Akademiske grader og prisopgaver

Æresdoktorer 685
Æresdoktorer
Howard V. Hong
Doctor theologiae honoris causa
Howard V. Hong tildeltes graden for sit livslange arbejde
med udbredelse af kendskabet til Søren Kierkegaards
tanker i den engelsksprogede verden og hans
oversættelser af Kierkegaards værker, der udmærker
sig ved et bevidst forsøg på at overføre Kierkegaards
specielle stil og sprog til engelsk.
Raymond Illsley
Doctor medicinae honoris causa
Raymond Illsley tildeltes graden for sin omfattende
medicinsk-sociologiske forskning vedrørende forskelle
i helbred for forskellige socialgrupper samt hans forskning
inden for aldring, ældre og ældrepolitik.
Æresdoktorer
Tomas Hokfelt
Doctor medicinae honoris causa
Tomas Hokfelt tildeltes graden for sin forskning og
metodeudvikling indenfor specielt hjernens og det perifere
nervesystems monoaminosystemer. Der har været
nær kontakt mellem ham og Københavns Universitet
specielt med peptid-forskningsgrupper, hvilket
har betydet meget for forskning på dette område på
Københavns Universitet.
•^1 RoySchafer
Doctor philosophiae honoris causa
Roy Schafer tildeltes graden for sit epokegørende arbejde
med udviklingen af en psykoanalytisk inspireret
forståelse og fortolkning af psykologiske personlighedsundersøgelser
og disses anvendelse, hvilket har
haft stor betydning også for dansk psykologisk forskning.
Yderligere repræsenterer hans seneste værker
fra 1976-92 en original og hermeneutisk fornyelse af
psykologiens metateori og sprog.
Æresdoktorer 687
William C. Stokoe
Doctor philosophiae honoris causa
William C. Stokoe tildeltes graden for sit epokegørende
videnskabelige arbejde vedrørende tegnsprog og
hans generelle lingvistiske forskning, der også har omfattet
forskning og publikationsvirksomhed ved Københavns
Universitet, hvilket har været til stor inspiration
for dansk forskning.
(Foto: Lynn Johnsen)
John J. Ohala
Doctor philosophiae honoris causa
John J. Ohala tildeltes graden for sit omfattende videnskabelige
arbejde vedrørende eksperimentel fonetik
og fonologi, som har været til stor gavn og inspiration
også for Københavns Universitet, hvortil han har
været knyttet flere gange.
688 Akademiske grader og prisopgaver
Undervisningspris
Erik Aschengreen
Lektor, dr. phil. Erik Aschengreen underviser i dansens
æstetik og historie ved Institut for nordisk Filologi,
og det gør han med en sådan kvalitet og inspirationskraft,
at en lang række studerende indstiller ham
til at modtage årets Harald. Hans undervisning bliver
karakteriseret som velorganiseret, levende i sin form,
åben overfor andre synsvinkler end underviserens egne,
egnet til at aktivere de studerende og til at stimulere
deres selvtillid.
Et særligt krydderi ved Aschengreens undervisning
er hans initiativer til at invitere gæstelærere til at behandle
dagens aktuelle emner, f.eks. lærere fra beslægtede
fag. Her er Aschengreen selv til stede, så studenterne
føler, at han lever med i alle undervisningens faser.
Og så er fænomenet og ildsjælen Erik Aschengreens
pædagogiske kvaliteter jo velkendte langt udenfor universitetets
cirkler; han er om ikke førstedanser så i al
fald førsteformidler, når det gælder at placere dansen i
et historisk og kulturhistorisk perspektiv. En ny udgave
af tobindsværket »Balletbogen« udkom i november
1992, skrevet af Erik Aschengreen og Ole Nørlyng.
(Foto: Rigmor Mydtskov)
Ph.d.grader
Der blev i 1992 tildelt 122 ph.d.grader:
Det teologiske Fakultet 0
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 10
Det lægevidenskabelige Fakultet 16
Det humanistiske Fakultet 23
Det naturvidenskabelige Fakultet 73
Oplysninger om forfatternes navne og afhandlingernes
titler findes i forbindelse med det pågældende
fakultets beretning.
Ph.d.studerende
Der var pr. 1. september 1992 registreret ialt 941
ph.d.studerende:
Det teologiske Fakultet 24
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 59
Det lægevidenskabelige Fakultet 265
Det humanistiske Fakultet 186
Det naturvidenskabelige Fakultet 407
Prisopgaver indleveret
Der blev i år indleveret 31 besvarelser af universitetets
prisspørgsmål, der blev udskrevet i 1990. Af disse belønnedes
20 med universitetets guldmedalje og 10 med
universitetets sølvmedalje.
Titler og forfatternavne på de belønnede besvarelser
findes umiddelbart efter de enkelte fakulteters dekanberetning.
Prisspørgsmål udskrevet i 1992
Følgende prisspørgsmål blev udskrevet i forbindelse
med universitetets årsfest i 1992:
Det teologiske Fakultet
Gammel Testamente: Den historiske tradition hos Deuterojesaja.
Ny Testamente: Apostlenes Gerninger som antik historieskrivning.
Prisspørgsmål 689
Systematisk Teologi:
A. Martin Luthers opgør med skolastikken med særligt
henblik på forholdet mellem natur og nåde.
B. Prædestinationslæren hos F. Schleiermacher og K.
Barth.
C. Den luthersk-ortodokse dialog med særligt henblik
på forholdet mellem justificatio de fide og theosis.
D. E. Levinas' filosofi set i forhold til den fænomenologiske
tradition.
E. Med udgangspunkt i »Afsluttende uvidenskabelig
efterskrift« ønskes en redegørelse for begrebet om
det etiske i Søren Kierkegaards forfatterskab.
F. Forholdet mellem Søren Kierkegaards taler og
samtidens prædiketradition med særligt henblik
på LP. Mynsters prædikener.
G. Dansk begravelseskultur i teologisk belysning.
Kirkehistorie:
A. Fortolkning af Augustins De Civitate Dei i dette
århundrede.
B. Dansk-amerikansk salmedigtning og salmesang i
perioden 1875 til 1925.
C. Niels Hemmingsens homiletik.
D. De sydafrikanske kirkers syn på apartheidpolitikken
og deres rolle ved dens afvikling. Det forudsættes,
at der indgår 2 å 3 kirkesamfund i undersøgelsen.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Retsvidenskab A: Suverænitetsbegrebets udvikling og
betydning i folkeretten. Der ønskes en redegørelse for
suverænitetsbegrebets oprindelse og betydning i moderne
folkeret samt en analyse af dets funktion. Besvarelsen
kan eventuelt begrænses til enkelte folkeretlige
problemstillinger.
Retsvidenskab B: Der ønskes en komparativ redegørelse
for konkurrencelovgivningen i Danmark og i de
større europæiske lande og dens forhold til EF-reglerne
på området (EØFTart. 85 og 86 m.v.).
Retsvidenskab C: Avancebeskatning.
Retsvidenskab D: Alternative, ikke-lægelige, behandlingsformer
i forvaltningsretlig og strafferetlig belysning.
Statsvidenskab A: Der ønskes en redegørelse for anvendelsen
af økonometriske modeller under transformation
fra planøkonomi til markedsøkonomi.
Statsvidenskab B: Der ønskes en analyse af årsagerne til
og virkningerne afde store tab og den ringe indtjening,
der har kunnet konstateres i de danske finansielle virksomheder
i de senere år. Det vil være ønskeligt, hvis
besvarelserne belyser samspillet mellem den samfundsøkonomiske
udvikling og forholdene i den finansielle
sektor.
Statsvidenskab C: Forhandlinger på arbejdsmarkedet
og teorien om gentagne spil.
Statsvidenskab D: Liberalisering af udenrigshandel
som vækstfremmende faktor i lyset af teorien om endogen
vækst.
Statskundskab A: En vurdering — ud fra et politologisk
perspektiv - af nogle centrale sider af 1953-grundloven
i lyset af de senere års erfaringer og teoretiske
diskussioner.
Statskundskab B: En diskussion af EF's institutionelle
udvikling ud fra forskellige opfattelser af konstitutionalisme
og demokrati.
Antropologi A: Der ønskes en diskussion af AIDS som
social og kulturel udfordring - under inddragelse af
nyere antropologisk teori.
Antropologi B: Der ønskes en diskussion af de særlige
metodologiske problemer, der knytter sig til studiet af
komplekse kulturprocesser.
Det sundhedsvidenskabelige Fakultet
Ældrebefolkningens sundhedstilstand A: En beskrivelse af
ældres orale sundhedsproblemer og disses betydning
for livskvaliteten.
Ældrebefolkningens sundhedstilstand B: En beskrivelse af
det danske samfunds holdninger og ændringer i disse
overfor syge, ældre mennesker.
Ældrebefolkningens sundhedstilstand C: En beskrivelse af
motoriske problemer og disses patofysiologiske baggrund
hos ældre.
Ældrebefolkningens sundhedstilstand D: En beskrivelse af
insulinresistensens betydning for kardiovaskulære
sygdomme hos ældre.
Ældrebefolkningens sundhedstilstand E: En beskrivelse af
psykiske lidelser og disses årstidsvariation hos ældre.
Ældrebefolkningens sundhedstilstand F: En beskrivelse af
betydningen af fysisk træning for knoglevævets styrke/
mineralindhold hos ældre.
Det humane genom A: En beskrivelse af mulighederne
for somatisk genterapi.
690 Akademiske grader og prisopgaver
Det humane genom B: En beskrivelse af de etiske aspekter
af udforskningen af det humane genom, herunder
problemerne omkring straffesager, ansættelses- og forsikringsspørgsmål.
Del humane genom C: En beskrivelse af betydningen af
udforskningen af det humane genom for den genetiske
rådgivning.
Det humane genom D: En beskrivelse af en eller flere genetiske
markører i det humane genom i relation til udvalgte
diagnoser.
Det humanistiske Fakultet
Nordisk Filologi A: Litteraturformidling i dansk tv.
Der ønskes en historisk og aktuel analyse af karakteristiske
danske litteraturprogrammer og -genrer i tv
(bogmagasiner, interviews, forfatterportrætter og andre
debat- og præsentationsprogramformer). I analysen
skal indgå refleksioner over form, indhold, selektionsprincipper,
målgrupper og formidlingsmetoder.
Vægten lægges på udviklingen efter 1980 med sideblik
til erfaringer fra udenlandsk tv.
Nordisk Filologi B: Der ønskes en redegørelse for og
vurdering af den internationale identitets betydning
for forskellige kategorier af minoriteter med inddragelse
af konkrete eksempler, gerne relateret til danske
forhold.
Nordisk Filologi C: Der ønskes en analyse af et afgrænset
stednavnekorpus, f.eks. gadenavne, gårdnavne eller
marknavne. Analysen skal som et minimum omfatte
ordinventar, dannelsesmåde og mulige navngivningsmotiver.
Engelsk A: Der ønskes en oversættelseskritisk redegørelse
for problemer i forbindelse med fordanskning af
Alice in Wonderland samt evt. andre værker af Lewis
Carroll.
Romansk Filologi C: Der ønskes en analyse af de regionalistiske
tendenser i ét eller flere af de romansksprogede
lande.
Latin: Ovid i det 20. århundredes forskning.
Litteraturvidenskab A: Der ønskes en læsning af et eller
flere hovedværker inden for den klassiske modernisme
i lyset af nyere litteraturteori, gerne sammenholdt
med den historiske tradition for at læse modernismen.
Litteraturvidenskab B: Romantikkens aktualitet? Der
ønskes en behandling af aspekter af europæisk romantisk
litteraturopfattelse samt af et eller flere eksempler
på dennes rolle i det 20. århundrede.
Litteraturvidenskab C: Montage og collage som formprincipper
i moderne kultur.
Historie A: Middelalderlige (ca. 600-ca. 1500) skattefund
som kilde til den økonomiske udvikling. Besvarelsen
kan afgrænses territorialt og/eller kronologisk.
Historie B: En socialhistorisk undersøgelse af bønder i
den lokale forvaltning (herredsfogder, sognefogder,
skovfogder etc.) i 1600- og 1700-årene.
Samtidshistorie: Danmark og det europæiske samarbejde
fra 1972.
Økonomisk Historie: Problemer, debat og lovgivning
vedrørende forurening og andre fysiske miljøproblemer,
som danske industrivirksomheder rejste for den
omgivende befolkning i perioden 1870-1940.
Forhistorisk arkæologi: Der ønskes en moderne analyse
af en eller flere stenalderbopladser.
Klassisk arkæologi: En analyse af et eller flere selvvalgte
gravkomplekser fra den orientaliserede/arkaiske periode
i middelhavsområdet.
Engelsk B: Der ønskes en analyse og vurdering af Graham
Greenes romankunst med inddragelse af den relevante
foreliggende forskning.
Romansk Filologi A: Regionalisme og sprog. Der ønskes
en redegørelse for sprogsituationen set i relation
til kulturelle, sociale og/eller politiske spændingsfaktorer
i et regional- eller minoritetssamfund inden for
det romanske sprogområde.
Romansk Filologi B: Videnskabelig/essayistisk tale og
litterær tale: En retorisk undersøgelse af deres indbyrdes
påvirkning, samt de filosofiske og aæstiske implikationer
deraf- indenfor et romansksproget forfatterskab.
Kunsthistorie A: Stilbegrebet i nyere kunstteori.
Kunsthistorie B: Det ideale landskab. Der ønskes en
analyse af denne genre i maleriet, herunder en diskussion
af den væsentlige litteratur om emnet. Vægten i
analysen kan efter eget ønske lægges på historiske,
kunstteoretiske eller formelle tilgange, og forståelsesrammen
således omfatte de forhold, kandidaten selv
finder væsentlige.
Kunsthistorie C: »Jeg er en sender«. Joseph Beuys' betydning
for tysk kunst efter ca. 1960.
Teatervidenskab: Teoretisk teaterreception. En redegørelse
for publikums psykologiske position ved interakPrisspørgsmål
691
tion med teaterbilledet belyst ud fra psykoanalysen og
med en receptionsteoretisk indgangsvinkel.
Filmvidenskab: Der ønskes en redegørelse for genreforhold
i populærfilmens og populærfiktionens store publikumssucceser
inden for perioden 1982-92.
Musikvidenskab A: Dansk opera 1910-1950.
Musikvidenskab B: Karlheinz Stockhausens rolle i den
musikalske modernisme efter 2. verdenskrig.
Nærorientalske oldtidskulturer: Der ønskes en analyse af
begrebet rituel adfærd med udgangspunkt i arkæologisk
og/eller tekstligt materiale fra den nære Orient.
Kinesisk: Kinesiske holdninger til moral og/eller individet
som den kommer til udtryk i udvalgte tekster,
fortrinsvis fra den sene kejsertid.
Japansk: Et vigtigt aspekt af japansk dagligliv i nutiden.
Psykologi A: Skizofreni. Biologiske, indlæringsmæssige
og psykosociale perspektiver.
Psykologi B: Autisme. Biologiske, indlæringsmæssige
og sociale perspektiver.
Psykologi C: Forskelle og ligheder mellem kreative og
patologiske tankeprocesser.
Psykologi D: Skematiske forståelsesmønstre. Med udgangspunkt
i nyere kognitionsforskning ønskes der en
teoretisk, empirisk eller beregningsmæssig undersøgelse
af kognitive skemata.
Psykologi E: Der ønskes en undersøgelse af forskellige
repræsentationsformer for tidslig ordning af hændelser
og forløb, i særdeleshed sådanne, der muliggør
etablering af ordnede relationer mellem forskellige
omfang af tidshorisonter og fastholdelse af såvel cykliske
som linære tidsforhold indenfor personlig, biografisk
tid. Undersøgelsen må omfatte mindst 2 af følgende:
a) en kulturhistorisk belysning
b) en empirisk fænomenologisk belysning af temporale
skemata
c) en design-orienteret belysning, der f.eks. inddrager
nye muligheder for 3-dimensionel modellering,
samt evt. farve- og lydanvendelse og kinematiske
symboler.
Almen og anvendt Sprogvidenskab: Samspillet mellem
motorisk- og kommunikativ udvikling — såvel normal
som afvigende - ønskes belyst.
Det naturvidenskabelige Fakultet
Astronomi: Der ønskes en kritisk diskussion af status
vedrørende teoretiske modeller for Mælkevejssystemets
udvikling. Herunder ønskes beskrevet såvel sådanne
hovedtræk, der kan betragtes som relativt sikre,
som andre, hvor forbedrede observationer behøves.
Fysik: Time machines and causality in General Relativity
(ønskes besvaret på engelsk).
Astrofysik: A critical review of methods and results in
investigations of the angular anisotropy of the cosmic
microwave background as a diagnostic of cosmological
models (ønskes besvaret på engelsk).
Botanik A: En diskussion af begrebet naturskov.
Botanik B: Begrebet mindste levedygtige populationsstørrelse
(minimum viable population) i forbindelse
med planters specification og extinction.
Geologi: Der ønskes en petrogetisk analyse af et bjergartskompleks.
Geologi/PaUontologi: Et vertebratmateriale (repræsenterende
fx en fiske- eller tetrapodgruppe) fra mesozoiske
aflejringer ønskes palæontologisk bearbejdet og
komparativt evalueret i forhold til palæozoiske og recente
former inden for den pågældende vertebratgruppe.
De fylogenetiske forhold inden for gruppen ønskes
diskuteret ud fra morfologiske karakterer suppleret
med observationer opnået gennem ny analysemetodik
anvendt på fossilt og/eller recent materiale.
Kemi: Periodiske oscillationer og kaotiske svingninger
er konkrete udtryk for dynamiske strukturer, der kan
eksistere i koncentrationsrummet for komplekse kemiske
reaktionssystemer. Modeller for reaktionssystemer
kan i mange tilfælde beskrive sådanne strukturer
approksimativt, selv hvis de kun modtager en lille del
af de specier og de reaktionstrin, der indgår i det kemiske
system. Der ønskes en oversigt over de metoder,
der har været anvendt til sådanne reduktioner af modeller
for komplekse kemiske reaktionssystemer med
henblik på kvalitativ eller kvantitativ beskrivelse af de
eksperimentelle observationer samt over eksperimentelle
metoder, der kan anvendes ved udvælgelse af
hvilke specier, der er essentielle for en model.
Matematik: Der ønskes en redegørelse for teorien for
normale p-udvidelser af legemer af karakteristik 0
med særligt henblik på indlejringsproblemer med cyklisk
kerne. Fremstillingen ønskes belyst ved eksplicitte
eksempler.
Datalogi A: Opgaven er at undersøge og diskutere er692
Akademiske grader og prisopgaver
faringer med brug af edb i undervisningen inden for en
udvalgt del af det almene uddannelsessystem, fx begrænset
til et eller flere fag i den danske gymnasieskole
eller folkeskole.
Motivering for opgaven; Siden begyndelsen af
1970'erne er der fra mange sider udtrykt forventninger
om, at undervisningen i de fleste fag vil kunne forbedres
væsentligt ved brug af edb som hjælpemiddel. Både
i Danmark og andre højt industrialiserede lande er
der gennem mere end tyve år investeret meget store
midler i forsøg på at realisere visioner om datamatstøttet
undervisning. Inden for afgrænsede felter kan
der findes eksempler på en succesrig indsats, som typisk
da har været båret af særligt engagerede lærere, i
samarbejde med edb-kyndige. Set fra opgavestillerens
synsvinkel forekommer resultaterne af den samlede
indsats imidlertid ret pauvre. Ganske vist er der i de
senere år anskaffet meget edb-udstyr på skolerne, men
der savnes undersøgelser af, om det rent faktisk har
gavnet undervisningen. Når tyve års forsknings- og
udviklingsvirksomhed også internationalt set har givet
så forholdsvis beskedne resultater, er det tegn på,
at indsatsen i vid udstrækning har været baseret på
urealistiske opfattelserom (1) datamatbaserede værktøjers
muligheder og begrænsninger; og (2) hvad der
for elever og lærere er afgørende for, at et undervisningsforløb
lykkes. Diskussion heraf kan føre opgavebesvareren
ind i mere dybtgående overvejelser af,
hvad undervisning og datamaskiner egentlig er.
Datalogi B: Udvikling af en ny parallel numerisk algoritme
som evalueres dels teoretisk og dels i praksis ved
implementation og afprøvning, eventuelt sammenligning
med kendte algoritmer.
Datalogi C: Udvikling af en parallel metode til løsning
af et specifikt videnskabeligt eller teknisk problem.
Metoden skal evalueres og afprøves grundigt. I alle
tilfælde lægges der vægt på, at teoretisk og praktisk
arbejde danner en afrundet helhed.
Datalogi D: Opgavens formål er at udvikle et statisk
typet programmeringssprog med højereordens parametriserede
moduler, det vil sige moduler, der kan parametriseres
på parametriserede moduler og kan producere
parametriserede moduler. Særligt ønskes en
redegørelse for begrebet deling af typer og strukturer.
En formel definition af det givne sprog ønskes udviklet,
gerne i form af en strukturel operationel semantik.
Der vil blive lagt vægt på at valg, der træffes under
udvikling af sproget, motiveres og at alternativer diskuteres.
Selvom sproget ikke behøver at være et fuldstændigt
programmeringssprog, skal der argumenteres
for at sprogets begreber er nyttige og at de kan
implementeres.
Der vil blive lagt vægt på at det bevises matematisk,
at sproget besidder vigtige egenskaber såsom at det
opretholder en adskillelse mellem statisk og dynamisk
evaluering.
Datalogi E: Rygsækproblemet tilhører klassen af »hårde
« heltalsprogrammeringsproblemer. Trods dets
simple struktur henstår adskillige spørgsmål i den sammenhæng
stadig ubesvarede. Selv om rygsækproblemer
kan løses i pseudopolynomiel tid ved dynamisk
programmering vil diverse eksponentielle søgealgoritmer
ofte udvise en bedre gennemsnitsopførsel. Med udgangspunkt
i den nyeste litteratur ønskes en analyse
og vurdering af algoritmisk værktøj til løsning af såvel
rygsæk- som beslægtede problemer efter forfatterens
valg. Desuden ønskes forslag til nye algoritmiske principper,
evt. suppleret med komparative undersøgelser.
Geofysik: Monte Carlo metoder og deres anvendelse
til optimering og til analyse af inverse problemer. Der
ønskes en redegørelse for teorien bag eksisterende
Monte Carlo metoder, baseret på Markov processer.
Der tænkes her specielt på Monte Carlo metoder, der
bygger på analogier til statistisk mekanik og til genetik.
Den teoretiske redegørelse ønskes ledsaget af et vist,
begrænset eksempelmateriale, der belyser anvendelser
af Monte Carlo metoder i optimering og til analyse
af inverse problemer inden for fysikken eller geofysikken.
Doktorer
I 1992 har der fundet 80 ordinære doktorpromoveringer
sted. Der blev tildelt 1 sociologisk, 1 statsvidenskabelig,
61 medicinske, 8 filosofiske og 9 naturvidenskabelige
doktorgrader.
Doctor sociologiae
Mag. et lic. scient. soc. Jacob Hilden Winsløw
forsvarede den 7. februar 1992 sin afhandling:
»Videnskabelig Hverdag — en sociologisk undersøgelse
af forholdet mellem praksis og selvforståelse i
empiriske videnskaber« for den sociologiske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor pol. dr. Erik Allardt
og docent dr. jur. Flemming Balvig. Af tilhørerne
opponerede: Luftkaptajn Oluf Hussted og lic. phil. et
mag. scient. soc. Øyvind Larsen.
Graden blev konfereret den 17. februar 1992.
Selvbiografi: ]ens Jacob Benignus Hilden Winsløw.
Født 9. februar 1951 i Helleruplund sogn. Master of
Science i medicinsk demografi (1977, University of
Doktorer 693
London), magister i sociologi (1979, Københavns
Universitet) og licentiat i sociologi (1985, Københavns
Universitet). Nuværende stilling: Arbejdsløs.
Disputatsarbejde: Arbejdet blev påbegyndt i 1983
og er siden 1985 udført på Kriminalistisk Institut ved
Københavns Universitet under en række kortere
fondsansættelser på andre projekter. 1986-1988 blev
arbejdet finansieret af Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd (projektet »Den sociologiske profession,
den sociologiske betragtningsmåde, og socialpolitikken
«, j.nr. 14-4415).
Doctor politica
C and. mag. Flemming Mikkelsen
forsvarede den 3. april 1992 sin afhandling;
»Arbejdskonflikter i Skandinavien 1848-1980« for
den statsvidenskabelige doktorgrad.
Officielle opponenter var professor Bernt Schiller
og professor Goran Therborn. Af tilhørerne opponerede
professor Niels Thomsen og lektor Niels-Henrik
Topp.
Graden blev konfereret den 24. april 1992.
Selvbiografi: Flemming Mikkelsen. Født den 18. juni
1946 i København. Gand.mag. (historie og samfundsfag;
Københavns Universitet) 1976. Værende stilling:
Stipendiat, Institut for Organisation og Arbejdssociologi
(IOA), Blågårdsgade 23B.
Disputatsen, Arbejdskonflikter i Skandinavien
1848-1980, giver med baggrund i et omfattende historisk
kildemateriale en udførlig analyse af strejke- og
lockout udviklingen i Danmark, Sverige og Norge i perioden
fra midten af forrige århundrede til i dag.
Den overordnede problemstilling har været at undersøge,
hvorledes ændringer i produktionsstrukturen,
de økonomiske konjunkturer, arbejdernes og arbejdsgivernes
organisering, det fagretlige system samt
forskydninger i den politiske magtstruktur har påvirket
konfliktaktiviteten. Som noget særligt kortlægges
de mange konfliktbølger, der har præget arbejdsmarkedet
fra århundredskiftet og frem til anden verdenskrig,
ligesom strejkeopsvinget efter 1968 er blevet underkastet
en detaljeret undergang. Det er afhandlingens
hovedtese, at organiseringen og i særdeleshed interaktionen
mellem organiserede grupper og klasser
giver den bedste forklaring på udviklingen i konfliktstrukturen.
Disputatsen redegør for ligheder og forskelle i de
skandinaviske landes konfliktmønster. Disse erfaringer
sammenholdes herefter med resultaterne fra den
internationale historiske og teoretiske litteratur, som
gør det muligt at placere det særegne skandinaviske
konfliktmønster i et større europæisk perspektiv.
Doctores medicinae
Cand. med. Tove Agner
forsvarede den 27. maj 1992 sin afhandling:
»Nominative measuring methods for the investigation
of irritant patch test reactions. A study of patients
with hand exzema, atopic dermatitis and controls« for
den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, med. dr. Jan
Wahlberg og professor, dr. med. Torkil Menné. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 9. juni 1992.
Selvbiografi: Tove Agner. Født 29. januar 1956 i København.
Cand. med. 1982, sommer, Københavns
Universitet. 1. reservelæge Dermatologisk afd. KAS
Gentofte.
Disputatsarbejdet: »Noninvasive measuring methods
for the investigation of irritant patch test reaction
«. Irritativt kontakteksem er en hyppigt forekommende
lidelse. Formålet med afhandlingen har været
at 1) karakterisere en standardtest til undersøgelse af
hudirritation, 2) at evaluere udvalgte noninvasive målemetoder
til undersøgelse og kvantitering afirritative
hudreaktioner, samt 3) at undersøge hudens reaktivitet,
defineret som respons på et irritativt stimulus, under
varierende fysiologiske og patofysiologiske forhold.
Som standardtest anvendtes epikutantest med
natriumlaurylsulfat. Følgende noninvasive undersøgelsesmetoder
anvendtes: Måling af transepidermalt
vandtab med evaporimetri, måling af hudens blodgennemstrømning
med laser Doppler flowmetri, måling
af stratum corneums hydreringsgrad med elektrisk
konduktans, måling af hudfarve med kolorimetri
og måling af hudtykkelse med ultralyd A-scan.
I de indledende studier er standardtesten evalueret,
intra- og interindividuel variation på resultatet af testen
fastlagt, målemetoderne evalueret. Fysiologiske
variable er belyst: En årstidsbetinget variation med
øget hudreaktivitet vinter sammenlignet med sommer
blev fundet, ligesom der hos kvinder blev påvist en
variation i relation til menstruationscyklus.
Basale fysiologiske forhold samt hudreaktivitet undersøgtes
på klinisk normal hud hos personer med
håndeksem, personer med atopisk dermatitis og kontrolpersoner.
En sammenhæng mellem forhøjet basalt
transepidermalt vandtab og øget hudreaktivitet påvistes,
og ligeledes fandtes en sammenhæng mellem lys
hud og øget hudreaktivitet. Personer med håndeksem
havde signifikant lysere og tyndere hud end kontrolgruppen,
og personer med atopisk dermatitis havde
øget basalt vandtab gennem epidermis sammenlignet
med kontrolpersoner. Øget hudreaktivitet fandtes hos
personer med aktivt eksem og hos personer med atopisk
dermatitis.
Undersøgelserne belyser og påviser således faktorer,
der betinger øget hudreaktivitet. Øget viden om694
Akademiske grader og prisopgaver
kring dette kan anvendes i forebyggelsen af irritativt
kontakteksem, der ofte kan udvikle sig til en langvarig
og undertiden permanent tilstand.
Lektor Lars Andersen
forsvarede den 14. maj 1992 sin afhandling:
»Morfologiske parametre for peptiderge neuroners
sekretoriske aktivitet. En kvantitativ lys- og elektromikroskopisk
undersøgelse af de neurosekretoriske
celler i det supraoptico-neurohypofysære system hos
rotten« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr. med. Hans
Jørgen Gundersen og professor, med. dr. Kjeld Møllgård.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 22. maj 1992.
Selvbiografi: Lars Andersen. Født 8. maj 1933 i København.
Lægevidenskabelig embedseksamen januar
1961, København. Nuværende stilling: Lektor, Medicinsk-
anatomisk Institut C, Københavns Universitet.
Disputatsarbejdet: »Morfologiske parametre for
peptiderge neuroners sekretoriske aktivitet«. En kvantitativ
lys- og elektronmikroskopisk undersøgelse af
det supraoptico-neurohypofysære system hos rotten.
Arbejdets formål er angivelse af morfologiske kriterier
for peptiderge nervecellers sekretoriske aktivitet.
Som genstand for undersøgelsen er det nærliggende
at vælge de i forvejen mest udførligt undersøgte celler
af denne type, nervecellerne i det supraoptico-neurohypofysære
system hos rotten. To krav skal opfyldes
samtidigt: 1) Fikseringen må ikke påvirke cellernes sekretoriske
aktivitet, og 2) cellernes sekretoriske aktivitet
skal kunne undertrykkes til et minimum. En metode,
som opfylder disse 2 krav, er udviklet, og der er
opnået lys- og elektronmikroskopiske billeder af peptiderge
nerveceller med meget lille, normal og høj sekretorisk
aktivitet.
Allerede kendte og nyudviklede metoder til kvantitativ
billedanalyse er anvendt til beskrivelse af den sekretoriske
påvirkning af morfologien. Undersøgelserne
er især centreret om kernelegemerne og sekretkornene,
da deres morfologi og antal tydeligt bliver påvirket
af den sekretoriske aktivitet, og forandringerne kan
beskrives kvantitativt.
De opnåede resultater giver bedre mulighed for på
morfologisk grundlag at vurdere peptiderge nervecellers
sekretoriske aktivitet.
Læge, lic. med. Christian Avnstorp
forsvarede den 27. november 1992 sin afhandling:
»Cement Eczema. An Epidemiologicai Intervention
Study« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr. med. Klaus
Ejner Andersen, lektor, overlæge, dr. med. Finn Gyntelberg
og professor, dr. med. Jørgen Søndergaard. Af
tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 3. december 1992.
Selvbiografi: Christian Avnstorp. Født 8. oktober 1952
i København. Cand. med., sommeren 1979, Københavns
Universitet. Lic. med., sommeren 1983, Københavns
Universitet. Nuværende stilling: Speciallæge,
Hudklinikken, Roskildevej 264.
Disputatsarbejde: »Cement Eczema, an Epidemiologicai
Intervention Study.« Acta Dermatovenereologica
1992, supl. 179. Arbejdet omhandler omfanget af
og en mulig løsning på forekomsten af allergisk cementeksem
i Danmark. Allergisk cementeksem udvikles
som følge af sensibilisering overfor vandopløselige
kromsalte i cementen. Allergifremkaldende kromsalte
dannes under cementfremstillingen, hovedsageligt ud
fra naturligt forekommende kromforbindelser i de råstoffer,
som anvendes. Ved at tilsætte jernsulfat til cementen
nedsættes mængden af allergifremkaldende
kromsalte. Afhandlingens første fase bestod i en epidemiologisk
undersøgelse i 1981, hvor omfanget af cementeksem
i Danmark blev vurderet. Umiddelbart
herefter gennemførtes en generel nedsættelse af indholdet
af allergifremkaldende kromsalte i dansk cement.
Afhandlingens anden fase blev gennemført i 1987 til
90. Det var herefter muligt at vurdere miljøindgrebets
betydning på forekomsten af nye tilfælde af allergisk
cementeksem. Den medicinske og sociale prognose
blev vurderet. Samspillet mellem kromallergi og irritative
påvirkninger fra cementen og brugen af personlige
værnemidler blev ligeledes undersøgt.
Undersøgelsen viste, at antallet af allergiske cementeksemer
i Danmark var faldet. Samtidig faldt antallet
af anerkendte allergiske cementeksemer i Arbejdsskadestyrelsen.
Udover faldet i allergiske cementeksemer
fandtes en samfundsøkonomisk gevinst i
form af nedsat behov for lægelige ydelser, behandling
med hormoncreme samt færre udbetalinger af ménerstatninger
fra Arbejdsskadestyrelsen. Den medicinske
prognose for personer med allergisk cementeksem
var dårligere end for personer med irritativt cementeksem.
Den sociale prognose viste en tendens til mistede
arbejdsdage og overgang til efterløn for personer
med allergisk cementeksem.
Afhandlingen er behæftet med uundgåelige epidemiologiske
bias. Resultaterne af jernsulfattilsætning
til cementen i andre lande, herunder Sverige og Finland,
vil i de følgende år styrke eller svække de fundne
resultater. Arbejdets videre perspektiv er en generel
europæisk kromatreduktion i cement gennemført via
det europæiske fællesskab.
Doktorer 695
Cand. med. Ole Baadsgaard
forsvarede den 19. marts 1992 sin afhandling:
»In Vivo Ultraviolet Irradiation of Human Skin
Results in Profound Perturbation of the Immune System.
Relevance to Ultraviolet-Induced Skin Cancer«
for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr. med. Kristian
Thestrup-Pedersen og lektor, dr. med. Ole Werdelin.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 27. marts 1992.
Selvbiografi: Ole Baadsgaard. Født 2. april 1951 i Viby,
Danmark. Medicinsk embedseksamen 1978,
Aarhus Universitet. Nuværende stilling: Kst. overlæge,
Dermatologisk afdeling, Københavns Amts Sygehus
i Gentofte, 2900 Hellerup.
Disputatsarbejdet: »Ultraviolet bestråling af huden
medfører ændret immunreaktivitet. Betydning for udvikling
af hudkræft?« Langerhans cellen er den eneste
antigen præsenterende celletype i normal epidermis.
Ultraviolet bestråling af huden blokerer funktionen af
Langerhans cellerne. Ultraviolet bestråling af huden
medfører imidlertid ikke ophør af epidermal antigen
præsentation, idet der kort tid efter bestråling ses antigen
præsenterende melanofager i epidermis. For at afklare
den biologiske betydning af disse celler, blev frivillige
forsøgspersoner bestrålet med UVA (320-400
nm), UVB (280-320 nm) og UVC (200-280 nm). Immunofænotypiske
undersøgelser viste, at mens alle 3
bølgeområder, UVA, UVB og UVC nedsatte antallet
af Langerhans celler, så medførte ikke UVA men kun
UVB og UVC bestråling fremkomst af epidermale
melanofager. Eftersom disse bølgelængder, nemlig
UVB og UVC er de samme, som medfører fremkomsten
af både hud neoplasmer og tumorantigen specifikke
hæmmer T-celler hos mus, undersøgte vi forskellen
i den antigen præsenterende evne af hud bestrålet
med ultraviolet lys og ubestrålet hud. Hud bestrålet
med ultraviolet lys indeholder epidermale melanofager
og havde i modsætning til ubestrålet hud, som indeholder
Langerhans celler, evnen til at aktivere autologe
CD4+ T-celler i fravær af tilsat eksogent antigen.
Disse T-cellers evne til at op- eller nedregulere det immunologiske
respons blev vurderet ved måling af deres
regulatoriske effekt på B-cellers immunoglobulin
produktion. Autologe T-celler, som in vitro blev aktiveret
af in vivo ultraviolet bestrålede epidermalceller,
viste relativt til T-celler, som var aktiveret af ubestrålede
epidermalceller, øget kapacitet til at fungere som
hæmmer T-celler og nedregulere B-cellers immunoglobulin
produktion. Denne effekt var kritisk afhængig
af epidermale melanofager. Hvis disse humane
hæmmer T-celler funktionelt er analog til de tumor
antigen specifikke hæmmer T-celler, som fremkommer
hos mus efter ultraviolet bestråling, vil de have
stor betydning for udvikling af hudkræft hos mennesket.
Cand. med. Kirsten D. Bentsen
forsvarede den 4. december 1992 sin afhandling:
»Type IH procollagen peptide: Studies on the circulating
peptide as a marker of fibrogenesis with special
reference to the liver« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var lektor, dr. med. Hans Oxlund
og professor, dr. med. Niels Tygstrup. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 21. december 1992.
Læge Ole Weis Bjerrum
forsvarede den 18. november 1992 sin afhandling:
»Human neutrophil structure and function with
special reference to cytochrome bjsg and |52"rrhcrogl(>
bulin« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, med. dr. Olle
Stendahl og professor Elisabeth Bock. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 2. december 1992.
Selvbiografi: Ole Weis Bjerrum. Født 15. oktober 1955
på Frederiksberg. Medicinsk embedseksamen 1982,
Københavns Universitet. Nuværende stilling: Kursusreservelæge,
Medicinsk afdeling P, Rigshospitalet,
2100 København 0.
Disputatsarbejdet er udført på medicinsk hæmatologisk
afd. C, KAS Gentofte og medicinsk hæmatologisk
afd. A og L, Rigshospitalet, i perioden 1986-1991.
Afhandlingen er baseret på proteinkemiske undersøgelser
af humane neutrofile granulocytter, udført med
intakte celler og efter subcellulær fraktionering ved
anvendelse af Percoll densitetsgradienter. Ved denne
teknik adskilles azurofile granula og specifikke granula
fra hinanden og fra plasma membran og sekretoriske
vesikler, som kun delvist separeres. Sekretoriske
vesikler og granulapopulationerne er intracellulære
depoter, som mobiliseres ved svag, respektivt kraftig
stimulation, hvorved matrix proteiner frigives til det
extracellulære miljø, samtidig med inkorporation af
membran bundne komponenter i plasma membranen.
Undersøgelserne havde til formål at beskrive den
subcellulære placering af proteiner i neutrofile, idet
der anvendtes proteiner med kendt lokalisation som
markører. Det vistes, I) at tetranectin, der er påvist i
andre celler med sekretorisk kapacitet, er lokaliseret
alene i sekretoriske vesikler, hvorfra det kan frigives.
Tetranectins funktion kendes ikke; II) at 15% af total
cytokrom bssg er lokaliseret i sekretoriske vesikler. Cytokrom
b udgør den terminale komponent i det membranbundne
enzymsystem (NADPH oxidasen) ved
hvilket neutrofile danner superoxid ioner. Der vides,
at resten af cytokrom b er lokaliseret i specifikke granula.
Den bimodale lokalisation kan tjene som det
strukturelle grundlag for gradueret aktivering af
696 Akademiske grader og prisopgaver
NADPH oxidasen; III) at P2-mikroglobulin, den lette
kæde i HLA klasse I vævstype-antigen, er lokaliseret i
»fri« form i specifikke granula (65%) og sekretoriske
vesikler (20%), medens resten er lokaliseret i plasma
membranen. Exocyteret j^-rmkroglobulin blev proteolytisk
omdannet af mononukleære celler i en blandet
lymfocyt kultur. Sådant modificeret {^-rmkroglobulin
vides at have betydning for en øget produktion af interleukin
2. Neutrofilt (Vmikroglobulin kan derfor
være af betydning for forløbet af den inflammatoriske
proces; IV) at til kvantitering af HLA klasse I antigen
blev etableret et ELISA, der kan anvendes ved identifikation
af plasma membran efter subcellulær fraktionering.
HLA klasse I antigen kan erstatte tidligere anvendte
plasma membran markører, f.eks. alkalisk fosfatase,
der i ustimulerede neutrofile vides overvejende
at være lokaliseret i sekretoriske vesikler.
Over Uge, dr. med. Preben Brandt
forsvarede den 11. september 1992 sin afhandling:
»Yngre hjemløse i København« for den medicinske
doktorgrad.
Officielle opponenter var professor Erik Holst og
professor, dr. med. Mogens Mellergård. Af tilhørerne
opponerede overlæge, dr. med. Svend Heinild og overlæge
Einn Jørgensen.
Graden blev konfereret den 22. september 1992.
Selvbiografi: Preben Brandt. Eødt 29. december 1944
på Frederiksberg. Medicinsk embedseksamen sommeren
1972, Københavns Universitet. Nuværende
stilling: Socialoverlæge. Københavns kommune. Social*
og sundhedsforvaltningen. Forsorgsinstitutionen
Sundholm.
Disputatsarbejdet: Gennem de sidste 40-50 år har
hjemløshed været beskrevet som nøje forbundet med
alkoholisme samt med de fysiske, psykiske og sociale
følger heraf. De hjemløse har altovervejende været
midaldrende og ældre mænd.
Fra midten af 1980'erne er der sket en markant ændring.
Mere end hver tredje hjemløs er nu yngre end
35 år, der er flere kvinder, og de helbredsmæssige forhold
for gruppen er nu svære psykiske lidelser, alkohol*
og stofmisbrug og følgesygdomme hertil.
I mit disputatsarbejde har jeg beskæftiget mig med
de yngre hjemløse, der benytter hjemløseinstitutionerne
i København. Efter gennem flere år at have arbejdet
med disse unge i praksis, var det mit indtryk, at der
var en sammenhæng mellem tidlig følelsesmæssig og
social frustration, dårlig social tilpasning allerede i
skolealderen, tidligt start på misbrug og senere social
udstødning og hjemløshed. Tesen for disputatsarbejdet
blev derfor: Personer, der som voksne bliver hjemløse,
har tidligt i deres tilværelse været udsat for psyko-
sociale traumer af en sådan art, at de er blevet invaliderede
i forhold til at kunne klare og at kunne leve op
til et komplekst samfunds sociale krav. De »vælger«
derfor en særlig livsform, som til gengæld bliver mødt
med afvisning af det etablerede samfund. Samtidig vil
der være særlige grupper, som i et givent samfund vil
være særligt sårbare, men de - i kraft af de ydre og
dermed synlige problemer — forskellige grupper af
hjemløse har de grundliggende psykosociale problemer
fælles.
Fænomenet hjemløshed beskrives i disputatsen dels
ud fra en historisk gennemgang af hjemløseinstitutionerne
og disses beboere i København gennem de sidste
300 år og dels ved en epidemiologisk beskrivelse af
de yngre hjemløse, som i løbet af et år (1988/89) opholdt
sig i en af samtlige hjemløseinstitutioner i København.
Undersøgelsen bekræfter, at det var særligt sårbare
børn, der, trods iværksatte foranstaltninger, voksede
op til hjemløshed, og at selve udstødningen fandt sted
som et samspil mellem den enkeltes manglende sociale
ressourcer og samfundets institutioners - i allerbredeste
forstand - manglende vilje til at optage disse personer.
Cand. med. Johannes Brix
forsvarede den 10. december 1992 sin afhandling:
»En sammenlignende studie af udviklingen indenfor
lægestanden i kongeriget og hertugdømmet Slesvig
indtil år 1864« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var arkivar, dr. phil. Lars N.
Henningsen, professor, dr. med. et phil. Egill Snorrason
og professor, med. dr. Bengt 1. Lindskog. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 21. december 1992.
Johannes Brix. Født 5. oktober 1943 i
Tønder. Cand. med. 1972, København. Nuværende
stilling: Alment praktiserende læge, Aabenraa.
Disputatsarbejdet: Disputatsen er en medicinhistorisk
monografi (A-disputats). Arbejdet med disputatsen
er udført con amore, i en sparsomt tilmålt fritid
som praktiserende læge i solopraksis i en mindre østjysk
købstad.
Undersøgelsens formål har været at beskrive lægestanden
i selve kongeriget (KR) og hertugdømmet
Slesvig (HDS) ved hjælp af nogle parametre. De væsentligste
har været fødested, uddannelsessted samt
uddannelsesforløb. At netop disse er blevet valgt er
betinget af, at lovgivningen vedrørende lægers ret til at
virke er centreret om disse forhold. Her er det især
Medicinalforordningen fra 1672, der har haft betydning.
Endvidere indfødsretsloven samt universitetsfundatserne
både for universiteterne i København såvel
som i Kiel.
Derpå har det været hensigten at sammenligne udviklingen
i KR og HDS.
Til dette formål er der samlet biografiske data om i
Doktorer 697
alt 1012 læger. Oplysningerne fra disse er samlet i en
database, der er blevet benyttet til beregningerne.
Som et hovedresultat kan anføres, at der reelt har
eksisteret »to grupper af læger«. Den ene var født i KR
og uddannet i København. Denne gruppe læger virkede
næsten udelukkende i selve KR. Den anden gruppe
var født i HDS og uddannet i Kiel eller ved andre tyske
universiteter og virkede næsten udelukkende i HDS.
En fluktuation mellem de to grupper af læger fra hhv.
KR og HDS fandt i realiteten ikke sted. Der er flere
årsager til dette, men disse er ikke undersøgt nærmere.
Fra 1850-erne skete der, betinget af de politiske forhold,
en tilvandring af læger fra KR til HDS.
Man har ikke kunnet finde identiske undersøgelser
for lægestanden fra andre områder eller for andre erhverv,
hverken i Danmark eller i udlandet. Man har
derfor med dette arbejde betrådt jomfruelig jord.
Arbejdet er udført uden nogen form for offentlig
støtte. Til trykningen af disputatsen har man modtaget
økonomisk støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd,
Statens sundhedsvidenskabelige Forskningsråd
samt den Hielmcroneske Stiftelse.
Cand. scient. Klaus Bukhave
forsvarede den 24. januar 1992 sin afhandling:
»Prostaglandin E2 in intestinal secretion with special
reference to methodological problems in vivo and in
vi tro« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr. med. Jens
Juul Holst og lektor, overlæge, dr. med. Einar Krag.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 4. februar 1992.
1. reservelæge Lise Christensen
forsvarede den 7. maj 1992 sin afhandling;
»The distribution of fibronectin, laminin and tetranectin
in human breast cancer with special attention
to the extracellular matrix« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr. med. Jørgen
Rygaard og lektor, dr. med. Ulla Wewer. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 14. maj 1992.
Selvbiograji: Lise Hanne Christensen. Født 23. september
1947 på Frederiksberg. Lægevidenskabelig
embedseksamen Københavns Universitet 1977. Nuværende
stilling: 1. reservelæge. Patologisk Institut,
KAS-Glostrup.
Disputatsarbejdet: De immunhistokemiske undersøgelser
vedrørende fibronektin, laminin og tetranektin,
der har dannet basis for disputatsarbejdet, blev
udført til belysning af, hvorvidt kvalitative og/eller
kvantitative ændringer i forekomsten af disse proteiner
i henholdsvis benignt og malignt mammavæv ville
afspejle nettoeffekten af egenskaber hos mammakarcinomceller
under eksperimentelle forhold: Uhæmmet
vækst, proteolyse, metastatisk spredning og øget produktion
eller nydannelse af komponenter i den ekstracellulære
matriks.
Siden Coman i 1944 observerede nedsat adhæsionsevne
hos maligne celler og Grobstein 10 år senere demonstrerede,
at epiteliale og mesenkymale celler adskilt
af et celletæt filter kan påvirke hinanden har man
haft mistanke om, at den ekstracellulære matriks spiller
en aktiv rolle i udviklingen af cancer.
Både fibronektin og laminin findes i stromaet af
normalt mammavæv i henholdsvis interstitielt bindevæv
og basalmembraner, mens tetranektin kun kan
detekteres i »aktivt« bindevæv, d.v.s. embryonalt væv,
granulationsvæv og desmoplastisk bindevæv omkring
mammakarcinomceller. Fibronektin positive bindevævsfibre
er også øget kvantitativt i »aktivt« bindevæv,
og den immunhistokemiske reaktion for fibronektin
på formalinfikseret, paraffinindstøbt mammavæv
har vist sig tilstrækkelig pålidelig m.h.t. reproducerbarhed
og sensitivitet til at kunne anvendes som et
værdifuldt redskab i differentieringen mellem benigne
og tidlige maligne epiteliale mammalæsioner.
Også den immunhistokemiske reaktion for laminin
har vist ændringer mellem benignt og malignt mammavæv,
idet den specifikke lineære basalmembranfarvning
omkring de epiteliale celler hyppigt er uregelmæssig
eller mangler ved invasivt karcinom. Mest interessant
og af værdi for diagnosticeringen af non-invasive
karcinomer var dog den observation, at reaktionen
for laminin omkring kirtler eller udførselsgange
viste tendens til opsplitning og fragmentering ved in
situ karcinomer.
Tetranektin er det senest opdagede protein, og dets
biologiske funktion er endnu ikke kendt. Det findes i
alle legemsvæsker og kerneholdige celler, mest udtalt i
celler med høj »aktivitet«. Tetranektin syntetiseres af
en human embryonal lungefibroblast cellelinie og inkorporeres
i et extracellulært matriks produceret af
cellerne. En tilsvarende extracellulær bindevævslokalisation
af proteinet er set i det desmoplastiske bindevævsrespons
ved invasive mammacarcinomer. Fremtidige
undersøgelser må vise, om tetranektin spiller en
rolle i denne sammenhæng og derved måske bidrager
til den hurtigt voksende række af informationer om de
forskellige komponenter i den ekstracellulære matriks
og deres specifikke interaktioner ved neoplasi.
Lic. med. Paul Clementsen
forsvarede den 28. februar 1992 sin afhandling:
»Mikroorganismer og histaminfrigørelse fra humane
lungemastceller og basofile leukocytter in vitro.
Undersøgelse af mekanismer bag infektionsudløst forværring
i obstruktive lungesygdomme« for den medicinske
doktorgrad.
698 Akademiske grader og prisopgaver
Officielle opponenter var professor, dr. med. Niels
Høiby og 1. reservelæge, dr. med. Ulrik Gerner
Svendsen. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 16. marts 1992.
Selvbiografi: Paul Sergei Clementsen. Født 13. december
1954 i København. Lægevidenskabelig embedseksamen
1983, København. Nuværende stilling:
1. reservelæge på Lungemedicinsk afdeling Y, Københavns
Amts Sygehus i Gentofte pr. 1.9.1992.
Disputatsarbejdet er udført under min ansættelse
på Farmakologisk Institut i laboratoriet hos dr.
pharm. Svend Norn i årene 1986-1990.
Baggrunden for undersøgelserne er, at luftvejsinfektion
kan forværre obstruktive lungesygdomme. De
tilgrundliggende mekanismer er imidlertid ikke kendte,
men histaminfrigørelse på lungernes mastceller
spiller en central rolle ved disse sygdomme. Formålet
var derfor at undersøge effekten af mikroorganismer
på humane lungemastceller og basofile leukocytters
histaminfrigørelse.
Undersøgelserne viste, at bakterier kunne udløse
histaminfrigørelse fra mastceller ophentet fra lungerne
med bronkoalveolær lavage. I forsøg med basofile
leukocytter fandt man desuden, at såvel virus som
bakterier og deres produkter kunne forstærke histaminfrigørelsen,
når denne var udløst af enten en IgEafhængig
type I reaktion, en non-immunologisk mekanisme
eller komplementaktivering. Denne ændring
af celleresponset så ud til at bero på kulhydratbindinger
mellem mikroorganisme og celle, resulterende i
en øget cellulær følsomhed for ekstracellulært calcium.
Forstærkning af mediatorfrigørelsen ved kombination
af mikroorganismer med specifikke allergener
kunne tænkes at spille en rolle for forværring af obstruktive
lungesygdomme, men mikroorganismer
kunne måske også have en lignende effekt ved andre
allergisk-inflammatoriske lidelser.
C and. med. Niels Ebbehøj
forsvarede den 13. marts 1992 sin afhandling:
»Pancretic Tissue Fluid Pressure and Pain in Chronic
Pancreatitis« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr. med. Kjeld
Winkler og lektor, overlæge, dr. med. Flelge Worning.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 20. marts 1992.
Overlæge, dr. med. Kim Frost-Larsen
forsvarede den 12. juni 1992 sin afhandling:
»Macular recovery recorded by nyctometry in insulindependent
diabetes mellitus« for den medicinske
doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr. med. Niels
Vesti Nielsen og professor, dr. med. Eilif Gregersen.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 19. juni 1992.
Selvbiografi: Kim Frost-Larsen. Født 6.juni 1947.
Lægevidenskabelig Embedseksamen, Københavns
Universitet, sommer 1974. Nuværende stilling: Overlæge,
Øjenafd. J, Aarhus Kommunehospital. Lektor i
øjensygdomme, Århus Universitet.
Disputatsarbejdet: Macular recovery (genvinding
af synsstyrken efter blænding) er undersøgt med et
nyktometer (Zeiss Jena) hos patienter med insulinafhængig
diabetes mellitus (IDDM) med det formål at
belyse forekomsten af forringet recovery og dennes
evt. prognostiske betydning ved forskellige stadier af
diabetisk retinopati. Konklusioner: 1) Patologisk forringet
MRT er reglen i øjne med svær baggrundsretinopati
og proliferativ retinopati. 2) Patologisk forringet
MRT optræder imidlertid også i op mod en tredjedel
af øjnene hos IDDM patienter under 50 år med
længere end 5 års sygdomsvarighed, selv om disse ikke
har synlige eller kun lette diabetiske forandringer
af øjenbaggrunden. 3) Der er mellem patientgrupper
med forskellige grader af retinopati påvist en signifikant
korrelation mellem forandringer af de oscillatoriske
potentialer af elektroretinogrammet, der genereres
i nethindens indre lag, og macular recovery,
hvilket tages til indtægt for at også sidstnævnte er påvirkelig
af metabolisk og cirkulatorisk derangement i
nethinden. 4) Forbedring grænsende til normalisering
af glukosestofskiftet kan hos patienter med ingen
eller relativt beskeden baggrundsretinopati forbedre
såvel macular recovery som de oscillatoriske potentialer
tydende på bedring af metabolismen og/eller de
hæmodynamiske forhold i nethinden. Dette kan måske
tages til indtægt for, at de nu alment tilgængelige
muligheder for langtids »nær-normalisering« af glukosestofskiftet
(pen-eller pumpebehandling) indebærer
en gunstigere prognose end konventionel insulinbehandling,
men langtidsundersøgelse af patienter
med nydiagnosticeret IDDM er nødvendig for at afgøre
dette. 5) Langtidsundersøgelserne på børn og
voksne har vist, at a) recovery hos de fleste IDDM
patienter forringes med tiden; forringelsen ledsages af
udvikling af tiltagende retinopati, og b) størsteparten
af øjne med patologisk reduceret recovery vil udvikle
proliferativ retinopati inden for en periode på 3 år
samt c) normalisering af glukosestofskiftet ikke forhindrer
denne udvikling. Det antages derfor, at forringelse
af recovery under en vis grænse markerer en
uafvendelig udvikling i retina mod proliferativ retinopati.
Imidlertid har undersøgelserne afsløret en så
betydelig inter-individuel variation, at det må konkluderes,
at recovery, registreret ved nyktometer-metoden,
ikke er egnet til opsporing af de IDDM patienter,
der står foran snarlig udvikling af proliferativ retinopati.
Doktorer 699
Læge Niels Gadsbøll
forsvarede den 12. juni 1992 sin afhandling:
»Cardiac function in hospital survivors of acute myocardial
infarction. Evaluation by radionuclide ventriculography
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr. med. John
Godtfredsen og lektor, overlæge, dr. med. Birger Hesse.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 22. juli 1992.
Selvbiografi: Niels Gadsbøll. Født 11. november 1951 i
Hellerup Lund Sogn. Cand. med. januar 1980, Københavns
Universitet. Nuværende stilling: Reservelæge,
Cardiologisk Laboratorium, Rigshospitalet.
Disputatsarbejdet: Doktorafhandlingen er baseret
på 7 delarbejder, hvori mere end 600 patienter med
akut myokardieinfarkt (AMI) er blevet undersøgt
med isotopkardiografi. Dette er en nuklearmedicinsk,
non-invasiv metode, hvormed det er muligt at bestemme
en række konceptuelt interessante hjertefunktionsparametre.
Afhandlingen beskriver hvorledes venstre og højre
ventrikels uddrivningsfraktion på udskrivelsestidspunktet
efter AMI varierer fra supranormale til kritisk
nedsatte værdier og hvorledes en nedsat uddrivningsfraktion
i venstre ventrikel, men ikke i højre, i
helt afgørende grad er bestemmende for AMI patienters
prognose det første år efter udskrivelsen. Graden
af dilatation af venstre ventrikel er ligeledes afgørende
for patienternes langtids-prognose. På udskrivelsestidspunktet
har ca. halvdelen af patienterne
et forhøjet slutdiastolisk volumen af venstre ventrikel.
Funktionsnedsættelsen af venstre hjertekammer er
en mere dynamisk og progressiv proces end hidtil antaget.
Det første år efter udskrivelsen indtræder således
en yderligere 20-25% stigning i venstre ventrikels
volumen sammenholdt med målinger udført på udskrivelsestidspunktet.
Den spontane, sene dilatation
af venstre hjertekammer ses typisk hos patienter med
anteriort AMI og formodes at forudgå udviklingen af
manifest hjerteinsufficiens og evt. død.
Hjertets diastoliske funktion - bedømt ved venstre
ventrikels »peak filling rate« — synes ikke at have betydning
for forekomsten afklinisk hjerteinsufficiens eller
prognosen efter AMI. Anvendelsen af dette funktionsmål
er dog behæftet med store vanskeligheder
igennem dets afhængighed af bl.a. flere »systoliske«
funktionsparametre.
Hvad angår den kliniske erkendelse af hjerteinsufficiens
demonstreres, at traditionelle objektive tegn
f.eks. lungekrepitation, galoprytme m.v. er vanskeligt
reproducerbare og har en ringe og dårlig forstået relation
til kvantitative mål for hjertets pumpefunktion,
omend forekomsten af klinisk hjerteinsufficiens post-
AMI er et meget dårligt prognostisk tegn. Tilsvarende
gælder, at AMI patienters maksimale arbejdskapacitet
har en ringe og dårlig forstået relation til isotopkardiografiske
funktionsparametre bestemt i hvile.
Læge Christian Hartmann Geisler
forsvarede den 20. november 1992 sin afhandling:
»Chronic lymphocytic leukaemia: Newer prognostic
approaches in relation to clinical stage« for den
medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr. med. Mogens
Krogh Jensen og lektor, overlæge, dr. med. Aage
Drivsholm. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 2. december 1992.
Cand. med. Aleksander Giwercman
forsvarede den 4. december 1992 sin afhandling:
»Carcinoma-in-situ of the testis: Screening and management
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr. med. Tage
Hald og professor, dr. med. Jakob Visfeldt. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 21. december 1992.
Selvbiografi: Aleksander Giwercman. Født 8. juni
1955 i Lodz, Polen. Cand. med. 1981, Københavns
Universitet. Nuværende stilling: 1. reservelæge, Rigshospitalet,
Afdeling for Vækst og Reproduktion.
Doktordisputatsarbejdet består af en oversigtsartikel
baseret på 11 tidligere publicerede originalarbejder.
Det videnskabelige arbejde blev påbegyndt under
min studietid i 1980, og fuldført i årene 1984-91, under
ansættelse som forskningsstipendiat på Rigshospitalets
Afdeling for Vækst og Reproduktion (tidligere Reproduktionsbiologisk
Laboratorium).
Baggrunden for arbejdet var opdagelsen i 1972 af
forstadier til testikelkræft, carcinoma-in-situ testis
(CIS) samt faktum at man ved screening for CIS kan
forebygge testikelkræft. Det var derfor arbejdets formål:
1) at finde frem til målgrupper for CIS screening
ved at undersøge forekomsten af CIS i normalbefolkningen
samt blandt mænd med tidligere ikke nedstegen
testikel(-ler); 2) at udvikle immunohistokemiske
metoder, der gør det lettere at påvise CIS i testisbiopsier
og 3) forsøge at påvise CIS celler i sædvæske for
herved at etablere en ikke-invasiv diagnostisk metode.
Endeligt ville man 4) vurdere hvorvidt CIS kunne helbredes
ved lokaliseret strålebehandling, uden nævneværdig
affektion af de testosteronproducerende Leydigceller.
Forekomst af CIS i normalbefolkningen var
undersøgt på retsmedicinsk autopsimateriale. Hos ingen
af de 399 undersøgte i alderen 18-50 år fandtes
CIS, men 2 mænd havde forinden faet fjernet en testikel
pga. cancer og 1 pga. CIS. Konklusionen var at
prævalensen af CIS blandt normale mænd er lav. Eftersom
CIS cellerne anlægges formentlig allerede under
fosterliv, ville man ud fra disse fund forvente en
700 Akademiske grader og prisopgaver
prævalens afCIS på ca. 0,8% (3/399), hvis biopsierne
blev foretaget umiddelbart efter puberteten - altså før
personen når at udvikle invasiv cancer.
Det har hidtil været en udbredt opfattelse at der ved
kryptorkisme er 40-50 gange øget risiko for udvikling
af testiscancer. 1 samarbejde med Cancerregisteret
fandt vi dog, at der blandt 506 drenge der i 1950'erne
blev behandlet for kryptorkisme, var tale om en 4 til 5
gange forøget risiko for testikelkræft. Resultatet blev
bekræftet affund af2% risiko for CIS i biopsier fra 300
mænd i alderen 20-30 år med kryptorkisme i anamnesen.
Voksne mænd, der opereres for retentio bør tilbydes
testisbiopsi for CIS.
CIS kan diagnosticeres på rutinefarvede histologiske
præparater, men kan blive overset ligesom benigne
forandringer kan forveksles med CIS. To nye monoklonale
antistoffer — M2A og 43-9F — blev fundet at
være sensitive immunhistokemiske markører afCIS i
lighed med Placental-lignende Alkalisk Fofatase. Sensitiviteten
af den immunhistokemiske diagnose øgedes
dog, når der blev lavet farvninger for alle 3 markører.
Testisbiopsi, som screening for CIS, kan kun tilbydes
udvalgte høj-risiko grupper. I forsøg på udvikling
af en non-invasive screeningsmetode, undersøgtes
spermavæske fra CIS patienter og fra kontrolpersoner.
Med DNA flowcytometri, immunocytokemi og
DNA in-situ hybridisering kunne der påvises tilstedeværelse
af abnorme celler i sædvæske fra patienter
med CIS. Fundene åbner nye perspektiver m.h.t. forebyggelse
af testikelkræft, men metoderne skal forbedres
for at kunne blive brugt rutinemæssigt.
Næsten 6% af mænd med testiscanser har CIS i den
kontralaterale testikel. Ubehandlet vil de udvikle anden
testiscancer og skal undergå kastration. I 1985
startede vi derfor undersøgelser med lokaliseret strålebehandling
med 10 doser å 2 Gray. Ingen af de 20
undersøgte mænd havde CIS celler i follow-up biopsier
udført op til 5 år efter bestrålingen. Der fandtes en
vis - subklinisk — affektion af Leydigcellefunktionen.
Hos patienter med CIS i den eneste tilbageværende
testis eller med dobbeltsidig CIS, kan man ved lokaliseret
strålebehandling forebygge udvikling af testiscancer
samtidig med at patienten bevarer egen kønshormonproduktion.
C and. med. Henri Goldstein
forsvarede den 15. juni 1992 sin afhandling:
»Studies of various aspects of Down syndrome in
Denmark, and their use as an epidemiological basis
for at cost benefit analysis of genetic amniocentesis«
for den medicinske doktorgrad.
Ofhcielle opponenter var direktør, professor Kjeld
Møller Pedersen og lektor, overlæge, dr. med. Niels
Jacob Brandt. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 22. juni 1992.
Selvbiografi: Henri Goldstein. Født den 17. juni 1948
på Frederiksberg. Cand. mag. (hovedfag: Samfundsfag,
bifag: Historie) 1975. Læge: 1983. Begge embedseksaminer
er fra Københavns Universitet. Nuværende
stilling: Læge på gynækologisk-obstetrisk afdeling
G, Amtssygehuset i Gentofte, 2900 Hellerup.
Disputatsarbejdets formål har været at foretage en
sundhedsøkonomisk analyse, en såkaldt cost benefit
analyse af prænatal diagnostik i Danmark, dvs. det
nugældende program med fostervandsprøver. Hypotesen
har været: Der er ingen økonomisk hindring i at
tilbyde alle gravide en fostervandsprøve. De etiske
aspekter medtages ikke i disputatsen, der består af 10
videnskabelige arbejder samt en oversigtsartikel, som
også publiceres i Danish Medical Bulletin.
Forud for den endelige beregning af costs og benefus
(omkostninger og fordele) for det danske samfund
ved at tilbyde alle gravide en fostervandsprøve er der
foretaget detaljerede studier af levevilkår, sociale- og
sundhedsmæssige forhold for personer med Down
Syndrom, der er den lidelse, der hyppigst opdages ved
fostervandsprøver. Som led i disse studier er de årlige
udgifter for offentlige kasser til pleje og behandling af
Down Syndrom-patienter beregnet.
Disputatsens hovedresultater er: Der er afgørende
forskel på levevilkår, sociale- og sundhedsmæssige forhold
for Down syndrom-patienter i forhold til ikke-
Down personer. Der synes ved forskellige beregninger
ikke at være nogen økonomisk hindring for at tilbyde
alle gravide fostervandsprøve, idet de økonomiske fordele
overstiger de økonomiske ulemper. Disputatsen
understreger dog, at økonomi alene ikke skal afgøre et
evt. tilbud til alle gravide, og at sundhedsvæsenets tilbud
er noget, der besluttes af de folkevalgte politikere
- og ikke af læger, økonomer eller journalister.
Professor, dr. med. John Philip og overlæge, dr.
med. Annalise Dupont takkes hjerteligt for al hjælp i
hele forløbet.
Cand. med. John-Erik Stig Hansen
forsvarede den 30. oktober 1992 sin afhandling:
»Initial events of human immunodeficiency virus
infection: role of carbohydrate and possibilities for inteervention
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, med. dr. Orjan
Strannegård og professor, dr. med. Allan Hornsleth.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 10. november 1992.
Selvbiografi: John-Erik Stig Hansen. Født 6. november
1958 i København. Lægevidenskabelig kandidateksamen,
Københavns Universitet, 1985. Nuværende
stilling: Seniorstipendiat, Infektionsmedicinsk Laboratorium,
Hvidovre Hospital, Københavns Universitet.
Doktorafhandlingen består af 7 tidligere offentligDoktorer
701
gjorte artikler og en sammenfattende redegørelse. Arbejdet
er udført under ansættelse som forskningsstipendiat
ved Infektionsmedicinsk Laboratorium,
Hvidovre Hospital, i perioden 1988-1991.
Erhvervet immundefekt syndrom (AIDS) skyldes
infektion med human immundefekt virus, HIV. Et
væsentligt mål for HIV-forskning er at udvikle en behandling
og en vaccine til profylakse mod infektion.
Til disse formål er et nøje kendskab til de initiale begivenheder
i HIV's infektion af humane celler af afgørende
betydning. Da HIV's overfladeglykoproteiner
indeholder store mængder kulhydrat, og da disse kulhydraters
struktur og funktion i HIV's samspil med
immunforsvaret kun var kendt i begrænset omfang,
iværksattes denne afhandlings undersøgelser med det
formål at karakterisere disse kulhydrater og undersøge
deres betydning for de initiale trin i infektionsprocessen.
Til disse undersøgelser er anvendt dyrkning af
HIV i cellekulturer og virus-proteiner herfra. Forskellige
kulhydratbindende lektiner og monoklonale antistoffer
med kendt specificitet har gjort det muligt at
undersøge struktur og funktion af definerede kulhydratstrukturer
(glykaner) på HIV's overfladeglykoprotein
(gpl20).
Ved hjælp af lektiner med forskellig specificitet blev
det fundet, at gpl20 indeholder flere forskellige typer
N-bundne glykaner, og at disse lektiner kunne forhindre
dels HIV's infektion af humane celler, dels kæmpecelledannelse
mellem inficerede og uinficerede celler.
Til yderligere karakterisering af gpl20's glykaner
anvendtes dernæst en række forskellige kulhydratspecifikke
monoklonale antistoffer. For det første blev det
herved opdaget, at HIV indeholder en anden hovedtype
af glykaner. O-bundne oligosaccharider. Endvidere
blev det fundet, at antistoffer mod disse gpl20-
glykaner, som ikke normalt udtrykkes af humane celler,
kan forhindre infektion af humane celler med et
bredt spektrum af HIV stammer. For at komme virkningsmekanismen
bag sådanne kulhydratrettede antistoffers
antivirale evne nærmere, blev det undersøgt
hvilke molekyler i cellemembranen, der er involveret i
HIV's tilhæftning og penetration. Herved fandtes foruden
det tidligere kendte CD4 molekyle også et andet
membranmolekyle, CD 18, at være involveret i de tidlige
begivenheder i HIV infektion.
Undersøgelserne, der ligger til grund for doktorafhandlingen,
har således karakteriseret kulhydratstrukturer
på HIV's overflade og påvist eksistensen af
en særlig type glykaner, der ikke forekommer på normale
celler, og som kan fungere som angrebspunkt for
HIV-neutraliserende antistoffer. Dette tilføjer nye
muligheder for at intervenere overfor HIV infektion
både i form af passiv immunterapi med HlV-neutraliserende,
kulhydrat-specifikke antistoffer og profylaktisk
vaccination med designede kulhydrater eller glykopeptider.
Cand.med. Steen Werner Hansen
forsvarede den 27. maj 1992 sin afhandling:
»Late-effects after treatment for germ-cell cancer
with cisplatin, vinblastine, and bleomycin« for den
medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge dr.med. Mogens
Hansen og lektor, overlæge, dr.med. Steen Levin
Nielsen. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 4. juni 1992.
Selvbiografi: Steen Werner Hansen. Født den 14. marts
1952 i København. Cand.med. 1978, Københavns
Universitet. Nuværende stilling: 1. reservelæge,
dr.med., Onkologisk afdeling, Rigshospitalet.
Disputatsarbejdet, »Late-effects after treatment for
germ-cell cancer with cisplatin, vinblastine, and bleomycin
«, blev initieret under vejledning af professor
dr.med. Heine Høi Hansen og overlæge dr.med. Mikael
Rørth på Onkologisk afdeling ONB, Finseninstituttet,
Rigshospitalet. Undersøgelserne blev foretaget
fra 1987 til 1989 under min ansættelse på Klinisk Fysiologisk
og Nuklear Medicinsk afdeling. Finseninstituttet,
Rigshospitalet, under vejledning af overlæge
dr.med. Niels Rossing.
Disputatsarbejdet består af 7 artikler samt en oversigt,
som beskriver og karakteriserer bivirkninger hos
patienter behandlet med kemoterapi for testikelkræft,
lait 39 patienter, behandlet med cisplatin, vinblastin
og bleomycin (PVB), blev undersøgt for langtidsbivirkninger
31/2 til 9 år efter behandlingen. Irreversibel
nyretoksicitet, i form af nedsat glomerulær filtrations
hastighed (GER), blev observeret hos 47% af patienterne,
mens 23% havde et fuldstændigt reversibelt
fald i GER. Lungefunktionen var signifikant nedsat
hos rygere, hvor der blev observeret et irreversibelt
fald i karbonmonooksid diffusions kapaciteten til 72%
af det forventede.
Påvirkning af nervesystemet var den mest udtalte
bivirkning efter behandlingen. Næsten alle patienter
havde påvirkning af de sensoriske nerver, formentlig
forårsaget af axonal degeneration. Yderligere fandtes
en øget ledningstid i de centrale hørebaner i hjernen.
Irreversibelt højfrekvens høretab blev induceret i 39%
af patienterne. Parasympatisk dysfunktion blev målt
hos 36% af patienterne, inklusive 2 patienter med impotens.
Hyperreaktivitet i det centrale sympatiske
nervesystem var formentlig årsag til Raynaud s fænomen
(hvide fingre), som blev observeret hos halvdelen
af patienterne. Fertiliteten var nedsat hos de fleste patienter;
men azoospermi blev kun observeret hos 27%.
Subklinisk Leydig celle dysfunktion blev observeret
hos 56% af patienterne. Hypertension blev fundet hos
6 patienter og syntes ikke relateret til den nedsatte nyrefunktion.
Bivirkninger forårsaget af PVB behandlingen
blev fundet hos næsten alle patienter, men de
subjektive gener var beskedne hos hovedparten.
702 Akademiske grader og prisopgaver
Læge Hans Hasselbalch
forsvarede den 11. september 1992 sin afhandling;
»Idiopathic Myelofibrosis Clinical Aspects and
Studies of Extracellular Matrix Metabolism« for den
medicinske doktorgrad.
Olficielle opponenter var overlæge, dr.med. Troels
Mørk Hansen, lektor, overlæge, dr.med. Aage Drivsholm
og lektor, overlæge, dr.med. Jørgen Boye
Nielsen. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 22. september 1992.
Cand.med. Hans Anders Heindorff
forsvarede den 27. november 1992 sin afhandling:
»The hepatic catabolic stress response. Hormonal
regulation of urea synthesis after surgery« for den medicinske
doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Flemming
Stadil og professor, dr.med. Hans Ørskov. Af
tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 21. december 1992.
Selvbiografi: Hans Heindorff. Født den 19. december
1951 i Helleruplund. Lægevidenskabelig embedseksamen
77/78, Københavns Universitet. Nuværende stilling:
1. reservelæge. Kirurgisk afdeling C, Rigshospitalet.
Disputatsarbejdet: »The hepatic catabolic stress response.
Hormonal regulation of urea synthesis after
surgery.«
Afhandlingen består af syv publicerede artikler og
en sammenfattende oversigt. Arbejdet er udført under
ansættelse som klinisk assistent ved Hepatologisk afsnit,
medicinsk afdeling A, Rigshospitalet.
Det operative traume medfører tab af vævsprotein,
en tilstand der skønnes uhensigtsmæssig når organismen
skal hele operationssår og resyntetisere forbrugte
proteiner. Denne afhandling omhandler identifikationen
af et hidtil ukendt bidrag til postoperativt kvælstoftab,
et såkaldt »hepatisk stress respons«.
Efter ukompliceret kirurgisk traume findes nedsat
koncentration af plasma Ci-amino nitrogen, øget plasma
clearance af gluconeogenetiske og ureagene aminosyrer.
Leveren fjerner aminosyrer fra blodet, da
urinstofsyntesens effektivitet fordobles. Ved enhver
plasma koncentration udskilles postoperativt dobbelt
så meget amino-nitrogen som urinstof-nitrogen, der
således tabes for proteinsyntese. Dette »hepatiske
stress respons« varer een til to uger efter operation.
Hos rotter udløser Qernelse af livmoderen et lignende
respons, blot indtræffer den maksimale forøgelse af
urinstof-syntesen allerede efter tre timer.
Kombineret blokade af de tilførende nerveimpulser
fra operationssåret samt blokade af de »katabole hormoner
« (katecholaminer, glucagon og kortisol) normaliserer
det hepatiske stress respons hos mennesket.
Hos rotter blokeres det af selektiv blokade af glucocorticoider
og prostaglandin syntesen. Prostaglandin
E2 har i sig selv ingen effekt på urinstof syntesen,
men accelererer effekten af de andre »katabole« hormoner.
Det regulatoriske system er således ikke fuldstændig
klarlagt selvom flere mediatorer er identificerede.
Forøgelsen af effektiviteten af urinstofsyntesen forklarer
i sig selv ca. halvdelen af det postoperative kvælstoftab.
Blokade af det hepatiske bidrag til kirurgiinduceret
tab af nitrogen vil muligvis være en forudsætning
for at nedsætte sygelighed knyttet til den postoperative
periode.
Læge Susanne Holck
forsvarede den 4. november 1992 sin afhandling:
»Ultrastructural evaluation of some aspects of the
endocrine activity of pituitary adenomas« for den medicinske
doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Edith
Reske-Nielsen og professor, med.dr. Lars-Inge Larsson.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 12. november 1992.
Selvbiografi: Susanne Holck. Født den 13. juni 1945 i
Århus. Cand.med. 1971, Københavns Universitet.
Nuværende stilling: Overlæge, Patologiafdeling, Centralsygehuset,
Hillerød.
Disputatsarbejdet: »Ultrastructural evaluation of
some aspects of the endocrine activity of pituitary adenomas
«.
Adenomer udviklet i adenohypofysen er oftest hormonhypersecernerende,
bedømt ud fra kliniske/biokemiske
data. Nogle adenomer findes imidlertid stumme
trods forekomst af organel-systemer involveret i
hormonsyntese/sekretion. Undersøgelsens hovedformål
er at registrere hidtil upåagtede ultrastrukturelle
mønstre, der indikerer endokrin aktivitet, og hermed
indirekte belyse mekanismer, der kan påvirke hormontransporten.
Sammenligning af stumme og endokrint
aktive adenomers subcellulære struktur forventes
at uddybe vor viden om dette emne. Såvel intra-
som ekstracellulære detaljer af 59 aktive og 30
stumme adenomer vurderes.
Det velkendte forhold, at sekret granula (SG) vanligvis
»eksporteres« fra celleoverflader beklædt med
basalmembraner (BM) kunne antyde eksistensen afet
funktionelt samspil mellem BM-materiale og hormonsekretion.
Til belysning af dette sammenlignes fordelingen
af BM-materiale i stumme og i endokrint aktive
adenomer.
For yderligere at evaluere relationen mellem BMmateriale
og hypofyseparenkymets sekretoriske aktivitet
undersøges forekomst og fordeling afBM-materiale
i rottehypofyser, dels normale, dels hormonelt manipulerede
ved kastration og østrogeninjektion.
Doktorer 703
Sammenfattende er der påvist principielle ultrastrukturelle
forskelle mellem stumme og aktive adenomer.
Det gælder forekomsten af light bodies og ophobning
af BM-materiale, der karakteriserer aktive adenomer.
Disse strukturers funktion findes relateret til
hormonsekretionsprocessen, muligvis ved at koordinere
dennes forløb i parenkym og matrix. En variant
af SG, betegnet SIG, synes derimod begrænset til
stumme adenomer. Denne struktur er muligvis udtryk
for en defekt SG-morfogenese, bidragende til den
funktionelle inaktivitet.
Cand.med. Niels-Henrik Holstein-Rathlou
forsvarede den 20. marts 1992 sin afhandling;
»Dynamic aspects of the tubuglomerular feedback
mechanism« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var lektor, dr.scient. Erik Mosekilde,
overlæge, dr.med. Svend Strandgaard og lektor,
dr.med. Peter Bie. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 27. marts 1992.
Læge Hanne Slott Jensen
forsvarede den 2. oktober 1992 sin afhandling:
»Elastolytic activity of human monocytes with special
reference to rheumatoid arthritis and giant cell
arteritis« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Gunnar
Bendixen og lektor, dr.med. Ole Sonne. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 13. oktober 1992.
Selvbiografi: Hanne Slott Jensen. Født den 30. maj
1946 i Utterslev. Cand.med. & chir. 1974, København.
Nuværende stilling: 1. reservelæge. Reumatologisk
afd. TTA, Rigshospitalet, speciallæge i medicin
og rheumatologi.
Disputatsarbejdet: »Elastolytic activity of human
monocytes«. De humane monocytter har essentielle
funktioner i organismen, som blandt andet indbefatter
produktion af vævsnedbrydende enzymer, og initiering
og modulering af immunforsvaret.
Elastaser er enzymer med meget bredt angrebsområde
for matrixkomponenter, som eksempelvis elastin,
kollagener type I, II og II og proteoglykan. 2 typer
elastase forekommer i knoglemarvsderiverende celler:
Serinelastase fra humane neutrofile granulocytter
(HEE) og metalloelastase fra opmodnede aktiverede
makrofager.
Et følsomt mikroassey blev udviklet, baseret på tritieret
alfaelastin. Dette var anvendeligt til måling af
elastaseaktiviteten på humane monocytter og til cellekultur.
Ved enzymhæmning samt ikke inhiberende
anti-HLE antistof fandtes, at hovedparten af levende
humane monocytters elastolyse er af typen HEE. Enzymaktiviteten
blev ikke sercerneret, men forblev relateret
til celleoverfladen.
Stimulation af cellerne ved immunkompleks bevirkede
trefold aktivitet af elastolytiske enzymer, mens
den maksimale effekt af elastolyse opnåedes ved phorbol
ester. Fagocytose, endotoksin, guld, glucokortikoid
eller visse cytokiner var uden effekt på elastolysen
in vitro.
Patientundersøgelserne indbefattede patienter med
kæmpecellearterir, reumatoid artrit eller inflammatorisk
ledansamling. Der fandtes forhøjet elastolyse for
blodmonocytter uanset behandling med glukokortikoid,
guld eller penicillamin.
Monocytter fra knæledsvæske havde en højere elastolyse
end blodcellerne fra samme patient, men når
de blev stimuleret maksimalt, var slutaktiviteten ens.
Dette blev taget som udtryk for, at blodmonocytter fra
patienter med reumatiske sygdomme har en øget enzymmængde
i forhold til kontrolpersoner; og at monocytter,
som rekrutteres til ledvæske, lokalt blev stimuleret
til at udtrykke en øget elastolyse, selv om de ikke
havde yderligere øget maksimalt enzymindhold.
Det konkluderedes, at humane monocytters elastolyse
er forskellig fra elastolysen udtrykt af granolocytter
og makrofager, men væsentligst skyldes human
leukocyt elastase. Det varierer med cellestimulation in
vivo og in vitro, og samvarierer i ledvæske med både
inflammatoriske og immunologiske parametre.
Arbejdet blev udført ved reumatologisk afd., Hillerød,
medicinsk afd. F, Gentofte samt reumatologisk
afd., Hvidovre med støtte fra Gigtforeningen.
Cand.med. Karl-Erik Jensen
forsvarede den 26. maj 1992 sin afhandling:
»Magnetic resonance imaging and spectroscopy of
the bone marrow in vivo — with special attention to the
possibilities for tissue characterization in patients
with leukemia« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, med.dr. Anders
E. Hemmingsson, dr.med. Elisabeth Ralfkiær og lektor,
overlæge, dr.med. Jørgen Boye Nielsen. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 4. juni 1992.
Læge Jytte Jensen
forsvarede den 17. januar 1992 sin afhandling:
»Lipid and Eipoprotein Profiles in Postmenopausal
Women. Effects of combined hormone replacement
therapy« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Jørn
Dyerberg, 1. reservelæge, dr.med. Sven Olaf Skouby
og professor, dr.med. Ole Siggaard Andersen. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 27. januar 1992.
704 Akademiske grader og prisopgaver
Cand.med. Claus Kamby
forsvarede den 4. juni 1992 sin afhandling;
»Metastasemønsteret ved cancer mammae. Metodologiske
aspekter og relation til prognostiske faktorer
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Mogens
Blichert-Toft, overlæge, dr.med. Per Dombernowsky
og professor, dr.med. Torben Schiødt. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 15. juni 1992.
Selvbiografi: Claus Kamby. Født den 23. februar 1954
i København. Cand.med. 1980, Københavns Universitet.
Nuværende stilling: Afdelingslæge, Onkologisk
afdeling, Herlev Sygehus.
Doktorafhandlingen består af 8 originalarbejder og
en sammenfattende redegørelse. Arbejdet er udført
under ansættelse som klinisk assistent ved Onkologisk
afdeling, Rigshospitalet. Det er undersøgt om man på
basis af karakteristika ved patient eller primærtumor
kan forudsige specielle metastasemønstre. Formålet
var at beskrive metastasemønsteret ved cancer mammae,
og at relatere dette til kendte og formodede prognostiske
faktorer. Undersøgelsen er udført på to patientmaterialer;
Det ene materiale er en kohorte af patienter
med primær cancer mammae, der i perioden
1977-1982 blev registreret i DBCG's (Danish Breast
Cancer Cooperative Group's) protokoller. Det andet
er et tværsnitsstudie af patienter, der i 1983-1985 henvistes
til Onkologisk afdeling med henblik på stadieinddeling
på grund af recidiv af cancer mammae. Hud
og lymfeknuder udgjorde sammen med knogler de
hyppigste metastaselokalisationer. Den relative fordeling
og hyppigheden af metastaser ændredes ikke med
tiden efter mastektomi. Selv om undersøgelsen viste,
at forskellige faktorer var relateret til metastasemønsteret,
udviklede de fleste patienter recidiv i alle lokalisationer.
Der forekom således kun mindre forskelle i
metastasefordelingen mellem forskellige prognostiske
grupper. Dette indebærer, at kendskab til status af
prognostiske faktorer ikke har afgørende klinisk betydning,
hverken med hensyn til stadieinddeling eller
ved planlægning af recidivopsporing. På basis af originalarbejderne
og litteraturgennemgangen foreslås et
udredningsprogram, omfattende screening for metastaser
i bløddele, knogler, thorax og lever; Tegn på
solitære bløddelsmetastaser uden andre metastaser
bør verificeres cyto- eller histologisk. Patienter uden
kliniske tegn på knoglemetastaser (smerter) bør alle
have foretaget knoglescintigrafi. Patienter med smerter
eller »positiv« knoglescintigrafi bør røntgenundersøges.
Patienter med negative eller uklare radiologiske
fund bør udredes med bilateral cristabiopsi. Røntgenundersøgelse
af thorax er indiceret hos alle patienter.
Ultralydscanning af hepar forbeholdes patienter med
kliniske (hepatomegali) eller biokemiske tegn (forhøjet
alkaliske fosfatase, laktat- dehydrogenase og/eller
aspartat-aminotransferase) på levermetastaser, hvis
fokale processer i leveren er eneste tegn på recidiv, bør
metastase-mistanken verificeres ved hjælp af biopsi.
Cand.med. Peter Lange
forsvarede den 13. december 1991 sin afhandling;
»Development and prognosisofchronicobstructive
pulmonary disease with special reference to the role of
tobacco smoking. An epidemiologicai study« for den
medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Finn
Vejlø-Rasmussen og lektor, dr.med. Tage Egsmose.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 8. januar 1992.
Selvbiografi: Peter Lange. Født den 8. april 1959 i
Warszawa, Polen. Lægevidenskabelig embedseksamen
1985, Københavns Universitet. Nuværende stilling;
Reservelæge, Epidemisk afdeling M, Rigshospitalet.
Disputatsarbejdet; Med udgangspunkt i data fra
Østerbroundersøgelsen er en række epidemiologiske
aspekter ved kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
undersøgt. Formålet har været at belyse virkningen af
tobaksrygning, alkoholindtagelse og nogle socio-økonomiske
faktorer på udvikling og forløb af KOL. Der
blev fokuseret på to af KOL's vigtigste karakteristika;
1) nedsættelse af det forcerede ekspiratoriske volumen
i det første sekund (FEV!).
2) kronisk hoste og opspyt.
Desuden er det belyst på hvilken måde kronisk hoste
og opspyt og nedsat FEVi påvirker dødeligheden
som følge af obstruktiv lungesygdom, lungekræft og
totaldødeligheden.
Analysen af tværsnitsresultaterne viste, at forekomsten
af kronisk hoste og opspyt og nedsættelse af FEV!
var relateret til tobaksrygning, alkoholindtagelse, lav
indkomst og kort skoleuddannelse. Tobaksrygning
var den vigtigste af disse faktorer.
De longitudinelle analyser af ændringerne i FEV,
viste, at rygere, især dem som rapporterede at inhalere
tobaksrøg, havde et større fald i FEV, end ikke-rygere.
Dette var gældende for rygere af alle de undersøgte
tobakstyper; d.v.s. cigaretter med og uden filter, cerutter
og cigarer, og pibe. Generelt var der ikke signifikant
forskel imellem virkningerne af de forskellige tobakstyper
på lungefunktionstabet og kronisk hoste og
opspyt. Analyserne viste, at personer som holdt op
med at ryge normaliserede deres FEVptab. Dette
gjaldt både hos yngre og ældre, og både blandt tidligere
storrygere og blandt dem med mindre tobaksforbrug.
Ligeledes aftog dannelsen af slim og hoste efter
ophør med tobaksrygningen. De longitudinelle analyser
viste, at alkoholindtagelse var associeret til et øget
tab i FEV|.
Doktorer 705
Tobaksrygning var stærkt relateret til død af alle
årsager, død som følge af KOL og død som følge af
lungekræft. Nedsat FEV] var ligeledes stærkt relateret
til dødeligheden. Den stærkeste association blev observeret
mellem FEV) og dødelighed af KOL, idet
personer med FEV^ 40% af forventet værdi havde
en mere end 70 gange større risiko for død af KOL end
dem med FEV^ 80% af forventet værdi. Sammenhængen
mellem kronisk hoste og opspyt og dødeligheden
som følge af KOL var kompleks, idet den var mere
udtalt blandt personer med reduceret FEV, end
blandt dem med normal FEV).
Sammenfattende har de nærværende undersøgelser
bekræftet, at tobaksrygning spiller omend ikke den
eneste så den vigtigste rolle for udvikling og forløb af
KOL. Undersøgelserne viste, at alle former for tobak
har en ugunstig virkning på KOL. Samtidig blev det
påvist, at rygeophør, selv blandt ældre og tidligere
storrygere, har en gavnlig virkning på KOL. Dødelighedsanalyserne
viste, at FEV i er en parameter som er
meget stærkt relateret til forløbet af KOL. I modsætning
til tidligere undersøgelser fandt man, at kronisk
hoste og opspyt var en faktor som yderligere forhøjer
risikoen for død af obstruktiv lungesygdom hos personer
med nedsat FEV!.
Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Nationalforeningen
til Bekæmpelse af Lungesygdomme og
fra Lægevidenskabeligt Forskningsråd.
Læge Steen Larsen
forsvarede den 13. november 1992 sin afhandling;
»Diabetes mellitus secondary to chronic pancreatitis
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Jens
Sandahl Christiansen, professor, dr.med. Jørn Nerup
og professor, dr.med. Povl Riis. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 24. november 1992.
Overlæge Gunnar Lo se
forsvarede den 18. september 1992 sin afhandling:
»Simultaneous Recording Pressure and Cross-Sectional
Area in the Female Urethra: A Study of Urethral
Closure Function in Healthy and Stress Incontinent
Women« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Tage
Hald og lektor, overlæge, dr.med. Lars Mølsted Pedersen.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 25. september 1992.
Selvbiografi: Gunnar Lose. Født den 28. juni 1948 i
Brørup. Cand.med. 1976, Aarhus Universitet. Nuværende
stilling; Overlæge, dr.med. Gynækologisk/obstetrisk
afdeling, KAS Glostrup.
»Simultaneous recording of pressure and cross-sectional
area in the female urethra: a study of urethral
closure function in healthy and stress incontinent women
«: Afhandlingen består af 10 publicerede artikler
og en sammenfattende oversigt. Arbejdet er udført under
ansættelse som klinisk assistent ved kirurgisk afdeling
D, Rigshospitalet.
Formålet med arbejdet var: 1) at udvikle et ballonkateter
til simultan måling af hurtige tryk- og tværsnitsarealændringer
i urethra, og 2) at undersøge uretrale
lukkemekanismer hos kontinente og stressinkontinente
kvinder.
Der blev foretaget in vitro og in vivo testning af kateteret,
og 30 frivillige kontinente samt 30 stressinkontinente
kvinder blev undersøgt.
De vigtigste resultater var: 1) kateteret tillader pålidelig
måling af hurtige ændringer af samhørende værdier
af tryk og tværsnitsareal i urethra under dilatation
og fukning af lumen. 2) Metoden muliggør en beskrivelse
af urethras sphincterfunktion i form af: a)
urethras statiske og dynamiske mekaniske egenskab,
b) urethras respons på hurtig dilatation (= eksperimentel
stressinkontinens) og c) arbejde og power udført
på det dilaterede urethrallumen under kontraktion
af bækkenbunden og host.
Hos patienter med stressinkontinens fandtes signifikante
ændringer af urethras tryk, elasticitet, viskoelastiske
egenskaber, samt arbejde og powergenerering
under knib og host. Ændringerne var mest udtalte ved
blærehalsen og midturetralt. Teorien om defekt passiv
tryktransmission fra abdomen hos stressinkontinente
kunne ikke bekræftes. Stressinkontinens skyldes ikke
en enkelt fysiologisk defekt og tilstanden kan ikke karakteriseres
med en enkelt måleparameter. Stressinkontinens
skyldes svækkelse af et eller flere elementer
af den uretrale lukkemekanisme i en sådan grad, at de
øvrige mekanismer ikke kan kompensere sufficient.
Forskellige patofysiologiske typer af stressinkontinens
kan karakteriseres.
Læge Claus Lund
forsvarede den 9. december 1992 sin afhandling:
»Somatosensory evoked potentials in the assessment
of neural blockade« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor emeritus,
med.dr. J. Bertil Lofstrom, professor, dr.med. Lars
Heslet og professor, dr.med. Jørgen Viby Mogensen.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 21. december 1992.
Selvbiografi: Claus Lund. Født den 7. april 1956 i København.
Medicinsk embedseksamen 1982, Københavns
Universitet. Nuværende stilling: 1. reservelæge.
Anæstesiafdelingen, KAS Glostrup (pr. 1.1.93 KAS
Herlev).
Disputatsarbejdet: Epidural og spinal administra706
Akademiske grader og prisopgaver
tion af lokalanaigetika er en accepteret metode til behandling
af postoperative smerter. Behandlingen har
vist sig effektiv i hæmningen af det kirurgiske endokrine-
metaboliske stress respons. På trods af tilsyneladende
sufficient blokade kan responset ikke blokeres
totalt, og det mistænkes derfor at blokaden er penetrabel
for visse neurogene stimuli. Som objektiv vurdering
af blokaders kvantitet og kvalitet har været benyttet
registrering af somatosensoriske evoked potentialer,
defineret som stimulus inducerede ændringer i
EEG'et. SEP'erne registreredes før og under blokade.
Gennemgang af forskellige lokalanalgetikas effekt,
samt morfin og alfa-agonisten, klonidins, virkning på
SEP'erne er undersøgt. Desuden er det kirurgiske
traumes indflydelse på sensorisk tærskel og på SEP
vurderet.
Sammenfattende kan det konkluderes, at neurale
blokader i de fleste tilfælde er penetrerbare for neurogene
stimuli på trods af klinisk sufficient blokade. Dog
blokeredes samtlige afferente stimuli ved blokade med
et specielt lokalanalgetikum. Andre antinociceptive
stoffer var uden indflydelse på SEP. Kirurgi tyder på
at medføre et fald i patienternes følsomhed.
SEP har vist sig anvendelig som metode til vurdering
af neurale blokaders effektivitet over for hæmning
af neurale afferente stimuli. Metoden kan ved videreudvikling
benyttes til fremtidig evaluering af transmission
i forskellige nervefibre og ved testning af forskellige
lokalanaigetika.
Undersøgelserne har bl.a. været støttet af Statens
sundhedsvidenskabelige Forskningsfond, Oberstinde
Kirsten Jensa la Cours Fond, Sophus H. Johansens
Fond og Dansk anæstesiologisk Fond.
Læge Jens Dilling Lundgren
forsvarede den 27. marts 1992 sin afhandling;
»Mucus Production in the Eower Airways. A Review
of Experimental Studies« for den medicinske
doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Jan
Fahrenkrug, overlæge, dr.med. Kaj Viskum og professor,
dr.med. Jens Juul Holst. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 6. april 1992.
disse patienter er begrænsede primært pga. et mangelfuldt
kendskab til de mekanismer i luftvejene, som kan
forårsage øget mukus produktion.
Disputatsen kortlægger effekten på mukus produktionen
af stoffer, som vides at være tilstede i luftvejene
under de ovenfor nævnte sygdomme. Ved hjælp af en
eksperimentel model påvistes den mukus stimulerende
effekt af en lang række neurotransmittere og stoffer
frigjort fra betændelsesceller. Neurotransmitterne
acetylkolin, noradrenalin, gastrin-releasing peptide,
substance P og dynorfin A øgede mukus produktionen.
Blandt stoffer fra betændelses celler er det påvist,
at plade aktiverende faktor, eikosanoider, eosinofilt
kationisk protein og neutrofil elastase øgede mukus
produktionen. Effekten af mange af disse mukus stimulerende
stoffer blev hæmmet af specifikke modstoffer.
Afslutningsvist påvistes det, at det aktuelt eneste
tilgængelige stof i behandlingen af øget mukus produktion
- nemlig binyrebarkhormonet glukokortikoid
— hæmmer mukus produktionen indirekte via produktionen
af proteinet lipokortin. Disputatsarbejdet skaber
derfor et rationale for yderligere studier mhp. at
bedre behandlingsmulighederne for patienter med
luftvejssygdomme.
Disputatsarbejdet er primært udført på National
Institutes of Health i USA og er hovedsageligt sponsoreret
af Fogerty International, Det danske sundhedsvidenskabelige
Forskningsråd og Nationalforeningen.
Læge Bjørn Melgaard
forsvarede den 4. september 1992 sin afhandling:
»Chronic encephalopathy and peripheral neuropathy
associated with alcoholism« for den medicinske
doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Ralf
Hemmingsen, professor, dr.med. Niels A. Lassen og
lektor, dr.med. Nils H. Diemer. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 1. oktober 1992.
Selvbiografi: Bjørn Melgaard. Født den 20. august
1944 på Frederiksberg. Cand.med. 1971, Københavns
Universitet. Nuværende stilling: Chief Adviser, Danida,
Thimphw, Bhutan.
Selvbiografi: ]^ns Dilling Lundgren. Født den 28. maj
1960 på Rigshospitalet. Cand.med. 1987, Københavns
Universitet. Nuværende stilling: Kursusreservelæge,
Reumatologisk afdeling, Hvidovre Hospital.
Disputatsarbejdet: »Mukus produktion i de nedre
luftveje«. Patienter med asthma, kronisk bronchitis og
cystisk fibrose har ofte øget mukus produktion. Øget
mukus produktion i de nedre luftveje kan medføre obstruktion
og derved kompromitere luftvejenes funktion
i at lede luft til og fra lungerne. Vores nuværende
tilbud til behandling af øget mukus produktion hos
Cand.med. Kari J. Mikines
forsvarede den 4. december 1992 sin afhandling:
»The influence of physical activity and inactivity on
insulin action and secretion in man« for den medicinske
doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Henning
Beck-Nielsen og lektor, overlæge, dr.med. Jannik
Hilsted. Af tilhørerne opponerede professor, dr.med.
Poul Kruhøffer.
Graden blev konfereret den 12. december 1992.
Doktorer 707
Læge Jens Mølvig
forsvarede den 19. juni 1992 sin afhandling:
»Model of the Pathogenesis of Insulin-Dependent
Diabetes Mellitus« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Jørgen
Rygaard og professor, dr.med. Jesper Zeuthen. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 29. juni 1992.
Cand.med. Mogens Holst Nissen
forsvarede den 25. september 1992 sin afhandling;
»Proteolytic Modification of Bj-Microglobulin in
Human Serum« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var sektorchef, overlæge,
dr.med. Niels Axelsen og professor, dr.med. Morten
Simonsen. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 5. oktober 1992.
Læge Hendrik Nolte
forsvarede den 3. juni 1992 sin afhandling:
»Histamine release from human intestinal mast
cells and basophile leukocytes. In vitro studies and
their clinical application« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Kristian
Thestrup-Pedersen og lektor, overlæge Henrik Permin.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 26. juni 1992.
Selvbiografi: Hendrik Kees Kam Nolte. Født den
14.januar 1959 i København. Ny-sproglig student
1977 (Aurehøj Statsgymnasium). Cand.med. 1985,
Københavns Universitet. Nuværende stilling: Medicinsk
chef, Hycor Biomedical, Garden Grove, Californien,
USA.
Disputatsarbejdet: Formålet med denne disputats
var at evaluere en ny og simplificeret histamin måleteknik
og dens anvendelighed i udforskningen af allergiske
lidelser. Især indenfor områder hvor det er svært
at opnå tilstrækkeligt med prøve-materiale, f.eks. blod
fra børn og mast celler fra små vævs-biopsier.
Den første del af studierne involverede basale videnskabelige
studier af human tarm mast-celler fra
mucosa biopsier, dvs. prøvemateriale med lavt histamin-
indhold og lille prøve-materiale. Baseret på disse
forsøg blev tarm-mast celler fra børn med mistænkt
fødemiddel-allergi nærmere undersøgt.
Den anden del af forsøgene inkluderede passiv sensibiliserings
forsøg af basofile leukocytter fra børn
samt diagnostiske studier med op til 10 allergener i
forskellige koncentrationer. Sådanne forsøg har ikke
tidligere kunnet gennemføres med eksisterende metoder.
Forsøgene viste, at den humane tarm mastcelle har
evnen til at kunne medvirke til det inflammatoriske
respons ved allergiske reaktioner i tarmen. Således
indgår dette arbejde som et vigtigt aspekt i bekræftelse
af tarm mast cellens involvering i fødemiddel-allergi.
De kliniske undersøgelser vidste, at basofil histamin
frigørelse kan anvendes som et diagnostisk redskab
ved udredning af inhalations-allergi hos børn. Testens
anvendelighed ved udredning af lægemiddel-allergi
synes lovende ved visse allergiske reaktioner.
Cand.med. Ole Olsen
forsvarede den 21. februar 1992 sin afhandling:
»Fat and Pancreatic Secretion. Studies on the Humoral
Regulation in man« for den medicinske doktorgrad.
OfTicielle opponenter var overlæge, dr.med. Finn
W. Henriksen og professor, dr.med. Jens Juul Holst.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 27. februar 1992.
Selvbiografi: Ole Olsen. Født den 13. oktober 1951 i
Vedbæk. Cand.med. 1979, Københavns Universitet.
Nuværende stilling: 1. reservelæge. Kir. afd. D, KAS
Herlev.
Doktorafhandlingen består af seks artikler og en
sammenfattende redegørelse. Arbejdet blev udført på
kirurgisk gastroenterologisk afdeling C, Rigshospitalet,
hvor jeg var ansat som klinisk assistent (1986-
1988).
Disputatsen handler om den hormonale styring af
bugspytkirtlen i forbindelse med fedtindtagelse.
Oliesyre er valgt som repræsentant for fødens fedtindhold.
Ved hjælp af en dobbeltløbet sonde er oliesyren
pumpet ind i tolvfingertarmens øverste del og igen suget
op fra den nederste del. Derved kan man på samme
tid efterligne en måltidssituation og måle bugspytkirtlens
produktion af bikarbonat og enzymer. De nævnte
produkter er væsentlige for fordøjelsen og kan måles i
det tarmindhold, som suges op i sonden. Tolvfingertarmens
sekretion af hormoner (sekretin og cholecystokinin
(CCK) til blodbanen) er målt med radioimmunoassay.
Man finder, at oliesyre i duodenum både frigør sekretin
og CCK til plasma under forhold, som simulerer
et måltid. Mængden af de frigjorte hormoner kan
forklare den observerede stigning i pancreas' sekretion,
hvorfor man må antage, at frigørelsen er af fysiologisk
betydning. De to hormoner påvirker ikke hinandens
frigørelse, men CCK forøger sekretins stimulerende
virkning på pancreas' volumen og bikarbonatsekretion.
Derimod har sekretin kun beskeden eller ingen
virkning på enzymsekretionen, som stimuleres af
CCK. Ændringer i pH og mængden af galdesalte i lumen
påvirker kun i ringe grad oliesyren effekt.
Sekretin og CCK producerende celler i tarmvæggen
har direkte kontakt til lumen. Dette forhold kan for708
Akademiske grader og prisopgaver
klare, at oliesyrens koncentration og emulgeringsgrad
influerer mærkbart på hormonfrigørelsen. Antallet af
celler, som udsættes for oliesyre, afhænger af tarmsegmentets
længde og af oliesyrens evne til at passere gennem
lagene, som dækker cellemembranen. Tærskelværdierne
for CCK frigørelsen er lavere for sekretin,
og carboxylgruppen på oliesyren er essentiel for den
fysiologiske effekt. Der påvises ikke feedback hæmning
mellem luminal trypsin og frigørelsen af CCK og sekretin.
Da oliesyren er en hovedbestanddel af kostens fedtindhold,
kan den samtidige frigørelse af de to »klassiske
« hormoner sekretin og CCK være et betydende
element i fordøjelsesprocessen efter et måltid.
Fremtidige studier må afgøre om andre fedttyper
reagerer som oliesyre, og om andre tarmhormoner har
betydning.
Cand.med. Annemette Oxholm
forsvarede den 30. april 1992 sin afhandling:
»Epidermal expression of interleukin-6 and tumour
necrosis factor-alpha in normal and immunoinflammatory
skin states in humans« for den medicinske
doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Kristian
Thestrup-Pedersen og professor, dr.med. Gunhild
Vejlsgaard. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 7. maj 1992.
Selvbiografi: Annemette Oxholm. Født den 2. maj
1953 på Frederiksberg. Den lægevidenskabelige embedseksamen,
København Universitet sommer 1979.
Nuværende stilling: Praktiserende speciallæge i dermatologi,
H.C. Ørstedsvej IA, 1879 Frederiksberg C.
Disputatsarbejdet: Epidermal expression of interleukin-
6 and tumour necrosis factor-alpha in normal
and immunoinflammatory skin states in humans.
Afhandlingen omhandler undersøgelser med immunhistologi
af visse cytokiners forekomst in situ i
normal hud og hud fra immuninflammatoriske hudreaktioner.
Det viste sig muligt at påvise IL-6 og TNF-alpha i
hud frysesnit ved hjælp af immunhistologisk teknik.
Det er med denne teknik desuden muligt at registrere
ændringer i IL-6 og TNF-alpha i epidermis ved nogle
immuninflammatoriske tilstande i huden, samt ved
behandling med UVR eller MC 903. Immunhistologiske
teknikker kan vise sig at være et anvendeligt supplement
til biologiske og biokemiske metoder ved undersøgelse
afcytokiner i huden.
Læge Peter Steen Pedersen
forsvarede den 20. november 1992 sin afhandling:
»Human reabsorptive sweat duet in primary cell
culture. Cellular mechanisms of ion transport and
their regulation with special reference to cystic fibrosis
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var lektor, dr.scient. Else K.
Hoffmann, professor, dr.med. Ole H. Petersen og lektor,
dr.scient. Thomas Zeuthen. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 2. december 1992.
Læge Svend Stenvang Pedersen
forsvarede den 6. november 1992 sin afhandling:
»Lung infection with alginate-producing, mucoid
pseudomonas aeruginosa in cystic fibrosis« for den
medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. P. Oluf
Schiøtz og professor, dr.med. Peter Skinhøj. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 12. november 1992.
Læge Jorge E. Petrera
forsvarede den 6. november 1992 sin afhandling:
»Neuralgic Amyotrophy. A clinical and Electrophysiological
Study« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Johannes
Jakobsen, professor, dr.med. Christian Krarup og
professor, dr.med. Jes Olesen. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 12. november 1992.
Selvbiografi: ]ovgt E. Petrera. Født den 10. januar
1939 i Buenos Aires, Argentina. Læge 1965, Buenos
Aires Universitet, Argentina. Nuværende stilling:
Overlæge, Klinisk neurofysiologisk afd., KAS Gentofte.
Disputatsarbejdet: »Neuralgic Amyotrophy. A clinical
and electrophysiological study«. Hensigten med
arbejdet har været at foretage en undersøgelse af det
neurologiske syndrom »neuralgia amyotrophica«
(NA), på dansk kendt som »skulderneurit«. I amerikansk
litteratur bruges ofte betegnelsen »brachial
plexus neuropathy«. I arbejdet foretrækkes det rent
deskriptive navn »neuralgia amyotrophica«, fordi den
betegnelse ikke giver et falsk indtryk af viden om patogenese
og etiologi eller er misvisende med henblik på
den anatomiske lokalisation. Sygdommen er karakteriseret
af smerter i skulderen eller overekstremiteten
og fulgt af kraftnedsættelse, muskelatrofi og undertiden
føleforstyrrelser. Tilstanden optræder med en
hyppighed af ca. 50-100 patienter i Danmark om året.
Der er ringe patologisk, patofysiologisk, etiologisk og
patogenetisk viden om sygdommen. I undersøgelsen
er der specielt lagt vægt på, (1) at beskrive det kliniske
billede og tilstandens naturlige udvikling i opfølgende
kliniske undersøgelser, (2) at beskrive de longitudinelle
elektrofysiologiske forandringer, (3) at undersøge
om de elektrofysiologiske fund kan bidrage til forståelDoktorer
709
se afarten og udbredelsen af de patologiske forandringer
og (4) at undersøge om den første kliniske eller
elektrofysiologiske undersøgelse kan bidrage til prognosen
for sygdommens forløb. Undersøgelsen omfatter
77 patienter undersøgt klinisk og elektrofysiologisk
på Rigshospitalets laboratorium for klinisk neurofysiologi
i perioden 1971-1986. Arbejdet underbygger,
at hovedparten af patienter har affektion af en eller
flere enkelte nerver distalt for plexus brachialis, mens
en plexopati ses hos et mindretal. I enkelte tilfælde
findes ikke affektion af skuldermuskulatur, men udelukkende
affektion distalt for albuen. Hovedparten af
patienter opnår en god klinisk restitution, dog enkelte
patienter vedbliver med at have svære neurologiske
deficit. I arbejdet indgår detaillerede elektromyografiske
og motorisk og sensorisk nerveledningsundersøgelser
(NLU), specielt analyse af resultater af sensorisk
NLU i n. axillaris og n. musculocutaneous som
ikke tidligere er publiceret i den elektrofysiologiske litteratur
om NA. De elektrofysiologiske fund underbygger,
at den langt overvejende patologiske forandring
ved NA skyldes tab af aksoner. Et mindre antal patienter
har derudover elektrofysiologiske forandringer
som peger på demyelinisering. De elektrofysiologiske
metoder sammenholdt med de kliniske fund underbygger,
at denervering af muskulatur kan skyldes enten
en affektion af nerven »pletvis« eller eventuelt meget
distalt.
Cand.med. Ole Pryds
forsvarede den 2. oktober 1992 sin afhandling:
»Control of Cerebral Circulation in the High-Risk
Neonate« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, med.dr. Nils
W. Svenningsen og professor, dr.med. Olaf B.
Paulson. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 13. oktober 1992.
Selvbiografi: Ole Axel Pryds. Født den 22. januar 1953
i Nykøbing F. Medicinsk embedseksamen 1979- Københavns
Universitet. Nuværende stilling: 1. reservelæge,
Afdelingen for nyfødte, Rigshospitalet, København
0.
Disputatsarbejdet: Nyfødte og især for tidligt fødte
børn har en øget risiko for hjerneskade som følge af
periventrikulære blødninger eller iskæmiske læsioner.
Formålet med afhandlingen var at undersøge, hvorledes
nyfødte børn regulerer hjernens blodgennemstrømning
(CBF) og hvorvidt udvikling af hjernelæsion
kan relateres til en defekt regulation.
Globalt CBF blev målt med den intravenøse '^Xenon
udvaskningsteknik, som var tilpasset nyfødte
børn. Resultaterne viste, at CBF reguleres normalt
hos raske, nyfødte børn, uanset deres gestationsalder.
Således steg CBF ved højere PaC02 (28,9%/kPa), ved
fald i hæmoglobinkoncentrationen (11,9%/mM) og
under hypoglykæmi (blodglukose < 1,7 mM), hvad
der tyder på en aktiv kobling mellem CBF og hjernens
metaboliske krav. Tryk-autoregulationen var intakt
med konstant CBF ved fysiologiske ændringer i blodtrykket
og indgift af indomethacin og teofyllamin
medførte en forventelig reduktion af CBF på henholdsvis
24,0% og 13,3%. Forbigående nedsat CBFC02
reaktivitet observeredes hos mekanisk ventilerede
for tidligt fødte børn i første levedøgn, muligvis på
grund af den forsinkede perivaskulære pH regulation.
Defekt CBF regulation kunne påvises hos børn, der
fik en større hjernelæsion. Således fandtes vasoparalyse
med ophævet trykautoregulation og manglende
C02-CBF reaktivitet hos for tidligt fødte børn før udvikling
af større periventrikulær hjerneblødning.
Svært asfyktiske, mature børn med tegn på global
hjerneskade havde også total vasoparalyse og den ophævede
kobling mellem CBF og hjernens stofskifte illustreredes
ved en markant cerebral hyperperfusion til
trods for isoelektrisk EEG aktivitet. Hyperperfusionen
opstod få timer efter det asfyktiske insult og var en
tidlig markør for diffus hjerneskade.
Medens den cerebrale vasoparalyse var udløst af
perinatal asfyksi hos de mature børn, lykkedes det ikke
at identificere den underliggende årsag hos de for tidligt
fødte børn. Prænatal asfyksi var dog en mulighed,
idet flertallet af børnene blev født efter placentaløsning.
Det konkluderes, at den cerebrale vasoreaktivitet er
veludviklet hos det for tidligt fødte barn. Testning af
CBF reaktiviteten kan benyttes til at identificere børn
med høj risiko for hjernelæsion.
Cand.med. Anders Pærregaard
forsvarede den 20. marts 1992 sin afhandling:
»Interactions between Yersinia enterocolitica and
the host with special reference to virulence plasmid
encoded adhesion and humoral immunity« for den
medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.odont. Mogens
Kilian og professor, dr.med. PA. Krasilnikoff. Af
tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 27. marts 1992.
Selvbiografi: Anders Pærregaard. Født den 20. december
1950 i København. Lægevidenskabelig embedseksamen,
København 1976. Nuværende stilling: 1. reservelæge
Børneafdeling L, KAS Glostrup.
Disputatsarbejdet: Afhandlingen består af en oversigtsartikel
samt 8 tidligere offentliggjorte artikler.
Formålet har været at give en redegørelse for den aktuelle
viden om 1) adhæsion af Yersinia enterocolitica til
tarmslimhinden og 2) udvikling og måling af specifikke
antistoffer efter infektion med Yersinia enterocolitica.
To gener, inv og ail, der er lokaliseret på kromoso710
Akademiske grader og prisopgaver
met, koder for produkter, der tidligere er vist at kunne
formidle adhæsion til og invasion af dyrkede epithelceller.
Alle Y. enterocolitica stammer, der er patogene,
indeholder imidlertid også et plasmid, det såkaldte
Yersinia virulens plasmid, kaldet pYV. I de arbejder,
der danner grundlag for denne afhandling, påvistes, at
dette plasmid øger Y. enterocolitica's evne til at adhærere
til tarmepithelcellens overflade og til mucus. Ved
hjælp af genmanipulerede bakterier fandt vi, at ydre
membran proteinet YadA var formidler af den plasmidkodede
adhæsion, delvist betinget af hydrofobicitet.
Ved hjælp af et referencesystem udviklet med krydset
immunelektroforese (XIE) påvistes en lang række
Y enterocolitica antigener. Dette referencesystem benyttedes
til taxonomiske formål og til serologiske undersøgelser.
En række serologiske metoder vurderedes
med hensyn til deres anvendelighed til påvisning af
nylig Y. enterocolitica infektion. XIE, enzyme linked
immunosorbent assay (ELISA) med lipopolysaccharid
(EPS) som antigen, EEISA med hele formalindræbte
pYV bærende Y. enterocolitica celler som antigen
og bestemmelse af agglutinationstiter, fandtes
alle at være metoder med tilfredsstillende variation
samt diagnostisk specificitet og sensitivitet.
Projektet finansieredes via 13 bevillinger fra 10 forskellige
fonde. Det totale antal indsendte ansøgninger
om støtte var ca. 3 gange så stort. Man kunne ønske, at
bevillingspraksis i Danmark i højere grad tog sigte på
at støtte et, måske mere begrænset, antal ansøgere
med de fulde ansøgte beløb, end et stort antal ansøgere,
der kun opnår delvis dækning.
Læge Henrik Sandvad Rasmussen
forsvarede den 25. september 1992 sin afhandling:
>Justification for magnesium therapy in acute
ischaemic heart disease. Clinical and experimental
studies« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var lektor, overlæge, dr.med.
Erik Sandøe og professor, dr.med. Jørn Giese. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 5. oktober 1992.
Selvbiografi: Henrik Sandvad Rasmussen. Født den
5. september 1958. Samfundssproglig studentereksamen,
Køge, 1977. Medicinsk embedseksamen, Kbh.
Universitet, januar 1985.
Nuværende stilling: Group Project Eeader, Pfizer
Central Research, Dpt. Clin. Research, Cardiovascular
section. Sandwich, Kent, England.
Disputatsarbejdet: >Justification for magnesium
therapy in acute ischaemic heart disease: Clinical and
experimental studies«.
Afhandlingen består af en oversigtsartikel samt 9
tidligere publicerede tidsskriftsartikler, alle publiceret
i årene 1986-1989. Undersøgelserne blev foretaget på
de kardiologiske afdelinger på Bispebjerg hospital,
Hvidovre hospital samt Århus og Københavns kommunehospital.
Undersøgelsesrækken blev generøst
støttet af Hjerteforeningen samt Statens sundhedsvidenskabelige
Forskningsråd.
Forfatteren demonstrerede at patienter med akut
såvel som kronisk iskæmisk hjertesygdom (IHS) er
magnesiumdeficiente. Oven i denne kroniske magnesium
(Mg) depletering udviser patienter med akut
myokardieinfarkt (AMI) desuden et forbigående fald i
serum Mg-koncentrationen (S-Mg). Den mest sandsynlige
årsag til dette fald er en migration af Mg fra
ekstracellularrummet og ind i cellerne, muligvis induceret
af en øget sekretion af katekolaminer. Den kliniske
betydning af denne Mg-mangel er uklar. Forfatteren
har dog påvist at intravenøs (iv) Mg-terapi til patienter
med akut iskæmisk hjertesygdom både med og
uden AMI reducerer dødeligheden i den akutte fase af
det iskæmiske attack og signifikant forbedrer langtidsprognosen.
Dette skyldes dels en reduceret hyppighed
af patienter som udvikler AMI, dels en reduktion i
hyppigheden af behandlingskrævende arytmier og
dels faktorer som endnu er ukendte.
Iv Mg-terapi udøver en signifikant effekt på hjertets
ledningssystem såvel som på hjertets hæmodynamik;
refraktærperioderne i atrier og AV-knude, såvel som
ledningshastigheden sammesteds blev forlængede,
mens den perifere vaskulære modstand, såvel som
modstanden i lungekredsløbet blev signifikant nedsat.
Hjertets kontraktilitet blev ikke påvirket. Disse elektrofysiologiske
og hæmodynamiske ændringer er gunstige
i forbindelse med et AMI, og har muligvis medvirket
til den observerede reduktion i dødelighed.
Det konkluderes at iv Mg-terapi har adskillige elektrofysiologiske,
hæmodynamiske og metaboliske virkninger
som er gunstige i forbindelse med akut IHS;
dette reflekteres i en signifikant reduktion i dødeligheden
samt hyppigheden af komplikationer i forbindelse
med IHS. Da behandlingen samtidig er billig og stort
set uden bivirkninger, anbefaler forfatteren at implementere
Mg-behandling som led i standardbehandlingen
af akut IHS.
Cand.med. Lars Remvig
forsvarede den 4. december 1992 sin afhandling:
»Cellular cytokine bioassays in interleukin-1 quantitation
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var 1. reservelæge, dr.med.
Thomas Mandrup-Poulsen, professor, dr.med. Kristian
Thestrup-Pedersen og lektor, dr.med. Ole Werdelin.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 21. december 1992.
Selvbiografi: Lars Remvig. Født den 23. marts 1942 i
København. Lægevidenskabelig embedseksamen
1972, Københavns Universitet. Nuværende stilling:
Doktorer 711
Administrerende overlæge, Reumatologisk afdeling,
Centralsygehuset i Næstved.
Disputatsarbejdet: Arbejdet er et basalimmunologisk
studium, omhandlende produktion og bestemmelse
af cytokiner (immunhormoner), specielt interleukin-
1. Det har til formål at analysere visse cellulære
cytokin bioassays ud fra tesen om, at deres ringe anvendelighed
som kvantitative assays bl.a. beror på interferens
fænomener.
»Cytokiner« er en fællesbetegnelse for antigenuspecifikke,
opløselige proteiner af ikke antistof karakter,
producerede af monocytter, lymfocytter og andre
celler, virkende som intracellulære mediatorer i den
immunologiske reaktion. »Monokiner« betegner monocytderiverede
cytokiner, som primært blev beskrevet
og benævnt ved deres biologiske virkning. Efterhånden
blev det klart, at mange monokin-virkninger
formentlig skyldtes et enkelt produkt, muligvis det første
i samspillet mellem leukocytterne i den immunologiske
reaktion. Det blev derfor benævnt interleukin-1
(IL-1).
Til produktion af IL-1 er anvendt humane monocytter
fra raske donorers blod. Produktionen er induceret
med lipopolysakkarid, phorbol myristat acetat
eller tetanus toxoid (TT) - human anti-TT antistof
immunkomplekser. Fire forskellige biologiske assays,
anvendt som IL-1 bioassays, er belyst: 1) det indirekte
leukocyt migrations assay, også benævnt LIF assay,
2) et humant T lymfocyt co-stimulatorisk proliferations
assay, 3) et murint thymocyt co-stimulatorisk
proliferations assay, 4) et murint »conversion« celle
linie (NOB-1) assay.
Disse bioassays kan ikke skelne mellem IL-la og
IL-ip. Yderligere kan forskellige cytokiner og andre
faktorer samt reagenser og visse procedurer i laboratoriet
medføre interferens i de forskellige assays, såvel
under produktion som under bestemmelse af IL-1.
Ukendt og/eller ukontrollabel interferens kan dels være
årsag til den store assay variabilitet, dels medføre
fejltolkning af opnåede resultater. Dette svækker de
nævnte metoders anvendelighed både som kvalitative
og som kvantitative assays. Bioassays vil imidlertid
stadig være aktuelle indenfor basal og klinisk immunologisk
forskning, såvel i forbindelse med undersøgelse
vedrørende kendte cytokiner, som i forbindelse
med erkendelsen af cytokininhibitorer og opdagelsen
af nye cytokiner. Man bør derfor ved udviklingen af
cellulære cytokin bioassays være opmærksom på såvel
kendte som ukendte interferensfænomener.
Cand.med. Jes F Schmidt
forsvarede den 22. april 1992 sin afhandling:
»Changes in human cerebral blood flow estimated
by the (A-V)02 dirrerence method« for den medicinske
doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Svend
Strandgaard og lektor, overlæge, dr.med. Michael
Kosteljanetz. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 30. april 1992.
Selvbiografi: Frederik Schmidt. Født den 11.
august 1950 i Horsens. Cand.med. 1977, København.
Nuværende stilling: Overlæge, anæstesiologisk afd.,
Odense Sygehus.
Disputatsarbejdet: Arbejdet er udført på neurologisk
og neurokirurgisk afdeling, Rigshospitalet, København
i årene 1985 til 1989.
Hjernens blodgennemstrømning er autoreguleret,
dvs. at der inden for visse grænser via enten en udvidelse
eller en sammentrækning af hjernens blodkar
opretholdes en konstant blodgennemstrømning ved
ændringer i perfusions trykket (systemisk blodtryk minus
hjernens indre tryk). Der findes både en nedre og
en øvre grænse for denne mekanisme. I nærværende
afhandling beskrives mine humane undersøgelser,
hvor der er lagt specielt vægt på den nedre grænse.
En metode til computeriseret og uvildig bestemmelse
af den nedre grænse for autoregulation er udviklet
og dens anvendelighed til farmakologiske studier er
undersøgt.
En sikker og anvendelig blodtryksnedsættende metode
mhp. at studere ovennævnte nedre grænse er demonstreret.
Metoden tillader tillige at holde hovedet i
en stabil position. Dette muliggør fremtidige undersøgelser
med scannere med henblik på mere detaljerede
forhold.
Indflydelsen af den blodtryksnedsættende behandling
på hjernens indre tryk og blodgennemstrømning
samt reaktionen på ændringer i blodets kuldioxid indhold
på blodgennemstrømningen er undersøgt.
Ovennævnte forhold er belyst med en angiotensin
converting enzyme inhibitor (Captopril) og en Ca++-
blokker (Nimodipin), to forskellige blodtryksnedsættende
medikamenter, der er relevante med henblik på
hjernens blodforsyning.
Den beskrevne og anvendte metode til vurdering af
disse forhold skønnes at kunne få betydning i flere kliniske
situationer, f.eks. ved behandling af forhøjet
blodtryk, ved sygdomme i hjernens blodkarforsyning
og ved narkose til patienter med ændrede forhold i
hjernens blodforsyning.
Læge Lucio Scopsi
forsvarede den 8. december 1992 sin afhandling:
»Localization and Identification of regulatory peptides
by immunocytochemistry: Applications, implications,
and limitations« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Esther
Hage og lektor, dr.med. Morten Møller. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 21. december 1992.
712 Akademiske grader og prisopgaver
Læge Henrik Bondo Schultz
forsvarede den 31. januar 1992 sin afhandling:
»Histologisk klassifikation afnon-Hodgkin's lymfomer.
En Simplificeret Working Formulation« for den
medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Niels
Tinggaard Pedersen og lektor, overlæge, dr.med. Erik
Hippe. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 11. februar 1992.
Selvbiografi: Henrik Bondo Schultz. Født den 4. marts
i Gentofte. Lægevidenskabelig embedseksamen 1973
ved Københavns Universitet. Nuværende stilling;
Overlæge ved Patologisk afdeling, Centralsygehuset i
Næstved. Disputatsarbejdet; »Histologisk klassifikation
af non-Hodgkin's lymfomer. En simplificeret
working formulation.« Arbejdet er udgået fra Patologisk
afdeling og medicinsk afdeling. Finseninstituttet/
Rigshospitalet. Materialet omfatter 658 konsekutive
patienter behandlet i perioden 1970-1979. Arbejdet
har faet økonomisk støtte fra Kræftens Bekæmpelse,
Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, Hede
Nielsen fonden, og Hindsgaul fonden.
Motiveringen til dette arbejde har været at forbedre
definitionen af klinisk relevante histologiske typer af
non-Hodgkin's lymfomer. Således at så mange patienter
som muligt kan klassificeres i så informative kategorier
som muligt.
Histologisk består et non-Hodgkin's lymfom af neoplastiske
celler i et bestemt udbredelsesmønster, kaldet
lymfomarkitekturen.
Lymfomarkitekturen opdeles konventionelt i en follikulær
og en diffus type. I nærværende arbejde er foreslået
en subklassifikation af den follikulære arkitektur,
baseret på en kombination af kvantitative og kvalitative
kriterier. Alle lymfomer med en tydelig follikularitet
i hele lymfomet eller i dele heraf havde en favorabel
prognose sammenlignet med lymfomer med diffus
arkitektur.
Cellebefolkningen klassificeres konventionelt efter
en skønsmæssig vurdering af den dominerende celletype.
I nærværende arbejde blev cellebefolkningen
kvantiteret ved eksakte celletællinger imellem veldefinerede
celletyper. Ved denne metode fandtes et morfologisk
kontinuum af cellebefolkninger.
Den simplificerede working formulation definerer
fem histologiske lymfom-typer. Denne klassifikation
er prognostisk relevant. Udover en klinisk brugbarhed
danner denne klassifikation også en simpel referenceramme
for de komplekse immunologiske, cellekinetiske
og molekylærbiologiske undersøgelser, der i stort
tal publiceres om non-Hodgkin's lymfomer. Klassifikationen
har en høj reproducerbarhed sammenlignet
med de konventionelle klassifikationer.
Læge Maxwell Sehested
forsvarede den 19. juni 1992 sin afhandling;
»Models of drug efflux in the multidrug resistant
tumor cell« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Keld
Danø og lektor, dr.med. Mogens Spang-Thomsen. Af
tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 29. juni 1992.
Selvbiografi: Maxwell Sehested. Født den 16. maj 1950
i Kuala Lumpur, Malaya. Cand.med. 1976, Københavns
Universitet. Nuværende stilling; Overlæge, Patologi
afd., Sundby Hospital.
Disputatsarbejdet; En af de væsentligste hindringer
i opnåelse af helbredelse ved kemoterapi af maligne
sygdomme er tumorcellens evne til at udvikle resistens.
Resistens overfor en heterogen gruppe af klinisk
betydningsfulde cancer kemoterapeutika inkluderende
antracycliner og Vinca alkaloider, kaldet multidrug
resistance (MDR) fænotypen, skyldes tildels at
den resistente celle er i stand til at holde et lavt intracellulært
niveau af det pågældende stof ved hjælp af en
energikrævende udad transport proces. Formålet med
disputatsen har været at opstille og belyse 2 forskellige
modeller for denne udadrettede pumpe, nemlig a) en
exocytotisk model og b) en pumpeprotein medieret.
På basis af de 7 originale arbejder i disputatsen konkluderes
det, at den aktive efflux i MDR celler overvejende
sandsynligt skyldes et 170 kDa protein, kaldet Pglycoprotein,
lejret i den resistente tumorcelles plasmamembran.
Sluttelig opstilles en konformationsafhængig
»induced fit« hypotese vedrørende binding af
kemoterapeutika til dette protein.
Cand.med. Søren Sheikh
forsvarede den 21. februar 1992 sin afhandling;
»Neuropeptide Y and Peptide YY; Major modulators
of gastrointestinal blood flow and function« for
den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Steen
Gammeltoft og lektor, dr.phil. Hans Vilhardt. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 27. februar 1992.
Selvbiografi: Søren Paludan Sheikh. Født den 31. maj
1959 i Køge. Cand.med. januar 1985, Københavns
Universitet. Nuværende stilling; Reservelæge, Klinisk
biokemisk afd., Rigshospitalet.
Disputatsarbejdet; »Neuropeptide Y and peptide
YY - major modulators of gastrointestinal blood flow
and function.« Afhandlingen består af 7 originale arbejder
og en oversigtsartikel publiceret i Am. J. Physiol.
Arbejdet blev udført i årene 1985-1988 på Laboratorium
for Molekylær Endokrinologi på Rigshospitalet
under supervision af prof. Thue W. Schwartz, og
Doktorer 713
forsattes i 1988-1989 på Department of Physiology
and Internal Medicine, University of Michigan, Ann
Arbor, M1, under ledelse af prof. John A. Williams.
Neuropeptid Y (NPY) er i familie med peptid YY
(PYY) og pancreatisk polypeptid (PP), der alle består
af 36 aminosyrerester med C-terminalt tyrosylamid.
De tre regulatoriske peptider opretholder en fælles og
meget velkarakteriseret tredimensional struktur. NPY
er bl.a. det mest potente stimulus til stimulation af fødeindtagelse
man kender idag. NPY systemet spiller
også en vigtig rolle for både central og perifer regulation
af det systemiske blodtryk.
Arbejdet omhandler biokemisk identifikation og karakterisering
af membran receptorer for NPY og peptid
YY (PYY) ved bindings kinetiske studier og strukturel
analyse af receptorerne ved affinitets krydsbindings
studier. Ydermere præsenteres NPY og PYY's
kemi, vævslokalisation og frisætning, og endelig evalueres
disse peptiders potentielle rolle som neuronale og
hormonale regulatorer i den gastrointestinale fysiologi-
NPY findes i store mængder både i det centrale og
perifere nervesystem, mens PYY er et hormon, der hovedsageligt
syntetiseres i endokrine celler i ileum og
colon. NPY frisættes sammen med noradrenalin ved
stimulation af sympatiske nervesystem, men kan også
frisættes ved stimulation afvagus. PYY frisættes efter
fødeindtagelse både ved aktivering af vagus og ved direkte
kontakt imellem PYY-cellen og næringsstofferne.
NPY og PYY har en række funktioner i gastrointestinal
kanalen; 1) NPY og PYY er involveret i regulation
af kartonus. 2) PYY og NPY er potente hæmmere
af syresekretion. 3) PYY virker så hæmmende på
ventriklens tømningstid samt ileum og colons motilitet.
4) PYY virker hæmmende på den exokrine pancreas
sekretion. Det er karakteristisk at disse effekter
ofte udøves via indirekte mekanismer, ved et samspil
imellem centrale og perifere effekter af peptiderne. For
eksempel findes der ingen PYY receptorer på de acinære
celler i pancreas; men PYY påvirker vagustonus
via receptorer i medulla oblongata.
Det første trin i overførslen af det kemiske signal fra
NPY til effektorcellen udgøres afbinding til receptormolekyler.
Receptorerne for NPY tilhører en superfamilie
af membranreceptorer; de G-protein koblede receptorer
(G-guanin nucleotid), der udøver deres effekt
på cellulære processer via binding til en serie af GTPbindende
proteiner. NPY og PYY receptorer er beskrevet
ved bindingskinetiske studier i membran præparationer
fra en række forskellige væv, bl.a. hjerne,
tarm, nyre og hjerte og i en lang række neuroendokrine
celler linier. Det kan konkluderes fra disse undersøgelser,
at der findes flere forskellige typer af NPY og PYY
receptorer, som kan inddeles i Y; og Y2 typer på
grundlag af receptorernes affinitets og specificitets karakteristika
for et langt C-terminalt fragment
NPY13"36 og en NPY analog [Leu31, Pro34] NPY. NPY
analogen er en specifik agonist for Y, receptorer, mens
det C-terminale fragment fortrinsvis binder til Y2 receptorer.
Y| og YQ receptorerne har lige høj affinitet
for NPY og PYY, mens pancreatisk polypeptid er 104
gange mindre potent. Strukturel analyse ved brug af
affinitets krydsbindings studier har vist at Yj og Y2
receptorerne er strukturelt forskellige glycoproteiner.
Det konkluderes, at de i afhandlingen karakteriserede
Y! og Y2 receptorer meget vel kan være de strukturelle
proteiner, der medierer NPY's fysiologiske virkninger.
Dette støttes af en udenlandsk gruppes nylige
kloning af et cDNA kodende for et protein, der udviser
Y| receptor farmakologi. Fuldstændig kortlægning af
NPY og PYY's fysiologiske betydning må afvente udvikling
og test af selektive Y] og Y2 antagonister, noget
der arbejdes intensivt på i laboratorier verden over.
Cand.med. Elisabeth B. Skriver
forsvarede den 20. marts 1992 sin afhandling;
»Computed Tomography (CT) in Cerebral Apoplexy
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Carsten
Gyldensted, overlæge, dr.med. Johannes Præstholm
og professor, dr.med. Olaf Paulson. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 27. marts 1992.
Selvbiografi: Elisabeth Bech Skriver. Født 26. oktober
1937 i Mørke, Djursland. Cand.med., Københavns
Universitet, sommeren 1965. Nuværende stilling:
Overlæge, Røntgen-/ultralydafdelingen, KAS Glostrup.
Disputatsarbejdet: »Computed tomography (CT)
in cerebral apoplexy«. Afhandlingen er baseret på 6
publicerede tidsskriftartikler og en samlet redegørelse.
CT-scanningerne er udført i perioden 1979-1981 på
Hvidovre Hospitals røntgenafdeling.
Formålet med dette arbejde er at belyse den diagnostiske
værdi afCTved cerebral apopleksi; at analysere
CT-billederne i den akutte, subakutte og kroniske fase;
at udforske hyppigheden og den kliniske betydning
af »fogging effekt« og nyttevirkning af supplering med
CT efter intravenøs kontraststof injektion; at vurdere
det optimale tidspunkt for CT-scanning ved cerebral
apopleksi samt at belyse senfølgere.
I en prospektiv serie undersøgtes 103 konsekutive
patienter indlagt med akut opstået cerebral apopleksi
på neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital. CTscanner
fandtes på dette tidspunkt kun på Hvidovre
Hospital og på Rigshospitalet (EMI CT1010).
De første 2 CT-undersøgelser på hver patient blev
udført før og efter intravenøs kontraststof infusion. CT
udførtes 3 dage, 2 uger og V2 år efter apopleksien. Ændring
i infarkt fra hypodensitet i den akutte fase til
isodensitet i den subakutte fase: »fogging effekt« verificeredes
hos 54%. I den akutte fase påvistes kontrast
714 Akademiske grader og prisopgaver
enhancement næsten ikke, hvorimod det sås hos 70% i
den subakutte fase. Kontraststof infusion er uden diagnostisk
værdi i den akutte fase. Det påvistes, at der
ikke er nogen årsagssammenhæng mellem hyperæmi
og enhancement, der er tale om 2 vidt forskellige fænomener.
Den bedste information om infarktstørrelsen
giver CT i den akutte fase, idet udbredningen af det
hypodense område viste sig at svare til infarktkaviteten
i den kroniske fase. Selv ved store infarkter fandtes
kun massevirkning i den akutte fase. I den kroniske
fase påvistes moderat atrofiudvikling hos knapt 60%
af patienterne. I den kroniske fase efter spontane intracerebrale
hæmatomer var det bemærkelsesværdigt,
at de lokale sequelae enten var meget små eller slet
ikke påviselige, hvorimod atrofiudvikling, specielt
med svind i basalganglierne, var et karakteristisk
fund.
Læge Lena Specht
forsvarede den 10. juni 1992 sin afhandling:
»Prognostic Factors in Hodgkin's Disease« for den
medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var docent, med.dr. Torsten
Landberg og lektor, overlæge, dr.med. Erik Hippe. Af
tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 26. juni 1992.
Selvbiografi: Lena Krog Specht. Født den 28. september
1951, Cand.med. 1977, Københavns Universitet.
Nuværende stilling: 1. reservelæge. Onkologisk afdeling,
Amtssygehuset i Herlev.
Disputatsarbejdet er udført under mine ansættelser
som kandidatstipendiat (under Kræftens Bekæmpelse)
og reservelæge på Medicinsk afdeling. Finseninstituttet,
i årene 1980 til 1988.
Formålet med disputatsen var at finde en metode til
mere nøjagtigt at stille prognosen ved Hodgkin's sygdom,
end det har været muligt med de hidtil kendte
prognostiske faktorer. Som udgangspunkt opstilledes
den hypotese, at det er patientens samlede tumorbyrde,
der er afgørende for prognosen. Afhandlingen
fremlægger en metode til at måle den samlede tumorbyrde
hos patienter med Hodgkin's sygdom, og undersøger
den således definerede samlede tumorbyrdes
prognostiske betydning. Metoden består i at kombinere
antallet af sygdomsinvolverede regioner med tumorstørrelsen
i de enkelte regioner, vurderet ud fra
objektiv undersøgelse og røntgenundersøgelser, som
for begges vedkommende rutinemæssigt udføres hos
alle patienter i forbindelse med den almindelige stadieinddeling.
Dette giver et mål for den samlede makroskopisk
vurderbare tumormasse. Desuden beskrives
en metode til estimering af den samlede tumorcellebyrde
ved at kombinere den makroskopiske tumormasse
med et mål for tumorcellekoncentrationen i tumorvævet,
udført som en tælling af tumorceller i repræsentative
histologiske snit. I afhandlingen undersøges
ved anvendelse af multivariate overlevelsesanalyser
efter Cox-modellen, den ovenfor definerede tumorbyrdes
(og for stadium I og II's vedkommende
desuden: Tumorcellebyrdes) prognostiske betydning i
forhold til de hidtil kendte prognostiske faktorer. Patientmaterialet
består dels af 506 konsekutive patienter
behandlet på Medicinsk afdeling. Finseninstituttet, i
perioden 1969-83, dels af 300 patienter fra hele landet
behandlet i en randomiseret undersøgelse i det danske
LYGRA-projekt i perioden 1971-83.
Det påvises at den samlede tumorbyrde (og for stadium
I og H's vedkommende den samlede tumorcellebyrde)
er den vigtigste prognostiske faktor ved Hodgkin's
sygdom. De fleste hidtil kendte vigtige faktorer
påvises at være korrelerede til tumorbyrden, men
uden selvstændig prognostisk betydning når tumorbyrden
tages i betragtning. Tumorbyrden kan vurderes
ud fra almindelige diagnostiske undersøgelser,
som i dag anvendes hos samtlige Hodgkin-patienter.
Det foreslås, at tumorbyrden fremover benyttes som
vejledning for et rationelt behandlingsvalg til patienter
med Hodgkin's sygdom.
Læge Jens Benn Sørensen
forsvarede den 12. juni 1992 sin afhandling:
»Prognosis and prognostic factors in adenocarcinoma
of the lung« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, med.dr. Sverre
Sorensson og professor, dr.med. Svend Larsen. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 25. juni 1992.
Selvbiografi: ]cns Benn Sørensen. Født den 4. februar
1954 i København. Cand.med. 1980, Københavns
Universitet. Nuværende stilling: 1. reservelæge,
dr.med. Onkologisk afdeling, Rigshospitalet.
Disputatsarbejdet: Doktorafhandling med titlen
»Prognosis and prognostic factors in adenocarcinoma
of the lung« er udarbejdet på Onkologisk afdeling.
Finseninstituttet, Rigshospitalet. Arbejdet blev påbegyndt
under min ansættelse som reservelæge på afdelingen
og fortsat under min tid som kandidatstipendiat.
Stipendiet var tildelt af Kræftens Bekæmpelse.
På grund af biologiske og behandlingsmæssige forskelle
inddeles lungecancer i småcellet og ikke-småcellet
lungecancer. Sidstnævnte gruppe har som hovedtyper
planocellulært karcinom, adenokarcinom og
storcellet karcinom. Denne afhandling beskriver prognosen
og prognostiske faktorer for patienter med lungecancer
af typen adenokarcinom.
Patienterne, som indgik i undersøgelsen, var enten
radikalt opereret på thoraxkirurgiske centre øst for
Storebælt (137 patienter, stadie 1 og II), eller var inoperable
og indgik i en randomiseret behandlingsprotokol
med kemoterapi (259 patienter, stadie IHa,
Doktorer 715
Illb, IV). Tidsrummet for patientinklusionen var februar
1981 tiljuli 1985.
Pulmonalt adenokarcinom stadieinddeles på baggrund
afsygdomsudbredningen på diagnosetidspunktet,
og denne stadieinddeling danner baggrund for
valg af behandling. Patienter med begrænset sygdom
lokaliseret til den ene lunge, og eventuelt med spredning
til lokale lymfeknuder i lungen eller hilus, kan
opereres. Trods mikroskopisk og makroskopisk radikal
operation var den mediane overlevelse 28 måneder
for de 137 patienter i undersøgelsen.
Ved hjælp af statistiske metoder (multivariat regressions
analyse) har det været muligt at udpege karakteristika
med betydning for prognosen. Prognostiske
faktorer var patienternes almentilstand, histologisk
undertype af adenokarcinom, størrelse og udbredning
af primær tumor, samt spredning til lymfeknuder.
På baggrund af disse faktorer kunne patienterne
inddeles i grupper med meget forskellig prognose,
og en forventet 5-års overlevelse på 19% til 76%.
Supplerende behandling med bestråling eller kemoterapi
udover operation kan blive aktuel for patienterne
med forventet dårlig prognose, men en sådan behandling
har endnu ikke vist veldokumenteret virkning på
overlevelsen.
Patienter med sygdomsudbredning udover det
ovenfor beskrevne er det sædvanligvis ikke muligt at
operere, og de har langt dårligere prognose. Blandt de
259 inoperable patienter, som blev behandlet med kemoterapi,
var den mediane overlevelse 29 uger. Spredning
til hjernen var en hyppig komplikation, som optrådte
hos ialt 24% af patienterne, og den beregnede
risiko steg til 40% hos patienter i live efter 2 år. Faktorer
af betydning for de inoperable patienters overlevelse
var almentilstanden, sygdomsstadiet, tidligere ikke-
radikal operativ tumorreduktion, levermetastaser,
antal hvide blodlegemer samt abnorme enzymværdier
i blodet (LDH og ASAT). Histologisk undertype havde
ingen indflydelse på overlevelsen i denne patientgruppe.
Tidligere ikke-radikal operativ tumorreduktion
er formentlig ikke en prognostisk faktor i sig selv,
men er snarere en indikator for patienter med minimal
(men dog inoperabel) sygdomsudbredning.
Behandling af patienter med inoperabelt pulmonalt
adenokarcinom er eksperimentel, hvilket vil sige, at en
standardbehandling, som kan forlænge overlevelsen,
ikke er defineret. Viden om prognostiske faktorer bør
anvendes ved valg af behandling til disse patienter og
ved sammenligning mellem forskellige gruppers behandlingsresultater.
Cand.med. Ellen Taaning
forsvarede den 22. april 1992 sin afhandling:
»Platelet immunologi: ELISA for detection ofplatelet
antibodies, platelet-specific antigens and platelet
glycoproteins« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var lektor, overlæge Vagn Andersen
og overlæge, dr.med. Henning Sørensen. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 19. maj 1992.
Læge Ebbe Taudorf
forsvarede den 6. august 1992 sin afhandling:
»Oral immunotherapy ofadults with allergic rhinoconjunctivitis.
Clinical effects in birch and grass pollinosis
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Ronald
Dahl og overlæge, dr.med. F. Krarup Pedersen. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 1. september 1992.
Lektor Allan Randrup Thomsen
forsvarede den 21. august 1992 sin afhandling:
»Regulation and Function of Host Defences in the
Murine Lymphocytic Choriomeningitis Virus Infection
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Ebbe
Dickmeiss og lektor, overlæge, dr.med. Lars R. Mathiesen.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 1. september 1992.
Selvbiografi: Allan Randrup Thomsen. Født 3. oktober
1953 i København. Cand.med. 1980, Københavns
Universitet. Nuværende stilling: Lektor, Institut for
medicinsk Mikrobiologi og Immunologi.
Cand.med. Thor G. Theander
forsvarede den 20. december 1991 sin afhandling:
»Defence mechanisms and immune evasion in the
interplay between the human immune system and
Plasmodium falciparum« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var lektor, dr.med. Ole Marker
og lektor, dr.med. Mogens Claésson. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 3. januar 1992.
Selvbiografi: Thor Grundtvig Theander. Født 28. februar
1957 i Ringsted. Cand.med. 1982, Københavns
Universitet. Nuværende stilling: Adjunkt, Institut for
medicinsk Mikrobiologi, Københavns Universitet.
Disputatsarbejdet: »Defence mechanisms and immune
evasion in the interplay between the human immune
system and Plasmodium falciparum.«
Doktorafhandlingen består af 9 originalartikler og
en sammenfattende redegørelse. Undersøgelserne er
udført på Epidemiafdeling M, Rigshospitalet og Institut
for medicinsk Mikrobiologi, Københavns Universitet.
Falciparum malaria udgør et af verdens mest alvor716
Akademiske grader og prisopgaver
lige sundhedsproblemer. WHO anslår at mindst 1
million afrikanske børn årligt dør af sygdommen og at
ca. 240 millioner mennesker er inficerede med det
ætiologiske agens, protozoen Plasmodium falciparum.
Igennem de sidste 15 år har der været udfoldet store
bestræbelser på at udvikle en malaria vaccine, men
resultaterne har endnu ikke været overbevisende bl.a.
fordi vor viden om samspillet mellem parasitten og
menneskets immunsystem er ufuldstændig.
Mennesker, der lever i højendemiske malaria områder,
erhverver efter års udsættelse for parasitten og
talrige sygdomsepisoder en delvis beskyttelse. I disse
mennesker forløber malaria ikke fulminant, men de
rammes dog lejlighedsvis af lette sygdomsepisoder.
Den langsomme immunitets udvikling skyldes bl.a. at
parasitten påvirker værtens immunsystem. Ved Plasmodium
falciparum infektion er det lymfoproliferative
respons på malaria-antigen således stærkt nedsat. Det
manglende T-celle respons skyldes formodentlig, at
processer tidligt i T-celle aktiveringen forløber unormalt.
Serum fra malaria patienter er i stand til at
hæmme »raske« lymfocytters proliferative respons.
Opløselige faktorer secerneret, enten af parasitten eller
af værtsceller som følge af eksposition til parasitten,
kan således indgå i patogenesen.
For at fremme udviklingen af en vaccine mod malaria
er det vigtigt at fa belyst hvilke immunologiske processer,
der ligger til grund for immunitet. Vi har påvist,
at malariainfektion resulterer i immunologisk hukommelse
på T-celle niveau. På grundlag af egne og
andres undersøgelser foreslås, at immunitet mod malaria
afhænger af, at der udvikles en kritisk masse afTceller,
der genkender relevante malaria antigener.
Disse T-celler medierer primært immunitet ved at regulere
makrofagers og B-cellers aktivitet.
Cand.mag. Signild Vallgårda
forsvarede den 24. april 1992 sin afhandling:
»Sygehuse og sygehuspolitik i Danmark« for den
medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, med.dr. Bengt
Lindskog og professor, dr.med. Bent Sørensen. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 30. april 1992.
Selvbiografi: Signild Katarina Vallgårda. Født 28. februar
1952 i Uppsala, Sverige. Cand.mag. i historieog
litteraturhistorie 1983, Københavns Universitet. Nuværende
stilling: Seniorstipendiat, Institut for social
Medicin, Københavns Universitet.
Disputatsarbejdet: »Sygehuse og sygehuspolitik i
Danmark. Et bidrag til det specialiserede sygehusvæsens
historie 1930-1987«.
Afhandlingens formål er at belyse, hvordan det
danske sygehusvæsen er udviklet i de sidste 60 år og at
identificere de forestillinger om hvad der har været
muligt, ønskeligt og rigtigt, der har ligget bag beslutningerne
om sygehusvæsenet. De væsentligste træk
ved sygehusvæsenets udvikling i disse år har været:
Centralisering til større og færre sygehuse; specialisering
i form af oprettelse af specialafdelinger; vækst i
aktiviteter, ansatte og udgifter, den har dog været
kraftigt aftagende i løbet af 1980'erne; mindre pleje
målt i dage, og mere undersøgelse og behandling; en
øget indlæggelsesfrekvens for gamle; og store og forholdsvis
stabile regionale forskelle.
Debatten om sygehusvæsenet var i 1930'erne præget
af en del modsætninger. Husvæsenet. Alternativer
til sygehusbehandling som primær sundhedstjeneste
og forebyggelse blev diskuteret en del. I 1950'erne var
sprogbrugen ændret; da sagde man ligefrem at den lægevidenskabelige
udvikling stillede krav. Enigheden
om at fremme specialiseringen og væksten var nærmest
total. I 1960'erne blev udviklingen i sygehusvæsenet
omtalt som en naturlov, og den konkrete udformning
opfattet som et teknisk problem. Fra begyndelsen
af 1970'erne begyndte især embedsmænd og
politikere at sætte spørgsmålstegn ved den førte politik.
Den politiske konsensus var brudt, og lægernes
autoritet som sundhedspolitiske rådgivere blev svækket.
Sundhedspolitiske alternativer diskuteredes atter
livligt. Nytten af at satse på højt specialiserede sygehuse
blev draget i tvivl. Afhandlingen rummer historien
om det specialiserede sygehusvæsens etablering,
konsolidering, storhedstid og begyndende nedgang.
Læge Jørgen Vestbo
forsvarede den 20. august 1992 sin afhandling:
»Predictors of mortality, COPD morbidity, and respiratory
cancer. With special reference to respiratory
symptoms, lung function, and occupational exposure
to cement dust« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var afdelingsleder, dr.med.
Asger Dirksen, lektor, overlæge, dr.med. Sigurd Mikkelsen
og professor, dr.med. Peter Skinhøj. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 1. september 1992.
Selvbiografi: ]øTgen Vestbo. Født 10. januar 1959 i
København. Lægevidenskabelig embedseksamen
1984, Københavns Universitet. Nuværende stilling:
Kursusreservelæge. Medicinsk afdeling F, Københavns
Amts sygehus i Gentofte.
Disputatsarbejdet: Den prædiktive værdi af tilstedeværelsen
af lungesymptomer (hoste, opspyt, kronisk
bronkitis og åndenød) og nedsat lungefunktion
samt betydningen af mangeårig udsættelse for cementstøv
for dødelighed, lungesygelighed og kræft,
herunder kræft i lunger og luftveje, er undersøgt
blandt 1404 midaldrende mænd fra Aalborg. Arbejdet
er udført under ansættelse som reservelæge og stipendiat
på Medicinsk afdeling P og lungeklinikken. BiDoktorer
717
spebjerg Hospital, og Arbejdsmedicinsk klinik, Rigshospitalet.
Resultaterne er offentliggjort i 8 engelsksprogede
artikler og en sammenfatning.
Undersøgelsen baseres på en tværsnitsundersøgelse
fra 1974, hvor dels cementarbejdere, dels tilfældigt udvalgte
mænd, blev undersøgt med interview og lungefunktionsundersøgelser.
Disse oplysningers prædiktive
værdi for senere dødelighed og sygelighed er undersøgt
ved udtræk fra forskellige registre samt udsendelse
af et spørgeskema.
Opspyt, kronisk opspyt, åndenød og nedsat lungefunktion
i 1974 var af betydning for dødelighed, kontrolleret
for virkningen af alder og rygevaner. Andenød,
men ikke opspyt eller kronisk opspyt, havde en
selvstændig prædiktiv værdi udover den værdi, der lå i
oplysninger om personens lungefunktion (FEV|); tilstedeværelse
af åndenød øgede risikoen for død i opfølgningsperioden
med ca. 50%. Lungesygelighed
blev primært målt ved hospitalsindlæggelse ud fra oplysninger
fra Landspatientregisteret, sekundært ved
oplysninger om medicinindtagelse fra et spørgeskema
ultimo 1985. Såvel lungesymptomer som FEV, var
kraftigt relateret til indlæggelse for lungesygdom i almindelighed
og kronisk obstruktiv lungesygdom
(KOL), kontrolleret for alder og rygning. For KOLindlæggelser
indeholdt lungesymptomer en selvstændig
betydning udover, hvad der lå i oplysninger om
lungefunktion. Risikoen for mindst én indlæggelse for
lungesygdomme i perioden 1977-86 øgedes med en
faktor 3 ved tilstedeværelse af ét symptom, for indlæggelse
for KOL øgedes risikoen med en faktor 4-6. Lungesymptomer
var også relateret til medicinindtagelse.
Andenød, hoste og FEV], men ikke opspyt, var relateret
til kræft i lunger og luftveje, kontrolleret for alder
og rygning. Værdien af lungefunktionsmål fra en
kvælstofsudvaskningsundersøgelse blev også undersøgt.
I overensstemmelse med enkelte andre nylige
undersøgelser indeholdt målene ingen værdi, hvad angår
død, hospitalsindlæggelse og kræft i denne undersøgelse.
Betydningen af mangeårig udsættelse for cementstøv
for dødelighed er svær at tolke i undersøgelsen
på grund af en vis selektion. Cementarbejdere
havde ikke nogen øget risiko for senere hospitalsindlæggelse,
ligesom udsættelse for cementstøv ikke medførte
en øget risiko.
Overlæge Søren Vesterhauge
forsvarede den 20. marts 1992 sin afhandling:
»Eye Movements Compensatory to Active Head
Movements; Gravity Dependence. Theoretical Considerations
and Experimental Results« for den medicinske
doktorgrad.
Officielle opponenter var docent, med.dr. Lars
Odkvist og lektor, overlæge, dr.med. Erik Peitersen.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 27. marts 1992.
Selvbiografi: Søren Vesterhauge. Født 15. august 1943
i Søborg. Lægevidenskabelig embedseksamen 1970,
Københavns Universitet. Nuværende stilling: Overlæge,
Øre- næse- halsafdeling F, Rigshospitalet. Ekstern
lektor, Københavns Universitet.
Disputatsen er en monografi, der bygger på et teoretisk
og eksperimentelt studium af balancesystemets
funktion i vægtløshed. Den grundlæggende tese er, at
øjenbevægelser, der via vestibulære mekanismer udløses
som kompensation for aktive hovedbevægelser,
har et reduceret gain (forholdet mellem øjenbevægelses-
og hovedbevægelsesamplitude) i vægtløshed. Projektet
blev udført på Rigshospitalets øreafdeling i samarbejde
med Medikoteknisk afdeling, Flyvevåbnet,
ESA, NASA og med økonomisk støtte fra Følgeforskningsbevillingen
til Danmarks medlemsskab af den
europæiske rumorganisation (ESA).
Den teoretiske del af arbejdet er en udvikling af en
matematisk model for stimulationsforholdet i otolithorganerne
ved sinusformede horisontale og vertikale
hovedbevægelser. Ved anvendelse af dette matematiske
formelapparat til simulation af hovedbevægelser
med forskellig retning, frekvens og amplitude i vægtløshed
og under normale tyngdekraftsforhold kan det
vises, at den mekaniske påvirkning af otolithorganerne
ved højfrekvente, vertikale hovedbevægelser i vægtløshed
er næsten identisk med den påvirkning, der
sker ved tilsvarende hovedbevægelser med en mindre
amplitude under normale tyngdekraftsforhold. Noget
tilsvarende gør sig gældende for lavfrekvente horisontale
hovedbevægelser under forudsætning af, at disse
udføres omkring en akse, der ikke er nøjagtigt vertikal,
og at non-vestibulære sansefunktioner forsyner individet
med et estimat om denne afvigelse.
Den eksperimentelle del af arbejdet nødvendiggjorde
udviklingen af en forsøgsopstilling, der gjorde det
muligt at måle de fysiologiske parametre. Hypotesen
blev afprøvet under frit fald opnået ved parabolflyvninger
i tre forskellige flytyper. Forsøgsresultaterne
bekræftede simulationsforsøgenes resultater.
Arbejdets resultater har betydning for forståelsen af
otolithorganernes funktion i samarbejde med buegangssystemet
og for forståelsen af de mekanismer,
der ligger bag den rumsyge, som et flertal af astronauterne
plages af under den første del af en rummission.
Metodeudviklingen er sket i samarbejde med en
amerikansk kollega; den har resulteret i udviklingen af
en klinisk vestibulær undersøgelse (den vestibulære
autorotationstest, VAT) som nu anvendes af en lang
række kliniske laboratorier inklusive vort eget.
Doctores philosofiae
Dr.phil. Eydun Andreassen
forsvarede den 4. juni 1992 sin afhandling:
»Folkelig offentlighed. En undersøgelse af kulturel718
Akademiske grader og prisopgaver
le former på Færøerne i 100 år« for den filosofiske
doktorgrad.
Officielle opponenter var professor Brynjulf Alver,
Bergen, og lektor, dr.phil. Bengt Holbek, Københavns
Universitet. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 18. juni 1992.
Selvbiografi: Ey5un Andreassen. Født 27. februar 1945
på Skuvoy, Færøerne. Cand.mag. fra Universitetet i
Oslo 1975. Mag.art. fra Universitetet i Oslo 1976. Nuværende
stilling: Universitetslektor, Færøernes Universitet,
Froåskaparsetur Føroya, Torshavn.
Disputatsarbejdet: Idéen til »Folkelig Offentlighed.
En undersøgelse af kulturelle former på Færøerne i
100 år«, udvikledes som en konsekvens af et forskningsprojekt
omkring indførelsen afTV på Færøerne i
1979. Folkelig Offentlighed behandler problemstillinger,
der udvikledes igennem dette forskningsarbejde,
men ikke blev bearbejdet inden for dets rammer.
En hovedtese i afhandlingen er den om selve den
folkelig offentlighed, dvs. det politiske, økonomiske og
kulturelle rum, som eksisterede på ikke-ofilcielt plan i
lokalsamfundet frem til vor tids demokratiske og centraliserede
strukturforvandling, hvor også de gamle
lokalsamfund blev inddraget på det centrale, rigsorganiserede
plan, med bl.a. den konsekvens at de gamle
selvbesluttende og selvorganiserende områder blev
overført til det officielle og repræsentative demokratis
organer: Den folkelige offentligheds strukturforvandhng.
Bogen omhandler denne folkelige offentligheds kulturelle
aspekter og en anden tese er, at når de gamle
fora, fast forankrede i lokalsamfundet, faldt bort, dannes
nye adækvate former - foreningerne — organiserede
omkring aktivitetstyper snarere end tilhørighed i
lokalsamfundet, og hvis kendetegn er det personlige
medlemsbevis og betalt kontingent. Den gamle folkelige
offentligheds funktion som mødested og diskussions-
og beslutningsforum er overtaget af det repræsentative
demokrati, hvor foreningernes funktion som
kommunikationsforum mere ligger på det private og
personlige plan, og de er ikke beslutningsfora for lokalsamfundet.
Afhandlingens empiriske data bygger på flere kildetyper.
Data fra eksisterende arkiver på Færøerne, forfatterens
egne indsamlede data som feltforsker, og data
indsamlet gennem forskningsprojektet Færøerne
som TV-løst samfund, som forfatteren ledede i 1979-
81. Endvidere inddrager forfatteren sine egne erfaringer
både som forsker og samfundsmedlem, og diskuterer
de metodiske spørgsmål, der er forbundet hermed.
Der sammenarbejdes således mange forskellige typer
data til afhandlingens omfattende empiriske beskrivelser.
Det teoretiske begrebsapparat er hentet fra folkloristik,
etnologi og samfundsvidenskab til det, der i afhandlingen
bruges sammen med betegnelsen humanistisk
kulturvidenskab.
Afhandlingen omhandler Færøerne, men dens teser
og teorier er ikke geografisk bundet, men møntet
på kulturelle og strukturelle forhold i et langt
videre alment perspektiv.
Museumsinspektør Jan Wurtz Frandsen
forsvarede den 18. november 1992 sin afhandling:
»Richard Mortensen. Afklaringens år 1940-1958.
Besættelse og rekonstruktion« for den filosofiske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor Lars-Oluf Larsson,
Kiel, og professor, fil.dr. Teddy Brunius, Københavns
Universitet. Af tilhørerne opponerede professor,
dr.phil. Lise Bek, Århus, og maler Poul L. Andersen.
Graden blev konfereret den 19. november 1992.
Lektor, lic.phil. Nina Grønnum
forsvarede den 8. maj 1992 sin afhandling:
»The Groundworks of Danish Intonation« for den
filosofiske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor Ilse Lehiste,
Ohio, og professor dr.phil. Jørgen Rischel, Københavns
Universitet. Af tilhørerne opponerede professor
Eli Fischer-Jørgensen og professor Gosta Bruce,
Lund.
Graden blev konfereret den 21. maj 1992.
Selvbiografi: Nina Grønnum. Født 1. marts 1945 i København.
Cand.phil. 1972, lic.phil. 1981 — København.
Nuværende stilling: Lektor ved Institut for almen
og anvendt Sprogvidenskab, Københavns Universitet.
Disputatsen er en akustisk (og til dels også auditiv)
undersøgelse af intonation (tonegang) i dansk. Fortrinsvis
i moderne københavnsk rigsmål, men 5 regionale
varianter har tillige været inddraget. Arbejdet er
koncentreret om nogle hovedtemaer: En kortlægning
af trykkets tonale manifestation, en redegørelse for intonation
i forskellige sætningstyper (fx fremsættende
versus spørgende), intonation i længere ytringer og i
kortere tekster. I korthed viser resultaterne at intonation
i dansk kan beskrives som en hierarkisk opbygget
struktur, hvor komponenter af mindre temporal udstrækning
er overlejret på komponenter af større temporal
udstrækning. Det er desuden klart, at dansk adskiller
sig fra mange andre sprog ved at forskellige sætningstyper
ikke adskiller sig ved en særlig final gestus
(fx stigning versus fald), men ved intonationskonturens
globale forløb (mere eller mindre faldende). Et
andet markant træk ved dansk er fraværet af en obligatorisk
sætningsakcent, dvs. en særlig udtalt tonal bevægelse
forbundet med det sidste trykstærke ord i
Doktorer 719
ytringen. Resultaterne har ført frem til en modelskitse
for dansk intonation og en beskrivelse som konceptuelt
adskiller sig væsentligt fra de modeller, der i de senere
år (særligt i USA) er opstillet for fx engelsk intonation.
I forbindelse med arbejdet med regionale varianter
af dansk var jeg i årene 1986 og 1987 frikøbt for undervisningsforpligtelser
af Statens humanistiske Forskningsråd
(under det 5-årige projekt: Dansk talesprog i
dets variationer).
Lektor, mag.art. Øystein Hjort
forsvarede den 18. december 1991 sin afhandling;
»Ecclesia Christi - Ecclesia virens. Mosaikkerne i
San Clemente i Rom« for den filosofiske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.philos. Hjalmar
Torp, Næstved, og professor, fil.dr. Teddy Brunius,
Københavns Universitet. Af tilhørerne opponerede
professor Patrick Reuterswård, Solna, og lektor Søren
Kaspersen, Københavns Universitet.
Graden blev konfereret den 9. januar 1992.
Jens Nørgaard-Sørensen
forsvarede den 18. september 1992 sin afhandling:
»Coherence Theory. The Case of Russian« for den
filosofiske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.phil. Ljubomir
Durovic, Lund, og lektor, dr.phil. Kristine Heltberg.
Af tilhørerne opponerede lektor Peter Harder.
Graden blev konfereret den 1. oktober 1992.
Selvbiografi: ]tns Nørgård-Sørensen. Født 31. juli
1954 i Vissenbjerg. Magisterkonferens i slavisk filologi
(hovedsprog: Russisk). 1992, Aarhus Universitet. Nuværende
stilling: Lektor, Østeuropainstituttet, Københavns
Universitet.
Disputatsen er resultatet af en tekstlingvistisk interesse,
der rækker tilbage til forfatterens studier ved Slavisk
Institut, Aarhus Universitet. Fra denne periode
stammer afhandlingen Bestemthedskategorien i russisk
(Aarhus Universitets guldmedalje 1981). Tekststudierne
er efter afslutningen af disputatsen blevet
fortsat fra en ny synsvinkel inden for rammerne af
SHF-projektet »Oversættelse af fagsproglige tekster«.
I disputatsen argumenteres der for det synspunkt,
at vejen til beskrivelse af sproglig kohærens går gennem
studier i semantik. Det påvises, at man ved analyse
af visse leksemers, morfemers og andre sproglige
udtryks betydning kan indkredse et antal kohærensmarkører,
dvs. udtryk der undtagelsesløst udfylder en
kohærens-etablerende funktion. Det karakteristiske
træk ved en kohærensmarkør er, at den rummer en
variabelposition i sin semantiske struktur — en position,
der må udfyldes af modtageren, før den samlede
ytring kan give mening. En analyse af afsender-modtager
relationerne samt af samtalepartnernes antagede
viden og forventninger er således en integreret del
af modellen. Endvidere gennemføres en diskussion af
problemer omkring eksplicit (asserteret) og implicit
indhold, herunder præsuppositioner og implikaturer.
F remstillingen rummer desuden en kraftig kritik af eksisterende
opfattelser af begreberne tema og rema inden
for studiet af det funktionelle sætningsperspektiv.
I denne sammenhæng foreslås en revideret tolkning af
ordstillingen og sætningsintonationen som udtrykskategorier.
Den foreslåede model for kohærens appliceres
i afhandlingen på bl.a. adverbialer, pronominer,
ellipsis og ordstilling.
Da modellen formodes at kunne finde anvendelse
på andre sprog end russisk, er alle russisksprogede eksempler
oversat og i fornødent omfang forklaret.
Fremstillingen kan læses uden forudgående kendskab
til russisk.
Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet,
har ydet støtte til sproglig revision, SHF til udgivelsen.
Dr.phil. et ph.d. Peder Skyum-Nielsen
forsvarede den 12. juni 1992 sin afhandling:
»Fyndord. Studier i kortformernes retorik« for den
filosofiske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.phil. Jørgen
Fafner, Københavns Universitet, og professor, chefredaktørjørn
Lund, Danmarks Lærerhøjskole. Af tilhørerne
opponerede lektor, mag.art. Stig Toftgaard Andersen.
Graden blev konfereret den 18. juni 1992.
Selvbiografi: Vtdtr Skyum-Nielsen. Født 10. marts
1948 i København. Guldmedalje i nordiske sprog;
cand.mag. i dansk og retorik; lic.phil./ph.d. i anvendt
og matematisk lingvistik. 1972, Odense Universitet;
1974/1981, Københavns Universitet; 1979, Københavns
Universitet. Nuværende stilling: Lektor i dansk
og retorik, Danmarks Lærerhøjskole, Kbh.
Disputatsarbejdet har titlen Fyndord. Studier i
kortformernes retorik ( Hans Reitzels Forlag, Kbh;
827 sider).
Afhandlingens emne er »kortformer«. Dvs. sådanne
korte, selvstændige eller indlejrede tekster som: Ordsprog,
leveregler, slogans, mundheld, valgsprog, mottoer,
salmelinjer, punch-lines, omkvæd, kampråb m.v.
Ud fra et omfattende empirisk materiale leverer afhandlingen
på retorisk basis den første systematisering
af dette sprogbrugsområde.
Bogen er desuden en studie i hvilken sprogbrug der
mest effektivt bider sig fast i en læsers eller en lytters
bevidsthed.
Fyndord grundlægger lapidar- eller kerneretorikken.
En række aktuelle perspektiver og kerneretoriske
forskningsmuligheder ridses op.
720 Akademiske grader og prisopgaver
Forfatter, cand.mag. Birgitte Possing
forsvarede den 8. maj 1992 sin afhandling:
»Viljens Styrke. Natalie Zahle-en biografi om dannelse
og magtfuldkommenhed« for den filosofiske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.pæd. Vagn
Skovgaard-Petersen, Danmarks Lærerhøjskole, og
lektor, dr.phil. Nanna Damsholt, Københavns Universitet.
Af tilhørerne opponerede dr.phil. Mette Winge,
cand.mag. Inga Ludvigsen, cand.phil. Tinne
Vammen og professor, dr.phil. Niels Thomsen.
Graden blev konfereret den 21. maj 1992.
Selvbiografi: Birgitte Possing. Født 8. maj 1952 i Kolding.
Cand.mag. i historie og etnografi 1979, Aarhus
Universitet. Nuværende stilling: Overarkivar, afdelingsleder
af Håndskriftafdelingen, Det kgl. Bibliotek.
Disputatsen er en biografisk afhandling om Natalie
Zahles liv, værk og samtid. Den er båret af følgende
teser:
1. Natalie Zahle (1827-1913) blev ved sin død hyldet
som nationalhelt fra højre til venstre i det politiske
spektrum. Senere i det 20. århundrede var eftertiden
modstræbende og ustadig i behandlingen af hendes historiske
image og betydning.
2. Natalie Zahles hovedbidrag til dansk historie var
at åbne en af dørene til det univers, der før midten af
det 19. århundrede havde været forbeholdt mandlige
borgere. Hendes indsats spillede en afgørende rolle i
en mangesidig demokratisering af adgangen til viden,
idet hendes værk banede vej for dannelse og uddannelse
til brede grupper af borgerdøtre, fattige som rige.
3. Natalie Zahle har været kendt for at have været
uden forbindelse til kvindesagen. Det bliver i afhandlingen
vist, at hendes virksomhed tværtimod såede frø
til de første danske kvindebevægelser. Og at dette skete
før det centrale skift i dansk historie omkring industrialiseringen,
det moderne gennembrud og kvindeog
arbejderbevægelsens tilblivelse.
4. Hidtil har Natalie Zahle været kendt som det
urokkeligt myndige, men milde menneske, et naturtalent
af en næsten pletfri støbning, - en mytisk kvindelig
lederskikkelse. Det bliver i afhandlingen vist, at
hun var en langt mere kompliceret personlighed og en
sammensat kvinde i forhold til sin tids leveregler.
Afhandlingen bygger på store utrykte, hidtil ubenyttede
samlinger af breve, manuskripter, optegnelser
og vidnesbyrd samt en lang række andre trykte kilder.
Udgivelsen illustreres af skitser og billeder, der heller
ikke tidligere har været publiceret.
Arbejdet er blevet til på baggrund af et seniorstipendium
på Danmarks Lærerhøjskole samt støtte fra
Statens humanistiske Forskningsråd og Carlsbergfondet.
Mag.art. Henrik Wivel
forsvarede den 13. december 1991 sin afhandling:
»Snodrottningen. En bok om Selma Lagerlof och
kårleken« for den filosofiske doktorgrad.
Officielle opponenter var docent, fil.dr. Erland Lagerroth.
Lunds Universitet, og lektor, dr.phil. Erik A.
Nielsen, Københavns Universitet. Af tilhørerne opponerede
lektor, dr.phil. Keld Zeruneith, Københavns
Universitet, tidl. lektor Marguerite Engberg og stud.
mag. Susanne Bjergtrup.
Graden blev konfereret den 9. januar 1992.
Selvbiografi: Henrik Wivel. Født 20.juni 1954 i København.
Magister i nordisk litteratur 1984. Institut
for nordisk Filologi, Københavns Universitet. Nuværende
stilling: Kritiker, forfatter og redaktør. Dagbladet
Berlingske Tidende, København.
Disputatsarbejdet: Henrik Wivels disputats består
af den litterære biografi »Snodrottningen. En bok om
Selma Lagerlof och kårleken« (380 s., Bonniers,
Stockholm 1990, da. udg. »Snedronningen. En bog
om Selma Lagerlofs kærlighed, Gad, Kbh. 1988),
samt tillægget »Selma Lagerlof og biografien« (90 s.,
Gad, Kbh. 1991).
»Selma Lagerlof og biografien« er en indgående diskussion
af biografien som forsknings- og åndsform,
hvor genren relateres til den indre vækstlinje i Selma
Lagerlofs forfatterskab og liv. Foruden denne teoretiske
del, der også ekspliciterer Henrik Wivels forhold
til den eksisterende forskning i den svenske forfatter og
nobelpristager, rummer bogen et fyldigt resumé af disputatsen
på dansk og engelsk.
Disputatsens hoveddel, biografien »Snodrottningen
«, er bygget op omkring en serie indtrængende
værkfortolkninger i Selma Lagerlofs forfatterskab, styret
af to hensyn: For det første at den kunstneriske skabelse
af et værk afspejler en livskonflikt i forfatterens
egen historie på det givne tidspunkt, som på en gang er
af personlig og periodetypisk karakter. For det andet
læses hvert enkelt værk som en undertekst i det samlede
storværk, der udgøres af hele forfatterskabet. Disse
to metodiske forudsætninger styrer biografiens komposition.
I syv store værkfortolkende kapitler analyseres
forfatterskabet fra debuten i 1891 med Gosta Berlings
saga frem til Lowenskoldsromanerne 1925-28.
Denne serie værkfortolkninger indrammes af to indledningskapitler
og et afslutningskapitel af grundlæggende
biografisk karakter, men af største betydning
for hele disputatsens forståelse af Selma Lagerlofs såvel
eksistentielle og psykologiske, som æstetiske udvikling.
Vægten i denne udviklingshistorie lægger disputatsen
på forfatterens forvandling af eros. Selma Lagerlofs
omfattende kærlighedsvilje er af esoterisk art
og isoleres derfor omkring det kunstneriske arbejde,
der bliver forfatterens egentlige livsprojekt, mens det
faktisk levede liv bliver det uegentlige og dermed fatale
i Selma Lagerlofs særlige eksistensform.
Doktorer 721
Disputatsen perspektiverer Selma Lagerlofs inspirationserfaring
som en bestemt kønshistorisk og modernistisk
mulighed, der far afgørende betydning for
hendes suveræne placering i Nordens åndsliv ved sekelskiftet.
Doctores scientiarum
Lektor, lic.scient. Rogert Bauer
forsvarede den 27. maj 1992 sin afhandling:
»Biological Application of Perturbed Angular Correlation
« for den naturvidenskabelige doktorgrad.
Officielle opponenter var professor Hans Frauenfelder
og professor Jens Ulstrup. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 3. juni 1992.
Selvbiografi: Rogert Bauer. Født 29. marts 1946 i København.
Cand.scient. 1973, lic.scient. 1976, dr.scient.
1992, Københavns Universitet. Nuværende stilling:
Professor, Institut for Matematik og Fysik, Den
kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Afhandlingen vedrører anvendelse af en kernefysisk
teknik (perturberet vinkelfordeling af gammastråler
(PAC)) til løsning af biologiske problemer. I bred forstand
diskuteres muligheden for at fa løst biomolekylære
problemer ved hjælp af PAC såsom hormon-receptor
vekselvirkning. Specifikt og centralt i afhandlingen
er dog en gennemgang af PAC-resultater for
zinkenzymer. Zinkenzymer er afgørende for fordøjelsen,
åndedrættet, immunsystemet og vækst. De opnåede
resultater har været med til at afgøre, hvilken betydning
zink har for en række zinkenzymer. Arbejdet
har været tværfagligt og medført et samarbejde med
fysikere, kemikere, biokemikere, dyrlæger og human
læger.
Lic.scient. Søren Christensen
forsvarede den 30. oktober 1992 sin afhandling:
»Denitrification in Soil« for den naturvidenskabelige
doktorgrad.
Officielle opponenter var professor Bent Christensen,
Henry Blackburn og Philip Ineson. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 6. november 1992.
Selvbiografi: Søren Christensen. Født 3. november
1953. Cand.scient. 1978, Københavns Universitet.
Nuværende stilling: Lektor, Institut for Populationsbiologi,
Københavns Universitet.
Disputatsarbejdet: Mit arbejde »Denitrifikation i
jord« omhandler den mikrobielle proces, hvorved N
på mineralform (NO2, NO3) omdannes til luftarter
(N2O, N2). De erfaringer og konkrete forsøgsresultater,
der ligger til grund for arbejdet, er indsamlet gennem
årene 1979-1991. I den første 6V2 års periode var
jeg ansat ved Statens Planteavls-Laboratorium i
Lyngby. Arbejdet handlede om de landøkonomiske
aspekter; hvor meget plantetilgængeligt N tabtes fra
dyrkningsjorden ved denitrifikation, og hvordan afhang
dette tab af naturgivne forhold samt dyrkningspraksis.
Derudover blev denitriflcerende bakterier karakteriseret
fysiologisk med hensyn til nitratreduktion.
Kvantificering af processen i jord stødte på det
store problem, der ligger i denitrifikationens ekstremt
store tids- og stedvariation. I den næste periode, 1V2 år
ved Michigan State University, USA, blev ovennævnte
variation nærmere karakteriseret. Processen forløb
ofte udelukkende i aktivitetscentre på få mililiters størrelse,
med en varighed på dage til uger. Dette arbejde
markerede et vendepunkt bort fra bestemmelse af denitrifikationen
alene for dens egen skyld, hen imod bestemmelse
af processen på grund af dens værdi som
indikator for dynamikken i stofomsætningen i jordbunden:
Den altoverskyggende nøglefaktor for processen
i ikke-vandlidende jord er forekomsten af et anaerobt
volumen, oftest opstået som følge af et lokalt øget
iltforbrug omkring en organisk ressource. Derudover
blev der arbejdet med inkubation af denitrificerende
bakterier som en uovertruffen metode til bestemmelse
af meget lave NOs-koncentrationer. I den sidste 5 års
periode ved Københavns Universitet er denitrifikationsaktiviteten
brugt til vurdering af kvaliteten af
jordbundens organiske C. Derudover har processen
som indikator for stofomsætningen været udnyttet i
forbindelse med undersøgelser af nedbryderpopulationer
(mikroflora og -fauna) omkring en organisk ressource.
Vurderet i retrospekt har de forhold, der gør
denitrifikationen nærmest umulig at kvantificere, vist
hvordan nedbrydningen samt biomassen af nedbryderorganismer
varierer på mikroniveau. Vort nyeste
arbejde har vist at undersøgelser på denne mikroskala,
hvor de regulerende faktorer arbejder, betyder
et stort skridt fremad i vor forståelse af stofomsætningen
og dynamikken i de ansvarlige populationer i jordbunden.
Fil.dr. Ib Friis
forsvarede den 17. januar 1992 sin afhandling:
»Skovtræsfloraen i det nordøstlige tropiske Afrika
(Etiopien, Djibouti og Somalia) - en sammenfattende
redegørelse for tidligere studier« for den naturvidenskabelige
doktorgrad.
Officielle opponenter var principal scientific officer
J.M. Lock, Surrey, England, professor, fil.dr. Arne
Strid og professor, dr.scient. Ole Hamann. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 24. januar 1992.
722 Akademiske grader og prisopgaver
Selvbiografi: Ib Friis. Født 12.januar 1945 i Svendborg.
Cand.scient. i biologi 1970 ved Københavns
Universitet. Nuværende stilling; Lektor/Docent ved
Botanisk Museum, Københavns Universitet.
Disputatsarbejdet har titlen »Skovtræsfloraen i det
nordøstlige tropiske Afrika (Etiopien, Djibouti og Somalia)
- en sammenfattende redegørelse for tidligere
studier.« De i disputatsen sammenfattede værker falder
i to dele: 1) en indledende serie på 14 hovedsageligt
taksonomiske arbejder, der klarlægger identiteten
af en lang række hidtil dårligt kendte arter af skovtræer
fra regionen. 2) En monografi over skovtræsfloraen,
der indeholder redegørelser for hver enkelt af de
ca. 260 behandlede arter (med udbredelseskort), en
generel beskrivelse af regionens skove, samt en analytisk
del, der sætter skovene ind i en plantegeografisk
helhed set i forhold til resten af Afrika og den tropiske
del af Arabien. Desuden analyseres fordelingen af en
række biologiske egenskaber hos træerne, og arbejdets
betydning for vore ideer om skovtræsfloraens historie
diskuteres. Arbejderne omfatter i alt 596 trykte
sider.
Projektets begyndelse går tilbage til 1970, da prof.
Th. Sørensen og lektor K. Jakobsen (Institut for systematisk
Botanik, Københavns Universitet) planlagde
en serie rejser i SV. Etiopien, det nedbørsrigeste
område i regionen. Rejserne skulle belyse områdets
plantegeografi. I den første rejse i 1970 deltog K.
Jakobsen, jeg selv og en etiopisk botanikstuderende
ved Københavns Universitet. Næste rejse fandt sted i
1972-1973 med deltagelse af tre danske (Finn N. Rasmussen,
Kaj Vollesen og jeg selv) og en etiopisk botaniker.
Materialet fra de to rejser blev bearbejdet i løbet
af de følgende år under en række ophold ved det
engelske trope-herbarium i Royal Botanic Gardens,
Kew.
I 1978 besluttede jeg at studere alle skovtyper i
Etiopien, ikke blot vegetationen i de nedbørsrige områder.
På grund af de politisk meget ustabile forhold i
regionen i årene 1974-80 blev arbejdet indledt med
revision af herbariemateriale i Firenze og Kew i stedet
for med nyt feltarbejde. I 1980 besluttede jeg at
udvide projektet med skovene i Djibouti og Somalia,
som rummede flere uløste taksonomiske spørgsmål.
Samme år begyndte den svenske udviklingsorganisation
SAREC at finansiere »The Ethiopian Flora Project
«, hvorefter det atter blev muligt at rejse i dele af
Etiopien. Feltarbejdet har dog ofte været stærkt
hæmmet af sikkerhedsmæssige problemer. Den første
rejse i denne anden serie gik til det vestlige og sydlige
etiopiske lavland og fandt sted i 1982; i rejsen deltog
Kaj Vollesen, jeg selv og flere etiopiske botanikere.
En ny rejse fandt sted i 1984, med deltagelse af Kaj
Vollesen, den engelske botaniker M.G. Gilbert, etiopiske
botanikere og jeg selv.
I 1986 foretog jeg sammen med den franske palynolog
Raymonde Bonnefille en kort rejse til SV. Etiopien
og til Eritrea, hvor det var muligt at studere bevarede
skovrester. I 1987 kunne Kaj Vollesen og jeg
rejse i S. Somalia og studere skovrester langs floderne
Juba og Webi Shebelle og kystskove nær grænsen
mod Kenya. I 1988 foretog jeg en rejse i det nordlige
centrale Etiopien sammen med en dansk botaniker,
Jonas Lawesson, bl.a. for at studere skovrester. Også
i 1988 rejste jeg med den danske botaniker Anders
Michelsen og flere etiopiske botanikere til Bale i SØ.
Etiopien. I 1990 foretog Anders Michelsen, en etiopisk
botaniker og jeg selv en rejse til SV. Etiopien for
at studere Eucalyptus-plantager og naturlig skovvegetation,
og senere samme år foretog vi tilsvarende
rejser til 0. og S. Etiopien. De fleste rejser har været
støttet af Carlsbergfondet.
Samtidig med dette projekt har jeg skrevet om en
lang række andre beslægtede systematiske og plantegeografiske
temaer. 13 afhandlinger om afrikanske
repræsentanter for Urticaceae (nældefamilien) og
Moraceae (morbærfamilien) blev forsvaret for fil.dr.-
graden i 1985 hos prof. O. Hedberg, Uppsala Universitet.
Lic.scient. Klaus Grue
forsvarede den 19. november 1992 sin afhandling:
»Map Theory« for den naturvidenskabelige doktorgrad.
Officielle opponenter var professor Niel D.Jones og
professor H.P. Barendregt. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 30. november 1992.
Selvbiografi: Klaus Grue. Født 28.januar 1958 i København.
Civ.ing., DtH 1982, lic.scient., Risø og Københavns
Universitet, 1985. Nuværende stilling: Lektor
ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet.
Disputatsen »Funktionslære« (»Map Theory«) introducerer
et nyt matematisk fundament. Et matematisk
fundament er en lille samling antagelser ud fra
hvilke man kan udlede al matematik.
I dag er mængdelære enerådende som matematisk
fundament. Mængdelære blev udviklet i perioden ca.
1880-1930, og er tilstrækkelig til al den matematik, der
er behov for indenfor fysik, astronomi osv. Siden 1930
er datamaskinerne imidlertid kommet frem, og mængdelære
er dårligt egnet til programmering og datalogi.
Disputatsen introducerer »funktionslære«. Funktionslære
kan alt det, mængdelære kan, men kan endvidere
bruges til at programmere datamaskiner. Lidt
groft kan man sige, at man i mængdelære kan bevise
x-l-y=y + x; men man kan ikke beskrive, hvordan man
helt konkret lægger tal sammen. I funktionslære kan
man også bevise x-l-y = y + x, men man kan endvidere
beskrive, hvordan man lægger tal sammen.
I vore dages undervisningssystem holdes matematik
og datalogi stort set adskilt til trods for, at de to fag
Doktorer 723
har meget store lighedspunkter og mange kontaktflader.
Et af funktionslærens perspektiver er, at den gør
det muligt at smelte matematik og datalogi sammen til
et enkelt, helstøbt fag.
Disputatsen definerer funktionslære og beviser — i
det omfang det er muligt - at funktionslære er modsigelsesfri.
Endvidere bevises, at funktionslære kan alt
det, mængdelære kan, og at funktionslære kan bruges
til programmering.
Lic.scient. Erik Johnson
forsvarede den 26. august 1992 sin afhandling:
»Structural Phase Transformations in Ion Implanted
Nickel and Stainless Steel« for den naturvidenskabelige
doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.phil. Hans
Henrik Andersen, lektor dr.scient. Jørgen Bøttiger og
professor dr.techn. E.W. Langer. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 3. september 1992.
Civilingeniør Hans Kofod
forsvarede den 30. januar 1992 sin afhandling;
»Secretin and the endocrine pancreas. Structureactivity
relationship between secretin and the release
of glucoseregulated hormones from isolated pancretic
islets« for den naturvidenskabelige doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. et.scient.
Jens E Rehfeld og professor, dr.phil. Svend Olav
Andersen. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 11. februar 1992.
Selvbiografi: Hans Kofod. Født 23. maj 1942 på Rigshospitalet,
København. Cand.polyt. januar 1966,
Danmarks tekniske Højskole, lic.tech. september
1968, Danmarks tekniske Højskole. Nuværende stilling;
Specialkemiker, Novo Nordisk a/s.
Disputatsarbejdet blev udført på Hagedorn Forskningslaboratorium.
Baggrunden for arbejdet var
kendskabet til den såkaldte incretineffekt ved peroral
glucosebelastning contra intravenøs glucosebelastning,
hvor den perorale belastning forårsager større
insulinsekretion end den intravenøse.
Denne effekt er blevet tilskrevet et hypotetisk tarmhormon,
Incretin, som skulle frigives fra tarmen under
indvirkning afglucose. Ydermere skulle dette hormon
forøge glucoses virkning på insulinsekretionen fra
Langerhanske øer. Hormoner tilhørende secretin/glucagon
familien har været anset for at være de bedste
kandidater til at være incretin. Disse hormoner har
meget stor homologi i primærstrukturen og potenserer
glucoseinduceret insulinsekretion. Disputatsarbejdet
har sammenholdt primærstrukturen af sekretion med
effekten på insulin-sekretionen ved brug af mindre,
syntetiske dele af hormonet. Ved disse struktur-aktivitetsundersøgelser
er det lykkedes at relatere sekretins
potenserende indvirkning på insulinsekretionen til
den C-terminale del af molekylet, hvorimod det blev
vist, at hele molekylet var i stand til at reversere glucoses
inhiberende effekt på glucagonsekretionen fra de
Langerhanske øer.
Cand.scient. Henrik Vibe Scheller
forsvarede den 16. oktober 1992 sin afhandling;
»Photosystem I« for den naturvidenskabelige doktorgrad.
Officielle opponenter var professor Diter von Wettstein,
professor John Golbeck og professor Svend O.
Andersen. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 20. oktober 1992.
Selvbiografi: Henrik Vibe Scheller. Født 12. juni 1959 i
Rungsted. Cand.scient. i biologi 1983, Københavns
Universitet. Nuværende stilling; Lektor ved Institut
for Plantebiologi, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Disputatsarbejdet; Fotosyntesens lysprocesser foregår
i kloroplasternes thylakoidmembraner. Fire forskellige
proteinkomplekser i thylakoidmembranerne
udfører lysprocesserne; Fotosystem I (PS I), fotosystem
II, cytokrom é6//komplekset og proton-ATPasen.
PS I udfører den lysdrevne elektrontransport fra
plastocyanin i thylakoidmembranernes lumen til ferredoxin/
NADP+ i stromaet. PS I består af 14 forskellige
polypeptider, ca. 90 klorofylmolekyler, 10-15 j3-carotenmolekyler,
samt elektrontransportørerne P700,
AQ, A,, X, A og B. P700 og A0 er specielle klorofylmolekyler,
A, er vitamin Kl, og X, A og B er jern-svovlcentre.
Polypeptiderne i PS I benævnes PSI-A til PSIN
svarende til generne psaA til PsaN.
Disputatsarbejdet omhandler struktur og funktion
af PS I i planter. PS I er blevet oprenset fra byg, og otte
af polypeptiderne er blevet karakteriseret ved aminosyresekventering
og ved nukleotidsekventering af tilsvarende
cDNA-kloner og genomiske kloner. Bestemmelse
af støkiometrien i PS I viste, at der er en enkelt
kopi af hvert polypeptid per kompleks, og førte til
konklusionen at elektronacceptoren X er et [4Fe-4S]
jern-svovl center, som danner bro mellem de to homologe
polypeptider PSI-A og PSI-B.
Topologiske undersøgelser viste, at PSI-D polypeptidet
har kontakt med både PSI-E og PSI-H, og at
PSI-D tillige interagerer med ferredoxin. PSI-D og
PSI-E polypeptiderne dækker PSI-C polypeptidet, således
at dette ikke er umiddelbart tilgængeligt fra stromaet,
selvom det er et meget hydrofilt protein. Denne
funktion af PSI-D og PSI-E har antageligt betydning
for stabiliteten af PSI-C, da dette protein er meget følsomt
for oxygen. PSI-E polypeptidet er ved krydsbindingsforsøg
vist at binde ferredoxin; NADP+ oxidoreduktase.
PSI-F polypeptidet interagerer med plasto724
Akademiske grader og prisopgaver
cyanin, men polypeptidet er ikke nødvendigt for reaktionen
mellem plastocyanin og P700.
PS I har en udpræget symmetrisk struktur. Dette er
klart ikke blot fordi PSI-A og PSI-B er homologe, men
også fordi PSI-G og PSI-K og muligvis også PSI-I og
PSI-J er homologe. En vis sekvenslighed mellem PSII
og PSI-J og reaktionscenterpolypeptiderne D2 og Dl
i fotosystem II peger på, at PSI-I og PSI-J kan være
involveret i bindingen af elektron transportører.
Alle PS I generne er konstitutivt udtrykt, men niveauet
af transkripterne øges dog efter belysning.
Imidlertid findes der ikke målelige mængder af PS I i
etiolerede planter. Ved belysning finder der en samtidig
akkumulering af alle PS I subunits sted. Der må
således være en regulering af mængden af PS I polypeptider
på translationelt eller posttranslationelt niveau.
Reguleringen er vist at være posttranslationel
for flere af de små polypeptider.
Lic.scient. Peter Thams
forsvarede den 20. marts 1992 sin afhandling;
»Second messenger-induced protein phosphorylation
in pancreatic p-cells. Role of protein kinase C and
Ca2+ in glucose-induced sensitization/desensitization
of insulin secretion« for den naturvidenskabelige
doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, med.dr. Bo
Hellman, professor, dr.med. Jens Juul Holst og professor,
dr.med. Peter Leth Jørgensen. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 27. marts 1992.
Selvbiografi: Peter Grevsen Thams. Født den 13. oktober
1951 i Bolderslev. Cand.scient. (biokemi), 1979,
Københavns Universitet, lic.scient. (biokemi), 1983,
Københavns Universitet. Nuværende stilling; Lektor,
Biokemisk Institut A, Københavns Universitet.
Disputatsarbejdet; Afhandlingens sigte er at vinde
en dybere forståelse af de mekanismer og kontrolfunktioner,
der styrer koblingen mellem et glucose stimulus
og frigørelsen af insulin fra |3-cellerne i Langerhansske
øer, idet ændringer i p-cellernes følsomhed for
glucose med nedsat insulinfrigørelse til følge kan være
involveret i udviklingen af forskellige former for diabetes.
Frigørelsen af insulin til blodet finder sted fra de
såkaldte j3-celler i de Langerhansske øer i bugspytkirtlen.
Glucose anses for at være den fysiologisk vigtigste
stimulator af insulinfrigørelsen. Glucose stimulation
fører til en øgning i koncentrationen af både Ca2+,
cyklisk AMP, diacylglycerol og arachidonsyre i {J-cellerne,
og det vides, at disse såkaldte »second messengers
«, fungerer som budbringere for glucose ved stimulation
af insulinsekretionen. En fælles egenskab for
»second messengers« som Ca2+, cyklisk AMP, diacylglycerol
og arachidonsyre er deres evne til at stimulere
proteinfosforylering ved aktivering af forskellige protein
kinaser.
Afhandlingens emne er betydningen af proteinfosforylering
i glucose-induceret insulinsekretion fra
Langerhansske øers P-celler. Forekomsten af proteinfosforylering
i |3-cellerne via såvel Ca2+/calmodulinaffiængig,
cyklisk AMP-afhængig som diacylglycerolstimuleret,
Ca2+-fosfolipid-afhængig (protein kinase
C) protein kinase er påvist, og den relative betydning
og funktion af disse protein kinaser er diskuteret. Hovedvægten
i afhandlingen er lagt på at vurdere og uddybe
protein kinase C's rolle i glucose-induceret insulinsekretion.
I afhandlingen sandsynliggøres det således,
at protein kinase C udøver både inhibitoriske og
stimulatoriske effekter i glucose-induceret insulinsekretion.
I afhandlingen er det endvidere påvist, at ændringer
i ^-cellernes følsomhed for glucose kan være knyttet
til ændringer i protein kinase C aktiviteten i j3-cellerne.
Sensibilisering af sekretionen, som afspejler sig
ved en øget følsomhed for glucose, kan således skyldes
en ophævelse af protein kinase C's hæmmende effekter
på sekretionen. Desensibilisering af sekretionen, som
tidsmæssigt forekommer sekundært til sensibilisering
af sekretionen, og som afspejler sig ved en nedsat følsomhed
for glucose, påvises at kunne skyldes langvarig
Ca2+ stimulation i sensibiliserede øer. Det er endnu
uafklaret, hvorvidt disse ændringer i p-cellernes
følsomhed, som er observeret i in vitro forsøg på §-
celler fra mus, er direkte relateret til nedsat glucoseinduceret
insulinsekretion i diabetes.
Lic.scient. BennyS. Welinder
forsvarede den 29. september 1992 sin afhandling;
»Stationary and mobile phase effect in RP-HPLC
og pancreatic polypeptides« for den naturvidenskabelige
doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Thue
W. Schwartz, dr. Williams S. Hancock og professor,
dr. phil. Svend Olav Andersen. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 12. oktober 1992.