III. F O R E L Æ S N I N G E R , Ø V E L S E R OG
E K S A M I N E R
a. Oversigt over de studerende,
der i året fra 1. oktober 1944 til 30. september 194-5 er blevet
immatrikulerede.
Dimitteret i 1921.......................................................................................... 1
i 1925.......................................................................................... 1
i 1930.......................................................................................... 1
i 1931.......................................................................................... 2
i 1932.......................................................................................... 4
i 1933.......................................................................................... 1
i 1934.......................................................................................... 2
i 1935.......................................................................................... 6
i 1936.......................................................................................... 5
i 1937.......................................................................................... 8
i 1938.......................................................................................... 17
i 1939.......................................................................................... 22
i 1940.......................................................................................... 25
i 1941.......................................................................................... 31
i 1942.......................................................................................... 50
i 1943.......................................................................................... 38
i 1944.......................................................................................... 162
i 1945.......................................................................................... 1203
Fra fremmede universiteter eller skoler............................................. 14
Cand. polvt....................................................................................................... 2
I a l t . . . 1595
Iovrigt henvises til den i efteråret 1945 udkomne »Liste over de
immatrikulerede studerende, der følger undervisningen ved Københavns
universitet i det akademiske år 1945-46« og til afsnittet »Eksamensog
årskarakterer ved studentereksamen i vedkommende årgang af
»Meddelelser angående de hojere skoler i Danmark«.
60 Universitetets årbog 1944-45
b. Afholdte eksaminer.
1. TILLÆGSEKSAMEN I HENHOLD TIL KGL. ANORDNING AF
8. FEBRUAR 1908 MED SENERE ÆNDRINGER
Ja n u a r 1945: Latin: Der indstillede sig 2 stud. theol., af hvilke
ingen bestod og 1 stud. mag., der bestod. Græsk: Der indstillede sig
25 stud. theol., af hvilke 23 bestod og 3 stud. mag., som alle bestod.
Juni 1945: Latin: Der indstillede sig 10 stud. theol., af hvilke 8
bestod, og 16 stud. mag., af hvilke 14 bestod. Græsk: Der indstillede
sig 3 stud. theol., af hvilke 2 bestod, og 11 stud. mag., af hvilke 9
bestod.
2. ALMINDELIG FILOSOFISK EKSAMEN EFTER ANORDNING
AF 11. APRIL 1927
I året 1944-45 indstillede sig 945, af hvilke 730 bestod.
3. SÆRSKILT PRØVE I HEBRAISK
J a n u a r 1945: Der indstillede sig 15 studerende, af hvilke 14 bestod.
Juni 1945: Der indstillede sig 25 studerende, af hvilke 18 bestod.
4. PR OVE I NYTESTAMENTLIG GRÆSK
J a n u a r 1945: Der indstillede sig 1 studerende, der bestod.
Juni 1945: Der indstillede sig 1 studerende, der bestod.
5. TEOLOGISK EMREDSEKSAMEN
Vinteren 1944-45: Der indstillede sig 39, 36 fuldendte eksamen.
Sommeren 1945: - — - 21, 21 — —
Ialt indstillede sig 60, 57 fuldendte eksamen.
Af disse lik 40 laudabilis og 17 liaud illaudabilis.
Vinteren 1944-45.
Andersen, Henry Nikolaj (1937) 100 laud.
Andersen, Johanne Hermansen
(19 3 7 )...................................................93 laud.
Andersen,Poul Mogens Stig (1938) 86 laud.
Bach, Henry Emil Pedersen
(19 3 4 )...................................................67 haud.
Bisgaard, Ove (1 9 3 9 ) ................... ...92 laud.
Blath, Svend Petersen (1 9 3 8 ).. 84 laud.
Bowmann, Sven Thomas (1935) 67 haud.
Bottern, Christian Wilhelm
(1937)...................................................78 laud.
Christensen, Evald Emil (1938) 92 laud,
Christiansen, Begnar (1939) . . . 109 laud.
Clausen, Svend Aage (1936) . . . 56 haud.
Ellekilde, Holger Frederik (1938) 83 laud.
Emborg, Jorgen (1937)................. 100 laud.
Grymer, Svend Aage (1933) . . . 77 laud.
Haremst, Paul Hjorth (1 9 3 8 ).. 94 laud.
Heinemeier, Erik Vagn Nielsen
(1938).......................... ..................... 103 laud.
Hermansen, Aage Peter (1938). 80 laud.
Holm, Albert Viktor (1935) . . . 79 laud.
Honoré, Paul (1938)...................... 107 laud.
Hvidberg, Jacob Nørgaard(1938) 70 haud.
Iversen, Marinus Hauge (1938) 74 haud.
Jakobsen, Herluf (1937).............. 85 laud.
Jensen, Olav (1 9 3 8 ) ...................... 92 laud.
Jorgensen, Kristian Kjær (1938) 91 laud.
Lauridsen, Frode Moller (1938) 92 laud.
Lindsborg, Niels Erik Gudmund
(1940)............................................... 89 laud.
Universitetets eksaminer 61
Mølgaard, Frede Kristensen
(1938 ) 97 laud.
Nielsen, Kristian Kastberg (1938) 112 laud.
Nielsen, Svend Peter Nabe (1938) 69 haud.
Pedersen, Aksel Emil Nørager
(1939 ) 73 haud.
Pedersen, Bengt Edvard (1936) 61 haud.
Budfeld, Jørgen Peter (1 9 3 8 ).. 109 laud.
Stampe, Laurids Kristian (1938) 114 laud.
Wendelboe, Erik (1 9 3 9 )............... 110 laud.
Vibe-Petersen, Valdemar (1931) 59 haud.
Wolf, Johannes Adolf Colding
(1937 ) 64 haud.
Sommeren 1945.
Andersen, Verner Zako Groth
(1938 ) 69 haud.
Arendt, Budolph (1938).............. 113 laud.
Bak, Karl Hjardemaal (1 9 2 8 ).. 58 haud.
Borella,Giovanni Bernardo (1938) 88 laud.
Colstrup, Helmer Emil Severin
(19 3 8 )................................................ 74 haud.
Engberg, Else (1 9 3 9 ) ................... 102 laud.
Gregersen, Evald Marinus (1935) 60 haud.
Hegelund, Helge (19 3 2 )............... 91 laud.
Jensen, Poul Immanuel (1937). 74 haud.
Johannessen, Carsten (1938). . . 92 laud.
Jørgensen, Poul Immanuel (1939) 101 laud.
Knudsen. Knud Erik Heinrik
(19 3 8 )................................................ 73 haud.
Krarup, Jakob Edvard (1937). . 71 haud.
Kristensen, Poul Anker Skjoldborg'
(1 9 3 8 ).................................... 110 laud.
Laursen, Karl Magnus (1939). . 77 laud.
Madsen, Johannes (1 9 4 0 )............ 57 haud.
Pedersen, Arne Pilgaard (1939) 80 laud.
Sandel, Stig Hans Gustaf (1930) 90 laud.
Thomsen, Niels Bækgaard (1938) 87 laud.
Vig, Jørgen Laursen (1938). . . . 101 laud.
Ørsted. Borge ( 1 9 3 9 ) ................... 97 laud.
Skriftlige opgaver.
Vinteren 1944-45.
1) Nye testamentes bifag: Grundene for og imod Mathæusevangeliets
apostoliske affattelse. 2) Kirkehistorie: a) (GI. ordning og maksimum) Jansenismen
og Pascal, b) (Minimum) Danmarks kirkehistorie fra 1825-1854.
3) Nye testamentes eksegese: Filippibrevet 1, 15-26 (incl.) 4) Gamle testamentes
eksegese: a) (GI. ordning) Genesis 4, 17-26 (incl.). b) (Maksimum)
Genesis 3, 14-24 (incl.). c) (Minimum) Genesis 8, 13-22 (incl.). 5) Dogmatik:
At udvikle forskellen mellem romersk-katolsk og evangelisk-luthersk trosbegreb
med særligt hensyn til læren om retfærdiggørelsen og de gode gerninger.
6) Etik: En fremstilling og vurdering af Kants etiske hovedtanker.
Sygeeksamen for 2 kandidater.
1) Nye testamentes bifag: Apokalypsens forfatter og affattelsestid. 2) Kirkehistorie:
Reformationen i England. 3) Nye testamentes eksegese: 2. Cor.
10,7-16 (incl.). 4) Dogmatik: En sammenlignende redegørelse for romerskkatolsk
og evangelisk-luthersk opfattelse af boden og skriftemålet.
Sommeren 1945.
1) Nye testamentes bifag: Grundene for og imod Efeserbrevets paulinske
autenti. 2) Kirkehistorie: a) (GI. ordning og maksimum) Kirke og stat fra
Diokletian til Theodosius den Store, b) (Minimum) Tiggerordenerne og deres
betydning for den katolske kirke. 3) Nye testamentes eksegese: Markus
8, 34—9, 1 (incl.) -f Mathæus 16, 24-28 (incl.) -)- Lukas 9, 23-27 (incl.) (Huck-
Lietzmann: § 123). 4) Gamle testamentes eksegese: a) (GI. ordning) Amos 9,
1-10 (incl.) eller, hvis denne tekst ikke er opgivet som læst, da: Jesaja 41,
1-10 (incl.) b) (Maksimum) Jesaja 5, 1-7 (incl.) c) (Minimum) Genesis 20,
1-12 (incl.). 5) Dogmatik: En redegørelse for grundtankerne og motiverne i
den objektive og subjektive forsoningslære. 6) Etik: En redegørelse for de
problemer, som bønnen om timelige og åndelige goder rummer.
6 2 Universitetets årbog 1944-45
6. JURIDISK EMBEDSEKSAMEN, STATSVIDENSKABELIG EKSAMEN
SAMT EKSAMEN I FORSIKRINGSVIDENSKAB OG STATISTIK
a. Juridisk embedseksamen.
Vinteren 1944-45: Der indstillede sig 109, 108 fuldendte eksamen.
Sommeren 1945: - — - 116, 96
Ialt indstillede sig 225, 204 fuldendte eksamen.
Af disse lik 160 forste karakter, 37 anden karakter 1 og 7 anden
k a rakter 2.
Vinteren 1944-45.
Aabo, Borge Christian
(1937 ) 12,00 forste
Amelung, Henning Carl
Garde (1 9 3 6 )..................... 11.40 anden 1.
Andersen, Anders Hansen
(1938 ) 11,43 anden 1.
Andersen, Borge (1939) . . 12,40 forste
Andersen, Christian Peter
Jorgen Stig (1938).......... 11,67 første
Andersen, Just Frederik
Gerhard (19 3 4 )................. 11,93 første
Andersen, Kai Nørgaard
(19 3 8 ).................................... 12,13 forste
Andersen, Knud Christian
(1 9 3 8 ).................................... 12,40 forste
Andersen, Niels Lundkvist
(19 3 8 ).................................... 11,87 første
Arnholtz, Mogens (1939) . 12,47 forste
Aumont, Hans Louis (1935) 10,73 anden 1.
Bache, Erik (1 9 3 7 ) ............ 11,40 anden 1.
Bang-Nielsen, Oluf (1938) 11,47 anden 1.
Biering, Hans Adolf (1938) 11,67 forste
Binzer, Henry (1932) . . . . 11,73 forste
Christensen, Erik (1 9 3 8 ).. 13,53 forste
Christensen, Svend Aage
Otto (1 9 3 6 )................... .. . 11,67 forste
Christensen, Tage Bav
(1932 ) ............. .. 11,93 forste
Christiani, Torben Gudmann
(19 3 6 )...................... 11,33 anden 1.
Danielsen, Daniel Pauli
(1933 ) 11,47 anden 1.
Djurhuus, Johan Frits
(1937 ) 11,80 forste
Drechsel, Jorgen (1939) . . 12,53 første
Feddersen, Lilian (1937).. 11,07 anden 1.
Feilman, Steffen (1935) . . 11,67 forste
Folkmar, Jørgen Harboe
(1938 ) ......................... 12,53 forste
Grove-Basniussen, Mogens
Eugene ( 1 9 2 9 ) ................. 11,33 anden 1.
Hallelov, Johannes (1937) 12,33 første
Hansen, Arne Victor (1938) 14,47 forste
Hansen, Johannes Andreas
(1 9 3 3 ).................................... 11,93 forste
Harhoff, Georg Frederik
Krogh (1 9 3 8 )................... 12,67 forste
Hasløv, Else Giovanine
(1938).................................... 12,00 første
Heede, Julius (1935).......... 11,67 første
Heeno, Birthe (gift Larsen)
(1938).................................... 12,40 forste
Heilesen, Christian Bentsen
(1938)......................................... 11,67 forste
Hjerting, Inga-Lisa Knudsen
(1934) .......................... 11,93 første
Holten, Hans Thorkil
(1937 ) 11,80 første
Hove, Peter (1933)............. 9,93 anden 2.
Hoyer-Petersen, Jens Valdemar
(1 9 3 9 ) .................... 12,00 første
Jacobsen, Paul (1935) . . . 12,00 forste
Jelsbech, Leif Christian
(1938 ) 12,00 forste
Jensen, Ernst Vilhelm
(1937 ) 11,20 anden 1.
Jepsen, Jens Marinus
(1933 ) 10,53 anden 2.
Jepsen, Kjeld Pape Escherich
(1939).......................... 12,53 forste
Jespersen, Bent (1 9 3 9 ) . . . 12,27 første
Jespersen. Knud Frederik
(1934 ) 11,67 første
Jørgensen, Thorvald Clausen
(1 9 3 7 ) .......................... 12,67 første
Kaa, Hans Egon (1936). . 13,07 forste
Kock, Flemming (1937) .. 11,67 forste
Koefoed, Jens Munk (1938) 11,80 forste
Kragh-Heidemann, Poul
Anker Dagfinn (1936).. 11,47 anden 1.
Larsen, Emilie Bing (1936) 11,67 forste
Larsen, Ernst , Christian
(.1936).................................... 12,13 forste
Larsen, Ernst Helge (1933) 11,20 anden 1.
Larsen, Kurt Cornelius
(1938 ) 12,60 forste
Lebech, Hans (1932)......... 10,67 anden 1.
Lenler, Arvid Aage (1938) 12,67 forste
Lerche, Flemming Ferdinand
Harald (1937) . . . 11,87 første
Lersey, Jørgen Ulrik (1938) 12,80 første
Lindgaard, Ove Johan
Peter (1935) ..................... 11,73 forste
Linnet, Peer Flemming
(1936).................................... 12,27 første
Universitetets eksaminer 63
Madsen, Niels (1938) . . . . 13,40 forste
Meulengracht, Kirsten
(1936).................................... 10,93 anden 1
Moesgaard, Theodor Johannes
(1937)................... 10,67 anden 1.
Mortensen, Kirsten Elida
Uldall Bak (1939).......... 11,67 forste
Moller, Erik Eschau (1938) 11,67 forste
Møller, Ferdinand Adelbert
Gottfried Rudolf (1933) 11,40 anden 1,
Møller, Hans Severin (1936) 11,80 forste
Nielsen, Arne Simon (1937) 11,13 anden 1.
Nielsen, Henry (1931) . . . 12,07 forste
Nielsen, Johannes (1938) . 12,07 forste
Nielsen, Johannes Peter
(1936 ) 11,40 anden 1,
Nordkild, Fred Oscar Anders
(1 9 3 9 ) ........................ 13,33 forste
Norlev, Erling (1939). . . . 12,00 første
Nygaard, Adam Vilhelm
Bertel (1932)..................... 10,07 anden 2,
Nystad, Jørgen (1938) . . . 11,67 forste
Nørregaard, Inger Ellen
Anderine (1935)............... 12,40 forste
01ivarius,Per de Fine (1938) 12,53 forste
Paludan-Muller, Bent
Kongslev (1936).............. 11,87 forste
Paludan-Muller, Mogens
(1938).................................... 12,40 første
Pedersen, Ingvardt Aage
Axel (1938)........................ 12,13 forste
Petersen, Hans Jakob
(1938 ) 12,87 første
Pontoppidan, Richard
Ashley (1935).................... 11,53 anden 1
Rasmussen, Jørgen Holten
(1939 ) 12,73 forste
Reinstrup, Elisabeth Ingrid
Bang (gift Skaaning)
(1938 ) 12,80 forste
Rønn, Inge (1938).............. 10,67 anden 1,
Sanning, Poul (1936) . . . . 12,13 første
Schmidt, William Winther
(1937 ) 11,93 forste
Simonsen, Louis (1939) . . 12,87 forste
Strøjer, Erik (1 9 3 8 ) .......... 14,13 forste
Svendsen, Niels Peter
(1939 ) 11,80 forste
Sorensen, Else (1935) . . . . 12,33 forste
Tengnagel, Conrad Alexander
Fabritius de (1938) 13,33 forste
Testrup, Ole Toft (1 9 3 3 ).. 10,93 anden 1
Thomsen, Carl Erik Kromann
(1935)...................... 11,80 forste
Thoregaard, Niels Erik
(1939).................................... 11,73 første
Thyregod, Ib Germain
(1939).................................... 13,53 forste
Troelstrup, Eduard Anton
(1939).................................... 12,27 forste
Ulrichsen, Svend Harald
(1938 ) 11,93 forste
Wassmann, Jorn Valdemar
(1938).................................... 12,07 første
West, Karl Raahauge
(1937).................................... 11,73 forste
Wieth-Knudsen, Solveig
Agnete Erna (1934) . . ...10,80 anden 1.
Wilton, Aage Kai (1918). ...11,27 anden 1.
Winther-Rasmussen, Henrik
Helge (1 9 3 7 ) ............ ..12,67 forste
Wittrup, Ole Sven (1938) 12,07 forste
Wolf, Preben (19 3 7 ).......... ..11,33 anden 1.
Zieler, J v tte Herforth, f.
Torring (1 9 4 0 ) ................. ..12,00 forste
Ohlenschlæger, Nils (1938) 13,07 forste
Ostergaard-Nielsen, Poul
(19 3 1 ).................................... ..11,67 første
Sommeren 1045.
Andersen, Ove Bjørn (1938) 11,93 første
Bertelsen, Jorgen (1 9 3 8 ).. 11,67 forste
Berthelsen, Vagn Steen
(1 9 3 9 ).................................... ..13,27 forste
Bo, Agnete Andersen (1939) 12,47 første
Borch, Aase Riegels (1939) 12,13 første
Borch-Jacobsen, Jorgen
(1939).................................... ..12,27 forste
Borgsmidt, Johan Henrik
(1 9 3 5 )......................................12,07 første
Brink, Ove Foss (1 9 3 9 ).. 12,40 forste
Bunch, Svend Aage (1938) 12,20 forste
Byfeldt, Holger Christian
(1937 ) ..12,07 forste
Christensen, Claus (1938). 13,73 forste
Christensen, Peter Martensen
(1 9 3 9 ) .......................... 13,47 forste
Christensen, Poul (1 9 3 8 ).. 11,93 forste
Dalkiær, Per (1 9 3 6 ) .......... 10,67 anden 1.
Dam, Robert Christian Andreas
(1 9 3 9 ) ...................... 12,80 første
Daugaard-Jensen, Ivar
(1934).................................... 11,33 anden 1.
Dragsted, Esben (1939) . . 13,87 forste
Edsberg, Mogens (1 9 3 8 ).. 12,80 første
Elmin, Franz Otto (1937). 11,73 forste
Galle, Jorgen Hans (1937) 11,00 anden 1.
Giersing, Franz Edmund
(1938 ) 12,53 forste
Gjetting', Jorgen Hans
Christian (1938)............... 12,20 forste
Gottlieb, Poul Herbert
(1939 ) 12,40 første
Grove-Rasmussen, Mogens
Eugene (1 9 2 9 ) ................. 11,93 første
Grønning, Carla Andrea
(1933).................................... 11,93 forste
Hansen, Aage Sejer (1937) 12,00 forste
Hansen, Esther, f. Flvtkjær
(1938 ) 11,67 forste
Hansen, Georg Jens Peter
Gjesing (1 9 3 9 ) ................. 12,73 forste
Hansen, Jørn Stenbæk
(1939 ) 13,00 forste
Hansen, Karl Aksel (1939) 12,93 forste
Hansen, Poul Stengaard
(1 9 3 8 ).......................................12,53 forste
Harder, Erik Augustinus
(1938).......................................12,93 forste
Helper, Lilly (1 9 3 4 ) .............11,67 forste
Hornbech, Maud Rendtorff
(1938).......................................11,93 første
64 Universitetets årbog 1944-45
Horsfeldt, Erik ( 1 9 3 8 ) .... 11,67 forste
Jacobsen, Henning Bech
(19 3 2 ).................................... ...10,93 anden 1.
Jacobsen, Thorvald Gjerluf
(1937)............................ ...11,80 forste
Jensen, Aage (1 9 3 6 ) .............12,07 forste
Jensen, Gerda Thaanum
(1 9 3 9 ).................................... ...11,80 forste
Jensen, Jørgen Asger(1937) 10,73 anden 1.
Jensen, Jorgen Theodor
Borge (19 3 8 ).........................12,33 forste
Johnsen, Bjarne (1938) . . 12,33 forste
Kahlke, Wilhelm Johannes
(1 9 3 9 ).................................... ...12,93 forste
Kayser, Svend Vilhelm
(1 9 3 9 ).................................... ...11,73 forste
Kiørboe, Carl William Otto
(1938).................................... ...11,13 anden 1.
Knudsen, Holger Heinet
(1938).................................... ..11,67 forste
Knudsen, Niels (1936) . . . 11,33 anden 1.
Koefoed, Jørgen Bojesen
(19 3 8 ).................................... ..11,67 forste
Koefoed-Petersen, Otto
Nikolaj ( 1 9 1 9 ) ................. ..11,67 første
Krog-Meyer, Mogens (1938) 12,60 forste
Kørst, Kai Nis ( 1 9 3 8 ) .... 11,67 forste
Lamprecht, Jørgen (1936). 11,67 forste
Larsen, Anders Anton
(1937 ) ..10,47 anden 2.
Larsen, Vagn Tofte (1938) 11,20 anden 1.
Lassen, Anker (1941)............11,67 forste
Lindtner, Jørgen (1939). . 12,47 forste
Lund-Larsen, Thorvald
(1938 ) ..11,80 forste
Lyksted, Kai Rahtgen
(1 9 3 6 ).................................... ..12,20 forste
Lutzen, Bent (1 9 3 8 ).......... ..11,67 forste
Lærkner, Jorgen (1 9 3 9 ) ... 12,27 forste
Meilvang, Carl August
(1939 ) ..12,00 forste
Munk, Jørgen (1939) . . . . 11,93 forste
Nielsen, Axel Winther
(1 9 3 8 ).................................... ..10,47 anden 2.
Nielsen, Bent (1 9 3 7 )............11,93 forste
Nielsen, Erik Niels Kristian
Sjøgren (1 9 3 9 ) ................. 12,47 forste
Nielsen, Ove Ingvar Kongstrup
(1 9 3 8 ) ...................... 12,47 forste
Nielsen, Soren Lørup( 1939) 12,73 forste
Olson, Inga Luthera (1939) 13,13 første
Paludan-Muller, Torben
(1936 ) 11/20 anden 1.
Pedersen, Niels Christian
Tyndeskov (1 9 3 5 ) .......... 12,60 forste
Reisler, Gunnar (1 9 3 7 ) ... 11,00 anden 1.
Rhedin, Christian (1939) . 12,20 første
Ringberg, Aase (1937). . . . 11,93 første
Sandager, Erik (1938) . . . 11,67 første
Schionning, Bent (1 9 3 9 ).. 12,33 forste
Schjerbeck, Johan Henrik
(1937 ) 11,20 anden 1.
Schmidt, Bertel Emil (1939) 12,33 forste
Schou, Jorgen (1938) . . . . 13,20 forste
Sebber, Aase Agnete Ohrt,
f. Christensen (1935) . . . 11,13 anden 1.
Simonsen, Gunnar (1939). 13,07 første
Smidt, Jens Lauesen (1933) 12,13 forste
Stahlschmidt, Erik Otto
(1 9 3 9 ).................................... 11,73 forste
Stefånsson, Johannes Hansen
(1939) .......................... 12,67 forste
Stephensen, Påll (1937) . . 12,00 forste
Svendsen, Terkel Lukmann
(19 3 9 ).................................... 11,73 forste
Tejsen, Tage (1 9 3 8 ) .......... 11,67 første
Thisted, Ejvind ( 1 9 3 8 ) ... 12,33 forste
Thulesen, Paul ( 1 9 3 8 ) .... 11,73 første
Thye, Erik Munch (1938). 11,67 første
Wellejus, Henning (1938). 11,67 første
Werner, Bent (19 3 6 ).......... 11,00 anden 1.
Willerup-Petersen, Kirsten
(1 9 3 5 ).................................... 12,47 første
Voigt, Karen Margrethe
(1935).................................... 10,53 anden 2.
Wolff-SneedorfI, Aage
(1939).................................... 11,67 første
Vorum-Petersen, Povl
(1935).................................... 10,40 anden 2.
Zieler, Erik Birger (1939). 12,07 forste
Skriftlige opgaver.
Vinteren 1944-45.
Eksamens 1ste del.
Efter kgl. anordning af 13/7 1937:
1. Hotelejer Henning Hansen i Helsingør skylder sin slagter Svend Severinsen
1200 kr. for leverede varer, og da lian ikke kan betale, udsteder lian et
rentefrit gældsbevis på det angivne belob, der skal kunne kræves betalt
nårsomhelst efter forløbet af 5 år efter gældsbevisets udstedelse. Gælden
sikres ved pant i hotellet. Beviset udstedes den 3. april 1920 og tinglæses
den 8. april s. år.
Den 1. juli 1920 afgår Svend Severinsen ved døden og efterlader sig en
søn Sigurd Severinsen som eneste arving. Den 13. april 1927 afgår Henning
Hansen ved døden og efterlader sig to sønner Hans og Henrik Hansen,
Universitetets eksaminer 65
der skifter privat. Hotellet overtages af Hans Hansen, medens Henrik
Hansen får et tilsvarende kontant belob. Den 12. oktober 1942 tinder
Sigurd Severinsen ved et tilfælde pantebrevet. Kan han kræve henholdsvis
Hans og Henrik Hansen for de 1200 kr., og' kan han søge fyldestgørelse
i hotellet, hvis beløbet ikke betales.
2. Hvornår kan efter dansk ret et erlagt beløb, som ikke skyldtes, kræves
tilbage og hvornår ikke?
3. Hvornår ifalder en minister, der har afholdt en ubevilget udgift, erstatningsansvar,
nar efterbevilling af udgiften nægtes?
4. Borgmesteren i X-kobing henvendte sig personlig til indenrigsministeren i
anledning af, at byrådet ønskede at optage et lån på 200.000 kr. Under
samtalen meddelte ministeren samtykke til optagelse af lånet og udtalte,
at samtykket ville blive skriftlig bekræftet. Da ministeren efter nogle
dages forløb anmodede departementschefen om at drage omsorg for den
skriftlige ekspedition af sagen, overbeviste departementschefen ham om,
at samtykket ikke burde være meddelt, hvorefter ministeren telegrafisk
tilbagekaldte samtykket.
Er denne tilbagekaldelse gyldig?
5. I hvilke henseender er den internationale domstols dom i sagen om Østgrønlands
retsstilling af interesse til belysning af almindelige folkeretlige
problemer?
Efter kgl. anordning af 19/7 1944:
1. Kan en forening eller foreninger af en vis art forbydes ved lov?
2. Hvorvidt ifalder en minister, der har afholdt en ubevilget udgift, erstatningsansvar,
når efterbevilling af udgiften nægtes?
3. Borgmesteren i X-købing henvendte sig personlig til indenrigsministeren
i anledning af, at byrådet ønskede at optage et lån på 200.000 kr. Under
samtalen meddelte ministeren samtykke til optagelse af lånet og udtalte,
at samtykket ville blive skriftlig bekræftet. Da ministeren efter nogle
dages forlob anmodede departementschefen om at drage omsorg for den
skriftlige ekspedition af sagen, overbeviste departementschefen ham om,
at samtykket ikke burde være meddelt, hvorefter ministeren telegrafisk
tilbagekaldte samtykket.
Er denne tilbagekaldelse gyldig?
4. Kan ejeren af et honseri og ejeren af en sølvrævefarm forhandle henholdsvis
æg og sølvræveskind af egen eller andres produktion?
5. Hvorvidt er det foreneligt med grundloven, at en lov a) udelukker domstolene
fra at påkende spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser,
b) bestemmer, at en forvaltningsmyndigheds skønsmæssige afgørelse kan
indbringes for domstolene?
6. I hvilke henseender er den internationale domstols dom i sagen om Østgrønlands
retsstilling af interesse til belysning af almindelige folkeretlige
problemer?
Eksamens 2den del.
1. Hvorvidt kan en sagfører uden særlig bemyndigelse fra eller godkendelse
af sin klient hæve eller forlige en ham til udførelse betroet sag?
Hvorledes hvis klienten positivt har forbudt sagføreren at hæve eller
forlige sagen?
2. Den 1. februar 1944 opstod der brand i A ’s ejendom. Den af politiet foretagne
undersøgelse gav til resultat, at branden måtte antages opstået som
66 Universitetets årbog 1944-45
folge af, at en i laden værende elektromotor havde været under spænding
og var løbet varm. Der blev derefter rejst politisag mod A for overtrædelse
af stærkstrømsreglementet, idet det af anklagemyndigheden blev gjort
gældende, at A efter benyttelsen af motoren havde undladt at afbryde en
knivafbryder i laden. Ved dommen frifandtes A, idet dette ikke fandtes
bevist. Senere meddelte imidlertid A’s brandforsikringsselskab, at det
havde besluttet at foretage en afkortning i brandskadeerstatningen på
grund af A’s uagtsomhed, idet selskabet måtte anse det for godtgjort, at
A havde undladt at afbryde knivafbryderen.
Kan A under en civil sag mod brandforsikringsselskabet kræve brandskadeerstatningen
udbetalt uden afkortning under henvisning til frilindelsesdommen
?
3. Hvorvidt kan en tredjemand påanke en udlægsforretning, en tvangsauktion
eller en arrestforretning?
4. Hvad forstås ved udtrykket »tilegnelse« i strtl. §§ 276, 277 og 278 nr. 1?
5. A, der i mange år har været forelsket i frk. B, erfarer den 26. juni, at hun
er blevet forlovet, og at hun den 5. juli skal vies i en kirke i Aalborg. A
beslutter i jalousi, at han, hvis ægteskabet virkelig indgås, vil dræbe
frk. B ved indgangen til kirken som en demonstration. Den 2. juli køber
han en revolver med ammunition, og den 3. s. m. rejser han med tog fra
sit hjemsted København til Aalborg, hvor han indlogerer sig. Næste dag
hæves forlovelsen, og det meddeles i de lokale blade, at vielsen ikke vil
finde sted. Den 5. juli vender A derpå tilbage til København.
Kan A straffes?
6. En arbejdsløs typograf indkøber en beholdning af ubrugte ældre numre af
ugeblade af uskadelig karakter og udsender derefter et cirkulære til en
række gymnasieelever, hvori han tilbyder »pikant lekture«, der tilsendes
»diskret« mod indsendelse af kr. 2 i frimærker, t il de, der reflekterer på
dette tilbud, fremsender han 5-6 eksemplarer af ugebladene.
Hvorvidt kan typografen straffes?
Eksamens 3die del.
1) Teoretisk opgave: Der ønskes en redegørelse for hovedlinjerne i dansk
rets stilling til spørgsmålet: eksstinktion-vindikation ved overdragelse af
løsøre i tiden efter Chr. V.s Danske Lov.
2) Almindelig opgave:
1. Hvorvidt har en umyndiggørelse i formueretlig henseende af en person,
der mangler evnen til at handle fornuftmæssigt, selvstændig betydning?
2. Den 9. juni 1944 indgår legetøjshandlerske, enkefru Alice Hansen, fodt
Potmarck, ægteskab med grosserer Theodor Nielsen.
Er hun under ægteskabet, hvor hun fortsætter sin erhvervsvirksomhed,
berettiget til at kalde sig: a) Fru Hansen; b) Fru Potmarck; c) Fru Potmarck-
Hansen; d) Fru Potmarck Nielsen; e) Fru Potmarck-Nielsen?
Kan hun under ægteskabet eller i tilfælde af separation eller ægteskabets
ophør ændre det engang valgte familienavn?
3. Hvorvidt har ved gaver mellem ægtefæller konkurslovens § 28 selvstændig
betydning ved siden af æskl. II. § 33?
4. A indrømmer B en langvarig brugsret over sin faste ejendom, hvorom
behørig tinglysning finder sted; senere overdrager B (lovligt) brugsretten
til C, uden at denne disposition lyses.
Kan C’s ret anfægtes af henholdsvis A’s og B 's kreditorer?
Universitetets eksaminer 67
5. Hvorvidt og i bekræftende fald hvornår kan en panthaver i en mundtlig
fordring søge fyldestgørelse ved at indtale denne?
6. D havde den 2. januar 1943 udstedt et gældsbrev til K eller ordre for et
lån på 4000 kr. at betale med 2000 kr. den 1. juli 1943, 1000 kr. den 1. oktober
1943 og 1000 kr. samt renter den 3. januar 1944. Han betalte rettidig
de første 2000 kr., men ikke mere. K rykkede ham liere gange, og i
henhold til telefonaftale sendte D den 20. november 1943 med posten
2000 kr. med renter til dækning af, hvad han endnu skyldte efter gældsbrevet.
Det viste sig senere, at K allerede i august 1943 havde håndpantsat
gældsbrevet til en bank til sikkerhed for en større gæld, der ikke blev
betalt. Dette fik 1) forst at vide den 5. januar 1944.
Kan banken kræve de 2000 kr. og renterne af 73?
7. Kasserer Karlsen, hvis indbo delvis var brændt, søgte hos pengeudlåneren
Pels et lån mod sikkerhed i den brandforsikringssum, han ventede at få.
Pels afslog at låne ham penge, men købte fordringen for 2000 kr. og fik
policen overgivet med påtegnet transport på erstatningen. Efter hans
rimelige skon tilkom der i det mindste Karlsen 2200 kr. i erstatning, men
det var sandsynligt, at erstatningen ville blive adskilligt højere. Den blev
3000 kr. Karlsen gik med på købet, fordi han for enhver pris skulle skaffe
1800 kr. for at dække en kassemangel, og Pels mærkede, at Karlsen gik
ind på hans tilbud, fordi han var i en alvorlig knibe. Da erstatningen var
fastsat, overdrog Pels policen og fordringen til sagfører Svendsen til dækning
af et salærkrav på 3000 kr. Inden beløbet blev udbetalt, meddelte
Karlsen imidlertid selskabet, at hans transport var ugyldig ifølge lovgivningens
regler og krævede de 3000 kr. udbetalt. Svendsen, der havde
været i god tro, fastholdt sin ret og hævdede, at transporten var gyldig,
og at han ialfald havde erhvervet fordringen. Selskabet deponerede derfor
beløbet i Nationalbanken til fordel for den berettigede.
Hvem har ret til beløbet, og hvem kan den berettigede rejse sag imod
for at få sin ret fastslået?
3) Konkret opgave:
Den 20. oktober 1911 oprettede ægtefællerne fabrikant Holger Møller og
hustru Anna, f. Thomsen af Roskilde i anledning af deres forestående ægteskab
sålydende:
Ȯgtepagt og testamente.
1. Der skal intet formuefællesskab finde sted mellem os, men alt, hvad
enhver af os indbringer i ægteskabet eller fremtidig erhverver, det være
sig ved selverhverv, ved arv eller gave eller på hvilken som helst anden
måde, skal være dens særlige ejendom, som har indbragt eller erhvervet
det.
2. Såfremt der, når en af os afgår ved døden, ingen livsarvinger findes efter
os, skal den længstlevende være den førstafdødes eneste og universelle
arving.
Af hensyn til stemplingen bemærkes, at vor samlede formue ikke udgør
5000 kr.
Nærværende dokument, der begæres tinglæst, underskriver vi for
notarius publicus.«
I januar 1922 indlagdes hustruen, der i nogen tid havde lidt af en sindssygdom,
på et sindssygehospital, hvor hun siden har haft ophold, og i december
s. år erklærede overlægen hendes sindssygdom for uhelbredelig; han oplyste,
at hun var fuldstændig sløv og ude af stand til at hjælpe sig selv.
5*
6 8 Universitetets årbog 1944-45
I året 1926 besluttede fabrikant Møller sig til at gøre forandring i den testamentariske
bestemmelse fra 1911. Der var ingen børn i ægteskabet, og han,
der på dette tidspunkt foruden indbo ejede aktiver til samlet værdi af ca.
22.000 kr., ønskede at begunstige sine slægtninge. I et samtidigt brev til sin
broder Adolf Møller skrev han, at han anså forudsætningerne for det tidligere
gensidige testamente for bristede, da samlivet mellem ham og hustruen havde
været hævet i over 4 år, og da der på grund af hustruens lidelse ikke var nogen
udsigt til en genoptagelse af samlivet, ligesom han gik ud fra, at hustruen
ikke ville have nogen som helst nytte af en eventuel arv efter ham.
Den 16. marts 1926 oprettede han derefter for to særlig tilkaldte vidner
sålydende kodicil, der påførtes dokumentet af 20. oktober 1911:
»Underskrevne fabrikant Holger Møller tilbagekalder herved for mit vedkommende
foranstående testamentariske bestemmelse af 20. oktober 1911 og
bestemmer, at der, i det omfang lovgivningen tillader, skal forholdes med mine
efterladenskaber på følgende måde:
1. Min broder Adolf Møller af København skal arve 10.000 kr.
2. Min broder Andreas Møller af Roskilde skal arve 4000 kr. Skulde han
være død, tilfalder arven hans børn til lige deling.
3. Min søster Gerda Henriksen, f. Møller, af Nyborg skal arve 4000 kr.
4. Min broder Axel Møller af København skal arve 2000 kr.
Hvad der yderligere måtte findes efter mig, skal ligeligt fordeles mellem
mine ovennævnte søskende.«
Fabrikant Møller gav ikke sin hustru, der som anført stadig opholdt sig på
sindssygehospitalet, meddelelse om genkaldelsen af det gensidige testamente.
Efter at fabrikant Møller i året 1930 havde flyttet sin virksomhed til København,
og efter at han havde optaget sin broder Adolf som kompagnon, oprettede
han under 5. april 1934 for notaren i København sålydende kodicil,
der ligeledes påførtes dokumentet af 20. oktober 1911:
»Underskrevne fabrikant Holger Møller gør herved følgende tilføjelse og
ændring til foranstående kodicil af 16. marts 1926:
Ad punkt 1. Den sum, som min broder Adolf skal arve, forhøjes til 20.000 kr.
Ad punkt 4. Den min broder Axel tillagte sum på 2000 kr. skal i stedet for
tilfalde frøken Grethe Møller, datter af Adolf Møller.«
I året 1935 afgik såvel broderen Andreas Møller som søsteren Gerda Henriksen
ved døden. Andreas efterlod sig to børn fødte henholdsvis 1914 og 1916,
og Gerda efterlod sig ligeledes to børn fødte henholdsvis 1927 og 1928.
Fabrikant Holger Møller døde i København den 1. juni 1944, og hans bo
toges under offentlig skiftebehandling af Københavns byrets skifteafdeling.
Afdøde, der i årenes løb, navnlig efter at hans virksomhed var flyttet til
København, i betydelig grad havde forøget sin formue, efterlod sig en arvebeholdning
på 180.000 kr.
På skiftet er der opstået tvivl om, hvorledes afdødes efterladenskaber skal
falde i arv. Værgen for afdødes hustru, som under skiftebehandlingen er blevet
umyndiggjort, påstår hustruen anerkendt som eneste arving under påberåbelse
af, at den testamentariske bestemmelse af 20. oktober 1911 ikke er
gyldig tilbagekaldt. Afdødes broder Adolf Møller påstår, at han, efter at de
anordnede legater er udredet, bør anerkendes arveberettiget til resten af
arvebeholdningen, idet han anfører, at han, efter at broderen Axel er slettet
som arving ved kodicillen af 1934, er den eneste overlevende af afdødes søskende,
der kan komme i betragtning. Børnene efter Andreas Møller og værgen
for børnene efter Gerda Henriksen påstår arvebeholdningen delt således, at
først legaterne udredes, og at resten derefter deles i fire lige store dele, der
tilfalder henholdsvis Adolf Møller, Andreas Møllers børn, Gerda Henriksens
Universitetets eksaminer 69
børn og Axel Møller. Broderen Axel Møller påstår arvebeholdningen delt lige
mellem Adolf og ham, efter at legaterne er udredet; subsidiært slutter han sig
til søskendebørnenes påstand.
Hvilke nærmere betragtninger kan de stridende parter antages at gøre gældende,
og hvorledes bør tvisten afgøres og arvebeholdningen fordeles?
Sommeren 1945.
Eksamens 1ste del.
1. Der ønskes en kort og præcis besvarelse af følgende spørgsmål fra folkeretten:
a. Hvori består principielt forskellen mellem de retlige og de politiske
fremgangsmåder til bilæggelse af tvistigheder mellem stater?
b. Hvori består forskellen mellem voldgift og dom?
c. Kan private personer optræde som parter i et søgsmål for en international
ret?
2. Nævn eksempler på, at grundloven er forandret ved selvstændig sædvaneretsdannelse.
3. Kan det ved lov bestemmes, at der til at beklæde stillingen som justitsminister
udkræves juridisk embedseksamen med første karakter?
4. En kongelig udnævnt, under Finansministeriet sorterende tjenestemand i
provinsen, der havde fået tilsagn om en overordnet stilling i privat virksomhed,
ansøgte under henvisning hertil om afsked. Det fremgik af ansøgningen,
at han ikke gjorde krav på pension. Finansministeriet svarede, at
det på grund af visse ekstraordinære forhold ikke mente at kunne give
afkald på ansøgerens arbejdskraft. Et fjerdingår senere, da forholdene
havde ændret sig således, at ministeriet mente at kunne undvære tjenestemanden,
afskedigedes han ved kgl. resolution fra den 1. i næste måned
at regne. I mellemtiden havde det imidlertid vist sig, at tjenestemandens
ansættelse i den private virksomhed ikke lod sig gennemføre, hvorfor han
protesterede mod afskedigelsen, som han anså for ugyldig. Subsidiært
gjorde han krav på pension.
Hvorvidt må der gives tjenestemanden medhold?
5. Hvad forstås ved begrebet »øvrighedsmyndighed« i grdl. § 70?
For kandidater, der aflagde eksamen i Sverige:
1. En tyveårig smedesvend Svend Nielsen køber hos firmaet »Auto« en brugt
motorcycle for 1500 kr., at betale afdragsvis med 100 kr. månedlig, og
underskriver sædvanlig afbetalingskontrakt. Han bruger bl. a. motorcyclen
til at køre til og fra teknisk aftenskole. Da han har betalt fem
afdrag, fortryder han købet og bevæger sin fader og værge, Karl Nielsen,
til at forlange handelens tilbagegang, således at han får sine 500 kr. tilbage
mod at tilbagelevere motorcyclen.
»Auto«, der ikke havde grund til at tro, at Svend Nielsen ikke var
myndig, protesterer herimod, idet firmaet særlig gør gældende, at det i
alle tilfælde må have ret til at beholde de 500 kr., som Svend Nielsen har
betalt af sin arbejdsløn.
Hvorledes vil sagen være at afgøre?
2. Hvorvidt kan en kautionist til sin frigørelse påberåbe sig forandringer i
forholdet mellem hovedmanden og kreditor?
3. Hvornår anses ejendomsretten for overgået ved salg af en hest eller et
parti kaffe?
4. Kan et gensidigt testamente mellem ægtefæller ensidig tilbagekaldes,
medens de begge lever?
70 Universitetets årbog 1941—45
Eksamens 2den del.
1. Kan det ved dom bestemmes, at instrumenta sceleris skal inddrages i
medfør af straffelovens § 77 1. stk. f), når det under sagen oplyses,
1) at de tilhørte gerningsmanden og en anden person i forening,
2) at gerningsmanden senere har afhændet dem til en godtroende erhverver,
eller
3) at de i gerningsøjeblikket var undergivet trediemands gyldigt stiftede
underpanteret?
2. flvad forstår man ved, at en forbrydelse har fremrykket fuldbyrdelsesmoment,
og har dette nogen strafferetlig betydning?
3. Frk. A har gentagne gange over for sin forlovede chauffør Madsen fremsat
ønske om, at han skal forære hende en kjole, som hun har set i en forretning.
Da han til sidst indrømmer, at han ingen penge har, anmoder hun
ham om at pantsætte et hende tilhørende radioapparat og købe kjolen til
hende for det beløb, han får for apparatet, og Madsen efterkommer hendes
anmodning. Dagen i forvejen er der gjort udlæg i radioapparatet af en af
hendes kreditorer, hvilket Madsen er vidende om.
Kan frk. A og chauffør Madsen straffes, og under hvilke bestemmelser
må i bekræftende fald det af dem udviste forhold henføres?
4. Under hvilke betingelser kan formuerettigheder, som ellers kunne gøres
til genstand for udlæg, undtages herfra ved privat viljesbestemmelse?
5. I 1943 købte cigarhandler Nielsen en cigarforretning af et aktieselskab. Det
bestemtes i aftalen, at Nielsen skulle være pligtig at tilbagesælge forretningen
til selskabet, hvis han ikke kunne overholde betalingsvilkårene.
I 1944 måtte Nielsen som følge heraf tilbagesælge forretningen, og inden
8 uger derefter gik han fallit.
Hvorvidt vil aktieselskabet kunne tilpligtes at afgive det overdragnes
værdi til konkursboet?
6. En bortebleven sømands hustru, der er hans eneste arving, ønsker at
anlægge sag efter forordn. 11. september 1839 til erhvervelse af ejendomsdom
over hans efterladenskaber, der beløber sig til ca. 3000 kr. Samtidig
ønsker hun at opnå skilsmissedom.
Kan dette ske under samme retssag?
For kandidater, der aflagde eksamen i Sverige:
1. Under en for underretten verserende sag påstod A i henhold til en fremlagt
specificeret regning dom over B til betaling af 136 kr. 85 øre for udført
arbejde m. v. I første retsmøde mødte /i personlig og påstod sig frifundet,
idet han redegjorde for forskellige indsigelser, han havde mod regningen,
hvilket tilførtes retsbogen. Sagen udsattes til partsforklaring og domsforhandling.
Under denne udeblev B , medens A gav møde og afgav en
iøvrigt udokumenteret partsforklaring, der var ganske i strid med den af
B i første retsmøde afgivne redegørelse for indsigelserne. Retten optog
herefter sagen til dom. Næste dag mødte B, der havde husket fejl af datoen
for domsforhandlingen og begærede sagen reassumeret.
Hvorvidt vil sagen under disse omstændigheder kunne reassumeres?
2. I hvilket omfang kan en fogedret eller en skifteret omgøre sine kendelser?
3. En kvinde påstod under anbringende af, at hun i de sidste 3 år, uden at
der mellem dem var sluttet nogen kontrakt, havde været husbestyrerinde
hos en nu afdød købmand, dennes bo dømt til at betale sig løn for
det nævnte tidsrum af 75 kr. mdl., altså ialt 2700 kr. Arvingerne påstod
frifindelse under henvisning til, at den pågældende kvinde i den senere tid
Universitetets eksaminer 71
havde samlevet med købmanden som dennes hustru. Nærmere oplysninger
kunne ikke skaffes.
Hvem bør bære risikoen for den foreliggende mangel på beviser?
4. Hvorvidt er kriminalstatistiken, der indeholder oplysninger om antallet
af pådømte og anmeldte forbrydelser, et sandt udtryk for den virkelige
kriminalitet i samfundet?
5. A har i januar 1941 modtaget et anonymt brev indeholdende forskellige
grove ærefornærmende sigtelser mod A. Han begærer i henhold til strfl.
§ 275, sidste pkt. straks sagen undersøgt af det offentlige og den skyldige
straffet, men da det ikke lykkes at udfinde gerningsmanden, bliver sagen
i april henlagt af statsadvokaten.
I februar 1943 erfarer A, at Brevet er skrevet af 7’, og i marts s. år
begærer han undersøgelsen genoptaget og T straffet. I juli s. år sætter
statsadvokaten T under tiltale med påstand om straf efter strfl. § 268,
subsidiært efter § 267 stk. 1, og i alle tilfælde med påstand om, at de
fornærmelige udtalelser kendes ubeføjede.
Hvorvidt kan disse påstande gennemføres?
6. A, der er i trykkende pengeforlegenhed, henvender sig til B om et lån
på 1000 kr., som B går ind på at yde A, imod at denne udsteder forskrivning
for beløbet med rente 10 pct. årlig og mod, at A’s velstående fader
tegner sig som selvskyldnerkautionist på gældsbrevet. A erklærer hertil,
at det vil være ham umuligt at skaffe den forlangte kaution, idet faderen
flere gange tidligere har forstrakt ham med store beløb og sidste gang
har udtalt, at han under ingen omstændigheder vil fortsætte. B, der går
ud fra, at en falsk kautionserklæring under de foreliggende omstændigheder
vil byde ham samme garanti som en ægte, forestiller A, at han roligt
kan skrive faderens navn under en kautionserklæring, idet faderen nok
vil betale, når det kommer til stykket.
I henhold hertil underskriver A en kautionserklæring med faderens
navn på gældsbrevet, overgiver dette til B og modtager lånet.
Ved forfaldstid er A ude af stand til at betale.
a. B truer A med at anmelde ham til politiet, såfremt A ikke betaler.
Det lykkes A ved en vens hjælp at skaffe pengene, hvorefter han modtager
gældsbrevet tilbage i kvitteret stand.
b. Det lykkes ikke A at skaffe beløbet, hvorefter B henvender sig til A’s
fader, meddeler ham, at sønnen falskelig har underskrevet hans navn
på en kautionserklæring og truer med at anmelde sønnen til politiet
for dokumentfalsk, såfremt han ikke får sine penge. Af frygt for at
A i modsat fald skal blive straffet, betaler faderen beløbet.
Hvorvidt er straffelovens bestemmelser om dokumentfalsk og afpresning
anvendelige under de ad a. og ad b. angivne forudsætninger?
Eksamens 3die del.
t) Teoretisk opgave:
Hvorvidt kan en person, over hvis formuegenstand en anden har rådet
uden hjemmel, rejse krav mod den anden på hel eller delvis skadesløsholdelse?
For kandidater, der aflagde eksamen i Sverige:
Der ønskes en redegørelse for:
1. i hvilket omfang det danske tinglysningssystem, forsåvidt angår fast
ejendom, har gennemført grundsætningen om tingbøgernes negative troværdighed,
72 Universitetets årbog 1944-45
2. hvorledes tinglysningslovens § 3 skal fortolkes og afgrænses,
3. i hvilket omfang transport af middelbare rettigheder over en fast ejendom
skal tinglyses.
2) Almindelig opgave:
1. En motorvogn, der fortes af ejerens chauffør, stødte sammen med et vognmand
Vang tilhørende hestekøretøj, der blev kørt af Vangs kusk. Der
fandtes begået lige store fejl af chaufføren og kusken. Ved sammenstødet
blev kusken dræbt og hestevognen og trediemands radiogrammofon, der
var under transport med hestevognen, blev ødelagt. Kuskens enke, vognmand
Vang og ejeren af radiogrammofonen rejste erstatningskrav overfor
motorvognens ejer. Efter hvilke regler må erstatningsspørgsmålene afgøres?
Ville det medføre andre resultater, hvis det var uoplyst om chaufføren
havde udvist nogen fejl?
2. Grosserer Sørensen blev umyndiggjort 2. januar, og der skete tinglysning
herom 5. januar. Allerede 3. januar henvendte Sørensen sig i Klausens
kunsthandel om salg af et maleri, og forretningens bestyrer, der modtog
henvendelsen, tog straks ud til Sørensens hjem og købte i god tro maleriet
for 2000 kr., som han straks betalte til Sørensen, der brugte beløbet. Da
kunsthandelen 6. januar sendte bud efter maleriet, havde værgen taget
det i varetægt, og han nægtede at udlevere det. Klausen, der ikke hver dag
kom i forretningen, tik først sidstnævnte dag meddelelse om forhandlingerne
med Sørensen.
Kan Klausen kræve maleriet udleveret?
Ville det gøre nogen forskel, om Klausen pa grund af bekendtskab med
Sørensens familie havde kendt umyndiggørelsen, før købet af maleriet
fandt sted?
3. Hvorvidt forekommer i gældende ret, uanset t. 1. § 1, eksempler på, at
rettigheder over fast ejendom beskyttes uden tinglysning?
4. Efter at A ved skøde af 1. marts 1945 har solgt sin faste ejendom til B ,
indrømmer han den 3. s. m. C, der er uvidende om salget, en servitut over
ejendommen. Den 4. marts får B kundskab herom, og den 5. s. m. anmelder
han skødet til lysning.
Kan C forlange, at B skal respektere servitutten?
5. En velhavende grosserer hensidder i uskiftet bo med sine to døtre, fru A og
fru B. Da fru A’s mand, A, er meget forgældet, og da der i ægteskabet
består formuefællesskab, ønsker grossereren at hindre, at den arv, der
ved hans død bliver at udbetale, nogensinde skal komme A's kreditorer
til gode. Han træffer derfor en ordning, hvorved fru A giver afkald på sin
fædrene og mødrene arv, og han opretter derefter et testamente, hvori
fru A’s son, C, indsættes som arving til halvdelen af det uskiftede fællesbo,
idet han samtidig udtaler håbet om, at sønnen altid vil støtte sin moder
økonomisk, så hun ikke lider nød. Denne ordning tiltrædes af fru B og
meddeles C.
Vil den testamentariske disposition kunne opretholdes ved grossererens
død?
Vil C kunne protestere mod, at fru A inden grossererens død aftaler med
denne, at arveafkaldet og testamentet annulleres?
6. Hvorvidt kan en umyndig forpligtes igennem en veksel?
7. I enkelte lande eksisterer der forbud mod, at protestanter og katoliker
indgår ægteskab med hinanden, i enkelte andre lande forbud mod, at en
person, der er skilt på grund af utroskab, gifter sig med den person, med
Universitetets eksaminer 73
hvem ægteskabsbrudet er begået. Hvilken betydning vil det have, at to
udlændinge, som ønsker at indgå ægteskab med hinanden her i landet, og
som omfattes af forbudsbestemmelserne, har bopæl eller statsborgerret i
lande, hvor sådanne forbud gælder?
For kandidater, der aflagde eksamen i Sverige:
1. B tik ved trusel om skandalisering A til at udstede et gældsbrev på 2000 kr.
Det var stilet til B eller ordre og skulle betales med 1000 kr. 2. januar 1943
og med 1000 kr. 1. marts 1943. Da A ikke betalte, håndpantsatte B
10. marts 1943 gældsbrevet til T, der modtog det i god tro.
Kan A dømmes til at betale til T?
2. De tre brødre, A, B og C, der i henhold til lovgivningens arveregler havde
arvet en fast ejendom efter deres fader, købte af S en landbrugsmaskine
på afbetaling ved en kontrakt, som de underskrev alle tre. Da der resterede
6000 kr. af købesummen, kom A i vanskeligheder. Han henvendte sig til
sine forretningskreditorer, derunder S, og fik dem til at gå med til en akkord
på 50 pct. B og C blev ikke underrettet herom. A kunne dog intet betale.
Hvormeget kan S afkræve B ?
3. Hvorledes er en tilbageholdelsesret i løsøre beskyttet overfor ejerens
kreditorer og overfor andre, der måtte have middelbare rettigheder i genstanden?
4. Hvorvidt kan i'tilfælde af en interessents død hans arvinger være berettiget
eller forpligtet til at indtræde i et ansvarligt interessentskab?
5. Grosserer Georg Rasmussen indgår i 1920 ægteskab med Anna Sørensen,
uden at der da eller senere oprettes ægtepagt. I ægteskabet er der to børn
født i 1921 og 1923. Ved tinglyst skøde af 11. september 1925 køber Rasmussen
villaen Lemchesvej 50, matr. nr. 36 ax og 37 dy med et samlet
areal af 2500 m 2 for 86.000 kr.
I 1938 ophæves samlivet. Rasmussen flytter til en lejlighed på Østerbro,
medens hustruen bliver boende med børnene i villaen. Til hustruens og
børnenes underhold betaler Rasmussen 1000 kr. om måneden, ligesom han
herudover betaler de villaen påhvilende skatter og prioritetsydelser.
Efter at Rasmussen sommeren 1942 forgæves har søgt skilsmisse efter
§ 55 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning af 30. juni 1922, bortsælger
han i november 1942 en del af villaejendommen, nemlig matr. nr. 37 dy,
der udgør den nærmest stranden beliggende del af grunden og har et areal
af 1500 m2, for en købesum af 30.000 kr. til en roklub, der vil flytte sit
klubhus hertil. Roklubben får sit skøde tinglyst 18. januar 1943.
Da roklubben i marts 1943 begynder at lade foretage byggearbejder på
grunden, bliver fru Rasmussen bekendt med mandens salg af denne. Hun
protesterer straks herimod under påberåbelse af, at villaens værdi for hende
og børnene vil blive væsentlig forringet, hvis en så stor del af grunden fraskilles.
I april 1943 anlægger hun retssag mod roklubben for at få handelen
omstødt. Roklubben hævder at have været i fuldkommen god tro, og at
Rasmussen har været berettiget til at frasælge strandgrunden uden at
behøve at indhente fru Rasmussens samtykke hertil. Klubbens bestyrelse
havde intet kendskab til, at grosserer Rasmussen var gift. Den havde set
arealkortet, men havde ikke været på grunden før købet skete. Klubbens
sekretær havde beset grunden og fundet den egnet til formålet.
Sekretæren forklarer som vidne, at han en dag forud for købet havde
været på ejendommen. Han havde ringet på døren, men der var ingen
hjemme. Han havde godt bemærket en navneplade, hvorpå der stod Georg
og Anna Rasmussen, og var derfor klar over, at sælgeren måtte være gift,
74 Universitetets årbog 1944-45
men han havde ikke tillagt dette nogen betydning og havde ikke omtalt
noget herom ved sagens forelæggelse for bestyrelsen, hvoraf han iovrigt
ikke var medlem.
Hvorledes vil retssagen være at afgøre?
6. Den 6. maj 1938 opretter fabrikant Carl Fidov testamente for notaren i
Kobenhavn, hvorved han indsætter Naturfredningsforeningen som sin
universalarving, dog at hans mangeårige husholderske skulle nyde renten
af 25.000 kr., der for hendes livstid skulle båndlægges under Overformynderiets
bestyrelse.
Da han den 26. april 1944 afgår ved døden, findes det til ham af notarialkontoret
udleverede eksemplar af testamentet i hans skrivebordsskuffe
med følgende påtegning, skrevet med hans karakteristiske håndskrift:
»Da jeg i de senere år har fået megen interesse for blindesagen, er det
mit ønske at Danmarks Blindesamfund skal arve mig.
København, den 15. januar 1944. Carl Fidov.«
Den 23. januar 1944 rammes Fidov af et slagtilfælde; han bliver indlagt
på hospital, hvor han henligger lammet og ude af stand til at tale indtil
sin død.
Testators nærmeste slægtning, hans nevø Poul .Jensen, som han i en
årrække ikke har haft forbindelse med, hævder at være berettiget til hele
arven efter ham, idet han bestrider at der foreligger nogen endelig og
gyldig testamentarisk disposition. Herimod rejses der indsigelse af Naturfredningsforeningen,
Blindesamfundet og husholdersken.
Hvorledes vil tvisten være at afgøre?
7. I hovedtræk at redegøre for de i nordisk konvention af 6. februar 1931
(bekendtgørelse nr. 323 af 28. december 1931) § 3 indeholdte internationalprivatretlige
bestemmelser 0111 retsvirkningerne af ægteskab og påpege
nogle væsentlige forskelligheder i forhold til almindelig dansk international
privatret.
3) Konkret opgave:
Gartner Peter Lund henvendte sig i 1937 til købmand Jens Møller om køb
af et af ham i nogle år forpagtet stykke jord med drivhus m.v., matr. nr. 2a
af Søby, stort 2 tdr. land, idet det var hans agt at søge statslån, dels til jordkøbet,
dels til opførelse af et beboelseshus og to drivhuse. I en slutseddel af
8. januar 1938 blev købesummen »for den nøgne jord« sat til 4000 kr., der
skulle betales ved skødets udstedelse; men Møller betingede sig udenfor slutsedlen
et yderligere vederlag af 4000 kr., sikret ved pant i ejendommen med
bygninger efter statslånene. Statens jordlovsudvalg bevilgede i februar 1938
Lund statslån: 4000 kr. til køb af jorden og 13.000 kr. til bygninger, hvilke
lån først kunne udbetales, når pantebreve fra Lund til staten var behørig
tinglyst.
I juli 1938 afsluttede gartner Lund akkord med to håndværkere - i det
følgende betegnet med H - murer Steen og tømrer Berg, der skulle have
transport på byggelånet, 0111 opførelse af bygningerne for 14.000 kr., nemlig
8000 kr. til Steen for beboelseshuset og 6000 kr. til Berg for drivhuse og centralvarmeanlæg.
Byggearbejdet skulle tilses og godkendes af vedkommende
husmandsbrugskommission - i det folgende betegnet med K - og være fuldført
senest 1. november 1938, og et forskud på x/3 af byggelånet kunne efter K 's
bestemmelse udbetales, når bygningerne var under tag. H, der herefter anså
deres retlige stilling for sikret, uanset at Lund endnu ikke havde tinglyst
adkomst, hvilket de gik ud fra blev ordnet ved K 's medvirkning, påbegyndte
Universitetets eksaminer
straks arbejdet. På K 's henstilling blev der den 8. november 1938 mellem
Lund og Møller oprettet et betinget skøde med købesum 4000 kr. at erlægge,
når jordlånet blev udbetalt, hvilket Lund skulle foranledige snarest muligt.
Byggearbejdet skred således fremad, at drivhusene i det væsentlige var færdige
i oktober 1938, ligesom beboelseshuset den 1. oktober var under tag; men da
der ikke blev ydet II forskud og de erfarede, at udbetaling på byggelånet ikke
kunne ske, fordi Lunds papirer på jorden ikke var i orden, fortsattes arbejdet
kun med formindsket kraft, indtil det i december standsede på grund af frost.
Gartner Lund - der vil have folt sig brøstholden, fordi drivhuse og varmeanlæg
ikke var færdige til brug den 1. november 1938, og som tvivlede om at
kunne gennemføre foretagendet - afgav til købmand Moller en sålydende
erklæring af 17. januar 1939: »Da jeg undertegnede, som forholdene ligger,
ikke ser mig i stand til at overtage det af dig købte gartneri, skal jeg herved
meddele dig, at du kan betragte handelen som annulleret fra min side«.
Imidlertid var statslånspantebrevene i januar 1939 sendt til underskrift
hos en sagfører, der repræsenterede statskassen, og den 20. januar underskrev
Møller på sagførerens kontor endeligt skøde på betingelse af, at sagføreren af
lånebeløbet tilbageholdt købesummen 4000 kr., hvad denne lovede ham;
men da Lund - som det må antages efter opfordring af sin svigerfader, gårdejer
Holm - nogle dage senere meddelte sagføreren, at han i alt fald for tiden
ikke ønskede statslånene gennemført, og handelen med Moller følgelig ikke
blev berigtiget, anlagde tomrer Berg sag mod Lund, der udeblev under sagen,
og som ved dom af 31. maj 1939 blev tilpligtet for udført arbejde at betale
til Berg 6000 kr. med renter.
Lunds svigerforældre, gårdejer Holm og hustru, der efter lånesagens stranding
ønskede at hjælpe Lund, traf den 15. juni 1939 aftale med Møller om køb
af ejendommen, for hvilken Lund så skulle være bestyrer. I slutseddel af
16. s. m. tog Moller forbehold om, at et eventuelt ansvar overfor II skulle
overtages af køberen; men herom skulle der intet indføres i skødet af s. d.
Ved dette skøde overdrog Moller til fru Holm som særeje ejendommen med
bygninger for 8000 kr., hvoraf 4000 kr. betaltes kontant, medens der for restbeløbet
gaves Møller 1. prioritets panteret i ejendommen. .Skødet blev den
19. juni indleveret til tinglysning og sammen med pantebrevet for 4000 kr.
lyst den 20. s. m.
Efter at tømrer Berg den 19. juni 1939 på grundlag af fornævnte dom havde
ladet foretage udlæg i ejendommen med forbehold af trediemands mulige bedre
ret, og efter at de to II gennem tinglysning af skodet til fru Holm var blevet
klare over, at de betydelige værdier, som de havde tilført grunden, uden
vederlag var unddraget dem, foranledigede de Lunds bo taget under konkursbehandling
den 29. september 1939, hvorhos de anmeldte Lund, Møller og
fru Holm for bedrageri, hvilket medførte en længere, resultatløs undersøgelse.
Under denne havde jordlodden og bygningerne henligget ubenyttet; men i
juli 1940 påbegyndte fru Holm restaurering og færdiggørelse af bygningerne,
hvilket medførte en udgift af 7800 kr., hvoraf dog ca. 2000 kr. efter hendes
mening vedrørte arbejder udenfor akkorden med II. - Gartneriet kom herefter
påny i drift med Lund som bestyrer.
I maj 1941 vedtoges det i Lunds konkursbo at anlægge sag mod Møller og
fru Holm til omstødelse af den mellem dem indgåede handel, og den 17. juli
s. år udstedte H, der var hovedkreditorer i boet og tilsammen repræsenterede
ca. 90 pct. af de anmeldte fordringer, en erklæring om, at de var indforstået
med, at provenuet af retssagen indgik i boet til fordeling mellem kreditorerne.
Konkursboet har under sagen påstået Møller og fru Holm dømt til in solidum
enten at udrede en erstatning til boet af 12.000 kr. svarende til værdien af det
76 Universitetets årbog 1944-45
af H udførte arbejde eller at annullere den mellem dem indgåede handel,
saledes at boet erholder skøde på ejendommen matr. nr. 2a af Søby uden
hæftelser mod at tilsvare 4000 kr., subsidiært 8036 kr., nemlig det af fru Holm
betalte beløb af 4000 kr. plus det nedenfor anførte beløb af 4036 kr.
De sagsøgte Møller og fru Holm har påstået frifindelse.
Til støtte for sin påstand har konkursboet anført, at Lunds oftnævnte erklæring
af 17. januar 1939 ikke indeholder et endeligt afkald på jord og bygninger,
og at et sådant afkald også ville være betydningsløst overfor Møllers
udstedelse af skode til Lund den 20. s. m. Den af Møller til fru Holm den
16. juni 1939 foretagne overdragelse er derfor en ulovlig disposition, som, da
både Møller og fru Holm var bekendt med håndværkernes stilling, må medføre
solidarisk pligt for dem til enten at betale erstatning eller tilbageføre ejendommen
til boet på Lunds vegne.
De sagsøgte, Møller og fru Holm, har til begrundelse af deres frifindelsespåstand
i forste række gjort gældende, at konkursboet ikke er rette sagsøger,
idet det under sagen rejste krav må afgøres under en mod dem af H anlagt
sag. Videre har de anført, at det skyldes H's egen uforsigtighed, at de ikke har
fået deres arbejde betalt, idet de dels ved arbejdets påbegyndelse vidste, at
Lund ikke havde tinglyst adkomst, og at han intet ejede, dels ikke har fuldført
arbejdet til den aftalte tid, hvorved der er påført Lund tab. Hvad særlig angår
Lunds erklæring af 17. januar 1939 har de sagsøgte hævdet, at den indeholder
et endeligt afkald på jorden. Overdragelsen fra Møller til fru Holm har derfor
været lovlig.
Møller har yderligere påberåbt sig, dels det af ham i slutsedlen af 16. juni
1939 tagne forbehold angående et eventuelt ansvar overfor H, dels at han ikke
har modtaget noget vederlag for de på jordlodden opførte bygninger.
Under domsforhandlingen har Lund forklaret, at det ikke var hans mening
med erklæringen af 17. januar 1939 at overlade Moller de opførte bygninger;
men han tænkte sig, at der til grund og bygninger skulle komme en anden
køber, hvorfor han ikke ville stå i vejen.
Møller har forklaret, at han regnede med, at Lund ved den oftnævnte erklæring
endelig afstod jorden til ham, men ikke med, at bygningerne blev
hans.
Fru Holm og hendes mand har forklaret, at de var på det rene med, at H
efter fru Holms køb af ejendommen ikke ville få nogen betaling for deres
arbejde, idet Lund intet ejede, men de mente, at de ikke havde nogen forpligtelse
overfor II, der alene kunne gøre deres krav gældende overfor Lund.
L'nder sagen har to retslig udmeldte syns- og skønsmænd ansat bygningernes
værdi forinden de af fru Holm i 1940 iværksatte arbejder til 12.000 kr.
og udtalt, at der efter deres mening i december 1938 skulle bruges 4036 kr. til
at bringe bygningerne i den stand, de skulle have efter akkorden med H.
Der ønskes en prøvelse af parternes anbringender og en begrundet besvarelse
af, hvorledes retstvisten bor afgøres.
For kandidater, der aflagde eksamen i Sverige:
Sagfører Søren Svendsen, der var 63 år gammel og sad i en mindre sagførerforretning
på Frederiksberg, som han passede uden medhjælp, blev den
25. juni 1943 påkørt af et automobil; han blev væltet og slog hovedet, men
var ikke bevidstløs.
Da han tilsyneladende ikke pådrog sig alvorligere skade, søgte han ikke
læge. Han kom imidlertid efter påkørslen til at lide af stadig hovedpine samt
af søvnløshed, træthed og hukommelsestab, uden at hans ydre optræden dog
påvirkedes heraf på en sådan måde, at hans forretningsforbindelser fæstnede
Universitetets eksaminer
sig herved. I henhold til en efter hans død af en sagkyndig læge efter obduktionen
afgivet erklæring, der tiltrådtes af retslægerådet, må det antages, at
Svendsen ved ulykkestilfældet havde pådraget sig en forværring af en i forvejen
tilstedeværende hjerneforkalkning med småblødninger i hjernevævet,
og lægen udtalte, at det ikke var usandsynligt, at Svendsen i tiden mellem
ulykkestilfældet og dødens indtræden i stigende grad havde været ude af stand
til at bedømme rækkevidden af sine handlinger.
Da han, der i det følgende kaldes Svendsen, den 14. august 1943 pludselig
afgik ved døden, viste der sig at være stor uorden i hans forretningsførelse fra
ulykkesdagen at regne. Bøgerne var fra da af ikke førte, breve henlå uåbnede,
og der fandtes uindløste checks.
Svendsen havde et intimt samarbejde med sin svoger, ejendomskommissionær
Frandsen, og de havde bl. a. sammen et mindre byggeforetagende og
havde i den anledning stiftet et ejendomsaktieselskab »Hjortevangen« A/S,
der i det følgende kaldes aktieselskabet.
I bestyrelsen sad foruden Svendsen og Frandsen en tredjemand, der dog
overhovedet ikke siden stiftelsen havde haft noget at gøre med aktieselskabet.
Ifølge aktieselskabets vedtægter tegnedes det af hvert bestyrelsesmedlem
alene, og som aktieselskabets postadresse var Svendsens kontor angivet ved
anmeldelsen. Svendsen førte aktieselskabets bøger, men de var ikke ført,
siden han kom til skade.
Gårdejer Georg Grundesen havde solgt byggegrunden til aktieselskabet og
havde herfor fået et pantebrev i ejendommen på 15.000 kr. Han havde iøvrigt
aldrig benyttet Svendsen som sagfører, og gjorde det heller ikke ved den
lejlighed. Byggeforetagendet var financieret af Industribanken på Frederiksberg,
der i flere rater havde ydet et byggelån på ialt 30.000 kr. Frandsen havde
den 10. juli 1943 på aktieselskabets vegne kobt det nysnævnte pantebrev af
Grundesen for 95 pct. af dets pålydende. Grundesen havde mod kvittering
fra aktieselskabet ved Svendsen udleveret pantebrevet efter at have forsynet
det med sin underskrift med åben plads for eventuel transport eller kvittering
til udslettelse. Han tik lofte om betaling, når transporten eller udslettelsen var
tinglyst.
Samme dag henvendte Svendsen og Frandsen sig i banken med anmodning
om køb af pantebrevet, som de foreviste og angav tilhørte aktieselskåbet, og
banken købte pantebrevet for dets pålydende. Betalingen skete ved, at
5000 kr. krediteredes aktieselskabets byggelånskonto, og ved at banken overleverede
en af den på Nationalbanken trukken check, stor 10.000 kr., udstedt
til ihændehaveren. For betalingen af 15.000 kr. udstedte aktieselskabet kvittering
ved Svendsen. Svendsen, der også ved andre lejligheder havde ordnet
mindre prioritetssager for banken, lovede denne at drage omsorg for, at transportpåtegning
på pantebrevet blev udfyldt, og at transporten stempledes og
tinglystes. Ved Svendsens dod fandtes pantebrevet i hans pengeskab, uden at
der var foretaget nogetsomhelst med det, og det samme var tilfældet med
checken. Både Grundesen og banken havde - hver for sig - rykket Svendsen
mange gange, men uden resultat.
Foruden det føromtalte byggelån opnåede aktieselskabet hos banken et
lån, stort 5000 kr., i henhold til kassekreditkontrakt af l.juli 1943 med en
søn af Svendsen, direktør Karl Svendsen af Ringkøbing, som kautionist.
Som vitterlighedsvidner på direktor Karl Svendsens underskrift var anført
Frandsen og Svendsen (sagfører Søren Svendsen), og denne sidste havde også
på aktieselskabets vegne underskrevet kassekreditkontrakten. Alle underskrifter
bar stedbetegnelsen Frederiksberg og datoen 1. juli 1943, men direktør
Karl Svendsens underskrift var falsk. Kassekrediten blev hævet med 2000 kr.
78 Universitetets årbog 1944-45
den 1. juli og 3000 kr. den 8. juli 1943 ved checks, underskrevne af aktieselskabet
ved Frandsen.
Frandsen erkendte senere at have forbrugt beløbene til egen fordel; han forklarede,
at han havde fået kontrakten udleveret i banken for at få Svendsens
og direktør Karl Svendsens underskrifter, idet han angav, at denne sidste
netop den dag var på besøg hos faderen. Om tilvejebringelsen af Søren Svendsens
underskrift forklarede han, at han havde fået Svendsen til at skrive sit
navn de to steder, denne havde underskrevet, idet Svendsen, når Frandsen
bad ham underskrive, uden videre gjorde dette, antagelig fordi han - i den tilstand
han var i - ville undgå at få en nærmere forklaring, som han ikke fattede.
Efter at Svendsen havde underskrevet, påførte han - Frandsen - falskelig
Karl Svendsens underskrift, ligesom han selv underskrev til vitterlighed.
Banken oplyste, at da den tik kassekreditkontrakten tilbage fra Frandsen
den l.juli 1943, sendte den i overensstemmelse med sin praksis samme dag
uden følgeskrivelse en bekræftet kopi af kassekreditkontrakten, hvorpå også
kautionen med kautionistens og vitterlighedsvidnernes navne var anførte,
i anbefalet brev til direktør Karl Svendsen, Ringkøbing.
Da denne, der jo intet kendte til kautionen, tik bankens brev den 2. juli
1943, forsøgte han straks, men forgæves at komme i telefonisk forbindelse med
faderen. Han gik ud fra, at det var faderen eller onklen (Frandsen), der havde
forfalsket hans navn, men ønskede ikke at foretage sig noget overfor banken
for ikke at foranledige politianmeldelse mod faderen eller onklen. Han havde
aldrig haft nogen forbindelse med banken eller aktieselskabet, og mente han
kunne betragte sagen som sig uvedkommende.
Senere blev han urolig, og den 6. juli 1943 rejste han til København og
opsøgte faderen næste dag, men da han så, at han ikke kunne gennemføre
en fornuftig samtale med ham, fik han fat i onklen, Frandsen, der sagde, at
det var Svendsen, der havde begået falskneriet, men til sikkerhed for enhver
risiko overgav Frandsen Karl Svendsen et på aktieselskabets navn lydende
pantebrev, stort 5000 kr., der tiltransporteredes Karl Svendsen. Der oprettedes
samtidig et dokument, hvorefter aktieselskabet stillede Karl Svendsen pantebrevet
til sikkerhed for enhver skyld. Det viste sig iøvrigt senere at være
aldeles værdiløst.
Den'27. august 1943 erklæredes aktieselskabet konkurs efter begæring af
en række håndværkere, der ikke havde kunnet få deres tilgodehavender hos
det dækkede.
I Svendsens bo, der behandledes efter skiftelovens kap. 3, var der et nettooverskud
på ca. 13.000 kr., bortset fra de erstatningskrav, som eventuelt kan
rejses mod boet i anledning af de her behandlede forhold.
Frandsen blev arresteret den 25. august 1943, sigtet for bedrageri og falsk,
og viste det sig, at han intet ejede.
I aktieselskabets konkursbo var der - bortset fra pantebrevet på de 15.000
kr. og checken på de 10.000 kr. - ikke andre aktiver end det ufuldendte byggeforetagende;
dettes værdi dækkede ikke de tinglyste pantebreve, således at
håndværkerne havde betydelige udækkede krav.
Såsnart banken fik kendskab til Svendsens død og forholdene i hans forretning,
meddelte den den 16. august 1943 Nationalbanken, at checken på de
10.000 kr. ikke måtte udbetales, uden at den gav ordre herom.
Der opstår nu forskellige tvistigheder mellem banken, Grundesen, aktieselskabets
konkursbo, Svendsens dødsbo og direktør Karl Svendsen.
Grundesen kræver at få pantebrevet tilbage, subsidiært at få checken på
de 10.000 kr. udleveret, medens banken hævder at være berettiget til at få
Universitetets eksaminer 79
pantebrevet udleveret mod betaling af checkens belob enten til Grundesen
eller til konkursboet.
Konkursboet bestrider pantebrevets udlevering og hævder subsidiært at
have krav på checkens beløb 10.000 kr.
Endvidere kræver banken hos direktør Karl Svendsen erstatning 5000 kr.
som følge af det tab, den har lidt ved at stole på rigtigheden af kautionserklæringen
på kassekreditkontrakten. Karl Svendsen påstår sig frifunden
og forbeholder sig iovrigt regres mod faderens dødsbo for det beløb, som han
måtte blive dømt til at udrede til banken.
Også banken og Grundesen forbeholder sig at rejse erstatningskrav mod
Svendsens dodsbo for de tab, som de eventuelt måtte lide som følge af de
ovennævnte dispositioner, hvortil Svendsen har medvirket. Dødsboet afviser
ethvert krav under hensyn til det om afdødes psykiske tilstand oplyste.
Der ønskes nu en begrundet redegørelse for retsstillingen med hensyn til de
forskellige krav, som kan rejses i anledning af det passerede. Der kan bortses
fra renter og omkostninger.
B. Statsvidenskabelig embedseksamen.
Vinteren 1944-45: Der indstillede
Sommeren 1945:
Ialt indstillede
Af disse lik 13 forste karakter,
Vinteren 1944-45.
Birk, Svend Aage Bengaard
(1934 ) ..1861 /2 anden
Henriksen, Soren Kristian
(1935 ) ..1871/2 anden
Hermann, Mogens Vilhelm
(1938)........................................ ..1841/2 anden
Larsen, Jeppe Ingemann
(1937)........................................ ..1741/2 anden
Lund, Ole (1938)..................... ..212 forste
Muller, Flemming (1929) . . . 189^2 anden
Møller, Henning (1937) . . . . 213 forste
Møller, Kai Lemberg (1938) 216 første
Nielsen, Hans Henrik (1938) 189 anden
Pedersen, Soren Bishøj (1937) 204 forste
Bønne, Torben Henning
(1937)........................................ ..1951/2 første
Thorborg, Margrethe (1930). 173 anden
sig 12, 12 fuldendte eksamen.
- 16, 15 — —
sig 28, 27 fuldendte eksamen.
11 anden karakter.
Sommeren 1945.
Boesen, Per Boe ( 1 9 3 3 ) .... 187 anden
Brandrup, Else Marie (1938) 180 anden
Breitenstein, Finn ( 1 9 3 8 ) ... 175 anden
Christensen, Jens (1939) . . . 218 forste
Dvrberg, Carl Nicolaj Kofoed
(1938)......................................... 202 forste
Hansen, Ole Christian Glavind
(19 3 7 )............................. 1991/2 forste
Ingels, Gustav Adolf Outzen
(1925)......................................... 196 forste
Jacobsen, Axel Martin Alfred
(1 9 3 5 ) ............................. 165x/2 anden
Jensen, Bodil Ester (1 9 3 6 ).. 1781/2 anden
Kirstein, Torben (1933). . . . 1951/2 forste
Moller Helga Lemberg, f. Hansen
(1 9 3 7 )............................... 1961/2 første
Naegeli, Paul Friedrich (1935) 203 forste
Thrane, Hans Erik (1 9 3 6 ).. 208V2 første
Vedel-Petersen, Jorgen (1937) 190!/^ anden
Yenge, Mogens Wendelboe. . 191 anden
Skriftlige opgaver.
Eksamens 1ste del.
Vinteren 1944-45.
1) Nationaløkonomi:
Der ønskes en besvarelse af følgende 2 spørgsmål:
1. De økonomiske virkninger af 20 pct.s forøgelse af høstudbyttet som følge
af forædling af kornsorterne.
2. Hvorfor forlod Danmark guldfoden i 1931?
8 0 Universitetets årbog 1944-45
2) Borgerlig ret:
Der ønskes en besvarelse af følgende 3 spørgsmål:
1. Mellem fru Else Gustavsen og grosserer Adolf Madsen blev d. 3. sept.
1938 indgået en skriftlig aftale, i henhold til hvilken fru Gustavsen lånte
Madsen et beløb af 20.000 kr. at forrente med 4 pct. p.a. I aftalen bestemtes
det, at lånet var stillet til Madsens frie disposition, sålænge fru Gustavsen
levede, og at beløbet ved fru Gustavsens død skulle tilfalde fru Madsen
som arv.
Aftaledokumentet blev påtegnet af Madsens to kontorister »til vitterlighed
om underskriftens og dateringens rigtighed«.
D. 7. jan. 1939 afgik fru Gustavsen ved døden, og fru Madsen krævede
derefter beløbet stillet til rådighed, medens boet krævede beløbet udbetalt.
Hvad kan der anføres for og imod disse krav, og hvorledes skal spørgsmålet
løses?
2. Hvad forstås ved tinglysningens gyldighedsvirkning, og hvilke udslag
giver den sig?
3. Frk. Else Madsen, der var født d. 3. sept. 1916, fik d. 1. juli 1937 ansættelse
i A. Henriksens damefrisørforretning i Glostrup og underskrev samtidig
en erklæring om, at hun indgik på ikke i 2 år efter sin fratræden at
arbejde i andre frisørforretninger i Glostrup. Hun forblev i stillingen til
d. 1. oktober 1938, hvorefter hun tog plads i damefrisørsalonen »Annabella«
i samme by.
Kunne Henriksen forhindre hende deri?
„ , 1) National øk, onomi. : Sommeren 1945.
Uer ønskes en besvarelse af følgende to spørgsmål:
1. De vigtigste pengepolitiske virkemidler.
2. De økonomiske virkninger af stærk befolkningsforøgelse.
2) Borgerlig ret:
1. A køber af den 20-årige B et maleri, der angives at være malet af P. S.
Krøyer, og han udsteder for købesummen, 1000 kr., et gældsbrev, der blot
lyder på, at A erklærer at være B eller ordre 1000 kr. skyldig. Ved transport
på gældsbrevet overdrager B dette til C, som får det i hænde. 3 måneder
senere konstaterer A, at billedet er en værdiløs forfalskning, og samtidig
kræves han af C for beløbet 1000 kr.
Kan C gennemføre kravet og kan han i bekræftende fald kræve renter
af det skyldige beløb?
2. Hvilke regler gælder der i dansk ret om fælleseje?
3. Da A, som er kusk hos A/S Mejeriet Enigheden, kom kørende med en
selskabet tilhørende mælkevogn ad Gothersgade mod Nørrebro, påkørte
han i Farigmagsgadekrydset frk. B, som cyklede fra Nørrebro og i krydset
svingede til venstre mod Østerbro. Frk. B blev alvorligt kvæstet og indlagdes
på Kommunehospitalet, hvorfra hun blev udskrevet efter 2 måneders
forløb.
Til den af politiet i anledning af færdselsuheldet optagne rapport oplyses
det, at lyskurven viste grønt lys mod Gothersgade, at kusken kom
korende i gadens midte med forceret fart, da han havde hørt en af brandvæsenets
ambulancer komme korende mod krydset med udrykningshorn,
at frk. B , som ikke havde hørt ambulancen, havde taget for kort sving i
krydset, og at frk. B ikke vil få varigt mén af ulykken.
Hvorvidt, og i bekræftende fald mod hvem og i hvilket omfang kan
frk. B fremsætte krav om erstatning?
Universitetets eksaminer 81
Eksamens 2den del.
Vinteren 1944-45.
1) Nationaløkonomiens teori:
De vigtigste impulser til økonomisk forandring og de vigtigste årsager, der
modvirker en hurtig og fuldstændig tilpasning hertil.
2) Nationaløkonomiens politik I:
Krigsfmansiering ved korte eller lange lån.
eller
Kontrol med etableringer indenfor industri og handel,
eller
Synspunkter for regnskabets deling i konti og sammenligning mellem forskellige
herved anvendte fremgangsmåder,
eller
Hvorledes opretholdes betalingsbalancens ligevægt under clearing?
3) Nationaløkonomiens politik II:
De økonomiske virkninger af en yderligere forhøjelse af landbrugsvarernes
priser i Danmark under krigen,
eller
Hvilke synspunkter kan anføres med hensyn til den ønskelige lovgivning
om arbejdsstridigheder og arbejdsvilkår her i landet efter krigen?
4) Statistik:
Undersøg forskellen mellem mandlige og kvindelige arbejdsløshedskassemedlemmers
arbejdsløshed (beskæftigelse), og om der kan anføres årsager til
de fundne forskelle.
5) Det juridiske fag:
For kandidater, som har valgt statsforfatningsret og forvaltningsret med
næringsret samt hovedpunkter af folkeretten:
Der ønskes en redegørelse for de historiske forudsætninger for og en fortolkning
af bestemmelsen i grundlovens § 84.
For kandidater, som har valgt afsnit af dansk formueret:
Hvilke krav må en handling, der volder skade på person eller ting, opfylde
for at pådrage en normalt udrustet person erstatningsansvar efter culpareglen?
Sommeren 1945.
1) Nationaløkonomiens teori:
Prisdannelsen på ufuldkomne konkurrencemarkeder, hvor der ikke forekommer
monopolgevinst.
2) Nationaløkonomiens politik I:
Bestræbelser for at styrke centralbankens stilling i nyere tid.
eller
Hvilke synspunkter kan anføres for og imod en fortsættelse af den danske
arbejdsløshedsforsikring gennem fagenes arbejdsløshedskasser?
3) Nationaløkonomiens politik II:
Sammenhængen mellem udbytte og kapitalværdi i landbrug og industri,
eller
Patent- og varemærkevæsenets økonomiske betydning,
eller
Der ønskes en fremstilling af motiver til og virkninger af en engangsskat på
formue her i landet under de nuværende forhold.
6
82 Universitetets årbog 1944-45
4) Statistik:
Ændringer i detailomsætningens omfang året rundt og i løbet af krigsårene.
5) Uet juridiske fag:
For kandidater, som har valgt statsforfatningsret og forvaltningsret med
næringsret samt hovedpunkter af folkeretten:
Betingelserne for ministres strafansvar for rigsretten.
For kandidater, som har valgt afsnit af dansk formueret:
Hvorvidt påvirkes den skadelidendes erstatningskrav udenfor kontraktforhold
af, at skaden er voldt af tiere personer, derunder at skadelidende selv
har medvirket til skadeforvoldelsen?
y . Eksamen i forsikringsvidenskab og statistik.
Vinteren 1944-45: Der indstillede sig 3, 3 fuldendte eksamen.
Sommeren 1945: - — - 1, 1
Ialt indstillede sig 4, 4 fuldendte eksamen.
Af disse lik 3 laudabilis og 1 haud illaudabilis lmi gr.
Vinteren 1944-45. Sommeren 1945.
Carlsen, Eigil Peder (1937) 243 laud. Bentzon, Michael Weis
Ureyer, Karen ( 1 9 3 8 ) ... 231 haud ill. 1. (1 9 3 9 ).................................. 249 laud.
Sørensen, Madvig Søndergaard
(1 9 3 8 ).................... 252 laud.
Skri ft lige opgaver.
Eksamens 1ste del.
Vinteren 1944-45.
MATEMATIK I
1. Gør rede for, at man kan afgrænse et område Q omkring punktet (1, 0, 1),
således at ligningerne
x{y + z) + ii3z2 = 1 og xz — y2z2 = 1
indenfor Q bestemmer en differentiabel bue, der kan fremstilles ved
* = /(")> U = 9(z),
hvor funktionerne f(z) og g(z) er to gange differentiable med kontinuerte
differentialkvotienter af 2den orden.
Find koordinaterne til skæringspunktet mellem buens tangent i punktet
(1, 0, 1) og .ry-planen. Find koordinaterne til skæringspunktet mellem
buens normalplan i (1, 0, 1) og z-aksen.
Find to polynomier P(z) og Q(z) af højst 2den grad, således at
f(z) = P( z ) + o(z — l)2 og g(z) = Q(z) + o ( z— l)2.
Oo
2. Find de potensrækker /(.r) = ^ a nxn, der er integraler til differentialligningen
n = 0
Universitetets eksaminer 83
Æ + d; i + y = 0.
dr2 dx
Angiv de fundne rækkers konvergensintervaller.
Vis, at de af de fundne integralkurver, der skærer y -aksen i et punkt
med positiv ordinat, er opad hule i intervallet — o c < x < 3 .
MATEMATIK II
1. Med f(x) betegnes en i et interval a < x < b kontinuert reel funktion, der
ikke antager nogen negativ værdi. Gør rede for, hvorvidt man af
\ f (x)dx = 0
•■a
kan slutte, at f(x) er konstant lig med nul i intervallet a < x < b .
2. Find en egentlig ortogonal substitution, som fører den kvadratiske form
. xx2 + r 22 + .t32 + 2 xt ;r2 — 2 x1 x3 + 2 x2 ,r3
over i en form
ayi2 + by22 + cy32,
hvor a < b < c, og find værdierne af a, b og c.
3. Find det fiddstændige integral til differentialligningen
^ + * + ^ + T
dx x—1 .r4 + 4
indenfor hver af halvplanerne x > 1, x < 1.
Bestem derpå den integralkurve, der går gennem punktet (0, 0).
Bestem endelig de integralkurver, der skærer z/-aksen under en vinkel
på 45°.
INTERPOLATIONSREGNING OG RENTESREGNING
1. Bevis relationerne
TI
\ 1L Av0" = —
n + 1
v = i
°g
( 2 n - f 1)2
v = i
2. I nedenstående tabel over et tredie grads polynomium P(x) femdeles
intervallet fra x = 5 til x = 10.
x P (x)
0 2.136213
5 9.238498
10 25.132233
15 56.788418
3. En formueforsikring på 10 000 kr. tegnes med en varighed af 25 år og med
1/4-årlig præmiebetaling; rentefoden er 4 °/0 1/1-årlig. Efter 15 års "forløb
6*
84 Universitetets årbog 1944-45
ønskes forsikringens varighed forlænget med 5 år uden ændring af forsikringssummen
og samtidig præmiebetalingen ændret til 1/2-årlig. Idet der
regnes netto, bestemmes præmien før og efter ændringen.
NATIONALØKONOMI
Der ønskes en besvarelse af følgende 2 spørgsmål:
1) De økonomiske virkninger af 20 pct.s forøgelse af høstudbyttet som følge
af forædling af kornsorterne.
2) Hvorfor forlod Danmark guldfoden i 1931?
BORGERLIG RET
Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 1. del (se side 80).
Sommeren 1945.
MATEMATIK I
I.
Med A v, A 2, A3 og B betegnes vektorerne
A, = { 1, 0, 1}
A 2 = { —l , a ( a —1), —1 }
A3 = (— 1, — 2 a, a — 1}
B = { 0, b2- 5 b , 2 b ) ,
hvor a og b er to vilkårlige reelle tal.
1. Angiv for enhver værdi af a maksimalgraden af det vektorrum, der udspændes
af A x, A 2 og A 3.
2. Find for ethvert talpar (a, b) samtlige løsningsvektorer (xlt x2, x3) til vektorligningen
(1) xiA 1 + x2A 2 + x3A 3 = B.
3. Find de normerede vektorer, der er ortogonale såvel på A t som på løsningsvektoren
til (1) i det tilfælde, hvor a = b = 2.
II.
1. Gør rede for, hvad eksistens- og eentydighedssætningen for differentialligninger
af 1ste orden udsiger om integralkurverne til differentialligningen
(1) x dy + 2 (y — .r2) dx = 0,
og angiv specielt ligningens eventuelle singulære punkter.
2. Find på linien x — j/2t/+ [/2 = 0 de punkter, i hvilke den står vinkelret
på en integralkurve til (1).
3. Angiv såvel ved hjælp af en figur som ved hjælp af uligheder de områder
i hver af halvplanerne x < 0 , x > 0 , inden for hvilke integralkurverne er
geometriske billeder af voksende, henholdsvis aftagende funktioner,
y = (p(x).
4. Find samtlige integralkurver til (1).
5. Bestem de integralkurver, der går gennem henholdsvis (0, 1), (1, 0), (1, 1)
og (2, 2), og skitser kurverne.
6. Bestem de integralkurver, der har linien 2 x + y + 2 = 0 som tangent.
Universitetets eksaminer 85
MATEMATIK II
I.
Find volumen af et af de områder, der begrænses af lladen
(1) x2 + y2 + 25 z2 = 100
og den omdrejningscylinderflade, der indeholder punktet (6, 0, 1) og har linien
(2) x = 3, y = 4
som akse.
Find afstanden fra punktet (0, 0, 0) til skæringslinien mellem de to tangentplaner
til lladen (1) i dens skæringspunkter med linien (2).
II.
Bestem samtlige funktioner y — f(x), som for — oc < x < + oo er tre
gange differentiable og opfylder ligningen
f ”(x) + 3f (x) + 2ex = 2 + 2 [ X(f"(t) + f'( t))dt.
•’o
III.
Med f{x) betegnes en i et lukket interval a < x < b kontinuert funktion.
Gør rede for
1) hvorvidt man af, at ligningen
S\
( (x) dx = 0
' u
er opfyldt for ethvert talpar «, (}, hvor a < a < ft < b, kan slutte, at
f(x) er konstant lig med 0,
2) hvorvidt man af, at ligningen
rb
\ / (x) 9 (x) dx = 0
* a
er opfyldt for enhver i intervallet a < x < b kontinuert og stykkevis
lineær funktion g(x), kan slutte, at f(x) er konstant lig med 0.
INTERPOLATIONSREGNING OG RENTESREGNING
1. \ is, at hvis /(x) er en vilkårlig funktion, og funktionen g(x) defineres som
xf(x), har man
□ <3v f(o) = åv + 1 g (o)
vl (v + 1)!
og bevis ved hjælp heraf relationen
O å vofl dv+1ofl + 1
v\ (v + 1)!
2. bind værdien af en helårligt betalbar, i 30 år løbende efterbetalt annuitet
med varierende ydelse, idet rentefoden er 5 °/0 helårlig, og j^-te ydelse er
xv = v2 + v + 5.
86 Universitetets årbog 1944-45
3. Et lån på 500 000 kr. amortiseres i løbet af 20 år ved en fast årlig ydelse.
Lånet forrentes i de første 5 år med en helårlig rente på 5 °/o °g derefter
med 572 % helårlig; afdragene betales med en agio på 10 °/0. Find et
udtryk for restgælden efter v års forlob, og bestem den årlige ydelse.
Hvilken kurs skal lånet stå i efter 10 års forløb, såfremt der skal opnås
en rente på 6 °/0 helårlig?
NATIONALØKONOMI
Der onskes en besvarelse af følgende to spørgsmål:
1) De vigtigste pengepolitiske virkemidler.
2) De økonomiske virkninger af stærk befolkningsforøgelse.
BORGERLIG RET
Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens l.del (se side 80).
Eksamens 2den del.
Vinteren 1944-45.
FORS IK RINGSM ATEMATIK
(4 timer).
1. For to personer (x) og (//) er tegnet en kontinuert betalbar, i n år opsat
livsvarig livrente på længst liv med årligt beløb 1 og med kontinuert
præmiebetaling på længst liv i opsættelsestiden; dødeligheden for de to
personer forudsættes at følge samme tavle.
Udled det retrospektive udtryk for nettoreserven efter /(</?) års forløb
under forudsætning af, at begge forsikrede er i live.
2. En 30-årig person tegner en livsbetinget kapitalforsikring på 10 000 kr.
med varighed 35 år og med ^-arlig præmiebetaling i hele forsikringstiden.
Nettogrundlaget er »Danmark«s grundtavler, 4 °/0 1/1-årlig, med 2 års
aldersformindskelse; eengangstillæget er 30 °/00 af forsikringssummen,
administrationstillæget \ 1/2 °/oo af forsikringssummen kontinuert årlig i
hele forsikringstiden og inkassotillæget 6 °/0 af bruttopræmien.
Efter 15 års forlob ønskes forsikringen ændret til en livsforsikring med
udbetaling med samme forsikringssum og med udløb om 10 år; præmien
ønskes betalt Vi-årlig indtil den ændrede forsikrings udløb. For den ændrede
forsikring benyttes som nettogrundlag »Danmark«s grundtavler,
4 °/0 1/1-årlig, uden aldersformindskelse, og der regnes på ændringstidspunktet
med et yderligere eengangstillæg på 10 °/00 af forsikringssummen
og endvidere fremtidig med et administrationstillæg på 1 °/00 af forsikringssummen
kontinuert årlig i hele den resterende forsikringstid samt et
inkassotillæg på 5 °/o bruttopræmien.
Find bruttopræmien før og efter ændringen, og angiv, om der kræves
helbredsoplysninger som betingelse for at foretage denne.
3. Bevis ved regning formlen
ai = a ai + p *i p ! (0 < S < t),
t‘ x s x t - s r x + s s x t - s r x + s
idet der forudsættes aggregat invalidedødelighed, og giv en fortolkning af
denne formel.
Universitetets eksaminer 87
FORSIKRINGSMATEMATIK
(8 timer).
Under anvendelse af Palmqvist's tilnærmelsesformel
, i hvSx\ ~ x
a*z a i 1+ ^ ; ) <* = ■ '-»
ønskes der, idet i = 0.04 og h = 0.005, foretaget tabellering af alx for
x = 50, • • •, 85 ved »Danmark«s grundtavler, dels for x = 1, dels for % = 2;
de fundne værdier, der beregnes med 5 betydende cifre, sammenlignes med
de i det nævnte grundlag anførte.
IAGTTAGELSESLÆRE
1. Et lille insekt kryber på en ubegrænset plan således, at det begynder i et
punkt p, der ligger i afstanden a fra en ubegrænset ret linie L i planen, og
bevæger sig ad en halvlinie M en vejlængde, som mindst udgør / (< a ) , til
et punkt q, hvor det standser. Alle retninger afM antages lige sandsynlige,
medens sandsynligheden for, at den tilbagelagte vejlængde ad M ligger
mellem r og r — dr, er omvendt proportional med r2, men ikke afhænger
af retningen af M.
Find sandsynligheden for, at p og det punkt q, hvori insektet standser,
ligger på hver sin side af linien L.
2. Idet Jf, • • •, xn er n ukorrelerede (båndfri) gentagelser af en iagttagelse x
(* °°
(— o o < x < o c ) , hvis fordeling (fejllov) er f(x), så at \ f (x )d x = 1, skal
J — OO
det vises, at fordelingen g(f) af (fejlloven for) den mindste af de n iagttagelser,
t, er givet ved
9(t) = nf(t) (l —Fit))11- 1 (— o c < t < oc),
hvor F(x) = f\ *f (£)d£. Påvi. s endvidere, at man har \i’gx( t ) d t = 1. Vis
« — Cc t' —- oo
endelig, at hvis f(x) er symmetrisk om x = 0, er sandsynligheden for, at
t <°, ng i - . 1 .
3. Et luftangreb foretages med en formation af bombemaskiner, omfattende
75 maskiner af en type A, 25 maskiner af en type B og 100 maskiner af
en type C. Hver maskine medfører 10 bomber af ensartet type, og de tre
maskintypers sandsynlighed for trælfer ved et bombekast er henholdsvis
80 °/0, 90 °/0 og 77.5 °/0. Find sandsynligheden for, at en træffer hidrører
fra en bombemaskine af type henholdsvis A, B og C.
88 Universitetets årbog 1944-45
NATIONALØKONOMI
Der ønskes en forklaring af bevægelsen på de enkelte konti i Nationalbankens
balance fra 1940 til 1944.
. . . . ult. marts 1940: ult. marts 1944:
i-! KllVCr kroner øre kroner øre
Guld i mønt og m e t a l ............................. 117.072.452,02 97.178.035,10
Korrespondenter i udlandet..................... 7.408.558,26 21.838.163,65
Veksler på udlandet og fremmed mønt 60.454,92 208.604,07
Clearing konti med udlandet................. — 2.215.935.561,93
Veksler på indlandet................................. 30.313.842,50 1.611.983,58
Lån på panteobligationer......................... 2.467.280,28 1.208.620,00
Lån på børspapirer.................................... 52.421.416,94 2.713.927,28
Lån i faste ejendomme........................... 871.963,00
Lån mod statens garanti......................... 15.241.912,40 3.941.464,38
Statens reguleringskonto........................... — 84.762.960,89
Finansministeriet....................................... 82.599.970,39
Kontokurant................................................ 268.217.204,23 17.974.133,50
Obligationer og aktier............................... 190.743.912,20 70.607.556,10
Skillemønt .................................................... 3.740.331,53 1.852.813,14
Forskellige debitorer................................. 47.211.700,76 2.854.459.859,97
Bankens bygninger................................... 4.743.000,00 4.743.000,00
Statens grundfondsforskrivning............... 42.051.593,79 38.690.801,89
865.165.593.22 5.417.727.485,48
P d S S lV e r kroner øre kroner øre
Seddelcirkulation....................................... 609.138.630,00 1.414.215.280,00
Grundfond.................................................... 50.000.000,00 50.000.000,00
Reservefond................................................. 17.055.180,43 19.145.438,71
Regulerings-konto....................................... 15.257.567,00 7.366.024,02
Kurssikrings-konto..................................... — 21.600.904,57
Danmarks Nationalbanks obligationer af
1936 .......................................................... 48.000.000,00 40.000.000,00
Foliokonto.................................................... 49.447.163,58 2.149.945.214,85
Kontokurant................................................ 25.919.587,56 67.771.831,82
Finansministeriet....................................... — 347.701.904,95
Finansministeriets konti i. h. t. særlige
love........................................................ .... — 1.043.296.319,19
Korrespondenter i udlandet..................... 43.026.529,60
Korrespondenter i udlandet i danske kr. 2.276.091,31 3.474.121,62
Clearing konti med udlande t................. — 15.651.764,71
Forskellige kreditorer............................... 5.044.843,74 237.558.681,04
865.165.593.22 5.417.727.485,48
STATISTIK
(6 timer).
Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 2. del (se side 81).
OBLIGATIONSRET
Samme opgave som i det juridiske fag ved statsvidenskabelig eksamens
2. del for dem, der har valgt afsnit af dansk formueret (se side 81).
Universitetets eksaminer 89
STATISTIK
(8 timer).
Hvad forstås ved middellevetiden for personer af given alder, og hvorledes
beregnes den, når en overlevelsestavle er given, og hvorledes kan man omvendt
beregne overlevelsestavlen, når middellevetiden kendes som funktion af
alderen?
Beregn på grundlag af en af de officielle danske dødelighedstavler en tabel
over den sandsynlige levetid for mænd i aldrene 10, 15, 20, 25 ......... o. s. v.
år og gør rede for den ændring i vurderingen af dødelighedens størrelse, der
ville blive resultatet, hvis man opfattede de fundne sandsynlige levetider som
middellevetider.
Sommeren 1945.
FORSIKRINGSMATEMATIK
(4 timer).
For en aggregatbestand under observation betegner L& mængden af tælleenheder
for forsikrede, som har opnået alder £ under observation, 1/jl£ og
n//; intensiteterne i alder | af indtrædelse under observation, henholdsvis
udtrædelse af observation af alle andre årsager end død. Zeuner har antaget,
at de infinitesimale mængder af tælleenheder for forsikrede, som i aldersintervallet
mellem £ og | + hvor x < £ < x indtræder under observation,
henholdsvis udtræder af observation af alle andre årsager end
lt h
død, er lig h d£, henholdsvis k — dtj, hvor h og k er konstanter, som
lx lx
afhænger af alderen x.
Vis, at Zeuner's antagelse medfører, at intensiteterne l/it og samt
lt oplevelsessandsynligheden — for x < £ < x + 1 er fuldstændig bestemt
lx
ved bestanden og konstanterne h og k, og lind udtrykkene for de førstnævnte
størrelser.
Hvilke indvendinger mod den opgivne antagelse giver de fundne udtryk
anledning til?
En livsvarig livsforsikring tegnes med 1/4-årlig præmiebetaling i 40 år på
en 25-årig persons liv. Nettogrundlaget er »Danmark«s grundtavler, 4 °/0
1/1-årlig; eengangstillæget er 40 °/oo forsikringssummen, administrationsog
sikkerhedstillæget 3 °/00 af forsikringssummen kontinuert årlig og inkassotillæget
71/2 °/0 af bruttopræmien; forsikringssummen forfalder i
dødsø jeblikket.
Efter forløbet af 15 år ønskes en andel af forsikringen afgivet fakultativt
i genforsikring således, at genforsikringsselskabet modtager nettopræmiereserven
og 1/1-årlig bruttopræmie for den overtagne del af forsikringen og
til gengæld yder en erhvervelsesprovision på 25 °/00 af risikosummen for
denne samt en inkassoprovision på 10 °/0. Nettogrundlaget for genforsikringsselskabet
er 0M^-tavlen, 37a IL Vi-årlig.
Undersøg, om genforsikring på de anførte vilkår kan finde sted, og
angiv i benægtende fald, hvilken inkassoprovision genforsikringsselskabet
højst kan yde, såfremt den ovenfor angivne sats for erhvervelsesprovisionen
ønskes fastholdt. Der ses bort fra forskellen i tabelalder i de to angivne
nettogrundlag.
90 Universitetets årbog 1944-45
(m)
3. Vis ved ræsonnement, at kapitalværdien ax y af en overlevelsesrente til
(ij) efter (x), betalbar livsvarigt på ^ -årsdagene for tegningen, kan skrives
på formen m
(m)
L. / v __/ , V + 1 M v + 1
/ Lx H----- lx H— + —
(m) (rn)
og påvis derefter ved regning, at dette udtryk kan omformes til dy — axlJ.
FORSIKRINGSMATEMATIK
(8 timer).
Gør rede for begreberne sparepræmie og risikopræmie, og belys dem derefter
talmæssigt på grundlaget Oyi(5), 4°/01/i-årlig, ved passende valgte eksempler
indenfor forsikringsformerne livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling
og ophorende livsforsikring. Der regnes med udbetaling af forsikringssummen
i dødsøjeblikket og med 1/1-årlig præmiebetaling i hele forsikringstiden
eller i et kortere åremål.
Hvorledes forklares eventuelt fundne negative sparepræmier?
IAGTTAGELSESLÆRE
1. En forretningsmand, som skal befordres fra sin bopæl til sit kontor, plejer
at stille sig ved et stoppested for en bestemt sporvejslinie for at vente
på den næste sporvogn; såfremt der imidlertid, inden næste sporvogn
kommer, passerer en fri taxavogn forbi, hyrer han denne. Sporvognene
passerer stoppestedet med et interval på 4 minutter, og alle ventetider til
næste sporvogns ankomst er lige sandsynlige. Ventetiden til en fri taxavogns
passage er hojst 6 minutter; i øvrigt er fordelingen af (fejlloven for)
ventetiden et anden grads polynomium i denne, som antager værdien 0
for en ventetid på 6 minutter, og som har et maksimum for en ventetid på
2 minutter. Ventetiderne for de to befordringsmidler antages at være
ukorrelerede (båndfri).
Find sandsynligheden for, at forretningsmanden bliver befordret i
taxavogn.
2. Idet xx,' • • , xn er n ukorrelerede (båndfri) gentagelser af en iagttagelse x,
som kun kan antage positive værdier, og hvis fordeling (fejllov) er
j{x) = a e ~ ax ( a > 0),
bestemmes fordelingen af (fejlloven for) middeltallet m = (% + • • • +Æn)
af de n iagttagelser, opfattet som funktion af disse.
3. Lejerne i en nyopført ejendom med 6 lejligheder, der er færdige til indflytning
på samme dag, får fra ejendommens kontor tilsendt nøgler til
lejlighederne. En lærling på kontoret, som skulle forsyne nøglerne med
vedhængende mærkesedler med angivelse af de respektive lejere, har ikke
holdt rede på nøglerne og som følge heraf foretaget mærkningen på tilfældig
vis uden at oplyse noget herom.
Find sandsynligheden for, at a) alle 6, b) netop 4 og c) ingen nøgler passer.
NATIONALØKONOMI
Statik og dynamik i nationaløkonomien.
Universitetets eksaminer 91
STATISTIK
(6 timer).
Samme opgave som ved statsvidenskabelig eksamens 2. del (se side 82).
OBLIGATIONSRET
Samme opgave som i det juridiske fag ved statsvidenskabelig eksamens
2. del for dem, der har valgt afsnit af dansk formueret (se side 82).
STATISTIK
(8 timer).
Vis, at en befolkning, i hvilken tilgang alene sker ved fodsler og afgang
alene ved dødsfald, kan bevare sin aldersfordeling uforandret, selvom dødeligheden
forandrer sig i tidens løb, men at de ændringer i aldersfordelingen, som
ændringer i dødeligheden i almindelighed medfører, dog ikke i alle tilfælde kan
tænkes opvejet ved modsvarende ændringer i fødselshyppigheden.
Vis derefter, at den nedgang i den danske befolknings dødelighed, der er
konstateret fra 1901 til 1941, i alle tilfælde måtte have medført en ændring
af den danske befolknings aldersfordeling, uanset hvorledes fødselshyppigheden
i samme tidsrum havde ændret sig.
7. LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN
Vinteren 1944-45: Der indstillede sig 103, 100 fuldendte eksamen.
Sommeren 1945: - — - 89, 88 — —
Ialt indstillede sig 192, 188 fuldendte eksamen.
Af disse fik 3 laudabilis quidem egregie, 125 laudabilis, 57 haud
illaudabilis lmi gr., 3 haud illaudabilis 2di gr.
\ interen 1 9 4 4 -4 5 . Christensen, Finn Cato
Aagaard, Knud (1937) 1971/3 laud. (1 9 3 3 )............................. 114i/2 haud ill. 2.
Andersen, Knud Linde Christensen, Preben
(1937)............................. 192i /3 laud. Moller (1 9 3 6 ) ............ 1621/* haud ill. 1.
Andersen, Preben The- Christophersen, Knud
strup (1 9 3 7 ) .............. 2121/3 laud. Vagn (1 9 3 4 ) .............. 179i/6 haud ill. 1.
Andresen, f. Breidahl, Effersø, Poul Gudmund-
Annalise (1937) . . . . 184 */s haud ill. 1. sen (1 9 3 7 ) ................... 233i/2 laud.
Andresen, Paul (1937) 231 laud. Elvstrøm, Jens Hugo
Arffmann, Bent Einer (19 3 5 )........................ 1551/, haud ill. 1.
(1936)............................. 2071/3 laud. Eriksen, Niels Poul
Bache, Ib Fenger (1937) 2471/6 laud. (19 3 4 )............................. 1411/2 haud ill. 1.
Barfod, Elsebeth, f. Er slev, Allan Jacob
Malm (1937)............ 229i/, laud. (1 9 3 7 )............................. 253^3 laud.
Bastrup-Madsen, Poul Everberg, Gunnar Egon
(1937)............................. 2121 /2 laud. (1 9 3 7 )........................ 2141/2 laud.
Birn, Ove Sigurd (1935) 2341/3 laud. Felter, Ralph Johannes
Bjerrum, Jørgen Kragh Overgaard (1932). . . IO61/3 haud ill. 2.
(1937)....... .................... 1861/, haud ill. 1. Fock, Vagn ( 1 9 3 7 ) .... 2125/, laud.
Bokkenheuser, Victor Frandsen, Anna DorDaniel
(1 9 3 7 ) ............ 24l*/s laud. thea (1937) ................. 221i/, laud.
Christensen, Agathe Friis-Hansen, Bent
Vejby (1931).............. 1945/, laud. Julius (1937).............. 2341/3 laud.
92 Universitetets årbog 1944-45
F uglsang-Frederiksen,
Victor (1936) ............
Fønss, Troels (1 9 3 1 ) ..
(ladborg, Ejnar (1936)
Gede, Carl Erik (1937)
Glastrup, Holger (1936)
Guld, Johannes Fenger
(1936 )
Hallager, Kristoffer
(1935 )
Hansen, Karen (1936).
Hansen, Laurs Peder
(1937 )
Harbeck, Kurt Otto
Hans (1 9 3 7 ) ..............
Heiberg, Torben (1936)
Heinskou, Knud (1935)
Helbo, Sven (1938). . .
Henckel, Jorgen (1936)
Højlund, Magnus Christen
(1937) .................
Isberg, Svend Immanuel
(1918) .................
Jacobsen, Hans Erik
Leschly (1937) ..........
Jensen, Aase Eleonora
Engel (1937)...............
Jensen, Eigil Ingemann
(1 9 3 7 ) ............................
Jensen, Finn (1937) . .
Jensen, Olaf Rye
Østergaard (1935) ..
Jensen, Ole Povl (1937)
Jespersen, Inge Elisabeth
(1937)..................
Jul-Mortensen, Ebbe
(1936 )
Junge, Niels Jorgen
(1937 ) ...........
Jorgensen, Tage (1937)
Keutmann, Erik (1937)
Kirchhoff, Jorgen Adelsten
(1937) .................
Kornerup, Ebbe (1936)
Kristensen, Harald
Axel Marquard(1936)
Krohn, Carl Aage (1934)
Ladehoff, Aage (1937)
Larsen, Helge (1 9 3 6 )..
Larsen, Tage (1937) . .
Lassen, Adda Eva, f.
Pedersen (1938) . . . .
Lauritzen, Erik Helge
(1936 )
Lyager,TageJerso(1936)
Maarbjerg, Tage Christian
(1 9 3 6 ).................
Madsen, Erik (1937) . .
Muller,VibekeBirte(1932)
Moller, Christian Fabricius
(1934)...................
Moller, Erik Thorkild
(1937 )
Naumann, Walter Poul
Friedrich ( 1 9 3 5 ) .. ..
Nielsen, Johannes Peter
2091/3 laud. (1932)............................. 247i/2 laud.
180^/3 haud ill. Nielsen* John Borge
225»/, laud. (1936)............................. 1781/, haud ill. 1.
2232/a laud. Nielsen, Kai (1937). .. 2 6 1 i/, laud. et
1861/* haud ill. quidem egregie
Nielsen, Kristian Arne
I 8OV3 haud ill. (1935)............................. 192 laud.
Nielsen, Ragnhild Ag206i/
2 laud. nete (1936) ................. 2152/3 laud.
183i/, haud ill. Nielsen, Roland Kroll
Richter (1937) .......... I 841/2 haud ill. 1.
I 682/3 haud ill. Nørkjær, Ejner Herbert
(1 9 3 7 )............................. 2195/, laud.
221i/, laud. Panduro, Henny Jo1545/
6 haud ill. hanne Dorothea
I 86V3 haud ill. (1937)............................. 200i/6 laud.
2092/3 laud. Persson, Sigrid Paludan
1972/3 laud. (1 9 3 5 ) ............................ 174i/2 haud ill. 1.
Petersen, Hjalmar Erin
2091/3 laud. (1 9 3 5 )............................. 1165/, haud ill. 2.
Petersen, Torben
217i/3 laud. Plenge (1 9 3 7 ) ............ 1725/, haud ill. 1.
Petersen, Vagn Johan266
laud. et nes (1937) ................... 228V3 laud.
quidem egregie Prag, Niels Brorson
(1937)............................. 2072/3 laud.
205i/6 laud. Rasmussen, Hans Marius
(1936)................... 180^/, haud ill. 1.
2141/3 laud. Rasmussen, Jorgen
2 I 82/3 laud. Otendal (1937).......... 2111/, laud.
Ring, Jens Ove (1937) 1655/, haud ill. 1.
1575/6 haud ill. 1. Schmedes, Aage Erling
1761/, haud ill. 1. (1935).......... .................. 1971/2 laud.
Schmidt, Kirsten (1937) I 821/2 haud ill. 1.
229 laud. Schou, Henrik Abelin
(1935)............................. 2341/2 laud.
1805/6 haud ill. 1. Secher, Ole Vilhelm
(1937)............................. 1911/2 laud.
2111/, laud. Selmer, Svend 01e(1935) 1941/, laud.
205i/3 laud. Smith, Preben Valde206i/
6 laud. mar (1935) ................. 2365/, laud.
Sorensen, Hans Rahbek
2255/6 laud. (1936)............................. 2391/3 laud.
166i/, haud ill. 1. Taarnhoj, Knud Palle.
(1937)............................. 209i/, laud.
1425/6 haud ill. 1. Therkelsen, Mogens
1585/6 haud ill. 1. (1937)............................. 2071/3 laud.
2202/3 laud. Thorsell, Elise (1938). 2O82/3 laud.
223 laud. Tived, Jorgen Juul
260i /3 laud. (1938)............................. 189i/, laud.
Toussieng, Povl Win-
2042/3 laud. ning (1937) ................ 221 laud.
Vadmand, Jens Lind2451/,
laud. strøm (1935)............... 219i/2 laud.
2OO2/3 laud.
199i/6 laud. Sommeren 1945.
1912/3 laud. Albeck, Oluf Olufsson
I3 8 i/, haud ill. 1. (1937)............................. 176i /3 haud ill. 1.
Albertsen, Knud (1936) 171 haud ill. 1.
1785/6 haud ill. 1. Andersen,Aase(1937). . 2131/2 laud.
Andersen, Ingrid Katrine,
198 laud. f. Jorgensen (1936). . 155i/2 haud ill. 1.
Andersen, Radu Gleva
1751/, haud ill. 1. Holmmark (1938) . . 1781/2 haud ill. 1.
Universitetets eksaminer 93
Andersen, Svend Georg Kolster, Jan Preben
(1938)............................. 2102/3 laud. (1937)............................. 182*/, haud ill.
Andresen, Kathrine Ivragh, Else Rosenvold
Skott (1 9 3 7 ).............. 241V3 laud. (19 3 7 )............................. 167i /3 haud ill.
Balle, Borge (1938). . . 2222/3 laud. Larsen, Carl Borge
Balslev, Martha Jo(
1937)............................. 209 laud.
hanne (1937).............. 210 laud. Larsen, Gunnar (1936). I8O2/3 haud ill.
Baunoe, Bent Olaf Lassen, Knud (1 9 3 7 ).. 2121/2 laud.
(1937)............................. 2321/., laud. Lauritzen, Lilly Maja
Bentzon, Lars Kobierski (1 9 3 7 )............ ................ 2501/2 laud.
(1936)............................. 176^/3 haud ill. 1. Laursen, Signe Marie
Busk, Inger Marie (1937)............................. 212V, laud.
(1937)............................. 2033/6 laud. Lekfeldt, Jørgen Kaa-
Christensen, Esther lund (1 9 3 7 ) ................ 1721/2 haud ill.
Emilie (1 9 3 2 ) ............ 190 laud. Lester, Jack (1 9 3 8 ) ... 219i/3 laud.
Christensen, Laurids Lindenberg, John
Korsgaard (1938). . . 265V« laud. et ( 1 9 3 7 ) ............................ 2041/, laud.
quidem egregie Mazar de la Garde,
Ditlevsen, Evald Koger Paul Benjamin (1937) 1942/3 laud.
(1937)........................ 2OOV3 laud. Moe, Harald (1 9 3 6 ) ... 248 laud.
Døssing,Johannes(1938) 2132/3 laud. Mogensen, Inger (1935) 1711/3 haud ill.
Eckardt, Anna ElisaMortensen,
Kai (1937) 2141/2 laud.
beth, f. Bentzen Mortensen, Peter Bent
(1937)............................. 153 s/6 haud ill. 1. Erland (1 9 3 6 )............ 1265/, haud ill.
Faber, Johan Viggo Moyel, Borge Erik
(1936)............................. 203 laud. Allan ( 1 9 3 7 ) .............. 1702/3 haud ill.
Fischer, Olfert Pedersen Munck, John Preben
(1937)............................. 210V6 laud. Valdemar (1937) . . . 2191/, laud.
Fuglsang, Finn (1937). 1962/3 laud. Møgelvang, Mogens
Garler, Gunnar Arn Christian Hauge
(1938)............................. 253V3 laud. (19 3 6 )............................. 2163/, laud.
Haagensen, Carl Emil Møller, Preben Gustav
(1937)............................. 1975/6 laud. Holger (1937)............. 182i/, haud ill.
Hansen, Erik (1936). . . 161*/, haud ill. 1. Nielsen, Elly Ida (1937) 213 laud.
Hansen, Jørgen Monrad Nissen, Cay Clausen
(1937)............................. 189 laud. (1935)............................. 1932/3 laud.
Hansen, Mogens Steen Noring, Ove (1938). . . 2092/3 laud.
(1937)............................. 189 laud. Norholm-Pedersen,
Harboe, Niels Mathias Asger Johannes
Gunnersen (1936). . . 2 ID /3 laud. (1937)............................. 210 laud.
Haxholdt, Bent FlemOlesen,
Knud Henning
ming (1937)................ 212i /2 laud. (1 9 3 8 )............................. 2492/3 laud.
Hecht, Ernst (1934) . . I641/3 haud ill. 1. Paaby, Henning (1938) 248 laud.
Heiberg, Niels (1934) . 134i/6 haud ill. 1. Pedersen, Irene Mariane
Helweg, Ole Morten (1938)............................. 2061/, laud.
(1937)............................. 158 haud ill. 1. Petersen, Frede (1938) 2185/, laud.
Hogild, Vera Eline Petersen, Preben Ben-
(1936)............................. 126i /3 haud ill. 1. der (1935) ................... U P ’/, haud ill.
Hovesen, Ejnar PederRiishede,
John (1937). 2541/3 laud.
sen (1938) ................... 2045/6 laud. Rode-Moller, Asger
Husby, Niels (1937) . . 1551/3 haud ill. 1. (1937)............................. 171 haud ill.
Høyrup, Erik (1 9 3 5 ).. 1971/, laud. Rom, Karl Pedersen
Jensen, Arne Ingemann (1937)............................. 215V, laud.
(1937)............................. 240i/6 laud. Rorvig, Elisabeth, f.
Jensen, Helge Bjørn Wismann ( 1 9 3 7 ) .... 1721/3 haud ill.
(1937)............................. 198i/, laud. Schiøtt, Carsten Rin-
Jensen, Johannes Kridom
(1 9 3 7 )................ 1611/, haud ill.
stian Stenum (1934) 1462/3 haud ill. 1. Schlegel, Jørgen Ulrik
Jensen, Ove Lvngsted (1938)............................ 2191/2 laud.
(1938)............ ' ............. 2231/2 laud. Sjølin, Knud-Erik
Jordal, Kell Vital (1934) 2422/3 laud. (1938)............................. 2423/, laud.
Jordan, Ole Tenney Slange, Gunna (1937). . 2O82/3 laud.
(1936)..................... 2381/, laud. Stakemann, Georg
Jørgensen, Anker (1939) 2351/2 laud. Hasselbalch (1 9 3 8 ).. 2491/3 laud.
Jørgensen, Palle ChriSten-
Knudsen, Ove
stian Richter (1936) 2171/, laud. (1937)............................. 2171/, laud.
94 Universitetets årbog 1944-45
Stockel, Paul (1 9 3 6 ) ... 1982/3 laud. Tobiassen, Grethe
Sørensen, Randi Jun- (1937) 179 haud ill. 1.
cker (1 9 3 7 ) ................. 258*^ laud. Topp, Kaj (1936) . . . . 1991/2 laud.
Sørensen, Soren Kri- Weibiill, Jutta-Merete .
stian (19 3 8 )................. 2541/3 laud. (1937) 1742/3 haud ill. 1.
Thamdrup, Erik Mo- Ostrup, Niels (1937). . 1905/6 laud.
gens (1 9 3 7 ) ................. 2131/3 laud.
Vinteren 1944-45 og sommeren 1945 bortfaldt de skriftlige prøver;
j f. nedenfor s. 166.
8. SKOLEEMBEDSEKSAMEN
a. Ved det fdosofiske fakultet.
Vinteren 1944-45: Der indstillede sig 20, 17 fuldendte eksamen.
Sommeren 1945: 17, 13
Ialt indstillede sig 37, 30 fuldendte eksamen.
Af disse fik 1 forste karakter med udmærkelse, 21 forste karakter
og 8 anden karakter.
Vinteren 1944-45.
Bendix-Hansen, Georg Povl Alfred
(1937) Hovedfag: Historie.
Bifag: Dansk, T y sk .. 153 anden
Biilow-Hansen, Tage (1936) Hovedfag:
Dansk. Bifag: Gymnastik,
Kristendomskundskab 167 forste
llarboe, Bente Margrethe (1935)
Hovedfag: Dansk. Bifag:
Fransk, L a tin ............................. 184 forste
Kihl, Merete Elisabeth (1938)
Hovedfag: Engelsk. Bifag:
Dansk, T y sk ............................... 188 forste
Larsen, Lars Aage (1936) Hovedfag:
Historie. Bifag:
Fransk, T y s k ............................ 193 forste
Lundt, Vibeke (1936) Hovedfag:
Engelsk. Bifag: Latin,
Græsk k u ltu r ............................. 170 forste
Madsen, Johannes Bendix
(1935) Hovedfag: Engelsk.
Bifag: Dansk, T y s k ............... 154 anden
Mathiassen, Ejner (1937) Hovedfag:
Musik. Bifag: Engelsk,
Gymnastik...................... 183 forste
Mentz, Per Ole (1935) Hovedfag:
Dansk. Bifag: Engelsk,
T y sk ................................................ 153 anden
Mortensen, Knud Kristian
(1937) Hovedfag: Historie.
Bifag: Latin, Græsk kultur 206 forste
Møller, Henrik Arthur (1937)
Hovedfag: Musik. Bifag:
Dansk, T y sk ............................... 167 forste
Nielsen ,T orben (1936) Hovedfag:
Dansk. Bifag: Fransk, Tysk 200 forste
Ottosen, Bjørn (1935) Hovedfag:
Historie. Bifag: Geografi,
E n g e lsk ......................................... 207 forste
Rasmussen, Alfred Eyvind
(1937) Hovedfag: Engelsk.
Bifag: Tysk, Gymnastik . . . 186 forste
Schmidt, Ingrid Kristiane, f.
Biskær (1936) Hovedfag: Musik.
Bifag: Gymnastik, Eng
e lsk ................................................ 152 anden
Steenbuch-Jensen, Karen (1936)
Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk,
T y sk .................................. 183 første
Taft, Henry Aksel (1937) Hovedfag:
Engelsk. Bifag:
Dansk, T y sk ............................... 166 første
Sommeren 1945.
Andersen, Ellen Margrethe
Bjelke Præstgaard, f. Iversen
(1937) Hovedfag: Dansk. Bifag:
Tysk, G ym n a stik ......... 157 anden
Askgaard, Finn (1937) Hovedfag:
Historie. Bifag: Geografi,
Gymnastik................................... 204 forste
Brøndsted, Mogens Holger
(1936) Hovedfag: Dansk. Bifag:
Latin, Græsk k u ltu r ... 244 første
med udm.
Fanø, Knud (1936) Hovedfag:
Historie. Bifag: Dansk, Lat
in .................................................... 181 første
Fogh, Asbjørn Anton Frydenreich
(1936) Hovedfag: Engelsk.
Bifag: Tysk, Gymnas
t ik ...................... ........................... 212 første
Hansen, Ilse Magdalene (1935)
Hovedfag: Tysk. Bifag:
Dansk, Gymnastik................... 223 første
Heils, Kirsten (1935) Hovedfag:
Historie. Bifag: Fransk,
T v sk ................................................ 181 første
Universitetets eksaminer 95
Jacobsen, Olaf (1936) Hovedfag:
Engelsk. Bifag: Dansk,
T y sk ................................................ 151 anden
Jensen, Else (1936) Hovedfag:
Klassisk fdologi. Bifag:
F r a n sk ........................................... 202 forste
Møller, Hans (1937) Hovedfag:
Dansk. Bifag: Latin, Græsk
kultur............................................. 147 anden
Reerstorp, Eva Rasmussen
(1938) Hovedfag: Tysk. Bifag:
Dansk, Gymnastik . . . . 153 anden
Solvhoj. Hans Juul (1937) Hovedfag:
Historie. Bifag: Engelsk,
T y sk .................................. 215 forste
Work, Hans Erich (1931) Hovedfag:
Tysk. Bifag: Engelsk,
L a t in .............................................. 185 forste
Skriftlige opgaver.
DANSK
Som bifag. Sygeeksamen oktober 1944.
1) Nedenstående tekststykke oversættes og kommenteres.
Gudz søn kommer tidhen metli macht och wold
at domæ meniscken mangefold------- :
Thettæ korss, thennæ kronæ, thesse nagler tree
sætthes paa myn krop meth møgel wee
thettæ spiwd gick gemmen myn sidhæ.
For i sculdhæ haffuæ glædhæ och roo,
meth mig i himmelen allæ boo,
wildhæ ieg sligt iemmer lidhæ.
Allæ the ting, som Gwd haffuer sckapt,
kæræ paa the mennisckæ, som bliffuæ fortapt,
for gaffn, the them hær giordhæ.
Ildhen sigher: ieg giordhæ tig warm,
then tiid thu wast baadæ fraasen och arm,
hoss mig thu siddhæ tordhæ.
2) Hvilken indflydelse fik reformationen på litteraturen i Danmark i det
16. århundrede?
Vinteren 1944-45.
Som hovedfag.
1) Nedenstående tekststykke (ulæst) oversættes og kommenteres.
Om thu wilt widæ, om siuk man ganger undæn æller æy, Tac quinnæ
melch oc drøp maglekæ i hans urinal, siunker melchæn nethær, tha dør han.
llyter hun oppæ, tha lefær han.
Om thu wilt widæ, om siuk man dør af thæn soot æller æy.
Vm man later sek athræ bloth, tac lijt af blothet oc lat i rent watn. siunkær
blothæt nithær oc flytær æy ofan a watnet swa sum en dropæ af oleo, tha ær
mannen fegh, oc han dør i thæt aar. æn flytær blothæt ofæn at watnet, tha
dør han æy i tliet aar.
2) Et repræsentativt forfatterskab inden for dansk roman efter 1870.
Forprøve.
1) For 4 kandidater: Nedenstående tekst (læst) oversættes med kommentar
til L. 1-3 (Tofi).
Hrappr ferr um skoginn, J)ar til er hann kom i rjo&r npkkurt. f>ar fann
hann husabæ ok mann uti, ok klauf ski5. Hann spurSi henna mann at nafni,
96 Universitetets årbog 1944-45
ok nefndisk hann Tofi. Hrappr spyrr, hvi bondi bjoggi svå fjarri pSrum mpnnum.
»E>vi«, sagSi hann, »at ek hykkjumsk hér litt Jmrfa at amask vib a5ra
menn«. »Ek mun«, sag5i Hrappr,,.»fyrri segig^ér, hverr ek em: ek hefi verit
me5 GtlSbrandi 1 Dplum, ok stpkk ek ha5an fyrir hat, at ek drag verkstjora
hans. En ek veit, at vit erum bådir illmenni, f>vi at hu myndir eigi hér kominn
frå odrum mpnnum, nema J)U værir npkkurs manns utlagi, ok geri ek hér två
kosti, at ek mun segja til hin e5a vit njotim bå5ir jafnt hess, er hér er«. Bondi
mælti: »Petta er jafnt sem hu segir«. Si9an leiddi hann Hrapp inn me5 sér.
For 2 kandidater: Nedenstående tekst (læst) oversættes med kommentar
til L. 1-3 (busmala).
På er Olåfr var å Irlandi, var hann staddr 1 herferS npkkurri, ok foru J^eir
me5 skipum, ok J)å er f>eir hurftu strandhpggva, hå ganga menn å land ok
reka ofan fjylda busmala; ha kømr eptir einn byndi ok ba5 Olaf gefa sér
kyr hær* er hann åtti. Olåfr ba5 hann hafa kyr sinar, ef hann mætti kenna,
»ok dvel ekki ferd våra«. Bondi haf5i har mikinn hjarShund; hann visaSi
hundinum 1 nautaflokkana, ok våru har rekin myrg hundrub nauta; hundrinn
hljop um alla nautaflokkana ok rak brott jafnmprg naut sem bondinn sagSi,
at hann ætti, ok våru hau yll å einn veg mprkuS. Pottusk heir hå vita, at
hundrinn myndi rétt kent hafa; heim t>otti hundr så furSu vitr. På spyrr
Olåfr, ef bondi vildi gefa honum hundinn. »Gjarna« segir bondi. Olåfr gaf honum
hegar 1 sta5 gullhring ok tøét honum vinåttu sjnni. Så hundr hét'Vigi; åtti
Olåfr hann lengi siSan.
2) Teori: Karakteristik af de danske vokaler.
Transskription: I det samme lød der et fløjtesignal nede fra gaden. - »Det
er Vejby«, sagde Poul Adler. - »Der må være lukket dernede, han kan ikke
komme ind.« - »Aa, Petersen«, vedblev han, »vil De ikke gå ned og lukke ham
ind, - De ved jo hvor nøglen hænger?«
3) For 1 kandidat: Psykologi og moral i Sigrid Undsets »Den trofaste hustru
«.
For 1 kandidat: Idéen i Ibsens »Gengangere«, set i sammenhæng med
stykkets komposition.
For 1 kandidat: Den mandlige hovedperson i »Hans Kvast og Melusine«,
med hensyntagen til 1. og 3. udgave.
For 1 kandidat: Hovedpersonen i Henrik Pontoppidans »Mands Himmerig«.
For 1 kandidat: Johannes V. Jensens digt »I Dyrehaven«, stilistisk belyst.
For 1 kandidat: Conrad i Schacks »Phantasterne«.
Som bifag.
1) Nedenstående tekst (læst) oversættes med kommentar til L. 1-2 (senn).
Olåfr konungr Tryggvason sto5 1 lyptingu å Orminum ok skaut optast
um daginn, stundum bogaskoti, en stundum gaflpkum ok jafnan tveim senn.
Hann så fram å skipit ok så sina menn reida sverSin ok hpggva titt, ok så,
at illa bitu; mælti hå hått: »hvårt rei5i hér svå slæliga sverSin, er ek sé, at
ekki bita y5r?« Maår svarer: »sver5 vår eru slæ ok brotin mjpk«. På gekk
konungr ofan i fyrirrumit ok lauk upp håsætiskistuna, tok har or mprg sverQ
hvpss ok fekk m^nnum. En er hann tok ni5r hinni hægri hendi, hå så menn,
at blod rann ofan undan brynstukunni; en engi vissi, hvar hann var sårr.
2) Et repræsentativt dramatisk forfatterskab inden for dansk eller norsk
litteratur i det 19. århundrede.
Universitetets eksaminer 97
ENGELSK
Som hovedfag.
1) Nedenstående oversættes til dansk; dernæst gives en sproghistorisk belysning
af de forekommende gutturaler og dentaler.
5e ancres ahen f>is leaste stucche reden to ower wummen euche wike eanes .
af»et ha hit cunnen. Ant muche neod is f>et ge neomen to ham muche 5erne .
for ge mahen muchel beon Jmrh ham i godet . and iwurset. On oder half gef
f»et ha sungiS J)urh ower gemeles, ge schule beo bicleopet l>rof biuore J>e hehe
deme . and for f>i as ow is muche neod . and ham get mare, geornliche leareQ
ham to halden hare riwle . ba for ow and for ham seolf, lideliche and luueliche .
for swuch ah wummone lare to beonne . luuelich and lide . and selthwenne
sturne. Ba is riht f»et ha ow dreden and luuien . ant f>ah f>et ter beo eauer
mare of luuef f>en of drede . J>enne schal hit wel fearen . Me schal healden
eoli and win ba i wunden efter godes lare . ah mare of softe eoli, f>en of bitinde
win . J>et is Mare of lide wordes, Sen of suhinde . for f>er of kimeS lunge best,
l>et is luue eie. lihtliche and sweteliche foRgeoued ham hare gultes . hwen
ha ham icnaweS and bihated bote. Ase for3 as ge mahen of mete and of clades .
and of of>re Ringes ]>et neode of llesch easkeS, beo5 large toward ham, f»ah ge
nearowe beon and hearde to ow seoluen.
2) Nedenstående oversættes til engelsk.
Da man åbnede avisen mandag morgen, læste man foran krigsefterretningerne
og artiklerne om det nye rationeringssystem under en kæmpe-overskrift,
at natten til søndagen den 10. november, kl. 3,40, var Rumænien blevet
hærget af et frygteligt jordskælv. To stærke stød havde i Bukarest ødelagt
slottet, tiere ministerier og hele husrækker; skyskraberen Carlton var styrtet
sammen og havde begravet hundreder af mennesker i sine ruiner. Skrækslagne
folk styrtede ud på gaderne, der var fyldte med murbrokker. Det elektriske
lys var slukket, vand- og gasledninger afbrudte. Der skete gaseksplosioner, og
der udbrød talrige brande. Brandvæsenet og militæret, der var blevet kaldt
til hjælp, kunne ikke komme gennem gaderne. Rædselen og elendigheden var
ubeskrivelig. Antallet af de dræbte ansloges til 2000. Det er det femte jordskælv,
der har hjemsøgt Bukarest siden 1902, men intet af de tidligere har
været så frygtelige som dette.
Det viste sig snart, at jordskælvet havde haft et betydeligt omfang. I
Galatzi var domkirken, St. Helena-kirken, banegården og mange huse styrtet
sammen og hundreder af mennesker dræbte. I Ploesti var rådhuset og adskillige
andre offentlige bygninger odelagte, og der var udbrudt ildebrande, som var
nået til oliefeltet. I alt var en snes byer og landsbyer blevet stærkt beskadigede,
og ofrenes antal var steget til over 10.000. Her i København blev jordskælvet
indregistreret på vor seismografiske station. Det var det stærkeste jordskælv,
der er blevet optegnet siden stationens oprettelse 1926.
Mandag morgen den 11. november kl. 8,35 indtraf der et nyt, sekundært
jordskælv, hvis centrum lå i Bessarabien. I dettes hovedstad Kisjinev styrtede
husene sammen, og det samme var tilfældet i Odessa. Jordskælvene mærkedes
på den ene side helt til Moskva, på den anden side i Bulgarien og Ungarn.
Hvad er årsagen til disse voldsomme jordskælv? Ja, det får vi først at vide
om et års tid, når de videnskabelige undersøgelser er tilendebragt. Men allerede
nu kan man se, at de horer sammen med den lange række jordskælv,
som har fundet sted i egnene omkring Sortehavet.
3) Aflyd på oldengelsk. I hvilken udstrækning genfindes aflyd på nyengelsk?
4) The Bronte Sisters.
98 Universitetets årbog 1944-45
Forprøve.
1) Nedenstående oversættes. Dialektejendommeligheder påvises.
t>e seuene gyftes of J>e Haly Gaste, f>at ere gyfene to men and wymmene
f»at er ordaynede to f>e ioye of heuene, and ledys theire lyfe in this worlde
reghtwysely. Thire are thay:—Wysdome, Undyrstandynge, Counsayle, Strenghe,
Connynge, Peté, the Drede oj God. Begynne we at Consaile, for Joareof es
myster at the begynnynge of oure werkes, J)at vs myslyke noghte aftyrwarde.
With thire seuene gyftes f>e Haly Gaste teches sere mene serely.
Consaile es doynge awaye of worldes reches, and of all delytes of all thyngeg
f>at mane may be tagyld with, in thoghte or dede, and Jaarwith drawynge
intill contemplacyone of Gode.
Undyrstandynge es to knawe whate es to doo, and whate es to lefe, and
f>at that sall be gylfene, to gyffe it to thaym f>at has nede, noghte till of»er
f>at has na myster.
Wysedome es forgetynge of erthely thynges and thynkynge of heuen,
with discrecyone of all mens dedys. In ]jis gyfte schynes contemplacyone,
f>at es, Saynt Austyne says, a gastely dede of lleschely affeccyones, thurghe
fæ ioye of a raysede thoghte.
2) Nedenstående oversættes til engelsk. De forste 100 engelske ord transskriberes
fonetisk.
1 1644 begyndte situationen at forandre sig. Parlamentet havde sluttet et
forbund med skotterne, og den 25. januar gik den skotske hær over grænsen.
På samme tid havde kongen givet ordre til, at den krig, som havde stået
på i Irland i nogen tid, mellem hans tropper og de irske oprørere, skulle standses
og de kongelige tropper overføres til England for at hjælpe ham der.
Fem regimenter landede i nærheden af Chester og marcherede mod Nantwich,
hvor der var en lille garnison af parlamentstropper. Men Fairfax kom de
belejrede til hjælp; på den samme dag da skotterne gik over grænsen undsatte
han ikke alene Nantwich, men han odelagde også de nyankomne kongelige
regimenter og indlemmede en del af soldaterne i sin egen hær.
Kongens tropper i Yorkshire var nu mellem dobbelt ild, idet de på samme
tid truedes af de fra nord fremrykkende skotter og en parlamentshær, der kom
fra London. Ganske vist lykkedes det prins Rupert at generobre Cheshire og
Lancashire ved en række dristige operationer og at forhindre parlamentstropperne
i at erobre Newark, som de var begyndt at belejre, men det var
alligevel tydeligt at kongens planer var slået fejl.
3) The English Post-Office.
Som bifag.
1) Nedenstående oversættes. De første seks linier omskrives med lydskrift.
Years have risen and fallen in darkness or in twilight,
Ages waxed and waned that knew not thee nor thine,
While the world sought light by night and sought not thy light,
Since the sad last pilgrim left thy dark mid shrine.
Dark the shrine and dumb the fount of song thence welling,
Save for words more sad than tears of blood, that said:
Tell the king, on earth has falten the glorious dwelling,
And the watersprings that spake are quenched and dead.
Not a eell is le/t the God, no roof, no cover
In his hand the prophet laurel flowers no more.
And the great king’s high sad heart, thy true last lover,
Universitetets eksaminer 9(J
Felt thine answer pierce and eleave it to the core.
And he bowed down his hopeless head
In the drift of the wild world’s tide,
And dying, Thou hast conquered, he said,
Galilean; he said it, and died.
And the world that was thine and was ours
When the Graces took hands with the Ilours
Grew cold as a winter wave
In the wind from a wide-mouthed grave,
As a gulf wide open to swallow
The light that the world held dear.
O father of all of us, Paian, Apollo,
Destroyer and healer, hear?
Age on age thy mouth was mute, thy face was hidden,
And the lips and eyes that loved thee blind and dumb;
Song forsook their tongues that held thy name forbidden1),
Light their eyes that saw the strange God’s kingdom come.
Fire for light and hell for heaven and psalms for pæans
Filled the clearest eyes and lips most sweet of song,
When for chant of Greeks the wail of Galileans
Made the whole world moan with hymns of wrath and wrong.
Yea, not yet we see thee, father, as they saw thee,
They that worshipped when the world was theirs and thine,
They whose words had power by thine own power to draw thee
Down from heaven fil 1 earth seemed more than heaven divine.
For the shades are about us that hover
When darkness is half withdrawn
And the skirts of the dead night cover
The face of the live new dawn.
Yet it may be, lord and father, could we know it,
We that love thee for our darkness shall have light
More than ever prophet hailed of old or poet
Standing crowned and robed and sovereign in thy sight.
To the likeness of one God their dreams enthralled thee,
Who wast greater than all Gods that waned and grew;
Son of God the shining son of Time they called thee,
Who wast older, O our father, than they knew.
For no thought of man made Gods to love or honour
Ere the song within the silent soul began,
Nor might earth in dream or deed take heaven upon her
Till the word was clothed with speeeh by lips of man.
2) Nedenstående oversættes til engelsk.
Mr. Hastings elskede sin kone og blev aldrig træt af at fortælle Abbotsford
hvilken dannet dame og hvilken udmærket moder hun var. Hun var svagelig
og havde gennemgået en hel del operationer, som han beskrev med mange
enkeltheder. Han var selv blevet opereret to gange. Den ene gang havde han
haft blindtarmsbetændelse, og han beskrev operationen meget omhyggeligt.
Alle hans venner var også blevet opereret, og hans kendskab til sygdomme
var fantastisk. Han havde to sønner, som gik i skole. Han spurgte Abbotsford,
om han ikke troede, det ville være klogt at få dem opereret i tide. Den ene
*) dem der ikke turde nævne Dit navn.
100 Universitetets årbog 1944-45
havcle noget galt ved sine Mandler (tonsils), og han var ængstelig for den
andens blindtarm. Han havde aldrig set to brødre, der holdt så meget af hinanden
som disse to, og en god ven af ham, den bedste læge i Philadelphia,
havde tilbudt at operere dem begge to på samme tid, så de kunne være på
hospitalet sammen. Han viste Abbotsford fotografier af sin kone og drengene.
Det var første gang i deres liv at han havde været borte fra dem, og hver
morgen skrev han et langt brev til sin kone, hvori han fortalte hende alt, hvad
der var hændt ham i løbet af den foregående dag, og en mængde af hvad han
selv havde sagt. Abbotsford så ham fylde ark efter ark med sin pæne, læselige
håndskrift.
Han havde en lille bog, hvori han nedskrev de anekdoter han hørte. Når
han var inviteret ud til middag, studerede han altid en halv snes af dem, så
at han havde noget at underholde de andre gæster med.
TYSK
Som hovedfag.
1) C. Hofmann v. Hofmannswaldau:
A. Die Wollust.
1. Die Wollust bleibet doch der Zucker dieser Zeit,
Was kan uns mehr, denn sie, den Lebenslauf versiissen?
Sie låsset trinckbar Gold in unsre Kehle lliessen,
Und olTnet uns den Schatz beperlter Liebligkeit,
In Tuberosen kan sie Schnee und Eiss verkehren,
Und durch das gantze Jahr die Friihlings-Zeit gewehren.
2. Es schaut uns die Natur als rechte Kinder an,
Sie schenckt uns ungespart den Reichthum ihrer Bruste,
Sie offnet einen Saal voll zimmetreicher Liiste,
Wo aus des Menschen Wunsch Erfiillung quellen kan.
Sie legt als Mutter uns die Wollust in die Armen,
Und låCt durch Lieb und Wein den kalten Geist erwarmen.
3. Nur das Gesetze wil allzu Tyrannisch seyn,
Es zeiget iederzeit ein widriges Gesichte,
Es macht des Menschen Lust und Ereyheit gantz zunichte,
Und Host fiir sussen Most uns Wermuthtropffen ein;
Es unterstehet sich uns die Augen zu verbinden,
Und alle Liebligkeit aus unser Iland zu winden.
4. Die Bos’ entblosset nicht vergebens ilire Pracht,
JeBmin will nicht umsonst uns in die Augen lachen,
Sie wollen unser Lust sich dienst- und zinsbar machen,
Der ist sein eigen Feind, der sich zu plagen tracht;
Wer vor die Schwanenbrust ihm Dornen will erwehlen,
Dem muB es an Verstand und reinen Sinnen fehlen.
5. Was nutzet endlich uns doch Jugend, KralTt und Muth,
Wenn man den Kern der Welt nicht reichlich will geniissen,
Und dessen Zucker-Strom lå!3t unbeschifft verschussen,
Die Wollust bleibet doch der Menschen hochstes Gut,
Wer hier zu Seegel geht, dem wehet das Geliicke,
Und ist verschwenderisch mit seinem Liebesblicke.
Universitetets eksaminer 101
6. Wer Epicuren nicht fiir seinen Lehrer halt,
Der hat den Welt-Geschmack und allen Witz verlohren,
Es hat ihr die Natur als Stiefsohn ihn erkohren,
Er mus ein Unmensch seyn und Scheusaal dieser Welt;
Der meisten Lehrer Wahn erregte Zwang und Schmertzen,
Was Epicur gelehrt, das kitzelt noch die Hertzen.
B. Die Tugend.
1. Die Tugend pllastert uns die rechte Freudenbahn,
Sie kan den Nesselstrauch zu Lilgenblåttern machen,
Sie lehret uns auf dem EiB und in dem Feuer lachen,
Sie zeiget, wie man auch in Banden herrschen kan,
Sie heisst unsern Geist im Sturme ruhig stehen,
Und wenn die Erde weicht, uns im Gewichte gehen.
2. Es giebt uns die Natur Gesundheit, Krafft und Muth;
Doch wo die Tugend nicht wil unser Buder fiihren,
Da wird man Klippen, Sand und endlich Schiffbruch spliren,
Die Tugend bleibet doch der Menschen hochstes Gutt,
WTer ohne Tugend sich zu leben hat vermessen,
Ist einem SchilTer gleich, so den CompaB vergessen.
3. Gesetze mlissen ja der Menschen Richtschnur seyn.
Wer diesen Pharus ihm nicht zeitlich will erwehlen,
Der wird, wie klug er ist, des Hafens leicht verfehlen:
Lind låuffet in den Schlund von vielen Jammer ein,
Wem Lust und Ueppigkeit ist Fiihrerin gewesen,
Der hat fiir Leitstern ihm ein Irrlicht auserlesen.
4. DiB, was man Wollust heiBt, verfiihrt und liebt uns nicht,
Die Kiisse, so sie giebt, die trifTen von Verderben,
Sie låst uns durch den Strang der zårtsten Seide sterben,
Man fiihlet, wie Zibeth1) das matte Hertze bricht,
Vergifter Hypocras2) will uns die Lippen riihren,
Und ein ambrirte Lust zu Schimpf und Grabe fiihren.
5. Die Tugend driickt uns doch, als Mutter, an die Brust,
Ihr Gold und edler Schmuck halt Farb und auch Gewichte,
Es leitet ihre Hand uns zu dem grossen Lichte;
Wo sich die Ewigkeit vermåhlet mit der Lust.
Sie reicht uns eine Kost, so nach den Himmel schmecket,
Und giebt uns einen Rock, den nicht die Welt bellecket.
6. Die Wollust aber ist, als wie ein Unschlichtlicht,
So helle Flammen giebt, doch mit Gestanck vergehet,
Wer bey dem Epicur und seinem Hauffen stehet,
Der lernt, wie diese Waar, als dunnes Glas zerbricht;
Es kan die Drachen-Milch uns nicht Artzney gewehren,
Noch gelbes Schlangengift in Labsal sich verkehren.
Der forlanges:
1. Oversættelse af A. str. 2-3; B. str. 1 og 3; str. 4, 1-2; 6, 1.
*) Desmer.
2) Kryddervin.
102 Universitetets årbog 1944-45
2. Kort redegørelse for Opitz’s metriske regler, afvigelser fra dem i A og B.
(Trykfejl) påvises og rettes. Verset bestemmes.
3. Literaturhistorisk belysning.
2) Nedenstående tekst oversættes til tysk.
Den 14. september 1914, da den tyske front efter afbrydelsen af slaget
ved Marne var i færd med at fæstne sig på den nordlige bred af Aisne, måtte
den syge general v. Moltke træde tilbage fra posten som hærens generalstabschef.
Utvivlsomt havde bagslaget ved Marne rystet hans i forvejen angrebne
nervesystem, for så vidt som det måtte stå ham klart, at bagslaget ikke var
uden sammenhæng med lians egen fejlagtige disposition, der svækkede angrebsflojen
ved at tage tre store enheder ud af kampen.
Det lader sig vel aldrig bevise, at 4'yskerne kunne have kæmpet slaget i
Marnebuen sejrrigt til ende, hvis fronten havde beholdt sin oprindelige styrke;
men således som situationen var den 9. september, da armeerne efter v. Moltkes
ordre afbrød slaget og gik tilbage til Aisne, lader det sig endnu mindre godtgøre,
at general JofTre havde været i stand til at holde stillingen.
Generalstabschefens helbredstilstand nødvendiggjorde hans fratræden; men
det er dog ikke ganske usandsynligt, at han også uden denne i sig selv tvin^
gende grund havde måttet vige pladsen. I hans sted trådte den daværende
krigsminister, general v. Falkenhayn, der forblev i stillingen indtil 29. august
1916, altså i to meget vanskelige år.
Generalen har skildret sin virksomhed i dette tidsrum i et værk, som han
kalder: Den øverste hærledelse 1914-16 i dens vigtigste beslutninger. I denne
bogens titel anslås den grundtone, der konsekvent er fastholdt fra først til
sidst: Generalen benytter kun i forordet jeg-formen, i den øvrige del træder
han helt tilbage bag den »øverste hærledelse«.
Når man efter gennemlæsningen af general LudendorlTs bog giver sig i lag
med general v. Falkenhayns, er det som at komme fra et brusende hav ind i
en rolig havn med krystalklart vand. LudendorfT er ikke blot generalstabschefens
førstemand, han er tillige den begejstrede soldat og fører, et kraftgeni,
hvis personlighed føles gennem hele hæren og ned til manden i den fjerneste
skyttegrav, v. Falkenhayn derimod går helt op i den »øverste hærledelse«.
3) De stærke verbers tempusbøjning i højtysk.
4) Schrifttum des Rationalismus. Wege und Ziele. (Deutsch zu schreiben).
For prø ve.
1) Castor et Pollux. (Stjernebillederne).
Nåh tien chåmen zuéne bruodera gelicho getåne . uuånda sie gezuinele
sint . éinero muoter chint . thi Leda hiez . nåls éines fåter. ter éino chåm mit
tåges stérnen . ånderér mit nåht stérnen. Uuånda man in iro ortu . unde in
iro oeeasn den éinen sihet åne den ånderen . pediu chit man dåz ter éino si
des tåges . ånderér dero nåht. Ter minnero dér Pollux héizet. tér gåt ér uf .
mit éinemo michelemo stérnen . dér ån sinemo houbete skinet. Ån dés fuozen
skinet ter gemåcho . uuola filo minnero. Under dien zuiskén skinent tri .
die éin långez triangulum måchont. l ’éro sint finfe. Åndere finfe sihest tu
Universitetets eksaminer 103
ån demo méren dér Castor héizet. Tér håbet tåragågene den mmneren ån
demo houbete . den méren ån dien fuozen . unde ouh éin triangulum stérnon
underzuiskén. Ze déro uuis sint téro zéichen gelih . tie sélben gelih uuåren .
doh Pollux minnero bediu si . uuånda er éehert homo ist . linde Castor méroro .
uuånda er ouh deus ist . ålso Jouis siin sol.
1. Ovenstående oversættes til dansk.
2. De oldhøjtyske adjektivers fleksion og komparation fremstilles.
3. Så vidt tiden rækker, kommenteres de i teksten forekommende nominer
(substantiver og adjektiver) og pronominer med hensyn til deres fleksion.
gezuinele »Tvillinger«; n å ls = n a l l e s ; gemåcho »Fælle, tilsvarende«; éehert »dog kun«.
2) 1. Luther, An den christlichen Adel deutscher Nation, Neudrucke Nr. 8,
S. 29 Es ist noch das Yalete dahyndenn . . . es sey anti ende kummen oversættes
til dansk.
2. Indholdet af det oversatte stykke kommenteres.
3. Der gives en oversigt over Luthers liv indtil 1519.
3) Hvilken rolle spiller læberne ved artikulationen af nuværende højtysk
(Buhnenaussprache)?
Som bifag.
1) A. Eichendorff: Die zwei Gesellen.
Es zogen zwei rust’ge Gesellen
Zum erstenmal von Haus,
So jubelnd recht in die hellen,
Klingenden, singenden Wellen
Des vollen Friihlings hinaus.
Die strebten nach hohen Dingen,
Die wollten, trotz Lust und Schmerz,
Was Rechts in der Welt vollbringen,
Und wem sie voriiber gingen,
Dem lachten Sinnen und Herz.
Der erste, der fand ein Liebchen,
Die Schwieger kauft’ Hof und Haus;
Der wiegte gar hald ein Bubchen
Und sah aus heimlichem Stiibchen
Behaglich ins Feld hinaus.
Dem zweiten sangen und logen
Die tausend Stimmen im Grund,
Verlockend’ Sirenen, und zogen
Ihn in der buhlenden Wogen
Farbig klingenden Schlund.
Und wie er auftaucht’ vom Schlunde,
Da war er niiide und alt.
Sein Schifflein, das lag im Grunde,
So still war’s rings in die Runde,
Und iiber die Wasser weht’s kalt.
Es singen und klingen die Wellen
Des Friihlings wohl iiber mir;
Und seh’ ich so kecke Gesellen,
Die Thrånen im Auge mir sehwellen -
Aeh Gott, fiihr’ uns liebreich zu dir!
B. Rich. Dehmel; Die Glocke im Meer.
1. Ein Fiseher hatte zwei kluge Jungen,
hat ihnen oft ein Lied vorgesungen:
Es treibt eine Wunderglocke im Meer,
es freut ein glaubig Herze sehr,
das Glockenspiel zu horen.
2. Der eine sprach zu dem andern Sohn:
Der alte Mann verkindet schon.
Was singt er das dumme Lied immerfort;
ich hab manchen Sturm gehort an Bord,
noch nie eine Wunderglocke.
104 Universitetets årbog 1944-45
3. Der andre sprach: Wir sind noch jung, 5. Der eine sprach, verdrossen und alt:
er singt aus tiefer Erinnerung. Ich kenne das Meer und seine Gewalt.
Ich glaube, man mul3 viel Fahrten bestehn, Ich hab mich zuschanden auf ihm geplagt,
um dem groOen Meer auf den Grund zu sehn; hab auch manchen Gewinn erjagt;
dann hort man es auch wohl låuten.
4. Und als der Vater gestorben war,
fuhren sie weg mit braunblondem Haar.
Und als sie sich grauhaarig wiedertrafen,
dachten sie eines Abends im Hafen
an die Wunderglocke.
Der forlanges:
1. Oversættelse af A.
2. Fortolkning af A og B.
3. Sammenligning af tanken i A og B med bemærkninger om forfatterne.
2) Sine drengeår tilbragte Thomas som elev på benediktinerklostret Monte
Cassino. Det var sikkert en rolig tid i hans liv; men den får en brat afslutning.
1 1239 begynder uroen. Munkene fra Monte Cassino må, tvunget af Hohenstauferkejseren
Frederik den Anden, over hals og hoved flygte fra deres kloster.
Denne flugt forer den femtenårige Thomas til Neapel. Den fører ham over på
det domæne, hvor hans egentlige skæbne udspilles; den flytter ham definitivt
bort fra stilheden over i den glødende kampzone, hvor alle hans tids åndelige
kampe blev udkæmpet. Ved Frederik den Andens universitet, det første
egentlige »Statsuniversitet«, der af dette »første moderne menneske på tronen«,
som man har kaldt ham, oprindelig havde været planlagt som et foretagende
mod kirken, studerede Thomas ganske vist - i overensstemmelse med traditionen
- de »frie kunster«; men fremfor alt lærte han her ikke blot den på hin
tid endnu meget fordægtige Aristoteles’ skrifter at kende, men også den
»ungdomsbevægelse«, der blomstrede i byerne, og af hvilken de unge tiggerordener
blev båret oppe. Med disse to begreber »Aristoteles« og »Tiggerordenbevægelsen
« er de vigtigste af de stridspunkter betegnet, som i den første halvdel
af det trettende århundrede bevægede den kristne verden og gjorde det på
en måde, vi næppe kan forestille os mere. Dengang, kun godt et årti efter
den hellige Frans af Assisis død, havde de to tiggerordener endnu ikke vundet
almindelig anerkendelse.
Der ønskes:
1. Oversættelse til tysk af ovenstående tekst.
2. En fremstilling af personnavnenes bøjning i nuværende højtysk skriftsprog.
FRANSK
Som hovedfag.
Forprøve.
1) Nedenstående oversættes til dansk.
En cel tens tint Hoilas la terre,
sovent en pais, sovent en guerre.
Li reis aveit un suen barun,
ki esteit sire de Liiin.
låuten hort ich es niemals.
6. Der andre sprach und låchelte jung:
Ich gewann mir nichts als Erinnerung;
es treibt eine Wunderglocke im Meer,
es freut ein glåubig Herze sehr,
das Glockenspiel zu horen.
Universitetets eksaminer 105
Oridials esteit apelez;
de sun seignur ert mult amez.
Chevaliers ert pruz e vaillanz.
De sa moillier out dous enfanz,
un fiz e une fille bele.
Noguent ot nun la dameisele;
Guigemar noment le dancel:
el reialme nen out plus bel.
A merveille l’amot sa mere,
e mult esteit bien de sun pere.
Quant il le pout partir de sei,
si l’enveia servir le rei.
Li vadlez fu sages e pruz;
mult se faiseit amer de tuz.
Quant fu venuz termes e tens
que il aveit eage e sens,
li reis l'adube richement;
armes li dune a sun talent.
Guigemar se part de la curt:
mult i dona ainz qu’il s’en turt.
En Flandres vait pur sun pris querre:
la out tuzjurs estrif e guerre.
2) Nedenstående oversættes til fransk.
Konventet tæller 749 deputerede. Størsteparten af disse mænd tilhører
middelstanden. Der er temmelig mange jurister blandt dem, og over halvdelen
var allerede embedsmænd i de departementer, som har valgt dem.
258 er tidligere medlemmer af den grundlovgivende forsamling eller den lovgivende
forsamling. Disse tal siger en hel del. Denne forsamling savner altså
ikke erfaring som sin forgænger. Den har ligesom denne en tendens til at
beruse sig i ord, men er alligevel langt mere nøgtern og flittig. Dens tankegang
er også en helt anden. Den grundlovgivende forsamling var præget af Montesquieus
ånd, som i den lovgivende måtte kæmpe med Rousseaus. I konventet
er det Rousseaus ånd, der har sejret.
Gironden har selv valgt at sidde til højre i den nye forsamling. Alene dette
giver den et præg - om ikke af reaktion, så dog af stabilitet og mådehold.
Partiet har beholdt sine chefer: Brissot, Condorcet o. s. v. - samtidig med, at
det har skaffet sig forstærkning gennem nogle nye folk, som allerede havde
gjort sig bemærket i den grundlovgivende forsamling: Camus, Buzot o. a.
Til venstre sidder Bjerget samlet om sine deputerede fra Paris: Robespierre,
Marat, Danton og Camille Desmoulins. Foruden disse spidser finder man også
medlemmer som Cambon, Carnot o. a. Der er også helt nye navne som digteren
M.-J. Chénier, og Saint-Just, en alvorlig ung mand med feminine træk og
skarpe talegaver. Endelig var der den forhenværende vicomte de Barras, der
havde sejlet som kaptajn på Vestindien1) og var en udpræget eventyrer og
levemand.
Som bifag.
1) Teksten oversættes, og der gives en kort oversigt over nægtelserne og
deres brug i fransk med udnyttelse af de i teksten forekommende tilfælde.
*) faire le service des Iles.
106 Universitetets årbog 1944-45
>
La vie de Rembrandt est, comme sa peinture, pleine de demi-teintes et de
coins sombres. Autant Rubens se montre tel qu’il était au plein jour de ses
æuvres, de sa vie publique, de sa vie privée, net, lumineux et tout chatoyant
d’esprit, de bonne humeur, de gråce hautaine et de grandeur, autant Rembrandt
se dérobe et semble toujours cacher quelque chose, soit qu’il ait peint,
soit qu’il ait vécu. Point de palais avec l’état de maison d’un grand seigneur,
point de train et de galeries å l’italienne. Une installation médiocre, la maison
noiråtre d’un petit marchand, le péle-méle intérieur d’un collectionneur, d’un
bouquiniste, d’un amateur d’estampes et de raretés. Nulle affaire publique
qui le tire hors de son atelier et le fasse entrer dans la politique de son temps,
nulles grandes faveurs qui jamais l’aient rattaché å aucun prince. Point
d'honneurs officiels, ni ordre, ni titres, ni cordons, rien qui le mele de pres
ni de loin å tel fait ou å tels personnages qui l’auraient sauvé de l’oubli, car
l’histoire en s’occupant d’eux aurait incidemment parlé de lui. Rembrandt
était du tiers, å peine du tiers, comme on eut dit en France en 1789. II appartenait
å ces foules ou les individus se confondent, dont les mæurs sont plates,
les habitudes sans aucun cachet qui les reléve; et méme en ce pays de soidisant
égalité dans les classes, protestant, républicain, sans préjugés nobiliaires, la
singularité de son génie n’a pas empéché que la médiocrité sociale de l’homme
ne le retint en bas dans les couches obscures et ne l’y noyåt.
Pendant fort longtemps on n'a rien su de lui que d’aprés le témoignage
de Sandrart ou de ses éléves, ceux du moins qui ont écrit, Hoogstraeten,
Houbraken, et tout se réduisit å quelques légendes d’ateliers, å des renseignements
contestables, å des jugements trop légers, å des commérages. Ce qu’on
apercevait de sa personne, c’étaient des bizarreries, des manies, quelques
trivialités, des défauts, presque des vices. On cite quelques fragments de legons
orales recueillis par la tradition qui sont des vérités de simple bon sens, mais
ne tirent point å conséquence. II n'avait pas vu l’Italie, ne recommandait pas
ce voyage, et ce fut lå, pour ses ex-disciples devenus des docteurs en esthétique,
un grief et l’occasion de regretter que leur maitre n’eut pas ajouté
cette culture nécessaire å ses saines doctrines et å son original talent.
2) Nedenstående oversættes til fransk.
Republikens præsident var den bekendte historiker Chaspal, medlem af
akademiet. Han modtog Erik i sit biblioteksværelse og betød politichefen,
at dennes nærværelse ikke mere var nødvendig.
»- I)e har handlet meget uklogt, monsieur, ved at ville opsøge professor
Ducis,« begyndte han, »thi jeg formoder, det skete i den hensigt at overtale
ham til at offentliggøre Deres opdagelse i hans tidsskrift?«
Erik benægtede det ikke.
»- Jeg kan tænke det. Men forstår De da ikke, at det er en ting, der ikke
på nogen måde går an? Erindrer De ikke, hvad den danske konsejlspræsident
sagde Dem? . . . De må ikke undre Dem over, at jeg véd lige så god besked
med den samtale, som om jeg selv havde været til stede. Jeg vil ganske ligefrem
fortælle Dem, hvordan det hele hænger sammen: gennem det danske
udenrigsministerium er der tilstillet alle stater over hele verden en fortrolig
meddelelse om Deres opdagelse og den samtale, De havde med ministeren,
for at man kunne vogte sig for og tage forholdsregler mod den fælles fare.
Thi alle stater er enige om, at Deres forunderlige opdagelse rummer den aller
største fare for alt, hvad der hedder civilisation og ordnede samfundsforhold.
Den kan og tor derfor ikke offentliggøres, og de forskellige regeringer har i
den anledning givet hverandre de mest bindende forsikringer om hver især
at være på sin post og, hvis det gøres nødigt, bringe de mest yderliggående
Universitetets eksaminer 107
forholdsregler til anvendelse for at forhindre, at Deres opdagelse kommer til
offentlighedens kundskab. Tro mig. De gør bedst i at tage hensyn til det, jeg
her har betroet Dem - ikke mindst for Deres egen skyld. Man vil i alt øvrigt
ikke gøre det ringeste skår i Deres personlige frihed, og når alt kommer til alt,
synes det mig næsten, De selv måtte have mest fordel af at tie med opdagelsen.
Der er ingen, der tænker på at forhindre Dem i at fabrikere så meget
guld, De ønsker, og anvende det på hvilken som helst måde, De selv vil. Hvad
vil livet ikke på den måde kunne byde Dem? Selve statens indtægter er begrænsede
af borgernes skatteævne1) og Parlamentets bevillinger2) - Deres derimod
begrænses kun af Deres eget forgodtbefindende. Og De véd jo« - præsidenten
smilede »for guld er alt til salgs!«
KLASSISK FILOLOGI
Forprøve.
1) Xenofon, Memorabilia I, c. 2, 12 CAÅÅ\ ecp7] ■ ■ ■) - 15 (. . . Myeiv re y.al
ngdrreiv;) oversættes og kommenteres.
2) Horats, Epistler I, 6 v. 1-23 oversættes og kommenteres.
For een kandidat: Vergil: Aeneide VII v. 107-129. Oversættes og kommenteres.
3) Latinsk stil.
Cornelius Nepos fortæller i sin biografi af Epaminondas, at der var en
Thebaner Meneclides, som misundte denne hans militære berømmelse og
derfor plejede at opfordre Thebanerne til at foretrække freden for krig.
Overfor ham bemærkede Epaminondas: »Du bedrager dine landsmænd,
når du drager dem bort fra krigen, for under det fredelige livs maske vinder
du dem for trældom. Det er af krigen, freden fremstår, og de der ønsker at
nyde den langvarigt, må være hærdede i krig. Hvis I derfor vil være de forende
i Grækenland, er det livet i felten og ikke på brydepladsen I skal lægge jer
efter.«
Da den samme Meneclides gjorde Epaminondas bebrejdelser for vigtighed,
fordi han bildte sig ind at have nået Agamemnons berømmelse, svarede han:
»Du tager fejl, hvis du tror, jeg søger at kappes med Agamemnon; thi skønt
han havde hele Grækenland med sig, var det kun med nød og besvær, han på
10 år erobrede een by; jeg derimod har på een dag støttet til vor by alene ved
at slå lakedaimonerne befriet hele Grækenland.«
LATIN
1) Latinsk stil.
Imellem de mange digtere, der i 2. årh. f. Chr. skrev tragedier til opførelse
ved de talrige offentlige og private fester, indtog M. Pacuvius en fremtrædende
plads, og hans stykker blev læst og beundret igennem mange århundreder af
alle, der interesserede sig for den ældste latinske litteratur. Han var en søstersøn
af digteren Q. Ennius og født i Brundisium i år 220 f. Chr. Hans onkel
førte ham, da han endnu var en ung mand, til Bom, og der levede han så
igennem mange år og udøvede samtidig en digters og en malers bestilling.
*) capacité contributive.
2) les crédits votés par le parlement.
108 Universitetets årbog 1944-45
Først som gammel mand vendte han tilbage til sin fødeegn, og han døde som
en 90-årig olding i Ta rent. Hans malerier er nu alle forsvundne, men vi ved,
at Plinius har set et af dem, der var opstillet i Herkules-templet på kvægtorvet.
Også hans tragedier er alle gået tabt, men vi har dog bevaret så mange fragmenter,
at vi kan se, at hans stil har været tung og højtidelig, og at han har
yndet at beskrive stærke sjælelige rørelser. Hertil kommer, at Cicero omtaler
ham adskillige steder og navnlig anerkender hans velklingende, kunstfulde
vers, og at Horats kalder ham en meget lærd digter; vi kan også af fragmenterne
se, at han har været meget kyndig i mytologien, og at han har haft
hang til filosofi. De Heste af hans tragedier var oversat fra det græske, men i
een af dem har han hentet stoffet fra den romerske historie.
2) Latinsk version. Af L. Philippus’ tale mod Lepidus.
Maxime vellem, patres conscripti, rem publicam quietam esse, aut in
periculis a promptissimo quoque defendi; denique prava incepta consultoribus
noxae esse. Sed contra seditionibus omnia turbata sunt, et ab iis, quos
prohibere magis decebat; postremo quae pessimi et stultissimi decrevere, ea
bonis et sapientibus facienda sunt, nisi forte cui bellum pati consilium est.
Pro di boni, qui hane urbem omissa cura adhuc regitis! M. Aemilius, omnium
llagitiosorum postremus, qui peior an ignavior sit, deliberari non
potest, exercitum opprimendae libertatis habet, et se e contempto metuendum
effecit. Vos retractantes verbis et vatum carminibus pacem optatis
magis quam defenditis, neque intelligitis mollitia deeretorum vobis dignitatem,
illi metum detrahi. At(}iie id iure, quoniam ex rapinis consulatum, ob
seditionem provinciam cum exercitu adeptus est. Quid ille ob benefacta
cepisset, cuius sceleribus tanta praemia tribuistis?
At scilicet ii, qui ad postremum usque legatos, pacem, concordiam et alia
huiuscemodi decreverunt, gratiam ab eo peperere! Immo despecti et indigni
re publica habiti praedae loco aestimantur, quippe metu pacem repetentes,
quo habitam amiserant.
GRÆSK KULTUR
1) Platon, Symposion 176 E ('Eneiby) x o l v v v . . .) - 177 C (. . . Xéyeiv øai'ågo;)
oversættes.
2) Homers Iliade I v. 254-281 kommenteres.
HISTORIE
Som hovedfag.
1) Den franske kirke 1789-1814.
2) Rigsrådet 1536-1660.
3) Den danske rigsdags organisation og arbejdsform.
For prøve :
1) Tyrantiden i den græske verden.
2) Dansk lokaladministration i 1100-tallet (finansielt, militært, retsligt og
kirkeligt).
3) Kredit- og hypotekforeninger og deres betydning i det danske samfund.
Sygeeksamen december 1944:
1) Europæiske stormagter omkring år 1500.
2) Oversæt og giv diplomatisk kommentar til kongebrevet af 1093.
Universitetets eksaminer 109
MUSIK
Som hovedfag.
1) Missa III - samt sekvensen »Lauda Sion« - i Graduale Homanum ønskes
kommenteret.
2) Der ønskes en firstemmig udsættelse i streng stil af en udleveret melodi.
3) Der onskes en trestemmig imiterende vokalsats over et vedlagt tema.
4) Giv en fremstilling af konsonanternes dannelsesmåde med særligt henblik
på lukkelydene.
Supplerende forprøve i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse
af 23/8 1939.
Opgaven skrives i forlængelse af opgave 2.
Der onskes en tostemmig fri udsættelse af en udleveret melodi.
GEOGRAFI
A. Geografi: Samme opgave som ved 1. del af skoleembedseksamen i naturhistorie
og geografi (se nedenfor side 138).
Geologi: Bornholms Kambrium.
B. Geografi: Samme opgave som ved 2. del af skoleembedseksamen i naturhistorie
og geografi (se nedenfor side 138).
Sommeren 1945.
DANSK
Som hovedfag.
1) De yngre runer - tegn og indskrifter.
2) Romanens plads i den danske romantik.
Forprøve .
1) Nedenstående tekst (læst) oversættes. L. 10-11 (fra l>å vard) kommenteres:
E»å er Olåfr konungr lauk måli sinu, })å stod upp så af bondum er målsnjallastr
var, at svara konungi. En er hann vildi til måls taka, f>å setr at honum
hosta ok hrongva svå mikinn, at hann fekk engu ordi upp komit, ok sezk
hann ni5r. £>å stendr upp annarr bondi ok vill så eigi fallask låta andsvprin,
t>ott inum fvrra hefdi eigi vel til tekizk; en er så hefr upp mål sitt, hå var hann
svå stamr, at hann fekk engu ordi upp komit; toku })å allir at hlæja, er å
heyrdu. E>å stod upp inn hridi ok vill tala i moti Olåfi konungi, en er så tok
til måls, var hann svå håss ok råmr, at engi madr heyrQi hat er hann mælti.
t>å var5 engi til af bondum at mæla i moti konungi. En er bændr fengu engi
til andsvara vid konung, ])å vard engi uppreist heira til motstpdu vi5 hann;
kom hå svå, at allir jåttu Jrn, er hann bau5, ok var skirt })ingfolk hat alt.
2) Teori: Lukkelyd i dansk.
Transskription: Fru Hauch led af en kronisk træthed, som hun udhvilede
i lænestole al den tid, hun ikke gav klavertimer. Hun havde i sin tid været
lovende ved musikkonservatoriet og havde én gang medvirket firhændigt
ved en klaverkoncert.
3) Menneskeskildringen i det opgivne værk af Henrik Ibsen.
110 Universitetets årbog 1944-45
Som bifag.
1) Klusilsvækkelsen i gammeldansk.
2) En sammenligning mellem Ibsens og Bjørnsons digtning.
ENGELSK
Som hovedfag.
1) Glou. Now is the winter of our discontent
Made glorious summer by this sun of York;
And all the clouds that lour’d upon our house
In the deep bosom of the ocean buried.
Now are our brows bound with victorious wreaths;
Our bruised arms hung up for monuments;
Our stern alarums changed to merry meetings,
Our dreadful marches to delightful measures.
Grim-visaged war hath smooth’d his wrinkled front;
And now, instead of mounting barbed steeds
To fright the souls of fearful adversaries,
He capers nimbly in a lady’s chamber
To the lascivious pleasing of a lute.
But I, that am not shaped for sportive tricks,
Nor made to court an amorous looking-glass;
I, that am rudely stamp’d, and want love’s majesty
To strut before a wanton ambling nymph;
I, that am curtail’d of this fair proportion,
Cheated of feature by dissembling nature,
Deform’d, unfinish’d, sent before my time
In to this breathing world, scarce half made up,
And that so lamely and unfashionable
That dogs bark at me as I halt by them;
Why, I, in this weak piping time of peace,
Have no delight to pass away the time,
Unless to spy my shadow in the sun,
And descant on mine own deformity:
And therefore, since I cannot prove a lover,
To entertain tliese fair well-spoken days,
I am determined to prove a villain,
And hate the idle pleasures of these days.
Plots have I laid, inductions dangerous,
By drunken prophecies, libels and dreams,
To set my brother Clarence and the king
In deadly hate the one against the other:
And if King Edward be as true and just
As I am subtle, false and treacherous,
This day should Clarence closely be mew’d up,
About a prophecy, which says that G
Of Edward’s heirs the murderer shall be.
Dive, thoughts, down to my soul: liere Clarence comes.
Enter Clarence, guarded.
Brother, good day: what means this armed guard
That w'aits upon your grace?
Universitetets eksaminer 111
His maj esty,
Tendering my person's safety, hath appointed
This conduct to convey me to the Tower.
Upon what cause?
Because my name is George.
Alack, my lord, that fault is none of yours;
He should, for that, commit your godfathers.
But what’s the matter, Clarence? may I know?
Yea, Richard, when I know; for I protest
As yet I do not: but, as I can learn,
He hearkens after prophecies and dreams;
And from the cross-row plucks the letter G,
And says a wizard told him that by G
His issue disinherited should be.
Translate the above text, winding up with an excursus on Shakespeare
as a Writer of Historical Dramas.
2) Rumæniens landbrugsproblem havde lige siden opstanden i Transsylvanien
i det 15. årh. en ren social karakter, der dog også tik nationale aspekter
i samme omfang som den rumænske befolkning gennem hundredår forarmedes
og kom under økonomisk fremmedherredømme, som tilfældet blev med Transsylvanien,
Bessarabien og Bukovina; men også i de rumænske fyrstendømmer
havde revolutionerne i 1821 og 1848 national karakter ved siden af den rent
sociale, der tilsigtede en afskaffelse af bojarernes privilegier. Den mægtige
vækst i befolkningen - den andrager nu 1 mill. individer i løbet af 4 år!
modnede yderligere agrarproblemet. Fyrsteforordningerne fra det 18. årh.,
der hvilede på gamle, rumænske retsvedtægter og forpligtede enhver godsejer
til ikke blot at indrømme bønderne græsningsret, men ved indgåelse af ægteskab
at overlade bondesønnerne et stykke jord til brug, så de kunne ernære
deres familie, gik af brug, da freden i Adrianopel åbnede Donau for den internationale
handel og en stigende efterspørgsel efter rumænsk korn tvang godsejerne
til at indskrænke græsningsretten, så de i det hele svigtede forpligtelserne
over for bønderne. Den første rumænske jordreform af 1864 fordelte
jord til 400.000 bondefamilier, men befriede samtidig godsejerne for deres
ældgamle forpligtelser, og bondeopstandene i 1888 og i 1907 viste klart, at
jordspørgsmålet ikke derved var endeligt løst, men at den ustandsede befolkningsvækst
ville gøre det aktuelt med hver ny generation. Senere forordninger
vedrørende forpagtningsforhold, arbejdskontrakter og lønninger i
landbruget samt en kolonisering af bønder med under 10 acres jord i tyndt
befolkede egne, var kun midlertidigt beroligende og ikke af varig værdi. Men
i 1907 satte man sig for at studere agrarproblemet grundigt og fik endelig i
1914 forelagt et lovforslag losningen angående. Krigens udbrud forhalede
gennemførelsen indtil 1917, da den fastsloges i et kongeligt manifest og i en
lov om en ændring i forfatningens § 19 derhen, at ejendomsrettens ukrænkelighed
afløstes af en ny fortolkning af ejendomsretten.
3) Det engelske adverbiums dannelsesmåde og syntax fra de ældste tider
til nutiden.
4) English Pastoral Poetry.
Clar.
Glon.
Clar.
Clou.
Clar.
112 Universitetets årbog 1944-45
Fo rp rø v e .
1) Solomon and Saturn.
Hér k!5 hu Saturnus ond Saloman fettodon ymbe heora wisdom. f>å cwæd
Saturnus to Salomane: Saga mé lnvér God sete J)å hé geworhte heofonas ond
eordan.
Ic ])é secge: hé sætt ofer winda feSerum.
Saga me: hwilc word ærust for5 éode of Godes mu5e?
Ic ])e secge: ”Fiat lux.”
Saga me for hwilcum bingum heofon sy gehåten heofon.
Ic secge: forbon hé behelaS eall J)æt hym beufan by5.
Saga me: hwæt is God?
Ic f)é secge: f>æt ys God Jje ealle 5ing on hys gewealdum hafaS.
Saga mé on hu fela dagum God geworhte ealle gesceafta.
Ic fæ secge: on VI dægum God gesceop ealle gesceafta.
Ovenstående oversættes; der gøres rede for de middelengelske dialektale
gengivelser af de i stykket forekommende trykvokaler.
Bøj verbet bindan i præsens og imperfektum.
2) Nedenstående oversættes til engelsk. De første 100 ord transskriberes
fonetisk.
Kort efter kl. 9 den næste morgen gik jeg ud på balkonen. Kl. halv elleve
blev betjentene udenfor hotellet trukket tilbage, og pladsen lå øde hen.
Tiden gik, men den procession, vi ventede på, kom ikke. Ikke et menneske
viste sig på gaderne. Jeg prøvede at slå tiden ihjæl med at se på spurvene,
der var i færd med at bygge deres reder på taget. Lidt efter opdagede jeg, at
min pibe var gået ud. Jeg ville tænde den igen, men opdagede til min ærgrelse,
at jeg havde glemt mine tændstikker på mit værelse.
Endelig kom processionen. I spidsen gik to unge mænd med flag. Bag dem
kom en svær mand i en regnfrakke med en revolver i bæltet. Bag ved ham
marcherede et par hundrede mand. De fleste var ganske unge. De var fattigt
klædt, og de lleste af dem havde hverken overfrakker eller flipper på.
Da processionen havde nået pladsen foran hotellet gjorde den holdt. Fra en
af sidegaderne horte man råben og revolverskud. Det var oprørerne der begyndte
at angribe den. Kampen varede circa 10 minutter. Så hørte man
lyden af biler, der nærmede sig. Det var politiet der kom. Lidt efter så man
deres uniformer mellem mængden, som de forsøgte at drive bort fra pladsen,
og nu begyndte de at skyde med maskingeværer.
3) The Church of England.
Som bifag.
1) ’Twas night; the noise and bustle of the day
Were o’er. The mountebank no longer wrought
Miraculous cures—he and his stage were gone;
And he who, when the crisis of his tale
Came, and all stood breathless with hope and fear,
Sent round his cap; and he who thrummed his wire
And sang, with pleading look and plaintive strain
Melting the passenger. Thy thousand cries,
So well pourtrayed and by a son of thine1),
Whose voice had swelled the hubbub in his youth,
x) Der hentydes til en italiensk maler, Annibal Carracci.
Uninersitetets eksaminer 113
Were hushed, B o lo g n a , silence in the streets,
The squares, when hark, the clattering of fleet hoofs;
And soon a courier, posting as from far,
Housing1) and holster, boot and belted coat
And doublet, stained with many a various soil,
Stopt and alighted. ’Twas where hangs aloft
That ancient sign, the pilgrim, welcoming
All who arrive there, all perhaps save those
Clad like himself, with staff and scallop-shell.
Those on a pilgrimage. And now approached
Wheels, thro’ the lofty porticoes resounding,
Arch beyond arch. To the gate they came.
And, ere the man had half his story done,
Mine host received the Master—one long used
To sojourn among strangers, every where
(Go where he would, along the wildest track)
Flinging a charm that shall not soon be lost,
And leaving footsteps to be traced by those
Who love the haunts of Genius; one who saw,
Observed, nor shunned the busy scenes of life,
But mingled not, and mid the din, the stir,
Lived as a separate Spirit.
Much had passed
Since last we parted; and those five short years—
Much had they told! His clustering locks were turn’d
Grey, nor did aught recall the Youth that swam
From S e sto s to A b y d o s . Yet his voice,
Still it was sweet; still from his eye the thought
Flashed lightning-like, nor lingered on the way,
Waiting for words. Far, far into the night
We sat, conversing—no unwelcome hour,
The hour we met; and, when Aurora rose,
Rising, we climbed the rugged Apennine.
1. Translate the above text.
2. Give a brief account of the connections of English authors with Italy
during the two first decades of the 19th c.
2) Dengang jeg var ung læge og netop var blevet færdig med min eksamen,
forlod jeg Chicago og drog vestpå. Nå ja, jeg havde mine grunde! Jeg havde
arbejdet hårdt, og mine lunger var ikke så stærke. Desuden har jeg altid været
en uafhængig natur, jeg længtes efter at komme ud på egen hånd. Så hørte
jeg om nogle egne i Ny Mexiko, nede i retning af Texas, som netop var ved
at blive gjort tilgængelige.
Der var ved at blive bygget en jernbane sydpå gennem Pecos dalen, en mils
vej om ugen, og i juli måned købte jeg en billet til Eddy, som var den by,
hvor jeg ville forsøge at slå mig ned.
Sporet var allerede færdigt hele vejen, men der var stadig ingen rigtig
køreplan: vi bevægede os lidt, krøb fremad et stykke, holdt så stille og bakkede.
Der var ikke andet end hvidt støv at indånde. Uden for togvinduet
strakte sig det nøgne land. Det var så varmt, at det var umuligt at sove eller
læse eller tænke.
*) Housing = Skaberak.
114 Universitetets årbog 1944-45
Skrås over for mig i kupéen sad en nonne ifort sin sorte kjole og tunge stivede
krave, og jeg spurgte mig selv, hvordan i alverden hun kunne holde
det ud. Vognen var som en hageovn. Hun sad der rolig og så ud ad vinduet.
Når den rejsende nonne greb en avis og langsomt viftede sig, så det snarere
ud, som om hun gjorde det til Guds ære end for at skalTe sig kølighed.
Hun var først i trediverne, tror jeg nok, fyldig, venlig og med et udtryk
af selvsikkerhed. Hun bar et par skinnende briller i guldindfatning.
Toget standsede igen. Det var mig umuligt at holde det ud længer. Når
vi kørte, følte vi i det mindste et pust af luft, varm og støvet ganske vist,
men dog så vi havde en fornemmelse af at komme fremad, omend nok så
langsomt. Vi holdt stille, og toget knagede i heden; mit hoved smertede.
Jeg så ud ad vinduet og opdagede, at vi blev opholdt af et sjak arbejdere
forude. Det var mexikanere. Udover dem og deres stadige kravlen op og ned
langs skråningen så man ingen bevægelse, intet liv i miles omkres. Et par støvede
skure stod i nærheden af skinnerne.
Jeg sad stille i ti minutter; der skete intet. Jeg kunne ikke engang høre
lyden af hakker eller andre redskaber. Klokken var henved 1 om eftermiddagen.
Hver gang jeg så ud mod den hvide horisont, svigtede modet mig. Gid
jeg aldrig havde forladt Chicago!
Sygeeksamen september 1945.
1) The following passage from Walter Scott’s Marmion to be translated into
Danish, with a brief excursus on Scott’s works and a phonetic transcription
of the first seventeen lines.
When great events were on the gale,
And each hour brought a varying tale,
And the demeanour, changed and cold,
Of Douglas, fretted Marmion bold,
And, like the impatient steed of war,
He snuffed the battle from afar;
And hopes were none, that back again
Herald should come from Terouenne
Where England’s King in leaguer lay,
Before decisive battle-day;
Whilst these things were, the mournful Clare
Did in the Dame’s devotions share:
For the good Countess ceaseless pray’d
To Heaven and Saints, her sons to aid,
And with short interval, did pass
From prayer to book, from book to mass,
And all in high Baronial pride,—
A life both dull and dignified;—
Yet as Lord Marmion nothing press’d
Upon her intervals of rest,
Dejected Clara well could bear
The formal state, the lengthen’d prayer
Though dearest to her wounded heart
The hours that she might spend apart.
I said, Tantallon’s dizzy steep
Hung o’er the margin of the deep.
Many a rude tower and rampart there
Repall’ed the insult of the air,
Universitetets eksaminer 115
Which, when the tempest vex’d the sky,
Half breeze, half spray, came whistling by.
Above the rest, a turret square
Did o’er its Gothic entrance bear,
Of sculpture rude, a stony shield;
The Bloody Heart was in the Field,
And in the chief three mullets stood,
The cognizance of Douglas blood.
The turret held a narrow stair,
Which, mounted, gave you access where
A parapet’s embattled row
Did seaward round the castle go.
Sometimes in dizzy steps descending,
Sometimes in narrow circuit bending,
Sometimes in platform broad extending,
Its varying circle did combine
Bulwark, and bartizan, and line,
And bastion, tower, and vantage-coign:
Above the booming ocean leant
The far-projecting ibattlenlent; -
The billows burst, in ceaseless llow,
Upon the precipice below.
Where’er Tantalion faced the land,
Gate-works, and walls, were strongly mann’d;
No need upon the sea-girt side—
The steepy rock, and frantic tide,
Approach of human step denied;
And thus these lines, and ramparts rude,
Were left in deepest solitude.
Opgi v e t : field, felt, - chief, den øverste trediedel af skjoldet, - mullet, heraldisk stjærne,
- bartizan, hjørnetårn, - line, rampart.
2) Nedenstående oversættes til engelsk.
Både englændere og indere er ansvarlige for at der i Indien er blevet skabt
en politisk ideologi som i virkeligheden er en illusion. Efter at England overtog
landet fra det ostindiske kompagni, blev der skabt en administration som
var godt egnet til de opgaver den havde at gøre med. Den involverede et
ret centraliseret styre over mange forskellige folkeslag, der havde forskellige
traditioner, sædvaner og religioner. Således opstod der af disse mange forskellige
samfund een stat, og denne stat blev administreret af embedsmænd
som ikke var uansvarlige autokrater, men som var ansvarlige for deres handlinger
overfor den britiske offentlige mening. Dette system virkede tilfredsstillende,
fordi det løste de opgaver det var indrettet til at løse. Da englænderne
således havde oprettet een indisk stat, var det uundgåeligt at de talte om den
som »Indien« og om dens regering som »Indiens regering«. Det samme gjorde
de indiske politikere. Men i virkeligheden havde englænderne blot skabt en
indisk stat. De havde ikke skabt en indisk nation, hvad de slet ikke var i stand
til at gøre. Det var kun inderne selv som kunne have gjort det. Begyndelsen
blev gjort med oprettelsen af kongrespartiet, og der er gjort gode fremskridt,
men det endelige mål er endnu langt borte, og indtil det er nået er det umuligt
at stille den indiske regering på en national basis. Hvis inderne selv skal styre
deres land, så må forfatningen have en helt anden form end den har nu,
og der må tages særlige hensyn til mindretal som muhammedanerne og andre.
8*
116 Universitetets årbog 1944-45
Som hovedfag.
1) A. Herder: Auch eine Philosophie der Geschichte. 1774. (Brudstykker).
Der a llgeme ine, P h i lo so p h i s ch e , Men sch en f reu n d lieh e Ton uns res
J a h r h u n d e r t s gonnet jeder entfernten Nation, jedem åltesten Zeitalter der
Welt, an Tug en d und Gliickse ligkeit so gern »unser eigen Ideal«; ist so
alleiniger Richter, ihre Sitten nach sich allein zu b e u r th e i le n ; zu v e rd am men;
oder schon zu dich ten . Ist nicht das Gute auf der Erde a u sg e s t re u t?
Weil eine Gestalt der Menschheit und ein Erdstrich es nicht faBen konnte,
wards vertheilt in tausend Gestalten, wandelt — ein ewiger Proteus! - durch
alle Welttheile und Jahrhunderte hin - auch, wie er wandelt und fortwandelt
ists nicht groBere Tugend oder Glu ck s e lig k e it des Ein z e ln , worauf
er strebet, die Menschheit bleibt immer nur Menschheit - und doch wird
ein Plan des F o r t s t r e b e n s sichtbar - mein groBes Thema!
Wers bisher unternommen, den F o r tg a n g der J a h r h u n d e r t e zu entwickeln,
hat meistens die Lieblingsidee auf der Fahrt: Fortgang zu mehrerer
Tug en d und Glu ck s e lig k e it e in z e ln e r Menschen. Dazu hat man
alsdenn Fakta e rh o h e t , oder e rd ic h te t : Gegenfakta v e rk le in e r t oder
v e rsch wie g e n ; ganze Seiten be deckt. . . .
Andre die das Leidige dieses Tra ums sahen, und nichts beBers wusten
- sahen L a s te r und 4'ugen den, wie Klimaten, wechseln, Vollkommenheiten,
wie einen Friihling von Blåttern e n t s te h e n und u n te rg e h e n ,
Menschliche Sitten und Neigungen, wie B l å t t e r des Schicksa ls lliegen,
sich umschlagen - kein Plan! kein F o r tg an g ! ewige Be v o lu tio n
Weben und AufreiBen! - P en e lo p is ch e Arbeit! - Sie fielen in einen
S t ru d e l , Skepticismus an aller Tugend, Gluckseligkeit und Bestimmung des
Menschen, in den sie alle Geschichte, Religion und Sittenlehre llochten
der neueste Modeton der neuesten, insonderheit F ran zo s i s ch e n Philosop
hen, ist Zweifel! . . .
Sollte es nicht offenbaren F o r tg a n g und E n tw ic k lu n g aber in einem hohern
Sinne geben, als mans gewåhnet hat? . . .
Der Jiingling ist nicht g lu c k l ic h e r als das unschuldige, zufriedne Kind:
noch der ruhige Greis u n g liick lich e r , als der heftigstrebende Mann. . . .
IndeB ists doch ein ewiges Streben! Niemand ist in seinem Alter a lle in, er
bauet auf das Vorige, dies wird nichts als Grundlage der Z u k u n f t, will
nichts als solche seyn - so spricht die Analogie in der N a tu r , das redende
Vor bild Go t te s in al len Werken! offenbar so im Menschenge schle chte !
Der Ågypter konnte nicht olme den Orientalier seyn, der Grieche bauete auf
jene, der Romer hob sich auf den Riicken der ganzen Welt - wahrhaftig
F o r t gang, fo r tg e hende E n tw ic k lu n g , wenn auch kein Einzelnes dabei
gewonne!
B. Wackenroder: Herzensergieszungen. 1797. (Einige Worte iiber Allgemeinheit,
Toleranz und Menschenliebe in der Kunst). (Brudstykker).
Der Schopfer, weleher unsre Erde und alles, was darauf ist, gemacht hat,
hat das ganze Erdenrund mit seinem Blick umfaBt, und den Strom seines
Segens iiber den ganzen Erdkreis ausgegossen. Aber aus seiner geheimnisvollen
Werkstatt hat Er tausenderlei unendlich-mannigfaltige Keime der
Dinge iiber unsere Kugel hergestreut, die unendlich-mannigfaltige Friichte
tragen, und zu Seiner Ehre zu dem groBesten, buntesten Garten hervorschieBen.
Auf wunderbare Weise fiihrt Er seine Sonne um den Erdball in gemessenen
Kreisen herum, da!3 ihre Strahlen in tausend Richtungen zur Erde kommen,
Universitetets eksaminer 117
und unter jedem Himmelsstriche das Mark der Erde zu verschiedenartigen
Schopfungen auskochen und hervortreiben.
Mit gleichem Auge ruht Er in ein em groBen Moment auf dem Werk seiner
Hånde, und empfångt mit Wohlgefallen das Opfer der ganzen lebendigen und
leblosen Natur. Das Briillen des Lowen ist Ihm so angenehm wie das Schreien
des Renntiers, und die Aloe duftet Ihm ebenso lieblich als Rose und Hyazinthe.
. . .
Uns, Sohnen dieses Jahrlninderts, ist der Vorzug zu Teil geworden, daB wir
auf dem Gipfel eines hohen Berges stehen, und daB viele Lander und viele
Zeiten unsern Augen otfenbar um uns herum und zu unsern FiiBen ausgebreitet
liegen. So laBt uns denn dieses Gliick benutzen, und mit heitern
Blicken iiber alle Zeiten und Volker umherschweifen, und uns bestreben, an
allen ihren mannigfaltigen Empfindungen und Werken der Empfindung immer
das Menschliche herauszufiihlen.----
C. Goethe: Uber Duvals Le Tasse. (1827). (Brudstykke).
Die Mitteilungen, die ich aus franzosischen Zeitblåttern gebe, haben nicht
etwa allein zur Absicht, an mich und meine Arbeiten zu erinnern; ich bezwecke
ein Hoheres, worauf ich vorlåufig hindeuten will. Uberall hort und
liest man von dem Vorschreiten des Menschengeschlechts, von den weiteren
Aussichten der Welt- und Menschenverhåltnisse. Wie es auch im Ganzen
hiemit beschalfen sein mag, welches zu untersuchen und nåher zu bestimmen
nicht meines Amts ist, will ich doch von meiner Seite meine Freunde aufmerksam
machen, daB ich iiberzeugt sei, es bilde sich eine allgemeine Weltl
i t e r a tu r , worin uns Deutschen eine ehrenvolle Rolle vorbehalten ist. Alle
Nationen schauen sich nach uns um, sie loben, sie tadeln, nehmen auf und
verwerfen, ahmen nach und entstellen, verstehen oder miBverstehen uns,
eroffnen oder verschlieBen ihre Herzen: dies alles mussen wir gleichmiitig
aufnehmen, indem uns das Ganze von groBem Wert ist.
Der forlanges:
1. Oversættelse af A, fra begyndelsen til: mein grosses Thema inclusive.
2. Sammenlignende indholdsanalyse af A, B, C.
3. Literaturhistorisk belysning.
2) Nedenstående tekst oversættes til tysk.
Romernes herredømme havde haft en vældig betydning for udviklingen af
færdselsvejene og grundlæggelsen af nye byer i Syd- og Mellemeuropa. Kun
få steder fandt de en allerede eksisterende bykultur som i det krigerske
Gallien med f. eks. det hellige Tolosa (Toulouse), ældgamle byer, naturligt
beskyttede i et llodknæ eller på et stejlt bjerg.
Efter romerrigets blomstring standsede byernes udvikling; og denne stilstand
strakte sig over næsten 500 år, folkevandringstiden og plyndringstiden
Ira år 300 til 800, hvor gammel kultur gik til grunde og den nye germanske
middelalderkultur endnu ikke havde rejst sig af ruinerne. Men helt ind i lensvæsnets
tid, de store herremænds og fyrsters tid, bevarede en del større stæder
deres selvstændighed og fornemme gamle romerske præg.
Det var i Syd- og Mellemtyskland, de rigtige middelalderkøbstæder først
spirede frem, og derfra gik der i århundredernes løb en bølge med byanlæg
hen over Flandern, egnene ved Elben og dens biflod Saale, videre over Bøhmen
og Østrig længere og længere mod øst, efterhånden som de slaviske folkestammer
trængtes tilbage og nye egne blev koloniseret. Med de holstenske grevers
118 Universitetets årbog 1944-45
byanlæg og de saksiske købstæder, som Henrik Løve grundlagde i sin kamp
mod den tyske kejser, nåede bølgen langt om længe til det fjerne Danmark
i den store tid, vi kalder Valdemarstiden. Danskerne lærte de nye byanlæg
at kende i Nordtyskland under kampene mod slaverne. Byer som København
og Kalundborg dukker nu frem, og danske konger fører selv bevægelsen videre
ved at grundlægge Beval. En stor del af de endnu bestående danske
købstæder voksede nu frem ved kyster og fjorde, hvor man før havde frygtet
Vendernes angreb, men hvor kongemagten nu var stærk nok til at trodse
fjenden og beskytte borgerne.
København er da sådan en ægte middelalderlig torveby som de hundreder,
der på disse tider skød frem ved Europas kyster og langs de gamle veje, hvor
hærene i urolige tider var draget plyndrende frem.
3) Hovedtrækkene af artikelbrugen i nuværende højtysk skriftsprog.
4) Drama & Theater von Opitz bis Gottsched. (Deutsch zu sehreiben).
Som bifag.
1) A. G. A. Burger: Die Tode. 1793.
Fiir Tugend, Menschenrecht und Menschenfreiheit sterben,
Ist hochst erhabner Mut, ist Welterlosertod:
Denn nur die gottlichsten der Heldenmenschen fårben
Dafiir den Panzerrock mit ihrem Herzblut rot.
Am hochsten ragt an ihm die groBe Todesweihe
FUr sein verwandtes Volk, sein Vaterland hinan.
Dreihundert Sparter ziehn in dieser Heldenreihe
Durchs Thor der Ewigkeit den ubrigen voran.
So groB ist auch der Tod fiir einen guten Fursten,
Mit Zepter, Wag’ und Schwert in tugendhafter Hand.
Wolil mag der Edlen Mut nach solchem Tode dursten:
Denn es ist Tod zugleich fiir Volk und Vaterland.
Der Tod fiir Freund und Kind und fiir die siiBe Holde
Ist, wenn nicht immer groB, doch riihrend stets und schon.
Denn es ist Todesgang, den, nicht erkauft mit Golde,
Im Drange des Gefiihls nur edle Menschen gehn.
Fiir blanke Majeståt und weiter nichts verbluten,
Wer das fiir groB, fiir schon und riihrend hålt, der irrt.
Denn das ist Hundemut, der eingepeitscht mit Ruten
Und eingefuttert mit des Hofmahls Brocken wird.
Sich fiir Tyrannen gar hinab zur Holle balgen,
Das ist ein 4'od, der nur der Holle wohlgefållt.
Wo solch ein Held erliegt, da werde Rad und Galgen
Fiir StraBenråuber und fiir Morder aufgestellt!
B. Schiller: Reiterlied. 1798.
Wohlauf, Kameraden, aufs Pferd, aufs Pferd!
Ins Feld, in die Freiheit gezogen!
Im Felde, da ist der Mann noch was wert,
Da wird das Herz noch gewogen.
Da tritt kein anderer fiir ihn ein,
Auf sich selber steht er da ganz allein.
Universitetets eksaminer 119
Aus der Welt die Freiheit verschwunden ist.
Man sieht nur Herren und Knechte,
Die Falschheit herrsehet, die Hinterlist
Bei dem feigen Menschengeschlechte.
Der dem Tod ins Angesicht schauen kann,
Der Soldat allein ist der freie Mann.
Des Lebens Angsten, er wirft sie weg,
Hat nicht mehr zu ftirchten, zu sorgen,
Er reitet dem Schicksal entgegen keck,
Trifft’s heute nicht, trilTt es doch morgen.
Und trifft es morgen, so lasset uns heut’
Noch schltirfen die Neige der kostlichen Zeit.
Von dem Himmel fållt ihm sein lustig Los,
Braucht’s nicht mit Muh zu erstreben,
Der Froner, der sucht in der Erde SchoB,
Da meint er den Schatz zu erheben.
Er gråbt und schaufelt, so lang’ er lebt,
Und gråbt, bis er endlich sein Grab sich gråbt.
Der Reiter und sein geschwindes RoB,
Sie sind gefiirchtete Gåste,
Es flimmern die Lampen im HochzeitschloB,
Ungeladen kommt er zum Feste.
Er wirbt nicht lange, er zeiget nicht Gold,
Im Sturm erringt er den Minnesold.
Warum weint die Dirn' und zergråmet sich schier?
LaB fahren dahin, laB fahren!
Er hat auf Erden kein bleibend Quartier,
Kann treue Lieb’ nicht bewahren.
Das rasche Schicksal, es treibt ihn fort,
Seine Ruhe låBt er an keinem Ort.
Drum frisch, Kameraden, den Rappen gezåumt,
Die Brust im Gefechte geluftet!
Die Jugend brauset, das Leben schåumt,
Frisch auf, eh’ der Geist noch verdiiftet!
Und setzet ihr nicht das Leben ein,
Nie wird euch das Leben gewonnen sein.
Der onskes:
1. Oversættelse af A med redegørelse for event. vanskelige steder.
2. Sammenlignende analyse af A & B. (Motivet og dets behandling).
3. Literaturhistorisk belysning.
2) Oldtidens Rom var oprindelig kun en lille by på Palatinerhøjen. Men
denne uanselige by blev begyndelsen til verdensbyen Rom, hvori Ninive og
Babylon, Athen og Karthago, alle de faldne byer skulle genopstå og forenes
til endnu storre pragt og rigdom.
Det er sandsynligt, at de første borgere i Rom tik en del af deres indtægt
ved at kræve en afgift af dem, der skulle over Tiberen på dette vigtige sted,
hvor flodens sejlbarhed hørte op og varerne måtte omlades. Mange fremmede
120 Universitetets årbog 1944-45
folk slog sig ned her ved denne travle handelsplads ved foden af Avertinerhøjen,
og denne blandede befolkning dannede grundlaget for plebejernes stadig
voksende masser, der førte en århundredlang kamp mod Palatinerhøjens
gamle, enerådende patricier-slægter.
Det var først efter ødelæggelsen af verdensbyen Karthago, at Rom blev
»Verdens herskerinde«, og først i kejsertiden mistede byen sit gamle beskedne
præg og blev den vældige verdenshovedstad, »den evige stad«, hvor alle veje
løb sammen, alle tråde samledes, al magt og rigdom ophobedes. Den gamle
latinske bys små og lave huse i krogede og snævre gader afløstes af marmorpaladser
og templer i græsk stil, gader med skyggefulde og kølige søjlegange,
pragtfulde bade med varmt vand, som næppe er overgået af vor tids flotteste
svømmehaller; milelange, vældige ledninger førte på murbuer frisk og sundt
bjergvand ind til byen. Men storbyens skyggesider begyndte også at vise sig.
I de tætbefolkede fattigkvarterer med 6-7-etagers beboelseshuse bredte sig
sygdom, nød og forbrydelse med stor hast.
Der ønskes:
1. En oversættelse til tysk af ovenstående tekst;
2. En besvarelse af følgende fonetiske spørgsmål:
a) Hvordan betegnes i den tyske retskrivning vokalernes kvantitet?
b) Hvordan udtales efter tysk »Biihnenaussprache« følgende ord (skriv
dem med lydskrift!): Agnes, Cognak, Signal, Ballon, Billard, Billett,
Bataillon, Detail, Restaurant?
FRANSK
Som hovedfag.
F o rp rø v e .
1) Nedenstående oversættes til dansk.
Qui a biaus diz veut bien entendre
De romanz, mout i puet aprendre,
Por qu’il les vueille retenir.
Cis lais nous conte sanz mentir
Que la vigille d’un noel,
Qu’on tient en maint leu riche ostel,
Fu une cort grant et pleniere.
Genz i ot de mainte maniere
Qui la estoient assamblé:
Dames i ot a grand plenté
Et damoiseles ensement;
II i ot mout de toute gent,
De fols, de sages, de vaillanz,
Caroles1), vieles, romanz.
D’amors en mainz leus i parloient
Et cil et celes qui amoiant.
Cele feste fu mout joianz.
Une dame riche et poissanz
I fu d’amors mout bien requise,
Si con li contes le devise;
Que troi chevalier la prioient
1) danses en rond.
Universitetets eksaminer 121
Toutes les foiz qu'a li venoient,
Et la dame si s’en parti
Que n’otroia ne n’escondi
A nul des .III. sa druerie.1)
2) Nedenstående oversættes til fransk.
Ludvig den Fjortende kendte endnu ikke på dette tidspunkt Moliéres sande
værd. Det er Boileau, som lærte ham det at kende; da kongen en dag spurgte
ham, hvem der var den betydeligste af hans regeringstids store forfattere,
svarede Boileau: »Det er Moliére, Deres majestæt«, og eftertiden har godkendt
hans dom.
Moliére var en udmærket karakter. For eksempel var han fuld af hengivenhed
over for en gammel tjenestepige ved navn Laforét, hvis trofasthed og sunde
fornuft han værdsatte. Man påstår endog, at, når han havde skrevet en komisk
scene, lod han sin tjenestepige kalde og læste den for hende. Hvis hun
brod ud i latter, var Moliére tilfreds; så var han sikker på sukces.
Moliére var fuld af velvilje mod dem, som omgav ham. Han var altid rede
til at gøre en tjeneste, og han skalfede sig venner, som var ham dybt hengivne;
blandt dem var Lafontaine og Boileau.
For sine skuespillere var han ikke blot den ledende kraft i truppen, den
som ved sit geni og sine mesterværker tiltrak publikum, han var samtidig en
sand fader for dem og delte altid deres bekymringer og glæder med dem.
En dag kom en skuespiller og bad ham om fire »pistoler« (pistoles) til en gammel,
syg skuespiller, som tidligere havde spillet i provinsen sammen med ham.
Moliére svarede: »Her er fire pistoler fra mig, og her er tyve til, som De skal
give ham fra Dem selv.«
Som bekendt skulle denne hengivenhed for dem, der arbejdede sammen
med ham, fremskynde hans død.
Som bifag.
1) «Je serai compris vers 1880» avait dit Stendhal: l’échéance fixée par lui
approchait et son influence grandissait, exactement comme il l’avait annoncé
dans cette boutade ou se mélaient un peu de dépit et beaucoup de lucidité.
Les romans de Stendhal consentent en etfet bien des concessions au romantisme
ambiant : fouillis d’aventures romanesques, coups de théåtre multipliés,
digressions désordonnées, enthousiasme napoléonien, ehoix de sujets et de
caractéres exceptionnels surtout. Mais ces traits extérieurs ne suffirent pas
å leur donner un visage vraiment romantique : on sentait trop que l’esprit
qui les animait se rattachait å une tradition ditférente, sinon opposée. II ne
faut pas s’étonner de leur peu de succes parmi les contemporains, Balzac et
Mérimée exceptés.
II ne faut pas non plus s’étonner de l’admiration qu’ils excitérent chez
Taine que suivit ici la nouvelle génération. Par son culte de l’individualisme
et de l’énergie, Stendhal ne sauvait-il point tout ce qui, dans le romantisme,
n’était pas caprice momentané et faux affranchissement, mais bien revendication
d’un droit humain inaliénable? A tous ceux å qui un demi-siécle de
culte du moi avait donné pour jamais la hantise de l’originalité humaine, il
apparaissait comme un précurseur, un guide auquel on pouvait d’autant
mieux se confier qu’il avait vétu cette exaltation d’une forme froide, détachée
de son théme, objective comme le Code civil, et qu’on pouvait, dans le langage
littéraire, appeler scientifique.
122 Universitetets årbog 1944-45
C’est une fortune singuliére que celle de ce disciple attardé des idéologues,
médiocre ou grand écrivain selon le point de vue de l’arbitre, profond connaisseur
du cæur humain ou psychologue å soi-méme borné selon l’angle d’ou on
le considére, capable d’ironie indifferente envers les chefs-d’ceuvre et de
ravissement puéril pour un médiocre opéra, prodigieux mystificateur dupé
å ses ]>ropres piéges dans l’art, comme dans la vie, et dont on ne sait, en délinitive,
s’il doit plus de disciples å son dilettantisme ou å sa naiveté : car
si ces contradictions l’ont desservi å son époque, il en a su merveilleusement
user pour préparer sa renommée, au point de recruter ses admirateurs les
plus fervents parmi ceux-lå qui ont le mieux percé son jeu et d’imposer å
ses vrais dévots un lien flatteur de complicité.
Oversættes, og der gives en kort litterær kommentar til de i teksten forekommende
egennavne.
2) Nedenstående oversættes til fransk.
Under revolutionen og kejserdømmet gjorde det franske teater så godt
som intet fremskridt. Der herskede på det dramatiske område den samme
stilleståen og idéfattigdom, som i litteratur og kunst overhovedet. Kun et
par komiske forfattere formåede efter 1789 ved siden af Beaumarchais at tildrage
sig nogen opmærksomhed. Den ene var Colin-D’Harleville, som allerede
i 1787 ved sin Optimiste opnåede en vis berømmelse, og som senere (1792)
i sin Vieux Célibataire skabte i det mindste en original type, der ikke før
var set på scenen. Han skrev endnu indtil sin død (1806) forskellige komedier
(alle på vers), der dog med undtagelse af les Chåteaux en Espagne ikke synes
at have nogen adkomst til at erindres. Han bragte vel flere episoder, lidt mere
indhold og afveksling ind i handlingen, så at den fik større udstrækning, men
han bevarede dog endnu i det væsentlige den gamle komedies form og ramme
med det sædvanlige antal af personer, en eller to gamle herrer, et par elskende
og et par »forslagne« tjenestefolk. Forøvrigt tilhørte han ved dannelse og
sympatier tiden før revolutionen, og besad navnlig mere godmodig følsomhed,
end man ubetinget tør anse som et fortrin hos en dramatisk digter. - Den
anden komiske forfatter fra denne periode var derimod et ægte barn af revolutionen.
Det var den forhenværende provinsskuespiller, senere konventsmedlem,
Fabre d’Eglantine. To komedier af ham vandt meget bifald på
Théåtre Frangais, nemlig le Philinte de Moliére (1790) og l'Intrigue épistolaire
(1792). Det manglede her ikke på ytringer som hentydede til dagens interesser;
dog bestod den revolutionære tendens her mindre i selve indholdet end
i en ukorrekt, men kraftig stil og noget nyt og dristigt i handlingsmotiverne,
der afveg fra den forhen herskende, pedantiske og monotone sirlighed. Da hans
følgende arbejder ikke gjorde lykke, hengav han sig udelukkende til politiken,
stemte for kongens død, forte et ødselt liv, og beskyldt af Robespierres parti
for falsk og underslæb1) blev han (1791) guillotineret med sine venner Desmoulins,
Lacroix og Danton.
KLASSISK FILOLOGI
Forp rø v e .
1) Lysias; XXIV (krøblingen) § 23 - ud. Oversættes og kommenteres.
2) Ovid: Tristia IV, 10 v. 41 (temporis illius . . .) - v. 68 (. . . fabula nulla
fuit). Oversættes og kommenteres.
*) dilapidation.
Universitetets eksaminer 123
3) Latinsk stil.
I 15. bog af de »attiske Nætter« fortæller Aulus Gellius om Ventidius Bassus,
der fra ringe stand nåede til at blive romersk konsul. Ventidius var fra Picenum.
og hans moder var sammen med drengen taget til fange af Pompeius Strabo,
Pompeius Magnus’ fader, i forbundsfællekrigen, i hvilken han undertvang
Asculanerne. Da Pompeius Strabo snart efter triumferede, fortes også drengen,
der lå ved sin moders bryst, blandt de andre fanger foran feltherrens vogn.
Senere da Ventidius var blevet voksen, havde han svært ved at finde udkommet
og skaffede sig det ved at stille muldyr og vogne til rådighed for feltherrerne,
der skulle drage til provinsen.
Det var herved, Caesar lærte ham at kende, og han tog ham med sig til
Gallien. Da Ventidius i denne provins viste sig særdeles duelig og senere i
borgerkrigen udforte hverv, der var givet ham, energisk og dygtigt, vandt
han ikke blot Caesars venskab, men nåede også op i den højeste stand. Snart
blev han folketribun og dernæst prætor, og mens han beklædte dette embede,
blev han sammen med Antonius erklæret for fjende af senatet. Men kort
efter, da partierne havde sluttet sig sammen efter slaget ved Mutina, genvandt
han ikke blot sin tidligere værdighed, men opnåede også at blive pontifex og
til sidst konsul.
LATIN
1) Latinsk stil.
Efter sejren over Darius og ekspeditionen mod Bactrianerne samlede
Alexander den Store sine venner til et stort gilde. Da talen blandt de berusede
var faldet på Philips bedrifter, udtalte Alexander, at han satte sig selv højere
end sin fader, og begyndte at forherlige størrelsen af sine bedrifter under
bifald fra den største del af gæsterne ved drikkegildet. Da derfor en af de
gamle, Clitos, i tillid til kongens venskab tog Philips minde i forsvar og roste
hans bedrifter, krænkede han kongen i den grad, at denne selv rev et spyd
fra en drabant og myrdede Clitos under gæstebudet. Og hoverende over drabet
bebrejdede han den døde forsvaret for Philip og forherligelsen af faderens
krigstog. Men efter at hans sind var faldet til ro, mættet af drabet, og roligt
overlæg havde alløst hans vrede, begyndte han at fortryde sin dåd, idet han
overvejede, hvem det var, han havde dræbt, og hvad der var grunden til
drabet: det var jo hans egen faders ros, han var blevet lige så oprørt over,
som han burde være blevet over skældsord mod faderen. Nu sørgede han over
den gamle mand, som han, skønt han var hans ven og uskyldig, havde dræbt
midt under gæstebudet mellem pokalerne. Idet han derfor med samme raseri
vendte sig til anger som kort forud til vrede, ville han selv dø. Først udbrød
han i gråd og omfavnede den døde og tilstod overfor ham sin afsindighed, som
om den døde endnu kunne hore ham; dernæst greb han spyddet og vendte det
mod sig selv og ville have fuldbyrdet dåden, hvis ikke vennerne havde lagt
sig imellem. I fire dage afholdt han sig fra at tage næring til sig, indtil han
endelig lod sig bevæge ved hele hærens bønner, der bad om, at han ikke over
en enkelts død ville lade sig henrive således af smerte, at han bragte dem alle
i ulykke.
2) Latinsk version.
In praefatione libri primi de architectura Vitruvius Augustum imperatorem
his fere verbis allocutus est:
Cum divina mens tua et numen, Imperator Caesar, imperio potiretur
orbis terrarum, invictaque virtute cunctis hostibus stratis triumpho victoriaque
124 Universitetets årbog 1944-45
tua cives gloriarentur, et gentes omnes subactae tuum spectarent nutum,
populusque Romanus et senatus, liberatus timore, amplissimis tuis cogitationibus
consiliisque gubernaretur, non audebam tantis occupationibus de
architectura scripta et magnis cogitationibus explicata edere, metuens, ne
non apto tempore interpellans subirem tni animi olTensionem. Cum vero
attenderem, te non solum de vita communi omnium curam publicaeque rei
constitutione habere, sed etiam de opportunitate publicorum aedificiorum,
ut civitas per te non solum provinciis esset aucta, verum etiam ut maiestas
imperii publicorum aedificiorum egregias haberet auctoritates, non putavi
praetermittendum, quin primo quoque tempore de his rebus ea tibi ederem.
Primum parenti tuo fueram notus et eius virtutis studiosus; cum autem concilium
coelestium sedibus immortalium eum recepisset et imperium parentis
in tuam potestatem transtulisset, idem studium meum in eius memoria permanens
in te contulit favorem.
Cum summo tuo benificio essem obligatus, ut ad exitium vitae non haberem
inopiae timorem, liaec tibi scribere coepi, quod animadverti, multa
te aedificavisse et nunc aedificare, reliquoque tempore et publicorum et privatorum
aedificiorum, pro amplitudine rerum gestarum ut posteris memoriae
traderentur, curam habiturum.
Sygeeksamen september 1945.
1) Latinsk stil.
Filosofen Aristoteles beretter, at en fornem dame på øen Naxos, Polycrita,
efter pludselig at have oplevet en uventet glæde afgik ved doden. Det fortælles
også, at Philippides, en ikke ukendt komedieskriver, da han i en fremskreden
alder mod forventning havde sejret i en digterkamp og glædede sig voldsomt,
pludselig døde midt i sin glæde. Også om rhodieren Diagoras har man en berømt
historie. Denne Diagoras havde tre sønner: en nævekæmper, en pankratiast
og en bryder; alle tre så han vinde og bekranses i Olympia på samme dag.
Men da de unge mænd omfavnede og kyssede ham, idet de anbragte deres
kranse på hans hoved, og folket, der stod rundt om, fra alle sider kastede
blomster til ham, udåndede han pludselig i sine sønners arme. Desuden finder
man i de romerske annaler berettet, at en gammel kone, dengang den romerske
hær blev nedhugget ved Cannae, ved budskabet om sin søns død
ramtes af dyb sorg og kummer. Men budskabet var ikke sandt, og ikke længe
efter vendte den unge mand tilbage til Rom. Da den gamle kone nu pludselig
så sin søn, overvældedes hun i den grad af den uventede glædes overflod og
forvirring, at hun opgav ånden.
2) Latinsk version.
Tiberius Gracchus, clarissimi atque eminentissimi viri filius, P. Cornelii
Africani ex filia nepos, tantis adornatus virtutibus, quantas perfecta natura
et mortalis condicio recipit, P. Mucio Scaevola L. Calpurnio consulibus descivit
a bonis, pollicitusque toti Italiae civitatem, simul etiam promulgatis
agrariis legibus, summa imis miscuit et in praeruptum atque anceps periculum
adduxit rempublicam. Octavio collegae pro bono publico stanti imperium
abrogavit et triumviros agris dividendis colonisque deducendis creavit se
socerumque suum, consularem Appium, et Gaium fratrem admodum iuvenem.
Tum P. Scipio Nasica, cum esset consobrinus Ti. Gracchi, patriam cognationi
praeferens et quicquid publice salutare non esset, privatim alienum
existimans, circumdata laevo brachio togae lacinia ex superiore parte Capitolii
summis gradibus insistens hortatus est, qui salvam vellent rempublicam,
Universitetets eksaminer 125
se sequerentur. Tum optimates, senatus atque equestris ordinis pars melior
et maior et intacta perniciosis consiliis plebs irruere in Gracchum stantem
in campo cum catervis suis et concientem paene totius Italiae frequentiam. Is
fugiens decurrensque clivo Capitolino, fragmine subsellii ictus vitam, quan
gloriosissime degere potuerat, immatura morte finivit.
Hoc initium in urbe Roma civilis sanguinis gladiorumque impunitatis fuit.
GRÆSK KULTUR
1) Xenofon: Anabasis III, 2 § 4 ( 'Em tovtoj . . . ) - § 7 (. . . rjg%£To wde.).
Oversættes.
2) Der ønskes et kort referat af diskussionen i Platons »Protagoras« om
Simonides’ digt (339 B - 346 E) med kritisk bedømmelse af Sokrates’ fortolkning.
HISTOR II-:
Som hovedjag.
1) Disraeli.
2) Finlands forhold til Rusland siden 1792.
3) Forhistorisk arkæologisk forskning i Danmark i det 19. og 20. århundrede.
Forprøve .
1) Athens og det attiske riges politiske forfatning på Perikles’ tid.
2) Det politiske forhold mellem de nordiske lande i tiden fra 1282 til 1389.
3) Skatter på fast ejendom i Danmark siden 1901.
MUSIK
Som hovedfag.
Fo rp røve :
Der ønskes 1) en 2-stemmig fri udsættelse af en udleveret melodi (1) samt
2) en 4-stemmig fri udsættelse af en udleveret melodi (2).
Som bifag.
Der ønskes sat en overstemme i 5. arts kontrapunkt til en udleveret cantus
firmus.
GYMNASTIK
Speciel gymnastikteori: 1) Gør rede for de forskellige aldersklassers gymnastik
og begrund forskellen. 2) Krydssiddende armbøjning og armstrækning
opad.
GEOGRAFI
Geografi B. Samme opgave som ved 2. del af skoleembedseksamen i naturhistorie
og geografi (se nedenfor side 140).
126 Universitetets årbog 1944-45
/?. Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
Vinteren 1944-45: Der indstillede sig 11,
Sommeren 1945: - — - 14,
11 fuldendte eksamen.
14 — —
Ialt indstillede sig 25, 25 fuldendte eksamen.
Af disse fik 3 forste ka rakter med udmærkelse, 16 første karakter
og 6 anden karakter.
Hovedfag: Matematik.
Vinteren 1944-45.
Andersen, Harald (1939) . . . . 6,65 forste
Bakander, Lis Friis (1 9 3 8 ) ... 5,86 anden
Bjarnason, Bjørn (1939) . . . . 7,64 forste
m. udm.
Kramp, Torben (1 9 3 8 )............ 5,81 anden
Smitt, Gertrud Keimar(1938) 6,42 forste
Thorborg, Karen Margrethe
(19 3 9 )........................................... 7,66 forste
m. udm.
Sommeren 1945.
Brandt, Hanna Dorothea Bodil
Kielland (1 9 4 0 ) .............. 7,68 forste
m. udm.
Christensen-Dalsgaard, Bent
(19 3 8 )........................................... 7,16 forste
Grtiner-Nielsen, Gertrud (1939) 6,83 forste
Hanghøj, Gunnar (1938) . . . . 6,29 forste
Jensen, Leif René ( 1 9 3 6 ) .... 5,55 anden
Hovedfag: Fysik.
Vinteren 1944-45.
Hermansen, Alfred Andreas
Sommeren 1945.
Hansen, Jørgen (1940)............ ....7,38 forste
Holm, Svend Hilmar (1938) 6,32 forste
Nielsen, Erik Wilhelm Niels
(1939)........................................... ... 6,22 første
Tonder, Hans-Otto (1938). . . 5,92 anden
Hovedfag: Naturhistorie og Geografi.
Vinteren 1944-45.
Jorgensen, Erik Gotfred (1937) 5,89 anden
Keiding, Johannes (1 9 3 7 ) .... 7,66 første
m. udm.
Knudsen, Jorgen (1937).............6,76 forste
Skibstrup, Peer Walther (1937) 5,89 anden
Sommeren 1945.
Brandt, Inger (1 9 3 6 ) ..................6,47 første
Christensen, Ove Ørsnes (1938) 6,84 første
Christiansen, Mogens Skytte
(1937)..............................................7,30 første
Lange, Knud Morten (1 9 3 8 ).. 7,16 første
Søndergaard, Rasmus Bent
(1935)........................................... ...6,36 første
(1939) ,15 forste
Sk r if tlig e opgaver.
Vinteren 1944-45.
MATEMATIK
For}) ro ven. I.
1. Fremsæt den ved hjælp af talfølgebegrebet givne definition af
(1) /(. r ) ^ + oc for .i'-^----oc,
hvor f (x ) betegner en i et interval —oo < x < a defineret reel funktion.
Bevis derpå, at en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for, at (1) er
opfyldt, består i, at der til ethvert reelt tal a findes et reelt tal /?, således
at /(.v ) > a for x < / 3 .
2. Bestem samtlige kurver
y = rp(x), z = ip(x),
Universitetets eksaminer 127
hvor funktionerne y (x) og y (x ) er differentiable og opfylder ligningerne
samtlige reelle værdier af x, for hvilke rækken er konvergent.
Gør rede for, hvad det betyder, at en uendelig række er ligelig konvergent,
og find samtlige intervaller, indenfor hvilke rækken 1) er ligelig
konvergent. Specielt onskes undersøgt, hvorvidt rækken 1) er ligelig
konvergent i intervallet, der består af samtlige værdier af x, for hvilke
den er konvergent.
Undersøg endelig, for hvilke værdier af x summen s(x) af rækken 2) er
en differentiabel funktion.
1. Dobbelt retvinklet afbildning. I vandret billedplan er givet linien a og på
denne punktet C, og i lodret billedplan er givet linien b. Konstruer billederne
af en ligesidet trekant ABC, hvor A falder på a og B på b. (Benyt
f. eks. den omdrejningskegle med toppunkt C og akse a, på hvilken B
ligger.)
(Konstruktionen ønskes udført på et af de påtegnede ark. Det andet
ark kan anvendes til kladde. Der lægges vægt på en udførlig forklaring.)
2. En homogen retvinklet ligebenet trekant A B C {Z. C = 90°) har kateten
a og massen m. Trekanten kan bevæges i en lodret plan, i hvilken C er
fastgjort. Vinklen mellem vertikalen og trekantens symmetriakse betegnes
(f og tyngdeakcelerationen g.
1) Ved et vandret tryk i A holdes trekanten i hvile i en stilling, hvor A
er lodret under C. Bestem reaktionen i C.
2) Ud fra denne stilling begynder trekanten en svingende bevægelse, idet
understøtningen i A fjernes. Find vinkelhastigheden dp som funktion
af (p, og bestem reaktionen i C i udgangsstillingen og for cp = 0.
For (p = 0 (den tilsvarende vinkelhastighed kan betegnes co) fjernes
bindingen i C, og trekanten bevæger sig frit. Der indlægges et koordinatsystem
med begyndelsespunkt i C’s udgangsstilling.
3) Find en parameterfremstilling for C’s banekurve og undersøg, om kurven
har en tangent i begyndelsespunktet.
II.
128 Universitetets årbog 1944-45
Lære rp rø v en .
Delingslighed for polygoner og polyedre.
Hovedpunkterne bør træde klart frem. Enkeltheder medtages i det omfang,
tiden tillader. Særlig vægt ønskes lagt på beviset for, at et regulært tetraeder
og et retvinklet parallelepipedum ikke er delingsens.
F a g p rø v en .
I. For 1 kandidat:
1) Hvornår kaldes en i en punktmængde M i det n-dimensionale rum defineret
funktion /(X) opad halvkontinuert i M?
2) Vis, at en i en begrænset og lukket mængde M endelig og opad halvkontinuert
funktion f (X) er opad begrænset og antager sin øvre grænse.
3) En i rektanglet a < x < b, c < y < d defineret endelig funktion f(x, y)
antages kontinuert i hver variabel for enhver fastholdt værdi af den
anden. Vis, at g(x) = min /(.r, y) er en opad halvkontinuert funktion
c < y < d
af x i intervallet a < x < b .
4) Angiv et eksempel på en funktion f (x, y) af den omhandlede art, for hvilken
g(x) er diskontinuert.
I. For 5 kandidater:
1) Vis, at 2 er primitiv rod mod. 37.
2) Los kongruensen x 2 = 26 mod. 37.
3) Hvor mange primitive rødder findes der mod. 37? Angiv samtlige primtal,
som har samme antal primitive rødder, som 37 har.
II. For samtlige kandidater:
2 eiz 1) Vis, at funktionen /(r) = -------— er meromorf i hele planen, har poler i
2 p + 1 . ez + e z 2p + 1
punkterne ——— Tti, p = • • • ,— 2. — 1,0,1,2, • • •, og i polen — -— n i
\P - 2 p + 1jt
har residuet -—~ - e 2 . (Foretag en parallelforskydning, så at polen
falder i begyndelsespunktet.)
2) Vis formlen
ry
COS X ^ _ 71
\ cosh x c o s h f ’
t/-oo
hvor cosh betegner hyperbolsk cosinus. (Integrer funktionen f(z) langs
omkredsen af et rektangel med vinkelspidser —a, b, b - \ -n i , — a + Tii,
og lad a og b gå mod oo.)
Sommeren 1945.
Fo rp rø v en . I.
I. Med f(x) betegnes en i et interval a < x < b kontinuert funktion. Gør
rede for, hvorvidt man af, at ligningen
i f ( x ) g ( x ) d x = 0
• a
Universitetets eksaminer 129
er opfyldt for enhver i intervallet a < x < b kontinuert og stykkevis lineær
funktion g(x), kan slutte, at f(x) er konstant lig med 0.
II.
1) Lad A 1, A 2, • • •, Am være et maksimalsystem for et vektorrum L indenfor
det fuldstændige n-dimensionale vektorrum, og lad Blf B2, • • •, Bm være
m vilkårlige n-dimentionale vektorer. Bevis, at der findes een og kun een
lineær vektorfunktion U = f (V) , der har L som definitionsotnråde og
opfylder betingelserne
f ( A x) = Blt f ( A 2) = B2, • • f ( A m) = Bm.
2) Gør rede for, hvorvidt der lindes en lineær vektorfunktion, der afbilder
vektorerne Æ = {1, 1, 0), A 2 = { 0 , 1 , 1 ) , A , = ! 1 ,2 ,1 } i henholdsvis
Bx = (0, 1 ,0 ) , B2 = { 1 ,0 ,0 } , B3 = {2, 1,0}.
3) Undersøg, for hvilke værdier af a der lindes henholdsvis ingen, een eller
uendelig mange lineære vektorfunktioner, som er definerede i det fuldstændige
3-dimensionale vektorrum og afbilder vektorerne A x = {2 a 1,
1 ,2 a } , A 2 — {a, — a. a + 2), A 3 = (2, a + 1, — 1) i henholdsvis B} =
{ 3 ,1 ,2 } , B2 — {1, — 1,3}, B } = (2, 2, — 1}. Bestem endelig for
a = 0 den til funktionen horende matrix.
III.
OC
Bestem samtlige potensrækker N anxn, hvis sum i) = f(x) er integral til
differentialligningen n = 0
d21] du
x dx2* + ~drx~ + y = () >
og angiv de fundne rækkers konvergensintervaller.
Undersøg de fundne integralkurvers konveksitetsforhold i intervallet
— oo < x < 3.
II.
I. Find den naturlige ligning for den logaritmiske spiral, som i polære
koordinater har ligningen r = ae®, regnet ud fra punktet (r, 0) = (a , 0).
Den nævnte logaritmiske spiral ruller på en ret linie /. Bevis, at polen beskriver
en del af en ret linie, som danner en vinkel på 45° med /. Hvilken del
af denne linie gennemløbes?
En kurve l i ruller på en ret linie /. Et punkt P i fast forbindelse med R
beskriver en del af en ret linie, som danner en vinkel på 45° med /. Bevis,
at R er en logaritmisk spiral, som i polære koordinater med P som pol har
en ligning af formen r — ae® (eller en del af en sådan spiral).
II. I en lodret plan er over to faste trisser A og B med gnidningsfrie akser
i samme højde lagt en vægtløs, ustrækkelig og fuldkommen bøjelig snor. I
snorens frie ender er ophængt to partikler P og Q med masserne m x og m2,
og mellem A og B hænger en løs trisse C, i hvis gnidningsfrie akse der i en
vægtløs gaffel er ophængt en partikel R med massen M . Snorstykkerne mellem
trisserne er lodrette. Irisserne er homogene eirkelskiver, hver med massen
m og radius r, og snoren kan ikke glide på trisserne. Systemet er i hvile til
tiden t = 0 og overlades fra dette tidspunkt til tyngdens påvirkning.
130 Universitetets årbog 1944-45
De positivt regnede længder af de frie snorstykker fra trisserne A og B
til P og Q betegnes med .r og y.
1) Vis, at vinkelhastigheden oj i trissen C’s bevægelse bestemmes ved, at
2 reo = y — x.
2) Anvend projektionssætningen på hver af partiklerne P og Q samt på det
af trissen C og partiklen R dannede system.
3) Anvend momentsætningen på hver af trisserne A , B og C.
1) Dan to ligninger til bestemmelse af x og y (ligningerne kræves ikke lost).
5) Find betingelsen for, at partiklen R forbliver i hvile under systemets
bevægelse.
6) Idet = 12, m2 = 18 og m — 4, skal man bestemme M således, at
partiklen R forbliver i hvile under systemets bevægelse, og dernæst, idet
M har denne værdi, beregne x , i) samt spændingerne i de lire snorstykker.
Lære rp rø v en .
1. Der ønskes givet et bevis for sætningen: Mellem to arkimedisk ordnede
legemer, inden for hvilke enhver fundamentalfølge er konvergent, findes netop
een ordenstro isomorfi.
Fremstillingen ønskes indledet med en kort redegørelse for de benyttede
begreber.
2. 1) Vis ved et eksempel, at differentialkvotienten for en for alle x defineret
differentiabel funktion ikke nødvendigvis er kontinuert for alle værdier af x.
2) Gør i enkeltheder rede for van der Waerdens eksempel på en for alle x
defineret kontinuert funktion, som ikke er differentiabel for nogen værdi af x.
Fag p rø v en .
1. Løsningerne (x, y) til ligningen x 2 — 7 y 2 = 4, hvor x og y skal betyde
hele positive tal, betegnes
(x\, z/i), (x2, IJ2), (x3, y 3), . . . C r 2 < .r3 < • • •)•
1) Vis, at alle xn og alle y n er lige tal.
2) Find (x1, y 1) , (x2, y 2) og (x3, y 3).
3) Vis, at yn er delelig med 96, når n er lige.
4) Vis, at for n ^ o c v i l
Universitetets eksaminer 131
____ _________^ j
(8 + 3 |/7 )n ^
2. Find for ethvert helt n > 0 værdien af det uegentlige integral
i (log z)n
(£2 —1) (z2 — 4)
dz,
hvor log z betegner logaritmefunktionens hovedværdi, og integrationsvejen
er den imaginære akse fra — i oc til i oc, over det singulære punkt z — 0.
(Integrer først langs en vej sammensat af to halvcirkler med centrum 0 og
stykker af den imaginære akse, og foretag så en grænseovergang).
Vis ved hjælp af det fundne formlen
M dy = - - å l log 2 ) 3 - ^ log 2. \ (y2 + 1) (y2 + 4) i 2v&/ 16
v 0
Ekstra-eksamen. September 1945.
Forprøven.
I. For studerende, der har læst J. Hjelmslev: Lærebog i Geometri.
1) På en ret linie L ligger tre punkter a, c og e. På en anden ret linie L x
ligger tre punkter b, d og /. Idet ab er parallel med de og bc med ef,
skal det vises, at cd er parallel med fa.
2) To fuldstændige firkanter abcd og a1/)1c1(/1 er anbragt således, at ab er
parallel med c ^ , ac med ft1d1, ad med bxcx, bc med axdx og bd med
axcx. Bevis, at cd er parallel med a1b1. (Betragt først det specielle tilfælde,
hvor cx falder sammen med a og dx med b).
3) To fuldstændige firkanter abcd og axb1c1d1 er anbragt således, at skæringspunkterne
mellem ab og cxdx, mellem ac og bxdx, mellem ad og
b1c1, mellem bc og axdx og mellem bd og a1c1 ligger på ret linie. Vis, at
skæringspunktet mellem cd og axbx ligger på den samme rette linie.
4) 4"o fuldstændige firkanter abcd og er anbragt således, at skæringspunkterne
mellem ab og mellem ac og a1c1, mellem ad og
a1d1, mellem bc og bxcx og mellem bd og bxdx ligger på ret linie. Vis, at
skæringspunktet mellem cd og cxdx ligger på den samme rette linie.
For studerende, der har læst E. Jessen: Lærebog i Geometri.
1) En kurve er i polære koordinater givet ved en ligning af formen
' i - i r = F(0) > 0 . Angiv, hvorledes man af fortegnet for størrelsen---- 1---- 7rr
du2
kan afgøre, om kurven vender hulheden mod polen eller bort fra denne. (Bevis
fordres ikke).
2) Vis, at Kurven r — ——;---- - , hvor a > 0, b > \ , og c > l , har vendeb
+ sin cO &
punkter for b < c 2— 1, men ikke for b > c 2— 1.
3) En omdrejningskeglefiade med parameterfremstillingen
x = t, y = at cos u, z = at sin u,
9*
132 Universitetets årbog 1944-45
hvor a > 0 , skæres af en plan med en ligning af formen
a x + y i = P,
hvor a, y og P er positive, i en ellipse k. Det net af keglefladen, som indeholder
k, udfoldes, og i udfoldningen indføres polære koordinater r, 6 med pol i det
punkt, der svarer til keglens toppunkt, og med polarakse langs den halvlinie,
som svarer til frembringeren x = /, y — at, z = 0. Vis, at k ved udfoldningen
går over i en kurve k' med ligningen
P 1/1 + a2
a + a y s■i n ^'--1 -+--- -"--' uV
a
4. Lad P være projektionen af keglens toppunkt på snitplanen. Vis, at
kurven k' har vendepunkter, hvis og kun hvis P falder udenfor keglen. Vis
desuden, at vendepunkterne på k' svarer til de punkter pa k, hvis tangenter
går gennem P.
II. To partikler P x og P 2 med samme masse m kan bevæge sig gnidningsfrit
på x-aksen. Partilen P x påvirkes af den mod punktet x = — a rettede
elastiske kraft —m/i2(x1 + a) , hvor x x er abscissen til P x. Partiklen P 2 påvirkes
af den mod punktet x = a rettede elastiske kraft —mh2(x2 — a ) , hvor
x 2 er abscissen til P 2. Endvidere tiltrækker P x og P 2 hinanden med en kraft,
hvis numeriske størrelse er mk2 \ x2 — x x | . Opstil bevægelsesligningerne.
h2 1
Til tiden / = 0 er x x = x 2 = 0. xx = — 2 - a og x2 = t) a. Find
x i °g x 2 som funktioner af tiden.
FYSIK
Vinteren 1944-45.
F o rp rø v en .
1. t) Et mekanisk system består af to uelastiske masser på henholdsvis m
og Al gram, fæstede til hver sin ende af en som masseløs betragtet stiv skruefjeder,
der i uspændt tilstand har akselængden / cm. En forlængelse eller forkortelse
på x cm af fjederen frembringer henholdsvis en træk- eller trykspænding
på x • kx dyn. Man lader systemet i uspændt tilstand med lodret
akse og med massen m forneden falde frit gennem h cm, hvorefter m møder
en fast vandret flade. Hvor stor er systemets kinetiske energi E0 lige før stødet?
Den nederste masse standser straks, den øverste masse M vil forst standse,
efter at den har trykket fjederen a cm sammen. Find a.
Derefter vil fjederen rette sig ud, og systemet vil hoppe til vejrs. Idet
man under hele stødet, det vil sige den del af bevægelsen, hvor den nederste
masse ligger an mod den faste flade, ser bort fra tyngdekraften, skal man for
det øjeblik, da fjederen, lige før den nederste masse skal til at forlade fladen,
befinder sig i uspændt tilstand, angive systemets samlede kinetiske energi E x,
bevægelsesmængde B og translatoriske energi E t . 4'ænker man sig tyngdekraften
virke fra det nævnte ojeblik, vil systemets tyngdepunkt stige ^ cm,
for det standser. Find hy.
2. Et grammolekyle af en ideal luftart udfører en Carnot’s kredsproces
mellem temperaturerne 27° C og 327° C. Ved kredsprocessen fås ialt et arbejde
på A kilogrammeter, som antages at være kendt. Bestem herved forholdet
Universitetets eksaminer 133
v mellem begyndes (,vx)- og slutningsrumfanget (v2) ved den isoterme udvidelsesproces
ved 327° C samt entropiforogelsen /\ S ved samme proces. Hvor
store er de tilsvarende størrelser ved processen ved 27° C?
3. I en plan tonebølge af frekvensen 1000 er det effektive tryk 1 dyn/cm2.
Angiv størrelsen af amplituden af forskydningen ,s0, hastigheden u0 samt den
fysiske lydintensitet /, når luftens vægtfylde sættes til 0,0012 g/cm3 og lydhastigheden
til 340 m/sek.
Talregningerne fordres ikke gennemført, men tallene må være tydeligt indsat i udtrykkene, der
må være forsynede med enhedsbetegnelse.
a) Et homogent elektrisk felt i .r-aksens retning er givet ved potentialet
I dette felt anbringes nu en ledende, ladningsfri kugle med radius a og med
centrum i begyndelsespunktet. Hvilket potential antager kuglen?
b) I stedet for kuglen anbringes i begyndelsespunktet en elektrisk dipol med
momentet M i x-aksens retning og med sin positive pol tilhøjre. Hvilket
potential bevirker dipolen i et punkt i afstanden a fra begyndelsespunktet og
med abscissen x?
c) Hvor stor skal M være, for at dette potential plus potentialet af det
homogene felt i alt giver værdien V0 i et vilkårligt punkt af kuglefladen med
radius a?
d) Hvad kan man i dette tilfælde sige om dipolens relation til de ladninger,
der fremkommer på den ledende kugle i tilfælde a?
a) Mod et lodret gitter med gitterkonstanten e sendes et vandret parallelstrålebundt
af bølgelængden X under indfaldsvinklen i. Angiv betingelsen for,
at der kommer lys i en retning, der danner vinklen 0 med gitternormalen.
b) Find for e = 10~3 mm og X = 100 Å vinklen A 0 mellem spektret af
første og af nulte orden, dels for i = 0, dels for i = 80°.
Alle talregninger onskes gennemfort. Tilladte hjælpemidler: Logaritmetabel og regnestok.
Fagprøven.
I en stjerne i mekanisk ligevægt og strålingslige vægt antages strålingstrykket
at være forsvindende, de ideale luftarters tilstandsligning gyldig,
energiproduktionen koncentreret til centret (punktkildemodel), og endelig
absorptionen givet ved Kramers’ lov. Grundligningerne er da
II. 1.
V(x) = Y0 — F0x.
2
dP
dr
GMr
r2 Q
dT
dr
P
134 Universitetets årbog 1944-45
Vis, at der eksisterer tre homologi-transformationer, der overfører de løsninger,
som tilfredsstiller problemets differentialligninger og randbetingelser,
til andre, som svarer til et ændret valg af parametrene R, M og [i, og afled
disse homologi-transformationer. Afled dernæst masse-lysstyrke-relationen.
Sommeren 1945.
F o rp rø v en .
I.
1. En snurre består af en cirkulær homogen skive siddende på midten af snurreaksen
(figuraksen), der står vinkelret på skiven gennem dennes centrum.
Snurren er ophængt i Cardansk ophængning, således at den frit kan dreje
sig om sit tyngdepunkt, skivens centrum O. Man skal beregne snurrens
inertimoment /0 med hensyn til snurreaksen, idet skivens radius er a og
dens samlede masse M, og snurreaksens tykkelse betragtes som forsvindende.
Dennes længde er 2 /, og dens masse er valgt således, at inertiellipsoiden
om O er en kugle.
Vi betragter følgende bevægelse af snurren: Samtidig med, at snurren
drejer sig med vinkelhastigheden a>0 omkring sin figurakse, beskriver denne
med jævn hastighed en cirkulær kegleflade med lodlinien som akse, hvorved
figuraksen konstant danner vinklen 45° med denne. Bevægelsen foregår
under påvirkning af en passende kraft K vinkelret på figuraksen i dens
øverste endepunkt. Idet figuraksen er tiden 1 \ om et helt omløb i keglen,
skal man bestemme størrelsen og retningen af kraften K og aftegne den i
en skitse, hvor også drejningsretningen af co0 og af figuraksen er indtegnet.
2. Idet man går ud fra, at den tangentiale forskydningsspænding ved forskyd-
E
ningsvinklen 6 er givet ved udtrykket ^ ^ • 6 (i c-^-s-systemet), skal
man finde snoningskoefficienten / / x for en længdeenhed af et rør, hvis indre
og ydre radius er henholdsvis r og R, når materialets elasticitetskoefficient
er 20 000 kg*/mm2 og Poisson's tal k — 0,3. Med hvilken hastighed ht vil
torsionssvingninger forplante sig langs røret, når dets massefylde er g g/cm3?
3. Med 1 kg vand ved 100° C foretages følgende reversible kredsproces: Først
opvarmes det som vand til 120° C, derefter udvides det isentropisk til
100° C, hvorved det bliver til en blanding af x kg mættet vanddamp og
1— x kg vand ved denne temperatur; endelig sammentrykkes det isotermt
til sin begyndelsestilstand. Tegn en skitse af processen i et p-vdiagram.
Find x samt det arbejde, A kgm, systemet udfører ved den isentropiske
udvidelsesproces.
Talregningernc fordres ikke gennemført, men tallene må være tydeligt indsat i udtrykkene, der
må være forsynede med enhedsbetegnelse.
IL
1. a) En metalkugle med radius 1 cm har en ladning på 10—9 Coulomb. Hvor
stort er dens portential \ \ volt, når den er frit ophængt i en isolerende tråd?
b) Den omgives derefter, stadig isoleret, koncentrisk med en jordforbunden
metalkugleskal med indvendig radius 5 cm. Hvor stort er dens portential \ 2
volt nu? c) Jordforbindelsen fjernes. Hvilke portentialer V3 og V4 volt har
kuglen og kugleskallen derefter? d) Der etableres ledende forbindelse mellem
kugle og kugleskal. Hvor store er deres portentialer V5 og V6 volt nu?
2. Et parallelbundt af Na-lys, A = 5893 Å, sendes gennem et prisme i
Universitetets eksaminer 135
hovedstilling. Prismets brydende vinkel er 30°, og dets relative brydningsforhold
i forhold til luft er nD = 1,520. Derefter passerer lyset et vinkelret
på strålebundtet opstillet gitter. Hvor mange streger pr. cm skal dette have,
for at strålerne i spektret af 1. orden skal blive parallelle med lysets oprindelige
retning? Hvilken orden har det stærkest afbøjede spektrum?
Alle talregninger ønskes gennemført. Tilladte hjælpemidler: Logaritmetabel og regnestok.
Fagprøven.
Kritiske potentialer.
ASTRONOMI
Vinteren 1944-45.
Fo rp rø v en .
1. Beregn stjernetid for Københavns observatoriums meridian kl. 22h 11 m51 f92
mellemeuropæisk tiden dag, da 0o Grw (stjernetid i middelmidnat for Greenwich)
er 4h38m53?77. Københavns meridian ligger 0h50m18?69 øst for Greenwich.
2. En stjernes ækvatorkoordinater er
a - 4h55ml 1?8
å = + 5°47'49
Beregn ekliptikakoordinaterne / og /5 for denne stjerne, når ekliptikahældningen
e er 23°26!85.
Femcifret regning.
Hjælpemidler: a) De sfærisk-trigonometriske grundformler, b) Tabel til forvandling af tider
c) Femcifret logaritmetabel.
Sommeren 1945.
Fo rprøven.
En stjernes koordinater er
a - 2h31m17?3
å = + 26°33.'89
Man har observeret en højde for denne stjerne
h = + 57°1'61 (korrigeret for refraktion)
klokken 22h43m27?6 mellemeuropæisk tid på et sted, hvis østlige længde fra
Greenwich er: 0h50m18*69.
I Greenwich var ved nærmest foregående middelmidnat stjernetiden
0o Grw = 4h31m0?65.
Polhøjden onskes beregnet. Femcifret regning.
Hjælpemidler: a) De sfærisk-trigonometriske grundformler, b) Tabel til forvandling af tider,
c) Femcifret logaritmetabel.
Ekstra-eksamen. September 1945.
En stjerne har koordinaterne
a - 19h16m30?6
<5 = +0°3i:76.
136 Universitetets årbog 1944-45
Beregn dens højde og azimuth kl. 21h10m41?7 mellemeuropæisk tid en dag,
da stjernetid i middelmidnat i Greenwich (60 Grw) v^r 22h39m10?0 og for et
sted, der har de geografiske koordinater:
Ostlig længde fra Greenwich = 0h50m18?7
Nøjdlig bredde = 55° 51'21.
Femcifret regning.
Hjælpemidler: a) 5-cifret logaritmetabel. b) Tabel til forvandling af tider, c) De sfærisketrigonometriske
grundformler.
KEMI
Vinteren 1944-45.
Fo rp rø v en .
1. Hvad forstås ved et syreklorid?
Nævn exempler på uorganiske syreklorider fra 4., 5. og 6. gruppe i det
periodiske system.
Hvordan reagerer et syreklorid med vand? (Exempler med reaktionsligninger
anføres). Hvordan reagerer specielt Thionylklorid og Fosfortriklorid
med vand (diskuter konstitutionen af de dannede forbindelser)?
Nævn et par exempler på, hvordan et uorganisk syreklorid kan reagere
med en alkohol og med et alkoholat.
Hvordan kan man fremstille et organisk syreklorid (exempler og reaktionsligninger
anføres)?
Angiv reaktionen mellem benzoylklorid og glycin.
2. Den elektromotoriske kraft af en koncentrationskæde, bestående af to
brintelektroder i henholdsvis 0,1 n saltsyre og en blanding af 5 rmf. 0,1 m
Na2HP04 og 2 rmf. 0,1 n saltsyre, er 0,342 volt ved 18°. Hvilken af brintelektroderne
er den positive pol? Der er et diffusionspotential på ca.
0,004 volt. Hvilket fortegn har dette? Beregn på grundlag af det for diffusionspotentialet
korrigerede, målte potential fosfatopløsningens pHværdi
( t i = 0,0577 • log— ved 18°). Hvilken værdi beregnes heraf for
c 2
fosforsyrens anden dissociationskonstant?
3. En organisk forbindelse, der ifolge kvalitative reaktioner er et amid, skal
identificeres. 0,1450 g forbruger ved en Kjeldahl-analyse 25 ml 1/10 n
saltsyre. Hvor stor er stoffets ækvivalentvægt (d. v. s. den vægt, der indeholder
et gramatom kvælstof)? Idet der regnes med en usikkerhed på denne
bestemmelse på ca. 1 pct., angives nogle forbindelser, som det undersøgte
stof herefter eventuelt kunne være identisk med. For at indskrænke mulighederne
bestemmes molekylvægten: En oplosning af 0,25 g i 10 g benzol
(molekylær frysepunktsdepression 5,1°) viser en frysepunktsdepression
på 1,100°. Beregn molekylvægten. Angiv konstitutionsformlerne for to
isomere forbindelser, der har den fundne ækvivalent- og molekylvægt.
Hvordan fremstilles de tilsvarende syrer? Hvordan forholder disse sig ved
ophedning? Nævn tre almene metoder til fremstilling af et amid udfra den
tilsvarende syre.
Ingen hjælpemidler ma benyttes.
Universitetets eksaminer 137
Lære rprøven.
Der ønskes en redegørelse for oploste (ikke flygtige) stolfers indflydelse på
opløsningernes damptryk, kogepunkt og frysepunkt og en gennemgang af de
herpå baserede metoder til molekylvægtsbestemmelse.
Beskriv hvorledes bestemmelsen af frysepunktssænkningen udføres i praxis.
Ingen hjælpemidler må benyttes.
Sommeren 1945.
Fo rp rø v en .
1. Angiv med exempler de vigtigste metoder til fremstilling af metalloidbrinter.
2. Til 10 g af en opløsning af kuprisulfat sættes overskud af kaliumjodid, og
opløsningen titreres med 25,00 ml 0,1 n natriumthiosulfat. Skriv ligningerne
for de reaktioner, der foregår. Hvor mange pct. Cu indeholder opløsningen?
(Gu = 63,6).
3. Angiv et navn og en fremstillingsmåde ud fra anilin for folgende forbindelser:
n h 2
c e< r 0CH i ! j ; c«h sn (c h 3)3-J; ) n : h <^ ) n h 8.
4. p-Nitrofenol er en eenfarvet indikator (udissocieret form farveløs, ionen
gul). 4'il en pufferopløsning (stødpudeblanding) med pH = 6,89 sættes
6 ml af en fortyndet p-nitrofenol-oplosning; en 0,1 n NaOH skal i samme
rumfang indeholde 2 ml af samme indikatoropløsning for at få samme
farvestyrke. Beregn heraf dissociationskonstanten for p-nitrofenol.
Når opløseligheden af p-nitrofenol i vand ved stuetemperatur er ca.
1,4 pct., og den gule farve af ionen begynder at kunne ses, når dens koncentration
er 10~4 (molær), ved hvilken pH-værdi ligger så en mættet
p-nitrofenol-opløsnings omslagspunkt (første synlige gulfarvning')? Hvor
ligger omslagspunktet, når indikatorkoncentrationen er 10~3?
Lysabsorptionen i en vandig p-nitrofenol-opløsning skyldes ved anvendelse
af blåt lys udelukkende ionen. Hvor mange cm af en 10—5 molær
opløsning af p-nitrofenol skal blåt lys passere igennem for at absorptionen
bliver den samme som ved passage gennem et 1 cm tykt lag af en
10~3 molær opløsning?
Ingen hjælpemidler må benyttes.
Lære rprøven.
Giv en fremstilling af mekanismen ved den elektrolytiske ledning belyst
ved eksempler på elektrolyse af vandige opløsninger af såvel syrer som baser
og salte.
Gør dernæst rede for hvordan man kan bestemme ionernes overføringstal
og absolutte vandringshastighed.
Ingen hjælpemidler må benyttes.
138 Universitetets årbog 1944-45
NATURHISTORIE OG GEOGRAFI
Vinteren 1944-45.
Eksamens 1ste del.
Efter kgl. anordning af 5. april 1935.
Zoologi: De forelagte 4 fugle (stor flagspætte, klyde, skovsneppe, mursejler)
bestemmes. Der gøres kort rede for deres systematiske stilling samt for hovedtræk
i ernæringsbiologi og dennes relation til den ydre morfologi.
Botanik: Beskriv de udleverede præparater af blade af Nerium, Empetrum
og Elodea og gør rede for de biologiske forhold, som materialet måtte give
anledning til at komme ind på.
Geografi: Turan. Der medfølger: Atlas uden navne samt 4 klimatologiske
og plantegeografiske kort.
Geologi: 1) Hvilke eksogene kræfter har virket på forelagte tre sten?
2) Angiv den - omtrentlige - kemiske formel for serpentin og kaolin og giv
en beskrivelse af disse to mineraler og deres dannelse.
3) Redegør for sammensætningen hos nogle af de almindeligste af granatgruppens
mineraler.
4) Hvad forstår De ved begreberne »atlantisk« og »pacifisk«?
5) Mineraludskillelser under grundvandsspejlet.
Efter kgl. anordning af 16. juli 1943.
Zoologi:
Botanik:
Geografi:
Geologi: Cephalopodernes geologiske udvikling og stratigrafiske betydning.
Eksamens 2den del.
Zoologi: 1) Hvad forstås ved mesoderm?
2) Hvilke dyregrupper har mesodermudvikling?
3) Hvilke hovedtyper for mesodermudvikling har man?
Botanik: Giv en fremstilling af gruppen Conjugatophyta.
I særdeleshed ønskes en nærmere redegørelse for, hvilke familier denne
gruppe omfatter, hvilke disses vigtigste slægter er, med oplysning om deres
cellebygning og morphologi. Endvidere ønskes en redegørelse for denne gruppes
forplantning og i meget korte træk dens forekomst.
Geografi: Færøerne. Der medfølger 2 klimakort samt et terrainkort.
Geologi: Samme opgave som ved 1ste del efter kgl. anordning af 16. juli 1943.
Plante fysiologi med genetik: De nødvendige grundstoffer, deres optagelse
og betydning for planterne.
Zoofysiologi:
1) Hvorledes bestemmes blodmængden?
2) Hvilken betydning har K-vitaminet?
3) Hvorledes måles blodstrømmen i de enkelte karafsnit?
4) Hvad er virkningen af gentagne irritamenter på musklerne?
5) Giv en fremstilling af den nervøse regulering af hjertets virksomhed.
(En noget udførligere fremstilling ønskes).
| Samme opgave som ved 1ste del efter kgl. anordning af 5. april
j 1935.
Universitetets eksaminer 139
Eksamens 3die del.
Hovedfag: Zoologi.
Større skriftlige opgave:
For 1 kandidat: Der ønskes en oversigt over hovedtrækkene af Hydrachnidernes
postembryonale udvikling, så vidt gørligt i relation til forekomst og
biologi.
For 1 kandidat: Der ønskes en oversigt over viviparitetens udbredelse
blandt de prosobranche snegle, belyst i relation til slægtskabsforhold og udbredelse.
Mindre skriftlige opgave:
For 1 kandidat: De forelagte 3 mider (Hygsobates foreli, Hydrozetes,
Halacarellus) beskrives og bestemmes til gruppe eventuelt til slægt. Der gøres
rede for de pågældende gruppers systematiske stilling indenfor miderne.
For 1 kandidat: De forelagte ægkapsler (Fasciola tubipa, Neptunea antica,
Natica cathena, Voluthopsis norvegica) bestemmes. Der gøres rede for hovedtræk
i befrugtningen og udviklingens forløb hos de pågældende snegle.
Hovedfag: Botanik.
Større skriftlige opgave:
Diatomecellen, dens organer samt plasmaets forhold til det omgivende
medium, i særdeleshed til diatomeernes bevægelse. For kromatoforernes vedkommende
ønskes i særlig grad redegjort for deres form, størrelse og antal
i cellen og disse karakterers eventuelle systematiske betydning.
Mindre skriftlige opgave:
Diatomeernes formering og forplantning.
Hovedfag: Plantefysiologi med genetik: Den positive fototropiske krumnings
teori.
Sommeren 1945.
Eksamens 1ste del.
Efter kgl. anordning af 16. juli 1943.
Zoologi: De to forelagte dyrearter (Nautil, Spirula) beskrives, bestemmes.
Der gøres kort rede for forekomst og udbredelse samt for deres systematiske
stilling og indbyrdes slægtskabsforhold.
Botanik: Beskriv og så vidt muligt henfør til art de udleverede kimplanter
(af haveært, havebønne, havre eller byg og karse) og giv en oversigt over de
vigtigste typer af frøenes spiring hos Angiospermerne.
Geografi: Steppevegetationens typer og deres udbredelse. Der medfølger 6
nedbørskort.
Geologi: 1) De udleverede forsteninger beskrives og bestemmes. Hvorfra
stammer dette faunaselskab, og hvorledes er lagfølgen på lokaliteten? Der
ønskes en skildring af de særlige naturforhold, hvorunder de forelagte dyresamfund
har levet og en redegørelse for den pågældende aflejrings stratigrafiske
forhold og regionale udbredelse.
2) Beskriv og bestem de forelagte mineraler og angiv fra hvilken dansk
formation de stammer.
140 Universitetets årbog 1944-45
Eksamens 2den del.
Efter kgl. anordning af 5. april 1935.
Zoologi: Epithelvævet, dets inddeling, forekomst og funktioner.
Sygeeksamen i zoologi efter kgl. anordning af 5. april 1935: Der onskes en
analyse af og en sammenligning mellem de to medfølgende præparater (Fundus
og Duodenum). Orienterende skitser vedføjes.
Botanik: Giv en fremstilling af lichenernes natur, deres former og indre
bygning samt deres formering og de vigtigste træk af deres biologi.
Geografi: De europæiske landes forsyning med tekstilråstoffer.
Geologi: 1) Samme opgave som ved 1ste del efter kgl. anordning af 16. juli 1943.
2) Pekingmanden.
Plantefysiologi med genetik: Der ønskes en kort oversigt over de geotropiske
reaktioner og en indgående behandling af dens teori.
Zoofysiologi: 1) Hvorledes fremkaldes mavesaftsekretionen?
2) Hvor og hvorledes dannes urinstof?
3) Hvorledes måles lungernes residualluft hos mennesket?
4) Hvorledes bestemmes blodets kolloidosmotiske tryk?
5) Giv en fremstilling af det kolloidosmotiske tryks betydning for organismen.
(En noget udførligere fremstilling ønskes).
Eksamens 3die del.
Hovedfag: Zoologi.
Større skriftlige opgave:
Der ønskes en sammenlignende oversigt over spindeorganernes bygning
og funktion hos edderkopperne.
Mindre skriftlige opgave:
De tre forelagte edderkoppearter (Trochosa terricola, Theridium tepidariorum,
Heliophanes cuprius) bestemmes til familie og slægt, eventuelt til art. Der
gøres rede for hovedtrækkene i de pågældende familiers bygning og biologi.
Hovedfag: Botanik.
Større skriftlige opgave:
For 1 kandidat: Der ønskes en kritisk fremstilling af kendskabet til vegetationens
udvikling i Danmark og tilgrænsende områder i senglacial tid.
For 1 kandidat: Der ønskes en oversigt over svampeflorets udvikling på et
eller tiere nordsjællandske moseområder.
For 1 kandidat: Der ønskes en redegørelse for ascolichensvampenes stilling
indenfor ascomyceternes system.
Mindre skriftlige opgave:
For 1 kandidat: De vigtigste af de plantegeografiske forandringer, som indtrådte
i Skandinavien samtidig med den subboreal-subatlantiske klimaændring
og deres relation til denne.
For 1 kandidat: Giv en oversigt over de vigtigste lichensamfund i Danmark.
For 1 kandidat: Giv en fremstilling af de myceliale forhold hos Agaricales,
enkerne- og tokernemycelierne, deres opståen og deres betydning for svampenes
liv samt af øskencellernes dannelsesmåde og formodede betydning.
Universitetets eksaminer 141
Om tiden skulle tillade det, ønskes omtalt, hvilke typer af celler, der indenfor
denne gruppe kan forekomme udover det almindelige mycelievæv.
Hovedfag: Geologi.
Større skriftlige opgave: Der ønskes en oversigt over isstrømmenes retninger
i de forskellige istider indenfor det nordeuropæiske nedisningsområde belyst
udfra aflejringernes stenmateriale.
Mindre skriftlige opgave: Jurablokkene i Danmark og deres geologiske
betydning.
9. MAGISTERKONFERENSER
a. Ved det filosofiske fakultet.
Ialt har 10 studerende i året 1944-45 taget magisterkonferens.
16/ 9 1944. N i e l s Chr is tian M a r t in Mo lle r (1936). Bestået.
Fag: Musikvidenskab.
Eksaminatorer og censorer: Professor, dr. phil. E. Abrahamsen og
lektor, dr. phil. Jens Peter Larsen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Oratoriet før Håndel
(29/! 1944), 2) Musikken i Frankrig i 11.-13. århundrede, 3) Der
ønskes en oversigt over modulationsmidler, benyttet i Schuberts
»Winterreise«. Endvidere ønskes en redegørelse for benyttelsen i
nævnte værk af modulation i det musikalske udtryks tjeneste (10-
timers opgave, 2/2 1944).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (3/ 6 1944—15/ 7 1944): Der
ønskes en redegørelse for almindelig kompositionsteknik og specielle
satstekniske problemer i de liedformede korsatser med kirkelig tekst
i det kgl. Kantoris stemmebøger (GI. kgl. Samling 1872).
Forelæsning (16/ 9 1944): Reformidéer inden for operaen i 18.-19. århundrede.
20/9 1944. E l sa Ju d i th Gress (1937). Bestået.
Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow
og Ejnar Thomsen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Jane Austen og
hendes samtid (10-timers opgave, 14/5 1944), 2) Det 18. århundrede og
antikken (16/5 1944), 3) Den litterære situation i Danmark ved midten
af 1830’erne (22/5 1944).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme: 1) Omkring klassicismens
gennembrud i engelsk litteratur, 2) Rupert Brooke (13/9- 20/ 9 1 944).
Denne opgave trådte i stedet for forelæsningen.
21/ 9 1944. E v a ld J ohanne s M u n c k (1930). Bestået.
Fag: Engelsk.
142 Universitetets årbog 1944-45
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. N. Bøgholm og
dr. phil. C. A. Bodelsen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Oversættelse til
engelsk: samme opgave som opgave nr. 2 i engelsk som hovedfag
ved skoleembedseksamen sommer 1944, (se universitetets årbog 1943-
44 s. 139), 2) Nordligt middelengelsk (skotsk og nordengelsk) med en
kort omtale af de vigtigste herhenhorende litteraturmindesmærker
(n /5 1944), 3) The novels of Thackeray (15/5 1944), 4) Chaucers fortællekunst,
illustreret gennem hans forhold til tidligere behandlinger af
stoffet i hans Manciples Tale (10-timers opgave, 21/5 1944).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (20/ 6—x/ 8 1 944): Det elizabethanske
adjektivs funktion (ikke fra et æstetisk synspunkt) belyst
på grundlag af fire selvvalgte dramaer af Shakespeare og af 100 selvvalgte
sider af hver af folgende forfattere: Jonson, Greene og Marston
(eller Dekker).
Forelæsning (21/ 9 1944): World politics and 19th Century English
Historians.
4/10 1944. E r ik K o e d We s te rg a a rd (1937). Bestået.
Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow
og Ejn a r Thomsen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Sonetdigtningen i
England indtil ca. 1850 (10-timers opgave, 14/5 1944), 2) Det 18. århundrede
og antikken (16/5 1944), 3) Den litterære situation i Danmark
ved midten af 1830’erne (22/5 1944).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (10/ 7- 21/ 8 1944): Gil Bias’s
stilling inden for den picareske genre.
Forelæsning (4/10 1944): Corneilles alderdomsværker.
15/n 1944. H a r a ld Carsten T o rp e (1934). Bestået.
Fag: Psykologi.
Eksaminatorer og censorer: Professor, dr. phil. Frithiof Brandt og
docent E. Tranekjær Rasmussen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Gør rede for »genkendelse
« både fænomenologisk og funktionelt. Som exempel på den
funktionelle side af visuel genkendelse kan gives en nøjere beskrivelse
af »figural eftervirkning« (22/ 6 1944), 2) Om diagnosticering og behandling
af dyslexi i store træk og med særlig henblik på diskussionen om
dyslexi som sygdomsbegreb eller som minusvariant inden for læsefærdighed
(23/ 6 1944).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (s/ 9 1944—27/10 1944): Der
ønskes en fremstilling af de teoretiske overvejelser over og undersøgelser
af tænkningens natur, der har haft indflydelse på udformninUniversitetets
eksaminer 143
gen af intelligensprøverne, samt en kritisk vurdering af disse overvejelser
ud fra de nyeste undersøgelser af tænkningens psykologi.
Forelæsning (15/n 1944): Kejthåndethed.
18/12 1944. I rene Fuglsang, f. Fr isch (1936). Bestået.
Fag: Klassisk filologi.
Eksaminatorer og censorer: Professor K. Friis Johansen og lektor
K. Barr.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Latinsk version
(8/5 1944 (se universitetets årbog 1943-44, s. 155)), 2) Græsk stil (12/5
1944 (se smst. s. 154)), 3) Panathenæerfesten (15/5 1944), 4) Plautus ’
Amphitruo v. 1053 (Spes atque oper ..) - v. 1081 ( . . . etiam nunc abest)
oversættes og kommenteres (10-timers opgave, 21/5 1944).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (16/i0- 26/n 1944): Den rhetoriske
stil i Statius’ episke digtning. (Der onskes navnlig en undersøgelse
af brugen af rhetorskolens talefigurer i sammenligning med Vergil
og samtidens episke og dramatiske digtning).
Forelæsning (18/ i 2 1944): Græsk navneskik (personnavne).
22/x 1945. Gun na r Bech (1939). Bestået.
Fag: ly sk .
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. L. L. Hammerich,
dr. phil. Carl Roos og docent Peter Jørgensen.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Der udleveres:
A. Klopstock, Die Sprache (1782). B. Wackenroder, Von Zwei wunderbaren
Sprachen und von deren geheimnisvoller Kraft (Af Herzensergiessungen,
brudstykker). C. Tieck, Die verhechste Welt. Af den
indledende »Symphonie«, brudstykke. Der forlanges: 1. Oversættelse
af A. v. 1-28. 2. Indgående indholdsanalyse af A. 3. Literaturhistorisk
belysning af A, B og C (u / 12 1944), 2) Forekomst og fleksion af de reduplicerende
verber (7. verbalklasse) i 1) gotisk, 2) oldnordisk, 3) oldengelsk,
4) oldsaksisk og 5) oldhøjtysk (10-timers opgave, 17/i2 1944),
3) Diminutiver i tysk (20/12 1944).
Kandidatens besvarelse af universitetets prisspørgsmål i germansk
lilologi for året 1942 trådte i stedet for hjemmeopgave.
Forelæsning (22/x 1945): Morphologische Entwicklung der Pråteritopråsentia
des Mittelhochdeutschen (unter Beriicksichtigung des
Niederdeutschen und des Niederlåndischen).
30/5 1945. Ole John Chr is tian B r a n d s t ru p (1937). Bestået.
Fag: Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Paul V. Rubow
og dr. phil. F. Billeskov Jansen. Opgaver til skriftlig besvarelse under
tilsyn: 1) Novelledigtning i middelalder og renæssance (20/n 1944),
144 Universitetets årbog 1944-45
2) Den heibergske skoles lystspildigtning (22/n 1944), 3) Dryden som
Shakespearebearbejder (10-timers opgave, 26/ lx 1944).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (15/2- 3/5 1945): Linier i Comedy
of Manners’ udvikling 1664-1770. Etheredge, Wycherley, Congreve,
Vanbrugh og Farcjuhar.
Forelæsning (30/5 1945): Drachmanns melodramaer.
23/ 6 1945. S v en d E dm u n d J en s The ilg a a rd Fr ede r iksen (imm. 1942).
Bestået.
Fag: Gronlandsk (eskimoisk) filologi.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne W. Thalbitzer, dr. phil.
L. L. Hammerich og docent, dr. phil. Erik Holtved.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Der onskes en dansk
oversættelse af M. Storch: Singnagtugak (trykt 1914) kap. 2 (s. 8-9)
med en kulturhistorisk og litteraturkritisk kommentar til indholdet,
deriblandt også de omtalte sagn (folkeminder) (17/1X 1944), 2) Der ønskes
en oversættelse til grønlandsk og derfra til dansk af følg. vesteskimoiske
tekst i Knud Rasmussens Report of the Fifth Thule Expedition
Vol. IX (Copper Eskimos) s. 237-238: Kiviuna (hele fortællingen),
med en sproglig og folkloristisk kommentar til originalteksten
(20/11 1944), 3) Oversættelse fra dansk til grønlandsk (uden kommentarer):
uddrag af statsminister Th. Staunings tale i Upernivik 5. september
1930 (22/n 1944), 4) Erinarssutit Sangbogen i dens oprindelse,
dens indhold, historie og arter, dens udbredelse og folkeopdragende betydning
(10-timers opgave, 26/n 1944).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (8/x—31/5 1945): Der onskes en
sammenligning mellem de oldeskimoiske stilarter i Grønland og de
nye indførte såvel med henblik på prosasproget som på poesiens stilog
sprogformer. - Undersøgelsen bor optage muligheden af en sammenhæng
(kontinuitet eller brydning) imellem gammelt og nyt.
Forelæsning (23/ 6 1945): Hendrik Lund, digteren af den grønlandske
nationalsang.
27/ 6 1945. B jø rn E r ik M y n s t e r Ra smu s s en (1935). Bestået.
Fag: Nordisk filologi.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Johs. Brondum-
Nielsen, dr. phil. Jon Helgason og Ejnar Thomsen samt dr. phil.
Torben Krogh.
Opgaver til skriftlig besvarelse under tilsyn: 1) Pælaografisk og
sproglig redegørelse for St. Knudsgildets skrå, Flensborg på grundlag
af facsimileudgaven 1926 (10-timers opgave, 13/3 1945), 2) Håvamål
49-53 (15/3 1945), 3) Dansk prosa i sidste halvdel af det 18. århundrede
(bortset fra dramaet) (17/3 1945).
Opgave til skriftlig besvarelse hjemme (28/4- 9/ 6 1945): Ideale og
reale retninger inden for dansk teater i tidsrummet ca. 1770-ca. 1800.
Forelæsning (27/ 6 1945): Navneremserne i Snorres Edda.
Universitetets eksaminer 145
Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
Ialt har 7 studerende i året 1944-45 taget magisterkonferens.
14/12 1944. J a n Bo e tiu s (1937). Admissus.
Fag: Zoologi.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. C. M. Steenberg,
dr. phil. R. Spårck og dr. phil. C. A. Jorgensen.
Skoleembedseksamen 1. del (kemi) bestået vinteren 1939, 2. del
(botanik og geologi) vinteren 1941.
Store skriftlige opgave ( 1 4 / 9 - 1 2 / i o 1942): Der onskes en fremstilling
og en kritisk vurdering af de forskellige forklaringer, der er givet på
entodermens dannelse hos tetrapoderne. Specielt gores Karl Peters
påstand om, at blommeentodermen (den sekundære entoderm) er en
nydannelse hos tetrapoderne, og at dens opståen intet har med gastrulation
at gøre, til genstand for en indgående litterær undersøgelse.
Praktisk opgave:
På det af kandidaten indsamlede materiale af Splitternen, der stammer
fra Tipperne, og som består af stadier kort for og umiddelbart efter klækningen,
skal der foretages en undersøgelse af chondrokraniet og af den begyndende
forbening af kraniet. Resultatet deraf skal sammenlignes med de resultater,
tidligere forskere har opnået ved undersøgelsen af andre fugletyper på lignende
stadier, bl. a. for at få klarlagt eventuelle forskelligheder i chondrokraniets
bygning og for at få fastsat tidspunktet for kraniets begyndende forbening.
Præparater, snit og rekonstruktioner (grafiske eller voks-rekonstruktioner)
samt nodvendige forklarende tegninger afleveres sammen med teksten.
Mindre skriftlige opgaver: 1) De udleverede 3 præparater ( 1) hud
af stenbider, 2) hud af firben, 3) hælhud af menneske) beskrives og
bestemmes. De for forklaringen nødvendige skitser skal medfolge
(27/n 1943), 2) De hanlige parringsorganer hos amniote hvirveldyr.
De medfølgende præparater (hanlige parringsorganer af krokodille,
slange, and, pungrotte og kat, samt peniskugle af soløve) gøres til
genstand for nøjere omtale (29/n 1943), 3) De foreliggende annelider
(Aphrodite aculeata og Nereis pelagica med epiten bagende) beskrives
i henseende til ydre morfologi og bestemmes så vidt muligt til slægt.
Der gives derefter en fremstilling af polychaeternes forplantningsforhold.
Forelæsning (14 12 1944): Fuglefjeren og dens udvikling.
22 x 1945. Ra gn a M a r i e J e n n y R a s k -N ie l s en (1919). Admissa.
Fag: Biokemi.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. A. Langseth,
amanuensis, dr. phil. E. Hoff-Jørgensen og dr. phil. Hans H. Ussing.
Store skriftlige opgave ( 7 8- 28/ 9 1944): Der ønskes en oversigt over
de resultater, der er opnået vedrorende cellens intermediære proteinstofskifte,
belyst gennem såvel almindelige kemiske som histo-kemiske
undersøgelsesmetoder.
10
146 Universitetets årbog 1944-45
Mindre skriftlige opgaver: 1) Om alkoholers fremstilling og vigtigste
kemiske egenskaber, 2) Om bestemmelsen af C-vitamin og om de
faktorer der påvirker C-vitaminets holdbarhed.
Forelæsning (22/ 1 1945): Hæmoglobinets nedbrydning.
27/j 1945. Vibeke Bor ch s en ius (1940). Admissa.
Fag: Matematik.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. N. E. Nørlund
og dr. phil. Borge Jessen.
Forproven til skoleembedseksamen bestået sommeren 1942, lærerproven
sommeren 1943.
Store skriftlige opgave (23/i0—1/i2 1944): Fordelingsfunktioner med
særligt henblik på uendelige foldninger.
Mindre skriftlige opgave (10/i 1945): Samme opgave som ved fagprøven
ved skoleembedseksamen i matematik for 5 kandidater, januar
1945 (se ovenfor s. 128).
Forelæsning 1945): Den normale fordeling.
6/3 1945. J en s L in d h a r d (1940). Admissus.
Fag: Teoretisk fysik.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. Harald Bohr og
fil. dr. Oscar Klein, Stockholm.
Store skriftlige opgave: Om en fri elektrongas i statiske, magnetiske
og elektriske felter.
Mindre skriftlige opgave: Teorien for spektrallinjer.
Forelæsning (6/3 1945): Elektromagnetiske egenskaber ved en elektrongas.
24/3 1945. Søren L o v s t ru p J ensen (1940). Admissus.
Fag: Biokemi.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. J. N. Brønsted,
dr. phil. A. Langseth, samt dr. phil. Hans E. Ussing.
Store skriftlige opgave (21/u 1944—2/x 1945): Der ønskes en kritisk
vurdering af glutationets funktion i de levende celler og ved antolytiske
processer.
Mindre skriftlige opgaver: 1) De vigtigste træk af kulhydraternes
konstitution (16/i 1945), 2) En fremstilling af lovene for adsorption af
luftarter og opløste stoffer og de molekylarteoretiske betragtninger,
hvorpå de kan støttes (27/x 1945), 3) Grundtrækkene af den cyanidhambare
cellerespiration (19/2 1945).
Forelæsning (24/3 1945): Den matematiske fremstilling af ensymatiske
processers forløb.
25/ 6 1945. Otto Mo g en s Ko fo ed - I Ian s en (1941). Admissus.
Fag: Fysik.
Universitetets eksaminer 147
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. J. C. Jacobsen og
dr. phil. C. Moller.
Forproven til skoleembedseksamen bestået vinteren 1943, lærerproven
vinteren 1944.
Store skriftlige opgave (13/2- 26/3 1945): En bestemmelse af den ovre
grænse for energien ved ^-recoil og af den øvre grænse for /3-spektret
for 88 Kr. og 89 Kr.
Mindre skriftlige opgaver: 1) Opløsningsevne for optiske instrumenter
(n / 6 1945), 2) Om ubestemthedsrelationerne i kvantemekanikken.
Forelæsning (25/ 6 1945): ^-partikler fra radioaktive kerner.
3/ 7 1945. K r i s t ia n K n a k k e r g a a r d Mo l le r (1940). Admissus.
Fag: Kemi.
Eksaminatorer og censorer: Professorerne, dr. phil. J. N. Bronsted,
dr. phil. J. A. Christiansen og dr. phil. A. Langseth.
Store skriftlige opgave (20/4- 25/5 1945): Om måling af organiske stoffers
diamagnetisme som middel til bestemmelse af molekylernes konstitution.
Forelæsning (3/ 7 1945): Om brintbindingen.
c. Almin d e l ig e bes temmelser og enkelte afgorelser.
1. IMMATRIKULATION
u. Immatrikulation af studenter med udenlandsk eksamen
(j. nr. 72/44 og 72/45).
I henhold til kgl. anordning af 4. juni 1933, § 1, stk. 2 gav universitetets
rektor en norsk statsborger, som tidligere havde været immatrikuleret
ved Oslos universitet, tilladelse til at blive immatrikuleret.
Den pågældende blev immatrikuleret under forbehold af pladsvanskeligheder,
og tilladelsen gjaldt kun studier under det filosofiske fakultet
og således, at spørgsmålet om tilladelse til at aflægge eksaminer blev
udskudt til senere afgørelse.
I henhold til anordningens § 1, stk. 3 gav ministeriet efter indstilling
fra universitetets rektor 7 studerende, af hvilke 3 var danske, 3 norske
statsborgere og een statslos, og som alle havde aflagt studentereksamen
i udlandet, 4 i Norge, 2 i Sverige og een i Estland, men som ikke tidligere
havde været immatrikuleret ved noget fremmed universitet,
tilladelse til at blive immatrikuleret. De blev alle immatrikulerede
uden indskrænkninger af de med immatrikuleringen almindeligt følgende
rettigheder; den ene af de danske statsborgere blev endvidere
af ministeriet fritaget for at aflægge den i anordningens § 3 b. omhandlede
prøve i dansk sprog og kultur.
10
148 Universitetets årbog 1944-45
(i. Immatrikulation uden studentereksamen.
Under 25. april 1945 meddelte ministeriet en exam. jur. tilladelse
til at blive immatrikuleret ved universitetet uden studentereksamen
for at studere jura og aflægge den juridiske embedseksamen på vilkår,
at han forinden immatrikulationen bestod tillægsprøver i tysk (skriftligt
og mundtligt), fransk og latin af samme omfang som ved nysproglig
studentereksamen og opnåede mindst mg + ved samtlige
prøver (j. nr. 71 d/44).
2. DET TEOLOGISKE FAKULTET
a. Nyordning af den teologiske embedseksamen.
(j. nr. 318/44).
Under 23. oktober 1944 afgav fakultetet følgende indstilling:
»Fakultetet skal hermed indstille, at der udstedes en kgl. anordning
om den teologiske embedseksamen i overensstemmelse med vedlagte
udkast, samt at der udstedes en ministeriel bekendtgørelse i tilslutning
til anordningen, ligeledes i overensstemmelse med vedlagte udkast.
Den direkte ydre foranledning til nærværende indstilling er, at det
teologiske fakultet i Aarhus har ønsket, at den teologiske embedseksamen
i fremtiden skal kunne aflægges også ved Aarhus universitet,
efter at det derværende teologiske fakultet nu råder over de fornødne
lærerkræfter til besørgelse ikke blot af undervisningen, men tillige af
eksamen. Man skal indledningsvis bemærke, at fakultetet i Kobenhavn
ganske kan tiltræde det af Aarhusfakultetet fremsatte ønske. Man
undlader dog ikke at tilføje, at det teologiske fakultet i Aarhus forst
kan opnå fuldt for undervisningen og eksamen tilfredsstillende forhold,
når lærerposten i Aarhus i det gamle testamentes eksegese er
omdannet til et professorat, og når der er oprettet et yderligere professorat
i de systematiske fag (dogmatik). Nærværende fakultet må
va rmt anbefale, at denne udvidelse af lærerkræfterne snarest bliver
gennemført.
Som følge af, at den teologiske embedseksamen fremtidig skal
holdes også ved Aarhus universitet, har de to fakulteter været enige
om, at det ville være mest praktisk, om der blev udstedt en fælles kgl.
anordning om den teologiske embedseksamen med sig dertil sluttende
ministeriel bekendtgørelse.
Med hensyn til de foreliggende udkast hertil bemærkes, at de er
fremkommet efter en forhandling mellem samtlige medlemmer af de
to fakulteter, under hvilken der opnåedes fuldstændig enighed. Disse
udkast indeholder for størstedelen de bestemmelser om den teologiske
embedseksamen, som findes i de tidligere, til forskellig tid udstedte
anordninger og bekendtgørelser, navnlig bekendtgørelse fra universiUniversitetets
eksaminer 149
tets- og skoledirektionen af 18. maj 1847, kgl. anordning af 29. juni
1910 samt undervisningsministeriets bekendtgørelse af 30. s. m., kgl.
anordning af 9. juni 1916 samt undervisningsministeriets bekendtgørelse
af 10. s. m., kgl. anordning af 8. juni 1938 og kgl. anordning af
19. august 1941 (om prøver og karakterberegning ved den teologiske
embedseksamen) m. 11. Derimod har man ikke ment at burde medtage
bestemmelsen om forprøven ved den teologiske embedseksamen (kgl.
anordning af 19. august 1941, undervisningsministeriets bekendtgørelse
af 22. s. m.), jfr. herom nærmere nedenfor.
Kun på to punkter indeholder de foreliggende udkast storre ændringer
i forhold til tidligere, nemlig dels forsåvidt angår delingen af eksamen
(kgl. anordning af 9. juni 1916 § 1) dels forsåvidt angår muligheden
for at opgive et spe ciale til eksamen (kgl. anordning af 29. juni
1910 § 1 med senere ændringer). Om disse to punkter skal man bemærke
følgende:
Delingen af eksamen. Ved den nuværende mulighed for at dele eksamen,
således at de, der ønsker det, kan aflægge eksamen i de systematiske
fag (dogmatik og kristelig etik med religionsfilosofi) et halvt år
efter, at eksamen er aflagt i de øvrige fag (det gamle testamentes
eksegese, det nye testamentes eksegese og kirkehistorie), har der vist
sig den efter fakultetets mening meget uheldige praksis, at de studerende
i mange tilfælde først begynder studiet af de systematiske fag,
efter at eksamen i de øvrige fag er aflagt. Derved bliver den gældende
deling af eksamen en veritabel studiedeling, hvad aldrig har været
tanken; delingen blev i sin tid kun indført for at lette eksamensarbejdet,
således at de studerende ikke skulle være tvungne til at have hele
det store stof præsent til een og samme eksamenstermin. Men en sådan
studiedeling må fakultetet som nævnt finde meget uheldig, idet de
systematiske fag ikke kan tilegnes tilstrækkeligt grundigt på et halvt
år, og de bor tillige studeres jævnsides med studiet af de gammel- og
nytestamentlige skrifter og med kirkehistorien, med hvilke de horer
nøje sammen. Man har derfor foreslået, at delingen af eksamen fremtidig
kan ske på 3 forskellige måder, således som det nærmere er angivet
i anordningsudkastets § 4, således at den deling af eksamen, som
skal være gældende ved enhver fremtidig eksamenstermin, fastsættes
ved lodtrækning, som foretages godt et halvt år forud for den pågældende
eksamenstermin. Derved mener man at have modvirket den
fornævnte uheldige tendens hos de studerende til at indskrænke studiet
af de systematiske fag og skille studiet af dem fra de øvrige fag.
Specialet. For nærværende eksisterer der som bekendt den ordning,
at kandidaterne ved den teologiske embedseksamen, forsåvidt angår
fagene det gamle testamentes eksegese og kirkehistorie, kan underkaste
sig eksamen således, at der i det ene af disse fag bliver stillet
mindre fordringer mod, at der i det andet kræves en fyldigere uddan150
Universitetets årbog 1944-45
nelse, med andre ord, at en kandidat kan have speciale i et af disse fag.
Denne ordning mener fakultetet bør udvides således, at der bliver
mulighed for at studere et speciale også i de øvrige fag, således at
fortsat den regel skal være gældende, at en kandidat, der opgiver
speciale, kan nøjes med et noget mindre pensum i et af fagene det
gamle testamentes eksegese eller kirkehistorie. Fakultetet anser det
for at være af stor betydning, at specialeordningen udvides til at gælde
alle fag, således at de studerende, som har lyst og evner til at give sig
i kast med større opgaver, i videre udstrækning end tidligere kan få
lejlighed til at dyrke det eller de emner, som særlig interesserer dem.
Hvad angår prøven i specialet, er der i anordningsudkastets § 9, sidste
stk., fastsat, at den skal finde sted senest i den eksamenstermin, som
ligger et halvt år forud for den termin, i hvilken kandidaten indstiller
sig til de øvrige prøver; dette er fastsat dels for at muliggøre den størst
mulige koncentration om specialet og proven deri, således at den egentlige
eksamenslæsning ikke træder hindrende i vejen herfor, dels for også
at allaste kandidaten ved den endelige eksamen. Med hensyn til formen
for prøven i specialet (anordningsudkastets § 9, stk. 2) bemærkes,
at emnerne er så forskelligartede, at der må være mulighed for at lade
kandidaterne aflægge prøve i den form, der egner sig bedst for det
pågældende speciale; der er derfor fastsat forskellige former for prøven.
I udkastet til bekendtgørelse § 1 er i grove træk angivet fordringerne
i hvert af fagene til den teologiske embedseksamen; der er her givet
nøjere regler for de lempelser, som kandidater, der vælger speciale,
kan opnå i et af de andre fag.
Bortset fra disse to punkter, delingen af eksamen og specialet, lindes
der ikke i udkastene væsentlige ændringer fra de tidligere gældende
regler, idet der herudover kun er medtaget sådanne bestemmelser, som
følger af, at eksamen fremtidig kan tages også ved Aarhus universitet.
Som før nævnt har fakultetet ikke fundet det betimeligt at medtage
bestemmelserne om furproven i de foreliggende udkast til anordning
og bekendtgørelse om den teologiske embedseksamen. Ved den ovenfor
omtalte forhandling i de to fakulteter diskuteredes også de erfaringer,
man begge steder havde gjort med hensyn til forprøven i den - ret
korte - tid, denne har eksisteret, og der udtaltes nogen tvivl om,
hvorvidt forprøven i dens foreliggende form var egnet til at udgøre
en spærreprøve, ligesom der kom ønsker til orde om et ændret indhold
af undervisningsstoffet. Da fakultetet derfor rimeligvis i løbet af nogen
tid kunne tænke sig at foreslå ministeriet visse ændringer i den nugældende
ordning af forprøven, har det ikke fundet det praktisk at
indsætte bestemmelsen om forprøven i det foreliggende udkast til
kgl. anordning om embedseksamen.«
De fakultetets indstilling medfølgende udkast til anordning og beUniversitetets
eksaminer 151
kendtgørelse var omtrent identiske med nedenfor aftrykte anordning
og bekendtgørelse.
Efter at fakultetets indstilling var blevet indsendt til ministeriet
med Konsistoriums tilslutning, udstedtes folgende anordning og bekendtgørelse
om nyordningen:
A n o r d n in g af 14. ja n u a r 1 9 4 5 vedrorende den teologiske
embedseksamen.
§ i-
Den teologiske embedseksamen kan aflægges ved de teologiske fakulteter
ved Københavns og Aarhus universiteter.
§ 2.
Ingen, som er dimitteret til universiteterne 1941 eller senere, kan
indstille sig til teologisk embedseksamen uden at have bestået en
forprøve til denne; denne forprøve afholdes for tiden i henhold til kgl.
anordning af 19. august 1941 og undervisningsministeriets bekendtgørelse
af 22. s. m.
§3.
Ved den teologiske embedseksamen prøves i folgende fag: a) Det
gamle Testamentes eksegese, b) Det nye Testamentes eksegese,
c) Dogmatik, d) Kristelig etik med religionsfilosofi og e) Kirkehistorie
samt de under disse hovedafdelinger hørende specielle discipliner.
§ 4.
Den teologiske embedseksamen kan tages enten samlet eller delt i
2 dele. Tages eksamen delt, omfatter 1. del en af folgende fagkombinationer:
a) Det nye Testamentes eksegese, dogmatik og kristelig etik
med religionsfilosofi, alle med dertil horende specielle discipliner,
b) Det nye Testamentes eksegese, Det gamle Testamentes eksegese
og kirkehistorie, alle med dertil horende specielle discipliner, c) Det
gamle Testamentes eksegese, kirkehistorie, dogmatik og kristelig etik
med religionsfilosofi, alle med dertil horende specielle discipliner.
2. del omfatter det eller de resterende fag.
Hvilken af de 3 ovennævnte fagkombinationer, der ved hver eksamenstermin
skal udgøre 1. del af eksamen, afgøres ved en lodtrækning,
som for sommereksamens vedkommende bekendtgøres den nærmest
forudgående 15. oktober og for vintereksamens vedkommende
bekendtgøres den nærmest forudgående 15. maj.
Mellem 1. og 2. del må ikke hengå mere end et halvt år; fra denne
bestemmelse kan vedkommende fakultet dog dispensere, når særlige
grunde taler derfor.
152 Universitetets årbog 1944-45
Den, der har påbegyndt eller fuldendt eksamens 2. del, kan ikke på
ny indstille sig til denne alene, men må, hvis han ønsker at tage eksamen
om, påny aflægge den hele eksamen på een gang eller delt efter
foranstående regler.
§ 5.
De kandidater, der onsker det, kan til eksamen opgive et speciale
i et af fagene. For en kandidat, der opgiver speciale, gælder lempede
fordringer enten i det gamle Testamentes eksegese eller i kirkehistorie.
De nærmere regler herfor fastsættes af undervisningsministeriet.
§ 6.
Studerende, som til eksamen opgiver speciale, skal præstere attest
fra en universitetslærer for i deres studietid at have deltaget aktivt og
til stadighed i mindst eet semesters laboratorieøvelser.
§ 7.
De ved laboratorieøvelser skrevne opgaver kan af kandidater såvel
med som uden speciale efter faglærernes nærmere bestemmelse indleveres
til bedømmelse ved eksamen, og der kan da tages hensyn til
opgaverne ved fastsættelsen af karakteren for den skriftlige prove
i vedkommende fag.
En laboratorieopgave, der er godkendt ved det ene fakultet, gælder
tillige ved det andet.
§8.
Ved den mundtlige eksamen kan kandidater, der måtte ønske det,
i et hvilket som helst fag opgive og eventuelt blive eksamineret i et
ekstra læst pensum under forudsætning af, at sådanne opgivelser er
passende og tilstrækkelige med hensyn til emne og omfang, hvilket afgøres
af pågældende fakultet. Der kan da tages hensyn til eksaminationen
i det ekstra læste pensum ved fastsættelsen af karakteren for den
mundtlige prøve i vedkommende fag.
§9-
Ved den teologiske embedseksamen er prøverne såvel skriftlige som
mundtlige. Ved de skriftlige prøver gives 6 opgaver, nemlig een i hvert
af folgende fag: Ny Testamentes eksegese, Ny Testamentes bifag, det
Gamle Testamentes eksegese, kirke- og dogmehistorie, dogmatik samt
etik eller religionsfilosofi. Der gives een karakter for hver af de 6 opgaver.
Den for alle kandidater fælles mundtlige prøve omfatter de
samme fag undtagen Ny Testamentes bifag; der gives 5 karakterer,
een for hvert fag.
Hertil kommer for kandidater, der opgiver et speciale, en særlig
prove i dette. Vedkommende fakultet bestemmer i hvert enkelt tilUniversitetets
eksaminer 153
fælde, om proven skal finde sted som en mundtlig prove eller som en
skriftlig hjemmeopgave indenfor en frist af ikke over 3 uger eller som
en skriftlig opgave, der udføres under tilsyn i en tid af indtil 10 timer.
I de to sidstnævnte tilfælde vil den skriftlige prøve kunne udvides med
en efterfølgende mundtlig prøve.
For speciale gives een karakter. For kandidater, som indstiller sig
til eksamen uden speciale, tillægges en gennemsnitskarakter, beregnet
efter de 11 karakterer i de for alle fælles prøver. Hertil kommer yderligere
2 karakterer i henhold til bestemmelserne i § 10; ialt gives således
14 karakterer.
Prøven i specialet aflægges som regel i de ordinære eksamensterminer,
men skal aflægges senest i den eksamenstermin, som ligger et halvt
år forud for den termin, i hvilken kandidaten indstiller sig til de øvrige
prøver (hele eksamen eller 1. del).
§ io.
Ved det endelige eksamensresultat ved hele eksamen eller ved afslutningen
af 2. del medregnes resultatet af forproven til teologisk
embedseksamen med et pointsantal, svarende til to karakterer, der
beregnes som halvdelen af den samlede sum af forprøvens 4 karakterer.
For studerende, som ifølge de gældende bestemmelser har ret til at
indstille sig til teologisk embedseksamen uden at have bestået forprøve,
medregnes karaktererne for prove i hebraisk og den sproglige
prøve i nytestamentlig græsk hver med een karakter. For studerende,
som ifølge de gældende bestemmelser har ret til at indstille sig til
teologisk embedseksamen uden at have bestået den sproglige prøve
i nytestamentlig græsk, regnes for en kandidat, der indstiller sig uden
speciale, gennemsnitskarakteren for de teologiske fag dobbelt; for
dem, der indstiller sig med speciale, tillægges een gennemsnitskarakter,
beregnet af alle karaktererne i de teologiske fag, specialet iberegnet.
§ Il-
Karakterskalaen er følgende: ug: 10, mg: 7, g: 4, tg: 1, mdl.: -4- 2,
slet: + 5; et plus lægger et point til, et minus trækker et point fra. Ved
beregning af gennemsnitskarakterer i de i §§ 9 og 10 nævnte tilfælde
og ved beregning af pointsantallet, som medtages fra forprøven, bortkastes
brøker under x/2, medens brøker på x/2 og derover forhøjes.
Ved medregning af karakteren for prøven i hebraisk svarer admissus
til g, admissus cum laude til mg og admissus cum laude egregie til ug.
§ 12.
For at kunne stedes til den mundtlige prøve udkræves et gennemsnitligt
pointsantal af 4 i de skriftlige opgaver; endvidere kræves, at
154 Universitetets årbog 1944-45
gennemsiiitspointsantallet af karaktererne ved 1. del og karaktererne
ved de skriftlige opgaver ved 2. del ligeledes ikke er under 4.
Prøven i specialet er kun bestået, såfremt udfaldet bedømmes til
mindst 4. Den kandidat, som bar bestået prøven i specialet, skal ikke
påny allægge prøve i dette i tilfælde af omprøve i eksamens øvrige fag.
Den kandidat, som ikke består prøven i specialet, kan ikke påny
aflægge prøve i samme speciale.
Hovedkarakteren bliver een af følgende: Laudabilis et quidem
egregie, hvortil udkræves mindst 119 points, laudabilis, hvortil udkræves
mindst 77 points, og haud illaudabilis, hvortil udkræves mindst
56 points. Den kandidat, der ikke opnår 56 points, har ikke bestået
eksamen. Ingen kan bestå med et slet (slet + ) eller to mådelig (mådelig +
eller mådelig + ) eller i Ny Testamente (3 karakterer) med mindre
end ialt 6 points eller i dogmatik (2 karakterer) med mindre end ialt
4 points.
§ 13.
Ingen, der har fuldendt eller påbegyndt eksamen, kan indstille sig
til denne påny før efter et års forløb. Fra denne bestemmelse kan der
dog dispenseres af vedkommende fakultet.
Tilladelse til at afholde sygeeksaminer udenfor de egentlige eksamensterminer
kan under ganske særlige omstændigheder gives, ved Københavns
universitet af rektor, ved Aarhus universitet af lærerforsamlingen,
alt efter indstilling af vedkommende fakultet.
§ 14.
Fordringerne i de enkelte fag er de samme ved begge universiteter og
fastsættes af undervisningsministeriet efter indstilling fra de to teologiske
fakulteter.
§ 15.
Eksaminanden skal ved de skriftlige prøver godtgøre, at han kan
skrive modersmålet på en tilfredsstillende måde, hvorfor der ved censuren
ikke blot tages hensyn til de fagkundskaber, han har lagt for
dagen, men også til foredragets tydelighed og orden og sprogets rigtighed.
§ 16.
Den, der har bestået teologisk embedseksamen, kaldes candidatus
(-a) theologiae.
§ 17.
Den, der indstiller sig til teologisk embedseksamen, erlægger en
kendelse af 16 kr. For så vidt eksamen tages delt, erlægges kendelsen
ved indmeldelsen til eksamens 1. del; for at indstille sig til eksamens
2. del erlægges da ingen kendelse.
Universitetets eksaminer 155
§ 18.
Så snart indtegningen til eksamen er sluttet, sender de to fakulteter
lister over de indtegnede eksaminander til hinanden, og efter afslutningen
af eksamen udveksles på samme made meddelelse om udfaldet
af denne.
§ 19.
Nærværende anordning træder i kraft straks. Dog skal det til og med
eksamensterminen sommeren 1947 være tilladt dem, der ønsker det,
at indstille sig til eksamen efter bestemmelserne i kgl. anordning af
9. juni 1916, § 1, om den der anførte deling af eksamen.
Bekendtgørelse af 14. ja n u a r 1945 indeholdende nærmere
bes temmelser til gennemførelse af ano rdnin g af 14. ja n u a r 1945
om den teologiske embedseksamen.
§ IFordringerne
i fagene ved den teologiske embedseksamen er følgende:
1. Det gamle Testamentes eksegese.
a. For kandidater, der indstiller sig til eksamen uden at opgive
speciale eller med speciale i Ny Testamentes eksegese: Fortolkning
til 40 kapitler af genesis, 40 salmer og 25 kapitler af profeterne
i grundsproget samt de specielle discipliner gammeltestamentlig
indledning og Israels historie.
b. For kandidater, der indstiller sig til eksamen med speciale i
faget: Fortolkning til genesis, 25 kapitler af profeterne, 40 salmer
og 12 kapitler anden digterisk litteratur i grundsproget
samt de specielle discipliner gammeltestamentlig indledning,
den israelitisk-jødiske religions historie og Israels historie i et
fyldigt omfang. Desuden kræves opgivet et særligt emne, som
skal være studeret på grundlag af et passende udvalg af tekster
på grundsproget og med benyttelse af fyldig litteratur.
c. For kandidater, der indstiller sig til eksamen med speciale i
kirkehistorie eller dogmatik eller kristelig etik med religionsfilosofi:
Fortolkning til 40 kapitler af genesis og 15 salmer i
grundsproget samt en kortfattet oversigt over de specielle
discipliner gammeltestamentlig indledning, den gammeltestamentlige
teologi og Israels historie.
2. Det Nye Testamentes eksegese.
Kravene omfatter samtlige nytestamentlige skrifter, som skal
studeres efter grundteksten og med fortolkninger, der direkte behandler
denne, desuden de specielle discipliner nytestamentlig indledning
og hermeneutik. De kandidater, der opgiver speciale i
156 Universitetets årbog 1944-45
faget, skal opgive et særligt emne, studeret med benyttelse af fyldig
litteratur, eventuelt tillige med et passende udvalg af tekster.
3. Dogmatik.
En fyldig fremstilling af den kristne troslære samt en kortere
fremstilling af symbolikken med særlig vægt lagt på Den Augsburgske
Konfession og Luthers lille katekismus. For de kandidater,
der opgiver speciale i faget, kræves desuden opgivet et særligt
emne, studeret efter hovedværker.
4. Kristelig etik med religionsfilosofi.
En fyldig fremstilling af den kristne etik og religionsfilosofien
samt en kortere fremstilling af den religiøse og etiske tænknings
historie. For de kandidater, der opgiver speciale i faget, kræves
desuden opgivet et særligt emne, studeret efter hovedværker.
5. Kirkehistorie.
a. For kandidater, der indstiller sig til eksamen uden at opgive
speciale, eller som har speciale i dogmatik eller kristelig etik
med religionsfilosofi: En udførlig fremstilling af kirke- og dogmehistorien.
b. For kandidater, som indstiller sig til eksamen med speciale i
faget: 1. Fremstilling af kirke- og dogmehistorien som under a.
2. Et mindre afsnit studeret efter kilder og med benyttelse af
herhenhørende vigtigere litteratur.
c. For kandidater, der indstiller sig til eksamen med speciale i det
Gamle l'estamentes eksegese eller det Nye Testamentes eksegese:
En kor tfa ttet fremstilling af kirke- og dogmehistorien.
§2.
Skriftlige opgaver, udarbejdet ved laboratorieøvelser, der efter faglærerens
bestemmelse indleveres til bedømmelse ved embedseksamen,
må være fakultetet i hænde mindst 6 måneder før eksamen.
Opgivelserne ved ekstra læst pensum må være det pågældende
fakultet i hænde mindst 3 måneder før eksamen.
§3.
Tiden for besvarelsen af hver af de skriftlige opgaver ved teologisk
embedseksamen bortset fra specialeopgaverne er 4 timer.
§4.
De skriftlige eksamensopgaver læses af 2 universitetslærere og 2
censorer. Ved mundtlig eksamen deltager 2 censorer i hvert fag. Censorernes
medvirken aftales mellem formanden for censorerne og fakulteternes
dekaner. Der meddeles en fælles censur over samtlige skriftlige
opgaver inden den mundtlige eksamen.
Universitetets eksaminer 157
§ °-
Der skal af fakulteterne udgives en try k t vejledning for de studerende,
indeholdende den kgl. anordning om den teologiske embedseksamen,
nærværende ministerielle bekendtgørelse, de almindelige fællesbestemmelser
for universiteternes eksaminer, de af fakulteterne trufne bestemmelser,
til hvis fastsættelse der er meddelt fakulteterne bemyndigelse
enten i anordningen eller i nærværende bekendtgørelse, samt
endelig en af hvert fakultet udarbejdet studieplan.
Vejledningen trykkes op, så ofte det er nødvendigt, med de fornodne
ændringer.
/5. Ændring i beregning af censorvederlaget ved den teologiske
embedseksamen.
(j. nr. 83n/44).
Under 4. december 1944 indgav formanden for censorerne ved den
teologiske embedseksamen, provst, dr. theol. Sv. A. Becker folgende
andragende:
Censorerne ved den teologiske embedseksamen ved Københavns
universitet er endnu som de eneste af censorerne ved universitetets
embedseksaminer aflagte med et fast årligt honorar. Der er ansat 5
teologiske censorer hver med et honorar af 800 kr. + midlertidigt tillæg,
f. t. 25 pct. Denne form for honorering medfører, at de teologiske
censorer med det antal studenter, der i de senere år har indstillet sig
til de teologiske eksaminer, for deres arbejde får et vederlag, der kun
er omkring ved halvt så stort som det vederlag, da andre censorer ved
Kobenhavns universitet oppebærer. Den af universitetets andre eksaminer,
som det ligger nærmest at sammenligne den teologiske embedseksamen
med, er den sproglig-historiske skoleembedseksamen ved det
filosofiske fakultet, der, hvad såvel skriftlige opgaver som mundtlige
eksaminationer angår, byder censorerne omtrent samme arbejde pr.
eksaminand som den teologiske embedseksamen. Ved den nævnte
skoleembedseksamen er censorerne honoreret med 70 kr. pr. eksaminand,
nemlig 30 kr. for hovedfaget og 20 kr. for hvert af bifagene,
begge honorarer med midlertidigt tillæg f. t. 25 pct. Efter de sidste
5 års gennemsnit må det antal eksaminander, der årlig eksamineres ved
teologisk embedseksamen, ansættes til 60, der eksamineres til hele
prøven, samt 12, der alene eksamineres til 1ste del af eksamen. Såfremt
de teologiske censorer havde været honoreret efter samme regler, som
anvendes ved den sproglig-historiske skoleembedseksamen, ville det
samlede vederlag have udgjort 11.100 kr. (60 x 87 kr. 50 øre x 2 + 12 x
50 kr. 00 øre x 2), medens det efter de nugældende regler udgør 5000 kr.
(800 kr. x 5 + 25 pct.).
Imidlertid er forholdene ved de to eksaminer, om end arbejdet som
158 Universitetets årbog 1944-45
nævnt omtrent har samme omfang, dog pa liere punkter så forskellige,
at det ikke vil være praktisk at benytte ved teologisk embedseksamen
den samme beregningsmåde som ved sproglig-historisk skoleembedseksamen.
Den beregning, der vil frembyde de færreste praktiske vanskeligheder,
er den, der er anvendt ved flere af universitetets andre eksaminer,
nemlig at honorere censorerne med et belob pr. skriftlig opgave
og pr. mundtlig eksamination. Sættes dette beløb til 5 kr. + midlertidigt
tillæg, ville det samlede vederlag til de teologiske censorer efter
gennemsnittet af de sidste 5 års karakterer have udgjort 9300 kr. altså
noget mindre end, hvis satsen 70 kr. + midlertidigt tillæg pr. eksaminand
var anvendt. Satsen 5 kr. -f midlertidigt tillæg pr. skriftlig
opgave anvendes både ved den juridiske og ved den statsvidenskabelige
eksamen. Betalingen pr. mundtlig eksamination ved disse sidstnævnte
eksaminer ligger noget lavere (3 kr. 30 øre + midlertidigt tillæg), men
det må her tages i betragtning, at eksaminationstiden er væsentlig
kortere end ved teologisk eksamen.
Medens de ovenfor foreslåede satser, 5 kr. + midlertidigt tillæg pr.
skriftlig opgave og pr. mundtlig eksamination er anvendelige på alle
prover efter den nugældende eksamensordning, vil der, såfremt det af
de teologiske fakulteter ved Københavns og Aarhus universiteter fremsatte
forslag til en kgl. anordning vedrørende den teologiske embedseksamen
gennemføres, fremkomme en prøve, nemlig den skriftlige prøve
i specialet, som vil kræve en særlig sats. Den skriftlige prøve i specialet
skal enten være en 3 ugers hjemmeopgave eller en 10 timers opgave
under tilsyn. Det må vel erkendes, at en betaling af 5 kr. + midlertidigt
tillæg for censurering af en af disse opgaver, vil være ganske utilstrækkelig.
I lighed med, hvad der gælder for specialet ved sproglig-historisk
skoleembedseksamen, foreslås det at honorere censureringen af den
3 ugers hjemmeopgave med 40 kr. + midlertidigt tillæg, medens det
må antages, at et honorar af 10 kr. + midlertidigt tillæg vil være passende
for den 10 timers opgave. Den økonomiske betydning af disse
særlige satser må dog antages at blive meget ringe, idet speciale-ordningen
i fakulteternes forslag kun tager sigte på et fåtal - de særlig
dygtige teologiske studerende. Hertil kommer yderligere, at det er en
gammel hævd i det teologiske fakultet, at dygtige kandidater, der i
deres studietid har skrevet en særlig god laboratorieopgave, af faglæreren
kan få lov til at lægge en sådan opgave, der oftest er af et ret stort
omfang, op til eksamen og derigennem forbedre en karakter. Censorerne
har hidtil også bedømt sådanne opgaver sammen med de øvrige
skriftlige opgaver uden særligt honorar. Da det er et ikke ubetydeligt
ekstraarbejde, turde det være urimeligt, om der ikke ved en overgang
til honorering for hver opgave for sig også blev ydet et vederlag for
bedømmelse af sådanne opgaver, hvorved en taks t af 25 kr. for hver
sådan opgave måtte betragtes som passende.
Universitetets eksaminer 159
Under henvisning til foranstående tillader jeg mig på samtlige censorers
vegne at anholde om, at vederlaget til censorerne ved den teologiske
embedseksamen ved Københavns universitet må blive fastsat
til 5 kr. for hver mundtlig eksamination og 5 kr. for hver skriftlig
opgave, dog at vederlaget for den skriftlige 3 ugers hjemmeopgave i
specialet, for den skriftlige 10 timers opgave i specialet og for laboratorieopgaver,
der lægges op til eksamen, fastsættes til henholdsvis 40 kr.
10 kr. og 25 kr. - alle de nævnte vederlag med midlertidigt tillæg f. t.
25 pct.
Efter at dette andragende var blevet va rmt anbefalet af det teologiske
fakultet og af universitetets kurator med rektors tilslutning indsendt
til ministeriet, meddelte dette under 12. juni 1945, at man efter
stedfunden brevveksling med finansministeriet i overensstemmelse
med en fra lønningsrådet indhentet udtalelse kunne tiltræde, at den
foreslåede vederlagsordning blev indført fra sommereksamen 1945,
således at den med ordningens gennemførelse forbundne merudgift,
der af universitetets kurator var anslået til ca. 4500 kr. årlig, blev afholdt
på forventet tillægsbevilling for finansåret 1945-46 (universitetets
konto 9. Censurudgifter).
y. Spørgsmålet om adgang til at indstille sig
samtidig til den almindelige filosofiske prove og til forproven til
den teologiske embedseksamen
0'. nr. 100c/44).
Foranlediget af et andragende fra en teologisk studerende, som var
dimitteret 1943, om tilladelse til at indstille sig samtidig til den almindelige
filosofiske prøve og til forprøven til teologisk embedseksamen
sommeren 1944 søgte Aarhus universitet i en skrivelse til ministeriet
af 8. april 1944 om en almindelig bemyndigelse til at meddele teologiske
studerende tilladelse til eet år efter studentereksamen samtidig at indstille
sig til den almindelige filosofiske prøve og til forprøven til teologisk
embedseksamen.
Efter at ministeriet havde udbedt sig en erklæring fra Københavns
universitet om dette andragende, udtalte det teologiske fakultet i en
erklæring af 1. maj 1944, at det ganske sluttede sig til Aarhus universitets
standpunkt, idet man dog gik ud fra, enten a t den filosofiske prøve
blev taget først, eller - hvis dette ikke var tilfældet - at den teologiske
forprøve blev gjort afhængig af, at den pågældende senere i samme
eksamenstermin bestod den filosofiske prøve.
Fakultetets erklæring blev under 24. november 1944 indsendt til
ministeriet med følgende udtalelse af universitetets rektor:
Den almindelige regel er, jfr. kgl. anordning af 11. april 1927 om
den almindelige filosofiske prøve § 1, at den filosofiske prøve skal være
bestået, forinden man indstiller sig til en embedseksamen. Undtagelse
160 Universitetets årbog 1944-45
herfra gøres, når studieplanen for et fagstudium foreskriver en prøve
allerede 1 år efter studiets påbegyndelse, idet aflæggelsen af den filosofiske
prøve i sådanne tilfælde kan udsættes til den første eksamenstermin
efter fagprøven. Der lindes ikke i bestemmelserne for den teologiske
embedseksamen nogen regel om, at forprøven skal være bestået
1 år efter studiets påbegyndelse. Det er endda i den af det teologiske
fakultet ved Københavns universitet udarbejdede plan for det
teologiske studium forudsat, at forprøven normalt tages efter l 1/ 2 eller
2 års forlob, eftersom studenterne har klassisk-sproglig eller nysproglig
studentereksamen, idet fakultetet ved studiets tilrettelæggelse tilråder
studenterne i 3dje semester at følge »det til forprøven bestemte filosofikursus
(idet filosofikum forudsættes taget efter 1 års forløb)«.
Det ses dog ikke, at disse fra studieplanen hentede sætninger indeholder
nogen hindring for at give de teologiske fakulteter den ansøgte
bemyndigelse til at dispensere fra reglen om, at den filosofiske prøve
skal være bestået, forinden man indstiller sig til forprøven, idet dispensationen
må forudsættes kun at blive givet til flinke og energiske studenter.
Kun må det som af det teologiske fakultet ved Københavns
universitet fremhævet, - da stoffet ved de to prøver delvis er det samme
- kræves, at den filosofiske prøve i hvert fald beståes i samme eksamenstermin,
i hvilken studenten indstiller sig til forprøven, således at denne
kun bevarer sin gyldighed, såfremt den lilosofiske prøve beståes.
Man skal herefter indstille, at der gives de teologiske fakulteter ved
Københavns og Aarhus universiteter bemyndigelse til at meddele
teologiske s tudenter tilladelse til at indstille sig samtidig til forprøven
til den teologiske embedseksamen og den filosofiske prøve, dog således
a t en eventuelt for den filosofiske prøve bestået forprøve kun beholder
sin gyldighed, såfremt den filosofiske prøve beståes i samme eksamenstermin.
Ministeriet meddelte imidlertid i skrivelse af 6. februar 1945, at det
efter indholdet af kgl. anordning af 11. april 1927 om den almindelige
filosofiske prove manglede hjemmel til at imodekonime de omhandlede
indstillinger.
3. Andre sager.
Under 3. februar 1945 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. theol. tilladelse til at indstille sig til den teologiske
embedseksamen for 3. gang (j. nr. 82 a/45).
Under 21. februar 1945 meddelte universitetets rektor en stud. theol.
tilladelse til at indstille sig til den teologiske embedseksamen for 4. gang
(j. nr. 82 g/45).
Under 31. maj 1945 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en stud. theol. tilladelse til at indstille sig til forprøven til
den teologiske embedseksamen for 3. gang (j. nr. 82 m/45).
Universitetets eksaminer 161
3. DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET
a. Overgangsbestemmelser i anledning af den ved
anordning af 19. juli 1944 indforte nyordning af juridisk
embedseksamen
(j. nr. 307/44).
Som folge af, at prøven i faget nationaløkonomi ved 1. del af juridisk
embedseksamen efter anordning af 19. juli 1944 om indretningen af
de juridiske eksaminer kunne aflægges særskilt, bifaldt ministeriet
under 25. november 1944 efter indstilling af fakultetet og universitetets
rektor, at studerende, som tidligere havde været indstillet til 1. del og
var blevet eksamineret i nationaløkonomi, kunne overfore karakteren
i dette fag ved fornyet indstilling til 1. del efter den nye ordning.
Endvidere bifaldt ministeriet i samme skrivelse, at en kandidat, der
tidligere havde opnået en karakter af 10 points eller derover i retshistorie
eller romerret, og som påny indstillede sig til 2. del af eksamen
efter overgangsbestemmelserne, blev fritaget for fornyet eksamination
i det pågældende fag.
/:?. Un i vers itetsm anudukt i on en
(j. nr. 326/43).
Under 23. april 1945 indstillede universitetets kurator med tilslutning
fra universitetets rektor til ministeriet, at tillægget til universitetsmanuduktørernes
honorarer blev forhojet med 10 pct. fra 20 pct. til
30 pct. af grundbeløbet fra den 1. april 1945 at regne. Under 6. juni 1945
bifaldt ministeriet, at honorartillægget blev forhøjet, dog kun til
25 pct.
y. Andre sager.
I universitetsåret 1944-45 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling ialt 10 studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang
til 1. del af den juridiske embedseksamen (j. nr. 82/44 og 82/45).
Under 21. marts 1945 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en studerende tilladelse til at indstille sig for 4. gang
til 1. del af den juridiske embedseksamen (j. nr. 82 ad/44).
I universitetsåret 1944-45 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling ialt 4 studerende tilladelse til at indstille sig for
3. gang til 2. del af den juridiske embedseksamen (j. nr. 82/44 og 82 /45).
Under 2. november 1944 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang
til 3. del af den juridiske embedseksamen (j. nr. 82 aø/44).
Under 28. juni 1945 meddelte ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor en stud. jur., som i eksamensterminen
vinteren 1944-45 bestod de skriftlige prøver ved 3. del af juridisk embedseksamen,
men som afmeldte sig for mundtlig prove, tilladelse til
li
162 Universitetets årbog 1944-45
i eksamensterminen sommeren 1945 at indstille sig til den mundtlige
prøve ved 3. del uden påny at skulle underkaste sig skriftlige prover,
således at de af ham tidligere opnåede karakterer i de skriftlige fag
overførtes til denne eksamen (j. nr. 82 ar/45).
Under 19. maj 1945 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling en studerende tilladelse til at indstille sig for 3. gang til
1. del af den statsvidenskabelige eksamen (j. nr. 82ap/45).
Ved kgl. resolution af 30. juni 1945 blev der efter indstilling af fakultete
t og universitetets rektor meddelt to studerende tilladelse til at
indstille sig til 2. del af den statsvidenskabelige eksamen sommeren
1945, uanset de først senere ville kunne aflevere den i § 5, stk. 3 i kgl.
anordning af 22. februar 1911 angående den statsvidenskabelige eksamen
omhandlede 3 måneders afhandling (j. nr. 82 ao/45).
Under 10. juli 1945 bifaldt universitetets rektor efter fakultetets indstilling,
at det blev tilladt en studerende a t indstille sig til de statsvidenskabelige
fag af 2. del af statsvidenskabelig eksamen ved en for ham
særlig foranstaltet eksamen i september måned 1945 (j. nr. 82at/45).
4. DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET
a. Ind forelse af et obligatorisk kursus i arvelighedslære for de
lægevidenskabelige studerende
(j. nr. 294/44).
Under 25. september 1944 afgav fakultetet følgende indstilling:
Fakultetet skal herved indstille, at der for de lægevidenskabelige
studerende indføres et obligatorisk kursus i medicinsk arvelighedslære
og skal til nærmere begrundelse herfor fremføre følgende:
Undervisningen i det nævnte fag indgår for tiden under faget
almindelig patologi og doceredes i årene 1920-38 af professor, dr. med.
Oluf Thomsen. Professor Thomsen havde udgivet en lærebog i faget
(lærebog i menneskets arvelighedsforhold, København 1932), og denne
lærebog dannede grundlaget for de krav, der er blevet stillet til de studerende
ved eksamen i denne del af faget almindelig patologi (skriftligt
og mundtligt). Siden efterårssemestret 1938 har faget været doceret af
direktøren for universitetets institut for human arvebiologi og eugenik,
dr. med. Tage Kemp, jfr. nærmere nedenfor.
Da fakultetet i årene 1929-34 forhandlede om en nyordning af det
lægevidenskabelige studium, drøftedes også gentagende k ons titutions -
patologien og arvebiologiens stilling i studiet. Den daværende lærer i
almindelig patologi, professor Oluf 4'homsen, ønskede gerne faget bevaret
i det omfang, han docerede det, medens fakultetet iøvrigt ønskede
faget reduceret af hensyn til det store stof, som faget almindelig
patologi omfattede. Fakultetets beslutning gik ud på, at der under
Universitetets eksaminer 163
faget almindelig patologi skulle gives »et vist grundlag i konstitutionspatologi
(derunder arvelighedslære)« (jfr. universitetets årbog for
1936-37, side 230). Heri lå, at man ønskede en undervisning i sy s teme t
og vel mente, at de studerende burde kende arvens betydning ved de
menneskelige sygdomme, men at man dog ikke ønskede at gå videre,
da man hældede til den anskuelse, at de forskningsresultater, der
hidtil var nået på dette felt, endnu ikke stod helt fast, ligesom man
lagde vægt på ikke at tage for meget med i det samlede undervisningsstof
af det, som ikke direkte tog sigte på de praktiserende lægers behov.
Da professor Oluf Thomsen afgik ved døden den 19. maj 1940 og
hans embede var blevet opslået ledigt, ønskede fakultetet, at det fagkvndige
udvalg, som blev nedsat til at bedømme ansøgernes kvalifikationer,
tillige skulle foretage indstilling til fakultetet om, hvorledes
indhold og omfang af faget almindelig patologi fremtidig skulle være.
Udvalget afgav betænkning herom den 28. september 1940 og udtalte
i denne betænkning bl. a. folgende:
»Da undervisningen i arvelighedsbiologi og kon s titu tion sp a to lo g i er
indført i tilslutning til almindelig patologi, bør der vedblivende ved
eksamen i almindelig patologi gives spørgsmål indenfor arvelighedsbiologi
og konstitutionspatologi. Udvalget mener, at undervisningen
i disse emner bør være mindre omfattende end hidtil og henstiller derfor
til fakultetet at tage under overvejelse, om det for at opnå dette ikke
ville være hensigtsmæssigt, at de studerendes undervisning i disse
emner foregik ved et obligatorisk kursus med stærkt begrænset timetal
hos lederen af universitetets arvebiologiske institut. Dette kursus skulle
ikke afsluttes med nogen særskilt prøve.«
Udvalgets betænkning blev behandlet på fakultetets møde den
11. oktober 1940 og tiltrådt, forsåvidt angik varetagelsen af undervisningen
og eksamen, men der blev ikke gjort skridt til at søge noget
obligatorisk kursus oprettet.
Da universitetets nye institut for human arvebiologi og eugenik var
blevet opført, og dr. med. Tage Kemp var blevet ansat som dets leder
med pligt til at deltage i undervisningen af de studerende, var undervisningen
i arvelighedsbiologi og konstitutionspatologi fra efterårssemestret
1938 af professor Oluf Thomsen med fakultetets billigelse
blevet overdraget til dr. Kemp, medens det var tanken - som senere
vedtaget af fakultetet den 11. oktober 1940 - at der fortsat skulle
eksamineres i disse discipliner ved eksamen i almindelig patologi. På
grund af sin sygdom og senere død kom professor Thomsen dog ikke til
at eksaminere i tiden efter dr. Kemps overtagelse af den pågældende
undervisning.
Da den nuværende professor i almindelig patologi, dr. med. K. A.
Jensen tiltrådte sit embede (1. februar 1941), indgav han sammen med
dr. Kemp et forslag af 1. februar 1941 om indførelse af et obligatorisk
n*
164 Universitetets årbog 1944-45
kursus i arvelighedslære. Dette blev behandlet af fakultetet på et
møde den 11. marts 1941, men blev ikke tiltrådt. Fakultetet fandt
det dengang ikke tilrådeligt at indføre et obligatorisk kursus i et rent
teoretisk fag, idet man mente, at kun sådanne dele af den lægevidenskabelige
undervisning, som består i praktiske øvelser, er egnet til at
blive gjort obligatoriske. Man vedtog derfor at blive stående ved den
tidligere, den 11. oktober 1940 vedtagne ordning, og et mindre udvalg
blev nedsat til at afgrænse og præcisere eksamenskravene i arvelighedslære
ved eksaminationen i almindelig patologi.
Når fakultetet imidlertid nu har genoptaget det tidligere forslag
om oprettelsen af et obligatorisk kursus i arvelighedslære og ønsker
det gennemført nu, dog således, at samtidig eksaminationen heri ved
den mundtlige prøve i almindelig patologi bortfalder, skyldes det flere
grunde.
Det har i tidens lob vist sig upraktisk, at een lærer underviser og
en anden eksaminerer i faget. Dertil kommer, at professor K. A. J en sens
eget forskningsområde har meget lidt tilknytning til arvelighedslæren,
således at det i længden ikke med rimelighed kan forlanges af
ham, at han skal opretholde en eksamination i faget. Endelig må man
mene, at det ville være af betydning for de studerende, at eksamenspensumet
til II. del A kunne blive reduceret med dette fag; der stilles
på andre områder tinder lægevidenskabens hastige udvikling så store
krav til de studerendes kunnen, at en lettelse i eksamenskravene, hvor
en sådan er mulig, også bør gennemføres.
Med henvisning hertil skal fakultetet indstille, at der udfærdiges
følgende ændring af kgl. anordning af 25. september 1936:
§ 1.
§ 5 affattes således:
Efter I. del, og forinden den studerende indstiller sig til II. del A,
kræves følgende obligatorisk undervisning fulgt:
1) Volontørtjeneste i et halvt år på de hospitaler, hvortil denne tjeneste
efter fakultetets nærmere bestemmelse er henlagt.
2) Kursus i bakteriologi.
3) Halvårlige kliniske kursus i a) Medicin, b) Kirurgi og c) Pædiatri
(overlægekliniker).
For at kunne melde sig til de under 3) nævnte kursus skal studenten
fremlægge bevis for gennemgået volontørtjeneste og kursus i bakteriologi.
4) E t halvårligt kursus i arvelighedslære.
5) E t halvårligt klinisk kursus i a) Radiologi, b) Neurologi, c) Epidemiske
sygdomme, d) Psykiatri og e) Kokoppeindpodning,
6) E t halvårligt klinisk kursus i a) Hudsygdomme og veneriske sygdomme,
b) Øjensygdomme og c) Øre-, næse- og halssygdomme.
Universitetets eksaminer 165
For at kunne deltage i de under 5) og 6) nævnte kurser skal studenten
fremlægge bevis for at have gennemgået volontørtjeneste og medicinsk
overlægeklinik.
De under 6) nævnte kurser afsluttes med en klinisk prove, ved
hvilken gives karakteren »bestået« eller »ikke bestået«. Den, der erholder
karakteren »ikke bestået«, skal i det efterfølgende semester påny
gennemgå kursuset.
Hele den i denne § nævnte obligatoriske undervisning og tjeneste
aflægges i overensstemmelse med den derfor til enhver tid gældende
undervisningsordning.
§2.
Ovenstående ændring af § 5 kommer forste gang til anvendelse for
dem, der indstiller sig til II. del A af den lægevidenskabelige embedseksamen
vinteren 1947.
Med hensyn til kursuset i arvelighedslære, for hvilket fakultetet i
henhold til den førnævnte anordnings § 5, sidste stk., og til § 1 i undervisningsministeriets
bekendtgørelse af 28. september 1936 fastsætter
nærmere bestemmelser, bemærkes, at det skal omfatte 2 timer ugentlig
i eet semester. Det er tanken, at det i øjeblikket skal følges af de studerende
i fjerde semester efter I. del, men det vil fremgå af den form,
man har givet det ovenfor stillede ændringsforslag, at der intet er til
hinder for, at de studerende kan gennemgå kursuset i et tidligere semester;
efter fakultetets skon vil det endog i visse henseender være en
fordel, om de studerende gennemgik det allerede i 2. semester efter
I. del, idet en del af det stof, som gennemgås på kursuset, har betydning
for undervisningen i psykiatri, neurologi, ortopædi m. m., i hvilke fag
undervisningen efter studieplanen finder sted i 3. semester eller senere.
Når man ikke ønsker at binde faget for stærkt til et bestemt semester,
skyldes det også hensynet til Aarhus universitet, som jo har undervisning
til og med 3. semester efter I. del, men som formentlig ikke i en
hast kan få arrangeret en undervisning som den heromhandlede, for
hvilken betingelserne er og allerede i længere tid har været til stede
i København. De studerende, som kommer fra Aarhus universitet, kan
derfor indtil videre forst fa kursus i 4. semester efter I. del eller senere.«
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
Konsistoriums tilslutning, udstedte ministeriet folgende
A n o r d n in g af 2. ja n u a r 1945 om ænd r ing af an o rdnin g
om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Ko b en h a vn s univ er s itet
af 25. september 1936.
§5 i ovennævnte anordning af 25. september 1936 alfattes således:
Efter 1. del, og forinden den studerende indstiller sig til II. del A,
kræves følgende obligatoriske undervisning fulgt:
166 Universitetets årbog 1944-45
1) Volontørtjeneste i et halvt år på de hospitaler, hvortil denne tjeneste
efter fakultetets nærmere bestemmelse er henlagt,
2) Kursus i bakteriologi,
3) Halvårlige kliniske kursus i a) Medicin, b) Kirurgi og c) Pædiatri
(overlægekliniker).
For at kunne melde sig til de under 3) nævnte kursus skal studenten
fremlægge bevis for gennemgået volontørtjeneste og kursus
i bakteriologi,
4) Et halvårligt kursus i arvelighedslære,
5) Et halvårligt klinisk kursus i a) Radiologi, b) Neurologi, c) Epidemiske
sygdomme, d) Psykiatri og e) Kokoppeindpodning,
6) E t halvårligt klinisk kursus i a) Hudsygdomme og veneriske sygsomme,
b) Øjensygdomme og c) Øre-, næse- og halssygdomme.
Det ovenfor under punkt 4) nævnte halvårlige kursus i arvelighedslære
kommer første gang til anvendelse for de studerende, der indstiller sig
til 2. del A af den lægevidenskabelige embedseksamen vinteren 1947.
For at kunne deltage i de under 5) og 6) nævnte kurser skal studenten
fremlægge bevis for at have gennemgået volontørtjeneste og medicinsk
overlægeklinik.
De under 6) nævnte kurser afsluttes med en klinisk prøve, ved hvilken
gives karakteren »bestået« eller »ikke bestået«. Den, der erholder
karakteren »ikke bestået«, skal i det efterfølgende semester påny gennemgå
kursuset.
Hele den i denne paragraf nævnte obligatoriske undervisning og
tjeneste allægges i overensstemmelse med den derfor til enhver tid
gældende undervisningsol dning.
/?. Forskellige foranstaltninger til gennemførelse af undervisningen
og eksamen i universitetsåret 1944-45
(j. nr. 333/44, 293/44 og 100f/45).
Under 13. november 1944 afgav fakultetet følgende indstilling:
På grund af de herskende urolige forhold har der i indeværende
semester vist sig stærk tilbøjelighed hos de studerende til at undlade
at deltage i universitetets undervisning, idet de studerende har betragtet
det som risikabelt at samles i universitetets undervisningslokaler i
storre antal. Herom vil man senere give nærmere underretning samtidig
med indberetningen om gennemførelsen af undervisningen for efterårssemestret
1944. Det nævnte forhold har imidlertid givet fakultetet
anledning til at drofte, hvorledes eksaminerne i eksamensterminen
vinteren 1944/45 bedst kan afholdes, når man samtidig skal tage
hensyn til den ovenfor nævnte uvilje hos de studerende mod i større
antal på een gang at færdes i universitetets lokaler.
Medens afholdelsen af de mundtlige eksaminer ikke giver anledning
Universitetets eksaminer 167
til at foretage noget særligt, mener fakultetet, at det vil være bedst
at undgå afholdelsen af skriftlig eksamen, hvor jo alle studerende
moder på een gang; det bemærkes, at der til II. del B er indtegnet
102 studerende og til II. del A 120 studerende. Som bekendt er forholdet
ved den lægevidenskabelige embedseksamen det, at de skriftlige
prøver (ved II. del A hygiejne og ved II. del B medicin og kirurgi)
ikke - således som ved de øvrige universitetseksaminer - skal være
absolveret og det med tilfredsstillende resultat, forinden de pågældende
eksaminander kan stedes til den mundtlige prove, men de skriftlige
prøver rangerer ganske på lige fod med de mundtlige prøver i samme
eller andre fag. Fakultetet nærer derfor ingen betænkelighed ved under
de nuværende ekstraordinære forhold at stryge de skriftlige prøver,
når dette kan ske, uden at fordringerne ved eksamen iøvrigt formindskes.
Når den skriftlige prove stryges, mener man, at karaktererne i
mundtlig medicin og kirurgi og klinisk medicin og kirurgi bor forhøjes
hver med det halve, således at antallet af karakterer ved II. del B
forbliver uforandret; hvad angår II. del A mener man, at den skriftlige
prøve i hygiejne bør afløses af en mundtlig eksamination i faget, for
hvilken der gives een karakter ganske som ved den skriftlige prøve.
Det ovenfor nævnte forhold, at studenterne i stort tal har holdt sig
borte fra undervisningen i indeværende semester, har også bevirket,
at der til mange af de studerende ikke kan gives attes t for at have
gennemgået de i kgl. anordning af 25. september 1936, § 5, anførte
obligatoriske kurser. Dette volder særlig vanskeligheder ved de tre
kurser, som afsluttes med en klinisk prøve, nemlig kurserne i hudsygdomme
og veneriske sygdomme, øjensygdomme og øre-, næse- og
halssygdomme. Efter indgående drøftelse mener fakultetet imidlertid,
at man må fastholde, at de studerende skal aflægge de kliniske prøver
i de tre nævnte fag, men mener, at det bør tillades de studerende at
indstille sig til prøverne i førstkommende eksamenstermin uden at
præstere attest for at have gennemgået kurset, såfremt de ønsker det.
Herved bemærkes, at en del af de studerende gennem praktikanttjeneste
har erhvervet sig de fornødne kundskaber i de pågældende fag, og
for de resterende vil fakultetet søge at indrette en sådan kortere
praktikanttjeneste på de hospitalsafdelinger, som står til rådighed,
forinden de går op til prøverne. Efter fakultetets skøn kan og bør
praktikanttjeneste tinder normale forhold ikke erstatte universitetsundervisningen
i de pågældende fag, men man mener, at de nuværende
ekstraordinære forhold berettiger til at foretage den pågældende afvigelse
fra reglerne.
I henhold hertil skal fakultetet indstille, at den lægevidenskabelige
embedseksamen vinteren 1944/45 tillades afholdt med følgende afvigelser
fra kgl. anordning af 25. september 1936:
168 Universitetets årbog 1944-45
Den i § 6 nævnte skriftlige prøve i hygiejne erstattes af en mundtlig
prove. De i § 7 nævnte skriftlige prøver i kirurgi og medicin bortfalder.
For hver af prøverne i medicinsk klinik, kirurgisk klinik, mundtlig
medicin og mundtlig kirurgi forhøjes de for prøverne givne karakterer
med det halve.
Det tillades de studerende at indstille sig til de i anordningens § 5
nævnte kliniske prøver i hudsygdomme og veneriske sygdomme,
øjensygdomme og ore-, næse- og halssygdomme uden at præstere
atte s t for at have gennemgået det pågældende halvårlige kliniske
kursus i faget.
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
Konsistoriums tilslutning, bifaldt ministeriet under 25. november 1944
fakultetets indstilling. Endvidere bifaldt ministeriet under 25. juni
1945, at den lægevidenskabelige embedseksamen sommeren 1945 blev
afholdt med samme afvigelser fra kgl. anordning af 25. september 1936,
som var blevet godkendt for eksamen vinteren 1944-45.
Da det af hensyn til at undgå ophobning i større antal af de studerende
i universitetets undervisningslokaler ikke havde været muligt
i universitetsåret 1944-45 at give alle de studerende, der ønskede det,
adgang til at gennemgå de i kgl. anordning af 25. september 1936, § 2
nævnte obligatoriske kurser, bifaldt ministeriet under 25. juni 1945
efter fakultetets indstilling, at det blev tilladt studenter med studentereksamen
af den matematisk-naturvidenskabelige retning at indstille
sig til den lægevidenskabelige forberedelseseksamen sommeren
1945 uden at præstere attest for at have gennemgået de obligatoriske
medico-fysiske øvelser og de obligatoriske kurser i titreranalyse, i
almen kemi og i uorganisk kvalitativ analyse, dog således, at en bestået
forberedelseseksamen som betingelse for at indstille sig til 1. del af den
lægevidenskabelige embedseksamen kun gjaldt, såfremt de pågældende
studerende senere gennemgik de nævnte øvelser og kurser.
Ved de foranstaltninger, som blev indfort for at sprede undervisningen
i tid og sted i forårssemestret 1945, viste det sig ugørligt at få
undervisningen gennemført ved de sædvanlige lærerkræfter, og man
måtte derfor i fagene radiologi, arvelighedslære, øjensygdomme og i
ore-, næse- og halssygdomme samt ved undervisningen på medicinsk
poliklinik søge bistand udenfor universitetets lærerstab til undervisningens
gennemførelse. Efter fakultetets indstilling bifaldt ministeriet,
at der blev udredet følgende vederlag for denne undervisning: Til
overlæge ved Finseninstitutet, dr. med. Olaf Blegvad og overlæge ved
kommunehospitalet, dr. med. S. H. Mygind 1500 kr. til hver for
undervisning 3 timer ugentlig i hele semesteret i henholdsvis øjensygdomme
og ore-, næse- og halssygdomme, til reservelæge, dr. med.
Flemming Nørgaard 1000 kr. for undervisning 2 timer ugentlig i hele
semesteret i radiologi, til reservelæge, dr. med. Børge Chr. Christensen
Universitetets eksaminer 169
700 kr. for undervisning 5 timer ugentlig i semestrets sidste to trediedele
på medicinsk poliklinik og assistent, cand. med. Georg Ilogreffe
400 kr. for undervisning i arvelighedslære 1 time ugentlig i hele
semestret.
Endelig blev det under hensyn til de daværende vanskelige forhold
ved ministeriets skrivelse af 18. juni 1945 bifaldet, at 14 lægevidenskabelige
studerende i forårssemestret 1945 gennemgik de i § 5 i kgl.
anordning af 25. september 1936 omhandlede obligatoriske kurser i
øjensygdomme, øre-, næse- og halssvgdomme og epidemiske sygdomme
i Aarhus i stedet for ved Københavns universitet, således at kurserne
blev ledet af henholdsvis dr. med. Viggo A. Jensen, dr. med. H. C.
Andersen og kst. overlæge, dr. med. H. Lebel og således, at de til de
to førstnævnte kurser hørende prøver ligeledes blev afholdt i Aarhus
med de pågældende kursusledere som eksaminatorer og henholdsvis
dr. med. O. H. Saunte, Odense og overlæge, dr. med. H. Videbech,
Viborg som censorer.
y. Bemyndigelse for fakultetet til forskellige
dispensationer for studerende, der som flygtninge under krigen fortsatte
deres studier i Sverige
(j. nr. 238/45).
Under 8. juni 1945 afgav fakultetet følgende indstilling:
Efter at de danske flygtninge i Sverige efter krigstilstandens ophor
er vendt hjem til Danmark, har det vist sig, at der ifølge en af det
danske universitetsråd i Stockholm fort protokol findes ca. 60 lægevidenskabelige
studerende, som har fortsat deres studier i Sverige og
aflagt forskellige eksaminer eller gennemgået forskellige kurser og
hospitalstjeneste. Umiddelbart efter, at adskillige danske var flygtet
til Sverige, førtes forhandlinger mellem herværende universitetsmyndigheder
og det danske universitetsråd i Stockholm og de svenske
universitetsmyndigheder med henblik på fortsættelsen af disse flygtninges
studier i Sverige, og der blev truffet foreløbige aftaler angående
undervisningen og eksaminerne med henblik på, at den af de studerende
i Sverige gennemgåede undervisning og de af dem aflagte eksaminer
skulle kunne godkendes efter krigens ophør, når de pågældende vendte
tilbage til Danmark.
Efter den gældende lovgivning skal disse sager ordnes ved dispensation
fra bestemmelserne i kgl. anordning af 25. september 1936. om
den lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns universitet.
Fakultetet vil imidlertid finde det mest praktisk, om der - fremfor
at der i hvert enkelt tilfælde bliver givet dispensation ved kgl. resolution
- bliver udfærdiget en kgl. resolution, hvorefter fakultetet bemyndiges
til at ordne de pågældende sager ad dispensationsvejen.
Med henvisning hertil skal fakultetet indstille, at der udstedes en
170 Universitetets årbog 1944-45
kgl. resolution, hvorefter fakultetet bemyndiges til for sådanne studerende,
som under krigen som flygtninge har fortsat deres lægevidenskabelige
studier i Sverige,
1) At godkende de i Sverige aflagte prøver som gældende tilsvarende
prøver ved den lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns
universitet og til denne eksamen at overføre de ved prøverne
i Sverige opnåede karakterer,
2) At tillade deling af eksaminerne, således at det muliggøres, at en
studerende, som har aflagt prøve i eet eller flere fag af en eksamen
i Sverige, aflægger prøve i det eller de resterende fag ved Københavns
universitet,
3) At dispensere fra de i ovennævnte anordnings § 2, 4, 5, 6 og 8 gældende
bestemmelser om, at visse obligatoriske kurser skal tages i
en bestemt rækkefølge,
4) At afholde eksaminer udenfor de egentlige eksamensterminer, for
så vidt dette skønnes rimeligt.
Efter at denne indstilling var blevet indsendt til ministeriet med
universitetets rektors tilslutning, blev der under 30. juni 1945 udfærdiget
en kgl. resolution af det af fakultetet foreslåede indhold.
<3. Andre sager.
I universitetsåret 1944-45 meddelte universitetets rektor efter fakultetets
indstilling ialt 27 studerende tilladelse til at indstille sig for
3. gang til 1. del af den lægevidenskabelige embedseksamen (j. nr. 82/44
og 82/45).
5. DET FILOSOFISKE FAKULTET
«. Oprettelse af en psykologisk-pædagogisk eksamen
(j. nr. 348/42).
Den 19. november 1942 fremsendte fakultetet til universitetets rektor
et af professor i eksperimental psykologi, dr. phil. Edgar Rubin og
docent i anvendt psykologi E.Tranekjær Rasmussen udarbejdet forslag
om oprettelse af et psykologisk-pædagogisk studium ved universitetet
med dertil horende afsluttende eksamen. Forslaget var sålydende
r
Det studium ved universitetet, der afsluttes med en magisterkonferens
i teoretisk og anvendt psykologi, er i mange år væsentligt bleven
søgt af folk, der arbejder indenfor folkeskolen og som, med dette
studium for øje, har taget studentereksamen. Deres mål med studiet
er ofte en skolepsykologstilling. Som bekendt er universitetets magisterkonferenser
væsentlig bestemt som et led i dygtiggørelsen til at blive
videnskabsmand. Der har derfor altid været et misforhold mellem det,
Universitetets eksaminer 171
man har kunnet byde disse folk, samt de fordringer, man har måttet
stille til dem, og det de egentlig havde brug for i det praktiske pædagogiske
arbejde, de var interesseret i. De fordringer, man har måttet
stille til de studerende, der stiler mod magisterkonferens, har, da det
væsentlig drejer sig om folk, der passer en skolegerning ved siden af
studiet, ofte medført en studietid på ca. 10-12 år.
I de senere år er antallet af psykologistuderende vokset stærkt.
Følgende tabel angiver efter universitetets årsliste antallet af studerende
gennem årene fra 1931 til 1942-43:
1931-32 7 studerende
1936-37 12
1937-38 15
1938-39 25
1939-40 29
1940-41 24
1941-42 31
1942-43 39
Denne stærke tilvækst af psykologistuderende hænger sammen med
en almindelig voksende interesse for psykologi blandt pædagoger samt
specielt med, at der allerede forskellige steder er oprettet en del stillinger
som skolepsykologer og antageligvis i den kommende tid rundt
om i landet vil blive oprettet flere. Hertil kommer, at ved særundervisningen
for børn, der på forskellig måde har vanskeligheder, gor psykologiske
problemer sig stærkt gældende og kræver derfor skolepsykologers
bistand både med indretningen af særundervisningen, undersøgelsen
af børn og henvisningen af børn til særundervisningen. Denne
særundervisning tager til i omfang og vil antagelig vedblive hermed i
den kommende tid. Der kan her henvises til folkeskoleloven af 18. maj
1937 § 2, stk. 5, ifølge hvilken særundervisning, såvidt det lader sig
gøre, bør indrettes for born, som har vanskeligt ved at følge den normale
undervisning. Denne særundervisning skal være etableret senest
1. april 1948. Det af undervisningsministeriet nedsatte udvalg til
undersøgelse af spørgsmålet om oprettelse af særklasser i folkeskolen
i henhold til bestemmelsen i folkeskoleloven af 18. maj 1937 § 2,
stk. 5 vil formentlig søge spørgsmålet lost, før folkeskoleloven gør en
ordning obligatorisk.
Det stærkt forøgede antal studerende samt udsigten til yderligere
forøgelse, modsætningen mellem hvad universitetet kan byde de
studerende og det, de har brug for til deres gerning i samfundet, samt
interessen for sagen i forskellige pædagogiske kredse har foranlediget
dette forslag om indretningen af et psykologisk-pædagogisk studium
ved Københavns universitet til opnåelsen af en eksamen med skolepsykologstillinger
for øje. Ved udarbejdelsen af forslaget har man haft en
172 Universitetets årbog 1944-45
meget noje k ontakt med ledende skolepsykologer i Kobenhavns, Gentoftes
og Frederiksbergs kommuner samt med forstander ved statens
lærerhøjskole G. J. Arvin. Medvirkende til forslagets fremkomst netop
1111 har været, at der for tiden er nedsat en kommission til behandling
af spørgsmålet om seminaristers adgang til universitetet, og at det for
det planlagte studiums vedkommende er ønskeligt at få en sådan
adgangstilladelse gennemført, samt at en sådan adgangstilladelse på
dette bestemte område på saglig fuldt forsvarlig måde kan gives uden
større krav til seminaristerne.
Studiet er planlagt således, at det kan gemmenfores på 3 år (6 semestre)
med ca. 16-17 timers undervisning (forelæsninger og øvelser)
om ugen.
En sa kort studietid kan forsvares under henvisning til det synspunkt,
som universitetskommissionen af 1935 er fremkommet med i dens
betænkning 4. del side 7, hvor det hedder: »Ved bedømmelsen af
spørgsmålet om normalstudietidens fastsættelse ved embedseksaminerne
må som udgangspunkt tages de krav, som det praktiske liv må
stille kandidaterne. Det praktiske liv kan ikke kræve, at kandidaten
ved sin afgang fra eksamensbordet fuldt ud behersker den virksomhed,
som vedkommende studium tjener til at uddanne ham til, allerede
fordi et sådant krav ville være en utopi. Først i det praktiske liv vil
den unge kandidat kunne få det nødvendige supplement til den teoretiske
viden og kunnen«. Men man kan ikke på nogen måde, bl. a.
ikke når hensyn tages til de opgaver den, der har bestået eksamen, kan
komme til at stå overfor, tage ansvaret for en kortere studietid.
Som adgangsberettigede til studiet er tænkt studenter samt seminarister,
der har aflagt sådanne prøver i engelsk, tysk og fransk, at de
har forudsætninger for - i begyndelsen måske med lidt besvær - at
kunne læse afhandlinger og bøger på disse sprog.
Man regner med, at seminarister på lempelige vilkår får adgang til
dette studium og til den filosofiske prøve, der må kræves ved studiet.
Formen for denne adgangstilladelse kan forst afgøres, når det arbejde,
der udføres i udvalget vedrorende spørgsmålet om seminarieuddannede
læreres adgang til universiteterne er bragt til afslutning.
I en noget modificeret form kunne dette studium måske også tænkes
tilrettelagt som bifag ved eller tillægsprove til skoleembedseksamen.
Man har tænkt sig, at godkendte kursusarbejder samt tentamen i
de enkelte fag under studiets gang i så boj grad som muligt skal træde
i stedet for afsluttende eksaminationer ved studiets slutning. Den, der
har gennemført studiet tilfredsstillende og har bestået eksamen, har
ret til at betegne sig som cand. psych. (candidatus psychologiæ).
Det må være de ansættende myndigheders sag, hvor megen praktisk
erfaring i skolegerning man vil forlange af en cand. psych. for at anUniversitetets
eksaminer
sætte ham. I almindelighed gælder dog, at et vist omfang praktisk
skolegerning for eller i forbindelse med studiet er ønskelig.
I det følgende gøres der rede for de fordringer, som man må kunne
stille til en vordende skolepsykolog, samt de forelæsninger og ovelser.
der kan tænkes indrettet for de studerende fil opfyldelse af disse fordringer.
Dette programs virkeliggørelse fordrer særlig sagkyndig medvirken
på forskellige områder.
Omend uddannelsen særlig er lagt an pa skolepsykologgerningen, er
den dog også tænkt som almindelig pædagogisk-psykologisk dygtiggørelse
til på en bredere basis at have med undervisningsspørgsmål og
børneproblemer at gøre.
I det folgende viser tallene i parenteserne hen til den påfølgende
liste over de foreslåede forelæsninger og øvelser. Deres omfang er på
listen angivet ved, hvor mange timer ugentlig i hvor mange semestre
de pågældende forelæsninger og øvelser linder sted. Desuden er der
længst til højre på listen anført et tal, hvoraf man kan se det relative
omfang af den påtænkte undervisning på de forskellige områder.
Af en skolepsykolog må man kunne kræve et grundigt kendskab til
almen psykologi samt pædagogisk psykologi (1, 2) herunder børne- og
ungdomspsykologi (3). Ved pædagogisk psykologi forstås en særlig
indgående fremstilling af sådanne alment psykologiske emner, som
har særlig betydning for en pædagog så som hukommelsen, læreprocessen,
problemet om formal dannelse, tænkningen hvorunder intelligensforskningen
o. s. v. Foruden den mere teoretiske orientering må
kræves en vis indøvning i de psykologiske arbejdsmetoder, så som
eksperimentale metoder, psykologisk iagttagelse af børn, test og s tatistik,
hvis forståelse på mange måder vil være nødvendig ved de forskellige
forhold, en skolepsykolog får med at gøre (4, 5, 6, 7). I tilknytning
til den almene psykologi er visse biologiske kundskaber nødvendige
f. eks. kendskab til nervesystemet (8), konstitution og hormoner
(9), milieu og arv (10), dyrepsykologi (11). Foruden at betragte individet
som isoleret fænomen må det også betragtes som led i et samfund,
hvorfor der også må kræves nogen kendskab til sociologisk psykologi
( 12).
Endvidere må der, foruden almindelig indsigt i principielle pædagogiske
problemer så som undervisningens og opdragelsens mål, forskellige
pædagogiske retninger etc. (13) kunne kræves grundig indsigt i de
psykologiske forhold, der normalt gør sig gældende ved de forskellige
skole- og opdragelsesforhold herunder de elementære fags psykologi
og pædagogik nemlig anskuelse, tegning, regning, læsning, stavning
og skrivning (14), fagene sprog, historie, geografi og religion pædagogisk-
psykologisk belyst (15), fagene matematik og fysik pædagogisk174
Universitetets årbog 1944-45
psykologisk belyst (16). I tilknytning hertil må man have sat sig ind i
de særlige vanskeligheder, visse hovedfag kan frembyde så som læse-,
stave-, regne-, skrive-vanskeligheder (17) samt i læren om de svagtbegavede
børn (18), læren om børn med opførselsvanskeligheder (19),
hvortil må knytte sig en orientering i børnekriminalitet (20) og børnepsykiatri
(21). De specielle forhold, der gor sig gældende ved børn med
tale-, syns- og hørevanskeligheder, må man ikke være ukendt med
(22, 23, 24). Yderligere vil nogen kendskab til erhvervsvejledning og
psykoteknik kunne være nyttig (25).
Under selve studietiden må der have været lejlighed til at sætte sig
ind i selve det skolepsykologiske arbejde, som det former sig i praksis
(26, 27). I tilknytning hertil må også kræves et vist kendskab til børneforsorg
og de dertil hørende love (28).
1 Indledning i psykologien..........4 timer ugentlig i 1 semester 4
2 Almen psykologi og pædagogisk
psy k o lo g i.................................... 4 -
3 Børne- og ungdomspsykologi.. 3 -
4 Psykologi med ovelser (labo-(5 -
r a n tk u r s u s ) ................................(3 -
5 Psykologisk iagttagelse af børn j^
6 Gennemgang af t e s t s ................ 2 -
7 Statistik med ø v e l s e r ................ 3 -
8 Ne rv e sy s tem e t .............................. 1 time
9 Konstitution og h o rmone r . . . . 1 -
10 Milieu og a r v ................................ 1 -
11 Dyrepsykologi (og alm. biologi) 2 timer
12 Sociologisk p sy k o lo g i ................ 2 -
13 Pædagogik....................................... 1 time
14 Elementære fags psyk. og pæd.,
anskuelse, tegning, regning,
læsning, stavning, skrivning 3 timer
15 Fagene: Sprog, historie, geografi,
religion pædagogiskpsykologisk
b e ly s t ................... 2 -
16 Fagene : Matematik og fysik pædagogisk-
psykologisk b e ly s t . 1 time
17 Læse-, stave-, regne-, skrivevanskeligheder
......................... ..4 timer
18 Svagtbegavede b ø r n .................. ..2 -
19 Opførselsvanskeligheder........... ..2 -
20 Børnekriminalitet...........................1 time
21 Bø rn e p sy k ia t r i ............................. ..2 timer
5 semestre 20
2 - 6
2 -
1 semester 13
2 semestre
1 semester 4
1 - 2
2 semestre 6
1 semester 1
1 - 1
1 - 1
1 - 2
1 - 2
1 semestre 4
1 semester 3
1 - 2
1 - 1
1 - 4
1 - 2
1 - 2
1 - 1
1 - 2
Universitetets eksaminer 175
22 Blinde og svagtsynedes psykologi
og pædagogik................... 1 time ugentlig i 1 semester 1
23 Døve og svagthørendes psykologi
og pædagogik................... 1 - — 1 - 1
24 Talelidendes psykologi og pædagogik.............................................
1 — 1 - 1
25 Erhvervsvejledning og psykoteknik
........................................... 2 timer — 1 - 2
26 Skolepsykologisk praktikum . . 4 - — 2 semestre 8
27 Anstaltbesøg................................... 1 time — 2 - 2
28 Børneforsorg og lovgivning herfor
.................................................. 1 - — 1 semester 1
Der følger herefter en detailleret timeplan.
T IME PLA N
1. Semester.
Ugenll. timer
Indledning i psykologien............................................ 4
Pædagogik........................................................................ 1
Nervesystemet (og b io lo g i) ...................................... 1
Statistik med ø v e l s e r .................................................. 3
Psykologisk iagttagelse............................................... 1
Ans taltbesøg.................................................................... 1
16
2. Semester.
Ugentl. timer
Almen psykologi og pæd. p sy k o lo g i..................... 4
Pædagogik........................................................................ 1
Arvelighedslære, milieu og a r v ................................ 1
Statistik med ø v e ls e r .................................................. 3
Psykologisk iagttagelse............................................... 1
Anstaltbesøg.................................................................... 1
16
3. Semester.
Ugentl. timer
Pædagogik.................. ...... 1
Biologi og dyrepsyk. 2
Psykologi m. øvelser 3
Børnepsykologi......... ...... 3
x
o. Semester
Ugentl. timer
Psykiatri spec. børnep
sy k ia tr i.................. ...... 2
Svagtbegavede b ø rn . 2
Skolepsyk. praktikum 4
176 Universitetets årbog 1944-45
3. semester (fortsat). Ugentl. timer 5. semestor (fortsat). Ugentl. timer
Almen psyk. og pæd. Almen psyk. og pæd.
psyk. ( A l ) ................ 4 psyk. ( B l ) .................. 4
Konstitution og horDøve
og svagthorenmoner
........................... 1 eller -> des psyk. og pæd. . . 1
V Elementære fags eller Blinde og svagtsynepsyk.
og pæd. (andes
psyk. og pæd. . . 1
skuelse, tegning, regTalelidendes
psyk. og
ning, læsning, stavpæd.................................
1
ning, skrivning) . . . . 3 Børneforsorg og love 1
1 7 1 6
4. semester. 6. semester.
Ugentl. timer Ugentl. tin
Pædagogik .................. 1 Opførselsvanskeligh. . 2
X Børne- og ungd.psyk. 3 x < Børnekriminalitet . . . 1
Gennemgang af tests 2 Skole psyk. praktikum 4
Almen psyk. og pæd. Almen psyk. og pæd.
psyk. (A 2 ) ................ 4 psyk. (B 2 ) .................. 4
Læse-, stave-, regne-, Psykoteknik og erskrivevansk.................
4 hvervsvejledning . . . . 2
Fagene: Sprog, histoeller
-> Sociologisk psyk. . . . 2
y rie, geografi, religion eller
pæd.-psyk. belyst. . . 2
Fagene : Matematik Psyk. iagttagelse. . . . 2
og fysik pæd.-psyk.
b e l y s t ........................... 1
1 7 1 7
x udtrykker forelæsninger (ovelser), der afholdes hvert år.
y og z udtrykker forelæsninger (ovelser), der afholdes hvert andet år.
Skemaer er indrettet således for at undgå, at alle forelæsninger gentages
hvert år. Hvert år gentages alle forelæsninger i 1ste og 2det
semester samt alle med x mærkede forelæsninger. Hvert andet år
kommer dertil forelæsninger mærket med y og hvert andet år forelæsninger
mærket med z.
Den store udspecialisering særlig indenfor de mere praktisk-pædagogiske
discipliner er foretaget af hensyn til, at man på hvert enkelt
område vil soge at fremskaffe den mest sagkyndige medvirken.
Ved kursets udførelse i praksis er det påtænkt, at der ved forhandling
med de enkelte lærere lægges en plan for hvert enkelt fag, således
at det hele kursus får en såvidt mulig gennemfort systematisk karakter.
Iovrigt er der ved selve timefordelingen lagt vægt på, at det, der komUniversitetets
eksaminer 177
mer for, er forudsætninger for det folgende, således at der fremkommer
en naturlig opbygning af stoffet.
Det bør måske udtrykkeligt betones, at det foreliggende forslag
ikke kan have en endegyldig karakter, idet uforudsete momenter kan
gøre sig gældende under planens realisation.
En forudsætning for planens virkeliggørelse er en udvidelse af
det psykologiske laboratoriums lokaler. En sådan kan tænkes gennemført
ved den formentlig forestående flytning af geografisk laboratorium.
Angående lokaleforholdene kan der henvises til en skrivelse af 9. juni
1942, tilstillet Konsistoriums kontor og kurator.
Med hensyn til lærerkræfter og den formentlige bekostning ved
gennemførelsen af forslaget henvises til medfølgende budget-opstilling.
Det vedlagte budget var sålydende:
1. Budget for udgifter til undervisningen.
Dette budgetforslag er udarbejdet på grundlag af det program for
undervisningen, der er fremsat i forslaget om oprettelsen af et psykologisk
studium. Undervisningen er fordelt på de forhåndenværende faste
lærerkræfter ved det psykologiske laboratorium samt på fremmed
assistance, der dels beregnes til 8,91 kr. pr. time dels til 25 kr. pr. time,
hvilket er de to priser, der i det store og hele gives ved universitetet
for løs assistance. Fordelingen i de to grupper er sket således, at hvor
man har anset det for muligt og rimeligt at opnå undervisningen til
den billige pris, er denne fastsat.
Der er semester for semester meddelt skemaer for denne fordeling
samt beregningen af udgifterne, hvor man har regnet med 16 ugers
undervisning pr. semester. For 3., 4., 5. og 6. semesters vedkommende
falder forelæsninger og øvelser i forskellige grupper: x-forelæsningerne,
der gentages hvert år, og v og z-forelæsningerne, der kun gentages
hvert andet år. Dette medfører, når kurset har været i gang i 3 ar,
det alternerende budget, der nedenfor er gjort rede for. Iøvrigt er budgettet
opstillet således, at der er gjort rede for det forste, det andet og
det tredje år, kurset i det hele taget løber. Når man kort sammenfatter,
hvad der fremgår af de nedenfor anførte skemaer og udregninger,
kan det siges, at undervisningen vil koste
forste å r ................................ 2.511 kr.
andet å r ................................ 10.424 -
tredje å r ............................... 12.162 -
fjerde å r ................................ 13.345 -
femte år som tredje år,
sjette år som fjerde år o. s. v.
12
178 Universitetets årbog 1944-45
Ugentlige timer fordelt på forskellige
lærerkræfter
j.lst fremmed fremmed
7 . semester. lærerkræfter assistance å assistance å
8,91 kr. i timen 25 kr. i timen
Indledning i psykologien................... 4
Pædagogik................................................ 1
Nervesystemet (og b io lo g i ) ........................................................... 1
Statistik med ø v e ls e r ......................... 3
Psykologisk iagttagelse....................... 1
Anstaltbesøg............................................ 1
Psykologi med ø v e l s e r ....................... 5
Fremmed ass. å 8,91 kr. timen 6 ugtl. timer
6 x 16 = 96 t im e r ......... ialt 8,91 x 96 = 855,36 kr.
Fremmed ass. å 25 kr. timen 1 ugtl. time
1 x 1 6 = 16 t im e r ........... ialt 25 x 16 = 400,00 - 1255,36 kr.
2. semester.
Almen psykologi og pæd. psykologi 4
Pædagogik................................................ 1
Arvelighedslære, milieu og a r v . . . . 1
Statistik med ø v e l s e r ......................... 3
Psykologisk iagttagelse....................... 1
Anstaltbesøg............................................ 1
Psykologi med ø v e ls e r ....................... 5
Fremmed ass. å 8,91 kr. timen 6 ugtl. timer
6 x 16 = 96 t im e r ......... ialt 8,91 x 96 = 855,36 kr.
Fremmed ass. å 25 kr. timen 1 ugtl. time
1 x 1 6 = 16 t im e r ..............ialt 25 x 16 = 400,00 - 1255,36 kr.
3. semester.
Pæ d a g o g ik ......................................... 1
Biologi og dyrepsyk....................... 2
Psykologi m. ø v e l s e r ..................... 3
Børnepsvkologi................................ 3
Almen psyk. og pæd. psyk. (Ax) 4
Konstitution og h o rm o n e r ......... 1
Elementære fags psyk. og pæd.
(anskuelse, tegning, regning, læsning,
stavning, skrivning)........... 3
Universitetets eksaminer 179
Fremmed ass. å 8,91 kr. timen 1 ugtl. time
1 x 16 = 16 t im e r . . ialt 8,91 x 16 = 142,56 kr.
Fremmed ass. å 25 kr. timen 5 ugtl. timer
5 x 1 6 = 80 timer . . . ialt 25 x 80 = 2000,00 - 2142,56 kr.
Fremmed ass. å 25 kr. timen 4 ugtl. timer
4 x 16 = 64 t im e r .............................. ialt 25 x 64 = 1600,00 kr.
ialt. . . 3742,56 kr.
Ugentlige timer fordelt på forskellige
lærerkræfter
. . fremmed fremmed
4. semester. lærerkræfter Q8 ,91 kr. i timen 2aos skirs.t ai nticme øån
Pæ d a g o g ik ......................................... 1
Borne- og ungdomspsyk............... 3
Gennemgang af t e s t s ..................... 2
Almen psyk. og pæd. psyk. (A2) 4
Læse-, stave-, regne-, skrivevansk. 4
Fagene: Sprog, historie, geografi,
religion pæd.-psyk. b e ly s t........... 2
Fagene : Matematik og fysik pæd.-
psyk. b e ly s t ....................................... 1
Fremmed ass. å 8,91 kr. timen 3 ugtl. timer
3 x 16 = 48 timer. . ialt 8,91 x 48 = 427,68 kr.
Fremmed ass. å 25 kr. timen 3 ugtl. timer
3 x 16 = 48 timer . . . ialt 25 x 48 = 1200,00 - 1627,68 kr.
Fremmed ass. å 8,91 kr. timen 1 ugtl. time
1 x 16 = 16 timer. . ialt 8,91 x 16 = 142,56 kr.
Fremmed ass. å 25 kr. timen 6 ugtl. timer
6 x 16 = 96 t im e r . . . ialt 25 x 96 = 2400,00 - 2542,56 kr.
i a l t . . . 4170,24 kr.
9
5. semester.
I Psykiatri, spec. børnepsykiatri. .
Svagtbegavede born ......................
Skolepsyk. p r a k t ik um .................. 4
Almen psyk. og pæd. psyk. (B^. 4
Dove og svagthorendes psyk. og
pæd........................................................ 1
Blinde og svagtsynedes psyk. og
pæd........................................................ 1
4'alelidendes psyk. og pæd........... 1
Børneforsorg og lo v e .................... 1
y
12*
180 Universitetets årbog 1944-45
Fremmed ass. å 8,91 kr. timen 6 ugtl. timer
6 x 16 = 96 timer. . . ialt 8,91 x 96 = 855,36 kr.
Fremmed ass. å 25 kr. timen 2 ugtl. timer
2 x 16 = 32 t im e r . . . . ialt 25 x 32 = 800,00 - 1655,36 kr.
Fremmed ass. å 25 kr. timen 4 ugtl. timer
4 x 16 = 64 t im e r ............................. ialt 25 x 65 = 1600,00 kr.
i a l t . . . 3255,36 kr.
Ugentlige timer fordelt på forskellige
lærerkræfter
<■ . fremmed fremmed
6. semester. lærerkræfter assistance k assistance å
8,91 kr. i timen 25 kr. i timen
Opførselsvanskeligheder................ 2
x B ø rn ek r imin a lite t ........................... 1
Skolepsyk. p r a k t ik um .................. 4
Almen Psyk. og pæd. psyk. (B2) 4
Psykoteknik og erhvervsvejledn. 2
Sociologisk psyk............................... 2
Psykologisk iag t ta g e l se ................ 2
Fremmed ass. å 8,91 kr. timen 6 ugtl. timer
6 x 16 = 96 timer. . . ialt 8,91 x 96 = 855,36 kr.
Fremmed ass. å 25 kr. timen 1 ugtl. time
1 x 16 = 16 timer . . . . ialt 25 x 16 = 400,00 - 1255,36 kr.
Fremmed ass. å 8,91 kr. timen 4 ugtl. timer
4 x 1 6 = 64 timer. . . ialt 8,91 x 64 = 570,24 kr.
Fremmed ass. å 25 kr. timen 2 ugtl. timer
2 x 1 6 = 32 timer . . . . ialt 25 x 32 = 800,00 - 1370,24 kr.
ialt. . . 2625,60 kr.
Udgifterne til undervisningen bliver efter disse udregninger:
1. år (1. semester + 2. semester) = 2510,72 kr.
1255.36
1255.36
2510,72
2. år (1. semester + 2. semester -j- 3. semester + 4. semester) =
10423,52 kr
1255.36
1255.36
3742,56
4170,24
10423,52
Universitetets eksaminer 181
3. år (1. semester + 2. semester + x-forelæsninger i 3. og 4. semester +
5. semester + 6. semester) = 12161,92 kr.
1255.36
1255.36
2142,56
1627,68
3255.36
2625,60
12161,92
4. år (1. semester + 2. semester + 3. semester + 4. semester + x-forelæsninger
i 5. og 6. semester) = 13345,24 kr.
1255.36
1255.36
3742,56
4170,24
1655.36
1266.36
13345,24
5. år som 3. år.
6. år som 4. år o. s. v.
2. Budget for andre udgifter.
a) I betragtning at det meget forogede arbejde, der vil komme til
at påhvile professoren i psykologi, er der for ham beregnet et særligt
honorar på 2000 kr. årlig for ledelsen af kurset.
b) Af hensyn til den stærkt forogede virksomhed, som laboratoriet
kan påregne og af hensyn til, at der lægges stærkt beslag på professoren
og docenten ved undervisningen, er det nødvendigt, at der under de
nye rammer, der kommer til at foreligge for laboratoriet, tilknyttes
det en ny videnskabelig assistent. Det må anses for meget vigtigt, at
den forøgede undervisning ikke hemmer det videnskabelige arbejde,
der udføres på laboratoriet. Denne assistent tænkes nærmest tilknytte t
docenturet i anvendt psykologi. En videnskabelig assistent på prøve
honoreres for tiden med 4263 kr. årlig og ved fast ansættelse i begyndelsen
med 5292 kr. årlig. Det førstnævnte beløb er ansat for de to
tørste år, kurset løber, det sidste for de folgende. Senere alderstillæg
er der ikke taget hensyn til.
c) Idet der henvises til en række tidligere ansøgninger fra laboratoriet
om kontorhjælp og til hvad der er gjort rede for, ansøges der om
3600 kr. årlig til kontorhjælp. Når dette belob er væsentlig højere end
182 Universitetets årbog 1944-45
de tidligere nævnte, skyldes det, at det meste af det der nævnte arbejde
må antages at blive væsentlig forøget under de nye rammer,
samt til at kurset vil kræve et ikke ringe kontorarbejde.
d) De nye rammer og den dermed nødvendiggjorte udvidelse af
laboratoriet kræver en forøgelse af laboratoriets annuum, der passende
kan anslås til 2000 kr. årlig. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke,
at der på laboratoriets annuum for tiden kun er ansat 800 kr.
årlig til anvendt psykologi. Laboratoriets hele annuum har hidtil
været på 4060 kr. årlig.
e) Eengang for alle søges der 1. år et tilskud på 4000 kr. og 2. år et
tilskud på 2000 kr. til fordobling af apparaturet til laborantøvelser.
Dette er nødvendigt af hensyn til det store antal studerende, man kan
påregne samt for at opnå, at for det enkelte studiehold øvelserne så
vidt muligt kommer i den pædagogisk mest hensigtsmæssige rækkefolge.
I øjeblikket lindes med små undtagelser materialet til hver
øvelse i kun eet eksemplar.
3. Resumé.
På grundlag af hvad der er anført ovenfor, vil der ialt i det 1., 2.,
3., 4. o. s. v. år dreje sig om følgende summer angivet i kr.
1. år 2. år 3. år 4. år 5. år 6. år
a ......................... 2000 2000 2000 2000 2000 2000
1 ) ......................... 4263 4263 5292 5292 5292 5292
c ......................... 3600 3600 3600 3600 3600 3600
d ......................... 2000 2000 2000 2000 2000 2000
e ......................... 4000 2000
Undervisning. . 2511 10424 12162 13345 12162 13345
Ialt. . .. 18374 24287 25054 26237 25054 26237
Med hensyn til det budget, der her er opstillet, må der gøres det
forbehold, at saglige ændringer i det foreløbige undervisningsprogram
og valget af andre lærerkræfter end dem, der foreløbig haves for øje,
kan kræve omposteringer men næppe overskridelse af totalsummen.
Hertil kommer, a t selve forslaget ifølge forholdenes natur på dette
stadium af sagen ikke kan have en helt endegyldig karakter.
Forslaget blev behandlet i konsistoriums møde den 9. december 1942
og det vedtoges a t søge det fremmet. Til sagens behandling nedsattes
et udvalg bestående af professorerne, dr. jur. Poul Johs. Jørgensen,
dr. phil. L. L. Hammerich, dr. med. C. E. Bloch, dr. phil. Edgar Rubin
og docent E. Tranekjær Rasmussen. Dette udvalg udarbejdede udkast
til kgl. anordning og ministeriel bekendtgørelse om indretning af en
Universitetets eksaminer 183
psykologisk-pædagogisk eksamen ved Kobenhavns universitet; disse
udkast var omtrent ligelvdende med nedenfor aftrykte anordning og
bekendtgørelse. Efter at man yderligere havde modtaget udtalelser af
18. januar 1943 fra Danmarks lærerforening, af 22. s. m. fra skoledirektionen
i København, bilagt med en udtalelse af 18. s. m. fra
fælleslærerrådet i København, hvilke udtalelser alle gav forslaget tilslutning,
blev sagen efter fornyet behandling i Konsistoriums mode
den 7. april 1943 forelagt ministeriet med indstilling om, dels at der
blev udstedt en anordning og bekendtgørelse efter de af universitetet
udarbejdede udkast, dels at der blev tilvejebragt den til forslagets
gennemførelse nødvendige bevilling.
I skrivelse af 15. juli 1943 meddelte ministeriet herefter, at man var
sindet i princippet at søge sagen fremmet i overensstemmelse med
universitetets indstilling, således at den omhandlede ordning kunne
træde i kraft fra begyndelsen af efterårssemestret 1944 at regne.
Ministeriet bemærkede, at man, forinden der blev taget stilling til det
foreliggende forslag til anordning og bekendtgørelse om indretning af
den psykologisk-pædagogiske eksamen, på dertil given anledning ville
henstille til nærmere overvejelse, om der måtte være nogen mulighed
for at indrette en for studerende med seminarieuddannelse beregnet
lempet ordning af det pågældende studium, hvorefter dette kunne
tilendebringes på 2 i stedet for som foreslået på 3 år. Ministeriet bemærkede,
at det i så henseende var gjort gældende, at de stillinger, der
efter eksamen ville stå de pågældende skolepsykologer åbne, ikke ville
blive lønnede på en sådan måde, at de kunne bære en studietid af
ialt 7 år - lærereksamens 4 år og universitetsstudiets 3 år.
Som svar herpå indsendte universitetets rektor under 22. september
1943 med det filosofiske fakultets og egen tilslutning følgende erklæring
af l l . s . m. fra professor Rubin og docent Tranekjær Rasmussen:
Under udarbejdelsen af vort forslag om oprettelse af et psykologiskpædagogisk
studium ved Københavns universitet og en afsluttende
eksamen med skolepsykologstillinger for oje, har det været os klart,
at skolepsykologens gerning er meget betydningsfuld og hans ansvar
stort. Det påhviler således skolepsykologen:
1) at undersøge børn med skolevanskeligheder og diagnosticere disse
vanskeligheder. Det kan her f. eks. dreje sig om læse-svage børn, born
med regne- og skrivevanskeligheder, børn med opforselsvanskeligheder
(problembørn), svagtbegavede og overbegavede børn o. s. v. o. s. v.
2) at tage bestemmelse med hensyn til den videre behandling af
sådanne børn, såsom henvisning til forskellige former for særundervisning,
hvis etablering han må sørge for og lede.
3) at samarbejde med læger, når vanskelighederne er begrundet i
eller står i forbindelse med medicinske forhold.
For at kunne gøre fyldest må en skolepsykolog have en forsvarlig
184 Universitetets årbog 1944-45
uddannelse i almen psykologi og pædagogisk psykologi herunder
børne- og ungdomspsykologi. Han må kende de forskellige fags pædagogik
og psykologi og navnlig vanskelighedernes pædagogik og psykologi.
Han må kende opførselsvanskelighedernes psykologi. Han må være
orienteret i børne- og ungdomskriminalitet og bornepsykiatri samt i
det hele taget grænseområderne mellem skolevanskelighedernes psykologi
og de medicinske områder, der kan stå i forbindelse hermed.
Denne uddannelse må være grundig og i en sådan grad videnskabelig,
a t han er i stand til a t følge med i den videnskabelige faglitteratur og
tage kritisk stilling til, hvad der fremkommer her.
Man kan sige, at der overfor born med skolevanskeligheder påhviler
skolepsykologen et ansvar, som kan sammenlignes med en læges ansvar
overfor syge mennesker. Det kan erfaringsmæssigt være af stor betydning
både for den enkelte og for samfundet, hvordan der fra skolens
side reageres overfor elevens eventuelle vanskeligheder, og man må
derfor - hvis man vil undgå kvaksalveri - forlange en grundig uddannelse
af skolepsykologen ligesom man gør det af lægen. Dette har
også været opfattelsen indenfor kompetente skolekredse (skoledirektøren
i København, skolepsykologerne i København, Gentofte og Frederiksberg,
Danmarks lærerforening).
Under udarbejdelsen af vort forslag er det kun med visse betænkeligheder,
at vi er gået med til en så kortvarig uddannelse som 3 år,
hvad vi også tidligere har understreget under sagens behandling i
fakultet og Konsistorium. Vore betænkeligheder har vi til dels overvundet
ved, at studiet koncentreres og tilrettelægges kursusagtigt.
Men vi tor under ingen omstændigheder tage ansvaret for en ordning,
hvorunder studiet tilendebringes på 2 år.
På finansloven for 1944-45, jfr. Liste over ændringsforslag til udkast
til forslag til finanslov for finansåret fra 1. april 1944 til 31. marts 1945,
sp. 255-58, blev optaget de af universitetet ansøgte bevillinger til gennemførelsen
af den nye studieordning, således at beløbene foreløbig
blev bevilget med 7/i2 af de ansøgte årsbelob (for tiden 1. september
1944-31. marts 1945). Linder universitetets konto 4. B. Andre honorarer
blev optaget et honorar på 2000 kr. årlig til lederen af undervisningen;
under universitetets konto 5. Medhjælp blev optaget bevilling
til en videnskabelig assistent og til en ikke videnskabelig assistent;
det psykologiske laboratoriums annuum (universitetets konto 14,
underkonto 13) blev forhøjet med 2000 kr., og endelig blev der under
en ny underkonto o under universitetets konto 15. Kursusudgifter, optaget
en bevilling til undervisningshjælp for det psykologiske laboratorium,
som for tiden 1. september 1944-31. marts 1945 blev anslået
til 5788 kr. Tilsvarende bevillinger blev optaget på finansloven lor
1945-46, jfr. Udkast til forslag til finanslov for finansåret fra 1ste april
1945 til 31te marts 1946, sp. 1827-28, 1835-36 og 1841-42, dog at
Universitetets eksaminer 185
bevillingen til undervisningshjælpen for det psykologiske laboratorium
i overensstemmelse med budgettet for kursusets 2. år blev opfort med
10.127 kr. Den ansøgte bevilling på 4000 kr. til en fordobling af apparaturet
til laborantøvelser blev ikke optaget på finansloven for 1944-45,
men ved en regulering af de ovennævnte konti på tillægsbevillingsloven
for 1944-45, jfr. Udkast til forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret
fra 1. april 1944 til 31. marts 1945, side 532-33, en regulering, som
var foretaget dels på grund af ændring i lønningerne for videnskabelige
og ikke-videnskabelige assistenter, dels fordi der ikke blev anvendelse
for hele det til undervisningshjælp for det psykologiske laboratorium
budgetterede beløb, blev der under universitetets konto 24. Overordentlige
udgifter bevilget et belob af 3000 kr. til det pågældende
laboratorieudstyr.
I en skrivelse af 24. april 1944 til universitetets rektor meddelte
ministeriet herefter, at man nu ville være sindet at udstede anordning
og bekendtgørelse om indretning af den psykologisk-pædagogiske
eksamen efter universitetets indstilling, men at man forinden ønskede
indstilling dels om størrelsen af den eksamenskendelse, som burde
erlægges, dels om størrelsen af det honorar, som burde tillægges censorerne,
dels endelig om fastsættelse af anordningens ikrafttræden.
I en skrivelse af 9. juni 1944 meddelte det filosofiske fakultet, at det
som svar på de af ministeriet rejste sporgsmål havde vedtaget at indstille:
1. at den eksamenskendelse, som burde erlægges, blev fastsat til
12 kr.
2. at det honorar, som burde tillægges censorerne, blev fastsat til
5 kr. pr. karakter, idet man på daværende tidspunkt skønnede, at den
mundtlige eksamination i hvert fag gennemsnitligt ville vare ca. en halv
time, og ligeledes 5 kr. pr. skriftlig prøve, hvad enten man holdt udelukkende
mundtlig eller udelukkende skriftlig prove eller begge dele.
Dog undlod fakultetet ikke at betone, at denne ordning burde betragtes
som foreløbig, idet man ønskede at forbeholde sig ret til ændringer, når
der var indhøstet større erfaring.
3. at anordningen trådte i kraft, således at undervisningen kunne
påbegyndes den 1. september 1944 og således at undervisningsministeriet,
om muligt inden juni måneds udgang, havde kunnet fastsætte
den eventuelle begrænsning i adgangen til undervisningen i henhold
til anordningsudkastets § 7.
Efter at denne erklæring under 21. juni 1944 var blevet indsendt til
ministeriet med rektors og kurators tilslutning tilligemed et af docent
Tranekjær Rasmussen udarbejdet forslag til regler for en eventuel
adgangsbegrænsning, udstedte ministeriet følgende:
186 Universitetets årbog 1944-45
Anordning af 18. juli 1944 om indretning af en psykologiskpædagogisk
eksamen ved Kobenhavns universitet.
§ IVed
det filosofiske fakultet ved Københavns universitet oprettes en
psykologisk-pædagogisk undervisning og eksamen. Den, der har
bestået den pågældende eksamen, betegnes som candidatus (a) psychologiae.
§2.
Psykologisk-pædagogisk eksamen omfatter folgende hoveddiscipliner:
A) Almen psykologi og pædagogisk psykologi (herunder børne- og
ungdomspsykologi), samt den dertilhørende metodik,
B) de for psykologien nødvendige grene af biologien,
C) de pædagogiske og psykologiske problemer, der specielt gør sig
gældende i skole og opdragelse, såvel for normale som for sådanne,
som har undervisnings-, opførsels- og opdragelsesvanskeligheder.
Regler om undervisningsstoffets omfang samt eksamensfordringerne
fastsættes ved en af undervisningsministeriet udstedt bekendtgørelse.
§3.
Adgang til at indskrives til studiet med denne eksamen for øje har
1) alle, der er immatrikuleret ved et af universiteterne,
2) alle, der ha r bestået lærereksamen i henhold til undervisningsministeriets
bekendtgørelse nr. 72 af 29. februar 1940 suppleret med tillægsprøver
med mindst karakteren g i de to fremmede sprog, i hvilke
der ikke er aflagt prøve ved lærereksamen i overensstemmelse med
nævnte bekendtgørelses § 55 c.
§ 4.
Hvad der ifølge kgl. anordning af 11. april 1927 om den almindelige
filosofiske prøve ved Københavns universitet med ændring af 26. marts
1930 gælder for eksaminer ved universitetet skal også gælde for denne
eksamen. De studerende, der er indskrevet til studiet i overensstemmelse
med § 3, stk. 2, skal have adgang til at indstille sig til den almindelige
filosofiske prove uden at være immatrikuleret.
§ 5.
Eksamen er dels skriftlig, dels mundtlig. Ved prøverne deltager 2
censorer.
§ 6.
Undervisningen og eksaminationen besørges af de faste lærere i de
pågældende fag ved det filosofiske fakultet, for tiden professoren i
Universitetets eksaminer 187
eksperimental psykologi og docenten i anvendt psykologi, samt af
andre lærere, som beskikkes dertil at universitetets rektor efter indstilling
af det filosofiske fakultet.
§ 7.
Såfremt antallet af dem, der ønsker adgang til undervisningen, overstiger
det antal, som til enhver tid kan undervises forsvarligt med det
forhåndenværende undervisningsmateriel og med de forhåndenværende
lærerkræfter, fastsætter undervisningsministeriet de nærmere regler for
en begrænsning i adgangen til undervisningen.
§ 8.
Den, der indstiller sig til psykologisk-pædagogisk eksamen, har at
erlægge en kendelse af 12 kr.
§ 9.
Denne anordnings bestemmelser træder i kraft den 1. september
1944.
Desuden udstedte ministeriet folgende:
Bekendtgørelse af 18. juli 1944 om den ued
anordning af 18. juli 1944 indrettede psykotogisk-pædagogiske eksamen
ved Kobenhavns universitet.
§ 1-
Den, der agter at indstille sig til psykologisk-pædagogisk eksamen,
skal forud indskrives til studiet. Indskrivningen foregår på universitetets
psykologiske laboratorium efter forudgående opslag. Indskrivning
kan kun finde sted ved begyndelsen af et efterårssemester.
Indenfor de i den kgl. anordning § 2 nævnte hoveddiscipliner A, B
og C undervises der i et 3-årigt kursus i følgende discipliner:
A.
1. Almen psykologi og pædagogisk psykologi.
2. Børne- og ungdomspsykologi.
3. Sociologisk psykologi.
4. Psykologi med øvelser (laborantkursus).
5. Psykologisk iagttagelse (af born og voksne).
6. Psykologiske prøver (tests).
7. Statistik med øvelser.
188 Universitetets årbog 1944-45
B.
8. Alm. fysiologi med særlig fremhævelse af nervesystemet.
9. Alm. fysiologi med særlig fremhævelse af konstitution og af hormoner.
10. Milieu og arv.
11. Dyrepsykologi med særlig henblik på den almene biologi.
C.
12. Pædagogik (undervisningens og opdragelsens mål, forskellige pædagogiske
retninger).
13. De elementære fags psykologi og pædagogik.
14. Andsfagenes psykologi og pædagogik.
15. Naturfagenes psykologi og pædagogik.
16. Læse-, stave-, regne- og skrivevanskeligheder.
17. Svagtbegavede børn.
18. Opførselsvanskeligheder.
19. Kriminologi med særlig henblik pa bornekriminalitet og ungdomskriminalitet.
20. Psykiatri med særlig henblik på bornepsykiatri.
21. Blinde og svagtsynedes psykologi og pædagogik.
22. Dove og svagthørendes psykologi og pædagogik.
23. Talelidendes psykologi og pædagogik.
24. Skolepsykologisk praktikum.
25. Institutionsbesøg.
26. Børneforsorg og lovgivning herom.
27. Erhvervsvejledning og psykoteknik.
Omfanget af undervisningen i de enkelte discipliner bestemmes i en
for undervisningen udarbejdet og af universitetets rektor godkendt
studieplan. Eksamensfordringerne i de enkelte discipliner er angivet
ved omfanget af de tilsvarende kursus og forelæsninger. Der skal tinder
studiet være lagt vægt på en videnskabelig tilegnelse af stoffet. Dette
gælder i særlig grad de mere almene discipliner. Den fortrolighed med
videnskabeligt arbejde, som den studerende har erhvervet gennem
undervisningen, må være udvidet med selvstændig læsning; ved eksamen
skal opgives et udvalg af de bøger og afhandlinger, der er benyttet
under studiet.
Der skal ved hele eksamen - skriftlig såvel som mundtlig - lægges
særlig vægt på den af eksaminanden udviste modenhed.
De fastansatte lærere i psykologi kan godkende, at eksaminanden -
til dels med henblik på den praktiske virksomhed, han senere vil give
sig af med - under studiet lægger forskellig vægt på visse områder af
studiet, og at fordringerne, hvis han har fordybet sig mere i visse områder,
end normalfordringerne kræver det, da på andre områder kan
begrænses noget.
Universitetets eksaminer 189
§ 3.
Med hensyn til eksamensordningen gælder følgende:
I de ovenfor med nr. 1,2, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19 og 20 betegnede
discipliner afholdes skriftlig eller mundtlig prøve eller begge dele efter
de fastansatte læreres nærmere bestemmelse. I hver disciplin gives een
karakter under eet for den eller de prøver, der afholdes; i de med
numrene 4 og 7 betegnede discipliner gives en gennemsnitskarakter for
de under kurserne skrevne kursusarbejder.
I de øvrige discipliner holdes ingen prøver, men tilfredsstillende deltagelse
i undervisningen er betingelse for at kunne indstille sig til prove
i eksamensfagene.
De fastansatte lærere i psykologi kan give eksaminander, der har forberedt
sig til magisterkonferens i psykologi, dispensation med hensyn
til enkeltheder i eksamensfordringerne under forudsætning af, at de
pågældende eksaminanders samlede eksamensopgivelse ikke bliver af
mindre omfang eller værdi, end de foran opstillede regler angiver.
Endvidere kan de fastansatte lærere i psykologi meddele studerende,
som har gennemgået statens lærerhøjskoles årskursus i psykologi, fritagelse
for de discipliner, i hvilke undervisningen er fælles på nævnte
årskursus og til psykologisk-pædagogisk eksamen og meddeles af de
ved universitetet ansatte lærere.
§ 4.
Eksaminationen i de discipliner, i hvilke der holdes afsluttende
prøver, kan - og bor i almindelighed - finde sted ved afslutningen af
de til de pågældende discipliner svarende forelæsninger og kursus.
§ 5.
For at kunne fortsætte studiet og indstille sig til de forskellige prøver
skal eksaminanden i de to forste semestre have opnået gennemsnitlig
g for de til laborantkurset (disciplin nr. 4) hørende kursusopgaver.
§ 6.
Ved proven anvendes folgende karakterer: ug = 10, mg = 7, g = 4,
tg = 1, mdl = ~ 2 , slet = ^-5. Et plus lægger et point til, et minus
trækker et point fra. For at bestå eksamen skal eksaminanden have
opnået en gennemsnitskarakter af mindst g, dog kan ingen prøve
bestås med en karakter mindre end tg. Et gennemsnit af 81/2 giver 1.
karakter med udmærkelse, 51/2 1. karakter og 4 2. karakter. I eksamensbeviset
angives de enkelte karakterer samt gennemsnitskarakteren.
Består en eksaminand ikke en prøve, kan han særskilt tage denne
prøve om, dog kun een gang og senest efter 2 års forløb.
190 Universitetets årbog 1944-45
§ 7.
Censorerne ved den psykologisk-pædagogiske eksamen beskikkes for
et tidsrum af 3 år af undervisningsministeriet efter forhandling med det
filosofiske fakultet.
Censorhonorarets storrelse fastsættes på de årlige finanslove.
§8-
Dispensation fra denne bekendtgørelses bestemmelser kan meddeles
af undervisningsministeriet efter indstilling af det filosofiske fakultet.
§9-
Denne bekendtgørelses bestemmelser skal optages til revision 6 år
efter første kursus begyndelse.
Endvidere fastsatte ministeriet under 19. august 1944 i henhold til
anordningens § 7 følgende hovedretningslinier for adgangen til studiet
Forlods adgang til studiet har dels studerende, der er immatrikuleret
ved universitetet med magisterkonferens i psykologi for øje,
og som har på tilfredsstillende måde gennemgået det dertil horende
laborantkursus, og dels kursister ved statens lærerhøjskole, der på
tilfredsstillende måde har gennemgået det dertil horende laborantkursus
i psykologi, når de iøvrigt opfylder betingelserne i anordningens
§ 3 for at kunne indstille sig til studiet.
Herudover kan der indtil videre kun tilstedes adgang til nævnte
studium for 24 studerende årlig, fordelt på folgende kategorier og i
nedenstående rækkefølge:
1. Ansøgere, der er immatrikuleret med magisterkonferens i psykologi
for øje, og som allerede i semestrene 1943/44 på tilfredsstillende
måde har gennemgået en del af laborantkurset i psykologi, samt
ansøgere, der opfylder betingelserne i anordningens § 3 for adgang
til studiet, og som har en passende anciennitet som lærere indenfor
folkeskolen.
2. Ansøgere, der har bestået skoleembedseksamen samt
3. Ansøgere, der har bestået studentereksamen, og som kan påberåbe
sig særlige forudsætninger for at påbegynde studiet.
Udvælgelsen af de ansøgere, der kan optages til studiet, foretages af
de ved universitetet fastansatte lærere i psykologi, hvorefter indstilling
herom indsendes gennem det filosofiske fakultet og universitetets rektor
til ministeriet, som derefter træffer den endelige afgørelse.
Undervisningen begyndte derefter i efterårssemestret 1944. Der
indkom ialt 105 ansøgninger om adgang til studiet; af disse blev 59
indstillet til optagelse foruden 9 suppleanter.
Om de ved undervisningen til dennes forskellige discipliner antagne
lærerkræfter henvises til lektionskatalogens oplysninger.
Universitetets eksaminer 191
Efter indstilling af docent E.Tranekjær Rasmussen og universitetets
rektor, bifaldt ministeriet under 6. april 1945, at lønningen til den
nyoprettede videnskabelige assistentstilling ved psykologisk laboratorium
for tiden 1. september 1944 til 31. marts 1945 blev anvendt til
løs assistance ved laboratoriet, ydet af tre yngre psykologer.
jj. Ændring af reglerne for magisterkonferens i musikvidenskab
(j. nr. 228/44).
Under 16. maj 1944 afgav fakultetet følgende indstilling:
Da den under de nugældende regler for konferens i musikvidenskab
(»Regler for Magisterkonferenser under det filosofiske fakultet ved
Københavns Universitet«, København 1941, S. 50) under punkt 1 omtalte,
før konferensen ansatte prøve i musikalsk udøvelse og satsskrivning
i sin nuværende form har vist sig ikke at indeholde tilstrækkelig
garanti for, at kandidaterne er i besiddelse af en sådan musikermæssig
orientering, at de er i stand til på egen hånd at gennemarbejde musikværker
fra forskellige perioder i det omfang, der må anses for påkrævet,
og da endvidere magisterkonferenskravene efter nyordningen af skoleembedseksamen
i faget musik (1939) på visse områder, der stort set er
fælles for de to studieretninger, må siges at ligge væsentligt under de
tilsvarende krav til skoleembedseksamen (hovedfag), uden at dette
kan anses for begrundet i de to retningers forskellige sigte, har fakultetet
under 17. f. m. vedtaget at anbefale nedenstående forslag til
ændring i ministeriel bekendtgørelse af 16. janua r 1944 (med senere
ændringer i bekendtgørelser af 2. juli 1927, 5. januar 1936, 31. juli 1936
og 12. september 1940) angående magisterkonferenser under det filosofiske
fakultet.
I § 3 indføjes efter afsnittet om særreglerne for faget historie folgende
nye stykke:
»Angående konferens i musikvidenskab kan fakultetet bestemme,
at kandidaten, før indstilling til konferens kan finde sted, gennem
en række prøver skal godtgøre, at hans standpunkt i musikalsk udøvelse
og satsskrivning er fyldestgørende. Disse prøver aflægges samlet
senest 1 år før indstillingen til konferens. Efter universitetslærernes
nærmere bestemmelse består prøverne i 1) skriftlig udarbejdelse
af opgaver inden for fagene harmonilære og kontrapunkt, 2) praktisk
udførelse ved klaveret af forskellige opgaver (forberedt klaverstykke,
prima vista-spil, generalbasspil) samt 3) mundtlig eksamination i
harmonisk analyse. For kandidater, der har bestået skoleembedseksamen
med musik som hovedfag, organisteksamen eller stor
eksamen i musikteori ved det kgl. musikkonservatorium eller prøven
for statsprøvede musikpædagoger med musikteori og musikhistorie
som hovedfag, eller som på anden måde har dokumenteret fyldest192
Universitetets årbog 1944-45
gørende beherskelse af visse af eller alle de i prøven indgående
discipliner, kan prøven begrænses eller bortfalde. Afgørelse herom
træffes i hvert enkelt tilfælde af fakultetet.«
Efter at denne indstilling under 13. juni 1944 var blevet indsendt til
ministeriet med Konsistoriums tilslutning, tilskrev ministeriet under
30. september 1944 universitetets rektor således:
I anledning heraf skal ministeriet udtale, at ihvorvel ministeriet
efter de foreliggende oplysninger i og for sig ikke vil have noget at
erindre imod at udstede den ønskede bekendtgørelse, vil man dog foretrække,
dels under hensyn til, at de nuværende bestemmelser for ordningen
og kravene ved magisterkonferens i musikvidenskab ikke er
truffet ved en bekendtgørelse, men ved en fakultetsbeslutning, og dels
under hensyn til, at reglerne for magisterkonferenser som ovenfor anført
hviler på en bekendtgørelse af 1924 med en række senere ændringer,
at der udarbejdes en ny bekendtgørelse, som koordinerer alle de
til dato gældende bestemmelser herom.
Medens således det nu foreliggende forslag vil kunne optages i den
kommende bekendtgørelse, vil ministeriet indtil da kunne godkende
fakultetets forslag, og man bemyndiger derfor fakultetet til, indtil den
nye bekendtgørelse udstedes, a t iværksætte den foreslåede ændring
af magisterkonferens i musikvidenskab.
y. Forhøjelse af tillægget til undervisningsassistenternes honorar
(j. nr. 329/44).
Under 5. december 1944 indstillede universitetets kurator med tilslutning
fra universitetets rektor til ministeriet, at tillægget til honorarerne
til undervisningsassistenterne under det teologiske og det
filosofiske fakultet blev forhøjet fra 15 pct. til 25 pct. af grundbeløbet.
Under 18. janua r 1945 bifaldt ministeriet, at honorartillægget blev
forhøjet, dog kun til 20 pct., med tilbagevirkende kraft fra den 1. november
1943 at regne. På samme måde bifaldt ministeriet under
21. juli 1945, a t honorartillægget blev forhøjet med yderligere 5 pct.
til 25 pct. fra den 1. april 1945 at regne.
3. Andre sager.
Efter fakultetets indstilling bifaldt universitetets rektor under
5. juli 1945, at dr. phil. Torben Krogh blev tilkaldt som bedommer af
en 6-ugers hjemmeopgave til magisterkonferens i nordisk filologi, omhandlende
teaterteknik i det attende århundrede, således at der for
dette hverv blev udbetalt ham et vederlag på 75 kr., som blev afholdt
af universitets konto 9. a. Censurudgifter (j. nr. 216/45).
Efter indstilling af det humanistiske fakultet, lærerforsamlingen ved
og bestyrelsen for Aarhus universitet bifaldt ministeriet under 18. okUniversitetets
eksaminer 193
tober 1944, at der blev meddelt to studerende ved Aarhus universitet
dispensation fra afsnit II, punkt 4, stk. 3 i ministeriets bekendtgørelse
af 19. juli 1934 om den ved kgl. anordning af 14. juli 1934 indrettede
skoleembedseksamen, således at de pågældende først efter at have
afsluttet deres studier ved det humanistiske fakultet ved Aarhus
universitet i deres hovedfag dansk kunne begynde studierne af deres
bifag gymnastik og henholdsvis fransk og tysk ved det lilosofiske
fakultet ved Københavns universitet (j. nr. 100 i/44).
Efter fakultetets indstilling bifaldt universitetets rektor under
12. oktober 1944, at det blev tilladt en stud. mag. at indstille sig til
1. del af skoleembedseksamen for 3. gang (j. nr. 82 au/44).
Efter fakultetets indstilling bifaldt universitetets rektor under
10. april 1945, at det blev tilladt en stud. mag. at indstille sig til forprøven
til skoleembedseksamen for 3. gang (j. nr. 82 ad/45).
Under 30. april 1945 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at der blev bevilget en stud. mag et halvt års
udsættelse med aflæggelse af 2. del af skoleembedseksamen (j. nr.
82 ae/45).
Under 15. maj 1945 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at det blev tilladt en stud. mag. at indstille
sig til skoleembedseksamen i bifaget fransk sommeren 1945 uden at
tage eksamen om i hovedfaget musik, som var bestået vinteren 1944
og i bifaget tysk, som var bestået vinteren 1945 (j. nr. 82 am/45).
Under 31. juli 1945 bifaldt ministeriet efter indstilling af fakultetet
og universitetets rektor, at det blev tilladt en stud. mag at indstille sig
til skoleembedseksamen i bifagene musik og tysk vinteren 1947, uagtet
der derved ville hengå 2 år efter a t den pågældende havde aflagt
eksamen i hovedfaget engelsk (j. nr. 82 au/45).
6. DET MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
a. Bevilling til ekskursioner for de studerende i naturhistorie og geografi
(j. nr. 185/43).
Under 29. marts 1943 fremsendte fakultetet med sin anbefaling
følgende andragende fra professorerne i botanik, geografi, geologi og
zoologi, dr. phil. Knud Jessen, dr. phil. Niels Nielsen, dr. phil. Arne
Noe-Nygaard og dr. phil. R. Spårck:
Undertegnede, professorer i botanik, geografi, geologi og zoologi,
tillader sig herved at ansøge om, at der på det kommende forslag til
finanslov § 21, IV, A, Københavns universitet, stykke 15 - kursusudgifter
- må blive optaget et årligt tilskud på 4000 kr. til afholdelse
af ekskursioner for de universitetsstuderende i naturhistorie og geografi.
For at fagene botanik, geografi, geologi og zoologi, således som de
drives ved de højere skoler her i landet, skal kunne give udbytte for
13
194 Universitetets årbog 1944-45
eleverne, er det en nødvendighed, at der afholdes ekskursioner i terrænet
for de vordende lærere i faget, og endnu mere påkrævede er
ekskursionerne for dem, der forbereder sig til magisterkonferens og
altså agter at uddanne sig til videnskabsmænd.
Det har hidtil været praksis, at der for studerende i naturhistorie og
geografi f. eks. afholdtes en flerdages ekskursion til Bornholm, hvor de
jordperioders dannelser, der ikke er tilgængelige i det øvrige land,
studeredes; i disse ekskursioner har i almindelighed samtlige lærere i
faget deltaget som ledere. Herudover er der årligt afholdt ekskursioner
til Stevns og Fakse med studier af kridtformationens aflejringer for
øje, samt en eller liere ekskursioner, hvor istidsdannelserne har været
genstand for undersøgelse og studium.
Flerdages geografiske ekskursioner har med visse mellemrum ca.
hvert 3. år været afholdt dels i Danmark og dels i Skåne og Småland.
På grund af de betydelige udgifter ved disse, har kun en meget begrænset
del af de studerende kunnet deltage, selv om der fra privat side
og gennem ekstraordinære bevillinger er tilvejebragt tilskud til disse
ekskursioners afholdelse. De økonomiske vanskeligheder har oven i
købet medført det urimelige forhold, at svenske og engelske geografistuderende
i årene for krigen havde betydelig bedre ekskursionsmuligheder
i Danmark end vore egne studerende, hvis behov for uddannelse
af denne art dog måtte synes størst.
Endvidere har der hidtil ca. hvert 3. år været afholdt en flerdags
botanisk ekskursion, f. eks. til Vestjylland, Sønderjylland eller Bornholm,
ligesom der har været afholdt større zoologiske ekskursioner
foruden talrige ekskursioner såvel botaniske som zoologiske i Københavns
omegn. Udgifterne til disses afholdelse er så betydelige, at de
fleste af de studerende ikke ville have råd til at deltage, hvis de selv
skulle betale omkostningerne, og midlerne har derfor været fremskaffet
på forskellig måde ved tilskud fra private, fra universitetets rådighedssum
samt fra de pågældende institutioners annua. Disse er imidlertid
herved blevet belastet i meget høj grad; den geologiske ekskursion
til Bornholm i 1942 kostede x/4 af hele mineralogisk museums
annuum, hvilket selvfølgelig ikke i længden er gennemførligt.
At ophore med ekskursionerne lader sig på den anden side ikke gøre,
da det ville være at forringe undervisningen i faget på ganske ødelæggende
måde. Tværtimod bør disse - ikke mindst under hensyn til
den rolle som lejrskoleundervisning og ekskursioner nu spiller i skoleundervisningen
- yderligere udvides og gøres til et fast led i undervisningen,
hvorfor det vil være af afgørende betydning, at der er afsat
midler til dem på finansloven.
I henhold til ovenstående tillader vi os herved at ansøge om, at der
til afholdelse af ekskursioner for de universitetsstuderende i n a tur historie
og geografi må blive stillet et årligt beløb på 4000 kr. til rådigUniversitetets
eksaminer 195
hed tinder finanslovsposten »kursusudgifter«, således at dette beløb anvendes
tii dækning af den væsentlige del af de studerendes udgifter
ved deltagelsen i disse ekskursioner.
Sagen blev dog ikke fremmet på finansloven for 1944-45, men efter
at fakultetet påny havde fremsat andragende 0111 den pågældende
bevilling, blev der på finansloven for 1945-46, jfr. Bilag til liste over
ændringsforslag til udkast til finanslov for finansåret fra 1. april 1945
til 31. marts 1946, sp. 1419-22 under en ny underkonto o til universitetets
konto 15. Kursusudgifter optaget en bevilling på 4000 kr. årlig
til ekskursioner for de studerende i naturhistorie og geografi.
/?. Andre sager.
Under 27. december 1944 blev der bevilget assistent ved universitetets
histologiske-embryologiske institut, dr. phil. P. .1. Holst Christensen
et vederlag på 300 kr. for afholdelse af en forelæsningsrække
»Hovedtrækkene af organhistologien« i efterårssemestret 1944. Belobet
blev afholdt af universitetets konto 10. f. Til andre overordentlige
udgifter for finansåret 1944-45 (j. nr. 115 a/44).
På finansloven for 1945-46 fornyedes den oprindelig på finansloven
for 1939-40 givne bevilling under universitetets konto 5. Medhjælp
på 2400 kr. årlig til videnskabelig assistance for professoren i kulturgeografi,
dr. phil. G. Hatt. Bevillingen var indbefattet i det belob af
21.600 kr., der i finanslovens tekst foresloges genbevilget som overordentlig
belob fra finansåret 1945-46, jfr. Udkast til forslag til finanslov
fra finansåret fra 1ste april 1945 til 31. marts 1946, sp. 1831-32
(j. nr. 171/44).
Efter indstilling af fakultetet og universitetets rektor bifaldt ministeriet
under 30. oktober 1944, at det blev tilladt en civilingeniør med
eksamen som bygningsingeniør at overføre til forprøven til skoleembedseksamen
i den matematisk-fysiske faggruppe de af ham ved
civilingeniøreksamen i fagene matematik og fysik opnåede karakterer
(j. nr. 306/44).
Efter indstilling af fakultetet meddelte universitetets rektor i universitetsåret
1944-45 ialt 4 studerende tilladelse til at indstille sig for
3. gang til iorprøven til skoleembedseksamen i den matematisk-fysiske
faggruppe (j. nr. 82/44 og 82/45).
I nder 26. marts 1945 bifaldt universitetets rektor efter fakultetets
indstilling, at det blev tilladt en stud. mag at indstille sig til l .d e l af
skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske faggruppe for
3. gang (j. nr. 82 p/45).
I nder 18. november 1944 bifaldt universitetets rektor efter fakultetets
indstilling at det blev tilladt en stud. mag. at indstille sig til
magisterkonferens i zoologi for 3. gang (j. nr. 82aad/44).
13