I nformationsvirksomhed
Publikationer og registre 745
Grundlaget for universitetets informations- og formidlingsvirksomhed
er universitetets formålsparagraf,
der bl.a. fastslår, at det er en af universitetets hovedopgaver
at formidle viden om forskningens resultater.
Denne formidling sker først og fremmest gennem
de enkelte forskeres indsats, men universitetets fælles
indsats på området er i betydelig vækst.
Universitetets information gives gennem en række
medier:
Publikationer og registre
Museer
Udstillinger og messer
Andre formidlingsaktiviteter
Publikationer og registre
Universitetsavisen
Universitetsavisens redaktion er uafhængig af universitetets
ledelse og administration.
Universitetsavisen udgives hver 14. dag (bortset fra
sommerferien). Avisen bringer artikler om de seneste
forskningsresultater fra hele universitetet i det omfang,
de kan formodes at have mere almen interesse,
ligesom man bringer debatstof om forsknings- og uddannelsespolitik
set fra de ansattes og de studerendes
side.
Avisen udsendes til samtlige ansatte og indskrevne
studerende samt til andre interesserede, der har tegnet
abonnement.
I 1989 bragte Universitetsavisen for første gang betalte
annoncer. Annoncerne samles i et fire siders tillæg
i midten af avisen.
Avisen udkom i dette år 21 gange i et oplag på
32.000 eksemplarer.
Ved udgangen af året havde avisen 400 betalende
abonnenter, en stigning på 49 i forhold til 1988. Prisen
på et årsabonnement steg til 65 kr.
Universitetsavisen nr. 15 — 21. september var en temaavis
om »Katastrofer«. Temaavisen blev udsendt i
i alt 91.000 eksemplarer.
Universitetets Årbog
I Årbogen berettes om universitetets aktiviteter i det
pågældende kalenderår.
Et fællesmøde mellem Konsistoriums Forskningsog
dets Informations- og Formidlingsudvalg besluttede
i november 1988 at nedsætte en arbejdsgruppe
vedr. Årbogen. Arbejdsgruppen skulle stille forslag til
revision af Årbogen, specielt til afsnit B: Almindelig
Beretning samt til »Vejledning til indberetning til Arbogen
«.
Vejledningen skulle baseres på de to konsistorieudvalgs
drøftelser og beslutninger, først og fremmest beslutningen
om at begrænse omfanget af fakultets- og
insti tut beretningerne.
Arbejdsgruppen, der bestod af en repræsentant udpeget
af hvert enkelt fakultet udsendte sin rapport i
juni måned.
Arbejdsgruppen understregede, at den reviderede
Årbog skulle have samme funktion og samme målgruppe
som den hidtidige. Publikationslister og bibliografier
skulle som tidligere trykkes i Årbogen, men
så vidt muligt samles under de pågældende institutter.
Den foreliggende Årbog er udarbejdet i overensstemmelse
med disse og arbejdsgruppens øvrige anbefalinger.
Universitetets Årbog er trykt i et oplag på 2.200 og
udsendt efter følgende liste:
Abonnementer: ca. ant. ekspl.
Københavns Universitet (intqrnt) 1.000
Eksterne bidragydere 50
Folketinget, Undervisningsministeriet 50
Højere læreanstalter (Skandinavien) 100
Gymnasieskoler, HF-kurser 100
Biblioteker, arkiver 120
Udland (uden for Skandinavien) 50
Danmarks Institut for international
Udveksling af Publikationer (IDE) 175
Enkeltpersoner, virksomheder 50
Andet (dagblade, kollegier m.m.) 20
Derudover rekvireres årbogen gratis af ca. 500 øvrige
interesserede, hvoraf en stor del er erhvervsvirksomheder.
Københavns Universitets Publikations- og Forskningsregister
- PUF
I publikationsregisteret samles oplysninger om de
publikationer, som universitetets videnskabelige medarbejdere
har medvirket til. Registret omfatter bøger,
bidrag til bøger, tidsskriftartikler og andre selvstændige
skriftlige afhandlinger. Ved afslutningen af registreringen
for et kalenderår overføres det seneste års
oplysninger til DANDOK, hvor de indgår i den offentligt
tilgængelige database over danske forskningspublikationer.
Et fællesmøde mellem Konsistoriums Forskningsog
dets Informations- og formidlingsudvalg besluttede
i november 1988 at nedsætte en arbejdsgruppe
vedr. PUF.
Arbejdsgruppen, der bestod af en repræsentant udpeget
af hvert enkelt fakultet, udsendte 2 delrapporter
i henholdsvis juni og november 1989.
Arbejdsgruppen konkluderede at hovedformålene
for PUF på Københavns Universitet må være:
— PUF skal være et redskab til udarbejdelse af institutternes
publikationslister i Årbogen,
- PUF skal være et internt arbejdsredskab, dog således
at det fortsat skal være offentligt tilgængeligt i
DANDOK-basen,
746 Informationsvirksomhed
- På længere sigt skal systemet holdes ajour gennem
online indberetninger fra institutterne,
- Søgning i registret bør kunne foretages både på
dansk og engelsk.
Universitetets administrative edb-system er for tiden
under omlægning i forbindelse med anskaffelse af et
nyt stort anlæg og overgang til et fælles database-system
(ORACLE). Det er derfor besluttet i første omgang
at etablere en overgangsordning for indberetningerne
til PUF. Denne overgangsordning indebærer, at
- Institutterne kan indsende samlede institutpublikationslister,
- Det enkelte institut indberetter samlet til PUF,
- Der indberettes kvartalsvis,
- Redaktionen inddaterer alle informationer.
For året 1989 er der indberettet ca. 3.500 publikationer.
Vejviser
Som tidligere år udsendtes en vejviser indeholdende
oplysninger om institutter, centre, administrationskontorer
m.fl. og personale ansat ved de pågældende
enheder. Endvidere udsendtes »Vejviser 2« med bl.a.
oversigter over medlemmerne af de styrende organer
og samarbejdsudvalgene.
Vejviserne udsendes i et oplag på 3.000 eksemplarer
primært til interne brugere, men også til bl.a. ministerier,
højere uddannelsesinstitutioner og biblioteker i
ind- og udland. Et ikke uvæsentligt antal sendes til
enkeltpersoner og virksomheder.
Lektionskataloger
Hver fakultet udsendte i 1989 for hvert semester lektionskataloger
med oplysninger om den tilbudte undervisning
(Det teologiske og Det humanistiske Fakultet
udsendte dog fælleskataloger).
Andre fakultets publikationer
Det naturvidenskabelige Fakultet har i år udsendt 10
numre af fakultetsbladet »Hovedområdet« til samtlige
ansatte og studerende, og den årlige udgave af informationstidsskriftet
»Naturligvis«, der handlede om
digital billedbehandling. Endvidere udgav fakultetet
»Naturvidenskab-89« om de naturvidenskabelige studier
ved Københavns Universitet.
Det humanistiske Fakultet udsendte 10 numre affakultetsbladet
»Humanist«, der omdeles på fakultetets
undervisningssteder. Som indlæg i dette blad er der i
beretningsåret lavet et særligt tillæg om forskningen
ved fakultetet. Der er ligeledes udgivet et tillæg om
studierne ved fakultetet i april-nummeret, kaldet
»Hum-89«. På andre fakulteter er der udarbejdet tilsvarende
publikationer af de enkelte institutter og studienævn.
Andre publikationer
Derudover er der i år udgivet en række mindre specialpublikationer,
med det sigte at udvide kendskabet til
de muligheder som erhvervsvirksomheder, organisationer
og myndigheder har for at trække på universitetets
viden. Det drejer sig bl.a. om Projektkontorets
præsentationsbrochure, en brochure om universitetets
u-landsforskning samt mere detaljerede oversigter
over henholdsvis u-landsforskning og u-landsorienteret
undervisning ved Københavns Universitet.
Museer
Universitetet har sin faste udstillingsvirksomhed i
form af 4 museer, en botanisk have og et akvarium. I
det følgende omtales formidlingsvirksomheden herfra,
mens den sideløbende forskningsvirksomhed er omtalt
i de foranstående fakultetsberetninger.
Zoologisk Museum
De offentlige udstillinger blev besøgt af 149.210 gæster,
hvoraf 32.522 var elever, der brugte udstillingerne
i forbindelse med biologiundervisning.
Den store særudstilling »Guld eller grønne skove?«
fortsatte året igennem. Zoologisk Museums marionetteaters
forestilling »Din odder«, som knytter sig til
denne udstilling, blev spillet på museet i februar og
har resten af året turneret i hele landet.
Skolernes vinterferie har udviklet sig til en lige så
travl museumsperiode, som efterårsferien længe har
været det. I år arrangeredes i vinterferien en udstilling
om istidens dyr med tilhørende aktivitetstilbud. I efterårsferien
var temaet fugle, hvor udviklingen i ægget
og fuglenes pigment- og strukturfarver blev demonstreret.
Marionetteatret havde i efterårsferien premiere
på et nyt stykke »Gro«, der er beregnet på de
mindste børn. I december arrangeredes en julespøg
»Nissernes naturhistorie«, i udstillingsafsnittet Danmarks
Dyreverden. I tilknytning hertil viste studenterkustoderne
dyrespor i sne og vejledte i bygning af
redekasser.
De små skiftende forhalsudstillinger har været en
succes hos museets gæster. I årets løb er vist:
- Dyrerigets udvikling (31.1-27.2)
- På rejse - dyr på vandring (1.3-15.4)
- Hvad er der indeni? - en udstilling om konserveringsmetoder
(17.4-30.6)
- Når træ far vinger - Knud Rosenfalcks fugleskulpturer
(4.7-31.8)
- Køb ikke deres liv - om Washingtonkonventionen
(5.9-25.11)
- Naturfotografering (28.11.1989-13.2.1990)
I skoleåret 1988/89 har museet haft besøg af 31.644
skoleelever, hvoraf Skoletjenesten har sørget for undervisning
af 4.296 elever. Skoletjenesten sørger for
Museer 747
fornyelse af undervisningsmaterialerne, vejledning af
studenterkustoderne og vejledning af praktikanter fra
både lærer- og fritidspædagogseminarier.
Zoologisk Museums kiosk ejes af Dr. Bøje Benzons
Støttefond. Den ene halvdel af kioskens overskud kan
benyttes af museets udstillingsafdeling til hjælp til opbygning
af udstillinger. Den anden halvdel uddeles af
støttefonden til studie- eller forskningsformål efter ansøgning
fra museets medarbejdere.
Museet har i 1989 udgivet bogen »Kan det nytte at
beskytte? - Naturligvis!« af Ole E. Meyer og Kay W.
Petersen (64 pp, 82 figs.).
Ole E. Meyer har endvidere skrevet artiklen »Rejs
ude og bliv hjemme« i »Samvirke« 1989/3, side 11-15.
Geologisk Museum
I årets løb har museet haft 42.446 besøgende, hvortil
kommer 4.883 besøgende fordelt på i alt 259 rundvisninger
udenfor den normale åbningstid og 1.269 tilhørere
til museets populærvidenskabelige foredragsrække.
Det samlede besøgstal har således været 48.598.
Museets udstillinger var åbne for publikum i 18 timer
pr. uge (6 eftermiddage å 3 timer) med udvidet
åbningstid i skolernes efterårsferie.
I maj lukkedes museets Grønlandssal og udstillingen
fra 1960 blev nedtaget. En ny stor udstilling over
Grønlands geologi, der kan illustrere hele klodens geologiske
historie, er under forberedelse og forventes færdigopstillet
senest i 1993 som led i festligholdelsen af
museets 100 års jubilæum.
I marts åbnedes en særudstilling om Grønlands
geologiske udforskning. Den blev nedtaget igen i slutningen
af året. Særudstillingen blev til i nært samarbejde
med Grønlands Geologiske Undersøgelse
(GGU). I tilknytning til den blev der afholdt foredrag
og vist film fra ekspeditioner til Grønland.
Museet deltog også i 1989 i en række københavnske
museers fælles arrangement i skolernes efterårsferie. I
år var temaet »Godt kørende«, hvor museets bidrag
knyttede sig til den opstillede særudstilling om »Grønlandsekspeditioner
«.
Særudstillingen om »Chr. IVs gode og dårlige miner
« blev lukket d. 29.10 efter at mere end 75.000 besøgende
har set den siden den åbnedes i efteråret 1988.
I årets løb er der opstillet aktuelle særudstillinger
i forbindelse med stor offentlig interesse om særlige
geologiske emner. Der blev opstillet en udstilling om
jordskælv i november måned efter jordskælvet i San
Francisco. Der blev endvidere opstillet en udstilling
om guldfund i Østgrønland i december, mens der
var en del avisomtale af fundene i Skærgårds-intrusionen.
Botanisk Museum
Museets hovedopgave er forvaltning afde videnskabelige
botaniske samlinger, så de til stadighed er opbevaret
og registreret i overensstemmelse med international
praksis.
Museet viste i 1989 udstillingen »Botaniske souvenirs
« som var åben i marts og fra juni til august. I
marts indgik den som et led i museumsmåneden med
temaet »På rejse«, der var arrangeret af Museumsrådet
for København og Frederiksberg. Udstillingen viste
souvenirs - danske og udenlandske — forarbejdet af
planter eller plantedele. I forbindelse med udstillingen
udarbejdede den botaniske skoletjeneste et særligt tilbud
til skolerne om undervisningsmateriale og -forløb.
Den botaniske skoletjeneste har et stadigt stigende
antal besøgende. Der har især været efterspørgsel på
undervisning om den tropiske regnskov. Dette emne
er nu udbygget, så elever på alle klassetrin kan fa udbytte
af et besøg.
I skolernes efterårsferie arrangerede skoletjenesten
en bred vifte af tilbud til både børn og voksne med
bl.a. halmløb, plantejagter og farvning med planter.
Skoletjenesten har endvidere i 1989 deltaget i det
fællesnordiske projekt »Miljø 89« med en særlig udstilling
i Fælledparken d. 22.-24. juni.
Botanisk Have
Botanisk have er frit tilgængelig i dagtimerne og der er
derfor ingen registrering af besøgstallet.
En stor del af det direkte formidlingsarbejde fra haven
består i at besvare de talrige henvendelser man far
om botanik og plantedyrkning fra såvel institutioner
som private.
Der har været afholdt to udstillinger i havens lille
udstillingslokale bag palmehuset. I marts en udstilling
om »Planter på rejse«, der beskrev planter der er
indført til helt andre egne af jordkloden end deres oprindelige
grosted; i december en udstilling om »Guldhaven
« med planteskulpturer af Anette Friis.
Som en ny service er der i 1989 udarbejdet bånd til
brug i walkmen, der kan lejes i havens vagthuse. Ved
hjælp af disse kan man blive ført rundt i haven og i
væksthusene.
Øresundsakvariet
Akvariet havde ca. 25.000 besøgende i 1989. Dette
akvarium drives i samarbejde mellem Universitetets
marinbiologiske Laboratorium og Helsingør Kommune.
Akvariet ligger i laboratoriets bygninger på
Strandpromenaden 5 i Helsingør og laboratoriet varetager
både det faglige ansvar og den daglige drift.
Medicinsk-historisk Museum
Museet havde i 1989 12.211 besøgende.
Det er museets vigtigste opgave at belyse medicinens
udvikling især ved Københavns Universitet, men
også i Danmark.
I maj måned åbnedes en særudstilling om »Lægekunsten
i København 1839« i anledning af at Ugeskrift
for Læger havde 150 års jubilæum.
748 Informationsvirksomhed
Udstillinger og messer m.v.
KEMTEK-89
Arrangørerne af udstillingen KEMTEK-89 i Bellacentret
indbød universitetet og en række andre højere
uddannelsesinstitutioner til at præsentere deres uddannelse
og forskning inden for messens fagområder,
dvs. bioteknologi, levnedsmiddelindustri og kemisk
industri. Universitetets stand gav oplysninger om uddannelserne
i kemi, biokemi, biologi og humanbiologi
og præsenterede en række forskningsprojekter fra de
tilhørende institutter.
Andre udstillinger
Herudover har en række universitetsinstitutter og
forskningscentre deltaget i udstillinger i beretningsperioden.
Dette sker på institutternes eget initiativ og
finansiering; derfor sker der ikke nogen fælles registrering
af denne virksomhed.
Andre formidlingsaktiviteter
Video projekter
Universitetet har taget imod invitationer fra Danmarks
Radio om at indgå i et samarbejde om foreløbig
to større videoprojekter. Begge projekter er flerårige
og vil først blive afsluttet i 1990 eller senere.
Det ene er det interaktive video-projekt Siullec, der
vil opbygge en database med billeder og data om
Grønland.
Det andet er programmet »500 år efter«, der er initieret
af det spanske fjernsyn med henblik på at skabe
en serie af udsendelser om latinamerika i dag — 500 år
efter Christoffer Columbus's opdagelse af den nye verdensdel.
Offentlige forelæsningsrækker
Det humanistiske Fakultet har i 1989 arrangeret 2 offentlige
forelæsningsserier som »På vej hjem-forelæsninger
«.
I foråret var temaet »Opbrud i Øst« der blev beskrevet
med i alt 7 foredrag om f.eks. forholdet mellem
Øst og Vest og de enkelte landes situation.
I efteråret var temaet »Storbritannien i dag«. Det
blev belyst gennem 6 foredrag dels om Storbritanniens
særlige - historiske og betydningsfulde - bidrag til vores
fælles kultur, dels om den britiske mangfoldighed,
som den viser sig i dag. Rækken afsluttedes med en
rundbordssamtale mellem de 6 forelæsere.
Tilsvarende forelæsningsrækker er afholdt af institutter,
museer etc. ofte i samarbejde med de respektive
fagvidenskabelige selskaber. Et eksempel på denne type
virksomhed er Geologisk Museums serie »Populære
foredrag«, der i foråret arrangerede 5 foredrag inden
for temaet »Minedrift i Norden« og i efteråret 4,
der væsentligst handlede om »Geologi i Verdensrummet
«.
Videnskabsbutikken ved Det naturvidenskabelige Fakultet
Det naturvidenskabelige Fakultet har videreført
driftsstøtten til videnskabsbutikken, der blev etableret
i 1988 på initiativ af en række studerende og lærere ved
fakultetet. Videnskabsbutikken formidler kontakt
mellem græsrodsgrupper o.l. på den ene side og ældre
studerende på den anden med henblik på udarbejdelse
af rapporter, som begge parter kan bruge.