Samarbejde med eksterne institutioner
Det kongelige Bibliotek 751
1. Det kongelige Bibliotek
Begivenheder af betydelig biblioteks- og universitetshistorisk
rækkevidde har sat deres afgørende præg på
forholdet mellem universitetet og bibliotekerne i 1989.
For det første traf kulturministeren 14. april 1989 beslutning
om at nyordne det fremtidige organisatoriske
forhold mellem Det kongelige Bibliotek og Universitetsbibliotekets
1. afdeling gennem en sammenlægning
af de to institutioner til én, der bevarer navnet
Det kongelige Bibliotek og i øvrigt er Danmarks Nationalbibliotek,
Københavns Universitetsbibliotek for
de teologiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige
fagområder og Danmarks Bogmuseum. Derved er
der sket en sammenlægning af de hidtil formelt adskilte
institutioner Det kongelige Bibliotek og Universitetsbibliotekets
1. afdeling, der tilsammen siden 1927
har løst universitetsbiblioteksfunktionen for tre af universitetets
fakulteter, og som i øvrigt er Danmarks
ældste endnu eksisterende universitets- og lærdomsbiblioteker
fra henholdsvis 1653 og 1482.
Endvidere er der indgået en ny samarbejdsaftale
mellem universitetet og den nye samlede institution,
29 år efter den forrige aftale mellem Københavns Universitet
og Det kongelige Bibliotek alene. 9. november
1989 underskrev rektor og overbibliotekaren samarbejdsaftalen,
som omhandler det biblioteksmæssige
samarbejde imellem de to institutioner, herunder den
biblioteksmæssige betjening af de teologiske, humanistiske
og samfundsvidenskabelige fakulteter.
Hermed er de strukturelle rammer for den fremtidige
universitetsbiblioteksbetjening af Københavns
Universitet, således som den bl.a. har været drøftet i
den Arbejdsgruppe 2 under Moderniseringsprojektet
for Det kongelige Bibliotek, hvis arbejde i perioden
1986-88 resulterede i rapporten »Bibliotek og Universitet
« (Serien: Modernisering i historiske rammer, bd.
2, se årsberetning for 1988), fastlagt for de kommende
år. Bibliotekerne er allerede gået i gang med at drage
de faglige og organisatoriske konsekvenser heraf, ligesom
brugerne - forskere og studerende ved Københavns
Universitet — i de kommende år vil kunne se
frem til en forbedring af biblioteksbetjeningen. Samtidig
fortsætter samarbejdet om den fyske planlægning
af udbygningen af biblioteksfaciliteterne på Amager
med henblik på realisering i perioden 1993-96.
1. Sammenlægning af Det kongelige Bibliotek og Universitetsbibliotekets
1. afdeling
Kulturministerens beslutning om sammenlægningen
af de to hidtidige biblioteker til én institution skal -
som det er udtrykt i ministerens skrivelse — efterfølges
af »en intern omstrukturering, således at universitetsbiblioteks-
og nationalbiblioteksfunktionerne organiseres
som ligestillede enheder med betydelig selvstændighed.
Der skal særligt foretages en nærmere sammenfletning
af universitetsbiblioteksfunktionens enkelte
dele med det formål, at denne funktion skal udgøre
en samlet helhed. Det forventes, at universitetsbiblioteksfunktionen
tydeliggøres, såvel hvad angår
fysiske rammer, organisation, personale og accession,
og at den struktur bl.a. vil omfatte to nærbiblioteker
med relativt store samlinger af basal og kurant forsknings-
og studielitteratur. Ledelsen af den sammenlagte
institution vil fortsat henhøre under Det kongelige
Biblioteks overbibliotekar. Den daglige ledelse af
universitetsbiblioteksfunktionen forventes henlagt
under en særlig leder. Den pågældende vil være underlagt
overbibliotekaren for Det kongelige Biblioteks instruktionsbeføjelser,
men kompetencen til at træffe beslutning
i såvel personalemæssige som bevillingsmæssige
spørgsmål, herunder spørgsmål om fordelingen af
anskaffelsesbevillingen, forventes i vid udstrækning
delegeret til lederen af universitetsbiblioteksfunktionen
«. De relevante dokumenter vedrørende sammenlægningen
er publiceret i et særnummer af Det kongelige
Biblioteks Interne Meddelelser (25. årg. nr. 13,
maj 1989).
I konsekvens heraf har institutionschefen i november
1989 forelagt Kulturministeriet et udkast til en ny
organisationsstruktur for den samlede institution med
henblik på at fa afklaret et par væsentlige tvivlsspørgsmål.
Samtidig er et opslag og en stillingsbeskrivelse for
overbibliotekaren for universitetsbiblioteksområdet
sendt til høring på Københavns Universitet. Denne
var ikke afsluttet ved beretningsårets afslutning.
2. Offentliggørelsen af Det kongelige Biblioteks fremtidsprojekt
I juli 1989 offentliggjorde Det kongelige Bibliotek sit
store todelte fremtidsprojekt til omkring 525 mill. kr.
(1989-niveau), der omfatter en udbygning af nationalbiblioteks-,
de museale og teknisk-administrative
funktioner og de dermed forbundne publikumsfunktioner
i tilknytning til det nuværende bygningskompleks
på Slotsholmen ud i Københavns havnefront og
et centralmagasin med tilhørende universitetsbiblioteksfaciliteter
i tilknytning til Københavns Universitet
Amager.
Projektet, hvis eneste realistiske alternativ ville være
et nyt bibliotek i en af Københavns forstæder, er
udførligt beskrevet i Moderniseringsprojektets Arbejdsgruppe
l's betænkning »Det kongelige Bibliotek
i fremtiden. Fysiske udbygningsbehov og muligheder«
(serien: Modernisering i historiske rammer bd. 1). Offentlighedens
modtagelse af og den efterfølgende pressedebat
om dette - et af dansk kulturhistories største
projektforslag — er samlet i et særnummer af Det kongelige
Biblioteks Interne Meddelelser (25. årg. nr. 17,
juli 1989). Efter projektets realisering vil Københavns
Universitet Amager blive nabo til et centralmagasin,
der rummer enestående samlinger af stor betydning
for forskningen.
752 Samarbejde med eksterne institutioner
3. Revision af samarbejdsaftalen
Det i efteråret 1988 nedsatte udvalg til revision af samarbejdsaftalen
mellem Københavns Universitet og
Det kongelige Bibliotek (se årsberetning for 1988) har
i 1989 afholdt 5 møder og kunne i september afslutte
sit arbejde med et udkast til en ny »Aftale om biblioteksmæssigt
samarbejde imellem Københavns Universitet
og Det kongelige Bibliotek«, som blev godkendt
af Konsistorium 11. oktober 1989 og afDet kongelige
Biblioteks ledelse 16. oktober 1989. Aftalens bekræftelse
fandt formelt sted ved de to institutionschefers
underskrivelse 9. november 1989 på Københavns
Universitet.
Aftalen er formelt struktureret således, at den dels
består af en hovedaftale, der kun kan ændres på institutionsniveau,
dels af et sæt »Bemærkninger« hertil,
der uden at berøre hovedaftalen kan ændres efter forhandling
i de i § 10 fastlagte samarbejdsorganer.
Hovedaftalen er disponeret i kapitler om hhv. biblioteksfagligt
samarbejde, accessionssamarbejde, og
om samarbejdets organisation. Den trådte i kraft 1.
januar 1990 og løber indtil den af en af parterne opsiges
med mindst 6 måneders varsel. Bemærkningerne
rummer dels udfyldende aftaler, dels beskrivelser af
vilkår for og fortolkninger af aftalens bestemmelser,
f.eks. om den særlige låneordning, der indføres for universitetets
videnskabelige personale.
Ved beretningsårets afslutning var en iværksat høringsrunde
på Københavns Universitet vedrørende
bemærkningerne endnu ikke afsluttet.
4. REX
Arbejdet med at udbygge Det kongelige Biblioteks informationssystem
REX er fortsat i 1989. Der er sket en
fortsat implementering af edb-anvendelsen inden for
de forskellige samlingsenheder på biblioteket, og her
har især implementeringen på Universitetsbiblioteket
i Fiolstræde og på Amager stået i focus. Databasen var
ved årets slutning vokset til over en halv million bibliografiske
poster, heraf stammer de godt 60.000 fra
Instituttjenestens katalogisering for institutbibliotekerne.
Biblioteket har i sammenhæng med universitetets
netudbygning forberedt udbygning af kommunikationsnettet
og tilsluttes i begyndelsen af 1990 til DENettet.
Denne udbygning tilgodeser bl.a. den del af
bibliotekets målsætning, som fastsætter, at alle terminaler,
som er tilsluttet Københavns Universitets almindelige
kommunikationsnet, skal have let adgang
til REX.
Det kongelige Bibliotek har i lighed med en række
andre store forskningsbiblioteker underskrevet kontrakt
med RC International A/S om videreudvikling
af bibliotekssystemet med overgang fra de nuværende
to RC8000 anlæg til den næste generation af minidatamater
RC9000 samt overgang til et nyt bibliotekssystem
RCLib II. Første RC9000 maskine blev leveret i
slutningen af året. Til dette formål har Det kongelige
Bibliotek sammen med en række andre forskningsbiblioteker
modtaget en særbevilling til edb-anskafielser,
tiltrådt af Finansudvalget 6. december 1989.
Denne hastige udbygning af anlægget er en forudsætning
for, at kapaciteten hos informationssystemet
REX kan følge med den hastige vækst i såvel databasestørrelse
som i antallet af benyttere.
5. Universitetsbibliotekerne på Amager og i Fiolstræde
I forbindelse med sammenlægningen afDet kongelige
Bibliotek og det tidligere Universitetsbibliotekets I.
Afdeling, som blev besluttet ved Kulturministeriets
skrivelse af 14. april 1989, har der på Universitetsbibliotekets
afdelinger på Amager og i Fiolstræde i årets
løb fundet et omfattende moderniseringsarbejde sted.
Allerede i slutningen af 1988 blev der opstillet et
antal terminaler i de to bibliotekers publikumsområder,
således at hele katalogen på Amager og accessionen
i Fiolstræde fra ca. 1980 ff. nu er online-tilgængelig
i REX. Basen indeholdt ved udgangen af 1989 ca.
47.000 poster fra biblioteket på Amager og ca. 28.000
poster fra biblioteket i Fiolstræde.
På Amager har der i løbet af efteråret været afholdt
introducerende undervisning for studerende i REX
hver anden uge. Desuden har bibliotekets personale
givet introduktion og emneundervisning i brug af
REX-basen i faget informationskundskab og videnssøgning.
I Fiolstræde gives der vejledning i REX som
led i den almindelige publikumsbetjening, ligesom online-
katalogen præsenteres som led i de biblioteksintroduktioner,
som ved semesterstart arrangeres for
universitetsstuderende. På biblioteket på Amager
blev der i august opstillet en CD-ROM-terminal til
brug for publikum. Af CD-ROM databaser er foreløbig
anskalfet MLA og PsycLit. På biblioteket i Fiolstræde
vil der blive etableret CD-ROM-adgang i begyndelsen
af 1990, og Social Sciences Citation Index
og Humanities Index på CD-ROM er blevet anskaffet.
På Amager er der desuden online-adgang til DIALOG,
LIBRIS, UBO BOK, ALIS og COSMOS, og
på begge biblioteker til ALBA/SAMKAT og Artikelbasen,
som i Fiolstræde navnlig finder anvendelse i
forbindelse med avissamlingen.
På Amager har man i begyndelsen af året taget BCfjernlånsprogrammel
i brug. Dette er et program til
styring af indlån fra andre biblioteker. Der er mange
fordele ved dette program. Den væsentligste er, at det
nu er muligt at fremskaife materiale betydeligt hurtigere
end før. Det er også muligt øjeblikkeligt at konstatere,
hvad en låner har i bestilling eller allerede har
modtaget. Endvidere har man nu fra årsstatistikken
kunnet konstatere, at en væsentlig større del af de afsendte
bestillinger er blevet effektueret. Systemet har
således betydet en rationalisering og en serviceforbedring,
hvad angår bibliotekets meget store indlån fra
andre biblioteker.
Det kongelige Bibliotek 753
Som resultat af online-katalogens etablering i bibliotekerne
både på Amager og i Fiolstræde er der foregået
en omlægning af de interne arbejdsprocesser med
det formål at rationalisere arbejdsgangene og dermed
opnå en kortere gennemløbstid.
I Fiolstræde besluttede man allerede ved årets begyndelse
at afvikle den eksisterende kortkatalog og i
samme forbindelse at erstatte det eksisterende klassifikationssystem
med DK 5, hvilket har gjort systematiseringsarbejdet
mindre ressourcekrævende.
I foråret nedsattes en arbejdsgruppe med repræsentanter
for begge afdelinger, som skulle stille forslag om
indførelse af edb i accessionsleddet. Gruppen afgav
rapport ijuni 1989, og i løbet af efteråret har man indført
edb i accessionen, samtidig med at accessions- og
katalogiseringsfunktionen begge steder er slået sammen
til én afdeling. Herved opnås, at bøgerne accessioneres
og katalogiseres i én arbejdsgang med henblik
på at sikre hurtigere gennemløb. Ligesom bøgerne således
hurtigere kan stilles til publikums rådighed,
rummer den nye arbejdsproces tillige den fordel, at
titlerne nu registreres allerede i bestillingsleddet,
hvorved benytterne vil kunne se, hvilke bøger der er
under anskaffelse.
I 1989 er der også udfoldet bestræbelser på at forbedre
bibliotekernes fysiske rammer. På biblioteket i
Fiolstræde er der med forholdsvis enkle midler foretaget
en gennemgribende ombygning af publikumsarealerne.
Den hidtidige opdeling i udlån og katalogværelse
er erstattet af ét stort publikumsområde med ny udlånsskranke
og synlig informationsvagt. Der er herved
skabt lysere og venligere rammer om publikumsbetjeningen,
ligesom adgangen til katalogerne er blevet forbedret.
Udlånet har nu åbent fra kl. 10-16.
På biblioteket på Amager har man ønsket at åbne
sig mere overfor Universitetet. Indgangspartiet er fornyet
med nye glasdøre, og der er ved nedtagning af
gardiner givet flere muligheder for indblik i biblioteket,
som derved har synliggjort sig for det omgivende
universitet.
Det kongelige Bibliotek er begyndt at sælge et udvalg
af sine relevante publikationer på Universitetsbibliotekerne
på Amager og i Fiolstræde og sælger et
udvalg af sine orientalske postkort fra Orientalsk Afdeling
på Københavns Universitet Amager.
6. Instituttjenesten
Institutttjenesten har i løbet af 1988 og 1989 gennemgået
en reorganisering af afdelingens ledelsesforhold
og arbejdsgange. Denne reorganisering er foretaget af
afdelingsbibliotekar Hanne Balslev og bibliotekskonsulent,
cand.mag. Barbara Melchior. Pr. 1. januar
1990 efterfølges Hanne Balslev af afdelingsbibliotekar
Joan Leergaard som daglig leder af Instituttjenesten.
De gennem adskillige år opsamlede pukler dels af
kort i Trykkeriet, dels af kladdesedler i Instituttjenesten
var afviklede pr. 1. april 1989, og Instituttjenesten
følger nu med den løbende accession på Københavns
Universitets institutbiblioteker.
Katalogiseringen er overgået til edb-registrering til
REX, der pr. 31. december 1989 rummer ca. 63.000
poster fra Instituttjenesten, heraf ca. 19.000 inddateret
i 1989.
Der leveres endvidere kort til de fleste institutter,
udskrevet af Det kongelige Biblioteks rapportgenerator.
7. Informations- og dokumentations funktioner og Informationssalen
på biblioteket på Slotsholmen
I 1989 er gennemført en omfattende ombygning af det
publikumstilgængelige område på Slotsholmen. I januar
blev Udlånet flyttet tilbage og er nu indrettet i
moderne og mere overskuelige omgivelser. Samtidig
udvidedes det publikumstilgængelige areal ind til et
magasinrum på hver side af det nye Udlån, således at
flere håndbøger kan være til umiddelbar disposition.
Dernæst er der gennemført en fuldstændig renovering
af den store Informationssal, idet der er nedrevet
to vægge, og derved er der skabt en sammenhængende
og overskuelig Informationssal, hvor publikum har
adgang til kataloger, bibliografier og til et væsentligt
større antal terminaler med adgang til REX.
I den nye Informationssal er der indrettet en ny
samlet information, hvor informationsvagterne også
råder over relevante terminaler, således at lånerne kan
vejledes bedst muligt. Der er online adgang til Bibliotekscentralens
Artikelbase, til forskningsbibliotekernes
fælles base, ALBA, og til DANDOK-basen. Disse
baser giver specielt for det danske materiales vedkommende
et værdifuldt supplement til REX. Gratis søgninger
i Artikelbasen, DANDOK-basen og ALBA vil
normalt blive foretaget af en biblioteksmedarbejder.
Som led i udviklingen af bibliotekets informationsog
dokumentationsydelser er der ved informationsskranken
også mulighed for søgning i en række databaser
på CD-ROM og fritekstdatabaser på mikrodatamat.
Blandt tilgængelige CD-ROM kan nævnes Oxford
English Dictionary, PAIS (Public Aflairs Information
Service) og PsycLit (Psychological Abstracts).
Disse baser er nærmere beskrevet i REX-systemets
hjælpeskærme, og oplysninger kan fremhentes med
kommandoen? EDOK.
I Informationssalen er der desuden adgang til fritekstbaser
på mikrodatamat hvoraf kan nævnes: Katalog
over Læsesalens Håndbibliotek; Katalog over
Danske Musikhåndskrifter til 1800 (MUSIKAT);
Katalog over Dramatisk Bibliotek; Dansk Juridisk
Bibliografi 1986 og 1988-89 (Bøger og tidsskriftartikler).
I Det kongelige Biblioteks kurser i biblioteksbenyttelse
og litteratursøgning deltog i 1989 studerende fra
følgende fagområder; Teologi, geografi, historie, statsvidenskab,
samfundsfag, teaterhistorie, orientalsk filologi,
kunsthistorie, forhistorisk arkæologi, dansk.
754 Samarbejde med eksterne institutioner
antropologi, religionshistorie, russisk, europæisk etnologi,
jura, »tværfaglige humanister«.
Det kongelige Bibliotek har i 1989 ca. 1 gang ugentlig
undervist i brug af REX-basen med offentlig adgang.
Kurset har bestået i ca. halvanden times undervisning,
og ca. 800 personer har modtaget denne undervisning.
Der er blevet afholdt et særligt kursus (på engelsk)
for udenlandske studerende under ERASMUS-aftalen
o.l.
8. Udlån fra biblioteket på Slotsholmen
1. september udvidedes åbningstiden i telefonbestillingen
på Slotsholmen til det dobbelte, således at der
er åbent mandag-fredag kl. 9-15. Hermed har biblioteket
imødekommet et mangeårigt ønske fra lånerne
om bedre service på dette område.
Den i 1987 påbegyndte revision af alle udlån fra biblioteket
på Slotsholmen blev afsluttet i efteråret 1988.
Herudover sker der en løbende revision af udlånsmassen.
Det har vist sig, at et mindre antal lånere meget
vanskeligt bringes til at aflevere det materiale, som de
har lånt, og nogen reagerer overhovedet ikke på bibliotekets
hjemkaldelser. Disse lånere påfører derved
biblioteket meget ekstraarbejde, ligesom de forhindrer
andre låneres adgang til disse værker.
På baggrund af erfaringerne fra den store generalrevision
indførtes 1. november 1989 et nyt reglement,
gældende fra 15. december 1989. Reglementet skal ses
i forlængelse af den omfattende reorganisering og modernisering
af udlånsvirksomheden, hvis hovedmål er:
bedre service, hurtigere levering af bøger, enklere regler,
bedre information og længere åbningstider. Biblioteket
har valgt at prioritere, således at der lægges
vægt på positiv lånerbetjening, frem for at de efterhånden
sparsomme ressourcer skal spildes på negative
hjemkaldelses-, inddrivelses- og erstatningssager. I
det nye reglement fastslås det derfor umisforståeligt,
at forsømmelige og uefterrettelige lånere skal refundere
biblioteket alle administrative omkostninger som
følge af deres uefterrettelighed.
Det nye hjemlånsreglement er desuden et synligt resultat
af, at Det kongelige Bibliotek og det tidligere
Universitetsbibliotekets 1. Afdeling nu er sammenlagt
til én institution. I løbet af det kommende år vil der
blive indført et fælles lånerkort, der giver ret til hjemlån
fra alle bibliotekets betjeningssteder.
Analyser af udlånet på Slotsholmen har vist, at især
reservationshjemkaldelser af bøger fra en låner til en
anden låner har voldt store problemer. Et højt serviceniveau,
defineret som hurtig levering af reserverede
værker til den bestillende låner, afhænger såvel af bibliotekets
organisation som af, at den første låner overholder
sin forpligtelse til at aflevere, når en bog hjemkaldes
til en ny låner. For at sikre, at en ny låner ikke
hindres adgang til et allerede hjemlånt værk, som kan
hjemkaldes, er der i det nye reglement indført en særlig
regel herom. Den låner, som sidder hjemkaldelsen
overhørig, vil få meddelelse om, at biblioteket forbeholder
sig ret til - uden yderligere varsel - at hasteanskaffe
et ekstra eksemplar af bogen på den pågældende
låners regning.
I forlængelse af den ovenfor nævnte samarbejdsaftale
mellem universitetet og Det kongelige Bibliotek
arbejdes der nu på en revideret udgave af det særlige
reglement for lån til ansatte ved universitetsinstitutter.
9. Håndskriftafdelingen
Af vigtige erhvervelser i 1989 kan nævnes kobberstikkeren
G. L. Lahdes stambog (gave fra Kulturværdiudvalget),
en stor brevsamling omkring forfatteren
Just Mathias Thiele, flere samlinger af professor Vilh.
Grønbechs papirer og R. Broby-Johansens papirer.
Det kongelige Bibliotek har fra fru Lise Lander i
Paris modtaget koreografen Harald Landers papirer.
Samlingen rummer nedskrifter af Harald Landers egne
balletter og af de Bournonville-balletter, Harald
Lander satte op i København og i udlandet, f.eks. Sylfiden,
Et Folkesagn, Kermessen i Briigge, Napoli.
Desuden rummer samlingen breve, kontrakter, musikarkivalier,
billeder og udklip. Harald Lander var
den kunstner, der kom til at betyde mest for Den Kongelige
Ballet i dette århundrede, og ballethistorisk er
det derfor meget væsentligt, at disse papirer nu er erhvervet
af Det kongelige Bibliotek. Harald Landers
arkiv vil blive tilgængeligt for videnskabelige formål
med Lise Landers skriftlige tilladelse.
På initiativ af Københavns Universitet og med støtte
fra Carlsbergfondet har cand.mag. Bjarne Schartau
manuskriptet til en trykklar katalog over Det kongelige
Biblioteks græske håndskrifter under udarbejdelse;
arbejdet hermed afsluttes 1990.
Som et led i en større kampagne for at komme til
bunds i de ordnings- og registreringsarbejder, der som
følge af manglende arbejdskraft ikke har kunnet foretages
tidligere, har Håndskriftafdelingen ved hjælp af
fondslønnet og henvist langtidsledig arbejdskraft
igangsat forskellige projekter med henblik på tilgængeliggørelse
af en række arkivfonds. Blandt de således
behandledes samlinger kan nævnes professorerne
L. L. Hammerichs, Erik Årups ogjohs. Witt-Hansens
arkiver, samt tegneren Hans Bendix' arbejder; desuden
er digteren B. S. Ingemanns papirer i Sorø blevet
registreret ved hjælp af en særlig bevilling. De fleste af
de pågældende registranter vil tillige med andre blive
udgivet i en ny serie af bibliotekets vejledninger for
publikum i lighed med tilsvarende arkivregistraturer.
- For at undgå pukkeldannelse fremover tilstræber afdelingen
en vis forenkling af ordnings- og registreringsproceduren
i forbindelse med edb-registrering af
den nye accession.
Det kongelige Bibliotek 755
10. Judaistisk Afdeling
Judaistisk Afdeling på Det kongelige Bibliotek indgik i
et snævert samarbejde med en række nationalbiblioteker
i USA, USSR, Europa og Israel under auspicier af
International Council for Soviet Judaica med henblik
på åbning af Judaica/Hebraica samlinger i USSR og
affotografering af disse til videodisc.
Førstebibliotekar Ulf Haxen indtrådte som formand
for censorkollegiet ved Københavns Universitets
Institut for orientalsk Filologi i 1988.
11. Kontoret for internationale Publikationer
Det kongelige Bibliotek er i 1989 blevet depotbibliotek
for WIPO (World Intellectual Froperty Organization,
Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret).
Dette indebærer, at Det kongelige Bibliotek
modtager alt trykt materiale udgivet af WIPO, fortrinsvis
på engelsk. Materialet bliver registreret i
REX. Materialet kan hjemlånes efter gældende udlånsregler.
WIPO er en af de 16 særorganisationer under FN.
Det kongelige Bibliotek er depotbibliotek for FN, samt
følgende særorganisationer: GATT, ILO, UNESCO
og Den Internationale Domstol i Haag. WIPO's hovedopgaver
er at fremme beskyttelsen af intellektuel
ejendomsret over hele verden, at administrere de forskellige
traktater indgået på området og at fremme
samarbejdet med udviklingslandene. Yderligere oplysninger
vedr. WIPO kan fas ved henvendelse til
Kontoret for internationale Publikationer.
Kontoret for internationale Publikationer har i nogen
tid haft online-adgang til EF Kommissionens databaser
SCAD (Systéme communautaire d'accés å la
documentation) og CELEX (Computerized documentation
system for European Community Law).
12. Orientalsk Afdeling og Bibliotekstjeneste
Orientalsk Afdeling flyttede i 1988 ud fra Det kongelige
Bibliotek til Københavns Universitet Amager, og
samtidig integreredes Det kongelige Biblioteks bibliotekstjeneste
ved Nordisk Institut for Asienstudier
(NIAS) i Orientalsk Afdeling. Betjeningen er ved udflytningen
forbedret betydeligt, idet der er indrettet en
referencelæsesal. Her fremlægges også de nyeste bøger
og tidsskrifter.
Udlån af litteratur på orientalske sprog foregår via
Orientalsk Afdeling, normalt med omgående ekspedition.
Af sikringshensyn befinder de orientalske håndskrifter,
bloktryk og øvrige musealia sig dog stadig på
Det kongelige Bibliotek og kan benyttes dér efter nærmere
aftale. Bøger om Orientens sprog, litteratur og
historie, trykt på europæiske sprog, er ikke flyttet til
Amager. Disse bøger skal som hidtil findes i Det kongelige
Biblioteks almindelige kataloger på Slotsholmen
og kan ikke slås op i Orientalsk Afdeling. De kan
bestilles enten på Det kongelige Bibliotek, Slotsholmen,
via Orientalsk Afdeling eller på Universitetsbibliotekerne
på Amager eller i Fiolstræde.
Fra 1989 er inddatering til REX påbegyndt, indledningsvis
kinesiske og japanske titler, accessionerede i
1989.
13. Udenlandske samlinger på Slotsholmen
Udenlandske Samlinger på Det kongelige Bibliotek,
Slotsholmen, omfatter 4 afdelinger (Udenlandske
Monografier, Udenlandske Tidsskrifter, Udenlandske
Afdelings Systematiske Katalog og Udenlandske
Afdelings Bibliografiske Kontor) og 3 sektioner (Indbindingskontoret.
Opslaget og Magasingruppen).
I året 1989 gennemførtes i vid udstrækning en integration
af accessions- og katalogiseringsprocessen i
Udenlandske Monografier og Udenlandske Tidsskrifter.
Integrationen rummer bl.a. den fordel, at titlerne
allerede i bestillingsleddet registreres i REX, hvorved
benyttere kan se, hvilke bøger og tidsskrifter der er
under bestilling.
Det kongelige Bibliotek har i efteråret 1989 modtaget
en donation fra Ny Carlsbergfondet til anskaffelse
af facsimileudgaven af Henrik Løves Evangeliar, der
af forskere betragtes som det ubetingede mesterværk
inden for det 12. århundredes bogkunst. Evangeliaret
er udført i klostret i Helmershausen syd for
Braunschweig, hvor der var et europæisk centrum for
religiøs kunst, herunder for kunstnerisk fremstilling af
liturgiske bøger. For Danmark har en facsimileudgave
af dette håndskrift en særlig betydning, idet Det kongelige
Bibliotek ejer ét af de 19 bevarede håndskrifter,
der er udført i skriptoriet i Helmershausen.
14. Udstillinger og seminarer
»Perestrojka, glasnost og socialisme« - sommerudstilling
på Det kongelige Bibliotek på Slotsholmen i 1988
- blev vist på Københavns Universitet Amager fra oktober
1988 og vinteren over.
I 200-året for den franske revolution viste Det kongelige
Bibliotek på Slotsholmen en stor og meget omtalt
udstilling »Danmark og Den Franske Revolution«
i forhallen. - Udstillingen var baggrund for en foredragsrække
i løbet af sommeren. Foredragsholderne
var bl.a. medarbejdere fra Københavns Universitet.
Det kongelige Bibliotek deltog som medarrangør
sammen med bl.a. Arbejderbevægelsens Bibliotek og
Arkiv, København, Institut for Dansk og Fremmedsprog,
Roskilde Universitetscenter, og Institut for
Samtidshistorie, Københavns Universitet, i et Nordisk
Symposium: »Hitlerflygtninge, i Norden. Landflygtighed
og politisk eksil 1933-1945«, som afholdtes
på Københavns Universitet, Øster Vold komplekset,
3.-5. oktober 1989. I seminaret deltog nordiske forskere
samt forskere fra Forbundsrepublikken Tyskland,
fra Den Tyske Demokratiske Republik og Østrig.
9.-27. oktober afholdt Orientalsk Afdeling i samarbejde
med NIAS en udstilling om Rabindranath Ta756
Samarbejde med eksterne institutioner
gore i forhallen på Københavns Universitet Amager.
Udstillingen blev afholdt i anledning af Tagoreugen
på NIAS, hvor der var mulighed for at høre foredrag
om den store digter samt at lytte til hans egne sange og
musik. Orientalsk Afdelings bidrag til udstillingen
søgte at belyse forskellige sider af det alsidige geni:
blandt andet Tagore som poet, som prosaforfatter og
som billedkunstner.
30. oktober-1. november 1989 afholdtes seminar og
udstilling i anledning af »The Year of The Hebrew
Language«. Præsidenten for The Academy of the Hebrew
Language, professor dr. Joshua Blau forelæste
på Det kongelige Bibliotek 30. oktober 1989 over emnet
»The Responsa of Maimonides«. I den anledning
åbnede Det kongelige Bibliotek udstillingen »Den jødiske
bog-jødiske sprog« 30. oktober til 30. november
1989. I samarbejde med Københavns Universitet afholdtes
symposiet »Det Hebraiske Sprog og dets genoplivelse
«.
I 50-året for den østrigske forfatter Joseph Roths
død vistes 5. oktober-10. november 1989 på Universitetsbiblioteket,
Amager, en plancheudstilling om dennes
liv og værk, stillet til rådighed af den Østrigske
Forbundsrepublik. I forbindelse med udstillingen var
fremlagt værker af og om Joseph Roth, herunder førsteudgaver.
15. Personalia
Førstebibliotekar, mag.art. Kirsten Rønbøl Lauridsen,
Orientalsk Afdeling, er bevilget orlov for at varetage
stillingen som overbibliotekar ved Aalborg Universitetsbibliotek
fra 1. maj 1989.
Forskningsbibliotekar, mag.art. Stig Rasmussen er
konstitueret som daglig leder af Orientalsk Afdeling
fra 9. maj 1989.
Vagtmester Leo Poulsen er d. 14. juli konstitueret
og 1. december 1989 varigt udnævnt til forvalter.
Kst. førstebibliotekar, cand.mag. Steen Bille Larsen
er udnævnt til førstebibliotekar med funktioner
som administrationschef og 2. souschef ved Det kongelige
Bibliotek fra 1. november 1989.
Cand.mag. Christian Kaatmann er ansat som udlånssekretær
(akademisk fuldmægtig) ved Udlånsafdelingen
fra 1. november 1989.
Forskningsbibliotekar, cand.mag. Charlotte Rohde
er overført til tjeneste som akademisk sagsbehandler
ved Overbibliotekarens Sekretariat fra 1. november
1989.
Førstebibliotekar, civ.ing. Olga Porotnikoff, Afdelingen
for Udenlandske Monografier, forretter med
virkning fra 1. december 1989 tjeneste ved Rigsbibliotekarembedet
(Statens Bibliotekstjeneste).
Førstebibliotekar, cand.mag. Jacob Thomsen,
Rigsbibliotekarembedet, forretter med virkning fra 1.
december 1989 tjeneste ved Det kongelige Biblioteks
Danske Afdeling.
16. Publikationer 1989
16.1. Generelle publikationer
Danske Kortsamlinger. En guide. Red. af Marie Louise
Brandt, Jørgen Nybo Rasmussen og Lizzi
Schwenger. Kbh.: Dansk Kartografisk Selskab og
Det kongelige Bibliotek. 1989. 77 s. 111. ISBN 87-
7023-547-3. Kr. 80,-
Er månen den samme, er foråret som før? Tidlig japansk
litteratur udvalgt, oversat og kommenteret af
Charlotte Rohde og Lone Takeuchi. Kbh.: Rhodos.
1989. 355 s. ISBN 87-7245-334-6.
Fridrich, Johann Gottlieb: Fjorten billeder fra den
franske revolution 1792-1799/Quartorze images de
la Révolution franfaise 1792-1799. Udg. af Thorkild
Kjærgaard. Herning; Det kgl. Bibliotek og Poul
Kristensens Forlag. 1989. [38 s.]. 111. ISBN 87-
7468-257-1. Kr. 120,-
Hjørland, Birger; Online og CD-ROM databaser på
Det kongelige Bibliotek. Kbh.: 1989. 89 s. ISBN 87-
7023-515-5. Kr. 50,- (studenterrabat 50 %).
Kolding Nielsen, Erland og Niels Ivan Boserup: REX
-The Royal Library's OPAC. Status and Perspectives.
i: LIBER Bulletin, Vol. 34, 1989, ss. 82-90. -
Også udgivet som offprint af Det kongelige Bibliotek.
Kr. 10,-.
Kongelig Hoffotograf Peter Elfelt... en billedkavalkade/
Peter Elfelt Photographer to the Royal Danish
Court... a cavalcade. Udg. af Det kongelige Bibliotek
i anledning af fotografiets 150 års jubilæum.
Kbh.: 1989. 180 s. 111. ISBN 87-7023-548-1. Kr.
275,-
De kongelige Bibliotek i dag og i fremtiden. Red. af
Marianne Alenius. Kbh.; 1989. 39 s. III. Kr. 30,-
Det kongelige Bibliotek i forandring. Moderniseringsprojektet
1986-88. Udarb. af Moderniseringsprojektets
Arbejdsgruppe 3. Kbh.: 1989. 368 s. ill.
(Modernisering i historiske rammer 3). ISBN 87-
7023-562-7. Kr. 215,-
Det Kongelige Bibliotek i fremtiden. Fysiske udbygningsbehov
og byggemuligheder. Udarb. afModerniseringsprojektets
Arbejdsgrupe 1. Kbh.: 1987
[Offentliggjort juni 1989]. 113 s. + bilag. 111. (Modernisering
i historiske rammer 1). ISBN 87-7023-
617-8. Kr. 125,-
Pessah-Haggadah. Facsimile afCodex orientalis 7 fra
Hessische Landes- und Hochschulbibliothek,
Darmstadt. Kommentarium ved UlfHaxen. Graz.
Akademische Druck- u. Verlagsanstalt. 1989. (Codices
Selecti LXXXIX). ISBN 3-201-01463-x.
16.2 Nationalbibliografier
Dania Polyglotta. Literature on Denmark in languages
other than Danish & Books of Danish interest
published abroad. An annual bibliography
compiled by the Danish Department of the Royal
Library. New series 20. 1988. Ed. by Sven C.JacobDanmarks
natur- og lægevidenskabelige Bibliotek 757
sen & Jan William Rasmussen. Cph.: The Royal
Library. 1989. 94 s. ISSN 0070-2714. ISBN 87-
7023-418-3. Kr. 400,-.
Dansk Kortfortegnelse 1988. Udarb. af Det kongelige
Biblioteks Kortsamling, Ballerup: Bibliotekscentralen.
1989. 16 s.
Dansk Musikfortegnelse 1984-1988. Udarb. af Det
kongelige Biblioteks Musikafdeling. Red. afSusanne
Sugar. Ballerup: Bibliotekscentralen. 1989. 155
s. ISSN 0105-8045. ISBN 87-552-1666-8. Kr. 335,-
16.3 Fagbibliografier
Bibliography of Old Norse-Icelandic Studies. 1981-
1983. Ed. by Hans Bekker-Nielsen. Cph.: The
Royal Library. 1989. 106 s. ISBN 87-7023-481-7.
ISSN 0067-7213. Kr. 160,-
Dansk Juridisk Bibliografi 1988-89. Red. afLotteJacobsen.
Kbh.: 1989. 222 s. ISBN 87-7023-626-7.
Kr. 179,-(Studenterrabat 20 %).
Hjørland, Birger: Psykologi og grænseområder. Kilder
til information. 3. rev. udg. Kbh.: 1989. 172 s.
(Det kongelige Bibliotek. Fagbibliografier 7). ISSN
0105-5046. Kr. 73,20 (studenterrabat 50%).
Ørsnes, Eva: Arkæologi. Det kongelige Biblioteks accession.
2. halvår 1988, 1. halvår 1989. Kbh.: 1989.
12 + 12 s. Gratis.
16.4 Tidsskrifter og serier
Magasin fra Det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket
1. 3. årg. nr. 4, 4. årg. nr. 1-3. 1989. Red.:
Jesper Diiring Jørgensen. Kbh.: 1989. 89 s. 111.
ISSN 0901-7496. Gratis.
Nyhedsbrev fra Det kongelige Bibliotek. 1989: 1-4.
Redaktion: Kontakt- og Oplysningsafdelingen.
Kbh.: 1989. ISSN 0902-1272. Gratis.
16.5 Udstillingskataloger
Danmark og Den franske Revolution. Udstilling på
Det kongelige Bibliotek 14. juni-30. september
1989. [Udstillingsfolder]. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1989. II. Gratis.
Fotografiet 150 år. Udstilling på Det kongelige Bibliotek
24. oktober-30. december 1989. [Udstillingsfolder],
Kbh.: 1989. 111. Gratis.
Kjærgaard, Thorkild: Danmark og den franske revolution/
Le Danemark et la révolution franfaise.
[Udstillingskatalog]. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1989. 125 s. 111. ISBN 87-7023-376-4. Kr. 75,-
16.6 Publikumsorienteringer
Bøgh, Knud: Three Centuries at the Royal Library.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1988. 23 s. 111. (User
Guides 19). ISSN 0105-3167. Gratis.
Fag og fagreferenter. Udarb. af Ase Reymann. Kbh.
1989. 25 s. (Specialhjælpemidler 17). ISSN 0105-
8215. Gratis.
Guide. The Royal Library. Ed. by The Public Relations
Department. 7th ed. September 1989. 12 s.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. (Det kongelige Bibliotek.
Publikumsorienteringer 8). ISSN 0105-
3167. Gratis.
Hjælpesystem REX. Red. afBarbara Melchior. Kbh.:
1989. 194 s. (Det kongelige Bibliotek. Specialhjælpemidler
19). ISSN 0105-8215. Kr. 40,- (studenterrabat
50 %).
The Royal Library. Term Paper Assistance Program
for DIS Students. Kbh.: Det kongelige Bibliotek.
I nformations- og Dokumentationsafdelingen. 1989.
Folder. Gratis.
Vejledning. Det kongelige Bibliotek. 15. udg. August
1989. Red.: Kontakt- og Oplysningsafdelingen. 12
s. Kbh. (det kongelige Bibliotek. Publikumsorienteringer
12). ISSN 0105-3167. Gratis.
Erland Kolding Nielsen og Steen Bille Larsen
2. Danmarks natur- og lægevidenskabelige
Bibliotek/Universitetsbiblioteket 2
Årets begivenhed var indvielsen af nybygningen den
15. marts. Fra denne dag fik publikum i den nye dobbelthøje
bogsal adgang til at betjene sig selv i tidsskrifter
1983ff og bøger 1986ff samt adgang til at benytte
edb-systemet COSMOS. Alle bøger og tidsskrifter i
bodsalen er forsynet med stregkoder til edb-registrering.
Udlånsadministrationsdelen af COSMOS har
været i fuld drift fra indvielsesdagen.
Indvielsen
Der var indbudt ca. 150 gæster. Vi havde gerne inviteret
mange flere fra biblioteksverdenen og fra vores
brugerkredse, og mange har vi skuffet, men der var
ikke plads til flere stole i den smukke nye bogsal.
Efter kulturministerens og overbibliotekarens taler
fortalte bibliotekar Poul Aagaard Christiansen om
den unikke Linné-samling, som biblioteket har faet
overdraget og som nu er permanent udstillet i det ene
af de 4 specielt sikrede udstillingsrum, som er bekostede
af VELUXfonden. I de 2 underste rum udstilles
biblioteketes verdensberømte naturhistoriske plancheværker.
Nu fhv. kgl. bygningsinspektør Nils Koppel, der har
stået for det smukke byggeri, fortalte til slut bl.a. om
den kunstneriske udsmykning, det store vægmaleri for
enden af bogsalen udført afjørgen Teik Hansen og de
øvrige malerier og grafik af Niels Reumert og Uffe
Christoffersen, sidstnævnte anskaffet med støtte fra
Statens Kunstfond og Weimanns Legat. Det kgl. danske
Musikkonservatoriums Brass Ensemble under ledelse
af Mogens Andresen indledte og afsluttede arrangementet
med musik.
Der var efterfølgende rundvisning og demonstra758
Samarbejde med eksterne institutioner
tion af edb-systemet COSMOS samt servering af canapeer,
vin og kaffe.
Personalet festede om aftenen for egen regning og de
sidste legatportioner fra de nu ophævede legater,
Munksgårds Legat og van Deurs Rejselegat, blev uddelt,
som en velfortjent belønning for den særlige arbejdsindsats,
der var ydet i forbindelse med klargøring
af alt det nye.
Bibliotekets navn
Bibliotekets officielle navn er fra 1990: Danmarks natur-
og lægevidenskabelige Bibliotek med undertitlen
Universitetsbiblioteket 2.
Nyindretningen af biblioteket
Med udvidelsen har biblioteket nu rådighed over
8.195 kvm og fjernmagasinet Lundtofte 600 kvm. I
årets løb er ældre samling - bøger før 1900 - flyttet fra
bogtårnet til de nye sikringsrum i kælderen og en nyindretning
af bogtårnet påbegyndt. Katalogsalen er
blevet nyindrettet med edb-udstyr til brug for lånerne
og har fået ny gulvbelægning. En del af fagbibliografierne
er flyttet til læsesalen, der er planlagt istandgjort
og nyindrettet i 1991.
I annekset er indrettet fotografisk atelier og kontorlokaler
til administrationen.
Da byggebevillingen ikke rakte til, er udgifterne afholdt
over bibliotekets drift.
Glaskuplen over bibliotekets forhal udskiftes i 1990.
Når disse nævnte projekter er gennemført resterer
en hårdt tiltrængt istandsættelse af de øvrige lokaler i
den gamle bygning fra 1938, og biblioteket vil herefter
fremtræde som en i alle henseender tidssvarende ramme
om den opgave, som i halvfemserne er mere betydningsfuld
end nogensinde; betjening af forskningen indenfor
natur- og lægevidenskab med informationsmateriale
i form af internationale tidsskrifter og bøger.
Økonomi
De fortsat store prisstigninger på bøger og tidsskrifter
tvinger biblioteket til at afsige tidsskriftabonnementer
og gør det umuligt at tegne nye i de kommende år. Selv
om afsigelserne vil blive besluttet med hensyn til benyttelsesfrekvensen,
vil det ikke, med mindre ekstrabevillinger
gives, være muligt at undgå afsigelser af
meget benyttede tidsskrifter.
Man skal i denne forbindelse være opmærksom på,
at af 8.741 tidsskrifter i løbende abonnement erhverves
kun 4.830 ved køb, mens 3.911 erhverves som gaver,
ved udveksling mm. Det er de dyreste tidsskrifter,
der er i betalt abonnement, som efterspørges mest.
Samlingerne
Samlingerne er forøget med 24.522 fysiske enheder til
1.296.720 enheder som fylder 22.924 hyldemeter fordelt
på bogsal, nærmagasiner og magasinet i Lundtofte.
Samarbejde med Københavns Universitet og Rigshospitalet
Som hovedbibliotek for Københavns Universitet varetager
DNLB biblioteksbetjeningen i samarbejde
med universitetets institutbiblioteker indenfor naturog
lægevidenskab.
De videnskabeligt uddannede medarbejdere ved
DNLB har til opgave som kontaktpersoner til institutterne
at formidle ønsker om service og anskaffelse af
litteratur, herunder sikre koordinering af tidsskriftholdet.
På Zoologisk Museums Bibliotek, på Molekylærbiologisk
Centralinstitut og Rigshospitalets medicinske
Bibliotek ledes biblioteket af personale udstationeret
fra DNLB.
Instituttjenesten har som i tidligere år deskriptivt
katalogiseret og edb-registreret tilvækst af bøger og
tidsskrifter på samarbejdende instituttet til COSMOS
og ALBA.
Der er ialt deskriptivt katalogiseret 6.086 bind og
foretaget 121 institutbesøg.
I løbet af 1990 vil tidsskriftregistreringen på edb være
afsluttet og som resultat heraf vil institutterne modtage
en trykt katalog over deres tidsskriftbestand.
Institutterne vil efterhånden kunne fa overført deres
del af databaserne til egne dataanlæg.
COSMOS
Al udlånsadministration; Udlånsnotering, hjemkaldelse,
reservation mm. sker nu via COSMOS.
Lånerne har adgang til hjemme fra egne terminaler
at søge og online rekvirere den ønskede litteratur og
bestille kopi mod betaling, se om det ønskede er udlånt
og selv foretage reservation.
EDB-systemet udbygges i løbet af 1990 med mere
maskinkraft.
RC8000 udskiftes med RC9000 og partnere med
RC900. Dette skulle give kortere svartider og færre
driftsfejl.
Benyttelse og service
Fra den nye bogsal blev åbnet for publikum har lånerne
herfra selv fremtaget ca. 30.000 fysiske enheder til
hjemlån og ca. 20.000 f.eks. til kopiering på kopiautomat
mod betaling.
Fra nærmagasiner uden låneradgang ekspederes
mens lånerne venter, fra Qernmagasin til næste dag
efter kl. 12. Langt de fleste hjemlån effektueres dog
fortsat på basis af indleverede/indsendte rekvisitioner
og ekspederes af bibliotekets personale i løbet af max.
8 arbejdsdage. Der rekvireres online via COSMOS eller
ALIS ca. 150 fe./dag. Det samlede udlån fra egne
samlinger er steget fra 250.274 f.e. i 1989 til 273.853
fe. i 1990 eller en stigning på ca. 9%. Lægges hertil
lånernes brug på stedet og indlån fra andre biblioteker,
kan den samlede benyttelse opgøres til ca. 300.000
f.e.
Det kan således konstateres, at det nye servicetilbud
Danmarks natur- og lægevidenskabelige Bibliotek 759
- låneradgang til den nyere litteratur opstillet i bogsalen
- har opfyldt et latent behov, idet lånernes selvekspedition
udgør ca. 17% af den samlede benyttelse.
Tages hensyn til, at kun 70 % af den samlede benyttelse
ligger i den ny bogsals tidsskrifter lØSSff og
bøger 1986ff udgør selvekspedition 25%, hvilket er
rimeligt højt i betragtning af bibliotekets brugere bor
spredt over hele landet, og at interurbanlån udgør
over 100.000 f.e.
Edb-dokumentation
Dokumentationsafdelingen har i 1989 modtaget 874
spørgsmål, disse resulterede i 1.285 databasesøgninger
i 6 forskellige værter.
Antallet af abonnementer på løbende overvågning
inden for MEDLARS systemet var pr. 31. december
1989 98. EPOS/VIRA systemet (løbende litteraturovervågning
inden for biologi, kemi, energi, miljø og
landbrugsvidenskab) havde pr. 31. december 1989 35
abonnementer.
Der er i året 1989 foretaget 90 søgninger med rabat
for studerende inden for bibliotekets fag.
Emnebestillinger
Danmarks natur- og lægevidenskabelige Bibliotek har
modtaget 168 emnebestillinger. Langt de fleste af disse
er - ligesom flertallet af litteratursøgninger — medicinske.
Undervisning og vejledning
Dokumentationsafdelingen har i løbet af 1989 holdt 1
MEDLINE introduktionskursus og 4 kurser for læger
og biomedicinske forskere. Desuden har der været afholdt
1 internt repetitionskursus.
Derudover har der været afholdt introduktion til
medicinske bibliografier for 250 studerende.
Afdelingen fungerer fortsat som »help desk« for de,
der har deltaget i kurser, denne funktion er stadigt
voksende og har i 1989 for en stor del drejet sig om
referancestyringssystemer.
2 gange i 1989 har der været holdt åbent hus med
ialt 125 demonstrationssøgninger.
Publikumsafdelingen har i 1989 givet vejledning i
benyttelse af biblioteket til 12 hold studerende og andre
brugere. Hertil kommer den individuelle vejledning,
der ydes til fremmødte lånere.
Besøg
Biblioteket har i årets løb haft talrige besøg fra ind- og
udland. Her skal nævnes medlemsmøder for Dansk
teknisk Litteraturselskab og Dansk Forskningsbiblioteksforening.
Desuden et hold fra Lunds Universitetsbibliotek.
Erhvervelser
Fra Carlsbergfonden har biblioteket modtaget 1,4
mill. til køb af Flora Graeca af John Sibthorp i 10
bind med 966 håndkolorerede kobberstik.
Institutions publikationer
BOGNYT. 1989, NR. 1-3.-Gratis.
COSMOS; COpenhagen Scientific and Medical Online
System: Vejledning. Af Jytte Halling et al. 2.
udg. november 1989.-Kbh.; DNLB, 1989. —23 s.-
(Publikumsorientering; nr. 11). - ISSN 0905-2798.
Afløser tidligere vejledning fra marts 1989, udgivet
som Publikumsorientering nr. 10.-Gratis.
COSMOS: En kort vejledning. Kbh.: DNLB, 1989. -
Folder. — Gratis.
Linné, Carl: Tal vid Deras Kongl. Majesteters hoga
narvaro, hållit uti Uppsala, på Stora Carolinska
Larosalen den 25. september 1759. Facsimile. -
Kbh.: Universitetsbiblioteket 2. afd., 1989. - 5 s. —
ISBN 87-7709-006-3. - Kr. 30,50. Genudgivet i facsimile
i anledning af indvielsen af Universitetsbibliotekets
nybygning og Den danske Linné-Samlings
sammenlægning med bibliotekets egne linnæana.
Med forord af Poul Aagaard Christiansen.
Periodica ved Universitetsbiblioteket 2: Fortegnelse
med bestandsangivelse, januar 1989. Udarb. afSusanne
Lindow, Else Marie Lyngholm og Per Sørensen.
Kbh.: 1989. Skrifter udgivet af Universitetsbiblioteket
2, Danmarks natur- og lægevidenskabelige
Bibliotek (red. Poul Aagaard Christiansen);
bd. 4. - ISBN 87-7709-005-8. - Kr. 488.
Prehn, Kell: Danmarks natur- og lægevidenskabelige
Bibliotek, Universitetsbiblioteket, 50 år på Nørre
Allé. Kbh.: DNLB, 1989. - 36 s. - ISBN 87-7709-
007-1. — Gratis.
UB2's opstillingssystem for bøger i bogsalen: Vejledning
for publikum. Kbh.: Universitetsbiblioteket 2,
1989. — Folder. — Gratis.
Vejledning i brug af opstillingssystemet for bøger i
bogsalen: Oversigt og alfabetisk liste. Kbh.: UB 2,
1989 — (8) s. - Gratis.
Medarbejder publikationer
Aids prevention: Free condoms from a STD clinic in
Copenhagen / Tonny Karismark, Erling Segest, Jacob
Grindsted, Hans Bay. Genitourinary medicine.
-Vol. 65, no. 3 (1989), s. 196.
Børgesen, Lisbeth: Flora på byggegrund ved Universitetsbiblioteket
2 (UB2) / Lisbeth Børgesen, Jette
Thomsen. Urt. - 1989, nr. 1, s. 17-21.
Dokumentationsafdelingen ved DNLB/UB2 / Birgit
Biilow, Marie Cortsen, Jacob Grindsted, Birgit
Lange, Kirsten Sølvsten Sørensen, Jette Thomsen.
Ugeskrift for Læger. — Arg. 151, nr. 45 (1989), s.
2988-2990.
Halling, Jytte: Bibliotekssystemet skal være tilgængeligt
for alle (interview om edb på DNLB). Komm-
UNI-Cation. - Årg. 1, nr. 3 (1989), s. 6-7.
760 Samarbejde med eksterne institutioner
Madsen, Elsebeth: Fra kaos til COSMOS (om byggeri
og edb på DNLB). DF-revy. - Årg. 12, nr. 7
(1989), s. 159-160.
Schlichtkrull, Torsten: UB2-UB2 (vejledning om benyttelse
og edb) / Torsten Schlichtkrull, Jette
Thomsen. Biologi debat. - Arg. 14, nr. 5 (1989), s.
6-10.
Aagaard Christiansen, Poul: Danmarks natur- og lægevidenskabelige
Bibliotek: Universitetsbiblioteket
på Nørre Alle, København, udvidet og ombygget
1986-1988. Ugeskrift for læger. - Årg. 151, nr. 45
(1989)s.2987-2988.
Aagaard Christiansen, Poul: Universitetsbiblioteket
på Nørre Alle: udvidet og bygget om 1986-1988. Bogens
Verden. - Årg. 71, nr. 1 (1989), s. 52-54.
Øvrige artikler om biblioteket og dets samlinger i 1989
Hartung, Martin: Flot udbygning af bibliotek. Berlingske
Tidende. - 15-3-1989.
Johansen, Kirsten Elise: Åbne hylder (om den nye
bogsal). Hovedområdet. - Årg. 19, nr. 3 (1989), s.
13.
Koppel, Nils: Danmarks natur- og lægevidenskabelige
Bibliotek, Kobenhavn / arkitekter: Eva og Nils
Koppel, Gert Edstrand. Arkitektur DK. - Årg. 33,
nr. 8 (1989), s. 388-392.
Niegaard, Hellen: Nu åbne reoler og brugeradgang til
onlinesøgning på UB2 / Hellen Niegaard, Per Nyeng.
Bibliotek 70. - 1989, nr. 7, s. 264-265.
Sandermann Olsen, Sven-Erik: Bibliotheca Linnæana
Danica: Enestående Einné-samling i nye rammer.
Farmaci. - Årg. 146, nr. 11 (1989), s. 328-329.
Sjældent bogværk til Universitetsbiblioteket (Flora
Graeca erhvervet med støtte fra Carlsbergfondet).
Carlsberg bladet. - 1989, nr. 2, s. 13.
Strid, Arne: Det fornemste af botaniske pragtværker:
Bibthorp & Smith's Grækenlandsflora skænket til
Universitetsbiblioteket 2. afdeling af Carlsbergfondet.
Naturens verden. - 1989, nr. 11/12, s. 409-423.
Kell Prehn
3. Folkeuniversitetet
Historie:
Folkeuniversitetet blev oprettet i 1950 ved en sammenslutning
af Folkeuniversitetsforeningen i København
(stiftet 1898) og UNIFO, Universitetets Folkeoplysning
(stiftet 1946).
Indtil 1967 havde Folkeuniversitetet lokaler i Kommunitetsbygningens
tagetage mod Frue Plads, hvorfra
det flyttede til Sankt Peders Stræde 19, stuen. I
1971 flyttede kontoret til et af Københavns Universitet
indgået privat lejemål i Peder Hvidtfeldts Stræde 9.
Herfra flyttede man i 1977 til de nuværende lokaler i
Købmagergade 52, 3. sal.
Folkeuniversitetsvirksomheden i Danmark støttedes
indtil 1969 gennem vekslende bevillinger over finansloven
efter ansøgning. Med Lov om fritidsundervisning
m.v. af 6. juni 1968 lovfæstedes virksomheden
(lovens kapitel VI): Statstilskud gives efter faste kriterier
og det fastsættes, at universiteterne og de højere
læreanstalter skal stille lokaler til rådighed for virksomhedens
administration og undervisning.
Folkeuniversitetsvirksomhedens formål er ved forelæsninger
og kurser at udbrede kendskabet til videnskabens
arbejdsmetoder og resultater. Virksomhedens
tilbud udgør en overbygning på Folkeoplysningen
i Danmark.
Om idégrundlaget og det danske folkeuniversitets
opkomst og udvikling, se i øvrigt Gustav Albeck: Universitet
og folk. Bidrag til Folkeuniversitetets historie
(Gyldendal, 1984).
Organisation:
Folkeuniversitetet i København ledes af en styrelse på
p.t. 9 medlemmer. De fem fakulteter ved Københavns
Universitet vælger hver 1 medlem; Studenterrådet
kan udpege 1 medlem. Disse medlemmer udpeger indtil
7 yderligere medlemmer, herunder repræsentanter
for andre højere læreanstalter i hovedstadsområdet.
Styrelsen var i valgperioden 1. juli 1987-31.juni
1989 sammensat således:
Lektor, dr.theol. Svend Bjerg (Det teologiske Fakultet),
lektor, cand.jur. Kirsten Ketcher (Det samfundsvidenskabelige
Fakultet), lektor, overlæge,
dr.med. J. Boye Nielsen (Det lægevidenskabelige Fakultet),
lektor, dr.phil. Jørgen Mejer (Det humanistiske
Fakultet), lektor, cand.scient. Ole Graversen (Det
naturvidenskabelige Fakultet), Stud.mag. Karsten
Borup (Studenterrådet), professor Vagn Lundsgaard
Hansen, Ph.D. (Danmarks tekniske Højskole), rektor,
lektor, cand.merc. Finn Junge-Jensen (Handelshøjskolen
i København), professor Hans Vejleskov (Danmarks
Lærerhøjskole). Styrelsen fortsætter uændret i
den ny valgperiode fra 1. juli 1989 bortset fra studenterrådets
repræsentation. Rådet har udpeget stud.jur.
Dan Christensen som nyt medlem.
Styrelsen udpeger et programråd bestående af personer
med særligt kendskab til videnskab og folkeoplysning,
i alt p.t. 29 personer, samt lederne af Folkeuniversitetets
linjestudier. Styrelsen ansætter endvidere
en rektor til at forestå institutionens daglige drift.
I beretningsåret er kun sket få ændringer i programrådets
sammensætning: Professor, dr.techn. Asger
Lindegaard-Andersen er udtrådt, og professor,
dr.phil. Henrik Smith er indtrådt. Rådets formand er
docent, mag.art. C.H. Koch; docent, dr.phil. Flemming
Lundgreen-Nielsen er næstformand.
Folkeuniversitetsvirksomheden i København indgår
i en struktur af 6 folkeuniversitetsafdelinger, der
Studieskolen i København 761
tilsammen dækker landet. Ud over i København
findes folkeuniversitetsafdelinger i universitetsbyerne
Aarhus, Odense, Aalborg og Roskilde. I det øvrige
land varetages virksomheden af Folkeuniversitetets
landssekretariat, der er beliggende på Odense
Universitet. Folkeuniversitetet udøver sin virksomhed
uden for universitetsbyerne gennem lokale folkeuniversitetskomiteer.
Af disse var i året 1988 130
aktive.
Folkeuniversitetsudvalget koordinerer og godkender
den samlede folkeuniversitetsvirksomhed. Efter
en vedtægtsændring i 1986 består udvalget af 9
medlemmer, hvoraf 5 er valgt af universitetsbyernes
folkeuniversiteter, 3 af folkeuniversitetskomiteerne
og 1 af Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Undervisning:
Undervisningens omfang i 1988/89 var 59 forelæsningsrækker
og 30 orienteringskurser, i alt 936 timer
med tilsammen 4.426 holddeltagere (mod 900 timer
og 3.422 holddeltagere i 1987/88); 92 grundkurser,
224 emnekurser, 58 specialkurser og 9 Qernkurser, i alt
11.332 timer med tilsammen 8.288 holddeltagere
(mod 10.528 timer og 7.018 holddeltaglere i 1987/88).
Det samlede timetal er således 12.268 og det samlede
deltagertal 12.714 (mod 11.428 timer og 10.440 deltagere
i 1987/88). Stigningen i deltagertallet udgør dermed
næsten 22 %.
I anledning af 90-året for den første folkeuniversitetsforelæsning
i Danmark gennemførtes den 21. februar
1989 et større arrangement i universitetets festsal.
400 af Folkeuniversitetets deltagere samt nogle af
Folkeuniversitetets lærere og samarbejdspartnere
kunne rummes i salen. Formanden for Folkeuniversitetets
styrelse og universitetets rektor talte, og formanden
for Ny Carlsbergfondet, mag.art. Hans Edvard
Nørregaard Nielsen holdt festforelæsningen »Efteråret
i dansk guldalder«. Ved stor imødekommenhed
fra Ny Carlsberg Glyptotek var to overordentlig kostbare
billeder af Christen Købke transporteret til festsalen,
da forelæsningen tog udgangspunkt i de to billeder.
Arrangementet sluttede med buffet i gobelinsalen.
Administration:
Folkeuniversitetets kontor, der indtil maj 1989 kun beskæftigede
5 medarbejdere, har fortsat udbygningen
af sit edb-administrationssystem, hvorved de mange
og store daglige opgaver har kunnet løses stort set
uden problemer.
Publikumsekspeditionen og publikumsvejledningen
er udvidet, og servicen over for lærerne er forbedret.
Produktionen af særligt undervisningsmateriale er
øget betydeligt; på kontorets kopimaskiner produceres
nu ca. 350.000 tryksider årligt.
Kontorets stab udvidedes i maj 1989 med en halvdags
akademisk medarbejder, med henblik på en styrkelse
af programvirksomheden, herunder redaktionen
af semesterprogrammer og øvrige publikationer.
Samarbejdet med det humanistiske fakultet vedr.
administrationen af og deltagerrekrutteringen til
Åbent Universitet (se Københavns Universitets Årbog
1986 og 1987) ophørte fra sommeren 1989 efter
ønske fra fakultetet.
Bjørn Tell Persson
4. Studieskolen i København
Studieskolen i København er en selvejende institution
i tilknytning til Københavns Universitet med det formål
at tilbyde undervisning for voksne i henhold til
Lov om fritidsundervisning m.v. Kap. III, samt andre
beslægtede undervisningsopgaver. Undervisningen i
dansk for indvandrere på de elementære niveauer udbydes
i henhold til Lov om undervisning i dansk for
voksne indvandrere efter overenskomst med Københavns
Kommune.
Historie:
Studieskolens aktivitet startede i 1950'erne, da Folkeuniversitetet
igangsatte en række sprogkurser som
supplement til Folkeuniversitetsvirksomheden. Kursusvirksomheden
i dette regi ekspanderede i 1960'erne
og 1970'erne voldsomt og blev i 1977 udskilt som en
selvstændig institution under navnet Studieskolen i
København.
Styrelse:
Studieskolen i København ledes af en styrelse på 13
medlemmer. Det humanistiske Fakultet udpeger 2
medlemmer blandt de under fakultetet heltidsbeskæftigede
lærere, samt 1 medlem blandt de under fakultetet
immatrikulerede studerende. Ligeledes udpeger
Det naturvidenskabelige Fakultet 1 lærerrepræsentant
og 1 studenterrepræsentant. Studieskolens lærerråd
udpeger 4 medlemmer. Studieskolens fagkonsulentråd
2 medlemmer og Studieskolens TAPråd 2
medlemmer.
For årene 1988 og 1989 havde de 2 fakulteter udpeget
lektor Thorkil Damsgaard Olsen (Institut for nordisk
Filologi), lektor Lisbet Falster Jacobsen (Institut
for germansk Filologi), lektor Erik Schou Jensen
(Geologisk Museum), stud. scient. Torkil Bang og
stud.mag. Lisbeth Thing Mortensen.
Studieskolens medarbejdere havde udpeget exam.
art. Hans-Jørgen Andersen, cand.mag. Bolette Brøndum-
Nielsen, cand.phil. Inge Hansen, cand.phil. Bir762
Samarbejde med eksterne institutioner
gitte Hertz, exam. art. Bodil jeppesen, ass. Vibeke Pedersen,
exam. art. Lars Skov og ass. Inge Worm.
Terminer:
Studieskolens kurser starter 8 gange om året, 3 terminer
i efterårssemesteret, 3 i forårssemesteret og 2 sommerterminer
med intensiv undervisning.
Undervisning:
Studieskolens tilbud omfatter sprogundervisning på
alle niveauer, samt emner og fag, der kendes fra undervisningen
i folkeskolen, gymnasiet og HF, herunder
naturvidenskabelige fag og edb. Derudover tilbydes
undervisning i andre beslægtede fag. Undervisningstilbuddene
henvender sig til alle, men Studieskolens
særkende er især sprogundervisning på niveauer
og i sprog, der stort set ellers kun findes på universiteterne.
Studieskolens undervisning benyttes ligeledes
af studerende fra alle grene af undervisningssektoren
som supplement til den normale undervisning for at
forbedre standpunkt i de sproglige og naturvidenskabelige
fag.
Fagudbuddet er ikke ændret meget i beretningsåret.
Enkelte nye sprog er kommet til, ligesom der til stadighed
udvikles nye niveauer opad i dansk for udlændinge.
Bevillingssituationen i Københavns Kommune
gør, at udbuddet i dansk på de elementære niveauer til
stadighed er svagt faldende.
Rekvireret af Det humanistiske Fakultet og Det internationale
Kontor varetog Studieskolen i sommeren
1989 intensiv undervisning i dansk sprog for ca. 15
amerikanske studerende, før de som led i universitetets
udvekslingsprogram kunne følge universitetets
undervisning.
Lærerrekruttering:
Studieskolens lærere er alle yngre kandidater eller
ældre fagstuderende. For disse sidste udgør Studieskolen
en værdifuld og studierelevant arbejdsplads. Dette
giver sig da også udslag i specialevalg, hvor materiale
indsamles og teorier afprøves i praksis.
Omfang:
Studieskolens undervisning omfattede i 1988/89 i alt
ca. 1.500 kurser med ca. 22.000 deltagere svarende til
ca. 52.000 undervisningstimer. Heraf var ca. 19.000
timer dansk for udlændinge.
Ca. 400 kandidater tilmeldte sig Studieskolernes
danskprøver, der afholdes i samarbejde med Studieskolerne
i Århus og Odense. Disse prøver benyttes
af universiteterne og andre højere læreanstalter som
suppleringsprøver for udenlandske studerende.
Jørgen Jørgensen
5. Denmark's International Study Program
Fonden Denmark's International Study Program er
en selvejende uddannelsesinstitution, som pr. 1.
august 1988 overtog de internationale aktiviteter, som
siden 1959 havde været drevet som en selvstændig afdeling,
DIS Study Program, under DIS, Danmarks
Internationale Studenterkomité.
Ny struktur
En arbejdsgruppe nedsat af Direktoratet for de videregående
Uddannelser i august 1988 fremkom i marts
1989 med et notat omhandlende arbejdsgrundlag og
forretningsplan samt fremtidig overordnet organisation,
herunder vedtægter for fonden Denmark's International
Study Program.
I april 1989 tiltrådte undervisningsministeren det
udformede grundlag for den fremtidige drift af DIS
Study Programs aktiviteter, og at Undervisningsministeriet
ville indgå i det rekonstruerede DIS Study Program
aktiviteter ved at udpege tre medlemmer til bestyrelsen
for fonden Denmark's International Study
Program. Ministeriet udpegede rektor Ove Nathan,
økonomidirektør Jens N. Christiansen og direktør
Torben Nielsen som ministeriets repræsentanter. Københavns
Universitets Konsistorium tilsluttede sig på
et møde d. 10. maj 1989 med enkelte forbehold og bemærkninger
en indstilling fra Universitetets Internationale
Udvalg om Københavns Universitets deltagelse
i Fonden Denmark's International Study Program.
Københavns Universitets rektor udpegede lektor
John E. Andersen til bestyrelsen. Rektor for Handelshøjskolen
udpegede afdelingsleder Lauge Stetting, og
rektor Bente Beedholm indtrådte på vegne af Kunstakademiets
Arkitektskole i bestyrelsen. DSF udpegede
stud.jur. Dan Holm Johansen. De til institutionen
knyttede deltidsansatte lærere udpegede advokat Anders
Thorbøl. De administrative medarbejdere ved institutionen
udpegede regnskabschef Deborah A. Kapian
til bestyrelsen. På bestyrelsens årsmøde d. 12. juni
1989 konstituerede bestyrelsen sig med rektor Ove
Nathan som formand.
Institutionens formål og idégrundlag
Institutionens formål er ifølge vedtægterne;
§2.
- at virke for mellemfolkelig forståelse blandt studerende
af alle nationaliteter
- at yde undervisning på normalt universitetsniveau
på engelsk til udenlandske universitetsstuderende
- at virke for internationalisering af den videregående
uddannelse, international uddannelses- og kulturformidling
samt bidrage til bistand til udviklingslandene
på uddannelsesområdet.
Denmarks's International Study Program 763
§3.
Institutionen kan søge nævnte formål virkeliggjort
gennem sin egen virksomhed, ved etablering af særskilte
institutioner m.v. eller i samarbejde med læreanstalter
og institutioner, organisationer eller virksomheder.
Idégrundlag
Study Programs idégrundlag er at dygtiggøre udenlandske
studerende inden for deres fag, at bibringe
dem viden om dansk kultur og færdigheder i dansk
sprog, og viden om Europa (Vest- og Øst), samt at
hjælpe dem til at udvikle sociale færdigheder til at fungere
i en verden af indbyrdes afhængige samfund i
hurtig udvikling.
Undervisningsprogrammet er et bredt integreret
undervisningsprogram i den forstand, at det undervisningsmæssige,
tværkulturelle og emotionelle indgår i
en helhed.
Study Program er en dansk uddannelsesinstitution,
som forbinder dansk universitetstradition med traditioner
fra den danske folkehøjskole. Undervisningsprogrammet
sigter derigennem til dels mod den amerikanske
»liberal arts« tradition, hvor den akademisk
lødige indsats og det kulturelt berigende er uadskillige
elementer i en læreproces, hvis højeste mål er den studerendes
samlede personlighedsudvikling gennem
uddannelse, dygtiggørelse og videnerhvervelse.
Undervisningsprogrammet retter sig primært mod
nordamerikanske undergraduate studerende i deres
tredie eller fjerde universitetsår. Adgang til programmet
er selektiv. De studerende skal opfylde en række
akademiske forudsætninger, bl.a. et karaktergennemsnit
på B (3 på en 4-skala). Undervisningsprogrammet
forener i øvrigt dansk og amerikansk højere
uddannelsestradition. Undervisningssproget er engelsk,
forløbet er på et eller to semestre. Strukturen er
opbygget således, at resultatet af opholdet i København,
normalt efter forudgående aftale med de udenlandske
hjemmeinstitutioner, indgår i opfyldelsen af
eksamenskrav ved det pågældende universitet. Der
undervises i fag, som kun eller bedre kan læses i Danmark,
lærerkræfterne er danske, studieture og faglige
ekskursioner indgår i undervisningen. Undervisningsprogrammet
er fagligt og arbejdsmæssigt krævende.
Undervisningsprogrammet indgår i et samlet servicekoncept,
hvor ydelsen ud over undervisningen omfatter
informationsmateriale inden semesterstart, flytransport,
en uges orienteringsprogram i København
inkl. danskundervisning, et familieopholdsprogram,
studievejledning, bibliotek, karakteroverførselsprocedurer,
kulturelle og sociale arrangementer samt løsningen
af praktiske forhold omkring visum, sygesikring,
forsikringer m.v.
Undervisningsprogrammet er udviklet og administreret
i tæt samarbejde med et internationalt netværk
af universiteter især i USA med henblik på løbende at
afspejle de studerendes akademiske og kulturelle
behov.
Undervisningsprogrammet skal økonomisk kunne
hvile i sig selv. Det udbydes på markedsvilkår i konkurrence
med universitetsprogrammer for amerikanske
studerende især i England.
Udvikling i studentertal
Nedenfor er anført studentertallet for 1989 sammenlignet
med 1988.
Forår Sommer Efterår 1989
1 .sem. 2.sem. 1 .sem. I alt
Liberal Arts 110 25 116 251
Int'l Bus. Studies 42 14 55 111
Arch./Design Stud. 7 30 37 44 118
I alt 1989 159 69 37 215 480
I alt (1988) (199) (80) (30) (263) (572)
Danish-American Conference, DAC1989
The Eleventh Biennual DIS Danish-American Conference,
DAC blev afholdt på ISS Mangement Center i
Holte d. 15. til 18. juni og i Bruxelles d. 19. til 21. juni
1989. Den dansk-amerikanske konference samlede ialt
181 deltagere, heraf 85 oversøiske repræsenterende 58
udenlandske universiteter. Konferencen omhandlede
problemstillinger omkring international uddannelse,
studentermobilitet, m.v. Der var særlig fokus på undervisningsprogrammet
og dets udvikling samt på
ERASMUS og det heraf følgende ændrede study abroad
landskab i Europa.
Integration mellem amerikanske og danske studerende
Study Program har haft et mindre antal ikke oversøiske
studerende, primært danske, som deltager i dele af
programmet via Handelshøjskolen i København.
764 Samarbejde med eksterne institutioner
HA Sproglig Fakultet APIM
1985 29 - 8
1986 23 - 12
1987 19 - -
1988 18 - 22
1989 18 11 28
En del af de studerende fra Sproglig Fakultet og
APIM er ERASMUS studerende.
Der foregår en værdifuld social kontakt med Engelsk
Fagråd, Københavns Universitet. Der er fra de
amerikanske studerendes side udtrykt stærkt ønske
om yderligere akademisk integration med danske universitetsstuderende.
Forhandlinger herom ventes
iværksat med Københavns Universitet.
Anders Uhrskov
6. Universitetets og øvrige højere læreanstalters
Studenter-Gymnastik
USG står for Universitetets og øvrige højere læreanstalters
Studenter-Gymnastik. Øvrige højere læreanstalter
omfatter i dag Københavns Tandlægehøjskole,
Danmarks farmaceutiske Højskole, Den kgl. Veterinær*
og Landbohøjskole, Handelshøjskolen i København,
Kunstakademiet og Det kgl. Musikkonservatorium.
Institutionen oprettedes ved Københavns Universitet
den 1. oktober 1918. Man startede med 2 gymnastikhold
for mandlige studerende i Studenterforeningen,
samt et hold i K.F.U.M.'s gymnastiksal i Rosenborggade
(under ledelse afN.C. D. Petersen). I 1920
kom de kvindelige studerende med — også i gymnastik
- (under ledelse afcand.mag. fru Agnete Bertram).
I tidens løb udvidedes tilbuddene til også at omfatte
andre idrætsgrene med gymnastik. USG var også først
i rækken med at introducere nye idrætsgrene (basketball,
volleyball, svømmedykning for blot at give et par
eksempler).
Opbygning:
Om opbygningen af USG anno 1990 kan man kort og
godt sige, at institutionen består af 7 klubber - 6 konkurrenceidrætsklubber
og 1 motionsidrætsklub. De 6
konkurrenceidrætsklubber består af en gymnastikklub,
en svømmeklub, en håndboldklub, en basketballklub,
en volleyballklub og en badmintonklub.
Motionsidrætsklubben er langt den største. Sagt på
en anden måde: Fordelingen i USG i dag er ca. 15 %
konkurrenceidrætsudøvere og ca. 85 %.
En klub kun for studenter?
Gennem de sidste 10 år er vi ofte blevet stillet over for
spørgsmålet: »Hvorfor specielt en klub for studenter?«
En studenterklub kan have sine rent praktiske fordele:
1. Bedre udnyttelse af ressourcerne (mellemtimer kan
benyttes),
2. Studerendes semestre muliggør, at vedligeholdelse
og forbedringer af idrætsanlæg kommer mindre på
tværs, end de ville gøre i »civile klubber«.
Formål
USG's formålsparagraf har siden stiftelsen været:
»Under kammeratlige former at give unge under uddannelse
en alsidig systematisk motion, der kan modvirke
det stillesiddende studielivs skadelige indflydelse
på arbejdsevne og velbefindende«.
USG's bestyrelse består af en repræsentant fra de
højere læreanstalter, en repræsentant fra konkurrenceklubber,
en repræsentant fra USG's motionsidrætter,
samt USG's inspektør (altså i alt 4 personer).
USG's repræsentantskab består af:
1) en repræsentant for hver af de motionsidrætter, der
er på USG's program (9).
2) En repræsentant for hver af de højere læreanstalter
(7).
3) En repræsentant for hver af konkurrenceidrætsklubberne
(6).
Et fuldtalligt repræsentantskab omfatter således i
alt 22 personer.
Fordele:
USG udmærker sig derved, at den under samme tag
kan tage sig af både konkurrencefolk og af motionister
og med fordelingstallene 15% 85% (ca. 400/2250
personer).
Dette er ret enestående. Man har i tidens løb gjort
sig sine tanker om, hvem der ville blive »sorteper« i
tilfælde af, at USG af en eller anden grund skulle nedlægges.
De 400 ville nemt kunne optages i andre konkurrenceidrætsklubber,
mens størstedelen af de 2250
(motionister) ville opgive at motionere, dels fordi de
ville have svært ved for det første at finde et andet sted
eller klub, dels fordi den atmosfære, der er fremherskende
i USG simpelthen er umulig at opdrive andetsteds.
Økonomi:
USG fik i 1975 status om selvejende institution, hvilket
indebærer, at kontingenterne nu kan følge prisudviklingen.
Før 1975 nyttede det ikke at sætte kontingenterne
op for at fa flere penge til rådighed, idet alle
indbetalte kontingenter, hvad enten de var høje eller
lave, blev overført til statens indtægtskonto. Der var
således intet grundlag for at forøge studenternes udgifter,
idet de intet selv ville fa for pengene.
UNI.C 765
USG finansieres i dag først og fremmest af de indbetalte
kontingenter.
Vi far endvidere løntilskud til administrationen fra
Københavns Universitets budget.
Tidligere havde vi endnu et privilegium, idet vi var
fritaget for lokaleleje i Danmarks Højskole for Legemsøvelsers
lokaler.
Siden indførelsen af begrebet »indtægtsdækket virksomhed
« ser det desværre ud til, at denne fordel med
Undervisningsministeriets billigelse skal forsvinde,
således at studerende — der i mange tilfælde i forvejen
er hårdt spændt for - nu bliver tabere, idet USG i
modsætning til andre idrætsklubber er blevet nægtet
støtte af Københavns Kommune i henhold til fritidsloven.
Kommer vi ikke ind under denne lov, går vi dystre
udsigter i møde.
Niels Aage Madsen
7. UNI.C
Danmarks Edb-center for Forskning og
Uddannelse
DENet
Danmarks Edb-center for Forskning og Uddannelse,
UNI.C, har siden 1988 stået for opbygning og drift af
et højhastigheds-datanetværk, overvejende finansieret
af Undervisningsministeriet via dets Edb-kapacitetsudvalg.
Ved indgangen til 1989 var Datalogisk
Institut, H.C. Ørsted Instituttet, Indre By Terminal
og Niels Bohr Instituttet tilsluttet.
I løbet af 1989 er yderligere tilsluttet Astronomisk
Observatorium, August Krogh Instituttet, Geofysik
Institut, Geografisk Institut, Geologisk Institut, KU
Amager, Panum Instituttet og Det teologiske Fakultet.
I starten af 1990 tilsluttes endelig Institut for biologisk
Kemi B.
I foråret 1990 vil netværket udover KU og UNI.C
have tilslutning til stort set alle øvrige DVU institutioner
for forskning og videregående uddannelser. Herudover
er der forbindelse til en række offentlige forskningsinstitutioner
i Danmark, f.eks. Risø, samt til alle
forskningsbibliotekernes databaser, herunder DKB
og DNLB.
Netværket tilbyder bl.a. interaktiv terminaltrafik,
filtransport og elektronisk post, ikke blot mellem danske
anlæg, men også til andre nordiske, amerikanske
og enkelte mellemeuropæiske anlæg.
Elektronisk post er dog mulig til hele verden.
DANDOKbasen
Oplysninger om dansk forskning findes i dag spredt i
universiteternes og de højere læreranstalters årsberetninger,
i forskningsrådenes og andre bevilgende myndigheders
oversigter og i virksomheders årsberetninger.
Det har med fa undtagelser ikke været muligt et
enkelt sted at skaffe sig overblik over, hvad der forskes
i inden for forskellige områder. Samtidig har mange
forskningsinstitutioner erkendt et behov for supplerende
metoder til at formidle viden om resultaterne af
deres forskning.
DANDOK, Statens Udvalg for videnskabelig og
teknisk Information og Dokumentation, har for at opfylde
disse behov financieret opbygningen af en central
forskningsdatabase DANDOKbasen. Københavns
Universitet har fra starten deltaget i projektet,
idet Københavns Universitets PUF database blev udvalgt
som den første deldatabase i DANDOKbasen.
Projektet ledes iøvrigt af en daglig projektledelse
ved Birgit Pedersen, Forskningscenter Risø. UNI.C er
værtscenter for DANDOKbasen og UNI.C har stået
for opbygningen i samarbejde med Forskningsbibliotekernes
Edb-kontor.
DANDOKbasen kan indeholde oplysninger om
publicerede forskningsresultater, beskrivelser af
igangværende forsknings- og udviklingsaktivitetet
samt interesseprofiler for personer, institutter og virksomheder.
Alle institutioner og virksomheder med forskningsaktiviteter
samt forskningsråd og andre bevilgende
instanser kan lægge information ind i DANDOKbasen.
I øjeblikket rummer DANDOKbasen oplysninger
fra Københavns Universitet, Forskningscenter Risø
samt de 2 forskningsprogrammer BIO (bioteknologi)
og FTU (forskning som støtte for teknologisk udvikling).
Der er desuden truffet aftale med forskningsdirektoratet,
Handelshøjskolen i København, Danmarks
tekniske Højskole m.fl. om levering af data.
Edb-kapacitet og decentral service
UNI.C har i mange år leveret Edb-kapacitet til mange
institutter på Københavns Universitet. I de senere år
er dette samarbejde blevet udvidet til også at omfatte
andre ydelser.
Eksempelvis har UNI.C i dag et samarbejde med
Niels Bohr Institutet, der blandt andet dækker følgende
områder:
— En aftale vedrørende NBI's VAX 8650-anlæg, der
er placeret på instituttet, og hvor UNI.C dels har
ansvaret for driften af anlægget, dels for systemvedligeholdelse
og opdatering.
— Anvendelse af centrets supercomputer til afvikling
af beregningstunge opgaver indenfor kvantemekanik,
molekyle-dynamik m.m.
— Brug af generel Edb-kapacitet på flere af centrets
hovedanlæg.
Dorte Olesen