Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1939—40. 223
Som Formand for Udvalgene har fungeret: Bogudvalget: Povl
Malmstrom og Folmer Fauring, Tegnerekvisitudvalget: Bernhardt Sjøholm
og Carsten Worsøe-Christoffersen, Teater ud valget: Poul Wang,
Bent Carsten Pedersen og Preben Wistisen og Engageringsudvalget:
Ole Stamm, Peter Straarup og Jørgen Zeiler Nielsen.
IL Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner
i Beretningsaaret 1939—40.
Som allerede nævnt i Aarbogen for 1938—39 vedtog Lærerraadet
i sit Mode den 23. Marts 1939 at indstille til Ministeriet, at der foretoges
visse Ændringer i den ministerielle Bekendtgørelse af 14. Novbr.
1936 vedrorende Eksamensordningen. Den væsentligste Ændring gik
ud paa, at Højskolen maatte ønske at faa en Bemyndigelse til selv
at afgøre, hvorvidt Prøverne til Eksamen skulde være mundtlige eller
skriftlige.
Højskolens Indstilling af 9. Maj 1939 om de omhandlede Ændringer
var saalydende:
»Ved Skrivelse af 9. Maj 1936 forelagde Højskolen Ministeriet et
Forslag til en Bekendtgørelse vedrorende Eksamensordningen for saavel
1. som 2. Del af Eksamen for Civilingeniører, og under 14. Novbr.
samme Aar udstedte Undervisningsministeriet den vedlagte Bekendtgørelse
vedrorende Eksamensordningen m. v. ved Den polytekniske
Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole.
1 denne Bekendtgorelse er der for de enkelte Eksaminer fastsat,
hvilke Prøver, der er skriftlige og hvilke Prøver, der er mundtlige.
Som det vil fremgaa af Bekendtgørelsen gives der et meget stort
Antal Karakterer ved den polytekniske Kandidateksamen (Civilingenioreksamen).
Ved Civilingeniøreksamen for Fabrikingeniører er
der 38 Karakterer, hvoraf 12 Karakterer gives for skriftlige Prøver,
15 Karakterer for mundtlige Prøver og Resten af Karaktererne gives
for Kursusarbejder og praktiske Prøver. Ved Civilingeniøreksamen for
Maskiningeniører gives der 37 Karakterer, hvoraf 16 Karakterer gives
for skriftlige Prøver, 11 Karakterer gives for mundtlige Prøver og
Resten for Kursusarbejder og praktiske Prøver. Ved Civilingeniøreksamen
for Bygningsingeniører gives der 40 Karakterer, hvoraf 16
Karakterer gives for skriftlige Prøver og 9 for mundtlige Prøver og
Resten for Kursusarbejder og praktiske Prøver. — Ved Civilingeniøreksamen
for Elektroingeniører gives der 32 Karakterer, hvoraf 16
Karakterer gives for skriftlige Prøver, 9 Karakterer for mundtlige
Prøver og Resten for Kursusarbejder og praktiske Prover.
224 Danmarks tekniske Højskole 1939—40.
Det fremgaar tillige af Bekendtgørelsen, at Højskolens Eksaminer
bortset fra visse Enkeltprøver nu er henlagt til Vinteren og Sommeren.
Paa Grund af det meget store Antal af Prøver og det i de sidste Aar
stærkt forøgede Elevtal spænder Eksamenstiden nu for 1. Dels Vedkommende
over et Tidsrum paa ca. 1 % Maaned og for 2. Dels Vedkommende
over et Tidsrum paa ca. 2% Maaned. — Man har saaledes
i de sidste Aar først kunnet afslutte 1. Del af Eksamen et Stykke ind
i Juli Maaned, og for 2. Dels Vedkommende har man ikke kunnet
afslutte denne Eksamens Forprøve og Slutprøve før et Stykke ind i
Februar Maaned. — Navnlig dette sidste sene Tidspunkt for Afslutning
af Forprøven og Slutprøven har voldt Højskolens Undervisning
meget store Vanskeligheder, idet man for Gennemførelsen af de obligatoriske
Øvelser og Kursus er nødt til at begynde paa den normale
Undervisning den 1. Februar. — Man har fra Højskolens Side i nogen
Tid overvejet, om der ikke vilde være nogen Mulighed for at foretage
en Indskrænkning af Eksamensprøvernes Antal, idet Højskolens Eksaminer
er langt mere omfattende end de Eksaminer, der afholdes ved
Kobenhavns Universitet. Man skal i denne Henseende anføre, at der
ved den lægevidenskabelige Embedseksamen afgives 19 Karakterer,
ved den juridiske Embedseksamen 14 Karakterer og ved Skoleembedseksamen
indtil 25 Karakterer, medens der som anført ved Højskolens
Eksaminer gives fra 32 op til 40 Karakterer. — Skønt undertegnede
Rektor i høj Grad har Sympati for, at Eksamenstiden og herunder
Prøvernes Antal begrænses, hvorved der vilde kunne indvindes Tid
til det normale Undervisningsarbejde, mener man ikke, at Tiden i
Øjeblikket er inde til en saa omfattende Reform, der formentlig ogsaa
maatte gennemføres som et Led i en samlet Reform af Landets højere
Skolers og Læreanstalters Eksamensvæsen. Derimod vil det for Gennemførelsen
af Højskolens normale Undervisning være en absolut Nødvendighed,
at selve Eksamenstiden begrænses. — Dette er saa meget
mere nødvendigt nu, som man nu ved en Kundgørelse fra Hæren af
20. Januar 1939 har opnaaet, at der for værnepligtige med særlig
videnskabelig teknisk Uddannelse fra Danmarks tekniske Højskole
bliver indrettet en Særordning, hvorefter polytekniske Eksaminander
kan aftjene 6 Maaneder af deres Værnepligt i Sommerferierne. Det vil
formentlig være velkendt for Ministeriet, at Værnepligten for polytekniske
Kandidater i mange Aar har været folt som en særlig stærk
Byrde, idet saa godt som alle polytekniske Kandidater, der var tjenestedygtige,
blev udtaget som Befalingsmænd. Indkaldelsen til Soldatertjeneste
skete tidligere normalt i April—Maj Maaned og hindrede de
Kandidater, der havde faaet Eksamen i Februar Maaned, i at faa
nogen Stilling for den 18 Maaneders Tjenestetid var forbi, medens der
nu ved den paa Prøve gennemførte Særordning er opnaaet, dels at 6
Maaneder af Værnepligten er aftjent, naar Kandidateksamen er bestaaet,
og dels at de polytekniske Eksaminander, der udtages til Befalingsmænd,
umiddelbart efter bestaaet Kandidateksamen kommer
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1939—40. 225
ind paa en Kornetskole og derefter alle efter endt Uddannelse som
Befalingsmænd hjemsendes den 10. Oktober. — Tidspunktet for Indkaldelse
til Militærtjeneste bliver herefter fremtidig hver den 7. Juli
og hver den 1. Februar, og da man maa skaffe de studerende en
mindre Ferie, for de indkaldes til Sommertjeneste, er man nodsaget
til at afslutte 1. Del af Eksamen for de studerende, der har valgt at
aftjene deres Værnepligt efter den nævnte Særordning, omkring den
25. Juni, ligesom det bliver nodvendigt at afslutte 2. Del af Eksamen,
herunder Forprøven nogle Dage for 1. Februar. —- Særordningen har
vundet stor Tilslutning hos de polytekniske Eksaminander, idet der
allerede det forste Aar meldte sig ca. 170 Studerende til denne Ordning.
Naar man i alt Fald forelobig mener at være nodsaget til at bibeholde
det nuværende store Antal Eksamensprover, vil der efter Højskolens
Opfattelse kun være een praktisk Udvej til at forkorte Eksamenstiden,
nemlig ved i større Udstrækning at gaa over til skriftlige
Prøver, der ifølge Sagens Natur lader sig hurtigere afvikle, idet alle
Eksaminanderne prøves paa een øg samme Dag, medens man ved en
mundtlig Eksamen højst kan eksaminere 20 å 25 pr. Dag.
I Henhold til den af Lærerraadet paa tø Møder foretagne Behandling
af Spørgsmaalet har Lærerraadet herefter vedtaget, at der foretages
følgende Ændring i det første Punktum af Bekendtgørelsens
§ 2, der i sin nuværende Redaktion er saalydende:
»Ved Eksamen underkastes Eksaminanden mundtlige, skriftlige
og praktiske Prøver; Omfanget af disse Prøver fastsættes i den normale
eller den før vedkommende Eksaminand godkendte Eksamensordning
(jfr. de efterfølgende §§ 8—11 samt Anordningens §§ 10—12)
i Overensstemmelse med den normale eller den for vedkommende
Eksaminand godkendte Studieplan«.
Dette Punktum foreslaar man ændret til:
»Ved Eksamen underkastes Eksaminanden mundtlige eller skriftlige
samt praktiske Prøver; hvorvidt Prøverne skal være mundtlige
eller skriftlige afgøres af Rektor efter Aftale med vedkommende Faglærer.
«
For saa vidt Ministeriet kan tiltræde, at Paragraffen affattes saaledes,
vil Rektor i de enkelte Tilfælde kunne afgøre, om en Prøve
skal være mundtlig eller skriftlig; Afgørelsen vil være at træffe for
hvert enkelt Fag og efter Forhandling med vedkommende Lærer, og
Afgørelsen vil være at træffe paa Grundlag af, øm Højskolens Eksaminer
kan afsluttes til de ovennævnte Tidspunkter (25. Juni før 1. Dels
Vedkommende øg nogle Dage før 1. Februar før 2. Dels Vedkommende).
Undertegnede Rektor kan for sit Vedkommende ganske tiltræde den
af Lærerraadet foreslaaede Ændring i Eksamensbekendtgørelsen, idet
jeg anser en skriftlig Prøve for en i flere Henseender mere effektiv
Prøve af de studerendes Evner end en mundtlig Prøve, der i langt
højere Grad end en skriftlig Prøve kan blive præget af Eksamens-
Universitetets Aarbog. 29
226 Danmarks tekniske Højskole 1939—40.
nervøsitet. Jeg anser i det hele en Overgang fra mundtlig til skriftlig
Eksamen søm et Skridt i den rigtige Retning til en Simplificering af
vørt Eksamensvæsen, øg jeg vilde derfør uden Betænkelighed turde
anbefale Ministeriet, at saa gødt søm alle Højskølens Eksamensprøver
blev skriftlige muligvis med Undtagelse af Høvedfaget, hvør den
studerende førmentlig øgsaa bør have Lejlighed til at kunne gøre
Rede før sin Indsigt øg Viden i en mundtlig Fremstilling. Naar Førslaget
imidlertid kun gaar ud paa, at Højskølens Prøver enten skal
være skriftlige eller mundtlige, ligger det i, at man i alt Fald førelobig
bør tage den enkelte Lærers Mening med Hensyn til Prøvens Førm i
Betragtning, hvørved døg bemærkes, at man allerede nu har sikret
sig saa mange af Højskølens Læreres Tilslutning til, at Prøverne i deres
Fag kan tilrettelægges søm skriftlige Prøver, at man, hvis Ministeriet
kan tiltræde den føreslaaede Ændring, vil kunne gennemføre Højskølens
Eksaminer ti) de anførte Tidspunkter.
Føruden de af denne Ændring af § 2 nødvendiggjørte Ændringer
i Eksamensbekendtgørelsen tillader man sig at benytte Lejligheden
til at føretage enkelte Rettelser, hvøraf nøgle er rene Trykfejl øg
andre kun af redaktionel Art. Lærerraadet har døg tillige — ligeledes
ved de i Anordningen af 8. Februar 1933 foreskrevne 2 Behandlinger
føreslaaet nøgle andre Ændringer i Bekendtgørelsen, søm man yderligere
skal gøre Rede før:
Paa Side 5 staar der, at Fabrikingeniorer foruden i Høvedfaget
skal aflægge Prøve i to supplerende Fag. Dette foreslaas ændret til
eet supplerende Fag, idet det har vist sig heldigt at lade de studerende
koncentrere sig øm et supplerende Fag, saaledes at der kan anvendes
noget længere Tid paa Forberedelse i dette ene Fag. — Ændringen
betyder saaledes ikke nogen Lettelse, men et Ønske øm, at de studerende
kan fordybe sig noget mere indenfor et Speciale.
Paa Side 7 foreslaas det at indføre Ordet »nørmalt« foran »to ved
Højskolen repræsenterede Fag«. Motivet for denne Ændring er, at et
supplerende Fag kan være saa omfattende, at man bor lade de studerende
nøjes med det ene supplerende Fag.
Paa samme Side foreslaas det at lade det under d. nævnte Kursusarbejde
i Elektroteknik udgaa. Denne Ændring tilsigter en mindre
Lettelse af Maskiningeniørernes Studieplan, øg i samme Retning gaar
tø Ændringer i Eksamen for Bygningsingeniørerne (se Side 11), hvorefter
Fagene Elektroteknik øg Opvarmning og Ventilation udgaar som
obligatorisk Fag før disse Studieretninger. Begge Fagene vil dog kunne
tages søm frivillige Fag, øg Førelæsningerne i Faget vil blive lagt
saaledes, at de Bygningsingeniørstuderende, der mener at kunne faa
Tid dertil, kan følge det ene eller begge Fag søm frivillige Fag, øg før
de Bygningsingeniører, der vælger Husbygning som Speciale, vil der
blive et særligt Kursus i Husinstallationer, herunder Opvarmning og
Ventilation. Disse Ændringer tilsigter som nævnt en mindre RedukForandringer
i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1939—40. 227
tion i Kravene til Eksamen, men man mener ikke alene, at en saadan
Reduktion er forsvarlig, men ogsaa nodvendig for i nogen Grad at
nedsætte de meget store Krav til Eksamen for Bygningsingeniørerne.
Udover de ovenstaaende Ændringer skal man kun gøre opmærksom
paa, at man efter Forslag af Professor Thaulow, hvis Forslag er
tiltraadt af Lærerraadet, har forøget Karakterernes Antal i Mekanisk
Teknologi med een, for at saavel Professoren som Docenten i vedkommende
Fag kan faa Lejlighed til at give hver een Karakter i
den Del af Faget, som de docerer. (Se Bekendtgørelsen, pag. 8).
I Henhold til ovenstaaende tillader.man sig at indstille det vedlagte
Udkast til en ændret Bekendtgørelse vedrørende Eksamensordningen
m. v. ved Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske
Højskole til Ministeriets Godkendelse.«
Angaaende dette Forslag fra Højskolens Side udbad Ministeriet
sig en mundtlig Forhandling, under hvilken Ministeriet fremsatte Betænkeligheder
ved allerede saa kørt Tid efter Udstedelsen af den ministerielle
Bekendtgørelse af 14. November 1936 at gaa med til en principiel
Ændring af Eksamensbekendtgørelsen. Ministeriet havde dog
ikke nogen pædagogisk Betænkelighed ved at lade mundtlige Prøver
erstatte af skriftlige Prøver, men vilde blot finde, at man ikke paa
dette Omraade gik over til en permanent Ordning, uden at man i en
vis Prøvetid fik Lejlighed til at se, hvorledes en saadan Ændring vilde
virke i Praksis. lovrigt vilde Ministeriet kunne tiltræde de af Højskolen
foreslaaede Ændringer med Undtagelse af Forslaget om, at
Faget Opvarmning og Ventilation for Bygningsingeniører skulde udgaa.
Ved Skrivelse af 7. December 1939 tilskrev Ministeriet herefter
Højskolen saaledes:
»I Overensstemmelse med Hr. Rektorens Indstilling i Skrivelser
af 26. og 31. Oktober d. A. (J. Nr. 341/39) meddeler Ministeriet Dem
herved — søm en midlertidig Dispensation fra de i Ministeriets Bekendtgørelse
af 14. November 1936 fastsatte Regler for Højskolens
Eksaminer — Bemyndigelse til:
1) for at en Begrænsning indtil videre af de mundtlige Prøvers Antal
kan opnaas, uden at disse Prøver dog helt bortfalder, at afgøre
efter nærmere Aftale med vedkommende Faglærer, hvorvidt Prøverne
i Henhold til nævnte Bekendtgørelse ska) være mundtlige
eller skriftlige,
2) at lade Faget Elektroteknik bortfalde ved Civilingeniøreksamen
for Bygningsingeniører,
3) at nedsætte Antallet af supplerende Fag for Maskin- og Fabrikingeniører
fra to til eet,
samt — efter Omstændighederne -— endelig til
4) at forøge Antallet af Karakterer i Mekanisk Teknologi for Maskiningeniører
med een —
alt som en forsøgsvis, for 3 Aar gældende Ordning.
228 Danmarks tekniske Højskole 1939—40.
Efter Forløbet af denne Prøvetid forventer Ministeriet at modtage
Indstilling med Hensyn til en endelig Ordning af de ovennævnte
Forhold.«
Efter at Ministeriet saaledes havde udtalt Ønsket om, at Faget
Opvarmning og Ventilation i alt Fald indtil videre bibeholdes som
Fag for Bygningsingeniører, tog man fra Højskolens Ledelse Initiativet
til, at Undervisningen i det nævnte Fag toges op til Drøftelse
mellem Faglæreren og det paagældende Fagraad, og dette gav Anledning
til et nyt Forslag, der efter at være blevet tiltraadt af Lærerraadet
forelagdes Ministeriet i en Skrivelse af 23. Maj 1940. Denne Skrivelse
indeholder tillige Forslag om nogle mindre Ændringer i Gruppedelingen
ved 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniørerne og en Ændring
i 1. Dels Undervisningen i Fagene Rationel Mekanik og Geometri.
Højskolens Skrivelse desangaaende var saalydende:
»I Skrivelse af 7. December 1939 (2040/38) meddelte Ministeriet
undertegnede Rektor Bemyndigelse til at afgøre, hvorvidt Eksamensprøverne
skulde være mundtlige eller skriftlige, at lade Faget: Elektroteknik
udgaa fra Bygningsingeniørernes Eksamen samt at lade føretage
en Nedsættelse af Antallet af supplerende Fag for Fabrik- og
Maskiningeniørerne øg at forøge Antallet af Karakterer i Mekanisk
Teknologi.
I Skrivelse herfra af 8. Maj 1939 havde Højskolen tillige indstillet,
at Faget: Opvarmning og Ventilation udgik som obligatorisk
Fag for Bygningsingeniørerne. Efter Forhandling med Ministeriet fandt
Højskolen det imidlertid ikke opportunt at fastholde dette Forslag,
og i Skrivelse af 26. Oktober 1939 udtalte man, at en eventuel Ændring
i Undervisningen i Faget: Opvarmning øg Ventilation for Bygningsingeniører
bor afvente de endelige Ændringer i Eksamensbekendtgorelsen.
Ifølge § 10 i den ministerielle Bekendtgørelse af 14. November
1936 er Faget Opvarmning og Ventilations Stilling for Bygningsingeniørerne
følgende: For studerende, der vælger Eksamensarbejde i Husbygning
og Opvarmning og Ventilation, gives der 1 Karakter for en
mundtlig Prøve og 1 Karakter for Kursusarbejde i Opvarmning og
Ventilation, medens de øvrige studerende blot ved en Attest skal
godtgøre, at de paa tilfredsstillende Maade har gennemgaaet et Kursus
(i Forelæsningsform) i Faget. Denne sidste Form før Undervisning i
Faget har ikke virket tilfredsstillende, og Fagraadet for den bygningstekniske
Ingeniørvidenskab har derfor efter Forhandling med Læreren
i Faget og Højskolens Ledelse fremsat et Forslag om, at der ogsaa
aabnedes Mulighed for de andre Bygningsingeniørstuderende til at udfore
et Kursusarbejde i Faget. Dette opnaas ved, at man deler Kursusarbejdet
i Praktisk Hydrodynamik øg Vandløbsregulering samt Kanalbygning
i tø Kursusarbejder »Praktisk Hydrodynamik« og »Vandlobsregulering
samt Kanal bygning«, og medens Kursusarbejdet i »Praktisk
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1939—40. 229
Hydrodynamik« vedbliver at være obligatorisk for alle studerende,
staar det de studerende frit for, om de vælger at udfore et Kursusarbejde
i Vandløbsregulering og Kanalbygning eller et Kursusarbejde
i Opvarmning og Ventilation, dog med den Indskrænkning, at de
studerende, der maatte onske senere at udfore Eksamensarbejde i
Kulturteknisk Vandbygning, skal have gennemgaaet Øvelserne i Vandlobsregulering
og Kanalbygning, og de Studerende, der senere maatte
onske at udfore Eksamensarbejde i Opvarmning og Ventilation eller
i Husbygning, skal have gennemgaaet Ovelserne i Opvarmning og Ventilation.
De studerende, der vælger at udfore Kursusarbejde i Opvarmning
og Ventilation, faar 1 Karakter for en mundtlig (skriftlig)
Prove i Faget og 1 Karakter i Kursusarbejdet, og disse to Karakterer
sammenlægges til een med Vægten 1.
Fagraadet for den bygningstekniske Ingeniorvidenskab har endvidere
foreslaaet, at Proven i Opvarmning og Ventilation bliver en
Enkeltprove, der kan tages umiddelbart efter Afslutningen af Undervisningen
i Faget, og paa samme Maade foreslaas det at lade Faget
Teknisk Hygiejne blive stillet saaledes, at dette Fag ogsaa fremtidig
bliver en Enkeltprove, der kan tages umiddelbart efter Undervisningen
i Faget.
Endelig har Fagraadet for den bygningstekniske Ingeniorvidenskab
paany fremsat det Ministeriet tidligere forelagte Forslag til en
ændret Gruppedeling med Hensyn til Fagene ved Eksamens 2. Del,
saaledes at der i Stedet for 5 Grupper fremtidig bliver 4, nemlig:
1. De mundtlige (skriftlige) Prover i Landmaaling, Maskinlære, Materiallære,
Opvarmning og Ventilation, Teknisk Hygiejne og Teknologi.
2. Prøverne i alle Fag til Slutproven, de praktiske Prover i Teknisk
Hygiejne og Landmaaling (ved eventuel Omprøve betragtes Nivellering
I og II som eet Fag) og alle Kursusarbejder undtagen
Kursusarbejdet og Proven i det Fag, hvori der er udfort Eksamensarbejde.
3. Alle Prover og Kursusarbejder i det Fag, hvori der er udfort
Eksamensarbej de.
4. Økonomi og Lovgivning.
Begrundelsen for dette Forslag er navnlig, at det har vist sig
upraktisk at have en Gruppe (Gruppe 4), der kun omfattede de praktiske
Prover i Landmaaling.
Med Hensyn til 1. Dels Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniørstuderende
har Fagraadet for de almene Videnskaber foreslaaet,
at Fagene Geometri øg Rationel Mekanik sammenlægges til eet
Fag. Ved en Omlægning af Faget Matematik har man bestemt sig til
at lægge Fagene Geometri og Rationel Mekanik sammen, saaledes at
de to Lærere i Faget alternerer i samme Pensum.
230 Danmarks tekniske Højskole 1939—40.
Dette vil medføre følgende Affattelse i Karakterlisten for 1. Del
i §§ 9, 10 og 11;
l.Aarspr. 2. Aarspr. lait
Geometri og Rationel Mekanik Skr. 2 Skr. 2 4
i Stedet for 1. Aarspr. 2. Aarspr. lait
Geometri Skr. 1 Skr. 1 2
Rationel Mekanik Skr. 1 Skr. 1 2
og i Fortegnelsen over Fagene i Gruppe 1 staar Geometri og Rationel
Mekanik i Stedet for Geometri, Rationel Mekanik.
De ovenfor nævnte Ændringer er vedtaget af de omhandlede to
Fagraad, og Ændringerne er herefter behandlet og vedtaget i to Lærerraadsmøder.
Undertegnede Rektor kan for sit Vedkommende tiltræde de foreslaaede
Ændringer og vil kunne anbefale, at Ministeriet bemyndiger
Højskolen til at ændre Eksamensbekendtgørelsen paa den anførte
Maade. Den foreslaaede Ændring for Faget Opvarmning og Ventilation
betyder en Forbedring af dette Fags Stilling i Undervisningsplanen,
og den foreslaaede Ændring i 1. Dels Undervisningen for Fagene
Geometri og Rationel Mekanik er et Led i de Bestræbelser, som jeg
har søgt gennemført for at gøre Matematik til et mere brugbart Instrument
i Fagets Anvendelse indenfor Teknikken.
Et Eksemplar af Eksamensbekendtgørelsen, hvori er indføjet de
ovenfor foreslaaede Ændringer, vedlægges.«
Disse Ændringer blev tiltraadt af Ministeriet ved følgende Skrivelse
af 20. August 1940:
»I Overensstemmelse med Hr. Rektorens Indstilling i Skrivelse af
23. Maj d. A. (J. Nr. 341/40) meddeler Ministeriet Dem herved i Forbindelse
med den under 7. December 1939 for 3 Aar indrømmede
midlertidige Ordning Bemyndigelse til at fravige Ministeriets Bekendtgørelse
af 14. November 1936 vedrørende Eksamensordningen m. v.
ved Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole, saaledes:
1) at Faget Opvarmning og Ventilation for Bygningsingeniører (Bekendtgørelsens
§ 10) ændres derhen, at Kursusarbejdet i Praktisk
Hydrodynamik og Vandlobsregulering samt Kanalbygning deles
i to Kursusarbejder »Praktisk Hydrodynamik« og »Vandlobsregulering
samt Kanalbygning«; medens Kursusarbejdet i »Praktisk
Hydrodynamik« vedbliver at være obligatorisk for alle studerende,
skal det staa de studerende frit for at vælge et Kursusarbejde i
Vandlobsregulering og Kanalbygning eller et Kursusarbejde i Opvarmning
og Ventilation, dog med den Indskrænkning, at de
studerende, der maatte ønske senere at udføre Eksamensarbejde
i Kulturteknisk Vandbygning, skal have gennemgaaet Øvelserne
i Vandlobsregulering og Kanalbygning, og de studerende, der
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1939—40. 231
senere maatte onske at udfore Eksamensarbejde i Opvarmning og
Ventilation eller i I lusbygning, skal have gennemgaaet Øvelserne
i Opvarmning og Ventilation. De studerende, der vælger at udfore
Kursusarbejde i Opvarmning og Ventilation, faar 1 Karakter
for en mundtlig (skriftlig) Prove i Faget og 1 Karakter i Kursusarbejdet,
og disse to Karakterer sammenlægges til een med Vægten
1,
2) at Proven i Opvarmning og Ventilation bliver en Enkeltprove,
der kan tages umiddelbart efter Afslutningen af Undervisningen
i Faget,
3) at Faget Teknisk Hygiejne bliver en Enkeltprøve, der kan tages
umiddelbart efter Undervisningen i Faget,
4) at der indfores en ændret Gruppedeling med Hensyn til Fagene
ved den bygningstekniske Ingeniøreksamens 2. Del, saaledes at
der i Stedet for 5 Grupper fremtidig bliver 4, nemlig:
1. De mundtlige (skriltlige) Prøver i Landmaaling, Maskinlære,
Materiallære, Opvarmning og Ventilation, Teknisk Hygiejne
og Teknologi.
2. Prøverne i alle Fag til Slut prøven, de praktiske Prøver i Teknisk
Hygiejne øg Landmaaling (ved eventuel Omprøve betragtes
Nivellering I og 11 som eet Fag) og alle Kursusarbejder
undtagen Kursusarbejdet og Prøven i det Fag, hvori der er
udført Eksamensarbejde.
3. Alle Prøver og Kursusarbejder i det Fag, hvori der er udført
Eksamensarbejde.
4. Økonomi og Lovgivning samt endelig,
5) at Fagene Geometri øg Rationel Mekanik ved 1. Dels Eksamen
lør Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniørstuderende sammenlægges
til eet Fag, hvilket vil medføre følgende Affattelse i Karakterlisten
før 1. Del i §§ 9, 10 og 11:
og at Ordene i Fortegnelserne over Fagene i Gruppe 1: »Geometri,
Rationel Mekanik« erstattes med »Geometri og Rationel Mekanik«.
1 Efteraaret 1939 fik Højskolen fra Undervisningsministeriet Anmodning
om en Udtalelse angaaende et Forslag om en fælles Adgangseksamen
for Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole,
Den farmaceutiske Læreanstalt og Tandlægehøjskolen. Den særlige
Adgangseksamen, der foruden Studentereksamen paa den matematisk-
naturvidenskabelige Linie giver Adgang til Højskolen, havde
hidtil været henlagt under Højskolens egen Administration. Det fra
l.Aarspr. 2. Aarspr. lait
Geometri & Rationel Mekanik.. Skr. 2 Skr. 2 4
i Stedet for
Geometri
Rationel Mekanik
l.Aarspr. 2. Aarspr. lait
Skr. 1 Skr. 1 2
Skr. 1 Skr. 1 2
232
Ministeriet fremsendte Forslag vilde nu bryde med dette Princip, idet
Ministeriets Forslag gik ud paa, at en fælles Adgangseksamen for de
nævnte tre Læreanstalter skulde henlægges under en særlig Eksamenskommission
med Undervisningsinspektøren for Gymnasieskolerne som
Formand. Spørgsmaalet blev behandlet paa to Lærerraadsmoder den
5. og 12. Oktober 1939, og det lykkedes, som det vil fremgaa af
Skrivelse af 19. Oktober 1939 til Ministeriet, ikke at naa til Enighed
i Lærerraadet om Ministeriets Forslag. Skrivelsen af 19. Oktober 1939
er saalydende:
»Efter at Ministeriet havde forelagt Højskolen et Udkast til kgl.
Anordning angaaende Adgangsbetingelser for Optagelse paa Danmarks
tekniske Højskole og Tandlægeskolen samt for Indskrivning ved Den
farmaceutiske Læreanstalt med en Række dertil horende Anordninger
og Bekendtgørelser m. v. har Ministeriets Forslag været til Behandling
i to den 5. og 12. d. M. afholdte Lærerraadsmoder. Tillige har Sagen
været drøftet i Fagraadet for de almene Videnskaber. Sidstnævnte
Fagraad afgav under 30. September d. A. en Udtalelse, hvoraf der
vedlægges Afskrift, og af denne Udtalelse vil det fremgaa, at Fagraadet
var betænkeligt ved det fremsatte Forslag, idet Fagraadet
mente, at Forslaget tog Sigte paa at favorisere en lettere Adgangsvej til
Højskolen end den matematisk-naturvidenskabelige Studentereksamen,
som Fagraadet anser lor den normale Adgangsbetingelse. I Lærerraadsmødet
den 5. Oktober blev der af Størstedelen af de Lærerraadsmedlemmer,
der udtalte sig om Spørgsmaalet, givet Tilslutning til
Fagraadets Synspunkter, idet kun tre af Lærerraadets Medlemmer,
blandt hvilke var undertegnede Rektor, udtalte sig for, at man med
visse Modifikationer skulde tiltræde Ministeriets Førslag.
Til Lærerraadsmødet den 12. Oktober forelaa to Forslag til Udtalelser.
Det ene Forslag (i det følgende kaldet Forslag 1) konkluderer i,
at man fraraader en fælles Adgangseksamen til de tre Læreanstalter,
og »at man søger at opnaa en Forbindelse mellem Danmarks tekniske
Højskoles Adgangseksamen og de to andre Læreanstalters Adgangseksaminer
ved Hjemmel for Karakteroverføring i de Fag, hvor Forudsætninger
for en saadan er til Stede.« I Forslag 1 stilles der iovrigt en
Række Ændringsforslag, hvorefter Geologi bibeholdes som Fag ved
Adgangseksamen. Det foreslaas endvidere, at man kræver Forberedelseseksamen,
Realeksamen eller den dermed ligestillede Pigeskoleeksamen
bestaaet med en Gennemsnitskarakter af mg -S for at man kan
lade sig indstille til Adgangseksamen, og at man ogsaa kræver en Prove
i Naturfag for de Studenter, der indstiller sig til Adgangseksamen.
Endelig foreslaas det i Forslag 1, at der ved Adgangseksamen afholdes
4 skriftlige Prøver, for hvilke der gives 2 Karakterer, og 2 mundtlige
Prøver hver med 1 Karakter. I Fysik foreslaas der givet 1 Karakter
i skriftlig og 1 Karakter i mundtlig Fysik, i Kemi: 2 Karakterer og
i Naturfag: 1 Karakter, ialt 9 Karakterer.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1939—40. 233
Forslag 2 konkluderer i en Tiltrædelse af Ministeriets Forslag paa
Betingelse af, at Minimumskarakteren til Almindelig Forberedelseseksamen,
Realeksamen og den dermed ligestillede Pigeskoleeksamen
sættes til mg eller i alt Fald mg-s hvis disse Eksaminer benyttes
som forberedende Eksamen til Adgangseksamen, og endvidere tiltræder
dette Forslag ogsaa det specielt af Hoj skolens Matematiklærere
fremsatte Ønske om en Udvidelse af Prøvernes og Karakterernes Antal
i Matematik m. v.
Ved den foretagne Afstemning blev Forslag 1 tiltraadt af 24
Lærerraadsmedlemmer og Forslag 2 af 10 Medlemmer. Af Lærerraadets
53 Medlemmer var der 44 til Stede. — Der var saaledes 10 af de tilstedeværende
Medlemmer, der ikke ønskede at afgive nogen Stemme
hverken for Forslag 1 eller Forslag 2.
Undertegnede Rektor, der i Henhold til § 4 i kgl. Anordning af
8. Februar 1933 forelægger Lærerraadets Indstillinger og Beslutninger
for Ministeriet med de Bemærkninger, han som Hoj skolens Leder
maatte finde Anledning til at fremsætte, tillader mig herefter at udtale
følgende:
Af de Eksaminer, der giver Adgang til Højskolen som polyteknisk
Eksaminand, og som er nærmere angivet i Afsnit VII i kgl. Anordning
af 8. Februar 1933, se navnlig §§ 23 og 25, har Studentereksamen paa
den matematisk-naturvidenskabelige Linie og Adgangseksamen den
altovervejende Betydning. Af de over 300 Eksaminander, som Højskolen
optog i Sommer, var der kun 2 Konstruktører (§ 23 cl) og 1
Officer (§ 23 c2), og Resten var Studenter og Eksaminander med Adgangseksamen,
af hvilke der optoges 200 Studenter og 100 Eksaminander
med Adgangseksamen. Adgangseksamen spiller saaledes stadig
en stor Rolle som adgangsgivende Eksamen, og Højskolen har derfor
en stor Interesse i at bevare Indflydelse paa denne Eksamens Indhold
øg Form.
I det store og hele mener jeg, at Højskolens Interesser i den Henseende
vil kunne sikres ved Ministeriets Forslag. Kun paa enkelte
Punkter skal jeg henstille, at der foretages Ændringer. I Højskolens
kgl. Anordnings § 25 er der med Hensyn til de Eksaminer, der giver
Ret til at indstille sig til Adgangseksamen, for den almindelige Forberedelseseksamen
krævet, at den skal bestaas med en Middelkarakter
af ikke under »godt«. Før Realeksamen eller den dermed ligestillede
Pigeskoleeksamen er der vistnok ved en Forglemmelse ikke krævet
nøgen Minimumskvøtient. I Ministeriets nu forelagte Forslag er der
ikke krævet nogen Minimumskvøtient hverken til Almindelig Forberedelseseksamen
eller til Realeksamen og den dermed ligestillede
Pigeskoleeksamen. Paa dette Punkt mener jeg, at der bør ske en Ændring,
saaledes at man til de nævnte tre Eksaminer kræver, at de er
bestaaet med en Minimumskvøtient. Langt det største Antal af de
Eksaminander, der nu indstiller sig til Højskolens Adgangseksamen
Universitetets Aarbog. 30
234 Danmarks tekniske Højskole 1939—40.
har bestaaet deres forberedende Eksaminer (Almindelig Forberedelseseksamen,
Realeksamen m. v.) med ret høje Eksamensresultater, og
da der til Adgangseksamen kræves opgivet hele det Pensum i Matematik,
Fysik og Kemi, der læses i det 3-aarige matematisk-naturvidenskabelige
Gymnasium, vil i Almindelighed ogsaa kun de Elever,
der har afsluttet deres Skolegang med en pæn Afgangseksamen kunne
gore sig Haab om at kunne honorere de meget store Krav, der stilles
til Adgangseksamen. Dette stemmer ogsaa med Højskolens Iagttagelser,
at Eksaminander paa Forberedelseskursus, hvis Gennemsnitskarakter
til en af de forberedende Eksaminer ligger under 6,25, som oftest
ikke bestaar Adgangseksamen. — Der vilde efter disse Erfaringer
være Grund til at sætte en Minimumskvotient paa mg -i-, for at den
Almindelige Forberedelseseksamen, Realeksamen og den dermed ligestillede
Pigeskoleeksamen skulde give Ret til at indstille sig til Adgangseksamen,
og hermed vilde der ogsaa være opnaaet det, at man
saavidt muligt sikrede sig, at der ikke optoges Eksaminander paa Højskolen,
der til deres afsluttende Skoleeksamen havde en Kvotient,
der laa væsentlig lavere end den Kvotient, som Studenterne maa have
ogsaa i de humanistiske Fag til deres Studentereksamen. -— De ved
Højskolen gældende Begrænsningsregler medfører nemlig, at en Student,
selv om han har meget gode Karakterer i de naturvidenskabelige
Fag, ikke naar at blive optaget paa Højskolen, hvis han ikke har
jævnt pæne Karakterer i Dansk, Historie, Oldtidskundskab og i de
fremmede Sprog. — Ud fra disse Betragtninger foreslaas Kravene til
de omhandlede tre Eksaminer redigeret saaledes:
»Almindelig Forberedelseseksamen med Engelsk, Fransk og Tysk
bestaaet med en Middelkarakter af mindst mg ~ og mindst
med Karakteren »godt« i dansk Stil,
Realeksamen eller Pigeskoleeksamen med Engelsk, Fransk og
Tysk, praktisk Regning og Matematik, bestaaet med en Middelkarakter
af mindst mg -i- og mindst med Karakteren »godt« i
dansk Stil.«
Endvidere kan jeg tiltræde saavel det i Forslag 1 søm Førslag 2
stillede Førslag med Hensyn til en Udvidelse af Prøvernes og Karakterernes
Antal ved Adgangseksamen. Ved den nuværende Adgangseksamen
gives der 10 Karakterer: 6 i Matematik (4 skriftlige og 2
mundtlige Prøver), 2 i Fysik (2 mundtlige Prøver), 1 i Kemi og 1 i
Naturfag (mundtlige Prøver). Ved Forberedelseskursus til Adgangseksamen
gives der 12 ugentlige Timer i Matematik, 6 ugentlige Timer
i Fysik, 5 ugentlige Timer i Kemi og 3 ugentlige Timer i Naturfag.
Dette Timetal svarer i det store øg hele til Fagenes Betydning, og i
Overensstemmelse hermed foreslaas det at udvide Antallet af Karakterer
ved den af Ministeriet nu foreslaaede Adgangseksamen fra 5 til 9
Karakterer med 4 Karakterer i Matematik (2 Karakterer før 4 skriltlige
Prøver og 2 Karakterer i 2 mundtlige Prøver), 2 Karakterer i Fysik
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1939—40. 235
(1 mundtlig og 1 skriftlig Prøve), 2 Karakterer i Kemi og 1 Karakter
i Naturhistorie (Biologi og Fysiologi), idet der i de sidste to Fag
afholdes mundtlige Prøver. Jeg mener, at der bor lægges en Del Vægt
paa, at Adgangseksamen bliver en Prøve paa en bred Basis, idet
Proven paa denne Maade bliver en sikrere Bedømmelse af Eksaminanderne,
hvor Held og Uheld kommer til at spille en mindre Rolle.
En Udvidelse af Prøvernes Antal kan derfor ikke betragtes som en
Skærpelse af Eksamen, og heller ikke ved en Overførelse af disse
Karakterer til Studentereksamen vil der opstaa Vanskeligheder, idet
de 9 Karakterer ved Sammenlægning vil kunne overføres som 2 Karakterer
i Matematik, 1 Karakter i Fysik, 1 i Kemi øg % i Naturhistorie.
Hvad angaar Faget Geologi mener jeg at kunne gaa med til at
Faget udgaar ved Adgangseksamen. At Faget nu udgaar af Adgangseksamen
maa medføre en Udvidelse af den Undervisning, der nu gives
i Faget Geologi ved selve Højskolen, men da det ogsaa af andre Grunde
vilde være ønskeligt, vil jeg af Hensyn til de stærke Ønsker, der paa
dette Omraade er fremsat fra Undervisningsinspektørens Side, kunne
tiltræde Ministeriets Forslag paa dette Omraade. Ligeledes vil jeg
kunne tiltræde, at Studenter, der indstiller sig til Adgangseksamen,
kan fritages for at indstille sig i Naturhistorie.
Med disse Bemærkninger tillader jeg mig at tiltræde Ministeriets
Forslag til en ny kgl. Anordning om Højskolens Adgangseksamen, idet
jeg henstiller, at der i den endelige Anordning optages de af mig
foreslaaede Ændringer med Hensyn til en Minimumskvotient for saavel
Almindelig Forberedelseseksamen som Realeksamen og den dermed
ligestillede Pigeskoleeksamen samt en Udvidelse af Prøvernes og Karakterernes
Antal ved Adgangseksamen.«
I en senere Skrivelse frafaldt Højskolen efter Ministeriets Henstilling
Kravet om et Minimumsgennemsnit paa mg-i- til Almindelig
Forberedelseseksamen, Realeksamen og Pigeskoleeksamen, og den
25. Juni 1940 udfærdigedes der en saalydende kgl. Anordning:
§ 1-
stk. i. Adgang til Optagelse paa Danmarks tekniske Højskole og Tandlægeskolen
samt Adgang til Indskrivning ved Den farmaceutiske Læreanstalt
som Discipel er betinget af, at den paagældende har bestaaet
en af de efterfølgende Eksaminer eller Prøver (eller Grupper af Prøver),
jfr. dog Stk. 2 og 3.
a) Studentereksamen efter den matematisk-naturvidenskabelige Linie,
b) Adgangseksamen til Civilingeniørstudiet, det farmaceutiske Studium
og Tandlægestudiet, jfr. herom nærmere §§ 2 og 3.
c) 1. En af de i § 2 nævnte Eksaminer — bestaaet med de sammesteds
nævnte Minimumskarakterer for saa vidt angaar Almindelig
Forberedelseseksamen, Realeksamen og Pigeskoleeksamen
— i Forbindelse med Eksamen for Maskin- eller Elektrokonstruktører
(saaledes som disse Eksaminer tages ved Det
236 Danmarks tekniske Højskole 1939—40.
tekniske Selskabs Skoler i København eller ved Odense Maskinteknikum
eller Aarhus Elektroteknikum) eller den udvidede
Eksamen for Bygningskonstruktører (taget ved Husbygningsteknikum
i København eller Odense eller ved Bygningsteknikum
i Horsens).
2. Adgangsprøven til Officersskolens Officersklasses ældste Afdeling
(bestaaet efter denne Skoles Plan af 14. Februar 1934)
eller Overgangsprøven ved Søofficersskolen (bestaaet i Henhold
til Plan for Uddannelsen til Søofficer af September 1938).
Ansøgere med en af de under Punkt c) nævnte Eksaminer eller
Prøver maa desuden have bestaaet en Prøve i Naturhistorie (Biologi
og Fysiologi).
stk. 2. Undervisningsministeriet kan i særlige Tilfælde efter Indstilling
fra den paagældende Læreanstalts Leder meddele Tilladelse til Optagelse
(Indskrivning) af Ansøgere med anden Uddannelse end forannævnte.
stk. 3. Foruden den i Stk. 1 nævnte Adgangseksamen indrettes der en
særlig Adgangsprøve før de Ansøgere, der alene vil søge Optagelse paa
Tandlægeskolen.
stk. 4. Ansøgere, der søger Optagelse paa Tandlægeskolen eller ønsker
at blive indskrevet som Disciple ved Den farmaceutiske Læreanstalt,
skal bestaa den i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af 20.
Februar 1940 omhandlede Tillægsprøve i Latin til Mellemskoleeksamen,
for saavidt de ikke tidligere har aflagt en tilsvarende Prøve.
§ 2.
Ret til at indstille sig til Adgangseksamen til Civilingeniørstudiet,
det farmaceutiske Studium og Tandlægestudiet og til den særlige Adgangsprøve
til Tandlægeskolen er betinget af, at den paagældende har
bestaaet en af følgende Eksaminer eller Prøver:
a) En af de Eksaminer, der giver Adgang til at indskrives ved Københavns
Universitet.
b) Den almindelige Forberedelseseksamen med Engelsk, Tysk og
Fransk, bestaaet med mindst 80 Points (Middelkarakter »godt«)
øg med ikke under »godt« i dansk Stil.
c) Realeksamen eller den dermed ligestillede Pigeskoleeksamen med
Engelsk, Tysk, Fransk og Praktisk Regning og Matematik, bestaaet
med en Middelkarakter af mindst »godt« og med ikke under
»godt« i dansk Stil.
d) Den afsluttende Eksamen for Lærere og Lærerinder i Folkeskolen
med Tillægsprøve i Fransk, samt i det af Fagene Tysk eller Engelsk,
der ikke har været obligatorisk Fag for den paagældende ved
Lærereksamen,
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1939—40. 237
§ 3.
stk. i. Adgangseksamen til Civilingeniørstudiet, det farmaceutiske
Studium og Tandlægestudiet omfatter følgende Fag: Matematik, Fysik,
Kemi og Naturhistorie (Biologi og Fysiologi).
Den særlige Adgangsprøve til Tandlægeskolen omfatter de samme
fire Fag, dog med et mindre Pensum i Matematik.
Til begge de nævnte Prover kan den ved Studentereksamen opnaaede
Karakter i Naturhistorie (Biologi og Fysiologi) indenfor et
Tidsrum af 5 Aar overfores, hvorved Prøve i dette Fag bortfalder,
stk. 2. Den for de ovennævnte Læreanstalter fælles Adgangseksamen
afholdes af en særlig Eksamenskommission med Undervisningsinspektøren
for Gymnasieskolerne som Formand og iovrigt bestaaende af
Medlemmer, der beskikkes af Undervisningsministeriet paa Indstilling
af Formanden efter Forhandling med Danmarks tekniske Højskole,
stk. 3. Den særlige Adgangsprøve til Tandlægeskolen afholdes af Eksamenskommissionen
angaaende Studentereksamen for Privatister.
§ 4.
Undervisningsministeriet kan paa Grund af Pladsmangel begrænse
Optagelsen i det enkelte Aar paa de paagældende Læreanstalter efter
Indstilling af disses Ledere og paa Grundlag af almindelige Regler,
der fastsættes af Ministeriet.
§ 5.
stk. i. De, der har bestaaet Adgangseksamen til Civiliugeniorstudiet,
det farmaceutiske Studium og Tandlægestudiet, eller som har opnaaet
Ligestilling med disse, jfr. Stk. 3, kan opnaa Rettigheder som Studenter
af matematisk-naturvidenskabelig Retning ved at bestaa en Tillægsprøve
i følgende Fag: skriftlig Dansk, mundtlig Dansk, Engelsk eller
Tysk, Fransk, Historie, Oldtidskundskab og Geografi,
stk. 2. Studenter af sproglig Retning bliver ved at bestaa Adgangseksamen
til Civilingeniørstudiet, det farmaceutiske Studium og Tandlægestudiet
ligestillede med Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige
Retning.
stk. 3. Endvidere vil der være at indrette en Tillægsprove i Matematik
til den særlige Adgangsprøve til Tandlægeskolen, hvorved Ansøgere
med denne sidstnævnte Prøve ligestilles med de Ansøgere, der har
bestaaet Adgangseksamen til Civilingeniørstudiet, det farmaceutiske
Studium og Tandlægestudiet.
§ 6.
stk. i. Ingen kan uden Undervisningsministeriets Tilladelse indstille
sig mere end 3 Gange til nogen af de i Henhold til nærværende Anordning
indrettede Eksaminer eller Prover. Den ovennævnte fælles Adgangseksamen
og den særlige Adgangsprøve til Tandlægeskolen betragtes
i denne Henseende som een og samme Prove.
stk. 2. De nærmere Regler for disse Eksaminer og Prover fastsættes
af Ministeriet, som ogsaa iøvrigt bemyndiges til at træffe de fornødne
238 Danmarks tekniske Højskole 1939—40.
Bestemmelser — derunder Overgangsbestemmelser og Bestemmelser
om Afholdelse af de i §§ 1 og 5 nævnte Tillægsprover — til Ordningens
Gennemforelse samt til at indromme Dispensation fra Betingelserne
for Indstilling til den i § 1 nævnte Adgangseksamen og Adgangsprove.
§ 7.
Denne Anordnings Bestemmelser træder i Kraft ved Optagelsen
til Tandlægeskolen og til Danmarks tekniske Hojskole i 1941 samt
ved Indskrivning ved Den farmaceutiske Læreanstalt som Discipel fra
1. Juli 1941 at regne.
Den i Henhold til denne Anordning nævnte ministerielle Bekendtgørelse
udfærdigedes under 2. Juli 1940 og er af folgende Indhold:
Bckendlgorclse om Adgangseksamen til Civilingeniørstudiet, det
farmaceutiske Studium og Tandlægestudiet.
I Henhold til § 6 i kgl. Anordning af 25, Juni 1940 angaaende
Betingelser for Optagelse paa Danmarks tekniske Hojskole og Tandlægeskolen
samt for Indskrivning ved Den farmaceutiske Læreanstalt
som Discipel fastsættes herved folgende nærmere Regler for den i
nævnte Anordning § 1, Stk. 1 b, nævnte Adgangseksamen til Civilingeniørstudiet,
det farmaceutiske Studium og Tandlægestudiet:
§ IAdgangseksamen
omfatter følgende Fag: Matematik, Fysik, Kemi
og Naturhistorie (Biologi og Fysiologi).
§ 2.
Kravene i de enkelte Discipliner er de samme som ved Studentereksamen
for Privatister af den matematisk-naturvidenskabelige Retning
med fuldt Pensum, jfr. kgl. Anordning af 25. Marts 1938 § 4
K. 2. I. og II., J. 2. a. øg b., I. IL a. og b.
§ 3.
Adgangseksamen afholdes i Sømmerterminen af den i kgl. Anordning
af 25. Juni 1940 § 3, Stk. 2, omtalte særlige Eksamenskommission,
der øgsaa stiller de skriftlige Opgaver.
Der kræves ingen Dimissor.
For saa vidt der maatte være Anledning dertil, afholdes i September
en Sygeeksamen før saadanne, som har været indstillet til den
ordinære Adgangseksamen, men som paa Grund af Sygdom ikke er
mødt eller ikke har fuldført Eksamen.
Saafremt Dimittenden er indstillet fra Danmarks tekniske Højskoles
Forberedelseskursus, eksamineres han af Kursus' egne Lærere,
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1939—40. 239
og disse deltager i Bedømmelsen. De øvrige Dimittender eksamineres
og bedømmes udelukkende af den særlige Eksamenskommission.
Indmeldelse til den ordinære Eksamen indsendes inden 1. April
efter nærmere Bekendtgorelse til Eksamenskommissionens Formand.
§ 4.
1 Matematik afholdes 4 skriftlige Prøver, for hvilke der gives 2
Karakterer, og 2 mundtlige Prøver, hver med 1 Karakter; endvidere
gives 2 Karakterer i mundtlig Fysik, 2 Karakterer i Kemi, henholdsvis
i organisk og uorganisk Kemi, og 1 Karakter i Naturhistorie (Biologi
og Fysiologi) — i alt 9 Karakterer — efter de i kgl. Anordning af
25. Marts 1938 § 3 angivne Regler.
Til at bestaa Adgangseksamen kræves et Eksamensresultat af
mindst g (= 5,00).
§ 5.
Gebyret ved Adgangseksamen fastsættes til 25 Kr.
III. Højskolens Personaleforhold.
Efter at det ved Professor Jon Munch-Petersens Død ledige Professorat
i Vandbygning var blevet opslaaet ledig indkom der indenfor
Ansøgningsfristen to Ansøgninger, nemlig fra Civilingeniør Aage Liep
og fra Amtsvandinspektor Tylvad. Inden der havde fundet noget
Opslag Sted af Professoratet var der endvidere direkte til Højskolen
indkommet en Skrivelse fra den i U. S. A. boende danske Civilingeniør
Vetter, hvori han meddelte, at han under visse Betingelser vilde være
Ansøger til Prolessoratet, naar det blev ledigt.
1 et den 23. Marts 1939 afholdt Lærerraadsmøde vedtoges det at
nedsætte et sagkyndigt Udvalg til at afgive Indstilling m. H. t. Besættelse
af det ledige Embede bestaaende af Prorektor, Professor Engelund
(Formand), Landinspektør, Lektor Aage Feilberg, Vandbygningsdirektør
E. Hertz, Civilingeniør Otto Kierullf, Professor J. T. Lundbye,
Professor, Dr. Chr. Nøkkentved, Kaptajn P. Prytz og Professor G.
SchønweUer. Senere og inden Udvalgets Sammentræden suppleredes
Udvalget med Vanddirektor Poul Sørensen. Inden Udvalget havde
afgivet Betænkning fremkom der en Ansøgning fra Distriktsingeniør
Svend Svendsen.
1 December 1939 afgav Udvalget en saalydende Betænkning:
»Efter at Professor Jon Munch-Petersen afgik ved Døden i Februar
1939, blev Spørgsmaalet om Besættelse af det ledige Professorat drøftet
i et den 23. Marts 1939 afholdt Lærerraadsmøde, og efter Højskolens
Indstilling blev Professoratet derefter ved Undervisningsministeriets
Foranstaltning opslaaet paa følgende Maade: