270 Danmarks tekniske Højskole 1940—41.
Den 28. April 1941 tildeltes den tekniske Doktorgrad til Civilingeniør
Vilhelm Lassen Jordan for den af ham til Forsvar for denne
Grad udarbejdede Afhandling: »Elektroakustiske Undersøgelser af Materialer
og Modeller«.
Doktorgraden tildeltes de to Doktores uden noget forudgaaende
offentligt Forsvar i Henhold til den af Ministeriet under 8. Juni 1940
givne Bemyndigelse, hvorom der er givet Meddelelse i Aarbogen for
1939—40.
V. Eksaminer.
1. 2. Del af Civilingeniøreksamen.
Til den afsluttende Eksamen indstillede der sig i Undervisningsaaret
1940—41 186, nemlig 39 Fabrikingeniorer, 36 Maskiningeniører,
79 Bygningsingeniører og 32 Elektroingeniører.
Følgende 39 Fabrik-, 34 Maskin-, 74 Bygnings- og 29 Elektroingeniører
bestod Eksamen med det nedenfor angivne Resultat:
Fabrikingeniorer.
Andersen, Karl Peder 6,85
Arnason, Hamundur 6,35
Askøe, Alice Elna 6,91
Atlung, Sven Helge Knud 7,51
Breyen, Erik Birger 5,79
Christensen, Knud Skeel 6,03
Christiansen, Bent 6,88
Damgaard, Jørgen 6,26
Danø, Tage Halfdan 6,57
Engel, Dimitrij Mogens 6,45
Fink-Jensen, Paul Hans 7,53
Frederiksen, Jens 7,09
Gille, Sarah 6,21
Glerup, Poul Melchior 6,35
Gudmundsson, Vesteinn 6,44
Hansen, Helge Westenbæk 6,95
Helsing, Else Margrethe Hansen . . 6,52
Heslet, Hans Lind Christensen . . . 7,38
Høholdt, Kaj Aage 7,15
Jensen, Poul Frederik 7,41
Johannesson, Bjørn 6,62
Jørgensen, Johanne 6,21
Klintø, Kjeld 6,25
Klitbo, Finn Erik Echroll 6,44
Kudsk, Niels Jensen 6,24
Laustsen, Frode 6,66
Madsen, Frits 6,56
Meyer, Ole Torben 7,£5
Nielsen, Marie Luise 7,16
Nielsen, Verner 6,14
Okholm, Lars Jørgen 7,32
Ougaard, Erling 7,31
Reimann, Helmuth Alfons 6,98
Salomonsen, Erik Moritz 5,69
Schmidt, Christian August Jørgen. 6,84
Schou, Tage 7,32
Selmer, Inger Christine 6,40
Steffensen, Conny Bernhard 7,15
Thomasen, Esther 6,31
M askiningeniører.
Andersen, Erling Carl 5,73
Andersen, Jens Bent Gustav 6,31
Andersson, Axel Helmer 6,52
Bentsen, Thomas Valdemar 6,91
Bille, Torben 7,36
Christoffersen, Bent Christian 6,73
Einarsson, Sveinn Sigurdur 6,57
Elming, Jørgen 7,42
Eriksen, Erik Bruunshuus 6,63
Hansen, Erik 7,53
Hansen, Thorkild Georg 6,72
Hopp, Andreas Nielsen 6,38
Hovn, Jørgen Hedegaard 7,78
Høhne, Per 6,29
Høst, Mogens Andreas Frederik . . 6,19
Jakobsen, Jakob Knudsen 7,30
Jensen, Sven Stranger 7,19
Klinke, Asger 5,78
Koefoed, Vagn Olaf 6,61
Kristiansen, Preben Vilhelm 6,38
Lees, Harry David 5,21
Leunbach, Karsten 6,47
Meulengracht-Madsen, Per Viggo . . 7,52
Madvig, Hans Peter Krøier 6,61
Markmann, Bjørn Thorkil 6,20
Møller, Andreas Friis 6,30
Møller, Hans Peter 6,28
Neelmeyer, Orla Erik Oskar Christian
6,37
Eksaminer. 271
Nielsen, Henry Willum Johannes . 6,44
Petersen, Johannes Svend 6,10
Petersen, Jørgen 5,82
Rude-Hansen, Axel Henry 5,89
Waagepetersen, Gaston Birger Fog 7,07
Wang, Paul Erik 6,82
Bygningsingeniører.
Alexander, Helge 6,02
Andersen, Erik Toft 6,28
Andersen, Gunnar Valdemar 5,46
Andersen, Jens Jepsen 5,30
Andersen, Knud Thorkild 6,46
Andersen, Rasmus Abild 7,50
Barfoed, Sven Poul 6,17
Bech, Tyge August 6,77
Berner, Henrik Alexander 7,04
Bjerre, Ernst 5,44
Bjerrum, Laurits 6,46
Bruun, Jens Peter Møller 7,16
Brøndum-Nielsen, Troels 7,84
Bækgaard, Richard Arnold 6,22
Christensen, Erik Ingvard Frantz
Henry 6,89
Christensen, Erik Magnus 6,20
Christensen, Frederik Immanuel
Conradsen 6,71
Døllner, Hans Christian 5,65
Eriksen, Carsten Leif Christian . . . 5,45
Esrum, Ove 5,83
Falster, Jørgen Otto 5,55
Frederiksen, Mogens 7,07
Glarbo, Ole 6,93
Gunge, Knud Erik 6,84
Hansen, Oscar Marcus Lock 6,41
Hansen, Thorkild 6,30
Harder, Poul Johan 5,07
Hastrup, Niels Erik 6,74
Hintz, Jørgen 6,59
Højlund, Robert William 5,77
Ingerslev, Eric 7,32
Jacobsen, John Skotte 6,02
Jacobsen, Svend Engelstoft 7,00
Jensen, Knud Riis 6,29
Johansen, Jørgen Bråde 6,36
Jørgensen, Max Arne Reinholdt . . 6,80
Kirk, Jes Mogens 6,71
Kjær-Petersen, Knud 5^82
Krusenstjerna-Hafstrøm, Helge . . . 6,78
Kåhler, Carl Valdemar 5,57
Kærn, Jørgen 5,67
Larsen, Erik 6'00
Larsen, Gert Toxværd 7^11
Larsen, Niels Ejner 7'57
Lester, Gunter Max Georg 5^62
Liebst, Knud Erik Hanson 6,62
Lumholtz, Arthur 5,98
Lund, Thomas Christian Windfeld. 5,74
Lyager, Poul Kristian 5,97
Maaløe, Herman 7,74
Madsen, Aage Rudolf 6,59
Madsen, Erik Lavbjerg 6,91
Malmstrøm, Povl Egon 7,60
Middelboe, Erik 5,00
Mortensen, Johannes 5,94
Mølgaard, Poul 6,38
Møller, Tage 5,92
Nielsen, Agner Schou 5,42
Nielsen, Asger Brink 7,14
Nielsen, Henning Moesgaard 5,87
Nielsen, John Kai 6,70
Nielsen, Knud Jørgen 7,53
Nielsen, Vagn Sonne 6,24
Ougaard, Torben Hjalmar 7,53
Rasmussen, Bent Højlund 7,64
Rasmussen, Jørgen Olaf 6,32
Ringberg, Vagn Ove 6,69
Schmidt, Gudmund Oscar 6,53
Schnack, Niels Christian Preben Rudolph
6,39
Skovgaard-Petersen, Jes 5,61
Steffensen, Johan Georg William. . 7,50
Støtt, Erik Thomsen 5,87
Vikens, Jack Niels Vilhelm 7,38
Wilcken, Henning 6,45
Elektroingeniører.
Albrechtsen, Svend Erik 6,82
Binzer, Paul Aage Curt 7,71
Bruun, Georg 6,96
Christensen, Hans Erik 6,00
Christiansen, Jens Jørgen 6,06
Christiansen, Kay Asger 6,22
Christiansen, Kay Bjarne Luders. . 6,60
Friis, Preben Ulrik 5,91
Hesselager, Erling 7'o5
Holm, Svend 7,12
Holm, Tage 6^94
Iversen, Jens 6,25
Jacobsen, Oluf 6,38
Madsen, Hans Erik 7,03
Mortensen, Tage Jørgen 5,23
Nielsen Niels Frederik Oluf 6,60
Olesen, Lars Andreas 7,05
Olsen, Tage Bent 6,29
Ovesen, Ib 6,06
Riis-Hansen, Ole Bent 5'94
Scavenius, Jens Erik Brønnum ... 6,10
Schmuhl, Axel Hermann Ernst . . . 5,43
Schwenn, Jakob Rud Kaspar 6,65
Seidenfaden, Poul 5,39
Sjøholm, Bernhardt Ludvig Vilhelm 7,23
Sundien, Paul Henry 6,91
Transbøl, Peter Tage 5,35
Vørts, Svend Aage 7,84
Wiuff, Ole Andreas 7^11
272 Danmarks tekniske Højskole 1940—41.
2. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
Eksamen i Novbr.—Decbr. 1940—Januar 1941.
2. Del af Eksamen for Fabrikingeniorer.
Skriftlige Prøver.
Kemi.
1. Angiv Dannelsesmaader for a-Oksyisosmørsyre.
2. Angiv Dannelsesmaader for p-Fenylendiamin.
3. a. Hvad er Mesitylen?
b. Angiv Dannelsesmaader for Mesitylen.
c. Hvilke Syrer kan dannes af Mesitylen ved Oksydation?
4. Hvad er det systematiske Navn for CH3.CH.CO.CH2.CH.COOH?
5. Hvad er C2H5 OH
a. Dioksan?
b. Pyrimidin?
c. Pyrazin?
Formler og Reaktionsligninger anføres.
Bioteknisk Kemi.
Hvilke praktiske Resultater er der opnaaet i Landbruget og Industrien
ved Hjælp af mikrobiologisk Forskning?
(Det er ikke Meningen, at Bekæmpelsen af Sygdomme hos Dyr og Mennesker
skal omtales).
Almen teknisk Kemi.
I. For Eksaminander, der ikke har haft Projekt eller supplerende Fag
indenfor Omraadet organiske Formstoffer samt for Eksaminander, der har
haft Projekt eller supplerende Fag indenfor Omraadet Kautsjuk:
»Organiske Formstoffer undtagen Kautsjuk«.
II. For Eksaminander, der har haft Projekt eller supplerende Fag indenfor
Omraadet organiske Formstoffer undtagen Kautsjuk:
»Kautsj uk«.
Udvalgte Afsnit af Mørtel, Glas og Keramik samt kemisk Apparatlære
(Supplerende Fag):
Lerets kolloide Egenskaber.
Forprove for Fabrikingeniorer i Januar 1941.
Skriftlig Prøve.
Teknisk Mekanik og Maskinlære for Fabrikingeniører.
1. Den i hosstaaende Figur viste bærende Konstruktion bestaar af to
Gittersystemer, der bærer en Transmissionsaksel med tilhørende Remtransmission.
Som Figuren viser, bestaar hvert Gittersystem af to Hoveddragere (med
Knudepunkter 0—5); disse er af Hensyn til Gittersystemets rumlige Stabilitet
forbundet med Tværforbindelser; Tværforbindelserne ønskes ikke nærmere
behandlet ved Opgavens Løsning.
Hoveddragernes Dimensioner er angivet i Millimeter paa Figuren.
Transmissionen overfører 100 Hestekræfter ved 125 Omdrejninger pr.
Minut.
Eksaminer. 273
1) Der ønskes fundet Transmissionsakslens Diameter, idet denne beregnes
for Vridning (£° pr. m Aksellængde); der ses ved denne Beregning bort
fra Bojningspaavirkninger i Akslen.
Remtrækket danner 30J med vandret Plan. Trækket i Remmen frembringer
en Kraft, der virker paa Akslen i Remtrækkets Retning, og hvis
Størrelse man med passende Sikkerhed sætter til 5 Gange den til den overførte
Hestekraft svarende Omfangskraft i Remtrækket.
2) Der ønskes bestemt de Kræfter, der paavirker de i Figuren viste Aksellejer.
3) Idet disse Kræfter fordeler sig med Halvdelen paa hver af de til et Gittersystem
hørende Hoveddragere, ønskes bestemt Spændingerne i samtlige
Gitterstænger i de farligst paavirkede Hoveddragere.
Der ses ved Besvarelse af Spørgsmaal 2 og 3 bort fra Egenvægt af Transmission
og Gittersystem.
2. I en mindre, industriel Virksomhed, der er forsynet med en Stempeldampmaskine
som Kraftmaskine, skal Spildedampen fra Maskinen udnyttes
til Fremstilling af varmt Vand.
Dampmaskinen udvikler normalt 50 effektive Hestekraft og Maskinens
Dampforbrug er 15 kg Damp pr. indiceret Hestekrafttime; Dampmaskinens
mekaniske Virkningsgrad er 0,9.
Kraftdampen er fugtig Damp af 7 at. a. og med 3 % Fugtighedsindhold.
Spildedampen forlader Maskinen under atmosfærisk Tryk; Spildedampen fortættes
og udnyttes indtil Kondensat af 100 C°.
Brugsvandet opvarmes fra 10° C til 60° C.
Der ønskes bestemt:
1) Den Vandmængde, der kan opvarmes pr. Time ved Hjælp af Spildedampen.
2) Hedefladen af en til Anlægget passende Vandvarmer.
Til Brug ved Opgavens Løsning opgives:
Kogepunkt for Damp af 7 at. a 165° C.
Regnaults Formel til Beregning af Fordampningsvarmen:
r - 606,5 — 0,7 t.
Transmissionskoefficient for Vandvarmer: k — 750 kcal/m2 * h • °C.
Universitetets Aarbog. 35
274
2. Del af Eksamen for Maskiningeniører.
Praktisk Prøve.
Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg.
Til en Fabriksvirksomhed ønskes projekteret et Dampanlæg, som er i
Stand til at forsyne Virksomheden med de for Driften nødvendige Kraft- og
Varmemængder.
Fabrikkens normale Belastning er 100 effektive Hestekraft. Maskinanlægget
maa dog kunne overbelastes og maa derfor projekteres for en kortvarig,
største Belastning paa 125 effektive Hestekraft.
Fabrikkens Varmeforbrug skal leveres som Damp af 120° C. Forbruget
er normalt 750.000 kCal/h. Varmeanlægget maa ligeledes kunne overbelastes;
det største Varmeforbrug er 1.500.000 kCal/h.
Varmedampens Kondensat, hvis Temperatur er 100° C, kan delvis genvindes
som Kedelfødevand; man antager, at 60 % af Fabrikkens Dampkondensat
kan tilføres Dampkedelanlægget som Fødevand af 80° C.
Anlægget skal iøvrigt arbejde med overhedet Kraftdamp af 9 at. Overtryk
og 300° C.
Anlægget ønskes udført med Flammerørsdampkedler og med Modtrykstempeldampmaskine.
Den normale Belastning af Dampkedler af den anførte Type er 20 kg/m h;
Dampmaskinens gennemsnitlige, indicerede og mekaniske Virkningsgrader er
henholdsvis 0,7 og 0,9.
I Anlægget ønskes opstillet to Fødepumper, hvoraf den ene er en direkte
dampdrevet Stempelpumpe; den anden er en Stempelpumpe, der er tilkoblet
Kraftmaskinen.
I Anlægget ønskes endvidere opstillet et Fødevandsrensningsanlæg med
Forvarmere, der arbejder med Spildedamp, og i hvilket Anlæggets Fødevandsforbrug
renses og opvarmes fra 10° C til 80° C.
Den egentlige Indretning af Vandrensningsanlægget ønskes ikke behandlet
ved Opgavens Besvarelse; der tages alene Hensyn til dette Anlægs Varmeforbrug.
1. For det saaledes skitserede Anlæg ønskes fremsat et horslag til Anlæggets
Hovedarrangement ledsaget af et Skema af Anlægget med tilhørende
Damp- og Vandledninger.
2. Der ønskes beregnet Størrelser af de i Anlægget anvendte Dampkedler
og beregnet Anlæggets normale og største Brændselsforbrug, naar
Dampkedelanlæggets gennemsnitlige, termiske Virkningsgrad er 0,7 og naai
Brændslets lavere Brændværdi er 6500 Keal/kg.
3. Der ønskes beregnet Stempelmaskinens Cylinderdiameter og Slaglængde;
Maskinens Omdrejningstal er 170 pr. Minut.
4. Der ønskes beregnet de i Anlægget anvendte Dampledningers Diametre
for en Damphastighed paa 25 m/sek.
5. Der ønskes ved Hjælp af vedlagte Skitser tegnet et simpelt Udkast
til Anlægget i Maalestok 1 : 50, idet Anlægget tænkes installeret i en nyopført
Bygning af passende Størrelse. Udkastet, der blot vises i Plan, skal angive
Størrelse og Beliggenhed af Kedelrum, Maskinrum m. v. Kedler og Maskine
skal indtegnes ved de ydre Begrænsninger; Børledninger skal indtegnes med
tilhørende Armatur. Betydningen af de for Ventiler, Vand- og Oheudskillere
o. lign. anvendte Signaturer maa angives paa rI egningen.
Skriftlige Prøver.
Aeroplanlære.
1. Et Luftfartøj, som vejer 3540 kg og som har en Planbelastning paa
111,1 kg/m2, flyver vandret uden Belastning paa Haleplanel med helt optiu \-
ket Understel med en Hastighed af 480 km/T i 4000 Meters Højde. Motoren
Eksaminer. 275
yder herunder 1130 HK. med et samlet Brændstof- og Olieforbrug af 260 kg/T,
og Propellervirkningsgraden er 82 %. I den angivne Flyvetilstand er Luftfartøjets
Længdeakse vandret.
Efter 4 Timers Flyvning udfores en Trepunktslanding med Luftfartøjet
paa en Flyveplads ved Havoverfladen under Anvendelse af Landingsklapper,
som under Landingen giver 2/3 af Bæreplansarealet en Opdriftskoefficient
paa 2,4. Bæreplansprofilet er N.A.C.A. 23012 og Sideforholdet 1 : 6.
Staaende paa Jorden danner Luftfartøjets Længdeakse en Vinkel med
Jordoverfladen paa 15%°.
Find Luftfartøjets Landingshastighed i det givne Tilfælde, naar Haleplanet
stadig regnes ubelastet.
Hvor stor er Luftfartøjets Hastighed ved Vægten 3540 kg i lav Højde
med Understellet nede, naar Motorydelsen og Propellervirkningsgraden regnes
konstant som ovenfor, og Understellets Frontareal er 0,404 m2 med en Modstandskoefficient
paa 0,30.
Der ses bort fra Propellerstrømmens Indvirkning, og Modstandskoefficienten
for Luftfartojets Restmodstand regnes uafhængig af Indfaldsvinklen.
2. Et Luftfartøj med 19,2 m2 Bæreplansareal flyver vandret i lav Højde
med en Hastighed paa 230 km/T. Planet er rektangulært med Sideforholdet
1 : 8. Planprofilet er N.A.C.A. 23012 og Indfaldsvinklen 2,8°. Opdriftfordelingen
over Spændvidden regnes elliptisk.
Haleplanet er ligeledes rektangulært med Sideforholdet 1 : 6, Areal: 2,16
m2, Profil N.A.C.A. 0012 og Indfaldsvinklen i den angivne Flyvestilling +1°.
Afstanden fra Bæreplanets Forkant til Haleplanets Opdriftscentrum
er 6,0 m.
Find Luftfartøjets Vægt og Tyngdepunktets Beliggenhed i vandret Retning.
Propellertrækkraft og Luftmodstand regnes at gaa gennem Tyngdepunktet.
Er den angivne Flyvestilling stabil?
N.A.C.A. 23012
1 : X = 1 : 6
a Cz cx Cm*)
~ 1,2 0 0,0079 -- 0,009
+ 0,2 0,1 0,0079 -- 0,008
1,6 0,2 0,0090 -- 0,008
3,0 0,3 0,0120 -- 0,007
4,3 0,4 0,0167 -- 0,007
5,7 0,5 0,0228 -- 0,007
7,0 0,6 0,0298 -- 0,006
8,3 0,7 0,0378 -- 0,007
9,7 0,8 0,0467 -- 0,007
11,0 0,9 0,0565 -- 0,005
12,3 1,0 0,0673 -- 0,007
13,7 1,1 0,0796 -- 0,006
15,1 1,2 0,0928 -- 0,008
16,4 1,3 0,108 -- 0,009
17,9 1,4 0,126 - 0,009
19,2 1,46 0,144 - 0,010
19,6 1,2 0,197 -- 0,037
N.A.C.A. 0012
1 : X = 1 : 6
a Cx Cm*)
0 0,003 0,0070 0,0002
1,0 0,085 0,0074 + 0,0012
2,0 0,166 0,0086 0,0028
4,1 0,324 0,0130 0,0058
6,2 0,482 0,0204 0,0084
8,3 0,642 0,0312 0,0102
10,4 0,796 0,0448 0,0106
12,6 0,950 0,0610 0,0104
14,7 1,102 0,0806 0,0092
16,8 1,242 0,103 0,0076
17,9 1,314 —
18,9 1,370 0,129 0,0060
20,0 1,434 0,142 0,0058
21,0 1,478 0,155 0,0074
21,9 0,990 0,260 0,0586
24,1 0,856 0,301 -f- 0,0660
27,3 0,718 0,344 -f- 0,0642
*) cm refererer til Kordens Fjerdedelspunkt med positivt Moment med Uret.
276
Lufttæthed.
Højde i m
1000
2000
3000
4000
5000
6000
0 0,1249
0,1134
0,1027
0,0928
0,0836
0,0751
0,0673
Damp- og Kølemaskiner.
Der ønskes en Redegørelse for Reguleringen af
1) En Kondensationsturbine.
2) En Modtryksturbine.
3) En Udtagningsturbine.
Besvarelsen bør være ledsaget af Diagrammer, der viser Trykket foran
de regulerede Gennemstrømningsaabninger samt Reguleringsventilens Gennemstrømningstværsnit
ved varierende Dampmængde, og af Diagrammer,
der viser Dampforbrugets Variation i Afhængighed af Belastningen.
Forbrændingsmotorer og Luftkompressorer som Hovedfag.
1. Ved Konstruktionen af en firecylindret, totakts, enkeltvirkende Dieselmotor
med Trykforstøvning og med
Stempeldiameter D = 140 mm
Slaglængde S = 220 mm
Omdrejningstal ved fuld Belastning n — 700 O/M
Indiceret Middeltryk pi = 6,0 ks/em
2
Mekanisk Virkningsgrad Hm = 0,80
Svingmoment af Svinghjul og tilkoblet Dynamo*) GD2
SV + GD2d — 90 kg m2
Omdrej ni ngsvariation fra Tomgang til fuld Belastning. . . 6 %
skal der vælges mellem to Regulatorer, som har forskellig reduceret Muffevandring,
men hvis Energi og øvrige Forhold er fuldt tilfredsstillende. De
reducerede Muffevandringer er henholdsvis 0,6 cm og 0,06 cm. Anfør Beregninger,
der viser, om begge Regulatorer kan anvendes.
2. For ovenanførte Motor angives ud fra Afbalanceringshensyn den i
Almindelighed gunstigste Krumtapstilling. Beregn for denne Krumtapstilling
den Centrifugalkraft, Kontravægten skal have, og angiv den Stilling, Kontravægten
skal anbringes i, naar der for Maskinen som Helhed ønskes det mindst
mulige Moment af 1. Orden i vertikal og horizontal Retning. Vægten af de
oscillerende Masser er 20 kg pr. Cylinder, Vægten af de roterende Masser,
henført til Krumtappinden, er 30 kg pr. Cylinder.
3. Dynamoen, som er koblet til ovenanførte Motor, har et Svingmoment
GD2d = 40 kg m2. Motorens Svinghjul har et Svingmoment GD2
Sv = 50 kg m2.
Alle øvrige Masser ses der bort fra. Impulsen, der tænkes virkende ved Svinghjulet
paa Radius lig \ Slaglængde, er k8 = 2,4 kg pr. cm2 Stempelareal
pr. Cylinder.
Mellem Svinghjulet og Dynamoen er anbragt en Aksel (Staal G = 827000)
med samme Diameter, d — 6,5 cm, paa hele Længden, og den reducerede
Længde af Akslen, der svarer til denne Diameter er L.
Tegn en Kurve over Uregelmæssighedsgraden af Dynamoen (n = 700 O/M)
afsat som Funktion af Aksellængden L. Kurven tegnes indenfor Grænserne
L — 13,5 cm og L = 45 cm, og der ses bort fra eventuel Dæmpning.
*) Ved Besvarelsen af Spørgsmaal 1. og 3. ses der bort fra alle øvrige Masser.
277
Forbrændingsmotorer og Luftkompressorer som supplerende Fag.
1. Beskriv og skitser en Reverserings- og Manøvreringsanordning for en
totakts Dieselmotor og for en firetakts Dieselmotor.
2. En firecylindret, totakts, enkeltvirkende Skibsdieselmotor med Cylinderdiameter
400 mm, Slaglængde 570 mm og Omdrejningstal 260 O/Min. har 90°
mellem Krumtappene, og Tændingsfolgen er 1-3-2-4. De samlede oscillerende
Masser pr. Cylinder har en Vægt = 324 kg. De samlede roterende
Masser pr. Cylinder har en Vægt henført til Krumtapradius = 250 kg. Cylinderafstanden
er a. I Afstanden a foran Cylinder 1 findes en Stempelskyllepumpe,
hvis samlede oscillerende Masser har en Vægt = 200 kg, og hvis
samlede roterende Masser har en Vægt henført til Pumpens Krumtap = 60 kg.
Skyllepumpens Slaglængde er 350 mm. Skylleluftpumpens Krumtapstilling
er saaledes, at de bedste Afbalanceringsforhold opnaas.
I Afstanden a agtenfor Cylinder 4 findes et Svinghjul. Middeldiametren
af Svinghjulets Krans er 970 mm, Bredden af Kransen er 280 mm og Tykkelsen
af Kransen er 350 mm.
Angiv, hvorledes Maskinen med mindst samlet Vægt kan afbalanceres
for det fri lodrette første Ordens Massekraftmoment. Skibets Egensvingningstal
ligger saaledes, at et vertikalt frit Moment maa undgaas, medens et
horisontalt Moment ikke kan give generende Rystelser i Skibet.
Mekanisk Varmeteori (som supplerende Fag).
1. 1 kg atmosfærisk Luft med Begyndelsestryk 10 ata og Begyndelsestemperatur
15° C udfører ved adiabatisk Ekspansion et Arbejde paa 500 kgm.
Bestem Slutningstryk og Slutningstemperatur efter Ekspansionen.
Bestem dernæst, hvor stor en Varmemængde, der skal tilføres Luften,
dersom man ved polytropisk Ekspansion vil formindske Temperaturfaldet til
det halve af det ved den adiabatiske Ekspansion fundne Temperaturfald.
(A = 427; R = 29,27; k = 1,40).
2. For et Dampturbineanlæg er garanteret et Dampforbrug paa 4,60 kg
pr. kWh ved 20 ata Damptryk og 375° Damptemperatur ved Stopventilen,
og ved en tilstrækkelig rigelig Mængde Kølevand å 10° C. Tilgangstemperatur.
Leverandøren af Dampturbinen har selv leveret Kondensationsanlæget med
tilhørende Pumper, saa at han selv hæfter for Kølevandsmængden, der altsaa
maa antages at være rigtig. Under Prøven har Damptrykket af Hensyn til
Sikkerhedsventilen kun kunnet holdes paa 19,8 ata og Damptemperaturen
har kun været 362L C. Kølevandstemperaturen har heller ikke svaret til Kontraktens
Forhold, idet den under Prøverne har været 12° C. Kondensatortemperaturen
ermaalttil 11°C over Kølevandets Tilgangstemperatur, hvad den
ogsaa kan paaregnes at ville ligge ved ved den kontraktmæssige Temperatur.
Ved Prøven er Dampforbruget maalt til 4,73 kg pr. kWh, og da de forskellige
Afvigelser har ligget indenfor de i Ingeniørforeningens Normer fastsatte
Grænser, kan Turbinens termodynamiske Virkningsgrad paaregnes at
være upaavirket af Afvigelserne, og idet Turbinens mekaniske Virkningsgrad
kan sættes til 0,98 og den elektriske Generators Virkningsgrad (incl. Magnetiseringsmaskinen)
kan ansættes til 0,94, spørges om
a) Aggregatets Dampforbrug pr. kWh omregnet til de kontraktmæssige
Forhold.
b) I urbinens termodynamiske (indicerede) Virkningsgrad.
c) Spildedampens tilstand (Tryk, Fugtighedsgrad og Entalpi) ved Afgangen
til Kondensatoren.
Opvarmning og Ventilation.
Der ønskes en Beskrivelse af almindeligt anvendte Centralvarmekedler
forVand og Lavtryksdamp, omfattende de væsentligste Ejendommeligheder
278 Danmarks tekniske Højskole 1940—41.
ved Kedlernes Konstruktion og Virkemaade. Endvidere ønskes en Beskrivelse
af de til Kedlerne hørende Sikkerhedsapparater.
Projektering af metalindustrielle Virksomheder.
(Som Hovedfag og supplerende Fag).
Maskinfabrikkens Energiproblemer.
Konstruktion af Værktøj og Værktøjsmaskiner.
(Som Hovedfag og supplerende Fag).
Angiv, hvad der er karakteristisk for henholdsvis Høvling og Fræsning,
og anstil derefter en Sammenligning mellem deres Anvendelsesmuligheder i
Metalbearbejdningen.
Skibsbygning.
(4 Timers Prøve for studerende, der har valgt Faget som Hovedfag).
1. Bevis, at Ordinaterne til den isokarene Stabilitetskurve for et Skib
med vilkaarlig Vandlinie, men med lodrette Spanter i Nærheden af denne —
for Krængningsvinkler, ved hvilke de lodrette Sider ikke løftes ud af Vandet
eller Dækket kommer under Vand — kan udtrykkes paa Formen:
Gz = {GM + % BM tg2 0) sin 0,
og at Opdriftscenterkurvens Projektion paa en lodret tværskibs Plan er en
2. Grads Parabel. Angiv dens Ligning udtrykt ved Metacenterradius.
2. Bevis, at Indhyllingskurven til de isokarene Vandlinier og Opdriftscenterkurven
for et Prisme, hvis Normalsnit er en ligebenet Trekant med
Spidsen nedefter, og hvis Frembringere er parallelle med Vandoverfladen, for
»tværskibs« Krængninger begge er Hyperbler.
3. Af det under 2. omtalte Prismes Normalsnit bortskæres den nederste
Spids ved et vilkaarligt (men symmetrisk) Snit. For det over Snittet liggende
cylindriske Legeme vises, at Opdriftscenterkurven ligeledes er en Hyperbel
(for Krængninger, ved hvilke Vandlinien skærer Normalsnittets plane Sider).
4. For et retvinklet Parallelipipedum med Længde L = 100 m, Bredde
B = 12 m, Højde H = 10 m og Dybgang d = 3,5 m skitseres ved Hjælp
af det i det forrige fundne den metacentriske Evolut for Krængninger 0°—90°.
Det vises, at den har 3 Spidser foruden de paa Parallelipipedets Akser
beliggende.
Den isokarene Stabilitetskurve tegnes efter Beregning af Stabilitetsarmen
svarende til Krængninger 15°, 30°, 45°, 60°, 75° og 90°, idet Tyngdepunktet
antages at ligge i Begyndelsesmetacentret. — Tangenter angives for 0° og 90°.
Skibsbygning.
(8 Timers Prøve for studerende, der har valgt Faget som Hovedfag).
Der ønskes for vedlagte Projektskitse til en 250 t svingbar Flydekran
foretaget en Del Beregninger, som nedenfor specificeret, med det for Øje
at afgøre, om Projektet i den foreliggende Form egner sig til videre Udarbejdelse,
eller om der bør foretages væsentlige Ændringer i Hoveddimensioner
m. m. For at simplificere Beregningerne sætter man Vandets Vægtfylde
= 1. Der spørges nu:
a) Hvad bliver Dybgangen ved »A«, naar Kranen indtager Stillingen I og
er henholdsvis ubelastet og belastet med 250 t?
b) Kranen drejes med 250 t paa Krogen fra I over III til II. For hvilken
Vinkel a er Dybgangen ved »A« mindst? Skønnes det uden videre tilEksaminer.
279
250 Tons
svingbar F/ydekrar?
A//e Maa/ er Meter
S<2^asf i /tf asUfnrvm
-r-SL-i
Tp f. Staal + t/</r
IS
25 2$
50
Tp-fra ar
StQQt oy Udrustn. 2.70 m 3888mt O, OO m
Bat/o s t (fast)
Maskineri og O/ie
3, o o fZOO - 1760 -
300 ' 10,20
Ponton To fat
raadeligt at lade Kranen foretage denne Drejning med Prøvebelastningen
333 t i Krogen, eller vil nærmere Undersøgelse være nødvendig, hvis
dette Krav stilles?
c) Hvor stort bliver det langskibs Bøjningsmoment ved Pontonens Midte,
naar den med ubelastet Kran i Stilling I rider over Toppen af en sinusformet
Bølge med Længde 50,00 m og Højde 2,50 m? Hvis der hid280
Danmarks tekniske Højskole 1940—41.
rørende fra denne Bøjning tillades Materialspændinger paa 1000 at,
spørges der om den nødvendige Pladetykkelse i Dæk, Bund og Sider,
naar disse alle er ens, medens de 2 viste Langskibsskodder er 20 %
tyndere? Skønnes det, at denne Tykkelse er passende? (Pontonens Vægt
antages ensformig fordelt; Ballast, Maskineri og Kran betragtes som
Enkeltkræfter).
d) Fartøjets Bulnings- og Duvningsperioder i stille Vand er henholdsvis
8,10 og 4,10 sek. Det paatænkes lejlighedsvis at benytte Kranen paa en
aaben Red, hvor der ofte observeres flade Dønninger paa 50—60 m
Længde (Bølgebredde), i sjældnere Tilfælde indtil 100 m lange. Hvorfor
bør det i hvert Tilfælde overvejes at indbygge Stabiliseringsanordninger?
Hvis man kunde ønske dette Problem klarlagt gennem Modelforsøg i en
Rulningstank, hvilken Svingningstid i stille Vand maa en 1 m lang Model
da have og hvorfor?
e) For Fartøjet er garanteret en Hastighed paa 3 Knob i stille Vejr og rolig
Sø. Det overvejes at forsyne den med 2 eller 3 Voith-Schneider Propellere
med maksimal Skovllængde 1,0 m og Disk-Diameter = 1,7 m. I Overslaget
er disse regnet trukket direkte af Elektromotorer paa ialt 600 kw,
der faar Strøm fra de iøvrigt til Brug for Kranen installerede Diesel-
Generatorer.
Der ønskes undersøgt, om den kontraherede Hastighed kan opnaas,
og det angives hvilket Propellerantal man bør installere. Ligeledes
diskuteres de Fordele eller Mangler Voith-Schneider Propellerne vil frembyde
i Forhold til almindelige Skruepropellere.
Til Brug for ovennævnte Besvarelse tjener følgende Oplysninger: Den
specifike Gnidningsmodstand beregnes under Forudsætning af en Ruhed,
ks = 0,25mm. Om Restmodstanden haves ingen paalidelige Data. Den
specifike Restmodstand skønnes derfor i Mangel af bedre at være den
samme som for en Plade af Middelspantets Størrelse, der bevæger sig i
Retning af sin Normal, og sættes derfor til 1,15. For Følgevand og Sugning
er Oplysningerne ligeledes sparsomme. Ved fornuftig Anbringelse
af Propellerne kan det imidlertid skønnes, at baade w og t maa ligge
mellem Grænserne 0,15 og 0,25. Der regnes med de ugunstigste Værdier,
dog regnes Skrogets Godhedsgrad ikke lavere end 0,95. For Propellerne
kan Virkningsgraden regnes at være 70 % af den ideelle (hydrauliske)
Virkningsgrad.
Skibsbygning. (4 Timers Prøve for studerende, der har valgt Faget
som supplerende Fag).
a) Et Skib har følgende Hoveddimensioner: L = 120 m, B — 16 m, H —
12 m. Springlinien midtskibs er en 2. Grads Parabel med Toppunkt i(x),
Bjælkebugten er af normal Størrelse og Springet forude er 2,57 m. En
fritstaaende Lademast er anbragt 20 m fra forreste Perpendikulær og
3 m fra Diametralplanen. En 10 m lang Bom har sit Svanehalsbeslag
2,5 m over Dækket og danner en Vinkel paa 45° med Lademasten.
Hvor højt over Kølen befinder Bomnokken sig?
b) Skibets øverste Vandlinie har følgende Halvbredder:
Spant: 0^1 23 45 6 789 9^ 10
Halvbredde: 0 3,00 5,20 7,20 7,90 8,00 8,00 8,00 8,00 7,80 5,80 3,00 Om
Skibets Deplacement er 10000 m3 og Opdriftscentret, B, ligger 3,7 m
over Kølen K.
Hvor højt over Kølen befinder det tværskibs Metacentrum, M, sig?
c) En i Diametralplanen anbragt Byrde paa 10 t har sit Tyngdepunkt 2 m
over Kølen. Ved Hjælp af ovennævnte Bom løftes den lodret i Vejret,
saaledes at den, naar Bommen svinges, kan gaa klar af Lugekarmen.
281
Hvormeget er Metacenterhøjden blevet formindsket ved denne Løftning?
d) Bommen svinges nu ud, indtil den vandrette Projektion danner en Vinkel
paa 60° med Diametralplanen, og fastgøres i denne Stilling. Skibet har
derved faaet en Slagside paa 2°30'.
Ved den almindelige Krængningsformel tindes Beliggenheden i Højderetningen
af Tyngdepunktet, G, for Skibet uden Byrden. Der ses bort
fra den samtidig optrædende, ubetydelige Styrlastighedsændring.
e) Skibets Hovedmotor udvikler 7000 BHK ved 90 Omdrejninger pr. Minut.
Skruen er højreskaaret. Til hvilken Side og hvormeget krænges Skibet
under Fremadgang?
f) Bommen tænkes stadig at danne en Vinkel paa 45 ° med Lademasten.
Hvilken Vinkel maa Bomhangeren danne med den vandrette, for at
Bøjningsmomentet i Lademasten i Højde med Svanehalsbeslaget skal
blive Minimum, og hvor stort bliver det? Bommen regnes vægtløs.
For hvilken Stilling af Bommen bliver Momentet størst?
Hvilken Ulempe er der ved en meget lav Lademast?
Bjælkebugtskuruen kan regnes som en Cirkel eller en 2. Grads Parabel
efter Behag.
Spring maales ifølge Fribordsreglerne i Forhold til Dækket i Borde
ved (g).
Bomnokken ( = Bommens yderste Ende) regnes som det Punkt, hvor
Blokkene er fastgjort.
Bomhanger = Bomdirk.
Tab i Akselledning kan regnes til 5 %.
Stationære Maskinanlæg. Som Hovedfag.
1. Et Dampkedelanlæg skal normalt levere 20000 kg Damp pr. Time.
Dampen skal være overhedet Damp af 15 at. Overtryk og af 380° C Temperatur;
Fødevandets Temperatur er 40° C.
Der anskaffes en Stejlrørskedel med 500 m2 Hedeflade og forsynet med
Overheder og Ekonomiser.
Overhederens og Ekonomiserens Hedeflader ønskes beregnet udfra følgende
Forudsætninger:
Overheder: Dampfugtighed før Overheder 2 %,
Røgtemperatur - — 750° C,
efter — 550° C,
Transmissionskoefficient 25 kcal/m2 * h • °C.
Ekonomiser: Røgtemperatur før Ekonomiser 380° C,
efter — 200° C,
Fødevandstemperatur efter Ekonomiser.. 120° C,
Transmissionskoefficient 10 kcal/m
2 • h • °C.
2. En industriel Virksomhed, der forbruger saavel Kraft som Varme,
har følgende gennemsnitlige Forbrug:
a) Der skal udvikles 135 effektive Hestekraft,
b) Der skal pr. Time bruges 600.000 kcal til Opvarmning og Tørring,
c) Der skal pr. Time fremstilles 5000 kg varmt Vand af 70° C; Vandet tilføres
med 10° C.
Til Virksomheden ønskes projekteret et Dampkedel- og Maskinanlæg,
idet der som Kraftmaskine ønskes anvendt en Stempeldampmaskine, der
arbejder med Modtryk, og hvis Spildedamp skal benyttes til Dækning af
Anlæggets Varmeforbrug, Spildedampens Temperatur skal være 120° C;
Universitetets Aarbog. 36
282
Kondensatet fra Opvarmningssystem m. v. tænkes ført tilbage til Dampkedelanlægget
som Fødevand med Temperatur 100° C. Dampmaskinens
indicerede og mekaniske Virkningsgrader er henholdsvis 0,65 og 0,90.
1) Man skal bestemme den Kraftdamptilstand (Tryk, Temperatur), som det
i termisk Henseende vil være fordelagtigst at arbejde med i det foreliggende
Anlæg.
2) Man skal beregne den for Anlægget nødvendige Dampkedelhedeflade og
beregne Anlæggets Brændselsforbrug pr. Time, naar der anvendes Kul
med 6500 kcal/kg lavere Brændværdi, og naar Dampkedelanlæggets termiske
Virkningsgrad er 0,65.
3) Man skal tegne et Skema af Anlægget med Dampkedler, Dampmaskine,
Fødepumper, Vandvarmere m. v. og med tilhorende Damp- og Vandledninger.
4) Man skal beregne Tværsnittene af de anvendte Dampledninger, naar den
største Damphastighed er 25 m/Sek-
3. Til en Fabrik ønskes anskaffet en Høj- og Lavtrykstempeldampmaskine
med Dampudtagning fra Receiveren.
Maskinen skal kunne udvikle 500 indicerede Hestekraft ved største Dampudtagning
og skal iøvrigt arbejde med følgende Driftsforhold:
Damptryk før Maskine 12 at.a.,
Damptemperatur før Maskine 300° C,
Damplryk i Receiver 3 at.a.,
Vakuum i Kondensator 90 %.
Der meddeles endvidere følgende, for Maskinens Beregning nødvendige
Oplysninger:
Høitrykcylinder: Største Fyldning 70 %,
Skadeligt Rum 5 %,
Ekspansions- og Kompressionskurver .... pv1'2 = konst,
Indiceret Virkningsgrad 0,70.
Lavtrykcylinder: Mindste Fyldning 5 %,
Skadeligt Rum 8 %,
Ekspansions- og Kompressionskurver .... pv = konst,
Indiceret Virkningsgrad 0,55.
1) Der ønskes kort forklaret den omhandlede Maskines Indretning, og der
ønskes skitseret Maskinens forventede, rankiniserede Indikatordiagrammer;
paa Grundlag af disse ønskes bestemt Maskinens Hoveddimensioner
(Cylinderdiametre og Slaglængde), idet man beregner de nødvendige,
indicerede Middeltryk. Maskinens Cylinderforhold er 1 : 2; Omdrejningstallet
er 125 pr. Minut.
2) Der ønskes tegnet et Diagram, som angiver Dampmaskinens totale
Dampforbrug bestemt udfra den udviklede Hestekraft og den udtagne
Dampmængde (Schous Diagram).
Støbe-, Smede-, Presse- og Svejseteknik. (Som Hovedfag).
Hvilke Forskelle er der mellem Støbejærn og Staal som Støbemetal, og
hvorledes faar det Indflydelse paa Formningen. Besvarelsen maa om fornødent
være ledsaget af Skitser.
Forprøve for Maskiningeniører Januar 1941.
Skriftlige Prøver.
Maskinlære.
Giv en Oversigt, ledsaget af Skitser, over de almindeligst anvendte Fremgangsmaader
til Tilførsel af Brændslet til Forbrændingsmotorer.
Eksaminer. 283
Opgave I Mekanisk Teknologi
«0
284 Danmarks tekniske Højskole 1940—41.
Opgave II Mekanisk Teknologi
m/n- 355
Æeyø/v&rjbær?/*
Ørr?c/rey y?//7 g s /«?/ ~77fe/2G?/7C//r7fer /v. /" Cr?j,
/4 /# 22 *7
34 43 67
*4 /OS /3/ /6~3
2oS 257 32/ <4oo
frem og bak
frfo/'or: /O /-/fC
fonges/aeé/e.
// /4 /S 23 30
& 52 66 88
Trøers/æc/t-
2/ 26 36 46 60
7S /Off /30 /7a
/O /3 /7 2/ 28
f?ero/rers/etc/e.
36 47 6o 79
3/ 40 63 68 tf
//S /4S /*/ 25o
Eksaminer. 285
i—
,<y§
286 Danmarks tekniske Højskole 1940—41.
Mekanisk Teknologi.
Kun den ene af nedenstaaende 2 Opgaver ønskes — efter frit Valg —
besvaret.
I. (Der tilstaas 8 Timer til denne Opgaves Losning):
Hvorledes skal den viste Konstruktionsdel indformes ved Enkelt- og
Seriefabrikation. Materialet er graat Støbejern. Besvarelsen maa være ledsaget
af tydelige Skitser.
II. (Varighed: 4 Timer).
Der ønskes en af Skitser ledsaget Beskrivelse af Bearbejdningen af den
paa Tegningen viste Del til en Centrifuge. Der skal særlig udførligt gøres
Rede for Drejningen, der tænkes udført paa den paa det medfølgende Maskinkort
viste Revolverbænk.
Revolverbænken er forsynet med 2 Revolverhoveder samt Holder til
Afstikke- eller Faconstaal, desuden med 3-bakket Patron indrettet til Anbringelse
af saavel normale som specielle Kløer samt med en (ikke vist)
Konuslineal.
For Materialet gælder følgende:
Snithasligheder:
for Hurtigstaal 20— 24 m/Mm.
for Haardmetal 60—100 —
Spaanmodstand:
Ved 1 mm2 Spaanareal ca. 190 2
/mm
Ved 5 mm2 Spaanareal ca. 160 —
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
dfl -4
1. Den i Figuren viste plane Konstruktion bestaar af to lige Bjælker
AB og BC, begge af Længde 2 a og begge stillet under 45° med den vandrette.
I B forbindes AB med BC gennem et Rulleleje med vandret Bane.
I A og C findes faste, simple Understøtninger. Bjælkerne er tillige understøttet
ved to Understøtningsstænger DF og EF, der ved friktionsløse Led
er sat i Forbindelse med Midtpunkterne D og E af de to Bjælker og med
hinanden i F, (der ligger i Midtpunktet af den vandrette Forbindelseslinie
AC) hvor der findes en bevægelig, simpel Understøtning med vandret Bane.
Eksaminer.
Idet Konstruktionen alene belastes med en lodret, bevægelig Kraft 1,
der efterhaanden angriber Bjælkernes Punkter, onskes bestemt Influenslinierne
for Lejetrykkene i B og F samt for den lodrette og den vandrette
Komposant af Lejetrykket i A.
Sluttelig ønskes det afgjort, om den Konstruktion, der fremkommer af
den i Figuren viste ved at give Rullelejet i B lodret Bane i Stedet for vandret
Bane, er statisk bestemt og brugelig.
2. En vandret, kontinuerlig Bjælke ABCD med Faglængder AB = BC
= CD = l er i Midtpunktet af hvert Fag belastet med en lodret Kraft P.
I A findes en fast, simpel Understøtning, i B, C og D bevægelige, simple
Understøtninger med vandret Bane.
Der ønskes bestemt og skitseret Momentkurve og Forskydningskraftkurve
for den ovennævnte Belastning.
Idet Understøtningspunkterne B og C begge undergaar en lodret Forskydning
b, ønskes bestemt, hvor stor den nævnte Forskydning b skal være,
for at det største positive Moment i Bjælken numerisk skal blive ligestort
med det største negative Moment, og optegn sluttelig den resulterende Momentkurve
fra Belastningen og Forskydningen af Understøtningspunkterne.
Bjælkens Inertimoment I og Materialets Elasticitetskoefficient E er
konstante.
Enkeltprøve for Maskiningeniører i Januar 1941.
Skriftlig Prøve.
Teknisk Forbrændingslære.
Generatorgas.
2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører.
B y g n i n g s s t a t i k og J e r n k o n s t r u k t i o n e r samt B r o b y g n i n g .
Samme Opgaver som Maskiningeniører til Forprøven.
O p v a r m n i n g og V e n t i l a t i o n f o r B y g n i n g s i n g e n i ø r e r .
Et cirkulær-cylindrisk Rør med udvendig Diameter 0,100 m er omgivet
af en varmeisolerende Kappe, der er opbygget af to cirkulær-cylindriske Lag;
hvert enkelt af Lagene har ensartet Tykkelse og bestaar af ensartet Materiale.
Kappens inderste Lag har lykkeise e^ m og Varmeledningstal
X = 0 , 1 0 0 — .
m • h • °C
Kappens yderste Lag har lykkeise e2
m °g Varmeledningstal
X = 0,050 kcaI ;
m • h • °C
Diameteren af Kappens indre Overflade er di = 0,100 m.
- Skillefladen mellem Kappens to Lag er ds = 0,100 + 2 • ev
~ - Kappens ydre Overflade er du = 0,100 + 2 • g, + 2 • e2.
lemperaturen af Kappens indre Overflade er U = 100 °C.
- Skillefladen mellem Kappens to Lag er ts °C.
- Kappens ydre Overflade er tu = 10 °C.
288 Danmarks tekniske Højskole 1940—41.
Den gennem en 1 m lang Kappe pr. Time strømmende Varmemængde er
kcal
under stationære Varmeforhold 50
h
Det forlanges, at ts ikke maa overskride 50 °C, samt at Kappens samlede
Tykkelse e1 + e2 ikke maa overskride 0,090 m.
Der spørges om: Mellem hvilke Grænser kan det inderste Lags Tykkelse ex
under foran nævnte Betingelser ligge?
Vandbygning. Kun den ene af nedenstaaende 2 Opgaver ønskes —
efter frit Valg — besvaret.
I. Der ønskes en Redegørelse for, hvilke Forudsætninger der ligger til
Grund for Coulomb's Jordtryksteori, og for Uoverensstemmelsen mellem disse
Forudsætninger og de for Jordtrykkets Fordeling gældende Regler. Endvidere
redegøres for, i hvilken Henseende Rankine's Jordtryksteori adskiller
sig fra Coulomb's Jordtryksteori og vises, hvorledes man efter Rankine's
Jordtryksteori kan bestemme Jordtrykket paa en hældende plan Væg A—B,
idet Jordoverfladen B—C forudsættes at være plan.
II.
1) Der ønskes givet en af Haandskitser ledsaget Beskrivelse af Hovedanordning
og Konstruktion af Skydeporte i Kammersluser.
2) Der ønskes beregnet den Kraft, som er nødvendig for at trække
Skydeporten i en Kammersluse ind i Portnichen med en Hastighed vp — 0,35
m/sek. Portens Dimensioner fremgaar af hosstaaende Skitse (Maal i m). Til
Bortførelse af den fra Portnichen fortrængte Vandmængde under Portens
Bevægelse ind i Nichen er der gennem hele Portens Længde anordnet en
rektangulær Kanal 4,0 • 6,5 m. Der ses bort fra Friktionen ved de Ruller,
paa hvilke Porten bevæger sig, og fra den Vandbevægelse, der finder Sted i
Spillerummet mellem Portens Sider og Bund og Nichen. Vanddybden i Slusen
er under Bevægelsen 12,0 m.
Der ønskes medregnet det Tryk, som er nødvendigt for at accelerere
Vandet til den absolutte Hastighed va i Udløbskanalen, samt Tryktabet ved
Indløbet, hvilket Tryktab beregnes efter Hastigheden va og med en Indløbskoefficient
a = 0,5.
Desuden ønskes medtaget det Tryktab, der skal til for at overvinde Friktionen
i Udløbskanalen, bestemt efter den relative Hastighed vr mellem det
i Kanalen strømmende Vand og Kanalens Vægge. Herved benyttes Chezys
Formel, idet Konstanten C beregnes efter Bazin med
c- 87
i + ^
y/R.
hvor R er Tværsnittets hydrauliske Radius.
Eksaminer. 289
Cd
O
CL
LU
O
>
U~)
z
cn
LU
Q
0
Z
t Q_
>
O
CM ir>
I:
<
C i 0'Z\
< Oy >
Universitetets Aarbog. 37
290
Vej- og Jernbanebygning samt Byplanlægning.
Fortove og Fortovsbefæstelse.
Forprøve for Bygningsingeniører i Januar 1941.
Skriftlige Prøver.
Landmaaling.
Der ønskes en Beskrivelse af et teknisk Linienivellement og en Bedegørelse
for de med Maalingerne forbundne Fejl af tilfældig Natur.
Mellem Stationerne A, B, C og D er udført følgende Nivellement:
Strækning Maalt Højdeforskel Strækningens Længde
A-B + 1.245 m 500 m
B-C + 2.020 m 833 m
A-C + 3.270 m 625 m
B-D + 2.795 m 555 m
C-D + 0.775 m 770 m
Opstil Betingelses- og Normalligningerne under den Forudsætning, at
Nettet agtes udjævnet ved Korrelatudjævning.
Selve Udjævningen ønskes ikke udført.
Maskinlære.
1. Giv en af Skitser ledsaget Beskrivelse af de vigtigste Typer af Forbrændingsmotorer.
2. En enkeltvirkende Totakts Motor med 4 Cylindre har Stempeldiameter
D = 250 mm, Slaglængde S = 300 mm, Omløbstal n = 300 O/M og
indiceret Middeltryk pi — 5 k?/cm2-
Beregn Motorens indicerede Hestekraft samt Middelværdien af det vridende
Moment i dens Aksel. Den mekaniske Virkningsgrad regnes r\ = 0,80.
Enkellprover for Bygningsingeniører i Juni 1941.
Skriftlige Prøver.
Teknisk Hygiejne.
De Studerende kan vælge mellem følgende Emner:
Hvorfor benyttes Vandlaase og hvorledes konstrueres de?
Der ønskes en Beskrivelse af de almindeligste hydrologiske Undersøgelser,
som maa foretages, før man skrider til Anlæget af et Vandværk.
Fordele og Mangler ved blandede og separate Kloaksystemer.
Opvarmning og Ventilation.
Ved Opførelse af nye Bygninger og ved Istandsættelse af ældre Bygninger
er der i den senere Tid lagt megen Vægt paa Anvendelse af Varmeisolation.
Der ønskes en Bedegørelse for Formaalet med nævnte isoleringstekniske
Foranstaltninger, en Beskrivelse af hertil anvendelige Materialer samt en
kort Oversigt over Grundlaget for regningsmæssig Behandling af herhen
hørende Opgaver.
2. Del af Eksamen for Elektroingeniører.
Skriftlige Prøver.
Elektriske Anlæg.
Fra en Kraftcentral udgaar en 300 km lang 120 kV Ledning, 3 -120 mm2
Cu, i hvis Endepunkt er tilsluttet en 120 kV/10 kV Transformator, 35 MVA,
saaledes som det nærmere fremgaar af omstaaende Figur.
Eksaminer. 291
I *
O
n!
1
£
^r>
K)
°)
A:
C\|
§ c\]
<D
s
°9
4
I
§
KS>
<s
QS»j
.S•s.
Itø
SJ
•*
Qj
t*
.•on V
5
|
4
Ledningens Konstanter er givet ved:
r = 0,145 Ohm pr. km
x = 0,4 Ohm pr. km (vandret Profil, Faseafstand 3,5 m)
g = 0 (der ses bort fra Afledning)
cæ = 2,74 • 10"^6 Ohm-4-1 pr. km.
292 Danmarks tekniske Højskole 1940—41.
Transformatorens Konstanter er givet ved:
Ydeevne = 35 MVA
Kortslutningsimpedans ez = 10 %
Kobbertab er = 0,5 %
Omsætningsforhold 120 : 10
Til Brug ved Opgavens Løsning gives endvidere Talværdier for følgende
komplekse Beregningsstørrelser:
For z = r + jx : \ z \ = 0,425, /_ a = 1,223 (Buemaal).
1. Under Forudsætning af, at Belastningen paa Transformatorstationens
10 kV Samleskinner er 25 MW, cos ep = 1 og Samleskinnespændingen 10 kV,
beregnes Spændingen paa Kraftstationens 120 kV Samleskinner under Benyttelse
af:
dels a: Teorien for korte Højspændingsledninger uden Kapacitet
og dels b: Teorien for lange Højspændingsledninger.
I begge Tilfælde ses bort fra Transformatorens Magnetiseringsstrøm.
2. Beregn den stationære Kortslutningsstrøm paa Transformatorstationens
10 kV Side ved 3-faset Kortslutning paa Stationens 10 kV Samleskinner,
naar Kraftstationens Samleskinnespænding holdes konstant = 125 kV.
Beregningen udføres under Benyttelse af de samme to Beregningsmaader,
som er anført under 1, nemlig:
dels a: Teorien for korte Højspændingsledninger uden Kapacitet
og dels b: Teorien for lange Højspændingsledninger.
Elektriske Maskiner.
En Asynkronmotor med Statorvikling af Kobber og med støbt Aluminiumvikling
i Botor er beregnet saaledes, at Fuldlastpunktet falder sammen med
Punktet for (cos 9)max., og at det maksimale Drejningsmoment er dobbelt saa
stort som Fuldlastdrejningsmomentet.
Paa Grund af Materialemangel skal Stator forsynes med en Vikling, der
ligesom Botorviklingen udføres af Aluminium.
Der ønskes et Forslag til en saadan Statorvikling (f. Eks. ved Angivelse
af Antal Traade pr. Not z' i Sammenligning med det tilsvarende Antal z for
Kobberviklingen) under Forudsætning af, at Netspændingen bibeholdes, og at
Statornoternes Dimensioner forbliver uforandrede.
Hvilken (omtrentlig) Beduktion af Motorens normale Ydeevne vil Erstatningen
af Kobberet med Aluminium nødvendiggøre, og hvor stor vil
Virkningsgraden ved Fuldlast blive, naar der for »Kobbermaskinen« gælder
følgende Værdier (ved Fuldlast):
» 0 — L . Vz • y : \ 6
» U = 9 + j c co : | y = 2,74 • 10-6, /_ p = — = 1,5708
= 0,324, /_ b = — (a + p) = 1,3969
» cos h 6 :
» tg h 0 :
cos h 0 | = m = 0,95
tg /z 0 | = 0,335, l_ r = 1,3844.
Primære Strøm varmetab. .
Sekundære Strømvarmetab
Jerntab
Mekaniske Tab
Virkningsgrad
350 W
400 W
600 W
300 W
0,91
293
Det simple Heylanddiagram og de for dette gældende Forudsætninger,
bl. a. retlinet Magnetiseringskarakteristik, kan lægges til Grund for Besvarelsen,
og der kan regnes med konstant Fyldningsfaktor i Noten.
Modstandsfylden (p) for Kobber og Aluminium sættes til henholdsvis
0,023 og 0,040.
Maskinlære. Eksaminanderne besvarer efter frit Valg to af nedenstaaende
tre Opgaver.
1. Der ønskes tegnet et lodret Snit i en opretstaaende, enkeltvirkende,
firetakt Dieselmotors Cylinder med tilhørende Topdæksel. Snittet tegnes saaledes,
at Motorens Ventiler vises, og disse beskrives. Dernæst ønskes forklaret
Ventilernes Bevægelse og Indretningen af de til Bevægelsen anvendte
Mekanismer.
2. En sekscylindret, enkeltvirkende, firetakt Dieselmotor skal udvikle
1320 effektive Hestekraft ved 150 Omdrejninger pr. Minut.
Dieselmotoren arbejder med følgende Indstilling, der er ens for samtlige
seks Cylindre:
Forbrændingstryk 35 at.a
Brændselsindsprøjtningsperiode 10 % af Slagrumfang.
Kompressionsrummets Rumfang er 7 % af Slagrumfanget og Dieselmotorens
Ekspansions- og Kompressionskurver følger begge Tilstandsligningen
pV i,35 = konst.
1) Tegn en Skitse af Dieselmotorens forventede Indikatordiagram og find
det indicerede Middeltryk ved Beregning.
2) Beregn en Motorcylinders Hoveddimensioner (Cylinderdiameter og Slaglængde),
naar følgende Oplysninger er givet:
Mekanisk Virkningsgrad 0 8
Forholdet mellem Slaglængde og Cylinderdiameter !.. 1,5
3) Find Dieselmotorens Kraftolieforbrug pr. Time, naar Motorens indiceret
termiske Virkningsgrad er 0,4, og naar Oliens lavere Brændværdi er
10200 k°al/kg.
NB. Dersom Opgave Nr. 2, Spørgsmaal 1, ikke kan besvares, ønskes
besvaret Spørgsmaal 2 med et forudsat, indiceret Middeltryk paa 6,5 at.
3. I en større Elektricitetsforsyning ønsker man at udskifte et ældre
Kondensationskraftværk, der arbejder med Kraftdamp af 14 at, 325° C., og
som producerer 100 Mio kWh pr. Aar, med et nyt Kraftværk, der ligeledes
arbejder med Kondensation, og som ønskes projekteret for Kraftdamp af
35 at, 42o C.
1) Find Anlæggets største Belastning i kW, naar Anlæggets Aarsbelastningsfaktor
er 0,38.
I det nye Kraftværk tænkes installeret Turbogeneratorer. Disse omsætter
ved 95 % \akuum teoretisk 275 kcal pr. kg Damp i mekanisk
Energi. Turbogeneratorerne har iøvrigt en indiceret Virkningsgrad m = 0,8
og en samlet mekanisk og elektrisk Virkningsgrad r|M = 0,975.
2) Udregn Turbogeneratorernes Dampforbrug pr. kWh.
3) Find dernæst den nødvendige Dampkedelhedeflade, naar den normale
Belastning af de anvendte Dampkedler er 50 k?/m
2 • h.
Som Brændsel anvendes og ønskes fremtidigt anvendt Stenkul med
en antaget lavere Brændværdi paa 7150 kcal/kg. Brændslets Pris er,
leveret paa Elektricitetsværket, 20 Kr. pr. Ton.
Det er endvidere kendt, at det ældre Kraftværk arbejder med et
gennemsnitlig Kulforbrug paa 1 kg Kul pr. kWh.
294 Danmarks tekniske Hojskole 1940—41.
4) Naar Varmeoptagelsen i Dampkedelanlægget er 750 keal pr. kg Damp,
og naar Dampkedelanlæggets Virkningsgrad er 0,8, onskes beregnet den
aarlige Besparelse i Brændselsudgifter ved Overgang fra det ældre til det
nye Værk.
Svagstrømselektroteknik. (Specialister i Stærkstrømselektroteknik).
Der ønskes en indgaaende Besvarelse af Spørgsmaal A 1 og A 2 og endvidere
en kort Besvarelse af 3 af Spørgsmaalene B 1—5.
A 1. Idet det forudsættes, at Vekselstrømskomponenten ip af Anodestrømmen
i et Elektronrør med tre Elektroder er en Funktion af Styrespændingen
// vg + vp, udledes det ækvivalente Diagram for Elektronrøret, idet der
gøres Bede for de Forudsætninger, der iøvrigt gøres.
A 2. Anvend Elektronrørets ækvivalente Diagram til Beskrivelse af et Forstærkertrin
med Modstandskobling.
B 1. Definer Enhederne Neper og Decibel.
B 2. Hvad forstaas ved Døvning?
B 3. Hvorledes forhindres Opkald fra en manuel Telefoncentral til en optaget
Abonnent?
B 4. Spænding og Strøm langs en uendelig lang homogen Telefonledning er
givet ved Formlerne:
Vx = Vs e~yx Ix = —
7a
Benyt disse Formler til Forklaring af Betydningen af Størrelserne Z
og y = p + j ci.
B 5. Hvorledes opstaar den tavse Zone ved korte Badiobølgers Udbredelse,
og paa hvilken Maade varierer dens Badius (»skip distance«) med Bølgelængden
og Solens Stilling?
Svagstrømselektroteknik. (Specialister i Svagstrømselektroteknik).
Paa et papir-luftisoleret Telefonsøkabel AB uden Pupinisering af Længde
15 km maales ved 796 Hertz (co = 5000 sec—J) Kortslutningsimpedansen
Z0 = 413,7 /—20°08' Ohm og Tomgangsimpedansen Zoo = 352,8
/ _ 64° 04' Ohm."
1) Find Kablets karakteristiske Impedans og vis, at Vandringskonstanten
er y = p + j ci = 0,0540 + j 0,0594 km-*.
2) Find Kablets primære Konstanter R, L, C og G.
3) Til Kablet AB's ene Ende (A) forbindes en Generator med indre Impedans
5 = 600 ^0° Ohm og med EMI\ 1 Volt ved 796 Hertz. Idet
Kablets anden Ende (B) er aaben (Tomgang), bestemmes Indgangsspændingen
Vs oo og Udgangsspændingen VATOO.
4) Kablet belastes ved B med en ohmsk Modstand M = 600 Ohm, idet
det stadig ved A er forbundet til den under 3 beskrevne Generator.
Beregn Amplitude og Fasevinkel af Strømmen IM gennem M.
5) Kontroller den under 4 fundne Værdi for | IM j ved Hjælp af Driftsdæmpningen,
idet det opgives, at Refleksionsproduktets Eksponent er
pSM = 0,0392 Neper.
Det er tilstrækkeligt at udføre Beregningerne med den Nøjagtighed, som
kan opnaas ved Anvendelse af en 25 cm Regnestok i Forbindelse med labellen
over Hyperbelfunktioner.
Eksaminer. 295
Svagstrømselektroteknik. (Specialister i Svagstrømselektroteknik).
r+jx
Fig. 1.
—VM/V
Fig. 2.
1) En Svingningskreds (Bølgemaaler) med justeret variabel Kondensator
C og med kendte Værdier af L og R, forsynet med et Rørvoltmeter
uden Egetforbrug, anvendes til Maaling af en Impedans r + jx. Kredsen
kobles svagt til en Generator med fast Frekvens qd og fast EMK, og man
maaler først Resonansværdierne V1 og Cj af Spænding og Kapacitet for
Kredsen alene, derpaa de ændrede Resonansværdier V0 og C2, som faas,
naar Impedansen r + jx er indskudt i Serie med Kredsen "(sml. Fig. 1). Angiv
tilnærmede Formler for r og x, idet det forudsættes, at | r -\- jx | << J/—.
C i
2) Impedansen r + jx, som er forbundet i Serie med C, omregnes til
den tilnærmede ækvivalente Admittans 1 + ~ i Parallel med C, idet det
r' jx'
forudsættes, at | r -(- jx | < < . Benyt dette til at angive tilnærmede
mC2
I1 ormler for Bestemmelse af Admittansen — + udfra en lignende Maaling
r' jx'
som den under 1) beskrevne, sml. Fig. 2.
/?
—wwv——
•Zs
5 ^
o- •o
296 Danmarks tekniske Højskole 1940—41.
1) Vis, at det i Figuren antydede L-Led med de to modstandsreciprokke
Impedanser Za og ZB har den karakteristiske Impedans fra venstre Side
ZS = R, medens Vandringseksponenten er givet ved T = b' -f ja' — log nat
(l -f- ^A). Skitser Forløbet af b' som Funktion af Frekvensen for de Til-
R
fælde, at Za er følgende tabsfri Impedanser: a) en Selvinduktion L, b) en
Kapacitet C, c) en Seriesvingningskreds L, C, d) en Parallelsvingningskreds
L, C.
2) Et L-Led af denne Type, i hvilket ZA bestaar af en tabsfri Kapacitet
C, anvendes til Modforvrænger for en Telefonledning, idet det indskydes
mellem denne og den rent ohmske Modtagerimpedans M — 600 Ohm, og
der vælges R — M. Det vides, at Ledningen ved direkte Forbindelse til
M = 600 Ohm har Driftsdæmpningen 1,80 Neper ved 200 Hertz og 3,00
Neper ved 2000 Hertz, og det forlanges, at Modforvrængeren skal udligne
denne Dæmpningsforskel. Bestem ZA og ZB og beregn den samlede Drifts -
dæmpning og den af Modforvrængeren foraarsagede Faseforskydning ved de
to nævnte Frekvenser.
Forprøve for Elektroingeniører i Januar 1941.
Skriftlige Prøver.
Almindelig Elektroteknik. (Eneste Opgave efter gammel Ordning).
1. Opgaven angaar et direkte Belastningsforsøg med en asynkron trefaset
Motor, hvor der imellem Motoren og en Dynamo, som trækkes af Motoren,
er indskudt et mekanisk Dynamometer, hvormed det er muligt at maale
det af Motoren præsterede Drejningsmoment med tilstrækkelig Nøjagtighed.
Omdrejningstallet maales med et justeret Tachometer. Periodetallet maales
med en Frekvensmaaler.
De elektriske Størrelser maales saaledes: Med tre Amperemetre maales
Strømmene lv /2 og /3 i de tre Tilledninger; med to Wattmetre, der viser
henholdsvis Ai og An,, maaler man den tilførte Effekt, og med tre Voltmetre
maaler man Spændingerne Ex—.2, E2—3 og E±—3 mellem Motorens Klemmer.
Opgaven gaar nu ud paa:
1) At tegne et Ledningsskema for den elektriske Del af Forsøgsopstillingen.
2) At beregne den afgivne Effekt (i Kilogrammeter pr. Sek. og i Watt),
den tilførte Effekt (i Watt), Virkningsgraden, Slippet og cos ep for følgende
Taleksempel:
= 13,5 Amp. 2 - 380 Volt Ai = 5080 Watt
/2 = 13,4 — E2_3 = 382 — An = 2440 —
= 13,6 — Elr3 = 378 —
1433 Omdrejninger pr. Minut, 50,0 Perioder pr. Sek.
Drejningsmoment = 4,25 Kilogrammeter. Motoren er 4-polet.
Instrumenternes Egetforbrug regnes forsvindende.
3) At skitsere et Vektordiagram for de tre Spændinger og de tre Strømme
med Angivelse af, hvor Vinklen cp ligger, og Kontrol af, hvorvidt de
opgivne Wattmeteraflæsninger svarer til Strøm, Spænding og Faseforskydning
i vedkommende Wattmeter. De enkelte Strømme og Spændinger
regnes ligestore = Middeltallet.
4) Idet man faar opgivet, at Statormodstanden maalt mellem to og to
Klemmer er = 1,71 Q, spørges om Strømvarmetabet i Statorviklingen.
Endvidere spørges der om en tilnærmet Bestemmelse af Strømvarmetabet
i Botorviklingen. — Hvad kan man af det givne faa oplyst om de
øvrige Tab?
Eksaminer. 297
2. Om Anvendelse af Elektronrørsventiler til Maaling af Middelværdi
og Maksimalværdi, og om Torventiler (Tørensrettere) og deres Anvendelser,
bl. a. til Ventilinstrumenter.
1. Del af Eksamen i Maj, Juni og Juli 1941.
Skriftlige Prøver.
I. Aårsprøve for Fabrikingeniører.
Fysik.
Samme Opgave som Opgave I i Fysik til Skoleembedseksamens Forprøve
Sommeren 1941 (se foran Side 163).
Matematik.
I. En Omdrejningskegles Toppunkt har Koordinaterne (x, y, z) = (0, 0,
0); dens Akse gaar gennem Punktet (3, 1,—2). Vinklen mellem Akse og Frembringer
er 45°.
1°. Find Keglens Ligning.
2°. Opgiv Ligningen for Keglen i et (•;, r|, £)-System, som har samme
Nulpunkt som (x, y, i)-Systemet, og hvori Keglens Akse er ^-Aksen.
II. Opgiv Definitionsomraadet for
f (x,y) = 2 Arctg(xy -f- }/x2y2 — 1) + Arcsin —.
xy
(Figur ønskes).
Vis, at
f (x,y) = c (— konst.)
i hver sammenhængende Del af Definitionsomraadet.
Bestem Værdien af c for de forskellige sammenhængende Dele af Definitionsomraadet.
Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører.
Fysik.
Samme Opgave som Fabrikingeniører.
Geometri og Rationel Mekanik I. (Hertil Tegnepapir med Paatryk).
I. Enkelt retvinklet Projektion. — Den i Tegneplanen givne Trekant
ABC er Snit i et treretvinklet Hjørne, hvis Toppunkt T ligger over Tegneplanen.
1) Konstruer Toppunktets Billede T' og dets Afstand fra Tegneplanen.
2) I egn Billedet af en Terning med Kant TC og to andre Kanter ud af
TA og TB.
3) Idet k betyder den indskrevne Cirkel i den Sideflade i Terningen, der
indeholder TA og TB, skal man konstruere Toppunkterne af dens
Billede k'.
Opgaven trækkes op med Blyant. Terningens synlige Kanter tegnes med
tyk fuld Linie, de usynlige Kanter med Streglinie; herved regnes Tegneplanen
for gennemsigtig. Alle de anvendte Hjælpelinier tegnes med tynd fuld
Linie.
1 egningen ledsages af en Tekst, der fremstiller den ved Løsningen fulgte
Vej kortfattet, men dog tilstrækkelig udførligt til, at Fremgangsmaaden fremtræder
tydeligt.
Universitetets Aarbog. 38
298
II. I et sædvanligt retvinklet Koordinatsystem er en lineær Afbildning
af Rummet, ved hvilken Punktet med Koordinater x, y, z afbildes i Punktet
med Koordinater x', y', z', givet ved
x' — x +2
y' = x + 2 y — 2
z' = — x + 4 y + 3 z.
1) Vis, at Afbildningen har Rangen 3, og at dens Matrix har Egenværdien 2.
Vis, at et og kun eet Punkt falder sammen med sit Rillede.
2) Find cos u og sin u, idet a er den spidse Vinkel mellem XY-Planens og
XZ-Planens Rilleder, og v er Vinklen mellem YZ-Planens og X-Aksens
Rilleder.
3) Find Ligningen for den Ellipsoide, som Kuglen med Regyndelsespunktet
som Centrum og Radius — afbildes i.
8
4) Find Halvaksernes Størrelse i den Ellipse, hvori denne Ellipsoide skæres
af XZ-Planen.
5) Vis, at nøjagtig een ret Linie ved den givne Afbildning gaar over i sig selv.
Geometri og Rationel Mekanik II.
* S X
En homogen vandret Rjælke OA, der vejer q kg pr. løbende Meter, er
simpelt understøttet i Punkterne O og B. I Punktet C er den gennemskaaret
og forsynet med et Hængsel, der tillader at dreje Stykket CA opad, men ikke
nedad. OA = a, OB = b, OC = c, alle maalt i Meter. Om Punkternes Religgenhed
forudsættes kun 0 < b < c < a.
Rjælken antages i Ligevægt i den paa Figuren viste vandrette retlinede
Stilling, idet den i Endepunktet A paavirkes af en lodret Kraft af Størrelse
K kg regnet med Fortegn, positiv opad.
1. Find Reaktionerne R i O og S i B.
2. Find en Ulighed mellem a, b og c som Retingelse for, at den nævnte
Ligevægtsstilling er mulig, og bestem samtidig Intervallet af mulige Værdier
for K.
3. Idet man indfører en Abscisse x paa Rjælken med Nulpunkt i 0, skal
man finde Transversalkraft og Røjningsmoment i alle Rjælkens Punkter udtrykt
ved x, K, q, a og b.
4. Vis, at der, naar K ikke netop antager sin mindste Værdi, paa Stykket
OB findes et indre Punkt, i hvilket Røjningsmomentet er Nul, og bestem
dette Punkts Abscisse. Vis, at for K > 0, og kun i dette Tilfælde, forsvinder
Røjningsmomentet i endnu et indre Punkt paa Rjælken.
Matematik I.
1. Der ønskes en Redegørelse for, hvorledes man multiplicerer en Matrix
med en anden Matrix.
Idet
| an ai2 • • • ain
A = ] #21 ®22 * * * ®2n
I Q.n\ CLn2 • • • @nn
Eksaminer. 299
er en skævsymmetrisk Matrix (ars = — asr for enhver Værdi af r og s) og
i b b b |
B = c c c
I d d d |
en Matrix, hvis 3 Rækker hver indeholder n ens Elementer, skal man vise, at
B • A • B* = 0,
hvor 0 betegner en Nulmatrix med 3 Rækker og 3 Søjler.
2. Reducer den kvadratiske Form
16 x2 + 9 y2 + 9 22 — 12 ^3 xz + 12 xy,
og bestem en af de uegentlig ortogonale Substitutioner, der udforer Reduktionen.
3. Find det krumlinede Integral
) t x d y ,
hvor k er den lukkede Kurve, der er sammensat af Buen AB, givet ved
Parameterfremstillingen
x = t cos \/t, y = t sin \/t + 1, O < t < ~,
og det rette Liniestykke BA.
Angiv den geometriske Betydning af dette Kurveintegral.
Matematik II.
1. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen
~ + — ( — )" = — 3,
dx x y x '
idet de enkelte Integraler fremstilles paa Formen y = cp (x).
Skitser den partikulære Integralkurve gennem Punktet (1,1), idet Forløbet
for x O (fra højre) og for x + oo undersøges, og find Arealet af
det Omraade, der begrænses af denne Kurve og X-Åksen.
2. For Rumkurven
x ~ 2 /2 + 1, y = § t3 + 1, z = 11*, — oo < / < oc
skal man
1) bestemme Tangent og Normalplan i de til / = — 1 og t = O svarende
Punkter,
2) finde Længden af den Bue, der svarer til Parameterintervallet
— 2 < / < 2.
Kemi.
1. Hvorledes maales det osmotiske Tryk, og hvoraf afhænger det?
2. Hvad er det karakteristiske ved en Syre og ved en Base, og hvorledes
er det indbyrdes Forhold mellem disse to Stofgrupper?
3. Hvorledes udtrykkes Reaktionshastighedens Afhængighed af Koncentrationen
under forskellige Forhold?
4. Hvad sker der, naar Zinkhydroksyd opløses i Natriumhydroksyd og
i Ammoniakvand?
II. Aarsprøve for Fabrikingeniører.
Fysik b I.
Samme Opgave som Opgave II i Fysik til Skoleembedseksamens Forprøve
Sommeren 1941 (se foran Side 164).
300 Danmarks tekniske Højskole 1940—41.
Fysik b II.
1. En ringformet Solenoide bestaar af 1000 Vindinger viklet paa en
Træring med Middeldiameteren 10 cm og Tværsnitsarealet 2 cm2.
1) Hvor stor bliver den magnetiske Feltstyrke H i Ringen, naar Strømstyrken
er 1 Ampere?
2) Hvad er Spolens Selvinduktionskoefficient L (Henry)?
3) Spolen forbindes med en Kondensator paa 0,02 Mikrofarad til en Svingningskreds.
Find Svingningstiden for denne.
4) Hvor mange Svingninger udfores, før Kondensatorspændingen er faldet
til Halvdelen af sin Begyndelsesværdi, naar Kredsens effektive Modstand
er 5 Ohm?
2. Lysgiveren i en Punktlyslampe bestaar af en glødende Wolframkugle
med Diameter 2 mm og Lystæthed 1600 Stilb. 90 cm fra denne er anbragt
en Skærm vinkelret paa Straaleretningen.
1) Hvad bliver Belysningen E1 lx paa Skærmen?
Mellem Lysgiveren og Skærmen anbringes en tynd Linse med 20 cm
Brændvidde og 4 cm Diameter saaledes, at der dannes et forstørret,
skarpt Billede af Wolframkuglen paa Skærmen.
2) Bestem Linsens Plads, og tegn en Skitse af Opstillingen.
3) Find Forstørringen F.
4) Hvor stor en Lysstrøm <£> lm gaar gennem Linsen?
5) Hvad bliver Belysningen E2 lx paa Billedet?
Matematik.
I. Et Punkt bevæger sig saaledes, at dets Koordinater til Tidspunktet t er
t 1 o , i 1 x — o , \/2 • 0 . cos 2 /, ii = —cos 1 t, z — — sin 2 /.
2 4 2 4 4
1°. Vis, at hvert Punkt af Banekurven kun passeres til eet Tidspunkt.
2°. Bestem t0 saaledes, at Længden af den i Tiden 0^c t< /„ beskrevne
Bue bliver 2 n.
3°. Opgiv en Parameterfremstilling for Kurvens positive Halvtangent i
det Punkt P0, der passeres til det før bestemte Tidspunkt t — t0.
4°. Beregn Kurvens Krumning i P0.
II. Det af Keglefladen
x2 + y2 — r2, — < z < 1,
og Cirkelskiven
z = —1 , x22 +, y2- ^< —1 ,
2 ~ 4
begrænsede Kar er fyldt med en inhomogen Vædske. Vædskens Vægtfylde r er
den samme i alle Punkter af et Plansnit, der staar vinkelret paa z-Aksen.
r = r (z).
1°. Opgiv Tyngdepunktskoordinaterne for den Del af Vædsken, der
ligger under Planen
1 z — u, — < u < 1.
2
2°. Bestem t (Z) saaledes, at det under 1° omtalte Tyngdepunkt for
enhver Værdi af u i det opgivne Interval falder i Punktet
[o- o- -H
301
Fysisk Kemi.
1. Beskriv den reversible og den irreversible kemiske Proces paa Grundlag
af Begreberne Arbejde, Varme og Entropi.
2. Udled den Formel, der tjener til Beregning af Molekylvægten af
Komponenterne i en fortyndet Opløsning ved Hjælp af Frysepunktsbestemmelser.
3. Kulsyrens 1. og 2. Dissociationskonstant er henholdsvis 3.3 • 10~7 og
4.4 • 10—n. Hvor stor er Brintionkoncentrationen i en 0.1 molær Opløsning
af surt Natriumkarbonat?
Organisk Kemi.
1. Hvorledes fremstilles
a) Dimetylketon
b) Difenylketon.
2. En aromatisk Forbindelse, der kun bestaar af Kulstof, Brint og Ilt,
indeholder 77,77 % C og 7,45 % H. Molekylvægten er ca. 108. Angiv Konstitutionsformler
og Navne for de Stoffer, som kommer i Betragtning.
3. Hvorledes forholder
a) Diætylæter
b) Eddikesyreætylester
c) Ætylfenylæter
sig ved Behandling med Natriumhydroksyd.
4. Beskriv Fremstillingen af Alizarin udfra Ftalsyreanhydrid.
5. Angiv Konstitutionsformler for
a) Pyrogallol
b) Pyrokatekin
c) Pyrodruesyre
d) Pyroslimsyre.
Beaktionsligninger anføres.
Uorgansk Kemi.
1.
a) En Opløsning indeholder Nitrater af Kobber, Kadmium og Zink. Hvorledes
forholder den sig ved 4 illedning af Svovlbrinte, hvis den er henholdsvis
stærkt sur, svagt sur, eddikesur? Forklar ved Hjælp af Massevirkningsloven,
hvorpaa Forskellen beror.
b) Angiv en Metode til at adskille og paavise de tre Stoffers Metalioner
naar ingen andre er til Stede.
c) lil Opløsningen sættes yderligere Merkuronitrat. Hvilke Stoffer fælles
da ved den sædvanlige Svovlbrintefældning, og hvorledes maa Analysemetoderne
ændres, naar de fire Metalioner skal søges?
2.
a) Med hvilke Iltningstrin optræder Krom? Hvilken Karakter (sur-basisk,
lltende-reducerende) har Forbindelserne i de forskellige Iltningstrin?
Eksempler med Angivelse af vigtige Egenskaber, som' f. Eks. Farver
maa anføres.
b) Hvilket er det vigtigste Krommineral, og hvorledes fremstilles opløselige
vromforbindelser deraf? Hvilke Iltforbindelser af Krom kender De?
(Farver og Opløseligheder angives). Hvorledes fremstilles de, og hvorledes
forholder de sig overfor Saltsyre?
vir*--* "
302
c) Hvilken Farve har en vandig Opløsning af Kromiklorid? Hvorledes fremstilles
vandholdigt fast Kromiklorid? Og vandfrit?
3.
a) Hvad er Arsenkies og hvorledes kan Arsen fremstilles heraf? Hvorledes
forholder Arsen sig ved Opvarmning i Ilt? Og Fosfor ved Opvarmning
i Ilt? Hvilke(t) Klorid(er) danner Arsen og hvorledes fremstilles de(t)?
b) Hvilken Formel har Natriumarsenit? og Natriumfosfit? Hvad foregaar,
naar man til en Arsenitopløsning sætter Saltsyre i ækvivalent Mængde?
Og hvis man bruger koncentreret Saltsyre i Overskud?
c) Reagerer en Arsenitopløsning med Jod?
Er Natriumarsenat iltende eller reducerende? Foreslaa en Metode til
Bestemmelse af Arsen ved Titrering.
Besvarelsen ønskes saa kortfattet som muligt, men der maa overalt anføres
Reaktionsligninger, Stoffers Egenskaber o. 1.
Geologi for Bygningsingeniører.
1. Mineralet (A) bestemmes, og Kendetegnene angives. Mineralets kemiske
Sammensætning (Formel), Optræden i Naturen og tekniske Anvendelse
nævnes.
2. Nævn de tre vigtigste bjærgartdannende Mineraler.
3. Bjærgarten (B og C), der stammer fra Danmark, bestemmes og beskrives
nærmere.
Hvor forekommer denne Bjærgart, og hvorledes er Lagserien, hvori
Bjærgarten indgaar, opbygget?
Bjærgartens geologiske Alder angives.
Til hvilke tekniske Formaal anvendes Bjærgarten?
4. Forklar ved Hjælp af et Eksempel, hvad man forstaar ved kemisk
Forvitring.
5. Hvilke danske geologiske Formationer indeholder Leraflejringer, der
finder Anvendelse i Teglværksindustrien, og hvilke Lersorter drejer det sig om?
6. Hvad forstaar man ved en Interglacialtid?
Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører.
Fysik.
Samme Opgaver som for Fabrikingeniører.
Matematik.
Samme Opgave som i Matematik I ved 1. Del af Eksamen i Forsikringsvidenskab
og Statistik Sommeren 1941 (se foran Side 113).
Geometri og Rationel Mekanik I.
(Ens for Eksaminander med nyt og gammelt Pensum.)
1. En tung Partikel med Massen m er bundet til en glat Parabel x2 = pz
med lodret Akse og den hule Side opad og befinder sig i dennes Toppunkt A.
Den er forbundet med Brændpunktet F ved en elastisk Snor med den naturd
P
lige Længde FA = hvis Spænding er mg ved en Forlængelse paa — .
Spændingen antages at følge Hookes Lov. Vis, at Partiklen, naar den sæl les
i Gang med Farten u0 = yjpg, netop vil naa Brændpunktets Niveau, og
udtryk ved et bestemt Integral den Tid, som Partiklen bruger for at naa
dette Niveau.
Eksaminer. 303
2. Af et homogent Rektangel ABCD med Sider AB = 2 a og AD — 2b
og Tæthed f, udskæres et Kvadrat med Midtpunkt i Rektanglets Midtpunkt
og Sider 2 c. Rektanglets og Kvadratets Sider antages parallelle,
Find for den tiloversblevne Del af Rektanglet Inertimomenterne og
Centrifugalmomentet med Hensyn til Siderne AB og AD samt Betingelsen
for, at en Linie gennem A, hvis Retningscosinusser i det ved AB og AD
bestemte Koordinatsystem er a og p, er principal for A.
Vis, at Resultaterne var blevet de samme, selv om Kvadratets Sider
ikke havde været parallelle med Rektanglets.
3. En homogen Cirkelskive med Massen M og Radius a kan dreje i en
lodret Plan om sit Centrum O. En homogen Stang AB med Massen M oo
Længden a er ved et Hængsel i A fastgjort til Cirklens Periferi, medens B
er bundet til at bevæge sig paa den lodrette Linie gennem O (under O) Alle
Forbindelser antages gnidningsfri. Idet den med Fortegn regnede Vinkel BOA
betegnes 6, overlades Systemet for 0 = — ep, hvor 0 < H, <iL uden Begyndelseshastighed
til Tyngdens Paavirkning. Vis, at Systemet udforer Svingninger
bestemt ved Differentialligningen
("g" + 2 sin2 02 = cos 6 — cos rp ,
og opstil de fornødne Ligninger til Bestemmelse af de vandrette og lodrette
Komponenter af Reaktionerne i O, A og B som Funktioner af 6. Gennemfor
Bestemmelsen af disse Komponenter for 0 = 0.
Geometri og Rationel Mekanik II.
1. (For alle Eksaminander.)
Udvendig paa en Cirkel F med Radius a ruller en Cirkel R med Radius™
Et Punkt af R beskriver herved en Epicykloide med fire Spidser. Koordinatsystemet
vælges med Begyndelsespunkt O i Centrum for F og Koordinatakserne
gennem Spidserne. De paa X-Aksens og Y-Aksens positive Del
beliggende Spidser betegnes A og B. Som Parameter benyttes Vinklen
* AOØ, hvor 0 er det øjeblikkelige Drejningspunkt.
1) Konstruer et vilkaarligt Punkt P af Kurven med Tangent. Ved Udførelsen
vælges det til Parameterværdien t = svarende Punkt.
2) Konstruer de Punkter paa Buen AB, hvor Tangenten er vinkelret paa
A-Aksen eller Y-Aksen, samt Buens Toppunkt C.
3) nnn ^urven
7
s Parameterfremstilling ved Projektion af den brudte Linie
A\ u V, er Centrum 1 Paa Koordinatakserne.
_1 bind den naturlige Ligning for Buen AC regnet dels fra A og dels fra C.
' Vls' al der' naar Q betegner Krumningscentrum i det vilkaarlige Kurvepunkt
P, gælder Belationen PQ = A pø.
6) Vis, at Kurvens Evolut er ligedannet med Kurven selv.
2 a. (Kun for Eksaminander med nyt Pensum.)
A »En L^DG\ Trekant befinder sig til Tiden t = t0 med sine Vinkelspidser
vv7°fr t Punkterne'•(]> °' °>. (<U> 0) og (0, 0, 1) i det faste Koordinatsystem
1 11 y,inke sP^sen A bevæger sig paa X-Aksen med den konstante Hastigsig
i XZ-Planen bevæger sig paa Y-Aksen, og Vinkelspidsen C bevæger
304 Danmarks tekniske Højskole 1940—41.
1) Vis, at den øjeblikkelige Bevægelse til Tiden t0 er en Skruning, og find
en Parameterfremstilling for den øjeblikkelige Skruningsakse samt Vinkelhastigheden
og Forskydningshastigheden.
2) Fremstil Hastighedsfeltet til Tiden /0 ved Hjælp af to Drejningsvektorer,
af hvilke den ene ligger paa Linien AB.
Samtidig med, at Trekanten bevæger sig, bevæger et Punkt D sig i
Forhold til Trekanten paa den gennem A gaaende Højde (som tænkes
orienteret fra A mod Højdens Fodpunkt) med den konstante Hastighed
/
Til Tiden t0 antages D at være i A.
3) Find Hastigheden og Akeelerationen til Tiden i0 i den absolutte Bevægelse
af Punktet D.
2 b. (Kun for Fksaminander med gammelt Pensum.)
Et plant Perspektiv er givet i retvinklede Koordinalter ved Øjepunktet
o (0, 0), Homologiaksen H (x = a) og Retningslinien V (.r = b).
1) Find Perspektivets Dobbeltforhold.
2) Find Koordinaterne (xv yj til det Punkt pv der svarer til et givet Punkt
p (x, y), hvor æ =J- b.
3) Vis at Cirklen x2 + y2 = bx ved Perspektivet gaar over i en Parabel,
og vis, at denne i Tilfældet a = 0 har Cirklen som Krumningscirkel i ø.
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
1. Den viste 3-Charniers Bue er fast simpelt understøttet i Punkterne
A og B, der ligger paa en vandret Linie, og forsynet med et Charnier
i Midtpunktet C, der ligger i Højden — \ over Linien AB.
Buen der er symmetrisk om en lodret Linie gennem Punkt C, har 6 lige
lange Fag af Længden X. Stængerne 1—7, 2—8 og de symmetriske er lodrette.
P P P
P P
Eksaminer.
Stængerne 1—8, 2—C og de symmetriske er vandrette. Foden er retlinet fra
A til C og fra C til B. Stang 1—2 er parallel med AC, Stang 4—5 med CB.
Naar alle Knudepunkterne 1, 2, C, 4 og 5 i Hovedet hvert belastes med
en lodret Enkeltkraft P, skal man bestemme Reaktionerne i Punkterne A
og B samt Stangkræfterne i de fra det indcirklede Knudepunkt 2 udgaaende
Stænger.
M, s/c=P£
-2
A
i ^
2. Den viste vandrette Bjælke ADBC er fast simpelt understøttet i
Punkt A, bevægelig simpelt understøttet med vandret Bane i Punkt B og
frit udkraget til Punkt C.
I Midtpunktet D af AB virker et Moment MD = PI, drejende med Uret,
og i Punkt C virker et ligesaa stort Moment Mc = PI, drejende mod Uret.
Begge Momenter virker i Bjælkens lodrette Symmetriplan. AD = DB = BC
= ¥'•
Naar Bjælken har konstant Inertimoment I og Elasticitetskoefficient E
over hele Længden, skal man bestemme og skitsere Moment- og Forskydningskraftkurve.
Bestem dernæst Udbøjningerne i Punkterne D og C, og
skitser Udbøjningslinien.
Der ses bort fra Bjælkens Egenvægt.
Adgangseksamen til Civilingeniørstudiet, det farmaceutiske Studium og
Tandlægestudiet.
Sommeren 1941.
Skriftlige Prøver.
Matematik I.
1. I en sfærisk Trekant ABC er A = 43°,87, B = 112°,44 og C = 90°.
Beregn Trekantens Sider.
2. Løs Ligningen
23 = _ 0,5040 — i • 0,4392,
idet Rødderne angives paa Formen a + ib, hvor a og b er reelle.
3. I Trekant ABC trækkes Medianen ma og Vinkelhalveringslinien vb .
Disse Liniers Skæringspunkt kaldes D. Idet a = 4,062, c = 4,451 og B =
47°,96, skal man beregne Vinkler og Sider i Trekant ABD.
De benyttede Formler nævnes. Mellemregninger indføres, og der lægges
Vægt paa en overskuelig Fremstilling.
Matematik II.
1. Lad Dx og D2 være to hele Tal, der ved Division med d giver Resterne
;'i °§ r2- Vis, at + r2 er en af de Rester, som Dr -f- D2 giver ved Division
med d, og, er en af de Rester, som DXD2 giver ved Division med d.
Universitetets Aarbog. 39
306 Danmarks tekniske Højskole 1940—41.
Ved Anvendelse af ovennævnte Sætninger skal man finde den principale
Rest q, 0 < y < 4, som Tallet
t = l2 + 23 + 34 + . . . + l i 1 2
giver ved Division med 4.
For hvilke Værdier af n er Tallet
t = l2 + 23 + 34 + • • • + n n + 1
deleligt med 4?
2. For hvilke Værdier af x gælder Uligheden
+ 2 < \ / x — l + 1 ?
\/x — 1 — 1
3. Find Højden ha i Trekant ABC udtrykt ved Siden a og Vinklerne
A, B og C.
Idet det er givet, at ha = — og A = —, skal man bestemme
2 2
Vinklerne A, B og C.
Matematik III.
1. En Kurve har Ligningen
y = —0 +I a— —7— 1 2
X O
hvor a er et givet Tal.
1) For a = — 2 tegnes Kurven, idet bl. a. eventuelle Ekstremumspunkter
(Maksimums- og Minimumspunkter) og Asymptoter bestemmes.
Bestem Arealet af det Omraade, der begrænses af den tegnede Kurve,
Parablen // = — x2 samt Linierne x = 1 og x — 2.
Bestem Volumenet af det Omdrej ningslegeme, der fremkommer, naar
det nævnte Omraade drejes om x-Aksen.
2) Vis, at Kurven, naar a> 1, har et og kun eet Skæringspunkt med
Linien y — — 3.
2. I Trekant ABC har Vinkelspidsen A Koordinaterne (— 1,0), Vinkelspidsen
B Koordinaterne (1,0), og Højdernes Skæringspunkt H ligger paa
Kurven
æ = y2' y < °-
Bestem det geometriske Sted for Vinkelspidsen C, idet H gennemløber
Kurven. Skitser det fundne geometriske Sted.
3. Givet en Cirkel med Radius 1. I denne indskrives et Kvadrat, i dette
en Cirkel, i denne atter et Kvadrat, og denne Proces tænkes fortsat ubegrænset.
Find Summen S af den uendelige Række, hvis nte Led er Perimeteren
for det nte Kvadrat.
Idet Summen af Rækkens n første Led kaldes Sn, skal man bestemme
et Nummer N, saaledes at S — Sn < — for ethvert n ^>N.
50
Matematik IV.
1. Angiv for enhver Værdi af a Art og Beliggenhed af den Kurve, der
fremstilles ved Ligningen
ax2 — 2 x + (a + 1) y '2 + 1 =0.
Højskolens bygningsmæssige Udvidelser. 307
2. Paa en vandret Plan et ligger tre Kugler med Centrerne A, B og C
og Radierne 1, 2 og 3, saaledes at de rorer hinanden to og to. Projektionerne
af Punkterne A, B og C paa Planen a kaldes henholdsvis Av Bx og Cv
1) Find Siderne i Trekant A1B1C1.
2) Find Volumenet af det Legeme, der begrænses af Trekanterne ABC,
A^Ci og Trapezerne A1ABBV B1BCC1 og C^AA^
3) Find cosinus til Toplansvinklen mellem a og den ved Kuglernes Centrer
bestemte Plan.
Der ønskes nøjagtige Værdier, ikke tilnærmet Beregning.
VI. Højskolens bygningsmæssige Udvidelser.
Paa Finansloven for 1940—41, Rigsdagstidende 1939—40, Tillæg
B, Spalte 2093—96, blev der givet en Bevilling paa 120 000 Kr. til
Udvidelse af Auditorieflojen ved Højskolens ældre Afdeling ved Sølvgade.
Arbejdet tilsigtede at tilvejebringe en længe tiltrængt Udvidelse
af de to Auditorier paa 1. Sal i Afdelingens Midterfløj, saaledes at de
nye Auditorier hvert kunde rumme 400 studerende. Af denne Bevilling
kom der kun et mindre Beløb til Udbetaling i Finansaaret 1940—41,
idet det under Forberedelsen af Arbejdet viste sig, at Projektet paa
Grund af de store Stigninger, der var sket baade med Hensyn til Arbejdsløn
og Materialepriser, ikke vilde kunne gennemføres for et
mindre Beløb end 172 000 Kr. Den financielle Hjemmel for Arbejdets
Gennemførelse blev herefter givet paa Finansloven for 1941—42, jfr.
Rigsdagstidende 1940—41, Tillæg B, Spalte 921/24, og den 1. Maj 1941
blev Arbejdet herefter paabegyndt. Det lykkedes at fremme det paa
en saadan Maade, at de to Auditorier kunde tages i Brug ved Efteraarssemestrets
Begyndelse den 1. September 1941.
Paa Finansloven for 1940—41 blev der givet 100 000 Kr. som
første Del af en Bevilling paa ialt 680 000 Kr. til Opførelse af et Laboratorium
for Mekanisk Teknologi m. v., jfr. Rigsdagstidende 1939—40,
Tillæg A, Spalte 2153/56. Paa Finansloven for 1941—42 er der bevilget
500 000 Kr. til dette Arbejdets Fortsættelse.
VII. Sammenslutningen mellem Teknisk Bibliotek og
Industriforeningens Bibliotek.
I 1939 blev der indgaaet en Overenskomst mellem Danmarks tekniske
Højskole og Industriforeningen i København om Sammenslutning
af Højskolens tekniske Bibliotek og Industribiblioteket af saalydende
Indhold:
1. leknisk Bibliotek og Industribibliotheket sammensluttes
under Navn af »Danmarks tekniske Bibliotek«.