Tværfakultære centre og eksterne
forskningcentre m.v.
Center for Afrikastudier 549
Københavns Universitet har som tidligere opfordret
alle eksterne forskningsinstitutioner med lokaler på
universitetet til - i lighed med universitetets egne institutter
- at indsende en kort årsberetning til Københavns
Universitets Årbog.
Da universitetet meget gerne ser, at dets årbog også
afspejler virksomheden som værtsinstitution, er det
glædeligt at konstatere den store velvilje, hvormed opfordringen
er blevet modtaget.
1. Center for Afrikastudier
Historie:
Center for Afrikastudier er den økonomiske og organisatoriske
ramme for et 2-årigt tværfagligt Afrikaområdestudium,
der er oprettet ved Københavns Universitet
i 1984. Studiet finansieres afDVU og af KU.
Studiet sigter imod at uddanne kandidater, der, efter
en afsluttet grunduddannelse af 2 års varighed i en
lang eller mellemlang videregående uddannelse, agter
at arbejde i Afrika eller søger ansættelse i offentlige
organer og private virksomheder, der har aktiviteter i
relation til Afrika syd for Sahara. Studiet søger derfor
at bibringe kandidaterne relevante sproglige færdigheder
og en viden om kultur- og samfundsforhold i det
moderne Afrika, baseret på resultaterne i den seneste
forskning.
Studiet er bygget op med et 1. år, hvor der undervises
i seks grunddiscipliner, hver i 4 ugentlige timer i et
semester. De seks grunddiscipliner er henholdsvis
Afrikas geografi, antropologi, og historie i det 19. og 20
århundrede, Afrikas økonomi, afrikansk politik og afrikansk
kultur- og sprogforhold. I studiets 2. år undervises
der i en række tværfaglige seminarer, bl.a. i »Udviklingstrategi
og -politik i Afrika« og i »Strukturelle
og normative udviklingsprocesser i Afrika«, samtidig
med at de studerende udarbejder en tværfaglig projektopgave.
Herudover skal de studerende følge undervisning
i mindst 2 sprog, der anvendes i Afrika.
Studiet gennemførtes 1. gang i perioden 1984 til
1986, medens 2. studieforløb påbegyndtes i september
1986 og 3. i september 1988. Udover indskrevne studerende
ved studiet har centrets kursusudbud løbende
været benyttet af universitetets øvrige studerende
samt af udefra kommende studerende under enkeltfagsordningen.
Ved centret er der opbygget et mindre bibliotek, der
indeholder relevant forskningslitteratur og andre former
for information vedrørende Afrika. Såvel bibliotek
som de til centret knyttede lærere har betjent eksterne
brugere med information vedrørende Afrika syd
for Sahara.
Lokaleforhold:
Centrets adresse er: Øster Voldgade 10, opg. L, 1350
København K.
Forskningsvirksomhed:
Med hensyn til forskningsvirksomheden henvises til
årsberetninger fra de institutter, der har stillet faste
lærerkræfter til rådighed for centret.
I centrets Occasional Papers serie er udkommet en
publikation i indeværende år; Nr. 2: Religion and Political
Parties - The Case of Ugande, by Richard Gray.
Gæster:
Per Hernæs, der er stipendiat fra Norges almenvitenskaplige
Forskningsråd, har været tilknyttet centret
hele 1988. Vibe Johnsen har ligeledes været tilknyttet
centret i forbindelse med et projekt vedrørende fiskeri i
Mozambique, som er finansieret af Forskningsrådet
for Udviklingsforskning. Hun er p.t. på feltarbejde i
Mozambique.
Stab:
Det akademiske personale, der har undervist ved centret,
er dels fastansatte lærere fra institutter på Københavns
Universitet, hvorunder deres forskningsforpligtelse
ligger, dels eksterne lektorer og undervisningsassistenter
samt administrativ leder.
VIP:
Professor: Holger Bernt Hansen (Institut for Kirkehistorie).
Lektorer: Jørgen Peter Christensen (Økonomisk Institut),
Allan Findlay (Engelsk Institut), Olejustesen
(Institut for økonomisk Historie), Roger Leys (Institut
for Samfundsfag og Forvaltning), Ake Norborg
(Institut for Etnologi og Antropologi), Michael Whyte
(Institut for Etnologi og Antropologi).
Adjunkter: Finn Tarp (Økonomisk Institut), Peter
Strømgaard (Geografisk Institut).
Eksterne lektorer: Anders Seerup Rasmussen (DANIDA),
Thyge Enevoldsen (Geografisk Institut).
Undervisningsassistenter: Annemette Kirkegaard,
Peter Mutahi.
TAP: Antal årsværk: 1.
Overassistent Birgit Kragh (udlånt fra Institut for
økonomisk Historie), bibliotekar Jane Mortensen.
Studievejleder: Trunte M. Løssl.
Thyge Enevoldsen
Center for Afrikastudier 549
Københavns Universitet har som tidligere opfordret
alle eksterne forskningsinstitutioner med lokaler på
universitetet til - i lighed med universitetets egne institutter
- at indsende en kort årsberetning til Københavns
Universitets Årbog.
Da universitetet meget gerne ser, at dets årbog også
afspejler virksomheden som værtsinstitution, er det
glædeligt at konstatere den store velvilje, hvormed opfordringen
er blevet modtaget.
1. Center for Afrikastudier
Historie:
Center for Afrikastudier er den økonomiske og organisatoriske
ramme for et 2-årigt tværfagligt Afrikaområdestudium,
der er oprettet ved Københavns Universitet
i 1984. Studiet finansieres af DVU og af KU.
Studiet sigter imod at uddanne kandidater, der, efter
en afsluttet grunduddannelse af 2 års varighed i en
lang eller mellemlang videregående uddannelse, agter
at arbejde i Afrika eller søger ansættelse i offentlige
organer og private virksomheder, der har aktiviteter i
relation til Afrika syd for Sahara. Studiet søger derfor
at bibringe kandidaterne relevante sproglige færdigheder
og en viden om kultur- og samfundsforhold i det
moderne Afrika, baseret på resultaterne i den seneste
forskning.
Studiet er bygget op med et 1. år, hvor der undervises
i seks grunddiscipliner, hver i 4 ugentlige timer i et
semester. De seks grunddiscipliner er henholdsvis
Afrikas geografi, antropologi, og historie i det 19. og 20
århundrede, Afrikas økonomi, afrikansk politik og afrikansk
kultur- og sprogforhold. I studiets 2. år undervises
der i en række tværfaglige seminarer, bl.a. i »Udviklingstrategi
og -politik i Afrika« og i »Strukturelle
og normative udviklingsprocesser i Afrika«, samtidig
med at de studerende udarbejder en tværfaglig projektopgave.
Herudover skal de studerende følge undervisning
i mindst 2 sprog, der anvendes i Afrika.
Studiet gennemførtes 1. gang i perioden 1984 til
1986, medens 2. studieforløb påbegyndtes i september
1986 og 3. i september 1988. Udover indskrevne studerende
ved studiet har centrets kursusudbud løbende
været benyttet af universitetets øvrige studerende
samt af udefra kommende studerende under enkeltfagsordningen.
Ved centret er der opbygget et mindre bibliotek, der
indeholder relevant forskningslitteratur og andre former
for information vedrørende Afrika. Såvel bibliotek
som de til centret knyttede lærere har betjent eksterne
brugere med information vedrørende Afrika syd
for Sahara.
Lokaleforhold:
Centrets adresse er: Øster Voldgade 10, opg. L, 1350
København K.
Forskningsvirksomhed:
Med hensyn til forskningsvirksomheden henvises til
årsberetninger fra de institutter, der har stillet faste
lærerkræfter til rådighed for centret.
I centrets Occasional Papers serie er udkommet en
publikation i indeværende år: Nr. 2: Religion and Politicai
Parties — The Case of Ugande, by Richard Gray.
Gæster:
Per Hernæs, der er stipendiat fra Norges almenvitenskaplige
Forskningsråd, har været tilknyttet centret
hele 1988. Vibe johnsen har ligeledes været tilknyttet
centret i forbindelse med et projekt vedrørende fiskeri i
Mozambique, som er finansieret af Forskningsrådet
for Udviklingsforskning. Hun er p.t. på feltarbejde i
Mozambique.
Stab:
Det akademiske personale, der har undervist ved centret,
er dels fastansatte lærere fra institutter på Københavns
Universitet, hvorunder deres forskningsforpligtelse
ligger, dels eksterne lektorer og undervisningsassistenter
samt administrativ leder.
VIP:
Professor: Holger Bernt Hansen (Institut for Kirkehistorie).
Lektorer: Jørgen Peter Christensen (Økonomisk Institut),
Allan Findlay (Engelsk Institut), Ole justesen
(Institut for økonomisk Historie), Roger Leys (Institut
for Samfundsfag og Forvaltning), Ake Norborg
(Institut for Etnologi og Antropologi), Michael Whyte
(Institut for Etnologi og Antropologi).
Adjunkter: Finn Tarp (Økonomisk Institut), Peter
Strømgaard (Geografisk Institut).
Eksterne lektorer: Anders Seerup Rasmussen (DANIDA),
Thyge Enevoldsen (Geografisk Institut).
Undervisningsassistenter: Annemette Kirkegaard,
Peter Mutahi.
TAP: Antal årsværk: 1.
Overassistent Birgit Kragh (udlånt fra Institut for
økonomisk Historie), bibliotekar Jane Mortensen.
Studievejleder: Trunte M. Løssl.
Thyge Enevoldsen
550 Tværfakultære centere og eksterne forskningscentre m.v.
2. EUROTRA-DK
EUROTRA-DK er den danske afdeling af EF-Kommissionens
maskinoversættelsesprojekt EUROTRA,
der er udformet som et decentralt forsknings- og udviklingsprojekt
med deltagelse af EF-Kommissionen
og forskningsgrupper i de 12 medlemsstater.
EUROTRA-DK blev oprettet i 1984 ved undertegnelsen
af en aftale mellem EF-Kommissionen og Danmark.
EUROTRA-projektet er nu i sin tredie og sidste fase,
der afsluttes i 1990.
Formålet med EUROTRA-projektet er at skabe en
prototype på et maskinoversættelsessystem, der dækker
de ni EF-sprog. Prototypen er vigtig som et bevis
på at ideerne bag projektet er rigtige, og ydermere indeholder
prototypen store mængder af sproglig viden
(grammatik og ordbøger), som kan genbruges i et
egentligt produkt. Prototypen er således basis for et
videre arbejde mod et industrielt produkt.
Den danske del af projektet har til huse på KUA og
administreres af Københavns Universitet. Projektet
er underlagt en styrelse, der har Rektor som formand
og i øvrigt består af repræsentanter for universitetet,
Statens humanistiske Forskningsråd, Handelshøjskolen
i København, Forskningsdirektoratet og lederen af
forskningsgruppen.
Projektet råder over 3 UNIX minicomputere og 15
IMB PS/2'ere: 1 VAX 750, 1 HP 9000/835, ThP
9000/330, PS/2 model 30, PS/2 model 50z og PS/2 model
60. Samlet diskkapacitet er > 1Gb
(1 000 000 000 tegn). 5 af PS/2 erne og alle 3 UNIX
minicomputere er koblet i netværk (Thin Wire Ethernet
TCP/IP PC-NFS).
Gruppens virksomhed:
Arbejdet i gruppen er nogenlunde ligeligt fordelt på
forskning og udvikling, uden at der dog kan drages
nogen klar skillelinie mellem disse to aktiviteter.
Forskningsvirksomheden består på den ene side i at
udforske dansk grammatik og udforme beskrivelsesmodeller,
der egner sig til datamatisk behandling. På
den anden side har den danske gruppe også medansvar
for udviklingen af de centrale retningslinier for
den fælles sprogbeskrivelse, der bruges som udvekslingsformat
mellem sprogene ved oversættelsen.
Udviklingsarbejdet består i princippet i at bygge
den ovenfor nævnte prototype, og herunder teste
forskningsresultaterne. Udviklingsarbejdet består således
i at skrive grammatikker og ordbøger for dansk,
der kan anvendes ved analyse (fra dansk tekst til det
fælleseuropæiske udvekslings-format), og ved syntese
(fra udvekslings-formatet til dansk tekst). Endelig udvikles
oversættelsesmoduler fra de otte andre EFsprog
til dansk.
Arbejdet med de danske grammatikker og ordbøger
har i 1989 haft to retninger; dels udvidelse afdækningsgraden,
dels konsolidering og testning. Efterhånden
som afleveringen af en kørende prototype nærmer sig,
bliver det af afgørende betydning, at de enkelte moduler
er gennemtestede. Gruppen har arbejdet meget med
opstilling og gennemførelse af systematisk testning.
Endvidere er der gjort en stor indsats for at konsolidere
ordbøgerne. De danske ordbøger indeholder godt
4500 indgange, der alle har oplysninger på flere sproglige
beskrivelsesniveauer. Ordbøgerne ajourføres så
de opfylder kravene fra de danske grammatikker og fra
de fælleseuropæiske specifikationer.
Den danske gruppe har i 1989 deltaget i afprøvning
af et fælles databasesystem, der vil lette den systematiske
behandling af ordbøgerne; men en endelig, kørende
version af systemet er endnu ikke leveret.
En meget stor del af ordforrådet i de EF-tekster, om
telekommunikation, prototypen skal kunne behandle,
er tekniske termer. Termer opfører sig lidt anderledes
end det almindelige ordforråd: dels er der den fordel
ved termer, at de har entydige ækvivalenter på de forskellige
sprog, hvilket kan udnyttes til at fjerne dem fra
selve oversættelsesmodulerne. Dels indgår termer i de
almentsproglige konstruktioner på ganske bestemte
måder, et forhold man kan udnytte til at skrive særlige
konstruktionsregler for termer. Den danske gruppe
har deltaget i et eksperiment med den engelske og portugisiske
gruppe, hvor disse teorier blev afprøvet.
I 1989 har EUROTRA-DK yderligere været involveret
i fælleseuropæisk forskning inden for følgende
emner; sammensætning og afledning i oversættelsessammenhæng,
sideordning, støtteverbumskonstruktioner,
leksikalsk semantik, bisætninger og verbaltid.
Gruppen har haft særlige kontrakter på centralt arbejde
indenfor følgende områder: programmeludvikling,
udvikling af den centrale formalisme, vejledning i
brug af formalismen, ordbogs- og terminologiarbejde,
samt formandskabet for Liaison-gruppen (Liaisongruppen
består aflederne afde nationale EUROTRAgrupper
og projektlederen fra EF-Kommissionen. Den
har den besluttende myndighed vedr. planlægning,
evaluering, prioritering mv. for hele projektet).
Formidling:
EUROTRA-DK har været repræsenteret med foredrag
ved følgende arrangementer:
Les Etats Généraux des Langues, Paris (Henrik
Selsøe Sørensen).
Nordiske datalingvistikdage 1989, Reykjavik (Poul
Andersen, Annelise Bech, Hanne Fersøe, Niels Jæger,
Sabine Kirchmeier-Andersen, Susanne Nøhr Pedersen,
Ole Togeby, Anna Braasch, Boel Bøggild-Andersen).
IBM Europe Institute, Garmisch-Partenkirchen
(Bente Maegaard, inviteret).
Nordisches Germanistentreffen, Kungålv (Frede
Boje).
EUROTRA-DK 551
Kontrastiv Lingvistik, Århus (Sabine Kirchmeier-
Andersen, Susanne Nøhr Pedersen).
Automatic Processing of Texts and Typology of
Languages, Prag (Bente Maegaard, inviteret).
EUROTRA-DK har selv arrangeret to workshops
med ca. 25 danske og udenlandske deltagere:
4.-5. april om morfologi, med Lauri Karttunen, Xerox
PARC, Californien, som hovedgæst. Her holdt
Niels Jæger, Boel Bøggild-Andersen, Sabine Kirchmeier-
Andersen foredrag.
24. august om maskinoversættelse i Europa og Japan,
i anledning af besøg af en japansk delegation (12
personer, ledet af professor Nagao, Kyoto).
Endvidere er holdt foredrag og gæsteforelæsninger i
Selskab for nordisk Filologi (Patrizia Paggio), Dansk
Selskab for anvendt Matematik (Bente Maegaard),
Athens polytekniske Universitet (Bente Maegaard).
I foråret 1989 arrangerede gruppen en seminarrække
for kolleger og studerende.
Desuden har gruppen været repræsenteret uden foredrag
ved flere konferencer. Gruppen har deltaget i
flere mindre arrangementer og adskillige møder og
workshops i EUROTRA-regi, og den har selv været
vært for flere EUROTRA-møder.
Gruppen har modtaget en hollandsk studerende
under ERASMUS-programmet, og en projektstuderende
fra datanomuddannelsen, begge et semester.
I øvrigt har EUROTRA-DK haft mange gæster i
årets løb: medarbejdere fra andre EUROTRA-grupper,
danske og udenlandske gæster, gæster ved Københavns
Universitet og universitetshold og gymnasieklasser.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 19.
Professor: leder (fra 1.7. 1989) Bente Maegaard.
Lingvister: Poul Andersen (leder indtil 30.6. 1989),
Annelise Bech, Frede Boje, Anna Braasch, Boel Bøggild-
Andersen, Hanne Fersøe, Niels-Ole Jensen, Lise
Damsgaard Jørgensen, Niels Jæger, Sabine Kirchmeier-
Andersen, Lise Louv, Patrizia Paggio, Bolette S.
Pedersen, Susanne Nøhr Pedersen, Per Methner Rasmussen,
Lene Schøsler, Uffe Sonne Svendsen, Henrik
Selsøe Sørensen, Ole Togeby.
EDB: Antal årsværk: 2.
Edb-bistand: Tams Consult ApS.
Datalog/lingvist: Eva Nørreslet.
TAP: Antal årsværk: 2.
Kontorfunktionær: Jette Saaby.
Fuldmægtig: Annette Hartnack.
Andre:
Studentermedhjælp: Marianne Dall, Claus Povlsen,
Henrik Obertin Bertelsen.
Interne rapporter mv.:
B. Bøggild-Andersen: Transconstructionals vs. modifiers,
5 s.
B. Bøggild-Andersen, H. Selsøe Sørensen: Terminology
in EUROTRA, 32 s.
B. Bøggild-Andersen, H. Fersøe, L. D. Jørgensen, P.
Paggio: Sentential Complements and Non-Finite
Clauses- Interim Report, januar.
G. Malnati, P. Paggio: Preference Rules - Problem
Description, januar.
H. Selsøe Sørensen, J. Vollmer: Argument requirements
for terms, januar.
H. Fersøe, S. Kirchmeier-Andersen: Report on Danish
analysis, 9 s., januar.
H. Selsøe Sørensen: Terms: Mini-experiment DK
<->PT, februar.
V. Allegranza, S. Balari, E. Gilboy, S. Kirchmeier-
Andersen: Experiment on Coindexation and Unbounded
Dependencies — Synthesis Report from the
Monitors, februar.
S. Kirchmeier-Andersen: Report from the Coindexation
Experiment Danish Synthesis/Transfer from
French, 12 s., februar.
S. Kirchmeier-Andersen: Feed-back on Dictionary
Manual, 8 s., februar.
S. Nøhr Pedersen, F. Boje: On Support Verb Constructions
in Danish, 13 s., marts.
N. Jæger: Report on Nonsentential Constructions and
Text Orthographics, 17 s., marts.
H. Selsøe Sørensen: Retningslinier for behandling af
danske termer, marts.
S. Kirchmeier-Andersen: Final report on the Tenderen
Coordination, 8 s., april.
S. Kirchmeier-Andersen, H. Fersøe, O. Togeby: Preliminary
Report on Coordination - Tender, 25 s.,
april.
B. Bøggild-Andersen, H. Fersøe, L.D.Jørgensen, P.
Paggio: Sentential Complements and Non-Finite
Clauses — Final Report, april.
A. Hartnack, U. Sonne Svendsen, O. Togeby: Time,
Tense and Aspect, final report, april.
V. Allegranza, A. Bech: A Versatile Tool for Treating
Unbounded Dependency Constructions in NLP
and MT Systems, april.
G. Malnati, P. Paggio: Proposal for a Preference Mechanism
— Draft 1, maj.
H. Selsøe Sørensen: Integration of terms in the framework,
maj.
H. Fersøe, P. Paggio: Sentential Complementation for
Other Positions and Categories. RM 6.0, juni.
H. Fersøe, P. Paggio: Participial Constructions. RM
6.0, juni.
N. Jæger: Inffection. RM 6.0, juni.
S. Kirchmeier-Andersen: Feed-back on Legislation on
Determination, Yellow pages for Noun Phrases.
RM 6.0, juni.
552 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
S. Kirchmeier-Andersen, V. Allegranza: Yellow pages
for Coordination. RM 6.0, juni.
P. Paggio: A Preference Algorithm for PP Treatment,
juni.
L. D. Jørgensen: Test Report on Systematic Testing
and the Danish Analysis Module,juni.
H. Fersøe, Poul Andersen: Report on Danish Implementation
and Applied Research Work 1 January -
30June 1989, 48 s., juli.
S. Nøhr Pedersen, F. Boje: NPs with predicative
nouns as heads, august.
B. Bøggild-Andersen: Rapport over implementering
af blive- og være- passiv, 4 s., august.
H. Selsøe Sørensen: T-constructors for the Frame for
Terms experiment, 19 s., august.
H. Selsøe Sørensen: Terminology - or how to deal
with knowledge in a lexicon-based MT-system, 14
s., september.
H. Selsøe Sørensen: Danish version of T-constructors
for the 1989 experiment (IS-grammar), 14 s., september.
A. Bech, L. D.Jørgensen, U. Sonne Svendsen, O. Togeby:
Report on Partial Implementation of RM 6.1
(Arguments to Verbs), (Arguments to Adverbs),
(Arguments to Nouns), (Arguments to Adjectives),
30 s., september.
L. D. Jørgensen, A. Bech: Report on Partial Implementation
of RM 6.1 Arguments to Verbs: Lexical
Issues, 4 s., september.
N. Jæger, L. Louv: Report on Compounding, 15 s.,
oktober.
S. Kirchmeier-Andersen, Mounira Loughraieb: Comments
on the legislation on transconstructionals, 1 7
s., oktober.
S. Kirchmeier-Andersen, H. Fersøe, O. Togeby: Final
Report on the Tender on Coordination, 8 s., oktober.
S. Nøhr Pedersen, F. Boje: Transfer and Generation of
Support Verb Constructions in Danish, 6 s., oktober.
S. Nøhr Pedersen, F. Boje, A. Bech (Contributions):
Report on Support Verb Constructions, ed.
Laurence Danlos, 70 s., oktober.
H. Selsøe Sørensen: Term experiment, 5 s., oktober.
H. Selsøe Sørensen, andre TMG-medlemmer: TMGreport
on the Term Implementation Experiment, 4
s., november.
H. Selsøe Sørensen, B, Bøggild-Andersen: Report
from the Danish Group on the Term experiment
(July-Nov 1989), 5 s., november.
B. Bøggild-Andersen: Overvejelser over implementering
af passiv i genereringen, 4 s., december.
Bente Maegaard
3. Center for Freds- og Konfliktforskning
Baggrund
Centret blev efter folketingsbeslutning i 1984 for en 3-
årig forsøgsperiode oprettet i tilknytning til Københavns
Universitet. Centret har egen bestyrelse og selvstændigt
budget, og har til formål at initiere og fremme
freds- og konfliktforskning i Danmark. Det har til
huse i universitetets ejendom. Vandkunsten 5, og far
også i andre henseender faciliteter og ydelser stillet til
rådighed af universitetet.
I maj 1987 besluttede Folketingets finansudvalg og
udvalg for videnskabelig forskning at forlænge forsøgsperioden
frem til udgangen af 1990. I 1989 blev
centrets resultater og planer evalueret af et internationalt
udvalg udpeget af Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd.
Fra april 1988 har centrets bestyrelse været sammensat
således: Forsker Nils Petter Gleditsch
(PR.I.O., Oslo) (formand), lektor Hans-Henrik
Holm (Danmarks Journalisthøjskole), professor,
dr.phil. Ole Karup Pedersen (KU) (næstformand),
lektor Georg Sørensen (AAU), cand.phil. Ole Wæver
(centret) og M. Litt. (Oxford) Elzbieta Tromer (centret).
I overensstemmelse med centrets mandat koncentrerer
forskningen sig om to projekter:
- Ikke-offensivt forsvar i Europa (N.O.D.)
- Ikke-militære aspekter af europæisk sikkerhed
(N.M.A.E.S.)
Centret har siden 1985 udgivet et engelsksproget
newsletter, »Non-Offensive Defence«, der i 1989 er
udkommet med 3 numre. Centret støtter endvidere
udgivelsen af et tidsskrift, »Vandkunsten«, som formidler
fredsforskningsdebatten til den danske interesserede
offentlighed. Det første nummer udkom i november
1989.
Forskningsvirksomhed:
1. Ikke-offensivt forsvar i Europa
Hovedideen med ikke-offensivt forsvar (også betegnet
»defensivt forsvar«, »ikke-provokerende forsvar«, »ikke-
truende forsvar«, m.v.) er ved omstrukturering af
de eksisterende militære apparater at bevare eller styrke
disses defensive evne og samtidig reducere den offensive
kapacitet. Dette kan ske gennem kombinationer
af ændringer i udrustning, i logistik og deployering,
i uddannelse og taktik eller i strategi og doktrin.
Gennem sådanne omstillinger, hvadenten de er ensidige
eller aftalte, forestiller man sig, at det er muligt
at begunstige flere forskellige formål: forskellige former
for stabilitet (idet fordelen ved at mobilisere eller
slå først såvel som risikoen ved ikke at være først bliver
mindre), rustningskontrol og nedrustning (idet sikkerhedsdilemmaet
svækkes: den ene sides forsvarsanCenter
for Freds- og Konfliktforskning 553
strengeiser bliver i mindre grad til en trussel for de
anden side), og et bedre internationalt forhandlingsklima
(idet reduktion i trusselsperceptionerne giver
større samarbejdsmuligheder).
Projektet har flere forskellige og relaterede hovedformål:
1) at give en analyserende oversigt over den
internationale debat, analyse og mere eller mindre
konkrete forslag på det ikke-oflensive forsvars område;
2) med baggrund i empiriske og teoretiske studier at
vurdere, hvorvidt forskellige forslag kan forventes at
bidrage til de forskellige formål, og videreudvikle forskellige
forslag med udgangspunkt heri; 3) at studere,
hvilke forskellige forhindringer (tekniske, organisatoriske,
politiske, økonomiske m.v.), der kan være for
omstrukturering af forsvarsapparater i ikke-oflensiv
retning, og hvordan disse vil kunne overvindes.
Arbejdet har i 1989 især været koncentreret om a)
teoretiske analyser af, hvordan ikke-oflensivt forsvar
kan være relateret til f.eks. konventionel stabilitet, fælles
sikkerhed, rustningsdynamik og tillidsskabende
foranstaltninger, b) analyserende oversigter over den
internationale, særlig den vesttyske, debat på dette
område, c) mere konkrete analyser af militære aspekter
på ikke-oflensivt forsvar til lands, på havet og i
luften.
I den internationale udvikling er ideen om ikke-offensivt
forsvar hurtigt og i stadig højere grad blevet
accepteret i både Øst og Vest. En del af projektet har
derfor bestået i at følge denne udvikling for at vurdere,
hvilke muligheder - og risici — den indebærer.
Foruden den mere akademiske analyse lægger projektet
også vægt på lokal og international formidling af
den faglige udvikling på området. Medarbejderne har
bidraget med en række artikler til danske og internationale
aviser og tidsskrifter. Centrets newsletter,
»Non-Offensive Defence«, redigeret af Bjørn Møller,
udkommer fortsat med tre-fire numre om året og når
mere end 1.000 individuelle og institutionelle abonnenter.
Henning Sørensen har arrangeret en offentlig
seminarrække ved centret og har med denne som udgangspunkt
redigeret den første bog på dansk om emnet,
Ikke-Oflensivt Forsvar - En Introduktion. Desuden
har medarbejderne en omfattende foredrags- og
mødevirksomhed i ind- og udland.
Medarbejdere i 1989 har været Bjørn Møller, Flenning
Sørensen og Håkan Wiberg, samt Ib M.C.
Nielsen.
2. Ikke-militære aspekter af europæisk sikkerhed
Forskergruppens væsentligste kollektive arbejde er en
bog med arbejdstitlen »Europe Transformed: the making
of a new security order«. Dette arbejde er en opfølgning
af det tidligere fællesprojekt under Egbert
Jahns ledelse (Copenhagen Papers No. 1, 1987 og European
Polyphony, Macmillan, London, 1989). Det
forsøges nu at udvide dette arbejde ved en konkret undersøgelse
af den ikke-militære sikkerhedsproblematik
i Europas aktuelle historiske og strukturelle situation.
Formålet med arbejdet er: 1) at se bagom den
'hårde skal' af militære spørgsmål og undersøge de underliggende
politiske, økonomiske, samfunds- og miljømæssige
dimensioner af sikkerhed i Europa; 2) at
undersøge, hvorledes disse spørgsmål forholder sig til
de militære, og hvorledes forandringen i de militære
henholdsvis ikke-militære elementer i europæisk sikkerhed
påvirker hinanden; 3) at sætte disse forandringer
ind i en historisk og strukturel sammenhæng
gennem brugen af begrebet 'sikkerhedskompleks'; og
4) at identificere og vurdere de vigtigste ikke-militære
spørgsmål, som opstår, efterhånden som supermagternes
'overlejring' af det europæiske sikkerhedskompleks
støt svækkes.
Dette forskningsprojekt er gået ind i en spændende
tid med de ekstraordinære forandringer, som har fundet
sted i Østeuropa i det sidste års tid, og som stadig
pågår. Snarere end at være blevet fejet af bordet af
begivenhederne har NMAES-gruppen befundet sig i
en gunstig position for at kunne udtale sig om disse
forandringer på et tidligt tidspunkt. Den historiske og
strukturelle analyseramme, som var udarbejdet, før
Sovjetunionen igen overdrog kontrollen over Østeuropa
til befolkningen der, har vist sig at være tilstrækkelig
robust til at kunne håndtere den ny situation.
Gruppen er blevet enige med forlaget Pinter i London
om at stile imod en udgivelse i oktober 1990. I løbet af
1989 er der udarbejdet et første udkast af mere end
halvdelen af kapitlerne, og færdiggørelsen vil optage
det meste af gruppens energi i den første halvdel af
1990. Gruppen har været så heldige at fa Morten Kelstrup
som deltager i og bidragyder til projektet.
Projektet sigter imod at belyse, komplettere og indgå
i vekselvirkning med de andre specifikke projekter,
som udgør hoveddelen af det individuelle arbejde, der
udføres af NMAES-forskerne, og som det kan ses af
publikationslisten, som er anført senere, har gruppens
arbejde på dette område heller ikke ligget stille.
NMAES-gruppens arbejdsmetode er en række af seminarer,
hvor papirer til alle delprojekter fremlægges
til kritisk diskussion. Denne proces tjener til at regulere
gruppens arbejdstempo såvel som til at fremme udviklingen
af en bredt baseret fælles forståelse af dens
teoretiske og empiriske dagsordener.
Fremskridtene på gruppens andre delprojekter kan
vurderes ud fra publikationslisten. Pierre Lemaitre,
Elzbieta Tromer og Ole Wæver har alle fortsat deres
landestudier, og Ole Wæver har også færdiggjort et
fællesprojekt om Frankrig og Tyskland med Ulla
Holm (som forlod gruppen i årets løb). Gruppen har
været aktiv på konferencer, har fremlagt to papirer
ved BISA/ISA konferencen i marts, tre på den 11. nordiske
fredsforskningskonference i august og tre ved
BISA-konferencen i december. Gruppen har også deltaget
aktivt i debatten om post-strukturalistisk teori.
554 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
Barry Buzan har fortsat sit arbejde med neo-realistisk
teori og har også færdiggjort halvdelen af arbejdet
med en omfattende revideret udgave af »People, States
and Fear«. Alle gruppens medlemmer, men især
Elzbieta Tromer, har inden for deres respektive specialområder
været journalistisk aktive.
Medarbejdere i 1989 har været Barry Buzan, Ulla
Holm (dele af året), Pierre Lemaitre, Elzbieta Tromer
og Ole Wæver.
3. Nordisk sikkerhed: Trusler og muligheder i fremtiden
I 1989 har centret også foretaget den foreløbige planlægning
af og gjort de første forberedelser til et kommende
tredje hovedprojekt, der skal beskæftige sig
med Norden og dets omgivelser: effekterne af både tiltagende
afspænding og militærteknologiske og andre
udviklingstendenser, af forandringerne i EF i 1992, af
den accelererende økologiske krise i vores del af verden,
af den sovjetiske perestrojkaproces m.v.
Projektet stiler imod at integrere erfaringer og viden
fra de to ældre projekter og imod udvikling af
nye forskningslinier. I 1989 har arbejdet bl.a. bestået
i at arrangere en arbejdsgruppe om nordisk sikkerhed
ved den 11. nordiske fredsforskningskonference,
i at koordinere planer med en række andre
forskningsinstitutter i de nordiske lande og i at forberede
en bog på dansk, der forventes færdig i begyndelsen
af 1990.
I dette arbejde har i første række Bjørn Møller,
Håkan Wiberg og Ole Wæver været engageret.
4. Forskningsbevillinger
Centret har i 1989 ydet tilskud til nedennævnte større
forskningsprojekter o.l., der gennemføres uden for
centret;
Den militære infrastrukturs nuværende og fremtidige
udbygning inden for BALTAPs område (Keld Jensen,
RUC).
Vesteuropas Østpolitik (Knud Erik Jørgensen,
ÅU).
Kontinuitet og forandring i forholdet mellem Sovjetunionen
og Østeuropa (Mette Skak, AU).
En undersøgelse af de britiske minelægninger i de
indre danske farvande og deres konsekvenser for den
svenske, tyske og danske skibsfart 1940-1945 (Frank
Weber).
Rejsetilskud til studieophold med henblik på arkivundersøgelser
i Washington D.S., U.S.A. i tilslutning
til projekt om Grønlands sikkerhedspolitiske stilling
efter 2. Verdenskrig (Jens Brøsted).
Rejsetilskud samt oversættelseshonorar med henblik
på deltagelse i konference i USSR om undervisning,
fred og økologi 30.9.-8.10.89 (Bjarne Bruun Jensen).
5. Forelæsninger
Centret arrangerer løbende forelæsninger, dels ved egne
medarbejdere, dels ved inviterede forskere udefra. I
1989 har været afholdt følgende;
06.01.; SjefOrbons (Delft, Holland); »Våbenteknologiens
betydning for ikke-offensivt forsvar, med særligt
henblik på indirekte ild« og »Hollandske holdninger
til ikke-offensivt forsvar«.
10.01.; Poul Holm Andreasen (København);
»Clausewitz og moderne strategi«.
25.01.; Robert Aldrich (Sydney, Australien);
»French Geopolitics and the Pacific«.
30.01.; Barry Buzan (Centret og London); »The
Future of European Security«.
02.02; Judit Balazs (Budapest); »The Reform Process
and National Security in Hungary«.
20.02; Keld Jensen (Roskilde); »Ikke-offensivt forsvar
og militær infrastruktur«.
25.02.; Wim Barteis (Holland); »Civil Societies in
Fast and West Europe; The Relations between them
and its Effects on the Detente Process«.
27.02.; Håkan Wiberg (Centret); »Kaprustning;
hvori består problemet, og hvad ved vi om det?«.
09.03.; Bjørn Møller (Centret); »Ikke-offensivt luftforsvar
«.
14.03.; Morten Kelstrup (København); »Fælles sikkerhed;
status over debatten«.
26.04.; Pierre Lemaitre (Centret); »Hvad sker der i
Ungarn«.
08.05.; Ole Wæver (Centret); »Al-europæiske perspektiver
«.
25.05.; Michael Kaser (Oxford); »The International
Context of the Soviet Perestroika«.
29.05.; Elzbieta Tromer (Centret); »Europa set fra
Polen«.
04.09.; Bjørn Møller (Centret) & Sverre Lodgaard
(Oslo); »Ikke-Offensivt Forsvar; Begreb og historie«.
07.09.; Gregor Putensen (Greifswald); »Fredsforskning
i DDR«.
12.09.; Morten Kelstrup & Tøger Seidenfaden
(begge København); »Fælles sikkerhed og ikke-offensivt
forsvar som element i dansk sikkerhedspolitik«.
18.09.; Håkan Wiberg (Centret) og H.C. Bjerg
(København). »Ikke-offensivt forsvar som konfliktelement
og som konfliktløsning«.
20.09.; Anton Bebier (Ljubljana, Jugoslavien); »Systems
of Civil-Military Relations in Eastern Europe«
(arr. i samarbejde med SNU).
22.09.; Henning Sørensen (Centret) og oberst Per
Svensson (København); »Den danske befolknings
holdning til ikke-offensivt forsvar«.
25.09.; Oberstløjtnant Michael H. Clemmesen
(København) og Bjørn Møller (Centret); »Den militære
kritik af ikke-offensivt forsvar«.
27.09.; Henning Sørensen (Centret) og Jørgen
Estrup, MF (København); »Ikke-offensivt forsvar i
den danske dagspresse«.
Center for Freds- og Konfliktforskning 555
03.10: Lutz Unterseher (Bonn), Henning Sørensen
(Centret) og oberstløjtnant J. E. Andersen. »Principper
for ikke-offensivt forsvar indpasset i dansk forsvar
«.
09.10: Bjørn Møller (Centret) og Ib Faurby (København):
»Ikke-offensivt forsvar - et nødvendigt element
i de fremtidige afspændingsforhandlinger«.
25.10.: Jan Kutylowski (København); »Explanations
ofdevelopment and crisis in Eastern Europe«.
15.11.: Håkan Wiberg (Centret): »Kernevåbenafskrækkelse
og magtbalance«.
20.11.: Bjørn Møller (Centret): »Er krig umulig i
Europa?«
22.11.: Adam Gwiazda (Polen): »Present Trends
and Prospects for East-West Tråde: A Polish View«.
22.11.: Helmut Fritzsche (DDR): »The Current Situation
in the German Democratic Republic«.
28.11.: Bjørn Møller (Centret): »Den nordiske sikkerheds
militære side: Problemer og løsningsmuligheder
«.
11.12.: Pertti Joenniemi (Tampere, Finland): »Teser
om nordisk Ostersjopolitik: Integration och såkerhet
«.
12.12.: Håkan Wiberg (Centret): »Begrebet nordisk
balance; fordele og svagheder«.
6. A fholdle konferencer og symposier i 1989
Centret og de enkelte medarbejdere arrangerer en
række konferencer og symposier. I 1989 har således
været afholdt følgende (hvor aktiviteten er afviklet
uden for centret, er stedet anført i parantes).
»Sikkerhedsbegrebet og hegemonier i Europa«, 7.
februar 1989.
»The Nuclear Arms Race; An American European
Dialogue«, 3.-11. april 1989 (Inter-University Centre
of Postgraduate Studies, Dubrovnik).
»Freds- og konfliktforskning i Danmark«, 16.-17.
april 1989 (Christiansborg og Københavns Universitet).
»Dansk og europæisk sikkerhedspolitik«, 14. juni
1989.
11. nordiske fredsforskningskonference, 21.-23.
august 1989 (Den Internationale Højskole, Helsingør).
»Crisis and Reform in the Socialist States«, 5.-6. oktober
1989 (Københavns Universitet).
»Vesteuropas rolle og NATO«, 10. oktober 1989.
»European Change Revisited«, 19. december 1989
(British International Studies Association, University
of Kent at Canterbury).
»Non-Offensive Defence«, 19. december 1989 (British
International Studies Association, University of
Kent at Canterbury).
Anden virksomhed:
1. Redaktionsvirksomhed
Bjørn Møller er medlem af redaktionspanelet for Peace
News (Californien, USA).
Elzbieta Tromer har i 1989 været free lance medarbejder
ved dagbladet Information og var bl.a. i juni
udsendt for at dække valget i Polen.
Håkan Wiberg har i 1989 været medlem af redaktionsudvalgene
for tidsskrifterne Journal of Peace Research,
Current Research on Peace and Violence, International
Interactions og Scandinavian Journal of
Development Alternatives.
Ole Wæver og Grete Bille er medlemmer af redaktionsudvalget
for Vandkunsten.
2. Bestyrelseshverv
Barry Buzan har i 1989 været bestyrelsesformand for
British International Studies Association.
Bjørn Møller er medlem af Studiegruppe Alternative
Sicherheitspolitik.
Håkan Wiberg har i 1989 været præsident for den
provisoriske bestyrelse i European Peace Research
Association (EUPRA) og medlem af bestyrelserne for
Den Transnationella Stiftelsen for Freds- och framtidsforskning
(TFF) (Lund), Utrikespolitiska Institutet
(Stockholm), og Internationales Institut fur den
Frieden (Wien).
Ole Wæver har i 1989 været medlem af den nordiske
styrelse for Nordisk Sommeruniversitet og formand
for Københavnsafdelingen.
3. Akademiske bedømmelsesudvalg m.v.
Henning Sørensen er beskikket censor ved Handelshøjskolen
i København og lektor ved Gladsaxe Gymnasium,
hvor han underviser i erhvervsøkonomi.
Håkan Wiberg har i 1989 været medlem i Finlands
Akademis evalueringsgruppe for finsk fredsforskning;
formand for bedømmelsesudvalget for professoratet i
sociologi ved Uppsala Universitet; medlem afbedømmelsesudvalg
for doktordisputatser ved Institut for
Samfundsfag (Københavns Universitet) og Institut
for Statskundskab (Aarhus Universitet); samt beskikket
censor ved Institut for Samfundsfag (Københavns
Universitet) og Institut for Statskundskab (Aarhus
Universitet).
Ole Wæver har i første halvdel af 1989 været ansat
som ekstern lektor i international politik ved Institut
for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Deltagelse i konferencer m.v.:
1. Konferencer
13.-15.02; »Alternative Security Strategies for Berlin«
(Berghof Stiftung/Freie Universitåt) (Bjørn Møller,
paneldeltager med paper).
556 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
17.-19.03.: Afrikanist-konference, Lorand Eotvos
University, Budapest (Håkan Wiberg, forelæsning).
28.03.-02.04.: Annual Conference of International
Studies Association/British International Studies Association,
London (samtlige forskningsmedarbejdere,
med papers).
03.-11.04.: »The Nuclear Arms Race: An American-
European Dialogue«, Inter-University Centre,
Dubrovnik (Håkan Wiberg, co-director).
13.-15.04.: Nordisk Sommeruniversitet, vintersymposium
i Lund (Ole Wæver).
14.04.: »Palestina-problemet«, Institut for Framtidsstudier,
Stockholm (Håkan Wiberg, forelæsning).
13.-16.04: »European Security«, Liechtenstein
(Bjørn Møller, paneldeltager).
22.-23.04.: »Hot och fortroende: Nordiska bilder av
en omvårld i forandring«. Nordisk samarbejdskomité
for international Politik. Helsingfors (Håkan Wiberg,
indleder).
26.-27.04.: »Tekniska tråffen«. Linkoping. (Håkan
Wiberg, indleder).
18.-23.05.: »Global Issues in an Open World: From
Confrontation to Cooperation. The Second Niels Bohr
Symposium.« København (Pierre Lemaitre, Elzbieta
Tromer, Håkan Wiberg, Ole Wæver, alle med papers).
18.-19.05.: »Comparative Foreign Policy Workshop
«, Stockholm (Ole Wæver).
25.-28.05: »Sicherheitspolitik im Wandel: Anstossen
aus Ost und West«, Vestberlin (Henning Sørensen).
25.-28.05.: European Research on Autonomy
(Group session), Bruxelles (AGENOR) (Bjørn
Møller).
02.-04.06.: »Disarmament and Structural Change«,
Loccum, BRD (Henning Sørensen).
18.-22.06.: The twelfth annual scientific meeting of
the International Society of Political Psychology, Tel
Aviv (Ole Wæver, præsenteret paper).
21.-23.08.: II. nordiske fredsforskningskonference.
Helsingør (Samtlige forskningsmedarbejdere med papers
og/eller som gruppekoordinatorer. Forberedelseskomiteen
bestod af Håkan Wiberg, Piere Lemaitre,
Bjørn Møller og Grete Bille).
30.07.-03.08.: »The TAPRI workshop on Politicai
Consequences of Nuclear Disarmament in Europe«,
møde i Lappeenranta (Ole Wæver).
31.08.-01.09.: »Konflikt och samarbete«. Lunds
Universitet (Håkan Wiberg, indleder).
06.-09.09.: »Symposium on Defensive Strategies,
Defence Postures and Disarmament«. UNIDIR and
UN Association of USA. New York (Håkan Wiberg).
13.-14.09.: »EC-Comecon: Europæiske perspektiver
«. SUG, Esbjerg (Håkan Wiberg).
26.-28.9: »Demokratiforståelse - Det Internationale
Niveau«. Next Stop Sovjet seminar på Moskvas
Universitet (Pierre Lemaitre forelæser).
5.-9.10.: »Zum WissenschaftsbegrifT der Friedensforschung
«. Studienzentrum fur Friedensforschung,
Stadtschlaining, Østrig (Håkan Wiberg).
11 .-15.10.: »Working Group on the Military Profession
«, Lucca, Italien (Henning Sørensen).
26.10: »Theories of Crisis of the Soviet-type Systems.
Perspectives for European Security in the
1990's«. PRIO, Oslo (Pierre Lemaitre, forelæser).
10.11.: »Grånserna for Sveriges forsvar«. Umeå
(Håkan Wiberg, forelæser).
14.-17.11.: »New Thinking and Military Politics«,
Moskva, USSR (Henning Sørensen).
03.-17.12: »Common Security Workshop, 2nd
Part«, Hamburg, Dresden, Berlin, Bonn (IFSH,
Hamburg) (Bjørn Møller, paneldeltager med paper).
18.-20.12.: British International Studies Association
Annual Conference. Canterbury (Håkan Wiberg,
panelarrangør; Ole Wæver, panelarrangør + 2 forelæsninger).
2. Studieophold
01.05-05.05 og 05.06.-09.06.: Forskeruddannelseskursus,
Sostrup Slot (Ole Wæver, præsenteret paper, og
Pierre Lemaitre).
26.11.-05.12.: Studierejse til Kaukasus, USSR arrangeret
af SUC (Elzbieta Tromer)
Stab:
Forskningsmedarbejdere
Projektleder, prof, Dr. Barry Buzan (deltid), adjunkt,
cand.mag. Ulla Holm (til 14.8.89) (deltid), cand.phil.
Pierre Lemaitre, cand.mag. Bjørn Møller, lektor lic.
mere, cand.mag. & scient.pol. Henning Sørensen (fra
1.8.89), M. Litt (Oxford), Elzbieta Tromer, centerleder
og projektleder prof, fil.dr. Håkan Wiberg, cand.
phil. Ole Wæver.
Sekretariat
Overassistent Grete Bille, assistent Janne Rothberg,
cand.phil. Benny Max Larsen (jobtilbud, til 30.6.89),
kontorassistent Bente Bendsen (jobtilbud, fra
23.10.89).
Studentermedhjælpere på deltid: Trine Bie-Olsen,
Thomas Dalager, Jens Mathiesen, Ib M. C. Nielsen.
Publikationer:
1. Bøger
Her er medtaget bøger, som er udgivet eller var i trykningsprocessen
i 1989, og hvor en eller flere af centrets
forskningsmedarbejdere er redaktør, medredaktør,
forfatter eller medforfatter. En liste over igangværende
bogprojekter, som centrets medarbejdere står for
eller deltager i, kan rekvireres fra centret.
Chalmers, Malcolm; Bjørn Møller & Davis Stevenson
(red.): Alternative Conventional Defence StructuCenter
for Freds- og Konfliktforskning 557
res for Europe. British and Danish Perspectives,
Mosbach, AFES-PRESS, 1989, 94 s.
Sørensen, Henning (red.); Ikke-offensivt forsvar. En
introduktion, København, Samfundslitteratur,
1990, 336 s.
Wiberg, Håkan (red.); Farvål til avskråekningen?,
Lund, Lund University Press, 1989, 209 s.
Wiberg, Håkan (red.): Konfliktteori och fredsforskning
(2. udg.), Stockholm; Scandinavian University
Books, 1990 (under trykning), vi-l-302 s.
Wæver, Ole, Pierre Lemaitre & Elzbieta Tromer
(red.); European Polyphony. Perspektives beyond
East-West Confrontation, London, Macmillan,
1989. xv + 334 s.
Wæver, Ole: Hele Europa: Projekter — Kontraster,
København, SNU, 1990. 112 s.
2. Bogkapitler og tidsskriftsartikler
Her er medtaget kapitler og artikler, som er udkommet
eller var i trykningsprocessen i 1989, og hvor en
eller flere af centrets forskningsmedarbejdere er forfatter
eller medforfatter. Henvendelser om yderligere information
eller om kopier og særtryk, rettes til den enkelte
forfatter.
Buzan, Barry; »The Future of Western European Security
«, i Wæver, Ole; Pierre Lemaitre & Elzbieta
Tromer (red.); European Polyphony. Perspectives
Beyond East-West Confrontation, London, Macmiilan,
1989, s. 16-45.
Buzan, Barry: »A Framework for Regional Security
Analysis«, i Ohlsson, Leif (red.): Case Studies of
Regional Conflicts and Conflict Resolution, Goteborg,
PADRIGU, 1989, s. 1-25.
Buzan, Barry; »Common Security as an Option for
Japan and Western Europe«, i Nakarada, Radmila
& Jan Øberg (red.); Surviving Together. The Olof
Palme Lectures on Common Security 1988, Hampshire,
Dartmouth, 1989, s. 71-82.
Buzan, Barry & Gautam Sen; »The Impact of Military
Research and Development Priorities on the
Evolution of the Civil Economy in Capitalist States
«, Discussion Paper Series No. 339, London,
CentreforEconomicPolicy Research, 1989, s. 1-33.
Frandsen, Per; Anne Dorte Hermansen; Elzbieta Tromer
og Ole Wæver: »Niels Bohr Symposium II: So
far so good ...«, i Barfoed, Niels; Thomas Bredsdorff;
Leif Christensen og Ove Nathan (red.): The
Challenge of an Open World: Essays dedicated to
Niels Bohr, Copenhagen, Munksgaard, 1989., s.
218-225.
Lemaitre, Pierre; »A Hungarian Concept of Security
«, i Wæver, Ole; Pierre Lemaitre & Elzbieta Tromer
(red.); European Polyphony. Perspectives Beyond
East-West Confrontation, London, Macmillan,
1989 s. 154-167.
Lemaitre, Pierre; »The Gorbachev Reforms: Perspectives
for the Security of Europe«, i Journal of Peace
Research, Nr. 4, 1989, s. 337-340.
Lemaitre, Pierre; »Krise und Reform in den Sozialistischen
Staaten und Sicherheitssystem Europas«, i
Wellmann, Christian (red.); Frieden in und mit
Osteuropa. Osteuropa in den Neunziger Jahren,
Frankfurt, Suhrkamp Verlag, 1990, (under trykning),
ms. 37 s.
Lemaitre, Pierre; Review of A Report by The European
Strategy Group »The Gorbachev Challenge and
European Security«, i International AfTairs, vol. 65,
No. 2, Spring, 1989, 357-358.
Møller, Bjørn: »Restructuring the Naval Forces. Maritime
Aspects of a Non-Offensive Defence« i Marlies
ter Borg & Wim Smit (red.): Non-Provocative
Defence as a Principle of Arms Control, Amsterdam,
Free University Press, 1989, s. 189-206.
Møller, Bjørn; »The Nordic Regional Security Complex.
A Preliminary Analysis«, i Ohlsson, Leif
(red.): Case Studies on Regional Conflicts and Regional
Conflict Resolution, Goteborg, PADRIGU,
1989, s. 45-82.
Møller, Bjørn; »Crisis Stability and Non-oflensive Defence.
A Nordic Perspective«, i Chalmers, Malcolm;
Bjørn Møller & Davis Stevenson; Alternative
Conventional Defence Structures for Europe. British
and Danish Perspectives, Mosbach, AFESPRESS,
1989, s. 1-65.
Møller, Bjørn: »Teorien om ikke-offensivt forsvar«, i
Sørensen, Henning (red.): Ikke-oflensivt forsvar.
En Introduktion, København, Samfundslitteratur,
1990, s. 13-65.
Møller, Bjørn; »Ikke-offensivt forsvar og europæisk
våbenkontrol«, i Henning Sørensen (red.); Ikke-offensivt
forsvar. En introduktion, København, Samfundslitteratur,
1990 s. 237-270.
Møller, Bjørn; »Kommentar til Michael Clemmesen;
En militær kritik af Ikke-Offensivt Forsvar«, i Sørensen,
Henning (red.): Ikke-oflensivt forsvar. En
introduktion, København, Samfundslitteratur,
1990, s. 168-173.
Sørensen, Henning & Lutz Unterseher: »Ikke-offensivt
forsvar indpasset i dansk forsvar«, i Sørensen,
Henning (red.); Ikke-oflensivt forsvar. En introduktion,
København, Samfundslitteratur, 1990, s.
95-153.
Sørensen, Henning: »Den danske befolknings holdning
til ikke-offensivt forsvar«, i Sørensen, Henning
(red.); Ikke-offensivt forsvar. En introduktion, København,
Samfundslitteratur, 1990, s. 177-193.
Sørensen, Henning: »Ikke-oflensivt forsvar i den danske
dagspresse«, i Sørensen, Henning (red.): Ikkeoflensivt
forsvar. En introduktion, København,
Samfundslitteratur, 1990, s. 202-234.
Tromer, Elzbieta: »A New Europe: The Menu«, i
Wæver, Ole; Pierre Lemaitre & Elzbieta Tromer
(red.): European Polyphony. Perspectives Beyond
558 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
East-West Confrontation, London, Macmillan,
1989, s. 1-15.
Tromer, Elzbieta. »Pluralisme på polsk«, i
Udenrigs, No. 3., 1989, s. 56-62.
Wiberg, Håkan: »Danmark mellem Norden og Europa
«, i Heurlin, Bertel & Christian Thune
(red.): Danmark og det internationale system:
Festskrift til Ole Karup Pedersen, København,
Politiske Studier, 1989, s. 135-150.
Wiberg, Håkan: Forskning - når, var, hur?, in Jense,
Goran (red.): Forskning vid de nya hogskolorna,
Våxjo, Hogskolan i Våxjo, 1989, s. 21-26.
Wiberg, Håkan: »Våst och Sovjet«, i Internationella
Studier, no. 2., 1989, s. 27-39.
Wiberg, Håkan: »Coping with a Greedy Neighbour«
(Review Essay on Hans Mouritzen »Finlandization
«), i Journal of Peace Research, No. 3, 1989,
s. 319-325.
Wiberg, Håkan: »Epistemologiske aspekter på Hans
Mouritzen: Finlandization«, i Politica, Nr. 2.,
1989,s. 189-196.
Wiberg, Håkan: »Inledning: Kaiser Wilhelms misstag
«, i Wiberg, Håkan (red.): Farvål till Avskråckningen?,
Lund, Lund University Press,
1989, s. 5-25.
Wiberg, Håkan: »Avskråckningens grundproblem«,
i Wiberg, Håkan (red.): Farvål til Auskråkningen?,
Lund, Lund University Press, 1989, s. 27-
53.
Wiberg, Håkan: »Trillitsskapande åtgårder, gemensam
såckerhet, en ny vårldsordning: Realism hos
alternativ som en fråga om logik och som en fråga
om makt«, i Wiberg, Håkan (red.): Farvål till avskråckningen?,
Lund, Lund University Press,
1989, s. 187-209.
Wiberg, Håkan: »Arms Races, Formal Models and
Quantitative Tests«, i Gleditsch, Nils Petter &
Olav Njølstad (red.): Arms Races: Technological
and Political Dynamics, London, SAGE, 1990, s.
32-57.
Wiberg, Håkan: »Arms Races - Why Worry?«, i
Gleditsch, Nils Petter & Olav Njølstad (red.):
Arms Races: Technological and Political Dynamics,
London, SAGE, 190, s. 352-375.
Wiberg, Håkan: »The Nukes are 111«, i Barfoed,
Niels; Thomas Bredsdorff; Leif Christensen og
Ove Nathan (red.): The Challenge of an Open
World: Essays dedicated to Niels Bohr, Copenhagen,
Munksgaard, 1989, s. 157-165.
Wiberg, Håkan: »WissenschaftsbegrifT der Friedensforschung
«, i Graf, Wilfried; Ina Horn & Thomas
Macho (red.): Zum Wissenschaftsbegriff der
Friedensforschung. Ergebnisse einer Umfrage, Vienna,
Verband der Wissenschaftlichen Gesellschaften
Osterreichs, 1989, s. 350-359.
Wiberg, Håkan: »Alternatives to Deterrence?«, i
Nakarada, Radmila & Jan Øberg (red.): Surviving
Together. The Olof Palme Lectures on Common
Security 1988, London, Gower, 1989, s. 59-
70.
Wiberg, Håkan: »Ikke-ofTensivt forsvar som konfliktløsning
og som konfliktobjekt«, i Sørensen,
Henning (red.): Ikke-ofTensivt forsvar. En introduktion,
København, Samfundslitteratur, 1990, s.
71-91.
Wiberg, Håkan: »Can Non-offensive Defence Improve
Arms Reductions?«, in Disarmament, No.
4, 1989, ms. 12 s.
Wiberg, Håkan: »Maritime tillidsskabende foranstaltninger
«, appendix til Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske
Udvalg (SNU): The Question
for the Introduction of Maritime Confidence and
Security Building Measures, København, 1989.
W'æver, Ole: »Conceptions of Détente and Change:
Some Non-military Aspects of Security Thinking
in the FRG«, i Wæver Ole; Pierre Lemaitre &
Elzbieta Tromer (red.): European Polyphony.
Perspectives Beyond East-West Confrontation,
London, Macmillan, 1989, s. 186-224.
Wæver, Ole: »Conflicts of Vision — Visions of Conflict
«, i Wæver, Ole, Pierre Lemaitre & Elzbieta
Tromer (red.): European Polyphony. Perspectives
Beyond East-West Confrontation, London, Macmillan,
1989, s. 283-326.
Wæver, Ole: »Ideologies of Stabilization - Stabilization
of Ideologies: Reading German Socialdemocrats
«, i Harle, Vilho & Pekka Sivonen (red.): Europe
in Transition: Politics and Nuclear Security,
London, Pinter Publishers, 1989, s. 110-139.
Wæver, Ole: »Politics of Movement: A Contribution
to Political Theory in and on the Peace Movement
«, in Kodama, Katsuya & Unto Vesa (red.):
Comparative Study of Peace Movements, London,
Dartmouth, 1990, s. 15-44.
Wæver, Ole: »Review on Lodgaard & Birnbaum
(red.): Overcoming Threats to Europe«, i Internasjonal
Politikk, No. 1-2, 1989, s. 195-202.
Wæver, Ole: »Den nye Tradition: Om IP-realismens
glorværdige og grundløse fremtid«, i Tidens
Skrifter, vol. 14, No. 5., 1989, s. 43-54.
Wæver, Ole: »Europæiske spørgsmål - tyske svar«, i
Udenrigs, No. 4, 1989. s. 21-27.
3. Copenhagen Papers
Copenhagen Papers er en skriftserie, som centret udgiver,
og som kan rekvireres fra centret. Serien bruges
til publikation af arbejder af akademisk kvalitet, men
som på grund af omfang eller f.eks. manuskriptets meget
specielle karakter ikke kan antages af et forlag. I
1989 er kommet et nummer: No. 2. Danos, Ninel:
Aspects of Romanian Security Policy, 1990, 68 s.
Dansk Sprognævn 559
4. Non-Offensive Defence (NOD): International Research
Newsletter
Redigeres af Bjørn Møller og udgives en gang i kvartalet
af centret. Hvert nummer er normalt på omkring
64 sider. Det indeholder almindeligvis følgende rubrikker:
1. Editorial
2. From the politicai arena (by country)
3. Current Research (by country)
4. Review of Conference (by country)
5. Coming Conferences (by country)
6. Review of Books
7. Books to be reviewed in forthcoming issues
8. Articles in Books and Periodicals
9. Working Papers, Conference Papers, etc.
Der er indtil dato udkommet 14 numre samt et særligt
nummer:
Møller, Bjørn: Non-oflfensive Defence Bibliography,
1987.
Man kan tegne gratis abonnement på NOD Newsletter
ved henvendelse til centret.
5. Arbejdspapirer
Denne serie udgives af centret og kan rekvireres her.
Serien bruges til offentliggørelse af det løbende arbejde
og er at betragte som »work in progress«: konference
papirer, udkast til bogkapitler, tidskriftsartikler
m.v. Teksterne vil almindeligvis temmelig hurtigt
fremkomme i en mere færdig form, og der produceres
derfor kun et begrænset antal. En serie udkom i årene
1985-1987, og en ny række er påbegyndt i 1989, hvor
følgende numre udkom:
1989/1: Wæver, Ole: Beyond the »Beyond« of Critical
International Theory, 108 s.
1989/2: Møller, Bjørn: Air Power and Non-offensive
Defence: A Preliminary Analysis, 97 s.
1989/3: Møller, Bjørn & Håkan Wiberg: Non-offensive
Defence and Armaments Dynamics: ATheoretical
and Empiricai Assessment, 68 s.
1989/4: Holm, Ulla; Henrik Larsen & Ole Wæver:
East-West Relations Between Bonn and Paris:
Conceptions of State, Nation and Europe as Sources
ofContention and Cooperation, 74 s.
1989/5: Buzan, Barry: The Systemic Context of European
Security, 38 s.
1989/6: Lemaitre, Pierre: Krise und Reform in den
sozialistischen Staaten und das europåische Sicherheitssystem,
37 s.
1989/7: Wiberg, Håkan: Hotbilder i Norden sedan
1945, 21 s.
1989/8: Møller, Bjørn: Common Security — Some Military
and Non-Military Aspects, 25 s.
1989/9: Møller, Bjørn: Gemeinsame Sicherheit und
Strukturelle Angriffsfahigkeit aus Dånischer Sicht,
50 s.
1989/10: Møller, Bjørn: Non-offensive Defence in
East and West 46 s.
1989/11: Møller, Bjørn: Is War Impossible in Europe?
- Critique of the Hypothesis of the Totally
Destructive Conventional War, 65 s.
1989/12: Wæver, Ole: The Language of Foreign Policy,
1989/13: Wæver, Ole: Moment of the Move: Politico-
Linguistic Strategies of Western Peace Movement.
1989/14: Unterseher, Lutz & Henning Sørensen:
NOD Principles Encompassed in the Danish Defence,
26 s.
1989/15: Wiberg, Håkan: Balance of Power and Nuclear
Deterrence, 54 s.
1989/16: Lemaitre, Pierre: Revolution of Soviet-Type
Systems: Implicatons for European Security,
ms. 32 s.
1989/17: Wæver, Ole: A Few - Somewhat Critical -
Notes on the Concept of »Common Security«.
1989/18: Sørensen, Henning: Danish Public Opinion
on Non-Offensive Defence.
1989/19: Wæver, Ole: Security, the Speech Aet: Analysing
the Politics of a Word.
1989/20: Tromer, Elzbieta: Theories of Crises in the
Soviet Type Economies: An Attempt at Explanation
by Sociological Economy, 34 s.
1989/21: Lemaitre, Pierre: Perspektiver for »Sovjetunionen
« i 1990'erne, ms. 12 s.
1989/22: Wiberg, Håkan: Non-offensive Defence
and the Korean Problem, 13 s.
1989/23: Wæver, Ole: New Non-Military East-West
Controversies in a Denuclearizing Europe.
1989/24: Wæver, Ole: Tradition and Transgression
in International Relations: A Post-Ashleyan Position,
45 s.
1989/25: Wiberg, Håkan & Bjørn Møller: Vertrauensbildende
Massnahmen und nicht-offensive
Verteidigung: Entwiirfe und Probleme. 45 s.
1989/26: Tromer, Elzbieta: The East Policy of the
Radical Polish Opposition.
1989/28: Buzan, Barry: Regional Security, 33 s.
1989/Extra: Tromer, Elzbieta: Politicai Obstacles to
Economic Reforms in Poland: The Reforms in
1956 and 1973, (reprint of thesis from 1987, produced
before employment at the Centre, with a new
preface), xxi + 188 s.
Grete Bille
4. Dansk Sprognævn
Baggrund:
Dansk Sprognævn blev oprettet 1955. Det nugældende
grundlag for nævnets virksomhed er Kulturmini560
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
steriets bekendtgørelse nr. 563 af 26.11.1981. Siden
december 1986 har Sprognævnet haft lokaler på Københavns
Universitet Amager. Dansk Sprognævn fik i
1988 status som sektorforskningsinstitution med deraf
følgende ny stillingsstruktur for det videnskabelige
personale (før: amanuenser, nu: forskere/seniorforskere).
Organisation:
Dansk Sprognævn består af et repræsentantskab, et
arbejdsudvalg og et forskningsinstitut. Repræsentantskabet,
der normalt mødes 1 gang om året, udgøres
af ca. 20 personer fra forskellige institutioner og
sammenslutninger. Repræsentantskabet vælger et arbejdsudvalg
på 8-9 medlemmer, der mødes ca. 8 gange
om året for at behandle sager af principiel karakter.
Det daglige arbejde varetages af forskningsinstituttets
ansatte under ledelse af nævnets formand. Instituttet
er tillige sekretariat for nævnets repræsentantskab og
arbejdsudvalg.
Virksomhed:
Sprognævnets hovedopgaver er at følge det danske
sprogs udvikling, at svare på spørgsmål om dansk
sprog og sprogbrug og at udarbejde den officielle danske
retskrivningsordbog.
Sprogudviklingen, først og fremmest tilvæksten og
ændringerne i ordforrådet, er dokumenteret i nævnets
ordsamling, der ved udgangen af 1989 indeholdt ca.
770.000 sedler med i alt ca. 250.000 forskellige ord.
Ordsamlingen bruges især af nævnets medarbejdere i
deres oplysnings-, rådgivnings- og forskningarbejde,
men benyttes også af udefra kommende ordbogsredaktører,
forskere og studerende. Samlingen er tilgængelig
for offentligheden (efter nærmere aftale).
Nævnet får ca. 10.000 spørgsmål om dansk sprog og
sprogbrug om året, de allerfleste i telefon. Det er især
virksomheder og institutioner (private og offentlige),
der spørger nævnet til råds, men også en del private
enkeltpersoner bruger nævnets oplysningstjeneste,
der er gratis. Siden september 1988 har nævnet leveret
sprogsider til Danmarks Radios tekst-tv. I 1989 blev
der i alt udsendt ca. 175 sider med sproglig oplysning
via tekst-tv.
1 1986 udsendtes Retskrivningsordbogen, redigeret
og udgivet af Dansk Sprognævn. Før den tid havde
nævnet udgivet (men ikke redigeret) Retskrivningsordbog
1955. Retskrivningsordbogen (1986) er indtil
udgangen af 1989 udsendt i 6 oplag på tilsammen
450.000 eksemplarer.
Dansk Sprognævn har et nært samarbejde med
sprognævnene i de andre nordiske lande. Samarbejdet
foregår for en stor del gennem det fællesnordiske organ
Nordisk Sprogsekretariat.
Nævnets videnskabelige medarbejdere har mulighed
for at bruge en del af deres arbejdstid til personligt
videnskabeligt arbejde. I 1989 har dette arbejde især
ligget inden for områderne dansk scenesprog (Else
Bojsen), den danske retskrivnings historie i de sidste
100 år (Henrik Galberg Jacobsen), nye ord i dansk
siden 1975 (Piajarvad).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Seniorforskere: Else Bojsen, Jørgen Eriksen, Arne
Hamburger, Henrik Galberg Jacobsen, Piajarvad.
Datalingvistisk konsulent: Carsten Hansen.
TAP: Antal årsværk: 3.
Kontorassistenter; Winnie Flindt, Grethe Jensen,
Grete Lewinsky, Gerda Lønholt, Liss Petersen, Gerda
Rasmussen.
Formand:
Professor Erik Hansen, Københavns Universitet.
Publikationer:
Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen. 6. opl.
Kbh. Gyldendal 1989. 622 s.
Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen. [5. opl.,
med rettelser], Svagsynsudgave. Kbh. Gyldendal
1989. 1041 s.
Dansk Sprognævn: Ord og Ordformer i Retskrivningsordbogen.
[Disketteversion, 5. opl., med rettelser].
Kbh. Dansk Sprognævn og Klokker & Bro
ApS 1989.
Dansk Sprognævn: Sprognævnet på skærmen 1988/
89. Kbh. Dansk Sprognævn og DR/Tekst-TV 1989.
38 s. (Dansk Sprognævns skrifter 16).
Dansk Sprognævn: Årsberetning 1988. Kbh. 1989. 12
A4-s. (fotokopieret).
Nyt fra Sprognævnet 1989/1, 1989/2, 1989/3, 1989/4
(16 s. pr. nummer + Register 1985-1989 (8 s.) som
tillæg til 1989/4).
Else Bojsen: »Dansk under engelsk-amerikansk fortryllelse?
«. Sprog i Norden 1989, s. 39-46.
Else Bojsen: »Nye svenske ordbøger«. Nyt fra Sprognævnet
1989/3, s. 4-6.
Else Bojsen: »Sprognævnets telefonrådgivning«. Mette
Kunøe og Erik Vive Larsen (udg.): 2. Møde om
Udforskningen af Dansk Sprog. Århus 1989. S. 49-
58.
Else Bojsen: »Who's afraid ...?« Nyt fra Sprognævnet
1989/4, s. 1-3.
Else Bojsen og Henrik Galberg Jacobsen: »Ny språklitteratur.
Danmark«. Sprog i Norden 1989, s. 117-
125.
Arne Hamburger: »At kollapse«. Nyt fra Sprognævnet
1989/3, s. 8-9.
Henrik Galberg Jacobsen: »De kommaer, de kommaer!
«. Nyt fra Sprognævnet 1989/1, s. 1-6.
Henrik Galberg Jacobsen: »Til de der ...?« Nyt fra
Sprognævnet 1989/2, s. 1-7.
Henrik Galberg Jacobsen: »Sprogbrug og misbrug -
Det danske Sprog- og Litteraturselskabs ordbøger
og andre kønsskifter«. Nyt fra Sprognævnet 1989/4,
s. 4-7.
Pia Jarvad: »Danskernes nye ordforråd«. Dagligliv i
Danmark i Vor Tid, 1989, bd. 2, s. 441-453.
Pia Jarvad: »Sproget har bolden«. Nyt fra Sprognævnet
1989/3, s. 7-9.
Pia Jarvad: »Sporten som sprogfornyer«. Nordisk
Kontakt 1989/13, s. 85-86.
Pia Jarvad: »Sprognævnet på edb«. Rapport om »Møde
om leksikografisk forskning og ordbogsarbejde i
Danmark« Fuglsøcenteret, 8.-10.6.1988, (Skriften
på Skærmen, nr. 3). Afdeling for Datalingvistik,
Handelshøjskolen i Århus, 1989, s. 49-65.
Henrik Galberg Jacobsen
5. Det danske Sprog- og Litteraturselskabs
ordbøger
a. Gammeldansk Ordbog
Ordbogens virksomhed:
Gammeldansk Ordbog skal, i sin endelige form, dels
give en lingvistisk beskrivelse af det danske sprog i perioden
1100-1515, dels fungere som en filologisk håndbog
til brug ved læsning af tekster fra den danske middelalder.
Arbejdet på ordbogen har især været koncentreret
om
- at udforme og afprøve redaktionsregler,
— at afprøve og udvikle ordbogsediteringssystemet
GestorLEX med henblik på redigering, lagring af
og søgning i data,
— at færdiggøre en maskinlæsbar, alfabetisk liste over
samtlige opslagsord,
- at færdiggøre og ajourføre en registrant over udnyttede
diplomer.
Ebba Hjorth (EH) blev ved den stiftende generalforsamling
6.12. 1989 valgt til formand for foreningen
Leksikografer i Danmark (LEDA). EH har som medlem
af DANLEXgruppen arbejdet med problemer
omkring etablering af en databaseret ordbank; yderligere
er hun medlem af et udvalg nedsat til at udarbejde
en plan for en ordbog over dansk nutidssprog. Med
foredraget »Strukturovervejelser i ordbogsarbejdet.
Fordele og faldgruber« deltog EH i ekspertmødet
»Oråabok og telda« i Tårshavn 27.-28.1. 1989. Ved et
møde i DSOM talte hun om »Hvilke konsekvenser far
ønsket om at anvende edb for udformning af og indhold
i Gammeldansk Ordbog«, og ved et heldagsseminar
afholdt af Selskab for nordisk Filologi holdt EH
foredrag om struktureret redaktionsarbejde ved Gammeldansk
Ordbog. EH og Bente Holmberg (BH) del561
tog 27.8.-3.9. 1989 i en af LEDA arrangeret leksikografisk
studierejse til London, hvorunder EH holdt foredraget:
»Considerations of article-structure in using
a dictionary editingsystem«.
BH har fortsat arbejdet med projektet »Atlas over
Fyns kyst 0-1500 e.Kr.«. Hun deltog 13.-15.3. 1989 i et
symposium (»Besejling og bebyggelse i Nordens jernalder,
vikingetid og tidlig middelalder«) i Roskilde
med et foredrag om maritime stednavne. På kongressen
i Brandbjerg (se nedenfor) valgtes BH til dansk
repræsentant i Nordisk Samarbejdskomité for Navneforskning
(NORNA); yderligere er hun medlem af styringsgruppen
for Leksikon over nordiske stednavneelementer,
som er støttet af Nordisk Samarbejdsnævn
for humanistisk Forskning (NOS-H). BH blev 22.2.
1989 valgt til formand for Selskab for nordisk Filologi.
Merete K.Jørgensen (MKJ) afsluttede 31.5. 1989
projektet »Det gammeldanske ordforråd i stednavnetil
brug for Gammeldansk Ordbog«. I dets sidste faser
blev der især arbejdet med at indlægge maskinlæsbart
stednavnemateriale i en til projektet programmeret
database, samt gjort forsøg med maskinel excerpering
af dette materiale. Ved et foredrag i Selskab for nordisk
Filologi 9.11. 1989 fremlagde hun projektets teori
og metode. MKJ er redaktionssekretær ved tidsskriftet
Danske Studier. EH, BH og MKJ deltog 20.-24.5.
1989 i den 10. nordiske navneforskerkongres i Brandbjerg.
Stab:
Redaktører: Antal årsværk: 3,7.
Ebba Hjorth, Bente Holmberg, Merete Korvenius
Jørgensen (forskningsrådsstipendiat indtil 31.5.
1989), John Kousgård Sørensen (se Institut for Navneforskning).
Medhjælp: Antal årsværk: 0,3.
Frode Christiansen.
Publikationer:
Behov og Brugerprofiler for Dansk Ordbank. DANLEXgruppen.
Kbh. 1989.
Dansk Ordbog. Plan for en ordbog over det danske
nutidssprog. 18. december 1989. Af Ebba Hjorth,
Iver Kjær, Ole Norling-Christensen og Hanne
Ruus.
Holmberg, Bente: »Atlas over Fyns kyst 0-1500 e.Kr.
Et tværfagligt forskningsprojekt.« Stadnamn i kystkulturen
(NORNA-rapporter 41): 117-131. Uppsala
1989.
Holmberg, Bente: [Anm. af] Denotationsbyte i ortnamn
(NORNA-rapporter 37), redigerad av Peter
Slotte, Uppsala 1988. Namn och Bygd 77, 1989:
136-138.
Forskningsprofiler udgivet af Selskab for nordisk Filologi.
Redigeret af Bente Holmberg, Britta Olrik
Frederiksen og Hanne Ruus. Kbh. 1989.
Jørgensen, Merete K.: Det gammeldanske ordforråd i
562 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
stednavne — til brug for Gammeldansk Ordbog.
Rapport til Statens humanistiske Forskningsråd.
J.nr.; 15-6120. Kbh. 1989.
Merete K. Jørgensen
b. Supplement til Ordbog over det danske Sprog
Ordbogens virksomhed:
Ordbog over det danske Sprog (ODS) blev udgivet i
årene 1918-56 i 28 bind, og et supplement har været
under forberedelse siden værkets afslutning. Formålet
med ODS-Supplementet er at forbedre ODS' beskrivelse
af dansk rigssprog i perioden 1700-1955. Supplementet
skal altså ikke fortsætte beskrivelsen af sprogets
udvikling gennem det 20. århundrede, men det
skal bøde på de fejl og mangler, som findes i ODS,
naturligvis specielt i de første bind af værket. Grundlaget
for arbejdet er en seddelsamling på ca. 1,3 mio.
sedler. ODS-Supplementet er planlagt til at omfatte 6
bind, hvoraf halvdelen skal rumme bogstaverne A til
F, som stort set foreligger i råmanuskript.
Beretningsåret 1989 har været karakteriseret ved at
produktionen af det første bind (bogstaverne A, A og
begyndelsen af B) har taget sin begyndelse. Takket
være en beskeden udvidelse af staben med 0,5 årsværk
på både redaktør- og medhjælpssiden (bevilget af
Carlsbergfondet) og fastlæggelsen af det tekniske
grundlag (med edb-udstyr bevilget af Statens humanistiske
Forskningsråd), kan bind 1 planlægges til udsendelse
i 1991.
Ordbogssystemet Compulexis blev installeret på
IBM-maskiner i maj måned. Siden er der arbejdet
med indtastning kombineret med løbende korrektur
ved sekretær og redaktør samt kritisk gennemlæsning
ved den redaktør der ikke har redigeret det pågældende
afsnit. Ved årets udgang var bogstavet A og knap
halvdelen af A indtastet.
Der er i øvrigt arbejdet med færdiggørelse af afsnit
under bogstavet B og med redigering af de ikke behandlede
dele af F. De nyredigerede afsnit af dette
bogstav indtastes og færdigbehandles efter samme
mønster som bind 1.
Redaktionen har desuden besvaret et stigende antal
henvendelser angående dansk rigssprog i perioden
1700-1955.
Anne Duekilde og Sv. Eegholm-Pedersen deltog i en
lektikografisk studierejse til England 27/8-3/8 1989,
arrangeret af foreningen LEDA, leksikografer i Danmark.
Endvidere har Anne Duekilde deltaget i The Seventh
International Conference of Nordic and General
Linguistics, Torshavn, 7-11/8 1989, med et præsentationsforedrag
om ODS-Supplementet, og hun
har som i de foregående år medvirket i Danmarks Radios
serie Sprogminuttet.
Stab:
Redaktører: Antal årsværk: 2.
Anne Duekilde, Sv. Eegholm-Pedersen.
Medhjalp: Antal årsværk: 1.
Lise Bak.
Publikationer:
Anne Duekilde: ODS-Supplementet, i: Henrik Holmboe
(red.). Rapport om »Møde om leksikografisk
forskning og ordbogsarbejde i Danmark« Fuglsøcenteret,
8.-10. juni 1988. Skriften på skærmen nr.
3. Handelshøjskolen i Århus. 1989.
Anne Duekilde
6. Center for Hjerneskade
Center for Hjerneskade åbnede 1. marts 1985. Med
støtte fra Egmont Fonden og geografisk placeret nær
de psykologiske institutter, Københavns Universitet,
Amager. Centrets formål er at yde genoptræning af
unge og voksne med akut opstået hjerneskade, f.eks.
som følge af trafikulykke, slag mod hovedet, blodprop
eller andre sygdomme i hjernen. Hovedvægten lægges
på optræningens neuropsykologiske aspekt. Det er
endvidere centrets formål at bidrage til neurofagenes
udvikling og at formidle viden gennem undervisning
af studerende, relevante faggrupper i social- og sundhedsvæsenet
samt gennem oplysningsvirksomhed.
Historie
Center for Hjerneskade har sin teoretiske baggrund i
den sovjetiske neuropsykologi, specielt A. R. Luria's
teori om hjernens funktionelle systemer og principper
for neuropsykologisk undersøgelse. Udformningen af
genoptræningsprogrammer er endvidere inspireret af
den række genoptræningscentre, der siden 1960'erne
er opstået specielt i USA. Centrets direktør Anne-Lise
Christensen har en baggrund som psykolog på Århus
Universitetet ved neurokirurgisk afdeling og som
chefpsykolog på Psykiatrisk Hospital, Risskov. I årene
1970-73-75 foretog hun studierejser til Sovjet og senere
til USA. Hendes viden og en øget erkendelse af behovet
for behandling af følger af hjernetraumer manifesterede
sig i en ansøgning til Egmont Fonden i efteråret
1984. Herfra bevilgedes en sum, der gjorde det
muligt at etablere og drive Center for Hjerneskade i en
forsøgsperiode mhp., at dette skulle blive selvfinanCenter
for Hjerneskade 563
sierende. Finansieringen foregår nu primært gennem
kommuners og enkelte amters betaling for genoptræningsforløb
af patienter. Københavns Universitet stillede
lokaler til rådighed for centret i en forsøgsperiode
frem til 31 /12/86. Erfaringerne viste sig så gode, at Det
humanistiske Fakultetsråd i september 1986 imødekom
en ansøgning om forlængelse. Centret yder undervisning
til psykologistuderende og modtager årligt
ca. 4 praktikanter fra psykologistudiet samt en række
øvrige studerende. Vi vil takke for det fortsat gode
samarbejde med Københavns Universitet.
Genoptræning:
Ved Center for Hjerneskade er der et fast dagprogram,
der strækker sig over é'A måned og som halvårligt
modtager 10-12 elever. Der indledes med en omfattende
undersøgelse, hvor psykologiske, fysiske, skolemæssige,
medicinske, sociale og økonomiske aspekter
af elevens situation vurderes. Den indledende undersøgelse
danner udgangspunkt for tilrettelæggelse
af de individuelle variationer indenfor dagprogrammets
rammer. Der er eksempelvis elever, der har afasi
(forstyrrelser i forståelsen af sprog eller evnen til at
udtrykke sig sprogligt), hvilket kræver, at der lægges
hovedvægt på sprog- og taletræning. Programmet omfatter
generelt træning af kognitive funktioner, psykoterapi
samt undervisning, der tilsigter at fremme evnen
til at interagere med andre og tilpasse sig socialt.
Sideløbende arbejdes der med motorisk træning,
stemmetræning, læse- og regnefærdigheder m.m. Eleverne
møder 4 dage om ugen, 5 timer dagligt. Efter
programmets afslutning tilbydes endvidere støtte til
en periode, der typisk strækker sig over Vi til 1 år. Under
hele forløbet er der nær kontakt med pårørende,
relevante sociale instanser og eventuel arbejdsplads.
De pårørende tilbydes deltagelse i pårørendegrupper.
Undervisning:
Center for Hjerneskade har et undervisningstilbud til
studerende ved neurogrenen på psykologistudiet ved
Københavns Universitet. Herudover afholdes løbende
kurser for inden- og udenlandske gæster samt foredrag
for relevante faggrupper eksternt. Endelig har
Center for Hjerneskade, som nævnt, psykologpraktikanter.
Vi har endvidere, i stigende grad, haft mulighed
for at have færdige psykologer og speciallærere til
videreuddannelse over længere perioder i forbindelse
med orlov fra deres arbejdsplads.
Forskning:
I samarbejde med en række kommuner i Københavns
Amt startedes et kombineret forsøgs- og forskningsprogram,
der foreløbig har resulteret i en rapport,
der udkom i Januar 1989. Elever fra de første 3
år, der har fulgt centrets dagprogram, er vurderet med
hensyn til effekt af genoptræning såvel socialt og psykologisk
som på de øvrige områder, der har været omtalt.
Undersøgelsen viser effekt både umiddelbart og
ved opfølgning 2 år efter genoptræningsforløbets afslutning.
Rapporten kan rekvireres fra Center for
Hjerneskade.
Der foregår løbende effektundersøgelse af centrets
genoptræningsprogram. Et omfattende projekt har såvel
kontrolgruppe på centret som i en anden dansk
kommune, hvor hjerneskadede tilbydes traditionel behandling.
Endvidere indgår der kontrol i form af sammenligning
af den enkelte elev i en periode før genoptræningen
påbegyndes med perioden under og efter
dennes påbegyndelse. I dette projekt foretages også
blood-flow undersøgelser ved Bispebjerg Hospital, fysiologisk/
nuclearmedicinsk afdeling og CBF-laboratoriet,
Kliniskt Neurofysiologisk avd. Lasarettet i
Lund.
Medarbejdere ved Center for Hjerneskade deltager
endvidere i eksterne forskningsprojekter. Det gælder
en differential diagnostisk undersøgelse af patienter
med depression og demens på Bispebjerg Hospital afdeling
E og en undersøgelse af risikoindivider for demenssygdommen
Huntington's Chorea, ved Arvebiologisk
Institut, Panum. En intensiv undersøgelse af
afasipatienter forventes afsluttet medio 1990.
Internationalt samarbejde:
Center for Hjerneskade har ønsket at vedligeholde forbindelsen
med relevante neurofag og behandlingssteder
i udlandet. I den forbindelse har Anne-Lise Christensen
været inviteret til deltagelse i en række kongresser,
bl.a. i Tyskland, USA og Japan. Centrets
forskning og genoptræningsmetode har endvidere ført
til et samarbejde med de øvrige nordiske lande (Norge,
Sverige, Finland, Island), støttet af Nordisk Råd,
ligesom centret deltager i projektarbejde indenfor EF.
Der har løbende været besøg af en række videnskabsfolk
og ledere/medarbejdere fra udenlandske genoptræningscentre,
og cand.psych. Mugge Pinner har i et
V2 år været på studiebesøg ved en række centre i USA.
Stab:
VIP: Direktør cand.psych. Anne-Lise Christensen,
cand.psych: Eva Mugge Pinner, Birgitte Forchhammer,
Kasper Jørgensen, Carsten Randløv, Nicole
Kristjansen Rosenberg, Lene Bruun-Schmidt, stipendiat,
logopæd Lise Randrup jensen, Finn Malmquist,
speciallærer Steen Hartmann, Kaj Kaiser, fysioterapeut
Gitte Rasmussen, Peter Zeeman.
TAP: Sekretær Lise Bjerregaard, Karin Ewald, Mona
Olsen, Grete Mørup Pedersen, bogholder Vian Brito,
praktisk administrator Marianne Ewald.
Publikationer:
David W. Ellis & Anne-Lise Christensen: Neuropsychological
treatment after brain injury. Kluwer
Academic Publishers, London 1989.
564 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
Anne-Lise Christensen & Lise Randrup jensen &Jarl
Risberg: Lurias neuropsychological and neurolinguistic
testing. J. Neurolinguistics, vol, 4. nr. 1, pp.
137-154 1989.
Ruth Andersen, Hysse Forchhammer, Ida Schiørring:
Temanummer om genoptræning af hjerneskadede
klienter. Psykolog Nyt, nr. 12 1989.
Nicole K. Rosenberg
7. Humanistisk Forskningscenter
Det humanistiske Forskningscenter ved Københavns
Universitet oprettedes af Statens humanistiske Forskningsråd
i januar 1986 som det første forskningscenter
inden for rammerne af det særlige centerprogram for
humaniora. Dets funktionsperiode er fem år, i hvilken
periode det skal leve op til følgende målsætning:
— at sikre gode forskningsbetingelser for erfarne forskere,
- at sikre muligheder for uddannelse af yngre forskere
i et bredt humanistisk forskningsmiljø,
- at styrke grundlaget for forskningsformidlende arbejde,
sigtende dels på forskningsverdenen, dels på
folkeoplysende arbejde,
— at styrke det internationale forskningssamarbejde
ved støtte til rejser og invitation af gæsteforskere.
Centret oprettedes i tilknytning til Det humanistiske
Fakultet ved Københavns Universitet på grundlag
af et forslag til centerprofil underskrevet af Michael
Harbsmeier, Kristian Kristiansen og Mogens Trolle
Larsen. Dette forslag har overskriften »Kulturtradition
og fornyelse«.
Centrets styrelse består af Niels Steensgaard (formand),
Gunhild Nissen, Peder Mortensen, dekanen
for Det humanistiske Fakultet ved Københvns Universitet
(John Kuhlmann Madsen) og centerlederen
(Mogens Trolle Larsen).
Ansættelse ved centret er sket på grundlag af opslag
og skriftlige ansøgninger. De ansatte kommer dels fra
universitetsstillinger, som de frikøbes fra i perioder på
op til tre år, dels fra stillinger i sektorforskningsinstitutioner
(f.eks. museer eller ministerier), og endelig er en
del stipendiater uden fast stilling.
Derudover knyttes udenlandske forskere til centret i
kortere perioder med henblik på at indgå i det løbende
tværfaglige samarbejde.
De ansatte er forpligtet til at henlægge deres forskningsarbejde
ved centret, bortset fra de perioder der
anvendes til forskningsrejser.
Gæster:
Årsrapporten for 1988 skitserede i korthed nogle af de
store gevinster der opnås gennem besøg af kolleger fra
andre lande. Hvis dansk humanistisk forskning skal
kunne fastholde og udbygge sin internationale position
forudsætter det en satsning på flere områder, hvor
invitation af gæsteforskere i kortere og længere perioder
spiller en væsentlig rolle — sammen med eksempelvis
en intensivering af danske forskeres rejseaktiviteter
og en øget interesse for internationalt orienterede publikationer
af dansk forskning.
De personlige kontakter der på denne måde uddybes
for nogle og skabes for andre, og de faglige impulser
den daglige omgang giver mulighed for er en rigelig
begrundelse for vigtigheden af at der anvendes en
væsentlig sum på gæstebesøg.
Det blev også bemærket at der er visse problemer i
centerregi med hensyn til disse besøg: den korte tidshorisont
for centrets virke, og i endnu højere grad for
de enkelte projekter, medfører at en egentlig langsigtet
planlægning - ofte en nødvendighed - ikke er mulig;
for den enkelte centeransatte kan det føles som et tidspres
at skulle have ansvar for sådanne gæstebesøg;
manglen på adækvate faciliteter til indkvartering af
gæsteforskere i København udgør en skandale og lægger
hindringer i vejen; ikke alle fag har tradition for en
bredt international kontaktkreds; og endelig kan det
være vanskeligt i nogle tilfælde at indpasse fremmedsprogede
gæster på en enkel måde i centrets uhyre vigtige
kollegiale dagligdag.
Det forløbne år har imidlertid været en understregning
af de positive sider af dette problem, og gæsterne
har i de fleste tilfælde kunnet integreres positivt og
problemløst.
Længere besøg
Anders Andrén fra Middelalderarkæologi ved Lunds
Universitet. Han opholdt sig ved centret i efterårssemestret
på basis af en gæsteprofessor-bevilling fra Forskerakademiet.
Han holdt en række forelæsninger og
seminarer ved centret, ved Institut for Arkæologi i København
og på Moesgård i Århus. Hans interesse for
specielt relationen mellem skrift og genstand, eksemplificeret
i en nyfortolkning af runestenene, betød en
frugtbar tilknytning til centrets løbende debat om
kommunikationsteknologiens relevans for en forståelse
af historiske forløb.
Antonio Gilman, arkæolog og antropolog fra University
ofCalifornia, Los Angeles, opholdt sig ved centret
i februar måned. Gilman er en førende ekspert på
iberisk forhistorie, og han forelæste om dette emne,
men hans store teoretiske bredde og erfaring betød at
han indgik i diskussioner og debatter ved centret om
generelle arkæologiske og historiske emner.
Michael Rowlands, antropolog fra University College,
London, opholdt sig ved centret i september måned.
Han har en fortid som arkæolog med speciale i
europæisk jernalder, og der har i en årrække eksisteret
et snævert samarbejde mellem historisk-antropologiHumanistisk
Forskningscenter 565
ske forskergrupper i København og London med
Rowlands som et centralt kontaktled.
Ma Keyao, leder af History Department, Peking
University, opholdt sig ved centret fra november måned
indtil februar 1990. Han er en af de førende kinesiske
historikere, der har specialiseret sig i komparative
studier af feudalismen. Hans hovedværk er en bog om
dannelsen af den vesteuropæiske feudale økonomi.
Hans ophold ved centret har særlig relation til Leif
Littrups forskningsprojekt, der omfatter en undersøgelse
af grundlaget for den nye kinesiske verdenshistorie-
skrivning.
Niels Thorsen, Engelsk Institut i København, har
arbejdet ved centret i hele efterårssemestret. Hans
speciale er amerikanske samfundsforhold og politisk
teori, og hensigten med at invitere ham på et »sabbat
«-semester ved centret var netop at udfylde det beklagelige
tomrum der har været i mangel på en specialist
i angelsaksiske forhold.
Taoufik Redissi, Tunis, opholdt sig i efteråret på
centret og på Nationalmuseets Antiksamling. Hans
ophold, finansieret afForskerakademiet, gav ham mulighed
for at færdiggøre et studie over keramikfund fra
Capitol i Segermes — i tilknytning til projektet Africa
proconsularis, som også Henrik Tvarnø deltager i.
Kortere besøg
Kortere gæstebesøg, oftest af en uges varighed og som
regel kombineret med en eller flere forelæsninger eller
seminarer, har været spredt over hele året.
Anthony John Chennels og Luke Mhlaba, University
of Zimbabwe, Terence O. Ranger, Oxford, og David
Lan fra London, opholdt sig i kortere perioder ved
centret i foråret i forbindelse med afholdelsen af seminarrækken
om »Tradition og forandring i zimbabweansk
kultur og politik«; Charlels A. Ruud, University
of Western Ontario, Canada, opholdt sig en uge ved
centret i april, hvor han forelæste om russisk presse- og
forlagshistorie; Jean Andreau, Paris, besøgte centret i
marts og forelæste om Pompeii; Federico Marazzi,
Rom, forelæste om Rom i senantikken i april; R. Bruce
Hitchner, Dayton, Ohio, besøgte centret i marts og
forelæste om arkæologi i Tunesien; S. Tågli, Lunds
Universitet, forelæste i marts om etnologiske emner;
Luo Rongqu, Peking, forelæste om problemer i kinesisk
historieskrivning; Wim Jongman, National Humanities
Center, North Carolina, forelæste om romersk
historie; Martin Jay, Berkeley, var inviteret i
samarbejde med Institut for Litteraturvidenskab, og
hans seminar ved centret handlede om Photo-unrealism;
David Lowenthal, University College, London,
var inviteret i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen,
og han medvirkede dels ved lanceringen af centrets
bog Brugte Historier, dels ved et seminar om Natursynet;
endelig skal nævnes Valentin Kockel, Darmstadt,
der forelæste om arkitekturmodeller.
Konferencer:
Centrets aktiviteter på dette felt i 1989 var meget omfattende,
med en række små og store, danske og internationale
arrangementer. Det har været en positiv
tendens at flere af konferencerne er blevet afholdt i
samarbejde med andre institutioner, institutter ved
fakultetet i København, andre universiteter, forskergrupper
i København, og institutioner uden for den
akademiske verden. Denne udvikling peger hen imod
en stadig større integration af centrets arbejde i både
Det humanistiske Fakultets og andre institutioners
aktivitetsfelter.
Arrangementerne har krævet en betydelig arbejdsindsats,
og det står efterhånden klart at denne faglige
satsning må tages med ved vurderingen af den enkelte
ansattes samlede udbytte af hans/hendes periode ved
centret — sammen med publikationer osv.
Regional Differences and Social Development in Europe
of the First MUL B. C.
I dagene 18.-22. januar afholdtes en workshop der
samlede en gruppe specialister med et bredt perspektiv
på den berørte periode. Hensigten var at belyse de
store politiske og sociale forandringer der kulminerede
i Romerriget og delingen mellem nord og syd i Europa.
Konferencen arrangeredes i et samarbejde mellem
Kristian Kristiansen fra centret og den tidligere medarbejder
Jørgen Jensen, der nu er tilbage på Nationalmuseet.
Det må konkluderes at den valgte arbejdsform, hvor
ca. 12 forskere i en lille uge havde mulighed for at bo
sammen og drøfte temaet på baggrund af i forvejen
omdelte tekster, var uhyre produktiv. Hvert manuskript
præsenteredes kort af forfatteren, hvorefter en
»opponent« kommenterede det som indledning til en
timelang, åben diskussion i gruppen. Disse »opponenter
« udarbejdede derefter mindre oplæg der dannede
grundlag for en generel diskussion den sidste dag.
Diskussionen kastede i første række lys over følgende
problemstillinger:
de geografiske forskydninger i centerdannelsen og
deres årsager,
sammenhængen mellem center og periferi,
centerkollaps og folkevandringer og
de første byers (oppida) opståen i Centraleuropa.
Konferencen havde følgende deltagere: Sara Campion,
University of Southampton; Tim Campion,
sammested; John Collis, University of Shefield; Susan
Frankenstein, London; Jørgen Jensen, Nationalmuseet;
Kristian Kristiansen, Det humanistiske Forskningscenter;
Janusz Ostoja-Zagorski, Poznan; Alexander
Palastreva, Serbian Academy of Sciences and
Art, Belgrad; Ludwig Pauli, Akademie der Wissenshaften,
Miinchen; Klavs Randsborg, Arkæologisk
Institut; Michael Rowlands, University College, London;
Henrik Thrane, Fyns Stiftsmuseum, Odense; Jiri
Waldhauser, Narodni Technicke Muzeum, Prag.
566 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
Vestens Syn på Orienten
Denne temadag fandt sted på KUA den 4. april og
samlede en gruppe lærere og studerende omkring en
diskussion af et tema der på mange måder har spillet
en betydelig rolle for det historiske forløb i begge verdensdele.
Frygt, betagelse, begejstring og foragt har til
forskellige tider markeret europæernes holdninger, og
denne workshop sigtede på at diskutere disse ideologiske
strukturers forankring i historiske forløb og situationer.
Debatten fandt sted på baggrund af oplæg fra Sven-
Ingvar Andersson, Kunstakademiet, der talte om havekunst;
Peter Christensen, Historisk Institut, der
skitserede historikernes traditionelle syn på Orienten;
Stephen Christensen, Historisk Institut, der talte om
forholdet til tyrkerne; Kurt Villads Jensen, Institut for
orientalsk Filologi, hvis tema var dominikanermunkes
oplevelser i Østen; Michael Harbsmeier, Det humanistiske
Forskningscenter, der talte om begrebet Orientalsk
Despoti; Mogens Trolle Larsen, samme, hvis
emne var opfattelsen af den nære Orients oldtidskulturer;
og Peter Ulf Møller, også fra centret, der diskuterede
den russiske romantiks opfattelse af Orienten
(Ansvarlig: Mogens Trolle Larsen).
1789 og Danmark
I anledning af 200-året for udbruddet af den franske
revolution arrangerede Det humanistiske Forskningscenter
onsdag d. 3. maj 1989 en temadag over
emnet »1789 og Danmark«. Lektor Johny Leisner, Historisk
Institut, KU, opridsede baggrunden for begivenhederne
i sommeren 1789. Johny Leisner betonede
som en umiddelbar forudsætning den blokering af trediestands
mobilitetet opad, der kendetegnede årene
før revolutionen. I forlængelse herafbeskæftigede kandidatstipendiat
Jan Ifversen, Historisk Institut, Arhus
Universitet, sig med udviklingen i Frankrig efter
1 789. Et centralt punkt blev af Jan Ifversen formuleret
således, at magtens sprog blev erstattet af sprogets
magt. Efter frokosten behandlede lektor Claus Bjørn.
Det humanistiske Forskningscenter, KU, den franske
revolutions betydning for Danmark 1789 til 1799,
mens lektor Hans Vammen, Historisk Institut, KU,
førte temaet den franske revolution og Danmark frem
til 1849. I begge disse indlæg var det et fremtrædende
punkt, at den franske revolution ved sin eksistens skaber
et nyt og forandret verdensbillede i politik og samfundsdebat
i Danmark. Revolutionen blev forhåbning
eller skræmmebillede, men blev først og fremmest en
realitet.
The Nature of Culture and the Culture of Nature
30. maj afholdt centret i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen,
Miljøministeriet et seminar tilrettelagt af
Kenneth Olwig, DLH, og Kristian Kristiansen, Det
humanistiske Forskningscenter, hvor en række personer
med tilknytning til universiteter, ministerier og interesseorganisationer
diskuterede synet på naturen.
Seminaret indledtes af den engelsk-amerikanske
kulturgeograf og historiker David Lowenthal, University
College i London. Diskussionen formede sig som
en bred udveksling af erfaringer og synspunkter, hvor
både kulturhistorie, naturvidenskab, administration
og politik indgik.
Fra Miljøministeriet deltog Leo Bjørnskov, Anders
Billeschou, Peder Agger, Henrik Knuth-Winterfeldt,
Jens Bekmose, Viggo Nielsen, Algren Ussing og Ole
Bjørn Hansen; fra centret deltog Claus Bjørn, Michael
Harbsmeier, Preben Kaarsholm og Mogens Trolle
Larsen; de øvrige deltagere var: Ole Lovig Simonsen,
Friluftsrådet, Orvar Lofgren, Lunds Universitet, Bente
Magnus, Riksantikvarembetet, Oslo, Peter Brogård,
Lyngby og Hans Ole Hansen, Lejre.
Die Bundesrepublik Deutschland in der heutigen Welt
I dagene 6.-8. november afholdtes en konference med
dette tema på KUA med deltagelse af en række danske
og europæiske eksperter og med et stort og aktivt publikum.
Tidspunktet faldt sammen med Berlinmurens
fald og konferencen fik derved et helt særligt præg,
hvor de fremlagte foredrag blev sat i relief af den hastige
politiske udvikling.
Foredragene på konferencens to første dage blev
holdt af Karl-Heinz Ladeur, jurist fra Bremens Universitet,
der talte om den særlige vesttyske forfatning;
af Claudio Magris, Trieste, hvis bog om Centraleuropa
med titlen Danubio netop var udkommet på dansk;
af Margarethe Mitscherlich-Nielsen, psykoanalytiker
fra Frankfurt, medforfatter til et afhovedværkerne i ny
tysk socialpsykologi: Die Unfåhigkeit zu trauern; af
Paul Mog, Tiibingen, der talte om vesttysk kultur og
kulturstudier; af Thorsten Nybom, Uppsala, historiker
med speciale i vesttysk historiografi og dennes forhold
til den politiske udvikling; af Robert Picht, direktør
for Deutsch-franzosisches Institut i Ludwigsburg,
der beskæftigede sig med Tysklands forhold til Europa;
og af Per Øhrgaard, Det humanistiske Forskningscenter,
der talte om Tyskland set fra Danmark.
Den sidste dag arrangeredes en generel diskussion
mellem disse oplægsholdere og en række danske eksperter
i tyske forhold: Sven-Erik Tychsen, Danmarks
Radio, Jan Bo Hansen, Weekendavisen, Niels Ufer,
Weekendavisen, Hannes Gamillscheg, Frankfurter
Rundschau, og Morten Kelstrup, Institut for Samfundsfag
og Forvaltning (Per Øhrgaard var ansvarlig
for arrangementet).
Consumption and Cultural Strategies
Den 24. og 25. november afholdt centret i et samarbejde
mellem Orvar Lofgren fra Etnologiska Institutionen
ved universitetet i Lund, Jonathan Friedman fra
Antropologisk Institut ved Københavns Universitet
og Michael Harbsmeier fra Centret en workshop med
Humanistisk Forskningscenter 567
titlen »Consumption and Cultural Strategies« på
Scandic Airport Hotel i Kastrup.
Forbrug og forbrugsmønstre er i stigende grad blevet
gjort til genstand for forskningen både i sociologien,
antropologien, udviklingsforskningen, den historiske
antropologi og arkæologien. Formålet med denne
konference var derfor at samle en række forskere fra
forskellige lande og discipliner til at diskutere nogle af
de spørgsmål, som uden at der endnu kan siges at være
tale om et veletableret forskningsområde synes at være
af fælles interesse.
Følgende papers blev fremlagt og diskuteret:
Colin Campbell, University of York: Character and
Consumption. An Historical Action Theory Approach
to the Understanding of Consumer Behaviour.
Daniel Miller, University College, London: Fashion
and Ontology in Trinidad.
Richard Wilk, Indiana: Consumer Goods as dialogue
about Development. Research in Progress in Belize.
Igor Kopytoff, University of Pennsylvania: From
Macro-Economics to Cultural Character. The Conundrum
of Leisure and Self-Realization in an African
Society.
Mike Rowlands, University College, London: The
Consumption ofan African Modernity.
Michael Thompson, The Musgrave Institute, London:
Recognizing and Analyzing the Inchoate.
Orvar Lofgren, University of Lund: »My life as a Consumer
«. Notes from an Ongoing Research Project.
Michael Harbsmeier, University of Copenhagen:
Consumption and Cosmologies. Some Notes on
Travel Accounts and the Reading Revolution in
Late 18th Century Germany.
Jonathan Friedman, University of Copenhagen: Being
in the World. Globalisation and Localisation,
Det er planen at et udvalg af disse oplæg skal udgives i
nr.7. af Culture & History i foråret 1990. Orvar Lofgren
har påtaget sig rollen som guest-editor i denne
forbindelse.
Retsantropologisk temadag
Temadagen var en opfølgning og afslutning af den
tværfaglige studiekreds, der har eksisteret siden efteråret
87 som et samarbejde mellem Det humanistiske
Forskningscenter og Retsvidenskabeligt Institut. I de
forløbne år har vi berørt mange vidt forskellige emner,
som alle har haft det til fælles, at de belyste forholdet
mellem ret og samfund. Med temadagen blev emnet
specificeret til forholdet mellem sædvaneret og centralret.
Ideen var, at nogle af de problemer, som var
aktuelle i f.eks. nordisk middelalder, havde paralleller
til nyere tid i den tredje verden, hvor centralret og
sædvaneret mange steder stadig brydes. Emnerne
koncentrerede sig hovedsagelig om adgangen til/kontrollen
med jord på den ene side og på den anden side
de vanskeligheder, der er opstået i forbindelse med
forsøg på at bruge vestlige retsbegreber i den tredje
verden.
Der deltog ca. 20 i arrangementet. Sessionerne blev
ledet af Torben Vestergaard, Center for Kulturforskning,
Århus Universitet, Anders Andrén, Lunds Universitet
(pt. Det humanistiske Forskningscenter), og
Ole Krarup, Retsvidenskabeligt Inst., Københavns
Universitet.
Oplæggene blev holdt af: Michael Whyte, Institut
for Antropologi, Københavns Universitet, Kirsten
Ewers Andersen, Institut for Antropologi, Københavns
Universitet, Kenneth Olwig, Geografisk Institut,
Danmarks Lærerhøjskole, Michael Gelting, Rigsarkivet,
Anders Bøgh, Historisk Institut, Århus Universitet,
Poul Olsen, Rigsarkivet, Karen Fog Olwig,
Institut for Antropologi, Københavns Universitet
(Ansvarlige for arrangementet: Lotte Hedeager).
Kulturforskning; hvorfor skal vi vide det?
Den 23.-24. maj afholdtes i København den anden
samarbejdskonference mellem de to forskningscentre.
Konferencerne er kun åbne for medarbejdere ved centrene.
Temaet var formuleret således, at oplægsholderne
hver især skulle fremlægge et emne fra deres forskning,
som de selv fandt vigtigt og interessant. Diskussionen
drejede sig derefter dels om det fremlagte emne, dels
om dets generelle interesse og relevans, og endelig om,
hvorvidt der tegnede sig et fælles projekt i kulturforskningen.
Der var således tale om en metode-konference, som
samlede det brede spektrum af fagtraditioner, de to
forskningscentre tilsammen repræsenterer. Med udgangspunkt
i de enkelte oplæg diskuteredes synsvinkler,
analyseformer og resultater samt muligheder og
problemer i tværfaglig kulturforskning.
Ud over oplæg og diskussion var der arrangeret en
arkitektonisk, politisk og historisk rundvisning på
Christiania, som i den foregående week-end havde
skabt ny »Christania-kulturhistorie«.
Oplæg:
Jørgen Wiirtz Sørensen (KC, AaU): Billedet af ghettoen
- segregering i dansk indvandrerpolitik.
Hans Boll-Johansen (DhF, KU): identitetsproblemer.
Christa Lykke Christensen (KC, AaU): Klædt på
til skindet. Modehistorisk blik på cowboybukserne; a
never-ending story?
Lotte Hedeager (DhF, KU): Danernes Land!
Henrik Horstbøll (KC, AaU); bogtrykket og kommunikationens
kulturhistori — mellem teknologihistorie,
litteraturhistorie og 'intellectual history'.
Niels Ole Finnemann (KC, AaU): Efter Bogen.
(Ansvarlig: Anne Knudsen).
568 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
Seminarer:
Studiekredse og seminarer med begrænset deltagertal
og tilmeldingspligt er efterhånden blevet en fast bestanddel
af centrets virksomhed. I helt uformelle sammenhænge
kan der på denne måde udvikle sig samarbejdsgrupper
der knytter centeransattes arbejde på
forskellig måde til den forskning og de interesser der
findes på fakultetet.
Kulturforskning. Seminar om metode
Anne Knudsen og Peter Ulf Møller organiserede denne
studiekreds i foråret: Hvordan gør man? Hvilke
indfaldsvinkler er der til »kulturforskningen«? Hvad
er de forskellige discipliners »hemmeligheder«?
Retsantropologi
Lotte Hedeager har på centrets vegne arrangeret dette
uformelle, tværfaglige forum, hvis møder har fundet
sted på Retsvidenskabeligt Institut.
En række forskere har fremlagt konkrete historiske
eller antropologiske studier til diskussion i gruppen,
og samarbejdet mundede i november måned ud i afholdelsen
af den allerede nævnte konference.
Amerikaniserings processen i politisk perspektiv
Niels Thorsen, gæst ved centret i efteråret, arrangerede
en studiekreds hvis formål det var dels at indkredse
de særtræk ved politisk identitet der i særlig grad forbindes
med USA's politiske og kulturelle udvikling,
dels at beskrive og problematisere den europæiske opfattelse
af USA. Modstillingen mellem en »gammel«
og en »ny« verden, forestillingen om at politik baseres
på en »social kontrakt«, europæiske opfattelse af amerikanske
former for magtopbygning, og ideen om et
samfundssystem bygget på »forbrug« var temaer der
behandledes.
Arkteologi, kultur og sprog
Denne studiekreds, der startede i efteråret og løber videre
i foråret 1990 for at slutte med en international
temadag, arrangeredes af Lingvistkredsen (Frans
Gregersen) og centret (Kristian Kristiansen).
Diskussionerne i studiekredsen tager udgangspunkt
i den fornyede interesse for det gamle problem om de
indoeuropæiske sprogs oprindelse og spredning.
Igangsætter har været et par nyligt publicerede bøger,
først og fremmest Colin Renfrews Archaeology and
language - the puzzle of Indo-European origins fra
1987.
Tradition og forandring i zimbabweansk kultur og politik
Preben Kaarsholm var ansvarlig for denne række på
ialt 5 seminarer. Oplæg holdtes af Anthony Chennels,
University of Zimbabwe, »Romantic Anti-Capitalism
and the Rhodesian Settler Novel«; Luke Mhlaba,
samme sted, »The press and Democracy in Post-Unity
Zimbabwe«; Preben Kaarsholm, »Music Hall og
leninisme; Teater og kulturkamp i Zimbabwe efter
uafhængigheden«; Terence O. Ranger, Oxford, »Conservation
and Politics: The Struggle over the Matopos
National Park«; og David Lan, London, »Guns and
Rain. Spirit Mediums in the Zimbabwean Struggle for
Independence«
Formidling:
I løbet af 1989 er der udgivet ikke mindre end fire større
bøger på centret, foruden to bind af tidsskriftet. To
af disse bøger var på engelsk, en på fransk, og en på
dansk. Dette har været en kraftanstrengelse og en satsning
der har stillet store krav både til forfattere, redaktører,
til centrets sekretær Bente Jensen, og naturligvis
til forlaget.
Vi har iøvrigt skiftet forlag, således at alle centrets
publikationer, inklusive de dansksprogede og tidsskriftet,
udgives samme sted: Akademisk Forlag i København.
The Humanities between Art and Science. Intellectual
Developments 1880-1914 er baseret på bidragene
til den første af centrets internationale konferencer.
Bogen, der er redigeret af Michael Harbsmeier og Mogens
Trolle Larsen, forsøger at beskrive og analysere
nogle af de afgørende forandringer omkring århundredskiftet,
der dels i sig selv udgør et fascinerende kapitel
i Europas intellektuelle historie, men som også på
mange måder har skabt grundlaget for den opsplitning
og arbejdsdeling mellem fag og discipliner, der
siden har kendetegnet humaniora. Ved at spørge om
de intellektuelle, sociale, kulturelle og politiske faktorer,
der har ført til etableringen af de forskellige fag og
deres »identitet« tegnes der et rigt facetteret billede af
de brud og forandringer, der er karakteristiske for perioden
fra fin de siede til første verdenskrig.
Literacy and society er redigeret af Karen Schousboe
og Mogens Trolle Larsen. Dele af den går tilbage
til en international konference som blev organiseret af
Center for sammenlignende Kulturforskning.
I en tid hvor nye medier og nye kommunikationsteknologier
trænger frem overalt påkalder spørgsmålet
om deres samfundsmæssige og kulturelle betydning
og konsekvenser sig en ganske særlig interesse.
Ved at undersøge nogle af de kommunikationsteknologiske
revolutioner der tidligere i historien grundlæggende
har ændret vores måde at opbevare, dele og
sprede viden, indsigt og informationer på kan man også
nå frem til en mere realistisk og ædruelig holdning i
forhold til de aktuelle kommunikationsteknologiske
omvæltninger.
Rimeligt afbalancerede svar på så store spørgsmål
må basere sig på en hel række af analyser, der hver
især kombinerer den teoretiske diskussion med en nøje
granskning af de historiske vidnesbyrd. Den foreliggende
bog rummer en lang række sådanne undersøgelser
spændende fra oldtidens Ægypten, Mesopotamien
Humanistisk Forskningscenter 569
og Grækenland over Indien og middelalderens Europa
til Madagascar og Japan i nyere tid.
L'identité franfaise er redigeret af Hans Boll-Johansen.
Denne bog indeholder fransksprogede bidrag fra en
konference der afholdtes af centret, og den stiller
spørgsmålet om »fransk identitet« eksisterer. I alle
lande afhænger definitionen af den nationale identitet
til en vis grad af forholdet til de andre. Derfor havde
centret inviteret en række forskere med forskellig baggrund,
men alle specialister i fransk kultur og franske
samfundsforhold, til at forsøge at besvare spørgsmålet
om der — set fra deres synspunkt — findes en fransk
identitet. De 10 forfattere kommer fra Frankrig, USA,
England, Tyskland, Italien og Danmark.
Culture & History
Første bind i 1989, bind 5, havde det generelle tema
Writing World Histories, baseret på en temadag centret
afholdt i 1988:
Peter Burke: New Reflections on World Historiy,
Peter Ulf Møller: Writing the History ofWorld Literature
in the USSR; Leif Littrup: World History with
Chinese Characteristics; Keith Nield: Liberalism and
History; Michael Harbsmeier: World Histories before
Domestication; Phil L. Kohl: World Prehistory.
Bind 6 havde følgende indhold:
Boaz Shoshan: Varieties of Culture in Medieval Islam;
Peter Hulme: The Log ofChristopher Columbus:
A Review Essay; Peter Mason: Portrayal and Betrayal:
The Colonial Gaze in Seventeenth Century Brazil;
Cyprian F. Fisiy and Michael Rowlands: Sorcery and
Law in Modern Cameroon; Preben Kaarsholm: The
Past as Battlefield in Rhodesia and Zimbabwe: The
Struggle of Competing Nationalisms over History
from Colonization to Independence; Fritz W. Kramer:
The Otherness of the European.
Brugte Historier. Ti essays om brug og misbrug af historien
Bogen er redigeret af Lotte Hedeager og Karen
Schousboe og indeholder bidrag skrevet af medarbejdere
ved centret. Dens grundlæggende tema er erkendelsen
af at historien ikke er endelig; hver generation
og hver epoke må nødvendigvis skrive sin egen — ikke
blot for tidsfordriv, men fordi interesser og indfaldsvinkler
ændres, fordi de spørgsmål, som er aktuelle
for én generation ikke nødvendigvis interesserer den
efterfølgende. Selv om fortiden opfattes som fælles, når
vi næppe nogensinde til »den endegyldige sandhed«.
Historie er en del af vor selvforståelse, af vor ideologi;
glemmer vi det, ja, så overser vi også, at historien til
alle tider er blevet både brugt og misbrugt.
Nyhedsbreve
Endelig skal det nævnes at vore nyhedsbreve med oplysninger
om alle centrets aktiviteter i 1989 også har
rummet korte essays skrevet af centrets medarbejdere.
I nr. 5 skrev Leif Littrup om »En konference i Kina«
og Hans Boll-Johansen om et længere besøg i St Antony's
College, Oxford. I nr. 6 bidrog Per Øhrgaard med
en artikel »Et par refleksioner over viden og erfaring -
i anledning af studier i den tyske fortid«, og Anne
Knudsen skrev om »Det overflødiges nødvendighed.
Om udkanter, fortider og andre mærkværdigheder.«
Rejser:
Udover mindre rejser i forbindelse med deltagelse i
konferencer, seminarer osv., som næsten alle har været
på, har enkelte desuden opholdt sig i længere perioder
i udlandet i forbindelse med arbejdet på deres projekt.
Således har Henrik Tvarnø i september og oktober
opholdt sig i Italien med henblik på at benytte de
fremragende biblioteker i Rom, specielt de tyske og
franske arkæologiske institutter; han besøgte desuden
en række udgravninger og museer i Roms omegn og i
Apulien. Et længerevarende ophold i Italien var en
nødvendig del af hans projekt, idet den italiske halvø
er et af de vigtigste undersøgelsesområder i analysen
af den occidentale byudvikling fra Kejsertid til tidlig
Middelalder. De arkæologiske levn udgør en stor, i
visse perioder endog afgørende, del af kildematerialet
hertil. Som et konkret resultat af opholdet foretog han
en grundig gennemgang af de apuliske og de umbrisk/
toskanske byers historie i første årtusinde, og denne
analyse klargjorde en række nye vanskeligheder - og
dermed nye glæder - ved at etablere en tilfredsstillende
syntese for byudviklingen.
Anne Knudsen opholdt sig fra oktober til midten af
december på Korsika, beskæftiget med at færdiggøre
arkivgennemgang i Les Archives départementales de
la Corse du Sud (Ajaccio), og med studier i La bibliothéque
Municipale de Bastia. Hun gennemgik øens
aviser fra perioden 1871-1939 for artikler med relevans
for emnet - der defineres som »Identity as Politics.
The Dilemmas of Corsican 'Culturalism'« - og
hun interviewede et stort antal gamle mennesker om
deres oplevelser af perioden og dens politiske og etniske
rørelser. Hertil kom daglige — dels organiserede,
dels spontane — diskussioner med kolleger ved universitetet
i Corte og ved arkiverne. Hendes arbejde følges
med stor interesse på Korsika, idet meget fa ikke-korsikanere
beskæftiger sig med øens historie før 1940.
Peter Ulf Møller har været på to længere ophold i
udlandet i forbindelse med arbejdet med projektet om
Rusland mellem Øst og Vest. I maj og juni gennemførte
han studier ved Universitetsbiblioteket i Helsinki
af det russiske og svensk-finske kildemateriale fra
det 18. og 19. århundrede - materiale der ikke kan
lokaliseres eller fremskaffes i Danmark. Universitetsbiblioteket
i Helsinki har en enestående slavisk afdeling,
og der er et aktivt internationalt miljø knyttet til
den, som han havde stort udbytte af at deltage i. Den
570 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
anden rejse fandt sted i september og oktober og gik til
Leningrad, hvor han arbejdede på Videnskabernes
Akademis bibliotek. Institut for russisk Litteratur
(Pusjkin-huset), på Saltykov-Sjtjedrin biblioteket,
Flådens Arkiv og det Centrale Historiske Arkiv. Ved
Leningrad-afdelingen af Det orientalske Institut fik
han gennem kontakt med sovjetiske japanologer øget
viden om russisk-japnaske forbindelser; en bog om
strandede japanske søfolk i Rusland bliver et af resultaterne
af hans forskningsprojekt ved centret - et værk
med titlen »Strandet i Europa«.
Mogens Trolle Larsen opholdt sig i marts og april i
USA, inviteret af The Smithsonian Institution i Washington.
Han opholdt sig dels ved The Arthur M.
Sackler Gallery of Asian Art, hvor han bl.a. diskuterede
problemstillinger i tilknytning til projektet om udforskningen
af de nærorientalske oldtidskulturer i det
nittende århundrede; dels rejste han — betalt af smithsonian
— til en række amerikanske universiteter. I New
York lavede han arkivstudier ved Columbia University
og The Metropolitan Museum of Art; i Philadelphia
ved University Museum; i Chicago ved Oriental
Institute. I San Diego besøgtes The Laboratory of
Comparative Human Cognition, og endelig opholdt
han sig nogle dage i Berkeley. Som et resultat af besøget
i Washington arrangeres i marts 1990 en fælles
konference dér med temaet »The Construction of the
Ancient Near East«.
Stab:
VIP:
Claus Bjørn, historie KU, ansat 3 år fra 1/2/88: Brødrene
Chr. D. og Johan Ludvig Reventlow - en studie i
reformmiljø og reformpolitik i Danmark i slutningen
af 1700-tallet.
Jonathan Friedman, antropologi KU, ansat 1 år fra 1/
7/88; An anthropology ofmodernity; Cultural process
and world process.
Hans Boll-Johansen, fransk KU, ansat 3 år fra 1/9/86:
Ændringer i det franske samfunds identitet og selvforståelse
med særligt henblik på perioden efter 1945.
Michael Harbsmeier, antropologi, ansat hele centerperioden
med ansvar for publikationer og med projektet:
Struktur og kontinuitetsbrud i sociale kosmologier:
en komparativ undersøgelse af rejseberetninger.
Lotte Hedeager, forhistorisk arkæologi, ansat 2 år 1
mdr. fra 1/2/88: Krigeraristokrati og kongemagt. En
analyse af statsdannelse og germansk identitet i det
første årtusind.
Preben Kaarsholm, litteraturvidenskab RUC, ansat 3
år fra 1/9/86: Den imperialistiske arvs betydning for
de kulturelle udviklingsbetingelser i det sydlige Afrika,
1899-1985.
Anne Knudsen, antropologi, ansat 3 år fra 1/8/87: Integration,
regionalisme og kulturel identitet: Korsika i
den Tredje Republik.
Kristian Kristiansen, forhistorisk arkæologi, Skov- og
Naturstyrelsen, Miljøministeriet, ansat 2 år fra 1/8/
87: Det historiske Europa grundlægges; Europa i det
første årtusind f.v.t.
Mogens Trolle Larsen, assyriologi KU, ansat hele
centerperioden som centerleder: Samfundsændringer
og kommunikationssystemer: skriftens opfindelse,
brug og udvikling i Mesopotamien.
Leif Littrup, kinesisk KU, ansat 3 år fra 1/9/87: Det
nye verdensbillede i østasiatiske verdenshistorier med
specielt henblik på de kinesiske.
Peter Ulf Møller, russisk KU, ansat 3 år fra 1/1/88:
Rusland mellem øst og vest: kulturtradition og fornyelse.
Karen Schousboe, europæisk etnologi, ansat 3 år fra
1/4/86: Kulturel udvikling og strukturforandring i
Danmark ca. 1400-1550 set i et nord-vest-europæisk
perspektiv.
Henrik Tvarnø, historie OU, ansat 2 år 4 mdr. fra 1/9/
88: Romersk bycivilisation - en komparativ undersøgelse
af forholdet mellem strukturer og kulturelle ændringer.
Per Øhrgaard, tysk KU, ansat 3 år fra 1/2/87: Forandringer
i de tysksprogede landes identitet og selvforståelse
med særligt henblik på tiden efter anden verdenskrig.
I løbet af 1989 udløb flere ansættelser: Jonathan
Friedman, Hans Boll-Johansen, Preben Kaarsholm,
Kristian Kristiansen og Karen Schousboe.
Sekretariat:
Centrets generelle sekretærfunktion - regnskab, drift,
arkiver osv. - varetages fortsat af Agnete Langkjær.
Med væksten i antallet af ansatte er disse opgaver naturligvis
vokset.
Opgaverne i forbindelse med centrets publikationsvirksomhed
er også vokset meget betydeligt, idet vi
forsøger selv at levere sats til såvel tidsskriftet Culture
& History som centrets internationale skriftserie.
Skrivearbejdet varetages af Bente Jensen.
Konklusioner:
Året vil nok komme til at fremstå som det centrale i
centrets fem-årige liv, med et til tider næsten hæsblæsende
aktivitetsniveau, med uhyre givende gæsteophold,
med en kraftig satsning på publikationer, og
med en fuldt etableret intern samarbejdspraksis.
Ikke færre end otte konferencer, hvoraf flere var betydelige
internationale arrangementer, har været afholdt
i løbet af året. Vi har tilstræbt en blanding af
udadvendte aktiviteter, der kunne komme specielt fakultetets
lærere og studerende til gavn, og mere internt
rettede arrangementer med en begrænset deltagerkreds.
Begge typer kan være frugtbare; ikke mindst
konferencen om Tyskland - der jo fik en ganske speciel
aktualitet på grund af begivenhederne i DDR - kunne
engagere en meget stor gruppe deltagere og tilhørere.
I den anden ende af skalaen kan man pege på f.eks.
IWGIA 571
konferencen om Europa i det første årtusind fvt., der
samlede en gruppe på ca. 20 specialister der i knap en
uge fik lejlighed til uhyre detaljeret at diskutere fortolkninger
og vurderinger.
I årsrapporten for sidste år pegede jeg på en række
problemer ved gæsteophold ved centret, og det er på
sin plads at fremhæve at disse har været følt langt mindre
i 1989 - formodentlig først og fremmest på grund
af at der efterhånden er oparbejdet gode rutiner og
omgangsvaner. Vi har iøvrigt for første gang kunnet
invitere en kollega fra fakultetet i København til et semesters
ophold, og dette har overbevist os om at et
eventuelt fremtidigt center vil kunne spille en meget
positiv rolle som hjemsted for forskere med frisemester,
når der er forskningsmæssige fælles interesser.
Vore mange publikationer i 1989 afspejler en tendens
der efter alt at dømme vil fortsætte. De tre bøger
på engelsk og fransk var konferencerapporter, og sådanne
vil også udkomme i 1990, men vi har iøvrigt i
flere tilfælde foretrukket at lade papirerne fra en konference
udgivet i Culture & History snarere end som
selvstændige bøger. Det er heller ikke altid meningsfyldt
at publicere samtlige foredrag.
Tidsskriftet har iøvrigt tiltrukket en stadig strøm af
artikler der tilsendes uopfordret fra forskere i hele verden,
ikke mindst i USA. Dette er tilfredsstillende, bl.a.
fordi det viser at der er et vist kendskab til Culture &
History, men det er trist at måtte erkende at dette endnu
ikke har givet sig udslag i en tilfredsstillende mængde
abonnenter. Det er meget vanskeligt at introducere
et nyt internationalt tidsskrift, ikke mindst et der forsøger
at være tvær-disciplinært.
Evalueringen af de to centres struktur gennemførtes
i samarbejde med de ansatte, der alle blev interviewet.
Konklusionerne i rapporten er meget rosende på næsten
alle punkter, og dagspressen har da også benyttet
overskrifter som »Centre far topkarakter«. Evaluatorerne
peger på en række problemer, først og fremmest
spørgsmålene om forskeruddannelsen og om kontinuiteten
i centrenes arbejde, ikke mindst med hensyn til
de internationale netværk der bygges op.
Mogens Trolle Larsen
8. IWGIA (International Work Group for
Indigenous Affairs)
Historie:
IWGIA, the International Work Group for Indigenous
Affairs, blev oprettet på Amerikanistkongressen i
Stuttgart, august 1968, på initiativ af samfundsforskere,
specielt socialantropologer. Gennem deres videnskabelige
feltarbejder havde disse forskere faet indblik
i den vanskelige situation for indfødte folk - forhold,
der gik fra direkte fysisk udryddelse til kulturel undertrykkelse
og tilintetgørelse. Forskere mente, at man
som videnskabsmand, der studerede disse folk, havde
et ansvar. IWGIA blev oprettet med det formål at koordinere
forskning indenfor dette område, oplyse om
forholdene, samt primært at publicere de videnskabelige
analyser i en dokumentationsserie. Organisationen
blev ledet af lektor Helge Kleivan, Institut for
Eskimologi ved Københavns Universitet. Han var
indtil sin død i 1983 både drivkraften bag oprettelsen
og den fortsatte funktion af organisationen. IWGIA
blev knyttet til Københavns Universitet som siden har
stillet lokaler til rådighed for organisationen. Fra at
være en organisation, der blev drevet med frivillig arbejdskraft,
har organisationen - takket være bevillinger
fra først og fremmest de nordiske udenrigsministerier
— efterhånden været i stand til at lønne en fast på 3-
4 medarbejdere. Indtil 1980 opholdt IWGIA sig i to
mindre lokaler i Frederiksholms Kanal 4A med tilknytning
til Institut for Etnologi og Antropologi. I
1980 flyttede IWGIA til de nuværende lokaler i Fiolstræde
10 sammen med Institut for Eskimologi, som er
en naturlig samarbejdspartner inden for IWGIA's
operationsfelt.
Virksomhed og struktur:
IWGIA er ideologisk og politisk uafhængig med forankring
indenfor samfundsvidenskaberne og menneskerettighederne.
Organisationen beskæftiger sig med de sager og forhold,
som indfødte folk over hele verden konfronteres
med. Disse folk befinder sig oftest i en situation, hvor
de fratages rettighederne til deres eget territorium, egne
ressourcer og egen kulturelle egenart. De er truet af
undergang, hvad enten det drejer sig om direkte fysisk
udryddelse eller tvangspåførsel af en fremmed og uforståelig
»europæisk« inspireret kultur, og ofte nægtes
de ressourcerne til at føre deres egen kultur videre -
d.v.s. henholdsvis folkemord og kulturødelæggelse.
IWGIA's formål er at sikre disse indfødte folks
fremtid i overensstemmelse med deres egne bestræbelser
og ønsker. Med basis i de samfundsvidenskabelige
professioner, søger IWGIA: I) at drive forskning omkring
indfødte folks situation og publicere denne,
2) at skabe international forståelse, indsigt og engagement
omkring de indfødte folks situation, 3) at bekæmpe
racisme og sikre politiske, økonomiske og sociale
rettigheder, samt fastslå de indfødte folks ret til
selvbestemmelse, og 4) at formidle projekter og anden
form for støtte til indfødte folk og folkegrupper
med henblik på at styrke deres sociale, kulturelle og
politiske stilling.
IWGIA opererer globalt gennem et netværk af kontakter,
der på forskellig vis har berøring til de indfødte
folk og deres situation. Disse kontakter kan være akademikere,
indfødte repræsentanter, jurister, journali572
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
ster og mange andre. Ligeledes er IWGIA i konstant
kontakt med organisationer af forskellig art,
indfødte som ikke-indfødte. Disse rangerer fra små
lokale organisationer til internationale som f.eks.
FN. Organisationen får endvidere henvendelser fra
f.eks. udenlandske universiteter og de skandinaviske
udenrigsministerier om objektiv og up-to-date information
fra diverse områder af verden. IWGIA er
medlem af Centerrådet for Det danske Center for
Menneskerettigheder.
Gennem årene har IWGIA faet opbygget et dokumentationscenter
omkring indfødte folk, der er
Nordeuropas mest omfattende. Materialet, der modtages
gennem det globale netværk, er placeret i organisationens
forskningsbibliotek. Dette bibliotek
udgør (sammen med biblioteket ved Institut for Eskimologi)
et omfattende ressourcecenter som bruges
af forskere, journalister, studerende og indfødte
folk selv.
Som et meget væsentligt fremskridt opnåede
IWGIA i 1989 NGO status (Non-Governmental
Status) under ECOSOC, FN. Det indebærer først
og fremmest, at IWGIA har opnået taleret i ECOSOC's
underorganisationer, herunder FN's Menneskerettighedskommission.
IWGIA har i 1989 modtaget midler til driften fra
menneskerettighedssektionerne ved de danske, norske,
svenske samt finske udenrigsministerier samt
fra Tipsmidlerne. Financiering af projekter, møder
og rejser blev modtaget fra: DANIDA, NORAD,
Folkekirkens Nødhjælp, Diakonia (Sv.), Lutherhjålpen
(Sv.), Norsk Flygtningehjælp, Kirkernes Verdensråd,
Community Aid Abroad (Aus.), EEG, det
danske og det svenske udenrigsministerium.
De juridisk og økonomisk ansvarlige for IWGIA
er en international bestyrelse, der mødes halvårligt
for i samarbejde med det internationale sekretariat
at lægge rammerne for arbejdet. Det internationale
sekretariat sørger for den daglige drift af organisationen,
dokumentationsvirksomheden samt det internationale
samarbejde. IWGIAs vedtægter ændres
pr. 1. januar 1990 hvorefter også sekretariatet samt
nationalgrupperne indgår i bestyrelsen.
IWGIA har fire nationalgrupper, i Norge, Sverige,
Schweiz og Danmark.
Dokumentation og forskning:
Dokumentation og forskning foregår dels ved sekretariatet
i København og dels rundt omkring i verden ved
hjælp af et netværk af kontakter. IWGIAs primære
formål er med videnskabelige baggrund at dokumentere
forholdene for indfødte folk.
IWGIA udgiver løbende følgende publikationer:
a) engelsksprogede Documents,
b) spansksprogede Documentos,
c) Newsletter på engelsk, samt
d) Boletines på spansk.
e) Yearbook, engelsk.
I 1989 blev udgivet 3 Documents, 2 Documentos,
2 Newsletters, 2 Boletines samt Yearbook.
Projekter:
1. I samarbejde med en hollandsk, en belgisk og en
engelsk organisation oprettede IWGIA for nogle år siden
en »Human Rights Fund for Indigenous Peoples«
hvis hovedformål er, at støtte indfødte folks deltagelse
i De Forenede Nationers arbejde vedrørende indfødte
folk. Støttet af fonden deltog i 1989 indfødte fra Tanzania,
Sri Lanka, Indien, Filippinerne, Belize, Bangladesh
og Peru i møderne under FNs Arbejdsgruppe for
Indfødte Befolkninger.
2. Efter flere års arbejde kunne IWGIA i 1989 nedsætte
en uafhængig international kommission, der skal
undersøge evt. krænkelser af menneskerettighederne i
Chittagong Hill Tracts, Bangladesh.
3. I 1989 intensiverede IWGIA sit arbejde med repræsentanter
for det tibetanske folk. IWGIA støttede
således en høring om krænkelser af menneskerettighederne
i Tibet. Denne fandt sted i København i november.
4. IWGIA er gået aktivt ind i at støtte gennemførelsen
af en »International Indigenous Women's Conference
«, samt at støtte indfødte kvinders deltagelse i
FNs arbejde.
5. Financieret af DANIDA har IWGIA startet et 3-
årigt projekt i Peru's Amazonas. Projektets formål er i
første omgang at opmåle mere end 100 indianersamfunds
jorde og dernæst udarbejde skøder for jordene.
6. En videofilm fra Chittagong Hill Tracts, Bangladesh
er i 1989 blevet produceret for IWGIA.
7. Med støtte fra NORAD har IWGIA i 1989 sat et
»Syd-syd kommunikationsprojekt« igang. Projektets
formål er at formidle IWGIAs publikationer til indfødte
organisationer overalt på kloden. Projektet er
omkostningsfrit for indfødte organisationer, som herigennem
opnår øget kendskab til andre indfødte folks
situation. Især i Latin Amerika har projektet i det forløbne
år været effektivt.
8. IWGIA modtager årligt et stort antal ansøgninger
om projektstøtte fra indfødte folk. Disse formidles til
NORAD i Oslo med hvem IWGIA har indgået en
konsulentaftale. Ifølge aftalen forelægges alle ansøgninger
fra indfødte folk NORAD. IWGIA bedømmer
ansøgningerne, kontakter ansøgerne mhp forbedringer
og forelægger det endelige udkast for NORAD.
9. IWGIA deltager i planlægningen af et internatioForskningscenter
for medicinsk Bioteknologi 573
nalt dokumentationsprojekt - Human Rights Documentation
System (Huridocs).
10. IWGIA indgår i planlægningen af den alternative
konference vedrørende sikkerhed og samarbejde i Europa,
som afholdes i København i juni 1990.
Møder og rejser:
1. Sekretariatets executive directors har gennemført
netværksrejser til indfødte organisationer i Brasilien
og Mellemamerika.
2. Deltagelse i ILO-konference i Geneve vedr. udarbejdelse
af ny konvention til erstatning af ILO-konvention
157.
3. Deltagelse i FNs Arbejdsgruppe for Indfødte Befolkninger
i Geneve.
4. Som en af de fa ikke-indfødte NGOer deltog
IWGIA i den første International Indigenous Women's
Conference, i Australien.
5. Planlægningsmøde i Karasjok, Norge, i forbindelse
med gennemførelsen af den anden International Indigenous
Women's Conference.
7. Evaluering af NORAD fmancierede projekter i
Peru.
8. Evaluering af DANIDA financieret projekt i Peru
vedrørende skødeudstedelse til indianersamfund.
9. Besøg i indfødt samfund i det nordvestlige Sibirien.
10. Planlægningsmøde i Stockholm vedr. etablering
af en Chittagong Hill Tracts Commission.
1 1. Huridocs-møder i London og Oslo.
12. Sammen med det cubanske medlem af Working
Group for Indigenous Population, Alfonso Martinez,
besøge IWGIA Onion Lake reservatet i Canada.
13. Deltagelse i Inuit Circumpolar Conference' generalforsamling
i Sisimiut, Grønland.
14. Deltagelse i Nordisk Samråds konference i Nordnorge.
15. Deltagelse i ECOSOC-møde, New York, i forbindelse
med tildeling afNGO-status til IWGIA.
Gæster:
IWGIAs sekretariat modtager hvert år et stort antal
gæster. I 1989 bl.a.:
Anini surui, indianer fra Rondonia, Brasilien. Sevirope
Gaviao, indfødt leder fra Rondonia. Betty Mindlin
og Mauro Leonel, Brasilien. Luis E. Maldonado,
Quechua indianer, Ecuador. Kesang Y. Takla fra Dalai
Lamas eksilregering i London.
Jimid Mansayagan fra den indfødte organisation,
Lumad, Filipinerne.
Medlemmer af Chittagong Hill Tracts Commission,
herunder Leif DunQeld, Norge, Wilfried Telkåmper,
Vesttyskland og Douglas Sanders, Canada.
IWGIA stod som vært for et større arrangement
vedrørende situationen i Østtimor, med deltagelse fra
hele verden.
Nationalgrupper:
Nationalgrupperne med hovedsæde i København,
Gøteborg, Oslo og Ziirich arbejder på nationalt plan
med oplysningsvirksomhed.
International bestyrelse:
René Fuerst (formand). Etnografisk Museum i Geneve,
Schweiz. Andrew Gray, Oxford, England. Georg
Henriksen (vice-formand). Socialantropologisk Institut,
Bergen Universitet, Norge. Aud Talle, Antropologisk
Institut, Stockholm, Sverige. Espen Wæhle, Norad,
Oslo, Norge.
Stab:
Internationalt sekretariat:
VIP: Antal årsværk: 3,5.
Co-Directors: Teresa Aparicio, Jens Dahl.
Editorial Secretaries: Filomenita Mongaya Høgsholm,
Mario di Lucci.
TAP: Antal årsværk: 1,5.
Administration: Karen Bundgård Andersen.
Medhjælp: Karen Degnbohl, Bodil Priemé.
I sekretariatet arbejder yderligere 4-6 langtidsledige,
beskæftiget med oversættelser, maskinskrivning, biblioteksarbejde
m.m.
Publikationer:
IWGIA Document 61: Ward Churchill (ed.): »Critical
Issues in Native North America«.
IWGIA Document 63: »Indigenous Self-development
in the Americas«.
IWGIA Document 64: ticio Escobar: »Ethnocide.
Mission Accomplished?«
IWGIA Documento 8: K. R. Showdry et. al.: »A la
sombre del Dique Srisailamico«.
IWGIA Documento 9: Susana B. C. Devalle: »La Problematica
Indigena en el Pacifico«.
IWGIA Newsletters 57, 58 og 59.
IWGIA Boletines vol 9, no. '/s og
Jens Dahl
9. Forskningscenter for medicinsk Bioteknologi
Dette center, som blev oprettet i slutningen af 1987, er
et af resultaterne af den danske regerings bioteknologiprogram
og består af medarbejdere fra Kemisk Laboratorium
II, H.C. Ørsted Instituttet, Biokemisk
Institut B, Panum Instituttet, Proteinlaboratoriet,
Panum Instituttet og Statens Seruminstitut. Hovedideen
bag centret består i at samle de grundlæggende
574 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
discipliner, der indgår i moderne medicinsk bioteknologi.
Således har centret medicinsk, praktisk og teoretisk
ekspertise inden for organisk kemi, molekylær
biologi og human medicin. Inden for disse områder
arbejdes der både med projekter, som udgør bioteknologisk
relevant grundforskning og målforskningsprojekter,
der anvender bioteknologi.
Centrets projekter forener grundvidenskab med
muligheden for at udvikle nye kommercialiserbare
produkter, ligesom der vil blive uddannet kandidater
med en viden og kunnen, som vil være meget efterspurgt
i industrien, på sektorforskningsinstitutter
og på akademiske laboratorier. Desuden tilbydes
bioteknologisk og videnskabeligt samarbejde og undervisning
til interesserede udefra.
Centret kan udføre organisk syntese, specielt peptid-
og oligonucleotidsyntese og kemisk modifikation
af proteiner, protein fraktionering, protein og DNA/
RNA analyser i almindelighed og protein- og DNA/
RNA-sekventering i særdeleshed. Endvidere beherskes
gen-kloning i prokaryote og eukaryote værter,
fremstilling af poly- og monoklonale antistoffer,
samt produktion af immunodiagnostika og vacciner.
Alt i alt forener centret en række discipliner, som
kan forøge slagkraften, relevansen og mulighederne
hos de involverede forskere.
Inden for centret deltager følgende faste videnskabelige
medarbejdere:
H.C. Ørsted Instituttet: Ole Buchardt, Arne
Holm, Otto Dahl, Roald Boe Jensen, Ulla Henriksen,
John Nielsen.
Panum Instituttet: Peter E. Nielsen, Jan Engberg.
Proteinlaboratoriet: T. C. Bøg-Hansen, Elisabeth
Bock.
Statens Seruminstitut: Jens Vuust, Nils Axelsen,
Nils Strandberg Pedersen, Jørgen Bennedsen, Claus
Koch, Lars-Inge Larsson, Iver Heron og Klaus
Lind.
Desuden aflønnes en række tekniske medarbejdere
og licentiatstuderende. En række kandidatstipendiater
aflønnet af Københavns Universitet, Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd, Statens lægevidenskabelige
Forskningsråd eller private fonde er også
helt eller delvist tilknyttet centret.
0. Buchardt
gisk Institut og Institut for biokemisk Genetik og
Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet.
Enkeltprojekter:
1. Plasminogenaktiveringssystemet og dets betydning
for cancercellers spredning (F. Blasi, K. Danø,
M.Johnsen).
2. Betydningen af andre serinproteaser og collagenase
for cancercellers spredning (P. Kristensen).
3. Struktur og funktion af peroxidaser (K.G. Welinder).
4. Aspartatproteasers biokemi og fysiologi (B. Foltmann).
5. ras onkognet og dets produkt, p21 (B. M. Willumsen).
6. Betydningen af EGF-receptoren (erbB onkogenet)
for vækstregulation hos normale og neoplastiske celler
(L. Beguinot).
Centrets styringsgruppe:
Professor Francesco Blasi, centerleder, Mikrobiologisk
Institut, overlæge Keld Danø, Finsenlaboratoriet,
lektor Karen G. Welinder, Institut for biokemisk
Genetik, og lektor Erik Bahn, Det naturvidenskabelige
Fakultet.
Deltagere fra Mikrobiologisk Institut: Professor
Francesco Blasi, adjunkt Laura Beguinot, lektor Mortenjohnsen,
lektor Olle Karlstrøm, lektor Berthe Marie
Willumsen. Gæsteforsker Raffaele Cannio. Videnskabelige
assistenter Nina Pedersen og Ann Roldan.
Licentiatstuderende: Kristian Helin, Cristina Moroni
og Lisbeth Birk Møller.
Deltagere fra Institut for biokemisk Genetik: Professor
B. Foltmann, lektor Karen G. Welinder, licentiatstuderende
Michael Ploug.
Deltagere fra Finsenlaboratoriet; Overlæge Keld
Danø, gæsteprofessor Vincent Ellis, lic.scient. Niels
Behrendt, cand.med. Peter Kristensen, cand.scient.
Leif Lund, cand.scient. Ebbe Rønne.
Francesco Blasi
10. Center for molekylær Cellebiologi
Det bioteknologiske udviklingsprogram har givet mulighed
for at udvide det samarbejde der allerede var i
gang mellem de to universitetsinstitutter Mikrobiolo11.
Nordisk Institut for Asienstudier (NI AS)
Formål:
I følge sine statutter har Nordisk Institut for Asienstudier
(NIAS) til opgave at fremme og styrke studiet af
Asiens kulturer og samfundsforhold i de nordiske
lande. Instituttet skal indenfor sit virksomhedsområNordisk
Institut for Asienstudier (NI AS) 575
de befordre kontakt og samarbejde mellem forskere og
forskningsinstitutioner i Norden. Instituttet skal især
forsøge at samordne asienforskning og uddannelse af
asienforskere ved universiteterne og de højere læreanstalter
i de nordiske lande, fremme informations- og
dokumentationsvirksomheden samt sørge for tilvejebringelse
af de nødvendige hjælpemidler til asienforskning
og uddannelse af asienforskere. For at opfylde
disse mål kan instituttet tage initiativ til og medvirke
i nordiske forskningsprojekter, konferencer og kurser,
ligesom instituttet gennem egen forskning, indbydelse
af gæsteforskere og gæsteforelæsere, uddeling af
stipendier og på anden vis skal stimulere interessen i
de nordiske lande for studiet af Asien og formidle de
generelle kundskaber om denne verdensdel. Siden
NIAS's omorganisering i 1988 er Øst- og Sydøstasien
særlig prioriterede områder.
Organisation:
Instituttet ledes af en styrelse bestående af to medlemmer
fra hvert af landene Danmark, Finland, Norge og
Sverige samt to repræsentanter for instituttets personale.
De nationale medlemmer i styrelsen udnævnes af
Nordisk Ministerråd for en periode af 3 år. Island kan
på begæring repræsenteres i styrelsen med et medlem,
men har for tiden ingen repræsentant i styrelsen.
En fuldtidsansat forstander har ansvaret for den
daglige ledelse af sekretariat, bibliotek, informationsenhed
og forskningsenhed i overensstemmelse med
styrelsens beslutninger. Forskningsenheden består af
3 forskere (ansat for en 3 års periode, med mulig forlængelse
i yderligere én periode), samt to forskningsstipendiater
(ansættelsesperiode fra 1 -3 år). Derudover
er ansat en forskningsprofessor med tilknyttet
videnskabelig assistent samt forskningsstipendiat (ansat
for en 3 års periode).
NIAS finansieres af Nordisk Ministerråd, d.v.s. de
fem nordiske regeringer: Danmark, Finland, Island
Norge og Sverige.
Virksomhed:
I. Forskning
Projektet 'Landless Villagers in Java. Economic Conditions.
Social Relations and Cultural Models in Historical-
Anthropological Perspective' er et stort anlagt
komparativt projekt, som har til hensigt at sammenligne
jordløse og fattige bønders situation i tre forskellige
regioner af Java. Grundhypotesen for projektet
har været at udviklingen i de tre regioner, henholdsvis
i Vest-, Øst- og det centrale Java, er forløbet
forskelligt, og at en stor del af den forskning som hidtil
er gjort, har haft en tendens til at generalisere i store
træk uden at tage hensyn til variationerne (forsker
Sven Cederroth).
Et nyt stort projekt er blevet formuleret i løbet af
1989: 'Culturally Conditioned Models ofConflict Resolution.
A Comparison between Malaysia and Sweden'.
En række svenske forskere bidrager til dette nok
største forskningsprojekt, som er formuleret på nordisk
plan i relation til Sydøstasien. Den antropologiske
del af projektet fokuserer på den rolle som lokale
ledere har som informanter og konfliktløsere i forskellige
typer af konflikter. Det drejer sig såvel om konflikter
inden for familien, som om etniske gruppers konflikter
(forsker Sven Cederroth).
Forsker Arne Kailand forsvarede sin doktorafhandling
'Fishing Villages in Tokugawa Japan - The Case
of'Fikuoka Domain' for den filosofiske doktorgrad ved
universitetet i Oslo den 28. januar. Projektet anvendte
antropologiske modeller på et historisk materiale og
har særlig interesse for maritime antropologer og forskere
inden for Japans økonomiske historie. Kailand
har arbejdet videre med socio-økonomiske forhold i
japanske fiskerbyer, bl.a. med henblik på hvalfangstkulturen,
som ses som en rig, livskraftig kultur.
'Religionens betydning i et japansk lokalsamfund'
er et projekt, som bl.a. har omfattet et 5 måneders feltophold.
Formålet er at vise at buddhisme, shinto og
'folkereligion' ikke må opfattes som separate religioner,
men som en enhed. Gennem de religiøse aktiviteter
i lokalsamfundet bliver enkeltpersoners forhold til
de religiøse institutioner fulgt gennem en længere periode.
Projektet har desuden til hensigt at vise hvordan
religiøse institutioner integrerer befolkningen lokalt
såvel som regionalt og nationalt (forsker Arne
Kailand).
Et nyt projekt, som i sin struktur har karakter af et
eksperiment, omhandler religion i Tibet. Professor
ved Oslo Universitet, Per Kværne, står for projektet
'Den tibetanske bon-religion - historisk udvikling og
aktuel udformning i Folkerepublikken Kina'. Til projektet
er knyttet en projektgruppe bestående af forskningsstipendiat
Rinzin Thargyal (Oslo) og forskningsassistent
Inger Olsson (Lund). Projektet fokuserer
dels på de nutidige ændringsprocesser (Rinzin
Thargyal), dels på de ikke-buddhistiske traditioner,
den såkaldte bon-religion (Per Kværne og Inger Olsson).
Projektet har både et diakront sigte med vægt på
det kultur- og religionsmøde, som fandt sted da buddhismen
blev indført i Tibet for over tusind år siden, og
et samtidsorienteret sigte, idet hensigten med projektet
er at analysere den dybtgående sociale og kulturelle
ændring, som det tibetanske samfund har gennemgået
siden indlemmelsen i Den kinesiske Folkerepublik
i 1950erne.
Forstander, Kauko Laitinen, har arbejdet på to
projekter, som dels drejer sig om 'Videnskabeligt udbytte
mellem nordiske og østasiatiske institutioner'
dies 'Traditionelle værdier i det moderne Østasien'.
'Tekstilkvinder i Vietnam og Filippinerne. Formelt
og uformelt arbejde i samfundsforandringen' er et projekt
som forsøger at integrere økonomisk-histortiske
og antropologiske metoder. De to lande ligger begge i
576 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
Sydøstasien, men udviklingsstrategierne har været
fundamentalt forskellige. Projektet er en undersøgelse
af kvinders formelle og uformelle arbejde i tekstilproduktionen.
Formålet er at analysere kvinders levevilkår
og placering i samfundsforandringen i de to lande,
hvor det uformelle arbejde har spillet og fortsat spiller
en væsentlig rolle (forsker Irene Nørlund).
'Tekstilproduktionen i Vietnam 1880-1940' er en
økonomisk-historisk analyse af tekstilproduktionens
udvikling i den daværende franske koloni med specielt
henblik på samspillet mellem småproduktion og industri.
Undersøgelsen behandler både den nationale udvikling
ud fra økonomisk-statiske kilder og provinsen
Nam Dinh i det nordlige Vietnam, som blev centret
for både den industrielle og den håndværksmæssige
tekstilproduktion (forsker Irene Nørlund).
Globalt set har Islam i de seneste årtier faet en hastigt
voksende betydning, men muslimer i Den kinesiske
Folkerepublik er fortsat et relativt uudforsket emne
i den internationale forskning. Der findes 10 millioner
muslimer i Kina fordel på 10 minoritetsfolk.
Hui muslimer består mest af konverterede kinesere,
mens de øvrige muslimske minoriteter er af tyrkisk,
arabisk, persisk eller mongolsk oprindelse. Forskningsprojektet
om de kinesiske minoriteter stiler mod
at registrere de muslimske minoriteters forhold i nutidens
Kina med udgangspunkt i deres forskellige historiske
sproglige og kulturelle baggrund (stipendiat Triloki
Nath Sharma).
'The Role of Korea in America-East Asian Relations.
Private Humanitarian Activity and Limited Political
Expansionism, 1882-1910' er en historisk undersøgelse
af følgerne for Korea af den politiske balancegang
i Østasien. Projektet sætter fokus på en analyse
af de forandrede koreanske holdninger over for den
stigende amerikanske indflydelse i landet (stipendiat
Hillevi Toiviainen).
2. Dokumentation/Bibliotek
Biblioteket indeholder materialesamlinger vedrørende
Asien på de europæiske hovedsprog indenfor samfundsvidenskab
og humaniora og omfatter ca. 20.000
bøger og ca. 1500 tidsskrifter (heraf ca. 700 løbende)
samt omfattende samlinger af kildemateriale, offprints
og pamflets.
Den retrospektive edb-inddatering afkortkatalogen
forløber nu planmæssigt med Det kgl. Bibliotek som
databasevært (REX-systemet). Biblioteket har i 1989
modtaget to større boggaver, hvoraf den ene stammer
fra afdøde Carl Elof Svenning (Sverige) og den anden
fra SIDA (Styrelsen for Internationell Utveckling).
I efteråret udvidede og omorganiserede biblioteket
tidsskriftreolerne på læsesalen, således at flere bøger
og tidsskrifter kan stå fremme på åbne hylder og sammen
med læsepladserne fungere som en helhed.
3. Konferencer, workshops og gæsteforelæsninger
»Den 2. Nordiske Tibet-konference« blev holdt på
NIAS 18.-19. februar. Medarrangør af Det nordiske
sinologmøde med temaet »Modernization and Current
Change in China« afholdt i Seili, Finland, 2.-4.
juni. Workshop om Bhutan blev afholdt 15. september.
Følgende gæsteforelæsninger har fundet sted på
instituttet; Professor Zhang Zerong, Institute of Economics,
Sichuan Academy of Social Sciences, Chengdu,
Kina, forelæste d. 14. april om »Recent Trends of
Economic Reform in China«; Professor Harumi Befu,
Department of Antrhropology, Stanford University,
forelæste 13. maj om »Japan's Education: Its Accomplishments
and Problems«; Professor Girindranath
Chattopadhyay, University of Burdwan, West Bengal,
Indien, forelæste i forbindelse med Tagore-ugen
23., 24. og 25. oktober om bengalsk litteratur, bengalsk
sprog og Tagores lyrik, hvorunder også Mrs.
harmila Roy, Paris, præsenterede Tagores musik;
Professor Steve O'Harrow, Center for Southeast Asian
Studies, University of Hawaii, forelæste 25. oktober
om« Vietnam: Cultural Considerations as a Prelude
for Development«; Dr. Haimanti Dasgupta, University
of West Bengal, holdt 1. november to forelæsninger
»Education and Social Inequality in India«
samt »The Role of Women in Indian Politics«.
4. Publikationsvirksomhed
I instituttets forskellige serier er følgende udkommet:
Scandinavian Institute of Asian Studies Monograph
Series No. 56; »Folk Tales from Kammu IV. A master-
teller's tales« af Kristina Lindeli, Jan-Ojvind
Swahn, Damrong Tayanin; Scandinavian Institute of
Asian Archaeology 1985«, red. af Karen Frifelt og Per
Sørensen; NIAS Preprints No. I; »Going against the
Tide. On dissent and big character posters in China«
afGoran Leijonhufvud.
Desuden er »NIAS List. Nordic Research Projects
on Asia. Social Sciences« udkommet, ligesom informationsbladet
NIAS-Nytt 1989:1 og 1989:2 og NIAS
Report 1989.
5. Stipendievirksomhed
Der blev uddelt 39 rejsestipendier til studieophold i
Asien og 45 kontaktstipendier til kortere studieophold
ved NIAS og/eller andre institutioner i de nordiske
lande til et samlet beløb af ddk 700.000.
6. NIAS' asiatiske gæsteforskerprogram
I april-maj 1989 foretog Dr. Jawaharlal Handoo, Central
Institute of Indian Languages, Mysore, Indien,
en forelæsningsturné med indisk folkloristik som tema.
Han besøgte universiteterne i Helsingfors, Åbo,
Stockholm, Uppsala, Oslo og Bergen samt Åbo Akademi.
Professor Harumi Befu, Department of Anthropology,
Stanford University, besøgte i maj ligeledes de
Nordisk Institut for teoretisk Fysik 577
nordiske universiteter i København, Lund, Goteborg,
Oslo, Bergen, Helsingfors og Stockholm, hvor han forelæste
over antropologiske emner vedrørende Japan.
Forskningspersonale:
Forstander: Kauko Laitinen, Ph.D., sinolog, Finland.
Forskere: Sven Cederroth, fil.dr., socialantropolog,
Sverige — ansvarsområde: Sydøstasien, specielt Indonesien
og Malaysia; Arne Kaliand, dr.phil., socialantropolog,
Norge (ansat 1.1. 1989) - ansvarsområde:
Østasien, specielt Japan; Irene Nørlund, cand.mag.,
historiker, Danmark (ansat 1.1. 1989) - ansvarsområde:
Sydøstasien - specielt Vietnam og Filippinerne.
Forskningsstipendiater: Triloki Nath Sharma, cand.
phil., sinolog, Danmark - ansvarsområde; Østasien,
specielt Kina; Hillevi Toiviainen, fil.dr, Finland - ansvarsområde:
Østasien, specielt Korea.
Forskerprofessor; Per Kværne, dr.phil., religionshistoriker,
Norge (ansat 1.1. 1989) - ansvarsområde:
Østasien, specielt Tibet - med projektgruppe tilknyttet:
forskningsassistent Inger Olsson, Sverige, og
forskningsstipendiat Rinzin Thargyal, Norge.
Informationskonsulent: Karl Reinhold Hællqvist, fil.
lic., Sverige.
TAP: Sekretærer: Overassistent Leena Hoskuldsson,
fil.mag., Finland - varetager informations- og stipendiesager;
assistent Birgit Klintebæk, bogholder, Danmark;
overassistent Anne Schlanbusch, mag.art.
Danmark - sekretariat; assistent Erik Skaaning, stud.
mag., Danmark - bibliotekssekretær; Archana Sharma,
bibliotekar, Danmark.
Endvidere findes der bibliotekspersonale udstationeret
af Det kongelige Bibliotek: Fg. afdelingsleder,
forskningsbibliotekar Stig T. Rasmussen, bibliotekar
Nana Lund (daglig leder), bibliotekar Jette Smith
(indtil 31.8. 1989), assistent Ib Norel og assistent
Hans Hartmann (fra 1.8. 1989).
Irene Nørlund
12. Nordisk Institut for teoretisk Fysik
Nordisk Institut for teoretisk Fysik (Nordita) er et fællesnordisk
institut, der finansieres af Nordisk Ministerråd.
Instituttet far stillet lokaler til rådighed ved
Niels Bohr Institutet. Der er et nært samarbejde mellem
forskere på de to institutter.
Formål:
Nordita blev oprettet i 1957. Det har tilformål at fremme
videnskabeligt samarbejde mellem de nordiske
lande inden for den grundlæggende teoretiske atomfysik.
Instituttet skal drive forskning og uddannelse
samt fremme forskningen ved samarbejde mellem de
nordiske institutioner inden for området, f.eks. via udveksling
af forskere, ved at arrangere og finansiere besøg
af udenlandske gæsteforskere ved institutioner i
Norden, og ved at anordne eller yde bidrag til symposier
m.m. Instituttet modtager stipendiater fra de nordiske
lande (i reglen for to-årsperioder) og udenlandske
gæsteforskere.
Organisation:
Nordita ledes af en styrelse bestående af indtil 2 medlemmer
fra hvert af de nordiske lande samt tre repræsentanter
for Norditas personale. Desuden er Norditas
direktør født medlem af styrelsen.
De nationale repræsentanter i styrelsen udnævnes
af Nordisk Ministerråd efter forslag af vedkommende
forskningsråd eller tilsvarende organ i respektive land.
Norditas professorer og assistant professorer danner
et professorkollegium, der virker som rådgivende
organ i videnskabelige spørgsmål. Direktøren er formand
for kollegiet.
Alle ansatte ved Nordita, herunder forskningsstipendiaterne,
danner et rådgivende institutkollegium.
Direktøren har ansvaret for den daglige ledelse af
Norditas virksomhed i overensstemmelse med de retningslinier,
der afstikkes af styrelsen, og for udførelsen
af styrelsens beslutninger i øvrigt. Direktøren udnævnes
af Nordisk Ministerråd efter indstilling fra styrelsen.
Fagudvalg nedsættes af styrelsen. Udvalgene består
af mindst et medlem fra de nordiske lande samt
mindst et medlem af Norditas professorkollegium.
Fagudvalgene virker som rådgivende organ for styrelsen.
Forskningsvirksomhed m.v.:
Instituttets virksomhed omfatter: High Energy Astrophysics
and Cosmology, High Temperature Superconductors.
Neural Networks and Spin Glasses, Chaos
and Fractals, String Theory, Nuclear Structure,
Subnuclear and Hadron Physics.
Virksomheden i 1989 har stort set fulgt planerne. I
løbet af året besøgte et stort antal fysikere Nordita og
adskillige aflagde også besøg ved andre nordiske institutioner.
Af langtidsgæster opholdt 8 sig i København
og 4 i de nordiske lande. Desuden foregik som altid en
regelmæssig udveksling af forskere mellem Nordita og
medlemslandene.
Nordita stod som arrangør af 4 symposier og var
medarrangør af yderligere 2 samt ydede støtte til 2 i
Norden.
Som følge af den foretagne evaluering af Norditas
virksomhed, er Norditas vedtægter og personaleregulativ
blevet ændret med virkning fra 1. januar 1990.
Endvidere vil »Nordita« fremover stå for Nordisk Institut
for teoretisk Fysik.
578 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
En detaljeret beskrivelse af Norditas aktiviteter i
1989 vil kunne findes i virksomhedsberetningen for
1989.
Stab:
Direktør; Christopher Pethick fra 1.1. 1989.
Administrationschef: Nils Robert Nilsson.
Professor: John Hertz, Alan Luther, Ben Mottelson,
Bernard Pagel (fra 1.1. 1990), Christopher Pethick,
Paolo Di Vecchia.
Adjungeret professor: Gerald E. Brown, Stony Brook.
Assistant professors: Mogens Høgh Jensen, Bernard
Jones (til 31.8. 1989), Roland Svensson, Andreas
Wirzba.
Stipendiater: Danmark: L. Appel, H. Heiselberg,
H J .Jensen, B. Lauritzen, K. Sneppen og M. Springborg.
Finland: J.R. Honkonen, E. J. O. Nykånen, E.
Vuorio. Island: G. Bjornsson, R. Gudmundsdottir,
G. 1. Thorbergsson. Norge: P. B. Lilje, C. A. Liitken,
R. A. Madsen, S. Sannan. Sverige: P. B. Dahlqvist,
H. K. Frisk, S. Larsson, K. Lindgren, M. G. Nordahl,
K. Olofsson, G. Russberg, H. Weber.
Administration: Helle Kiilerich, Hanne Bergen, Anne
Lumholdt, Jette Nielsen, Ellen Pedersen, Anna Maria
Rey, Birthe Thorup.
Nils Robert Nilsson
13. Ordbog over det norrøne prosasprog
Den arnamagnæanske kommissions ordbog
Historie:
I 1937 blev det af Den arnamagnæanske kommission
(se tidligere) besluttet at påbegynde arbejdet på en
ordbog over det norrøne prosasprog. Begrænsningen
til prosasproget motiveredes med, at en ordbog over
det poetiske ordforråd nylig var udkommet (1931).
Ordbogen var oprindelig planlagt som et supplement
til Johan Fritzners ordbog (1886-96), men man indså
tidligt det formålstjenlige i at udarbejde en ny selvstændig
ordbog, og i 1939 kom arbejdet så småt i gang.
Det første arbejdssted blev Universitetsbiblioteket i
Fiolstræde, hvor de arnamagnæanske håndskrifter opbevaredes.
I 1957 flyttede ordbogen sammen med det
nyoprettede Arnamagnæanske Institut (se tidligere)
til Proviantgården på Christians Brygge, og i 1976
flyttede ordbog og universitetsinstitut til Københavns
Universitet Amager, Njalsgade 76, hvor vi siden har
arbejdet tæt sammen under gunstige betingelser; den
faglige kontakt med instituttets medarbejdere og gæster
er af stor betydning for ordbogsarbejdet, og uundværlig
er adgangen til instituttets enestående bibliotek
og samling af håndskrifter/håndskriftfotografier.
Ordbogen:
Ordbog over det norrøne prosasprog registrerer ordforrådet
i det norsk-islandske middelalderlige sprog,
som det foreligger i håndskrifter fra de ældste bevarede
håndskrifters tid, dvs. ca. 1150. Ordbogen dækker
islandske tekster indtil 1540, da den ældste bevarede
trykte islandske bog udkom. For de norske teksters
vedkommende er grænsen sat til ca. 1370 med den begrundelse,
at der omkring det tidspunkt er sket så store
forandringer i det norske sprog, at norsk og islandsk
herefter kun med vanskelighed kan betragtes under ét.
Ordbogen knytter således an til det videnskabelige
ordbogsprojekt i Reykjavik, Or5ab6k Håskolans, som
leksikograferer det islandske sprog fra 1540 til vor tid,
og til ordregistranten ved Norsk leksikografisk Institutt,
Avdeling for gammelnorsk og mellom-norsk, universitetet
i Oslo, hvis opgave det er at tilvejebringe et
fuldstændigt ordarkiv over norsk indtil ca. 1550.
Excerperingen har med enkelte undtagelser været
selektiv. Den er for størstedelen af materialets vedkommende
sket efter trykte udgaver, men hvor der enten
ikke har foreligget nogen udgave, eller hvor den
eksisterende har været utilstrækkelig, har ordbogen
excerperet direkte fra håndskrifterne. Ved indsamlingen
har ordbogen bestræbt sig på at fa ordstof fra forskellige
tider og forskellige genrer repræsenteret, især
har en tættere udnyttelse af mindre klassiske genrer og
tekster resulteret i, at denne ordbog kan fremvise et
større og mere broget ordforråd end tidligere norrøne
ordbogsværker. Fremmedord i norrøn kontekst hører
med til materialet, navnestof derimod ikke. Den i Island
og Norge oversatte litteratur nyder særlig opmærksomhed,
og udenlandske paralleller er inddraget
til belysning af det norrøne ordforråd. Ordarkivet består
af ca. 1 million håndskrevne sedler samt et register
over sammensatte ord.
I de alfabetisk ordnede ordbogsartikler vil ordenes
formvariation, morfologi og syntaktiske brug blive
vist, men størst vægt lægges der på den semantiske
beskrivelse. Ordforklaringer gives på både dansk og
engelsk og ledsages af et fyldigt citatmateriale med
nøjagtige, daterbare henvisninger til kilden.
Ordbogen skal udkomme i 12 bind å ca. 550 sider.
I 1983 udkom Ordbog over det norrøne prosasprog:
Prøvehæfte / A Dictionary of Old Norse Prose: Prospectus.
Organisation:
Ordbogen ledes af ordbogsrådet, hvis medlemmer er
samtlige fastansatte videnskabelige medarbejdere.
Ordbogens repræsentant udadtil, ordbogslederen, der
fungerer for to år ad gangen, er én af de heltidsansatte
redaktører; hvervet går på omgang efter en rækkefølge
fastlagt ved lodtrækning.
Virksomhed i 1989:
Ordbogens registerbind på 544 sider udkom: Ordbog
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre 579
over det norrøne prosasprog: Registre / A Dictionary
ofOld Norse Prose: Indices, Kbh. 1989 (Distribution:
AiO Tryk, Cikorievej 8, 5220 Odense SØ). Registerbindet,
der er nøglen til de kommende ordbogsbind,
giver en oversigt over den norrøne prosalitteratur i
form af:
1. Signaturregister, en værk for værk oversigt over benyttede
udgaver (inkl. udenlandske paralleltekster)
og alt relevant håndskriftmateriale.
2. Register over middelalderhåndskrifter med reviderede
dateringer.
3. Bibliografi (første del af akkumulerende bibliografi).
4. Forkortelser & symboler.
Al norrøn prosa er i princippet registreret, og en del
hidtil uudnyttet materiale er kommet for dagens lys,
heriblandt mange udenlandske paralleltekster. Registrene
er udarbejdet i et simpelt databasesystem og så
direkte, som det er teknisk muligt, blevet overført fra
database til trykklar fotosats. Den omfattende database
vil til stadighed blive korrigeret og suppleret.
Det er hensigten, at alt arbejde med ordbogsartikler
ligeledes skal foregå i database, og med det for øje er
man begyndt at udvikle en database-artikelstruktur.
En omfattende revision af seddelsamlingen er
igangsat, nødvendiggjort at de sidste års nyregistrering
med overgang til nye og bedre udgaver og inddragelse
af hidtil upåagtet materiale.
I øvrigt henvises til The Arnamagnæan Institute &
Dictionary: Bulletin.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4,5.
Redaktører: Helle Degnbol, Bent Chr. Jacobsen, Eva
Rode (ordbogsleder), Christopher Sanders (engelsksproget
redaktør), (1 redaktørstilling vakant).
TAP: Antal årsværk: 1,0.
Assistenter: Charlotte Højme, John Tietze. Studentermedhjælp
(73 t ugtl.): Charlotte Højme, Jette
Knudsen, Jon Eiriksson, Veturli5i Oskarsson.
Redaktionen
14. Rehabiliterings- og Forskningscentret for
Torturofre (RCT)
Historie:
Rehabiliterings- og Forskningcentret for Torturofre er
en uafhængig, selvejende humanitær institution, der
arbejder med at rehabilitere mennesker, der har været
udsat for tortur, og som har faet asyl i Danmark. RCT
blev som selvstændig institution startet i slutningen af
1982 og åbnet officielt den 5. maj 1984, i to ældre professorboliger
på Juliane Maries Vej 34, (Rockefellerkomplekset),
som er stillet til rådighed af Københavns
Universitet. Forud lå flere års arbejde på Rigshospitalets
neuromedicinske afdeling, hvor en gruppe læger,
fysioterapeuter, sygeplejersker m.fl. havde udviklet de
behandlingsmetoder, som danner grundstammen i
RCT's behandling af torturofre. Den 1. oktober 1987
åbnedes RCT-International Documentation Centre.
RCT's arbejdsområder er fastlagt som følger:
- at drive et center til rehabilitering af personer, der
har været udsat for tortur, og disses familier
- at undervise dansk og udenlandsk sundhedspersonale
i undersøgelse og behandling af personer, der
har været udsat for tortur og ved undervisning i bredere
fora, at medvirke til udbredelse af kendskabet
til tortur, torturformer og de muligheder, der foreligger
for at rehabilitere personer, der har været udsat
for tortur
- at udføre og igangsætte forskning af tortur og torturfølgers
art og omfang
- at drive og videreudvikle et internationalt dokumentationscenter
og ved at arbejde med de nævnte 4 delmål at medvirke
til forebyggelse af tortur.
Arbejdsområder:
1. Behandling
Behandlingen af mennesker, der har været udsat for
tortur, foretages i et tværfagligt arbejde af et team bestående
af læger, psykoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere
og sygeplejersker. Man forsøger på én
gang at behandle både de fysiske og psykiske skader,
den enkelte er blevet påført, og inddrage de sociale
problemer, der som oftest også er en del af hverdagen
for flygtninge i Danmark. Eventuelle børn og ægtefæller
tilbydes undersøgelser og behandling.
Ved særligt omfattende undersøgelser eller nødvendige
operationer har RCT til stadighed et tæt samarbejde
med Rigshospitalet. Indlæggelser kan ske på
neuromedicinsk afdeling, hvor RCT råder over to senge.
De torturofre, der behandles på RCT lider afidentitetsændringer,
hovedpine, smerter i mange dele af
kroppen, permanent træthed, angst, mareridt og andre
søvnforstyrrelser, hukommelses- og koncentrationsbesvær,
depressioner, følelsen af nedsat selvværd
og seksuelle problemer som de vigtigste symptomer.
Behandlingstiden er individuel - det er ikke muligt
på forhånd at sige, præcis hvor lang tid forløbet vil
vare. Det er den enkeltes problemer, som afgør indsatsens
omfang og længde. Behandlingsperioden varierer
fra ca. 6 måneder til 1 Vi år.
Primo 1989 var 27 overlevende efter tortur sammen
med 9 børn af torturofre i behandling på RCT. I løbet
af 1989 blev yderligere 61 taget i behandling: 37 torturofre,
8 ægtefæller, 9 børn og 7 andre nære fami582
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
sen, Sofus Christiansen, Søren Egerod, Henrik Jeppesen,
Ole Hyldtoft, Olof Lidin, Irene Nørlund, Finn
Tarp, Vibeke Vindeløv, Peter Wad.
Forelæsningsrækker, workshops m.v.:
I begyndelsen af hvert semester udgives en folder med
oversigt over centrets aktiviteter. Centret varetager et
ugentligt forskningsseminar. I foråret blev der afholdt
en international møderække med emnet »De fire små
drager« og med deltagelse af følgende gæsteforelæsere:
Professorerne Edward Chen, James C. Scott, Chalmers
Johnson og Du Weiming. I tilknytning hertil
blev der også arrangeret workshops. Centret har desuden
været besøgt af følgende gæsteforelæsere og
workshopledere: Professorerne Luo Rongqu, Zhang
Zerong, Zhang Yunling, Xu Changhan, Yoshio Watanabe,
og Han Sun Gil. Under centret fungerer endelig
en sektion for buddhistiske studier, en Sydøstasiengruppe
og en Japan-gruppe, som formidler forskningskontakter
og arrangerer møder.
Forskningsvirksomhed:
I det følgende gives en kort oversigt over centrets
igangværende forskningsprojekter:
Business and Bureaucracy in a Chengdu Street (O.
Bruun).
Readjustment and Reform in the Chinese Economy
1953-86 (K. E. Brødsgaard).
Studier af politiske og økonomiske reformer i tiden
efter Mao (K. E. Brødsgaard).
Undersøgelser af konfucianismens betydning for
den østasiatiske moderniseringsproces (K. E. Brødsgaard).
Politik og samfundsopfattelse på den koreanske
halvø (G. Helgesen).
The Schism between Plan and Market in a Backward
Province ofChina (K.A. Larsen).
Management afvandressourcer (T. Manoharan).
Videnskab og teknologi i Kina (T. Manoharan).
Statsvirksomhederne i Kina (T. Manoharan).
Landsbyindustriens udvikling i Kina efter Mao (O.
Odgaard).
Landsby-industrialisering i Kina (T. Vosbein).
Kinesiske teorier om økonomisk reform (T. Vosbein).
Desuden arbejder centret med udvikling af en database
for det øst- og sydøstasiatiske område.
Udgivervirksomhed:
Centret udgiver skriftrækken »Copenhagen Papers in
East and Southeast Asian Studies« og »Copenhagen
Discussion Papers«.
Redaktionsvirksomhed:
K. E. Brødsgaard, T. Manoharan og T. Vosbein er
medlemmer af redaktionen for »Copenhagen Papers
in East and Southeast Asian Studies«. K. E. Brødsgaard
er medlem af redaktionskomiteen for »Pacific
Review« og »Vindue mod Øst« samt medlem afChina
Study Group, Royal Institute of International Affairs.
K. A. Larsen og O. Odgaard er medlem af redaktionen
for »Danmark-Kina«.
Forskningsrejser, gæsteforelæsninger m.v.:
Centrets stab har været på følgende forskningsrejser:
O. Bruun: Kina. K. E. Brødsgaard: London, Peking,
Qufu, Helsingfors, Stockholm. G. Helgesen: Seoul.
K. A. Larsen: Kina. T. Manoharan: Kina, London.
T. Vosbein: Kina.
Centret har et bredt kontaktnet til europæiske, amerikanske
og østasiatiske forskningsinstitutioner. Medarbejdere
ved centret har desuden gennemført gæsteforelæsninger
i Danmark, England, Finland, Sverige
og Kina.
Stab:
Adjunkt: Kjeld Erik Brødsgaard (med Vi årsværk).
Seniorstipendiater Kjeld A. Larsen, Tage Vosbein.
Kandidatstipendiater: Ole Bruun, Geir Helgesen, Ole
Odgaard, gæsteforsker Thiagarajan Manoharan.
Mads Kirkebæk og Helle Jørgensen har fungeret som
studentermedhjælp.
Akademisk medarbejder Elisabeth Grønvald er ved
udgangen af året blevet afløst af Hanne Hansen.
Publikationer:
Der henvises til Københavns Universitets publikations-
og forskningsregister, PUF.
Vedr. K. E. Brødsgaard henvises til registreringen
under Østasiatisk Institut.
Tage Bild