Informationsvirksomhed Aviser, meddelelsesblade o.lign. 827 Universitetets formålsparagraf fastslår bl.a., at formidling af viden om forskningens resultater er et af universitetets hovedformål. Forskningsformidling varetages først og fremmest af de enkelte forskere. Men der er en stadig større interesse for en fælles indsats omkring information om og formidling af viden om Københavns Universitet som helhed. Dette afsnit om informationsvirksomhed vil give eksempler på universitetets forskelligartede formidlingsog informationsvirksomhed. Det skal pointeres, at der er tale om eksempler, og langt fra en fuldstændig præsentation. Det kan anbefales at læse institutionernes beretninger for information om forskernes projekter m.v. Aviser, meddelelsesblade, o.lign. Universitetsavisen Universitetsavisen udgives hver 14. dag bortset fra sommerferien. Avisen bringer artikler om de seneste forskningsresultater fra hele universitetet i det omfang, de har almen interesse. Desuden bringes nyheder og debatstof om forsknings- og uddannelsespolitik. Avisens redaktion er uafhængig af universitetets ledelse og administration. Universitetsavisen sendes til samtlige ansatte og studerende samt til abonnenter. Prisen for et årsabonnement er 65 kr. I 1992 udkom avisen 21 gange i et oplag på 35.000 eksemplarer. I Universitetsavisen nr. 15 var indlagt et tillæg med Københavns Universitets høringssvar på den ny universitetslov. I nr. 19 var Rektors Årsberetning indlagt som tillæg. Abonnement kan tegnes ved henvendelse til: U niversitetsavisen Fiolstræde 24, 2 1171 København K Telefon; 35 32 28 98 Fakultetsaviser m.v. Det teologiske Fakultet udgav 2 numre afTEOL-information. Hæftet indeholdt bl.a. artikler om forskningsprojekter og -resultater, oversigter over foredrag og øvrige aktiviteter ved fakultetet. Ønsker man at fa tilsendt hæftet sker det ved henvendelse til Teologisk Fællesafdeling, Købmagergade 44-46, 1150 København K. Det humanistiske Fakultet udsender HUMANIST, et internt meddelelses- og debatblad. Bladet beskæftiger sig med nyheder om fakultetet, debatstof om generelle universitetspolitiske spørgsmål, informationer til de studerende om studiestart, tilvalg, semesterstart, nye uddannelsestilbud, særarrangementer, gæsteforelæsninger m.v. Bladets redaktion træffes på følgende adresse: HUMANIST, Njalsgade 80, 2300 København S. Som noget nyt udsendes Det sundhedsvidenskabelige Fakultets Nyhedsbrev. Det er planen at bladet skal udkomme ca. en gang om måneden. Redaktionen træffes på følgende adresse: Det sundhedsvidenskabelige Fakultets Nyhedsbrev, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, 2200 København N. Det naturvidenskabelige Fakultet har udsendt 10 numre affakultetsbladet »Hovedområdet«. I 1992 behandlede fakultetets informationsstidskrift »naturligvis « emnet klimaforskning. Redaktion for begge publikationer er: Hovedområdet, Det naturvidenskabelige Fakultet, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, 2200 København N. Fællesadministrationens meddelelser I april 1992 udsendte Fællesadministrationen for første gang KUreren, et meddelelsesblad til administrativt ansatte ved universitetet. Bladet udsendes en gang om måneden og indeholder foruden meddelelsesstof som f.eks. personalerokeringer, nyansatte, navne- og adresseændringer, tillige en rubrik med universitetsdirektør Peter Plenges kommentarer. Bladet redigeres af fuldmægtig Kirsten Brandt, Ledelsessekretariatet, Nørregade 10, postboks 2177,1017 København K. Vejvisere og lokaltelefonbøger Universitetet udsender en Vejviser, der indeholder oplysninger om navne på institutter, centre, administrationskontorer og ansatte ved de enkelte enheder. Vejviseren udsendes til ansatte ved universitetet. Vejviseren redigeres afStudieadministrationen (tidl. Fællessekretariatet), Fiolstræde 22, 1171 København K. Foruden Vejviseren har universitetet udsendt lokale telefonlister. Der er udsendt en telefonliste for Københavns Universitet i Indre By, samt en telefonliste for adresserne i Universitetsparken. Diverse publikationer Københavns Universitets Almanak, Skriv- og Rejse- Kalender 1992 I 307 år har universitetet regelmæssigt forsynet Kongeriget Danmark med den årlige almanak. Bortset fra universitetets lektionskatalog er der vist ingen periodisk publikation i Danmark, der kan påberåbe sig en tradition af tilsvarende længde. Bogen indeholder foruden det astronomiske stof en række andre oplysninger såsom: »Danske geografiske positioner«, »Højvande «, »Zonetider«, »Vindstyrker og vindhastigheder«. 828 Informationsvirksomhed »Danske klima-værdier«, >Jordmagnetiske forhold i Danmark«, »Afmærkninger i danske farvande«, »Alfabetisk flag- og morsetegn«, »Danmarks landskab «, »Markedsfortegnelsen«, »Det danske møntsystem «, »Møntsystemer i fremmede lande«, »Mål og Vægt«, »Noteringskalender«, og artiklerne; Naturkalenderen — som i 1992 omhandler Bornholm — er en fast serie som beskriver områder i Danmark med en artikel »Bornholm i det danske landskabsmaleri « af lektor, mag. art. Hannemarie Ragn Jensen fra Institut for Kunsthistorie. I anledning af 500-året for Columbus' opdagelse af Amerika har lektor John Kuhlmann Madsen fra Romansk Institut skrevet en artikel »Træk af forhistorien til »Mødet mellem to verdener«. Fra Danmarks edb-center for forskning og uddannelse har professor, dr. scient. Dorte Olesen skrevet artiklen »Mere end 25 års edb-service for forskning og uddannelse«. I serien »Økonomiske Anmærkninger fra Det kongelige danske Landhusholdningsselskab; »Landbobefolkningen især til Tjeneste« artikel nr. 206, har professor, dr. phil. et agro Axel Steensberg skrevet artiklen »En jordnær forbindelse til verden omkring os«. Fra Astronomisk Observatorium har professor Henning E. Jørgensen skrevet artiklen »Supernovaeksplosioner «. Almanakken kan købes hos enhver boghandel. Pris kr. 80,-. »Nøgle til Almanakken«; Nøglen er en længe savnet og uundværlig ledsager til Almanakken. Den blev udsendt første gang i 1881. Den fortæller historierne, der ligger bag navnene på alle årets dage, uger og måneder. En både herlig og fornøjelige lille bog til alle Almanakbrugere. Bogen kan bruges år efter år. Pris kr. 100,-. Folder om Københavns Universitet Universitetet reviderede de to foldere, »Københavns Universitet« og »The University of Copenhagen«. Folderne indeholder en ganske kort introduktion til universitetet. Der planlægges yderligere revision som følge af den nye universitetslov. Folderne fås ved henvendelse til Fakultetskontorerne, eller til Indkøbsafdelingen, Nørregade 10, postboks 2177, 1017 København K.Tlf; 35 32 26 26. Studie- og erhvervsvejledning Studieadministrationen udarbejder informationsmateriale om studier og studieforhold ved Københavns Universitet. Studiehåndbogen »Studier ved Københavns Universitet 1993« udkom i efteråret. Den beskriver alle fag ved Københavns Universitet samt i kort form forskningen ved universitetet. Blandt de publikationer, der kan fas ved henvendelse til Studieadministrationen kan nævnes; - Studier ved Københavns Universitet 1993 — Information fra Studie- og Erhvervsvejledningen, Informationspjece om hvert af universitetets studiefag. — Kollegieoversigt, Information om boliger for studerende. — Når du bliver Kandidat. Informationspjece for næsten-kandidater. -Jobmuligheder for universitetskandidater. Informationspjece for næsten-kandidater. Studie- og Erhvervsvejledningen Fiolstræde 22 1171 København K Tlf.; 35 32 29 29 Aben mandag til fredag 10-15, torsdag 10-17.30. Administrationens papirer En ny skriftsserie, hvor emner, der vurderes at være af interesse for en bredere kreds, er etableret i 1992. Skriftserien udsendes på initiativ af universitetsdirektøren, og tilrettelægges af fuldmægtig Ingrid Skovsmose Jensen, Ledelsessekretariatet. I 1992 udkom følgende; Nr. 1 Udviklingsplan for de studieadministrative og økonomisk administrative funktioner. Nr. 2 Introduktion til projektarbejde. Nr. 3 Projektdrejebog. Nr. 4 Oversigt over administrative udviklingsprojekter, august 1992. Nr. 5 Udvikling af de bygningsrelaterede funktioner. Midtvejsrapport. Nr. 6 Generel ledelsesstruktur for administrationen. Skriftserien fas ved henvendelse til Ledelsessekretariatet, Nørregade 10, postboks 2177, 1017 København K. Københavns Universitets Publikations- og Forskningsregister I publikationsregistret samles oplysninger om de publikationer, som universitetets videnskabelige medarbejdere har medvirket til. Registret omfatter bøger, bidrag til bøger, tidsskriftartikler og andre selvstændige skriftlige afhandlinger. Ved afslutningen af registreringen for det enkelte kalenderår udskrives registret til brug for årbogens publikationslister, ligesom oplysningerne overføres til DANDOK, hvor de indgår i den offentligt tilgængelige database over danske forskningspublikationer. UNI-C er vært for denne database. For året 1992 er der registreret ca. 4.300 publikationer. Oplysninger om basen fas ved henvendelse til DANDOKbasens projektledelse, Risø Bibliotek, post- . Museer 829 box 49, 4000 Roskilde, tlf. 42 37 12 12 lokal 2264/2260 eller fax 46 75 56 27. Password til basen fas ved henvendelse til Forskningsbibliotekernes Edb-Kontor, Nyhavn 31 E, 1051 København K, tlf. 33 93 46 33 eller fax 33 93 60 93. Museer Københavns Universitet har sin faste udstillingsvirksomhed i form af 4 museer, en botanisk have og et akvarium. Der er tale om forskningsbaserede museer. Det følgende vil primært fokusere på den formidlingsmæssige del af deres virksomhed. Den sideløbende forskningsvirksomhed er beskrevet i fakultetsberetningerne. Botanisk Have Udstillinger: I den lille udstillingsbygning bag Palmehuset har der været afholdt 3 særudstillinger: I februar- marts var det kriminalassistent Torsten Petersen, Kbhs. Politi, som i samarbejde med haven og med støtte fra bl.a. Rigspolitiet, stod for udstillingen »Truede planter — dit ansvar«. Denne udstilling omhandlede dels Washingtonkonventionen (CITES) og dens bestemmelser vedr. handel med truede dyr og planter, og dels de nye danske fredningsbestemmelser for truede planter, som f.eks. orkidéer. Baggrunden er, at politiet hvert år behandler omkring 100 sager om overtrædelser af de bekendtgørelser og konventioner, som Danmark har tilsluttet sig om beskyttelse af naturen. Sager om ulovlig indførsel af planter ender oftest med konfiskation og i mange tilfælde bødeforlæg — og de konfiskerede planter bringes så af Skov- og Naturstyrelsen til opbevaring i Botanisk Have. Udstillingen omfattede plancher, fotos og levende planter fra havens samlinger, bl.a. netop nogle af de meget sjældne og truede kinesiske orkidéer, som haven opbevarer for Skov- og Naturstyrelsen. Udstillingen tiltrak sig megen opmærksomhed, både fra publikum og fra presse, TV og radio, og sidenhen er den blevet vist flere steder rundt om i landet. I foråret afløstes de truede planter af udstillingen »Planter i miljø, helbred og skønhed«, som nyudlært gartner Lise Lotte Gross Voss stod for. Hun omdannede udstillingsbygningen til et minilandskab med vandløb, og ved de enkelte planter var der placeret små, forklarende tekster. I juli-august viste Dr. Aldo Klein, Universidade Estadual Paulista, Brasilien, smukke fotografier af planter fra »Cerrado'en«, en af Brasiliens mest særprægede vegetationstyper. Denne vegetationstype har historisk tilknytning til dansk botanisk forskning, idet Eug. Warming opholdt sig i denne del af Brasilien i 1863-1866, og Warming gav den første botaniske beskrivelse af denne vegetationstype. En af de planter, som Warming indsamlede i Brasilien, Peperomia prostrata, dyrkes stadig i Botanisk Have og blev vist på udstillingen. Dr. Klein forventede, at udstillingen senere skulle vises i Brasilien. Botanisk Have har længe ønsket at kunne præsentere havens historie og virksomhed med en lille udstilling til permanent brug i udstillingsbygningen. I august blev denne udstilling færdiggjort og opstillet; den er udformet af grafikeren Kristina Eriksen i samarbejde med havens medarbejdere, og den vil fremover have sin plads i udstillingsbygningen, når der ikke er særudstillinger. Udstillingens plancher og fotografier beskriver havens historie, inddeling i afdelinger, og de forskellige arbejdsopgaver, som hører til i en moderne botanisk have. Der vises også hvad der foregår i »den skjulte have«, dvs. i de områder, som publikum normalt ikke har adgang til, og hvilke forskningsopgaver havens ansatte er i gang med. Palmehuset, udstillingsbygningen og havens frilandsarealer blev i årets løb stillet til rådighed for flere arrangementer: Regnskovsgruppen Nepenthes holdt presse- og informationsmøde med dr. A. Ugalde, direktør for Costa Ricas Nationalparktjeneste, omkring bevarelsen af Costa Ricas regnskove. Skov- og Naturstyrelsen og Planstyrelsen præsenterede en ny bog »Natur i Byen«, og forlaget Skarv/Høst & Søn præsenterede sammen med Verdensnaturfonden bogen »Verdens regnskove«. Den 5. juni var haven rammen om et arrangement, organiseret af Regnskovsgruppen Nepenthes, til markering af den internationale miljødag. En ballonskov blev opstillet på plænen foran Palmehuset, og balloner med poser med frø af danske træer blev sendt op af kendte TV-personligheder. Botanisk Haves butik: Butikken har nu fungeret i næsten 3 år. Med sin centrale placering lige ved indgangen i 0. Farimagsgade har den i høj grad formået at fange både pressens og publikums opmærksomhed. Flere aviser samt måneds- og ugejournaler har, ligesom sidste år, bragt artikler om selve butikken og de ting, der sælges der. Butikkens formål er at formidle botanisk viden, hvilket sker på mange forskellige måder. På Botanisk Haves Forlag trykkes plakater med botaniske motiver, og de sælges med en grundig botanisk information om det emne, der illustreres. Postkort, der også trykkes af forlaget, er ligeledes med botaniske motiver. I løbet af 1992 har det vist sig, at publikum har stor interesse i havens »overskudsplanter«, som sælges i butikken. I sammenhæng hermed har butikken specialiseret sig i nogle plantegrupper som sukkulenter og orkidéer. Og som noget nyt har havens vævslaboratorium frembragt et antal småplanter af en sjælden orkidé og af en kødædende Soldug-art gennem kunstig formering i vævskultur. Småplanterne sælges i reagensglas og med udførlig vejledning for, hvordan de videre skal behandles. Butikkens personale står i øvrigt til rådighed for dem, der ønsker information om haven og de enkelte 830 I nformationsvirksomhed planter. Havens gartnere deltager i butikkens arbejde, både med at levere »overskudsplanter«, indsamle materiale til dekorationer o.l., og med vejledning, der gives videre til publikum. Omsætningen i butikken har været stabil, men i løbet af foråret og sommeren opstod der et underskud pga. stærkt forøgede, uforudsete udgifter. Idet Botanisk Have selv bærer den økonomiske risiko for butikkens drift, blev det besluttet dels at foretage en drastisk reduktion i udgifterne, og dels at overveje hvorledes butikken fremover kan videreføres. Takket være den stabile omsætning, en meget stram udgiftspolitik, og en stor indsats fra alle involverede lykkedes det at vende udviklingen, således at regnskabet ved årsskiftet sluttede med et lille overskud. Butikken blev etableret som et forsøg, som skulle tages op til vurdering i 1993. Men allerede ved udløbet af 1992 kan det konstateres, at den i løbet af sin korte levetid har vist sig at være af meget stor værdi: Økonomisk set kan den bringes til at balancere, den giver en meget stor kontaktflade udadtil, og den dækker både behovet for informationsformidling og for øget, direkte kommunikation mellem haven og publikum. Men tiden er nu inde til at klarlægge, sammen med fakultetet, hvilken administrativ, organisatorisk og økonomisk struktur butikken bør underlægges, såfremt den skal videreføres som en mere permanent del af havens virksomhed. Informationsvirksomhed i øvrigt: Det er havens opsynspersonale som klarer en stor del af den daglige kontakt med publikum, men også de videnskabelige medarbejdere besvarer i årets løb mange spørgsmål om botanik og plantedyrkning, og giver bidrag til presse, radio og TV. Både VIP- og TAPmedarbejdere har, som tidligere år, afholdt en lang række rundvisninger og foredrag for interessegrupper, foreninger osv. Åbningstid: Sommer: 8.30-18 Vinter: 8.30-16 Botanisk Museum Museets hovedopgave er forvaltning af de videnskabelige botaniske samlinger, så de til stadighed er opbevaret og registreret i overensstemmelse med international praksis. Der blev afholdt en udstilling i 1992: »Botaniske halskæder«, der blev vist i perioden 25. juni til 28. august. Udstillingen havde besøg af ca. 4.000 gæster. Botanisk Skoletjenestes arbejde blev kompliceret af en påsat brand, der bl.a. ramte Skoletjenestens lokaler. På trods af disse vanskeligheder havde Skoletjenesten besøg af 162 grupper. Geologisk Museum Geologisk Museum er centralmuseum med rigsarkivfunktion for dansk geologi. Museets udstillinger har været åbne for publikum 18 timer/uge med udvidet åbningstid i skolernes efterårsferie. I årets løb har der været 38.158 besøgende, hvortil kommer 2.945 besøgende fordelt på 153 rundvisninger uden for den normale åbningstid, og 785 tilhørere til museets populære foredragsrækker. Det samlede besøgstal var således 41.888. I marts åbnede en særudstilling om geologien på de tidligere Dansk-vestindiske Øer i anledning af 75-års dagen for øernes salg til USA. I udstillingen demonstreres EDB-programmet Hefaistos, hvor publikum selv kan søge oplysninger om vulkanudbrud og jordskælv. Programmet er udviklet på Geologisk Museum. Særudstillingen »Den store Død« har været udlånt til Holstebro Museum og senere til Midtsønderjyllands Museum i Gram. I øvrigt er der ydet en betydelig arbejdsindsats i forbindelse med den nye, permanente udstilling om Grønlands geologi, der skal åbne i maj 93 i forbindelse med museets 100-års jubilæum på Øster Vold. Museet har udført undersøgelser for, afgivet udtalelser til samt udlånt materiale til en lang række institutioner og forskere i ind- og udland. Desuden er der udført et stort antal bestemmelser af bl.a. fossiler og mineraler, indleveret af private. Museets skolesamlingstjeneste har leveret materiale til skoler og gymnasier. Åbningstid: Hver dag: 13-16 Medicinsk-historisk Museum Bredgade 62 huser Københavns Universitets Medicinsk- historiske Museum. Museets hovedformål er at belyse medicinens udvikling i Danmark. Det er det næststørste museum af sin art i Europa. Museets samlinger er først og fremmest studiesamlinger. En mindre del af samlingerne vises i den offentlige udstilling, som har faste åbningsdage med omvisning: Onsdag, torsdag, fredag og søndag kl. 11.00 og 12.30. Den offentlige udstilling belyser forskellige medicinske områder, såsom kirurgi, farmaci, røntgen, psykiatri, smitsomme sygdomme, folkemedicin. Det gøres dels ved hjælp af genstande, dels ved enkelte rekonstruktioner, f.eks. af en operation, som den foregik omkring 1880. I 1992 har 12.114 personer besøgt museet. Der er tale om en mindre stigning i forhold til året før. Zoologisk Museum Museets udstillinger blev i 1992 besøgt af 134.150 gæster. Af dem var 32.929 skoleelever, der brugte museet som et led i biologiundervisningen. Andre formidlingsaktiviteter 831 Museet har holdt særudstillinger om »Konkylier«. Udstillingen viste udsnit af museets store, klassiske konkyliesamlinger fra Kunstkammeret over Moltkes og Spenglers samlinger til Chr. VIII.s privatsamling. Der blev desuden holdt to udstillinger med tegninger og pasteller; »Tegninger af Henning Anthon«, som er kendt for sine fremragende dyre- og plantetegninger i en lang række naturbøger, samt udstillingen »Vandmænd - pasteller af Ulla Heiberg«. Sammen med pastellerne fortalte et skab med præparater om vandmændene i de danske farvande. I museets forhal vises skiftende udstillinger: — Dyredukker (8. januar-13. marts) - AD BVADR DYR (17. marts-15. juni) - Dyreskulpturer (16. juni-27. august) -De halve abers paradis (1. september-12. december) — Får i nutid og fortid (15. december-) Museet arrangerede desuden Åbent Hus i de videnskabelige samlinger og konserveringsværkstederne, ligesom der blev afholdt demonstrationer af dyrelivet i Utterslev Mose og Damhussøen. Åbningstid: Hver dag: 11-17 Lukket mandag (dog åben 2. påskedag og 2. pinsedag). Øresundsakvariet Øresundsakvariet på Strandboulevarden 5 i Helsingør bliver drevet i samarbejde mellem Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet og Helsingør Kommune. Akvariet, der viser dyrelivet i Øresund og Kattegat, fortæller desuden gennem små udstillinger om havbiologi i almindelighed og om Marinbiologisk Laboratoriums arbejde. I 1992 har akvariet bygget et bassin med ca. 5 m3 havvand. Langs den ene side af bassinet er der et lavvandet område, hvor publikum kan røre dyrene. I bassinets side kan publikum gennem en rude iagttage større fisk og invertebrater, der lever i bassinets dybere del. Akvariet blev i 1992 besøgt afca. 30.000 gæster. Åbningstid: Hver dag: 12-16. Andre formidlingsaktiviteter Åbent Hus Hvert år i slutningen af november måned holder universitetet Åbent Hus. I 1992 besøgte ca. 4.000 interesserede et eller flere fag/institutter. Åbent Hus retter sig fortrinsvis mod afgangselever fra gymnasier og hfkurser mv., som benytter lejligheden til at fa mere viden om udvalgte studiemuligheder. Vejledningsaftener i naturvidenskab Det naturvidenskabelige Fakultet afholder hvert forår vejledningsaftener om de naturvidenskabelige studier. Her er der mulighed for at træffe studievejledere fra samtlige naturvidenskabelige fag. Arrangementet foregår på H.C. Ørsted Instituttet den første tirsdag i månederne april, maj og juni. Studieorienterende møder på gymnasieskoler Der afholdes studieorienterende møder for potentielle studerende på gymnasier i hele landet. Studie- og Erhvervsvejledningen koordinerede i løbet af februar og marts måned 58 møder i regionen øst for Storebælt. På disse møder, hvor studentervejledere møder fremtidens studerende, er interessen for universitetsuddannelser betydelig. Universitetsradioen Universitetsradioen har siden 1987 sendt i hele det storkøbenhavnske område med brugerne af Københavns Universitet som primær målgruppe, d.v.s. både studerende, lærere og teknisk administrativt personale. Universitetsradioen drives på frivillig basis af studerende fra alle fakulteter på Københavns Universitet. Universitetsradioen sigter mod dagsaktuel formidling af nyheder med tilknytning til både Københavns Universitet, andre højere læreanstalter samt uddannelsesverdenen generelt. Universitetsradioens mål er især at være tværfaglig, ligesom radioen er upolitisk og nonkommerciel. Universitetsradioen støttes ikke driftsmæssigt af Københavns Universitet, men tilknytningen til Københavns Universitet er med tiden blevet styrket kraftigt, hvilket skyldes en stor opbakning fra hele universitetet. Universitetsradioens udsendelser strækker sig emnemæssigt fra dag-til-dag service for brugerne af universitetet til mere dybdeborende debat-, tema- og reportageprogrammer, bl.a. med vægten lagt på emner indenfor uddannelse og forskning. Universitetsradioen ønsker med sit virke også at give interesserede universitetsbrugere mulighed for at prøve at formidle viden tværfagligt til gavn for alle på universitetet. Siden foråret 1992 har Universitetsradioen delt sendefrekvens med lokalradioer fra DTH/DIA og Handelshøjskolen i København, og har derved skabt grundlag for en decideret uddannelsesfrekvens, hvor alle grene af uddannelsesverdenen kan blive dækket. Universitetsradioen sender på 95,5 MHz / 95,2 på hybrid: Mandag til fredag fra kl. 8.30 til 10.30 og 19.30 til 20.30, søndag aften fra kl. 20.00 til 23.00. Redaktionen træffes på adressen: Universitetsradioen Krystalgade 14-16 1172 København K 832 Informationsvirksomhed Offentlige forelæsningsrækker Det humanistiske Fakultet har i 1992 arrangeret 2 velbesøgte »på vej hjem fbrelæsnings«-rækker. Emner for forelæsningsrækkerne var i år: »Columbus - Og de følgende 500 år. Aspekter af Latinamerikas kultur og historie « samt »Fra Dreyer til tv-avisen. Dansk film og tv gennem otte årtier«. Også institutter og museer afholder forelæsningsrækker. Annoncering af foredrag sker bl.a. via dagspressen, fakultetsblade og Universitetsavisen. Informationscenter om Østeuropa Informationscenter om Østeuropa (ICØ) blev oprettet i august 1990 med det formål at yde informationsog servicevirksomhed til danske virksomheder, organisationer, institutioner og enkeltpersoner om forholdene i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. ICØ er tilknyttet Østeuropainstituttet, Københavns Universitet, og er økonomisk 100% selvfinansierende. ICØ har en bred kontaktflade i det danske samfund, både i form af vores kundekreds og samarbejdspartnere og i form af vores netværk af Øst-specialister. Vi har i vores 2/2 årige levetid faet oparbejdet et ry for seriøsitet og kvalitet, hvilket bl.a. kan aflæses ved, at vi har en 100% kvote i forbindelse med bevillinger til Øst-projekter. Disse projekter omfatter: Sprogprojekt i Estland, januar 1992. Undervisning af estiske skolelærere og embedsmænd i engelsk sprog og undervisningsmetoder. Bevilling fra Østlandepuljen. Projektet viste sig at være en stor succes, og vi gennemfører i januar 1993 et follow-up projekt af tilsvarende karakter, ligeledes på en bevilling fra Østlandepuljen. Managementprojekt i Ungarn oktober 1992 og februar 1993. Undervisning af ungarske virksomhedsmedarbejdere på mellemlederniveau i regnskabsføring, økonomistyring og forretningsengelsk. Bevilling fra Østlandepuljen. Efteruddannelsesprojekt for danske virksomheder, målrettet på Baltikum (1992-93). Kursusudvikling i samarbejde med bl.a. Copenhagen Business School (Niels Brock). Bevilling i henhold til Lov nr. 271 om efteruddannelse. Efteruddannelsesprojekt for danske virksomheder, målrettet på Polen og Tjekkiet inden for energibesparelse og miljøforanstaltninger. Kursusudvikling i samarbejde med COWIconsult og Instituttet for Fremtidsforskning. Bevilling i henhold til Lov nr. 271 om efteruddannelse. Deltagelse i EF-licitation vedr. bistandsprojekt ved oprettelse af en økonomisk frizone i Kemerovo-regionen i Vestsibirien. Samarbejdspartnere er Rambøll, Hannemann & Højlund, og Handelshøjskolen i København. Bevilling endnu ikke afgivet. Planlagt: Ansøgning om kystudviklingsprojekt på øerne Saarema og Hiuma (Estland) i samarbejde med Envision A/S. Disse aktiviteter har i året 1992 udgjort den vigtigste del af vores arbejde. Desuden har vi en ikke uvæsentlig biindtægt i form af tolkning og oversættelse, bl.a. takket være samarbejde med Skandinavisk Tobak A/S. Vi holder mange foredrag rundt omkring i landet. Vi blev inviteret til at deltage i Folketingets høring om de baltiske lande og har desuden deltaget i et briefingseminar i Udenrigsministeriet for de nye danske ambassadører i Baltikum. Med mellemrum afholder vi høringer om aktuelle emner i Østeuropa, og det udgør en del af grundlaget for vores publikationsvirksomhed. Vi har i 1992 udgivet publikationer om Sovjet-Tysklands forholdet, Jugoslaviens omdannelse og minoriteternes situation i Baltikum. Desuden har vi på bestilling udarbejdet publikationer om Mongoliet (DANIDA), om Sovjetunionens fremtid (Instituttet for Fremtidsforskning) og om de baltiske lande (SNU), og vi har udgivet en økonomisk statistik om Estland. Vi har netop færdiggjort manuskriptet til en bibliografi over vestligtsprogede informationsmidler om Østeuropa (»Nøglen til Østeuropa «), og vi er i gang med en ny publikation om Balkanområdet i samarbejde med Center for Freds- og Konfliktforskning. ICØ har til stadighed 1-2 baltiske stipendiater tilknyttet. I øjeblikket har vi en estisk forsker og en estisk studerende.