Rektors årsberetning Rektors beretning 13 Rektors beretning Dette var et år, hvor det blev Folketinget, der satte store dele af Universitetets dagsorden. I løbet af foråret og forsommeren skabtes der i tinget brede flertal for en hel række forligstekster vedrørende: — friere adgang til de videregående uddannelser, — særlige prøver efter første studieår, — evalueringer af uddannelserne og forskningen som en tilbagevendende del af universitetets hverdag, — taxameterbudgettering med fast pris pr. indskrevet studerende, — stabilere budgethorisonter for universiteter og læreanstalter, — finanslovsbevillingen som samlet blokbevilling til den enkelte institution, — friere adgang for institutionerne til interne omfordelinger, — øget autonomi for institutionerne og mindre ministeriel styring, — reform af forskeruddannelserne (ph.d. studierne), — forslag til ny styrelseslov. Desuden ønsker regeringen ved overenskomstforhandlingerne i 1993 at forhandle ændringer af universiteternes stillingsstruktur, ligesom det er regeringens hensigt at fremsætte lovforslag, der muliggør omdannelse af universiteter og læreanstalter til selvejende institutioner. Alt i alt er der med disse initiativer fra Folketing og regering lagt op til omfattende ændringer af universitetets dagligdag, ændringer som vil kunne mærkes på alle niveauer, fra institutter og studienævn og op til fakultetsråd og Konsistorium. Blandt de overordnede hensyn i forligsteksterne kan nævnes ønsket om at forstærke konkurrenceevnen i international sammenhæng hos danske universiteter og læreanstalter, og ønsket om at udvikle de enkelte institutioners særlige kvaliteter i forhold til søsterinstitutionerne, eller med andre ord at belønne institutioner med undervisningsprogrammer og forskning af særlig fremragende kvalitet. Universitetets høringssvar på forslaget om ny styrelseslov blev udarbejdet på baggrund af en usædvanlig skarp meningsudveksling i Konsistorium. Debattens styrke kan ikke undre, eftersom lovforslaget på en række punkter bryder med principperne i loven fra 1973, og forslaget må således give anledning til dybtgående overvejelser om universitetets hele funktion og sigte i fremtiden. Lovforslaget tilsigter ikrafttræden af den ny lov 1. januar 1993, og fastsætter en procedure for overgang fra et regelsystem til et andet, hvor det forudsættes at der afholdes valg til alle styrende organer i to omgange med ca. 12 måneders mellemrum. Universitetet finder denne overgangsprocedure unødig kompliceret og tidskrævende, og universitetet har derfor foreslået en alternativ procedure for overgangstiden. Universitetets forslag har følgende hovedtræk: — Det overlades til den enkelte institution at fastsætte en overgangsordning, der passer til de lokale forhold og traditioner. Overgangsordningen forelægges ministeriet til godkendelse. — Med henblik på videreførsel af universitetets almindelige virksomhed i overgangsperioden forlænges mandaterne i de siddende organer, herunder rektor og prorektor, indtil nyvalg kan afholdes i henhold til den nye statut. Hvor det er nødvendigt, afholdes suppleringsvalg. På den måde kan almindelige forretninger ekspederes, eksempelvis sædvanlige ansættelsessager. — Rektor nedsætter et statutudvalg, repræsentativt sammensat i overensstemmelse med lovforslagets hensigt. Fakulteterne, studenterorganisationerne og det teknisk-administrative personale indstiller medlemmer til rektor. Statutudvalget udarbejder forslag til ny statut, hvorefter valg kan afholdes med konstituering af de nye styrende organer omkring årsskiftet 1993/94. Statutforslaget forelægges det nyvalgte Konsistorium til endelig godkendelse, evt. med ændringer og tilføjelser. Den således godkendte statut forelægges til godkendelse i ministeriet. En nydannelse i lovforslaget er tanken om ekstern repræsentation i Konsistorium og i fakultetsrådene. I sit høringssvar har universitetet understreget, at udpegningen af disse eksterne medlemmer må bero på personlige egenskaber. Eksterne medlemmer af universitetets styrende organer må have en forståelse for universitetets virksomhed som højere uddannelsesinstitution, som videnskabeligt kraftcenter, som kulturbærende institution og som et vigtigt led i landets erhvervsliv. Med denne baggrund vil de eksterne medlemmer kunne bidrage til visioner og nye perspektiver i planlægningen af universitetets fremtid. Lovforslaget nævner en bred kreds af indstillende organer ved udpegningen af de eksterne medlemmer. Heroverfor betoner universitetet, at kredsen uden for universitetet bør indsnævres til at bestå af Det forskningspolitiske Råd, som er regeringens øverste rådgivningsorgan for forskningen. Og universitetet lægger vægt på, at institutionens egen ledelse tillægges indstillingsret over for ministeren. En sådan indstillingsret fra institutionsledelsen har i årevis været praktiseret ved svenske universiteter, efter alt at dømme med godt resultat. Reformen af forskeruddannelserne gennemføres på basis af lovgivningsarbejde for så vidt angår det økonomiske grundlag, suppleret med en ny bekendtgørelse om ph.d. graden. Det er en sag af største betydning for Københavns Universitet, som er landets »hovedleverandør « af ph.d. grader. Det er ikke mindst reformens erklærede hensigt at højne kvaliteten af ph.d. uddannelserne, således at en 14 Rektors årsberetning dansk ph.d. grad og danske videnskabsfolk i det hele taget kommer til at stå stærkt i den internationale konkurrence. Den hensigt tilslutter universitetet sig selvsagt gerne. Spørgsmålet er om reformen kommer til at opfylde denne målsætning. Den stipendiemasse, der fremover skal sikre bredden i forskeruddannelserne, synes kun at omfatte ca. 20 % af alle stipendier, mens resten af finansieringen skal komme fra samfinansieringsordninger mellem Forskerakademiet og sektorforskningen, fra forskningskontrakter af forskellig slags, fra private midler etc. Risikoen er, at bredden i det danske mønster af forskeruddannelser ikke kan fastholdes, når antallet af egentlige SU-stipendier er sat så lavt. Og kun fremtiden kan vise, om de nye SUstipendier vil have den tilsigtede attraktion for kommende forskningsinteresserede kandidater. SU-stipendiemassen er ganske vist suppleret med et antal kandidatstipendier, der skal bruges til områder, hvor det erfaringsmæssigt er særlig svært at trække folk ind i ph.d. studier, fordi andre muligheder forekommer mere attraktive. Men også antallet afkandidatstipendier synes at blive foruroligende lavt. Reformen indebærer, at ph.d. studerende, der modtager SU-stipendier, pålægges pligtarbejde, evt. med undervisning eller forskningsformidling. Honorering herfor skal ydes af universitetet. Ph.d. studerende, der ikke omfattes af SU-ordningen, er ikke omfattet af denne pligtordning, og man må derfor fremover regne med at se forskellige ph.d. studerende fungere på hver deres forskellige præmisser, arbejdsmæssigt og lønmæssigt. Man kan frygte, at de private fonde fremover vil være tilbageholdende med at finansiere Ph.D. studier i denne situation. Et enkelt fond har allerede afgivet et sådant signal og man kan i det hele taget have sine tvivl om, at bestemmelsen om det indbyggede pligtarbejde vil fremme den overordnede målsætning om styrkelse af selve ph.d. arbejdets forskningskvalitet. Reformen understreger de fremtidige ph.d. uddannelsers karakter af styret uddannelse, med kurser, prøver etc., som fastlægges gennem bekendtgørelsens regelsæt. Fra tidligere tilstande med ret løst formulerede regler er man da nu ved at havne i den modsatte grøft, med udviklede regelsæt, der skal gælde for vidt forskellige fagområder med afvigende vilkår, fagtraditioner og uddannelsesstruktur. Reformens sigte er smukt. Men realiteterne indebærer en magerhed på stipendieområdet og en rigdom, hvad angår regler og pålæg. Den form for ubalance giver ikke automatisk løfte om succes. Denne årsberetning er skrevet midt i vadestedet, samtidig med at universitetet afleverede sit høringssvar om styrelsesloven. Næste års beretning vil måske kunne skrives udfra en sikrere viden om fremtidens vilkår for Københavns Universitet. Måske. Ove Nathan Redaktionen afsluttet 18. september 1992 De styrende organer Rektoratet Rektor Professor, dr.phil. Ove Nathan genvalgtes ved rektorvalget foråret 1991 for perioden 1.6.1991-31.5.1994. Prorektor Docent, dr.theol. John Strange valgtes ved prorektorvalget foråret 1991 for perioden 1.6.1991-31.5.1993. Konsistorium Rektor, prorektor og dekanerne for de 5 fakulteter er fødte medlemmer. Ved valget til de styrende organer efteråret 1989 valgtes til Konsistorium 11 repræsentanter for det heltidsbeskæftigede lærerpersonale og 10 repræsentanter for det teknisk-administrative personale for perioden 1.12.1989-30.11.1992. Ved valget til de styrende organer efteråret 1991 valgtes til Konsistorium 2 repræsentanter for det deltidsbeskæftigede lærerpersonale og 10 repræsentanter for de studerende for perioden 1.12.1991-30.11.1992. Konsistorium: Lovpligtige udvalg Konsistoriums Budget- og Forretningsudvalg Konsistoriums Valgudvalg Periode: 1.1.1991-31.12.1992. Konsistorium: Øvrige udvalg Konsistoriums Stipendieudvalg Periode: 1.2.1991-31.1.1993. Konsistoriums permanente Museumsudvalg Periode: 1.12.1989-30.11.1992. Konsistoriums Forskningsudvalg Konsistoriums Uddannelsesudvalg Konsistoriums Informations- og Formidhngsudvalg Konsistoriums Udvalg vedrørende internationale Anliggender Konsistoriums Biblioteksudvalg Konsistoriums Ligestillingsudvalg Immatrikulationsfesten 15 Konsistoriums Budget- og Forretningsudvalg: Udvalg Koordinationsudvalget vedrørende den fysiske Planlægning Kantine- og rengøringsudvalget Udvalget vedrørende Udgifter til den centrale Administration og fælles Service Hvor intet andet er anført er udvalgenes valgperiode: 1.12.1991-30.11.1992. Kommissorium og sammensætning Oplysninger om kommissorier for og den aktuelle sammensætning af Konsistorium, Konsistoriums Budget- og Forretningsudvalg samt ovennævnte udvalg findes i »Oversigt over de af Konsistorium og KF nedsatte udvalg 1991«, der fas ved henvendelse til Ledelsessekretariatet, Rektors kontor, Frue Plads, Postboks 2177, 1017 København K. Oplysninger om den aktuelle sammensætning af fakultets* og fagråd samt studienævn findes i »Vejviser 2 for Københavns Universitet 1992, Universitetets styrende Organer«, udgivet af Studieadministrationen. Årsfesten Universitetets årsfest den 19. november 1992 indledtes med Henry Purcell: »Trumpet Tune & Air«, arrangeret af Elgar Howarth. Efter rektors og Studenterrådets taler fremførtes to ukrainiske folkeviser: »Viben « og »Ah, hvis hest står dér«, arrangeret af Ju. Krotkevytj og R. Ivansky. Docent, dr.jur. Hanne Petersen holdt festforelæsningen: »Sociale dimensioner, køn og kærlighed retlige reflektioner«. Herefter fulgte fire danske folkeviser: »Falk og småfugl«, »Roselil og hendes moder«, »Ak elskov« og »Mads Doss«, arrangeret af Andy Sandstrøm. Derefter uddeltes Københavns Universitets Undervisningspris 1992, efterfulgt af Gioachino Rossini: »Preghiera«. Efter overrækkelsen af guld- og sølvmedalje, promovering og proklamation af æresdoktorer og doktorer fremførtes »Hellige Flamme« fra J. L. Heibergs og C. E. F. Weyses kantate ved Københavns Universitets fest i anledning af reformationens indførelse og rektorskiftet 1839. Festen afsluttedes med Edvard Grieg: Hyldningsmarch af »Sigurd Jorsalfar«, arrangeret af Mogens Andresen. For de musikalske indslag stod medlemmer af Royal Danish Brass, Studenter-Sangforeningens Lille kor og Store kor under ledelse af Jørgen Fuglebæk og universitetskoret Lille MUKO og Andy Sandstrøm under ledelse afjesper Grove Jørgensen. Ved den efterfølgende festaften i Det kongelige Teater opførtes balletten »Caroline Mathilde«, koreografi: Flemming Flindt, musik: Sir Peter Maxwell Davies. Immatrikulationsfesten Immatrikulationsfesten afholdtes den 2. september 1992 og indledtes med Edvard Gregson: »Prelude for an Occasion«. Efter rektors tale til de ny-immatrikulerede fremførtes J. L. Heibergs og C. E. F. Weyses kantate »Hellige Flamme« og festen afsluttedes med Carl Nielsen: Forspil til 2. akt af»Saul og David«. Studenter- Sangforeningen og FDF Helleruplund Brass Band under Arne Christensens ledelse medvirkede. Derefter fest i Konsistoriegården med musik og dans. Rektor sagde bl.a.: Man kan diskutere til evig tid, hvordan universitetsundervisning skal være for at være god, rent pædagogisk. Forståelig skulle den jo gerne være og inspirerende, ja, men dog heller ikke det rene sødsuppe — for det er jo også meningen med et studium på et universitet, at folk skal trænes i at tænke selv. Og det stimuleres man bedst til ved at la nogle udfordringer undervejs, ting som måske først går op for een efter nogen tids knoklen med stoffet, alene ved lampens skær, måske i en sen nattetime. Der er ingen grund til at lægge skjul på det: Universitetsundervisning er stort set hård kost, og skal være det, for ellers kommer man ingen vegne. Det er I forhåbentlig forberedt på, men belønningen for sliddet er til gengæld stor: Fornemmelsen af, at horisonten udvider sig, og at ens personlige landskab af viden sætter sig sammen til en helhed, der lader sig anvende som værktøj til at løse nye problemer. Forleden hørte jeg en spontan reaktion fra en studerende, der sad foran computerskærmen i et af universitetets laboratorier: - Hold kæft, hvor er jeg blevet god til det her, lød det begejstret gennem lokalet. Og faktisk er det jo en stor fornøjelse at have tilegnet sig et stof, man har kæmpet med — en af tilværelsens dybt menneskelige glæder.