Økonomiske forhold
Andre finanslovsbevillinger 659
De ordinære bevillinger på finanslovskonto 20.08.01 var i 1989 på 1.260.679 t.kr., hvilket er 6,5
§20.08.01 mill. kr. eller 0,5% mindre end de samlede bevillin-
Universitetets samlede udgifter på finanslovskonto § ger, se tabel 1.
Tabel 1. Regnskab for de ordinære finanslovsbevillinger
Bevilling Forbrug Restbevilling
Lønudgifter
Andre driftsudgifter
Beskæftigelsesordninger
831.278
309.687
13.820
827.061
307.814
15.581
- 0,5%
- 0,6%
12,7%
Drift i alt 1.154.785 1.150.456 - 0,4%
Tilskud (stipendier)
Øvrige tilskud
Tilskud (moms)
50.941
11.709
49.750
50.002
11.104
49.097
- 1,8%
- 5,2%
- 1,3%
Tilskud i alt 112.400 110.223 - 1,9%
Udgifter i alt 1.267.185 1.260.679 - 0,5%
Driftsindtægter 22.255 24.674 10,9%
Tabel 2. Udgifter fordelt på hovedområder
Hovedområde Løn Fri ramme Stipendier
Andre
tilskud I alt
Teologi 12.107 1.595 1.063 69 14.834
Samfundsvidenskab 82.478 11.789 9.351 311 103.929
Lægevidenskab 141.037 47.384 12.618 1.626 202.666
Humaniora 168.007 16.899 12.445 983 198.334
Naturvidenskab 276.065 51.968 14.545 4.042 346.620
Fællesområdet 136.560 178.088 4.073 318.720
Fordelingsområdet 10.806 15.673 49.098 75.577
I alt 827.061 323.395 50.021 60.201 1.260.679
Siden 1986 har det været muligt at opspare uforbrugte
driftsmidler til forbrug inden for de tre efterfølgende
finansår, forudsat formålet er angivet. Beløb og formål
er angivet på tillægsbevillingsloven.
Universitetet opsparede i 1989 14.494,6 t.kr. af sine
driftsmidler til anskaffelse af apparatur, udskiftning af
Tabel 3. Opsparingsoversigt TB 1989
telefoncentraler og anskaffelse af administrativt edbudstyr.
Hertil kommer 7.135,1 t.kr. til fleksible lønsystemer,
beregnet til efterbetalinger for 1989. Endelig
er opsparingen forøget fra DVU's side med 2.007,4
t.kr. på en central apparaturpulje.
Primosaldo Opsparing Forbrug Ultimosaldo
Efterbetaling løn 0,0 7.135,1 0,0 7.135,1
KU øvrig opsparing 3.839,7 14.494,6 3.532,8 14.799,7
Central pulje (DVU) 9.483,2 2.007,4 0,0 11.490,6
Andre finanslovsbevillinger
Foruden de udgifter, der er afholdt over universitetets
ordinære drifts- og tilskudsbevillinger (finanslovskonto
§ 20.08.01) har universitetet afholdt udgifter i forbindelse
med;
a) Retsmedicinske undersøgelser (§ 20.08.12)
b) Indtægtsdækket virksomhed (§ 20.08.02)
c) Undervisningsministeriets fællesbevillinger
660 Økonomiske forhold
a) Retsmedicinske undersøgelser
Udover forskning og undervisning foretager de retsmedicinske
institutter i København, Odense og Århus
undersøgelser for retsvæsenet. Denne del af aktiviteten
er finansieret ved brugerbetaling, hvor Justitsministeriet
er den altdominerende bruger. Københavns
Universitets drifts- og investeringsregnskab fremgår
af tabel 4.
Tabel 4. Drifts- og investeringsregnskab for retsmedicinske
undersøgelser
1000 kr.
Driftsregnskab
Disponible indtægter i alt 32.662
Udgifter i alt —29.227
Afskrivning — 2.323
Disponeringsbegrænsning (0,5%) — 102
Overskud 1.010
(Refusioner indgår både i indtægter og udgifter med
413 t.kr.)
Investeringsregnskab:
Overført fra 1988, prisreguleret (2,8%) 1.958
Afskrivning 2.323
Tilbageførsel fra investeringspuljen — 994
Forbrug i 1989 -2.305
Overførsel til 1990 982
b) Indtægtsdækket virksomhed
Med virkning fra 1. januar 1989 blev der indført nye
regler gennem Finansministeriets udstedelse af cirkulære
af 22. september 1988 om adgangen til at udføre
indtægtsdækket virksomhed.
De væsentligste ændringer vedrører omkostningsberegningen.
Begrebet overhead, der efter de gamle
regler skulle udgøre 100-200% af de direkte lønudgifter,
er blevet afløst af et dækningsbidrag, der skal være
beregnet således, at den indtægtsdækkede virksomhed
opnår dækning for de langsigtede gennemsnitsomkostninger
ved produktionen, og således at der ikke
sker ubillig konkurrence over for eventuelle private eller
offentlige konkurrenter.
Dækningsbidraget er ved Københavns Universitet
fastsat til 37 % eller 24 % af de direkte lønudgifter, alt
efter om virksomheden foregår ved de lægevidenskabelige
og naturvidenskabelige institutter eller ved teologiske,
samfundsvidenskabelige og humanistiske institutter.
Indtægtsdækket virksomhed har kun et beskedent
omfang ved Københavns Universitet. Driftsregnskabet
fremgår af tabel 5.
Tabel 5. Regnskab for indtægtsdækket virksomhed
1000 kr.
Indtægter i alt 1.874
Ikke-disponibel indtægt - 156
Udgifter i alt -1.092
Årets resultat 626
Overført fra 1988 1.307
Prisregulering ved overførslen (2,8%) 38
Dispositionsbegrænsning (0,5% aflønudg.) 7
Forbrug af opsparet overhead - 710
Overførsel til 1990 1.254
c) Undervisningsministeriets fællesbevillinger
Fællesbevillingerne omfattede til og med 1988 universitetets
andel af forskerrekrutteringsplanen og de såkaldte
DVU-stipendier. Fra og med 1989 er disse midler
blevet decentraliseret, således at disse aktiviteter
indgår i de ordinære finanslovsbevillinger ovenfor tabel
1 og 2.
DVU's forskellige puljer, som universitetet har del
i, bliver ligeledes registreret på universitetets hovedkonto
på tillægsbevillingsloven og indgår således også
i tabel 1 og 2.
Tilbage under denne kategori af bevillinger er midler
overført af Edb-kapacitetsudvalget og apparaturbevillinger,
der er konteret på anlægskonti.
Tabel 6. Ministeriets fællesbevillinger
1000 kr.
Edb-kapacitetsudvalget 4.827
Forskningsapparatur 11.968
Instrumentcentret 857
I alt 17.652
Eksterne midler
Ved eksterne midler forstås gaver og fondsstøtte fra
private og offentlige fonde, herunder Forskningsrådene
og Forskerakademiet, samarbejdsaftaler med offentlige
institutioner og styrelser og private virksomheder,
amter og kommuner, og endelig internationale
programmer.
I det efterfølgende afsnit om fondsstøtte findes en
liste over, hvilke fondsbevillinger de enkelte institutter
har opnået i årets løb. De angivne beløb er til forbrug i
1989 og efterfølgende år, så længe projektet varer.
I tabel 8 (næste side) er vist, hvilke udgifter der er
afholdt i 1989 af fondsmidler, som er administreret af
universitetet. En stor del af disse penge stammer fra
fondsbevillinger fra tidligere år. Af tabel 7 fremgår beholdningerne
af eksterne midler samt årets udgifter og
indtægter. Det fremgår umiddelbart heraf, at aktiviteten
på dette område er i stigning.
Finanslovsforslaget for 1990 661
Tabel 7. Beholdning, udgifter og indtægter af eksterne midler
Saldo Saldo
primo 89 Udgifter Indtægter ult. 89
1000 kr.
Forskningsråd m.v. 7.217 78.850 88.365 16.732
Biotek, o.a. centre 8.507 45.503 44.686 7.690
Samarbejdsaftaler m. statslige 1.989 24.130 23.496 1.355
EF-forskningskon trakter - 688 3.836 4.099 - 425
EF-studiekontrakter 443 386 334 391
Andre internationale - 360 2.190 2.734 183
Samarbejdsaftaler m. private 998 2.439 2.394 953
Private fonde 20.108 48.968 56.945 28.086
I alt 38.214 206.302 223.053 54.965
Det lægevidenskabelige og Det naturvidenskabelige midler ved disse to fakulteter, nemlig 27-28%, de bio-
Fakultet skriver sig for næsten 75% af forbruget af teknologiske centre iberegnet, mens de eksterne mideksterne
midler. Også relativt udgør de eksterne mid- ler udgør ca. 10-15 % af de ordinære ved de tre andre
ler en større del i forhold til de ordinære finanslovs- fakulteter.
TabelS. Udgifter afholdt af eksterne midler fordelt på fakulteter
Finansieringskilde TEO SAM MED HUM NAT CENT. I ALT
1000 kr.
Forskningsråd m.v. 2.140 9.601 15.420 12.119 39.569 16.281 95.132
Bioteknologiske centre - - - - - 29.221 29.221
Samarbejdsaftaler m. statslige 0 2.087 3.267 1.414 17.119 243 24.130
EF-forskningskon trak ter 0 0 1.194 138 2.504 0 3.836
EF-studiekontrakter 0 0 1 279 105 0 386
Andre internationale 0 159 844 138 1.051 0 2.190
Samarbejdsaftaler m. private 0 303 815 186 1.136 0 2.439
Private fonde 79 1.751 23.835 5.641 16.066 1.596 48.968
Total 2.219 13.900 45.376 19.915 77.550 47.343 206.302
Finanslovsforslaget for 1990
Universitetet indgav sit bidrag til FFL 1990 i marts
1989 inden for de rammer, der var afstukket af Direktoratet
for de videregående Uddannelser. I denne fase
blev der ikke givet nogen pris- og lønregulering. Først
efter afleveringen af bidraget blev der givet tilsagn om
pris- og lønregulering, idet lønsummen blev reguleret
med 0,9% og andre driftsudgifter med 0,6%. Lønreguleringen
repræsenterede en aktivitetsnedgang, idet
finansministeriet skønnede stigningen til at ville udgøre
1,35 %. Derimod er reguleringen på 6 % på øvrige
driftsudgifter utvivlsomt mere, end prisstigningen
vil kræve.
I tabel 9 er udviklingen fra 1989 til 1990 i vist 1989-
prisniveau.
Tabel 9. Finanslovsforslag 1990 sammenlignet med finanslov 1989
1989 1990 Diff.
Teologi 14.527 14.677 1.0%
Samfundsvidenskab 102.889 102.569 -0.3%
Lægevidenskab 199.954 193.251 -3.4%
Humaniora 193.663 190.350 -1.7%
Naturvidenskab 335.938 335.098 -0.3%
Fællesområdet 312.989 308.107 -1.6%
Internationale akt. 2.350
I alt 1.159.960 1.146.402 -1.2%
662 Økonomiske forhold
Denne tilsyneladende svage nedskæring vil i finansåret
1990 vise sig at være mere betydelig p.g.a. den
manglende dækning for lønstigningerne.
Specielt for Det lægevidenskabelige Fakultets vedkommende
skal det nævnes, at der yderligere skal indarbejdes
selektive besparelser, der for fakultetet og
Tandlægehøjskolen i København udgør 12,4 mill, kr.
over årene 1990-1993. Undervisningsministeriet har i
maj 1989 godkendt den plan, at Det lægevidenskabelige
Fakultet og Tandlægehøjskolen sammenlægges og
besparelserne i hovedsagen opnås på bygningsområdet.
Bevillingsrammerne på længere sigt
DVU udsendte i august 1989 overslag over budgetteringsrammerne
for årene 1991-93 samt for den måleller
ligevægtssituation, som rammerne gradvis tilnærmes.
DVU introducerede samtidig en række ændringer i
budgetmodellen, der har bidraget til yderligere ned-
Tabel 10. BO-årsbudgetteringen for FFL 1990
skæringer og omfordelinger mellem institutionerne og
fagområderne.
Standarderne blev forringet. Mest betydningsfuldt
er, at S/L-ratioen, dvs. student-lærerforholdet, blev
forhøjet med 21%. Beregningen af studenterbelastningen
blev ændret således, at der gives ringere kompensation
for frafald og studieskift.
Tilpasningsmetoden i forhold til standarden blev
accelereret således, at målstandarderne skal være opfyldt
i løbet af tre år og derefter år for år.
Endelig beregnes TAP og ANDET, dvs. midler til
teknisk- administrative årsværk og øvrige driftsudgifter
direkte i forhold til de videnskabelige årsværk og
med nogle teoretiske og for små gennemsnitslønninger
uden nogen gradvis tilpasning.
Foruden de nedskæringer, der følger af disse modelmæssige
ændringer, er der indregnet procentvise nedskæringer
af forskningsmidlerne og fællesområdemidlerne.
Tabel 10 viser 1990-budgettet og ligevægtssituationen
i 1990 pris- og lønniveau (dvs. et andet niveau end
det i tabel 8 anvendte).
FFL 1990 Ligevægt
1000 kr.
Teologi 14.982 12.884
Samfundsvidenskab 104.953 82.518
Lægevidenskab 198.071 160.834
Humaniora 194.352 133.026
Naturvidenskab 346.129 273.222
Fællesområdet 313.448 299.277
Lønpulje mv. 14.329 14.329
lait 1.186.264 976.090
Budgetoverslagene er ikke direkte anvendelige som
planlægningsgrundlag. Undervisningsministeriet holder
bevidst stigende summer tilbage til puljeopbygning,
især midler beregnet til et antal uddannelsespladser,
som først bliver fordelt umiddelbart før optagelsesproceduren
skal gå i gang.
Universitetets midler er da også hvert år blevet delvist
forbedret gennem meroptag af studenter, men
Københavns Universitet far ikke forholdsmæssigt andel
af andre puljemidler som f.eks. forskningsomstillingspuljen.
Endelig viser det sig regelmæssigt, at budgetterne
bliver reduceret gennem de såkaldte dispositionsbegrænsninger,
som regeringen pålægger statsinstitutionerne.