Uddannelser og eksaminer
Kandidatuddannelser 585
I universitetets formålsparagraf hedder det: »Københavns
Universitet har til formål at drive forskning og
meddele undervisning indtil det højeste videnskabelige
niveau samt bidrage til udbredelse af kendskab til
videnskabens arbejdsmetoder og resultater«. Universitetets
forskningsbaserede undervisning skal i løbet af
studietiden give de studerende kvalifikationer, så de
som færdiguddannede kandidater er attraktive for såvel
den private sektor som det offentlige arbejdsmarked.
Kombinationen af de generelle akademiske kvalifikationer
og den mere fagspecifikke viden og færdigheder
gør kandidaterne fleksible på arbejdsmarkedet.
Kandidatuddannelser
På Københavns Universitet er uddannelserne normeret
til en varighed af op til 6 Vi år. De fleste kandidatuddannelser
er normeret til en varighed af 5 år.
Teologi:
Teologi (cand. theol.)
Statsvidenskab omfatter nationaløkonomi med
hjælpedisciplinerne samfundsbeskrivelse, matematik,
driftsøkonomi, statistik og økonomisk historie. De indledende
dele af studiet er struktureret og holdopdelt,
mens de afsluttende 2 års studium tilrettelægges individuelt.
Samfundsfag/forvaltning indeholder en bred vifte
af samfundsvidenskabelige fag. Uddannelsen sigter
mod helhedsforståelse af samfundets politiske, økonomiske
og sociologiske processer og institutioner.
De administrative uddannelser giver mulighed for
ansættelse inden for den offentlige forvaltning i generalistfunktioner
såsom sagsbehandling, planlægningsog
udredningsarbejde samt udarbejdelse og vedligeholdelse
af administrative procedurer. Inden for den
private sektor sker ansættelse i organisationer og virksomheder,
som har brug for administrativ ekspertise.
Arbejdsfunktionerne er de samme som inden for det
offentlige område. Jurister er endvidere i besiddelse af
faglige kvalifikationer, som især efterspørges af politi
og retsvæsén i den offentlige sektor og advokatvirksomheder
i den private sektor.
Teologistudiet er opbygget af en 2-årig grunduddannelse
eventuelt suppleret med op til 1 års undervisning
i græsk og latin afhængig af forkundskaber. Overbygningsuddannelsen
er normeret til 3 år. Teologistudiet
centrerer sig om kristendommen, dens oprindelse, udvikling
og betydning i det moderne samfund. Historie,
sprog, filosofi, etik og kunst indgår bl.a. i studiet.
De fleste teologiske kandidater ansættes som præster
i Den danske Folkekirke. Inden ansættelse skal
kandidaterne dog have gennemført Pastoralseminariets
praktiske kursus. Teologer finder endvidere ansættelse
inden for undervisning, i medierne, ved humanitære
og andre organisationer eller i den offentlige
forvaltning.
Samfundsvidenskab:
Administrative uddannelser
Jura (cand.jur.)
Statsvidenskab (cand. polit.)
Forvaltning (cand. adm. pol.)
Samfundsfag (cand. mag., cand. phil.)
Jura, statsvidenskab, samfundsfag og forvaltning er
uddannelser som primært sigter mod administrative
funktioner og planlægningsopgaver. Studierne inden
for denne gruppe adskiller sig på det faglige indhold og
på undervisningsformerne. Den normerede studietid
er 5 år for alle uddannelserne.
Jurastudiet er struktureret med faste pensumrammer
og hovedvægten på holdundervisning. Der arbejdes
med indlæring af lovstof og retsregler samt fortolkning
og anvendelse af retsreglerne i praksis.
Sociologiske og antropologiske uddannelser
Sociologi (cand. scient. soc.)
Antropologi (mag. art.)
Kultursociologi (cand. phil. og mag. art.)
Studierne i denne faggruppe beskæftiger sig med analyse
og beskrivelse af kultur- og samfundsformer.
Sociologi har som mål at opstille begreber og analysemetoder,
der kan anvendes på tværs af samfundets
opdeling i sektorer.
Kultursociologi tager udgangspunkt i menneskets
sociale og arbejdsmæssige organisation i forsøget på at
forklare udviklingsprocesser lokalt og globalt.
Antropologi eller etnografi er grundvidenskaben
om mennesket opfattet som et socialt og kulturelt
væsen.
Kandidaterne fra denne faggruppe ansættes inden
for meget forskelligartede områder så som internationalt
bistandsarbejde, i humanitære organisationer, på
museer eller inden for andre dele af kulturformidlingen.
Nogle ansættes inden for undervisning og forskning,
den offentlige administration eller som konsulenter
i rådgivningsvirksomheder.
Lægevidenskab:
Medicin (cand. med.)
Medicinstudiet er opbygget af 3 faser. Fase 1 kaldes
den prækliniske del og er normeret til 3 år. I det første
studieår gives en bred introduktion til det videre studium.
Der undervises i centrale fag såsom anatomi, ke586
Uddannelser og eksaminer
mi fysik, psykologi, plejeobservation, 1. hjælp og patientkontakt.
Resten af fase 1 udgøres af et integreret
undervisningsforløb med fagene anatomi, biokemi og
fysiologi. Fase 2 og 3 er normeret til i alt 3 Vi år og
udgør den kliniske del af medicinstudiet. En stor del af
undervisningen foregår på københavnske hospitaler.
De fleste lægevidenskabelige kandidater ansættes
som læger på hospitaler. Autorisation til at fungere
som alment praktiserende læge eller speciallæge kræver
mindst 6-8 års erfaring fra ansættelse inden for bestemte
områder. Nogle kandidater finder ansættelse
Studiestrukturen ved humaniora:
grunduddannelsen
Mag. art.
(i all 6 år)
2 år
2 år
samme fag som
grunduddannelsen
Cand. phil.
(i alt 4 år)
2 år
samme fag som
grunduddannelsen
Cand. mag.
(i alt 5 år)
1 år
i et andet
De humanistiske uddannelser beskæftiger sig med den
måde mennesker lever og udtrykker sig på i nære og
fjerne, nutidige og fortidige kulturer. Kulturernes udtryksformer
kan betragtes fra forskellige synsvinkler
f.eks.; Sproglige, historiske, æstetiske, filosofiske, sociale,
psykologiske, etnologiske, politiske synsvinkler.
Dansk, nordiske sprog og retorik
Studierne i dansk og nordiske sprog sætter i løbet af
grunduddannelsen de studerende i stand til at beskrive
og vurdere tekster og sprog i historisk og social sammenhæng
og til at analysere og beherske sprogbrug og
skriftlige virkemidler. Overbygningsuddannelserne
giver mulighed for individuelle valg af interesseområder.
Kandidaterne ansættes inden for den offentlige og
inden for forskning og undervisning og en mindre andel
ansættes i den private sektor f.eks. i medicinalindustrien
eller i konsulentvirksomheder.
Humaniora:
Magisterkonferens (mag.art.)
Grunduddannelse/overbygning (cand. phil.)
Grunduddannelse/overbygning/supplering
(cand. mag.)
Cand. mag.
(i alt 5 år)
(gymnasielærermodel)
1,5 år | 1,5 år
samme | et anfag
som I det
grundud- ' fag
dannelsen .
private administration dels på baggrund af deres generelle
kvalifikationer, men også i arbejdsfunktioner
som kommunikation og sproglig rådgivning.
Retorikstudiet udvikler færdigheder i mundtlig og
skriftlig formidling og formidling gennem audiovisuelle
medier.
Erhvervssigtet er bredt, og kandidaterne arbejder
med formidling og som formidlere så vel inden for det
offentlige som i det private erhvervsliv.
Moderne europæiske fremmedesprog og kulturer
Studiet af de moderne europæiske fremmedsprog og
kulturer består af en sproglig og litterær/tekstlig del
samt en historisk og kulturel del for det pågældende
sprogområde.
Området dækker studiefagene: Bulgarsk, engelsk.
Grunduddannelse
2 år
i ét fag eller
fagområde
Cand. mag.
(i alt 5 år)
3 år
samme fag som
grunduddannelsen
intergreret med et
andet fag. Der er kun
fa eksempler på denne
struktur
Kandidatuddannelser 587
finsk, fransk, italiensk, nederlandsk, nygræsk, polsk,
portugisisk, rumænsk, russisk, serbokroatisk, spansk,
tjekkisk og tysk.
De fleste nyuddannede kandidater ansættes i den
private sektor dels på baggrund af deres fremmedsprogskompetence,
men nok så meget, fordi uddannelsen
har givet alsidige generelle kvalifikationer, som
er efterspurgt i erhvervslivet.
Historie og kulturhistoriske fag
Denne faggruppe omfatter historie, religionsvidenskab,
folkloristik, europæisk etnologi, forhistorisk og
klassisk arkæologi samt nær-orientalske oldtidskulturer.
Uddannelserne giver indsigt i de pågældende fags
videnskabelige metoder og teorier. På overbygningsuddannelserne
arbejdes selvstændigt med fagenes
problemfelter og formidlingsaspekter. Der lægges
vægt på både teoretisk og metodisk arbejde.
De færdige kandidater arbejder inden for kulturformidling,
på museer og arkiver, samt inden for såvel
den offentlige som den private sektor med administration,
dokumentation og formidling.
Ikke-europæiske sprog
Uddannelserne inden for dette område består af
sproglige og litterære studier, men beskæftiger sig også
med historiske og kulturelle forhold. Faggruppen omfatter:
Arabisk, eskimologi, hebraisk, indiansk, indologi,
iransk, semitisk filologi og østasiatiske sprog.
Enkelte kandidater finder ansættelse inden for undervisning
og forskning, men de fleste ansættes på deres
generelle kvalifikationer inden for samme områder
som øvrige humanistiske kandidater.
Sprogvidenskab
Sprogvidenskab består af lingvistik, indoeuropæistik
og fonetik samt datalingvistik. Studiet beskæftiger sig
med, hvad sprog er for noget, sproget som system,
sprog i forhold til tænkning og logik.
Informationsteknologien har skabt gode ansættelsesmuligheder
for kandidater med sprogvidenskabelige
kvalifikationer.
Audiologopædi
Audiologopædi er uddannelsen til høre/tale/læsepædagog.
Musisk-æstetiske fag
Til disse fag hører filmvidenskab, kunsthistorie, litteraturvidenskab,
musikvidenskab og teatervidenskab.
Studierne veksler mellem analytisk/historiske angrebsvinkler
og praksis inden for de pågældende og
beslægtede medier.
Kandidaterne ansættes inden for undervisning og
kulturformidling både i den offentlige sektor og i private
virksomheder.
Filosofi
Studiet indeholder discipliner som: Filosofiens historie,
logik, etik, erkendelsesteori, videnskabsfilosofi og
idéhistorie. Beskæftigelsesmuligheder på baggrund af
fagspecifikke kvalifikationer er meget fa. Kandidaterne
ansættes på baggrund af generelle kvalifikationer.
Pædagogik
Faget arbejder med at beskrive, analysere og vurdere
forskellige former for opdragelses-, undervisnings- og
uddannelsespraksis.
Kandidaterne arbejder med vejlednings- og konsulentarbejde
både i de ofTentlige og i den private sektor.
Psykologi
Under studiet arbejdes med psykologiske discipliner
og derudover med historie, metode, statistik, psykiatri,
humanbiologi m.m.
Kandidaterne ansættes som kliniske psykologer i
social- og sundhedssektoren, i undervisnings- og
forskningsstillinger, i privat praksis samt i organisationer
og virksomheder.
Naturvidenskab:
Naturhistorisk-geografisk faggruppe (cand. scient.)
Matematisk-fysisk faggruppe (cand. scient.)
De naturvidenskabelige uddannelser er opdelt i en 3-
årig grunduddannelse, som indeholder et projekt samt
en 2-årig overbygningsuddannelse, der afsluttes med
en specialeafhandling, som er et selvstændigt arbejde.
Naturhistorisk-geografiske fag
Til denne faggruppe hører uddannelser inden for biologi,
geografi, geologi og idræt.
Grunduddannelsen i biologi består af en 2-ång basisdel,
hvor emner som økologi, fysiologi, anatomi, cytologi,
biokemi, genetik, molekylærbiologi, evolutionslære,
kemi og matematik sammen med ferskvandsbiologi
og marinbiologi kan nævnes. Grunduddannelsens
tilvalgsdel består af valgfri fagmoduler
med indbygget projektarbejde. Overbygningsuddannelsen
består af en række fagmoduler, der skal danne
grundlag for specialestudiet, hvor praktisk anvendelse
og formidling af biologisk viden skal demonstreres.
Geografi er omverdenskundskab om såvel den verden
som det miljø der omgiver os. Geografi bygger på
en forståelse af nære og fremmede kulturers udnyttelse
af deres ressourcer. Faget dækkes af to fagområder,
naturgeografi og kulturgeografi med en fælles grunduddannelse,
hvor der gives en indføring i de vigtigste
geografiske discipliner. Overbygningsuddannelsen er
en specialisering efter naturgeografisk eller kulturgeografisk
linie.
Geologistudiet indledes med en præsentation af forskellige
discipliner så som sedimentologi, palæontologi,
strukturgeologi, stratigrafi og mineralogi. Over588
Uddannelser og eksaminer
bygningsstudiet giver mulighed for valg af linie. F.eks.
kan studenterne vælge hydrogeologisk eller strukturgeologisk
linieforløb.
Idrætsstudiet indledes med en praktisk del, hvor
der undervises i en række discipliner inden for boldspil,
atletik, redskabsgymnastik og svømning samt en
teoretisk del som omfatter undervisning i anatomi, fysiologi,
træningslære, idrætspædagogik, idrætssociologi
og idrætspsykologi. Det tredje studieår består af
aktivitetsspecialisering samt kulturpolitik og forvaltning.
På overbygningsuddannelsen kan der vælges en
biologisk eller en humanistisk linie.
De færdiguddannede kandidater fra den naturhistorisk-
geografiske faggruppe ansættes enten som specialister
på baggrund af deres fagspecifikke kvalifikationer,
meget ofte er specialeafhandlingen temmelig
afgørende for den første ansættelse, eller de ansættes
på baggrund af mere generelle kvalifikationer, f.eks.
inden for den offentlige forvaltning.
Den matematisk-fysiske faggruppe
Grunduddannelsen er bygget op således at studieprogrammet
giver mulighed for valg mellem flere overbygningsuddannelser.
En række anbefalede studieforløb
for kombinationerne matematik/datalogi, matematik/
statistik, matematik/fysik, matematik/kemi, datalogi/
fysik, datalogi/kemi eller fysik/kemi giver mulighed for
at læse tofagsideløbendegennem helegrunduddannelsen
og således udskyde valget af hovedfag til overbygningsuddannelsen.
På overbygningsuddannelsen koncentrerer
studenterne sig om hovedfaget, der kan være
matematik, datalogi, statistik, forsikringsvidenskab,
matematik/økonomi, fysik, astronomi, geofysik, kemi
eller biokemi. Studiet omfatter et bredere hovedfagstudium
samt et speciale, hvor der gås i dybden inden for et
mere snævert område.
Kandidater med en uddannelse inden for den matematisk-
fysiske faggruppe har meget høj beskæftigelsesgrad.
De finder ansættelse på baggrund afderes fagspecifikke
kvalifikationer både inden for den private sektor
og inden for det offentlige.
Bacheloruddannelse
Bachelorgrader B.A eller B.S.
Studerende, der har gennemført 3 års studier af en
kandidatuddannelse inden for det humanistiske, det
teologiske eller det samfundsvidenskabelige område
og har bestået de normerede prøver, har ret til titlen
B.A. Studerende, der har gennemført 3 års studier af
en kandidatuddannelse inden for det naturvidenskabelige
eller det lægevidenskabelige område og har bestået
de normerede prøver, har ret til titlen B.S.
Når en studerende har faet udstedt bachelorbevis,
kan man efter gældende regler vælge, om man fortsat
vil være indskrevet ved universitetet m.h.p. at erhverve
kandidatgrad, eller om man vil udmelde sig.
Kandidateksaminer
Følgende opgørelser af kandidateksaminer omfatter
alle afsluttende kandidatgrader herunder eksaminer
som cand. mag. og mag. scient. samt alle hovedfagseksaminer,
cand. phil.
Antallet af kandidateksaminer er opgjort som summen
af eksaminer aflagt om sommeren og den forudgående
vinter.
Antal kandidateksaminer under Det humanistiske
Fakultet er svagt overvurderet idet de personer, som
opnår en cand. mag. grad ved samtidig afslutning af
en cand. phil. eksamen noteres for begge eksaminer.
Kandidateksaminer 1989, fordelt på fagområder:
lait 1.569
24
611 heraf; jura 351
økonomi 153
samf./forv./data 42
antr./socio 65
277
397 heraf: sprogfag 136
psykologi 104
øvrige 157
260 heraf; mat./fys 55
biologi 116
datalogi 37
idræt 4
øvrige 48
Teologi
Samfundsvidenskab
Medicin
Flumaniora
Naturvidenskab
Åbent Universitet 589
Kandidateksaminer 1989, fordelt på mænd og kvinder:
TEO
SAM
MED
HUM
NAT
I ALT
Kvinder
300 200 100 100 200 300
764 805
Andel
kvinder
54,2 %
50,5 %
49,5 %
67,8 %
30,0 %
51,3%
Vedr. studerendes specialeopgaver henvises til foranstående fakultetsberetninger.
Åbent Universitet
Åbent Universitet blev etableret på Københavns Universitet
med hjemmel i Humanistbekendtgørelsen af
1985, der åbnede mulighed for, at de humanistiske
grunduddannelser kunne udbydes som deltidsstudier.
De første uddannelser, der blev udbudt som Åbent
Universitet, var grunduddannelserne i dansk, fransk
og historie, og i årene 1986-89 fulgte engelsk, musikvidenskab,
religionsvidenskab, teatervidenskab, tysk
og voksenpædagogik — sidstnævnte fag i samarbejde
med Danmarks Lærerhøjskole og Roskilde Universitetscenter.
De første uddannelser blev udbudt som 4-årige forløb
med en ugentlig kursusarften normalt i København,
men også med hold i Haslev, Holbæk og Næstved.
Dette koncept bruges stadig af nogle fag, men det
er blevet suppleret afmoduliserede uddannelser, hvor
de studerende melder sig til en afgrænset del af faget
(normalt 1/4 eller 1/2 årsværk) og stykker et helt
grunduddannelsesforløb sammen. Desuden blev den
geografiske begrænsning til Sjælland brudt ved et
landsdækkende samarbejde med Danmarks Radio og
TV om mediestøttet fjernundervisning i fagene musikhistorie
(1988), amerikanske samfundsstudier (1989)
og dansk(1990).
Idéen bag Åbent Universitet var indtil gennemførelsen
af Lov om åben uddannelse at skabe et dansk
sidestykke til det i europæisk sammenhæng velkendte
fænomen Open University, der tilbyder videregående.
kompetencegivende uddannelser til voksne uanset uddannelsesmæssig
baggrund. Som følge deraf var adgangen
til Åbent Universitet fri - kun begrænset af de
kapacitetshensyn som fagene måtte have - og undervisningen
var gratis for de studerende, idet en del af de
humanistiske fakulteters bevillinger på landsplan ca.
11 mio. kr. i 1989 - var afsat til Åbent Universitet.
På dette idégrundlag skabtes et landsdækkende
samarbejde mellem Åbent Universitet på de humanistiske
fakulteter i Århus og Ålborg (organiseret sammen
med Sydjysk Universitetscenter i Jysk Åbent
Universitet) og fakulteterne i Odense, Roskilde og
København. Samarbejdet udmøntede sig i fælles annoncering
af alle åbne universitetskurser i undervisningsåret
1989/90 og konkrete samarbejdsprojekter
som det mediestøttede kursus i amerikanske samfundsstudier
»Inventing Modern America«, der bestod
af otte tv-udsendelser og otte radioudsendelser,
en grundbog og en tekstantologi, som blev fulgt op af
seminarundervisning over hele landet. Ca. 350 studerende
fra hele landet deltog i dette kursus i foråret
1989.
Ved årsskiftet 1989/90 var der i alt ved Det humanistiske
Fakultet, Københavns Universitet, oprettet 25
Åbent Universitets-hold med 550 deltagere fordelt på
syv fag.
Administrationen af Åbent Universitet foregår i hovedsagen
decentralt, således at studienævnene i de berørte
fag, evt. i samarbejde med institutrådene, har
nedsat udvalg, der tager sig af den faglige tilrettelæg588
Uddannelser og eksaminer
bygningsstudiet giver mulighed for valg af linie. F.eks.
kan studenterne vælge hydrogeologisk eller strukturgeologisk
linieforløb.
Idrætsstudiet indledes med en praktisk del, hvor
der undervises i en række discipliner inden for boldspil,
atletik, redskabsgymnastik og svømning samt en
teoretisk del som omfatter undervisning i anatomi, fysiologi,
træningslære, idrætspædagogik, idrætssociologi
og idrætspsykologi. Det tredje studieår består af
aktivitetsspecialisering samt kulturpolitik og forvaltning.
På overbygningsuddannelsen kan der vælges en
biologisk eller en humanistisk linie.
De færdiguddannede kandidater fra den naturhistorisk-
geografiske faggruppe ansættes enten som specialister
på baggrund af deres fagspecifikke kvalifikationer,
meget ofte er specialeafhandlingen temmelig
afgørende for den første ansættelse, eller de ansættes
på baggrund af mere generelle kvalifikationer, f.eks.
inden for den offentlige forvaltning.
Den matematisk-fysiske faggruppe
Grunduddannelsen er bygget op således at studieprogrammet
giver mulighed for valg mellem flere overbygningsuddannelser.
En række anbefalede studieforløb
for kombinationerne matematik/datalogi, matematik/
statistik, matematik/fysik, matematik/kemi, datalogi/
fysik, datalogi/kemi eller fysik/kemi giver mulighed for
at læse to fag sideløbende gennem hele grunduddannelsen
og således udskyde valget af hovedfag til overbygningsuddannelsen.
På overbygningsuddannelsen koncentrerer
studenterne sig om hovedfaget, der kan være
matematik, datalogi, statistik, forsikringsvidenskab,
matematik/økonomi, fysik, astronomi, geofysik, kemi
eller biokemi. Studiet omfatter et bredere hovedfagstudium
samt et speciale, hvor der gås i dybden inden for et
mere snævert område.
Kandidater med en uddannelse inden for den matematisk-
fysiske faggruppe har meget høj beskæftigelsesgrad.
De finder ansættelse på baggrund afderes fagspecifikke
kvalifikationer både inden for den private sektor
og inden for det offentlige.
Bacheloruddannelse
Bachelorgrader B.A eller B.S.
Studerende, der har gennemført 3 års studier af en
kandidatuddannelse inden for det humanistiske, det
teologiske eller det samfundsvidenskabelige område
og har bestået de normerede prøver, har ret til titlen
B.A. Studerende, der har gennemført 3 års studier af
en kandidatuddannelse inden for det naturvidenskabelige
eller det lægevidenskabelige område og har bestået
de normerede prøver, har ret til titlen B.S.
Når en studerende har faet udstedt bachelorbevis,
kan man efter gældende regler vælge, om man fortsat
vil være indskrevet ved universitetet m.h.p. at erhverve
kandidatgrad, eller om man vil udmelde sig.
Kandidateksaminer
Følgende opgørelser af kandidateksaminer omfatter
alle afsluttende kandidatgrader herunder eksaminer
som cand. mag. og mag. scient. samt alle hovedfagseksaminer,
cand. phil.
Antallet af kandidateksaminer er opgjort som summen
af eksaminer aflagt om sommeren og den forudgående
vinter.
Antal kandidateksaminer under Det humanistiske
Fakultet er svagt overvurderet idet de personer, som
opnår en cand. mag. grad ved samtidig afslutning af
en cand. phil. eksamen noteres for begge eksaminer.
Kandidateksaminer 1989, fordelt på fagområder:
I alt 1.569
Teologi 24
Samfundsvidenskab 611 heraf; jura
økonomi . . . ,
samf./forv./data
antr./socio. . . .
351
153
. 42
65
Medicin 277
Humaniora 397 heraf: sprogfag .
psykologi
øvrige . .
136
104
157
Naturvidenskab 260 heraf: mat./fys.
biologi
datalogi
idræt .
øvrige .
55
116
37
4
48
Åbent Universitet 589
Kandidateksaminer 1989, fordelt på mænd og kvinder:
TEO
SAM
MED
HUM
NAT
Mænd Kvinder
300 200 100 100 200 300
I ALT 764 805
Vedr. studerendes specialeopgaver henvises til foranstående fakultetsberetninger.
Andel
kvinder
54,2 %
50,5 %
49,5 %
67,8%
30,0 %
51,3%
Åbent Universitet
Åbent Universitet blev etableret på Københavns Universitet
med hjemmel i Humanistbekendtgørelsen af
1985, der åbnede mulighed for, at de humanistiske
grunduddannelser kunne udbydes som deltidsstudier.
De første uddannelser, der blev udbudt som Åbent
Universitet, var grunduddannelserne i dansk, fransk
og historie, og i årene 1986 — 89 fulgte engelsk, musikvidenskab,
religionsvidenskab, teatervidenskab, tysk
og voksenpædagogik - sidstnævnte fag i samarbejde
med Danmarks Lærerhøjskole og Roskilde Universitetscenter.
De første uddannelser blev udbudt som 4-årige forløb
med en ugentlig kursusarften normalt i København,
men også med hold i Haslev, Holbæk og Næstved.
Dette koncept bruges stadig af nogle fag, men det
er blevet suppleret af moduliserede uddannelser, hvor
de studerende melder sig til en afgrænset del af faget
(normalt 1/4 eller 1/2 årsværk) og stykker et helt
grunduddannelsesforløb sammen. Desuden blev den
geografiske begrænsning til Sjælland brudt ved et
landsdækkende samarbejde med Danmarks Radio og
TV om mediestøttet fjernundervisning i fagene musikhistorie
(1988), amerikanske samfundsstudier (1989)
og dansk(1990).
Idéen bag Åbent Universitet var indtil gennemførelsen
af Lov om åben uddannelse at skabe et dansk
sidestykke til det i europæisk sammenhæng velkendte
fænomen Open University, der tilbyder videregående,
kompetencegivende uddannelser til voksne uanset uddannelsesmæssig
baggrund. Som følge deraf var adgangen
til Åbent Universitet fri - kun begrænset af de
kapacitetshensyn som fagene måtte have — og undervisningen
var gratis for de studerende, idet en del af de
humanistiske fakulteters bevillinger på landsplan ca.
11 mio. kr. i 1989 - var afsat til Åbent Universitet.
På dette idégrundlag skabtes et landsdækkende
samarbejde mellem Åbent Universitet på de humanistiske
fakulteter i Århus og Ålborg (organiseret sammen
med Sydjysk Universitetscenter i Jysk Åbent
Universitet) og fakulteterne i Odense, Roskilde og
København. Samarbejdet udmøntede sig i fælles annoncering
af alle åbne universitetskurser i undervisningsåret
1989/90 og konkrete samarbejdsprojekter
som det mediestøttede kursus i amerikanske samfundsstudier
»Inventing Modern America«, der bestod
af otte tv-udsendelser og otte radioudsendelser,
en grundbog og en tekstantologi, som blev fulgt op af
seminarundervisning over hele landet. Ca. 350 studerende
fra hele landet deltog i dette kursus i foråret
1989.
Ved årsskiftet 1989/90 var der i alt ved Det humanistiske
Fakultet, Københavns Universitet, oprettet 25
Åbent Universitets-hold med 550 deltagere fordelt på
syv fag.
Administrationen af Åbent Universitet foregår i hovedsagen
decentralt, således at studienævnene i de berørte
fag, evt. i samarbejde med institutrådene, har
nedsat udvalg, der tager sig af den faglige tilrettelæg590
Uddannelser og eksaminer
gelse af uddannelserne, herunder rekvirering og ansættelse
af lærere. Endvidere er der under Budget- og
Forretningsudvalget oprettet et centralt sekretariat,
der tager sig af tilmeldinger, lokaler, udarbejdelse af
programmer og trykte studievejledninger og koordinering
af samarbejdsprojekter på landsplan eller regionalt.
Det centrale sekretariat var i 1989 bemandet med
Jens Brincker, Jørgen Skafte jensen og Karen Nielsen,
hvoraf de to førstnævnte deltog med en del af deres
undervisningsforpligtelse, mens sidstnævnte fungerede
som heltidssekretær.
Enkeltkursusordningen
Enkeltkursusordningen giver mulighed for, at interesserede
kan følge undervisningen og aflægge tilhørende
prøver på universitetet uden at være indskrevet som
egentlige studerende. Undervisningen, der kan følges,
er den samme som udbydes til sædvanligt indskrevne
studerende. De indskrevne studerende har førsteret til
at følge undervisningen, men i det omfag, der er tomme
pladser på de enkelte undervisningshold, kan andre
interesserede følge undervisningen som enkeltkursusstuderende.
Enkeltkurser kan i princippet følges af
alle. Dog skal følgende betingelser være opfyldt;
- Man skal være fyldt 18 år inden den 1. i den måned,
hvor undervisningen begynder.
- Der skal være plads på det pågældende kursus.
- Man skal have de nødvendige forkundskaber for at
deltage i undervisningen. Det kan f.eks. være nødvendigt
at kunne læse fremmedsproget faglitteratur,
hvis sådant anvendes i undervisningen. Der
kan også være tale om, at kurset forudsætter kundskaber
i matematik, fysik eller andet på et bestemt
niveau.
I universitetsåret 1988/89 er der modtaget knap
1.800 ansøgninger om optagelse på enkeltkurser. Af
disse har ca. 80% eller knap 1.400 kunnet imødekommes,
mens resten har måttet afvises pga. manglende
plads på de enkelte undervisningshold. De
optagne fordeler sig ligeligt med ca. 700 i forårs- og
efterårssemestret. Hertil kommer årligt ca. 200 fornyelser
fra enkeltkursister, der er optaget på kurser
som løber over to eller flere semestre.
De 1.600 enkeltkursister fordeler sig på ca. 700
forskellige undervisningshold, og der er således typisk
kun en eller to enkeltkursister på de hold, hvor
kursisterne optages. Kun på meget fa hold er der
mere end fire enkeltkursister.
Enkeltkursisterne fordeler sig med 60% på humaniora,
15% på hvert af Det samfundsvidenskabelige
og Det naturvidenskabelige Fakultet, mens
lægevidenskab og teologi tilsammen har under 10%
af de optagne enkeltkursister.
At så stor en del som 80% har kunnet optages
skal ses på baggrund af, at mange ansøgere undlader
at søge kurser, for hvilke det på forhånd kan
siges, at der ikke kan optages enkeltkursister. Interessen
for deltagelse i enkeltkurserne er derfor større,
end de angivne tal umiddelbart giver indtryk af, og
der har i de sidste år været en jævn stigning i såvel
antallet af ansøgere som antallet af afviste. Fra sommeren
1989 er enkeltkurser omfattet af reglerne om
depositum således, at hver enkeltkursist skal deponere
kr. 500,- uanset antallet af kurser vedkommende
følger. Dette ser ikke ud til at have mindsket antallet
af ansøgere - snarere synes tendensen at være,
at hver enkelt søger optagelse på fiere kurser end
tidligere.