Det humanistiske Fakultet
Besvarelser af universitetets prisspørgsmål 237
Dekanens beretning
Humaniora har i 1989 været genstand for en betydelig
interesse i offentligheden. En anledning hertil var den
besøgsrunde, som Direktoratet for de videregående
Uddannelser gennemførte på de fem humanistiske fakulteter.
Nøglebegreber i de oplæg og svar, der udveksledes
mellem DVU og fakulteterne i første halvdel
af 1989, var »tilpasning til faldende budgetter«, »faldende
studenterindtag«, »fordeling af fag og institutter
på landsplan« og lignende kendte størrelser. Derudover
lancerede DVU en ny metaforik med »humanioras
fire ben« som kerneelement: Ved hjælp af sunde
og raske ben skulle humaniora kunne hæve sig op over
de kendte lave budgetudsigter. Man tænkte konkret
på bachelor-uddannelser, kombinationsuddannelser
og åben uddannelse.
Fakultetet har fastholdt sit ønske om en bred fagvifte.
Det er sket med henvisning til, at denne - uanset
den belastning, den udgør—er et aktiv for universitetet
og for landet som helhed.
Med henblik på at aktivere alle viftens fag og med
det formål at øge det ressourceudløsende studenterindtag
traf fakultetsrådet en principbeslutning om
indførelse af en ny studiestruktur. Det skal fremover
være en 3-2-3 struktur der gælder generelt, således at
BA nås efter 3 år, dog 4 år hvis der indgår fremmede
sprog, kandidatgraden efter yderligere 2 år, og endelig
Ph.D.-graden efter endnu 3 år. Rådets uddannelsesudvalg
og fakultetsstudienævnet har arbejdet på en
model for et samlet optag til denne studiestruktur.
I takt med at adgangsbegrænsningen stiller stadig
voldsommere krav til karaktergennemsnit fra de underliggende
uddannelser, giver frafaldet anledning til
mange bekymringer på fakultetet. Der er derfor igangsat
omfattende undersøgelser for at klarlægge de seneste
årganges studieadfærd, og der er indledt en mere
målrettet vejledning af de studerende, især begynderne.
Fakultetets strukturovervejelser hænger både sammen
med studieadfærden og med arbejdsmarkedssituationen
for humanister. Det glædelige fald i arbejdsløsheden,
man har kunnet konstatere de seneste år, er
fortsat. Det er sket samtidig med, at jobmarkedet er
blevet mere diffust, især er der sket en stærk stigning i
antallet af ansættelser uden for de traditionelle områder.
I mange tilfælde har det været en supplerende
kvalifikation, der har skaffet ansøgeren det nye arbejde.
Fakultetet satser på at bevare fagligheden i uddannelserne,
men samtidig at give plads for tidlig indplacering
af relevante supplementer, således at de efterspurgte
kompetencer kan udgøre en del af et integreret
uddannelsesforløb.
Med det formål at skabe solidere rammer om fakultetets
mange fag vedtog fakultetsrådet i september en
principbeslutning om at reducere antallet af institutter.
Der regnes med inden for to år at være skabt en
struktur med enheder på minimum 12 VIP.
I indberetningsperioden er der oprettet et Institut
for humanistisk Informatik. Samtidig er Det humanistiske
Edb-center blevet nedlagt. Instituttets arbejdsfelt
er, udover forskning og undervisning, at assistere
fakultetets øvrige institutter på edb-området og være
rådgivende for Budget- og Forretningsudvalget.
Den 1. januar 1989 trådte fakultetets retningslinier
for det videnskabelige personales forskningsforpligtelser
i kraft.
Der er i årets løb besat 3 adjunkturer og 10 lektorater
i henhold til forskerrekrutteringsplanen. Med undtagelse
af et enkelt puljelektorat udgør denne plan
fortsat fakultetets eneste mulighed for tilførsel af personale
til faste videnskabelige stillinger.
I forårets debat lød det til os: Brug humaniora! Humaniora
ud til folket! Disse gode ministerord blev ikke
modsagt af humanisterne, og der var ikke grund til
det. Fakultetet har de seneste år engageret sig i en række
udadrettede aktiviteter. Blandt disse er Åbent Universitet
et område, der har passet godt sammen med
kerneaktiviteterne. Senest er programmet blevet fastlagt
i et samarbejde med de øvrige humanistiske fakulteter.
Det er imidlertid i 1989 blevet besluttet, at
Åbent Universitet skal lukkes og at de ressourcer, humaniora
hidtil har brugt på dette formål, skal overføres
til en central konto for Åbne erhvervsrettede Uddannelser.
Fakultetsrådet har besluttet, at fakultetet
fortsat skal søge at etablere uddannelser for de mange
interesserede, der bl.a. på grund af adgangsbegrænsningen
ikke kan komme til at studere humaniora.
Uden et fast budgetgrundlag og med en besværlig
godkendelsesprocedure frygter fakultetet, at dette
»ben« bliver udsat for amputering.
John Kuhlmann Madsen
Besvarelser af universitetets prisspørgsmål
Andersen, Vibeke Gunilla Vogel: Kosmophani - om
tidens billeder (Filmvidenskab A 1988, Sølv).
Frellesvig, Bjarke: The Japanese OMBIN Sound
Changes (Østasiatisk Filologi 1988, Guld).
Horsnæs, Helle V: Arenosola (Klassisk arkæologi
1988, Sølv).
Skovgaard-Petersen, Jakob: Sufibroderskabets rituelle
liv i religionshistorisk belysning. En analyse og
traditionshistorisk fremstilling af den ægyptiske Rifa'iyya-
ordens vigtigste ritualer (Religionshistorie
1988, Guld).
Historie 239
Historie
1. Historisk Institut
Forskningsvirksomhed:
Nutidig historieforskning er karakteriseret ved en teoretisk
og tematisk pluralisme, der alene knyttes sammen
af kravet om den kritiske kildebehandling. Denne
mangfoldighed afspejler sig i Historisk Instituts forskningsprofil,
der bevidst tilsigter en spredning af teoretisk,
tematisk og kronologisk kompetence gennem
medarbejdernes frie projektvalg. Udforskningen af
Danmarks historie betragtes selvsagt som instituttets
hovedopgave, men en del medarbejdere, blandt disse
naturligvis de medarbejdere, hvis særlige fagområde
er antikkens historie, arbejder med emner i international
historie, ligesom der blandt de medarbejdere, der
specialiserer sig i dansk historie, kan konstateres en
stigende interesse for at placere danske problemer i
deres nordiske, europæiske eller internationale sammenhæng.
Den følgende, meget korte, oversigt over
forskningsaktiviteter ved instituttet er søgt udformet
således, at fremdrift og ændrede prioriteringer vil
fremgå ved sammenligning med tidligere årsberetninger.
Det arkæologiske materiale fra byhøjen San Giovenale
bearbejdes fortsat med henblik på publikation
(Bengt Malcus). Et stort arkæologisk-historisk projekt,
finansieret gennem fondsstøtte, belyser forholdet
mellem by og land i det romerske Nordafrika, det nuværende
Tunesien. Feltarbejdet er afsluttet i 1989,
derefter er arbejdet med publikation påbegyndt, det
ventes afsluttet ret hurtigt, idet de indsamlede genstande
er registreret på edb på stedet. Projektet ledes
fra Historisk Institut (Peter Ørsted) og Nationalmuseet.
En afhandling om det græske landbrug i oldtiden
(Jens Erik Skydsgaard sammen med lektor Signe Isager,
Odense Universitet) er bragt til afslutning, en
fremstilling af romersk militærhistorie (Niels M. Saxtorph)
ventes afsluttet i 1990. Der arbejdes fortsat med
en komparativ undersøgelse af de romerske provinser
England og Gallien under overgangen fra det senantikke
til det middelalderlige samfund (Arne Søby
Christensen) og med det romerske toldsystem (Peter
Ørsted). I årets løb er tre Ph.D.-afhandlinger indleveret
til bedømmelse i antikkens historie af nuværende
eller tidligere stipendiater ved instituttet vedrørende
henholdsvis romersk social og politisk historie belyst
ud fra det epigrafiske kildemateriale fra Pompeii
(Henrik Mouritsen), den nordafrikanske kætterbevægelse
Donatismen (Merete Harding) og byer og handel
i det romerske Germanien og Gallien (Gurli Jacobsen).
Inden for middelalderens historie arbejdes der fortsat
med punktundersøgelser i vikingetidens historie,
med nordeuropæisk militærorganisation ca. 700-ca.
1200 (Niels Lund) og med rigsbegrebets indhold med
særlig henblik på Estlands stilling inden for det danske
rige (Esben Albrectsen). I forlængelse af afsluttede
undersøgelser vedrørende Saxo undersøges forholdet
mellem middelalderlig dansk historieskrivning og
nordisk/latinsk litteratur (Inge Skovgaard-Petersen).
Den middelalderlige Saxoreception er genstand for et
Ph.D.-projekt (Anders Leegaard Knudsen). Danske
kalkmalerier registreres og analyseres fortsat (Niels
M. Saxtorph), og arbejdet med en større fremstilling
af sammenhængen mellem kunst, arkitektur og samfund
i Danmark ca. 1000 til ca. 1800 fortsætter (Axel
Bolvig). Pave Pius H's genmæle mod de trusler, der
ved midten af det 15. århundrede truede pavestolens
autoritet, er genstand for et Ph.D.-projekt (Stephen
Turk Christensen), og et projekt vedrørende islamiseringen
og arabiseringen af Mellemøsten i det 7. århundrede
er iværksat (Jørgen Bæk Simonsen). En undersøgelse
af den danske bondes forhold til markedet
ca. 1200-ca. 1600 har allerede afkastet en række publikationer
og ventes afsluttet med en samlet fremstilling
i 1990 (Bjørn Poulsen), og en omfattende undersøgelse
af seks engelske godsers landbohistorie i den centrale
periode 1300-1348 er indledt (Nils Hybel). Det kan vel
siges at være betegnende for kvalitet og vilkår for yngre
historikere, at de tre sidstnævnte undersøgelser viderefører
forskning, der er afsluttet med disputatsarbejder,
og at kun de to førstnævnte har kunnet knyttes
til instituttet som stipendiater. Det skal endelig noteres
med vemod, men også med glæde, at vor alt for
tidligt afdøde kollega, lektor dr.phil. Mogens Rathsacks
disputats, Fuldaforfalskningerne, på tysk initiativ
er blevet tilgængelig for den internationale forskning
med udgivelsen i 1989 af en tysk oversættelse.
Arbejdet med en bestemmelse af den interkontinentale
handels omfang og sammensætning før 1750 fortsættes,
og tre afhandlinger vedrørende sammenhængen
mellem europæisk og asiatisk økonomi før den formelle
kolonisering er afsluttet (Niels Steensgaard). En
samlet edb-analyse af befolkning og bebyggelse i
Tårnby 1660-1900 er afsluttet, og en agrarstrukturel
undersøgelse af Tåstrup Valby er indledt (Karl-Erik
Frandsen). I den indledende fase er også studier over
kultur og mentalitet i det 16. århundrede (Alex Wittendorff)
og en undersøgelse af baggrunden for indførelsen
af enevælden i Danmark med særligt henblik på
årene 1648-1651 (Benito Scocozza). Undersøgelsen af
skovvegetationens udvikling i det danske kulturlandskab
fortsætter (Bo Fritzbøger). En bog »Den danske
revolution. Landbrug og Politik 1600-1800« ventes afsluttet
i 1990 (Thorkild Kjærgaard).
Arbejdet med det 18.-19. århundrede har også i
1989 været svækket på grund af to medarbejderes midlertidige
overflytning til andre afdelinger. En oversigt
over dansk borgerlig mentalitet 1750-1850 er bragt til
240 Det humanistiske Fakultet
afslutning, og en undersøgelse af den danske guldalders
borgerlige mentalitet ventes afsluttet i 1991
(Hans Vammen), en monografi om den franske revolution
i historiografisk og metodisk belysning ventes
afsluttet i 1990 (Johny Leisner). En sammenlignende
analyse af dansk og fransk missionsvirksomhed i Sydindien
1850-1920 er iværksat som Ph.D.-projekt
(Henriette Bugge). De første resultater af studier over
den danske alkoholkultur og den danske afholdsbevægelses
historie er publiceret, og arbejdet videreføres i
nordisk komparativt perspektiv (Sidsel Eriksen). Arbejdet
med dansk idræts historie 1880-1940 i mentalitetshistorisk
belysning fortsætter (Hans Bonde). Et
Ph.D.arbejde om Orla Lehmann er indleveret til bedømmelse,
og arbejdet videreføres med historiografiske
studier over danske faghistoriske biografier efter
1970 (GretheJensen).
Samlede fremstillinger og forskningsformidling:
Inden for historiefaget kan der ikke drages en skarp
grænse mellem forskning og forskningsformidling.
Forskningsresultater fremlægges ikke kun i specialundersøgelser,
henvendt til fagfæller, men også i form af
brede fremstillinger af samlede tidsafsnit eller særlige
sider af historien. Sådanne brede fremstillinger tjener
til en formidling af forskningens resultater og historiske
omvurderinger til den interesserede offentlighed,
men indgår samtidig i den interne faglige debat og udvikling.
I løbet af året 1989 har en række af instituttets
medarbejdere publiceret sådanne større fremstillinger.
Det gælder således til Gyldendal og Politikens
Danmarkshistorie bindene 5 (1250-1400) (Kai Hørby),
7 (1500-tallet) (Alex Wittendorff) og 8 (1600-tallet)
(Benito Scocozza). Endvidere en bredt anlagt introduktion
til samfundslivet i det romerske imperiums
provinser (Peter Ørsted), en håndbog til brug for lokalhistorikere
(Knud Prange) og en håndbog til brug
for slægtshistorikere (Knud Prange). En lærebog i
Grækenlands historie i oldtiden er afsluttet (Jens Erik
Skydsgaard), og en lærebog i Roms historie står foran
sin afslutning (Niels M. Saxtorph). En række af instituttets
medarbejdere har bidraget til samleværket Imperium
Romanum, Idé, ideal og realitet, der ventes
udsendt i 1990. En række artikler om arbejdet i kunsten
ventes offentliggjort i løbet af 1990 (Axel Bolvig).
Formidlingsarbejdet foregår også ad andre kanaler.
Mange af medarbejderne har medvirket i radio- eller
tv-udsendelser, ved Folkeuniversitetet og ved Videnskabernes
Selskabs offentlige forelæsninger eller i andre
sammenhænge som f.eks. efteruddannelsesforedrag
for gymnasielærere, udarbejdelse af leksikonartikler
m.v.
Det forekommer tankevækkende, at en så stor del af
medarbejdernes faglige produktion henvender sig til
og kan interessere en bredere offentlighed. Det afspejler
både en betydelig historisk interesse i nutidens
samfund og en videreførelse af en fin tradition for
forskningformidling blandt danske historikere. Instituttet
betragter den udadvendte virksomhed som en i
væsentlig opgave for medarbejderne og har med stolthed
noteret, at en medarbejder ved instituttet, Kai \ i
Hørby, i december modtog hæderspriser fra G.E.C.
Gads Fond og Ellen og Hans Hermers Fond.
Redaktionelle hverv m.v.:
Esben Albrectsen var til sommeren 1989 (sammen
med Carsten Due-Nielsen) redaktør af Historisk Tidsskrift.
Arne Søby Christensen er tilsynsførende ved
Dansk historisk Bibliografi. Kai Hørby er redaktør af
Danske Magazin, medlem af hovedredaktionen for
værket »Københavns Universitet 1479-1979«, udgiver
af Aksel E. Christensens efterladte manuskript om
Kalmarunionens historie efter 1439 og medvirkende
ved en udgave af Niels Skyum-Nielsens efterladte manuskript
»Fruer og Vildmænd. Danmarkshistorie
uden retouche«. Jens Erik Skydsgaard er formand for
Selskabet for historiske Kilders Oversættelse.
Esben Albrectsen og Arne Søby Christensen er
medlemmer af Den danske historiske Forenings bestyrelse,
Esben Albrectsen er desuden medlem af forstanderskabet
for Det Kongelige danske Selskab for Fædrelandets
Historie. Karl-Erik Frandsen er medlem af
styrelsen for Det nordiske Kulturlandskabsforbund,
De nordiske Universitetskurser i Historie og Dansk historisk
Fællesforening og generalsekretær for The Permanent
European Conference for the Study of the Rural
Landscape. Inge Skovgaard-Petersen er medlem af
Den arnamagnæanske Kommission og af bestyrelsen
for Dansk Selskab for Oldtids- og Middelalderforskning.
Jens Erik Skydsgaard er medlem af bestyrelserne
for Det danske Institut i Rom og Dronning Ingrids
romerske Fond, formand for bestyrelsen for Selskabet
Philadelphia, efor for Borchs Kollegium og medlem af
programudvalget for styringsgruppen for forskningsrådsprojektet
»Hellenismen«. Niels Steensgaard
er formand for styrelsen for Det humanistiske Forskningscenter
i København, den danske komite for historikernes
internationale samarbejde og kommissionen
for Fontes Historiae Africanae og medlem af
Forskningsbiblioteksrådet, styrelsen for Nordisk Institut
for Asienstudier og styringsgruppen for European
Science Foundation netværket: History of European
Expansion. Alex Wittendorff er medlem af bestyrelsen
for Dansk vejhistorisk Selskab.
Rejser og gæster:
Medarbejdere ved instituttet har i årets løb deltaget
aktivt i en række symposier og konferencer: i Oslo
(Hans Bonde), Sofia (Stephen Turk Christensen),
Uppsala (Sidsel Eriksen), Møn (Karl-Erik Frandsen),
Chester (Nils Hybel), Århus, Houston og Vancouver
(Niels Lund), Moskva (Niels M. Saxtorph og
Kai Hørby), Paris (Inge Skovgaard-Petersen), Washington,
Bonn, Heidelberg og Calcutta (Niels SteensHistorie
241
gaard), Goteborg (Hans Vammen og Sidsel Eriksen)
og Paris og Lourmarin (Peter Ørsted). Der er foretaget
forskningsrejser til Wien og Stockholm (Axel Bolvig),
Istanbul (Stephen Turk Christensen), Rom
(Bengt Malcus og Henrik Mouritsen) og Heidelberg
(Jørgen Bæk Simonsen). Peter Ørsted har i efterårssemesteret
opholdt sig som gæsteforsker ved universitetet
i Aix-en-Provence. Der er gæsteforelæst ved Danmarks
Biblioteksskole og Nordisk Folkhogskola i
Kungsålv (Axel Bolvig), ved The Social Research Intitute
of Alcohol Studies i Helsinki (Sidsel Eriksen),
ved Mikolaj Kopernicus-universitetet i Torun og Polska
Akademia Nauk i Warszawa (Karl-Erik Frandsen),
ved Det humanistiske Forskningscenter i København
(Johny Leisner), ved University of Washington,
Seattle (Niels Lund) og ved universiteterne i
Cambridge og Aix-en-Provence (Peter Ørsted).
Dr. Lutz Werner, universitetet i Rostock, opholdt
sig ved instituttet som gæsteforsker september-oktober
1989. Der har i årets løb været gæsteforelæsninger
ved instituttet ved professor Kersten Kriiger, Hamborg,
dr. Terry Berry, Trinity College Dublin, professor
Sølvi Sogner, Oslo, dr. T. Mangan, Glasgow, professor
Peter Sawyer, Goteborg, og professor Hsu
Hong, National Taiwan University.
Instituttet modtog i november besøg af ca. 30 forskerstuderende
i historie fra Goteborgs Universitet
under ledelse af professor Jørgen Weibull, i den forbindelse
fremlagde Ph.D.-studerende ved instituttet
kort eksempler på igangværende projekter. Samarbejdet
med University of Lancaster under Erasmusprogrammet
er videreført.
Stab:
VIP: Antal årsværk 17, stipendiater ved årets udgang;
10.
Professorer: Jens Erik Skydsgaard, Niels Steensgaard.
.Lektorer: Esben Albrectsen, Axel Bolvig, Arne Søby
Christensen, Karl-Erik Frandsen, Kai Hørby, Johny
Leisner, Niels Lund, Bengt Malcus, Knud Prange
(Lokalhistorisk afd., se denne), Niels M. Saxtorph,
Benito Scocozza, Inge Skovgaard-Petersen, Hans
Vammen, Alex WittendorlT, Peter Ørsted.
Ekstern lektor: Nils Hybel.
Seniorstipendiater; Bjørn Poulsen, Jørgen Bæk Simonsen.
Kandidatstipendiater: Hans Bonde, Henriette Bugge,
Bo Fritzbøger, Henrik Mouritzen.
Forskningsstipendiater; Stephen Turk Christensen,
Sidsel Eriksen, Merete Harding, Grethe Jensen,
Thorkild Kjærgaard.
Introduktionsstipendiat; Anders Leegaard Knudsen.
Undervisningsassistent: Michael Jensen.
TAP: Antal årsværk; 3,27.
Overassistenter: Grethe Christensen (fratrådt 28.2.),
Birgit Sampson.
Assistenter: Bodil Ring Brodersen, Tove Nielsen, Jytte
Skytte.
Kontorelev: Angelika R.Joensen.
Speciale (konferens):
Jørgensen, Bent Raymond: Småstat, krise og udenrigshandel.
Danmark og Storbritannien. 1929-
1933.
Specialer (hovedfag):
Andersen, Vibeke Stockholm: En undersøgelse af de
civile og politiske menneskerettigheder i Malaysia
efter 1969 med særlig vægt på 1980erne.
Appel, Hans Henrik: At være almuen mægtig - De
jyske bønder og øvrigheden på reformationstiden.
Baumann, Hanne Charina: Tranquebars landsbyer i
det 18. århundrede — En undersøgelse af dansk indflydelse
på de sydøstindiske landsbyer med særligt
henblik på; Jordsystemet, beskatning og lokal administration.
Bredsdorff, Eva Bursche; De to prinser i Tower-En
analyse af de eksisterende kilder omhandlende Edward
5. og Richard, Hertugen af Yorks endelige
skæbne og en kritisk gennemgang af de derfra fremkomne
teorier.
Bregnsbo, Michael: Gejstlighedens syn på samfund og
øvrighed 1775-1800, belyst ved trykte prædikener
og taler.
Buchmann, Vagn: Frederik 3.s Håndfæstning. En
analyse af stænderforhandlinger og interessemodsætninger
i forbindelse med tronskiftet 1648.
Carlsen, Kenn Harder: Kritisk samtidshistorie - en
historieteoretisk undersøgelse af Michel Foucaults
analyse- og kritikstrategi.
Christiansen, Thure: Analyse og diskussion af udviklingen
i det politiske forhold mellem USA og Egypten
1969-1974.
Egevang, Britta Borch; Fransk-canadiske kvinders
deltagelse i handelslivet 1720-1740.
Friis, Malene Charlotte: Fremmed og arbejder -
Dansk indvandrerpolitik 1968-86.
Hansen, Carsten Mackeprang: Reform eller revolution.
En analyse af forandringsprocessen i Guatemala,
1944-1954.
Hansen, Tonni Bøge: Uddannelsesreformer i de
hundrede reformdage i 1898. Zhang Zhidong's placering
i reformbevægelsen 1895-1898 og rolle ved
formuleringen af en reform af det kinesiske uddannelsessystem.
Høyrup, Lise Johanne; Barselshvile, pligt, ret eller illusion?
En undersøgelse af barselslovgivningens betydning
for kvinder i industri og håndværk 1901-
1933.
Jacobsen, Anette Faye; Kontrol og demokrati. Træk
af dansk børneforsorgs historie 1933-58.
Jensen, Michael: Den danske Ruslandshandel ca.
1760-1807.
242 Det humanistiske Fakultet
Johansen, Birgit Julie Fryd: Slave Schools in the Danish
West Indies. 1839-1853.
Jørgensen, Kim: Massemediernes rolle i den amerikanske
præsidents valgkampagne 1952-1980.
Lotze, Kirsten: Omverdensbilledet i danske tidskrifter
og aviser i perioden 1820-1870.
Lund-Rasmussen, Jette: Christian IV-billedet i videnskab
og kunst indtil nutiden.
Løkke, Anne: Vanrøgtede, vanartede og forbryderiske
børn. Dansk børneforsorg mellem filantropi og stat
ca. 1880-ca. 1920.
Madsen, Anne: Om bruddet i kvindegymnastikken i
Danmark omkring år 1900 — Især med henblik på
de kønsideologiske aspekter.
Michelsen, Jette: Nyere forskning i familie og slægt i
det engelske og franske middelaldersamfund ca.
1000-ca. 1500.
Mortensen, Finn Lauritz: Husmænd, inderster, tyende
og pjalte i Sørbymagle Sogn 1645-1688. Et studie
af sociale grupper i landbosamfundet i sidste halvdel
af 1600-tallet.
Nielsen, Gitte Dorit: Kineserne i Malaysia — Et studie
i etnisk politik på baggrund af »New Economic Policy
« i 1970'erne.
Nielsen, Poul-Erik Bjørn: De tidligste danske byer ca.
800-1100 — teori og empiri
Pedersen, Steen Wenske: Rislandbrug i Filippinerne
1946-86. En analyse af landbrugsreformer og indkomstforhold
inden for rislandbruget.
Petersen, Henning: Industrialisering og nationalisme
i Katalonien. En undersøgelse af baggrunden for
den borgerlige katalanske nationalisme fra slutningen
af 1 700-tallet til 1930'ne.
Rasmussen, Frank Allan: Konstruktionsvirksomhed
og skibsbyggeri ved Søetaten 1692 til 1772.
Saxtorph, Henrik Sylvester: Københavns søforsvar
1807.
Schummel, Helle: Bønderne og fællesskabet. En undersøgelse
af landsbyfællesskab og andre organisationsformer
blandt bønderne på Møn 1769-ca.
1797, set i relation til den hidtidige forskning.
Stjernø, Grete: Forholdet mellem Benin og England
fra 1892-97. En analyse af de pol. og øk. forb. mellem
Benin og Engl., m. spec. henblik på en vurdering
af de fakt. som blev bestemmende for karak, af
forh. mellem Benin og Engl.
Warren, Susanne Marianne: Man gjorde et kvarter
fortræd — en analyse af udviklingen i Nansensgadekvarteret,
i særdeleshed 1950-1987, reflekteret
gennem detailhandelen.
Publikationer:
Bugge, H.: Korsør bys historie. Korsør gamle by. Bd.
I: Byhistorie, Korsør Kommune, Planstyrelsen, s.
9-26, Korsør, København 1989.
-: Dansk mission i Kastesamfundet: DMS i South Arcot
1860-1900. Studier i dansk mission og kulturpolitik
nr. 4. Dansk mission i Sydindien, Henriette Bugge,
Ann-Belinda Steen, s. 9-51, København 1989.
-, Johansson, L: Korsør gamle by. Bd. II: Bygningsregistrant.
Korsør, København 1989, 355 s.
Frandsen, K.: En række kapitler i nævnte bog. Falstersundersøgelsen
1-2. Det nordiske Ødegårdsprojekt,
Svend Gissel m.fl. (red.), s. 700, Odense 1989.
-: Landboreformerne i Tårnby. Ændringer i bebyggelse
og socialstruktur i en landsby tæt ved København
ca. 1780-1830. Bebyggelsehistorisk Tidskrift
17, Stockholm 1989.
—: Tårnby landsby. Historie og bygningsregistrant.
Tårnby, København 1989, 150 s.
Fritzbøger, B.: Forestry in crisis - society in crisis. Economic
and ecological consequences ofrestrictions
in the peasant forestry, Falster, Denmark 1660-85.
Human influence on forest ecosystems development
in Europe, Fabio Salbitano (ed.), s. 349-52,
Bologna, Italien 1989.
—: Lidt om Johan Otto Angelbergs (u)virksomhed i
Danmarks skove. Dansk Skovbrugs Tidsskrift 2, s.
59-64, Frederiksberg 1989.
-: Om skovdyrkning i 1670ernes Danmark. Jagt- og
Skovbrugsmuseet, Årsskrift 1989, s. 3-25, Hørsholm
1989.
-: Skove og skovbrug på Falster 1652-1685. Odense
1989, 311 s.
Hybel, N.: Crisis or Change - the Concept of Crisis in
the Light of Agrarian Structural Reorganization in
Late Medieval England. Århus 1989, 357 s.
Hørby, K.: Den samfundsmæssige baggrund for
Knud den Helliges gavebrev. Gåvobrevet 1085,
Sten Skansjo, Hans Sundstrom (red.), s. 50-61,
Lund, Sverige 1988.
-: Anmeldelse af Inge Skovgaard-Petersen: Da
Tidernes Herre var nær. Studier i Saxos historiesyn.
København 1987. Historisk Tidsskrift
(1988), s. 132-45, København 1988.
Kjærgaard, T: Danmark og den franske revolution /
le Danemark et la Revolution Frangaise. København
1989, 128 s.
-: Fjorten billeder fra den franske revolution 1792-
1799 / Quatorze images de la Revolution Fran^aise
1792-1799 afjohann Gottlieb Fridrich, udgivet af
Thorkild Kjærgaard. Herning 1989, 36 s.
Knudsen, A.L.: Another Look at the so-called 3rd
Hand in the Angers Fragment of Saxo Grammaticus.
Cahiers de FInstitut du moyen-åage grec et latin
59, s. 359-65, Københavns Universitet 1989.
Leisner, J.: Den franske Revolution: Ideerne om den,
ideerne bag den. Fransk Nyt 169, s. 10-15, København
1989.
—: Den franske Revolution. Siden Saxo 1, s. 4-11, København
1989.
Lund, N.: De vilde vikinger og den civiliserede verden.
Europa og de fremmede i middelalderen, Kurt V.
Jensen (red.), s. 41-53, København 1989.
Historie 243
Allies of God or Man? The Viking Expansion in a
European Perspective. VIATOR. Medieval and
Renaissance Studies 20, s. 45-59, Los Angeles, California,
USA 1989.
Mouritsen, H.: Elections, Magistrates and Municipal
Elite. Studies in Pompeian Epigraphy. Analecta
Romana Instituti Danici, Suppl. 15, 1988. Rom
1989, 224 s.
Scocozza, B.: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie,
bind 8: Ved afgrundens rand 1600-1700. København
1989, 373 s.
Christian 4. København 1987, 288 s.
Skovgaard-Petersen, I.: Anmeldelse af: Tradition og
historieskrivning. Kilderne til Nordens ældste historie.
Red: Kirsten Hastrup, Preben Meulengracht
Sørensen, Aarhus Universitsforlag 1987. Historisk
Tidsskrift 1, s. 137-43, København 1989.
-: Artiklerne Harald Klak og Harald Blauzahn
Gomsson. Lexikon des Mittelalters, Bd. IV, Robert-
Henri Bautier (red.), s. 1928, 1989, Miinchen,
Ziirich 1989.
Steensgaard, N.: Verden på opdagelsernes tid 1350-
1600. Menneske, Samfund, Historie. Kapitler af
verdenshistorien, Mogens Carstensen m.fl. (red.),
s. 168-95, København 1988.
—: Kulturmøder 1500-1800. Menneske, Samfund, Historie.
Kapitler af verdenshistorien, Mogens Carstensen
m.fl. (red.), s. 196-223, København 1988.
Wittendorff, A.: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie,
bind 7: På Guds og Herskabs nåde. København
1989, 398 s.
Niels Steensgaard
la. Lokalhistorisk Afdeling
redegørelse for kildematerialet og dets problemer,
samt en indføring i lokalhistorisk teknik og arbejdsmåde
i almindelighed.
Anden virksomhed:
Afdelingen har haft en livlig kontakt med kolleger i
ind- som udland. Der har bl.a. været tale om deltagelse
i to seminarer i Stockholm, og der er som sædvanlig
ydet en del vejledning, for eksempel i form af manuskriptgennemgang
og konkrete undersøgelser, ligesom
der har været samarbejde med Danmarks Radio
og TV.
Afdelingen har deltaget i udvalgsarbejdet angående
det etnologisk-lokalhistoriske center, som fakultetet
har vedtaget at oprette. Desværre er planerne p.t. sat i
bero.
Afdelingens leder har afholdt to fjernkursus under
Folkeuniversitetet og har holdt foredrag i slægts- og
lokalhistoriske foreninger.
Afdelingens leder er formand for Societas Heraldica
Scandinavica og for Alfred Good's Fond samt næstformand
for Samfundet for dansk Genealogi og Personalhistorie.
Udgivervirksomhed m.v.:
Der er givet løbende orientering om afdelingens virksomhed
i kvartalsskriftet: Lokalhistorisk Journal.
Afdelingens leder forestår redaktionen af Slægtshistorisk
Studiebog og er medlem af redaktionsudvalget
for Personalhistorisk Tidsskrift.
Stab:
VIP:
Antal årsværk: 1.
Lektorer: Knud Prange.
Speciale:
Mette Ehlers: Billeder — lokalt set. En analyse af billedudvælgelse
og billedanvendelse i 4 byhistorier.
Forskningsvirksomhed:
Lokalhistorisk Afdelings hovedformål er at udføre lokalhistorisk
forskning, at udarbejde nye arbejdsredskaber
og hjælpemidler til forskere samt at levere undervisning.
Der er i årets løb arbejdet med fagområdets principielle
og aktuelle problemer (en mindre artikel herom
er publiceret), og studierne over geografisk og social
mobilitet er fortsat (et delresultat er publiceret).
To større projekter er blevet afsluttet med udsendelsen
af bøgerne: »Mit navn er Jensen — en bog om
slægtsforskning« og »Lokal historie - en håndbog«.
Den første er en mere elementær vejledning, den sidste
er en bred introduktion til hele fagområdet med en
behandling af metodiske og principielle problemer, en
Publikationer:
Prange, K.: Anmeldelse af Jørgen Papsøe: Folketællinger
1787, 1801, 1834, 1840 og 1845, Almind m.fl.
sogne 1-5. Personalhistorisk Tidsskrift 1, s. 107,
København 1989.
-: En lavadelig våbenfrise?; Hvidernes våbenfrise og
Stormænd i Østjylland. Danske Kalkmalerier, tidlig
gotik 1275-1375, Ulla Haastrup (red.). Nationalmuseet,
s. 88-91, 98-101, 180-83, København
1989.
-: Mit navn er Jensen. En bog om slægtsforskning.
København 1989, 56 s.
-: Lokalkultur og lokalhistorie i forskningen. Nordisk
Tidskrift 65 (5), s. 385-92, Stockholm 1989.
—: Lokalhistorie-enhåndbog.København 1989,255s.
244 Det humanistiske Fakultet
Christian 4. og Rasmus Thestrup. Konge og købmand
— to skæbner set i et genealogisk perspektiv.
Personalhistorisk Tidsskrift 2, s. 139-56, København
1989.
—: "Wiburgs velgaaende" — om at løse en umulig opgave.
MIV. Museerne i Viborg Amt 15, s. 43-44,
Viborg 1989.
Knud Prange
2. Institut for Samtidshistorie
Forskning:
Instituttet beskæftiger sig med de sidste 100 års danske
og internationale historie. Heri indgår såvel indenog
udenrigspolitiske emner, socialhistorie og idéhistorie.
Emnerne behandles ofte fra forskellige synsvinkler
og under anvendelse af varierende metoder, herunder
også metoder fra de generaliserende samfundsvidenskaber.
Forskningsprojekterne spænder fra syntesefremstillinger
til dybtgående enkeltstudier og fra større
projekter, hvori flere institutioner deltager, til individuelt
arbejde.
I 1989 har medarbejderne bl.a. beskæftiget sig med
følgende konkrete projekter:
Carl-Axel Gemzell har færdiggjort to dele og forberedt
en tredje del af projektet: Om politikens forvetenskapligande
och vetenskapens politisering. Kring vålfårdsstatens
uppkomst i England. Projektet drejer sig
om det bidrag, engelske naturvidenskabsfolk gav til
udviklingen af den britiske velfærdsstat i mellemkrigstiden
og under 2. Verdenskrig ved deres ideer om styring
og rationalitet. Også ideernes gennemslag i samfundet
analyseres.
Carsten Due-Nielsen har fortsat sine studier i dansk
udenrigspolitik. Dels placeringen af forsvars- og sikkerhedspolitik
mellem indenrigspolitiske og externe
faktorer i slutningen af det 19. århundrede, dels -
oversigtsmæssigt — den hidtidige udforskning af dansk
udenrigspolitik op til udbruddet af 2. Verdenskrig, og
endelig — forberedende - dansk udenrigspolitik efter
1945.
Inga Floto beskæftiger sig fortsat med Japans historie
i det 20. århundrede og har konkret arbejdet med
artikler om den amerikanske okkupation af Japan og
problemer og resultater i Japans historie.
Erik Thostrup Jacobsen har omtrent færdiggjort et
arbejde om kirken under besættelsen på grundlag af
omfattende kilde- og litteraturstudier.
Hans Kirchhoff har fortsat arbejdet med en biografi
om Firhedsrådets gesandt i Moskva 1944-45, Thomas
Døssing, og han har desuden arbejdet med en afhandling
om beslutningsprocessen i aprildagene 1940
med særlig henblik på en diskussion af rationalitetsbegrebet.
Tillige er han sammen med Aage Trommer,
Odense Universitet, gået igang med at indsamle
materiale til en udgivelse af dokumenter til modstandsbevægelsens
historie 1941-45.
Karl Christian Lammers er gået videre med sin
undersøgelse af det tyske socialdemokratis politik
overfor fascisme og nazisme fra 1920 til 1933. Han
arbejder også med en fremstilling og diskussion af
nazismens og fascismens historie 1919-45. Endelig er
han igang med et projekt om Borgerskabets politik
over for arbejderbevægelsen i Danmark ca. 1918-40.
Henrik S. Nissen har fortsat beskæftiget sig med
udarbejdelsen af manuskriptet til Danmarkshistorien
1950-70. Under projektet Dansk Identitetshistorie
har han studeret den grundtvigske bevægelses
formulering af folkelige og nationale positioner i begyndelsen
af 1930erne. I tilknytning til projektet
Kirken under besættelsen har han forberedt udgivelsen
af en brevveksling mellem Hal Koch og Løgstrup
1940-43.
Poul Villaume har fortsat arbejdet med sit projekt
Dansk sikkerhedspolitik og rammerne for dens udformning
under den kolde krigs ideologiske indflydelse
1949-61. Han har især arbejdet med et omfattende,
nyfrigivet amerikansk kildemateriale, der behandler
Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitiske
positioner i NATO. Tillige er Norges positioner inddraget
komparativt.
Torben Worre har foretaget analyser af folketingsvalgene
1987 og 1988 samt Europaparlamentsvalget
1989. Han deltager også i European Election Study
1989, en komparativ undersøgelse af vælgeradfærden
ved Europavalget.
Udadvendte aktiviteter:
Carsten Due-Nielsen er redaktør af Historisk Tidsskrift
og medlem af redaktionsudvalget for Økonomi
& Politik.
Karl Christian Lamners er medlem af redaktionen
for Den jyske Historiker.
Carsten Due-Nielsen er medlem af styrelsen for
Dansk udenrigspolitisk Institut og medlem af bestyrelsen
for Den danske historiske Forening og for Selskabet
for Historie og Samfundsøkonomi.
Inga Floto er formand for Kildeskriftselskabet og
for Historisk Samfund.
Karl Christian Lammers har foretaget en forskningsrejse
til Paris og en studietur til Bochum, Bonn
og Amsterdam, maj-juni 1989. Han har desuden deltaget
i Bochumuniversitetets symposium »Faschismus-
Theorien in der europåischen Arbeiterbewegung
bis 1945« med et foredrag om »Faschismus-Diskussionen
in den skandinavischen Arbeiterbewegungen«
i november 1989.
Poul Villaume har foretaget en forskningsrejse til
Historie 245
Oslo i juni og en rejse til Washington i november-december
1989.
Carl-Axel Gemzell har holdt en af hovedforelæsningerne
(om sit forskningsprojekt) ved den internationale
videnskabshistoriske kongres i Tampere i december
1989.
Torben Worre har deltaget i European Consortium
for Politicai Research's kongres i Paris i april 1989.
Henrik S. Nissen har foretaget to rejser til Bruxelles
i forbindelse med sit medlemsskab af Academic Group
for ERASMUS-programmet.
Inga Floto har ledet en excursion til Japan for en
gruppe studerende.
Hans Kirchhoff har holdt 5 forelæsninger på Folkeuniversitetet
og 2 på Danmarks Biblioteksskole om
emner i besættelsestidens historie. Han har desuden
holdt en forelæsning på Tøjhusmuseet om forspillet til
2. Verdenskrig.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7, stipendiater: 2.
Professor: Carl-Axel Gemzell.
Lektorer: Carsten Due-Nielsen, Inga Floto, Hans
KirchhofT, Karl Christian Lammers, Henrik S. Nissen,
Torben Worre.
Fonds- og forskningsrådsstipendiater: Erik Thostrup
Jacobsen, Poul Villaume.
Extern Lektor: Michael Wolfe.
TAP: Antal årsværk: 1.
Overassistent Inge Wallin.
Ph.D.-afhandling:
Krogh, Tyge: Humanitet og Politik. Det danske efterkrigshjælpearbejde
1945-51 og dets motivbaggrund
(Specialebiblioteket. Er publiceret).
Publikationer:
Floto, L: Woodrow Wilson som historiker og politisk
tænker. Historisk Tidsskrift 89 (1), s. 55-77, København
1989.
Gemzell, C.: Om politikens fbrvetenskapligande och
vetenskapens politisering. Del 1. Teoretisk inledning.
Københavns Universitet 1989, 56+IV s.
-: Om politikens forvetenskapligande och vetenskapens
politisering. Kring vålfardsstatens uppkomst i
England. Del HL Foreningen av motsatser. Københavns
Universitet 1989, 400 s.
Kirchhoff, H.: Den civile modstand i Europa & Den
militære modstand i Europa. Den store alliance,
Hans Kirchhoff, Aage Trommer, s. 165-205, København
1989.
-: Hitlers Europa. Hitlers Krig, Hans KirchhofT,
Henning Poulsen, s. 231-322, København 1989.
Lammers, K.C.: En forførers dagbøger. Joseph Goebbels
i spejlet. Den jyske Historiker 48, s. 138-41, Århus
1989.
-: Østrigs bidrag til Tysklands nyere historie (Adolf
Hitler og nazismen). Tysk. Et sprog - Fire stater -
Fire kulturer? Text und Kontext, Sonderreihe 27,
Sven-Aage Jørgensen (red.), s. 72-86, København,
Miinchen 1989.
-: Afnazificering og politisk omskoling. Politiseringsprocesser
i Vesttyskland efter 1945. Den jyske Historiker
47, s. 69-89, Århus 1989.
-: Retsvæsenets politisering. Jurister og dommere i
det nazistiske Tyskland. Anmeldelse af Lothar
Gruchmann: Justiz im Dritten Reich 1933-1940,
1988. Retfærd. Nordisk Juridisk Tidsskrift 46, s.
104-110, København 1989.
Worre, T: Det politiske system i Danmark, 5. udgave.
København 1989, 148 s.
—: Folketingsvalget 1987. Økonomi og Politik 3, s. 39-
54, København 1989.
—: Denmark (Bidrag til særnummer om Europavalget
i 1989). Electoral Studies 8 (3), s. 237-45, Guildford,
England 1989.
-: The Danish Euro-Party System. Scandinavian Politicai
Studies 10 (1), s. 79-95, Oslo 1987.
Carsten Due-Nielsen
3. Institut for økonomisk Historie
Historie
Disciplinen 'økonomisk historie' indførtes ved Københavns
Universitet i 1960 med udnævnelsen afKristof
Glamann til professor i økonomisk historie ved faget
historie og med udnævnelsen i 1966 af Svend Aage
Hansen til professor i Danmarks statistik og dansk
økonomisk historie ved økonomistudiet. De to professorer
tog i 1967 initiativ til oprettelsen af Institut for
økonomisk Historie med et direkte samarbejde mellem
de to fagområder, inspireret af internationale tendenser
og af de positive erfaringer fra det gamle Institut
for Historie og Samfundsøkonomi. Institut for økonomisk
Historie er stadig det eneste af sin art her i
landet.
Siden 1972 har instituttet været underlagt Det humanistiske
Fakultet, men de til instituttet knyttede lærere
har regelmæssigt undervist i økonomisk historie
på politstudiet, ligesom det forskningsmæssige samarbejde
er fortsat. Fra 1979 har instituttet været placeret
på Københavns Universitet Amager.
Forskningsvirksomhed:
Institut for økonomisk Histories forskningsmæssige
hovedområde er den økonomiske og sociale historie i
nyere og nyeste tid. Økonomisk historie omfatter studiet
af fortidens fremstilling, fordeling og forbrug af
246 Det humanistiske Fakultet
varer og tjenester med fremdragelse af de bestemmende
faktorers relative betydning og indbyrdes forhold.
Teoretisk og metodisk er disciplinen karakteriseret
ved en bevidst inddragelse af elementer fra såvel
humaniora som fra samfundsvidenskaberne.
Instituttet har fortsat i 1989 kunnet opretholde og
til dels udbygge en forholdsvis stærk og bred forskningsprofil
med et stort antal eksternt finansierede
stipendiater, der dels arbejder med enkeltprojekter,
dels i tilknytning til større forskningsinitiativer. Også
de øvrige medarbejdere har været engageret i udadvendte,
og for fleres vedkommende internationalt orienterede
aktiviteter.
Fra etableringen har instituttet til stadighed arbejdet
med udforskningen af den danske industris udvikling
i det 19. og 20. århundrede, og denne side er
yderligere styrket siden 1984 gennem samarbejdet
med Statens humanistiske Forskningsråd og Carlsbergfondet
om projektet »Dansk industrihistorie
1870-1980«, samt det indledte forskningsinitiativ under
Statens humanistiske Forskningsråd: »Dansk politik
under forandring: 1945-1985«. Dette samarbejde
vil fortsat præge forskningsprofilen i det kommende
år. Men også inden for mere traditionelle områder
som landbrug, handel, økonomisk politik og prishistorie
har medarbejderne ydet nye forskningsbidrag.
Endelig har forskningen i oversøisk historie, der er
koncentreret om Afrika og Asien, yderligere kunnet
udbygges, og flere af medarbejderne har deltaget aktivt
i områdestudierne, i videreførelse af Center for
Afrikastudier og Center for Øst- og Sydøstasien og i
arbejdskredse for migrationshistorien. Endelig har
instituttet været vært for Det humanistiske Fakultets
tværfaglige Forskningsgruppe for dansk Identitetshistorie.
Landbrug
Erik Helmer Pedersen har afsluttet et større arbejde
om Det danske landbrugs historie 1914-88. I fortsættelse
af det prishistoriske arbejde har han desuden bistået
cand.mag. Mette Ehlers med udformningen af et
forskningsprojekt over danske landarbejderes levevilkår
i det 18. århundrede. Det er tanken at lade de
centrale prisrækker indgå i analysen.
Industri
Instituttet har i de forløbne år fungeret som værtsinstitution
for det tidligere omtalte projekt »Dansk industris
historie siden 1870«, der er nærmere beskrevet i
pjecen »Industriens vækst og vilkår« (Kbh. 1985). I
forbindelse med dette projekt har Niels Thomsen fortsat
arbejdet på en monografi i to bind om Industri,
stat og samfund. 1. bind er trykklart, dækkende hovedperioden
(til 1939). Ligeledes i forbindelse med
dette projekt har Hans Kryger Larsen arbejdet med
»Teknologiudviklingen i dansk industri 1932-58«. Og
Leon Dalgas Jensen har under dette projekt arbejdet
på »Udviklingen i dansk industripolitik under Marshallplanen
«.
Carl Erik Andresen har afsluttet arbejdet på sit
projekt »Dansk møbelindustri 1879-1950. Teknologi
og arbejdskraft« med en afhandling, der er indleveret
til forsvar for Ph.D.-graden. Projektet er en undersøgelse
af den danske møbelindustri ved overgangen fra
håndværksmæssig til industriel produktion. Der er
lagt særlig vægt på at belyse de teknologiske ændringer
og følgerne heraf for arbejdskraften.
Ole Hyldtoft har arbejdet videre med en fremstilling
af den teknologiske udvikling i dansk industri fra
1870 til 1930. Tyngdepunktet ligger på industriens
kraftmaskiner, maskinindustrien, byggematerialeindustrierne
og de arbejdsintensive industrier. I forlængelse
af denne forskning har han revideret en artikel
om »Den teknologiske udvikling i Danmark fra 1780
til i dag«, samt færdiggjort to nye artikler, dels om
»Sorthat et prionerteglværk fra 1850'erne«, dels om
»Foreign Technology and Danish Brick Production
1830-1870«. I oktober var Ole Hyld toft desuden officiel
opponent på Povl A. Hansen og Goran Serins
disputats om »Innovationsudviklingen i plastindustrien
«, Lunds Universitet. I forbindelse med sit arbejde
for at styrke bevaringen af danske industrimiljøer
har Ole Hyldtoft dels skrevet om »Fem danske
industrimonumenter«, dels udformet en oversigt over
»Industriel arkæologi i Danmark«.
Carl-Axel Nilsson og Hans Kryger Larsen arbejder
sammen med tre forskere fra Sverige og Finland i
fælles nordisk projekt om »Nordisk industrialisering
1870-1940«.
Handel- transport og pengevæsen
Carl-Axel Nilsson har fortsat sin forskning omkring de
arbejdskraftmæssige aspekter på overgangen fra sejltil
dampteknologi i den danske handelsflåde, specielt i
ekspansionsperioden omkring århundredskiftet 1900.
Per Bro har i 1989 fortsat arbejdet med sit projekt:
»Harald Plums rolle i og betydning for det danske
samfunds og erhvervslivs udvikling, herunder især
Landmandsbankens stilling i 1922«.
Økonomisk politik, politisk adfærd m.v.
Niels Thomsen har fortsat deltaget i Statens humanistiske
Forskningsråds projekt om »Dansk Politik under
Forandring 1945-1985«, i hvis forskningsgruppe
han sidder. Han er endnu i den forberedende fase til sit
bidrag til projektet. Under samme projekt har Leon
Dalgas Jensen arbejdet på en undersøgelse om »Interessekonflikter
og politiske standpunkter i dansk
udenrigsøkonomisk politik fra 1945 til 1960«.
Niels Thomsen og Jette Søllinge har videreført arbejdet
med udarbejdelse og redigering af 3. bind (det
sidste omhandlende perioden fra og med 1918) af
oversigts- og opslagsværket »De danske aviser 1634-
1989.« Værket forventes trykt i foråret 1990. EndvideHistorie
247
re har Jette Søllinge med en bevilling fra Statens humanistiske
Forskningsråd arbejdet med »Udviklingen
i hovedstadspressens journalistik og indholdsstruktur
i perioden 1900-1939«. Projektets sigte er at give en
beskrivelse og analyse vedrørende perioden 1900-1939
- af hovedstadspressens nyhedsudvælgelse og stofudvælgelse
generelt, af de journalistiske genrer og arbejdsformer
samt af forskellene mellem de forskellige
avistyper.
Claus Rafner har arbejdet på projektet »Skatter og
byrdefordeling i Danmark 1660-1848«. Projektet har
til formål at redegøre for de statslige skatters størrelse
samt sociale og geografiske fordeling.
Ole Hyldtoft er i færd med at udarbejde et manuskript
om »Boligstrategier i Danmark ca. 1880-1930«
med særlig vægt på de store lavindkomstgrupper.
Denne undersøgelse foregår inden for rammerne af en
workshop serie under the European Science Foundation.
Erik Helmer Pedersen har sammen med stud.mag.
Eva Hanson deltaget i et regionalt udviklingsstudie
vedr. Falster i vor tid (1942 ff.) Studiet skal munde ud i
en bog til 200-års jubilæet for Det Classenske Fideicommis
i 1992. I undersøgelsen indgår desuden
spørgsmålet om fideicommissets placering i en velfærdspolitisk
sammenhæng.
Hans Kryger Larsen arbejder på en udgivelse af
Københavns Universitets almindelige historie 1901-
36. Institutionens arbejde og vilkår og forholdet til det
øvrige samfund. Det endelige manuskript er tænkt at
indgå i Københavns Universitets jubilæumsværk, bd.
II (Flere medarbejdere under hovedredaktion af Leif
Gråne, Institut for Kirkehistorie).
Oversøiske emner
Ole Justesen har fortsat været engageret i det afCarlsbergfondet
og Statens humanistiske Forskningsråd finansierede
projekt om oversættelse og udgivelse af
danske kilder til Ghanas historie i det 17. og 18. århundrede.
Ole Justesen har påbegyndt redigeringsarbejdet.
Ole Odgaard arbejder med et projekt om »Landsbyvirksomhedernes
udvikling i Kina efter Mao - De
private og kooperative virksomheders betydning«.
Projektets generelle formål er at undersøge, hvordan
politiske institutioner kan aktivere en bedre udnyttelse
af lokale ressourcer. Projektet ønsker konkret at undersøge
de nye virksomhedstyper, som med de økonomiske
reformer er ekspanderet kraftigt i de kinesiske
landsbyer. Det er især private og kooperative virksomheder,
hvor en eller flere familier på andelsbasis har
ledelsen. Ole Odgaard har endvidere holdt en række
gæsteforelæsninger.
Jette Mackintosh arbejder fortsat på projektet
»Danske immigranters vandrings- og bosættelsesmønster
samt deres socio-kulturelle tilpasning til det
amerikanske samfund«. Immigranternes økonomiske
forhold før og efter immigrationen sammenlignes.
Desuden undersøges påvirkningerne fra den danske
baggrund på landbrugsmetoderne. Hypotesen om at
amerikanske metoder blev overtaget hurtigt har kunnet
modbevises.
I samarbejde med bl.a. professor John Christianson,
Luther College, Iowa, har Erik Helmer Pedersen
indledt forberedelserne til en udvandringshistorisk
konference i København i 1992 »The Marcus Lee
Hansen Conference«. Dette navn refererer til den berømte
amerikanske forsker af dansk slægt M.L.H.,
som i mellemkrigstiden gjorde en pionerindsats for
studiet af indvandringen til Amerika. Sammen med
forstander, mag.art. Hans Henningsen, Askov Højskole,
indgår Erik Helmer Pedersen i en international
studiegruppe vedr. Grundtvigs betydning for folkeoplysningen.
Tværfaglige projekter
Ole Feldbæk har som leder af Det humanistiske Fakultets
tværfaglige Forskningsgruppe for dansk Identitetshistorie
været fritaget for undervisning hele 1989.
Han udarbejder til dette projekt tre afhandlinger om
henholdsvis »Fædreland og Indfødsret 1740-1776«,
»Tyskerfejden 1789-1790« (sammen med lektor Vibeke
Winge, Institut for germansk Filologi) og »Skole og
national identitet 1789-1848«.
Som medlem af ovennævnte forskningsgruppe har
Hans Kryger Larsen udarbejdet et manuskript om det
nationale synspunkt på den økonomiske udvikling i
Danmark i tidsrummet 1890-1914. I samme projekt
har Karin Kryger deltaget med en undersøgelse af den
danske identitet i nyklassicistisk kunst.
Udgivervirksomhed m.v.:
Ole Feldbæk er dansk redaktør af Scandinavian Journal
of History. Karin Kryger er medredaktør af symposierapporten
»Kvindebilleder, Eva Maria og andre
kvindeskikkelser i middelalderens kunst«. Ole Hyldtoft
er formand og Carl Erik Andresen kasserer for Selskabet
til Bevaring af Industrimiljøer, samt medlem af
redaktionen af Fabrik og Bolig. Endvidere er han
medlem af bestyrelsen for Arbejdermuseet, og deltager
i museernes industripulje. Carl Erik Andresen er
medlem af bestyrelsen for Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens
Historie. Niels Thomsen er formand
(og medlem af redaktionskomiteen) for tidsskriftet
Økonomi og Politik (Selskabet for Historie og
Samfundsøkonomi). Endvidere er han redaktør af
Pressens Årbog, som udgives af Pressehistorisk Selskab,
og af samme årbog er Jette Søllinge anmelderredaktør.
Ole Odgaard har været redaktør for »Danmark-
Kina« og for »Copenhagen Discussion Papers«.
Anden virksomhed:
I tiden 12.-25. oktober 1989 deltog Erik Helmer Pedersen
i to seminarer i hhv. San José, Costa Rica og
248 Det humanistiske Fakultet
Patzcuara, Mexico omkring voksenundervisningens
betydning for økonomisk og social udvikling. Her forelagde
han et paper om »Denmark at the Time of
Grundtvig«. Seminarerne er led i et samarbejde mellem
Det danske Kulturinstitut og et latinamerikansk
forskerteam omkring nævnte emne. Ole Feldbæk har
efter invitation afholdt følgende gæsteforelæsninger:
Freden i Kiel 1814 (Oslo 16.1. 1989); Slesvig og Holsten
under revolutionskrigene (Kiel 8.3. 1989); Danmark
og Den franske Revolution (Kgl. Bibliotek 13.6.
1989); samt Dansk deltagelse i europæisk ekspansion i
Asien (Heidelberg 1.9. 1989). Ole Hyldtoft har i dagene
16.-24. september deltaget i møde for nationalrepræsentanter
i TICCIH og en efterfølgende konference
om glasindustriens historie (Portugal), og 14.-
16. december i en Workshop om Housing Strategies in
Europe c. 1880-1930 (Holland). Derudover har Ole
Hyldtoft deltaget i flere konferencer og seminarer
samt holdt en række foredrag om industri- og byhistoriske
emner. Niels Thomsen deltog i den danske delegation
ved den europæiske sikkerheds- og afspændingskonferences
informationskonference i London
1.-5. maj 1989, og han besøgte Historisk Institut under
det estiske videnskabsakademi i Tallinn 15.-20.
oktober og holdt gæsteforelæsning om Danmarks nyere
udvikling. Leon Dalgas Jensen forelæste i maj 1989
på Ekonomisk historiska Institutionen, Lunds Universitet
over emnet »Teoretiske og metodiske spørgsmål
i studiet af dansk udenrigsøkonomisk politik
1945-1960«. Carl-Axel Nilsson har gæsteforelæst på
Helsingfors Universitet 31.1. 1989 om »Bravermansyndromet
i økonomisk historisk forskning«, og deltaget
i det 4. Nordiske økonomisk-historiske symposium
i Finland 29.5.-1.6. 1989 med en oplægom »Organisationen
i de nordiske lande 1880-1940«.
Ole Hyldtoft er medlem af bestyrelsen for Center for
Øst- og Sydøstasien, bestyrer for Institut for økonomisk
Historie, og medlem af studienævnet for historie
og fakultetsstudienævnet.
Niels Thomsen og Ole Hyldtoft har begge været
medlem af bedømmelsesudvalget ved Niels Peter Stillings
og Peter Bøeghs Ph.D.-afhandlinger. Ole Justesen
har været bestyrer for Center for Afrikastudier og
medlem af studienævnet ved samme center.
Gæster og rejser:
I forårssemestret har Jan Asmussen fra Christian-Albrechts
Universitåt, Kiel, været tilknyttet instituttet
som stipendiat i forbindelse med et forskningsprojekt
om tre danske handelskompagnier i Asien og deres
forbindelse med købstæder i Slesvig-Holslten. Endvidere
har professor Raimo Pullat fra Estland gæstet instituttet
i 14 dage, idet han af sit hjemland havde modtaget
et stipendium. Endelig har Dr. Lutz Werner,
DDR, været stipendiat i 2 måneder ved instituttet i
efterårssemesteret 1989.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6.
Professorer: Ole Feldbæk, Niels Thomsen.
Lektorer: Ole Hyldtoft, Ole Justesen, Carl-Axel Nilsson,
Erik Helmer Pedersen.
Eksterne lektorer: Hans Kryger Larsen.
Kandidatstipendiater: Ole Odgaard, Claus Rafner.
TAP: Antal årsværk: 2.
Overassistent Birgit Kragh (udlånt til Center for Afrikastudier
med 0,4 årsværk og til Forskningsprojektet
om dansk Identitetshistorie med 0.25 årsværk), overassistent
Lis Lachtane.
Fonds- og forskningsrådsaflønnede stipendiater; Per
Bro, Leon Dalgas jensen, Karin Kryger, Hans Kryger
Larsen, Jette Søllinge.
Publikationer:
Andresen, C.E., Agersnap, F.: Dansk erhvervshistorie
— 1880 til vore dage. Københavns Universitet 1989,
156 s.
—: Gadens børn. København 1989, 60 s.
Hyldtoft, O.: Sorthat - et pionerteglværk fra 1850'erne.
Bornholmske Samlinger III. række 3. bd., s.
113-26, Rønne 1989.
Jensen, L.D.: Denmark and the Marshall Plan, 1947-
48: The Decision to Participate. Scandinavian
Journal ofHistory 14(1), s. 57-83, Stockholm 1989.
Pedersen, E.H.: Landbrugskrise med 50 års forsinkelse:
1930'ernes krise set i et længere perspektiv. Økonomi
og Politik 2, s. 83-90, København 1989.
Det danske landbrugs historie IV, 1914-1988.
Odense 1989, 347 s.
Søllinge, J.D.: Hvad er en avis i grunden for noget? De
danske aviser registreret og beskrevet. Forskning &
Samfund 15 (6), s. 13-16, København 1989.
Ole Hyldtoft
Samfunds- og kulturhistorisk orienterede fag 249
Samfunds- og kulturhistorisk
orienterede fag
1. Institut for europæisk Folkelivsforskning
Forskningsvirksomhed:
Etnologiens forskningsområde er dagliglivet såvel i
nutidige som i historiske samfund. Det er etnologens
opgave at beskrive hverdagslivets former og at analysere,
hvorledes kulturelle og sociale forskelle etableres
og kommunikeres samt søge at forklare, hvorfor de
kulturelle mønstre viser så store variationer i tid og
rum.
1. Bjarne Stoklund har fortsat sine studier over de
økologisk-økonomiske variationer i den førindustrielle
bondekultur. Arbejdet har i 1989 været koncentreret
om sider af hedebondens dyrkningssystem i forbindelse
med forberedelse til forsøg med det klassiske hedebrug
på Hjerl Hede. Forsøgene planlægges i en tværfaglig
arbejdsgruppe med etnologer, geografer, geomorfologer
og botanikere. Han har desuden arbejdet
med museumshistoriske problemer, bl.a. studier af
samspillet mellem folkemuseer, kunstindustrimuseer
og de store udstillinger i det 19. årh.
2. Poul Balle-Petersen har fortsat sit studie af provinskøbmænd
i første halvdel af 1800-tallet. Det er
hensigten at forsøge at forstå købmændenes placering
mellem købstads- og landkunderne, som for bøndernes
vedkommende også var leverandører fortrinsvis af
kornvarer, og »den store verden« udenfor, dvs. handelshusene
i København, Hamborg og andre steder.
Han er desuden begyndt at arbejde med godsejernes
særlige livsstil, som den kom til udtryk i det 19. årh.
3. Palle O. Christiansen har arbejdet videre med studien
»Struktur og kultur i et dansk godsområde 1750-
1980«, som søger at demonstrere, at permanens og forandring
— ganske vist på forskellige planer - kan opfattes
som to sider af samme forhold. Derfor kan nogle af
de former, vi finder i nutiden, trods deres samtidighed,
kun forklares med henvisning til den »plads«, de har
indtaget i en tidligere og ofte meget anderledes sammenhæng.
I årets løb har POC sammenfattet studiens
del III om systemforskydninger samt skrevet tre kapitler
af del IV om henholdsvis de frie bønder efter
1860, statshusmandsudstykninger 1903 og 1924 samt
om lejehusmandslokaliteter fra 1850 til i dag.
4. Thomas Højrup har fortsat arbejdet med at rekonstruere
det klassiske europæiske statsbegreb, samt
fortsat arbejdet med at udvikle forståelsen af forholdet
imellem relationsbegreber og terminalbegreber i
strukturel livsformsanalyse. Begge udviklingsprojekter
er elementer i en mere omfattende udforskning
af mulighederne for at skabe en mere selvbærende,
etnologisk stats- og livsformsteori. TH har fortsat
det igangsatte arbejde med anvendt livsformsanalyse
i forbindelse med strategisk planlægning og politiske
processer. Ai^ejdet har i 1989 været koncentreret
om de igangværende økonomiske reformer i
de europæiske lande, der betinges af den grundlæggende
omkalfatring af det europæiske statssystem.
5. Ole Mørkegaard har påbegyndt projektet »Fra
skibsdreng til kaptajn — en sammenlignende undersøgelse
af levnedsløb og livsformer inden for dansk
søfart i tiden fra ca. 1700 til idag«. Gennem en beskrivelse
og analyse er det målet at forstå og forklare
de forskellige former for livsmønstre, der har været
og er karakteristiske blandt søfolkene i den danske
handelsflåde og herunder at afdække (a) disse
mønstres plads i strukturelt forskellige livsformer,
(b) de relevlante økonomiske, politisk/juridiske og
ideologiske vilkår for og rammer omkring livsmønstrene
og (c) kontinuitet og forandring.
6. Lone Rahbek Christensen er igang med en undersøgelse
af gymnasieelevers livsformer med henblik
på at forstå deres mål og strategier for voksenlivet.
En analyse af 900 stile og 900 sæt spørgeskemaer
udarbejdet af gymnasieelever om deres forestillinger
om deres liv, når de er 30 år, er begyndt.
7. Johannes Møllgaard er igang med en undersøgelse
af befolkningen i en dansk egn - Salling med
Skive købstad — og dens relationer til omverdenen i
perioden 1680-1780.
Formidlende og anden virksomhed:
Bjarne Stoklund er medlem af referencegruppen for
nyere tids kulturhistorie under Statens Museumsnævn
og medlem af bestyrelserne for Sonningfonden,
Hjerl Fonden, Hjerl Hedes Frilandsmuseum og Landbohistorisk
Selskab samt eforatet for Gieses Legat.
Medlem af en arbejdsgruppe vedr. Lokalhistorisk center
(hum. fakultet). Medlem af følgende bedømmelsesudvalg:
vedr. lektortillæg (FM) (hum. fakultet),
vedr. adjunktstilling i Etnologisk kulturanalyse v.
Kbh. Univ. (FM), vedr. professorat i kulturhistorie og
etnologi v. Fro5skaparseli Føroya og vedr. professorat
i etnologi i Umeå. BS deltog i den tyske Volkskundekongres
med foredrag om »Stiftung von Erinnerung
im Wandel musealer Koncepte«. Medarrangør af
konference på Radziejowice v. Warszawa om »Mythologies
and Rituals in Contemporary Europe«. Deltog
i den nordiske etnologkongres i Gausdal med et
indlæg om »Nye veje eller gamle stier«.
Poul Balle-Petersen er institutbestyrer og formand
250 Det humanistiske Fakultet
for studienævnet. I 1989 var han medlem af et bedømmelsesudvalg
vedr. besættelse af et seniorstipendium
ved Institut for Eskimologi.
Palle O. Christiansen har deltaget i Etnologkongres
i Norge og har været medlem af et bedømmelsesudvalg
vedr. besættelse af et forskeradjunktur.
Thomas Højrup er instituttets repræsentant i Fællesudvalget
for Centralregistrering vedr. Dansk
Kunstindex og Det kulturhistoriske Centralregister og
konsulent ved den svenske stats byggeforskningsinstitut
med henblik på planlægning på Koster-øerne. TFI
har gæsteforelæst om emner som fx decentralisering,
egnsdemokrati, forsvarsspørgsmål og livsformsanalyse.
Lone Rahbek Christensen har gæsteforelæst ved
Den 25. nordiske etnolog- og folkeminneforskarkongress
i Norge, ved Norges landbohøjskole, Oslo, på
Forskerkursus for etnologer i Uppsala og på et kursus i
klinisk sexologi på Panuminstituttet.
Udgivervirksomhed:
Bjarne Stoklund er hovedredaktør af det internationale
tidsskrift Ethnologia Europaea, Journal of European
Ethnology, og medredaktør af det nordiske tidsskrift
Ethnologia Scandinavica. A Journal of Nordic
Ethnology.
Palle O. Christiansen er medlem af redaktionen for
tidsskriftet Fortid og Nutid.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 6.
Professor; Bjarne Stoklund.
Lektorer; Poul Balle-Petersen, Palle Ove Christiansen,
Thomas Højrup.
Kandidatstipendiat; Ole Mørkegaard.
Forskningsstipendiat; Lone Rahbek Christensen.
Ekstern lektor; Johannes Møllgaard.
TAP: Antal årsværk; 0,8.
Vibeke Flygenring, Anette Jepsen.
Langtidsledig; Marian Koizumi
Specialer (konferens):
Hanne Fabricius; Borgerskab og broderskab.
Mette Guldberg; Noget i hænderne — strikning i Danmark
fra 1500-tallet til i dag.
Gerda Petri. Nutidens adelige herregårdsfruer. En etnologisk
analyse af forandring og kontinuitet fra
1920-1988.
Speciale (hovedfag):
Else Marie Henningsen; Danmarks lærerforenings
holdning til lærere med nedsat timetal.
Publikationer:
Christiansen, P.O.; Etnologien mellem nord og syd,
og øst og vest. Forsøg på lokalisering af et par faglige
dilemmaer. Norveg. Tidsskrift for folkelivsgransking
32, s. 7-32, Oslo 1989.
Stoklund, B.; What is Cultural History? Troels-Lund
and the Controversies among German Historians
in the 1880s. The Humanities between Art and Science.
Intellectual Developments 1880-1914, Michael
Harbsmeier, Mogens Trolle Larsen (eds), s.
111-28, København 1989.
-; Nye veje - eller gamle stier? Et forsøg på en opsummering.
Norveg. Tidsskrift for folkelivsgransking
32, s. 237-41, Oslo 1989.
—; Kai Uldall 1890-1988. Ethnologia Scandinavica
Vol. 19, s. 158, Lund, Sverige 1989.
Poul Balle Petersen
2. Institut for Folkloristik
Forskning:
Visetradition
Redaktion af register- og kommentarbind til den færøske
folkeviseudgave »Føroya Kvæ5i« (Chesnutt i samarb.
m. Færøsk afdeling); i forbindelse hermed deltagelse
i seminar ved Det færøske Akademi, Tårshavn. -
Fremstillingen »II la prit par sa main blanche ... Poétique
de la complainte traditionnelle frangaise« (Simonsen).
Fortælletradition
Til »Enzyklopådie des Marchens« er leveret artiklerne
'Gédéon Huet' (Simonsen) og 'Hundskopfige'
(Holbek), og 'Interpretation' (Holbek) er under udarbejdelse.
— Der er iværksat et fællesnordisk projekt;
fremstilling af folkloristisk fortælleforskning (Holbek,
Simonsen samt kolleger fra de øvrige nordiske lande
samt USA) og afholdt forberedende møde i Stockholm.
— Arbejdet med lærebogen »Folktale« er fortsat
(Holbek).
Medicinsk folkloristik
Undersøgelsen »Sundhed forpligter. Et medicinsk
folkloristisk studium af vilkårene for de folkelige erfaringsdannelser
vedrørende sundhed og sygdom i den
universitetsmedicinske periode i Danmark« (Rørbye).
- Studier over »Omsorgens æstetik« inden for rammerne
af det nordiske projekt »Dagliga livets estetik«
(Rørbye i samarb. m. kolleger fra Norge og Sverige). -
Afslutning af det tværvidenskabelige projekt »Gammel
quinde — ny verden« for Dansk gerontologisk Selskab
(Rørbye). - Kort før årsafslutningen har Det
sundhedsvidenskabelige Forskningsråd bevilget midSamfunds-
og kulturhistorisk orienterede fag 251
ler til et treårigt projekt »Grundlaget for behandling af
ældres sygdomme« (Rørbye m.fl.).
Forskningshistorie
En fremstilling af folkloristikkens historie og metodiske
udvikling, og i forbindelse hermed et to mdrs. studieophold
ved Univ. of California, Berkeley (Chesnutt).
Bibliografi
Påbegyndelse af projektet »Bibliography of Scandinavian
Folklore«, herunder udarb. af retningslinjer og
påbegyndt ekscerpering (Chesnutt, Holbek i samarb.
m. kolleger fra Sverige, Norge og USA).
Kongresser m. v.:
Nordisk konferens om framtidsstrategier for humanistisk
kvinnoforskning, Finland: Rørbye med indlægget
»Kvindeforskning - en ressource for humanistisk
forskning«.
American Folklore Society, Centennial Conference,
USA: Rørbye med indlægget »From Folk Medicine to
Medical Folkloristics«.
Marchen in unserer Zeit, Kolloquium, BRD: Holbek
med indlægget »Betrachtungen zum Begriff
'Lieblingsmårchen'«.
International Society for Folk Narrative Research,
9th Congress, Ungarn: Holbek med indlægget »The
Family Anecdote. Event and Narrative«.
Humanistisk Sundhedsforskning, København:
Rørbye (medarrangør) med indlægget »Sundhedsbegrebet
i historisk og kulturel belysning«.
Folklore och turism, seminar, Finland: Chesnutt,
Holbek, Rørbye (ingen indlæg).
Undervisning uden for Københavns Universitet:
Holbek: En uges undervisning ved Det færøske Akademi,
Torshavn, kurset »Tolkning af trylleeventyr«. —
En uges undervisning ved Bergens Universitet, forelæsningerne
»Opfindelsen af folket«, »Folkloristikkens
forskningshistorie«, »Eventyranalyse«,
Rørbye: Forelæsning ved det nordiske forskerkursus
Etnologiska och folkloristiska forskningsriktningar,
Uppsala, »Fra Kulturempirisme til empirisk kulturteori
«.
Faglige hverv:
Chesnutt: Medlem af Det humanistiske Fakultetsråd
og formand for dettes Uddannelsesudvalg.
Holbek: Medlem af Præsidiet for International Society
for Folk Narrative Research.
Rørbye: Medlem af styrelsen for Nordic Institute of
Folklore. — Fagrådsmedlem i Dansk gerontologisk Selskab.
Redaktionsarbejde:
Holbek: Medredaktør af tidsskrifterne »Folk og Kultur
« (Danmark), »Arv« (Sverige), »Marvels and Tales
« (USA) og af skriftserien »FF Communications«
(Finland).
Gæster:
Professor David Buchan fra Memorial University of
Newfoundland, Canada, og dr. Kwesi Yankah fra
University of Ghana har hver opholdt sig i to uger ved
instituttet, forelæst og deltaget i vejledning, debatter
m.v.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4.
Lektorer: Michael Chesnutt, M.A., dr.phil. Bengt
Holbek, mag.art. Birgitte Rørbye, cand.mag. Michele
Simonsen.
TAP: Antal årsværk: 0,6
Assistent: Karin Thomsen.
Speciale (konferens):
Jørgensen, Lene Ingemann: Arbejderes folklore. Den
københavnske arbejderbefolknings folklore i tiden
frem til og med år 1900, belyst ud fra erindringer
skrevet til Nationalmuseet i årene 1951-56.
Specialer (hovedfag):
Blaakilde, Anne Leonora: Hvordan mor, kvinde? Om
kvindeidentitet og moderskabsforvaltning
Overballe, Inge-Lise: »Det er enormt ekstatisk«. En
livsstilsundersøgelse af Hare Krishna-bevægelsen i
Danmark.
Sørup, Dorte: Nutidig fødselskultur — Eller jeg ville
ikke føde en svensker.
Publikationer:
Chesnutt, M.: The Beguiling of Thorr. Ur Dolum til
Dala: Gudbrandur Vigfusson Centenary Essays,
Rory McTurk, Andrew Wawn (eds), s. 35-63, University
of Leeds, England 1989.
Holbek, B.: What the Illiterate Think ofWriting. Literacy
and Society, Karen Schousboe, Mogens Trolle
Larsen, s. 183-96, København 1989.
-: Tolkning af trylleeventyr. København 1989, 97 s.
—: Danske Trylleeventyr. København 1989, 159 s.
Kjær, L, Holbek, B.: Ordsprog i Danmark. 4000 ordsprog
fra skrift og tale gennem 600 år (3. gennemsete
oplag med tillæg). København 1989, 336 s.
Simonsen, M.: Food as an Analytical Tool. Anmeldelse
af Mera an Mat. Anders Salomonsson (ed.),
Carlssons Bokforlag, Stockholm 1987, 229 pp. III.
Ethnologia Scandinavica Vol. 19, s. 206-209, Lund,
Sverige 1989.
—: Anmeldelse af: Bengt Holbek, Interpretation of
Fairy Tales. Danish Folklore in a European Perspective.
Helsinki, 1987. Cahiers de Littérature
Orale 23, s. 252-55, Paris 1988.
252 Det humanistiske Fakultet
Furansu No Minwa (oversat fra fransk: Le conte
populaire fran^ais). Japan 1988, 155 + XI s.
Bengt Holbek
3. Institut for forhistorisk og klassisk Arkæologi
Vedrørende instituttets samarbejdspartnere, samarbejdsaftaler
og faciliteter, se Københavns Universitets
Årbog 1988.
Forskningsområder:
A. Kultur- og samfundsudviklingen i Nordeuropa,
ca. 12.000 f. Kr. til det 12. årh. e. Kr.
B. Middelhavslandenes arkæologi fra forhistorisk
tid til senantikken, samt arkæologi i de øvrige områder
under græsk-hellenistisk eller romersk kultur.
Samtlige videnskabelige medarbejdere har desuden
en omfattende formidlende virksomhed, bl.a. med foredrag
i ind- og udland.
Projektbeskrivelser:
Historisk arkæologi: Med baggrund i ny international
forskning forsøges opbygget et metodisk apparat til
anvendelse på dansk historie (KE).
2. Yngreneolitisk tid: På grundlag af omfattende kildestudier
beskrives og analyseres samfundets struktur
og udvikling i perioden ca. 2800-2400 f.v.t. - en periode
som hidtil har været dårligt kendt (KE).
3. Undersøgelser over den neolitiske tragtbægerkultur
i Nordeuropa: Der sigtes mod en almen kulturhistorisk
skildring af den ældste nordiske bondekultur
fra ca. 4000-2800 f.Kr. (KE).
4. Yngre romersk jernalder i Danmark: Monografi
over Flimlingøje-gravene, Østsjælland, udarbejdes.
Gravfundene, alle er rige på romersk import, vurderes
på lokalt og internationalt plan. Naturvidenskabelige
discipliner deltager. Der sigtes mod en udnyttelse af
alle fremdragne spor i grave og landskab. Foredrag
ved symposiet »Samfundsorganisation og social variation
« på Sandbjerg Slot, samt ved det 40. Sachsersymposium
i Hannover (ULH).
5. Sporelementstudier af romerske bronzekar: I samarbejde
med univ.lektor Haldis J. Bollingberg, Geol.
Centralinst., udføres sporelementstudier af bronzekar
(laser/bue-spektrografi) til karakterisering og forståelse
af de romerske bronzekars oprindelse. Prøver udtages
i hele Europa. Studierejser til Wien, Vesttyskland
og Frankrig (ULH).
6. Vedbækprojektet: Ud fra nye udgravninger for Nationalmuseet
og Søllerød Museum og ved behandling
af tidligere fremgravet materiale studeres en jægerbefolknings
tilværelse omkring en nordsjællandsk fjord i
Atlantisk tid (ca. 5.500-ca. 3.000 f.Kr.). Præparater
fra 1988 er blevet undersøgt, heriblandt de ældste
brandgrave i Nordeuropa (i samarbejde med Kim
Aaris-Sørensen). Efterbehandlingen af bopladsen
Vænget Nord fortsattes i samarbejde med K. Møller
Hansen og L.Johansen (EBP).
7. Andet og første årt. f.Kr. i Europa og Middelhavsbækkenet:
Med udgangspunkt i det righoldige ark.
materiale forsøges skrevet en anonym og materiel
samfundshistorie. I øvrigt er bl.a. gennemført studier
over bebyggelses-forholdene i Gudmeområdet, Fyn;
absolut kronologi; og div. oldsagsformer, herunder
vogne. Studierejser til Norge, Sverige, Rusland,
Vesttyskland, Frankrig, Schweiz, Italien og Irland.
Biblioteksstudier primært i Frankfurt a.M. og Rom.
Gæsteforelæsninger ved tyske og svenske universiteter,
bl.a. Frankfurt a.M. (professor assoc.), Freiburg
og Uppsala. Arrangement af konferencer (Dublin,
Frankfurt a.M., Leningrad, Roskilde, København)
(KR).
8. Frisen fra det etruskiske »palads« i Murlo: Undersøgelsen
af de mange fragmenter i Murlo er færdig.
Frisen er tegnet. Distributionsmønster og ikonografiske
studier (med henblik på fortolkningen af frisens
ideologiske program) er under afslutning. Delaspekter
er offentliggjort. Studierejse til Bologna og Murlo i
forb. med projektet (AR, Margit von Mehren, Thora
Fisker).
9. Latiums jernalder: Italo-nordisk udgravningsprojekt.
Endeligt manus under udarbejdelse vedrørende
materialet fra et 7. årh.s hus. Fortsat arbejde med
publ. af Dr.Phil. M. Cottons efterladte manus, en monografi
om Latium Vetus. Studierejse til Edinburgh
og London i forb. med projektet (AR).
10. Pontecagnano: Leder af udgravninger i den antikke
by Pontecagnano nær Salerno, Syditalien, med deltagelse
af ældre studerende fra inst. Leder af publikationsarbejdet
af 55 grave fra 7.-6. årh. f.Kr. fra nekropolen
i Pontecagnano ved 4 af inst.'s studerende, samt
konservatorstuderende. Ophold i Pontecagnano i
forb. m. projekterne (IS).
11. Monte Becco: Publikation af udgravningen af den
etruskiske beboelseshøj, Monte Becco, nær Bolsenasøen
i Mellemitalien. Studieophold på Det danske Inst. i
Rom med henblik på publ. af Monte Becco-udgravningen
(IS).
12. Det argiviske Heraion: Publikation af studier over
Samfunds- og kulturhistorisk orienterede fag 253
den antikke helligdom, det argiviske Heraions' forbindelser
til Argos og andre græske helligdomme i 8.-6.
årh. f.Kr. 1: The monbumental architecture (i trykken),
II: The bronzes (under udarbejdelse) (IS).
13. Qeqertasussuk-projektet — Saqqaq-kulturen
(2.400-1.000 f.Kr.) i nyt perspektiv: Projektet omfatter
(tværfagligt samarbejde) udgr. og analyse af materiale
fra bopladsen Qerqertasussuk, Disko Bugt,
Vestgrønland. Deltagelse i temauge på Moesgård; i
eksperimentalark. seminar på Hist.Ark.Forsøgscenter
i Lejre; og har været arkæologisk konsulent på Sisimiut
Mus.'s berejsning af området fra Itilleq til Amerlloqfjorden,
Vestgrønland; holdt foredrag ved symposiet
»Late Glacial in NW Europe« Oxford Univ., England
(BG).
14. Projekt Permafrost: Projekt til løsning af konserveringsmæssige
problemer, der opstår ved udgravning
af org. materialer (f.eks. træ og skind) i permafrosne
kulturlag. Feltarbejde planlagt til som-meren
1990 (BG).
15. Renjægerkulturer - studier af bosætningsmønstre
og ressourceudnyttelse: Etnohistorisk/arkæologisk
projekt baseret på Angujaartorfiup Nunaa-område.
Resultaterne anvendes også til belysning af senistidsrenjægerkulturer
i Europa (BG).
16. Guldbrakteater: Databaseregistrering af brakteatmotiver,
584 præg for ca. 900 brakteater. Der sker
videreudvikling af specielt ark. programmer. Vigtige
emner er desuden brakteaternes vidnesbyrd om romersk
påvirkning og om politisk-religiøse forhold i
Norden. Deltagelsen i projektet er betalt af Deutsche
Forschungsgemeinschaft. Foredrag ved symposiet
»Samfundsorganisation og social variation« på Sandbjerg
Slot, og ved 40. Sachsersymposium i Hannover
(MA).
17. Romerske portrætter: Færdiggørelse af publikation
af de romerske mandsportrætter på Ince Blundell
Hall (JF).
18. De kunstneriske og kulturhistoriske relationer
mellem Etrurien og Sicilien og Magna Graecia fra arkaisk
tid til hellenistisk tid (TF-H).
19. Vikingetidens gravfund - religiøse og sociale implikationer:
Større artikel til SHF's initiativ »Fra
stamme til stat« afsluttet. Dertil er artikler om især
bebyggelse i vikingetiden under udarbejdelse. Deltaget
i Nord. Arkæologkongres i Trondheim (LCN).
20. Studier over ældre bronzealders oldsager: Undersøgelse
af ornamentik i æ. bronzealder for at lokalisere
værksteder og spredningsmønstre. Projektet formulerer
en ny teori omkring teknik i bronzealderens ornamentik.
Hidtil har man ment, at ornamenterne var
punslede, og forarbejdningen sket ved smedning. Detaljer
viser dog, at orn. på danske bronzer næsten altid
er dannet på en voksmodel og støbt »å cire perdue«
(PR).
21. Græske gravskikke i Athen 700-300 f.Kr.: Afhandlingen
er centreret om en analyse af dels aristokratiske
begravelsesritualers indflydelse på senere sakrale
og profane institutioner i det demokratiske
Athen dels athenernes selvfremstilling og forbrug som
udtrykt i gravene. Ophold i Athen ved Det tyske arkæologiske
Institut (SHH-N).
22. Klassicismen i billedkunsten i det sene 4. årh.
e.Kr.: En analyse af kunsten under Theodosius I (379-
395) og i årene før og efter for at klarlægge stilistiske,
kronologiske, stilgeografiske og ideologiske problemer.
Det klassicistiske kunstmiljøs oprindelse og
egenart undersøges med udgangspunkt i centrale monumenter
inden for skulptur, metalarbejde, elfenben,
mosaik m.m.. Studierejse til Grækenland (åbningen af
Det norske Institut i Athen) og studier af de senantikke
kuppelmosaikker i St.Georg-rotunden i Thessaloniki
og anden senantik kunst (BK).
23. Familiegravlæggelsesmønstre og arvesystemer i
centraleuropæisk jernalder fra 0-800 e.Kr.: Kvantitative
og kvalitative analyser af befolkningsgruppers
gravlæggelsesmønstre, især overgangen fra romersk
provinsområde til frankisk domineret område søges
belyst. Studierejser Rom. Gæsteforlæsninger ved Arhus
og Lunds universiteter, og foredrag ved symposiet
»Samfundsorganisation og social variation« på Sandbjerg
Slot (LJ).
24. Nørre Sandegård gravpladsen: Publ. af gravplads
fra y. germ. jerna. med 60 grave. I 1989 er tegning af
udstyr fra kvindegravene næsten færdig. Naturvidenskabelige
analyser er påbegyndt (LJ).
Kollegiale organer:
Inst.'s VIP'er er rep. i flg. styrende råd: Det ark. nævn
(EBP), Fortidsminderådet (ULH), Det hum.Fak.råd
(KR). Dertil i int. komiteer m.v.: Conseil permanent i
Union Internationale des Sciences Pré- et Protohistoriques
(KR). KR er præsid. for komitéen for Theory
and Practice in the Arch. of the 1990s, og repr. i div.
andet komitéarbejde. ULH er indvalgt i »Deutsches
Archålogisches Institut«, er medl. af koordinierende
Ausshusses d. Arbeitsgemeinschaft f. Sachsenforschung;
IS er medlem afComitato Scientifico Int. per
il Corpus degli Specchi Etruschi samt afComitato Scientifico
per la publ. degli scavi di Ficana. Tre medarbejdere
er tilknyttet Forskningsrådets projekt »Stamme-
Stat« (ULH,LCN,KR).
254 Det humanistiske Fakultet
Redaktion:
Inst. udsender serierne »Arkæologiske Studier« og
»Arkæologiske Skrifter«. Redaktion: ULH »Aarbøger
for nordisk Oldkyndighed og Historie«, »Nordiske
Fortidsminder«, »Studien zur Sachsenforschung« (for
DK). EBP anmeldelser i »Journal of Danish Arch.«.
KR »Acta Archaeologica«, »Inventaria Arch.« (for
DK), »The Birth of Europe: Arch. and Social Development
in the First Millenium A.D.« og Analecta Romana
Instituti Danici, Suppl. XVI, Roma 1989, mv..
CJB »Hoops Reallexikon d. Germ. Altertumskunde«,
»Acta Archaeologica« (medred.). AR »Acta Hyberborea
«, »Piranesi, Italienske Studier«. IS dansk afd.
af»Corpus Speculorum Etruscorum«.
Gæster:
Gæsteforelæsning ved prof. Dr. Helmut Roth, Marburg;
Prof. Gilda Bartoloni, Rom. I forb. med temauger
over Campaniens arkæologi, gæsteforelæsere;
Prof. Bruno d'Agostino, Napoli, Dr. David Ridgway,
Edinburgh, og Prof. Marshall Becker, West Chester,
USA. Statsstip.: Koen Verlaeckt, Belgien.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 13,25.
Lektorer: Klaus Ebbesen (KE), Ulla Lund Hansen
(ULH), Erik Brinch Petersen (EBP), Klavs Randsborg
(KR), Annette Rathje (AR), Ingrid Strøm (IS).
Adjunkt: Bjarne Grønnow (BG).
Forskningsstipendiater: Morten Axboe (MA), Jane
Fejfer (JF), Tobias Fischer-Hansen (TF-H), LeifChr.
Nielsen (LCN), Preben Rønne (PR).
Kandiatstipendiater: Sanne Helene Houby-Nielsen
(SHH-N), Lars Jørgensen (LJ), og Bente Kiilerich
(BK).
Undervisningsassistenter:
Kurserne »Edb, statistik og arkæologi«, »Eksperimentel
Arkæologi«, temauger om »Campaniens arkæologi
« (Pontecagnano-projektet): Konservator
Lars Møller Andersen, lic.stud./cand.phil. Jens-Bjørn
Riis Andresen, mag.art. Jørgen Christoffersen, mag.
art. Bente Draiby, Ph.D. Berit Valentin Eriksen,
mag.art. Henrik Jarl Hansen, mag.art. Helle Winge
Horsnæs, mag.art. Kirsten-Elizabeth Høgsbro, mag.
art. Eva Koch, keramiker Lisa Lahmy, mag.art. Carsten
U. Larsen, mag.art. John Lund, mag.art. Bo
Madsen, mag.art. Torsten Madsen, filmfotograf Ole
Malling, mag.art. Hjørdis Nielsen, mag.art. Karen
Høilund Nielsen, cand.mag. Lene Rold, væver D. Borello
Sejersbøl, pottemager Tobias Thyrrestrup.
Undervisning, i samarbejde med andre inst.: Lektor
phil.dr. Bengt Malcus, lektor cand.mag. Helle Salskov
Roberts, prof.dr.phil. Jens Erik Skydsgård.
Tilknyttet inst.: Prof.em.C.J. Becker og prof.em. PJ.
Riis, mag.art. Birgitte Rafn.
TAP: Antal årsværk: 1,78.
Korrespondent Una Koester.
Tegner Poul Christensen.
Specialer:
Adamsen, Christian og Boye, Linda: Jernalderbopladser
på Sjælland m.v. - Med særligt henblik på
Bellingegård: Status og perspektiver.
Christensen, Lilly Merete: Toftum. Funktionen af et
»befæstet« anlæg belyst ved stratigrafien, faunaen
og flinten.
Holm, Lise: Yngre bronzealders bosættelse på Sjælland.
Horsnæs, Helle Winge: En lokalitet i Italien og dens
forhold til Grækenland i 8.-6. årh. f.Chr., belyst ud
fra en eller flere oldsagsgrupper.
Jørgensen, Anne Nørgård; Kobbeå Grab 1 - ein reich
ausgestattetes Grab der jiingeren germanischen Eisenzeit
von Bornholm.
Jørgensen, Kirsten Elisabeth; Ældre jernalders gravkeramik
fra Lolland-Falster. Kronologi, form og
funktion.
Sobotta, Johann; Mesolitiske bosættelser omkring den
forhistoriske Dravedsø.
Storgaard, Birger; Arslev-graven - et gravfund med
romerske og sydøsteuropæiske importsager fra slutningen
af yngre romertid.
Ulriksen, Jens Molter; Lokalisering af anløbspladser
fra yngre jernalder og vikingetid i Danmark.
Publikationer:
Bocher, J., Grønnow, B., Meldgaard, M.: Insektundersøgelserne
(i: Boplads i dybfrost). Naturens
Verden 11-12, s. 423-24, København 1988.
Ebbesen, K.: Gravhøjenes mennesker. København
1989, 112 s.
-; Nordens bronzealder-høvdinge handlede med de
gamle grækere. Fakta 1, s. 64-66, Oslo, Stockholm,
København 1 989.
—: MenneskeofTer / Menschenopfer. Slesvigland 1, s.
18-24, Flensborg 1989.
—; Bondestenalder. Brede, København 1989, 40 s.
—; Das Hiigelgrab Konig Arrilds / Kong Arrilds høj.
Slesvigland 5, s. 133-39, Flensborg 1989.
—; Hoards Of The Late Funnel Beaker Culture,
(Mont. IV-V), The Danish Islands. Inventaria Archaeologica:
Denmark, Klavs Randsborg (red.), 8
kort, Bonn, BRD 1989.
—, Davidsen, K., Nielsen, P.O.; Hoards OfThe Late
Funnel Beaker Culture, (Mont. IV-V), Jutland,
First Set. Inventaria Archaeologica; Denmark,
Klavs Randsborg (red.), 7 kort, Bonn, BRD 1989.
—: Hoards Of The Late Funnel Beaker Culture,
(Mont. IV-V), Jutland, Second Set. Inventaria Archaeologica:
Denmark, Klavs Randsborg (red.), 1
kort, Bonn, BRD 1989.
Fejfer, J., Southworth, E.C.; Summer in England -
Samfunds- og kulturhistorisk orienterede fag 255
Ince Blundell Hall Revisited. Apollo. The international
Magazine of the Arts CXXIX 325 (new
series), s. 1 79-82, London 1989.
Grønnow, B., Meldgaard, M.: Urgammel djupfryst
sophoj funnen på Gronland. Forskning och Framsteg
8, s. 4-11, Stockholm 1989.
Kiilerich, B.: Græsk skulptur — fra dædalisk til hellenistisk.
København 1989, 368 s.
-, Torp, H.: Hic est: hic Stiiicho. The date and interpretation
of a notable diptych. Jarhrbuch des
Deutschen Archåologischen Instituts 104, s. 319-
71, Berlin 1989.
—, Torp, H.: Stilicho-diptykonet i Monza. Klassisk
Forum 2, s. 26-35, Oslo 1989.
Meldgaard, M., Grønnow, B.: Rapport från Qasigiannguit
Museum. Historiska Nyheter, s. 20,
Stockholm 1988.
Petersen, E.B.: Senpaleolitikum og mesolitikum. Arkæologiske
Udgravninger i Danmark 1988, s. 55-
57, København 1989.
—: Vænget Nord: Excavation, Documentation and
Interpretation of a Mesolithic Site at Vedbæk,
Denmark. The Mesolithic in Europe. Papers Presented
at the Third International Symposium,
Edinburgh 1985, Clive Bonsall, s. 325-30, Edinburgh,
England 1989.
Randsborg, K.: Viking Raiders: The Transformation
of Scandinavian Society. Medieval Archaeology.
Papers of the Seventeenth Annual Conference
of the Center for Medieval and Early Renaissance
Studies. Med. & Renaiss. Texts & Studies
60, C. L. Redman (ed.), s. 23ff, Binghamton,
N.Y., USA 1989.
—: The Town, the Power, and the Land: Denmark
and Europe During the First Millennium AD.
Centre and Periphery, Comparative Studies in
Archaeology. One World Archaeology 11, T. C.
Champion (ed.), s. 207 ff, London 1989.
—: The Demise of Antiquity: Europe and the Mediterranean
in the First Millennium AD. Annual
Review of Anthropology 18, s. 227-44, Palo Alto,
California, USA 1989.
-: Europe in the First Millennium A.D.: Archaeological
Approaches to Long-term Changes of Social
Practices. The Birth of Europe: Archaeology and
Social Development in the First Millennium A.D.
Analecta Romana Instituti Danici, Supplementum
XVI, Klavs Randsborg (ed.), s. 10-15, Rom
1989.
-: To Study the First Millenium A.D. The Birth of
Europe: Archaeology and Social Development in
the First Millennium A.D. Analecta Romana Instituti
Danici, Supplementum XVI, Klavs Randsborg
(ed.), s. 8-9, Rom 1989.
-: Metodologija Arkheologitjeskogo Analiza Istorii
Evropy 1. Tysjatjeletija N.E. Vzaimodejstvije
Drevnikh Kul'tur V Bassejne Baltijskogo Morja,
V. M. Masson, V. 1. Timofejev, s. 9 ff, Leningrad,
USSR 1989.
Rathje, A.: Alcune considerazioni sulle lastre da
Poggio Civitate con figure femminili. Le Donne in
Etruria, Antonia Rallo(ed.), s. 75-85, Rom 1989.
Ulla Lund Hansen
4. Institut for Religionshistorie
Forskning:
Med sine fire afdelinger dækker instituttet forskningsmæssigt
et bredt kulturhistorisk felt, fortrinsvis
af religionsvidenskabelig karakter, men også omfattende
sprogvidenskabelige aspekter. Nedenstående
oversigt over den løbende forskningsvirksomhed er
opstillet afdelingsvis.
1. Religionshistorie
1.1 Fortsatte studier inden for nordisk mytologi
(Vagn Duekilde).
1.2 Videreføring af arbejdet med projektet »Den klassiske
hinduismes eskatologi«. Desuden fortsat arbejde
med kilderne til det indiske helligsted Pandharpurs historie.
En udgave af sanskrit-teksten Pandurangamahatya
er færdigredigeret, og en engelsk oversættelse af
teksten er under udarbejdelse. En religionshistorisk
analyse af denne tekst sammenholdt med andre kilder
til Pandharpurs historie ventes at kunne afsluttes i
nærmeste fremtid (Erik Reenberg Sand).
1.3 Gnosticismens ægyptiske rødder: Religiøs kundskab
og religiøse litteraturformer i det faraoniske og
det hellenistiske Ægypten. En undersøgelse af den
ægyptiske kulturproces, der kulminerer i de gnostiske
og hermetiske strømninger i 2.-4. årh. e.Kr. (Jørgen
Podemann Sørensen).
2. Kristendomskundskab
2.1 Fortsatte studier over temaet »kristendom — politik
«, primært med henblik på oldtiden (Carsten Breengaard).
2.2 Den ældste kristendoms historie som hellenistisk
religion i forskningshistorisk perspektiv (Jørgen Skaftejensen).
2.3 Den bibelske teksts vej fra den nære orient via
græsk og latin til den vesterlandske verden, med særligt
henblik på de latinske bibelteksters udbredelse i
Vesteuropa. Forskningsaktiviteten tager sigte på
navnlig at belyse de latinske oversættelsers vidtforgre256
Det humanistiske Fakultet
nede udvikling fra den ældste, Vetus Latina (oldtiden)
over den mest kendte, Vulgata (middelalderen og nyere
tid) til vore dages Nova Vulgata, der udsendtes i
1979. Hovedvægten lægges på de forskellige latinske
bibelteksters værdi som kulturvidner, som vidnesbyrd
om de skiftende tiders oversættelsesteknik og som udtryk
for, hvorledes forskellige former for tekstindhold
er blevet omformet ved vandringen fra deres oprindelige
miljø til den centrale vesteuropæiske kultur, hvis
grundlag de kom til at udgøre i århundreder (Lars
Kruse-Blinkenberg).
3. Re ligions sociologi
3.1 Fra stammefolk til minoritet — et indisk eksempel.
Projektet er en udgivelse af det indiske stammefolk
santalernes skabelsesmyter og ritualer. Udgivelsen
skal danne baggrund for en undersøgelse af santalernes
selvforståelse i forhold til den indiske unionsstat
(Peter Birkelund Andersen).
3.2 Statsorganisation i det præspanske Mexiko: En
undersøgelse af Tripelalliancen i det 15.-16. århundrede,
de enkelte rigers udstrækning og underliggende
struktur, med en vurdering af de tre rigers indbyrdes
magtforhold.
Arbejdet har været præget af den indledende fase,
projektet befinder sig i: med omfattende undersøgelser
af bibliografier og med efterfølgende kildegennemgange,
hvor relevante citater bliver systematisk optegnet.
For tiden arbejdes der med en kildekritisk vurdering af
de historiske og etnografiske kilder, der analyseres ud
fra den kolonitid, de blev produceret i (Hjørdis Bodil
Nielsen).
3.3.1 Fortsatte studier af nyere religiøse bevægelser:
Forholdet mellem minoritet og majoritet (Merethe
Sundby-Sørensen).
3.3.2 Endvidere er der arbejdet på en forskningshistorisk
oversigt over nyere mesoamerikansk religionshistorie
(Merethe Syndby-Sørensen).
3.4.1 Fortsatte studier af nordvestkyst-indianernes
kulturer (Tove Tybjerg).
3.4.2 Mana-begrebets forskningshistorie (Tove Tybjerg).
3.5 Et felt- og arkivarbejde i baha'is verdenscenter i
Israel, som blev påbegyndt i august 1988, afsluttedes i
slutningen afjanuar 1989. Der er indsamlet kildemateriale
om bl.a. baha'is europæiske historie og udviklingen
i organisation og medlemstal i en række udvalgte
lande. Desuden er der blevet gennemført et antal
interviews, herunder med tre af ledelsens ni medlemmer,
og der foreligger endelig et større datamateriale
fra deltagerobservationer ved bl.a. religiøse højtideligheder.
Felt- og arkivarbejdet fandt sted, mens der var
parlamentsvalg i Israel, hvilket ansporede til et mindre,
afsluttet arbejde om religiøs fornyelse blandt de
ortodokse jøder (Margit Warburg).
4. Indianske sprog og kulturer
Pilotprojekt til ordbog over aztekisk fra det 16. og 17.
århundrede. Arbejdet består i en analyse af sprogets
morfologi, af principperne for ordbogsindgangenes
opbygning. Ordbogen vil bygge på aztekiske tekster
fra perioden; den vil være organiseret efter rødder; eksemplerne
på de enkelte ord vil fremstå i konteksten af
en hel sætning; ordbogen tænkes ikke udgivet i bogform,
men vil kun være tilgængelig gennem computer.
Formålet med pilotprojektet er at klarlægge EDB
strukturen for relationen mellem de indtastede tekster
og selve ordbogen. I pilotprojektet indgår behandlingen
af 50-60 siders tekst.
Andre aktiviteter:
I samarbejde med Norges almenvitenskapelige Forskningsråd
og Religionshistorisk Forening, København,
udgiver instituttet Chaos; Dansk-norsk tidsskrift for
religionshistoriske studier (ansv. redaktør: Jørgen Podemann
Sørensen). Carsten Breengaard er redaktør af
Kirkehistoriske Samlinger, udgivet af Selskabet for
Danmarks Kirkehistorie.
Lars Kruse-Blinkenberg har i oktober 1989 foretaget
håndskriftsstudier m.v. i Regensburg, Wiirzburg
og Niirnberg.
Peter Birkelund Andersen har været på studierejse
til Indien 18. juni-18. juli, og har deltaget med foredrag
i 15. nordiske sociologkongres, 18.-20. august,
Ålborg, og 6th Annual Conference of the Nordic Association
for Southeast Asian Studies, 28. september-1.
oktober, Lund.
Margit Warburg har holdt foredrag ved Religionshistorisk
Forenings dansk-norske symposium, 14.
april, København, ved The International Conference
for the Sociology of Religion, 25. august, Helsinki,
samt i Dansk-israelsk Forening, 13. september, København.
Endvidere har Margit Warburg forelæst ved
Københavns Universitets »På vej hjem« - forelæsninger,
18. september.
Tove Tybjerg og Carsten Breengaard har i henholdsvis
forårs- og efterårssemestret undervist inden
for rammerne afinstituttets løbende deltagelse i Åbent
Universitet-virksomheden.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10,2.
Lektorer: Carsten Breengaard, Una Canger, Vagn
Duekilde, Jørgen Skafte Jensen, Lars Kruse-Blinkenberg,
Tove Tybjerg, Margit Warburg.
Adjunkt: Jørgen Podemann Sørensen.
Seniorstipendiat: Erik Reenberg Sand.
Kandidatstipendiat: Hjørdis Bodil Nielsen.
Samfunds- og kulturhistorisk orienterede fag 257
Ekstern lektor; Merethe Sundby-Sørensen.
Undervisningsassistent: Karin Weinholt.
Forskerstipendiat: Peter Birkelund Andersen.
TAP: Antal årsværk: 1,27.
Birgit Danielsen, Lene Hjeds.
Specialer (konferens):
Rothstein, Mikael: Selvforståelse og intern differetiering
i transcendental meditation i Danmark.
Skovgaard-Petersen, Jakob: Sufi-Broderskabets rituelle
liv i religionshistorisk belysning.
Specialer (hovedfag):
Hansen, Liss: Konvertering og kontekst - En diskussion
af den engelsk-amerikanske forskning i omvendelse,
med hovedvægt på studiet af overgang til nye
religiøse grupper.
Sass, Tina: Hjertet, loven og staten - En studie i Hamidiyya
Shadhilliyya-ordenen - En moderne ægyptisk
Sufiorden.
Villadsen, Ebbe: Det Delfiske Orakel med særlig henblik
på Pythias funktion.
Publikationer:
Andersen, P.B., Preben-Hansen, K.: Hinduisme - en
splittet tradition. København 1989, 195 s.
Breengaard, C.: Det døde barn, Elaine Pagels som kristendomshistoriker.
Fønix 4, s. 227-32, Københavns
Universitet 1989.
Kruse-Blinkenberg, L.: Den hele bibel i Mynsters og
Martensens forkyndelse. Kirkehistoriske Samlinger
1989, s. 157-98, København 1989.
Sørensen, J.P: Introduction. The Religion of the Ancient
Egyptians: Cognitive Structures and Popular
Expressions. Proceedings of Symposia in Uppsala
and Bergen 1987 & 1988, Gertie Englund, s. 3-6,
Stockholm 1989.
Ancient Egyptian Religious Thought and the
XVIth Hermetic Tractate. The Religion of the Ancient
Egyptians: Cognitive Structures and Popular
Expressions. Proceedings of Symposia in Uppsala
and Bergen 1987 & 1988, Gertie Englund, s. 41-57,
Stockholm 1989.
—: Divine Access: The So-called Democratization of
Egyptian Funnerary Litterature as a Socio-cultural
Process. The Religion of the Ancient Egyptians:
Cognitive Structures and Popular Expressions.
Proceedings of Symposia in Uppsala and Bergen
1987 & 1988, Gertie Englund, s. 109-125, Stockholm
1989.
-: Introduction. Rethinking Religion. Studies in the
Hellenistic Process, J. Podemann Sørensen, s. 5-9,
Københavns Universitet 1989.
-: The Myth of Attis: Structure and Mysteriosophy.
Rethinking Religion. Studies in the Hellenistic Process,
J. Podemann Sørensen, s. 23-29, Københavns
Universitet 1989.
—: Attis or Osiris? Firmicus Maternus, De errore 22.
Rethinking Religion. Studies in the Hellenistic Process,^
Podemann Sørensen, s. 73-86, Københavns
Universitet 1989.
-, Jensen, T: Religionhistorisk- og fænomenologisk
metode. Religion 2, s. 34-37, Sønderborg 1989.
—: Trylleformler og kulturmøde i det senantikke
Ægypten. Chaos. Dansk-norsk tidsskrift for religionshistoriske
studier 10, s. 69-79, Københavns Universitet
1988.
Tybjerg, T: Anmeldelse af: Ragnhild Kristensen og
Ole Riis, red., Religiøse Minoriteter, Århus 1987.
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 14, s. 122-26,
Århus 1989.
-: Eksempler på studier af religion i nyere antropologi.
Religion 3, s. 3-8, Sønderborg 1989.
Warburg, M.: Hvad er en pæn jødisk dreng? Om krop
og kultur. Alef. Tidsskrift for jødisk kultur 3, s. 4-7,
København 1989.
-: William Robertson Smith and the Study of Religion.
Religion 19, s. 41-61, London 1989.
Warburg, M.: Anmeldelse af Gunnar Broberg et al.
(red.): Judiskt liv i Norden, Uppsala 1988. Historisk
Tidsskrift 89, s. 434-36, København 1989.
Vagn Duekilde
256 Det humanistiske Fakultet
nede udvikling fra den ældste, Vetus Latina (oldtiden)
over den mest kendte, Vulgata (middelalderen og nyere
tid) til vore dages Nova Vulgata, der udsendtes i
1979. Hovedvægten lægges på de forskellige latinske
bibelteksters værdi som kulturvidner, som vidnesbyrd
om de skiftende tiders oversættelsesteknik og som udtryk
for, hvorledes forskellige former for tekstindhold
er blevet omformet ved vandringen fra deres oprindelige
miljø til den centrale vesteuropæiske kultur, hvis
grundlag de kom til at udgøre i århundreder (Lars
Kruse-Blinkenberg).
3. Religions sociologi
3.1 Fra stammefolk til minoritet - et indisk eksempel.
Projektet er en udgivelse af det indiske stammefolk
santalernes skabelsesmyter og ritualer. Udgivelsen
skal danne baggrund for en undersøgelse af santalernes
selvforståelse i forhold til den indiske unionsstat
(Peter Birkelund Andersen).
3.2 Statsorganisation i det præspanske Mexiko; En
undersøgelse af Tripelalliancen i det 15.-16. århundrede,
de enkelte rigers udstrækning og underliggende
struktur, med en vurdering af de tre rigers indbyrdes
magtforhold.
Arbejdet har været præget af den indledende fase,
projektet befinder sig i: med omfattende undersøgelser
af bibliografier og med efterfølgende kildegennemgange,
hvor relevante citater bliver systematisk optegnet.
For tiden arbejdes der med en kildekritisk vurdering af
de historiske og etnografiske kilder, der analyseres ud
fra den kolonitid, de blev produceret i (Hjørdis Bodil
Nielsen).
3.3.1 Fortsatte studier af nyere religiøse bevægelser:
Forholdet mellem minoritet og majoritet (Merethe
Sundby-Sørensen).
3.3.2 Endvidere er der arbejdet på en forskningshistorisk
oversigt over nyere mesoamerikansk religionshistorie
(Merethe Syndby-Sørensen).
3.4.1 Fortsatte studier af nordvestkyst-indianernes
kulturer (Tove Tybjerg).
3.4.2 Mana-begrebets forskningshistorie (Tove Tybjerg).
3.5 Et felt- og arkivarbejde i baha'is verdenscenter i
Israel, som blev påbegyndt i august 1988, afsluttedes i
slutningen af januar 1989. Der er indsamlet kildemateriale
om bl.a. baha'is europæiske historie og udviklingen
i organisation og medlemstal i en række udvalgte
lande. Desuden er der blevet gennemført et antal
interviews, herunder med tre af ledelsens ni medlemmer,
og der foreligger endelig et større datamateriale
fra deltagerobservationer ved bl.a. religiøse højtideligheder.
Felt- og arkivarbejdet fandt sted, mens der var
parlamentsvalg i Israel, hvilket ansporede til et mindre,
afsluttet arbejde om religiøs fornyelse blandt de
ortodokse jøder (Margit Warburg).
4. Indianske sprog og kulturer
Pilotprojekt til ordbog over aztekisk fra det 16. og 17.
århundrede. Arbejdet består i en analyse af sprogets
morfologi, af principperne for ordbogsindgangenes
opbygning. Ordbogen vil bygge på aztekiske tekster
fra perioden; den vil være organiseret efter rødder; eksemplerne
på de enkelte ord vil fremstå i konteksten af
en hel sætning; ordbogen tænkes ikke udgivet i bogform,
men vil kun være tilgængelig gennem computer.
Formålet med pilotprojektet er at klarlægge EDB
strukturen for relationen mellem de indtastede tekster
og selve ordbogen. I pilotprojektet indgår behandlingen
af 50-60 siders tekst.
Andre aktiviteter:
I samarbejde med Norges almenvitenskapelige Forskningsråd
og Religionshistorisk Forening, København,
udgiver instituttet Chaos: Dansk-norsk tidsskrift for
religionshistoriske studier (ansv. redaktør: Jørgen Podemann
Sørensen). Carsten Breengaard er redaktør af
Kirkehistoriske Samlinger, udgivet af Selskabet for
Danmarks Kirkehistorie.
Lars Kruse-Blinkenberg har i oktober 1989 foretaget
håndskriftsstudier m.v. i Regensburg, Wiirzburg
og Niirnberg.
Peter Birkelund Andersen har været på studierejse
til Indien 18. juni-18. juli, og har deltaget med foredrag
i 15. nordiske sociologkongres, 18.-20. august,
Ålborg, og 6th Annual Conference of the Nordic Association
for Southeast Asian Studies, 28. september-1.
oktober. Lund.
Margit Warburg har holdt foredrag ved Religionshistorisk
Forenings dansk-norske symposium, 14.
april, København, ved The International Conference
for the Sociology of Religion, 25. august, Helsinki,
samt i Dansk-israelsk Forening, 13. september, København.
Endvidere har Margit Warburg forelæst ved
Københavns Universitets »På vej hjem« - forelæsninger,
18. september.
Tove Tybjerg og Carsten Breengaard har i henholdsvis
forårs- og efterårssemestret undervist inden
for rammerne afinstituttets løbende deltagelse i Åbent
Universitet-virksomheden.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10,2.
Lektorer: Carsten Breengaard, Una Canger, Vagn
Duekilde, Jørgen Skafte Jensen, Lars Kruse-Blinkenberg,
Tove Tybjerg, Margit Warburg.
Adjunkt: Jørgen Podemann Sørensen.
Seniorstipendiat: Erik Reenberg Sand.
Kandidatstipendiat: Hjørdis Bodil Nielsen.
Samfunds- og kulturhistorisk orienterede fag 257
Ekstern lektor; Merethe Sundby-Sørensen.
Undervisningsassistent; Karin Weinholt.
Forskerstipendiat; Peter Birkelund Andersen.
TAP: Antal årsværk; 1,27.
Birgit Danielsen, Lene Hjeds.
Specialer (konferens):
Rothstein, Mikael; Selvforståelse og intern differetiering
i transcendental meditation i Danmark.
Skovgaard-Petersen, Jakob; Sufi-Broderskabets rituelle
liv i religionshistorisk belysning.
Specialer (hovedfag):
Hansen, Liss; Konvertering og kontekst - En diskussion
af den engelsk-amerikanske forskning i omvendelse,
med hovedvægt på studiet af overgang til nye
religiøse grupper.
Sass, Tina; Hjertet, loven og staten - En studie i Hamidiyya
Shadhilliyya-ordenen - En moderne ægyptisk
Sufiorden.
Villadsen, Ebbe; Det Delfiske Orakel med særlig henblik
på Pythias funktion.
Publikationer:
Andersen, P.B., Preben-Hansen, K.; Hinduisme — en
splittet tradition. København 1989, 195 s.
Breengaard, C.; Det døde barn, Elaine Pagels som kristendomshistoriker.
Fønix 4, s. 227-32, Københavns
Universitet 1989.
Kruse-Blinkenberg, L.; Den hele bibel i Mynsters og
Martensens forkyndelse. Kirkehistoriske Samlinger
1989, s. 157-98, København 1989.
Sørensen, J.P; Introduction. The Religion of the Ancient
Egyptians; Cognitive Structures and Popular
Expressions. Proceedings of Symposia in Uppsala
and Bergen 1987 & 1988, Gertie Englund, s. 3-6,
Stockholm 1989.
—; Ancient Egyptian Religious Thought and the
XVIth Hermetic Tractate. The Religion of the Ancient
Egyptians; Cognitive Structures and Popular
Expressions. Proceedings of Symposia in Uppsala
and Bergen 1987 & 1988, Gertie Englund, s. 41-57,
Stockholm 1989.
—: Divine Access; The So-called Democratization of
Egyptian Funnerary Litterature as a Socio-cultural
Process. The Religion of the Ancient Egyptians;
Cognitive Structures and Popular Expressions.
Proceedings of Symposia in Uppsala and Bergen
1987 & 1988, Gertie Englund, s. 109-125, Stockholm
1989.
-; Introduction. Rethinking Religion. Studies in the
Hellenistic Process, J. Podemann Sørensen, s. 5-9,
Københavns Universitet 1989.
—; The Myth of Attis; Structure and Mysteriosophy.
Rethinking Religion. Studies in the Hellenistic Process,
J. Podemann Sørensen, s. 23-29, Københavns
Universitet 1989.
—; Attis or Osiris? Firmicus Maternus, De errore 22.
Rethinking Religion. Studies in the Hellenistic Process,
J. Podemann Sørensen, s. 73-86, Københavns
Universitet 1989.
-, Jensen, T; Religionhistorisk- og fænomenologisk
metode. Religion 2, s. 34-37, Sønderborg 1989.
—; Trylleformler og kulturmøde i det senantikke
Ægypten. Chaos. Dansk-norsk tidsskrift for religionshistoriske
studier 10, s. 69-79, Københavns Universitet
1988.
Tybjerg, T; Anmeldelse af; Ragnhild Kristensen og
Ole Riis, red.. Religiøse Minoriteter, Århus 1987.
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 14, s. 122-26,
Århus 1989.
—; Eksempler på studier af religion i nyere antropologi.
Religion 3, s. 3-8, Sønderborg 1989.
Warburg, M.; Hvad er en pæn jødisk dreng? Om krop
og kultur. Alef. Tidsskrift for jødisk kultur 3, s. 4-7,
København 1989.
-; William Robertson Smith and the Study of Religion.
Religion 19, s. 41-61, London 1989.
Warburg, M.; Anmeldelse af Gunnar Broberg et al.
(red.); Judiskt liv i Norden, Uppsala 1988. Historisk
Tidsskrift 89, s. 434-36, København 1989.
Vagn Duekilde
Kunstfag m.v.
Kunstfag m.v.
1. Institut for Film, TV og Kommunikation
Historie:
Institut for Film, TV og Kommunikation (tidligere
Institut for Filmvidenskab) fik sit nye navn i 1988 som
følge af en reallokering af en række medieforskere fra
det daværende Center for Massekommunikation. Instituttets
undervisning og forskning dækker i dag alle
former for massemedier, dog således at forskning i de
levende billeders medier indtager den centrale plads.
Fagets lærere underviser dels på filmvidenskabs uddannelse,
dels ved medieuddannelsen i litteraturvidenskab
og på dansk.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter især de levende billedmedier
(film, tv og video m.v.), men også medier som
radio og de trykte medier (litteratur, aviser og ugeblade)
indgår i de ansattes forskningsområder. Forskningen
kan siges at falde i følgende hovedområder:
1. Medieteorier og metoder, 2. Medieæstetik og
medieanalyse, 3. Mediesociologi og institutionsanalyse,
4. Medie- og kulturhistorie.
1. Medieteori og metode
Ib Bondebjerg har (sm.m. Ulla Bondebjerg) udarbejdet
en grundbog i teorier og metoder til analyse af forholdet
mellem medier og samfund, specielt tv-mediet.
Karsten Fledelius arbejder med at opstille metodiske
retningslinjer for analyse af troværdighedsproblemet i
film og tv. Frank Henriksen arbejder med at sammenligne
den kultursociologiske tradition hos Theodor
Geiger og Pierre Borudieu. Lennard Højbjerg undersøger
perspektiverne ved anvendelsen af forskellige
former for filmteoretiske og filmhistoriske begreber.
Klaus Bruhn Jensen arbejder generelt med teorier og
metoder indenfor reception af massemedier på empirisk
grundlag, og han er involveret i udarbejdelsen af
en engelsksproget håndbog i kvalitative metoder i medieforskning.
2. Medieæstetik og medieanalyse
Dette forskningsområde er også præget af teoretiske
grund lagsoverv ej eiser, men er samtidig knyttet til mere
konkrete mediers indhold og udtryksformer, f.eks.
genrer og fortælleformer.
Ib Bondebjerg er ved at afslutte et større forskningsprojekt
om tv som fortællende medium, der analyserer
en række eksemplariske tv-fiktionsformer, både
danske og udenlandske i et æstetisk, institutionelt
og historisk perspektiv. Martin Drouzy arbejder med
Truffauts film og den nye franske bølge af film. Torben
259
Kragh Grodal er i færd med at udvikle en generel teori
til beskrivelse af genrestrukturer og deres følelsesmæssige
indvirkning på modtagerne. På basis af teorier og
modeller analyseres en række hovedgenrer, især indenfor
film, tv og litteratur. Frank Henriksen beskæftiger
sig med den æstetiske indstillings sociologi, dvs.
de faktorer der hæmmer eller fremmer den æstetiske
måde at forholde sig til ting og bl.a. medier på.
Lennard Højbjerg beskæftiger sig med fortællestrukturer
i musikvideoer og reklamefilm bl.a. udfra
fortælleteoretiske kriterier. Palle Schantz Lauridsen
analyserer og studerer forholdet mellem filmens billede
og lyd, både systematisk og historisk. Steen Salomonsen
søger at opstille en teori til forståelse af den
filmiske oplevelse som en særlig filmmediespecifik interaktion
mellem filmen og dens tilskuer. Både semiotiske,
fænomenologiske og psykologiske synsvinkler
anlægges. Kaare Schmidt er i gang med at udvikle en
samlet teoretisk, æstetisk og historisk fremstilling af
filmens udtryksformer, der inddrager en systematisk
beskrivelse af dens placering i europæisk og amerikansk
kunst og kultur.
3. Mediesociologi og institutionsanalyse
Michael Bruun Andersen arbejder videre med sit projekt
om underholdning i tv. Der lægges vægt både på
indholdsmæssige og institutionelle forhold og på at se
tv-mediet i brudfladen mellem massekultur og finkultur.
Frank Henriksen er med udgangspunkt i DR's og
TV2's seerundersøgelser i gang med at studere udviklingstendenser
i bestemte programtyper i lyset af metodiske
studier af forskellige statistiske modeller. Stig
Hjarvard er i færd med at lave en analyse af
udenlandstoffet i DR og TV2, specielt i nyheds- og
aktualitetsudsendelser, men også med inddragelse af
visse fiktionsprogrammer. Analysen af indholdet
suppleres med studier af udlandsredaktionens arbejdsprocesser
og kortlægning af det internationale
nyhedssystems struktur.
Henrik Søndergaard arbejder videre på sin analyse
af DR i 80'erne i lyset af den stigende tv-konkurrence.
Der indgår en historisk analyse af public service institutioner
og kvantitative og kvalitative analyser af programplanlægning
og programfladens struktur, udvikling
og hovedgenrer. Flemming Timmermann undersøger
reklamefilm og deres effekt fra 1985-89 i lyset af
både form, indhold og publikumsmålinger.
4. Medie- og kulturhistorie
Ib Bondebjerg arbejder som del af det nordiske projekt
»Nordisk tv i forvandling« med institutionsideologier
og programkontrakter i public service tv, specielt
med henblik på faktion, dvs., genrer der blander fakta
og fiktion.
Kirsten Drotners forskningsprojekt drejer sig om
unge kvinders kultur i Danmark fra 1940-1980. Der
indgår både teoretiske og empiriske studier i kvinders
260 Det humanistiske Fakultet
hverdagskultur og forholdet mellem selvorganiserede
og medieformidlede kulturformer. Tre generationer af
middelklasser interviewes i forbindelse med projektet.
Martin Drouzy fortsætter sine biografiske og historiske
studier i Carl Th. Dreyers liv og filmarbejde.
Klaus Bruhn Jensen arbejder med overgangen fra
skriftkultur til billedkultur med empirisk materiale fra
både USA, England og Danmark. Projektet handler
om udviklingen af medie- og kulturformerne i informationssamfundet.
Ulrik Lehrmann fortsætter sin undersøgelse af forholdet
mellem massekultur og læsning fra 1870-1900.
Materialet hertil er bla. en undersøgelse af københavnske
arbejderlæsere, arbejder-læseforeninger i
provinsen, landlæserforeninger og massekulturdebatten
i slutningen af århundredet. Peter Schepelern forsker
i forskellige aspekter af moderne amerikansk mediekultur,
specielt den postmoderne film og amerikanske
tv-serier. Men der inddrages også andre medier
og kulturelle aspekter. Indenfor rent historisk
forskning arbejder Karsten Fledelius endvidere med
nyere tendenser indenfor byzansforskningen med
særligt henblik på udviklingen i Østeuropa og Skandinavien.
Udgivelses- og redaktionsvirksomhed:
Instituttets publikationsudvalg (Klaus Bruhn Jensen
og Palle Schantz Lauridsen) redigerer fortsat instituttets
årsskrift og udgivelsesserie Sekvens. 1989 årbogen
har temaet mediehistorie, og desuden arbejdes med
udgivelse af en afhandling om Roland Barthes, om
filmæstetik og om film og samfund. Endvidere har
Martin Drouzy redigeret en Sekvens-særrække udgivelse
om Carl Th. Dreyer.
Peter Schepelern og Kaare Schmidt repræsenterer
instituttet i redaktionen af Det danske Filmmuseums
tidsskrift Kosmorama. Ib Bondebjerg sidder i redaktionen
af Sammenslutningen af danske Medieforskeres
tidsskrift Mediekultur, og Torben Grodal er medlem
af redaktionskomiteen bag Kultur & Klasse. Kirsten
Drotner er medredaktør af Årbog for Ungdomskulturforskning,
og Karsten Fledelius medredaktør af
Historical Journal ofFilm, Radio and Television.
Klaus Bruhn Jensen er redaktionsmedlem af Scandinavian
Media Studies og fungerer som anmelder og
referee ved Journal of Communication, Critical Studies
in Mass Communication, European Journal of
Communication og Journal of Communication. Han
redigerer og koordinerer endvidere nyhedsbrevet
NEQTAR og fungerer som koordinator for det internationale
forskernetværk i forbindelse hermed.
Palle Schantz Lauridsen redigerer Tryllelygten -
Levende papir om levende billeder., sammen med bla.
Steen Salomonsen. Endelig har Frank Henriksen sammen
med Flemming Timmermann redigeret Fast Forward.
Film and Television Research in Progress.
Tillidshverv:
Ib Bondebjerg var frem til november 1989 medlem af
SMID's bestyrelse, men herefter afløst af Klaus
Bruhn Jensen. Ib Bondebjerg repræsenterer instituttet
i planlægningsgruppen for Nordiske forskerkurser
og sammen med Klaus Bruhn Jensen European Network
for Media Studies and Cultural Studies. Ib Bondebjerg
og Klaus Bruhn Jensen er endvidere gruppeledere
under International Association of Masscommunication
Researchers. Kirsten Drotner er leder af
NOS-S projektet »Unge kvinders kultur i Norden« og
er endvidere nordisk medlem af NAVF's styringsgruppe
ved Program for Ungdomsforskning.
Karsten Fledelius er vicepræsident for IAMHIST,
formand for Den danske nationalkomite for byzantinske
studier, medlem af Den danske komite for historikernes
internationale samarbejde og af Komiteen for
udlandsforeningers kulturelle samvirke. Klaus Bruhn
Jensen er dansk koordinator af NOS-H projektet om
Nordisk tv i forvandling: Fortællestruktur og kulturel
identitet.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Ib Bondebjerg og Kirsten Drotner deltog i planlægningen
af og holdt oplæg på SMID's årsmøde om
»Massekommunikation i kulturhistorisk lys«. Ib Bondebjerg,
Kirsten Drotner, Klaus Bruhn Jensen og
Henrik Søndergaard deltog endvidere med oplæg i
Nordisk konference for massekommunikationsforskning
i Sverige. Kirsten Drotner har holdt forelæsninger
og oplæg ved bla. Stockholms Universitet, Bergens
Universitet, Gøteborgs Universitet og Lunds Universitet
og har desuden været på forskningsrejse til Nordamerika.
Martin Drouzy har forelæst ved Det franske Institut
og Det danske hus i Paris. Karsten Fledelius har deltaget
i lAMHIST's kongres i USA, og ved det dansksovjettiske
historikersymposium i Moskva, og har desuden
holdt kursus ved Universitetet i Reykjavik. Stig
Hjarvard har været på forskningsrejse til Intervision i
Prag.
Klaus Bruhn Jensen har deltaget i og leveret papers
til journalist-konference i Jugoslavien og Charles Sander
Peirce kongressen i USA. Han har endvidere i forbindelse
med forskningsophold i Los Angeles holdt
gæsteforelæsning i USA ved USC, University ofUtah,
University of Wisconsin — Madison, Concordia University,
Pensylvania State University og University of
Kentucky. Endelig har Peter Schepelern holdt gæsteforelæsning
ved Stockholms Universitet.
Særlige arrangementer og aktiviteter:
Instituttet har i årets løb arrangeret 5 møder i møderækken
Mediedage, om DR og TV2, om dansk film,
om dagbladskonkurrencen, om videoæstetik og om radio.
Endvidere afholdes løbende forskningsseminarer
i Forskningsforum i medier og æstetik. Der har i denne
Kunstfag m.v.
forbindelse været inviteret udenlandske gæsteforelæsere
fra England og USA.
Karsten Fledelius har sm.m. andre videreført arbejdet
med optagelse af videointerviews for Det kgl. danske
Videnskabernes Selskab og endvidere medvirket
ved den danske udgave af videogram om Island omkring
år 1900. Lennard Højbjerg og Kaare Schmidt
har deltaget som lærere ved fakultetets og Forskerakademiets
kursus i forskningsformidling.
Stab:
I årets løb er en af fagets filmvidenskabs grundlæggere,
lektor Marguerite Engberg, fratrådt på grund af
alder. To af fagets lektorer, Ib Bondebjerg og Torben
Grodal, er i årets løb, med virkning fra 1/4 1988, blevet
tildelt docenttillæg og docenttitel. Endvidere er
Palle Schantz Lauridsen blevet ansat som adjunkt (pr.
1/8) og Stig Hjarvard og Steen Salomonsen som kandidatstipendiater
pr. 1/2. Fra 1/8 er endvidere Kirsten
Drotner blevet tilknyttet instituttet som forskningsrådsstipendiat.
VIP: Antal årsværk: 18.
Docenter: Ib Bondebjerg, Torben Grodal.
Lektorer: Martin Drouzy, Marguerite Engberg (indtil
1/7), Karsten Fledelius, Lennard Højbjerg Hansen,
Frank Henriksen, Peter Schepelern og Bertel Kaare
Schmidt.
Adjunkter: Michael Bruun Andersen (indtil 1/12),
Klaus Bruhn Jensen, Palle Schantz Lauridsen (pr.
1/8), Ulrik Lehrmann.
Seniorstipendiat: Palle Schantz Lauridsen (indtil
1/8).
Kandidatstipendiater: Stig Hjarvard, Steen Salomonsen,
(begge fra 1/2), Henrik Søndergaard og Flemming
Timmermann.
Forskningsrådsstipendiat: Kirsten Drotner (fra 1/8).
Ledelse:
Bestyrer: Kaare Schmidt.
Vicebestyrer: Ib Bondebjerg.
Studienævnsformand: Kåre Schmidt (til 1/12), derefter
Lennard Højbjerg.
Fh.D .afhandlinger:
Alsted, Christian: Kortfilmen og staten (Publiceret).
Nørrested, Carl: Kortfilmen og staten (Publiceret).
Lauridsen, Palle Schantz: Roland Barthes og filmen.
(Publiceret i Sekvens).
Schepelern, Peter: Film og genre (Publiceret).
Specialer (konferens).
Mikkelsen, Lene Nørgaard: Gi' de forførte øjne at se
med. Et spørgsmål om dramaturgi.
261
Specialer (hovedfag):
Andersen, Vibeke Gunilla Vogel: Kosmophani - Om
tidens billeder.
Jacobsen, Elsebeth Maria: Sjønvarp Føroya. Det
færøske fjernsyn.
Jespersen, Susan: Internt TV - TV & Video i virksomheders
interne kommunikation.
Larsen, Trine Breum: Filmdramaturgi.
Riisager, Annette Goll: Det afslørende nærbillede. En
undersøgelse af filmskuespillerens oprindelse, udvikling
og identitet.
Roulund, Grete: Dracula - institutionsanalyse.
Thomsen, Jens Karsten: Modtageren og den audiovisuelle
kommunikation.
Tolstoy, Peter: Vold, medier og virkelighed.
Vedelsby, Jakob: Indførelsen af reklamer i dansk TV
belyst gennem den politiske og samfundsmæssige
diskussion, 1951-1989.
Publikationer:
Andersen, M.B.: Elevator-TV. HUGø 55, s. 72-76,
København 1989.
Bondebjerg, L: Popular Fiction, Narrative and the
Melodramatic Epic of American Television. The
Dolphin 17: Media Fictions, s. 35-52, Århus Universitet
1989.
Bondebjerg, L: Medier og postmodernisme. Kosmorama
189, s. 42-46, København 1989.
-: Tekst, reception og samfund. Argumenter for et
kritisk helhedsperspektiv. Reception af levende billeder,
Lennard Højbjerg (red.), s. 194-209, København
1989.
Drotner, K.: Kreativitet och kon. Ung på 90-talet:
ungdomen i det postmoderna samhållet, Benny
Henriksson (red.), s. 49-54, Saltsjo-Boo, Sverige
1989.
-: Intensities of Feeling: Emotion, Reception and
Gender Identity. Media Fictions, Michael Skovmand
(red.), s. 76-100, Århus 1989.
-: Girl Meets Boy: Aesthetic Production, Reception,
and Gender Identity. Cultural Studies 3 (2), s. 208-
25, London 1989.
—: Video og virkeligheden: æstetisk produktion i hverdagen.
Ungdomskultur. Årbog for Ungdomskulturforskning.
Vol. 3, Joi Bay m.fl. (red.), s. 73-92,
København 1989.
—: Unge i og uden for familien. Samkvind Skriftserie
2: Familien under forandring, s. 65-79, Københavns
Universitet 1989.
-: Muuttuva nuoriso, muutokset pedagogiikassa (nye
unge, ny pædagogik). Rapporti nuorisofoorumi
1988, s. 1-15, Lapua, Finland 1989.
-: Unge, medier, modernitet. Mediekultur 11, s. 64-
80, Ålborg 1989.
—: Kommerciel ungdomskultur og køn. Kommersiell
påverkan på barn och unga: NEK Rapport 9, Nor262
Det humanistiske Fakultet
disk Embetsmannskomité for Konsumentspørsmål,
s. 68-76, København 1988.
Slit och slang? Forskningsstrategier och kulturpolitik
i fbrhållande til barns populårkultur. Den fbrfbrda
barnkulturen? Om den kommerciella masskulturen,
Gunnar Berefelt (red.), s. 49-65, Stockholm
1988.
Drouzy, M.; Dreyer aujourd'hui. Universalia 1989,
Encyclopædia Universalis France, s. 433-35, Paris
1989.
-, Jørgensen, L.N.: Letters About the Jesus Film - 16
years of correspondence between Carl Th. Dreyer
and Blevins Davis. Københavns Universitet 1989,
233 s.
—: The Danish Film Maker Carl Th. Dreyer 1889-
1968. København 1988, 16 s.
Fledelius, K.: Die Fernsehserie "Jane Horney". Die
Gegenwart der Vergangenheit. Geschichte und nationale
Identitåt in Deutschland und Danemark.
Kultur og Samfund nr. 1, 1987, Klaus Schulte,
Wolf Wucherpfenning, s. 103-10, København 1987.
Højbjerg, L.: Receptionsanalysens problemstillinger
og perspektiver. Reception af levende billeder, Lennard
Højbjerg (red.), s. 9-53, København 1989.
Reception af levende billeder. København 1989,
245 s.
The concept of melodrama — a case study of Upstairs
and Downstairs. Tryllelygten 5, s. 33-42, København
1989.
Jensen, K.B.: Discourses of Interviewing: Validating
Qualitative Research Findings through Textual
Analysis. Issues of Validity in Qualitative Research,
Steinar Kvale, s. 93-108, Lund, Sverige 1989.
Jensen, K.B.: Surplus Meaning: Outline of a Social
Theory of Media Reception. SPIEL: Siegener Periodicum
zur Internationalen Empirischen Literaturwissenschaft
7 (2), s. 293-311, Frankfurt am Main,
BRD 1989.
—; The Features of Mediaspeak: Review of News as
Discourse and News Analysis, by van Dijk. Journal
of Communication 39 (1), s. 150-53, New York
1989.
Lehrmann, U.: Litteraturlæsning i den åndelige egnsudviklings
tid. Folk og Kultur Årbog 1989, s. 75-97,
København 1989.
Underholdende og belærende Lecture. Litteraturlæsning
i Himmelev, Lidemark og Rye i 1860'erne
og 1870'erne. Fortid og nutid 36 (3), s. 161-79, København
1989.
Schepelern, J.P.: Spøgelsets navn: Filmen, metakunsten
og det postmoderne. Kosmorama 189, s. 4-23,
København 1989.
Schepelern, P; De Nøgne og de Døde (om Shoah).
Kosmorama 180, s. 61-64, København 1987.
—: Hollywood, Safari. Out of Africa - Omkring en
film af Sydney Pollack, Aage Jørgensen, s. 31-33,
Århus Universitet 1988.
De Halvnøgne og de Døde (Norman Mailer og Filmen).
Kosmorama 184, s. 12-13, København 1988.
Timmermann, F, Henriksen, F: Improving the Imperfect
Art ofTVScheduling. Fast Forward 1 (l),s.
2-11, Københavns Universitet 1989.
Erindring og reklamefilms kunstneriske værdi.
Fast Forward 1 (2), s. 1-7, Københavns Universitet
1989.
Unique Selling Propositions i danske biografreklamefilm.
Fast Forward 1 (3), s. 1-9, Københavns Universitet
1989.
Ib Bondebjerg
2. Institut for Kunsthistorie
Forskningsvirksomhed:
Instituttets centrale forskningsområder ligger inden
for den vesteuropæiske kunsts historie, fra antikken til
vor egen tid. Medarbejdernes forskning spreder sig
over det meste af dette tidsrum; kun sjældent og i begrænset
omfang inddrages ekstra-europæiske kulturers
kunst. Videnskabsteoretiske aspekter af billedtolkning,
metodespørgsmål og udviklingslinjer i æstetikkens
historie er, sammen med fortolkningsproblemer
inden for samtidskunsten, andre centrale emner.
1. Middelalder
1.1 Afsluttet manuskript til en afhandling om mosaikkerne
fra det 12. årh. i San Clemente i Rom (Øystein
Hjort).
1.2 Færdiggørelse af katalog over kalkmalerier på
Lolland-Falster, Møn og Bornholm. Fortsatte studier
i den senmiddelalderlige kunst, især Donauskolen,
med henblik på en bestemmelse af sammenhængen
mellem vigtige billedmotiver (haven, skoven, vildmænd,
Kristi legeme og Mariaikonografi) og samtidens
civilisationskritik og reformbestræbelser i kirke
og samfund (Søren Kaspersen).
1.3 Undersøgelse af forholdet mellem billedbegreb og
rumgengivelse i det 13. årh. (Marianne Marcussen).
Renæssance og nyere tid
2.1 Studier i forbindelse med forberedelsen af en bog
om kunsten i Norden, der også omfatter kunsten på
Grønland, Færøerne, Shetlands- og Orkneyøerne
samt Slesvig-Holsten, Pommern og de baltiske lande
(Teddy Brunius).
2.2 Afsluttet manuskript til en artikel om »The Imagery
ofCourt Culture in the Sala dei Mesi. A Study of
Kunstfag m.v. 263
Levels of Meaning in the Aliegorical Representation.«
Fortsat samarbejde med Istituto di studie rinascimentali
i Ferrara og Europa delle corti. Afsluttet en artikel
om danske guldaldermaleres repræsentation af antikke
monumenter i Rom. Fortsatte studier i Constantin
Hansens værk og kunstopfattelse (Hannemarie Ragn
Jensen).
2.3 Afsluttet manuskripter til artikler om Philipp Otto
Runge, Fiissli, og om perspektiv og perception (Marianne
Marcussen).
2.4 Studier vedr. semiotiske og pragmatiske dimensioner
i det moderne billedgennembruds billeder ca.
1820-ca. 1920; en indkredsning af nogle fundamentale
semiotiske spørgsmål omkring kode og tekst i billeder,
herunder forholdet mellem billedets systematiske og
dets pragmatiske (og receptionshistoriske) aspekter,
samt et mere empirisk studium af den »revolution« i
billedproduktionen, som repræsenteres af det impressionistiske
og post-impressionistiske maleri og af fremkomsten
af de nye mekaniske billedmedier som fotografiet
og filmen (Jens Toft).
3. Det 20. århundredes kunst
Fortsatte studier i moderne amerikansk kunst og kultur,
særligt vedrørende sammenkoblingen af »high«
og »low« kultur, appropriation og repræsentation af
massemediernes billeder. I forbindelse hermed er afsluttet
en studie over Cindy Shermans arbejder (Øystein
Hjort).
4. Kunstteori, æstetik m.v.
4.1 Studier i aspekter af postmodernismens teoridannelse
med vægt på den angelsaksiske dg amerikanske
tradition (Daniel Bell, Jameson, Kroker m.fl.) (Øystein
Hjort).
4.2 Studier i modernismens æstetik og karakter med
udgangspunkt i bl.a. Habermas (Søren Kaspersen).
4.3 Afsluttende studier i Christian Ellings forfatterskab
(Hannemarie Ragn Jensen).
4.4 En historiografisk indplacering af Julius Langes
kunsthistoriske oeuvre (Marianne Marcussen).
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver Hafnia, Copenhagen Papers in the
History of Art under redaktion af Øystein Hjort og
Marianne Marcussen. Bind 12 med bidrag fra et symposium
om den romanske kunst i Norden i dens kontinentale
sammenhæng er under forberedelse med Søren
Kaspersen som gæsteredaktør. Desuden er et bind
med studier i kunsten under Christian IVunder forberedelse
med Hannemarie Ragn som gæsteredaktør.
Teddy Brunius er medlem af redaktionen af The Journal
of Aesthetics and Art Criticism. Øystein Hjort er
dansk redaktør af det fællesnordiske kunsttidsskrift,
Siksi, udgivet af Nordisk Konstcentrum i Helsingfors.
Søren Kaspersen er redaktør af Bulletinen, Meddelelser
fra Dansk Kunsthistoriker Forening, og medredaktør
af Argos, tidsskrift for kunstvidenskab, visuel
kommunikation og kunstpædagogik, endvidere medlem
af den nordiske redaktionskomité for Enciclopedia
dell' arte medievale. Marianne Marcussen er redaktør
af Nordik, Informationsblad for Nordisk Komité
for Kunsthistorie. Hannemarie Ragn Jensen er
billedredaktør for Forum for Renæssancestudier. Jens
Toft er medlem af redaktionen af tidsskriftet Tryllelygten.
Anden virksomhed:
Teddy Brunius er medlem af styrelsen for den internationale
organisation for kunsthistorikere, CIHA, og af
Braunschweigs videnskabelige akademi. Øystein
Hjort er rådsvalgt medlem af Akademirådet, og medlem
af repræsentantskabet for Statens Kunstfond og af
bestyrelsen for Louisiana, Museum for moderne
kunst. Søren Kaspersen er formand for Dansk Kunsthistoriker
Forening. Marianne Marcussen er medlem
af bestyrelsen for Nordik, Nordisk Komité for Kunsthistorie
og medlem af bestyrelsen for Nordisk Selskab
for Æstetik. Hun forestår planlægningen af den 3. internordiske
kongres for kunsthistorie i maj 1990. Hannemarie
Ragn Jensen er formand for udvalget vedr.
billedkunst mv., der er en del af Undervisningsministeriets
indholds- og kvalitetsudviklingsprojekt, samt
medlem af Forum for Renæssancestudier.
Rejser:
Teddy Brunius deltog august-september i den internationale
kunsthistoriske kongres i Strasbourg. Øystein
Hjort gæsteforelæste ved Svenska komittén for
bysantinska studiers årsmøde i Stockholm i marts:
»Hypatius of Efesus og kirkeportalerne.« Søren Kaspersen
har deltaget i forskellige middelaldersymposier
og gæsteforelæst ved universitetet i Kiel om kalkmaleri
og samfund i 1300-tallet. Hannemarie Ragn Jensen
forelæste om dansk landskabsmaleri i 1. halvdel af det
19. årh. ved Konstvetenskapliga Institutionen i Uppsala
i april, og deltog i Nordisk Selskab for Æstetiks
årsmøde i Helsingfors i april med et indlæg om Constantin
Hansens maleri: Den grundlovgivende Rigsforsamling.
Marianne Marcussen deltog ligeledes i
årsmødet i Helsingfors samt i et møde om nordisk
kunsthistorie på Skokloster. Hun holdt desuden et foredrag
om forholdet mellem billedbegreb og rumgengivelse
i det 13. årh. på den 18. internationale kongres
for videnskabernes historie i Hamburg og Miinchen i
august. Jens Toft deltog i juni i det internationale kollokvium
»Christian Metz et la théorie du cinéma« i
Cérisy-la-Salle, Frankrig, med forelæsningen »Langage
cinématographique et histoire du cinéma.«
264 Det humanistiske Fakultet
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6.
Professor: Teddy Brunius.
Lektorer: Øystein Hjort, Hannemarie Ragn Jensen,
Søren Kaspersen, Marianne Marcussen.
Forskeradjunkt: Jens Toft.
Eksterne lektorer: Hanne Abildgaard, Erik Fischer,
Hanne Honnens de Lichtenberg, Hakon Lund, Poul
Tuxen.
TAP: Antal årsværk: 1,6.
Annette Gotzsche, Hanne Ilsøe.
Specialer (konferens):
Barbusse-Mariager, Marianne: Linien II og Frankrig.
Den konkrete kunsts udvikling i Danmark og
Frankrig mellem 1947 og 1952.
Brodersen, Erik Holger: Kristian Zahrtmann på frigørelsens
vej. Hans mandebilleder i biografisk og kulturhistorisk
lys.
Crenzien, Helle: »Site Specific Sculpture.« — Kontekst,
inspirationskilder og intentioner. Belyst i relation
til George Trakas' projekter.
Plathe, Sissel Fredrikke: Nederlandske importaltertavler
i Danmark. En registrering og behandling af
skulpturelle nederlandske altertavler importeret til
Danmark i middelalderens sidste århundrede.
Rasmussen, Vera: Mændenes kvindebilleder. Danske,
svenske og norske mandlige kunstneres »anonyme
« kvindebilleder i perioden ca. 1880-1920.
Sorgenfrey, Karen Bodil: Korsnedtagelsen - En ikonografisk
tolkning af motivet fra det 9.-16. årh. belyst
ved udvalgte eksempler og med udgangspunkt i
nordisk kunst.
Publikationer:
Hjort, 0.: Kroppens tyste tale. Antony Gormleys nye
skulpturer. Udstillingskatalog, Øystein Hjort,
Kjeld Kjeldsen, Annette Østerby (red.), s. 3-14,
Humlebæk 1989.
—: New Sensibilities: America in the 1960s. Inventing
Modern America — An Introduction to American
Studies, Åbent Universitet, s. 74-87, København
1989.
-: Byzans. Louisiana Revy 30 (1), s. 46-49, Humlebæk
1989.
-: Review of M. Gelfer-Jørgensen: Medieval Islamic
Symbolism and the Paintings in the Cefalu Cathedral.
Konsthistorisk Tidskrift 58 (1), s. 24-26,
Stockholm 1989.
—: Kunst, Kitsch, Uberkitsch. Nogle af 80-ernes amerikanske
kunstnere. Kritik 88, s. 86-103, København
1989.
—: Skulptur i Konstantinopel 11.-14. årh. Bysans och
Norden. Akta lor Nordiska forskarkursen i bysantinsk
konstvetenskap 1986 (Acta Universitatis Upsaliensis
Figura, Nova series 23), Elisabeth Piltz, s.
109-24, Uppsala, Sverige 1989.
-: Kors, livstræ, søjle. Omkring nogle jyske tympanon-
udsmykninger. Romanske stenarbejder, 4,
Jens Vellev, s. 105-24, Højbjerg 1989.
Jensen, H.R.: Det romantiske kvindeportræt. Kaos og
Kosmos. Studier i europæisk Romantik, Hans Boll-
Johansen, Flemming Lundgreen-Nielsen (red.), s.
181-205, Københavns Universitet 1989.
-: Lunds festdekoration. Forblommet Antik. Klassicismer
i dansk arkitektur og havekunst. Studier tilegnede
Hakon Lund 18. oktober 1988, Kjeld de Fine
Licht (red.), s. 233, København 1988.
Thorsen, N., Nye, D., Pedersen, C., Hjort, 0., et al.:
Inventing Modern America - An Introduction to
American Studies. København 1988, 112 s.
-, Nye, D., Pedersen, C., Hjort, 0., et al.: Amerikanske
forbilleder - kulturmønstre i det moderne USA.
København 1988, 116 s.
Øystein Hjort
3. Institut for Litteraturvidenskab
Forskningsvirksomhed:
En stor del af instituttets forskningsvirksomhed har
karakter af forening af teoretisk og empirisk undersøgelse.
Veletablerede litteraturvidenskabelige forskningsfelter
som litteraturhistorie, tekstanalyse og litteraturteori
står som hidtil centralt i instituttets samlede
forskningsvirksomhed. Samtidig bør det fremhæves,
at de senere års nyorientering afinstituttets forskning i
retning af bredere kulturhistoriske analyser og kulturteoretisk
refleksion manifesteres i liere projekter. Dette
indebærer (i lighed med hvad der er tilfældet ved
mange tilsvarende institutter i udlandet), at der sker
en overskridelse af litteraturvidenskabens traditionelle
grænser, således at de enkelte forskningsprojekter
bevæger sig på tværs af kunstarter og kulturområder
eller sigter mod afklaring af kulturteoretiske problemstillinger,
der ikke kun berører den litterære kultur.
Flere medarbejdere arbejder således inden for den
moderne kulturs dmråde, ligesom mentalitetshistoriske
emner behandles. I 1988 blev en række medarbejdere
med specialer inden for massekommunikation og
massekultur overflyttet til det nydannede Institut for
Film, Tv og Kommunikation. Den rolle massekommunikationen
spiller i det moderne kulturunivers tilsiger
dog, at den fortsat vil blive genstand for forskningsmæssig
opmærksomhed i forbindelse med studier
i moderne kultur ved instituttet.
Kunstfag m.v.
1. Litteraturhistorie og tekstanalyse
Emily Dickinson: En litteraturhistorisk perspektiveret
læsning af Emily Dickinsons lyrik. Teoretisk inddrages
synspunkter på psykose, sprog og litteratur, særlig
af psykoanalytisk, men også nyere tekstteoretisk observans
(Lis Møller).
Den umulige Kafka: Ud fra begrebet om situationel
kontekst behandles Franz Kafkas produktion i et bestemt
moment (efteråret 1912) med henblik på en undersøgelse
af kontekstualiseringens teoretiske perspektiver
(Jørgen Egebak).
Selvbiografi som genre og tekst: Analyse afjohanne
Louise Heibergs og H.C. Andersens selvbiografier i
forhold til subjekt, køn og sprog (Marie-Louise
Svane).
Poe og den amerikanske renaissance (licentiatprojekt):
Rationalitet og utopi hos Edgar Allan Poe, sammenlignet
med Melville og Hawthorne — på baggrund
af den politiske historie. Teoretisk perspektiveret i forhold
til kritisk teori og dekonstruktion (Flenning
Goldbæk).
Selma Lagerlof, décadencen og den personlighedspsykologiske
opløsning af subjektets enhed; en sammenligning
med Stringbergog Musil (Uffe Hansen).
Tragedien som offentlighedsform (licentiatprojekt)
: med udgangspunkt i en kritik af den fra Aristoteles'
poetik overleverede opfattelse af den græske antikke
tragedie foretages en sammenlignende analyse af
den græske tragedies og Shakespeares tragediers betydningsstruktur
i forhold til myte og politisk kontekst
(Maj Skibstrup).
2. Litteraturteori og kritikhistorie
Tekst, diskurs og historie: En behandling — med Joseph
Conrads Heart of Darkness som materiale - af
tekstuel flerdimensionalitet med henblik på en overvindelse
af nyere tekstteoris kontekstskyhed og kontekstualiserende
litteraturanalyses tekstblindhed (Peter
Madsen).
Diskurs, tematik, narrativitet (licentiatprojekt):
Undersøgelse af forholdet mellem tekstens statiske
strukturer, dens tematik, og dens dynamiske strukturer,
dens narrativitet (Erling Davidsen).
Tale og system (licentiatprojekt): Gennem inddragelse
af nyere sprog- og kommunikationsteorier, fortolkningsteori,
samt skriftteori søges forskellen mellem
talt og skrevet sprog belyst. Endvidere undersøges
denne forskels betydning i dannelsen af teoretiske systemer
og i fortolkningsprocessen. Arbejdet er afsluttet
(Peter Bornedal).
Fænomenologi og litterær genreteori: Sondering af
forbindelser mellem den fænomenologiske filosofi,
specielt livsverdensbegrebet, og den litterære genreteori,
i forhold til fænomenologisk og hermeneutisk litteraturteori
(Niels Gunder Hansen).
Valdemar Vedel som litteraturhistoriker: Fortsatte
studier i litteraturhistorieskrivning, kulturhistorie og
265
æstetik omkring 1900 samt Vedels trykte og håndskrevne
efterladenskaber med henblik på en fremstilling
af Vedel som litteraturhistoriker (Lars Peter
Rømhild).
Instituttets videnskabelige medarbejdere holdt i
foråret 1989 en række forelæsninger om 'Aktuel litteraturteori
«, artikler udarbejdet på grundlag heraf udkommer
i 1990 i bogform.
3. Mentalitetshistorie og kulturhistorie
Kulturhistorie: Med udgangspunkt i de almene kategorier
tid, rum, identitet og »alteritet« behandles bl.a.
litteraturens, musikkens og billedkunstens historie.
Arbejdet skal danne baggrund for udarbejdelse af en
lærebog til gymnasiebrug i kulturhistorie. Et værk om
'Underholdningens historie' blev udgivet i 1989
(Martin Zerlang).
Form og erfaring i moderne kultur. En analyse af
udvalgte emner inden for det sidste århundredes kultur
ud fra historiske synsmåder, særlig forholdet til
moderniseringsprocessen, teknologi og urbanisering
(Peter Madsen).
Kvinder, billeder, modernitet: Forbindelserne mellem
køn-visualitet-erfaring-modernisme belyst gennem
Paula Modersohn Becker og Kathe Kollwitz på
baggrund af udvalgte billeder samt brev- og dagbogsmateriale
og under inddragning af den aktuelle debat
om repræsentationsformer i moderne maleri (Marie-
Louise Svane).
Paradigmeskiftet i personlighedspsykologien: en
undersøgelse af skredet i opfattelsen af den menneskelige
psyke, der fandt sted i 1879-80 foranlediget af den
danske hypnotisør Carl Hansens demonstrationer for
tyske, østrigske og franske psykiatere; et bidrag til psykoanalysens
forhistorie og til den psykologiske romans
tilblivelseshistorie. Manuskriptet er færdiggjort (Uffe
Hansen).
Seminarvirksomhed:
Instituttet har med støtte fra Forskerakademiet i foråret
afholdt en række forskeruddannelsesseminarer
om Modernitet/Avantgarde/Modernisme med deltagelse
afbl.a. en række udenlandske forskere (kursusleder
Peter Madsen).
Anden virksomhed:
Instituttets videnskabelige medarbejdere har i årets
løb afholdt gæsteforelæsninger i ind- og udland, deltaget
i videnskabelige seminarer og kongresser, medvirket
ved efteruddannelseskurser, udøvet konsulentvirksomhed,
såvel som anmeldervirksomhed og andet
formidlingsarbejde, eksempelvis forbereder Martin
Zerlang en række udsendelser i Danmarks Radio om
dansk underholdning siden 1800-tallet.
Lars Peter Rømhild har deltaget i bedømmelsen af
svensk doktorafhandling om Georg Brandes og Ungarn.
266 Det humanistiske Fakultet
Udgivervirksomhed og lignende:
Instituttet udgiver serien Skriftrække fra Institut for
Litteraturvidenskab (SIL). Redaktionsarbejdet koordineres
af Peter Madsen.
Marie-Louise Svane og Martin Zeriang deltager i
redaktionen af tidsskriftet 'Kultur og klasse'.
Niels Gunder Hansen deltager i redaktionen af tidsskriftet
'Tid/Skrift'.
Peter Madsen har sammen med professor Helge
Rønning, Oslo, afsluttet arbejdet med et udvalg af afhandlinger
om 'Litteratur og modernitet' til udgivelse
i 1990.
Marie-Louise Svane har sammen med adjunkt
Tanja Ørum, Center for Kvindeforskning, afsluttet
arbejdet med et udvalg af bidrag til diskussionen om
kønsspørgsmålets relevans i postmodernismedebatten
(udgives 1990).
Rejser og videnskabelige møder:
Medarbejdere ved instituttet har i 1988 deltaget i følgende
videnskabelige seminarer og kongresser som foredragsholdere:
Center for Kulturforskning (Århus), 'Æstetik/Politik',
Lysbu, Oslo, januar (Nils Gunder Hansen).
Æstetisk seminar, Oslo, marts (Marie-Louise
Svane).
International Society of Philosophy and Literature,
Atlanta, GA, USA, april (Peter Madsen).
Æstetisk seminar, 'Genre og subjekt', Oslo, april
(Peter Madsen).
European Community for Political Research, april
(Jørgen Egebak).
'Modernitet/Avantgarde/Modernisme', forskeruddannelsesseminar,
Københavns Universitet, maj
(Henning Goldbæk).
Consumption and American Culture, Sandbjerg
Slot, august (Henning Goldbæk, Lis Møller).
Norsk Folkemuseum, 'Ibsen, Freud og psykoanalysen',
Oslo, september (Lis Møller).
Svensk psykoanalytisk Selskab, 'Freud og kulturlivet',
Stockholm, september (Peter Madsen).
Selskab for nordisk Litteraturhistoriografi, Lund,
september (Lars Peter Rømhild).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 14 (indtil 1.8. 88: 19).
Professor; Peter Madsen.
Lektorer: Jan Ulrik Dyrkøb (orlov), Jørgen Egebak,
Uffe Hansen, Peter Larsen (orlov), Ralf Pittelkow (orlov),
Lars Peter Rømhild, Marie-Louise Svane, Martin
Zeriang (fra 1.8).
Adjunkt: Martin Zeriang (til 1.8).
Seniorstipendiater: Niels Gunder Hansen, Lis Møller.
Kandidatstipendiater: Peter Bornedal (til 1.9), Erling
Davidsen, Henning Goldbæk, Maj Skibstrup (fra 1.2).
Eksterne lektorer: Peter Allingham, Steen Beck, Søren
Nagbøl, Karin Højersholt.
Undervisningsassistent: Hans Henrik Møller.
TAP: Antal årsværk 1,8.
Aase Grosen Rasmussen (til 1.11), Hanne Christa
Torp.
Ph.D.a/handling:
Hansen, Nils Gunder: Georg Simmel - Sociologi og
livsfilosofi.
Specialer (konferens, gruppe):
Andersen, Henrik: Den mediepolitiske regulering -
Fra det globale til det lokale.
Preisler, Hanne: Den mediepolitiske regulering - Fra
det globale til det lokale.
Specialer (konferens):
Bender, Charlotte Elisabeth: Hetæren og Valkyrien —
om Thit Jensen og Agnes Henningsen.
Chronstedt, Annette: Mysterium Cosmographicum
Allegorien. Sjælens alkymi.
Dithmer, Monna Henriette: Mennesket i dansen.
From, Lilly: Sjunge-Koor, Sang-Offer og Svanesang.
En civilisationshistorisk læsning af Thomas Kingo.
Dorothe Engelbretsdatter og Hans Adolph
Brorson.
Heede, Dag Ole: Det tomme menneske. En introduktion
til Michel Foucault.
Hreinsson, Vidar: Alle tiders historier.
Jørgensen, Anton: Motiver i Erich Auerbachs »Mimesis
«.
Kaasbøl, Else Marie: »Fantomet«. Læseren som fænomen
i modernitetens tekstlige dimensioner.
Munkholm, Per: Kunst og politik i modstandens æstetik.
En læsning af Peter Weiss: »Die Æsthetik des
Widers tands«.
Nielsen, Anne Beck: Mellem erindring og profeti. En
analyse af Doris Lessings roman »The Four-gated
City«.
Petersen, Bjørn Lekander: En studie i Sigurd Hoels
skribent- og forfattervirksomhed med henblik på
nazismens væsen.
Petersen, Helle Skoldan: Historisk og metaforisk køn i
fire romaner fra århundredskiftet. Marie Grubbe,
Lucie, Strømmen og Ditte Menneskebarn
Scavenius, Alix Maria B. Brønnum: Sandhedens begreb
som det skønnes væsens indhold - Etik og æstetik
hos Kant og Adorno.
Sinding-Olsen, Lisbeth Nordahl: »Ud med sproget. -
Indgange til Helene Cixous' Skrift og Læsning«.
Med individuel bedømmelse af afsnittene: »Een
Opgave — Fire Læsninger« og »Skriften er Ladet
Med ...«
Thorgrimson, Bjarne Joost: Terry Eagletons metamorfoser,
et bidrag til kritikken af den marxistiske
litteraturkritiks forfald.
Kunstfag m.v.
Tygstrup, Frederik: Romanens form. Et romanteoretisk
essay.
Specialer (hovedfag):
Andersen, Peter Simonsen: Hovedlivet. Et studie i
Elias Canettis roman »Die Blendung«.
Morgils, Anne Mette: Om det nye højres menneskesyn
og samfundsmodel.
Pedersen, Lisbeth Armand: Billedkultur — Billeder og
modbilleder.
Poulsen, Birgitte Ulla: Lesbiske bileder. En gennemgang
af den kvindelige homoseksuelle eksistensform
sådan som den kommer til udtryk i danske romaner
i det 20. århundrede.
Sehested-Grove, Gitte: Billedkultur — Billeder og
modbilleder.
Publikationer:
Bornedal, P.: Tænkning som omsorg for eksistensen.
Slagmark 12, s. 87-101, Århus 1989.
—: Den underlige fortolkelighed. Den Blå Port 11, s.
76-88, København 1989.
Møller, L.B.: Freud og arkæologien. Den arkæologiske
metafor i psykoanalysen. Kritik 90, s. 97-105,
København 1989.
Rømhild, L.P.: Vedel, Ibsen og Henrik Pontoppidan
med 6 breve fra Pontoppidan til Vedel. Danske Studier
1989, s. 132-43, København 1989.
-: Rubows litterære sandhed. Danske Studier 1989, s.
148, København 1989.
Rømhild, L.P.: Den litteraturhistoriske disciplins ligbegængelse.
Kultur & Klasse, Kritik & Kulturanalyse
65-66: Litteraturvidensk. Metamorfoser, s. 75-
81, Holte, København 1989.
Zeflang, M.: Underholdningens historie. Fra antikkens
gladiatorer til moderne TV-serier. København
1989, 352 s.
-: På sporet af Paludan. Bogens Verden 5, s. 375-78,
København 1989.
-: Enegang og fællessang - Perioden 1825-1865 i
mentalitetshistorisk perspektiv. Dansk Noter/Noter
(fællesnummer) 1/99, s. 42-49, København
1989.
—: Romantik og underholdning i Oehlenschlægers
Sanct Hansaften Spil. Kultur & Klasse, Kritik &
Kulturanalyse 16 (4), s. 100-110, Holte, København
1989.
Peter Madsen
4. Musikvidenskabeligt Institut
Instituttets virksomhed - undervisningsmæssigt og
267
forskningsmæssigt — er bestemt af, at faget indeholder
både videnskabelige og kunstnerisk-håndværksmæssige
elementer. Dette giver faget såvel en traditionel
historisk og teoretisk retning som en mere eksperimenterende,
der sigter på den praktiske musikudøvelse.
Hertil kommer pædagogiske og fagdidaktiske emner.
Fagets genstandsområde omfatter iøvrigt principielt
musik af enhver art i enhver sammenhæng!
Hvad selve behandlingen af stoffet angår, spænder
tilgangen fra en ren stil-, genre- og personalhistorisk
metode, over socialhistoriske og sociologiske, til kommunikations-
orienterede undersøgelser.
Undervisning:
Instituttet tilbyder undervisning på grunduddannelsen,
på overbygningen samt på mag.art.- og licentiatniveau.
Fagets kandidater finder typisk ansættelse inden for
tre hovedområder:
- de traditionelle ansættelser i gymnasieskolen og lignende
skoleformer (seminarier etc.);
- ansættelse i medierne (radio, TV, dags- og fagpresse);
- ansættelse i utraditionelle jobs, der ikke umiddelbart
har med musik at gøre.
Udover undervisning af instituttets ca. 500 interne
studerende, omfatter undervisningen et betydeligt antal
»fjernstuderende« under loven om åbne uddannelser.
I 1989 har man fortsat tilbuddet til de åbent universitets
studerende med et tosemestres kursus på
grunduddannelsen i musikalsk analyse, som har været
drevet som fjernundervisning med en række indlagte
heldages-seminarer undervejs. Kurserne har været
fulgt af ca. 175 studerende.
Forskning:
Nedenstående redegørelse for de enkelte medarbejderes
forsknings-område er opdelt i disciplinerne etnomusikologi,
musikhistorie, musikteori og pædagogik,
samt tale og sang.
1. Musikhistorie, Danmark
Undersøgelse og udgivelse af håndskrift A.M. 76.8° i
København med den ældste flerstemmige musik overleveret
i et dansk manuskript (J. Bergsagel, N. M.Jensen
i samarbejde med andre danske og nordiske kolleger)
.
Udgivelse af håndskrift i Kiel Hs.S.H.SA 8° med
dansk Skt.Knuds Officium (J. Bergsagel).
Niels W. Gade i sin samtids musik (N. M.Jensen).
Arbejde med Carl Nielsens kompositioner med henblik
på en kritisk udgave, en tematisk værkfortegnelse
samt en monografi (T Schousboe).
Kvinder i musikprofessioner i Danmark i det 20. århundrede
(I. Bruland).
National musik og nationalromantik (tilknyttet
den af Det humanistiske Fakultet nedsatte forsk268
Det humanistiske Fakultet
ningsgruppe for dansk identitetshistorie) (N. M.
Jensen).
Studier i moderne kompositionsmusik, specielt forholdet
mellem dansk musik efter 2. verdenskrig og
musik fra de andre nordiske lande, Sovjetunionen og
Centraleuropa (J. Brincker).
Studier i ældre dansk jazzhistorie med henblik på en
fortsat udbygning af Arkiv for dansk Jazzhistorie, der
har til huse på instituttet, samt udgivelse af Ip-serie
med ældre danske jazzoptagelser (E. Wiedemann).
Mozart-receptionen i Danmark (C. E. Hatting).
2. Musikhistorie, Europa og USA
»Magnus Liber Organi« fragment. Undersøgelse og
udgivelse af nyopdukket fragment i Det kongelige Bibliotek
med musik fra Paris o. 1200, anvendt som indbinding
af astronomisk håndskrift (J. Bergsagel).
Studier over 1400-tals teoretikeren Johannes Tinetoris
med henblik på udarbejdelsen af en monografi;
specielt søges fremdraget netop den musik, der dannede
udgangspunkt for Tinctoris' beskrivelse af den musikalske
udvikling i begyndelsen af 1400-tallet (J.
Bergsagel).
Det autonome musikalske kunstværk. Hovedtræk af
musikæstetikkens historie fra æstetikbegrebets opkomst
til 1960'erne med særlig henblik på udviklingen
af værkbegrebet (S. M. Sørensen).
Studier over Mozarts opera »Cosi fan tutte« (N.
Brincker).
Den svenske sangerinde Jenny Linds sangstudier
hos Manuel Garcia i Paris i begyndelsen af 1840'erne
(S. Høgel).
Studier i Johannes Brahms' »Ein deutsches Requieum
« (M. Topp).
Duke Ellingtons musik. En annoteret værkkronologi
omfattende ca. 1500 kompositioner samt en diskografisk
registrering af den såkaldte »Mercer Ellingtonsamling
«, omfattende en række Duke Ellington-bånd i
Danmarks Radio (E. Wiedemann).
Deltagelse i forberedelse af en verdensmusikhistorie
(UNESCO-projekt under ledelse af Barry S. Brook,
New York), specielt de tre bind, der skal behandle europæisk
musik (J. Brincker, C. E. Hatting, N. Krabbe).
3. Musikteori og musikpædagogik
Systematisk indføring i harmonikkens grundbegreber
på basis af læren om de harmoniske funktioner (J.
Maegaard).
Auditivt funderet analyse (G. Richel).
Studier i jazzharmonik og jazzimprovisation (J. W.
Madsen).
4. Etnomusikologi
Folkemusikken i Prizrenska Gora, Jugoslavien (B.
Trærup).
Undersøgelser af musikken på øerne i Vestpolynesien
i forbindelse med et internationalt UNESCO-støttet
projekt (J. M. Rossen).
Danske viser og skæmteviser fra 1800-tallet og begyndelsen
af 1900-tallet som en afspejling af tidens
kønsrelationer; delprojekt under den internationale
studiegruppe omkring temaet »Music and Gender«,
oprettet af International Council for Traditional Music
(J. M. Rossen).
Jødisk sangtradition i København (J. M. Rossen).
5. Tale og sang
Fagets kunstneriske sider varetages i alt væsentligt af
sang- og klaverlærerne, hvoraf kun sanglærerne i kraft
af deres ansættelse har forpligtelser, der rækker ud
over de rent undervisningsmæssige.
Sanglærernes forskningsforpligtelse kan selvsagt
opfyldes på andre måder end musikhistorie- og teorilærernes.
Den kan således dels omfatte egen kunstnerisk
perfektionering, dels forskning inden for fortolkningsmæssige
og formidlingsmæssige sider af faget.
Hertil kommer studier i stemmens funktion og muligheder.
Ligesom forskning i mere traditionel forstand er den
nødvendige baggrund for historie- og teori-lærernes
undervisning, er sådanne sangtekniske og fortolkningsmæssige
undersøgelser den naturlige forudsætning
for den sangundervisning, der gives af instituttets
sanglærere (N. Brincker, V. Brincker, S. Høgel, E.
Schouenborg, R. Teglbjærg).
Anden virksomhed:
Instituttet giver husly for Arkiv for dansk Jazzhistorie,
der under ledelse af Erik Wiedemann er dokumentationscentral
for specielt ældre dansk jazzhistorie. Her
findes et betydeligt antal musikoptagelser, diskografier,
båndinterviews, scrapbøger, fotos samt artikler,
bøger og noder vedrørende dansk jazz med hovedvægten
på perioden før 1950.
Endvidere har Dansk dansehistorisk Arkiv adresse
på instituttet. Arkivet er informationscenter for alle
former for dans og danseforskning i Danmark. Det indeholder
en materialesamling af noder, bøger og andet
dokumentarisk materiale til belysning af dansk
dansehistorie. Arkivet ledes af Henning Urup. Telefonisk
henvendelse til instituttet tilrådes forud for personlig
kontakt til arkivet.
Også redaktionen for Dansk Musiktidsskrift har
fast lokale på instituttet.
Det danske center for det internationale musikbibliografiske
projekt, RILM (Eepertoire Internationale
de Litterature Musicale) har hjemsted på instituttet.
Her registreres dansk musikvidenskabelig litteratur
med henblik på indlemmelse i den internationale
RILM-database, der dels er søgbar via dataværten
DIALOG, dels udkommer fire gange årligt i bogform.
Medlemmer af den danske RILM komité er Torben
Schousboe og Niels Krabbe med bibliotekar Tine
I
Kunstfag m.v.
Vind som sekretær. Komiteen afsøger løbende litteratur
(artikler og monografier) publiceret i Danmark og
forsyner de relevante titler med »abstracts« (korte
indholdsbeskrivelser) og emneord.
Den 5. april foretoges den officielle indvielse af afdøde
professor Jens Peter Larsens store samling af bøger
og musikalier, som i 1987 blev erhvervet til instituttet i
medfør af en bevilling fra Københavns Universitet og
Carlsbergfondet. Tyngdepunktet i samlingen ligger
på hymnologi, musikteoretisk litteratur fra det 18. og
tidlige 19. århundrede samt litteratur og musikalier
omkring komponisterne G. F. Handel ogj. Haydn.
Samlingen er en lukket præsenssamling, som er tilgængelig
for instituttets lærere og studerende samt andre
interesserede. Adgang til samlingen fas gennem
henvendelse til instituttets bibliotekar.
Samlingen er systematisk opstillet, men en egentlig
katalogisering af bøgerne og noderne har der ikke kunnet
skaffes midler til. I 1990 påbegyndes en restaurering
af samlingens ældre dele i medfør af en bevilling
fra Carlsbergfondet.
1. december afholdtes institutkonference under temaet
»Kvalitet i undervisningen«. Med udgangspunkt
i de i årets løb udkomne kvalitetsrapporter fra
fakultetsstudienævnet og Det faglige Landsudvalg for
de humanistiske uddannelser blev der sat kritisk lys på
instituttets egen virksomhed. Arrangementet mundede
ud i en principvedtagelse om at gøre 1990 til et »vejledningsår
« — altså et år, hvor vejledning og vejlederroller
står højt på dagsordenen.
I dagene 13. til 15. december var al skemalagt undervisning
suspenderet til fordel for et stort anlagt fælles
institutprojekgt under titlen »tre danske dage«. Fra
morgen til aften beskæftigede man sig udelukkende
med dansk musik; gennem forelæsninger, emnegrupper,
workshops, koncerter, paneldiskussioner m.v.
blev dansk musik og musikliv belyst i al sin mangfoldighed.
Instituttets kor MUKO har under ledelse af Morten
Schuldt-Jensen i årets løb givet en række koncerter.
Udgivervirksomhed:
Instituttets årlige publikation. Musik & Forskning,
med artikler af medarbejdere ved instituttet udkom i
1989 med sit fjortende bind. Redaktionsarbejdet er forestået
af et under institutrådet nedsat udvalg med
Jan Maegaard som formand.
De enkelte medarbejderes redaktionelle hverv omfatter:
Medlemsskab af redaktionskomiteen for Monumenta
Musicae Byzantinae (J. Bergsagel); medredaktør
af kongresrapport fra internationalt Heinrich
Schiitz-seminar i København i november 1985, »Heinrich
Schiitz und die Musik in Danemark zur Zeit
Christian IV«, Kbh. 1989 (N. M.Jensen).
269
Rejser:
Studieophold i udlandet: J. Bergsagel (Italien), J. M.
Rossen (Australien), E. Wiedemann (USA).
Følgende medarbejdere har medvirket med bidrag
på internationale kongresser og seminarer eller holdt
gæsteforelæsning i ind- og udland: J. Bergsagel (Heidelberg
og London), J. Brincker (Reykavik, Bergen og
Oslo), 1. Bruland (Helsinki), N. M.Jensen (Como og
Brno), S. Høgel (Odense, Århus og Brønderslev),
J. M. Rossen (Cambridge, Mass. USA), B. Trærup
(Lillehammer og Schladming, Østrig), E. Wiedemann
(Washington).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 20,5.
Professorer: Dr.phil. J. Bergsagel, dr.phil. H. Glahn,
dr.phil. J. Maegaard.
Lektorer: Cand.mag. J. Brincker, N. Brincker, cand.
phil. V. Brincker, cand.mag. 1. Bruland, mag.art.
C.E. Hatting, cand.mag. S. Høgel, cand.mag. N. M.
Jensen, cand.mag. N. Krabbe, cand.phil. J. W. Madsen,
cand.mag. G. Rischel, cand.mag. E. Schouenborg,
mag.art. T. Schousboe, cand.mag. R. Teglbjærg,
cand.mag. M. Topp, cand.mag. B. Trærup,
dr.phil. E. Wiedemann.
Adjunkt: Dr.phil. J. M. Rossen.
Kandidatstipendiat: Cand.phil. S. M. Sørensen.
Undervisningsassistenter: E. Brodersen, A. Christensen,
A. Christoffersen, K. Eskildsen, H. Frydendall,
H. Graugaard, A. Gørtz, I.F. Hansen, E. M.Jensen,
A. Kirkegaard, B. B. Madsen, A. M. Nielsen, H.C.
Nielsen, A. Nobbio, J. Rohard, P. Rosenbaum, A. Rosing-
Schow, M. Schuldt-Jensen, E. Skjoldan, J. G. Sørensen,
B. Thanning, J.O. Traasdahl, V. Warlev,
E. A. Wessberg, P. Weincke, T. Westenholz.
TAP: Antal årsværk: 3.
Assistenter: K. Binne, L. Nielsen.
Betjent: O. G. Hansen.
Ph.D.aJhandling:
Afhandlingens opbevaringssted angives i parentes efter
titlen.
Kirstein, Finn: Karl-Birger Blomdahl og tolvtoneteknikken.
Fra »Facetter« til Trio. 2 bind, 1989 (Musikvidenskabeligt
Institut, Klerkegade 2, 1308 K).
Specialer (hovedfag):
Andersen, Hattie Annette: Udviklingen i Herman B.
Koppels stil belyst ud fra analyse af de seks strygekvartetter.
Brantelid, Signe Tofte: Billie Holiday.
Bøgestrøm, Frank: Fra Palmwine-Music til Burgher-
Highlife. Highlife-Musikken i Ghana; Dens oprindelse
og udvikling, set som et musikalsk svar på en
akkulturations proces.
270 Det humanistiske Fakultet
menneskenes verden - Mellem traditionen og det moderne.
Om Shona-Musik i Zimbabwe.
Jarmer, Allan: Musikdidaktik - anskuet ud fra almen
og faglig didaktisk filosofi og teori.
Jensen, Tyge, Musaeus: J.J. Johnson — En undersøgelse
af jazzbasunisten James Louis Johnsons spillestil.
Jøkladal, Olavur: Gustav Mahlers 8. Symfoni. Analytisk
og genrehistorisk betragtet.
Kaufmann, Jørgen Michael: Den professionelle lyd.
Kirkegaard, Annemette: Utamaduni — kultur og forandring
i Tanzania.
Kirstein, Finn: Karl-Birger Blomdahl og tolvtoneteknikken.
Larsen, Per Juul: H.O.C. Zincks Koralbog. Dens forudsætninger
og melodistof.
Levinsen, Jakob: Et nyt syn på harmoni. Philip Glass
og den amerikansek minimalmusik.
Lilsig, Anne Mette Brun: Hans Abrahamsen kompositionsteknik
eksemplificeret ved analyser af klaverstudier
og horntrio.
Madsen, Kirsten: Mbira Broen mellem åndernes og
menneskenes verden - mellem traditionen og det
moderne. Om Shona-musik i Zimbabwe.
Mathiasen, Jørgen Bidstrup: Cooljazz, dens formulering
og storhedsperiode.
Moos, Anne-Lise von: Hans Abrahamsens kompositionsteknik
eksemplificeret ved analyser af klaverstudier
og horntrio.
Nielsen, l im: Amatørrockmusikkeren og den moderne
musikteknologi.
Raabo, Anders: Soulmusikken 1963-70-Dens forudsætninger
og sammenhæng med afro-amerikansk
kultur.
Rovsing, Dorte Kristine: Musikvideoen som et postmoderne
element belyst gennem den historiske,
musikalske og sociologiske udvikling.
" Rungwald, Eva; Les antiennes du premier mode, levur
structures, evolution et esthetique.
Schou, Hans Georg: Filmmusik — »Casablanca«. Et
specialestudie i filmmusikkens æstetik, funktion og
historie centreret omkring Hollywoodfilmen.
Tuxen, Inger Merete: Problemer omkring brugen af
rytmisk musik i kirkelig sammenhæng. En beskrivelse
af kristen åndelig musik i nutiden.
Publikationer:
Bergsagel, J.D.: Foreign Music and Musicians in
Denmark During the Reign of Christian IV. Heinrich
Schiitz und die Musik in Danemark zur Zeit
Christians IV, Anne Ørbæk Jensen, Ole Kongsted
(red.), s. 19-24, København 1989.
Hatting, C.E.: Anmerkungen zu Mozarts Biographie.
Mitteilungen der Internationalen Stiftung Mozarteum
37 (1-4), s. 137-60, Salzburg, Østrig 1989.
—: Klassikerreception i et "randområde". Nogle overvejelser
over metodeproblemer i forbindelse med
emnet "Mozart i Danmark". Musik & Forskning 14
(1988-89), s. 94-104, København 1989.
Krabbe, N.: Jens Peter Larsen. Bibliografi 1971-1988.
Musik & Forskning 14 (1988-89), s. 134-44, København
1989.
-: Beggar's Opera gennem 250 år - fra John Gay til
Alan Ayckbourn. Musik & Forskning 14 (1988-89),
s. 5-93, København 1989.
Maegaard, J.: Avantgarde. Nutida Musik XXXII
(4), s. 44-48, Stockholm 1989.
-: Musikken: De første 75 år. Uglen og Lyren, Studenter-
Sangforeningen. Jørgen Buch (red.), s. 79-
88, København 1989.
-: Romantik og realisme i musik. Kaos og Kosmos.
Studier i europæisk Romantik, Hans Boll-Johansen,
Flemming Lundgreen-Nielsen (red.), s. 101-
16, Københavns Universitet 1989.
Rossen, J.M.: Extra-European Music in the Danish
Folklore Archives: A Catalog. København 1989, 96
s.
Trærup, B.: Marinemaleren Elias Petersen og hans
tilknytning til Gilleleje. Gilleleje Museum 28, s. 47-
70, Gilleleje 1989.
Wiedemann, E.: Duke Ellington og Danmark 1950-
1973. Den tredje nordiske konferansen om jazzforskning,
Norsk jazzarkiv, s. 15-18, Oslo 1989.
-: Arkiv for dansk Jazzhistorie. Den tredje nordiske
konferansen om jazzforskning. Norsk jazzarkiv, s.
82-83, Oslo 1989.
Niels Krabbe
5. Teatervidenskabeligt Institut
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er teatret, i dette ords
allervideste betydning, dvs. indbefattende alle former
for scenisk optræden der har fundet sted gennem
tiderne og overalt på jorden, vurderet i sammenhæng
med den almindelige historie, klassisk arkæologi, sociologi,
kultur-, kunst-, litteratur-, musik- og filmhistorie
samt medieforskning, idet man dog hele tiden
søger at fremdrage de teaterspecifikke aspekter.
I det forløbne år er der specielt blevet forsket indenfor
følgende områder:
1. Dansk teater
1.1 Romantikkens teater i Danmark, belyst gennem
Edvard Lehmanns scenetegninger. Teaterhistoriske
og ikonografiske analyser for at opnå en dybere forståelse
af den sceniske kunst i denne periode (Klaus Neiiendam).
1.2 Betty Nansen som skuespiller, instruktør og teaterleder
(Kela Kvam).
Kunstfag m.v.
1.3 Teaterhistorie i Danmark. Fællesprojekt med forskere
fra Institut for Dramaturgi i Århus (Kela Kvam,
Jytte Wiingaard).
2. Europæisk teater
Byzantinsk profanteater. Konsul Anastasius' diptychon
517 e.Kr.f. (Manus foreligger) (Klaus Neiiendam).
3. Amerikansk teater
Undersøgelse afkvindelige dramatikere i USA i perioden
1910-50 (Kela Kvam).
4. Skuespilkunst
4.1 Skuespilkunst i antikken. Ikonografiske studier i
klassisk, hellenistisk og byzantinsk teater (manus foreligger)
(Klaus Neiiendam).
4.2 Skuespilkunst. Tribune- og miljøspil. To tidligere
synsmåder, metoder, repræsenteret af henholdsvis Fr.
Schyberg og Torben Krogh, forsøges suppleret med
en tredie, der udgår fra scenens form og konventioner,
dens ideologi og forhold, henvendelsesmåde, til publikum
(Svend Christiansen).
5. Dramaturgi
Forsøg på at anvende de naturvidenskabelige kaosteorier
(selvsimilaritet, fraktale mønstre) på den nyeste
dramatik, Lars Norén f.eks. (Svend Christiansen).
6. Mediekommunikation
Undersøgelse af dansk teaters publikum fra midten af
1800-tallet og frem til idag (Jytte Wiingaard).
7. Kunsthistorie
7.1 Fortsatte undersøgelser af ikonografiske problemer
i dansk og fransk kunst i 1700-tallet (Meir Stein).
7.2 Fortsatte studier i hofkunsten i Danmark under
Christian IV (Meir Stein).
Udgi vervirksomhed:
Instituttet har udgivet bind 10 af Teatervidenskabelige
Studier (Sv. Christiansen, Det komiske på teatret,
C. A. Reitzels forlag, Kbh.) - og bind 2 og 3 af en fællesnordisk
publikation Nordic Theatre Studies, Yearbook
for Theatre Research in Scandinavia, red. af Kela
Kvam, Munksgaards forlag, Kbh.
Anden virksomhed:
Dokumentationscentralen for Gruppeteater har videreført
sit indsamlende, registrerende og oplysende arbejde.
Rejser:
Følgende medarbejdere har medvirket med bidrag på
internationale kongresser og seminarer: Klaus Neiien271
dam ved The XIth World Congress ofThe International
Federation for Theatre Research i Stockholm og
Jytte Wiingaard har forelæst om semiotisk forestillingsanalyse
ved Institut for Film og Teater også i
Stockholm.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4,6.
Professor: Mag.art. Kela Kvam.
Lektorer: Dr.phil. Svend Christiansen, dr.phil. Klaus
Neiiendam, mag.art. Meir Stein, mag.art. Jytte Wiingaard.
Undervisningsassistent: Lindi Riel.
TAP: Antal årsværk: 1.
Else Fønss.
Specialer (kon ferens) :
Bay-Petersen, Hans: Sceneinstruktøren Erling Schroeder.
Studie af nogle instruktionsmetoder og af deres
resultat.
Jørgensen, Niels Peder: Thomas Bruun. En undersøgelse
omkring den første fastansatte teatermaler og
dekorationsvæsenet ved Det kongelige Teater i slutningen
af det 18. årh. på grundlag af Teaterkassens
regnskaber.
Kofoed, Helene Sonne: Det moderne avantgarde-teater
i Italien.
Larsen, Elsebeth Aasted: Corsini-scenariernes betydning
for forståelsen af Commedia dell'arte, belyst
gennem udvalgte billedkilder og tekster.
Lund, Merete: Symbolet under anklage. Etforsøg på —
med TV-teatrets »Medea« som eksempel - at sætte
ord på symbolets fraværende billede.
Nielsen, Benedikte Hammershøy: Spillet om TV-fiktionen.
TV-spillet dramaturgisk belyst i forhold til
teater, film og kommercielt TV.
Specialer (hovedfag):
Bruun, Annette: Radiomontagen - Mellem virkelighed
og sandhed.
Hansen, Per Theil: Om faktionsæstetik og ironi. En
fænomenologisk og receptionsæstetisk bestemmelse
af den postmoderne faktionsæstetik.
Røgilds, Anne: Radiomontagen og montøren.
Publikationer:
Kvam, K.: Activating Collective Myths. Perspectives
on Wole Soyinka's "ADance OfThe Forest". Nordic
Theatre Studies. Yearbook for Theatre Research in
Scandinavia 2/3, s. 146-73, København 1989.
Neiiendam, K.: Anmeldelse (den officielle opposition)
af Inga Lewenhaupts disputats: Signe Hebbe
(1837-1925). Skådespelerska, Operasångerska, Pedagog.
Nordic Theatre Studies. Yearbook for Theatre
Research in Scandinavia 2/3, s. 202-205, København
1989.
272 Det humanistiske Fakultet
Stein, M.: Et stik af J. F. Clemens efter Peyron. På
Klassisk Grund. Meddelelser fra Thorvaldsens
Museum 1989. The Thorvaldsen Museum Bulletin
1989. Tilegnet Dyveke Helsted, Eva Henschen,
Bjarne Jørnæs, Torben Melander (red.), s. 19-24 +
Is, København 1989.
Dansesalens malerier. Forklaring til en billedserie
fra Christian 4.s tid. København 1989, 40 s.
Kela Kvam
Sprogvidenskab
Sprogvidenskab
1. Institut for almen og anvendt Sprogvidenskab
Forskningsvirksomhed:
Instituttet driver forskning inden for en bred vifte af
sprogvidenskabelige områder;
1. Indoeuropæisk
1.1 Studier over baltisk og slavisk akcent (Jens Elmegaard
Rasmussen).
1.2 Studier over det indoeuropæiske verbum, herunder
navnlig forhold inden for keltisk og italisk (Jens
Elmegaard Rasmussen).
1.3 Oversigt over (og udvidelse af) eksempelmaterialet
til belysning af indoeuropæiske langvokalers immunitet
overfor den omfarvende virkning af tilstødende
laryngaler (»Lex Eichner«) (Jens Elmegaard Rasmussen).
1.4 Detailstudier i lyd- og formlære inden for diverse
indoeuropæiske enkeltsprog, specielt med henblik på
bestemmelse af de konkrete ordformers herkomst og
argumentationsmæssige værdi for rekonstruktionen af
det indoeuropæiske grundsprog (Jens Elmegaard
Rasmussen).
2. Beskrivelse af nutidige sprog
2.1 Studier af sproget mlabri i Sydøstasien. Der er tale
om fortsatte studier over sproget hos en lille gruppe
»primitive« samlere/jægere. Mlabri-folket er ved at
blive indlemmet i den thailandske befolkning, og det
haster således at fa beskrevet sproget, hvis ejendommeligheder
kaster lys over sprogudviklingen i Indokina
og samtidig fortæller noget generelt om, hvorledes
sprog udvikler sig med eller uden tæt kontakt med andre
sprog. Der er specielt blevet arbejdet med dialektforskelle
inden for gruppen, især fra leksikalsk synspunkt
(Jørgen Rischel i samarbejde med Søren Egerod).
2.2 Arbejdet med undersøgelser af intonation i danske
regionalsprog blev afsluttet i 1989. En resumerende
artikel om de teoretisk set mest interessante perspektiver
ved resultaterne er under udarbejdelse. Det
drejer sig særligt om tilstedeværelsen eller ikke af sætningsakcenter
og deres manifestation, om signaleringen
af sætningsintonationsfunktion (f.eks. terminal
versus ikke-terminal) som enten globalt fordelt over
hele ytringen eller lokaliseret til ytringens finale del,
og endelig om trykgruppernes tonemønstre. Resultaterne
af undersøgelserne af de ialt 6 danske lokaliteter.
273
med afledte undersøgelser af to former for svensk og to
former for tysk, bliver brugt i forbindelse med en diskussion
af, hvordan intonation bedst repræsenteres fonologisk:
som en hierarkisk eller en lineær struktur, og
også i en standende debat om i hvilket omfang den
talende må anses at have brug for præplannering og
'look-ahead' i produktionen af intonation.
2.3 Som led i et flerårigt projekt under Statens humanistiske
Forskningsråds initiativområde »Dansk talesprog
i dets variationer« har tre fondslønnede stipendiater
(Henrik Holmberg, Birgitte Jacobsen og Ole
Nedergaard Thomsen) i 1989 arbejdet på en undersøgelse
af trykket i dansk sammenhængende tale. Materialet
til undersøgelsen består bl.a. af interviews optaget
til brug i et nu afsluttet bysociolingvistisk projekt
om talesproget i Nyboder. Der er i forbindelse med
undersøgelsen udarbejdet en manual over sproglige
(pragmatisk-syntaktiske) kategorier, der kan spille en
rolle for trykplaceringen i sætninger. — Når det gælder
naturlig tale, er dette endnu et ret uudforsket område,
og udforskningen af det har både teoretisk interesse og
praktiske anvendelser (bl.a. i taleteknologien og i undervisningen
i dansk som fremmedsprog). Projektet er
ledet affaste medarbejdere ved IAAS (Jørgen Rischel,
Nina Grønnum) i samarbejde med professor Hans
Basbøll, Odense Universitet.
3. Datalingvistik
3.1 Dansk sætningsanalyce på PC: Det er endnu ikke
lykkedes at implementere en grammatik, der er komplet
nok til at dække almindeligt dansk sprog. Der
mangler endnu væsentlige konstruktioner. Der stiles
mod at føre projektet videre til et mere acceptabelt niveau.
Det eksisterende projekt har dog nået visse interessante
resultater, fx med hensyn til verbalanalysen
(Ebbe Spang-Hanssen, Henrik Rue).
3.2 Om at få en datamat til at forstå rumlige adjektiver.
Undersøgelsen går ud på at forstå, hvilke principper
der dirigerer vores valg af dimensionsbetegnelser,
når vi skal beskrive en genstands dimensioner (højde,
længde, bredde, tykkelse, dybde). Ud af de 5 mulige
må der ifølge sagens natur hver gang kun vælges 3
(Ebbe Spang-Hanssen, Jens Erlandsen).
Der arbejdes i øjeblikket på at lave en tilsvarende
undersøgelse for fransk, der på visse punkter klart adskiller
sig fra dansk i prioriteringen af de forskellige
hensyn (Ebbe Spang-Hanssen).
3.3 Automatisk tekstforståelse. I dette projekt er det
planen at begynde med korte historiske beretninger,
som maskinen skal kunne indlæse og siden kunne besvare
spørgsmål om. Den specielle indfaldsvinkel er,
at teksten ikke skal »oversættes« til en blot nogenlunde
dækkende meningsrepræsentation, sådan som det
sædvanligvis gøres, men at den egentlige fortolkning
274 Det humanistiske Fakultet
udskydes til det øjeblik, da spørgmålene eller kommandoerne
kommer (Ebbe Spang-Hanssen, Jørgen
Olsen, Henrik Prebensen, Torben Thrane, Simon
Heilesen, Steenjansen, Klaus Køller).
3.4 Der er arbejdet med teoretiske og praktiske problemer
i forbindelse med automatisk morfologisk
analyse og i denne forbindelse er der foretaget kritiske
studier af den såkaldte toniveaumorfologi. I denne
forbindelse er der udviklet et alternativt system
til automatisk morfologisk og syntaktisk analyse (Peter
Molbæk Hansen).
3.5 Der er udarbejdet en dansk udtaleordbog, der
vil fremkomme på et større forlag i begyndelsen af
1990. I denne forbindelse er der udarbejdet et interaktivt
datamatassisteret korrekturlæsningsprogram,
DIPA, som for tiden anvendes (også af forlaget) til
strukturkontrol af opslagsord i ordbøger (Peter Molbæk
Hansen).
3.6 Dansk tekst-til-tale projektet er et samarbejdsprojekt
med deltagelse af medarbejdere ved IAAS
og Teleteknisk Forskningslaboratorium, hvis formål
er at udvikle et system, der kan omsætte danske sætninger
fra orthografi via en lydskrift til styreparametre
til en formantkodet syntesemaskine og endelig til
lyd.
I arbejdet med de syntaktisk-morfologiske komponenter,
som indgår i den del af systemet, der transformerer
orthografi til lydskrift, er der løst to opgaver,
nemlig a) at udbygge tekstparseren til at kunne
foretage såvel syntaktisk som morfologisk analyse
med samme formalisme og med samme algoritme,
samt b) at udbygge og omformatere det til systemet
hørende morfemleksikon, der nu omfatter ca. 9000
enheder (Peter Molbæk Hansen).
Indenfor den fonetiske komponent, dvs. den del af
det samlede tekst-til-tale system, der konverterer
lydskriften til akustiske parametre, der varierer som
funktion af tiden, er der udarbejdet og i det væsentlige
færdiggjort et »bibliotek« af styreparametre for
danske sproglyde. Endvidere arbejdes der med regelsæt,
der sammenkæder enkeltlydene til længere
sekvenser. Der har herunder især været arbejdet
med den prosodiske komponent, dvs. med den akustiske
repræsentation af tryk og intonation (Niels
Reinholt Petersen).
I udviklingen af fortolker og debugger for de fonetiske
regler er der færdiggjort en første version af et
interaktivt udviklingssystem, der nu er tilgængeligt
på alle projektets maskiner og således indgår i det
daglige videre arbejde på projektet. Der er endvidere
implementeret programmer til orthografisk præprocessering
af tekst, f.eks. håndtering af forkortelser
og talord. Disse rutiner er foreløbig sat i drift på systemet
(Peter Holtse).
3.7 Indledende forsøg med opbygning af en fonetisk
database. Tanken er, at det skal være muligt at
håndtere transskription af en given talt tekst på flere
sproglige niveauer samtidig, og iøvrigt have adgang
til det originale lydsignal fra alle transskriptionsniveauer
(Peter Holtse).
3.8 Placering af forskellige former for naturligt
sprog i datalingvistikken. Tanken er at bringe alle
former for naturligt sprog, også talesprog, ind som
ligeværdige emner for datalingvistikken, med henblik
på at koordinere de sproglige beskrivelser, der
udfærdiges i forbindelse med frembringelse af syntetisk
tale eller i forsøg med automatisk genkendelse af
sammenhængende talt sprog (Peter Holtse).
4. Information og dokumentation
4.1 Humanioras situation på BDI-området (biblioteks-,
dokumentations- og informationsområdet). Opfølgende
og afsluttende deltagelse i fakultetets udbygning
af organiseret forskningsrettet vidensøgning
(Henning Spang-Hanssen).
4.2 Terminologisk ordbog på BDI-området. En dansksproget
fremstilling af BDI-områdets begreber er afsluttet
for den alfabetiske dels (hoveddelens) vedkommende.
Afslutningsvis skal udarbejdes en tematisk
gruppering af de henved 1500 opslagsord (Henning
Spang-Hanssen som medlem af et specialudvalg under
Dansk Standardiseringsråd).
4.3 Lingvistisk baggrund for brugerrettede verbale
indgange (bl.a. stikordsregistre) til informationssøgesystemer
(klassifikationer, tesauruser, fritekstmetoder,
viden i håndbøger mv. (Henning Spang-Hanssen).
5. Leksikografi
Ny grønlandsk ordbog: Oqaatsit. Jørgen Rischel har
deltaget i afsluttende redaktionsarbejde, udarbejdet
grammatisk vejledning til ordbogen og påbegyndt
korrekturlæsning af sats (Chr. Bertelsen, Fr. Nielsen,
B.Jacobsen,Jørgen Rischel).
Der henvises iøvrigt til det særlige afsnit om Center
for Oversættelsesvidenskab og Leksikografi.
6. Fremmedsprogspædagogik
6.1 Undersøgelser af kognitive faktorers betydning i
fremmed-/andetsprogstilegnelse og -anvendelse, herunder
danske elevers anvendelse af forskellige typer
sproglig viden i oversættelse fra dansk til engelsk
(Knud Anker Jensen i samarbejde med Margrethe
Mondahl).
6.2 Interessen for kognitive faktorer har desuden ført
til påbegyndelsen af et mindre projekt omkring neurale
netværk og deres betydning for forståelsen af sprogSprogvidenskab
275
indlæringsprocesser (Knud Anker Jensen i samarbejde
med Ib Ulbæk).
6.3 I Projekt Indvandrerdansk er der arbejdet med
interaktionsstrukturer i samtaler mellem modersmålstalende
og andetsprogstalende på basis af data,
der består af videooptagne samtaler (Knud Anker
Jensen).
6.4 Projektet Datamatstøttet lytteforståelsesøvelse på
Fransk er ved at blive implementeret, og der er foretaget
teoretiske undersøgelser af forudsætningerne
for udarbejdelse af lytteforståelsesøvelser (Esther
Glahn).
7. Sprogpsykologi
7.1 Arbejdet med dimensionerne i skriftsprog fra den
skrivendes side er fortsat. I forlængelse heraf er der
arbejdet med sproget set fra sporgbrugerens side, dvs.
den fænomenologiske beskrivelse af sproget, med inddragelse
af stof fra de sprogfilosofiske traditioner på
K-O. Apel og K. E. Løgstrup (Jesper Hermann).
7.2 Læseoplevelser. Det drejer sig især om læser-funktioner
i forbindelse med læsning affiktion (Jesper Hermann
og Iva Nebeska, Praha).
8. Logopædi
8.1 Nasal luftstrøm som klinisk metode til vurdering
afganesejlsfunktionen under tale — med særlig henblik
på Exeter Bio-feedback Nasal Anemometer. Baggrunden
for projektet er et generelt klinisk behov for en
metode, der kan anvendes rutinemæssigt til undersøgelse
af ganesejlsfunktionen under tale — som supplement
til den auditive vurdering og til de traditionelle
undersøgelser, der er baseret på ikke-talefunktioner
eller på udholdte lyde. Registrering af luftstrøm er en
af mulighederne. Den anvendte luftstrømsmåler er et
Exeter Bio-feedback Nasal Anemometer, som er et
handy og billigt apparat, hvilket er vigtige egenskaber
ud fra et klinisk synspunkt. Men denne luftstrømsmåler
er baseret på et princip, der betragtes som temmelig
upålideligt. På baggrund afen række undersøgelser
af apparaturets egenskaber og ved at sammenholde
kvantitative luftstrømsdata for patienter med ganesejlsproblemer
og for personer med normal ganesejlsfunktion
med tilsvarende data i litteraturen, baseret
på registreringer der anses for mere pålidelige, konkluderes
det, at det billige og handy Exeter Anemometer
— med visse forbehold - er tilstrækkeligt pålideligt
til undersøgelse af nasal luftstrøm under tale. På baggrund
af de opnåede luftstrømsmålinger for patienter
og normalttalende, foreslås en meget enkel test — baseret
på nasal luftstrøm - som kan indgå som rutineundersøgelse
ved den kliniske vurdering af ganesejlsfunktionen
under tale (Birgit Hutters og Kirsten
Brøndsted, Taleinstituttet i Hellerup).
8.2 Hvorfor udvikler nogle af de børn, der fødes med
ganespalte, kompenserende artikulation? Ca. 10 % af
de børn, der fødes med ganespalte (CP-børn) udvikler
i de første leveår strubelukke som kompensation for en
utilstrækkelig ganesejlsfunktion. Denne kompenserende
artikulation udvikler sig til en udtalevane, hvilket
er meget uheldigt, da den medfører, at talen bliver
mere eller mindre uforståelig. En af forklaringerne på,
at nogle CP-børn udvikler denne udtalevane kunne
være en positiv holdning hos nogle forældre til den
kompenserende artikulation. I projektet er en gruppe
mødre til normale børn blevet præsenteret for den
kompenserende udtale og den mere almindelige udtale
med luftspild gennem næsen, og spurgt hvilken af de
to udtaler, de foretrækker. Resultaterne viser ikke
overraskende, at man klart foretrækker den forståelige
udtale med luftspild gennem næsen, når man skal forstå,
hvad der bliver sagt. Derimod afhænger resultatet
af den del af testen, hvor forståelighedsfaktoren er elimineret,
af lytternes baggrund. Dette kunne tyde på,
at en del af forklaringen på, hvorfor nogle børn født
med ganespalte udvikler strubelukke som kompensation,
kunne være at nogle forældre stimulerer børnene
til denne udtale (Birgit Hutters og Kirsten Brøndsted,
Taleinstituttet i Hellerup).
8.3 Luftstrømsmålinger. En del logopæder er udmålt
før og efter intensive stemmetræningskurser m.h.t.
peakflow, vitalkapacitet, fonationstid, fonationskvotient
og mean flow rate. Det vigtigste resultat er, at
mean flow rate kan reduceres op til over 20 % efter en
uges intensiv stemmetræning (Børge Frøkjær-Jensen).
8.4 Electro glottografi. Ved glottografi er det muligt
at få oplysninger om stemmelæbernes åbningstid i den
enkelte svingning. Der er konstateret en reduktion i
åbningstiden efter kurser i stemmedannelse på 3-5 %,
hvilket stemmer godt med resultaterne fra udmåling
af luftforbruget ved intensive kurser (Børge Frøkjær-
Jensen).
9. Kommunikationshandicappedes livsvilkår
9.1 Døvepsykologi/-psykiatri. For 20 år siden startede
på Statshospitalet i Glostrup (nu KAS Nordvang)
et døvepsykiatrisk team arbejdet med behandling af
psykiske lidelser hos døve. I de sidste fem år har der
været en stigende interesse rundt om i Europa for at
indføre tilsvarende service for døve psykiatriske patienter
i de enkelte lande. Dette har medført dels en øget
rejseaktivitet for det danske team, dels et øget antal
udenlandske besøgende her. For at kunne sammenfatte
20 års erfaringer er en større kvantitativ og kvalitativ
bearbejdning afjournalmaterialer indledt, ligesom
en vidensbase er under opbygning i forbindelse med et
af EF betalt Delphiprojekt, der arbejder udfra euro276
Det humanistiske Fakultet
pæiske og nationale møder om emnet (Lars von der
Lieth rn.fl.).
9.2 Skrivetelefonundersøgelser. Siden Følgeudvalget
for skrivetelefonservice blev etableret i 1985 af Socialministeriet
og Trafikministeriet, har en arbejdsgruppe
bestående af medarbejdere og studerende ved
Audiologopædi foretaget en række undersøgelser omkring
brugeradfærd i forbindelse med skrivetelefonering.
Gruppen har i 1989 indledt et samarbejde med
forskellige institutioner under Københavns Kommune
og opnået SUM-midler til gennemførelse af en større
undersøgelse af ældre og kommunikationshandicappedes
anvendelse af skrivetelefon og anden computerteknik
i et lokalområde; Amagerbro i København.
Herudover fortsætter gruppen med mindre undersøgelser,
der samtidig fungerer som eksamensprojekter
for audiologopædistuderende (Lars von der
Lieth, Palle Vestberg, Eugenie Engberg, Karvig Rasmussen,
Udi Batory, Jette Fogelstrøm, Kirsten
Holm).
9.3 Basale kommunikationsformer. En undersøgelse
af kommunikationsbegrebet set udfra 1. kulturpsykologiske,
2. dyrepsykologiske, 3. udviklings-Zhandicappsykologiske
aspekter forenet i en holistisk kommunikationspsykologisk
referenceramme (Lars von
der Lieth, Rolf Kuschel, Arne Frimuth Petersen, begge
fra Psykologisk Laboratorium).
9.4 Hørehandicappedes behov for høreapparater i
samfund, der ikke har økonomiske muligheder for at
stille individuelt tilpassede høreapparater til rådighed
for sine hørehandicappede. På opfordring fra WHO er
en arbejdsgruppe nedsat til at undersøge muligheden
for at afhjælpe dette problem. Der er lagt en forskningsplan
for at afprøve et dansk fremstillet ikke-individuelt
lavpris høreapparat under ekstreme forhold i
forskellige lande i Asien, Afrika og Europa (Lars von
der Lieth rn.fl.).
9.5 MMPI som personlighedstest. MMPI blev introduceret
i Danmark i forbindelse med den store befolkningsundersøgelse
af 50-årige i 1964. Siden har der
været udført en del forskning omkring testen, ligesom
den er indgået i det klinisk psykologiske testbatteri. En
database er opbygget på computer og denne søges nu
nærmere analyseret i forbindelse med overførslen af
den til PCere (Lars von der Lieth, Jolanta Czubinska-
Owczarz rn.fl.).
10. Læseprocesser og dysleksi
10.1 Dysleksi og sprogpsykologiske forudsætninger.
Der er tradition for at skelne mellem auditivt og visuelt
betinget dysleksi. Projektet redegør for denne traditions
svagheder og opstiller og efterviser i stedet en
model for individuelle forskelle i dysleksi, der er sprogvidenskabeligt
funderet i skriftens principper. Projektet
er afsluttet og indleveret som disputats (Carsten
Elbro).
10.2 On-line undersøgelse af læsestrategier. Et PCbaseret
system viser tekster i enheder af forskellig størrelse;
bogstav, stavelse, morfem, ord. Foreløbige resultater
tyder på store individuelle variationer i læseres
udnyttelse af disse enheder (Carsten Elbro).
10.3 Talesyntese som støtte til svage læsere. Formålet
med projektet er at undersøge, hvordan syntetisk tale
på PC kan støtte svage læsere. Med et program til læsning
far læseren oplæst og analyseret de ord, som han
eller hun udpeger på skærmen. Et program til skrivning
læser ordene op, efterhånden som de skrives
(Carsten Elbro og Ake Olofsson, Umeå Universitet).
10.4 Dysleksiens genetik. Der arbejdes med en undersøgelse
af den mulige forbindelse mellem dysleksi og
diabetes (Otto Hansen).
Udgivervirksomhed:
Instituttet har udgivet to publikationer i sine skriftserier;
ARIPUC vol. 23, redigeret af Jørgen Rischel
samt SAML vol. 14, redigeret af Bente Maegaard og
Henning Spang-Hanssen.
Carsten Elbro er medredaktør af Mål og Mæle.
Jens Elmegaard Rasmussen er administrerende redaktør
af lingvistkredsens internationale tidsskrift Acta
Linguistica Hafniensia. I 1989 udkom vol. 21, no. 2,
og vol. 22 (1+2) forelå ved årsskiftet i korrekturtryk.
Knud Anker Jensen er medredaktør af ADLA Bulletin.
Jørgen Rischel er medredaktør af tidsskrifterne Acta
Linguistica Hafniensia og International Journal of
American Linguistics.
Anden virksomhed:
Børge Frøkjær-Jensen er medlem af repræsentantskabet
for International Society of Phonetic Sciences.
Knud Anker Jensen er medlem af bestyrelsen for
Association Danoise de Linguistique Appliquée (ADLA).
Gæsteforelæsninger efter indbydelse:
Esther Glahn har været indbudt gæsteforelæser ved
Odense Universitet d. 17. november. Titel; Lytteforståelse
på et fremmesprog.
Birgit Hutters har holdt gæsteforelæsning efter invitation
med titlen »Hvorfor udvikler nogle af de børn,
der fødes med ganespalte, kompenserende artikulation?
«, Umeå Universitet, l.juni.
Peter Molbæk-Hansen, Niels Reinholt Petersen og
Peter Holtse har holdt foredrag om tekst-til-tale systemet
i Akademiet for de tekniske Videnskaber d. 30.
maj og i Dansk akustisk Selskab d. 14.december.
Sprogvidenskab 277
Jørgen Rischel har været indbudt som foredragsholder
ved The Seventh International Conference ofNordic
and General Linguistics i Torshavn, august, og
ved Fifth International Tromsø Symposium on Language,
september.
Rejser:
Børge Frøkjær-Jensen har deltaget i XXII. internationale
kongres for logopædi og foniatri i Prag 7.-11.
august samt det internationale Symposium of Phonosurgery
and Phoniatrics i Carlsbad 2.-14. august. Han
har desuden deltaget i møder i Gent og Nijmegen for
at drøfte instituttets mulige deltagelse i tre ERASMUS
projekter.
Esther Glahn og Knud Anker Jensen har deltaget i
konferencen På våg mot ett nytt språk, Linkobing, 11 .-
12. november.
Jesper Hermann har deltaget i den anden internationale
konference for »Fields of Empiricai Studies of
Literature«, Amsterdam 14.-16. december og i »Human
Science Research«-konferencen ved Århus Universitet,
august, samt i seminar om »Tidens Tegn«
ved Center for Kulturforskning, Århus Universitet,
september.
Lars von der Lieth har deltaget i følgende udenlandske
aktiviteter: Konference i Bad Berleburg,
Tyskland, om døves revalidering, april 1989. NASkonference
i Stockholm, Sverige. Emne audiologi juni
1989. Besøg i Bombay, Indien. Institutionsbesøg, herunder
forhandlinger med det indiske regeringsinstitut
for hørehandicappede om et fælles projekt om høreapparatafprøvning,
juli 1989. Deltagelse i døvepsykiatrisk/-
psykologisk seminar i Paris i forbindelse med
åbningen af 200-års jubilæumsudstillingen for den eksisterende
døveskole i Paris (som medlem af komiteen
for udstillingen og medforfatter til udstillingens program),
december 1989.
Jens Elmegaard Rasmussen har deltaget i Kolloquium
der Indogermanischen Gesellschaft ijena, 21 .-
22. september om balto-slavisk.
Jørgen Rischel har foretaget en forskningsrejse i
Thailand nogle uger i marts-april.
Henning Spang-Hanssen har deltaget i møder i
Luxembourg som dansk delegat i EF-udvalg (CGC-
12 og CSC) vedr. sproglige spørgsmål, især planlægning
og styring af maskinoversættelsesprojektet EUROTRA.
Oluf Thorsen deltog som instituttets repræsentant
ved »The IPA Kiel Convention«, 18.-21. august.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 17.
Professorer: Ebbe Spang-Hanssen, Henning Spang-
Hanssen, Jørgen Rischel.
Lektorer: Børge Frøkjær-Jensen, Esther Glahn, Nina
Grønnum, Jesper Hermann, Peter Holtse, Birgit Hutters,
Lars von der Lieth, Bente Maegaard (orlov).
Niels Reinholt Petersen, Jens Elmegaard Rasmussen,
Oluf Thorsen.
Adjunkter: Elisabeth Engberg-Pedersen, Peter Molbæk
Hansen, Knud Anker Jensen.
Forskningsrådsstipendiater: Carsten Elbro, Henrik
Holmberg, Birgitte Jacobsen, Hanne Erdman Thomsen,
Ole Nedergaard Thomsen.
Videnskabelige assistenter: Michael Bundgaard (betalt
af SNF via AUC), Per Fabech Knudsen (betalt af
Egmont Fonden/AUC), Niels Dyhr (betalt afSTVF).
Ph.D-studerende: Hanne Erdman Thomsen (betalt af
Naturv. Forskningsinstitut).
Gæsteforskere: Eugenie Engberg (fhv. konsulent i Socialstyrelsen),
Fil. & fil.dr. Otto Hansen, Karen Marie
Hauschild, Jong-mi Kim (assistent professor,
Kangweon National Univ. Korea), Laila Abdelrazek
Osman (lecturer of linguistics, Al-Azhar Univ. Ægypten),
Karvig Rasmussen (fhv. omsorgschef. Institutionen
for Døve), Berta Vishnivetz, Deborah Du Nann
Winter (Whitman College, Walla Walla, Washington).
Eksterne lektorer: Gerhard Salomon, Henrik Rue.
Ingeniører: Otto Bertelsen, Preben Dømler.
Undervisningsassistenter: Carsten Ahlbom, Dodo
Astrup, Viggo Balle, Christian Bohr, Lis Bresson,
Kirsten Brøndsted, Niels O. Christensen, Christian
Clemens, Birger Dilling-Hansen, Jennifer Draskau,
Carsten Elbro, Nina Bjørk Eliason, Elisabeth Engberg-
Pedersen, Sonja Hurwitz, Marie-Claud Højlund,
Henrik Haack, Jan Katlev, Bent Erik Kjær, Carl
Ludvigsen, Klavs Mosegaard, Susanne Nerup, Lis
Nielsen, Agnete Parving, Jan Tinge, Kirsten Thyme-
Frøkjær, Berta Vishnivetz, Åse Ørsted, Ane Mette
Øster, Henrik Aack.
TAP: Antal årsværk: 7,4.
Bibliotekar: Lisbet Larsen.
Ingeniørassistenter: Svend-Erik Lystlund, Steen
Schøler Petersen.
Overassistenter: Ethel Ussing, Solveig Vind.
Assistenter: Anelise Frederiksen, Britt Løtvedt, Kirsten
Nissen.
Under jobtilbudsordningen: Frants Brandorff, Jan
Katlev, Jennifer Draskau.
Knyttet til IAAS er Center for Oversættelsesvidenskab
og Leksikografi, der står omtalt som en helhed i
slutningen af instituttets årsberetning.
Ph.D.aJhandlinger:
Afhandlingens opbevaringssted angives i parentes efter
titlen.
Holmen, Anne; Fremmedsprogspædagogik: Udviklingslinier
i tilegnelsen af dansk som andetsprog
(Institut for almen og anvendt Sprogvidenskab).
Ulbæk, Ib; Sprogpsykologi: Evolution, sprog og kognition
(Specialebiblioteket).
278 Det humanistiske Fakultet
Specialer (hovedfag):
Hvass, Chenny: Døve kvinder. Fik de chancen?
Jensen, Marchen Corty; Lihme, Anita Ingeborg;
Nielsen, Elisabeth Munk: Auditiv beskrivelse af
dysfoniske stemmer - en undersøgelse af den danske
terminologi med henblik på udarbejdelse af et
forslag til en fælles terminologi for logopæder og
øre-næse-hals-læger.
Sosniecki, Jan: Når Esperanto tages på ordet. Om ordet
og syntaksen i plansproget Esperanto.
Publikationer:
Dollerup, C., Glahn, E., Hansen, C.R.; Vocabularies
in the Readirtg Process. Københavns Universitet &
Bloomington, USA 1989, 34 s.
Dollerup, C., Glahn, E., Hansen, C.R.: Vocabularies
in the reading process. Vocabulary Acquisition,
Poul Nation, Ron Carter (eds), s. 21-33, Amsterdam
1989.
Elbro, C., Dalby, M.A., Jansen, M.: Bogen om læsning
I I - set i et udviklingsperspektiv. København
1989, 533 s.
Svage læsere og teksters tilgængelighed. Nordisk
tv-tekstning. Rapport fra en konference på Schæffergården
ved København 25.-27. november 1988,
Nordisk Sprogsekretariat, s. 64-70, Oslo 1989.
Morphological awareness in dyslexia. Brain and
Reading. Structural and Functional Anomalies in
Developmental Dyslexia, C. von Euler, I. Lundberg,
G. Lennerstrand (eds), s. 279-291, London
1989.
—: Current subtypes of dyslexia questioned: information
processing at various levels in dyslexia. Advances
in Systems Research and Cybernetics, G. E. Lasker
(ed.), s. 450-62, Ontario, Canada 1989.
Frøkjær-Jensen, B., Thyme-Frøkjær, K.: Elektroglottografi
i den logopædiske praksis. Proceedings fra 1.
nordiske kongres for logopedi og foniatri, "Håndværk
og Videnskab", Bent E. Kjær (red.), s. 137-42,
København 1989.
Hansen, O.: Systems Methodology Applied to the
Question of a Common Genetic Origin of Specific
Dyslexia and Insulin-De pendent Diabetes Mellitus.
Advances in Systems Research and Cybernetics,
G. E. Lasker (ed.), s. 463-68, Ontario, Canada
1989.
Is Speaking Man an Ethical Creature? Operational
Research and the Social Sciences, M. C.Jackson,
P. Keys, S. A. Cropper (eds), s. 259-64, New
York, London 1989.
Hermann, J.: Bilingualism versus Identity. Bilingualism
in Society and School.J. N.Jørgensen, E. Hansen,
A. Holmen, J. Gimbel, s. 340, Clevedon, Philadelphia,
USA 1988.
Maegaard, B.: Eurotra Dictionaries. Manuscripts &
Program. ISED'88 (International Symposium on
Electronic Dictionaries), Makoto Nagao (ed.), s.
58-61, Tokyo, Japan 1988.
Dictionaries in Denmark. Manuscripts & Program.
ISED'88 (International Symposium on Electronic
Dictionaries), Makoto Nagao (ed.), s. 55-57,
Tokyo, Japan 1988.
Rasmussen, J.E.: Studien zur Morphophonemik der
indogermanischen Grundsprache. Innsbrucker
Beitråge zur Sprachwissenschaft. Innsbruck, Østrig
1989, 374 s.
—: On the North Germanic Treatment of — eww-. Arkiv
for Nordisk Filologi 104, s. 1-9, Lund, Sverige
1989.
—: Die Tenues Aspiratae: Dreiteilung oder Vierteilung
des indogermanischen Plosivsystems und die
Konsequenzen dieser Frage fur die Chronologie einer
Glottalreihe. The New Sound of Indo-European.
Essays on Phonological Reconstruction. Trends
in Linquistics, Studies and Monographs 41, Theo
Vennemann (ed.), s. 153-76, Berlin, New York
1989.
Erwiderung auf Paul J. Hoppers 'Remarks'. The
New Sound of Indo-European. Essays in Phonological
Reconstruction. Trends in Linquistics, Studies
and Monographs 41, Theo Vennemann (ed.),
s. 249-54, Berlin, New York 1989.
Spang-Hanssen, E., Erlandsen, J.: Om at fa en datamat
til at forstå rumlige adjektiver. SAML. Skrifter
om Anvendt og Matematisk Lingvistik 13, s. 7-23,
Københavns Universitet 1988.
Spang-Hanssen, H.: Registre på brugernes niveau.
Orden i papirerne - en hilsen til J. B. Friis-Hansen,
Ole Harbo, Leif Kajberg (red.), s. 149-55, København
1989.
Thomsen, H. E.: Søgning på dansk i en biblioteksdatabase.
SAML. Skrifter om Anvendt og Matematisk
Lingvistik 14, s. 101-110, Københavns Universitet
1989.
Thorsen, N.G.; Stress group patterns, sentence accents
and sentence intonation in southern Jutland
(Sønderborg and Tønder) — with a view to German.
Annual Report of the Institute of Phonetics, University
of Copenhagen 23, s. 1-85, Københavns Universitet
1989.
-, Bannert, R.: Empirische Studien zur Intonation
des Deutschen und Dånischen: Ahnlichkeiten und
Unterschiede. Kopenhagener Beitråge zur Germanistischen
Linguistik 24, s. 26-50, København 1988.
Sprogvidenskab 279
la. Center for oversættelsesvidenskab og
Leksikografi
Center for Oversættelsesvidenskab og Leksikografi
blev oprettet i slutningen af 1988 i henhold til en fakultetsrådsbeslutning
af 1/6-1987. Centret er det første af
sin art i Danmark, og dets arbejdsområde er oversættelsesvidenskab
i bred forstand, herunder leksikologi
og leksikografi. For årene 1989 og 1990 finansieres
forskningsdelen af en særlig grundforskningsbevilling.
Fra efteråret 1990 er det hensigten at iværksætte en
modul-opbygget, 1 årig suppleringsuddannelse i oversættelsesvidenskab
og leksikologi. Den primære målgruppe
er kandidater med et fremmedsprog som hovedfag,
der ønsker at virke som oversættere af skønlitteratur
og andre tekster, der ikke er udpræget merkantilt,
juridisk eller teknisk prægede.
Uddannelsen består af to teoretiske og to mere
praktisk betonede moduler, hver af 1/4 årsværks omfang.
De fire moduler er:
1. Grundkursus i oversættelsesteori og dermed beslægtede
discipliner (oversættelseskritik, leksikografi,
kontrastiv lingvistik m.v.).
2. Oversættelseskompetence til og fra et fremmedsprog
på et niveau, der ligger over hovedfag. Kurset
vil udover praktiske oversættelsesøvelser omfatte bl.a.
grammatik og semantik samt realia.
3. Videregående studier af et specielt problemkompleks,
samt udarbejdelse af en skriftlig opgave på
overbygningsniveau. Teori II kan evt. opdeles i 2 X 1/
8 årsværk.
4. Oversættelseskompetence fra fremmedsprog nr.
2 til dansk. Undervisning som beskrevet under pkt. 2.
Indgangsniveau: 1. del af et fremmedsprogsstudium.
Uddannelsen iværksættes i første omgang med engelsk
som fremmedsprog. Fra 1991 kommer hertil
fransk, og senere tysk, russisk samt evt. andre sprog.
For modul 4s vedkommende vil der blive tilrettelagt
individuel vejledning for studerende, der ønsker andre
sprog som f.eks. græsk eller portugisisk.
Forskning:
Centrets medarbejdere deltager i en række større projekter
samtidig med, at de hver for sig har egne forskningsopgaver,
nogle af dem også ved deres hjeminstitutter.
1 det følgende vil der først blive redegjort for
projekterne, derefter for medarbejdernes individuelle
forskningsaktiviteter, for så vidt de naturligt henhører
under centrets arbejdsområde.
Centret danner ramme om en række ordbogsprojekter:
1. Vinterberg og Bodelsen: Dansk/Engelsk ordbog.
Ordbogen redigeres af Viggo Hjørnager Pedersen,
som i årets løb har afleveret manuskript til 3. udgave,
der vil udkomme hos forlaget Gyldendal i løbet af
1990.
2. Dansk/Tysk ordbog. Arbejdet hermed, der er beskrevet
i tidligere beretninger, fortsættes under ledelse
af Elisabeth Møller bistået af blandt andre Eva Hald
og i redaktionelt samarbejde med Jørgen Harrit fra
den russiske og Rolf Hesse fra den græske ordbog. I
årets løb er Mogens Dyhr udtrådt af redaktionen. Der
forhandles i øjeblikket om et samarbejde med forskere
bl.a. fra Handelshøjskolen i Århus.
3. 2 medarbejdere, Fran^ois Marchetti og Ghani Merad,
deltager i det samarbejde, der under ledelse af
Handelshøjskolen i København foregår med henblik
på en revision af den store Dansk/Franske ordbog. Arbejdet
forventes afsluttet i løbet af 1990.
4. Jørgen Harrit fortsætter arbejdet med Dansk/Russisk
ordbog. Manuskriptet er færdiggjort til og med
bogstav E, og størstedelen af bogstav F samt I er ligeledes
færdigbehandlet.
5. Rolf Hesse arbejder som gæst ved centret på en
Græsk/Dansk og en Dansk/Græsk ordbog. De to ordbøger
vil fa et omfang som Gyldendals røde ordbøger,
og bliver de første egentlige ordbøger mellem nygræsk
og dansk.
Udover ordbogsprojekterne har centrets medarbejdere
i årets løb deltaget i en række andre større projekter:
1. Der er forberedt et arbejde med et kontrastivt
dansk/engelsk semantisk projekt. Formålet er i første
omgang at udarbejde en kontrastiv dansk/engelsk synonymik,
der i vid udstrækning tager hensyn til fraser
og idiomatiske udtryk og giver mere indgående forklaringer
på de enkelte ords og frasers anvendelse end
man finder i en normal to-sprogs ordbog. På længere
sigt er det meningen, at dette arbejde skal danne kernen
i en systematisk kontrastiv beskrivelse af moderne
dansk og engelsk skriftsprog. Fra 1990 vil arbejdet blive
ledet afjørgen Erik Nielsen.
2. Der er indledt forskning i interaktive oversættelsessystemer
(Helene Dunbar og Viggo Hjørnager Pedersen).
Der arbejdes med en undersøgelse af systemet
Winger 92, hvorom foreløbig en rapport og en artikel
er under udarbejdelse.
3. Viggo Hjørnager Pedersen deltager, bistået af Eva
Hald, i et projekt ved H. C. Andersen Centret, Odense
Universitet, der har til formål at tilvejebringe maskinlæsbare
tekster og andre data om H. C. Andersen
på dansk og engelsk. Der søges tilvejebragt et corpus,
der foreløbig omfatter eventyrene i dansk version og i
280 Det humanistiske Fakultet
Hersholts engelske oversættelse, og der udarbejdes
artikler om forskellige aspekter af H.C. Andersenforskningen.
Formålet er at gøre det muligt at udarbejde
undervisningsprogrammer for engelsksprogede
studerende, og at lette udenlandske forskeres adgang
til materiale om H. C. Andersen.
Hvad angår medarbejdernes individuelle forskningsaktiviteter
henvises til den afsluttende bibliografi.
Derudover kan oplyses følgende om de enkelte
medarbejderes forskningsprojekter:
Cay Dollerup arbejder på en undersøgelse af danske
oversættelser af Grimms eventyr og har foretaget
en foreløbig registrering af de danske oversættelser.
Han har desuden fortsat et igangværende større arbejde
med sammenligning af læseroplevelsler hos
danske, engelske, indiske, nigerianske og grønlandske
læsere af folkefortællinger og er dansk redaktør
af'Language International'.
Keneva Kunz arbejder på en afhandling om oversættelser
af islandske sagaer til engelsk.
Fran^ois Marchetti har publiceret nogle artikler
om oversættelsesproblemer, og arbejder p.t. på en
artikel om »Les incises en frangais et en danois« (Se
under Romansk Institut).
Ghani Merad arbejder på en kontrastiv analyse af
spørgebisætninger på dansk og fransk.
Viggo Hjørnager Pedersen arbejder med en undersøgelse
af engelske oversættelser af H.C. Andersen,
og samarbejder herom med H.C. Andersen
Centret, Odense Universitet. I årets løb er der færdiggjort
3 artikler, bl.a. om forkortede engelske versioner
af eventyr som »Fyrtøjet« og »Den grimme
ælling«.
Norman Shine har bl.a. indsamlet materiale i forbindelse
med en undersøgelse af ældre danske oversættelser
af engelsk børnelitteratur.
Andre aktiviteter:
En stor del af årets arbejde er gået med planlægning af
de nye studier og med udarbejdelse af andre undervisningstilbud,
bl.a. til åben uddannelse. Derudover har
centret besvaret særdeles mange henvendelser om
oversættelsesproblemer, og flere af medarbejderne har
ydet sproglig bistand i forbindelse med videnskabelige
publikationer m.v.
Arne Zettersten arbejder med anvendelsen af nye
medier til leksikografiske og terminologiske formål.
Han har desuden indledt et samarbejde med bl.a.
Universitetet i Montpellier om udarbejdelse af flersprogede
terminologier. Derudover deltager han i
planlægningen af et internationalt symposium om leksikografi,
der skal finde sted i København i maj 1990.
Rejser:
En del af centrets medarbejdere har været på studieog
forskningsrejser i 1989. Ghani Merad har foretaget
2 forskningsrejser til Frankrig, Viggo Hjørnager Pedersen
2 til England, og Arne Zettersten én til England
og én til U.S.A.
Kongresdeltagelse:
I årets løb har forskellige af centrets medarbejdere efter
indbydelse holdt forelæsninger om deres forskningsområder
ved inden- og udenlandske universiteter,
kongresser og konferencer. Det gælder således Cay
Dollerup, Viggo Hjørnager Pedersen og Arne Zettersten.
Oversættelseskredsens forelæsningsprogram:
Der er i løbet af 1990 afholdt 12 forelæsninger med
deltagelse af bl.a. Dr. Yvon Desportes, Montpellier
(Leksikografi), Dr. Klaus Gommlich, Leipzig Universitet
(The Control Potential of a Computer-Aided
Translation System), Tina Lerche, Winger Consult
(Computer-Aided Translation (CAT) på PC'er) og
Bengt Sigurd, Lund Universitet (Det automatiske
oversættelsesprogram Swetra). Oversættelseskredsens
aktiviteter koordineres af Cay Dollerup.
Stab:
Centrets faste stab udgøres af lektorer, der med en del
af deres arbejdstid er udlånt fra deres hjeminstitut for
1 år ad gangen. Derudover har der i årets løb været
tilknyttet 1 forskningsstipendiat og 2 langtidsledige;
VIP:
Professor; Arne Zettersten (engelsk).
Lektorer; Cay Dollerup (engelsk), Mogens Dyhr til d.
1/9-1989 (germansk), Jørgen Harrit (slavisk), Franfois
Marchetti (romansk), Ghani Merad (romansk),
Elisabeth Møller (germansk), Viggo Hjørnager Pedersen
(centerbestyrer, engelsk). Ovennævnte leverer
tilsammen 5,6 VIP-årsværk.
Akademisk medarbejder; Helene Dunbar (fra d. 1/10-
1989).
Licentiatstuderende; Keneva Kunz.
Gæsteforsker; RolfHesse.
Langtidsledige akademiske medarbejdere; Eva Hald,
Norman Shine.
TAP: Tina Christensen.
Publikationer:
Dollerup, Cay et al.; Edited reader responses to the
Danish narrative, 'Per Smed's Whip' from readers
in Denmark, Greenland, Great Britain, India, and
Nigeria. Folktale; Paper 8. 1989 ERIC/Educational
Resources Information Center. Bloomington 1989,
36 pp.
-et al.; Edited reader responses to the Greenlandic
narrative, 'The Barking Ones' from readers in Denmark,
Greenland, Great Britain, India, and Nigeria.
Folktale; Paper 9 1988. ERIC/Educational ReSprogvidenskab
281
sources Information Center. Bloomington 1989, 32
pp.
- et al.: Edited reader responses to the Turkish narrative,
'The Golden Apple' from readers in Denmark,
Greenland, Great Britain, India, and Nigeria. Folktale:
Paper 10. 1989. ERIC/Educational Resources
Information Center. Bloomington 1989, 36 pp.
- et al.: The second, international testing of an experimental,
cross-national version ofa questionnaire on
the readers' backgrounds in the Folktale-project.
Folktale: Paper 11. 1989. 44 pp.
- et al.: Literary Analyses of the Danish, the Greenlandic,
and the Turkish stories used in the 'Folktale-
project'. Folktale: Paper 12. 1989. 28 pp.
— et al.: Preparations for charting reader responses in
the Folktale-project. Folktale; Paper 13. 1989. 60
pp.
Pedersen, Viggo Hjørnager: Kompendium til oversættelsesteori.
Center for Oversættelsesvidenskab
og Leksikografi. 34 pp. 1989.
Zettersten, Arne: The Pristine Place-Names of St. Helena,
Essays on English Language in Honour of
Bertil Sundby, pp. 389-96. Oslo 1989.
- The Pristine Place-Names of the Tristan da Cunha
Group, Instead of Flowers. Papers in Honour of
Mats Rydén on the Occasion of his Sixtieth Birthday,
pp. 297-310. Stockholm 1989.
Viggo Hjørnager Pedersen
t
Nordiske sprog 283
Nordiske sprog
1. Institut for nordisk Filologi
Historie:
Institut for nordisk Filologi er oprettet i 1967 og har
fra 1977 haft adressen Njalsgade 80. Finsk Afdeling
har været tilknyttet instituttet fra 1985. Afdelingen for
Dansens æstetik og historie er blevet oprettet i 1989.
Minoritetsstudier under fakultetsstudienævnet er
fra 1989-90 administrativt lagt under instituttet.
Forskningsvirksomhed:
Generelt:
Institut for nordisk Filologi driver forskning inden for
sprog og litteratur i det danske og nordiske kulturområde.
Tidligere har forskningen ret klart kunnet deles i
en sproglig og en litterær sektor. Overgangen i Danmark
det sidste årti fra industrisamfund til informationssamfund
med påfølgende ændringer i uddannelsessystemet
og den hastige vækst i medieteknik har på
godt og ondt sprængt fagets traditionelle rammer. Således
er billed- og lydmedier indgået som stof i både
grunduddannelse og overbygningsuddannelse.
Danmarks voksende status som indvandrerland er
baggrund for, at instituttet i et studiemønster på overbygningsuddannelsen
har udviklet studiet af dansk
sprog som undervisningsobjekt for udlændinge (med
vidt forskellige modersmål) i såvel videnskabelig som
praktisk retning.
Internationaliseringen af uddannelserne i (indtil videre)
den vestlige verden har i stigende grad udløst
henvendelser til instituttet fra udlandet om gæstestudie-
og gæstelærerpladser, eksempelvis finansieret
over Nordplus, Erasmus, gensidige statskulturaftaler
eller ad individuel vej. Instituttet har i sommeren og
efteråret 1989 arrangeret holdundervisning i dansk
sprog for udenlandske gæstestuderende til danske læreanstalter,
siden suppleret med en velbesøgt engelsksproget
forelæsningsrække over danske og nordiske
kultur- og samfundsforhold; i begge tilfælde er der
afholdt eksaminer.
Samtidig har instituttets status som det største i sin
art med dansk sprog og litteratur som centralområde
været opretholdt ved en fortsat kontakt med gamle forbindelser
(skandinavist-institutter ved europæiske og
oversøiske universiteter).
Instituttet har i foråret 1989 arrangeret en studiekreds
for fagets forskerstuderende og undervisningsassistenter
med indlæg fra disse og respons fra
fastansatte lærere.
Instituttet deltager 1989-90 med Flemming Conrad
og Flemming Lundgreen-Nielsen i Det humanistiske
Fakultets forskningsgruppe for Dansk identitetshistorie.
Pil Dahlerup, Eva Haettner Olafsson og Anne E.
Jensen er bidragydere til Nordisk kvindelitteraturhistorie
(hvis hovedredaktion og sekretariat har kontor
på instituttet).
Instituttet administrerer tre afdelinger (med egne
studieordninger), som alle har udvist stor aktivitet.
Finsk afdeling har deltaget i fællesseminarer med
den tilsvarende afdeling i Lund, har haft gæsteforelæsere
fra Stockholm (Erling Wande) og Uppsala (Jarmo
Lainio) og har afholdt en reception i anledning af
udgivelsen af nr. 3 i sin skriftserie, John Linds bog om
udviklingen i det finske sprogs historie fra almuesprog
til statsbærende kultursprog; her deltog den finske
ambassadør i Danmark.
Afdelingen for Dansens æstetik og historie er i løbet
af 1989 blevet etableret med bogsamling, studieordning
og undervisning, først og fremmest ved en omfattende,
energisk og kyndig indsats af Erik Aschengreen.
Arbejdet er heldigvis blevet belønnet med en
stor interesse fra offentligheden såvel som fra de indskrevne
deltagere.
Ved årets afslutning er det nye tværfag Minoritetsstudier,
oprettet af Det humanistiske Fakultet, ligeledes
lagt administrativt under instituttet.
Instituttet har i 1989 afsluttet fire års grunduddannelse
på åbent universitet i København i samarbejde
med Folkeuniversitetet i Købmagergade. Samtidig er
der i efteråret 1989 igangsat åben universitetsuddannelse
i Nykøbing Falster i et samarbejde med Voksenuddannelsescentret
der. Endelig har et universitetskursus
i dansk litteratur på grunduddannelsesniveau,
der i flere år er forberedt af et fakultetsudvalg med
fagkyndig bemanding fra instituttet, tiltrukket interesserede
svarende til ti undervisningshold; denne undervisning,
der udbydes ifølge den nye lov om åbne
uddannelser, vil foregå under instituttets ansvar og tilsyn
i 1990, dels gennem tv- og radioudsendelser, dels i
lokale studiekredse.
Enkelte forskningsprojekter:
Teorier og metoder
Frederik Stjernfelt drøfter formens oprindelse over for
strukturens problem i en filosofisk, sprogvidenskabelig
og litterær undersøgelse afomverdensspørgsmålet i
betydningslæren. Klaus P. Mortensen ser på mulighederne
for i teori og praksis at inddrage elementer fra
bevidsthedshistorie i teksthistorisk arbejde. Bent
Fausing fortsætter udforskningen af sammenhængen
mellem skue-lyst og vidensdrift i individets, i første
omgang barnets, bevidsthedsdannelse og -udvikling.
Erik A. Nielsen arbejder med receptionsæstetik, mens
datamatiske modeiler for analyse og betragtning af
tekster afprøves af Ole Togeby, og Hanne Ruus og
Thorkil Damsgaard Olsen behandler ældre nordiske
tekster datamatisk. Klaus Kjøller søger at udvikle
284 Det humanistiske Fakultet
edb-programmer til analyse, lagring og søgning af informationer
i tekster, med særligt henblik på udarbejdelse
af danske grammatikker baseret på betydningslære.
Et helt nyt felt inddrages i Erik Aschengreens kortlægning
af danseanalysens metodik.
Sprog
Et stort projekt er netop påbegyndt til udgivelse i
1990'erne, Ordbog over dansk nutidsprog 1-6, med
bl.a. Iver Kjær og Hanne Ruus som planlæggere. Erik
Hansen fortsætter arbejdet med ortografiske enkeltproblemer
i forbindelse med kommende reviderede
udgaver af Retskrivningsordbogen og er derudover
(sammen med Lars Heltoft, RUC) i gang med en moderne
dansk grammatik. Hanne Ruus undersøger
med DANLEX-gruppen (Dansk arbejdsgruppe for
datamatstøttet leksikografi) behov og brugerprofiler
for Dansk Ordbank og arbejder desuden med beskrivelse
af sproglig betydning.
John E. Andersen er især involveret i udforskning af
dansk som fremmed- og andetsprog og i udvikling af
undervisning i dansk som studiesprog for udenlandske
studerende. Iver Kjær fortsætter sine studier (med M.
Baumann Larsen, AUC) i dansk-amerikansk talesprog,
for tiden især med henblik på sproglig afsmitning
i brug af forholdsord og på studier af bestemte
ord og ordkombinationer.
Moderne dansk sprogbrug analyseres af flere medarbejdere.
Otto Glismann ser i sin udforskning af tid
og tempus for øjeblikket på, hvornår og hvordan en
bestemt handling tolkes af en talende i dennes brug af
udsagnsordenes tidsformer, eksempelvis før-førnutid.
John E. Andersen koncentrerer sig i undersøgelser af
sproghandlinger i teori og praksis om høflighedsmarkører
og ansigtsreddende sprogmanøvrer.
Endelig viderefører Olli Nuutinen sine studier i baltisk
og germansk indflydelse i de østersøfinske sprog,
og i det nye område Minoritetsstudier beskæftiger Helen
Krag sig med sprog- og mindretalsidentitet under
den igangværende perestrojka-proces i sovjetisk
sprogpolitik.
Litteraturhistorie og litteratursociologi
Hans Hertel færdigredigerer og bidrager til Verdens
litteraturhistorie 1-7. Pil Dahlerup skriver på en dansk
litteraturhistorie til gymnasiebrug, hvoraf kapitler om
middelalder og reformation foreligger.
Hans Hertel går videre med sin tidligere forskning i
bogmarkedets og den litterære kulturs udvikling. Lisbeth
Worsøe-Schmidt undersøger mere specielt danske
(og norske) forfatteres økonomiske, sociale og litterære
vilkår i det 18. århundrede, herunder etableringen
af et 'frit' bogmarked og af en litterær offentlighed
med et nyt publikum. Poul Behrendt tager sig af tidsskriftet
Heretica med særlig interesse for Wivels forlag
i 1940'erne og dets fusion med Gyldendal i 1950'erne.
Temaer og genrer
Knud Wentzel har afsluttet en afhandling om Utopia
som motiv i dansk lyrik fra Voluspå til Malinovski. Pil
Dahlerup bidrager til Nordisk kvindelitteraturhistorie
med et afsnit om Mariaviserne. Damsgaard Olsen forsker
i de danske landskabslove, fortsætter sine studier i
dansk almanakhistorie og tager disputatser fra Elers
Kollegium op til behandling. Eva Haettner Olafsson
arbejder med svenske kvinders selvbiografier og dagbøger,
i bibliografiform (med C. Sjoblad og L. Larsson)
og i form af historieskrivning på ældre kvindelige
selvbiografier i Sverige. Flemming Conrad analyserer
konkurrencen 1818-20 om en dansk nationalsang.
Lars Arild studerer skiftende tiders læserholdning til
Blichers novelle Sildig Opvaagnen i et projekt om novelle
og epoke, der også omfatter eksempelmateriale
fra Cora Sandel. Poul Erik Tøjner sammenholder ironi
og æstetisk erfaring, bl.a. hos Kierkegaard og
Nietzsche. Kirsten Thisted har et projekt om eskimokvinders
religiøse praksis. Endelig undersøger Ib
Poulsen på baggrund af nogle år som sproglig konsulent
i Danmarks Radio radioavisen, med det sigte dels
at udvikle programmerne til øget forståelighed og
større oplevelsesværdi, dels at analysere kritik af det
sendte fra et udsnit af lytterne.
På udgiverfronten er Iver Kjær (med John Kousgård
Sørensen) ved at slutte udsendelsen af Danmarks
gamle Ordsprog med bind II I og V II 1.
Periodestudier
Studiet af bestemte perioder spiller en stor rolle i mange
medarbejderes forskning. Damsgaard Olsen kortlægger
'literacy' i dansk middelalder, og Erik A.
Nielsen leder efter billedlogik i samme tidsrums kristne
billedsprog. Anne E. Jensen skriver til Nordisk
kvindelitteraturhistorie om kvinden og teatret i Norden
i det 18. århundrede. Flemming Conrad behandler
dels dansk litteraturhistorieskrivning 1800-61, dels
dansk-norsk fælleslitteratur efter 1814 som afspejlet i
den litteraturhistoriske tradition (det sidste med kolleger
fra Århus, Oslo, Bergen og Trondheim). Hertel
fortsætter forskning af dansk kritikhistorie siden 1835,
med afsæt og centrum i P. L. Møller og hans generation.
Flemming Lundgreen-Nielsen arbejder på en redegørelse
for begrebet danskhed i Grundtvigs forening
Danske Samfund i 1839 ff. og i hans tidsskrift Danskeren
1848-51. Kirsten Thisted belyser overgangen fra
mundtlig kultur til skriftsprog i Grønland, herunder
brydningen mellem et eskimoisk og et kristent livssyn.
Thomas Bredsdorff er i sin beskæftigelse med tidlig
modernisme nået til forbindelsen mellem angelsaksisk
og nordisk digtning i den imagistiske prosa.
Forfatterskaber
Også behandlinger og udgaver af forfatterskaber samt
egentlige biografier udgør et kerneområde.
Det omfatter følgende navne: Holberg ved Jens Kr.
Nordiske sprog 285
Andersen, Bournonville ved Aschengreen, H.C. Andersen
ved Jørgen Bonde Jensen, Ibsen ved Jette
Lundbo Levy, Sophus Claussen ved både Aage Henriksen
og Keld Zeruneith, Johs. V.Jensen (i forhold til
Nietzsche) ved Klaus P. Mortensen, Sigurd Hoel ved
Øystein Rottem, Knud Rasmussen ved Knud Wentzel,
Birger Sjoberg ved Eva Haettner Olafsson, Karen
Blixen ved både Lundbo Levy og Behrendt, Klaus
Rifbjergs prosa ved Bonde Jensen og Inger Christensens
poetik ved Lundbo Levy.
Tekstkritiske udgaver af forfatterskaber er undervejs
med Erik Sønderholms efterladte manuskripter
angående Jacob Worm ved Poul Lindegård Hjorth og
angående Claus Dorus og J. O. Brasen ved Lundgreen-
Nielsen. Anne E. Jensen er i gang med J. H.
Wessels samlede skrifter.
Lundgreen-Nielsen fortsætter (med K. E. Bugge og
Theodor Jørgensen) redigeringen af et kommenteret
udvalg på tre bind af Grundtvigs skrifter i en ny tysk
oversættelse.
Enkelte værker
Poul Behrendt vil belyse det athenske demokrati gennem
læsninger af Sofokles' Ødipus Tyrannos og Ødipus
i Kolonos. Lundgreen-Nielsen indgår (med kolleger
fra andre fag på fakultetet og fra Goteborg, Reykjavik,
Bergen og Sydney) i et projekt om Eddaerne i
poetik-historisk belysning fra 1220'erne til nu. Pil
Dahlerup demonstrerer dekonstruktion på H. C. Andersens
Den lille Havfrue. Aschengreen behandler
Bournonvilles ballet Kermessen i Briigge.
Også udgaver afenkeltværker er i arbejde: Registerbindet
til Den danske Rimkrønike ved Damsgaard Olsen
(med Hanne Regnar), Ghemen-trykket 1509 af De
femten Tegn ved Lindegård Hjorth, Ghemen-trykket
1510 af Lucidarius ved Damsgaard Olsen, Jens
Bielkes digte ca. 1608 om Grønland og tøjhushavnen
ved Lundgreen-Nielsen, Mallings Store og gode
Handlinger 1777 ved Erik Hansen ogJ.L. Heibergs
Nye Digte 1841 ved Klaus P. Mortensen.
Kongres-, forelæsnings- og forskningsrejser:
Instituttets forskere har i forsknings- og formidlingsøjemed
deltaget i kongresser, symposier og faglige
sammenkomster i ind- og udland eller har været indbudt
som gæsteforelæsere. Afde udenlandske rejsemål
kan nævnes: Agder (Rottem), Alma-Ata (Krag), Amsterdam
(John E. Andersen), Bergen (Conrad,
Fausing), Bologna (Bredsdorff), Californien (Aschengreen),
Frankrig og Grækenland (Zeruneith), Hamburg
(BondeJensen), Helsingfors (Erik Hansen), Italien
(Zeruneith), Kiel (Rottem), Lancaster og Leeds
(John E. Andersen), Lund (Aschengreen, Conrad,
Nuutinen), Manchester (John E. Andersen), Moskva
(Krag), New York (Aschengreen, Fausing), Oslo
(Conrad, Lundbo Levy, Lundgreen-Nielsen), Reykjavik
(Bredsdorff), Sisimiut (Thisted), Tammerfors
(Kjær), Torshavn (Ruus), Tromsø (Thisted), Wien
(Stjernfelt), Yale (Lundbo Levy), York (John E. Andersen),
Øland (Fausing, Poulsen).
Knud Wentzel har i efteråret 1989 været gæstelærer
i Nuuk.
Anden videnskabelig virksomhed:
Mange af instituttets medarbejdere er knyttet til fagtidsskrifter
og faglige skriftserier. Denne virksomhed
gælder følgende publikationer: Arkiv for nordisk Filologi
(Lindegård Hjorth), Danske Studier (Kjær,
Lundgreen-Nielsen), Efterlåmnat (Haettner Olafsson),
Gads biografiserie (Mortensen), Gyldendals
Verdens litteraturhistorie (Hertel), Jahrbiicher fur
Geschichte Osteuropas (Helen Krag), Kritik (Tøjner),
Litteratur og Samfund (Stjernfelt), Mål & Mæle
(Hansen, Togeby), News from the Top of the World
(Rottem), Nordica (Jens Kr. Andersen), Nordicjournal
of Linguistics (Togeby), Nydanske Studier (John
E. Andersen), OmVerden (Stjernfelt), Proverbium
(Kjær), Tid Skrift (Stjernfelt), UJDS-Studier (Kjær,
Lundgreen-Nielsen).
En del af de ansatte er aktivt engageret inden for
fagligt relevante videnskabelige selskaber og institutioner.
Poul Lindegård Hjorth er redaktør og medlem af
præsidiet i Det kongelige danske Videnskabernes Selskab.
Iver Kjær er formand for Det danske Sprog- og
Litteraturselskab, Lundgreen-Nielsen er bestyrelsesmedlem
her, og Conrad, Kjær, Lindegård Hjorth og
Lundgreen-Nielsen har tilsynsopgaver under selskabet.
Lindegård Hjorth er formand for fagets andet udgiverselskab,
Universitets-Jubilæets danske Samfund,
med Lundgreen-Nielsen som sekretær, Damsgaard
Olsen som kasserer og Jens Kr. Andersen, Conrad og
Kjær i bestyrelsen. Conrad sidder i bestyrelsen for Selskab
for nordisk Filologi. Pil Dahlerup er medlem af
Statens humanistiske Forskningsråd.
Dansk sprognævn har Erik Hansen som formand.
Hanne Ruus er formand for bestyrelsen for UNI-C.
Damsgaard Olsen er formand for Studieskolen i København.
Lundgreen-Nielsen er næstformand for programrådet
for Folkeuniversitetet i København.
Kjær er efor for den arnamagnæanske stiftelse,
Damsgaard Olsen efor for Elers kollegium og tillige
formand for Københavns Universitets kollegiesamvirke.
Nogle medarbejdere er inddraget i kollegial virksomhed
i organer over institutniveau. Thomas Bredsdorff
har siddet i konsistorium og deraf afledte udvalg
(forretningsudvalg, forskningsudvalg, rengørings- og
kantineudvalg, udvalg for ekstern finansiering, bestyrelsen
for Københavns Universitets Almene Fond, udvalg
vedr. Niels Bohr-symposiet). Damsgaard Olsen
er formand for Det humanistiske Fakultets budget- og
forretningsudvalg og medlem af diverse andre fakultære
udvalg. John E. Andersen er medlem af bestyrelsen
for DIS Study Program og af Det humanistiske
286 Det humanistiske Fakultet
Fakultets Lingua-udvalg. Han og Lundgreen-Nielsen
sidder i universitetets udenlands-lektoratsudvalg. Helen
Krag er formand for et nyoprettet ad hoc-studienævn
for minoritetsstudier under fakultetet.
Instituttet har afviklet en række tirsdagsarrangementer('
Blå tirsdag') for fagets egen befolkning, i form
af dels diskussioner mellem personligheder udefra,
dels forelæsninger ved fagets lærere. Der er også afholdt
velbesøgte temadage for offentligheden, En dag
om dans ved Erik Aschengreen, Mogens Klitgaard i
roman og på film ved Hans Hertel og Erik Aschengreen,
ogjørgen Leths film 'Dansk litteratur' ved Hertel.
Ledelse:
Bestyrer: Lektor, dr.phil. Flemming Lundgreen-
Nielsen.
Formand for studienævnet for dansk (inkl. finsk): Lektor,
mag.art. Poul Behrendt.
Formand for studienævnet for Dansens æstetik og historie:
Lektor, dr.phil. Erik Aschengreen.
Formand for ad hoc-studienævnet for Minoritetsstudier:
Adjunkt, cand.mag. Helen Krag.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 37,6.
Professorer: Dr.phil. Thomas Bredsdorff, cand.mag.
Erik Hansen, dr.phil. Aage Henriksen, mag.art. Hans
Hertel, dr.phil. Poul Lindegård Hjorth.
Lektorer: Lic.phil. Jens Kr. Andersen, lic.phil. John
E. Andersen, mag.art. Lars Arild, dr.phil. Erik
Aschengreen, mag.art. Poul Behrendt, cand.mag.
Flemming Conrad, dr.phil. Pil Dahlerup, lic.phil.
Bent Fausing, cand.mag. Otto Glismann, dr.phil. Anne
E.Jensen, cand.mag. Jørgen Bonde Jensen, cand.
mag. John Chr. Jørgensen (orlov), cand.mag. Iver
Kjær, cand.mag. Klaus Kjøller, cand.mag. Jette
Lundbo Levy, dr.phil. Flemming Lundgreen-Nielsen,
cand.mag. Mogens Løj, cand.mag. Klaus P. Mortensen,
dr.phil. Erik A. Nielsen, fil.dr. Olli Nuutinen,
fil.dr. Stig Orjan Ohlsson (udlånt), mag.art. Thorkil
Damsgaard Olsen, lic.phil. Ib Poulsen, mag.art. Hanne
Ruus, cand.mag. Harald Steensig, cand.phil. Ole
Togeby, mag.art. Knud Wentzel, dr.phil. Keld Zeruneith.
Nordiske lektorer: Fil.dr. Eva Haettner Olafsson,
cand.philol. Øystein Rottem.
Stipendiater: Cand.mag. Eva Pohl, mag.art. Frederik
Stjernfelt, mag.art. Kirsten Thisted, mag.art. Poul
Erik Tøjner, mag.art. Lisbeth Worsøe-Schmidt.
Adjunkt: Cand.mag. Helen Krag.
Eksterne lektor: Tarja Soutkari (finsk).
Undervisningsassistenter: Nina Møller Andersen,
Marianne Barlyng, Steen Beck, Chr. Becker-Christensen,
Søren Birkvad, Dinna Bjørn, Niels Dalgaard,
Lis Garbers, Carsten Hansen, Søren Peter Hansen,
Ulrik Herskind, Bill Holmberg, Signe Højholt, Søren
Jakobsen, Flemming Roland Jensen, Lisbeth Gundlund
Jensen, Lilliane Højgaard Jørgensen, Esther
Kielberg, Marie-Louise Kjølbye, Finn Klysner, Kåre
Engberg Lind, Karen Lund, Michael Meyer, Jan
Foght Mikkelsen, Erik Møller, Hans Henrik Møller,
Ole Nørlyng, René Rasmussen, Torsten Ryelund,
Mette Rønning, Flemming Søgaard Sørensen, Ole
Nedergaard Thomsen, Henrik Wivel.
TAP: Antal årsværk: 6,4.
Overassistent: Berit Grimstad Jensen.
Assistenter: Jan Bendixen, Keld Jensen, Kirsten Mathiesen,
Solveig Wiberg, Winnie Østergård-Larsen.
Typografer: Jan Boris Pedersen.
Kontorelev: Birgitte Rishøj Jensen.
Specialer (konferens):
Hjelsted, Annemette: Mellem ekspressionisme og feminisme
— En analyse af utopierne i Edith Sodergrans
digtning.
Barlyng, Marianne: Dianas gaver. Ideoplevelse og
kunstnerisk udvikling i Edith Sodergrans lyrik.
Kiærbye-Hansen, Elisabeth: Ewald og Bellman som
dionysikere.
Sigurdardåttir, Aldis: En litterær/sproglig analyse af
Njals Saga med hovedvægten lagt på fire kvinders
sprog, karakteristik og betydning for sagaens struktur.
Specialer (gruppe, hovedfag):
Gjedde, Inge; Jensen, Lise: Dæmoniens vendekreds,
mytebegrebet samt mytisk kreativitet hos Karen
Blixen.
Karlsen, Lone Stilling; Lecker, Lene: Lad litteraturen
ta' på langfart. En kvantitativ og kvalitativ analyse
af dansk litteraturs formidling til den engelsksprogede
verden efter 1950.
Kokholm, Ann Marie; Salomonsen, Yanne Harrington:
Vi danser alle efter en højere lirekasse. En gennemgang
af Gustav Wieds forfatterskab med henblik
på seksualitets- og skæbnesyn.
Specialer (hovedfag):
Aasen, Leila Wilson Nyborg: Lidelsen som eksistenproblem
- En studie i udvalgte værker af Par Lagerkvist
belyst ud fra myten om Krist og Antikrist.
Andersen, Benedikte Neergaard: Jagten på forløsningen.
Hovedtemaer og tendenser i Anne Marie Løns
forfatterskab.
Christensen, Carsten Hjuler: Naturalisme mellem determinisme
og fri vilje belyst ved fire nordiske
værker.
Christensen, Jørgen Karlo: Rockvideoens neurotiske
epik.
Debois, Gertrud: En international forlægger. ILO's
publikationsprogram med særligt henblik på brugen
af ILO's arbejdsmiljøpublikationer i Danmark.
I
Nordiske sprog 287
Dokkedal, Laila: Kommunikation af teknisk humanistisk
bifag og Kai Dige Bach Telefonmarketing.
To eksempler på tekstproduktion og sproglig rådgivning.
Fristed, Elsebet: En børnebogsforfatter med verdensry
og -format. Udvalgte dele af Astrid Lindgrens
forfatterskab.
Frovin Jensen, Anne: Fiktionens storhed eller forfald —
En analyse og genrediskussion af 3 historisk-biografiske
romaner skrevet i 80'erne.
Giertsen, Anette: Vinyl eller lyrik - dansk rockpoesi i
litterær belysning (1 del: Antologien Vinyllyrik —
227 tekster fra dansk rock- og folkemusik 1967-82).
Hansen, Lone jette Larsen: Paradis tur retur.
Haurdahl, Marianne Bechmann: Det levende ord —
Hvordan ser det ud? — Eller kan maskiner forstå et
naturligt sprog?
Jensen, John Ivan: En analyse og fortolkning af Martin
A. Hansens to første romaner med særligt henblik
på en bestemmelse af forholdet mellem seksualitet
og livssyn.
Jensen, Lisbeth Bilde: Historien om historien.
Kjeldsen, Beatrice Søe: Ad-metoden, en metode til
autentisk-dialogisk fremmedsprogsformidling.
Kongsbøl, Hanne: »Rosmersholm« — Den uspillelige
klassiker. En litterær analyse og en forestillingsanalyse
af »Rosmersholm« på Det kongelige Teater
1988.
Kotthaus, Barbara Elisabeth Gisela: Den non-fiktive
rejsebeskrivelse i det 18. og i begyndelsen af det 19.
århundrede med udgangspunkt i dannelsesrejsen.
Larsen, Helle Lisbeth: Det Fri Aktuelt — En avis for
arbejdere?
Larsen, Niels Flemming Roager: Dyd, dannelse og
kærlighed i det 18. og 19. århundredes Europa. Belyst
ved samtidig litteratur af Richardson, Rousseau
og Thomasine Gyllembourg.
Lassen, Niels: Danske undertekster. En fremstilling af
undertekstbegrebet, med henblik på analyse og placering
af den dramatiske dialog i dansk epik.
Louv, Lise: Datamatisk tekstforståelse.
Ludvigsen, Lars Henrik: Edb og informationsformidling.
Madsen, Lis: Det store spøgelse. Religionskritikken i
det moderne gennembrud eksemplificeret ved en
analyse af Henrik Pontoppidans forfatterskab.
Miletitch, Ann-Marie: Kvinder og kvindelighed gennem
tre årtier. En undersøgelse af kvinders og kvindelighedens
udvikling fra 1960 og frem til i dag, set
gennem litteraturen.
Møller, Karen: Enok Mortensens forfatterskab.
Møller, Vibeke Asser: Kunstnerproblemet i Dansk litteratur
1809-1907 — belyst ved udvalgte værker.
Møllerskov, Marianne: Kvindelige forfatterskaber i
en patriarkalsk efterkrigstid.
Nielsen, Dorte: Du kender vel selv universets knagen.
En undersøgelse af Michael Strunges og Søren Ulrik
Thomsens forfatterskaber i belysning af samtidshistoriske
fænomener.
Nipper, Kirsten Ellitsgaard: Grænsetilstande — Subjektivitet,
form og modernitet i Vibeke Grønfeldts
forfatterskab - En analyse af »Djævlens trekant«,
»Den blanke sol« og »Stenbillede«.
Nordstrøm, Annette: Lexivisualitet. Om tekst og billeder.
Okholm, Torben: Gustav Wieds teater, en analyse af
fem skuespil med særligt henblik på forholdet opført
teater kontra læsedrama.
Pedersen, Ellen Esmarch: Personlig udvikling. Om tre
personer i Henrik Pontoppidans forfatterskab.
Emanuel Hansted - Lykke-Per - Torben Dihmer.
Poulsen, Mette Bloch: Mord og moral. Analyser af nyere
danske kriminalromaner.
Rasmussen, Inge-Lise: Fortælleren i William Heinesens
prosaforfatterskab.
Rasmussen, Lene Ingeborg: Paul la Cours livssyn efter
1945.
Rasmussen, Solveig Kjær: Splittelse, erkendelse og eksistens.
- Udviklingslinier i Strindbergs forfatterskab
1890— 1907 belyst ved romanerne I Havsbandet,
Ensam og Rejsegilde.
Rasmussen, Torben Bech: Da Nexø giftede sig med
proletariatet.
Ravnbøl, Bjørn Ravn: Omkring den maskuline udfoldelsestematik
i Erling T. Gjelsviks »Dødt løp«.
Remmer, Anders: Det sted hvor nogen har skrevet noget
helt ned. En analyse af udvalgte værker af Niels
Frank og Søren Ulrik Thomsen.
Rolfmark, Gerda: »Livet før Lærdom«. En indføring i
Grundtvigs, Kolds og Steiners pædagogiske tanker.
Ruge, Karen Bihlet: Moderne fortællekunst med bibelsk
tema.
Rødsgaard, Bente: En analyse af 5 skolelærererindringer
fra tiden omkring Grundloven.
Schmidt-Madsen, Marianne Charlotte: Surrealistiske
tendenser i dansk og svensk 30'er-lyrik.
Schrøder, Kirsten: Her lades håbet ude? Henrik Pontoppidans
De dødes rige.
Sobotta, Inge Merete: »Kunsten skal lære os at idealet
er til«. En analyse af temaerne i Thomasine Gyllembourgs
forfatterskab.
Soele, Kirsten: Konfrontationer med den sammenhængende
virkelighed — En analyse af de modernistiske
træk i Edith Sodergrans og Søren Ulrik
Thomsens lyrik.
Strandberg, Lars Erik: Danske kulturelle tidsskrifter-
Før og nu.
Sørensen, Marianne Mejdahl Chiler: Erindringer og
erindringsprocesser.
Ulrich-Lynge, Anne Birgitte: Dåd- og drift-temaet i
Grønlandsfortællinger.
Westermann, Hanne Theis: Indvandrere i Dagspressen.
— En analyse af dagspressens formidling af information
om indvandrere.
288 Det humanistiske Fakultet
Bakfeldt, Mogens Einar: Tekst og styring - Med særligt
henblik på to læsninger af Henrik Pontoppidans
fortælling »Bonde-Idyl«.
Mitchell, Anne Marie; Den skabende bevidsthed set i
et litteraturhistorisk perspektiv.
Poulsen, Malan; Thomasine Gyllenbourg. »Analyser
af to biografier om en farmoders liv«.
Publikationer:
Aschengreen, E.; Der Korperlose Flug der Traume -
Jean Cocteau und der Tanz. Jean Cocteau, Jochen
Poetter, Dirk Teuber, s. 165-75, Koln, BRD 1989.
Barfoed, N., Bredsdorff, T. Christensen, L., Nathan,
O.; The Challenge of an Open World. Essays Dedicated
to Niels Bohr. København 1989, 235 s.
Bredsdorff, T; Præmodernismens problem. Kritik 87,
s. 85-94, København 1989.
—; Teaterns energikris. Entré teatertidskrift 1, s. 10-
11, Norsborg, Sverige 1989.
—; La recita del potere - il dramma di famiglia nel
teatro europeo. Bologna, Italien 1989, 160 s.
—; The biographical pursuit — biography as a tool of
literary criticism. Orbis Litterarum 44 (2), s. 181-
90, København 1989.
-; Litteraturvidenskaben igår, i dag og i morgen.
Kultur & Klasse, Kritik & Kulturanalyse 65-66;
Litteraturvidensk. Metamorfoser, s . 14-22, Holte,
København 1989.
-; Nora, Helmer och Urdockhemmet. Program til
Ingmar Bergmans iscenesættelse af Et Dukkehjem,
Ingmar Bergman, s. 2-6, Stockholm 1989.
Holberg and Scandinavian Radicalism. Aion-n.
Studi nederlandesi, Studi nordici. Annali delflstituto
Univ. Orientale XXX, s. 259-68, Napoli, Italien
1989.
Fausing, B.: Glosuppe og kigboller. Om syn, køn og
levende billeder. Reception af levende billeder,
Lennard Højbjerg (red.), s. 103-24, København
1989.
Déjå Vu. Om Freud, psykoanalyse, visualitet og
skue-lyst. Psyke og Logos 10 (1), s. 161-182, København
1989.
-; Drombild. Bildanalys; Teorier, metoder, begrepp,
Peter Cornell m.fl. (red.), s. 103-08, Stockholm
1988.
-; Fascination. Bildanalys; Teorier, metoder, begrepp,
Peter Cornell m.fl. (red.), s. 117-21, Stockholm
1988.
Hansen, E.; Da lo hun så hjerteligt. Seks læsestykker
om vort sprogs nutid og fremtid. København 1989,
72 s.
-; Formaliteter. 4 livsvigtige sprogspørgsmål. København
1989, 43 s.
-; Dansk grammatik. Forskningsprofiler, Bente
Holmberg, Britta Olrik Frederiksen, Hanne Ruus
(red.). Selskab for Nordisk Filologi, s. 135-57, København
1989.
—; Holdet ligger nr. 1 i turneringen. Nyt fra Sprognævnet
4, s. 8-9, København 1989.
Hansen, J.Ø., Madsen, E.H., Nielsen, E.A.: Overblik
1; Tradition. Antologi over dansk litteratur til brug
i gymnasiet. Århus 1989, 417 s.
Heilesen, S.B., Jansen, S., Landschultz, K., Ohlsson,
S.O., Olsen, J., Prebensen, H., Thrane, T, Ørum,
H.; Redaktion af; Blaise ikke på Pascal. Data Humana
5. Københavns Universitet 1989, 180 s.
Hermann, L, Lundbye, V., Nielsen, E.A.; Septemberfortællingerne.
København 1989, 477 s.
Hertel, H., Hertel, L.; Modernisme og litteraturformidling.
Da litteraturen blev moderne, Malcolm
Bradbury. Dansk udgave ved Hans og Lisbeth Hertel,
s. 7-10, København 1989.
—; Videre læsning. Da litteraturen blev moderne,
Malcolm Bradbury. Dansk udgave ved Hans og
Lisbeth Hertel, s. 315-28 , København 1989.
—; Bogen mellem sidegaden og supermarkedet. Litteraturen
i multimediesamfundet. Litteratursociologi
— en antologi, Erland Munch-Petersen (red.), s.
180-205, Ballerup, København 1989.
—; Den sataniske tragedie (Salman Rushdie). Revue —
Verdenslitteraturen 1989 1, s. 97-99, Århus 1989.
—; Mogens Klitgaard. Elly Petersen, Mogens Klitgaard,
s. 1-2, København 1989.
-; Litteraturens vaneforbrydere. Politiken 4.10.89
(2.del), s. 5-6, København 1989.
Hjorth, P.L.; Anmeldelse af; Dansk-dansk Ordbog af
Børge Dissing og Sigrid Helles, 1988. Danske Studier
1989(84), s. 187-90, København 1989.
-; Anmeldelse af; Håndbog i Nudansk af Henrik Galbergjacobsen
og Peter Strayjørgensen, 1988. Danske
Studier 1989(84), s. 185-87, København 1989.
—; Leksikografi. Forskningsprofiler, Bente Holmberg,
Britta Olrik Frederiksen, Hanne Ruus (red.). Selskab
for Nordisk Filologi, s. 27-63, København
1989.
Holmberg, B., Frederiksen, B.O., Ruus, H.; Redaktion
af; Forskningsprofiler. Udgivet af Selskab for
Nordisk Filologi. København 1989, 246 s.
Jensen, J.B.: Klaus Rifbjergs prosa. København 1989,
238 s.
-; Tiden går og vi går med. Et svar på spørgsmålet
hvor går litteraturvidenskaben hen, med særligt
henblik på Christoph Ransmayrs roman Die Letzte
Welt. Kultur & Klasse, Kritik & Kulturanalyse 65-
66; Litteraturvidensk. Metamorfoser, s. 32-40, Holte,
København 1989.
Kjær, L; Folklore och litteratur i Norden. Anmeldelse
af Ebbe Schon (red.); Folklore och litteratur i Norden.
Studier i samspelet mellan folktradition och
konstdiktning. Stockholm 1987. Folk og Kultur Årbog
1989, s. 135-38, København 1989.
-, Sørensen, J.K.; Danmarks gamle Ordsprog. Carlsbergfondet
Årsskrift 1989, s. 23-26, København
1989.
Nordiske sprog
Holbek, B.: Ordsprog i Danmark. 4000 ordsprog
fra skrift og tale gennem 600 år (3. gennemsete oplag
med tillæg). København 1989, 336 s.
Kjøller, K.: Anmeldelse af Hansen & Lund (red):
Sproget her og nu, København 1988. Danske Studier
1989 (84), s. 190-96, København 1989.
Havregrødsprojektet, oktober 89. Københavns
Universitet 1989, 65 s.
Lundgreen-Nielsen, F., Petersen, E.: C. C. Lyschander's
Digtning 1579-1623. 1 Tekst. II Kommentar.
København 1989, 392 + 355 s.
—: Udgaver af efterreformatoriske danske tekster.
Forskningsprofiler, Bente Holmberg, Britta Olrik
Frederiksen, Hanne Ruus (red.). Selskab for Nordisk
Filologi, s. 238-46, København 1989.
—: Sjælens natside. Det ubevidste i dansk romantik.
Kaos og Kosmos. Studier i europæisk Romantik,
Hans Boll-Johansen, Flemming Lundgreen-
Nielsen (red.), s. 75-100, Københavns Universitet
1989.
Mortensen, K.P.: Svanen og Skyggen - historien om
unge Andersen. København 1989, 204 s.
Nielsen, E.A.: Alice i Undreland eller Alice i Underverdenen.
Den fantastiske fortælling, Finn Barlby,
Jakob Gormsen, s. 9-14, Rødekro 1989.
—: Fortællingen om fortællingerne. Septemberfortællingerne,
Iselin Hermann, Vagn Lundbye, Erik A.
Nielsen, s. 7-12, København 1 989.
Nuutinen, O.: Suomea Koopenhaminassa. Kieliposti
2, s. 30-35, Helsinki 1989.
Majoneesisota. Kielikello 1, s. 22-23, Helsinki
1989.
Liuhupartasielun synty. Kanava 5, s. 273-76, Helsinki
1989.
—: Satakunnan synty ja Kainuun kato. Virittåjå 1, s.
11-49, Helsinki 1989.
—: Kaånnoslainat. Nykysuomen sanavarat, Jouko
Vesikansa (red.), s. 110-26, Juva, Finland 1989.
Ohlsson, S.O.: Svensk. Om udtale, bøjning og andet.
Svensk-dansk/dansk-svensk ordbog, Anna Garde
(red.), s. 782-822, København 1989.
Konsulentmedvirken til: Svensk-dansk/dansksvensk
ordbog. København 1989, 822 s.
Ruus, H., Fersøe, H.: Sprogsyn og maskinoversættelse.
Mål og Mæle 4, s. 14-23, København 1989.
-, Hjorth, E., Madsen, B.N., Norling-Christensen,
O., Schack, J., Widell, R: Behov og Brugerprofiler
for Dansk Ordbank. Københavns Universitet
1989, 59 s.
Nielsen, J.: Edb-oplysning; — tovejskommunikation?
Konferencedokumentation, NordDATA 89,
Bind 2, Dansk Dataforening, s. 351-56, København
1989.
Lexica! Data Structures. Literary and Linguistic
Computing 3 (3), s. 169-76, Oxford, England
1988.
Stjernfelt, F, Tøjner, P.E.: Billedstorm. Om dansk
289
kunst og kultur på det seneste. København 1989,
176 s.
Fordi. Lyotards etik mellem dissensus og ubetinget
imperativ. Filosofiske Forskydninger — En bog
om Jean-Francois Lyotard, Finn Frandsen, Niels
Briigger (red.), s. 123-47, København 1989.
Metaforens død. 0. En bog om Henrik Nordbrandts
forfatterskab, Iben Holk (red.), s. 119-32,
Odense 1989.
—, Jørgensen, H.: A Gloser Analysis Always Reveals
a Difference. Travaux du Gercle Linguistique de
Gopenhague Vol. XXII. Linguistique et Sémiotique:
Actualité de Viggo Brøndal, Per Aage Brandt
(red.), s. 119-36, København 1989.
Ægishiålmr. Den islandske 1600-tals magi mellem
tegn og blik. Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 15,
s. 23-56, Århus 1989.
Det naturlige ansigts semiotik. En note i anledning
af spørgsmålet om kognition og inferens i semiotikken
med stadigt stigende hensyn til G. S.
Peirce. Almen Semiotik 1, s. 106-118, Århus 1989.
Tøjner, P.E.; Af ham selv - Villy Sørensens dagbøger
1949-53. Kritik 87, s. 105-12, København 1989.
Den indlagte læser — om Thomas Manns 'Der
Zauberberg'. Kritik 90, s. 5-23, København 1989.
En historie om historie. Kritik 89, s. 81-95, København
1989.
Poetik — at tænke med kunst. København 1989,
188 s.
Zeruneith, K.: Menneskets genopdagelse i kunsten.
Portrætter (Udstillingskatalog), Niels Winkel,
upagineret, Hillerød 1989.
Flemming Lundgreen-Nielsen
2. Institut for Retorik
Forskningsvirksomhed:
Instituttet varetager forskning og undervisning indenfor
moderne retorik, dvs. læren om effektiv, sproglig
kommunikation, også i forbindelse med billedmedier.
Faget bygger på en tæt samvirken af teori og praksis:
Hvis man vil tale og skrive godt i en offentlig sammenhæng,
er det ikke nok at 'vide', hvordan man gør
det. Man skal også 'kunne' gøre det.
Faget minder noget om det, man i USA kalder
»public address« og »oral interpretation«, men dets
grundlag er den europæiske, klassiske tradition. Studiet
omfatter derfor såvel retorikkens teori og praksis,
som dens historie.
Man er ved at få øjnene op for nytten af denne meget
centrale, humanistiske forskningstradition, ikke
mindst i erhvervene og blandt politikerne. Den vok290
Det humanistiske Fakultet
sende interesse for faget, som blev omtalt i 1988-årbogen,
har nu resulteret i en mangedobling af studentertilgangen.
Da faget er klart underbemandet, giver det
problemer, som må løses snarest.
Instituttets medarbejdere er p.t. beskæftiget med
forskning indenfor følgende områder: offentlig retorik,
stemmebrug, skriftlig formidling samt versteori og -historie.
Offentlig retorik
Det med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd
igangsatte projekt »Retorik der flytter stemmer
« fortsætter under ledelse af Christian Kock. Videnskabelige
medarbejdere er Charlotte Jørgensen,
der lønnes af midlerne fra forskningsrådet, og Lone
Rørbech. Sidstnævnte har færdiggjort et afsnit om det
non-verbale sprogs betydning. Det er lykkedes at finde
frem til de stemmelige og kropslige udtryksformer,
som er signifikante for henholdsvis vinderen og taberen
i en debat. Som materiale bruges TV-serien »Bytinget
«.
Efter opfordring fra Gyldendals Forlag har Sten
Høgel sammen med Lis Garbers udarbejdet et arbejdshefte
i retorik til brug for gymnasieskolen. Manuskriptet,
der bærer arbejdstitlen »Grib ordet og gør
det til dit«, skal afleveres i foråret 1990.
Stemmebrugslære
Sten Høgel og Lone Rørbech har i samarbejde med
AV-afdelingen på KUA produceret videofilmen »Tal
rigtigt — syng godt« med øvelsesstof fra bogen af samme
navn (1983, filmen færdiggjort ijuni 1989).
Sten Høgel har færdiggjort afhandlingen »Några fa,
viktiga saker« om Jenny Lind og hendes sangstudier
hos Manuel Garcia (33 ss., afleveret til »Musik og
Forskning 1990« i oktober 1989).
Sten Høgel fortsætter sine studier over appoggiofunktionen
ved tale og sang, med henblik på kommende
artikel.
Skriftlig formidling
Christian Kock går (i fortsættelse af bogen »Skriv
kreativt«, 1989, sammen med Birthe Tandrup) videre
med undersøgelser over de undervisningsmetoder og
-emner, der giver bedst resultat inden for faget skriftlig
fremstilling.
Som medlem af en arbejdsgruppe på Danmarks
Lærerhøjskole med emnet »tekstproduktion« arbejder
Christian Kock desuden med spørgsmålet om, hvorvidt
og hvordan tale kan bruges som grundlag for
skrift. Arbejdet skal udmøntes i en fællesudgivelse, der
tænkes publiceret i 1990.
Versforskning
Projektet »Dansk Verskunst« fortsætter ved Jørgen
Fafner. Der er planlagt tre bind, hvoraf det første,
Verslæren, udkom i 1989 (se publikationslisten). Bind
2, den danske vershistorie, er p.t. under renskrivning,
så den kan udkomme samtidig med bind 3, registranten
over de poetiske former, som har foreligget færdig i
en årrække.
Versforskningen har en særlig betydning i retorikkens
emnekreds. Dels danner den det nødvendige
komplement til prosaforskningen, dels bidrager den
også til en dyberegående indsigt i sproget og i forholdene
vedrørende den praktiske sprogfærdighed.
Anden virksomhed:
Instituttet fortsætter sine kurser i dansk sprogfærdighed
(mundtlig og skriftlig formidling, stemmebrug og
praktisk argumentation m.v.) for ansatte i offentlige
institutioner og private virksomheder, i henhold til
Undervisningsministeriets regler om indtægtsdækket
undervisning.
Ved siden af grunduddannelsen og overbygningsuddannelsen
varetager instituttet et étårigt hovedfagsmodul
i Praktisk Formidling. Også her har tilgangen
været stærkt stigende.
I »Retorikforeningen«s regie har der været afholdt
faglige foredrag ved Christian Kock, Charlotte Jørgensen
og Jørgen Fafner, ligesom der er blevet udsendt
medlemsblade.
Sten Høgel har været gæsteforelæser på Odense
Universitet i december 1989 med emnet mundtlig formidling
og stemmebrug. Desuden har han holdt gæsteforelæsninger
i Dansk musikpædagogisk Forening,
Århus, i september og november 1989 i emnet sangteknik
med særligt henblik på rytmisk sang. Ydermere
har han afholdt kursus i stemmebrug for gymnasielærere
i Brønderslev i november 1989.
Jørgen Fafner har gæsteforelæst ved Klassikerforeningens
efteruddannelseskursus for gymnasielærere
på Liselund i september 1989. Som medarbejder ved
»Worterbuch der Rhetorik«, der udgives af universitetet
i Tiibingen, har han forfattet artiklen »Barockrhetorik
in Skandinavien«.
I Undervisningsministeriets to udvalg om skriftlig
og mundtlig fremstilling har henholdsvis Christian
Kock og Jørgen Fafner sæde. Sidstnævnte er desuden
medlem af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3,5.
Professor: Jørgen Fafner.
Lektorer: Sten Høgel (halv stilling, den anden halve
ved musikvidenskab), Christian Kock, Lone Rørbech.
Ekstern lektor: Charlotte Jørgensen (Instituttet indtjener
ved sin indtægtsdækkende virksomhed midler
til brug ved aflønning af den eksterne lektor).
TAP: Antal årsværk: 0,6.
Inge Persson.
i
Nordiske sprog 291
Publikationer:
FafnerJ.: Digt og Form. Klassisk og moderne verslære.
Dansk Verskunst Bind 1. København 1989, 254 s.
Retorik i vor tid. Interferens - om humaniora, Finn
Hauberg Mortensen (red.), s. 255-68, Odense 1988.
Retorikkens brændpunkt. Vad år retorik? Fyra
foredrag från en seminarieserie, Kjell Lars Berge, s.
7-31, Stockholms Universitet 1988.
Kock, C., Tandrup, B.: Skriv kreativt. Skriftlig fremstilling;
Sagprosa/fiktion. København 1989, 200 s.
Jørgen Fafner
3. Det arnamagnæanske Institut
kilder og af håndskrifternes sprog og historie, og man
vil derved ofte nå til en præcisere placering af værker
og håndskrifter i en sproglig og kulturel sammenhæng.
For oversatte værkers vedkommende fører forsøgene
på at finde de udenlandske forlæg ikke sjælden til en
påvisning af, at der i islandsk og norsk overlevering er
bevaret tekster, hvis udenlandske original helt eller
delvis er gået tabt.
En stor del af instituttets øvrige forskning er snævert
forbundet med den aktuelle udgivervirksomhed. Beskæftigelsen
med et bredere forskningsemne af tværgående
karakter, f.eks. en genre eller en periode, vil
således både kunne resultere i kritiske tekstudgaver af
enkeltværker og i afhandlinger, der på forskellige måder
søger at perspektivere den undersøgte litteratur.
Omvendt viser det sig ofte, at det er arbejde med en
kritisk udgave, der giver anledning til videregående
undersøgelser.
Instituttets forskningsområde er islandsk, færøsk og
ældre norsk sprog og litteratur med særligt henblik på
den videnskabelige udnyttelse af Den arnamagnæanske
Håndskriftsamling. En mindre del af den forskning,
der udføres på, eller i tilknytning til instituttet,
baseres dog på arnamagnæanske håndskrifter i anden
sprogform end islandsk, færøsk og norsk, f.eks. dansk,
svensk eller latin.
En af instituttets vigtigste opgaver er at udarbejde
tekstkritiske udgaver af den islandske og norske middelalderlitteratur
og af den senere islandske og færøske
litteratur indtil ca. 1800. Denne litteratur er overleveret
i håndskrifter, kun undtagelsesvis i trykte bøger.
Meget fa værker er bevaret i originalmanuskript,
og de fleste er overleveret i et ofte betydeligt antal afskrifter
fra forskellige tider og i forskellige versioner.
En del af de overleverede værker er oversat efter
udenlandsk forlæg (latin, fransk, tysk, dansk, o.fl.), og
ofte har de under oversættelsen undergået en kraftig
bearbejdelse under indflydelse fra den hjemlige kultur
og tradition.
Grundlaget for en tekstkritisk udgave er en undersøgelse
af hele håndskriftmaterialet og en klarlæggelse
af sammenhængen mellem de forskellige tekster. I udgaverne
aftrykkes den eller de tekster, der har vist sig
at repræsentere det originale værk bedst, med variantapparat
og noter. Hovedformålet med et variantapparat
er at levere det tekstmateriale fra andre håndskrifter,
som er relevant i forbindelse med rekonstruktion
af den tabte original, men et variantapparat kan tillige
bringe tekstmateriale, der belyser den sekundære udvikling
af den tekst, der udgives. En udgave omfatter
dog ikke altid hele håndskriftoverleveringen af et
værk, den kan f.eks. begrænses til en enkelt redaktion
eller til et fragment. I forbindelse med tekstundersøgelserne
må der i reglen foretages omfattende undersøgelser
af de enkelte værkers benyttelse af forlæg eller
Udgivelsesprojekter:
Der har været arbejdet på flg. større projekter med
henblik på udgivelse i serien Editiones Arnamagnæanæ:
1. Egils saga Skallagrimssonar, A-redaktionen
(Bjarni Einarsson, projektleder HJ); 2. Olafs saga
Tryggvasonar en mesta III (Olafur Halldårsson, projektleder
JEJ); 3. AM 76,8vo, et dansk blandingshåndskrift
fra 15. årh. (en nordisk, tværfaglig forskergruppe,
projektleder BOF, konsulent HJ/PS); 4. Eyrbyggja
saga (Forrest Scott, projektleder JEJ); 5. Mirmants
saga (Desmond Slay, projektleder JEJ, konsulent
PS); 6. Placitus saga (John Tucker, projektleder
MO; konsulentJLJ).
I serien Bibliotheca Arnamagnæana er et bind Opuscula
under udgivelse (redaktør PS).
Andre udgivelsesprojekter: Færøske visehåndskrifter
i København (Kaj Larsen, Michael Chesnutt, JLJ
ogjl, i samarbejde med Frå5skaparsetur Føroya); Islandske
folkebøger: til en serie med folkelig litteratur
fra 16.-18. årh. oversat fra tysk og dansk, foreligger fire
tekster renskrevet, en artikel med en forundersøgelse
omkring denne teksttypes særlige overleveringsforhold
på Island foreligger i korrektur (MO).
Faksimileudgaver af islandske håndskrifter: i serien
Early Icelandic Manuscripts in Facsimile er en udgave
af AM 180a-b fol. udkommet (E. F. Halvorsen, redaktør
AL), mens en udgave af Sth.perg. 4:o 19 er under
forberedelse (Peter Foote, redaktør AL).
Igangværende specialundersøgelser
Norrøn syntaks: Artikel om konjunktionen unz og synonyme
temporalsyntagmer under udgivelse (FH);
Islandsk renæssance i 17. årh.: artikel om Porsteinn
Bjornssons latindigtning under udgivelse, en artikel
om hans øvrige litterære virksomhed under udarbejdelse
(PS); Østnordisk: i forbindelse med arbejdet på
udgivelsen af AM 76,8vo undersøges de syv bodssalmer
i gammeldansk overlevering (artikel under forbe292
Det humanistiske Fakultet
redelse) og en passage i én af håndskriftets Mariaviser
(artikel under trykning); endvidere er arbejder
om danske landskabslove (sprogbeskrivelser)
og om udgaver af landskabslovene under udarbejdelse
(BOF).
Moderne islandsk: Den lyriske modernismes
frembrud; brydninger i moderne islandsk litteratur
(artikel under trykning); den socialistiske litteraturbevægelse
på Island (monografi under afslutning)
(66).
Færøsk: monografi om Hedin Brus forfatterskab
under afslutning; en færøsk litteraturhistorie under
udarbejdelse (JI).
Oversættelser
Instituttet medvirker ved udgivelsen af en serie oversættelser.
Et bind med tre islændingesagaer, med indledning
og noter, er under færdiggørelse (MLR).
I anden sammenhæng udgives oversættelser af islandske
bispesagaer. Et bind med Isleifs ^åttr og
Hungrvaka er udkommet, et bind med Porlåks saga er
under forberedelse (AL).
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Instituttets VIP udgør redaktionskomiteen for Den
arnamagnæanske Kommissions to skriftserier og
medvirker som projektledere og konsulenter/redaktører
ved de enkelte bind. MLR er koordinator.
PS er redaktør for instituttets oversættelsesserie, AL
for Early Icelandic Manuscripts in Facsimile, BOF for
Selskab for Nordisk Filologis årsberetning og jubilæumsskrift
(sm.m. Bente Holmberg og Hanne Ruus,
udk. 1989).
JI er medredaktør af tidsskrifterne Brå og Cafe Existens,
leder af forlaget Mentunargrunnur Studentafelagsins
og sekretær i Selskabet til Udgivelse af Færøske
Kildeskrifter og Studier.
JLJ er Associate Editor af Bibliography ofOld Norse-
Icelandic Studies.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professor: Jonna Louis-Jensen (orlov).
Lektorer: Britta Olrik Frederiksen, Finn Hansen, Helle
Jensen, Agnete Loth, Orn Olafsson (islandsk lektor),
Mariane Overgaard, Margit Lave Rønsholdt,
Peter Springborg.
Adjunkt: Jågvan Isaksen (færøsk).
TAP: Antal årsværk: 4,5.
Aslaug Bryld, Arne Mann Nielsen, Bent Mann
Nielsen, Anne Lise Nielsen, Aslaug Svane.
Tilknytning til instituttets virksomhed har endvidere
en række forskere ved andre institutioner i ind- og udland,
flere har gæstet instituttet i kortere og længere
perioder i årets løb. — Lektor Preben Meulengracht
Sørensen, Institut for nordisk Sprog og Litteratur,
AU, har været ansat ved instituttet 1.7. 1988-30.6.
1989. - Ordbogsredaktør Christopher Sanders har
fra 15.2. fungeret som edb-konsulent, ansat af Den
arnamagnæanske Kommission. - Flg. har modtaget
et nyoprettet stipendium for islandske forskere til
studier ved instituttet: Bjarni Einarsson, Gudvar5ur
Mår Gunnlaugsson, Kristjån Arnason. - Flg.
har været her som danske statsstipendiater: Noriko
Banzai, Tokyo; Simonetta Battista, Macerata; Gesa
Snell, Gottingen. - Hertil kommer Den arnamagnæanske
Kommissions Ordbog med en stab på 5
redaktører (ikke universitetsansatte).
Lektor mag.art. Helle Jensen afgik ved døden
13.11.
Speciale (konferens i nordisk filologi):
Sigur5ardåttir, Aldis: En litterær/sproglig analyse af
Njals saga med hovedvægten lagt på fire kvinders
sprog, karakteristik og betydning for sagaens struktur.
Publikationer:
Olafsson, O: Brydninger i Islands Moderne Litteratur.
Nordisk Tidskrift 6, s. 488-97, Stockholm 1989.
-: Bokmenntatulkanir. Timarit Måls og Menningar
1, s. 5-11, Reykjavik 1989.
-: Kedelig nostalgi om dengang i '68 (B. Reuter: Vi
der valgte Mælkevejen, Dag Solstad: Brudgom).
Socialistisk Information 30, s. 29-31, København
1989.
—: Ivan Malinowski. Socialistisk Information 33, s.
27-29, København 1989.
-: Halldor Stefånsson og Expressionisminn. Skirnir
l,s. 146-80, Reykjavik 1989.
Frederiksen, B.O.: Den signede dag-et nordisk anliggende.
Kulturtidskriften Horisont 6, 1988, s. 28-44,
Vasa, Finland 1989.
Holmberg, B., Frederiksen, B.O., Ruus, H.: Redaktion
af: Forskningsprofiler. Udgivet af Selskab for
Nordisk Filologi. København 1989, 246 s.
Isaksen,J.: The Faroese literature. The Faroe Islands:
Culture, Det færøske Repræsentationskontor, upagineret,
København 1989.
Isaksen, J.: Om Amariel Nordoy og Roi Patursson.
Café Existens, Bilaga: Detta landskap har en ton så
glomd 41, s. 2-3, Hamburgsund, Sverige 1989.
—: Udgiver af: Toroddur Poulsen: Innivist. Torshavn,
København 1989, 64 s.
—: Færøsk malerkunst - en situationsbeskrivelse. Katalogtekst
til udstillingen "Færøske kunstnere".
Færøske kunstnere. Huset i Asnæs, Asnæs 1989.
—, et al.: Redaktion af Brå nr. 13/14. Brå 13/14, s. 1-
144, Torshavn 1989.
et al. : Ingalvur av Reyni. Tekstur/Text: Gunnar
Hoydal. Eftirmæli/Afterword: Jågvan Isaksen.
Torshavn, København 1989, 160 s.
I
Nordiske sprog 293
Udgivelse og tilrettelæggelse af: Oddvør Johansen:
Bella Katrina. Torshavn 1989, 125 s.
Jensen, H.; Om udgivelse af vestnordiske tekster.
Forskningsprofiler, Bente Holmberg, Britta Olrik
Frederiksen, Hanne Ruus (red.). Selskab for Nordisk
Filologi, s. 208-220, København 1989.
Loth, A.: Early Icelandic Manuscripts in Facsimile,
vol. XVIII, Karlamagnus Saga and Some Religious
Texts, AM 180 a and b fol. Edited by E. F. Halvorsen.
København 1989, 20+224 s.
—: To islandske bispekrøniker: Fortælling om Isleif,
Hungervækker. Oversat med indledning, noter og
efterord af Agnete Loth. Odense 1989, 96 s.
Peter Springborg
4. Institut for dansk Dialektforskning
Forskningsvirksomhed:
Instituttets centrale forskningsområde er de danske
dialekter, som sprogformer og som kulturelt og socialt
udtryk.
Instituttet fungerer som dialekt- og talesprogsarkiv.
Der foregår fortsat indsamling af materiale, hvoraf en
del udskrives på ordsedler eller lagres på edb.
Den videnskabelige udnyttelse af materialet kan
rette sig mod lyd- og bøjningsforhold, grammatiske
strukturer, eller mod ordforrådet, betydningerne, den
kulturelle baggrund osv.
Derudover udforskes dialekternes rolle i sociale
sammenhænge og samspillet mellem dialekter og rigsmål,
samt de københavnske talesprogsformer og deres
sociale rolle.
Ordbogsarbejder
Ordbog over de danske ømål. Denne har et langt videre
sigte end ordbøger i almindelighed. Den dækker hele
ordforrådet i dialekterne på Sjælland, Sydøerne og
Fyn. Der redegøres for ordenes udtale, bøjning og betydning.
Da dialekterne fortrinsvis har været talt i
bondesamfund, og materialet i saglig henseende fortrinsvis
dækker perioden 1800-1920, indtager det 19.
århundredes bondekultur en central plads i ordbogen.
Redskaber, arbejdsprocesser m.m. beskrives udførligt,
idet det tilstræbes at klarlægge forbindelsen mellem
sagforhold og sprogligt udtryk. I 1989 er afsnit i
bogstaverne F og G færdigredigeret. Der foreligger nu
ca. 6000 A4-sider maskinskrevet manuskript samt 100
spalter manuskript skrevet med tekstbehandlingssystemet
T3 (jf. nedf). Der er valgt layout, efter forsøg
(ved KMP). (I. Bévort, F. Køster, K. M. Pedersen, og
i begrænset omfangj. Larsen og 1. L. Pedersen).
Den primære redaktion af en ordbog over den danske
dialekt i Angel er tilendebragt, og revideres nu,
idet der indarbejdes optegnelser af M. P. Ejerslev fra
1930'erne. Af de reviderede afsnit er renskrevet 13 sider
med T3 (jf. ndf.) (B.J. Nielsen, M. Nyberg).
Studier i forudsætningen for det 16. årh.s latinskdanske
leksikografi (J. Larsen).
Undersøgelser aflyd- og bøjningsforhold
Færdiggørelse af en afhandling om »Stød and Pitch
Accent« (1. Ejskjær).
Undersøgelse afkortvokalstødet og andetledsstødet
spec. i vestsjællandsk, og færdiggørelse af artikel om
fakultativ stødløshed i sjællandsk (F. Køster).
Fortsat undersøgelse af bøjningsforhold i lollandsk
(F. Køster).
Færdiggørelse af en afhandling om klusilparasittens
udbredelse i det sønderjyske område (M. Nyberg).
Dialektgeografi
Fortsat deltagelse i arbejdet med et fælleseuropæisk
sprogatlas (ALE): redigeret dansk materiale, udarbejdet
»germansk legende« til et par ALE-spørgsmål forud
for germansk møde (1. Ejskjær).
Sociolingvistik
Inden for dette område har der været arbejdet både
teoretisk og empirisk:
Arbejdet med den danske sprogvidenskabelige
strukturalismes historie fra 1928 til 1952 er afsluttet
med indleveringen af afhandlingen »Sociolingvistikkens
(u)mulighed« til Det humanistiske Fakultet (F.
Gregersen).
Redaktion af den endelige rapport fra det af SHF
finansierede Projekt Bysociolingvistik. »The Copenhagen
Study in Urban Sociolinguistics« der er på ca.
400 sider, er sendt til bedømmelse på et amerikansk
forlag. Dermed er første fase i arbejdet med projektets
omfattende datamateriale afsluttet. Rapporten indeholder,
foruden en indledning om projektets formål,
dataindsamling og opbygning, afsnit om stilanalyse,
om de københavnske vokaler, om de historier der fortælles
på båndene, og om grammatikken i dansk talesprog
(F. Gregersen, I. L. Pedersen).
Til projektet »Sproglig norm og variation i Næstved
« er indsamlet materiale fra 50 personer i »voksengruppen
«, og sprogholdningsmateriale v.hj.a. »matched
guise-teknikken« blandt EFG- og gymnasieelever,
folkeskolelærere og 'personalechefer'. Dele af dette
materiale er analyseret (T. Kristiansen).
Færdiggjort manuskript til rapport fra Projekt Bysociolingvistik
(jf. ovf), og videreført undersøgelse af
hvordan københavnere fortæller historier de selv har
oplevet: De enkelte historiers opbygning, hvilke elementer
de består af og i hvilken rækkefølge de kommer.
Historiernes placering i fortællerens talestrøm og
i forhold til andre samtaledeltageres tale (E. Møller).
Fortsat undersøgelse af talesprogsvariationen i Od294
Det humanistiske Fakultet
der. Der er analyseret 11 interviews, og optaget 7 interviews
i Århus til brug ved sammenligning med Oddermaterialet
(B.J. Nielsen, M. Nyberg).
Påbegyndt undersøgelse af sønderjysk regionalsprog
på grundlag af et materiale fra Tinglev Kommune
(M. Nyberg).
Påbegyndt undersøgelse af synet på dialekt i forskellige
skoleformer i Danmark i 1800-tallet og i forbindelse
hermed af forholdet mellem højskolen og dialektforskningen
(I. L. Pedersen).
Fortsat undersøgelse af talesprogsvariationen på
Langeland. Der er indsamlet 9 interviews og analyseret
store dele af det indsamlede materiale (K. M. Pedersen).
Samlinger:
Seddelsamlingerne er forøget med 4000 ordsedler fra
Øerne, 700 jyske. Båndsamlingen er forøget med 46
optagelser, 25 fra Øerne, 11 fra Jylland. Hertil kommer
de ovf. nævnte optagelser fra Århus og Langeland,
samt Projekt Bysociolingvistiks materiale bestående
af 110 interviews.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Instituttets tidsskrift. Danske Folkemål, redigeres af
M. Nyberg (1/5 afløst af B.J. Nielsen), F. Køster og
K. M. Pedersen.
Instituttet har anskaffet tekstbehandlingssystemet
T3. Med dette system har B.J. Nielsen og K. M. Pedersen
editeret danske og accentuerede bogstaver
samt særtegn i lydskriftalfabetet Dania, herunder diakritiske
tegn og hævede bogstaver, ialt 206 tegn fordelt
på 4 fontgrupper. Hvert tegn er i 2 versioner, til hhv.
skærm og printer, og alle tegn er lagt ind på keyboards.
Det er herved blevet muligt at skrive manuskripter
med skift mellem flere fonte og skriftsnit og
printe dem ud i reproklar form.
1. Ejskjæ-r er medlem af hovedredaktionen af ALE.
F. Gregersen er sekretær for Lingvistkredsen, og sammen
med 1. L. Pedersen medlem af styringsgruppen
for SHF's talesprogsinitiativ. J. Larsen er medlem af
referencegruppen for humanistisk information og dokumentation
under DANDOK-udvalget, samt redaktionssekretær
ved Acta philologica Scandinavica og
har påbegyndt edb-behandling af 65 års løbende bibliografi
over nordisk filologi.
Andre aktiviteter:
Der er besvaret spørgsmål og leveret bånd med dialektprøver
til en række eksterne institutioner. Konsulenttjeneste
er ydet til Institut for Grænseregionsforskning,
Landbohistorisk Selskab. Medarbejdere ved instituttet
har forelæst i Umeå og Groningen, fremlagt
projekter ved faglige arrangementer og holdt formidlende
foredrag.
Indlæg på symposium om Videnskabens Enhed (F.
Gregersen), på Conference of Nordic and General
Linguistics (E. Møller, 1. L. Pedersen), og på Nordisk
Symposium om tekstile teknikker (1. L. Pedersen).
B.J. Nielsen har modtaget en pris fra Kungl. Gustaf
Adolfs Akademien, Uppsala.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10,5.
Professor; Inger Ejskjær.
Lektorer: Inger Bévort, Frans Gregersen (overflyttet
pr. 1/2 89 foreløbig for 2 år), Finn Køster, Jørgen Larsen,
Bent Jul Nielsen, Magda Nyberg, Inge Lise Pedersen,
Karen Margrethe Pedersen.
Kandidatstipendiater: Tore Kristiansen, Erik Møller.
TAP: Antal årsværk: 1,8.
Anna-Lise Bøjstrup, Lillian Keller.
Publikationer:
Ejskjær, IJ.: Svensk og dansk våsk(er) ogvåsk. Et jysk
og sydsvensk dialektord - en folkeetymologi og en
ordsbogshyperrestitution. Danske Folkemål 31, s.
31-51, København 1989.
-: Nogle jyske betegnelser for 'for lidt salt' eller 'vammel'.
Danske Folkemål Bind 31, s. 1-30, København
1989.
et al.: Redaktion af: Atlas Linguarum Europae,
Vol. 1, Fase. 3. Assen, Holland 1989, 15kort-l-140 s.
Gregersen, F: Saussure, Structuralism and Laudan's
Problem. The Humanities between Art and Science.
Intellectual Developments 1880-1914, Michael
Harbsmeier, Mogens Trolle Larsen (eds), s. 129-
42, København 1989.
Pedersen, I.L.: Projekt bysociolingvistik er slut —
og begynder på en ny omgang. Snak 1, s. 11 -13, Odense
Universitet 1989.
Køppe, S.: Å Normative Theory of Humanistic
Knowledge. Zeitschrift fur allgemeine Wissenschaftstheorie20
(1), s. 40-53, Stuttgart, BRD 1989.
-: Viggo Brøndal and the linguistic barometer. Travaux
du Cercle Linguistique de Copenhague Vol.
XXII. Linguistique et sémiotique: Actualité de
Viggo Brøndal, Per Aage Brandt (red.), s. 83-94,
København 1989.
Kristiansen, T: Sprogholdninger i praksis. 2. Møde
om Udforskningen af Dansk Sprog, Mette Kunøe,
Erik Vive Larsen(red.), s. 215-29, Århus Universitet
1989.
-: Sprogholdninger hos unge i Næstved og omegn —
del II: adfærdstest. Snak 1, s. 2-10, Odense Universitet
1989.
Køster, F.: Om den fakultative apokope i sydømålene.
Danske Folkemål 31, s. 103-21, København 1989.
Nielsen, B.J., Nyberg, M.: Talesprogsvariationen i
Odder Kommune. Hadsherredsmål, rigsmål, københavnsk,
århusiansk? 2. Møde om Udforskningen
af Dansk sprog, Mette Kunøe, Erik Vive Larsen
(red.), s. 250-69, Århus Universitet 1989.
I
Nordiske sprog 295
—, Nyberg, M.: Talesprogsvariationen i Odder Kommune.
En foreløbig rapport. II. Yngre rigsmålstræk.
Danske Folkemål 31, s. 119-53, København
1989.
—: Talesproget i Hirtshals Kommune. Fra egnens fortid.
Lokalhistorisk selskab for Hirtshals Kommune
10, s. 5-22, Vrå 1989.
Nyberg, M.: Lehnworter-besonders aus dem Niederdeutschen
- im Siidjiitlåndischen und ihre geographische
Verbreitung im dånischen Dialektgebiet.
Zeitschrift fur deutsche Philologie Beihefte 5:
Niederdeutsch in Skand. II, s. 193-209, Berlin,
Bielefeld, Miinchen 1989.
Pedersen, I.L.: Under vejr med københavnsk. En situationsrapport
fra Projekt Bysociolingvistik. 2.
Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Mette
Kunøe, Erik Vive Larsen (red.), s. 270-81, Århus
Universitet 1989.
Sprogligt Feltarbejde. Sprog og det sproglige studiemønster,
John E. Andersen, Bent Pedersbæk
Hansen, Inge Lise Pedersen, Harly Sonne, Ole Togeby,
s. 5-16, København 1989.
—: Sproget er et samfunds lyd. Vartovbogen 1989, s.
122-36, København 1989.
Inge Lise Pedersen
5. Institut for Navneforskning
Forskningsvirksomhed:
Institut for Navneforskning (oprettet 1910 som Stednavneudvalgets
kontor) er Danmarks eneste sted- og
personnavnearkiv. De meget betydelige samlinger
med tilhørende specialbibliotek - begge dele offentligt
tilgængelige - udgør det nødvendige fundament for de
videnskabelige medarbejderes udforskning af dansk
navneforråd. Instituttet har lokalefællesskab med
Gammeldansk Ordbog, Supplement til Ordbog over
det danske Sprog og Dansk Udtaleordbog.
1. Danske stednavne
1.1 Arbejdet med at supplere og revidere instituttets
samlinger er fortsat. I samarbejde med Landbohistorisk
Selskab (ved Susanne Vogt) er arbejdet med navneregistrering
og -identifikation fra danske adkomstdokumenter
1513-50 afsluttet (B.Jørgensen).
1.2 Til udgivelse i serien Danmarks Stednavne forelå
ved årets udgang trykklart manuskript til bd. 20 Stednavne
i Københavns Amt. Smørum Herred. Nordlige
del (B.Jørgensen) og bd. 21 Stednavne i Hanherred
(G. Albøge). Der arbejdes på materiale/manuskript
til følgende områders stednavne: Thy (G. Albøge),
Amager (B. Jørgensen), Sallinge Herred (B. Hjorth
Pedersen), Sorø Amt (L. Weise).
1.3 Bearbejdelsen af danske sø- og ånavne med begyndelsesbogstav
T-A er afsluttet og et sammenfattende
oversigtsbind er under forberedelse (J. Kousgård
Sørensen).
1.4 Der er i årets løb arbejdet med såvel teoretiske (a)
som praktiske (b) navneundersøgelser under følgende
hovedtitler.
a) Den toponymiske analogis rolle ved stednavneomdannelse
(V Dalberg) og Stednavneændringer
og funktionalitet. Analogisk stednavneomdannelse,
epexegetisk tilføjelse og stednavneskifte belyst ved
danske toponymer (V. Dalberg).
b) Stednavne og arkæologi på Gudumholm Bakkeø
(G. Albøge), Klitnavne og andre kystnære navne på
Skagens Odde (G. Albøge), Spor efter tabte stednavne
(V. Dalberg), Forsvundne bebyggelsers navne og disses
forhold til marknavne (B.Jørgensen), Middelalderkøbstæders
navnestof som indikator for internationale
forbindelser (B.Jørgensen), Gårdnavne i Tjæreby
og Vemmelev sogne (L. Weise) og Fortsat undersøgelse
af danske -inge-navne (L. Weise).
1.5 Danske stednavne uden for Danmark indgår i undersøgelserne
Stednavne som bebyggelseshistorisk
kilde i East Anglia, England; Regionale forskelle i vikingetidens
navngivningsskik; Knud den Store og
dansk navngivning i England samt Nordisk navngivning
i landene omkring Det irske Hav (alle ved G. Fellows-
Jensen).
2. Danske personnavne
2.1 I årets løb afsluttedes arbejdet med tabelværket
Fornavnebogen, og det tilhørende uddybende værk
Danske Fornavne er klargjort til udgivelse (B. Hjorth
Pedersen, L. Weise).
2.2 Trykklare manuskripter forelå ved årets udgang
endvidere til Studier i københavnske fornavne 1650-
1950 (disp., E. Villarsen Meldgaard), til Lærebog i
danske personnavne for HF og gymnasiet (B.Jørgensen)
og til Folkelige analogidannelser i nogle tilnavnetyper
(L. Weise).
2.3 Det langsigtede arbejde med planlægning af og
indsamling til Danmarks eftermiddelalderlige Personnavneordbog
er genoptaget (E. Villarsen Meldgaard,
B. Hjorth Pedersen, J. Kousgård Sørensen).
2.4 1 årets løb er der arbejdet på monografien Patronymer
i Danmark ca. 1500 til nutiden (J. Kousgård Sørensen)
samt på undersøgelser afTilnavnestoffet fra et
øsamfund (L. Weise) og Sociale og regionale tendenser
i moderne danske fornavne (B. Hjorth Pedersen).
296 Det humanistiske Fakultet
7. Redaktionsvirksomhed
V. Dalberg og B. Jørgensen har afsluttet redaktionen
af Namn i Norden och det forna Europa (NORNArapporter
40). G. Albøge, E. Villarsen Meldgaard og
L. Weise redigerer beretningen fra 10. nordiske navneforskerkongres.
B. Jørgensen er medredaktør af et
festskrift, der udkommer 1991. E. Villarsen Meldgaard
er medredaktør af Studia anthroponymica
Scandinavica og J. Kousgård Sørensen af Namn och
bygd. Samtlige medarbejdere har deltaget i redaktionen
af registre til Sydslesvigs Stednavne.
2.5 Dansk navnestof uden for Danmark indgår i en
undersøgelse afNordiske spor i efternavne i England og
Skotland (G. Fellows-Jensen).
3. Andre navneundersøgelser
Indsamling og bearbejdning afkattenavne i Danmark
er iværksat i årets løb, ligesom en litterær-onomastisk
undersøgelse af personnavne hos Karen Blixen er påbegyndt
(E. Villarsen Meldgaard).
4. Internationalt samarbejde
4.1 Instituttet indgår i formaliseret samarbejde med
Koninklijke Nederlandse Akademie van Wetenschappen
om projektet Komparative studier i nederlandsk
og dansk toponymi (V. Dalberg), med Universitåt
Mannheim om projekt vedrørende indsamling og
tolkning af stednavne på øen Man (G. Fellows-Jensen)
og med University of Dar es Salaam om projektet
Tanzanian Traditional Names (B. Hjorth Pedersen).
4.2 Instituttet var 20.-24. maj 1989 arrangør af 10.
nordiske navneforskerkongres. Der arbejdes løbende
sammen med Nordisk Samarbejdskomité for Navneforskning
(NORNA), som er de internordiske kongressers
udøvende organ.
5. Andre projekter
I samarbejde med I. Kjær er der arbejdet på bd. 8 af
Danmarks gamle Ordsprog (J. Kousgård Sørensen),
og sammen med E. Hjorth, B. Holmberg og M. K.
Jørgensen er der arbejdet på Gammeldansk Ordbog.
Ordbog over dansk 1100-1515 Q. Kousgård Sørensen).
Endvidere er der arbejdet med 1600-tals litteraten
John Aubreys syn på Englands stednavne (G. Fellows-
Jensen).
6. Konsulentvirksomhed
6.1 I tæt samarbejde med Kirkeministeriet og Justitsministeriets
civilretsdirektorat rådgives om personnavne,
der ønskes godkendt og optaget i ministeriernes
lister, samt om sproglige principper i forbindelse
hermed (B. Hjorth Pedersen).
6.2 Stednavneudvalget (under Kulturministeriet) og
Kort- og matrikelstyrelsen (under Boligministeriet)
rådgives med hensyn til stednavnes brug og retskrivning,
og der er i årets løb udarbejdet rettelsesblade til
tidligere udsendte retskrivningslister (B. Hjorth Pedersen,
L. Weise).
6.3 Instituttets medarbejdere har derudover rådgivet
offentlige myndigheder, Danmarks Radio, diverse
dagblade og tidsskrifter i sted- og personnavnespørgsmål,
og der er svaret på mange skriftlige, telefoniske og
personlige henvendelser fra ind- og udland.
8. Gæster og rejser
Dr. R. Rentenaar, P.J. Meertens-Instituut voor Dialectologie,
Volkskunde en Naamkunde, Amsterdam,
har arbejdet på instituttet i flere perioder. Prof. Thorsten
Andersson, Uppsala, har holdt gæsteforelæsning
ved instituttet. Instituttets medarbejdere har efter
indbydelse afholdt faglige indlæg, foredrag eller forelæsninger
for videnskabelige forsamlinger følgende
steder; Brandbjerg, Danmark (V. Dalberg, G. Fellows-
Jensen, L. Weise), Gavle, Sverige (L. Weise),
Herford, BRD (V. Dalberg), Bad Homburg, BRD (J.
Kousgård Sørensen), lona, Skotland (G. Fellows-Jensen),
Moesgård, Danmark (B. Jørgensen), Moskva,
USSR (B. Jørgensen), Orkney og St. Andrews, Skotland
samt Uppsala, Sverige (alle steder G. Fellows-
Jensen).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8.
Professor; Dr.phil. J. Kousgård Sørensen.
Lektorer; Cand.mag. G. Albøge, mag.art. V. Dalberg,
dr.phil. G. Fellows-Jensen, dr.phil. B. Jørgensen,
cand.mag. E. Villarsen Meldgaard, cand.mag. B.
Hjorth Pedersen, dr.phil. L. Weise.
Stipendiat (Carlsberg); Cand.phil. Susanne Vogt.
TAP: Antal årsværk; 1,78.
Overassistent; H. Olufson.
Assistenter; I. Schultz, T. Thystrup.
Medhjælp; K. Pors Lindberg.
Publikationer:
Dalberg, V; Efterledsattraktion - belyst ved danske
landsbynavne på -sø. Studia Onomastica. Festskrift
till Thorsten Andersson 23 februari 1989, Lena
Peterson, Svante Strandberg, s. 35-42, Stockholm
1989.
-; Opsummering af NORNAs 14. symposium, Stadnamn
i kystkulturen. Stadnamn i kystkulturen
(NORNA-rapporter 41), Peter Hallaråker, Arne
Kruse, Terje Aarset, s. 149-50, Uppsala, Sverige
1989.
—; Afgrænsningsproblemer i navneforskningen. Danske
Studier 1989, s. 34-46, København 1989.
—, Jørgensen, B.; Redaktion af; Namn i Norden och
t
Nordiske sprog
det forna Europa. Valda artiklar utgivna med
anledning av Thorsten Anderssons sextioårsdag
23 februari 1989(NORNA-rapporter 40). Uppsala,
Sverige 1989, 202 s.
Fellows-Jensen, G.: Amounderness and Holderness.
Studia Onomastica. Festskrift till Thorsten Andersson
23 februari 1989, Lena Peterson, Svante
Strandberg, s. 87-94, Stockholm 1989.
—: Scandinavian Settlement in England: the evidence
of place-names and personal names. Les Mondes
Normands (VIIIe-XIIc s.). Actes du IIe
Congrés International d'Archeologie Médiévale
(Caen, 2-4 octobre 1987), Henri Galinié, s. 77-
83, Caen, Frankrig 1989.
—: To divide the Dånes from the Norwegians: On
Scandinavian settlement in the British Isles. Nomina
XI, s. 35-60, Cambridge, England 1988.
Jørgensen, B.: Sideordnede adjektivsammensætninger
i danske stednavne. Studia Onomastica.
Festskrift till Thorsten Andersson 23 februari
1989, Lena Peterson, Svante Strandberg, s. 175-
84, Stockholm 1989.
Folket eller Marstrand. Nyt om Arbejdermuseet
3, s. 2-3, København 1989.
—: Sted- og personnavneudgivelser. Forskningsprofiler,
Bente Holmberg, Britta Olrik Frederiksen,
Hanne Ruus (red.). Selskab for Nordisk Filologi,
s. 9-26, København 1989.
—: Nordisk Namnforskning 1988. Danmark. Namn
och Bygd 77, s. 107-17, Uppsala, Sverige 1989.
Kjær, I., Sørensen, J.K.: Danmarks gamle Ordsprog.
Carlsbergfondet Årsskrift 1989, s. 23-26,
København 1989.
297
Meldgaard, E.V.: På sporet af Erasmus. Studia Onomastica.
Festskrift till Thorsten Andersson 23
februari 1989, Lena Peterson, Svante Strandberg,
s. 223-30, Stockholm 1989.
—: Two short articles on Danish personal names.
Language, Culture and Communication 3, s. 1-
10, Keio Universitet, Japan 1988.
Pedersen, B.H.: Stednavnepleje — praksis i Danmark.
Aktuella frågor inom ortnamnsvården.
Handlingar från DOVA's och Goteborgs Universitets
symposium mars 1988, Kristinn Jåhannesson,
Hugo Karlsson, Bo Ralph (red.), s. 31-37,
Goteborg 1989.
Sørensen, J.K.: Janus og Japetus, lærde renæssance-
fornavne. Studia Onomastica. Festskrift till
Thorsten Andersson 23 februari 1989, Lena Peterson,
Svante Strandberg, s. 195-203, Stockholm
1989.
Peder Syv Danske Ordsproge IL København
1988, 48+433 s.
Om personnavne på -vi/-væ og den før-kristne
præstestand. Danske Studier 1989, s. 5-33, København
1989.
Danske sø- og ånavne 7, T-A. København 1989,
448 s.
Weise, L., Pedersen, B.H.: Fornavnebogen. København
1989, 725+27 s.
Mine, Dine og Sine. Kvindenavne på -ine. Studia
Onomastica. Festskrift till Thorsten Andersson
23 februari 1989, Lena Peterson, Svante
Strandberg, s. 415-25, Stockholm 1989.
Bent Jørgensen
Øvrige europæiske sprog 299
Øvrige europæiske sprog
1. Engelsk Institut
Engelsk Institut har i det forløbne år taget en lang
række nye initiativer og har samtidig fastholdt traditionen
for, at lærere og studerende engagerer sig i instituttets
liv. Der har således været iunch-time entertainments',
hvor lærere og studerende har optrådt -
dette gjaldt iøvrigt også ved NAES-konferencen i Helsingør,
hvor instituttet var medarrangør. Der er blevet
afholdt en række forelæsninger af lærere på Frue Plads
under betegnelsen »På vej hjem«-forelæsninger; og internt
afsatte instituttet en hel dag til, at alle lærerne
kunne fortælle om deres forskning. I denne beretning
er det i særlig grad denne forskning, vi samler os om.
Engelskfagets discipliner:
Engelskfaget omfatter sproglige, litterære og samfundsfaglige
discipliner, og der arbejdes inden for dem
alle.
Sprog/o rskn ingen
Der er forskellige projekter, der ligger inden for pædagogik,
især fremmedsprogspædagogik.
Grå Borup-Nielsen har fortsat .sit licentiatstudium
og inden for rammerne af det afsluttet beskrivelsen af
'Det danske Selskabs Skole' og 'The Dewey School';
herudover har hun udarbejdet et ms om Junkers Gymnastikinstitut,
der var aktivt i 1910-40 samt publiceret
en artikel: 'Det Danske Selskabs Skole' til Årbog for
dansk Skolehistorie.
Dorte Albrechtsens licentiatstudium har fortsat
koncentreret sig om analysen af elevstile skrevet på
engelsk af gymnasie- og universitetsstuderende inden
for det nordiske projekt NORDSKRIV; hun har i den
anledning deltaget i arbejdsmøder i Trondheim og
København samt holdt et foredrag om skriftlig engelsk
fremstilling.
Arne Zettersten har afsluttet en bog om de nye medier
i undervisningen og har i den forbindelse afholdt
en række gæsteforelæsninger.
Endelig har Merete Dahl arbejdet på en sammenligning
af talehandlinger indsamlet ved henholdsvis
rollespil og observation af autentisk sprogbrug.
Leksikografi
Inden for det leksikografiske område er der to større
projekter ved instituttet.
I det ene, DEMEP (Dictionary of Early Modern
English Pronunciation), samarbejdes der internationalt
om udarbejdelsen af et udtaleleksikon, og som en
del af dette arbejde har Else Fausbøll fortsat studeret
John Skeltons rim.
Projektet har også inspireret Inge Kabell og Hanne
Lauridsen til at undersøge de tidligste danske beskrivelser
af det engelske sprog (fra 1678 og frem). De har
herunder bl.a. publiceret artikler om Friderik Bolling
og hans liv og virke samt udgivet dennes engelsk-danske
ordbog fra 1678 med kommentarer. Hermed anses
arbejdet med Friderik Bolling og hans samtidige for
afsluttet, og der er påbegyndt studier af den nærmeste
efterfølger, Carl/Charles Bertram og hans værker.
I det andet leksikografiske projekt er Viggo Hjørnager
Pedersens ny udgave af den store dansk-engelske
ordbog under trykning.
Jørgen Erik Nielsen har påbegyndt en studie af
Svend Rosings Engelsk-danske Ordbog, der kom i syv
oplag 1853-1899, med henblik på revisioner, konkurrerende
ordbøger og vilkårene for ordbogsarbejde.
Arne Zettersten har påbegyndt et projekt om leksikografi
og terminologi i de nye medier og har indledt et
samarbejde herom med kolleger i bl.a. Montpellier og
Augsburg m.v.
Sproglig grundforskning og moderne engelsk sprogbeskrivelse
Her er der forskellige undersøgelser.
Jørgen Staun har påbegyndt studier af konsonanternes
artikulation og af beskrivelsen af den lokalistiske
kaususgrammatiks primitiver.
Steen Schousboe har publiceret 'Meaning and English
Grammar' og afsluttet en studie af pronominal
sprogbrug i moderne amerikansk. Han har fortsat sit
arbejde med tempus og påbegyndt en undersøgelse af
historisk semantik.
Peter Harder har udgivet studier om tempus på
dansk og om 'The Instructional semantics of Conditionals'.
Inden for projektet 'Struktur og funktion i
sprogbeskrivelsen' har han afsluttet arbejdet med nominal
semantik og pragmatik og arbejder videre på at
integrere fremstillingen af verbale og nominale indholdselementer
i en samlet funktionel semantik.
H. E. Andersen har færdiggjort en sproglig og litterær
undersøgelse af det oldengelske digt, The Battle af
Maldon og har videreført sin analyse af sprogbrugen,
hvad angår de mod. eng. udtryk for 'indhold'; content
og contents.
Bent Nordhjem har færdiggjort en studie om brugen
af nominalised phrasal verbs i engelsk prosa samt
påbegyndt en fortsættelse heraf, der især samler sig
om brugen af disse verber i engelsk litteratur efter
1920.
Else Fausbøll har fortsat sine studier af det oldengelske
ordforråds fordeling på de forskellige oldengelske
dialekter; samt af brugen af akkusativ/dativ efter
de forskellige oldengelske præpositioner.
Arne Zettersten arbejder med en udgivelse af the
Vernon Manuscript of Anerene Riwle for the Early
English Text Society i Oxford.
Endelig er Ingeborg Nixon gået i gang med forstu300
Det humanistiske Fakultet
dierne til et projekt om brugen af dialekt i engelsk litteratur.
Litteratur- og kulturformidling
Historiske perioder
Dorrit Einersen samarbejder med Nanna Damsholt
om et længere værk om Birgitta af Vadstena og Margery
Kempe.
Eric Jacobsen har fortsat sine studier af Francesco
da Barberino og af middelalderlige kortfortællinger;
herudover har han redigeret en dansk oversættelse af
Pico della Mirandolas 'Oratio de hominis dignitate'
for Renæssanceforum, samt haft et indlæg ved et skandinavisk
forskeruddannelseskursus ved Det danske
Institut i Rom.
Inden for det 18. århundrede har Niels Jørgen
Skydsgaard fortsat sit prosahistoriske og ideologihistoriske
studium af britisk opbyggelseslitteratur, specielt
'The Whole Duty of Man', og har i forbindelse
med det været på studietur til Oxford og fremlagt et
foredrag ved NAES-konferencen.
Inden for det 19. århundrede har Jørgen Erik
Nielsen afsluttet en artikel om Byron og den franske
revolution og videreført sin undersøgelse af den danske
modtagelse af den russiske litteratur i første halvdel
af det 19. århundrede.
Hvad angår det 20. århundredes litteratur har Niels
Bugge Hansen dels undersøgt moderne engelske dramatikeres
brug af Shakespeare som forlæg og inspirationskilde,
dels foretaget en fortælleteknisk analyse af
Graham Greenes romaner.
Viggo Hjørnager Pedersen har publiceret et arbejde
om T S. Eliot. Henrik Strandgaard har fortsat studierne
af syntese og fragmentering i billedstrukturen
hos Sylvia Plath og af stil og følelse i Jean Rhys' romaner.
Endelig har Paul Levine afsluttet en studie af Lynn
Chadwick: The Artist and His Work; desuden har han
fortsat som medredaktør for Handbuch der USA. Han
er begyndt på et værk om E. L. Doctorows filmmanuskript
og deltager i et tværfagligt projekt om amerikanske
værdinormer i byerne i dette århundrede. I forbindelse
især med sidstnævnte emne har han givet gæsteforelæsninger
i bl.a. Oslo, Bonn og Berlin.
Der arbejdes også med litteraturen uden for Storbritannien
og USA:
James Stewart har udgivet udvalgte fortællinger fra
Decameron på gælisk. Herudover har han afsluttet et
arbejde om Giraldus Cambrensis, Topographia Hiberniæ,
samt færdiggjort en studie om den irske digter
W. B. Yeats og Lorica-traditionen. Han fortsætter i
øvrigt sit arbejde med den danske sprogforsker Holger
Pedersens virke; kilderne til Topographia Hiberniæ;
folkefortællinger fra Kerry og ordsprogene i Corca
Dhuibhne. Endvidere har han påbegyndt et studium
af præteritum passiv i Munsterdialekten.
Bruce Clunies Ross har publiceret essays om Les
Murray og skrevet indledningen til Percy Graingerbibliotekets
katalog i Melbourne, hvor han også holdt
den årlige Percy Grainger-forelæsning. Han har fortsat
sit arbejde med bidrag til essaysamlinger om Les
Murray, Percy Grainger, og anden australsk litteratur.
Derudover er han - med italienske og schweiziske
kolleger - ved at redigere essays af europæiske forskere
om Australien og i færd med en generel introduktion
til australsk kulturhistorie.
Generelle studier
En del undersøgelser strækker sig over flere perioder
eller er af mere generel teoretisk art.
Dorrit Einersen og Ingeborg Nixon arbejder således
fortsat med projektet 'kvinden som uhyre' med henblik
på at udgive en illustreret og kommenteret tekstsamling.
I forlængelse heraf har de færdiggjort en artikel
om 'Duality and Ambiguity in the Female Image'.
Derudover er de gået i gang med mor/datterforholdet,
som det beskrives i fortrinsvis engelsksproget litteratur
i det 19.-20. århundrede og i teoretiske værker.
Niels Jørgen Skydsgaard har fortsat sine studier af
litteraturteori. Bent Nordhjem har publiceret en artikel
om 'Heroic, Comic, Tragic', og Niels Bugge Hansen
har videreført sine studier af komedieteori og
-praksis.
Gorm Schou-Rode har publiceret sin lærebog om
litteratursøgning og er i færd med at udarbejde en bog
om elektronisk informationssøgning. Han har påbegyndt
en studie af elektroniske ordbøgers og stilretteres
anvendelighed i studiemæssige sammenhæng.
Herudover har han deltaget i planlægning og afvikling
af et tværfagligt kursus i informations- og videnssøgning.
Samfundsforhold
Inden for samfundsforhold pågår der studier af hhv.
Storbritannien og USA:
Jørgen Sevaldsen har udsendt anden reviderede udgave
af'Contemporary British Society'; han har desuden
publiceret artikler om Danmarksbilleder i Storbritannien
og om Englands indre forhold siden 1945.
Han fortsætter sit arbejde om det dansk-britiske forhold
efter 1945 og har taget emnet 'nationalitetsspørgsmål
i Storbritannien' op til behandling. I fortsættelse
af sine undersøgelser har han bl.a. holdt foredrag
for Folkeuniversitetet og gæsteforelæst i London,
Fast Anglia og Edinburgh.
Niels Thorsen har været udlånt til Det humanistiske
Forskningscenter. Han har taget emnet 'Studier i
Amerika som idé i europæisk politik' op. Han har tillige
været koordinator for Åbent Universitetsprojektet
'Inventing Modern America', der omfattede tv, radio
og udarbejdelse af introduktionslitteratur og grundbog
i 'American Studies'.
David Nye har bidraget til denne grundbog med 2
Øvrige europæiske sprog 301
kapitler. Han har endvidere publiceret en artikel om
det amerikanske fotografis diskurs og bidraget til Arbejdermuseets
tidsskrift. Han har desuden færdiggjort
en bog om indførelsen af elektricitet i USA. Han er i
færd med at redigere essays om amerikansk kultur og
forbrug og skal til at arbejde på en grundbog om 'Contemporary
American Society'. Han har endvidere
holdt foredrag og lavet en radioudsendelse om amerikansk
humor.
Tværfagligt samarbejde
»Engelsk i Danmark«, hvor Engelsk Institut samarbejder
med HHK og DLH, har afholdt 2 forelæsninger
i forårssemestret og medvirket ved gennemførelsen
af »På vej hjem«-forelæsningsrækken »Storbritannien
i dag« i efterårssemestret.
»Oversættelseskredsen«, som instituttet driver i
samarbejde med Center for Oversættelse og Leksikografi,
har afholdt 12 forelæsninger om emner spændende
fra Danteoversættelser (Roberto Brunicardo)
over Eurotra (Bodil Bøggild Andersen) til maskinassisteret
oversættelse (Tina Lerche).
»Folktale; An Interdisciplinary Crosscultural Study
of Reader Response« har i årets løb foretaget analyser
aflæseroplevelser i Danmark, Grønland, Storbritannien,
Nigeria og Indien.
Der er desuden formaliseret samarbejde med H. C.Andersen
Centret i Odense (Viggo Hjørnager Pedersen),
Forum for Renaissancestudier (Eric Jacobsen),
Center for Kvindeforskning (Dorrit Einersen, Ingeborg
Nixon), Center for Middelalderforskning (Dorrit
Einersen). Hertil kommer utallige uformelle kontakter,
fortrinsvis til institutioner inden for faget engelsk
og det humanistiske hovedområde.
Øvrige aktiviteter:
Den mest direkte formidling foregår i form af besvarelse
af uofficielle forespørgsler om emner af faglig art,
især til instituttets bibliotek, men også i høj grad til
den enkelte medarbejder.
Årets mest omfattende indsats har været arrangementet
af The Nordic Association for English Studies'
konference. Den fandt sted på LO-skolen i Helsingør
og havde 154 deltagere.
Niels Jørgen Skydsgaard og Inge Kabell var arrangører
af 7 offentlige »På vej hjem«-forelæsninger, der
blev afholdt på Frue Plads. Disse forelæsninger havde
overtitlen »Storbritannien i dag - hvorfra, hvorhen?«,
og de afsluttedes med en reception, hvor bl.a. universitetets
rektor deltog.
Inge Kabell og Grå Borup-Nielsen forestod en 'præsentationsdag',
hvor alle lærere redegjorde for (en del
af) deres forskningsarbejde for kolleger og studerende.
Instituttets medarbejdere deltager herudover i forskellige
former for redaktionsarbejde. Niels Jørgen
Skydsgaard er engelsk redaktør for 'Orbis Litterarum'.
Paul Levine og Niels Thorsen redigerer 'American
Studies in Scandinavia'. Cay Dollerup er dansk
redaktør for 'Languages International'.
Udveksling og gæsteforelæsninger:
I lighed med tidligere har der været en udveksling med
University of Iowa, Iowa City, således at Niels Bugge
Hansen har været udvekslet med Robert Sayre og Allan
Findlay med Florence Boos.
En række af instituttets medarbejdere har deltaget i
konferencer og kongresser i ind- og udland, givet gæsteforelæsninger
eller været på studieophold. Det gælder
Dorte Albrechtsen, Cay Dollerup, Dorrit Einersen,
Peter Harder, Eric jacobsen, Inge Kabell, Hanne
Lauridsen, Paul Levine, Jørgen Erik Nielsen, Ingeborg
Nixon, Viggo Hjørnager Pedersen, Gorm Schou-
Rode, Bruce Clunies Ross, Steen Schousboe, Jørgen
Sevaldsen, Niels Jørgen Skydsgaard, Niels Thorsen,
Arne Zettersten.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 25+ 1 (Giese-stillingen).
Professorer: Eric Jacobsen, Paul Levine, Bent Nordhjem,
Arne Zettersten.
Lektorer: H. E. Andersen, Grå Borup-Nielsen, Cay
Dollerup, Dorrit Einersen, Else Fausbøll, Allan Findlay,
Niels Bugge Hansen, Peter Harder, Inge Kabell,
Hanne Lauridsen, Jørgen Erik Nielsen, Ingeborg Nixon,
Viggo Hjørnager Pedersen, Henrik Rosenmeier,
Bruce Clunies Ross, Gorm Schou-Rode, Steen
Schousboe, Jørgen Sevaldsen, Niels Jørgen Skydsgaard,
James Stewart, Henrik Strandgard, Niels
Thorsen (Viggo Hjørnager Pedersen har været udlånt
til Oversættelsescenteret).
Adjunkt: David E. Nye.
Ekstern lektor: Henrik Nepper-Christensen.
Seniorstipendiat: Jørgen Staun.
Kandidatstipendiater: Dorte Albrechtsen, Merete
Dahl.
Undervisningsassistenter: Helene Bekker-Nielsen,
Merete Borch, Vera Boiken, Hanne Carlsen, Jens
Bechsgaard Christensen, Lene Nordlund Christensen,
Elsebeth Flarup, Jens Hadvig, Marlene Hansen,
Thora Runge Hansen, Gunver Hasselbalch, Ebbe
Klitgård, Tine Knudsen, Lise Trock-Jansen, Yvonne
Sørensen, Jenny Weatherford-Hommeltoft, Annette
Wernblad.
Langtidsledig akademisk medarbejder: Agnes
Holmes.
TAP: Antal årsværk: 4,2 + 1 EFG-elev.
Marlene Barner (EFG-elev), Birte Erichsen, Majbritt
Greger (EFG-elev), Charlotte Jespersen, Ditte Laursen,
Eva Nørregaard, Annette Rasmussen, Lizzie
Wiirtz.
Ph.D.afhandl ing:
Dollerup, Cay: Denmark »Hamlet«, and Shakespeare
302 Det humanistiske Fakultet
(Publiceret i: Denmark, Hamlet, Shakespeare,
Longwood Publishing, USA, 1985, »Filters« in our
understanding of Hamlet, Hamlet Studies, Indien,
1990, Kronborg and Hamlet, Engelsk Institut,
1989).
Specialer (hovedfag):
Andersen, Ann Neigt: Kvindeoprørets spæde begyndelse.
Jane Austens samtid og kvindens position i
hendes forfatterskab, set i relation til den efterfølgende
periodes kvindeprotester.
Austin, Elsebeth, Gabel: An Australian Eve; A Study
of Barbara Hanrahan's Novels.
Bagge, Sissel Annette; Harriet Martineau, her time
and her writings.
Borch, Merete Falck; A matter ofjustice. A discussion
ofjudicial attitudes towards aboriginal title to the
land.
Bubandt, Hanne; The novels of Benjamin Disraeli;
With special reference to the Jewish aspect of his
novels.
Fredgaard, Merete; Eksistentialisme, kunst og virkelighed
hos John Fowles.
Gjørling, Ulla Kjølby; Faces Rearranged from within.
Literary Style in William Golding's The Inheritors,
the Spire and Rites of Passage.
Hagel-Sørensen, Anette; Læsepædagogiske problemstillinger
i andetsprogsundervisningen.
Berg, Birthe Højgaard; TV-mediets udvikling i England
og Danmark med specielt henblik på Channel
4 (UK) og TV2 (DK).
Jakobsen, Merete; Graham Greene og engagementets
problematik.
Kaas, Solveig Annelise; If God be with us who can be
against us? A brief history of the relations between
the Puritans and the Natives in terms of mission
and wars in Massachusetts, 1630-1676.
Knop, Mette; »'tis to Create, and in creating live a
being more intense.« Byron's development as a
poet.
Kristensen, Eva-Marie; Benjamin Disraeli; Forfatter
og politiker.
Nielsen, Lene Marianne Bjørn; Narrens funktion og
hans forhold til Rites de passage - mønstret i udvalgte
Shakespearedramaer.
Nielsen, Karen Hoby; The fatal virtue, an analysisofthe
opposed narratives in Charlotte Bronté's Jane Eyre
with a reference to Jean Rhys' Wide Sargasso Sea.
Pedersen, Doina; Tennessee Williams. The essential
ambiguity of man.
Rønn, Hannelise; Verbalkomplementering; En formalisering,
evaluering og implementering af Quirk,
Greenbau, Leech og Svartviks 'A Comprehensive
Grammar of the English Language'.
Søderberg, Mette; Kvindelighed. En analyse af et udvalg
af Fay Weldons romaner med baggrund i psykologiske
teorier om kvindelighed.
Sørensen, Anne Charlotte Møller; The Fallen Woman
and the Double Standard — An analysis and a discussion
of the discrepancy between faet and fiction
as regards the »Fallen Woman« of the nineteenth
century.
Østermark-Johansen, Lene; Death in Venice. Images
of Venice as a city of death in 19th century art and
literature, with special reference to the writings of
Henry James.
Publikationer:
Albrechtsen, D.; Fremmedsproglig produktion-at tale.
Grundbog i Fremmedsprogspædagogik, Gabriele
Kasper, Johannes Wagner, s. 36-47, København
1989.
Bennet, H ., Dollerup, C., Reventlow, I., Hansen,
C.R.; Edited Reader Responses to the Greenlandic
Narrative "The Barking Ones" from Readers in
Denmark, Greenland, Great Britain, India, and Nigeria
in the Folktale-Project. Københavns Universitet
& Bloomington, USA 1989, 32 s.
Borup-Nielsen, G.; Det danske Selskabs Skole. Uddannelseshistorie.
Årbog 1989, Selskabet for dansk
Skolehistorie, s. 68-80, Tønder 1989.
Clunies-Ross, B.A.; Les Murray and the Poetry of
Australia. The Literature of Region and Nation, R.
P. Draper (ed.), s. 206-18, London 1989.
Conrad, B., Schousboe, S.; Meaning and English
Grammar. Københavns Universitet 1989, 119 s.
Dollerup, C., Reventlow, L, Hansen, C.R.; The second
international testing of an experimental,
cross-national version of a questionaire on the readers'
backgroundnds in the "Folktale-project". Københavns
Universitet 1989, 44 s.
-, Reventlow, I., Hansen, C.R.; Literary Analyses of
the Danish, The Greenlandic, and the Turkish Stories
Used in the "Folktale-Project". Københavns
Universitet 1989, 28 s.
Reventlow, L, Hansen, C.R.; An Introductory
Survey of the Danish Investigations in Experimental
Reader Response Research, 5th ed. Københavns
Universitet 1989, 34 s.
—, Glahn, E., Hansen, C.R.; Vocabularies in the
Reading Process. Københavns Universitet & Bloomington,
USA 1989, 34 s.
-, Reventlow, L, Hansen, C.R.; Edited Reader Responses
to the Turkish Narrative "The Golden
Apple" from Readers in Denmark, Greenland, Great
Britain, India, and Nigeria in the Folktale-Project.
Københavns Universitet & Bloomington,
USA 1989, 36 s.
-, Grue, M., Lindhardsen, V., Reventlow, L,
Nielsen, S.H., Hansen, C.R., Schiøtt-Kristensen,
L.; Edited Readers Responses to the Danish Narrative
"Per Smed's Whip" from Readers in Denmark,
Great Britain, India, and Nigeria in the FolktaleØvrige
europæiske sprog 303
Project. Københavns Universitet & Bloomington,
USA 1989, 36 s.
—: Universitetsuddannelsen i 90'erne. Engelskmeddelelser
59, s. 20-23, København 1989.
—: Practical Criticism: a course in the tools ofcriticism
and information use in the humanities. Angles on
the English Speaking World 3, s. 47-63, Københavns
Universitet 1989.
-, Reventlow, I., Hansen, C.R.: The Preparation for
Charting Reader Responses in the Folktale-Project.
Københavns Universitet 1989, 60 s.
Dollerup, C., Glahn, E., Hansen, C.R.: Vocabularies
in the reading process. Vocabulary Acquisition,
Poul Nation, Ron Carter (eds), s. 21-33, Amsterdam
1989.
Einersen, D., Nixon, I.: Kvinders rolleskift, genspejlet
i engelsk litteratur fra middelalderen til nutiden.
POET, Publications on English Themes Vol. 10, s.
7-33, Københavns Universitet 1989.
Hansen, J.C.: Gertrude Steins operaer. Ascolta 5, s.
10-12, København 1989.
—: Selfas Space: J. G. Ballard's Swimming Pools. Angles
on the English Speaking World 3, s. 75-79, Københavns
Universitet 1989.
Hansen, N.B.: The Metamorphosis of Shylock. Shakespeare
Jahrbuch Band 125, s. 72-78, Weimar,
DDR 1989.
Wise Saws and Modern Instances. Observations
on the Applicability of Traditional and More Recent
Concepts of Comedy to 20th Century Drama.
Proceedings from the Second Nordic Conference for
English Studies, Håkon Ringbom, Matti Rissanen,
s. 389-401, Åbo, Finland 1984.
Graham Greene - et forfatterportræt. Ballerup,
København 1985, 8 s.
Anmeldelse af: G. E. Bentley, "The Profession of
Player in Shakespeare's Time 1590-1642". Clio, a
Journal of Literature, History and the Philosophy
of History 15 (1), s. 89-91, Indiana University,
USA 1985.
—: The Humour of Graham Greene. Proceedings from
the Third Nordic Conference for English Studies, J.
Lindblad, M. Ljung, s. 663-72, Stockholm 1987.
—: Twenty-five years with Shakespeare. Anglo Dania
Magazine 1, 1987, s. 12-13, København 1987.
—: Råd og vink for romanlæsere. Inventing Modern
America. An Introduction to American Studies -
studiehæfte, Niels Thorsen, s. 4-11, Københavns
Universitet 1988.
-: The Merchant, the Jew, and the Humanist. A Literary
Miscellany, presented to Eric Jacobsen. Publications
of the Dept. of English, Vol. 16, Graham D.
Caie, Holger Nørgaard (eds), s. 260-69, Københavns
Universitet 1988.
Harder, P: The instructional semantics of conditionals.
Working Papers in Functional Grammar 30, s.
1-42, Amsterdam 1989.
—: Om førtid og førførtid. Mål og Mæle 4, s. 11-13,
København 1989.
Heilesen, S.B., Jansen, S., Landschultz, K., Ohlsson,
S.O., Olsen, J., Prebensen, H., Thrane, T, Ørum,
H.: Redaktion af: Blaise ikke på Pascal. Data Humana
5. Københavns Universitet 1989, 180 s.
Jacobsen, E.; Francesco da Barberino. Man of Law
and Servant of Love I. Analecta Romana Instituti
Danici XV, s. 87-118, København 1986.
—: Om formidling (af nylatinsk literatur). Litteratur
& lærdom. Dansk-svenske nylatindage april 1985
(Renæssancestudier I), Marianne Alenius, Peter
Zeeberg, s. 7-13, Københavns Universitet 1987.
—: Francesco da Barberino. Man of Law and Servant
ofLove IL Analecta Romana Instituti Danici XVI,
s. 75-106, Køben havn 1987.
Kabell, L, Lauridsen, H.: The Existing Copies of the
First English-Danish Dictionary (Frideric Bolling's
Engelske Dictionarium 1678). Angles on the English
Speaking World 3, s. 89-93, Københavns Universitet
1989.
-, Lauridsen, H.: Frideric Bolling's Engelske Dictionarium
(1678). A Facsimile with Comments and
Notes. Publications of the Department of English
17, s. 1-185, Københavns Universitet 1989.
-, Lauridsen, H.: En nordmand på eventyr. Maal og
Minne 3-4, s. 149-60, Bergen, Norge 1989.
Nielsen, J.E.: Anmeldelse af Bjørn Tysdahl: Maurits
Hansens fortellerkunst (Aschehoug, Oslo 1988).
Angles on the English Speaking World 3, s. 103-
108, Københavns Universitet 1989.
-: Otto Jespersen and Copenhagen University. Otto
Jespersen: Facets of his Life and Work, Arne Juul,
Hans F. Nielsen, s. 13-28, Amsterdam, Philadelphia
1989.
-: Byrons 'Mazeppa', en romantisk versfortælling.
Kaos og Kosmos. Studier i europæisk Romantik,
Hans Boll-Johansen, Flemming Lundgreen-
Nielsen (red.), s. 139-55, Københavns Universitet
1989.
Pedersen, V.H.: Fra T. S. Eliots Verden. POET, Publications
on English Themes Vol. 12, s. 138, Københavns
Universitet 1989.
Schou-Rode, G.: Informationssøgning I: Trykte kilder
til informationssøgning inden for engelsk/amerikansk
sprog, litteratur, samfund og historie. POET,
Publications on English Themes Vol. 11, s.
XVIII+138, Københavns Universitet 1989.
Schousboe, S.: Review of HERMES, Tidsskrift for
sprogforskning. Angles on the English Speaking
World 3, s. 109-110, Københavns Universitet 1989.
Stewart, J.: Boccaccio in the Blaskets. Galway, Irland
1989, XXII + 149s.
Thorsen, N., Pedersen, C., Nye, D.: Redaktion af American
studies: A source book. København 1989,
257 s.
—: The Origins of Woodrow Wilson's "The Study of
304 Det humanistiske Fakultet
Administration". American Studies in Scandinavia
21 (1), s. 16-29, København 1989.
The Political Thought of Woodrow Wilson 1875-
1910. Princeton, Newjersey, USA 1988, 272 s.
—, Nye, D., Pedersen, C., Hjort , 0., et al.: Inventing
Modern America — An Introduction to American
Studies. København 1988, 112 s.
—, Nye, D., Pedersen, C., Hjort, 0., et al.; Amerikanske
forbilleder- kulturmønstre i det moderne USA.
København 1988, 116 s.
Inge Kabell
2. Institut for germansk Filologi
Forskningsvirksomhed:
Instituttet dækker det tyske og det nederlandske
sprogområde samt jiddisch, og der undervises og forskes
inden for hvert af disse områder i såvel sprog som
litteratur og historie, samfundsforhold og kulturhistorie.
1. Det sproglige område
1.1 Kontrastiv lingvistik
1.1.1 Projektet »Kontrastive Dånisch-Deutsche
Grammatik« fortsættes som beskrevet i Københavns
Universitets Årbog 1975/76 (L. F.Jakobsen, M. Dyhr
m.fl.).
1.1.2 Studier i indholds- og udtryksvalens inden for
almensyntaks (L. F.Jakobsen).
1.1.3 Studier i kontrastiv lingvistik: A. Arbejde med
metodologiske og teoretiske problemstillinger i forbindelse
med selve sammenligningsproblematikken. B.
Valens og sætningsled samt C. Nederlandsk i relation
til dansk (L. F.Jakobsen).
1.2 G ræns er eg w nsjo rskn ing
I projektet sprogvariation i Flensborg beskrives udviklingen
i voksne flensborgeres brug af forskellige varieteter
i forskellige situationer, og disse varieteters karakter
af blandingssprog belyses (M. Dyhr).
1.3 Leksikografi
1.3.1 Dansk-tysk ordbog (E. Møller).
1.3.2 Udarbejdelsen af bind i-k til Fruhneuhochdeutsches
Worterbuch fortsætter i samarbejde med
stud.mag. J. E. Mogensen (V. Winge).
1.4 Grammatik
Studier i nyhøjtyske bisætninger (A. Dittmer).
1.5 Ældre sprog og dialektologi
1.5.1 Oldhøjtysk. Ordstillingen i den oldhøjtyske Tatianoversættelse
(A. Dittmer).
1.5.2 Projektet »Tysk i Danmark« fra middelalderen
til 19. århundrede afsluttes i indeværende år (V.
Winge).
1.5.3 Fortsatte undersøgelser over jiddisch med vægt
på kontakten til tysk sprog og kultur (M. Dyhr).
2. Litteraturvidenskab
2.1 Middelalderlitteratur
2.1.1 Studier i »Tristan und Isolde« (N. A. Grossert).
2.1.2 Receptionen af den høviske kultur i Norden
(N. A. Grossert).
2.2 Nyere tysk litteratur
2.2.1 Udgivelse med udførlig kommentar til udvalgte
romaner af C. M. Wieland samt udarbejdelse af en
Wieland-»Arbeitsbuch« (S.-Aa. Jørgensen).
2.2.2 Analyse af Novalis: Hymnen an die Nacht
(N. A. Grossert).
2.3 Det 20. århundredes litteratur
2.3.1 En undersøgelse af commedia dell'arte i det wienske
drama ved århundredeskiftet (K. Wolgast).
2.3.2 Undersøgelser af forholdet mellem dekadence
og demokrati i Thomas Manns romantetralogi Joseph
und seine Briider« (B. Kristiansen).
2.3.3 Studier i »Doktor Faustus« (B. Kristiansen).
2.3.4 Studier i tysksproget exillitteratur (B. Nielsen).
2.3.5 Redigering og ajourføring af bogen »På flugt fra
nazismen« i forbindelse med en tysk udgave af bogen
(se Københavns Universitets Årbog 1987) (B. Nielsen).
2.3.6 Karin Michaelis-biografi (B. Nielsen).
2.3.7 Udarbejdelse af en Nelly Sachs biografi (R. Dinesen).
2.4 Litteraturteori
2.4.1 Fortsatte studier i oplevelsens æstetik (indlevelse
og fremmedgørelse) ved læste og hørte tekster —
(navnlig skønlitterære tekster på tysk i 18.-20. årh.)
(B. Ekmann).
I
Øvrige europæiske sprog
2.4.2 Den internationale tværfaglige arbejdsgruppe
om iatterkultur fortsætter (B. Ekmann).
3. Tyske samfundsforhold m.m.
3.1 Undersøgelse af forholdet til national og kulturel
tradition i de to tyske stater (B. Ekmann).
3.2 En afhandling om Tyskerfejden i København er
under udarbejdelse i samarbejde med O. Feldbæk (V.
Winge).
3.3 Billedet af tyskeren i dansk litteratur i det 18. og
19. århundrede i samarbejde med O. Feldbæk (V.
Winge).
4. Kildestudier
Projektet om Chr. L. v. Hagedorn fortsætter (Se Københavns
Universitets Årbog 88) (R. Wiecker).
5. Nederlandsk
5.1 Affattelse af en nederlandsk syntaks for danske
studerende (L. F.Jakobsen).
5.2 En grafematisk undersøgelse af en middelnederlandsk
tekst. Se Københavns Universitets Årbog
1988. (N.-E. Larsen).
Andre aktiviteter:
Instituttet har i 1989 afholdt undervisning i tysk litteratur
på Åbent Universitet, ligesom der igen har været
udbudt sprogundervisning på DTH og afholdt semesterkurser
og intensivkursus for danske studerende fra
andre institutioner.
Arrangør af symposier m.v.:
B. Ekmann er medarrangør af symposium om tysk
kultur i 1980erne. L. F.Jakobsen har arrangeret foredragsrækken
»Functional Grammar« (Diks version)
på KU. B. Nielsen var medarrangør af kongres om
tysk exil i Danmark i København (oktober 89) samt af
udstilling om tysk exil i Danmark i Oldenburg. V.
Winge tegner som medarrangør af Verein fur niederdeutsche
Sprachforschungs kongres i Herford (maj
89).
Redaktionsvirksomhed:
B. Ekmann er redaktør af »Humor und Lachkultur« i
>Jhrb. fur internationale Germanistik«. Redaktion for
»Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Linguistik
«: M. Dyhr, J. Olsen, K. Hyldgaard-Jensen. Redaktion
for »Text & Kontext«: K. Bohnen (AUC), B.
Ekmann, B. Kristiansen. Forlagsleder: G. Wolff-Jacobsen.
S-Aa. Jørgensen er medlem af Herausgeberbeirat
ved »Germanistik« og »German Quarterly«. V.
Winge er medudgiver af»Niederdeutsch in Skandinavien
«, 89.
305
Kongresdeltagelse, gæsteforelæsninger og rejser m.v.:
En række af medarbejderne har deltaget i konferencer
og holdt gæsteforelæsninger ved inden- og udenlandske
universiteter eller været på studieophold: A. Dittmer,
M. Dyhr, B. Ekmann, L. F.Jakobsen, S-Aa. Jørgensen,
N. A. Grossert, N.-E. Larsen, B. Nielsen, V.
Winge og K. Wolgast.
Anden virksomhed:
Institutbestyrer: B. Kristiansen. Stedfortræder: N.-E.
Larsen. Studienævnet: A. Dittmer (formand) og B.
Nielsen.
Fakultetsstudienævnet: B. Nielsen. Fakultetsrådet:
N. A. Grossert. Konsistorium: L.F.Jakobsen (fra 1.
dec. 89).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11.
Professorer: S.-Aa. Jørgensen (frisemester i ES), P.
Øhrgaard (orlov).
Docent: L. F.Jakobsen.
Lektorer: A. Dittmer, M. Dyhr, B. Ekmann, N. A.
Grossert, B. Kristiansen, N.-E. Larsen, B. Nielsen, R.
Wiecker, V. Winge (orlov), Elisabeth Møller er allokeret
den leksikografiske afdeling ved Institut for
Lingvistik, men 20 % af hendes arbejdsforpligtelse ligger
dog ved Institut for germ. Filologi.
Undervisningsassistenter: S. Carstensen, H. P. Dahm,
C. Hansen, L. Håckert, J. E. Mogensen, O. F. Olesen,
J. D. Domela Nygaard, P. Sørensen.
Forskningsrådsstipendiat: R. Dinesen.
Introduktionsstipendiat: Karin Wolgast.
TAP: Antal årsværk: 1,5. (til 30.11). Fra den 1.12.:
1,8:
Gurli Egelund Olsen, Pia Åkerstrøm (31 timer om
ugen). Gurli Tietz fratrådte pr. 30.11.
Specialer (hovedfag):
Askjær, Hanne: Lessings placering i komedietraditionen.
En analyse af Lessings komedier og hans komedieteoretiske
betragtninger i relation til den klassiske
komedie og Lessings tyske samtidige.
Hedegaard, Dorte: Gibt es Underschiede im Sprachverhalten
bei Frauen und Månnern in Fernsehgesprachen?
Lyduch, Jonna: Litterær censur i Tyskland. En analyse
af den litterære censurs udvikling i Tyskland fra
1400-tallet til 1949 - med vægt på de allieredes og
specielt amerikanernes kultur- og litteratur-politik i
Tyskland 1945-1949.
Nissen, Annelise: En undersøgelse af oversættelsen af
tre romerske komedier til tidlig nyhøjtysk.
Petersen, Kenn Erik: Om at identificere semantiske
kasus.
Carstensen, Christine Sonne: En kontrastiv undersøgelse
af de tyske passiviske bekommen/kriegen/er306
Det humanistiske Fakultet
halten + perfektum participium konstruktioner
samt de tilsvarende danske konstruktioner.
Jøhncke, Helle Ekensteen: Valensansættelse og valensreduktion.
En redegørelse for afgrænsningen af
valensbundne og ikke valensbundne størrelser samt
en undersøgelse af årsagerne til valensreduktion i
konkrete sætninger.
Rønbjerg, Helle Søgaard: Indlånsmåder og låneforekomster
under særlig behandling af tysk computersprog.
Wive, Bente: Individet og det grænseløse. Viljesvækkelse
som problem i nogle Franko-Josephinske romaner.
Publikationer:
Ekmann, B.: Verfremdung in der "Erlebnislyrik" II.
Text und Kontext 15 (2), s. 209-60, København,
Miinchen 1989.
Grossert, N.A.: Spejlet. Islamisk og kristen middelalderlitteratur.
Europa og de fremmede i middelalderen,
Kurt V.Jensen (red.), s. 29, København 1989.
-: Zur Symbolik, Stoff- und Entstehungsgeschichte
von Hofmannsthals "Die Erau ohne Schatten".
Text und Kontext 15 (2), s. 46, København, Miinchen
1987.
Heilesen, S.B., Jansen, S., Landschultz, K., Ohlsson,
S.6., Olsen, J., Prebensen, H., Thrane, T, Ørum,
H.: Redaktion af: Blaise ikke på Pascal. Data Humana
5. Københavns Universitet 1989, 180 s.
Jakobsen, L.E: Die Kategorie der Satzglieder als Tertium
Comparationis. Studien zur kontrastiven Linguistik
und literarischen Ubersetzung. Europåische
Hochschulschriften, Reihe XXI, Vol. 76, Andrzei
Katny (ed.), s. 47-65, Frankfurt am Main,
BRD 1989.
Jørgensen, S.: Sing, Komische Muse in freier, irrenden
Tonen... Zur Museninvokation im 18. Jahrhundert.-
Idee, Gestalt, Geschichte. Es Klaus von
See, Gerd Wolfgang Weber, s. 13, Odense 1988.
Larsen, N.: Die Vokalgrapheme in den fruhmittelniederlåndischen
Statuten des Genter Leprosoriums
(1236). Liber Amicorum Prof. dr. Kåre Langvik-
Johannessen, Karel Porteman, Kurt Erich
Schondorf (red.), s. 45-53, Leuven, Belgien 1989.
Nielsen, B.S.: Tyske forfattere på flugt for Hitler.
Tysk. Et sprog — Fire stater — Fire kulturer? Text
und Kontext, Sonderreihe 27, Sven-Aage Jørgensen
(red.), s. 87-109, København, Miinchen 1989.
—: Tyske forfattere på flugt for Hitler. Københavns
Universitets Almanak 1990, s. 141-67, København
1989.
Wringe, V: Zum Gebrauch des Niederdeutschen in
Danemark im Mittelalter. Zeitschrift fur deutsche
Philologie Beiheft 5: Niederdeutsch in Skand. II, s.
106-15, Berlin, Bielefeld, Miinchen 1989.
Wringe, V: Da Vimmelskaftet hed Tyskemannegaden.
Tysk. Et sprog - Fire stater - Fire kulturer?
Text und Kontext, Sonderreihe 27, Sven-Aage Jørgensen
(red.), s. 101-24, København, Miinchen
1989.
-: Anmeldelse af: Walther Hoffmann og Friedrich
Wetter: Bibliographie friihneuhocdeutscher Quellen.
Kopenhagener Beitråge zur germanistischen
Linguistik 24, s. 171-73, København 1988.
Wolgast, K.: Spil og intrige i Lessings drama. Odense
1989,91 s.
—: Die Commedia dell'arte im Wiener Drama der
Jahrhundertwende. Orbis Litterarum 44, s. 283-
311, København 1989.
Børge Kristiansen
3. Romansk Institut
Romansk Institut har i de senere år både i sin undervisning
og i sin forskning mærket virkningerne af de
store nedskæringer, der har været inden for humaniora.
Forskningsmæssigt kan det især spores gennem en
stærk afgang af forskere inden for feltet fransk grammatik
og lingvistik.
Det er instituttets stadige bestræbelse at afbøde de
uheldige virkninger af dette tab inden for et område,
der tidligere var fagets flagskib. Samtidigt går arbejdet
også ud på i denne situation at udbygge aktiviteterne
på andre felter, hvor vi traditionelt har haft en
mere begrænset indsats. Generelt kan man sige, at
omstillingen fra det snævert filologiske til en bred orientering
i sprog, kultur og aktuelle samfundsforhold er
gennemført på institutniveau. Det vil fortsat være instituttets
fornemste opgave i respekt for den faglige
identitet at udvikle sådanne nye forskningsfelter, som
samfundet i almindelighed og vore kandidater i særdeleshed
vil kunne drage nytte af.
Den følgende oversigt over igangværende projekter
på instituttet falder i tre hovedafsnit, centreret om den
sproglige, den litterære og den historisk-samfundsmæssige
dimension, der generelt definerer vort forskningsfelt.
En betydelig del af vor lingvistiske forskning udfolder
sig i et kontrastivt perspektiv, altså med direkte
sammenligning mellem dansk og det studerede sprog.
Det gælder således en undersøgelse omkring tolv semantiske
felter, eksempelvis »advare«, »i hvert fald«,
»stor«, hvor forholdene mellem fransk og dansk belyses
(Gettrup). To specialanalyser forberedes vedrørende
spørgebisætninger på fransk og dansk (Merad)
og anførende sætninger på de to sprog (Marchetti).
Derudover arbejdes der på systematisk at fremstille
centrale problemtyper ved oversættelse fra fransk til
dansk (Schnack). Endelig skal det i forbindelse med
Øvrige europæiske sprog 307
instituttets forskning i semantiske problemer nævnes,
at en stor afhandling om det spanske verbums semantiske
potentiel og de hermed forbundne syntaktiske
konstruktionsmuligheder er under udarbejdelse
(Schack Rasmussen). Sideløbende med dette projekt
undersøger samme forsker klicheer og faste vendinger
i moderne spansk med henblik på at indkredse metaforbrugens
funktioner.
Den franske ortografis struktur undersøges på et
tidspunkt, hvor netop dette problem er til offentlig debat
i Frankrig (Kongsdal), og et for instituttet uopdyrket
område, forskerbiografien, bliver nu taget op i en
bog om en af fagets historiske grundpiller, Kr. Sandfeld
(Skytte). Samme forsker arbejder med den italienske
grammatiktradition med henblik på en dybere forståelse
af dagens grammatikopfattelse, primært i Italien.
Et punktarbejde i italiensk grammatik behandler
flertalsdannelser på -a (Ibsen).
Af mere omfattende art er et projekt, der sigter på at
indkredse fænomenet 'gentagelse's funktion og status i
forskellige sprog og på forskellige sproglige planer
(Hjordt-Vetlesen).
Sprogpædagogikken har spillet en stigende rolle i
instituttets forskning gennem det sidste årti. Et spansk
begyndersystem, der allerede har vundet udbredelse,
bearbejdes nu videre med henblik på udnyttelse i interaktiv
video-teknik med stregkodelæsning. Til dette
arbejde knytter sig også en ledsagende bog (Dam Jensen
og Vinther), ligesom et sideløbende projekt arbejder
på at formulere en egentlig video-pædagogik i
fremmedsprogsundervisning (Damjensen). EDB-baseret
undervisningsmateriale er der også tale om i et
projekt, der sigter mod at opøve lytteforståelse og ortografiske
færdigheder hos franskstuderende (Noer).
Endelig kan det i denne sammenhæng nævnes, at der
arbejdes med udnyttelse af almindelige TV-programmer
i sprogundervisningen, hvilket bl.a. indebærer
analyser af franske og danske TV-avisudsendelser
(Durousseau).
Syntaksstudier af mere sammenfattende art er fortsat
repræsenteret i instituttets forskningsprogram.
Det gælder således en stor afhandling om modus i
spanske kompletivsætninger (P. Rasmussen) og et
større arbejde om aspekt i moderne portugisisk, der
også anlægger et sammenlignende synspunkt i forhold
til dansk (Lohse).
Tekstudgivelser er der gammel tradition for ved instituttet,
og der er fremdeles flere projekter inden for
dette felt. I samarbejde med både italienske og franske
forskere forberedes en kritisk udgave om Geoffroy
d'Auxerre (Lange), ligesom både franske sange fra
middelalder og tidlig renæssance og fransk profant
teater figurerer i listen over udgivelsesprojekter og litteraturhistoriske
undersøgelser (Hendrup).
Endelig bør det nævnes som en karakteristisk side af
vor 'brugerorienterede' forskning, at leksikografi fortsat
er et aktivt forskningsfelt på instituttet. Det gælder
tre medarbejderes deltagelse i det store dansk-franske
ordbogsprojekt, der gennemføres i samarbejde med
Handelshøjskolen i København, og det gælder også
arbejdet med den Portugisisk-danske Database, der
vil fa til huse på instituttet (Lohse).
Det kan således afslutningsvis konstateres, at den
sproglige forskning ved instituttet fortsat er alsidig og
levende på trods af en faretruende ensidig afgang af
medarbejdere, der netop arbejdede inden for dette
felt. Det skal dog ikke skjules, at det på blot lidt længere
sigt vil være aldeles nødvendigt at udvide staben
med henblik på især nyere fransk syntaks.
Litteraturkritiske problemstillinger og den litterære
historie har deres naturlige plads i billedet af instituttets
forskningsaktiviteter. En afhandling om tidsoplevelsen
hos Proust ser dennes hovedværk og dets indre
sammenhæng i den kunstneriske genskaben af fortidig
oplevelse (Soelberg). Et andet projekt af samme forsker
undersøger den fortælletekniske sammenhæng i
en Balzac-fortælling. Et projekt arbejder med de kvindelige
mediationsfigurer i fransk roman, teater og maleri
(Laffitte), ligesom der pågår en undersøgelse af
myter i argentinsk kvindelitteratur (Vinther). I skæringen
mellem litterær kritik og historie ligger et projekt
om den italienske forfatter Italo Calvino og hans
læsning af det store renæssance-epos, Orlando Furioso
(Waage Petersen).
Af mere litteraturhistorisk orienterede arbejder kan
nævnes to om barokperioden, der dels ser på barokbegrebet
som sådan, dels forholder sig til henholdsvis
Don Juan-figuren (Laffitte) og Corneilles 'L'Illusion
Comique' (J. Pedersen). Det attende århundrede er
bl.a. repræsenteret ved undersøgelser af den nye forfatterbevidsthed
i den tidlige oplysningstid og af den
opbyggelige rejselitteratur (Grevlund). I begge tilfælde
rejses spørgsmålet om kundskabsformidling i litteratur
og kunst. Fra samme periode arbejdes på en artikel
om frihedsbegrebet i Montesquieus roman 'Lettres
Persanes' (J. Pedersen), og endvidere er en medarbejder
engageret i to store litteraturhistoriske projekter,
nemlig Gyldendals Verdenslitteraturhistorie og det
franske 'Dictionnaire des (Euvres des litteratures de
langue franfaise' (H. P. Lund). Endelig arbejdes der
på en analyse af italiensk litteratur i 80'erne (Waage
Petersen).
Overgangen fra de 'rent' litteraturhistoriske arbejder
til projekter, der er mere generelt anlagte og går
over i det kulturhistoriske, er glidende. Det kan f.eks.
ses i to projekter, der beskæftiger sig med middelalderen.
Et arbejde om afhandlinger fra det 12. århundrede
over talsymbolikken (Lange) og en undersøgelse af
fransk-skandinaviske kulturforbindelser i middelalderen
(Kjær) er udtryk herfor. Det samme gælder arbejder
om den rumænske digter Eminescu og hans forbindelse
til Wagner (Lozovan) og om Torquato Tasso
og musikken (Ibsen). Yderligere to projekter skal
nævnes fra denne gruppe, nemlig en undersøgelse af
308 Det humanistiske Fakultet
den arabiske indflydelse på spansk litteratur frem til
renæssancen (Alegre) og endelig en afhandling i anledning
af 200 året for Estrela-Basilikaens indvielse i
Lissabon (Vasconcelos).
Et andet historisk jubilæum har i nogen grad været
med til at præge aktiviteterne inden for historie og
samfundsforhold. Det drejer sig om Den franske Revolutions
200 års jubilæum, der har affødt en del artikler,
foredrag og konsulentvirksomhed fra flere sider.
Bortset fra sådanne udnyttelser af det lejlighedsvist
aktulle i offentlig sammenhæng kan man konstatere,
at projekterne inden for feltet historie og samfundsforhold
fordeler sig overordentlig bredt, som de følgende
eksempler viser.
Et arbejde er under forberedelse om minoritetsproblemer
i Bretagne (Noer). Dette arbejde sigter bl.a. på
den obligatoriske undervisning i moderne franske
samfundsforhold. Mere generelt anlagt er en metodiklærebog
for den nævnte undervisning (Kryssing-Berg
og Clipet). Den italienske politisk-filosofiske historie
fra midten af forrige århundrede til i dag udgør et tilsvarende
felt, hvor der er stort behov for sammenfattende
fremstillinger. Et arbejde her nærmer sig afslutningen
(G. Sørensen), ligesom samme forsker igennem
flere år har arbejdet med den grundlæggende politiske
tænker Antonio Gramsci. I samme forbindelse
skal nævnes, at andet bind af et lærebogsprojekt om
Spanien i det 20. århundrede nærmer sig afslutningen
(Grubbe).
Samtidshistorisk er også en undersøgelse af selvstyreprocessen
i Castilla y Léon (Alegre og Pallares), og
et arbejde, der beskæftiger sig med den moderniseringsproces,
der er begyndt i Spanien efter Francos
død (Grubbe), mens det bagudrettede perspektiv dominerer
i projekter om inkvisition og censur af litterære
værker i det 16. århundredes Spanien (Alegre) og i
en redegørelse for, hvad Rigsarkviet rummer af materiale
om de dansk-portugisiske forbindelser til forskellige
tider (Vasconcelos).
Igennem 25 år har skiftende medarbejdere ved instituttet
været kraftigt engageret i redaktionen af vort internationale,
fællesromanske tidsskrift, 'Revue Romane',
der i dag betragtes som nordisk romanistiks vindue
mod den internationale romanske forskning. Det
er her, vi præsenterer en del af vor egen produktion, og
det er ikke mindst her, vi ofte får en første kontakt med
kolleger udefra, i takt med at tidsskriftet er blevet et
eftertragtet forum for såvel lingvistisk som litterær
forskning inden for Romaniaområdet.
Udover Revue Romane har instituttet en international
skriftserie, 'Etudes Romanes', der rummer monografier
og tematisk orienterede samlinger af artikler.
De fleste af de sidste femten års danske disputatser
inden for vort felt er udkommet i denne serie.
Men det gælder som før nævnt også, at vor forskning
står i en frugtbar vekselvirkning med vor undervisning,
og det giver sig i denne forbindelse udtryk i
yderligere to skriftserier, vore RIDS, en mindre prætentiøs
serie, hvor man kan fremlægge foreløbige resultater
til faglig debat, men hvor vi også undertiden
optager bidrag fra nylige kandidater i form af bearbejdelser
af deres specialeafhandlinger. Endelig må nævnes
vor læremiddelserie, der udover at skabe undervisningsmateriale
til de studerende til kostpris er en vej
til at bygge bro mellem undervisning og forskning.
Det samme sigte har instituttets Franske Dokumentationscenter,
der nu i nogle år har fungeret, primært
som materialegrundlag under en del af vor undervisning
i moderne franske samfundsforhold, men også
som et naturligt udgangspunkt for vor opbygning af
forskningskompetence inden for dette relativt nye felt i
vore forskningsforpligtelser.
Tradition og fornyelse har i nogle år været nøgleord
i instituttets forskningsstrategi. Det indebærer, at vi
føler en stærk forpligtelse til at fastholde vor traditionelle
forskningsidentitet, uagtet vi systematisk udvider
felterne og orienterer os mod nye mål, ikke mindst
områder som samtidshistorie, samfundsforhold i bred
forstand og problemer knyttet til begreber som national
selvforståelse og kulturel identitet. Vores indsats i
så henseende, vore forsøg på at fastlægge en strategi og
skabe gunstige rammer om fællesprojekter samler sig
især i vore postgraduate seminarer, de såkaldte PS'er,
der i praktisk taget alle semestre de sidste femten år
har fungeret som det sted, hvor man kunne fremlægge
nye tanker, diskutere egen og andres produktion og
vedligeholde et levende forskningsmiljø, som det på
grund afinstituttets størrelse og vore sammensatte undervisningsopgaver
ellers kunne være vanskeligt at
bevare.
Et institut af vor art lever i udpræget grad i et slags
spændingsfelt mellem på den ene side det internationale
forskningsmiljø og på den anden side den hjemlige
kulturelle offentlighed. Forstået på den måde, at
den samlede forskningsaktivitet kan siges at ligge inden
for disse to poler med et kernefelt samlet om de
problemer, der kan afledes af vore undervisningsforpligtelser.
Vor internationale kontaktflade har i de senere år
været i en markant vækst. Det vil være helt uoverkommeligt
i detaljer at redegøre for den enkelte medarbejders
forskningsmæssige kontakter til udenlandske kolleger
og institutioner, men eksempelvis har Vibeke
Grubbe og Gunver Skytte siddet i bedømmelsesudvalg
ved svenske universiteter, Gunver Skytte og John
Pedersen har været officielle opponenter ved disputatshandlinger
i henholdsvis Uppsala og Oslo, Alegre
har holdt gæsteforelæsning i Salamanca og Hans Peter
Lund ved Ecole Normale Supérieure i St Cloud, ligesom
en række kongresindlæg og foredrag har været givet
rundt om i verden, f.eks. Thora Vinther i Glasgow,
Hans Boll Johansen i Stuttgart, Poul Rasmussen i Sevilla
og Merete Grevlund i Hedemora i Sverige. Eva
Øvrige europæiske sprog 309
Dam Jensen har været på udvekslingsrejse i Louvain
som led i et Erasmusprogram. Værdien af disse og
mange andre kontakter kan ikke fremhæves kraftigt
nok; en betragtelig del af inspirationen til det daglige
forskningsarbejde kommer fra sådanne kontakter med
fremmede faglige miljøer.
Heroverfor står, hvad man kunne kalde den afledte
virkning af vor forskning i det hjemlige kulturmiljø i
bred forstand. Også her ville det være uoverkommeligt
at gennemgå i detaljer, hvad den enkelte bidrager
med; men det drejer sig om en varieret og ikke altid
lige synlig formidlingsindsats mellem vor egen og de
romansksprogede kulturer. Det sker bl.a. gennem en
udstrakt foredragsvirksomhed ved faglige foreningers
efteruddannelseskurser, på Folkeuniversitetet, i oplysningsforbund
osv. Også oversættelser, radio- og
TV-udsendelser, anmelder- og skribentvirksomhed i
dagspresse og tidsskrifter hører med i billedet, hvis
man vil danne sig et indtryk af vort instituts placering i
det hjemlige kulturliv.
Alle disse kulturformidlende aktiviteter hører i høj
grad med i den forestilling, vi har om vore faglige forpligtelser.
Men hovedopgaven vil naturligvis fortsat
for den enkelte medarbejder være en kandidatundervisning,
der hviler på stadig og aktiv forskningsindsats.
Instituttets opgave, mere generelt, kan ses som
en bestræbelse på at skabe frugtbare rammer, gerne
fælles for flere projekter, om vores forskning. Sådanne
»grupperinger« af individuelle projekter tegner sig
som en af de kommende års centrale opgaver.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 35 (heraf 1 på orlov og 2 udlånt).
Professor: Dr.phil. John Pedersen.
Lektorer: Dr. José M. Alegre-Peyron, dr.phil. Hans
Boll-Johansen, lic. Isabelle Durousseau, cand.mag.
Merete Gerlach-Nielsen (orlov), cand.mag. Harald
Gettrup, Merete Grevlund docteur de l'Université de
Paris, cand.phil. Vibeke Grubbe, cand.phil. Svend
Hendrup, mag.art. Ole Hjordt-Vetlesen, mag.art.
Hugo Ibsen, cand.phil. Eva Dam Jensen, cand.mag.
Jonna Kjær, cand.mag. Oleg Koefoed, lic. Ginette
Kryssing-Berg, lic. Maryse Laffitte, cand.mag. Hanne
Lange, lic. Eugeniu Lozovan, dr.phil. Hans Peter
Lund, cand.mag. Jules Lund, cand.phil. John K.
Madsen, cand.mag. Franfois Marchetti, cand.mag.
Ghani Merad, cand.mag. Annie Noer, dr. Berta Pallares,
mag.art. Lene Waage Petersen, cand.phil. Poul
Rasmussen, dr.phil. Gunver Skytte Schmidt, dr.phil.
Arne Schnack, cand.mag. Nils Soelberg, lic. Luis Vasconcelos,
cand.phil. Thora Vinther.
Seniorstipendiater: Ph.d. Lone Schack Rasmussen,
ph.d. Gert Sørensen.
Kandidatstipendiat: cand.mag. Birger Lohse.
Ekstern lektor: Peter Rohde Jensen.
Undervisningsassistenter: Fran^oise Andersen, Karin
Andersson, Roberto Brunicardi, Poul Fangel, Maria
Giacobbe, Aase Gudnason, Jan Gustafsson, Gudrun
Hartvigsen, Marianne Havsteen, Anne Jespersen,
Carsten Juhl, Iben Jørgensen, Patrick Lavaud, Anne
Loddegaard, Carla juul Madsen, Maryse Mikkelsen,
Christian Ottesen, Hanne Thygesen, Lene Waagstein.
TAP: Antal årsværk: 5,5.
Overassistenter: Bitten Brandt, Hanna Laulund.
Assistenter: Elsebeth Bolwig, Else Skydsgaard, Annick
Wewer.
Vikarer for Agnete Langkjær (orlov): Anita Hilbert,
Birgit Matz.
Specialer (hovedfag, fransk):
Av Kak, Katrin: Fransk middelalderlittteratur på
Færøerne. Emunds Rema og Runsivalsstrid.
Fitzner, Jutta: Kvinder og idræt i Frankrig.
Henriksen, Winnie: Masculin du feminin? Etudes des
genres prenant son point de départ aux noms se terminant
en (-e).
Jørgensen, Lisbeth Breindahl: Sprogundervisning eller
kulturformidling? Om den kulturelle kompetences
placering og funktion i fremmedsprogsundervisningen.
Kaspersen, Jette: Une approche de la pensée Leclezienne.
Le réve dans la réalité.
Kertesz, Hanne: Udviklingen i fransksproget tunesisk
litteratur - Med en historisk, politisk og sociologisk
baggrund for dens udbredelse.
Kristensen, Anna Elisabeth: Kulturelle udtryksformer.
Les Beurs i det franske samfund.
Rasmussen, Birgitte Skovby: En analyse af Albert Camus'
La Chute.
Schmidt, Charlotte Benedicte: Landbokvindens rolle i
det franske familiebrug i det 20. århundrede.
Strømgren, Anne Birgit: La mise en scene autobiographique
de Stendhal.
Woll, Lisbeth Aggerbeck: En udlægning af livssynet
hos Samuel Beckett - På baggrund af en analyse af
det absurde i 'En Attendant Godot' og set i et eksistensfilosofisk
perspektiv.
Zarling, Maria Sabine: Aspektets rolle på moderne
fransk belyst udfra to nyere modeller.
Jensen, Marianne: Kampen om seerne - Det nye franske
TV-landskab.
Speciale (hovedfag, portugisisk):
Jordal, Ida Barbara Hartmann: De symmetriske verber
i portugisisk.
Specialer (hovedfag, spansk):
Becerra Bascunan, Silvia Susana: Diccionario de los
casos en el espanol de Chile.
Hansen, Inge Birgit Thisted: Indlæring af fremmedsprog.
Spørgsmålet om, hvordan udvikling affremmedsprogselevers
intersprog kan finde sted belyses
310 Det humanistiske Fakultet
ved eksempler fra to samtaler mellem elever i 1. og
2. G og en jævnaldrende spanier.
Jørgensen, Iben Benedikte Hvidbjerg: Borgerstanden
i Kastilien i det 16. årh.
Pedersen, Bolette Sandford: Datamatisk syntaksanalyse
af spansk. Med særligt henblik på konstruktioner
med infinitiv som objekt og prædikat.
Speciale (hovedfag, latinamerikansk):
Mogens, Jan: Nogle aspekter af det spanske talesprog i
Peru.
Publikationer:
Agostiniani, L., Hjordt-Vetlesen, O.: Lessico etrusco
cronologico e topografico dai materiali del Thesaurus
Linguae Etruscae. Firenze, Italien 1988,
34+219 s.
Alegre,J.M., Pallares, M.B.: Espana Hoy: Autonomias.
Galicia. Københavns Universitet 1989, 400 s.
Boll-Johansen, H.: Introduction. L'Identitéfranfaise.
Colloque å l'université de Copenhague le 20 et 21
novembre 1987, Hans Boll-Johansen (red.), s. 6-11,
København 1989.
—: Indledning. Kaos og Kosmos. Studier i europæisk
Romantik, Hans Boll-Johansen, Flemming Lundgreen-
Nielsen (red.), s. 9-14, Københavns Universitet
1989.
-: Romantik og nationalisme. Relationerne mellem
individ og stat i det 19. og 20. århundrede. Kaos og
Kosmos. Studier i europæisk Romantik, Hans Boll-
Johansen, Flemming Lundgreen-Nielsen (red.), s.
219-49, Københavns Universitet 1989.
Durousseau, L: L'inconscient, la soupe familiale. Agalma
6, s. 14-15, 1989.
-: La maison du fada. Tous Azimuts 30, s. 26-29, København
1989.
Gettrup, H.: A marquant la caractéristique. Le Probléme
de l'Article. Etudes Romanes de l'Université
de Copenhague 31, s. 14, Københavns Universitet
1988.
Heilesen, S.B., Jansen, S., Landschultz, K., Ohlsson,
S.O., Olsen, J., Prebensen, H., Thrane, T., Ørum,
H.: Redaktion af: Blaise ikke på Pascal. Data Humana
5. Københavns Universitet 1989, 180 s.
Hendrup, S., Christoffersen, P.W.: Høviske sange fra
Thott-Chansonnier (Kgl. Bibi. ms Thott 291-8°) og
Populære sange fra 1400-tallet (Bibi. Nat., Paris,
ms fr. 9346). 13 tekster: Tekstudgivelser og oversættelser
(Koncertprogram). København 1989, 8 s.
-, Christoffersen, P.W.: Tre populære franske sange
fra det 15. årh. (Bayeux Chansonnier, Bibi. Nat.,
Paris, ms fr. 9346). Særtryk prof. H. Glahn
70, 29.5.1989, Tekstudgivelser og oversættelser.
København 1989, 16 s.
-, Christoffersen, P.W.: Gamle franske sange fra
Thott-Chansonnier (ms Thott 291-8°, Kgl. Bibliotek,
Kbh.). 7 chansons og rondeaux: Tekstudg.,
overs, og recitation på gammelfransk. Koncert,
Danmarks Radio II, 10.7.1989. København 1989, 1
time.
—, Christoffersen, P.W.: Gamle franske sange fra
Thott-Chansonnier (ms Thott 291-8°, Kgl. Bibliotek,
Kbh.). 7 chansons og rondeaux: Tekstudg.,
overs, og recitation på gammelfransk. Koncert ,
Danmarks Radio II, 24.7.1989. København 1989, 1
time.
-: Anmeldelse af: J. Koopmans & P. Verhuyck: Sermons
joyeux et truanderie, Amsterdam 1987, 255 p.
Revue Romane 24 (1), s. 144-47, København 1989.
Hjord t-Vetlesen, O.: Systematic non-repetition, paradigmatic
and syntagmatic — a linguistic universal.
Papers from the eighth Scandinavian conference of
linguistics, København 1985, Ole Togeby (red.), s.
416-25, Københavns Universitet 1985.
-: Bestemmelse af tidspunktet for dansk /r/ til /R/ ved
en lydstatistisk metode, med anvendelse af edb. Papers
from the eighth Scandinavian conference of
linguistics, København 1985, Ole Togeby (red.), s.
127-38, Københavns Universitet 1985.
Jensen, O.K.: Marguerite Yourcenar. PAN 1, s. 28-
29, København 1989.
-: Ortografi og udtale på fransk. Tous Azimuts 28, s.
35-41, København 1988.
Kjær, J.: Anmeldelse af: Glyn S. Burgess: The 'lais' of
Marie de France. Text and Context. Manchester
Univ. Press, 1987. Revue Romane 24 (1 ), s. 142-44,
København 1989.
-: Kærligheden i den høviske kultur. Kvindebilleder.
Eva, Maria og andre kvindemotiver i Middelalderen,
Karin Kryger, Louise Lillie, Søren Kaspersen
(red.), s. 139-48, København 1989.
Koefoed, O.: Noget om oversættelsesteori. Københavns
Universitet 1989, 83 s.
Kryssing-Berg, G.: Les droits de la femme et la Révolution,
Olympe de Gouges et l'échafaud. RIDS 121,
s. 1-33, Københavns Universitet 1989.
Landschultz, K.: Rekursion. Blaise ikke på Pascal,
Heilesen, Jansen, Landschultz, Ohlsson, Olsen,
Prebensen, Thrane, Ørum (red.), s. X, 1-7, Københavns
Universitet 1989.
-: Løkker. Blaise ikke på Pascal, Heilesen, Jansen,
Landschultz, Ohlsson, Olsen, Prebensen, Thrane,
Ørum (red.), s. IX, 1-9, Københavns Universitet
1989.
-: Betingelser. Blaise ikke på Pascal, Heilesen, Jansen,
Landschultz, Ohlsson, Olsen, Prebensen,
Thrane, Ørum (red.), s. VIII, 1-9, Københavns
Universitet 1989.
Lange, H.: Traités du Xlle siécle sur la symbolique
des nombres et des choses, bind 4: Odon de Morimond,
"Analetica numerorum et rerum" (II): "De
sacramentis dualitatis". Cahiers de l'Institut du
moyen åge grec et latin 58, s. XXI 1-322, Københavns
Universitet 1989.
Øvrige europæiske sprog
Lohse, BJ.: Claudia T. G. de Lemos: "Ser" and
"estar" in Brazilian Portuguese: With Particular
Reference to Child Language Acquisition. Gunter
Narr, Tiibingen, 1987. 168 p. Revue Romane 24
(l),s. 140-41, København 1989.
Lund, H.P.; Anmeldelse af Paul Bénichou: Les Mages
romantiques. Revue Romane 24 (1), s. 147-
49, København 1989.
Images de l'art chez Villiers de L'Isle-Adam. Revue
d'Historie Littéraire de la France 4, s. 661-73,
Paris 1989.
Anmeldelse af Pierre-Marc de Biasi; Gustave
Flaubert: Garnets de travail, og A. Herschberg-
Pierrot; Le dictionnaire des idées refues de
Flaubert. Revue Romane 24 (2), s. 318-21, København
1989.
Romantik og realisme i Frankrig med særligt
henblik på Balzac. Kaos og Kosmos. Studier i europæisk
Romantik, Hans Boll-Johansen, Flemming
Lundgreen-Nielsen (red.), s. 117-38, Københavns
Universitet 1989.
Revue Romane. Romanische Forschungen 100
(1-3), s. 258-60, Frankfurt am Main, BRD 1988.
Marchetti, F.: Petite chronique du Zoo de Gopenhague,
1899. Forum 11, s. 6-8, Paris 1989.
—: Les quais de la Seine au tournant du siécle. Forum
12, s. 31-33, Paris 1989.
Etranges vélocipédes. Forum 13, s. 2-4, Paris
1989.
—: Le bateau sous la mer. Forum 14, s. 2-5, Paris
1989.
Pallares, M.B.: Anmeldelse af: Tirso de Molina.
Dialogos teologicos y otros versos diseminados.
Edition Reichenberger 1988 af Luis Våzquez. Revue
Romane 24 (2), s. 324-28, København 1989.
—: Udgivelse af: Las ataduras af Garmen Martin
Gaite. København 1989, 90 s.
Pedersen, J.: Pour étudier la Révolution. Københavns
LIniversitet 1989, 92 s.
-: Nej, Sire, det er en revolution. Forskning & Samfund
15 (2), s. 18-20, København 1989.
—: Humanisterne og samfundet. Berlingske Tidende
15.3 .89, kronik, København 1989.
—: Brynja Svane: Le Monde d'E. Sue. Revue Romane
24 (2), s. 305-308, København 1989.
Rasmussen, P: Algunas construcciones pasivas con
infmitivo. Traditions et tendances nouvelles des
études romanes au Danemark, Michael Herslund,
Hanne Korzen, Ghani Merad, John Pedersen
(red.), s. 13, København 1988.
Soelberg, N.: Pour une poétique du plus-que-parfait.
— A propos des nouvelles de Ghristine Arnothy.
Revue Romane 24 (2), s. 273-94, København
1989.
-: Anm. af: Ralph Sarkonak: Glaude Simon. Les
carrefours du texte. Toronto 1986. Revue Romane
24 (2), s. 321-24, København 1989.
311
Vinther, T: Encuentros. Sproglæreren 4, s. 10-12,
København 1989.
-: Encuentros Interactivo. Sproglæreren 5, s. 18-20,
København 1989.
-: Interaktiv video med stregkodelæser. Sproglæreren
7, s. 12-13, København 1989.
-: Barbarie y civilizacion en "Martin Fierro". Actas
de las jornadas internacionales Domingo Faustino
Sarmiento, Angela di Tullio et al., s. 229-49, Neuquén,
Argentina 1989.
—: Anmeldelser af meksikansk litteratur. Bogens
Verden 4, s. 318-21, København 1989.
John Pedersen
4. Institut for Slavistik og Øststatsforskning
Historie:
Studiet af de slaviske sprog og kulturer indførtes ved
Kørbenhavns Universitet i 1859, da det første docentur
i slaviske sprog blev oprettet. Slavisk Institut blev
dannet i 1955, og havde fra 1958 lokaler i Bispetorvannekset.
I 1971 flyttede instituttet til Østervoldkomplekset
og derfra i 1978 til de nuværende lokaler på
KUA. 1. januar 1989 ændrede instituttet navn til Institut
for Slavistik og Øststatsforskning.
Forskningsvirksomhed:
Institut for Slavistik og Øststatsforskning har i løbet af
de seneste år mistet samtlige 3 professorater, som instituttet
rådede over i begyndelsen af 1980'erne, samt
adskillige lektorstillinger. Særlig alvorlig har situationen
været inden for hovedsproget russisk, hvor instituttet
i begyndelsen af 1987 mistede sin sidste heltidsansatte
lektor med lingvistisk speciale.
Instituttets forskning falder i hovedsagen inden for
fagets tre traditionelle hovedgrene: lingvistik, litteratur
og historie/samfundsfag.
Undersøgelsen over differensformernes udvikling
inden for de slaviske sprogs kasussystemer for de sydslaviske
sprogs vedkommende (oldbulgarsk, bulgarsk,
makedonsk, serbokroatisk og slovensk) er afsluttet.
Fortsat arbejde med udforskningen af forholdene i de
øvrige slaviske sprog (Rolf H. Ghristensen).
I forlængelse af tidligere studier over slaviske verbalsystemer
arbejdes med historisk futurum i polsk
sammenlignet med andre slaviske sprog (Kristine
Heltberg).
Færdiggørelse af oversigten over typologiske og andre
væsentlige forskelle mellem de moderne slaviske
sprog (Jens Skov-Larsen).
Fortsatte studier over det 16. årh.s ændringer i det
polske sprogsystem. Formålet er at belyse det polske
312 Det humanistiske Fakultet
sprogs pludselige rigdom og blomstring i renæssancen
(Kristine Heltberg).
Færdiggørelse af manuskriptet »Coherence Theory.
The Case of Russian«, som er indleveret til Det humanistiske
Fakultet til bedømmelse for den filosofiske
doktorgrad. Arbejdet består i en strukturel-semantisk
beskrivelse af forskellige typer formelle kohærensmarkører
i russisk og er således af tekstlingvistisk art (Jens
Nørgård-Sørensen, medforfatter: lektor Per Durst-
Andersen, HHK).
Udarbejdelse af en russisk syntaks til brug for studerende
på universitetet og på handelshøjskoler (Jens
Nørgård-Sørensen).
Fortsat arbejde med en morfologisk beskrivelse af
det tjekkiske sprog med udgangspunkt i en opdeling i
basismorfemer og andre allomorfer (Jens Skov-
Larsen).
Inden for moderne russisk litteratur har et igangværende
projekt titlen »Den litterære proces i Sovjet i
1980-erne«. Projektet, hvori deltager medarbejdere
ved instituttet sammen med andre danske og nordiske
slavister, vil skaffe indblik i omfanget og karakteren af
vekselvirkning mellem den litterære proces og den
samfundsmæssige omkalfatring under perestrojka.
Der sigtes mod en samlet publikation af arbejdsresultater
i sommeren 1990 og drøftelser på efterfølgende
Nordiske Slavistkongres i Lund samme år (Eigil Steffensen).
Fortsat arbejde med en polsk litteraturhistorie fra
den ældste periode og til 1980 (Kristine Heltberg).
Indsamling af materiale til tredje bind af »Litteraturen
i Jugoslavien«, som vil belyse udviklingen i serbisk
og kroatisk litteratur i perioden 1945-1990 (Per
Jacobsen).
Videreførelse af projektet »Den russiske avantgardes
æstetik i 1920-erne«. Sigtet med projektet er en
udforskning af interaktionen mellem parallelle udviklingsforløb
inden for det litteraturteoretiske, kunstteoretiske
og kulturfilosofiske felt (Alex Fryszman).
Med udgangspunkt i den netop publicerede bog
»Stalin's Special Departments« fortsættes studierne i
Stalins hemmelige magtapparat og dets placering og
funktion i det sovjetiske kommunikationssystem. Et
manuskript om forholdet mellem Stalins hemmelige
kancelli og Kominterns centrale administration er under
udarbejdelse med henblik på IV World Congress
for Soviet and Fast European Studies. Desuden forberedes
en mere generel og teoretiserende analyse af stalinismen
som kommunikationssystem (Niels Erik Rosenfeldt).
En analyse af sovjetsamfundets udvikling under
Mikhail Gorbatjov er netop blevet færdiggjort med
hovedvægten på den økonomiske og politiske perestrojka.
Studier i Sovjetunionens nationalitetsproblemer
er under forberedelse (Niels Erik Rosenfeldt).
Studier i aktuel sovjetisk udenrigs- og sikkerhedspolitik
er under forberedelse, til dels i sammenhæng med
forfatterens medlemskab af Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske
Udvalg, SNU (Niels Erik Rosenfeldt).
På grundlag af utrykt materiale fra sovjetiske arkiver
gennemføres en strukturel analyse af Ruslands politik
over for de skandinaviske stater 1721-1780 (Hans
Bagger).
En analytisk oversigt over vestligsprogede informationsmidler
vedrørende Sovjetunionen og Østeuropa
er netop blevet afsluttet. Publiceres i bogen »Nøglen
til Østeuropa« (Hans Bagger sammen med E. A. Andersen
og K. B. Hansen).
Et manuskript til bogen »Opbrud i Øst« om periodisering
og regionalisering i Østeuropa er blevet afsluttet
(Hans Bagger).
Med udgangspunkt i et studieophold i Polen fortsættes
udforskningen af den polske intelligentsias politiske
virke efter 1945. Analysen af intelligentsiaens
skiftende strategier over for den politiske magt kombineres
med en undersøgelse af gruppens selvforståelse
på baggrund af den sociale og politiske krise i landet.
Perioden 1970-80 er også blevet behandlet i essayet
»Historien som oppositionens rådgiver«, der blev
publiceret i 1989 (Bronislaw Swiderski).
Et manuskript om »Polske kulturstrategier 1970-
1980« er blevet afsluttet. Det vil sammen med bidrag
fra polske og svenske slavister blive publiceret i en bog
om »den uafhængige kultur i Polen«, som udgives i
samarbejde med Slaviska Institutionen, Stockholms
Universitet (Bronislaw Swiderski).
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver tre skriftrækker; »Studier«, »Materialer
« og »Rapporter«. I disse rækker er i 1989 publiceret
to bind i »Materialer«: Per Jacobsen: Litteraturen
i Jugoslavien II. Serbisk litteratur 1770-1945, og
»Opbrud i Øst«. Foredrag af en række af instituttets
medarbejdere, februar-april 1989 - samt to bind i
»Rapporter«: Tim Toftekær: Katyn alfæren og den
polske eksilregering, og Niels Erik Rosenfeldt: Stalin's
Special Departments A Comparative Analysis of Key
Sources.
Redaktionsvirksomhed:
K. Heltberg, P.Jacobsen, N. E. Rosenfeldt og E. Stef- i
fensen er medlemmer af redaktionskomiteen for instituttets
skriftrækker.
Hans Bagger er kasserer og medlem af bestyrelsen
for Den danske historiske Forening og Historisk Tidsskrift.
Niels Erik Rosenfeldt er medlem af Editorial Advisory
Committee, Nordic Journal of Soviet and East
European Studies.
Jens Nørgård-Sørensen er medlem af redaktionen af
»Svantevit«, Dansk Tidsskrift for Slavistik.
Bronislaw Swiderski er medlem af redaktionen af
»Svantevit«, Dansk Tidsskrift for Slavistik.
Øvrige europæiske sprog 3 1 3
Rejser:
Per Jacobsen har deltaget i konference i Brusseis i maj
1989 om oprettelse af en Fælleseuropæisk Foundation
for Østeuropastudier, arrangeret af EF-kommissionen.
Alex Fryszman har deltaget med foredrag i konferencen
på Tartu Universitet (Estland), og på Louisiana.
Eigil Steffensen har holdt gæsteforelæsning ved Det
sovjetiske Videnskabsakademis Institut for Verdenslitteratur
i Moskva, samt ved Det sovjetiske Udenrigsministeriums
Institut for internationale Relationer i
november 1989.
Niels Erik Rosenfeldt har gennemført studierejser
til Moskva samt de tre kaukasiske sovjetrepublikker
Georgien, Armenien og Azerbajdzjan og har desuden
holdt gæsteforelæsning på det danske Forsvarsakademi.
Bronislaw Swiderski har holdt gæsteforelæsninger
på hhv. School of Slavonic and East European Studies,
University of London og Sociologisk Institut,
Warszawas Universitet og har været på studieophold i
Tjekkoslovaket og i Polen. Desuden har han deltaget i
to seminarer om polske kulturstrategier i Stockholm.
Andet:
Kristine Heltberg er medlem af fakultetsrådet og dettes
forskningsudvalg og indtil 1.5. tillige institutbestyrer,
efter denne dato medlem af institutbestyrelsen.
Niels Erik Rosenfeldt er medlem af styrelsen for
Den nordiske Komite for Øststatsforskning og af det
Danske sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Lektorer: Hans Bagger, Kristine Heltberg, Per Jacobsen,
Niels Rosenfeldt, Jens Skov-Larsen, Eigil Steffensen.
Adjunkter: RolfChristensen,Jens Nørgård-Sørensen.
Seniorstipendiat: Bronislaw Swiderski.
Kandidatstipendiat: Alex Fryszman (til 30.9. 1989).
Sovjetisk gæstelektor: Galina Jegorova (fra 1.9. 1989).
TAP: Antal årsværk: 1,6.
Aslaug Bryld, Rita Nærvig-Jensen, Birgitte Wasehuus.
Under jobtilbudsordningen: Helle Hind.
, Speciale (hovedfag, bulgarsk):
1 Lassen, Grethe Holtsmark: Bortfald af kasus i bulgarsk
— En helhedsanalyse af nedbrydningen af de
gamle kasusfunktioner, de moderne analytiske udtryk,
der erstatter dem, og af kasusresterne.
i Speciale (hovedfag, russisk):
\ Aeschlimann, Margit: Lev Sestovs religiøse univers —
en undersøgelse af Sestovs sene eksistentielle tænkning.
Speciale (hovedfag, tjekkisk):
Schepelern, Martina: Det moderne gennembrud i
tjekkisk kunst.
Publikationer:
Halicz, E.: Die Rolle des gebildeten Offiziers im Europa
des 18. Jahrhunderts. Die polnische Ritterakademie
in den Jahren 1765-1794. Zeitschrift fur Ostforschung
I, s. 13, Marburg/Lahn 1989.
—: Anmeldelse af: M. Tymowski, J. Kieniewioz, J.
Holzer. Historia Polski. Zeitschrift fur Ostforschung
1, s- 4, Marburg/Lahn 1989.
Russian Attitude towards the Conflict between
Denmark and Germany. East European Quarterly
1, s. 8, Colorado University, USA 1989.
—: Konserwatyzm polski a niepodleglosc wxix wieku.
Zeszyty Historyczne 87, s. 4, Paris 1989.
-: Marian Tyrowicz: Jan Tyssowski i rewolucja
1846r. w Krakowie. Zeitschrift fur Ostforschung 3,
s. 460-61, Marburg/Lahn 1989.
Nørgård-Sørensen, J.: Kvoprosu o linejnoj organizacii
predlozenija (na materiale russkogo, polskogo, bolgarskogo
i nemeckogo jazykov). Studia gramatyczne
VIII, s. 155-79, Warszawa 1987.
-: Redaktion af: Den russiske kirke i 1000-året. Århus
1988, 153 s.
-: Anmeldelse af: Binder, A. et al. (red.): Slavica Lubomiro
Durovic Sexagenario Dedicata. Slavica
Lundensia 10, Lund 1986. Svantevit 12 (2), s. 5-10,
Århus 1988.
Rosenfeldt, N.E.: Moskva og det meskhetiske mareridt.
Forår i Moskva. Indtryk fra maj 1989.
Udenrigspolitiske Skrifter nr. 78, Klaus Carsten
Pedersen (red.), s. 88-91, København 1989.
—: The Historie Perspective. The Challenge of an
Open World. Essays Dedicated to Niels Bohr, Niels
Barfoed, Thomas Bredsdorff, Leif Christensen,
Ove Nathan (eds), s. 189-93, København 1989.
-: Stalin's Special Departments. A Comparative
Analysis of Key Sources. Københavns Universitets
Institut for Slavistik og Øststatsforskning. Rapporter
20. København 1989, 116 s.
Steffensen, E.: Om dansk litterær slavistik. En oversigt.
Voprosy Literatury 5, s. 7-10, Moskva 1989.
—: Rock og relikvier. Kampen om den russiske identitet.
Dansk udsyn 4-5, s. 225-33, Vejen 1989.
—: Sovjetlitteraturen og omstillingsprocessen. Opbrud
i Øst, Per Jacobsen (red.), s. 65-71, København
1989.
Swiderski, B.: Historien som oppositionens rådgiver.
Brugte historier. Ti essays om brug og misbrug af
historien, Lotte Hedeager, Karen Schousboe
(red.), s. 39-55, København 1989.
Per Jacobsen
314 Det humanistiske Fakultet
5. Institut for Nygræsk og Balkanistik
Forskningsberetning:
1. Græsk kultur i Middelalderen
En del af instituttets forskning fokuserer på den græske
middelalder, såvel den byzantinske lærdomstradition
som den folkelige kultur, og begge dele på basis af
byzantinske håndskrifter. Sysse Engberg foretager en
kodikologisk, dvs. teknisk beskrivelse af de ca. 200
håndskrifter som rummer det græske gammeltestamentlige
lektionar »Profetologion«. Hun har i den forbindelse
haft forskningsophold i Rom og Thessaloniki.
Desuden undersøger hun de byzantinske billedfremstillinger
af Dommedagsmotivet, og deres ikonografiske
og symbolske sammenhæng med gammeltestamentlige
tekster og med græske kirkefædre. Ole Smith
udgiver de græske lærde kommentarer til Aeschylus
fra byzantinske håndskrifter.
Den byzantinske folkelige litteratur studeres af Ole
Smith, som er i færd med at udgive folkesprogsromanen
»Achilei'den« i dens tre forskellige versioner fra
håndskrifter i Oxford, London og Napoli. Birgit Olsen
udgiver »These'iden«, den græske oversættelse af et
digt af Boccaccio. Hun baserer udgaven på håndskrifter
i Paris og Rom og har i den forbindelse opholdt sig
to måneder i Rom.
2. Græsk kultur i moderne tid
Lars Nørgaard arbejder med græske folkeeventyr og
er i færd med at udgive 24 eventyr indsamlet 1881-82
på Korfu af den danske filolog Jean Pio. Desuden fortsætter
han studiet af Pio-Vikelas-Hahn arkivet. Sysse
Engberg udgiver nogle hidtil ukendte breve skrevet af
Nikos Kazantzakis. Den græske, folkelige musik i bykulturen
i første halvdel af det 20. århundrede, de såkaldte
»rebetika«, studeres af Lisbet Torp Jensen, som
forener studiet af musik, dans og tekst med en tværfaglig,
sociologisk-folkloristisk analyse af de samfundsforhold
under hvilke rebetika trivedes. Dette indebærer
registrering af ca. 1500 fotografier til dokumentation
af miljøet, samt udarbejdelse af registranter over musikere,
ensembler og publiceret nodemateriale. Ole
Smith udarbejder en registrant og diskografi til »rebetika
« før 1940.
3. Grækenland og Danmark
Sophia Scopetéa studerer fortsat Søren Kierkegaards
forhold til den antikke græske filosofi. Sysse Engberg
har sammenstillet en bibliografi over græsk skønlitteratur
oversat til dansk.
4. Det moderne Grækenlands historie
Ole Smith undersøger den politiske udvikling efter 2.
Verdenskrig, herunder specielt partidannelser og folkelige
bevægelser på venstrefløjen; han udarbejder
endvidere en bibliografi over den græske borgerkrig
1945-1949.
5. Balkansprogene
Jørn Qvonje fortsætter sit sammenlignende historisktypologiske
studium af græsk, albansk, makedonsk,
bulgarsk og rumænsk, i forbindelse med de omliggende
sprog, og er i færd med et større arbejde om udtryksmåderne
for personalpronominal possessor. Der
foreligger forstudier til et større arbejde »Albanske
studier«, og til en genetisk-typologisk beskrivelse af
den serbiske Gora-dialekt, baseret på et foreliggende
feltmateriale. Et albansk-dansk glossar er færdiggjort.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver tidskriftet »EPSILON — Modern
Greek and Balkan Studies«, som udkommer dels med
ordinære numre, dels med supplementsnumre. Sysse
Engberg er redaktør for EPSILON og for serien »Nygræske
Studier«. Ole Smith er medlem af redaktionen
af »Classica et Mediaevalia«, samt af »Journal of the
Hellenic Diaspora«, New York.
Rejser m.v.:
Ole Smith var på studieophold hele forårssemestret på
Harvard University og holdt gæsteforelæsninger ved
dette og flere andre universiteter. Sysse Engberg forhandlede
udvekslingsaftaler under ERASMUS-programmet
ved to kortere rejser til Grækenland.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6,1.
Lektorer: Sysse G. Engberg, Lars Nørgaard, Ole L.
Smith.
Adjunkt, pr. 1.10. lektor jørn 1. Qvonje.
Ekstern lektor: Sophia Scopetéa.
Seniorstipendiat: Lisbeth Torp Jensen.
Fondsstipendiat: Birgit Olsen.
TAP: Antal årsværk: 0,5.
Elisabet Mortensen.
Specialer (hovedfag, nygræsk):
Al-Habahbeh, Charlotte Eva Keck: Kvindeskildringer
hos Kattina Papa - En analyse af temaer og
symboler i udvalgte dele af hendes forfatterskab.
Enemark, Ida Birgit: W. Sponneck og den politiske
udvikling i Grækenland 1863-1865.
Madsen, Bodil Højbjerg: »Kærlighedsskibet« - En
analyse af Maro Douka's »I Ploti Poli«.
Speciale (hovedfag, balkanistik):
Thau-Knudsen, Erik: Kristian Sandfeld og Lingvistique
Balkanique.
Publikationer:
Nørgaard, L.: Byzantine Romance — Some Remarks
I
Øvrige europæiske sprog
on the Coherence of Motives. Classica et mediaevalia
40, s. 271-94, København 1989.
Qvonje, J.I.: Eine historisch-typologische Analyse der
Konstruktion "ime motér/sestra mi/sora-mea".
Zeitschrift fur Phonetik, Sprachwissenshaft und
Kommunikationsforschung 42, s. 339-48, Berlin,
DDR 1989.
—: Lettisch "iz" — Bulgarisch "iz". Linguistique balkanique
32 (1), s. 31-37, Sofija, Bulgarien 1989.
Hjælpebog i albansk. INB-Læremidler 1, s. 1-176,
Københavns Universitet 1989.
Smith, O.L.: KKE Reactions to the Truman Doctrine.
Journal of Modern Hellenism 5, s. 1-8, New
York 1989.
Anmeldelse af Hagen Fleischer: Im Kreuzschatten
der Måchte. Griechenland 1941-1944. Frankfurt
315
1986. Journal of the Hellenic Diaspora 14 (3,4), s.
124-26, New York 1988.
Smith, O.L.: The Greek Communists 1941-1949. Review
Article. Epsilon. Modern Greek and Balkan
Studies 2, s. 77-101, København 1989.
—: Greek Scholars in Renaissance Italy. Aspects of
their Role in the Dissemination ofClassical Litterature.
Epsilon. Modern Greek and Balkan Studies 2,
s. 45-54, København 1989.
Torp, L.: The Dance Event and the Process of Transformation
- A Case Study of the Anastenaria in
Langadha, Greece. The "Dance Event": A Complex
Cultural Phenomenon, Lisbet Torp, ICTM
Study Group on Ethnochoreology, s. 74-80, København
1989.
Sysse G. Engberg
t
Ikke-europæiske sprog 317
Ikke-europæiske sprog
1. Institut for orientalsk Filologi
Historie:
Institut for orientalsk Filologi er oprettet i juli 1983
ved administrativ sammenlægning af centralasiatisk,
indisk, iransk og semitisk filologi. I en overgangsperiode
fra 1981 til 1983 indgik de fire afdelinger i et løsere
samarbejde i form af et centralt institut.
Selv om disse institutters historie er forholdsvis
kort, må det bemærkes, at fagene har en meget lang
historie ved Københavns Universitet. Semitisk filologi
har haft en lærestol siden 1557, indisk siden 1844,
iransk siden 1919 og centralasiatisk siden 1946.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets fire afdelinger dækker tilsammen et geografisk
område, der strækker sig fra Centralasien og
det indiske subkontinent i øst over den iranske og tyrkiske
verden til den semitiske (hebraisk, arabisk) i
vest. Tidsmæssigt spænder forskningsområdet over
mere end et par årtusinder fra oldtiden til vore dage
(idet dog studiet af oldtidskulturerne i Mesopotamien
og Egypten hører hjemme i Carsten Niebuhr Instituttet).
Der forskes i disse områders sprog, litteratur, religion,
filosofi og historie. Hovedvægten ligger på det
filologiske arbejde med de primære tekstkilder.
1. Centralasiatisk afdeling
Afdelingen har været uden bemanding fra sommeren
1989.
2. Indisk afdeling
2.1.1 Tekstanalyse af hidtil ukendte videnskabelige
sanskrit tekster.
2.1.2 Arbejdet på Påli Tipitakam Concordance, Pali
Text Society, London fortsættes i 1989 med dr.phil.
Elisabeth Strandberg og cand.mag. Bennedicte Mygind
(et computerprogram) (I. Fiser).
2.2.1 Forbereder udg. på sanskrit-tibetansk af Bhavyas
Madhyamakahrdayakårika/Tarkajvålå med en engelsk
overs, (i samarbejde med David Eckel, Harvard).
Forbereder udg. af en række mindre sanskrittekster
fra Kina/Tibet (i samarbejde med Hu Haiyan,
Beijing). Forbereder udg. af to antologier indeholdende
epigramdigte på basis af sanskritmanuskripter fra
Indien og København; Subhåsitasårasamgraha og
Srngårålålåpa.
Forbereder oversættelser af forskellige litterære og
filosofiske tekster, bl.a. til et bind om Vedånta.
2.2.2 Er redaktør af serien »Indiske Studier«. Flere
bind bl.a. vedr. jainismen under forberedelse.
Har efter indbydelse forelæst bl.a. i Miinchen, Wien,
Vancouver, Berkeley, Harvard, Austin Tx. (C.
Lindtner).
3. Iransk afdeling
3.1.1 Fortsatte leksikografiske undersøgelser afde jødisk-
persiske bibeloversættelser. Fire afhandlinger er
under trykning.
3.1.2 Fortløbende arbejde med udarbejdelse af artikler
til Encyclopædia Iranica. Artiklen Cocices Hafnienses
er lige afleveret (oktober 1989).
3.1.3 Fortsatte, men langsomt fremadskridende studier
i den armenske fabeltradition.
3.1.4 Medredaktør (Iranica) af Orientalistische Literaturzeitung
(Deutsche Akademie der Wissenschaften),
Berlin, DDR, fra 1. sept. 1989 (J. P. Asmussen).
3.2.1 Fortsat arbejde med et for nogle år siden indledt
langsigtet projekt sammen med Dr. Asatrian, Videnskabernes
Akademi, Erevan, hvis formål er at bearbejde
og udgive vest-iransk dialektmateriale, som er indsamlet
af den engelske forsker D. L. Lorimer i 1906. 1.
bind udkom i 1987, 2. bind udkommer i 1990.
3.2.2 Fortsat arbejde med persisk-dansk ordbog.
3.2.3 Løbende bidrag til Encyclopaedia Iranica (Colombia
University, New York), om forskellige iranske
emner (F. Vahman).
3.2.4 Deltagelse i »Nordisk Mellanostern-Konferens
«, Uppsala Universitet 26.-29. januar 1989.
Efter indbydelse forelæst i Lendegg Academy,
Schweiz om »Baha'i literary style« (Sept. 1989) (F.
Vahman).
4. Semitisk afdeling
4.1.1 al-Sarradj's (d. 988 e.Kr.) inddeling af islamiske
mystikere i klasser svarende til deres åndelige
stade.
4.1.2 Redigeret (sammen med Egon Keck og Ellen
Wulff) et festskrift til professor emeritus dr. Frede
Løkkegaard; udkommer i jan. 1990.
Formand for semitisk studienævn; eksamensleder
for instituttet.
Deltog i »Nordisk Mellanostern-konferens« 26.-29.
jan. 1989; valgt til medlem af styrelsen for det nydannede
»Nordisk Selskap for Midtaustenforskning«.
(S. M. Søndergaard).
4.2.1 Die aramåischen Ideogramme im Mittelpersi318
Det humanistiske Fakultet
schen. En ny forklaring om ideogrammernes opbygning
og funktion.
4.2.2 Oversigt og beskrivelse af fem islamiske astrolabier
fra årene 1328-1812 (Sammen med lektor K. Møller
Pedersen, Århus).
4.2.3 La fabrication de monnaies d'aprés les sources
arabes médiévales.
Ny udgave bestilt af Revue Numismatique, Paris.
4.2.4 Biografier over Uppsalasemitisterne Nordling,
Norrelius og H. S. Nyberg, bestilt afSvensk biografisk
Lexikon.
4.2.5 Tekstedition og noter til en beretning om den
sidste audiens før opløsningen afjanitscharkorpset og
omdannelsen af den osmanske administration.
4.2.6 Deltageise i kongressen »Viking age coinage« i
Sigtuna maj 1989 med forelæsningen »The fabrication
of Arabic coins«.
Deltagelse i Nordisk Mellanostern-konferens, Uppsalajanuar
1989.
Forberedelse og organisation af symposiet »Det hebraiske
sprog og dets genoplivelse« nov. 1989 (C.
Toll).
4.3.1 Uri Zvi Greenberg (1896-1989). Mellem ideologi
og poetisk Konservativ Revolutionisme og verdslig
national messianisme.
I Jerusalem ca. 5 måneder i forbindelse med ovennævnte
projekt med støtte fra Carlsbergfonden.
4.3.2 Congress of World Association for Hebrew Language
and Culture, 13.16. aug. 89. Jerusalem. Begyndelsen
til hebraisk journalistik i Eretz Israel 1863-
1909 (forelæsningen holdt på hebraisk).
4.3.3 Deltaget i Historisk Forum, 8.2.89, Københavns
Universitet: Fra klassisk Zionisme til postzionisme
- hen imod en ny israelsk national identitet.
4.3.4 Deltaget i Symposium for The Hebrew Language,
1.11.89, KLIA: The Hebrew Revolution and the
Revolution ofthe Hebrew Language in the 1920's and
1930's (Judith Winther).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professorer: J. P. Asmussen, C. Toll.
Lektorer: 1. Fiser, C. Lindtner, S. M. Søndergaard, F.
Vahman, J. Winther.
Forskningsrådsstipendiat: B. A. Olsen.
Kandidatstipendiat: Kurt Villads Jensen.
Ekstern lektor: B, Rod-Salomonsen.
Undervisningsassistenter: Y. N. Sallam, Ellen Wulff.
TAP: Antal årsværk: 1.
Vita Andersen, Ulla Pedersen (bibliotekar).
Publikationer:
Andersen, P.B., Preben-Hansen, K.: Hinduisme - en
splittet tradition. København 1989, 195 s.
Asmussen, J.P: Bar Konay, Theodore. Encylopædia
Iranica, Vol. HI, Fase. 7, Ehsan Yarshater, Center
for Iranian Studies, Columbia University, New
York, s. 737A-738A, London, New York 1989.
-: Barlaan and losaph. Encyclopædia Iranica, Vol.
HI, Fase. 8, Ehsan Yarshater, Center for Iranian
Studies, Columbia University, New York, s. 801A-
801B, London, New York 1989.
-: Barr Kaj. Encyclopædia Iranica, Vol. HI, Fase. 8,
Ehsan Yarshater, Center for Iranian Studies, Columbia
University, New York, s. 821B-822B, London,
New York 1989.
-: Basilius of Caesarea. Encyclopædia Iranica, Vol.
III, Fase. 8, Ehsan Yarshater, Center for Iranian
Studies, Columbia University, New York, s. 845B-
846A, London, New York 1989.
-: Judeo-Persian Translations of the Bible. Encyclopædia
Iranica, Vol. IV, Fase. 2, Ehsan Yarshater,
Center for Iranian Studies, Columbia University,
New York, s. 208A-209B, London, New York 1989.
-: Bokt-Ardashir. Encylopædia Iranica, Vol. IV,
Fase. 3, Ehsan Yarshater, Center for Iranian Studies,
Columbia University, New York, s. 332B-
333A, London, New York 1989.
-: Remarks on Judeo-Persian Translations of some
Aramaic Passages in the Hebrew Bible. Archiv orientålhi
56 (4), s. 341-45, Praha 1989.
Jensen, K.V: Djævle eller ædle vilde. Europæerne,
mongolen og jernporten. Europa og de fremmede i
middelalderen, Kurt V. Jensen(red.), s. 135-50,
København 1989.
Lindtner, C.: Forord. The Agamasåstra of Gaudapada,
Vidhushekhara Bhattacharya (ed.), s. 4, New
Delhi, Indien 1989.
Søndergaard, S.: Arabernes syn på europæerne i middelalderen.
Europa og de fremmede i middelalderen,
Kurt V. Jensen (red.), s. 55-69, København
1989.
Toll, C., Ehrensvård, U.: Redaktion af: On both sides
of al-Mandab. Ethiopian, South-Arabic and Isiamic
studies presented to Oscar Lofgren on his ninetith
birthday 13 May 1988 by colleagues and
friends (Transactions 2). Stockholm 1989, 168 s.
-: The lOth Maqala of al-Hamdani's Sara'ir al-Hikma.
Some observations. On both sides of al-Mandab.
Ethiopian, South-Arabic and Islamic studies
presented to Oscar Lofgren on his ninetieth birthday
by colleaques and friends, Ulla Ehrensvård,
Christopher Toll (eds). Swedish Research Institute
in Istanbul. Transactions 2, s. 115-21, Stockholm
1989.
Ikke-europæiske sprog 319
Utas, B.: Frahang i Pahlavik edited with transliteration,
transcription and commentary from the
posthumous papers of Henrik Samuel Nyberg by
Bo Utas with the collaboration ofChristopher Toll.
Wiesbaden, BRD 1988, 175 s.
Vahman, F.: Bazi, Games in Iran. Encyclopædia Iranica,
Vol. III, Eksan Yarshater, Center for Iranian
Studies, Columbia University, New York, s. 60-65,
London, New York 1989.
—: Persian Translations of the Bible. Encyclopædia Iranica.
Vol. III, Eksan Yarshater, Center for Iranian
Studies, Columbia University, New York, s.
209-13, London, New York 1989.
Winther, J.: De jødiske fællesskaber i middelalderen.
Europa og de fremmede i middelalderen, Kurt V.
Jensen (red.), s. 151-69, København 1989.
Jes P. Asmussen
2. Østasiatisk Institut
Historie:
Oprettet 1960 i forbindelse med professoratet i østasiatiske
sprog med særligt henblik på kinesisk, i lokaler
i Niels Hemmingsensgade 23. I 1962 flyttedes til
Gråbrødretorv 6, og i 1968 til Kejsergade 2, hvor også
Centralinstitut for nordisk Asienforskning fik til huse.
I kælderen sammesteds anbragtes dele af Det kgl. Biblioteks
orientalske samlinger. Senere skete udvidelser
med lokaler i Store Kannikestræde 11, hvor bl.a. afdelingen
for Stillehavsforskning anbragtes (senere sparet
bort). I 1988 flyttede instituttet til de nuværende
lokaler på KUA, 3die etage mellem trapperne 6 og 8.
Instituttet startede sin virksomhed med forskning og
undervisning i kinesisk sprog (klassisk og moderne).
Feltet blev siden udvidet med Kinas litteratur, ældre
og nyere historie, åndshistorie, samt med oprettelsen
af en selvstændig afdeling for kinesisk kunst og kultur
(lektoratet i dette fag er dog nu sparet bort). I løbet af
1960erne blev oprettet stillinger i andre af Østasiens
sprog og kulturområder; japansk (professorat i østasiatiske
sprog med særligt henblik på japansk), koreansk,
thai, vietnamesisk, indonesisk og tagalog (de
sidste tre senere sparet bort). Der undervises også i
moderne og klassisk malajisk. Fra begyndelsen af
1980erne kom Østasiatisk Institut også til at huse fai
get tibetansk.
- Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Østasiatisk Institut spænder vidt.
Geografisk fra det tibeto-burmanske sprogområde i
vest til thai og malajo-polynesisk i syd og øst, og til
japansk, kinesisk og koreansk mod nord og nordøst.
Sproglige såvel som kulturelle, historiske og samfundsmæssige
emner er omfattet. Tidsmæssigt strækker
emnerne sig fra det forhistoriske lige til moderne
tid.
Japansk
Arbejdet med Keizaigaku »Politisk økonomi« i Tokugawa-
tidens Japan fortsattes under et seks måneders
ophold i Japan. Oversættelsen afOgyu Sorai's Seidan
er færdiggjort, kun en sidste sproggranskning mangler.
Generel beskæftigelse med keizaigaku har ført til
den næste opgave: arbejdet med Dazai Shundai's Keizairoku.
En artikel om Ogyu's Seidan er indleveret til
publicering i Tokyo. Værket »History of Japanese
Thought« er trykt i 1989 i samarbejde med universiteterne
i Bochum og Tiibingen. Studierne fortsætter dog
med stadig nyt kildemateriale. Inden for moderne japansk
litteratur fortsættes arbejdet med Abe Kobo's
forfatterskab (en artikel herom er indleveret til trykning
i Belgien). Et forskningsprojekt om Tanegashima
og de første europæeres ankomst til Japan påbegyndtes
i Japan under et besøg på Tanegashima-øen (et
kapitel foreligger færdigt) (O. Lidin).
Japanernes møde med Danmark, et sammenlignende
kulturforsknings-projekt i samarbejde med en række
forskningsinstitutter i Japan. Inden for dette projekt
er i 1989 offentliggjort en artikel og en bog, og
endnu en bog vil blive trykt i løbet af foråret 1990. Et
komparativt studium er i gang i et hidtil uudforsket
aspekt af Mori Ogai's forfatterskab, nemlig hans oversættelse
af skandinavisk litteratur. Resultaterne offentliggøres
en gang årlig i tidsskriftet »Ogai«. Der er
hidindtil bragt fem artikler, en sjette er afsluttet og vil
blive trykt i juli 1990. løvrigt foretages en gennemgang
af nogle aktuelle aspekter ved forholdet mellem
kulturtradition og kulturfornyelse i Japan, bl.a. om
kejser-institutionen i moderne tid (Y. Nagashima).
Moderne japanske kvindelige forfattere (en bog om
dette emne udkom i 1989) (S. Schierbeck).
Kinesisk
Moderne kinesisk litteratur og lingvistik, især forarbejder
til en artikel om kinesiske modalverber: mulighed,
forpligtelse og futurum (B. Arendrup).
En afhandling om »Readjustment and reform in the
Chinese economy, 1953-86«, er afsluttet og indsendt
til bedømmelse for licentiatgraden. Der foretages stadig
studier i begrebet »personlige forbindelser«
(»guanxi«) i det moderne Kina, og ligeledes i de politisk-
økonomiske grundpositioner og interessegrupper
og deres betydning for fraktionsdannelsen (K. E.
Brødsgaard).
320 Det humanistiske Fakultet
Kategorien aspekt i den kinesiske grammatik (artikel
indleveret til trykning). Begrebet tao (dao) i den
kinesiske religion og tænkning (artikel indleveret til
trykning) (S. Egerod).
Den kinesiske militærtraktat-tradition studeres
(Værket »Krigskunsten« er udkommet i 1989). Der
forskes i den taoistiske tekst »Taipingjing«, og imperfekte
rim i den taoistiske tradition gøres til genstand
for en undersøgelse (J. 0. Petersen).
Oversættelse og udgivelse med kinesisk tekst afYu
Xue's novelle Yu Lan. Oversættelse til kinesisk af debatindlæg
om studenteroprøret i Peking (til udgivelse
i Hong Kong) (R. Tung).
Jern og stål i oldtidens Kina: Arbejdet på bogen
»Iron and steel in ancient China« skrider fremad. Der
sigtes på at give en detaljeret fremstilling af den tekniske
og økonomiske udvikling i Kinas jernindustri for
begyndelsen ca. 500 f.v.t. indtil Handynastiets slut
220 e.v.t. Der anvendes både skriftlige og arkæologiske
kilder. I den tekniske fortolkning af disse benyttes
teoretiske overvejelser, empiriske forsøg og studier
over Kinas traditionelle jernindustri i det 20. århundrede
(D. B. Wagner).
Kinesisk kunst og kultur
Kinesisk buddhisme, særlig Dunhuang manuskripterne
(chan buddhisme, esoteriske ritualer, ikonografi).
Buddhistisk skulptur i Sichuan (primært i Anyue og
Dazu). Studier i buddhistiske og taoistiske bronzer fra
Nationalmuseets samlinger i København (H. H. Sørensen).
Koreansk
Den sino-koreanske chan/son buddhistiske tradition
(en bog er under udarbejdelse med titlen »Facets of
Korean Son Buddhism«). Der udarbejdes en annoteret
oversættelse af Songa Kwigam fra det 16. årh. Endvidere
studeres den esoteriske buddhistiske tradition,
de esoteriske ritualer og den buddhistiske ikonografi
(H. H. Sørensen).
Malajisk
Malajiske studier i Danmark i dette århundrede (artikel
herom indleveret til trykning) (S. Egerod).
Thai
Viden og magt: Struktur og ideologi i traditionelle thai
manualer. Delprojekt: Brahminernes indflydelse på
magi, astrologi og tidsregning. Udarbejdelse af nordthai
— engelsk leksikon på computer (medarbejder:
Bundhit Pian-Ampai). Studier vedrørende Cindamani:
oversættelse og analyse af de to første lærebøger i
thai sprog (1680 og 1732) (V. Brun).
Østasiatisk
Konfucianismens betydning for den østasiatiske moderniseringsproces
(K. E. Brødsgaard).
Studier i sprogenes typologi, især inden for grammatikken
(S. Egerod).
Datalogi
Informationsteknologiens samfundsvirkninger. Datamatisk
tekstforståelse. Prolog/kunstig intelligens. Sorteringsprojekt
for Institut for Navneforskning (S. Heilesen).
Servicevirksomhed:
Japansk Informationscenter drives i samarbejde med
den japanske ambassade. O. Eidin er bestyrer og Y.
Nagashima daglig leder af centret.
Redaktionsvirksomhed:
Medlem af redaktionskomiteen for Copenhagen Papers
in East and Southeast Asian Studies (V. Brun).
Redaktør af Copenhagen Papers in East and Southeast
Asian Studies. Medlem af redaktionskomiteen for
Pacific Review. Medlem af redaktionskomiteen for
Vindue Mod Øst (K. E. Brødsgaard).
Redaktør af Acta Orientalia. Medredaktør af Acta
Lingvistica Hafniensia. I egenskab af institutbestyrer
redaktør af East Asian Institute, Occasional Papers
(fra 1. maj 1989) (S. Egerod).
I egenskab af institutbestyrer redaktør af East Asian
Institute, Occasional Papers (til 31. april 1989) (S.
Heilesen).
Medlem af Editorial Board of Japan Forum (sponsored
by the British Association forjapanese Studies).
Medforfatter ved Nationalencyklopedin, Hoganås,
Sverige (O. Lidin).
Redaktør, Shueisha's 6-binds Sekai bungaku daijiten
(Verdenslitteratur leksikon) (Y. Nagshima).
Medlem af redaktionskomiteen for Copenhagen Papers
in East and Southeast Asian Studies (J.Ø. Petersen).
Redaktør, Studies in Central and East Asian Religions
(H. H. Sørensen).
Bestyrelsesposter og hverv ved kollegiale organer:
Formand for studienævnet ved Østasiatisk Institut (til
23. aug. 1989). Eksamensleder ved Østasiatisk Institut
(B. Arendrup).
Vice-bestyrer ved Østasiatisk Institut. Medlem af
styringsgruppen for Center for Øst- og Sydøstasien.
Rådsmedlem, International Association for the Study
ofTraditional Asian Medicine (IASTAM) (V. Brun).
Bestyrer for Center for Øst- og Sydøstasien. Medlem
af Det humanistiske Fakultetsråd. Honorary Research
Fellow, Peking Universitet. Opponent ved
doktorhandling, Stockholms Universitet. Censor ved
Aalborg Univesitetscenter) (K. E. Brødsgaard).
Bestyrer af Østasiatisk Institut (fra 1. maj 1989).
Medlem af styringsgruppen for Center for Øst- og
Sydøstasien. Formand for Orientalsk Samfund og for
Lingvistkredsen. Medlem af bestyrelsen for Einar
Ikke-europæiske sprog 321
Hansens forskningsfond. Medlem af bestyrelsen for
Premio Internazionale Torino e l'Oriente. Censor
ved universiteterne i Oslo og Bergen. Medlem af
udvalgene til besættelse af professoraterne i kinesisk
ved Lunds og Stockholms universiteter samt professoratet
i lingvistik ved universitetet i Bergen. Honorary
Adviser, International Center for Asian Studies,
Hong Kong (S. Egerod).
Bestyrer af Østasiatisk Institut (til 31. april
1989) (S. Heilesen).
Medlem af styringsgruppen for Center for Østog
Sydøstasien. Bestyrelsesmedlem, Europalia,
Bryssel. Bestyrelsesmedlem, ERASMUS programme,
Leiden project. Medlem af udvalgene til besættelse
af professoraterne i japansk ved Stockholms og
Oslos universiteter. Censor ved universiteterne i
Oslo, Bergen og Aarhus. Bestyrelsesmedlem, Committee
for European-American Exchanges in East
Asian Studies. Medlem, Special Project on The
Imasre of lapan Abroad in History and the Present
(O. Lidin).
Daglig leder af Japansk Informationscenter (Y.
Nagashima).
Formand for studienævnet ved Østasiatisk Institut
(fra 24. aug. 1989) (J. 0. Petersen).
Rejser og kongresdeltagelse:
Rural Southeast Asia in Transition, Lund, sept.-okt.
1989 (V. Brun).
Party Reform and Reform in Ideology, Royal Institute
of International Affairs, London, febr. 1989 (Party
Reform Post-Mao). Chairman of session on Political
Perspectives, Rural Southeast Asia in Transition,
Lund, sept.-okt. 1989. Forty Years of the People's Republic
ofChina, Helsingfors Universitet, okt. 1989 (Economic
developments in China 1949-1989). Confucius,
the Confucianists, and the Contemporary Society,
Qufu Universitetet, Kina, okt. 1989 (Confucianism
and contemporary society with particular reference to
China) og i forbindelse hermed ophold i Peking. Arrangør
af symposierækken Economic, Political and
Cultural Aspects of the East Asian Modernization
Process with Particular Reference to the »Four Tigers
«; Hong Kong, Singapore, South Korea, Taiwan
(K. E. Brødsgaard).
International Congress on Malay Studies, Kuala-
Lumpur, aug. 1989 (Malay Studies in Denmark).
22nd International Congress on Sino-Tibetan Languages
and Linguistics, Honolulu, okt. 1989 (Aspect in
Chinese). Symposium in Memory of Bernhard Karlgren,
Stockholm, nov. 1989 (S. Egerod).
Ophold i Japan som Japan Foundation Fellow, dec.
1988-maj. 1989 (O. Lidin).
Ophold i Japan ved Historiografisk Institut, Tokyo
Universitet, sept. 1989-jan. 1990 (Y. Nagashima).
Arrangør af symposiet The Esoteric Buddhist Tradition,
Samsø, aug. 1989, og af symposiet Dunhuang:
An International Religous Center, som vil finde
sted i København i sept. 1990 (H. H. Sørensen).
Studieophold ved Needham Research Institute,
Cambridge, aug. 1989 (D. B. Wagner).
Gæsteforelæsninger:
Folkeuniversitetet i København, okt.-nov. 1989 (Tre
forelæsninger om kinesisk sprog og litteratur) (B. Arendrup).
Folkeuniversitetet i København, febr. 1989 (Hovedtendenser
i Kinas historie 1949-1976, og De politiske
ændringer i Kina efter Mao). Assens Efterskole,
juli 1989 (Den kinesiske studenterbevægelse: krav og
visioner). Venskabsforbundet Danmark-Kina, sept.
1989. (Hovedtendenser i den kinesiske udvikling
1949-1989). Mellemfolkeligt Samvirke, Odense, nov.
1989 (Kinas økonomiske og politiske krise). Folkeuniversitetet
i København, nov. 1989 (Kinas nyere filosofi)
(K. E. Brødsgaard).
Klub 70, Skaføgaard, febr. 1989 (Glimt af Kinas poesi).
Folkeuniversitetet i København, nov. 1989 (Kinas
religioner og filosofi i den ældste tid) (S. Egerod).
DANIDAs kursuscenter, jan., febr., marts og okt.
1989. Biblioteksskolen, nov. 1989. Goteborgs Universitet,
febr. 1989 (V. Brun).
Seminar afholdtes, Kita-Hiroshima, Hokkaido,
jan. 1989. Forelæsning ved Tokai Universitetet, Tokyo,
febr. 1989. Seminar, Nichibunken, Kyoto, marts
1989. Forelæsning, Fukuoka UNESCO, apr. 1989. Seminar
for H. M. Kejseren af Japan med familie, apr.
1989. Forelæsning ved Tokyo Universitet, maj 1989;
og ved Leiden Universiet, juni 1989. Forelæsninger
ved ASTRA, Sodertålje, sept. 1989; og ved EFL,
Stockholm, sept. 1989; og ved Linkopings Universitet,
sept. 1989. Forelæsning ved Tampere Universitet,
sept. 1989. EF gæsteprofessor ved Trier Universitet,
okt. 1989, Forelæsning ved Danske Arkitekters Landsforbund,
okt. 1989. Forelæsning ved Goteborgs Universitet,
nov. 1989 (O. Lidin).
Forelæsninger i Japan om emnerne: Dansk-japanske
forbindelser i det 19. årh. William Carstens rejseskildring
»Japans hovedstad ogjapaneserne«. Problemet
omkring 'citat fra' og 'oversættelse af rejseskildringer.
Japanskstudier i Danmark. Danskhed i dagens
Danmark (Y. Nagashima).
Foredrag ved Dansk Nationalkomité for de Eksakte
Videnskabers Historie's årsmøde, København, maj
1989 (Den traditionelle kinesiske jernindustri og mødet
med den vestlige konkurrence). Foredrag ved Institut
for de Eksakte Videnskabers Historie, Århus
Universitet, nov. 1989 (Teknologi uden naturvidenskab.
I rækken: Teknologi og naturvidenskab) (D.
Wagner).
Gæsteforelæsere:
F. Sionil Jose, forfatter, maj 1989 (Literature and society:
Trends in modern Philippine literature).
322 Det humanistiske Fakultet
Prof. Yan Jiaqi, Det socialvidenskabelige Akademi,
Peking, sept. 1989 (Ten years of reform in China: An
assessment).
Dr. Alexander Kabanow, sept. 1989 (Japansk Kamakura-
buddhisme).
Prof. Brian Moeran, University of London, okt.-
dec. 1989 (seks forelæsninger om japansk kultur).
Dr. Catarina Blomber, Stockholm, nov. 1989 (Ohaguro).
Prof. Wang Yao, Det centrale Institut for Nationalitetsstudier
i Peking (Tibetan history and religion).
Gaver:
Østasiatisk Institut har i årets løb modtaget værdifulde
boggaver fra Free China Information Office, Japan
Foundation, Korea Research Foundation, og Den koreanske
Ambassade. I aug. 1989 modtog vi som støtte
til undervisning og forskning inden for koreansk
12.000 US dollars fra Korea Research Foundation.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9,7.
Professorer: S. Egerod, O. Lidin (orlov til maj 1989).
Lektorer: B. Arendrup, V. Brun, S. Heilesen (Juli
1989 reallokeret til Institut for humanistisk Informatik),
L. Littrup (orlov), Y. Nagashima (orlov i efterårssemestret
1989); R. Tung (orlov indtil sommeren
1989).
Extern lektor: J. 0. Petersen.
Adjunkt: K. E. Brødsgaard.
Seniorstipendiat (Carlsbergfondet): D. B. Wagner.
Kandidatstipendiat: F. Faber.
Ekstern lektor: J. 0. Petersen.
Undervisningsassistenter: N. Hansen, S. Hartvig,
TR. Holst, C. S. Krarup, T. T. Losang, W. Liu, K.
Minami, K. T. Nielsen, B. L. Petersen, S. Schierbeck,
H. H. Sørensen, M. Toft.
TAP: Antal årsværk: 1,4.
Sekretær: R.Jørgensen.
Bibliotekar: B. Schlamowitz.
Jobtilbudsordning: T. Makne.
Speciale (konferens, japansk):
Minami, Kirsten Gottfredsen: Inoue Yasushis forfatterskab:
et studie i kodoku (ensomhed).
Specialer (hovedfag, japansk):
Frellesvig, Bjarke Max: The Japanese Ombin Sound
Changes.
Holm, Mette: Klædedragt og rang. Klædedragten
som en afspejling af Ritsuryo-systemets storhed og
forfald.
Møller, Anni Birgitte: Enchi Fumikos forfatterskab.
Et moderne kvindeligt forfatterskab belyst gennem
en analyse og fortolkning af tre udvalgte noveller.
Specialer (hovedfag, kinesisk):
Kjær, Vivi Allan: Nogle hovedaspekter i kinesisk musikopfattelse
og musikudøvelse til og med Handynastiet.
Hansen, Helle Søderberg: Religion i Taiping Tianguo.
Taipingernes opfattelse af religion og begrebet
Gud.
Nielsen, Bent: The 32-year cycle of the Qian Zuo du.
Wang, Yi-Nong: Xi Xiang Ji in History and on the
Present Stage.
Publikationer:
Brun, V.: Anmeldelse af: Jean Mulholland: Medicine,
Magic and Evil Spirits. Study of a Text on Thai
Traditional Paediatrics. Asian Folklore Studies 48
(I), s. 176-78, Nagoya 1989.
—: Mrs. Aquino's New Set ofCronies. Interview with
Jose Maria Sison. Southeast Asia between Autocracy
and Democracy: Identity and Political Processes,
Mikael Gravers, Peter Wad, Viggo Brun, Arne
Kaliand (eds), s. 175-97, Århus 1989.
Brødsgaard, K.E.: Topmøde i Peking. Vindue mod
Øst 8, s. 5-6, Esbjerg 1989.
-: Studies ofChinese Politics: A Survey. Københavns
Universitet 1989, 48 s.
—: Studenterdemonstrationerne i foråret 1989 i Beijing:
En Kronologi. Danmark-Kina 9, s. 10-13, København
1989.
—: Kildegrundlag og indfaldsvinkler i studiet af kinesisk
samtidshistorie. Historisk Tidsskrift 89 (2), s.
300-323, København 1989.
-: Fra Kejserdømme til Folkerepublik. Udkig 4, s. 10-
13, København 1989.
Egerod, S.: A Sigmese letter dated 7 December 1776.
South-East Asian Linguistics. Essays in honour of
EugénieJ. A. Henderson, J. H. C. S. Davidson, s.
89-109, London 1989.
-: Anmeldelse af: Laycock, Donald C. and Werner
Winter (eds): A World of Language. Papers presented
to Professor S. A. Wurm on his 65th Birthday,
Canberra 1987. Anthropos 84 (4/6), s. 619-24,
Sankt Augustin, BRD 1989.
-: Anmeldelse af: Weldon South Coblin: A sinologist's
handlist of Sino-Tibetan lexical comparisons.
Monomenta Serica Monograph 18 (1986). Bulletin
of the School of Oriental and African Studies 51 (3),
s. 590-91, London 1988.
Gravers, M., Wad, P, Brun, V, Kaliand, A.: Redaktion
af: Southeast Asia between Autocracy and Democracy.
Århus 1989, 279 s.
Heilesen, S.B., Jansen, S., Landschultz, K., Ohlsson,
S.O., Olsen, J., Prebensen, H., Thrane, T, Ørum,
H.: Redaktion af: Blaise ikke på Pascal. Data Humana
5. Københavns Universitet 1989, 180 s.
Lidin, O.G.: Yoroppa ni okeru Nihon kenkyu. Mugen
38, s. 1-4, Tokyo 1989.
—: Østens storriger. Japan. Verdens historie, Goran
t
Ikke-europæiske sprog 323
Malmqvist, Olof G. Lidin, s. 272-333, København
1989.
—: H. C. Andersen's Improvisatoren and Mori Ogai's
Sollyo shijin. Bruno Lewin zu Ehren — Festschrift
aus Anlass seines 65. Geburtstages, Band I,Japan-
Sprach- und litteraturwissenschaftliche Beitråge, I.
Hijiya-Kirschnereit, J. Stalph, s. 231-37, Bochum,
BRD 1989.
History ofjapanese Thought. Japanische Geistesgeschichte,
K. Kracht, Wiesbaden, BRD 1988.
Nagashima, Y.: Ogai yaku Strinberg geki (2) — "saiki"
to "pariasu" (Ogai's oversættelse af Strindbergs
skuespil Fordringsågare og Parias). Ogai 45, s. 167-
93, Tokyo, Japan 1989.
—: Edo bakumatsu taizaiki (kommenteret oversættelse
afEdouard Suensons Skitser frajapan, 1866-67).
Tokyo, Japan 1989, 205 s.
Wagner, D.B.: Toward the Reconstruction of Ancient
Chinese Techniques for the Production of Malleable
Gast Iron. East Asian Institute Occasional Papers
4, s. 3-72, Københavns Universitet 1989.
Søren Egerod
3. Carsten Niebuhr Instituttet
Forskningsvirksomhed:
Instituttet er i sin struktur en tværfaglig konstruktion
og dækker flere forskningsområder.
Ægyptologisk afdeling varetager udforskningen af
det førislamiske Ægyptens sprog og kultur med hovedvægt
på den førkristne tid. Nærorientalsk arkæologisk
afdeling beskæftiger sig med arkæologien i hele det
nærorientalske område fra forhistorisk tid til Senantikken.
Assyriologisk afdeling varetager udforskningen
af Mesopotamiens, Levantens og Anatoliens historie
og kultur i den førhellenistiske oldtid og af det
sumeriske og det akkadiske sprog. Afrikansk afdeling
beskæftiger sig med forskning i berbersprog og nordvestafrikansk
kultur, lejlighedsvis også arabisk folkemål
(Kairodialekt, marokkansk arabisk); hovedvægten
ligger på tuaregisk (berbersprog i Niger, Mali
m.v.).
1. Afrikansk afdeling
1.1 Overleverede tuaregiske digte i Ayr-dialekt (Niger).
Klargjort til udskrift på laserprinter: Bind 2
fransk oversættelse og indledning m. indholdsanalyse,
600 ss (Karl-G. Prasse).
1.2 Redaktion af tuaregisk ordbog over Adrar-dialekt
(Mali). Spalte 150-300 færdiggjort (Karl-G. Prasse).
1.3 Redaktion af tuaregisk ordbog over Hoggar-dialekt
(Algeriet). 100 ss. færdiggjort, inkl. indledning m.
fonetisk analyse. = Retranskription afFoucauld 1952
(Karl-G. Prasse).
1.4 Redaktion af Ghabdouane Mohamed: Levnedsbeskrivelse
(tuaregisk Ayr/Niger). 30 ss. redigeret
(Karl-G. Prasse).
1.5 Verbalformernes brug i Cairo-dialekten (arabisk
folkemål). 20 ss. redigeret med henblik på publikation
(Karl-G. Prasse).
2. Assyriologisk afdeling
2.1 Fortsat arbejde med oversættelsen af Gilgamesh-
Eposet til dansk i samarbejde med stud.mag. Ulla
Koch (Aage Westenholz).
2.2 Studierejse til Israel Museum, Jerusalem, for at
kopiere et fragment af Gilgamesh-Eposet (Aage Westenholz).
2.3 Fortsat arbejde med seniorstipendieprojektet
»The Family in Mesopotamia in the Second Millennium
B.C« (Katarzyna Grosz).
2.4 Erhvervet licentiatgrad for afhandlingen »The
Archive of the Wullu Family« (Katarzyna Grosz).
2.5 Socialt landskab i Nordmesopotamien. Fortsættelse
af licentiatprojekt af de demografiske forhold i
det nordlige Mesopotamien i perioden ca. 1850-1725
f.v.t., samt udgivelse af kildesamlinger fra oldtidsbyerne
Shemshara og Leilan (Jesper Eidem).
2.6 Udgivelse af kileskrifttekster fra Tell Shemshara.
Primær bearbejdelse af de ca. 150 administrative dokumenter
fra Tell Shemshara, fundet ved danske og
irakiske udgravninger i 1957-58. Et færdigt manuskript
vil foreligge i 1990 (Jesper Eidem).
2.7 Udgivelse af kileskrifttekster fra Tell Leilan. Der
forberedes en monografi med brevene og de politiske
traktater (Jesper Eidem).
3. Nærorientalsk afdeling
3.1 Tall Sukas i Nordsyrien
Bearbejdelse af fund fra Carlsbergfondets udgravninger
på byhøjen Tall Sukas i 1958-1961 og 1963. Det
færdige manuskript er indleveret til Videnskabernes
Selskab (Evelyn Oldenburg).
3.2 Tidlig-ægyptiske hytter
I den seneste forhistoriske periode og i 1.-3. dynasti
afbildedes forskellige bygninger, som normalt anses
for at være konstruktioner af træ og siv. Der arbejdes
324 Det humanistiske Fakultet
med de enkelte hytteformer og deres konstruktion,
samt med den eventuelle overleven i tiden efter 3. dynasti
(Evelyn Oldenburg).
3.3 Udgravninger i ed-Dur, Umm al-Qaiwain,
U.A.E.
3. og afsluttende sæson af dette projekt i samarbejde
med forskere fra Edinburgh, Gent og Lyon (Dan
Potts).
3.4 Udgravninger i Tell Abraq, Umm al-Qaiwain,
U.A.E.
I samarbejde med forskere fra universitetet i Tiibingen,
Geologisk Museum i København, DTH, Nationalmuseets
Bevaringssektion og Kulstof 14 Laboratoriet
samt Forhistorisk Museum, Moesgård påbegyndtes
i jan.-feb. 1989 en udgravningskampagne i Tell
Abraq, der skal strække sig over i alt 5 sæsoner (Dan
Potts).
3.5 Præ-islamiske mønter
Færdiggørelse af arbejdet med behandling af flere
samlinger af præ-islamiske mønter fra ed-Dur og det
østlige Saudi-Arabien til publikation i »The Pre-Islamic
Coinage of Eastern Arabia« (Dan Potts).
3.6 Informationssystemer og tidlig statsdannelse i Den
nære Orient
Indsamling af oplysninger fra udgravninger i Syrien
og planlægning af ekspedition til Khabur-området
med henblik på udgravning af relevante levn fra Ubaid-
og Halafkulturerne. I den forbindelse er gennemført
en studierejse til Khabur-området (Ingolf Thuesen).
4. Ægyptologisk afdeling
4.1 Offer-og gavegivning
Projektet, der blev påbegyndt i 1988, er fortsat, og der
er skrevet en artikel om emnet (Paul john Frandsen).
4.2 Oversættelse
Der er et meget stort behov for at gøre ægyptiske tekster
tilgængelige for et større publikum, og der er derfor
taget initiativ til at fa (ny)oversat en række centrale
værker til dansk. Tanken er, at de løbende skal publiceres
i PAPYRUS, instituttets tidsskrift rettet mod
den danske offentlighed. Der bliver arbejdet med at
oversætte en tekst der går under navnet »Merikare's
Visdomstekst«. Den er det ældste kendte eksempel i
verden på genren »kongespejlet«, dvs. lærebøger i
hvordan en konge bør handle (Paul John Frandsen).
4.3 Papyrus samlingen
CNI's samling af papyri rummer en af verdens største
samlinger af papyri fra den sidste halvdel af det 1. årtusinde
f.Kr. affattet på demotisk, der er betegnelsen
på det ægyptiske sprog i denne periode. Størsteparten
af disse papyri, som blev skænket til Københavns Universitet
i 1938 til brug for datidens forskere, er forblevet
upubliceret og ukatalogiseret. CNI har længe ønsket
at råde bod herpå, og med økonomisk støtte fra
Carlsbergfondet oprettedes i foråret 1989 The International
Committee for the Publication of the Carlsberg
Papyri. Komitéens medlemmer er professorerne
Francoise de Cenival (Paris), Janet Johnson (Chicago),
Karl-Th. Zauzich (Wiirzburg), Dr. John Tait
(London), og Paul John Frandsen (CNI). Opgaven er
at fa samlingen publiceret og at genskabe den danske
demotiske tradition ved bl.a. hvert år at invitere en
udenlandsk gæsteforsker til at arbejde på CNI i op til 6
måneder. I 1989 arbejdede således Dr. Michel
Chauveau (Paris) på CNI i 4 måneder og det lykkedes
ham at fa katalogiseret ca. 780 papyri. Projektet tænkes
at løbe i 10 år (Paul John Frandsen).
Udgivervirksomhed:
I instituttets skriftrække med titlen CNI-Publications
er udkommet Bind 8, Poemes Touaregs De L'Ayer,
Texte Touareg 1 (red. Karl-G. Prasse), bind 9, »Miscellanea
Hasaitica« (red. Dan Potts), bind 10, »Upon
this Foundation« (red. Ingolf Thuesen).
CNI-Publications redigeres af Paul John Frandsen,
Dan Potts og Aage Westenholz. Paul John Frandsen
er fortsat medlem af Det humanistiske Fakultets publikationsudvalg.
Dan Potts er blevet redaktør af et nyt tidsskrift »Arabian
Archaeology and Epigraphy«, der bliver udgivet
hos Munksgaard. Første nummer udkommer juni
1990.
Gæster og rejser:
Jesper Eidem har som epigrafiker og arkæolog opholdt
sig i Deir ez-Zoor (Syrien) for at studere materiale fra
Tell Leilan.
Paul John Frandsen har i jan. og feb. gæsteforelæst
ved Yale University, Dept. of Near Eastern Languages
and Civilizations. Han har ligeledes efter indbydelse
gæsteforelæst ved University of Pennsylvania,
Philadelphia, og universitetet i Gottingen.
Daniel Potts har holdt foredrag og forelæsninger i
Cambridge i maj, ved et seminar i Blaubeuren i juni og
ved Peabody Museum, Harvard University i august.
Desuden har han i jan.-feb. ledet de arkæologiske udgravninger
i ed-Dur, Umm al-Quaiwain, U.A.E., og i
juli-august været i USA for at arbejde med møntsamlinger.
Karl-G. Prasse har i januar holdt gæsteforelæsninger
i LAPMO, Aix-en-Provence.
Ingolf Thuesen har været på en studierejse til Khabur-
området i Syrien med henblik på udgravning af
levn fra Ubaid- og Halafkulturerne.
Ikke-europæiske sprog
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9.
Lektorer: Paul John Frandsen, Mogens Trolle Larsen
(orlov), Evelyn Oldenburg, Daniel T. Potts, Karl-G.
Prasse, Aage Westenholz, Eva Richter Ærøe.
Seniorstipendiat: Katarzyna Grosz.
Kandidatstipendiat: Jesper Eidem.
Studentermedhjælp: Bente Holmen.
Jobtilbud: Kathe Bonnicksen, Dan Nielsen.
TAP: Antal årsværk: 1,6.
Lis Skærbo, Anne Zeeberg.
Speciale (konferens, berberisk):
Allaoua, Abdelmadjed: Un parler Berbere d'Algerie
Kabylie.
Specialer (hovedfag, nærorientalsk arkæologi):
Hermansen, Bo Dahl: Ubaid Pottery from the Deep
Sounding at Eanna, Warka. Its Implications for
our Understanding of the Late Ubaid Period in
Southern Mesopotamia.
Lassen, Ulla Hanne Clausager: Metallfussringe des
3., des 2. und Anfang des 1. Jahrtausends v. Chr. in
Siidwestasien.
Publikationer:
Eidem, J.: Anmeldelse af Limet, H.: Textes administratifs
relatifs aux métaux. Archives Royales de
Mari XXV. Syria 66, s. 362-63, Paris 1989.
—: Anmeldelse af Mari: Annales de Recherches Interdisciplinaires
5. Syria 66, s. 363-65, Paris 1989.
-: Historien om et kongerige. Sfinx 3, s. 106-110, Arhus
1989.
—: Some Remarks on the Iltani Archive from Tell al
Rimah. Iraq 51, s. 67-78, London 1989.
Frandsen, PJ .: Tråde and Gult. The Religion of the
Ancient Egyptians: Cognitive Structures and Popular
Expressions. Proceedings of Symposia in Uppsala
and Bergen 1987 & 1988, Gertie Englund, s.
95-108, Stockholm 1989.
—: A Word for "Gauseway" and the Location of "The
Five Walls". The Journal of Egyptian Archaeology
75, s. 113-23, London 1989.
—: Mana ... if we are to talk in terms of modern professional
jargon. Om Jens Vanggaard og Ramses den
Anden. GHAOS. Dansk-Norsk Tidsskrift for Religionshistoriske
Studier 10, s. 95-115, Københavns
Universitet 1988.
Oldenburg, E.F.: Af sengens kulturhistorie. Papyrus 9
(1), s. 4-14, København 1989.
Potts, D.T: Gundeshapur and the Gondeisos. Iranica
Antiqua 24, s. 323-37, Gent, Belgien 1989.
—: Seleucid Karmania. Archaeologia Iranica et Orientalis:
Miscellanea in Honorem Louis van den Berghe,
L. de Meyer, E. Haerinck, s. 581-604, Gent,
Belgien 1989.
325
-: Miscellanea Hasaitica. Københavns Universitet
1989, 104 s.
Prasse, K., Mohamed, G.: Poemes Touaregs de l'Ayr
1, Texte touareg, Révision et Introduction Karl-G.
Prasse. GNI-Publications 8. Københavns Universitet
1989, 425 s.
Prasse, K., Tolstrup, LA.: Ægyptisk-arabisk begynderbog
(Gairo-dialekt) 3. København 1989, 75 s.
-, Tolstrup, I.A.: Ægyptisk-arabisk begynderbog
(Gairo-dialekt) 4. København 1989, 88 s.
—: Awjili, parler berbere d'Augila pp. 1052-1055. Encyclopédie
Berbere VII, Asarakae-Aurés, UISPP,
UISAE, LAPMO, s. 953-1095, Aix-en-Provence,
Frankrig 1989.
Aage Westenholz
3a. Center for sammenlignende Kulturforskning
Historie:
Det humanistiske Fakultet oprettede pr. 1.2. 1985
Center for sammenlignende Kulturforskning. Centret
er administrativt knyttet til Carsten Niebuhr Instituttet
for nærorientalske oldtidskulturer. Centret blev
oprettet med henblik på at fremme og koordinere
tværfaglige aktiviteter i udforskningen af sociale og
kulturelle systemer i deres historiske kontekst.
Centrets aktiviteter har siden 1.1.1986 i det store og
hele været overført til Det humanistiske Forskningscenter
og har ikke haft selvstændige bevillinger
siden 1986.
Aage Westenholz
4. Institut for Eskimologi
Historie:
Der har siden 1920 været en lærestol i »Grønlandsk
(eskimoisk) sprog og kultur« ved Københavns Universitet,
men Institut for Eskimologi blev først oprettet
i 1967. Instituttet har haft til huse forskellige steder
i den indre by og siden 1980 i Fiolstræde 10.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter sproglige,
kulturelle og samfundsvidenskabelige emner. Geografisk
er forskningen koncentreret om inuitområderne i
Grønland, Canada, Alaska og Sibirien med hovedvægten
lagt på Grønland.
326 Det humanistiske Fakultet
De sidste årtiers økonomiske og politiske udvikling i
de arktiske områder har medført et øget behov for eskimologisk
forskning i bred forstand og dermed et forsknings-
og informationsmæssigt pres på medarbejderne
ved instituttet, som er det eneste tværfaglige institut i
Danmark med speciale i Arktis. Det er siden instituttets
oprettelse lykkedes at opbygge et særdeles godt
bibliotek, der indeholder meget materiale, som ikke
findes andre steder i Danmark.
Den 29. september blev der organiseret en temadag
om shamanisme i Arktis, hvori alle instituttets medarbejdere
deltog sammen med inviterede lærere og studerende
fra andre interesserede institutter. Endvidere
medvirkede der en repræsentant for »the Shamanistic
Revival« i USA. Der var tale om en noget utraditionel,
men vellykket blanding af foredrag, diskussion, grønlandsk
trommesang og indiansk shamanistisk raslen.
1. Den komparative eskimoiske ordbog
Der blev arbejdet videre på det langsigtede ordbogsprojekt,
der blev påbegyndt i 1988 i Alaska. I første
halvdel af året var Dr. Lawrence Kapian fra Alaska
Native Language Center, University of Alaska, Fairbanks
fortsat gæst ved instituttet. I samarbejde med
ham er de komparative data, som prof. E. Holtved efterlod,
nu alle blevet gennemgået og integreret i ordbogens
database. Sidst på året deltog også Nikolai
Vakhtin fra Institut for Lingvistik i Leningrad i projektet.
Her var der tale om nye data for Sirenikisk — et
meget afvigende og næsten uddødt sprog i Sibirien. De
fleste vestgrønlandske stammer, der har beslægtede
former i Nordamerika, er nu indgået i ordbogen. De
eksisterende kilder for østgrønlandsk og Thuledialekten
er også ved at blive gennemgået for relevante former
(Michael Fortescue).
2. Udviklingen af morfofonemisk kompleksitet i eskimoiske
sprog
Med udgangspunkt i den komparative eskimoiske
ordbog er der foretaget en rekonstruktion af de historiske
forløb, som de indviklede morfofonemiske forhold
(variation og grænsefænomener af morfemer) i de moderne
eskimoiske sprog forudsætter. Rekonstruktionen
afspejler overgangen fra et tidligere mere agglutinerende
stade i udviklingen af disse polysyntetiske
sprog (Michael Fortescue).
3. Grønlandsk-dansk ordbog
Deltagelse i redaktionsarbejdet med den grønlandskdanske
ordbog »Ordbogi« (1977), som i revideret og
stærkt forøget udgave vil blive udgivet under navnet
»Oqaatsit« i 1990 (Inge Kleivan).
4. Grønlandske symboler
Fortsat arbejdet med at kortlægge brug af symboler i
det moderne Grønland (Inge Kleivan).
5. Den grønlandske kajak
En lille brik til kajakkens kulturhistorie: Hvorfor og
hvordan kom grønlandske kajakmænd om bord på europæiske
skibe i åben sø? En mindre undersøgelse baseret
på grønlandske og danske kilder (Inge Kleivan).
6. Fangstens betydning i Grønland
Forholdet mellem lønarbejde, indhandling og subsistens
i Grønland. Udgangspunktet er en mindre bygd
i det centrale Vestgrønland (Jens Dahl).
7. Selvbestemmelse, kultur og identitet
Fortsat arbejde med komparativt projekt over selvstyremodeller
i det arktiske område. En voksende etnisk
bevidsthed har medført fremsættelse af krav om forskellige
former for selvbestemmelse. Flere eksempler
tyder imidlertid på, at den omvendte proces også forekommer.
Projektet sigter mod en kortlægning af forholdet
mellem etnopolitiske processer og identitetsskabelsen
(Jens Dahl).
8. Grønlands sikkerhedspolitiske stilling i det danskamerikanske
forhold i de formative år 1945-54
Delprojekt til videre belysning af publicerede urfolksretlige
analyser af de amerikanske baser i Grønland.
Tidligere danske, grønlandske og udenlandske kilder
er blevet suppleret med omfattende datamateriale
indhentet ved arkivarbejde i USA (Jens Brøsted).
9. De internationale menneskerettigheder og deres gennemførelse
i Grønland
Den usikre gennemførelse af menneskerettighederne i
Grønland undersøgt med udgangspunkt i Menneskerettighedskomitéens
behandling af Danmarks 2. periodiske
rapport (Jens Brøsted).
10. Suverænitetsbevægelsen i Alaska
Fortsatte undersøgelser i forbindelse med undervisning
om indfødt politisk udvikling og retsstilling efter
kritikken og revisionen af Land Claims loven fra 1971
(Jens Brøsted).
11. Exxon Valdez ulykken i Alaska.
Behandlet med særlig henblik på betydningen for de
indfødte lokalsamfund (Jens Brøsted).
12. Slægtshistorie, bosættelsesmønster og social stratifikation
i Sydvestgrønland, 1750-1950
Forskningsprojektet omhandler demografiske, genealogiske
og etnografiske betingelser for sociale gruppers
opkomst og viabilitet i Sydvestgrønland. Projektet beskæftiger
sig især med befolkningen under den tyske
Brødremission ved Lichtenfels (1758-1900), og der arbejdes
med en to-faset model til analyse dels af gruppens
dannelse v.h.a. forskellige spatio-kulturelle gruppers
migration fra Grønlands østkyst m.v.,-ogdels til
analyse af gruppens reproduktion som demografisk og
Ikke-europæiske sprog 327
ægteskabsmæssigt lukket gruppe (Hans-Erik Rasmussen).
13. Undersøgelse af programmel til mikro-datamat
med henblik på anvendelse i antropologiske analyser
I forbindelse med undersøgelsen planlægges en »Nordisk
Workshop i brugen af mikrodatamat i antropologien
m.v.« (Hans-Erik Rasmussen).
14. Religiøs synkretisme i arktiske inuitsamfund
(Birgitte Sonne).
IJdgivervi rksomhed:
Jens Dahl er i redaktionen af Stofskifte - tidsskrift for
antropologi, Michael Fortescue er i redaktionskomitéen
for Acta Linguistica Hafniensia, Inge Kleivan er
redaktionskomiteerne for Etudes/Inuit/Studies og
Acta Borelia, Nordicjournal ofCircumpolar Societies
og Hans-Erik Rasmussen er i redaktionen af Jordens
Folk - Etnografisk Revue. Birgitte Sonne er redaktør
ved Danmarks Radios Interaktiv-Videoprojekt »Siulleq
«.
Gæster og rejser:
Larry Kapian, University of Alaska har fortsat sit ophold
ved instituttet i hele forårssemesteret i forbindelse
med det komparative ordbogsprojekt, og Nikolai
Vakhtin fra Institut for Lingvistik, Leningrad har tilbragt
efterårssemesteret ved instituttet i forbindelse
med samme projekt. Ligeledes fra Leningrad var historikeren
Valerij Vozgrin på besøg i en måned i efteråret.
Forskningsrejser:
Arkivundersøgelser på National Archives i Washington
D.C. omkring Grønlands stilling i det dansk-amerikanske
forhold 1945-1954 (Jens Brøsted).
Deltagelse i symposier og kongresser:
Symposiet »Grønland i national bevægelse og kulturel
identitet i komparativ perspektiv«, Aarhus Universitet
(Inge Kleivan), FN's arbejdsgruppe for indfødte,
Geneve (Jens Dahl).
Gæsteforelæsninger:
Smithsonian Institute, Washington (Jens Brøsted),
Nationalmuseet, København (Hans-Erik Rasmussen).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3,5.
Lektorer: Jens Dahl ('/2 år), Michael Fortescue, Inge
Kleivan.
Eksterne lektorer: Birgitte Sonne, Gaba Thorning.
Seniorstipendiat: Jens Brøsted {V2 år).
Kandidatstipendiat: Hans-Erik Rasmussen {Vi år).
Undervisningsassistent: Lars KristofTersen.
TAP: Antal årsværk: 0,7.
Adda Schack Andersen.
Specialer (konferens):
Nielsen, Jørn Lars Berglund: Suverænitet og økonomisk
styring eksemplificeret ved: Inupiats økonomiske
og politiske institutioner på North Slope,
Alaska, set i forhold til olie- og gasaktiviteter i Prudhoe
Bay.
Thomsen, Marianne Lykke: Inuit Women in Greenland
and Canada - Politicai Influence through Formal
and Informal Structures.
Specialer (hovedfag):
Elling, Henrik Michael: Palæo-eskimoiske kulturer i
Grønland.
Forchhammer, Søren: Erhvervsøkonomisk og social
udvikling i et grønlandsk fangersamfund — Forudsætninger
og konsekvenser.
Lyberth, Jakob Seth Møller Ole T: Diskursive studier
i Pavia Petersens romantiske poesi.
Publikationer:
Brøsted, J.: Nyt fra Invin-Nuna — det barbariske
Grønland. Anmeldelse af Peder Hansen Resen:
Groenlandia under red. ved J. Kisbye Møller og af
Poul Egede: Efterretninger om Grønland. Dagbladet
Information 28.7.89, s. 7, København 1989.
—: Knud Rasmussens møde med Nunivak-eskimoerne.
Anmeldelse af Birgitte Sonne: Aqayut. Knud
Rasmussens samlinger fra Nunivak Alaska / Eskimo
Masks from the 5th Thule Expedition. Dagbladet
Information 8.3.89, s. 7, København 1989.
—: Verdenserklæring om indfødte rettigheder (udkast).
FN-Orientering 3, s. 11-15, København
1989.
—, Fægteborg, M.: Olie på vandene. Grønland 3-4, s.
111-17, København 1989.
-: Danish Accession to the Thule District, 1937. Nordicjournal
of International Law 57 (3), s. 259-65,
København 1989.
-, Fægteborg, M.: Uddrag fra: Thule — fangerfolk og
militæranlæg: Kap. VIII. Konklusion & Kap. XIII.
Valg afløsning. Den 4. Verden — et spørgsmål om
overlevelse. Antologi, Tove Friis (red.), s. 127-32,
København 1989.
Brøsted, J.: Indigenous Rights Centers — A Directory.
Research, Education and Legal Service. IWGIA
Yearbook 1988, International Work Group for Indigenous
Peoples, s. 189-99, København 1989.
Brøsted, J.: Da staten kom til Thule. Tusaat, Forskning
i Grønland 2/88, s. 1-12, København 1989.
—: Bekendtgørelse af menneskerettigheder på grønlandsk.
Juristen 8, s. 344-46, København 1989.
—: Publication of human rights instruments in Greenlandic
— a proposal for a handbook on human rights.
IWGIA Newsletter 58, s. 43-48, København 1989.
328 Det humanistiske Fakultet
Dahl, J.: Hunting and Subsistence in Greenland in
the Light of Socio-Economic Relations. Greenland
Subsistence Hunting, Janne Jervin (ed .), s. 81-
100, Nuuk 1989.
Fortescue, M.: Thule and Back: A critical appraisal
of Knud Rasmussen's contribution to Eskimo language
studies. Etudes Inuit Studies 12 (1-2), s.
171 -92, Québec, Canada 1989.
—; Inuit ogaasiisa nalunaarsorneqarfiat (tekst til kort
over Inuitsprogene). Kalaallit Nunaat / Grønland
Atlas, Christian Berthelsen, Ebbe Mortensen, Inger
Holbech Mortensen, s. 18 & 108, København
1989.
Kleivan, I,; Anmeldelse af Birgitte Sonne: Agayut:
Nunivak Eskimo Masks and Drawings from the
5th Thule Expedition 1921-24. København 1988.
Jordens Folk. Etnografisk revy 24 (2), s. 38-39,
København 1989.
—: Egede, Hans P. Handbook of North American
Indians, Vol. 4, History of Indian-VVhite Relations,
Wilcomb E. Washburn, William C. Sturtevant
(eds), s. 642, Washington D.C. 1988.
-: Børnebøger i Grønland: Sprog og indhold. Bilingualism
and the Individual. Copenhagen Studies
in Bilingualism, Vol. 4. Multilingual Matters 42,
A. Holmen, E. Hansen,J. Gimbel,J. N.Jørgensen
(e ds), s. 325-37, Clevedon, Philadelphia, USA
1988.
-: Aningaaq. The Encyclopedia of Religion, Vol. 1,
Mircea Eliade, s. 302-303, New York 1987.
-: Inuit Religion. The Encyclopedia of Religion,
Vol. 7, Mircea Eliade, s. 270-73, New York 1987.
Sedna. The Encyclopedia of Religion, Vol. 13,
Mircea Eliade, s. 165-66, New York 1987.
-: Institute of Eskimology, University of Copenhagen.
Inter-Nord 18, s. 367-71, Paris 1988.
Burch, E.S.: The Work of Knud Rasmussen Among
the Inuit: An Introduction / Læuvre de
Knud Rasmussen chez les Inuit: Introduction. Etudes
Inuit Studies 12 (1-2), s. 5-19, Québec, Canada
1988.
-, Gilberg, R., Burch, E.S.: Selected Works by Knud
Rasmussen. Etudes Inuit Studies 12 (1-2), s. 205-
21, Québec, Canada 1988.
Burch, E.S., Gilberg, R: Selected Titles About
Knud Rasmussen and his Work / Liste d'ouvrages
sur Rasmussen et son æuvre. Etudes Inuit Studies
12 (1-2), s. 223-33, Québec, Canada 1988.
Rasmussen, H.: Stifinderen - en samisk spillefilm.
Jordens Folk. Etnografisk revy 24 (1), s. 29-32,
København 1989.
—: Anmeldelse af: Chr. Berthelsen, Inger Mortensen
& Ebbe Mortensen: Kalaallit Nunaat - Atlas -
Grønland, Nuuk/Godthåb 1989. Jordens Folk. Etnografisk
revy 24 (3), s. 39-40, København 1989.
Michael Fortescue
Klassiske sprog
Klassiske sprog
1. Institut for græsk og latinsk
M iddelalderfilologi
Center for europæiske Middelalderstudier
Instituttet fungerer dels som samarbejdsorgan (center)
for forskning og undervisning i middelalderlige
emner, dels som hjemsted for en gennemgående filologisk
præget forskning, især vedrørende tekster på europæisk
middelalders to internationale sprog, græsk
og latin. Centerfunktionen har i år særlig været markeret
ved opbygningen af et stadig større program til udveksling
af lærere og studerende mellem København
og andre universiteter i EF. Programmet ledes af G.
Caie og financieres af Fællesskabet. En ny 1-årig uddannelse,
middelalderkundskab, trådte officielt i kraft
i 1989. Medarbejdernes forskning fordeler sig som fig.:
1. Antik og middelalder
Den vesteuropæiske middelalders benyttelse af antikke
latinske tekster er blevet undersøgt af B. Munk Olsen,
med flg. problemstillinger: (a) Hvilke klassiske
tekster indgik i skoleprogrammerne på forskellige niveauer?
(b) Hvilke principper og hvilken praksis lå til
grund, når man dengang udgav antikke tekster? Han
har i samarbejde med J. Hamesse (Louvain-la Neuve)
og J Deckers undersøgt florilegier som kilde til vor
forståelse af middelalderens kultur (med henblik på
publikation i serien »Typologie des sources du moyen
åge occidental«). K. Friis-Jensen har ledet et forskeruddannelseskursus
om klassikerne i middelalder og
renæssance og har med henblik på serien »Corpus
Translationum et Commentariorum« registreret og
beskrevet 9.-12. århundredes kommentarer til Horats
digte, viet et særligt studium til Saxos forhold til historikerne
Valerius Maximus, Curtius og Justin, samt i
øvrigt fortsat arbejdet på en ny tekstkritisk udgave af
Saxos historieværk fra omkring 1200. Ældre historieværker
fra ca. 500-800, der som hans skulle bringe
germanske folk ind i den latinsksprogede kulturs varme,
var genstand for en Ph.D.-afhandling ved L. B.
Mortensen.
2. Vesteuropæisk filosofi, sprog- og naturvidenskab
A. Tabarroni og R. Lambertini (begge stipendiater fra
Bologna) afsluttede i samarbejde med S. Ebbesen udgaver
og fortolkninger af logiske og erkendelselsteoretiske
tekster fra 13.-14. årh. A. Tabarroni påbegyndte
endvidere en udgave af Tue af Viborgs kommentar fra
1430erne til Aristoteles' Metafysik; den skal trykkes i
Corpus Philosophorum Danicorum Medii Aevi
(»Samlede værker af danske videnskabsmænd fra
middelalderen«, under Det danske Sprog- og Littera329
turselskab), som har S. Ebbesen til hovedudgiver.
Som ledsageforskning til samme serie har F. S. Pedersen
fra Odense Univ. ved instituttet arbejdet med
overleveringshistorie for astronomiske tabelværker fra
12.-13. årh. S. Ebbesen har med I. Rosier og A. de
Libera, begge Paris, samarbejdet om udgave af logiske
og grammatiske essays (sophismata) fra 13. årh., ledet
et dansk-hollandsk-belgisk projekt til udgave af Johannes
Buridans Summulæ (14. årh.) og et dansksvensk-
finsk projekt til registrering af Aristoteleskommentarer
i Nordens biblioteker, samt fortsat arbejdet
på en »Middelalderens Filosofihistorie.«
3. Den ortodokse kirkes musikalske tradition
J. Raasted, der er medredaktør af den internationale
serie »Monumenta Musicae Byzantinae«, har til den
fortsat arbejdet på en facsimileudgave af håndskriftet
Ambrosianus gr. 44 (A. 139.sup.). N. UlfT-Møller har
arbejdet med den musikalske udvikling i russiske sticherarer
fra 12. til 17. århundrede, og Chr. Troelsgaard
har påbegyndt en undersøgelse af de byzantinske
liturgiske sange i vestlig tradition.
4. Andet
G. Caie har arbejdet på udgaver af tekster om dommedag
fra det angelsaksiske England; »Old English
Judgment Day II« og Bedas »De die iudicii«. Endvidere
på udgave af Chaucer's »The Man of Law's Prologue
and Tale« (14. årh.) og på en artikel om folkesproglig
poesi i håndskriftet CCCC 201. K. Friis-Jensen
har fortsat arbejdet med en udgave af bibliotekskataloger
fra Peterborough Abbey og med nylatinsk
litteratur fra 1500-tallet. B. Schartau med en katalog
over de græske håndskrifter på Det kongelige Bibliotek.
B. McGuire har i USA påbegyndt feltstudier af
klostersamfunds fortsættelse af middelalderlige traditioner,
samt studier af senmiddelalderens fromhedsudtryk,
især i nordiske klostermiljøer, med henblik på
en omvurdering afj. Huizingas forståelse af perioden.
Han har endvidere foretaget studier af omstændigheder
ved Bernhard af Clairvaux's liv (12. årh.) og legender
om ham samt, i fællig med M. Cawley fra Oregon,
arbejdet med cisterciensiske helgenlegender fra
1200-tallet. J. Raasted har ledet instituttets fællesprojekt
om udgivelse af en hidtil ukendt version af sidste
bog af Petrus Comestors Historia Scholastica (12.
årh.) og har i øvrigt tilrettelagt udgave af de latinske
tekster i det senmiddelalderlige danske blandingshåndskrift
AM 76,8°.
Redaktionsvirksomhed:
Flere af instituttets medarbejdere har medvirket som
redaktører af artikelsamlinger, samt af tidsskrifterne
Classica et Mediaevalia, Revue d'Histoire des Textes,
Archivum Latinitatis Medii Aevi, Vox Mediaevalis,
Medieval Philosophy and Theology. Instituttets eget
talerør, Cahiers de l'Institut du Moyen Age Grec et
330 Det humanistiske Fakultet
Latin, udkom med to numre (58-59), tilsammen ca.
700 sd.
Gæsteforelæsninger m.v.:
Medarbejderne har holdt gæsteforelæsninger ved universiteter
og konservatorier som flg.: B. McGuire i Los
Angeles, Riverside, Kalamazoo, Oxford. J. Raasted i
Helsinki. K. Friis-Jensen i Bergen. G. Caie i Groningen.
B. Munk Olsen i Firenze, Rom og Odense. S. Ebbesen
i Warszawa og Krakow. N. UlfT-Møller i
Moskva.
N. UlfT-Møller deltog i »30th World Conference on
Traditional Music« i Schladming, og »15th US Conference
on Byzantine Studies« i Amherst; S. Ebbesen
talte ved symposiet »Gli studi di filosofia medievale
tra Otto e Novecento« i Rom; G. Caie deltog i International
Medieval Drama Congress i Lancaster og talte
ved Nordic Association of English Studies' møde i
Helsingør.
Rejser m.v.:
Rejser til fremmede biblioteker for håndskriftsstudier;
Paris (K. Friis-Jensen), Firenze og Krakow (S. Ebbesen).
B. Munk Olsen har til samme samt administrative
formål besøgt Paris, Oslo, Firenze, Rom, Cesena,
Wien, Melk, London, New York, Baltimore, Princeton,
Harvard, Yale.
Kollegiale organer:
B. Munk Olsen har året igennem beklædt posten som
formand for Statens humanistiske Forskningsråd. G.
Caie blev af rektor tildelt titlen »Årets Underviser«.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7 (+ 2 fondsbetalte).
Professor: Dr.univ. Birger Munk Olsen.
Docent: Dr.phil. Jørgen Raasted.
Lektorer: Dr.phil. Sten Ebbesen, Brian McGuire,
D.phil., Dr. Graham Caie.
Adjunkt: Dr.phil. Karsten Friis-Jensen.
Kandidatstipendiater; Ph.D. Lars Boje Mortensen,
cand.mag. Christian Troelsgård.
Ekstern lektor: Christian Gorm Tortzen.
Fondslønnede stipendiater: Ph.D. Bjarne Schartau,
Ph.D. Nina UlfT-Møller.
Akademisk medarbejder: Cand.phil. Conrad Kisch.
TAP: Antal årsværk: 1.
Overassistent: Hannah Krogh Hansen
Studentermedhjælp: Signe Louw.
Ph.D.a/handlinger:
Afhandlingens opbevaringssted angives i parentes efter
titlen.
Mortensen, Lars Boje; latinsk middelalderfilologi: Civiliserede
barbarer - folkevandringens historikere
400-800 (Institut for græsk og latinsk middelalderfilologi).
Schartau, Bjarne; bysantinsk kirkemusik: En kypriotisk
kirkemusiker mellem øst og vest (Institut for
græsk og latinsk Middelalderfilologi).
Speciale (hovedfag):
Haaning, Aksel: Alkymien i det 13. årh. Thomas
Aquinas og Albertus Magnus.
Publikationer:
Ebbesen, S.: Three 13th-century Sophismata about
Beginning and Ceasing. Cahiers de Tlnstitut du
moyen-åge grec et latin 59, s. 121-80, Københavns
Universitet 1989.
Friis-Jensen, K.: Maximus Pontifex in Saxo Grammaticus.
The textual fidelity of the editio princeps. Cahiers
de l'Institut du moyen-åge grec et latin 59, s.
323-30, Københavns Universitet 1989.
—: Was Saxo Grammaticus a Canon of Lund? Cahiers
de l'Institut du moyen-åge grec et latin 59, s. 331-
57, Københavns Universitet 1989.
McGuire, B.P: Efterskrift. Festung Europa og de
usynliggjorte flygtninge. Europa og de fremmede i
middelalderen, Kurt V. Jensen (red.), s. 225-34,
København 1989.
—: Østens ørkenfædre og Vestens efterligning. Europa
og de fremmede i middelalderen, Kurt V. Jensen
(red.), s. 11-26, København 1989.
—: Taking Responsibility: Medieval Cistercian Abbots
and Monks as their Brother's Keepers. Citeaux.
Commentarii Cistercienses 39, 1988, s. 249-
69, Citeaux, Frankrig 1989.
—: Purgatory, The Communion of Saints, and Medieval
Change. VIATOR. Medieval and Renaissance
Studies 20, s. 61-84, Los Angeles, California,
USA 1989.
-: The First Cistercian Renewal and a Changing
Image of Saint Bernard. Cistercian Studies 24, s.
25-49, Gethsemani, Kentucky, USA 1989.
-: Peopling Solitude. Petrarch in Crisis years, 1346-
50. A Literary Miscellany, presented to Ericjacobsen.
Publications of the Dept. of English, Vol. 16,
Graham D. Caie, Holger Nørgaard (eds), s. 17-31,
Københavns Universitet 1988.
Olsen, B.M.: L'étude des auteurs classiques latins aux
Xr et XIP siécles. Tome II, 2. Addenda et corrigenda
- Tables. Paris 1989, 310 s.
—: Les bibliothéques bénédictines et les bibliotheques
de cathédrales: les mutations des XF et XIP
siécles. Histoire des bibliothéques franfaises. Tome
I. Les bibliothéques médiévales, André Vernet, s.
30-43, Paris 1989.
-, Petitmengin, P: Les bibliothéques et la transmission
des textes. Histoire des bibliothéques franfaises.
Tome 1. Les bibliothéques médiévales, André
Vernet, s. 414-35, Paris 1989.
i
Klassiske sprog
Raasted, J.; Zur Melodie des Kontakion Heparthenos
sémeron. Cahiers de l'institut du moyen-åge grec et
latin 59, s. 233-46, Københavns Universitet 1989.
—: Compositional Devices in Byzantine Chant. Cahiers
de l'institut du moyen-åge grec et latin 59, s.
247-70, Københavns Universitet 1989.
—: Byzantine Heirmoi and Gregorian Antiphons,
Some observations on structure and style. Cahiers
de l'institut du moyen-åge grec et latin 59, s. 271-96,
Københavns Universitet 1989.
Tortzen, C.G.: Lukian: Æslet. Helsingør 1989, 48 s.
Aischines fra Sphettos I-II. Klassikerforeningens
Meddelelser 121 & 122, s. 10-39;8-29, Helsingør
1989.
—: Redaktion af: Liber compositionum. Christian
IV's latinske brevstile 1591-1593. Hjørring 1988,
262 s.
-: Introduktion til Æslet. Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning
311 (1987), s. 66, København 1988.
Sten Ebbesen
2. Institut for klassisk Filologi
I anledning af DVUs planer om indskrænkninger af
humanistisk forskning har instituttets medarbejdere
arbejdet på at synliggøre fag og institut i flere forskellige
sammenhænge; bl.a. har man sammen med søsterinstitutterne
i Odense og Århus udgivet »GRÆSK,
LATIN - OG SIDENHEN, Tolv års forskning ved de
klassiske institutter.« I forbindelse med Det humanistiske
Forskningsråds initiativ »Hellenismen« har instituttet
i efteråret afholdt en tværfaglig forelæsningsrække
om »Det hellenistiske og romerske Ægypten«
med mange deltagere. Instituttets medarbejdere har
rådgivet offentlige institutioner og private virksomheder.
Instituttet er hjemsted for Forum for Renæssancestudier.
Den fulde beretning fas ved henvendelse til instituttets
sekretariat.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet danner ramme om forskning i meget forskellige
emner med det fællestræk, at beherskelsen af
græsk og/eller latin er forudsætning for, at man kan
behandle stoffet. J. Christensen og C. M. Taisbak beskæftiger
sig med en række sproglige emner, der er forudsætning
for overhovedet at arbejde med disse tekster.
B. Mygind studerer, som led i forskningsrådets
Hellenisme-initiativ, oversættelsen af græske filosofiske
fagudtryk til latin.
Et andet vigtigt område er studiet af håndskrifter og
331
papyri, hvorigennem de antikke tekster er overleveret
til eftertiden; A. Biilow-Jacobsen udgiver dels papyri,
dels tekster på potteskår, som fremkommer ved udgravningen
af Mons Claudianus-stenbruddet i Ægypten.
A. Biilow-Jacobsen har også varetaget Papyrussamlingen
og udgiver løbende Papyri Carlsberg (som
findes på Carsten Niebuhr Instituttet).
Et hovedemne i faget er udgivelse, kommentering
og oversættelse af græske og latinske tekster; L. Andersen
har deltaget i arbejdet med den nye bibeloversættelse
og er i færd med at udgive og kommentere græske
orakelvers; M. Skafte Jensen, P. Zeeberg og K. Skovgaard-
Petersen er i gang med at oversætte og udgive
danske renæssancetekster, der er skrevet på latin. J.
Mejer er med til at oversætte Sophokles' Kong Ødipus
for Det kgl. Teater; C. M. Taisbak oversætter og kommenterer
græske og latinske matematiske tekster. Litterære
studier spænder fra studiet af Homers poetik
(M. Skafte Jensen) over antik talekunst (J. Christensen)
og lejlighedslitteraturens historie fra oldtid til renæssance
(P. Harsting) til 1500-tallets danske latinpoesi
(M. Skafte Jensen). Inden for græsk historie koncentrerer
forskningen sig om Athen i det 5.-4. årh. f.
Kr.: M. Herman Hansen viderefører sine studier over
det athenske demokrati og, sammen med nogle studerende,
over befolkningsudviklingen belyst ud fra en
edb-baseret fortegnelse af alle athenske gravindskrifter
400 f.Kr.-300 e.Kr. V. Gabrielsen koncentrerer sig
om den athenske flåde og dens administration. J. Mejer
arbejder med antik filosofihistorie og filosofihistorieskrivning;
J. Christensen viderefører studier i stoisk
samfundsfilosofi.
Flere af instituttets medarbejdere beskæftiger sig
med arkæologi: V. Gabrielsen og A. Biilow-Jacobsen
deltager i udgravninger på Kypern og i Ægypten,
mens H. Salskov Roberts arbejder med en gruppe
Mars-figurer fundne i Danmark, og med faliskisk keramik.
På IKF er placeret den danske del af Forum for Renæssancestudiers
fællesnordiske forskningsprojekt
»Nordisk litteratur på latin og dens forhold til Europa
«, der er finansieret af Nordisk Samarbejdsnævn for
humanistisk Forskning (NOS-H) og de humanistiske
forskningsråd i de fem nordiske lande. Projektet, som
ledes af M. Skafte Jensen, har tilknyttet to forskningsstipendiater,
L. Boje Mortensen og K. Skovgaard-
Petersen. Der arbejdes på en koordineret edbregistrering
af disse latinske tekster, denne registrant
har hovedsæde i København.
Fdglige hverv, udgivervirksomhed m.m.:
»Homerstudier«, sidste bind af en serie på fire planlagt
og redigeret af L. K. Andersen, J. Christensen, M.
Skafte Jensen, H. Salskov Roberts samt K. Møller
Nielsen.
M. Alenius er medredaktør af Renæssancestudier
og medlem af bestyrelsen for Museum Tusculanum
332 Det humanistiske Fakultet
samt medlem af initiativgruppen for Forum for Renæssancestudier.
A. Biilow-Jacobsen er Field Director for the International
Photographic Archive of Papyri og medlem
af The International Committee for the Excavation
of Mons Claudianus.
J. Christensen er formand for Videnskabernes Selskabs
Kommission for Corpus Lexicographorum
Græcorum og medlem af dets Kommission for Thesaurus
Linguae Latinae og af SHF's styringsgruppe
for Projekt nordisk Nylatin og programgruppen for
Hellenisme-initiativet.
M. Herman Hansen er referee for tidsskrifterne
American Journal of Ancient History, Classical Philology,
Greek, Roman and Byzantine Studies og
Classical World.
M. Skafte Jensen er medlem af redaktionskomiteen
for Oral Tradition, af initiativgruppen for Forum
for Renæssancestudier, af redaktionen af serien Renæssancestudier
og af styrelsen for Center for sammenlignende
Kulturforskning, efor for Den arnamagnæanske
Kommission samt leder af NOS-H
projektet »Nordisk litteratur på latin og dens forhold
til Europa« og af det tilsvarende danske SHF-initiativ.
J. Mejer er formand for Folkeuniversitetet i Kbh.,
studieleder for Antikken og programrådsmedlem;
medlem af og generalsekretær for Platonselskabets
præsidium samt redaktør af rapport fra Platonsselskabets
symposium i København 1987; referee for
Classical World.
P. Zeeberg er medlem af redaktionen af Museum
Tusculanum og af initiativgruppen for Forum for
Renæssancestudier.
Gæsteforelæsninger og rejser:
A. Biilow-Jacobsen har i Ægypten deltaget i udgravningen
af Mons Claudianus i jan.-marts, og har holdt
foredrag ved 19. internationale papyrologkongres i
Kairo, og i Århus.
J. Christensen har holdt foredrag ved Platonselskabets
symposium i Trondheim.
V. Gabrielsen har forsket ved Wolfson College,
Cambridge og har i september været på Kypern som
led i projektet »Roman Cyprus«.
M. Herman Hansen har holdt gæsteforelæsninger
ved Rijksuniversiteit te Leiden og ved Yale, Cornell,
Harvard (The Loeb Lecture) og Boston universiteter,
USA.
P. Harsting opholdt sig ved Det danske Akademi i
Rom 1/2-1/7.
M. Skafte Jensen har holdt gæsteforelæsninger ved
universitetet i Trento, Italien, og været arrangør af det
fællesnordiske symposium om nylatin på Lysebu.
J. Mejer har holdt gæsteforelæsninger ved Rutgers
University, New Jersey, University of Maryland, College
Park, University of Florida, Gainsville, alle USA,
og Werner-Reimers-Stiftung, Bad Homburg, Tyskland.
H. Salskov Roberts har gjort studier ved museet i
Ravenna og optaget billeder dér samt ved udgravningen
af det romerske Sentinum til instituttets samling.
K. Skovgaard-Petersen har demonstreret Projekt
nordisk Nylatin's database i Rom, København og
Oslo og har været på studieophold i London juniokt.
P. Zeeberg har holdt foredrag ved det fællesnordiske
symposium om nylatin på Lysebu.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professor: Johnny Christensen.
Lektorer; Mogens Herman Hansen, Minna Skafte
Jensen, Jørgen Mejer, Helle Salskov Roberts, Christian
Marinus Taisbak.
Seniorstipendiat: Vincent Gabrielsen.
Kandidatstipendiat: Peter Zeeberg.
Introduktionsstipendiat: Pernille Harsting.
Forskningsprofessor: Adam Biilow-Jacobsen.
Fondslønnede stipendiater: Marianne Alenius, Lene
Andersen, Lars Boje Mortensen, Benedicte Mygind,
Karen Skovgaard-Petersen.
TAP: Antal årsværk: 1.
Assistenter: Lone Kievehøj, Vivi Lund.
Ph.D.a/handling:
Afhandlingens opbevaringssted angives i parentes efter
titlen.
Pade, Marianne: Guarino og Plutarch (Specialebiblioteket,
KUA).
Specialer (hovedfag, klassisk filologi):
Rubinstein, Lene; Adoption i Athen. En beskrivelse af
institutionen og en vurdering af dens udbredelse.
Topp, Pia Wedell: Vivae Defossae. Studier i Vestalindeinstitutionen.
Speciale (hovedfag, klassisk latin):
Helles, Sven: Anklagerbelønninger i politiske processer
i romersk strafferetspleje.
Publikationer:
Biilow-Jacobsen, A.: Two Greek Papyri Carlsberg
from Tebtunis. P. Carlsberg 53 & 57. Zeitschrift fur
Papyrologie und Epigraphik 78, s. 125-31, Bonn,
BRD 1989.
Gabrielsen, V: IG II2 1609 and Eisphora Payments in
Kind? Zeitschrift fur Papyrologie und Epigraphik
79, s. 93-99, Bonn, BRD 1989.
—: The Number of Athenian Trierarchs after ca. 340
B.C. Classica et Mediaevalia 40, s. 145-59, København
1989.
Klassiske sprog 333
Hansen, M.H.: Was Athens a Democracy? Det kgl.
danske Vidsk. Selsk., Hist. Filos. Medd. 59, s. 47,
København 1989.
The Athenian Ecclesia II. A Collection of Articles
1983-89. Københavns Universitet 1989, 324 s.
—: Athenian Democracy — Institutions and Ideology.
Classical Philology 84, s. 137-48, Chicago,
USA 1989.
Demography and Democracy — A Reply to Eberhard
Ruschnbusch. Ancient History Bulletin
3, s. 40-44, Calgary, Canada 1989.
Solonian Democracy in Fourth Century Athens.
Classica et Mediaevalia 40, s. 71-99, København
1989.
—: Demos, Ekklesia and Dikasterion — A Reply to
Martin Ostwald and Josiah Ober. Classica et
Mediaevalia 40, s. 101-106, København 1989.
—: On the Importance of Institutions in an Analysis
of Athenian Democracy. Classica et Mediaevalia
40, s. 108-13, København 1989.
—: Var det Athenske demokratia et demokrati?
Klassikerforeningens Meddelelser 123, s. 13-34,
Hjørring 1989.
ensen, M.S.: The seventh congress of the International
Association for Neo-Latin Studies
(IANLS), Toronto. Wolfenbiitteler Barock-Nachrichten
16, s. 37-38, Wiesbaden, BRD 1989.
: Homer og teorien om mundtlighed. Homerstudier,
Lene Andersen, s . 71-101, Københavns
Universitet 1989.
Homertekstens historie. Homerstudier, Lene Andersen,
s. 27-33, Københavns Universitet 1989.
Dansk latin — hvad er meningen? Humaniora 3,
s. 28-30, København 1989.
Helena; Die schone H. Enzyklopådie des Marchens.
Handworterbuch zur historischen und
vergleichenden Erzåhlforschung. Band 6. Lieferung
2/3, K. Ranke, R. Brednich, H. Bausinger,
W. Briickner, L. Rohrich, R. Schenda, s. 765-67,
Berlin, New York 1989.
—: Tabt og fundet. Hans Jørgensen Sadolins bodssalmer
indkøbt til Det kongelige Bibliotek. Magasin
fra Det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket
I 4 (2), s. 41-50, København 1989.
Variability in Oral Literature. Oral Tradition 3
(1-2), s. 254-56, Columbus, Ohio, USA 1988.
Hans Jørgensen Sadolin (1528/9-ca.l600) und
die zeitgenossische lateinische Dichtung Danemarks.
Wolfenbiitteler Beitråge 8, s. 31-46, Frankfurt
am Main, BRD 1988.
—: Latin Bucolic Poetry in 16th Century Denmark.
Acta Conventus Neo-Latini Guelpherbytani. Proceedings
of the Sixth International Congress of
Neo-Latin Studies, Stella P. Revard, Fidel Rådle,
Mario A. di Cesare, s. 269-75, Binghamton,
N.Y., USA 1988.
Taisbak, C.M.: Skanlat. Et PC-program der skanderer
latinske hexametre på farveskærm. SAML.
Skrifter om Anvendt og Matematisk Lingvistik
14, s. 15, Københavns Universitet 1989.
Jørgen Mejer
Filosofi, pædagogik, informatik og psykologi 335
Filosofi, pædagogik, informatik og
psykologi
1. Filosofisk Institut
Historie:
Filosofisk Institut blev oprettet som Filosofisk Laboratorium
i 1959 og fik tildelt lokaler på øverste etage af
Metroannexet, hvor faget allerede i nogle år havde
haft til huse. Navneskiftet fandt sted i 1968. Instituttet
blev i sommeren 1969 flyttet til lokaler i Trinitatisannexetpå
Købmagergade. I december 1987 flyttede det
til Københavns Universitet Amager, Njalsgade 80.
Ved instituttets oprettelse var det bemandet med 3
professorer og 1 videnskabelig assistent. I løbet af
60'erne og 70'erne steg bemandingen til 4 professorer
og 9 lektorer. De stedfundne reduktioner har medført,
at instituttet i dag er bemandet med 1 professor, 5 lektorer
og 1 adjunkt.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter et bredt
felt af emner såvel inden for filosofi- og idéhistorie som
inden for filosofiens systematiske discipliner. I overensstemmelse
med traditionen og med de undervisningsopgaver
over for studerende fra andre fag, der
påhviler instituttet, lægges vægt på problemer, der har
tilknytning til fagvidenskabelige problemstillinger,
såvel inden for naturvidenskab som inden for samfundsvidenskab
og humaniora.
Den følgende redegørelse for de videnskabelige
medarbejderes forskningsvirksomhed er opdelt efter
emner på en måde, der svarer til den inddeling i tre
hovedområder; Filosofi- og idéhistorie, teoretisk og
praktisk filosofi, der anvendes ved filosofistudiets opbygning.
1. Antik og middelalderfilosofi
1.1 En større fremstilling af den antikke filosofis historie
er færdigskrevet og er under redigering (K. Friis
Johansen).
1.2 Færdiggørelse af en redegørelse for de sidste 30 års
Platon-forskning (K. Friis Johansen).
1.3 Undersøgelse af hellenistisk filosofi som medlem
af en arbejdsgruppe nedsat af SHF (K. Friis Johansen).
Nyere tids filosofi
2.1 Fortsatte og afsluttede undersøgelser i den danske
højrehegelianer A. P. Adlers liv og forfatterskab
(C.H. Koch).
2.2 Fortsatte studier i Anton Thomsens efterladte papirer
og breve (C. H. Koch).
2.4 Fortsat forberedelse af en udgivelse af F. C. Eilschovs
samlede værker. Arbejdet foregår sammen
med professor Johnny Christensen (Institut for klassisk
Filologi) og cand.mag. H. Galberg Jacobsen
(Dansk Sprognævn) (C. H. Koch).
2.5 Fortsat udarbejdelse af3. del af en dansk idéhistorie
(Sv. E. Stybe).
3. Teoretisk filosofi
3.1 Fortsat udarbejdelse af en lærebog i videnskabsteori,
der lægger vægt på at markere de fælles træk ved
natur- og adfærdsvidenskaber og samtidig give en
præcis karakteristik af det, der adskiller dem (F.
Collin).
3.2 Fortsatte undersøgelser af naturalistiske opfattelser
af information og intentionalitet. Færdiggørelse af
et manuskript om Dretskes opfattelse af information
og intentionalitet (J. Riis Flor).
3.3 Udarbejdelse af afsnit om natur, erkendelse og videnskab
til en lærebog i filosofi for gymnasiet (J. Riis
Flor).
3.4 Fortsatte studier af tidsproblemet i moderne tysk
og fransk filosofi (P. Kemp).
3.5 Fortsat arbejde med A. Sidgwicks teori om argumentation
i naturligt-sproglige diskussioner. Færdiggørelse
af et manuskript om Sidgwicks opfattelse af
domme, sætninger og påstande (F. S. Nielsen).
4. Praktisk filosofi
4.1 Fortsatte studier af den moderne materialisme/
naturalisme især koncentreret om naturalistisk etik
(E. Elten).
4.2 Fortsatte studier over moral, jura og livssynsfrihed
i folkeskolen (E. Elten).
4.3 Fortsat arbejde med projektet: Forholdet mellem
etik og teknologi. Et manskript er færdiggjort og er
antaget til udgivelse i Tyskland og i Sverige. Der arbejdes
på et yderligere manuskript om etikkens grundlag
(P. Kemp).
Redaktionsvirksomhed:
C. H. Koch (indtil 31/7), J. Riis Flor, K. Friis Johansen
og F. Collin (fra 1/8) er redaktører af Filosofiske
Studier.
F. Collin er medlem af redaktionen af Danish Yearbook
of Philosophy.
336 Det humanistiske Fakultet
Gæster og rejser:
J. Riis Flor har forelæst om videnskabens enhed på et
symposium arrangeret af Centret for Kulturforskning
ved Aarhus Universitet 9.-11. oktober.
P. Kemp har deltaget i kongres om brug af
ukrudtsmidler i den tredje verden i Bruxelles 16.-18.
februar og i Nordisk Filosofikongres i Oslo 17.-20.
maj. Han har desuden gæsteforelæst på Umeå Universitet
10.-11. marts, på Aarhus Universitet 22. september
og i Lund 5. december. Som gæsteprofessor
har han forelæst i januar på Institut fur Technik und
Gesellschaft, Technische Universitåt, Wien.
C. H. Koch har i januar holdt foredrag om A. P. Adler
i Kierkegaardselskabet.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7 5/6.
Professorer: Karsten Friis johansen, Svend Erik Stybe
(indtil 30/6).
Lektorer: Erik Elten, Jan Riis Flor, Peter Kemp, C. H.
Koch, Flemming Steen Nielsen.
Adjunkt: Finn Collin.
Forskerstipendiat: Peter Sandøe (Indtil 30/4.
Videnskabelig medarbejder: Flemming Juhl (indtil
31/8).
T}!/3; Antal årsværk: 1 1/5.
Overassistent: Inge Bernhoff.
Medhjælp: Jørgen Mikkelsen, Asger Sørensen.
Specialer (konferens).
Andreasen, Poul Holm: Clausewitz og Bomben — Et
studie af Clausewitz' strategiske teori med henblik
på den vestlige strategi efter 2. Verdenskrig.
Jensen, Henrik Gade: Uintenderede konsekvenser.
Om individuelle handlingers kollektive konsekvenser.
Matwijkiw, Anja: Retspositivisme contra naturretsteori
- Et spørgsmål om de rettighedsteoretiske implikationer
med særligt henblik på menneskerettighederne.
Speciale (hovedfag).
Hansen, Kirsten: Brud og kontinuitet i Michel Foucault's
forfatterskab.
Publikationer:
Collin, F.: Den "ny holisme". Filosofiske Studier 10, s.
35-57, Københavns Universitet 1989.
Elten, E.: Moral, jura og livssynsfrihed i folkeskolen.
Filosofiske Studier 10, s. 59-85, Københavns Universitet
1989.
Flor, J.C.R.: Dretskes opfattelse af information og intentionalitet.
Filosofiske Studier 10, s. 85-104, Københavns
Universitet 1989.
Johansen, K.F.: Plotins opfattelse af den menneskelige
frihed. Filosofiske Studier 10, s. 105-27, København
Univercitet 1989.
-: Platon (Klassikerforeningens Oversigter). Århus
1989, 44 s.
Koch, C.H.: Idehistoriske betragtninger over det 17.
århundredes naturvidenskabelige revolution. Filosofiske
Studier 10, s. 127-39, Københavns Universitet
1989.
Inge Bernhoff
2. Institut for Pædagogik
Forskningsvirksomhed:
1. En undersøgelse af »Bourdieus habitusbegreb og
praksisteori« gennem hele hans forfatterskab for at belyse
det pædagogiske praksisbegreb som en del af pædagogikkens
grundbegreb. En undersøgelse af uddannelsessystemet
og læreruddannelserne i Namibia for
FN's institut i Lusaka, Namibia. Fremlagt på international
konference i Lusaka »Teaching and Teacher
Training in Namibia, today and tomorrow. Medlem
af et netværk finansieret af Det svenske Forskningsråd
»Transnational Cultural Flows and National Culture
« universitetet i Lund (StafCahlewaert).
2. Uddannelsesproblemer i forbindelse med formelle
og non-formelle uddannelsesprojekter i den 3. verden.
Arbejdet med »Den pædagogiske uddannelse aflærere
til den højere skole siden 1770'erne fortsætter. Undersøgelse
af speciallægeuddannelsen for læger (Joan
Conrad).
3. Undersøgelse af lægers videreuddannelse. Belysning
af faktorer af betydning for valget af to specialer i
lægers videreuddannelse og kortlægning og vurdering
af det kliniske og teoretiske uddannelsesforløb efter
grunduddannelsen (Helge Dohn, Jørgen Nystrup).
U ndersøgelse af studieplaner ved det lægevidenskabelige
studium og ændringer heri, inden for det sidste
hundrede år (Helge Dohn).
4. Dannelse af matematisk og teknisk bevidsthed i
universitetsuddannelserne. Empiriske og teoretiske
undersøgelser af den prægning, der finder sted ved
matematikundervisning på højeste niveau, med efterfølgende
rekommendationer for pædagogisk tilrettelæggelse
af de pågældende studier (Bo Jacobsen).
5. Voksenundervisning og edb. En undersøgelse af
deltagernes vurdering af edb-efteruddannelse (Sammen
med Leif Hansen, Vibe Aarkrog).
Unges valg af uddannelse. En undersøgelse afbagFilosofi,
pædagogik, informatik og psykologi 337
grundsfaktorernes betydning for og unges grunde til
valg af uddannelse (Sammen med Ole Bredo, Arne
Jakobsen, Lisette Jespersen, Thomas Nissen) (Per Fibæk
Laursen).
6. Den moderniserede barndom. Færdiggørelse af
rapport om forskningsprojekt vedrørende den moderne
barndoms kulturelle status.
Evaluering og tilrettelæggelse af virksomhedsbaseret
undervisning og uddannelse på DSB. (Sammen
med Anne Wessberg og Susanne Lemvig) (L. J. Muschinsky).
7. Edb-undervisning af voksne. Har tidligere indsamlet
empirisk materiale med henblik på publicering på
et internationalt sprog. To artikler, en om empiriske
resultater, og en om disse resultaters didaktiske implikationer,
er udarbejdet.
Bio-etik og pædagogik. Har afsluttet en mindre undersøgelse
om sammenhængen mellem den filosofiske
etiks natur og muligheden for at inddrage de etiske
problemer, som den moderne bio-teknologi rejser, i
den folkeoplysende undervisning.
Pædagogisk paternalisme. Har fortsat undersøgelsen
af beherskelsesforhold i pædagogiske sammenhænge
(Sven Erik Nordenbo).
7. Pædagogik som videnskab og som universitetsfag —
i dansk tradition. Undervisningens grundkategorier.
En analyse af fundamentale begreber i relation til undervisning
Læreruddannelse i Norden — en komparativ
analyse (Thyge Winther-Jensen).
8. Personaleudvikling og det personlige ledelsesmoment.
En undersøgelse vedrørende lederuddannelse
og ledelsespraksis specielt mhp det personlige moment
i ledelsesarbejdet forstået som påtagelse aflederskab,
kontaktforholdet og afgivelse lederskab. Perspektivet
er demokratisk, tidsbestemt, ledelsesarbejde
i private/offentlige virksomheder samt i organisationer.
Forskningsmetodologiske studier. Der arbejdes videre
med udviklingen af et perspektiv på kontemporær
tænkning vedr. forskeruddannelse, især mhp
vægtning af originalitet og empirisk systematik (Sten
Clod Poulsen).
9. Et kompartivt forløbsstudie af det konkrete sammenstød
mellem omsorgskultur og systemverden i de
kvindelige reproduktive omsorgsuddannelser.
En fremstilling af den erhvervssocialisering, som
rent faktisk finder sted i de kvindelige reproduktive
omsorgsuddannelser. I delrapport I findes en empirisk
fremstilling af pigers livshistoriske forudsætninger
for at søge mod dette uddannelsesfelt. Ud fra en kvantitativ
og kvalitativ kortlægning af 10 unge pigers livshistorie
fremsættes nogle ansatser til en teori om kønsog
klassespecifikke omsorgskompetencer produceret i
de kvindelige livssammenhænge. Både køn, klasse og
livsform inddrages og der søges at finde nye veje mod
en teori om kvinder og kvalifikationer i kvindefag (Tine
Rask Eriksen).
10. Kønnets betydning for småbørns dannelse af indbyrdes
relationer. Projektet sigter mod at kortlægge og
begrebsliggøre kønnets betydning for 0-6 åriges dannelse
af indbyrdes relationer. Gennem analyse og bearbejdning
af omfattende videomateriale fra 3 forskellige
institutioner beskrives mønstre i børnenes interaktionsformer,
sådan som de kønsspecifikt kommer til
udtryk. Ud fra et interaktionistisk og kulturetnologisk
perspektiv vil disse mønstre søges ekspliceret (sammen
medjan Kampmann).
Småbørns autonomi og indbyrdes interaktion. Redigering
af videomateriale omhandlende vuggestuebørns
erobringer (Sammen med Jan Kampmann)
(Peter Østergaard Andersen).
11. Forskningsprocessen i de humanistiske og samfundsvidenskabelige
fag. En undersøgelse af den humanistiske
forskningsproces' egenart i videnskabssociologisk
og erkendelsespsykologisk belysning. Undersøgelsen
er baseret på en række kvalitative interviews
(Kirsten Grønbæk Hansen).
12. Kønnets betydning for småbørns dannelse af
indbyrdes relationer. Projektet sigter mod at kortlægge
og begrebsliggøre kønnets betydning for 0-6-åriges
dannelse af indbyrdes relationer. Gennem analyse og
bearbejdning af omfattende videomateriale fra 3 forskellige
institutioner beskrives mønstre i børnenes interaktionsformer,
sådan som de kønsspecifikt kommer
til udtryk. Ud fra et interaktionistisk og kulturetnologisk
perspektiv vil disse mønstres betydning søges
ekspliciteret (Sammen med Peter Østergaard Andersen).
Småbørns autonomi og indbyrdes interaktion. Redigering
af videomateriale omhandlende vuggestuebørns
erobringer (Sammen med P. 0. Andersen) (Jan
Kampmann).
13. Kommunikative omgangsformer i to vuggestuemiljøer.
Set i et modernistisk perspektiv. I projektet
foretages en række analyser af videooptagelser i to
vuggestuemiljøer. Tilgangen er kommunikations- og
sprogteoretisk. Spørgsmålet er, i lyset af modernisme/
postmodernismediskussionen, om det er muligt at vise,
hvordan modernistisk tænkning slår igennem i nutidens
omgangsformer, og hvordan omgangen med
små børn kan beskrives i dette perspektiv. Teoretisk
baseres de empiriske analyser på Habermas teori om
kommunikativ rationalitet, angelsaksisk sprogfilosofi,
kontinental filosofi samt nyere udviklingspsykologi
(Lis Nielsen).
338 Det humanistiske Fakultet
14. Psykoanalysens historie. Psykoanalysen efter
Freud. Projektet udføres sammen med mag.art. Simo
Køppe med sigte på udgivelsen af en grundbog om
psykoanalysen efter Freud. I projektet er udvalgt de
lande, der gennem psykoanalysens historie har været
toneangivende: Østrig, Ungarn, Tyskland, England,
USA og Frankrig, hvis psykoanalytiske foreninger,
skoledannelser og vigtigste enkeltforfattere gennemgås.
Der lægges særlig vægt på at forstå baggrunden
for de konflikter og personrelaterede brud, der lejlighedsvis
har ført til dannelsen af nye foreninger eller
fraktioner inden for de gamle (Ole Andkjær Olsen).
Redaktionsvirksomhed:
Staf Callewaert er regional redaktør for Skandinavien
af International Journal of Qualitive Studies in Education.
Joan Conrad er redaktør af Scandinavian
Journal of Educational Research. Lars Jakob Muschinsky
redaktør af Dansk pædagogisk Tidsskrift.
Sven Erik Nordenbo medlem af redaktionen af Danish
Yearbook of Philosophy, vol. 26 (1989). Tine Rask
Eriksen er medlem af referecegruppen i tidsskriftet
Vård i Norden samt i referencegruppen for tidsskriftet
Social Kritik. Ole Andkjær Olsen er i redaktionen af
tidsskriftet Psyke og Logos.
Arbejde inden for kollegiale organer:
Staf Callewaert er formand for fagstudienævnet i pædagogik
samt medlem af hum. fakultets udvalg vedr.
bedre undervisning. Joan Conrad er medlem af institutbestyrelsen,
medlem af studienævnet samt medlem
af Konsistorium. Bo Jacobsen er medlem af studienævn,
fakultetsstudienævn samt medlem af hum. fakultets
udvalg vedr. bedre undervisning.
Per Fibæk Laursen er medlem af Fællesnævnet for
idræt samt fællestillidsmand for magistrene. Lars Jakob
Muschinsky er medlem af bestyrelsen i Center for
Småbørnsforskning og var institutbestyrer indtil
1.5.89. Sven Erik Nordenbo er programrådsmedlem
og studieleder for pædagogik. Folkeuniversitetet i København,
medlem af DANDOKs referencegruppe i
pædagogik og uddannelse, forskningsdirektoratet,
medlem af NEP (Nordisk ekspertgruppe i pædagogik)
Forskningsdirektoratet. Thyge Winther-Jensen er institutbestyrer
samt censorformand ved Danmarks
Lærerhøjskole. Jan Kampmann er medlem af studienævnet
for pædagogik.
Rejser:
Staf Callewaert har været på studierejse til Namibia.
Joan Conrad har foretaget 2 rejser til London vedr.,
ERASMUS, samt været på 1 uges studierejse i Bucarest,
Rumænien. Thyge Winther-Jensen har foretaget
rejse til Berlin i forbindelse med ERASMUS-projekt.
Ole Andkjær Olsen var i Paris.
Gæsteforelæsninger efter invitation:
Staf Callewaert har holdt gæsteforelæsning på Sociologiska
Institutionen, Lunds Universitet. Lars Jakob
Muschinsky har holdt forelæsning ved konferencen:
Kvalitet i børns liv. Sven Erik Nordenbo har forelæst
ved Bonns Universitet over emnet »Europæisk filosofiundervisning
«. Thyge Winther-Jensen har forelæst
ved seminar i Lysebu, Norge, ved Vesthimmerlands
Gymnasium om den pædagogiske udvikling i folkeskole
og gymnasium, ved seminar for lærere i de pædagogiske
fag ved seminarierne om »Undervisning og
menneskesyn« samt i Giessen, Vesttyskland om »Gegenwårtige
Probleme der Universitåten Danemarks«.
Tine Rask Eriksen har forelæst ved Nordisk Forening
for Pedagogisk Forskning i Uppsala, ved Nordisk
Symposium om kønssocialisation og social forandring
i Orust, i Danske Studerendes Fællesråd om Kvinder i
kvindefag, i Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning
om socialisation og kvalifikation til kvindeligt
omsorgsarbejde, i humanistisk sundhedsforskning
om omsorgshabitus og på Institut for almen Medicin
om Livshistoriebegrebet, teori og metode. Ole
Andkjær Olsen har holdt forelæsninger i Det danske
Sigmund Freud Selskab, København, Psykiatrisk afd.
Amtssygehuset i Hillerød samt på Institut for analytisk
Gruppe- og Familieterapi, Gentofte og haft disputatsforsvar
ved Odense Universitet.
Gæsteforelæsninger ved instituttet:
I løbet af 1989 har følgende forskere afholdt gæsteforelæsninger:
Rokhata Diop og Ardou Sane, Senegal,
professor Senteza Kajubi, Uganda, og professor Donald
Broady, Stockholms Universitet har afholdt et
seminar.
Gæstestuderende:
Instituttet har for tiden 3 gæstestuderende: Zhao Linyuan
og Qi Zhang, Kina og Stfan Graf, Bern,
Schweiz.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12,5.
Professor: Fil.dr. Staf Callewaert.
Lektorer: Cand.pæd.pæd. Joan Conrad, cand.psych.
Helge Dohn, lic.phil. Bo Jacobsen, mag.art. Per Fibæk
Laursen, mag.art. Lars Jakob Muschinsky, lic.
phil. Sven Erik Nordenbo, mag.art. K. D. Wagner
(orlov), dr.philos. Thyge Winther-Jensen.
Forskningsadjunkt: Cand.mag. Anne-Marie Søderberg.
Amanuensis: Sten Clod Poulsen (midlertidig udvekslet
med lektor Sven Erik Nordenbo).
Kandidatstipendiat: Mag.art. Tine Rask Eriksen.
Forskningsstipendiater: Mag.art. Peter Østergaard
Andersen, cand.psych. Kirsten Grønbæk Hansen,
mag.art. Jan Kampmann, cand.mag. Lis Nielsen,
dr.phil. Ole Andkjær Olsen.
Ekstern lektor: Mag.art. Jan Kampmann.
Filosofi, pædagogik, informatik og psykologi 339
TAP: Antal årsværk; 2,1.
Overassistent: Inger Nyegaard Jensen.
Assistent: Lone Dahl.
Bibliotekar. Mette Worning Andersen.
Ph.D.aJhandling:
Afhandlingens opbevaringssted angives i parentes efter
titlen.
Elle, Birgitte: Hvad betyder lærerens livshistorie for
hans/hendes undervisning: Den kvalitative forsknings
problemer (Specialebiblioteket, KUA).
Specialer (konferens):
Andreasen, Kurt Harry: Skolepsykologi - Uddannelse
og praksis.
Borggaard, Winnie Rossmann: Forandringsperspektiverog
muligheder i børns erkendelsesmæssige udvikling
- En teoretisk og empirisk undersøgelse af
børns opvækstvilkår og lege.
Wrangel, Michael: Om forholdet mellem uddannelse
og samfund i relation til strukturelle forhold og social
interaktion belyst gennem en makrosociologisk
forklaring af udviklingen i de statslige uddannelsessystemer.
Specialer (hovedfag):
Birkelund, Lis Salbøg: Identitet og kulturel fornyelse.
Bisleth, Ole: Formidling af resultater og erfaringer fra
pædagogisk udviklingsarbejde —en empirisk undersøgelse
af rapporteringsformen fra pædagogiske udviklingsprocesser.
Bregengaard, Arne Per: Vejledning og pædagogik hos
Maisons Familiales Rurales i Senegal.
Rasmussen, Anne-Lise: Betragtninger over tiden,
Børnen, Skolen og Daginstitutionen i det moderne
samfund.
Ringgaard, Marie-Louise: Krigsfrygt i præpuberteten.
Nogle 10-11-åriges følelser og forestillinger i
forbindelse med temaet: Krig.
Rønholt, Helle Marianne Gyldholm: Spilkompetence
og oplevelse — Effekten af 2 forskellige undervisningsstrategier
i basketundervisning i 10. kl.
Sørensen, Peter Bregendal: Aristoteles — en analyse og
vurdering af sammenhængen mellem Aristoteles'
menneskesyn og hans tanker om opdragelse.
Publikationer:
Callewaert, S., Ahleden, B., Cissoko, M., Gomes, A.,
Daun, H.: Carreira escolar dos EBE - alunos na
Zona 1. Bissau, Guinea-Bissau 1989, 100 s.
—, Cissoko, M., Daun, H.: A vida profissional & social
dos professores na Zona 1 e Bissau. Bissau, Guinea-
Bissau 1989, 41 s.
—: Freud og Pædagogikken. Psyke og Logos 1, s. 102-
126, København 1989.
—, Kailos, D.: Teaching and Teacher Training in Namibia:
today and tomorrow. Lusaka, Zambia 1989,
50 s.
Conrad, J., et al.: Environmental Issues and Human
Health. København 1989, 60 s.
—, et al.: Klinisk træning af læger - mangel på kontinuitet.
DSI-Information 2, s. 8-13, København
1989.
Saugmann, P, Steensen, J.P, Wagner, A.L.: Klinisk
træning af læger. København 1989, 117 s.
Dohn, H.: Frafald i gymnasiet-en undersøgelse. Vejle
1989, 173 s.
-, Nystrup, J.: Klinikken som undervisningsform.
Nordisk Psykologi 41, s. 67-71, København 1989.
—: Bedømmelse af universitetslæreres pædagogiske
kvalifikationer. Uddannelse. Undervisningsministeriets
tidsskrift 22, s. 665-68, København 1989.
—, Nystrup, J.: Teacher Notion on the Clinical Teaching
Determines the Teaching-Learning Process.
Medizinische Ausbildung 6 (1), s. 21-25, Miinster,
BRD 1989.
Jacobsen, B.: Fornyelsens udfordring. Kvan 24, s. 19-
24, Århus 1989.
-: Det faglige og det menneskelige hænger sammen.
Tøbrud Efterår, s. 4-5, København 1989.
-: Fungerer læreruddannelsen? En undersøgelse af
1966-læreruddannelsen, belyst ud fra den uddannede
folkeskolelærers situation. København 1989,
142 s.
-: The concept and problem of public enlightenment.
International Journal of Lifelong Education 8 (2),
s. 127-37, London 1989.
—: Dansk folke-kraft. Strategier for voksenundervisning
og folkeoplysning hen imod år 2000. København
1989, 64 s.
-: Om at undersøge en uddannelse. Uddannelse. Undervisningsministeriets
tidsskrift 6, s. 417-19, København
1989.
—: Voksenundervisning og livserfaring. Mål og metoder.
København 1989, 96 s.
Laursen, PF, Bredo, O.: De unges syn på adgangsregulering.
Uddannelse. Undervisningsministeriets
tidsskrift 3, s. 186-89, København 1989.
—, Jespersen, L.: Hvorfor vælger de unge som de gør?
Vejledernyt 1, s. 26-30, København 1989.
-, Hansen, L., A arkrog, V: Oplyst kvalificering? -
På vej mod en bredere efteruddannelse. Forskningsnoter.
Københavns Universitet 1989, 119 s.
—, Andreasen, A.: Dovne studerende eller dårligt studium?
Hovedområdet 3, s. 14-15, Københavns
Universitet 1989.
-, Berg, U.: Det diffuse humaniora. Fælles krav - fælles
tarv?, Det humanistiske Fakultet, s. 2-20, Københavns
Universitet 1989.
—: Stopprøver er langt værre end karakterkriteriet.
Dagbladet Information 14.11.89, kronik, København
1989.
Muschinsky, L.J.: Den administrerede barndom.
340 Det humanistiske Fakultet
Dansk Pædagogisk Tidsskrift 2, s. 92-102, København
1989.
Om livskvalitet og småbørnsforskning. Dansk Pædagogisk
Tidsskrift 4, s. 216-21, København 1989.
Nordenbo, S.E.: Er følelser "psykiske fænomener"?
Er psykologien pædagogikkens teori? — Et svar til
Møller, Vejleskov og Friemuth Petersen. Skolepsykologi.
Tidsskrift for pædagogisk psykologi og rådgivning
1, s. 3-28, København 1989.
The Teaching of Philosophy in the Upper Secondary
Schools in Western Europe - a Survey. København
1989, 99 s.
Bio-etik og pædagogik. Uddannelse. Undervisningsministeriets
tidsskrift 8, s. 594-601, København
1989.
—, Laursen, P.F.: Når voksne lærer - fx edb. En studie
i informatikkens didaktik. København 1989,
224 s.
Er folkeoplysende undervisning i bio-etik mulig på
Det Etiske Råds præmisser? Bio-teknologi og folkeoplysning.
Rapport fra et seminar om formidling,
Jens E. Olesen (udg.), s. 20-31, Odense Universitet
1989.
—: Children's Rights, die Antipådagogen, and the
Paternalism of John Stuart Mill. Western European
Education 21 (2), s. 45-70, Armonk, N.Y.,
USA 1989.
—; Narrativ læsning, polær struktur og fænomenografisk
analyse. Kvalitative metoder i en undersøgelse
af informatikkens didaktik. Kvalitative metoder i
systemudvikling og følgeforskning, O. Danielsen,
l. Lytje (red.), s. 139-65, Århus 1989.
Winther-Jensen, T; Problemer i dansk og norsk læreruddannelse
i de sidste 20 år. Uddannelse. Undervisningsministeriets
tidsskrif t 6, s. 429-38, København
1989.
—; Undervisning og menneskesyn belyst gennem studier
af Platon, Comenius, Rousseau og Dewey. En
antropologisk betragtningsmåde. Disputats. København
1989, 225 s.
Inger Nyegaard
3. Institut for humanistisk Informatik
Historie:
Institut for humanistisk Informatik, der oprettedes
som Humanistisk Edb-center den 1. jan. 1985, omdannedes
den 1. april 1989 til institut med samme opgaver
som det gamle center.
Instituttets primære opgaver er at undervise og forske
i humanistisk informatik og datamatik, samt at
yde service i form af konsulentarbejde på edb-området
for Det humanistiske Fakultet og dets institutter,
at udvikle programmel, at vejlede brugere, mv.
Instituttet fik pr. 31/8 godkendt sin forretningsorden.
Ifølge forretningsordenen udgøres den daglige
ledelse af en bestyrelse med 4 medlemmer (2 VIP, 1
TAP og 1 stud.) Man kunne derefter i oktober vælge
sin første bestyrelse.
Forskningsvirksomhed:
Ved instituttet arbejdes med edb-projekter inden for
alle dele af humaniora med henblik på grundforskning
og anvendelsesorienteret forskning. Desuden har enkelte
medarbejdere produceret programmel til forskere
uden for instituttet til frembringelse eller formidling
af forskningsresultater.
Instituttets forskning er især inden for kunstig intelligens,
kognition, sprog og information, med henblik
på datamatisk repræsentation af tekst, betydning og
viden, fx i databaser, informationssystemer og ekspertsystemer.
Der arbejdes her særligt med programmeringssproget
PROLOG. Der arbejdes desuden
med neurale netværk og perception.
Der forskes endvidere i anvendelse af datamatik og
informatik inden for humanistiske videnskabsgrene,
især historie og litteratur og filologi, og med erkendelsesmæssige
og sociale virkninger af informationsteknologiens
fremtrængen.
Der arbejdes med databaseprogrammel, publiceringssystemer,
specielt forholdene omkring fremmede
tegnsystemer, og kommunikation med externe systemer
og databaser. Endelig arbejdes med informatik i
undervisningen, og interaktiv video.
Området kunstig intelligens, kognition og tekst
FTU-gruppen har fortsat sit arbejde med anaforisk resolution
med bevilling fra Forskningsrådet. Gruppen
har i 1989 omfattet S. Heilesen, S. Jansen, J. Olsen, H.
Prebensen, T. Thrane, lektor Klaus Kjøller fra Institut
for nordisk Filologi, professor Ebbe Spang-Hanssen
fra Institut for almen og anvendt Sprogvidenskab
samt lektor Finn Sørensen, Institut for Datalingvistik
Handelshøjskolen. Sekretær H, Koefoed. Gruppens
medlemmer har i 1989 udarbejdet og i visse tilfælde
udgivet forskellige artikler om teoretiske og anvendelsesorienterede
aspekter ved datamatisk tekstforståelse.
Gruppen har desuden arbejdet med anvendelsen af
neurale netværk i sprog og tekstforståelse.
Gruppens bevilling ophører i 1990. Gruppen (minus
Finn Sørensen) vil dog fortsætte med et mere omfattende
projekt, CODEXUS, COmputational Dynamic
tEXt UnderStanding. Formålet er at udvikle et
større, modulært opbygget, interaktivt PROLOGsystem
til forståelse af tekster skrevet på dansk. Projektets
første fase er foreløbig planlagt at vare tre år og
tænkes afsluttet med udviklingen af en prototype. Systemet
skal simulere forskellige typer af tekstforståeli
Filosofi, pædagogik, informatik og psykologi
se, såsom besvarelse af spørgsmål om indhold, resumering,
læsning ud fra bestemte synsvinkler mm.
Henrik Prebensen har ved Lunds Universitet holdt
to gæsteforelæsninger om det eksperimentelle PROLOG-
program Blockhead der er udviklet i forbindelse
med FTU-projektet.
Torben Thrane har arbejdet med at udvikle et testprogram
i PROLOG som forløber for CODEXUS.
Ib Ulbæk arbejder på et projekt om perception af
intentionale handlinger i kunstig intelligens systemer.
Projektet sigter mod at afklare den menneskelige evne
til at afkode og tolke handlinger, og den anvendes bl.a
neurale netværk til opbygning af eksperimentelle modeller.
Historie og datalogi
Gunner Lind arbejder med en database over danske
officerer i et projekt med titlen: »Hæren og magten i
Danmark 1614-1662. En analyse af den nyskabte hærs
indpasning i samfund og politik.«
Endvideredeltager G. Lind i et projekt under European
Science Foundation om den moderne stats opståen i
Europa. Projektet omfatter bla. en stor database.
Gunner Lind har holdt foredrag ved flg. konferencer:
Tromso: Nordisk arbejdsgruppe for historiske databaser.
Kungålv: Democratization in Scandinavia in
Comparison. Oslo: Skole og undervisning i Danmark
og Norge i det 18. århundrede.
Det pædagogiske område
Karen Landschultz arbejder med flere projekter om
informatik i undervisningen, interaktiv video, edbstyrede
undervisningsprogrammer i samarbejde med
de romanske institutter ved KU og HHK.
Anvendelsesorienteret forskning
Stig Ohlsson fortsætter med udgivelsen af første bind
af en tekstkritisk udgave af Urban Hiårnes værker
med støtte fra Carlsbergfondet.
Stig Ohlsson har holdt to gæsteforelæsninger ved
Stockholms Universitet om runer i vikingetiden.
Jørgen Olsen har arbejdet med databaseprogrammel,
CD-ROM teknik til informationssøgning,
UNIX.
Henrik Prebensen har færdiggjort et databaseprogram
(skrevet i PROLOG), STEDNA, over optisk
indlæste data fra Danmarks Stednavne nr. 12 (1964).
Henrik Prebensen har arbejdet med tilpasning af
tekstbehandlingssystemer og desk top publishing til
humanistiske forskningsopgaver.
Henning Ørum har arbejdet med databaseprogrammel.
Anden virksomhed:
Programmel og service
Centrets medarbejdere har i 1988 udviklet program341
mel til diverse formål på fakultetet, fx behandling af
fremmede tekster til publikationer, fremstilling af
automatiske index. Således har Henrik Prebensen udarbejdet
et system til brug for satsfremstilling (anvendes
til Revue Romane) og Simon Heilesen har udarbejdet
et system til generering af index til Sydslesvigs
Stednavne (Institut for Navneforskning).
Jørgen Olsen har sammen med lektor Hanne Ruus
(Nordisk) og lektor Gorm Schou Rode (Engelsk) forestået
et tværfagligt kursus i avanceret informationsog
videnssøgning.
Stig Orjan Ohlsson har været opponent ved disputats
i Stockholm.
Udgivervirksomhed:
Centret udgiver hæfter med arbejdspapirer under titlen
Data Humana.
Redaktionsvirksomhed:
S. Heilesen; Copenhagen Papers in East and South
East Asian Studies og Occasional Papers, East Asian
Institute.
J. Olsen: Kopenhagener Beitråge zur Germanistischen
Linguistik og Kontra.
G. Lind: Scandinavian Journal of History, (bibliografisk
redaktør).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9.
Lektorer: Mag. art. Simon B. Heilesen, cand.mag.
Steen Jansen, cand.mag. Karen Landschultz, fil.dr.
Stig O. Ohlsson (udlånt fra Institut for nordisk Filologi),
mag.art. Jørgen Olsen, cand.mag. Henrik Prebensen,
mag.art. Torben Thrane, mag.art. Henning
Ørum.
Adjunkt: Mag.art. Gunner Lind.
Forskningsstipendiat: Lic.fil. Ib Ulbæk.
TAP: Antal årsværk: 4.
Overassistent: Kirsten Schaumburg. Ingeniørassistent:
Bjarne Christoffersen. Programmører: Keld
Hansen, Ole F.Jensen.
Publikationer:
Heilesen, S.B., Jansen, S., Landschultz, K., Ohlsson,
S.O., Olsen, J., Prebensen, H., Thrane, T, Ørum,
H.: Redaktion af: Blaise ikke på Pascal. Data Humana
5. Københavns Universitet 1989, 180 s.
Jansen, S.: Handlingselementerne i Commedia dell'Arte-
tekster, eller ISABELLA, et Prolog-program.
Data Humana 6. Københavns Universitet
1989, 99 s.
—: Datamatstøttet analyse af Commedia dell'Artetekster.
Humanistisk Data, edb i humaniora 1988
1-2, s. 235-60, Bergen, Norge 1989.
Lind, G.: Military State and Bourgeois Democracy.
342 Det humanistiske Fakultet
Democratisation in Scandinavia in Comparison,
Bo Stråht et al. (ed.), s. 112-19, Goteborg 1989.
Prebensen, H.; Experiments in noun phrase comprehension
on the computer. Papers from The First
Nordic Conference on Text Comprehension in Man
and Machine, Osten Dahl, Kari Fraurud (ed.), s.
161-72, Stockholm Universitet 1989.
Jørgen Olsen & Henrik Prebensen
4. Institut for klinisk Psykologi
Institut for klinisk Psykologi blev oprettet i 1968 med
tre afdelinger: En børneklinik, en voksenklinik og en
forskningsafdeling. Med styrelseslovens ikrafttræden i
1971 blev de tre afdelinger integreret på institutplan.
Institut for klinisk Psykologi varetager i fællesskab
med Psykologisk Laboratorium og under samme studienævn
undervisningen i faget psykologi. Derudover
har instituttet sit særpræg ved, at det parallelt med
undervisning og forskning har et tredie hovedfunktionsområde,
den psykologiske klinik, som udøves i arbejdsgrupper
svarende til de tidligere børne- og voksenklinikker
og en nyoprettet projektklinik med speciale
i behandling af psykosomatiske reaktioner.
Klinikarbejdet er underlag for både studenterundervisning
og postgraduat uddannelse i psykoterapi af
kliniske psykologer, ligesom klinikken også danner
grundlag for psykoterapeutisk udviklingsarbejde og
forskningsprojekter.
Fo rskn i ngsvi rksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter falder under otte
brede områder. I den konkrete forskning integreres
disse otte områder og supplerer hinanden: 1. Studier
af psykiske lidelser/problemer; 2. Teoretiske studier
af grundlæggende kliniske begreber; 3. Sundhedspsykologi:
psykosomatiske og somatopsykiske problemstillinger;
4. Studier af behandlingsmæssige forløb;
5. Forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og voksne;
6. Teoretiske og metodiske overvejelser vedrørende
klinikvirksomhed; 7. Eksperimentel psykopatologi;
8. Komparative studier i udviklingslandene.
1. Psykiske lidelser/problemer
1.1 Spiseforstyrrelser
En testpsykologisk og psykoterapeutisk undersøgelse
af kvinder med diagnoserne Anorexia Nervosa og Bulimi.
Formålet med undersøgelsen er dels at vurdere
de to grupper og sammenligne dem indbyrdes m.h.t.
psykopatologi og kognitiv funktion. Herudover er der
tale om et metodestudie m.h.p. vurdering af psykoterapi
som forskningsmetode (Susanne Lunn).
1.2 Indvandreres og flygtninges psykiske kon flikter
Med udgangspunkt i unge indvandreres kulturkonflikter
undersøges sammenhængen mellem individopfattelse
og kulturel livsform og denne sammenhængs
implikationer for diagnostik og behandling (Libby
Tata Arcel).
1.3 Prospektiv langtidsundersøgelse af skizofrene mødres
børn
Man har fortsat arbejdet med at transformere 231 forsøgspersoners
interviewdata fra 1972-74 til DSM-IIIR
diagnoser (Hanne Schulsinger).
1.4 En prospektiv undersøgelse af 1800 3-års børn i
Mauritius
Man har fortsat supervision af en mauritiansk født,
dansk uddannet psykolog, som i en follow-up undersøgelse
interviewer et udsnit på 600 personer af en i 1972
påbegyndt prospektiv undersøgelse (Hanne Schulsinger).
1.5 Psykosociale aspekter ved prænatal hjerneudvikling
I et samarbejde mellem universitetets Anatomisk Institut
C og Psykologisk Institut ved Kommunehospitalet
undersøges hjernens udvikling hos fostre aborteret
i 2. semester i svangerskabet. Man har instrueret
og yder supervision til den psykiater, som foretager et
psykosocialt interview af nogle af forældrene (Hanne
Schulsinger).
1.6 Seksuelle overgreb mod børn og unge
1.6.1 Statistisk analyse af senvirkninger af seksuelt
misbrug i barndommen (Ingrid Leth).
1.6.2 Procedurer i forbindelse med undersøgelse af
børn, der mistænkes for at have været udsat for seksuelt
misbrug. Der foregår indsamling afTV-optagelser
af to grupper 6-årige børn, hhv. eksperimentalgruppe
og kontrolgruppe (Ingrid Leth).
1.7 Børn og tab
Undersøgelse af alderstypiske reaktions- og oplevelsesmåder
hos børn, som har været udsat for tab og har
været i behandling på instituttets børneklinik (Vivi
Maar).
2. Teoretiske studier af grundlæggende kliniske begreber
2.1 Katharsis i psykoanalyse og tragedie
En undersøgelse af katharsis' etymologiske historie i
litteraturhistorisk og psykoterapeutisk tradition.
Breuer og Freuds katharsiske metode præciseres, og
der argumenteres for at løsne katharsis fra termen afFilosofi,
pædagogik, informatik og psykologi 343
reageren. Et psykoanalytisk begreb om katharsis introduceres,
og den moderne psykoterapis brug af begrebet
katharsis kritiseres. Herefter introduceres katharsisbegrebet
fra Aristoteles Poetik, og der foretages
en præsentation af de filologiske og litterære diskussioner
af Poetikkens katharsis fra de italienske renæssancefortolkere
til nutiden. Dette arbejde afsluttes
med en sammenligning af psykoanalysens og tragediens
erfaringsform (Judy Gammelgaard).
2.2 Skam og stolthed
Et teoretisk studie af begreberne skam og stolthed ud
fra en kulturhistorisk, moralfilosofisk og psykologisk
synsvinkel (Libby Tata Arcel).
3. Sundhedspsykologi: psykosomatiske og somatopsykiske
problemstillinger
Forskningsaktiviteter inden for sundhedspsykologien
drejer sig om undersøgelser af baggrunden for og behandlingen
af dels psykosomatiske reaktioner (d.v.s.
somatiske klager/sygdomme, hvor psykiske faktorer
spiller en afgørende rolle) og dels somatopsykiske reaktioner
(d.v.s. psykiske reaktioner på sygdom, medicinsk
behandling og hospitalsindlæggelse).
3.1 Videreførelse af en psykosomatisk klinik
Flere medarbejdere har arbejdet med forskellige
aspekter af den psykologiske behandling af somatiske
problemer samtidig med, at det nye undervisningsprogram
om sundhedspsykologi videreudvikles (John
Smidt Thomsen, Gretty M. Mirdal, Susanne Lunn,
Libby Tata Arcel, Vibeke Nathan).
3.2 Astma og psykosomatisk hyperreaktivitet
En undersøgelse af de komplekse interaktioner mellem
biologiske, psykologiske og sociale aspekter af astma
i opståen, fortsat udvikling og behandling af symptomer.
Følgende spørgsmål søges belyst: Er der sammenhæng
mellem psykosociale påvirkninger og svingninger
i astmaens forløb? Findes der en relation mellem
psykisk og immunologisk overfølsomhed? Kan
man ved hjælp af psykoterapi påvirke forekomsten af
astmasymptomer? Hvilke psykologiske interventionsmetoder
giver de bedste resultater i den psykologiske
og medicinske behandling af astmapatienter? Da indsamlingen
af data tildels er baseret på psykoterapeutiske
forløb, som strækker sig over gennemsnitligt 6-8
måneder per patient, regnes dette projekt først afsluttet
i 1992 (Gretty M. Mirdal).
3.3 AIDS/HIV smitte
En undersøgelse af de neuropsykologiske og psykosociale
implikationer af HIV-smitte. Dataindsamlingen
er afsluttet og den neuropsykologiske del af undersøgelsen
færdigbearbejdet. Bearbejdningen af de psykosociale
data samt artikelskrivning forestår (Susanne
Lunn).
4. Studier af behandlingsmæssige forløb
4.1 Parterapi
Dataindsamlingen fra instituttets journalmateriale
om psykoterapi med par fortsætter. Erfaringsmaterialet
anvendes til videreudvikling af modeller for parterapi
(Kirsten Boman, Eric Friis Jørgensen, Jytte
Vestergaard-Bogind).
4.2 Længerevarende samtalebehandling med par, hvor
den ene er skizofren
Artikel forfattet og afsendt til publikation (Eric Friis
Jørgensen, Lise Lindgård).
4.3 Skilsmisseprojektet
Psykologiske reaktioner på skilsmisse. Databearbejdelse
og dataindsamlingen fortsætter (Kirsten Boman).
4.4 Afslutning af psykoterapi
Med udgangspunkt i en analyse af forskelligartede behandlingsforløb
med børn og voksne beskrives karakteristiske
processer i forbindelse med afslutning af psykoterapi
(Vivi Maar).
4.5 Intern årsrapport for behandlingsarbejdet i børneklinikken
i årene 1984-88
Indeholdende en beskrivelse af populationen i den 5-
årige periode og behandlingsforløbenes varighed for et
tilfældigt valgt år (Annie Darum).
5. Forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og voksne
5.1 Center for spædbørn og deres familier ved Institut
for klinisk Psykologi. Forebyggende rådgivning og behandling
Centret er et forsøgs- og udviklingsprojekt, startet i
april 1989 i samarbejde med Københavns Kommune.
Projektet er tværfagligt med psykologisk ledelse. I forsøgsperioden
på 3 år koncentreres indsatsen til at omfatte
beboere i socialdistrikterne Amagerbro og Sundbyvester.
Projektets hovedformål er at yde rådgivning
og behandling til spædbørnsfamilier med psykiske
vanskeligheder og samspilsproblemer og hermed forebygge
fejludvikling og mindske behov for senere og
mere omfattende interventioner. Medarbejdere; Inger
Poulsen (socialrådgiver), Pernille Matejka (afspændingspædagog),
Marianne Malm (psykologkandidat),
Marissa Alvarez (studentermedarbejder), Birgit
Honoré og Karen Mindegaard (sekretærer) (Hanne
Munck).
6. Teoretiske og metodiske overvejelser vedrørende klinikvirksomhed
6.1 Med ydre anledning i, at det i 1990 er 40 år, siden
Universitetets børnepsykologiske Klinik blev oprettet,
har medarbejderne i børnegruppen påbegyndt en
344 Det humanistiske Fakultet
samlet beskrivelse af den kliniske virksomhed, som
den er integreret med undervisning og forskningsvirksomhed.
6.2 Integration af hypnoanalytiske principper og visualiseringsmetoder
i psykodynamisk korttidsterapi
(Jytte Vestergaard-Bogind).
6.3 Gruppesupervision af psykoterapi. Undersøgelse
og vurdering af gruppesupervisionens anvendelighed i
forbindelse med undervisning i klinisk terapeutisk
praksis (Vivi Maar i samarbejde med Marianne
Malm).
6.4 Faser i udviklingen fra begynder til erfaren psykoterapeut
(Eric Friis Jørgensen i samarbejde med Henriette
Wonsløw).
6.5 Grundlæggende supervisionsprincipper (Eric
Friis Jørgensen).
6.6 Psykologisk supervision af andre faggrupper (Eric
Friis Jørgensen i samarbejde med Uno Hedelund).
6.7 Oplevelsesorienteret formidling af klinisk psykologisk
grundviden (Eric Friis Jørgensen i samarbejde
med Uno Hedelund).
6.8 Akutpsykologi i et somatopsykisk arbejdsfelt
(Eric Friis Jørgensen i samarbejde med Uno Hedelund).
6.9 Gruppeterapi med børn. I samarbejde med specialpædagog
Randi Gregersen beskrives forhold af terapeutisk
betydning i gruppeterapi med børn i forskellige
aldre (Ole Almstrup).
6.10 En analyse af en række aspekter i samarbejdet
med forældre, der har deres børn henvist til psykologisk
behandling i instituttets børneafdeling (Ole Almstrup).
7. Eksperimentel Psykopatologi
7.1 Virkning af diazepam på hukommelse og emotionelle
reaktioner
Barry Hutchings har i samarbejde med Hans Henrik
Jensen afsluttet dataindsamlingen på KAS Nordvang
vedrørende undersøgelse af interaktionen mellem
stress og angstdæmpende medicin i forbindelse med
afklaring af kognitive og emotionelle processers samvirke.
En omfattende databearbejdning fortsætter
(Barry Hutchings).
7.2 Odontofobi (tandlægeskræk)
I samarbejde med dr.odont. Erik Friis-Hasche, Institut
for Pædodonti, Københavns Tandlægehøjskole, er
der etableret en klinik for psykologisk behandling og
forskning. Samarbejdet fortsætter (Barry Hutchings).
7.3 Visuel genkendelse
Der er udviklet en ny beregningsmæssig model for visuel
mønstergenkendelse ved sammenligning af synsindtryk
med hukommelsesbilleder. I modellen antages
genkendelse at være baseret på template matching
i form af krydskorrelation. Positions-, størrelses- og
orienteringsinvarians opnås ved aksetransformationer,
mens støjproblemet tackles ved gaussisk filtrering.
Modellen er implementeret som selvlærende
mønstergenkendelsesalgoritme. Der gøres nu forsøg
på at tune algoritmen til præstationer, der tåler sammenligning
med menneskets (Axel Larsen).
8. Klinisk psykologi med særligt henblik på komparative
studier i udviklingslandene
Udarbejdelse af Research Proposal: An Interdisciplinary
and Cross-Cultural Study of Drug Prescription
and Drug Use in Nepal (Lise Østergaard).
Klinikvirksomhed:
Klinikvirksomheden, hvor børn, familier og voksne
modtager psykologisk rådgivning og behandling, er
grundlaget for instituttets praktiske og teoretiske udforskning
af basale områder inden for klinisk psykologi.
Herudover integreres det klinisk psykologiske arbejde i
såvel undervisningen af studerende som den postgraduate
undervisning af psykologiske kandidater.
Ved visitation af klienter til instituttet foretages ikke
blot et skøn over, hvilken behandlingsform der i det
enkelte tilfælde vil være mest hensigtsmæssig, men også
over, hvilken grad af terapeutisk erfaring der synes
påkrævet for gennemførelse af behandlingen.
Af undervisningsmæssige grunde anses det for betydningsfuldt
at arbejde med et differentieret klientel,
som giver mulighed for kontakt med klienter fra forskellige
befolkningsgrupper og med forskellige former
for psykiske lidelser. Ofte er klienternes situation præget
ikke blot af psykologiske og medicinske, men også
af sociale problemstillinger og fordrer derfor et tæt
samarbejde med institutioner inden for socialvæsenet.
I årets løb er det lykkedes at genetablere den lægekonsulentordning,
der ophørte i 1972, dog i noget ændret
form.
Inden for de overordnede faste rammer for arbejdet
i klinikken er behandlingsstrategier under stadig udvikling,
hvilket fremgår af de enkelte klinikmedarbejderes
forskningsbeskrivelser.
Antallet af klienter/klientfamilier, der har været i
behandling i instituttet i 1989 ligger omkring 300 (Annie
Darum, Eric Friis Jørgensen).
Rejser/ Aktiviteter:
Libby Tata Arcel har præsenteret fire indbudte foredrag
om selvmordsforsøg hos kvinder ved VIII World
Filosofi, pædagogik, informatik og psykologi 345
Congress of Psychiatry i Athen; indbudte foredrag ved
kvindehistorisk seminar i Athen; Ålborg Universitetscenter;
Københavns Amts Rådgivningscenter for
Børn og Unge; Danmarks Lærerhøjskole; Socialministeriet;
Birkerød sogn; deltagelse i radio og avisdebat
om flygtninge samt selvmordsforsøg hos unge.
Kirsten Boman har deltaget med indlæg i Tavistock
Summer School for Marital Studies; undervist gymnasiale
vejledere og undervisere ved de voksenpædagogiske
uddannelser om emnet: parforhold.
Judy Gammelgaard har haft stipendieophold på
San Cataldo; holdt foredrag for Dansk og Norsk psykoanalytisk
Selskab.
Axel Larsen er dansk redaktør af Scandinavian
Journal of Psychology.
Ingrid Leth har afholdt kursus om incest ved Nordisk
Psykologkongres, Island; indlæg ved Nordisk
Børnepsykoterapikongres og på alkoholambulatorier;
vært ved Nordisk Møde om incest i Norden; medlem
af Dansk Psykologforenings etiknævn.
Susanne Lunn har holdt inviterede gæsteforelæsninger
samt: foredrag ved 1. Nordiske Kongres om
Spiseforstyrrelser, Bergen og Oslo; foredrag om »Neuropsychological
Implications of HIV« ved VIII
World Congress of Psychiatry, Athen.
Hanne Munck har givet indlæg ved: Nordisk Kongres
i Børne- og Ungdomsterapi; Fourth World Congress
on Infant Psychiatry and Allied Disciplines, Lugano;
Dansk Selskab for Børnepsykiatri og Klinisk
Børnepsykologi; efteruddannelseskursus for speciallæger
i pædiatri; efteruddannelseskursus i Svensk Psykologforening;
det tværministerielle Børneudvalgs
konference om familier med 0-2-årige børn; er medlem
af redaktionspanelet for et internationalt Newsletter,
der har sæde i University of Mass., USA.
Vivi Maar har undervist og superviseret ved Institut
for analytisk Gruppe- og Familieterapi; deltaget i
X International Congress of Group Psychotherapy,
Amsterdam.
Hanne Schulsinger er indvalgt som medlem af
World Psychiatric Association's Section on Classification
and Diagnostic Assessment.
Jytte Vestergaard-Bogind har deltaget i Ist European
Congress of Eriksonian Hypnosis and Psychotherapy,
Heidelberg; i kursus om Advanced Hypnotherapy,
København.
Lise Østergaard er medlem af redaktionskomiteen
for tidsskriftet »OmVerden«, Munksgaards Forlag;
har udøvet en omfattende informationsvirksomhed i
form af foredrag og indlæg i dagspressen om aktuelle
emner i forbindelse med flygtninge, menneskerettigheder,
u-landsforhold samt forhold vedrørende børnefamilier
og arbejdsmarkedspolitik.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 24,1.
Professor: L. Østergaard.
Lektorer: O. Almstrup, L. Tata Arcel, K. Boman, A.
Darum, J. Gammelgaard, U. Haslund, B. Hutchings,
E. Friis Jørgensen, A. Larsen, 1. Leth, L. Lindgård, S.
Lunn, G. M. Mirdal, H. Munck, V. Maar, H. Schulsinger,
B. Strandbygaard (orlov), J. Smidt Thomsen,
J. Vestergaard-Bogind.
Adjunkt: E. Ørum.
Seniorstipendiat: T. W. Teasdale.
Introduktionsstipendiat: P. Kirk Jørgensen.
Kandidater: J. Bech-Jessen, R. Elgaard, E. Groth, M.
Malm, H. Søltoft, D. M. Søndergaard, H. Winsløw.
TAP: Antal årsværk: 10,4.
V. Andersen, H. Daun, H. Dittmann (orlov), R. Ellesgaard,
M. Gige, R. Gregersen, P. Matejka, B. Matz,
V. Nathan, 1. Poulsen, H. Qvortrup, H. Riiber, L. SeedorfT,
B. Strange.
Publikationer:
Arcel, L.T., Jørgensen, E.: Modige kvinder. Samtaler
med kvinder på flugt. København 1989, 120 s.
—: Selvmordsforsøg som kvindelig handlemåde.
Kvinden i psykiatrien, B. Petersson, K. Garde, M.
Kastrup, R. Luggin, B. Mogensen, B. Vange (red.),
s. 202-21, København 1989.
-: Et håb om liv. Social Kritik 4, s. 23-33, København
1989.
Boman, K.: Sådan overvindes flyveskræk. København
1989, 158 s.
-: Efter frigørelsen. Berlingske Tidende 15.1.89, kronik,
København 1989.
Nissen, M., Schwartz, R.: Opbrud i Familien. København
1989, 175 s.
Gammelgaard, J.: Angstneuroser og fobier. Med sjælen
i centrum, Birgitte Rahbek, s. 32-39, København
1988.
Gammelgaard, J.: Freud og psykoanalysen i erindring
og katharsis. Psyke og Logos 1, s. 33-45, København
1989.
-: Psykoanalytisk og tragisk katharsis. Edda 3, s. 209-
19, Oslo 1989.
"Og jeg mener hvad jeg siger". Nyt Forum for
Kvindeforskning 1, s. 72-74, København 1989.
-: Den tragiske helt. Fønix 4, s. 215-27, Københavns
Universitet 1989.
—: Puberteten — en vanskelig tid for den unge eller
samfundet. Kan man være både ung og ansvarlig,
T. Andersen, B. Kyvsgaard, B. Tullberg (red.), s.
18-23, København 1989.
-: Psykoterapi og forførelse. Forførelse, Finn Korsaa,
s. 11-33, København 1987.
—: Introduktion. Freud og menneskets sjæl, Bruno
Bettelheim, s. 7-10, København 1988.
—: Neuroser. Med sjælen i centrum, Birgitte Rahbek,
s. 9-16 , København 1988.
-: Hysteri. Med sjælen i centrum, Birgitte Rahbek, s.
16-24, København 1988.
346 Det humanistiske Fakultet
—; Tvangsneuroser. Med sjælen i centrum, Birgitte
Rahbek, s. 24-32, København 1988.
Hutchings, B.: Conditioned Emotional Responding
Under Diazepam: A Psychophysiological Study of
State Dependent Learning. Psychopharmacology
98, s. 392-97, Berlin West 1989.
Genetic Factors in Criminal Behavior; A Review.
Development of Antisocial and Prosocial Behavior,
S. A. Mednick et al., s. 33-50, New York 1986.
Genetic Factors in the Etiology of Criminal Behavior.
The Causes of Grime: New Biologicai Approaches,
S. A. Mednick, T. E. Moffit, S. A. Stack, s. 74-
91, Gambridge, England 1987.
IQ as a Protective Factor for Subjects at High Risk
for Antisocial Behavior. Journal of Gonsulting and
Glinical Psykology 56, s. 224-26, Washington D.G.
1988.
Jørgensen, E.F; Supervisionsprincipper. Psykolog
Nyt 10, s. 296-300, København 1989.
-, Winsløw, H.: Psykoterapisupervision og faglig udvikling.
Nordisk Psykologi 41, s. 10, København
1989.
Kandel, E., Mednick, S.A., Kierkegaard-Sørensen,
L., Hutchings, B., Knop, J., Rosenberg, R., Schulsinger,
E: IQ as a protective factor for subjects at
high risk for antisocial behavior. J. Gonsult. Glin.
Psychol. 56, s. 224-26, Washington D.G. 1988.
Larsen, A., Kyster, H., Harms, L.: Brugervenlighed i
praksis. Hørsholm 1989, 91 s.
—: Eksperimentelle undersøgelser over visuel skinbevægelse,
idenfikation, klassifikation og selektion.
Psykologisk skriftserie 8, s. 1-129, Københavns
Universitet 1988.
Leth, L: Sexual Abuse of Ghildren and Adolescents -
Results from a Scandinavian Research Goncerning
the Extent and Gharacter of Sexual Abuse. Gounselling
on Rape and Sexual Abuse. Report of a
Workshop, Else Ghristensen, Nell Rasmussen, Marianne
Søndergård, Angela Spinella (eds), s. 16-24,
London 1989.
—: Incest - børns grænser. Månedsskrift for praktisk
lægegerning 7, s. 503-506, København 1989.
—, Stenvig, B., Pedersen, A.: Svar og nærmere oplysninger
til Berl Kutchinsky. Nordisk Psykologi 1, s.
56-60, København 1989.
-, Stenvig, B., Pedersen, A.: Seksuelle overgreb mod
børn og unge. Nordisk Psykologi 5 (1988), s. 383-
93, København 1988.
Lunn, S.: Anorexia Nervosa - Personality and Treatment.
Psychiatrie pratique du médecin 59, s. 3-8,
Royan, Frankrig 1989.
Maar, V.; Attempts of Grasping the Self during the
Termination Phase ofGroup-analytic Psychotherapy.
Group Analysis Vol. 22, s. 99-104, London
1989.
Malm, M., Sander, S.: Legeterapi. Psykologi 22, s. 5-
12, København 1989.
Munck, H.: Glinical intervention with "newborn" families
in Gopenhagen. Ab Initio. An international
newsletter for professionals working with infants. 1
(2), s. 4 & 7, Lexington 1989.
—; For tidlig fødte - de præmature børn. Gyldendals
bog om småbørn, F. Andersen, G. J. Bindslev
(red.), s. 18-22, København 1988.
Poulsen, A., Andersen, R., Gour, P, Lund, Y., Lunn,
S., Theilgaard, A.: Kan man tage temperaturen på
livskvaliteten ? Ugeskrift for Læger 151, s. 2616-17,
København 1989.
Barry Hutchings
5. Psykologisk Laboratorium
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Psykologisk Laboratorium er bredspektret.
Betraget under ét omfatter forskningen ved
Psykologisk Laboratorium og ved Institut for klinisk
Psykologi stort set alle psykologiens basale discipliner
og anvendelsesfelter. I det følgende gøres rede for hver
enkelt af laboratoriets videnskabelige medarbejderes
forskningsindsats i det forløbne år.
1. Med henblik på udgivelsen af en bog om træk ved
følelseslivet er der udarbejdet afsnit bl.a. om kommunikation
af følelser, om udligning, eller sider af hævnens
psykologi, og om passion. Arbejdet blev afbrudt i
september af svær sygdom (Martin Johansen).
2.1 Der er indledt eksperimentelle undersøgelser af
egocentrisk lokalisation og dennes betydning for oplevelse
af genstandsverdenen.
2.2 Teksterne til »The Goncept of Observation in
Physics and Psychology« og »Samtalen i psykologisk
belysning« foreligger færdiggjorte (I.K. Moustgaard).
3. Der er arbejdet med hukommelse, perception og
hjerneprocesser. Vedrørende hukommelse har de særlige
former for hukommelse (systemer), der viser sig at
være brudt sammen ved ophævet hukommelse (amnesi),
været studeret. Visuel perception og bevidsthed er
sat i fokus ved undersøgelser af synsfunktioner hos
personer med halvsidig blindhed. Perceptionsforstyrrelser
vedrørende specielle kategorier af emner (ansigter,
objekter) kan her belyse væsentlige forhold ved
hjernens formidling af syn (RolfWillanger).
4.1 Bearbejdning af indsamlede data om udbytte og
læreprocesser ved deltagelse i et uddannelsesprogram
Filosofi, pædagogik, informatik og psykologi 347
om »Person-Centered Expressive Art Therapy« er
fortsat. Undersøgelsen afsluttes med en artikel (sm.m.
kollega ved Sonoma State University).
4.2 Fortsat undersøgelse af følelsernes erkendelsesmæssige
funktioner. Første fase i projektet: Udvikling
af et kursus, der i form og indhold er i overensstemmelse
med den erkendelse, at der er en ligefrem sammenhæng
mellem den personlige og den faglige udvikling i
uddannelsen af psykologer, er afsluttet. Anden fase,
indsamling og bearbejdning af empiriske data, er indledt
(Svend Børge Andersen).
5. I forbindelse med forskning i forholdet mellem undervisningsprocessens
faglige indhold og elevers personlige
udbytte heraf, er der udviklet et begrebsapparat
om indlæring forstået som en både kontekstbundet
og overskridende proces. Forskningen udføres dels
tværkulturelt, dels ved undervisning af børnepsykiatriske
klienter og dels i voksenpædagogisk sammenhæng,
hvor deltagernes personlige forudsætninger og
reaktionsmønstre inddrages som essentielle for indlæringsforløbet.
Omfattet er også pædagogik og terapi,
ligesom en forskningsmetode der tillader bl.a. intervention
har måttet udvikles (Peter Berliner).
6. Undersøgelser over udviklingspsykologiens begreber
og implicitte værdier med henblik på at belyse muligheder
og begrænsninger for disses praktiske anvendelse
er fortsat, dels ved at placere hovedteorierne i
idehistorisk og samfundsmæssig sammenhæng, dels
gennem modstilling af dem med andre kulturers opfattelser.
Japansk kultur har her vist sig særlig nyttig.
Vestlige hovedteorier findes baseret på et individualistisk
menneskesyn, utilitaristisk såvel som ekspressivt.
Konsekvenserne heraf søges udredt (Inger
Bernth).
7. Arbejdet med udvikling og fremstilling af psykologiske
videofilm (interaktiv video) til brug i universitets-
og åben uddannelse er fortsat sammen med medarbejdere
ved Handelshøjskolen. Et besøg af professor
M. Segal, University of Washington D.C., har bidraget
til udvikling af to nye former for universitetsundervisning:
»Experiential Learning« og »Organizational
Laboratory« (Jens Berthelsen).
8.1 En første årsrapport om 90'er-hjemmets elektroniske
situation er færdiggjort. Der er arbejdet videre
med brugertilpasning af installationer i den anvendte
prototype på et fuldt informatiseret privathjem, og
klargjort er diverse anvendelser med vejledninger til
løsning af betjeningsproblemer, belastninger, beslutningsdilemmaer,
m.v. I anledning af en industrirapport
om hjemme-informations-netværk er fremstillet
en video-film om projektet.
8.2 To mindre afhandlinger om »Hjemfølelse« og
»Teknologivurdering som redskab til konstruktiv produktudvikling
« er færdigskrevne, og en studiebog om
»Personligheds-psykologiske teorier« er produceret
(Kresten Bjerg).
9.1 En empirisk undersøgelse af fleksible arbejdsmønstres
betydning for den enkeltes og familiens muligheder
for og måder at forlige arbejdslivets og familielivets
forskellige krav og tidsrytmer på er fortsat.
Foruden enkelte færdiggjorte artikler arbejdes der på
en samlet rapport om undersøgelsen.
9.2 I forbindelse med en forskningsrejse til Mondragou-
Kooperativerne i Spanien er et udviklingsprojekt
indledt om nye former for demokratisk arbejdsorganisering
(Karin Borg).
10. Der er arbejdet videre på en samlet teori om,
hvordan sygdomme — specielt hjertesygdomme - kan
forebygges og sundheden fremmes. Teorien baseres
på fortolkning af resultater af interventionsundersøgelser,
hvor man ved modifikation af kendte og/eller
formodede risikofaktorer har søgt at mindske risikoen
for sygdom og for tidlig død (Vilhelm Borg).
11. En matematisk udformet kognitionspsykologisk
teori om visuelle selektionsprocesser (genkendelse og
opmærksomhedskontrol) er blevet videreudviklet og
afprøvet ved analyse af både klassiske og nye forsøgsresultater
(Claus Bundesen).
12. På basis af empiriske studier af behandlingspraksis,
efteruddannelsesvirksomhed og et internationalt
samarbejde om udforskningen af psykologisk praksis
søges udviklet en samlet teoriramme for psykologisk
behandlingspraksis. Som led heri er der i årets løb blevet
udarbejdet et koncept for efteruddannelse og en
teoriskitse om mennesket som subjekt for psykiske
sygdomme (Ole Dreier).
13. Der er foretaget litteraturstudier og teoretiske
analyser af menneskesindets psykogenetiske forudsætninger
med sigte på en almenpsykologisk beskrivelse
og blotlægning af tre grundlæggende niveauer af det
psykiske. Svarende hertil har indsatsen været delt på
forskellige aspekter af det psykiske: En begrebsliggørelse
afsåvel det intentionelle som af følelseslivet samt
af forholdet mellem samfundsmæssighed og personlighed
(Niels Engelsted).
14.1 Der er foretaget undersøgelser af normale forsøgspersoner
med henblik på afprøvning af en tidligere
formuleret model til forudsigelse af kognitivt præstationsniveau
ud fra givne baggrundsvariable (sm.m.
Erik Lykke Mortensen).
348 Det humanistiske Fakultet
14.2 Indledt er sammenlignende studier af normale,
ældre forsøgspersoner og patienter med Alzheimer's
sygdom og KorsakofTs sygdom med korrelationer
mellem kognitive fund og data over hjernens blodgennemstrømning
(sm.m. Peter Bruhn og Gunhild Waldemar).
14.3 Endvidere er to artikler færdiggjort: »Undersøgelse
af tidsgradienter i tab af fjernhukommelse hos
amnestiske patienter« og »Litteraturstudier over
mentale forestillingsbilleders neuropsykologi« (Anders
Gade).
15.1 Elementerne i den proces, som foregår i et pædagogisk
miljø, er undersøgt og en syntese af resultaterne
præsenteret ved et seminar i Paris og et nordisk symposium
i Stockholm. Syntesen af arbejdet publiceres i
»Specialpædagogik«.
15.2 En fremstilling af forholdet mellem etik og menneskesyn
i pavejohannes Paul II's forfatterskab publiceres
i bogen »Omkring pavebesøget«, der udkom
ved pavens besøg i Danmark.
15.3 En række radioudsendelser under navnet »Etisk
værksted« blev tilrettelagt (sm.m. programsekretær
Mogens Hansen og oversygeplejerske Ulla Windfeldt).
15.4 Et manuskript om »Udbrændthed og kreativitet
« er revideret og færdiggjort (Jørgen Hviid).
16. Ud fra en komparativ ethologisk synsvinkel er forskellige
primatgruppers sociale struktur og adfærd undersøgt
og beskrevet, specielt hvad angår gruppemedlemmers
rolle i ungernes socialisering. Projektet udføres
for at kunne anskue børns udvikling i større evolutionistisk
sammenhæng. Den sociale strukturs betydning
for socialiseringen undersøges ved observationer
af 4 grupper af menneskeaber; chimpanse, gorilla,
orangutan og hvidhåret gibbon. Der fokuseres på den
opvoksende unges relationer til moderen, men også
dens relationer til faderen, søskende, jævnaldrende og
andre gruppemedlemmer bliver analyseret, hvor dette
er muligt (Svend Aage Jepsen).
17. Et hovedprojekt om kognitionspsykologi og design
af edb-systemers brugergrænseflader falder i 3
mindre delprojekter: (1) AMODEUS, som er et internationalt
projekt under EF's ESPRIT grundforskningsprogram.
Københavns del af projektet består i at
undersøge dagens design-praksis m.h.t. brugergrænseflader
og systemdesigneres behov for redskaber til
modellering af kognitive egenskaber. (2) Dertil en undersøgelse
af praksis m.h.t. sikring afkvaliteten afbrugergrænseflader
i systemudvikling. (3) Som et personligt
fingeraftryk udføres en undersøgelse af brugeres
anvendelse af faciliteter til individuel tilpasning af
edb-systemer (Anker HelmsJørgensen).
18.1 En afhandling om »virksomhedsteorien som udgangspunkt
for de antropologiske videnskaber« er
halvt færdigskrevet.
18.2«Et statistisk ekspertsystem (DIGRAM) til analyse
af multivariante data er under udvikling (sm.m.
Svend Kreiner Møller, DPI) (Benny Karpatschof).
19.1 Med udgangspunkt i et indsamlet materiale på
Bellona er der påbegyndt analyse af slægtsfejder med
det formål bl.a. at efterprøve von Velzen & van Wetering's
1960-teori om »fraternal interest«.
19.2 Med brug af data fra fremmede kulturer er det
sandsynliggjort, at den såkaldte >Jante-lov« har rod i
socialpsykologiske forhold og ikke er at betragte som
et specifikt dansk fænomen.
19.3 En bibliografi over publikationer indsamlet over
tyve år om øerne Rennell og Bellona er udarbejdet
(Rolf Kuschel).
20. En empirisk undersøgelse er indledt af evalueringsstrategier,
som ti danske virksomheder anvender
i kurser og uddannelser, med henblik på at analysere
strategiernes hovedrationaler, relevans for virksomhedens
og medarbejdernes uddannelsesbehov, samt en
strategis nytte, dvs. i hvilket omfang omkostninger
ved strategien står mål med udbyttet af evalueringen
for såvel virksomhed som for medarbejder (Claus
Ej ungstrøm).
21.1 En analyse af skolens indflydelse på den kognitive
udvikling og tænkningens former er fortsat.
21.2 En artikel er afsluttet om samspillet mellem (Vygotski's)
»nærmeste udviklingszone«, kontekstfaktorer
og et sæt pædagogiske paradokser vedrørende
børns kognitive aktiviteter i og udenfor skolen (Aksel
Mortensen).
22.1 I et projekt om udvikling og social orientering er
ca. 200 unges indgåen i og indstilling til skoleaktiviteter
undersøgt. Der fokuseres dels på deres handlingsledende
kvalifikation i relation til udvikling af selvbestemmelse,
dels på forholdet mellem skolefungeren og
ændring af sociale relationer, indstilling til fremtiden
og fremmede i det danske samfund.
22.2 I et andet projekt om erfaringsdannelse som metodisk
udfordring arbejdes der med de metodeproblemer,
der opstår når evalueringsforskningens formative
side og den traditionelle videnskabs kvantitative side
udfordres af en analyseredskabsudvikling, der foFilosofi,
pædagogik, informatik og psykologi 349
kuserer på en historisk kategorial betydningsanalyse
som basis for erfaringsdannelse her og nu (Sven
Mørch).
23. Med udgangspunkt i en færdiggjort artikel om incestproblematikken
er psykologers dobbelte rolle som
hjælpere og magtudøvere taget op til diskussion og
analyseret ud fra konteksten: differentieret adfærdskontrol
(Lone Pål).
24.1 Ved studier af psykologiens videnskabshistorie
med sigte på at udskille de skiftende paradigmer (videnskabsteorier)
den har været ledet af, er paradigmernes
betydning og relevans for bestemmelsen af
psykologiens særlige forskningsgenstand godtgjort.
24.2 Der er indledt studier af begrebet »relation« (filosofisk,
logisk-matematisk) med henblik på dets forskellige
anvendelser i psykologien (Johs. Mørk Pedersen).
25.1 Undersøgelser af kemisk kommunikation hos
fisk (Københavns Universitets Årbog 1984, s. 562)
har i perioden ført til eksperimentel afvisning af en af
en tysk forskergruppe foreslået formel for alarmsubstansen
hos elritser. Arbejdet med at bestemme den
pågældende formel fortsættes (sm.m. C. Christoffersen,
Kemi II, H.C. Ørsted Instituttet).
25.2 En undersøgelse af tidlig kommunikativ udvikling
hos børn i alderen 9-24 mdr. er indledt (sm.m. A.
Guillain, Université Paul Valéry, Montpellier).
25.3 En undersøgelse af psykotiske og normale børns
kommunikative adfærd og dennes betydning for selvudviklingen
(Københavns Universitets Årbog 1987,
s. 698) har fundet foreløbig afslutning i en afhandling
skrevet til udgivelse i Les Cahiers du CERFEE, Montpellier
(Arne Friemuth Petersen).
26. Et teoretisk arbejde om betydningen af kulturelle
forandringer, herunder migration, urbanisering og
nye medier, for den personlige udvikling er fortsat.
Endvidere er spædbarnets bevidsthedsudvikling genoptaget
som forskningstema (Arne Poulsen).
27. Et projekt om den tredie decentralisering i de nordiske
lande sigter mod at belyse muligheder og problemer
knyttet til forskellige samarbejdsformer mellem
lokale offentlige og private aktører m.h.t. at skabe en
samfundsudvikling, der forbedrer lokalsamfundets
muligheder for at forebygge og løse sociale problemer.
Projektet tager udgangspunkt i udvalgte forsøgsprojekter
i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Der er
blevet udarbejdet en eksempelsamling med danske
projekter. En fællesnordisk eksempelsamling er under
udarbejdelse. Udvikling af analysespørgsmål med
henblik på at finde gennemgående tendenser i de udvalgte
projekter forventes afsluttet ultimo 1989 (Arne
Prahl).
28. Et projekt om udvikling og afprøvning af displaysystem
til repræsentation af processer i komplekse teknologiske
anlæg (Københavns Universitets Årbog
1986, s. 646) er videreført (Nini Prætorius sm.m. professor
K.D. Duncan, School of Psychology, Cardiff).
29. Fortsat undersøgelse af auditiv sensorisk transduktion
ved hjælp af computer-implementerede modeller,
der søger at simulere det temporære fyringsmønster
fra auditive sanseceller (hårceller) som funktion
af stimulationens art (Strange Ross).
30.1 Aktuelt anvendes »integration« som en slags
trylleformular, når allehånde psyko-sociale problemer
søges løst. I et forsøg på at vurdere konkrete integrationsforsøgs
forskellige kvaliteter er der opstillet en
model, som gør det muligt idealtypisk at skelne mellem
4 forskellige integrationsformer. Den røde tråd i
fremstillingen er spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan
de forskellige integrationsformer fremmer hhv.
hæmmer muligheden for sund personlig udvikling
(Afsluttet forår 1989).
30.2 Små børn udtrykker og udvikler deres subjektivitet
på særegen måde igennem fri leg. Ved hjælp af
video-optagelser er der påbegyndt indsamling af
materiale med henblik på a) undersøgelse af forskellige
teser om legens betydning for børns udvikling,
b) eksperimenteren med video-optagelser som indslag
i formidling af psykologisk kundskab (Ivy
Schousboe).
31. Menneskets muligheder for visuel informationsbearbejdning
er begrænsede, og der sker en selektion.
Opfattelsen af fysiske træk som farve og begrebsklasser
som bogstaver og tal er undersøgt i forsøg over selektiv
opmærksomhed og forarbejdning i det visuelle
system. En model for menneskelig informationsbearbejdning
betragtet som en stokastisk hændelse, er udviklet
i et dataprogram, som kan give detaillerede forudsigelser
om forsøgspersoners reaktioner under givne
testbetingelser. Løbende dataanalyser og testning
af modellen synes lovende (Hitomi Shibuya sm.m.
Claus Bundesen og Axel Larsen).
32.1 Under forberedelse er en artikel om forholdet
mellem kulturens opfattelse af »det hellige« og forskellige
personlighedspsykologiske teorier.
32.2 Som forberedelse til en større redegørelse om betydningen
af kultursammenstød og minimering afkulturforskelle
for personlighedsdannelsen foretages studier
af litteraturen.
350 Det humanistiske Fakultet
32.3 Endvidere forberedes et kongresoplæg om virksomhedsteoriens
muligheder for at beskrive kultursammenstødets
og kultursammenfaldets problemer
(Erik Schultz).
33.1 Arbejdet med at beskrive Poul Bahnsens indsats
i dansk arbejdspsykologi er fortsat med udarbejdelse
af en faglig biografi om Bahnsen på grundlag af dennes
arkiv.
33.2 Som gerningen ved Psykologisk Laboratorium
kommer til afslutning, genoptages arbejdet med at udvikle
en psykologisk teori om arbejdet (Poul Vidriksen).
34. Kunstforståelse, som den introduceres på kunstmuseerne
i dag, bygger hovedsagelig på kunsthistorisk
forskning. De anvendte metoder koncentrerer sig
omkring kunstværkets dokumentariske kvaliteter og
inddrager kun undtagelsesvis billedbetragteren. Med
det formål at bidrage til den kunstpædagogiske praksis
søger projektet gennem empiriske og teoretiske studier
af billedkunst som bevidsthedsfænomen at redegøre
for personligheds- og perceptionspsykologiske
faktorer, som gør sig gældende ved oplevelse af billedkunstneriske
værker (Bjarne Sode Funch).
35.1 Der er arbejdet videre med følgende forskningsstøttede
projekter: (1) Udfærdigelse af artikelserie
vedrørende håndskriftforstyrrelser hos patienter
med diffus cerebral atrofi (sm.m. professor dr.med. C.
Gyldensted, Århus); (2) Computeriseret automatisk
måling og registrering af håndskriftvariable (sm.m.
mag.art. Magnus M. Magnusson, dr.phil. Strange
Ross og elektronikmekaniker Søren Ellegaard);
(3) Afprøvning af automatisk statistisk syndromfindingsmetode
(sm.m, Magnus M. Magnusson, Reykiavik).
35.2 Herudover arbejdes der med ikke-økonomisk
støttede projekter: (4) Ændringer af håndskriften efter
medicinindgivelse/placebo (Roche A/S); (5)
Håndskriftforstyrrelser hos Torticollipatienter (sm.
m. cand.psych. A. M. Thomsen, Rigshospitalet), og
(6) Håndskriftsforstyrrelser hos patienter med Chorea
Huntington (sm.m. cand.psych. Gunilla Oberg, Rigshospitalet).
Projekterne har til formål, dels at afdække specifikke
ændringer hhv. forstyrrelser i håndskriften under
forsøgs- eller sygdomsmæssige tilstande og dels at øge
målesikkerheden ved analyser af håndskriften (Connie
Ankjær Jensen).
36. Et af Statens humanistiske og lægevidenskabelige
Forskningsråd støttet projekt om nyere tværvidenskabelige
hypoteser, som indebærer en ændring af den
hidtidige grænsedragning mellem naturvidenskab.
humaniora og samfundsvidenskab, er afsluttet med
affattelsen af 1 artikel i 1987 og 1988, 2 artikler i 1989
og 1 bog i 1990 (Simo Køppe).
37. I en undersøgelse af børnehavepersonalets psykiske
arbejdsmiljø er der indhentet oplysninger om arbejdsbelastninger
og reaktionsformer hos børnehavepersonalet
i 39 institutioner i Gentofte Kommune.
Ved hjælp af deskriptiv- og matematisk-statistiske
analyser vurderes eventuelle sammenhænge mellem
arbejdsmiljøforhold og stressbelastninger. På baggrund
af disse resultater stilles der forslag til ændring
af de fundne belastningsforhold i det psykiske arbejdsmiljø
(Ole Robenhagen, Johnny Schultz).
Redaktionsvirksomhed:
Rolf Willanger har været lektør på artikler til »Acta
Neurologica Scand.«, »Pharmacol. & Toxicol«.
Karin Borg, medredaktør af »Kontext«.
Claus Bundesen, medlem af redaktionskomiteen for
tidsskrifterne »Psychological Research« og »European
Journal ofCognitive Psychology«.
Ole Dreier, medlem af redaktionen af »Forum Kritische
Psykologie« og af Dansk psykologisk Forlags redaktørstab.
Niels Engelsted, medredaktør af antologien »Essays
in General Psychology. Seven Danish Contributions«.
Jørgen Hviid har redigeret laboratoriets årbogsbidrag
Benny Karpatschof, medlem af redaktionen af
»Psyke & Logos«.
Claus Ljungstrøm, medlem af redaktionen af »Udkast
«, Tidsskrift for kritisk Samfundsvidenskab.
Aksel Mortensen, medlem af redaktionsgruppen for
»Nordisk Psykologi« og forskningsspalten i »Psykolog
Nyt«.
Sven Mørch, medlem af redaktionen af »Udkast«,
Tidsskrift for kritisk Samfundsvidenskab.
Arne Friemuth Petersen har redigeret laboratoriets
årbogsbidrag. Lektør på artikler til »Philosophy of the
Social Sciences«.
Arne Poulsen, medlem af redaktionen af »Psyke &
Logos«.
Forskningsophold, kongresdeltagelse, gæsteforelæsninger
m.v.:
Rolf Willanger har efter invitation i januar præsenteret
neuropsykologisk universitetsundervisning for kolleger
fra hoveduniversiteterne i Sverige til møde i
Stockholm. Endvidere deltaget i møde i International
Neuropsychological Society i Antwerpen i juli og i gerontologisk
symposium i Århus i november.
Peter Berliner har i maj og september forelæst ved
Psykologisk Institut, Århus.
Inger Bernth har i april forelæst ved Psykologisk Institut,
Århus, og ved Danmarks Lærerhøjskole i november.
Filosofi, pædagogik, informatik og psykologi 351
Kresten Bjerg har deltaget i IFIPTC9 arbejdsgruppens
møde i Bremen om Hjem-orienteret Informatik
og Telematik i februar.
Karin Borg har været på studierejse hos Mondragon
Kooperativerne i Baskerlandet, juni.
Vilhelm Borg har holdt foredrag i Lægekredsforeningen
for Århus amt i januar.
Claus Bundesen har været lærer ved »Summer
School on Visual Perception« afholdt af »European
Society for Cognitive Psychologi«, Stockholm juli.
Ole Dreier har været leder af forskningskonference i
Vestberlin i januar og maj; givet foredrag ved »Eight
International Human Science Conference« i Århus i
august og gæsteforelæst ved universitetet i Tiibingen i
januar.
Niels Engelsted har gæsteforelæst ved »Nordic Conference
of Students in Psychology«, Århus, oktober.
Anders Gade har holdt foredrag ved kongres i New
York i marts og deltaget i kongres i England i juli samt
holdt foredrag i Selskabet danske Neuropsykologer i
marts og maj.
Jørgen Hviid har deltaget i seminar i Paris i maj og
oktober og i et nordisk symposium i Stockholm i maj.
Anker Helms Jørgensen har deltaget i kongresser i
Cambridge og York i januar, marts og november, i
Stuttgart i oktober, i Boston i september og i Amsterdam
i juni.
Benny Karpatschof har deltaget i kongres i Berlin i
februar og symposium i Finland i maj.
Rolf Kuschel har deltaget i konferencer i Ungarn i
foråret og i Canada i efteråret.
Sven Mørch har gæsteforelæst ved Århus Universitet,
ved Linkjøbings Universitet og ved uddannelsesseminar
i Landsforeningen for danske Klubpædagoger.
Har forelæst på 2. Nordic Youth Congres i Finland
i maj og på 8. International Human Science Conference
i Århus i august.
Arne Friemuth Petersen har været på forskningsophold
ved Hopital de la Colombiére, Montpellier
en måned i foråret. Har endvidere været inviteret diskussionsdeltager
ved international workshop på Chåteau
Rosay i juli og deltager ved møde mellem franske
udviklingspsykologer og pædiatere i Rouen i oktober.
Arne Poulsen har deltaget i kongres i Finland i juli.
Arne Prahl har deltaget i Expert Seminar i Belgien i
marts og i 6. Nordiske forskerseminar i april.
Nini Prætorius har været på forskningsophold i
Cardiff, Wales, februar-december.
Hitomi Shibuya har deltaget i Summer School on
Visual Perception i Stockholm i juli og deltaget i møde
i European Mathematical Psychology Group i august
i Holland.
Erik Schultz har holdt foredrag ved kongres i Århus
i august.
Bjarne Sode Funch var på studieophold i San Francisco
samt rejser i Europa og Amerika.
Gæster ved laboratoriet:
I september og oktober havde laboratoriet besøg af
professor Morley Segal, The American University of
Washington D.C.
Kollegiale organer:
Svend Børge Andersen, formand for Studienævnet.
Kresten Bjerg, medlem afStudienævnet, Fakultetsrådet
og Forskeruddannelsesudvalget.
Niels Engelsted, medlem af institutbestyrelsen.
Benny Karpatschof, medlem af Fagligt Råd på
Danmarks pædagogiske Institut.
Rolf Kuschel, medlem af institutbestyrelsen.
Aksel Mortensen, medlem af Fagligt Råd på Danmarks
pædagogiske Institut.
1. K. Moustgaard, medlem afStatens humanistiske
Forskningsråd.
Arne Poulsen, institutbestyrer.
Strange Ross, medlem af fakultetsrådet og institutbestyrelsen.
Formidlende virksomhed, fagligt udviklingsarbejde
m.v.:
Peter Berliner har arrangeret symposium om Tværkulturel
Psykologi ved KUA.
Inger Bernth har holdt foredrag ved Freud Seminar
og ved seminar om Tværkulturel Psykologi.
Kresten Bjerg har deltaget ved præsentation af video
ved Teknologirådsarrangeret møde i Eigtveds
Pakhus. Har arrangeret 2-dages seminar på KUA om
Hjem-orienteret informatik og telematik. Har deltaget
i og bidraget til Teknik-samfund-initiativets seminar
om metoder i teknologivurdering.
Karin Borg har deltaget i forskerkursus om empiri
og metode på Institut for Pædagogik. Har endvidere
deltaget i projektet Industri og Lykke, projekt om udvikling
af demokrati og nye arbejdsformer i fiskeindustrien.
Har skrevet artikel til Ligestillingsrådets bog
Kvinder og arbejde? og holdt foredrag på konference
om samme emne.
Niels Engelsted har holdt en række forelæsninger på
Folkeuniversitetet.
Benny Karpatschof var medarrangør og ordstyrer
for tema-dagen i anledning af Freuds 50-års-dødsdag
»Freud — død eller levende?«, og var foredragsholder
ved konsensuskonference om ekspertsystemer i sagsbehandling.
Rolf Kuschel har holdt foredrag ved Folkeuniversitetet
og for erhvervslivet.
Claus Ljungstrøm har deltaget i skoleseminaret
Kompetence 2000.
Aksel Mortensen har deltaget i symposium om kulturpsykologi
med efterfølgende publikation af oplæg.
Sven Mørch er projektansvarlig i projektet »15-18-
åriges udvikling« i regi af Landsforeningen danske
Klubfolk. Er ressource-person ved samme foreningsblad:
Udfordringsserien: Pulsen. Har desuden
352 Det humanistiske Fakultet
deltaget i projektgruppe i regi af Kommunernes
Landsforbund om projektet »Bøvlede Børn« et oplæg
til undersøgelse af alternativer i børneanbringelsessager.
Johs. Mørk Pedersen har deltaget i forberedelsen af
museet »Eksperimentarium«. Deltaget i »Akademiet
for anvendt Filosofi«. Er desuden medlem af akademiets
bestyrelse samt redaktør af akademiets medlemsblad
»Teori og praksis«. Har endvidere holdt forelæsninger
på Folkeuniversitetet.
Arne Poulsen har forelæst på Folkeuniversitetet om
udviklingspsykologi og moralpsykologi.
Nini Prætorius har deltaget i Freud-seminaret.
Erik Schultz har deltaget i Åbent Hus. Har undervist
på Folkeuniversitetet i personlighedspsykologi,
samt tilrettelagt liniestudiet på Folkeuniversitetet.
Har endvidere holdt foredrag i psykoanalytisk forening
om ødipuskomplekset.
Poul Vidriksen har holdt foredrag for jurister, økonomer
og ingeniører om anvendelsen af tests ved udvælgelse
i private og offentlige virksomheder.
Ivy Schousboe er interviewet til fagblade, dagspresse
og radio.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 33,35.
Professorer: Martin Johansen, I. K. Moustgaard, Rolf
Willanger.
Lektorer: Svend Børge Andersen, Inger Bernth, Jens
Berthelsen, Kresten Bjerg, Annelise Bom, Karin
Borg, Vilhelm Borg, Claus Bundesen, Ole Dreier,
Niels Engelsted, Jørgen Hviid, Anker Helms Jørgensen,
Benny Karpatschof, Rolf Kuschel, Melvin Lyon
(orlov), Aksel Mortensen, Sven Mørch, Lone Pål,
Johs. Mørk Pedersen, Arne Friemuth Petersen, Arne
Poulsen, Arne Prahl, Nini Prætorius, Strange Ross,
Ivy Schousboe, Erik Schultz, Poul Vidriksen.
Adjunkter: Peter Berliner, Anders Gade, Claus
Ljungstrøm.
Kandidatstipendiater: Michael May, Svend Aage
Jepsen, Hitomi Shibuya.
Eksterne lektorer: Antal årsværk: 0,75.
Michael Jepsen, Jørgen Bram Jespersen, Finnjørgensen,
Ida Koch, Svend Erik Olsen, Eva Thaulow,
Flemming Vestergaard, Peter Harrit, Svend Kreiner
Møller.
Undervisningsassistenter: Antal årsværk: 3.
Karin Back, Anne Bovbjerg, Jørgen Steen Christensen,
Inge Danielsen, Birgit Eriksen, Lisbeth Eriksen,
Ulla Fensbo, Axel Gilbert-Jespersen, Liselotte Griinbaum,
Gorm Hetmar, Tytte Hetmar, Peter Holbøll,
Dorte Plauborg Jensen, Hans Henrik Jensen, Lisette
Jespersen, Kasper Jørgensen, Gry Kirstein, Peter
Koefoed, Grethe Kragh-Miiller, Per K. Larsen, Zanne
Lorenzen, Nikolaj Lunøe, Peter Lønberg Madsen,
Torben Marner, Mette Møller, Bjørn Nake, Marian
Nielsen, Svend Pedersen, Jan RattlefT, Birgitte Seymour,
Birgit Steensballe, Thomas Teasdale, Jørn
Toustrup, Maya Ulrich, Hellen Ziegler.
TAP: Antal årsværk. 10.
Henrik Andersen, Gitte Gade, Gunnie Hallas, Niels
Jørgen Hansen, Ole Jørgensen, Mikael L. Mortensen,
Lejf Rasmussen, Lene Seedorff, Bente Sveegaard, Jytte
Sørensen.
Specialer (gruppe, hovedfag):
Buhl, Anna Margrethe; Schmidt, Michala: Dannelsen
af drengens faderbillede.
Bøgh, Jette; Sørensen, Anne Vinkel: En vurdering af
selvhjælpsgruppen som konkret interaktionstilbud i
forbindelse med ændring i livsstil.
Christensen, Else Henriette Vang; Højgaard, Gitte:
Det virksomme menneskebarn.
Christensen, Ole Nyvang; Rasmussen, Kurt Schiødte:
Raserianfald hos børn.
Frisch, Pernille; Petersen, Marianne Smedegaard:
Indlæring og udvikling hos voksne.
Gildsig, Ulla Merete Pernille; Olsson, Rune Leen:
Depression — En reaktion.
Graff, Søren; Skov, Berit: Alexithymi - I teori og behandling
et bidrag til en forståelse.
Guzelsoy, Susanne Ea; Pedersen, Helle Milton: Moderne
management og psykologisk testning.
Jespersen, Birthe; Kristensen, Helga Valeur: Interaktioner
og dynamiske processer i organisationer og
arbejdsgrupper.
Kristensen, Juno Berit Calmer; Kruse, Nancy Kirstine:
Teoretisk redegørelse for evalueringsproces i
psykodynamisk korttidsterapi.
Risgaard, Helle; Vennegaard, Mette; Wieczorkowska,
Malgorazata: Parteraeowska, Malgorazata:
Parterapi.
Specialer (hovedfag):
Andersen, Marianne Boje: »Man far ikke noget serveret
« - Psykologisk speciale om indlæring i praksis i
sygeplejeuddannelsen.
Axel, Erik: Kontrolrum og problemerum.
Batory, Ildiko: Psykodrama - Også en terapiform for
døve.
Bolvinkel, Lene Birgitte: Angst for nærhed i parforhold.
Bragadottir, Klara: Psykologiske principper for gen- 1 -
optræning af hjerneskadede voksne.
Brunbech, Lars: Hjerneskade og personlighedsforandringer.
Christiansen, Inge: Palo Alto gruppens idéer og teo- -
rier.
Dideriksen, Birthe: Projektiv identifikation som kom- -
munikationsmiddel.
Filosofi, pædagogik, informatik og psykologi 353
Dybdal, Anne-Sophie: Socialisering af følelser.
Frandsen, Jesper Wiirtz: Ægteskabets ødipale bagage.
Gallagher, Kate Dahl: En pilotundersøgelse af den ny
hukommelsesprøve Rivermead.
Gonik, Miroslawa: Psykiske aspekter ved immigrantens
integrationsprocesser.
Hamann, Pia Ursin: Den professionelle samtale som
pædagogisk-psykologisk arbejdsredskab.
Hansen, Jytte Holm: Selvmutilationssyndromet.
Hansen, Kim Lau: På sporet af Gregory Bateson's og
Humberto R. Manturana's bidrag til en klinisk epistemologi.
Hansen, Lis Schultz: Om nærhed og distance i klientbehandler
relationen.
Hansen, Merete Bisp: Kvalifikationsprocessen (forholdet
mellem indlæring og undervisning) og den
subjektive indlæringsinteresse- psykologisk belyst.
Hansen, Solveig: Idé og virkelighed.
Hopff, Hans Henrik: Kommunikationssystemer for
handicappede brugere.
Hultmann, Ole: Gruppeterapi med børn - Forståelsesmåder
af den terapeutiske proces.
Høeg, Susanne: Depression teori og behandling.
Iversen, Steen Henning: Personligheden hos medicinmisbrugende
læger.
Jakobsen, Kirsten Margrete: Arbejdsløshed & Daghøjskole-
undervisning.
Jensen, Hanne Ellegård: Tegn din drøm.
Jensen, Kim Knirkholt: Informationprocessing-teori
- Opmærksomhed og koncentration i idrætssituationer.
Jessen, Tatyana: Children Stranded in Exile: A Clinical
approach to the Second Generation.
Jørgensen, Susanne Glejstrup: Børn og neuroser.
Kalstrup, Susanne: Stress og motivrealisering.
Khanna, Enlisa: Børn i familiepleje. Forskning, teori
og debat.
Kjær-Hansen, Tove Benthe Bøjle: Den gravide kvindes
forhold til fostret set i relation til det tidlige mor/
barn forhold.
Korfitsen, Elisabeth Maina: Et studie i visuo-perceptuelle
forhold ved højre hemisfæresyndrom.
Larsen, Birthe Oest: Elektiv mutisme.
Lima, Cristian Jose: Metoder til undersøgelse af tankeprocesser.
Lindboe, Jan: Humlebien - Et forsøg på kollektiv ledelse
og organisation.
Madsen, Søren Peter: Kronisk smertesyndrom — En
variant af en neurotisk lidelse.
Malmkjær, Carsten Frode: Den psykosociale profil.
Matthiassen, Rigmor: Fra Platons tyran til 1980'ernes
psykopat.
Meinertz, Lene: Spiseforstyrrelser —om Anorexia nervosa
og Bulimi.
Mortensen, Marita: Kvinders sexuelle handlemuligheder.
Nagel, Carsten: Psyko-sociale aspekter ved HlV-positive
mænds livssituation.
Nielsen, Birgitte Bonnerup: Fusioner - Et socialpsykologisk
perspektiv.
Nielsen, Eva Bonde: Gennemgang og diskussion af
forskellige teoretikeres bestemmelse af følelsen
skam og dennes former.
Ohmsen, Carsten Kragh: Diabetes Mellitus - Stress
og psykomatik.
Pedersen, Henrik: Genstandsbestemmelse af det psykiske.
Poulsen, Stig Bernt: Kurative faktorer i psykoanalytisk
terapi.
Rossen, Lasse Erik: Nyt edbsystem i kontoret.
Schjøtt-Christensen, Anne Margrethe: Ensomhed.
Sørensen, Anette: Sorg over tab af ægtefælle.
Thomsen, Hanne Schoustrup: Konflikter og fremmedhad
i det danske samfund.
Valenzuela, Claudia Margarita: Psykoanalytisk psykoterapeutisk
behandling af Borderline patienter.
Wowk, Ditte: En overvejelse af kreativitet som et potentiale.
Forholdet mellem barnet og forældrene
under opdragelsen.
Publikationer:
Bennet, H., Dollerup, C., Reventlow, L, Hansen,
C.R.: Edited Reader Responses to the Greenlandic
Narrative "The Barking Ones" from Readers in
Denmark, Greenland, Great Britain, India, and Nigeria
in the Folktale-Project. Københavns Univ. &
Bloomington, USA 1989, 32 s.
Berliner, P.: Indlæringshandlinger-den aktive side af
Indlæring. Psykologi 24, s. 27-37, København 1989.
-: Indlæringens dialektik. Udkast 2, s. 189-206, Københavns
Universitet 1989.
-, Berthelsen, J.K.: Passiv aggression som voksenpædagogisk
problem. Nordisk Psykologi 41 (4), s. 301-
15, København 1989.
-: Troen på skolen - om formaliseret undervisning og
uformel indlæring. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 2,
s. 103-110, København 1989.
—, Karpatschof, B.: Tværkulturel psykolog i — indledning.
Psykologi og Kultur, P. Berliner, B. Karpatschof
(red.), s. 5-32, Københavns Universitet 1989.
—: Kultur og formalisering. Psykologi og Kultur, P.
Berliner, B. Karpatschof (red.), s. 99-118, Københavns
Universitet 1989.
Bernth, L: Det handler ikke om børn. Udkast 1, s. 65-
85, Københavns Universitet 1989.
—: Freud og udviklingspsykologien. Psyke og Logos 1,
s. 45-71, København 1989.
Berthelsen, J.: Generalist og specialistautorisation.
Psykolog Nyt 22, s. 3, København 1989.
—, Rimeau, J.: Duellen — om nonverbal kommunikation.
Københavns Universitet 1989, 20 min. s.
354 Det humanistiske Fakultet
—; Esalen — Center of growth and development. America
- it's terrific, 1. del, Jens Berthelsen, 15 min.,
Københavns Universitet 1989.
Borg, K.: Arbejdstiden. Ka' kvinder arbejde?, Vibeke
Abel, Louise Wolfson, s. 200-215, København
1989.
Bundesen, C.: Spatio-Temporal Conditions for Apparent
Movement. Physica Scripta 39, s. 128-32,
Stockholm 1989.
Dollerup, C., Reventlow, I., Hansen, C.R.: The second
international testing of an experimental,
cross-national version of a questionaire on the readers'
backgroundnds in the "Folktale-project". Københavns
Universitet 1989, 44 s.
Reventlow, I., Hansen, C.R.: Literary Analyses of
the Danish, The Greenlandic, and the Turkish Stories
Used in the "Folktale-Project". Københavns
Universitet 1989, 28 s.
-, Reventlow, I., Hansen, C.R.; An Introductory
Survey of the Danish Investigations in Experimental
Reader Response Research, 5th ed. Københavns
Universitet 1989, 34 s.
—, Reventlow, I., Hansen, C.R.; Edited Reader Responses
to the Turkish Narrative "The Golden
Apple" from Readers in Denmark, Greenland, Great
Britain, India, and Nigeria in the Folktale-Project.
Københavns Universitet & Bloomington,
USA 1989, 36 s.
—, Grue, M., Lindhardsen, V., Reventlow, L,
Nielsen, S.H., Hansen, C.R., Schiøtt-Kristensen,
L.: Edited Readers Responses to the Danish Narrative
"Per Smed's Whip" from Readers in Denmark,
Great Britain, India, and Nigeria in the Folktale-
Project. Københavns Universitet & Bloomington,
USA 1989, 36 s.
-, Reventlow, L, Hansen, C.R.; The Preparation for
Charting Reader Responses in the Folktale-Project.
Københavns Universitet 1989, 60 s.
Dreier, O.; Fortbilding in Bereich psychosozialer Berufe
als Einheit von Forschung und Praxis. Forum
Kritische Psychologie 24, s. 48-84, Hamburg 1989.
—: Private Thinking: Towards a theory of therapeutic
action in context. Essays in General Psychology.
Seven Danish Contributions, N. Engelsted, L.
Hem, J. Mammen, s. 111-31, Århus 1989.
Gade, A.: Mentale forestillingsbilleders neuropsykologi.
Psyke og Logos 10, s. 309-29, København
1989.
Gregersen, F, Køppe, S.; A Normative Theory of Humanistic
Knowledge. Zeitschrift fur allgemeine
Wissenschaftstheorie 20 (1), s. 40-53, Stuttgart,
BRD 1989.
Hviid, J.: Niels Steensens Hus — et pædagogisk miljø.
Specialpædagogik 5, s. 387-98, København 1989.
—; Adam, hvor er du? Omkring pavebesøget, Anders
Baadsgaard Jensen, Hans Jensen (red.), s. 44-54,
København 1989.
Jørgensen, A.H.; Using the thinking-aloud method in
system development. Designing and using humancomputer
interfaces and knowledge-based systems,
G. Salvendy, M. J. Smith, s. 743-50, Amsterdam
1989.
—, Milsted, U., Varnild, A.: Hvordan sikres kvaliteten
af brugergrænsefladen i systemudviklingen.
Konferencedokumentation, NordDATA 89, Bind
2, Dansk Dataforening, s. 479-84, København
1989.
-, Olsen, K.B.; En undersøgelse af skærmbaseret vejledning.
Konferencedokumentation, NordDATA
89, Bind 2, Dansk Dataforening, s. 730-34, København
1989.
An Assessment of the Learnability of UNIX Mail.
Research into Networks and Distributed Applications,
R. Speth (ed.), s. 375-85, Amsterdam 1988.
Karpatschof B.; Psykologien og Kulturen. Psykologi
og Kultur, P. Berliner, B. Karpatschof (red.), s. 33-
72, Københavns Universitet 1989.
Kan mennesker styre maskinerne? Månniskan i
komplexa system, B. Wahlstrom, E. Hollnagel
(red.), s. 11-52, Esbo, Finland 1989.
—; Behovet for matematisk indsigt i informationssamfundet.
Nye krav til matematik-kundskaber. Statens
Humanistiske Forskningsråd, Initiativet vedrørende
Matematikundervisning, s. 69-84, Roskilde
Universitetscenter 1989.
—: Sammenhængen mellem teori og metode - med nogen
henblik på systemudvikling. Kvalitative metoder
i systemudvikling og følgeforskning, O. Danielsen,
1. Lytje (red.), s. 33-51, Århus 1989.
Kreiner, S., Karpatchof, B.: Conditional relationships.
Univ. Cop. Stat. Res. Unit. Research Report
13, s. 43, Københavns Universitet 1989.
Kuschel, R.; Early Contacts Between Bellona and
Rennell Islands and the Outside World. The Journal
of Pacific History 23 (2), s. 191-200, Australien
1988.
Ljungstrøm, C.; Kan holdninger måles ? Udkast 1, s.
100-128, Københavns Universitet 1989.
—: Spørgsmålsindeksering. Udkast 2, s. 207-37, Københavns
Universitet 1989.
Mortensen, A.: Kultur og individers mikrokosmos.
Psykologi og Kultur, P. Berliner, B. Karpatschof
(red.), s. 73-87, Københavns Universitet 1989.
Mortensen, E.L., Gade, A., Bruhn, P: Mixed solvent
exposure and organic brain damage: the missing
table. Acta Neurologica Scandinavica 79, s. 517-19,
København 1989.
Moustgaard, I.K.: The General Whorf-effect. Basic
Issues in Psychology - a Scandinavian Contribution,
J. A. Bjørgen (ed.), s. 187-94, London 1989.
The Concept of Observation in Physics and Psychology.
Essays in General Psychology. Seven Danish
Contributions, N. Engelsted, L. Hem,J. Mammen
(eds), s. 59-109, Århus 1989.
Filosofi, pædagogik, informatik og psykologi 355
Mørch, S.: Forskning i kvalitet eller kvalitativ forskning?
Nordisk Psykologi 41 (3), s. 204-21, København
1989.
Pedersen, J.M.; Temaer af Videnskabsteori og Psykologiens
historie. A. Videnskabsteori. Københavns
Universitet 1989, 32 s.
Petersen, A.F: Vers une theorie du comportement.
Comportements et communication, Claude Leroy
(ed.), s. 15-30, New York 1989.
Popper et la psychologie: Les problémes et la resolution
des problemes. Colloque de Cérisy; Karl
Popper et la science d'aujourd'hui, Rénée Bouveresse
(ed.), s. 377-93, Paris 1989.
Schultz, E.H.: Personlighedspsykologi på erkendelsesteoretisk
grundlag. København 1988, 331 s.
Willanger, R.: Om neuropsykologi? Introduktion til 5
neuropsykologiske artikler i Psyke og Logos, som
gæsteredaktør. Psyke og Logos 2, s. 253-55, København
1989.
—: Amnesi i neuropsykologisk belysning. Psyke og Logos
2, s. 277-93, København 1989.
—: At se uden at se — at vide uden at vide. Psyke og
Logos 2, s. 294-308, København 1989.
Arne Poulsen
i
Tværfaglige centre m.m. 357
Tværfaglige centre m.m.
1. Center for Arbejderkulturstudier
Forskningsvirksomhed:
Arbejderkulturforskning er et bredt og mangesidigt
område i stadig udvikling, nationalt såvel som internationalt.
Der er mange institutioner - også uden for
universiteterne (bl.a. arkiver, biblioteker og museer) —
der beskæftiger sig med dele af forskningsområdet, og
det er nødvendigt for centret i den kommende tid yderligere
at pleje de relevante kontakter med henblik på
at udvikle fælles forsknings- og formidlingsprojekter,
som ingen ville være i stand til at gennemføre på egen
hånd alene.
På denne baggrund har centrets videnskabelige
medarbejdere udarbejdet et overordnet, langsigtet
forskningsprojekt med titlen »Den danske arbejderklasse
1945-90; Livsformer og kultursammenstød«,
hvori indgår en række delprojekter, funderet på empiriske
undersøgelser. Nogle af delprojekterne søges udført
i samarbejde med museer og arkiver samt arbejder-
og fagbevægelsens organisationer.
Som eksempler kan nævnes »Nordals og Danfoss« (i
samarbejde med bl.a. Museet på Sønderborg Slot) og
»Holmen og Christianshavn« (i samarbejde med bl.a.
Arbejdermuseet og Orlogsmuseet). Her er der tale om
henholdsvis et nyindustrialiseret landbrugsmiljø og et
gammelt storbyindustrimiljø.
1. Inden for rammerne af centrets forskningsprojekt
om den danske arbejderklasse og -bevægelse efter
1945 koncentrerer jeg mig om at belyse hvilken indflydelse
den kraftige industrialisering på Nordals (Danfoss)
har haft på områdets kulturelle og sociale udvikling.
Undersøgelserne foregår i samarbejde med bl.a.
Museet på Sønderborg Slot, Lokalhistorisk Arkiv for
Nordborg Kommune og med konsulentbistand fra Institut
for dansk Dialektforskning (Biering).
2. Undersøgelser af de særlige fremgangsmåder og
problemstillinger, der knytter sig til indsamling (feltarbejde)
gennem interviews af mundtligt fortalte erindringer
(»livshistorie«) (Biering).
3. Inden for rammerne af centrets forskningsprojekt
om den danske arbejderklasse og -bevægelse efter
1945 undersøger jeg særligt udformningen af den socialdemokratiske
velfærdsstrategi og dennes realisering.
Undersøgelsen søges gennemført med komparativt
sigte, idet navnlig inddragelse af erfaringer fra de
øvrige nordiske lande vil kunne belyse de danske problemer
fra midten af 1970'erne (Christiansen).
4. I forbindelse med et internationalt projekt om den
kooperative bevægelse arbejder jeg på en artikel om
den danske arbejderkooperation fra 1850'erne til ca.
1940 (Christiansen).
5. Jeg har indledt en materialeindsamling m.v. med
henblik på udarbejdelse af en biografi over Hartvig
Frisch (Christiansen).
6. Kommunistisk kultur i Danmark 1918- ca. 1960.
En undersøgelse af forholdet mellem arbejderkultur
og intellektuel kultur i dansk kommunisme. Undersøgelsen
tager sigte på at give en historisk, kulturhistorisk
og sociologisk fremstilling af den kommunistiske
kulturs udvikling med særlig vægt på den rolle de intellektuelle
spillede (Thing).
7. Indenfor rammerne af Research Group on Western
Communism, Nanterre Universitet, Paris, deltager
jeg i et komparativt europæisk projekt om kommunismens
historie, sociologi og fremtidige muligheder.
Som et delprojekt heraf deltager jeg i et fællesnordisk
projekt, som skal resultere i et værk om kommunismen
i Norden (Thing).
8. Indenfor rammerne af centrets forskningsprojekt
om den danske arbejderklasse og -bevægelse efter
1945 vil min del af projektet dels rette sig mod den
kommunistiske subkultur og dels generelt mod betingelslerne
for den voldsomme ændring, der skete i arbejderkulturen,
især i 1950'erneog 1960'erne (Thing).
Andre aktiviteter:
Karsten Biering har været formand for centerstyrelsen
og medlem af bestyrelsen for fakultetets AV/ITV-afdeling;
har tilrettelagt et 6 ugers »kursus i forskningsformidling
« for forskerstuderende, arr. af fakultetets
forskeruddannelsesudvalg og Forskerakademiet;
har været medlem af arbejdsgruppen for lokalspilprojektet
»Arbejderliv i Brandts Klædefabrik«;
har sammen med centrets øvrige medarbejdere deltaget
i det årlige seminar, arr. af Selskabet til Forskning i
Arbejderbevægelsens Historie.
Niels Finn Christiansen har været medredaktør af
»Årbog for arbejderbevægelsens historie«; har sammen
med centrets øvrige medarbejdere deltaget i en
informationsrejse til Ruhrområdets arbejderkulturelle
institutioner og universitetsinstitutter; har holdt
gæsteforelæsning ved AUC: »Problemer ved udarbejdelse
af historiske synteser, eksemplificeret med Danmarks
historie 1900-25.«
Morten Thing har deltaget i 3. nordiske arbejderkulturseminar
i Tammerfors, Finland, 4.-6.9.; har deltaget
i seminar i Research Group on Western Communism,
Nanterre Universitet, Paris, 28.-30.9; har deltaget
i Colloque de proces et terreur en Europe de l'Est
1944-1956, Nanterre Universitet, Paris, 2.10.-4.10.
358 Det humanistiske Fakultet
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3.
Lektorer: Karsten Biering, Niels Finn Christiansen.
Adjunkt: Morten Thing.
TAP: Antal årsværk: Ca. Vi.
Publikationer:
Biering, K.: Danske Fællessange (kassettebånd). Højer
1989, 40 min.
Christiansen, N.F: Fagbevægelsens Flistorie. København
1989, 56 s.
Thing, M.: Foredrag om arbejderhistorie. En oversigt.
Københavns Universitet 1989, 25 s.
Karsten Biering
2. Center for Kvindeforskning
Center for Kvindeforskning har siden sin oprettelse i
1982 haft som opgave at skabe frugtbare rammer om
og bedre vilkår for de tværfaglige kvindestudier.
Forskningsvirksomhed:
1. Historisk forskning
Anne Margrethe Berg skriver på et licentiatprojekt
med titlen: Kvinder og kriminalitet i 1700-tallets Danmark.
Nanna Damsholt arbejder videre med hellige kvinder
og helgeninder i vesteuropæisk middelalder, især
Birgitta af Vadstena.
Nanna Damsholt og Bente Rosenbeck er begge tilknyttet
det nordiske projekt: Kvindernes verdenshistorie
og har færdiggjort deres bidrag til henholdsvis
bind 2 og bind 4. Der påtænkes desuden udgivet en
kildesamling/skolebog om kvindernes verdenshistorie.
Karin Liitzen er ved at færdiggøre sit projekt Frøkner
og den moderne familie, som er en analyse af frøkners
filantropiske aktiviteter. Sammen med Bente Rosenbeck
deltager hun i udarbejdelsen af en Europahistorie.
Bind 5, perioden 1870-1945.
Bente Rosenbeck arbejder videre med videnskabshistoriske
og historieteoretiske problemstillinger.
Tinne Vammen er ved at skrive en biografi om Johanne
Meyer.
2. Litterær og kulturhistorisk forskning
Tine Andersen arbejder på et projekt om kvinder i det
20. århundrede, hvor kun koncentrerer sig om to områder:
intellektuelle kvinder i 1940'erne og 1950'erne -
Simone de Beauvoir, Elsa Gress, Alva Myrdal m.fl. og
1980'ernes nye kvinder og deres udviklingsmuligheder
i 1990'erne.
Margrethe Andreassen arbejder fortsat med emnet
erindring og fiktion og desuden med moderne lyrik ud
fra temaet: mellem æstetik og etik.
Ingeborg Nixon og Dorrit Einersen arbejder fortsat
sammen om projektet »Kvinden som uhyre« med henblik
på at udgive en tekstsamling med kommentarer
og illustrationer. Desuden er de ved at forberede et
projekt om »Mor/datter forhold« som beskrevet i fortrinsvis
engelsksproget litteratur fra det 19. og 20. århundrede
samt teoretiske værker.
Nanna Damsholt og Dorrit Einersen har indledt et
samarbejde om en bog om Birgitta af Vadstena og
Margery Kempe.
Hilde Olrik forsker i Lou Salome skikkelsen.
Tania Ørum forsker i kroppen som billede, hele det
felt af forestillingsbilleder, der knytter sig til kroppen,
og som iagttages i billedkunsten, hverdagens billedverden,
og i litterære og teoretiske skrifter.
3. Øvrige videnskabelige medarbejdere
Ebba Mow skriver på et projekt om moderskabets sociale
problemer. Kirsten Dreyer arbejder på et kommentarbind
til Kamma Rahbek og Christian Molbechs
brevsamling.
Grethe Kielberg arbejder på et projekt om forholdet
mellem psykisk og fysisk rum.
Efie B. Sverrison har arrangeret løbende udstillinger
på centeret og på universitetet i øvrigt.
Andre aktiviteter:
Center for Kvindeforskning har en publikationsrække.
Under forberedelse er en publikation med titlen
Omkring kvinders poesi og poetik. Centret udgiver to
gange årligt en pjece med oplysninger om kurser og
aktiviteter ved centret. Desuden udgives Klio, nyhedsbrev
for et kvindehistorisk netværk. Centret har
haft en norsk gæstestuderende.
Forum for arbejdsløse Kvindeforskere har i den forløbne
periode afholdt en del arrangementer af faglig
art på centeret.
Koordination af kvindeforskning: En af de to koordinatorer
for kvindeforskning, oprettet i forbindelse
med aktionsplan for kvindeforskning, har arbejdsplads
ved Center for Kvindeforskning. LMgivelsen og
redigeringen af nyhedsbrevet Kvindeforskning er en
del af dette arbejde. Desuden udgives Årbog for dansk
Kvindeforskning. I januar afholdtes en konference om
kvindeforskningens videnskabshistorie og videnskabsteori,
i Fåborg. Der udsendes en konferencerapport.
Sem inarer/konferencer/møder:
Der afholdes forskningsmøder hver anden uge, hvor
centrets lærere fremlægger deres forskning. Desuden
har vi afholdt et internt kursus i litteratursøgning og
Tværfaglige centre m.m. 359
edb, vi har haft besøg af Projektkontoret på Københavns
Universitet, samt Linda Andersen fra RUC. I
efteråret afholdtes en konference om formidling. Centret
deltog i Forum-festival i Fælledparken.
Gæsteforelæsninger:
Danske; Susanne Knudsen, Lotte Rienecker, Lene
Halskov Hansen, Nynne Koch, Kirsten Justesen, Else
Andersen og Birgit Petersson.
Udenlandske gæster: Sølv Sogner (norsk). Leonore
Davidoff (eng) og Glenna Matthews (am).
I april afholdtes en kvindehistorisk dag, hvor bl.a.
Joan Scott holdt foredrag.
I november havde vi besøg af en repræsentant fra
Forum for Kvindeforskere og kvindelige Forskere i
Lund med henblik på et kommende samarbejde.
I december var centret i samarbejde med Institut
for Kultursociologi vært for et internationalt arrangement
med titlen: Sexuality and (post)modernity med
deltagelse af Martha Vicinus, Carole Vance, JefTrey
Weeks, Ken Plummer og Wilhelm von Rosen. Arrangører;
Karin Liitzen og Henning Bech. Der udsendes
en rapport fra konferencen.
Centret har været med til at arrangere en Nos-H
konference: Fremtidsstrategier for humanistisk Kvindeforskning.
Hanaholmen 28.-30. maj. Finland, Nordiska
Forskarkurs i Kvinnoforskning med sårskilt tonvikt
på teori og metodik. Veikola 1.-12. sept. Finland
og Kvindehistorisk Forskning i Norden. Håsselby
Slot. 13.-16. april.
Centrets lærere har holdt foredrag i en lang række
forskellige sammenhæng både i Danmark, Norge og
Sverige.
Centret er repræsenteret i Ligestillingsudvalget,
Københavns Universitet, i Forum for Kvindeforskere
i Danmark og i årbogsredaktionen. Endvidere i Nordiske
Forum for Kvindeforskning, planlægningsgruppen
for Nordiske Kvindehistoriemøder, samt The International
Federation for Research on Women's History.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 5.
Docent; Dr.phil. Nanna Damsholt.
Lektorer: Lic.phil. Bente Rosenbeck, cand.mag. Hilde
Olrik, dr.phil. Ingeborg Nixon, cand.mag. Dorrit
Einersen.
Adjunkt: cand.mag. Tania Ørum.
Eksterne lektorer; Lic.phil. Tine Andersen, mag.art.
Margrethe Andreassen.
Kandidatstipendiat: Mag.art. Karin Liitzen.
Fondsstipendiater; Cand.phil. Anne Margrete Berg,
cand.phil. Tinne Vammen.
Koordinator: Anne Margrete Berg.
Øvrige videnskabelige medarbejdere; Mag.art. Caritas
Berner, cand.mag. Vibeke Andersen, cand.phil.
Efie B. Sverrison, indretningsarkitekt Grethe
Kielberg, mag.scient.soc. Ebba Mow, keramiker Birgitte
Epdrup, cand.phil. Kirsten Dreyer.
TAP: antal årsværk; 0,92.
Stud.mag. Hanne Merete Jensen, stud.mag.art. Marianne
Kruckow.
Specialer:
Andersen, Anne Negt; Kvindeoprørets spæde begyndelse.
Jane Austens samtid og kvindens position i
hendes forfatterskab set i relation til den efterfølgende
periodes kvindeprotester (Engelsk).
Bagge, Sissel: Harriet Martineau, her time and her
writings (Engelsk).
Bender, Charlotte; Valkyrien og Hætæren. Om Thit
Jensen og Agnes Henningsen (Litteraturvidenskab).
Knudsen, Patricia; The idea of consciousness in D. H.
Lawrence with a special reference to Women in Love
(Engelsk).
Anne Madsen; Om bruddet i kvindegymnastikken i
Danmark omkring 1900 (Historie).
Michelsen, Jette; Nyere forskning i familie og slægt i
det engelske og franske middelaldersamfund ca.
1000-ca. 1500 (Historie).
Nielsen, Karen Hoby: The fatal virtue; An analysis of
the opposed narratives in Charlotte Bronté's Jane
Eyre with a reference to Jean Rhys; Wide Sargasso
Sea (engelsk).
Poulsen, Birgitte; Lesbiske billeder. En gennemgang
af den kvindelige homoseksuelle eksistensform sådan
som den kommer til udtryk i danske romaner i
det 20. århundrede (Litteraturvidenskab).
Sinding-Olsen, Lisbeth: Ud med sproget! Indgange til
Héléne Cixous' skrift og læsning. 2 kapitler (Litteraturvidenskab).
Søderberg, Mette: Kvindelighed en analyse af et udvalg
af Fay Weldons romaner med baggrund i psykologiske
teorier om kvindelighed (Engelsk).
Publikationer:
Damsholt, N.; The Legends of Danish Saints as Sources
to Daily Life. Medium Aevum Quotidianum
Newsletter 15, s. 7-13, Krems, Østrig 1988.
Damsholt, N.: Inger-Lise Hjordt Vetlesen; En skrivende
bondepige. Historie og Samtid 2, s. 61-62,
København 1989.
-; Debatindlæg. Ligestilling på Universitetet, Høring,
Rapport, Ligestillingsudvalget ved Københavns
Universitet, s. 52-54, Københavns Universitet
1988.
Liitzen, K., Rosenbeck, B.; Weibliche Sexualitåt zwischen
Medizin und Frauenbewegung. Die Entwicklung
in Danemark von 1880 bis 1920. Zeitschrift ftir
Sexualforschung 2, s. 101-18, Stuttgart, BRD 1989.
-; Prostitution, filantropi og perspektivløs omsorg.
Social Kritik 3.6.89, s. 73-77, København 1989.
360 Det humanistiske Fakultet
Et liv er for kort. Preben Hertoft interviewes af Karin
Liitzen & Bo Møhl. Nordisk Sexologi 2-3, s. 69-
78, København 1989.
Dekonstruktion af heteroseksualitet. Hvorledes filantropiske
frøken-par socialiserede den københavnske
arbejderklasse til kernefamilien, 1877-
1927. Lambda Nordica. Populårvetenskaplig Tidskrift
om Homosexualitet 1, s. cl 70-87, Stockholm
1989.
Rosenbeck, B.: Den mytiska biologin. Håften for kritiska
studier 1, s. 37-45, Stockholm 1989.
-, Berg, A.M., et al.: Womens studies and research on
women in the nordic countries. Stockholm 1989,45 s.
—: Kvindeforskning i Norden. Kvinder skal eje morgendagen.
En mosaik om Nordisk Forum 88, Grethe-
Birgitte Jakobsen, s. 16-17, København 1989.
Berg, A.M., et al.: Kvinneforskning i Norden. Oslo
1988, 40 s.
Ørum, T.: Mellem lyst og kritik — om Bent Fausing:
Drømmebilleder. Om billeder, drøm og køn. HUG
54, s. 84-88, København 1989.
-: Prospekter. IKKE KUN ALT — en sceneåbning af
Kirsten Justesen, Kirsten Justesen, Helle Behrndt
(red.), s. 56-57, København 1989.
-: At se på det andet køn. Dagbladet Information
12.4.89, s. 7, København 1989.
-: Blik, køn, skrift - anmeldelse af Evelio Rosero Diagos
roman Juliana ser dem'. Skanderborg Station
7.6.89, Danmarks Radio 1989.
Bente Rosenbeck
3. Forum for Renæssancestudier
Forskningsvirksomhed:
Forums formål er at støtte forskningen i renæssanceemner
og at fremme kontakt mellem personer som forsker
inden for området. Dette formål søges opfyldt
gennem det tværfaglige samarbejde mellem gruppens
medlemmer (der i år har resulteret i en artikelsamling
om renæssancen, se nedenfor); gennem internationalt
samarbejde, afholdelse af seminarer, temadage, kollokvier
og foredragsserier og gennem udgivervirksomhed
og forskeruddannelse.
Den forskning der foregår i forbindelse med Forums
aktiviteter er i praksis i høj grad bestemt af de enkelte
medarbejderes faglige baggrund. En stor del af den
gælder således renæssancelatin. Forum er ledende instans
i et samarbejde med forskere i Reykjavik, Oslo,
Stockholm og Helsinki om de nordiske landes litteratur
på latin efter reformationen. De knap 20 medarbejdere
mødes en gang årligt til et to-dages symposion
som i 1989 fandt sted på Lysebu ved Oslo 19.-21.5.
Der arbejdes med emnestudier og tekstudgivelse, og
en bibliografisk registrant er under opbygning. Projektet
finansieres af Nordisk Samarbejdsnævn for humanistisk
Forskning og de nationale humanistiske
forskningsråd inden for en femårig ramme. I Danmark
har Statens humanistiske Forskningsråd givet
nylatinen status af »initiativ« med to stipendier inden
for samme åremål; stipendiaterne har i 1989 været
Marianne Alenius og cand.phil. Karen Skovgaard-
Petersen. De danske medarbejdere har især beskæftiget
sig med lærde kvinder (Alenius), historieskrivning
og epos i 15/1600-tallet (Skovgaard-Petersen),
mundtlighed og skriftlighed, dansk og latin i 1500-tallet
(Skafte Jensen) og Tycho Brahes poesi (Zeeberg).
Minna Skafte Jensen er leder af det nordiske projekt
og dets danske del.
Der arbejdes også med andre former for antikreception
i filologi og kunst: Horatskommentering i middelalderen
og renæssancen, italienske humanisters oversættelser
til latin af græske klassikere og brugen af antikke
emner i italiensk malerkunst, særlig vedr. rumudsmykningen
i »Schifanoia« i Ferrara (Friis-Jensen,
Pade og Ragn Jensen).
Et projekt om renæssanceportrætter søger at definere
metoder til analyse af »anonyme« portrætter (hvor
portrætteret person eller maler er ukendt); arbejdet
foregår i forbindelse med et større projekt om renæssancens
portrætter, koordineret af renæssanceinstituttet
i Ferrara (Ragn Jensen). Af andre områder kan
nævnes studier i middelalderens kortfortællinger med
henblik på at vise overgangene mellem forskellige discipliner
(Jacobsen), og i renæssancens ridderepos,
især Ariostos »Orlando Furioso« med særlig interesse
for den ironiske diskurs og receptionsproblemer
(Waage Petersen).
Det internationale samarbejde med andre forskere
og institutioner der beskæftiger sig med studiet af renæssanceemner
indtager en helt central plads i Forums
arbejde, og søges til stadighed udbygget. Forum
er i 1988 blevet optaget som medlem i »La Fédération
Internationale des Sociétés et Instituts pour l'Etude
de la Renaissance«, ligesom Forum var repræsenteret
på det internationale »Renaissance Meeting« maj
1989 i Ferrara (Waage Petersen).
To medarbejdere deltager i projektet »Catalogus
Translationum et Commentariorum. Medieval and
Renaissance Latin Translations and Commentaries«
(Washington 1960-), hvortil de skal redegøre for hhv.
Horats og Thukydid (Friis-Jensen og Pade).
Forum er repræsenteret i to andre internationale
projekter: »Atlante di Schifanoia« og »Renæssanceportrætter
« (Ragn Jensen). Det nære samarbejde med
Daniela Quarta (Roms Universitet) er fortsat i forbindelse
med seminar om »Byen i Renæssancen«.
Tværfaglige centre m.m. 361
Forskeruddannelse:
I Forums formål og arbejde indgår ønsket om at uddanne
forskere inden for området. Forskningsmiljøet
omkring det nordiske nylatinprojekt med dets mange
unge medarbejdere fungerer i sig selv som en forskeruddannelse.
Et af initiativgruppens medlemmer har i
1989 erhvervet licentiatgraden på en afhandling om
»Guarino og Plutarch«, med en offentlig forelæsning
om »De italienske humanisters politiske udvælgelse,
læsning og benyttelse af græske klassikere med særligt
henblik på Plutarchreceptionen 1400-1470« (Pade).
I samarbejde med Det danske Institut i Rom og
Forskerakademiet ledede Karsten Friis-Jensen et forskeruddannelseskursus
om emnet »Klassikerne i middelalder
og renæssance. Oversættelser, kommentarer
og skoletekster af græske og romerske forfattere«, 16.-
30.1. Kurset foregik på Det danske Institut med ekskursioner
til en række af de store italienske biblioteker
og sluttede med et seminar med flg. foredrag: »Les
classiques dans le canon scolaire au Moyen Age«
(prof. Birger Munk Olsen), »Flaviusjosephe en latin«
(konst.førstebibliotekar Ivan Boserup, Det kongelige
Bibliotek), »Medieval commentaries on Horace«
(Friis-Jensen), »Il Petrarca e la tradizione dei classici«
(prof. Rino Avesani, Roms Universitet), »Translation
in context: original, apparatus, Zeitgeist« (Jacobsen),
»Database of Nordic Neo-Latin Literature, a presentation
« (Skovgaard-Petersen), »Aspetti della diffusione
dei classici in eta umanistica« (prof. Silvia Rizzo,
Roms universitet), »Plauto e l'umanesimo« (prof. Rita
Cappelletto, Roms Universitet) og »Translations of
Thucydides in the Renaissance« (Pade). Der deltog 11
yngre forskere fra de 5 nordiske lande.
Udadvendt virksomhed:
Forum har afholdt en offentlig temadag om »Byen i
renæssancen. Virkelighed - fiktion - utopi« (27.
april), med deltagelse af arkitekter, filologer, historikere
og kunsthistorikere. Dagens foredrag var: »Paradissymbol
eller samfundsutopi« (lektor Lise Bek,
Aarhus Universitet), »Christianshavn 1617-1650.
Fortifikation, byplan og bebyggelse« (Docent H. H.
Engqvist, Kunstakademiet), »Latinske hyldestdigte
til byer i det 16. årh.« (Skovgaard-Petersen), »Skånsk
bybygning idag og idealbytanken« (arkitekt Peter
Broberg, Landskrona), »Renaissance-byplanlægning
i Italien« (lektor Helge Gamrath, Danmarks Lærerhøjskole),
»Renæssancen tilpasset den »planløse« by«
(overbibliotekar Hakon Lund, Kunstakademiet),
»Scenens by - og virkelighedens« (dott. Daniela
Quarta, Roms Universitet) og »Firenze og Rom og andre
byer i italiensk billedkunst« (Ragn Jensen).
En foredragsserie i efteråret havde som tema:
»Samspil mellem tekst og billede i renæssancen«. Lektor
Søren Kaspersen talte om »Isenheimer-alteret og
Maria-metaforik«, prof. P. M. Daly, McGill University,
Montreal, om »Picture and Text in Wolfgang Hunger's
Translation of Alciato's Emblems« og dr.phil.
Esther Nyholm, Odense, om »Billedkunstens brug af
Petrarcas triumfer under Renæssancen«.
Andre gæster: Prof. liro Kajanto, Helsinki Universitet,
har holdt foredrag om »Poggio Bracciolini's moral
philosophy« og Roberto Fedi, Renæssanceinstituttet
i Ferrara, har holdt to forelæsninger om Ariosto og
kulturen i Ferrara.
Rejser:
Karsten Friis-Jensen har gæsteforelæst ved universitetet
i Bergen, Minna Skafte Jensen ved universitetet i
Trento, og Marianne Pade har holdt foredrag ved en
kongres i Sassoferrato.
Marianne Pade har opholdt sig ved Det danske Institut
i Rom og ved Fondation Hårdt i Geneve; desuden
har hun foretaget rejser til biblioteker i Spanien
og Frankrig. Hun er nu for en toårig periode tilknyttet
Thesaurus Linguae Latinae i Miinchen.
Udgivelsesvirksomhed:
Forum udgiver skriftserien »Renæssancestudier«,
hvoraf der i år er kommet bind 2: »Renæssancen —
dansk, europæisk, globalt« (red.: Pade og Skafte Jensen),
bind 3: Hanne Honnens de Lichtenberg: »Trohåb
& forfængelighed. Kunstneriske udtryksformer i
1500-tallets Danmark«, og bind 6: Giovanni Pico Della
Mirandola: »Om menneskets værdighed«. Oversat
med indledning og noter af Jørgen Juul Nielsen. Serien
udkommer hos forlaget Museum Tusculanum.
Stab:
Forum for Renæssancestudier blev oprettet 1984 af en
tværfaglig initiativgruppe. Der er ingen selvstændig
stab; initiativgruppens medlemmer er tilknyttet forskellige
institutter på fakultetet eller har anden ansættelse.
Den består af Marianne Alenius (klassisk), Karsten
Friis-Jensen (græsk og latinsk middelalder), Eric
Jacobsen (engelsk). Hannemarie Ragnjensen (kunsthistorie),
Minna Skafte Jensen (klassisk), Peter Ulf
Møller (slavisk), Marianne Pade (klassisk), Lene
Waage Petersen (italiensk) og Peter Zeeberg (klassisk).
Susanne Bramming Hansen har varetaget kontorarbejdet.
Publikationer:
Medarbejdernes publikationer er anført i redegørelserne
for de respektive institutter.
Lene Waage Petersen
362 Det humanistiske Fakultet
4. Det humanistiske Fakultets AV/ITV-afdeling
Lokaleforhold:
AV/ITV-afdelingen har til huse ved trappe 14, Njalsgade
102.
Fællesafdelingens arbejdsområde:
1. Afdelingen er - i AV henseende - et fælles teknisk
serviceorgan for institutterne ved Det humanistiske
Fakultet.
1.1 Udlån, reparation, vedligeholdelse og indkøb af
AV-apparatur/lyd- og videobånd, samt Av-teknisk
konsulentbistand til institutterne (Georges Renedo,
Boris Søndersted, Jens Wichmann).
1.2 Teknisk hjælp ved AV-apparatbrug. Herunder
giver afdelingen instruktion og afholder kurser i brug
aflyd- og videoudstyr. Der har således, i løbet af året,
været tilmeldt 18 kurser i brug af videoudstyr, hvoraf
de 16 er gennemført. Der var tilmeldt 12 kurser til
brug aflyd/diasudstyr mv., hvoraf de 10 blev gennemført,
samt ydet teknisk støtte til 25 videoproduktioner
og 6 lyd/diasproduktioner (René Christensen, Georges
Renedo, Jens Wichmann).
1.3 Ombygning, indkøb og videreudvikling af eget og
institutternes elektroniske AV-udstyr (Boris Søndersted,
Jens Wichmann).
1.4 Der er således udskiftet og moderniseret videoeditering
i editeringsrum 1, samt installeret endnu en satellitmodtager
til nedtagning af sovjetiske tv-programmer.
I løbet af året har AV/ITV-afdelingen indkøbt
et anlæg til interaktiv video til brug ved sprogundervisningen.
1.5 Produktion af audiovisuelt undervisnings- og
forskningsmateriale, sker ved institutternes anvendelse
af den rådgivning og det apparatur, som afdelingen
stiller til rådighed.
Stab:
TAP: Antal årsværk; 6,5 og 1 EFG-lærling.
René Christensen, Erik Jensen (satellit), Lajla Michelsen,
Kaj S. Nielsen (satellit), Georges Renedo,
Boris Søndersted, Suzanne J. Thomsen, Jens Wichmann.
Jens Wichmann