk-naturvidenskabelige og det filosofiske fakultet
er interesse for en selvstændig etnologisk undervisning på bredere
basis end hidtil. At man derved også vil imødekomme en trang fra de
studerendes side synes at fremgå af, at der ved de indledende forelæsninger
i etnologi, som jeg har afholdt i indeværende halvår, har været
ca. 30 faste tilhørere fordelt på begge de nævnte fakulteter. Etnologien
vil således i og for sig kunne finde en naturlig plads inden for såvel
det naturvidenskabelige som det filosofiske fakultet; når jeg har valgt
at henvende mig til det førstnævnte, er det ud fra det synspunkt, at
etnologien trods sin væsentlig kulturhistoriske karakter dog må anses
for stærkest k n y tte t til geografien og navnlig har praktisk betydning
for vordende geografilærere.
Angående mine personlige kvalifikationer skal jeg meddele: Jeg er
fodt 20. janua r 1893 som son af overbibliotekar, dr. phil. S. Birket-
Smith, blev s tudent 1910, tog magisterkonferens 1917 i geografi med
Amerikas etnologi som speciale, erhvervede 1929 den filosofiske doktorgrad,
ansattes samme år som underinspektor (nu inspektor) ved nationalmuseets
etnografiske afdeling og blev 1937 udnævnt til dr. scient,
honoris causa ved University of Pennsylvania. Jeg har foretaget etnologiske
studier i Grønland 1912 og 1918, deltog som etnolog i femte
Thule-ekspedition til arktisk Nord-Amerika 1921-23 og foretog arkæologisk-
etnologiske undersøgelser i Alaska 1933. Efter professor Otto
Nordenskjolds død 1928 blev jeg kaldet til at holde to længere forelæsningsrækker
ved Goteborg Hogskola og har siden ved flere lejligheder
været tilkaldt til Hogskolan dels som officiel opponent, dels som
bedømmer ved etnologiske disputatser. Endvidere har jeg deltaget
i bedømmelsen af fellowship- og prisafhandlinger for universiteterne i
Cambridge og Basel. Foruden talrige mindre arbejder har jeg bl. a.
skrevet:
Earlv History of the Algonquian Indians.
Ethnography of the Egedesminde District, West Greenland.
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 55
Eskimoerne (oversat pa engelsk og fransk).
Physiography of West Greenland.
The Greenlanders of the Present Dav.
Five Hundred Eskimo Words.
The Caribou Eskimos, I—11. (Tildelt den franske Prix Angrand).
Contributions to Chipewyan Ethnology.
Geographical Notes on the Barren Grounds.
Guld og grønne Skove (Tildelt Loubat-Prisen af Kungl. Vitterhets
Historie och Antikvitets Akademien, Stockholm).
The Eyak Indians (sammen med dr. F. de Laguna; under trykning
som særlig publikation fra videnskabernes selskab).
Undervisningen er tænkt afholdt i nær tilknytning til nationalmuseets
etnografiske afdeling. Der er her i den nye bygning indrettet
en rummelig forelæsnings- og ovelsessal særligt med en sådan undervisning
for øje, og de overordentlig righoldige samlinger, som museet
rummer, vil således naturligt indgå som studiemateriale på samme
måde, som tilfældet allerede er med de arkæologiske samlinger.«
Dette andragende blev af fakultetet den 16. marts 1939 videresendt
med anbefaling, og i en erklæring af 26. maj 1939 udtalte det filosofiske
fakultet, at etnologi efter fakultetets opfattelse var et meget omfattende
fag, som det ville være ønskeligt at have repræsenteret ved en
selvstændig lærerstol ved universitetet, men at denne i så fald ville
have sin plads ved det filosofiske fakultet, så meget mere som det var
eksamensfag ved sproglig-historisk skoleembedseksamen i historie.
Sagen blev dog ikke fremmet til finansloven for 1940-41. Under 6. marts
1940 fremsendte det matematisk-naturvidenskabelige fakultet med sin
anbefaling folgende andragende af 18. januar 1940 fra professor i
kulturgeografi, dr. phil. Gudmund Ha t t :
»Undertegnede tillader sig herved at ansoge undervisningsministeriet
om, at der må blive oprettet et lektorat i etnografi under det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet. Etnografi har i mange år været en
disciplin under geografien, således som dette fag doceres under det
matematisk-naturvidenskabelige fakultet, i erkendelse af, at etnografiske
kundskaber er en nødvendig forudsætning for kulturgeografiske
studier. Men i virkeligheden er etnografi et så omfattende fag og har
en så stor videnskabelig betydning, at undervisningen i etnografi bør
gives af en lærer, der helt helliger sig dette fag.
I fire semestre har dr. phil. & scient. Kaj Birket-Smith som privatdocent
holdt gratis forelæsninger for de geografiske studerende over
etnografiske emner. Denne undervisning har været til megen gavn.
Men for at kunne anvende tilstrækkelig tid pa den etnografiske undervisning
må dr. Birket-Smith knyttes til dette arbejde derved, at han
bliver universitetslektor. Dr. Birket-Smith er herhjemme førende
indenfor den etnografiske videnskab og nyder anseelse blandt fagfæller
56 Universitetets årbog 1944-45
i alle lande. Ilans videnskabelige indsats er meget betydelig, særlig
indenfor den forskning, der beskæftiger sig med arktiske kulturproblemer.
Tillige ejer han en omfattende viden om folkeslag og kulturer
også udenfor de nordlige lande. Og i kraft af sin stilling som inspektor
ved nationalmuseets etnografiske samling har han det nojeste kendskab
til det materiale, hvorpå undervisningen i etnograli, herunder
særlig de materielle sider af naturfolkenes kultur, må opbygges.
I betragtning af etnografiens store betydning anser jeg det for nødvendigt,
at dette fag doceres af en forsker, der helt helliger sig den
etnografiske videnskab. Jeg tillader mig derfor at ansøge om, at der
oprettes et lektorat i etnografi, lønnet med 3600 kr. årlig, og at dette
lektorat besættes med dr. phil. & scient. Birket-Smith.«
Sagen blev dog ej heller fremmet af universitetet til finansloven
for 1941-42, og professor Ha t t og det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet gentog da andragendet til finansloven for 1942-43, men ej
heller til denne finanslov sogte universitetet lektoratet oprettet. Forslag
blev stillet af universitetet til finansloven for 1943-44 og 1944-45,
uden at det dog blev gennemfort. Efter at universitetet havde gentaget
forslaget til finansloven for 1945-46, blev der på denne finanslov,
jfr. Udkast til forslag til finanslov for finansåret fra 1ste april 1945
til 31te marts 1946, sp. 1825-26 under universitetets konto 4. A.
Honorarer til lektorer m. fl. optaget en bevilling på 3600 kr. som 1. del
af en tre-årig bevilling på 3600 kr. årlig til oprettelse af et lektorat i
etnografi for inspektør ved nationalmuseet, dr. phil. et scient. Kaj
Birket-Smith.
Under 26. april 1945 beskikkede ministeriet herefter dr. Birket-
Smith som lektor i etnografi ved Københavns universitet for et tidsrum
af 3 år fra den 1. april 1945 at regne.
q. Oprettelse af et lektorat i terrestrisk okologi for dr. phil.,
fru Ellinor Bro Larsen
(j. nr. 252/43).
Under 2. juni 1943 fremsendte det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet folgende andragende af 26. maj 1943 fra professor i zoologi,
dr. phil. R. Spårck:
»Undertegnede tillader sig herved at ansøge om, at der må blive
søgt oprettet et lektorat i terrestrisk økologi for dr. phil. fru Ellinor
Bro Larsen, Til nærmere begrundelse skal jeg tillade mig at fremføre
følgende:
Dr. E. Bro Larsens kvalifikationer på det videnskabelige område
er meget betydelige. Hun er født 1906, påbegyndte 1927 det zoologiske
studium, som hun afsluttede med magisterkonferens 1933, hvorefter
hun 3 år senere disputerede for doktorgraden med et meget værdil uldt
Lærere og andre videnskabelige tjenestemænd 57
arbejde: Studien iiber die tunnelgrabenden Kåfer auf Skallingen.
Denne afhandling, der er en alsidig, fysiologisk-økologisk monografi
over sandfladernes ejendommelige billesamfund, viser forfatterindens
betydelige originalitet, skarpsindighed og evner som iagttager og
eksperimentator; det er uden tvivl et af de lodigste arbejder, der er
fremkommet inden for zoologien her i landet i de senere år, og det har
da også vakt en betydelig opsigt uden for landets grænser. Senere har
hun i en årrække samarbejdet med professor Math. Thomsen i undersøgelser
vedrorende forskellige insekters, navnlig stuefluens okologi
og fysiologi; et resultat heraf er 3 afhandlinger: »The influence of
temperature on the development of some species of diptera« (sammen
med prof. M. Thomsen), »Heat death and heat injury - Experiments
on flies« og »The influence of humidity on life and development of
insects - Experiments on flies«; i disse viser forfatterinden de samme
udmærkede egenskaber som i sin disputats, hvortil yderligere kommer,
at hun desuden viser udmærkede evner til talbehandling af sit iagttagelsesmateriale.
Foruden det ovennævnte omfattende arbejde har hun
siden 1928 gennemfort en meget stort anlagt undersøgelse af jordbundens
mikrofauna pa strandengene på Tipperne ved Ringkøbing fjord.
Ved siden af alt dette har hun gennemført en grundlæggende og meget
original kvantitativ undersøgelse over natsommerfuglenes aktivitet
i relation til de fysiske faktorer og vejrligets vekslen; resultatet her
foreligger i to arbejder: »Minimumsfaktorers Betydning for Noctuidernes
Aktivitet« samt »Kvantitative økologiske Studier over Noctuidernes
Aktivitet«, det sidste i manuskript.
Det vil fremgå af ovenstående, at hendes produktion allerede er
meget betydelig og omfatter adskillige områder inden for den terrestriske
okologi. Hertil kommer, at den på næsten alle områder repræsenterer
et nyt initiativ og meget original indsats, og den omfatter områder
inden for zoologien, der ellers kun i ringe grad har været dyrket,
nemlig landdyrenes biologi og økologi. I det forslag til ny skoleembedseksamen
i naturhistorie og geografi1), som netop for nylig er udarbejdet
af det matematisk-naturvidenskabelige fakultet, har man for de
studerende med zoologi og botanik til hovedfag indfort et obligatorisk
kursus i terrestrisk økologi, idet den moderne form for skoleundervisning
(lejrskole etc.) netop gor noget sådant meget ønskeligt. Der vil
derfor være al god grund til ikke alene af videnskabelige men ogsa
af undervisningsmæssige grunde at knytte dr. Bro Larsen nærmere
til universitetet og dets undervisning. Det skal i denne forbindelse
fremhæves, at dr. Bro Larsen har forelagt resultatet af sine undersøgelser
på kongresser og i videnskabelige foreninger, og hun har
herigennem vist sig som en klar og udmærket foredragsholder. Dr. Bro
Larsen har til nu, bortset fra Smiths stipendium og en månedlig underx)
Jfr. herom universitetets årbog for 1942-13, side 224.
58 Universitetets årbog 1944-45
støttelse på 150 kr., som hun modtog gennem undertegnede fra Carlsbergfondet,
men som nu er ophørt, intet vederlag modtaget for sit
mangeårige, udmærkede videnskabelige arbejde. Under hensyn til
ovenstående redegørelse skal jeg herved ansøge om, at der på finanslovforslaget
for 1944-45 må blive optaget forslag om oprettelse af et
lektorat lønnet med 3600 kr. årligt i insekternes økologi for dr. phil.,
fru Ellinor Bro Larsen.«
Dette andragende blev af universitetet indsendt til ministeriet til
optagelse på finansloven for 1944-45, men sagen blev ikke fremmet.
Universitetet gentog da forslaget til finansloven for 1945-46 og der
blev herefter på denne finanslov, jfr. Udkast til forslag til finanslov
for finansåret fra 1ste april 1945 til 31te marts 1946 sp. 1825-26 under
universitetets konto 4. A. Honorarer til lektorer m. 0. optaget en bevilling
på 3600 kr. som 1. del af en tre-årig bevilling pa 3600 kr. årlig til
oprettelse af et lektorat i terrestrisk økologi for dr. phil., fru Ellinor
Bro Larsen.
Under 26. april 1945 beskikkede ministeriet herefter fru dr. Bro
Larsen som lektor i terrestrisk okologi ved Københavns universitet
for et tidsrum af 3 år fra den 1. april 1945 at regne.