Første Afsnit.
Universitetet og Kommunitetet.
I. Bestyrelse.
a. Beretning for Aaret 1939—40.
Foruden det i Universitetets Aarbog for 1938—39, Side 1, omtalte
Mode i den akademiske Lærerforsamling den 13. Oktober 1938,
afholdt Lærerforsamlingen i 1938 39 endnu et Mode, nemlig den
11. Maj 1939 med følgende Dagsorden: 1) Status for Professorernes
Enkekasse og Forslag fra Elorus, Professor, Dr. phil. J. F. Steffensen
om Forhøjelse af Enkekassens Understøttelser, 2) Drøftelse angaaende
Universitetslærernes Lønninger, 3) Spørgsmaal om Omdannelse af Docentstillingen.
Den akademiske Lærerforsamling har i 1939 40 holdt eet Møde,
nemlig den 26. Oktober 1939 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Hektor,
2) Valg af Universitetets Prorektor for Universitetsaaret 1939—40,
3) Valg af Lærerforsamlingens Protokolfører for Universitetsaaret
1939—40, 4) Valg af 5 Medlemmer til Folkeuniversitetsudvalget,
5) Valg af Bestyrelsesmedlemmer fra Universitetet til Centralforeningen
af Lærere ved de højere Læreanstalter, 6) Valg af 6 Medlemmer
til Rask-Ørsted Fondets Komité, 7) Betænkning fra det af Lærerforsamlingen
paa dennes Møde den 13. Oktober 1938 nedsatte Udvalg
vedrørende Sporgsmaalet om en Omformning af den i kgl. Anordning
af 11. April 1927 § 2 angivne Undervisning i filosofisk Propædeutik.
Til Prorektor for Universitetsaaret 1939—40 valgte den akademiske
Lærerforsamling 26. Oktober 1939 Professor, Dr. phil. William
Norvin.
Til Protokol forer for den akademiske Lærerforsamling for Universitetsaaret
1939—40 valgtes 26. Oktober 1939 Docent Stig Juul.
Dekanerne i Universitetsaaret 1939—40 har været: Professor, Dr.
theol. J. Nørregaard ved det teologiske. Professor, Dr. polit. Carl Iversen
ved det rets- og statsvidenskabelige, Professor, Dr. med. Eggert
Møller ved det lægevidenskabelige. Professor, Dr. phil. Erik Abrahamsen
ved det filosofiske og Professor, Dr. phil. H. Spårck ved det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet.
Universitetets Aarbog. 1
2 Universitetets Aarbog 1939—40.
Til Medlem af Konsistorium valgte det teologiske Fakultet i Henhold
til Bestemmelsen i kgl. Anordning af 5. Oktober 1936 § 10, 1. Punktum,
Professor, Dr. theol. N. M. Plum i Stedet for Dekanus, Professor,
Dr. theol. J. Nørregaard, som i Forvejen var Medlem af Konsistorium,
og det rets- og statsvidenskabelige Fakultet valgte i Henhold til samme
Bestemmelse Professor, Ur. jur. Alf Ross i Stedet for Professor, Dr.
polit. Carl Iversen, som i Forvejen var Medlem af Konsistorium.
Til Medlem af Universitetets Stipendieudvalg i Stedet for forhv.
Professor, Dr. theol. Fr. Torm valgte Konsistorium 12. Juni 1940 Professor,
Dr. theol. J. Norregaard, og som Suppleant for ham valgte
Konsistorium 21. Juni 1940 Professor, Dr. theol. Hal Koch.
Medlemmer af Fakulteternes staaende Forretningsudvalg har i Universitetsaaret
1939—40 foruden Dekanerne været, i det teologiske Fakultet:
Professorerne, Dr. theol. Fr. Torm og Lorenz Bergmann, efter
førstnævntes Afgang pr. 1. September 1940 Professor, Dr. theol. N. M.
Plum, i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet: Professorerne Poul
Johs. Jørgensen og Dr. jur. Alf Ross, i det lægevidenskabelige Fakultet:
Professorerne, Dr. med. C. E. Bloch og Dr. med. Knud Sand, i det
filosofiske Fakultet: Professorerne, Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen og
Dr. phil. Poul Tuxen, i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet
Professorerne O. B. Bøggild og Dr. phil. N. F. Nørlund.
Medlemmer af Fakulteternes Legatudvalg har i Universitetsaaret
1939—40 været, i det teologiske Fakultet : Professorerne, Dr. theol. Fr.
Torm, Dr. theol. J. Nørregaard øg Lorenz Bergmann, i det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet: Professorerne Poul Johs. Jørgensen, Dr.
jur. O. A. Borum øg Dr. polit. F. Zeuthen, i det lægevidenskabelige
Fakultet: Professorerne, Dr. med. S. Kjærgaard, Dr. med. E. Lundsgaard
øg Dr. med. Eggert Møller, i det filosofiske Fakultet: Professorerne,
Dr. phil. L. L. Hammerich, Dr. phil. Viggo Brøndal og Dr. phil.
Johs. Brøndum-Nielsen med Professor, Dr. phil. C. A. Bodelsen som
Suppleant, i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet: Prolessørerne,
Dr. phil. Einar Biilmann, Dr. phil. H. M. Hansen øg Dr. phil.
Knud Jessen,
Til Medlemmer af Folkeunivei sitetsudvalget genvalgte den akademiske
Lærerforsamling 26. Oktober 1939 Professorerne, Dr. theol. H.
Mosbech, Dr. phil. Rich. Ege og Dr. phil. Viggo Brøndal samt nyvalgte
Professorerne, Dr. polit. Carl Iversen og Dr. phil. R. Spårck.
Til Bestyrelsesmedlemmer fra Universitetet til Centralforeningen
af Lærere ved de højere Læreanstalter genvalgte den akademiske Lærerførsamling
26. Oktober 1939 Professorerne, Dr. theol. J. Nørregaard,
Dr. phil. H. M. Hansen, Dr. phil. C. Elling og Dr. jur. Poul Andersen.
Til Medlemmer af Rask-Ørsted Fondets Komité for Perioden 1. November
1939—31. Oktober 1943 valgte den akademiske Lærerforsamling
26. Oktober 1939 Professorerne, Dr. theol. J. Nørregaard, Poul
Johs. Jørgensen, Dr. med. C. E. Bloch, Dr. phil. Knud Fabricius, Dr.
phil. Knud Jessen og Dr. med. Oluf Thomsen.
Bestyrelse. 3
Til Medlem af Dansk Studiefonds Repræsentantskab valgte Konsistorium
8. Maj 1940 Professor, Dr. jur. Stephan Hurwitz i Stedet for
Professor, Dr. phil. C. A. Bodelsen, som havde ønsket at fratræde.
Til Medlemmer af Udvalget til Forberedelse af Valg af Rektor, Prorektor
og Konsistorialer valgte Fakulteterne i Maj 1940 Professorerne,
Dr. theol. J. Norregaard, Dr. jur. Alf Ross, Dr. med. Carl Sonne, Dr.
phil. O. E. Ravn og Dr. phil. Knud Jessen og Konsistorium 8. Maj
1940 Professorerne Poul Johs. Jørgensen øg Dr. phil. Johs. Pedersen.
Formanden for Grosserersocietetets Komité, Formanden for Carlsbergfondets
Direktion og Universitetets Rektor genvalgte 25. November
1939 Professor, Dr. phil. N. E. Norlund iil Medlem af Styrelsen
for Clara Lachmanns Fond for Tiden 1. Januar 1940^—31. December
1943.
b. Undersøgelse af Universitetets Studerende for Tuberkulose
i Universitetsaaret 1939—40.
(J. Nr. 22/40).
Efter at der paa Finansloven før 1939—40 var blevet givet den
fornødne Bevilling til at foretage aarlige Tuberkuloseundersøgelser af
Universitetets Studerende, blev Undersøgelserne iværksat af det til
dette Førmaal særlig nedsatte Udvalg i Forbindelse med Københavns
Kommunes Centralstation for Tuberkulosens Bekæmpelse, jfr. om Bevillingens
Tilvejebringelse og Udvalgets Nedsættelse, Universitetets
Aarbog for 1938—39, Side 21 IT.
Det vedtoges at lade de nye Studenter fra 1939 undersøge i Efteraarssemestret
1939 straks efter deres Paabegyndelse af Studierne,
medens man bestemte sig for at lade de øvrige Studerende undersøge
i Maanederne Februar—April 1940, da det erfaringsmæssigt er i Føraarsmaanederne
de Heste nye Tilfælde af Tuberkuløse kan paavises.
Indtil Udgangen af September Maaned 1939 lød 1026 nye Studerende
sig immatrikulere ved Universitetet; af disse mødte i Tiden
11. September—6. Oktober 1939 ialt 910 til Undersøgelsen. Man
bestemte sig til at føretage en 2. Undersøgelse af disse Studerende ved
Afslutningen af Foraarssemestret 1940, da der ellers vilde hengaa
ca. 1 ^ Aar, inden disse Studerende paany blev undersøgt. Ved Afslutningen
af Foraarssemestret 1940 var ialt 952 af de nye Studerende fra
1939 blevet undersøgt een Gang øg 792 var blevet undersøgt 2 Gange.
De øvrige ældre Studerende blev undersøgt i Foraaret 1940 med
Undtagelse af de Studerende i den naturhistørisk-geografiske Faggruppe
af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, som blev
undersøgt allerede i Oktober 1939.
Undersøgelserne blev i Hovedsagen foretaget paa Kobenhavns
Kommunes Centralstation før Tuberkulosens Bekæmpelse, dog blev en
"2 —
IS 3 S
U n d e r s ø g e l s e n 1 9 3 9 — 40
H >
Tuberkulinprøvede
(-f- BCGvaccinerede)
Antal
prøvede
Positive
Antal pCt.
2 bo
>>1
S G
Diagnosticeret 1939-40
Med røntgenologiske
Forandringer
j Deraf
sikker
^ Tub.
ipulm,
Med
Tuberkelbaciller
; I Ventrikelskyllevand
I Expectorat
Tuberculosis
pulmonis
kendt før
Undersøgelsen
w c K s
Studerende 1. Undersøgelse . . . .
immatri- 2. Undersøeelse ....
kulerede
i 1939 ialt. . .
Stud. mag. (Filos.
Fak.)
Stud. mag. (Matem.
naturv. Fak.) ....
Stud. polit
Studerende Forsikringsvidenskaimmatri-
belige Studerende,
kulerede
tidligere l Stud, jur
end i 1939 Stud. theol
ialt. . .
Stud. med. før I. Del
Stud. med. eft. I. Del
ialt.. .
lait.. .
952
792
1058
10
6
10 942 610 65
952 39
521 J54
1473 93
10-
13
725
258
254
68
1397
412
3114
181
32
32
161
136
39
643
193
1353
181
185
127
39
621
193
1346
125
135
97
26
457
133
973
69 181
73
10
76
161 I 12 1
136 6 1
67
74
69
39
643
193
1353
5
44 7
10 1
87 10
2
10
737
688
1425
39
30
69
599
652
1251
611
143^
170
J339
1150
462
526
988
72 450
98 643
35
99
86 1093 134
12
16
4
22
26
19
21
101 3556 180 3438 2571 75 3919 314 39 25 16 11 9 35 24 11
Bestyrelse. 5
Del af de lægevidenskabelige Studerende til 2. Del af Eksamen undersøgt
paa Rigshospitalets medicinske Poliklinik, og de lægevidenskabelige
Studerende til 1. Del af Eksamen fik deres første Undersøgelse
paa kirurgisk Akademi.
Undersøgelserne blev baseret paa Tuberkulinprøver og Røntgenundersøgelse
af Lungerne (Røntgen-Leica). Hvor Røntgen-Leica viste
sikre eller suspekte Forandringer, blev der foretaget stort Rontgenogram
af Lungerne og eventuelt nøjere Undersøgelse. Enhver Studerende,
som angav at have Opspyt eller Hoste, fik foretaget Undersøgelse
af dette for Tuberkelbaciller.
For de Grupper af Studerende, hvor Undersøgelsen helt igennem
blev foretaget paa Københavns Kommunes Centralstation for Tuberkulosens
Bekæmpelse, foretog man ved første Undersøgelse Røntgenundersøgelse
samtidig med første Tuberkulinprøve, saaledes at alle
Studerende blev røntgenundersøgt, uanset om Tuberkulinreaktionen
var positiv eller negativ. For de medicinske Studerendes Vedkommende,
hvor Tuberkulinprøven foretoges andetsteds, blev der kun foretaget
Røntgenundersøgelse af de positivt reagerende. Ved 2. Undersøgelse
af de nye Studenter fra 1939 foretoges Røntgenundersøgelse af
de tidligere positivt reagerende og Tuberkulinprøve af de tidligere
negativt reagerende. Af 295 af de nye Studerende fra 1939, der ved
første Undersøgelse havde vist negativ Reaktion, reagerede 24 ved
anden Undersøgelse positivt. Disse 24 fik alle foretaget stort Rontgenogram
af Lungerne.
Hos ialt 25 Studerende blev der ved Undersøgelserne paavist
røntgenologiske Lungeforandringer tydende paa Tuberkulose, og hos
16 maatte Diagnosen Lungetuberkulose anses for sikker. Hos 11 blev
der paavist Tuberkelbaciller, deraf hos 2 i Opspyt og hos 9 i Ventrikelskyllevand.
Alle de Studerende, hos hvem Tuberkulose blev paavist,
angav at fole sig fuldstændig raske, og de var uvidende om, at de
havde Sygdommen.
Hos ialt 35 Studerende var der før denne Undersøgelse konstateret
Lungetuberkulose; 24 af disse blev undersøgt i Aarets Løb,
medens 11 ikke lod sig undersøge. Kendskab til disse sidste havde
man dels fra tidligere Undersøgelser af Studerende, dels gennem Tuberkulosestationerne.
Undersøgelsens Resultat fremgaar iøvrigt af den Side 4 aftrykte
skematiske Oversigt, som blev udarbejdet af Tuberkulosestationen.
c. Spørgsmaalet om Lovgivning til Beskyttelse
af akademiske Titler.
(J. Nr. 381/39).
I Sommeren 1939 henledte Sagforerraadet Justitsministeriets Opmærksomhed
paa, at N. N. drev Forretning med Dokumentskrivning
og anden juridisk Assistance i Haderslev under Anvendelse af Betegnelsen
»cand. jur.« uagtet han ikke havde bestaaet dansk juridisk
6
Embedseksamen. Den paagældende anførte overfor Ministeriet, at han
for Overlandsretten i Kiel havde bestaaet den tyske Referendareksamen
og derved opnaaet Ret til at betegne sig som »Rechtskandidat
«, hvilket efter hans Formening svarede til Betegnelsen »cand.
jur.«; han meddelte samtidig, at han agtede at indstille sig til den
Prove, der var fastsat i § 5, Nr. 2 i Lov Nr. 261 af 28. Juni 1920
om Adgang for Personer, der har taget tysk juridisk Eksamen, til at
drive Sagforervirksomhed og til at beklæde Embeder i den danske
Stat.
Sagen blev lilstillet Universitetet til Erklæring og det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet afgav derefter folgende Udtalelse af 2.
December 1939:
Efter Fakultetets Opfattelse maa det anses for tvivlsomt, hvorvidt
efter gældende Ret et Forbud mod, at den paagældende benytter
Betegnelsen »Cand. jur.«, vil kunne nedlægges og gennemfores. Det
er af forfatningsmæssige Grunde tvivlsomt, om Bestemmelsen i § 8
i Anordning Nr. 234 af 13. Juli 1937 om Indretning af de juridiske
Eksaminer ved Kobenhavns Universitets rets- og statsvidenskabelige
Fakultet i sig selv kan afgive Hjemmel hertil. Snarere kunde det antages,
at det i § 9 i Lov Nr. 98 af 29. Marts 1924 om Bestemmelser
mod uretsmæssig Konkurrence og Varebetegnelse, jfr. Lovbekendtgorelse
Nr. 80 af 31. Marts 1937 indeholdte Straffebud vil kunne finde
Anvendelse paa det foreliggende Tilfælde, jfr. dog herved Paatalereglerne
i Lovens § 17, og der vil i saa Fald antagelig ogsaa kunne være
Tale om blot Nedlæggelse af Forbud.
En Anvendelse af dette Retsgrundlag vil dog, set ud fra principielle
Synspunkter, lide af den Mangel, at en Afgorelse ikke vil
bringe Klarhed med Hensyn til Sporgsmaalet om Adgang til at benytte
Betegnelsen »Cand. jur.«, hvor dette Grundlags specielle Forudsætninger
mangler, men maaske vil der kunne være Tale om, at Domstolene
uden specielt Retsgrundlag vilde finde Betegnelsen »Cand. jur.«
egnet til Beskyttelse mod Benyttelse af en Person, der ikke er i Besiddelse
af dansk juridisk Embedseksamen. Dette tor dog ikke anses
for sikkert.
Med Hensyn til Paataleadgangen maa det i Betragtning af de i
Praksis fulgte Principper antages, at rette Forbudsrekvirent er en
olTentlig Institution egnet til at varetage de paagældendes Interesser,
in casu antagelig nærmest Justitsministeriet eller Undervisningsministeriet,
derimod næppe Universitetet.
Fakultetet skal sluttelig udtale, at man under Hensyn til den
Interesse, der knytter sig til at faa Klarhed i Sporgsmaalet, maa anbefale,
at Sagen paa den ene eller den anden Maade fremmes, saaledes
at dens Udfald om fornødent eventuelt kan give Anledning til en
Lovgivningsforanstaltning, der dog formentlig ikke burde indskrænkes
til at angaa alene Titlen »Cand. juris«, men samtlige danske akademiske
Titler, herunder især Doktortitlen.
Bestyrelse. 7
Denne Erklæring blev af Universitetets Rektor under 9. December
1939 indsendt lil Undervisningsministeriet; Rektor tilføjede, at det
som berort af Fakultetet var af stor Interesse for Universitetet som
Helhed at faa Klarhed i Spørgsmaalet om, i hvilket Omfang akademiske
Titler var beskyttede efter den for Tiden bestaaende Lovgivning
og om Muligheden for Indskriden mod Misbrug.
Ved Sagens Tilbagesendelse til Justitsministeriet udtalte Undervisningsministeriet
under 8. Januar 1940 under Vedlæggelsen af et
Eksemplar af den Betænkning, der var afgivet af det af Undervisningsministeriet
i Maj 1927 nedsatte Udvalg angaaende Eneretsbenævnelse
for særlig Uddannelse, at man i Tilslutning til det af Fakultetet og
af Universitetets Rektor fremførte vilde linde det ønskeligt, at der
sogtes gennemfort en Lovgivningsforanstaltning til Beskyttelse af alle
akademiske Grader.
Sagen affødte dog ingen Lovgivningsforanstaltninger som foreslaaet
af Universitetet og Undervisningsministeriet, men Justitsministeriet
meddelte under 26. November 1940 den paagældende, at han
var uberettiget til at benytte Betegnelsen »Cand. jur.«, saa længe han
ikke havde bestaaet den juridiske Prøve, som var fastsat i §§ 5—8
i den i Tilslutning til ovennævnte Lov af 28. Juni 1920 udstedte kgl.
Anordning Nr. 394 af 11. August 1921.
d. Studenterraadet, Studenterforeningerne m. v.
Som Formænd for Stiideiiterraadene har i Uiiiversitetsaaret 1939
—40 fungeret: Det samlede Studenterraad: Stud. mag. Arthur Hansen,
det teologiske: Stud. theol. Jørgen Bøgh, det rets- og statsvidenskabelige:
Stud. jur. Kristian Nielsen, det lægevidenskabelige: Stud.
med. Karl Teilmann, det filosofiske: Stud. mag. Vagn Andersen, detmatematisk-
naturvidenskabelige: Stud. mag. Arne Roe-Poulsen.
Som Medlemmer af Studenterraadets Legatudvalg har fungeret:
Stud. theol. P. Breiner Henriksen, Stud. jur. Viggo Martensen Larsen,
Stud. med. Sigrid Persson, Stud. mag. Vagn Andersen og Stud. mag.
Henrik Meyer.
Som Medlemmer af Universitetets staaende Idrætsudvalg har fungeret:
Stud. mag. Tage Biilow Hansen og Stud. mag. Axel Riibner
Jørgensen.
Under 7. Marts 1940 fritog Ministeriet Stud, mag. Fru Irene
Fuglsang, f. Frisch, for Hvervet som Medlem af Komitéen for det
danske Hus for Studerende i den internationale Studenterby i Paris
og beskikkede Stud. mag. Henrik Meyer som Medlem i hendes Sted.
(J. N. 21 a/40).
Som Tilskud til Dækning af Udgifterne ved en Ekskursion af
Historiestuderende til Nordsjælland i Juni 1940 bevilgede Rektor et
Beløb af 96,80 Kr. (J. N. 218a/40 .
i
8 Universitetets Aarbog 1939—40.
Til Dækning af Udgifter ved et Boksestævne i København den
15. Marts 1940 mellem danske og tyske Studenter bevilgede Rektor
et Belob af 100 Kr. (J. N. 151/40).
Efter Andragende fra Studentersangforeningen blev der af Universitetet
stillet et Beløb af 1000 Kr. til Raadighed som Tilskud til
Dækning af Udgifterne ved et planlagt internationalt Studentersangstævne
i September Maaned 1939 i Anledning af Foreningens 100-Aars
Jubilæum. Paa Grund af Krigsbegivenhederne maatte Stævnet aflyses,
og af det bevilgede Beløb kom derfor kun et Beløb af 134 Kr. 40 Øre
til Udbetaling til Dækning af Udgifter ved Stævnets Forberedelse.
(.1. N. 162/39).
e. Forskellige Sager,
Til Kungliga svenska Vetenskapsakademien i Stockholm, som
den 21. September 1939 fejrede sit 200-Aars Jubilæum, sendtes en
Lykønskningsadresse (J. Nr. 255/39).
Til den franske Matematiker Emile Borels videnskabelige Jubilæum
den 14. Januar 1940 sendtes et Lykønskningstelegram (J. Nr.
101/40).
Under 2. Januar 1940 blev der efter Andragende fra Studenterforeningen
stillet et Beløb af 500 Kr. til Raadighed som Tilskud til
Dækning af Udgiften ved Højtideligholdelse af Kongens 50-Aars
Studenterjubilæum den 15. April 1939 (J. N. 442/39).
Den 1. Juni 1940 udsendtes 2. Bind af Professor William Norvins
Værk: Københavns Universitet i Reformationens og Orthodoxiens
Tidsalder; dette Rind indeholdt en Samling Aktstykker til Belysning
af Universitetets Genoprettelse i 1537 og den økonomiske Fornyelse,
jfr. Universitetets Aarbog for 1936—37, Side 17—18. Foruden det
allerede bevilgede Tilskud paa 1800 Kr. bevilgede Carlsbergfondet en
yderligere Understøttelse paa 730 Kr. som Tilskud til Udgivelsen af
dette Bind (J. Nr. 170/33 og 375/39).
Den akademiske Lærerforsamling vedtog paa sit Møde den 11. Maj
1939 efter Forslag fra Eforus for Professorernes Enkekasse, Professor
Dr. phil. J. F. StefTensen fra og med Juni Termin 1939 at forhøje Enkekassens
Understøttelser til Enker fra 400 Kr. til 500 Kr. aarlig (J. Nr.
154/39),
Efter Forhandlinger mellem Universitetets Rektor, Domkirkens
Bestyrelse og Stadsarkitekten meddelte Københavns Magistrat efter
Universitetets derom fremsatte Anmodning under 13. Marts 1939
Tilladelse til, at Trærækken langs Domkirken mod Universitetets
Hovedbygning blev fjernet. Den paagældende Foranstaltning blev
udfort i Foraaret 1940 (J. Nr. 197/38).
Paa Tillægsbevillingsloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende for
1939—40, Tillæg A., Sp. 4319—20 blev der under Universitetets Konto
24. Overordentlige Udgifter bevilget et Belob af 7000 Kr. til IstandBestyrelse.
9II. Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd
samt Censorer.
a. Afgang og Udnævnelser m. v.
Oversigt for Aaret 1939—40.
Det teologiske Fakultet.
Under 30. April 1940 blev der meddelt Professor i Teologi med
nytestamentlig Eksegese som Hovedfag, Dr. theol. Fr. Torm Afsked
efter Ansøgning paa Grund af Alder med Pension fra den 31. August
1940 at regne (J. Nr. 191/40).
Under 13. August 1940 blev ekstraordinær Professor i det nye
Testamente, Dr. theol. H. Mosbech udnævnt til ordinær Professor i
Teologi med nytestamentlig Eksegese som Hovedfag fra den 1. September
1940 at regne, se nedenfor Side 22.
Under 9. Marts 1940 blev Sognepræst, Dr. theol. K. E. Skydsgaard
udnævnt til Docent i systematisk Teologi fra den 1. s. M. at
regne, se nedenfor Side 24.
Under 5. April 1940 beskikkede Ministeriet Provst, Dr. theol. Sv.
A. Becker, Forstander ved Diakonissestiftelsen, Dr. theol. L. Koch,
Biskop, Dr. phil. C. Scharling, Stiftsprovst, Dr. theol. P. Brodersen,
og kgl. Konfessionarius, Provst, Dr. theol. M. Neiiendam som faste
Censorer og Sognepræst, Dr. theol. Marius Hansen som Censorsuppleant
ved den teologiske Embedseksamen for Treaaret 1. April 1940—31.
Marts 1943. Provst Sv. A. Becker beskikkedes tillige som Formand
for Censorerne. Ministeriet meddelte desuden, at Censorsuppleanten,
saafremt han maatte komme til at fungere, vilde være at vederlægge
herfor af vedkommende Censorer (J. Nr. 83 c/40).
Cand. theol. Borge Diderichsens Ansættelse som Assistent ved det
teologiske Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar
1940.
Det rets- og statsvidenskabetige Fakultet.
Professor i Statistik Jens Warming afgik ved Doden den 8. September
1939. Han var Universitetslærer fra 1906 til sin Dod.
Under 18. Januar 1940 blev ekstraordinær Professor i Statistikens
Teori Hans Cl. Nybolle udnævnt til ordinær Professor i Statistik ved
Universitetet fra den 1. s. M. at regne, se nedenfor Side 26.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 11
Under 5. April 1940 blev der meddelt Cand. polit. H. Winding
Pedersen Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. s. M. at regne
af hans Beskikkelse som Lektor i Nationalokonomi ved Universitetet
(J. Nr. 175/40).
Under 19. Juli 1940 blev Kontorchef, Cand. polit. K. Vedel-Petersen
beskikket som Lektor i Statistik ved Universitetet fra den
1. s. M. at regne, se nedenfor Side 27.
Efter Fakultetets Indstilling forlængede Universitetets Rektor
under 12. Marts 1940 Bankinspektor Arne Ekens Ansættelse som Lærer
i Regnskabsteknik og Regnskabskritik for Universitetets retsvidenskabelige
Studerende for 3 Aar fra den 1. September 1939 at regne
(J. Nr/156/40).
Under 22. December 1939 bemyndigede Ministeriet Formanden
for Censorerne ved juridisk Embedseksamen, Højesteretsdommer Julius
Møller til i Tilfælde af Forfald blandt Censorerne ved juridisk Embedseksamen-
i Eksamensterminen Vinteren 1939—40 at rette Henvendelse
til Landsdommer Preisler Knudsen om Deltagelse i Censuren
(J. Nr. 83 h/39).
Under 16. Februar 1940 genbeskikkede Ministeriet forhv. Professor,
Dr. jur. Knud Berlin, Retspræsident Sv. Rytter, Landsdommer
Poul Hansen, Højesteretsdommer C. V. Bohn-Rasmussen, Landsdommer
Troels Hoff, Højesteretsdommer Vilh. Topsøe-Jensen, Dommer
G. Heide-Jørgensen og forhv. Højesteretsdommer Julius Møller som
Censorer ved de juridiske Eksaminer, den førstnævnte for eet Aar fra
den 1. April 1940 at regne, de øvrige før Tidsrummet 1. April 1940—
31. Marts 1943. Ministeriet beskikkede tillige forhv. Højesteretsdommer
Julius Møller som Formand for Censorerne (J. Nr. 83 b/40).
Under 22. April 1940 genbeskikkede Ministeriet Formanden for
Forsikringsraadet Sigurd Kristensen og Underdirektør Kaj Christensen
som Censorer og Aktuar William Simonsen som Censorsuppleant
ved Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik for Treaaret 1. April
1940—31. Marts 1943, saaledes at de paagældende udførte Censuren
i Interpolationsregning og lagttagelseslære samt Rentesregning ved
Eksamens 1. Del og i Forsikringsmatematik ved Eksamens 2. Del
(J. Nr. 83 d/40).
Under 23. April 1940 genbeskikkede Ministeriet statsautoriseret
Revisor J. P. Strobel som Censor ved Proven i Bogholderi for de juridiske
og statsvidenskabelige Studerende for Tiden 1. April 1940—
31. Marts 1943 (J. Nr. 83 e/40).
Under 25. April 1940 beskikkede Ministeriet forhv. Departementschef
Adolph Jensen, Direktør Jens Toftegaard, Gkonomidirektør Holger
Koed, Økonomidirektør E. Rambusch og Kontorchef Kjeld Johansen
som Censorer ved den statsvidenskabelige Eksamen for Tiden
1. April 1940—31. Marts 1943. Ministeriet beskikkede samtidig forhv.
Departementschef Adolph Jensen som Formand for Censorerne (J. Nr.
83 f/40).
12 Universitetets Aarbog 1939—40.
Under 29. April 1940 bemyndigede Ministeriet Formanden for
Censorerne ved juridisk Embedseksamen, forhv. Højesteretsdommer
Julius Moller lil i Tilfælde af Forfald blandt Censorerne ved juridisk
Embedseksamen indenfor Treaarsperioden 1. April 1940—31. Marts
1943 at rette Henvendelse lil Retspræsident L. N. Hvidt, Landsdommer
Preisler Knudsen, Byretsdommer T. Myrdal og Byretsdommer
H. W. Jacobi om Deltagelse i Censuren (J. Nr. 83 g/40).
Under 20. December 1939 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur.
Fr. Vinding Kruse Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret
1940 af Hensyn til videnskabelige Studier (J. Nr. 3 g/39).
Under 4. Juli 1940 genansatte Fakultetet følgende som Universitetsmanuduktører
for Treaaret 1940—43; Sagførerfuldmægtig, Caud.
jur. Niels Alkil (Obligationsret), Landsretssagfører Poul Hjermind
(Forvaltningsret), Sagførerfuldmægtig, Cand. jur. Bent Jacobsen (Borgerlig
Ret), Sekretær i Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, Cand. jur.
Niels Kjærgaard (Retspleje), Redaktør, Cand. polit. Frode Nyboe-
Andersen (Nationaløkonomi) og Sagførerfuldmægtig, Cand. jur. K.
Sonne-Holm (Statsret med Folkeret). Fakultetet ansatte desuden følgende
som Universitetsmanuduktører for Aaret 1940—41: Sagførerfuldmægtig,
Cand. jur. E. Gundlach-Petersen (Strafferet), Sekretær i
Udenrigsministeriet, Cand. jur. Aage Hessellund Jensen (Ejendomsret)
og Sagførerfuldmægtig, Cand. jur. Oluf Lind (Civilret 1.) (J. Nr.
259/40).
Sekretær, Cand. polit. Erik Mortensens Ansættelse som Assistent
ved det økonomisk-statistiske Laboratorium forlængedes med 1 Aar
fra den 1. September 1939 (J. Nr. 224 b/39).
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Forhv. Professor i Ojensygdomme, Dr. med. M. Tscherning afgik
ved Døden den 1. September 1939. Han var Universitetslærer fra
1910—1925.
Forhv, Professor i Neurologi, Dr. med. Viggo Christiansen afgik
ved Døden den 3. November 1939. Han var Universitetslærer fra
1929—1938.
Forhv. Professor i Medicinens Historie, Dr. med. Vilhelm Maar
afgik ved Døden den 18. Maj 1940. Han var Universitetslærer fra
1911—1933.
Professor i almindelig Patologi, Dr. med. Oluf Thomsen afgik
ved Døden den 19. Maj 1940. Han var Universitetslærer fra 1920 til
sin Død.
Under 19. Juli 1940 blev Overlæge ved Blegdamshospitalet, Dr.
med. H. C. A. Lassen beskikket som Professor i epidemiske Sygdomme
ved Universitetet fra den 1. s. M. at regne med samme Rettigheder
og Pligter som en ordinær Professor og dermed som Medlem af det
lægevidenskabelige Fakultet, se nedenfor Side 33.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 13
Paa Finansloven for 1940—41 blev der oprettet et Lektorat i
Kirurgi ved Universitetet, se nedenfor Side 41.
Paa Finansloven for 1940—41 blev der oprettet et Lektorat i
Obstetrik ved Universitetet, se nedenfor Side 42.
Under 4. December 1939 meddelte Ministeriet Overlæge ved
Dronning Louises Børnehospital, Dr. med. Svenn Monrad Afsked efter
Ansøgning fra den af ham beklædte Stilling som Professor ved den
kliniske Praktikantundervisning i Pædiatri fra den 31. December 1939
at regne (J. Nr. 433/39).
Under 2. Februar 1940 beskikkede Ministeriet Overlæge ved Dronning
Louises Børnehospital, Dr. med. Oluf Andersen som Professor
ved den kliniske Praktikantundervisning i Pædiatri for et Tidsrum af
6 Aar fra den 1. s. M. at regne med Forpligtelse til at afholde Praktikantkliniker
i Pædiatri før de Studerende efter den til enhver Tid
gældende Undervisningsørdning (J. Nr. 433/39).
I Anledning af Professor, Dr. med. Oluf Thomsens Sygdom blev
det øverdraget Lektor, Dr. med. Viggo Friedenreich at varetage
Eksaminationen ved den skriftlige øg mundtlige Prøve i almindelig
Patologi ved den lægevidenskabelige Embedseksamen Vinteren 1940
mød et Vederlag af 10 Kr. pr. Kandidat ved den mundtlige Prøve øg
et Vederlag af 5,25 Kr. pr. Kandidat ved den skriftlige Prøve (.1. Nr.
143/40).
Under Professor, Dr. med. Oluf Thomsens fortsatte Sygdomsforfald
bifaldt Ministeriet under 15. April 1940 efter Indstilling af det
lægevidenskabelige Fakultet og Universitetets Rektor, at Undervisningen
i Almindelig Patologi i Føraarssemestret 1940 blev overdraget
Lektor, Dr. med. Viggo Friedenreich mød et Vederlag paa 600 Kr.,
samt at der i Tiden 15. Marts—30. Juni 1940 blev udredet et Beløb
af 175 Kr. maanedlig til Antagelse af en Læge til Medhjælp ved Undervisningen
og det videnskabelige Arbejde ved Institutet for almindelig
Patologi (J. Nr. 143/40).
I Anledning af Professor, Dr. med. Knud Sands Sygdom i Tiden
13. November 1939—1. Marts 1940 blev der af Universitetets Konto
7. Vederlag een Gang for alle stillet et Beløb af 600 Kr. til Raadighed
søm Vederlag til Inspektør ved Retsmedicinsk Institut, Dr. med.
Willy Munck før Varetagelse af Ledelsen af Institutet og af Undervisningen
(J. Nr. 147 a/40).
Under 23. December 1939 beskikkede Ministeriet efternævnte søm
Censorer eller Censorsuppleanter ved den lægevidenskabelige Embedseksamen
for Seksaaret 1. November 1939—31. Oktober 1945, i Anatomi:
Stadslæge, Dr. med. S. Ahrend Larsen og Professor, Dr. med. Einar Thomsen
søm Censorer, Prosektør, Dr. med. J. Engelbreth-Holm og Læge
Ejvind Thomasen søm Suppleanter; i Fysiologi; Dr. phil. E. Hohwu-
Christensen og Dr. med. Georg C. Brun som Censorer, Dr. phil. Marius
Nielsen som Suppleant; i Biokemi: Dr. med. P. H. Andresen øg Dr.
med. Herman Kalckar som Censorer; i Almindelig Patologi: Direktør,
Universitetets Aarbog 1939—-40.
Dr. med. Th. Madsen og Overlæge, Ur. med. E. Rosling som Censorer,
Afdelingsforstander, Dr. med. Martin Kristensen og Læge Poul Marcussen
som Suppleanter; i Patologisk Anatomi: Overlæge, Dr. med.
Valdemar Poulsen og Inspektor, Dr. med. Willy Munck som Censorer,
Prosektor, Dr. med. J. Engelbreth-Holm som Suppleant; i Farmakologi:
Dr. med. Erik Jacobsen og Læge Lauritz Vohtz som Censorer,
Dr. med. Kai Roholm som Suppleant; i Retsmedicin: Amtslæge, Dr.
med. Max Christiansen og Dr. med. Herbert Seemann som Censorer,
Dr. med. Knud Winther og Læge Gunnar Teilum som Suppleanter;
i Obstetrik: Dr. med. Otto C. Aagaard og Læge Hjalmar Trier som
Censorer, Læge Otto Nyeborg, Dr. med. Svend Felding og Dr. med.
P. N. Damm som Suppleanter; i Medicin: Overlæge, Dr. med. A. Norgaard
som 1. Censor, Overlæge, Dr. med. Torben Geill som 2. Censor,
Dr. med. Frk. Karen Marie Hansen som 3. Censor og Overlæge, Dr.
med. A. Hecht Johansen som 4. Censor; i Kirurgi: Overlæge, Dr. med.
Ove Wulff som 1. Censor, Overlæge, Dr. med. Jorgen Jensen som
2. Censor, Dr. med. Kai Portman som 3. Censor, Overlæge, Dr. med.
Jens Foged som 4. Censor, Dr. med. Vilh. Gøthgen og Overlæge, Dr.
med. C. C. Fleischer-Hansen som Suppleanter; i Hud- og Konssygdomme:
Overlæge, Dr. med. Aage Kristjansen som Censor, Overlæge,
Dr. med. Harald Boas som Suppleant; i Pædiatri: Professor, Dr. med.
Svenn Monrad og Dr. med. Poul Hertz som Censorer; i Otolaryngologi:
Dr. med. Carl Jacobsen som Censor, Dr. med. Aage Westergaard som
Suppleant; i Oftalmologi: Overlæge, Dr. med. Olaf Blegvad som Censor,
Dr. med. Carsten Edmund som Suppleant; i Hygiejne: Amtslæge,
Dr. med. Max Christiansen og Professor, Dr. med. Sk. V. Gudjonsson
som Censorer, Dr. med. Erik Uhl som Suppleant. Ministeriet beskikkede
tillige Amtslæge, Dr. med. Max Christiansen som Formand for
Censorerne (J. Nr. 839/39).
Dr. med. E. Husfeldt meddeltes efter Ansøgning Afsked fra Stillingen
som Assistent i operativ Kirurgi (prosector chirurgiæ) fra den
1. Oktober 1939.
Cand. med. Harry Brocks Ansættelse som Assistent ved Retsmedicinsk
Institut forlængedes med l Aar fra den 1. Oktober
1939.
Cand. med. Aksel Harrestrup Andersens Ansættelse som Assistent
ved Farmakologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober
1939.
Cand. med. Alfred Andersens Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Fodeafdeling A forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober
1939.
Cand. med. Henry M. Christensen ansattes som Assistent ved
Institutet for almindelig Patologi for 1 Aar fra den 1. Oktober 1939.
Dr. med. Karl Lehmann ansattes som Assistent i operativ Kirurgi
(prosector chirurgiæ) for 1 Aar fra den 1. Oktober 1939.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 15
Cand. med. Frk. Annie Schondel ansattes som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Bornesyedomme for 1 Aar fra den
1. Oktober 1939.
Cand. med. Villars Lunn meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som Assistent ved Medicinsk-fysiologisk Institut fra den 1.
November 1939.
Cand. med. Helge Christensens Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets medicinske Afdeling A forlængedes med 1 Aar fra
den 1. November 1939.
Cand. med. Niels Bays Ansættelse som klinisk Assistent ved Professoratet
i intern Medicin, knyttet til Rigshospitalets medicinske Poliklinik
forlængedes med 1 Aar fra den 1. November 1939.
Cand. med. Fritz Reymanns Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Hud- og Konssygdomme forlængedes med
1 Aar fra den 1. November 1939.
Cand. med. Oskar Bachs Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Øre-, Næse- og Halssygdomme forlængedes
med 1 Aar fra den 1. November 1939.
Cand. med. Helge Fabers Ansættelse som Assistent ved Retsmedicinsk
Institut forlængedes med 2 Maaneder fra den 1. November 1939.
Cand. med. Jorgen Ganes' Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling C. forlængedes med 1 Aar fra den 1. December
1939.
Cand. med. Stig Thomsen meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Professoratet i epidemiske Sygdomme
fra den 1. December 1939.
Cand. med. Niels Riskær meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling D fra
den 1. December 1939.
Cand. med. K. G. Bentsens Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets neurologiske Afdeling forlængedes med 1 Aar fra den
1. December 1939.
Cand. med. Mogens Ingerslev ansattes som Assistent ved Medicinsk-
fysiologisk Institut for 1 Aar fra den 1. December 1939.
Cand. med. Jens Bang ansattes som klinisk Assistent ved Professoratet
i epidemiske Sygdomme for 1 Aar fra den 1. December 1939.
Cand. med. Holger Hansen ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling D for 1 Aar fra den 1. December 1939.
Cand. med. Harald Olesen ansattes som Assistent ved Retsmedicinsk
Institut for 1 Aar fra den 1. Januar 1940.
Cand. med. Alfred Andersen meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Fødeafdeling A
fra den 1. Februar 1940.
Dr. phil. Frk. Margrethe Hej de Simesens Ansættelse som Assistent
ved Farmakologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Marts
1940.
16 Universitetets Aarbog 1939—40.
Cand. med. Henning Skydsgaards Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme forlængedes med 1 Aar
fra den 1. Marts 1940.
Cand. med. E. Hjalmar Larsen ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Fødeafdeling A for 1 Aar fra den 1. Marts 1940.
Cand. med. Jørgen Boas ansattes som klinisk Assistent ved Rigshospitalets
psykiatriske Afdeling for 1 Aar fra den 1. Marts 1940.
Cand. med. H. Venndt meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som Assistent ved Biokemisk Institut fra den 1. April 1940.
Cand. med. Ole Remvigs Ansættelse som Assistent ved Medicinskfysiologisk
Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1940.
Cand. med. H. H. Jacobsens Ansættelse som Assistent ved Normal-
anatomisk Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1940.
Cand. med. Jørgen Frosts Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets medicinske Afdeling B forlængedes med 1 Aar fra den
1. April 1940.
Cand. med. Vagn Sindbjerg-Hansen ansattes som Assistent ved
Institutet for almindelig Patologi for 1 Aar fra den 1. April 1940.
Islandsk Læge Johannes Bjørnsson ansattes som Assistent ved
Biokemisk Institut for 1 Aar fra den 1. April 1940.
Cand. med. Erik Andreasens Ansættelse som Assistent ved Normal-
anatomisk Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. Maj 1940.
Cand. med. O. Gottliebs Ansættelse som Assistent ved Normalanatomisk
Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. Maj 1940.
Cand. med. Erik Holst ansattes som Assistent ved Medicinskfysiologisk
Institut for 1 Aar fra den 1. Maj 1940.
Cand. med. Erik Tage-Hansen meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som Assistent ved Biokemisk Institut fra den 1. Juni
1940.
Cand. med. Karl G. Bentsen meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets neurologiske
Afdeling fra den 1. Juni 1940.
Cand. med. Henning Skydsgaard meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling
for Øjensygdomme fra den 1. Juni 1940.
Cand. med. Fru Gerda Wegener ansattes som Assistent ved Biokemisk
Institut for 1 Aar fra den 1. Juni 1940.
Cand. med. Erik Stromgren ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets neurologiske Afdeling for 1 Aar fra den 1. Juni 1940.
Dr. med. Gunnar Teilums Ansættelse som Assistent ved Patologisk-
anatomisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juli 1940.
Cand. med. Knud Rasmussen ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme for 1 Aar fra den 1. Juli
1940.
Dr. med. Georg C. Brun meddeltes fast Ansættelse som fast videnskabelig
Assistent ved Farmakologisk Institut fra den 1. August 1940.
17
Cand. med. Ernst Trier Mørchs Ansættelse som Assistent ved
Institutet for human Arvebiologi og Eugenik forlængedes med 1 Aar
fra den 1. August 1940.
Cand. polyt. Johs. Glavinds Ansættelse som Assistent ved Biokemisk
Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. August 1940,
Cand. med. Fritz Reymann meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for Hudog
Kønssygdomme fra den 31. August 1940.
Dr. med. Erik Stromgren meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets neurologiske Afdeling
fra den 31. August 1940.
Under 10. Oktober 1939 meddelte Ministeriet Amanuensis ved
Universitetet, Dr. phil. Henrik Dam Tilladelse til for eet Aar fra den
1. September 1939 at regne ved Siden af sin Tjenestemandsstilling at
overtage Hvervet som Forsøgsleder ved Statens Vitaminlaboratorium
og samtidig til at stille Vikar til Udforelse af en Del af sit Arbejde
paa Universitetets biokemiske Institut efter Institutbestyrerens nærmere
Bestemmelse til en Betaling af 200 Kr. maanedlig (J. Nr. 388a/39).
Under 29. Juni 1940 meddelte Ministeriet Dr. Dam Orlov fra hans
Stilling og Rejsetilladelse til Udlandet i ca. et halvt Aar for at han
efter Indbydelse kunde holde Foredrag ved en Række Universiteter
og udføre videnskabeligt Arbejde ved et Universitetsinstitut i Amerikas
forenede Stater (J. Nr. 152 c/40).
Det filosofiske Fakultet.
Fhv. Professor i indisk-østerlandsk Filologi, Dr. phil. Dines Andersen
afgik ved Døden den 28. Marts 1940. Han var Universitetslærer
fra 1903—1938.
Professor i klassisk Filologi, Dr. phil. William Norvin afgik ved
Døden den 16. August 1940. Han var Universitetslærer fra 1925 til
sin Død.
Under 11. November 1939 blev fast videnskabelig Assistent ved
Universitetets psykologiske Laboratorium, Mag. scient. Edgar Tranekjær
Rasmussen konstitueret som Docent i anvendt Psykologi ved
Universitetet før et Tidsrum af 2 Aar fra den 1. November 1939 at
regne; under 13. Juli 1940 meddeltes der ham fast Ansættelse i Docentstillingen
fra den 1. s. M. at regne, se nedenfor Side 44.
Under 12. December 1939 blev der meddelt A. F. Colbørn Fornyelse
af den ham tidligere meddelte Konstitution søm Docent i Engelsk
ved Universitetet, dog uden Sæde i den akademiske Lærerforsamling,
for Tiden 1. Februar—31. Marts 1940 (J. Nr, 377/38).
Under 20, April 1940 indstillede Universitetet Dr, phil. Poul Christophersen
til Docent i Engelsk ved Universitetet, se nedenfor Side 56,
Paa Finansloven for 1940—41, jfr, Rigsdagstidende for 1939—40,
Tillæg A,, Sp, 1689—90 fornyedes Bevillingen til et Lektorat i Tale
Universitelels Aarbog. 3
18 Universitetets Aarbog 1939—40.
og Sang ved Universitetet for 3 Aar fra den 1. April 1940 at regne
med 3600 Kr. aarlig (J. Nr. 251/39).
Bibliotekar ved det kgl. Bibliotek, Dr. phil. Sigfus Bløndals Beskikkelse
som Lektor i islandsk Nutidssprog og Litteratur ved Universitetet
fornyedes for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April 1939 at regne,
jfr. angaaende Fornyelse af Lektorhonoraret for 3 Aar fra den 1. April
1940 at regne Rigsdagstidende for 1939—40, Tillæg A., Sp. 1689^—90
(J. Nr. 284/39).
Mag. art. Frk. Hedvig Olsens Beskikkelse som Lektor i Fransk
ved Universitetet fornyedes for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April
1939 at regne, jfr. angaaende Fornyelse af Lektorhonoraret for 3 Aar
fra den 1. April 1940 at regne Rigsdagstidende for 1939—40, Tillæg
A., Sp. 1689—90 (J. Nr. 235/39).
Paa Finanslovforslaget for 1940—41, blev der under Universitetets
Konto 4. a. Honorarer til Lektorer stillet Forslag om Bevilling af et Honorar
paa 2700 Kr. som 1, Del af en 2-aarig Bevilling til Honorering
af en indfødt Englænder som Lektor i Engelsk, se nedenfor Side 54.
Paa Finansloven for 1940—41 blev der optaget en Bevilling paa
1200 Kr. som 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa 1200 Kr. aarlig til
Honorering af Fru Carmen Zimmer for Afholdelse af Øvelser i Italiensk,
se nedenfor Side 59.
Under 9. Februar 1940 godkendte Undervisningsministeriet overfor
Udenrigsministeriet efter Indstilling fra Universitetet, at den italienske
Regerings Tilbud om Beskikkelse af Professor Carlo Berengario
Gerola som italiensk Lektor ved Københavns Universitet blev
modtaget, saaledes at han blev adjungeret Professorerne i romansk
Sprog og Litteratur (J. Nr. 397/39).
Under 16. Juni 1939 beskikkede Ministeriet Dr. Bohdan Kieszkowski
som Lektor i Polsk ved Universitetet adjungeret Professoren
i slavisk Filologi, fra den 1. Oktober 1939 at regne og indtil videre;
da Dr. Kieszkowski paa Grund af Krigsforholdene ikke kunde tillræde
Stillingen, bifaldt Ministeriet under 1. November 1939, at det blev
overdraget Mag. art. Folmer Wisti af holde Øvelser over Polsk ved
Universitetet efter nærmere Anvisning af Professoren i slavisk Filologi,
se nedenfor Side 60.
Den 11. April 1940 fratraadte den franske Lektor J. Adigard des
Gautries sin Stilling ved Universitetet, idet han paa Grund af Krigsforholdene
forlod Landet (J. Nr. 200/40),
Under 7. Maj 1940 beskikkede Ministeriet Dr. phil. J. Himmelstrup,
Dr. phil. S. V. Rasmussen og Mag. art. K. Grue-Sorensen som
Censorer og Mag. art. Bjorn Oehsner, Dr. phil. Bent Schultzer og Mag.
art. Aage Madsen som Censorsuppleanter ved den almindelige filosofiske
Prøve ved Universitetet før Treaaret 1. April 1940—31. Marts
1943; Dr. phil. J. Himmelstrup beskikkedes tillige søm Førmand før
Censorerne (J. Nr. 83 h/40).
Under 11. November 1939 meddelte Ministeriet Professor, Dr.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 19
phil. Louis Hjelmslev Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret
1940 af Hensyn til Udarbejdelsen af en Lærebog til Brug
ved Undervisningen af de Studerende (J. Nr, 3 f/39).
Under 29. December 1939 meddelte Ministeriet Professor, Dr.
phil. K. Friis Johansen Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret
1940 af Hensyn til videnskabelige Studier (J. Nr. 3 h/39).
Under 10. Januar 1940 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Erik Arup Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret
1940 for at kunne fuldende et videnskabeligt Arbejde (J. Nr. 3 i/39).
Under 17. Juni 1940 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. Albert
Olsen Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret
1940 af Hensyn til videnskabeligt Arbejde (J. Nr. 3 b/40).
Under 17. Juni 1940 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. C.
Elling Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret 1940
af Hensyn til Fuldendelsen af nogle videnskabelige Arbejder (J. Nr.
3 a/40).
Under 1. November 1939 blev der meddelt Bibliotekar ved Universitetets
filologiske Laboratorium, Dr. phil. Hans Hæder Afsked med
Pension efter Ansøgning paa Grund af Alder fra s. D. at regne. Om
Nedlæggelse af Dr. Kæders Stilling og den nærmere Ordning af Biblioteksarbejdets
fremtidige Besørgelse henvises til Universitetets Aarbog
for 1938—39, Side 218 ff.
Under 4. Januar 1940 konstituerede Ministeriet Mag. art. Franz
From som fast videnskabelig Assistent ved Universitetets psykologiske
Laboratorium for Tiden 1. December 1939—31. Oktober 1941
(J. Nr. 343/38).
Det materåatisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Urider 15. April 1940 blev der meddelt Professor i Astronomi,
Dr. phil. Elis Stromgren Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder
med Pension fra den 31. August 1940 at regne (J. Nr. 444/39).
Under 23. April 1940 blev ekstraordinær Professor i Astronomi, Dr.
phil. Bengt Stromgren udnævnt til ordinær Professor i samme Fag ved
Universitetet fra den 1. September 1940 at regne, se nedenfor Side 61,
Under 30. Oktober 1940 blev Lektor, Dr. phil. Christian Moller
udnævnt til ekstraordinær Docent i matematisk Fysik ved Universitetet
fra den 1. April 1940 at regne, se nedenfor Side 62.
Under 30. December 1939 blev der meddelt Lektor, Dr. phil.
Christian Moller Fornyelse for Aaret 1940 af hans Beskikkelse som
Lektor ved Institutet for teoretisk Fysik (J. Nr. 10 1/39).
Under 13. Juli 1940 fritog Ministeriet efter Ansøgning Lektor,
Dr. phil. David Fog, som var blevet udnævnt til Professor i Matematik
ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole fra den 1. April 1940
at regne, for LIvervet som Lektor i Matematik ved Universitetet fra
den 31. August 1940 at regne for Besten af Tidsrummet 1. April
1938—31. Marts 1941 (J. Nr. 254/40).
20 Universitetets Aarbog 1939—40.
Under 13. Juli 1940 blev Dr. phil. Fr. Fabricius-Bjerre beskikket
som Lektor i Matematik ved Universitetet for Tiden 1. September
1940—31. Marts 1941, se nedenfor Side 64.
Paa Normeringsloven for 1940-—41, jfr. Rigsdagstidende for 1939
—40, Tillæg A., Sp. 3340 blev der tillagt Professor Dr. phil. Niels Nielsen
Pensionsret, uagtet han ved Ansættelsen var over 40 Aar gammel.
Der blev tillige tillagt ham Pensionsanciennitet (Pensionsalder) fra den
1. November 1935 med Fritagelse for Efterbetaling af Pensionsbidrag
dog under Forudsætning af, at de i hans Lønning som Lektor ved
Sortedams Gymnasium af Københavns Kommune indeholdte Pensionsbidrag
blev overført til Statskassen (Jfr. Nr. 234/38).
Museumsbestyrer ved Zoologisk Museums 3. Afdeling, Dr. phil.
K. L. Henriksen afgik ved Døden den 28. Juni 1940.
Under 27. Maj 1940 beskikkede Ministeriet Professor i Gymnastikteori,
Dr. phil. Emanuel Hansen som Forstander for Statens Gymnastikinstitut
fra den 1. August 1940 at regne (J. Nr. 205/40).
Under 30. December 1939 beskikkede Ministeriet Lektor Einar
Storgaard som Censor og Lektor, Dr. phil. N. H. Jacobsen som Censorsuppleant
i Geografi ved Skoleembedseksamen under Fakultetet for
Hesten af Treaaret 1. April 1939—31. Marts 1942 (J. Nr. 83 d/39).
Under 12. Januar 1940 meddelte Ministeriet Observator ved
Astronomisk Observatorium Mag. scient. Frk, Julie M. Vinter Hansen
Forlængelse af den hende ved Ministeriets Skrivelse af 30. Juni 1939
bevilgede Orlov med et halvt Aar fra den 27. Januar 1940 at regne
af Hensyn til hendes Studieophold i Californien (J. Nr. 16 a/39).
Dr. phil. Fr. Fabricius-Bjerres Ansættelse som Undervisningsassistent
hos Professor J. Hjelmslev forlængedes med 1 Aar fra den
1. September 1940.
Mag. scient. Anker Nielsen ansattes som Aspirant til Stillingen
som fast videnskabelig Assistent ved Ferskvandsbiologisk Laboratorium
fra den 1. September 1939.
Cand. polyt. Frk. Kirsten Volqvartz' Ansættelse som Assistent
ved Fysisk-kemisk Institut forlængedes med et halvt Aar fra den
1. Oktober 1939.
Mag. scient. K. A. Thernoes Ansættelse som Assistent ved Astronomisk
Observatorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober 1939.
Lektor, Dr. phil. Christian Møllers Ansættelse som Assistent ved
Institutet for teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar
1940.
Under 10. Januar 1940 meddelte Ministeriet fast videnskabelig Assistent
ved Biofysisk Laboratorium, Dr. phil. J. K. Bøggild Tilladelse til
at træde uden for Nummer i eet Aar fra den 1. Februar 1940, Linder 24.
Januar 1940 ansattes han som honorarlønnet videnskabelig Assistent
ved Institutet for teoretisk Fysik for 1 Aar fra den 1. Februar 1940.
Cand. mag. Børge Baks Ansættelse som Assistent ved Kemisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1940.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 21
AktuarPoulJohansensAnsættelsesom Assistent ved Forsikringsmateniatisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1940.
Cand. mag. Svend Bundgaards Ansættelse som Undervisningsassistent
hos Professor Harald Bohr og Bibliotekar ved Matematisk
Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1940.
Mag. scient. Mogens Koies Ansættelse som Assistent ved Planteanatomisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1940.
Cand. mag. Evald Egelund Pedersens Ansættelse som Assistent
ved Kemisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1940.
Mag. scient. Johannes Troelsens Ansættelse som Assistent ved
Mineralogisk Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1940.
Cand. polyt. H. C. Halvard ansattes som Assistent ved Fysiskkemisk
Institut for 1 Aar fra den 1. April 1940.
Lektor, Cand. mag. Einar Storgaards Ansættelse som Assistent ved
Geografisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni 1940.
Cand. mag. et Mag. scient. Tage Larsen konstitueredes som fast
videnskabelig Assistent ved Biofysisk Laboratorium for Tiden 1. Juli
1940—31. Januar 1941.
Paa Normeringsloven for 1940—41, jfr. Rigsdagstidende for 1939
—40, Tillæg A., Sp. 3346 blev der tillagt fast videnskabelig Assistent
ved Zoologisk Museum, Dr. phil. Anton Fr. Bruun forøget Lonningsanciennitet
med 4 Aar og 2 Maaneder (fra den 1. November 1933 at
regne) under Hensyn til hans tidligere Ansættelse som videnskabelig
Assistent under Kommissionen for Fiskeri- og Havundersøgelser (J.Nr.
12 i/39).
b. Universitetets Fritrykskonto.
(J. Nr. 2/39 og 2/40).
Universitetets Rektor har i 1939—40 bevilget følgende Bidrag af
Fritrykskontoen: Professor Ejnar Thomsen 35 Kr. pr. Ark lil Trykningen
af Ulla Albeck: Dansk Stilistik (9. Oktober 1939), Professor
Aage Bentzen 50 Kr. pr. Ark lil Twkningen af hans Bog: Fortolkning
til de gammeltestamentlige Salmer, 1. Hefte (27. Oktober 1939),
Professor, Dr. phil. L. L. Hammerich 35 Kr. pr. Ark til Trykningen
af en Samling »Danske Oversættelsestekster til Brug ved Universitetsundervisningen
i praktisk tysk Sprogfærdighed« ved Peter Jørgensen
(7. Februar 1940), Professor, Dr. phil. Kr. Sandfeld 35 Kr. pr. Ark til Trykningen
af en Samling Stile og Øvelser lil Brug ved Kursusundervisningen
i Fransk, ved Otto Svanholt og Ellen Meyer (20. Februar 1940), Professor,
Dr. phil. L. L. Hammerich 35 Kr. pr. Ark til Trykningen af
et nyt Oplag af »Danske Oversættelsestekster«, 1. Hefte, 1. Samling,
ved Else Moller (13. April 1940), Lektor, Kontorchef P. P. Svejstrup
35 Kr. pr. Ark til Trykningen af hans Bog »Driftsøkonomi ved Investering
og Financiering« (30. April 1940), Professor, Dr. theol. Jens
Nørregaard 35 Kr. pr. Ark til Trykningen af 3. Bind af hans Nyudgave
22 Universitetets Aarbog 1939—40.
af Hj. Holmquists Kirkehistorie (20. Juni 1940), Professor, Dr. theol.
Fr. Torm 50 Kr. pr. Ark til Trykningen af 3. Udgave af hans 13og:
»Indledning til det ny Testamente« (20. Juni 1940) og Professor, l)r.
phil. Jon Helgason 35 Kr. pr. Ark til Trykningen af en ny (10.) Udgave
af Wimmers oldnordiske Læsebog (17. August 1940).
c. Universitetslærernes Studie- og Repræsentationsrejser.
Den sidst under Universitetets Udgiftspost o. 2. paa Finansloven
for 1931^—32 givne Bevilling til Universitetslærernes Studierejser var
i Finansaaret 1939—40 (ligesom i de syv nærmest forudgaaende Finansaar)
af Sparehensyn midlertidigt inddraget, ligesom de øvrige Bevillinger
til Studierejser paa Statsbudgettet.
Af Universitetets Konto 10. d. Til Repræsentationsrejser, blev i
Finansaaret 1939—40 udbetalt til følgende: Professor, Dr. phil. Paul
V. Rubow 500 Kr. (J. Nr. 409/38), Professor, Dr. phil. Kaj Berg 325 Kr.
(J. Nr. 170/39), Dr. med. Tage Kemp 600 Kr. (J. Nr. 175/39), Professor,
Dr. phil. Edgar Rubin 450 Kr. (J. Nr. 225 B/39), Professor, Dr. phil.
K. Friis Johansen 175 Kr. (J. Nr. 383/38), Professor, Dr. jur. Poul
Andersen 480 Kr. (J. Nr. 165/39), Professor, Dr. phil. R. Sparck 307 Kr.
(J. Nr. 106/40), Professor, Dr. med. H. Hou-Jensen 100 Kr. (J. Nr.
116/39) og Professor, Dr. phil. Emanuel Hansen 22 Kr.
d. Professor, Dr. theol. Fr. Torms Afgang fra Universitetet og
ekstraordinær Professor, Dr. theol. H. Mosbechs Udnævnelse til
Professor i Teologi med nytestamentlig Eksegese som Hovedfag.
(J. Nr. 191/40).
Under 7. Maj 1940 blev der meddelt Professor i Teologi med nytestamentlig
Eksegese søm Høvedfag, Dr. theol. Fr. Torm Afsked efter Ansøgning
paa Grund af Alder med Pension fra den 31. August 1940 at regne.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter Indstilling af det
teologiske Fakultet øg Universitetets Rektor var blevet opslaaet
ledigt, blev under 23. Maj 1940 den eneste indkomne Ansøgning,
nemlig fra ekstraordinær Professor i det ny Testamente, Dr. theol.
H. Mosbech af Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedomme denne Ansogning nedsatte det teologiske Fakultet i
Henhold til §3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg bestaaende af
Professorerne, Dr. theol. Fr. Torm, Dr. theol. N. M. Plum og Aage Bentzen.
Dette Udvalg afgav under 31. Maj 1940 følgende Instilling til Fakultetet:
Der foreligger kun een Ansøgning, nemlig fra Professor, Dr. theol.
H. Mosbech. Professor Møsbech har saavel ved sin videnskabelige
Produktion som gennem sin mangeaarige Lærervirksomhed ved Universitetet
paa saa utvivlsom Maade godtgjort sin Kompetence, at det
fagkyndige Udvalg kan indstille, at han indstilles til Udnævnelse.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 23
Under 11. Juni 1940 afgav Fakultetet sin Indstilling, hvori meddeltes,
at Udvalgets Indstilling var blevet behandlet paa et Fakultetsmode
den 10. s. M., i hvilket Professor Mosbech ikke deltog og paa
hvilket Udvalgets Indstilling blev tiltraadt af 8 af Fakultetets 10 Medlemmer,
medens et, Professor Fr. Torm, afgav et Særvotum. Fakultetet
indstillede i Henhold hertil Professor Mosbech til Udnævnelse i
det ledige Embede fra den 1. September 1940 at regne.
Samtidig hermed afgav Fakultetet folgende Udtalelse til Ministeriet:
1 Anledning af, at det teologiske Fakultet, naar Professor, Dr.
theol. Mosbech efter Fakultetets Indstilling overtager det ordinære
Professorat i Teologi med Ny Testamente som Hovedfag, ikke mere
vil have to Professorater i Ny Testamente, men kun et Professorat og
et Docentur, skal Fakultetet overfor Ministeriet udtale lolgende:
Da Fakultetet første Gang ansøgte om, at der maatte blive oprettet
et ekstraordinært Professorat for daværende Docent Mosbech
(jfr. Fakultetets Skrivelse af 29. April 1926), fremhævede det som
Begrundelse for sin Ansøgning ikke blot Dr. Mosbechs faglige Kvalilikatiøner
og omfattende Deltagelse i Fakultetsarbejdet, men ogsaa
de Krav, som Undervisningen og den øvrige Fakultetstjeneste stærkere
og stærkere stillede. »Hans Docentur«, hed det, »saavel som Docenturerne
i det gamle Testamente og i systematisk Teologi er opførte
paa Normeringsloven. Fakultetet skal angaaende disse Stillinger bemærke,
at deres Nødvendighed som faste Stillinger i Aarenes Løb
stadig og stærkere har bekræftet sig, idet ikke blot Undervisningen
øg Eksaminationen kræver Indehavere, der paa videnskabelig Maade
behersker deres Fag, men Fakultetet ogsaa i stigende Grad maa benytte
Docenterne som sagkyndige ved Bedømmelser af Prisafhandlinger
øg Disputatser, saa at Spørgsmaalet øm Docenturernes Overgang
til normerede Professorater med Tiden maa fremkomme«.
Hvad der gjaldt i 1926, gælder ikke i ringere, men i højere Grad
nu. Derfor maa Fakultetet paa det bestemteste betone, at det for
en forsvarlig Undervisning i de bibelske Fag er nødvendigt, at der
findes to Professorater i begge disse Fag. Idet man derfor benytter
Lejligheden til atter at fremdrage Fakultetets Ønske om, at Dr. Hvidbergs
Docentur i det Gamle Testamente saa hurtigt som muligt maa
blive omdannet til et Professorat, maa Fakultetet samtidig understrege,
at det vil se sig nødsaget til snarest muligt at rejse Kravet
øm et andet Professorat i Ny Testamente. Professor Torm henviser
til sit Særvotum.
Professor, Dr. theol. Fr. Torms Særvotum i Fakultetsindstillingen
angaaende Besættelsen af Professoratet i Teologi med nytestamentlig
Eksegese som Hovedfag var saalydende:
Som Medlem af det fagkyndige Udvalg har Undertegnede været
med til at udtale sig om Professor Mosbechs ubestridelige Kompetence
til Ansættelse i Embedet. Men der er ved denne Embedsbesættelse
24
ogsaa andre vigtige Fakultetsinteresser at varetage. Medens Professor
Mosbech ikke opnaar noget som helst ved Overflyttelse i det ordinære
Professorat, lider Fakultetet et Tab. Ved Professor Mosbechs Udnævnelse
vil det ekstraordinære Professorat i Ny Testamente nemlig overgaa
til at blive et Docentur, hvorved en fuldt tilfredsstillende Opfyldelse
af Undervisningskravene ikke bliver mulig. Herom har Fakultetet
tidligere udtalt sig. Der kan ikke henvises til, at der i nærværende
Øjeblik kun kunde ventes saadanne Ansøgere til Professoratet, som
endnu ikke har kvalificeret sig, thi jeg er vidende om, at en endog
særdeles kvalificeret Mand vilde have meldt sig som Ansøger, dersom
Professor Mosbech ikke havde indgivet Ansøgning. At Omdannelsen
af to Professorater til et Professorat og et Docentur er i afgjort Strid
med Fakultetets Interesser, synes mig indlysende og uimodsigeligt.
Ligesom det hele Fakultet er jeg stærkt interesseret i, at Docent Hvidberg
bliver ekstraordinær Professor, men jeg anser det ikke for stemmende
med Universitetets Praksis at knytte dette Spørgsmaal sammen
med den nærværende Sag. Man har baade Ret og Pligt til at gaa
ud fra, at det høje Ministerium er villigt til saa snart, som det er
muligt, at opfylde Fakultetets Onske om Docent Hvidbergs Udnævnelse
til ekstraordinær Professor, uden derfor at forlange Kompensationer
paa et andet Omraade, hvor disse vil gøre en fuldt tilfredsstillende
Undervisning i Faget umulig. Jeg mener derfor ikke at kunne
deltage i en Fakultetsindstilling, som efter mit Skøn ikke tilstrækkeligt
værner om Fakultetets undervisningsmæssige Interesser, Efter et nyt
Opslag vil det sikkert vise sig, at en Besættelse af Professoratet paa
tilfredsstillende Maade kan opnaas.
Efter at Konsistorium havde sluttet sig til Fakultetets Indstilling
og denne var blevet indsendt til Ministeriet, blev ved kgl. Resolution
af 13. August 1940 ekstraordinær Professor i det ny Testamente, Dr.
theol. H. Mosbech udnævnt til Professor i Teologi med nytestamentlig
Eksegese som Hovedfag ved Københavns Universitet fra den 1. September
1940 at regne.
e. Sognepræst, Dr. theol. K. E. Skydsgaards Ansættelse
som Docent i systematisk Teologi.
(J. Nr. 389/40).
Efter at det ved Docent N. H. Søes Udnævnelse til Professor i
systematisk Teologi (Universitetets Aarbog for 1938—39, Side 46)
ledigtblevne Docentur i samme Fag efter Indstilling af det teologiske
Fakultet og Universitetets Rektor var blevet opslaaet ledigt, blev
under 31. Oktober 1939 de indkomne to Ansøgninger, nemlig fra Lektor,
Dr. phil. Søren Holm og Sognepræst, Dr, theol. K. E. Skydsgaard af
Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring,
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 25
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte det teologiske
Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg
bestaaende af Professorerne Lorenz Bergmann, Dr. theol. N. M. Plum
og N. H. Søe. Dette Udvalg afgav under 5. Januar 1940 følgende
Indstilling til Fakultetet:
Dr. Holm, der blev Cand. theol. i Januar 192G, Cand. mag.
(Historie) 1928 og Dr. phil. paa en Afhandling over Schopenhauers
Etik 1933, har fra 1928 været Adjunkt i Randers og fra 1938 Lektor
i Aalborg. 1 1934 deltog han med »anerkendelsesværdig Dygtighed«
(Univ. Aarb. 1934/35, S. 53) i en Konkurrence om det da ledige
Docentur i systematisk Teologi.
En lang Række Skrifter og Afhandlinger foreligger fra Dr. Holms
Haand. Nogle af disse (»Etik« 1932, »Religionerne« 1935, »Kirkehistorie«,
2. Udg. 1939) har ganske vist paa Grund af deres særlige Formaal som
Hjælp ved Undervisningen i Gymnasiet en ret populær Form, men
viser dog stor Belæsthed og Evne til klar Fremstilling. Det samme
gælder nogle utrykte Forelæsninger fra Dr. Holms Universitetsvirksomhed
i Aarhus og hans fritvalgte Konkurrenceforelæsning i 1934
om »Den religiøse Værdidom«. Ogsaa en Række Afhandlinger i »Kirke
og Kultur«, »Kirken og Tiden« og »Gads danske Magasin« viser en
Forfatter, der har sine Gjne aabne, og som med Interesse søger at
klarlægge Aandsstrømninger og foretage Opgør mellem disse. Nogle
strængt videnskabelige Artikler i »Teologisk Tidsskrift«, særligt om
filosofiske Emner (»Kants Lære øm den intelligible Frihed«; »Hans
Brøchners Religionsfilosofi«), hvortil kommer »L'attitude de Hobbes
å l'égard de la religion« (»Afchives de la philosophie«), viser Forfatteren
som en kritisk Begavelse øg en dygtig Forsker. — Disputatsen: »Schopenhauers
Etik« giver en klar og kritiJk Vurdering af den pessimistiske
Tænker, hans Afhængighed øg lejlighedsvise Misforstaaelse af Kant
paavises skarpt, øg hans Førhold (positivt og negativt) til den kristne
Moral klargøres. •— Det nyeste større Værk: »Om Begrebet Sjæl« (1938)
tager Sjælens Eksistens op til grundig Behandling, og Dr. Holms
Kombination af filosofisk Skoling og sund Fornuft kan ikke undgaa
at gøre Indtryk.
Dr. Skydsgaard vandt som Student Universitetets Guldmedalje
1927 for en Afhandling øm Lessings Paastand: »Zufållige Geschichtswahrheiten
etc.«, blev cand. theol. Januar 1928, samme Aar Kordegn
i Gjentofte, 1935 Sognepræst til Nr. Vedby øg opnaaede 1937 den
teologiske Doktorgrad før Thomas-Studien: »Metafysik og Tro«. Foruden
Prisafhandlingen og Disputatsen foreligger en Række Artikler:
»Lucien Laberthonniére«, »Protestantisme og Katolicisme« (»Teologisk
Tidsskrift«), »La connaissance humaine d'aprés saint Thomas
d'Aquin« (Classica et mediaevalia«), »Katolicisme øg Protestantisme«
(»Dansk teologisk Tidsskrift«) øg »Godsrijk en Kerk« (»Onder eigen
vaandel«).
Universitetets Aarbog. 4
26 Universitetets Aarbog 1939—40.
Det er et tilsyneladende ret snævert Omraade, Dr. Skydsgaard
hidtil har færdedes paa: Forholdet mellem Katolicisme og Protestantisme;
men han har ud fra denne Problemstilling grebet centralt ind
i et af Tidens Grundsporgsmaal: Forholdet mellem det menneskelige
og det guddommelige, Humanisme og Kristendom. Derfor har alle
Arbejderne, selv et saadant, som tilsyneladende væsentlig er et Opgør
med en Bog, el vidt Perspektiv, og der er ikke blot givet Lofter om
fremtidige Resultater, men ogsaa frembragt Frugter af betydelig Værdi.
En Sammenligning af de to Ansøgere synes os at give til Resultat,
at man her staar overfor lo meget dygtige unge Videnskabsmænd,
der hver for sig har Mulighed for at yde — og allerede har ydet —
noget værdifuldt i Videnskabens Tjeneste. — Imidlertid, da det drejer
sig om Besættelsen af en Lærerpost i systematisk Teologi, maa vi
foretrække Dr. Skydsgaard. Dr. Holms Produktion har ganske vist
slore Berøringsflader med de teologiske Discipliner og ligger endda
for en Del indenfor, hvad der doceres under Religionsfilosofi og Etik;
men de af ham drøftede Problemer behandles mere fra et filosofisk,
end fra et teologisk Synspunkt. Derimod tager Dr. Skydsgaard i hele
sin Produktion et udpræget teologisk Sigte uden dog at slippe den
filosofiske Orientering af Syne.
Den Bedømmelse, som Dr. Skydsgaards Prisafhandling fra 1927
fik af Ed. Geismar og H. Fuglsang Damgaard, fremhæver Forfatterens
Fortrolighed med hele den Litteratur, der vedrører Emnet, og hans
roligt og klart fremadskridende Tankeudvikling (Universitetets Festskrift,
November 1927, S. 173—175). Ganske de samme Egenskaber
præger hans Doktorafhandling 1937. Vi anser denne Disputats for et
saa dybtgaaende Arbejde om et betydningsfuldt og vanskeligt tilgængeligt
Emne, at det maa bringe sin Forfatter i første Række, og
at det gor Afholdelsen af en Konkurrence unødvendig.
Udvalget indstiller derfor lil Fakultetet, at Sognepræst, Dr. theol.
K. E. B. Skydsgaard indstilles til Udnævnelse til Docent i systematisk
Teologi ved Københavns Universitet.
Efler at Udvalgets Indstilling var blevet tiltraadt af Fakultetet
og indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev ved
kgl. Resolution af 9. Marts 1940 Sognepræ' t, Dr. theol. K. E. Skydsgaard
udnævnt til Docent i systematisk Teologi ved Københavns
Universitet fra den 1. Marts 1940 at regne.
f. Ekstraordinær Professor Hans Cl. Nybølles Udnævnelse til
Professor i Statistik efter Professor Jens Warmings Død.
(J. Nr. 407/39).
Professor i Statistik Jens Warming afgik ved Døden den 8. September
1939. I den Anledning afgav det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet den 23. December 1939 følgende Indstilling:
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 27
Paa Grund af Professor Jens Warmings Dod vil der være at
besætte et Embede som Professor ordinarius i Statistik ved Kobenhavns
Universitet.
I den Anledning skal Fakultetet med Henvisning til Undervisningsministeriets
Skrivelse af 25. Februar 1936 til Folketingets Finansudvalg,
jfr. Rigsdagstidende 1935—36, Tillæg B., Sp. 1093 IT, vedrørende
Oprettelsen af et ekstraordinært Professorat for Lektor Hans
Cl. Nybølle øg dettes Bortfald ved indtræffende Ledighed*) meddele, at
man efter det foieliggende ikke har anset det for nødvendigt at iagttage
de i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 § 1 fastsatte Regler for Ansættelse
af Professorer ved Kobenhavns Univer itet, men at man indstiller, at
Prølessør ekstraordinaiius Hans Cl. Nybølle ansættes søm Professor
ordinarius i Statistik ved Københavns Universitet,
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl. Resolution af 18, Januar 1940
ekstraordinær Professor Hans Cl, Nybølle udnævnt til Professor i Statistik
ved Københavns Universitet fra den 1, Januar 1940 at regne,
g. Genoprettelse af Lektoratet i Statistik og Kontorchef
K. Vedel-Petersens Beskikkelse som Lektor.
(J, Nr, 382/39 og 407/39),
I Anledning af Professor Jens Warmings Død den 8, September
1939 og Professor Hans Cl, Nybolles Overtagelse af Professoratet i
Statistik afgav det rets- og statsvidenskabelige Fakultet under 25.
November 1939 følgende Indstilling:
Efter at Professor Jens Warming den 8. September d. A, er afgaaet
ved Døden øg det af Professor Nybølle siden 1, April 1936 beklædte
ekstraordinære Professorat dermed er bortfaldet, vil det Lektorat, som
Professor Nybølle inden sin Udnævnelse til Professor beklædte, være
at genoprette, og søm Planen var i 1936 maa Faget Danmarks Statistik
øgsaa nu tænkes henlagt til dette Lektorat; men af de nedenanførte
Grunde vilde man finde det ønskeligt, at Stillingen vel blev øpslaaet
som et Lektorat i Statistik, men med Pligt for Indehaveren til at
deltage i Undervisningen i de statsvidenskabelige Fag efter Fakultetets
nærmere Anvisning.
Til Begrundelse heraf skal man henvise til, at den ved Professor
Warmings Død opstaaede Situation ikke umiddelbart lader sig restituere
ved Ansættelse af en Lektør i Statistik. Foruden Danmarks
Statistik docerede Professor Warming øgsaa det økonomisk-pølitiske
Fag Landbrugspolitik, ligesom han ledede en Del af de obligatoriske
Øvelser i Statistik; medens disse sidste nu helt overtages af Professor
Nybølle, vil man ikke uden videre kunne paalægge den nye Lektør
*) Jfr. Universitetets Aarbog for 1935—36, Side 20.
28 Universitetets Aarbog 1939—40.
Faget Landbrugspolitik ved Siden af Danmarks Statistik. Det vil allerede
i sig selv frembyde Vanskeligheder at opretholde en Undervisning
i Danmarks Statistik i det hidtidige Omfang paa Grundlag af et
Lektorat, der ikke aflønnes højere end 2400 Kr. aarlig, søm da Professor
Nybølle var Lektor. Men børtset herfra er det paa nærværende Tidspunkt
uvist, hvem der kan tænkes at ville søge Lektoratet, øg derfor
øgsaa uvist, om der blandt Ansøgerne maatte findes nøgen, der kunde
anses søm kvalificerede til at øveitage netop denne Fagkombination.
Fakultetet vil derfor næppe i den foreliggende Situation kunne indskrænke
sig til en simpel Genbesættelse med en Lektør af det Fagomraade,
Professor Warming bestred, men vil formentlig blive nødt
til at overveje eventuelt at gennemføre større eller mindre Ændringer
i den nugældende Fagfordeling mellem de i det hele til Raadighed
staaende Lærerkræfter, heri indbefattet mulige Ansøgere til Lektøratet.
Hertil maa Fakultetet naturligvis til enhver Tid være beføjet,
men man vilde linde det af Betydning før en heldig Løsning, at man,
allerede uaar Stillingen opslaas ledig, tager denne Mulighed i Betragtning.
Selv da vil det muligvis kunne blive vanskeligt at faa Lektoratet
forsvarligt besat. De senere Aar har skabt en betydelig større Efterspørgsel
saavel fra det offentlige søm fra private Foretagender efter
statsvidenskabelige Kandidater end Uddannelsen af nye endnu har
kunnet naa at tilfredsstille, øg i Efterspørgslen efter det søm Følge
af denne Udvikling formindskede Antal Kandidater, der har fundet
Lejlighed til eller vist Interesse for videnskabeligt Arbejde, har i disse
Aar ydermere det i Aarhus nyoprettede økonomiske Fakultet taget
Del. For under disse Omstændigheder at kunne regne med Ansøgninger
fra tilstrækkeligt kvalificerede Personer øg i givet Tilfælde
senere at kunne fastholde den ansattes Tilknytning til Universitetsundervisningen
maa man tillægge det afgørende Betydning, at det til
Honorering af Lektoratet til Raadighed staaende Beløb forhøjes fra
2400 Kr. til 3600 Kr. aarlig, og man tillader sig derfor at andrage
øm, at der, sammen med det ved Professor Warmings Død nødvendiggjorte
Ændringsførslag til Finansloven for 1940—41, søges Bevilling
til at førhøje det paagældende Lektørhonørar søm anført, og at man
udsætter at opslaa Stillingen som ledig, til det er afgjort, øm Honoraret
kan forhøjes.
Da det søm nævnt ovenfor er Hensigten, at Professor Nybølle
fremtidigt helt overtager Undervisningen ved de obligatoriske Øvelser
i Statistik paa Laboratoriet, vender man endvidere dermed tilbage
til den Ordning, der inden Døcent Warmings Udnævnelse til Prøfessør
i 1919 var Normen, øg efter hvilken Lektøren (dengang Docenten) i
Danmarks Statistik alene varetog dette Fag, medens Professoren (dengang
Professor Westergaard) varetog den øvrige Undervisning i Statistik
(herunder Laboratorieøvelserne og Statistikens Teori). Ganske vist
overtog Prøfessør Warming efter Prøfessør Westergaards Afgang i 1924
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 29
hele Undervisningen; men denne Ordning viste sig dog uholdbar og
førte allerede i 1926 til, at daværende Kontorchef Nybølle knyttedes
til Universitetet som Lektor i Statistikens Teori oprindelig uden Pligt
til at deltage i Undervisningen ved Laboratorieøvelserne; ved Gennemførelsen
af den nye Studieordning i 1929 (kgl. Anordn. 5. April 1929)
indgik Lektor Nybølle dog paa at overtage Halvdelen af Øvelserne
(jfr. nedenfor).
Sagligt er den Tilbagevenden til den oprindelige Ordning, som nu
indtræder, at foretrække og giver forsaavidt ikke Anledning til nogen
Bemærkning. Det maa imidlertid ikke overses, at Situationen i Løbet
af denne Aarrække paa en Række andre Punkter har ændret sig betydeligt
og ikke umiddelbart tillader en Sammenligning mellem dengang
og nu.
For det første er til Fakultetets Undervisningsomraade i denne
Aarrække tilkommet den forsikringsvidenskabelige Eksamen (Anordn.
24. August 1917), til hvilken de første Kandidater indstillede sig i
1922. Fra en ringe Begyndelse i de første Aar er Antallet af forsikringsvidenskabelige
Studerende vokset til over 70 i de seneste Aar, og som
Følge af denne Eksamens ludretning (ændret ved Anordning 5. Juli
1925) er det i særlig Grad ved Undervisningen i Statistik, at denne
Tilvækst gør sig gældende.
For det andet er i samme Periode den statsvidenskabelige Eksamen
ændret ved Anordning af 5. April 1929, ved hvilken der i det hele saavel
undervisningsmæssigt som eksamensmæssigt tillagdes Laboratorieundervisningen
større Vægt end tidligere. Ved Siden af de statistiske Øvelser
indførtes nu ogsaa økonomiske Øvelser og Kursusarbejder; dette medførte
— for at skaffe Plads til begge Dele i Undervisningsplanen
en betydelig Intensivering af Laboratørietjenesten baade for Lærerne
og de Studerende, en Intensivering, der for de statistiske Øvelsers
Vedkommende som nævnt ovenfor blev gennemfort ved, at daværende
Lektor Nybølle fra 1930 overtog ca. Halvdelen af disse Øvelser.
Endelig er i den omhandlede Periode indtraadt den betydelige
Stigning i Studentertallet, som paa en lang Række Punkter har gjort
sig gældende. I Aarene omkring Professor Warmings Ansættelse (1919)
laa Antallet af statsvidenskabelige Studerende omkring 160, medens
den forsikringsvidenskabelige Fraktion forst var under Dannelse i disse
Aar. I de senere Aar er disse Antal vokset til hen mod 300 resp. 60 å 70;
samtidig er det gennemsnitlige aarlige Antal Deltagere i de statistiske
Øvelser steget fra omkring 20 til over 40.
Som Følge af den øgede Vægt, der mere og mere lægges paa Laboratorieundervisningen
overfor Forelæsningsformen, kommer Stigningen
i Studentertallet til at spille en langt større Rolle for Omfanget af
Undervisningsarbejdet end under en fortsat Hævdelse af Forelæsningerne
som det væsentligste. Den øgede Intensivering af Arbejdet
ved Øvelserne medfører tillige, at Antallet af Deltagere i disse har
Tendens til at stige forholdsvis stærkere end selve Antallet af Stu30
Universitetets Aarbog 1939—40.
derende, idet flere maa gennemgaa Kurserne niere end en Gang for
at opnaa et tilstrækkeligt godt .Resultat.
Til Assistance for de faste Lærere har det økonomisk-statistiske
Laboratorium imidlertid stadig ikke anden Medhjælp end en honorar-
Ionnet Assistent, ganske som da Laboratoriet for snart 50 Aar siden
blev oprettet, skønt de Krav, der dengang stilledes til Laboratoriets
undervisningsmæssige Virksomhed, var langt mindre og langt fra kom
til Udtryk i Eksamensordningen som nu.
I Betragtning af det foran anførte tillader man sig derfor ogsaa
at foreslaa, at Mulighederne for øget Assistance ved Laboratorieundervisningen
nu søges tilvejebragt ved Oprettelsen af en yderligere Stilling
søm honorarlønnet Assistent ved Laboratoriet. Tilgangen til det statsvidenskabelige
Studium kan næppe ventes at formindskes selv under
en Tilbagevenden til roligere økonomiske Forhold end de siden 1929
herskende, øg under en eventuel Nyordning af Studiet, søm den Fakultetet
har stillet Forslag om i sin Skrivelse af 26. Juni 1939 til Universitetets
Rektor, vil det foran anførte uforandret have Gyldighed.
Det tilføjes, at for saa vidt Tanken om at udsætte Besættelsen af
det ledige Lektorat vinder Tilslutning, vil Undervisningen i Danmarks
Statistik kunne besørges ved Vikar.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Rektors øg Kurators Tilslutning, saaledes at Honoraret til den nye
honorarlønnede Assistent ved det økonomisk-statistiske Laboratorium
blev føreslaaet ansat til 2700 Kr. aarlig, blev der paa Finansloven for
1940—41, jfr. Rigsdagstidende for 1939—40, Tillæg B. Sp. 1909—11
under Universitetets Konto 4. A. 2. Honorarer til Lektorer m. ti. optaget
en Bevilling paa 2400 Kr. til Honorering af en Lektor i Statistik
ved Universitetet; Ministeriet meddelte under 13. Marts 1940 Universitetet,
at man ikke saa sig i Stand til at søge den foreslaaede Førhøjelse
af Lektorhonøraret gennemført. Nogen Bevilling til Ansættelse
af en ny honorarlønnet Assistent ved det økonomisk-statistiske Laboratorium
blev ikke gennemført.
Efter at Lektoratet, efter Indstilling fra det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet og Universitetets Rektor, var blevet opslaaet ledigt
med Forpligtelse for den, der blev ansat, til eventuelt ogsaa at deltage
i Undervisningen i Nationaløkonomiens Politik efter Fakultetets nærmere
Bestemmelse, blev under 7. Maj 1940 de indkomne 5 Ansøgninger
af Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring.
Under 14. Juni 1940 afgav det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
følgende Indstilling:
Ved at tilstille Fakultetet de hermed tilbagefolgende 5 Ansøgninger
om den ledige Stilling som Lektor i Statistik ved Københavns
Universitet, nemlig fra Konsulent Jørgen S. Dich, Cand. polit. Wilhelm
Jensen, Sekretær Erik Mortensen, Kontorchef Henry Stjernqvist og
Kontorchef K. Vedel-Petersen har Rektor i Skrivelse af 9. Maj d. A.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 31
(J. Nr. 407/39) udbedt sig en Udtalelse. Saaledes foranlediget skal
Fakultetet meddele, at dets statsvidenskabelige Afdeling har foretaget
en Droftelse af de 5 Ansøgeres Kvalifikationer til at beklæde et
Lektorat i Statistik og afgivet følgende Udtalelse om Ansøgerne.
1. Konsulent Jørgen Dich, der er 39 Aar gammel, oplyser, aL
lian er Forfatter til den med Accessit belønnede Besvarelse af den
statsvidenskabelige Prisopgave for 1927: »Fagforeningernes Indtlydelse
paa Industriarbejderklassens økonomiske Forhold«. Om Bedømmelsen
af denne Afhandling henvises til Universitetets Festskrift
1928, S. 171 73.
Ansøgeren har skrevet en Række Afhandlinger dels om Værdiog
Jordrenteteori, dels om socialpolitiske Emner, specielt Arbejclsløshedssporgsmaalet.
I de førstnævnte behandles navnlig Forholdet
mellem marxistisk og ikke-marxistisk Teori. Baacle i disse og i de
socialpolitiske Afhandlinger viser Ansøgeren vel Skarpsindighed og
Fantasi, men de sidste rober ofte manglende Sikkerhed med Hensyn
til statistisk Metode. Ansøgeren synes i det hele vel ukritisk at lade
sig rive med af sine egne Ideer, ligesom hans stærkt formede Kritik
af andres Opfattelse til Dels synes at bero paa manglende Forstaaelse
af disse.
2. Cand. polit. Wilhelm Jensen har ikke i sin Ansøgning anført
noget, der berettiger Afdelingen til at erklære ham kvalificerei til
Lektoratet; ej heller er der Afdelingen noget bekendt i saa Henseende.
3. Sekretær Erik Mortensen, som er 29 Aar gammel, er ansat i
Landbrugsministeriet. Han har siden 1. Februar 1938 været Undervisningsassistent
ved Universitetets økonomisk-statistiske Laboratorium
og har i denne Stilling gjort god Fyldest. Han har desuden
bistaaet Professor Warming ved Udarbejdelsen af Afsnittet om
Landbruget i 2. Udgave af »Danmarks Erhvervs- og Samfundsliv«,
og det er Afdelingen bekendt, at Professor Warming satte megen
Pris paa hans Medhjælp. Endelig har det i indeværende Semester
været overdraget Ansøgeren under Professor Nybølles Ledelse at
varetage Undervisningen i Danmarks Statistik for statsvidenskabelige
Studerende. Derimod foreligger der ikke endnu fra Ansøgerens
Haand noget selvstændigt videnskabeligt Arbejde.
4. Kontorchef Henry Stjernquist, der er 41 Aar gammel, oplyser
i sin Ansøgning, at han har opnaaet Accessit for Besvarelsen
af Universitetets Prisopgave for 1928 (skal være 1927): »En Fremstilling
af Principperne for Prisdannelsen for Elektricitet«. Om Bedømmelsen
af denne Besvarelse henvises til Universitetets Festskrift
1928, S. 173—74.
Ansøgeren har tidligere — i Efteraaret 1932 —• været Ansøger
til Stillingen som Lektor i Nationaløkonomi (Driftsøkonomi) uden
dog at opnaa denne. (Jfr. Universitetets Aarbog 1932—33, S. 18 19).
32 Universitetets Aarbog 1939—40.
De Arbejder, der senere foreligger fra Ansøgeren, kan ikke ændre
Afdelingens Bedømmelse af ham, heller ikke som Statistiker. Trods
det Initiativ og den Flid, hvorom Ansøgerens Virksomhed bærer
Vidne, synes den dog — som ogsaa Prisafhandlingen allerede viser —
at hæmmes af en vis Mangel paa Frigjorthed. De Omraader, indenfor
hvilke Tyngdepunktet af Ansøgerens litterære og embedsmæssige
Virksomhed falder, er begrænsede og lidet centrale, og det maa
befrygtes, at han ikke ved Siden af sin forskelligartede praktiske
Virksomhed yderligere vil være i Stand til at imødekomme de omfattende
og mangesidige Krav, søm det vil blive nødvendigt at stille
til Lektoratets Indehaver.
5. Kontorchef Vedel-Petersen, der er 48 Aar gammel, har gennem
en lang Aarrække beskæftiget sig med praktisk Statistik. Under
sin Ansættelse i Statistisk Departement fungerede han i nogle Aar
som Sekretær for dettes Chef med Ansvar for saavel Statistisk Aarbog
søm Statistiske Efterretninger. Ogsaa i sin nuværende Stilling som
Chef for Københavns Kommunes Centralarbejdsanvisningskontor
har han haft Lejlighed til at lede statistiske Undersøgelser. Ved Siden
heraf har Ansøgeren i Aarenes Løb publiceret en Række Bøger og
Afhandlinger, hvoraf adskillige beskæftiger sig med statistiske Emner;
disse Arbejder er præget af sund Sans for Fakta, og flere af
dem giver en selvstændig og særpræget Behandling og Opfattelse af
vel valgte Problemer.
Som det fremgaar af foranstaaende Udtalelse, har Afdelingens
Interesse samlet sig øm Sekretær Erik Mortensen og Kontorchef Vedel-
Petersen. Da det vil være ønskeligt, at den nye Lektør snarest muligt
udarbejder en ny Lærebog i Danmarks Statistik, skal man fremhæve,
at Kontorchef Vedel-Petersen i Kraft af sin alsidige og friske litterære
Produktion maa antages at have de bedste Forudsætninger herfor, idet
Sekretær Erik Mortensen som nævnt endnu ikke har publiceret noget
videnskabeligt Arbejde. Fakultetet skal derfor under Henvisning til
det ovenfor anførte tillade sig at foreslaa Rektor at indstille Kontorchef
Vedel-Petersen fil det ledige Lektorat.
Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning, blev Kontorchef K. Vedel-Petersen
under 19. Juli 1940 beskikket som Lektor i Statistik ved Københavns
Universitet fra den 1. Juli 1940 at regne, idet det samtidig blev tilkendegivet
ham, at han efter det rets- og statsvidenskabelige Fakultets
nærmere Bestemmelse eventuelt skulde være pligtig til ogsaa at deltage
i Undervisningen i Nationaløkonomiens Politik.
Da Lektoratet i Statistik, som forudsattes oprettet samtidig med
Professor Hans Cl. Nybølles Udnævnelse til Professor i Statistik, først
blev besat fra den 1. Juli 1940, blev der efter Indstilling fra det retsog
statsvidenskabelige Fakultet stillet et Beløb af 1200 Kr. til Raadighed
som Vederlag til Assistenten ved det økonomisk-statistiske LaboLærere
og andre videnskabelige Tjenestemænd. 33
ratorium, Sekretær Erik Mortensen for Varetagelsen af Undervisningen
i Danmarks Statistik i Foraarssemestret 1940 og for at fungere som
Eksaminatorsuppleant ved den statsvidenskabelige Eksamen Sommeren
1940.
h. Professor, Dr. med. V. Bies Død og Overlæge, Dr. med. H. C. A.
Lassens Udnævnelse til Professor i epidemiske Sygdomme.
(J. Nr. 115/39).
Fungerende Professor ved Universitetet, Overlæge ved Blegdamshospitalet,
Dr. med. V. Bie afgik ved Døden den 2. Januar 1939. I
Anledning heraf afgav det lægevidenskabelige Fakultet den 25. Januar
1939 følgende Indstilling:
Fakultetet skal hermed indberette, at fungerende Professor ved
Universitetet, Overlæge ved Blegdamshospitalet, Dr. med. V. Bie d.
2. ds. er afgaaet ved Døden. I Anledning af Ledigheden i det af Professor
Bie beklædte Embede skal Fakultetet udtale følgende:
Dette Embede er det sidste tilbageværende af de tidligere 5 Embeder
som »fungerende Professorer«, som oprettedes paa Universitetets
Lonningslov af 22. April 1916. Efter at Universitetet i adskillige Aar
havde indstillet, at Stillingerne blev omdannet til ordinære Professorater,
blev de tre af dem, nemlig de tre Stillinger, der var knyttede til
Overlægestillingerne paa Rigshospitalets Afdelinger G (Bornesygdomme),
F (Øre-, Næse- og Halssygdomme) og H (Hud- og Kønssygdomme)
paa Tjenestemandsloven af 31. Marts 1931 omdannet som
ansøgt af Universitetet, medens der i nævnte Tjenestemandslov § 574 b,
som omhandler Lønningen til de to dengang tilbageværende Stillinger
som fungerende Professorer, knyttede til Overlægestillingerne paa Kommunehospitalets
6. Afdeling og Blegdamshospitalet, blev tilføjet følgende
Tekst: »Tjenestemandsstillingen som fungerende Professor opretholdes
kun for de nuværende Klinikchefer«. Da Rigshospitalet i 1933
fik oprettet en psykiatrisk Klinik, blev Stillingen som fungerende
Professor, der var knyttet til Overlægestillingen paa Kommunehospitalets
6. Afdeling, paa Normeringsloven for 1933—34 omdannet til et
ordinært Professorat, jfr. Rigsdagstidende for 1932—33, Tillæg A.,
Sp. 4535—36 og knyttet til denne Klinik.
I Henhold til Bestemmelsen i Tjenestemandslovens § 574 b er den
af Professor Bie beklædte Tjenestemandsstilling altsaa bortfaldet.
Imidlertid kan Universitetet ikke undvære en Undervisning i
epidemiske Sygdomme øg en dertil knyttet Lærerpost. Det vil i denne
Forbindelse formentlig være tilstrækkeligt at henvise til det paagældende
Fags Betydning for den kliniske medicinske Videnskab som
Helhed, dets vigtige Stilling indenfor den praktiske Lægeuddannelse
samt Betydningen af, at Fakultetet raader øver en Repræsentant før
Universitetets Aarbog. 5
34 Universitetets Aarbog 1939—40.
dette Fag til Deltagelse i Fakultetets almindelige Arbejde (Bedømmelse
af Disputatser, Prisopgaver m. v.).
Det naturligste vilde være at oprette et ordinært Professorat i
Faget, hvilket Professorat nødvendigvis maa knyttes til en Universitetsklinik
for epidemiske Sygdomme. Da Universitetet imidlertid ikke
raader over en saadan Klinik paa Rigshospitalet, vil denne Løsning
ikke i Øjeblikket være realisabel. En Fortsættelse af den bestaaende
Ordning er ikke heller mulig under Hensyn til den ved Tjenestemandsloven
af 31. Marts 1931 § 20, Stk. 5, indførte Bestemmelse, idet Overlægestillingen
ved Blegdamshospitalet er en med Pensionsret forbunden
Stilling under Københavns Kommune. Fakultetet maa derfor mene,
at den mest tilfredsstillende Losning vil være, at der paa Finansloven
søges bevilget et Honorar til en Professor i epidemiske Sygdomme,
saaledes at dette Honorar kan tillægges en Overlæge paa en Afdeling
for epidemiske Sygdomme udenfor Rigshospitalet, og saaledes at den
paagældende Overlæge indtræder som Medlem af Fakultetet med
iøvrigt ganske samme Rettigheder og Pligter som en ordinær Professor.
Fakultetet skal derfor indstille, at der paa Finansloven søges bevilget
et Honorar til dette Formaal, hvis Størrelse passende kan ansættes til
6000 Kr. aarligt -|- midlertidigt Tillæg.
Fakultetet maa betragte en saadan Ordning som den mest tilfredsstillende
og ønsker gerne det paagældende Professorat fortsat
knyttet til Blegdamshospitalet. Forudsætningen maa dog være, at
Fakultetet faar Indflydelse paa Besættelsen af denne Stilling i Henhold
til den mellem Undervisningsministeriet og Københavns Kommune i
1891 indgaaede Overenskomst, hvorefter der vil blive givet Fakultetet
Lejlighed til at udtale sig om Ansøgernes Kvalifikationer (jfr. Universitetets
Aarbog for 1890—91, Side 516—27). Fakultetet maa skønne,
at Overenskomsten har endnu større Betydning nu end i 1891, da den
paagældende Lærer siden 1920 er Medlem af Fakultetet og i Henhold
til nærværende Forslag fortsat skal være det.
Det bemærkes, at Overlægestillingen allerede er opslaaet ledig med
Ansøgningsfrist til 26. ds.
Denne Indstilling blev under 4. Februar 1939 indsendt til Miniteriet
med Rektors og Kurators Tilslutning. Uhder 1. Marts 1939
meddelte Ministeriet Universitetet, at Universitetets Indstilling var
blevet forelagt Finansministeriet til Gennemførelse ved Ændringsforslag
til Finansloven for 1939—40, men at Finansministeriet havde
ment, at Honoraret ikke burde sættes højere end til 3000 Kr. aarlig,
svarende til Honoraret for en Professor ved Praktikantundervisningen.
Under disse Omstændigheder havde Undervisningsministeiiet i Overensstemmelse
med de af Rektor og Kurator overfor Ministeriet mundtligt
udtalte Ønsker undladt paa daværende Tidspunkt at fremsætte
noget Forslag.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 35
Under 27. April 1939 afgav det lægevidenskabelige Fakultet følgende
fornyede Indstilling om Bevillingen af det tidligere ansøgte
Honorar paa 6000 Kr. til en Professor i epidemiske Sygdomme:
I en Skrivelse af 20. Marts d. A. (J. Nr. 115/39) har Universitetets
Rektor meddelt Fakultetet en Skrivelse fra Undervisningsministeriet
til Universitetets Kurator af 1. s. M., hvori meddeles, at Ministeriet i
Overensstemmelse med Indstilling herfra var sindet ved Ændringsforslag
til Finanslovforslaget for 1939—40 at søge bevilget et Honorar
paa 6000 Kr. aarlig til en Professor i epidemiske Sygdomme, saaledes
at dette Honorar kunde tillægges en Overlæge paa en Afdeling for
epidemiske Sygdomme udenfor Rigshospitalet. Efter at Sagen har
været forelagt Finansministeriet, har dette imidlertid ment, at Honoraret
ikke burde sættes højere end 3000 Kr. aarligt. I Overensstemmelse
med mundtlig fremsatte Ønsker fra Universitetets Rektor og
Kurator har Undervisningsministeriet da undladt at stille noget Forslag
om Bevilling af det paagældende Honorar til Finansloven for
1939—40.
I Anledning heraf skal Fakultetet først udtale, at man fuldt ud
kan tiltræde det af Universitetets Rektor og Kurator indtagne Standpunkt.
Bevilgelsen af et Honorar paa 3000 Kr. i det foreslaaede Øjemed
vilde i Virkeligheden — saaledes som det vil fremgaa af det følgende
— være ensbetydende med en Nedlæggelse af Professoratet i
epidemiske Sygdomme, noget Fakultetet for sit Vedkommende bestemt
maa tage Afstand fra.
Den paagældende Lærerpost oprettedes i 1891. Under Hensyn til
at Forholdene dengang havde udviklet sig saaledes, at Patienter med
epidemiske Sygdomme ikke mere blev indlagt paa det kgl. Frederiks
Hospital, saa Fakultetet sig nødsaget til at træffe Foranstaltninger til,
at der blev givet de Studerende fornøden Undervisning paa dette meget
vigtige Omraade, idet epidemiske Sygdomme udgør en meget stor Del
af den almindelige praktiserende Læges Virkefelt. Allerede dengang var
man klar over, at der kun var to Udveje; enten paany at søge indlagt
Patienter med saadanne Sygdomme i tilstrækkeligt Antal paa det kgl.
Frederiks Hospital, eller at knytte Undervisningen til et andet Hospital,
hvor disse Sygdomme fandtes. Man valgte den sidste Udvej — og der
blev oprettet et Docentur med en aarlig Lønning af 2000 Kr. i Tilknytning
til Overlægestillingen paa Blegdamshospitalet, som ejedes af
Københavns Kommune, og truffet en Ordning, der ganske svarede til
den, der tidligere var blevet truffet med Københavns Kommune med
Hensyn til Undervisningen i Hud- og Kønssygdomme og i Sindssygdomme,
nemlig at der blev knyttet Docenturer til Overlægestillingerne
ved Kommunehospitalets 4. og 6. Afdeling, idet der ikke ved det kgl.
Frederiks Hospital fandtes Afdelinger for disse Sygdomme; ved Oprettelsen
af disse Docenturer blev der med Kommunen hver Gang
truffet den Overenskomst, at der blev givet Fakultetet Adgang til at
36 Universitetets Aarbog 1939—40.
udtale sig ved Nybesættelser af Overlægestillingen paa disse 3 Servicer.
I Tidens Lob er der ved Rigshospitalet oprettet Afdelinger for
Hud- og Kønssygdomme og for Sindssygdomme, hvorved samtidig
Universitetets Lærerposter i de nævnte Fag blev knyttet til Overlægestillingerne
ved disse Afdelinger, og Indehaverne er nu ordinære Professorer.
En Afdeling for epidemiske Sygdomme er endnu ikke oprettet
ved Rigshospitalet, men Universitetets Lærerstilling i dette Fag har
fortsat været knyttet til Blegdamshospitalet.
Dette Embede udgor med den Udvikling af Lægevidenskaben, som
har fundet Sted i de 50 Aar, som er hengaaet siden dets Oprettelse,
en ganske nodvendig Bestanddel af ethvert lægevidenskabeligt Fakultet.
Som det for er nævnt, spiller de epidemiske Sygdomme en dominerende
Rolle i den praktiserende Læges Virksomhed; den sikre Diagnosticering
og Behandling af disse Sygdomme er af Betydning ikke blot
for Lægens enkelte Patienter, men for Befolkningens Sundhedstilstand
i det hele til Undgaaelse af Epidemier etc. En grundig Opovelse i Erkendelsen
af disse Sygdomme er altsaa ganske nødvendig for de Studerende.
Videnskabeligt set er Faget i stærk Udvikling, og talrige
Problemer knytter sig til Behandlingen af disse Sygdomme; Studiet
af disse Problemer er af stor Betydning for Medicinens øvrige Fag,
saasom den interne Medicin, Otolaryngologien, Neurologien, Pædiatrien
for blot at nævne de vigtigste. Det følger heraf, at Fakultetet
ikke paa nogen Maade kan undvære den Sagkundskab, som en Professor
i epidemiske Sygdomme repræsenterer, og at Fakultetet i talrige Tilfælde,
f. Eks. ved Bedømmelse af Prisopgaver og Doktordisputatser,
Afgivelse af faglige Erklæringer, i Vejledning af yngre Forskere etc. etc.
vilde staa uden Mulighed for at kunne røgte sine Funktioner paa
fyldestgørende Maade. En saadan »Amputation« fra en faglig Korporation,
som Nedlæggelse af dette Embede vilde betyde, kan kun betegnes
som uforsvarlig.
Naar det er foreslaaet, at Fakultetet ikke kan undvære et Medlem
med epidemiske Sygdomme som Fag og med ganske samme Embedsforp'igtelser
som en ordinær Professor, folgei deraf, at en saadan Stilling
ikke kan lønnes med et Honorar paa 3000 Kr. Det er Fakultetet
ubekendt, paa hvilket Grundlag Finansministeriet har bragt et saadant
Honorar i Forslag; men det ligger nær at antage, at der er tænkt paa
det Honorar, som Professorerne ved den kliniske Pfaktikantundervisning
oppebærer. Denne Analogi kan uden videre betegnes som ganske
uberettiget. Praktikantprofessorerne repræsenterer ikke noget selvstændigt
Fag, men er Hjælpelærere i Fag, i hvilke der i Forvejen er
ansat en eller flere ordinære Professorer; de har faaet overdraget en
bestemt, nærmere afgrænset Del af Undervisningen (den propaideutiske);
de underviser kun en vis Brokdel af Studenterne, medens Fakultetets
ordinære Lærere underviser alle Studenterne. Og endelig har
Praktikantprofessorerne ingen Pligt til at deltage i Fakultetets almindelige
Arbejde, saasom Besættelse af Lærerposterne, Bedømmelse af PrisLærere
og andre videnskabelige Tjenestemænd. 37
opgaver og Disputatser, Vejledning af yngre Forskere, Afgivelse af
responsa i faglige Sporgsmaal, Overtagelse af Dekanhvervet og Hvervet
som Medlem af faste og andre Udvalg, Overtagelse af Forhandling eller
Repræsentation overfor andre Myndigheder i eller uden for Universitetet
etc.
Som Folge heraf mener Fakultetet ikke, at Honoraret til den
ordinære Professor i epidemiske Sygdomme kan sættes lavere end
6000 Kr. (+ midlertidigt Tillæg), og skal til Slut herom bemærke
folgende:
Som det fremgaar af det foregaaende, var Faget: de epidemiske
Sygdomme til at begynde med repræsenteret ved en Docent med et
aarligt Honorar af 2000 Kr.; ganske paa samme Maade var en Række
andre Fag indenfor Medicinen repræsenterede, nemlig Hud- og Kønssygdomme,
Sindssygdomme, Børnesygdomme og Øre-, Næse- og Halssygdomme.
Da disse Docenturer blev oprettet, var kun eet af dem,
nemlig det sidstnævnte, knyttet til en Klinik paa Statens Undervisningshospital;
de andre var knyttede til kommunale eller private
Hospitaler. Med den voksende Betydning, disse Fag fik, skete der
efterhaanden en Forbedring af deres og deres Repræsentanters Stilling;
i 1910 oprettedes Afdelinger ved Rigshospitalet for Børnesygdomme
og for Hud- og Kønssygdomme, i 1933 for Sindssygdomme. Ved
Universitetets Lønningslov af 22. April 1916 omdannedes Stillingerne
som Docenter i Fagene til Stillinger som »fungerende Professorer« med
en aarlig Lønning af 2400 Kr., stigende hvert 3. Aar med 300 Kr. til
3600 Kr,, hvilken Lønning paa Tjenestemandsloven af 12. September
1919 ændredes til 4500 Kr. uden Stigning; i 1914 blev Indehaveren af
Docenturet i Hud- og Kønssygdomme, i 1920 de øvrige Docenter
(fungerende Professorer) optaget søm Medlemmer af Fakultetet, og
endelig blev ved Tjenestemandsloven af 31. Marts 1931 Embederne
søm fungerende Professorer i Hud- og Kønssygdomme, Børnesygdomme
og Øre-, Næse- og Halssygdomme omdannede til ordinære
Professorater. Allerede i 1924 indsendte Fakultetet Andragende om
Omdannelse af Stillingerne, hvorved man særlig lagde Vægt paa at
faa omdannet de tre Stillinger, der var knyttet til Kliniker paa Rigshospitalet.
Af Hensyn til den i Tjenestemandsloven af 31. Marts 1931
§ 20 Stk. 5 indførte Bestemmelse kunde der — rent bortset fra, hvilken
Vægt man lagde paa Spørgsmaalet om Størrelsen af de paagældende
Tjenestemænds samlede Indkomster — ikke være Tale om ogsaa at
omdanne Stillingerne i Sindssygdomme og epidemiske Sygdomme til
ordinære Professorater, da Indehaverne af Stillingerne samtidig var
ansat i pensionsgivende Stillinger under Københavns Kommune; der
blev da i Konsekvens af Lovens § 20, Stk. 5 i Lovens § 574 b indføjet
følgende Bestemmelse: »Tjenestemandsstillingen søm fungerende Professor
opretholdes kun før de nuværende Klinikchefer«. Dermed var
dog ikke afgjort noget om, hvorledes en eventuel kommende Nyordning
skulde være, og naar der nu er sket Skifte i den sidste tilbage38
værende af disse Stillinger (den anden blev som tidligere omtalt omdannet
til et ordinært Professorat ved Oprettelsen af en psykiatrisk
Klinik paa Rigshospitalet i 1933) og Stillingen fortsat maa knyttes til
en Klinik uden for Rigshospitalet, gaar Fakultetets Forslag udelukkende
ud paa at bevare den hidtidige Tilstand med Hensyntagen til
Tjenestemandslovens § 20 Stk. 5, saaledes at der i Stedet for en Tjenestemandslonning
bevilges et Honorar, og dettes Størrelse svarer paa
det nojeste til den tidligere Lonning, naar tages i Betragtning, at det
drejer sig om et Honorar og ikke om en pensionsgivende Lønning,
hvilket Honorar, iovrigt i Betragtning af de Pligter, som dette medfører
for Indehaveren, ikke kan være mindre. Ordningen betyder altsaa
ikke nogen Merudgift for Staten. Hvis Fakultetets Forslag derfor ikke
accepteres, maa man forbeholde sig at søge Sagen ordnet paa anden
Maade, f. Eks. ved Oprettelsen af en Klinik for epidemiske Sygdomme
under Rigshospitalet med Ansættelse af en ordinær Professor som
Tjenestemand, en Ordning, som vil være langt bekosteligere for Staten.
I Henhold hertil skal man indstille, at der paa Finansloven for
1940—41 søges bevilget et Honorar paa 6000 Kr. aarlig til en Professor
i epidemiske Sygdomme til Erstatning for den ved Professor, Dr.
med. V. Bie's Død bortfaldne Tjenestemandsstilling.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Rektors og Kurators Tilslutning, blev der paa Finansloven for 1940—41
jfr. Rigsdagstidende for 1939—40, tillæg A., Sp. 1695—96 under Universitetets
Konto 4. B. Andre Honorarer, optaget en Bevilling paa
6000 Kr. aarlig som Honorar til en Professor i epidemiske Sygdomme
ved Universitetet.
Den 22. Marts 1939 tilstillede Københavns Magistrats 2. Afdeling
det lægevidenskabelige Fakultet de om Stillingen som Overlæge ved
Blegdamshospitalet indkomne 10 Ansøgninger til Udtalelse. Ansøgningerne
havde i Henhold til Lov Nr. 72 af 14. Marts 1934 været
forelagt Sundhedsstyrelsen, hvis Udtalelse i Sagen af 1. Marts 1939
var medsendt tillige med en Udtalelse af 13. Februar 1939 fra det i
Henhold til nævnte Lovs § 14 nedsatte Specialudvalg; ligeledes var
medsendt en Udtalelse af 14. Marts 1939 af Kobenhavns Kommunes
Hospitalsraadsudvalg. Under 29. Marts 1939 tilskrev Fakultetet Magistraten,
at Sagen havde været behandlet paa Fakultetets Møde den
27. s. M. og at man efter det foreliggende, derunder Indstillingerne fra
Sundhedsstyrelsen, § 14-Udvalget og Københavns Kommunes Hospitalsraadsudvalg,
skønnede, at en Udtalelse fra Fakultetet vilde kunne
indskrænkes til at omfatte de to i Indstillingerne som særlig vel kvalificeret
nævnte Ansøgere, nemlig Reservelæge ved Blegdamshospitalet,
Dr. med. H. C. A. Lassen og Overlæge ved Set. Elisabeths Hospital
i København, Dr. med. Otto Moltke, medens man iøvrigt, saaledes
som Sagen forelaa oplyst, kunde anse sig for berettiget til at se bort
fra de andre Ansøgere. Fakultetet maatte imidlertid, dels paa Grund
39
af selve Formaalet med Fakultetets Medvirken ved Sagens Afgørelse,
dels af Hensyn til den støre Betydning, der maatte tillægges denne
Embedsbesættelse øgsaa før Universitetet, anse en nøjere Gennemgang
af de nævnte tø Ansøgeres Kvalifikatiøner før en absølut nødvendig
Førudsætning før en nærmere Udtalelse øm disse tø Ansøgere.
Fakultetet nedsatte paa sit Møde den 29. Marts 1939 et Udvalg
til nærmere Granskning af de to ovennævnte Ansøgeres Kvalifikationer
bestaaende af Professorerne, Dr. med. C. E. Bloch, Dr. med. Carl
Sonne, Dr. med. Erik Warburg, Dr. med. Eggert Moller samt Direktør
før Statens Seruminstitut, Dr. med. J. Orskov.
Paa Grundlag af dette Udvalgs Arbejde afgav Fakultetet under
21. April 1939 følgende Udtalelse til Magistraten:
Med Skrivelse af 22. f. M. (2. Afd. J. Nr. P. 4189) har Magistraten
tilstillet Fakultetet 10 Ansøgninger øm den før Tiden ledige Stilling
som Overlæge paa Blegdamshospitalet øg i Henhold til den med Ministeriet
for Kirke- øg Undervisningsvæsenet i 1891 trufne Overenskomst
udbedt sig en Udtalelse fra Fakultetet om Ansøgernes Kvalifikationer.
I Forbindelse med Fakultetets Skrivelse til Magistraten af 29. f. M.,
i hvilken man har afgivet et foreløbigt Svar i Sagen, skal man meddele,
at Dr. med. H, C. A. Lassen øg Dr. med. Otto Moltke efter Fakultetets
Anmodning har indsendt deres videnskabelige Arbejder hertil, og at
det af Fakultetet nedsatte fagkyndige Udvalg derefter har foretaget
en Granskning af disse Arbejder øg drøftet Ansøgernes øvrige Kvalifikationer
til det paagældende Embede. I Tilslutning til en enstemmig
Indstilling fra det nedsatte Udvalg skal Fakultetet udtale følgende:
Saavel Dr. H. C. A. Lassen søm Dr. Otto Moltke er efter Uddannelse
øg videnskabelig Produktion fuldt ud kvalificerede til at være
Lærer i de epidemiske Sygdommes Klinik; hvad Uddannelsen angaar,
mener Fakultetet ikke at kunne tillægge det nøgen Betydning, i hvilken
Rækkefølge Reservelægetjenesten paa medicinsk Afdeling og paa epidemisk
Afdeling har fundet Sted.
De har begge publiceret talrige videnskabelige Arbejder af betydelig
Værdi, øg man skal i denne Forbindelse gøre opmærksom paa,
at øgsaa Dr. Moltke har fortsat sin videnskabelige Produktion indtil
den allersidste Tid, idet han i 1937 har udgivet en Lærebøg i klinisk
Bakteriologi øg i 1938 har publiceret et Køngresforedrag. Før begges
videnskabelige Produktion gælder, at den dels falder indenfor Bakteriologien
og Infektionspatologien og dels indenfor den interne Medicin.
En noget større Del af Dr. Moltkes end af Dr. Lassens Produktion
falder indenfor de førstnævnte Omraader; dette Førhold maa dog siges
at opvejes deraf, at Dr. Lassens Disputatsarbejde, der falder indenfor
Infektionspatologien, maa betegnes som et Arbejde af ganske særlig
videnskabelig Værdi.
40
Som Konklusion skal Fakultetet udtale, at de to Ansøgere maa
anses for at være hinanden saa jævnbyrdige, at Fakultetet maa betragte
dem begge som lige vel kvalificerede til at beklæde Stillingen som
Universitetets Lærer i de epidemiske Sygdommes Klinik.
Under 13. Maj 1939 meddelte Magistraten herefter Fakultetet,
at den under 9. s. M. havde udfærdiget Ansættelsesbrev for Reservelæge
ved Blegdamshospitalet under Københavns Kommunes Hospitalsvæsen,
Dr. med. H. C. A. Lassen som Overlæge sammesteds fra
den 1. s. M. at regne.
Under 8. December 1939 gav Fakultetet i en Indstilling til Undervisningsministeriet
Meddelelse om de med Magistraten førte Forhandlinger
og Resultatet af disse og indstillede med Henvisning hertil, at
det Honorar paa 6000 Kr. aarlig til en Professor i epidemiske Sygdomme
ved Universitetet, som kunde forventes bevilget paa Finansloven
for 1940—41 under Universitetets Konto 4. B., blev tillagt
Overlæge Lassen fra den 1. April 1940 at regne samt at der søgtes
udfærdiget en kgl. Resolution, hvorefter Overlæge Lassen mod at
oppebære det ovennævnte Honorar blev beskikket som Professor ved
Københavns Universitet med samme Rettigheder og Pligter som en
ordinær Professor, saaledes at han bl. a. indtraadte som Medlem af
Universitetets lægevidenskabelige Fakultet.
Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl. Resolution af 19. Juli
1940 Overlæge ved Blegdamshospitalet, Dr. med. H. C. A. Lassen
beskikket som Professor i epidemiske Sygdomme ved Københavns
Universitet med samme Rettigheder og Pligter søm en ordinær Professor
øg dermed søm Medlem af Universitetets lægevidenskabelige
Fakultet fra den 1. Juli 1940 at regne.
Da Universitetet saaledes i Tiden 2. Januar 1939—30. Juni 1940
ikke havde nogen Lærerpost i epidemiske Sygdomme, bifaldt Ministeriet
under 18. April 1939 efter Indstilling fra det lægevidenskabelige
Fakultet og Universitetets Rektor, at der paa forventet Tillægsbevilling
før Finansaaret 1939—40 under Universitetets Konto 5. Medhjælp
blev stillet et Belob af 1000 Kr. til Raadighed som Vederlag til den
konstituerede Overlæge paa Blegdamshospitalet, Dr. med. A. Eldahl
for i Foraarssemestret 1939 at afholde det for de Studerende obligatoriske
Kursus i epidemiske Sygdommes Klinik.
Under 17. Juni 1939 og 11. Januar 1940 bifaldt Ministeriet ligeledes
efter Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet og Universitetets
Rektor, at Undervisningen i epidemiske Sygdomme blev overdraget
Overlæge ved Blegdamshospitalet, Dr. med. H. C. A. Lassen
i Efteraarssemestret 1939 øg i Foraarssemestret 1940, saaledes at der
før Tiden 1. September 1939—31. Marts 1940 under Universitetets
Konto 5. Medhjælp paa forventet Tillægsbevilling før Finansaaret
1939—40 blev stillet et Beløb af 3000 Kr. til Raadighed søm Vederlag
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 41
for den nævnte Undervisning samt for det Arbejde, som iøvrigt maatte
være forbundet med Hvervet som Professor i epidemiske Sygdomme.
Endelig bifaldt Ministeriet under 9. November 1940 ligeledes efter
Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet og Universitetets Rektor
og Kurator, at der blev tillagt Professor Lassen et Belob af 1500 Kr.
+ 10 pCt., ialt 1650 Kr. som Vederlag for i Tiden fra 1. April 1939
til hans Udnævnelse til Professor den 1. Juli 1939 at have varetaget
alt det til det nyoprettede Professorat i epidemiske Sygdomme knyttede
Arbejde, saaledes at Vederlaget blev udredet af det paa Honorarkontoen
til Professoratet bevilgede, indtil videre besparede Belob.
i. Oprettelse af et Lektorat i Kirurgi.
(J. Nr. 232/39).
Under 29. Marts 1940 afgav det lægevidenskabelige Fakultet folgende
Indstilling:
Blandt de Forslag til Ansættelse af nye Lærerkræfter, som Fakultetet
i sin Indstilling til Undervisningsministeriet af 25. Marts 1938
er fremkommet med af Hensyn til det stadigt voksende Antal Studerende,
nemlig dels saadanne Forslag, som ønskedes gennemført
straks, dels saadanne Forslag, som ønskedes gennemfort i den nærmeste
Fremtid, var blandt de sidstnævnte et Forslag om Ansættelse
af en Lektor i Kirurgi.*)
Fakultetet skal herved indstille, at den nødvendige Bevilling til
Lønning af denne Lektor, 3600 Kr, aarlig -f- midlertidigt Tillæg søges
oprettet paa Finansloven for 1940—41.
Motiveringen for dette Forslag er til Dels den samme, som gælder
for Oprettelsen af det nye Lektorat i systematisk Medicin, hvortil der
er givet Bevilling paa Finansloven for 1939—40. Da Undervisningen i
systematisk Kirurgi ifølge Studieplanen skal følges af de 6 ældste Halvaargange,
altsaa ca. 500—600 Studerende, medens det største af de
Auditorier, som er til Raadighed for Undervisningen, kun rummer 200
Siddepladser (med Mulighed for Anbringelse af yderligere ca. 50 paa
Trapper o. 1.) er det ganske nødvendigt at søge ansat en særlig Lærer
til at holde Forelæsninger og Eksaminatorier i systematisk Kirurgi for
de 2 å 3 yngste Halvaargange parallelt med den paagældende Professor,
der da underviser de 2—3 ældste Halvaargange. Desuden er det Hensigten,
at Lektoren skal deltage i Eksamen efter Fakultetets nærmere
Bestemmelse.
Specielt for Kirurgien gælder endelig, at den af Professorerne i
Kirurgi, som ikke underviser og eksaminerer i Klinik, efter den nye
Studieordning ikke blot har hele Undervisningen i systematisk Kirurgi
*) Se herom Universitetets Aarbog fra 1938—39, Side 15811,
Universitetets Aarbog. 6
42
men tillige skal lede eller føre Tilsyn med Undervisningen i operativ
Kirurgi og den propaidentiske Undervisning i Kirurgi, som finder Sted
i Universitetets kirurgiske Instrumentsamling; der tiltrænges derfor
særlig en Aflastning af denne Professor,
I Henhold til det anførte skal Fakultetet indstille, at der paa
Finansloven for 1940—41 under Universitetets Konto 4. A. Honorarer
til Lektorer m, 11. søges bevilget et Beløb af 3600 Kr. aarlig + midlertidigt
Tillæg som Honorar til en Lektor i Kirurgi ved Universitetet.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt ti] Ministeriet med
Rektors og Kurators Tilslutning, blev der paa Finansloven for 1940
—41, jfr. Rigsdagstidende for 1939—40, Tillæg A., Sp. 1691—92 under
Universitetets Konto 4. A. Honorarer til Lektorer m. fl. optaget en
Bevilling paa 3600 Kr. som 1. Del af en treaarig Bevilling paa 3600 Kr.
aarlig som Honorar til en Lektør i Kirurgi ved Universitetet.
Om Lektoratets Besættelse vil blive givet Meddelelse i Universitetets
Aarbog for 1940—41.
k. Oprettelse af et Lektorat i Obstetrik.
(J. Nr. 233/39).
Under 30. Marts 1939 afgav det lægevidenskabelige Fakultet følgende
Indstilling:
Paa Grund af den i de senere Aar indtrufne stærke Stigning af
Antallet af lægevidenskabelige Studerende, saa Fakultetet sig nødsaget
til i Føraaret 1938 at andrage om Forøgelse af Lærerkræfterne
under Fakultetet. I en Skrivelse af 25. Marts 1938 stillede Fakultetet
Forslag om en Bevilling til en Række nye Lærerkræfter, dels saadanne,
som det var ønskeligt at faa ansat straks, dels saadanne, hvis Ansættelse
var ønskelig i den nærmeste Fremtid*).
Til de sidste horer Ansættelse af en Lektor i Obstetrik; Fakultetet
skal hermed indstille, at der paa Finansloven for 1940—41 foreløbig
før et Tidsrum af 3 Aar søges Bevilling til en saadan Lærerpost
og skal til nærmere Begrundelse heraf fremsætte følgende:
Til at undervise alle de lægevidenskabelige Studerende i Obstetrik
og Gynækologi raader Universitetet kun over een Lærer, Professoren
i Faget, som tillige er Overlæge ved to Afdelinger paa Rigshospitalet,
nemlig Fødeafdeling A og gynækologisk Afdeling I., hver med tilhørende
Poliklinik. Ledelsen af disse Afdelinger, søm er det nødvendige
Grundlag før Undervisningen, lægger i sig selv stærk Beslag paa Professoren,
men Undervisningen er tillige særlig omfattende, da den ikke
blot omfatter Forelæsninger og Eksaminatorier med de Studerende,
men tillige klinisk Undervisning paa Afdelingerne, gennem den saa-
*) Se herom Universitetets Aarbog 1938—39, Side 158 il.
43
kaldte Døgnfluetjeneste. Men hertil kommer den praktiske Uddannelse
af de unge Læger, idet disse lige efter deres Eksamen i een Maaned
skal gore Tjeneste paa Afdelingen til det praktiske Kursus i Fødselshjælp.
Afdelingen har til Stadighed 6 Læger hver Maaned til Uddannelse.
Dette Kursus er en meget vigtig Del af Medicinernes Undervisning
i de nævnte Fag, og det er derfor ogsaa en meget vigtig Opgave
for Professoren i Obstetrik og Gynækologi at undervise Lægerne under
dette Kursus.
Det har med det stærkt stigende Studenter- og Kandidatantal
ikke kunnet undgaas, at den praktiske Undervisning i de senere Aar
er blevet mindre effektiv til Skade for Uddannelsen. Undervisningen
og navnlig Eksaminationen af de Studerende har naaet et saadant
Omfang, at Professoren faar alt for lidt Tid til Undervisning af Lægerne,
der gaar til Kursus efter Eksamen. Eksamen i Obstetrik og
Gynækologi er særlig langvarig, da Studenterne underkastes baade
mundtlig Prøve i de nævnte Fag og en praktisk Prøve i Fødselshjælp
(paa Fantom). Da Eksamination med Censur af hver Student tager
fra 45 Min. til en Time, vil det med de nuværende store Hold paa
100 å 120 Studenter halvaarlig sige, at Professoren to Maaneder af
Aaret er beslaglagt 4—5 Timer daglig af Eksamen. Derved faar Professoren
alt for lidt Tid til Pasning af Afdelingen, ligesom han næsten
ikke kan tage sig af Undervisningen af Lægerne paa Kursus i Fødselshjælp
i de paagældende Maaneder. Det store Patientmateriale kan derved
ikke udnyttes fuldt ud, navnlig kan der ikke gives den saa betydningsfulde
polikliniske Undervisning den Plads, som den fortjener,
uagtet de stærkt besøgte Polikliniker giver udmærket Anledning
dertil.
Det er derfor nødvendigt, at det fælles Personale paa Afdelingerne,
hvor Undervisningsarbejdet og Patientbehandlingen gaar Haand
i Haand, udvides af Hensyn til de voksende Krav, der stilles. Professor
Rydberg har derfor ansøgt gennem Rigshospitalet om Ansættelse af
endnu en 2. Reservelæge ved Afdelingen, og Fakultetet foreslaar samtidig,
at der bevilges et Lektorhonorar, som kan tillægges Afdelingens
1. Reservelæge, for at han kan aflaste Professoren for en Del af Undervisningen
og Eksamen. Det er Hensigten at lade 1. Reservelæge holde
en Del af de elementære Forelæsninger, søm nu holdes af Professoren,
samt lade ham overtage indtil Halvdelen af Eksaminationen hvert
Halvaar. Honoraret vil passende kunne ansættes til 2400 Kr. aarlig
+ midlertidigt Tillæg.
Fakultetet undlader dog ikke efter den givne Anledning at tilføje,
at det kun er med Betænkelighed og paa Grund af den foreliggende
Nødsituation, at man gaar med til at foreslaa, at en Del af Eksamensarbejdet
overdrages en Lektør. Dette Arbejde burde efter Fakultetets
Skøn udelukkende ligge hos de faste Universitetslærere, og saafremt
der ikke i den nærmeste Fremtid kan ventes nogen Nedgang i Antallet
af de Studerende, maa Fakultetet forbeholde sig at stille Forslag om
44 Universitetets Aarbog 1939—40.
Oprettelse af nye Professorater for at faa Undervisningen og Eksamensarbejdet
varetaget paa fuld forsvarlig Maade.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Rektors og Kurators Tilslutning, blev der paa Finansloven for 1940—-
41, jfr. Rigsdagstidende for 1939—40, Tillæg A., Sp. 1691—92, under
Universitetets Konto 4. A. Honorarer til Lektorer m. ti. optaget en
Bevilling paa 2400 Kr. som 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa 2400
Kr. aarlig som Honorar til en Lektor i Obstetrik ved Universitetet.
Om Lektoratets Besættelse vil blive givet Meddelelse i Universitetets
Aarbog for 1940—41.
1. Fast videnskabelig Assistent ved Universitetets psykologiske
Laboratorium, Mag. scient. E. Tranekjær Rasmussens Ansættelse
som Docent i anvendt Psykologi efter Docent, Dr. phil.
R. H. Pedersens Død.
(J. Nr. 343/38).
Den 16. September 1938 afgik Docent i anvendt Psykologi, Dr.
phil. R. H. Pedersen ved Døden,
Under 26. Oktober 1938 indstillede det filosofiske Fakultet, at
Docenturet blev opslaaet ledig paa sædvanlig Maade. I Anledning
heraf tilskrev Universitetets Rektor under 18. November 1938 Fakultetet
saaledes:
1 Anledning af den fra Fakultetet modtagne Indstilling i Skrivelse
af 26. f. M. (J. Nr. 197/38) om, at det ved Docent, Dr. phil. R. 11.
Pedersens Død ledigt blevne Docentur i anvendt Psykologi maa blive
opslaaet ledigt, skal man henlede Fakultetets Opmærksomhed paa, at
Docenturet, som vel er normeret, i sin Tid af Konsistorium blev foreslaaet
oprettet som et ekstraordinært Docentur for Dr. Pedersen og
dermed var forudsat bortfaldet ved hans Afgang eller Dod.
Man mener derfor ikke, at det lader sig gore nu uden særlig Motivering
at indstille til Ministeriet, at Embedet opslaas ledigt og skal
derfor i Henhold til Beslutning i Konsistoriums Mode den 9. ds.
anmode Fakultetet om at underkaste Sagen fornyet Overvejelse. Med
Resultatet af disse Overvejelser ønsker man at modtage Oplysninger
om, hvilken Betydning Undervisningen i anvendt Psykologi har haft,
hvem der har benyttet den, og i hvilket Omfang den har været benyttet,
og om der kan ventes at melde sig kvalificerede Ansøgere til Embedet,
saafremt dette opslaas ledigt.
Endelig bedes oplyst, om ikke Professoren i eksperimental Psykologi
kan overtage den Del af Faget, som hidtil har hørt under Docenturet
i anvendt Psykologi.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 45
Derefter afgav Fakultetet som Svar herpaa folgende Udtalelse af
2. December 1938:
I Skrivelse af 18. ds. (J. Nr. 343/38) har Universitetets Rektor
anmodet Fakultetet om at underkaste Sagen vedrørende det ved Docent,
Dr. R. H. Pedersens Dod ledigblevne Docentur i anvendt Psykologi
fornyet Overvejelse, idet henvises til, at man ikke mener uden
særlig Motivering at kunne indstille til Undervisningsministeriet, at
Embedet opslaas ledigt, da det i sin Tid af Konsistorium foresloges
oprettet som et ekstraordinært Docentur for Dr. R. IT. Pedersen; samtidig
har Rektor udbedt sig Oplysninger vedrørende Retydningen og
Renyttelsen af Undervisningen i anvendt Psykologi samt om Mulighederne
for Resættelsen af Docenturet og en eventuel Resørgelse af
Undervisningen ved Professoren i eksperimental Psykologi.
I den Anledning skal Fakultetet udtale følgende:
Fakultetets Indstilling i Skrivelse af 26. Oktober d. A. til Rektor
om Opslag af Docenturet i anvendt Psykologi skete i Henhold til, at
det ved Dr. R. H. Pedersens Dod ledigblevne Embede i 1926 oprettedes
som et ordinært Docentur, i hvilket Dr. R. H. Pedersen derefter
ansattes ved kgl. Resolution af 3. Maj 1926, jfr. Universitetets Aarbog
for 1925—26, S. 53—54. Naar nu Universitetets Rektor henleder Fakultetets
Opmærksomhed paa, at Docenturet i sin Tid af Konsistorium
foresloges oprettet som et ekstraordinært Docentur for Dr. R. H.
Pedersen, skal man henvise til, at Fakultetet allerede i sin Indstilling
af 26. Januar 1922 vedrørende Besættelsen af det ved Professor, Dr.
Alfr. Lehmanns Dod ledigblevne Professorat i eksperimental Psykologi
fremhævede Ønskeligheden af Oprettelsen af et Docentur i anvendt
Psykologi i folgende Udtalelse: »Ogsaa Fakultetet anser det for umuligt
for nogen af Ansøgerne og, under Hensyn til hele den eksperimentelle
Psykologis stærkt voksende Omfang og Betydning, sikkert ogsaa for
enhver anden, paa fyldestgørende Maade samtidig at beherske Faget
i dets Helhed og at stille Psykologien i specielle pædagogiske Opgavers
Tjeneste. Da man imidlertid meget gerne saavidt muligt vil
komme de fra pædagogisk Side fremsatte Ønsker imøde og — som
anført — Fakultetet ogsaa paa sin Side er klar over, at det hele Fags
stærke Udvikling i Nutiden ogsaa fra et rent videnskabeligt Standpunkt
gør en Deling ønskelig, hvortil endelig kommer, at man gerne
vil bevare begge de fortjente Videnskabsmænd for Universitetet, er
Fakultetet enedes om at foreslaa følgende Ordning som den, der under
de nærværende Forhold bedst vil kunne forene Universitetets Tarv
med Skolernes Ønske, nemlig: at der ved Siden af det bestaaende
Professorat i eksperimental Psykologi oprettes et Docentur i anvendt
Psykologi med særligt Henblik paa eksperimentalt pædagogiske Undersøgelser,
og at der i det psykofysiske Laboratorium stilles Lokaler til
Raadighed for saadanne Undersøgelser« (jfr. Universitetets Aarbog for
1920—23 HI, S. 145). Da Ministeriet ikke mente at kunne imøde46
komme Fakultetets Ønske, udtalte Fakultetet i Skrivelse af 1. Maj
1922, at det fastholdt Ønsket om, at det foreslaaede Docentur søgtes
oprettet, saa snart Forholdene maatte tillade det, men modtog Ministeriets
Tilbud om et Lektorat i anvendt Psykologi for Dr. R. H. Pedensen
(jfr. Universitetets Aarbog for 1920—23 III, S. 147). Endelig
i 1926 efter Dr. R. H. Pedersens gentagne, af Fakultetet og Konsistorium
anbefalede Ansøgninger oprettedes et normeret Docentur i anvendt
Psykologi, og i Remærkningerne til Forslaget til Normeringsloven
for Finansaaret 1926—27 motiveredes Oprettelsen bl. a. med, at
man »mener, at et indgaaende videnskabeligt Arbejde inden for Faget
anvendt Psykologi kan blive af vidtrækkende Retydning for Lærergerningen
i Skolerne« (jfr. Tillæg A. til Rigsdagstidende 1925—26,
Sp. 4737).
De saglige Grunde, der saaledes i sin Tid er blevet fremhævet af
Fakultetet og af Revillingsmyndighederne, for Oprettelsen af Docenturet
i anvendt Psykologi gælder fuldtud endnu, og den umaalelig
rige Udvikling, der siden har fundet Sted inden for Faget, gør det
absolut nødvendigt at opretholde en særlig Lærerpost i det. Ved Docent,
Dr. R. H. Pedersens lange og fortjenstfulde Virksomhed er Undervisningen
i anvendt Psykologi blevet et fast Led i Universitetets
Undervisning, og Faget anvendt Psykologi indgaar i Universitetets
Magisterkonferens i teoretisk øg anvendt Psykologi, saaledes at en
Undervisning deri slet ikke kan undværes.
Under Henvisning til det ovenfor anførte skal Fakultetet derfor
paany indstille, at Docenturet i anvendt Psykologi opslaas ledigt med
den sædvanlige Ansøgningsfrist, og at Sagen søges fremmet saa hurtigt
som muligt, saaledes at den nye Docent eventuelt kan komme til
at tiltræde allerede i Føraarssemestret 1939.
Hertil skal Fakultetet føje følgende Oplysninger angaaende de
Punkter, søm er nævnt i Rektors ovennævnte Skrivelse af 18. ds.
1. Flvad Spørgsmaalet øm, hvilken Retydning Undervisningen i
anvendt Psykologi har haft, angaar, skal man oplyse, at i Tiden fra
1922 til nu har 10 Kandidater bestaaet Universitetets Magisterkonferens
i teoretisk og anvendt Psykologi (jfr. vedlagte Oversigt), øg henvise
til, at det i Kraft af denne Grad har været muligt at oprette
psykoteknisk Institut i Københavns Kommune og ansætte Skolepsykologer
ved Skolevæsenet. Hertil kommer den Støtte, som paa førskellig
Maade gennem Docenturet har kunnet ydes til Skolefolk Landet
over samt til det Arbejde, som Udvalget før skolepsykologiske Undersøgelser
har udført.
2. Med Hensyn til Spørgsmaalet øm, hvem der har benyttet
Undervisningen i anvendt Psykologi, øg i hvilket Omfang den har
været benyttet, skal man henvise til vedlagte Oversigt over Antallet
af de ved Københavns Universitet indskrevne Studerende, som i
Aarene 1922—1938 har anmeldt sig som studerende teoretisk og anvendt
Psykologi.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 47
3. Med Hensyn til Spørgsmaalet, om der kan ventes at ville
melde sig kvalificerede Ansøgere til Docenturet, maa man udtale, at
der ikke i Øjeblikket inden for den Kreds, der har bestaaet Magisterkonferens
i Faget, er nogen, som kan siges at være fortrinsvis kvalificeret,
men at man finder det ønskeligt, at Docenturet opslaas, for at
man derigennem kan faa klargjort, hvilke Muligheder der foreligger
for dets Besættelse, idet man kan regne med, at der vil melde sig Ansøgere
uden for den snævre Kreds, der har bestaaet Magisterkonferens
i Faget ved Kobenhavns Universitet.
4. Hvad endelig det Spørgsmaal angaar, om Professoren i eksperimental
Psykologi kan overtage den Del af Faget, som hidtil har hort
under Docenturet i anvendt Psykologi, skal man meddele, at en saadan
Løsning ikke lader sig gennemføre, idet henvises til, at de Forhold,
der som ovenfor anført i 1922 begrundede Fakultetets Ønske om en
Deling af Faget, paa Grund af Fagets Udvikling gør sig endnu stærkere
gældende nu.
Herefter indstillede Universitetets Rektor under 18. Januar 1939,
at Docenturet i anvendt Psykologi blev opslaaet ledigt, og efter at
dette var sket, blev under 14. Februar 1939 de indkomne 6 Ansøgninger,
nemlig fra Cand. jur. et med. Oluf Brliel, Mag. art. Kr. Holt-
Hansen, Mag. art. Aage J. Madsen, Højskolelærer Kr. Mikkelsen, fast
videnskabelig Assistent ved Universitetets psykologiske Laboratorium,
Mag. scient E. Tranekjær Rasmussen og Mag. art. S. Tordrup af Ministeriet
tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedomme de indkomne Ansøgninger nedsatte det filosofiske
Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg
bestaaende af Professorerne, Dr. phil. Frithiof Brandt, Jørgen Jørgensen,
Dr. phil. Victor Kuhr og Dr. phil. Edgar Rubin. Dette Udvalg
afgav den 16. Maj 1939 følgende Indstilling Lil Fakultetet:
1 Anledning af det Hverv, Fakultetet har overdraget os, tillader
vi os at udtale følgende:
Cand. jur. et med. Oluf Briiel (f. 1896) har med stor Iver og Interesse
gennem en længere Aarrække (fra omkring 1921) beskæftiget sig
med psykologiske Emner: Schizophreni, Tvangsneuroser, Hysteri, Ungdomssløvsind,
Konstitutionstyper øg Sindslidelse, Homoseksualitet,
Psykoanalyse og hermed sammenhængende Emner. I særlig Grad har
den psykoterapeutiske Behandling heraf haft Interesse for Ansøgeren,
der har taget Initiativet til Dannelsen af »Selskabet for medicinsk
Psykologi og Psykoterapi«, for hvilket Ansøgeren er Formand. Ligeledes
har Ansøgeren beskæftiget sig med det psykopatologiske hos
Børn. Ansøgerens hidtidige Forfatterskab bestaar af en Række Smaaafhandlinger,
der oftest er Referater eller Anmeldelser. Da der imidlertid
ikke fra Forfatterens Haand kan siges at foreligge nogen egentlig
videnskabelig Indsats inden for det Omraade, der her kommer i Betragtning,
kan vi ikke anse Ansøgeren for kvalificeret til Stillingen.
48
Magister Kristian 11 oli Hansen (f. 1898) absolverede i 1920 første
Del af Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi og Magisterkonferens
i teoretisk og anvendt Psykologi i 1927. Hans Forfatterskab
falder i en væsentlig populær og en videnskabelig Del. Den populære
bestaar af ca. 75 Artikler, der dog ikke kan tillægges Vægt i nærværende
Sammenhæng. Det samme gælder nogle i Manuskript indsendte
mindre Redegørelser og Afhandlinger. Men om det nævnte gælder, at
det saavel som hans Foredragsvirksomhed og anden Virksomhed vidner
om, at han er en levende interesseret Mand. Den videnskabelige
Del bestaar af 2 Afhandlinger om akustiske Emner under Fællestitlen;
»Studien iiber Schallokalisation«, og en som Manuskript indleveret
større eksperimental Undersøgelse: »Studier øver Eftervirkning hos
Mus Agrarius ved Locømøtion«. Om de akustiske Afhandlinger kan
siges, at den første: »Winkel im Horraum« (Zeitschrift fiir Psychologie
1931) indeholder en smuk psykoløgisk-akustisk Iagttagelse øm Lydløkalisation,
medens den anden: »Richtungsbestimmung von Schållen
in der Nasenrichtung« (ibid, 1939) er uden Retydning. Den som Manuskript
indleverede Afhandling er paa 300 maskinskrevne Sider, ledsaget
af et stort Antal Figurer, Diagrammer og Tabeller. Det kan
siges, at der til Grund ligger et meget stort og energisk gennemfort
Dyreforsøg, der viser Ansøgerens Evne som Eksperimentator. Men
Manuskriptet fremtræder i en saa ufuldkommen Redaktion, at det har
været Udvalget umuligt med Forstaaelse at trænge ind i Fremstillingen.
I det Hele maa siges, at Arbejdet fremtræder i saa ufuldbyrdet
en Skikkelse, at vi ikke kan udtale øs om Arbejdets videnskabelige
Gehalt. Paa Psykologkongressen i København (1932) gav Ansøgeren
en kørt Meddelelse om nogle af sine Forsøg, men hverken dette Føredrag
eller nøgle i April 1939 til Udvalget indsendte forklarende Remærkninger
har gjort det muligt før Udvalget at fælde en Døm over
dette ufærdige Arbejde. Vi har saaledes intet Grundlag for at betragte
Ansøgeren som kvalificeret til Docenturet, idet de akustiske Arbejder
alene ikke udgør en saadan Kvalifikation.
Magister Aage Madsen (f. 1899) har absolveret første Del af polyteknisk
Eksamen og blev i 1930 Magister i teoretisk og anvendt Psykologi.
I Studietiden og senere har Ansøgeren været beskæftiget ved
Københavns Kommunes psykotekniske Institut med praktiske Prøver,
Udarbejdelse af Prøver, Redommelsesnormer og med Kontrolundersøgelser.
Han har lejlighedsvis virket søm Assistent ved Universitetets
psykologiske Laboratorium og har virket som Vikar for afdøde
Docent R. H. Pedersen. Gennem flere Aar har han medvirket ved Udførelsen
af de psykotekniske Flyverprøver før Flær og Flaade. Paa
Universitetets psykologiske Laboratorium har han arbejdet med forskellige
Problemer, særligt med nogle Eksperimenter angaaende Arbejdskapacitet.
Herom har han vedlagt Ansøgningen en kortfattet
foreløbig Fremstilling (15 maskinskrevne Sider + 2 Tabeller øg 2
Diagrammer), der endnu i Følge hans Ansøgning kræver en GennemLærere
og andre videnskabelige Tjenestemænd. 49
arbejdning paa bredere Basis. I det indleverede Manuskript stilles paa
Grundlag af en selvstændig udarbejdet Eksperimentalteknik interessante
Spørgsmaal vedrørende »Arbejdskapacitet«, men i det hidtil foreliggende
er der hverken tilstrækkeligt Materiale eller en saa alsidig
Diskussion, at man paa dette Grundlag kan tage Stilling til Synsmaadernes
Holdbarhed og mere almene Bærekraft. Man maa med
Interesse imødese en udførlig Publikations Fremkomst. Ansøgeren har
vist sig velegnet til praktisk Arbejde med Psykoteknik, og er en Mand
med videnskabelig Indstilling og Interesse. Man vilde med Glæde se
hans videnskabelige Arbejde støttet, men det kan ikke siges, at han
har kvalificeret sig til det ledige Docentur.
Cand. phil. Kristian Mikkelsen (f. 1900) har studeret Filosofi og
Psykologi ved Kobenhavns Universitet fra 1919 til 1926. Han er ikke
Magister og har ingen videnskabelig Produktion at henvise til.
Magister Sofus Albin Tordnip (f. 1895) har fungeret som Lærer
i Folkeskolen siden 1917. I 1930 absolverede han Magisterkonferens
i teoretisk og anvendt Psykologi. Han har fra 1931 fungeret som Lærer
i Pædagogik ved Blaagaard Seminarium. Endvidere har han varetaget
forefaldne skolepsykologiske Arbejder i Gentofte Kommunes Skolevæsen
og har virket som Vikar i Docenturet for anvendt Psykologi.
Ansøgerens hidtidige Forfatterskab bestaar af een Bog: Bornepsykologi
(Psykologisk-pædagogisk Bibliotek, 1937, 2. Oplag). Heri refereres
godt et stort, med Skønsomhed truffet Udvalg af den børnepsykologiske
Litteratur. Hans egen Kontakt med Praksis kommer Arbejdet
til Gode. Det er et flittigt Arbejde, der maa anses for nyttigt blandt
andet ved Seminariernes Læreruddannelse. Men Bogen holder sig i alt
væsentligt paa det refererende Plan og gør ikke Krav paa at levere
originale Forskningsbidrag. Skønt videnskabeligt uddannet har Ansøgeren
ikke givet sig af med selvstændig Forsken. Ansøgeren er en erfaren
Skolemand, der baade teoretisk og praktisk har utvivlsomme
Forudsætninger for at virke i Skolens Tjeneste som Skolepsykolog,
men har ikke kvalificeret sig til det ledige Docentur.
En Særstilling blandt Ansøgerne indtager Magister Edgar Tranekjær
Rasmussen (f. 1900). Ansøgeren studerede forst et Par Aar ved
Polyteknisk Læreanstalt, men fortsatte ved Universitetet med Matematik,
Astronomi og Fysik. I 1927 erhvervede han Universitetets
Guldmedalje for en Besvarelse af dette Aars matematiske Prisopgave.
I Bedømmelsen betegnes Afhandlingen som værende af betydelig
videnskabelig Værdi. Ved den skandinaviske Matematikerkongres i
Oslo fremkom han med en Meddelelse om sine Resultater. I 1930 tog
Ansøgeren Magisterkonferens i Matematik. Efter afsluttet Eksamen
begyndte han, der i Forvejen havde interesseret sig for Psykologi, at
arbejde paa Universitetets psykologiske Laboratorium. I 1932 fremkom
han paa den internationale Psykoløgkøngres i København med
en Meddelelse; »Principielles iiber Geometrie und Raumanschauung«.
Ved den internationale Filosofikongres i Paris 1935 fremkom han med
Universitetets Aarbog. 7
50 Universitetets Aarbog 1939—40.
en Meddelelse: »Zur Terminologie der Wahrnehmungssåtze«. Fra September
1936 har han virket som fast videnskabelig Assistent ved
Universitetets psykologiske Laboratorium. Som saadan har han foruden
at deltage i det videnskabelige Arbejde haft at gore med Laborantkursus'et
for de Studerende, og under Professor Rubins Bortrejse
i December 1937 og Sygdom fra Marts 1938 til Juni 1938 vikarierede
han for denne og holdt Forelæsninger. Han har i 1939 med Honnør
deltaget i Konkurrencen om Professoratet i Filosofi ved Aarhus Universitet.
Foruden det Grundlag, der er givet i det foregaaende, er der
til Bedømmelse af Ansøgeren indleveret et Manuskript paa 331 maskinskrevne
Sider: »Undersøgelser vedrorende Erkendelse. Psykologiskerkendelsesteoretiske
Studier«. Det udgør en Del af en under Udarbejdelse
værende psykologisk-erkendelsesteoretisk Undersøgelse. Arbejdet
hviler paa og skrider videre ved Hjælp af psykologisk-fænomenologiske
Beskrivelser. Det er et fast og med stor Konsekvens opbygget
selvstændigt Arbejde, hvor de efterhaanden indførte Synsmaader
viser deres Frugtbarhed gennem Undersøgelsens videre Forløb og ved
den Maade, der bidrages til foreliggende Problemers Løsning inden for
Psykologiens og Erkendelseslærens, specielt Grundlagsforskningens
Omraade. Forfatteren viser sig gennem sin Fremstilling og Stillingtagen
som velorienteret angaaende den aktuelle Problemdiskussion.
Dette Arbejde i Forbindelse med, hvad der iovrigt foreligger vedrorende
Ansøgeren, viser ham som en betydelig videnskabelig Begavelse,
der maatte anses for fuldt kvalificeret til en videnskabelig Lærerpost
i almen Psykologi. Derimod har Ansøgeren ikke specielt kvalificeret
sig til en Lærerpost i anvendt Psykologi. Vi betragter det som
sandsynligt, at Ansøgeren relativt hurtigt vilde kunne komplettere sin
Uddannelse og paa tilfredsstillende Maade bestride Stillingen; men vi
har paa den anden Side ment at maatte gøre opmærksom paa, at Ansøgerens
hidtidige Studier og Produktion ikke direkte kvalificerer hertil.
Dog skal tilføjes, at med Hensyn til en ikke uvæsentlig Del af
nævnte Docenturs Læreomraade, den matematisk-statistiske, maa Ansøgeren
anses for endog udmærket kvalificeret.
Konklusion: Udvalgets Flertal (Brandt, Jørgensen, Kuhr) maa
mene, at Magister Tranekjær Rasmussen er den eneste af de seks
Ansøgere, der har leveret et utvetydigt Bevis for Kvalifikationer til
at overtage en videnskabelig Lærerpost i Psykologi; da han imidlertid
ikke specielt har kvalificeret sig for en Lærerpost i anvendt Psykologi,
indstiller vi til Fakultetet, at Docenturet i anvendt Psykologi indtil
videre ikke besættes, men foreslaar, at Magister Tranekjær Rasmussen
konstitueres i Embedet for et Tidsrum af 2 Aar.
Mindretallet (Rubin) tiltræder Flertallets Indstilling til og med,
hvor det under Omtalen af Magister Edgar Tranekjær Rasmussen
hedder: »Forfatteren viser sig gennem sin Fremstilling og Stillingtagen
som velorienteret angaaende den aktuelle Problemdiskussion«. MindreLærere
og andre videnskabelige Tjenestemænd. 51
tallet ønsker ikke at tiltræde de to sidste Afsnit i Flertallets Indstilling,
men maa for sit Vedkommende indstille følgende:
Edgar Tranekjær Rasmussen viser sig gennem dette Arbejde i
Forbindelse med, hvad der iøvrigt foreligger vedrorende Ansøgeren,
som en betydelig videnskabelig Begavelse. Flan er fuldt kvalificeret i
den almene Psykologi. Gennem sine Undersøgelser om Erkendelsen
særligt sin Lære om Vej ækvivalenser har han givet et Grundlag til,
at der kan gaaes i Gang med en fornyet videnskabelig Fordybelse i
Intelligensproblemet. Gennem sin Lære om trinforskellige Emner har
han givet et Grundlag, der vil kunne være frugtbar ved Undersøgelse
af Barnets Udvikling som erkendende Væsen. Han har særligt gode
Forudsætninger til en statistisk Behandling af Materialet, der indenfor
den anvendte Psykologi ofte spiller en meget stør Rolle, og hvor der
er i Færd med at foregaa en Nyorientering; han har her de nødvendige
dyberegaaende matematiske Førudsætninger før at kunne tage Stilling
til den navnlig fra engelsk Side udformede Faktørlære, der bl. a. vedrører
den sagligt bedste Udformning af alle Slags Tests øg psykotekniske
Prøver,
Selv om han hidtil ikke har arbejdet indenfor den anvendte Psykologi,
nærer jeg ingen Tvivl øm, at han straks vil kunne gaa i Gang
med en tilfredsstillende Undervisning indenfor den anvendte Psykologis
Rammer og med Udbytte vil kunne vende sig mod Forskningen
paa dette Omraade.
Idet jeg foruden til ovenstaaende henviser til, hvad han selv anfører
i sin Ansøgning, skal jeg udtale, at jeg ikke tillægger de af Flertallet
fremførte Betænkeligheder en saadan Vægt, at jeg kan slutte mig
til dettes Indstilling, — at Docenturet i anvendt Psykologi indtil
videre ikke besættes, men at han konstitueres i Embedet før et Tidsrum
af 2 Aar, — men maa indstille Edgar Tranekjær Rasmussen til
det ledige Docentur i anvendt Psykologi.
Under 3. Juni 1940 afgav Fakultetet sin Indstilling, hvori Fakultetet
meddelte, at det havde vedtaget at slutte sig til Udvalgets
Mindretal under Hensyn til, at den af Flertallet foreslaaede Fremgangsmaade
normalt ikke kendtes ved Besættelse af Lærerposter ved
Universitetet, og i Betragtning af den høje Værdsættelse af Magister
Tranekjær Rasmussens videnskabelige Kvalifikationer, som det samlede
Udvalg havde givet Udtryk før. Fakultetet indstillede i Henhold
hertil, at Mag. scient. Edgar Tranekjær Rasmussen blev ansat søm
Docent i anvendt Psykologi ved Københavns Universitet.
Sagen blev derefter behandlet i Konsistoriums Møde den 14. Juni
1939. Konsistorium vedtog at slutte sig til det af Fakultetsudvalgets
Flertal indtagne Standpunkt og indstillede i Henhold hertil til Ministeriet,
at Mag. scient. Edgar Tranekjær Rasmussen blev konstitueret
som Docent i anvendt Psykologi ved Universitetet for et Tidsrum af
2 Aar.
52 Universitetets Aarbog 1939—40.
Under 7. Oktober 1939 tilskrev Ministeriet Universitetets Rektor
saaledes:
I Henhold til de den 5. d. M. i Ministeriet forte Forhandlinger,
hvorunder det vedtoges at soge gennemfort et Samarbejde mellem
Universitetet og Statens Lærerhøjskole med Hensyn til Undervisningen
i teoretisk og praktisk Psykologi, skal Ministeriet herved meddele,
at Ministeriet er beredt til at imødekomme Universitetets Indstilling
om Konstitution af Mag. scient. Edgar Tranekjær Rasmussen som
Docent i anvendt Psykologi ved Kobenhavns Universitet for et Tidsrum
af 2 Aar, i hvilket Tidsrum den nærmere Gennemførelse af den
fremtidige Ordning for det planlagte Samarbejde forventes tilendebragt,
men at Ministeriet, forinden Konstitutionen udfærdiges, maa
ønske en udtrykkelig Udtalelse fra den designerede Docent om, at han
er villig til inden for sit Fags Omraade at deltage i den ønskede Samvirken,
derunder i det Omfang, som maatte blive fastsat, at overtage
Undervisning paa Statens Lærerhøjskole.
Efter at Magister Tranekjær Rasmussen havde afgivet den af
Ministeriet ønskede Udtalelse, konstitueredes han under 11. November
1939 af Ministeriet som Docent i anvendt Psykologi ved Kobenhavns
Universitet for et Tidsrum af 2 Aar fra den 1. November 1939
at regne. Samtidig anmodede Ministeriet Universitetets Rektor efter
Forhandling med Universitetets Kurator at ville fremkomme med
Indstilling til Ministeriet angaaende den paagældendes Lonningsforhold.
Der fortes herefter Forhandlinger mellem Universitetet, Undervisningsministeriet
og Finansministeriet angaaende Størrelsen af konstitueret
Docent Tranekjær Rasmussens Lønning i Konstitutionstiden,
idet Tjenestemandsloven ikke indeholdt Regler for, med hvilket Relob
en Tjenestemand, som konstitueres i en anden Tjenestemandsstilling,
skal aflønnes. Medens Universitetets Kurator foreslog at give den
hojest mulige Konstitutionsløn og ikke fandt, at der var noget Grundlag
for at give fuld Lønning under Konstitutionstiden, mente Universitetets
Rektor og Undervisningsministeriet —- dog med forskellig Regrundelse
—, at der burde ydes et Konstitutionsvederlag, der svarede
til den fulde Docentlonning. Saavel Universitetets Rektor, Kurator
som Undervisningsministeriet fandt Restemmelsen i Tjenestemandslovens
§ 12, Stk. 1, hvorefter en Tjenestemand til enhver Tid er pligtig
at gore midlertidig Tjeneste i hojere Stilling end hans egen indenfor
samme Tjenestegren og med Ret til »Funktionshonorar« efter samme
§, Stk. 2, uanvendelig i det foreliggende Tilfælde. Universitetets Rektor
udtalte herom i en Erklæring til Ministeriet af 1. December 1939:
Man maa tage Afstand fra at bringe Reglen i Tjenestemandslovens
§ 12, Stk. 1 og 2 i Anvendelse. Dels maa Udtrykket i Stk. 1,
»midlertidig Tjeneste« antages at sigte til en Tjeneste, der, selv om
den undtagelsesvis kan komme til at strække sig over en noget læn53
gere Tid, normalt vil være ret kortvarig, gennemgaaende meget kortere
end to Aar, men dels — og navnlig — er Stillingerne som fast
videnskabelig Assistent og Docent saa forskellige og besættes ud fra
saa forskellige Forudsætninger og paa saa forskellig Maade, at Konstitution
af en Assistent i en Docentstilling, ikke kan anses for Konstitution
i en hojere Stilling i samme Tjenestegren, i den Betydning, hvori
dette Udtryk maa antages at være brugt i Tjenestemandsloven. Der
maa formentlig herved være sigtet til Stillinger, som er normale
Avancementsstillinger for den konstituerede, medens Docent stillingen
i Forhold til en Assistentstilling er en Stilling af helt anden Art, som
en videnskabelig Assistent ikke i Almindelighed kan regne med at
opnaa og ofte slet ikke vil kunne bestride paa forsvarlig Maade.
Finansministeriet derimod hævdede, at Tjenestemandslovens § 12,
Stk. 2, vilde være direkte anvendelig paa den foreliggende Konstitution,
og under 25. April 1940 meddelte Undervisningsministeriet Universitetet,
at der efter det i Sagen passerede maatte forholdes i Overensstemmelse
med Finansministeriets Synspunkt, saalænge Magister
Tranekjær Rasmussen ikke efter derom fremkommen Indstilling fra
Universitetet havde opnaaet fast Ansættelse i den paagældende Docentstilling.
Samtidig med, at Rektor gav Fakultetet Meddelelse herom,
udbad Rektor sig en Udtalelse fra Fakultetet om, hvornaar der kunde
ventes at foreligge Grundlag for, at der kunde meddeles Magister
Tranekjær Rasmussen fast Ansættelse i Docentstillingen.
Herefter indstillede Fakultetet under 4. Juni 1940 i Tilslutning
til en af Professor, Dr. phil. Edgar Rubin afgiven Udtalelse af 10. Maj
1940, hvortil Professorerne i Filosofi, Dr. phil. Victor Kuhr, Dr. phil.
Frithiof Brandt og Jørgen Jorgensen havde sluttet sig, at der blev
meddelt Magister Tranekjær Rasmussen fast Ansættelse i Docentstillingen;
Professor Rubins Udtalelse gik ud paa, at han nøje havde fulgt
Magister Tranekjær Rasmussens Virksomhed og bl. a. havde hort alle
hans Forelæsninger, der havde vedrørt Personlighedsforskningen; Magister
Tranekjær Rasmussen havde gjort udmærket Fyldest baade som
Videnskabsmand og Universitetslærer.
Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl. Resolution af 13. Juli
1940 konstitueret Docent Edgar Tranekjær Rasmussen udnævnt til
Docent i anvendt Psykologi ved Københavns Universitet fra den
1. Juli 1940.
Da Magister Tranekjær Rasmussen blev konstitueret som Docent
i anvendt Psykologi fra den 1. November 1939 at regne, meddelte
det filosofiske Fakultet under 5. December 1939 Universitetets Rektor,
at det havde vedtaget at indstille, at der, for saa vidt konstitueret
Docent Tranekjær Rasmussen ikke eo ipso i Henhold til kgl. Anordning
af 5. Oktober 1936 om Københavns Universitets Organisation
§ 16, Stk. 1, 1. Punktum var Medlem af Fakultetet, i Henhold til
54
samme §, Stk. 1, 2. Punktum blev indhentet Bemyndigelse fra Ministeriet
til at optage ham som Medlem for det Tidsrum, i hvilket han
var konstitueret. I Anledning heraf meddelte Universitetets Rektor
under 12. December 1939 Fakultetet, at Magister Tranekjær Rasmussen
efter de gældende Bestemmelser maatte anses for ved sin Konstitution
som Docent at være blevet Medlem af Fakultetet.
I Anledning af, at Docenturet i anvendt Psykologi stod ledigt i
Efteraarssemestret 1938 og i Foraarssemestret 1939, blev det i førstnævnte
Semester efter det filosofiske Fakultets Indstilling overdraget
Mag. art. S. A. Tordrup at holde Forelæsninger over »De svagt begavede
« med særlig Benyttelse af Burt: The Backward Child i 2 ugentlige
Timer mod et Vederlag paa 1000 Kr., og i Foraarssemestret 1939
blev det ligeledes efter Fakultetets Indstilling overdraget Dr. phil.
G. Rasch at holde Forelæsninger over Statistik for Psykologer i 2
ugentlige Timer mod et Vederlag paa 1000 Kr.
Efter Andragende fra Bestyreren af Universitetets psykologiske
Laboratorium, Professor, Dr. phil. Edgar Rubin, hvortil Universitetets
Rektor og Kurator sluttede sig, bifaldt Ministeriet under 21. Februar
1939, at den under Universitetets Konto 5. Medhjælp givne
Bevilling paa 1800 Kr. som 2. Del af en 3-aarig Bevilling paa 1800 Kr.
aarlig til Honorering af en Medhjælper for Docent, Dr. R. H. Pedersen,
efter dennes Død og Resten af Finansaaret 1938—39 blev anvendt til
Afslutning af Arbejder, der stod i Forbindelse med Docent R. H. Pedersens
tidligere Arbejde ved Laboratoriet; 3. Del af Bevillingen blev
inddraget ved Ændringsforslag til Finansloven for 1939—40, jfr. Rigsdagstidende
for 1938-—39, Tillæg B., Sp. 1395—96.
m. Forslag om Bevilling til Ansættelse af en engelsk Lektor
ved Universitetet.
(J. Nr. 229/38).
Under 9. Marts 1938 fremsendte det filosofiske Fakultet med 'filslutning
følgende Andragende af Februar Maaned s. A. fra Professorerne
i Engelsk, Dr. phil. N. Bøgholm og Dr. phil. C. A. Bodelsen:
Undertegnede Faglærere i engelsk Sprog og Litteratur andrager
herved om, at der maa blive oprettet et Lektorat i Engelsk ved Københavns
Universitet fra 1. April 1939, beklædt med en indfødt, engelsk
Lektor.
Da daværende Docent C. A. Bodelsen 1. November 1932 blev
udnævnt til Professor, og Docenturet i engelsk Sprog og Litteratur
saaledes ledigt, gav Undervisningsministeriet Tilladelse til, at Docenturet
midlertidig blev besat med en Englænder, idet Fakultetet ikke
mente at kunne finde en egnet Dansker til Pøsten paa det daværende
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 55
Tidspunkt. De tre Englændere, som siden da har beklædt Posten, er
blevet lønnet med 4800 Kr. fra dansk Side*).
I Efteraaret 1936 tilbød den engelske Institution »The British
Council for Relations with Foreign Countries« at bidrage £ 150 aarligt
til Oprettelsen af et Lektorat i Engelsk beklædt med en Englænder.
Da Fakultetet stadig ikke skønnede, at der kunde findes en egnet
Dansker til Docenturet, og da der følgelig ikke var Brug for noget
Lektorat paa det daværende Tidspunkt, blev der truffet den Ordning
med the Council, at det betalte den Englænder, der beklædte Docenturet,
Mr. F. Y. Thompson, de tilbudte £ 150 i Tillæg til den Gage,
han modtog fra dansk Side.
Inden 1. April 1939 mener vi, at der er al Grund til at formode,
at Docenturet i engelsk Sprog og Litteratur vil kunne besættes med
en Dansker, og der maa da rettidigt tages Standpunkt til Tilbudet fra
the Council om at bidrage £ 150 aarligt til Oprettelsen af et Lektorat
i Engelsk beklædt med en Englænder, et Tilbud som stadig staar ved
Magt ifølge mundtligt-Tilsagn fra the Council, som dette har erklæret
at ville bekræfte, saa snart der fra de danske Myndigheders Side udtales
Ønsket om et saadant Lektorat.
At der fortsat sikres Universitetet en indfødt, engelsk Lærer,
anser vi for i høj Grad ønskeligt. De tre Englændere, som hidtil har
beklædt Docenturet, har gjort overordentlig god Fyldest; deres Undervisning
har været et stærkt tiltrængt og baade af Faglærerne og Studenterne
meget paaskønnet Supplement til den normale Undervisning.
De har holdt et Antal meget værdifulde Forelæsninger og Øvelser over
engelsk Fonetik, Litteratur og Kultur, og deres Undervisning har
navnlig haft stor praktisk Værdi, fordi Tilegnelsen af engelsk Tale- og
Udtalefærdighed er overmaade vanskelig for Studenterne i Mangel af
indfødte Lærere.
Vi anser det for nødvendigt, at den foreslaaede engelske Lektor
lønnes med ialt 6000 Kr., idet det med de mange akademiske Ansættelsesmuligheder
indenfor det britiske Rige kan blive vanskeligt at faa
en kvalificeret engelsk Akademiker her til Landet for en lavere Gage.
Da det fra engelsk Side tilbudte Tilskud er ca. 3300 Kr., mener vi
altsaa, at der fra dansk Side bor ydes Lektoren en Gage af ca. 2700 Kr.
Vi mener endvidere, at Universitetet bør have en afgørende Indflydelse
paa Personvalget, og at Lektoren bor arbejde under Faglærernes
Kontrol og efter Direktiver fra disse.
Dette Forslag blev imidlertid ikke fremmet af Universitetet til
Finansloven for 1939—40.
I en Skrivelse af 1. Maj 1939 gentog Professorerne i Engelsk
Andragendet om Oprettelse af det paagældende Lektorat, og det filosofiske
Fakultet udtalte ved Fremsendelsen af Andragendet følgende:
*) Jfr. Universitetets Aarbog for 1932—33 Side 20 II, endvidere Universitetets Aarbog for 1933—34
Side 17, 1934-35 Side 45,1935—36 Side 12, 1937—38 Side 35,1938-39 Side 38 og foran Side 17.
56 Universitetets Aarbog 1939—40.
Idet Fakultet fremsender vedlagte Andragende af 1. Maj 1939 fra
Professorerne i Engelsk, skal man meddele, at Fakultetet i Overensstemmelse
med det under 9. Marts 1938 indgivne Andragende anbefaler,
at der paa Forslaget til Finanslov for Finansaaret 1940—41
søges optaget en Bevilling paa 2700 Kr. aarlig til Lønning af en indfødt
engelsk Lektor, til hvis Aflønning The British Counsil har stillet
i Udsigt at ville bidrage med et Beløb af £ 150 aarlig. Det tilføjes, at
det er en Forudsætning fra Fakultetets Side, at Lektoren udnævnes
efter Indstilling fra Fakultetet, idet dog Lektoren skal godkendes af
The British Council, at Lektøren ansættes for et kortere Aaremaal,
betinget af, at der ydes et Bidrag paa £ 150 aarlig fra The British
Council til Lektørens Aflønning, øg at Lektoren adjungeres de faste
Faglærere i Engelsk ved Fakultetet.
Herefter blev der paa Forslaget til Finanslov før 1940—41, jfr.
Rigsdagstidende før 1939—40, Tillæg A., Sp. 1693^—94 optaget Forslag
om Bevilling af 2700 Kr. under Universitetets Konto 4. A. Honorarer
til Lektører m. 11. søm 1. Del af en 2-aarig Bevilling paa 2700 Kr.
aarlig til Honorering af en indfødt Englænder som Lektør i Engelsk
ved Universitetet.
Bevillingen udgik imidlertid atter af Finansloven ved dennes 3.
Behandling, jfr. Rigsdagstidende før 1939—40, Tillæg B., Sp. 1895—
96. Om Lektoratets senere Oprettelse paa Finansloven før 1941^—42
vil blive givet Meddelelse i Universitetets Aarbog før 1940—41.
n. Indstilling om Besættelse af Docenturet i Engelsk med
Dr. phil. Poul Christophersen.
(J. Nr. 238/39).
Under 3. April 1939 indstillede det lilosofiske Fakultet i Tilslutning
til et fra Professorerne i Engelsk, Dr. phil. N. Boghølm og Dr.
phil. C. A. Bodelsen fremkommet Forslag, at Docenturet i Engelsk,
som siden daværende Docent Bodelsens Udnævnelse til Professor fra
1. November 1932 havde staaet ledigt øg siden 1. Marts 1933 havde
været besat ved Konstitution med en indfødt Englænder, blev opslaaet
ledig fra 1. April 1940, da det efter Faglærernes Skøn nu vilde være
muligt at besætte Docenturet med en dansk Forsker. Universitetets
Rektor meddelte i Anledning heraf Fakultetet under 22. April 1939,
at man under Hensyn til, at Professorerne Bøghølms og Bodelsens
Førslag øm Docenturets Besættelse var nær sammenknyttet med
Spørgsmaalet øm Oprettelse af et Lektorat i Engelsk før en indfødt
Lektør, maatte finde det rettest, at Opslaget afventede OlTentliggorelsen
af Finanslovforslaget før 1940^—41 i Oktober Maaned 1939, samt
at Fakultetet, saafremt Lektoratet ikke blev oprettet paa nævnte
Finanslovforslag, supplerede sin Indstilling øm Opslaget af DocenLærere
og andre videnskabelige Tjenestemænd. 57
turet med en Udtalelse om, hvorvidt dette skulde finde Sted uden
Hensyn til den Afgørelse, der var truffet eller maatte bliver truffet
i Spørgsmaalet om Bevilling af det nævnte Lektorat.
Efter at der paa Forslag til Finanslov for 1940—41 var stillet
Forslag om Oprettelse af det paagældende Lektorat, jfr. ovenfor
Side 56, blev Docenturet i Engelsk efter Indstilling af det filosofiske
Fakultet og Universitetets Rektor opslaaet ledigt fra 1. April 1940,
og under 25. November 1939 blev de indkomne 3 Ansøgninger, nemlig
fra Dr. phil. Poul Christophersen, Dr. phil. Knud Schibsbye og
Cand. mag. Edward Wolf af Ministeriet tilstillet Universitetet til
Erklæring.
Til at bedomme de indkomne Ansøgninger nedsatte det filosofiske
Fakultet i Henhold til kgl. Anordning af 15. Maj 1932, § 3, et
Udvalg bestaaende af Professorerne, Dr. phil. N. Bøgholm, Dr. phil.
C. A. Bodelsen og Dr. phil. Louis Hjelmslev. Dette Udvalg afgav
under 18. December 1939 følgende Indstilling til Fakultetet:
Til det ledige Docentur i Engelsk er indkommet tre Ansøgninger.
Ansøgerne er: Dr. phil. P. Christophersen, Dr. phil. K. Schibsbye og
Cand. mag. E. Wolf, M. A.
Cand. mag. Wolf er en meget skattet Undervisningsassistent i
forskellige af Fagets Discipliner. Han har dels foredraget, dels offentliggjort
meget smagfulde Smaaskildringer af engelsk Aandsliv. Hans
Interesse for Kunst og herhen horende Haandværk har lagt sig for
Dagen bl. a. i en Række Artikler om disse Emner.
Da der ikke foreligger ofTentliggjorte videnskabelige Arbejder fra
Cand. mag. Wolf, kan han ikke komme i Betragtning ved Besættelsen
af Docenturet.
Dr. Schibsbyes Doktorafhandling bar Titlen »Om de udvidede
Verbalformers Begreb og Anvendelse i moderne Engelsk«.
Dr. Schibsbye har sin Styrke i Kritikken, og hans Analyse af
tidligere Bearbejdelser af hans Emne er baade skarpsindig øg paa
mange Punkter afgjort rammende. Ved Siden af Kritikken findes
naturligvis ogsaa personlige Bidrag til Løsningen af den meget vanskelige
Opgave, der i udstrakt Grad har beskæftiget Filologerne. Saaledes
gives en god Undersøgelse af Forholdet mellem Verbets Aktionsart og
de udvidede Tidsformer med Hensyn til Betydningsvariation. Afhandlingen
er illustreret med gode Eksempler og vidner om et godt
Kendskab til moderne Engelsk øg om en betydelig Evne til at skelne
mellem stilistiske Nuancer. Megen Undervisning har slugt meget af
Dr. Schibsbyes Tid. Han har dog skaffet sig Arbejdstid til at gaa i
Lag med en grammatisk Stilistik, af hvilken der endnu kun foreligger
et Hefte.
Dr. Schibsbye er en meget skattet Undervisningsassistent. Flan
har fremragende pædagogiske Evner og har undervist i forskellige
af Fagets Discipliner.
Universitetets Aarbog. 8
58 Universitetets Aarbog 1939—40.
Selv om vi mener, at Dr. Schibsbye er kvalificeret til den Stilling,
han her soger, mener vi dog at maatte foretrække den tredie Ansøger,
Dr. Christophersen.
Dr. Christophersen, der for Tiden opholder sig ved et engelsk
Universitet, disputerede med megen Ære for Doktorgraden i Marts i
Aar med Afhandlingen: »The articles: a study of their theory and use
in English«. Ansøgeren er en dygtig Sprogteoretiker, hos hvem »Realisme
« og »Idealisme« i Sprogbetragtning har indgaaet en smuk Forening.
Hans ovennævnte Arbejde præges af en stærk Sans for de store Linier.
Med Stringens fastholdes den semantiske Grundidé, der efter Forfatteren
udgør det centrale i engelsk Artikkelbrug; men samtidig er han
redelig i sin Fremhæven af Vanskeligheder ved Tilpasning af Særtilfælde.
Med heldigt Greb indfører Dr. Christophersen nye Betegnelser for
Hovedgrupper inden for hans Studiefelt, Betegnelser, som paa det
nøjeste hænger sammen med lians teoretiske Fremstilling og bidrager
til at give denne Fasthed. Der er ingen Tvivl øm, at Christophersens
Arbejde er et vigtigt Bidrag til teoretisk, og i ikke ringe Grad til praktisk
Kendskab til moderne engelsk Artikkelbrug.
Hans Bog er yderligere et sprogteoretisk Bidrag af mere almindelig
Værdi, med Kenskab til øg selvstændig Vurdering af den almenlingvistiske
Litteratur, der kommer i Betragtning; derved fremtræder
Disputatsen ikke blot som et Bidrag til den engelske Filologi, men
tillige som et vægtigt Indlæg i den almen-lingvistiske Debat. Denne
Evne til at anlægge velunderbyggede Helhedssynspunkter i klar øg
enkelt Form maa siges at være ypperligt kvalificerende til en videnskabelig
Lærestol.
Vi indstiller derfor Dr. Christophersen til det ledige engelske Docentur.
Udvalgets Indstilling blev i Overensstemmelse med § 4, Stk. 2,
i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 tilstillet Ansøgerne, af hvilke ingen
fremsatte Bemærkninger til Indstillingen. Fakultetet indstillede derefter
i Tilslutning til det fagkyndige Udvalg enstemmigt, at Dr. phil.
Poul Christophersen blev ansat søm Docent i Engelsk ved Københavns
Universitet fra den 1. April 1940.
Fakultetets Indstilling blev behandlet i Konsistoriums Mode den
3. April 1940 og tiltraadt. Under 20. April 1940 blev Sagen indsendt
til Ministeriet; Universitetets Rektor udtalte herved, at Dr. Christophersen
for Tiden opholdt sig i England øg saaledes ikke i Øjeblikket
kunde tiltræde Embedet, men at man dog havde ønsket at førelægge
Ministeriet Sagen, efter at den var færdigbehandlet fra Universitetets
Side, saaledes at den kunde tages op, saa snart Forholdene
gjorde det muligt.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 59
o. Bevilling af Honorar til Fru Carmen Zimmer for Afholdelse
af Øvelser i Italiensk ved Universitetet.
(J. Nr. 219/39).
Under 17. Marts 1939 fremsendte det filosofiske Fakultet med Tilslutning
følgende Indstilling af 13. Februar 1939 til Undervisningsministeriet
fra Professorerne Dr. phil. Kr. Sandfeld, Dr. phil. Viggo
Brøndal, Dr. phil. K. Friis Johansen, Dr. phil. Knud Fabricius, Dr.
phil. C. Elling øg Dr. phil. Paul V. Rubow:
Som det vil være Ministeriet bekendt, har Fru Carmen Zimmer
i en Aarrække — siden 1929 med Konsistoriums Tilladelse, siden 1933
med Ministeriets Bemyndigelse — holdt Øvelser øver møderne Italiensk
med de Studerende ved det filosofiske Fakultet. Denne Undervisning
er efterhaanden med Held blevet udvidet øgsaa til Viderekomne,
den omfatter nu regelmæssig 3 å 4 Timer ugentlig (Sprog,
Grammatik, Litteratur) og blev i sidste Semester fulgt af gennemsnitlig
25 Studerende (heri ikke medregnet et større Antal friere Tilhørere).
Øvelserne har været fulgt ikke blot af mange Fransk-Studerende
— før hvem de har været et nærliggende øg nyttigt Supplement —,
men øgsaa af Studerende i Historie øg Arkæologi, sammenlignende
Litteraturvidenskab og Kunst, der derved har øpnaaet direkte Adgang
til de betydningsfulde italienske Kildeskrifter inden før deres Fag.
Langt øver hundrede af vore Studerende har saaledes haft Lejlighed
til at erhverve Evnen til at læse øg førstaa, tildels øgsaa tale, Italiensk
øg staar derved i stor Gæld til Fru Zimmer for hendes energiske Vejledning
og utrættelige Hjælpsomhed.
For dette omfattende og værdifulde Arbejde, søm der er al Grund
til at ønske fortsat, øg som betyder en Støtte øg Aflastning før Professorerne
i romansk Filologi, har der hidtil ikke fra Universitetets Side
været ydet noget Vederlag, og først i de sidste 3 Aar er der fra den
italienske Regering modtaget et Honorar paa 600—700 Kr. Vi tillader
øs derfor at andrage Ministeriet øm paa Finansloven for 1940—41
som Honorar før Fru Carmen Zimmers Øvelser i møderne Italiensk at
ville foreslaa bevilget et Beløb paa 1200 Kr. aarligt søm l.Del af en
3-aarig Bevilling.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Rektors øg Kurators Tilslutning, blev der paa Finansloven før 1940—-
41, jfr. Rigsdagstidende før 1939—40, Tillæg A., Sp. 1693—94, under
Universitetets Konto 4. A. Honorarer til Lektører m. fl. optaget en
Bevilling paa 1200 Kr. søm 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa 1200 Kr.
aarlig til Honorering af Fru Carmen Zimmer før Afholdelse af Øvelser
i Italiensk ved Universitetet.
60 Universitetets Aarbog 1939—40.
p. Bevilling paa Finansloven til Lønning af den polske Lektor,
Udpegelsen af Dr. Bohdan Kieszkowski som Lektor ved Universitetet
og Stillingens Besættelse med Mag. art. Folmer Wisti som
Vikar under Dr. Kieszkowskis Forfald.
(J. Nr. 411/38).
Under 3. December 1938 tilskrev Undervisningsministeriet Universitetets
Rektor saaledes:
Ministeriet behandler for Tiden et fra de vedkommende polske
Myndigheder ad uofficiel Vej fremsat Forslag om Ansættelse af en
polsk Statsborger som Lektor i Polsk ved Koben havns Universitet,
saaledes at denne i Modsætning til, hvad nu er Tilfældet med den
nuværende polske Lektor E gi ej man*), vederlægges saavel fra polsk som
fra dansk Side. Dette Forslag, som Ministeriet vil kunne tænke sig at
tiltræde, gaar ud paa, at der — under Forudsætning af Bevillingsmyndighedernes
Godkendelse — under Universitetets Budget udredes
et maanedligt Belob af 200 Kr, som Monorar til den paagældende,
medens Resten af hans Vederlag tilvejebringes ved Tilskud fra polsk
Side. Forinden endelig Bestemmelse herom tages, skal man dog med
Bemærkning, at det er Tanken, at Ordningen skal søges etableret fra
1. April 1939, saaledes at den polske Stat i Tiden indtil 1. September
1939 afholder hele Vederlaget, medens Ministeriet ved Ændringsforslag
til Finansloven for 1939—40 for dette Finansaar søger et Belob
paa ialt 1400 Kr., anmode Ur. Rektoren om en Udtalelse i Sagen —
efter Omstændighederne snarest belejligt -— om der fra Deres Side
vides noget at indvende mod den heromhandlede Ordning.
Det tilføjes, at man samtidig har udbedt sig en Udtalelse fra Kurator.
Medens Universitetets Kurator under 16. December 1938 overfør
Ministeriet udtalte, at han ikke fandt noget at indvende mod, at den
paagældende Bevilling blev optaget paa Finansloven, udtalte det
filosofiske Fakultet under 17. Februar 1939 i en i Sagen afgiven Erklæring,
at man anmodede om, at Sagen maatte blive stillet i Bero,
saaledes at Fakultetet kunde faa Lejlighed til at tage Stilling til
denne Sag sammen med Fakultetets Andragender om Bevillinger, som
det ønskede optaget paa Førslaget til Finansloven for Finansaaret
1940—41.
Ministeriet stillede imidlertid Forslag øm Optagelse af den paagældende
Bevilling paa Finansloven for 1939—40 ved Ændringsforslag
til 3. Behandling af Finanslovforslaget, jfr. Rigsdagstidende for
1938—39, Tillæg B., Sp. 1393—94. Under 25. April 1939 udbad Ministeriet
sig en Udtalelse fra Universitetets Rektor om en fra det polske
Gesandtskab i København modtagen Note af 14. s. M., hvori Gesandtskabet
bragte 3 Personer i Førslag til Posten som polsk Lektør ved
Københavns Universitet. Under 26. Maj 1939 indstillede Fakultetet,
*) Om dennes Ansættelse som Lektor, se Universitetets Aarbog for 1937—38, Side 65.
61
at den som Nr. 1 fra polsk Side foreslaaede Kandidat til Posten, Dr.
Bohdan Kieszkowski blev ansat som Lektor fra den 1. Oktober 1939,
adjungeret Professoren i slavisk Filologi.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Tilslutning fra Universitetets Rektor, beskikkede Ministeriet under
16. Juni 1939 Dr. Bohdan Kieszkowski som Lektor i Polsk ved Kobenhavns
Universitet, adjungeret Professoren i slavisk Filologi ved
Universitetet, fra den 1. Oktober 1939 at regne og indtil videre.
Dr. Kieszkowski ankom imidlertid ikke til Kobenhavn for at tiltræde
sin Stilling — formentlig paa Grund af de siden hans Udnævnelse
indtraadte Krigsforhold. Det filosofiske Fakultet og Universitetets
Rektor indstillede da i Tilslutning til et fra Undervisningsministeriets
Lektoratsudvalg fremkommet Forslag, at den tidligere Lektor
i Dansk ved Universitetet i Warszawa, Mag. art. Folmer Wisti (født
1908, dimitteret 1927, Mag. art. i slavisk Filologi ved Aarhus Universitet
1936), som paa Grund af Krigsforholdene ikke kunde varetage
sin Post, blev anvendt som Vikar for Dr. Kieszkowski, saaledes at
det paa Finansloven for Tiden 1. September 1939—31. Marts 1940
bevilgede Belob af 200 Kr. maanedlig til eu Lektor i Polsk blev udbetalt
til Magister Wisti for at holde Ovelser over Polsk ved Universitetet
efter nærmere Anvisning af Professoren i slavisk Filologi, dog
saaledes, at Udbetalingen af Belobet til Magister Wisti ophorte, saafremt
Dr. Kieszkowski maatte indfinde sig for at tiltræde sin Stilling.
Under 1. November og 7. December 1939 bifaldt Ministeriet, at den
af Universitetet foreslaaede Ordning traadte i Kralt, dog forst fra den
1. Oktober 1939 at regne.
Da Dr. Kieszkowski stadig ikke kom til Danmark for at overtage
sin Stilling, bifaldt Ministeriet under 6. Juni 1940 efter Indstilling fra
Universitetet i Tilslutning til et af Undervisningsministeriets Lektoratsudvalg
stillet Forslag, at Magister Wisti fortsatte Varetagelsen af
Undervisningen i Polsk ved Københavns Universitet indtil den polske
Lektor, Dr. Bohdan Kieszkowskis eventuelle senere Ankomst, dog ikke
udover Finansaaret 1940—41, og at han indtil da oppebar det til en
Lektor i Polsk ved Københavns Universitet bevilgede Belob af 2400
Kr. aarlig.
q. Professor, Dr. phil. Elis Stromgrens Afgang fra Universitetet
og ekstraordinær Professor i Astronomi, Dr. phil. Bengt Stromgrens
Ansættelse som ordinær Professor i samme Fag.
(J. Nr. 444/39).
Under 15. April 1940 blev der meddelt Professor i Astronomi,
Dr. phil. Elis Stromgren Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder
med Pension fra den 31. August 1940 at regne.
Under 14. December 1939 havde det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet indstillet, at der blev meddelt Professor Elis Stromgren
62
Afsked som anført. Samtidig udtalte Fakultetet følgende med Hensyn
til Besættelsen af Embedet som Professor i Astronomi:
Da der herefter vil være at besætte et Embede som Professor
ordinarius i Astronomi, skal Fakultetet med Henvisning til Ministeriets
Skrivelse af 9. December 1936*) vedrørende Oprettelsen af et
ekstraordinært Professorat for Dr, phil. Bengt Stromgren øg dettes
Bortfald ved den nu indtræffende Ledighed meddele, at man efter det
foreliggende ikke har anset det for nødvendigt i dette Tilfælde at iagttage
de i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 § 1 fastsatte Regler for Ansættelse
af Professorer ved Kobenhavns Universitet, men at man, da
Professor Bengt Stromgren har beriget Astronomien med en Række
dybtgaaende og meget forskelligartede Undersøgelser øg efter Fakultetets
Førmening er i høj Grad kvalificeret til at varetage det af Professor
Elis Stromgren hidtil beklædte Professorat, indstiller, at Professor
ekstraordinarius i Astronomi, Dr. phil. Bengt Stromgren ansættes
som Professor ordinarius i Astronomi ved Københavns Universitet
fra den 1. September 1940 at regne.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl. Resolution af 23. April 1940
ekstraordinær Professor i Astronomi, Dr. phil. Bengt Stromgren udnævnt
til ordinær Professor i samme Fag ved Københavns Universitet
fra den 1. September 1940 at regne.
r. Oprettelse af et ekstraordinært Docentur i matematisk Fysik
for Lektor, Dr. phil. Christian Møller.
(J. Nr. 171/36).
Under 30. Januar 1936 indgav Professor, Dr. phil. Niels Bohr
følgende Andragende til det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet:
Undertegnede, Bestyrer for Universitetets Institut for teoretisk
Fysik, tillader sig herved at henvende sig til Fakultetet med Anmodning
om, at der maa blive foretaget Skridt til Oprettelsen af et Docentur
i matematisk Fysik ved Universitetet, og at dette Docentur besættes
med den nuværende Indehaver af Lektoratet ved Instituttet, Dr.
phil. Chr. Moller, hvis Lektorat i saa Tilfælde vilde kunne bortfalde.
Til Begrundelse før dette Forslag skal jeg henvise til den matematiske
Fysiks overordentlige Udvikling i de Aar, der er forløbne siden
Instituttets og Lektoratets Oprettelse. Den Undervisning, der hidtil
har paahvilet Lektøren ved Instituttet, nemlig Gennemgangen af
Grundlaget for den matematiske Behandling af den saakaldte klassiske
Fysiks Problemer, er saaledes efter Udviklingen af helt nye matematiske
Metoder, der er uundværlige ved den dybere Forstaaelse af atom*)
Se Universitetets Aarbog 1937—38, Side 71.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 63
fysiske og atomkemiske Problemer, ikke længere tilstrækkelig for de
Fysikstuderendes Behov, ikke alene med Henblik paa deres almindelige
videnskabelige Uddannelse, men tillige og ikke mindst med Henblik
paa den stadig stigende Rolle, som de atomfysiske Problemer paa
direkte og indirekte Maade spiller for Undervisningen i Gymnasierne.
Det er derfor paakrævet, at der foruden en Undervisning af den matematiske
Fysiks Elementer i det hidtidige Omfang gives de Fysikstuderende
Lejlighed til Erhvervelsen af et indgaaende Kendskab til de
nyere matematisk-fysiske Metoder.
Dette har i flere Aar været erkendt, og ved Skoleembedseksamen
i Fysik er et saadant Kendskab allerede optaget blandt Fordringerne
til Eksaminanderne. Fra de studerendes Side har der ogsaa i denne
Anledning fundet Henvendelser Sted til Instituttet om en Udvidelse
af Undervisningen, som man efter Tid og Evne fra Personalets Side
har efterkommet ved Indretningen af specielle Kursus. Navnlig giver
Lektor Møller for Tiden foruden sine pligtmæssige Forelæsninger en
Forelæsningsrække over de matematisk-atomfysiske Metoder, der følges
af alle studerende, der i de nærmeste Aar agter at indstille sig til
Skoleembedseksamens Fagprøve og til Magisterkonferens i Fysik.
Vedrørende Lektor Møllers Kvalifikationer til at overtage et Docentur,
ved hvilket saavel den tidligere som den forøgede Undervisning
i matematisk Fysik vil komme til at paahvile ham, skal jeg endvidere
anføre, at han ikke alene gennem sine Studier øg videnskabelige Arbejder,
øver hvilke jeg tillader mig at vedlægge en Liste, besidder et
ganske overordentligt Kendskab til den nuværende matematiske Fysik
i alle dens Afskygninger, men at han ogsaa selv har bidraget til Udviklingen
af den teoretiske Atomfysiks Metoder paa en Maade, der har
vundet stor almindelig Anerkendelse. Lektor Møller tør utvivlsomt
betegnes som en fremragende Repræsentant for den yngre Generation
paa den teoretiske Atomfysiks Omraade, og jeg undlader ikke at tilføje,
at der ikke i en lang Aarrække vil være nogen anden yngre dansk
Videnskabsmand, hvis Kvalifikationer til at overtage et Docentur søm
det, hvorom der her søges, vil kunne sammenlignes med hans.
Denne Indstilling blev med Fakultetets og Konsistoriums Tilslutning
indsendt til Ministeriet med Andragende om, at fornøden Bevilling
til Docenturets Oprettelse blev tilvejebragt paa Finansloven for
1937^—38. Da Indstillingen imidlertid ikke blev taget til Følge, blev
den gentaget af Universitetet til Finansloven for 1938—39, 1939—40
og til 1940—41, dog at man i Indstillingen til sidstnævnte Finanslov
foreslog Oprettelsen af et ekstraordinært Professorat.
Ministeriet mente imidlertid ikke at kunne imødekomme Indstillingen
om Oprettelse af et Professorat, men paa Finansloven for 1940—
41, jfr. Rigsdagstidende for 1939—40, Tillæg A., Sp. 1689—90 blev
der under Universitetets Konto 2. Lønninger til ekstraordinære Professorer
og Docenter, optaget Bevilling til Oprettelse af et ekstraordinært
Docentur i matematisk Fysik for Lektor Dr. phil. Christian
64 Universitetets Aarbog 1939—40.
Moller mod Bortfald af den under Universitetets Konto 4. A. Honorarer
til Lektorer m. 11. givne Bevilling paa 2400 Kr. aarlig til en Lektor
ved Universitetets Institut for teoretisk Fysik.
Derefter blev ved kgl. Resolution af 31. Oktober 1940 Lektor, Dr.
phil. Christian Møller udnævnt til ekstraordinær Docent i matematisk
Fysik ved Kobenhavns Universitet fra den 1. April 1940 at regne.
s. Lektor, Dr. phil. David Fogs Afgang fra Universitetet
og Dr. phil. Fr. Fabricius-Bjerres Beskikkelse som Lektor
i Matematik.
(J. Nr. 254/40).
Under 13. Juli 1940 fritog Ministeriet efter Ansøgning Dr. phil.
David Fog, som fra den 1. April 1940 at regne var blevet udnævnt
til Professor i Matematik ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,
for Hvervet som Lektor i Matematik ved Kobenhavns Universitet for
Resten af Tidsrummet 1. April 1938—31. Marts 1941.
Om Besættelsen af den derved ledigblevne Lektorstilling afgav
Professorerne i Matematik, Dr. phil. J. Hjelmslev, Dr. phil. N. E. Nørlund
og Dr. phil. Harald Bohr under 13. Juni 1940 følgende Indstilling
til det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet:
I Tilslutning til hoslagte Andragende fra Lektor i Matematik ved
Kobenhavns Universitet, Dr. phil. David Fog, om Afsked fra nævnte
Stilling fra 1. September d. A. at regne, foranlediget ved hans Udnævnelse
til Professor ved den Kgl. Veterinær- øg Landbohøjskole, skal
vi undertegnede Professorer i Matematik næst efter at anbefale, at
Andragendet bevilges, tillade øs at indstille, at den paagældende Lektorstilling
i Matematik ved Universitetet, som derefter vil være ledig,
øverdrages til Dr. phil. Fr. Fabricius-Bjerre fra 1. September d. A. at
regne, foreløbig for Resten af den løbende 3-aarige Periode, det er
indtil 31. Marts 1941.
Som Motivering herfor skal anføres, at Dr. Fabricius-Bjerre gennem
sine videnskabelige Arbejder, Universitetets Guldmedalje, Doktorafhandling
og Afhandlinger i fremmede og hjemlige Tidsskrifter
samt ved gentagne længere Studieophold i Udlandet, paa fortrinlig
Maade har habiliteret sig som videnskabelig Lærer, ligesom det maa
fremhæves, at han gennem sin Virksomhed søm Undervisningsassistent
ved Universitetet allerede forud deltager i øg er helt fortrolig med den
Undervisning, der her er Tale om, saaledes at han maa anses før at
være særlig kvalificeret til at overtage den nævnte Stilling.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Fakultetets og Konsistoriums Tilslutning, beskikkede Ministeriet under
13. Juli 1940 Dr. phil. Fr. Fabricius-Bjerre som Lektør i Matematik ved
Københavns Universitet for Tiden 1. September 1940—31. Marts 1941.
sættelse al Kobberfodrender og det øvrige Blikkenslagerarbejde paa
Universitetets Hovedbygning (J. Nr. 319/39).
Paa Grund af sin Afgang fra Universitetet fraflyttede Professor,
Dr. phil. M. Vahl den 17. Oktober 1939 den af ham i Professorgaarden,
St. Kannikestræde 11 beboede Lejlighed i Stuen. Den paagældende
Lejlighed blev efter Konsistoriums Beslutning udlejet til Professor,
Dr. phil. Albert Olsen (J. Nr. 241/39).
Efter Professor, Dr. theol. Ed. Geismars Død blev den af ham
i Professorgaarden, St. Kannikestræde 11 beboede Lejlighed paa 2. Sal
efter Konsistoriums Beslutning udlejet til Professor, Dr. theol. N. M.
Plum fra April Flyttedag 1940 at regne (J. Nr. 372/39).
Samtidig med sin Fratræden som Bibliotekar ved det filologiskhistoriske
Laboratorium pr. 31. Oktober 1939 fratraadte Dr. phil.
Hans Bæder Stillingen som Sekretær ved det filosofiske Fakultets
Kursusudvalg. Efter Fakultetets Indstilling beskikkede Universitetets
Rektor under 12. Oktober 1939 Fuldmægtig ved Konsistorialkontoret
Olaf Waage til det paagældeude Hverv fra den 1. November 1939 at
regne (J. Nr. 391/39).
Under 18. April 1940 meddelte Ministeriet Sekretær paa Prøve
ved Konsistorialkontoret, Cand. jur. B. Daugaard fast Ansættelse i
Stillingen fra den I. s. M. at regne (J. Nr. 273/38).
Universitetets Aarbog. 2