Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Dekanens beretning 35
Dekanens beretning
For Det samfundsvidenskabelige Fakultet har udviklingen
gennem 1989 været præget af den fortsatte belastning
som udgøres af de store studenteroptag til fakultetets
uddannelser. De store søgetal og de mange 1.
prioritetsansøgninger kan formodentlig tages som et
udtryk for at fakultetets uddannelser forekommer attraktive
i de uddannelsessøgendes øjne. Imidlertid indebærer
de høje studentertal i forhold til de snævre
budgetrammer, at fagråd, institutter og studienævn
må afsætte megen tid til fordeling og prioritering af de
knappe ressourcer. Det er bemærkelsesværdigt, at fakultetets
uddannelser under disse vilkår kan opretholde
den kvalitet som afspejles i de høje gennemførselsprocenter,
korte studieforløb og den gode beskæftigelsessituation
for de færdige kandidater.
Fakultetet lægger betydelig vægt på, at der bag den
omfattende undervisning ligger den forudsatte kvalificerede
forskning. Det er derfor fortsat utilfredsstillende,
at fakultetet i så henseende på grund af sin meget
ufordelagtige S/L ratio har de ringeste vilkår blandt
universitetets hovedområder.
Produktiviteten blandt fakultetets forskere er dog
fortsat stigende. Samtidig er der i 1989 igangsat flere
større projekter baseret på ekstern finansiering, og en
gruppe forskere fra Retsvidenskab, Økonomisk Institut
og Institut for Samfundsfag og Forvaltning har
indledt et samarbejde omkring et fakultetsprojekt:
Danmark i det vesteuropæiske samarbejde.
Fakultetets Center for Kvindeforskning (Samkvind)
er et andet eksempel på et meget velfungerende
samarbejde mellem en bredt sammensat gruppe forskere
fra fakultetets fagområder.
Fakultetet indgår også i øget omfang i forskningsog
undervisningssamarbejde med de øvrige fakulteter.
I 1989 blev der således igangsat en ny idrætsuddannelse
baseret på et samarbejde mellem Det naturvidenskabelige,
samfundsvidenskabelige og humanistiske
Fakultet samt Danmarks Højskole for Legemsøvelser.
Sagen omkring lukningen af sociologi var gennem
det meste af 1989 præget af fastlåsning. Undervisningsministeriet
mente ikke at kunne gå imod indstillingen
fra det i sin tid nedsatte internationale udvalg
om, at VIP-stillingerne ved den ny uddannelse i sociologi
skulle besættes efter opslag. Efter at denne procedure
ved en voldgift i december 1988 var kendt overenskomststridig
meddelte ministeriet i januar 1989, at
forudsætningerne for oprettelsen af en ny sociologiuddannelse
ved Københavns Universitet var bortfaldet.
I efteråret opnåede fakultetet imidlertid ministeriets
accept af nogle herfra foreslåede vilkår for nyåbning
af uddannelsen.
De centrale vilkår er, at nuværende medarbejdere
ved Sociologisk Institut og Institut for Kultursociologi
kan placeres ved en sociologiuddannelse efter forudgående
individuel bedømmelse af deres kvalifikationer
i forhold til den nye uddannelses indhold.
Fakultetet havde tidligere på året lagt grunden til
en styrkelse af sociologi-miljøet ved at foretage en fysisk
og administrativ sammenlægning af Sociologisk
Institut og Institut for Kultursociologi i Linnésgade
22.
Fakultetets lokalesituation er fortsat presset, men
1989 tegnede på en række områder en positiv udvikling.
Universitetet sikrede et større lejemål i bygningen
Nørregade 15, hvor fagene rets- og statsvidenskab vi!
opnå tiltrængt udvidelse af kontorkapaciteten. Takket
være en særlig indsats fra de juridiske og økonomiske
studienævn lykkedes det at flytte en stor del af undervisningen
til eftermiddagstimerne, således at presset
blev mindsket på undervisningslokalerne i Indre By.
I Rosenborggade 15 blev der indrettet det længe ønskede
store Indre By auditorium med plads til 300 studerende.
Endelig medførte fakultetskontorets flytning til
St. Kannikestræde 13 betydeligt forbedrede ekspeditionsmuligheder
for de studerende.
Fakultetets planlægning var derudover i særlig grad
rettet mod en forbedring af lokaleforholdene for de jurastuderende.
Chr. Thune
Besvarelse af universitetets prisspørgsmål
Sloth, Birgitte: Nyere resultater omkring aggregeringsprocedurer
og samfundsmæssige valg, specielt
i situationer med uendeligt mange alternativer
(Statsvidenskab C 1988, Sølv).
Retsvidenskab 37
Retsvidenskab
De retsvidenskabelige Institutter A, B og C har til huse
i Studiegården, Studiestræde 6. Institutterne har
tillige kontor- og mødelokaler i Store Kannikestræde
18 og Nørregade 15.
Studiereform og fagligt udviklingsarbejde:
Det retsvidenskabelige fagområde har i de seneste år
været påvirket af en omlægning af jurastudiet. Det ny
studium påbegyndtes 1987 og har endnu ikke fundet
sin færdige form. Studiet er nu normeret til 5 år med en
grunduddannelse på 3 år og en overbygnings- og specialiseringsuddannelse
på 2 år.
En række fag bliver omstrukturerede, og der skal
oparbejdes nye lærebøger. Studiereformen er blevet
gennemført ved et samarbejde på tværs af fag- og institutgrænser.
Sideløbende hermed har medarbejderne
gennemført undervisning og eksaminer under den
gamle studieordning.
1. Retsvidenskabeligt Institut A
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Det retsvidenskabelige Institut A
har (også efter studiereformens gennemførelse) stor
faglig bredde. Fagområdet omfatter både offentligretlige
fag, dvs. fag der beskriver offentlige organers virkemåde,
og privatretlige fag, dvs. fag der beskriver
retsforholdet mellem borgerne indbyrdes. Hertil kommer
procesretten og de mere almene fag, retshistorie
og retslære og endelig den nye disciplin edb-ret. Nærmere
bestemt hører følgende fag under instituttet:
1) forvaltningsret, med almene principper i vor styreform
og administration, 2) dele af formueretten samt
selskabs- og transportretten, 3) procesretten med både
den civile og den strafferetlige proces, 4) immaterialretten,
edb-retten og konkurrenceretten, 5) retshistorien,
som omfatter dansk og europæisk retsudvikling,
herunder romerret, og 6) retslære, hvori juraens
grundbegreber og juridisk fortolkningslære fremstilles.
1. Forvaltningsret
I 1989 udkom fremstillingen »Domstolsprøvelse af
forvaltningsakter«. Der skrives videre på et nyt bind
om anden prøvelse (Bent Christensen).
Projektet »Patienters retssikkerhed. Rejsning af patientklager
« omhandler forvaltningsretlige problemstillinger
i forbindelse med patienters rejsning af klager
over medicinalpersoners faglige fejl begået under
udøvelsen af deres sundhedsfaglige virksomhed (Else
Gjørrild Andersen).
2. Formue-, selskabs- og transportret
Arbejdet med obligationsretten er fortsat, og 1. del af
en systematisk fremstilling af obligationsrettens almindelige
del er udgivet. Studier i erstatningsret er
fortsat med artikler i festskrifter til hhv. højesteretsdommer
Snævarr, Reykjavik, og højesteretspræsident
Curt Olsson, Helsingfors. En kommentar til FN's
Konvention om Internationalt Løsørekøb er afsluttet
og afleveret til forlaget. Endelig er studier over selskabsret
og konkurrenceret fortsat med henblik på koordination
af dansk ret og EF-ret. Mindre artikler herom
er offentliggjort (Bernhard Gomard).
Sammen med Michael Elmer fortsættes nybearbejdelsen
af dansk ejendomsret med bindene 2 (tinglysning)
og 3 (panterettigheder). En analyse af nordisk
ret vedr. partsrelationer i transportretten og arbejdet
med en ny fremstilling om transport af farligt gods og
miljøansvar er fortsat. Endvidere er der arbejdet med
den nordiske transportret (herunder ligheder og forskelle
i lovregler og retspraksis) og med en fremstilling
af international transportret samt undersøgelser af
reglerne indenfor international privat- og procesret
(med særligt henblik på transport). Transportformidlerens
retsstilling undersøges med sigte på en kommentar
til Nordisk Speditørforbunds almindelige Bestemmelser
fra 1985. Endelig er der udarbejdet kommentarer
til Karnov 12. udg. (Lise Skovby).
Et projekt om tilsynet med finansielle institutioner
er fortsat med sammenlignende studier i tilsynslovgivningen
angående banker og sparekasser, forsikringsselskaber
og realkreditinstitutter. Arbejdet med minoritetsaktionærers
retsstilling (som udvalgsmedlem under
Den danske Finansanalytikerforening) og med erstatning
fra staten til ofre for forbrydelser i Grønland
er afsluttet. Endelig er en undersøgelse af europæiske
økonomiske firmagrupper gennemført (Per
Schaumburg-Muller).
3. Proces
Under den gamle studieordning var faget placeret på
3. årsprøve med fire discipliner: straffeproces, civilproces,
fogedret og konkursret. Efter studiereformen
vil undervisningen i proces blive lagt helt om og hovedsagelig
finde sted på overbygningsuddannelsen. I
den forbindelse udarbejdes nye kursusfag. Under
Hans Gammeltoft-Hansens orlov varetager Eva
Smith fagledelsen.
Med et afsnit om strafferetsplejens grundbegreber,
domstolene og forurettedes stilling er »Strafferetspleje
I« færdiggjort. Der er færdiggjort en artikel om retssikkerhed,
retsgarantier og ressourcer, særligt inden for
strafferetsplejen og asylproceduren. Endelig er der arbejdet
med en artikel om forvaltningsrettens udvikling
(Hans Gammeltoft-Hansen).
38 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Et forskningsprojekt om menneskerettighedsdomstolens
forhold til dansk straffeproces er påbegyndt.
Desuden er der udarbejdet et nyt kursusfag; »Praktisk
behandling af retssager« (Eva Smith).
En revideret udgave af materiale- og domssamlingen
i kursusfaget »Udvidet Fogedret« er fremstillet.
Der arbejdes på en færdiggørelse af en lærebog om
»Betalingsstandsning« m.h.p. undervisning i konkursret.
Endelig arbejdes videre med en afhandling
om modregning (Gerda Rump Christensen).
4. Immaterial-, edb- og konkurrenceret
Et projekt om den globale udvikling vedrørende retsbeskyttelse
af plante- og dyreforædling, herunder
spørgsmålet om patentering af biologiske fænomener,
genteknologi og levedsmidler, er færdiggjort sammen
med Mads Bryde Andersen (finansieres af Planlægningsrådet
for Forskningen via Statens jordbrugs- og
veterinærvidenskabelige Forskningsråd). Der arbejdes
på et projekt om ophavsrettens tilpasning til den
moderne teknologi (formandskab for Kulturministeriets
lovudvalg) og et projekt om dataproblemer i forbindelse
med edb-systemer vedrørende domstolsafgørelser
m.v. (i forbindelse med formandskab for Justitsministeriets
Retsinformationsråd). Endelig arbejdes
med varemærkerettens tilpasning til EF's Indre Marked
(i forbindelse med formandskab for Industriministeriets
Rådgivende Udvalg for industriel Ejendomsret)
(Mogens Koktvedgaard).
Sammen med Mogens Koktvedgaard er der færdiggjort
en afhandling om Bioteknologi og Patentret,
jfr. ovenfor. Der er forsvaret doktordisputats om »Edb
og Ansvar« samt udarbejdet faglige artikler om emnet
(to større endnu ikke offentliggjort). Endelig er der arbejdet
med diverse artikler til danske edb-tidsskrifter
(Mads Bryde Andersen).
5. Retshistorie
Efter studiereformen indgår faget retshistorie på
grunduddannelsen sammen med fagene retslære og
retssociologi i undervisningsmodulet: »De almene
Fag«. Det forberedes at udbyde mere dybtgående kursusfag
på overbygningsuddannelsen.
Sammen med Jens Chr. V.Johansen registreres de
af det kongelige retterting afsagte domme 1536-1659
m.h.p. en analyse afrettertingets funktion som appelinstans
og konfliktløsningsorgan. I et projekt om »Døden
i Danmark« undersøges holdninger til døden i tiden
siden 1200 med udgangspunkt i love, testamenter, stiftelsesfundatser
m.v. og med inddragelse afkunst-, litteratur-
og mentalitetshistoriske synsvinkler. I samarbejde
med Gustav Henningsen arbejdes på udgivelse
og kommentering af håndskriftet »Codex Moldenhawerianus
«, fra den spanske inkvisition (Det kgl. Bibliotek).
Endelig arbejdes der sammen med Claus Bjørn og
Morten Westrup på udgivelse og kommentering afColbiørnsens
lovbetænkninger (Ditlev Tamm).
Der er foretaget analyse af den selskabsretlige udvikling
i Danmark forud for aktieselskabsloven af 1917
samt undersøgelse af de erhvervsretlige lovgivningsinitiativer,
som i 1880-1931 iværksattes til regulering
af store erhvervsvirksomheders retlige forhold. Der arbejdes
med en fremstilling af kvindernes retsstilling
efter Jyske Lov. Endelig arbejdes der sammen med arkivar
Poul Olsen på udgivelsen af generalprokurør
T. Algreen-Ussings lovbetænkninger (Inger Diibeck).
Eksstinktionsprincippet »Hånd skal hånd fa« og
dets anvendelse er et af de omtvistede spørgsmål i
dansk og europæisk retshistorie i 16.-18. årh. Ud fra
indsamlet materiale fra danske retsarkiver (Helsingør
1612-1744 og Falster 1665-1718) undersøges domstolenes
praksis i sager vedr. ejendomsretten. Det utrykte
arkivstof suppleres med undersøgelser af trykt tingbogsmateriale,
såvel fra Danmark som fra det øvrige
Europa. I fagledelsen af det ved studiereformen oprettede
fag »Ret og Samfund« (Henrik Stevnsborg).
I et projekt om kvinder, lovgivning og lavsregler i
det danske bysamfund, 1400-1600, foretages en analyse
af kvinders retsstilling ifølge købstadslovgivningen,
lavsreglerne og retspraksis og deres muligheder for
udøvelse af erhverv i overensstemmelse med deres
funktioner som døtre, hustruer, mødre og enker. Desuden
arbejdes med dansk købstadslovgivning i senmiddelalderen
(Grethe Jacobsen).
Der arbejdes med domstolsfunktion og dommerroller
under den senere enevælde og det tidlige folkestyre
(Bertil A. Frosell).
Der foretages en registrering af dommene ved kongens
retterting 1537-1660 (Jens Chr. V.Johansen).
6. Retslære
Retslære indgår som alment fag på jurastudiets
grunduddannelse med fagene retshistorie og retssociologi.
Det planlægges at udbyde kursusfag i retslære
på overbygningsuddannelsen. Under Preben Stuer
Lauridsens orlov varetages fagledelsen af Mogens
Koktvedgaard.
Redaktionshverv af videnskabelige tidsskrifter:
Mads Bryde Andersen er ansvarshavende redaktør for
medlemsbladet for Dansk forening for Edb og Jura,
fagredaktør af PC World og medlem af Correspondents
Panel, The Computer Law and Security Report.
Gerda Rump Christensen er formand for redaktionskomiteen
for det samfundsvidenskabelige område
for Københavns universitets Årbog.
Bernhard Gomard er medlem af redaktionskomiteen
af Scandinavian Studies in Law.
Mogens Koktvedgaard er ansvarshavende redaktør
for Ugeskrift for Retsvæsen, litterær afdeling, og dansk
redaktør for Nordisk Immaterielt Råttsskydd.
Henrik Stevnsborg har medvirket ved redaktionen
af Siden Saxo, magasin for dansk historie.
Retsvidenskab 39
Arbejde inden for kollegiale organer m.v.:
Mads Bryde Andersen er formand for UBVA (Udvalget
til beskyttelse af videnskabeligt arbejde), næstformand
for Det retsvidenskabelige Fagråd, bestyrelsesmedlem
i Dansk forening for Edb ogjura, Danmarks
medlem af CELIM og medlem af styregruppen for
Dansk Teletrust. •
Bent Christensen er formand for taksationskommissionen
for Sjælland m.v. og medlem af Valgretsnævnet.
Gerda Rump Christensen er medlem af Nordisk
Forening for Procesret.
Inger Diibeck er efor for Kvinderegensen og formand
for dens bestyrelse.
Hans Gammeltoft-Hansen er medlem af Nordisk
Forening for Procesret.
Bernhard Gomard er formand for Industriministeriets
Selskabsretspanel, medlem af konkurslovudvalget,
Monopolankenævnet og Realkreditrådet, medlem
af bestyrelsen for den danske afdeling af de Nordiske
Juristmøder og dommer ad hoc i Menneskerettighedsdomstolen
i Strassbourg.
Mogens Koktvedgaard er institutbestyrer for Det
retsvidenskabelige Institut A, formand for Monopolrådet,
Retsinformationsrådet, Kulturministeriets Ophavsretsudvalg.
Industriministeriets Rådgivende udvalg
for Industriel Ejendomsret og for Radio- og TVreklamenævnet,
samt næstformand for Registerrådet.
Lise Skovby er medlem af Handelshøjskolen i Københavns
HD-fagudvalg for erhvervsret, dansk repræsentant
i FNs økonomiske kommission for Europa
(EGE) vedr. international konvention om erstatningsansvar
for skade ved landtransport og transport ad indre
vandveje af farligt gods og medlem af den Drafting
Committee, der udarbejder kommissionsteksten. Er
dansk repræsentant i FNs kommission for international
handelsret (UNCITRAL) vedr. international
konvention om terminaloperatørers erstatningsansvar
og medlem af styret for Nordisk Institutt for Sjørett,
Oslo.
Eva Smith er medlem af FLUSA (Undervisningsministeriets
faglige landsudvalg for de samfundsvidenskabelige
og sociale uddannelser), dansk medlem
af ekspertgruppe nedsat af EF-kommissionen m.h.p.
sammenligning mellem EF-landenes civile retspleje,
medlem af International Association of Procedural
Law, sekretær for Nordisk Forening for Procesret,
medlem af Justitsministeriets kriminalpolitiske Forskningsgruppe.
Ditlev Tamm er konsulent for lenskontrollen, Familieretsdirektoratet,
og medlem af bestyrelsen for Sociétéjean
Bodin.
Rejser, kongresdeltagelse og foredrag:
Mads Bryde Andersen har besøgt forskningsinstitutioner
i USA, Japan og Sovjetunionen i forb. m. afhandling
om Bioteknologi og Patentret. Har deltaget i
kongresser ved CELIM Annual Meeting i Paris
(maj), NordData i København (juni) og ved LES
Annual Meeting i Stockholm. Har holdt foredrag om
»Edb og ansvar« ved NordData konferencen, København
(juni) og CELIM-konferencen, Paris (juni).
Har gæsteforelæst ved Vrije Universitet (Amsterdam)
og Tokay Universitet (Japan). Har modtaget
NordData-prisen for bedste foredrag (15.000 kr.) og
Hædersgave fra Axel H. Petersens fødselsdagslegat
(3.000 kr.).
Inger Diibeck har gæsteforelæst på 9th British Legal
History Conference i Glasgow (juni) og i Torun,
Polen (oktober).
Bernhard Gomard har holdt foredrag i Kiel (maj)
om gennemførelsen af EF's produktionsansvarsdirektiv.
Grethe Jacobsen har været kommentator og deltager
i paneldiskussion ved »XXI Settimana di Studi:
La Donna nell'economia, secc. xiii-xviii«, instituto
internazionale de Storia Economia »F. Datim«. Prato,
Italien (april).
Eva Smith har holdt foredrag ved europæisk processeminar
i Køln (april), konference i Cambridge
om »Children's Evidence« (juni), internationale seminarer
om civilproces i Passau, Vesttyskland (oktober),
og i Valladolid, Spanien (november). Har holdt
foredrag i Norge på kursus i civilproces i Drammen
(april), om »Vidnebeviset« på det årlige norske dommermøde
i Skien (juni) og i advokatforeningen i Oslo
(september) og om »Bevismidler i Civilprocessen« på
seminar i Bergen (september).
Ditlev Tamm har deltaget i »Rechtshistorisches
Wochenende«s jubilæum, Kiel (februar), i Hogste
domstolens 200 år, Stockholm (maj), i La storiographia
guiridica spagnuola, Firenze (maj), i Int. Ass. of
the History of Grime and Criminal Justice's årsmøde
i Paris (juni), i British Legal Historians Conference,
Glasgow (juli), i 4. okumenisches Kirchenrechtstreffen,
Heiligengrabe, DR (september), i La Revolution
et le Droit, Paris (september), i Arbeitsgespråch
Rechtsikolographie, Graz (oktober) og i Naturrecht -
Spåtaufklårung — Revolution, Wolfenbiittel (november).
Har holdt gæsteforelæsning ved universitetet i
Koln (oktober).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 18.
Professorer: Bent Christensen, Hans Gammeltoft-
Hansen (fra 1/1 1987 Folketingets ombudsmand og
dermed på orlov), Bernhard Gomard, Mogens Koktvedgaard,
Preben Stuer Lauridsen (orlov), Ditlev
Tamm.
Docent: Inger Diibeck.
Lektorer; Mads Bryde Andersen, Lise Skovby, Eva
Smith.
40 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Adjunkter: Gerda Rump Christensen, Henrik Stevnsborg.
Seniorstipendiat: Grethe Jacobsen.
Kandidatstipendiater: Else Gjørrild Andersen, Bertil
A. Frosell.
forskningsrådsstipendiat: Per Schaumburg-Muller.
Forskningsstipendiater: Jens Chr. V.Johansen, Gitte
Kjær.
Eksterne lektorer: Jon Andersen, Niels Th. Bak, Ejler
Bruun, Peter Carpentier, Arne Gerlyng-Hansen,
Flemming Kragh Hansen, Jens Ulf Jørgensen, Lene
Pagter Kristensen, Inger Loft, Mogens Moe, Jens
Møller, Michael Sahl Nielsen, Claes Nilas, Charlotte
Schydt, Merethe Stagetorn, Anne Grete Stokholm,
Oliver Talevski, Søren Theilgaard, John Vogter (flere
eksterne lektorer henhører også under Retsvidenskabeligt
Institut C).
TAP: Antal årsværk: 6.
Overassistent: Hanne Krogh (32 timer).
Assistenter: Hanne Christensen (20 timer), Edith Jensen
(29 timer), Lisbeth Jessen (19 timer), Siv Sandberg
(32 timer), Gerda Ørveile (24 timer).
Bibliotekarer: Mette Jønson, Pernille Lehn Petersen.
Afl øsn ingso pga ver:
Andersen, Anne Marie Folkmar: Andelslejligheders
undtagelse fra kreditorforfølgning.
Buhmann, Karin E. Friis: Human Rights in Japan.
Christiansen, Ole: Den stats- og forvaltningsretlige
udvikling i Danmark under Enevælden (1660-
1834).
Decker, Dorte Louise: Menneskerettighedskrænkelser
af minoriteter i Tyrkiet belyst ved assyrerne.
Haghfelt, Lotte H.: Den internationale menneskeret
og dansk U-landsbistand.
Hende, Lars Egholm: Kreditoplysningsbureauer.
Houman, Mette-Lise: Uegentlige undladelsesdelikter.
Kruuse, Lise-Lotte: Komparativ analyse af EFs vægtning
af miljøhensyn henholdsvis før og efter den europæiske
fælles akts vedtagelse.
Otken, Peter: En redegørelse for forbrugerklagenævnets
praksis om købelovens mangelsbegreb.
Raabyemagle, Eva: I hvilket omfang overholdes forvaltningsloven
i asylproceduren efter udlændingeloven
§ 7, stk. 4?
Viberg-Holde, Frank: Kommunalfuldmagten —en opgave
om kommunernes intervention i erhvervslivet.
Specialeopgaver (SPO):
luul, Jakob Astrup: Ejendomsformidlerens civilretlige
ansvar.
Thorsen, Ellen M., M. Eckhardt-Hansen: Erstatning
ved immaterialretlige krænkelser.
Hansen, Christian: Hjemfaldspligtsdeklarationer.
la Cour, Christiane: Retstilstanden efter indførelsen af
by- og landzonelovens paragraf 8a- kan der i forbindelse
med lovændringen konstateres en ændring
i de begrænsninger, der ligger i landbrugsejendommens
udnyttelse i landzonen?
Ryder, Karen, Nielsen, Mette Flensted: Om de nye
produktansvarsregler.
Nielsen, Anton Holmsgaard: Forældelse af erstatningskrav
(Generel forældelse af erstatningskrav
uden for kontrakt).
Christensen, Lone B.: Mangler ved fast ejendom. Belyst
ud fra nyere utrykt domspraksis.
Fogh, Anne Bolette Weis, Holm-Nielsen, Miriam Elisabeth:
Retlige problemer ved anvendelse af lov om
en indskydergarantifond.
Hermansen, Jesper, Vikner, Jens: Arbejdsskadeansvar.
Pløhn, Rene Frank G., Petersen, Jesper Ole: Fælleskreditorers
fortrinsstilling i ansvarlige interessentskaber
- en oversigt og en analyse.
Mortensen, Peter: Udstykningspligten ved brugsforhold
vedrørende faste ejendomme. Om udstykningslovens
§ 1.
Publikationer:
Andersen, M.B., Christensen, J.C.: FSRs årsskrift
1989, Skatteret - Erhvervsret. Revision & Regnskabsvæsen
8, s. 60-64, København 1989.
-, Larsen, K.: Erstatning uden for kontraktsforhold.
Erstatning uden for kontraktsforhold. Studiehæfte
og Domssamling, Mads Bryde Andersen (red.), s.
10-46, København 1989.
-: Risiko og Ansvar ved databasefejl. Databaser, jura
og jurister. Nordisk Årbo g i retsinformatik 1989,
Peter Blume m.fl., s. 134-48, København 1989.
Diibeck, L: Store selskaber og samfundet. Om samfundsansvarlighed
i amerikansk selskabsret. En
komparativ studie. Tidsskrift for Rettsvitenskap 3,
s. 305-32, Oslo 1989.
-: Opråb til de danske jurister. Anmeldelse af Ellen
Margrethe Basse (red.): Regulering og styring-en
juridisk teori- og metodebog. Samfunds Forskning.
Nyt fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd
7 (3), s. 6-7, København 1989.
—: Tendenser i amerikansk retshistorie. Retfærd. Nordisk
Juridisk Tidsskrift 46, s. 3-16, København
1989.
-: Sten Claéson Håradshovdingeåmbetet i senmedeltidens
och Gustav Vasas Sverige (Skrifter utgivna
av Institutet Ibr råttshistorisk Forskning. Serien I.
Råttshist. Bibliotek Bd. 39, 1987). lUSCommune.
Zeitschrift fur Europåische Rechtsgeschichte XVI,
s. 474-75, Frankfurt am Main, BRD 1989.
Gammeltoft-Hansen, H.: Om retssikkerhed - en foredragsserie.
Foredrag om retssikkerhed. Undervisningsministeriet,
Juridisk udviklingskontor, s. 10,
København 1989.
Retsvidenskab 41
Human Rights and the National Ombudsman.
Human Rights in Domestic Law and Development
Assistance Policies of the Nordic Countries, Lars
Adam Rehof, Claus Gulmann, s. 12, London 1989.
—: Strafferetspleje 1. København 1989, 148 s.
—: Strafferetspleje IL København 1989, 166 s.
Kommenteret Retsplejelov. København 1989, 449
s.
—: Forvaltningsretten og dens kilder. Juridisk Grundbog
4, Forvaltningen (Kapitel 1), Gammeltoft-
Hansen, Kaj Larsen, Jon Andersen, Karsten Loiborg
(red.: W. E. v. Eyben), s. 15-26, København
1989.
—: Forvaltningsretlige grundbegreber. Juridisk
Grundbog 4, Forvaltningen (Kapitel 2), Gammeltoft-
Hansen, Kaj Larsen, Jon Andersen, Karsten
Loiborg (red.; W. E. v. Eyben), s. 27-36, København
1989.
Inhabilitet. Juridisk Grundbog 4, Forvaltningen
(Kapitel 5), Gammeltoft-Hansen, Kaj Larsen, Jon
Andersen, Karsten Loiborg (red.: W. E. v. Eyben),
s. 72-100, København 1989.
—: Begrundelse og klagevejledning. Juridisk Grundbog
4, Forvaltningen (Kapitel 10), Gammeltoft-
Hansen, Kaj Larsen, Jon Andersen, Karsten Loiborg
(red.: W. E. v. Eyben), s. 168-81, København
1989.
Jacobsen, G.: Nordic Women and the Reformation.
Women in Reformation and Counter-Reformation
Europe, Sherrin Marshall (ed.), s. 47-67, Bloomington,
Indiana, USA 1989.
Koktvedgaard, M., Østerborg, L.: Dansk Patentret
efter tiltrædelsen af Den europæiske Patentkonvention.
Ugeskrift for Retsvæsen 20, s. 441-48, København
1989.
Koktvedgaard, M.: Retsbeskyttelse af edb-programmer
efterlovreformen i juni 1989. Ugeskrift for Retsvæsen
14, s. 8, København 1989.
Schaumburg-Miiller, P: Rapport om minoritetsaktionærers
retsstilling. København 1989, 1-60 s.
—: Erstatning fra staten til ofre for forbrydelser i Grønland.
Tidsskrift for Grønlands Retsvæsen 3-4, s. 16-
23, København 1989.
—: Anmeldelse af Erik Werlauff: Selskabsret, København
1989. Revision & Regnskabsvæsen 12, s. 77-
78, København 1989.
-: Europæiske økonomiske firmagrupper - en ny juridisk
ramme for erhvervssamarbejde i EF. Revisorbladet
7, s. 35-39, København 1989.
Schmidt, P.H.: Teknologi og Immaterialret. København
1989, 403 s.
Stevnsborg, H.: Anm. af Bengt Ankarloo og Gustav
Henningsen (red.): Håxornas Europa 1400-1700.
Historiska och Antropologiska Studier, Råtthistoriska
Studier XIII, Lund 1987. Folk og Kultur Årbog
1989, s. 148-49, København 1989.
—: Tamm, D.: Das Notariat in Danemark und Norwegen.
Het notariaat in Denemarken en Noorwegen.
Ars Notariatus XLII. Atlas du notariat. Atlas van
het notariaat, Stichting tot bevordering der notariéle
wetenschap, Amsterdam, s. 165-67 + 3 S, Deventer,
Holland 1989.
-: Anm. af Stefan Konig: Vom Dienst am Recht.
Rechtsanwålte als Strafverteidiger im Nationalsozialismus.
Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
1989, s. 232, København 1989.
-: Anm. af Nils Johan Ringdal: Mellom barken og veden.
Politiet under okkupasjonen. Nordisk Tidsskrift
for Kriminalvidenskab 1989, s. 229-30, København
1989.
Tamm, D.: Lærebog i Dansk retshistorie. København
1989, 288 s.
—: Med lov skal land bygges og andre retshistoriske
afhandlinger. København 1989, 542 s.
—: Kirke og stat. Aalborg Stiftsbog 1989, Aalborg
Stifts landemode, s. 11-28, Ålborg 1989.
—: The Trial of Collaborators in Denmark after the
Second World War. Grime and Control in Scandinavia
during the Second World War, Hannu Takala,
Henrik Tham, s. 136-54, Oslo 1989.
—: Den danske "Constitution" og den franske revolution.
Ugeskrift for Retsvæsen, s. 449-60, København
1989.
—: Med lov skal land bygges eller om dansk og fremmed
ret. Ugeskrift for Retsvæsen, s. 313-21, København
1988.
Mogens Koktvedgaard
2. Retsvidenskabeligt Institut B
Forskningsvirksomhed:
Instituttets undervisning dækker offentlig ret, ret og
samfund ogjuridisk informationssøgning. Hertil kommer
en række kursusfag såsom arbejdsret, forvaltningslære,
kommunalret, kvinderet, socialret og politiret.
Instituttets forskning vedrører primært offentlig
ret, dels med henblik på en beskrivelse af de retlige
krav der stilles til forvaltningen, dels beskrivelse af de
øverste statsorganers virksomhed, dels endelig forholdet
mellem forvaltning og samfundsstruktur.
1. Offentlig ret
1.1 Det kommunale selvstyre
Projektet »Det kommunale selvstyre« behandler den
kommunale selvstyreret, den kommunale organisation
og centrale kommunale funktioner. Projektets
overordnede tese er, at det er muligt at argumentere
for en bredere forståelse af den kommunale selvstyre42
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
ret efter grundlovens § 82 end den, der kommer til udtryk
i hovedparten af den forfatningsretlige litteratur,
og som i det store og hele ser kommunestyret som et
underordnet led i den samlede statsstyrelse, hvis opgaver,
finansiering m.v. uden videre vil kunne ændres
og omtrent ophæves af Folketinget. I projektets første
del forsøges det at argumentere for en sådan bredere
fortolkning, hvilket nødvendiggør en ganske omfattende
integration af komparative, historiske og andre
samfundsvidenskabelige tilgange i den primært retsdogmatiske
analyse. I projektets anden del behandles
bl.a. ud fra afgørelsesanalyser den kommunale selvstyrerets
udmøntning i 1980'erne inden for udvalgte
politikområder, der forventes at udgøre særlige konfliktflader
i forholdet mellem staten og kommunerne
(Gerd Battrup).
1.2 Studier i retlige grundbegreber
Om retsstat, retssikkerhed og retfærdighed. Fortsatte
studier i retlige samspilsrelationer mellem stat og individ
med henblik på klarlæggelse og drøftelse af problemer
i den aktuelle retsudvikling.
Udgangspunktet er en undersøgelse af de skiftende
måder, hvorpå de ideale forestillinger om retsstatslighed,
retssikkerhed og retfærdighed konkretiseres i
1800- og 1900-tallets samfund med et konstitutionelt
statsstyre.
Arbejdshypotesen er, at den hidtidige udvikling kan
beskrives som en fortsat udvidelse af de anførte værdiforestillinger,
og at der aktuelt — med de seneste par
årtiers samfundsændringer — er behov for en nytænkning
og videreudvikling af disse forestillinger.
Projektet gennemføres foreløbig særskilt for de tre
problemområder (Carsten Henrichsen).
1.3 Tamil-sagen
Udarbejdelse af en rapport om Justitsministeriets administration
af visse familiesammenføringssager efter
udlændingeloven (Carsten Henrichsen).
1.4 Offentlig forvaltning
Fortsatte studier i organisatoriske, beslutnings- og
styringsmæssige forhold i den offentlige forvaltning
med henblik på udarbejdelse af en lærebog i faget Forvaltningslære
(Carsten Henrichsen).
1.5 Forvaltnings proces
En fremstilling af forvaltningsprocessen til brug for
undervisningen på Offentlig ret, 3. år (Steen Rønsholdt).
1.6 Retlig kontrol
a. Om domstolskontrollens placering og muligheder.
b. Om udviklingen af den administrative kontrol (rekurs).
c. Om retlig kontrol udøvet af det kommunale tilsyn
(Steen Rønsholdt).
1.7 Politiet under besættelsen
Undersøgelsen, der er iværksat efter anmodning fra
Politihistorisk Selskab, udføres sammen med adjunkt,
lic.phil. Henrik Stevnsborg.
Formålet med undersøgelsen er at analysere det
danske - navnlig det københavnske - politis situation
og udvikling fra 1938-1947. Undersøgelsen hviler
navnlig på en gennemgang af det samtidige kildemateriale
fra forskellige arkiver.
Kildematerialet vedrører 3 sagstyper: Sager af mere
generel karakter, der belyser politiets organisation,
funktioner og beføjelser, herunder tillige personalespørgsmål
samt denne organisations relationer til besættelsesmagten.
Sager vedrørende visse sammenslutninger,
offentlige forsamlinger, gadeuro (Henning
Koch).
1.8 Tavshedspligt - oplysningspligt
Informationsudveksling i SSP-samarbejdet 1. fase (fra
1 /9 1989 til 1/12 1989) er brugt til indsamling og systematisering
af materiale samt interviews. 2. fase (fra 1/
12 1989 til 1/3 1990) anvendes til bearbejdelse og analyse
(Mette Hartlev).
1.9 Retssikkerhed
En række spørgsmål om de hemmelige overvågningsorganers
(efterretningstjenesters) politiske aktiviteter
og undergravning af retssikkerheden er taget op med
udgangspunkt i sagen om Arne Treholt (Ole Krarup).
1.10 Menneskeret
Analyse af menneskeretsbegrebets ideologiske indhold
og (mangelfuldhed) praktiske effekt, herunder en
undersøgelse af sagsbehandlingen ved de internationale
fora (Ole Krarup).
1.11 Den danske rigsenhed
Efter indførelsen af hjemmestyre på Færøerne og i
Grønland er den danske forfatningsordning ændret i
den forstand, at den lovgivende, udøvende og dømmende
myndighed nu ikke længere ligger samlet hos
Danmark, men er fordelt blandt de danske rigsmyndigheder
og de færøske og grønlandske hjemmestyremyndigheder.
Samtidig er folkerettens regler om indfødte
folks rettigheder og stilling under kraftig udvikling
i disse år, og afhandlingen belyser de danske
hjemmestyreordningers stats- og folkeretlige stilling
samt samspillet mellem det nationale og det internationale
retssystem i denne sammenhæng (Frederik
Harhofl).
1.12 Menneskerettighedernes retlige stilling i Afrika
Formålet med forskningsprojektet, som er påbegyndt
marts 1989, er at belyse menneskerettighedernes stilling
i Afrika gennem en retlig analyse af de vigtigste
internationale og regionale instrumenter på området.
Retsvidenskab 43
Hovedvægten er i første omgang lagt på Det Afrikanske
Charter om Menneskers og Folks Rettigheder,
og første fase af projektet indebærer en gennemgang af
de i konventionen fastsatte friheder, rettigheder og forpligtelser,
subjekterne herfor, den afrikanske kommissions
sammensætning, procedurer og arbejde til dato,
kommunikationsprocedurer, og konventionens transformering
til national ret.
Denne fase er udmundet i et næsten afsluttet manuskript
(ca. 100 sider, engelsk), som vil danne grundstammen
i det endelige manuskript (Lone Lindholt).
2. Andre emner
2.1 Polycentri i retskildelæren med særligt henblik på
det velfærdsretlige område
Projektet er delprojekt i et SSF-støttet hovedprojekt
»Polycentri i retskildelæren«. To andre delprojekter
udføres af to af instituttets øvrige medarbejdere Hanne
Petersen og Henrik Zahle.
Projektet tager sigte på et opgør med forestillingen
om en uniform universel retskildelære, der kan dække
og beskrive alle retsområder. Det er hypotesen, at retskilderne
har flere centre afhængig af, hvilket retsområde
og hvilket retligt niveau man beskæftiger sig med.
Den traditionelle domstoisfiksering som center for det
juridiske gældebegreb vil også blive kritisk vurderet
som en konsekvens af polycentri-strukturen.
Det velfærdsretlige område (kontakt- og serviceydelser)
anvendes som et konkret undersøgelsesfelt,
der skal illustrere og afprøve hypoteserne.
Projektet er 3-årigt og kombineres med studierejser,
seminararrangementer og publikationsvirksomhed
(Kirsten Ketscher).
2.2 Ret, retsformer og økologi
En projektgruppe vil efterforske udviklingen i rettens
former og virkemidler dels generelt, dels inden for enkelte
områder (Kirsten Ketscher, Hanne Petersen,
Henrik Zahle).
2.3 Regulering af forholdet mellem fagforeninger og deres
medlemmer
I Danmark er meget store dele af arbejdsstyrken organiseret
i fagforeninger. Medlemskabet kan retligt karakteriseres
som en aftale, hvor begge parter i aftaleforholdet
påtager sig visse rettigheder og pligter.
Formålet med projektet er nærmere at undersøge
disse rettigheder og pligter med henblik på at opstille
nogle mere præcise retningslinjer for reguleringen af
dette retsforhold. Projektet realiseres gennem en analyse
af dels fagforeningernes vedtægter og love, og dels
afgørelsesmateriale fra henholdsvis domstolene og
fagforeningernes interne prøvelser af tvister mellem
medlem og fagforening. Det kan endvidere blive nødvendigt
at interviewe relevante personer (Bo Friborg
Kristiansen).
2.4 Dansk energiforsyning
Der arbejdes på en større og samlet fremstilling af den
retlige regulering og styring af energiforsyninger i
Danmark. Emnet er udvidet i forhold til tidligere og er
ikke længere begrænset til efterforskning og indvinding
af olie og naturgas, men omfatter også transport
og distribution til forbrugeren afsåvel naturgas, fjernvarme
og el. Energiområdet er karakteriseret gennem
anvendelsen af en række forskellige virkemidler - rammelove,
generelle forskrifter, koncessioner/tilladelser,
planer og aftaler - og illustrerer den offentligretlige
tendens, der går i retning af andre styringsmidler end
de traditionelle — generel lovgivning og konkrete forvaltningsakter.
Disse nye reguleringsformer og reguleringstyper
lader sig ikke umiddelbart indpasse i den
retsdogmatiske systematik. Brudfladen mellem ofientlig
ret og privatret samt konsekvenserne af denne udvikling
søges belyst generelt på grundlag af de retlige
spørgsmål, der rejser sig på energiområdet (Anita
Rønne).
2.5 Kvinde perspektiver på ret og arbejde
Behovet for at kunne kombinere betingelserne for det
lønnede arbejde med livs- og arbejdsbetingelserne
uden for lønarbejdet tilgodeses kun i meget begrænset
omfang af den formelle lovgivning. Dette behov er
særlig udpræget hos kvinder, og det opfyldes bl.a. ved
at der sker en informel retsdannelse på lønarbejdsmarkedet.
Projektet beskæftiger sig med denne informelle retsdannelse
og med fænomenet informel ret. Begrebet behandles
teoretisk på baggrund af litteraturstudier.
Med udgangspunkt i interviewmateriale beskrives et
eksempel på konkret informel retsdannelse, således
som den finder sted på en række udvalgte kvindearbejdspladser.
Projektet behandler spørgsmålet om den
informelle rets selvstændige betydning og dens forhold
til den formelle ret. Endvidere behandles den formelle
rets egnethed som reguleringsinstrument af kvinders
forhold på lønarbejdsmarkedet (Hanne Petersen).
2.6 Edb og ret
Projektet behandler spørgsmålet om teknologi i retten
med henblik på det særlige aspekt, som udgøres af
computerteknikkens indtrængen i forskellige former
for retlige virksomheder og funktioner.
Emnet er ikke primært den retlige regulering af
computerteknikken som retligt redskab, men nogle sider
af denne tekniks indvirkning på den ret, i forhold
til hvilken teknikken er eller skulle være et redskab
(Peter Blume, Steen Rønsholdt).
2.7 A rbejdsret
I tilknytning til aktuelle faglige problemer arbejdes
der fortsat med analyser af de modsigelser, der ligger
bag arbejdets retsforhold bl.a. med inddragelse af EFretlige
tiltag. Særlig bearbejdes spørgsmålet om pro44
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
cessystemet og sanktionsreglerne (bod) (Ole Krarup).
2.8 Ret og samfund
Der arbejdes fortsat med en generel teori om forholdet
mellem ret og samfund med inddragelse af historiske,
sociologiske og antropologiske problemfelter, i samarbejde
med Humanistisk Forskningscenter m.fl. (Ole
Krarup).
2.9 Informationsret
Der arbejdes på en fremstilling, der ved hjælp af informations*
og kommunikationsbegrebet belyser en række
af de grundbegreber, som benyttes inden for retsvidenskaben.
Samtidig analyseres enkelte reguleringsområder
ud fra de strømninger, der kendetegner informationssamfundet.
Der tilsigtes således både teoretiske
og praktiske resultater (Peter Blume).
Anden virksomhed:
Peter Blume: Institutbestyrer for Retsvidenskabeligt
Institut B og for Juridisk Laboratorium; Det retsvidenskabelige
Fagråd; Formand for Det samfundsvidenskabelige
Fakultets Biblioteksudvalg; Konsistoriums
Biblioteksudvalg.
Grethe Cramer: Det samfundsvidenskabelige Fakultetsråd;
Det samfundsvidenskabelige Forskningsudvalg.
Frederik Harhoff: Konsistorium (til 1/12 1989);
Konsistoriums Stipendieudvalg (til 1/12 1989).
Carsten Henrichsen: Formand for Det samfundsvidenskabelige
Fakultetsstudienævn (til 1/12 1989).
Kirsten Ketscher: Det samfundsvidenskabelige Fakultetsråd
(fra 1/12 1989: dekan); Det retsvidenskabeligeFagråd
(til 1/12 1989);Detsamfundsvidenskabelige
Fakultets Lokaleudvalg; Bestyrelsesmedlem for
Samkvind (Det samfundsvidenskabelige Fakultets
Center for Kvindeforskning og -undervisning); Folkeuniversitetets
styrelse; Repræsentantskabet for Uni-C.
Henning Koch: Det retsvidenskabelige studienævn
(til 1/9 1989); Kursusudvalget for Retsvidenskab (til
1/9 1989).
Steen Rønsholdt: Formand for Det retsvidenskabelige
Fagråd.
Udgivervirksomhed:
Peter Blume: Redaktør: Nordisk Årbog i Retsinformatik;
Redaktør: Nordic Studies in Information Technology
and Law; Medlem af redaktionskomitéen for The
International Computer Law Adviser.
Frederik Harhoff: Medlem af redaktionskomitéen
for Nordic Journal of International Law.
Kirsten Ketscher: Redaktionsmedlem af Årbog for
Kvinderet; Redaktionsmedlem for det nordiske tidsskrift
Retfærd.
Ole Krarup: Redaktør af Arbejdsretligt Forlags serie
»Lighed for loven«.
Lone Lindholt: Redaktion af det nordiske tidsskrift
Mennesker og Rettigheder nr. 4/89, deltema om
»Menneskerettigheder i Afrika, og bistanden hertil fra
de nordiske lande«.
Hanne Petersen: Dansk hovedredaktør af det nordiske
tidsskift Retfærd.
Steen Rønsholdt: Redaktionsmedlem af det nordiske
tidsskrift Retfærd.
Henrik Zahle: Redaktionsmedlem af det nordiske
tidsskrift Retfærd.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Gerd Battrup: Studierejser til tilsynsråd i Danmark
(april/maj); Konference om ret og økonomi, Budapest
(12-15/10).
Peter Blume: Stockholm 8-10/2 (studieophold);
London 9-16/3 (studieophold); Bolgona 2-6/5 (konference
om ekspertsystemer); Oslo 6-9/6 (1. nordiske juridiske
biblioteksmøde); Oslo 18-22/9 (6. nordiske
retsinformatikkonference); Budapest 12-15/10 (Critical
legal studies konference); Windsor 29/10-2/11 (registerlovskonference);
Amsterdam 30/11-2/12 (konference
om ophavsret og information).
Frederik Harhoff: Montréal, Canada, oktober: deltagelse
i Canadian Council of International Law's årskongres;
2 forelæsninger om EF-retlige problemstillinger
ved universitetet i Lund.
Kirsten Ketscher: Hamburg 26-28/5 (Deutsche Feministische
Juristinnetage (Geschlechtsquoten-system));
Budapest 13-15/10 (ECCLS's konference);
Lillehammer 23-24/10 (Nordisk Minsterråd (Det betalte
og ubetalte arbejde); Stockholm 11-13/12 (Centrum
for Kvindeforskning, Stockholms Universitet).
Ole Krarup: Bergen 5/10: oplægsholder om Treholt-
sagen og retssikkerheden, seminar på Bergen
Universitet; Budapest 12-15/10; ECCLS' konference.
Bo Friborg Kristiansen: Lund: Deltagelse i seminar
om »Arbetsmarknaden infor 90-talet«; Svendborg 6/
6: deltagelse i forskerseminar.
Lone Lindholt: Banjul, Gambia 10-17/11: Deltagelse
i seminar og workshop om »The judiciary and human
rights in Africa« og »A human rights core in Africa
«, arrangeret af African Association of International
Law of The African Commission on Human and
People's Rights, med støtte fra bl.a. DANIDA.
Hanne Petersen: Paris 17-18/3: Oplægsholder på
international konference om »Violence, Sexual Harassment
and Abuse of Power at Work«; San Cataldo,
Italien (juli): Stipendieophold; Bruxelles4-8/9: Deltagelse
i International Industrial Relations Associations
(HRA) 8. verdenskonference; Paris 13-15/9: Deltagelse
i European Symposium on Labour Rights arrangeret
af International Society of Labour Rights and Social
Welfare; Oslo 22/9: Gæsteforelæser ved NORAD's
diplomkursus i Women's Law (Feminist Reflections
on the Concepts of Law and Labour); Budapest
13-15/10: Oplægsholder på 8. European ConfeRetsvidenskab
45
rence ofCritical Legal Studies; Helsinki 8/11; Gæsteforelæser
ved Helsinki Universitet (EF og kvinderne
med særlig henblik på arbejdsmarkedsreguleringen);
Geilo, Norge 3-6/12: Kommentator på NAVF-forskningskonference
»Grunnlagsproblemer i kvinneforskningen
« (Methodological and Theoretical Problems
ofdoing Global Feminist Research).
Steen Rønsholdt: Oslo 18-22/9: 6. nordiske retsinformatoriske
konference; Budapest 12-15/10: ECCLS'
årlige konference.
Henrik Zahle: Foredrag om »Offentlige høringer«
ved Dansk Selskab for Statskundskabs årsmøde d.
9/5; Foredrag om »Kommentarer til den aktuelle bevisteori
« ved symposium, Uppsala Universitet d. 25/
5; Foredrag om »Forholdet mellem offentlig og privat
ret« ved forskerseminar, Svendborg d. 6/6; Foredrag
om »Menneskerettigheder og internationalisering« i
Filosofisk Forum d. 26/10: Foredrag om »Finansret« i
Rigsrevisionen 30/9.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 16.
Professorer: Ole Espersen (orlov), Ole Krarup, Steen
Rønsholdt (kst.), Henrik Zahle.
Lektorer: Peter Blume, Frederik Harhoff, Carsten
Henrichsen, Kirsten Ketscher, Henning Koch, Peter
Møgelvang-Hansen (orlov), Hanne Petersen.
Adjunkt: Anita Rønne.
Seniorstipendiat: Gerd Battrup,
Kandidatstipendiat: Bo Friborg Kristiansen.
Introduktionsstipendiater: Mette Hartlev, Lone
Lindholt.
TAP: Antal årsværk: 4,2.
Assistenter: Grethe Cramer, Lisbeth Dick, Pi Djurhuus,
Kirsten Ehlers, Mariann Helbrandt.
Publikationer:
Balvig, F., Krarup, O., Stevnsborg, H., Vindeløv, V.:
Samfundsjuridiske problemstillinger 1. Københavns
Universitet 1989, 532 s.
-, Krarup, O.: Samfundsjura. En sociologisk indføring
i forholdet mellem ret og samfund. Københavns
Universitet 1989, 283 s.
Blume, R: Edb - en hård nyser for juraen. Computerworld
22, s. 43, København 1989.
—: En ny Registerlov. København 1989, 9 s.
—: Mundtlighed og hjemmel. Ugeskrift for Retsvæsen
25, s. 257-59, København 1989.
—: Juridisk informationssøgning, 3. udgave. København
1989, 208 s.
—: Retsafgørelser som retskilde. Ugeskrift for Retsvæsen
20, s. 201-14, København 1989.
-: Publicering af retsafgørelser. Retsvidenskabeligt
Institut B. Studier 29, s. 163-73, Københavns Universitet
1989.
-: Fra Tale til Data. Studier i det juridiske informationssystem.
København 1989, 464 s.
-: Juradannelsen og retsinforrnatikken — nu og i fremtiden.
IRI-Rapport 1988/5, s. 153-58, Stockholm
1989.
—: Elektroniske personregistre. Med særligt henblik
på samkøring af offentlige registre. Teknologinævnets
Rapporter 1, s. 1-33, København 1989.
-: Ophavsretslovforslaget af 8.12.1988. Juristen 2, s.
61-64, København 1989.
-: Hvem har ansvaret for edb-ydelser? Computerworld
8, s. 47-48, København 1989.
—: Nye danske regler om ophavsret til edb-programmer.
Lov og Data 19, s. 7, Oslo 1989.
-: The personal identity number in Danish law. The
Computer Law and Security Report 5 (3), s. 10-13,
London 1989.
—: ADB och brott. Databaser, jura og jurister. Nordisk
Årbog i retsinformatik 1989, Peter Blume m.fl.,
s. 173-75, København 1989.
-: Personregisterloven. Databaser, jura og jurister.
Nordisk Årbog i retsinformatik 1989, Peter Blume
m.fl., s. 168-72, København 1989.
-: Brugerkontrakter til retsinformationssystemer.
Databaser, jura og jurister. Nordisk Årbog i retsinformatik
1989, Peter Blume m.fl., s. 149-59, København
1989.
—: Copyright issues concerning legal databases. International
Computer Law Adviser 3 (11), s. 13-17,
California, USA 1989.
—: Retsinformatiske foredrag. Retsvidenskabeligt Institut
B. Studier 32, s. 1-44, Københavns Universitet
1989.
-: Computer technology and law in Scandinavia.
High-Technology and law. A critical approach, A.
Sajo, F. B. Petrik, s. 153-68, Budapest 1989.
-: Advokaters informationsansvar. Advokaten 19, s.
397-402, København 1989.
—: Om edb og ansvar. Juristen 7, s. 293-98, København
1989.
-: Retsbeskyttelse af edb. København 1989, 118 s.
-: Registerforskrifter som reguleringsform. Juristen
8, s. 339-43, København 1989.
—: New Danish rules on copyright protection of computer
programs. Inte rnational Computer Law Adviser
3(12), s. 12-14, California, USA 1989.
Espersen, O., Krarup, O.: Treholt-dommen — bemærkninger
til Johs. Andenæs. Norsk Juridisk
Tidsskrift Særtryk (1988), s. 7, Oslo 1988.
Harhoff, F.: Sécurité et politiques de l'Arctique: Une
perspective groenlandaise. Etudes Internationales
1, s. 16, Québec, Canada 1989.
—: Security and policy aspects of the arctic — A Greenlandic
perspective. VITE Bulletin 10 (2), s. 5, Holland
1989.
—: Security and policy aspects of the arctic, part two.
VITE Bulletin 10 (3), s. 4, Holland 1989.
46 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Anmeldelse af Dominik Lasok & John W. Bridge's
bog: Law and institutions of the European Communities.
McGill Law Journal, Revue de droit de
McGill 4, s. 5, Montreal, Canada 1988.
Nogle bemærkninger om retsvidenskabens udsyn.
Retsvidenskabeligt Institut 8. Årsberetning 1988,
s. 175-185, Københavns Universitet 1989.
Constitutional and International Legal Aspects of
Aboriginal Rights. Nordic Journal of International
Law 57 (3), s. 6, København 1988.
Vejen ud af EF. Kontakt 3 (1983), s. 12-14, Danmark
1983.
—: Indledning til Internationale Retsforhold. Københavns
Universitet 1987, 39 s.
Færøerne - Grønland (Noter). Karnovs Lovsamling,
W. E. von Eyben, Claus Gulmann, Jørgen
Nørgaard, s. 7, København 1987.
—: Differences in the Perception of International Law
in North America and Europe. Canada and Europe:
An Evolving Relationship. Proceedings ofthe
1988, Canadian Council on International Law, s. 8,
Ottawa, Canada 1988.
Henrichsen, C.M.: Miljøret - Privatret / Offentlig ret.
Retsvidenskabeligt Institut B. Studier 29, s. 57-69,
Københavns Universitet 1989.
Tamil-sagen — 1. akt? Retsvidenskabeligt Institut
B. Studier 33, s. 70, Københavns Universitet
1989.
Tamil-sagen (materialesamling). Københavns
Universitet 1989, 194 s.
—: Statslig og kommunal forvaltning i Danmark
(Kompendium i forvaltningslære). Københavns
Universitet 1989, 224 s.
Materialesamling til Offentlig ret. Bind 1-2. Københavns
Universitet 1989, 321 s.
Krarup, O.; Voldgiftsafgørelse af overenskomstbrud.
Juristen 4, s. 4, København 1989.
Zur neueren Verfassungsentwicklung in Danemark.
Jahrbuch des offentlichen Rechts der Gegenwart,
Neue Folge / Band 37, Peter Håberie (red.), s.
22, Tiibingen 1989.
Petersen, H.: EF og kvinderne med særlig henblik på
arbejdsmarkedsreguleringen. Retsvidenskabeligt
Institut B. Studier 35, s. 23, Københavns Universitet
1989.
Petersen, H.: Perspectives of Women on Work and
Law. International Journal of the Sociology of Law
17, s. 327-46, London 1989.
—: Feminist Reflections on the Concepts of Law and
Labour. Retsvidenskabeligt Institut B. Studier 34,
s. 22, Københavns Universitet 1989.
—; Seksuel chikane i arbejdslivet. Djøfbladet 23, s. 12-
13, København 1989.
Mellem offentligt og privat? Spredte overvejelser
over kvinders lønarbejde. Retsvidenskabeligt Institut
B. Årsberetning 1988, s. 109-17, Københavns
Universitet 1989.
Rønne, A.: Coal and Fuel Choices in Denmark. Journal
of Energy & Natural Resources Law 7 (4), s.
275-85, London 1989.
Olie og Naturgas. Mellem offentlig ret og privat
ret. Retsvidenskabeligt Institut B. Studier 29, s. 15-
27, Københavns Universitet 1989.
Olie - Fisk. Konflikt eller Sameksistens. Olje &
Gass i Norden 10, s. 207-22, København 1989.
Zahle, H.: Retsdogmatik og retskritik (genoptryk
1988). Regulering og styring — en juridisk teori- og
metodebog, Ellen Margrethe Basse (red.), s. 45-52,
København 1989.
Dansk Forfatningsret 1 - Institutioner og regulering.
København 1989, 415 s.
Videnskabeliggørelse eller forkastelse. Dansen om
den uvidenskabelige dogmatik. Retfærd. Nordisk
Juridisk Tidsskrift 44, s. 46-57, København 1989.
Politihjemmel. Kommentar til betænkning nr.
1147. Juristen 5, s. 186-88, København 1989.
Dansk Forfatningsret 2 - Regering, forvaltning og
dom. København 1989, 389 s.
Dansk Forfatningsret 3 — Menneskerettigheder.
København 1989, 249 s.
Peter Blume
3. Retsvidenskabeligt Institut C
Forskningsvirksomhed:
Medarbejdernes forsknings- og undervisningsvirksomhed
ligger hovedsagelig inden for følgende retsvidenskabelige
fagområder: Formueret, skatteret, folkeog
EF-ret samt familie- og arveret. En væsentlig del af
medarbejdernes forsknings- og undervisningsvirksomhed
består i at tilvejebringe lærebøger og materialesamlinger
m.v. som grundlag for undervisningen i
en række hovedfag i det juridiske studium.
1. Formueret
l.l En afhandling med titlen: »Ansvar for graveskader
- Erstatningsretlige problemer i forbindelse med
ledningsregistrering og ledningsbeskadigelse« er færdigskrevet
i årets løb og er under udgivelse. Derefter er
påbegyndt arbejde med en lærebog i Kreditorforfølgning
(Materiel foged- og konkursret) med sigte på udgivelse
i slutningen af 1990 (Bo von Eyben).
1.2. Videreførelse af retsvidenskabelig undersøgelse
vedrørende sælgers og købers retsstilling, herunder internationale
køb og salg af fast ejendom. Endvidere en
undersøgelse af interrelationerne mellem de privatretlige
erstatningskrav, forsikringsinstituttet, offentligretlige
reguleringer og foranstaltninger samt erstatRetsvidenskab
47
ning for personskader i internationalt perspektiv. Endelig
foretages retsvidenskabelige undersøgelser dels
af de erstatningsretlige problemer vedrørende professionsansvaret
dels af erstatningsansvaret for miljøskader
(A. Vinding Kruse).
1.3 Afhandlingen »Consequential Damages in Comparative
Context« blev forsvaret den 8. september
1989 og har indbragt forfatteren den juridiske doktorgrad.
Herefter er arbejdet med den internationale
købskonvention »United Nations Convention on Contracts
for the International Sale of Goods«. Desuden
arbejdes med en retssammenlignende undersøgelse af
produktansvaret i U.S.A. (Joseph Lookofsky).
1.4 Færdiggjort 2. udgave af Lærebog i international
privatret. Kronikker i Politiken, 2. dec. 1988 »Bag facaden
i Tyrkiet«, 15. juni »Retten i Sovjet«, kronik i
Berlingske, 2. febr. 1989 »Krænkelser i Øst og Vest«
(Erik Siesby).
1.5 Efter færdiggørelsen af licentiathandlingen »Den
private syge- og ulykkesforsikring« arbejdes på et retsvidenskabeligt
projekt om forbrugerbeskyttelsen i forsikring
med belysning af spørgsmålene omkring sagsbehandling,
ankenævnsbehandling, markedsføring
mv. Det er hensigten at projektet skal munde ud i en
undersøgelse af nye styringsmodeller m.h.t. beskyttelsen
af forbrugerne af forsikring (Ivan Sørensen).
2. Folkeret og EF-ret
2.1 Videreført arbejdet på en retsdogmatisk fremstilling
af den retlige regulering af dansk fiskeri. Hovedvægten
lægges på de komplicerede praktiske og retlige
problemer, der opstår i forholdet mellem de forskellige
internationale retssystemer og dansk national ret
(Kaare Bangert).
2.2 Færdiggjort rapport til Greenpeace om den danske
gennemførelse af Nordsødeklarationerne fra London
og Bremen. Herudover arbejdet med den internationale
miljøret. Desuden forskning inden for den internationale
havret med særligt henblik på afgrænsningen
af de maritime områder mellem stater. Endelig
arbejdet med EF-retlige spørgsmål, navnlig EF-konkurrenceret.
Dette skal bruges dels til EF-Karnovdels
til bøger om materiel EF-ret og materiel EF-konkurrenceret
(Claus Gulmann).
3. Offentlig ret
3.1 Fortsat arbejde med retsstillingen omkring fast
ejendom, belyst såvel fra offentlige myndigheders
synspunkt som fra den enkelte ejendomsejer (Holger
Hansen).
3.2 Fortsat arbejdet på en fremstilling vedrørende
Folketingets Ombudsmand og med forvaltningsprocessuelle
spørgsmål, der har sammenhæng hermed.
Arbejder desuden med menneskeretlige spørgsmål i
forbindelse med Centret for Menneskerettigheder,
herunder med spørgsmål om menneskerettighedernes
betydning for strafforfølgning og straffuldbyrdelse.
Referentindlæg til det nordiske kriminalistmøde om
dette emne (Lars Nordskov Nielsen).
4. Familie- og arveret
4.1 Fortsat arbejde på en større afhandling om familieformueret,
særlig reglerne om ægtefælleskifte. Herudover
studier i de juridiske problemer i forbindelse
med anvendelse af ny forplantningsteknologi, fosterforsøg
mv. Udarbejdet det danske bidrag til »IBA
Dictionary« om arveret samt kommentar til ægteskabslovene
i Karnovs lovsamling 1990. Udarbejdet
artikel »Family rights and the registered partnership
in Denmark«, der er godkendt til optagelse i Internationaljournal
ofLaw and the Family (Linda Nielsen).
4.2 Retsvidenskabelig undersøgelse af ægtepagtsinstituttets
rolle i gældende dansk ægteskabsformueret
gennem en praktisk orienteret kortlægning og analyse
af i hvilket omfang og med hvilket indhold, der oprettes
ægtepagter. Endvidere en vurdering af de nugældende
bestemmelser vedrørende ægtepagter incl. lovforslag
vedrørende indførelse af skilsmissesæreje
(Bent Halfdan Pedersen).
4.3 Arbejdet på et større forskningsprojekt om testamenter,
hvis grundlag er en empirisk undersøgelse af
et repræsentativt udsnit af notartestamenterne for året
1987. Materialet EDB-behandles for tiden og vil derefter
give anledning til forskellige publikationer. Endvidere
arbejdes på udgivelse af en ny lærebog i Familieret
1990 (Finn Taksøe-Jensen).
4.4 Artikel — »Family Law in Denmark«, bidrag til
Sociology of Family Law, forv., publ. Milano 1990.
Påbegyndt projekt: Civilretlig konfliktløsning i Japan
og Danmark. En komparativ analyse af de to landes
beslægtede formelle retssystemer og disses forskellige
anvendelse. Den tilgrundliggende menneskeopfattelse
og religionens indflydelse på kulturen, som har retssystemet
som et institutionaliseret normsæt, vil blive beskrevet.
Endvidere vil japansk kontraktudfærdigelse
og konfliktbearbejdning blive beskrevet (Vibeke Vindeløv).
5. Skatteret
5.1 Udarbejdet lærebøger om Skat-Erhverv og Skat-
Personer (ny udgave) (Isi Foighel).
5.2 Afsluttet manuskript til en lærebog i almindelig
retslære. Udarbejdet en artikel: »Om retfærdighed«
(publ. Festskrift 1991), samt en artikel: »En højsteretsdom
om blodskam (1862) og dens følger«. Herud48
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
over arbejdes på et langsigtet projekt vedrørende forholdets
natur med det formål at belyse anvendelsen af
forholdets natur som selvstændig retskilde og de begrænsninger,
som domstolene er undergivet i forbindelse
med deres retsskabende virksomhed (Svend
Gram Jensen).
Universitetsadministrationen:
Claus Gulmann: Næstformand i Fagrådet og Fakultetsrådet.
Medlem afoffentlig-rets udvalg.
Holger Hansen: Formand for Studienævnet og dets
kursusudvalg og udlandsudvalg. Medlem af Fagrådet.
Svend Gram Jensen: Medlem af studienævnet.
Anders Vinding Kruse: Medlem af Fagrådet.
Joseph Lookofsky: Medlem af kursusudvalget, og
udlandsudvalget.
Lars Nordskov Nielsen: Formand for stipendiatudvalget.
Medlem af Fagrådet.
Linda Nielsen: Institutbestyrer. Medlem af Fakultetets
Forskningsudvalg, Konsistoriums årbogsudvalg
og fakultetsstudienævnet.
Vibeke Vindeløv: Institutbestyrer (til 1/9), medlem
af Konsistoriums ligestillingsudvalg og af styrelsen for
Center for Øst- og Sydøstasien.
Medlemskab af udvalg, kommissioner m.v.:
Kaare Bangert: Medlem af Udenrigsministeriets havretsudvalg.
Bo von Eyben: Stedfortrædende formand for revaliderings-
og pensionsnævnet i Københavns Amt. Medlem
af Organisationskomitéen for »International Society
for the Prevention of latrogenic Complications«.
Medlem af nordisk forskergruppe nedsat af Justitsministerierne
vedrørende udviklingen af reglerne om erstatning
for personskade.
Isi Foighel: Medlem af Nordisk skattevidenskabeligt
Forskningsråd. Formand for udvalget om Dansk
Polarcenter. Formand for Kommissionen for videnskabelige
Undersøgelser i Grønland. Dommer i den
Europæiske Domstol for Menneskerettigheder, Strasbourg.
Claus Gulmann: Formand/medlem for Det danske
Menneskerettighedscenter. Formand for udvalget til
beskyttelse af videnskabeligt arbejde. Medlem af Erhvervsankenævnet.
Medlem af forskellige bestyrelser,
herunder legater m.v.
Anders Vinding Kruse: Formand for Justitsministeriets
udvalg vedrørende nordisk og international
købelov. Formand for Justitsministeriets udvalg vedrørende
ansvar for miljøskader. Medlem af Justitsministeriets
udvalg vedrørende beskyttelse af købere af
bolig.
Joseph Lookofsky: Generalsekretær for den danske
komité for komparativ ret (Association International
des Sciences Juridiques).
Lars Nordskov Nielsen: Formand for bestyrelsen
for Socialforskningsinstituttet, formand for Erhvervsuddannelsesrådet
og Lærlingerådet. Forligsmand og
præsident for Kræftens Bekæmpelse. Medlem af bestyrelsen
for Det danske Center for Menneskerettigheder
og af Hovedbestyrelsen for Nordisk administrativt
Forbund.
Finn Taksøe-Jensen: Formand for Justitsministeriets
skiftelovsudvalg.
Udgivervirksomhed m.m.:
Bo von Eyben er juridisk medarbejder ved Karnovs
Lovsamling. Claus Gulmann er redaktør for studentertidsskriftet
Justitia, er med i redaktionen afNordisk
Tidsskrift for international Ret og er dansk medlem af
redaktionskomitéen for Tidsskrift for Retsvidenskab
og for Yearbook of European Law. Lars Nordskov
Nielsen er redaktør af tidsskriftet »Juristen«. Vibeke
Vindeløv er medlem af redaktionskomitéen for Festskrift
1991.
Gæster og rejser:
Isi Foighel: Deltager i det nordiske seminar om Skatteudviklinger
i EF (Nordisk skattevidenskabelig
Forskningsråd).
Claus Gulmann: Studieophold ved DUKE University,
deltagelse i konference med henblik på forberedelse
af forskningsprojekt om integration i Vesteuropa.
Joseph Lookofsky; Studierejse til New York University.
Lars Nordskov Nielsen: Deltaget i konferencer med
foredrag om offentlighedsloven og kommunestyre
samt om erhvervsuddannelsesreformen. Deltaget i
menneskerettighedsseminar i Moskva.
Linda Nielsen: Deltaget i Nordisk familieretsseminar
og i internationalt symposium om bio-etik afholdt
af Europarådet.
Erik Siesby: Deltaget i konferencer på Louisiana om
menneskerettigheder i Øst- og Vesteuropa og om Rumænien,
samt i konference i Riga om national selvdetermination.
Vibeke Vindeløv; Studieophold i Japan.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 16.
Professorer: Bo von Eyben, Isi Foighel, Claus Gulmann,
Anders Vinding Kruse, Lars Nordskov
Nielsen, Erik Siesby, Finn Taksøe-Jensen.
Lektorer: Holger Hansen, Svend Gram Jensen, Joseph
Lookofsky, Linda Nielsen, Vibeke Vindeløv.
Seniorstipendiat; Ivan Sørensen.
Kandidatstipendiater; Kaare Bangert, Leif Weizmann.
Introduktionsstipendiat; Bent Halfdan Pedersen.
TAP: Antal årsværk: 5,02.
Assistenter: Pia Jerle, Jeanne Muldgaard, Hanna
Retsvidenskab 49
Mulvad, Anette Laurvig Nielsen, Bodil van de Velde,
Mette Willer.
Overassistent: Jytte Hvidsø.
Ph.D.afliandlinger:
Sørensen, Ivan; Retsvidenskab: Den private syge- og
ulykkesforsikring - et forsikringsretligt studie. Udgives
på Gads Forlag; januar 1990.
Publikationer:
Balvig, R, Krarup, O., Stevnsborg, H., Vindeløv, V.:
Samfundsjuridiske problemstillinger I. Københavns
Universitet 1989, 532 s.
Bergsåker, T., Eyben, B.v., Roos, C.M., Wilhelmsson,
T; Udviklingen af reglerne om erstatning for
personskade. Københavns Universitet 1989, 112 s.
von Eyben, B.: Tillåggsersåttning på grund av oforutsedd
skadeutveckling. Forhandlingarna vid det 31.
nordiska juristmotet i Helsingfors 19-21 augusti
1987, del II, Lokalstyrelsen for Finland, s. 91-
94-I-5S, Vammala, Finland 1989.
—: Materialesamling om Kreditorforfølgning (Materiel
foged- og konkursret). Institutpublikation
1989, 263 s.
—: Hvordan fungerer erstatningsreglerne ved personskader?
Nordisk Forsikringstidsskrift 3, s. 137-51,
Stockholm 1989.
Gulmann, C., Fejø, J.: Nye EF-regler og domme i
1988, Ugeskrift for Retsvæsen B 17, s. 375, København
1989.
—, Rehof, L.A.: Redaktion af: Human Rights in Domestic
Law and Development Assistance Policies of
the Nordic Countries. London 1989, 212 s.
Lehmann, T., Berhard, J.: Folkeret. København
1989, 305 s.
Jensen, S.G.: Almindelig retslære. En introduktion.
København 1989, 144 s.
-: Retfærdighed, straf og strafudmåling. Tidsskrift
for Rettsvitenskap 4-5, s. 640-49, Oslo 1989.
Lookofsky, J.: International købelov. Juristen 3, s.
106-117, København 1989.
-: Internationale Køb. United Nations Convention
on Contracts for the International Sale of Goods.
København 1989, 116 s.
—: Remedies for Breach Under the C I S G. Commercial
Damages, C. Knapp, s. 43.1-43.53, New York
1989.
-: Gonsequential Damages in Comparative Context.
From Breach of Promise to Monetary Remedy in
the American, Scandinavian and International
Law of Contracts and Sales. København 1989, 330
s.
Nielsen, L.: Reagensglasbørn og anden form for kunstig
befrugtning. Juridiske konsekvenser ved anvendelse
af ny forplantningsteknologi m.v. Et juridisk
responsum. København 1989, 92 s.
-: Faderskab og Moderskab ved kunstig befrugtning.
Ugeskrift for Retsvæsen 18, s. 191-200, København
1989.
Sørensen, I.: Hvorledes skal begrebet personforsikring
i EAL paragraf 22 stk. 2 bestemmes? Ugeskrift
for Retsvæsen 25, s. 260-64, København
1989.
-: Når driftstabsforsikring er såvel personforsikring
som skadeforsikring. Ugeskrift for Retsvæsen 49, s.
463-64, København 1989.
Vinding, A.K.: Mangelsproblemer og fortrydelsesret
ved ejendomskøb. Ugeskrift for Retsvæsen 11, s. 6,
Københan 1988.
Linda Nielsen
4. Kriminalistisk Institut
Instituttet varetager undervisningen i fagene strafferet,
kriminologi, retssociologi og retspsykologi; desuden
ret og samfund i samarbejde med det øvrige retsvidenskabelige
område. Medarbejdernes forskningsopgaver
falder hovedsageligt, men ikke udelukkende,
inden for disse felter.
Strafferetten angår fastlæggelsen af det strafbares
område, samt brugen af strafferetlige sanktioner.
Strafferetlig forskning vedrører fortolkning og analyse
af straffeloven og af særlovgivningens straffebestemmelser
med udgangspunkt i bl.a. lovforarbejder og
retspraksis. Fortolkningen kan vedrøre det kriminelle
område, sanktionernes art og størrelse samt forhold
vedrørende straffuldbyrdelsen.
Kriminologi er det tværvidenskabelige, empiriske
studium af kriminalitetens udbredelse, årsager og
virkninger. Hovedtemaer i den krimologiske forskning
er undersøgelser af de forskellige forbrydelsers omfang,
udbredelse og udvikling over tid, de kriminelle
handlingers årsager og baggrund, kriminelle personers
baggrund og vilkår, ofrenes situation, straffenes
virkninger og forebyggelse af kriminalitet.
Retssociologien er den gren af sociologien, der beskæftiger
sig med forholdet mellem ret og samfund.
Blandt de vigtigste emner kan nævnes rettens sociale
funktion, lovgivningens virkninger, retlig regulering
som styringsmiddel i forhold til myndigheder og personer,
domstole og administrative myndigheder som
konfliktløsere, den juridiske profession samt retten i
lyset af samfundsmæssige forandringer.
Retspsykologien behandler forholdet mellem individ,
ret og samfund og borgernes og myndighedernes
retlige adfærd ud fra en psykologisk/socialpsykologisk
synsvinkel. Hovedtemaer er: processens og retssalens
psykologi (herunder vidne- og afhøringspsykologi),
den juridiske adfærds psykologi, offerpsykologi, straf50
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
fens psykologi, socialiseringsproces, moraldannelse,
retsbevidsthed og kriminalprævention.
Instituttet udgiver en årbog (kan købes i Studenterbogladen,
København), hvor man kan læse nærmere
om instituttets og de enkelte medarbejderes forskningsvirksomhed
m.m. Her skal kort omtales en række
af medarbejdernes vigtigste projekter og øvrige aktiviteter:
Flemming Balvig har arbejdet med en række teoretiske
problemstillinger omkring formelle sociale kontrolsystemers
(såsom straffesystemets) natur og funktioner
og har i denne sammenhæng skrevet en bog om
grundlæggende retssociologiske teorier. Efterfølgende
er påbegyndt mindre empiriske undersøgelser med
henblik på efterprøvning af visse dele af disse teorier.
Især belyses mulige kvalitative skift i kriminaliteten,
kriminalpolitikken samt befolkningens reaktioner på
disse forhold. Her været institutbestyrer indtil maj
1989, er medlem af det retsvidenskabelige fagråd og
fagledelsen for faget ret og samfund. Medlem af Justitsministeriets
udvalg vedrørende edb og forskning,
af Danmarks Statistiks kriminalstatistikudvalg og af
bestyrelsen i Dansk retspolitisk Forening. Har gæsteforelæst
ved universitetet i Amsterdam.
Joi Bay er i gang med en undersøgelse af det ideologiske
grundlag for og den sociale organisering af de
såkaldte odinister i USA. Odinister er en religiøs kult
og en racistisk politisk bevægelse. Har forestået instituttets
interne seminarer. Er dansk repræsentant i
Nordisk Ungdomsforsknings Komité og har været på
studierejser til USA juni-august samt november.
Ulla Bondeson har med udgivelsen af en bog på engelsk
afsluttet et studium af fangesamfundet og relatering
af prisonisering til recidiv for ungdomsfængsel,
fængsel og internering. Endvidere har hun studeret
det moralske klima i Norden; ca. 2.000 interviews er
udført og en analyse af resultaterne er i gang. I forbindelse
med European Values Social System Study
Group forberedes en ny nordisk interviewundersøgelse
(med Listhaug og Gundelach). Har været fagleder
for Retssociologi under almene fag. Medlem af Nordisk
samarbejdsråd for kriminologi, Dansk Kriminalistforenings
bestyrelse samt Justitsministeriets kriminalpolitiske
udvalg. Vicegeneralsekretær for International
Society of Criminology; medlem af Conseil de
Direction du Centre International de Criminologie
Comparée, Montréal, Research Committe for the Sociology
of Deviance and Social Control, ISA. Foredrag
ved II. European Colloquium on Crime and
Public Policy in Europe i Freiburg, samt ved internationale
kriminologikurser i San Sebastian og Athen.
Leise Døllner har afsluttet en undersøgelse af »vold
mod sagesløs«. I det forløbne år er der foretaget en
samlet bearbejdning af projektets empiri (sagsdata,
observationer, statistik, skadestuedata). Hun er instituttets
lokalemester.
Margaretha Jårvinen er ved at afslutte et projekt
om prostitution (med støtte fra Finlands Akademi).
Projektet tager udgangspunkt i politimateriale om
prostitution og alfonseri i Helsingfors. Dertil interviews
med callgirls, hotelprostituerede m.fl.
Berl Kutchinsky har bl.a. studeret virkningerne af
Det kriminalpræventive Råds »Operation Nabohjælp
«, idet samtlige landets politikredse har besvaret
et spørgeskema. Undersøgelsen, hvis foreløbige resultat
blev præsenteret på Det kriminalpræventive Råds
årsmøde i marts, vil blive fulgt op i 1990. Har endvidere
udarbejdet tre publikumsrådgivende brochurer
vedrørende hhv. overfald, voldtægt og kriminalitet
mod ældre. Dette arbejde, der bygger på kriminologisk
forskning, er udført i forbindelse med medlemskabet
af Udvalget for taktisk kriminalpræventiv Rådgivning
under Det kriminalpræventive Råd. Instituttets
bestyrer fra maj 1989. Har været indkaldt som WHO
emporary adviser ved et møde om børnemishandling i
Ankara, juni, og har holdt foredrag på IX World
Congress of Sexology i Caracas, december.
Britta Kyvsgaard arbejder med et 3-årigt projekt
om »børnekriminalitet og præventive foranstaltninger
«, finansieret af Fonden af 1982. Projektet omhandler
bl.a. en undersøgelse af udviklingen i og omfanget
af selvrapporteret kriminalitet blandt elever i 8. klasse
i en forstadskommune til København, samt i skoler i
Nordjylland. Endvidere er indsamlet oplysninger om
kriminalpræventive projekter i samtlige kommuner i
landet. Her deltaget i et USA-seminar, arrangeret af
Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi, herunder
holdt foredrag på American Society of Criminology
Annual Meeting i Reno, november.
Rubya Mehdi er i gang med en analyse af den »islamisering
« der er sket af straffeloven, grundloven og
familieretten i Pakistan, samt en sammenligning af
dette med et sekulært system, som fx dansk lovgivning
på de respektive områder. Medlem af udvalget for indvandrerforskning,
har deltaget i Conference on islamic
Family Law i London og forelæst på School of
Oriental & African Studies, University of London,
maj.
Nikolai Stoiko (statsstipendiat fra USSR) er i gang
med en sammenlignende undersøgelse af det sovjettiske
og det danske retssystem. Endvidere en sammenligning
af kriminaliteten i hhv. Sovjetunionen, USA
og Skandinavien.
Thorkil Thorsen har studeret omfanget og udviklingen
i alkoholrelaterede skader i Danmark fra 1920-erne
og fremefter. Denne kortlægning giver mulighed for
at analysere sammenhængen mellem alkoholskader,
samfundets samlede alkoholforbrug, den førte alkoholpolitik
og andre samfundsforhold i øvrigt. Dette
skal danne grundlaget for en senere vurdering af strategiske
faktorer i en fremtidig alkoholpolitik.
Jørn Vestergaard har studeret sanktionspraksis og
alternativer: Valget af sanktion i straffesager er behandlet
i et bidrag til en grundbog for lægdommere.
Retsvidenskab 51
Materiale om samfundstjeneste, frihedsstraf, fri kriminalforsorg,
unge lovovertrædere mv. er udgivet til
undervisningsbrug. Et aktuelt forslag om indførelse af
såkaldte sociale kontrakter er behandlet i en artikel.
Tiltalefrafald i sager vedrørende mentalt påfaldende
lovovertrædere er behandlet i to artikler. Straffelovens
såkaldte terrorparagraf er gennemgået i en artikel.
Den aktuelle kriminalpolitiske udvikling er gennemgået
i to større artikler, heraf en tysksproget. Medlem
af Alkohol- og narkotikarådets repræsentantskab.
Preben Wilhjelm har studeret den kvalitative og
kvantitative virkning af de i 1984 ændrede kriterier for
nævningebehandling af straflesager. Han har endvidere
redigeret en »Grundbog for lægdommere« samt
»Retlige problemer« — en samling forslag til opgaver
for jurastuderende. Medlem af Flygtningenævnet.
Jacob Hilden Winsløw arbejder på et projekt vedrørende
drabet i retssystemet, i kriminalreportagen og i
underholdningsfiktionen. Medlem af bestyrelsen i International
Anti-Prohibitionist League og dansk kontaktperson
i European Movement for the Normalization
ofDrug Problems. Medlem af Alkohol- og narkotikarådets
narkotikaudvalg og repræsentantskab.
Knud Waaben foretager universitetshistoriske og
strafieretshistoriske studier samt undersøgelser inden
for aktuelle kriminalpolitiske områder. Formand for
strafielovrådet og medlem af Nordisk Strafieretskomité.
Flere af instituttets medarbejdere er medlemmer af
Justitsministeriets kriminalpolitiske forskningsudvalg
samt Justitsministeriets kriminalpolitiske forskningsgruppe.
Flere har deltaget i Nordisk Samarbejdsråd
for Kriminologi's forskerseminar i Norge om
kontrolbilledernes indhold og udvikling. Endelig er
instituttets medarbejdere repræsenteret i følgende redaktionskomiteer
mv.: Scandinavian Studies in Criminology,
tidsskriftet Social Kritik, Socialwissenschaftlicher
Verlag, Vesttyskland, Nordic Youth Research
Information, Årbog for Ungdomskulturforskning,
Victimology — An International Journal, Nordisk
Sexologi og Diva: A Quarterly Journal of South
Asian Women.
Instituttet udgiver skriftrækken »Kriminalistisk Instituts
Stencilserie«, der i år er udkommet med 2 publikationer.
Der har været afholdt en række velbesøgte
seminarer om aktuelle retspolitiske emner, hvortil offentligheden
har været indbudt. Medarbejdere fra instituttet
har medvirket i en række radioudsendelser
med fællestitlen: »Ret og urimeligt« og har medvirket
ved høringer, konferencer, seminarer og anden udadrettet
virksomhed landet over.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8.
Professorer/docenter/lektorer: Flemming Balvig, Ulla
Bondeson, Berl Kutchinsky, Jørn Vestergaard, Knud
Waaben.
Gæsteprofessor: Nikolai Stoiko (USSR).
Universitetsstipendiater: Leise Døllner, Rubya
Mehdi.
Forskningsstipendiater: Joi Bay, Margaretha Jårvinen,
Britta Kyvsgaard, Thorkild Thorsen, Preben
Wilhjelm, Jacob Hilden Winsløw.
Forskningsmedarbejdere: Bjarne Angelsø, Ida Baggesen,
Annalise Kongsted, Lene Ravn.
Eksterne lektorer: Poul Dahl Jensen, Poul Lodberg,
Annika Snare.
TAP: Antal årsværk: 3,63.
Inger Bruun (orlov), Jerry Justice, Kirsti Sparrevohn
(overass., bibliotekar), Marie Stender, Annelise N.
Sørensen.
Specialer:
Jensen, Kristian Lind: »Islamisk ret« (afløsningsopgave
i kursusfaget Retssociologi, vejleder Rubya
Mehdi).
Fensbo, Lene: »Strafudmålingsniveauer i Norden«
(afløsningsopgave i kursusfaget Retssociologi, vejleder
Ulla Bondeson).
Ph.D.a/handling:
Wilhjelm, Preben: Jura. Tvangsindgreb i strafferetsplejen
1976-85. DJØFs Forlag, 1988.
Publikationer
Balvig, F.: De ældres kriminalitet. Gerontologi og
Samfund 3, s. 50-53, København 1989.
-: De voksnes fup og svindel. Dagbladet BT 26.10.89,
kronik, København 1989.
-: Kriminalitet og kriminalpolitik. Grundbog for lægdommere,
Preben Wilhjelm (red.), s. 124-36, København
1989.
-: Nils Christies forfatterskab. Nils Christies 60-Ars
Jubileum, Cecilie Høigård (red.), s. 6-13, Oslo Universitet
1989.
—: Fremtiden: Kriminelle forældre og lovlydige børn?
Kriminalistisk Instituts Stencilserie 51: Årsberetning
1989, s. 75-99, Københavns Universitet 1989.
-: Kriminalistisk Instituts Årsberetning 1989 (Redaktion).
Københavns Universitet 1989, 184 s.
—: I et strafideologisk vakuum (Boganmeldelse). Dagbladet
Information 23.2.89, København 1989.
—: Recession, Grime and Punishment (Boganmeldelse).
Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 3, s.
230-31, København 1989.
—: Fra svar- til spørgsmålskriminologi. Juristen 4, s.
142-46, København 1989.
—, Vestergaard, J., Wilhjelm, P.: Århundredets røver52
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
historie. Dagbladet Information 7.6.89, kronik, København
1989.
—, Smith, E.: Tvangsindgreb i strafferetsplejen — bedømt.
Kriminalistisk Instituts Stencilserie 51: Arsberetning
1989, s. 141-62, Københavns Universitet
1989.
Kriminologiske artikler (Redaktion). Københavns
Universitet 1989, 282 s.
Krarup, O., Stevnsborg, H., Vindeløv, V.:
Samfundsjuridiske problemstillinger I. Københavns
Universitet 1989, 532 s.
—, Krarup, O.: Samfundsjura. En sociologisk indføring
i forholdet mellem ret og samfund. Københavns
Universitet 1989, 283 s.
—, Wilhjelm, R, Winsløw, J.H.: Et narkotikapolitisk
opbrud? Weekendavisen 5.5.89, kronik, København
1989.
Bay, J.: Tuffa pojkar och mjuka flickor åven på 90-
talet? Ung på 90-talet: ungdomen i det postmoderna
samhållet, Benny Henriksson (red.), s. 45, Saltsjo-
Boo, Sverige 1989.
—: Sociologiske forståelser af unges afvigelser. Kan
man være både ung og ansvarlig, T. Andersen, B.
Kyvsgaard, B. Tullberg (red.), s. 9-14, København
1989.
—: Sociologisk feltforskning. Institutpublikation 1989,
74 s.
—; Mobile fantasier. Ungdomskultur. Årbog for Ungdomskulturforskning
Vol. 3, s. 9-35, Københavns
Universitet 1989.
Sovjetiske ungdomsproblemer - set fra Danmark.
Er det let at være ung?, Andreas Steinmann (red.),
s. 13-16, København 1989.
Bondeson, U.V, Andersen, RK.: Prisonization and
Recidivism. Prisoners in Prison Societies, Ulla V.
Bondeson, s. 277-93, New Brunswick, N.J., USA
1989.
—, Tamm, D.; Ret og Retfærdighed. Materialesamling.
Københavns Universitet 1989, 50 s.
—; Regionale Strafzumessungsunterschiede in Schweden.
Strafzumessung - Empirische Forschung und
Strafrechtsdogmatik im Dialog, Christian Pfeiffer,
Margit Oswald, s. 43-58, Stuttgart, BRD 1989.
Bondeson, U.V: Retfærdighedsopfattelser i befolkningen.
Ret og Retfærdighed, Ditlev Tamm, Ulla
Bondeson, s. 30-32, Københavns Universitet 1989.
—: Sociological Problems Arising out of Industrialization
of Western Europe. Dynamics of Management
of Public Enterprises, Waris R. Kidwai, Baldeo Sahai
(eds), s. 548-60, New Delhi, Indien 1989.
Prisoners in Prison Societies. New Brunswick,
N.J., USA 1989, 371 s.
The problems of imprisonment, including strategies
that might be employed to minimise the use of
custody. Crime and Criminal Policy in Europe, Roger
Hood (ed.), s. 220-25, University of Oxford,
England 1989.
Kutchinsky, B.: Forargelsen og den kunstneriske frihed.
Om Freddie-sagen i 20-året for pornografiens
frigivelse. Kriminalistisk Instituts Stencilserie 51:
Årsberetning 1989, s. 111-16, Københavns Universitet
1989.
-: Da bornertheden sejrede over kunstnerisk frihed.
Dagbladet Information 4.9.89, kronik, København
1989.
-: Incestpanikken i Cleveland. Nordisk Sexologi: Et
liv er for kort. Festskrift tilegnet Preben Hertoft 7
(2-3), s. 89-108, København 1989.
-: Seksuelle overgreb mod børn og unge. Nordisk
Psykologi 41 (1), s. 54-56, København 1989.
—: The Role of HIV Testing in AIDS Prevention.
AIDS 89-90. News and Views on Research and
Control, Guy de-Thé (ed.), s. 265-67, Paris 1989.
-: Er medievolden farlig? TV og video: Vold mod
børn?, John Aasted Halse, Ida Krog (red.), s. 87-
99, København 1989.
Kyvsgaard, B.: "Fy" er bedre end smæk. Vi Klubfolk
11, s. 12-13, København 1989.
-: Børnene, magten og afmagten. Ekstra Bladet
12.6.89, s. 12, København 1989.
-: ...Og fængslet ta'r de sidste. Om kriminalitet, straf
og levevilkår. København 1989, 192 s.
—: Ungdomskriminalitet — omfang, årsager og forebyggelse.
Kan man være både ung og ansvarlig, T.
Andersen, B. Kyvsgaard, B. Tullberg (red.), s. 4-9,
København 1989.
-: Fængselsideologien som blev væk - om det tomrum
behandlingsideologien efterlod. Rapport från 30.
Nordiska forskerseminariet i Våksy, Finland 1988,
Nordiska samarbetsrådet for kriminologi, s. 3-15,
Helsinki 1989.
-: ...og fængslet ta'r de sidste. Nyt fra Kriminalforsorgen
4, s. 14-15, København 1989.
-: Anmeldelse af lain Crow et al.: Unemployment,
Crime and Offenders. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
4, s. 324-25, København 1989.
—: Anmeldelse af I. Berg, I. Brown & R. Hullin: Off
School, In Court. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
3, s. 233-34, København 1989.
-: Kriminalitet og Levevilkår. Carlsbergfondets Arsskrift
1989, s. 39-44, København 1989.
-: Hvorfor stiger fangetallet? Kriminalistisk Instituts
Stencilserie 51: Årsberetning 1989, s. 91-101, Københavns
Universitet 1989.
—: I fængsel. Politiken 20.12.89, kronik, København
1989.
Statsvidenskab 53
Statsvidenskab
1. Økonomisk Institut
Økonomisk Institut blev oprettet i 1958. Det er nu pr.
31. december 1989 arbejdsplads for 57 videnskabelige
medarbejdere og 14 teknisk-administrative medarbejdere.
Der er p.t. immatrikuleret 14 kandidater som
Ph.D.-studerende ved instituttet.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsaktiviteterne ved instituttet spænder over
et bredt spektrum af discipliner med økonomisk teori
som et fælles udgangspunkt. Instituttets størrelse og
faglige bredde har medført, at der er opstået en række
uformelle arbejdsgrupper omkring forskellige forskningsområder:
1. Mikroteori og generel ligevægtsteori.
2. Driftsøkonomi og operationsanalyse.
3. Den offentlige sektor og samfundsøkonomien.
4. Pengeteori og pengepolitik, herunder international
monetær økonomi.
5. Politisk økonomi.
6. Fordeling, allokering, inflation, udviklingsøkonomi
og økonomisk historie.
7. Økonometri og anvendt økonomi.
8. Andre økonomiske discipliner.
En kort karakteristik af hver enkelt gruppes forskningsområde
er givet i det følgende som indledning til
forskningsberetningerne fra gruppens medlemmer.
1. Mikroteori og generel ligevægtsteori
(Anders Borglin, Birgit Grodal, Frank Hansen, Morten
Hviid, Jørgen Birk Mortensen, Lise Nielsen, Michael
Teit Nielsen, Christian Schultz, Birgitte Sloth
og Karl Vind)
Den mikroøkonomiske teori handler om samspillet
mellem enkeltindividernes økonomiske adfærd. Det
undersøges her, hvorledes den enkeltes handlinger inden
for de rammer, der er fastlagt af de økonomiske
regler og institutioner i samfundet, betinger og påvirker
den økonomiske situation i dette samfund.
1.1 Forskningsaktiviteten har bestået i at undersøge
relationerne mellem efficiente, optimale og maksimale
programmer i vækstmodeller. Arbejdet med empiriske
s.k. »uligevægtsmodeller« fortsættes, og forsøg
med at estimere empiriske uligevægtsmodeller for Finland
og Norge er blevet påbegyndt. En større bearbejdning
af undervisningsmaterialet for kurset i mikroteori
er blevet påbegyndt (Anders Borglin).
1.2 Sammen med Werner Hildenbrand studeret den
aggregerede efterspørgselsfunktions egenskaber i forskellige
typer af økonomier. Studier af ligevægtene i
en økonomi med finansielle aktiver. Udarbejdet undervisningsmateriale
i mikroøkonomisk teori (Birgit
Grodal).
1.3 Afsluttet arbejde om Moyalproduktet for funktioner
på faserummet. I forbindelse hermed er der udviklet
en spektralteori for en klasse af uendeligdimensionale
matricer. En lærebog i lineær algebra
med anvendelser er under udarbejdelse. Den tænkes
anvendt i undervisningen ved politstudiet (Frank
Hansen).
1.4 Arbejder på et projekt om effekten af asymmetrisk
information i modeller med sekventiel strategi
valg. Dele af projektet foregår i samarbejde med
henholdsvis Professor Torben M. Andersen, Aarhus
Universitet og Reader Norman J. Ireland, University
af Warwick. Her sammen med Bente Villadsen,
Yale University fortsat arbejdet på et projekt om
koncentrationsindex's statistiske fordeling (Morten
Hviid).
1.5 Forsket i, hvordan muligheden for at gå fallit
påvirker produktionsbeslutningen i lånefinansierede
virksomheder, samt i, hvorledes bankers rentefastsættelse
påvirkes, når de virksomheder, der låner i
bankerne, tilhører forskellige risikogrupper (Michael
Teit Nielsen).
1.6.1 Sammen med Hans Jørgen Jacobsen færdiggjort
et arbejde om, hvorledes finans- og pengepolitik
virker i en overlappende generationsøkonomi
med fagforeninger. Der er arbejdet på en artikel om
karakterisering af relative Pareto-optima i en overlappende
generationsfastlønsøkonomi. Ligeledes
med Hans Jørgen Jacobsen er et studie af den såkaldte
»hump«-hypotese startet i en generel ligevægtsmodel.
1.6.2 Undersøgt, hvorvidt fænomenet »ufrivillig arbejdsløshed
« optræder i en overlappende generationsmodel
med rationelle forventninger. I den undersøgte
økonomi optræder dette fænomen ikke,
hvilket er overraskende, da det optræder i lignende
temporære økonomier.
1.6.3 Sammen med John Driffill, Center for Economic
Research, Tilburg University, Holland, studeret
lønfastsættelse og stabiliseringspolitik i økonomier
med en stor fagforening og en offentlig myndighed,
der begge optræder strategisk. Effekter af, at interaktionen
er gentaget, er studeret.
1.6.4 1 gentagne spil har der i de senere år været
forsket en del i, hvilke ligevægte der er immune over
54 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
for genforhandling. Sammen med John Driffill påbegyndt
et studie af, hvorledes genforhandlingsmuligheden
påvirker udfaldet af et gentaget Cournot-Duopol
(Christian Schultz).
1.7 Arbejdet med ligevægt i modeller for flertalsbeslutninger,
hvor agenterne skiftes til at stille forslag
(Birgitte Sloth).
1.8 Fortsat arbejdet med fortolkningen af usikkerheden
som partielle ordninger og med de resulterende
repræsentationssaetninger (Karl Vind).
2. Driftsøkonomi og operationsanalyse
(Sven Danø, Jan Gunnarsson, Morten Hviid og
Thorbjørn Waagstein)
Driftsøkonomi drejer sig om den enkelte virksomheds
økonomiske problemer og forskellige metoder til at løse
dem. Der er gerne tale om optimeringsproblemer,
hvor man skal bestemme de mest fordelagtige handlingsstrategier
i givne problemsituationer. Operationsanalyse
er en redskabsdisciplin, der beskæftiger
sig med optimeringsproblemer i almindelighed og kan
anvendes inden for såvel driftsøkonomi som en række
andre områder.
2.1 Påbegyndt et projekt om empiriske produktionsfunktioner
for industrielle produktionsprocesser, baseret
på teknisk litteratur (Sven Danø).
2.2 »Regulering af boliger og arbejdspladser ved forskellige
samspilsformer offentlig-privat og ved usikkerhed
«: Opgaven er, fra et informationsteoretisk perspektiv
at forklare offentlig styring, hvor offentlige og
private aktører koordinerer deres aktiviteter gennem
decentrale beslutninger. Det empiriske materiale i opgaven
kommer fra interviews med en gruppe beslutningstagere
(nedsat af regeringen) med ansvar for et
erhvervsudviklingsprogram for en svensk region (Jan
Gunnarsson).
2.3 Afsluttet et projekt om reklame og information,
hvor specielt reklameindsatsen over et produkts livscyklus
er blevet analyseret. Der er fokuseret på effekten
af konkurrence på reklameomfanget (Morten
Flviid).
2.4 Forskningsindsatsen i 1989 falder inden for området
politisk økonomi, jfr. nedenfor under gruppe 5
(Thorbjørn Waagstein).
3. Den offentlige sektor og samfundsøkonomien
(Flemming Christensen (fra 1/2), Peter Fristrup,
Flans Jørgen Jacobsen, Hans Keiding, Klavs Lindeneg,
Jørgen Birk Mortensen og Lasse Møller (fra
1/4)).
Gruppen beskæftiger sig med økonomiske aspekter af
tilstedeværelsen af en offentlig sektor af betydelig størrelse
såvel som styring af denne sektor.
3.1 Forhandlingsteori; Muligheden for at finde en
systematisk konfliktløsning, som tilgodeser det såkaldte
krav om superadditivitet, således at det er fordelagtigt
at løse konflikter straks fremfor at udskyde
dem. Generelle kooperative løsningsbegreber (Flemming
Christensen).
3.2 Kollektive beslutninger: Sikkerhed over for manipulering
over for kompleksitet af regelsæt. Implementering
af valgregler. Produktivitet i den offentlige sektor
(Peter Fristrup).
3.3 Sammenhæng mellem magtstruktur og beslutningsetik
i grupper: En undersøgelse af, hvorvidt det
er muligt at finde regelsæt, som forener individuel optimering
med en samlet social målsætning. Måling af
effektivitet og optimal ressourcefordeling (Hans Keiding).
3.4 Et studie af, hvornår »private« allokeringsmekanismer
kan klare allokeringsproblemerne i en økonomi
og hvornår »offentlige« allokeringsmekanismer er
nødvendig. Undervisningsnoter til et teoretisk fag i offentlig
økonomi (Klavs Lindeneg).
3.5 Arbejdet med analyser af privatisering på grundlag
af engelske erfaringer. Endvidere arbejdet med nye
økonomiske reguleringsmetoder, specielt med regulering
på miljøområdet (Jørgen Birk Mortensen).
3.6 Public Choice: En analyse af politiske beslutningsprocesser
med værktøjer fra økonomisk teori.
Specielt: Det konstitutionelle problem om valget af
grundlæggende beslutningsregler i samfundet (Lasse
Møller).
4. Pengeteori og pengepolitik, herunder international
monetær økonomi
(Peter Ellehøj (1/3-31/8), Henrik Lando (fra 1/10 i
USA), Peter Erling Nielsen, Søren Bo Nielsen og Niels
Thygesen).
Gruppen har især gennemført forskning inden for områderne
monetær makroteori - herunder også nyklassisk
makroteori - penge- og statsgældspolitik og
spørgsmål vedr. international tilpasning, bl.a. med
henblik på europæiske monetære forhold.
4.1 Arbejder fortsat med en analyse af de nordiske
landes penge- og valutapolitik og finansielle systemer.
I forlængelse af dette arbejde arbejdes der med formuleringen
af et nyt system til styring af Norges Banks
fordringer på banksystemet. Udarbejdet en ny udgave
af oversigt over den danske pengepolitik (Peter Erling
Nielsen).
Statsvidenskab 55
4.2 Undersøgelse af virkningerne af ændringer af kapitalindkomstbeskatning
og investeringssubsidier i
små og store lande. Arbejde med emner vedrørende
dynamisk tilpasning i små lande til inde- og udefra
kommende chok, men spørgsmålet om, hvorvidt primære
budgetunderskud kan opretholdes på længere
sigt, samt med intertemporal makroteori mere generelt
(Søren Bo Nielsen).
4.3 Fortsat arbejdet med økonomisk-politisk koordination
med særligt henblik på Det europæiske monetære
system (EMS) og dettes videreudvikling i retning
af en økonomisk og monetær union. Som uafhængigt
sagkyndigt medlem af det af Det europæiske Råd 1988
nedsatte udvalg herom var han i april 1989 medforfatter
til den såkaldte Delorsrapport. Han udarbejdede
også et bilag til udvalgets rapport om analytiske og
operationelle aspekter af udviklingen af et europæisk
centralbanksystem, offentliggjort af EF i august 1989.
Dette arbejde søger især at udvikle pengepolitiske spilleregler
i den vanskelige overgangsfase fra det nuværende
EMS til et fuldt centraliseret beslutningssystem
på det penge- og valutapolitiske område. Dele af arbejdet
er udviklet sammen med kolleger fra centralbankerne
i Frankrig og Italien; en første udgave blev
skrevet under et ophold som gæsteprofessor ved Institut
d'Etudes Politiques i Paris i januar 1989.1 november
1989 har han for Centre for European Policy Studies
(CEPS) i Bruxelles, hvortil han har været knyttet
som Senior Research Fellow siden 1982, skrevet et
længere oversigtspapir om den økonomiske og monetære
union med Dr. Daniel Gros som medforfatter.
Dette essay vil, ligesom et lignende i 1988,der foregreb
en del af diskussionen i Delors-udvalget, blive offentliggjort
som et CEPS Paper. Han har også sammen
med Daniel Gros deltaget i forberedelserne til en omfattende
række af undersøgelser af den økonomiske og
monetære union, som er under udarbejdelse i EFkommissionen
(Niels Thygesen).
5. Politisk økonomi
(Jens Bonke, Christian Groth, Lars Haagen Pedersen,
Torben Pedersen (til 31/10), Gunnar Persson, Peter
Stephensen (fra 1/9 i USA), Thorbjørn Waagstein,
Hans Aage).
Gruppens forskningsområde kan karakteriseres som
samspillet mellem økonomiske og politiske mekanismer
i forskellige samfundssystemer. Herunder arbejdes
der med teorierom fordeling, konjunktursvingninger
og økonomisk vækst, også i historisk perspektiv,
arbejdsmarkedsforhold, overskudsdeling samt den
uformelle økonomi.
5.1 Forskningsprojekt om forholdet mellem den formelle
og informelle økonomi. Foretaget en gennemgang
af såvel økonomisk som sociologisk litteratur
vedrørende arbejdsdeling mellem mænd og kvinder i
husholdningsarbejdet — division of labor in household
production — og gennemført en empirisk analyse af
tidsallokeringen mellem kønnene med særligt henblik
på at forklare fordelingen af husholdningsarbejdet i
løbet af de seneste 25 år. Endvidere igangsat arbejde
med at belyse husholdningsproduktionens betydning
for fordelingen af økonomiske ressourcer i befolkningen
(Jens Bonke).
5.2 Problemer i teorien om konjunkturbevægelser,
herunder mikrogrundlaget for dynamiske IS/LM-modeller.
Et delprojekt handler om rationaliserings- og
forventningseffekter på forbrugs- og porteføljevalg.
Udarbejdet undervisningsnoter til videregående makroteori
på politstudiet og makroøkonomi 1 på matematik-
økonomi-studiet (Christian Groth).
5.3 Fortsat licentiatprojekt om dynamiske modeller
med endogent kapitalapparet, hvor modellens dynamik
fremkommer som følge af rationel adfærd hos
agenterne. I forbindelse hermed er virkningen af indførelsen
af overskudsdeling, hvor arbejderne udligner
deres overskudsrelaterede løn, blevet belyst i en økonomi,
hvor alle priser og aflønningsparametre bliver
endogent fastlagt. Det vises, at udligningen ændrer ligevægtens
egenskaber, og at der i dette tilfælde kun
eksisterer et Pareto-efficient overskudsdelingssystem.
Betydningen af at indføre imperfekt konkurrence på
godemarkedet er ligeledes analyseret (i et fælles arbejde
med Peter Stephensen). Det vises heri, at imperfekt
konkurrence ikke er en tilstrækkelig betingelse for Pareto-
inefficiens (Lars Haagen Pedersen).
5.4 Undersøgelser af dansk erhvervslivs placering i
den internationale arbejdsdeling. Motiverne bag
udenlandsk-ejede virksomheders etablering i Danmark
og de økonomiske effekter af etableringerne er
belyst (Torben Pedersen).
5.5 Økonomier før år 1850 er dårligt dokumenterede
med hensyn til data om produktion på nationalt og
sektorielt niveau. Der er udviklet en metode til indirekte
måling af arbejdsproduktivitet ved hjælp af data
om bl.a. erhvervsfordeling og relativ løn. Metoden er
anvendt i en studie af to regioner — Nederlandene og
Toscana — i middelalderen, og indikerer en positiv
produktivitetsvækst i størrelsesordenen 0.1 til 0.25 %
per år (Gunnar Persson).
5.6 Færdiggørelsen af projektet om strukturforandringer
i det sydlige Latinamerika i form af en række
artikler, der formidler resultaterne af projektet. Udarbejdelse
af en politisk-økonomisk debatbog om dansk
økonomi. Forskningen i problemerne i forbindelse
med delvis liberalisering eller deregulering af hidtil
kontrollerede økonomier (Thorbjørn Waagstein).
56 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
5.7 Sammenlignende undersøgelser af ulighed, incitamenter
og indkomstdannelser i forskellige samfundssystemer
med særligt henblik på Sovjetunionen
og Danmark. En analyse af 60 forskellige erhvervsgruppers
lønforhold i USSR, USA, UK og Danmark
er afsluttet, og der er markante forskelle, idet sammenhængen
mellem løn og uddannelsesniveau er væsentligt
svagere i USSR end i de tre vestlige lande. Desuden
arbejdes der med undersøgelser af brigadesystemets
virkninger, den offentlige debat i USSR om priser
og indkomster, demokratisering på forskellige områder
af sovjetisk samfundsliv, samt af i hvilket omfang
egenskaber ved incitamentstrukturerne kan forklare
udviklingen i den sovjetiske økonomi og specielt
de øjeblikkelige økonomiske problemer (Hans Aage).
6. Fordeling, allokering, inflation, udviklingsøkonomi
og økonomisk historie
(Poul Buch-Hansen (fratrådt pr. 31/7 1989, orlov indtil
da), Jørgen Peter Christensen, Jørgen Estrup (3/4
orlov), Ingrid Henriksen, Peter Birch Sørensen, Troels
Østergaard Sørensen, Finn Tarp).
Gruppen har arbejdet med nyere makroteori, arbejdsmarkeds-
og inflationsteori, finansvidenskabelige problemstillinger,
samt forskellige problemkredse inden
for udviklingsøkonomi og økonomisk historie.
6.1.1 Sovjetunionens økonomiske historie, hvor manuskript
for tiden efter 1953 er færdiggjort og publiceret.
Første del af arbejdet færdiggjordes i slutningen af
1987. Det samlede arbejde giver en fremstilling af udviklingen
i Sovjetunionen fra 1917 til nu og endvidere
en gennemgang af den økonomiske udvikling i den sidste
del af Tsar-tiden. Hovedtemaer i anden del vedrørende
tiden efter 1953 er den økonomiske planlægning
og økonomiske reformer, problemer inden for det sovjetiske
landbrug og ikke mindst en belysning af årsager
til den aftagende vækst i den sovjetiske økonomi i
efterkrigstiden.
6.1.2 Fortsat arbejde med delprojekt om industriens
arbejdskraft inden for projektet Dansk industris historie
efter 1870 under Carlsbergfondet og Det humanistiske
Forskningsråd. Delprojektet om industrien omhandler
en analyse af ændringer i arbejdskraftens
sammensætning. Endvidere lægges vægt på en belysning
af arbejdsforholdene inden for industrien i den
ca. 100-årige periode. Desuden belyses udviklingen i
løn og levestandard; yderligere behandles forholdet
mellem arbejdsgivere/ledelse og lønmodtagere, og i
forbindelse hermed bl.a. organisationsdannelsen.
6.1.3 Udarbejdet et bidrag til Festskrift til Svend
Aage Hansen vedrørende industrielt gennembrud og
økonomisk udvikling i Danmark. Endvidere revideret
et papir om rationalisering og arbejderne - dansk industri
i mellemkrigstiden med henblik på publicering i
en samlet publikation omfattende en række papirer fra
to seminarer i 1988 og 1989 på Handelshøjskolen om
ledelsesformer, produktionsorganisering og arbejdskraft
i historisk-sociologisk belysning (Jørgen Peter
Christensen).
6.2 Begrænset forskningsvirksomhed p.g.a. 3/4 orlov
som følge af folketingsarbejde. Har fortrinsvis arbejdet
med opsparingsproblemer set såvel ud fra en teoretisk
synsvinkel som ud fra den særlige danske problemstilling,
herunder mulighederne for at udforme
en egentlig opsparingspolitik (Jørgen Estrup).
6.3 Arbejde med forskellige økonomiske problemstillinger
vedrørende det danske landbrugs udvikling i
det 18. og det tidlige 19. århundrede. Specielt har interessen
samlet sig om markedets udvidelse og betydning
i denne type økonomi set i lyset af bl.a. Norths
teorier. Desuden er behandlet godssystemets udvikling
og forvandling i Danmark med baggrund i nogle
af de modeller, der er opstillet af Domar og andre af
godssystemer med ufri arbejdskraft og hoveri i det østlige
Europa. I fortsættelse heraf arbejde med det (set
fra jordejernes side) frivillige salg af jord til selveje
(Ingrid Henriksen).
6.4 Færdiggjort to teoretiske analyser af de dynamiske
makroøkonomiske virkninger af forskellige beskatningsformer
i en åben økonomi. Færdiggjort en artikel
om planerne for harmonisering af indirekte og direkte
skatter i EF. Færdiggjort en længere oversigtsartikel
om teorien om international skattekoordinering. Foretaget
en teoretisk analyse af velfærdsgevinsterne ved
international skattekoordinering. Udarbejdet en artikel
med en sammenlignende analyse af den danske regerings
og oppositionens skattereformplaner. Studeret
teoretiske fordele og praktiske problemer ved indførelse
af indirekte forbrugsskat (Peter Birch Sørensen).
6.5 Arbejdsmarkedsteoretiske/politiske og makroøkonomiske
problemstillinger. Arbejder med sammenhænge
mellem løndannelse og beskæftigelse. Specielt
er betydningen af arbejdsløshedsunderstøttelse
behandlet både i mere teoretiske sammenhænge og i
relation til en landesammenligning. Endvidere arbejdes
med stabilitetsanalyse i makromodeller (Troels
Østergaard Sørensen).
6.6 Fortsat arbejdet med generelle udviklingsøkonomiske
problemstillinger, bl.a. med henblik på ændringer
på området i forbindelse med den igangværende
studiereform. Har udarbejdet udkast til forskningsarbejde
om statens rolle og økonomisk politik i Afrika
syd for Sahara. Papirer om forskellige dele af strukturtilpasningsprogrammet
i Mozambique under færdiggørelse.
Har deltaget i 3-ugers IDS/EDI seminar om
Statsvidenskab 57
økonomisk management for strukturtilpasning i Afrika,
og udført to konsulentjobs for Danida (Finn Tarp).
7. Økonometri og anvendt økonomi
(Karsten Albæk, Ellen Andersen, Henning Bach, Jørgen
Elkjær (orlov fra 1.9.1989), Ulrika Enemark (fra
1.10.89), Michael Feilberg (fra 1.11.89), Yash Pal
Gupta, Eskil Heinesen, Christian Hjorth-Andersen,
Katarina Juselius, Niels Buus Kristensen, Niels Kærgård,
Axel Mossin, Michael Osterwald-Lenum, Bent
Sørensen og Sven Wunder).
Gruppen arbejder dels med udvikling af økonometrisk
teori og metode, dels med konkrete empiriske undersøgelser
på danske talmaterialer. Arbejdet inden for
gruppen strækker sig således lige fra projekter med
konstruktion og analyse af data til rent teoretiske arbejder
vedrørende matematisk-statistiske estimationsmetoder.
7.1 Undersøgelser af det danske arbejdsmarked. Det
betydelige hop i minimumslønnen i slutningen af
1970'erne betød alvorlige beskæftigelsesproblemer for
lavtlønnede. Minimumslønnens konsekvenser undersøges
nu over en længere periode. Lønudviklingen på
de enkelte virksomheder undersøges for at fa et bedre
indblik i løn- og inflationsprocesser i Danmark (sammen
med Erik Strøjer Madsen, Handelshøjskolen i
Århus) (Karsten Albæk).
7.2 En kvantitativ beskrivelse af boligmassen i dette
århundrede såvel som tidsserier for det årlige nybyggeri
og nedlæggelser af boliger er under udarbejdelse.
Undervisningsnoter til forbrugs- og investeringsteori
samt et revideret notat om analyse af makromodeller
er færdiggjort (Ellen Andersen).
7.3 Studeret løndannelse på arbejdsmarkedet, herunder
betydningen af ikke-monetære forhold i forbindelse
med ansættelsesforhold. Der er påbegyndt studier
affattigdomsbegreber (Henning Bach).
7.4 Studeret entreprenørbegrebet i økonomisk teori,
herunder dette begrebs anvendelse hos økonomer som
Schumpeter, Marshall, Keynes og Kirzner (orlov fra
1.9.89) (Jørgen Elkjær).
7.5 Der arbejdes med et sundhedsøkonomisk projekt,
som har til formål at udvikle en teori for lægeadfærd på
et marked præget af ufuldstændig og asymmetrisk information.
De sundhedspolitiske konsekvenser af forskellige
incitamenter på udbudssiden undersøges i
den forbindelse (Ulrika Enemark).
7.6 Studerer økonometiske teori og søfartshistorisk
litteratur, der knytter an til Østersøhandelen i perioden
1720-1820 (Michael Feilberg).
7.7 Der er arbejdet med et papir om »Bayesian Analysis
- Application to Danish Data« og med bayesiansk
analyse af modeller med autokorrelation (Y. P.
Gupta).
7.8 Analyser af estimerbare makroøkonomiske rationeringsmodeller
for vare- og arbejdsmarked. Specielt
modeller, hvor der inddrages information om karakteren
af evt. uligevægt på delmarkederne (Eskil Heinesen).
7.9 Forskningsvirksomheden i 1989 har været koncentreret
om indledende studier i retsøkonomi og kulturøkonomi
samt i mindre udstrækning miljøøkonomi.
Specielt vedrørende kulturøkonomi er der iværksat
et projekt om de økonomiske mekanismer, der styrer
det storkøbenhavnske teatermarked (Chr. Hjorth-
Andersen).
7.10 Den nye økonometriske kointegrationsmetode er
afprøvet på kvartalsmodeller for nøglerelationer i den
finansielle sektor i den danske økonomi. Ved hjælp af
fundne estimater undersøges eksistensen af kortsigtede
uligevægtstilstande på det danske rente- og pengemarked
(Katarina Juselius).
7.11 Videre arbejde med empirisk analyse af udviklingen
i lønstrukturen på det danske arbejdsmarked,
herunder udarbejdelse af en statistisk model til beskrivelse
af medianlønnen i Dansk Arbejdsgiverforenings
publicerede funktionærlønsstatistik (Niels Buus Kristensen).
7.12 Analysen af de langsigtede økonomiske udviklingsforløb
er fortsat; specielt har de grundlæggende
metodeproblemer været genstand for behandling.
Desuden har det politiske systems samspil med økonomien
været undersøgt (Niels Kærgård).
7.13 På et teoretisk niveau er der arbejdet med individuelle
sociale processer og med fattigdom i velfærdssamfundet
(socialpolitik). Der er arbejdet med en behaviouristisk
forbrugerteori, samt med behaviouristisk
virksomhedsteori. Der er fortsat arbejdet med
sektorbalancen i den danske økonomi med henblik på
bl.a. beskæftigelsesproblemet (Axel Mossin).
7.14 I projektet »The error-correction model and its
potential uses in the financial sector« indgår et studium
af det statistiske grundlag for kointegrerede stokastiske
vektorprocesser og teorier om den finansielle
sektor (Michael Osterwald-Lenum).
7.15 Der arbejdes på en licientiatafhandling, som vil
bestå i teoretisk formulering og empirisk estimation af
en økonomisk vækstmodel. Arbejdet udføres under
studieophold i USA (Bent Sørensen).
58 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
7.16 En undersøgelse af strukturelle ændringer tilknyttet
økonomisk udvikling, industrialisering og
samfundsmæssig modernisering i forskellige latinamerikanske
lande, med specielt henblik på fordelingsaspektet.
Studieophold i England fra 1.9.1989
(Sven Wunder).
8. Andre økonomiske discipliner
(Hector Estrup, Erik Gørtz, Anders Ølgaard).
8.1 Arbejdet med udbygning og færdiggørelse af en
elementær fremstilling af hovedpunkter i den økonomiske
teoris historie indtil o. 1870 m.h.p. undervisning
på årsprøverne. I forbindelse med undersøgelsen
af den rationelle agent i økonomisk teori er der arbejdet
med undersøgelsen af Downs og Arrows »paradokser
«, samt Sen's liberalitetsparadoks. Som en udløber
herafer en undersøgelse afgyldighedsbegrebet i
statsvidenskaberne bragt til en foreløbig afslutning
(Hector Estrup).
8.2 Arbejdet med problemstillinger inden for økonomisk
politik, primært kreditmarkeds- og finanspolitik,
herunder fortsat en analyse af udviklingen i den offentlige
sektors og andre servicesektorers relative størrelse.
Som opponent ved en disputats analyseret problemstillinger
omkring sammenlignende samfundssystemer;
i forlængelse heraf er et notat om overskudsdelingsfirmaer
under udarbejdelse. Endvidere er artikel
med udgangspunkt i oppositionen under færdiggørelse
(Erik Gørtz).
8.3 Fortsat arbejde med en række problemstillinger i
den økonomiske politik, i første række boligpolitikken,
herunder en analyse af den danske boligmasse og dens
kvalitet. Herudover - mere generelt - mulighederne
for samtidig at løse de forskellige danske balanceproblemer.
Herunder konsekvenserne af en evt. økonomisk
og monetær union inden for EF, jfr. Delors-planen
(Anders Ølgaard).
Anden virksomhed:
Karsten Albæk; Medlem af »Det rådgivende udvalg
vedrørende Grønlands økonomi«, nedsat af Statsministeriet.
Ellen Andersen: Medlem af Videnskabernes
Selskab, Registerrådet, Industriministeriets Erhvervsankenævn
og Boligministeriets Ølgaard-udvalg.
Jens Bonke: Medlem af Working Group on Consumer
Economics, EEG, og deltaget i møder i marts og
november i Bruxelles. Medlem af referencegruppen
vedr. samfundsvidenskabelig ernæringsforskning, Institut
for human Ernæring, DLV. Medlem af rådet for
Læreanstalternes fælles Byplankursus. Medlem af referencegruppen
vedr. teknik, arbete och lokalt liv, universitetet
i Linkoping. Jørgen Peter Christensen: Deltager
i centerråd m.v. vedr. områdestudier ved Københavns
Universitet. Sven Danø: Medlem af ATV
og Videnskabernes Selskab. Hector Estrup: Medlem
afVidenskabernes Selskab. Jørgen Estrup: Medlem af
Folketinget. Medlem af bestyrelsen for Selskabet for
Historie og Samfundsøkonomi. Medlem af Nationalbankens
repræsentantskab. Næstformand i North Atlantic
Assemblys økonomiske komité, fra oktober general
rapporteur sammesteds. Birgit Grodal: Medlem
af Det samfundvidenskabelige Forskningsråd, Gouncil
of European Economic Association, Gouncil of
Econometric Society, Academia Europeaea og Styrelsen
for Nordiske Forskerkurser; formand for The Regional
Gonsultants i Econometric Society. Erik Gørtz:
Formand for Dansk energiøkonomisk Selskab. Ghr.
Hjorth-Andersen: Medlem af Monopolrådet og Folkeuniversitetets
Programråd. Niels Kærgård: Medlem
af organisationskomiteen for de danske økonometrikermøder
på Sandbjerg Slot og det årlige danske
symposium i anvendt statistik; medlem af bestyrelsen
i Nationaløkonomisk Forening. Klavs Lindeneg: Sekretær
for Nordisk Ministerråds kontaktgruppe for
miljø-økonomi. Peter Erling Nielsen: Næstformand
for Betalingskortudvalget under Forbrugerombudsmandens
embede, medlem af Erhvervsankenævnet
under industriministeriet. Peter Birch Sørensen:
Medlem af International Institute of Public Finance,
ledende sekretær for bestyrelsen for Laurits Andersens
Fond. Niels Thygesen: Formand for Société Universitaire
Européenne de Recherches Financiéres (SUERF).
Hovedansvar for tilrettelæggelsen af SUERF's
konference om virkningerne af øget konkurrence på de
finansielle markeder i Nice i oktober 1989. Sammen
med professor K. Velupillai i juni 1989 tilrettelagt en
konference på Rungstedgaard om konjunkturteori og
empirisk forskning heri for International Economic
Association. Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd,
Garlsbergfondet og Sveriges Riksbank havde
ydet støtte til konferencen. I 1989 deltaget som en af
de seks økonomisk sagkyndige udpeget af EF-kommissionen
i tildelingsmøderne for Stimuleringsplanen for
økonomisk videnskab i Europa (STEP). Har fortsat
repræsenteret Rektorkollegiet i bestyrelsen for Det europæiske
Universitetsinstitut i Firenze. Anders Ølgaard:
Medlem af ATV; formand for Boligministeriets
udvalg til belysning af udviklingen på boligmarkedet
i de kommende år. Hans Aage: Deltagelse i stiftende
møde i European Association for Gomparative
Economics, Urbino, 14. oktober 1989.
Udgiver- og redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver løbende 5 serier memoer: blå og gul
serie (begge arbejdspapirer), grøn serie (undervisningsmateriale),
rød serie (Ph.D.-afhandlinger) samt
rosa serie (discussion papers).
Ellen Andersen: Referee for Nationaløkonomisk
Tidsskrift, Scandinavian Journal of Economics og
Riksbankens Jubileumsfond. Jens Bonke: Referee for
Journal of Gonsumer Policy. Birgit Grodal: Referee
Statsvidenskab 59
for Econometrica, Journal of Mathematical Economics,
Review of Economic Studies og Scandinavian
Journal of Economics. Erik Gørtz: Medlem af redaktionsråd
og referee for Scandinavian Journal of Economics.
Frank Hansen: Referee for Mathematische Annalen.
Christian Hjorth-Andersen: Redaktionsmedlem
for Journal ofConsumer Policy, referee for samme
og for European Journal of Political Economy. Morten
Hviid: Referee for International Economic Review,
European Economic Review, International
Journal of Industrial Economics og Journal of Industrial
Economics. Katarina Juselius: Associate editor
ved International Journal of Forecasting. Hans Keiding:
Associated editor ved Journal of Mathematical
Economics. Niels Kærgård: I redaktionen for Økonomi
og Politik. Klavs Lindeneg: Redaktør af Miljøøkonomi
i Norden. Peter Erling Nielsen: Referee for Scandinavian
Journal of Economics. Søren Bo Nielsen: Referee
for International Economic Review og European
Economic Review. Lars Haagen Pedersen: Referee for
Journal of Economics. Gunnar Persson: Referee for
bogforlaget Basil Blackwell angående Gloucester
Portbooks-programmet. Christian Schultz: Referee
for Scandinavian Journal of Economics og Oxford
Economic Papers. Peter Birch Sørensen: Referee for
European Economic Review og Canadian Journal of
Economics. Karl Vind; Referee for Econometrica,
Journal of Economic Theory og Economic Enquiry.
Hans Aage: Medlem af editorial board for Economics
of Planning.
Gæster ved instituttet:
Takket være en bevilling fra Forskerakademiet har
professor Kumaraswamy Velupillai været knyttet til
instituttet i hele året 1989.
En bevilling fra Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd har gjort det muligt at have følgende
udenlandske gæster på kortere besøg: Professor Gunnar
Thorlund Jepsen (Århus Universitet), professor
Agnar Sandmo (Norges Handelshøjskole), professor
R. W. Farebrother (University of Manchester), professor
George Alogoskoufis (Birkbeck College, London),
professor Jean-Pascal Benassy (CEPREMAP,
Paris), professor Guillermo Owen (Naval Postgraduate
School, Monterey, Calif.), professor Partha Sen
(University of Illinois), professor Volker Bohm (Universitåt
Mannheim), professor Francesco Giavazzi
(Universitå di Bologna), professor Heracles Polemarchakis
(CORE, Belgien), professor Jayasri Dutta
(Katholieke Universiteit, Leuven, Belgien), professor
Roy Rådner (Bell Laboratories, England), professor
John Driffill (Tilburg Universiteit, Holland), professor
Mordechai Shechter (University ofHaifa), professor
Kul Bhatia (University of Western Ontario) og
professor Olev Raju (University of Tartu, Estland).
Instituttet har endvidere haft besøg af følgende
udenlandske gæster: Helmut Liitkepohl, Robert
Kunst, Neil Ericsson, Leif Dantziger, Samuel Bowles,
Karl Moene, Finn Førsund, Ralph Abraham, Charles
Feinstein, Daniel Heymann, Oliver Hart, Meyer Burstein,
Mario Nuti, Alec Nove og Hans Brems, samt
endvidere af Torben Andersen (Århus Universitet).
Gæsteforelæsninger, kongresforedrag m.v.:
Ellen Andersen: Foredrag ved konference i Uppsala.
Jens Bonke: Gæsteforelæsninger på DTH og Nordplan,
Stockholm. Anders Borglin: Præsenteret forskningsresultater
ved konference i Miinchen. Birgit
Grodal: Gæsteforelæsninger i Mannheim og Helsingfors;
kongresforedrag i Miinchen. Erik Gørtz: Konferenceforedrag
i Kolding og Helsingør. Chr. Hjorth-
Andersen: Konferenceforedrag i Liblice, Tjekkoslovakiet.
Morten Hviid: Præsenteret papirer ved konference
i Athen og symposium i Edinburgh; gæsteforelæsning
ved University of Essex og University of Warwick.
Katarina Juselius: Kongresforedrag i Miinchen
og ved Sandbjergmødet for danske økonmetrikere; forelæsninger
ved kurser/workshops i Oslo, Helsingfors
og Lucca og ved forskerkursus for nordiske økonometrikere;
gæsteforelæsninger i Tyskland (Hagen) og
USA (University of California samt Yale, New York,
Arizona og Stanford University). Niels Kærgård: Forelagt
papirer ved kongres i Richmond, USA, og ved
symposier i Vancouver, Leuven og Århus; foredrag
ved Sandbjergmødet for danske økonometrikere. Peter
Erling Nielsen: Seminar og foredrag i Norges
Bank. Gunnar Persson: Workshop-, kongres- og seminarforedrag
i Bellagio, Santander og Chester; gæsteforelæsninger
i Lund, Goteborg og Umeå. Christian
Schultz; Konferenceforedrag i Oslo, Augsburg og
Miinchen; gæsteforelæsning i Tilburg. Peter Birch Sørensen:
Forelagt papirer på fem forskellige internationale
konferencer. Troels Østergaard Sørensen: Foredrag
ved konference i Torino. Niels Thygesen: Indlæg
ved talrige konferencer — overvejende i udlandet — på
universiteter og i centralbanker; to foredrag i USA og
to ved konferencer i Japan. Karl Vind: Foredrag ved
symposium i Columbus, Ohio, og ved konference i Firenze.
Hans Aage: Gæsteforelæsning i Lund; kongresforedrag
i Nottingham og Urbino.
Rejser i øvrigt:
Katarina Juselius: University ofCalifornia, San Diego
(21/9 1989-15/1 1990). Henrik Lando: UCLA (1/9
1989-1/9 1990). Michael Osterwald-Lenum: University
ofCalifornia, San Diego (sept. 1988-sept. 1990).
Peter Stephensen: University ofCalifornia, Davis (1/9
1989-1/3 1990). Sven Wunder: St. Antony's College,
Oxford (1/9 1989-1/9 1991). Thorbjørn Waagstein:
Deltagelse i projekter i Mozambique og Bolivia
(august-september og november-december 1989).
Hans Aage: Studierejse med 19 studerende til Leningrad
og Moskva (januar-februar 1989).
60 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Stab:
VIP: Antal årsværk; 51,9.
Professorer: Ellen Andersen, Sven Danø, Hector
Estrup, Birgit Grodal, Erik Gørtz, Hans Keiding,
Niels Thygesen, Karl Vind, Anders Ølgaard.
Gæsteprofessorer: Lars Tyge Nielsen, K. Velupillai.
Lektorer: Karsten Albæk, Anders Borglin, Poul Buch-
Hansen, Jørgen Peter Christensen, Jørgen Estrup,
Christian Groth, Jan Gunnarsson, Y. P. Gupta, Frank
Hansen, Ingrid Henriksen, Christian Hjorth-Andersen,
Katarina Juselius, Niels Kærgård, Klavs Lindeneg,
Jørgen Birk Mortensen, Axel Mossin, Peter Erling
Nielsen, Søren Bo Nielsen, Gunnar Persson, Christian
Schultz, Peter Birch Sørensen, Troels Østergaard
Sørensen, Thorbjørn Waagstein, Hans Aage.
Adjunkter: Henning Bach, Finn Tarp.
Seniorstipendiater: Jens Bonke, Morten Hviid, Michael
Teit Nielsen, Lars Haagen Pedersen, Christian
Schultz, Bent Sørensen.
Kandidatstipendiater: Jørgen Elkjær, Eskil Heinesen,
Niels Buus Kristensen, Henrik Lando, Lise Nielsen,
Michael Osterwald-Lenum, Lars Haagen Pedersen,
Birgitte Sloth, Peter Stephensen, Svend Wunder.
Forskningsstipendiater: Flemming Christensen, Peter
Fristrup, Hans Jørgen Jacobsen, Lasse Møller, Lise
Nielsen, Torben Pedersen.
Introduktionsstipendiater: Peter Ellehøj, Ulrika Enemark,
Michael Feilberg, Nicolai Foss, Ebbe Groes.
TAP: Antal årsværk: 13,8.
Edda Andersen, Aase Andersen, Henning Asmussen,
Anne Lise Bagge, Karin Eriksson, Jette Florin, Anne-
Marie Kiihl Hansen, Hanne Hansen, Rigmor Lundgaard,
Susanne Olsen, Else Marie Pedersen, Lene Petersen,
Vibeke Ring, Inge Merete Schytte, Bjarne
Skarin, Pia Lund Vestergaard.
Ph.D .afhandlinger:
Afhandlingens opbevaringssted angives i parantes efter
titlen.
Jacobsen, Hans Jørgen: Arbejdsløshed i markedsøkonomier
(Økonomisk Institut).
Schultz, Christian: Arbejdsløshed i markedsøkonomier
(Økonomisk Institut).
Nielsen, Michael Teit: Expectations and learning in
an overlapping generations economy (Økonomisk
Institut).
Specialer (statsvidenskab):
Achton, Benny; En edb-løsning til brug for arbejdsmarkedsstatistik.
Ahm, Michael; En analyse af det danske marked for
fastforrentede obligationer med særlig henblik på
en vurdering af eksistensen af segmenterede delmarkeder.
Andersen, Annette R.: Integration af den finansielle
sektor i EF - med særligt henblik på dereguleringen
af banksektoren.
Andersen, Karen: Landbrugsudvikling i Sudan. Identifikation
af ændrede betingelser for fødevareproduktion
som bidrag til belysning af fødevarekrisen
1983-85.
Andersen, Peter Minor; Fusioner og virksomhedsovertagelser
— teori, pris og praksis.
Andersen, Susan: Konverteringsrisici ved investering
i realkreditobligationer.
Andersen, Torsten S.; Valutaeksponeringens betydning
for værdiansættelsen afog den økonomiske styring
i et multinationalt selskab.
Appel, Michael O.; Pengepolitikkens politiske økonomi
- centralbankautonomi og troværdighed.
Bekholm, Morten; Innovationsprocessens beskrivelse.
Innovationer anvendt virksomhedsstrategisk.
Bernth, Susanne B.: ECU - Har den en fremtid som
europæisk fællesvaluta?
Bertelsen, Lars og Pedersen, Jens N.; Danske pengeinstitutters
muligheder i forbindelse med etableringen
af det indre marked i 1992 - set i et mikroøkonomisk
perspektiv for udvalgte pengeinstitutter.
Bévort, Eric Hans; Vilkår for og vurdering af danske
investeringsforeninger.
Brandstrup, Nina: Den nye økonomiske verdensorden
— ideer og resultater.
Brixen, Peter: Husholdningsadfærd. Forbrug og tidsanvendelse.
Bundgaard,Lene M.R.: Organisationskultur i teori
og praksis - illustreret ved anvendelsen af begrebet i
ISS-International Service System A/S.
Christensen, Anne L. U.; En diskussion afkapitalliberalisering
inden for EF. - Med specielt henblik på
konsekvenserne for EMS-samarbejdet.
Christensen, Britta M.; Europæisk integration set i lyset
af den institutionelle opbygning af EF.
Christensen, Pia H.: Konkurrence-situationen for
danske forsikringsselskaber — med særligt henblik
på gennemførelsen af EF's indre marked.
Christiansen, Bjørn B.; Det sociale alderspensionssystem
— en analyse af nogle udvalgte hovedproblemstillinger.
Christiansen, Conni og Hansen, Anna Grethe; Teknologiens
påvirkning af beskæftigelsen - Eksemplificeret
ved mikroelektronikkens indførelse i to brancher
i dansk industri.
Christiansen, Hans; En kvartalsmodel for boligbyggeriet.
Forslag til forbedring af grundlaget for boligmodeller
ved inddragelse af primærstatistikken.
Choen, Allan: Konsekvenserne af etableringen af det
fælles indre marked i EF.
Danielsen, Lars: En empirisk undersøgelse af finansieringsadfærd
og -mønstre i nordjyske industrivirksomheder
i jern- & metal-, elektronik- og
plastbrancherne.
Dywremose, Thomas J.: Fusioner og virksomhedsStatsvidenskab
61
overtagelse. En diskussion af motiver og hypoteser
til belysning af danske fusionstendenser.
Ellehøj, Peter Carl: International Exchange Rate
Management and Cooperation - An International
Political Economy Approach.
Enemark, Ulrika M.: Sundhedsøkonomi. Behandling
af forebyggelse.
Ernst, Ole Legarth: En introduktion til den internationale
gældskrise.
Espersen, Claus: Investeringsteori under usikkerhed.
Eeilberg, Michael L.: Rug gennem Øresund i det 18.
århundrede.
Feuk, Eva: Optioner. Det schweiziske optionsmarked.
Fischer, Bent: Den fremtidige pengeinstitutstruktur i
Danmark.
Foss, Nicolai Juul: Omkring »Prices and Production
«.
Foxman, Peter: Valutakriser, stabilisering og kapitalflugt.
Franch, Torben Chr.: Endogen fagforeningsdannelse.
Friby, Søren Steen: En vurdering af sammenhængen
mellem fagforening og reallønsstivhed.
Erich, Tina: Organisationsforandringer i små virksomheder.
Frigaard, K. P: Nogle udvalgte økonomiske og demografiske
aspekter af alderspensionsproblemet.
Furu, Anita: Lønsystemets makroøkonomiske effekter.
Indeksering til mikro- og makrovariable.
Gaihede, Tina W.: »Den Indbildt Syge« - Et økonomisk
studie af dansk teater i teori og praksis.
Gjerulff, Christian: Forskningsstatistik og forskningspolitik.
En analyse af forskningsstatistikken
for erhvervslivet som grundlag for regeringens
handlingsplan for forskning og udvikling fra 1986.
Graversen, Malene: Demografiske og adfærdsrelaterede
baggrundsvariables betydning for gener i bevægeapparatet
baseret på logistiske regressionsanalyser
og log-lineære analyser af »Den danske
helbreds- og sygelighedsundersøgelse 1986-87«.
Gregersen, Per og Larsson, Jens Wiberg: International
portfoliomanagement — teori og praksis.
Groes, Ebbe og Tranæs, Torben: Sequentiel Bargaining
and Competition.
Hagstrøm, Nils: Nybyggede private andelsboliger —
en analyse af de økonomiske problemstillinger.
Flammer, Erik: Opgave- og byrdefordelingen i forholdet
mellem staten og lokale myndigheder.
Hansen, Jacob Funder: Naturmiljø i Vadehavet -
Teoretiske og praktiske forhold ved evaluering og
prioritering i planlægningen og forvaltningen.
Case: Rekreative interesser og naturmiljøkvalitet.
H ansen, Karen S.: Løn og fagforeninger - teori og empiri.
Hansen, Ole T: Regulering af kornproduktionen i
EF.
Harpsøe, Susanne: Perspektiver for et dansk pengeinstitut
i forbindelse med åbningen af det indre marked
i 1992 - med særligt henblik på Privatbanken
A/S.
Hauberg, André og Olesen, Henrik Chr.: Survey Data
— metoder og anvendelser.
Hedegaard, Frank og Jacobsen, Britta: Vurdering af
Det teknologiske Udviklingsprogram (TUP).
Hennecke, Dorthe: Metoder til evaluering af udviklingsbistand.
Beskrivelse og analyse af evalueringsmetoder
og bistandsevalueringspraksis fra 60'erne
til 1988 ud fra et anvendelseskriterie. Case: 3 tværsnit
af DANIDA-evalueringer i perioder.
Herskind-Jørgensen, N., Laursen, Jacob D.B.: Den
direkte forbrugsskat.
Hertel, Peter Erik: En teoretisk beskrivelse af international
formueallokering.
Hjorth, Tina E.: Internationalisering af det danske
obligationsmarked.
Hjortholm, Henrik: Modkøb. En beskrivelse af modkøb
med speciel reference til de østeuropæiske
lande.
Humlebæk, Hans-Henrik: Dansk pengepolitik efter
1985. Fortidige og fremtidige aspekter og erfaringer.
Hvalsø, Kim: Liberalisering af telekommunikation i
EF.
Haagen, Andersen: Optionsteoriens anvendelighed
på det danske obligationsmarked.
Isaksen, Thomas K.: Energiafgifter, formål og virkning.
Jarlner, Michael Kåre: Samfundsøkonomisk vurdering
af miljøet.
Jensen, Bente Aae og Larsen, Dorte: En vurdering af
EF-kommissionens forslag til skatte- og afgiftsharmonisering.
Jensen, Lars Krabbe, Pedersen, Karl W.: Aspekter af
et valutakurssamarbejde, med særlig henblik på
stabilitet og rentevariabilitet.
Jensen, Martin L.: Likviditetsstyring i et mindre pengeinstitut.
Jensen, Ole Joachim: En komparativ analyse af udviklingen
i den kommunale struktur i Danmark,
Holland og England.
Jensen, Peter S.: Den danske edb-branche. En brancheanalyse
baseret på teorier om oligopolitisk konkurrenceteori
og teori om monopolistisk konkurrence.
Jensen, Steen D.: Aspekter af nyere arbejdsmarkedsteori
med særlig henblik på forklaring af lønstivhed
og ufrivillig arbejdsløshed.
Jensen, Thomas K.: Pengepolitik og kapitalbevægelser
i porteføljebalanceteorien for en åben økonomi
med faste kurser. Specielt med henblik på danske
forhold.
Juel, Carl Erik: Miljøpolitik. Hvordan får man mest
ud af pengene?
62 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Just, Ole: Koordineringstiltag i det internationale monetære
system.
Jørgensen, Michael F: Valutakursdannelse med udgangspunkt
i porteføljebalancemodeller og porteføljediversifikation.
Karlsen, Jan Ertmann: Tilpasning af udenlandsk arbejdskraft
til det danske arbejdsmarked - med henblik
på Norden og EF.
Knudsen, Martin S.: Et studie i cost-efilciency ved reducering
af landbrugets anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler.
Kokfelt, Tine B.; Nyere tendenser indenfor international
banklångivning til udviklingslande.
Kristensen, Tove M.: Økonomisk vækst og dansk skolepolitik
med særlig henblik på perioden 1918-1958.
Kronborg, Anders, Mogensen, Ulrik B.: IMF og stabiliseringspolitik
i mellemindkomstlande.
Kusnitzoff, Michael H.: Vurderinger af årsager til den
relative stabilitet i EMS-samarbejdet samt indvirkning
af den øgede kapitalmobilitet.
Kyvsgaard, Lars: Årsager til og konsekvenser afdisintermediation
på de internationale kapitalmarkeder.
Ladekarl, Anders; Det almennyttige boligmarked.
Lange, Mette: Cost-benefit analyser i forbindelse med
fosterdiagnostik.
Larsen, Karsten K.: Økonomen Henry George.
Larsen, Torben A.: Aspekter af det europæiske monetære
samarbejde - især med henblik på UK's stilling.
Leth, Henrik; Robuste estimationsmetoder som
grundlag for outlierdiagnostic i den lineære regressionsmodel.
Loft, Susanne L.: Industrivirksomhedernes stordriftsfordele
— generelt og for Danmark.
Lund, Jesper Ulrik: Rentepartiet og risikopræmie.
Teoretiske modeller for kursrisikopræmien og en
empirisk analyse af udviklingen for de skandinaviske
lande det sidste tiår.
Møller, Lars Poul: Samfundsøkonomisk projektvurdering
på miljøområdet.
Møller, Per; Ungdomsarbejdsløsheden i 1980'erne.
Møllgaard, Hans Peter: Kortsigtede input-output
prismodeller. Homogenitet og dynamik.
Navntoft, Finn L; Investeringsplanlægning — belyst
med Storebæltsprojektet som eksempel.
Nedergaard, Peder; Produktivitetsmålinger - en analyse
af anvendelsen af elfektivitets- og produktivitetsmålinger
på højteknologiske virksomheder.
Nielsen, Carsten K.: Kreditmarkedet med usikkerhed
og asymmetrisk information - mikroøkonomiske
analyser og makroøkonomiske konsekvenser.
Nielsen, Claus M.: Alternative teorier for økonomisk
politik.
Nielsen, Henrik Fini: Fremtidens kollektive trafik -
deregulering eller teknisk fornyelse?
Nielsen, Jeannette; Real-Financial Linkages Among
Open Economies.
Nielsen, Jesper Holm; Obligatorisk pensionsopsparing
baseret på individuelle ordninger i den finansielle
sektor.
Nielsen, Kirsten E. B.; Offentlige udgifter og økonomisk
vækst.
Nielsen, Stig H. M. og Pedersen, Peder G.: Fusioner
og virksomhedsovertagelser.
Nyrup, Lars; En analyse af kommunernes konjunkturbetingede
overskud belyst ved hjælp af en model
for primærkommunal budgetadfærd.
Nørlyng, Marina; Den italienske statslige holdingsektor
og dens betydning for Mezzogiorno. En belysning
af statsindustri som politisk instrument.
Olesen, Axel; Den europæiske integrations politiske
økonomi — »Fortress Europe« som følge af EF's indre
marked.
Olsen, Claus Ole: En teoretisk og empirisk analyse af
Øst-Vest modhandel.
Pedersen, Lars: Internationale vandringer - til og fra
Danmark efter 1945.
Pedersen, Morten H .; Regler for pengepolitisk koordination
i EMS; Fra asymmetri til symmetri. Inspireret
af erfaringer fra guldfoden.
Pedersen, Rose M. og Sørensen, Pia: Direkte forbrugsskat.
Pedersen, Tom Fro: Skatteharmonisering i EF — konsekvenser
for Danmark.
Petersen, Otte Brøns; Normativ økonomisk teoris
statsteoretiske forudsætninger — en public choiceanalyse
af demokratiske institutioner for kollektivbeslutningstagen
og deres relation til økonomisk
teori.
Plucnar, Lucie; En analyse af Mergers & Acquisitions
aktiviteten i Danmark i forbindelse med Det Indre
Marked med udgangen af 1992.
Poulsen, Connie E.: En analyse af den grønlandske
folkeskole nu og frem til år 2000.
Poulsen, Helle B.; Nogle økonomiske aspekter af guldgravningen
i Californien 1848-1870.
Poulsen, Ole; Investering i konverterbare obligationer.
Rappeport, Dan L. P; Udenrigshandelens rolle i den
sovjetiske økonomi set i lyset afGorbatjov's reformpolitik.
Ravn, Henrik Mikael: Public Choice-teorien og interesseorganisationerne.
Riemann, Steffen: Reguleringsmæssige aspekter ved
gennemførelsen af det indre marked for finansielle
tjenesteydelser i EF.
Riis, Mette; Danmark og den fælles europæiske landbrugspolitik
- en vurdering af de økonomiske konsekvenser.
Rosendal, Jacob Krarup: Strategisk analyse af ISSSecuritas
A/S.
Rybak, Lars Thomas; Kommunikation i organisationer.
Riihne, Klaus A. B.; Internationaliseringen af finanStatsvidenskab
63
sielie serviceydelser - set i lyset af et indre marked i
EF for finansielle serviceydelser.
Salamon, Joakim: Dagpengesystemet.
Salamon, Martin M.: Kunstauktioner.
Schjunk, Helle Dyhr: Udviklingslinier i virksomhedens
kapitalfremskaffelse — med særligt henblik på
commercial-paper programmer og managementbuy-
outs.
Schonemann-Paul, Helle: Husholdningsproduktionens
udvikling i Danmark i økonomisk-historisk belysning.
Seide, Peter Edvard: Arbejdsmarkedspension — En
analyse af et arbejdsmarkedspensionssystems realøkonomiske
effekter - specielt med henblik på danske
forhold.
Simonsen, Vibeke: Offentlig uddannelsesfinansiering
— belyst i teoretisk/uddannelsespolitisk perspektiv.
Skjødt, Peter: Bilaterale uligevægte mellem USA og
Japan. Samspillet mellem makroøkonomisk politik
og mikroøkonomisk tilpasning.
Sloth, Birgitte: Social Choice Teori med kompromismuligheder.
Nyere resultater omkring aggregeringsprocedurer
og samfundsmæssige valg, specielt
i situationer med uendeligt mange alternativer.
Steffensen,Poul: Organisationsudvikling.
Svensson, Anne B.: Medicinsk teknologivurdering. Et
beslutningsgrundlag i sundhedssektoren?
Søborg, Torben U.: Dansk kommunal erhvervspolitik.
Virkemidler, levevilkår og kommunaløkonomi
adfærd.
Søgaard, Søren: Kapitaltilførselsmuligheder for mindre
danske virksomheder.
Sørensen, Anne: Offentligt ansatte kvinders levekår. -
Med særligt henblik på arbejdsvilkårene.
Sørensen, Marianne: Et globalt marked for finansiering
af fast ejendom.
Sørensen, Rewai S.: Udviklingen i den danske personlige
indkomstfordeling i 1900-tallet.
Sørensen, Søren Kolbye: Beregninger af omkostninger
ved forureningsbekæmpelse på langt sigt.
Thomsen, Jakob K.: En branches livsforløb.
Thorsen, Lisbeth J.: En diskussion afstørrelsesøkonomi
og strukturpolitik i dansk landbrug.
Tiedemann, Pernille D.: En udadvendt handelsstrategi:
Case-study Irland.
Trojel, Anders: Muligheder for indførelse af brugerbetaling
på nogle tunge offentlige udgiftsområder i
Danmark, belyst ved teorien om offentlige/sociale
goder og prisfastsættelse i offentlige virksomheder.
Ulderup, Per: Einansieringsmønstre i mindre og mellemstore
virksomheder - en empirisk undersøgelse.
Vinther, Michael: Fødevarehjælp - imod nye veje?
Wier, Mette: Input-output modellen i miljøplanlægning.
Ølgaard, Christian: En analyse af pundets mulige deltagelse
i europæisk valutasamarbejde.
Østergaard, Vibeke: Emission fra elproduktion.
Aaby, Henrik: Planlægning i sygehusvæsenet under
udgiftspres.
Publikationer:
Albæk, K.: Flere eller færre lære-praktikpladser? Handelsskolen
22 (7), s. 20-27, Odense 1989.
—, Madsen, E.S.: Den solidariske lønpolitik og beskæftigelsen
af lavtlønnede. Nationaløkonomisk
Tidsskrift 127 (2), s. 184-99, København 1989.
Andersen, E., Matthiessen, P.C., Ølgaard, A.: Boligmasse
og boligbyggeri i første halvdel af dette århundrede.
Økonomi og Politik 2: Festskrift til
Svend Aage Hansen, s. 6-19, København 1989.
Analyse af makroøkonomiske modeller. Økonomisk
Instituts Grønne Serie 2, s. 1-136, Københavns
Universitet 1989.
Andersen, T.M., Hviid, M.: Imperfect Competition,
Information Acquisition, and Price Adjustment.
Memo, Økonomisk Institut 11, s. 1-26, Århus Universitet
1989.
Borglin, A.: Empiriska Fix-prismodeller. Ekonomisk
debatt 4, s. 14, Stockholm 1989.
—: On the Relation between Maximal, Optimal and
Efficient Programs . Discussion Papers, Økonomisk
Institut 19, s. 1-37, Københavns Universitet 1989.
Christensen, J.P.: Omkring industrielt gennembrud
og økonomisk udvikling i Danmark. Økonomi Og
Politik 2: Festskrift til Svend Aage Hansen, s. 14,
København 1989.
—: Sovjetunionens økonomiske historie. Del 2: Tiden
efter 1953. Økonomisk Instituts Blå Memoer 167, s.
1-208, Københavns Universitet 1989.
Elkjær, J.R.: Entreprenørbegrebet i "østrigsk" teori.
Praxeologica I, s. 111-22, København 1989.
Estrup, H.: Stoisk Epikurær eller Kynisk Hedonist.
Økonomisk Instituts Blå Memoer 173, s. 1-65, Københavns
Universitet 1989.
-: Forklaring og Moral. Økonomisk Instituts Blå Memoer
175, s. 1-23, Københavns Universitet 1989.
Fristrup, P, Lund, L.: Om produktivitet afeffektivitet.
Samfundsøkonomen 4, s. 17-21, København 1989.
Grodal, B.: Produktion i Generel Ligevægts Teori.
Undervisningsnoter Fra Økonomisk Institut 1, s. 1-
14, Københavns Universitet 1989.
—, Hildenbrand, W.: The Weak Axiom of Revealed
Preference in a Productive Economy. Review of
Economic Studies 56 (4), s. 635-39, Oxford, England
1989.
—: Efterspørgselsteori. Undervisningsnoter fra Økonomisk
Institut 6, s. 1-20, Københavns Universitet
1989.
—: Specielle Præferencerelationer. Undervisningsnoter
fra Økonomisk Institut 7, s. 1-18, Københavns
Universitet 1989.
Groes, E., Tranæs, T: Forhandling og fuldkommen
konkurrence. Ceteris Paribus 9, s. 21-26, København
1989.
64 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
—, Tranæs, T.: Sequential Bargaining in a Market
with One Seller and Two Different Buyers. Discussion
Papers, Økonomisk Institut 22, s. 1-34, Københavns
Universitet 1989.
Groth, C.; Noter til videregående makroteori. Undervisningsnoter
fra Økonomisk Institut 5, s. 1-89, Københavns
Universitet 1989.
Henriksen, I.: Væksten i 1 700-tallets danske landbrug
- Et økonomisk synspunkt. Økonomi og Politik 2:
Festskrift til Svend Aage Hansen, s. 42-52, København
1989.
—; Det danske godssystems udvikling. Nogle overvejelser
vedrørende ufri arbejdskraft og hoveri. Økonomisk
Instituts Blå Memoer 178, s. 1-35, Københavns
Universitet 1989.
Hjorth-Andersen, C.; Omsættelige forureningstilladelser.
Samfundsøkonomen 5, s. 23-30, København
1989.
—: Danmark bør oprette et Institut for Industriforskning.
Økonomi og Politik 4, s. 17-19, København
1989.
Hviid, M.: Risk Averse Duopolists and Voluntary
Information Transmission. The Journal of Industrial
Economics Vol. 38, s. 49-64, England
1989.
—: A Two Stage Duopoly Model With Demand Uncertainty.
Discussion Papers, Økonomisk Institut
8, s. 1-16, Københavns Universitet 1989.
—; Sequential capacity and price choices in a duopoly
model with demand uncertainty. Discussion Papers,
Økonomisk Institut 9, s. 1-28, Københavns
Universitet 1989.
—: Oligopoly Models and Information Transmission.
Københavns Universitet 1988, 179 s.
Jacobsen, H.J., Schultz, C.: Wage Bargaining and
Unemployment in a General Equilibrium Model.
Discussion Papers, Økonomisk Institut 1, s. 1-24,
Københavns Universitet 1989.
—, Schultz, C.: Profit Sharing May Increase Unemployment.
Discussion Papers, Økonomisk Institut
2, s. 1-20, Københavns Universitet 1989.
Johansen, S., Juselius, K.: The full information maximum
likelihood procedure for inference on cointegration
— With applications. Discussion Papers,
Økonomisk Institut 11, s. 1-58, Københavns Universitet
1989.
Juselius, K.: Stationary Disequilibrium Error Processes
in the Danish Money Market. Discussion Papers,
Økonomisk Institut 12, s. 1-39, Københavns
Universitet 1989.
Keiding, H., Wolffsen, P; Har vi råd til den offentlige
sektor? Samfundsøkonomen 4, s. 5-8, København
1989.
—: Nye Ledelsesformer i Den Sovjetiske Industri. Københavns
Universitet 1989, 26 s.
Klippekortets Økonomiske Teori. Københavns
Universitet 1989, 14 s.
Hvad vil vi med den offentlige sektor. København
1989, 47 s.
Driftsøkonomi 1. Regnskab, Produktion og Omkostninger.
København 1989, 154 s.
-, Hansen, B.O.: Brugerbetaling. Samfundsøkonomen
4, s. 23-27, København 1989.
-, Fristrup, P: Asymptotical Strategy-proofness of
Scoring Methods. Discussion Papers, Økonomisk
Institut 10, s. 1-14, Københavns Universitet 1989.
Kristensen, N.B.: Industrial growth in Denmark,
1872-1913 — In Relation to the Debate on an Industrial
Break-through. Scandinavian Economic History
Review 37 (1), s. 20, Lund, Sverige 1989.
Empirisk belysning af servicesektorens udvikling i
Danmark siden 1966. København 1989, 135 s.
Kærgård, N.: To modeller for den økonomiske udvikling.
Symposium i anvendt statistik, Leif Spange
Mortensen (red.), s. 181-204, Århus 1989.
Nogle grundproblemer i økonomisk historie; Stabilitet
og kausalitet. Økonomi og Politik 2: Festskrift
til Svend Aage Hansen, s. 53-65, København 1989.
Partiernes krise og den økonomiske styring. Politica
3, s. 255-64, Århus 1989.
Autonomy, Switching Regimes, and Super Exogeneity.
European Economic Review 33 (9), s. 1799-
1804, Oxford, England 1989.
—: Økonomisk historie — Mellem kildekritik og højere
algebra. Nationaløkonomisk Tidsskrift 127 (3), s.
381-92, København 1989.
Lindeneg, K.: Economic Planning and Decentralization.
Scandinavian Journal of Economics 91 (1), s.
197, New York 1989.
Frihed, lighed og broderskab. Samfundsøkonomen
4, s. 9-15, København 1989.
—; Styringsmidler i miljøpolitikken - en oversigt. Miljøkonomi
i Norden 2, s. 4-6, København 1989.
—, Duer, H., Froyen, O., Parkkinen, T, Wandén, S.:
Anvendelser af økonomiske styringsmidler i den
nordiske miljøpolitik. Miljøkonomi i Norden 2, s. 7-
8, København 1989.
Mossin, A.; De største virksomheders særrolle. Økonomi
og Politik 4, s. 14-16, København 1989.
Ældres forbrug, levemønster og behov for service.
Et ældrepolitisk debatoplæg. 2. del, Landsforeningen
Ældresagen, s. 39-45, København 1989.
Nielsen, M.T: The Moral Hazard ofManagers' Decisions;
Theory of the firm with limited liability. Discussion
Papers, Økonomisk Institut 3, s. 1-31, Københavns
Universitet 1989.
Expectations and Learning in an Overlapping Generations
Economy. Økonomiske Instituts Røde
Memoserie 19, s. 1-225, Københavns Universitet
1989.
—: Market Equilibrium with Limited Liability: The
Plausibility ofCredit Rationing due to Adyerse Selection.
Discussion Papers, Økonomisk Institut 3, s.
1-46, Københavns Universitet 1989.
Statsvidenskab 65
The Pareto Domination of Irrational Expectations
over Rational Expectations. Journal of Economic
Theory 46, s. 322-32, Belgien 1988.
Nielsen, P.E.: Fra pengepolitik til kapitalmarkedspolitik.
Sparekassen 1, s. 24-29, København 1989.
Hvordan skal pensionsmidlerne forvaltes. Finans/
Invest 3, s. 24-26, København 1989.
Dansk pengepolitik siden 1969. 9. udgave. Økonomisk
Instituts Blå Memoer 118, s. 1-56, Københavns
Universitet 1989.
Nielsen, S.B.: En Kommentar om Konkurrenceevnemål.
Valutakursteori og -politik, Martin Paldam,
Nils Karl Sørensen, s. 132-35, Århus Universitet
1989.
—, Sørensen, P.B.: Capital income taxation in a
groving open economy. Discussion Papers, Økonomisk
Institut 14, s. 1-33, Københavns Universitet
1989.
Økonomibøger og bogøkonomi. Økonomisk Instituts
Blå Memoer 174, s. 1-12, Københavns Universitet
1989.
Currant account effects ofa devaluation in an optimising
model with capital accumulation. Discussion
Papers, Økonomisk Institut 16, s. 1-31, Københavns
Universitet 1989.
Effects of Macroeconomic Transmission ofTariffs.
Growth and External Debt Management, H. W.
Singer, Soumitra Sharma (eds), s. 211-19, London
1989.
The Puzzle of Welfare - Reducing Tråde Diversion:
A Supplementary Note. Oxford Economic Papers
41 (2), s. 456-57, Oxford, England 1989.
—: Capital Income Taxation in a Growing World Economy.
Discussion Papers, Økonomisk Institut 20,
s. 1-35, Københavns Universitet 1989.
Terms of Tråde, The Current Account and Imports
of Intermediates and Investment Goods. Discussion
Papers, Økonomisk Institut 21, s. 1-28, Københavns
Universitet 1989.
Pedersen, L.H.: Profit Sharing, Investment and Flexible
Wages. Discussion Papers, Økonomisk Institut
13, s. 1-30, Københavns Universitet 1989.
Overskudsdeling i en lille åben økonomi. Nationaløkonomisk
Tidsskrift 127 (1), s. 59-73, København
1989.
Persson, K.G.: Aggregate Output and Labour Productivity
in English Agriculture. Discussion Papers,
Økonomisk Institut 6, s. 1-17, Københavns
Universitet 1989.
—; Reflexioner kring individualismens framvåxt.
Økonomi og Politik 2: Festskrift til Svend Aage
Hansen, s. 101-112, København 1989.
—: Economic Growth in Medieval Europe. Models
and Estimations. Samhållsvetenskap, ekonomi, historia.
Festskrift till Lars Herlitz, Jan Bohlin m.fl.,
s. 223-36, Goteborg, Sverige 1989.
Rasmussen, P.N.: Om indkomstfordelingen mellem
lande. Økonomi og Politik 2; Festskrift til Svend
Aage Hansen, s. 125-30, København 1989.
Schultz, C.: The Impossibility of Involuntary Unemployment
in an Overlapping Generations Model
With Rational Expectations. Discussion Papers,
Økonomisk Institut 18, s. 1-24, Københavns Universitet
1989.
Sloth, B.: Finansiering af lokalradioer - et case i Social
Choice. Københavns Universitet 1989, 24 s.
Hvad er der i vejen med flertalsbeslutninger? Ceteris
Paribus 7, s. 20-28, København 1989.
Sørensen, P.B.: Taxation ofincome, consumption and
wages in an open economy. Discussion Papers,
Økonomisk Institut 15, s. 1-23, Københavns Universitet
1989.
Taxation, budget deficits and economic performance:
Some reflections on the Danish experience.
The Impact of Income Tax Reduction on Exchequer
Revenue and the Economy, Foundation for Fiscai
Studies, s. 13-21, Dublin, Irland 1989.
—: Vi lever i de store planers tid. Sparekassen 7-8, s.
22-27, København 1989.
Sørensen, T.Ø.: Temporary layoffs and unemployment
insurance. Discussion Papers, Økonomisk
Institut 26, s. 23, Københavns Universitet
1988.
Thygesen, N.: Fiscai Constraints and EMU. The
Amex Bank Review 16 (7), s. 5-8, London 1989.
-: The Delors Report and Eur opean economic and
monerary union. International Affairs 65 (4), s.
637-52, London 1989.
-: Er den økonomiske og monetære union kommet
nærmere? Nationaløkonomisk Tidsskrift 127 (2), s.
143-59, København 1989.
-: The prospects for a European central bank. A European
Central Bank? Perspectives on European
monetary unification after ten years of the EMS,
Marcello de Cecco, Alberto Giovannini, s. 354-64,
Cambridge, England 1989.
—: A European central banking system — Some analytical
and operational considerations. Report on economic
and monetary union in the European Community,
J. Delors et al. Office for Official Publications
of the European Communities, s. 157-75, Luxembourg
1989.
Waagstein, T: Nyliberalismen som redskab for strukturforandringer
i det sydlige Latinamerika — fra
"mirakel" til katastrofe. Nordisk Tidskrift for Politisk
Ekonomi 23, s. 19-51, Oslo 1989.
—: Udviklingsmodeller — nogle teoretiske overvejelser
med anvendelse på Latinamerikas sydkegle. Den
Ny Verden 23 (1), s. 210-35, København 1989.
—: Begrebet strukturforandringer i økonomisk teori.
Nationaløkonomisk Tidsskrift 127 (4), s. 35-44, København
1989.
-: Neoliberalism as a Lever for Structural Change in
the Southern Cone — From "Miracle" to Disaster.
66 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Økonomisk Instituts Blå Memoer 172, s. 1-44, Københavns
Universitet 1989.
Mellem mirakler og afgrunde - Fem fremtidsbilleder
for Danmark. København 1989, 176 s.
Aage, H.: Inequality, Incentives, and Income. A review
of seventeen papers in comparative and Soviet
Studies. Økonomisk Instituts Blå Memoer 171, s. 1 -
59, Københavns Universitet 1989.
—: White, Black and Green Multipliers: Effects of
White, Black and Green Sector Activities on the Economy
and on the Development ofConsumer Services.
Journal ofConsumer Policy 12 (1), s. 39-57,
Amsterdam 1989.
—: Inequality, Incentives, and Income. Genoptryk af
18 artikler, disputats (Studier nr. 32). Københavns
Universitet 1989, 611 s.
Soviet Wage Theory and Distribution Debates.
The Kennan Institute for Advanced Russian Studies
Occational Papers 232, s. 50, Washington D.C.
1989.
—: The Brigade-Managed Enterprise. Discussion Papers,
Økonomisk Institut 5, s. 1-30, Københavns
Universitet 1989.
Incentives and Capital Intensity in Soviet Industry.
Økonomisk Instituts Blå Memoer 170, s. 1-21,
Københavns Universitet 1989.
—; The Wage System in The Soviet Union. Økonomisk
Instituts Blå Memoer 169, s. 1-43, Københavns
Universitet 1989.
—: The Soviet Distribution of Income in Comparative
Perspective. Økonomisk Instituts Blå Memoer 168,
s. 1-46, Københavns Universitet 1989.
A Small, Open Share Economy. Cambridge Journal
of Economics 12 (4), s. 471-79, Cambridge,
England 1989.
—: Slut med ligemageriet. Vindue mod Øst 6 (1988),
s. 7-8, Esbjerg 1989.
—: Sovjetøkonomien 1965-1989. Undervisningsnoter
fra Økonomisk Ins titut 8, s. 1-23, Københavns
Universitet 1989.
Folkelig modstand mod rationelle priser. Sparekassen
11, s. 13-15, København 1989.
Anders Ølgaard
2. Statistisk Institut
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Statistisk Institut finder sted indenfor
områderne teoretisk statistik og demografi og deres
anvendelser. Instituttet udgiver hvert år en beretning,
der udførligt beskriver de samlede aktiviteter. De videnskabelige
medarbejderes forskningsvirksomhed
kan kort sammenfattes således:
Erling B. Andersen har beskæftiget sig med teorien
for statistisk analyse af kategoriserede data. I 1989
færdiggjorde han en monografi herom, der udkommer
i 1990 på Springer Verlag. I tilknytning til det teoretiske
arbejde, har han sammen med en programmør udarbejdet
en menustyret programpakke, der indeholder
programmer til statistisk analyse af de modeller,
der ikke er inkluderet i de sædvanlige programpakker.
Desuden har han været Medlem af Det statsvidenskabelige
Fagråd, Fællesrådet for Idrætsuddannelserne
og Idrættens Forskningsråd. Han har også deltaget i
ESF workshop i Oslo, ISI-kongres i Paris og EF-programkomité
i Luxembourg og holdt gæsteforelæsninger
efter invitation i Oslo og Sønderborg.
Hans Oluf Hansen har gennemført en analyse af
overlevelsen og familiedannelsen i Rødovre og Sejrø
sogne for personer født ca. 1662-1801 på basis afindividrelaterede
forløbsdata indeholdt i to integrerede
personregistre (relationsdatabaser). Der anvendes ikke-
parametrisk estimation af intensitet. Et manuskript
er udarbejdet og under offentliggørelse.
Arbejdet med udvikling af software til arbejdsmarkedsanalyser
og -fremskrivninger, til økonomiske livsforløbskalkuler,
og til mikrosimulation af populationsprocesser
samt analyse af databasestrukturer med
henblik på analyse af befolkningsprocessens demografiske
og socio-økonomiske aspekter, er videreført i
1989. Han har holdt foredrag på konferencer i
Gausdal, Norge, og i New Delhi.
Niels-Erik Jensen har beskæftiget sig med kø- og lagerplanlægningsproblemer.
Arbejdet med at løse visse
kø- og lagerplanlægningsproblemer ved hjælp af et diagram
af mulige overgange for den relevante stokastiske
kø- eller lagerproces er foreløbig afsluttet med udarbejdelsen
af en lærebog. Det videre arbejde med projektet
tager sigte på at anvende løsningsmetoden på køproblemer,
hvor fiere end én kunde samtidig betjenes af én
ekspedient (»gruppebetjening«) eller af flere ekspedienter
i en bestemt rækkefølge (»tvungen søgning«).
Desuden har han været medlem af institutbestyrelsen,
budgetkonsulent for Økonomisk Studienævn.
Han har deltaget i symposium i anvendt statistik i Arhus,
23.-25. januar 1989.
Nils Kousgård har arbejdet med resistent regressionsanalyse.
Regressionsmodeller anvendes når man
ønsker at beskrive variationen i en responsvariabel
som en funktion af en eller flere forklarede variable.
Ofte antages responsvariablen at være normalfordelt
og mindste kvadraters metode benyttes som grundlag
for analysen. Metoden har imidlertid den ulempe, at
dens konklusioner i et betydelig omfang kan være påvirket
af tilstedeværelsen af et mindre antal afvigende
observationer, samtidig med at tilstedeværelsen afsådanne
observationer kan være vanskelig at påvise indenfor
metodens rammer. Derfor har det interesse, i
hvert fald i den indledende fase af analysen, at kunne
påvise en eventuel tilstedeværelse af ekstreme obserStatsvidenskab
67
vationer. Dette kan gøres på grundlag af en robust eller
resistent analysemetode. Specielt har en metode
hvor estimationen baseres på en minimering af medianen
af de kvadrerede residualer været studeret. Men
også andre estimationsmetoder som f.eks. LM-estimatorer
har været betragtede.
Lisbeth Funding la Cour har arbejdet med konstruktion
af alternative monetære aggregater på danske
data og anvendelse afdisse bl.a. til estimation af en
pengeefterspørgselsfunktion. Det er hensigten at søge
at konstruere alternative pengemængdeserier på danske
data. Det alternative består i, at man, i stedet for
blot at summere de enkelte komponenter, vejer dem
sammen med et udtryk for deres likviditetsgrad som
vægt. Herudover bør anvendeligheden af sådanne alternative
indeks vurderes indenfor de områder af økonomien,
hvor pengemængde udtryk traditionelt har
haft betydning. Specielt ønskes at gøre forsøg med
estimation af en dansk pengeefterspørgselsfunktion og
i denne forbindelse at benytte den nyere teknik indenfor
økonometri, tidsrække- og regressionsanalyse.
Poul Christian Matthiessen har arbejdet med følgende
to projekter: Den demografiske aldring i industrilandene:
Projektet har til formål at give en analyse
af de økonomiske og sociale konsekvenser af fertilitetsnedgangen
og aldringen i industrilandene. Ændringerne
i befolkningens størrelse, køn og aldersfordeling
medfører f.eks. ændringer af forsørgerbyrden, opsparingstilbøjeligheden,
mobiliteten af arbejdskraften,
befolkningens geografiske fordeling og boligefterspørgsel.
Den aktuelle fertilitetssituation i historisk perspektiv:
Med udgangspunkt i den demografiske situation i
Danmark tilsigter projektet at sætte den aktuelle befolkningssituation
i de nordiske lande (og andre industrilande)
ind i en historisk sammenhæng. I indeværende
år er publiceret et komparativt nordisk studie.
Desuden har han været institutbestyrer.
Jon Stene har arbejdet med sandsynlighedsmodeller
og statistiske metoder til analyse af familiedata,
specielt data om familier eller slægter, hvor de enkelte
medlemmer har et af flere mulige kendetegn, hvoraf
nogle kan være unormale egenskaber som arvelige
sygdomme. Han har studeret udviklingen afdisse modeller
i Tyskland frem til 1940. Han har startet et samarbejde
med DANIDA med henblik på at evaluere et
elektrificeringsprojekt i Kenya, som DANIDA finansierer.
Han har deltaget i planlægningen og gennemførelsen
af en spørgeskemaindsamling i de aktuelle områder
umiddelbart før disse bliver elektrificeret.
Han har endvidere været sekretær for Nordisk Region
af Biometric Society, har deltaget i planlægningen
af en konference i Celle, Vesttyskland, fælles for den
nordiske og den vesttyske region og er desuden associate
editor for tidsskriftet »Biometrics«. Han har
holdt foredrag på konferencer i Celle i Vesttyskland,
Groningen i Holland, Laugarvatn i Island og Paris.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7.
Professorer: Dr.phil. Erling B.Andersen, dr.polit.
Poul Christian Matthiessen.
Docent: Dr.philos. Jon Stene.
Lektorer: Cand.mag. Hans Oluf Hansen, cand.polit.
Niels-Erik Jensen, cand.stat. Nils Kousgaard.
Kandidatsstipendiat: Cand.polit. Lisbeth Funding la
Cour fra 1. februar.
Gæster: A.J. Kutylowski indtil 30. juni, Kamaras Ferene
16. januar til 17. marts.
Ekstern lektor: cand.stat. Gorm Gabrielsen.
TAP: Antal årsværk: 3.
Sekretærer: Mirtha Cereceda, Mette Jahn Haagensen,
Lis Olsen.
Publikationer:
Andersen, E., Matthiessen, PC., Ølgaard, A.: Boligmasse
og boligbyggeri i første halvdel af dette århundrede.
Økonomi og Politik 2: Festskrift til
Svend Aage Hansen, s. 6-19, København 1989.
Andersen, E.B., Gabrielsen, G., Kovsgaard, N., Milhøj,
A.: Statistik for civiløkonomer. København
1989, 386 s.
Hansen, H.O., Danjalsson, E.: Some recent trends in
infant mortality: The Faroes, Greenland, and Denmark.
Nordic Seminar on Empiricai Life History
Analysis and Panel Studies, Stockholm Nov. 25-27,
1987, Nordisk Statistisk Sekretariat, s . 323-32, København
1988.
Jørgensen, P: Some applications of a networkstructured
database for non-parametric estimation
of survivorship and family formation among cohorts
observed between 1682 and 1813 in the Danish
parish of Rødovre. Nordic Seminar on Empiricai
Life History Analysis and Panel Studies, Stockholm
Nov. 25-27, 1987, Nordisk Statistisk Sekretariat,
s. 203-12, København 1988.
Matthiessen, P.C.: Befolkningsudviklingen. Befolkningens
Bevægelser 1987, s. 13-17, Danmarks Statistik,
København 1989.
-: Fertilitetsudviklingen i Danmark. Befolkningens
Bevægelser 1987, s. 18-22, Danmarks Statistik, København
1989.
-: Kvindeoverskuddet. Gammel Kvinde — Ny Verden,
Inger-Lise Dyrholm (red.), s. 77-88, Næstved
1989.
—: Demografiske ændringer og uddannelsessektoren.
Uddannelse. Undervisningsministeriets tidsskrift
1, s. 3-4, København 1989.
—: Fertiliteten blandt udenlandske statsborgere. Geografisk
Orientering 1, s. 34-35, Brenderup 1989.
-: Familiedannelse og reproduktion i de nordiske
lande gennem hundrede år. Norden for og nu - Ett
sekel i statistisk belysning. Nordisk Statistiska Sekretariat,
s. 159-67, Stockholm 1989.
68 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Om befolkning og boliger. Samfundsøkonomen 8,
s. 11-15, København 1989.
Stene, J.: Invited editorial: Comments on estimations
of risks to translocation carriers. American Journal
of Medical Genetics Vol. 33, s. 54-57, New York
1989.
The incomplete, multiple ascertainment model:
Assumptions, applications, and alternative models.
Genetic Epidemiology Vol. 6, s. 247-51, New York
1989.
Poul Christian Matthiessen
Antropologi, kultursociologi og sociologi 69
Antropologi, kultursociologi og
sociologi
1. Institut for Antropologi
Forskningsvirksomhed:
Etnografi blev oprettet som et selvstændigt fag med
magisterkonferens ved Københavns Universitet i
1945. I 1965 oprettedes instituttet, ledet af den i 1964
udnævnte professor Johannes Nicolaisen. Uddannelsen
blev omorganiseret i 1988, hvor magistergraden
afløstes af en kandidatordning.
Antropologisk forskning udøves i dag både i ikkevestlige
samfund, i vestlige samfund - og i vidt omfang
i Danmark. Udgangspunktet for forskningen er både
det etnografiske feltarbejde, hvor sociale og kulturelle
livsudfoldelser fortolkes og analyseres, og studier baseret
på historiske kilder eller på epidemiologiske, demografiske
eller økologiske data. Tre af fagets problemorienterede
forskningsaktiviteter (medicinsk antropologi,
kultur og udvikling, etnicitet og minoritetsstudier)
udgør prioriterede forskningsområder.
Samfundsbeskrivelser og bidrag til den regionale etnografi
udgør stadig en væsentlig forskningsaktivitet
for antropologien. Slige undersøgelser foretages sideløbende
med en mere problemorienteret forskning.
1. Feltarbejde og andre empiriske studier
1.1 Feltundersøgelser i ikke-vestlige samfund: Steen
Bergendorff (Papua New Guinea), Mette Bovin (Niger),
Ole Bruun (Kina), Jonathan Friedman (Hawaii),
Peter Hervik (Mexico), Søren Hvalkof (Peru),
Michael Jacobsen (Papua New Guinea), Aage Jørgensen
(Mexico), John Liep (Papua New Guinea),
Karen Fog Olwig (Vestindien), Inger Sjørslev (Brasilien),
Bo Wagner Sørensen (Grønland), Michael
A. Whyte (Uganda), Susan Reynolds Whyte (Uganda),
Peter Aaby (Guinea-Bissau, Senegal, Gambia).
1.2 Feltundersøgelser i en vestlig kontekst: Finn Korzen
(tyrkiske indvandrere i Danmark), Helle Nielsen
(alternative terapier i Danmark), Karen Fog Olwig
(vestindiske indvandrere i Storbritannien), Ann-Belinda
Steen (tamilske flygtninge i Danmark, Storbritannien
og Frankrig).
1.3 Konsulentvirksomhed i udlandet: Ann-lisbet Arn
(vandforsyning i Bhutan), Søren Hvalkof (indianske
jordrettigheder i Peru), Ann-Belinda Steen (sociale
programmer i Sydindien), Michael A. Whyte (kreditprogrammer
for kvinder i Uganda, vand- og sanitetskultur
i det østlige Uganda).
2. Medicinsk antropologi
2.1 Tre alternative behandlingssystemer i Danmark:
Projektet fokuserer på det zoneterapeutiske, det biopatiske
og det kinesiologiske behandlingssystem og
disses indplacering indenfor et pluralistisk sundhedssystem.
Det bygger på deltagerobservation i klinikker,
interviews af behandlere og patienter, samt kildestudier
der omhandler systemernes historiske udvikling,
udbredelse og organisatoriske forhold (Helle Nielsen).
2.2 Lægemidler i udviklingslandene: Projektet undersøger
hvordan lægemidler bliver gjort tilgængelige
som varer i lokale samfund i udviklingslandene. Derudover
undersøges opfattelser og anvendelser af
vestlige medikamenter. Problemstillingen behandles
dels i et sammenlignende perspektiv, dels på basis af
empirisk materiale indsamlet under et feltarbejde i det
østlige Uganda (Susan Reynolds Whyte).
2.3 Medicinsk antropologi i Guniea Bissau: Der er tale
om fire projekter, hvori flere distrikter i Guinea Bissau
følges kontinuerligt: (a) Epidemiologiske undersøgelser
omkring årsager til høj børnedødelighed, herunder
specielt mæslingers rolle, og mulighederne for
at forbedre kontrollen med mæslinger; (b) Epidemiologisk
undersøgelse afHIV-2; (c) Epidemiologisk undersøgelse
af børnediarré; (d) (med M. Høgsborg) Socio-
kulturel undersøgelse af retrovirustransmission
(Peter Aaby).
3. Udvikling og Kultur
3.1 Staten og den lokale magtstruktur i Bangladesh
Der undersøges ændringer i den lokale magtstruktur
som følge af den statslige udbygning i Bangladesh.
Projektet fokuserer især på konsekvenserne af den øgede
adgang til eksterne statslige ressourcer for det traditionelle
patron-klient forhold (Ann-lisbet Arn).
3.2 Modemism and Traditionalism: Nationalbuilding and
neo-cultural response in Papua New Guinea
Mange grupper og bevægelser er i det seneste årti
skudt op i landområderne i PNG i takt med den nationale
statslige udbygningsproces. Projektet søger at
analysere disse bevægelser som en lokal kulturel respons
til statens ekspansion (Michael Jacobsen).
3.3 Sammenbrud og genskabelse i Afrika: Med udgangspunkt
i Uganda, undersøges forbindelser mellem
økonomiske og kulturelle nyskabelser på lokalt
plan og den svækkede afrikanske nationalstat (Michael
A. Whyte).
3.4 Familiebaseret små-håndværk i Sichuan provinsen:
Den kinesiske familie er igen blevet væsentlig i
opbygningen af mindre håndværksvirksomheder, og
projektet belyser omfanget og successen af denne ændring,
dens betydning for lokalsamfundet, samt dens
interne organisationsform og ideologi. Projektet er
blevet færdiggjort ved årets afslutning (Ole Bruun).
70 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
3.5 Small-scale business and development i Papua
New Guinea: Fremstilling og distribution af betel (et
meget populært nydelsesmiddel) i PNG's hovedstadsregion
er nærmest et etnisk monopol. Betel-økonomien,
der hverken er traditionel eller moderne, giver
muligheder for at studere kulturelle aspekter af udviklingsprocessen
(Steen BergendorfT).
3.6 Overgræsning eller rationel udnyttelse af vegetation
i Sabel? Projektet, der er blevet afsluttet i år, er et
led i en række forskningsprojekterom »Balanceret udnyttelse
af det tropiske vegetationsdække«. Hele problematikken
omkring begrebet »overgræsning« forsøges
indkredset og kritiseret, fra økologiske, botaniske
og antropologiske synsvinkler. I Niger samarbejdes
der med Wodaabe-nomader, Fulbe-nomader og Kanuri-
bønder (Mette Bovin).
3.7 Udviklings-kultur og det indianske grænseland:
På basis af primært materiale indsamlet i peruansk
Amazonas i 1985-87 søges beskrevet (a) de lokale befolkningsgruppers
forskellige konceptualiseringer af
den moderne udviklingsproces, og (b) lokalbefolkningens
operationaliseringer af disse i de overlevelsesstrategier,
der udfoldes i forhold til det ekspanderende nationalsamfund
(Søren Hvalkof).
3.8 Base-line undersøgelser i peruansk Amazonas:
Statistiske og antropologiske data indsamledes under
et 5 mdr.s feltarbejde hos Ashéninka-indianerne. Projektet
er en del af et norsk-peruansk initiativ og udføres
af tre studerende (Annie Oehlerich de Zurita, Line
Stephensen og Katja Kvaale) under vejledning (Søren
Hvalkof).
4. Etnicitet, minoritets- og jlygtningestudier
4.1 Cahar-region i Ecuador og dens etniske sammenhæng:
Dette længerevarende projekt omfatter dels arbejde
med historiske og proto-historiske data vedrørende
Canar indianernes segmentære, politiske system
og dels analyser af Chola-subkulturen, en nutidig
afskalning fra indiansk identitet (Niels Fock).
4.2 Returmigration i Mexico: Returmigranten betegnes
selv ofte som ødsel og konservativ. Dette projekt
lægger op til, gennem et feltarbejde blandt returmigranter
i det centrale Mexico, at afdække nye aspekter
ved returmigration og sætte fokus på samspillet mellem
returmigranten og lokalsamfundet i reintegrationsprocessen
(AageJørgensen).
4.3 Betydningen af indvandreres relationer til hjemlandet
for deres integration i Danmmark. De bånd til
hjemlandet der bibeholdes — og opbygges - af tyrkiske
og kurdiske indvandrere undersøges gennem interviews
og feltarbejde i Danmark og Tyrkiet (Finn
Korzen).
4.4 Er flygtningekultur også flygtningenes kultur?
Projektet udgør et komparativt studie af tamilske
flygtninge, primært i Danmark og Storbritannien. Der
fokuseres på Tamil-kultur og på analysen af de relationer,
netværk og processer, som tamilerne indgår i på
grund af deres status som flygtninge i de to lande
(Ann-Belinda Steen).
5. Studier af social og kulturel identitet
5.1 Afro-caribisk identitetsdannelse: Et case studie
fra Nevis, Vestindien: Projeket undersøger, hvorledes
en sort Afro-caribisk befolkning har skabt sig en social
identitet ved at synliggøre sin kultur gennem de koloniale/
vestlige institutioner den har faet adgang til.
Dette belyses ved materiale indsamlet gennem historisk
antropologiske arkivstudier, såvel som etnografisk
feltarbejde blandt folk fra Nevis i Vestindien,
Nordamerika og England (Karen Fog Olwig).
5.2 Ritualets betydning for definitionen af den personlige
identitet: Med udgangspunkt i et materiale om
besættelsesreligioner indsamlet under feltarbejde i
Brasilien, og en gennemgang af historisk litteratur om
religionernes udspring i Vestafrika, arbejdes der med
en analyse, hvori kulturelle, sociale og individuelle
aspekter af de afro-brasilianske religioner forenes.
Studiet sigter på at behandle spørgsmålet om individuelle
udtryksformer, personlig identitet og selvdefinition
indenfor en specifik kulturel ramme (Inger
Sjørslev).
5.3 Identitetsdannelse: Projektet, der blev afsluttet i
år, bestod dels af forarbejde til et licentiatprojekt vedrørende
identitetsdannelse i nye bosættelser indenfor
et bistandsprojekt i Sri Lanka, og dels af udarbejdelsen
af en database/bibliografi over identitetsforskning
(Birgitte Refslund Sørensen).
5.4 Kulturel identitet og udvikling: Projektet undersøger
Ashéninka-indianernes identitet og kortlægger
de sociale, økonomiske og politiske rum, hvori den udfoldes
(Hanne Veber).
6. Monografiske arbejder
6.1 Statsmagt og stammesamfund: En historisk antropologisk
analyse af kulturel og organisatorisk variation
i tid og rum blandt Pashtun stammefolk i det
østlige Afghanistan. Denne variation beskrives som et
resultat af samspillet mellem på den ene side det tribale
system og dets dynamik, og på den anden side den
større kontekst som defineres af staten, markedet og
tilhørsforholdet til Islam (Asger Christensen).
6.2 Et samspil med natur og statsmagt: Projektet har
som formål at fuldføre to arbejder vedrørende Pwo
Karenerne, en etnisk minoritet i grænselandet mellem
Burma og Thailand, Det første er en etnobotanik, der
Antropologi, kultursociologi og sociologi 71
omhandler Karenernes brug og opfattelse af planteverdenen
omkring dem. Det andet omhandler karenernes
samspil med den omgivende natur og statsmagterne
(Anders Baltzer Jørgensen).
6.3 »Hvem er du?« - personopfattelse og vanskæbne i
Bunyole: Projektet bygger på mange års arbejde med
et omfattende feltmateriale om køn, identitet og vanskæbne
i Bunyole, det østlige Uganda. Den centrale
problemstilling er at vise, hvordan forhandlinger om
social identitet ligger til grund for behandling af sygdom
og andre problemer (Susan Reynolds Whyte).
7. Socio-kulturelle forhold
7.1 Performative aspekter i antropologien: Ud fra en
række teoretiske indfaldsvinkler på ritualer, lege, stil
m.m. søges der skabt en syntese med hensyn til den
æstetiske oplevelses betydning for kommunikation indenfor
sociale grupper (Niels Fock).
7.2 Modernitets-antropologi: Projektet omhandler
data indsamlet på Hawaii og i Republikken Kongo
med speciel vægt på de forskellige former moderniteten
har antaget og de systematisk betingede forhold
mellem disse. Denne undersøgelse udgør en del af et
større komparativt studie, hvori der indgår materiale
fra Europa, Østasien og Melanesien (Jonathan
Friedman).
7.3 Alfabetiseringens sociale, kulturelle og politiske
kontekst: Projektet er i feltarbejdsfasen på Yucatanhalvøen.
Her undersøges de lokale mellemmænds rolle
i et politisk og udviklingsmæssigt perspektiv. Der
fokuseres på sprogets betydning, specielt valget mellem
spansk og maya, samt læse- og skrivefærdighedens
socio-politiske betydning (Peter Hervik).
7.4 Ernæringens sociale og kulturelle rammer: Projektets
mål er gennem feltarbejde på øen Rossel i Papua
Ny Guinea, at tilvejebringe viden om de sociale
relationer og kulturelle rammer, der knytter sig til forbrug
af fødemidler (John Liep).
7.5 Musiketnologiske undersøgelser: (a) Lyren — et
kultur- og musikhistorisk projekt, der behandler lyren
fra antikken til i dag; (b) »Music and other soundproducing
instruments of Africa«: Projektet sigter
mod udgivelse af en række håndbøger; to bind er udgivet
(Ake Norborg).
7.6 Den historiske transformation af kønsrelationer
og kønsforestillinger i et vestgrønlandsk bysamfund:
Projektet, der er baseret på et feltarbejde i Nuuk, fokuserer
på sammenhæng mellem social ulighed og den
samfundsmæssige strukturering af køn (Bo Wagner
Sørensen).
7.7 Lunyole-English ordbog: 2. udgave af ordbogen
er blevet færdigproduceret og redigeres videre af et lokalt
sprog-udvalg i Uganda. Projektet indbefatter
samtidig en undersøgelse afskriftsprogets »tilblivelse«
— og dets betydning for den ny identitet Banyole er i
gang med at skabe (Michael A. Whyte).
Anden virksomhed:
Niels Fock er medlem af Det samfundsvidenskabelige
Fakultetsråd. Ake Norborg er studienævnsformand
ved Institut for Etnologi og Antropologi og Karen Fog
Olwig er medlem af bestyrelsen for Center for samfundsvidenskabelig
Kvindeforskning og -undervisning
og Michael A. Whyte er medlem af centerrrådet
ved Center for Afrikastudier. Susan Reynolds Whyte
er medlem af Statens humanistiske Forskningsråd og
Rådet for U-landsforskning, Alkohol- og Narkotikarådets
forskningsudvalg og Kræftens Bekæmpelses psykosociale
udvalg; hun er bestyrelsesmedlem ved Center
for Udviklingsforskning og Århus Universitets
Center for Kulturforskning. Peter Aaby er medlem af
Steering Committee on Economic and Social Research
ved WHOs Tropical Disease Research Programme
og lUSSPs Committee for Anthropological Demography.
Modtagelse af hæderspriser:
Susan Reynolds Whyte blev tildelt Limprisen i 1989.
Udgivelses- og redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver en skriftrække, hvor bl.a. magisterafhandlinger
gøres tilgængelige for en bredere læserkreds.
Desuden lægger instituttet hus til redaktionen
af fire antropologiske tidsskrifter (Vildspor, Tidsskrift
for Antropologi, Jordens Folk og FOLK). Steen Bergendorflf
og Birgitte Refslund Sørensen er medlem af
Vildspors redaktion, og Inger Sjørslev og Hanne Veber
er medlemmer af redaktionen for Tidsskrift for
Antropologi (tidligere Stofskifte). Asger Christensen
er med i redaktionen af Jordens Folk og Susan Reynolds
Whyte er medredaktør af FOLK.
Desuden er Jonathan Friedman medredaktør på
tidsskrifterne Critique of Antrhopology, Dialectical
Anthropology, Theory, Culture and Society, Current
Anthropology, og Culture and History. Birgitte Refslund
Sørensen er medredaktør af tidsskriftet Sydasien
(Lund) og Susan Reynolds Whyte er redaktionsmedlem
på tidsskriftet Medical Anthropology Quarterly.
Gæsteforelæsninger og deltagelse i konferencer:
Ann-lisbet Arn: Dansk Ingeniørforenings ulandsgruppe,
Samkvind (KU), Det tværfaglige ulandsseminar,
Århus Universitet og Socialantropologisk Institut,
Bergen.
Mette Bovin: Dansk Sahel Workshop, Århus Universitet;
Nordiska Afrikainstitut, Uppsala; Stockholms
Universitet; Institut d'elevange et de Médicin
72 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
veterinaire des Pays tropicaux, Paris; ved Institut for
Socialantropologi/Center for Development Research,
Bergen.
Jonathan Friedman: Goteborgs Universitet; Swedish
Collegium for Advanced Study in the Social
Sciences; Center for the Empiricai Study of International
Conflict ved Lunds Universitet.
Søren Hvalkof; Regnskovsgruppen Nepentes/Naturhistorisk
Museum, Århus og ved Center for Kulturforskning,
Århus. Oplægsholder og underviser på
forskerkursus »Research methodology in relation to
studies of local society in developing countries«.
Michael Jacobsen: Research School of Pacific Studies,
Australian National University.
Helle Nielsen; Uth International Conference on
Social Science and Medicine, Amsterdam.
Karen Fog Olwig: Nevis Historical and Conservation
Society (Nevis); Seminar om »Enhedskultur —
Helhedskultur« ved Danmarks Lærerhøjskole; 13th
Annual Conference of the Society for Caribbean Studies
(England); The Third World Plantation Conference,
University of Southwestern Lousiana; seminar
om »Sædvaneret og centralret« ved Det humanistiske
Forskningscenter, KU-A.
Birgitte Refslund Sørensen: Forskningsprogrammet
»Development as ideology and folk model«,
Stockholm.
Bo Wagner Sørensen: Dansk etnografisk Forening
om »kønsrelationer og kønsforestilling i Nuuk/
Godthåb«.
Michael A. Whyte: Nordiska Afrikainstitutet, Uppsala;
International Conference on Structural Adjustment
in Uganda, Lyngby; Forskerseminar om »Indvandrere
og/eller udvandrere« ved Institut for Etnologi
og Antropologi; Seminar om »Sædvaneret og centralret
« ved Det humanistiske Forskningscenter, KUA.
Susan Reynolds Whyte: International Conference
on Structural Adjustment in Uganda, Lyngby; Workshop
on Disability and Culture, Oslo; Temadag om
Humanistisk Sundhedsforskning (KU-A).
Peter Aaby: Forelæsninger ved universiteter og
kongresser i Canberra, Sårø (Sverige), Liverpool, Delhi
og London.
Forskerseminaret »Indvandrere og/eller udvandrere
— migrationsforskning i humanistisk perspektiv«
blev afholdt ved Institut for Etnologi og Antropologi
den 8. dec., arr. af Finn Korzen.
Forskerakademiet støttede en uges gæsteophold af
professor A. F. Robertson (University of California-
Santa Barbara); rejseudgifter til Roy Willis (Reader in
Anthropology, University of Edinburgh) blev afholdt
af Statens humanistiske Forskningsråd.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 27.
Lektorer: Ann-lisbet Arn (vikar), Niels Fock, Jonathan
Friedman, John Liep (orlov fra 1.8.89), Åke Norborg,
Michael Whyte, Susan Whyte, Peter Aaby
(orlov).
Rekrut: Karen Fog Olwig (fra 9.89).
Seniorstipendiat: Karen Fog Olwig (indtil 8.89), Inger
Sjørslev (fra 9.89).
Kandidatstipendiater: Peter Hervik, Søren Hvalkof,
Ann-Belinda Steen.
Grundforskningsstipendiat; Birgitte R. Sørensen.
Introduktionsstipendiat: Steen Bergendorff.
Forskningsstipendiat med tilknytning til instituttet i
1988: Mette Bovin (SHF, RUF), Ole Bruun (RUF),
Asger Christensen (SHF/SSF), Michael Jacobsen
(SHF), Anders Baltzerjørgensen (RUF), Ågejørgensen
(SHF/SHF), Finn Korzen (SHF/SSF), Helle
B.Nielsen (SSF/SHF/SLF), Inger Grue Sjørslev
(SHF, indtil 3.89), Bo Wagner Sørensen (SSF), Hanne
Veber (RUF).
Scolarstipendiat: Grethe Krogh Skylv.
Undervisningsassistenter: Hanne Bang, Steen Bergendorff,
Birthe Lundetoft Clausen, Geert Egger, Helle
Plough Hansen, Kirsten Svarre Johansen, Lars
Kjærholm, Ilse Kirk Nielsen, Klaus Rasborg, Hans-
Erik Rasmussen, Kirsten Rønne, Vibeke Steffen.
TAP: Antal årsværk: 2.
Assistenter: Annelise Larsen, Ketty Wendelboe.
Biblioteksmedhjælp: Hanne Andersen, Anne-Mette
Svendsen.
Studienævnssekretær/studievejleder: Lone Kragh
Nielsen.
Specialer:
Bang, Hanne: Kuru — En sygdom for kannibaler. En
kritisk gennemgang og evaluering af et konkret
samarbejde mellem antropologi og lægevidenskab.
Bierlich, Bernhard: Religion, Ritual and New Shrines.
A Historical and Person-Oriented Analysis of Religion
and Social Change in Ashanti and the Northwest.
Ejler, Teresa Aparicio: Political and power structures
among The Shavante.
Hansen, Helle Plough: Feltarbejde i egen kultur.
Jensen, Helle: Sarakatsani - en diskussion af det afgrænsede,
etnografiske objekt.
Kristensen, Sergio Daniel: Antropologiske og andre
studier af migration i Latinamerika: En kritik.
Lorien, Nels Vehage: Kreta samspillet mellem kulturidentitet
og sociale og økonomiske forandringer.
Meldgaard, Mette Bodil: Menneskeopfattelse og
spædbørnsdrab hos Inuit - en historisk skik genanalyseret
og indsat i en ny kulturel forståelsesramme.
Mogensen, Britta: Om retsvidenskab i et retspluralistisk
samfund. En analyse af interaktionen mellem
et traditionelt, et religiøst og et vestligt retssystem
hos Minangkabaufolket i Negri Sembilan, Malaya.
Antropologi, kultursociologi og sociologi 73
Nielsen, Ole: Navne og mening i sprog og kultur.
Pedersen, Ulla Ebbe: Spirituel Power og Politik hos
Northern Cheyenne.
Sørensen, Birgitte Refslund: Identiteter i udviklingsbistanden
belyst ud fra en kommunikationsanalyse
af udviklingsprojekter i Sri Lanka.
Tjørnhøj-Thomsen, Tine: Kultur og fertilitet - et teoretisk
og analytisk bidrag til udforskning af forholdet
mellem kultur og fertilitet.
Vedel, Vibeke: En jungiansk analyse af shamanfiguren
med eksempler fra Bororo.
Wilken, Lisanne: Mayaerne i Mellemtiden-en beretning
om, hvad der skete med katolicismen, da den
blev udsat for mayerne.
Publikationer:
Aaby, P, Pedersen, I.R., Knudsen, K., et al.: Child
mortality related to seroconversion or lack of seroconversion
after measles vaccination. Pediatric Infectious
Disease Journal 8 (4), s. 197-200, Baltimore,
Maryland, USA 1989.
Aaby, P: Malnutrition and overcrowding in child survival.
Proceedings of IUSSP'S International Population
Congress, Delhi 1989. Vol. 1, IUSSP, s. 351-
62, Delhi, Indien 1989.
—: Measles immunization research: a Review. Bull.
WHO 67, s. 443-48, Geneve, Schweiz 1989.
Arn, A.: Research and Women-Oriented Aid. Women-
Oriented Aid: A Challenge to Development
Research. Report From a Workshop at Nordic Forum
88, Gerd Holmboe-Ottesen (ed.), s. 2, Oslo Universitet
1988.
Rahman, Z., Raikes, P: Community Development
Centre (CODEC), Bangladesh. København 1988,
46 s.
-: The Making of Institutions and Leaders at Rice
Root Level. Inside the Rural Works Programme in
Southern Bangladesh. København 1988, 55 s.
Fock, N.: En by ved navn Azogues. Stofskifte. Tidsskrift
for Antropologi 19: Kulturkollage, s. 21-41,
København 1989.
—: Den tjenstvillige kammertjeners dilemma: Kulturel
tilpasning i Ecuador. Kulturanalyse: Fortolkningens
forløb i antropologien, Kirsten Hastrup,
Kirsten Ramløv (red.), s. 191-204, København
1989.
Geest, S.V.d., Whyte, S.R.: The Charm of Medicines:
Metaphor and Metonym. Medical Anthropology
Quarterly New Series 3 (4), s. 345-67, Washington
D.C.1989.
Knudsen, A.: Når verden er anderledes. Korsikanske
utroligheder. Feltarbejde. Oplevelse og metode i etnografien,
Hastrup, Ramløv (red.), s. 20, København
1988.
-: Indre farvande: Middelhavet. Europas opdagelse,
Boll Johansen, Harbsmeier (red.), s. 25, København
1988.
Liep, J.: Krydspejlinger. Fra finanslivet på en Sydhavsø.
Kulturanalyse. Fortolkningens forløb i antropologien,
Kirsten Hastrup, Kirsten Ramløv
(red.), s. 101-18, København 1989.
—: Review of D. K. Feil: The evolution of highlands
Papua New Guinea societies. Cambridge, 1987.
Ethnos 54 (1 -2), s. 90-91, Stockholm 1989.
Norborg, A.: A Handbook of Musical and Other
Sound-Producing Instruments from Equatorial
Guinea and Gabon. Stockholm 1989, XIX + 469 s.
Olwig, K.F: Familien - et antropologisk synspunkt.
Samkvind Skriftserie 2: Familien under forandring,
s. 5-17, Københavns Universitet 1989.
-: Det er så yndigt. Kontakt 41 (7), s. 2-5, København
1989.
—: Anmeldelse af Ole Høiris (red.): Dansk mental
geografi. Danskernes syn på verden — og på sig selv.
Aarhus Universitetsforlag 1989. Jordens Folk. Etnografisk
revy 24 (2), s. 36-37, København 1989.
—: Boganmeldelse af Flemming Røgilds: Rytme, racisme
& nye rødder — en bro mellem sorte og hvide?
Politisk Revy, København, 1988. Stofskifte. Tidsskrift
for Antropologi 19: Kulturkollage, s. 122-24,
København 1989.
—: Kan der skabes rammer for sameksistens i et multikulturelt
samfund? Enhedskultur - Helhedskultur.
Københavnerstudier i tosprogethed, bind 10, A.
Holmen, J. Normann Jørgensen (red.), s. 27-48,
Danmarks Lærerhøjskole, København 1989.
-: An Eighteenth-Century Ethnographer of the Danish
West Indies. Plantation Society in the Americas
2 (3), s. 337-42, New Orleans, USA 1989.
Poulsen, A.G., Kuinesdal, B., Aaby, P: Prevalence
and mortality from human immunodeficiency virus
type 2 in Bissau, West Africa. The Lancet I, s. 827-
31, London 1989.
Sjørslev, L: At følge ritualet. Om analysen af religion i
Brasilien. Kulturanalyse. Fortolkningens forløb i
antropologien, Kirsten Hastrup, Kirsten Ramløv
(red.), s. 175-89, København 1989.
—: On the Edge of the Text. Three Books on Afro Brazilian
Religion. Culture & History Vol. 4, s. 91-116,
København 1989.
—: The Myth of Myths and the Nature of Ritual. Ideology
and Practice in Afro-Brazilian Religion.
FOLK. Journal of the Danish Ethnographic Society
Vol. 31, s. 105-23, København 1989.
Whyte, S.R., Michaelson, K.F, Yambo, M.,
Vestgaard, J.: Evaluation of the Family Life Training
Programme, Ministry of Culture and Social
Services, Kenya. København 1989, 93 s.
-: Book Review. Hvad mutter gjør er alitid viktig.
Om å være kvinne og mann i en nordnorsk bygd i
1970-årene. Av Lisbet Holtedahl. Ethnos 54 (1-2),
s. 103-105, Stockholm 1989.
—: Anthropological Approaches to African Misfortune.
From Religion to Medicine. Culture, Experi74
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
ence and Pluralism. Essays on African Notions of
Illness and He aling, Anitajacobson-Widding, David
Westerlund (eds), s. 289-301, Uppsala, Sverige
1989.
-, Whyte, M.A.: Hambas skind. Mennesker, medier
og ånder i Uganda. Kulturanalyse: Fortolkningens
forløb i antropologien, Kirsten Hastrup, Kirsten
Ramløv (red.), s. 143-60, København 1989.
Michael A. Whyte
2. Institut for Kultursociologi
Historie:
Institut for Kultursociologi er forholdsvis nyetableret.
Den første studieordning for magisterkonferens i kultursociologi
blev udarbejdet og vedtaget i 1965, og et
selvstændigt Institut for Kultursociologi blev oprettet
i 1967. Instituttet påbegyndte i 1988 afviklingen af uddannelsen
i overensstemmelse med Direktoratet for de
videregående Uddannelsers intentioner om at oprette
en ny sociologiuddannelse ved Københavns Universitet.
Instituttet har derfor ikke optaget nye studerende
siden 1987. Instituttet har i samarbejde med fakultetet
udarbejdet planer for anvendelsen af de ved faget henhørende
forsknings- og undervisningsårsværk.
Forskningsvirksomhed:
Kultursociologien er defineret som en integreret videnskab
om mennesket, samfundet og kulturen. Kultursociologien
beskæftiger sig derfor med sociale systemer
og strukturer, men også og især med systemets
udtryk, som dette tolkes og reageres på af mennesker
gennem givne kultur- og tydningsmønstre.
Kultursociologien er baseret i fagene sociologi, socialpsykologi
og socialantropologi, uden at den kultursociologiske
analyse derfor tager udgangspunkt i
det enkelte fag. Kultursociologien karakteriseres netop
ved bestræbelsen på at overskride traditionelle
samfundsvidenskabelige og humanistiske disciplinopdelinger.
Den kultursociologiske faglighed er ikke baseret
på at studere flere fag sideløbende, men på en
integration ned til de grundlag de involverede discipliner
hviler på. Derfor er videnskabsteori, metodereflektion
og -kritik helt centrale bestanddele i kultursociologien.
Kultursociologien tager sit udgangspunkt i den
klassiske sociologiske antagelse, at samfund og den
samfundsmæssige udvikling er præget af modsætninger
og konflikter. En væsentlig del af den kultursociologiske
forskning er derfor også rettet mod udviklingsteori
og social forandring. Men kultursociologien tager
også udgangspunkt i den kendsgerning, at samfundene
på trods af konflikter overlever som sociale
enheder. De forskellige sociale grupper og lag har deres
særlige kulturelle kendetegn, og samfundet som
helhed har en lang række fælles værdier, normer og
betydningsunivers - et fælles kulturelt mønster. Kulturelt
forskelligartede livsformer sameksisterer i et dynamisk
og konfliktfyldt forhold. Der skabes til stadighed
forskydninger og brud i fælles værdier og normer.
Disse kulturelle processer, der både er præget af konflikter,
men som sikrer samfundets fortsatte reproduktion,
er kultursociologiens væsentligste forskningsområde.
Med basis i en sådan generel bestemmelse af kultursociologien
har instituttets forskning det sidste par år
været centreret omkring en række mere velafgrænsede
emnekredse. Det drejer sig om følgende:
1. Kultur og hverdagliv
Under dette tema arbejdes der med en række forskellige
emner, hvor kultur- og hverdagslivsbegreberne udgør
en central forståelsesramme.
1.1 Unge kvinders kultur i Danmark, 1940'erne-
1980'erne
Det drejer sig om en teoretisk og empirisk undersøgelse
af unge kvinders hverdagskultur, specielt forholdet
mellem selvorganiserede og medieformidlede kulturformer.
Empirisk ligger hovedvægten på kvalitative
interviews med tre generationer af middelklassekvinder
(døtre, mødre, mormødre) (Kirsten Drotner).
/. 2 Fremtidens skole, fremtidens lærerforening ~ en
kultursociologisk analyse af udviklingen i Danmarks
Lærerforening
Dette projekt blev afsluttet i 1989 med rapporter om
medlemmernes og tillidsrepræsentanternes holdninger
og aktivitet i forhold til Danmarks Lærerforening i
særdeleshed og folkeskolen i almindlighed (Jesper
Due og Jørgen Steen Madsen).
1.3 Hverdagsliv og arbejdsløshed
Der arbejdes med en teoretisk bestemmelse af på den
ene side hverdagslivets socialt frembragte betingelser,
på den anden side de subjektive og intersubjektive måder
at håndtere disse på. Formålet med analysen er at
beskrive de upåagtede kulturelle dimensioner i hverdagslivets
forandringsprocesser (Birte Bech-Jørgensen.
1.4 Hverdagsliv og arbejdsløshed
Udarbejdelse af afsluttende rapport over empirisk undersøgelse
af sammenhængen mellem livsfase, arbejdsløshed
og omstrukturering af hverdagslivet
(Charlotte Bloch).
1.5 Vil kvinder lede?
Der er tale om en undersøgelse af kvinders deltagelse i
Antropologi, kultursociologi og sociologi 75
ledelsesfunktioner i 4 virksomheder, baseret på interviews
med kvindelige ansatte. Undersøgelsens resultater
udgives i bogform i begyndelsen af 1990 (Lis
Højgård).
1.6 Skolen er køn
Denne undersøgelse behandler ligestilling i folkeskolen,
i form af en evaluering af forskellige ligestillingsprojekter
og ligestillingsstrategier i folkeskolen (Lis
Højgård).
1.7 Kultur og idræt
Den faglige opprioritering af hverdagslivsstudier er
også udmøntet i undervisning og forskning indenfor
området »Kultur og idræt«. Instituttet har i samarbejde
med August Krogh Instituttet og Danmarks Højskole
for Legemsøvelser udarbejdet en ny struktur for
idrætsuddannelserne ved de berørte institutioner.
Medarbejdere medvirker i undervisning og forskning i
de humanistiske og sociologiske fagområder.
1.7.1 Idræt og sport i mellemkrigstiden. Forskningsprojektet
omhandler dansk og international
idræt med udgangspunkt i gymnastikbevægelser og
Niels Bukhs position (Søren Damkjær).
1.7.2 Kropskultur og videnskabsteori. På baggrund
af en teori om kropslig interaktion som en særlig handlingstype
bestemmes den generelle sociologis mulighed
for at inkludere kropslige aktiviteter og idrætsaktiviteter
i et sociologisk perspektiv. Ligeledes behandles
idrætssociologiens metodiske og teoretiske grundproblemer
i relation til sociomotorisk handling. Disse
to synsvinkler benyttes til en diskussion af interdisciplinaritet
i idrætsvidenskaberne (Søren Damkjær).
1.7.3 Sport og idræt i Sovjetunionen under glasnost
og perestrojka. Dette forskningsprojekt sigter på at følge
de kulturpolitiske og idrætspolitiske konsekvenser
af de sociale omvæltninger i Østeuropa (Søren
Damkjær).
1.7.4 Folkeoplysning og motion. Formålet er at evaluere
Forebyggelsesrådets kampagne »Motion styrker
livet« med henblik på at undersøge kampagnens effekt
på befolkningens motionsvaner og de psykiske effekter
af evt. øget motionsniveau (lektor, cand.psyk. Ulla
Berg, Charlotte Bloch).
2. Migrations- og etnicitetsstudier
Indvandrer- og flygtningestudier er indenfor de senere
år blevet et stadigt mere centralt undervisnings- og
forskningsområde. Der er for øjeblikket tale om følgende
projekter:
2.1 Katastrofer, flygtninge og hverdagskultur i den tredie
verden
Der er tale om en analyse af forholdet mellem nødhjælp
— specielt bestræbelser på at hjælpe flygtninge i
den tredie verden til at blive selvforsynende - og flygtningenes
egne strategier til at opbygge et sammenhængende
og forudsigeligt dagligliv. Analysen tager
udgangspunkt i empirisk materiale indsamlet under
feltarbejde i en mexicansk flygtningelejr for guatemalske
flygtninge. Analysen er et bidrag til diskussionen
af nødhjælps-strategier, og til udviklingen af en ramme
for analyser af flygtningesituationer. Teoretisk bidrager
analysen til at belyse forholdet kultur/hverdagsliv
og tradition/forandring under bratte og påtvungne
forandringer i livsbetingelserne (Finn Stepputat).
2.2 »Yugoslavia in a Centrifuge«
Der er tale om en undersøgelse af arbejdsmigrations
betydning i den nuværende politiske og kulturelle krise
i det jugoslaviske samfund. Forskningen fokuserer
på en multi-etnisk region i Makedonien som har en
lang migrations-praksis, der hedder pecnalba (Jonathan
Schwartz).
2.3 Indvandrerfamiliers integrationsmønstre i Danmark
Dette projekt analyserer og beskriver indvandrerfamiliers
og danske familiers udvikling over en længere periode,
med udgangspunkt i en gruppe af de indvandrerfamilier,
der først bosatte sig i Københavnsområdet.
Projektet beskriver bosætningsmønstre, familieudvikling,
indkomst/arbejde, og brug af offentlige
ydelser (Christian Horst).
2.4 Kønspolitisk bevidsthed hos flygtningekvinder i
Danmark
Der er tale om en undersøgelse af kønspolitisk identitet
hos flygtningekvinder fra Mellemøsten og Latinamerika
med henblik på udvikling af transkulturelle
behandlingsstrategier (Inger Agger).
2.5 Pilotprojekt om caribiske indvandrere i New York
City
Projektet omhandler kvindelig migration fra den Dominikanske
Republik til U.S.A. (Ninna Nyberg-Sørensen).
2.6 Den købte brud og den solgte brudgom
Projektet omhandler ægteskabsindgåelse, familiestruktur
og slægtskab i tyrkiske familier i henholdsvis
Danmark og Tyrkiet. Projektet behandler slægtskabets
ideologiske og sociale struktur og de konflikter,
der opstår, når den tyrkiske families livsform fortsættes
i Danmark under fundamentalt ændrede betingelser
(Lotte Bøggild Mortensen).
76 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
3. Udviklingsstudier
Under dette tema arbejdes der med analyser af kulturelle
og sociale forhold i den 3. verden, med afdækning
af betingelserne for socio-økonomisk udvikling samt
afklaring af teoretisk tilgang til begribelse af disse
komplekse forhold. Der arbejdes endvidere med bistandsproblemer
og bistandsorienteret forskning.
3.1 Kvinder og økologi i Indien
Der er indsamlet materiale i Uttara Kannada i Sydindien
om kvindernes hverdagsliv, deres deltagelse i den
økologiske bevægelse Appiko og deres overlevelsesstrategier
med hensyn til energiressourcer. På baggrund
af tidligere teoretisk arbejde videreudvikles forståelsen
af nye politiske udtryk. Inspirationen til en
aktiv kulturforståelse og et nyt politikbegreb hentes
fra Birminghamskolen, Hannoverskolen, post-strukturalisterne
og den nyere kvinde- og udviklingsforskning
(Laila Sønder Rasmussen).
3.2 Tømmer, kultur og politik
En analyse af de forskelligartede socio-kulturelle reaktioner
blandt etniske grupper på Borneo, på den malaysiske
stats tømmerpolitik (Ida Nicolaisen).
3.3.1 Fagbevægelsens vilkår og muligheder i Malaysia.
Projektet omfatter en teoretisk og historisk analyse
af industrialiseringen og fagbevægelsens udvikling
med særlig henblik på industriforbundene i industrisektoren,
en undersøgelse af lokalt fagforeningsarbejde,
samt et planlagt feltstudie af fagbevægelsens
rolle i industriarbejdernes dagligdag.
3.3.2 Labour in Southeast Asia. Bogprojekt i samarbejde
med Arokia Dass, generalsekretær i det malaysiske
automobilarbejderforbund og leder af Asian Workers
Solidarity Links (AWSL). Projektet går ud på at
sammenholde og analysere generel teori om økonomisk,
politisk og sociokulturel udvikling med regionale
og lokale erfaringer med den sydøstasiatiske klassekulturdannelsesproces.
Politisk forandring i Øst- og
Sydøstasien. Projektet har til formål at analysere demokratiserings-
og autokratiseringsprocesser i den regionale
udviklingsproces med udgangspunkt i Rudebecks
generelle politik- og magtmodel for udviklingsstudier
(Peter Wad).
4. Teknologi og samfund
4.1 Arbejdet og teknikkens socialhistorie
Projektet sigter mod en større fremstilling af knudepunkter
i arbejdet og teknikkens socialhistorie. Manuskript
til det første bind omhandlende perioden frem
til den såkaldte industrielle revolution afsluttes med
udgangen af dette år. Der arbejdes videre på projektet,
idet fremstillingen skal føres op til i dag (Allan Madsen).
4.2 Kultur og teknologi
Det to-årige forskningsprojekt har til hensigt at undersøge
relationer mellem kultur og informationsteknologisk
innovation. Forskningsprojektet har med udgangspunkt
i blandt andet Jiirgen Habermas's kommunikationsteorier
belyst problemstillingerne empirisk
i relation til de sociale eksperimenter med informationsteknologi,
der er gennemført af regeringens
tværministerielle udvalg (TMU) på forsøgsbasis i perioden
1987-1989. Afsluttende forskningsrapport vil
foreligge i januar 1990.
Forskningsprojektet er gennemført med støtte fra
Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd og
Teknologirådet (Peter Duelund).
4.2 Kulturen og det indre marked
Projektet har haft til hensigt at belyse konsekvenserne
af det indre marked på de forskellige kulturområder i
Danmark. Projektet er udgivet i bogform af Kulturministeriet
i september 1989 (Peter Duelund).
5. Organisationsstudier
5.1 Organisationerne? Aftalesystemet og omstillingerne
i det danske samfund
Dette projekt, der løber fra 1.8.1989 til 31.1.93, er finansieret
af SSD, en række faglige organisationer samt
Arbejdsministeriet.
I det kommende tiår vil det danske samfund blive
præget af to sammenhængende og afgørende forandringsprocesser.
Det er for det første en tilpasning af
det private arbejdsmarked i særdeleshed og samfundet
i almindelighed til EF's indre marked. For det andet
vil der blive tale om en gennemgribende omstillingsproces
i den offentlige sektor.
Organisations- og aftalesystemet er blevet set som
en bremse for de nødvendige omstillingsprocesser,
men samtidig synes dette systems aktive medvirken at
være en afgørende forudsætning for gennemførelsen af
de forandringer, der kan skabe udvikling og vækst på
et andet grundlag og på nye områder. Det er et af hovedproblemerne
i dagens krisesituation. Et afgørende
formål med dette projekt er at analysere udviklingen i
organisations- og aftalesystemet i dette perspektiv
(Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Carsten Strøby
Jensen).
6. Sociale Bevægelser
6.1 »De distriktspsykiatriske centre i Københavns
Kommune«. Delprojekt under »Evaluering af distriktspsykiatri
i Københavns Kommune«
Fondsfinansieret projekt ved Institut for social Medicin.
Der er tale om en kvalitativ undersøgelse af de to
nyoprettede centre i Københavns Kommune. Undersøgelsen
baseres hovedsagelig på deltagerobservation,
og løber over 2 år fra 1.4.89. I tilknytning hertil foretaAntropologi,
kultursociologi og sociologi 77
ges en organisationsanalyse af de ændringer i socialog
sundhedsvæsen, som oprettelsen af centrene giver
anledning til. Endvidere er der som led i evalueringsprojektet
foretaget en interviewundersøgelse i sommeren
1989 med nøglepersoner i social- og sundhedsvæsen
og i private hjælpeorganisationer for at lave en orienterende
kortlægning af hvilke grupper mennesker
med psykiske forstyrrelser, der cirkulerer i byen og i de
relevante distrikter (Vibeke Klitgaard).
6.2 Fountain House - et rehabiliteringsprogram for
kronisk sindslidende
Der er tale om en løbende evaluering af et 3-årigt EFfinansieret
rehabiliteringsprojekt for kroniske sindslidende.
Evalueringen giver samtidig mulighed for en
forskningsmæssig indsats af mere socialpsykiatrisk karakter,
idet Fountain også repræsenterer et velafgrænset
socialt system med egne subkulturelle udtryk. Der
er i årets løb udarbejdet en midtvejsrapport og en rapport,
der gør rede for projektets uddannelsesmæssige
indhold. Projektet gennemføres i samarbejde med adjunkt
Christian Horst, Danmarks Lærerhøjskole (Allan
Madsen).
6.3 Gennemførelse af licentiatprogram med titlen »Socialt
arbejde i sociale bevægelser«
Programmet indeholder en analyse af det sociale arbejde,
der varetages af de mennesker, der selv har de
sociale problemer, arbejdet søger at løse. Afsluttet
d. 1/9 med færdiggørelse af afhandling og udgivelse af
en række artikler (Kjeld Høgsbro).
7. Metodiske og videnskabsteoretiske studier
7.1 Jonathan Matthew Schwartz arbejder på to forskningsområder,
som begge har udgangspunkt i hans essay-
samling, In DefenseofHomesickness (Akademisk
forlag, 1989). »The Roots and Flowers of Pragmatism
«: en undersøgelse af flere italienske og amerikanske
pragmatikere fra begyndelsen af dette århundrede.
»Gudfaderen« til projektet er dog Giambattista
Vico (The New Science, Napels 1744). C. Peirce's
tegnanalyse, A. Gramsci's »praxisfilosofi«, og E-
. Pound's poetik er blandt emnerne for essay-samlingen:
Take me out to the Ball Game. The Italian Roots
of American Pragmatism, som forventes færdigskrevet
i 1991.
Redaktionsvirksomhed:
Kirsten Drotner: Medredaktør af ungdomskultur: Arbog
for Ungdomskulturforskning 3 (Kbh.: Nyt fra
Samfundsvidenskaberne 1989); Nordisk medlem af
NAVF's styringsgruppe ved Program for Ungdomsforskning,
Norge; Medarrangør af årsmøde i Sammenslutningen
af Medieforskere i Danmark; Leder af
NOS-S projektet »Unge kvinders kultur i Norden«.
Ida Nicolaisen: Redaktør af tidsskriftet FOLK.
Inger Agger: Medlem af redaktionskomiteen ved
Journal of Traumatic Stress; Medlem af bedømmerpanelet
ved International Migrations Review.
Ninna Nyberg-Sørensen: Redaktør af sociologi nyt;
Medlem af initiativgruppen til etablering af et nyt,
dansk sociologisk tidsskrift.
Jørn Falk: ACTA Sociologica, Kontext.
Anden virksomhed:
Ida Nicolaisen: Medlem af styringsgruppen for Carlsbergfondets
projekt: Dansk Nomadeforskning; Medlem
af styringsgruppen for SSF's Indvandrerinitiativ;
Medlem af bestyrelsen for Center for Udviklingsforskning;
Medlem af bestyrelsen for Hans kongelige Højhed
Kronprins Frederiks Fond; Udarbejder et bidrag
til Universitetshistorien for fagene etnografi og kultursociologi.
Christian Horst er kursusleder ved indvandrernes
Aftenskole's integrationskursus 16.-18. juni.
Søren Damkjær er medlem af Team Danmarks
Forskningsudvalg.
Rejser:
Kirsten Drotner: To ugers forskningsophold i Nordamerika,
maj 1989.
Ida Nicolaisen: 3 måneders forskningsophold i New
York, foråret 1989.
Ninna Nyberg-Sørensen: Studieophold på Center
for Migration Studies, New York, november 1989.
Jonathan Schwartz: Rejse til Kosovo og Makedonienjuli
1989.
Gæsteforelæsninger:
Jonathan Schwartz: »Migration and Identity in Macedonia
« på Indiana University, Jan. 18. Danish Folk
Highschools and Danish Sociology« på Inter University
Center, Dubrovnik. May 25. »Kultur, Identitet og
Lokalitet«, Institut for Samfundsfag, Ålborg U.C.
nov. 2. »The Danish Folk Highschool: Melting Pot or
Green House?« American Anthropological Association
meetings, Washington D.C. Nov. 17.
Peter Wad: Deltaget i AKUT's internationale konference
»When does Democracy make Sense? Political
Economy and Politicai Rights in the Third World«
Uppsala 26.-28. okt. 1989. Medarrangør af Nordisk
Forening for sydøstasiatisk Samfundsforsknings internationale
konference »Rural Southeast Asia in Transition:
Village Society and Culture in Economic, Political
and Gender Perspectives« Lund, 28. sept.-l. okt.
1989. Gæsteforelæsning på Geografisk Institut om
>Japaniseringen af den malaysiske fagbevægelse« 4.
dec.1989. Gæsteforelæsning ved International Student
Centre om »Denmarks International Development
Cooperation with the Third World«, Havnsø 9.
sept. 1989.
Flemming Røggilds: International Conference Everyday
Life, Cultural Production and Race, april
1989.
78 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Peter Duelund: »Kulturpolitisk Forskning i Norden
«. Centralkommisionen for Kunst, Nordisk Kulturforskningsseminar,
Helsingfors den 9-10. nov.
1989. »Kulturen og det indre marked«. Kulturministeriets
EF-konference, Brandbjerg, den 29. marts
1989. »The Cultural Industries and the Art of Film in
Europe«. Forelæsning ved Den europæiske Filminstruktørsammenslutnings
årsmøde i København den
8.-9. sept. 1989.
Gæsteforelæsninger og forelæsninger på konferencer:
Christian Horst: Forelæst i Den danske Sociologforening,
16. feb. Inviteret af Arbetsdepartementet i
Stockholm til konference vedr. dobbelt statsborgerskab,
21.-22. juni.
Inger Agger: Præsenteret paper ved »Seminar
Transkulturell Psychiatrie«, Hamborgs Universitet,
9.-10. juni. Studierejse til Latinamerika med præsentation
af papers ved følgende kongresser: 1) »International
Seminar - Torture: Medical, Psychological and
Social Aspects«. Santiago de Chile, 15.-18. nov.
2) »Health, Political Repression and Human
Rigths«, San Jose, Costa Rica, 26. nov.-2. dec. 3) IX.
World Congress ofSexology, Caracas, Venezuela, 3.-
8. dec.
Ninna Nyberg-Sørensen: Center for Udviklingsforsknings
Jubilæumsseminar: »Kulturbegrebet i udviklingsforskningen
«.
Birte Bech-Jørgensen: Forelæsning om unge kvinders
arbejdsløshedstilværelse på 2. Nordiske Konference
for Ungdomsforskning, universitetet i Savonlinna,
Finland, samt på Center for Masskommunikationsforskning,
Stockholm Universitet. Foredrag om
»Det nye hverdagsliv« på konference om alternativ organisering
af boligområder, Horsens Kommune, og i
Dansk Kvindesamfund.
Søren Damkjær: Den humanistiske forskeruddannelse
ved Århus Universitet: »Sloterdijks Samtidsdiagnostik
«. Konference i anledning af August Krogh
Instituttets 80 års jubilæum: »Sociologiens Bidrag til
Idrætsteorien«.
Charlotte Bloch: Hverdagsliv og erfaringsdannelse.
Seminar om Socialisering og erfaringsdannelse, 3. feb.
1989, Sociologisk Institut, Kbh. Universitet. Everydaylife,
Women and sport. Nordic Research Seminar,
Alta 29.-30. may 1989. New Curriculum for Sport Studies
in Denmark. Nordic Research Seminar, Alta 29.-
30. may 1989.
Kirsten Drotner: Danmarks Biblioteksskole, København;
Gymnasieskolernes Medielærerforening;
Institut for Kultursociologis konference »Everyday
Life, Cultural Production, and Race«; Sammenslutningen
af Medieforskere i Danmark; Selskabet for
Børnelitteratur. (Norden) Centrum for Masskommunikationsforskning,
Stockholms Universitet; Institutt
for Massekommunikajonsforskning, Bergens
Universitet; Center for Kvindeforskning, Bergens
Universitet; Institut for Sociologi, Goteborgs Universitet;
Institut for Sociologi, Lunds Universitet; NSU/
Humanistiska Foreningen, Stockholms Universitet.
Konference-paper: 9. Nordiske Konference for Massekommunikationsforskning,
Oland.
Laila Sønder Rasmussen: »Nordic Seminar on Domestic
Energy in Developing Countries« i Lund.
»Kvindernes U-lands Udvalg«: To forelæsninger om
»Kvinder og økologi i Indien«. Dansk Kvindesamfund:
Seminar om Kvinder-Miljø og en bæredygtig
udvikling. Lysbilledforedrag om »Indiske kvinders
strategier i forhold til miljøforringelser«.
Ida Nicolaisen: Holdt festforelæsningen ved universitetets
årsfest. Titlen var: Kulturens gave.
Kollegiale organer:
Formand for studienævnet: Ida Nicolaisen. Bestyrelsesmedlem
i Dansk Sociologiforening: Ninna Nyberg-
Sørensen.
Kasserer i netværket for Latin-amerika-forskning
medlem af IB: Finn Stepputat.
Medlem af Det samfundsvidenskabelige Fakultetsråd,
styrelsesmedlem i Center for Øst- og Sydøstasien,
styrelsesmedlem i Læreanstalternes Fælles U-Landskursus,
bestyrelsesmedlem i Nordisk Forening for
Sydøstasiatisk Samfundsforskning: Peter Wad.
Institutbestyrer: Søren Damkjær.
Instituttet har i april 1989 afholdt konferencen »Everyday
Life, Cultural Production and Race«. Konferenceleder
Flemming Røggilds.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 26.
Lektorer: Charlotte Bloch, Leif Christensen (prorektor),
Søren Damkjær, Lis Højgård, Allan Madsen, Ida
Nicolaisen, Jonathan Schwartz.
Kandidatstipendiater: Laila Sønder Rasmussen, Finn
Stepputat.
Seniorstipendiat (indtil 1/9-89): Birte Bech-Jørgensen.
Forskningsstipendiater: Inger Agger, Lotte Bøggild
Mortensen, Kjeld Høgsbro, Vibeke Klitgaard, Carsten
Strøby Jensen, Christian Horst (indtil 1/9-89),
Kirsten Drotner (indtil 1/9-89), Ninna Nyberg-Sørensen.
Introduktionsstipendiater: Henning Bech, Peter Duelund,
Beth Elverdam, Jørn Falk, Jean Fischer, Peter
Wad.
Seniorforskere: Jesper Due, Jørgen Steen Madsen.
TAP: Antal årsværk: 2.
Anette Hermund (orlov), Laila Søe Rasmussen, Vinni
Steffensen.
EFG-elever: Mai-Britt Grøndahl (indtil 31/10-89),
Lene Biller.
Antropologi, kultursociologi og sociologi 79
Ph.D .afhandlinger:
Nagbøl, Søren: Kulturanalyse og Arkitektur.
Bech Hansen, Henning: Videnskabsteoretiske og metodiske
problemer i forskningen af homoseksualitet.
Specialer:
Burr, Finn Hermann: »Edb, systemudvikling og arbejdsforhold
«. Der ønskes en diskussion af taylorisering
som begreb, historisk tendens og som brugbar
kategori til forståelse af aktuelle tendenser i den
danske EDB-branche.
Carstensen, Kim Bering Becker: »Natur og udvikling
«. Der ønskes en diskussion af styrke og svagheder
i et eller flere konkrete forslag til en økologisk
baseret udviklingsstrategi i den 3. verden.
Christensen, Britta Linda: Økonomiske begrænsninger
og personlige muligheder -kvinder i en forandringsproces.
Arbejdsløse kvinders problemer og
potentialer. En gennemgang af arbejdsløshedssituationen
for forskellige grupper af kvinder, samt en
vurdering af diverse modforanstaltningers, herunder
forsøgsprojekters, differentierede indflydelse på
denne.
Gram, Søren Sidenius: Uværdig, værdig, ligeværdig.
Hansen, Karen Fleischer: Bulimia Nervosa. Emne:
Hvilke perspektiver kan kultursociologi tilføre medicin.
Helm, Michael Ingolf: Attenhundredtallets utopiske
socialisme belyst ud fra Charels Fouriers værk: Den
utopiske tænknings dimensioner.
Hjelmar, Ulf: Storbyens grønne fremtid? En diskussion
af den moderne bys symbolske betydning med
særlig henblik på 1980'ernes byøkologi.
Jensen, Helge Bo: »Den mexicanske stat« — staten,
borgerskabet og industriudviklingen. Med udgangspunkt
i en præsicering af begrebet statens relative
autonomi, ønskes en diskussion af de aktuelle
brudflader i den mexicanske stat.
Jørgensen, Peter: Gigantiske dæmninger — hvide elefanter
i udviklingens (mal)strøm. På baggrund af
svenske bistands-erfaringer ønskes forslag til dansk
bistandspolitik for Sri Lanka, der indfrier kravet om
økologisk bæredygtighed.
Knox-Seith, Elisabeth: »Dansen om den gyldne mening
« identitetsdannelse og sygdomsforståelse i relation
til AIDS - med udgangspunkt i erfaringer fra
San Francisco. Hvad er kirkens holdning til AIDS
og seksualitet, samt hvilke muligheder er der for en
kirkelig AIDS-konsulent.
Laursen, Birgitte Søndergaard: Økonomiske begrænsninger
og personlige muligheder - kvinder i
en forandringsproces. Mænds og kvinders deltagelse
i produktivt og reproduktivt arbejde. En gennemgang
af aktuelle udviklingstendenser, samt en
belysning af disse konsekvenser for unge kvinders
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Nielsen, Michael Krambech: Det marxistiske og weberianske
klassebegreb. Tendenser i den samfundsmæssige
udvikling, der aktualiserer behovet for en
revision af klassebegrebet.
de Oliveira, Ellen Hyge: Undervisning og udvikling:
Er undervisning frigørende eller undertrykkende?
(1988).
Sommermark, Hanne: Arbejdsforsikringen gennem
100 år. Der ønskes en diskussion af de historisk betingede
forskydninger i arbejdsbegrebets indhold.
Sørensen, Thomas: Uværdig, værdig, ligeværdig.
Thorup, Hanne: Underernæring —sygdom eller straf.
Magisterkonferens:
Svane, Christine og Jacobsen, Marianne Lundsgaard:
»Som et landskab efter snestorm« — Nye spor i ældreforskningen
- en undersøgelse af hverdagslivet
efter lønarbejdets ophør (1988).
Klitgaard, Vibeke: Tysk psykiatri i det 19' århundrede
(1988).
Jacob, Heinz og Moldenhawer, Bolette: Undertrykkelse,
flugt, integration - Kurdistan — (1988).
Publikationer:
Agger, L: Sexual torture of political prisoners: An
overview. Journal of Traumatic Stress 2 (3), s. 307-
320, New York 1989.
-, Jensen, S.B.: Couples in Exile: Political consciousness
as an element in the psychosexual dynamics of
a latin american refugee couple. Sexual and Marital
Therapy 4 (1), s. 101-108, Oxfordshire, England
1989.
-, Jensen, S.B.: Et lærestykke. Psykolog Nyt 43 (15),
s. 452-55, København 1989.
—, Jensen, S.B.: Mødet med flygtninge er en dommedag
over os selv. Dagbladet Information 28-
29.1.89, s. kronik, København 1989.
-, Jensen, S.B.: Behandling af traumatiserede flygtninge
med følger efter seksuel tortur. Et biopsykosocialt
perspektiv. Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 43
(4), s. 429-36, Oslo 1989.
-, Jensen, S.B.: Traume, møde og mening - centrale
begreber i transkulturel psykoterapi for politiske
flygtninge. Nordisk Psykologi 41 (3), s. 177-92, København
1989.
—: Nogle synspunkter på transkulturel flygtningekvindeforskning
— præsentation af et forskninsprojekt.
Psykologi og Kultur, P. Berliner, B. Karpatschof
(red.), s. 161-76, Københavns Universitet
1989.
—, Jensen, S.B.: Bødlerne er bange (kronik). Berlingske
Tidende 11.12.89, s. 5, København 1989.
—:Jeg så dem skyde min mor og min lillesøster. En
kurdisk kvinde fra Irak beretter om sit liv og sin
flugt til Danmark. Dagbladet Information
23.12.88, s. 1, København 1988.
—: Caught Up in Conflict: Women's Responses to Po80
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
litical Strife. Book Review. Journal of Refugee Studies
1 (3-4), s. 323-24, Oxford, England 1988.
Bloch, C.: Everyday Life, Women and Sport. Women
in Sport — Sport for Women - constructing scenarios
and Utopias from a women centered perspective.
Finmarksforskning report, no 1, J. Hovden, K.
Pedersen, s. 111-27, Alta, Finland 1989.
Duelund, P: Fejø-Forskning - Fremmed, men alligevel
med. TIT 10, s. 30-31, København 1989.
Teknologiforskning og demokrati. TIT 10, s. 29-
30, København 1989.
Kultur og teknologi. Nordrefo 2, s. 14-32, Helsingfors
1989.
Kultur og teknologi. Fritidsmønstret (Repro Serien).
Københavns Universitet 1989, 150 s.
—: Kultur og teknologi. Midtvejsrapport (Repro Serien).
Københavns Universitet 1989, 120 s.
—; Kultur og teknologi. Fejøboerne og forsøget (Repro
Serien). Københavns Universitet 1989, 100 s.
-, Bruhn, M.; Kultur og teknologi. De unge og informationsteknologi
(Repro Serien). Københavns
Universitet 1989, 100 s.
Gravers, M., Wad, P., Brun, V., Kaliand, A.: Redaktion
af; Southeast Asia between Autocracy and Democracy.
Århus 1989, 279 s.
Høgsbro, K.: Kulturelle udviklingsprocesser og socialt
arbejde i efterkrigs-tiden. Det splittede samfund,
Mogens Holm (red.), s. 19-35, København
1989.
—, Abrahamson, P.: Socialpolitik og sociale udviklingsprocesser
i Norden. Socialpolitik, sociale bevægelser
og selvhjælp i Norden, Kjeld Høgsbro, Peter
Abrahamson (red.), s. 7-27, Aalborg Universitetscenter
1989.
—; Arbejde, identitet og sociale Bevægelser. Socialpolitik,
sociale bevægelser og selvhjælp i Norden,
Kjeld Høgsbro, Peter Abrahamson (red.), s. 77-94,
Aalborg U niversitetscenter 1989.
Jensen, S.B., Agger, L; Tortur, den politiske og private
smerte (kronik). Frederiksborg Amts Avis
14.12.89, s. 8, Hillerød 1989.
—, Agger, L: Transkulturel psykiatri. Nogle indtryk
fra et studieophold i England september 1988. Ugeskrift
for Læger 150, s. 3201-02, København 1988.
Schwartz, J.M.: Book Review: Michel Oriol, et al.,
Les Variations de L'Identité, 2 vols. Nice, 1984 &
1988. International Migration Review 85, Spring
1989, s. 129-30, New York 1989.
Schwartz, J.M.: Et forsvar for hjemve. Weekend Avisen
7.4.89, kronik, København 1989.
Et liv i sus og dus: Om danskernes andet hjem.
Kontext 52, s. 26-31, København 1989.
-: Tracking down the Nordic Spirit in Veblen's Sociology.
Arbejdspapir, Center for Kulturforskning
40, s. 1-14, Århus Universitet 1989.
-: In Defense of Homesickness: Nine Essays on Identity
and Locality. København 1989, 149 s.
-: Towards a History of the Melting Pot, Or Why
there is a Chicago School of Sociology but not a Detroit
School. The Humanities between Art and Science:
Intellectual Developments, 1880-1914, Michael
Harbsmeier, Mogens Trolle Larsen (eds), s.
59-78, København 1989.
-: Gensyn med Holden Caulfield i Danmark. Årbog
for Ungdomskulturforskning 3, s. 179-88, Københavns
Universitet 1989.
Wad, P: Socio-cultural aspects ofworking. A study of
industrial and labour relations in Malaysian manufacturing
enterprises. Southeast Asia Between
Autocracy and Democracy: Identity and Political
Processes, Mikael Gravers, Peter Wad, Viggo
Brun, Arne Kailand (eds), s. 150-74, Århus 1989.
Søren Damkjær
3. Sociologisk Institut
Historie:
Sociologisk Institut blev oprettet i 1950. Siden adgangsbegrænsningen
i 1977 har der været en jævn tilog
afgang. Ca. 30 nyimmatrikulerede hvert år og med
enkelte undtagelser ca. 15-20 afgangseksaminer pr. år.
Forskerstaben har siden 1982 været for nedadgående,
idet stillinger, der blev ledige ved naturlig afgang ikke
er blevet besat. I 1986 blev der dekreteret stop for sociologiuddannelsen
og afviklingsprocessen tog sin begyndelse.
Den er vi midt i nu. Men vi er parate til at
lade den her rapporterede forskning og øvrige aktiviteter
videreføre under nye og forhåbentlig udvidede
rammer. I oktober 1989 blev de begyndende tomme
lokaler fyldt op af Institut for Kultursociologi, som nu
har til huse på samme adresse som Sociologisk Institut.
Forskningsvirksomhed:
Semiotik og social kontekst
Et mangeårigt teoretisk projekt forventes afsluttet
med en større afhandling i 1990. Projektet, som spænder
fra informationsteoretiske til ideologiske problemstillinger
(og som hidtil ligger i form af arbejdspapirer
og et par mindre artikler) tilsigter at give et nyt teoretisk
grundlag for kommunikationssociologien. Fremstillingen
tager udgangspunkt i en værditeoretisk analyse,
hvor økonomi og semiotik strukturerer de samfundsmæssige
praksisfelter (institutioner) på basis af
hver deres værdisubstans. Specielt er den del af det
samlede projekt som fokuserer på forholdet mellem organisation
og semiotik blevet afsluttet i 1989. Projektet
er individuelt gennemført (Tom Broch).
Antropologi, kultursociologi og sociologi 81
Godsejerlandbrug i Andalusien efter Franco
Projektet omhandler hvad der er sket med de store
godser i Andalusien efter Francos død. Specielt bliver
landbrugsreformen undersøgt med henblik på dens
konsekvenser for sociale forhold og arbejdsløshed. I
forlængelse af dette projekt skal der gennemføres et
komparativt studium af produktionsbetingelserne i
andre europæiske lande - specielt i Danmark. Igennem
sammenligningen skal der kastes lys over de store
landbrugsgodsers reproduktionsbetingelser. Projektet
er støttet af SSF (Goran Djurfeldt).
Landbrugsmæssig udvikling: Historiske erfaringer og
3. verdens perspektiver
Projektet omhandler bønder og landbrugsmæssig udvikling.
Det sigter på at præsentere perspektivforandringer
som er kommet af de seneste 10 års samfundsvidenskab
på området. Disse perspektiver vil i første
omgang blive aftegnet i relation til den vestlige verden
og herigennem synliggøre nogle typiske »udviklingslinier
« og deres historiske forudsætninger. I anden omgang
vil projektet evaluere disse »udviklingsliniers«
muligheder i den tredje verden (Goran Djurfeldt).
Om vished
Projektet handler om bestræbelser på at skabe vished,
når social og teknologisk forandring finder sted. Der
indgår en bestemmelse af »fundamentale sætninger
for social værdiudvikling og værdirealisering« (Erik
Høgh).
Om at være ugift samboende i Danmark
Projektet består i udarbejdelsen af en oversigt med variabelbeskrivelse
over udviklingen fra ca. 1970 til i dag
(Erik Manniche).
Industri og lykke
I samarbejde med forskningsstipendiat Birger Steen
Nielsen og lektor Peter Olsén (DTH) er der i 1989 gennemført
et eksperimentelt forskningsprojekt, som
1) undersøger muligheden for at anvende fremtidsværksteder
og fremtidsudstillinger i en alternativ arbejderuddannelsesmodel.
2) Desuden undersøges
hvilke muligheder og potentialer, der er for at igangsætte
praktiske eksperimenter med demokratisk industriproduktion
i Danmark. Projektet er under rapportering
og dets resultater vil blive analyseret i relation
til bl.a. den gængse industrisociologis teorier om
arbejderautonomi og indflydelse. Projektet er støttet
af SSF, Teknologirådet og fagbevægelsen (Kurt
Aagaard Nielsen).
Det husmorløse samfund
Projektet omfatter foruden teoretisk arbejde en intensiv
interview-undersøgelse af 96 unge opdelt og udvalgt
ud fra en gruppering, der bygger på den institutionaliserede
opdeling af unge: Unge i gymnasiet, på
EFG, på arbejdsmarkedet, samt en i disse år voksende
gruppe, der befinder sig i en slags afklaring og venteposition,
nemlig de unge på efterskole. De vigtigste
problemstillinger i undersøgelsen er;
- Den kvindelige husmorrolle og -identitet er under
nedbrydning; Hvad træder i stedet?
- Den mandlige forsørgerrolle og -identitet er under
nedbrydning; Hvad træder i stedet?
- Hvad sker der i opvæksten og opdragelsen med hensyn
til forventninger til piger og drenge.
(Birgitte Simonsen)
Fattigdomsforskning
Dette forskningsfelt har stået stærkt i de senere år og er
rundet af i 1989 med to licentiatgrader ved John Andersens
og Jørgen Elm Larsens afhandling »Fattigdom
i velfærdsstaten«. John Andersen har været kandidatstipendiat
og Jørgen Elm Larsen ekstern lektor
ved instituttet. I afhandlingen udvikles et nyt fattigdomsbegreb,
som er følsomt overfor de nye former for
sociale problemer, som vi ser i 80'ernes Danmark. løvrigt
har flere af instituttets medarbejdere været tilknyttet
dette projekt og levereet bidrag gennem de senere
år.
Redaktionelle hverv od.:
Goran Djurfeldt er medlem af redaktionen for tidsskriftet
»Sydøstasien — en politisk och kulturell tidsskrift
«.
Birgitte Simonsen er medlem af redaktionen af
SAMKVINDs skriftserie. Tom Broch ogjan Kirstein
er medlemmer af bestyrelsen for forlaget »SOCIOLOGI
«. Kurt Aagaard Nielsen er medlem af redaktionen
af tidsskriftet KONTEXT.
Birgitte Simonsen er forkvinde for Konsistoriums
(KU) ligestillingsudvalg.
Andre aktiviteter:
Der har i løbet af 1989 været afholdt et landsdækkende
seminar om »Postindustrialisme«. Dette seminar var
støttet af Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd.
Goran Djurfeldt har været på forskningsophold ved
Universidad de Cordoba i Spanien i maj-juni 1989.
Birgitte Simonsen har deltaget i et møde på Sheffield
Polytecnic om etablering af Erasmusprogrammer.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 11.
Lektorer; Anders Boserup, Tom Broch, Goran Djurfeldt,
Erik Høgh, Erik Manniche, Kurt Aagaard
Nielsen, Gunnar Olofsson, Birgitte Simonsen (knyttet
til SAMKVIND), Mogens Holm.
Eksterne lektorer; Elsebeth Hofmeister,Per H.Jensen,
John Mortensen, Johannes Nielsen, Jan Kirstein, Jeff
Smidt.
82 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Forskningsstipendiat: Birger Steen Nielsen.
Instroduktionsstipendiat: Lars Hulgaard.
TAP: Grethe Hansen, Birthe Hove Christensen.
Ph.D.aJhandling:
Andersen, John og Larsen, Jørgen Elm: Fattigdom i
velfærdsstaten (Udgivet på Forlaget Samfundslitteratur).
Specialer:
Andersen, Marianne: Nogen må jo tage sig af børnene
— En kritisk analyse af kvinders omsorg for børn.
Andersen, Birgitte Annette: Erfaringsprocesser og
statslig regulering — en diskussion af forholdet individ
og samfund.
Carlsen, Søren Rolf: Har mænd magt i det patriarkalske
samfund?
Hulgård, Lars: Sociologi og rationalitetsteori —En kritik
afjiirgen Habermas's kritiske teori.
Kildevang, Helle: Ti stille når du taler til de voksne? —
en teoretisk indkredsning af børns samfundsmæssige
udskillelse og deres almene opvækst- og arbejdsvilkår
i familie og daginstitution.
Larsen, Kirsten List: Hverdagsliv i småbørnsfamilierne
og politisk planlægning på dagpasningsområdet
- et umage par?
Nielsen, Kurt Louis: Sociologiens bestemmelse af afvigelse,
kriminalitet og rebelskhed.
Petersen, Poul Erik: Sociologiske forskningsmetoder
anvendt på sundhedsområdet.
Rasmussen, Claus: Arbejder eller soldat. Om den historiske
parallel mellem det tidlige kapitalistiske
lønarbejde og de tidlige nationale hære.
Sørensen, Else Mørch: Træk af ligestillingspolitikkens
gyldighed —en diskussion af den uproblematiserede
lighed med eksempelvist udgangspunkt i 1980'ernes
ligestillingsdesign og postmodernismedebat.
Publikationer:
Broch, T: Strukturudfoldelse og organisationsfænomen.
Arbejdspapir 6/1989. Københavns Universitet
1989, 180 s.
Djurfeldt, G.: Nya begrepp i socialstatistiken: Livsformer
och socialgrupper i danska Fritidsundersøgelsen
1987. Arbejdspapir 2/1989. Københavns Universitet
1989, 25 s.
Høgh, E.: Tekniske forslag til forbedring af erhvervsomskoling
og produktion i Danmark. Futuriblerne
2-3, s. 20, Københav n 1989.
Kan fremtidsforskningen være visionær? Futuriblerne
4-5, s. 51-54, København 1989.
Høgsbro, K, Abrahamson, P: Socialpolitik og sociale
udviklingsprocesser i Norden. Socialpolitik, sociale
bevægelser og selvhjælp i Norden, Kjeld Høgsbro,
Peter Abrahamson (red.), s. 7-27, Aalborg Universitetscenter
1989.
Larsen, J.E., Andersen, J.: Fattigdom i velfærdsstaten.
København 1989, 304 s.
-, Andersen, J.: Fattigdom og langtidsledighed - om
årsager til og virkninger af fattigdom blandt langtidsledige
belyst ved kvalitative interviews og husstandsbudgetter.
Det splittede samfund, Mogens
Holm (red.), s. 123-50, København 1989.
Manniche, E.: Induced abortions, beheadings and
hymns. Family Reports 13, s. 1-32, Uppsala Universitet
1989.
-: The Family in Denmark. Uppsala Universitet
1989, 104 s.
Nielsen, K.A., Nielsen, B.S., Olsen, P: Industri og
Lykke. Demokratisk Industri i Danmark. København
1989, 42 s.
—, Nielsen, B.S.: Lucas Aerospace : Arbejderplanen
for socialt nyttig produktion. En fortælling fra
70'erne for 90'erne. Kontext 53, s. 25, København
1989.
-, Nielsen, B.S., Olsen, P: Demokratisk Industri. Loke
4, s. 10, København 1989.
Simonsen, B., Illeris, K.: De skæve køn, bd. 1 og 2.
København 1989, 359 s.
-: Er lønarbejdet identitetsskabende for kvinder.
Køn, arbejde og livsstrategier, Samkvind, s. 1-12,
Københavns Universitet 1988.
Wangel, A.: Fabrikken der spiser fingre. Tidsskriftet
Udvikling 3 (1988), s. 29-31, København 1988.
—: The I.L.O. and Protection ofTrade Union Rights:
The Electronics Industry in Malaysia. Tråde
Unions and the New Industrialization ofThe Third
World, Roger Southall (ed.), s. 287-305, London
1988.
-: Indledning. Fattigdom i den første og den tredje
verden. Rapport fra et seminar i Aut. Soc. Forum
for udviklingsstudier, Arne Wangel (red.), s. 1-2,
København 1988.
Tom Broch
Samfundsfag 83
Samfundsfag
Institut for Samfundsfag og Forvaltning
Instituttets forsknings- og uddannelsesprofil koncentrerer
sig om de politiske processer og strukturer såvel
nationalt som internationalt og deres samspil med politiske,
sociale og økonomiske udviklingstendenser.
Instituttets hoveduddannelser skiftede i 1989 navn
til hhv. statskundskab og statskundskab med anvendt
datalogi. Samfundsfagsuddannelsen bibeholdes. Desuden
forefindes en overbygningsuddannelse i forvaltning
for humanister m.fl. Fra 1989 er instituttet indgået
i EF's ERASMUS-program for administrative uddannelser
i et netværk af 7 europæiske universiteter.
Fra 1987 er instituttet indgået i et samarbejde med
en række andre institutter om et forskningscenter for
offentlig organisation og styring (COS). I 1989 medvirkede
Tage Bild, Jens Hoff og Torben Beck Jørgensen.
Instituttet har i marts haft professor Barry Bozeman,
Syracuse, New York, som gæsteprofessor, og i
efterårssemesteret haft professor Steven Frantzich,
US Naval Academy, som Fulbright-gæsteprofessor i
informatik.
1. Komparativ politik
1.1 Parlamentarisk politik
Løbende udarbejdelse af halvårsoversigter over den
politisk-parlamentariske udvikling (Lars Bille).
Som et led i deltagelsen i Statens humanistiske
Forskningsråds 5-årige forskningsinitiativ »Dansk politik
under forandring 1945-1985« udarbejdes en samlet
fremstilling af udviklingen i dansk politik efter 1945
(Lars Bille).
Danske partier. Et led i et internationalt, komparativt
studie af udviklingen i partiorganisationerne i
Vesteuropa og USA siden 1960 (Lars Bille).
Folketingsvalget 1988 analyseres med henblik på
vælgervandringer i forhold til forrige valg, og set i forhold
til valgene siden starten af 1960'erne (Steen
Sauerberg).
/. 2 Danske regeringer: Programmer og beslutningsproces
Projektet er sammensat af to delprojekter, der er internationale
og komparativt lagt op. Delprojekt 1 er en
undersøgelse af danske regeringsprogrammer og partiernes
valgløfter, lovgivningsinitiativer og koalitionsdannelser,
koordineret fra University of Essex. Delprojekt
2 er en undersøgelse af danske regeringers beslutningsprocesser
1965-1985, koordineret fra Det europæiske
Universitetsinstitut i Firenze (Tove Lise
Schou).
1.3 Interesseorganisationer og politik
Under projekttitlen »Dansk industri i politik« og i
sammenhæng med generel forskning i interessegruppeaktivitet,
herunder lobbyisme, foretages en undersøgelse
af specielt dansk industri som politisk faktor,
bl.a. gennem interviews (Henning Bregnsbo).
En undersøgelse af borgernes holdninger til fagforeninger;
projektet analyserer ud fra surveyundersøgelser
opfattelser af fagforeningernes politiske rolle. Der
inddrages systemer, hvor fagforeningerne står stærkt
(Skandinavien), moderat stærkt (England) og svagt
(Frankrig, USA) (Hansjørgen Nielsen).
1.4 Politisk teori
En generel politisk kritik af Habermas' system - livsverden
model - set i lyset af Anthony Giddens' struktureringsteori
(Henrik Poul Bang).
Machiavalli og moderne politisk analyse; Færdiggørelse
af bog; »Machiavelli and Modern Politicai
Analysis« (Tom Bryder).
Teori — Strategi — Konjunktur; Projektet er en analyse
af relationer mellem politisk teori og strategi inden
for arbejderbevægelsen, og er koncentreret om en
undersøgelse af ændringer i Karl Kautskys politiskteoretiske
udvikling, hvor endvidere såvel grundlæggende
samfundsteori som analyser af den aktuelle
samfundsmæssige konjunktur inddrages. Projektet
sigter mod en generel forståelse af politiske teoriers opkomst
og udvikling (Uffe Jakobsen).
Demokratiteorier. Demokratiske regime-normer og
relationerne mellem dem, samt hvordan partier i demokratier
indpasser sig til fundamentale samfundsforandringer
(Gunnar Sjoblom). Leninisme og demokrati
— leninismens logik og udviklingsmuligheder
(Torben Grage).
Som del af et internationalt projekt analyseres ideologi
som et samfundsvidenskabeligt begreb (Torben
Grage).
Den samtidige debat om liberalismen, dennes præmisser,
værdiforestillinger og udviklingsmuligheder
(Torben Grage).
Ændringen af politisk tid (Gunnar Sjoblom).
Nyinstitutionalismen og dens anvendelighed til forståelse
af kollektiv organisering (Eva Sørensen).
1.5 Ungdommens inddragelse i politik
Adolescence and Involvement in Public Affairs. Survey-
undersøgelse af alle 15-16 årige i Esbo kommune,
Finland. Dataindsamling er fra 1983, analysearbejde
foretages nu (Tom Bryder).
1.6 Klassestruktur, klassebevidsthed og sociale modsætningsforhold
Delprojekt af et større internationalt projekt med for84
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
målene 1) en international sammenligning af klassestrukturerne
i de undersøgte lande, og 2) en analyse
af en række sociale modsætningsforhold i Danmark.
Der er gennemført en større spørgeskemaundersøgelse
i efteråret 1985. Projektet gennemføres i samarbejde
med Institut for Statskundskab, Århus Universitet
(Jens Hoff).
1.7 Terrorisme som politisk middel
Diskussion af selve begrebet terrorisme. Forholdet
mellem terrorisme som en trussel mod et samfund/system
og systemets reaktion herpå. Der argumenteres
for at se terrorisme i dette forhold, hvor systemreaktionen
betragtes som en afgørende faktor. Videre vil internationale
forhandlinger samt massemediernes rolle
blive behandlet (Willy Johannsen).
1.8 Teknologi i dansk vindmølleindustri 1976-86
En analyse af teknologiudviklingen i den danske vindmøllesektor,
med vægt på det offentliges rolle som
igangsætter af en industriel udviklingsproces. Arbejdet
udgør en del af det empiriske grundlag for en diskussion
af udformningen af mulige industripolitiske
strategier overfor mindre og mellemstore virksomheder
i Danmark (Peter Karnøe).
1.9 Massekommunikation og politik i Skandinavien
1960-1990
Udviklingen i samspillet mellem den politiske massekommunikation
og partistrukturen i Danmark, Norge
og Sverige, dvs. en forklaringsmåde til Sveriges stabilitet,
Danmarks partisplintring og Norges »midterposition
« (Steen Sauerberg).
1.10 Lokale produktionsrelaterede institutioner
Bearbejdning af litteraturen om »nyinstitutionalismen
« i politologien med henblik specielt på en begrebsanalyse,
knyttet til lokale beslutningsprocesser
med hensyn til fælles, produktionsrelaterede og teknologisk
avancerede apparater. Der anvendes eksempler
fra kooperative mejerier i 1880'erne og lokale telestuer
i 1980'erne. Projektet indgår i et internationalt projekt
om udviklingen i statsteori ved Bielefeld Universitet
(Peter Bogason).
1.11 Familiens politik
F amilieformer under forandring - politik, ideologi og
livsformer i velfærdsstaten (Kirsten Thomsen).
1.12 Politisk teori i Storbritannien
Udfra en hypotese om, at der i Storbritannien i 80'erne
er udviklet en særlig materialistisk metode, undersøges
samspillet mellem politiske forandringer, indholdsmæssige
teorier og metodiske påstande (Carsten
Jensen).
2. Forvaltning
2.1 Moderniseringen af den offentlige sektor
Projektet er etableret under COS (jfr. ovenfor) og har
til formål at beskrive og evaluere firkløverregeringens
plan for en modernisering af den offentlige sektor. Et
delprojekt er en analyse af institutionelle restriktioner
for implementeringen af moderniseringen af den offentlige
sektor, specielt de grundlæggende træk i den
offentlige forvaltnings forhold til borgerne, og om moderniseringsplanen
er artsfremmed i forhold hertil
(Torben Beck Jørgensen). Et andet delprojekt er adfærden
i offentlige organisationer under omstilling,
hvor der analyseres organisatoriske ændringer i forskellige
offentlige organisationer, samt de ansattes
individuelle og kollektive reaktioner herpå (Jens
Hoff).
2.2 Bureaukrati, demokrati og marked
Den nordiske velfærdsstats forvaltning. Projektet søges
etableret i et nordisk samarbejde med vægten på
Danmark og Sverige, i en historisk belysning af statsbygningen
(Tim Knudsen).
2.3 Statens ansvar i regionalpolitikken
Udviklingen i statens styrings- og kontrolrelationer i
regionalpolitikken igennem 1970- og 80'erne i Danmark
og tre andre nordiske lande, under medvirken af
forskere derfra, finansieret af NordREFO (Peter Bogason).
2.4 Styring af offentlige organisationer
Analyse af den eksterne og interne styring af offentlige
organisationer, der producerer ydelser overfor borgerne.
Med basis i detaillerede case-studier af større offentlige
organisationer er projektet et led i en undersøgelse
af offentlig produktion i vid forstand, især interne
og eksterne produktionsvilkår, ledelsesvilkår, økonomistyring,
forhold til omgivelserne - såvel kunder og
kooporative organer som andre offentlige myndigheder
(Torben Beck Jørgensen).
2.5 International forvaltning
En undersøgelse af de internationalt ansatte embedsmænd
og deres forhold til den politiske ledelse (Hans
Mouritzen).
2.6 Danmark og international forvaltning
En undersøgelse af Danmarks politik over for EF og
FN, herunder en undersøgelse af den danske udenrigspolitiske
forvaltnings rolle i policy-processen (Tove
Lise Schou).
2.7 Lokal politik og forvaltning i Afrika med feltstudier
i Zimbabwe i 1989 og 1990
(Roger Leys).
Samfundsfag 85
3. International politik
3.1 Teorier i International Politik
Komplekse dynamiske processer i det internationale
politiske system med særligt henblik på faktorer, der
fremmer forandring (Ib Damgaard Petersen).
International regime-teori. Den lille stats adfærd
behandles som betinget af det internationale systems
struktur såvel som af interne politiske, økonomiske og
sociale strukturer (Tove Lise Schou).
3.2 Sikkerhedspolitik og våbenkontrol, freds- og konfliktforskning
SPD's sikkerhedspolitik med særlig henblik på perioden
1982-87, bl.a. på grundlag af tolkning af
SPD's historie og tradition og af den særlige udvikling,
der prægede SPD i forbindelse med SPD's skift
fra regerings- til oppositionsparti i 1982 og i den såkaldte
efterrustningsdebat. Projektet koncentrerer
sig særligt om, hvorledes SPD formulerer sin afspændingspolitiske
interesse og hvordan denne søges
konkretiseret og realiseret i europæisk politik (Morten
Kelstrup).
En analyse af Forbundsrepublikken Tysklands sikkerhedspolitik
med særlig henblik på perioden 1982-
87: forbundsregeringens holdning til afspændingspolitikken,
NATO-politikken, storpolitikken, det tysk-tyske
forhold og det tysk-franske forhold samt Europapolitikken.
Hvad er kontinuitet, og hvad ændres i Forbundsrepublikkens
sikkerhedspolitik, og hvad bestemmer
forbundsregeringens handlingsrum.
Hvilke interesser og eksterne forhold influerer på
sikkerhedspolitikkens konkrete udformning (Morten
Kelstrup).
Nato, Europa og Danmark. Nato's nuværende og
kommende rolle i europæisk politik og i forholdet
Vesteuropa/USA (Bertel Heurlin).
Supermagternes rolle i Vesteuropas sikkerhed. En
analyse af forudsætninger og tendenser (Bertel Heurlin).
Supermagterne og våbenkontrollen. En analyse af
nedrustningspolitikkens rolle i 70'erne og 80'ernes supermagtsrelationer
(Bertel Heurlin).
Den militære balance i Europa. På grundlag af officielle
tilkendegivelser fra USA/NATO og USSR/
Warszawapagten søges den politiske forståelse og anvendelse
af begreber som balance, paritet, overlegenhed/
underlegenhed identificeret og analyseret (Bertel
Heurlin).
Vesteuropæisk sikkerhedspolitisk samarbejde. De
sikkerhedspolitiske samarbejdsaktiviteter analyseres
indenfor rammerne af det Europæiske Politiske Samarbejde
(EPS), Vestunionen (WEU) samt det bilaterale,
fransk-vesttyske samarbejde med særlig vægt på
udviklingen i 80-erne (Thomas Pedersen).
Sammenhængen mellem international spænding og
sandsynligheden for en utilsigtet atomkrig er undersøgt
i samarbejde med forskere fra England, New Zealand
og Australien (Ib Damgaard Petersen).
Internationale krige som et diffusionsfænomen i tid
med henblik på udpegning af mønstre for udviklingen
af de meget omfattende krige i det 19. og det 20. århundrede
(Ib Damgaard Petersen).
Betingelserne omkring oprettelsen af et internationalt
netværk til kontinuerlig overvågning af den internationale
spændings niveau over hele verden. Netværket
tænkes forbundet med supermagternes »Risk Reduction
Centers« og med FN's generalsekretær; netværket
vil supplere planerne om et tidligt varslingssystem
under FN (Ib Damgaard Petersen).
3.3 International organisation
EF-EFTA forholdet set i lyset af EF's indre marked; et
projekt med deltagelse af de nordiske udenrigspolitiske
institutter. Royal Institute for International Affairs
og Institut fur Europåische Politik (Thomas Pedersen
og Christian Thune).
Det vesteuropæiske samarbejde fremover i lyset af
det indre marked (Claudia Ulrike Wolthers).
3.4 Danmark og internationale organisationer
FN og Danmark. En analyse af ændringer i FN's beslutningsstrukturer
og disse betydning for Danmarks
deltagelse i FN's virksomhed (Ole Karup Pedersen).
3.5 »Foreign Policy Advisor«
Projektet skal udvikle kunstig intelligens til udenrigspolitisk
beslutningstagen. Der er tale om udvikling af
et program i sproget C og PROLOG, samt dokumentation
(Tom Bryder).
3.6 International arbejderbevægelse og krig/fred
En analyse af sociale bevægelsers muligheder som aktør
i udenrigs- og international politik; specielt undersøges
teorier om imperialisme og krig og af arbejderbevægelsens
nationale og internationale organisationers
politik med henblik på opnåelse og sikring af fred
i forbindelse med 1. verdenskrig (Uffe Jakobsen).
3.7 Debatten om dansk udenrigspolitik (herunder sikkerhedspolitik)
En analyse af udviklinger i den danske debat i løbet af
de sidste 10-15 år med det formål at afveje samspillet
mellem nationale (interne) over for internationale (externe)
ændringer (Ole Karup Pedersen).
Dansk forsvarspolitik i 1990'erne. Ud fra den generelle,
internationale udvikling og ud fra Danmarks
specifikke regionale og internationale position søges
danske forsvarspolitiske interesser, muligheder og begrænsninger
identificeret og analyseret (Bertel Heurlin).
3.8 Danmark og Det Europæiske Politiske Samarbejde
Projektet skal belyse EPS-medlemsskabets generelle
86 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
betydning for udformningen og vilkårene for dansk
udenrigspolitik (Christian Thune).
4. Økonomisk politik
4.1 Makroøkonomiske modeller og økonomisk rådgivning
Samspillet mellem økonomisk rådgivning, herunder
rådgivning med anvendelse af makroøkonomiske modeller,
og den politiske beslutningsproces i forbindelse
med økonomisk politik. Vigtige temaer i projeket er:
(I) Udredning af den faktiske anvendelse af modellerne
i den økonomiske rådgivning, (2) Casestudier af
modelbrugen i forbindelse med økonomisk-politiske
konfliktsituationer og (3) Generelle vurderinger af
modellernes betydning for samspillet mellem rådgivere
og politiske beslutningstagere. Som et sidetema i
projektet indgår endvidere studier af den måde, hvorpå
ekspertudredninger (f.eks. evalueringsstudier) indgår
i beslutningsprocesserne på andre områder, specielt
indenfor arbejdsmarkedspolitikken (Per Kongshøj
Madsen).
4.2 Økonomisk politik
Som en fortsættelse af arbejdet med de finansielle ideer
i Danmark er der påbegyndt en undersøgelse af effekten
af den førte finanspolitik i de skandinaviske
lande 1930-1945 (Niels-Henrik Topp).
5. Informatik
5.1 Fleksibilitet, databaser og systemkonfiguration.
Belysning af sammenhængen mellem arbejdssituationens
indhold og den tekniske opbygning af informationsstystemer
(Bolette M. Christensen).
5.2 Computerbaserede analyser af politisk sprogbrug
i Europaparlamentets debatter om det indre marked
1979-1992 (Tom Bryder).
5.3 Informatikken i supermagternes afskrækkelsessystemer.
En mindre analyse af informatikken i USA's
tidlige varslings- og forsvarsstystem er gennemført (Ib
Damgaard Petersen).
6. Metodologi
6.1 Samfundsvidenskabelige forklaringsmåder. En
analyse af kausalforklaringens logik og dens konkrete
varianter i samfundsvidenskabelig analyse (Tage
Bild).
6.2 Anvendelse af edb til kvalitativ analyse. Undersøgelse
af edb-redskabers anvendelighed til kvalitativ
data-analyse i samfundsvidenskabelig forskning. Anvendelse
af edb-redskaber til grafisk præsentation i
forbindelse med kvalitativ analyse (Bolette M.Christensen).
6.3 Anvendelse af nyere kvindeteorier og -metoder inden
for udvalgte områder af samfundsvidenskaberne.
En gennemgang og analyse af nyere kvindeteorier og
-metoder, hvor en diskussion af et magtbegreb, der
kan indfange kvinders modstand, hverdagsliv og erfaringer,
er fremtrædende. Det udgør et teoretisk og metodisk
fundament for en empirisk undersøgelse af
»Kvinders potentialer, magt og modstand i organisationer
«. Et sigte hemed er bl.a. at vurdere kvindeteoriers
og -metoders forklaringskraft sammenlignet med
fx. en organisationsteoretisk tilgang (Hanne Nexø
Jensen).
6.4 Utraditionelle data i forvaltnings- og organisationsstudier.
En undersøgelse af skønlitterære beskrivelser
af forvaltning, organisation og ledelse blev videreført
i en ECPR-workshop i 1989. Deltagelse i projekt
ved COS om anvendelse af fotos i samfundsforskningen
(Torben Beck Jørgensen).
6.5 Politologisk videnskabsteori (Hans Mouritzen).
7. Andre samfundsfaglige forskningsområder
7.1 Økonomi, fattigdom og afsavn. Teorier om fattigdom
i moderne velfærdsstater og om økonomiske, sociale
og psykiske konsekvenser af fattigdom for indvidet
og familien, og policies i Danmark (og til dels i
England), som hæmmer eller fremmer arbejdsmarkedsmarginalisering
og fattigdomsrisici (Jørgen Elm
Larsen).
Feminisering af fattigdommen: En teoretisk diskussion
og empirisk efterprøvelse af tesen og dens gyldighed
for de skandinaviske velfærdssamfund med Danmark
som eksempel (Kirsten Thomsen).
7.2 Til- og afgang af kontanthjælpsmodtagere. En paneldataundersøitagere.
En paneldataundersøgelse om
til- og afgang af bistandsklienter 1980-86, herunder
overgang til efterløn og førtidspension (Jørgen Elm
Larsen, i samarbejde med John Andersen og Gunnar
Olofsson, Sociologisk Institut).
Redaktionsvirksomhed:
Tage Bild er medlem af redaktionen for »Copenhagen
Papers in East and Southeast Asian Studies« (udgives
af Center for Øst- og Sydøstasien).
Lars Bille er medlem af redaktionen for »Økonomi
og Politik«.
Tom Bryder er medlem af redaktionen for »Bokbox
« og »Politics & Individual«, Referent for »Politicai
Psychology« og Statsvetenskabelig Tidskrift og
boganmelder på »Res Publica«.
Uffe Jakobsen er Corresponding Editor for »Socialism
and Democracy«.
Carsten Jensen er medlem af redaktionen for tidsskriftet
Grus.
Samfundsfag 87
Torben Beck Jørgensen er referent for European
Journal for Political Research.
Roger Leys er Overseas editor of »The Review of
African Politicai Economy«.
Per Kongshøj Madsen er ansvarshavende redaktør
af »Samfundsøkonomen«, udgivet af Danmarks Jurist-
og Økonomforbund.
Hans Mouritzen er referent for >Journal of Peace
Research« og »International Studies Quarterly«.
Ib Damgaard Petersen har været redaktør af »Politiske
Studier« fra juli 1989.
Christian Thune er medredaktør af »Dansk
udenrigspolitisk Årbog«, redaktør af »Cooperation
and Conflict« og medlem af redaktionsudvalget for
»Økonomi og Politik«.
Længerevarende rejser:
Peter Bogason: Gæsteprofessor ved Universitåt Bielefeld
januar-maj.
Uffe Jakobsen: Gæsteforsker ved International Institute
of Social History, Amsterdam januar-marts.
Deltager i 25 »Linzer Konferenz« september.
Ib Damgaard Petersen: Gæsteophold ved the
Australian National University i januar, ved University
of Sydney januar-april og ved University of Canterbury,
New Zealand april-maj.
Gæsteforelæsninger:
Lars Bille: Dansk Selskab for Statskundskab, årsmøde.
Peter Bogason: »Development Patterns in State
Theory« ved University of Pittsburgh og Cornell University;
»Theories of Collective Choice with and without
Rational Man« ved Indiana University, Kent State
University & Syracuse University; »Local Collective
Choice with and without the State« ved Universitåt
Bielefeld; »Forvaltning og Demokrati« ved RUC.
Henning Bregnsbo: »Lobbyisme« Institut for
Fremtidsforskning.
Tom Bryder: »Computerbased Text Analysis«
(Berlin, Åbo), »Nye udviklingstendenser i analysen af
politisk sprog« (Helsingfors), »Machiavelli og Moderne
politisk Analyse (Åbo).
Bertel Heurlin: Forsvarsakademiet og Civilforsvarets
Højskole.
Jens Hoff: »Ny teknologi's sociale konsekvenser«,
Århus Universitet; »Selvforvaltning«, seminar i Folkets
Hus.
Carsten Jensen: »Aktuelle statsteorier« (RUC);
»Det politiske perspektiv hos neo-gramscianerne«
(SSVN, KBN).
Peter Karnøe: »Innovationsteori og teknologisk innovation
i dansk vindmølleindustri« på Handelshøjskolen
i København.
Morten Kelstrup: »Forbundsrepublikken Tysklands
sikkerhedspolitik« i Krigsvidenskabeligt Selskab;
»Europas sikkerhedsproblemer og Forbundsrepublikken
Tysklands rolle« i Atlantsammenslutningen;
»Den vesteuropæiske Integration og det tyske
spørgsmål« på AUC.
Tim Knudsen: »Københavns Kommunes planlægning
« på Bibliotekshøjskoien og i Planstyrelsen; »Hygiejnen
som et bypolitisk mål« i Dansk Byplanlaboratorium,
»Ingeniørernes planlægning af København«
for Københavns Amts gymnasielærere.
Per Kongshøj Madsen: Institut for Samfundsøkonomi
og Planlægning og Arbejdsministeriets Forskerkonference.
Hans Mouritzen: »Atlantic Relations: The Need for
Innovative Thinking and NATO Staff Reform«, Azorerne
for NATO.
Ib Damgaard Petersen: »Long Cycles in Economy
and War«, »The World War Pattern« og »The Fear
Trap« ved University of Canterbury, New Zealand,
samt over »Accidental Nuclear War« ved IPPNW's
årskongres i Wellington.
Christian Thune: Om de nordiske lande og EF ved
Hamborgs, Barcelonas og Lavals (Quebec) universiteter.
Gæsteforelæsere:
Tom Alberg, Københavns Kommune. Gunver
Auken, SID. Jørgen Dalberg-Larsen, Århus Universitet.
Steven Frantzich, US Naval Academy. Paul Luif,
Osterreiches Institut fur Internationale Politik. Jacob
Munk, Kommunernes Landsforening. Klaus Nielsen,
COS & RUC. Jacob Torfing og Torben Bech Dyrbog,
Essex.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 26.
Professorer: Torben Beck Jørgensen, Ole Karup Pedersen,
Gunnar Sjoblom.
Docenter: Peter Bogason, Bertel Heurlin, Ib Damgaard
Petersen.
Lektorer: Karl-Henrik Bentzon (orlov), Tage Bild,
Lars Bille, Henning Bregnsbo, Tom Bryder, Bolette
M. Christensen, Torben Grage, Holger Bernt Hansen
(orlov), Willy Johannsen, Tim Knudsen, Roger Leys,
Per Kongshøj Madsen, Hans Jørgen Nielsen, Steen
Sauerberg, Tove Lise Schou, Kirsten Thomsen, Christian
Thune, Niels-Henrik Topp, Søren Villadsen
(orlov).
Adjunkt: Hans Mouritzen.
Seniorstipendiater: Jens Hoff, Morten Kelstrup.
Kandidatstipendiater: Uffe Jakobsen, Hanne Nexø
Jensen, Peter Karnøe, Jørgen Elm Larsen, Thomas
Pedersen.
Forskningsstipendiater: Henrik Poul Bang, Jacob
Christensen, Carsten Jensen.
Introduktionsstipendiater: Eva Sørensen, Claudia
Ulrike Wolthers.
88 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
TAP: Antal årsværk; 5,75.
Kontorfuldmægtig; Lisbeth Falck Paulsen.
Assistenter; Ulla Andersen, Merete Rishøj Jensen,
Birthe Nyholm, Lene Olsen, Annelise Petersen.
Bibliotekarer; Jette Inger Jensen, Birthe Rasmussen.
Studievejledere; Hanne Bertelsen, Kim Brinckmann,
Karen Rønnow.
Fh.D .afhandling:
Skak, Mette; »Kolos på lerfødder«. En undersøgelse
afCOMECON-landenes u-landspolitik.
Specialer:
Specialevejlederen angives i parantes efter titlen.
Andersen, Kim; Energipolitik. En analyse af muligheder
for elbesparelser, særligt i industrien (Tage
Bild).
Bengtson, Jesper; Organisationsændringer i Industriministeriet
(Torben Beck Jørgensen.)
Bentkjær Susanne; UNESCO and the new Information
and Communikation Order (Tove Lise
Schou).
Birch, Michael; Udvikling og forandring i komplekse
organisationer (Ib Damgaard Petersen).
Bjulf, Søren Christian; Olie, politik og oliepolitik. En
analyse af Saudi Arabiens regulering af olieselskaberne
i Aramco, set i et udviklingsperspektiv, 1972-
1988 (Christian Thune).
Bom, Troels og Anne Dorthe Hestbæk; Ufaglærtes
livsformer i den regionale erhvervsudvikling — en
analyse af ufaglærte lønarbejderes livsformer på
Lolland-Falster, og af hvordan disse livsformer kan
danne baggrund for en alternativ regional erhvervsudvikling
(Per Kongshøj Madsen, Tage Bild).
Brochmann, Helene og Bente Hamann; Rammer kan
enten begrænse eller sætte fantasien i gang. Om kultur,
myter, rationalitet og bureaukrati i den grønlandske
centraladministration (Peter Bogason).
Børrild, Kit; Implementering af miljøtilsyn i kommunerne
(Jens Hoff).
Christensen, Jacob; Udviklingen i det danske partisystem
1960-78. En kritisk diskussion af Giovanni
Sartori's teori om partisystemers udvikling (Gunnar
Sjoblom).
Csonka, Agi og Suzi Hansen; Magt og marginalisering.
Integration og kvalificering i foranstaltninger
for unge arbejdsløse (Per Kongshøj Madsen, Uffe
Jakobsen).
Fihl-Jensen, Mette; Sygehusadministration under
pres — vikår og begrænsninger for den amtskommunale
styring af udviklingen i sygehusvæsenets udgifter;
et konkret udtryk for amtskommunenes modsætningsfyldte
position i velfærdsstaten (Lars
Bille).
Gervig, Leo, Per N.Jørgensen og Lars Schmidt; Det
partipolitiske samarbejdsmønster 1979-82 (Lars
Bille).
Grosen, Lene; Strategisk anvendelse af informationsteknologi
i en stor forvaltningsorganisation
(Per Kongshøj Madsen).
Hamann, Bente og Helene Brochmann; Rammer
kan enten begrænse eller sætte fantasien i gang.
Om kultur, myter, rationalitet og bureaukrati i
den grønlandske centraladministration (Peter Bogason).
Hansen, Suzi og Agi Csonka; Magt og marginalisering.
Integration og kvalificering i foranstaltninger
for unge arbejdsløse (Per Kongshøj Madsen,
Uffe Jakobsen).
Hestbæk, Anne-Dorthe og Troels Bom; Ufaglærtes
livsformer i den regionale erhvervsudvikling — en
analyse af ufaglærte lønarbejderes livsformer på
Lolland-Falster, og af hvordan disse livsformer
kan danne baggrund for en alternativ regional erhvervsudvikling
(Per Kongshøj Madsen, Tage
Bild).
Heyn, Ingerlise; En analyse af målene i dansk bistandspolitik
fra 1980-85 med særligt henblik på
kvindernes vilkår i Tanzania (Tove Lise Schou).
Hjerrild, Kim Allan; Kommunal erhvervspolitik —
mindre fremstillingsvirksomheders politik (Niels-
Henrik Topp).
Høigaard, Henrik og Niels Michelsen; Regulering
eller deltagelse - en diskussion af den statslige informationsvirksomhed
1967-1988 (Lars Bille).
Høyrup, Mogens; Logik eller gak? - Et studie i offentlige
besparelser (Gunnar Sjoblom).
Isaksen, Bo; Idræt, krop og kultur — en kvalitativ
analyse af dansk idræt efter 1970 og dens udviklingstendenser
set i en samfundskulturel sammenhæng
(Lars Bille).
Isaksen, Susanne; Samarbejde i det internationale
system - en interdependensteoretisk diskussion af
vilkårene for og betydningen af internationalt
samarbejde — belyst særligt ved den diskussion af
internationale regimer (Ole Karup Pedersen).
Jensen, Per Erik og Finn Togo; Koncernledelse -
det nye styre- og ledelsesinstrument i dansk centraladministration?
Miljøministeriet som case
(Tim Knudsen).
Jepsen, Verner Hansen; Landbrug og miljøbeskyttelse.
En gennemgang af den politisk-administrative
beslutningsproces omkring vandmiljøplanen
med henblik på at forklare det politisk-administrative
systems begrænsede effektivitet i sprøgsmålet
om nitratforureningen (Ib Damgaard Petersen).
Jørgensen, Per N., Leo Gervig og Lars Schmidt; Det
partipolitiske samarbejdsmønster 1979-82 (Lars
Bille).
Kjeldgaard, Mark Bang; An Organization Ana
lytical Perspecitive of The State (Tom Bryder).
Kofoed, Mariann og Mette Gammelmark Thomsen;
Samfundsfag 89
Mulige veje til omstilling i den kommunale organisation
- forandring og lederskab (Jens Hoff).
Lange, Tine: Fjernsynskommunikation (Torben Beck
Jørgensen).
Larsen, John Torben og Lars Holte Larsen: Lokaludvalg
og regulering - en diskussion af lokaludvalg
som vej mod bedre regulering, set i et borgerperspektiv
(Tim Knudsen).
Larsen, Lars Holte ogjohn Torben Larsen: Lokaludvalg
og regulering — en diskussion af lokaludvalg
som vej med bedre regulering, set i et borgerperspektiv
(Tim Knudsen).
Laursen, Tina Vaarby: Danmarks politik vedførende
bilateral udviklingsbistand til kvinder i Den Tredje
Verden (Tove Lise Schou).
Lilsig, Kristoffer: Mullah'erog revolution i Iran (Ole
Karup Pedersen, Gorm Rye Olsen).
Lok, Jens: SDI og Europa. Europæiske aspekter af det
amerikanske strategiske forsvarsinitiativ. En komparativ
analyse af Storbritanniens, Vesttysklands
og Frankrigs SDI-politik. November 1989 (Christian
Thune).
Lumholdt, Michael: Mediemagt mellem orden og kaos
(Bolette M.Christensen, Carsten Jensen).
Madsen, Turi Rye; Kroppens politik — Politikkens
krop. En analyse af kroppens betydning i social forandring
og udvikling af nye værdiorienteringer
(Kirsten Thomsen).
Michelsen, Niels og Henrik Høigaard: Regulering eller
deltagelse — en diskussion af den statslige informationsvirksomhed
1967-1988 (Lars Bille).
Mortensen, Arne Hans: Decentralisering (Søren Villadsen).
Mortensen, Jesper Steen: Hverdagsliv og mediebrugen
kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af mønstre
i brugen af visuelle medier hos en gruppe københavnske
gymnasie- og EFG-elever (Tage Bild).
Mørk, Tina: Lokalkorporatisme & erhvervspolitik,
ex. Nordjylland (Søren Villadsen).
Nielsen, Jens: Organisationskultur i en kulturorganisation
(Torben Beck Jørgensen).
Nielsen, Lars Ingemann: Marxisme og økologi — et
forsøg på status (Uffe Jakobsen, Ole Karup Pedersen).
Nielsen, Per Aalbæk: Improving Local Gouvernment
Management in Denmark (Søren Villadsen).
Norup, Karin: Hvem bestemmer? — om Københavns
saneringspolitik (WillyJohannsen).
Nørrelund, Solveig Kany: Alternativ sygdomsbehandling:
en professionsdiskussion: Er zoneterapien
som beskæftigelsesform ved at udvikle professionelle
former? (Tim Knudsen).
Olsen, Janie: Faser i Grønlands udvikling (Tove Lise
Schou).
Purup, Jens: Hvilken sikkerhedspolitik? - en kritik af
dansk sikkerhedspolitik og et forsøg på nytænkning
(Bertel Heurlin).
Rasmussen, Lis: Har IMF og Verdensbanken et menneskeligt
ansigt? En undersøgelse af det humane aspekt
i IMF/Verdensbankens politik overfor den
tredje verden i 1980'erne (Tove Lise Schou).
Rebien, Claus Correll: Den kulturelle dimension og
dansk bistandspraksis. Et kultursammenstød og
dets konsekvenser illustreret ved et studie af et indisk-
dansk fiskeriprojekt i Indien (Holger Bernt
Hansen).
Schmidt, Lars, Leo Gervig og Per N.Jørgensen: Det
partipolitiske samarbejdsmønster 1979-82 (Lars
Bille).
Simonsen, Henrik: Kan kommunerne føre erhvervspolitik?
(Søren Villadsen).
Steinberg, Steffen: Aktører og strukturer i forbindelse
med analysen af politiske beslutningsprocesser
(Ole Karup Pedersen).
Søndergård, Jens: Ekspert Systems - The Social
Adaption ofComputer Intelligence (Tom Bryder).
Sørensen, Eva: Selvforvaltning, magt og kriseløsning i
velfærdsstaten (Jens Hoff).
Thomsen, Mette Gammelmark og Mariann Kofoed:
Mulige veje til omstilling i den kommunale organisation
— forandring og lederskab (Jens Hoff).
Togo, Finn og Per Erik Jensen; Koncernledelse - det
nye styre- og ledelsesinstrument i dansk centraladministration?
Miljøministeriet som case (Tim
Knudsen).
Werge, Lene Strøm: Kommunenes indflydelse i det
lokalpolitiske samspil om erhvervspolitik (Søren
Villadsen).
Publikationer:
Bild, T; Tvivlen om det rationaliserede samfunds fornuft.
Økonomi og samfund hos Max Weber. Stat og
marked. Kurt Klaudi Klausen, Torben Hviid
Nielsen (red.), s. 105-37, København 1989.
—, Bertelsen, H., Marcussen, J.: Mediepolitiske problemer
— En beslutningsanalyse på grundlag af interviews
med ledende beslutningstagere i LO's mediesystem.
LO's Medieanalyse, rapport nr. 3. København
1989, 30 s.
-: En samarbejdsmodel under forandring. Årbog for
arbejderbevægelsens historie 1989, Svend Aage Andersen
m.fl. (red.), s. 97-112, København 1989.
Bille, L.: Politisk kronik. 2. halvår 1988. Økonomi og
Politik 62 (1), s. 40-48, København 1989.
—; Politisk kronik. 1. halvår 1989. Økonomi og Politik
62 (3), s. 55-63, København 1989.
—; Denmark: The Oscillating Party System. West European
Politics 12 (4), s. 42-58, London 1989.
Bogason, P: Politologisk forvaltningsforskning i Danmark.
Nordisk Administrativt Tidsskrift 70 (1), s.
8-28, København 1989.
-: Nyinstitutionalisme set med politologiske briller.
Institutionalismen i samfundsvidenskaberne, Christian
Knudsen (red.), s. 211-35, København 1989.
90 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
—; Local collective choice without and with the state.
Some preliminary observations. Institutpublikation
1989, 19 s.
—; Regionalpolitisk planlægning i et transfereringssamfund.
Et dansk perspektiv. Statens regionala
transfereringar — effekter och styrning. Nord REFO,
s. 39-63, København 1989.
Kristensen, H.: Redaktion af: By- og boligforvaltning.
Bidrag til teoriudviklingen. Hørsholm, København
1989, 204 s.
Byforvaltning og institutioner på boligmarkederne.
Et teoretisk perspektiv. By- og boligforvaltning.
Bidrag til teoriudviklingen, Peter Bogason,
Hans Kristensen (red.), s. 162-86, Hørsholm, København
1989.
Byforvaltning: Tendenser i udviklingen og i forskningen.
By- og boligforvaltning. Bidrag til teoriudviklingen,
Feter Bogason, Hans Kristensen (red.),
s. 187-201, Hørsholm, København 1989.
Bregnsbo, H.: Litteraturgranskningar. Statsvetenskaplig
Tidskrift 1, s. 54-57, Lund, Sverige 1989.
—: Anmeldelse af Peter Gundelach: Sociale bevægelser
og samfundsændringer. Økonomi og Politik 62
(3), s. 68-70, København 1989.
—; Dansk Lobbyisme mod år 2000. Fremtidsorientering
6, s. 33-39, København 1989.
Bryder, T: Det amerikanske præsidentembede under
forandring. Økonomi og Politik 3, s. 6, København
1988.
Bryder, T: Graham Wallas. An Introduction to his
Political Psychology. Arbejdspapirer, Institut for
Samfundsfag og Forvaltning 6, s. 1-16, Københavns
Universitet 1989.
—: Political Culture, Language and Change. Forskningsrapporter,
Institut for Samfundsfag og Forvaltning
6, s. 1- 47, Københavns Universitet 1989.
-: An Introduction to Computer-Based Analysis of
Political Language Using Wordcruncher. Forskningsrapporter,
Institut for Samfundsfag og Forvaltning
5, s. 1-35, Københavns Universitet 1989.
—: Den typologiska ansatsen vid studiet av politiska
ledare. Statsvetenskapens Mångfald, Lars Goran
Stenelo (red.), s. 12, Lund, Sverige 1987.
—: Machiavellis Etik. Arbejdspapirer, Institut for
Samfundsfag og Forvaltning 2, s. 1-23, Københavns
Universitet 1988.
Artificial Intelligence and the Future of Political
Leadership. Forskningsrapporter, Institut for
Samfundsfag og Forvaltning 6, s. 1-44, Københavns
Universitet 1988.
-: H. D. Lasswell and the Psychoanalytic Approach
to Politics. Forskningsrapporter, Institut for Samfundsfag
og forvaltning 5, s. 1-33, Københavns
Universitet 1988.
-: Self Esteem and Defense Mechanisms. Forskningsrapporter,
Institut for Samfundsfag og Forvaltning
2, s. 1-26, Københavns Universitet 1988.
- : Adorno. Bokbox 96, s. 3, Lund, Sverige 1988.
-: Machiavellis Etik. Statsvetenskaplig Tidskrift 4, s.
20, Lund, Sverige 1988.
Christensen, B.M.: Noter til Wordperfect 5.0. Københavns
Universitet 1989, 34 s.
-: Mennesker og maskinforskrækkelse. Til forsvar
for edb-teknikken. Københavns Universitet 1988,
39 s.
Heurlin, B., Thune, C., Teglers, J.: Redaktion af:
Danmark og det internationale system. Festskrift
til Ole Karup Pedersen. København 1989, 293 s.
-: Nedrustning og sikkerhed som internationale normer.
Nedrustning og Udvikling, Hans-Henrik
Holm (red.), s. 29-44, København 1989.
-: Er Danmark et lavspændingsområde? Danmark
og det internationale system. Festskrift til Ole Karup
Pedersen, Bertel Heurlin, Christian Thune,
Jørgen Teglers (red.), s. 115-34, København 1989.
-, et al.: Bilag til beretning om dansk freds- og afspændingspolitik:
Sammenhængen mellem konventionelle
styrker og kortrækkende a-våben. Den
europæiske søjle i NATO, EPS og WEU (SNUs
form andskab). København 1989, 68 s.
-: Nuclear Weapons: peacemakers or warmongers?
Higher Education and the Promotion of Peace, Paitoon
Sinlarat (ed.), s. 101-13, Bangkok, Thailand
1989.
—: NATO, Europa, Danmark. København 1989,
225 s.
Hoff, J., Andersen, J.G.: The Danish Class Structure.
Acta Sociologica 32 (1), s. 23-52, London, Oslo
1989.
Offentligt ansatte i nyere marxistisk stats- og klasseteori.
Københavns Universitet 1989, 58 s.
-: Teknisk rapport del III. Kodebog med marginalfordelinger.
Københavns Universitet 1989, 144 s.
-: Rationalitet og styring i velfærdsstaten: en slags
Habermas-kritik? Handelshøjskolen, København
1989, 34 s.
Hoff, J.V.: Anmeldelse af Erik Ib Schmidt m.fl.: 24
timer i døgnet. Tidsanvendelse og forbrugsmønstre
siden 1960'erne. Økonomi og Politik 62 (4), s.
52-56, København 1989.
-, Stormgaard, K.: A comparative analysis of computerization
policies in the tax administrative system
and the social administrative system in Denmark.
Forskningsrapportserie, Center for Offentlig
Organisation og Styring 11, s. 1-42, Handelshøjskolen,
København 1989.
-: Arbejderklassen i efterkrigstiden - struktur og politik.
Årbog for arbejderbevægelsens historie 1989,
Svend Aage Andersen m.fl. (red.), s. 11-62, København
1989.
—, Sørensen, E.: Moderniseringen af den offentlige
sektor - magt, demokrati og diskurs. Grus 29, s.
81-104, Ålborg 1989.
Jensen, H.N.: Anmeldelse af: Birgitte Simonsen &
Samfundsfag 91
Knud Illeris: De skæve køn. Økonomi og Politik 62
(3), s. 64-65, København 1989.
Anmeldelse af; Ann-Dorte Christensen: Ulydige
kvinders magt. Nyt Forum for Kvindeforskning 3,
s. 67, København 1989.
Anmeldelse af: Forskergruppen for det nye hverdagslivet:
Veier til det nye hverdagslivet. Nyhedsbrev
for kvindeforskning 4, s. 40-42, København
1988.
Kelstrup, M.: Mod en ny socialdemokratisk fremskridts-
forståelse. Om det tyske socialdemokratis
programarbejde. Praksis 5 (1988), s. 15-21, Århus
1989.
Sikkerhedsbegrebet og dansk sikkerhedspolitik.
Danmark og det internationale system. Festskrift til
Ole Karup Pedersen. Bertil Heurlin, Christian
Thune, Jørgen Teglers (red.), s. 97-114, København
1989.
—: Forbundsrepublikken Tysklands sikkerhedspolitik.
Grundlæggende balance og aktuel udvikling.
Arbejdspapirer, Institut for Samfundsfag og Forvaltning
5, s. 1-30, Københavns Universitet 1989.
-: Fælles sikkerhed og dynamikkerne i det internationale
system. Forskningsrapporter, Institut for Samfundsfag
og Forvaltning 2, s. 1-21, Københavns Universitet
1989.
—: Forholdet mellem statskundskab og international
politik. Arbejdspapirer, Institut for Samfundsfag
og Forvaltning 7, s. 1-24, Københavns Universitet
1989.
—: Europas sikkerhedsproblemer og Forbundsrepublikken
Tysklands rolle. Forskningsrapporter, Institut
for Samfundsfag og Forvaltning 8, s. 1-31,
Københavns Universitet 1989.
—: Fælles sikkerhed og ikke-offensivt forsvar som elementer
i dansk sikkerhedspolitik. Ikke-Offensivt
Forsvar — en introduktion, Henning Sørensen
(red.), s. 276-314, København 1989.
Knudsen, T; Det danske bureaukrati. Arbejdspapirer,
Institut for Samfundsfag og Forvaltning I, s. 1-
17, Københavns Universitet 1989.
-: Configurations in Nordic Statebuilding. Institutpublikation
1989, 16 s.
—, Jørgensen, C., Møller, A.: Charles Ambt og gadeplanlægningen
i Vestervold kvarter. Historiske
meddelelser om København: Årbog 1989, Københavns
Kommune, s. 85-107, København 1989.
-: Perspektiv på forvaltningshistorie. Arkiv 12 (2), s.
20, København 1988.
Larsen, J.E., Andersen, J.: Fattigdom i velfærdsstaten.
København 1989, 304 s.
—, Andersen, J.: Fattigdom og langtidsledighed - om
årsager til og virkninger af fattigdom blandt langtidsledige
belyst ved kvalitative interviews og husstandsbudgetter.
Det splittede samfund, Mogens
Holm (red.), s. 123-50, København 1989.
Madsen, P.K.: Makroøkonomiske modeller — teori.
teknik og forståelse. Nye krav til matematik-kundskaber,
Statens Humanistiske Forskningsråd, Initiativet
vedrørende Matematikundervisning, s. 51-
68, Roskilde Universitetscenter 1989.
-: Arbejdsmodeller i nordisk beskæftigelsespolitik.
Arbeidsmarked og arbeidsmarkedspolitikk i Norden
1988, NAUT-Rapport 1989:5, NAUT's Forskningsudvalg,
s. 146-86, København 1989.
—: Orienten begynder i Malmo Beskæftigelsespolitik i
Sverige, Finland og Norge. København 1989, 55 s.
Models and Politics - Macroeconomic Models and
the Making of Economic Policy. Arbejdspapirer,
Institut for Samfundsfag og Forvaltning 3, s. 1-14,
Københavns Universitet 1989.
—: Anmeldelse af to nationaløkonomiske lærebøger.
Økonomi og Politik 62 (1), s. 51-54, København
1989.
-: Økonomiske modeller kan bruges og misbruges.
Temaspot l,s. 1-3, København 1989.
—: Men hvad sker der i London, Paris og Bonn? Danmark
og det internationale system. Festskrift til Ole
Karup Pedersen, Bertel Heurlin, Christian Thune,
Jørgen Teglers (red.), s. 165-83, København 1989.
—: Ny vin på gammel flaske. Djøfbladet 1, s. 28, København
1989.
—: Makroøkonomisk Modeller. Højskolebladet 41, s.
645-49, Farum 1989.
-: Mum. Makroøkonomisk undervisningsmodel. De
økonomiske sammenhænge. København 1989, 53 s.
-: Arbejdsmodeller i beskæftigelsespolitikken. København
1989, 136 s.
-: Netværk i Norden. København 1989, 73 s.
Mouritzen, H.: Atlantic Relations: The Need for Innovative
Thinking and NATO StafTReform. Relacoes
Transatlanticas No Limiar do Século XXI, José
Enes (ed.), s. 133-39, Ponta Delgada, Azorerne
1989.
—: En top-politiker doktorerer i politik. Udenrigs 2, s.
81-85, København 1989.
-: Paavo Våyrynens profetia. Ulkopolitikka. Finnish
Journal ofForeign Affairs 1, s. 36-37, Helsinki 1989.
Nielsen, H.J.: How to kill a labor movement. Forskningsrapporter,
Institut for Samfundsfag og Forvaltning
3, s. 1-26, Københavns Universitet 1989.
-: Anmeldelse af Jesper Due & Jørgen Steen Madsen:
Når der slåes søm i. Økonomi og Politik 62 (1), s. 2,
København 1989.
—: Far Eastern Labor and European Public Opinion.
Impact of Pacific Century on Euro-Asian Relations,
Cheng Wen Tsai (ed.), s. 14, Taipei 1989.
Pedersen, O.K.: Role of the U.N. The Challenge ofan
Open World. Essays Dedicated to Niels Bohr, Niels
Barfoed, Thomas Bredsdorff, Leif Christensen,
Ove Nathan (eds), s. 177-80, København 1989.
—: U-landene og de international organisationer. Den
Ny Verden 22 (3), s. 57-72, København 1989.
-: The Debate on European Security in Denmark.
1
92 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
European Polyphony. Perspectives Beyond East-
West Confrontation, Ole Wæver, Pierre Lemaitre,
Elzbieta Tromer (eds), s. 269-82, London 1989.
—: Ændringer i FN's politiske struktur. Globalt samarbeid;
Krise eller renessanse?, Valter Angell, Karin
Lindgren (red.), s. 23-32, Stockholm 1988.
Petersen, I.D.; En kernevåbenkrig ved en fejltagelse.
Københavns Universitet 1988, 18 s.
Hvad er informatik? Københavns Universitet
1988, 16 s.
—: Complex Dynamics in the Field of International
Relations, the Agents of Change . University of
Sydney, Australien 1989, 8 s.
—; The EfTect of International Tension on the Probability
of Unintended Nuclear War: The Politicai
Factor. University of Sydney, Australien 1989,
23 s.
—, Smoker, P: The Fear Trap. The Effects of International
Tension on the Probability of Unintended
Nuclear War. Christchurch, New Zealand 1989, 85
s.
Unintended Nuclear War and Deterrence. University
of Sydney, Australien 1989, 32 s.
Models of Stochastic Social Processes. University
ofSydney, Australien 1989, 24 s.
—; The World War Pattern. University of Sydney,
Australien 1989, 23 s.
—, Smoker, P: The International Tension Monitor.
University ofSydney, Australien 1989, 22 s.
-, Smoker, P: The Distribution of Soviet ICBM Test
Launches 1972-84. University ofSydney, Australien
1989, 12 s.
Smoker, P: Major Events Affecting the Relationship
Between the USA and the USSR 1977-84. University
ofSydney, Austral ien 1989, 19 s.
Deterrence and Unintended Nuclear War. Sana
Update. Scientists Against Nuclear Arms. Newsletter
72, s. 3, Sydney, Australien 1989.
Schou, TL.: Danmarks politik over for internationale
organisationer - i et regimenteoretisk perspektiv.
Danmark og det internationale system. Festskrift til
Ole Karup Pedersen, Bertel Heurlin, Christian
Thune, Jørgen Teglers (red.), s. 151-64, København
1989.
Sørensen, E.: Selvforvaltning, magt og kriseløsning i
velfærdsstaten. COS Forskningsrapport. Handelshøjskolen,
København 1989, 106 s.
Thomsen, K.: Mary Mclntosh om "Etnocentrisme og
Socialistisk-Feministisk Teori". Samkvind Skriftserie
2: Familien under forandring, s. 44-50, Københavns
Universitet 1989.
Familiens politik. Samkvind Skriftserie 2; Familien
under forandring, s. 32-43, Københavns Universitet
1989.
Anmeldelse af L. Zeuner; Kulturelle processer i
ungdomsuddannelserne. Økonomi og Politik 62
(4), s. 59-60, København 1989.
Gender, Class and Poverty. Presented at 'Class-
Gender Conference, Antwerp, September 1989. Arbejdspapirer,
Institut for Samfundsfag og Forvaltning
8, s. 1-28, Københavns Universitet 1989.
-, et al.: Redaktion af: Den tredie Skønhed. Århus
1989, 161 s.
Thune, C.: Danemark. Jahrbuch der Europåischen
Integration 1988/89, Werner Weidenfeld, Wolfgang
Wessels, s. 308-15, Bonn 1989.
Petersen, N.: Dansk udenrigspolitisk årbog 1988.
København 1989, 596 s.
Topp, N., Topp, S.; Hvilken hjælp kan vi forvente fra
økonomer? Økonomi og Politik 62 (2), s. 131-41,
København 1989.
Bertel Heurlin
Anvendt datalogi 93
Anvendt datalogi
Center for anvendt datalogi
Historie:
Center for anvendt Datalogi blev oprettet i 1985 som
en videreførelse og udbygning af Indre By Terminalen,
der var blevet oprettet i 1972 med det formål at
stille centrale edb-faciliteter til rådighed for Det samfundsvidenskabelige
og Det humanistiske Fakultet.
Efter at Det humanistiske Fakultet havde etableret
Amagerterminalen, overgik Indre By Terminalen i
1979 helt til Det samfundsvidenskabelige Fakultet.
Indre By Terminalen fungerede som en fællesafdeling,
men Center for anvendt Datalogi blev oprettet
som et selvstændigt institut - styringsmæssigt placeret
direkte under fakultetet og fakultetsrådet. Centrets
VIP-stillinger oprettedes imidlertid med en særlig tilknytning
— valgteknisk og arbejdsmæssigt - til en bestemt
faggruppe, og det videnskabelige personale ved
centret skal således udover at deltage i centrets almindelige
virksomhed og udvikling specielt varetage undervisnings-
og udviklingsopgaver rettet mod det særligt
tilknyttede fagområde.
Indre By Terminalen havde fra starten lokaler i
Frederiksholms Kanal 4, men flyttede i 1980 til Anneksbygningen
i Studiegården, Studiestræde 6. Ved
etableringen i 1985 af Center for anvendt Datalogi
blev Indre By Terminalens bevillinger, personale, udstyr
og lokaler overført til centret, og samtidig blev
iværksat en større ombygning, hvor Anneksbygningens
kælderetage blev istandsat og indrettet til terminalrum.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Center for anvendt Datalogi må ses i
sammenhæng med den udvikling, der karakteriserer
edb-anvendelsen inden for de samfundsvidenskabelige
fag. Centret har til formål at tage initiativer, yde
bidrag til og støtte udviklingen af fagintegreret og anvendt
datalogi i forbindelse med undervisning og
forskning inden for fagene ved Det samfundsvidenskabelige
Fakultet. Anvendelsen af edb som værktøj i forskellige
faglige sammenhænge far herved en central
placering, og det kan ofte være vanskeligt at adskille
forskning, udviklingsarbejde og den formidlende virksomhed,
der udøves i samarbejde med medarbejdere
fra fakultetets øvrige institutioner eller i forbindelse
med deltagelse i udvalg og udredningsarbejde. Den
ret brede forskningsprofil, der præger centret, gør det
vanskeligt at opstille forskningsområder, men væsentlige
områder er metoder og teknikker vedrørende samfundsvidenskabeligt
orienterede ekspertsystemer, fagorienterede
programpakker og datamatiske beslutningssystemer
— herunder samspillet mellem databaser
og databearbejdningsværktøjer.
Anden virksomhed:
I samarbejde med Danmarks Edb-center for Forskning
og Uddannelse (UNI-C) og en række institutioner,
der er brugere af UNI-C, udvikles og vedligeholdes
programprodukter til dataudtræk fra tidsseriedatabanker
fra f.eks. OECD og International Monetary
Fund (IMF).
Centret yder edb-mæssig vejledning og rådgivning
vedrørende et meget bredt spektrum af programmeringssprog,
styresystemer og programpakker. Desuden
gives vejledning, rådgivning og praktisk hjælp i
forbindelse med anskaffelse af edb-udstyr ved fakultetets
enkelte institutter og i forbindelse med anskaffelse
og implementering af nye programprodukter.
Torben Warnich-Hansen: Medlem af bestyrelsen
for Danmarks Edb-center for Forskning og Uddannelse
(UNI-C). Formand for Undervisningsministeriets
Edb-kapacitetsudvalg.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 2.
Lektorer: Torben Warnich-Hansen, Jeppe Traberg.
TAP: Antal årsværk: 2,1.
Systemprogrammører: Arne Facius, Jesper Lauridsen,
Keld Jørn Simonsen.
Torben Warnich-Hansen
Tværfaglige centre m.m. 95
Tværfaglige centre m.m.
Center for samfundsvidenskabelig
Kvindeforskning og -undervisning
SAMKVIND - Center for samfundsvidenskabelig
Kvindeforskning og-undervisning blev oprettet i 1987
med det formål at koordinere og initiere kvindeforskning
og -undervisning ved Det samfundsvidenskabelige
Fakultets institutter. Centret er tværfagligt og skal
udbyde aktiviteter for alle studerende og lærere på fakultetet
indenfor kvindeforskningens område. Centret
ledes af en bestyrelse bestående af otte lærere og studerende
udpeget af fakultetets fire fagråd (jura, økonomi,
samfundsfag og ant.-soc.). I marts 1987 knyttedes
en ekstern lektor til centret som koordinator af aktiviteterne.
Fra december 1988 er lektor Birgitte Simonsen
udlånt fra Sociologisk Institut. I 1988 fik centret
desuden tildelt et seniorstipendium, som blev besat i
marts 1989, samtidig bortfaldt det eksterne lektorat. I
september 1987 fik SAMKVIND egne lokaler i
St. Kannikestræde 18, og i oktober 1988 flyttede centret
til St. Kannikestræde 11.
Forskning:
1989 er det første år, hvor der har foregået forskning
ved centret. Lektor Birgitte Simonsen arbejder på en
undersøgelse af konsekvenserne af det husmorløse
samfund blandt unge. Undersøgelsen omfatter såvel
teoretisk udviklingsarbejde som empirisk indsamling.
Seniorstipendiat Sanne Ipsen arbejder på en afhandling
om kønsopdelingen på arbejdsmarkedet.
Der er foretaget en analyse af forskellige teorier som
forklarer arbejdsmarkedets kønsopdeling og hvorledes
denne kønsopdeling skabes og reproduceres.
Udgivelser:
Ipsen, Sanne (red): »Familien under forandring«-forelæsningsrække
ved SAMKVIND, efterår 1988.
SAMKVINDs Skriftserie nr. 2.
Simonsen, Birgitte og Knud Illeris: Det skæve køn.
Bind 1-2. UP. København 1989.
Andre aktiviteter:
I forårssemesteret afholdtes syv forelæsninger af indbudte
gæsteforelæsere under det fælles tema »Kvinder
og Penge«. Derudover afholdtes i februar en forelæsning
og et seminar med professor Sandra Harding,
USA. I marts arrangeredes et seminar over to dage
med deltagelse af lærere og studerende fra København
og Århus Universiteter og Aalborg Universitetscenter
med temaet Netværksseminar om samfundsvidenskabelig
kvindeforskning.
I efterårssemesteret afholdtes fem forelæsninger
med indbudte gæsteforelæsere under temaet »Er kvinder
fattige?« Derudover er afholdt to en-dags konferencer
med titlerne »Den mandsdominerede ligestilling
« og »EF, det indre marked og kvinderne«.
Rejser:
Lektor Birgitte Simonsen og lektor Kirsten Thomsen
var i maj deltagere i et møde på Sheffield City Polytechnic
om etablering af ERASMUS-programmer.
Seniorstipendiat Sanne Ipsen deltog i maj i en nordisk
konference i Helsingør om »Kvindelige Iværksættere«
og i november i Nordisk Ministerråds Konference om
Det nordiske BRYT-projekt i Reykjavik. Birgitte Simonsen
og Sanne Ipsen deltog i august i 15. Nordiske
Sociologkongres i Aalborg.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 1.
Lektor: mag.art. Birgitte Simonsen (udlånt fra Sociologisk
Institut).
Seniorstipendiat: mag.scient.soc. Sanne Ipsen.
TAP: Antal årsværk: 0.
Cand.phil. Turi Rye Madsen har fra august været tilknyttet
centret som informationsmedarbejder (arbejdstilbud).
Stud.jur. Inge Thorsted og stud.polit.
Kirsten Østergaard Jensen har i årets løb været tilknyttet
som løst ansatte kontormedarbejdere.
Sanne Ipsen