Det samfundsvidenskabelige Fakultet
mmm
Dekanens beretning 31
Dekanens beretning
Fakultetet har i årets løb været præget af, at der bindes
megen arbejdskraft fra de faste lærere i tilrettelæggelse
og udvikling af nye studieordninger indenfor stort set
alle fakultetets fag. Inden for økonomi og jura er udviklingen
ved at være tilendebragt. Inden for antropologi
fortsættes tilpasningen fra et traditionelt humanistisk
uddannelsesdesign til en egentlig samfundsvidenskabelig
uddannelse.
Undervisningsminister Bertel Haarder aflagde i
september besøg på Institut for Samfundsfag og Forvaltning.
Instituttet kan i øvrigt i år fejre 25 års jubilæum.
Året 1990 bragte fakultetet et skridt videre hen
imod oprettelsen af et nyt sociologisk institut, samtidig
med at der efter omstændighederne er opnået en
tilfredsstillende ordning i relation til de nu ansatte
medarbejdere ved Sociologisk og Kultursociologisk
Institut. Efter opnået forståelse mellem Københavns
Universitet og Undervisningsministeriet er der nu
iværksat en procedure, hvorefter et internationalt evalueringsudvalg
vurderer de medarbejdere, der har ønsket
dette, med henblik på overførsel til det ny institut.
Dette arbejde forventes afsluttet sommeren 1991. På
grund af de usikre forhold inden for de to eksisterende
institutter måtte fakultetet i 1990 stoppe for indskrivning
af forskerstuderende til sociologi og kultursociologi.
Forhåbentlig vil situationen i efteråret 1991 være
så afklaret, at fakultetet atter kan åbne for tilgangen.
For de nuværende sociologi- og kultursociologistuderende
sker færdiggørelsen af studierne under vanskelige
vilkår, idet de budgetmæssige rammer i henhold til
afviklingsplanen efterhånden giver store problemer.
På lokaleområdet er indre-by-planen nu ved at være
færdigrealiseret. I 1990 var arbejdet koncentreret om
at virkeliggøre planens forudsætninger om at skaffe
bedre studieforhold for de jurastuderende, for hvilke
de nuværende forhold er højst kritisable.
Efter planen skal juridisk laboratorium flyttes fra
Bispetorvet til Studiestræde 34, som skal indrettes
med studiefaciliteter for de jurastuderende. Der er tale
om et ganske omfattende projekt, hvortil forprojektet
nu er gået i gang. Det er fakultetets håb, at ombygningen
kan stå færdig i 1992.
Fakultetet har i 1990 måttet notere sig, at udviklingen
i de videnskabelige medarbejderes løn- og avancemen
tvilkår for alvor er ved at give sig udslag i alvorlige
rekrutterings- og fastholdelsesproblemer indenfor det
retsvidenskabelige fagområde. Den nuværende stillingsstruktur
og de usikre muligheder for at opnå en
slutstilling som professor betyder, at universitetet ikke
kan konkurrere med de muligheder, som de dygtigste
kandidater (som gerne skulle gå til universitetet) kan
opnå andre steder.
De uklare forhold omkring forskeruddannelsen belaster
fakultetets ressourcer. Forskeruddannelsen er
som bekendt ikke ressourceudløsende. I en tid, hvor
der er stadigt større pres på denne uddannelse, hvilket
i sig selv er glædeligt, betyder det et yderligere pres på
de faste, videnskabelige medarbejderes tidsressourcer
på et fakultet med en meget ufordelagtig S/L-ratio.
Det er fakultetets ønske at opprioritere forskeruddannelsen.
Fakultetets forskningsudvalg er nu gået i gang
med et udvalgsarbejde, hvor man bl.a. vil undersøge
muligheden for at fastsætte et mere formaliseret uddannelsesforløb
indenfor alle fakultetets fag. Inden for
fakultetet er det det økonomiske fagområde, der hidtil
har arbejdet mest systematisk og kommet længst af
denne vej. Endvidere vil udvalget overveje, om der inden
for forskellige samfundsvidenskabelige emneområder
kan udbydes et interdisciplinært forskeruddannelsestilbud.
Et mere systematisk interdisciplinært arbejde inden
for fakultetet er indtil videre kun realiseret gennem fakultetets
kvindeforskningscenter SAMKVIND, som
gennem finansiering fra forskerakademiet af en gæsteprofessor
i efteråret 1990 har kunnet udbyde et undervisningsforløb
for forskerstuderende inden for alle
fakultetets fag.
Også for 1990 er den nu gennem flere år eksisterende
tendens fortsat, hvorefter der på fakultetet uddannes
flere studerende for færre penge. Fagene forsøger
på bedst mulig måde at tilpasse studietilrettelæggelsen
til denne situation. Såfremt denne udvikling fortsætter,
må der på længere sigt sættes spørgsmålstegn
ved, om vi kan opretholde de høje gennemførselsprocenter
og de korte studietider, som vi traditionelt har
haft på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, ligesom
kvaliteten af vores kandidatuddannelser, der viser sig
ved en god beskæftigelsessituation, kan sættes på spil.
Kirsten Ketcher

Retsvidenskab 33
Retsvidenskab
De retsvidenskabelige Institutter A, B og C har til
huse i Studiegården, Studiestræde 6. Institutterne har
tillige kontor- og mødelokaler i Store Kannikestræde
18 og Nørregade 15.
Studiereform og fagligt udviklingsarbejde:
Det retsvidenskabelige fagområde er endnu påvirket
af en omlægning afjurastudiet. Det ny studium påbegyndtes
1987. Studiet er nu normeret til 5 år med en
grunduddannelse på 3 år og en overbygnings- og specialiseringsuddannelse
på 2 år. En række fag er blevet
omstrukturerede, og der udarbejdes nye lærebøger.
Studiereformen er blevet gennemført ved et samarbejde
på tværs af fag- og institutgrænser. Sideløbende
hermed har medarbejderne gennemført undervisning
og eksaminer under den gamle studieordning.
Retsvidenskabeligt Institut A
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Det retsvidenskabelige Institut A
har (også efter studiereformens gennemførelse) stor
faglig bredde. Fagområdet omfatter både offentligretlige
fag, dvs. fag der omhandler de offentlige myndigheder
og deres virkemåde, og privatretlige fag, dvs. fag
der omhandler retsforholdet mellem borgerne indbyrdes.
Hertil kommer procesretten og de mere almene
fag, retshistorie og retslære. Nærmere bestemt hører
følgende fag under instituttet: 1) forvaltningsret, med
almene principper i vor styreform og administration,
2) dele af formueretten samt selskabs- og transportretten,
3) procesretten med både den civile og
den strafferetlige proces, 4) immaterialretten, EDBretten
og konkurrenceretten, 5) retshistorien, som
omfatter dansk og europæisk retsudvikling, herunder
romerret, og 6) retslære, hvori juraens grundbegreber
og juridisk fortolkningslære fremstilles.
I. Forvaltningsret
»Domstolsprøvelse af forvaltningsakter« (udkom i
1989) følges op af en ny bog om anden prøvelse. Et
afsnit om »Tilbagekaldelse« er skrevet færdigt, og et
afsnit om »Administrativ rekurs« er påbegyndt. Bøgerne
om »Forvaltningens Opgaver og Organisation«
og »Hjemmelsspørgsmål« skrives sammen og føres
ajour (Bent Christensen).
Der arbejdes videre på et projekt, »Patienters retssikkerhed.
Rejsning af patientklager«, forvaltningsretlige
problemstillinger vedrørende patienters klager
over medicinalpersoners faglige fejl, begået under udøvelsen
af deres sundhedsfaglige virksomhed (Else
Gjørrild Andersen).
Studier over kommunalrettens udvikling er påbegyndt.
Projektet er en undersøgelse af kommunalbestyrelsens
og de under denne virkende organers funktion
som 1. instans i forvaltningssystemet. Undersøgelsens
emne er den kommunale beslutningsproces'
indretning, prøvelse af kommunale beslutninger og
kommunalbestyrelsernes adgang til at udforme materielle
beslutningspræmisser, der ikke er klart hjemlet i
skrevne retskilder. Undersøgelsens materiale er domme,
ombudsmands- og tilsynsmyndighedsudtalelser,
samt kommunale afgørelser (Mogens Heide-Jørgensen).
2. Formue-, selskabs- og transportret
Arbejdet med en systematisk fremstilling af »Obligationsretten
« er fortsat og har koncentreret sig om beføjelser
i anledning af kontraktsbrud. På selskabsrettens
område er der udsendt en omarbejdet 2. udgave
af »Hovedpunkter i Selskabsretten« (135 sider). Endvidere
er der til International Academy ofComparative
Eaw's kongres i Montreal som generalrapportør
udarbejdet en rapport om »The One Man Company«,
og til Journees Franco Nordique udarbejdet en rapport
om »Demutualisation dans l'economie sociale«.
Har derudover deltaget i en række bedømmelser, bl.a.
af to disputatser (Rolf Doteval og Svante Johansson,
Stockholms Universitet. Emner: styrelsesansvar og
generalforsamlingen.) Gennemarbejdningen af »Civilprocessen
« er afsluttet med en ny 3. udgave (Bernhard
Gomard).
Sammen med Michael Elmer fortsættes nybearbejdelsen
af Dansk ejendomsret. Bind 2 (tinglysning) er
udgivet, og bind 3 (panterettigheder) er under færdiggørelse.
Endelig er der arbejdet med færdiggørelsen af
en afhandling om Transportret (Lise Skovby).
Et arbejde med en fremstilling og analyse af tilsynet
med finansielle institutioner er fortsat. Der er foretaget
en sammenlignende studie i tilsynslovgivningen
angående pengeinstitutter, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter
af inter-disciplinær karakter (ventes
afsluttet 1991). Et arbejde om de seneste tilsynsretlige
EF-initiativer angående finansielle institutioner
og finansielle tjenesteydelser er publiceret. Endelig er
et arbejde om pensionskassers virksomhedsområde
tilendebragt (Per Schaumburg-Miiller).
3. Froces
Efter studiereformen er undervisningen hovedsageligt
lagt på overbygningsuddannelsen i selvstændige kursusfag.
I en såkaldt »procespakke« udbydes de fire
»gamle« procesdiscipliner: civilproces, straffeproces,
fogedret og konkursret (fuldbyrdelsesret). Dertil ud34
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
bydes videregående fag (udvidet foged- og konkursret
og udvidet strafferetspleje) og mere specielle fag som
udlændingeret og praktisk behandling af retssager. På
grunduddannelsen undervises i straffeproces og i civilproces
(under faget offentlig ret). Fagledelsen har været
varetaget af Eva Smith, som den 1. april blev udnævnt
til professor.
En ny fremstilling af Strafferetsplejen forventes færdig
i 1991. (Hans Gammeltoft-Hansen).
Der arbejdes på et projekt om »Børn som vidner«.
På grund af en kraftig stigning i antallet af incestsager
indtager vurderingen af børns vidneudsagn en stadig
mere central rolle i retssystemet. Det undersøges dels
hvilken vægt man kan lægge på børns vidneudsagn, og
dels hvorledes politi og domstole i praksis griber problemet
an (Eva Smith).
Der er arbejdet med færdiggørelsen af en afhandling
om modregning som tvangsfuldbyrdelsesmiddel. Dertil
er der foretaget sammenlignende undersøgelser hos
Kronofogdemyndigheten i Sverige. Til kursusfag i fogedret
er der arbejdet med en ny 4. udgave af Materialesamling
I og en ny Domssamling (II). Endelig er der
arbejdet med besvarelse af en række procesretlige
spørgssmål (stillet af professor Ulla Jacobsson, Lunds
Universitet) til et internationalt projekt. Rapporten
»The Danish System of Enforcement« (Utrecht 1987)
er udsendt som arbejdsgrundlag (Gerda Rump Christensen).
4. Immaterial-, EDB- og konkurrenceret
I f.m. formandsskab for Industriministeriets rådgivende
udvalg for industriel ejendomsret arbejdes der
med Varemærkerettens tilpasning til EF's Indre Marked
og med oparbejdelsen af brugsmodelbeskyttelse
som supplement til patentbeskyttelsen. I f.m. formandsskab
for Justitsministeriets Retsinformationsråd
arbejdes der med databaseproblemer ved indførelse
af edb-systemer til registrering af domstolsafgørelser.
Endelig er en fremstilling af den danske konkurrenceret
under udarbejdelse (Mogens Koktvedgaard).
En rapport om Bioteknologi og Patentret (skrevet
sammen med professor Mogens Koktvedgaard) er
publiceret på Forskningspolitisk Råd. Herudover er
der skrevet en række artikler om edb-retlige spørgsmål,
navnlig indenfor kontrakts- og erstatningsretten.
Endelig er der færdiggjort en foreløbig udgave af Lærebog
i Edb-ret med tilhørende materialesamling
(Mads Bryde Andersen).
5. Retshistorie
Et projekt om Rettertinget i perioden 1537-1659 er
fortsat. Hertil foretages ved hjælp af edb en undersøgelse
af 7.500 domme afsagt af landets højeste domstol
mellem reformationen og enevælden. I f.m. et projekt
om Colbiornsens Lovbetænkninger er der foretaget en
undersøgelse af dansk lovgivning i revolutionsårene
(ca. 1788-1804) centreret om generalprokurør Chr.
Colbiornsen. Endelig er instituttet værtsinstitution for
et SHF-projekt over emnet Stat, Forvaltning og Samfund
(Ditlev Tamm).
En afhandling om »Aktieselskabers Retshistorie« er
under færdiggørelse med en undersøgelse af den selskabsretlige
udvikling i Danmark forud for aktieselskabsloven
(1917) og af lovgivningsinitiativer (1880-
1930), der iværksattes til regulering af store erhvervsvirksomheder.
Desuden arbejdes med spørgsmål om
kvinders retsstilling efter Jyske Lov samt en detailstudie
om Absalons Lovinitiativer. Endelig arbejdes med
udgivelse af generalprokurør Algreen-Ussings Lovbetænkninger
(med arkivar Poul Erik Olsen) (Inger Diibeck).
Der arbejdes videre med et projekt om ekstinktionsprincippet
»Hånd skal hånd fa«, som er et af de omtvistede
spørgsmål i dansk (og europæisk) retshistorie i
16.-18. årh. Fra ældre danske retsarkiver (Helsingør
1612-1744 og Falster 1665-1718) foretages undersøgelser
af domstolenes praksis vedr. ejendomsretten.
Den fortsatte gennemgang af det utrykte arkivstof
suppleres med undersøgelser af trykt tingbogsmateriale
(dansk og europæisk) (Henrik Stevnsborg).
Der arbejdes med et projekt om kvinder, lovgivning
og lavsregler i danske bysamfund, 1400-1600: En analyse
af kvinders retsstilling i købstadslovgivningen,
lavsreglerne og retspraksis og muligheder for udøvelse
af erhverv i overensstemmelse med funktioner som døtre,
hustruer, mødre og enker. Desuden arbejdes med
et projekt om Dansk købstadslovgivning i senmiddelalderen
(Grethe Jacobsen).
Der er arbejdet med et projekt om Dommerroller i
Danmark i slutningen af det 18. og i det 19. århundrede
(Bertil Frosell).
6. Retslære
Retslære indgår som alment fag på jurastudiets
grunduddannelse. Under Preben Stuer Lauridsens
orlov varetages fagledelsen af professor Mogens Koktvedgaard.
Redaktionshverv af videnskabelige tidsskrifter:
Mads Bryde Andersen er redaktør for medlemsbladet
for Dansk Forening for Edb og Jura, fagredaktør for
PC-World og report correspondent for Computer Law
and Security report.
Gerda Rump Christensen er formand for redaktionskomiteen
for det samfundsvidenskabelige område
for Københavns Universitets Årbog.
Bernhard Gomard er medlem af redaktionskomiteen
for Scandinavian Studies in Law.
Mogens Koktvedgaard er ansvarshavende redaktør
af Ugeskrift for Retsvæsen, litterær afdeling (B) og
dansk redaktør for Nordisk Immaterielt Råttsskydd.
Henrik Stevnsborg har medvirket ved redaktionen
af Siden Saxo, Magasin for dansk historie.
Retsvidenskab 35
Arbejde inden Jor kollegiale organer m.v.:
Mads Bryde Andersen er næstformand for Det retsvidenskabelige
Fagråd, formand for Udvalget til beskyttelse
af videnskabeligt arbejde under AC, medlem af
det ophavsretlige samråd »kassetteudvalget«, medlem
af bestyrelsen for Dansk Selskab for Ophavsret,
medlem af bestyrelsen for Dansk Forening for Edb og
Jura, medlem af styregruppen for Dansk Teletrust
samt formand for den hertil knyttede arbejdsgruppe
om telekommunikation og jura.
Bent Christensen er formand for Taksationskommissionen
for Sjælland m.v. og medlem af Valgretsnævnet.
Gerda Rump Christensen er medlem af Nordisk
Forening for Procesret og International Association of
Procedural Law.
Inger Diibeck er efor for Kvinderegensen og formand
for kvinderegensens bestyrelse.
Hans Gammeltoft-Hansen er medlem af Nordisk
Forening for Procesret.
Bernhard Gomard er formand for Industriministeriets
Selskabsretspanel, medlem af konkurslovudvalget,
og af bestyrelsen for den danske afdeling af de
Nordiske Juristmøder.
Mogens Koktvedgaard er institutbestyrer for Det
retsvidenskabelige Institut A, formand for Retsinformationsrådet,
formand for Industriministeriets Rådgivende
udvalg for Industriel Ejendomsret, formand for
Radio- og TV-reklamenævnet, formand for Dansk Selskab
for Ophavsret og næstformand for Registerrådet.
Eva Smith er medlem afFLUSA, dansk medlem af
ekspertgruppe nedsat af EF-kommissionen m.h.p.
sammenligning af EF-landenes civile retspleje, medlem
af International Association of Procedural Law,
sekretær for Nordisk Forening for Procesret og medlem
af Justitsministeriets kriminalpolitiske Forskningsgruppe.
Ditlev Tamm er medlem af bestyrelsen for Société
Jean Bodin og projektansvarlig for et SHF-projekt om
Stat, forvaltning og samfund.
Rejser, kongresdeltagelse og foredrag:
Mads Bryde Andersen har været på studieophold i
USA (Columbia og Santa Clara University), har deltaget
i konferencen »Trading with Europe — Fast and
West« (CLA og IFCLA), i Nordisk Juristmøde i
Reykjavik, i IFFROs årsmøde i Bruxelles, har holdt
foredrag ved Dansk Datasikkerhedskonference om
edb-sikkerhed og jura, ved jubilæumsmøde (Norsk
Forening for Jus og Edb) om EF's direktivforslag om
ophavsretlig beskyttelse afedb-programmer, og ved to
konferencer i f.m. edb-messen »Kontor og Data« om
edb-kontrakter m.v., har holdt gæsteforelæsning ved
Santa Clara University Law School om kontinental og
anglo-amerikansk ophavsret og holdt foredrag om
bioteknologi og patentret i Patentdirektoratet.
Bent Christensen har deltaget i 8. Journée Juridique
Franco-Nordique (oktober) og holdt gæsteforelæsning
ved Lunds Universitet (april).
Gerda Rump Christensen har været på studiebesøg
hos Kronefogdemyndigheten i Lund (november).
Inger Diibeck har holdt gæsteforelæsning ved
Lunds Universitet (april) og ved Bergens Universitet
(november).
Bernhard Gomard har undervist i »Duke in Denmark
« (Duke University, North Carolina) og afholdt
efteruddannelseskurser for Advokatrådet og DJØF
om emner inden for selskabsret og erstatningsret.
Grethe Jacobsen har holdt foredrag (september)
om »Kvinders retshistorie: Nogle begreber« ved Nordisk
konference: Tingbøker som historisk kilde. Universitetet
i Oslo, og om »The Reformation of the Women
« ved konferencen The Reformation in Germany
and Europe: Interpretations and Issues, German Historical
Institute, Washington, D.C.
Mogens Koktvedgaard har deltaget i det internationale
ophavsretsmøde (ALAI) i Finland (maj) og i den
internationale organisation til beskyttelse af industriel
ejendomsrets (AIPPI) executivkomitémøde i Barcelona
(september/oktober).
Eva Smith har deltaget i forskergruppemøder i Milano
(marts) og Athen (september) og seminar i Polen
(september), har holdt gæsteforelæsninger i Norge
ved dommermøder (april og november), ved Oslo
Universitet (oktober) og Advokatforeningen (april og
november).
Ditlev Tamm har været på studieophold i Frankfurt
(februar), deltaget i kongresser i Budapest (maj). Bad
Homburg, Visby og Kiel (juni), i Montréal og Madrid
(august), i Oslo og Nijmegen (september), og holdt
gæsteforelæsning i Helsingfors, Turku (april) og Messina
(december).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 17.
Professorer: Bent Christensen, Hans Gammeltoft-
Hansen (fra 1/1 1987 folketingets ombudsmand og
dermed på orlov), Bernhard Gomard, Mogens Koktvedgaard,
Preben Stuer Lauridsen (orlov), Eva
Smith, Ditlev Tamm.
Docent: Inger Diibeck.
Lektorer: Mads Bryde Andersen, Lise Skovby.
Adjunkter: Gerda Rump Christensen, Henrik Stevnsborg.
Seniorstipendiat: Grethe Jacobsen.
Kandidatstipendiater: Else Gjørrild Andersen, Bertil
A. Frosell.
Forskningsrådsstipendiat: Mogens Heide Jørgensen.
Forskningsstipendiat: Per Schaumburg-Miiller.
Eksterne lektorer: Jon Andersen, Niels Th. Bak, Ejler
Bruun, Peter Carpentier, Arne Gerlyng-Hansen,
Flemming Kragh Hansen, Jens Ulf Jørgensen, Lene
Pagter Kristensen, Inger Loft, Mogens Moe, Jens
Møller, Michael Sahl Nielsen, Claes Nilas, Charlotte
36 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Schydt, Merethe Stagetorn, Anne Grete Stokholm,
Oliver Talevski, Søren Theilgaard, John Vogter (flere
eksterne lektorer henhører også under Retsvidenskabeligt
Institut C).
TAP: Antal årsværk: 6,3.
Overassistent: Hanne Krogh (32 timer).
Assistenter: Hanne Christensen (24 timer), Edith Jensen
(30,5 timer), Lisbeth Jessen (19 timer), Siv Sandberg
(32 timer), Gerda Ørveile (24 timer).
Bibliotekarer: Mettejønsson, Pernille Lehn Petersen.
Afløsmngsopgaver:
Jørgensen, Inger Grethe: Renters Rente.
Baastrup, John Steen: Omstødelse uden for konkurs.
Sejten, Merete og Levin, Jens Thomas: Beskyttelse af
minoritetsaktionærer.
Sveigaard, Lisbeth: Majoritetskreditorernes indflydelse
på afviklingen af konkursboer.
Sennels, Carsten: Anvendelse afsubstitutionsprincippet
i Udlægs- og Tilbagetagelsesforretninger, når
Aktiver er omfattet af Retsplejelovens § 509, stk. 1.
Neimanas, Robert: Forvaltningsrevision i aktieselskaber—
med vægt på revisors rådgivningsfunktion.
Henriksen, Hans Trygvi: Den færøske folkeskoles styrelsesforhold
(Den højere administration).
Specialopgaver (SPO):
Ryom, Steffen og Andersen, Jesper E.: Selskabsfmanciering
ved koncerndannelse.
Kristoffersen, Sonny Bent Michael: En analyse af gældende
ret om produktansvar. Herunder den retlige
afgrænsning mellem produktansvaret og den mangelfulde
ydelse i dansk, nordisk og international ret,
særlig med henblik på løsørekøb.
Hansen, Søren Friis og Dam, Henrik: Nogle obligationsretlige
identitetsproblemer.
Simonsen, Erik og Andersen, Lars juel: Pengeinstitutters
modregningsadgang i forbrugerens indlån — En
oversigt og analyse.
Publikationer:
Andersen, M.B.: Lægers rettigheder over videnskabeligt
arbejde. Ugeskrift for Læger 19, 1990, s. 1420-
25, København 1990.
—: EDB-ophavsretten i en brydningsfase. KRAKS
Data Katalog 1990, KRAK, s. 12-15, København
1990.
Christensen, B.: Domstolene og lovgivningsmagten.
Ugeskrift for Retsvæsen B s. 73-83, København
1990.
-: Retsforholdet mellem Stat og Kommune. Juristen
5, s. 197-207, København 1990.
—: To nye statsretsfremstillinger. Ugeskrift for Retsvæsen
B s. 433-437, Kbh. 1990.
Dubeck, L: Arbejdernes aktieselskaber. Arbejder Historie
34, s. 33-42, København 1990.
-: Store selskaber og samfundet. Om samfundsansvarlighed
i amerikansk selskabsret. En komparativ
studie. Erhvervshistorisk Årbog nr 39, 1989, s. 138-
63, Århus 1990.
—: Aktieselskaber i Krise. Om konkurs i aktieselskabernes
tiårige historie. Historisk Tidsskrift Bd. 90.
Handel, Kapital og Kredit, s. 137-166, København
1990.
—: Kvinder som selvstændige erhvervsdrivende.
Kvinnor och arbetsliv, Arbetslivscentrum og Foreningen
Stockholms Foretagsminnen, s. 32-36,
Stockholm 1990.
—: Skånske lov og den europæiske baggrund. Historie
Jyske Samlinger. Ny Række 18, 3., s. 396-420, Århus
1990.
—:Jahrbuch fur europåische Verwaltungsgeschichte
1: Formation und Transformation des Verwaltungswissens
in Frankreich und Deutschland (18./
19. Jh.). Ugeskrift for Retsvæsen B 16, s. 391-92,
København 1990.
Gammeltoft-Hansen, H.: Menneskerettigheder: Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention — indlæg
fra et seminar, s. 27-30, København 1900.
-: Ombudsmandens kompetence i asylsager m.v. Advokaten
11/1990, s. 237-243, København 1990.
—: Retssikkerhed og ressourcer. ... den urett som ikke
rammer deg selv. Festskrift til Anders Bratholm 70
år., Nils Christie, Asbjørn Kjønstad, Peter Lødrup,
Svein Slettan, Carsten Smith, s. 237-244, Oslo
1990.
Jacobsen, G.: "5 alen klæde til en kåbe": En enkes
bønskrift fra 1487. Siden Saxo 7.årgang, s. 21-25,
København 1990.
—: (Kommentar til) Shulamith Shahar: Normativa e
rappresentazione della donna nella vita economica.
La donna neH'economia secc. XI1I-XVIII: Atti
della "Ventunesima Settimana di Studi" 10-15 aprile
1989, Simonetta Cavaciocchi, s. 523-28, Prato,
Italien 1990.
Stevnsborg, H.: Anmeldelse af Robert M. Schwartz
bog "Policing in the Poor in Eighteenth-Century
France". Nordisk Tidsskrift for kriminalvidenskab
maj 90, 77. årg. nr. 2, s. 161, København 1990.
—: Trolddom i Danmark 1500-1588. (Anmeldelse af
ovenstående bog, skrevet af Karsten Sejr Jensen).
Folk og Kultur 1990 (Årbog for Dansk Etnologi og
Folkemindevidenskab) s. 198, København 1990.
—: Anmeldelse af: Philantrophy and Police, London
Charity in the Eighteenth Century (By Donna T
Andrew). Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
Sept. 1990, 77. årg. nr 3, s. 235, 1990.
-: Anmeldelse af: Grime and Punishment in Eighteenth-
Century England. (By Frank Mc Lynn).
Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab September
90, 77. årgang, nr 3, s. 235, 1990.
-: Politiet og den ydre fred 1938-1947. Carlsbergfondet.
Frederiksborgmuseet-Ny Carlsbergfondet/
Retsvidenskab 37
Årsskrift 1990 Årsskrift 1990, s. 38-42, København
1990.
—, Tamm, D., Modeer, K.A., Hikken, C.; Punishment
in the Scandinavian countries since the 18th
Century. Recueils de la Société Jean Bodin pour
l'histoire comparative des institutions La peine III,
s. 31-56, Bruxelles 1990.
Tamm, D.: Punishment in the Scandinavian Countries
since the 18th Century. La Peine - Punishment
Third Part, The Jean Bodin Society for Comparative
Institutional History, s. 31-56, Belgien 1989.
—: Hilsen til Himmler. Siden Saxo 1/1990, s. 33-38,
København 1990.
Kirken som juridisk størrelse. Kritisk forum for
praktisk Teologi 39/1990, s. 5-18, Frederiksberg
1990.
Autonomia de las ciudades y el poder central en
Dinamarca en los siglos XVI y XVII. Centralismo
y autonomismo en los siglos XVI — XVI I, Professor
Jesus Lalinde Abadia, s. 517-523, Barcelona 1989.
Danmarks Højesteret under den liberale retsstat
1850-1920. Råttshistoriska Studier Band XVI, s.
136-148, Sverige 1990.
—: Constitucion nueva y codificacion antigua. Derecho
privato y revolucion burguesa Monografias Juridicas,
Carlos Petit, s. 123-132, Madrid 1990.
Retshistorie, Bind 1: Dansk retshistorie. København
1 990, 295 s.
—: Stat og Kirke. Viborg Stifts Årbog 1990, Viborg
Stift, s. 40-50, Viborg 1990.
M. Koktvedgaard
Retsvidenskabeligt Institut B
Undervisningsvirksomhed:
Instituttets undervisning dækker Offentlig ret. Ret og
Samfund og Juridisk Informationssøgning. Hertil
kommer en række overbygningsfag såsom Arbejdsret,
Forvaltningslære, Kommunalret, Kvinderet og Socialret.
Forskningsvirksomhed:
1. Polycentri i retten
Med støtte fra Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd
påbegyndtes i 1990 et retsvidenskabeligt
grundforskningsprojekt; Polycentri i retten: udvikling
af ny retskildelære og nye retsvidenskabelige grundbegreber.
Der er udviklet nye retskilder, der ikke passer
ind i det klassiske skema. Projektet sætter spørgsmålstegn
ved den gængse opfattelse om retssystemets
enhed og bestræbelserne på at fortolke sig henimod et
modsigelsesfrit system.Der arbejdes således med den
hypotese, at retten indeholder flere centre, og at der
inden for disse udvikler sig specifikke retskilder og fortolkningsprincipper.
Der arbejdes med konkrete undersøgelser
inden for tre felter: Ret og natur, ret og
arbejde, ret og velfærdsydelser. Som en tværgående
dimension forsøges der i disse undersøgelser anlagt et
økologisk perspektiv på retten. Dette perspektiv presser
sig frem til en dominerende plads i organiseringen
af vort samfundsliv. Det er derfor antagelsen, at dette
perspektiv vil generere andre retsprincipper end de
klassisk kendte, der er udviklet i en tid, hvor andre
perspektiver var dominerende. Der arbejdes yderligere
med den hypotese, at disse undersøgelser vil føre
frem til, at den klassiske opdeling mellem offentlig ret
og privat ret vil fa mindre relevans som systematiserende
princip (Kirsten Ketscher, Hanne Petersen,
Henrik Zahle).
2. Ret og velfærdsydelser
Retten til ydelser fra staten passer ikke begrebsmæssigt
ind i den kendte retssikkerhedsmodel. Dette gælder
særligt den sociale service. Området er præget af
en stor del myndighedsintern regulering i cirkulæreform
m.v. Hertil kommer, at retsanvendelsen sker som
et led i det kommunale selvstyre. Selve varetagelsen af
materielle velfærdsbehov sker ofte som samvirken
mellem »offentlige« og »private« aktører. Det er planen
inden for udvalgte områder at kortlægge retskilder,
myndighedsspecifik retsanvendelse og vurdere
»økologien« i denne (Kirsten Ketscher).
3. Retsorden og arbejdsbegreb i polycentrisk og
økologisk perspektiv
I det meste af dette århundrede har industriarbejdet
været modellen for arbejdsbegrebet, og det er særlig til
denne form for arbejde, hvortil der har været knyttet
retsbeskyttelse og rettigheder. — Pga. arbejdsløshed,
teknologisk udvikling, ændret kønssammensætning af
arbejdsstyrken og den økologiske krise er det monolistiske
arbejdsbegreb under opløsning. Formålet med
projektet er bl.a. at undersøge, i hvilket omfang forskellige
former for aktiviteter vil være dækket af forskellige
former for (polycentriske) retsordener, samt
hvilke retlige konsekvenser et økologisk perspektiv på
de forskellige aktiviteter vil fa (Hanne Petersen).
4. Regulering af forholdet mellem faglige
organisationer og deres medlemmer
De faglige organisationer har gennem de kollektive
overenskomster stor indflydelse på fastsættelsen af
medlemmernes løn- og arbejdsvilkår. For at opnå indflydelse
på formuleringen af overenskomstkrav og organisationernes
politik i øvrigt, er det således af overordentlig
stor betydning at være medlem.
Formålet med forskningsprojektet er at undersøge,
hvilke særlige rettigheder og pligter der gælder for
38 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
medlemmer af faglige organisationer — herunder at belyse,
hvor grænsen kan tænkes at gå mellem de interesser
foreningen kollektivt kan varetage på medlemmets
vegne, og de interesser som kun kan varetages af det
individuelle medlem. Undersøgelsen foretages ved at
analysere indsamlet retligt materiale fra bl.a. de faglige
organisationer. Det kan endvidere blive nødvendigt
at interviewe relevante nøglepersoner (Bo Friborg
Kristiansen).
5. Arbejdsret
Der arbejdes med analyser af de modsigelser, der skjuler
sig i lønarbejdets retsforhold. De EF-retlige problemstillinger
inddrages i deres løbende udvikling
(den sociale dimension). Desuden arbejdes der fortsat
med det danske proces- og sanktionssystem (bod)
samt forholdet mellem lov og overenskomst, bl.a. som
ramme for en analyse af fagbevægelsens betydning under
EF-harmoniseringen (Ole Krarup).
6. Modernisering af offentlig ansættelse - om nye
reguleringsformer i den offentlige sektor
Målet med projektet er at undersøge og diskutere, om
der i moderniserings- og omstillingsprocessen kan ses
tendenser til en afvikling af det velfærdsstatslige ansættelsesforhold
og — i givet fald — at vurdere, om der i
processen ligger elementer, der kan tegne et billede af
et nyt paradigma for retsforholdet mellem den offentlige
arbejdsgiver og den ansatte. Der fokuseres i projektet
på de fleksibiliseringstendenser, der synes at præge
den fremtidige regulering af offentlige ansættelsesforhold.
Det diskuteres endvidere, hvilken betydning decentraliserings-
og selvforvaltningsinitiativer har for
reguleringen af ansættelsesforholdet, herunder for forholdet
mellem den ansatte og brugerne/borgerne
(Mette Hartlev).
7. Den elektroniske forvaltning
Formålet med dette projekt er at vurdere påvirkningen
af især forvaltningsretten ved anvendelse af moderne
informationsteknologi i forvaltningen. Særlig
fokus sættes på brug af kundskabsbaserede systemer.
Projektet falder i tre hovedafsnit. For det første en beskrivelse
og vurdering af forholdet mellem de tankemønstre
automatiseret regelanvendelse gennemløber
og heroverfor de almindelige mønstre for juridisk argumentation.
For det andet en vurdering af hvorledes
de skrevne og uskrevne forvaltningsretlige grundkategorier
påvirkes af automatiseringen, dvs. hvorledes
teknologien virker i retten. For det tredje behandles de
retlige regler for teknologianvendelsen (fra anskaffelse
til brug). Projektets resultatet vil blive publiceret i
bogform (Peter Blume, Steen Rønsholdt).
8. International databeskyttelse
Foranlediget af at EF-Kommissionen i 1990 er fremkommet
med en række forslag til regulering af persondatabeskyttelse
inden for det indre marked, arbejdes
på en fremstilling af, hvorledes persondata kan og bør
udveksles på tværs af landegrænser. Hovedvægten
lægges på datatrafik i Europa, men også transatlantisk
dataeksport inddrages (Peter Blume).
9. Det kommunale selvstyre
Projektet behandler spørgsmål vedrørende den kommunale
selvstyreret og den kommunale organisation
ud fra den overordnede tese, at kommunalretten også
bør ses som en forfatningsret.
En hovedproblemstilling i projektet angår indholdet
i den kommunale selvstyreret jfr. grundlovens § 82
om kommunernes ret til at styre egne anliggender. Det
drøftes på baggrund af historiske og komparative undersøgelser
o.a., hvorvidt kommunernes omfattende
politiske autonomi understøttes af en retlig autonomi
af et langt større omfang, end hvad traditionelt antages
i retsvidenskabelig litteratur. Projektet behandler
endvidere spørgsmål om de kommunale styrelsesorganer,
herunder især de politiske mindretals stilling,
spørgsmål om borgernes stilling over for de kommunale
styrelsesorganer, herunder i diverse »nærdemokrati
«- eller »selvstyre«-foranstaltninger (Gerd Battrup).
10. Offentlig forvaltning
Fortsatte studier i organisatoriske, beslutnings- og
styringsmæssige forhold i den offentlige forvaltning
med henblik på udarbejdelse af en lærebog i faget Forvaltningslære
(Carsten Henrichsen).
11. Den retlige regulering af den danske
energiforsyning
Efter en fremstilling af de forskellige forsyningsområder,
olie, naturgas, fjernvarme, elektricitet og kraftvarme
gøres de forskellige retlige reguleringsmidler til
genstand for en nærmere analyse. Den stigende anvendelse
af andre reguleringsteknikker end de traditionelle
aktualiserer retlige spørgsmål, som den almindelige
aftaleret og offentlige ret ikke har været beregnet
på at løse. Det retlige efterspil sådanne reguleringsformer
afstedkommer, søges derfor afdækket
(Anita Rønne).
12. Politiet under besættelsen
Undersøgelsen, der er iværksat efter anmodning fra
Politihistorisk Selskab, udføres sammen med adjunkt,
lic.phil. Henrik Stevnsborg.
Formålet med undersøgelsen er at analysere det
danske - navnlig det københavnske - politis situation
og udvikling fra 1938-1947. Undersøgelsen hviler
navnlig på en gennemgang af det samtidige kildemateriale
fra forskellige arkiver.
Kildematerialet vedrører tre sagstyper: Sager af
mere generel karakter, der belyser politiets organisation,
funktioner og beføjelser, herunder tillige persoRetsvidenskab
39
nalespørgsmål samt denne organisations relationer til
besættelsesmagten. Sager vedrørende visse sammenslutninger,
offentlige forsamlinger, gadeuro (Henning
Koch).
13. Studier i retlige grundbegreber
Fortsatte studier i retlige samspilsrelationer mellem
stat og individ med henblik på klarlæggelse og drøftelse
af problemer i den aktuelle retsudvikling.
Udgangspunktet er en undersøgelse af de skiftende
måder, hvorpå de ideale forestillinger om retsstatslighed,
retssikkerhed og retfærdighed konkretiseres i
1800- og 1900-tallets samfund med et konstitutionelt
selvstyre.
Arbejdshypotesen er, at den hidtidige udvikling kan
beskrives som en fortsat udvidelse af de anførte værdiforestillinger,
og at der aktuelt — med de seneste par
årtiers samfundsændringer - er behov for en nytænkning
og videreudvikling af disse forestillinger (Carsten
Henrichsen).
14. Retsteori
Der arbejdes med teorier om ret og samfund med inddragelse
af historiske, sociologiske og antropologiske
problemfelter. Desuden behandles den retlige ideologi
med sigte på at klarlægge retfærdighedsbegrebets
funktion i ideologien. Hvordan er retfærdighedsideologien
virksom i sammenstød med økonomisk og politisk
magt? Betingelserne for synliggørelse af retfærdighedsideologien.
Forsøg på at revurdere marxistisk
retsteori (Ole Krarup).
15. Sammenligning af implementeringsmetoder for
menneskerettigheder i Danmark og Australien
Undersøgelsen vedrører fortrinsvis implementering af
retten til at være fri for forskelsbehandling på grund af
race og køn samt implementering af borgerlige og politiske
rettigheder. Der foretages en sammenligning af
kompetencer hos en række danske myndigheder og
den australske myndighed med det overordnede ansvar
for implementering af disse rettigheder. Især undersøges
myndighedernes beføjelser og praksis med
hensyn til at undersøge og behandle sager om diskrimination
mod individer, fortrinsvis efter klage, og de
muligheder for at skaffe den krænkede oprejsning, som
står til myndighedens rådighed (Karin Buhmann).
16. Menneskerettighedernes retlige stilling i Afrika
— set i lyset af forholdet mellem international, regional
og lokal menneskeret, omfattende en anlyse af Botswanas
forfatning og lovgivning sammenholdt med bestemmelserne
i Det Afrikanske Charter om Menneskers
og Folks Rettigheder.
Projektet er opdelt i tre hovedtemaer, hvoraf især
pkt.b har været genstand for arbejde i 1990;
a. Redegørelse for bestemmelserne i Det Afrikanske
Charter om Menneskers og Folks Rettigheder i relation
til de øvrige internationale reguleringer på området--.
b. En teoretisk betonet analyse af den overordnede
sammenhæng mellem international, regional og lokal
menneskeret.
c. Belysning af gennemførelse af internationale menneskerettigheder
i national ret, belyst gennem en analyse
af Botswanas forfatning og lovgivning (Lone
Lindholt).
17. Menneskerettigheder - retssikkerhed
a. Den politiske rettergang og de kræfter, der er virksomme
bag processen (fjendebilledet, hemmelige efterretningstjenester,
de indre og ydre politiske strukturer
etc.) analyseres på baggrund af Arne Treholdtsagen.
b. Det vestlige menneskerettighedsbegreb analyseres
og diskuteres på baggrund af markedsindividualismen.
Menneskerettighedsbegrebets anvendelighed i
økonomisk trængte udkantområder i den kapitalistiske
økonomi problematiseres på baggrund af de økonomiske
og sociale — kollektive - rettigheders deroute
(Ole Krarup).
18. Det danske Rigsfællesskab
Projektet drejer sig om den forfatningsretlige karakteristik
af Det danske Rigsfællesskab efter indførelse af
Hjemmestyre på Færøerne og i Grønland. De to hjemmestyreordninger
indebærer, at grundlovens konstituering
af det lovgivende, udøvende og dømmende
magtmonopol nu må siges at være brudt som følge af,
at hjemmestyremyndighederne på Færøerne og i
Grønland uigenkaldeligt besidder den lovgivende og
udøvende myndighed inden for de sagsområder, som
de har overtaget.
For at underbygge afhandlingens synspunkt om de
overladte beføjelsers uigenkaldelighed foretages endvidere
en undersøgelse af folkerettens regler om indfødte
folks ret til selvstyre eller selvbestemmelse. Projektets
hovedkonklusion er, at Grønland og Færøerne
er selvstyrende dele af riget med egne lovgivende og
administrative — og muligvis — også dømmende beføjelser,
som ikke kan tilbagekaldes ensidigt af den danske
stat (Frederik Harhoff).
19. Folkeret i krig og kriser
Dette projekt angår en retsdogmatisk fremstilling af
de regler, der finder anvendelse i internationale krige
og under kriser, i hvilke der anvendes magt. Disse regler
samles og kommenteres ud fra deres historiske baggrund,
deres indhold samt deres betydning (Frederik
Harhoff).
Kollegialt arbejde:
Peter Blume; Institutbestyrer for Retsvidenskabeligt
Institut B og for Juridisk Laboratorium; Det retsvidenskabelige
Fagråd; Formand for Det samfundsvi40
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
denskabelige Fakultets biblioteksudvalg; Konsistoriums
biblioteksudvalg.
Grethe Cramer: Det samfundsvidenskabelige Fakultetsråd;
Det samfundsvidenskabelige Forskningsudvalg
(til 1/12).
Frederik Harhoff: Fagleder for EF-ret og Folkeret.
Carsten Henrichsen: Fagleder for Offentlig ret, 1.
år.
Kirsten Ketscher. Dekan for Det samfundsvidenskabelige
Fakultet; Formand for Det samfundsvidenskabelige
Fakultets lokaleudvalg; Medlem af Konsistoriums
forretningsudvalg; Medlem af Konsistoriums
uddannelsesudvalg; Bestyrelsesmedlem for
SAMKVIND (Det samfundsvidenskabelige Fakultets
Center for Kvindeforskning og -undervisning).
Hanne Petersen: Det retsvidenskabelige Studienævn;
Kursusudvalget.
Anita Rønne: Fagkoordinator, Tværfag, 3. år; Koordinator
for et ERASMUS-program i Enefgiret.
Steen Rønsholdt: Formand for Det retsvidenskabelige
Fagråd.
Udgivervirksomhed:
Peter Blume: Nordic Studies in information technology
and law; Nordisk årbog for retsinformatik; Medlem
af redaktionskomitéen for International Computer
Law Adviser.
Frederik Harhoff: Medlem af redaktionskomitéen
for Nordic Journal of International Law.
Mette Hartlev: Redaktionsmedlem af det nordiske
tidsskrift Retfærd.
Kirsten Ketscher: Redaktionsmedlem af det nordiske
tidsskrift Retfærd.
Ole Krarup: Redaktør af Arbejdsretligt Forlags serie
»Lighed for loven«; medlem af redaktionskomitéen
for International Journal of the Sociology of Law.
Bo Friborg Kristiansen: Redaktionsmedlem af det
nordiske tidsskrift Retfærd.
Hanne Petersen: Hovedredaktør af det nordiske
tidsskrift Retfærd.
Anita Rønne: Rapportør for Danmark, Journal of
Energy & Natural Resources Law, International Bar
Association, London.
Steen Rønsholdt: Redaktionsmedlem af det nordiske
tidsskrift Retfærd.
Henrik Zahle: Redaktionsmedlem af det nordiske
tidsskrift Retfærd.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Gerd Battrup: Ghent, September; London, december.
Peter Blume: Bruxelles, 7-10/2 (konference); Oslo,
15-17/3 (konference); Luxembourg, 26-29/3 (konference);
Bristol, 8-11/4 (konference); London, 13-20/5
(studieophold); Miinchen, 30/5-2/6 (konference);
London, 13-17/6 (konference); Cambridge, 11-16/9
(konference); Ghent, 20-23/9 (konference); Oslo, 18-
20/10 (studieophold); London, 24-28/10 (konference);
Miinchen, 22-24/11 (studieophold).
Karin Buhmann: Forskningsophold ved the Human
Rights and Equal Opportunity Commission,
Sydney, Australien, febr.-april; Nordisk forskerseminar
om menneskerrettigheder i Åbo, Finland, september;
European Conference of Critical Legal Studies,
Ghent, Belgien, september.
Frederik Harhoff: International Havmiljøkonference
i Riga, august; 2 gæsteforelæsninger ved Universitet
i Lund, Sverige; Kursus i Havret for Farvandsdirektoratet.
Mette Hartlev: European Conference of Critical
Legal Studies, Ghent, september; Center for Velfærdsstudiers
konference i Aalborg, november.
Kirsten Ketscher: Bristol, 9-11/4 (oplægsholder);
Nordisk forskerseminar, Skagen, 11-13/5; kvinderetsseminar,
Universitetet i Oslo, 11/6 (oplægsholder);
Feminist Bookfair, Barcelona, 18-21/6; Universitetet
i Oslo, 10-20/9, herunder oplægholder på
kvinderetsseminar; ECCLS konference, Ghent, 20-
23/9; Det europæiske universitetsinstitut, Firenze
m.v., 8-11/10 (studierejse); Nordisk konference
»Kvinder og kommuner«, 25/10, Karlslunde (oplægsholder);
Danmarks Lærerhøjskole, 1/10 (gæsteforelæsning);
Universitetet i Oslo, 26/11-7/12, (Studieophold,
herunder oplægsholder på seminar for
doktorandstuderende).
Ole Krarup: Foredragsholder på diverse fagforeningskonferencer.
Bo Friborg Kristiansen: Seminar om Arbejdsmarkedsforskning,
Århus Universitet, januar; ECCLS'
konference, Ghent, september.
Lone Lindholdt: Nordisk Forskerkursus, Åbo,
Finland (sept.); Studie og forskningsophold ved
University of Botswana, Gaborone, Botswana, 28/9-
/12.
Hanne Petersen: Madrid, 9-13/7 (XHth World
Congress of Sociology; Bruxelles, 26-27/9 (konference
arrangeret af European Centre for Work and Society);
Firenze, 7-11/10 (studierejse); Oslo, 12-14/11 (konference);
Aalborg, 29/11-1/12 (oplægsholder v/workshop);
Malmø, 3/12 (foredragsholder i Arbetsråttsliga
Foreningen i Skåne).
Anita Rønne: Energiretseminar, International Bar
Association, Leuvenhorst, Holland 22-28/4 (workshopleder
for »Monopoly and Competition in Energy
Supply - Nuclear Power«); Nordisk Juristmøde,
Reykjavik, august; Foredragsholder i kursus om havret
for Farvandsvæsenet 8/5; Foredragsholder i Den
danske Olieretsforening 21/5.
Steen Rønsholdt: Oslo, 15-17/3 (konference); Bristol,
8-11/4 (seminar); Skagen, 12-13/5 (seminar);
Freiburg, 9-10/7 (studieophold); Ghent, 21-23/9
(konference); Miinchen, 22-24/11 (studieophold).
Henrik Zahle: Nordisk Forskerkursus om menneRetsvidenskab
41
skerrettigheder i Åbo Turku, Finland, sept. (forelæsning);
Firenze/Milano, 7-11/10 (studierejse).
Udenlandske gæsteforelæsere ved instituttet:
23/2 Andras Sajo, Budapest: Om kommunale selvstyrerettigheder
i den ny ungarnske forfatning.
23/3 Michael Adler, Edinburgh: Right as Trump: The
case of parental choice in schools in Britain.
27/4 Edeltraut Felfe, Greifswald: Sociale rettigheder i
en omvæltningstid.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 15,5.
Professorer: Ole Espersen (orlov), Ole Krarup, Steen
Rønsholdt (kst.), Henrik Zahle. *
Lektorer: Peter Blume, Frederik Harhoff, Carsten
Henrichsen, Kirsten Ketscher, Henning Koch, Hanne
Petersen.
Adjunkt: Anita Rønne.
Seniorstipendiat: Gerd Battrup.
Kandidatstipendiater: Mette Hartlev, Bo Friborg
Kristiansen, Lone Lindholt.
Introduktionsstipendiat: Karin Buhmann.
TAP: Antal årsværk: 4,4.
Overassistenter: Grethe Cramer, Mariann Helbrandt.
Assistenter: Lisbeth Dick, Pi Djurhuus, Kirsten Ehlers.
Publikationer:
Blume, R: Teknologien og den juridiske Beslutningsproces.
Nordisk Årbog for Retsinformatik 1990, s.
76-87, København. 1990.
-: Obligatory use of Databases. International Computer
Law Adviser vol. 4, nr. 12., s. 20-22, Californien
1990.
—: Registerloven og Forskningen. Retten til Viden,
Birgit Nuchel Thomsen, s. 57-65, København
1990.
—: Til en ny Retskildelære. Tidsskrift for Rettsvitenskap
5, s. 863-892, Oslo 1990.
-: Legal Information Economics. Information Age.
vol. 12, no. 3, s. 176-180, London. 1990.
-: The changing Shape of legal Sources and Communication.
From Data Protection to Knowledge Maschines,
Peter Seipel, s. 167-190, Deventer 1990.
-: Nye tendenser i Retskildelæren. DJØF-Bladet 2, s.
29 (Is), København 1990.
—: Aktuelle Lovtolkningsproblemer. Ugeskrift for
Retsvæsen. 19, s . 197-205, København 1990.
-: Retlig Kommunikation. København 1990, s. 1-
152.
—: Ophavsretten og de retlige Informationssystemer.
NIR 1, s. 38-46, Stockholm 1990.
-: Retlig Regulering - teknik og metode. Peter Blume,
Peter Christensen, Anita Rønne., s. 65 s., København
1990.
—: Revisorers Informationsansvar. Revisorbladet. 5,
s. 15-17, København 1990.
—: Polycentri og monocentri. Retsvidenskabeligt Institut
B Studier. 38, s. 1-39, København 1990.
—: Det juridiske Informationssystem — Krav og behov.
Complex. 8/90, s. 107-121, Oslo 1990.
-: Anmeldelse af Dansk Juridisk Bibliografi. Ugeskrift
for Retsvæsen. 38, s. 366-367, København
1990.
-: Retfærds historie og betydning. Retfærd 50, s. 4-17,
København 1990.
Buhmann, K.: Civil and Political Rights in Japan.
International and Constitutional standards and
National Practice. København 1990, 80 +bilag
s.
Harhoff, F: Book Review: On Green & Dickason:
"The Law of Nations and the New World.". McGill
Lawjournal. vol. 35, nr. 4, s. 816-25, Montreal, Canada
1990.
—: Folkerettens Økologi: Om Etikken i den Internationale
Ret. Retsvidenskabeligt Institut B's Årsberetning
1989, Københavns Universitet, Retsvidenskabeligt
Institut B, s. 57-68, København. 1990.
—: Folkeret og Selvtægt. FN-Orientering. nr. 4/1990,
s. 4-7, FN-Forbundet, København 1990.
-: Security and Policy Aspects of the Arctic; a Greenlandic
Perspective. Vite Bulletin; University ofTilburg,
Holland, nr.10-2 og 10-3, s. 22-7,15-19, Tilburg,
Holland 1990.
—: Sécurité et Politiques de l'Artique: Une Perspectice
Groenlandaise. 'Etudes. Internationales vol.XX,
nr. 1, s. 45-61, Québec, Canada 1989.
Hartlev, M.: Tavshedspligt — Oplysningspligt. Informationsudveksling
i SSP-samarbejdet. Retsvidenskabeligt
Institut B. Studier nr. 37 s. 145, København
1990.
—: Fortrolighed og retssikkerhed i SSP-samarbejdet.
Forebyggelsens veje og vildveje, red.: Britta Kyvsgaard,
Annika Snare, Preben Wilhjelm, Kriminalistisk
Institut, s. 43-53, København 1990.
—: Ud og se på SSP — En situationsrapport om forvaltningslovens
betydning for det kriminalpræventive
arbejde. Retsvidenskabeligt Institut B, Studie nr.
36 (Instituttets årsberetning), s. 69-80, København
1990.
Henrichsen, C.: Studiehæfte til offentlig ret 1. år.
(3.udg.). Institutpublikation 1990,67 s.
-: Den offentlige Rets Metode. Materialesamling til
offentlig Ret. 1 år (3.udg.)., Retsv. Inst. B., s. 14-21,
Københavns Universitet 1990.
-: Materialesamling til offentlig Ret 1. år.(3.udg.).
Institutpublikation 1990, 325 s.
—: Magtfordrejning i Tamilsagen. Retsvidenskabeligt
Inst. B - Studieserie. 36/1990, s. 81-85, Københavns
Universitet 1990.
—: Tamilsagen - 2.akt. Dagbladet Information - kronik.
4/7-1990., s. 6, 1990.
42 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Ketscher, K.; Ska' vi kvotere eller hva'? Retsvidenskabeligt
Inst. B - Studier. 36, s. 87-94, København
1990.
Offentlie Børnepasning i retlie Belysning. København
1990, 504 s.
—: Hvem skal nu betale? Om Forsørgelsesretlige Sammenhænge.
Rapport: Nordisk seminar om de økon.
konsekv. av ford. mell. betalt og ubet. arb. Lillehammar
23.-24. oktober 1989, s. 55-65, Oslo 1990.
—: Geschlechtsquotensystem als ein Mittel zur Verbesserung
der rechtlichen Stellung von Frauen.
Streit3/1989, s. 83-87, 1990.
Hvem skal nu betale? Om private og offentlige Forsørgelsespligter
i Familien. Studier 29/Arsberetning
1988, s. 29-39, København 1989.
Familieretten i Opløsning. Samkvind Skriftserie. 2,
s. 80-91, København 1989.
—: Materialesamling til kursusfaget Kvinderet. København.
1989, 107 s.
—; Doms- og afgørelsessamling: Ligestillingslovgivning.
København 1989, 115 s.
Koch, H.: Fodnoter fra mit Lysthus. Årsberetning —
Retsvidenskabeligt Inst. B. Studienr. 36, s. 6, Københavns
Universitet 1990.
—: Retssædvane eller Statsskik — Kampen om Parlamentarismen
siden 1901. Juristen/DJØF. 2, s. 16,
Danmark 1990.
Krarup, O.; Fagbevægelsen og Retten. Om årets HTkonflikt.
Årsberetning 1989. Det Retsvidenskabelige
Inst. B., Det Retsvidenskabelige Inst. B., s. 8 s.,
København. 1990.
Justitsmordets Gidseldrama. Institutpublikation
1990, 8 s.
—: Verzerrungen des positiven Rechts durch Theorieimporte:
Poul Andersens franzosisch-deutsche Ermessenslehre
und die dånische Gerichtspraxis.
JEV Jahrbuch fur Europåische Verwaltungsgeschichte
2., Prof. Dr. Erik Volkmar Heyen., s. 10,
Tyskland. 1990.
—, Balvig, F: Samfundsjura. En Sociologisk Indføring
i forholdet mellem Ret og Samfund. København.
1989, 285 s.
Kristiansen, B.: Foreningsformålets betydning for
gyldigheden af fagforeningsvedtagelser - i anledning
afU 1989. 292 0. Ugeskrift for Retsvæsen. 5, s.
56-63, København. 1990.
Spillet om Millionerne. Om de faglige Organisationers
Bidrag til politiske Formål. Retsvidenskabeligt
Inst. B's Årsberetning 1989. Studier, nr.36 nr.36, s.
103-116, København. 1990.
Lindholt, L.: "Det Afrikanske Charter om Menneskers
og Folks Rettigheder - dansen mellem intention
og virkelighed. Årsberetning fra Det Retsvidenskabeligt
Inst. B, 1989, (Studieserien nr. 36).,
Retsvidenskabeligt Inst. B., s. 202, København.
1990.
Petersen, H.: Analysejuridique Danemark. De l'abus
de pouvoir sexuel. Le harcelement sexuel au travail,
AVFT, Association europienne contre les violence
faites aux femmes au travail, s. 135-139, Paris,
Montral 1990.
Kvinderne og EF. På vej mod det indre marked.
Kvinden & Samfundet 1990, nr. 1, s. 3 s., København
1990.
—: Gør Lønarbejdet Kvinder fattigere? Kvinder og
Penge, Samkvind, s. 22-33, København 1990.
—; Kvinders Lønarbejde og Fattigdom. Kvinden &
Samfundet 5, s. 18-19, København 1990.
Kvindeperspektiver på EF's Arbejdsmarkedslovgivning.
Det Indre Markeds Indflydelse på Kvinders
Beskæftigelse, Dansk Kvindesamfund, s. 67-
78, Nakskov 1990.
Global kvinderetsforskning. Teoretiske og metodiske
problemer. Årsberetning 1989 Studier nr. 36, s.
131-142, Retsvidensk. Inst. B 1990.
Rønne, A.: Retlig Regulering . Teknik og Metode. Peter
Blume, Peter Christensen, Anita Rønne, s. 69 s.,
København 1990.
—: Det indre Energimarked. Årsberetning 1989, Retsvidenskabeligt
Inst. B Studier nr. 36, s. 143-165,
København 1990.
—: Monopoly and Competition in Energy Supply in
Denmark. Journal of Energy & Natural Resources
Law Supplement 1989, s. 67-77, London, England
1989.
Energy — environment — "Energy 2000" and the
Natural Gas Project. Journal of Energy & Natural
Resources Law vol.8 no.4, s. 306-307, England
1990.
Oil and Gas Licensing — Third Licensing Round.
Journal of Energy & Natural Resources Law vol. 8
no. 2, s. 145-146, England 1990.
Natural Gas Purchase Contract. Journal of Energy
& Natural Resources Law vol.8 no. 1, s. 59, England
1990.
Rønsholdt, S.: Den offentligretlige Modernitets Former
og Grundlag. Retfærd 47, s. 48-64, 1989.
Ret og/eller Demokrati i Kommunestyret. Festskrift
til Erik Harders. 101-108, Danmarks Forvaltningshøjskole,
Kbh. 1989.
Offentlig Myndighed og privat Erhverv. Årsberetning
1989 v/ Inst. B. Studie nr. 36, s. 155-165,
Købh. Universitet, Reproafd. 1900.
Ret og Demokrati i Kommunestyret. Årsberetning
1988 v/ Inst. B. Studie nr. 29, s. 81 -91, Københavns
Universitet 1988.
Zahle, H.: Forskellige Ligheder. Fælles Problemer i
den private og offentlige Ret. Årsberetning 1989,
Retsvidenskabeligt Inst. B Studier nr. 36, s. 175-79,
København 1990.
—: Loven i Tale, Skrift og Elektronik. Anmeldelse af
Peter Blume: Fra Tale til Data, 1989. Juristen 8,
1990, s. 394-400, København 1990.
-: Kommunal Regulering. Retlig Regulering. Teknik
Retsvidenskab 43
og Metode, Peter Blume, Peter Christensen, Anita
Rønne, s. 249-253, København 1990.
Kommentarer til den aktuelle Bevisteori. Rått och
Sanning. Et bevisteoretisk Symposium i Uppsala,
26.-27. maj 1989., Hannu Tapani Klami (red),
Skrifter från Juridiska Fakulteten i Uppsala, s. 31-
35, Sverige 1990.
—: Dansk Forfatningsret. Registre. København 1989,
64 s.
Peter Blume
Retsvidenskabeligt Institut C
Forskningsvirksomhed:
Medarbejdernes forsknings- og undervisningsvirksomhed
ligger hovedsagelig inden for følgende retsvidenskabelige
fagområder: Formueret, skatteret, dele
af offentlig ret, folke- og EF-ret samt familie- og arveret.
En væsentlig del af medarbejdernes forsknings- og
undervisningsvirksomhed består i at tilvejebringe lærebøger
og materialesamlinger m.v. som grundlag for
undervisningen i en række hovedfag i det juridiske studium.
1. Formueret
1.1 Udarbejdelse af en lærebog om materiel konkursret
til brug for undervisningen i kreditorforfølgning
under faget ejendomsret. Lærebogen blev udgivet i
november 1990. Flerudover arbejdes fortsat med
spørgsmål vedrørende lægeansvar, patientforsikring,
produktansvar for lægemidler og lægemiddelforsikring
(Bo von Eyben).
1.2 Udarbejdet lærebog i ejendomskøb samt håndbog:
»Advokatansvaret«. Begge er udgivet i 1990 (A.
Vinding Kruse).
1.3 Arbejdet på en større fremstilling omkring emnet:
»Transnational Eitigation and Commercial Arbitration
«. Projektet omfatter en retssammenlignende undersøgelse
af amerikansk og europæisk retspraksis på
følgende områder: Domstolenes internationale kompetence,
lovvalgsreglerne i kontrakt og delikt, eksekution
af domme i udlandet, den internationale voldgift
mv. Flerudover foretages retsvidenskabelige undersøgelser
af den internationale købelovs konvention:
C.FS.G. (Joseph Lookofsky).
1.4 Arbejdet på et retsvidenskabeligt projekt med arbejdstitlen:
»Forbrugerbeskyttelsen i privatforsikring
«, som tilsigter at afdække behovet for nytænkning
med hensyn til reguleringen af forsikringsaftaler og de
styringsmidler, der kan anvendes i forbindelse med
forbrugerbeskyttelsen (Ivan Sørensen).
1.5 Arbejdet på et forskningsprojekt, hvis formål det
er at beskrive gældende dansk ret ved indgåelsen af
forpagtningsaftaler. Foruden at beskrive gældende ret
mellem bortforpagteren og forpagteren er målet at belyse
ejendomsretlige problemstillinger i forhold til
eventuelle tredjemænd. Hovedvægten er lagt på forpagtning
af landbrugsjord. Beskrivelsen af gældende
ret bygger på en empirisk undersøgelse af et større antal
indgåede forpagtningsaftaler. I projektet indgår
endvidere en komparativ analyse af retsreglerne om
forpagtning i henholdsvis Sverige og Tyskland (Peter
Mortensen).
2. Folke- og EF-ret
Fortsat arbejdet på en retsdogmatisk fremstilling af
den retlige regulering af dansk fiskeri, især de komplicerede
retlige problemer, der opstår i forholdet mellem
de forskellige internationale retssystemer og
dansk national ret (Kaare Bangert).
3. Offentlig ret
3.1 Fortsat arbejde med lovgivning, der regulerer fast
ejendom set fra såvel de offentlige myndigheders synspunkt
som fra den enkelte ejendomsejers (Holger
Hansen).
3.2 Fortsat arbejdet på en fremstilling vedrørende
Folketingets Ombudsmand og med forvaltningsprocessuelle
spørgsmål. Referatindlæg på 32. Nordiske
Juristmøde. Endelig arbejdet med menneskeretlige
spørgsmål i forbindelse med Centret for Menneskerettigheder
(Lars Nordskov Nielsen).
4. Familie- og arveret
4.1 Fortsat arbejdet på en større afhandling om familieformueret,
særlig reglerne om bodeling ved skilsmisse
samt pensionsrettigheders behandling på ægtefælleskifte.
Herudover udarbejdet en artikel: »Forplantningsteknologi
i Danmark, lovgivningsbehov og
etiske problemstillinger«, som offentliggøres i 1991 i
»Retfærd«. Arbejdet på foredrag: »The Right to a
Child versus the Right of a Child. Selfdetermination
regarding the New Reproductive Technologies?«, som
skal fremlægges på en international familieretskonference
i Jugoslavien i maj 1991 (Linda Nielsen).
4.2 Arbejdet på en retsvidenskabelig undersøgelse
med titlen: »Ægtepagter — en beskrivelse og analyse af
ægtepagtsinstituttets rolle i gældende dansk ret«. Der
er gennemført en indsamling og kortlægning af indholdet
af i alt 3200 ægtepagter, og dette omfattende praktisk
orienterede materiale er ved at blive overført til
EDB, således at de foreliggende data kan anvendes i
den bredest tænkelige form til en mere dybtgående
44 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
analyse af ægtepagtinstituttet (Bent Halfdan Pedersen).
4.3 Udarbejdet lære- og håndbog om Familieret til
brug for grundundervisningen på det juridiske studium.
Herudover skrevet en anmeldelse af J. A. Andersens
bog »Skifteretten«. Desuden arbejdet på et større
forskningsprojekt om testamenter, baseret på et større
empirisk materiale. Endelig udarbejdet manuskript til
lærebog om Person-, Familie- og Arveret (Finn Taksøe-
Jensen).
4.4 Arbejder på retsvidenskabelig undersøgelse om
konfliktløsninger i Japan og Danmark »Conflict and
Conflict Resolution via Cross-Cultural Perspective;
Japan and Denmark«. Udarbejdet artikel >Japan som
med- og modspiller i civilretlige konflikter«. Udarbejdet
essay »Autonomi og ansvarlighed« (Vibeke Vindeløv).
5. Skatteret
Udarbejdet artikel om ret og moral samt en artikel om
forholdets natur. Desuden udarbejdet en artikel: »Om
retfærdighed«, som publiceres i Festskrift 1991. Herudover
udarbejdet materialesamling om retskilderne
(sammen med professor Mogens Koktvedgaard). Endelig
afsluttet revisionen af en lærebog i almindelig
retslære: »Almindelig retslære. En introduktion.«
(Svend Gram Jensen).
Universitetsadministrationen:
Bo von Eyben: Medlem af Det samfundsvidenskabelige
Fakultets Studienævn.
Holger Hansen: Formand for Det retsvidenskabelige
Studienævn og dets ansættelsesudvalg samt for kursusudvalg/
overbygningsudvalg. Formand for biblioteksudvalget.
Medlem af Det retsvidenskabelige Fagråd.
Joseph Lookofsky: Medlem af Fakultetsrådet (samfundsvidenskab).
Medlem af kursusudvalget, udlandsudvalget
og instituttets teknologiudvalg.
Lars Nordskov Nielsen: Formand for licentiatudvalget,
medlem af Fagrådet.
Linda Nielsen: Institutbestyrer. Medlem af Fakultetets
Studienævn, licentiatudvalget samt instituttets
EDB-udvalg.
Ivan Sørensen: Formand for sikkerhedsudvalget for
Studiegården.
Vibeke Vindeløv: Medlem af Konsistoriums ligestillingsudvalg.
Formand for Styrelsen for Center for
Øst- og Sydøst-Asien. Medlem af instituttets EDBudvalg.
Medlemskab af udvalg, kommissioner mv.:
Bo von Eyben; Stedfortrædende formand for revaliderings-
og pensionsnævnet i Københavns Amt, medlem
af bestyrelsen for Dansk Selskab for Forsikringsret.
Joseph Lookofsky: Generalsekretær for Den danske
Komité for komparativ Ret (Association International
des Sciences Juridiques).
Lars Nordskov Nielsen: Medlem af bestyrelsen for
Det danske Center for Menneskerettigheder.
Finn Taksøe-Jensen: Formand for Justitsministeriets
skiftelovsudvalg.
Udgivervirksomhed mv.:
Bo von Eyben er juridisk medarbejder ved Karnovs
Lovsamling og er medredaktør for studentertidsskriftet
>Justitia«. Lars Nordskov Nielsen er redaktør af
tidsskriftet >Juristen«. Vibeke Vindeløv er medlem af
redaktionskomitéen for Festskrift 1991.
Gæster og rejser:
Bo von Eyben: Deltagelse i Nordisk Symposium om
erstatning for personskade i Stockholm april 1990. Foredrag
på »Temadag om juridiske forhold vedrørende
ledningsregistrering og graveskader« bl.a. på Entreprenørforeningens
medlemskonference og i Dansk
Selskab for forsikringsret. Foredrag om »Compensation
for Medical Accidents — the European Scene« på
Ist World Congress: »Safety in Medical Practice«, i
maj 1990, arrangeret af International Society for the
Prevention of latrogenic Complications. Deltagelse i
32. Nordiske Juristmøde i Reykjavik i august 1990.
Anders Vinding Kruse: Deltagelse i 32. Nordiske
Juristmøde i Reykjavik i august 1990.
Joseph Lookofsky: Studierejse til Duke University,
North Carolina, U.S.A. Deltaget som »National Reporter
« i XIII Congres International de Droit Comparé
(Association International des Sciences Juridiques),
i Montreal, Canada. Deltaget som »Coordinator
« i ERASMUS konferencer i Utrecht, Holland og
Hannover, Tyskland. Holdt gæsteforelæsning om
»International Sales« ved Aarhus Univesitet.
Lars Nordskov Nielsen: Deltagelse i 32. Nordiske
Juristmøde i Reykjavik i august 1990.
Linda Nielsen: Deltagelse i 32. Nordiske Juristmøde
i Reykjavik i august 1990.
Ivan Sørensen: Deltaget i Det danske Selskab for
Forsikringsrets Verdenskongres i København. Holdt
foredrag på årsmødet i Ankenævnet for Forsikring.
Finn Taksøe-Jensen: Forskningsophold i San Cataldo,
Italien.
Vibeke Vindeløv: Deltaget i seminar på Antigua
Universidad de Onati, Spanien i april 1990. Deltaget i
konference på University of Bristol, England i april
1990. Deltaget i The Vilhelm Aubert Memorial Symposium
på Oslo Universitet, Norge i august 1990.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 16,5.
Professorer: Bo von Eyben, Isi Foighel (orlov), Claus
Gulmann (orlov), Anders Vinding Kruse, Lars Nordskov
Nielsen, Erik Siesby, Finn Taksøe-Jensen.
Retsvidenskab 45
Lektorer: Holger Hansen, Svend Gram Jensen, Joseph
Lookofsky, Linda Nielsen, Vibeke Vindeløv.
Adjunkt: Ivan Sørensen.
Kandidatstipendiater: Bent Halfdan Pedersen, Peter
Mortensen.
Forskningsstipendiat: Kaare Bangert.
Introduktionsstipendiat: Anne Christine Brusendorf.
TAP: Antal årsværk: 4,7.
Assistenter: Pia Jerle, Jeanne Muldgaard, Hanna
Mulvad, Anette Laurvig Nielsen, Bodil van de Velde,
Mette Willer.
Overassistent: Jytte Hvidsø.
Publikationer:
Eyben, B.v.: Additional Compensation on Account of
Unforeseen Development of Damage. Scandinavian
Studies in Law., Anders Victorin, s. 29-66,
Stockholm. 1990.
—: Ansvar for graveskader. Erstatningsretlige problemer
i forbindelse med ledningsregistrering og ledningsbeskadigelse.
København 1990, 199 s.
—: Kommentarer til lov om erstatningsansvar, lov om
erstatning til ofre for forbrydelser og lov om erstatning
for skader ved LSD-behandling. Karnovs Lovsamling,
12. udgave, s. 3034-3053, København
1990.
—: Compensation for medical accidents — the European
Scene. Proceedings of Ist World Congress: "Safety
in Medical Pratice" — Prevention & Compensation
of latrogenic Complications, International Society
for the Prevention of latrogenic Complications
(ISPIC), s. 67-69, København 1990.
—: Anmeldelse af: Ivan Sørensen: Den private sygeog
ulykkes-forsikring. Turisten 7, s. 346 -49, København
1990.
—: Kreditorforfølgning — Materiel konkursret. København
1990, 174 s.
Gram Jensen, Svend.: Lup på lovfortolkningen. Ugeskrift
for Retsvæsen 40 (6. oktober 90), s. 386-389,
København 1990.
-: En højesteretsdom om blodskam (1862) og dens
følger. Fra Himmerland og Kjær Herred, s. 27-32,
Aalborg 1990.
—: Duplik til Dr. Blume. Ugeskrift for Retsvæsen 49/
1990 8. dec., s. 486, KBH. 1990.
Lookofsky, J.: Produktionsansvarsrisikoen i USA.
FSR's årsskrift 1990. Erhvervsret, redigeret af Niels
Ørgaard, s. 205-254, København 1990.
Nielsen, Linda: Ægtefælle og børn. "På pension "
(4.udg., nov. 1990), s. 105-112, København. Udg.
afjura & Inform. 1990.
—: Family Rights and the 'Registered Partnership' in
Denmark. International Journal of law and the Family
4(1990), s. 297-307, Oxford, England 1990.
Faksøe-Jensen, F, Vorstrup Rasmussen, J.: Familieretten.
København 1990, 436 s.
Vindeløv, V: Litteraturanmeldelse:"Orjan Teleman:
Bodelning under åktenskap och vid skilsmåssa,
Norstedts forlag, Stockholm 1989. Tidsskrift for
Rettsvitenskap 5/90, s. 5, Universitetsforlaget, Oslo
1990.
-: Japan som med- og modspiller i civilretlige konflikter.
Tidsskrift for Rettsvitenskap 5/90, s. 13, Universitetsforlaget,
Oslo 1990.
Vinding Kruse, A.: Erstatningsretten, 5. udg. 1989,
559 s. 1989, s.
-: Købsretten, 2. udg. 1989, 184 s.
-: Erstatningsansvarsloven med kommentarer 1989,
427 s. (sammen med Jens Møller).
—: Civil Liability for Advice Pertaining in issues or
Taxation, Scandinavian Studies in Law, 1989, P.
169-197.
—: Ejendomskøb, 5. udg. 1990. Institutpublikation
1990, 381 s.
—: Advokatansvar, 6. udg. 1990. Institutpublikation
1990, 185 s.
Linda Nielsen
Kriminalistisk Institut
Instituttet varetager undervisningen i fagene strafferet,
kriminologi, retssociologi og retspsykologi; desuden
ret og samfund i samarbejde med det øvrige retsvidenskabelige
område. Medarbejdernes forskningsopgaver
falder overvejende, men ikke udelukkende,
inden for disse felter.
Strafferetten angår fastlæggelsen af det strafbares
område, samt brugen af strafferetlige sanktioner.
Strafferetlig forskning vedrører fortolkning og analyse
af straffeloven og af særlovgivningens straffebestemmelser
med udgangspunkt i bl.a. lovforarbejder og
retspraksis. Fortolkningen kan vedrøre det kriminelles
område, sanktionernes art og størrelse samt forhold
vedrørende straffuldbyrdelsen.
Kriminologi er det tværvidenskabelige, empiriske
studium af kriminalitetens udbredelse, årsager og
virkninger. Hovedtemaer i den kriminologiske forskning
er undersøgelser af de forskellige forbrydelsers
omfang, udbredelse og udvikling over tid, de kriminelle
handlingers årsager og baggrund, kriminelle personers
baggrund og vilkår, ofrenes situation, straffenes
virkninger og forebyggelse af kriminalitet.
Retssociologien er den gren af sociologien, der beskæftiger
sig med forholdet mellem ret og samfund.
Blandt de vigtigste emner kan nævnes rettens sociale
funktion, lovgivningens virkninger, retlig regulering
som styringsmiddel i forhold til enkelte myndigheder
og personer, domstole og administrative myndigheder
46 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
som konfliktløsere, den juridiske profession samt retten
i lyset af samfundsmæssige forandringer.
Retspsykologien behandler forholdet mellem individ,
ret og samfund og borgernes og myndighedernes
retlige adfærd ud fra en psykologisk/socialpsykologisk
synsvinkel. Hovedtemaer er: processens og retssalens
psykologi (herunder vidne- og afhøringspsykologi),
den juridiske adfærdspsykologi, offerpsykologi, straffens
psykologi, socialiseringsproces, moraldannelse,
retsbevidsthed og kriminalprævention.
Instituttet udgiver en årbog (kan købes i Studenterbogladen,
København), hvor man kan læse nærmere
om instituttets og de enkelte medarbejderes forskningsvirksomhed
m.m. Her skal kort omtales en række
af medarbejdernes vigtigste projekter og øvrige aktiviteter:
Flemming Balvig har arbejdet med et større projekt
med arbejdstitlen »Mod et nyt kriminologisk samfundsbillede
«. Mulige kvalitative ændringer i kriminalitetsbilledet
og reaktionssystemets virkemåde indenfor
den sidste halve snes år undersøges. En bog
herom er blevet publiceret på DJØF's forlag. Desuden
fortsatte sammenligningen mellem kriminalpolitik
m.v. i Schweiz og Danmark (tysksproget bog publiceret
på AJZ-Verlag). Endvidere empiriske undersøgelser
af ungdomskriminalitet (m. Britta Kyvsgaard)
samt konkursrytteri. Arbejdet med lærebog til brug
for faget Ret og Samfund (m. Ole Krarup). Medlem af
Det retsvidenskabelige Fagråd og fagledelsen for faget
Ret og Samfund. Medlem af Justitsministeriets udvalg
vedrørende EDB og forskning, af Danmarks Statistiks
kriminalstatistikudvalg og af bestyrelsen i
Dansk Retspolitisk Forening.
Joi Bay har påbegyndt projektet »Værnepligtens
kriminalpræventive og kriminogene funktioner«. Projektet
skal undersøge hvorledes tidligere straffede klarer
værnepligten og hvilken betydning militærtjenesten
har for udviklingen af den civile kriminalitet.
Medlem af EFs ekspertkomité om ungdomsforskning
og af Nordic Youth Research Committee. Studierejser
til USA og Stockholm.
Ulla Bondeson har redigeret et samleværk på engelsk
om kriminalforsorg i frihed og skrevet artikler
om alternative sanktionsformer. Analysen af ca. 2000
interviewer vedrørende det moralske klima i Norden
fortsætter. Der sammenlignes med European Values
Social System Study Group der har udført en ny nordisk
interviewundersøgelse i 1990. Medlem af Nordisk
Samarbejdsråd for Kriminologi, Dansk Kriminalistforenings
bestyrelse samt Justitsministeriets kriminalpolitiske
udvalg. Vicepræsident for International Society
of Criminology. Medlem afConseil de Direction
du Centre International de Criminologie Comparée,
Montréal, og Research Committee for the Sociology of
Deviance and Social Control, ISA.
Leise Døllner har arbejdet med en samlet afsluttende
fremstilling af undersøgelsen om vold mod sagesløse.
Der er planlagt igangsættelse af et nyt projekt om
voldskriminalitet og mægling. Medlem af fakultetets
lokaleudvalg. Instituttets lokalemester og medlem af
instituttets lokaleudvalg. Medlem af instituttets forretningsudvalg
og samarbejdsudvalg fra juli 1990.
Margaretha Jårvinen har afsluttet et projekt om
prostitution og påbegyndt et projekt om hjemløse
kvinder. Projektet omfatter en interviewundersøgelse
med socialt udstødte kvinder og en nordisk kortlægning
af hjemløshedens udvikling, omfang og struktur
blandt kvinder i de nordiske hovedstæder. Medlem af
gruppen af sagkyndige ved Socialforskningsinstituttets
undersøgelse af prostitution, af forberedelsegruppen
for nordisk seminar om prostitution og af NAD:s
arrangørgruppe for et nordisk forskerseminar om
kvinders rusmiddelbrug. Foredrag på KFUKs nordiske
konference om »Prostitution og den samfundsmæssige
dobbeltmoral« i Helsingør, maj 1990.
Berl Kutchinsky har fortsat undersøgelser vedrørende
seksuelt misbrug af børn, herunder udarbejdet
en oversigt over disse overgrebs reelle omfang, indhold,
virkninger og mulige bekæmpelse, samt indsamlet
oplysninger fra flere lande om konkrete eksempler
på myndighedernes dramatiske og overilede indskriden
i forbindelse med mistanke om seksuelle overgreb
mod børn. En gennemgang af psykologiske metoders
anvendelse i moderne retsvidenskabelig forskning er
afsluttet. Undersøgelser af virkningen af Det kriminalpræventive
Råds Nabohjælp-kampagne er fortsat.
Instituttets bestyrer m m. Medlem af bl.a. Det kriminalpræventive
Råds forretningsudvalg. Foredrag bl.a.
på møde i International Academy of Sex Research i
Sigtuna, Sverige.
Britta Kyvsgaard arbejder med et 3-årigt projekt
om børns kriminalitet og forebyggende arbejde. Projektet
er finansieret af Fonden af 1982. Følgende delundersøgelser
er helt eller delvis afsluttet: Kortlægning
af kriminalpræventive projekter der er gennemført
af kommunale myndigheder; spørgeskemaundersøgelse
af selvrapporteret kriminalitet blandt skolebørn
fra Københavns omegn og Nordjylland; registerdataundersøgelse
af børn, der i 1988 og 1989 var i kontakt
med politiet pga. kriminalitet; samt undersøgelse
af udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet i andre
lande. Gæsteforelæst på bl.a. Nordiska Hålsovårdshogskolan
i Goteborg. Medarrangør af instituttets
presseseminar samt medredaktør af bogudgivelse
i forbindelse hermed.
Rubya Mehdi er ved at afslutte en analyse af den
»islamisering« der er sket af straffeloven, grundloven
og familieretten i Pakistan samt en sammenligning af
dette med et sekulært system, som fx dansk lovgivning
på de respektive områder. Medlem af udvalget for indvandrerforskning,
har deltaget i konference om Islam
and Public Law i London.
Jørn Vestergaard foretager et studium af den strafferetlige
medvirkenslære. En engelsksproget gennemRetsvidenskab
47
gang af retstilstanden i komparativt perspektiv er under
publicering. Alternativer til den traditionelle behandling
af straffesager er undersøgt i artikler om
konfliktråd og om ungdomskontrakter. Flere artikler
om tvangsbehandling i psykiatrien er publiceret. Den
aktuelle kriminalpolitiske udvikling er gennemgået i
to større artikler, herunder en tysksproget. Medlem af
Alkohol- og Narkotikarådets repræsentantskab (nedlagt
1.8. 1990). Deltagelse i internationalt strafferetligt
kollokvium i Helsingfors.
Preben Wilhjelm har studeret forholdet mellem lovgiverhensigter
og lovfortolkning teoretisk og i lyset af
lovgiver- og retspraksis. I tilknytning til diskussionen
om dommerhabilitet efter kendelse om fx. varetægtsfængsling
baseret på »særlig bestyrket mistanke« er et
tidligere indsamlet materiale analyseret med henblik
på det videre forløb af sådanne sager. Medlem af instituttets
informationsudvalg og af Flygtningenævnet.
Valgobservatør i Nicaragua, februar 1990, som repræsentant
for Det danske Center for Menneskerettigheder.
Jacob Hilden Winsløw har færdiggjort afhandlingen
»Videnskabelig Hverdag - en sociologisk undersøgelse
af forholdet mellem praksis og selvforståelse i
empiriske videnskaber«. Fortsat forberedelse af en undersøgelse
af drabsbilledet i medierne og fiktionslitteraturen,
og fortsatte narkotikakontrolpolitiske studier
og studier af den kroniske morfinismes historie. Dansk
kontaktperson i European Movement for the Normalization
of Drug Problems. Medlem af Alkohol- og
Narkotikarådets narkotikaudvalg og repræsentantskab
indtil dets nedlæggelse.
Knud Waaben udarbejder sammen med Poul Dahl
Jensen en fremstilling af International Strafferet og foretager
strafferetshistoriske studier samt undersøgelser
inden for aktuelle kriminalpolitiske områder. Formand
for Straffelovrådet og medlem af Nordisk Strafferetskomité.
Andrzej Wasek, professor i strafferet ved universitetet
i Lublin og medlem af den polske strafferetsreformkommission,
har i 3 måneder gæstet instituttet for at
studere dansk straffelov og rets- og fuldbyrdelsespraksis
med henblik på reformarbejdet i Polen.
Flere af instituttets medarbejdere er medlemmer af
Justitsministeriets kriminalpolitiske forskningsudvalg
samt Justitsministeriets kriminalpolitiske forskningsgruppe.
Flere har deltaget i Nordisk Samarbejdsråd
for Kriminologi's forskerseminar »Hur utvecklar
nordiska kriminologer sina teorier och metoder?
« i Marstrand, maj 1990. Endelig er instituttets
medarbejdere repræsenteret i redaktionskomiteer o.l.
for; Scandinavian Studies in Criminology, Social Justice
Research, Social Kritik, Socialwissenschaftlicher
Verlag, Nordic Youth Research Information, Årbog
for Ungdomskulturforskning, Victimology — An International
Journal, Archives of Sexual Behavior,
Law and Society Review, Journal of the History of
Sexuality, Nordisk Sexologi samt Diva: A Quarterly
Journal of South Asian Women.
Instituttet udgiver skriftserien »Kriminalistisk Instituts
Stencilserie«, der i år er udkommet med 6 publikationer.
Der har været afholdt en række velbesøgte
seminarer om aktuelle retspolitiske emner, hvortil offentligheden
har været indbudt. Der har været afholdt
et heldagsseminar for journalister med temaet kriminalprævention.
I tilslutning hertil er udgivet en bog,
»Forebyggelsens veje og vildveje« med 15 originale bidrag.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professorer/docenter/lektorer: Flemming Balvig, Ulla
Bondeson, Berl Kutchinsky, Jørn Vestergaard, Knud
Waaben.
Universitetsstipendiater: Leise Døllner, Rubya Mehdi.
Forskningsstipendiater: Joi Bay, Margaretha Jårvinen,
Britta Kyvsgaard, Jacob Hilden Winsløw.
Eksterne lektorer: Sysette Vinding Kruse, Annika
Snare.
Forskningsmedarbejdere: Bjarne Angelsø, Ida Baggesen,
Annalise Kongstad, Karin Nørgaard, Lene Ravn.
TAP: Antal årsværk: 3,16.
Jerry Justice, Kirsti Sparrevohn (overass., bibliotekar),
Marie Stender, Annelise N. Sørensen.
Speciale:
Reumert, Hanne: »Moral eller jura? Hvad styrer pressen?
« Afløsningsopgave i kriminologi (vejleder: Fl.
Balvig).
Publikationer:
Balvig, F.: Mod et nyt kriminologisk samfundsbillede.
København 1990, 236 s.
—: Weiss wie die Schnee. Die Verborgene Wirklichkeit
der Kriminalitåt in der Schweiz. Tyskland
1990, 131 s.
—, Kyvsgaard, B.: Allerødderne og kriminalitet. Ungdomsundersøgelsen
i Allerød 1990. Kriminalistisk
Institut 1990, 81 s.
-, Kyvsgaard, B.: Ungdomsundersøgelsen i Allerød
1990. I-V. Kriminalistisk Institut 1990, 351 s.
-: Forord til Nils Christie's bog: "Til Forsvar for
Ghettoen". Til Forsvar for Ghettoen, Nils Christie,
s. 7, København 1990.
—: Fear of Crime in Scandinavia — New Reality, New
Models? Violence in Scandinavia. Scandinavian
Studies in Criminology, vol. XI, red. Annika Snare,
s. 89-127, Oslo 1990.
-: Jura i sociologiens spejl. Regulering og Styring II -
til fornyelse af den juridiske teori og metode., red.
Ellen Margrethe Basse, s. 65-86, København, 1990.
48 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
—: Attityder til Våldet. Våldet i Samhållet — hålso- og
sjukvårdens forebyggande mojligheter, red. Gunnar
Wennstromm, s. 28-35, Stockholm 1990.
—: Fractura ossis tarsi et metatarsi. I) Social Kritik og
II) Tidsskrift for Praktiserende Læger I) 7:114 —
121 og II) 1:8-10, 1990.
—: Narkotikakontrol i Schweiz. Social Kritik 6:22-32,
1990.
Bay, J.: Nyere dansk ungdomsforskning: En redegørelse
til EFs ekspertkomité vedr. ungdomsforskning.
Institutpublikation 1990, 10 s.
—: Motorcykeln som upplevelsesredskap. Uppvåxtvillkor
nr.3, s. 20-34, 1990.
—: Miljøarbejde som kriminalprævention. Forebyggelsens
Veje og Vildveje, red. Kyvsgaard, Snare og
Wilhjelm, s. 67-82, Kbh.: Kriminalist.Inst. Stencilserie
58,1990.
Bikerkulturens heraldik. Spelrum; Om Lek, Stil
och Flyt i Ungdomskulturen, Peter Dahlén & Margareta
Ronnberg (red. ), s. 229-249, Uppsala 1990.
—: Sociologisk feltforskning i subkulturer. Rapport
från 32. Nordiska Forskarseminariet i Marstrand,
1990, s. 98-117, Stockholm 1990.
Bondesøn, U.V: Teaching and Research in Criminology
in the Scandinavian Countries. EGUZKILORE.
San Sebastiån: Cuaderno del Instituto Vasco
de Criminologia no. 3, extraordinario, 1990, s. 251-
258, San Sebastiån 1990.
—: Commentary — International Comparative Research
in Criminology. Grime and Criminal Policy in
Europe. Freiburg i. Br.: Kriminologische Forschungsberichte
aus dem Max-Planck-Institut fur
ausl. und intern. Strafrecht, bd.43, Giinther Kaiser
and Hans-Jiirg Albrecht (Eds.), s. 165-175, 1990.
—: Nya icke-frihetsberovande sanktioner. Nordiska
kriminologer om 90-talets kriminalpolitik, Gunilla
Wiklund (red.), s. 116-132, Stockholm 1990.
-: Vikten av metodutveckling inom kriminologin:
Personliga erfarenheter från institutionsforskning.
Rapport från 32. Nordiska Forskarseminariet i
Marstrand, Sverige 1990, s. 63-75, Stockholm 1990.
—: Innovative Non-Custodial Sanctions. Scandinavian
Criminal Policy & Criminology 1985-90, Norman
Bishop (red.), s. 19-29, Stockholm 1990.
—: Vittnespsykologi - en vetenskap och dess praktiska
tillåmpning. Festskrift til ANDERS BRATHOLM
70 ÅR, s. 221-228, Oslo 1990.
Jårvinen, M.: Recension af Maureen E. Montgomery:
Gilded Prostitution. Status, Money and Transatlantic
Marriages 1870-1914. Nordisk Tidsskrift for
Kriminalvidenskab 2, s. 56, København 1990.
—: Prostitution och dubbelmoral. Prostitution og
Samfundets Dobbelmoral. Rapport fra 6. Nordiske
Konference om Prostitution. KFUK's sociale arbejde,
s. 33-39, København 1990.
—: Prostitution i Helsingfors — en studie i kvinnokontroll.
Åbo 1990, 285 s.
—: Prostitution i Helsingfors. Sammanfattning. Årsberetning
1990. Kriminalistisk Instituts Stencilserie
nr. 57, s. 71-81, 1990.
-: Skal prostitution forebygges? Forebyggelsens Veje
og Vildveje. Kriminalistisk Instituts Stencilserie
nr. 58, 10, Britta Kyvsgaard, Annika Snare & Preben
Wilhjelm (red.), s. 137-148, 1990.
-: Den "normala" prostitutionen. Naistutkimus —
Kvinnoforskning 4. (3), s. 3-15, 1990.
Kutchinsky, B.: Seksualiteten — en moderne opfindelse.
Indledning til et særnummer om seksualitetshistorien.
Nordisk Sexologi, 8 (1), s. 1-5, 1990.
-: (red.) Seksualitet — en moderne opfindelse. (Særnummer
om seksualitetshistorien). Nordisk Sexologi,
8(1), 1990,1-105.
-: Legalized pornography in Denmark. Men confronting
pornography, Michael S. Kimmel (ed.), s. 233-
45, 335, New York 1990.
-: The child sexual abuse panic.(Paper presented at
the 16th Annual Meeting of the Intern. Academy of
Sex Research, Sigtuna, Sweden, Aug. 14-18, 1990).
Institutpublikation 1990, s. 1-11.
-: Child sexual abuse: Prevalence, phenomenology,
intervention and prevention. Institutpublikation
1990, 20 s.
-: A case for testing: The roles of safer sex and HIV
testing in AIDS prevention. Does anyone still remember
when sex was fun? Positive sexuality in the
age of AIDS, Peter B. Anderson, Diane de Mauro &
Raymond J. Noonan (eds.), s. 45-96, Dubuque, Iowa
1990.
Incestpanik endnu engang. Nordisk Sexologi 8 (3),
s. 227-36, 1990.
—: Kriminalitet og fire slags forebyggelse. Forebyggelsens
veje og vildveje. Kriminalistisk Instituts
Stencilserie nr. 58, Britta Kyvsgaard, Annika Snare
& Preben Wilhjelm (red.), s. 17-28, København
1990.
-: (red.) Kriminalistisk Instituts Årsberetning (Kriminalistisk
Instituts Stencilserie nr. 57). København
1990, 150 s.
—: Det kvalitative forskningsinterview - et hjælpemiddel
i moderne retsvidenskabelig forskning. Regulering
og Styring 11 - til fornyelse af den juridiske teori
og metode, Ellen Margrethe Basse & Vibekejensen
(red), s. 87-103, København 1990.
Kyvsgaard, B.: SSPog forsøg med forebyggelse afbørne-
og ungdomskriminalitet. Forebyggelsens Veje
og Vildveje. Kriminalistisk Instituts Stencilserie
nr. 58, Britta Kyvsgaard, Annika Snare & Preben
Wilhjelm (red), s. 29-42, 1990.
-: Skræmt til lovlydighed? Dansk forsøg med aversionsterapi.
Forebyggelsens Veje og V ildveje. Kriminalistisk
Instituts Stencilserie nr. 58, Britta
Kyvsgaard, Annika Snare & Preben W ilhjelm
(red), s. 119-126, 1990.
-: ...Men der er da noget, der virker. Resultater fra
Retsvidenskab 49
forsøg med kriminalpræventive tiltag. Forebyggelsens
Veje og Vildveje. Kriminalistisk Instituts
Stencilserie nr. 58, Britta Kyvsgaard, Annika
Snare & Preben Wilhjelm (red), s. 165-198,
1990.
Skræmt til lovlydighed. Social Kritik 10, s. 15-
20, 1990.
Mod et kriminalitetsfrit samfund. Kronik. BT
28.12. 1990.
It's a Growing Business. Besøg på en privat
straffeinstitution i San Francisco. Rapport från
NSfK:s resande seminarium hosten 1989, s. 19-
22, Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi
1990.
Narkotika, fængsler og fanger i USA. Tilfældet
Californien. Social Kritik Nr 7, s. 110-114, 1990.
Er lediggang roden til alt ondt? Om forsøg med
at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.
København 1990, 234 s.
The Decline in Juvenile Delinquency. Possible
Explanations of an International Trend. Paper
presented at the Workshop of International
Comparisons of Juvenile Justice Systems, Onati,
5th-8th July 1990, 14 s. 1990.
SSP-mand på afveje. Dansk Politi 8, s. 334-335,
1990.
Life on the Bottom. The Living Conditions of
Lawbreakers. Scandinavian Criminal Policy &
Criminology 1985-90, Norman Bishop (ed.), s.
68-80, Stockholm 1990.
—; Anmeldelse af Marc Le Blanc & Marcel Fréchette:
Male Criminal Activity from Childhood
Through Youth. Nordisk Tiddskrift for Kriminalvidenskab
3, s. 224-225, 1990.
-, Balvig, F.: Allerødderne og kriminalitet. Ungdomsundersøgelsen
i Allerød 1990. Kriminalistisk
Institut 1990, 81 s.
-, Balvig, F.; Ungdomsundersøgelsen i Allerød
1990, 1-V. Kriminalistisk Institut 1990, 351 s.
Mehdi, R.: Legemsstraffe efter islamisk lov. Årsberetning
1990. Kriminalistisk Instituts Stencilserie
nr. 57, s. 53-62, 1990.
—; The offence of rape in the Islamic law of Pakistan.
International Journal of the Sociology of
Law 1990:18, s. 19-29, 1990.
—: Skrappe love mod kvinder. Kontakt juli, s. 20-
22, 1990.
Guds straf. DJØF-bladet August 1990, s. 22-23.
Vestergaard, J.; Kriminalistisk Instituts Årsberetning
1988/89.(Kriminalistisk Instituts Stencilserie
nr. 47, 1988) 121 s.
—; Socialt strafarbejde. Kronik om regeringens forslag
vedr. unge lovovertrædere (i Dagbladet Information
21.2. 1989).
—; Nej tak til en politikommission. (Med Flemming
Balvig og Preben Wilhjelm (i Dagbladet Politiken
21.3. 89).
—; Århundredets røverhistorie (Med Flemming Balvig
og Preben Wilhjelm (i Dagbladet Information
7.6. 89).
—: Straffelovens såkaldte "terrorismeparagraf'.
Korpsforbuddet i par. 114. Kriminalistisk Instituts
Årsberetning 1989. Kriminalistisk Instituts
Stencilserie nr. 51/1989, s. 117-133.
—: Kompetencefordelingen ved meddelelse af tiltalefrafald.
Kriminalistisk Instituts Årsberetning
1989. Kriminalistisk Instituts Stencilserie nr. 51/
1989, s. 135-140.
Tiltalefrafald og mentalt påfaldende lovovertrædere.
Juristen 8/1989, s. 311-330.
—; Vitalisering af strafferetsplejen. Anm. af Preben
Wilhjelm: Tvangsindgreb i strafferetsplejen 1976-
85, 1988. Tidsskriftet Social Kritik nr. 2: 109-
112,1989.
Valget af sanktion. Grundbog for Lægdommere,
Preben Wilhjelm (red), s. 66-99, 1989.
—: "Dansk kronik 1988-89" (våbenlov og knivforbud,
voldsbestemmelser, børnepornografi, transportøransvar
i udlændingeloven, HIV og AIDS,
samfundstjeneste, prøveløsladelse, legemsindgreb
mv.). Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
s. 290-309, 1989.
—: Lovforskrifter om tvangsmedicinering. (Tillige
publiceret i avisen Arbejderen, 3.3.1990, "Den
formynderiske Psykiatri"). Amalie - Galebevægelsens
Blad 1/1990,s. 14-19.
Tvangsmedicinering — beroligelse eller behandling?
Amalie - Galebevægelsens Blad 1/1990, s.
20-22.
—: Politiets ansvarsfraskrivning ved rydning af besatte
ejendomme. (Tillige bragt i Politiken d.
17.2.1990 under overskriften "Gummijura til en
sort hest). Retspolitik 2/1989, s. 34-36.
—: Fremtidens kontrolpolitik på narkotikaområdet.
Retspolitik 2/1989, s. 37.
—: Psykofarmaka: Medicin og terapi i psykiatrien.
Retspolitik 2/1989, s. 40.
-: Bedre kontrol med politiet. (Tillige publiceret i
Politiken d. 22.12.90(artiklens 1. del) samt i
Retspolitik nr. 1/1990 s. 10-16). Advokaten nr.9/
1990, s. 196-199.
-: Materiale til kriminalpolitik. Kriminalistisk Instituts
Stencilserie nr. 48, hæfte 1-6. 1990.
-: Beroligende indsprøjtninger og tvang i psykiatrien.
Ugeskrift for Læger 23/1990, s. 1694-96.
—: Bødeansvar på objektivt grundlag for transportører
af asylansøgere uden gyldige rejsedokumenter.
Kriminalistisk Instituts Årsberetning
1990. Kriminalistisk Instituts Stencilserie nr. 57,
s. 101-144.
—: Terror og Panik (i Dagbladet Det fri Aktuelt
23.10. 1990).
Wilhjelm, P: Nævningesager 1973-1988. Virkningen
af lovindgrebene i 1981 og 1984^ på anven50
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
delsesområdet for nævningebehandling. Kriminalistisk
Instituts Stencilserie nr. 55. 1990, 53 s.
—: Fortolkningen af isolationsbetingelserne, rpl. § 770
a, stk. 1, nr. 1. Juristen 5/1990, s. 223-28.
—: Fordele og ulemper ved en metode. Svar på en anmeldelse.
Juristen 5/1990, s. 229-30.
—; Kontrolpolitikken og retskulturen. Social Kritik 6/
1990, s. 40-44, 1990.
Nævningesager 1973-1988. Ugeskrift for Retsvæsen
1990, s. 121-130.
Dommeres uvildighed. Advokaten 9/1990, s. 205-
07.
Fortolkningskunster. Om fortolkningen af udlændingelovens
§ 7, stk. 4. Omverden 1/1990, s. 7
1990.
Det behjertede formynderi. Om straffelovens § 266
b. Weekendavisen 26.1. 1990.
Organisationstvang. Berlingske Tidendes kronik,
febr. 1990.
Dommerhabilitet. Jyllandspostens kronik 19.4.
1990.
—; Særlig bestyrket mistanke. Årsberetning 1990. Kriminalistisk
Instituts Stencilserie nr. 57, s. 91-100.
Berl Kutchinsky
Statsvidenskab 51
Statsvidenskab
Økonomisk Institut
Forskningsvirksomhed:
Økonomisk Institut (adresse: Studiestræde 6, 1455
København K) blev oprettet i 1958. Det er nu pr. 31.
december 1990 arbejdsplads for 55 videnskabelige
medarbejdere og 14 teknisk-administrative medarbejdere.
Der er p.t. immatrikuleret 19 kandidater som
Ph.D.-studerende ved instituttet.
Forskningsaktiviteterne ved instituttet spænder
over et bredt spektrum af discipliner med økonomisk
teori som et fælles udgangspunkt. Instituttets størrelse
og faglige bredde har medført, at der er opstået en række
uformelle arbejdsgrupper omkring forskellige
forskningsområder:
1. Mikroteori og generel ligevægtsteori.
2. Driftsøkonomi og operationsanalyse.
3. Den offentlige sektor og samfundsøkonomien.
4. Pengeteori og pengepolitik, herunder international
monetær økonomi.
5. Politisk økonomi.
6. Fordeling, allokering, inflation, udviklingsøkonomi
og økonomisk historie.
7. Økonometri og anvendt økonomi.
8. Andre økonomiske discipliner.
En kort karakteristik af hver enkelt gruppes forskningsområde
er givet i det følgende som indledning til
forskningsberetningerne fra gruppens medlemmer.
I. Mikroteori og generel ligevægtsteori
(Anders Borglin, Birgit Grodal, Frank Hansen, Ebbe
Hendon, Morten Hviid (indtil 31.8. 1990), Hans jørgen
Jacobsen, Jørgen Birk Mortensen, Carsten Krabbe
Nielsen (fra 1.8.90), Lise Nielsen (barselsorlov indtil
19.3.90), Michael Teit Nielsen (indtil 28.2.90),
Christian Schultz, Birgitte Sloth, Torben Tranæs (fra
1.3.90) og Karl Vind). Den mikroøkonomiske teori
handler om samspillet mellem enkeltindividernes økonomiske
adfærd. Det undersøges her, hvorledes den
enkeltes handlinger inden for de rammer, der er fastlagt
af de økonomiske regler og institutioner i samfundet,
betinger og påvirker den økonomiske situation i
dette samfund.
1.1 Den største del af tiden er blevet brugt til undervisning.
Arbejdet med empiriske s.k. »uligevægtsmodeller
« fortsættes, og en estimering af en empirisk uligevægtsmodel
for Finland og Norge er blevet gennemført
(Anders Borglin).
1.2.1 Arbejdet, sammen med Werner Hildenbrand,
Bonns Universitet, vedrørende sammenhængen mellem
egenskaber ved den aggregerede efterspørgselsfunktion
og indkomstfordelingen er blevet videreført.
Påbegyndt en undersøgelse af, hvorvidt der i en økonomi
med eksterne effekter opnås velfærdsgevinster
ved at tillade forbrugere at koordinere deres handler
på markedet (Birgit Grodal).
1.2.2 Der er blevet udarbejdet nyt undervisningsmateriale
til faget Mikroøkonomi på 2. årsprøve (Anders
Borglin, Birgit Grodal).
1.3 Matricer med ikke-negative elementer og den tilhørende
ordensrelation for matricer er studeret. Der
er opnået en fuldstændig karakterisering af de funktioner,
som er henholdsvis positive, monotone eller konvekse
med hensyn til denne ordensrelation (Frank
Hansen).
1.4 Spilteoretisk analyse af markeder under fuldkommen
konkurrence. Plausible modeller for handelsprocessen
opstilles, forskellige spilteoretiske løsningsbegreber
undersøges og sammenlignes med markedsligevægtene
(Ebbe Hendon).
1.5 Arbejdet med en læreproces, hvor spillere mekanisk
opdaterer deres forventninger. Det undersøges,
hvilke konsekvenser denne adfærd har for strategiske
valg. Spilteoretiske løsnings- og ligevægtsbegreber
som rationaliserbare strategier, Nash-ligevægte, risikodominerende
ligevægte, underspilsperfekte ligevægte
og sekventielle ligevægte indgår i arbejdet (Ebbe
Hendon, Hans Jørgen Jacobsen, Michael Teit
Nielsen, Birgitte Sloth).
1.6 Forskningsindsatsen i 1990 falder inden for området
Den offentlige sektor og samfundsøkonomien, jfr.
nedenfor under gruppe 3 (Jørgen Birk Mortensen).
1.7 Har arbejdet med opstilling af modeller for en
åben økonomi med fagforeninger og lønforhandlinger
— samt studeret litteratur i forbindelse hermed (Lise
Nielsen).
1.8 Arbejdet har i 1990 været koncentreret om imperfekt
konkurrence, dels i generelle ligevægtsmodeller
for hele økonomier, dels på enkelte markeder. Sammen
med Hans Jørgen Jacobsen videreført et arbejde
om, hvorledes fmans- og pengepolitik virker i en overlappende
generations økonomi med fagforeninger. En
artikel om karakterisering af relative Paretooptima i
en overlappende generations fastlønsøkonomi er færdiggjort
med henblik på publicering. Også sammen
med Hans Jørgen Jacobsen påbegyndt et arbejde med
at forklare, hvorfor monopolister fra tid til anden har
en interesse i at rationere deres forbrugere. Færdiggjort
en artikel om »ufrivillig arbejdsløshed« i en over52
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
lappende generations model med rationelle forventninger.
Sammen med John Driffill, Queen Mary College,
London University, England studeret, hvorledes
muligheden for genforhandling påvirker udfaldet af et
gentaget Cournot-duopol. Sammen med Huw Dixon,
University of Essex, England, påbegyndt et projekt
om økonomisk politik i en generel ligevægtsmodel
analyseret som et spil (Christian Schultz).
1.9 Fortsat arbejdet med flertalsspil, og har herunder
arbejdet med sammenhængen mellem »Theory of
Voting« og ikke-kooperativ spilteori, og med en spilteoretisk
model for en flertalsbeslutning med maksimal
konflikt og kompromismuligheder (Birgitte
Sloth).
1.10 Teori for valg af løsninger til spil, samt dennes
anvendelse til forklaring af prisdannelse på markeder
uden central priskoordinering. Der har været arbejdet
med løsningsbegreber byggende på en kombination af
forlæns og baglæns induktion. Dette vil der blive arbejdet
videre med, samt med grundlagsproblemer inden
for spilteori, såsom rationalitet, erkendelse og informationsspredning
(Torben Tranæs).
2. Driftsøkonomi og operationsanalyse
(Sven Danø, Jan Gunnarsson og Thorbjørn Waagstein).
Driftsøkonomi drejer sig om den enkelte virksomheds
økonomiske problemer og forskellige metoder
til at løse dem. Der er gerne tale om optimeringsproblemer,
hvor man skal bestemme de mest fordelagtige
handlingsstrategier i givne problemsituationer.
Operationsanalyse er en redskabsdisciplin, der beskæftiger
sig med optimeringsproblemer i almindelighed
og kan anvendes inden for såvel driftsøkonomi
som en række andre områder.
2.1 Fortsat arbejdet på et projekt om empiriske produktionsfunktioner
for industrielle produktionsprocesser,
baseret på teknisk litteratur (Sven Danø).
2.2.1 Projekt 1: »Regulering af boliger og arbejdspladser
ved forskellige samspilsformer offentlig-privat
og ved usikkerhed«. Opgaven er, fra et informationsteoretisk
perspektiv at forklare offentlig styring, hvor
offentlige og private aktører koordinerer deres aktiviteter
gennem decentrale beslutninger. Opgaven finansieres
af det svenske byggeforskningsråd. Projektet afrapporteres
den 1. december 1990.
2.2.2 Projekt 2: »Det regionale styresystem«. Projektet
fokuserer på organisatorisk udvikling. Udgangspunktet
tages i den rolle, de svenske »lånsstyrelser«
spiller som koordinator af aktiviteter i regioner, og regeringens
økonomiske politik. Projektet foregår i samarbejde
med SIND (Statens Industriverk) (Jan Gunnarsson).
2.3 Forskningsindsatsen i 1990 falder inden for området
Politisk økonomi, jfr. nedenfor under gruppe 5
(Thorbjørn Waagstein).
3. Den offentlige sektor og samfundsøkonomien
(Flemming Christensen, Peter Fristrup (til 31.8.
1990), Jens Leth Hougaard (fra 1.11.90), Hans Keiding,
Klavs Lindeneg, Jørgen Birk Mortensen, Lasse
Møller og Mich Tvede (til 30.9.90)).
Gruppen beskæftiger sig med økonomiske aspekter
af tilstedeværelsen af en offentlig sektor af betydelig
størrelse såvel som styring af denne sektor.
3.1 Forhandlingsteori: Muligheden for at finde en systematisk
konfliktløsning, som tilgodeser det såkaldte
krav om superadditivitet, således at det er fordelagtigt
at løse konflikter straks fremfor at udskyde dem. Generelle
kooperative løsningsbegreber (Flemming Christensen).
3.2 Kollektive beslutninger; Sikkerhed over for manipulering
over for kompleksitet af regelsæt. Implementering
af valgregler. Produktivitet i den offentlige sektor
(Peter Fristrup, Jens Leth Hougaard).
3.3 Sammenhæng mellem magtstruktur og beslutningsetik
i grupper: En undersøgelse af, hvorvidt det
er muligt at finde regelsæt, som forener individuel optimering
med en samlet social målsætning. Måling af
effektivitet og optimal ressourcefordeling (Hans Keiding).
3.4 Et studie af, hvornår »private« allokeringsmekanismer
kan klare allokeringsproblemerne i en økonomi,
og hvornår »offentlige« allokeringsmekanismer er
nødvendige. Undervisningsnoter til et teoretisk fag i
Offentlig Økonomi (Klavs Lindeneg).
3.5 Arbejdet med en række emner inden for miljøøkonomien,
herunder analyse af egenskaber ved forskellige
typer af styringsinstrumenter. Arbejdet med en
præcisering af begrebet »bæredygtig udvikling«, således
at dette begreb bliver anvendeligt i forbindelse
med langsigtede modeller for økonomisk udvikling.
Ved hjælp af sådanne modeller er det muligt at udlede
regler, der sikrer, at kravene til en bæredygtig udvikling
opfyldes. Endvidere arbejdet med teori om økonomisk
regulering, herunder regulering af naturlige monopoler
og betydningen af ufuldstændig og asymmetrisk
information for reguleringsproblemet (Jørgen
Birk Mortensen).
3.6 Public Choice: En analyse af politiske beslutningsprocesser
med værktøjer fra økonomisk teori.
Specielt; Det konstitutionelle problem om valget af
grundlæggende beslutningsregler i samfundet (Lasse
Møller).
Statsvidenskab 53
4. Pengeteori og pengepolitik, herunder international
monetær økonomi
(Henrik Lando, Peter Erling Nielsen, Søren Bo
Nielsen og Niels Thygesen)
Gruppen har beskæftiget sig med problemstillinger
i forbindelse med europæisk monetær integration,
etableringen af den europæiske centralbank, stabiliseringsproblemer
i en åben økonomi, komparative finansielle
systemer og pengepolitiske systemer, og endelig
kontraktteori anvendt på finansielle markeder.
4.1 Har i 1990 arbejdet med: kontraktteori (herunder
teorierne for optimale kredit- og arbejdskontrakter
under asymmetrisk information og teorien for inkomplette
kontrakter, herunder de seneste bidrag inden
for virksomhedsteorien), likviditetsteori, herunder
teorien om likviditetspræference som fleksibilitetspræference
under usikkerhed, insider-outsider teorien
for arbejdsløshed. Har færdiggjort en artikel i samarbejde
med Michael Teit Nielsen om fleksibilitetspræference
på boligmarkedet under usikkerhed (om rentefradragsretten),
hvor det forsøges forklaret, at boligmarkedet
lå stille i 1989, samt en artikel om insidernes
magt på arbejdsmarkedet, hvor fundamentet for insider-
outsider teorien analyseres. I forlængelse af forskningen
inden for kontraktteorien arbejdet sammen
med fondschef i LD Jeppe Christiansen på en artikel
om det uhensigtsmæssige i, at B-aktier er så udbredt i
Danmark. Arbejder i sammenhæng hermed på en
oversigtsartikel om betydningen af allokeringen af
ejendomsret for intertemporal koordination, når man
ikke kan indgå fuldstændige kontrakter (Henrik
Lando).
4.2 Videreført arbejdet med at beskrive og sammenligne
de finansielle markeder og pengepolitiske systemer
i Finland, Sverige, Norge og Danmark. Arbejdet
har været koncentreret om at estimere relationer for de
nævnte landes nettokapitalimport. Udover dette
ajourført sin fremstilling af dansk pengepolitik og beskæftiget
sig med de danske markeder for interbankmellemværender
og skatkammerbeviser (Peter Erling
Nielsen).
4.3 Undersøgt den eksterne balances betydning for
tilrettelæggelsen af den økonomiske politik, med særlig
henblik på Danmark efter 1960. Arbejdet med sammenhængen
mellem skattesystem og socialt sikkerhedssystem
og opbygningen af udlandsgæld samt med
den åbne økonomis tilpasning til devaluering og bytteforholdschok.
Endvidere mere generelt studier inden
for intertemporal makroteori (Søren Bo Nielsen).
4.4 Fortsat arbejdet med økonomisk-politisk koordination
med særligt henblik på Det Europæiske monetære
System og dettes videreudvikling i retning af en
økonomisk og monetær union. Offentliggjort artikler
herom. Et bogmanuskript »From the European Monetary
System to European Monetary Union«, udarbejdet
sammen med Dr. Daniel Gros, Centre for European
Policy Studies (CEPS), Bruxelles, vil blive afsluttet
i begyndelsen af 1991 til udgivelse på et engelsk
forlag (Niels Thygesen).
5. Politisk økonomi
(Jens Bonke, Christian Groth, Lars Haagen Pedersen,
Gunnar Persson, Peter Stephensen, Thorbjørn
Waagstein (orlov fra 1.9.90) og Hans Aage).
Gruppens forskningsområde kan karakteriseres
som samspillet mellem økonomiske og politiske mekanismer
i forskellige samfundssystemer. Herunder arbejdes
der med teorier om fordeling, konjunktursvingninger
og økonomisk vækst, også i historisk perspektiv,
arbejdsmarkedsforhold, overskudsdeling samt
den uformelle økonomi.
5.1 Forskningsprojekt om forholdet mellem den formelle
og informelle økonomi. Der er foretaget studier
af litteratur inden for bl.a. arbejdsmarkedsteori og fordelingsteori
og gennemført empiriske undersøgelser af
kvinders beskæftigelsesfrekvenser, arbejdsudbud og
reservationslønninger, og sidstnævnte er anvendt fil at
beregne fordelingsvirkningen af at inddrage den estimerede
værdi af husholdningsproduktionen i familiernes
økonomiske ressourcer. Disse undersøgelser
indgår i en afhandling om husholdningernes produktion,
som afsluttes foråret 1991 (Jens Bonke).
5.2 Fortsat med problemer i teorien om konjunkturbevægelser,
herunder mikrogrundlaget for dynamiske
IS/LM-modeller. Færdiggjort et delprojekt om rationerings-
og forventningseffekter på forbrugs- og porteføljevalg.
Undersøgelse af dynamikken i handelsbalance-
og betalingsunderskud. Udarbejdet forelæsningssud.
Udarbejdet forelæsningsnoter om økonomisk
vækstteori (Christian Groth).
5.3 Afsluttet og indleveret licentiatprojekt med titlen
»Intertemporal Optimization and Investment«. I
projektet opstilles og analyseres dynamiske makromodeller
med endogent kapitalapparat. Udarbejdet et
oversigtspapir om overskudsdelings betydning for aflønning
og beskæftigelse under antagelse af dels forskellige
forhandlingsinstitutioner på arbejdsmarkedet
og dels forskellige præferencer hos fagforeningerne.
Små økonomiers tilsyneladende større balanceproblemer
er søgt forklaret i en 2-sektor model med arbejdsløshed.
Arbejdet med et projekt (med Peter Stephensen)
om formuefordelingens betydning for en central
monopolfagforenings valg af reallønsprofil (og dermed
beskæftigelsesprofil) i en Ramsey-model, hvor
fagforeningen er fuldt informeret om de økonomiske
konsekvenser af dens valg (Lars Haagen Pedersen).
54 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
5.4 Forskningsarbejdet har været koncentreret omkring
empiriske og metodologiske problemer ved måling
af produktivitet i Storbritannien i perioden 1750-
1860. En ny metode til måling afarbejdsproduktivitet
og total faktorproduktivitet uden direkte produktionsdata
er blevet udviklet og anvendt. Resultaterne giver
et billede af en relativt jævn sektoriel produktivitetsudvikling
(Gunnar Persson).
5.5 Visiting scholar ved University of California, Davis.
Tog her undervisning og arbejdede på bevis af eksistens
af reproducerbare løsninger i marxistisk model
(det sidste under vejledning af prof. John Roemer).
Arbejdet med projekt (med Lars Haagen Pedersen)
om formuefordelingens betydning for en central monopolfagforenings
valg af reallønsprofil (og dermed
beskæftigelsesprofil) i en Ramsey-model (Peter Stephensen).
5.6 Forskning i problemerne i forbindelse med liberalisering
af hidtil stærkt regulerede markeder, især i relation
til udviklingslande. Projektet er endnu ikke afsluttet
(Thorbjørn Waagstein).
5.7 Sammenlignende undersøgelse af ulighed, incitamenter
og indkomstdannelse i forskellige samfundssystemer.
En række rapporter er udarbejdet om: det sovjetiske
bonussystem, især brigadesystemet, den offentlige
debat i Sovjetunionen om priser og indkomster,
demokratisering af forskellige områder i sovjetisk
samfundsliv, miljøproblemer i Østeuropa og det polske
reformprogram.
Desuden arbejdes der med en analyse af overgangen
fra plan- til markedsøkonomi i Østeuropa, hvor
den foreløbige konklusion er, at stabiliseringspolitik er
et nødvendigt første reformskridt, mens forhastet indre
og ydre liberalisering og privatisering er risikabelt.
De afgørende reformelementer er effektivisering af
statsvirksomhederne, en rationel prispolitik samt demokratisering,
der kan forbedre forbrugerindflydelsen
og kontrollen med statsapparatet og produktionen
(Hans Aage).
6. Fordeling, allokering, inflation, udviklingsøkonomi
og økonomisk historie
(Peter Brixen (fra 1.9. 1990), Jørgen Peter Christensen,
Jørgen Estrup (3/4 orlov), Ingrid Henriksen, Peter
Birch Sørensen (2/3 orlov fra 1.2.90), Troels Østergaard
Sørensen og Finn Tarp).
Gruppen arbejder med nyere makroteori, arbejdsmarkeds*
og inflationsteori, finansvidenskabelige problemstillinger
samt forskellige problemkredse inden
for udviklingsøkonomi og økonomisk historie.
6.1 Hovedsageligt arbejdet med projektet om industriens
arbejdskraft, der indgår som et led i projektet
Dansk Industris Historie efter 1870 under Carlsbergfondet
og Det humanistiske Forskningsråd. Delprojektet
om industriens arbejdskraft omhandler en
analyse af ændringer i arbejdskraftens sammensætning.
En hoveddel af projektet er endvidere en belysning
af arbejdsforholdene inden for industrien i den
ca. 100-årige periode. Desuden belyses udviklingen i
løn og levestandard for arbejderne, og yderligere forholdet
mellem arbejdsgivere/ledelse og lønmodtagere,
og i forbindelse hermed bl.a. organisationsdannelsen
(Jørgen Peter Christensen).
6.2 Begrænset forskningsvirksomhed p.g.a. 3/4 orlov
som følge af medlemsskab af Folketinget. Har fortrinsvis
arbejdet med økonomiske problemstillinger i tilknytning
til det ændrede Øst/Vest-forhold, herunder
Østeuropa/Sovjets integration i et bredt europæisk,
økonomisk samarbejde og virkningerne af de to Tysklandes
forening (Jørgen Estrup).
6.3. Arbejde med dansk økonomi i slutningen af det
18. og hele det 19. århundrede med særlig vægt på
landbrugets udvikling. Det undersøges herunder, i
hvilken udstrækning strukturelle og institutionelle forhold
har bidraget til at styrke og opretholde erhvervets
dominerende stilling mod slutningen af perioden. Specielt
for så vidt angår landbrugets reaktioner på det
langvarige prisfald fra midten af 1870-erne, er der foretaget
en sammenligning med reaktionerne i det engelske
og walisiske landbrug i samme periode. Arbejdet
med landbrugets forhold søges endvidere indpasset
i et udviklingsøkonomisk perspektiv på hele perioden
(Ingrid Henriksen).
6.4 Har udarbejdet en oversigtsartikel over udviklingslinier
i skatteteorien. Har foretaget en beskrivelse
og vurdering af de danske regler for beskatning af
udenlandsk indkomst. Har gennemført en teoretisk
analyse af selskabs- og indkomstskattens betydning
for incitamenterne til at foretage direkte investeringer
over landegrænserne. Har fortsat arbejdet med beskrivelse
og analyse af planerne for skattekoordinering og
skatteharmonisering i EF. Har udarbejdet en sammenfattende
oversigt over det danske skattesystem.
Har foretaget analyser af mulighederne for øget anvendelse
af økonomiske styringsmidler i miljøpolitikken
på nationalt såvel som internationalt plan (Peter
Birch Sørensen).
6.5 Makroøkonomiske og arbejdsmarkedsteoretiskepolitiske
problemstillinger. Arbejder med modeller til
forklaring afløndannelse og arbejdsløshed, dels i relation
til teoretiske makromodeller og dels i relation til
den praktiske udformning af den generelle økonomiske
politik og arbejdsmarkedspolitikken (Troels
Østergaard Sørensen).
6.6 Generelle studier på det udviklingsøkonomiske
Statsvidenskab 55
felt bl.a. med henblik på færdiggørelsen af studiereformarbejdet
på 3. årsprøve. Udarbejdelse af to artikler
om landbrugspriser og økonomiske reformer i Afrika
syd-for-Sahara. Påbegyndt større studie af alternative
analytiske tilgange til strukturtilpasningsproblematikken
i nævnte region (Finn Tarp).
7. Økonometri og anvendt økonomi
(Karsten Albæk, Ellen Andersen, Henning Bach, Jørgen
Elkjær (orlov til 1.8. 1990), Ulrika Enemark, Yash
Pal Gupta, Eskil Heinesen, Christian Hjorth-Andersen,
KatarinaJuselius (orlov 1.2.-31.8.90), Niels Buus
Kristensen, Niels Kærgård, Axel Mossin, Michael
Osterwald-Lenum, Bent Sørensen og Sven Wunder).
Gruppen arbejder dels med udvikling af økonometrisk
teori og metode, dels med konkrete empiriske undersøgelser
på danske talmaterialer. Arbejdet inden
for gruppen strækker sig således lige fra projekter med
konstruktion og analyse af data til rent teoretiske arbejder
vedrørende matematisk-statistiske estimationsmetoder.
7.1 Undersøgelser af det danske arbejdsmarked. Det
betydelige hop i minimumslønnen i slutningen af
1970erne betød alvorlige beskæftigelsesproblemer for
lavtlønnede. Minimumslønnens konsekvenser undersøges
nu over en længere periode. Analyser af branchespecifikke
lønforskelle med henblik på vurdering af
gyldigheden af visse nyere arbejdsmarkedsteorier
sammen med Erik Strøjer Madsen, Handelshøjskolen
i Århus (Karsten Albæk).
7.2 Der har fortsat været arbejdet med data for boligmarkedet,
og specielt med boligers overlevelsesmønstre.
En artikel om de danske makroøkonomiske modellers
udviklingshistorie er færdiggjort, og et undervisningsnotat
med eksempler på økonometriske undersøgelser
er under udarbejdelse (Ellen Andersen).
7.3 Studeret løndannelse og beskæftigedes arbejdspladsmobilitet,
herunder betydningen af ikke-monetære
forhold i forbindelse med ansættelsesforhold
(Henning Bach).
7.4 Arbejder på projektet »Entreprenører, markeder
og hierarkier«, der indebærer en undersøgelse af mulighederne
for at anvende et entreprenørbegreb ved
forklaring af for det første sammenhængen mellem
teknisk og økonomisk udvikling og for det andet fremmende
og hæmmende faktorer i forbindelse med
hierarkiers vækst. I forbindelse med projektet arbejdes
på en licentiatafhandling med samme titel (Jørgen
Elkjær).
7.5 Der arbejdes med et sundhedsøkonomisk projekt,
som har til formål at udvikle en teori for lægeadfærd på
et marked præget af ufuldstændig og asymmetrisk information.
De sundhedspolitiske konsekvenser af forskellige
incitamenter på udbudssiden undersøges i
den forbindelse (Ulrika Enemark).
7.6 Et papir om »Bayesian analysis - Application to
Danish Data« er færdiggjort. Der arbejdes med anvendelse
af bayesianske metoder i simultane økonometriske
modeller, og et papir herom forventes færdiggjort
i 1991 (Y. P. Gupta).
7.7 Der arbejdes på en licentiatafhandling om estimerbare
makroøkonomiske rationeringsmodeller baseret
på aggregering af mikro-markeder. Har udarbejdet
en oversigt over litteraturen om sådanne modeller,
og har desuden i den forbindelse analyseret
danske konjunkturbarometerdata vedrørende virksomhedernes
begrænsninger som følge af mangel på
arbejdskraft, efterspørgsel og kapacitet (Eskil Heinesen).
7.8 Forskningsvirksomheden har været koncentreret
om at udarbejde en studie i kulturøkonomi, konkret
en undersøgelse af de københavnske teatre set i såvel
teoretisk som empirisk lys. Der påregnes at udkomme
en rapport om emnet efter årsskiftet.I forlængelse
heraf er der udarbejdet en skitse til et større projekt
om kulturøkonomi (Chr. Hjorth-Andersen).
7.9 Den nye økonometriske kointegrationsmetode er
fortsat afprøvet på kvartalsmodeller for nøglerelationer
i den reale og finansielle sektor i den danske økonomi.
Metoden går ud på effektivt at estimere modellernes
langtidsegenskaber ved en optimal »maximum
likelihood« metode. Ved hjælp af disse langtidsestimater
undersøges eksistensen af kortsigtede uligevægtstilstande
på det danske arbejds- og pengemarked.
Dertil undersøges de interne og eksterne transmissionsmekanismers
effekt på pris-, rente- og valutakursdannelsen.
Effekterne af afvigelser fra købekraftspariteten
i varemarkedet og fra den udækkede
renteparitet i det finansielle marked mellem Tyskland
og Danmark er analyseret. Deres effekt på reale
og finansielle makrorelationer undersøges ved at inddrage
disse størrelser som determinanter i de endelige
økonometriske modeller i form af fejlkorrektionsmekanismer
(Katarina Juselius).
7.10 Fortsat arbejde på licentiatafhandling om udviklingen
i lønstrukturen på det danske arbejdsmarked,
- herunder analyse af udviklingen i parameterestimaterne
fra en række regressionsanalyser på perioden
1965-88 for privatansatte funktionærer (Niels
Buus Kristensen).
7.11 Analysen af de langsigtede økonomiske udviklingsforløb
for Danmark fra 1870 til 1981 er fortsat;
desuden er der arbejdet med teorihistoriske emner.
56 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
hvor specielt kvindernes rolle i udviklingen af de økonomiske
teorier er undersøgt (Niels Kærgård).
7.12 Der arbejdes med at placere socialpolitik i en
større økonomisk-teoretisk ramme, bl.a. med henblik
på undervisningen i faget og med henblik på løsningsforslag
inden for feltet (Axel Mossin).
7.13 Der er blevet arbejdet videre på en Ph.D. afhandling
om kointegrationsrelationer mellem nogle
udvalgte finansielle variabler (Michael Osterwald-
Lenum).
7.14 En licentiatafhandling, der kombinerer økonomisk
teori og empirisk-økonometrisk metode, er færdiggjort.
Der arbejdes videre med lignende emnekredse
(Bent Sørensen).
7.15 En undersøgelse af strukturelle ændringer tilknyttet
økonomisk udvikling, industrialisering og
samfundsmæssig modernisering i forskellige latinamerikanske
lande, med specielt henblik på fordelingsaspektet
(Sven Wunder).
8. Andre økonomiske discipliner
(Hector Estrup, Erik Gørtz (halv orlov) og Anders 01-
gaard).
8.1 Har færdiggjort et bogmanuskript til udgivelse
om grundtrækkene i den økonomiske teoris historie.
Undersøgelser af rationalitet og adfærdsbeskrivelse i
økonomisk teori er videreført i en undersøgelse af forholdet
mellem adfærdsrationalitet og regelgyldighed
med specielt udgangspunkt i tanker, man finder hos
Alf Ross. Et foreløbigt manuskript foreligger (Hector
Estrup).
8.2 Som led i arbejdet som formand for Konkurrencerådet
arbejdet med konkurrenceteoretiske, -økonomiske
og -retlige problemstillinger. Endvidere udarbejdet
artikel med udgangspunkt i officiel opposition
ved disputats samt artikel om økonomisk koordinering
i planlægningsteorien. Endelig fortsat arbejdet
med økonomisk-politiske problemstillinger (Erik
Gørtz).
8.3 Fortsat arbejdet med en række problemstillinger i
den økonomiske politik, i første række boligpolitikken,
herunder en analyse af den danske boligmasse og dens
kvalitet. Herudover - mere generelt - mulighederne
for samtidig at løse de forskellige danske balanceproblemer.
Herunder konsekvenserne af en Økonomisk
og Monetær Union inden for EF (Anders Ølgaard).
Anden virksomhed:
Karsten Albæk: Medlem af »Det rådgivende udvalg
vedrørende Grønlands økonomi«, nedsat af Statsministeriet.
Ellen Andersen; Medlem afVidenskabernes
Selskab, Registerrådet, Industriministeriets Erhvervsankenævn,
bestyrelsen for den makroøkonomiske
model ADAM, Tilsynsrådet for Pressens Finansieringsfond
og Boligministeriets Ølgaard-udvalg.
Jens Bonke; Medlem af Working Group on Consumer
Economics, EEC; medlem af referencegruppen vedr.
samfundsvidenskabelig ernæringsforskning. Institut
for human Ernæring, DLV; medlem af rådet for Læreanstalternes
fælles Byplankursus. Jørgen Peter Christensen:
Deltager i centerråd m.v. vedr. områdestudier
ved Københavns Universitet. Sven Danø; Medlem
af ATV og Videnskabernes Selskab. Hector
Estrup: Medlem af Videnskabernes Selskab. Jørgen
Estrup: Medlem af Folketinget; medlem afbestyrelsen
for Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi; medlem
af Nationalbankens repræsentantskab; General
rapporteur for North Atlantic Assemblys økonomiske
komité. Birgit Grodal: Medlem af Det samfundsvidenskabelige
Forskningsråd og dettes forretningsudvalg,
Council of European Economic Association, Fellow
of Econometric Society, Academia Europaea, Styrelsen
for nordiske Forskerkurser, formand for The
Regional Consultants i Econometric Society og bestyrelsen
for Jordbrugsøkonomisk Institut. Erik Gørtz:
Formand for Konkurrencerådet. Chr. Hjorth-Andersen;
Medlem afFolkeuniversitetets Programråd. Niels
Kærgård: Medlem af organisationskomiteen for de
danske økonometrikermøder på Sandbjerg Slot og det
årlige danske symposium i anvendt statistik; medlem
afbestyrelsen for Nationaløkonomisk Forening. Klavs
Lindeneg; Sekretær for Nordisk Ministerråds kontaktgruppe
for miljø-økonomi. Peter Erling Nielsen: Næstformand
for Betalingskortudvalget under Forbrugerombudsmandens
embede; medlem af Erhvervsankenævnet.
Gunnar Persson: Medlem afbestyrelsen i European
Analytical Economic History Society. Peter
Birch Sørensen: Medlem afbestyrelsen for International
Institute of Public Finance; medlem af Nordisk
økonomisk Forskningsråds faglige udvalg vedrørende
skatteøkonomi; deltager som faglig konsulent i udarbejdelsen
af en OECD-rapport om selskabsbeskatning.
Niels Thygesen; Associate Senior Research Fellow,
CEPS, Bruxelles; President, Société Universitaire
Européenne de Recherches Financiéres, Paris;
medlem afbestyrelsen for EF's Stimulation Programme
in Economic Science, Bruxelles; medlem afbestyrelsen
for Det europæiske Universitetsinstitut, Firenze.
Anders Ølgaard; Medlem af ATV; formand for
Boligministeriets udvalg til belysning af udviklingen
på boligmarkedet i de kommende år.
Udgiver- og redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver løbende 5 serier memoer; Blå og
gul serie (begge arbejdspapirer), grøn serie (undervisningsmateriale),
rød serie (Ph.D.-afhandlinger) samt
rosa serie (discussion papers).
Statsvidenskab 57
Karsten Albæk: Referee for European Journal of
Political Economy. Jens Bonke: Referee for Journal of
Consumer Policy. Birgit Grodal: Referee for Econometrica,
Journal of Mathematical Economics, Review
of Economic Studies og Scandinavian Journal of Economics.
Christian Groth: Referee for Journal of Economic
Dynamics and Control og European Journal of
Political Economy. Jan Gunnarsson: Referee for Scandinavian
Journal of Management. Erik Gørtz: Medlem
afredaktionsråd og referee for Scandinavian Journal
of Economics. Christian Hjorth-Andersen: Redaktionsmedlem
for Journal of Consumer Policy; referee
for samme og for European Journal of Political Economy.
Katarinajuselius: Associate editor for International
Journal of Forecasting. Hans Keiding: Associate
editor for Journal of Mathematical Economics og Social
Choice and Welfare. Niels Kærgård: I redaktionen
for Økonomi og Politik. Klavs Lindeneg: Redaktør
af Miljøøkonomi i Norden/Nordic Journal of Environmental
Economics. Søren Bo Nielsen: Referee for
European Economic Review og European Journal of
Political Economy. Gunnar Persson: Referee for bogforlaget
Basil Blackwell, Oxford. Christian Schultz:
Referee for Scandinavian Journal of Economics. Peter
Birch Sørensen: Referee for European Economic Review.
Troels Østergaard Sørensen: Referee for European
Economic Review. Hans Aage: Medlem af editiorial
board for Economics of Planning.
Gæster ved instituttet:
Takket være en delvis finansiering fra Forskerakademiet
har instituttet i februar måned haft besøg af: Professor
Michael Magill, professor Martine Quinzii og
professor Wayne Schafer (alle tre University of Southern
California, Los Angeles). Disse afholdt under
deres besøg forskeruddannelseskurset: Incomplete
Markets.
Takket være en bevilling fra Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd (SSF) har instituttet haft
besøg af professor Roger Guesnerie (DELTA, Paris),
maj 1990, professor Clive D. Fraser (University of
Warwick), februar 1990, professor Huw Dixon (University
of Essex), april 1990 og professor Bengt Holmstrøm
(Yale School of Organization and Management,
New Haven), maj 1990. Besøgene var oprindelig
planlagt til 1989, men blev ved en overførsel af bevillingen
udskudt til 1990.
Instituttet har endvidere ved hjælp af finansiering
fra instituttets gæstelærerkonto (tjenesterejser) haft en
række kortere besøg af følgende udenlandske gæster:
Professor Kaushik Basu (Princeton University), januar
1990. Professor Yew-Kwang Ng (Monash University,
Melbourne), februar 1990. Professor Bheskar
Dutta (Indian Statistical Institute), februar 1990. Dr.
Henry Thomassen (State of Georgia), marts 1990. Dr.
Jan Klacek (Videnskabsakademiets Økonomiske Institut,
Prag), april 1990. Dr. Michael L. Wyzan (Illinois
State University), maj 1990. Professor Clive
Granger (University of California, San Diego), maj
1990. Professor Kenneth Wallis (University of Warwick),
september 1990. Professor Hans Brems (Llniversity
of Illinois), september 1990. Professor Dieter
Sondermann (University of Bonn), september 1990.
Dr. Hildegard Dierker (University of Vienna), oktober
1990. Professor Ben Lockwood (Birkbeck College,
London), oktober 1990. Forsker Hans Carlsson (Goteborg
og Lund Universitet), oktober 1990. Dr. Karla
Trdlicova (Videnskabsakademiets Økonomiske Institut,
Prag), oktober 1990. ProfessorJahun Kahk (Akademiet
i Tallinn, Estland), november 1990. Institutdirektør
Priit Jårve (Akademiet i Tallinn, Estland), november
1990. Forsker Andranick Tanguiane (The
Computing Centre of the USSR Academy of Sciences),
november 1990. Professor Neil Rankin (University
of Warwick), december 1990. Professor Guillermo
Owen (Naval Postgraduate School, Monterey, California),
december 1990.
Finansieret andetsteds fra: Professor Roman Frydman
(New York University), august-september 1990.
Finansieret via danske statsstipendier: Lektor Daur
Bargandzhia (Abkhazian State University, Sukhumi,
Russia), september 1990-februar 1991. Bachelor Michele
Manna (Roms Universitet), september-december
1990.
Gæsteforelæsninger, kongresforedrag m.v.:
Ellen Andersen: Gæsteforelæsning på Aarhus Universitet;
indlæg på konference i Ebeltoft og Dansk Økonometrikermøde
på Sandbjerg Slot. Jens Bonke: Gæsteforelæsninger
på Aarhus Universitet, Københavns
Universitet og Arbeidsforskningsinstituttet i Oslo;
konferenceforedrag i Paris og på en nordisk konference.
Sven Danø: Foredrag ved Thaiberg-symposiet i
Helsingør. Birgit Grodal: Deltaget og holdt foredrag i
Bonn Workshop 1990 (15. juni-15. juli); deltagelse og
foredrag ved workshoppen om Coordination ved Tilburg
University; discussant på mødet New Approaches
to Empirical Research in Macroeconomics, Danmark,
maj 1990; foredrag ved Aarhus Universitet.
Christian Groth: Gæsteforelæsning ved matematikstudiet,
KU. Yash Pal Gupta: Forelagt paper ved
Dansk Økonometrikermøde på Sandbjerg Slot. Erik
Gørtz: Holdt 9 foredrag forskellige steder i Danmark.
Frank Hansen: Foredrag ved ICM-90 (international
matematikerkongres). Ebbe Hendon: Fremlagt papir
på Econometric Society's kongres i Barcelona. Christian
Hjorth-Andersen: Konferenceforedrag i Ivaloog
Luleå. Katarina Juselius: Gæsteforelæsninger ved
Svenska Handelshogskolan (Finland) og Lunds Universitet;
worksshop-foredrag i Amsterdam og Bologna;
arrangeret 3 workshops i Norden og Bologna; forelagt
paper ved Econometric Society's kongres i Barcelona.
Niels Buus Kristensen: Forelagt papir på konference
i Lund. Niels Kærgård: Foredrag på Dansk
58 D^t samfundsvidenskabelige Fakultet
Økonometrikermøde på Sandbjerg Slot; forelagt papirer
ved symposier i Urbino og København og konference
i Goteborg. Klavs Lindeneg: 3 seminarforedrag
på Norefjell og i Ivalo. Jørgen Birk Mortensen: Præsenteret
forskningsresultater ved danske og internationale
konferencer. Peter Erling Nielsen: Gæsteforelæsning
ved Norges Bank. Lars Haagen Pedersen: Forelagt
papirer ved Econometric Society's kongres i
Barcelona, European Economic Association's 5. årsmøde
og sammes 1. summer school. Gunnar Persson:
Gæsteforelæsninger ved Lunds, Stockholms og Goteborgs
universiteter; kongresforedrag i Leuven. Christian
Schultz: Gæsteforelæsninger på Lunds Universitet,
University of Essex og London University; holdt
foredrag ved EEA's årsmøde i Lisboa og fremlagt papir
ved Econometric Society's kongres i Barcelona.
Peter Stephensen: Forelagt papir ved Econometric Society's
kongres i Barcelona. Peter Birch Sørensen: Forelagt
papirer ved 4 internationale konferencer. Troels
Østergaard Sørensen: Foredrag på European Economic
Association's 5. årsmøde i Lisboa. Niels Thygesen:
Konferenceindlæg ved City University, London
Business School, Universitåt Konstanz, Institut des
Etudes Politiques, Paris, Center for Strategic and International
Studies, Georgetown University, Washington
DC, Goteborgs Universitet og Istituto AfTari
Internazionali. Torben Tranæs: Gæsteforelæsning på
Handelshøjskolen i Århus; forelagt papir ved Econometric
Society's kongres i Barcelona. Hans Aage: Gæsteforelæsninger
ved universiteterne i Stockholm,
Lund, Ålborg, Roskilde og Århus samt ved Journalisthøjskolen;
foredrag ved EEA's kongres i Lisboa, EACES's
kongres i Verona samt 4 andre konferencer.
Rejser i øvrigt:
Peter Brixen: Studieophold i England. Ulrika Enemark:
Studieophold ved McMaster University, Canada
(fra 1.8.90). Henrik Lando: Visiting Scholar, UCLA
(til 17.7.90). Carsten Krabbe Nielsen: Påbegyndt
Ph.D.-studium ved Stanford University. Michael
Osterwald-Lenum: Studieophold ved University of
California, San Diego (til 1.6.90). Gunnar Persson:
Gæsteforsker ved London School of Economics (januar
og juli-august 1990). Peter Stephensen: Visiting
Scholar, University of California, Davis (til 1.6.90).
Bent Sørensen: Studieophold i USA. Niels Thygesen:
Gæsteprofessor ved Institut d'Etudes Politiques, Paris
(januar-februar 1990). Karl Vind: University of California,
Berkeley (fra 1.8.90). Svend Wunder: Studieophold
i Colombia (fra 1.9.90). Thorbjørn Waagstein:
Orlov i forbindelse med arbejde på dansk udviklingsprojekt
i Nicaragua (fra 1.9.90).
Stab :
VIP: Antal årsværk: 63,5.
Professorer: Ellen Andersen, Sven Danø, Hector
Estrup, Birgit Grodal, Erik Gørtz, Christian Hjorth-
Andersen, Hans Keiding, Niels Thygesen, Karl Vind,
Anders Ølgaard.
Forskningsprofessor: Lars Tyge Nielsen.
Gæsteprofessor: Gavin Mooney.
Lektorer: Karsten Albæk, Anders Borglin, Jørgen Peter
Christensen, Jørgen Estrup, Christian Groth, Jan
Gunnarsson, Y. P. Gupta, Frank Hansen, Ingrid
Henriksen, Christian Hjorth-Andersen, Katarina Juselius,
Niels Kærgård, Klavs Lindeneg, Jørgen Birk
Mortensen, Axel Mossin, Peter Erling Nielsen, Søren
Bo Nielsen, Gunnar Persson, Christian Schultz, Peter
Birch Sørensen, Troels Østergaard Sørensen, Thorbjørn
Waagstein, Hans Aage.
Adjunkter: Henning Bach, Finn Tarp.
Seniorstipendiater: Jens Bonke, Morten Hviid, Hans
Jørgen Jacobsen, Michael Teit Nielsen, Lars Haagen
Pedersen.
Kandidatstipendiater: Jørgen Elkjær, Eskil Heinesen,
Niels Buus Kristensen, Henrik Lando, Carsten Krabbe
Nielsen, Lise Nielsen, Michael Osterwald-Lenum,
Birgitte Sloth, Peter Stephensen, Bent Sørensen,
Svend Wunder.
Forskningsstipendiater: Flemming Christensen, Ulrika
Enemark, Peter Fristrup, Ebbe Hendon, Hans jørgen
Jacobsen, Lasse Møller, Torben Tranæs.
Introduktionsstipendiater: Peter Brixen, Ulrika Enemark,
Ebbe Hendon, Jens Leth Hougaard, MichTvede.
TAP: Antal årsværk: 14.
Edda Andersen, Aase Andersen, Henning Asmussen,
Anne Lise Bagge, Karin Eriksson, Jette Florin, Anne-
Marie Kiihl Hansen, Hanne Hansen, Rigmor Lundgaard,
Else Marie Pedersen, Lene Petersen, Vibeke
Ring, Bjarne Skarin, Pia Lund Vestergaard.
Ph.D.a/handlinger:
Ingen Ph.D afhandlinger i år.
Specialer (statsvidenskab):
Abrahamsen, Niels Jensen, Windfeldt, Morten: Medicinalvareindustrien
i EF - Et industriøkonomisk
studie.
Andersen, Dennis B., Dyekær, Gert: Implementeringen
af det indre marked - En teoretisk beskrivelse af
determinanter for industriens udvikling.
Andersen, Jørn F: Konkurrenceforholdene i advokaterhvervet.
Andersen, Per: Kulturens økonomiske vilkår i Danmark.
Andersen, Thomas P, Jacobsen, Per: Valutakurser og
priser — danske erfaringer.
Andersen, Tim E.: En komparativ analyse af investeringsprocessen
i Ungarn og Sovjetunionen.
Andersson, John Eli, Bentzen, Michael P, Jensen,
Erik: Finansielle investeringsstrategier - med særligt
henblik på investering i aktier og obligationer.
Statsvidenskab 59
Andreassen, Peter M.: En strategisk analyse afproduktionsvirksomheden
Andreassen og Engmann A/S.
Axelsen, Anette Gørtz, Axelsen, Fl. Gørtz: Alternative
aflønnings- og finansieringsformer for almen lægehjælp.
Bach, Anders: Mergers & Acquisitions i Danmark —
Fusionsmotiver og koncernstrategier i forbindelse
med det indre marked.
Ballhausen, Carl Chr.: Anvendelse af Duration-Gap
modeller. Til styring af renterisiko i pengeinstitutter.
Beiter, Peter: De danske pengeinstitutter og Det Indre
Marked. — (Direktivintentioner, agentadfærd og
dansk markedstilpasning).
Bentsen, David A. P: Investeringsovervejelser under
hensyntagen til realrenteafgiften.
Bering-Jensen, Vitus M.; Norsk inflationspolitik siden
1979.
Binder, Morten: Arbejdsløshed belyst i et Insider/
Outsider perspektiv.
Bjørn-Petersen, Lars: Aktieanalyse: Modigliani og
Millers — vurderingsmodeller til værdiansættelse af
aktiver og virksomheder.
Bobek, Anne, Lundstrøm, Birgitte: En strategisk analyse
af den danske svineslageribranche.
Borenhoff, Susanne: Strategisk planlægning for 4K
koncernens byggemarkedsdivision.
Brøns, Peter: Opgaverne i likviditetsstyringen i en
virksomhed.
Bøttern-Larsen, P. V.: Den industrielle revolution. Et
forsøg på en afklaring af et diffust begreb.
Carstensen, Tom: Virksomhedens liability management:
Nye finansielle instrumenter og metoder.
Christensen, Anne L. S., Jørgensen, Kirsten: Brugerbetaling
for almen lægehjælp — En økonomisk analyse.
Christensen, Lars P. G.: Marginaliserede grupper i
Danmark.
Christensen, Lasse: Strukturudviklingen i dansk landbrug.
Christensen, Lene A.: Strukturtilpasning i Afrika syd
for Sahara.
Christensen, Ole E.: Tidsanvendelse — alternative metoder.
Christjansen, Anders B.: Kollusion i spilteoretiske oligopolmodeller.
Clemmensen, Frans A., Hofman, Henrik D.: Betalingsbalancerestriktionen
i et intertemporalt perspektiv.
Clemmensen, Niels, Wandall, Jakob: Sygefravær
blandt kommunalt ansatte - En analyse af fraværets
struktur og årsager i kommunerne.
Danielsen, Gunn: Monetær Union i EF - fra Werner
til Delors.
Dannisøe, Henrik: Horisontale fusioners potentielle
velfærdsmæssige konsekvenser - en analyse af det
grundlæggende trade-off.
Djurhuus, Thomas: En kritik af GATT-systemet.
El-Nasser, Sami: Nogle økonomiske konsekvenser af
en aldrende befolkning.
Elverdal, Steen: Syntetiske værdipapirer — med særligt
henblik på Swapproduktet.
Erichsen, Jan Chr.: Likviditetsstyring.
Fensvig, Jesper Toft: Strategisk planlægning indenfor
andelsslagterierne. Kan andelsselskabsformen
overleve?
Ferdinand, Henrik: Forklaringer til brancheglidning i
den finansielle sektor — herunder overvejelser omkring
fusioner og opkøb.
Flemming, Pascal: Nyprotektionismen — og dens omkostninger
for udviklingslandene.
Franck, Jan Henrik: Asymmetries in the EMS.
Frederiksen, Bjarne H.: Estimation af den naturlige
arbejdsløshed ved Hendrys metode.
Frederiksen, Peter M.: Monetær politik i Tyskland i
perioden 1973-1990.
Friis, Henrik, Riberholdt, Charlotte: Intra-industriel
handel, sektorforhold og konkurrencepolitik i EF;
mulige virkninger for dansk industri ved gennemførelsen
af Det Indre Marked.
Fritzel, Anne-Lotte: Variationen i lægelig adfærd og
efficiens på markedet for sundhedsydelser.
Gremstrup, Sanne: Familieforsikring.
Giintelberg, Astrid M.: Hvilken betydning vil en monetær
union fa for markedsintegrationen i EF?
Hald, Jakob, Jacobsen, Jørgen H. K.: Valutakursers
betydning for prisdannelsen i udenrigshandelen.
Hansen, Carsten F.: Offentlige trafikinvesteringers regionaløkonomiske
konsekvenser.
Hansen, Karen Lisbeth: Grå magt. Den danske befolknings
aldring og baggrund for at tale om grå magt.
Hansen, Lars Bo: EF's budget. Med særlig vægt på de
institutionelle og fordelingspolitiske aspekter.
Hansen, Lasse Bagge: Pundets fremtidige deltagelse i
ERM som alternativ til den hidtidige pengepolitiske
styring via pengemængden.
Hansen, Michael E. K.: Operationsanalytiske problemer
i en større virksomhed.
Hansen, Thomas S.: Skattepolitikken og den kommunale
økonomi.
Hasselager, Anders: Ungdomsydelse — en økonomisk/
administrativ model for de 18-23 årige bistandsmodtagere.
Hoff, Christian, Tønnesen, Lars R.: Netværk og fusioner
i dansk industripolitik.
Holst, Katrine: Den regionale fordeling af ressourcerne
i sundhedsvæsenet.
Holvad, Torben, Hougaard, Jens Leth: Effektivitetsbegreber
og deres anvendelighed i relation til offentlige
organisationer.
Hvidberg, Jeppe A.: Effektivitet og profitabilitet på
aktiemarkedet.
Hwang, Myung Keun: Development, Natural Resources,
and Environment in the Developing Countries.
60 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Hybel, Lars: Reform af det internationale monetære
system. Målzoner for valutakurserne.
Høgelund, Jan: Brugerbetaling på Folkebibliotekerne.
Høj, Jens Christian: Nogle ligevægtsteorier for konjunkturcykler.
Jakobsen, Anita C.: Traditionelle styringsmidler i
miljøpolitikken. Med en specifik vurdering af styringsmidlerne
på luftforureningsområdet.
Jakobsen, Steen: SWAP - et finansielt produkt under
fortsat udvikling.
Jendresen, Lene: Tilsyn og regulering affinansielle institutioner
og finansielle centres konkurrenceevne.
Jensen, Carsten: Kan timemodellen betale sig? En
analyse afDSBs indførelse af hastighedstog.
Jensen, Claus Bager: Skal og kan EMS'en udvikles
yderligere? Vurderet med udgangspunkt i franske
og tyske synspunkter og relationer.
Jensen, Henrik A.: To-parameter Porteføljevalgsteori.
Jensen, Jørgen R.: En strategisk tilgang til internationale
gældsforhandlinger.
Jensen, Kirsten 0.: Kvinders sekundære placering på
det kønsopdelte arbejdsmarked. Belyst ved sammenstilning
af økonomiske teorier og inddragelse af
viden om kønnet i arbejdssituationen.
Jensen, Lene: Investeringsovervejelser for realrenteafgiftspligtige
investorer — Specielt med henblik på
omfordeling af afgiftsgrundlaget.
Jensen, Stig Brammer: Finanstilsyn og Lender of Last
Resort i en Europæisk Monetær Union.
Johansen, Per, Liljendahl, Preben: Nyere institutionelle
og evolutionære virksomhedsteorier.
Jørgensen, Sten E.: Eksistens og optimalitet af ligevægte
i rene bytteøkonomier med incomplete markets.
Jørgensen, Thomas B.: Dansk elektronikindustris internationale
konkurrenceevne.
Kerrn-Jespersen, K.: The connection between the external
tråde policy and the industrial policy of the
European Community - Analysis and review of the
present situation and the options for Europe.
Kieler, Mads von Fyren: The European Financial
Area: Trading-off Stability for Increased Efficency?
Kjeldsen, Kristian: Kapitalindkomstbeskatnings betydning
for prisdannelsen på finansielle aktiver.
Kjær, Niels Kr. N.: Styring af kronerenterisiko i et
større dansk pengeinstitut.
Kjærulf, Finn B.: Fattigdomsorienterede udviklingsprojekter.
Om udformning og gennemførelse af udviklingsprojekter,
der tilgodeser de fattige i landdistrikterne,
- med et case study fra Rural Development
Fund i Kenya.
Klarskov, Christian: Institutionelle investorers adfærd
på det danske aktiemarked.
Knøsgaard, Finn: Analyse og styring af valuta-, renteog
inflationsrisici i internationalt orienterede virksomheder.
Koefoed, Lisbeth: Integration, Cointegration, and the
Error Correction Mechanism.
Kristoffersen, Kim: Sportssponsering. En analyse af
idrætsverdenens handlingsparametre i forbindelse
med dens afsætning af produktet, sportssponsering,
til erhvervslivet.
Larsen, John M.: Ledelsesteori — situationsorienterede
aspekter.
Lassen, Martin Holm: Nyere handelsteori med udgangspunkt
i EF's indre marked.
Lauridsen, Bodil M.: Den latinamerikanske gældskrise
— med et case-study af Mexico.
Laursen, Anette K., Sørensen, Bente A.: Konkurrenceevnens
betydning for dansk industrieksport.
Lindberg, Bente: Koordinering af kapitalbeskatningen
i EF.
Lindgaard, Lars: Et markedsspil med en innovationsmonopolist.
Lotz, Christian K.: Development Banking. International
capital flows, tråde, and efficiency.
Lund, Kim Moesgaard: Nogle demografiske og økonomiske
aspekter af innovationsprocessen i et grønlandsk
fangersamfund. Thule: ca. 1850-1972.
Lund-Sørensen, T: Økonomiske og politiske elementer
i Frankrigs samarbejde med Tyskland.
Madsen, Bent: Vurdering af finanspolitik. Økonomisk
teori og finanseffektmål.
Madsen, Henrik; Det danske detailbankmarked på
vej til det indre marked — set ud fra en historisk og
industriøkonomisk synsvinkel.
Malmqvist, Henrik: Analyse af arbejdsstyrken i Danmark,
specielt med henblik på det demografisk betingede
fremtidsaspekt.
Meyer, Henrik Jacob: Lykkens Tempel? Træk af indkomstfordelingen
i København fra glimrende handel
til fred i Kiel.
Michaelsen, Steen D. M.: Underholdningselektronik i
Danmark - og det indre marked.
Mikkelsen, Jens Tambour: Handelspolitik og imperfekt
konkurrence.
Munck, Henrik, Thornval, Niels H.: Danske produktionsvirksomheders
valutaeksponering — aspekter
af årsag og virkning.
Nellemann, Søren: Capital Flight.
Nicolaisen, Jørn E.: Direkte udenlandske investeringer
og udviklingsstrategier.
Nielsen, Henrik: Aktieudvælgelsesstrategier (stock
picking). Teorier herom samt en undersøgelse baseret
på amerikanske data.
Nielsen, Jesper T: Porteføljemanagement.
Nielsen, Klaus S.: Intra-EF handel i lyset af nyere
udenrigshandelsteori.
Nielsen, Lars: Begrænsning af landbrugets kvælstoftab
ved investeringer i opbevaring og håndtering af
husdyrgødning.
Nielsen, Poul K.: Aspekter ved dannelsen af en Europæisk
Økonomisk og Monetær Union med særligt
Statsvidenskab 61
henblik på de pengepolitiske konsekvenser for Danmark.
Nielsen, Stine B.: Takstpolitikken som element i sektorpolitikken.
Nielsen, Søren B.: Konkurrence og strategi.
Nonnemann, Steen H.: Afgiftsharmoniseringen i EF og
den danske afgiftspolitik.
Nygaard, Peter: Finansielle tjenesteydelser i EF set i
relation til andre organisationers arbejde med at liberalisere
og harmonisere inden for området.
Nyholm, Jens: Teknologi, strukturelle ændringer og
små lande. — En teoretisk forklaring på strukturproblemer
i dansk industri.
Nyvold, Kim Erik: Rådgivning til markedet for virksomhedskontrol.
Olsen, Dan G.: Reklamen i økonomisk teori samt
aspekter af dens forhold til afsætningsøkonomien.
Olsen, Erik Andre: Lagerstyring i Hovedstadsregionens
Naturgas I/S (HNG).
Olsen, Henrik Aksel: Økonomistyring i en finansiel
Koncern.
Olsen, Poul Erik: Måling af afkast og risiko i danske
investeringsforeninger.
Olsson, Charlotte: Samfundsmæssige konsekvenser af
fusioner og overtagelser.
Ottesen, Peter Eik: Pengepolitisk styring under internationalisering
og finansiel liberalisering i Japan
1955-89.
Pade, Christine E.: Prioritering i sundhedsvæsenet
med fokus på økonomiske analyser.
Pedersen, Jens J. K.: Nye finansielle instrumenter, især
med henblik på CAPS, FLOORS og COLLARS.
Pedersen, Michael N.: En vurdering af egenskaber ved
den direkte forbrugsbeskatning sammenlignet med
indkomstbeskatning.
Pedersen, Tina B.: Arbejdsformidlingens funktion på
arbejdsmarkedet.
Pedersen, Ulla P.: De andelsejede forarbejdningsvirksomheder
i Danmark og deres relation til etableringen
af det indre marked i EF.
Petersen, Espen S.: Organisation, information og incitamenter
med speciel reference til u-lande.
Petersen, Marianne: Lighed og effektivitet i sundhedsvæsenet.
Rasmussen, Gitte: EF's regionalpolitik set i lyset af
økonomisk og social samhørighed.
Rasmussen, Michael: Mergers og Acquisitions i Danmark-
Specielt med baggrund i udenlandske erfaringer.
Rasmussen, Poul M.: En model for åbne økonomier
under imperfekt konkurrence.
Schiødt, Camilla: Kursvolatiliteten på aktiemarkedet.
Smidt-Nielsen, Henrik: Strategisk planlægning af Ferrosan
Fine Chemicals.
Strandmark, Claus B.: Horisontale fusioner.
Svebølle, Morten B.: Syntetiske finansielle aktiver og
det internationale finansielle marked.
Svendsen, Kim: Priser og strukturelle faktorers betydning
i udviklingen af landbrugssektoren i Afrika syd
for Sahara.
Teisen, Hans Chr. E.G.: Makroøkonomisk koordination
i EF i den politiske økonomis perspektiv.
Thaning, Jacob E.: Kriterier for udviklingsbistand. -
En beskrivelse og analyse af BNI pr. capita som kriterium
og dets sammenhæng med socialudvikling
og velfærd. Case: Tre landeanalyser.
Thorstensen, Peter: Sikkerheds- og konkurrenceaspekter
i forbindelse med harmonisering af banklovgivningen
i EF, samt mulige udviklingstendenser
for danske pengeinstitutter.
Thrane, Marianne: Organisationskulturens betydning
for forandringsprocesser i den offentlige forvaltning.
Tvede, Mich Palle: Konjunkturcykler i Overlappende
Generations Økonomier.
Tørnkvist, Birgitte: Retfærdighedskriterier og indkomstbegreber
i relation til den danske indkomstbeskatning.
Valentin, Kim: En analyse af konkurrencevilkårene
for finansiering af fast ejendom i det fælles finansielle
marked. - Herunder specielt en vurdering af
dansk realkredits muligheder for at internationalisere
sig.
Publikationer:
Aage, H.: Privatisering og demokratisering i Østeuropa.
Nationaløkonomisk Tidsskrift, vol. 128, nr. 3, s.
279-295, København 1990.
-, Stevens, C., et.al. : PHARE 1991. EEC Aid to Eastern
Europe: The Policy Framework. Report to the
EEC Commission on Programming PHARE. London,
England 1990, 37 s.
-: Sovjetunionens sociologiske tilstand — og sociologiens
tilstand i Sovjetunionen. Dansk Sociologi Vol 1,
no. 2, s. 72-79, København 1990.
—: Bonus Sharing in Soviet Economic Reforms. Economics
of Planning Vol 23, nr. 2, s. 143-158, Dordrecht,
Holland 1990.
-: Demokratijatsija i Sovjetunionen i Købekraft, viljekraft
og stemmekraft. Kontextolitisk Revy 54, s.
7-26, København 1990.
—: Katastrojka? Samfundsøkonomen Nr. 3, s. 19-25,
København 1990.
—, Jacobsen, U.: En bæredygtig forbindelse over Storebælt.
EVA's årsrapport '90, Pengene og livet,
EVA, s. 104-112, København 1990.
-: Økonomi og økologi. EVA's Årsrapport '90: Pengene
og livet, EVA, s. 56-63, København 1990.
—: Sovjetøkonomien 1965-1989. Undervisningsnoter
fra Økonomisk Institut 8, s. 25 s., København 1989.
Andersen, E., Matthiessen, P.C., Ølgaard, A.: Boligmasse
og boligkvalitet - et debatoplæg. København
1990, 122 s.
—: Det private forbrug og de private Investeringer.
62 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Undervisningsnoter fra Økonomisk Institut Nr.
24, s. 48 s., København 1990.
Borglin, A.: Notes on Optimality and Decentralization.
Undervisningsnoter fra Økonomisk Institut
23, s. 71 s., København 1990.
—; Notes on the Interpretation of the Arrow-Debreu
Model over l ime and under Uncertainty, Temporary
Equilibrium Models and Overlapping Generations
Models. Undervisningsnoter fra Økonomisk
Institut 26, s. 60 s., København 1990.
—: Notes on the Theory of Froduction. Undervisningsnoter
fra Økonomisk Institut 18, s. 57 s., København
1990.
Christensen, J.F; Rationalisering og arbejderne -
Dansk Industri i mellemkrigstiden. Froduktion &
Arbejdskraft gennem 200 år, Flemming Mikkelsen
(red.), s. 123-57, København 1990.
Elkjær, J.R.: The Cooperative Banking Group in the
Federal Republic ofGermany: Aspects of Institutional
Change: Comment. Journal of Institutional
and Theoretical Economics Vol. 146, No. 1, s. 208-
210, Tiibingen, Germany 1990.
—: Bromley, Daniel W.: Economic Interests and Institutions.
Book review. Journal of Institutional and
Theoretical Economics Vol. 146, No. 2, s. 364-366,
Tiibingen, Germany 1990.
Estrup, H.: Kapitler of teorihistorien. København
1990, 85 s.
Adam Smith, liberalismens fader. Institutpublikation
1990, 1 s.
Estrup, J.; Kommentar til ikke-offensivt forsvar i den
danske dagspresse. Ikke-offensivt forsvar - en introduktion,
Henning Sørensen (red.), s. 227-30, København
1990.
Fristrup, P., Keiding, H.: A Note on Asymptotical
Strategy Proofness. Economics Letters (North-Holland)
31, s. 307-312, Amsterdam, Holland 1989.
-, Keiding, H.; A Note on Asymptotical Strategy-
Proofness. Economics Letters (North-Holland) 31,
s. 307-12, 1989.
Grodal, B., Hildenbrand, W.: Statistical Engel Curves,
Income Distributions and the "Law of Demand".
Discussion Papers from Institute of Economics.
90-14, s. 12 s., København 1990.
—: Forbrugeren og det Walraske Marked. Undervisningsnoter
fra Økonomisk Institut. 13, s. 31 s., København.
1990.
—: Forbrugsmulighedsområde og præferencerelation.
Undervisningsnoter fra Økonomisk Institut. 15,
37s., København. 1990.
—: Walras Ligevægt. Undervisningsnoter fra Økonomisk
Institut. 17, s. 56s., København. 1990.
Grodal, B.K.: Order-Homomorphisms on Totally
Preordered Function Spaces as Integrals. Discussion
Papers from Institute of Economics 90-21, s. 66-
78, København 1990.
—: Some Further Results on Integral Representations.
Discussion Papers from Institute of Economics 90-
21, s. 78-92, København 1990.
Groth, C., Sørensen, TØ.: Phillipskurven. Undervisningsnoter
fra Økonomisk Institut 22, s. 14 s., København
1990.
Noter til økonomisk Vækst. Undervisningsnoter
fra Økonomisk Institut 14, s. 162 s., København
1990.
—: Noter til videregående makroteori. Bind 2, 2. udg.
Undervisningsnoter fra Økonomisk Institut Nr. 10,
s. 71 s., København 1991.
Gørtz, E.; En disputats om ulighed, incitamenter og
indkomst i sovjetisk økonomi. Nationaløkonomisk
Tidsskrift Bind 128, nr. 2, s. 202-15, København
1990.
—: En note om teamfortolkning i planlægningsteorien.
Undervisningsnoter fra Økonomisk Institut 21,11
s., København 1990.
Henriksen, L; Peasants and the Market. Scandinavian
Economic History Review Vol. XXXVIII,
No:3, s. 19, Lund, Sverige 1990.
Hjorth-Andersen, C.: Censuren ved statsvidenskab.
Gul memoserie. Økonomisk Institut 102, 32 s., København
1990.
—: Offentlig kontrol. Nationaløkonomisk Tidsskrift
Bd. 128, nr. 2, s. 247-56, København 1990.
Jacobsen, H J., Schultz, C.: Undominated Wage Rates
in a Unionized Overlapping Generations Economy.
Discussion Papers from Institute of Economics
90-12, 27 s., København 1990.
—, Schultz, C.; A General Equilibrium Model with
Wage Bargaining. Scandinavian Journal of Economics
92, s. 379-98, Oxford, England 1990.
Johansen, S., Juselius, K.: Some Structural Hypotheses
in a Multivariate Cointegration Analysis of the
Purchasing Power Parity and the Uncovered Interest
Parity for UK. Discussion Papers from Institute
of Economics 90-05, 35 s., København 1990.
-, Juselius, K.: Maximum Likelihood Estimation and
InferenceonCointegration—with Applications to the
Demand for Money. Oxford Bulletin of Economics
and Statistics Vol. 52, no. 2, s. 169-210, Oxford 1990.
Juselius, K.: Long-run Relations in a Well Defmed
Statistical Model for the Data Generating Process.
Cointegration Analysis of the PPP and the UIP Relations.
Discussion Papers from Institute of Economics
90-11, 29 s., København 1990.
Kærgaard, N.: Anmeldelse af Epstein: A History of
Econometrics. History of Political Economy Vol.
22, no. 1, s. 180-182, Durham, USA 1990.
—, Hansen, H., Hansen, L: Simulering af Den Økonomiske
Vækst i Danmark. Symposium i Anvendt
Statistikl990, Redigeret afjannik Godt, s. 151-172,
København 1990.
—: Kvinderne og Det statsvidenskabelige Studium.
Nationaløkonomisk Tidsskrift Bind 128, nr. 3, s.
359-374, København 1990.
Statsvidenskab 63
Lindeneg, K.: Prioriteringsmetoder og deres anvendelsesmuligheder
på miljøområdet. Miljøøkonomi i
Norden 3, s. 4-7, København 1990.
-, Keiding, H.: Garbage - Two essays in environmental
control. Memoserie. Forskergruppen vedr.
det OfT. og Samfundsøkonomien 3, s. 22, København
1990.
Matthiessen, P.C., Andersen, E., Ølgaard, A.: Boligmasse
og boligkvalitet — et debatoplæg. København
1990, 122 s.
Nielsen, P.E.: Skel på finansmarkedet bliver visket ud.
Sparekassen 1, s. 6-12, København 1990.
Hvorfor stiger renten, fordi Tyskland skal genforenes?
Finans/Invest 2, s. 5-7, Århus V. 1990.
De nye skatkammerbeviser. Finans/Invest 4, s. 16-
20, Århus V. 1990.
Dansk pengepolitik siden 1969. Blå memoserie,
Økonomisk Institut nr. 118, 43 s., København
1990.
—: Fungerer pengemarkedet? Finans/Invest 6, s. 5-11,
Århus V. 1990.
Nielsen, S.B.: Macroeconomic Policy and the External
Constraint; the Danish Experience. Discussion
Papers from Institute of Economics 90-15, 46 s.,
København 1990.
Et slag for den nye udenrigshandelsteori. Nationaløkonomisk
Tidsskrift 2, s. 148-59, København
1990.
Persson, K.G.: Landsbygden i stadens spegel - lite
toscansk cliometrik. Vid pass 8000 rutor. Festskrift
till Gunnar Sandin, André, Ingrid, s. 8-68, Lund
1990.
Labour Productivity in Medieval Economy: Tuscany
and the Case of low Countries. Discussion Papers
from Institute of Economics 90-01, 31 s.. Økonomisk
Institut 1990.
Schultz, C., Driffill, J.: Wage Setting and Stabilization
Policy in a Game with Renegotiation. Center for
Economic Research, Discussion Paper 9003, 34 s.,
Tilburg, Holland 1990.
—: The Impossibility of Involuntary Unemployment
in an Overlapping Generations Model with Rational
Expectations. Discussion Papers from Institute
of Economics 89-18, 24 s., København 1989.
Sørensen, P.B.: Optimal Capital Taxation in a Small
Capital-Importing Economy. Public Finance, Tråde
and Development, Vito Tanzi, s. 43-59, Detroit,
USA 1990.
Fremtidens skattesystem. Netop Nu om økonomi
6, s. 10-11, København 1990.
Forslag til 1990'ernes skattereform. Sparekassen 5,
s. 25-28, København 1990.
—: Dansk skattepolitik i 1990'erne. Finansiering af de
offentlige udgifter i Danmark i 1990'erne. Lundbeckfondens
Prisopgave 1989, Peter Birch Sørensen
og Bent Rold Andersen, 195 s., København 1990.
—: De danske regler for beskatning af udenlandsk indkomst:
En studie i kapitaleksportsubsidiering. Blå
Memoserie, Økonomisk Institut 179, 19 s., København
1990.
—: On the Welfare Gains from International Fiscai
Coordination. Discussion Papers from Institute of
Economics 90-04, 22 s., København 1990.
—: Issues in the Theory of International Tax Coordination.
Bank of Finland Discussion Papers 4, 83 s.,
Helsinki, Finland 1990.
Tax Harmonization in the European Community:
Problems and Prospects. Bank of Finland Discussion
Papers 3, 70 s., Helsinki, Finland 1990.
Taxation of Income Consumption and Wages in an
Open Economy. Heidelberg Congress on Taxing
Consumption, Manfred Rose, s. 117-141, Berlin,
Tyskland 1990.
Sørensen, TØ.: Temporary Layoffs and Unemployment
Insurance: A Supply Side Macro Model. Discussion
Papers from Institute of Economics 90-17,
18 s., København 1990.
Tarp, F: Boganmeldelse af "På lempelige vilkår? —
Verdensbanken, IMF og U-landene", udgivet af
FN-forbundet. Den Ny Verden 4, s. 134-139, København
1990.
-: Prices in Mozambican Agriculture. Journal of International
Development Nr 2, s. 172-208, Manchester,
England 1990.
—: Strukturtilpasning og Landbrugspriser i Afrika
Syd for Sahara. U-LANDBRUG 1, s. 5-7, København
1990.
Thygesen, N.: Book Review: Paul Krugman, Exchange-
Rate Instability. Journal of International Economics
(North-Holland) 28, s. 187-90, Amsterdam
1990.
-, Gros, D.: Vers l'union monétaire europeénne:
pourquoi et comment? Observations et Diagnostics
Economiques 33, s. 131-53, Paris 1990.
—, Gros, D.: The Institutional Approach to Monetary
Union in Europe. The Economic Journal Vol. 100,
no. 402, s. 925-35, Oxford - Cambridge, MA 1990.
—: From the European Monetary System to Economic
and Monetary Union — How and Why? Open Economics
Review 1, s. 201-27, The Netherlands 1990.
—: The Benefits and Costs of Currency Unification.
The Completion of the Internal Market, Red.:
Horst Siebert. Udg.: Institut fur Weltwirtschaft an
der Universitåt Kiel, s. 347-75, Tiibingen 1990.
Anders Ølgaard
64 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Statistisk Institut
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Statistisk Institut finder sted inden
for områderne teoretisk statistik og demografi og deres
anvendelser. Instituttet udgiver hvert år en beretning,
der udførligt beskriver de samlede aktiviteter. De videnskabelige
medarbejderes forskningsvirksomhed
kan kort sammenfattes således:
Erling B. Andersen har i 1990 arbejdet med fortsat
videreudvikling af CATANA, et EDB-program til
analyse af kategoriserede data. Første version blev frigivet
den 1. juli og er foreløbig erhvervet af 25 forskere/
institutioner.
Endvidere har han forfattet en artikel om diagnosticering
i kontingenstabeller og været projektansvarlig
for et kortlægningsprojekt omkring samfundsvidenskabelig
idrætsforskning, hvor den konkrete kortlægning
foretages af sociolog Winnie Brandt Madsen.
Endelig har han forberedt et forskningsprojekt om
de sociale aspekter omkring en karriere som professionel
fodboldspiller.
Lisbeth F. la Cour har arbejdet videre med sit projekt
omkring konstruktion og analyse af vægtede monetære
aggregater på danske data. Ud fra et ønske om
en vægtning af pengemængdekomponenterne på basis
afderes likviditetsgrad opstilles Divisia pengemængde
indeks, hvor vægtene er udledt ud fra et mikroøkonomisk
fundament med penge opfattet som et varigt forbrugsgode.
Indsatsen har været koncentreret dels om
selve datakonstruktionsdelen, dels om videreuddannelse
indenfor de discipliner af økonometri og statistik
som ønskes anvendt i analysefasen.
Hans Oluf Hansen har arbejdet med udvikling af
software til analyse, fremskrivning og mikrosimulation
af befolkningsprocesser (bl.a. familiedannelse,
uddannelse og studieaktivitet samt arbejdsmarkedsmobilitet)
og forsørgelsesvirkningerne heraf.
I forbindelse hermed er gennemført detaljerede
analyser af overlevelse og familiedannelse blandt polareskimoiske
generationer født 1830-1972, samt på
basis af World Fertility Survey datasæt for Sri Lanka,
Indonesien, Kenya og Lesotho.
Deltagelse i European Society for Population Economics'
4. årsmøde, Istanbul, 6.-9. juni 1990.
Der er udvist formidlende virksomhed gennem udarbejdelse
af omfattende undervisningsmaterialer.
Niels-Erik Jensen har fortsat arbejdet med kø- og
lagerplanlægningsproblemer.
Nogle typer af driftsøkonomiske planlægningsproblemer
kan have samme grundlæggende struktur. Det
gælder feks. for kø- og lagerplanlægningsproblemer. I
egentlige køproblemer må kunden, der ankommer,
når alle ekspedienter er optaget med kundebetjening,
enten afvises eller indgå i en kø afventende kunder. I
lagerproblemer kan noget helt tilsvarende være tilfældet.
Efterspørgslen efter den pågældende vare må, når
lageret er udsolgt, enten afvises eller i kø afvente genbestilte
varers fremkomst. I begge problemstillinger
kan antal kunder i kø beskrives ved en stokastisk proces.
Hvis en kø- eller lagerproces er en såkaldt regenerationsproces,
kan man ved at betragte et diagram af
mulige overgange for processen bestemme en ligevægtsfordeling
for processen. På grundlag heraf kan
det videre vises, at betjenings- hhv. lagerkapaciteten
kan dimensioneres således, at de forventede samlede
driftsomkostninger minimaliseres.
Det videre arbejde tager sigte på at anvende denne
løsningsmetode overfor specielle kø- og lagerproblemer.
Det drejer sig 1) om køproblemer, hvor flere end
én kunde samtidig betjenes af én ekspedient - »gruppebetjening
«, 2) om køproblemer, hvor servicesystemets
kapacitet afhænger af antal kunder i kø og 3) om
lagerproblemer, hvor kunderne er villige til om nødvendigt
at afvente udestående vareordrers fremkomst.
Nils Kousgaard har fortsat arbejdet med robuste og
resistente metoder til estimation af parametrene i den
lineære regressionsmodel. Udover sammenligninger
af mindste kvadrerede medians metode og M-estimatorer
med mindste kvadraters metode, har arbejdet
bestået i at undersøge i hvilket omfang man på grundlag
af en mindste kvadraters analyse kan udskille
grupper af afvigende eller indflydelsesrige sæt.
Også arbejdet med fremstillingen af et lærebogssystem
for Civiløkonomer er fortsat i samarbejde med
Gorm Gabrielsen (HHK) og Anders Milhøj (OU).
Dette har resulteret i udgivelsen af et studiemateriale
(opgavesamling) og en lærervejledning. For tiden arbejdes
med en case-samling, der, med eksempler fra
erhvervslivet og den offentlige administration, skal illustrere
anvendelsen af statistiske metoder i praksis.
Poul Christian Matthiessen har især arbejdet med
de metode- og estimationsmæssige problemer i forbindelse
med udarbejdelse af fremskrivninger for udlændinge.
Projektet udføres i nært samarbejde med Danmarks
Statistik. De foreløbige resultater blev forelagt
på mødet i Det nordiske Udvalg for Prognoser i Norge
i april måned.
Endvidere har han været General Rapporteur på
Europarådets seminar i september om »Present demographic
trends and life styles in Europe« samt leder
af Europarådets expertkomité vedr. papirløse ægteskaber
i Europa.
Han har endelig skrevet lærebogen »Befolkning og
Samfund« og været institutbestyrer.
Jon Stene har analyseret et større spørgeskemamateriale
fra Kenya med henblik på at udvikle metoder
til indsamling og analyse af statistiske data til vurdering
af den socio-økonomiske betydning af elektrificering
i landdistrikter i udviklingslande. Materialet er
blevet indsamlet i samarbejde med DANIDA, Nordic
Consulting Group og African Centre of Technology
Statsvidenskab 65
Studies. Desuden har han arbejdet videre med modeller
og metoder for analyse af familiedata og deres historiske
udvikling. To foredrag om dette emne er blevet
holdt, henholdsvis i Leeds og Budapest.
Han har endvidere været President for Nordisk Region
af Biometric Society og associate editor for tidsskriftet
»Biometrics«.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7.
Professorer: Dr.phil. Erling B. Andersen, dr.polit.
Poul Christian Matthiessen.
Docent: Dr.philos. Jon Stene.
Lektorer: Cand.mag. Hans Oluf Hansen, cand.polit.
Niels-Erik Jensen, cand.stat. Nils Kousgaard.
Kandidatstipendiat: Cand.polit. Lisbeth Funding la
Cour.
TAP: Antal årsværk: 2/2.
Sekretærer: Mirtha Cereceda, Mette Jahn Haagensen,
Lis Olsen.
Publikationer:
Andersen, E., Matthiessen, P.C., Ølgaard, A.: Boligmasse
og boligkvalitet - et debatoplæg. København
1990, 122 s.
Andersen, E.B., Andersen, S.V.: En menustyret programpakke
til statistisk analyse af kategoriserede
data. Symposium i Anvendt Statistik 1990, Redigeret
afjannik Godt, s. 20, København 1990.
—: Diagnosis in categorical data analysis. Research
Report, Statistisk Institut 103, s. 16, København
1990.
—, Andersen, S.V.: Catana: Users Guide Version 1.0.
Institutpublikation 1990, 108 s.
—: The Statistical Analysis of Categorical Data. Heidelberg
1990, 522 s.
Hansen, H.O.: Survivorship and Family Formation in
the Parishes of Rødovre and Sejrø from the Late
17th Century up the 1801 Census. Scandinavian
Population Studies 9, s. 307-335, Oslo 1900.
—: Some Macro Aspects of Urban Growth and Population
Development in Denmark in the Nineteenth
Century. Urban Population Development in Western
Europe from the Late-Eighteenth to the Early
Twentieth Century, Richard Lawton & Robert
Lee, s. 93-119, Liverpool 1989.
Jensen, N.: Kømodeller med og uden markovegenskab.
USI Årsberetning 1989, Københavns Universitet,
Statistisk Institut, s. 11-28, København
1990.
Kousgaard, N., Gabrielsen, G., Milhøj, A.: Lærervejledning,
Statistik for Civiløkonomer. København
1990, 117 s.
—, Gabrielsen, G., Milhøj, A.: Studiemateriale, Statistik
for Civiløkonomer. København 1990, 355 s.
Matthiessen, PC.: Befolkning og Samfund. København
1990, 94 s.
-: Demografi. Gerontologisk Håndbog, Jørgen Bruun
Pedersen, s. 38-39, København 1990.
-: Befolkningsudviklingen i 1988. Befolkningens Bevægelser
1988 s. 13-17, København 1990.
—: Familiedannelse og opløsning siden 1960. Befolkningens
Bevægelser 1988 s. 18-27, København
1990.
Poul Christian Matthiessen

Antropologi, kultursociologi og sociologi 67
Antropologi, kultursociologi og
sociologi
Institut for Antropologi
Forskningsvirksomhed:
Antropologisk forskning udøves i dag i Danmark og
andre vestlige samfund såvel som i de ikke-vestlige
samfund, der traditionelt har været antropologers arbejdsmark.
Etnografisk feltarbejde, hvor sociale og
kulturelle fænomener opleves på første hånd, er stadigvæk
fagets vigtigste metode. Men studier baseret
på historiske kilder eller på epidemiologiske, demografiske
eller økologiske data er ligeledes en del af antropologiens
forskningsvirksomhed. Tre »strategiske«
problemområder udgør instituttets prioriterede forskningsemner;
medicinsk antropologi, kultur og udvikling,
og etnicitets- og minoritetsstudier. Samfundsbeskrivelser
og bidrag til den regionale etnografi er væsentlige
forskningsaktiviteter ligesom instituttets forskere
arbejder med grundlæggende problemer i fagets
epistemologi, metode og teoretiske udvikling.
1. Feltarbejde og andre empiriske studier i 1990
1.1 Feltundersøgelser i Norden
Helle Ploug Hansen (sygepleje på en onkologisk afdeling
i Danmark); Helle B. Nielsen (alternative behandlingssystemer
i Danmark); Helle Samuelsen
(sundhedsbegrebet i Danmark); Vibeke Steffen (behandling
af alkoholmisbrugere i Danmark); Bo Wagner
Sørensen (social og køns-struktur på Grønland).
1.2 Feltundersøgelser uden for Norden
Jonathan Friedman (Hawaii, Folkerepublikken Congo),
Peter Hervik (Mexico), Christian Kordt Højbjerg
(Guinea); Michael Jacobsen (Papua New Guinea),
Aage Jørgensen (Mexico), Finn Korzen (Tyrkiet),
John Liep (Papua New Guinea), Steven Sampson
(Rumænien), Marc Schade-Poulsen (Algeriet), Birgitte
Refslund Sørensen (Sri Lanka), Susan Reynolds
Whyte (Uganda), Peter Aaby (Guinea Bissau).
1.3 Konsulentvirksomhed i udlandet
Ann-lisbet Arn (Bangladesh), Søren Hvalkof (Peru),
Michael A. Whyte (Lesotho), Susan Reynolds Whyte
(Uganda).
2. Medicinsk antropologi
2.1 Ændringsprocesser og medicinsk pluralisme i
Eastern Highlands, PNG
Lokalebefolkningens viden om, og forklaringsmodeller
for, vedligeholdelse af sundhed og behandling af
sygdom undersøges efter introduktionen af det vestlige
biomedicinske system i et samfund, der traditionelt
ikke har haft professionelle helbredere (Hanne Bang).
2.2 Kommunikation og psykosocial omsorg
Ud fra en analyse af sygeplejen til kræftpatienter og
deres pårørende afdækkes omsorgskulturen på en onkologisk
afdeling. Projektet baseres på den gren indenfor
medicinsk antropologi, der omhandler den kulturelle
skabelse af den kliniske virkelighed; projektet
bygger på data indsamlet gennem længerevarende
deltagerobservation samt etnografiske interviews
(Helle Ploug Hansen).
2.3 Alternative behandlingssystemer i Danmark
Udfra en opfattelse af det danske sundhedssystem som
et pluralistisk system, belyses det zoneterapeutiske,
det biopatiske og det kinesiologiske behandlingssystem
med henblik på deres historiske udvikling, udbredelse
og organisation samt behandlingens sociale
og kulturelle form. Undersøgelsen bygger på litteraturstudier
samt deltagerobservation og interviews
med behandlere og patienter (Helle B. Nielsen).
2.4 Fra sygdom til sundhed - et studie af
sundhedsbegrebet i Danmark
Projektet, der er afsluttet, var udsprunget af en konsulentopgave
for Dansk Sygeplejeråd, der netop havde
startet et sundhedsprojekt i Fakse Kommune (Helle
Samuelsen).
2.5 Behandling af alkoholmisbrugere efter Minnesotamodellen
i Danmark
Der hersker en del tvivl omkring virkningen ved behandling
efter Minnesota-modellen, og der er kun foretaget
ganske få uvildige undersøgelser af dens resultater
— og ingen i Danmark. Det er hensigten, at undersøgelsen
skal kunne bidrage til en mere nuanceret
forståelse af modellens behandlingsideologi og de
menneskelige omkostninger og kvaliteter, der er ved
behandlingen (Vibeke Steffen).
2.6 Lægemidler i udviklingslande
Projektet fokuserer på sociale og kulturelle aspekter af
medikamenter, især vestlige farmaka i u-lande. Under
et kort feltarbejde i det østlige Uganda blev der indsamlet
data om anvendelsen af indsprøjtninger, både
indenfor og udenfor sundhedsfaciliteterne. På basis af
dette samt tidligere indsamlet materiale analyseres de
processer, hvorved vestlig biomedicin bliver til »folkemedicin
« (Susan Reynolds Whyte).
2.7 Longitudinelle studier over årsagerne til høj
bømedødelighed i Guinea-Bissau
Alle fødsler registreres i flere områder i Guinea-Bissau
og der foretages registrering af alle dødsfald. Især un68
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
dersøges konsekvenserne af mæslingeinfektion og effekten
af forskellige former for mæslingevaccination
(Peter Aaby).
2.8 Epidemiologiske, immunologiske og
sociokulturelle studier af retrovirusinfektion i Guinea-
Bis sau
En gruppe følges i hovedstaden m.h.p. at bestemme
risikofaktorerne og de immunologiske konsekvenser af
infektion med HIV-2; de socio-kulturelle forudsætninger
for retrovirus transmission og prævention studeres
(Peter Aaby).
2.9 A rsagerne til og konsekvenserne af akut og kronisk
diarré
En gruppe på 800 børn følges ugentligt m.h.p. forekomsten
af diarré og andre sygdomme. Fæcesprøver
undersøges for patogener (Peter Aaby).
3. Migration, indvandrere, flygtninge
3.1 Returmigration i Mexico
Feltarbejdet blandt Tarasco-indianerne i delstaten
Michoacan, er led i en undersøgelse af forholdet mellem
returmigration og den traditionelle cargueroinstitution.
Indsamling af materiale foregik i landsbyen
Tarecuato over en periode på 14 måneder på basis af
interviews, et survey, deltagerobservation samt studier
i landsbyens sognearkiv (AageJørgensen).
3.2 Migrantfamilier - her og der
Projektet afsluttedes ved et feltarbejde i Tyrkiet i perioden
maj-dec. Gennem deltagerobservation og interviews
— også med migranter, som var hjemme på
ferie — belystes navnlig betydninger af transnationale
sociale netværk for tyrkiske og kurdiske indvandrerfamilier
med lang erfaring (ca. 20 år) fra Danmark
(Finn Korzen).
3.3 Retsantropologi
I 1990 påbegyndtes et projekt om normkonflikter mellem
muslimske indvandrere og danskere. Der fokuseres
på de problemer, som kan opstå p.g.a. forskellige
syn på relationerne mellem kønnene, forskellige holdninger
til børneopdragelse og skolegang (Ake Norborg).
3.4 Indvandrere og erhvervslivet i Danmark
Projektet beskæftiger sig med indvandrere som iværksættere
og butiksejere samt de kulturelle og husholdningsøkonomiske
implikationer af drejningen fra lønarbejde
til selvstændig erhvervsvirksomhed (Stephen
Sampson).
3.5 Er flygtningekultur også flygtningenes kultur?
Et komparativt studie af tamilske flygtninge i Danmark
og England. Der fokuseres på tamilsk etnicitet
og artikulering af kultur i forskellige flygtningesituationer
med dertil hørende politiske og juridiske
komplikationer. Gennem det komparative perspektiv
sigter projektet mod en forståelse af det nationalt
og internationalt omdiskuterede spørgsmål vedrørende
»integration« af, især 3. verdens, flygtninge i
Vesten (Ann-Belinda Steen).
3.6 Crossing Boundaries-Migration as cultural
practice
En empirisk undersøgelse af dominikanske migranter
i New York City og returmigranter i den Dominikanske
Republik, med særlig vægt på modernisering og
ændring i kønsrelationerne (Ninna Nyberg Sørensen).
3.7 Identitetsmæssige konsekvenser af resettlement
Formålet med projektet er at belyse sinhalesiske bønders
selvopfattelse og kulturskabelse inden for et settlement.
Mahaweli settlement afviger som social størrelse
fra andre landsbyer på vigtige punkter som kaste-,
køns-, og alderssammensætning. Derudover er
det i særlig grad præget af vestlig samfunds- og individopfattelse.
Spørgsmålet er, hvilke individuelle og
kollektive identiteter der dannes, og hvordan de i strategisk
praksis kan siges at danne en ny kultur (Birgitte
Refslund Sørensen).
4. Kulturel identitet og personopfattelse
4.1 Nordamerikansk indianske pow-wow-fester og
panindiansk identitet
Pow-wow-aktivitet er accelereret mærkbart i dette århundrede
og den ses som en aktuel faktor i den panindianske
identitet. Specielt overvejes den som en nativistisk
bevægelse (Ulla Ebbe-Pedersen).
4.2 Traditionens betydning for den kulturelle identitet i
det moderne Island
En undersøgelse af forholdet mellem historie og kultur,
og mellem skriftlighed og mundtlighed i den moderne
verden (Kirsten Hastrup).
4.3 Det skjultes iscenesættelse: en undersøgelse af en
socio-kulturel institutions aktuelle rolle og betydning for
et minoritetssamfunds kulturelle identitet i Guinea
Der udføres et feltarbejde i Guinea i perioden 1990-
1991 (Christian Kordt Højbjerg).
4.4 Afro-Karibisk kulturel identitet
Dette studium bygger på arkivforskning og feltarbejde
i Vestindien, Nordamerika og Storbritannien og undersøger,
hvorledes en afro-karibisk befolkning har givet
udtryk for sin kulturelle identitet gennem tiden.
Projektet studerer samspillet mellem de forskellige
vestlige institutioner og traditioner, der er blevet bragt
til Vestindien, og den afro-karibiske kultur, der er blevet
institutionaliseret gennem disse, og den indflydelAntropologi,
kultursociologi og sociologi 69
se dette har haft på vestindisk migration til Nordamerika
og Europa (Karen Fog Olwig).
4.5 Algiersk rai-musik - en national ungdomskultur
uden grænser
Rai-musik beskriver elementer i det algierske samfund,
som normalt er svære at udtrykke i arabisk-islamiske
samfund - og i samfundsanalyser generelt. Et
studium af rai og »rai-forbrugernes« socio-kulturelle
univers menes at kunne formidle et billede af et væsentligt
algiersk kulturprodukt, samt at kunne føre til
en evaluering af de sociale og kulturelle ressourcer hos
den algierske ungdom (Marc Schade-Poulsen).
4.6 Ritualets betydning for definitionen afpersonlig
identitet, og for opfattelsen af kulturel kontinuitet i
afro-brasiliansk religion
Der undersøges en kontinuitet i rituel adfærd, der rækker
fra en vestafrikansk social og kulturel kontekst til
en moderne brasiliansk storbykontekst. Spørgsmålet
om individuelle udtryksformer og selvdefinitioner behandles
inden for en specifik kulturel ramme. Ritualets
struktur og procesuelle forløb analyseres ud fra
antagelsen om, at ritualet er det sted, hvor kulturelle,
sociale og individuelle aspekter forenes (Inger Sjørslev).
4.7 Tre modeller afkønsforhold og social struktur i
Nuuk, Grønland
Projektet, som tager udgangspunkt i egne feltdata fra
et ophold i Nuuk 1988/89, søger at integrere køn, social
ulighed, etnicitet og personopfattelse i en analyse
af den aktuelle grønlandske virkelighed (Bo Wagner
Sørensen).
5. Udvikling o g kultur
5.1 Den lokale magtstruktur i Bangladesh
Projektet er afsluttet i 1990 med publiceringen af rapporten
»The Good Cooperation«. CUF. 1990 (Annlisbet
Arn).
5.2 Udviklingens kultur og det indianske grænseland
Projektet, der er et bidrag til amazonlandets politiske
økologi, koncentrerer sig om generelle og epistemologiske
problemstillinger i forbindelse med debatten om
bæredygtig udvikling og bevarelsen af de tropiske
regnskove, med vægtning af de socio-kulturelle aspekter
(Søren Hvalkof).
5.3 Modernism and Traditionalism: nationbuilding
and neo-cultural response in Papua New Guinea
Mange grupper og bevægelser er i det senere årti skudt
op i landområderne i PNG i takt med den nationale
statslige udbygningsprocess. Projektet søger at analysere
disse bevægelser som en lokal kulturel respons til
statens udvidelse (Michael Jacobsen).
5.4 Tosproget uddannelse og det indfødte begreb om
udvikling hos Pachonal Achéninka af østlig Peru
Der undersøges karakteren af achéninkaindianeres tilpasning
til »development« samt måden hvorpå achéninkaerne
selv har udviklet en strategi for at fremskaffe
en grunduddannelse til deres børn. Studiet er baseret
på feltarbejde i perioden 1985-87 i den centrale del af
peruansk Amazonas (Hanne Veber).
5.5 Samarbejdsprojekt: AIDS oplysning og
rådgivning i Lesotho
Formålet er at opbygge en autonom kvalitativ forskningskapacitet
på AIDS Education Unit i Lesotho
gennem en række fælles aktiviteter. AEUs forskningsansvarlige
var tilknyttet instituttet i efteråret.
Projektet, der gennemføres via en arbejdsgruppe af
studerende og lærere, støttes af Danida og ledes af
(Michael Whyte).
6. Socio-kulturelle forhold
6.1 Statsmagt og stammesamfund i Østafghanistan
Projektets formål er en historisk antropologisk analyse
af kulturel og organisatorisk variation i tid og rum.
Kontinuitet og variation beskrives som et resultat af
samspillet mellem det tribale system og dets dynamik,
og den større kontekst som defineres af staten, markedet
og tilhørsforholdet til islam (Asger Christensen).
6.2 Canar-regionen i Ecuador
Det fortløbende projekt beskæftiger sig med indianernes
opfattelse og afgrænsning af det geografiske rum,
sådan som det begrebsliggøres gennem kunstvandingssystemet.
Der syntes at være tale om en bevidst
replikation af naturen i det socio-kulturelle regi (Niels
Fock).
6.3 Modernitets antropologi
Projektet omhandler feltarbejde på Hawaii og i Kongo
Republikken med speciel vægt på de forskellige former
moderniteten har antaget og de systematisk betingede
forhold mellem dem. Disse undersøgelser udgør en del
af et større komparativt studie hvori der indgår materiale
fra Europa, Østasien og Melanesien (Jonathan
Friedman).
6.4 »Den nordiske Verden« som et særligt kulturelt rum
Projektet er et bidrag til Nordens historiske antropologi
(Kirsten Hastrup).
6.5 Forholdet mellem virkelighed og videnskab
En undersøgelse af antropologiens erkendelsesteoretiske
potentiale (Kirsten Hastrup).
6.6 Udveksling og social reproduktion
Projektet bygger på feltarbejde på Rossel Island, Papua
New Guinea 1971-73, 1980 og 1989-90. Det ved70
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
rører social reproduktion, sociale hierarkier og kulturelle
betydningsstrukturer med fokus på gaveudveksling.
Arbejdet på en monografi om Rossels udvekslingssystem
er fortsat (John Liep).
6.7 Ernæringens socio-kulturelle rammer
I 1989-90 udførtes 2 måneders feltarbejde med fokus
på det kulturelt forståede stofskifte, hvori mad indgår.
Et materiale, der især angår fødetabuer, blev indsamlet
(John Liep).
6.8 Revolutionære forandringer i Østeuropa
Projektet sigter mod at give en antropologisk forståelse
af de transformationer, der fandt sted i Østeuropa i
1989-1990. Af særlig interesse har været følgende emner:
Etniske og nationale problemer, nye sociale
hierarkier, nye identiteter (»Centraleuropa«), de intellektuelles
kollaboration og omskrivning af historien
(Steven Sampson).
6.9 Sammenbrud og genskabelse i A frika
Projektet udspringer fra arbejdet i det sydøstlige
Uganda; målet er at nå til en bedre forståelse for især
de kulturelle dimensioner af den genskabelsesprocess,
der sker i skyggen af statssammenbrud flere steder i
Afrika (Michael Whyte).
7. Sprog, musik og expressiv kultur
7.1 Museumsvidenskab og ekspressiv kultur
I forbindelse med en seminarrække om oplevelsen af
ting på museum undersøges rammens betydning i udstillinger
(Niels Fock).
7.2 Forholdet mellem teater og videnskab
(Kirsten Hastrup).
7.3 Metonymiske og mategoriske aspekter i forholdet
mellem sprog og kultur i Yucatec Maya kulturen
Med udgangspunktet i det tosprogede kommunikationssystem
i landsbyen Oxkutzcab i Yucatan behandles
emnefelter som den sociale kategorisering af
mayaer og ikke-mayaer, sociale, sproglige og kulturelle
brud, sprog og identitet samt kulturen som tradition
(Peter Hervik).
7.4 Lyrens musik og kulturhistorie
1 løbet af 1990 er der blevet indsamlet og bearbejdet
materiale om egyptiske lyrer fra det 2. og 1. årtusinde
f.Kr. Forholdet mellem anatolske og syriske lyrer fra
det 1. årtusinde f.Kr. og deres relation til tidligere syriske
og mesopotamiske lyretyper er blevet diskuteret
(Åke Norborg).
7.5 Lunyole-English ordbog
Ordbogen laves på banyole-folks opfordring som et
praktisk udviklingsredskab. Men projektet er samtidig
en undersøgelse af et skriftsprogs tilblivelse. 3. udgave
er blevet revideret i Uganda og er under EDBbehandling
i Danmark (Michael Whyte).
Anden virksomhed:
Niels Fock er medlem af Det samfundsvidenskabelige
Fakultetsråd (orlov fra 7.90). Kirsten Hastrup er sekretær
for The European Association of Social Anthropologists.
Ake Norborg er studienævnsformand
ved IA. Karen Fog Olwig er medlem af bestyrelsen af
Det samfundsvidenskabelige Center for Kvindeforskning
samt Dansk etnografisk Forening. Marc Schade-
Poulsen er medlem af Antropologforeningens bestyrelse.
Ninna Nyberg Sørensen er medlem af bestyrelsen
for Center for alternativ Samfundsanalyse. Michael
A. Whyte er medlem af Det samfundsvidenskabelig
Fakultetsråd (fra 8.90) og centerråd ved Center
for Afrikastudier. Susan Reynolds Whyte er næstformand
ved Rådet for Udlandsforskning, medlem af
Statens humanistiske Forskningsråd, forretningsudvalget
ved Rusmiddelsforsknings Initiativ og Kræftens
Bekæmpelses psykosociale udvalg; hun er bestyrelsesmedlem
ved Center for Udviklingsforskning og
Århus Universitets Center for Kulturforskning. Peter
Aaby er medlem af Steering Committee on Economic
and Social Research ved WHOs Tropical Disease Research
Programme og lUSSPs Committee for Anthropological
Demography.
Udgiver- og redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver en skriftrække, hvor bl.a. magisterafhandlinger
gøres tilgængelige for en bredere kreds af
læsere. Desuden giver instituttet hus til redaktionen af
fire antropologiske tidsskrifter (Vildspor, Tidskrift for
Antropologi, Jordens Folk og FOLK). Inger Sjørslev,
Bo Wagner Sørensen og Hanne Veber er medlemmer
af redaktionen for Tidskriftet for Antropologi. Asger
Christensen er med i Jordens Folks redaktion og Kirsten
Hastrup og Susan Reynolds Whyte er medredaktører
i FOLK.
Desuden er Jonathan Friedman medredaktør af
Critique af Anthropology, Dialectical Anthropology,
Theory, Culture and Society, Current Anthropology,
samt Culture and History. Ninna Nyberg Sørensen er
med i redaktionsgruppen ved Dansk Sociologi og var
redaktør af »Sociolognyt« indtil 6.90. Susan Reynolds
Whyte er redaktionsmedlem i Medical Anthropology
Quarterly og Health Transition Review.
Gæsteforelæsninger samt deltagelse i konferencer,
seminar o.lign.:
Ann-lisbet Arn: European Association of Social Anthropology
Annual Conference (Portugal). Asger
Christiansen: Arkivstudier og seminar ved Indian Office
Library (London). Jonathan Friedman: Medarrangør
af Conference on Commodities and Cultural
Strategies (Copenhagen); foredrag ved: American
Antropologi, kultursociologi og sociologi 71
Anthropological Association Annual Meeting,
Australian National University, Monash University
(Melbourne), University of Pennsylvania. Helle
Ploug Hansen: Nordisk Cancer Union Symposium
(København) og 6th International Cancer Nursing
Conference (Amsterdam). Kirsten Hastrup: Medarrangør
af EASA Conference (Portugal); foredrag ved
ASA Conference om 'The future af social anthropology'
(Edinburgh), International School af Theatre Anthropology
(Bologna), RAI conference on 'Film as
ethnography' (Manchester), Seminar om nordatlantisk
kulturforskning (Thorshavn). Peter Hervik: Seminar
ved Centro de Investigaciones y Estudios Superiores
en Antropologia Social Tlapan (Mexico City);
gæsteforelæsning ved Instituto Nacional de Antropologia
e Historica (Yucatan). Søren Hvalkof: 16. Congress
of Nordic Anthropologists (Reykjavik). Aage
Jørgensen: Forelæsninger ved El Colegio de Michoacan
(Zamora, Mexico). John Liep: Medarrangør og
deltager i en workshop om udveksling i det austronesiske
område under et ophold ved Australian National
University. Ake Norborg: Studierejse til Agyptisches
Museum (Berlin). Karen Fog Olwig: 22. Caribbean
Historians Conference (Trinidad); gæsteforelæsninger
ved Center for Minoritetsstudier (KU), Højskoleforeningen,
UNESCO kursus, Socialantropologiska
Institutionen (Stockholm). Steven Sampson: Conference
on Anthropology of Politics in Post Communist
Societies (Warsaw), 4. World Congress of Soviet and
East European Studies (Harrogate, UK); gæsteforelæsninger
ved Dansk Flygtningshjælp (Ålborg), Institut
for Statskundskab (AaU), Iværksætterkurser (Arbejdsmarkets
Uddannelse og Undervisningsministeriet),
Dansk politologisk Selskab, Danmarks Lærerhøjskole.
Inger Sjørslev: EASA Annual Conference
(Portugal); gæsteforelæsninger ved Etnografisk Afdeling
(Moesgaard, AaU), Sociologiska Institutionen
(Lund), Religionslærerforeningen, Dansk Etnografisk
Forenings Årsmøde. Ninna Nyberg Sørensen: 16.
Congress of Nordic Anthropologists (Reykjavik), plenum
forelæsning ved Nordisk Symposium om Køn og
Socialforandring (Oslo). Birgitte Refslund Sørensen:
Modern South Asian Studies Conference (Amsterdam);
seminarer ved Institute of Sociology and International
Centre for Ethnic Studies (Columbo). Bo
Wagner Sørensen: Foredrag ved SAMKVIND. Hanne
Veber: 16. Congress of Nordic Anthropologists
(Reykjavik); forelæsning ved forskerkursus 'Institutions,
Culture and Change at Local Community Level'
(Sandbjerg Slot). Michael A. Whyte: African Studies
Annual Meeting (Baltimore); foredrag ved Dansk
Ingeniørforenings U-landsfaggruppe, forskerkursus
'Kvalitative forskningsmetoder' (AaU), temadag
'80'ernes Antropologi' (Moesgaard, AaU). Susan
Reynolds Whyte: African Studies Annual Meeting
(Baltimore), WHO Workshop on Injection practices
(Geneva), World Bank Seminar on Economic and Policy
Choices ind Pharmaceuticals in Developing
Countries (Copenhagen); foredrag ved forskerkurser
'Kvalitative metoder' (KU) og 'Qualitative Methods
ind Medical Research' (Uppsala) og ved Harvard
University. Peter Aaby: Arrangør af IUSSP Conference
on Anthropological Studies Relevant to the Sexual
Transmission of HIV (Sønderborg); gæsteforelæsninger
i Bissau, Australien, Liverpool, Indien, London.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 33.
Professor: Kirsten Hastrup.
Lektorer: Ann-lisbet Arn (vikar), Niels Fock, Jonathan
Friedman, John Liep, Åke Norborg, Steven
Sampson (vikar), Michael Whyte, Susan Whyte, Peter
Aaby.
Rekrut: Karen Fog Olwig.
Seniorstipendiat: Inger Sjørslev.
Kandidatstipendiater: Peter Hervik, Søren Hvalkof,
Ann-Belinda Steen.
Introduktionsstipendiater: Hanne Bang, Ulla Ebbe-
Petersen, Helle Samuelsen, Lisanne Wilken.
Forskningsstipendiater med tilknytning til instituttet i
1990: Asger Christensen (SHF/SSF), Michael Jacobsen
(SHF), Finn Korzen (SHF/SSF), Helle B. Nielsen
(SSF/SHF/SSVF), Helle Ploug Hansen (Kræftens
Bekæmpelse/SSVF), Marc Schade-Poulsen (SHF),
Vibeke Steffen (Rusmiddelforskningsinitiativ), Birgitte
Refslund Sørensen (RUF), Ninna Nyberg Sørensen
(SSF), Bo Wagner Sørensen (SSF), Hanne Veber
(RUF).
Undervisningsassistenter: Hanne Bang, Ole Bruun,
Steen Bergendorff, Birthe Lundetoft Clausen, Ulla
Ebbe-Petersen, Bente Hansen, Gitte Johansen, Ilse
Kirk Nielsen, Dorte Ulrik Petersen, Kirsten Rønne,
Tina Tjørnhøj-Tomsen, Lisanne Wilken.
TAP: Antal årsværk: 3.
Assistenter: Annelise Larsen, Ketty Wendelboe.
Bibliotekar: Bente Schlamowitz.
Studentermedhjælp: (studienævnssekretær og studievejleder)
Mette Kålund Jørgensen; (bibliotek)
Ann Benwell, Nina Johnsen, Anne Mette Svendsen;
(kontor/edb) Bente Wolff.
Ph.D.a/handlinger:
Afhandlingens opbevaringssted angivet i parentes efter
titlen.
Bruun, Ole: Business and Bureaucracy In a Chengdu
Street: the Ethnography of Individual Business
Households in Contemporary China (Biblioteket
på Inst. for Antropologi).
Pærregaard, Karsten: Økonomisk og rituel udveksling
i Åndes. Et studie af Tapay i det sydlige Peru
(Biblioteket på Inst. for Antropologi).
Sørensen, Anne: Gender Dynamics in Contract Far72
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
ming: Women's Role in Smallholder Tea Production
in Kericho District, Kenya (Biblioteket på
Inst. Antropologi).
Specialer:
Andersen, Hanne Elisabet; »Mor og Søn«. Kontinuitet
og transformation af de japanske kønsroller.
Bæhr, Ivan; Social konflikt og politisk kultur i et brasiliansk
plantagesamfund — case-studie af plantagearbejdernes
faglige mobilisering og kamp for faglige
rettigheder i Pernambuco.
Christiansen, Ing.-Britt J.: De »uforståelige« ungdomsselvmord
i Grønland. En kulturel analyse.
Henriques, Peter Fini; Hvad er cargo - Millenarisme i
Madang District, New Guinea.
Holm, Anders Erik Holstein; Om at være midt imellem
— stedet mellem det lokale og globale. Et studie
af nogle asiatiske bønders situation under den koloniale
periode i Indonesien.
Holmegaard, Henrik; The Anatomy of Fault.
Johnsen, Nina; Pastorale profeter? en undersøgelse af
profetbegrebet og dets anvendelighed i forbindelse
med massai og nandi laiboner i Østafrika.
Skylv, Grethe Krogh; Meningen med BUDO.
Sørensen, Anne Dorthe Nyland; Paradis i himlen og
påjorden.
Thaulow, Elvin Esben; Kontinuitet og forandring i
karriereveje til indflydelse, magt og prestige i taraskiske
landsbysamfund i Mexico.
Publikationer:
Aaby, P, Bukh, J., Kronborg, D., Lisse, I.M., Silva,
M.C.d.; Delayed excess mortality after exposure to
measles during the first six months of life. American
Journal of Epidemiology Vol. 132, No. 2, s. 211-
219,1990.
—, Mølbak, K., Højlyng, N., Ingholt, L., Silva, A.,
Jepsen, S.; An epidemicoutbreakofcryptosporidiosis.
A prospective communitystudy from Guinea-
Bissau. J. Pediatr Infect Dis. 1990;9, s. 566-570,
Houston, Texas 1990.
—, Lisse, I., Poulsen, A., Kvinesdal, B., Mølbak, K.,
Dias, F, Knudsen, K.; Immunodeficiency in HIV-
2 infection. A communitystudy from Guinea-Bissau.
AIDS 1990;4, s. 1263-1266, 1990.
-, Seim, E., Knudsen, K., Bukh, B., Lisse, L, Silva,
M.d.; Increased post-perinatal mortality among
children of mothers exposed to measles during
pregnancy. American Journal of Epidemiology
1990;132, s. 531-539, U.S.A. 1990.
—, Lisse, L, Whittle, H., Normark, M., Gyhrs, A., Ryder,
L.; Labelling ofT-cell subsets under field conditions
in tropical countries. Adaptation of the immuno-
alkaline phospatase staining method for blood-
smears. J Immunol Method 1990;129, s. 49-53,
London 1990.
—, Knudsen, K., Jensen, L, Thaarup,J., Poulsen, A.,
Sodemann, M., Silva, M.d., Whittle, H.; Measles
incidence, vaccine eflicacy and mortality in two urban
African areas with high vaccination coverage.
Journal of Infectionous Disease 1990;162, s. 1043-
1048, Chicago 1990.
-, Garenne, M.; Pattern of exposure and measles
mortality in Senegal. J. Inf. Dis 1990;161, s. 1088-
1094, Houston, Texas 1990.
-, Leeuwenburg, ].; Patterns of transmission and severity
of measels infection. A reanalysis of data from
the Machakos area, Kenya. Journal of Infect. Disease
1990; 161, s. 171-174, Chicago 1990.
—, Kronborg, D.; Piecewise comparison of survival
functions in hazard regression models with nonproportional
hazards. Biometrics. 1990;46, s. 375-
380, Washington D.C., USA 1990.
-, Poulsen, A., Kvinesdal, B., Molbak, K., Frederiksen,
K., Dias, F, Lauritzen, E.; Prevalence of and
mortality from Human Immunodeficiency Virus
Type 2 in Bissau, West Africa. Lancet 1989;1, s.
827-831, London 1989.
—; La promiscuité, un facteur determinant de la mortalité
par rougeole. Mortalité et Societé en Afrique,
G. Pison, E. van de Walle, M. Sala-Diakander, s.
295-324, Paris 1900.
-, Mølbak, K.; Siblings ofopposite sex as a risk factor
for child mortality. Br. Med. Journal 1990;301, s.
143-145, London 1990.
-; Tuhkarokko ( Severe measles and its Control in developing
countries; Dogmas and new perspectives).
Kehitysmaiden terveys ja sairaus (Health and disease
in developing countries), Lankinen KS, KarvonenJT,
Måkelå PH, Peltola H. Peltomaa M (eds),
s. 441-454, Finland 1988.
Arn, A.; Retssagen i Durgapur. Jordens Folk 1989;4,
s. 32-36, København 1989.
—; Penge er for mænd. Samkvind, skriftserie 3-4, s. 10,
Københavns Universitet 1990.
Christensen, A.; Afghanistan; The changing context
of inter-ethnic relations. IWGIA Yearbook 1989,
IWGIA, s. 128-133, København 1990.
—; Kvinder, hus og jord. Udvikling 1990;4, s. 30-32,
København 1990.
-; Opbygningen af DACAAR'S Rehabiliteringsprogram.
Afghanistan - Genopbygning i et minefelt.
Sørensen, T; Dansk Flygtningehjælp 1990, s. 16,
København 1990.
-; Udviklingsbegrebet -Vestens oprindelses- og identitetsmyte.
lordens Folk 1989;4, s. 3-9, København
1989.
—; Uregerlige Afghanistan, cikaden - Tredie Verdens
Magasin 1990;22, s. 41-43, Århus 1990.
Friedman, J.; Being in the world; Localisation and
globalisation. Global Cultures, M. Featherstone
(ed), s. 311-328, London 1990.
-; The Consumption of modernity. Culture & History
1989;4, s. 117-130, København 1989.
Antropologi, kultursociologi og sociologi 73
Culture Identity and World Process. Domination
and Resistence, M. Rowlands (ed), s. 51-69, London
1989.
Culture, Identity and World Process. Review
1989:12:1, s. 51-69, New York 1989.
—, Lash, S.: Modernity and Identity. London 1990, 1-
406 s.
—; Narcissism and the Roots of Postmodernity. Modernity
and Identity, Lash & Friedman, s. 31, Oxford
1990.
-: The political Economy of elegance: An African cult
of beauty. Culture & History 1990:7, s. 101-125,
København 1990.
Hansen, H.P.: Etnografisk feltarbejde på en onkologisk
afdeling. Sygeplejerskernes samarbejde,SSN
1990:10:4, s. 7, Danmark 1990.
Harbsmeier, M.: Utopieforschung. Eine Rezension
von Jiirgen Vosskamp (Hrsg.),. Utopieforschung
vol. 1-3, nr 43, nr 2, s. 187-192, Tyskland 1989.
Hastrup, K., Elsass, P: Anthropological Advocacy: A
contradiction in terms? Current Anthropology
1990:ll:3,s. 301-312, Chicago 1990.
—: The Anthropological Vision: Comments to Niels
Einarsson. Antropologiska Studier 1990:46/47, s.
78-84, Stockholm 1990.
-: Antropologiske studier af egen kultur. Antropress
1990, s. 1-12, Oslo 1990.
—: The Ethnographic Present. A Reinvention. Cultural
Anthropology. 1990:5:1, s. 45-61, Washington
1990.
-: Iceland: Sorcerers and Paganism. Early Modern
European Witchcraft. Centres and Peripheries., B.
Ankarloo & G. Henningsen (red.), s. 383-402, Oxford
1990.
—: Island of Anthropology. Studies in Islandic Past
and Present. Odense 1990, 339 s.
-: Nature and Policy in Iceland 1400-1800. An Anthropological
Analysis of History and Mentality.
Oxford 1990, 367 s.
—: Sandheden i den historiske antropologi. Den Jyske
Historiker 1990:50, s. 81-94, Århus 1990.
-, Fink, H.: Tanken om enhed i videnskaberne. Arhus
1990, 215 s.
—: Udvikling eller historie? Antropologiens bidrag til
en ny Verden. Den Ny Verden 1990:23, s. 36-54,
København 1990.
—: Videnskabens magi. En antropologisk diskussion
af årsag og virkning i verden. Tanken om enhed i
videnskaberne, H. Fink & K. Hastrup (red), s. 191-
214, Århus 1990.
—: Videnskabens Verden. Tre parabler over subjekt/
objekt-forholdet. Stofskifte, Tidsskrift for Antropologi
1990:20, s. 35-54, København 1990.
-: Worlds Apart. Comprehending each other across
time and space. Acta Borealia 1990:7, s. 14-24, Oslo
1990.
Korzen, F: Hjemlandets placering i analysen af anatolske
indvandreres tilpasning i Danmark. Muslimsk
indvandrerkultur i Danmark, S. Dindler & A.
Olesen (red.) Statens Humanistiske Forskningsråd,
s. 55-81, Århus 1989.
Kronborg, D., Hansen, B., Aaby, P: Variance component
analysis of the incubation period for measles
in the epidemic in Greenland 1951. University of
Copenhagen 1990, 20 s.
Liep, J.: Fra kulturhistorie til kultur og historie.
Dansk antropologis forvandling. Stofskifte. Tidsskrift
for antropologi 20, s. 97-116, København
1990.
-: The day of reckoning on Rossel Island. Death rituals
and life in the societies of the Kula ring., s. 230-
253, DeKalb 1989.
—: Gift exchange and the construction of identity.
Culture and history in the Pacific Transactions of
the Finnish anthropological society Nr. 27, Siikala,
J., ed., s. 164-183, Helsinki 1990.
—: Det transcendentale pulver. Rituel brug af Johnsons
babypudder i Melanesien. Tidsskriftet antropologi
21/22, s. 173-177, København 1990.
Olwig, K.F.: Cultural Identity and Material culture:
Afro-Caribbean pottery. Folk 1990:32, s. 5-22, København
1990.
-: The Struccle for Respectability: The Methodism
and Afro-Carribean Culture on 19th Century Nevis.
Nieuwe West-Indische Gids 1990:64:3/4, s. 93-
114, Utrect, Holland 1990.
Olwig, K.R., Olwig, K.F: Indvandreren er en udvandrer-
Kulturel identitet blandt danske og
vestindiske børn. To kulturer i klasseværelset. Københavnerstudier
i tosprogethed bind 9, J. Noeman
Jørgensen og Anne Holmen (red), s. 87-114, Danmarks
Lærerhøjskole 1990.
Sjørslev, LG.: At have to virkeligheder. Omverden s.
20-24, København 1990.
—: At standse ved tingen. Fetishen som ting og begreb.
Tidsskriftet Antropologi 21-22, s. 18-25, København
1990.
Steen, A., Bugge, H.: Dansk Mission i Sydindien. København
1989, 95 s.
—: Mission, kultur og identitet: Mødet mellem Arcot
Missionen og Malayali-folket i Sydindien. Dansk
Mission i Sydindien, Henriette Bugge & Ann-Belinda
Steen, s. 52-81, København 1989.
Sørensen, B.W.: Folk Models of Wife-Beating in Nuuk,
Greenland. Folk 1990:32, s. 93-115, København
1990.
Veber, H.: Ashéninka Cushmaaén. Påklædning og
Tegn. Tidsskriftet Antropologi 1990:21-22, s. 141-
150, København 1990.
Whyte, M.A.: "We have no cash crops anymore"
Agriculture as a cultural system in Uganda, 1969-
1987. The Creative Communion, Anita Jacobson-
Widding & Walter van Beek, s. 307-322, Uppsala
1990.
74 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
—: The Process of Survival in southeastern Uganda.
Adaptive Strategies in African Arid Lands, Mette
Bovin, Leif Manger, s. 121-147, Uppsala 1990.
Whyte, S.R.: En afrikansk sandsiger. Ritual og Rationalitet
i Videnskabers Udvikling, Arne jakobsen og
Stig Andur Pedersen (red), s. 25-36, København
1989.
—; Problems in Cross-Cultural Research on Disability.
Disability in a Cross-Cultural Perspektive Working
Paper no. 4/1990, FrankJ. Bruun & Benedicte
Ingstad (eds.), s. 197-207, Oslo 1990.
Uncertain Persons in Nyole Divination. Journal of
Religion in Africa 1990:2:1, s. 41-62, Leiden 1990.
—: The widow's dream: Sex and death in Western Kenya.
Personhood and Agency; The experience of
self and other in African cultures, Michael Jacson
and Ivan Karp (eds.), s. 95-114, Uppsala 1990.
Michael A. Whyte
Institut for Kultursociologi
Historie:
Institut for Kultursociologi er forholdsvis nyetableret.
Den første studieordning for magisterkonferens i Kultursociologi
blev udarbejdet og vedtaget i 1965, og et
selvstændigt Institut for Kultursociologi blev oprettet
i 1967. Instituttet påbegyndte i 1988 afviklingen af uddannelsen
i overensstemmelse med Direktoratet for de
videregående Uddannelsers intentioner om at oprette
en ny sociologiuddannelse ved Københavns Universitet.
Instituttet har derfor ikke optaget nye studerende
siden 1987. Instituttet har i samarbejde med fakultetet
udarbejdet planer for anvendelse af de ved fagets henhørende
forsknings- og undervisningsårsværk.
Fo rskn ingsvi rksom hed:
Kultursociologien er defineret som en integreret videnskab
om mennesket, samfundet og kulturen. Kultursociologien
beskæftiger sig med sociale systemer og
strukturer, og gennem givne kultur- og tydningsmønstre,
samt med de handlinger dette afføder.
Instituttets forskning har det sidste par år været
centreret omkring en række mere velafgrænsede emnekredse.
Det drejer sig om følgende:
1. Kultur og hverdagsliv
Under dette tema arbejdes der med en række forskellige
emner, hvor kultur- og hverdagslivsbegreberne udgør
en central forståelsesramme.
1.1 Hverdagslivsteori
1.1.1 Hverdagsliv og følelser
En teoretisk analyse af forholdet mellem hverdagslivsbetingelser,
måder at skabe hverdagsliv på og forskellige
følelser i hverdagslivet (glæde, skam, angst, apati
m.v.). Det empiriske grundlag for ovennævnte analyse
er en interviewundersøgelse af ufaglærte kvinder i forskellige
livsfaser (Charlotte Bloch).
1.1.2 Kvinder i hverdagslivet
Formålet med dette grundforskningsprojekt er at udvikle
teoretiske begreber og metoder, der kan beskrive
kvinder som aktører i hverdagsliv og samfund. Med
udgangspunkt i et eksisterende empirisk materiale om
unge arbejdsløse kvinders hverdagsliv focuseres på de
upåagtede aktiviteter og de måder, hvorpå disse medvirker
til at genskabe og forandre de lokale og strukturelle
forhold, som på sin side udgør aktiviteternes betingelser
(Birthe Bech-Jørgensen).
/. 2 Kultur og det moderne samfund
1.2.1 Moderne Verden, moderne Danmark
Æstetisering, selv-bekymring, livs-skaben, seksualisering
og kønsspil. I moderne samfund tilbringer mennesker
en stor del af deres fritid i sociale rum, som man
ikke kendte i andre og tidligere kulturer. Projektet har
til formål at undersøge de former for socialt liv, der
udspiller sig i disse nye rum, de livsbetingelser der
danner baggrund herfor, og de konsekvenser der følger
heraf, for individernes livsopfattelse og samfundets
indretning (Henning Bech).
1.2.2 Fountain House - et anderledes socialt og
kulturelt Rum
Der er tale om forskning og evaluering knyttet til et
socialpsykiatrisk rehabiliteringsprojekt delvis financieret
af EF's Sociale Fond. Foreløbige resultater er
publiceret i tidskriftet Social Kritik nr. 10/1990. Projektet
udføres i samarbejde med adjunkt Christian
Horst, Danmarks Lærerhøjskole (Allan Madsen).
1.3 Kultur og Idræt
1.3.1 Kulturpolitik og sportspolitik i DDR og
Sovjetunionen
Projektet følger de sportspolitiske konsekvenser af opløsningen
af DDR-staten og den statslige forening
med den Vesttyske Forbundsrepublik. Projektet kortlægger
ligeledes omstruktureringspolitikken i Sovjetunionen
og dens konsekvenser for elite- og breddesport,
samt følgerne af ønsket om politisk og kulturel
autonomi i forskellige republikker (De Baltiske Republikker
og Georgien) (Søren Damkjær).
Antropologi, kultursociologi og sociologi 75
1.3.2 Sportsfilosofi og sportssociologi
Projektet har til formål at foretage en teoretisk afklaring
af kropskultur, sport og idræt på baggrund af en
kulturteori om kropslig handling, kropslig repræsentation
og kropslige semiotikker (Søren Damkjær).
1.3.3 Motion i lokalsamfundet
Projektet er en evaluering af etablering af en idrætslegeplads
for børn og voksne i tilknytning til projektet
»Østerbro bevæger sig«. Projektet skal inspirere til videreudvikling
af idrætslegepladser specielt og nye motionsaktiviteter
og sundhedspædagogiske foranstaltninger
generelt (Charlotte Bloch).
1.4 Kulturanalyse
1.4.1 Kultur og regionaludvikling i Norden
Hvad betyder kulturen socialt, økonomisk, kulturelt
for den enkelte i hverdagen og for regioners og lokalsamfunds
udviklingsmuligheder (Peter Duelund).
1.4.2 Danmark i det internationale kultursamarbejde
med hovedvægt på samarbejde i EF
Forskningsprojektet skal belyse i hvilken retning de
kulturpolitiske initiativer i EF og andre EF-lande bevæger
sig sammenholdt med de mål og midler, der er
lagt til grund for dansk kulturpolitik (Peter Duelund).
1.4.3 Take me out to the Ball Game!
Ovenstående er navnet på en essay-samling om amerikanske
kulturstudier. Baseball er kendetegnende for
U.S.A.'s kultur og samfund. Essayene handler blandt
andet om pragmatismens rødder i italiensk og skandinavisk
kulturproduktion (Jonathan Schwartz).
1.5 Arbejdspladskultur
1.5.1 Arbejdspladskultur og kønnets betydning
Dette forskningsprojekt er en videreførelse af en undersøgelse,
offentliggjort i 1990; Vil kvinder lede?, af
barriererne for at kvinder far ledende positioner i arbejdslivet.
Undersøgelsen udvides til at omfatte mænd
og focuserer på mændenes opfattelser af arbejdspladskultur,
karrierervilkår og -ønsker. Projektets teoretiske
dimension reflekterer de nye betydninger af køn i
den postmodernistiske og dekonstruktivistiske diskussion
(Lis Højgaard).
1.5.2 Sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv
Projektet skal belyse de muligheder arbejdslivet giver
h.h.v. kvinder og mænd for at varetage familieforpligtigelser,
f.eks. adgang til barselsorlov, pasning af syge
børn og ældre, deltid. Det er hensigten at belyse de
formelle regler, såvel som de uformelle normer, værdier
og betydninger, som kommer til udtryk i de daglige
rutiner på en arbejdsplads, og som har betydning
for de to køns handlemuligheder (Lis Højgaard).
2. Migrations- og etnicitetsstudier
2.1 Indvandrerstudier
2.1.1 Den købte brud og den solgte brud
Strategier for indgåelse af ægteskab mellem tyrker i
København og Konya. Projektet tager sigte på en analyse
af det mønster for ægteskabsindgåelse, der tegner
sig blandt tyrkiske indvandrere i København. Undersøgelsen
bygger på interview med de implicerede unge,
deres familier og sociale netværk i København og
Konya samt deltagerobservation i den afgivende og
modtagende familie danner udgangspunkt for et hidtil
upåagtet aspekt af tyrkiske indvandreres situation i
Danmark og deres hjemlandsprofil (Lotte Bøggild
Mortensen).
2.1.2 Det multi-kulturelle Danmark
Formålet med projektet går ud på at undersøge, hvorvidt
der er ved at blive bygget en »bro« mellem unge
indvandrere og danskere, således at der er ved at opstå
en »blandingskultur« her i landet. Projektets første fase
består i en undersøgelse af de strømninger, der findes
blandt ungdommen omkring etnicitetsspørgsmålet
og skal betragtes som et pilotprojekt bestående af
kvalitative interviews med unge indvandrere og danskere
i aldersgruppen 16-25 år (Flemming Røgilds).
2.2 Etnicitet og Identitet
2.2.1 Identity at a Distance.
The Macedonians in Toronto. Projektet bygger på
' forskningserfaring i Danmark og Sverige, samt flere
feltarbejder i Resen kommune, S. R. Makedonija. Projektet
har til formål at fortolke udvandreres kulturelle
udtryksformer og identitetsprakis. Toronto har ca.
100.000 indbyggere med Makedoniske rødder. York
Universitets Sociologi Institut har inviteret Jonathan
Mathew Schwartz på et forskningsophold, januar-februar
1991, støttet af Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd (Jonathan Schwartz).
2.2.2 The Living Word
En Videofilm om: The Danish Folk High Schools Today.
Med støtte fra UNESCO (Jonathan Schwartz).
2.3 Flygtningestudier
2.3.1 Katastrofer, flygtninge og hverdagskultur i den
tredje verden
Projektet er rettet mod en analyse af sociale og kulturelle
aspekter af overgangen fra nødhjælp til selvforsyning
i forbindelse med flygtningelejre i den tredje verden.
Den empiriske del af analysen er baseret på et 5
måneders feltarbejde blandt guatemalanske flygtninge
i Mexico. Projektet forventes afsluttet medio 1991
(Finn Stepputat).
76 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
2.3.2 Kvindeligt vidnesbyrdfra exilet
På baggrund af indsamlede vidnesbyrd fra flygtningekvinder
fra Mellemøsten og Latinamerika, der er i
exil i Danmark, foretages en analyse afexillivets kvindespecifikke
vilkår. Teoretisk er projektet tværfagligt
orienteret med basis indenfor områderne psykologi,
antropologi og kultursociologi (Inger Agger).
3. Udviklingsstudier
Under jdette tema arbejdes der med analyser af kulturelle
og sociale forhold og socio-økonomisk udvikling i
den 3. verden. Der arbejdes endvidere med bistandsproblemer
og bistandsorienteret forskning.
3.1 Kultur og identitet
3.1.1 Kultur, symbol og magt
Analysen tager sit udgangspunkt i Punan Bah folkets
opfattelse af et fænomen, de betegner etun, som de forstår
som en uafhængig, overførbar kraft som giver
nogle samfundsmedlemmer særlig magt. Det påvises,
hvorledes denne opfattelse udmøntes symbolsk såvel
som konkret i Punan Bahs forholden sig til politik og
politikere og til den teknologiske udvikling de konfronteres
med (Ida Nicolaisen).
3.1.2 Social identitet, menneskeforståelse og handicap
Undersøgelsen former sig som en analyse af Punan
Bah folkets menneskeforståelse og af de mekanismer,
hvorigennem social identitet formes og udtrykkes. På
denne baggrund vises hvorledes opfattelsen af handicap
varierer fra Vestens, og at behandlingen af de, der
lider under fysiske handicap, ikke som her er marginaliseret
og »usynliggjort« i det sociale liv (Ida Nicolaisen).
3.2 Bistandsprojekter
3.2.1 Bæredygtighed i udviklingsprojekter
En undersøgelse som led i et projekt vedrørende evaluering
afbæredygtigheden i DANIDAs bilaterale udviklingsprojekter.
Foretages sammen med John Carlsen,
Henrik Nielsen, Michael Loft, Birthe Nautrup og
Peter Wad (Ida Nicolaisen).
4. Arbejdet, arbejdsmarkedet og dets organisationer
4.1 Arbejdet og teknikkens Socialhistorie
Projektet har til formål at give en fremstilling af knudepunkter
i arbejdet og teknikkens socialhistorie. Et
første bind, der beskæftiger sig med perioden indtil
den videnskabelige revolution i Europa, udkommer
på forlaget Systime foråret 1991. Der arbejdes for øjeblikket
videre på et bind 2, der skal føre fremstillingen
frem til idag (Allan Madsen).
4.2 Organisationerne, aftalesystemet og omstillingerne
i det danske samfund
Første del af projektet vedrører en sociologisk analyse
af »De uformelle relationer i et forhandlingssystem«.
Anden del er en fortsat analyse af udviklingen i »Det
offentlige aftalesystem 1900-1990«.
Projektes tredie del er en »Analyse af det danske
organisations- og aftalesystem i en omstillingsperiode
«. I denne sammenhæng er vi igang med et konkret
evalueringsprojekt vedr. omstilling og efteruddannelse
i to forskellige kommuner (Jesper Due, Jørgen Steen
Madsen).
4.3 EFs indre marked og arbejdsmarkedets
internationalisering
EFs indre marked og den sociale dimension samt arbejdsmarkedsudviklingen
i en række europæiske
lande, der står i centrum i denne analyse (Jesper Due,
Jørgen Steen Madsen, Carsten Strøby Jensen, Henrik
Vistisen).
Redaktionsvirksomhed:
Ida Nicolaisen: Redaktør af Carlsbergfondets udgivelse
af serien: Dansk Nomadeforskning. Medredaktør af
Dansk etnografisk Forenings Tidsskrift: FOLK.
Inger Agger: Redaktør på Tidsskriftet Nordisk Sexologi,
København. Editorial Board ved Journal of
Traumatic Stress (Plenum Press, New York).
Finn Stepputat: Kasserer/redaktionsmedlem i Netværket
for Latinamerikaforskning i Danmark (NETLA).
Medlem af en temaredaktion (Mexico) i Kulturgeografiske
Hæfter.
Lis Højgaard: Redaktør af tidsskriftet Kontext.
Peter Duelund: Redaktør på: »Danish Experiments
- Social Constructions of Technology«.
Henning Bech: Medlem af Editorial board for Journal
of the History of Sexuality (University ofChicago
Press).
Anden virksomhed:
Instituttet havde i dagene 21.-23. maj besøg af Dr.
Jennifer Alexander, Australian National University,
og Dr. Paul Alexander, University of Sydney; Ida Nicolaisen
arrangerede seminarer på Nordisk Institut
for Asienforskning og center for udviklingsforskning.
Inger Agger: Medlem af bestyrelsen for OASI S-Behandling
og Rådgivning for Flygtninge, København.
Medlem af the NominatingCommittee of the International
Society for Traumatic Stress Studies, USA.
Flemming Røgilds: Medarrangør af 3. Nordiske
Ungdomskulturforskningskonference, der forventes
afholdt i København, september 1991.
Søren Damkjær: Medlem af Team Danmarks
Forskningsudvalg.
Henning Bech: Deltagelse i The International Academy
of Sex Research's årskongres.
Antropologi, kultursociologi og sociologi 77
Rejser:
Ida Nicolaisen: Forskningsophold i U.S.A. i foråret og
efteråret 1990.
Inger Agger: Besøg i Yucatan, Mexico i november.
Finn Stepputat: Forskningsrejse til Mexico januarmarts,
1990.
Charlotte Bloch: International kongres i idrætspsykologi,
Montpellier, Frankrig. Studierejse til Greifswald
og Rostock Universitet, Østtyskland.
Søren Damkjær: Seminar om Sportsvidenskab på
Greifwalds Universitet. Forskningsophold i DDR i
maj, og september (Sportspolitik). Forskningsophold
i Sovjetunionen oktober 1990.
Jonathan Schwartz: Feltarbejde i Makedonija oktober
1990 (Migration Community).
Peter Duelund: Studierejser til Tjekkoslovakiet,
Holland, Spanien i forbindelse med projektet »Danmark
i det internationale kultursamarbejde«.
Gæsteforelæsninger og forelæsninger på konferencer:
Inger Agger: Forelæst ved Universitetets psykiatriske
Institut, Oslo (marts). Danish-Dutch Meeting in Sexologi,
Amsterdam (april). CSCE/CHD-Parallel Activities
on Human Rights, København (juni). Dansk etnografisk
Forening, Institut for Antropologi, Københavns
Universitet (september). Psykologisk Laboratorium,
Københavns Universitet (oktober). The Sixth
Annual Meeting of the International Society for
Traumatic Stress Studies, New Orleans (oktober).
Jesper Due: Har holdt foredrag i Danmarks Lærerforening,
KAD, Dansk Sygeplejeråd, Metal, DJØF,
Statsansattes Kartel, GL og Dansk Magisterforening,
Arbejdsministeriet, Kommunernes Landforening og
Dansk Arbejdsretsforening, FAOS-seminar, København
Universitet.
Carsten Strøby Jensen: Foredrag: Arbejdsmisteriet
og DJØF, Aalborg Universitetscenter, Århus Universitet
og Roskilde Universitetscenter, 15.-16. marts
1990. FAOS-seminar på Københavns Universitet.
Jonathan Schwartz: Dansk antropolog Forening
»Om Hjemve«. Februar. Minoritetsuddannelse, Københavns
Universitet. »Indvandrerforskning i kultursociologisk
arbejde«. Februar. Comparative Perspective
in Sociology: Dubrovnik 17.05.-24.05. Nordic Anthropologists'
Meeting, University oflceland. Københavns
Amt Voksenpædagogisk Center. Indvandrerlærerkursus,
Danish-Hungarian Seminar on Folkehøjskolebevægelse,
Sopron, Hungary: »Identity Work
and the Folkehøjskole Movement«. Det Jødisk Akademi.
København. Forskeruddannelse på Århus Universitet:
»Historiens Dokumenter-Historiens Monumenter
«.
Jørgen Steen Madsen: Har holdt foredrag i KAD og
Danmarks Lærerforening. FAOS-seminar på Københavns
Universitet.
Peter Duelund: Det samfundsvidenskabelige Forskningsråds
tænketank: Socialstruktur og kulturformer i
Danmark. Teknik-samfundsinitiativets Teknologiseminar.
Forskerens rolle i samfundet. Journalisthøjskolen.
De danske Kunstnersammenslutninger, marts,
1990. De danske Amtsrådsforeninger. Odense Universitet.
SF's kulturkonference. Europæisk Kulturhuskonference.
Nordisk Råd. Kulturministeriets
Konference. Kulturpolitisk forskning i Norden, Norge.
Visioner i det europæiske mediesamarbejde, Danmarks
lytter- og seerforbund. Folkeoplysning i Europa,
Sammenslutningen af danske højskoler.
Henning Bech: Gæsteforelæsning Instituttet for Sociale
Studier, Stockholm; Center for Kvindeforskning,
KU; Samkvind, KU; Nordisk Forening for klinisk
Sexologis årsmøde; psykologistuderendes café, KU;
Minoritetsstudier, KU; Cekvina, ÅU.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 20.
Lektorer: Charlotte Bloch, Leif Christensen (prorektor)
Søren Damkjær, Lis Højgaard, Allan Madsen,
Ida Nicolaisen, Jonathan Schwartz.
Kandidatstipendiat: Finn Stepputat.
Forskningsstipendiater: Inger Agger, Henning Bech,
Birthe Bech-Jørgensen, Jesper Due, Peter Duelund,
Carsten Strøbyjensen, Vibeke Klitgård, Jørgen Steen
Madsen, Anette Michelsen, Lotte Bøggild Mortensen,
Flemming Røgilds, Thorkild Thorsen.
Eksterne lektorer og undervisningsassistenter: Beth
Elverdam, Jørn Falk, Jean Fischer, Steen Nepper Larsen,
Birthe Lindeskov Nautrup, Ninna Nyberg Sørensen,
Peter Wad.
TAP: Antal årsværk: 2.
Diana Christensen, Laila Søe Rasmussen, Vinni Steffensen.
EFG-elev: Lene Biller.
Specialer:
Kobbeltved, Ruth: Sociale netværk - socialt arbejde -
fattigdom. En syntese af områdernes problemfelter
med henblik på en vurdering af sociale netværk som
værktøj i socialt arbejde. Forelæsningsemne: Der
ønskes en redegørelse for, hvilken rolle netværksteorier
tildeler aktive beboere og frivillige i det sociale
arbejde, samt en vurdering af hvilken rolle de rent
faktisk kan spille i forskellige typer af projekter.
Wilhelmsen, Charlotte: Kolam — en Sydindisk rituel
kunstart. Forelæsningsemne: Der ønskes en diskussion
af tradition og forandring i hinduistiske ritualer
specielt med henblik på kvindernes rolle heri.
Ramshøj, Pia: Livsform og sygdomsmestring. Om
gamle menneskers samfunds- og kulturspecifikke
måder at mestre et midlertidigt sygdomsforløb på.
Forelæsningsemne: Coping-ressourcer og sundhedsvæsenets
fremgangsmåde overfor gamle patienter.
Willert, Hanne: Familier i et samfund i opbrud. Jord78
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
fattige landbofamilier i 1800-tallet. Forelæsningsemne:
Med udgangspunkt i konkrete eksempler
fra historiske og antropologiske analyser ønskes
en diskussion af de faktorer, der bestemmer familie-
og husstandsstrukturers udformning.
Kaivig, Tine: Patientens sygdomsmodel - en udfordring
til den medicinske model. En beskrivelse af
personlige erfaringer og oplevelser i forbindelse
med sygdom. Forelæsningsemne: Gør rede for forskellige
videnskabsteoretiske tilgange til begreberne
sygdom sundhed. Uddyb hvordan disse tilgange
kan belyse lægers og patienters holdninger.
Liberkind, Margot: Socialismen og formerne — Kultursociologiske
smuler til kritikken af Sovjet. Forelæsningsemne:
Partistaternes opløsning i Østeuropa
i den intellektuelle refleksion.
Schmidt, Eva Husum: Ældrepolitik og ældrebilleder.
En gennemgang af idégrundlaget for 80'ernes
ældrepolitik med vægt på de kvalitative aspekter
af ældres tilværelse — modstillet med en interviewundersøgelse
med gamle landbokvinder. Forelæsningsemne:
Ældrepolitik på korsvejen mellem
statsliggørelse og privatisering: »Lokalsamfundsvisionen
« som idealtype eller fællesskabsbillede.
Petersen, Lars Kjerulf: Beherskelse og uregerlighed.
Et essay om miljø, magt og politik. Forelæsningsemne:
Bemestringsbegrebets anvendelighed i forbindelse
med en sammentænkning af demokrati
og miljøansvarlighed.
Færdige hovedfag 1990:
Bengtsson, Maja Winter: At være gammel, indvandrer
og minoritet.
Publikationer:
Agger, I., Jensen, S.B.: Diegedemiitigte Potenz. Sexuelle
Folter an politischen gefangenen månnlichen
Geschlechts: Strategien zur Zerstorung der Potenz.
Zeitlandschaft im Nebel. Menschenrechte.
Staatsterrorismus und psychosoziale Gesundheit in
Siidamerika, Horacio Riquelme (Hrsg)., s. 48-75,
Frankfurt am Main 1990.
Agger, I.: Stories about sexuality and power-exemplified
by a Middle Eastern incest story. Institutpublikation
1990, 1-15 s.
Jensen, S.B.: La potencia humillada: tortura sexual
de presos politicos de sexo masculino. Estrategias
de destruccion del hombre. Era de nieblas. Derechos
humanos, terrorismo de Estado y salud psicosocial
en América Latina., Horacio Riquelme U.
(Editor), s. 43-66, Caracas, Venezuela 1990.
-, Jensen, S.B.: Psykosocialt arbejde i Chile. Indvandrare
& Minoriteter 17, nr. 3, s. 32-36, Stockholm
1990.
—: Wie eine Unsichtbare Mauer — Berichte von Frauen
aus dem Exil. EPK — Entwicklungspolitische
Korrespondenz. 3/90, s. 18-19, Hamburg, Tyskland
1990.
—: I det blå værelse. Nyt Forum for Kvindeforskning
Vol. 10, Nr. 2, s. 4-14, København 1990.
Bech-Jørgensen, B.: Familien og det nye hverdagsliv.
Kvinden og Samfundet 1990, Nr. 1, s. 5 spalter,
København 1990.
—: The impossibility of everyday life. Every Cloud
has a Silver Lining, Røgilds, Flemming (ed)., s.
10, København 1990.
Bech, H.: Skal man være sig selv? Om Foucaults
seksualitetshistorie. Nordisk Sexologi 8. årgang,
nr. 1, s. 6-22, København 1990.
—: Mandslængsel. Hankøn i moderne samfund. Varia.
Skriftrække fra Center for Kvindeforskning,
KU 4, Under udg., København 1990.
—: Spøgelsers selskab. Om normale film. Løvetann
13. årgang, nr. 3-4, s. 26-29, Oslo 1990.
Bloch, C.: "At nogen har brug for mig". København
1991,212s.
—: Marianne Gullestad: Kutter og hverdagsliv. (Book
Reviews). Folk. Journal of the Danish Etnographic
Society. Vol. 32, s. 4, Copenhagen 1990.
Damkjær, S.: Sociologiens bidrag til Idrætsteorien.
Centring Nr. 25, 9' årgang, s. 10, Slagelse 1990.
—: Elitesportens nomenklatura i DDR. Idrætshistorisk
Årbog 6' årgang, s. II, Odense 1990.
—: Kroppens Antologi. Den Jyske Historiker Nr. 53,
s. 10, Århus 1990.
—: Den levende handling - Niels Bukh. Idrætshistorisk
Årbog 1989, 5' årgang, s. 9, Åbybro 1989.
Duelund, P, Skot-Hansen, D.: Lokalkultur, Livsformer
og Informationsteknologi. København 1990,
121 s.
-, Bruhn, M.: Dreng - Pige - Ny Teknologi. København
1990, 130 s.
Ravnsborg Bredbåndsnet - 1987-90 - Brugerrapport.
Rapport nr. 7 I-IL København 1990, 300 s.
-: Kultur og Teknologi - Teori og Metode — Rapport
8. København 1990, 150 s.
—: Culture in the Postindustrial Society. Strategies,
Langsted, Jørn (red), s. 14, Århus 1990.
—: Dialogforskningens Teori og Metode. Metode i
Teknologi-vurdering - En erfaring og fornyelse,
Cronberg, T, s. 316, København 1990.
-: Hvad med kulturen i EF? Udenrigs 3/1990, s. 14,
København 1990.
Højgaard, L.: Vil kvinder lede? Et spørgsmål om
fornyelse. København 1990, 222 s.
-,Jacobsen, H.: Skolen er køn. København 1990,
338 s.
Jensen, S.B., Agger, L, Svendsen, G.: Health, political
repression and human rights. Ugeskrift for
Læger 152/16, s. 1171, København 1990.
Madsen, A., Horst, C.: Fountain House - Et anderledes
socialt og kulturelt rum for sindslidende. Social
Kritik 10, s. 16, København 1990.
Antropologi, kultursociologi og sociologi 79
Nicolaisen, I.: Kulturens gave. Tidsopfattelse og livsanskuelse
hos Punan Bah folket. Nationalmuseets
Arbejdsmark 1990 s. 225, Nationalm. Forlag & Nyt
Nordisk Forlag 1990.
—: Gaver og gavegivning. Gulnares Hus. En gave til
Hendes Majestæt Dronning Margrethe den Anden
på fødselsdagen, den 16 april 1990, Bistrup, A.,
Scavenius, B., Winge, M., s. 210, København 1990.
Schwartz, J.M.; Gensyn med Racismen: Uddrag af en
nordamerikaners erindringer. Mellemfolkeligt
Samvirke; Kontakt 6 1989/90, s. 3, København
1990.
—: On the Representation of Immigrants in Denmark.
Every Cloud has a Silver Lining. Lectures on Everyday
Life, Cultural Production and Race, Flemming
Røgilds (ed.), s. 42-52, København 1990.
—: Tag mig med til Baseball. Baseball som tegn i amerikansk
kultur. OM verden 1 1990 1 1990, s. 32-33,
København 1990.
Philip Roth - en mester i overdrivelse. Anmeldelse:
Philip Roth, The facts; A Novelist's Autobiography.
Morgenavisen Jyllands Posten 13.3.90,
Aarhus 1990.
—; What did you learn on the way to school? Notater
om Min Skolevej. Kontext 54, 1990, s. 106-110, København
1990.
Boganmeldelse: Lars Møller, Da vi var børn: børnenes
billedhistorie 4 bind. Københavns Bogforlag.
Dansk pædagogisk Tidsskrift 1, 1990, s. 52-55, København
1990.
—: "On the Kinship between Poetry and Ethnography:
Some Cases of Local Knowledge in two Modem
American Poets, Wallace Stevens and William
Carlos Williams.". Understanding and Translation,
Anthropology Institute, Universy of Iceland.
Papers from XIV Meeting of Nordic Anthropologists.,
s. 173-182, Reykjavik 1990.
-: "Sang på Goethe's Fødselsdag: August 28, 1990".
Højskolebladet 115. 13.0kt.1990 nr 40 s. 604,
Odense 1990.
—: Boganmeldelse: Henrik Ørnstrup, "Personligheden
og det Sociale: En introduktion til Georg Simmel.
Dans k Sociologi 2/1 Nov. 1990 s. 97-8, København
1989.
—: "Sociologien og Indvandrerforskningen". Sociologiens
Fingeraftryk: en hvidbog om sociologi i Danmark,
Dansk Sociologiforening, s. 52-53, København
1990.
—: "Tracking down the Nordic Spirit in Thorstein
Veblen's Sociology". Acta Sociologica (33) 1990 2:
115-124, Norge 1990.
—: "Odysseus, Moses og Nathanson: Om tre malerier
af Eckersberg". ALEF: Tidsskrift for Jødisk Kultur
5/1990, s. 34-40, Rhodos, København 1990.
Stepputat, F.: Self-sufficiency and exile in Mexico. Report
on a field study among relocated Guatemalan
refugees in S.-E.Mexico, 1988. United Nations Research
Institute for Social Development- Discussion
Papers no. 9, s. 1-32, Geneve 1989.
Lis Højgaard
Sociologisk Institut
Historie:
Sociologisk Institut blev oprettet i 1950. Siden indførelse
af adgangsbegrænsningen i 197 7 har der været en
jævn til- og afgang. Ca. 30 nyimmatrikulerede hvert år
og med 15-20 afgangseksaminer pr. år. I 1986 blev der
dekreteret stop for nyimmatrikulation og en rekonstruktion
sat i udsigt. Dette medførte en svækkelse af
uddannelsen, idet lærere i udsædvanlig grad søgte orlov
og involvering andre steder, og mange studerende
fandt udsigterne for håbløse til at færdiggøre uddannelsen.
I de seneste år er kandidatproduktionen således
gået en smule ned.
Forskerstaben har siden 1982 været for nedadgående
grundet mangel på bevillinger. I 1990 har der i
praksis været 4-5 lektorer knyttet til instituttets forskningsmiljø.
I 1989 blev de efterhånden tyndt befolkede
lokaler fyldt op ved en sammenflytning med Institut
for Kultursociologi, og der har siden været et stigende
administrativt, undervisnings- og forskningsmæssigt
samarbejde mellem de to »krise-ramte« institutter.
Forskningsvirksomhed:
På grund af bortrejse har Birgitte Simonsen ikke kunnet
indlevere en forskningsberetning. Gunnar Olofsson
har tillige ikke indleveret forskningsberetning,
idet han i 1990 ikke har været knyttet til det sociologiske
forskningsmiljø i Danmark. Forskningsvirksomheden,
som bedrives af de øvrige videnskabelige medarbejdere
er følgende:
Kommunikationsteori
Som en videreførelse af og afslutning på projektet »Semiotik
og social kontekst« arbejder TB med udviklingen
af en model for det integrative subsystem, karakteriseret
ved samspillet mellem to dominansforhold: ekspressive
relationers dominans over instrumenelle relationer
på subjektsiden og semiotisk formidlede relationers
dominans over produktivt formidlede relationer
på objektsiden (Tom Broch).
Agrarsociologi
Har sin forskning knyttet til Sociologiska Institutionen
i Lund. Det drejer sig om et projekt med Titlen
»Agricultural Development: Historical Experiences
and Third World Perspektives«. Projektet finansieres
af svensk humanistisk samfundsvidenskabelige forskningsråd
(Goran Djurfeldt).
80 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Migration
MH's forskning er knyttet til universitetet i Dar Es-
Salaam, Tanzania. Projektet belyser migration mellem
land og by og de faktorer, der påvirker denne migration.
Projektet er finansieret af forskningsrådet for
u-landsforskning (Mogens Holm).
Videnssociologi
Opbygning af en automatisk vidensmaskine. Maskinen
er opbygget til automatisk indsamling af viden
- her begrænset til viden knyttet til produktions- og
arbejdslivet. Maskinen bygger på den idé, at med stigende
viden vil bitværdimængden af den stadig opbyggede
viden falde eller gå mod meget lave værdier.
Første publikation vil foreligge senest 15. september
1991 (Erik Høgh)
Demografi
Fødsler og fødtes overlevelse (Erik Manniche).
A rbejdslivsforskning
Har afsluttet rapporteringen af projekt »Industri og
Lykke«, der har handlet om udvikling af modeller for
demokratisk industri med udgangspunkt i fremtidsværkstedsmetoden.
I rapporteringen over dette projekt
har der været lagt vægt på en sammenligning med
især industrisociologiske og industripsykologiske resultater,
der belyser arbejdersubjektivitet gennem empiriske
undersøgelsesmetoder. Desuden er der i forbindelse
med rapporteringen sket en analytisk gennemarbejdning
af konkrete utopiudkast til demokratisk
industri. Endelig er der udarbejdet en plan for
projektets videreførelse: »Hen imod et socialt eksperiment
med demokratisk industri«. Forskningen foregår
i samarbejde med lektor Peter Olsen fra Danmarks
tekniske Højskole og Birger Steen Nielsen fra Danmarks
Lærerhøjskole (Kurt Aagaard Nielsen).
Introduktionsstipendieprojekt: Børns tavshed og kritisk
sociologi
Der er udfærdiget en projektskitse, der sigter mod
dannelsen af en eksperimentel forskningsprocedure
der dels har indarbejdet det ulige magtforhold mellem
børn og voksne, dels hvad traditionelle forskningsmetoder
gør ved især børns virkelighed. Projektet er et
alment afsæt i den psykoanalytiske metateori (Alfred
Lorenzer) og har delvis karakter af grundforskning
(Helle Kildevang).
Introduktionsstipendieprojekt: Det sociologiske
paradigme
Et projekt der sigter imod at sammenligne og vurdere
holdbarheden af skillelinierne imellem en 'moderne'
og en 'postmoderne' sociologi. Foruden en udarbejdelse
af projektet foreligger en omfattende litteraturliste,
der dækker problemstillingen (Klaus Rasborg).
Redaktionelle hverv o.L:
Goran Djurfeldt: Medlem af redaktionen af tidsskriftet
»Sydasien - politisk og kulturelt tidsskrift«.
Birgitte Simonsen: Medlem af redaktionen afSAMKVINDS
skriftsserie.
Kurt Aagaard Nielsen: Medlem af tidsskriftet Kontext's
redaktion og er desuden medlem af formandsskabet
for forlaget Sociologi. Helle Kildevang, Jan
Kirstein og Birthe Hove er medlem af bestyrelsen for
forlaget Sociologi.
Gæsteforelæsninger efter invitation:
Goran Djurfeldt: Konferencen »The Restructuring of
Agrarian Production in the USSR: Problems and Perspectives
« i Moskva (The first International Conference
ofexperts in agriculture).
Kurt Aagaard Nielsen: Konferencen »Fra redskab
til budskab«. Gæsteforelæsning i Teknologivurderingsselskabet
STAV.
Andre aktiviteter:
Goran Djurfeldt: Medarrangør af konferencen »Asian
Societies in Comparative Perspective« afholdt på
Møn.
Kurt Aagaard Nielsen: Medarrangør af konference
om »Demokratisering af arbejdslivet« afholdt på Danmarks
tekniske Højskole.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8,5.
Lektorer: Tom Broch, Goran Djurfeldt, Mogens
Holm, Erik Høgh, Erik Kanniche, Kurt Aagaard
Nielsen, Gunnar Olfosson, Birgitte Simonsen.
Gunnar Olofsson har været 100% frikøbt. Birgitte
Simonsen, der i øvrigt forskningsmæssigt er tilknyttet
SAMKVIND, har haft orlov uden løn i sidste halvdel
af 1990. Mogens Holm har i forbindelse med gennemførelsen
af et forskningsprojekt i Afrika været frikøbt
fra undervisningen i hele 1991. Endelig har Goran
Djurfeldt et delvist frikøb som følge af deltagelse i et
forskningsprojekt ved Lunds Universitet.
Eksterne Lektorer på laveste timetal: Elsebeth Hofmeister,
Jan Kirstein, John Mortensen, Jeff Smith.
Introduktionsstipendiater: Helle Kildevang og Klaus
Rasborg (hver 4 måneder).
TAP: Antal årsværk: 2.
Overassistent Birthe Hove, Assistent Grethe Hansen.
Specialer:
Andersen, Anne: Højtuddannede kvinder på arbejdsmarkedet
- barrierer for ligestilling.
Hammerich, Kathrine: Netværksbaseret social politik
- til gavn for hvem???
Hoeck, Ida: Højtuddannede kvinder på arbejdsmarkedet
- barrierer for ligestilling.
Holm-Hansen, Tonny: Ungdom og Modernitet.
Antropologi, kultursociologi og sociologi 81
Jarmer, Viggo; Farmaceutens erhvervsrolle på danske
apoteker — fra håndværker til lægemiddelekspert.
Kretzschmar, Henrik: Fagforening og demokrati.
Nilsson, Jens; Habermas' paradigmeskift - en kritisk
diskussion.
Raun, Karina Riiskjær: Fra forsorg til omsorg. En diskussion
af hvorvidt handicapfamilien betaler prisen
for den ny omsorgsideologi.
Tunning, René; Netværksbaseret socialpolitik - til
gavn for hvem?
Publikationer:
Athreya, V.B., Djurfeldt, G., Lindberg, S.; Barriers
broken; Production relations and Agrarian change
in south India. New Delhi 1990, 336 s.
Boserup, A.; Krieg, Staat und Frieden, Eine Weiterfuhrung
der Gedanken von Clausewitz. Die Zukunft
des Friedens in Europa, Politische und Militårische
Voraussetzungen, Carl Friedrich von Weizsåcker
(udg.), s. 244-263, Miinchen 1990.
—; Approaches to Defensive Defence. Alternatives in
European Security, Michael Randle and Paul Rogers
(udg.), s. 21-29, Aldershot, England 1990.
Broch, T.; Semiotik og social kontekst, I; Kommunikation
og semiotisk variation. København 1990,
177 s.
Djurfeldt, G.; Enmansgårdar och deltidsbruk; Nygamla
produktionsformer i Svenskt landbruk. Sociologisk
Forskning Nr. 2 1990, S. 2-21, s. 20, Goteborg
1990.
—; Livsformer i lantbruket; Produktions och levnadsfbrhålanden
i ett sociologiskt perspektiv. Arbejdspapir
2-1990, s. 66, Sociologisk Institut, København
1990.
Duelund, P, Bruhn, M.; Dreng — Pige — Ny Teknologi.
København 1990, 130 s.
Manniche, E.; Quelques aspects de la cohabitation
sans mariage. La famille dans les pays developpes;
permanences et changements.. Institut National
d'Etudes Demographique, s. 87-95, Paris 1990.
Nielsen, K.A.; Arbejde; Lyst eller nød. Sociologi under
forandring, Peter Gundelach, Nils Mortensen,
Jens Chr. Tonboe, s. 25, København 1990.
—; Er demokrati 90'ernes utopi. Plan & Arbeid 5
1990, s. 12, Oslo (Norge) 1990.
—, Nielsen, B., Olsén, P; Fra industrielt demokrati til
demokratisk industri. Forskningsrapport. København
1990, 175 s.
-; Aktionsforskning en ny forskerrolle. TENDENS 2
1990, s. 10, Inst. for Kultursocilogi 1990.
-, Nielsen, B., Olsén, P; Fisk, Industri og Lykke.
Teknologi-Debat 3 1990, s. 10, København, Teknologinævnt
1990.
-, Nielsen, B., Paaby, K.; Et myndigt hverdagsliv om
et eksperiment med frie læreprocesser. København
1990, 48 s.
-, Nielsen, B., Olsén, P; Demokratisk Industri som
socialt nyttig produktion. København 1990, 70 s.
—; Utopi og fremtidig socialorden. Postindustrialisme,
Jon Sundbo, Anni Greve, Sten Napper Larsen,
s. 12, København 1990.
Tom Broch

Statskundskab 83
Statskundskab
Institut for Statskundskab
Instituttets forsknings- og uddannelsesprofil koncentrerer
sig om de politiske processer og deres realiteter
såvel nationalt som internationalt, og forstået som et
samspil mellem politiske, sociale og økonomiske udviklingstendenser.
Instituttet har i 1990 haft 25 årsjubilæum med samfundsfagsuddannelsen,
der startede ved det daværende
Institut for Samtidshistorie og Statskundskab. I
den anledning foranledigede instituttet, at professor
Johan P. Olsen, Bergen, blev udnævnt til æresdoktor
ved Københavns Universitet. Der blev udgivet tre bøger
på forlaget Politiske Studier, som afspejler medarbejdernes
forskning inden for Statskundskab, Informatik
og metode, International Politik og Forvaltning.
Instituttets hoveduddannelser skiftede i 1989 navn
til hhv. Statskundskab og Statskundskab med anvendt
Datalogi. Som konsekvens heraf ændredes institutnavnet
i 1990 til Institut for Statskundskab. Samfundsfagsuddannelsen
bibeholdes. Desuden forefindes
en overbygningsuddannelse i forvaltning for humanister
m.fl.
Fra 1989 er instituttet indgået i EF's ERASMUSprogram
for administrative uddannelser i et netværk
af 7 europæiske universiteter samt et ERASMUSnetværk
for internationale studier. Endvidere medvirker
instituttet i NORDPLUS- og TEMPUS-programmerne.
Fra 1987 er instituttet indgået i et samarbejde med
andre institutter fra RUC og Handelshøjskolen i København
om et forskningscenter for offentlig organisation
og styring (COS) for at samle spredte ressourcer i
et tværdisciplinært studie af den offentlige sektor.
COS er finansieret i 5 år af Det samfundsvidenskabelige
Forskningsråd. I 1990 medvirkedejens Hoff, Torben
Beck Jørgensen og Klaus Stormgaard.
Fra 1990 medvirker instituttet i et 4-årigt tværdisciplinært
center, finansieret af Statens humanistiske
Forskningsråd, om Dansk forvaltningshistorie. Der er
16 årsværk til specialundersøgelser, og der sigtes imod
at udgive en 6-binds forvaltningshistorie. Tim Knudsen
er medlem af ledelsen, han og Peter Bogason planlægger
hver at redigere et bind.
Alle instituttets medarbejdere er nu samlet i bygningen
Rosenborggade 15, idet hele bygningen - bortset
fra et par lokaler til Dansk udenrigspolitisk Institut
— står til rådighed. Dette støtter integrationsmulighederne
i det daglige arbejde.
Forskningsområder:
1. Komparativ politik
1.1 Parlamentarisk politik
Løbende udarbejdelse af halvårsoversigter over den
politisk-parlamentariske udvikling (Lars Bille).
Som et led i deltagelsen i Statens humanistiske
Forskningsråds 5-årige forskningsinitiativ »Dansk politik
under forandring 1945-1985« sigtes bl.a. imod
udarbejdelsen af en samlet fremstilling af udviklingen
i dansk politik efter 1945 (Lars Bille).
Danske partier. Et led i et internationalt, komparativt
studie af udviklingen i partiorganisationerne i
Vesteuropa og USA siden 1960 (Lars Bille).
En analyse af den seneste folketingsvalgkamp som
led i et projekt om »Election campaigning in a Comparative
Perspective« (Lars Bille).
Væksten på socialområdet 1945-1985. Som et led i
forskningsinitiativet Dansk politik under forandring
1945-1985 undersøges større socialpolitiske beslutningsprocesser
i perioden, specielt de politiske partiers
formulering af socialpolitiske problemstillinger
og løsningsforslag (Jacob Christensen).
Politisk troværdighed (projekt under Rockwoolfonden)
baseret på kvalitative interviews med politikere,
journalister og vælgere (Hans Jørgen Nielsen).
Et valgforskningsprojekt igangsættes hver gang der
udskrives folketingsvalg. Samarbejde med Statskundskab,
Århus (Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg).
1.2 Danske regeringer: programmer og
beslutningsproces
Projektet er sammensat af to delprojekter, der er internationalt
og komparativt lagt op. Delprojekt 1 er en
undersøgelse af danske regeringsprogrammer og partiernes
valgløfter, lovgivningsinitiativer og koalitionsdannelser,
koordineret fra University of Essex. Delprojekt
2 er en undersøgelse af danske regeringers beslutningsprocesser
1965-1985, koordineret fra Det europæiske
Universitetsinstitut i Firenze (Tove Lise
Schou).
1.3 Interesseorganisationer og politik
Under projekttitlen »Interessevaretagelse og europæisk
integration« undersøges dansk og europæisk industris
perceptioner og adfærd i et EF under forandring
(Henning Bregnsbo).
En undersøgelse af borgernes holdninger til fagforeninger;
projektet analyserer ud fra surveyundersøgelser
opfattelser af fagforeningernes politiske rolle. Der
inddrages systemer, hvor fagforeningerne står stærkt
(Skandinavien), moderat stærkt (England) og svagt
(Frankrig, USA) (HansJørgen Nielsen).
Med projekttitlen »Politik og organisation« samarbejder
en gruppe bestående af Tage Bild, Lars Bille,
Henning Bregnsbo,Jens Hoffog Hansjørgen Nielsen.
84 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Faggrænseproblematikken undersøges i FIK/Kommunal
i samarbejde med HK (Tage Bild, Bolette M.
Christensen, Jens Hoff).
En undersøgelse af de langsigtede udviklingstendenser
i forholdet mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen
i Danmark (Tage Bild).
1.4 Politisk teori
Politik som diskurs, demokrati som praksis. En kritisk
gennemgang af moderne demokratiteoris stat/civilsamfunds-
dikotomi med dens begreber om beskyttelse,
udvikling og selvregulering samt en rekonstruktion
af den klassiske demokratimodels sondring mellem
styringspotentiale og almen kontrol (Henrik Paul
Bang).
Machiavelli og moderne politisk analyse: Færdiggørelse
af bog: »Machiavelli and Modern Political
Analyses« (Tom Bryder).
Ekstern ideologisk påvirkning. Arten og omfanget
af indflydelsen fra udenlandske teoretikere på det danske
socialdemokratis samfundsopfattelse, politiske teori
og strategi i perioden fra 1880erne til 1930erne
(Uffe Jakobsen).
Demokratiteorier. Demokratiske regime-normer og
relationerne mellem dem, samt hvordan partier i demokratier
indpasser sig til fundamentale samfundsforandringer
(Gunnar Sjoblom). Leninisme og demokrati:
Leninismens logik og udviklingsmuligheder
(Torben Grage).
Som del af et internationalt projekt analyseres ideologi
som et samfundsvidenskabeligt begreb (Torben
Grage).
Den samtidige debat om liberalismen, dennes præmisser,
værdiforestillinger og udviklingsmuligheder
(Torben Grage).
Ændringen af politisk tid (Gunnar Sjoblom).
En undersøgelse af konflikttyper og konfliktløsningsformer
i et tværkulturelt perspektiv med særligt
henblik på en sammenligning mellem Danmark ogjapan
(Tage Bild i samarbejde med andre institutter).
Bearbejdelse af litteraturen om forhandlingsteori
med særligt henblik på »politiske forhandlinger«
(Willy Johannsen).
1.5 Ungdommens inddragelse i politik
Adolescence and involvement in Public Aflairs. Survey-
undersøgelse af alle 15-16 årige i Esbo kommune,
Finland. Dataindsamling er fra 1983, analysearbejde
foretages nu (Tom Bryder).
1.6 Klassestruktur, klassebevidsthed og sociale
modsætningsforhold
Delprojekt af et internationalt projekt (sammen med
Institut for Statskundskab, Århus Universitet) med
formålene 1) en international sammenligning af klassestrukturerne
i de undersøgte lande, og 2) en analyse
af en række sociale modsætningsforhold i Danmark.
Der er gennemført en større spørgeskemaundersøgelse
i efteråret 1985. Data er tilgængelige i Dansk Data Arkiv
(Jens Hofl).
1.7 Terrorisme som politisk middel
Diskussion af selve begrebet terrorisme. Forholdet
mellem terrorisme som en trussel mod et samfund/system
og systemets reaktion herpå. Der argumenteres
for at se terrorisme i dette forhold, hvor systemreaktionen
betragtes som en afgørende faktor. Det internationale
aspekt behandles i en sammenlignende undersøgelse
af diskussionerne i Europarådet (Willy Johannsen).
1.8 Teknologien i dansk vindmølleindustri 1976-86
En analyse af teknologiudviklingen i den danske vindmøllesektor,
med vægt på det offentliges rolle som
igangsætter af en industriel udviklingsproces. Arbejdet
udgør en del af det impiriske grundlag for en diskussion
af udformningen af mulige industripolitiske
strategier overfor mindre og mellemstore virksomheder
i Danmark (Peter Karnøe).
1.9 Massekommunikation og politik i Skandinavien
1960-1990
Udviklingen i samspillet mellem den politiske massekommunikation
og partistrukturen i Danmark, Norge
og Sverige, dvs. en forklaringsmåde til Sveriges stabilitet,
Danmarks partisplintring og Norges »midterposition
« (Steen Sauerberg).
1.10 Lokale produktionsrelaterede institutioner
Bearbejdning af litteraturen om »nyinstitutionalismen
« i politologien med henblik specielt på en begrebsanalyse,
knyttet til lokale beslutningsprocesser
med henblik på fælles, produktionsrelaterede og teknologisk
avancerede apparaturer. Der anvendes eksempler
fra kooperative mejerier i 1880'erne og lokale
telestuer i 1980'erne. Projektet indgår i et internationalt
projekt om udviklingen i statsteori ved Bielefeld
Universitet (Peter Bogason).
1.11 Familiens politik
Familieformer under forandring - politik, ideologi og
livsformer i velfærdsstaten (Kirsten Thomsen).
1.12 Politisk teori i Storbritannien
Udfra en hypotese om, at der i Storbritannien i 80erne
er udviklet en særlig materialistisk metode, undersøges
samspillet mellem politiske forandringer, indholdsmæssige
teorier og metodiske påstande (Carsten
Jensen).
1.13 Kønnet i de elektroniske medier
En empirisk studie af kvinders arbejdsautonomi, jobmuligheder
og chancer for at forene et arbejdsliv med
et familieliv i traditionelle og nyere medie-organisatioStatskundskab
85
ner. Hvilken betydning har ligestillingspolitik, organisationsstruktur
og -kultur? (Lisbeth Egsmose).
1.14 Det demokratiske medborgerskab i Norden
Nordisk komparativt projekt omfattende danske, norske
og svenske forskere, for at belyse borgernes muligheder
for indflydelse på den politiske proces, som vælger,
partimedlem, organiseret, og som bruger af offentlig
service (Jens Hoff).
1.15 Via et reformuleret politikbegreb udvikles generel
teori om de samfundsmæssige reguleringsprocesser,
knyttet til den neo-gramscianske diskursanalyse,
fransk reguleringsteori og strategisk-relationel statsanalyse.
Empirisk analyseres velfærdsstatens udvikling
efter 1960 (Jacob Torfing).
2. Forvaltning
2.1 Adfærden i offentlige organisationer under
omstilling
Belyser medarbejder- og ledelsesstrategier knyttet til
organisatoriske ændringer, specielt i kommuner. Der
er etableret en kontaktgruppe (administratorer, fagforeningsfolk
og forskere) om fagforeninger og omstilling
i den offentlige sektor. Projektet er etableret under
COS (jfr. ovenfor).
2.2 Københavns Havneforvaltning
De byplanmæssige konsekvenser af den administrative
struktur i forbindelse med havneplanlægningen
(Tim Knudsen).
2.3 Stats bygning og forvaltnings historie
Delprojekt under »Stat, forvaltning, samfund« under
Det humanistiske Forskningsråd. Der er dels tale om
analyse af nyere teorier om staten og statsbygning,
dels statsbygning og forvaltningshistorie i Danmark
på komparativ baggrund (Tim Knudsen).
2.4 Statens ansvar i regionalpolitikken
Udviklingen i statens styrings- og kontrolrelationer i
regionalpolitikken igenem 1970- og 80erne i Danmark
og tre andre nordiske lande, under medvirken af forskere
derfra, financieret af NordREFO (Peter Bogason).
2.5 Styring af offentlige organisationer
Analyse af den eksterne og interne styring af offentlige
organisationer, der producerer ydelser over for borgerne.
Med basis i detaillerede case-studier af større
offentlige organisationer er projektet et led i en undersøgelse
af offentlig produktion i vid forstand, især interne
og eksterne produktionsvilkår, ledelsesvilkår,
økonomistyring, forhold til omgivelserne — såvel kunder
og korporative organer som andre offentlige myndigheder.
En omfattende database baseret på spørgeskema
er etableret, dækkende alle statslige institutioner
mv. (Torben Beck Jørgensen).
2.6 International forvaltning
En undersøgelse af de internationalt ansatte embedsmænd
og deres forhold til den politiske ledelse (Hans
Mouritzen).
2.7 Danmark og international forvaltning
En undersøgelse af Danmarks politik over for EF og
FN, herunder en undersøgelse af den danske udenrigspolitiske
forvaltnings rolle i policy-processen (Tove
Lise Schou).
2.8 Lokal politik og forvaltning i Afrika med feltstudier
i Zimbabwe i 1989 og 1990 (Roger Leys).
2.9 EDB-anvendelse i offentlige organisationer
Et projekt i European Group of Public Administration's
regi om ligheder og forskelle i EDB-politik og
- anvendelse i den offentlige sektor (Jens Hoff).
2.10 Nye styreformer i den offentlige sektor, specielt
relationen mellem stat, marked og civilsamfund som
grundmodeller for samfundsmæssig styring. Der undersøges
aktuelle ændringer i folkeskolen (Eva Sørensen).
3. International politik
3.1 Teorier i International Politik
Komplekse dynamiske processer i det internationale
politiske system med særligt henblik på faktorer, der
fremmer forandring (Ib Damgaard Petersen).
International regime-teori. Den lille stats adfærd
behandles som betinget af det internationale systems
struktur såvel som af interne politiske, økonomiske og
sociale strukturer (Tove Lise Schou).
Teoriproblemer i studiet af international politik
med særligt henblik på tolkningen af det europæiske
opbrud 1989-90 (Morten Kelstrup).
3.2 Sikkerhedspolitik og våbenkontrol, freds- og
konfliktforskning
SPD's sikkerhedspolitik med særlig henblik på perioden
1982-87, bl.a. på grundlag af SPD's historie og
tradition og af den særlige udvikling, der prægede
SPD efter skift fra regerings- til oppositionsparti i 1982
og i den såkaldte efterrustningsdebat. Hvorledes formulerede
SPD sin afspændingspolitiske interesse og
hvordan søgtes denne konkretiseret og realiseret i europæisk
politik (Morten Kelstrup).
Militære og politiske aspekter af Europas sikkerhed,
specielt angående Tysklands rolle (Morten Kelstrup).
Supermagternes rolle i den europæiske sikkerhed.
En analyse af forudsætninger og tendenser. Påbegyndes
i slutningen af 1990 (Bertel Heurlin).
86 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Supermagterne og våbenkontrollen. Afsluttes i
1990 (Bertel Heurlin).
Den militære balance i det nye Europa. På grundlag
af officielle tilkendegivelser fra USA/NATO og
USSR/Warszawapagten søges den politiske forståelse
og anvendelse af begreber som balance, paritet, overlegenhed/
underlegenhed identificeret og analyseret
(Bertel Heurlin).
Vesteuropæisk sikkerhedspolitisk samarbejde. De
sikkerhedspolitiske samarbejdsaktiviteter analyseres
indenfor rammerne af det Europæiske Politiske Samarbejde
(EPS), vestunionen (WEU) samt det bilaterale,
fransk-vesttyske samarbejde med særlig vægt på
udviklingen i 80-erne (Thomas Pedersen).
Sammenhængen mellem international spænding og
sandsynligheden for en utilsigtet atomkrig er undersøgt
i samarbejde med forskere fra USA, England,
New Zealand og Australien (Ib Damgaard Petersen).
Analyse af betingelserne omkring oprettelsen af et
internationalt netværk til kontinuerlig overvågning af
den internationale spændings niveau over hele verden.
Netværket tænkes forbundet med supermagternes
»Risk Reduction Centers« og med FN's generalsekretær;
netværket vil supplere planerne om et tidligt
varslingssystem under FN (Ib Damgaard Petersen).
3.3 International organisation
Det vesteuropæiske samarbejde fremover i lyset af det
indre marked (Claudia Ulrike Wolthers).
Det globale internationale system under forvandling.
En undersøgelse af EF's placering i den ny globale
dynamik, handels- og sikkerhedspolitisk, og om EF
er en byggesten i et nyt internationale system, hvor
enhederne er store handelsblokke med konfliktfyldte
relationer til hinanden, overlejret af nye sikkerhedspolitiske
systemer (Ib Damgaard Petersen).
3.4 Danmark og internationale organisationer
FN øg Danmark. En analyse af ændringer i FN's beslutningsstrukturer
og disses betydning for Danmarks
deltagelse i FN's virksomhed (Ole Karup Pedersen).
3.5 »Foreign Policy Advisor«
Projektet skal udvikle kunstig intelligens til udenrigspolitisk
beslutningstagen. Der er tale om udvikling af
et program i sproget C og PROLOG, samt dokumentation
(Tom Bryder).
3.6 International arbejderbevægelse, sikkerhedspolitik
og fredsforskning
Sociale bevægelsers muligheder og begrænsninger
som aktører i international sammenhæng og generelt i
demokratiseringen af den sikkerhedspolitiske beslutningsproces.
Knyttet til international forskning om
den internationale arbejderbevægelses fredspolitiske
aktiviteter under 1. verdenskrig (Uffe Jakobsen).
3.7 Debatten om dansk udenrigspolitik (herunder
sikkerhedspolitik)
Danmarks udenrigspolitiske situation i lyset af de senere
års europæiske udvikling. Valgmulighederne i
EF-politikken og i sikkerhedspolitikken belyst ud fra
en småstatssynsvinkel (Hans Branner).
En analyse af udviklingen i den danske debat i løbet
af de sidste 10-15 år med det formål at afveje samspillet
mellem nationale (interne) over for internationale
(externe) ændringer (Ole Karup Pedersen).
Dansk forsvarspolitik i 1990erne. Ud fra den generelle,
internationale udvikling og ud fra Danmarks
specifikke regionale og internationale position søges
danske forsvarspolitiske interesser, muligheder og begrænsninger
identificeret og analyseret (Bertel Heurlin).
3.8 Det Europæiske Samarbejde
Projektet skal belyse EPS-medlemsskabets generelle
betydning for udformningen og vilkårene for dansk
udenrigspolitik (Christian Thune).
Dansk Europapolitik. Projektet er et led i forskningsinitiativet
»Dansk politik under forandring« og
skal i første omgang belyse den danske holdning over
for nye, europæiske organisationer på de økonomiske,
politiske og militære områder. Centralt står spørgsmålet
om suverænitetsafgivelse og prioriteringen af de
forskellige »søjler« i udenrigspolitikken (Hans Branner).
Et projekt med bred deltagelse på instituttet sigter
imod en udgivelse af en engelsksproget antologi »European
Integration and Denmark's Participation«,
hvor bl.a. det seneste opbrud i Europa og dettes konsekvenser
for Danmark tolkes (Koordinator: Morten
Kelstrup).
4. Økonomisk politik
4.1 Makroøkonomiske modeller og politiske
beslutningsprocesser
Samspillet mellem økonomisk rådgivning, herunder
brug af makroøkonomiske modeller, og den politiske
beslutningsproces om økonomisk politik. Temaer i
projektet er: (1) Den faktiske anvendelse af modellerne
i den økonomiske rådgivning, (2) Casestudier af
modelbrugen i forbindelse med økonomisk-politiske
konfliktsituationer og (3) Generelle teoridannelser
om modellernes betydning for samspillet mellem rådgivere
og politiske beslutningstagere. Endvidere studier
af den måde, hvorpå ekspertudredninger indgår i
beslutningsprocesserne på andre områder, specielt arbejdsmarkedspolitikken
(Per Kongshøj Madsen).
4.2 Økonomisk politik
Som en fortsættelse af arbejdet med de finanspolitiske
ideer i Danmark er der påbegyndt en undersøgelse af
Statskundskab 87
effekten af den førte finanspolitik i de skandinaviske
lande 1930-1945 (Niels-Henrik Topp).
Ændringerne i den internationale handelspolitik
gennem de seneste år, specielt focuseres på begrebet
tekniske handelshindringer og på de store handelsblokkes
anti-dumping policy (Niels-Henrik Topp).
Kryolitselskabets historie, specielt samspillet mellem
staten og kryolitindustrien i forbindelse med udformningen
af koncessioner samt kryolitindustriens
udvikling i lyset af de skiftende markeds- og produktionsforhold,
og en analyse af relationerne mellem de
enkelte selskaber inden for kryolitindustrien (Niels-
Henrik Topp).
4.3 Regionalpolitiske modeller og den politiske
beslu tningsp roces
Anvendelse af EDB-baserede modeller i den fysiske
planlægning, hvor den faktiske anvendelse af modeller
på det regionale niveau kortlægges. Der opstilles et politologisk
begrebsapparat til at opfange samspillet
mellem modelanvendelse og beslutningsproces (Kim
Andersen).
5. Informatik
5.1 Fleksibilitet, databaser og systemkonfiguration
Belysning af sammenhængen mellem arbejdssituationens
indhold og den tekniske opbygning af informationssystemer
(Bolette M. Christensen).
5.2 Computerbaserede analyser af politisk sprogbrug
i Europaparlamentets debatter om det indre marked
1979-1992 (Tom Bryder).
5.3 EDB-baserede forvaltningssystemer og deres
betydning for borgerne
En analyse af offentlige organisationers anvendelse af
EDB i sagsbehandlingen i et demokratiperspektiv
(Klaus Stormgaard).
6. Metodologi
6.1 Samfundsvidenskabelige forklaringsmåder
En analyse af kausalforklaringens logik og dens konkrete
varianter i samfundsvidenskabelia: analyse (Tage
Bild).
6.2 Anvendelse af EDB til kvalitativ analyse
Undersøgelse af EDB-redskabers anvendelighed til
kvalitativ data-analyse i samfundsvidenskabelig
forskning. Anvendelse af EDB-redskaber til grafisk
præsentation i forbindelse med kvalitativ analyse (Bolette
M. Christensen).
6.3 Anvendelse af nyere kvindeteorier og -metoder inden
for udvalgte områder af samfundsvidenskaberne
En gennemgang og analyse af nyere kvindeteorier og
-metoder, hvor en diskussion af et magtbegreb, der
kan indfange kvinders modstand, hverdagsliv og erfaringer,
er fremtrædende. Det udgør et teoretisk og metodisk
fundament for den empiriske undersøgelse;
Køn og organisationer under forandring. Et sigte hermed
er bl.a. at vurdere kvindeteoriers og -metoders
forklaringskraft sammenlignet med en organisationsteoretisk
tilgang (Hanne Nexø Jensen).
6.4 Utraditionelle data i forvaltnings- og
organisationsstudier
En undersøgelse af skønlitterære beskrivelser af forvaltning,
organisation og ledelse videreføres i et samarbejde
med Handelshdgskolan i Stockholm. Deltagelse
i projekt ved COS om anvendelse af fotos i samfundsforskningen
(Torben Beck Jørgensen).
6.5 Politologisk videnskabsteori
(Hans Mouritzen).
7. Andre samfundsfaglige forskningsområder
7.1 Økonomi, fattigdom og afsavn
Teorier om fattigdom i moderne velfærdsstater og om
økonomiske, sociale og psykiske konsekvenser af'fattigdom
for individet og familien, og policies i Danmark
(og til dels i England), som hæmmer eller fremmer
arbejdsmarkedsmarginalisering og fattigdomsrisici
(Jørgen Elm Larsen).
7.2 Til- og afgang af kontanthjælpsmodtagere
En paneldataundersøgelse om til- og afgang af bistandsklienter
1980-86, herunder overgang til efterløn
og førtidspension (Jørgen Elm Larsen, i samarbejde
med John Andersen og Gunnar Olofsson, Sociologisk
Institut).
Redaktionsvirksomhed:
Tage Bild er medlem af redaktionen for »Copenhagen
Papers in East and Southeast Asian Studies«.
Lars Bille er medlem af redaktionen for ȯkonomi
og Politik«.
Peter Bogason er referent for »Scandinavian Political
Studies« og »Scandinavian Journal of Housing
and Planning«.
Hans Branner er medredaktør af »Vandkunsten«.
Tom Bryder er medlem af redaktionen for »Bokbox
« og »Politics & Individual«, Referent for »Political
Psychology«, »Statsvetenskabelig Tidsskrift« og
boganmelder på »Res Publica«.
Bertel Heurlin er referent for »Journal of Peace Research
«.
Jens Hoff er redaktionsmedlem og referent for »Informatization
and the Public Sector«.
Uffe Jakobsen er Corresponding Editor for »Socialism
and Democracy«.
88 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Carsten Jensen er medlem af redaktionen for
»Grus«.
Torben Beck Jørgensen er referent for »European
Journal ofPolitical Research«.
Roger Leys er overseas editor of »The Review of African
Politicai Economy«.
Hans Mouritzen er referent for »Journal of Peace
Research« og »International Studies Quarterly«.
Ib Damgaard Petersen er redaktør af »Politiske Studier
«.
Steen Sauerberg er referent for >Journal ofCommunication
«.
Christian Thune er medredaktør af »Dansk
udenrigspolitisk Årbog«, redaktør af »Cooperation
and Conflict« og medlem af redaktionsudvalget for
»Økonomi og Politik«.
Længerevarende rejser:
Henning Bregnsbo har deltaget i ECPR Joint sessions
of Workshops, Bochum, April og i 6th Feltrinelli International
Colloquium on Organizational Interests
and Democracy, Cortona Italien maj.
Bertel Heurlin har været på sikkerhedspolitiske studier
i Grønland i maj.
Torben Beck Jørgensen har været på forskningsophold
ved University ofYork, England 25/8-5/10.
Per Kongshøj Madsen har været på forskningsophold
ved Graduate School of Public AfTairs, University
of Washington, Seattle, USA januar-juni.
Gunnar Sjoblom: ECPR Joint sessions of Workshops,
Bochum, April 1990; ECPR Research Sessions,
Rimini oktober.
Niels-Henrik Topp har deltaget i den amerikanske
regerings besøgsprogram »US Political System:
Congressional Elections 1990«, august-september.
Jacob Torfing har været på forskningsophold på
University of Essex i oktober.
Gæsteforelæsninger:
Peter Bogason; Dansk regionalpolitik (Åbo Akademi);
Borger og Planlægning (Folkeuniversitetet) Nyinstitutionalismen
(RUC)
Hans Branner: Kontinuiteten i dansk udenrigspolitik.
Tom Bryder: Sociologi og nationaløkonomi - Åbo
Akademi, Helsingfors Universitet, Lunds Universitet.
Carsten Jensen: Kan man vælge mellem fleksibel
specialisering af post-fordisme? (RUC). Diskursanalyse
og sociale bevægelser (RUC). Strategi, Thatcherisme
og Postfordisme (RUC). Postfordismeog Politik
(RUC).
Torben Beck Jørgensen: Psykologi og miljø i forskningen
(PhD kursus). Kvalitet i undervisningen (Undervisningsministeriet),
Effektivitet i den offentlige
sektor (Kommunal Højskole), Forvaltning og borger
(Folkeuniversitet).
Morten Kelstrup: 10 foredrag om ændringerne i
Europa, afholdt i Danmark og på europæiske konferencer.
Per Kongshøj Madsen: The Danish Welfare State
in an EC-perspective (School of Social Work og senere
Graduate School of Public Affairs, University of Washington,
Seattle)
Hans Jørgen Nielsen: Fagforeningerne i fremtiden
(Danmarks Lærerforening).
Gunnar Sjoblom: Forandringer i det svenske partisystem
(Lunds Universitet).
Christian Thune: Danish defense policies under
changing external and internal conditions (National
Defense University, Washington DC), The formulation
of national Danish EC-policy (Europakollegiet,
Briigge).
Niels-Henrik Topp: Årsmødet for den danske nationalkomite
for videnskabshistorie og -filosofi.
Jacob Torfing: Theories of advanced industrial sodedes
(Essex).
Gæsteforelæsere udefra:
Kenneth Dolbeare (Olympia, Washington): The Future
of the Democratic Party.
Haldor Færch, Kommunedata: Borgerselvbetjening
af informationer.
Bob Jessop, Lancaster: Gramsci in the United
Kingdom.
Tonny Johansen, Kommunedata: Hypertext og lignende
værktøjer i systemudvikling.
Suna Kili (Istanbul): The Changing World, Turkey
and the Middle East.
Ernesto Laclau, Essex: Time and Space in Politics.
Michael Lipsky, MIT: Street Level Bureaucracy.
Theodore R. Marmor (Yale): America's Misunderstood
Welfare State.
Johan P. Olsen (Bergen): Individual autonomi, politisk
autoritet og demokratiske institutioner.
A. Sannerstedt og M. Sjolin (Lund): Den svenske
rigsdag som forhandlingsarena.
L. G. Stenelo (Lund): Internationalisering i svensk
politik.
Andet:
Tage Bild er vicebestyrer i Center for Øst- og Sydøstasien.
Lars Bille er medlem af styregruppen for Det humanistiske
Forskningsråds forskningsinitiativ »Dansk
politik under forandring 1945-1985«, og medlem af
bestyrelsen for Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi.
Peter Bogason er medlem af Statens Byggeforskningsinstituts
rådgivende udvalg for byplanafdelingen.
Henning Bregnsbo er medlem af bestyrelsen for
Dansk Selskab for Statskundskab, medlem af forskningsgruppen
»Industrial Relations Research Unit:
ved University of Warwick«, og medlem af forskStatskundskab
89
ningssammenslutningen »Lobbying Brussels Research
Project« ved Erasmus Universiteit Rotterdam.
Bertel Heurlin er Jean-Monnet-Fellow ved Det europæiske
Universitetsinstitut, Firenze, i 1990-91,
medlem af Formandskabet for Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske
Udvalg, medlem af forsvarskommissionen
af 1988 og medlem af International Institute
for Strategic Studies, London.
Jens Hoff er medlem af bestyrelsen for forlaget »Politiske
Studier«, medlem af styregruppen for COS og
har arrangeret kurser for Folkeuniversitetet.
Uffe Jakobsen er formand for Selskabet til Forskning
i Arbejderbevægelsens Historie's Internationale
Udvalg.
Willy Johannsen er bestyrelsesmedlem af Universitetslærerafdelingen
i Dansk Magisterforening.
Torben Beck Jørgensen er medlem af styregruppen
for COS (Jfr. oven for), af forretningsudvalget for den
danske afdeling af Nordisk administrativt Forbund,
bestyrelsen for forlaget Politiske Studier og af SSF's
udvalg vedrørende det post-industrielle samfund.
Tim Knudsen er et medlem af bestyrelsen for forlaget
»Politiske Studier« og medlem af rådet for »Læreanstalternes
fælles byplankursus.«
Per Kongshøj Madsen er personligt udpeget medlem
af Socialforskningsinstituttets Forskningsudvalg.
Ole Karup Pedersen er medlem af Det sikkerhedsog
nedrustningspolitiske Udvalg; medlem af bestyrelsen
for Center for Freds- og Konfliktforskning; og
medlem af Nordisk Samarbejdskomité for international
politik herunder freds- og konfliktforskning
(NORDSAM).
Ib Damgaard Petersen er formand for bestyrelsen
for forlaget »Politiske Studier«.
Steen Sauerberg er medlem af Rådgivende Udvalg
for Dansk Data Arkiv og Member of Govering Council.
International Society of Political Psychology.
Tove Lise Schou er medlem af European Consortium
of Politicai Research's standing group on international
relations.
Gunnar Sjoblom er medlem af »Executive Comittee
«, European Consortium of Political Research og
formand for dens Workshop Committee.
Kirsten Thomsen er formand for bestyrelsen for forlaget
»Politiske Studier«, medlem af centerrådet/styringsgruppen
for SAMKVIND, medlem af international
arbejdsgruppe under IPSA: »Women in Public
Administration and Mangement«, og medlem af EGPA
Women's Group (European Group of Public Administration).
Christian Thune er medlem af den danske komite
for Europa-kollegiet i Briigge, af bestyrelsen for Selskabet
for Historie og Samfundsøkonomi, af Det sikkerheds-
og nedrustningspolitiske Udvalg, af Undervisningsministeriets
udvalg vedr. prøve- og eksamensformer,
formand for Det faglige Landsudvalg for de
samfundsvidenskabelige og sociale Uddannelser, for
Dansk udenrigspolitisk Institut, og for styringsgruppen
for »Danmark i det vesteuropæiske samarbejde«.
Niels-Henrik Topp er medlem af bestyrelsen for
Dansk Selskab for Statskundskab.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 35,5.
Professorer: Torben Beck Jørgensen, Ole Karup Pedersen,
Gunnar Sjoblom.
Docenter: Peter Bogason, Bertel Heurlin, Ib Damgaard
Petersen.
Lektorer: Karl-Henrik Bentzon (orlov), Tage Bild,
Lars Bille, Henning Bregnsbo, Tom Bryder, Bolette
M. Christensen, Torben Grage, Holger Bernt Hansen
(orlov), Jens Hoff, Willy Johannsen, Tim Knudsen,
Roger Leys, Per Kongshøj Madsen, Hans Jørgen
Nielsen, Steen Sauerberg, Tove Lise Schou, Kirsten
Thomsen, Christian Thune, Niels-Henrik Topp, Søren
Villadsen (orlov).
Adjunkt: Hans Mouritzen.
Seniorstipendiater: Jens Hoff (til sept.), Morten Kelstrup.
Kandidatstipendiater: Kim Andersen, Hanne Nexø
Jensen, Peter Karnøe (til juni), Jørgen Elm Larsen,
Thomas Pedersen (til feb.), Eva Sørensen, Claudia
Ulrike Wolthers.
Forskningsrådsstipendiater: Jacob Christensen, Uffe
Jakobsen, Carsten Jensen.
Gæstestipendiat: Jacob Reddersen.
Introduktionsstipendiater: Klaus Stormgaard
(marts-september), Eva Sørensen (til april), Claudia
Ulrike Wolthers (til april).
Korttidsstipendiater i 2. halvår: Henrik Paul Bang,
Lisbeth Egsmose, Uffe Jacobsen, Klaus Stormgaard,
Jacob Torfing.
TAP: Antal årsværk: 8.
Kontorfuldmægtig: Lisbeth Falck Paulsen
Bibliotekarer: Jette Inger Jensen, Birthe Rasmussen
(til dec.).
Assistenter: Pia Achton, Ulla Andersen, Merete Rishøj
Jensen, Lene Olsen, Annelise Petersen.
Studievejledere: Hanne Bertelsen, Kim Brinckmann
(til okt.), Morten Jensen (fra marts), Tinie Raagaard
Petersen (fra okt.), Karen Rønnow (til marts).
Ph.D.aJhandlinger:
Afhandlingernes opbevaringssted angivet i parentes
efter titlen.
Hoff, Jens Villiam: Klasseanalysens problemområder.
Teoretisk og empirisk klasseanalyse i Danmark
(Biblioteket på Inst. for Statskundskab).
Pedersen, Thomas: EF - en supermagt? Vesteuropæisk
sikkerhedspolitisk samarbejde udenfor Nato
(Inst. for Statskundskab, Aarhus Universitet).
Møller, Bjørn: Non-Offensive Defence as a Security
Political (Biblioteket på Inst. for Statskundskab).
90 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Specialer:
Andersen, Birgitte Friis og Inger Jespersen: Fusion af
Arbejdsdirektoratet og Direktoratet for Arbejdsmarkedsuddannelserne
Andersen, Marianne Becker: Klienternes forvaltning
eller forvaltningens klienter — en teoretisk analyse af
bureaukratiets klientliggørelse af borgerne.
Andersson, Marianne: Modernisering: Mangfoldighedernes
mulighed. En analyse af moderniseringspolitikkens
strategier for en forbedring af forholdet
mellem borger og forvaltning.
Balslev, Jens og Ole Kværnø: Paragovernmentale organisationer
— organisationer mellem stat og marked.
Bekke, Jens og Klaus Stormgaard: Edb i en omstillingsproces
— en undersøgelse af edb-anvendelse i
en skatte- og socialforvaltning.
Bisgaard, Thomas: Balanceret tilpasning i et interdependent
internationalt system. Norge og EF fra
1972 til 1987.
Bollmann, Birgitte: Vesttysk udenrigspolitik 1949-69
— en adaptionsmådes etablering og erosion.
Christensen, Hans-Christian: Det europæiske Råd og
integrationen i EF.
Dawe, Lone Dalsgaard: Kan vi bruge moderniseringen
til noget? En analyse af om moderniseringen af
centraladministrationen kan forbedre de kvindelige
akademikeres karrieremuligheder.
Dehn, Søren: Undervisningsministeriet —en organisation
under forandring.
Diederichs, Ilse Lina: Kvinder kan føde — en analyse
af, hvorvidt fødselshjælp kan opfattes som kvindeundertrykkende.
Groth, Jacob: Boligsubsidier: Mål og midler i Boligpolitikken.
Hansen, Hanne: Politisk tænkning efter Kant — en lære
i forsoning og splid.
Heiden, Ulla: København: en kommune i klemme.
Jacobsen, Helge: Eksperterne og demokratiet.
Jensen, Liselotte Krogsgaard: Kønsroller, kvinder og
medier — herunder en gennemgang af nordiske
kvindelige forskeres bidrag om »kvinder og medier«
i det sidste tiår.
Jensen, Lotte: Det er godt at bo godt — Højkonjunkturens
almennyttige boligbyggeri og det moderne
samfund.
Jespersen, Inger og Birgitte Friis Andersen: Fusion af
Arbejdsdirektoratet og Direktoratet for Arbejdsmarkedsuddannelserne.
Jespersen, Liselotte: Overenskomstsituationen 1982/
83.
Klenum, Jesper: Ekspertsystemer i den offentlige
sagsbehandling.
Kværnø, Ole og Jens Balslev: Paragovernmentale organisationer
— organisationer mellem stat og marked.
Laursen, Jens: Kontinuitet, konflikt og fornyelse. Udvalgte
træk af den politiske arbejderbevægelses
strategiudvikling set i lyset af ændrede samfundsmæssige
konj unkturer - med specielt henblik på udviklingen
i SF 1959-77.
Medegård, Birgitte: En analyse af dansk søfart og søfartspolitik
set i et nationalt og internationalt perspektiv.
Olsen, Peter Heimann: Socialdemokratisk sikkerhedspolitik.
Preisler, Jakob: Stat/Kommune relationer - en teoretisk
og begrebsmæssig diskussion af instrumenter til
analysen af forholdet mellem staten og kommunerne.
Skiioy, Sverri Hammerur: SV-regeringens dannelse
og fald.
Stormgaard, Klaus og Jens Bekke: Edb i en omstillingsproces
— en undersøgelse af edb-anvendelse i
en skatte- og socialforvaltning.
Suhr-Knudsen, Steen: Marginalisering — Livsform og
voksenuddannelse.
Thomsen, Anne Fischer: TV2 og den internationale
medieudvikling.
Udsholt, Lars: Leaning on an open Door. World Bank
structural Adjustment Programmes and the State
in Sub-Saharan Afrika — with a case study of Zambia.
Publikationer:
Bang, H.P: "Nyinstitutionalismen og kritikken af det
moderne". Institutionalismen i samfundsvidenskaberne.,
Knudsen, Christian, s. 237-274, København
1989.
Bild, T: "En samarbejdsmodel under forandring
— Nogle træk af forholdet mellem Socialdemokratiet
of fagbevægelsen i efterkrigstid. Årbog for Arbejderbevægelsens
Historie— 1989 s. 97-112, 1990.
-: "Anmeldelse af Heine Andersen: Rationalitet, velfærd
og retfærdighed, Kbh. 1988". Økonomi og Politik
1, s. 66-67, 1990.
—: "Anmeldelse af tidsskriftet Dansk Sociologi". Politica
4, s. 495-497, 1990.
—: "Mediepolitiske problemer — En beslutningsanalyse
på grundlag af interviews med ledende beslutningstagere
i LO's mediesyn". København 1989, 32
s.
-: "Conflict and Conflict Resolution in a Cross-Cultural
Perspective: Japan and Denmark. Research
Proposal". København 1990, 30 s.
Bille, L.: "Politisk Kronik 2. halvår 1989". Økonomi
og Politik Vol. 63 nr. 1, s. 56-65, 1990.
-: "Politisk kronik 1. halvår 1990". Økonomi og Politik
Vol. 63 nr. 3, s. 63-71, 1990.
Bogason, P: "Legitimitet og ansvar i regional udviklingspolicy".
NordREFO 20, s. 107-121, 1990.
-: "Statsteori og forvaltning - en introduktion". Nyere
tendenser i politologien. Stat og forvaltning., Bogason,
Peter, s. 7-12, København 1990.
Statskundskab 91
"Statsintervention i landbruget efter demokratiseringen
1849". Nyere tendenser i politologien.
Stat og forvaltning., Bogason, Peter, s. 33-53,
København 1990.
—: "Nyere tendenser i politologien. Stat og forvaltning".
København 1990, 151 s.
Bregnsbo, H.; "(Anmeldelse af) Henning Christophersen:
Tanker om Danmark i det nye Europa".
Økonomi og Politik Vol. 63. nr. 1, s. 68-70,
1990.
"Danske industrilederes politiske perception og
adfærd". Nyere tendenser i politologien. Fra
statskundskabens grænseflader. Bille, Lars, s.
145-181, 1990.
Christensen, B.M.: "Er der en verden derude? Noget
om samfundsforskningens genstand og forudsætninger".
Nyere tendenser i politologien. Fra
statskundskabens grænseflader. Bille, Lars, s. 29-
63, København 1990.
—: "dBase IV. En oversigt over menusystemet".
København 1990, 57 s.
—; "Flandling of Open-ended Questions Using the
SAS System". København 1990, 13 s.
Egsmose, L.; "Sociologien og Arbejdsmiljøet". Sociologiens
fingeraftryk. En hvidbog om sociologi i
Danmark, Adamsen, Lis et.al., s. 36-39, København
1990.
Heurlin, B.; "Sovjetunionens frivillige kapitulation.
Afslutningen af den kolde krig tolket i Clausewitzske
krigstermer". Nyere tendenser i politologien:
Bidrag til studiet af international politik og
den ny europæiske udvikling, Kelstrup, Morten,
s. 71-100, København 1990.
—; "Danmark og det nye Europa. Vilkår og muligheder".
Fælles Sikkerhed i Europa, s. 11-24, København
1990.
—: "Seks Forsvarskommissioner. En vurdering".
Forsvar i Forandring., Sørensen, Henning, s. 18-
23, København 1990.
"Endzeit fur Deutschlands Zweistaatichkeit
Konsequenzen fur Europa". Berlin 1990, 131 s.
"Forsvaret i 1990'erne. Beretning for Forsvarskommissionen
af 1988". København 1990, 1500
s.
Hoff, J.V: "Processuelle klasseteorier i empirisk
forskning .". København 1990, 22 s.
—, Stormgaard, K.: "Informationsteknologi mellem
borger og forvaltning.". Nyere tendenser i politologien.
Stat og forvaltning. Bogason, Peter, s.
105-135, København 1990.
—, Stormgaard, K.: "A reinforcement strategy for
informatization in public administrantion in
Denmark?". "Informatization Strategies in public
administration.", Faissen, P. A. Snellen, J. Th.
M., Amsterdam 1990.
Jakobsen, U.: Debatten som socialisme og demokrati i
II . internationale. Arbejdere i alle lande ... Seminar
den 28. sept. 1989 i anledning af den franske revolutions
200-årsdag., Callesen, Gerd, s. 32-45,
København 1990.
—: Anmeldelse af Internat. Tagung der Historiker
der Arbeiterbew., 23. Linzer Konf. Friedensfrage
und Arbeiterbew. 1917-1918. Arbejderhistorie.
Medd. om forsk, i arbejderbevægelsens historie.
33:86, 1989.
Jensen, H.N.: "En kønnere organisationsteori". Nyere
tendenser i politologien. Stat og forvaltning.,
Bogason, Peter, s. 81-104, København 1990.
Johannsen, W.: "Terrorisme og samfund". Nyere
tendenser i politologien. Fra statskundskabens
grænseflader.. Bille, Lars, s. 131-143, København
1990.
Jørgensen, TB.: "Den heterogene stat og administrationspolitik".
Nordisk administrativt Tidsskrift
3, s. 268-287, 1990.
—: "Offentlig organisationsteori — krav og udviklingsmuligheder".
Nyere tendenser i politologien.
Stat og forvaltning, Bogason, Peter, s. 55-80, København
1990.
Kelstrup, M.: "On the structure of the international
political system and scenarios for the future
of Europe"... Arbejdspapir 1990/4, Institut for
Statskundskab, 1990.
—: "Den tyske enhedsproces og dens politiske konsekvenser".
Økonomi og Politik Vol. 63, s. 17-40,
1990.
—: "Opstår der en ny "europæisk koncept"? Nogle
overvejelser... Arbejdspapir 15/199 0, Center for
Freds-og Konfliktforskning, 1990.
—, Wæver, O.: "The German Problem". Working
Papers 8/1990, 1990.
—: "Et nyt europæisk sikkerhedsregime? Foredrag
på konferencen om freds- og konfliktforskning på
Christiansborg 22.4.90". Arbejdspapir 14/1990
Center for Freds- og Konfliktforskning, 1990.
—: "Politologisk integrationsteori og den ny dynamik
i Øst-og Vesteuropa". Nyere tendenser i politologien
: Bidrag til studiet af international politik
og den ny europæiske udvikling., Kelstrup,
Morten, s. 155-186, København 1990.
—: "Ændringer i europæisk sikkerhedspolitik i begyndelsen
af 1990'erne : Den tyske udvikling og
dannelsen af et nyt...". Nyere tendenser i politologien:
Bidrag til studiet af international politik
og den ny europæeiske udvikling., Kelstrup,
Morten, s. 133-154, København 1990.
-: "Om international politiks teori : Neorealisme
og interdependensanalyse". Nyere tendenser i
politologien. Bidrag til studiet af international
politik og den nye europaeiske udvikling., Kelstrup,
Morten et.al., København 1990.
-: "Politologi og internationalisering". Nyere tendenser
i politologien: Fra statskundskabens grænseflader.,
Bille, Lars, s. 11-28, København 1990.
92 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
—: "Fælles sikkerhed og det internationale politiske
system". Trivsel eller tillid? Nordiske omverdensbilleder
under forandring., Petersen, Nikolaj Lindgren,
Karen, s. 73-90, Stockholm 1990.
"Die Deutsche Einigung und die Deutsche Frage".
"Endzeit flir Deutschlands Zweistaatlichleit. Konsequenzen
fur Europa..., Benjowski, Klaus et.al., s.
30-38, Greifswald, Tyskland 1990.
—: "Mod et nyt europæisk sikkerhedssystem". "Fælles
sikkerhed i Europa";, Budtz, Lasse, s. 26-40, København
1990.
—; "Europas opbrud og nye europæiske perspektiver".
"Den 9. april og sikkerhedspolitikken. 9. april — 50
år", Frølich, Troels, s. 40-64, København 1990.
—; "Nyere tendenser i politologien : Bidrag til studiet
af international politik og den ny europæiske udvikling".
København 1990, 226 s.
-, Barry, B.: "The European Security Order Recast.
Scenarios for the Post-Cold War Era". London
1990, 282 s.
—; "Politologisk integrationsteori og den ny dynamik i
Vest- og Østeuropa". København 1990, 42 s.
—: "Aktuelle udviklingstendenser i Europa og teoretiske
tolkninger". København 1990, 36 s.
Knudsen, T: Anmeldelse af Kurt Klaudi Klausen og
Torben Hviid Nielsen (red.): Stat og marked ... Politica
22:2, s. 256-258, København 1990.
—: "Byplanlægning som primærkommunal forvaltninsaktivitet".
Kommunal opgaveløsning, 1842
- 1970., Kanstrup, Jan Ousager, Steen, s. 114-121,
Odense 1990.
—: "Nyt perspektiv på staten". Nyere tendenser i politologien.
Stat og forvaltning., Bogason Peter, s. 13-
32, København 1990.
Knudsen, T: Hygiejne som bypolitisk mål. Byplanhistoriske
noter 19, s. 3-15, København 1990.
Madsen, P.K.: "Norden uden grænser? — om internationaliseringen
af de nordiske arbejdsmarkeder".
Internationaliseringens effekter., Veggeland Noralv,
s. 109-141, København 1990.
—: "Farvel til den skandinaviske model?". Nyere tendenser
i politologien: Bidrag til studiet af international
politik og den ny europæiske udvikling., Kelstrup,
Morten, s. 213-226, København 1990.
Mouritzen, H.: Svenske strategier. Vandkunsten.
Konflikt, politik og historie. 3, s. 131-138, København
1990.
-: "Ude af øje, ude af sind. Et essay om danske, internationale
embedsmænd". Nyere tendenser i politologien
: Bidrag til studiet af international politik og
den ny europæiske udvikling., Kelstrup, Morten, s.
207-213, København 1990.
-: "Da Nora gik ud... Et essay om studiet af det ekstreme".
Nyere tendenser i politologien. Fra statskundskabens
grænseflader.. Bille, Lars, s. 107-1 17,
1990.
-: "The International Civil Service. A Study of Bureaucracy:
International Organizations". London,
Brookfield USA 1990.
Nielsen, HJ .: American Individualism and American
Labor Union Decline. København 1990, 39 s.
-: Anmeldelse af Dan Larsen: Journalistens fortolkning
af Gallups politiske index. Pressens Årbog, s.
174, København 1990.
-: Anmeldelse afj. Elklit og O. Tonsgaard (red.): To
folketingsvalg. Økonomi & Politik 63,1, s. 71-74,
København 1990.
HofT, J.: Offentlig ansattes faglige aktivitet og holdning.
Danmark i et internationalt perspektiv. Institutpublikation
1990, 37 s.
Pedersen, O.K.: "Nord-Syd problemet i studiet af international
politik". Nyere tendenser i politologien :
Bidrag til studiet af international politik og den ny
europæiske udvikling, Kelstrup, Morten, s. 59-70,
København 1990.
—: "FN — høj eller lav profil i dansk undenrigspolitik".
Dansk udenrigspolitisk Årbog, Petersen, Nikolaj,
Thune, Christian, s. 74-83, København 1990.
Petersen, I.D.: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-
45. København 1990, 469 s.
-: Unintended nuclear war and deterrence. Beyond
deterrence, Rodley Gordon, s. 93-105, Sydney
1989.
—: The international tension monitor. Beyond deterrence,
Rodley Gordon, s. 281-292, Sydney 1989.
—: "Frygtens fælde". Nyere tendenser i politologien :
Bidrag til studiet af international politik og den ny
europæiske udvikling, Kelstrup, Morten, s. 101-
132, København 1990.
—: "Om international politiks teori: Neorealisme og
interdependensanalyse". Nyere tendenser i politologien
: Bidrag til studiet af international politik og
den ny europæiske udvikling, Kelstrup, Morten, s.
13-58, København 1990.
Sjoblom, G.: Anteckninger om politisk tid. Statsvetenskapens
mångfald. Festskrift till Niels Stjernquist.,
Stenelo Lars-Goran, s. 225-267, Lund 1989.
-: Opposition på Hans Mouritzen: Finlandization.
Towards a General Theory of Adaptive Politics.
Politica 20:2, s. 197-208, København 1989.
-: The Role of Political Parties in Denmark and Sweden
1970-1984. Party Governments. European and
American Experiences., Katz, Richard S., s. 155-
201, Berlin 1987.
—: Notater om politiske partier och internationalisering.
Danmarks i det internationale system., Heurlin,
Bertel. Thune, Christian udg., s. 64-73, København
1989.
-: Strukturelles Umfeld. IV. Normative Erwartungen.
Volksparteien. Ratlose Riesen?, Wildenmann,
Rudolf, s. 97-102, Baden-Baden 1989.
Sørensen, E.: "Demokrati under forandring". Nyere
tendenser i politologien. Stat og forvaltning., Bogason,
Peter, s. 137-151, København 1990.
Statskundskab 93
Thomsen, K.: "Anmeldelse af: Yvonne Due Billing/
Mats Alvesson: Køn, ledelse, organisation, Kbh.
1989". Økonomi og Politik 1/1990, s. 67-68, 1990.
—: "Anmeldelse af: John Andersen & Jørgen Elm
Larsen: Fattigdom i Velfærdsstaten". Økonomi og
Politik, 1990.
—: "Sorterer køn også til fattigdom?". Nyere tendenser
i politologien. Fra statskundskabens grænseflader.
Bille, Lars, s. 117-130, København 1990.
Torfing, J.: "State, Economy & society". London
1991, 233 s.
Peter Bogason

Anvendt datalogi 95
Anvendt datalogi
Center for anvendt Datalogi
Historie:
Center for anvendt Datalogi blev oprettet i 1985 som
en videreførelse og udbygning af Indre By Terminalen,
der var blevet oprettet i 1972 med det formål at
stille centrale edb-faciliteter til rådighed for fakultetet.
Indre By Terminalen fungerede som en fællesafdeling,
men Center for anvendt Datalogi blev oprettet som et
selvstændigt institut, styringsmæssigt placeret direkte
under fakultetet og Fakultetsrådet.
Centrets VIP-stillinger oprettes med særlige tilknytninger
til bestemte faggrupper, og det videnskabelige
personale ved centret skal således ud over at
deltage i centrets almindelige virksomhed og udvikling,
specielt varetage undervisnings- og udviklingsopgaver
rettet mod de særligt tilknyttede fagområder.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Center for anvendt Datalogi må ses i
sammenhæng med den udvikling, der karakteriserer
edb-anvendelsen inden for de samfundsvidenskabelige
fag. Centret har til formål at tage initiativer, yde
bidrag til og støtte udviklingen af fagintegreret og anvendt
datalogi i forbindelse med undervisning og
forskning inden for fagene ved Det samfundsvidenskabelige
Fakultet. Anvendelsen af edb som værktøj i forskellige
faglige sammenhænge far derved en central
placering, og det kan ofte være vanskeligt at adskille
forskning, udviklingsarbejde og den formidlende virksomhed,
der udøves i samarbejde med medarbejdere
fra fakultetets øvrige institutter, eller i forbindelse med
deltagelse i udvalg og udredningsarbejde. Væsentlige
forskningsområder er metoder og teknikker vedrørende
samfundsvidenskabeligt orienterede ekspertsystemer,
fagorienterede programpakker og datamatiske
beslutningsstøttesystemer, herunder samspillet mellem
databaser og databearbejdningsværktøjer.
Anden virksomhed:
Centret driver en IBM 9370 datamat til brug for fakultetets
undervisnings- og forskningsopgaver. Datamaten
er forsynet med et bredt udbud af programmel. Til
statistiske og operationsanalytiske opgaver anvendes
programsystemet SAS. Som programmeringssprog
anvendes bl.a. APL, FORTRAN og PASCAL. Fra
SAS og øvrige programmeringssprog kan man anvende
grafik, baseret på GDDM og et SQL relationsdatabasesystem.
Centret driver desuden den centrale netværksservice
for lokalnettet i Studiegårdsområdet. Centret stiller
efter aftale programmel til rådighed på en central filserver.
Nettet giver desuden adgang til fælles printere
og kommunikationsmulighed for den enkelte PC til
omverdenen. Dette giver adgang til søgning på danske
og udenlandske forskningsbiblioteker, og for kommunikation
via elektronisk post. PC'ere på lokalnettet
kan desuden optræde som terminaler til IBM 9370 datamaten.
Centrets datamat og lokalnet er via forsknings- og
uddannelsessektorens DENet tilsluttet en række internationale
net. Dette giver mulighed for kommunikation
med brugere på andre universiteter og søgning på
internationale informationsdatabaser. Desuden er der
mulighed for via gennemstilling at køre på fremmede
datamater, som om man var lokalt til stede.
Centret har terminalrum og PC-rum med et betydeligt
antal arbejdspladser. Det er desuden muligt for
studerende, der råder over en PC med modem, at arbejde
på centrets datamat.
Centret har i et auditorium etableret fremvisningsmuligheder,
således at underviserne nemt kan demonstrere
anvendelsen af PC- og IBM 9370 programmer
for større undervisningshold.
Centret yder edb-mæssig rådgivning vedrørende et
meget bredt spektrum af programmeringssprog, styresystemer
og programpakker. Desuden gives vejledning,
rådgivning og praktisk hjælp i forbindelse med
anskaffelse af edb-udstyr ved fakultetets enkelte institutter
og i forbindelse med anskaffelse og implementering
af nye programprodukter.
Torben Warnich-Hansen:
Medlem af bestyrelsen for Danmarks Edb-center for
forskning og uddannelse (UNI-C). Formand for Undervisningsministeriets
Edb-kapacitetsudvalg.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 2.
Lektorer: Torben Warnich-Hansen, Jeppe Traberg
TAP: Antal årsværk: 2,1.
Systemprogrammører; Arne Facius, Jesper L. Lauritsen,
Keld Jørn Simonsen.
T. Warnich-Hansen

Øvrige samfundsvidenskabelige områder 97
Øvrige samfundsvidenskabelige
områder
Center for samfundsvidenskabelig
kvindeforskning og -undervisning — SAMKVIND
SAMKVIND — Center for samfundsvidenskabelig
kvindeforskning og -undervisning blev oprettet i 1987
med det formål at koordinere og initiere kvindeforskning
og -undervisning ved Det samfundsvidenskabelige
Fakultets institutter. Centeret er tværfagligt og skal
udbyde aktiviteter for alle studerende og lærere på fakultetet
inden for kvindeforskningens område. Centeret
ledes af en bestyrelse bestående af otte lærere og
studerende udpeget af fakultetets fire fagråd (jura,
økonomi, samfundsfag og ant.soc.). I september 1987
fik SAMKVIND egne lokaler i St. Kannikestræde 18,
og i oktober 1988 flyttede centeret til St. Kannikestræde
11.
Centeret har 8-10 studiepladser for fakultetets studerende
med specialeemne indenfor kvindeforskningen.
Formålet er at skabe et tværfagligt studiemiljø,
hvor de studerendes kendskab til problemstillinger og
arbejdsmetoder på de andre fag øges.
Forskningsvirksomhed:
Lektor Birgitte Simonsen arbejder på en undersøgelse
af konsekvenserne af det husmorløse samfund blandt
unge. Der er i 1990 blevet foretaget interviews med et
antal unge tilknyttet forskellige uddannelsesinstitutioner.
Til denne del af arbejdet er der ydet støtte fra SSF.
Seniorstipendiat Sanne Ipsen arbejder på et projekt
om kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. I arbejdet er
der lagt vægt på arbejdstidsmønstre, deltidsarbejde
for kvinder og mænd og tendenser til fleksibel arbejdstid.
Kandidatstipendiat Yvonne Mørck arbejder med et
komparativt projekt om kønsidentitetsdannelse og
-ideologi hos danske og herboende pakistanske teenagepiger.
Arbejdet har hidtil været koncentreret om
teoretisk og metodisk afgrænsning af analysefeltet.
Publikationer:
Ipsen, Sanne (red); Kvinder og penge. SAMKVIND's
Skriftserie nr. 3/4.
Ipsen, Sanne (red): EF, det indre marked og kvinderne.
SAMKVIND's Skriftserie nr. 5.
Hartvigsson, Gudrun (red): Den mandsdominerede
ligestilling. SAMKVIND's Skriftserie nr. 6.
SAMKVINDSaktiviteter i 1990:
I foråret afholdtes 10 forelæsninger af indbudte gæsteforelæsere
under temaet. »Kvinders krop og sundhed
— en samfundssag?«.
Følgende udenlandske gæsteforelæsere har været
inviteret: Lesley Doyal, Bristol Polytechnics. Elisabeth
Sundin, Linkoping Universitet. Eva Lundgren,
Uppsala Universitet. Dorothy Smith, University of
Ontario.
Med støtte fra Forskerakademiet har lektor, jur.
kand. Anita Dahlberg været gæstelærer i efteråret.
Hun har afholdt et forskeruddannelseskursus under
temaet: »Feministisk videnskabsteori«.
I samarbejde med AKF og Retsvidenskabelig Institut
B afholdtes en nordisk konference i Karlslunde
Centeret: »Kvinder og kommuner i Norden«. Konferencen
fik støtte fra Nordisk Kulturfond, Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd og DJØF.
Deltagelse i konferencer:
Sanne Ipsen, Yvonne Mørck og Turi Rye Thomsen
deltog i »Samfundsvidenskabeligt Kvinde- og Kønsforskningsseminar
« på Århus Universitet.
Yvonne Mørck og Turi Rye Thomsen deltog i konferencen
»Nordisk konference om forskning om kvindebevægelsen
«.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4.
Lektor: Mag.art. Birgitte Simonsen (udlånt fra Sociologisk
Institut).
Seniorstipendiat: Mag.scient.soc. Sanne Ipsen.
Kandidatstipendiat: Mag.scient. Yvonne Mørck.
Forskningsmedarbejder: Turi Rye Thomsen.
TAP: Antal årsværk: Vi.
Assistent: Stud.scient. Kirsten Bach
Cand.mag. Gudrun Hartvigsson har arbejdet som informationsmedarbejder
(arbejdstilbud). Stud.jur. Inge
Thorsted og stud.mag. Connie Carøe Christiansen
har været tilknyttet som løst ansatte kontormedarbejdere.
Sanne Ipsen