Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1939—40. 239
og disse deltager i Bedømmelsen. De øvrige Dimittender eksamineres
og bedømmes udelukkende af den særlige Eksamenskommission.
Indmeldelse til den ordinære Eksamen indsendes inden 1. April
efter nærmere Bekendtgorelse til Eksamenskommissionens Formand.
§ 4.
1 Matematik afholdes 4 skriftlige Prøver, for hvilke der gives 2
Karakterer, og 2 mundtlige Prøver, hver med 1 Karakter; endvidere
gives 2 Karakterer i mundtlig Fysik, 2 Karakterer i Kemi, henholdsvis
i organisk og uorganisk Kemi, og 1 Karakter i Naturhistorie (Biologi
og Fysiologi) — i alt 9 Karakterer — efter de i kgl. Anordning af
25. Marts 1938 § 3 angivne Regler.
Til at bestaa Adgangseksamen kræves et Eksamensresultat af
mindst g (= 5,00).
§ 5.
Gebyret ved Adgangseksamen fastsættes til 25 Kr.
III. Højskolens Personaleforhold.
Efter at det ved Professor Jon Munch-Petersens Død ledige Professorat
i Vandbygning var blevet opslaaet ledig indkom der indenfor
Ansøgningsfristen to Ansøgninger, nemlig fra Civilingeniør Aage Liep
og fra Amtsvandinspektor Tylvad. Inden der havde fundet noget
Opslag Sted af Professoratet var der endvidere direkte til Højskolen
indkommet en Skrivelse fra den i U. S. A. boende danske Civilingeniør
Vetter, hvori han meddelte, at han under visse Betingelser vilde være
Ansøger til Prolessoratet, naar det blev ledigt.
1 et den 23. Marts 1939 afholdt Lærerraadsmøde vedtoges det at
nedsætte et sagkyndigt Udvalg til at afgive Indstilling m. H. t. Besættelse
af det ledige Embede bestaaende af Prorektor, Professor Engelund
(Formand), Landinspektør, Lektor Aage Feilberg, Vandbygningsdirektør
E. Hertz, Civilingeniør Otto Kierullf, Professor J. T. Lundbye,
Professor, Dr. Chr. Nøkkentved, Kaptajn P. Prytz og Professor G.
SchønweUer. Senere og inden Udvalgets Sammentræden suppleredes
Udvalget med Vanddirektor Poul Sørensen. Inden Udvalget havde
afgivet Betænkning fremkom der en Ansøgning fra Distriktsingeniør
Svend Svendsen.
1 December 1939 afgav Udvalget en saalydende Betænkning:
»Efter at Professor Jon Munch-Petersen afgik ved Døden i Februar
1939, blev Spørgsmaalet om Besættelse af det ledige Professorat drøftet
i et den 23. Marts 1939 afholdt Lærerraadsmøde, og efter Højskolens
Indstilling blev Professoratet derefter ved Undervisningsministeriets
Foranstaltning opslaaet paa følgende Maade:
240 Danmarks tekniske Højskole 1939—40.
»Ved Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole,
er det af afdøde Professor Jon Munch-Petersen beklædte Embede som
Professor i Vandbygning ledigt.
Ansøgninger om Embedet, der stiles til Kongen, vil være at indsende
til Undervisningsministeriet.
Ansøgningsfristen er 2 Maaneder.
Opslaaet den 9. Maj 1939.
Udløber den 9. Juli 1939.«
Det af Professor Munch-Petersen beklædte Professorat omfattede
følgende Undervisning:
A. For alle Bygningsingeniører:
a. Praktisk Hydrodynamik: Udstrømning, Vandstrømmes Tryk.
Vands Bevægelse i Trykledninger, Forgrenede Ledninger, Vands Bevægelse
i Ledninger med frit Vædskespejl, Ensformig Bevægelse. —
Stuvnings- øg Sænkningsvandspejl, Afløbstid og Fyldningstid.
Bolger, Hydrometriske Arbejder: Vandstandsmaaling øg Pejling.
Hastighedsmaaling.
b. Indre Vandveje: 1. Vandløbsregulering, Reguleringens Formaal,
Flod- og Kanalfartøjer, Reguleringsmetoder, Reguleringsværker. Vandløbs-
Kanalisering, Dalspærringsdæmninger, Stemmeværker, Fiskeveje,
Flodhavne. —- 2. Kanalbygning, Skibsfartskanaler, Bestemmelse af
Kanallinien, Kanalers Længdeprøfil og Tværprofil, Kanalers Vandforbrug.
— 3. Skibsfartssluser, Sluseporte, Trugsluser, Skibsjernbaner,
Lofteværker.
c. Vanding og Afvanding: Vandingsmetøder, Diger, Afvandingssluser,
Grøftning, Dræning.
B. For Bygningsingeniører med Eksamensprojekt i kulturteknisk
Vandbygning:
d. Kulturteknisk Vandbygning. — Vandets Forekomst og Egenskaber,
Nedbøren, Fordampning, Nedsivning, Allob, Grundvand, Overfladevand.
— Jordundersøgelser, Vanding, Vandets Benyttelse i Landbrugets
Tjeneste, Vandets Fremskaffelse, Tilledning øg Førdeling, Forskellige
Vandingsmetøder, Afvanding, Afvandingskanaler, Diger, Dæmninger,
Afvandingssluser, Vandafledning, Inddæmningsanlæg, Vandløbsregulering,
Grøfter, Dræning, Mosekultur.«
Som Ansøgere til det ledige Professorat har der indenfor den angivne
Ansøgningsfrist meldt sig to Ansøgere, nemlig Civilingeniør
Aage Liep og Amtsvandinspektør, Civilingeniør Kristian Kirkegaard
Sørensen Tylvad.
Det til Bedømmelse af de indkomne Ansøgninger nedsatte Udvalg
har gennemgaaet de to modtagne Ansøgninger og skal i den Anledning
udtale:
En Ansøger, der skal findes fuldstændig kvalificeret til Professoratet,
skønnes at maatte opfylde følgende Fordringer:
241
1) Han maa have vist sig at være en dygtig Ingeniør med Evner
til selvstændigt at kunne projektere og lede Udførelsen af Ingeniørarbejder
under det paagældende Fagomraade.
2) Han maa have vist god Evne i pædagogisk Retning.
3) Han maa vise god Evne til teoretisk og laboratoriemæssig Forskning
indenfor Fagomraadet eller give begrundet Forventning om
Evne hertil.
Den ene Ansøger, Civilingeniør Aage Liep, der er født 1895, øg
søm i 1919 tog polyteknisk Kandidateksamen som Bygningsingeniør
med Kvotient 6,83, har haft en lang og god Virksomhed søm Ingeniør
indenfor Hydrologi, kulturteknisk Vandbygning og Spærredæmninger
m. v. saavel i Indlandet (ca. 6^ Aar ved Hedeselskabet) som i Udlandet
(ca. 3 Aar i hollandsk Indien øg U. S. A.), medens han ligeledes
i Udlandet i en ca. 7-aarig Periode har arbejdet med industrielle Bygværker,
herunder lejlighedsvis Vandbygningsarbejder. Siden September
1938 har Ansøgeren været Leder i en hel Række Ingeniørfag ved
Horsens Bygningsteknikum. Der foreligger særdeles tilfredsstillende
Anbefalinger fra en Del af de nævnte Virksomheder.
Udvalget mener derfor, at Civilingeniør Liep i tilstrækkelig Grad
opfylder Fordringerne under 1) og 2), hvorimod der intet særligt foreligger
til Belysning af Fordring 3), idet Ansøgeren ikke har udsendt
Publikationer af nøgen Art.
Den anden Ansøger, Amtsvandinspektor, Civilingeniør Tylvad,
der er født i 1894, øg som i 1918 tog den polytekniske Kandidateksamen
med Kvotienten 6,63, har i ca. 20 Aar udelukkende været
beskæftiget med Ingeniørarbejder og Problemer hørende under en Del
af Prølessoratets Fagomraade, nemlig i 1919—28 som Ingeniør under
Statens Grundforbedringsvæsen og Hedeselskabet og siden 1928 som
Amtsvandinspektor i Randers Amt. I begge Stillinger har det i særlig
Grad drejet sig om kulturtekniske Arbejder og Vandløbsreguleringer.
Ansøgeren har som Medlem af eller sagkyndig Medhjælper før et stort
Antal Kommissioner med Arbejdsomraade indenfor Vandløbsreguleringer,
Vandkraftanlæg, Kunstige Afvandinger, Pumpelag, Landvinding,
Tørlægning, Kloakanlæg, Vandindvinding og Kystfredning
erhvervet sig et ior en Ingeniør herhjemme usædvanligt Indblik i hele
Lovgivningen for dette store Omraade. Ansøgeren er da ogsaa af Landbrugsministeriet
udnævnt til Medlem af den Kommission, der har til
Opgave at fremkomme med Forslag til Revision af Vandlobslovgivningen.
Ansøgeren har ved Siden af sin Virksomhed som Ingeniør i Hedeselskabet
fra Marts 1923 til Februar 1928 tillige virket som Assistent
ved Undervisningen i Vandbygningsfagene paa Danmarks tekniske
Højskole, navnlig ved Kursusøvelser i det almindelige Kursus og ved
Eksamensprojekterne i kulturteknisk Vandbygning.
Ansøgeren har siden 1928 haft Tilknytning til Højskolens Under-
Universitetets Aarbog. 31
242 Danmarks tekniske Højskole 1939—40.
visning i kulturteknisk Vandbygning derved, at han har virket som
Censor for Eksamensprojekter i kulturteknisk Vandbygning.
Ansøgeren maa ud fra Erfaringerne fra disse Virksomheder anses
for at være velegnet til at meddele Undervisning i den kulturtekniske
Del af Faget.
Udvalget finder, at Amtsvandinspektor Tylvad opfylder Fordringerne
1) og 2) paa fuldt tilfredsstillende Maade.
Med Hensyn til Fordring 3) skal man bemærke, at der i Ansøgerens
ret talrige Arbejder ikke findes teoretiske eller forskningsmæssige
Bidrag af Betydning. Derimod viser disse skriftlige Arbejder, at Ansogeren
evner at udtrykke sig klart og besidder en betydelig Indsigt
i og Interesse for de nævnte Problemer.
Undertegnede Poul Sørensen tvivler ikke paa Amtsvandinspektor
Tylvads Evne til at kunne optage forskningsmæssigt Arbejde, hvorimod
den ovrige Del af Udvalget i saa Henseende foler sig usikker
overfor begge fornævnte Ansøgeres Forudsætninger. Denne Del af
Udvalget har derfor særlig med Henblik paa Læreanstaltens nye Laboratorier
fundet det rigtigst at overveje, hvilke Muligheder der maatte
foreligge for at laa Stillingen besat med en Mand, der foruden at opfylde
Fordringerne 1) og 2) tillige uomtvisteligt har dokumenteret
videnskabelig Evne.
Det var i denne Henseende nærliggende at tænke paa Civilingeniør
C. P. Vetter, der som Ingeniør i ledende Stilling er knyttet til Bureau
øf Reclamation, Denver, Colorado, U. S. A., og som tidligere overfor
Højskolen havde givet Udtryk for sin Interesse for Professoratet. Han
vilde fuldtud opfylde de ovenfor nævnte tre Fordringer, men ønsker
imidlertid ikke, efter hvad der foreligger oplyst for Udvalget, at overtage
Stillingen paa de for denne gældende økonomiske Vilkaar.
Endvidere er der paa et meget sent Tidspunkt, nemlig den 2.
December, til Højskolen indsendt en Ansøgning fra Distriktsingeniør
i Vandbygningsvæsenet Svend Thorvald Svendsen. Om denne Ansøger
kan der gives følgende Oplysninger:
Født 1893. Polyteknisk Eksamen som Bygningsingeniør Januar
1919 med Kvotient 6,77. Februar 1919 til Juli 1921 Ingeniør ved
Aidæget af Gudenaacentralen ved Tange. 1. Februar 1922 ansat som
assisterende Ingeniør i Vandbygningsvæsenet, 1. Januar 1923 køngelig
Udnævnelse. 1. August 1938 Distriktsingeniør ved Vandbygningsdirektoratet
(Leder af teknisk Afdeling og Stedfortræder for Vandbygningsdirektoren).
I de forløbne Aar har Ingeniør Svendsen særlig arbejdet med
Kystsikringsanlæg, Diger, Sluseanlæget ved Hvide Sande samt en Del
andre Arbejder. I sin nye Stilling som Distriktsingeniør har han betydelig
Del i Ledelsen af Statens Vandbygningsarbejder saavel Projektering
som Udførelse samt Tilsyn med de Heste andre Vandbygningsarbejder
i Landet.
I 1921, 1931 og 1934 Studierejser bl. a. vedrorende Indretning af
Højskolens Personaleforhold. 243
Vandbygningslaboratorier. Sekretær for eller Medlem af en Del Udvalg
og Kommissioner vedrorende Vandbygningsarbejder, saaledes
f. Eks. Udvalget vedrorende Sikring af Thyboron Kanal. Har ved
saadanne Hverv udfort betydelige tekniske Arbejder, der dog for en
Dels Vedkommende ikke er afsluttede.
Fra Marts 1930 til Juni 1933 Assistent ved Professor Munch-
Petersens Undervisning og Medhjælper ved Projekteringen af Laboratoriet
for Hydraulik.
Fra Juni 1933 Assistent ved Professor Schonwellers Undervisning
og Medhjælper ved Projekteringen af Laboratoriet for Havnebygning
og Fundering, og han er stadig knyttet til dette Laboratorium som
midlertidig Medhjælp.
Udvalget anser Distriktsingenior Svendsen for at være en dygtig
og indsigtsfuld Vandbygningsingenior med betydelig Erfaring indenfor
de fleste af de her i Landet forekommende Arbejder, idet dog maa
bemærkes, at han kun i ringe Grad har haft Lejlighed til at beskæftige
sig med Anlæg under kulturteknisk Vandbygning. Da Ingenioren
ogsaa som Assistent ved Undervisningen har arbejdet med stor Dygtighed,
er Udvalget enigt i, at han opfylder Fordringerne 1) og 2)
paa fuldt tilfredsstillende Maade.
Med Hensyn til Fordring 3) bemærkes, at der ikke foreligger
nævneværdige skriftlige Arbejder fra Ansogeren. Udvalget skonner
dog, at Ingeniorens Virksomhed giver berettiget Forventning om, at
han vilde være i Stand til at optage videnskabelige Arbejder i Læreanstaltens
Laboratorium.
Vi har imidlertid allerede paa et tidligt Tidspunkt af Udvalgets
Arbejde haft vor Opmærksomhed rettet mod Overingenior Aage E.
Bretting.
Om Civilingeniør Aage Einar Brettings teoretiske og praktiske
Uddannelse kan gives følgende Oplysninger:
Født i 1888. Polyteknisk Eksamen for Bygningsingeniører, Januar
1910. Kvotient: 7,54.
Har haft følgende Ansættelser:
Februar 1910—Juli 1910: Ingeniør ved Københavns Vandforsyning.
Juli 1910—September 1912: Driftsbestyrer ved Statens Kulbrud i
Grønland (Umanak).
September 1912—April 1921: Leder af Grønlands Styrelses Kulundersogelser
i Grønland og teknisk Raadgiver for Styrelsen. Foretaget
talrige Rejser til Grønland. Herunder udført omfattende geodætiske
og geologiske Undersøgelser samt Boringer. 1916 17 tillige Driftsbestyrer
i Kulbruddet.
April 1921—Juli 1924: Ingeniør ved Statsbanernes Brokontør øg teknisk
Konsulent for Grønlands Styrelse.
244 Danmarks tekniske Højskole 1939—40.
Juli 1924—Februar 1927: Teknisk Konsulent for Grønlands Styrelse.
Herunder udfort Forarbejder for og Tilsyn med Bygning al de
grønlandske Radiostationer.
Februar 1927—Februar 1929: Leder af Brokontoret i Nydquist &
Holm A/B, Stamboul, Tyrkiet (den svensk-danske Gruppe for Anlæg
af Jernbaner i Tyrkiet). Herunder planlagt talrige Broer i Jern,
Beton og Natursten. Gennemført hydrologiske Undersøgelser som
Grundlag for Bestemmelse af Broaabninger.
Marts 1929—til nu: Overingeniør i Firmaet Chrxstiani & Nielsen,
København (Leder af Firmaets Centraltegnestue, hvor Projektering
af de største og vanskeligste Arbejder foregaar).
Har i denne Tid ledet Projekteringer af en Række større Brobygnings-
og Vandbygningsarbejder, Siloer m. m., bl. a.:
Pont de Castelmoron i Sydfrankrig (Jernbetønbro 143 m Spændvidde).
Storstrømsbroen, specielt Funderings- og Betonarbejderne.
Skitse-Projekter til Broer over Øresund og Storebælt, der i Fællesskab
blev udarbejdet af
Firmaerne Christiani & Nielsen,
Højgaard & Schultz og
Kampmann, Kierulff & Saxild samt svenske Firmaer.
Havneanlæg i Bangkok.
Maastunnel i Rotterdam.
Gennem disse Arbejder har han erhvervet sig en meget betydelig
teoretisk og praktisk Indsigt i Vandbygningsarbejder; med særlig Interesse
har han sat sig ind i moderne Geoteknik og Funderingsproblemer,
ligesom talrige hydrauliske Opgaver har været knyttet til de
nævnte Arbejder.
Havneanlæget i Bangkok har ved siue vanskelige Bundforhold
givet ham Anledning til at søge udarbejdet en Teori for Beregning
af Bolværkskonstruktion i Kohæsionsjord.
Maastunnelen i Rotterdam tor betegnes som et baade omfattende
og et i teknisk Henseende meget krævende Arbejde. Et stort Antal
uye Byggemetoder er udarbejdet, herunder ogsaa en Metode til Underfyldning
af de 25 m brede firkantede Tunnelror, der nedlægges i udgravet
Rende. Denne Metode er angivet af Bretting.
Bretting har skrevet følgende Afhandlinger:
Tilladelig Belastning af Byggegrund, specielt Ler (Bygningsstatiske
Meddelelser Maj 1930),
Castelmoron Bridge (Engineering Record, 25th April 1935),
Soil studies for the Storstrøm Bridge (International Vereinigung liir
Bruckenbau & Hochbau. Zweiter Kongres 1936,
samt i
Proceeding of the International Conference on Soil Mechanics and
Foundation Engineering, Harvard University, 1936,
245
Bd. I, S. 314: Soil studies for the Storstrom Bridge,
Bd, 111, S. 193: Foundation ol' modern Bridges in Denmark
samt enkelte mindre Arbejder i danske og fremmede Tidsskrifter.
Udvalget er enigt om, at Overingenior Bretting paa fortrinlig
Maade opfylder Fordring 1, idet det dog maa bemærkes, at der mellem
den lange Række Opgaver ikke findes meget, der falder indenfor selve
den kulturtekniske Vandbygning.
Udvalget er endvidere enigt i, at hans Ledelse af et stort Personale
og hans udmærkede Tilrettelæggelse af de betydelige Opgaver, der
har været betroet ham, afgjort tyder paa, at han er i Besiddelse af
gode pædagogiske Evner. Det vides iøvrigt, at han har en vis Rutine
som Foredragsholder, og at han i Tale og Skrift behersker de tre Hovedsprog.
Udvalget finder derfor, at han paa god Maade tilfredsstiller Fordring
2.
Med Hensyn til Fordring 3 er der for os ingen Tvivl om, at
Bretting har usædvanlige Evner for videnskabeligt Arbejde, og at
hans Begavelse baade paa det konstruktive og paa det teoretiske
Omraade for Tiden giver ham en Særstilling mellem de danske Bygningsingeniører,
der herefter i det Hele kan komme paa Tale som
Emner til Professoratet.
Undertegnede Poul Sørensen finder, at den kulturtekniske Vandbygning
og de Problemer, der knytter sig hertil, er et for vort Land
saa vigtigt Omraade, at jeg maa ønske det ledige Professorat besat
med en Mand, der har Erfaring og Indsigt paa det nævnte Omraade.
Jeg tvivler som ovenfor nævnt for mit Vedkommende ikke paa Ingeniør
Tylvads Evne til at kunne optage teoretisk og videnskabelig Forskning,
og jeg mener, at Stillingen bor besættes med ham; jeg ser herefter
ikke Grund til at deltage i nogen Udtalelse om andre end de ved
Ansøgningsfristens Udlob foreliggende Ansøgninger.
Undertegnede E. Hertz er med Poul Sørensen enig i Betydningen
af, at Embedet besættes med en Mand, der har Erfaring og Indsigt
i Kulturteknisk Vandbygning, men tillægger dog ogsaa Opfyldelsen af
Fordring 3 stor Vægt. Jeg mener derfor ikke, at nogen af de ovennævnte
fuldt ud tilfredsstiller alle 3 Fordringer, omend Bretting efter
det oplyste maa forventes at komme Maalet ret nær. Jeg vilde finde
det rigtigst at forsøge nyt Opslag, men da jeg indser, at dette vilde
volde Vanskeligheder, som Forholdene nu ligger, afstaar jeg fra at
stille Forslag herom.
Undertegnede Aage Feilberg ønsker at bemærke følgende. Efter
Programmet for Undervisningen udgør den kulturtekniske Vandbygning,
med hvilken Bretting ikke hidtil har arbejdet, den mindst omfangsrige
Del af det Fagomraade, den nye Professor skal docere.
I Betragtning heraf og selv under Hensyn til, at Undervisningen
246 Danmarks tekniske Højskole 1939—40.
i kulturteknisk Vandbygning maa blive mindre præget af Lærerens
personlige Erfaringer, kan jeg tiltræde Indstillingen Ira de nedennævnte
6 Udvalgsmedlemmer.
Efter de Oplysninger, der er fremkommet om Ingeniør Bretting,
maa jeg nemlig skonne, at hans utvivlsomt store og alsidige Begavelse
og hans meget selvstændige Ingeniørvirksomhed under forskellige Himmelstrøg
bor lade ham gaa forud for Ingeniør Tylvad til Trods for
dennes langt større Viden, Indsigt og Erfaring inden for en for danske
Forhold betydningsfuld Del af Professoratets Omraade, og jeg beklager
derfor, at det ikke kan ordnes saaledes, at hver af dem overtager sin
Del af Fagomraadet.
Undertegnede Engelund, Kierulff, Lundbye, Nøkkentved, Prytz
og Schønweller indstiller under Henvisning til ovenstaaende Redegørelse
til Lærerraadet, at Stillingen søges besat med Overingeniør
Bretting.«
I et den 21. December 1939 afholdt Lærerraadsmøde sluttede
Lærerraadet sig eenstemmigt lil Udvalgets Flertals Indstilling, og ved
kgl. Resolution af 8. Marts 1940 udnævntes Overingeniør Aage Einar
Bretting til Professor i Vandbygning fra den 1. August 1940 at regne.
IV. Akademiske Grader.
Civilingeniør Arne Vigand Brieghel-Miiller forsvarede den 19.
Marts 1940 sin for Opnaaelse af den tekniske Doktorgrad skrevne
Afhandling: Cber Filtrationsuntersuchungen. Paa Embeds Vegne opponerede
Professor, Dr. A. H. M. Andreasen og Professor P. E. Raaschou.
Under 9. Maj 1940 tildeltes den tekniske Æresdoktorgrad til Civilingeniør
Paul Vilhelm Peter Bergsøe som Anerkendelse for den betydningsfulde
Indsats Paul Bergsøe har gjort som teknisk Kemiker i
vort Land.
Under 28. Juni 1940 tildeltes Civilingeniør Ivar Hermann Johan
Bertelsen den tekniske Doktorgrad for den af ham udarbejdede Afhandling:
»Eksperimentelle Studier over induceret Støj i Telefon-
Enkeltledninger«.
Under 30. Juni 1940 tildeltes Civilingeniør Anders Nikolaj Neergaard
den tekniske Doktorgrad for den af ham udarbejdede Afhandling:
»Undersøgelser over Farvelakker af uorganiske Syrer«.
Under 8. Juli tildeltes Civilingeniør Hans Georg Koefoed den
tekniske Doktorgrad for den af ham udarbejdede Afhandling: »Studier
over Benzinsvind«.
De tre sidstnævnte Doctores fik tildelt Graden uden forudgaaende
olfentligt Forsvar, idet den offentlige Handling efter Undervisnings