262 Danmarks tekniske Højskole 1940—41. den særlige Specialistordning for Skibsbygningsmaskiningeniører, tillige faar en Almenuddannelse, der sætter dem i Stand til at virke som almindelige Maskiningeniører. 1. Del med hele det teoretiske Grundlag for Studiet bibeholdes saaledes uændret. Ved 2. Del udvides Øvelserne i Skibsbygning betydeligt, og for at faa den fornødne Tid hertil foreslaas Kravene i Faget Mekanisk Teknologi indskrænket saaledes, at der kun afholdes en Prøve i Faget og kun gives en Karakter til Eksamen, medens der for de almindelige Maskiningeniører gives 3 Karakterer heri. Antallet af Karakterer i Skibsbygning forøges dernæst under Hensyn til det større Pensum med een, hvorhos der tillige gives de studerende, der følger denne særlige Specialistordning, Undervisning i 3 Bifag (mod normalt 1 eller 2 for andre Maskiningeniører). Med Hensyn til Bifagene gælder iøvrigt den særlige Ordning, at 2 af disse skal være Opvarmning og Ventilation og Skibsmaskinlære, medens der som 3. Bifag kan vælges imellem Svingningsteori eller Aerodynamik med Flyveteknik. De har oplyst, at Specialordningen paa ingen Maade betyder nogen Lettelse i Studiet, men at det snarere maa antages, at de forøgede Krav i Hoved- og Bifag i det hele gør Studiet noget mere omfattende. De har dernæst meddelt, at Ordningen har været drøftet i flere Fagraadsmøder og i Undervisningsraadet, og at saavel Fagraadet for den maskintekniske Ingeniørvidenskab som Undervisningsraadet har godkendt Ordningen, ligesom Faglærerne har tiltraadt Forslaget, hvorhos De selv har tiltraadt den foreslaaede Specialordning. Saaledes foranlediget skal man herved meddele, at Ministeriet i Henhold til § 11 i kgl. Anordning af 8. Februar 1933 med senere Ændringer af 24. April 1937 godkender de saaledes indstillede Afvigelser fra de normale Studie- og Eksamensordninger«. III. Højskolens Personaleforhold. Ved kgl. Resolution af 23. November 1940 meddeltes der Professor i Maskinlære H. Bache efter hans derom indgivne Ansøgning Afsked paa Grund af Alder i Naade og med Pension fra det af ham beklædte Embede fra 31. December 1940 at regne. Professor Bache udnævntes til Professor ved Læreanstalten fra 1. Juli 1906 og har saaledes virket som Professor i over 34 Aar. — Om Ministeriets Tilladelse til Forlængelse af Professor Baches Funktionstid udover 70-Aarsalderen, se nærmere under Afsnit a. Som Professor Baches Efterfølger udnævntes under 5. December 1940 Professor ved Norges tekniske Højskole, Dr.-Ing., Civilingeniør Johan Ludvig Mansa til Professor i Maskinlære fra 1. Januar 1941 at regne. Om Professor Mansas Ansættelse henvises iøvrigt til Afsnit a. Ved kgl. Resolution af 7. December 1940 meddeltes der Professor i Bioteknisk Kemi, Dr. S. Orla-Jensen efter hans derom indgivne AnForandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1940—41. 2 63 søgning Afsked paa Grund af Alder i Naade og med Pension fra det af ham beklædte Embede fra 30. Juni 1941 at regne. Professor Orla- Jensen har fra 1. Juli 1906 virket som Lærer ved Læreanstalten, idet han fra denne Dato udnævntes til Docent. Fra 1. April 1908 udnævntes han til Professor. Som Professor, Dr. Orla-Jensens Efterfølger udnævntes ved kgl. Resolution af 18. Juli 1941 Amanuensis ved Københavns Universitet, Civilingeniør, Dr. phil. Carl Peter Henrik Dam til Professor i Bioteknisk Kemi fra den 1. August 1941 at regne. Da Professor Dam ved sin Udnævnelse befandt sig paa Studierejse i Amerika, bifaldt Ministeriet under 25. Juli 1941, at Professor Orla-Jensen varetog den til Professoratet henlagte Undervisning under Professor Dams Fraværelse. Om Professor Dams Udnævnelse henvises iøvrigt til Afsnit b. Ved kgl. Resolution af 13. Januar 1941 meddeltes der Professor i Elektroteknik Søren Absalon Larsen efter hans derom indgivne Ansøgning Afsked paa Grund af Alder i Naade og med Pension fra det af ham beklædte Embede fra 31. Juli 1941 at regne. Professor Absalon Larsen blev i Februar 1898 knyttet til Læreanstaltens fysiske Laboratorium som Assistent. Fra Maj 1903 ansattes han som Docent i Elektroteknik, hvilket Embede fra 1. April 1906 blev omdannet til et Professorat. Efter Læreanstaltens Indstilling (se nærmere herom under Afsnit c) anmodede Ministeriet under 22. August 1941 Professor Absalon Larsen om fortsat at ville fungere som Professor i Elektroteknik, foreløbig indtil 31. August 1942. Den 19. April 1941 afgik tidligere Professor ved Læreanstalten, Peter Carl Hansen, ved Døden. Professor Carl Hansen fratraadte det af ham beklædte Professorat i Skibsbygning den 31. Januar 1937, og der er i Aarbogen for 1936—37 gjort Rede for hans Virksomhed ved Læreanstalten. Ved kgl. Resolution af 10. Juli 1941 meddeltes der Bibliotekar ved Teknisk Bibliotek, cand. mag. Helge Holst Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder i Naade og med Pension fra det af ham beklædte Embede fra 31. Juli 1941 at regne. Bibliotekar Holst udnævntes den 1. Februar 1920 til Bibliotekar for Teknisk Bibliotek. Stillingen var oprindelig honorarlønnet, men blev paa Normeringsloven for 1928—29 normeret som en Bibliotekarstilling med en Lønning af 3840 Kr. aarlig, stigende til 5280 Kr. Ved Lønningsloven af 1931 blev Lønningen fastsat til 4800 Kr. stigende til 6000 Kr., og der meddeltes Bibliotekar Holst kongelig Udnævnelse i Stillingen fra 1. Juli 1931. Paa Normeringsloven for 1938—39 hævedes Stillingen 0p til samme Placering som for Bibliotekarer af 1. Grad ved Statens Biblioteker, d. v. s. til 5100 Kr. aarlig stigende til 7200 Kr. Ved Skrivelse af 27. August 1941 ansattes Bibliotekar ved Industribiblioteket Arne Jørgen Møller som Bibliotekar paa Prøve ved Teknisk Bibliotek fra den 1. August 1941 at regne. 264 Den 30. August 1941 afgik Professor, Dr. P. O. Pedersen ved Døden. Professor P. O. Pedersen knyttedes til Læreanstalten fra 1. April 1909 som Docent i wSvagstrømselektroteknik, hvilket Embede fra 1. April 1912 blev omdannet til et Professorat. a. Besættelse af det ved Professor Baches Afgang ledige Professorat i Maskinlære. Ved Fremsendelse af Professor Baches Afskedsansøgning udtalte Læreanstalten i en Skrivelse af 15. Februar 1940 til Ministeriet følgende: »Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole, tillader sig herved at fremsende en fra Professor i Maskinlære H. Bache modtagen Ansøgning om Afsked med Pension fra det ham betroede Embede. Professor Bache fylder 70 Aar den 12. April 1940 og er saaledes i Henhold til Tjenestemandslovens § 53 forpligtet til at søge sin Afsked fra 30. April d. A. at regne. Til denne Ansøgning ønsker Højskolen at udtale, at det er med en overordentlig Beklagelse, at man tager Afsked med en saa højt fortjent Lærer og udmærket Kollega som Professor Bache. Professor Bache er Leder af Højskolens Maskinlaboratorium, og han vil ikke mindst i denne Egenskab være meget vanskelig at erstatte. Med Henblik paa at faa den bedst mulige Afløser af Professor Bache har undertegnede Rektor drøftet dette Spørgsmaal dels med nogle af Professor Baches Fagkolleger og dels med Formanden for Dansk Ingeniørforenings maskintekniske Sektion, Civilingeniør Ringsted og Formanden for Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i Danmark, Direktør H. P. Christensen, og der var i denne Kreds Enighed om, at man bør søge Professoratet besat med en dansk Civilingeniør, der for Tiden er Professor ved en anden nordisk teknisk Højskole. — Paa Grund af Sygdom i Lærerkollegiet har Sagen imidlertid ikke kunnet færdigbehandles, og da det tillige er Højskolen bekendt, at den paagældende Professor ved en anden nordisk Højskole vanskeligt vil være i Stand til at overtage Professoratet før tidligst til 1. Januar 1941, tillader Højskolen sig at indstille, at det af Hensyn til de endnu ikke afsluttede Forhandlinger med Hensyn til Besættelse af Professor Baches Embede maa tillades Professor Bache at fungere indtil videre udover 70 Aarsalderen. Det bemærkes yderligere, at for saa vidt man fra Højskolens Side vil indstille en Professor i Maskinlære ved en anden teknisk Højskole til at beklæde det ved Professor Baches Afgang ledige Professorat, vil man tillige indstille, at Professoratet ikke opslaas. For saa vidt Ministeriet vilde kunne tiltræde Indstillingen om Professor Baches forlængede Funktion, tillader man sig at foreslaa, at denne Funktionstid foreløbig meddeles til Udgangen af dette Kalenderaar, idet Højskolen herefter maa forbeholde sig at indstille Professor Højskolens Personaleforhold. 265 Bache til fortsat Funktionstid, hvis Spørgsmaalet om hans Afløser ikke til den Tid kan være løst«. Under 1. April 1940 meddelte Ministeriet Tilladelse til, at Professor Bache, der fyldte /O Aar den 12. April 1940, fortsat fungerede i sin Stilling indtil Udgangen af 1940. Under 6. September 1940 tilskrev Læreanstalten herefter Ministeriet saaledes: »Ved Skrivelse af 1. April d. A. (Journal Nr. 1376/40) gav Ministeriet tilladelse til, at Professor i Maskinlære H. Bache fortsat fungerede i sin Stilling indtil Udgangen af dette Kalenderaar, uagtet Professor Bache allerede den 12. April i Aar fyldte 70 Aar. I sin Indstilling af 15. Februar 1940 udtalte man herfra, at man vilde søge den ved Professor Baches Afgang ledige Lærestol besat med en dansk Civilingeniør, der for Tiden er Professor ved en anden nordisk teknisk Højskole. Denne Mand er Professor ved Norges tekniske Højskole J. L. Mansa. Professor Mansa er født i Danmark af danske Forældre og var, indtil han i 1933 blev Professor i Norge, dansk Statsborger. Han er fodt i 1901 og tog i 1925 polyteknisk Kandidateksamen som Maskiningeniør med 1. Karakter med Udmærkelse. I to Aar var han herefter ansat paa et dansk Skibsværft, og derefter var han paa et toaarigt Studieophold i Karlsruhe, bra 1929 var han Ingeniør i U. S. A., og derefter havde han atter i et Aar Tilknytning til et dansk Skibsværft. I 1932 opnaaede han Doktorgraden ved den tekniske Højskole i Karlsruhe med følgende Afhandling: »Die Bestimmung der Dåmpfung von Drehschwingungen einer Flugmotorkurbelwelle«. I 1933 udnævntes han til Professor ved Norges tekniske Højskole, og det er Højskolen bekendt, at han i Norge nyder overordentlig Anseelse baade som Lærer, teknisk Forsker og Ingeniør. Foruden sin Doktorafhandling har han publiceret en Bække Afhandlinger og Bøger om Konstruktion af Motorer, specielt Dieselmotorer til Skibe og andre Emner indenfor Skibsmaskinbygningen samt om Svingninger, Skibes Fremdrift m. v. Som allerede nævnt i den ovennævnte Skrivelse af 15. Februar d. A. har Spørgsmaalet om Besættelse af Professor Baches Embede været drøftet ikke alene med den Sagkundskab, der paa det omhandlede Omraade er repræsenteret i Højskolens Lærerkollegium, men man har ogsaa haft Lejlighed til at høre Udtalelser herom fra Formanden for Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i Danmark, Direktør H. P. Christensen og Formanden for Dansk Ingeniørforenings maskintekniske Sektion, Civilingeniør Ringsted. Og der var baade blandt 1 agkollegerne som hos de to sidstnævnte praktiske Ingeniører Enighed om, at Professor Mansa baade ved sin praktiske og teoretiske Uddannelse her i Landet og i Udlandet indtager en Særstilling mellem de Maskiningeniører, der i det Hele kan komme paa Tale som Emner til et Professorat i Maskinlære. Universitetets Aarbog. 34 266 Danmarks tekniske Højskole 1940—41. Efter at undertegnede Rektor saaledes havde orienteret mig hos den maskintekniske Sagkundskab, har jeg forelagt Sagen i Undervisningsraadet, der eenstemmigt vedtog at anbefale, at det ledige Professorat besættes med Professor Mansa, uden at Embedet blev opslaaet. Fagraadet for den maskintekniske Ingeniørvidenskab har herefter droftet Sporgsmaalet, og dette Fagraad vedtog ogsaa eenstemmigt, at Professor Mansa søgtes ansat ved Kaldelse i den Stilling som Professor i Maskinisere, der bliver ledig ved Professor Baches Afgang, og til denne eenstemmige Fagraadsindstilling har Højskolens Lærerraad i et den 5. d. M. afholdt Møde ligeledes eenstemmigt sluttet sig. Undertegnede Rektor, der, som det vil fremgaa af ovenstaaende, ganske kan slutte sig til det af de sagkyndige foreslaaede og det af de paagældende Raad indstillede med Hensyn til Besættelse af det omhandlede Embede, tillader sig herefter at indstille, at Professor ved Norges tekniske Højskole, Dr.-Ing., Civilingeniør Johan Ludvig Mansa udnævnes til Professor i Maskinlære ved Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole fra den 1. Januar 1941 at regne. Alene af Hensyn til Professor Mansas Kvalifikationer som praktisk Ingeniør og teknisk Forsker maatte det anses for rimeligt, at han indstilledes til Professor, uden at der havde fundet Opslag Sted af det ledige Embede, idet de samme Grunde til at udnævne Civilingeniør Bretting, uden at han havde søgt det Professorat i Vandbygning, som han nu beklæder (jfr. Højskolens Skrivelse herom af 22. December 1939, Ministeriets Journal Nr. 1568/39), ganske foreligger for Professor Mansas Vedkommende, men hertil kommer, at man formentlig ikke bør opslaa et Professorat, naar det som her ønskes besat med en Professor ved en anden nordisk teknisk Højskole. Professor Mansa mistede ved sin Udnævnelse til Professor i Norge sin danske Indfødsret. Forslag til Lov om Indfødsret ventes i Aar at ville blive forelagt ret tidligt, og man vil ogsaa søge at fremskynde Vedtagelsen af denne Lov. Det vil derfor have overordentlig Betydning, om Ministeriets Afgørelse om, hvorvidt Ministeriet vil være sindet at indstille Professor Mansa til Professor ved Højskolen, vilde kunne foreligge i denne Maaned, for at Professor Mansa kan blive opført paa dette Aars Indfodsretslov. — Ogsaa af Hensyn til det Opsigelsesvarsel paa mindst 3 Maaneder, som der maa gives Norges tekniske Højskole, vil en hurtig Afgørelse have Betydning. Med Hensyn til den Lønningsanciennitet, der maatte blive tildelt Professor Mansa, hvis han udnævnes til dansk Professor, tillader man sig at indstille, at Professor Mansas Anciennitet som Professor ved Norges tekniske Højskole medregnes i hans Lønningsanciennitet, og man tillader sig i denne Henseende blandt andet at henvise til, at Professor, Dr. Nørlund, da han i 1922 blev Professor ved Københavns Universitet, blev tillagt højeste Professorløn under Hensyn til, at han fra 1912 havde været Professor ved Lunds Universitet. At en Embedsmand, der forflyttes fra et af de nordiske Lande til Højskolens Personaleforholde. 267 et andet, beholder sin Anciennitet vil ogsaa falde i god Traad med Ønskerne om et virksomt interskandinavisk Samarbejde, og det vil ikke mindst kunne have sin Betydning, naar Forflyttelserne sker fra Norge og Sverige til Danmark, idet Professorlønningen ligger noget højere i de to Lande end i Danmark. Daabsattest og Helbredsattest vil blive fremsendt, saa snart Ministeriets Afgørelse foreligger«. Den 30. September 1940 tiltraadte Ministeriet Højskolens Indstilling, og efter at Professor Bache ved kgl. Resolution af 23. November 1940 havde faaet meddelt Afsked fra den 31. December s. A. at regne, blev Professor, Dr. J. L. Mansa ved kgl. Resolution af 5. December 1940 udnævnt til Professor i Maskinlære fra 1. Januar 1941 at regne, idet Professor Mansa ikke som af Højskolen formodet havde opnaaet norsk Statsborgerret, men havde bevaret sin danske Indfødsret under sin Virksomhed i Norge. \ed Normeringsloven for 1941—42 tillagdes der tillige Professor Mansa Lønningsanciennitet fra 1. April 1935. b. Besættelse af det ved Professor, Dr. S. Orla-Jensens Afgang ledige Professorat i Bioteknisk Kemi. I il Bedømmelse af de til dette Professorat indkomne Ansøgninger nedsatte Lærerraadet et Udvalg bestaaende af: Professor, Dr. techn. A. H. M. Andreasen, Professor, Dr. phil. E. Biilmann, Professor, Dr. phil. J. A. Christiansen, Lektor, Forstander J. A. van Deurs, Professor, Dr. phil. Aug. Krogh, Professor Søncke Knudsen, Professor, Dr. phil. K. Linderstrøm-Lang, Professor, Dr. phil. S. Orla-Jensen, Rektor, Professor, Dr. phil. P. O. Pedersen (Udvalgets Formand), Lektor, Dr. phil. J. Boye Petersen og Professor P. E. Raaschou. Efter at dette Udvalgs Medlemmer havde haft Lejlighed til at gøre sig bekendt med Ansøgernes videnskabelige Produktion og derefter i nogle Møder drøftet disses Kvalifikationer, afgav Udvalget følgende Udtalelse: »Civilingeniør, Dr. phil. E. Hoff-Jørgensen er født i 1909 og tog i 1935 Civilingeniøreksamen som Fabrikingeniør. I 1940 opnaaede han den filosofiske Doktorgrad under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet for en Afhandling: »Experimentelle Undersøgelser over Ketonstoffernes Nedbrydning i den dyriske Organisme«. Han har arbejdet i fiskeriøkonomisk Laboratorium i to Aar og er nu knyttet til Biokemisk Institut i Aarhus. — Han har udført en Række biokemiske Arbejder navnlig vedrørende Maaling af Reduktionspotentialer ved Hjælp af Enzymer (Dehydrogenaser). Trods 26