III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
a. Oversigt over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1939 til
30. September 1940 er blevet immatrikulerede.
Dimitterede i 1916 1
i 1926 2
i 1929 4
i 1930 3
i 1931 6
i 1932 2
i 1933 4
i 1934 8
i 1935 17
i 1936 31
i 1937 29
i 1938 52
i 1939 80
i 1940 912
fra islandske Skoler 5
Fra fremmede Universiteter eller Skoler 17
Officersskolens Afgangseksamen 1
lait. . . 1174
lovrigt henvises til den i Efteraaret 1940 udkomne »Liste over
de immatrikulerede Studerende, der folger Undervisningen ved Kobenhavns
Universitet i det akademiske Aar 1940—41 samt Tillægsliste
for 1939—40« og til Afsnittet »Eksamens- og Aarskarakterer ved
Studentereksamen« i vedkommende Aargang af »Meddelelser angaaende
de højere Skoler i Danmark«.
b. Afholdte Eksaminer.
1. Tillægseksamen i Henhold til Anordning af 8. Februar 1908.
Januar 1940: Latin: Der indstillede sig 7 Stud. theol., som alle
bestod, og 6 Stud. mag., som alle bestod. Græsk: Der indstillede sig
34 Stud. theol., af hvilke 30 bestod, og 3 Stud. mag., som alle bestod.
Juni 1940: Latin: Der indstillede sig 7 Stud. theol., af hvilke 5
bestod. Græsk: Der indstillede sig 5 Stud. theol., af hvilke 4 bestod,
og 5 Stud. mag., af hvilke 4 bestod.
Universitetets Aarbog. 9
66 Universitetets Aarbog 1939—40.
2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Anordning af 11. April 1927.
I Aaret 1939^—40 indstillede sig 915, af hvilke 791 bestod.
3. Særskilt Prøve i Hebraisk.
Januar 1940: Der indstillede sig 14 Studerende, af hvilke 9 bestod.
Juni 1940: Uer indstillede sig 48 Studerende, af hvilke 36 bestod.
4. Prøve i nytestamentlig Græsk.
Januar 1940: Der indstillede sig 39 Studerende, af hvilke 28
bestod.
Juni 1940: Der indstillede sig 37 Studerende, af hvilke 29 bestod.
5. Teologisk Embedseksamen.
Vinteren 1939—40: Der indstillede sig 35, 34 fuldendte Eksamen.
Sommeren 1940: — — - 38, 38 — —
lait indstillede sig 73, 72 fuldendte Eksamen.
Af disse fik 19 Laudabilis, 28 Haud illaudabilis Imi gr. og 25
I laud illaudabilis 2di gr.
Vinteren 1939—40.
Ahrensbach, Poul Arendal
(1933) Haud ill. 1.
Andersen, Svend Aage (1930) Haud ill. 2.
Bacher, Hans Villura (1933). Laud.
Broegaard, Jørgen Andersen
(1932 ) Haud ill. 2.
Bundgaard, Halvor (1934)... Haud ill. 2.
Christensen, Jens Peter Albert
(1933 ) Laud.
Christensen, Peter (1932).... Haud ill. 2.
Dam, Carl Wilhelm Røboe
(1933) Haud ill. 1.
Finnerup, Villy (1933) Laud.
Gregersen, Vilhelm (1933) ... Laud.
Grell, Helge (1934) Laud.
Hovgaard, Ingvard Sørensen
(1933) Haud ill. 2.
Jensen, Edmund Torsten (1933) Haud ill. 1.
Jensen, Villiam Vestergaard
(1933) Haud ill. 1.
Johnsen, Gunnar (1933) Laud.
Jørgensen, Anton Marius (1930) Laud.
Køsten, Holger (1931) Haud ill. 1.
Laursen, Alfred (1933) Haud ill. 2.
Madsen, Johannes (1933).... Haud ill. 1.
Mathiesen, Hans Peter (1933) Haud ill. 1.
Mikkelsen, Jens (1933) Haud ill. 1.
Nielsen, Carl Marinus (1934). Haud ill. 1.
Nørgaard, Martin Friedrich
(1932) Haud ill. 2.
Olesen, Karl Frederik (1933). Haud ill. 1.
Ovesen, Gunnar (1930) Laud.
Petersen, Ove Engelhardt
(1926) Haud ill. 1.
Rasmussen, Anders Kristian
Rasmus Jens Greve (1933) Haud ill. 1
Ruager, Jørgen Althof (1934) Haud ill. 1
Schmidt, Johannes Lauridsen
(1933) Haud ill. 1.
Schwarz, Erwin Ivar (1933) . Haud ill. 1.
Siersbæk, Christian (1933). . . Haud ill. 1.
Sørensen, Anton Alfred (1929) Haud ill. 1.
Sørensen, Niels (1930) Haud ill. 2.
Wichmann, Jørgen Albert
(1933) Haud ill. 2.
Sommeren 1940.
Andersen, Harry Kristian Søren
Flensted (1933) Haud ill. 2.
Andersen, Henry Martin Haaning
(1934) Laud.
Andersen, Richardt Bjerlund
(1933 ) Laud.
Bentzen, Georg Oluf (1930).. Haud ill. 2.
Bitsch-Larsen, Jens Daniel
(1934 ) Laud.
Bredsdorff, HaraldLunn( 1921) Haud ill. 1.
Brummer, Tage (1932) Haud ill. 2.
Bonlokke, Ingvar (1935).... Haud ill. 2.
Christiansen, Hans Christian
(1933) Laud.
Ernstsen, Edvard Ejgil (1932) Haud ill. 1.
Universitetets Eksaminer.
Fenger, Jørgen Emil (1934). . Haud ill. 2.
Granild, Sigurd Johannes
(1933 ) Laud.
Hansen, Andreas (im. 1933) . Haud ill. 2.
Haugaard, Gunnar Peter (1933) Haud ill. 1.
Hoppe, Erik (1934) Laud.
Jacobsen, Johannes William
(1934 ) Laud.
Jensen, Bruno Johannes (1933) Haud ill. 1.
Knudsen, Erik Høyrup (1934) Laud.
Krontoft, Rudy Paul (1932). Haud ill. 1.
Kiihle, Svend Aage van der Aa
(1934) Laud.
Lerfeldt, Erik Johannes Helmer
(1933)..... Haud ill. 1.
Lindegaard, Valdemar Eigil
Preben (1932) Haud ill. 2.
Lykkegaard, Frede (1934)... Laud.
Møller, Orla Reinhardt (1934) Laud.
Neergaard, Johannes (1917) . Haud ill. 2.
Nepper-Christensen, Poul Erik
(1935) Haud ill. 1.
Pedersen, Frede Klaus Bonde
(1934) Haud ill. 1.
Pedersen, Pou,l Bernhardt
(1932). Haud ill. 2.
Rasmussen, Cai Otto (1934). Haud ill. 1.
Refshauge, Klaus Nissen (1934) Haud ill. 1.
Schjørring, Emil (1931) Haud ill. 1.
Stubbe, Iver (1933) Haud ill. 2.
Sørensen, Niels Vilsen (1932) Haud ill. 2.
Thomsen, August (1934) .... Haud ill. 2.
Toft, August Andreas Probhudaso
(1933) Haud ill. 2.
Tødt, Harald (1933) Haud ill. 2.
Wammen, Thorkild Carl (1932) Haud ill. 2.
Wieck, Jørgen (1930) Haud ill. 2.
Skriftlige Opgaver.
Vinteren 1939—40.
1) Nye Testamentes Bifag: En kritisk Bedømmelse af Hypotesen om,
at Matthæus og Lukas har benyttet en fælles Logia-Kilde. 2) Kirkehistorie:
a) (GI. Ordning eller Maksimum) Melanchton og hans Betydning for den
lutherske Kirke og dens Teologi, b) (Minimum) Positiv og negativ Forberedelse
for Reformationen i Senmiddelalderen. 3) Nye Testamentes Eksegese:
Ef. 4, 7—16 incl. 4) Gamle Testamentes Eksegese: a) (GI. Ordning) Gen.
14, 14—24 incl. b) (Maksimum) Gen. 25, 21—34 incl. c) (Minimum) Gen.
35, 1—13 incl. 5) Dogmatik: Er Læren om et Syndefald en væsentlig Del af
den kristelige Helhedsanskuelse? 6) Etik: En Undersøgelse af, hvilken Betydning
Kristi Efterfølgelse har som Rettesnor for den kristne Livsførelse.
Sommeren 1940.
1) Nye Testamentes Bifag: En kritisk Redegørelse for Hypotesen om
Paulus' andet Fangenskab i Rom. 2) Kirkehistorie: a) (GL Ordning eller
Maksimum) Den arianske Strids Historie, b) (Minimum) En Oversigt over
Jesuiterordenens Historie. 3) Nye Testamentes Eksegese: Hebr. 5, 1—10 incl.
4) Gamle Testamentes Eksegese: a) (GI. Ordning) Amos 3, 1—10 incl. eller,
hvis denne Tekst ikke er opgivet som læst, da Jes. 3, 1—10 incl. b) (Maksimum)
Amos 8, 1—10 incl. eller, hvis denne Tekst ikke er opgivet som læst,
da Jes. 8, 1—9 incl. c) (Minimum) Gen. 27, 18—29 incl. 5) Dogmatik: Underets
Plads indenfor den kristelige Troslære. 6) Religionsfilosofi: En Fremstilling
af Teodicéproblemet og de Veje, man er gaaet for at løse det. Sygeeksamen
for een Kandidat: En Redegørelse for Kants Betydning for den
kristne Apologetik.
6. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabelig Eksamen samt
Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik.
ct. Juridisk Embedseksamen.
Vinteren 1939—40: Der indstillede sig 79, 76 fuldendte Eksamen.
Sommeren 1940: — — - 91, 78 — —
lait indstillede sig 170, 154 fuldendte Eksamen.
Af disse fik 115 Første Karakter, 29 Anden Karakter 1, 10 Anden
Karakter 2.
68 Universitetets Aarbog 1939—40.
Vinteren 1939—40.
Efter Anordning af 11. April 1931.
Adeler-Bjarnø, Palle
(1933 ) 171 Første
Andersen, Gunnar Harder
(1934) 164 Første
Arvig, Tove (1934) 166 Første
Barfod, Jørgen Hammer
(1934 ) 189 Første
Bjornow, Vibeke (1931). 182 Første
Bl urne, Henning (1933) . 171 Første
Bodenhoff, Jørgen Andreas
(1933) 161 Anden 1.
Borberg, Willy (1934)... 175 Første
Bucka-Christensen, Edlef
(1927) 151 Anden 1.
Buchardt, Eduard Angust
(1934) 167 Første
von Buchwald, August
Detlev Frederik (1933) 172 Første
Bækgaard, Thomas Christian
Jensen (1932)... 164 Første
Christensen, Aksel Kyhl
(1931 ) 166 Første
Christensen, Else Rigmor
Borggaard (1929) 156 Anden 1.
Christensen, Svend Egeberg
(1931) 167 Første
Christiansen, Poul Verner
(1933) 178 Første
Clausen, Søren Nielsen
(1929 ) 141 Anden 2.
Dethlefsen, Otto Dietrich
(1932 ) 170 Første
Eriksen, Knud Eigil Tryde
(1932 ) 165 Første
Faber, Birgitte (1929)... 191 Første
Gleerup, Kjeld (1934)... 172 Første
Grosted, Knud Valdemar
Andreas (1930) 148 Anden 2.
Gartner, Alfred (1927) . . 140 Anden 2.
Hansen, Henning Birkelund
(1933) 164 Første
Hansen, Ole Kjeld (1934) 173 Første
Heuser, Erik Carl Bernhard
(1933) 164 Første
Høgsgaard, Kirsten (1927) 181 Første
Jensen, Erling (1931) ... 158 Anden 1.
Jensen, Julius Eyvind
(1930 ) 172 Første
Jensen, Svend Paabøl
(1933 ) 165 Første
Jensen, Tage Schelde
(1934 ) 182 Første
Jørgensen, Otto (1930).. 171 Første
Kallesøe, Søren Gunnar
(1933) 200 Første
Krogh, Max Frederik
(1919) 168 Første
Langsted, Kaj Viggo
(1931 ) .... 165 Første
Larsen, Knud Birge Brandenhof
(1932) 185 Første
Lassen, Jess Otto (1933) 159 Anden 1.
Lundbeck, Torben Al lemp
(1933) 169 Første
Neergaard, Preben Christian
Sofus (1934).... 183 Første
Nielsen, Poul Thyge Bruun
(1934) 168 Første
Nielsen, William Schack
(1932) 157 Anden 1,
Olsen, Viggo Christian
(1928) 164 Første
Petersen, Grete (1933) . . 162 Anden 1
Petersen, Henning Johannes
(1933) 177 Første
Rasmussen, Arne Klug
(1932) 137 Anden 2
Rasmussen, Niels Tage
Jerndal (1933) 172 Første
de Scheel, Erik Linois
(1926) 159 Anden 1
Sørensen, Emil Michael
(1930) 184 Første
Thielsen, Eigil Wilhelm
(1932) 164 Første
Thorvildsen,Eivind(1927) 164 Første
Vedel, Fritze Susanne
(1933) 167 Første
Welling, Frida Augusta
(1932) 151 Anden 1
Wisman, Kay (1925) . . . 167 Første
Wolf, Erik Ejler (1933) 181 Første
Efter Anordning af 13. Juli 1937.
Banner-Jansen, Otto Viggo
Frits (1929) 11,27 Anden 1
Birch, Carl Vilhelm Johannes
Bruun (1936) . 12,13 Første
von Cappeln, Johan Heinrich
Conrad Helmer
(1933 ) 12,13 Første
Eriksen, Carl William
(1934 ) 12,00 Første
Hansen, Hans Villy (1934) 11,73 Første
Heering, Poul (1933) . . . 11,67 Første
Heering, Steffen (1933).. 12,00 Første
Holm, Børge (1933) .... 13,20 Første
Høyer, Palle Angelo Alfred
(1934 ) 12,13 Første
Jensen, Georg Holger
(1932 ) 13,40 Første
Lassen, Johan Lorenz
(1933 ) 12,33 Første
Løhren, Erling Nielsen
(1933) 12,40 Første
Nørregaard, Kjeld Theisen
(1930) 12,13 Første
Olsen, Axel Jørgen (1933) 11,67 Første
Park, Jørgen (1933) .... 11,27 Anden 1
Petersen, Holger (1932) . 12,07 Første
Rothenborg, Arnold Borg
(1933 ) 12,27 Første
Schibbye, Eigil (1934) .. 13,67 Første
Schmith, Poul (1934) ... 13,40 Første
Terpager, Vagn Aage
(1935 ) 12,67 Første
Thorup, Laurits Peter
(1934 ) 13,00 Første
Wern, Axel (1932) 11,93 Første
Universitetets Eksaminer. 69
Sommeren 1940.
Efter Anordning af 11. April 1931.
Achilles, Børge (1931) . . 153 Anden 1.
Acker, Sven Hermann
(1929) 175 Første
Alsing, Harald (1930). . . 152 Anden 1.
Bang, Claus Oluf Stig
(1932) 156 Anden 1.
Bang-Pedersen, Erik
(1932) 154 Anden 1.
Berg, Poul Frederik Friis
(1927) 138% Anden 2.
Bodenhoff, Jørgen Andreas
(1933) 165 Første
Clausen, Søren Nielsen
(1929) 151 Anden 1.
Dall, Svend Carl Andreas
(1933) 174 Første
Engelsen, Børge Ingild
(1933) 164 Første
Graae, Ebbe Øjstein(1931) 154 Anden 1.
Groth-Andersen, Erik Andreas
Korfitz Herholdt
(1934) 174 Første
Hansen, Povl Jørgen
(1934) 190 Første
Holm, Jens Peter Emil
(1933) 161 Anden 1.
Højstrup, Carlo Frederik
Lars (1934) 145 Anden 2.
Iversen, Jørgen Lindhardt
(1932) 138 Anden 2.
Jacobsen, Jacob (1934) . 171 Første
Jespersen, Børge Mosby
(1931) '. 144 Anden 2.
Lassen, Mogens Geill
(1931) 164 Første
Lind, Oluf Hansen (1934) 200 Første
Ludvigsen, Sven (1933). . 146 Anden 2.
Lund, Hans Peter Hauberg
(1933) 170 Første
Lundgren, Kjeld Mogens
(1933) 187 Første
Mouritsen, Ane Marie Kirstine
(1933) 164 Første
Nielsen, Povl Erik Christian
(1932) 170 Første
Olsen,KnudGerhard( 1931) 164 Første
Petersen, Jørgen Erik
Svendstrup (1931). . . . 155 Anden 1.
Rasmussen, Axel Oluf
(1930) 159 Anden 1.
Schierbeck, Lykke (1933) 154 Anden 1.
Smith, Georg Vedel (1934) 183 Første
Efter Anordning af 13. Juli 1937.
Andersen, Paul Henri
(1933 ) 11,67 Første
Antonsen, Holger Laurits
Mikael (1934) 13,13 Første
Boas, Fritz Johan (1934) 13,07 Første
Borum, Johannes (1935). 12,13 Første
Castberg, Erik Ole (1933) 12,67 Første
Dehlholm, Aage Einer
(1934 ) 13,13 Første
Engberg, Alice (1932)... 11,40 Anden 1.
Fabricius, Lars Børge
(1935) 11,73 Første
Frandsen, Bjarne Carl
(1935) 13,53 Første
Fræmohs, Erik (1933). . . 12,33 Første
Garde, Erik Jacob (1933) 12,53 Første
Grau, Mogens (1934).... 13,57 Første
Gravgaard, Knud (1933). 12,20 Første
Harne, Kai (1934) 12,87 Første
Heiberg, Flemming (1933) 11,07 Anden 1.
Helbing, Børge (1933) .. 11.67 Første
Husum, Carl Oscar (1933) 12,53 Første
Ingerslev, J ohan Philip
Thomas (1934) 12,40 Første
Jant zen, Povl Jacob (1933) 13,27 Første
Jelsbak, Frede Schnack
(1934) 11,93 Første
Jensen, Frode Løvendahl
(1933) 10,53 Anden 2.
Jensen, Herman (1933) . 11,80 Første
Jensen, Johanne Elisabeth
Gudrun (1932) . . 13,07 Første
Jensen, Søren William
Gerling (1934) 12,93 Første
de Jonquiéres, Frederik
Godfred de Dompierre
(1933 ) 11,53 Anden 1.
Jørck, Erik Meding (1933) 13,20 Første
Kaufmann, Axel (1935) . 11,93 Første
Keutmann, Henning
(1929) 11,53 Anden 1.
Kierens, Jens Carl Emanuel
Klement (1934).. 10,73 Anden 1.
Konigsfeldt, Albert Wulff
(1934 ) 12,93 Første
Larsen, Poul (1931) .... 10,67 Anden 1.
Madsen, Poul (1934) 12,87 Første
Martensen-Larsen, Viggo
(1935 ) 12,73 Første
Nielsen, Halvor Ginnerup
(1932) 12,47 Første
Nygaard, Mogens (1933). 11,00 Anden 1.
Oisen, Ole (1934) 13,07 Første
Pedersen, Edvin Peter
Schmeltz (1934) 12,27 Første
Rasmussen, Poul Verner
(1923) 11,00 Anden 1.
Rasmussen, Vagn Kildemoes
(1934) 11,80 Første
Rubak, Povl Henning
(1934 ) 11,67 Første
Salicath, Knud Gerhard
Guise (1933) 11,67 Første
SchåfEer, Børge Pontoppidan
(1934) 13,47 Første
Sølling, Poul (1934) 11,93 Første
Thiel, Erling Christensen
( 1 9 2 7 ) . . . ; 11,67 Første
Tofthøj, Erik 13,53 Første
Tommerup, Knud Finn
(1935 ) 12,33 Første
Topsøe-Jensen, SvendHolger
(1921) 11,87 Første
Wandel-Petersen, Mogens
(1935) 13,15 Første
70
Skriftlige Opgaver.
Vinteren 1939—40.
Eksamens 1ste Del.
1. En Villaejer, der ønskede sine Frugttræer behandlet med Sprøjtevædske,
anmodede en Anlægsgartner om at udfore dette Arbejde. Anlægsgartneren
satte en af sine Gartnermedhjælpere til at udfore Arbejdet, under
hvilket Medhjælperen ved en Uagtsomhed kom til at sprøjte paa en
forbipasserende. Den ætsende Vædske ødelagde den forbipasserendes Tøj
og beskadigede hans Øjne, saaledes at han trods øjeblikkelig Lægebehandling
blev totalt blind.
a. Hvem er erstatningspligtig overfor skadelidte?
b. For hvad kan skadelidte kræve Erstatning hos den eller de
ansvarlige?
2. Grosserer A køber den 1. Juni 1939 mod kontant Betaling af Urtekræmmer
B et Løsørepantebrev og et Pantebrev i fast Ejendom, hver paa Kr. 1.000,
begge udstedt af C den 1. Marts 1939 og begge lydende paa B's Navn
som Fordringshaver. Ved en Forglemmelse fra A's Side forbliver Pantebrevene
i 7i's Besiddelse, hvor de findes den 18. Oktober 1939, efter at
B samme Dag er erklæret fallit. A kræver nu begge Pantebrevene udleveret
af B's Konkursbo.
Kan der gives A Medhold heri?
3. Efter hvilke Regler er wSælgeren af en individuelt bestemt Genstand erstatningspligtig,
naar han ikke er i Stand til rettidigt at opfylde Kontrakten?
4. Hvorvidt er Krav paa Erstatning for skadegørende Handlinger udenfor
Kontraktsforhold Genstand for Forældelse?
5. I Henhold til en Lov, der alene bemyndiger Handelsministeren til at
træffe prisregulerende Foranstaltninger, udfærdiger Ministeren den 1. Februar
en Bekendtgørelse, som i § 1 fastsætter visse Maksimalpriser og i
§ 2 fastsætter Straf af Boder eller Fængsel for Overtrædelser. 1 § 3 hedder
det: »Denne Bekendtgørelse træder straks i Kraft«. Bekendtgørelsen indrykkes
i Statstidende og forskellige Dagblade den 2. Februar og i Lovtidende
den 6. Februar.
Hvorvidt er Overtrædelser, som finder Sted den 1., 2. og 10. Februar,
strafbare?
6. Hvorvidt er det Rigsretten eller de almindelige Domstole, der er kompetente
til at paakende Erstatningskrav mod en Minister?
7. I Maj 1931 vedtog et Byraad med 5 Stemmer mod 4 at ansætte X som
Kommunebogholder. Nogen Tid efter paastod Mindretallet, at et kvindeligt
Medlem, der hørte til Flertallet, ikke var i Besiddelse af dansk Indfødsret,
da Afstemningen fandt Sted, og at Ansættelsen derfor var ugyldig.
Det oplystes, at hun, der havde erhvervet Indfødsret i Henhold til Lov
af 27. November 1916, i Januar 1931 havde erhvervet fremmed Statsborgerret
ved Indgaaelse af Ægteskab med en herboende Udlænding.
Er X's Ansættelse gyldig?
Eksamens 2den Del.
A. Retspleje.
1. 1 en Sag om Betaling af 6.000 Kr. i Henhold til en Kautionsforpligtelse
paastod Sagsøgte, Fru Ellen Kristensen, Frifindelse under Henvisning
dels til, at hun ikke havde underskrevet eller ladet underskrive en i Sagen
fremlagt, med hendes Navn undertegnet, men uden Attestation af VitterUniversitetets
Eksaminer. 71
lighedsvidncr forsynet Kantionserklæring, dels til, at hendes eventnelle
Kautionsforpligtelse endnu ikke var forfalden. 1 Dommen, der gik ud
paa Frifindelse for Tiden, gaves der hende Medhold i sidstnævnte Anbringende,
medens Dommen undlod at tage Stilling til det førstnævnte
Anbringende. Sagsøgeren, Forpagter Lauritz Sørensen anlagde nu en ny
Sag mod Fru Kristensen, idet han paastod hende tilpligtet enten at
erkende eller under Ed at fragaa Ægtheden af det omtalte Dokument.
Hvorvidt kan et saadant Sogsmaal tilstedes mod Sagsøgtes Protest?
2. Gaardejer Carl Svendsen, Struer, paastod Struer og Omegns Forsikringsforening
mod Driftstab ved Mund- og Klovesyge tilpligtet at betale ham
Erstatning paa Grund af en i hans Besætning opstaaet Mund- og Klovesyge.
Den sagsøgte Forening paastod Sagen afvist fra Domstolene og
krævede Spørgsmaalet herom undergivet særskilt Formalitetsprocedure.
Til Støtte for denne Paastand henvistes til, at Sagen efter Foreningens
Vedtægters § 15 skulde afgøres ved Voldgift, hvis Kendelse var »endelig
og bindende« for wSagsøgeren. Ifølge den nævnte Paragraf sammensattes
Voldgiftsretten af en af Bestyrelsen valgt Voldgiftsmand og en af Sagsøgeren
valgt Voldgiftsmand samt en af Generalforsamlingen valgt Opmand,
hvilke tre Voldgiftsmænd alle skulde være Interessenter i den
sagsøgte Forening.
Hvorvidt kan der gives Foreningen Medhold i dens Paastand og i
dens Krav om særskilt Behandling og Paakendelse af Formaliteten?
3. Om en tiltalt Kvinde, der gennem længere Tid havde drevet Bordel, udtalte
Retslægeraadet, at hun led af en manio-depressiv Psykose, mellem hvis
maniske Anfald hun utvivlsomt i lange Perioder havde været rask, ligesom
hendes nuværende Tilstand ikke kunde betegnes som abnorm. Ved
Sagens Behandling for Landsretten som Ankeinstans under Medvirken
af Domsmænd voterede 3 af Rettens Medlemmer for, at Tiltalte som
utilregnelig burde undergives Tilsyn efter StralTelovens § 70, medens de
øvrige Medlemmer, deriblandt Retsformanden, ansaa hende for tilregnelig
til Straf.
Hvilket Udfald faar Sagen?
B. Strafferet.
1. A og B har i Forening begaaet Indbrudstyveri i en Urmagerforretning.
Mod A, der er fundet i Besiddelse af et af de stjaalne Ure, indledes der
retslig Forundersøgelse. B, der ikke er sigtet, anmoder indtrængende A
om at holde ham udenfor Sagen og overtaler ham til i Retten løgnagtigt
at forklare, at han paa en Beværtning har modtaget Liret af en ubekendt
Mand som Pant for Udlæg til Drikkevarer. A og B aftaler et Signalement
for den ubekendte Mand, og B lover, at han, hvis han skulde blive afhørt
som Vidne under Sagen, skal forklare, at han har set A modtage Uret
af en Mand med det aftalte Signalement.
A afgiver den med B aftalte Forklaring i Retten, men ændrer senere
denne Forklaring til, at han har modtaget Uret til Opbevaring af en
Kammerat C, der tidligere har været straffet for Tyverier begaaede
sammen med A, men som intet har haft at gøre med det heromhandlede
Urtyveri. A's Forklaring fører til, at C inddrages under Sagen som medsigtet.
Denne Sigtelse kan dog ikke opretholdes, hvorimod Sagen giver
Anledning til, at en Del andre, af C begaaede Tyverier opklares, og at C
bliver straffet for disse.
Hvorvidt, eventuelt efter hvilke Straffebestemmelser, kan A og B
straffes (bortset fra Urtyveriet)?
72 Universitetets Aarbog 1939—40.
2. Under en mod A verserende Tyverisag forefindes der ved en hos ham
foretagen Husundersogelse en som Kopi fremtrædende falsk Anbefaling,
som A tilstaar at have skrevet. A nægter at give Oplysning om, i hvilket
Øjemed han har skrevet Anbefalingen, eller hvilken Brug han har tænkt
sig at gore af den, og Oplysning herom har ikke iovrigt kunnet fremskaffes.
Hvorvidt kan A straffes for sit Forhold til Anbefalingen?
3. At gore Rede for de væsentligste Forskelligheder mellem »Psykopatfængsel
« og »Psykopatforvaring« og Forudsætningerne for deres Idømmelse.
Eksamens 3die Del
1) Teoretisk Opgave: I hvilket Omfang er efter dansk Ret Overforelse
af Ejendomsrettigheder udelukket — bortset fra de Tilfælde, hvor særlig
Lovhjemmel for Uoverforlighed foreligger?
2) Almindelig Opgave:
Efter kgl. Anordning af 11. April 1931.
1. A, der paa Opsigelse med % Aars Varsel til en 1. April eller 1. Oktober
den 20. Januar 1938 har lejet en herskabelig Lejlighed i en større københavnsk
Beboelsesejendom, betaler straks ved Kontraktens Underskrift,
mod et Afslag i den iovrigt aftalte Leje, Lejen forud indtil 1. Oktober
1910. Den 17. Juni 1939 overtager en ældre tinglyst Panthaver i Ejendommen
denne som brugeligt Pant. Hvorledes er Lejeren stillet overfor
Panthaverens Krav om Betaling af Leje eller om Fraflytning af Lejligheden?
2. A gør Udlæg i en fast Ejendom. Da han nogle Dage senere faar et Laan
i en Bank, giver han Banken til Sikkerhed bl.a. Transport paa sin nævnte
Udlægsret. Hvorvidt maa Banken for at sikre sig lade denne Transport
tinglyse?
3. I 1925 købte K en Forretning af S. En Del af Købesummen skulde
betales i aarlige Afdrag. K havde svært ved at klare Afdragene. 1 1927,
da hans Broder, der boede i Sydamerika, var her i Landet, betalte han
Afdraget og sagde til Kreditor, at han, hvis det igen kneb, vilde give
ham et Tilbud om en Ordning af Gælden paa een Gang. Det følgende
Aar meddelte K Broderen, at han ikke kunde betale sit Afdrag, og
Broderen skrev da d. 22. Juni 1928 til Kreditor og tilbød et bestemt Beløb
til Afgørelse af hele Gælden. Brevet kom Kreditor i Hænde d. 16. Juli,
og han akcepterede straks Tilbudet. Allerede d. 10. Juli var A''s Bo imidlertid
paa en anden Kreditors Begæring taget under Konkursbehandling,
og d. 1. August, da A''s Broder erfarede dette, telegraferede han, at
han traadte tilbage fra sit Tilbud.
Hvorvidt kan A''s Broder tilpligtes at betale i Overensstemmelse med
Tilbudet?
4. Har i Tilfælde af en Interessents Udtræden eller Udelukkelse af et ansvarligt
Interessentskab de øvrige Interessenter Bet til at udløse ham?
Sporgsmaal 5—7 de samme Spørgsmaal søm Sporgsmaal 1—3 i
Retspleje i den skriftlige Opgave ved 2den Del (se ovenfor Side 70).
Efter kgl. Anordning af 13. Juli 1937.
Sporgsmaal 1—4 de samme Spørgsmaal som i den almindelige Opgave
for dem, der indstillede sig efter kgl. Anordning af 11. April 1931.
73
5. I et af Detailhandler Peter Iversen oprettet kortfattet Testamente bestemmer
han, at hans Hustru Carla — med hvem lian ikke har noget
Formuefællesskab — foruden den hende efter Loven tilkommende Arvelod
skal arve den Trediedel af hans Formue, hvorover han kan disponere.
Testamentet nævner hverken hans Son af tidligere Ægteskab Jørgen
Iversen eller hans Adoptivsøn Svend Iversen. Sidstnævnte er født af
Hustruen udenfor Ægteskab før hendes Ægteskab med Testator. I Adoptionsbevillingen
er taget det i Adoptionslovens § 13, Stk. 1, omhandlede
Forbehold.
Hvorledes vil en efterladt Formue paa 12.000 Kr. være at fordele
mellem Enken, Jørgen og Svend Iversen.
6. Medens den 20-aarige A opholder sig i Udlandet, sælger den for ham
beskikkede Værge et ham tilhørende Maleri for 10.000 Kr. til Grosserer
B, der ved, at det tilhører A.
Da A kommer hjem efter at være fyldt 21 Aar, protesterer han straks
mod Salget af Maleriet, der har tilhørt hans Familie i mange Aar. Mod
den opnaaede Pris for Maleriet rejser han derimod ingen Indsigelse, men
anerkender at den er meget fordelagtig. Værgen førelægger herefter Sagen
for Amtet, der imidlertid nægter at godkende Salget under Hensyn til,
at A nu er myndig.
Købesummen for Maleriet har Værgen anbragt i anordningsmæssige
Obligationer, hvis Værdi paa Grund af uforudseelige Omstændigheder er
faldet til 8000 Kr.
a. Har A Krav paa at faa Maleriet tilbage mod Udlevering af Obligationerne?
b. Hvem maa bære Tabet ved Kursfaldet paa Obligationerne?
7. Er en Ægtefælle berettiget til Brug af Genstande, der horer til den anden
Ægtefælles Bodel eller Særeje?
For Kandidater, der indstiller sig samtidig til 2den og 3die Del:
1. I hvilket Omfang kan en ugyldig Pantsætning medføre, at Pantsætteren
dog mister de pantsatte Ejendele?
2. A havde med Samtykke fra sin Søn Søren tegnet en Livsforsikring
paa hans Liv til Fordel for Sørens Arvinger efter Loven. Da Søren døde,
efterlod han et Ægtebarn, der var hos sin Moder, som havde opnaaet Skilsmisse
fra Søren. A ønskede nu ikke, at Forsikringssummen skulde tilflyde
Sørens Barn. Han tilskrev derfor Forsikringsselskabet, at han tilbagekaldte
Begunstigelsen og anmodede om at faa paaført Policen, at Summen skulde
udbetales til ham selv.
Kan A gyldigt trælfe en saadan Bestemmelse efter Sørens Død og derved
faa Bet til Forsikringssummen?
3. Paa en Del af en Vej, der gaar fra A's og over /i's Ejendom ud til en
Hovedvej, har A vundet Hævd ved 20 Aars Brug, idet den i denne Tid alene
er blevet benyttet af A. Den resterende Del af Vejen er imidlertid i de nævnte
20 Aar foruden af A tillige blevet benyttet af andre Beboere i Nabolaget.
A paastaar under en Betssag, at han ogsaa har vundet Hævd paa Færdsel
ad denne sidste Del af Vejen, medens /i bestrider dette, da der efter hans
Mening kræves Brug i Alderstid for at vinde Hævd paa denne Del af Vejen,
medens A kun har benyttet den i 20 Aar.
Hvorledes afgøres denne Retssag?
4. Hvorledes er en Brugsforenings Kreditorer stillede, naar det i Vedtægterne
hedder, at »Foreningens Medlemmer er solidarisk ansvarlige for dens
Forpligtelser«?
Universitetets Aarbog. 10
74
5. Som eneste Arving efter Rentier Oluf Jørgensen overtager dennes
Søn Murermester Hans Jørgensen Boet til privat Skifte. Kort Tid efter bliver
Hans Jørgensen erklæret konkurs efter Begæring af det Teglværk, som er
hans Hovedleverandør. En Opgørelse udviser, at afdøde har efterladt sig
Aktiver til Værdi 40,000 Kr. og Gældsposter til et Beløb af 7600 Kr., medens
der i Konkursboet er et Underskud paa over 100,000 Kr.
Kan afdødes Kreditorer kræve fuld Dækning?
6. Betydningen af Reglen »dog med Forbehold af Parternes Ret til at
faa Sporgsmaalet afgjort ved Domstolene« i § 24 i Lov om Ægteskabs Indgaaelse
og Opløsning af 30. Juni 1922.
7. Hvad forstaas ved »Qualification« i den internationale Privatret?
3) Konkret Opgave;
I Januar 1936 købte Grosserer Krog, København, af Firmaet Sass & Co.,
København, som han i mange Aar havde staaet i Forretningsforbindelse med,
400 Tønder Sild og 100 Pakker Saltfisk, som Firmaet havde købt i Norge.
De 100 Pakker Saltfisk var en Del af et større Parti.
Silden ankom med Skib til København den 1. Februar 1936. Den samlede
Fakturapris var 8000 Kr., (20 Kr. pr. Tønde), og der blev af Krag udstedt
to 3-Maaneders Solaveksler, dateret den 10. Februar og 19. Februar 1936,
paa henholdsvis 3000 Kr. og 5000 Kr., hvilke Veksler straks af Sass & Co.
blev diskonteret i Privatbanken. Til Gengæld modtog Krag to Konnossementer
for Partiet lydende paa henholdsvis 150 Tønder og 250 Tønder, hvilke
Dokumenter lod paa Firmaet Sass & Cø.'s Navn eller Ordre, men af dette
var forsynet med Paategning om, at Varerne kunde udleveres til Krag.
Partiet blev efter Krags Anmodning til Skibsforeren oplagret hos Københavns
Frihavns A/S for Krags Regning og Risiko, saaledes at Pakhuslejen betaltes
af Krag fra 1. Februar, og Konnossementerne blev af Krag forevist for Kobenhavns
Frihavns A/S, og Krag blev i dettes Bøger noteret som Ejer.
Af de 150 Tønder afhentede Krag efter endt Toldberigtigelse den 10.
Februar 80 Tønder, som han anbragte i den til hans Forretning hørende
Lagerbygning.
Den 13. Februar solgte Krag af de resterende 70 Tønder 20 Tønder til
Købmand Carlsen, hvilket af begge i Fællesskab meddeltes Frihavnen, som
anmodedes om at sætte 20 Tønder til wSide for Carlsens Regning og Risiko,
hvilket ogsaa skete. Hverken i Aftalen mellem Krag og Carlsen eller i Frihavnens
Bøger var nærmere angivet, hvilke Tønder det drejede sig om.
Carlsen betalte Varerne kontant, men lod dem blive i Frihavnens Pakhus,
da han ikke straks havde Brug for dem.
Den 19. Februar pantsatte Krag Konnossementet for de 250 Tønder
Sild til Landmandsbanken til yderligere Sikkerhed for sin Kassekredit, som
i flere Maaneder havde været overtrukket med 6000 Kr. Banken anmeldte
straks Pantsætningen for Frihavnen.
Saltfisken ankom den 2. Februar 1936 til København med et af D. F.
D. S.'s Skibe og blev af D. F. D. S. oplagret i Selskabets eget Pakhus. De af
Krag købte 100 Pakker blev den 15. Februar efter Anmodning af Sass & Co.
vejet og henlagt et andet Sted i Pakhuset i Krags Navn.
Kobesummen 2000 Kr. (20 Kr. pr. Pakke) skulde efter Aftalen betales
kontant, og Krag havde tænkt sig at skaffe en Del af Pengene ved at optage
et særligt Laan i en Bank mod Pant i Konnossementet. Det lykkedes imidlertid
Krag paa Grund af hans mangeaarige Forretningsforbindelse med Sass & Co.
at faa Henstand med Betalingen en Maaned fra den 15. Februar at regne, og
samme Dag fik han udleveret Konnossementet, som var et Ihændehaverkonnossement,
og han pantsatte dette i Diskontobanken til Sikkerhed for et
75
samtidig oplaget Laan paa 1000 Kr., som han anvendte i Forretningen.
Banken anmeldte straks den skete Pantsætning for D. F. D. S.
Den 26. Februar 1936 standsede Krag sine Betalinger. Samme Dag blev
der indleveret Konkursbegæring til Skifteretten, der afsagde Konkursdekret
den 27. Februar 1936.
Sass & Co. modtog fra Privatbanken de diskonterede Veksler tilbage og
meddelte omgaaende Skifteretten og de to Pakhuse, at Firmaet agtede at
gøre Standsningsret gældende i videst muligt Omfang.
Carlsen anmeldte for Skifteretten, at han som Separatist gjorde Krav
paa Udlevering af de 20 Tønder Sild, og endelig anmeldte Landmandsbanken
og Diskontobanken, at de i Henhold til de skete Pantsætninger krævede fortrinsvis
Fyldestgørelse for deres Krav gennem de pantsatte Varers Salg.
Paa den første Skiftesamling erklærede Konkursboet, at det, selvom
Standsningsretten maatte blive anerkendt, ikke ønskede at stille Sikkerhed
for Købesummens Betaling i Henhold til Købelovens § 39. Man enedes om
at lade Sass Sc Co., der havde de bedste Forbindelser i Branchen, sælge samtlige
Varer, herunder de 80 Tdr. Sild, Krag havde hjemtaget d. 10. Februar,
og som endnu laa urørt hos ham. Den indkomne Kobesum skulde derefter
indsættes paa en særlig Bankkonto, saaledes at det under en af Sass & Co.
mod Konkursboet anlagt Betssag, hvori Carlsen og de to Banker skulde indtræde
som Parter, skulde afgøres, hvorledes de ved Salget indkomne Penge
skulde deles mellem Parterne.
Ved Salget af Varerne indkom for samtlige 100 Tønder Sild 7600 Kr.
(19 Kr. pr. Tønde), og for samtlige Pakker Saltfisk 2100 Kr. (21 Kr. pr. Pakke),
ialt 9700 Kr.
Under Betssagen gjorde Sass & Co. gældende, at hele Beløbet maatte
tilkomme Firmaet, idet det for alle Varernes Vedkommende kunde gøre
Standsningsret gældende i H. t. Købelovens § 39 uden at behøv© at respektere
de senere over Partierne skete Dispositioner. Firmaet hævdede i saa Henseende
særligt, at Sølovens § 166 ikke afgav Hjemmel, hverken før Carlsen, for Landmandsbanken
eller for Diskøntobanken, til at vinde Bet paa Trods af Firmaets
Standsningsret.
Carlsen nedlagde saavel over for Sass & Co. søm over for Boet Paastand
paa, at der udbetaltes ham et Beløb af 380 Kr., svarende til det ved Salget
af 20 Tønder Sild indkomne, idet han gjorde gældende, at Ejendomsretten
over de 20 Tønder i alle Henseender var overgaaet til ham, og at den wStandsningsret,
Sass & Co. eventuelt maatte have, i hvert Fald ikke kunde gøres
gældende til Skade for ham.
Landmandsbanken krævede til delvis Dækning af de 6000 Kr., hvormed
Kassekrediten var overtrukket, udbetalt 4750 Kr., svarende til det ved Salget
af 250 Tønder indkomne Beløb.
Diskøntobanken krævede udbetalt 1000 Kr. til Dækning af det optagne
Laan.
Boet nedlagde Paastand paa Udbetaling af samtlige 9700 Kr., idet det
1) over for Sass & Co. principalt gjorde gældende, at der af Krag var foretaget
saadanne Dispositioner over Varepartierne, at Standsningsretten var ophørt,
øg hvad særlig angik Saltfiskpartiet, gjorde det subsidiært gældende, at Sass
& Co. i hvert Fald ikke havde Krav paa den Overpris, til hvilken Partiet
var solgt, 2) over for Carlsen gjorde gældende, at Ejendomsretten til de 20
Tønder ikke var gaaet over til Carlsen, hvorfor denne maatte henvises til
som Kreditor at anmelde sit Krav i Boet, og 3) over for begge Banker gjorde
gældende, at de skete Pantsætninger kunde afkræftes.
Det maatte efter det under Sagen oplyste antages, at Krag allerede da
han solgte de 20 Tønder til Carlsen, var insolvent, men at Carlsen var uvidende
herom. Endvidere maatte det efter det oplyste anses bevist, at Landmandsbanken
var uvidende om Krags Insolvens paa det Tidspunkt, da Pantsæt76
Universitetets Aarbog 1939—40.
ningen til Fordel for Banken fandt Sted, hvorimod det ikke var lykkedes
Diskontobanken at afkræfte Formodningen herom.
Der onskes en nærmere Redegørelse for og Vurdering af samtlige de
fremsatte Synspunkter og en Angivelse af, hvorledes Retsstriden bor loses.
Sommeren 19 40.
Eksamens 1ste Del.
1. Fru Bogholder X købte af sin Nabo Y en Støvsuger for en Pris af 50 Kr.
Kan Støvsugeren kræves udleveret fra Fru X, hvis det oplyses, at Y
1) havde stjaalet Stovsugeren,
2) havde laant den af en Ven eller
3) af en Ven havde faaet den overleveret med Anmodning om at sælge
den for mindst 75 Kr.?
2. Nævn Eksempler paa, at en Skyldner kan blive frigjort ved Opfyldelse
til en anden end den, som er rette Fordringshaver.
3. Den 13. Oktober 1931 solgte Forhandler Andersen en Skrivemaskine til
Grosserer Jensen for en Pris af 650 Kr. Maskinen blev straks overleveret
Køberen, og Tanken var, at Jensen skulde betale kontant. Imidlertid
udeblev Kobesummen, uden at Andersen i den følgende Tid foretog sig
andet, end at han omkring 1. Januar 1932 skriftligt erindrede Jensen
om Gælden; denne Henvendelse forblev ubesvaret. I Februar 1940 gik
Jensen fallit.
Kan Andersen fremsætte noget Krav i Boet?
4. I Juni 1934 indleverede Grosserer Fløjstrup sit Automobil til Reparation
hos Mekaniker Andersen. Reparationen kostede 300 Kr. Efter at Grossereren
havde benyttet Automobilet i Juli-August Maaneder, blev Automobilet
den 1. Oktober paany indleveret til Andersen til Istandsættelse
i Anledning af et Automobilsammenstød. Denne Istandsættelse kostede
100 Kr.
Efter at Flojstrups Bo den 4. Oktober var kommet under Konkursbehandling,
nægtede Mekaniker Andersen at udlevere Automobilet, med
mindre han lik udbetalt sit Tilgodehavende for begge Beparationer, ialt
400 Kr.
Er det berettiget?
5. Der onskes en Fortolkning af Grundlovens § 68.
6. I hvilke Tilfælde kan en Stat folkeretmæssigt udøve Magt over for Skibe
paa det aabne Hav?
7. Kan Ejeren af et Hønseri og Ejeren af en Solvrævefarm uden Næringsbrev
forhandle henholdsvis Æg og Sølvræveskind af egen og andres
Produktion?
Eksamens 2den Del.
A. Strafferet.
1. Professor Sofus Holm fra København opholder sig i 14 Dage paa et Hotel
i en lille Provinsby. Da han ønsker at holde sin Nærværelse i Byen skjult,
opgiver han i Hotellets Bog for ankomne Bejsende sit Navn og sin Bopæl
som »Overlærer Svend Hansen, Aarhus«. Efter Aftale med sin i Kobenhavn
boende Hustru faar han Postsager tilsendt under det nævnte opdigtede
Navn, deriblandt et anbefalet Brev, for hvis Modtagelse han
overfor Postvæsenet kvitterer med Navnet Svend Hansen. I Byens Bank
Universitetets Eksaminer. 77
deponerer han ved sin Ankomst under Navnet Svend Hansen nogle
Værdisager, som han modtager tilbage ved sin Afrejse, idet han giver
Banken Kvittering for Modtagelsen i samme Navn.
Hvorvidt er H's Forhold strafbart?
2. En i Flensborg bosat dansk Statsborger R redigerer sammesteds et Dagblad,
som trykkes i Sønderborg og ved Bogtrykkerens Foranstaltning
uddeles til Forhandlere i liere danske Byer. Et af Bladets Numre indeholder
en unavngiven Artikel, hvis Indhold er strafbart efter Strall. § 136.
Hvilke Muligheder er der efter dansk Lovgivning for at gore Ansvar
gældende mod Deltagerne i Publikationen?
3. At forklare Forskellen mellem Sammenstod af Forbrydelser og Sammenstod
af Straffebud.
B. Betspleje.
1. Under en privat paatalt Injuriesag om visse i en Dagbladsartikel indeholdte
Udtalelser paastod Injurianten A det paalagt den injurierede B
at fremkomme med nogle nærmere angivne Breve og Erklæringer, der
indeholdt Oplysninger om hans Forretningsforhold, til Godtgørelse af
Rigtigheden af de paagældende Udtalelser.
Efter hvilke Synspunkter maa det afgøres, om A's Begæring kan
tages til Følge mod Sagsøgerens Protest?
2. Malermester Jensen, som hævdede at have faaet Transport fra Murermester
Thomsen paa et Beløb, stort 1500 Kr., som Entreprenør Danielsen
skyldte Thomsen, anlagde Sag mod Danielsen til Betaling af Beløbet.
Danielsen paastod sig frifundet. En Fagforening F, der ogsaa hævdede
at have Ret til Beløbet ifølge Transport fra Thomsen, intervenerede i
Sagen med Paastand om, at Danielsen blev frifundet.
Efter hvilke Regler maa denne Intervention behandles?
3. Hvorvidt kan Landsrettens juridiske Element tilsidesætte en frifindende
eller fældende Nævningekendelse?
4. A begærede Arrest hos B paa Grundlag af en af B accepteret forfalden
Veksel. B gjorde gældende, at det underliggende Forhold var afviklet
paa *en saadan Maade, at han intet skyldte A.
Hvorvidt kan Fogeden under Hensyn til denne Indsigelse nægte at
fremme Arrestforretningen?
Kan Indsigelsen, saafremt Forretningen fremmes, gøres gældende
under Justifikationssagen?
Kan der under denne tillægges Rekvisitus Erstatning for ulovlig
Arrest?
Eksamens 3die Del.
1) Teoretisk Opgave: Skal Erstatningen udenfor Kontraktforhold udmaales
efter Tabet i det enkelte Tilfælde, og hvilke nærmere Betingelser
kræves opfyldt med Hensyn til Forbindelsen mellem Skaden og det Forhold,
der paadrager Ansvar?
2) Almindelig Opgave:
Efter kgl. Anordning af 11. April 1931.
Spørgsmaal 1—3 de samme Spørgsmaal som Spørgsmaal 2—4 i den
skriftlige Opgave i Retspleje ved 2den Del (se ovenfor denne Side).
78 Universitetets Aarbog 1939—40.
4. L havde laant S 2000 Kr., som skulde tilbagebetales 11. Dec. 1939. Da
de ikke blev betalt, blev der forhandlet mellem Parterne, og L gik ind
paa til fuld Afgørelse af Gælden at modtage Transport dels paa en 5
tilhorende forfalden Fordring paa Husleje, stor 500 Kr., dels paa et S
tilhorende 3. Prioritets Pantebrev i en fast Ejendom, lydende paa 2000 Kr.
der ifolge Pantebrevet skulde afdrages med 200 Kr. om Aaret i Løbet af
10 Aar. Pantebrevet laa deponeret i en Bank, der havde faaet det i
Haandpant for 800 Kr., hvilken Ret L skulde respektere. L gav S det
af ham udstedte Gældsbrev tilbage og modtog af S to Transportdokumenter,
et for hver Fordring. Inden der var foretaget yderligere, gjorde
Skattevæsenet Udpantning for Skat, som S skyldte, saavel i Huslejefordringen
som — med Respekt af Bankens Ret — i Pantebrevet. L
protesterede mod Udpantningen.
Skal han have Medhold?
5. S havde solgt K et Møblement paa Afbetaling for 4000 Kr. og taget
sædvanligt Ejendomsforbehold. Ifolge Kontrakten var K forpligtet til at
holde Møblerne brandforsikret. K tegnede i eget Navn en Brandforsikring
for Møblerne med en Forsikringssum paa 3000 Kr. Et halvt Aar efter
blev Møblerne helt ødelagt ved en Brand, som skyldtes grov Uagtsomhed
af K. Møblernes Værdi ved Branden blev ansat til 3000 Kr., og S rejste
øverfor Selskabet Krav paa dette Beløb, der var mindre end hans Bestfordring
ifølge Købekontrakten. Det er oplyst, at K i Forsikringsbegæringen
havde givet urigtige Oplysninger om Brandfaren. Med de rigtige
Oplysninger vilde Præmien være blevet 6 Kr. i Stedet for de aftalte 4 Kr.
Hvorvidt kan S kræve Erstatning af Selskabet, og hvilke Begler
finder Anvendelse?
4
6. Til Sikkerhed for den mulige Gæld, som Købmand A i sit Mellemværende
med Fabrikant B maatte paadrage sig overfor denne for leverede Varer,
har B bevæget T, som er en gammel Ven af A, til at give Pant i sin faste
Ejendom, saaledes at der i denne pr. 2. Marts 1933 er tinglyst Skadesløsbrev
til B med Maksimum 40.000 Kr., med Prioritet forud for 25.000 Kr.
til T's oprindelige Sælger S, og næstefter et almindeligt Kreditforeningslaan.
Allerede den 23. Nov. 1933 afbrydes Mellemværendet mellem A og B,
der da udviste en Saldo stor 12.778 Kr. 89 Ore i sidstnævntes Favør.
I den følgende Tid har B gentagne Gange erindret A om Gælden uden
iøvrigt at foretage sig noget til dennes Inddrivelse.
I December i 939 gaar T Fallit, og Ejendommen sættes til Tvangsauktion.
Efter hvilke Regler fordeles Provenuet?
7. Hvorvidt kan Generalforsamlingen i et Aktieselskab gyldigt beslutte, at
fremtidig skal Udøvelse af Stemmeret for en Aktie være betinget af, at
denne en vis Tid forinden er noteret paa Ejerens Navn i Selskabets
Aktiebog?
Efter kgl. Anordning af 13. Juli 1937.
Spørgsmaal 1—4 de samme Spørgsmaal som Sporgsmaalene 4—7 i den
almindelige Opgave for dem, der indstillede sig efter kgl. Anordning af 11.
April 1931.
5. Hvorvidt kan en mindreaarig paa egen Haand indgaa en Kontrakt om
Forvaring eller Laan til Brug?
6. Hvilke Betsmidler til at faa et Ægtebarn tilbage har Faderen, naar
Moderen ulovligt har ophævet Samlivet og taget Barnet med sig?
Universitetets Eksaminer. 79
7. Efter at Fabrikejer Carl Hansen i længere Tid har overvejet et af hans
Sagfører udfærdiget Udkast til Testamente, kalder han 17. November
1938 forst sin Prokurist ind paa sit Kontor, underskriver Testamentet
i hans Paasyn og beder ham ved Paategning paa Testamentet bevidne
hans Underskrift og, at han er sin Fornuft fuldkommen mægtig, hvilket
sker. Han anmoder derefter Prokuristen om at tilkalde Bogholderen, for
at denne ligeledes kan attestere Testamentet, hvilket finder Sted, efter
at Prokuristen har forladt Kontoret.
Da Testamentet bliver aabnet efter Carl Hansens Dod i September
1939, viser det sig, at han har efterladt Størsteparten af sin Formue paa
ca. 300.000 Kr. til et velgørende Legat, idet han dog har trulTet Bestemmelse
om, at hver af hans fem mangeaarige Medarbejdere — derunder
Prokuristen og Bogholderen — skal have udbetalt et Beløb paa 1000 Kr.
til Foretagelse af en Udenlandsrejse.
Paa Skiftet rejser Carl Hansens nærmeste Slægtsarving, hans Fætter
Marius Christensen, Indsigelse mod Testamentets Gyldighed, medens
Testamentsvidnerne under Ed bekræfter deres Attestation og tilbyder
at give Afkald paa de dem tillagte Legater.
Kan Testamentet opretholdes?
3) Konkret Opgave:
Den 7. September 1925 udstedte Aalborg Andelsboligforenings Afdeling 11
i Nørresundby til Entreprenør P. Eskildsen i Aalborg en 6 pCt. p. a. rentebærende
Panteobligation, stor 4625 Kr., med sekundær Panteret i Ejendommen
Matr. Nr. 260 c af Nørresundby Købstads Bygrunde. Obligationen,
der udstedtes til Dækning af et Resttilgodehavende for udfort Arbejde paa
den nævnte Ejendom, tiltraadtes ved Paategning af 9. s. M. af Aalborg
Andelsboligforening som Selvskyldner og tinglæstes den 16. s. M.
Aalborg Andelsboligforening var organiseret som en Hovedforening med
Kontor i Aalborg og forskellige relativt selvstændige og indbyrdes uafhængige
Afdelinger, deriblandt Afdeling II.
Den 3. Juni 1926 modtog Eskildsen fra Hovedforeningen kontant 3200 Kr.
og udstedte samme Dag et Haandpantebrev, hvori han til Sikkerhed for et
af Aalborg Andelsboligforening modtaget Laan paa 3200 Kr., som skulde
forrentes med 6 pCt. aarlig og tilbagebetales paa Anfordring, meddelte denne
Forening Haandpant i Panteobligationen. Haandpantebrevet indeholdt endvidere
bl. a. en saalydende Bestemmelse: »Aalborg Andelsboligforening har
dog Ret til at anse Laanet 3200 Kr. for fuld Afgørelse af ovennævnte Panteøbligation,
som Boligforeningens Formand derfor er berettiget til at kvittere
til Udslettelse af Pantebogen, mod samtidig at kvittere nærværende Pantebrev
som indfriet«.
Den 8. Marts 1927 blev der efter Begæring af Fabrikant S. Frandsen i
Aalborg foretaget Udlæg hos Hovedforeningen i Aalborg for et Beløb af
5147 Kr. Under denne Forretning mødte Foreningens Formand, som kort
forinden var tiltraadt denne Stilling, og efter hans Paavisning registreredes
der som Foreningen tilhørende under Nr. 10: »Udestaaende Fordring hos
Entreprenør P. Eskildsen i Aalborg 3200 Kr. med Haandpant i Panteobligation
i Matr. Nr. 260 c af Nørresundby Købstads Bygrunde, Afdeling II, vistnok
4625 Kr.«. Under en senere Kontinuation af Forretningen dekreteredes der
Udlæg i det saaledes registrerede, som derefter af Frandsen stilledes til Tvangsauktion.
Paa denne, der afholdtes den 16. November 1927, og hvortil bl. a.
Entreprenør Eskildsen var tilsagt, men ikke havde givet Møde, købte Frandsen
Fordringen for 1100 Kr. og lik derefter Haandpantebrevet overdraget og
Panteobligationen overleveret.
I Slutningen af Maj 1939 standsede Andelsboligforeningen og samtlige
dens Afdelinger deres Betalinger og traadte i Likvidation, hvorfor Frandsen
80 Universitetets Aarbog 1939—40.
gennem sin Sagfører ved Skrivelser af 28. Juni og 10. August s. A. afkrævede
Eskildsen Fyldestgørelse for Fordringen. Da disse Henvendelser ikke besvaredes,
anlagde han ved wStævning af 5. September s. A. Sag mod Eskildsen,
idet han paastod denne dømt til Betaling af Haandpantebrevets Paalydende
3200 Kr. med Renter heraf 6 pCt. aarlig fra den 11, December 1938, til
Betaling sker.
Eskildsen paastod sig frifunden, idet han fremsatte følgende Indsigelser:
1. I første Række, at Fordringen af Aalborg Andelsboligforening var afgjort
gennem Likvidation eller Modregning med den som Sikkerhed for Fordringen
stillede Panteobligation. Til Støtte herfor henviste han til den
ovenfor citerede Bestemmelse i Haandpantebrevet og hævdede, at Fordringens
Ophør ogsaa maatte anses anerkendt af Frandsen, der — bortset
fra Indkaldelsen til Tvangsauktion — gennem hele den siden Udlæget
forløbne, lange Tid havde forholdt sig passiv overfor ham og bl. a.
hverken krævet eller modtaget Renter fra ham af Haandpantebrevet.
Det havde efter hans Opfattelse aldrig været Tanken, at Haandpantebrevet
skulde gøres gældende imod ham, idet den gennem dets Udstedelse
trufne Ordning af hans Mellemværende med Boligforeningen var sket i
dennes Interesse og fra hans Side ment som en Tjeneste, han viste Foreningen.
Under Sagen forklarede Frandsen som Part angaaende sin Passivitet,
at han, som stadig indtil senest December Termin 1938 fra Afdeling II
som Renter af Panteobligationen havde modtaget et Beløb, der paa det
nærmeste svarede til 6 pCt. Rente af Haandpantebreves Paalydende,
herefter havde anset det for hensigtsmæssigt at afvente, om der med
Tiden skulde vise sig en gunstig Lejlighed til frivillig eller tvungen
Afvikling af Skyldforholdet, samt at han ikke havde været i Tvivl om,
at Kravet mod Eskildsen ifølge Haandpantebrevet gyldigt bestød, og
heller ikke fra nogen Side havde modtaget nogen Meddelelse i modsat
Retning. En under Sagen foretagen Vidneførsel, bl. a. af den ved Haandpantebrevets
Oprettelse fungerende Formand for Foreningen, bragte
ingen Oplysning af væsentlig Betydning for Sagen. Andelsboligforeningens
Protokol indeholdt intet øm nogen Likvidation, og af Foreningens Begnskaber
kunde efter deres Tilstand ingen sikker Oplysning udledes.
2. Subsidiært gjorde Eskildsen gældende, at der, i hvert Fald naar Hensyn
toges til de nærmere Omstændigheder ved Haandpantebrevets Udstedelse,
maatte tilkomme ham en Bet til nu øverfor Haandpantebrevet at modregne
sit Tilgodehavende efter Panteobligatiønen fra Afdeling II, som
Hovedforeningen saavel efter Foreningens Love som ifølge Paategningen
paa Panteobligationen hæftede for, og som — hvad der ogsaa var ubestridt
under Sagen — var forfalden som misligholdt ved Bentens Udeblivelse
i Juni Termin 1939, inden der var stillet Krav til ham om Indfrielse
af Haandpantebrevet.
Frandsen anførte herimod:
a) at det var Afdeling II, der var den egentlige Skyldner ifølge Panteobligatiønen,
medens Hovedforeningen kun hæftede som Kautionist,
øg at Hovedforeningen derhos ved Haandpantebrevet havde erhvervet
Obligationen som Haandpant,
b) at Frandsen, som derefter gjorde Udlæg i Kravet efter Haandpantebrevet,
i Stedet for straks at indkassere dette, havde søgt Fyldestgørelse
ved at stille det til Auktion og paa denne selv købt det, øg
c) at Modregning i alle Tilfælde maatte være udelukket, fordi hans
Krav mod Eskildsen støttedes paa Haandpantebrevet, der som udUniversitetets
Eksaminer. 81
stedt inden Gældsbrevslovens Ikrafttræden maatte anses for et Omsætningsgældsbrev.
Der onskes en begrundet Udvikling af, hvorledes den foreliggende Retstvist
skal afgores, derunder en Vurdering af de fra Parterne fremsatte Indsigelser
og Betragtninger.
P. StatsvidenskabeHg Eksamen.
Vinteren 1939—40: Der indstillede sig 13, 11 fuldendte Eksamen.
Sommeren 1940: — — - 31, 27 — —-
lait indstillede sig 44, 38 fuldendte Eksamen.
Af disse fik 24 Forste Karakter, 14 Anden Karakter.
Vinteren 1939—40.
Andersen, Helge (1933).... 193% Anden
Andensen, Svend (1933)... 220 Forste
Bruun, Gunnar Viggo Hansen
(1932) 19^/^ Første
Christensen, Knud Bruno
(1933) 1661/2 Anden
Christiansen, Hans Otto
(1944) 206 Første
Krag, Jens Otto (1933) . . . 204 Første
Kryger, Poul Holtmann
('1933) 194i/2 Anden
Laursen, Lars Peter Johannes
(1933) 201 % Første
Lund, Arne Vilhelm (1933) 214*2 Første
Madsen, Jørgen (1933) .... 193 Anden
Seidenfaden, Gunnar (1926) 196 Første
Sommeren 1940.
Andersen, Knud Borge (1933) 207 Første
Barfod, Tage (1933) 199 Første
Borberg, Sophie Elisabeth
(1933) 1931/2 Anden
Carstens, Einar (1926) .... 202 Første
Hammerum, Folmer (1934) 200:J4 Første
Hansen, Evald Jens Andreas
(1932) 195 Første
Hansen, Niels Elkær (1934) 199 Første
von Holstein, Christian Frederik
Per (1934) 19814 Første
Juul, Jon Asgerssøn (1933) 184 Anden
Jensen, Villy Jessen (1933) 16714 Anden
Larsen, Hans Henning (1933) 174 Anden
Lorentzen, Per Aage Mattis
(1933 ) 20014 Første
Madsen, Poul Høst (1934). 21234 Første
Munch-Petersen, Finn Palmgren
(1933) 2051/2 Første
Møller, Jes Christian Hansen
(1932) I8714 Anden
Nielsen, Erik Frederik (1931) 180 Anden
Nissen, Børge Svend Reinholdt
(1929) 177 Anden
Nissen, Flemming Valeur
(1934 ) 205% Første
Ovesen, Viggo Gunnar Eyvind
(1932) 1^5% Anden
Plesner, Karl Ingemund
(1917) 1961/2 Første
Plesner, Rachel (1930) .... 206% Første
Simonsen, Marius (1935)... 188% Anden
Skaaning, Poul Johannes
(1932) 180% Anden
Sonne, Adolf Richard Maegaard
(1934) 19^/4 Første
Thomassen, Gunnar (1934). 211 Første
Tryggvason, Klemens Bjarnar
(1933) 217% Første
Winding, Poul Erik (1934). 220% Første
Tillægseksamen for juridiske
Kandidater.
Martensen-Larsen, Florian
(1929) (166) Første
Skriftlige Opgaver.
Eksamens 1ste Del.
Vinteren 1939—40.
1) Nationaløkonomi:
1. Hvilke Faktorer er bestemmende for Produktionens Lokalisering og den
internationale Arbejdsdeling?
2. Forbindelsen mellem Lonhojde og Arbejdsudbud.
Universitetets Aarbog. 11
82
2) Borgerlig Ret:
1. Under hvilke Betingelser kan den, der sidder inde med en Ting, som
tilhorer en anden, udove Tilbageholdelsesret over den?
2. Cirkusdirektrice Fru B havde engageret Artist Z til at optræde med den
ham tilhørende Elefant i hendes Cirkus paa Vilkaar, at hun betalte ham
et vist Honorar om Maaneden og stillede Staldplads til Raadighed,
medens Z selv skulde sørge for Pasning og Foder til Elefanten. En Dag
tog Z uden Fru B's Vidende Elefanten ud af Stalden og førte den en Tur
ad Gaderne i X-købing for at vande den i Aaen. Som Følge af at Hesten
for et Gaardejer N tilhørende Køretøj, der førtes af hans Kusk, blev sky
ved at se Elefanten, mistede Kusken Herredømmet over Koretøjet, som
væltede en Lygtepæl.
Hvorvidt kan Kommunen rejse Erstatningskrav mod Gaardejer N
eller Cirkusdirektrice Fru B"?
3. Hvilken Betydning har den Omstændighed, at der er udstedt Gældsbrev
eller Veksel, i Forholdet mellem den oprindelige Skyldner og Fordringshaver?
4. I Anledning af at Snedkermester Hansen i Foraaret 1911 havde indladt
sig i kønsligt Forhold til Fru Nielsen, hvilket medførte, at hun blev
separeret fra sin Mand, udstedte Hansen i Efteraaret 1911 en saalydende
Erklæring: »Da jeg jo ikke er helt uden Skyld i, at Fru Nielsen har forladt
sit Hjem, skal hun have en maanedlig Pengehjælp af 75 Kr., saalænge
hun lever, og efter min Død skal Beløbet udbetales af mit Bo«. Hansen
betalte ogsaa lige til sin Død i 1935 de 75 Kr. maanedlig, men hans
Arvinger nægtede at anerkende nogen Forpligtelse til fremtidig at udbetale
Ydelsen til Fru Nielsen, idet de henviste til, at Testamentsformerne
ikke var iagttaget.
Hvorvidt kan der gives Arvingerne Medhold heri?
Sommeren 1940.
1) Nationaløkonomi:
1. Betingelserne for, at en Skat kan overvæltes.
2. Kreditens økonomiske Betydning.
2) Borgerlig Ret:
1. Hvilke Regler gælder der om en mindreaarig, en umyndiggjort og en
lavværget Persons Raadighed over Selverhverv?
2. A sendte den 1. Marts B et skriftligt Tilbud paa en Byggegrund mod Svar
senest den 15. Marts. B afsendte et den 14. Marts dateret anbefalet Brev
til A, hvori han akcepterede Tilbudet. Postbudet traf imidlertid hverken
A hjemme den 15. eller 16. Marts og den 17. Marts var en Søndag. Først
den 18. Marts blev Brevet afleveret til A, som derefter ikke foretog sig
videre overfor B. Da B den 1. Maj indfandt sig hos A for at betale et
Afdrag paa Købesummen, hævdede denne, at Handelen ikke var kommet
i Stand, medens B fastholdt at have købt Grunden.
Hvorledes maa Tvisten afgøres?
3. En Son af Landmand Jes Petersen blev i Sommeren 1934 udskrevet fra
et Amts Sygehus, og for hans Behandling udfærdigedes d. 12. August
1934 en saalydende Regning:
Kur og Pleje paa Sygehuset 5.—12. August 1934 30 Kr.
Operationsstuens Afbenyttelse 50 Kr.
Røntgenfotografering 24 Kr.
der straks betaltes af Landmand Petersen.
Universitetets Eksaminer. 83
Under Angivelse af, at Post 2 fejlagtig er opfort med 25 Kr. for lidt,
idet Operationsstuen er benyttet til en stor og en lille Operation, hvorfor
Betalingen efter Sygehusets Vedtægter er 50 Kr. plus 25 Kr., indstævnte
Sygehuset d. 20. Juli 1939 Landmand Petersen til Betaling af 25 Kr.
Hvad kan Indstævnte anføre til Støtte for en Frifindelse?
Eksamens 2den Del.
Vinteren 1939—40.
1) Nationaløkonomiens Teori: De økonomiske Virkninger af Maksimalpriser
og Bationering.
2) Nationaløkonomiens Politik: Begrebet normal Bente og dets Betydning
i Kreditpolitiken.
eller: Toldens Indvirkning paa Varepriserne.
3) Statistik: En Bedegorelse for Gældsbyrden a) paa mindre og større
Landbrugsejendomme og b) paa Landbrugsejendomme paa Oerne og i Jylland.
4) For Kandidater, der har valgt Formueret: Hvorledes er Betsforholdet
efter dansk Bet, naar nogen stiller Pant for fremtidig Gæld?
5) For Kandidater, der har valgt Statsforfatningsret, Forvaltningsret,
Næringsret og Folkeret: Neutralitetsrettens historiske Udvikling og almindelige
Principper.
Sommeren 1940.
1) Nationaløkonomiens Teori: Forudsætningerne for Fremkomsten af
synkende Omsætninger.
2) Nationaløkonomiens Politik:
Finansvidenskab: Indkomstbegrebet i Finansvidenskaben og Skattelovgivningen.
Socialpolitik: Hvad kan anføres for og imod Indførelse af en Lov om
Minimalløn her i Landet, og hvad skulde der eventuelt staa i en saadan Lov?
3) Statistik:
Hvilke Omstændigheder er bestemmende for en Befolknings Aldersfordeling,
og paa hvilken Maade gør de sig gældende?
Hvorledes kan Befolkningens Aldersfordeling blive udsat for temporære
eller mere varige Svingninger? — Angiv Eksempler herpaa.
Hvilken Betydning har Befolkningens Aldersfordeling for den Hastighed,
hvormed Folketallet ændrer sig?
4) For Kandidater, der har valgt Formueret:
Hvorvidt har udenfor Kontraktforhold en Person Pligt til at erstatte
økonomisk Skade, der hidfores ved andre Personers Fejl?
Gælder der samme Begler om ikke-økonomisk Skade?
5) For Kandidater, der har valgt Statsforfatningsret, Forvaltningsret,
Næringsret og Folkeret: Dansk Bets Hovedregler om Domstolskontrollen
med Forvaltningen.
T. Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik.
Vinteren 1939—40: Der indstillede sig 3, 2 fuldendte Eksamen.
Sommeren 1940: — — - 3, 3 — —
lait indstillede sig 6, 5 fuldendte Eksamen.
Af disse fik 4 Laudabilis, 1 Haud illandabilis 2di gr.
84
Vinteren 1939—40. Sommeren 1940.
Gemzøe, Jakob Erhard Jacobsen, Knud Steensen
Wilhjelm (1915) 256 Laud. (1931) 239 Laud.
Hansen, Gerda Bartholin Mosbæk, Aage (1932) . . . 255 Laud.
Uch (1930) 194 Haudill.2. Odgaard, Helge Inge Johannes
Sloth (1932) . . 245 Laud.
Skriftlige Opgaver.
Eksamens 1ste Del.
Vinteren 1939—40.
Matematik.
I.
1. Formuler Hovedsætningen om Mængden af Løsninger til et lineært Ligningssystem
bestaaende af m Ligninger med n Ubekendte. Find dernæst
for enhver Værdi af a den fuldstændige Losning til Ligningssystemet
(a — 3) x1 + a x2 -J- 4 x3 + 2 a xA = 5 a
5 Xj + 3 x2 — x3 + x4 — a -j- 2
— 3 (« t 1) — (2 rt + 3) x2-\- a x3 — 0
3 Xj + 2 x 2— x3 = 0.
2. Angiv det Omraade i den komplekse Z-PIan, inden for hvilket den uendelige
Række
. | 2,-z + i . p i z + i y , . . . | i f 2 i z + i y
Z+l + i yz + 1 + i j ' i " - ' [z + l + i j
er konvergent. Bestem den Funktion W = F ( Z ) , der angiver Rækkens
Sum inden for Konvergensomraadet. Findes der nogen Værdi af Z, for
hvilken Rækken har Summen Z?
II.
1. 1 et retvinklet Koordinatsystem ( X Y Z ) er givet to Ellipser
(1) x = « cos /, ij = b sin /, 2 = 0
(2) x = b cos t, ij = a sin t, z — c,
hvor a, b {a > b) og c er positive Konstanter, medens t er en Parameter,
der gennemløber Intervallet 0 < / 2 TT.
Find Ligningerne for den rette Linie PQ, der forbinder et vilkaarligt
Punkt P af (1) med det til samme Parameterværdi t svarende Punkt Q af
(2), og find Ligningen for den Flade, som Frembringeren PQ beskriver,
naar t gennemløber Intervallet 0 < / < 2 :t.
Find dernæst Volumen af det Omraade, der begrænses af denne Flade
og Planerne z = 0 og z = c. Vis sluttelig, at der altid, naar c <; « — b,
til en vilkaarlig Værdi af / findes en anden Værdi /j saaledes, at de to
dertil svarende Frembringere PQ og PjQ^ er vinkelrette paa hinanden.
2. 1 et retvinklet Koordinatsystem ( X Y ) skal man finde Ligningen for en
Kurve, der er beliggende i lste Kvadrant, gaar gennem Punktet (0,1),
og hvis Buelængde s regnet fra (0,1) til et vilkaarligt Kurvepunkt {x,ij)
tilfredsstiller Ligningen
s = \/y2 — 1 — x.
Find Arealet af den Flade, der dannes ved at dreje det til Intervallet
71
0£x< svarende Kurvestykke 360° omkring X-Aksen.
85
Interpolationsregning og Rentesregning.
1. Rentestyrken antages i Tidsrummet fra / = 0 til / = 20 at have varieret
efter Formlen
^ = (-04 + • 008/) e--o7i.
Hvor stor har den gennemsnitlige helaarlige Rentefod for hele Perioden
været?
Find den effektive Rentefod for det Aar af Perioden, hvor Rentestyrken
antager sin storste Værdi.
Der forlanges 4 betydende Cifre i Resultaterne.
2. Find paa den simpleste Form An x~2 og b'1 .-r-2.
d_
3. Find den almindelige Rækkeudvikling af (m) efter Potenser af d, og and
giv simple Grænser for den Fejl, der begaas, naar Rækken afbrydes med
det /te Led.
For f/ = • 04 beregnes derefter ved den fundne Række (4) med 5 paalidelige
Decimaler, d
Nationaløkonomi; Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens
1ste Del (se Side 81).
Rorgerlig Ret: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens
1ste Del (se Side 82).
Sommeren 1940.
Matematik.
I.
1. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen
x (/1i — xx) d—y — ij = x
dx 1 — x
i Intervallet 0 < .x < 1; vis, at ethvert partikulært Integral har et og
kun eet Minimum. Vis derefter, at enhver partikulær Integralkurve
ij = cp (x), der skærer X-Aksen i et Punkt af Intervallet 0 < .x < —, er
opad hul i hele Intervallet 0<.T<1. Tegn den Integralkurve, der
gaar gennem Punktet , oj.
Find Grænseværdien c af Funktionen
f ( x ) / . (1 + x2) — x Arc tg x + csin x — ex
g ( x ) s i n x — x
for x 0 x. Vis, at Funktionen
| f ( x)
F ( x ) = '
for x 4= 0
9 (?)
c for x = 0
er differentiabel i hele Intervallet —oo < x < oo, og find Funktionens
Differentialkvotient i Punktet x = 0.
3. Los Ligningen
(1 + i \/3) cos Z — (\/3 — i ) sin Z = 4 e - - i z
og angiv Losningernes Beliggenhed i den komplekse Plan.
86 Universitetets Aarbog 1939—40.
II.
1. I et retvinklet Koordinatsystem (XYZ) er givet Fladen z — P (x, y), hvor
P U) = ( xy + ^ j (2 y — .x + 12).
1) Find Ligningen for Tangentplanen i det ved (x, y) =(4, — 4) bestemte
Fladepunkt.
2) For den i hele XY-Planen definerede Funktion z = P (x, y) skal man
bestemme de eventuelle Maksima og Minima.
3) Find endelig den mindste Værdi, som Funktionen P (x, y) antager i
det ved Ulighederne
0 < x < 4, — 4 < // < 0
bestemte Kvadrat.
2. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen
-- + 4 // = — 4 cos 2 x,
dx2
og bestem de Integralkurver, der skærer Abscisseaksen i Punkterne
71
x = p —, hvor p er et vilkaarligt helt Tal.
2
3. Vis, at Rækken ^
X cos n x
n — \
er absolut konvergent i Intervallet — oo < x < oo. Idet Rækkens Sum
betegnes med f (x), skal man søge en Rækkefremstilling for f (0) + f (n:)
og bevise, at
/•(") = - ^ f(0).
4
Interpolationsregning og Rentesregning.
1. Ft Laan paa 100000 Kr. amortiseres i 10 Aar ved en konstant Ydelse
saaledes, at der ikke svares Renter af Laanet, hvorimod den Del af Laanet,
der indfries om v Aar, tilbagebetales med et Tillæg af 4 v % af det
nominelle Relob.
Opstil Amortisationsplanen for Laanet for de første 5 Aar og find
den Kurs, Laangiveren kan give ved Udstedelsen, dersom han vil have
6 % p. a. af sine Penge.
n ^ («)
2. At udvikle + | efter centrale Faktorieller. Koefficienterne
bringes paa den simpleste Form, og Prøve gøres med n — 4 og n — 5.
(w)
3. Angiv et til Beregning af isolerede Værdier brugbart Udtryk for cr_ _
og benyt det til Beregning af a ^ _ til en Rentefod af 5% helaarlig. Der
forlanges 5 betydende Cifre i Resultatet.
Nationaløkonomi: 1) Proportionsloven.
2) Kreditens økonomiske Betydning.
Borgerlig Ret: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens
1ste Del (se Side 82).
Universitetets Eksaminer. 87
Eksamens 2den Del.
Vinteren 1939—40.
Forsikringsmatematik (4 Timer).
1. Forklar, hvad der skal forstaas ved Udtrykket a
20.35 140
Hvornaar finder den forste Udbetaling Sted?
Beregn med Tilnærmelse af forste Orden Udtrykkets Værdi paa
Grundlaget Om3^4 %.
Hvad bliver Værdien tilnærmelsesvis
a) dersom Udbetalingen er kvartaarlig,
b) dersom den forste Udbetaling skal finde Sted i det Øjeblik, hvor
den 35-aarige dor?
2. Find paa den for Beregningen bekvemmeste Form, dels uden, dels med
Præmiefritagelse ved Invaliditet, den aarlige kontinuerte Præmie, betalbar
i hele Forsikringstiden, for en /?-aarig Livsforsikring med Udbetaling
paa en .r-aarig aktiv Person.
Beregn derefter paa Grundlaget DPM 4 % disse Præmier i Tilfældet
x = 20, n = 45. Sammenlign Resultaterne med den tilsvarende Præmie
for en sædvanlig Livsforsikring med Udbetaling paa Grundlaget
3. Under Forudsætning af, at de selekte Livrenteværdier (for en bestemt
Rentefod) er fremstillet ved Formlen
7J_ = a + (* + ')_ x
a [ x ] + t
udledes Udtrykkene for l^ + t og N^ + t, og det vises, at
[x] = ( ^ [ x ] + t H [x] -M) a t \ - ' '
hvor a~ beregnes til Rentestyrken <3.
Forsikringsmatematik (8 Timer).
Der er opgivet nedenstaaende Brudstykke af en pseudo-analytisk udjævnet
Dødelighedstavle, Beregn til 4% helaarlig Rente de af denne Ud-
(2) (4) (12)
jævningsmetode følgende Værdier for a30.^ , a30.^[, a30:—| og a30;—1 og
sammenlign med de ved den sædvanlige Metode fundne Værdier,
X l'x /"
X
X lx l'x l"Xr
30 96691 17 —351 5 —11 46 86976 67 — 964 0 - 62
31 96333 50 —364 5 -15 47 85981 00 -1028 0 66
32 95960 50 —382 5 —21 48 84919 17 —1096 5 71
33 95566 50 —406 5 —27 49 83786 67 1169 0 — 74
34 95145 67 -436 0 —32 50 82580 33 —1244 0 — 76
35 94692 83 -470 5 —37 51 81298 00 1321 0 - 78
36 94203 17 —509 5 —41 52 79937 33 -1401 0 82
37 93673 17 —550 5 —41 53 78494 83 —1484 5 — 85
38 93102 00 —592 0 —42 54 76967 17 -1571 5 89
39 92489 00 —634 0 —42 55 75350 50 -1662 5 93
40 91834 00 —676 0 —42 56 73641 00 -1757 0 — 96
41 91137 00 —718 0 —42 57 71835 33 -1855 0 —100
42 90397 83 —760 5 —43 58 69930 17 -1955 5 -101
43 89615 50 —804 5 —45 59 67923 83 —2057 5 —103
44 88787 83 —851 5 —49 60 65814 50 —2161 5 105
45 87910 50 —904 5 —57
I
88
lagttagelseslære.
1. For en todimensional Fordeling kendes følgende Momenter:
nho == ^ ' 0158, mu = 4 • 1883, m02 = 6 • 9738,
m3a — 22 • 6229, m2] = 20 • 8762, /n12 = 23 • 0762 mC3 = 18 • 2791.
Beregn ved en af de i Bogen angivne Metoder Konstanterne c og y i
Formlen
f ( x , y) = 1 — c y f] (x + c y) f2 (y + y x).
2. To Punkter afsættes tilfældigt paa et ret Liniestykke af Længden /, saaledes
at enhver Beliggenhed paa dette er lige sandsynlig. Find Sandsynligheden
for, at Afstanden mellem de to Punkter bliver mindre end ^ /.
3. Find den sande Værdi af Produktet udtrykt ved den sande Værdi
af de relative Potenssummer.
Nationaløkonomi: Fremtidsforventningernes Betydning for Driftsherrens
Dispositioner,
Statistik (6 Timer): Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens
2den Del (se Side 83).
Obligationsret: Hvorvidt bindes Fuldmagtsgiveren ved en formueretlig
Aftale, som Fuldmægtigen indgaar med Overskridelse af sin Bemyndigelse
eller efter Bemyndigelsens Tilbagekaldelse?
Statistik (8 Timer): En Forening bestod den 1. Juli 1937 af 24 Medlemmer,
der alle vare Mænd og født i Aarene:
1869 1880 1892
1872 1880 1894
1873 1881 1899
1873 1884 1899
1873 1885 1900
1875 1886 1901
1878 1888 1907
1879 1888 1907
1 Lobet af Aaret 1. Juli 1937—1 Juli 1938 døde ialt 3 af disse Medlemmer.
Til Vurdering af, om dette Antal efter danske Dødelighedserfaringer
kan betragtes som stort eller lille, ønskes — med Udgangspunkt i den officielle
danske Dødelighedstavle for 1931—35 — først beregnet Sandsynligheden
for, at
1) intet, 2) netop 1
af Medlemmerne dør i Løbet af Aaret 1. Juli 1937—-I. Juli 1938.
Giv dernæst en kort Fremstilling af den i Forbindelse med wle smaa Tals
Løv« staaende Poisson'ske Fordelingslov og anvend denne til en tilnærmet
Fremstilling af hele Fordelingsloven for Antallet af Dødsfald i nævnte Aar
(Sandsynlighederne for 0, 1, 2, 3 Dødsfald).
Hvorledes vilde Bestemmelsen af Fordelingsloven kunne foretages,
hvis der for hvert Medlem i Foreningen fandtes 100 af samme Alder som
dette?
Universitetets Eksaminer. 89
Sommeren 1940.
Forsikringsmatematik (4 Timer).
1. Beregn Nettopræmiereserven efter 10 Aars Forlob for en Livsforsikring
med Udbetaling paa 10000 Kr. paa to forbundne Liv, betalbar straks
ved det forste Dodsfald, idet Varigheden er 40 Aar, Indtrædelsesaldrene
henholdsvis 20 og 25 Aar, medens Præmiebetalingen er helaarlig i 20 Aar.
Grundlag 0M(5) 3 % %.
2. Find Middelrisikoen for en kontinuert ophorende Livrente, naar Rentefoden
forsvinder.
3. En 20-aarig Mand tegner en Livsforsikring med Udbetaling paa 100000
Kr., betalbar i Dodsojeblikket eller om 45 Aar, dersom den Forsikrede
da er i Live. Præmien betales kvartaarlig i hojst 30 Aar. Selskabet ønsker
at afgive 90000 Kr. i Genforsikring og tilbyder som Genførsikringspræmie
Nettopræmien paa Grundlaget 0M(5) 2 %, dog med Fradrag af en Inkassoprovision
paa 10 % af Genførsikringspræmien; desuden skal der betales
en Erhvervelsesprovision paa 4 % af den genforsikrede Sum.
Undersøg, øm Genforsikringen kan overtages paa disse Betingelser,
dersom det overtagende Selskab søm Beregningsgrundlag benytter Danmarks
Grundtavler, 4 %, og bortser fra, at disse Tavler har fyldt Alder,
men 0M(5) eksakt Alder.
Hvor stort et Tillæg vilde det øvertagende Selskab faa til sin egen
Nettøpræmie?
Forsikringsmatematik (8 Timer).
Der er opgivet
i x •nninnn i ! n
043 ^ ^ " 2774 col i) = 001009 + 10
x
i P -nnnrr-i i i , n 082X + 7 • 2134 col p = 0006614 + 10
X
(/= '05 (x < 64).
Paa Grundlag af disse Værdier beregnes </ for Aldrene 55, 56 . . . 64.
Lidtal Dem øm de fundne Dodssandsynligheders Anvendelighed til Livsførsikringsbrug,
idet De sammenligner dem med andre 4'avler.
lagttagelseslære.
1. Før Fejlløven
/ / = H (x — 5)4 (x + 5)—10 (x > 5)
bestemmes H samt Middelmomenterne indtil m4 inklusive.
2. Af 20 Krigsflyvere, der uafhængigt af hverandre deltager i Operationer
af førskellig Faregrad, antages 12 at have Sandsynligheden —, 6 Sandsynligheden
øg 2 Sandsynligheden — for at omkomme. Find Sand-
5 2
synligheden for, at netop 2 omkommer.
3. For en todimensional Fordeling af Formen
f U) = A'o fi (x + cy) [2 0/ + tA
hvor (£) øg f2 (TI) er kontinuerte Fejllove med enkelt Variabel, bestemmes
Korrelationskoefficienten, udtrykt ved c og y samt Momenter af
/i 0g fz-
Universitetets Aarbog. 12
90 Universitetets Aarbog 1939—40.
Nationaløkonomi; Et organiseret Kapitalmarkeds Betydning.
Statistik (6 Timer): Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens
2den Uel (se Side 83).
Obligationsret: Samme Opgave som i Formueret ved Statsvidenskabelig
Eksamens 2den Del (se Side 83).
Statistik (8 Timer):
Af 300 mandlige Patienter, der i Tiaaret 1921—30 alle blev opereret
for samme relativt sjældne Sygdom i 50-Aars Alderen, kunde det for de 200's
Vedkommende oplyses, hvorlænge de havde levet efter Operationen. For de
øvrige 100 var det uvist, om eller naar de var døde; men paa Grundlag af
Sygejournaler og lign. kunde det for disse oplyses, hvorlænge de i det mindste
havde levet efter Operationen. Fordelingen efter hvert af disse to Sæt Tider
var følgende:
0— 1 Aar 61 0
1— 2 46 2
2— 4 56 8
4— 6 23 15
6— 8 8 21
8—10 3 22
10—12 2 17
12—15 1 15
lait... 200 100
Hvorledes kan man paa Grundlag heraf undersøge, om de opereredes
Dødelighed har været større end Mænds normale Dødelighed i samme Tidsrum.
Hvilken Mening kan man herefter tillægge Spørgsmaalet: Hvor stor er
Sandsynligheden for, at en 50-aarig Mand overlever den paagældende Operation
og hvorledes kan denne Sandsynlighed tænkes beregnet af de foreliggende
Iagttagelser?
Vinteren 1939—
Sommeren 1940:
7. Lægevidenskabelig Embedseksamen.
10: Der indstillede si^ 68, 68 fuldendte Eksamen.
- 80, 78
lait indstillede sig 148, 146 fuldendte Eksamen.
Af disse fik 2 Laudabilis et quidem egregie, 108 Landabilis, 33
Haud illandabilis Imi gr. og 3 Hånd illandabilis 2di gr.
Vinteren 1939—40. Dyggve, Holger Victor
Astrup, Aage (1931).. 197 Laud. (1932) Laud.
Bech, Kjeld Aage (1930) 1501/6 Haud 111. 1. Espersen, Jørgen (1932) 217V2 Laud.
Bigler, Alfred (1932). • 130 Haud 111.1. Fahrenkrug, Axel Fo-
Boesen, Ib (1932) 2562/3 Laud. bian (1932) 2OIV3 Laud.
Brændstrup, Johanne folke, Eigil (1932) . .. 2361/3 Laud.
Marie, f. Christiansen Frandsen, Niels Grave-
(1930 ) 202V6 Laud. sen (1926) 235 Laud.
Buhl, Knud (1930) ... 231V3 Laud. Frederiksen, Henning
Bøggild, Kristen (1932) 20G2/3 Laud. (1932) 220 /6 Laud.
Borup, Knud (1931) .. 2075/6 Laud. Fynboe, Jørgen Nordby
Christensen, Aage LTlrik (1932) 225 Laud.
(1931 ) 202V3 Laud. Hansen, Knud Baune-
Daugaard, Knud Valde- bjerg (1931) 202 Laud.
mar Briicker (1932). 1831/2 Haud ill. 1.
Universitetets Eksaminer. 91
Hansen, Ølaf Andreas
(1931) 2O82/3 Laud.
Holm, Annelise (1932). 204V3 Laud.
Ibsen, Biørn Aage
(1933) 2102/3 Laud.
Jensen, Arnold Johannes
(1932) 234V3
Laud.
Jensen, Christian Vøge
(1930) 11VV3 Haud ill. 1.
Jensen, Johannes Adolf
Torp (1931) 120 V2 Haud ill. 1.
Jensen, Karl Østerskov
(1932) 1975/e Laud.
Jensen, Niels Gunnar
(1932) 214 Laud.
Kaae, Sigvard (1932) . 265 Laud. et
quidem egregie
Ketner, Gurli (1931). . 211 Vs
Laud.
Kiær, William Wiggers
(1932) 247V3 Laud.
Larsen, Eli (1932). . . . 199V3 Laud.
Larsen, Gunnar (1932). 217V3
Laud.
Larsen, Henning Løw
(1933) 202V2
Laud.
Larsen, Knud Heje
(1930) 1925/6 Laud.
de Linde, Bengt Kåre
(1931) 1625/e Haiid ill. 1.
Manniche, Niels Erhard
(1932) 1712/3 Haud ill. 1.
Meyling, Tage (1931) . 182 Haud ill. 1.
Mygind, Hellen Bothildus
(1933) 235Ve
Laud.
Nielsen, Povl Holm
(1932) 232 Laud.
Paaby, Jørgen Sidenius
(1930) 114V2
Haud ill. 2.
Pedersen, Erik Ølaf
(1932) 258V6 Laud.
Pedersen, Jens Øscar
(1932) 148V6 Haud ill. 1.
Pedersen, Poul Frede148V6
rik Holm (1930).... 111 Ve
Haud ill. 2.
Petersen, Even Mar-
strand (1933) 203V3 Laud.
Petersen, Johannes An203V3
dreas (1932) 194V3
Laud.
Plum, Ruth Elisabeth,
f. Jørgensen (1932) . 221 Ve Laud.
Poulsen, Øluf (1932).. 255 Laud.
Rasmussen,Knud(1932) 1352/3 Haud ill. 1.
Ratjen, Erling (1933). 247 Laud.
Rump, Erling Agnar
(1928) 1195/6
Haud ill. 1.
Sandøe, Elm Gudrun
(1931) I682/3
Haud ill. 1.
Schibbye, Poul Peter
(1924) 1922/3 Laud.
Schiøler, Victor (1917) 238V2 Laud.
Schleimann, Inger
(1930) 2172/3 Laud.
Secher, Mogens (1930). 1671/2
Haud ill. 1.
Settergren, Carl Erik
(1930) 2095/fi Laud.
Skadhauge, Knud (1931) 2251/6 Laud.
Skouby, Hans Aksel
Nielsen (1931) 1132/3 Haud ill. 2.
Sommer, Aage Emil
(1928) I88V3 Haud ill. 1.
Stage, Hans Georg
(1932) 2055/6 Laud.
Strange, Torkild (1930) 169 Haud ill. 1.
Sørensen, Jens Peter
Leth (1931) 1905/6 Laud.
Thuesen, Jens Thue
(1932) 241 Laud.
Tram, Karl (1932).... 2085/6 Laud.
Vinten-Johansen, Mogens
(1930) 1912/3 Laud.
Zinn, Alice Ruth Ohrt,
f. Christensen (1930) 201 Laud.
Øllgaard, Bendt Langkilde
(1931) 1932/3 Laud.
Øllgaard, Carl Frederik
Terndrup (1930).... lØG1/,, Haud ill. I.
Øllgaard, Grethe, f.
Mackeprang (1931) . 2135/6 Laud.
Sommeren 1940.
Andersen, Hans (1932) 1841/2 Haud ill. 1.
Bache, Svend (1933).. 240^ Laud.
Bang, J ohan Henrik
(1931) ]235/6 Haud ill. I.
Begtrup, Holger (1933) 2272/3 Laud.
Bekkevold, Hans Bernhard
(1930) 1445/6 Haud ill. 1.
Berggreen, Jørgen
(1933) 170 Haud ill. 1.
Bothmann, Hans Børge
(1933). 194 Laud.
Brun, Klaus Ulrik
(1933) 2172/3 Laud.
Christensen, Jens Emil
(1930) 1475/6 Haud ill. 1.
Dinesen, Keld Erik
(1933) 2322/3 Laud.
Edelberg, Knud Troels
(1930 ) 1521/2 Haud ill. ].
Engberg, Harald (1931) 209V3 Laud.
Erichsen, Erika Eleonora
Oline (1931) . . 1492/3 Haud ill. 1.
Faaborg-Andersen, Kaleb
Knud (1933) . . . 2362/3 Laud.
Fog-Hansen, Else Marie
(1929) 208Va Laud.
Glendal, Svend Anker
(1933) 211 Ve Laud.
Gram-Hansen, Paul
Erik (1933) 259 Laud.
Hansen, Gertrud, Maria
Margarethe, f.
Pabeschitz ( •— )... (121V3) Laud.
Hansen, Hans Alois
(1931 ) 168Ve Haud ill. 1.
Hansen, Harald Laurits
(1933) 23IV2 Laud.
Hansen, Per From
(1933) 272 Laud. et
quidem egregie
Hansen, Sigrid (1927). 199 Laud.
Hedegaard, Poul (1932) I88V3 Haud ill. 1.
Heilesen, Bjørn (1931) 2482/3 Laud.
92 Universitetets Aarbog 1939—40.
Hermann, Leo (1932).
Hertz, Karl Jørgen
(1932 )
Holm, Kristian Johannes
(1933)
Jacobsen, Ove Knud
Verner (1933)
Jensen, Andreas Peder
(1933 )
Jensen, Knud (1933)..
Jensen, Magda Edith
(1933)
Jensen, Tage Arne
(1933)
Jensen-Hein, Stig (1931)
Johansen, Erik Valdemar
(1933)
Jørgensen, Anders Børge
(1933)
Jørgensen, Jørgen Arne
(1933)
Kirk, Elna Blæsbierg
(1930)
Kirk, Ole Kristian
(1933)
Kjerrumgaard, Erling
Tang (1933)
Kralund, Grete (1928).
Larsen, Søren Christian
(1932)
Lebret, Mogens (1933).
Lyndrup, Svend Ring
(1932 )
Magnussen, Edel Henny
(1933 )
Mortensen, Nanna Valborg
(1930)
Møller, Axel Valdemar
(1933)
Møller-Sørensen, Henning
(1933)
Mørch, Holger Udby
Christiansen (1930) .
Nexmand, Poul Helnæs
(1932 )
Nielsen, Svend Erik Immanuel
Vandborg
(1933 )
172
1465
233
205
209
234
192
199
165
235
225
228
178
192
213
218
201
207
204
220
148
192
194
208
209
Haud ill. 1.
Haud ill. 1.
Laud.
Laud.
Laud.
Laud.
Laud.
Laud.
Haud ill. 1.
Laud.
Laud.
Laud.
Haud ill. 1.
Laud.
Laud.
Laud.
Laud.
Laud.
Laud.
Laud.
Haud ill. 1.
Laud.
Laud.
Laud.
Laud.
2015/6 Laud.
Nissen, Peter (1931)..
Norup, Svend (1932). .
Paulsen, Bodil (1932).
Pedersen, Frode Villefrance
(1933)
Pedersen, Vagn Aage
(1933)
Petersen, Leif Robert
(1932)
Petersen, Peter Frederik
Børge Mølgaard
(1932 )
Petersen, WolmerFridtjof
(1933)
Prahm, Hilmar Peter
(1929)
Raaschou, Axel Flemming
(1933)
Raby, Knud (1932)...
Rasmussen, Aage Højgrav
(1929)
Rasmussen, Leif (1933)
Scholimtschik, Marcus
(1929)
Seedorff, Knud Stakemann
(1933)
Seidelin, Mogens Gunnar
(1932).
Skytte, Niels Peter Hansen
(1932)
Snorrason, Egill Snorri
Hrafn (1933)
Steffensen, Karl Anker
(1933 )
Suryaninoff, Børge
(1932 )
Søndergaard, Ib (1933)
Sørensen, Svend Aage
Beyer (1933)
Truelsen, Karen Elise
Theodora (1931)....
Wandall, Hans Heugh
(1933 )
West, Sven (1933)....
Wilkenschildt, Jørgen
William (1933)
Voldby, Holger (1933)
Ørsberg, Henning (1933)
2015/6 Laud.
2181/6 Laud.
2065/6 Laud.
2475/6 Laud.
1851/2 Haud ill. 1.
191V3 Laud.
195Y2 Laud.
2281j3 Laud.
190Y6 Laud.
2565/6 Laud.
1965/6 Laud.
1225/6 Haud ill. 1.
212^2 Laud.
Laud.
1865/6 Haud ill. 1.
2401/g Laud.
221 Laud.
227Ye Laud.
2251/2 Laud.
2061/2 Laud.
244 Laud.
2152/3 Laud.
206 Laud.
2441/6 Laud.
2411/6 Laud.
2201/3 Laud.
245 Laud.
206 Laud.
Skriftlige Opgaver.
Vinteren 1939—-40.
1) Medicin: Ved hvilke sygelige Tilstande forekommer der Hudblodninger
(d. v. s. Purpura og beslægtede Fænomener)? Hvorledes stilles Differentialdiagnosen
ved disse Tilstande? Hvorledes er i Hovedtrækkene Behandlingen
i de forskellige Tilfælde? 2) Kirurgi: Hvilke Beskadigelser kan ligge
til Grund for et traumatisk Hæmarthron i Knæleddet? Hvorledes erkendes
og differentialdiagnosticeres disse forskellige Læsioner, og hvorledes behandles
de? 3) Almindelig Patologi: Hvilke Fremgangsmaader anvendes ved Dyrkning
af Tyfusbaciller og beslægtede Bacterier fra Patienter? Beskriv i Hovedtrækkene,
hvorledes Tyfusbacillen diagnosticeres. Hvorledes paavises Tyfusbacil-
Antistof i Patientserum? Beskriv Widal-Reaktionens Princip og — i
Hovedtrækkene — hvorledes Reaktionen udfores i Praxis samt hvorledes
Universitetets Eksaminer. 93
dens Resultater bor vurderes. 4) Hygiejne: 1. Hvilke Opgaver har en Skolelæge?
2. Hvilke Ulemper kan der opstaa, naar Aaer, Soer eller Havvand
forurenes af Kloaker, og hvorledes undersøger man Forureningsgraden?
3. Hvilke Metoder anvendes til Undersøgelse af Fodeforbrug og Fodesammensætning
i en Befolkningsgruppe? 4. Hvilke Foranstaltninger kan træffes for
at forebygge Stovsygdomme?
Sommeren 1940.
1) Medicin: Hvilke sygelige Tilstande skal man tænke paa, naar en
Patient klager over Smerter i Præcordiet? Redegør for Differentialdiagnosen
og anfor herunder Betydningen af Smertens Karakter. Hvorledes behandles
i Hovedtrækkene de til Grund liggende Lidelser? Sygeeksamen for 1 Kandidat:
Ved hvilke Sygdomme forekommer der Ikterus? Hvilken er Patogenesen af de
forskellige Former af Ikterus? Hvorledes behandles Hepatitis acuta? 2) Kirurgi:
Hvilke Lidelser giver Anledning til spontan Hæmaturi? Hvilke Symptomer
er karakteristiske for den renale og hvilke for den vesicale Hæmaturi?
Hvorledes behandles de Lidelser, som giver Anledning til vesical Hæmaturi?
Sygeeksamen for 1 Kandidat: Hvilke indre Lidelser kan opstaa som Folge
af contusio abdominis? Hvorledes diagnosticeres de og hvorledes bor de
behandles? 3) Hygiejne: 1. Hvilke Pligter med samfundshygiejniske Formaal
har en praktiserende Læge, naar han tager en Patient med venerisk Sygdom
under Behandling? 2. Hvilke er de vigtigste Bestemmelser her i Landet om
mindreaariges og Lærlinges Erhvervsarbejde, og hvad forstaas ved Lægeattester
for Lærlinge? 3. Hvad forstaas ved »Kodforgiftninger«, og hvorledes
opstaar disse? 4. Hvorledes bortskaffes Fæcalier fra Boliger og deres Omgivelser?
8. Embedslægeeksamen.
Følgende har i Maj 1940 bestaaet Embedslægeeksamen:
Ammundsen, Esther 94% Points
Brandt, Karl 81
Grut, Aage 85% —
Hasle, Svend Aage 96
Jensen, Jens J 101
Jensen, Tage 86% —-
Juelsholt, Sigurd F 88
Kærn, Arild T 98% —
Ludvigsen, Kaj 82
Skriftlig Opgave i Hygiejne: Boligens Indflydelse paa Beboernes Sundhedstilstand.
Lund, Helge, J. C 94% Points
Meldahl, Kaj F 86%
Munkholm, Ingrid 82%
Rasmussen, Hans ^5%
Sigurdsson, Haraldur 85
Springborg, Axel E 93%
Stigaard, Aksel E 89%
Toftemark, Chr
9. Skoleembedseksamen.
Sygeeksamen Oktober 1939 efter kgl. Anordning af 29. November
1924.
Der indstillede sig 2, 2 fuldendte Eksamen.
Efter kgl. Anordning af 14. Juli 1934:
Vinteren 1939—40: Der indstillede sig 1, 1 fuldendte Eksamen.
Sommeren 1940: — — - 4, 3 — —
lait indstillede sig 5, 4 fuldendte Eksamen.
94 Universitetets Aarbog 1939—40.
Af disse fik 4 Første Karakter og 2 Anden Karakter.
Oktober 1939. Sommeren 1940.
Hansen, Erling Bjørn (1929)
Hovedfag: Tysk. Bifag:
Dansk
Hansen, Hans Jørgen Balle
(1933) Hovedfag: Tysk. Bi-
68 Anden fag: Engelsk, Latin
Jensen, Henry Syl vest Frydendal
(1933) Hovedfag: Hi-
64 Anden storie. Bifag: Dansk, Tysk.
Noe-Nygaard, Helge (1933)
Hovedfag: Kristendomskundskab.
Bifag: Dansk,
Engelsk
210 Første
173 Første
Lindberg, Paula Inger (1930)
Hovedfag: Engelsk. Bifag:
Gymnastik 167 Første
Vinteren 1939—40.
Olsen, Niels Gunnar (1933)
Hovedfag: Historie. Bifag:
Dansk, Geografi
193 Første
Skriftlige Opgaver.
Oktober 1939.
Dansk.
Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924:
1) Nedenstaaende Tekststykke oversættes med Ordkommentar til L.
1—3 (f)ins):
SigurSr konungr sag5i: »l^at hefir verit mål manna, at fer5 su, er ek for
or landi, væri heldr hofSinglig, en J)u sazt heima meSan sem dottir fo5ur
f)ins«. Eysteinn konungr svarar: »nu greipt Jzui å kylinu; eigi mynda ek }Dessa
ræ8u vekja, ef ek kynna hér engu svara; nær f)6tti mér hinu, at ek gerSa
|3ik lieiman sem systur mina, å5r |3ii yr5ir buinn til fer (tør«. SigurSr konungr
sagQi: »heyrt muntu hafa Jjat, at ek åtta orrostur mjok margar i Serklandi,
er JJU munt heyrt hafa getit, ok fekk ek i ollum sigr ok margs konar gersimar,
jDær er eigi hafa fyrr slikar komit hingat til lands; jDotta ek ^ar mest verSr, er
ek fann g9fgasta menu, en ek hygg at eigi hafir JJU enn hleypt heimdraganum«.
Eysteinn konungr sag&i: »spurt hefi ek f)at, at ]DU åttir orrostur nakkvarar
utan lands«.
2) Den danske Litteratur i 1830'erne.
Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924:
1) Nedenstaaende oversættes til Dansk.
Der skrives en Note paa Engelsk om de forskellige engelske Domstole.
It must be very pleasant to be so completely adequate to every oratorieal
occasion as the Lord Chief Justice in this volume shows himself to be. Not
all of the discourses liere collected are speeches, for some of them are articles
salved from the ephemeral Press, but they have all this feature in common
that they were addressed to a particular occasion if not to a particular audience.
The art which Lord Hewart practises is not an easy one. To be topical without
being trivial, to be scholarly without being pedantic, to express commonplaces
without being platitudinous, to be enlivening without being distressingly
bright — all this requires a nice balance not often exhibited in (his
own words) »the world of after-dinner speeches, a long-suffering world«. Those
who have suffered most from the abundance of clichés which afllict postprandial
speakers will note with pleasure their absence from these pages.
Never once does the Lord Chief Justice begin by asking the futile question
why he has been chosen to speak on the particular occasion; never once does
he regret that a more competent speaker has not been selected; never once
does he say that he has been called upon at such short notice that he has
Engelsk.
95
had no time to prepare a suitable address. All these pitfalls he avoids, though
it must be confessed that he does not deceive us when he speaks of his »too
hasty impromptus«. As essays in a difficult genre of public utterance these
specimens are admirable in their technique. Indeed, if they have a fault it
lies in their impeccable faultlesness; an occasional lapse is rather engaging,
but the Lord Chief Justice never lapses.
2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk:
Der er fra Ramsay MacDonalds seneste Aar en Episode, der kaster et
Glimt over et af de Karaktertræk hos ham, som prægede ham stærkest. Ved
Valget i 1935, da han var gaaet af som Premierminister, lod han sig genopstille
i sin gamle Valgkres Seaham. Mange andre bombesikre Valgkrese
stod til hans Raadighed og blev tilbudt ham, men han afslog Tilbudene, han
vilde genopstilles i Seaham. Han var syg og træt. Den »nationale« Stemning
fra Valget i 1931 var borte. Bitterheden mod ham i Arbejderkrese havde
været voksende og ikke aftagende i de fire Aar. Han kunde være blevet
adlet (som Philip Snowden blev Viscount) og have taget Sæde i Overhuset.
Men han vilde kæmpe Kampen til Ende i Seaham. Troede han paa Muligheden
af, at han kunde vælges? Det er muligt, thi der var noget virkelighedsfjernt
ved ham — men i saa Fald var han ene om den Tro.
Paa Vælgermoderne i Seaham blev den 70-aarige Mand mødt med en
Larm og Uro, der forhindrede ham i at tale. »Forræder! Forræder!« raabte
de til ham. Han maatte finde sig i at blive spurgt, om hans »Rigdom« stammede
fra 1931. Hans to Dotre Sheila og Ishbell — han havde ligesom Lloyd
George sin »politiske Familie« —deltog i Valgkampen ved hans Side og gjorde
deres bedste. Men Nederlaget blev stort, end ikke de konservative Stemmer
kunde redde ham. Endnu bitrere var det for ham, at ogsaa hans Son Malcolm,
den nuværende Minister, faldt. Senere lik de dog begge en Valgkres. Ramsay
MacDonald kom til at repræsentere de skotske Universiteter.
Men selv om »Forræderiet« i 1931 overskygger hans Eftermæle, er det
givet, at kun en Mand med Personlighed og meget betydelige Evner kunde
naa saa langt frem som Ramsay MacDonald. Og der er næppe Tvivl om, at
hans Hustru Margaret, fodt Gladstone, men uden Forbindelse med den
berømte Gladstone-Slægt, har haft stor Indflydelse paa ham. Det var hans
Nederlag, den første Gang han stillede sig til Valg, der bragte ham i Forbindelse
med hende, og i 1896 blev de gift.
3) Nordlig Middelengelsk (Skotsk og Nordengelsk).
4) Fielding. His novels and his place in English literature.
Tysk.
Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924;
1) Der udleveres Tekst til: Goethes Faust I, Vers 1868—2072. Goethes
Urfaust, Vers 249—444.
Der forlanges:
a. Oversættelse af Urfaust 262—291.
b. Kritisk Redegørelse for Forskellen mellem Schulerscene i Faust I og
Urfaust. (Opbygning og Stil).
c. Belysning af Principerne for Omarbejdelsen.
2) Oversættelse fra Dansk til Tysk:
Da Romerne i Aaret 197 for Christi Fødsel havde slaaet Kong Philip
af Macedonien, afventede Grækerne med Ængstelse, hvad der vilde ske, og
hvorledes Sejrherrerne vilde behandle de forskellige græske Stater, men der
var næppe nogen, der turde haabe, at Romerne vilde undlade ogsaa at gøre
96 Universitetets Aarbog 1939—40.
sig til Herrer over Grækenland. Ved de isthmiske Lege, der altid samlede
talrige Skarer fra alle Egne, indfandt ogsaa den romerske General T. Quinctius
Flamininus sig. Da alle havde taget Plads for at se paa Festlegene, traadte
en Herold, som det var Skik og Brug, frem paa Skuepladsen, og da der ved
Trompetfanfarer var givet Tegn til Stilhed, forkyndte han, at det romerske
Senat og Feltherren Flamininus, efter at Kong Philip af Macedonien var
slaaet, erklærede de græske Folk for frie med Ret til at leve efter deres egne
Love og Frihed for at svare Afgifter; han opregnede alle de Folk, som havde
staaet under Kong Philips Overherredømme. Da Heroldens Ord lod over Festpladsen,
opstod der stor og almindelig Glæde; næppe vovede man at tro sine
egne Oren, men saa med Undren paa hinanden, som om et skuffende Drømmesyn
var steget frem for Øjnene. Man raabte Gang paa Gang paa Herolden,
der maatte gentage Erklæringen om den Frihed, som var alles højeste Ønske,
men som man ikke havde turdet haabe paa, da den var et Gode, man forlængst
havde mistet. Tilsidst opstod der af Sikkerheden om, at Glæden ikke
var uden Grund, en almindelig og langvarig Jubel, som tydeligt viste, at
Friheden var den kæreste Gave, Hellenerne kunde faa. Hurtigt blev derefter
Festspillet ført igennem, men det var klart, at ingen af Tilskuernes Blik eller
Tanker var optaget af, hvad de saa, men alene af Glæden over, hvad de for
faa Øjeblikke siden havde hørt, og da Legene var endt, stormede alle hen
imod den romerske Feltherre for at hylde og takke ham.
3)
[5] Auch weistu wol, was mir gethan hat Joab der son ZeruJa, was er
thet den zweyen Feldheubtmenner Israel, Åbner der son Ner, vnd Amasa
dem son .lether, die er erwiirget hat, vnd vergos Kriegsblut im frieden, vnd
thet Kriegsblut an seinen giirtel, der vmb seine Lenden war, vnd an seine
schuch die an seinen fiissen waren. [6] Tim nach deiner weisheit, das du seine
grawe Har nicht mit frieden hinunter zur Helle bringest.
[7] Auch den kindern Barsillai des Gileaditers soltu barmhertzigkeit
beweisen das sie au IT deinem Tisch essen, Denn also theten sie sich zu mir,
da ich fur Absalom deinem Bruder lloh.
f(S] Vnd sihe, Du hast bey dir Simei den son Gera des søns Jemini von
Bahurim, Der mir schendlich flucht zur zeit, da ich gen Mahanaim gieng.
Er aber kam er ab mir entgegen am Jordan, Da schwur ich jm bey dem
HERRN, vnd sprach, Ich wil dich nicht tødten mit dem Schwert. [9] Du
aber las jn nicht vnschiildig sein, Denn du bist ein weiser Man, vnd wirst wol
wissen, was du jm thun solt, Das du seine grawe Har mit blut hinunter in
die Helle bringest.
Ovenstaaende (Luther 1545, 1. Konige 2, 5—9) oversættes til Dansk.
Fleksion og Syntaks kommenteres.
4) Die Schererschule und ihre Stellung in der deutschen Literaturwissenschaft.
(Grundlage: das vorgelagte Werk: Mahrholz, Literaturgeschichte und
Literaturwissenschaft).
(Deutsch zu schreiben).
Vinteren 1939—40.
Dansk.
Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934.
Forprøve.
1) Nedenstaaende Tekststykke (læst) oversættes med sproglig Kommentar
til de sidste Linier (fra Eptir L. 8).
f'at er sagt frå Hrapp, at hann gerSisk urigr viSreignar; veitti nu nåbuum
sinum svå mikinn ågang, at ]oeir måttu varia halda hint sinum fyrir honum.
97
Hrappr haf5i skaplyndi it sama, en orkan ]3varr, |)vi at elli sotti å hendr
honnin, svå at hann lag5isk i rekkju af. t>å kalla&i Hrappr til sin Vigdisi
konn sina ok mælti; »ckki hefi ck verit kvellisjukr«, segir hann, »er ok j^at
likast, at |)essi sott skili vårar samvistur; en Jjå at ek em anda5r, vil ek
mér låta grof grafa i eldhusdurum, og skal mik ni5r setja standanda ]^ar i
durunum. Må ek jDå enn vendiligar sjå yfir hybyli min«. Eptir fætta deyr
Hrappr. Svå var me8 ollu farit, søm hann haf5i fyrir sagt, f)vi at hon treystisk
eigi o6ru. En svå illr søm hann var viSrøignar, |Då er hann lif&i, ]3å jok nu
miklu vi?), er hann var dau6r, JDVI at hann gekk mjok aptr.
2)
1. Transskription af følgende Tekst:
Bittert Pigers Troløshed
Man at glemme stræber;
For en røvet Glut et helt
Folk et andet dræber.
Piben kender ej til Svig:
Til sin Elskers Læber
Med et evigt Troskabskys
Yndigt den sig klæber.
2. Beskriv Stemmelæbernes Stillinger og Bevægelser under Artikulationen
i Linierne 5, 7 og 8.
3) Holbergs Skæmtedigte: Critique over Peder Paars.
Som Bifag efter Anordning af 14. Juli 1934:
1) Nedenstaaende Tekststykke oversættes. Ordene i L. 1—3 (til konung)
bøjes i Hovedformerne.
^å kom pati nakkvarr til Vindlands, at Sveinn Danakonungr hef5i her
uti, ok ger?)isk brått så kurr, at Sveinn Danakonungr myndi vilja finna Olaf
konung. En Sigvaldi jarl segir konungi: »ekki er ]3at rå5 Sveins konungs at
leggja til bardaga vi5 l)ik me6 Danaher einn saman, svå mikinn her sem fær
hafift. En ef ycSr er nakkvarr gnmr å jwi, at ufri5r myni fyrir, på skal ek
fylgja y5r me5 minu li5i, ok l^otti |3at styrkr vera fyrr, hvar sem Jomsvikingar
fylg5u hof5ingjum; mim ek få ]Dér ellifu skip vel skipuS«. Konungr jåtti JDBSSU.
Var ^å litit ve5r ok hagstætt, lét konungr på leysa iløtann ok blåsa til brottlogu.
Drogu menu på segl sin, ok gengu meira småskipin oli, ok sigldu pau
undan å haf ut.
2) Dansk Lyrik 1870—1900.
Engelsk.
Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934:
Forprøve.
1) Nedenstaaende oversættes til Dansk: Formerne af de personlige Pronominer
paa Oldengelsk opføres. Angiv desuden de nyengelske Korrespondancer
til de i Stykket forekommende lange Vokaler.
M. Hwylcne cræft eanst ^u?
Piscator. Ic eom fiscere.
M. Hwæt begy/st ^u of /unum eræfte?
P. Bigleofan ond scrud ond feoh.
M. Hu gefehst ^u fixas?
P. Ic astige min scyp, ond wyrpc max mTne on ea, ond ancgil—vel
æs—ic wyrpe ond spyrtan, ond swahwætswa hig gehæftaS ic genime.
M. Hwæt gif hit unclæne beo^ fixas?
Universitetets Aarbog. 13
98 Universitetets Aarbog 1939—40.
P. Ic utwyrpe unclænan ut ond genime me clænc to mete.
M. Hwær cypst fixas ^Ine?
P. On ceastre.
M. Hwil bigp hl?
P. Ceasterwara. Ic ne mæg swa fela gefon swa ic mæg gesyllan.
M. Hwilce fixas gefehst ^u?
P. Ælas ond hacodas, mynas ond æleputan, sceotan ond lampredan,
ond swa/iwylceswa on wætere swymma^ sprote.
M. For hwl ne fixast pu on sæ?
P. Hwllon ic do, ac seldon, fornam micel rewyt me ys to sæ.
M. Hwæt fehst hn on sæ?
P. Hærincgas ond leaxas, mereswyn ond stirian, ostran on crabban,
musian, pinewindan, sæcoccas, lage ond Hoc ond lopystran, ond fela swylces.
M. Wilt p\x fon sumne hwæl?
P. Nic.
M. For hwl?
P. Fornam plyhtllc /inge hit ys gefon hwæl. Gebeor/dTcre ys me faran
to ea mid scype mynan, ^æni.e faran mid manegum scypum on huntunge
hranes.
M. For hwl swa?
P. Fornam leofre ys me gefon fise ^æne ic mæg ofslean, f^onne fise]
pc na/iætan me. ac eac swylce mine geferan, mid anum slege mæg besencean
oppc gecwylma n.
2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. De første 100 Ord af den
engelske Oversættelse transkriberes fonetisk.
Kelterne, som erobrede saa meget af Europa i de sidste seks Aarhundreder
for Kristus, var høje, lyshaarede Krigere. De kendte Brugen af Jern,
som nu var ved at fortrænge Bronzen. Kelterne kom til at danne en herskende
Klasse i Storbritanien og Irland. Landets tidligere Beboere, Ibererne, undertvang
de, men man kan gaa ud fra at de ikke udryddede dem. Videre talrige
har de næppe været. I det lange Lob blev de to Bacer blandet sammen,
men i hvilket Forhold er det vanskeligt at sige. I de mere afsidesliggende
Dele af de britiske Oer tyder Befolkningens mørke Haarfarve og almindelige
Legemsbygning paa at den hovedsagelig er af iberisk Afstamning endnu den
Dag i Dag. Muligvis har det været anderledes i de rigere ostlige Provinser
af Landet. Historikerne har forsøgt at tinde ud af, hvilke Forhold de undertvungne
Iberer levede under. I Wales mener man at have fundet Spor
af et gammelt System, hvorefter visse Landsbyer var reserveret Ibererne,
mens andre tilhørte Kelterne.
Under det keltiske Styre vedblev Landbruget at gaa frem. Der blev
dyrket Hvede mod Syd og Havre mod Nord, ganske som i vore Dage, men
det opdyrkede Areal var naturligvis meget mindre end nu, fordi store Dele
af Landet endnu var dækket af Skove.
3) The House of Lords. Its Composition and Powers,
Som Bifag efter Anordning af 14. Juli 1934:
1) Nedenstaaende Digt af William Watson fra ca. 1900 oversættes til
Dansk. De første 9 Linier transkriberes fonetisk. Der skrives en Note om
Sporgsmaalet:
How far can the poetry of the Popean Age be said to be imitative?
Thus much I know: what dues soe'er be mine,
Of fame or of oblivion, Time the just,
Punctiliously assessing, shall award.
This have I doubted never; this is sure.
Universitetets Eksaminer. 99
But onc meanwhile shall chide me, — one shall curl
Superior lips, — because my handiwork,
The issne of my solitary toil,
The iiarvest of my spirit, even these
My numbers, are not something, good or ill,
Other than I have ever striven, in years
Lit by a conscions and a patient aim,
With liopes and with despairs, to fashion them;
Or, it may be, because I iiave full oft
In singers' selves found me a theme of song,
Holding these also to be very part
Of Nature's greatness, and accounting not
Their descants least heroical of de,eds;
Or, yet again, because I bring nought new.
Save as each noontide or each Spring is new,
Into an old and iterative world.
And can but proffer unto whoso will
A cool and nowise turbid cup, from wells
Our fathers digged; and have not thought it shame
To tread in nobler footprints than mine own,
And travel by the light of purer eyes.
Ev'n such offences am I charged withal,
Till, breaking silence, I am moved to cry,
What would ye, then, my masters? Is the Muse
Fall'n to a thing of Mode, that must each year
Supplant her derelict self of yester-year?
Or do the mighty voices of old days
At last so tedions grow, that one whose lips
Inherit some far echo of their tones —
How far, how faint, none better knows than he
Who hath been nourished on their utterance — can
But irk the ears of such as care no more
The accent of dead greatness to recall?
If, with an ape's ambition, I rehearse
Their gestures, trick me in their stolen robes,
The sorry mime of their nobility,
Dishonouring whom I vainly emulate,
The poor imposture soon shall shrink revealed
In the ill grace with which their gems består
An abject brow: but if 1 be indeed
Their true descendant, as the veriest hind
May yet be sprung of kings, their lineaments
Will out, the signature of ancestry
Leap unobscured, and somewhat of themselves
In me, their lowly scion, live once more.
2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk.
Ban di ni, en Genueser af gammel adelig Herkomst, forlod i sit fem
og tyvende Aar sin Fædrenestad for i Mediceernes By og ved Tiberens Bredder
at bringe til Fuldkommenhed den ædle Malerkunst, i hvilken han allerede
hjemme havde gjort mer end almindelige Fremskridt.
Med en fyrig og ædel Sjæls Begejstring havde han beskuet en Rafaels,
en Correggios og andre Mesteres udødelige Værker og med en Elskers
lønlige, søde Fryd vovet at bejle til en Hæder, der hidtil havde været eneste
Genstand for hans unge Hjertes Længsel. Med stedse større Sikkerhed, skønsomt
Udvalg og ædel Frihed tilegnede han sig Forgængernes særskilte Fuldkommenheder;
de skulde — om et længere og lykkeligere Liv havde været
100 Universitetets Aarbog 1939—40.
ham forundet — med hans egne Aandsgaver have sammensmeltet til et
herligt Helt.
Men — hvor mange dødelige naa vel det Maal, som uerfaren Indbildningskraft
foregøgler og ungdommeligt Mod forjætter? Nogle ræddes allerede
naar de se, at Ærens Krans hænger højt paa et Bjerg og ikke — som det i
den første Forblændelse syntes — i en Dal, hvorhen der danses over smilende
Blomster. Andre trættes paa Halvvejen og opgive et Lob, som modes og
sinkes af uventede og stedse forøgede Hindringer. Andre glemme det ophøjede,
men fjærne Maal, idet de lokkes af nærmere og lettere opnaaelige
Glæder. Og atter andre gribes af en fremmed overmægtig Lidenskab, der
som et Stormkast pludselig nedhvirvler dem til Foden af det næsten bestegne
Bjerg og i et Øjeblik tilintetgør Frugten af hele Aars Kamp og Møje.
Bandini delte sin Tid mellem Kunstens og Naturens Betragtning;
snart studerede han en malet Madonna, snart en levende; men begge blot
som Maler. Fra de veltrufne Afbildninger af Naturens Skønheder vendte han
sig til Originalen selv.
Tysk.
Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934:
Forprøve.
1) Schriften Notkers, hg. Paul Piper, 3, 288.
Einin wisen juden frågota man, vone wiu dise salmen giheizen wurten
Sanc dera fimfcehen stephe1). Der antwurte sus: »Do David willen habéta zi
wurchenne daz gotis sal2), do ebenota er den perc unde scuof in, al nåh diu
unde er daz sal pilden wolte. Unde bigruop in so, daz uf demo perge ein
lucilir perc wart. Dåuffe wolte er daz sal cimberon. Uffen den perc worhta er
eina uffart; an dera wåren fimfcehen stephe, daz die werhlute manmente3) uf
unde nidirgén mahtin. Unde wanda er sih firwånta, daz er daz werh folfrumen
scolte, so liebsangota er så demo selben werche — ih meino den fimfcehen
stephin — mit samomanigemo salmen«.
Teksten oversættes. Der gives en Fremstilling af Bøjningen af de i Teksten
forekommende Verber.
2) (Af: Luther, An den christlichen Adel).
Die dritte maur fellet von yhr selbs, \vo disse erste zwo fallenn, dann
wo der bapst widder die schrifft handelt, sein vir schuldig der schrifft bey
zustehen, yhn straffen vnd zwingen, nach dem wort Christi Math. xviij.
Sundiget dein bruder widder dich, sso gang hyn vnd sags yhm zwischen dyr
vnnd yhm allein, horet ehr dich nit, sso nym noch einen odder zween zu
dir, horet er die nit, sso sag es der gemeyne, horet er die gemeyne nit, sso
halt yhn als einen heyden. Hie wirt befohlenn einem yglichenn glid, fur das
ander zusorgenn, wieuil mehr sollen wir dartzu thun, wo ein gemeyn regierend
gelid vbel handelt, wilchs durch seinen handel viel schaden vnd ergerniss
gibt den andern, sol ich yhn den vorklagen fur der gemeyne, sso muss ich
sie ia zusammenn bringen.
Teksten oversættes. Giv en Fremstilling af Skriftets Foranledning og
Indhold.
3)
1. Skriv med Lydskrift Sætningerne:
Nord und West und Siid zersplittern,
Throne bersten, Beiche zittern.
2. Beskriv dernæst Artikulationen ved Udtalen af disse Sætninger.
^ Trin; 2) Tempel; 3) bekvemt.
Universitetets Eksaminer. 101
Som Bifag efter Anordning af 14. Juli 1934:
1) Der udleveres:
A. Klopstock, Wir und Sie. (1766). (Første 5 Strofer).
B. Friedr. Theodor Vischer1), Hass und Liebe. (1867).
Der forlanges:
1. Oversættelse af B.
2. Klar Analyse af den i B indeholdte Karakteristik af de tre nævnte Folk.
3. Historiske og literaturhistoriske Forudsætninger for denne Karakteristik
med Udgangspunkt i A.
4. Hovedpunkter af det i B anvendte Versemaals Historie i tysk Digtning.
A. Wir imd Sie.2)
Was tat dir, Tor, dein Vaterland?
Dein spott' ich, gliiht dein Herz dir nicht
Bei seines Namens Schall!
Sie sind sehr reich und sind schr stolz!
Wir sind nicht reich und sind nicht stolz!
Das hebt uns iiber sie!
Wir sind gerecht, das sind sie nicht!
Hoch stehn sie, tråumen's hoher noch!
Wir ehren fremd Verdienst!
Sie haben hohen Genius!
Wir haben Genius wie sie.
Das macht uns ihnen gleich!
Sie dringen in die Wissenschaft,
Bis in ilir tielTtes Mark hinein!
Wir tun's und taten's lang!
B. Hass und Liebe.
Volk, o deutsches Volk, im Kerne doch mehr, als sie alle,
Weil du ein Mischmasch nicht, weil du ein Volk ja doch bist,
Weil eine Sprache du hast, nicht båurische Triimmer von Sprachen,
Wie sie zum siisslichen Brei nåselnd der Franke vcrmantscht,
Wie sie mit Froschegequak und Zischen und Prusten und Blasen
Britischer Mund kurios gurgelt und strudelt und quirlt.
Volk, o deutsches Volk, dem auf der Stirne das Siegel
Leuchtet, welches da heisst: Buhe der klaren Vernunft,
Dass du verachtest mit Hecht den vorschnell fertigen, seichten,
Leidenschaftlichen Stoss, welcher dem Franken gefållt,
Dass du verachtest mit Grund des Briten blinde, beschrånkte
Sicherheit, die es noch nie griindlich zum Zweifel gebracht.
Volk, o deutsches Volk, dem seine Vernunft sich in Trågheit,
Zåhcn und klebrigen Schmutz, faulenden Kåse verkehrt.
Armes, verachtetes Volk, die mlissen am grobsten dich schelten,
Die dich im Herzensgrund immer am meisten geliebt.
1) Den bekendte Æsthetiker (1807—87).
2) Die Briten.
102
2) I Hotellets svale Spisestue med den spanske Olielugt, hvor de serverer
mange Fisk med Navne, der ikke findes i Ordbogen, kan man se en
Mand i præstelig sort Dragt ene ved sit Bord med en Flaske Mineralvand.
Hans lange Skæg er hvidt, hans Brilleøjne ligner Natfuglens, — han ser ud,
siger Folk her, som den hvide Ugle, Abbed Brémond har tæmmet. Denne
Byens celebre og snart mangeaarige Gæst er ingen anden end Professor Unamuno
fra Salamanca, vel det moderne Spaniens ejendommeligste og mest
omstridte Personlighed. Han blev for sin Opposition mod Primo de Bivera
i 1923 forvist til en af de canariske Øer, men Aaret efter udrustede et Pariserblad
et Skib, som bragte ham til Frankrig, og han slog sig snart efter ned
her i Grænsebyen Hendaye, hvor han fra sit Vindue kan se Spanien; han
har herfra publiceret liere Arbejder i Paris og Buenos Aires. Han kan ogsaa,
hvis han vil, gaa over Bidassoabroen, da den spanske Begering har benaadet
ham. Men han vil, siger han, ikke betræde Spanien under det nuværende
Tyranni. Hans Hovedværk, der for faa Aar siden ogsaa kom i dansk Oversættelse;
»Den tragiske Livsopfattelse«, giver et Begreb — men desværre
intet klart Begreb — om hans faste katolske Tro og urolige, paradoxale
Erkendelseskamp.
Unamuno er Basker1), derfor tog han hertil. Han har Bacens sejge,
stærke Karakter i sig og er rodfæstet i Landets gamle Traditioner. Han har
skildret dem i et Par mindre Boger om sin Ungdom i Baskerlandet. Han
siger med Rette i et Digt til dette Land, at hans Sind har optaget dets
dyl )e Hav og dets hoje Bjerge i sig, han staar med Issen i Himlen og Boden
i Dybet.
Der ønskes: 1. Oversættelse til Tysk af ovenstaaende Tekst;
2. Bedegørelse for Brugen af Genitiv ved Verber i moderne
Tysk.
Fransk.
Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934:
1) La route tournait, puis, la voiture roula, roula encore, sur une chaussée
interminable, dont le pavé blanc semblait filer å l'infmi, d'un trait. Maintenant,
cette blancheur de la route prenait une sorte de lumiére, déroulait
un ruban de neige, tandis que la Campagne immense, aux deux bords, se
noyait pen å pcu d'une ombre iine. Dans les creux des vastes ondulations,
les ténébres s'amassaient, une marée violåtre semblait s'en épandre, recouvrant
partout de son flot l'herbe rase, élargissant la plaine å perte de
vue, telle qu'une mer déteinte. Tout se confondait, ce n'était plus que la
houle indistincte et neutre, d'un bout de l'horizon å l'autre. Et le désert
s'était vidé encore, une derniére charrette indolente venait de passer, un
dernier tintement de clochettes claires s'éteignait au loin; plus un passant,
plus une bete, la mørt des couleurs et des sons, toute vie tombant au sommeil,
å la paix sereine du néant. A droite, des fragments d'aqueduc continuaient
å se montrer de place en place, pareils å des tro neons de mille-pattes géants,
que la faux des siécles aurait coupés; puis, ce fut, å gauche, une nouvelle
tour, dont la haute ruine sombre barra le ciel d'un pieu noir; et d'autres
morceaux d'aqueduc franchirent la route, prirent de ce coté une valeur
démesurée, en se détachant sur le coucher du soleil. Ah! Theure unique,
l'heure du crépuscule dans la Campagne romaine, quand tout s'y noie et
s'y résume, l'heure de l'immensité nue, de l'infmi dans la simplicité! 11 n'y
a rien, rien que la ligne ronde et plate de rhorizon, rien que la tache d'une
ruine, isolée, debout, et ce rien est d'une majesté, d'une grandeur souveraines.
l) Baske
Universitetets Eksaminer. 103
Mais le soleil se couchait, lå-bas, å gauche, vers la mer. Dans le ciel
limpide, il descendait, tel qu'un globe de braise, d'un rouge aveuglant. Il
plongea lentement derriére l'horizon, et il n'y eut d'autres nuages que quelques
vapeurs d'incendie, comme si la mer lointaine eut bouillonné soudain,
sous la flamme de cette royale visite. Tout de suite, quand il eut disparu,
ce coin du ciel s'empourpra d'une mare de sang, tandis que la Campagne
devenait grise. 11 n'y avait plus, au bout de la plaine décolorée, que ce lac
de pourpre, dont on voyait le brasier pen å pen mourir, derriére les arches
noires des aqueducs; et, de l'autre coté, les autres arches éparses, restées
roses, s'enlevaient en clair sur le ciel couleur d'étain. Puis, les vapeurs d'incendie
se dissipcrent, le couchant finit par s'éteindre, dans une grande mélancolie
farouche. Au firmament apaisé, devenu de cendre bleue, les étoiles s'allumaient
une å une, pendant que les lumiéres de Home encore lointaine, au
ras de l'horizon, en face, scintillaient pareilles å des phares.
Texten oversættes.
2) Nedenstaaende oversættes til Fransk:
»Mit Liv er et smukt Eventyr, saa rigt og lyksaligt,« skrev H. C. Andersen
i sin Selvbiografi »Mit Livs Eventyr«. Hans Christian Andersen blev
fodt den 2den April 1805 i Odense paa Fyn i et fattigt Hjem. Hans Fader
var Skomager og hans Moder Vaskerkone. Det kejtede Barn havde en ualmindelig
rig Fantasi, og Faderen udviklede denne ved at læse Bøger som
»Tusind og een Nat«, Lafontaines Fabler og Holbergs Komedier hojt for sin
Son og hjælpe ham, naar han opforte Stykker paa sit Dukketeater.
H. C. Andersen satte sig tidligt et højt Maal: han vilde blive berømt.
Trods de trange Kaar, hvorunder han voksede op, troede han dog fuldt og
fast paa, at det vilde lykkes ham at overvinde al Modgang og blive berømt.
»Man gaar først saa gruelig meget ondt igennem — og saa bliver man berømt,«
plejede han at sige. Moderen vilde have, at han skulde være Skrædder, men
Sønnens egen Ærgerrighed gik i en anden Retning. Han vilde ud i den vide
Verden og blive Digter eller Skuespiller. Moderen satte sig først imod, at han
tog til København. Men da en Spaakvinde i Odense havde forudsagt, at
hendes Son vilde blive en stor Mand, og at Odense By engang vilde blive
illumineret til hans Ære, gav hun ham endelig Lov til at tage til København
for at prøve sin Lykke.
I Begyndelsen gik det ikke »den grimme Ælling«1) videre godt. Han
vilde være Sanger, men mistede Stemmen, Skuespiller, men var for kejtet
og grim, og til sidst Digter, men var for umoden og savnede de mest elementære
Kundskaber. 1 København fattede en Kreds af indflydelsesrige Mænd
Interesse for ham, særlig Etatsraad Jonas Collin, der var Medlem af det
kongelige Teaters Direktion. Han aabnede sit Hjem for H. C. Andersen og
tog sig faderligt af ham. Det gjaldt først og fremmest om at hjælpe ham til
at blive Student. Som 23aarig tog han da i 1828 Studentereksamen.
3) Li empereres est repairét d'Espaigne
E vient å Ais, al meillor sied de France,
Muntet el palais, est venut en la sale.
As-li Alde vcnue, une bele damisele.
Co dist al rei: «0 est Rollant, le catanie,
«Ki me jurat cume sa per å prendre?»
Caries en ad e dulor et pesance,
PI uret des oilz, firet sa barbe blance:
«Soer, cher amie de hume mørt me demandes!
«Jo t'en durai mult esforcét eschange:
«go est Loewis, mielz ne sai å parler:
«II est mes filz et si tendrat mes marches!» —-
1) le vilain petit canard.
104 Universitetets Aarbog 1939—40.
Alde respunt: «Cest mot mei est estrange!
«Ne place Deu ne ses seinz ne ses angles,
«Apres Rollant que jo vive remaigne!»
Pert la culor, chet as piez Carlemagne,
Sempres est morte. Deus ait mercit de ranmel
Franceis barons en plurent et si la pleignent.
Alde la bele est å sa fin alée.
Quidet li reis que ele se seit pasmée,
Pitét en ad, si'n pluret Temperere,
Prent-la as mains, si l'en ad relevée;
Desur les espalles ad la teste clinée.
Quant Caries veit que morte l'ad truvée,
Quatre cuntesses sempres i ad mandées.
Texten oversættes og kommenteres sprogligt.
4) Le classicisme en France.
Forprøve.
1) Floire et Blanchejlor.
Un vergier ot le pere Floire,
La vont li enfant deporter
Chacun matin et por disner.
Quant il menjoient et bevoient.
Li oisel seur euls se seoient;
Des oisiaus oient les biaus chanz.
C'est le deduit as deus enfanz.
Quant ont mengié, si s'en revont,
Moult grant joie par voie font;
Et quant a l'escole venoient,
Leur tables d'ivoire prenoient.
Adont lor ve'issiez escrire
Letres et vers d'amours en cire;
Leur grefe sont d'or et d'argent,
Dont il escrivent soutilment.
Letres et saluz font d'amours.
Du chant des oisiaus et des llours,
D'autre chose n'ont il envie.
Moult par ont glorierne vie.
En seul cinc anz et quinze dis
Furent andeus si bien apris
Que bien sorent parler latin
Et bien escrivre en parchemin
Et conseillier, oiant la gent,
En latin, que nus ne l'entent.
Oversættes og kommenteres sprogligt med særligt hensyn til de fremhævede
ord.
2) Nedenstaaende oversættes til Fransk:
Ludvig XIV's Sonnesøn, Hertugen af Bourgognes Opdragelse blev betroet
til den berømte Biskop Fénelon. Barnet var hidsigt, yderlig stædigt,
ude af Stand til at finde sig i den mindste Modstand. Da Fénelon frygtede
for, at det ikke skulde være muligt at udrydde disse Fejl ved Strenghed,
fandt han paa at indvirke paa sin Elevs Indbildningskraft ved at vise ham,
hvorledes et Menneske saa ud, hvis Heftighed overgik hans egen. En Morgenstund,
da den unge Hertug standsede for at betragte en Snedkers Værktøj,
som arbejdede i hans Lejlighed, sagde Arbejderen, hvem Fénelon havde indUniversitetets
Eksaminer. 105
viet i sin Plan, i en bydende Tone til ham, at han ikke maatte forstyrre ham.
Prinsen, der ikke var vant til at blive tiltalt paa den Maade, blev vred; men
Arbejderen raabte med hævet Stemme og ligesom ude af sig selv: »Gaa Deres
Vej, Prins! thi naar jeg er rasende, slaar jeg Arme og Ben i Stykker paa alle
dem, jeg trælfer.« Forskrækket lob Hertugen af Bourgogne hen til sin Lærer
for at beklage sig over ham. »Han er en dygtig Arbejder, sagde Fénelon koldt;
»hans eneste Fejl er, at han ikke kan beherske sin Vrede.« »Han maa have
sin Afsked,« sagde Prinsen. »Jeg tror, at han fortjener mere Medlidenhed end
Straf,« svarede Fénelon. »De kalder ham et slet Menneske, fordi han har
udstødt en Trusel, da De afbrød ham i hans Arbejde; hvorledes vil De kalde
en Prins, som slaar sin Kammertjener paa samme Tid, som denne viser ham
Tjenester?«
Som Bifag efter Anordning af 14. Juli 1934:
1) L. Dandet sur Zohi.
Le fond du caractére de ce malheureux mégalomane, matiné de frangais
et d'italien, d'imagination et de sottise, c'était l'envie: une envie tenace,
bestiale, mesquine, toujours en éveil, et qui lui faisait détester cordialement
l'ami, le confrére, le concurrent, le voisin beau, riche ou bien portant, rofficier
que les femmes regardent, le héros que l'histoire célébre, le prétre qui dispose
de la confession et de rabsolution, le philosophe, l'érudit, l'amøureux, l'aristocrate,
tout homme doué d'une supériorité quelconque. Émile Zola, avec son
nez bifide,1) sa verbosité, son langage fébrile, était le type achevé du bilieux
qui ne se complait que dans le malheur, l'infortune d'autrui, l'excrément, le
trouble sexuel, la folie et la laideur. Ce vice foncier, irrémédiable, était en
lui, comme l'avarice en Harpagon et en (irandet, comme rhypocrisie en
Tartuffe. 11 avail le gout du déshonneur, de la déchéance et de la mort de
son prochain, comme d'autres aiment le vin et les jolies filles. Je n'ai compris
cela qu'assez tard, car il affectait le ton bonhomme et un détachement
tout juste å l'opposé de ses véritables sentiments. Ceux-ci transpiraient dans
les questions, qu'il posait aux uns et aux autres, sur leur santé, leurs parents,
leurs ressources, leur vente surtout, quand ils venaient de publier un bouquin.
Ils apparaissaient dans ses regards brefs, brillants, soupconneux, å moitié
recouverts par la main qui tåtait le binocle, comme s'ils eussent redouté
d'étre surpris, dans la minute ou ils enviaient. Ils éclataient dans l'accés de
joie, qu'il ne pouvait dissimuler, å l'annonce d'une catastrophe, de la maladie
ou de la disparition d'un copain. C'est ainsi que la folie de Maupassant fut
pour lui une délectation véritable. A la mort de (ioncourt, il exultait. Derriére
le cercueil de mon pére, portant un des cordons du poéle, il se contenait; mais
les «å bas Zola», qui partaient de la foule parisienne, (il venait de s'avérer
dreyfusard dans deux ou trois retentissants articles en tete du Figaro) le
rendaient påle et titubant. 11 m'apparait, au souvenir, ruisselant de fiel, et
assouvissant, dans son æuvre, la rage de dégradation qui le tenait contre
l'ensemble du genre humain.
11 l'assouvit, d'autre fagon, lors de l'Affaire. Zola en voulait å la France,
qui n'accordait å son ambition effrénée qu'une sorte de célébrité honteuse
et décriée, ainsi qu'au roi des vidangeurs. II en voulait å la société, å la
critique, un peu å tout le monde. Naturellement craintif et méme peureux,
se cachant sous son lit quand tonnait l'orage, il devint courageux, civilement
parlant, du jour ou il s'agit de combattre eet objet, pour lui dépourvu
de sens, mais non certes d'une gloire qui l'ofTusquait: le drapeau tricolore.
11 est ironique de songer que fut solennellement transféré au Panthéon (par
1) [endu.
Universitetets Aarbog. 14
106 Universitetets Aarbog 1939—40.
un régime, il est vrai, antinational) le plus grand et incontestable souilleur
de ce qui fait la grandeur et la noblesse de rhomme ici-has.
Texten oversættes, og der gores rede for de i denne forekommende hentydninger
til begivenheder og personer.
2) Nedenstaaende oversættes til Fransk;
Efter Romerrigets Forfald brød Barbarerne fra alle Sider ind i Gallien-
Der kommer nu en 'l id. hvor Barbariet bestaar Side om Side med den mest
raffinerede romerske Kultur. Barbarerne var nemlig ikke blot voldelige
Erobrere, de blev en Art Forsvarere for det vaklende romerske Herredømme
og kom som hospites til at leve paa lige Fod med den gamle Befolkning. De
udgjorde langt fra Hovedmassen af Befolkningen, kun i Egnene nær den
germanske Grænse var de i Flertal.
Af de Barbarer, der satte sig fast i Gallien, var Frankerne de sidst ankomne
og langt de mindst civiliserede. Men det blev alligevel dem, der blev
udvalgt fil at være Kulturens Beskyttere. Dette Valg var det Kirken, der traf.
Under det voksende Anarki havde Biskopperne som de, der sad inde
med den moralske Autoritet, erhvervet sig en stadig stigende Indflydelse.
Men Biskopperne hverken vilde eller kunde regere alene. De bevarede Bomerrigets
Idé om en Adskillelse mellem den aandelige og den timelige Magt og
sogte det Sværd, der kunde forsvare Gallien mod nye Barbarinvasioner og
hjælpe til den romerske Ordens Genrejsning. Naar de til denne Opgave valgte
de hedenske Franker fremfor de andre baade kristne og betydelig mere civiliserede
Barbarer, havde det sin Grund i, at de andre Barbarer alle var Arianere,
og for Kristendommen gaves der ikke nogen frygteligere Fjende end det
arianske Kætteri.
Da Clodeweg, der dengang kun var Konge over en Del af de saliske
Franker, efter Sejren over Alemannerne havde omvendt sig til Kristendommen
(496), besegledes der en Pagt mellem ham og Kirken. Han erobrede
delvis Gallien ved at overvinde Burgundernes og Wisgothernes Konger og
gjorde sig selv til Konge over alle Franker ved en Bække Grusomheder,
som Kirken saa stærkt igennem Fingre med (som det fremgaar af Grégoire
de Tours' Biografi af Clodeweg).
Klassisk Filologi.
Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934:
1) Latinsk Stil:
Om den Sammensværgelse, hvorved Cæsar blev myrdet d. 15. Marts
Aar 44, fortæller den græske I listorikcr Nikolaos fra Damaskus følgende.
Initiativet til Sammensværgelsen udgik fra en ganske lille Kreds af
Mennesker, men i Løbet af kort Tid var der mange, der sluttede sig til den,
ogsaa Folk som ikke tidligere synes at have haft noget imod Cæsars Eneherredomme;
tilslut var Antallet af sammensvorne henved 80. De betydeligste
blandt dem var Decimus Brutus, som Cæsar dog havde vist den allerstørste
Velvilje og som var udpeget som Konsul for det kommende Aar,
samt Cassius og Marcus Brutus, der begge var højt ansete Mænd og stod i
et fortroligt Forhold til Cæsar. Aarsagerne lil Sammensværgelsen var mange
og forskelligartede. Nogle levede i det Haab, at hvis de fik ryddet Cæsar af
Vejen, vilde de selv kunne overtage Arven efter ham; andre var harmfulde
over de Ulykker, der var kommet over dem som Folge af den Borgerkrig,
Cæsar var Skyld i, — mange havde mistet Slægt og Venner i de blodige
Kampe, andre var blevet berøvet deres Godser og Formuer — men, da de
ikke vilde være disse private Motiver bekendt, skjulte de deres Bitterhed,
Universitetets Eksaminer. 107
saa godt de kunde, og snakkede kun op om, at de ikke kunde finde sig i
een Mands Tyranni og hlot længtes efter Genoprettelsen af den frie Stat.
Der var ogsaa en Del, der i og for sig ikke havde nogen særlig Grund til at
være misfornøjede, men som lod sig lokke, af de ledendes store Autoritet
og Anseelse; ganske særlig var der mange, der ved Brutus' Navn forledtes
til at drømme om de gode gamle Dage: det var jo en Brutus, der i sin Tid
havde bragt Kongedømmet til Fald og aabnet Vejen for den frie Republik,
hvor alle gode Dyder trivedes. Forovrigt var der ogsaa blandt Cæsars Tilhængere
megen Misfornøjelse med Tingenes Tilstand; mange af dem, der
under Krigen havde staaet paa Pompeius' Side, var ilde berørt ved at skylde
Cæsars Naade deres Liv, andre — blandt dem, der havde kæmpet for Cæsars
Sejr — følte sig brøstholdne over, at de blev sat paa lige Fod med de tidligere
Modstandere. Saaledes gik det til, at Attentatplanerne, skont de blev
bekendt i vide Kredse, ikke mødte nævneværdig Modstand, og at ingen
Bygter derom kom Cæsar selv for Øre. Det fortælles dog, at lige før Mordet
blev der stukket Cæsar en Billet i Haanden med Angivelse af de sammensvornes
Planer. Denne havde han i Haanden, da han segnede om for Mordernes
Dolkestød.
2) Properts 2, 19 (Etsi me invito . . .) oversættes og forsynes med Oplysninger.
3) Sallust.
4) Der ønskes korte Besvarelser af følgende syntaktiske Spørgsmaal:
1. Numerus,
2. Indikativs Tider.
3. Med hvilke Verber forbindes Genitiv?
4. Anvendelsen af Partiklerne uév og bé.
Eksempler kan tages fra vedlagte Tekst (Demosthenes Karet Kovcovoo).
5) Demosthenes IX 36 (t^v TI TOT' . . .) — 40 (. . .yiyveTai) oversættes.
6) Ai'xti og rpacoi'i i attisk Bet.
Latin.
Som Bifag efter Anordning af 14. Juli 1934:
1) Latinsk Stil:
1 det Aar, da A. Hirtius og C. Vibio var Konsuler, blev der som sædvanlig
holdt Senatsmøde den 1. Januar, og Diskussionerne strakte sig over
tre Dage. Sindene var meget opskræmte ved Tanken paa den forestaaende
Krig, og mange Varsler syntes at forkynde store Ulykker for Fædrelandet:
Lynet var slaaet ned i Juppitertemplet paa Kapitol, en pludselig Stormvind
havde væltet den Statue af Minerva, som Cicero havde opstillet, dengang han
drog i Landflygtighed til Grækenland, og en Mængde Hunde havde strejfet
om paa Gaderne om Natten og var stimlet sammen udenfor Pontifex Maximus'
Hus, hvor de havde staaet og gøet hele Natten. Spørgsmaalet var, om Antonius
skulde erklæres for Statens Fjende eller ej, og der blev sagt meget
baade pro og contra. Navnlig angreb Cicero Antonius med de hæftigste Ord,
og han erklærede, at hvis det var ham, der var Konsul, vilde han ubetinget
behandle Antonius paa samme Maade, som han i sin Tid havde behandlet
Catilina. Saasnart Cicero var færdig med sin Tale, rejste Q. Fufius Caienus
sig og benægtede i en udførlig Bedegørelse Rigtigheden af de Beskyldninger,
Cicero havde fremfort mod Antonius. Men han gik videre og prøvede overhovedet
at fremstille Cicero som en Person, til hvem ingen fornuftig Mand
kunde have Tillid. »Aldrig,« sagde han, »har du udrettet Stormandsværk,
hverken i Krig eller Fred. Du holder smukke Taler om, at du er Romerfolkets
108
eneste sande Ven og Beskytter, og hvis andre har udrettet noget stort og godt,
tillægger du dig selv Æren derfor. Men du er saa angst og bange, at Modet
ganske svigter dig, bare du skal holde en Tale for Domstolen. Tror du, der
er noget Menneske, der ikke ved, at alle de smukke Taler, du har udgivet,
har du aldrig holdt?« Denne Udskældning af Cicero synes ikke at have gjort
noget stærkt Indtryk paa Senatet; det besluttede, at Konsulerne og Oktavian
skulde tage Krigen op imod Antonius.
2) Nedenstaaende — ulæste — Tekst, der er Begyndelsen af et Brev
fra Cicero til Atticus, skrevet i Cales i Kampanien d. 18. Februar 49, oversættes
og forsynes med historisk-reale Oplysninger:
Maximis et miserrimis rebus perturbatus, cum coram tecum mi hi potestas
deliberandi non esset, uti tamen tuo consilio volui. Deliberatio autem omnis
haec est, si Pompeius Italia excedat, quod eum facturum esse suspicor, quid
mihi agendum putes. Et quo facilius consilium dare possis, quid in utramque
partem mihi in mentem veniat, explicabo brevi.
Cum merita Pompei summa erga salutem meam, familiaritasque, quae
mihi cum eo est, tum ipsa rei publicae causa me adducit, ut mihi vel consilium
meum cum illius consilio vel fortuna mea cum illius fortuna coniungenda
esse videatur. Accedit i Hud. Si maneo et illum comitatum optimorum
et clarissimorum civium desero, cadendum est in unius potestatem. Qui etsi
multis rebus signilicat se nobis esse amicum (et, ut esset, a me est, tute scis,
propter suspicionem huius impendentis tempestatis multo ante pro visum),
tamen utrumque considerandum est, et quanta lides ei sit habenda, et, si
maxime exploratum sit eum nobis amicum fore, sitne viri fortis et boni civis
esse in ea urbe, in qua cum summis honoribus imperiisque usus sit, res maximas
gesserit, sacerdotio sit amplissimo praeditus, non futurus sit, qui fuerit,
subeundumque periculum sit cum aliquo forte dedecore, si quando Pompeius
rem publicam recuperarit. In hac parte haec sunt.
Vide nunc, quae sint in altera. Nihil actum est a Pompeio nostro sapienter,
nihil fortiter, addo etiam nihil nisi contra consilium auctoritatemque
meam.
Græsk Kultiw.
1) Odysseen 9, 82 (evftev ...) — 104 (. . . épeTjaoia) oversættes.
2) En Redegørelse for Tankegangen og Forklaring af Enkeltheder i
Platons Faidon, Danske Oversættelse S. 214 (Altsaa skrider vi til Værket . . .)
— S. 219 (. . . og gennem hvilken Bevisførelse).
Historie.
Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934.
1) Fransk Udenrigspolitiks Maal og Midler 1807—14.
2) Hovedlinier i Forholdet mellem Stat og Kirke i de europæiske Stater
i 17. Aarhundrede.
3) I hvilket Omfang kan Frilandsmusæet i Lyngby oplyse os om den
danske Bondes Levevilkaar i det 18. Aarhundrede.
Forprove:
1) Italiens Historie indtil 266 før vor Tidsregning.
2) Den svenske Nationalbevægelse mod Kalmarunionen indtil 1512.
3) Dansk Undervisningsvæsens nuværende Organisation.
Universitetets Eksaminer. 109
Som Bifag efter Anordning af 14. Juli 1934.
1) Hovedtrækkene af den engelske Forfatnings Udvikling siden 1789.
2) Opløsningen af Unionen mellem Sverige og Norge og dens Forudsætninger
(1884—1905).
Geografi.
Som Bifag efter Anordning af 14. Juli 1934.
Samme Opgaver (Geografi og Geologi) som ved 1. Del af Skoleembedseksamen
i Naturhistorie og Geografi efter Anordning af 5. April 1935, se
nedenfor Side 123.
Sommeren 1940.
Dansk som Hovedfag:
Forprøve:
1) Nedenstaaende Stykke (ulæst) oversættes. De første Linjer (til hans L.
3) kommenteres.
l^ora 61 barn nm sumarit, ok var ]3at mær; var hon vatni ausin ok nafn
gefit, ok hét ÅsgerSr. Bera kona Skalla-Grims fekk til konu at gæta meyjarinnar.
Bjorn var nm vetrinn me5 Skalla-Grimi ok allir skipverjar hans. torolfr
Skalla-Grimsson ger5i sér titt vi& Bjorn ok var honum fylgjusamr. En er
vår kom, på var pat einnhvern dag, at I^orolfr gekk til måls vi8 foQur sinn,
ok spurSi hann pess, hvert rå& hann vildi leggja til vi5 Bjorn vetrgest sinn,
e5a hverja åsjå hann vildi honum veita. Grimr spur5i J^orolf, hvat hann
ætlabisk fyrir. »]?at ætla ek, segir tu'mjlfr, at Bjorn vildi helzt fara til Noregs,
ef hann mætti par i fri^i vera. Pætti mér pat rå6 fyrir liggja, fa8ir, at pn
sendir menn til Noregs at bj65a sættir fyrir Bjorn«.
2) Lydene p, t, k — b, d, g.
Fonetisk Transskription af nedenstaaende Tekststykke:
De kom ingen Steder hen, men nøjedes med at gaa under tændte Lygter,
der blandede sig med Himlens Foraarsskær. Langt om længe standsede de
ved en Juvelerbutik, der glimrede mod dem med Guld og ædle Stene bag
prosaiske Staaltremmer. Violas Fingre hvilede mod disse Tremmer, som var
Friheden derinde og hun en Fange. Leif følte, at det ædle Metal kaldte paa
noget i hende.
3) For 1 Kandidat: Elisabeth i »De to Baronesser«.
For 1 Kandidat: Kvinderne i »Kongs-emnerne«.
For 1 Kandidat: Potuanerne.
For 1 Kandidat: 3. Akt af »Palnatoke«.
Dansk som Bifag:
1) Det danske Sprog i den ældre middeldanske Periode.
2) Om Bonden i dansk Digtning gennem det 19. Aarhundredes sidste
fire Tiaar.
Engelsk som Hovedfag:
1) Fra the Faerie Queene oversættes følgende 5 Stanzer. Paa Engelsk
gives en kort Karakteristik af det nævnte Digt.
Universitetets Aarbog 1939—40.
I
True is, that whilome that good Poet sayd,
The gentle minde by gentle dilds is knowne:
For a man by nothing is so well bewrayd
As by his manners; in which plaine is showne
Of what degree and what race he is growne;
For seldome seene a trotting Stalion get
An ambling Colt, that is his proper owne:
So seldome seene that one in basenesse set
Doth noble courage shew with curteous manners met.
II
But evermore contrary hath bene tryde,
That gentle blond will gentle manners breed;
As well may be in Calidore descryde,
By late ensample of that conrteous deed
Done to that wounded Knight in his great need,
Whom on his backe he bore, till he him brought
Unto the Castle where they had decreed:
There of the Knight, the which that Castle ought,
To make abode that night he great ly was besought.
III
He was to weete a man of fnll ripe yeares,
That in his youth had beene of mickle might,
And borne great sway in armes amongst his peares;
But now weake age had dimd his candle-light:
Yet was he conrteous still to every wight.
And loved all that did to armes incline;
And was the Father of that wounded Knight,
Whom Calidore thus carried on his chine;
And Aldus was his name; and his sonnes, Aladine.
IV
Who when he saw his sonne so ill bedight
With bleeding wounds, brought home upon a beare
By a faire Lady and a straunger Knight,
Was inly touched with compassion deare,
And deare affection of so dolefull dreare,
That he these words burst forth: 'Ah, sory boy!
Is this the hope that to my hoary heare
Thou brings? aie me! is this the timely joy,
Which I expected long, now tnrnd to sad annoy?
V
'Such is the weakenesse of all mortall hope.
So tickle is the state of earthly things,
That, ere they come unto their aymed scope,
They fall too short of our fraile reckonings.
And bring ns bale and bitter sorrowings,
Instead of comfort which we should embrace:
This is the state of Keasars and of Kings!
Let none therefore, that is in meaner place,
Too greatly grieve at any his unlucky case.'
Universitetets Eksaminer. 111
2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk:
Naar man skal tale om hovedpine har man een stor fordel, nemlig den,
at det er et emne langt de fleste mennesker har kendskab til af egen erfaring.
Men mens nogle kun har gjort et flygtigt bekendtskab med symptomet, har
det hos andre — heldigvis de færreste af os — været en hyppig plage, ofte
gennem mange aar.
Vi kan med andre ord alle sammen faa hovedpine under bestemte forhold,
nden at det er tegn paa nogen sygdom: under en feberlidelse eller
fordi vi har opholdt os længe i daarlig luft, eller efter et særligt anstrengende
arbejde — eller maaske dagen derpaa efter en festlig lejlighed med tobak
og spiritus.
For de mennesker, der kun har oplevet hovedpine en sjælden gang under
saadanne omstændigheder, er det en betydningslos hændelse, som de ikke
behøver at lægge vægt paa. Men de andre, som sagt de færreste, der ofte
eller endog dagligt har ondt i hovedet, vil ofte være saa generede deraf i
deres befindende og arbejde, at de blir nødt til at tage hensyn dertil og søge
hjælp hos lægen.
Det kan ofte være irriterende at skulle svare paa de mange spørgsmaal,
en læge stiller, før han kommer til undersøgelsen og til det, der for patienten
er det væsentligste: behandlingen. Men det er nu et nødvendigt onde,
man maa tage med, hvis man vil have virkelig hjælp: Kun ved at faa oplyst
et symptoms egentlige karakter og de nærmere omstændigheder, det
optræder under, kan man som læge danne sig et begreb om aarsagen dertil.
Det gælder i almindelighed, og det gælder i høj grad et symptom som hovedpine.
Naar jeg stadig kalder det et symptom, er det for at slaa fast, at hovedpine
ikke i sig selv er en sygdom. Det kan være tegn paa sygdom — mange
vidt forskellige sygelige tilstande kan fremkalde den — men det behover ikke
at være det, selv om hovedpinen er baade hyppig og generende.
Det første, lægen vil have at vide, vil oftest være, hvor længe patienten
har haft ondt i hovedet. Der er stor forskel paa, om den syge altid har haft
tilbøjelighed dertil, eller om det er noget, der er kommet for dage, uger eller
nogle maaneder siden. Der er nogle mennesker, som lige fra de var børn
eller unge har erfaret, at hver gang de var trætte eller hver gang, der gik
dem noget imod, de havde travlt o. s. v., lik de ondt i hovedet, men vedkommende
maa trøste sig med, at det sjældent er udtryk for nogen sygdom
— snarere er det udslag af en nervøs konstitution, selvom man maaske ikke
i øvrigt foler sig nervøs. Man kan hos saadanne mennesker ligefrem tale om
en vanemæssig hovedpine. — Er den derimod af nyere dato, ligger der hyppigere
en bestemt aarsag bagved.
Det næste spørgsmaal er, hvor hovedpinen sidder, og hvordan den er.
Mange vil have svært ved at svare derpaa. De føler det som et ubestemt
tryk over hele hovedet, som et pres eller en spænding. Det gælder f. eks.
den vanemæssige hovedpine, jeg lige har omtalt. Men i andre tilfælde faar
man et bestemt svar: at det er i panden, et begrænset sted i issen eller i
nakken, og at det hos nogle foles som en skarp smerte.
3) Adverbiernes Form og Brug paa Oldengelsk, Middelengelsk og Nyengelsk.
Forprøve.
1) Nedenstaaende oversættes til Dansk og Hovedtiderne af de deri
forekommende uregelmæssige Verber anføres. Desuden gives en Redegørelse
for Udviklingen af k og y paa de middelengelske. Dialekter.
I^a wæs him eallum gesegen, swaswa hit wæs, j^æt him wære from Drihtne
sylfum heofonlTc gifu forgifen. l^a rehton heo him ond sægdon sum halig
spell ond godcundre lare word; bebudon him ^a, gif he meahte, ^æt he in
112
swinsunge leof)songes pæt gehwyrfde. he 5a hæfde J)a wlsan onfongne,
l^a eode he ham to his Juise, ond cwom eft on morgenne, ond ]iy betstan
leo5e geglenged him asong ond ageaf l^æt him beboden wæs.
£)a ongan seo abbudisse clyppan ond Infigean J^a Godes gife in Jjæm
men, ond heo Jiine ]5a monade ond lærde j^æt he woruldhad anforléte ond
munuchad onfenge; ond he ]Dæt wel jDafode. Ond heo hine in ]oæt mynster
onfeng mid iiis godum, ond iiine gejDeodde to gesomnunge J^ara Godes ^eowa,
ond helit hine læran ]^æt getæl Joæs halgan stæres ond spelles.
2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. De første 100 Ord af den
engelske Oversættelse transkriberes fonetisk.
Scotts første Roman udkom 1814. Før »Waverley«, siges det, var det
kun Tjenestepiger, der læste Romaner. Men næsten 20 Aar for »Waverley«
var der en ung Pige paa 21 Aar, der skrev Romaner, der paa deres Vis var
lige saa gode som Scotts, men som faa lagde Mærke til, nemlig Jane Austen.
Hun var Datter af Sognepræsten i Steventon i Hampshire, og der tilbragte
hun det meste af sin Ungdom. Bath var Hovedstaden for dette Distrikt,
og hun skildrer Livet ved det berømte Badested med uforlignelig
Humor og Ynde i »Northanger Abbey« og »Persuasion«. Den sidste blev forst
udgivet efter hendes Død. Hun giftede sig aldrig, men levede i sin Faders
Hus, omgivet af Nevøer og Niecer, Brødre og Søstre. Det er dette Milieu
(cnvironmcnt) hun skildrer i sine Bøger. Det er Hverdagslivet, de handler
om. De store Begivenheder i Europa, Revolutionen og Napoleonskrigene
horer man end ikke det svageste Ekko af.
Siden Fanny Burney havde udgivet »Evelina« var der kun gaaet knap
20 Aar, men i disse Aar havde meget forandret sig. Fanny Burneys Romaner
skildrer en Verden, der er os ganske fremmed, men Jane Austens Personer
er meget lidt forskellige fra Folk i Dag. 1 Modsætning til Scott er hun aldrig
teatralsk; hun har en ejendommelig Evne til at gengive naturlig 'tale. Hun
holdt sig til det Liv, hun kendte. Hun skrev aldrig om lastefulde Adelsmænd
eller dydige fattige. Der er ingen Skurke i hendes Boger. Hun beundrede
Grabbes realistiske Studier øver de fattiges Liv, men hun prøvede aldrig at
efterligne dem.
3) The English Post Office.
Engelsk som Bifag.
1) Følgende Vers fra en Sonnetserie af Bridges, kaldet the Growth of
Love, oversættes, og den første Stanzas 8 Verslinier omskrives fonetisk i
Henhold til naturlig Prosaudtale.
1.
When 1 see childhood on the threshold seize
The prize of life from age and likelihood,
1 mourn time's change that will not be withstood,
Thinking how Christ said Be like one of ihese.
For in the forest among many trees
Scarce one in all is found that hath made good
The virgin pattern of its slender wood,
That courtesied in joy to every breeze;
But scath'd, bufknotted trunks that raise on high
Their arms in stiff contortion, strain'd and bare;
Whose patriarchal crowns in sorrow sigh.
So, little children, ye—nay nay, ye ne'er
From me shall learn how sure the change and nigh.
When ye shall share øur strength and mourn to share.
Universitetets Eksaminer. 113
2.
When parch'd with tliirst, astray on sultry sand
The traveller faints, upon his closing ear
Steals a fantastic music; he may hear
The babbling fountain ol" his native land.
Before his eyes the vision seems to stand,
Where at its terraced brink the maids appear,
Who lill their deep urns at its waters clear,
And not refuse the help of lover's hand.
O cruel jest—he cries, as some one flings
The sparkling drops in sport or shew of ire—
O shameless, O contempt of holy things.
Rut never of their wanton play they tire,
As not athirst they sit beside the springs,
While he must quench in death his lost desire.
3.
The image of thy love, rising on dark
And desperate days over my sullen sea,
Wakens again fresh hope and peace in me,
Gleaming above upon my groaning bark.
Whate'er my sorrow be, I then may hark
A loving voice: whate'er my terror be,
This heavenly comfort still I win from thee,
To shine my lodestar that wert once my mark.
Prodigal nature makes us but to taste
One perfect joy, which given she niggard grows;
And lest her precious gift should run to waste,
Adds to its loss a thousand lesser woes:
So to the memory of the gift that graced
Her hand, her graceless hand more grace bestows.
4.
In this neglected, ruin'd edifice
Of works unperfected and broken schemes,
Where is the promise of my early dreams,
The smile of beauty and the pearl of price?
No charm is left now that could once entice
Wind-wavering fortune from her golden streams.
And full in flight decrepit purpose seems,
Trailing the banner of his old device.
2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk:
Sejladsen fortsattes sydpaa, og deres næste Landing foretog de i en Egn,
som var tæt skovbevokset og som vrimlede med Hjorte. Herfra fulgte de
Kysten sydpaa, langs lange Strande og Sandstrækninger, en øde Kyst, som
forekom dem uendelig, hvorfor de ogsaa gav dem Navn af Forundringsstrandene.
Steensby har givet vægtige Grunde for, at disse Strande er identiske
med Sydkysten af Labrador.
De sejlede nu videre, til de anløb en Fjord, hvori der laa en 0. Omkring
Øen var der en stærk Strøm. Her fandt de Landskabet saa tiltalende, at
de besluttede at overvintre i denne Fjord. Men de var saa optaget af deres
Landforskning, at de forsømte at samle Forraad til den overraskende haarde
Vinter. Der blev Knaphed paa Føde i den store nordiske Lejr i Vinterens
Løb, uden at dog Sulten krævede noget Menneskeliv.
Universitetets Aarbog. 15
114
Karlsefni fortsatte nu Rejsen sydpaa med sine to Skibe. De sejlede
meget længe, hedder det, indtil de til sidst nærmede sig en Flod, som dannede
en So paa Vejen ud til Havet. Han gav Egnen Navn af Hop — den
islandske Betegnelse for en Sø, der dannes ved Mundingen af større Floder.
Hvor laa Hop? Dette Sporgsmaal diskuteres stadig blandt Forskerne.
Det vægtigste Bidrag til Sporgsmaalets Løsning forekommer mig at være
ydet af Mr. G. M. Gathorne-Hardy, som identificerer Hop med Hudson-Flodens
Munding eller Upper Bay, hvor New York nu ligger.
Men hvor Hop end laa, var Ekspeditionen nu naaet frem til et mere
frugtbart Land og et mildere Klima, end nogen af dem for havde kendt.
De fandt her Marker med vildtvoksende Hvede, hvor Terrænet1) var lavt,
og der voksede Vin overalt paa de skovbevoksede Højder. Hver Bæk var
fuld af Fisk. Skovene vrimlede med Dyr af utallige Slags. Her opholdt de
sig en halv Maaned og hvilede sig, for nogen Begivenheder indtraf.
Hovedberetningerne om saavel Vinlands som Grønlands Opdagelse er
opbevarede i de to berømte Pergament-Haandskrifter, som kaldes Hauksbog
og Flateybog. De er begge skrevet i Island og paa Islandsk, det første
omkring 1330, det sidste omkring 1387. Men begge er Afskrifter efter langt
ældre Originaler, som nu er gaaet tabt, men som, i hvert Fald for den enes
Vedkommende, kan dateres saa langt tilbage som omkring Aar 1200.
Disse 2 Haandskrifters Alder og Ægthed har altid været kendt og er
forlængst uomstødelig bevist.
Tysk som Hovedfag:
1) A: Hoffmann von Fallersleben: Schlafe, was willst Du mehr? (1840).
B: Herwegh: Das Lied vom Hasse. (1841).
Der ønskes:
1. Oversættelse af A.
2. Kritisk Gennemgang af A med Redegørelse for Hentydninger (I, 1—2,
II, 1—2 m. m.). Hensigt, Genre.
3. Literaturhistorisk Belysning af A og B.
A.
Schlafe, was willst Du mehr?
Mel.: O gieb, vom weichen Pftihle.
Wo sind noch Wiirm' und Drachen,
Riesen mit Schwert und Speer?
Was kannst du weiter machen?
Schlafe! was willst du mehr?
Du hast genug gelitten
Qualen in Kampf und Strauss;
Du hast genug gestritten —
Schlafe, mein Volk, schlaf ans!
Wo sind noch Wiirm' und Drachen,
Riesen mit Schwert und Speer?
Die Volksvertreter wadien:
Schlafe! was willst du mehr?
1) Ihe ground.
Universitetets Eksaminer. 115
B.
Das Lied vom Hasse.
Wohlauf, wohlauf, uber Berg und Fluss
Dem Morgenrot entgegen,
Dem treuen Weib den letzten Kuss,
Und dann zum treuen Degen!
Bis unsre Hand in Asche stiebt,
Soli sie vom Schwert nicht lassen;
Wir haben lang genug geliebt,
Und wollen endlich hassen!
Die Liebe kann uns helfen nicht,
Die Liebe nicht erretten;
Halt du, o Hass, dein jiingst Gericht,
Brich du, o Hass, die Ketten!
Und \vo es noch Tyrannen gibt.
Die lasst uns keck erfassen;
Wir haben lang genug geliebt.
Und wollen endlich hassen!
Wer noch ein Herz besitzt, dem soll's
Im Hasse nur sich riiliren;
Alliiberall ist diirres Holz,
Um unsre Glut zu schiiren.
Die ihr der Freiheit noch verbliebt,
Singt durch die deutschen Strassen:
»Ihr håbet lang genug geliebt,
O lernet endlich hassen!«
Bekåmpfet sie olm' Unterlass,
Die Tyrannei auf Erden,
Und heiliger wird anser Hass,
Als unsre Liebe, werden.
Bis unsre Hand in Asche stiebt.
Soli sie vom Schwert nicht lassen;
Wir haben lang genug geliebt.
Und wollen endlich hassen!
2) Oversættelse fra Dansk til Tysk.
Et illustreret Ugeblad fik den Idé, jævnsides med sine Præmiegaader,
at give Læserne et Spørgsmaal til Besvarelse. De bedste Svarere vilde faa
deres Navn og Billede i Bladet og vinde social Anseelse gennem den Intelligens,
som prægede Svaret.
Opgaven lød ganske simpelt: Hvilket Spørgsmaal er for Dem det vigtigste
og interessanteste?
Svarene myldrede ind i Hundreder, i Tusinder, rummende en Mangfoldighed
af de mest forskelligartede Opfattelser af, hvad de enkelte betragtede
som det vigstigste af de Problemer, der beskæftigede ham eller hende:
Er Gud virkelig til? Hvornaar kommer den næste Krig? Hvem sprænger
det første Atom? Skal jeg foretrække Demokrati for Diktatur? Hvor
faar jeg Arbejde? Kan jeg virkelig gøre min Forretning rentabel ved at blive
Oxfordmand? Hvem bliver næste Verdensmester i Boksning? Hvordan kan
Universitetets Aarbog 1939—-40.
jeg blive af med min Svigermoder? Hvad vejer Jenny Kammersgaard? Hvordan
opfinder jeg den lille elektriske Akkumulator? Hvorledes er det nyeste
Bridgesystem?
Sporgsmaal i alle Verdenshjørner fra alle Slags Mennesker, som her gav
Lyd fra sig, hver for sig og ikke som Masse, ikke som en opfanatiseret
sammenløben Enhed. Udgørende et Kaos, som det ikke vilde være nemt
at faa en lignende Orden, Plan og Intelligens i som den, der efter Sigende
skal herske i det vældige Univers.
Men blandt de indsendte Besvarelser var der én, som ved en Tilfældighed
ikke blev aabnet, men havnede i Kurven, blandt hvis Indhold den
senere blev fundet af et af Bladets Bude. Han rev Konvolutten op og læste:
Mit vigtigste og interessanteste Sporgsmaal: Hvad og hvem jeg selv
egentlig er?
? døbt Jensen.
Haa, mumlede Budet, der havde aabnet Konvolutten: Den Spørgsmaals-
Jensen kan da være glad ved, at han ikke lik det med i Sprøjten, for saa
var han nok ellers bleven ordentlig til Grin!
3) Om Brugen af Genetiv paa Tysk.
4) Goethe und die deutsche Vergangenheit. (Deutsch zu schreiben).
Forprøve:
1) Das Muspilli, Z. 37—47.
Daz hortih rahhon dia uueroltrehtuuison,
daz sculi der antichristo mit Eliase pagan.
Der uuarch ist kiuuafanit: denne uuirdit untar in uuic arhapan;
khenfun sint so kreftic, din kosa ist so mihhil.
Elias stritit pi den euuigon lip,
uuili den rehtkernon daz rihhi kistarkan:
pidiu scal imo helfan der himiles kiuualtit.
Der antichristo stet pi demo altfiante,
stet pi demo Satanase, der inan varsenkan scal:
pidiu scal er in deru uuicsteti uunt pivallan
enti in demo sinde sigalos uuerdan.
Der ønskes:
1. en Oversættelse til Dansk af ovenstaaende Tekst;
2. en Fremstilling af Adjektivernes Deklination i Oldhojtysk.
2) Nibelungenlied Str. 818—50, oversættes. Der gives en Fremstilling
af Kriemliild i Nibelungenlied med Hovedvægten paa sidste Halvdel af Digtningen.
3) Hundert Jahre vor Christus wurden die Kimbern und Teutonen, die
als erste der Germanen die Romer in ihrem Reiche selbst bedrohten, von
Marius aufgerieben. Das nåchste grofiere Zusammentreffen mit Germanen
veranlaBten die Romer. Caesar suchte Gallien dem Romischen Reiche einzuverleiben
und geriet dabei mit dem stolzen Germanenfiirsten Ariowist
zusammen, der mit seinen Sweben sich im Elsafi festgesetzt hatte.
Der ønskes:
1. fonetisk Transskription af ovenstaaende Tekst;
2. en Redegørelse for Artikulationen af de ustemte Spiranter i Højtysk og
disses Udtryk i Skriften.
Universitetets Eksaminer. 117
Tysk som Bifag og Tillægsfag:
1) Der udleveres Tekst til:
A: Goethe: Es war ein Konig in Tule. (Fra Urfaust) og til
B: Goethe: Es war ein Konig in Thule. (Fra Faust 1808).
Der forlanges:
1. Oversættelse af A.
2. Systematisk ordnet Redegørelse for Forskellen mellem A og B. Motiverne
til de foretagne Ændringer søges og der fældes en motiveret
æsthetisk Dom over Resultatet.
3. A og B belyses literaturhistorisk efter Form og Indhold.
2) I
Sehested havde i Stockholm virket for en udsoning mellem den svenske
regering og hans svoger, den tidligere danske rigshofmester Corfitz Ulfeldt,
som var traadt i svensk tjeneste, men var blevet uens ogsaa med kong Karl
Gustav og nu, sammen med sin hustru kongedatteren Leonora Christina,
sad som svensk statsfange i Malmø, dømt for højforræderi mod den svenske
krone.
Det bevarede kildemateriale tillader ingen tvivl om, at Sehested med
iver har arbejdet for en ordning, som gav det ulfeldtske par friheden tilbage
og skabte en modus vivendi mellem det og begge de nordiske kroner. Ulfeldt
blev af det danske kongepar og dets omgivelser anset for en landsforræder
— en betragtningsmaade, som vistnok var udbredt ogsaa i videre
kredse i Danmark, ogsaa indenfor adelen — og indenfor det svenske raad
hældede de fleste til den anskuelse, at han med rette var dømt for forræderisk
forbindelse med Danmark i sidste krig. Men han var Sehesteds svoger;
de to mænds brud med det danske hof var, omend under væsentligt forskellige
former, indtraadt samtidig; de tilhørte samme politisk-sociale gruppe
»svigersønnekredsen«, og de havde stærke fællesinteresser baade vedrørende
den endnu uskiftede arv efter begges svigermoder, den i 1658 afdøde Kirsten
Munk og m. h. t. anerkendelsen af deres hustruers, de to kongedøtres,
rang og rettigheder.
11
In der Weltanschauung der Primitiven gruppiert sich alles um den
Zentralpunkt der Religion, die man mit Recht den Urquell alier Kultur
genannt hat. Religiøse, mystische und magische Elemente durchdringen das
ganze Leben des Primitiven, und von Generation zu Generation sich vercrbend
iiberdauern diese Vorstellungen die Jahrtausende, so daB wir auch bei
der Behandlung von sprachlichen Problemen der Kulturvolker stark mit
ilmen rechnen mussen.
Der ønskes:
1. Oversættelse til Tysk af Tekst 1;
2. fonetisk Transskription af Tekst 11.
Fransk som Hovedfag:
F o r p r ø v e :
1) Quant Pelleiis vit la bonté Jason montoit chascun jour, si ot grant
paour que il son regne ne li tollist; quar bien veoit que se il se rosisl pener,
que il ne le poroit pas contre lui defendre. Mout ot le cuer gros le roy et felon
encontre son neveu, et mout se porpcnsoit en quel maniere il le poroit metre
a male fin, ja soit chose que il ne faisoit nul samblant, angois faisoit tous
jors son corage bel envers lui. Or est il voirs qu'en celi tens, ce trovons nos,
avoit une grant merveille en une ille de mer qui Colcos estoit apelee, si estoit
118
un mouton qui toute la toison avoit de fin or. Mes il estoit gardés par si fiere
maniere que nus huns vivans ne le poist geter; si avint il bien que maint
vaillans homes s'i esproverent, qui trestous i t'urent mors sans riens esploiter.
Mais qui ceste garde i avoit mise ne peut nus savoir.
Oversættes og kommenteres med særligt Hensyn til det i Texten fremhævede.
2) Nedenstaaende oversættes til Fransk:
Under Henrik den 1stes Regering var der i London en ung Borger, som
Datidens Historieskrivere kalder Gilbert Beket. Omkring Aar 1115 tog han
Korset, men var mindre heldig i Palæstina, end de normanniske Adelsmænd
havde været i England. I Stedet for, som disse, at blive mægtig og rig blev
han fangen og gjort til Slave. Hvor ulykkelig og foragtet han end var, lykkedes
det ham at indgive en saracenisk Høvdings Datter Kærlighed. Ved
denne Kvindes Bistand undveg han og kom tilbage til sit Land; men hans
Befrierinde, som ikke kunde leve uden ham, forlod snart det fædrene Hus
for at opsøge ham. Hun kendte kun to for Vestens Beboere forstaaelige
Ord: det var London og Gilbert. Ved Hjælp af det forste kom hun over til
England paa et Handelsskib, og ved Hjælp af det andet genfandt hun den
Mand, hun elskede; ved at løbe fra Gade til Gade og gentage det for Mængden,
der samlede sig omkring hende. Gilbert Beket lod hende døbe, og i
Aaret 1119 fik de en Søn, som blev kaldt Thomas Beket. Paa denne romantiske
Maade kom den Mand til Verden, som var bestemt til at forstyrre
Vilhelm Erobrerens Barnebarnsbarn i en lykkelig og fredelig Nydelse af
Magten.
Fransk som Bifag:
Line grande réussite littéraire ne reste pas nécessairement secréte. En
des moments, å vrai dire assez rares, de l'histoire et de la culture, le grand
art a pénétré dans la foule. Mais c'est qu'il avait alors avec le public un
terrain commun de conuersation et d'entente. Un grand art ne devient populaire
qu'å la condition de garder en lui quelque chose des pensées et des destinées
moyennes, de les mettre en jcu dans l'épopée guerriére ou sociale, de les
illustrer par quelque imagerie primitive. L'individu ne fait écho å une æuvre
d'art qu'autant qu'il y retrouve l'idée qu'il se fait de lui-méme et de sa vie.
Or, la vie de l'homme moyen est généralement double, partagée par des
ordres de soins contradictoires: d'un coté le pain gagné, les travaux, les
astreintes de l'existence matérielle, la femme, les enfants, les besognes, les
nécessités, tout ce qui borne la vie, la définit et l'oriente; d'un autre coté,
les idoles qui procurent le moyen de fuir cette vie, de la dominer, ou d'en
percevoir le sens, non pas seulement le cinéma, l'alcool ou la politique, mais
tout ce qui ofTre un aliment å nos possibilités d'exaltation et de mysticisme,
les grands sacrifices, les grands sentiments romanesques, les grands lieux
communs guerriers, humanitaires, moraux, les religions. Les petits faits et
les grands thémes, la peinture des réalités habituelles et tangibles ou les
principes d'une philosophie simplifiée, telles sont les conditions au prix desquelles
un art peut se répandre dans le peuple; Mistral a choisi l'assise concréte
de l'homme, les travaux des champs, les mæurs, la navigation, les heures,
les métiers; Hugo a choisi l'assie abstraite, l'Héroisme, la Liberté, l'Humanité,
la Science. L'un et l'autre, avec d'inégaux mérites, ont pu avoir un écho
populaire. Il y a plus d'un moyen pour l'art de connaitre la foule, de la décrire
et de lui ressembler: soit qu'il la peigne dans sa masse et dans ses grands
mouvements collectifs, comme la poésie épique, comme le cinéma épique, ou
les åmes individuelles s'unissent, se rassurent et s'exaltent Tune l'autre;
soit que de cette foule, il isole un cas individuel: mais il maintient alors
l'individu dans les nécessités communes, il l'astreint aux contraintes, aux
Univeraitetets Eksaminer. 119
soufTrances quotidiennes, å la morale ou aux déchéances le plus généralement
ressenties.
Conversation, fréquentation.
Sidste Punktum gengives med Lydskrift.
2) Nedenstaaende oversættes til Fransk:
Prinsessen paa Ærten.
Der var engang en Prins; han vilde have sig en Prinsesse, men det skulde
være en rigtig Prinsesse. Saa rejste han hele Verden rundt for at finde saadan
en, men alle Vegne var der noget i Vejen, Prinsesser var der nok af, men
om det var rigtige Prinsesser, kunde han ikke ganske komme efter, altid
var der noget, som ikke var saa rigtigt. Saa kom han da hjem igen og var
saa bedrøvet, for han vilde saa gerne have en virkelig Prinsesse.
En Aften blev det da et frygteligt Vejr; det lynede og tordnede, Regnen
skyllede ned, det var ganske forskrækkeligt! Saa bankede det paa Byens
Port, og den gamle Konge gik hen at lukke op.
Det var en Prinsesse, som stod udenfor. Men Gud, hvor hun saa ud af
Regnen og det onde Vejr! Vandet lob ned ad hendes Haar og hendes Klæder,
og det lob ind af Næsen paa Skoen og ud af Hælen, og saa sagde hun,
at hun var en virkelig Prinsesse.
»Ja, det skal vi nok faa at vide!« tænkte den gamle Dronning, men hun
sagde ikke noget, gik ind i Sovekamret, tog alle Sengeklæderne af og lagde
en Ært paa Bunden af Sengen, derpaa tog hun tyve Madrasser, lagde dem
oven paa Ærten, og saa endnu tyve Ederdunsdyner oven paa Madrasserne.
Der skulde nu Prinsessen ligge om Natten.
Om Morgenen spurgte de hende, hvorledes hun havde sovet.
»Oh, forskrækkelig slet!« sagde Prinsessen, »jeg har næsten ikke lukket
mine Ojne den hele Nat! Gud ved, hvad der har været i Sengen? Jeg har
ligget paa noget haardt, saa jeg er ganske brun og blaa over min hele Krop!
Det er ganske forskrækkeligt!«
i Vejen qui clochait.
Næse pointe.
være brun og blaa avoir des bleus.
Klassisk Filologi som llouedfcuj:
Forprøve:
1) Illaden IX 199—224 oversættes og kommenteres.
2) Morats Epistl. I 1, 1(5—40 incl. oversættes og kommenteres.
3) Latinsk Stil:
Da Sulla var vendt tilbage fra sit Felttog i Asien, hvor han havde udfort
mange Krigsbedrifter og havde erobret vidtstrakte Landomraader, blev han
i Italien modtaget med Frygt af Befolkningen og af det folkelige Parti i
Bom betragtet som Fjende. Han lod sig dog ikke standse men førte sine
Legioner mod Hovedstaden, og snart skulde det vise sig, at Frygten for
hans Komme ikke havde været uden Grund. Med haard Grusomhed udryddede
han sine Fjender og brugte blandt andet de berygtede Proscriptionslister,
hvorved mange romerske Borgere mistede Liv og Gods, deriblandt
ogsaa adskillige Mænd, som aldrig havde optraadt som Sullas Modstandere,
men hvis Ejendom lokkede slette Mennesker til at begaa den Forbrydelse
at sætte hine Borgeres Navne blandt de Proscriberede. Men Sulla var desuden
en meget dygtig Mand, der styrede Staten med stor Klogskab, Han
udstedte en Mængde Love, som havde til Formaal at bringe Orden i Statens
Forhold og gøre Ende paa de lovløse Tilstande, der længe havde hersket,
120 Universitetets Aarbog 1939—40.
Mange af disse Love var udmærkede og meget gavnlige for Staten, men
de lik ikke alle saa stor Betydning, som man kunde have ventet, da Sullas
Diktatur kun blev af kort Varighed.
Latin (Bifag):
1) Oversættelse fra Dansk til Latin:
I det Værk, hvormed Cicero har sat sig den Opgave at fremstille alle
de ældre Filosofers Lærdomme og Gudernes Natur, har han fulgt den Fremgangsmaade
at lade C. Velleius, som havde været Almuetribun i Aaret 90
f. Chr. udvikle, hvad Epikuræerne havde lært om dette Spørgsmaal, medens
Q. Licinius Balbus, som han ogsaa havde indfort som Person i den Dialog,
der havde Titlen Hortensias, her fremstiller den stoiske Lære. Imod disse
Mænd lader han den udmærkede Taler Aurelius Cotta optræde i Drøftelserne,
saaledes at han udvikler, hvad Akademikerne havde ment om Gudernes
Natur. Dette Værk skrev Cicero, efter at han i flere Aar havde drevet filosofiske
Studier i Grækenland, hvor han ogsaa havde lagt sig efter Veltalenhedens
Kunst, navnlig medens han opholdt sig paa Rhodos, hvorhen mange
fornemme unge Romere dengang rejste, dels for at tilegne sig Kundskaber
i det græske Sprog og den Dannelse, som efterhaanden var bleven almindelig
blandt Romerne, dels for at uddanne sig i de Fag, som kunde være dem til
Nytte, naar de stræbte efter at opnaa de hojere Embeder og komme til at
spille en Rolle i det politiske Liv. At Cicero har gjort et stort Arbejde for at
lære den græske Filosofi at kende, kan ikke betvivles; forskellige Værker,
som endnu er bevaret, viser tydeligt baade hans Flid og at hans Anstrengelser
ikke var uden Resultater, selv om det maa erkendes, at han ofte ikke har
formaaet at trænge ind til Sagens Kærne; ikke mindst i Spørgsmaalet om
Gudernes Natur var der af de græske Filosofer fremsat saa mange forskellige
og indbyrdes modstridende Meninger, at det ikke kan undre os, naar Cicero
i dette Værk ikke altid har formaaet at overvinde Vanskelighederne.
2) Oversættelse fra Latin til Dansk:
Sed haec omnia perinde sunt ut aguntur. Actio, inquam, in dicendo una
dominatur. Sine hac summus orator esse in numero nullo potest, mediocris
hac instructus summos saepe supcrare. Huic primas dedisse Demosthenes
dicitur, cum rogaretur quid in dicendo esset primum, huic secundas, huic
tertias. Quo mihi melius etiam illud ab Aeschine dictum uideri solet; qui
cum propter ignominiam iudicii cessisset Athenis et se Rhodum confulisset,
rogatus a Rhodiis legisse fertur orationem illam egregiam, quam in Ctesiphontem
contra Demosthenem dixerat; qua perlecta petitum ab eo est
postridie ut legeret illam etiam, quae erat contra ab Demosthene pro Ctesiphonte
edita; quam cum suauissima et maxima uoce legisset, admirantibus
omnibus: »Quanto, inquit, magis miraremini, si audissetis ipsum!» Ex quo
satis significauit quantum esset in actione, qui orationem eandem aliam fore
putarit actore mutato.
Quid fuit in Graccho, quem tu melius, Catule, meministi, quod me puero
tanto opere efferretur? »Quo me miser conferam? quo uertam? In Capitoliumne?
At fratris sanguine redundat. An domum? Matremne ut miseram
lamentanten uideam et abiectam? Quae sic ab illo esse acta constabat oculis,
uoce, gestu, inimici ut lacrimas tenere non possent.
Haec ideo dico pluribus, quod genus hoc totum oratores, qui sunt ueritatis
ipsius actores, reliquerunt, imitatores autem ueritatis histriones occupauerunt.
Ac sine dubio in omni re uincit imitationem ueritas; sed ea si satis in
actione efficeret ipsa per sese, arte profecto non egeremus. Verum quia animi
permotio, quae maxime aut declaranda aut imitanda est actione, perturbata
Universitetets Eksaminer. 121
saepe ita est ut obscuretur ac paene obruatur, discutienda sunt ea, quae
obscurant, et ea, quae sunt eminentia et prompta, sumenda.
Omnis enim motus aniini suum quendam a natura håbet uoltum et
sonum et gestum, corpusque totum hominis et eius omnis uultus omnesque
uoces, ut nerui in fidibus, ita sonant, ut a motu animi quoque sunt pulsae.
Nam uoces ut chordae sunt intentae, quae ad quemque tactum respondeant,
acuta, grauis, cita, tarda, magna, parua; quas tamen inter omnes est suo
quoque in genere mediocris. Atque etiam illa sunt al) his delapsa plura genera,
lene, asperum, contractum, dilfusum, continenti spiritu, intermisso, fractum,
scissum, llexo sono extenuatum, inflatum.
Græsk Kultur (Bifag):
1) Illaden I 223—247 oversættes.
2) Euripides Medea Chorsang 808—811 (Wilster) kommenteres.
Historie som Hovedfag:
1) Tyrkiet siden 1878.
2) Den dansk-norske Stats finansielle Udvikling 1660 1720,
3) Præsidentstillingens Oprindelse og politiske Beføjelser inden for nugældende
republikanske Forfatninger.
Forprøve:
1) Ægyptisk Imperialisme i det andet Aartusinde f. Kr.
2) Rigsraad og Rigsembedsmænd i Danmark indtil 1523.
3) Direkte og indirekte Skatter belyst ved dansk Skattelovgivning i
20. Aarhundrede.
Musik:
Forprøve:
Hold I.
1) Der ønskes en 2-stemmig fri Udsættelse af Melodien »Frisch auf zum
Streit« (Der Musikant, 1925, S. 161).
2) Der ønskes en 4-stemmig fri Udsættelse af Melodien »Holdseligs Gøttes-
Lamm« (Choral-Buch der Evangelischen Briider-Gemeinen, 1778, Art.
147).
Hold II.
1) Der ønskes en 2-stemmig fri Udsættelse af Melodien »Der Winter ist
vergangen« (Der Musikant, 1925, S, 165).
2) Der ønskes en 4-stemmig fri Udsættelse af Melodien »Der lieben Sonne
Licht und Pracht« (Choralbuch der Evangelischen Briider-Gemeinen,
1178, Art. 164 b).
Kristendomskundskab som Hovedfag:
Forprøve:
1) Nye Testamente: Johs. 20, 1—13 incl.
2) Gamle Testamente: Prædikeren 11,1—12,14.
Universitetets Aarbog. 16
122 Universitetets Aarbog 1939—40.
Geografi som Bifag:
Samme Opgaver (Geografi og Geologi) som ved 2den Del af Skoleembedseksamen
i Naturhistorie og Geografi efter Anordning af 5. April 1935, se
nedenfor Side 123.
|3. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Vinteren 1939—40: Der indstillede sig 11, 7 fuldendte Eksamen.
Sommeren 1940: 19, 18
lait indstillede sig 30, 25 fuldendte Eksamen.
Af disse fik 2 Første Karakter med Udmærkelse, 17 Forste Karakter
og 6 Anden Karakter.
Hovedfag: Matematik.
Sommeren 1940.
Boland, Gerda (1934) 6,32 Første
Berg-Sonne, Niels (1934).... 7,19 Første
Jensen, Holger Busk (1935). 6,60 Første
Rønne, Kirsten (1934) 7,55 Første
med Udm.
Stæhr, Erik (1935) 6,95 Første
Hovedfag: Fysik.
Vinteren 1939—40.
Andersen, Karl Orla (1934). 7,31 Første
Sommeren 1940.
Lnndbak, Asger Nielsen (1933) 6,84 Første
Nielsen, Børge Bendt (1934) 5,39 Anden
Hovedfag: Kemi.
Sommeren 1940.
Arnfred, Niels Henrik Helweg
(1931) 7,15 Første
Hovedfag: Naturhistorie
og Geografi.
Vinteren 1939—40.
Aagesen, Aage (1933) 7,18 Første
Frederiksen, Vagn Børge (1933) 6,61 Første
Pedersen, Ove Hammer (1933) 6,21 Forste
Sørensen, Karl (1930) 5,67 Anden
Sommeren 1940.
Brejl, Sankey Adolf (1924).. 6,55 Første
Jørgensen, Hans Jørgen Vagn
Nedergaard (1933) 6,79 Første
Kjeltoft, Poul Aage (1933) .. 7,06 Første
Kristensen, Hans Hartvig
(1928) 5,42 Anden
Nielsen, Peder Helge Otto
(1933) 5,27 Anden
Nissen, Ingrid Benedicte
(1933) 6,73 Første
Nærum, Elsebet (1929) 5,33 Anden
Poulsen, Holger Emil Vilhelm
(1933) 6,24 Første
Weinoldt, Irma Christine
Hanna (1930) 5,33 Anden
Hovedfag: Gymnastik.
Vinteren 1939—40.
Andersen, Ernst Hermod
(1930) 6,30 Første
Arley, Ellen Margrete, f.
Bruun (1931) 7,23 Første
Sommeren 1940.
Andersen, Frode (1935) 7,84 Første
med Udm.
Skriftlige Opgaver.
Naturhistorie og Geografi.
Vinteren 1939—40.
Eksamens 1ste Del efter Anordning af 20. Februar 1928:
Zoologi: De to forelagte Dyreformer (Peripatus og Julus) beskrives i
Henseende til ydre Morfologi, hvorpaa deres systematiske Stilling diskuteres.
Botanik: Beskriv og, saa vidt mulig, henfor til Art de udleverede Kimplanter
(Haveært, Havebønne, Hvede og Karse) og giv en Oversigt over de
vigtigste Typer af Frøenes Spiring hos Blomsterplanterne.
Universitetets Eksaminer. 123
Eksamens 2den Del efter Anordning af 20. Februar 1928.
Geografi: Malaccahalvøen.
Der medfølger et Eksemplar af Dierckes Skoleatlas.
Geologi: Nordslesvigs Geologi.
Fysiologi: 1) Hvorledes er et vekselvarmt Dyrs Stofskifte afhængigt af
Y dertempera turen?
2) Hvilken Betydning har K-Vitaminet?
3) Hvilken Indflydelse har Muskelarbejde paa Proteinomsætningens
Sturrelse?
4) Hvilken Betydning har Tarmtotternes Kontraktioner?
5) Under hvilke Omstændigheder kontraheres Ojets Iris?
6) Giv en Sammenligning af Hjertemuskulaturens og den almindelige
tværstribede Muskelcelles Egenskaber.
(En noget udførligere Besvarelse ønskes).
Eksamens 1ste Del efter Anordning af 5. April 1935:
Zoologi: Samme Opgave som ved Eksamens 1ste Del efter Anordning
af 20. Februar 1928 (se ovenfor Side 122).
Botanik: Samme Opgave som ved Eksamens 1ste Del efter Anordning
af 20. Februar 1928 (se ovenfor Side 122).
Geografi: 1) De klimatiske Forudsætninger for Forekomsterne af Græsstepper
og Buskstepper i Nordamerika.
2) Vedlagte Kort over Asien forsynes med de vigtigste Flodnavne.
Der medfølger Isotermekort, Isobarkort, Nedbørskort øg plantegeografisk
Kort over Nordamerika.
Geologi: Langsomme Hævninger øg Sænkninger af Jordskorpen.
Eksamens 2den Del efter Anordning af 5. April 1935:
Zoologi: Hvad viser det medfølgende Præparat (af Kalv) med Hensyn
til den mikroskopiske Bygning af Haaret og dets Omgivelser? En Skitse vedføjes
Besvarelsen.
Haarets makroskopiske Bygning, Anlæg, Vækst øg Skifte omtales i Hovedtrækkene.
Botanik: Fremmedbestøvning, dens Forekomst og biologiske Betydning.
Geografi: Samme Opgave som ved Eksamens 2den Del efter Anordning
af 20. Februar 1928 (se ovenfor).
Geologi: Samme Opgave som ved Eksamens 2den Del efter Anordning af
20. Februar 1928 (se ovenfor).
Plantefysiologi med Genetik: Spalteaabningernes Bygning, Funktion øg
Betydning.
Zoofysiologi: Samme Opgave som i Fysiologi ved Eksamens 2den Del
efter Anordning af 20. Februar 1928 (se ovenfor).
Sommeren 1940.
Eksamens 2den Del efter Anordning af 20. Februar 1928:
Geografi: Energikilder og Energiproduktion i Nordamerika.
Der medfølger et Eksemplar af Dierckes Skoleatlas.
Geologi: Hovedtræk af Planternes geologiske Udvikling.
124 Universitstets Aarbog 1939—40.
Fysiologi:
1. Forklar Fehlings Prøve.
2. Hvorvidt kan Hvirveldyr udnytte Cellulose?
3. Hvor dannes og udskilles Ætersvovlsyrer?
4. Hvorledes kan man paavise, at en Nervetraad kan lede i begge Retninger?
5. Hvad forstaar man ved paradox Kuldefornemmelse?
6. Giv en Fremstilling af Betingelserne for Luftarternes Udveksling i Lungerne.
(En noget udførligere Resvarelse ønskes).
Eksamens 1ste Del efter Anordning af 5. April 1935:
Zoologi: De 3 forelagte Dyreformer (Loppe, Lus, Væggelus) beskrives og
bestemmes; der gives en Redegørelse for deres systematiske Stilling, samt for
de enkelte Formers Tilpasning til deres specielle Levevis.
Botanik: Sekundær Tykkelsevækst i Rod og Stængel.
Geografi: Temperaturforholdene i Havene.
Der medfølger 3 Kort:
1. Kort over Overlladens Gennemsnitstemperatur.
2. Kort over Temperaturen i 400 Meters Dybde.
3. Kort over Bundtempcraturen i Atlanterhavet.
Geologi: Flodernes Erosion og Erosionscyklus.
Eksamens 2den Del efter Anordning af 5. April 1935:
Zoologi: Hvad forstaas ved rudimentære Organer? Der gøres Rede for
— belyst ved Eksempler — den Betydning, Kendskabet til disse Organer har
for Nedstamningsteorien.
Botanik: De vigtigste Plantesamfund i Havets Litoralzone, karakteriserede
ved deres fremherskende Livsformstyper.
Geografi: Samme Opgave søm ved Eksamens 2den Del efter Anordning
af 20. Februar 1928 (se ovenfor Side 123).
Geologi: Samme Opgave som ved Eksamens 2den Del efter Anordning
af 20. Februar 1928 (se ovenfor Side 123).
Plantefysiologi med Genetik: Der ønskes en kortfattet Oversigt øver de
forskellige Retydninger, som Lyset kan have for Planterne, samt en mere
indgaaende Rehandling af den positiv føtotropiske Krumning i Avenakøleoptilen.
Zoofysiologi: Samme Opgave som i Fysiologi ved Eksamens 2den Del
efter Anordning af 20. Februar 1928 (se ovenfor).
Gymnastikteori.
Vinteren 1939—40.
1. 1 hvilke Elementærbevægelser kan Knæleddets Bøjning øg Strækning
opløses, og hvorledes fordeler disse Elementærbevægelser sig over den
samlede Bevægelse?
2. Hvad forstaar man ved Øjets Primær-, Sekundær- og Tertiærstillinger,
og hvorledes foregaar Bevægelsen fra den ene Stilling til den anden?
3. Hvorpaa beror Hæmoglobinets Betydning for Blodets Kuldioxydbinding?
4. Angiv Principet i og Fremgangsmaaden ved Grollman's Metode (Acetylenmetoden)
til Bestemmelse af Hjertets Minutvolumen.
Universitetets Eksaminer. 125
Sommeren 1940.
1. Hvilke Bevægelser foretager Skulderbladet under Armens Bevægelser i
Frontalplanet og i Sagittalplanet? Hvilke er de vigtigste af de Muskler,
der medvirker ved disse Skulderbladsbevægelser?
2. Hvilke Enzymer findes i Tarmsaften, og hvilke er deres Virkninger under
Fordøjelsen?
5. Hvor stort er Blodets osmotiske Tryk, og hvoraf er det betinget?
Hvorledes søges optrædende Ændringer i Blodets osmotiske Tryk
imødegaaet?
4. Hvorledes kan man beregne Filtratmængden pr. Minut i Nyrens Glomeruli?
5. Hvilke Symptomer er karakteristiske for A-Vitaminmangel i Organismen?
Med hvilket andet i Naturen forekommende Stof er A-Vitaminet kemisk
beslægtet, og hvilke Næringsmidler er særlig righoldige paa disse Stoffer?
Matematik.
Vinteren 1939—40.
Forprøven.
I. Givet en fast, lodret Cirkel med Badius a. To Partikler, der hver har
Massen m, og som er forbundne med en stiv, vægtløs Stang af Længden
a \/2, kan gnidningsfrit bevæge sig paa Cirklen under Tyngdens Paavirkning.
Den Vinkel, som Partikelparret i et vilkaarligt Øjeblik er drejet ud
fra den nederste Ligevægtsstiliing, kaldes ep. Vinkelhastigheden for cp = 0
er givet og betegnes co0.
1. Find Vinkelhastigheden cp og Vinkelakcelerationen ep som Funktioner
af ep.
2. Find Spændingen i Stangen, ligeledes som Funktion af cp.
Størrelserne af Cirklens Beaktioner paa de to Partikler kaldes N1 og
N2, regnet positive ind mod Centret {N1 hører til den Partikel, som ligger
lavest, naar 0 < cp < n).
3. Vis, at Nj og iV2 tilfredsstiller Ligningerne
N1 — N2 = V2 m g sin cp,
N1 N2 = 2 m a wl + 2 }/2 m g (2 cos cp — 1).
4. For hvilke co0 vil Partikelpairet løbe helt rundt paa Cirklen, naar Partiklerne
er fuldstændig bundet til denne?
5. Samme Spørgsmaal, naar Partiklerne kun er ensidigt bundet til Cirklen,
saa de godt kan forlade den til den indvendige Side.
IL Spørgsmaal 1 samme Spørgsmaal som Spørgsmaal 1 i Matematik I
ved 1ste Del af Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik (se ovenfor
Side 84).
Spørgsmaal 2: I et retvinklet Koordinatsystem (XYZ) er en Flade givet
ved Ligningen
( 1 ) X 2 + u 2 + "3 2 = 0.
1. Vis, at Fladen er en Omdrejningsflade med Z-Aksen til Akse, og undersøg
Meridiankurven i XZ-Planen, idet r tages til uafhængig Variabel. Meridiankurven
tegnes.
2. Vis, at Fladen har en Tangentplan i ethvert af sine Punkter, og bestem
Ligningen for Tangentplanen i det vilkaarlige Fladepunkt P0 (.r0, z/0, c0).
3. Vis endelig, at den under XY-Planen liggende Del af Fladen (1) kan
fremstilles ved en Ligning
z = f (v, //),
126 Universitetets Aarbog 1939—40.
hvor Funktionen f (x, y) er defineret i hele XY-Planen, og at denne
Funktion tilfredsstiller Uligheden
z z
+ - < 0.
bx2, by2
Sommeren 1940.
Forprøven.
I.
1. En homogen Plade, der har Massen m og er formet som en retvinklet
Trekant, hvis ene Vinkel er 30°, kan i en lodret Plan bevæge sig under
Tyngdekraftens Paavirkning, saaledes at Hypotenusen glider med sine
Endepunkter paa to faste, glatte, paa hinanden vinkelrette Linier, der
begge hælder 45° mod vandret. Pladen ligger oven over sin Hypotenuse
og i det Vinkelrum, som ligger over Liniernes Skæringspunkt. Find i
Ligevægtsstillingen HypotenusensVinkel med vandret samt Reaktionerne.
2. I Planen er givet en Cirkel samt en Trekant ABC, der er indskrevet i
denne. ZL C = 90° og L, A =30°. Paa Cirklen fastlægges to projektive
Rækker derved, at Punkterne A, 13 og C (horende til den første Række)
svarer til henholdsvis B, C og A (hørende til den anden Række).
1) Konstruer Perspektivaksen.
2) C's Spejlbillede med Hensyn til Hypotenusen betegnes D. Idet D
regnes til den første Række, skal man konstruere dets tilsvarende
Punkt E i den anden Række. Idet E derpaa regnes til den første
Række, skal man konstruere dets tilsvarende Punkt F i den anden
Række. Idet F derpaa regnes til den første Række, skal man finde
dets tilsvarende Punkt i den anden Række.
3) Konstruer et Punkt M af den første Række (forskelligt fra A), hvis
tilsvarende Punkt i den anden Række ligger diametralt modsat til M.
En tydelig Figur bor medfølge.
3. En Halvcirkel afvikles fra begge sine Endepunkter. Ved hvilken Ligning
bestemmes den stumpe Vinkel, hvorunder de tø Afviklere skærer hinanden?
IL
1. Find det Polynomium P (x, y) af 2den Grad, der i Punktet (x, y) = (0,0)
har samme Værdi og samme partielle Afledede af lste og 2den Orden
som Funktionen
f (x, y) = — 21. (1 + x2 + 2 y2) +6 \/l + x2, + 2 y2 -j- 3 x2 + U2
+ xy — x — .'/•
I et retvinklet Koordinatssystem XYZ skal man dernæst bestemme
de Punkter, hvori Tangentplanen til Fladen
z = f (x, y) — P (x, y)
er parallel (eller sammenfaldende) med XY-Planen,
Find sluttelig Størsteværdien for Funktionen
| f (x, y) — P (x, y) |
i Omraadet x2 + y2 < 3.
Universitetets Eksaminer. 127
2. Find det fuldstændige Integral til de to sammenhørende Differentialligninger
dx , . 0 + = — 2 cos /
dl
+ x + // = 2 sin /
dt
og bestem det partikulære Integral x = f (/), ?/ = r/ (/), som opfylder Betingelserne
/"(O) = l, r;(0) = —1. Hvilken Kurve bestemmes i et retv
i n k l e t K o o r d i n a t s y s t e m XY ved P a r a m e t e r f r e m s t i l l i n g e n x = / " ( / ) ,
U = g (0?
Fagprøven.
For 3 Kandiater:
1. I den projektive Plan er forelagt 4 indbyrdes fri rette Linier
r, s, i, u.
En Kurve frembringes af et lobende Punkt x, der tilfredsstiller Ligningen
rx • sx • tx —-A (u.x)3 = 0,
hvor \ er en Parameter.
Der ønskes en Angivelse af de karakteristiske Egenskaber for det
herved bestemte Kurvesystem, naar X varierer.
Find den Kurve i Systemet, der gaar gennem et forelagt Punkt a,
og bestem Kurvens Tangent i dette Punkt. Angiv endvidere Ligningen
for den første Polar for Punktet a med Hensyn til Kurven.
2. Der onskes en almindelig Beskrivelse af Evolventfladerne til en Kugleflade,
d. v. s. saadanne Flader, for hvilke det ene Net af Evolutfladen
udgør en Kugleflade eller en Del af en Kugleflade.
For 2 Kandidater:
1. Vis, at der findes et og kun eet helt Tal a, for hvilket den kvadratiske
Form
6 x2 + 25 z/2 — 24 xy
ved en unimodular Substitution af Formen
X = a U + 3 y / n Ss i i rr , i cc 0
y = - u +
P i l v ( a , P , & h e l e f a l , j _ 1 g = 1 )
fores over i den kvadratiske Form
«2 + av2,
og angiv dette Tal a.
Vis dernæst, at naar p er et Primtal, som ikke gaar op i Tallet a, vil
Kongruensen
G x2 -j- 25 y2 — 24 xy = 0 (mod. p)
da og kun da have en Losning (x, ?/), hvori x og y er indbyrdes primiske,
naar —a er kvadratisk Rest mod. p.
Angiv sluttelig de Primtal p, for hvilke —a er kvadratisk Rest.
2. Idet 0 < a < 1 skal bevises, at
C00 xa—1 , JT \ dx
1 + æ sin a TI
O
(Udfor forst Substitutionen x = eu. Integrer dernæst i den komplekse
u + iy-Plan langs et Rektangel med Vinkelspidserne —R, R, R + 2 TI i,
~ R 2 n i, og foretag sluttelig Grænseovergangen R oo).
128 Universitetets Aarbog 1939—40.
Astronomi.
Vinteren 1939—40.
Forproven.
1. Beregn Stjernetid for Kobenhavns Observatoriums Meridian Kl. 18h 31m
57s.ll M. E. T. en Dag, da ØoGrw. (Stjernetid i Middelmidnat for Greenwich)
er 14h 46m 54s.54. Københavns Meridian ligger 0h 50m 183.69 øst
for Greenwich.
2. En Stjernes Ækvatorkoordinater er
a = 13h 51m 8s.l
b = — 11° 32'.77
Beregn Ekliptikkoordinaterne X og p for denne Stjerne, naar Ekliptikhældningen
(e) er 23° 26'.85.
Femcifret Regning!
Hjælpemidler:
a) De sfærisk-trigonometriske Grundformler.
b) Tabel til Forvandling af Tider.
c) Femcifret Logaritmetabel.
Prøve for de naturhistoriske Studerende.
1. Hvilken Ugedag er i vor Kalender den 20. December 1810?
2. Hvilke Stjerner kulminerer i øvre Kulmination i København Kl. 2011 30m
mellemeuropæisk Tid den 14. Marts? (tilnærmet Regning).
3. Et Steds Polhøjde er oj. Angiv Deklinationen (b) for Zenit og Nadir samt
for Nord-, Syd-, Vest- og Ostpunkterne i Horisonten.
4. Angiv Højden i ovre Kulmination for en Stjerne med Deklination +20°
48' for et Sted med nordlig Bredde 45° 15'.
5. Definer Begreberne: Højde, Azimut, Deklination, Timevinkel, Foraarspunkt,
Rektascension, Stjernetid, sand Soltid, Middelsoltid, Lokalkonstant.
G. Man finder i Skriv- og Rejsekalenderen 1939 følgende Tider for Maanens
Opgang:
Juli 5 22h 3m
6 22 22
7 22 40
Hvilken Slutning med Hensyn til Maanens Deklinationsforandring
kan drages af disse Tal?
Ingen Hjælpemidler!
Sommeren 1940.
Forprøven.
En Stjerne har Koordinaterne:
a = 58m 18S.C)
b = —-12° 57'. 13
Reregn dens Højde og Azimut Kl. 20h 50m 25s.3 mellemeuropæisk Tid
en Dag, da Stjernetid i Middelmidnat i Greenwich (ØoGrw.) var lh 52m Ils.6,
og for et Sted, der har de geografiske Koordinater:
Universitetets Eksaminer. 129
Østlig Længde fra Greenwich = Oh 45m 42s.5
Nordlig Bredde = 55° 27'. 16
Femcifret Regning!
Hjælpemidler:
a) 5-cifret Logaritmetabel.
b) Tabel til Forvandling af Tider.
c) de sfærisk-trigonometriske Grundformler.
Pr o ve for de naturhistoriske Studerende.
1. Hvilken Ugedag er i vor Kalender den 19. November 1798?
2. Hvilke Stjerner kulminerer i ovre Kulmination i Kobenhavn Kl. 21h 15m
mellemeuropæisk Tid den 1. April (tilnærmet Regning)?
3. En Stjerne kulminerer en vis Dag for en vis Meridian Kl. 22h 16m 428.8l
mellemeuropæisk Tid. Hvornaar kulminerer samme Stjerne 10 Dage
senere for samme Meridian?
4. Angiv Rektascension og Deklination for Ekliptikas Poler samt Længde
og Bredde for Ækvatorpolerne.
5. 1 Skriv- og Rejsekalenderen for 1940 angives følgende Tider for Solens
Opgang og Nedgang den 21. og 22. Juni:
Sol op Sol ned
Juni 21 3h 28m 20h 54m
22 3 28 20 55
Ved Juni 21 staar i Kalenderen Bemærkningen: Solhverv, længste Dag.
Hvordan kan dette forklares under Hensyn til ovenstaaende Tal?
6. Angiv Højden i nedre Kulmination for en Stjerne med Deklination -f 75°
35' for et Sted med nordlig Bredde 59° 22',
Fysik.
Vinteren 1939—40.
Forprøven.
I.
1. Til hver Ende af en elastisk Stang af Længden 2 / cm og af cirkulært
Tværsnit med Diameteren d cm er der fæstet en Masse paa M Gram, saaledes
at Massernes Tyngdepunkter ligger i Stangens Endepunkter. Man
sætter Stangen med Masserne i Rotation med Vinkelhastigheden to omkring
en Akse gennem Stangens Midtpunkt og vinkelret paa dens Længderetning.
Find Forlængelsen x cm af hver af Stangens Halvdele /, naar
Stangens Elasticitetskoefficient er E k?* mm2, og Stangens egen Masse
betragtes som forsvindende i Forhold til M. Find endvidere Systemets
potentielle Energi Ep og kinetiske Energi Ek i absolut Maal. Hvis vi tænker
øs Systemets Rotation pludselig standset, vil Spændingen i Stangen
frembringe Svingninger af de to Masser M. Find Svingningstiden T.
2. Mellemrummet mellem to lødrette plane øg parallele Flader i den indbyrdes
Afstand a cm er fyldt af en tykflydende Olie af Vægtfylden 0,9
og T] = 0,5, begge i absolut Maal. I dette Mellemrum lader man en lødret
planparallel Glasplade — af Tykkelse d cm, Flademaal S cm2 og Vægtfylden
2,5 — falde saaledes, at Glaspladen er parallel med og i lige stør
Afstand fra de to parallele Flader. Find den stationære Sluthastighed v
af Glaspladen.
Universitetets Aarbog. 17
130
3. 1 Grammolekyle af en ideal Luftart med Molekularvarmen Cv = 5cal/grad-moi
er indesluttet i en Cylinder med Stempel. Ved passende Arbejdsydelse og
Varmetilførselen 6 dt cal ved hver Temperaturstigning dt0C ændres Luftens
Tilstand reversibelt fra Begyndelsestilstanden ved 0° C og 1 Atmosfæres
Tryk til en Sluttilstand ved 100° C. Tegn en kvalitativ Skitse af
Processen i et p-v-Diagram og find Entropitilvæksten A S, Tilvæksten i
indre Energi A U, samt Arbejdet A kgm ved Processen.
Talregningerne fordres ikke gennemført, men Tallene maa være tydeligt
indsat i Udtrykkene, der maa forsynes med Enhedsbetegnelse.
IL
1. Et Coolidge-Ror drives med 100000 Volt Spændingsforskel mellem Anode
og Katode.
Hvilken Energi har en fra Katoden kommende Elektron, lige for den
rammer Anoden? Energien angives baade i Elektron-Volt og i Erg.
Hvilke Grænser kan angives for det Bølgelængdeomraade, hvori den
udsendte Røntgenstraaling ligger, og hvorledes begrundes de?
2. Parallelt med det ovenfor nævnte Coolidge-Ror er indskudt en Leydenerflaske,
hvis Glas har Dielektricitetskonstanten 7,0 og Gennemslagsfeltstyrken
2000 Kilovolt/cm-
Hvor tykt skal Glasset være, naar Feltstyrken i det er det halve af
Gennemslagsfeltstyrken?
Hvor store skal Metalbelægningerne være, naar Kondensatorens Kapacitet
skal være 0,01 Mikrofarad? Det antages, at Glastykkelsen er ens
overalt, og der ses bort fra Randvirkninger.
3. En Kondensator med Kapacitefen 0,01 Mikrofarad er opladet til Spændingen
100000 Volt.
Hvor stor er dens elektrostatiske Energi?
Den opladede Kondensators Belægninger forbindes med en Metaltraad,
hvis Modstand er 1,0 J2, og som er opviklct til en Spole med Selvinduktionen
/ = 0,01 Henry.
Opskriv Ohms Lov for Lederstykket fra Kondensatorens positive
gennem Spolen til dens negative Belægning, idet Strømmen regnes pos.
i denne Retning.
Angiv Svingningstiden for de elektriske Svingninger, der opstaar i
Kredsen.
Angiv den maksimale Værdi af Strømstyrken i Kredsen, naar der ses
bort fra Dæmpningen.
Idet der nu alene tages Hensyn til den Dæmpning, der skyldes Modstanden
(1,0 J2), skal man angive, hvor stor en Brokdel af Kredsens
elektriske Energi, der for hver Svingning omsættes til Varme, samt hvor
længe det varer, inden Halvdelen af den oprindelige Energi er omsat.
F agprøven.
Paa Grundlag af et skitseret Term-Diagram ønskes en Redegørelse for
Bygningen af et normalt Alkalispektrum.
Sommeren 1940.
Forprøven.
I.
1) En homogen cirkulær Skive med Radius r og Masse M er ophængt
vandret i en Metaltraad, fæstet til Skivens Midtpunkt. Fra sin Ligevægtsstilling,
i hvilken Traadcn er usnoet, drejes Skiven en Vinkel cp0 i sit eget
Plan, hvorved Ophængningstraaden snoes den samme Vinkel. Hvor stor er
den potentielle Energi ÆJ, naar Traadens Snoningskoefficient er //,?
131
Fra den beskrevne Stilling slippes Skiven los, hvorefter den vil begynde
at dreje sig tilbage mod sin Ligevægtsstilling, som den vil passere med Vinkelhastigheden
coc. Idet Bevægelsen forudsættes gnidningsfri, skal man linde
denne Vinkelhastighed udtrykt ved de opgivne Størrelser.
I det Øjeblik Skiven passerer Ligevægtsstillingen, lader man samtidig
to lige store Masser m falde lodret ned paa den paa to diametralt modsatte
Punkter i Afstanden a fra Skivens Midtpunkt. Idet det forudættes, at Masserne
straks sidder fast paa Skiven uden at glide, sporges der om Skivens
Vinkelhastighed coj umiddelbart efter Stødet.
De opgivne Størrelser forudsættes angivet i c—-g—s-Systemet.
2) Idet man gaar ud fra, at den tangentiale Forskydningsspænding ved
Forskydningsvinklen 0 er givet ved Udtrykket > j ' j ' man uc'"
lede Snoningskoefficienten //j (i c—g—s-Systemet) for et Rør af Længden
/ cm, hvis indre og ydre Radius i cm er henholdsvis r og R, naar Materialets
Elasticitetskoefficient er 20000 k"*/mm2 og Poisson's Tai k = 0,3.
3) Et fast Legeme med Massen m gram og Varmefylden c 0al/grad. gram
har Temperaturen 100° C. Hvor meget er dets Entropi ,s|(|0 større end lintropien
s0 ved 0° C?
Ved Hjælp af et Grammolekyle af en ideal Luftart, der er indesluttet i
en Cylinder med Stempel, hvis Varmekapacitet vi ser bort fra, afkøles det
nævnte faste Legeme, ved at Luften udforer følgende reversible Kredsproces:
Fra Luftens Begyndelsestilstand ved 0° C og Entropien Sq sammentrykkes
Luften adiabatisk, til dens Temperatur er blevet 100° C. Derpaa sættes den
i varmeledende Forbindelse med det faste Legeme. Den fælles Temperatur
af det saaledes dannede System bringes ned til 0° C alene ved, at Luften
udfører det dertil nødvendige Arbejde, idet det samlede System under denne
Proces hverken modtager Varme fra eller afgiver Varme til Omgivelserne.
Find Luftens Entropi Sq i Sluttilstanden.
Luften bringes derpaa i Forbindelse med et Varmereservoir ved 0° C og
sammentrykkes isotermt til sin Begyndelsestilstand. Hvor stor en Varmemængde
Q0 cal afgiver Luften derved til Varmereservoiret?
Hvor stort er det samlede Arbejde A kgm, som Luften har udført ved
hele Kredsprocessen?
II.
1) Bladsystemet af et Elektrometer, hvis Hus er jordforbundet, oplades
til 80 Volt. Det forbindes derefter med den ene Pol af en i Forvejen ladningsfri
Luftkondensator, hvis anden Pol er jordforbunden. Herved falder Spændingen
til 30 Volt. Kondensatorens Kapacitet er 50 el. stat. Enh.
1. Tegn en Skitse af Opstillingen.
2. Hvad er Elektrometrets Kapacitet C?
3. Forbindelsen mellem Kondensatoren og Elektrometerbladct afbrydes.
Hvor mange Coulomb er Elektrometerbladets Ladning?
4. Elektrometret oplades atter til 80 Volt. Kondensatoren er afladet og
derefter nedsat i en isolerende Olie. Den forbindes som for til Elektrometret,
hvorved dets Spænding falder til 16 Volt. Hvad er Oliens Dielektricitetskonstant
7J?
2) En sinusformet, 50 Perioders, Vekselspænding paa 220 Volteff. forbindes
til et System bestaaende af en Kondensator paa 5 Mikrofarad i Række
med en Traadrulle, hvis Selvinduktion er 1 Henry, og hvis effektive Modstand
er 100 Ohm.
132 Universitetets Aarbog 1939—40.
1. Skitsér Opstillingen.
2. Hvor stor bliver Kredsens Impedans Z?
3. Hvad bliver den effektive Strømstyrke / i Kredsen?
4. Hvilken Effekt W forbruges i Kredsen?
5. Hvad bliver Maximalværdien Vm af Spændingsforskellen over Kondensatoren?
6. Hvilken Faseforskel ep fremkommer mellem Spændingen over Kredsen
og Strømmen igennem den?
3) Et Stykke plant Glas lægges oven paa et andet; i den ene Side er et
Stykke Papir lagt imellem, saa der fremkommer et kileformet Luftmellemrum.
Ved Betragtning ovenfra i det reflekterede Lys fra en Natriumflamme ses en
Række mørke Striber med 4 mm indbyrdes Afstand.
Hvilken Vinkel danner de tø Glasflader med hinanden? A = 5893 • 10—8 cm.
4) En Vakuum-Fotocelle er forsynet med en Kvartsrude, saa Katoden
kan belyses med ultraviolet Lys. Lys af større Bølgelængde end Ac = 5000
• 10—8 cm kan ikke frigøre Elektroner fra Katoden.
1. Hvad bliver den største Hastighed n for Elektroner, der udløses fra
Katoden ved Belysning med Lys af Bølgelængden X = 3000 • 10—8 cm?
2. Hvor mange Volt V skal Anodens Spænding i dette Tilfælde være lavere
end Katodens før at hindre Elektronstrømmen?
Elektronens Ladning e = 4,80 • 10—10 el. stat. Enh.
Elektronens Masse //?0 = 0,912 • 10—27 g.
Planck's Konstant h = 6,62 • 10—27 Erg • Sek.
F agprøven.
Hvorledes bestemmes Røntgenstraalers Bølgelængde?
Kemi.
Vinteren 1939—40.
Førprøven.
1. a) Angiv Formlerne for Klorforbindelserne af følgende Grundstoffer:
Fosfor, Antimon, Vismut, Silicium, Tin og Bly.
b) Anfør Reaktionsligningerne for disse Forbindelsers Fremstilling.
c) Er de anførte Klorforbindelser bestandige overfør Vand?
Anfør Ligningerne for de Tilfælde, hvor der indtræder Reaktion,
og gør Rede før, under hvilke Betingelser Hydrolyserne finder Sted.
2. Hvorledes kan man ud fra Brunsten fremstille:
a) Manganoklorid,
b) Manganosulfat,
c) Kaliummanganat og
d) Kaliumpermanganat?
3. a) Hvilken Værdi har Brintionkøncentrationen i en 0.1 molær Opløsning
af Eddikesyre, naar dennes Dissociationskonstant er k = 0.000018?
b) Hvor stor er Dissociationsgraden i en 0.01 molær Opløsning af Eddikesyre?
c) I hvilket Forhold skal man sammenblande 0.1 molær Eddikesyre og
0.1 molær Natriumacetatøpløsning før at faa en Blanding, hvis pH =
3.75? Beregningen udføres under Antagelse af, at Natriumacetatets
Dissøciatiønsgrad kan sættes lig 0.8.
Medfølgende Løgaritmetabel maa benyttes.
133
Lærerproven.
a. Hvad forstaar man ved en Stodpudeblanding?
Gor ved Hjælp af Massevirkningsloven Rede for Forholdene i en fortyndet
vandig Oplosning, der indeholder baade Natriumacetat og Eddikesyre.
Anfor Eksempler paa andre Stodpndeblandinger.
b. Giv en kort Fremstilling af den kolorimetriske Metode til Bestemmelse
af Brintionkoncentration.
c. Hvilken anden Metode har man til Bestemmelse af Brintionkoncentrationen?
Ingen Hjælpemidler.
Sommeren 1940.
Forprøven.
1. Hvorledes fremstilles Ammoniak syntetisk i Tekniken? Anfor Reaktionsligningen
og gor paa Grundlag af Le Chateliers Princip Rede for de
bedste Betingelser for Syntesens Gennemførelse.
Hvilke Reaktioner finder Sted ved Indvirkning af Ammoniak paa:
a) Klorbrinte, b) Salpetersyre, c) Eddikesyre og d) Kuldioxyd?
Hvorledes sonderdeles de dannede Stoffer ved Ophedning?
2. Anfor Ligningerne for de Reaktioner, gennem hvilke man ud fra Ætylalkohol
kan fremstille Ætylenoxyd, idet man gaar gennem folgende
Mellemprodukter: Ætylen, Ætylenklorid, Ætylenglykol og Ætylenklorhydrin.
Kan Omdannelsen af Ætylalkohol til Ætylenoxyd gennemføres ad en
kortere Vej?
3. Hvilke kemiske Reaktioner finder Sted i et Daniell-Element (Gu, Cu804,
Zn804, Zn), naar dette afgiver elektrisk Energi?
Hvilken af de to Elektroder danner Elementets positive Pol?
Hvorledes vil Elementets Spænding ændres, hvis man forøger Koncentrationen
af Kuprisulfat?
Lærerprøven.
Gør Rede for Sammenhængen mellem en Syres Styrke og dens Dissociationskonstant
og beskriv, hvorledes man eksperimentelt bestemmer Dissociationskonstanten.
Anfør Eksempler paa stærke og svage Syrer samt paa den kemiske Bygnings
Indflydelse paa Dissociationskonstanten (Talværdier kræves ikke anført),
Ingen Hjælpemidler maa bruges.
Fagprøven.
Der ønskes en Redegørelse for:
a. Pinakolinømlejringen.
b. Beckmanns Omlejring.
c. Benzidin- og Semidinomlejring.
d. Waldensk Omlejring.
Besvarelsen oplyses ved Eksempler.
Ingen Hjælpemidler maa benyttes.
134 Universitetets Aarbog 1939—40.
10. Magisterkonferenser.
et. Ved det filosofiske Fakultet.
lait har 9 Studerende i Aaret 1939—40 taget Magisterkonferens.
2®/g 1939. Bjørn Ochsner (1930). Bestaaet.
Fag: Filosofi.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Victor Kuhr,
Dr. phil. Edgar Rubin og Dr. phil. F. Brandt.
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Sandhedspligten
(17/4 1939), 2) Billedet af Sokrates i Platons Symposion (19/4 1939),
3) Behaviorismen (21/4 1939), 4) Den ufuldstændige Induktion (23/4
1939).
Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (31/5—12/7 1939): Fremstilling
og Kritik af Sondringen mellem Aand og Materie.
Forelæsning (28/9 1939): Kant's Etik.
20lu 1939. Jens Gustav Villadsen (1933). Bestaaet.
Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Hans Brix og
Dr. phil. Paul V. Rubow.
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Den litterære
Situation i Tyskland ved det 18. Aarhundredes Begyndelse (3/5 1939),
2) Græsk Indflydelse i nordisk Aandsliv i det 19. Aarhundrede (4/5
1939), 3) En Sammenligning mellem Corneilles og Racines Tragediedigtning
(5/5 1939).
Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (13/9—25/10 1939): Fortælleren
i Hamsuns Prosadigtning.
Forelæsning (20/ii 1939): Begrebet Eventyr.
28/2 1940. Poul Linneballe (1934). Bestaaet.
Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Hans Brix og
Dr. phil. Paul V. Rubow.
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Miltons Epopé
(13/ii 1939), 2) Dansk Skuespildigtning for Holberg (16/11 1939),
3) Spansk Indflydelse i engelsk Litteratur indtil Aar 1800 (19/11 1939).
Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme ( 1 1 / 12 1939—22/1 1940):
Teori og Praksis i Lessings Teater.
Forelæsning (28/2 1940): Addisons Indflydelse paa den europæiske
Litteratur.
Universitetets Eksaminer. 135
18/3 1940. Jørgen Jersild (1931). Bestaaet.
Fag: Musikvidenskab.
Eksaminator og Censorer: Professorerne Dr. phil. Erik Abrahamsen,
Dr. phil. Victor Kuhr og Lektor, Dr. phil. Jens Peter Larsen.
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Den ensatsede
Klaverkomposition i det 19. Aarhundrede og dens historiske Forudsætninger
(2/6 1939), 2) Messe og Motet i 1ste Halvdel af det 15. Aarhundrede
(6/6 1939), 3) Der onskes en Redegorelse for Opbygningen
af 1ste Satserne i Mozarts »Wienersymfonier« (K.-V., Nr. 385, 425, 504,
543, 550 og 551) {s/6 1939).
Opgave lil skriftlig Besvarelse hjemme ( 2 0 / 12 1939^—7/2 1940): Der
ønskes en Redegorelse for Kilderne (Tekst og Musik) til den danske
Ballet 1775—1800 samt — indenfor dette Balletrepertoire — en
Undersogelse af de musikalske Former (Ouverturer, Dansesatser) og
en Fremstilling af Forholdet mellem Musik og dramatisk Udtryk i de
særligt handlingsbetonede Partier.
Forelæsning (18/3 1940): Richard Wagners teoretiske Udformning
af Begrebet: »Gesamtkunstwerk«,
20/4 1940. Knud Bogh (1931). Bestaaet.
Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Hans Brix og
Dr. phil. Paul V. Rubow.
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Det spanske Dramas
Betydning for europæisk Litteratur (25/1 1939), 2) Berøringer
mellem dansk og svensk Litteratur indtil Skandinavismen exclusive
(27/1 1939), 3) »Monologen« som lyrisk Digtart (Browning o. s. v.) (29/1
1939).
Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme: Benedetto Croce som
praktisk Kritiker.
Ved Undervisningsministeriets Skrivelse af 1 ^ 1940 blev der meddelt
Kandidaten, som opholdt sig i Udlandet, Dispensation fra den i
Ministeriets Bekendtgørelse af 16. Januar 1924 med senere Ændringer
krævede offentlige Forelæsning, saaledes at det tillodes Kandidaten
at lade en skriftlig Besvarelse af en stillet Opgave med Forberedelsestid
efter de ved Proven fungerende Universitetslæreres nærmere Bestemmelse
træde i Stedet for Forelæsningen.
Opgaven var: Walter Scotts Indflydelse paa italiensk Litteratur
(19/3-2/4 1940).
4/5 1940. Mogens Gjodesen (1933). Bestaaet.
Fag: Klassisk Arkæologi.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. K. Friis Johansen
og Dr. phil. Carsten Hoeg.
136 Universitetets Aarbog 1939—40.
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Xenophon, De
re equestri cap. XII, 1 (Ypdi|)ai hk [SouXojueO-a ) til 5 incl. ( . . .
vtio rq juaaxdX^ xaXimrei) oversættes. Der tilfojes en Oversigt over
de gennem den arkæologiske Overlevering kendte Typer af græske
Dækvaaben {'19/1 1940), 2) Jonisk Bygningsstil i førhellenistisk Tid
(31/1 1940), 3) En Karakteristik af den minoiske Kunst i Tidsrummet
ca. 1700^—ca. 1400 f. Chr., belyst ved udvalgte Eksempler (2/2 1940),
4) Den paa vedlagte Fotografier (Rødfiguret Lutroforer) gengivne Vase
beskrives og bestemmes. Der gøres Rede for Formens Historie, og
Fremstillingen fortolkes under Jævnføring med andre Gengivelser af
samme Sujet (4/2 1940).
Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (28/2—10/4 1940): Den
græske Gavlgruppes Historie indtil Udgangen af arkaisk Tid.
Forelæsning (4/5 1940): Attisk Sepulkralkunst i 5. og 4. Aarhundrede
f. Chr.
17/5 1940. Erling Winkel (1929). Bestaaet.
Fag: Musikvidenskab.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Erik Abrahamsen,
Dr. phil. V. Kuhr og Lektor, Dr. phil. Jens Peter Larsen.
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: Opgaver 1) og 2) de
samme Opgaver som for Mogens Jersild (se ovenfor Side 135), 3) Der
ønskes en Redegørelse for den musikalske Karakteristik i Mozarts Don
Juan, Akt II, Scene 1—8 inclusive (Aktens Begyndelse indtil Sekstetten
inclusive) (9/6 1939).
Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme ( 2 0 / 12 1939—7/2 1940): Der
ønskes en Redegørelse for Dyrkelsen af Kammermusik i Danmark i
anden Halvdel af 18. Aarhundrede, samt en Undersøgelse af Form og
Stil i de egentlige danske Kammermusikværker fra nævnte Periode.
Forelæsning (17/5 1940): Stil- og Formtyper i den gregorianske
Sangs Ordinariums- og Propriumsmelodier.
27/5 1940. Sigurd Schouhye (1934). Bestaaet.
Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Hans Brix og
Dr. phil. Paul V. Rubow.
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Machiavelli og
hans Tidsalder (28/2 1940), 2) Dansk Skuespildigtning før 1700 (Vg
1940), 3) Adalbert Stifters Stilling i den tyske Prosalitteratur (3/3
1940).////
Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (28/3—% 1940): »Der griine
Heinrich« i æstetisk og historisk Belysning.
Forelæsning (27/5 1940): En Analyse og Karakteristik af Zola's
L'Assommoir.
Universitetets Eksaminer. 137
2/7 1940, Kaj Erik Bom (1932). Bestaaet.
Fag: Nordisk Filologi.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Johs. Brøndum-
Nielsen, Dr. phil. Jon Helgason og Ejnar Thomsen.
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Det 18. Aarhundredes
sprogteoretiske Behandlinger af Dansk (4/i2 1939), 2) Hovedbegivenhederne
indenfor dansk Verskunst fra o. 1620 til o. 1670 (med
Sideblik til beslægtede samtidige Foreteelser i Sverige) (7/i2 1939),
3) Det gamle norske Skriftsprogs Sammenbrud (1 0 / 12 1939).
Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (Vg—15/6 1940): Karak-
' teristik af Lydformen i Chr. Pedersens Sprog.
Forelæsning {2I7 1940): Fortolkning af Karl Gjellerups »Brynhild«
med særligt Hensyn til det formale.
(3. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
lait har 11 Studerende i 1939—40 taget Magisterkonferens.
8/ii 1939. Tage Larsen (1927). Bestaaet.
Fag: Biofysik.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Niels Bohr
og Dr. phil. H. M. Hansen.
Kandidaten havde bestaaet Skoleembedseksamen i Fysik Vinteren
1933—34.
Forelæsning (8/ii 1939): Kvantitativ Spektralanalyse med Henblik
paa biologiske Anvendelser.
20/1 1940. Jørgen Ib Nørlund (1935). Bestaaet.
Fag: Matematik og teoretisk Fysik.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Niels Bohr og
Dr. phil. Harald Bohr.
Forproven til Skoleembedseksamen bestaaet Sommeren 1937,
Lærerproven Sommeren 1938.
Store skriftlig Opgave (23/io—V12 1939): Opgavens Ordlyd vil
blive meddelt i »Tilføjelser og Rettelser til Aarbøgerne for 1938—43«,
som vil blive trykt sammen med Registret til disse Aargange.
Mindre skriftlige Opgave ( 1 3 / 12 1939): Der ønskes en kort Fremstilling
af de retarderede Potentialers Anvendelse ved Bestemmelsen
af det elektromagnetiske Felt i store Afstande fra et System af svingende
elektriske Ladninger.
Forelæsning {20l1 1940): Om Kvantemekanikens matematiske
Grundlag.
Universitetets Aarbog. 18
138 Universitetets Aarbog 1939—40.
24/1 1940. Alfred Andersen (1933). Bestaaet.
Fag: Botanik.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne I)r. phil. Knud Jessen,
Dr. phil. P. Boysen Jensen, Dr. phil. C. A. Jorgensen og Docent, Dr.
phil. Henning E. Petersen.
Skoleembedseksamens 1. Del (Kemi) bestaaet Sommeren 1934,
2. Del (Zoologi og Geologi) Sommeren 1936.
Store skriftlige Opgave: Efter en Redegørelse for Begrebet Polyploidi
ønskes en kritisk Behandling af Problemet vedrørende de
angiosperme Polyploiders Udbredelse og Økologi.
Mindre skriftlige Opgaver: 1) Der udleveredes 4 Former af Selaginella
(S. Martensii, S. Martensii var. Watsoniana, S. bellula, S. Galeottii)
samt Psilotum triquetrum, Aneimia Phyllitidis, Davallia denticiiata,
Blechmim occidentale og Polypodium Phymatodes.
Giv en Fremstilling af Familien Selaginellaceæ's vigtigste morphologiske
og for Stængelens Vedkommende anatomiske Karakterer og
redegør for denne Families Forplantning og Sporeforhold.
Bestem dernæst de øvrige forelagte Planter saavidt muligt til
Slægt og meddel korteligt, hvori de paagældende Familier er forskellige
fra Selaginellaceæ. (1 4 / 12 1939). — 2) Auxinets Betydning for de
geotrøpiske Krumninger i orlhotrope Organer i16/^ 1939), 3) Om
»Rene Linier« og deres Betydning i Biologien (1 8 / 12 1939).
Forelæsning (24/1 1940): Der ønskes en Fremstilling af de insektædende
Planters Biologi.
30/-l 1940. Otlo Moller Nielsen (1918). Bestaaet.
Fag: Matematisk Statistik.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Harald Bohr
øg Hans Cl. Nybølle.
Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet Sommeren 1936.
Store skriftlige Opgave (23/i2 1938—2312 1939): Paa Grundlag af
Karaktermaterialet fra Realeksamen 1934 ønskes foretaget en Undersøgelse
øg Sammenligning af Karaktergivningen i de forskellige Skoleformer.
Der lægges mere Vægt paa fuldstændig øg kritisk Behandling
af Materialet vedrørende et begrænset Antal Fagkarakterer end paa
Bearbejdelsen af samtlige Fagkarakterer.
Mindre skriftlige Opgaver: 1) Tø statistisk varierende Størrelser
følger begge samme Fordelingslov
1 1
P (x) - - z—:
JC \ X"
Find Fordelingsloven før Summen af dem, idet de forudsættes
u korrelerede.
139
Alled heraf Fordelingsloven f ( n , s) for Summen, s, af et vilkaarligt
endeligt Antal (n) Addender af samme Slags.
Hvorledes maa Længden af et i Fordelingsloven f {n, s) symmetrisk
beliggende Interval variere med n, naar Sandsynligheden for, at
s falder inden i Intervallet, skal have en vilkaarlig valgt, men given
fast Værdi.
Hvorledes vilde Længden variere med n, hvis de n Addender
fulgte den normale exponentielle Fordelingslov? (11/1 1940). — 2) Om
1000 Skoledrenges Fordeling efter Legemshøjden paa deres 8 Aars
Fødselsdag foreligger følgende Tabel:
Vis, at denne Fordeling med Tilnærmelse er »normal« (Gauss'isk),
og find Drengenes Fordeling efter Legemshøjde paa deres 9 Aars Fødselsdag,
naar det er givet, at de Beløb, hvormed Drengene vokser i
Løbet af det betragtede Aar, ligeledes fordeler sig normalt (med Middeltal
4,9 cm og Middelfejl 1,20 cm), men er normalt korrelerede med
Højderne ved Aarets Begyndelse (med en Korrelationskoefficient af
0,2) (13/1 1940).
Forelæsning (^/j 1940): Hovedtræk af statistiske Arbejdsmaader.
5/4 1940. Sven Waage Lauritzen (1926). Bestaaet.
Fag: Geodæsi.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. N. E. Norlund
og Dr. phil. Bengt Stromgren.
Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet Vinteren 1930^—31.
Store skriftlige Opgave (6/12 1939—3/1 1940): Der ønskes en Redegørelse
for de Metoder, som benyttes ved Udforelse af relative
Tyngdemaalinger.
Mindre skriftlige Opgaver: 1) Der ønskes en Redegørelse for den
ved Azimuthbestemmelse med Universalinstrument benyttede Fremgangsmaade
og en Vurdering af den Nøjagtighed, der kan opnaas
(13/3 1940), 2) 1. Paa en trigonometrisk Station udførtes følgende Retningsmaalinger:
Under 115 cm var 0
1
5
118 - -
121 - -
— 124 - -
— 127 - -
— 130 - -
— 133 - -
— 136 - -
— 139 - -
— 142 - -
— 145 - -
40
160
400
690
900
975
995
1000
140
1
0° 0'
2
52° 39'
3
51° 48'
4
244° 35'
5
302° 54'
Middeltal
af
0" 16 ".72 22 ".06 44 ".68 6 ".16 8 Satser
0" 23 ".45 45 ".66 6 ".43 15
0" 19 ".06 6 ".92 2
0" 14".77 43 ".56 1
Bestem de udjævnede Værdier for Vinklerne mellem Udgangsretningen
og Retningerne 2, 3, 4 og 5. Find Middelfejlen paa en Retning med
Vægten 1 og Middelfejlen paa en Vinkel bestemt ved en enkelt Satsmaaling.
2. Til Bestemmelsen af in Ubekendte x2, . . . xm foreligger
n lige nøjagtige Maalinger 1^ 12, ... ln, hvor
m
^ ^ ais xs i = \, 2, ... n n > in
s = 1
Blandt disse Ligninger udvælges m, der benyttes til Beregning af de
Ubekendte. Ved paa alle mulige Maader at udvælge m Ligninger faas
et System af Losninger. Angiv, hvorledes man heraf kan beregne den
ved mindste Kvadraters Methode bestemte Losning. {15/3 1940).
Forelæsning (5/4 1940): Ældre og nyere Metoder for Maaling af
Grundlinier.
20/4 1940. Aksel Nørvang (1933). Bestaaet.
Fag: Geologi.
Eksaminatorer og Censorer: Professor O. B. Bøggild, Lektor, Dr.
phil. Christian Poulsen og Docent Alfred Rosenkrantz.
Skoleembedseksamens 1. Del (Kemi) bestaaet Vinteren 1933—34,
2. Del (Zoologi og Botanik) bestaaet Vinteren 1935—36.
Mindre skriftlige Opgaver: 1) Kultidens Dyre- og Planteverden
(8/4 1940), 2) Skaanes mesozoiske Dannelser (10/4 1940), 3) Alpernes
Bygning.
Forelæsning (20/4 1940): Udforskningen af Danmarks dybere Undergrund.
3/6 1940. Påll Olafsson (1932). Bestaaet.
Fag: Biokemi.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Einar Biilmann,
Dr. phil. J. N. Bronsted og Dr. phil. Rich. Ege.
Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet Sommeren 1936.
Universitetets Eksaminer, 141
Store skriftlige Opgave: Der ønskes en Fremstilling af Sporgsmaalet
om Lipoidernes Resorption og i Tilknytning hertil en Redegørelse
for Lipoidernes Betydning for Ca-Resorplionen.
Praktisk Opgave: Der ønskes en Undersøgelse over Galdesyrers
(respektive Galdesyrepræparaters) Evne til at holde Calciumsæber i
Oplosning.
Forelæsning (3/6 1940): Nyere Anskuelser om de fede Syrers intermediære
Omsætning i Organismen.
11/6 1940. Erling Knud Frederiksen (1933). Bestaaet.
Fag: Kemi.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. Einar Biilmann,
Dr. phil. J. N. Bronsted og Dr. phil. J. A. Christiansen.
1. Del af Magisterkonferensen bestaaet Sommeren 1939.
Store skriftlige Opgave: En Oversigt over Svovlforbindelsernes
Stereokemi.
Forelæsning (11/6 1940): Konjugerede Dobbeltbindingers Egenskaber
og Indflydelse paa Stoffernes I "arve.
28/6 1940. Hans Marius Nielsen Tornehave (1935). Bestaaet.
Fag: Matematik.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. J. Hjelmslev,
Dr. phil. N. E. Norhind og Dr. phil. Harald Bohr.
Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet Sommeren 1935,
Lærerprøven Sommeren 1938.
Store skriftlige Opgave (29/3" "Vs 1940): Gør Rede for Arten af
de Punktmængder, der kan optræde som Nulpunktsmængde eller Polmængde
for analytiske Funktioner af liere Variable med særligt Henblik
paa Reinhardtske Omraader.
Mindre skriftlig Opgave (11/6 1940):
1. Idet TI (x) betegner Antallet af Primtal <C x, skal bevises, at
,.oc n (x\ J J ^2
\ d x = — log / (2) = log .
•] x {x + 1) (rc — 1) 2 2 6
(Del Integralionsinlervallet ved Hjælp af Primtallene pn og
p i' P n 4" 1
betragt for sig de enkelte Integraler \ ).
"Pn
142 Universitetets Aarbog 1939—40.
2. Angiv en i hele X Y-Planen kontinuert Funktion f ( x , y ) , for hvilken
begge' Dobbeltintegralerne
r.OO rtOO ,.00 ;»OO
] dx J f ( x , y) d i j og \ dy J f (x, y) dx
— oo — oo — oo — oo
eksisterer, men har forskellig Værdi.
3. Bestem de to Integraler
i,oc cos x i*00 sin x
'i = \ dx og I2 = \ dx
•_ (x2 + l )2 { x2 + 4) ( x2 + l )2 ( x2 + 4)
oo — OO
ved Anvendelse af Residueregning paa Integralet /i + i /2.
Forelæsning (28/6 1940): Pseudokonforme Afbildninger.
28/6 1940. Henrik Martin Schall Meyer (1935). Bestaaet.
Fag: Matematik.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. phil. J. Hjelmslev,
Dr. phil. N. E. Nørlund og Dr. phil. Harald Bohr.
Forproven til Skoleembedseksamen bestaaet Vinteren 1937—38,
Lærerprøven Vinteren 1938—39.
Store skriftlige Opgave (13/4—25/5 1940): Der ønskes en Bestemmelse
af Majorantudtryk for et komplekst Integral af en analytisk
Funktion.
Mindre skriftlig Opgave (11/6 1940): Samme Opgave som for stud.
mag. Hans Marius Nielsen Tornehave, se ovenfor Side 141.
Forelæsning (28/6 1940): Talteoretiske Anvendelser paa de elliptiske
Funktioner.
20/8 1940. Gndnnindnr Kjartansson (1929). Bestaaet.
Fag: Geologi.
Eksaminatorer og Censorer: Professor O. B. Bøggild, Lektor, Dr.
phil. Christian Poulsen og Docent Alfred Rosenkrantz.
Skoleembedseksamens 1. Del (Fysik og Kemi) bestaaet Vinteren
1935—36, 2. Del (Zoologi og Botanik) Sommeren 1937.
Store skriftlige Opgave (11/5 — 29/6 1 940): Det tertiære nordatlantiske
Basaltomraade.
Mindre skriftlige Opgaver: 1) Krybdyrenes geologiske Optræden
(13/8 1940), 2) Paa hvilke Maader størkner Eruptivbjærgarter under
Jordoverfladen? (14/8 1940), 3) Om Gletchernes Bevægelse (15/g 1940).
Forelæsning (20/8 1940): Alpernes Opbygning.
Universitetets Eksaminer. 143
c. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser.
1. Immatrikulation.
a. Immatrikulation af Studenter med udenlandsk Eksamen (J. Nr,
72/39 og 72/40).
I Henhold til kgl. Anordning af 4. Juni 1933 § 1, Stk. 2, gav
Universitetets Rektor 13 Studerende, som tidligere havde været indskrevne
ved fremmede Universiteter, Tilladelse til at blive immatrikuleret.
Af disse 12 Studerende var 2 danske Statsborgere, medens de
øvrige havde fremmed Statsborgerskab; af disse Udlændinge blev de
7 immatrikuleret med Forbehold af Pladsvanskeligheder, med Adgang
til kun at studere ved et enkelt Fakultet og uden Ret til at tage
Eksamen, een Udlænding fik Adgang til at tage Magisterkonferens i
Ægyptologi, een Udlænding fik Adgang til at aflægge de kliniske
Prøver i Hudsygdomme og veneriske Sygdomme og i Øjensygdomme
efter gennemgaaet Kursus i disse Fag, medens de to resterende Udlændinge
og den ene danske Statsborger blev immatrikuleret uden
noget Forbehold. Den anden danske Statsborger fik kun Adgang til
at studere under det lilosofiske Fakultet og til at tage Magisterkonferens
i Engelsk.
I Henhold til Anordningens § 1, Stk. 3, gav Ministeriet efter
Indstilling fra Universitetets Rektor 4 Studerende, som havde aflagt
Studentereksamen i Udlandet (en i Belgien, en i England, en i Tyskland
og en i hollandsk Ostindien), men som ikke tidligere havde været
immatrikuleret ved noget fremmed Universitet, Tilladelse til at blive
immatrikuleret. Af disse fire Studerende blev de tre, som var danske
Statsborgere, immatrikulerede uden Indskrænkning af de med Immatrikulationen
almindeligt følgende Rettigheder, og de blev af Ministeriet
fritaget for at aflægge den i Anordningens § 3 b omhandlede
Prove i dansk Sprog og Kultur; den fjerde Studerende, som var tysk
Statsborger, tik kun Adgang til at studere Jura og aflægge juridisk
Embedseksamen.
3. Immatrikulation uden Studentereksamen (J. Nr. 72 o/39 og
72 x/39).
Ved kgl. Resolutioner af 29. September og 9. Oktober 1939 blev
der meddelt to Personer Tilladelse til at blive immatrikuleret ved
Universitetet uden Studentereksamen under Hensyn til, at de paagældende
ved tidligere Uddannelse havde erhvervet saadanne Kundskaber,
som paa det nærmeste svarede til de ved Studentereksamen
erhvervede.
2. Den filosofiske Prøve.
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1938—39, Side 15, nedsatte
den akademiske Lærerforsamling paa sit Møde den 13. Oktober
1938 et Udvalg til Behandling af det af Universitetskommissionen af
1935 stillede Forslag om en Omformning af den filosofiske Prove.
144 Universitetets Aarbog 1939—40.
Dette Udvalg, som holdt sit første Mode den 15. December 1938,
afgav til den akademiske Lærerforsamlings Møde den 26. Oktober 1939
følgende Betænkning:
Foranlediget ved de i 3die Del af Betænkning afgivet af Universitetskommissionen
af 1935 under Afsnit IV af Kommissionens Overvejelser
fremsatte Bemærkninger vedrørende den almindelige lilosofiske
Prøve ved Københavns Universitet nedsatte den akademiske Lærerforsamling
paa sit Møde den 13. Oktober 1938 et Udvalg bestaaende
af Rektor, Professor C. E. Bloch, Prorektor, Professor Poul Andersen
og Professorerne Brandt, Helweg, J. Hjelmslev, Jorg. Jørgensen, Kuhr,
Norlund, Hoss, Torm, senere suppleret med Lektor F. W. Wendt, til
Overvejelse af, hvorledes man fra Universitetets Side eventuelt kunde
imødekomme den i nævnte Betænkning fremsatte Udtalelse, hvori
Kommissionen anbefaler, »at den nuværende filosofiske Prøve, hvis
Genstand elter den kgl. Anordning af 11. April 1927 er »filosofisk Propædeutik
«, efter Forslag fra Universitetet omformes saaledes,
1) at de enkelte Fag og den Vægt, som bør tillægges disse, nærmere
angives, eventuelt saaledes, at noget af det nuværende Stof ombyttes
med andet, dog uden at den Tid, som medgaar til Forberedelserne
derved, forlænges, samt at der i Forbindelse hermed
tilstræbes
2) større Ensartethed i det Stof, hvori de respektive Filosofiprofessorer
underviser og eksaminerer, og i det Omfang, hvori det
maatte være muligt,
3) en dybere og for Studenterne mere selvstændig Indtrængen i
Stoffet som en virkelig værdifuld Indledning til det akademiske
Studium«.
Udvalget anbefaler et Forslag til en Nyordning af den filosofiskpropædeutiske
Undervisning og den filosofiske Prøve, saaledes som
det finder Udtryk i de vedlagte Udkast til kgl. Anordning og ministeriel
Bekendtgørelse, idet man ikke blot maa mene, at man derigennem
paa alle Punkter imødekommer ovenciterede Udtalelse af
Universitetskommissionen, men at Gennemførelsen af dette Forslag i
det hele vil kunne skabe saadanne Kaar for den filosofisk-propædeutiske
Undervisning, at det maa siges at betegne et betydningsfuldt
Fremskridt, hvorved man vil kunne opnaa en væsentlig Forøgelse af
Undervisningens Effektivitet, og en Højnelse af hele den lilosofiskpropædeutiske
Forberedelses akademiske Niveau, samtidig med at
Forslaget rummer Muligheder for en Udformning af den filosofiske
Prøve som en virkelig Modenhedsprøve.
Til nærmere Karakterisering af Forslaget fremsættes endnu følgende
Bemærkninger:
1. Ledelsen af det faste Kursus tænkes delt mellem de 3 filosofiske
Professorer, saaledes at disse overtager hver sin af de 3 DisciUniversitetets
Eksaminer. 145
pliner: Erkendelseslære, Psykologi og Filosofiens Historie, hvorved
det hele Kursus falder i 3 dertil svarende Afsnit i den nævnte Rækkefølge.
Med det nuværende Studentertal kan Undervisningen gennemfores
med Assistance af 4 Adjunkter, der hver overtager ^ af samtlige
Studerende til Undervisning i Hold paa 25—30 studerende. Hver
Adjunkt regnes at maatte deltage i 18 Timers ugentlig Undervisning
ved det faste Kursus. Desuden forudsættes det, at han overværer de
ordinære Forelæsninger under det frie Kursus, som lolges af hans
Elever, saaledes at han til enhver Tid er fuldt inde i den samlede
Undervisning af de Elever, han har at gore med. Endvidere maa han
være til Raadighed med Assistance ved eventuelle Øvelser og ved
Bedommelsen af Eksamensarbejderne.
Efter Omfanget af dette Arbejde vil det da være naturligt at
foreslaa, at Lonningen sættes lig med Lonningen for Adjunkter ved
Statsskolerne.
2. Angaaende Emnerne for de ordinære Forelæsninger vil det
formentlig være tilstrækkeligt at henvise til den i den ministerielle
Bekendtgørelse angivne Ramme.
Som Emner for ekstraordinære Forelæsninger kan i Almindelighed
anfores Bidrag fra fagvidenskabelig Side til Belysning af Erkendelseslære,
Psykologi og almindelig Kulturhistorie.
Udvalgets Udkast til kgl. Anordning var saalydende:
Kgl. Anordning vedrorende en forandret Indretning af den filosofisk-
propædeutiske Undervisning og den filosofiske Prove ved Kobenhavns
Universitet.
§ 1-
Enhver studerende, der vil indstille sig til en af Universitetets
Embedseksaminer — herunder ogsaa den statsvidenskabelige Eksamen
og Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik — eller til en Magisterkonferens,
skal forinden have deltaget i Universitetets filosofisk-propædeutiske
Undervisning og have bestaaet den dertil knyttede filosofiske
Prove.
Dog skal, hvor Studieplanen for det paagældende Fagstudium
foreskriver en Prøve, der udgør en Del af en Embedseksamen, allerede
1 Aar efter Studiets Paabegyndelse, Aflæggelsen af den filosofiske Prøve
kunne udsættes til en ekstraordinær Eksamenstermin ^ Aar efter den
faglige Prøve eller til først følgende ordinære Eksamenstermin.
§ 2.
Den filosofisk-propædeutiske Undervisning bestaar af:
1. Det faste Kursus, hvor Undervisningen foregaar paa mindre
Hold under Ledelse af Professorerne i Filosofi med Assistance af dertil
ansatte Adjunkter, og som omfatter Eksaminatorier og Øvelser over
Universitetets Aarbog. 19
146
et bestemt, for alle Studerende ved Universitetet fælles Lærebogsmateriale
i de tre Discipliner: Erkendelseslære, Psykologi og Filosofiens
Historie.
2. Det frie Kursus, der omfatter
a. Ordinære Forelæsningsrækker, der holdes af Professorerne i Filosofi,
over udvalgte Emner, der har Tilknytning til de under det
faste Kursus horende Discipliner.
b. Ekstraordinære kortere Forelæsningsrækker, der efter Lejlighed
holdes af Professorerne i Filosofi eller andre Universitetslærere,
eventuelt Gæster fra andre Universiteter, over skiftende Emner
af almen Interesse for den studerende Ungdom.
Saavel det faste som det frie Kursus omfatter 2 ugentlige Timer i
hvert af det forste akademiske Aars 2 Semestre.
§ 3.
For Deltagelsen i det faste Kursus gives en Aarskarakter: Udmærket
godt. Meget godt. Godt eller Ikke fyldestgørende. Ingen
Studerende kan stedes til den filosofiske Prøve uden at have gennemgaaet
det faste Kursus og derved opnaaet en Aarskarakter af mindst
Godt. Fra Deltagelse i det faste Kursus kan det i § 5 nævnte Undervisningsraad
dog under særlige Omstændigheder meddele Fritagelse,
§ 4.
Den filosofiske Prøve er skriftlig og afholdes een Gang aarlig, i
Sommerterminen. Dens Genstand er de Emner, der er gennemgaaet
i det faste Kursus og i de ordinære Forelæsningsrækker under det frie
Kursus. Der gives for Prøven en enkelt Karakter: Udmærket godt.
Meget godt. Godt eller Ikke fyldestgørende. Godt er Betingelsen for,
at Prøven anses for bestaaet.
Enhver, der har bestaaet Prøven, faar udstedt et Eksamensbevis,
paa hvilket baade Aarskarakter og Eksamenskarakter er anført, og
betegnes som examinatus philosophiae (exam. phil.).
§ 5.
Der oprettes et filosofisk-propædeutisk Undervisningsraad, bestaaende
af Professorerne i Filosofi og 5 andre Universitetslærere, een
for hvert al de 5 Fakulteter, valgt af vedkommende Fakultet for 3 Aar
ad Gangen. Genvalg er tilladt. Dette Raad varetager i Samraad med
Adjunkterne Behandlingen af Sager vedrørende den filosofisk-propædeutiske
Undervisning og den filosofiske Prøve.
§ 6-
Islandske Studenter, der har taget den filosofiske Prøve ved Reykjavik
Universitet, er fritaget for Deltagelse i den filosofisk-propædeu147
tiske Undervisning og Aflæggelse af den filosofiske Prøve ved Københavns
Universitet.
løvrigt kan Fritagelse for Deltagelse i nævnte Undervisning og
dertil hørende Prøve efter Indstilling af Konsistorium meddeles af
Undervisningsministeriet i ganske særlige Tilfælde, navnlig hvor en
andetsteds bestaaet Eksamen skønnes at kunne træde i Stedet.
Undervisningsraadet kan meddele Dimittender fra Niels Brocks
Handelsskole Tilladelse til at indstille sig samtidig til den filosofiske
Prøve og Tillægsprøven til Erhvervelse af akademisk Borgerret, dog
saaledes, at en eventuelt før Tillægsprøven bestaaet filosofisk Prøve
kun beholder sin Gyldighed, saafremt Tillægsprøven bestaas i samme
Eksamenstermin.
§ 7.
Den filosofiske Prøve efter denne Anordning afholdes første Gang
i Sommeren 1942.
Udvalgets Udkast til ministeriel Bekendtgørelse var saalydende:
Med Hensyn til den ved kgl. Anordning af indrettede
filosofisk-propædeutiske Undervisning og den dertil knyttede
filosofiske Prøve ved Universitetet fastsættes herved følgende nærmere
Bestemmelser.
A. Det faste Kursus.
Det faste Kursus, hvor Undervisningen foregaar paa mindre Hold
under Ledelse af Professorerne i Filosofi med Assistance af de dertil
ansatte Adjunkter, omfatter:
a. Erkendelseslære. Et elementært Kursus i formel Logik; en Analyse
af de videnskabelige Hovedmetoder (Deduktion og Induktion,
herunder Observation og Eksperiment samt historisk Kildekritik);
en Karakteristik af Naturvidenskaberne i deres Forhold til Kultureller
Aandsvidenskaberne, belyst ved Eksempler fra disse Videnskabers
Historie.
b. Psykologi. Den elementære generelle Psykologi (Sansning, Iagttagen,
Forestillen, Erindren, Fantaseren, Tænken, Folen, Villen);
Grundtræk af Individualpsykologien og af Socialpsykologien.
c. Filosofiens Historie. En Oversigt over Filosofiens Historie fra Oldtiden
til Nutiden, med særlig Vægt paa Problemernes Udviklingshistorie,
og med Belysning af saavel Videnskabernes som Statsteoriernes
og Samfundslivets Udvikling.
B. Det frie Kursus.
Det frie Kursus omfatter:
a. Ordinære Forelæsningsrækker, der med Udgangspunkter i det
faste Kursus fortrinsvis former sig som Specialgennemgang af
118
udvalgte vigtige Emner, der kan varieres fra Aar til Aar. Disse
Forelæsninger holdes af Lederne af det faste Kursus,
b. Ekstraordinære Forelæsninger, der bestaar af kortere Forelæsningsrækker
af faglig, men almen Art, saaledes som det vil kunne
tilbydes af Universitetslærere, sædvanlig uden for de filosofiske
Professorers Kreds, eventuelt af Gæster fra andre Universiteter.
C. Undervisningsraadet.
Raadet fastsætter Undervisningsplanen for hvert Aar og behandler
iovrigt Sager vedrørende den filosolisk-propædeutiske Undervisning og
den lilosoliske Prove, derunder eventuelle Dispensationssager. Raadet
er med Hensyn til Afgørelser vedrørende den nævnte Gruppe af
Sager ligestillet med de i § 25 af Kgl. Anordning af 5. Oktober
1936 om Københavns Universitets Organisation nævnte staaende
Fakultets-Udvalg, men er uafhængigt af Fakulteterne.
D. Indtegningsgebyrer.
Ved Indtegning til det faste Kursus betales 10 Kr. Ved Indtegning
til den filosofiske Prove betales 6 Kr.
Forslaget vandt ikke Lærerforsamlingens Tilslutning; af 71 tilstedeværende
Medlemmer stemte 24 for Forslaget og 26 imod. Forslaget
blev derefter ikke gennemfort.
3. Det teologiske Fakultet.
Efter Indstilling af Fakultetet blev der ved kgl. Resolution af
8. Juni 1940 meddelt en stud. theøL, som tidligere havde bestaaet
Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet, Tilladelse til —
uanset Bestemmelsen i kgl. Anordning af 29. Juni 1910, § 1 — at
indstille sig til den teologiske Embedseksamen med Minimumspensum
i saavel det gamle Testamente som Kirkehistorie (J. Nr. 82 d/40).
4. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
oc. U ni vers itetsmanuduktioncn.
Under 31. Marts 1939 afgav det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet følgende Indstilling:
Som det fremgaar af vedlagte Regnskabstillæg (Aj) har Universitetsmanuduktionens
forrige Regnskabsaar haft et Indtægtsøverskud
paa 2463 Kr., uden at det faste Statstilskud, der udgør 5175 Kr., har
været taget i Brug.
For indeværende Regnskabsaar, jfr. Bilag A2 kan forventes et
Resultat, der før en væsentlig Del eller maaske helt lader Statstilskudet
urørt.
149
I Betragtning af det nuværende Antal af Studerende og Universitetsmanuduktionens
nuværende Position tor man formentlig regne
med, at Holdene gennemsnitlig vil have en Storrelse af ca. 20, maaske
noget mere, og Regnskabet vil da — stadig uden Benyttelse af Tilskudet
og uden Benyttelse al det Tilsagn, der foreligger fra Egmont
H. Petersens Fond om Stotte — kunne paaregnes at ville balancere
eller eventuelt give et mindre Overskud.
Under Hensyn til ovenstaaende bor der efter Fakultetets Opfattelse
nu tilvejebringes en Ordning, hvorved Statstilskudet og den
lovede private Stotte udnyttes til Gavn for de Studerende. Dette sker
efter vor Opfattelse bedst ved en Nedsættelse af Betalingen for Manuduktionen
og ved en Udvidelse af Fripladserne, hvis der skulde vise
sig Trang dertil. lovrigt maa Nyordningen under Hensyn til de Svingninger
i Indtægterne, som man maa regne med, være elastisk. For
Tiden mener Fakultetet, at man i hvert Fald forsogsvis kunde nedsætte
Betalingen til 15 Kr. maanedlig ogsaa for 2den og 3die Dels
Manuduktionens Vedkommende og samtidig aabne Adgang til Fradrag
for forskellige Afbrydelser i Undervisningen.
Under Henvisning til ovenstaaende henstiller Fakultetet, at Ministeriet
godkender en Ordning, hvorefter det overlades til Fakultetets
Bestemmelse at fastsætte Betalingen for Universitetsmanuduktionen
med de nuværende Takster (15 Kr. maanedlig til I. Del, 16 Kr. maanedlig
til II. og III. Del) som Maksimum, og hvorefter Friplads-
Tildelingen ikke er bundet til bestemte Procentbegrænsninger.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Rektors og Kurators Tilslutning, bifaldt Ministeriet under 12. Januar
1940 de af Fakultetet foreslaaede Ændringer under Forudsætning af,
at der ikke derved skete nogen Overskridelse af den af Staten hidtil
til Universitetsmanuduktionen ydede Bevilling (J. Nr. 244/39).
Paa Finansloven for 1940—41, jfr. Rigsdagstidende for 1939—40,
Tillæg A., Sp. 1709—10, forhojedes efter Indstilling fra Universitetet
de ved en Tekstanmærkning til Universitetets Konto 15 b. optagne
aarlige Honorarer til de to Universitetsmanuduktører, der administrerer
Manuduktionen i henholdsvis Fagene til 1. Del og 2.—3. Del
med 100 Kr. fra 200 Kr. til 300 Kr. aarlig paa Grund af forøget Arbejde
for de paagældende (J. Nr. 335/39).
[3. Andre Sager.
Under 21. Oktober og 11. November 1939 bifaldt Ministeriet
efter Indstilling af Fakultetet og Universitetets Rektor, at to statsvidenskabelige
Studerende, som tidligere havde bestaaet 1. Del af
juridisk Embedseksamen, overforte den af dem opnaaede Karakter i
Borgerlig Ret til statsvidenskabelig Eksamens l.Del (J. Nr. 82 m og
82 n/39/.
150 Universitetets Aarbog 1939—40.
Efter Fakultetets Indstilling meddelte Universitetets Rektor under
12. December 1939 en Studerende Tilladelse til at indstille sig for
fjerde Gang til 1. Del at juridisk Embedseksamen (J. Nr. 82 f/39).
5. Det lægevidenskabelige Fakultet.
Efter Indstilling af Fakultetet og Universitetets Rektor blev der
ved kgl. Resolution af 20. September 1939 meddelt en dansk Statsborger,
som havde bestaaet den lægevidenskabelige Embedseksamen
ved Wiens Universitet, Tilladelse til at indstille sig til den lægevidenskabelige
Embedseksamen ved Kobenhavns Universitet uden at have
bestaaet den ved kgl. Anordning af 11. April 1927 hjemlede almindelige
filosofiske Prøve, uden at have bestaaet de i Henhold til kgl.
Anordning af 25. September 1936 §§ 2 og 4 fastsatte Prøver, nemlig
Forberedelseseksamen og 1. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen,
uden at have gennemgaaet den i Henhold til samme Anordnings
§ 5, Stk. 1—3, og § 8 obligatoriske Undervisning og endelig uden
at skulle aflægge Prøve i Fagene Almindelig Patologi og Patologisk
Anatomi, saaledes at hun kun skulde eksamineres i Fagene Farmakologi
og Hygiejne ved 2. Del A og i samtlige Fag ved 2. Del B af
den lægevidenskabelige Embedseksamen, dog at hun desuden og forinden
hun indstillede sig til 2. Del (A og B) maatte have gennemgaaet
de i Henhold til kgl. Anordning af 25. September 1936 § 5, Stk. 4 og 5,
obligatoriske Kurser og have bestaaet de ti] Kurserne under Stk. 5
horende kliniske Prøver, og saaledes, at hendes Eksamensresultat
beregnedes efter Reglerne i Anordningens § 14 alene efter de Fag, i
hvilke hun efter foranstaaende skulde aflægge Prøve (J. Nr. 275/39).
Paa samme Vilkaar blev der ved kgl. Resolution af 29. April 1940
meddelt en islandsk Statsborger, som havde bestaaet den lægevidenskabelige
Embedseksamen ved Reykjaviks Universitet, Tilladelse til
at indstille sig til den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Kobenhavns
Universitet (J. Nr. 434/39).
Ved kgl. Resolution at 16. Oktober 1939 blev det tilladt en stud.
med., søm havde aflagt en Eksamen i Fysik, Kemi øg Biologi ved
Universitetet i Bristol, at indstille sig til 1. Del af den lægevidenskabelige
Embedseksamen ved Københavns Universitet uden at have
bestaaet den ved kgl. Anordning af 25. September 1936 § 2 fastsatte
Forberedelseseksamen, og saaledes at Resultatet af hans 1. Del blev
beregnet paa den Maade, at det af ham opnaaede samlede Pointsantal
i Fagene Anatomi, Fysiologi øg Biokemi forhøjedes med en Fjerdedel,
saaledes at han havde bestaaet Eksamen, hvis det derved fremkomne
Pointsantal blev øver 40 (J. Nr. 82 1/39).
Under 19. September 1939 meddelte Universitetets Rektor efter
Fakultetets Indstilling en stud. med. Tilladelse til at indstille sig før
fjerde Gang til den kliniske Prøve i Kønssygdommenes Erkendelse øg
Behandling paa Vilkaar, at han, forinden han paany indstillede sig til
Universitetets Eksaminer. 151
Proven, paa tilfredsstillende Maade forrettede en Maaneds Praktikanttjeneste
paa Rigshospitalets Afdeling for Hud- og Konssygdomme
(J. Nr. 82 k/39).
Under 27. Juni 1940 meddelte Universitetets Rektor efter Fakultetets
Indstilling en stud. med. Tilladelse til at indstille sig til 1. Del
af den lægevidenskabelige Embedseksamen for fjerde Gang (J. Nr.
82 e/40).
Under 27. April 1940 meddelte Universitetets Rektor efter Fakultetets
Indstilling en stud. med. Tilladelse til at indstille sig til den
lægevidenskabelige Forberedelseseksamen for fjerde Gang (J. Nr.
82 c/40).
6. Det filosofiske Fakultet.
Under 6. Marts 1940 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af Fakultetet
og Universitetets Rektor, at det blev tilladt en stud. mag., som
havde absolveret 1. Del af Magisterkonferens i almindelig og sammenlignende
Litteraturhistorie og havde besvaret den skriftlige Hjemmeopgave
ved 2. Del af Konferensen, at erstatte den yderligere ved
2. Del af Konferensen foreskrevne offentlige Forelæsning med en
skriftlig Besvarelse af en stillet Opgave med Forberedelsestid efter de
ved Prøven fungerende Universitetslæreres nærmere Bestemmelse.
Tilladelsen blev meddelt under Hensyn til, at den paagældende havde
opnaaet et Stipendium, der tillod ham at fortsætte et Studieophold i
Italien indtil ca. November 1940 (J. Nr. 82 a/40).
Under 14. Marts 1940 bifaldt Ministeriet efter Indstilling fra
Fakultetet og Universitetets Rektor, at det paa Grund af særlige Omstændigheder
blev tilladt en stud. mag. at aflægge de ved Magisterkonlerens
i Engelsk til 2. Del foreskrevne Prøver, forinden han aflagde
Prøverne til 1. Del (J. Nr. 82 b/40).
7, Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Efter Indstilling fra Bestyreren af Universitetets mineraløgiske
Museum, Professor O. B. Bøggild bifaldt Universitetets Rektor under
28. Juni 1939, at det blev tilladt den tyske Professor, Dr. phil. Hans
Frebold, søm med Orlov opholdt sig i Danmark for at studere de
arktiske Egnes Geologi, at holde Forelæsninger ved Universitetet i
Efteraarssemestret 1939 over geologiske Forhold i Arktis (J. Nr.
68 y/39).
Efter Indstilling af Professor i Zoologi, Dr. phil. R. Spårck, hvortil
Universitetets Rektor og Kurator sluttede sig, bifaldt Ministeriet
under 25. Januar 1940, at der foranlediget ved en ekstraordinær stor
Indtegning til de zootømiske Øvelser i Efteraarssemestret 1939 blev
stillet et ekstraordinært Beløb af 500 Kr. til Raadighed til Medhjælp
ved disse Øvelser, at afholde af Universitetets Konto 5 Medhjælp.
152
Fornøden Hjemmel for Afholdelsen af dette Belob og af det tilsvarende
Belob, som i samme Øjemed blev stillet til Raadighed i Foraarssemestret
1939 (jfr. Universitetets Aarbog for 1938—39, Side 193)
blev tilvejebragt paa Tillægsbevillingsloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende
for 1939—40, Tillæg A., Sp. 4317—18 (J. Nr. 12 b/39).
Paa Finansloven for 1940—41, jfr. Rigsdagstidende for 1939—40,
Tillæg A., Sp. 1709—10, blev der under Universitetets Konto 15 h.
optaget en fast aarlig Bevilling paa 765 Kr. til Afholdelse af Kursus
i praktisk Skoleregning og i Radioteknik (J. Nr. 313/39).