Centre ved Københavns Universitet
l

Center for Afrikastudier 569
I følgende afsnit redegøres for tværfaglige samarbejdsprojekter,
som er placeret på universitetet, og som helt
eller delvist er bemandet af ansatte ved Københavns
Universitet.
Center for Afrikastudier
Centerets formål:
Center for Afrikastudier er den økonomiske og organisatoriske
ramme for et 2-årigt tværfagligt Afrikaområdestudium,
der er oprettet ved Københavns Universitet
i 1984. Studiet finansieres af DVU. Til administration
vedrørende det DANIDA-financierede forskningsbistandsprojekt
mellem Københavns Universitet
og Makerere Institute of Social Research modtager
Center for Afrikastudier tillige et mindre beløb.
Studiet sigter imod at uddanne kandidater, der, efter
en afsluttet grunduddannelse af 2 års varighed i en
lang eller mellemlang videregående uddannelse, agter
at arbejde i Afrika eller søger ansættelse i offentlige
organer og private virksomheder, der har aktiviteter i
relation til Afrika syd for Sahara. Studiet søger derfor
at bibringe kandidaterne relevante sproglige færdigheder
og en viden om kultur- og samfundsforhold i det
moderne Afrika, baseret på resultaterne i den seneste
forskning.
Studiet er bygget op med et 1. år, hvor der undervises
i seks grunddiscipliner, samt engelsk og fransk. De
seks fagkomponenter er; Afrikas Geografi, Afrikas
Økonomi, Afrikas Antropologi, Afrikas historie i det
19. og 20. århundrede, Afrikas politik og endelig afrikanske
kultur og sprogforhold. På studiets 2. år undervises
der i en række tværfaglige seminarer, bl.a. »Udviklingsstrategi
og -politik i Afrika« og »Strukturelle
og normative forandringsprocesser i Afrika«, og de
studerende udarbejder en tværfaglig projektopgave.
Herudover skal de studerende følge undervisning i
mindst 2 sprog, der anvendes i Afrika.
Studiet gennemførtes første gang i perioden 1984 til
1986, og der har siden været optaget studerende hvert
2. år, således at de 28 optagne studerende i 1990 udgør
4. årgang. Udover de indskrevne studerende ved studiet
har centerets kursusudbud løbende været benyttet
af universitetets øvrige studerende samt af udefrakommende
studerende under enkeltfagsordningen.
Ved centeret er opbygget et mindre bibliotek, der
indeholder relevant forskningslitteratur og andre former
for information vedrørende Afrika. Såvel bibliotek
som de til centeret knyttede lærere har betjent eksterne
brugere med information vedrørende Afrika syd
for Sahara.
Lokaleforhold:
Centeret er pr. 1.1. 1990 flyttet til;
Østervoldgade 10, Opgang L, 1359 Kbh. K
Telf; 33 14 16 10.
Forskningsvirksomhed:
Med hensyn til forskningsvirksomheden henvises til
årsberetninger fra de institutter, der har stillet faste
lærere til rådighed for centeret.
Gæster:
Der har i det forløbne år været følgende gæsteforelæsere
på centeret;
Ihron Rensburg, NECC, forelæste om det sydafrikanske
skolesystem.
Edgar Winans, University of Washington, forelæste
om Sudan.
P. W. K. Yankson, University of Ghana, forelæste
om urbanisering i det tropiske Afrika.
Arthur Krassilnikof forelæste om Sanfolket i Bothswana.
Stab:
Det akademiske personale, som er knyttet til centeret,
er dels fastansatte lærere fra institutter på Københavns
Universitet, hvorunder deres forskningsforpligtigelse
ligger, dels eksterne lektorer og undervisningsassistenter
samt en administrativ leder.
VIP:
Professor; Holger Bernt Hansen (Institut for Kirkehistorie).
Lektorer; Jørgen Peter Christensen (Økonomisk Institut),
Allan Findlay (Engelsk Institut), Ole Justesen
(Institut for økonomisk Historie), Roger Leys (Institut
for Statskundskab), Peter Strømgaard (Geografisk
Institut) og Michael Whyte (Institut for Etnografi og
Antropologi).
Adjunkt; Finn Tarp (Økonomisk Institut).
Eksterne lektorer; Anders Seerup Rasmussen (DANIDA);
og Thyge Enevoldsen (Geografisk Institut).
Undervisningsassistenter; Beth Elverdam, Annemette
Kirkegaard, Annelise Klausen, Peter Mutahi, Henrik
Holmegaard Sørensen, Tine Tjørnhøj-Thomsen.
TAP:
Overassistent; Birgit Kragh (0,4 hhv 0,2 årsværk)
(udlånt fra Institut for økonomisk Historie).
Bibliotekar; Jane Mortensen.
Biblioteksmedhjælp; Susanne Vedsted Nielsen.
Studievejleder; Trunte M. Løssl.
Administrativ leder; Thyge Enevoldsen/Annemette
Kirkegaard.
Annemette Kirkegaard
570 Centre ved Københavns Universitet
Center for Øst- og Sydøstasien
Historie:
Center for Øst- og Sydøstasien blev oprettet i juli
1984. For en nøjere beskrivelse af centrets baggrund
henvises til Årbogen 1988.
Formål og styrelse:
Centrets formål er at fastholde og videreudvikle det
tværfaglige samarbejde ved Københavns Universitet
for derved at fremme studier og eksaminer inden for
området Øst- og Sydøstasien, som kræver medvirken
af mere end et institut. Centerstyrelsen består af repræsentanter
for Det humanistiske, Det naturvidenskabelige
og Det samfundsvidenskabelige Fakultet,
samt fra Nordisk Institut for Asienstudier. Centrets
bestyrer: Kjeld Erik Brødsgaard, vicebestyrer: Tage
Bild. Centerstyrelsens øvrige medlemmer: Viggo
Brun, Ole Bruun, Jørgen Peter Christensen, Sofus
Christiansen, Inga Floto, Ole Hyldtoft, Henrikjeppesen,
Olof Lidin, Leif Littrup, Irene Nørlund, Finn
Tarp, Vibeke Vindeløv og Peter Wad.
Forelæsningsrækker, workshops, m.v.:
I begyndelsen af hvert semester udgives en folder med
oversigt over centrets aktiviteter. Centret varetager et
ugentligt forskningsseminar med deltagelse af centrets
egne Ph.D.-studerende og forskere såvel som forskere
og studerende fra andre institutter og centre i Københavnsområdet.
Centret har været besøgt af følgende
gæsteforelæsere i forbindelse med afholdelse af gæsteforelæsninger,
workshops eller seminar: Professorerne
Ahmet Adam, National University of Malaysia, Richard
Baum, University ofCalifornia, Chen Yizi, Beijing,
Tom Gold, University of Berkeley, Manoranjan
Mohanty, University of Delhi, Tony Saich, University
of Leiden, Osamu Saito, Hitosubashi University,
Su Shaozhi, Marquette University, Zainal Abidin Bin
Abdul Wahid, National University of Malaysia, Dr.
Chengjunpei, Shanghai Institute of Foreign Tråde og
forskerne Hua Sheng, Zhang Xuejun, Luo Xiaopeng,
Oxford University. Afdelingsleder Wu Xin, National
Research Center for Science and Technology for Development,
Peking, har opholdt sig på gæsteforskningsophold
fra november. Under centret fungerer
endelig en sektion for Buddhistiske studier og en Japan-
gruppe.
Forskningsvirksomhed:
De politiske konsekvenser på lokalt niveau af decentraliseringstendenserne
i Kina (Brødsgaard). Investeringernes
omfang og sektorale fordeling i den kinesiske
økonomi 1986-90 (Brødsgaard). Konfucianismens betydning
for den østasiatiske moderniseringsproces
(Brødsgaard). Tandplejen i Kina (Hansen). Politik og
samfundsopfattelse på den koreanske halvø (Helgesen).
Fattigdom i Kinas landdistrikter (Larsen). Basale
partienheder og decentral udvikling i Kina (Manoharan).
Management af vandressourcer i Kina
(Manoharan). Videnskab og teknologi i Kina (Manoharan).
Befolkningspolitik i Kina (Milwertz). Landsbyindustriens
udvikling i Kina efter Mao (Odgaard).
Buddhistiske skulpturer i Baoding Shan, Sichuan, Kina
(Sørensen). Studier i koreansk Son buddhisme (Sørensen).
Esoterisk buddhisme i Dunhuang, Gansu,
Kina (Sørensen). Reform af Kinas udenrigshandelssystem
1979-89 (Thelle). Landsbyindustrialieringen i
Kina (Vosbein). Kinesiske teorier om økonomisk reform
(Vosbein).
Udgivervi rksomhed:
Centret udgiver tidsskriftet »Copenhagen Papers in
East and Southeast Asian Studies« samt »Copenhagen
Discussion Papers«.
Redaktionsvirksomhed:
Kjeld Erik Brødsgaard er redaktør af »Copenhagen
Papers in East and Southeast Asian Studies«, medlem
af redaktionskomiteen for »Copenhagen Discussion
Papers«, medlem af redaktionskomiteen for »Pacific
Review«, medlem af redaktionskomiteen for »Vindue
mod øst«, medlem af redaktionskomiteen for »European
Studies on Modern East Asia«. Geir Helgesen er
medlem af redaktionskomiteen for »Copenhagen Discussion
Papers«. Kjeld Allan Larsen er redaktør for
tidsskriftet »Danmark-Kina«. Thiagarajan Manoharan
er medlem af redaktionskomiteen for »Copenhagen
Papers in East and Southeast Asian Studies«. Ole
Odgaard er medlem af redaktionskomiteen for »Danmark-
Kina« og for »Copenhagen Discussion Papers«.
Henrik Hjort Sørensen er medredaktør af tidsskriftet
»Studies in Central and East Asian Religions«, i redaktionen
af artikelsamlingen »Aspects of Esoteric
Buddhism«. Tage Vosbein er medlem af redaktionskomiteen
for »Copenhagen Papers in East and Southeast
Asian Studies«.
Bestyrelsesposter og arbejde inden for kollegiale
organer:
Kjeld Erik Brødsgaard er bestyrer for Center for Østog
Sydøstasien, censor ved AUC, Honorary Research
Fellow, Peking Universitet, medlem af organisationskomiteen
for den nordiske sinologforening. Geir Helgesen
er sekretær for Nordisk Forening for japanske og
koreanske Studier. Kjeld Allan Larsen er formand for
Venskabsforbundet Danmark-Kina og censor ved
RUC og ved områdestudiet, Århus Universitet. Henrik
Hjort Sørensen er medlem af organisationskomiteen
for forskningsforeningen »Seminar for Buddhist
Studies«.
Forskningsrejser:
K. E. Brødsgaard: Leiden, Bruxelles. G. Helgesen:
Det bioteknologiske Miljøforskningscenter 571
Sydkorea. Kjeld Allan Larsen: Kina og Hong Kong.
T. Manoharan: Indien, Hamburg. Ole Odgaard: Kina,
Hong Kong og Australien. Henrik H. Sørensen:
Kina. Tage Vosbein: Hong Kong, Singapore, Kina og
USA. Centret har et bredt kontaktnet til europæiske,
amerikanske og østasiatiske forskningsinstitutioner.
Medarbejdere ved centret har desuden afholdt gæsteforelæsninger
i Danmark, Holland, Kina, Australien
og Sydkorea.
Stab:
Lektor Kjeld Erik Brødsgaard (med 1/4 årsværk),
kandidatstipendiat Ole Odgaard, forskningsstipendiater
Geir Helgesen, Kjeld Allan Larsen, Cecilia Nathansen
Milwertz (fra august), Henrik Hjort Sørensen
(fra juli), Tage Vosbein (indtil september), akademiske
medarbejdere Hanne Hansen (januar-juli), Inge
Lund Hansen (februar-september), Hatla Thelle (fra
oktober) og gæsteforsker Thiagarajan Manoharan.
Helle Jørgensen og Mads Kirkebæk har fungeret som
studentermedhjælp.
Publikationer:
Helgesen, G.: "Political revolution in a Culturel continuum.
Preliminary observations on the Korean
Juche ideology with its intrinsic cult of Personality".
Copenhagen Discussion Papers No. 10, University
of Copenhagen.
Larsen, K.A.: Provinssystemets oprettelse og udvikling.
Danmark-Kina Nr. 11 s. 8-10, København
1990.
—: Regional Policies in Post-Mao China. Copenhagen
Papers in East and Southeast Asian Studies 5.90, s.
91-112, University of Copenhagen, 1990.
—: Provinskarakteristika. Danmark-Kina Nr 12 /
Sommer 1990, s. 14-16, København 1990.
Manoharan, T: Irrigation Management at Collective
Sector Level. A Note on Decentralisation in the
PRC. Remaking Peasant China — Problems of Rural
Development and Institutions at the Start of the
1990s., Jørgen Delman, Clemens Stubbe Østergaard,
Flemming Christiansen, s. 177-204, Aarhus
1990.
Monoharan, T: Basic Party Units and Decentralised
Development. Copenhagen Papers in East and
Southeast Asian Studies 5.90, s. 113-137, University
of Copenhagen 1990.
Odgaard, O.: "Kinas landdistrikter —økonomien halter
og utilfredsheden stiger". "1066" Nr 4, s. 3-10,
Københavns Universitet 1990.
—, et.al. : Occupational Pattern and Income Inequality
in a Sichuan Village. Copenhagen Papers in East
and Southeast Asian Studies. 5, 1990, s. 73-91, University
of Copenhagen 1990.
—: Agricultural Crisis in China: The failed decentralization.
Copenhagen Discussion Paper No. 11, University
of Copenhagen 63. s.
—: Collective Control of Income Distribution: A Case
Study of Private Enterprises in Sichuan Province".
Remaking Peasant China - Problems of Rural Development
and Institutions at the Start ofthe 1990s,
Jørgen Delman, Clemens Stubbe Østergaard,
Flemming Christiansen, s. 106-24, Aarhus 1990.
Sørensen, H.H.: Korean Buddhist Journals During
Early Japanese Colonial Rule. Institutpublikation
1990, 17-27 s.
Thelle, H.H.: Recent institutional reforms in the foreign
tråde systen of the people's republic of China:
some current issues. Copenhagen Papers in East
and South East Asian Studies 5.90., s. 147-161,
University of Copenhagen 1990.
Kjeld Erik Brødsgaard
Det bioteknologiske Miljøforskningscenter
Regeringens bioteknologiprogram løb fra 1987-1990
og er afløst af forskningsrådenes program for bioteknologisk
forskning og udvikling der skal fungere over
en 5-årig periode 1991-1995. Miljøforskningscentret
ophørte 31.12.90 efter 2,5 års arbejde, men nogle af
aktiviteterne fortsættes i et Center for mikrobiel Økologi,
delvis med de samme institutter, men også med
deltagelse af molekylærbiologer.
Da centret først var i gang i løbet af efteråret 1988 -
startet 15. juni 1988 — har ingen af de 16 stipendiater
kunnet nå at afslutte deres Ph.D. studium og det vil
først ske i løbet af 1991. Der er etableret en afslutningsordning
under det nye center for at sikre stipendiaternes
færdiggørelse med projekter og Ph.D.-grad. Ud
over de 16 Ph.D. projekter har der været ydet støtte til
5 projekter, hvoraf 2 er afsluttet, 2 fører for andre midler
til en Ph.D. grad i 1991 og 1 er uden støtte.
De enkelte projekter har været:
Projektgruppe: Biofilm
Nedbrydning af partikulært organisk stof i biofilm.
Tove Agergaard Larsen, Laboratoriet for teknisk Hygiejne,
Danmarks tekniske Højskole.
Iltdynamik, denitrifikation, sulfatreduktion og stoftransport
i biofilm. Tage Dalsgaard og Michael Kiihl,
Institut for Genetik og Økologi, Århus Universitet.
Mikrobiel omsætning af svovl og kulstof i biofilm i
gravitationsledninger. Niels Henrik Norsker, Laboratoriet
for Miljøteknik, Aalborg Universitetscenter.
Projektgruppe: Nedbrydning af xenobiotiske stoffer
Mikrobiel nedbrydning af chlorerede phenoler med
forskellige uorganiske elektronacceptorer. Torben
572 Centre ved Københavns Universitet
Madsen, Afdeling for generel Mikrobiologi, Københavns
Universitet.
Mikrobiel nedbrydning af chlorerede aliphater med
forskellige uorganiske elektronacceptorer. Jens
Aamand, Afdeling for generel Mikrobiologi, Københavns
Universitet.
Anaerob nedbrydning af xenobioter i bioreaktorer.
Hanne Vang Hendriksen, Instituttet for Bioteknologi,
Danmarks tekniske Højskole.
Thermophil anaerob nedbrydning af pentachlorphenol.
Susan Larsen, Institut for Bioteknologi, Danmarks
tekniske Højskole.
Omsætning af udvalgte miljøfremmede stoffer i bioreaktorer
med suspenderet mikrobiel biomassekultur.
Bo Neergaard Jacobsen, Vandkvalitetsinstituttet.
Mikrobiologisk nedbrydning af miljøfremmede
stoffer i grundvand. Claus Jørgensen, Laboratoriet for
Teknisk Hygiejne, Danmarks tekniske Højskole.
Mikrobiel nedbrydning af olie- og tjære komponenter
i grundvand. John Flyvbjerg, Laboratoriet for teknisk
Hygiejne, Danmarks tekniske Højskole.
Projektgruppe: Spildevandsrensning
Kvælstoffjernelse fra anaerobt forbehandlet spildevand
ved nitrifikation og denitrifikation. Ann Marie
Eilersen, Laboratoriet for teknisk Hygiejne, Danmarks
tekniske Højskole.
Automatisk regulering af biologiske spildevandsrenseanlæg
med biologisk fjernelse af phosphor og nitrogen.
Kristian Møller Pedersen, Institut for Kemiteknik,
Danmarks tekniske Højskole.
Projektgruppe: Stabilisering af organisk affald
anvendt på dyrket jord
Anaerob udrådning af husdyrgødning med særlig
henblik på forbedret nedbrydning af halm. Kirsten
Elkjær Larsen, Laboratoriet for Miljøteknik, Aalborg
Universitetscenter.
Ammonium/ammoniaks indflydelse på den anaerobe
nedbrydning. Tina Bering Keiding, Laboratoriet
for Miljøteknik, Aalborg Universitetscenter.
Omsætningen af organiske affaldsprodukter i jord
m. særlig henblik på kvælstofomsætning. Søren Ole
Petersen, Laboratoriet for Miljøteknik, Aalborg Universitetscenter.
Projektgruppe: Økotoksikologi
Plantebaseret økotoksikologisk kontrol metode til
brug på forurenet jord. Michael Hauschild, Laboratoriet
for Økologi og Miljølære, Danmarks tekniske Højskole.
Genotoksikologisk karakterisering af spildevand
udledt til det akvatiske miljø. Mette Wrisberg, Laboratoriet
for Økologi og Miljølære, Danmarks tekniske
Højskole.
Økotoksikologisk karakterisering af kemikalieforurenet
jord. Estelle Bjørnestad, Vandkvalitetsinstituttet.
Interaktioner mellem giftstoffer i spildevand, perkolat
og grundvand. Jens Tørsløv, Vandkvalitetsinstituttet.
Genotoksikologisk karakterisering af kemikalieforurenet
jord og grundvand. Michael Miicke Jensen,
Laboratoriet for teknisk Hygiejne, Danmarks tekniske
Højskole.
Økonomi:
Bevillingen til centret var i 1990 på ca 11 mio. kr, og
det var planlagt at ende med et uforbrugt beløb på
800.000 kr. for at sikre afslutningen i 1990.
I 1989 ydede centret støtte til et COST (612) seminar
på Schæffergården om Denitrification in forests.
I 1990 blev et COST (624) seminar om Anaenobic
degradation on xenobiotic compounds på I SS centret i
Holte støttet.
Dr. W. J. Payne fra University of Georgia og Dr. R.
Knowles, McGill University, Quebec har besøgt flere
af centrets institutter, holdt seminarer og rådgivet studerende.
Centret har hvert år haft afsat 300.000 kr. til en rejsebevilling,
der har været administreret af styregruppen.
På denne måde har en del af vejlederne og næsten
alle centrets stipendiater haft mulighed for at deltage i
relevante videnskabelige møder, hvor de har fremlagt
deres resultater i foredrag og på posters.
Kontakten til ingeniørfirmaerne blev ikke som forventet,
og der har kun været etableret fa erhvervsforskeruddannelser,
hvoraf en enkelt er ophørt. Desværre
er firmaerne ikke selv meget forskende, og det har selvfølgelig
gjort et mere langsigtet samarbejde vanskeligt.
På det praktiske plan er der dog et godt samarbejde
med firmaerne, og der er sat flere initiativer i gang
om rensning af jord for organiske forbindelser.
Centrets fortsættelse
En del af centrets stipendiater og nogle stipendiater
fra Center for Mikrobiologi på DTH fortsætter i projekter
i det nye Center for mikrobiel Økologi. Dette
nye centers mål er at undersøge mikrobiel vækst og
mikrobiel omsætning i laboratoriet og i naturlige systemer
(tarm, rhizosphære, jord) under brug af moderne
teknikker, især genmodificerede bakterier. Samtidig
belyses disse organismers overlevelse med henblik
på praktiske anvendelser.
De mange rensningsteknologiske projekter, ophører
i løbet af 1991, men vil i de kommende programmer for
miljøteknologi og miljøforskning kunne finde plads
sammen med projekter, hvor mikrobiel og økologisk
forskning integreres.
Sten Struwe
Forskningscenter for medicinsk Bioteknologi 573
Fiskebiologisk Forskningscenter
Dette center har haft Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
(DF & H) som værtsinstitution og har i
1990 været ledet af en styringsgruppe på 7 medlemmer
med følgende sammensætning:
Centerleder: Prof. Morten Simonsen (Institut for
eksperimentel Immunologi, K. U.).
Sekretær: Ovl. Claus Koch (Statens Seruminstitut).
Kasserer: Afdelingsleder Steen G. Bruun (Df & H).
Dambrugskonsulent Viggo Hørlyck (Forsøgsdambruget,
Brøns).
Forsøgsleder P. E. Vestergaard Jørgensen (Statens
Veterinære Serumlaboratorium, Århus).
Forskningsleder Claus Christiansen (Gensplejsningsgruppen,
DTH).
Lic.scient. Benedikte Hedegaard Pedersen (Marinbiologisk
Laboratorium K. U., Helsingør).
Hvert medlem af styringsgruppen, med undtagelse
af kassereren, har samtidig fungeret som leder af hver
sit delcenter, hvis forskningsaktiviteter har omfattet
flg. emner:
Kloning af MHC (vævstype) gener fra fisk. Insulin
receptorer hos fisk (Morten Simonsen og medarbejdere).
Komplementsystemet hos fisk (Claus Koch og
medarbejdere).
Den genetiske indflydelse på infektionsresistensen
hos regnbueørred mod Egtvedsyge (Viggo Hørlyck og
medarbejdere).
Immunologisk analyse af viruskomponenterne i
Egtvedsygens virus med henblik på fremstilling af
gensplejset vaccine (P. E. Vestergaard Jørgensen og
medarbejdere).
Marine fiskelarvers opdræt i akvakultur med særlig
vægt på studiet af de nyklækkede sildelarvers fødeoptagelse
og fordøjelse (Benedikte Hedegaard Pedersen
og medarbejdere).
Disse projekters status ved udgangen af 1990 er
nærmere beskrevet på engelsk i NOMBA (Nordic
Molecular Biology Association nr. 2. December
1990).
6 licentiatstuderende indskrevet ved K. U. hariårets
løb været tilknyttet centret; Tommy Gehring, Joakim
Glamann, Lisbeth Bjerring Jensen, Peter Kaastrup,
Niels Lorentzen og Lars Østergaard Petersen.
Centrets samlede rådighedsbeløb i 1990 har været
kr. 4.378.000,-- Heraf overføres ca. kr. 320.000 til 1991
til færdiggørelse af de licentiatstuderendes projekter.
De fleste af centrets aktiviteter vil fortsætte i det nye
Bioteknologiske Program 1991-1995 under et fælles
Bioteknologisk Center for Husdyr og Fisk under ledelse
af en ny styringsgruppe med Morten Simonsen som
formand.
Morten Simonsen
Forskningscenter for medicinsk Bioteknologi
Den bioorganiske gruppe, lokaliseret på Kemisk Laboratorium
II, forsker inden for følgende områder:
1. DNA/RNA-genkendelse.
2. Oligonucleotider og oligopeptider.
3. Nye metoder til rejsning af antistoffer og nye anvendelser
af disse.
4. Kemisk »protein engineering«.
5. Biologisk og medicinsk virksomme reagenser.
Selv om der ovenfor er opført fem områder, udmærker
de sig ved alle at overlappe hinanden. De fleste
projekter foregår i samarbejde med andre grupper inden
for eller uden for centret.
/. DNA-genkendelse
Både fra et grundvidenskabeligt og et medicinsk synspunkt
er reagenser, der kan genkende og binde til en
bestemt sekvens på dobbeltstrenget DNA (ds-DNA)
eller en messenger-RNA (m-RNA) af interesse.
Grundvidenskabeligt til studiet af genregulering eller
biologisk proteinsyntese, medicinsk til fremstilling af
»overordnede« lægemidler, dvs. lægemidler, der fungerer
på det mest overordnede biologiske niveau. Således
kan oligonucleotider eller deres analoger binde til
m-RNA og derved blokere syntesen af bestemte proteiner,
ds-DNA kan blokere proteiner, der regulerer
produktion af m-RNA, og ds-DNA genkendende reagenser
kan blokere, regulere, modificere eller ødelægge
bestemte dele af et gen. Med sådanne værktøjsmoleculer
kan man derfor i praxis regulere proteinproduktion
og i princippet modulere genetiske sygdomme,
inclusive sådanne som er virus-inficerede, fx.
AIDS.
Vi forsøger i øjeblikket at fremstille sådanne reagenser
på flere forskellige måder, f.ex. ved at syntetisere
oligonucleotidanaloger med nye backbones, specielt
således, at de er lette at fremstille i mg-g-mængder.
2. Oligonucleotider og oligopeptider
Bl.a. i forbindelse med 1. er der behov for fremstilling
af naturlige eller modificerede oligonucleotider (f.ex.
med mono- eller dithiophosphatgrupper) og peptider
(f.ex. med reportergrupper af forskellig art påsat), og
forskning med dette for øje udføres. Desuden er det
planlagt at deltage i et multinationalt program med
henblik på at frembringe en ny type DNA-sekvenator,
hvilket også indebærer fremstilling af modificerede
oligonucleotider.
3. Nye metoder til rejsning af antistoffer og nye
anvendelser af disse
Ved en speciel teknik er det lykkedes at forbedre antistofdannelse
betragteligt. I samarbejde med overlæge
Claus Koch på Statens Seruminstitut forsøges det
yderligere at forbedre denne teknik. Desuden arbejdes
574 Centre ved Københavns Universitet
der med nye metoder til at koble lavmoleculære haptener
til carrier-proteiner. Dette projekt forsøges desuden
udnyttet til fremstilling af antistoffer med katalytisk
virkning og med anden designet specifik biologisk
funktion.
4. Kemisk protein engineering
Ved at designe peptid- og protein-sitespecifikke reagenser
forsøges det at modificere peptider og proteiner
veldefineret. F.ex. arbejdes der med en kombination af
enzymkatalyse og bioorganisk kemi med henblik på at
fremstille peptider, der ender i en amidgruppe. Dette
er ikke muligt at gøre ved genmanipulation, og denne
gruppe af peptider er meget vigtige fra et biologiskmedicinsk
synspunkt.
5. Analytisk og biologisk virksomme reagenser
Til samtlige projektområder 1-4 skal der benyttes nye,
ofte komplicerede reagenser. Disse såvel som mere
specifikke reagenser, f.ex. til photoaffinitetsmærkning,
fremstilles og benyttes. Projektområdet indebærer, at
lange og komplicerede synteseopgaver løses.
Ole Buchardi
Enkeltprojekter:
1. Plasminogenaktiveringssystemet og dets betydning
for cancercellers spredning (F. Blasi, K. Danø og
M.Johnsen).
2. Betydningen af andre serinproteaser og colleagenase
for cancercellers spredning (P. Kristensen).
3. Struktur og funktion af peroxidaser (K. G. Welinder).
4. Aspartatproteasers biokemi og fysiologi (B. Foltmann).
5. ras onkogenet og dets produkt, p21 (B. M. Willumsen).
6. Betydningen af EGF-receptoren {erbB onkogenet)
for vækstregulation i normale og neoplastiske celler
(L. Beguinot).
Francesco Blasi
Center for molekylær Cellebiologi
Det bioteknologiske udviklingsprogram har givet mulighed
for at udvide det samarbejde der allerede var i
gang mellem de to universitetsinstitutter Mikrobiologisk
Institut og Institut for biokemisk Genetik og Finsenlaboratoriet,
Rigshospitalet.
Centrets styringsgruppe;
Professor Francesco Blasi, centerleder. Mikrobiologisk
Institut, overlæge Keld Danø, Finsenlaboratoriet,
lektor Karen G. Welinder, Institut for biokemisk
Genetik, og lektor Erik Bahn, Det naturvidenskabelige
Fakultet.
Deltagere fra Mikrobiologisk Institut:
Professor Francesco Blasi, adjunkt Laura Beguinot,
lektor Morten Johnsen, lektor Olle Karlstrøm, lektor
Berthe Marie Willumsen.
Gæsteforskere Ralfaele Cannio, Roberta Benfante,
Jari Pollånen, Emilia Soravia. Videnskabelige assistenter
Nina Pedersen og Ann Roldan. B.Sc. David
Olsen. Licentiatstuderende: Kristian Helin, Chistina
Moroni og Lisbeth Birk Møller.
Deltagere fra Institut for biokemisk Genetik:
Professor B. Foltmann, lektor Karen G. Welinder.
Deltagere fra Finsenlaboratoriet:
Overlæge Keld Danø, gæsteprofessor Vincent Ellis,
lic.scient. Niels Behrendt, cand.med. Peter Kristensen,
cand.scient. Leif Lund, licentiatstuderende Michael
Ploug, cand.scient. Ebbe Rønne.
CISMI
Centre for Interdisciplinary Studies of Molecular
Interactions
Adr.: Blegdamsvej 21, 2100 København 0, Tlf. +45
31 42 56 00, Fax +45 31 42 60 62.
CISMI blev oprettet i september 1989 af prof.
Klaus Bechgaard, mag. scient. Kay Brunfeldt og lektor,
lic. tech. Kjeld Schaumburg.
CISMI's formål er at udføre forskning vedrørende
organisk-kemiske materialers elektron egenskaber på
basis af studiet af molekylære vekselvirkninger og af
elektromagnetisk strålings vekselvirkning med molekylære
strukturer. Instituttet er forpligtet til at arbejde
på et avanceret niveau og tæt sammenknytte eksperimenter
og grundvidenskabelig teori.
CISMI har i perioden 1. september 1989 til 31. december
1990 arbejdet med et rammeprogram »Organisk-
kemiske materialer til molekylær elektronik«, bevilget
under Det Materialeteknologiske Udviklingsprogram.
Desuden arbejdes med to ESPRIT Basic
Research Actions projekter MOLSWITCH og MOLCOM.
Der er en tæt relation, som sigter mod et
egentligt samarbejde med et tredje ESPRI I projekt:
OLDS. Udover det nævnte arbejdes med nogle dansk
finansierede forskningsprojekter i samarbejde med
danske industrielle virksomheder.
Organisk-kemiske materialer til molekylær elektronik
Det overordnede formål er, såvel eksperimentelt som
CISMI 575
beregningsmæssigt at give en gruppe danske forskere
mulighed for at deltage i »submicron research« vedrørende
udvikling aforganisk-kemiske materialer til molekylær
elektronik. Der er tale om et forskningsområde,
som dansk elektronikindustri har markeret interesse
for. Elektronikfabrikantforeningen udtrykte allerede
i 1983, at en aktivitet på området molekylær elektronik
var ønskelig, og i 1989 blev forskningsområdet
etableret i Danmark indenfor CISMI.
Den internationale udvikling på området organiskkemiske
materialer til sensor-, computer- og kommunikationskomponenter
baseres i stigende grad på en
kvantekemisk forståelse af molekylære strukturers
egenskaber. Kendskab til såvel intramolekylære
strukturelle forhold som molekylernes indbyrdes vekselvirkning
er en forudsætning for en forståelse af et
organisk-kemisk materiales funktionelle egenskaber.
Et forskningsområde som i stigende grad påkalder sig
international interesse.
Fremstilling af molekylære materialer til de nævnte
formål er således ved at bevæge sig fra Materialeteknologi
til Materialevidenskab.
For dansk elektronikindustri er der meget interessante
perspektiver i en udvikling, som kan lede frem til
nye organisk-kemiske materialer, hvis egenskaber kan
supplere de traditionelle uorganiske halvledermaterialers.
Rammeprogrammets målsætning er at fremstille og
undersøge nye materialer bestående af molekyler designet
med ønskede elektroniske og kemiske egenskaber.
Til fremstilling af materialer anvendes bl.a. Langmuir-
Blodgett teknik, hvorved veldefinerede molekylære
mono- eller multilag kan fremstilles. CISMI har i
1990 anskaffet avanceret udstyr til dette formål. De
efterfølgende undersøgelser af fysiske og fysisk-kemiske
egenskaber samt teoridannelse vil være af fundamental
betydning for at kunne bedømme de nye materialers
anvendelighed til sensoriske, halvledende eller
optiske komponenter.
Forskningen søger også at bidrage til en øget forståelse
af elektroniske forhold i materialerne, og der indgår
således teoretiske beregninger af elektronforskydninger
over store molekylære afstande.
Til karakterisering af materialerne anvendes en
række spektroskopiske metoder samt tunneling
(STM) og atomic force (AFM) mikroskopi. I programmet
indgår også forsøg med processing af molekylære
overfladelag ved hjælp af tunneling mikroskopi
teknik, hvorved det tilsigtes at udløse kemiske reaktioner
i eller mellem molekylære enkeltstrukturer. Der
vil, som en del af rammeprogrammet, blive anvendt
specielt apparatur til formålet.
Institutter: CISMI, Københavns Universitet; Kemisk
Laboratorium A, DTH; Fysisk Laboratorium
IH, DTH; Dansk Institut for Fundamental Metrologi
DFM, DTH.
Styregruppe: Prof. Klaus Bechgaard, CISMI;
Mag. scient. Kay Brunfeldt, CISMI; Lekt. Kjeld
Schaumburg (programleder), CISMI; Prof. Jens Ulstrup,
DTH; Lekt. Torben Skettrup, DTH; Dir. Kim
Carneiro, DFM.
Konsulenter: Prof. Jens Peder Dahl, DTH; Prof.
Jørgen Kops, DTH; Prof. Otto Leistiko, DTH.
Følgegruppe: Prof. Hans Henrik Andersen, Kbh.
Univ.; Afd.ing. Henrik Fog, Briiel og Kjær A/S; Overing.
Gert Kokholm, Radiometer A/S, Dir. Curt Sander,
DME A/S.
Selve rammeprogrammet dækker begrænsende dele
af området molekylær elektronik. I andre henseender
blandt andet vigtige fotofysiske aspekter samarbejdes
der med europæiske forskere. Det er derfor af afgørende
betydning, at CISMI sideløbende med bearbejdningen
af rammeprogrammet deltager i de to nedenfor
nævnte ESPRIT Basic Research Actions projekter.
MOLSWITCH
»Evaluation of molecular switch type devices: Theory
and experiments«. De udenlandske partnere er: Max-
Planck-Institut fur Festkorperforschung, Stuttgart;
Universitéde Strasbourg og Kvantkemiska Institutionen,
Uppsala Universitet. Samarbejdet koordineres
fra Danmark af mag. scient. Kay Brunfeldt.
MOLCOM
»Exploration of electronic properties in conducting
organic materials as a function ofstructural modifications:
A basis for the development of microelectronics
utilizing molecular compounds«. De udenlandske
partnere er: Laboratoire de Physique des Solides,
Université Paris-Sud, Orsay; Instituto Superior Técnico
og LNTI, begge Lissabon. Samarbejdet koordineres
fra Frankrig afdr. Denis Jérome.
Kjeld Schaumburg