Det teologiske Fakultet

Dekanens beretning 21
Dekanens beretning
Det teologiske Fakultet forvalter en kulturarv: Den jødisk-
kristne tradition. Hver på deres måde er lærere,
studerende og TAP'er med til at fortolke denne tradition
og føre den videre. Man kan ikke måle resultatet
af et sådant arbejde i studietrinstilvækster. Men det er
nu engang det middel den rådende økonomiske fornuft
betjener sig af. Det betyder, at de studerende og
de ansatte skal rende hurtigere og hurtigere. Holdene
bliver større og større. Og der bliver mindre og mindre
tid til forskning. Det har kulturarven faktisk ikke godt
af! Men under de givne omstændigheder fortsætter fakultetet
sit arbejde inden for rammerne af sine tre institutter.
Institut for bibelsk Eksegese arbejder med den
sproglige, historiske, sociologiske og arkæologiske fortolkning
af de grundlæggende bibelske tekster: Det
gamle Testamente, som er skrevet på hebraisk, og Det
ny Testamente, som er skrevet på græsk.
Ved Institut for Kirkehistorie forskes der i den kristne
kirkes historie, særligt i høj- og senmiddelalderen,
på reformationstiden, i 17.-19. århundrede og generelt
i Den tredie Verden. En vigtig nyskabelse i tilknytning
til instituttet er Center for Kunst og Kristendom, som
ledes af en bestyrelse og har faet nedsat et repræsentantskab
bestående af personer, der har berøring med
centrets 4forskningsområder: Billedkunst (Kalkmaleriregistranten),
arkitektur, musik og digtning. På det
sidste område arbejdes der videre med »Dansk Salmeregistrant
«, og Kirkeministeriet har igen givet en bevilling
til videreførelse af projektet.
På Institut for systematisk Teologi beskæftiger man
sig med aktuelle tolkninger af kristendommen både i en
økumenisk og i en dansk kontekst. Dogmatik, religionsfilosofi,
etik og praktisk teologi er vigtige fagdiscipliner.
Desuden har instituttet en særlig afdeling for Søren
Kierkegaard-forskning med en udstrakt international
servicevirksomhed. Som et nyt forskningsområde er
kirkeretten med en adjungeret professor kommet til.
Teologi er ifølge sin natur et internationalt studium.
De aktuelle internationaliseringsbestræbelser kommer
derfor ikke bag på os. Fakultetets lærere publicerer
og forelæser hyppigt i udlandet. Vi redigerer selv
flere internationale tidsskrifter og skriftserier. Mange
studerende har i årets løb været på studieophold i udlandet,
og udover de regelmæssige internationale studiebesøg
på Søren Kierkegaard-afdelingen, kommer
et stigende antal studerende til os. Også interessen for
de baltiske lande er af gammel dato hos os. Fakultetet
har i forsommeren været vært for Den 30. baltiske Teologkonference,
som samler deltagere fra alle de teologiske
fakulteter rundt om Østersøen. Det ligger i forlængelse
af vort internationale engagement, ikke
mindst i Den tredie Verden, at Centret for Afrikastudier
efter Konsistoriums beslutning tilknyttes fakultetet
fra 1. juli 1992.
De ydre rammer for fakultetets virksomhed er
uændrede i årets løb, men planlagte ombygninger i
1992 vil muliggøre en sammenlægning af flere af de
spredte specialbiblioteker i Købmagergade-bygningen.
EDB-kapaciteten er blevet stadig udbygget og
opdateret.
Fakultetet har taget afsked med en professor i Det
gamle Testamente og ansat en adjunkt i systematisk
teologi og en i kirkehistorie, og ellers er staben uændret.
Men fakultetet må med den største bekymring se
på de stadige bevillingsnedskæringer, som truer med
at splintre en række af dets ellers meget aktive forskningsmiljøer.
For uden en blomstrende teologisk forskning
er det ikke muligt at give vore dages studerende en
kvalificeret indføring i den jødisk-kristne tradition.
Jens Glebe-Møller
Besvarelse af universitetets prisspørgsmål
Westergaard, Peter K.: Den sene Wittgensteins teologiske
betydning (Teologi G, Guld).

Institut for bibelsk Eksegese 23
Institut for bibelsk Eksegese
Forskningsvirksomhed:
Gammel Testamente
The w/j Suffix on Masculine Plural Nouns. En sproghistorisk
artikel, der søger at vise, at den massoretiske
teksts 3. pers. m. suffix på masc.pl./dual nomina er af
sen dato (Frederick H. Gryer).
How to Kiil a Dead Language. En diskussion af forskellige
forsøg på at lave »systembeskrivelser« af bibelsk
hebraisk (Frederick H. Gryer).
The Saul-David Narratives as Examples ofHellenistic
History Writing. Disputatsoplæg, der søger at vise, at
nogle af de tekster, som forskningen traditionelt har
henregnet til Israels tidligste historie, i virkeligheden,
både med hensyn til sprog og indhold, afspejler den
historieskrivning, der fulgte i kølvandet på Alexander
den Stores erobringer (Frederick H. Gryer).
Det førisraelitiske Palæstina. Bd. 1 i Biblische Enzyklopådie,
som skal omhandle Palæstinas historie
3000-1200: De bibelske patriarker, Exodus, Moses
(Internationalt projekt, ledet af prof. Walther
Dietrich, Bern) (Niels Peter Lemche).
Syrian-Palestinian History - an Overview. Indgår i
serien Givilizations of the Ancient Near East (Internationalt
projekt under ledelse af prof. Jack M. Sasson,
University of North Garolina, USA) (Niels Peter
Lemche).
Fortolkning afjobs Bog (Arne Munk).
Studier i Laurids Thuras Højsangsparafrase fra 1640
(Eduard Nielsen).
Forarbejde til en kommentar til Abrahams historie
(Gen 11-25) (Eduard Nielsen).
Kommentar til 5. Mosebog. Indgår i serien Handbuch
zum Alten Testament (Kommentaren afsluttet
juni 1991) (Eduard Nielsen).
Udgravning på Tell el Fukhar, Jordan, 2. sæson, med
efterfølgende behandling af fundresultater (John
Strange, Magnus Ottosson, Flemming Gorm Andersen,
Patrick McGovern og Helene Riihiaho) (John
Strange).
Undersøgelse af skriftsynet igennem Den danske Bibels
historie, således som det afspejler sig i bibeloversættelserne
og i de kommentarer, der ledsager bibelteksterne.
Oplæg til licentiatafhandling, der, med udgangspunkt
i centrale gammeltestamentlige tekster inden
for et udvalg af officielle danske bibler, undersøger det
skriftsyn, der ligger til grund for oversættelsens ordlyd,
og som afspejles i kommenteringen af bibelteksten.
Genstand for undersøgelsen er primært synet på
forholdet mellem Det gamle og Det ny Testamente i
dansk bibeltradition, og projektet sigter mod at beskrive
brydningen mellem på den ene side det traditionelt-
kirkelige syn på de gammeltestamentlige tekster
ud fra en kristologisk forståelse og på den anden side et
historisk syn på dem (Bodil Ejrnæs).
Ny Testamente
Afhandling om Paul and the Stoics: An Essay in Interpretation
(Troels Engberg-Pedersen).
Tro, håb og køn. Studier i kønsaspektets betydning i
Paulus' teologi (Lone Fatum).
Kommentar til Apostlenes Gerninger. Udarbejdelse
af en kommentar, der skal indgå i Bibelselskabets
kommentarserie (Geert Hallbåck).
Lærebog i Det nye Testamente. Lærebogen vil være
specielt rettet mod seminariernes undervisning og vil
indeholde afsnit om tidshistorie og fortolkningsteorier,
men hovedvægten skal ligge på en gennemgang af
de nytestamentlige tekst-typer set som udtryk for typiske
konflikter i den tidlige kristendom, ikke mindst angående
autoritetens legitimering (Geert Hallbåck).
Det gamle Testamentes betydning i Det nye Testamente
og i Oldkirken. En række nytestamentlige og
andre oldkirkelige skrifter undersøges med henblik på
den betydning og autoritet, hvormed Det gamle Testamente
optræder deri (Mogens Muller).
Artikel om 2 Baruk (den syriske Barukapokalypse);
Krise og kontinuitet i jødedommen efter 70 e.Kr. (Håkan
Ulfgard).
Kommentar til Abenbaringsbogen (Håkan Ulfgard).
Studier i evangeliernes lidelseshistorie (Niels Willert).
Udgivelse af en samling oldkirkelige prædikener
(Niels Willert m.fl.).
En undersøgelse af jødisk identitet i hellenistisk-romersk
tid med udgangspunkt i Filon fra Alexandria
(Georg Græsholt).
De paulinske breves hermeneutik og argumentationsformer
i forhold til jødiske skrifter fra den hellenistiske
periode (Henrik Tronier).
24 Det teologiske Fakultet
Spørgsmålet om hermeneutisk kongruens mellem tekst
og fortolkning i nyere Paulustilgange (Henrik Tronier).
Tværfaglig beskrivelse af bibelsk geografi. Det bibelske
verdensbillede søges belyst gennem en sammenlignende
fortolkning af Genesis kap. 10 og Jubilæerbogen
kap. 8-9 (Geert Hallbåck ogjohn Strange).
Redaktion af tidsskrifter m.v.:
Dansk Teologisk Tidsskrift (hovedredaktør Mogens
Muller). Forum for Bibelsk Eksegese III (redaktion
Lone Fatum og Eduard Nielsen). Forum for Bibelsk'
Eksegese IV (redaktion Mogens Muller ogjohn Strange).
Scandinavian Journal for the CMd Testament (i
redaktionen Frederick H. Gryer, Niels Peter Lemche
ogjohn Strange). Tekst og Tolkning (redaktion Niels
Peter Lemche og Niels Hyldahl). Hellenismestudier og
Studies in Hellenistic Givilization (medredaktør Troels
Engberg-Pedersen). Ancient Philosophy (Reader:
Troels Engberg-Pedersen).
Kongresdeltagelse og gæsteforelæsninger:
Lone Fatum deltog i ESWTR konference i Bristol i
september som leder af et NT seminar; i november
forelæste Lone Fatum på Nordisk Kvindeteologisk
Konference i Oslo.
Niels Peter Lemche forelæste på SBL konferencen i
Rom i juli måned.
Troels Engberg-Pedersen har gæsteforelæst ved
Emory University i Georgia, USA, i marts, ved Helsinki
Universitet i august, og ved SBL mødet i Kansas
City, Minnesota i november. I oktober måned var han
' hovedopponent ved en disputatshandling i Trondheim.
Geert Hallbåck har afholdt en forelæsningsrække
på Pastoral Homiletisk Kursus i Moss, Norge.
Formidlende virksomhed:
19.-22. juni afholdtes en international konference om
Paul and his Hellenistic Background på Rolighed i
Skodsborg med 39 deltagere fra USA, England og
Norden. Konferencen blev ledet af Troels Engberg-
Pedersen som medlem af styringsgruppen for forskningsinitiativet
Hellenismen.
Bodil Ejrnæs er medlem af den af Det danske Bibelselskab
nedsatte revisionskomite samt den gammeltestamentlige
revisionsgruppe vedrørende den nye bibeloversættelse.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 13.
Professorer: Dr. theol. Niels Hyldahl, dr. theol. Niels
Peter Lemche, dr. theol. Mogens Muller, dr. theol.
Eduard Nielsen.
Docent: Dr. theol. John Strange, p.t. Prorektor.
Lektorer: Dr.phil. Troels Engberg-Pedersen, cand.
theol. Lone Fatum, cand.theol. Geert Hallbåck,
cand. theol. Arne Munk.
Lektorvikar: Lic.theol. Frederick H. Gryer.
Eksterne lektorer: Teol.dr. Håkan Ulfgard, cand.
theol. Niels Willert.
Forskningsstipendiater: Gand.theol. Bodil Ejrnæs,
cand.theol. Henrik Tronier.
Undervisningsassistenter: Gand.theol. Lars Brinth,
mag.art. Ellen Wulff.
TAP: Antal årsværk: 1.
Lise Lock, Anne-Lise Pemmer.
Publikationer:
Engberg-Pedersen, Troels: The Stoic Theory ofOikeiosis:
Moral Development and Social Interaction in
Early Stoic Philosophy. Aarhus 1990, 278 s.
-: Paulus og stoikerne — eller paulinsk teologi som hellenistisk
socialutopi. Religio 32, s. 21-40, Lund
1990.
-: Erfaring og åbenbaring i Siraks bog. Forum for bibelsk
eksegese 2, s. 93-122, København 1990.
—: Proclaiming the Lord's death: I Gorinthians 11:17-
34 and the forms of Paul's theological argument.
Society of Biblical Literature Seminar Paper series
30, s. 592-617, Atlanta, Georgia 1991.
-: Panaitios fra Rhodos: Individ og samfund i hellenistisk
tid. Hellenismestudier 5, s. 69-70, Århus 1991.
Fatum, Lone: Image of God and Glory of Man: Women
in the Pauline Gongregrations. i: ImageofGod
and Gender Models inJudaeo-Ghristian Tradition,
Kari Elisabeth Børresen (ed), s. 81 s., Oslo, Norge
1991.
—: Sundhed er mere, end vi tror. i: Sundhed - for
hvem?, Søren P. Sørensen og Henrik Raakjær
Nielsen, s. 6 s., København 1991.
—: Kønnet som symbol i tekster og tradition. Teolinformation
Nr.4, september, s. 6 s., København
1991.
Hallbåck, Geert: Hinsides fremtiden. Et essay om
apokalyptik og gnosticisme. Fønix 3, s. 155-165,
København 1991.
Hyldahl, Niels: The Maccabean Rebellion and the
Question of Hellenization. i: Religion and religious
Practice in the Seleucid Kingdom (Studies in Hellenistic
Givilization, I), Per Bilde, Troels Engberg-
Pedersen, Lise Hannestad & Jan Zahle (udg), s.
188-203, Aarhus 1990.
—: Jøderne og seleukiderne. i: Tradition og nybrud.
Jødedommen i hellenistisk tid (Forum for Bibelsk
Eksegese,2), T. Engberg-Pedersen og Niels Peter
Lemche (udg), s. 65-92, København 1990.
-: Paulus og loven. Nogle bøger fra det sidste årtis
Paulus- forskning. Dansk teologisk tidsskrift 53, s.
183-192, København 1991.
-: The Gorinthian 'Parties' and the Gorinthian GriInstitut
for Kirkehistorie 25
sis. Studia Theologica 46 (1991), s. 19-32, København
1991.
Lemche, Niels Peter: The development of the israelite
religion in the light of recent studies on the early
history of Israel, i; Congress volume Leuven 1989.
Supplements to Vetus Testamentum 43, J.A.
Emerton, s. 19, Leiden 1991.
Det gamle Testamente og historien. Om Det gamle
Testamente og den historisk-kritiske forskning.
Teologisk Forum 9, s. 4, København 1991.
Sociology, text and religion as key factors in understanding
the emergence of Israel in Canaan. Scandinavian
Journal of the old Testament 2, s. 12, Arhus
1991.
—: The transformation of the israelite religion, i: Religion,
Tradition and Renewal, Armin W. Geertz &
Jeppe Sinding Jensen, s. 17, Århus 1991.
Our most gracious sovereign. On the relationship
between royal mythology and economic oppression
in the ancient Near East. i: Ancient Economy in
Mythology: East and West, Morris Silver, s. 27,
New York 1991.
-: Det gamle Israel. Det israelitiske samfund fra sammenbruddet
af bronzealderkulturen til hellenistisk
tid.(4.udg.). København 1991, 240 s.
-: The Canaanites and their land. The idea of Canaan
in the old Testament. (Journal for the study of
the Old Testament, supplement series 110). Sheffield
1991, 191 s.
Muller, Mogens: Gnostikerne og Bibelen. Ptolemæus
og hans brev til Flora. Indledning, oversættelse og
kommentarer. København 1991, 111 s.
—: Torben Christensen-bibliografi. Dansk Teologisk
Tidsskrift 54. årg., hefte 1, s. 55-62, København
1991.
-: "Have you Faith in the Son of Man?" (John 9.35).
New Testament Studies Volume 37, Number 2, s.
291-294, Cambridge 1991.
—: Om brugen af Det gamle Testamente i Det nye Testamente.
En orienteringsartikel. Præsteforeningens
Blad 41,81 .årg., s. 793-799, København 1991.
Strange, John: Theology and Politics in Architecture
and Iconography. SJOT (Scandinavian Journal of
the Old Testament) 1, 1991, s. 23-44, Århus 1991.
-: Jerusalems topografi i hasmonæisk tid. Akra-problemet.
Dansk Teologisk Tidsskrift 2, s. 81-94, København
1991.
Mogens Muller
Institut for Kirkehistorie
Historie:
Institut for Kirkehistorie er opstået ved sammenlægning
af Institut for dansk Kirkehistorie, indrettet 1956
i villaen Vodroffsvej 8, og Institut for Kirke- og Missionshistorie,
oprettet 1967. Ved Det teologiske Fakultets
indflytning i Købmagergade 44-46 i 1971 samledes
de to institutter.
Forskningsvirksomhed:
Med udgangspunkt i den grundlæggende opgave at
studere kirkedannelserne, deres teologi, forkyndelse
og institutionelle historie i samspil med de skiftende
samfundsforhold og åndelige strømninger omfatter
forskningen og undervisningen ved instituttet principielt
alle de fænomener, der hænger sammen med kristendommens
udbredelse og vekslende udtryksformer.
I tilrettelæggelsen af arbejdet lægger instituttet
vægt på at fastholde, at kirkehistorie udgør et sammenhængende
forløb, og lader derfor ikke en definitiv
specialisering bestemme opgavernes fordeling. Ikke
uden forbindelse hermed er det endvidere karakteristisk
for instituttet, at det udøver sin virksomhed i
samarbejde og dialog med en række humanistiske discipliner.
1. Middelalderen
1.1 En kortlægning af de tanker, der findes nedfældet
om børns religiøse opdragelse, set i sammenhæng med
den omfattende lægmandskatekisation i det 13.-15. århundrede
og dennes metoder (Ninna Jørgensen).
1.2 Den teologiske debat i 1320'ernes og -30'ernes
Oxford. Der forskes i Thomas Bradwardine's betydning
for den senskolastiske forståelse af den guddommelige
nåde og dens forhold til menneskelig frihed.
Der sigtes imod en kortlægning af den teologiske debat,
der udspandt sig i 1320'ernes og -30'ernes Oxford,
og som ikke blot engagerede de fleste af tidens
betydende engelske teologer, men også øvede en formativ
indflydelse på diskussionerne ved Europas førende
universiteter i de følgende decennier (Lauge
Olaf Nielsen).
1.3 Petrus Aureolis kommentar til Peter Lombarderens
sentensbog. Der forskes i den franske teolog Petrus
Aureoli og hans omfangsrige og betydningsfulde
kommentar til Peter Lombarderens klassiske værk
»Libri IV Sententiarum«. Især retter arbejdet sig
imod en afklaring af værkets komplicerede redaktionshistorie
(Lauge Olaf Nielsen).
1.4 Middelalderliturgi og musikdramatik som teologisk
udfordring for de liturgiske muligheder i den sækulariserede
verden. Ph.D.-projekt, der med udgangs26
Det teologiske Fakultet
punkt i højmiddelalderens liturgiske dramaer og den
senere verdslige musikdramatik forsøger at tolke det
forhold, at kirken fra slutningen af middelalderen i høj
grad udrensede det dramatiske aspekt af liturgien. En
betydningsfuld musikdramatisk form, operaen, opstår
til gengæld i slutningen af det 16. århundrede i Italien
på helt andre præmisser. Projektet går ud på at spore
og tolke den dramatiske erfaring fra liturgien gennem
operaen med henblik på dens anvendelse i en nutidig
sammenhæng. I 1991 er hovedsagelig middelalderens
liturgiske dramatik blevet studeret (Nils Holger Petersen).
2. Reformationen
2.1 Reaktioner fra monastisk hold på Luthers »Themata
de votis« og »De votis monasticis«. En mindre
afhandling med udgangspunkt i et hidtil upåagtet katolsk
flyveskrift (NinnaJørgensen).
2.2 Studier i Luthers teologi og skriftudlægning (Steffen
Kjeldgaard-Pedersen).
2.3 Kirkefædrene i det 15. og 16. århundrede. Udgivelse
af bog med ca. 20 bidrag fra en række forskellige
lande, i samarbejde med professor Alfred Schindler,
Ziirich (LeifGråne).
2.4 Studier over de tyske humanisters stilling i reformationens
første år (Leif Gråne).
2.5 Udgivelse af en bog med titlen »Den uberegnelige
Luther. Essays om en arv og dens forvaltning« (Leif
Gråne).
3. Det 17.-18. århundrede
Kirke og synagoge. Holdninger i den danske kirke til
jødedom og jøder i tiden 1700 til 20. århundrede. Undersøgelsen
er en fortsættelse af afhandlingen med
samme tema over perioden fra ca. 1100 til ca. 1690,
som er afsluttet og udkommer i bogform i foråret 1992
(Martin Schwarz Lausten).
4. Det 19.-20. århundrede
Studier i alternative og ikke-kirkelige kristendomsformers
forhold til klassisk kristendom med særligt henblik
på nutidens nyreligiøsitet (Jørgen 1. Jensen).
5. Den tredje Verden
5.1 Kirke-stat-problematikken under kolonialisme,
nationalisme og afkolonisering. Med Uganda som udgangspunkt
og case behandler dette projekt tiden fra
ca. 1930 frem til begyndelsen af 1960'erne og analyserer
specielt kirkens rolle under de store politiske og
sociale forandringer, der sker i denne periode. Der er
etableret et samarbejde med en række forskere med
henblik på komparativt at belyse den generelle problemstilling
om kristne missionærers forhold til staten.
En international konference afholdes i Danmark i
foråret 1992 (Holger Bernt Hansen).
5.2 Religion og udvikling. Som et led i spørgsmålet
om frivillige organisationers rolle ved løsningen af udviklingsproblemer
i 3. verdens lande undersøges specielt
den kristne missions og kirkens arbejde. Projektet
gennemføres i samarbejde med Dr. Michael Twaddle,
Institute of Commonwealth Studies, University of
London (Holger Bernt Hansen).
5.3 Grundtvig og den 3. verden. Arbejdet kan opdeles
i to sammenhængende dele: For det første missionstanken
hos Grundtvig og i lyset heraf en vurdering af
hans syn på den ikke-europæiske verden, dens folk og
religioner. For det andet en kritisk vurdering af en
række konkrete forsøg på at eksportere Grundtvigs folkelige
ideer og specielt højskoletanken til lande i Asien
og Afrika (Holger Bernt Hansen).
5.4 En undersøgelse af kristendommens indførelse
hos Bachamafolket i Nordnigeria mellem 1913 og
1940 (Niels Kastfelt).
5.5 En undersøgelse af religion og stat i det moderne
Nigeria (Niels Kastfelt).
5.6 Udviklingen af de protestantiske kirker i Sydetiopien.
Ph.D.-projekt, hvis formål er at undersøge de
protestantiske kirkers udvikling under de særlige forhold,
som gør sig gældende i det sydlige Etiopien. Der
fokuseres på følgende faktorers indvirkning på udviklingsforløbet:
Det lokale samfund og dets kultur, den
amhariske stat og kultur, Den etiopisk ortodokse Kirke
og de vestlige missionsselskaber. Bl.a. undersøges
det, om Den etiopisk ortodokse Kirke kan siges at have
haft indvirkning på de brydninger, der har været mellem
de forskellige protestantiske kirker. Projektet omfatter
feltstudier i de berørte områder i Sydetiopien,
arkivstudier i Canada, Finland og Norge samt et halvt
års studieophold ved Program of African Studies,
Northwestern University, Illinois, USA (Finn Rønn
Pedersen).
6. Dansk Salmeregistrant
Fortsættelse af Dansk Salmeregistrant. Projektet,
som gennemføres med støtte fra Kirkeministeriet,
omfatter: a. Registrering af salmerne i de autoriserede
danske salmebøger fra Hans Thomissøns salmebog
(1569) til Den danske Salmebog (1953); b. Registrering
af dansk salmedigtning siden K. L. Aastrup
og Harald Vilstrup; c. Registrering og undersøgelse
af salmevalg (både m.h.t. tekster og melodier) og salmebrug
i Danmark i perioden 1988-1991 (Peter Balslev-
Clausen, Birgitte Fabritius de Tengnagel, Steffen
Kjeldgaard-Pedersen, Eva Louise Lillie, Vagner
Lund).
Institut for Kirkehistorie 27
7. Kalkmaleriregistrant
Revision af kalkmaleriregistranten. En gennemgang
af Kalkmaleriregistrantens topografiske og ikonografiske
indeks over danske kalkmalerier, omfattende
mellem 700 og 800 kirker, med henblik på dels rettelse
af fejl i dateringer og motividentifikationer, dels nyregistrering
af udsmykninger, som er blevet afdækket i
årene efter Kalkmaleriregistrantens oprettelse i 1965.
Projektet vil blive afsluttet med fremlæggelse af dels en
kronologisk fortegnelse, dels et atlas over kalkmaleriudsmykningerne
i Danmark (Eva Louise Lillie).
8. Center for Kunst og Kristendom
Instituttet er hjemsted for Center for Kunst og Kristendom
ved Københavns Universitet, oprettet 1. juni
1991. Centrets forskningsområde er billedkunst, arkitektur,
musik og digtning i deres indbyrdes vekselvirkning
og som led i kristendommens historie. Salmeregistranten
og Kalkmaleriregistranten henhører under
centrets virksomhed.
Udgivervirksomhed, redaktionshverv, m.m.:
Peter Balslev-Clausen er redaktør af Hymnologiske
Meddelelser; Leif Gråne er hovedredaktør af »Københavns
Universitet 1479-1979«, redaktør af Acta theologica
danica og medudgiver af Archiv fur Reformationsgeschichte;
Holger Bernt Hansen er medlem af
Editorial Board for African Affairs, udgivet af The
Royal African Institute, London, tillige referee for
tidsskriftet. Steffen Kjeldgaard-Pedersen er anmelder/
medarbejder ved Lutherjahrbuch/Lutherbibliographie,
ved Evangelisches Kirchenlexikon og ved
Kristeligt Dagblad, redaktør af Teologisk Forum
(mdl. tillæg til Kristeligt Dagblad); Martin Schwarz
Lausten er redaktør af Dansk Teologisk Tidsskrift og
af Kirkehistoriske Samlinger; Eva Louise Lillie er redaktør
af Kirkehistoriske Samlinger, ICO-Iconografisk
Post, Danske Kalkmalerier bind 7 og af »Tro og
bilde i Norden i Reformasjonens århundre«.
Arbejde i kollegiale organer, bedømmelses hverv m.m.:
Peter Balslev-Clausen er formand for Grundtvig-Selskabet;
Leif Gråne er prodekan, har medvirket ved
evaluering af tidligere DDR-professor og siddet i bedømmelsesudvalg
ved universiteterne i Reykjavik, Arhus
og København; Holger Bernt Hansen har deltaget
i bedømmelse af disputats ved Århus U niversitet og er
medlem af bedømmelsesudvalg ved uddeling af Ann-
Kersti och Carl-Håkon Swensons pris for humanistisk
och samhållsvetenskaplig forskning under Kungl. Vitterhets
Historie och Antikvitets Akademien, Stockholm;
Jørgen 1. Jensen er medlem af Det teologiske
Studienævn; Niels Kastfelt er medlem af Det teologiske
Fakultetsråd og var indtil 1. maj institutbestyrer;
Steffen Kjeldgaard-Pedersen er formand for Salmehistorisk
Selskab og Nordisk Institut for Hymnologi, bestyrelsesformand
for Center for Kunst og Kristendom
ved Københavns Universitet, medlem af Lutherforskningskongressens
Continuation Committee, fakultetsrepræsentant
i Præstehøjskolens Institutionsråd
og har deltaget i disputatsbedømmelse ved universitetet
i Oslo; Martin Schwarz Lausten har været institutbestyrer
fra 1. maj, er medlem af Det teologiske Fakultetsråd
og er formand for Selskabet for Danmarks Kirkehistorie;
Lauge OlafNielsen er medlem af Det teologiske
Fakultetsråd.
Rejser:
Holger Bernt Hansen har foretaget 3 studierejser til
Uganda, deltaget i to konferencer i England og en i
USA; Jørgen I. Jensen har foretaget studierejse til
Rom; Niels Kastfelt har været på studieophold i Nigeria
og i London og Oxford; Steffen Kjeldgaard-Pedersen
har deltaget i konference i Tyskland; Eva Louise
Lillie har deltaget i kongres i USA; Lauge Olaf
Nielsen har deltaget i kongres i USA; Finn Rønn Pedersen
har foretaget arkivstudier i Canada og Finland;
Nils Holger Petersen har deltaget i kongresser i Østrig
og USA og deltaget i ekskursion til England.
Gæsteforelæsninger:
Leif Gråne har forelæst i Helsinki og Reykjavik; Holger
Bernt Hansen har forelæst i St. Louis og ved Washington
& Lee University i Virginia, USA, på Makerere
University, Uganda, i Durham og London og ved
Københavns Universitet; Steffen Kjeldgaard-Pedersen
har forelæst ved Baltisk Teologkonference, København,
og i Helsinki.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9.
Professorer: LeifGrane, Steffen Kjeldgaard-Pedersen.
Forskningsprofessor: Holger Bernt Hansen.
Docent; Martin Schwarz Lausten.
Lektorer: Jørgen 1. Jensen, Niels Kastfelt, Lauge Olaf
Nielsen.
Adjunkt: Ninna Jørgensen.
Privatdocent: Knud Banning.
Ekstern lektor: Peter Balslev-Clausen.
Seniorstipendiat: Nils Holger Petersen.
Forskningsstipendiat: Finn Rønn Pedersen.
Akademisk tap-medarbejder: Eva Louise Lillie.
TAP: Antal årsværk: 1.
Ann Marie Andersen, Maria Rasmussen.
Tap-medarbejdere ved Dansk Salmeregistrant; Birgitte
Fabritius de Tengnagel, Eva Louise Lillie, Vagner
Lund.
Ph.D.-a/handlinger:
Der er i 1991 ikke afsluttet Ph D.-afhandlinger ved instituttet.
28 Det teologiske Fakultet
Specialer:
Berthelsen, Bodil Bang: Ferdinand Ebner og hans
pneumatologi.
Larsen, Arne Holst; »Her umbe so biten wir got, daz
vi gotes ledic werden«. Analogi og enhed hos Mester
Eckehart.
Wind, Søren; Vækkelse i Ning herred 1850-1880.
Publikationer:
Engberg-Pedersen, Troels; Proclaiming the Lord's
death; I Corinthians 11:17-34 and the forms of
PauFs theological argument. Society of Biblical Literature
Seminar Paper series 30, s. 592-617, Atlanta,
Georgia 1991.
Gråne, Leif: Københavns Universitet 1479-1979,
bd.I. Almindelig historie 1479-1788. i: Københavns
Universitet 1479-1979, Leif Gråne, s. 556, København
1991.
-; Nogle bemærkninger om kirkefædrene i begyndelsen
af det 16. århundrede. Dansk Teologisk Tidsskrift
4/1990, s. 317-332, København 1990.
Hansen, Holger Bernt, Twaddle, Michael: Changing
Uganda. The Dilemmas of Structural Adjustment
and Revolutionary Change. London 1991, 403 s.
-: Pre-Colonial Immigrants and Colonial Servants.
The Nubians in Uganda Revisited. African AfTairs.
The Journal of the Royal African Society Vol 90,
no.361 (okt), s. 22, Oxford, UK 1991.
—: Den tredje verdens kirkehistorie; Profil og perspektiver.
Teol-information Nr.4, sep., s. 10, København
1991.
—; Christian Missions and Agricultural Change; A case
study from Uganda, i: The Transformation of
Rural Society in the Third World, Magnus Morner
and Thommy Svensson, s. 241-62, London 1991.
Jensen, Jørgen L: Carl Nielsen og livsanskuelserne.
Musik og Forskning 16, s. 7-13, København 1991.
-: Det hymniske — et indlæg. Hymnologiske Meddelelser
1, s. 29-39, Salmehistorisk Selskab,I.f.Kirkehistorie
1991.
—; "Tryllefløjten" som musik-historisk allegori, i:
Tryllefløjten — tekst og musik, Erik A. Nielsen og
Jørgen I.Jensen, s. 100-54, København 1991.
—: Carl Nielsen. Danskeren. København 1991, 507 s.
Kastfelt, Niels; Swedish Tråde with Africa. Anmeldelse
af Gyorgy Novaky, Handelskompanier och kompanihandel:
Svenska Afrikakompaniet 1649-1663
(Uppsala, 1990). Journal of African History vol.32,
no.2, s. 341-2, Cambridge 1991.
Kjeldgaard-Pedersen, Steffen; Kryptocalvinismus. i;
Evangelisches Kirchenlexikon Bd. 2, Erwin Fahlbusch
m.fl., s. 1500-1501, Gottingen 1989.
-: Luther og fyrsterne. Tidehverv 64.årg., nr. 3, s. 50-
56, Vejen 1990.
—: Anmeldelse af Jørgen Ertner: Peder Palladius' lutherske
teologi. Akademisk Forlag, Kbh. 1988. Lutherjahrbuch
57, s. 293-94, Gottingen 1990.
-: Luthers Kommentar zum Galaterbrief 1519. Seminarbericht.
Lutherjahrbuch 57, s. 247-50, Gottingen
1990.
Lausten, Martin Schwarz: De danske reformatorer og
jøderne. Kristeligt Dagblads tillæg "Teologisk Forum"
7/91, s. 1-6, København 1991.
-; Stangerup, Jacob og Luther. Kristeligt Dagblads
Tillæg "Teologisk Forum" 11/91, 7-8, s. 8, København
1991.
-: Danmark. Religion, i: Nationalencyklopedin, bd.4,
, s. 381-382 (8s), Hoganås, Sverige 1991.
-: Københavns Universitet i middelalderen (1479-
1530) og Københavns Universitet 1536-1588. i: Københavns
Universitet 1479-1979, bd.I, Svend Ellehøj,
Leif Gråne, Kai Hørby, s. 168, København
1991.
—; Kampen om Rygen (1536-1560). Kronik, Kristeligt
Dagblad d.29.6. Institutpublikation 1991, 4 s.
Lillie, Louise: Hedningenes omvendelse — hovedfrisen
i Hornslet kirke. ICO - Iconographisk Post 1, s. 9-
20,1991.
-; Renæssanceudsmykningen i Grinderslev kirke. Fra
Viborg Amt 1991, s. 7-27, 1991.
Nielsen, Erik A., Jensen, Jørgen: Tryllefløjten — tekst
og musik, dansk oversættelse med to fortolkninger.
København 1991, 155 s.
Petersen, Nils Holger: Gudstjeneste som musikteater.
Hymnologiske Meddelelser Nr. 1, s. 54-61, København
1991.
-; Dramaet i gudstjenesten og gudstjenesten i dramaet?
Fønix Nr.4, s. 203-220, København 1991.
-; Another VISITATIO SEPULCHRI from Scandinavia.
The Early Drama, Art and Music Review
Vol 14, no.l, s. 10-21, Kalamazoo, Michigan 1991.
Strange, John: Jerusalems topografi i hasmonæisk tid.
Akra-problemet. Dansk Teologisk Tidsskrift 2, s.
81-94, København 1991.
Martin Schwarz Lausten
Institut for systematisk Teologi
Generelt:
Instituttet har i årets løb udbygget sin synlighed, selv
om vi mere føler os kaldede til at være salt end lys.
Samtidig er der tale om en fortsat profilering af arbejdsindsatsen,
selvom vi også stadig tror på den
frugtbare forvirring som kilde til teologisk indsigt.
Udadtil har vi markeret os gennem pressen og fakultetets
Teol-information foruden gennem de nedenfor
anførte forskningsbidrag. Indadtil fortsættes samarbejdet
omkring månedlige projektseminarer og fælles
lærebogsprojekter. En ny gruppe er dannet omInstitut
for systematisk Teologi 29
kring departementschef, dr.jur. Preben Espersen, der
er udnævnt til adjungeret professor i kirkeret. En halv
snes lærere og Ph.D.-studerende fra instituttet har deltaget
i nordisk forskerkursus i Lund og/eller fælles
dansk forskerkursus i Grenå som led i opbygningen af
en mere systematisk forskeruddannelse i forbindelse
med instituttet. Vi har en stadig strøm af internationale
gæster og har i år - foruden i den almindelige
rejsevirksomhed, der er nævnt nedenfor - været engageret
i en 14-dages ekskursion til England, som blev
ledet af Theodor Jørgensen og Hans Raun Iversen
sammen med Nils Holger Petersen fra Institut for Kirkehistorie.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets undervisning og forskning omfatter følgende
fag: Dogmatik med konfessionskundskab og økumenisk
teologi, religionsfilosofi, etik og praktisk teologi.
Et særligt udspecificeret område i instituttets forskning
og undervisning er Søren Kierkegaards tænkning.
Af ressourcemæssige hensyn må undervisning og
forskning følges ret nøje ad inden for instituttet. Derfor
er der relativt mange mindre forskningsprojekter i
gang, medens der kun arbejdes med nogle fa større
forskningsprojekter.
Instituttets forskning har primært et systematisk
nutidigt sigte. De grundlæggende - ofte klassiske -
problemstillinger inden for de enkelte fag søges perspektiveret
og profileret i en nutidig sammenhæng for
at afprøve, om de fremdeles er relevante eller må nyformuleres.
Følgende forskningsfelter tillægges særlig vægt:
1. Dogmatisk teologi i den interkonfessionelle dialog,
herunder tredie verdens teologi. Instituttet har et internationalt
kontaktnet på dette felt og rummer en
særskilt afdeling for økumenisk teologi. Endvidere er
instituttet i sin undervisning engageret i et engelsksproget
kursus hvert andet år i danske teologiske
emner, som især henvender sig til teologiske studenter
fra den tredie verden.
2. Problemstillinger vedrørende subjektiviteten. Her
forsøges instituttets særlige kompetence inden for forholdet
mellem teologi og filosofi i perioden ca. 1780 til
ca. 1850 frugtbargjort, da den nye interesse i subjektivitetsproblemet
i høj grad er knyttet til arbejdet med
de filosoffer og teologer, hvis tænkning der forskes i
ved instituttet (Kant, Hegel, Schleiermacher, Marx,
Grundtvig, Poul Martin Møller, F. C. Sibbern Kierkegaard).
Bl.a. med hensyn til forståelsen af den religionspsykologiske
udvikling og den sjælesørgeriske
samtale må der stilles forventninger til en forskningsindsats
på dette område.
3. Søren Kierkegaard-forskningen. Instituttet har en
særskilt afdeling, som er center for international
Kierkegaard-forskning. Ved instituttet kan Kierkegaard-
forskningen især trække på den særlige kompetence,
der findes inden for forskningen i teologi og filosofi
i den nævnte periode. Kierkegaard-forskningen
arbejder på flere niveauer, således også tekstkritisk og
historisk. Der arbejdes for tiden med en ny tekstkritisk
udgave af Kierkegaards produktion. Men det er en afgørende
bestræbelse at placere Kierkegaard-læsningen
i et aktuelt systematisk perspektiv. Kierkegaardforskningen
griber således ind over såvel etiske og religionsfilosofiske
som dogmatiske forskningsområder.
Den kan derfor indgå i et frugtbart samspil med anden
forskning ved instituttet.
4. Flere projekter med focus på spændingen mellem
en teologisk og empirisk (historisk, sociologisk og juridisk)
forståelse af kirken er under udvikling. Instituttet
har for de kommende fem år tilknyttet en adjungeret
professor i kirkeret. Undersøgelserne samler sig om
udforskningen af folkekirkens udvikling i nyere tid
med særligt henblik på dens aktuelle udviklingsmuligheder.
Der sigtes såvel mod oparbejdelse af en faglig
platform for det nye fag praktisk teologi som mod en
kritisk belysning af folkekirkens muligheder.
I de enkelte discipliner arbejdes med følgende emner:
1. Dogmatik med konfessionskundskab og økumenisk
teologi
1.1 Udarbejdelse af en lærebog i dogmatik (Jens Glebe-
Møller, Theodor Jørgensen og Peder Nørgaard-
Højen).
1.2 En kommenteret tysksproget tre-bindsudgave af
udvalgte skrifter af N. F. S. Grundtvig samt en undersøgelse
af vishedsproblemet i teologi og filosofi (Theodorjørgensen).
1.3 Studier i bibelsk dogmatik (Svend Bjerg).
1.4 En moderne forståelse af Helligånden (Jens Glebe-
Møller).
1.5 Undersøgelse af økumeniske metodespørgsmål
samt udarbejdelse af lærebog i symbolik — udkommer
i 1992 under titlen: Kirke og bekendelse. En indføring
i Den danske Folkekirkes bekendelsesskrifter
(Peder Nørgaard-Højen).
1.6 Bernard Lonergan og evangelisk fundamentalteologi
(Kirsten Busch-Nielsen).
2. Religionsfilosofi
2.1 Religionsfilosofiske og etiske undersøgelser over
forholdet mellem kærlighed og anerkendelse, over
Wolfhart Pannenbergs trinitetsteologi samt over for30
Det teologiske Fakultet
holdet mellem subjektivitet og intersubjektivitet, især
i tilknytning til moderne tysk filosofi (Arne Grøn).
2.2 Undersøgelse af Søren Kierkegaards taler m.h.t.,
hvilken kategori talerne tilhører, samt hvordan
Kierkegaard anvender sit begrebsapparat (Paul Miiller).
2.3 En EDB-baseret udgave af Søren Kierkegaards
»Begrebet Angest« er afsluttet; en databaseret udgave
af Kierkegaards samlede produktion er under udarbejdelse
i samarbejde med andre Kierkegaard-forskere
(Joakim Garff).
2.4 Fr. Schlegels bevidsthedsteori (Sanne Grunnet).
3. Etik
Studier over etisk bedømmelse og etisk og ikke-etisk
rationalitet samt studier i Karl Heims religionsfilosofi
udfra et logisk-analytisk videnskabsteoretisk og bevidsthedsfilosofisk
synspunkt med vægten på det ikkeobjektiverbares
begreb (Urban Forell).
4. Praktisk teologi
4.1 En grundbog i praktisk teologi er under udarbejdelse
(Eberhard Harbsmeier og Hans Raun Iversen).
4.2 Kierkegaards kommunikationsteori og dens betydning
for homiletikken samt konkret og abstrakt
tænkning hos Søren Kierkegaard og i den danske livsfilosofiske
tradition (Eberhard Harbsmeier).
4.3 Folk og kirke i hovedstaden fra ca. 1870 (projektkoordinator:
Hans Raun Iversen): Forholdet mellem
stat og kirke samt den kirkelige lovgivning 1849-1950;
udviklingen i folkekirkens struktur med særligt henblik
på de forvaltningsmæssige og økonomiske ændringers
samt sognedelingernes praktiske betydning
for det sognekirkelige liv fra ca. 1870. (Steen Skovgaard
Andersen). Arbejderliv og folkekirke - en social-
og kulturhistorisk undersøgelse af folkekirkens
plads i københavnske arbejderfamiliers hverdagsliv
og tankeverden 1870-1950 med særlig vægt på perioden
før 1920 (Nynne Helge).
4.4 Afskyelighedstærskler — en sociologisk og socialpsykologisk
analyse af kulturelle dissonanser (del
II) (Jacques Blum).
5. Kirkerettens principielle problemer (Preben Espersen).
Udgivervirksomhed:
Følgende medarbejdere indgår i følgende redaktioner.
Danish Yearbook of Philosophy (Arne Grøn), Fønix
(Joakim Garff), International Kierkegaard Newsletter
(Julia Watkin), Kerygma und Dogma, Tyskland
(Theodor Jørgensen), Kierkegaardiana (Joakim
Garff, Arne Grøn, Eberhard Harbsmeier, Julia Watkin),
Kirkens undervisning (Eberhard Harbsmeier),
Kritisk Forum for Praktisk Teologi (Eberhard Harbsmeier),
Lutherische Monatshefte, Hannover (Peder
Nørgaard-Højen), New Athenaeum/Neues Athenaeum,
U.S.A. (Theodor Jørgensen), Nordisk Missionstidsskrift
(Hans Raun Iversen), Paradox (Jacques
Blum), Studia Theologica (Arne Grøn, Jens Glebe-
Møller), Søren Kierkegaard Selskabets Populære
skrifter (Paul Muller, Julia Watkin).
Anden virksomhed:
Paul Muller er formand for Søren Kierkegaard Selskabet,
Joakim Garff, Eberhard Harbsmeier, Julia Watkin
er medlemmer af selskabets bestyrelse. Theodor
Jørgensen er medlem af styrelsen og af forskningsudvalget
i Selskab for Kirkeret samt redaktør af Gad's
Mosaikserie.
Instituttets medarbejdere har foretaget studierejser,
holdt gæsteforelæsninger eller deltaget i internationale
møder som følger: Svend Bjerg har studeret
ved Institute of Warburg, London samt forelæst ved
årsmøde for Norges Religionslærerforening, Oslo.
Jacques Blum har været på studierejser til New York,
Gøteborg og Stockholm. Urban Forell har deltaget i
konference i Deutschskandinavische Gesellschaft fur
Religionsphilosophie i Jårvenåå, Finland samt ved bedømmelse
af disputats i Uppsala. Jens Glebe-Møller
har gæsteforelæst ved Inter University Centre, Dubrovnik.
Joakim Garff har deltaget i Editorial Gommitte
Meeting i Montreal. Sanne Grunnet har været
på studieophold ved University of Washington, Seattle,
USA. Eberhard Harbsmeier har gæsteforelæst ved
universiteterne i Sao Paulo og Rio de Janeiro, Brasilien.
Hans Raun Iversen har gæsteforelæst ved afskedsseminar
for Pontoppidan Thyssen i Århus. Theodor
Jørgensen har været på studieophold i Berlin, deltaget
i konference om Grundtvig og England i Durham, i
årsmøde for Society for the Study of Theology, Cambridge
samt gæsteforelæst i Berlin, Durham og Oslo.
Paul Muller har gæsteforelæst på Umeå Universitet i
marts. Kirsten Busch Nielsen har repræsenteret fakultetet
ved møde om teologisk uddannelse i Oslo. Peder
Nørgaard-Højen har foretaget rejser til Schweiz, Sverige
og Ungarn samt gæsteforelæst i Lund. Julia Watkin
har studeret ved Universitetet i Milano samt gæsteforelæst
i Brussel, Antwerpen og Leuven.
Søren Kierkegaard-biblioteket har været benyttet
for længere ophold af: Yiun Zhou (Kina), Winnie Ho
(Kina), Alina Djakowska (Polen), Marilyn Piety
(U.S.A.), TakahiVo Hirabayashi (Japan), Hermann
Schmid (Tyskland), Stephane Hogue (Canada), Bruce
Kirmmse (U.S.A.).
Instituttet har afholdt gæsteforelæsninger ved Ernst
Behler, Seattle, Per Frostin, Lund og Ramesh Katry,
Nepal.
Institut for systematisk Teologi 31
Stab:
VIP: Antal årsværk: 15.
Professorer; Urban Forell, Jens Glebe-Møller, Theodorjørgensen.
Adjungeret professor: Preben Espersen.
Lektorer: Svend Bjerg, Jacques Blum, Arne Grøn,
Eberhard Harbsmeier, Hans Raun Iversen, Paul
Muller, Peder Nørgaard-Højen.
Adjunkt: Joakim GarfT.
Kandidatstipendiater: Sanne E. Grunnet, Kirsten
Busch Nielsen, Carsten Pallesen.
Forskningsstipendiater: Steen Skovgaard Andersen,
Joakim Garff, Nynne Helge.
Undervisningsassistent: Irene Larsen.
Videnskabelig medarbejder: Tove Ahlmark.
TAP: Antal årsværk: 2.
(Kontor)assistenter: Hanne Raae Andersen, Inge
Grastrup, Bente Kindberg, Rita Ilsted Smith.
Assisterende leder af Afdelingen for Søren Kierkegaardforskning:
Julia Watkin.
Ph.D. afhandling:
Garff, Joakim: Den søvnløse. Kierkegaard læst æstetisk/
bio-grafisk (Teologisk Fakultetskontor).
Specialer:
Bach-Svendsen, Philip: Sejr eller soning? Brydninger
mellem den objektive og den klassiske forsoningslære
i svensk og norsk teologi belyst ud fra udvalgte
tekster af Luther.
Hansen, Asbjørn: Ratio et Fides. Fornuftens plads i
Luthers teologi.
Lybecker, Bente: Kirke og gudsrige hos Jiirgen Moltmann.
Melhof, Per: Mon Gud er lisså stærk som Tarzan? —
Om problemer i forholdet mellem sprog og sandhed
når der tales om Gud.
Nymann Eriksen, Henrik: Forsoningen hos Gustaf
Aulén og Luther. Er Auléns klassiske forsoningslære
luthersk?
Willer, Liselotte: Virksomhedsetik: Hvordan forholder
virksomhedens etiske målsætning sig til det omkringliggende
samfunds overordnede etik?
Publikationer:
Bertung, Birgit, Muller, Paul, Norian, Fritz, Watkin,
Julia: Redaktion af: Kierkegaard Inspiration. En
Antologi. Søren Kirkegaard Selskabets Populære
Skrifter 20. København 1991, 105 s.
Bjerg, Svend: Jeftas Datter. Præsteforeningens Blad
33, s. 7, København 1991.
-: Stedfortrædelse om Judas ogjesus. Gud og mennesket.
København 1991, 169 s.
—: Kierkegaard's Story-Telling. Studia Theologica
45, s. 15, København 1991.
et al: Kristendom. Herning 1990, 173 s.
—, et al: Kristendom - en lærervejledning. Herning
1991, 32 s.
Garff, Joakim: The Eyes of Argus. The Point ofView
and Points ofView with Respect to Kierkegaard's
"Activity as an Author". i: Kirkegaardiana 15, Joakim
Garff, Eberhard Harbsmeier, Helge Hultberg,
Poul Joakim Garff, Eberhard Harbsmeier, Helge
Hultberg, Poul Liibcke, s. 187 + 29-54, København
1991.
—: My Dear Reader! Kierkegaard Read with Restrained
Affection. Studia Theologica. Scandinavian
Journal of Theology 45, s. 127-147, København
1991.
Glebe-Møller, Jens: Københavns Universitet 1588-
1620. i: Københavns Universitets historie, bd. I, Ellehøj/
Grane, s. 26, København 1991.
—: Wittgenstein and Kierkegaard. Kierkegaardiana
15, s. 15, København 1991.
-: Lutheraneren Ole Borch, i: Borchs Kollegium
1691-1991, Borchs Kollegium, s. 33-44, København
1991.
-: Nordamerikansk teologi - Forsøg på et signalement.
Kritisk Forum for Praktisk Teologi 46/1991,
s. 10, Frederiksberg 1991.
-: Unghegelianerne og religionen. Fønix 4, 1991, s.
11, København 1991.
-: AIDS og den sociale kontrol, i: AIDS - ETIK.
AIDS og det gode liv, Peter Kemp m.fl., Peter
Kemp m.fl., s. 57-66, København 1990.
Grøn, Arne: Artikler til Philosophilexikon. i: Philosophilexikon,
Herausgegeben von Anton Hiigli und
Poul Liibcke, s. , Reinbek bei Hamburg 1991.
—: Kærlighedens gerninger og anerkendelsens dialektik.
Dansk Teologisk Tidsskrift 4, s. 261-270, København
1991.
—: Kierkegaard og Bultmann. — Kierkegaard som stridens
æble i forholdet mellem Bultmann og Barth, i:
Kierkegaard inspiration. En Antologi, Fritz Nor-
Ian, Paul Muller, Julia Watkin, Birgit Bertung, s.
96-105, København 1991.
—: "Christum treiben". Det gamle Testamente som
homiletisk problem. Kritisk forum for praktisk teologi
40, s. 24-41, København 1991.
Iversen, Hans Raun: Missionæridentitet og De teologiske
fakulteter og missionæruddannelsen. Nordisk
Missionstidsskrift 2, s. 7-8 og 10-15, København
1991.
—: Forholdet mellem kirke og mission. Teologisk Forum.
Tillæg til Kristeligt Dagblad 9, s. 6-8, København
1991.
-: Die schwåchste Monopolkirche Europas. Die
evangelisch- lutherische Kirche Danemarks. Lutherische
Monatshefte 10, s. 455-457, Hannover
1991.
-: Kirkens synlige dimension og Præsten som menighedsleder?
i: Den synlige kirke, Hans Raun Iversen
m.fl., s. 7-12 og 26-33, København 1991.
32 Det teologiske Fakultet
Hvad har danske missionærer at gøre i Tanzania?
Tidsskriftet Antropologi 23, s. 123-134, København
1991.
—; Folkekirken set i København i lyset af sogneanalyserne
fra 1990. Årbog for Københavns Stift 1991, s.
45-58, København 1991.
Jørgensen, Theodor: Fremtidige linier i verdensmissionen
på baggrund af San Antonio og Manila, i:
Mission — dynamisk bevægelse i kirker og kulturer,
Det økumeniske Fællesråd — Dansk Missionsråd, s.
10, København 1990.
—; Kan der prædikes over Det gamle Testamente?
Kritisk Forum for Praktisk Teologi 40, s. 8, København
1990.
Texas - Manila — Danmark. Focus - på kirken og
mission 2.aug., s. 10, København 1990.
—: Vad jag anser vara utvecklingsbart i Anders Nygrens
teologi. Inledningar vid paneldebatt. i: Anders
Nygren som teolog og filosof Rapport från symposiet
vid 100-års-dagen av hans fodelse. Religio 36,
Teologiska Institutionen i Lund, s. 6, Lund 1990.
—: Kirkebønnen i gudstjenesten, i: Kirkebønner, Kirkefondets
gudstjenesteudvalg, s. 7, København
1990.
Predigt als Selbstdarstellung. i: Schleiermacher
und die Wissenschaftlichen Kultur des Christentums,
Giinter Meckenstock in Verbindung mit Joachim
Ringleben, s. 13, Berlin - New York 1991.
Vejen til Damaskus - set i dansk perspektiv, i: Vejen
til Damaskus, Det økumeniske Fællesråd - Kirkens
Raceprogram - Folkekirkens Nødhjælp, s. 5,
København 1991.
Volk und Volkskirche bei Schleiermacher und
Grundtvig, i: Um des Menschen willen. Grundtvigs
geistiges Erbe als Herausforderung fur Erwachsenausbildung,
Schule, Kirche und soziales Leben,
Paul Rohrig, s. 12, Weinheim 1991.
Muller, Paul: Kierkegaard - en provokation. Fønix
15.årg., nr.3, oktober, s. 10s., København 1991.
Nielsen, Kirsten Busch; Træk af Dietrich Bonhoeffers
ekklesiologi. Ung Teologi 1991, s. 13-21, Oslo 1991.
Nørgaard-Højen, Peder: Er det tilladt at begå selvmord?
Kritisk Forum for Praktisk Teologi ll.årg.
1990-91, nr.44, s. 22-36, Frederiksberg 1991.
-: Sin. i: Dictionary of the Ecumenical Movement,
Nicholas Lossky, José Miguez Bonino, John Pobee,
Tom Stransky, Geoffrey Wainwright and Pauline
Webb (ed), s. 921-924, Grand Rapids, USA 1991.
-: Glaubenskonsens und kirchliche Strukturen.
Uberlegungen zur Frage nach Kriterien struktureller
Gestaltwerdung des consensus fidei. i: Gemeinsamer
Glaube und Strukturen der Gemeinschaft.
Erfahrungen - Uberlegungen - Perspektiven, Harding
Meyer (Hrsg), s. 94-116, Frankfurt am Main
1991.
—: Kirchen der Aufklårung nach der Aufklårung. i:
Kirchen im Kontext unterschiedlicher Kulturen.
Aufdem Weg ins dritte Jahrtausend, Karl Christian
Felmy, Georg Kretschmar, Fairy von Lilienfeld,
Trutz Rendtorff und Claus-Jiirgen Roepke (Hrsg),
s. 241-250, Gottingen, BRD 1991.
-: Rassismus im Land der Toleranz. In Danemark
haben es Muslime schwer. Lutherische Monatshefte
6, 30.Jahrgang, s. 246-247, Hannover ;BRD
1991.
Pallesen, Carsten: Jagten på den tabte kontekst - Om
eksternalitet og bekendelse i Luthers nadverlære.
Kritisk Forum for Praktisk Teologi 45. Nadveren, s.
29, København 1991.
Watkin, Julia: The logic of Søren Kierkegaard's Misogyny
1854-55. i: Kierkegaardiana 15, Poul Liibcke,
Helge Hultberg, Eberhard Harbsmeier, Joakim
Garff. Udg. af Søren Kierkegaard Selskabet, s. 82-
92, København 1991.
-: Kierkegaard og N. E. Balle, i: Kierkegaard inspiration.
En antologi. Søren Kierkegaard Selskabets
Populære Skrifter 20, Birgit Bertung, Paul Muller,
Fritz Norian, Julia Watkin (red.), s. 35-46, København
1991.
-: Tidsskriftredaktion. International Kierkegaard
Newsletter 1991, s. 82-95, Hellerup 1991.
Hans Raun Iversen