Internationalt samarbejde og udveksling Københavns Universitets samarbejdsaftaler 727 Størstedelen af Københavns Universitets internationale samarbejde både inden for forskning og uddannelse er ikke formaliseret og foregår decentralt mellem institutter, forskningsgrupper og enkeltpersoner. I institutternes beretning gives oplysninger om en del af denne aktivitet; besøg af udenlandske gæsteprofessorer og gæsteforskere, ansattes gæsteforelæsninger og ophold ved udenlandske universiteter, deltagelse i internationale forskningsprojekter m.v. I det følgende gives en oversigt over aktiviteten inden for de mere formaliserede samarbejdsaftaler og programmer især på uddannelsesområdet og med hovedvægt på studentermobiliteten. Københavns Universitets samarbejdsaftaler Ved udgangen af 1992 havde Københavns Universitet etableret samarbejdsaftaler med 53 udenlandske universiteter. Disse aftaler - partnere og aftaleindhold - er tiltrådt af Konsistoriums internationale udvalg. Hovedparten af de indgåede aftaler er generelle samarbejdsaftaler, omfattende både studenter- og lærerudveksling m.m. inden for alle fag. Enkelte aftaler (de med * mærkede) er på nuværende tidspunkt mere specialiserede/begrænsede samarbejdsaftaler (typisk inden for et fagområde). Der er indgået aftaler med følgende: Norden: Islands Universitet, Reykjavik, Island. Helsingfors Universitet, Helsingfors, Finland. Oulu Universitet, Oulu, Finland. Universitetet i Bergen, Bergen, Norge. Oslo Universitet, Oslo, Norge. Lunds Universitet, Lund, Sverige. EF: University College London, London, England. University of Lancaster, Lancaster, England. University of Sheffield, Sheffield, England. University of Sussex, Falmer, Brighton, England. Université de Caen, Caen, Frankrig. Université de Lille III, Lille, Frankrig. Université Paris 7, Paris, Frankrig. *Université Paul Valéry-Montpellier HI, Montpellier, Frankrig. *Le Centre National d'Etudes Agronomiques des Regions Chaudes, Montpellier, Frankrig. Christian-Albrechts Universitåt, Kiel, Tyskland. Eberhard-Karls-Universitåt, Tiibingen, Tiibingen, Tyskland. Freie Universitåt Berlin, Berlin, Tyskland. *Universitåt Leipzig, Leipzig, Tyskland. Universitåt zu Koln, Koln, Tyskland. Universitåt Rostock, Rostock, Tyskland. *Erasmushogeschool, Bruxelles, Belgien. Universidad Complutense Madrid, Madrid, Spanien. Universidad de Santiago de Compostela, Santiago de Compostela, Spanien. Universidad de Zaragoza, Zaragoza, Spanien. Øvrige Europa: Adam Mickiewicz University in Poznan, Poznan, Polen. University of Gdansk, Gdansk, Polen. Jagiellonian University, Krakow, Polen. University of Warsaw, Warszawa, Polen. Universitåt Ziirich, Ziirich, Schweiz. *Moskva Statsuniversitet, SMV Lomonosov, Moskva, Rusland. *University of Medicine »Carol Devila« of Bucharest, Bucharest, Rumænien. USA: University of Alaska-Fairbanks, Fairbanks, Alaska. University ofCalifornia (University ofCalifornia System: Los Angeles, Berkeley, San Diego, Santa Barbara, Davis, Irvine, Santa Cruz and Riverside) Californien. University of Wisconsin-Madison, Madison, Wisconsin. , Washington State University, Pullman, Washington. University of Washington, Seattle, Washington. Canada: McGill University, Montreal, Quebec. McMaster University, Hamilton, Ontario. University of Western Ontario, London, Ontario. York University, Toronto, Ontario. University of British Columbia, Vancouver, British Columbia. Andre lande: University of Ghana, Legon, Accra, Ghana. *Universidad Autånoma De Baja California, Mexicali, Baja California, Mexico. Beijing University, Beijing, Kina. Nankai University, Balitai, Tianjin, Kina. National Chung Hsing University, Taichung, Taiwan. Nagoya University, Nagoya, Japan. 728 Internationalt samarbejde og udveksling Daido Institute of Technology, Nagoya, Japan. *Osaka University, Osaka, Japan. Yarmouk University, Irbid, Jordan. University of Mansoura, Mansoura, Ægypten. Tel Aviv University, Tel Aviv, Israel. Aftalerne har den fordel, at et antal studerende (almindeligvis 3-5) er sikret optagelse, såfremt de faglige ønsker og forudsætninger er i orden, at værtsuniversitetet yder bistand f.eks. med bolig og ikke mindst, at der med udveksling af information er et rimeligt grundlag for at vælge studiested og kurser. Der er ikke i aftalerne tale om direkte økonomisk støtte til de studerende: Man bytter studiepladser, hvilket dog er ensbetydende med, at studerende fra Københavns Universitet ikke skal betale studieafgift (tuition) i de lande, hvor det findes. En række af aftalerne skal nu fornyes. Med et par enkelte undtagelser, hvor de administrative vanskeligheder har været betydelige, og hvor de studerendes interesse er svundet ind, har universitetet behov for og ønske om at fortsætte samarbejdet med de udenlandske universiteter. I lande, hvor der betales studieafgifter (tuition), og hvor der er tale om nedskæringer på universitetsområdet, vil forhandlingerne om fornyelse af samarbejdsaftalerne imidlertid blive vanskelige. Beklageligvis forekommer disse problemer i forbindelse med universiteter i USA og England, hvor et stort antal af vore studerende ønsker at tilbringe en studieperiode. Begrænsning i antallet af studerende, der kan modtages ved det enkelte udenlandske universitet, kan nødvendiggøre, at Københavns Universitet søger at indgå flere aftaler med universiteter i disse lande. I en periode har Københavns Universitet været tilbageholdende med at indgå yderligere samarbejds- og udvekslingsaftaler trods mange henvendelser med ønsker om samarbejde. Vægten har været lagt på at få de eksisterende aftaler til at fungere, hvilket stort set må siges at være lykkedes, samt at få udarbejdet de helt nødvendige administrative rutiner i forbindelse med udveksling inden for aftalerne, hvilket også trods knappe ressourcer er ved at være tilendebragt. Med den stigende interesse inden for fagene og blandt de studerende for studieophold i udlandet er der nu basis for indgåelse af aftaler med nye lande og universiteter. Nye samarbejdsaftaler er således under forberedelse med universiteter i Portugal, Ungarn, USA (Østkysten), Burkina Faso m.fl. Danske programmer Fra januar 1987 etablerede Undervisningsministeriet en pulje til internationale uddannelsesaktiviteter, Internationaliseringspuljen, hvor institutionerne efter ansøgning kunne få støtte dels til stipendier til studerende inden for kandidatuddannelserne til studie- og praktikophold i udlandet som led i den danske uddannelse, dels til andre internationale aktiviteter (etablering af aftaler, sprogkurser m.v.). Internationaliseringspuljen er siden blevet decentraliseret og udlagt til institutionerne. I 1992 rådede Københavns Universitet over 2,7 mill. kr., heraf ca. 2,1 mill. kr. til stipendier. Internationaliseringspuljen muliggjorde, at 82 studerende i 1991/92, kunne komme på et længerevarende studieophold i udlandet, hvortil kommer at en mindre del af puljen anvendes til supplering af helt utilstrækkelige stipendier fra andre programmer, f.eks. fra Erasmus-programmet. Nordiske programmer Nordplus-programmet (Nordisk Program for Lærere, Uddannelsessøgende og Studerende) blev igangsat i 1989 foreløbig for en 5 årig forsøgsperiode til 1993. Programmet har i 1992 været genstand for en international evaluering, og det forventes at programmet vil fortsætte om end med administrative og andre ændringer. Programmet omfatter mobilitetsstipendier til studerende og lærere inden for netværk, der etableres ved rammeaftaler indgået mellem 2 eller flere universiteter. Ved udgangen af 1992 havde Københavns Universitet indgået 10 sådanne rammeaftaler. Studenterudvekslingen mellem Københavns Universitet og universiteter i de øvrige nordiske lande balancerer ikke. Københavns Universitet modtog således i 1991/92 80 studerende fra de nordiske lande, heraf 45 inden for Nordplus programmet, mens kun 11 studerende herfra rejste til et nordisk land heraf 9 inden for Nordplus programmet. Inden for det nordiske program, The Nordic-Baltic Scholarship Scheme, har Københavns Universitet i 1991/ 92 modtaget 23 studerende m.fl. til studieophold af kortere eller længere varighed. EF-programmer ERASMUS-programmet (European Community Action Scheme for the Mobility of University Students) blev vedtaget i 1987 og igangsat det akademiske år 1987/ 88. Programmet er permanent. I 1989 vedtog ministerrådet en økonomisk ramme for den anden 3-årspcriode 1990/91-1992/93 på i alt 192 millioner ECU. Efter evaluering i 1992 vil beslutning om næste fase i programmet blive truffet i foråret 1993, idet der kun forventes mindre ændringer i retningslinier og i de administrative forhold. Andre aktiviteter 729 Erasmus programmet er det ældste og største af EFprogrammerne. Det omfatter alle fagområder og omfatter fra 1992 ud over EF-landene også de 6 EFTAlande. Foruden til Inter-University Cooperation Programmes (ICP'er) herunder studentermobilitet inden for disse programmer eller netværk, ydes støtte til individuelle kontaktrejser og -besøg for lærere og andre universitetsansatte (Study visits eller STV) til individuel studentermobilitet (»Free Movers«), til intensive kurser, til studieplans- eller kursusudvikling og forskellige supplerende foranstaltninger. L1NGUA-programmet blev vedtaget i 1989 og igangsatjanuar 1990 med et budget på ca. 200 mill ECU for den første 5-årsperiode. Lingua-programmet er fagligt begrænset, idet det retter sig mod sprogfagene eller sprog i kombination med et andet fag, og har til formål at forbedre undervisningen i og beherskelsen af fremmedsprog inden for EF, specielt de mindre talte sprog. Programmet er udelukkende for EF-lande. Det er imidlertid kun en del af indsatsen inden for Lingua-programmet, der retter sig mod universiteterne og de højere læreanstalter. At forbedre efter- og videreuddannelsen af fremmedsprogsundervisere indbefatter således også lærere inden for primær og sekundær uddannelse og ikke blot inden for de teoretiske uddannelser, men også inden for erhvervsuddannelserne. Inden for Lingua-programmets aktion II gives støtte til interuniversitære samarbejdsprogrammer og udveksling af studerende og lærere ved de videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på undervisning i og indlæring af EF-sprog. Bortset fra den faglige specifikation er retningslinierne for aktion 11 identiske med Erasmus-programmets, og denne del af Linguaprogrammet administreres derfor sammen med Erasmus- programmet. I 1991/92 modtog 122 studerende fra Københavns Universitet (inden for ICP'er eller som Free Movers) støtte til et studieophold inden for Erasmus- eller Lingua- programmerne, og Københavns Universitet modtog 77 europæiske studerende. I 1992/93 forventes det antal studerende fra Københavns Universitet, der modtager et Erasmus- eller Lingua-stipendium, at stige til ca. 175 studerende. Københavns Universitet deltog i 1991/92 i 38 ICP'er og deltager i 1992/93 i 48 ICP'er. For 1993/94 er indsendt 64 ansøgninger med deltagelse fra Københavns Universitet. TEMPUS-programmet (Trans-European Mobility Scheme for University Studies) er EF's program for uddannelsessamarbejde og udveksling med lande i Central- og Østeuropa. Bortset fra SNG deltager nu alle central- og østeuropæiske stater, incl. de 3 baltiske stater i Tempus. Programmet blev vedtaget i maj 1990 og iværksat fra 1990/91.1 1991/92 fik 23 studerende fra Østeuropa støtte som Free Movers og i 1992/93 har foreløbig 10 studerende fået støtte til studieophold ved Københavns Universitet. Københavns Universitet deltager i 1992/93 i 13 Joint European Programmes (JEP'er). For 1993/94 er indsendt 16 ansøgninger om tilskud til programmer med deltagelse fra Københavns Universitet. Københavns Universitet deltager i andre EF-programmer, bl.a. i COMETT-programmet (Community Action Programme for Education and Training for Technology), hvor universitetet deltager i et enkelt netværk, University-Enterprise Training Partnership (UETP), og i EC-ASEANScholarship Programme. Andre aktiviteter Den internationale forening, bestående af en kreds af danske studerende — især studerende der har været på studieophold eller planlægger studieophold i udlandet - har ved frivillig indsats bistået det internationale kontor med modtagelsen og integration af de udenlandske studerende ved Københavns Universitet. Tilsvarende indsats ydes af medlemmerne af faglige foreninger inden for flere fag. Det er håbet, at dette samarbejde kan blive udbygget i det kommende år og vil omfatte flere fag og fagområder. Det lykkedes atter i 1992 værelsesformidlingen ved det internationale kontor at skaffe bolig til de indkommende studerende, som ønskede det. Udvekslingsstuderende på længerevarende ophold kan i en vis udstrækning få kollegieværelse, mens hovedparten anvises private værelser enten gennem efterhånden faste kontakter med udlejere eller ved fremleje af danske studerende, der skal på studieophold i udlandet. I 1992 var det imidlertid nødvendigt at annoncere efter værelser. Udenlandske studerendes introduktion til det universitet, de gæster, og til landets sprog og kultur kan organiseres på flere måder. Ved nogle universiteter sker denne introduktion inden for rammerne af ét kursus, et sprogkursus, der så rummer elementer af orientering og indføring i samfunds- og kulturforhold. Ved Københavns Universitet er valgt den løsning, at opdele i 3 aktiviteter: Orientering, Danskkurser og kurser i Dansk kultur og samfund. Herved skulle det blive lettere for de udenlandske studerende at vælge efter behov og tid. Ved begyndelsen af hvert semester afholdes således orienteringsmøder for forskellige kategorier af nye, udenlandske studerende omfattende en introduktion til Københavns Universitet og studieforholdene, oplysninger om praktiske forhold m.v. Ved nogle fakulteter og fag arrangeres nu egne modtagelser og orienteringsmøder, og det forventes i det kommende år at indhold og placering af disse møder, der afholdes centralt og decentralt, vil blive koordineret. 730 Internationalt samarbejde og udveksling Danskkurser for udenlandske studerende gennemføres efter en fast plan og med 3 typer af kurser; et 3- dages kursus, et 3-ugers kursus og et 2 måneders kursus. Efter behov gennemføres 3-dages kurset, »Survival- Kit-Danish«. Det intensive 3-ugers kursus gennemføres før semesterstart d.v.s. i januar og i august, og sommerkurset på 8 uger afholdes fra slutningen af juni til slutningen af august. Deltagelsen i kurserne er stor: i januar deltog 40, i 8-ugers kurset deltog 14 og 87 deltog i 3-ugers kurset i august. Af de i alt 141 deltagere i danskkurserne var 27 fra andre institutioner i hovedstadsområdet m.m., idet kurserne er åbne for andre institutioners gæstestuderende mod betaling. Kurserne er fagligt meget tilfredsstillende, resultaterne er gode og de udenlandske deltagere er særdeles tilfredse med danskundervisningen. Hvert semester afholdes endelig et kursus i dansk kultur og samfund. Såvel dette kursus som danskkurserne afholdes i samarbejde med og ved lærere fra det humanistiske fakultet. Ikke alle udenlandske studerende kan imidlertid deltage i universitetets undervisning på dansk. Det er derfor af stor betydning for universitetets muligheder for at modtage udenlandske studerende, at der efterhånden er et rimeligt udbud af regulære universitetskurser, som afholdes på engelsk. Hvert semester afholdes således 50-60 kurser på engelsk inden for et bredt udsnit af fagene. Nogle er enkeltstående kurser, mens andre indgår i et fuldt studieprogram for 1 eller 2 semestre, f.eks. inden for teologi, jura, odontologi og elektrofysik. Før hvert semester udgives en oversigt over disse fremmedsprogede kurser. Som sproglig forberedelse for danske studerende, der skal på studieophold i udlandet gennemføres i august måned særlige sprogkurser, 3-ugers intensive kurser i 5 sprog: engelsk, fransk, italiensk, spansk og tysk. Disse sprogkurser kan med fordel kombineres med intensive kurser ved det fremmede universitet umiddelbart før semestrets start. I august 1992 deltog i alt 91 studerende i de 5 kurser, heraf 20 studerende fra andre institutioner i hovedstadsområdet. Også disse kurser er mod betaling åbne for studerende fra andre institutioner i hovedstadsområdet. Den øgede internationale aktivitet inden for fakulteter og fag afspejler sig bl.a i, at der nu inden for alle fakulteter og fagområder er oprettet internationale udvalg. En arbejdsgruppe blev i 1992 nedsat af universitetsdirektøren med den opgave at overveje organiseringen af det internationale arbejde ved Københavns Universitet, herunder også arbejdsdeling, gensidig information og samarbejde mellem det centrale niveau, universitetets internationale udvalg, det internationale kontor m.fl. og det decentrale niveau, fakulteter og fag.