Uddannelser og eksaminer
jMih
Kandidatuddannelser 579
I universitetets formålsparagraf hedder det: »Københavns
Universitet har til formål at drive forskning og
meddele undervisning indtil det højeste videnskabelige
niveau samt bidrage til udbredelse af kendskab til
videnskabens arbejdsmetoder og resultater«. Universitetets
forskningsbaserede undervisning skal i løbet af
studietiden give de studerende kvalifikationer, så de
som færdiguddannede kandidater er attraktive for såvel
den private sektor som det offentlige arbejdsmarked.
Kombinationen af de generelle akademiske kvalifikationer
og den mere fagspecifikke viden og færdigheder
gør kandidaterne fleksible på arbejdsmarkedet.
Kandidatuddannelser
På Københavns Universitet er uddannelserne normeret
til en varighed af op til 6 /i år. De fleste kandidatuddannelser
er normeret til en varighed af 5 år.
Teologi:
Teologi (cand. theol.)
Teologistudiet er opbygget af en 2-årig grunduddannelse
eventuelt suppleret med op til 1 års undervisning
i græsk og latin afhængig af forkundskaber. Overbygningsuddannelsen
er normeret til 3 år. Teologistudiet
centrerer sig om kristendommen, dens oprindelse, udvikling
og betydning i det moderne samfund. Historie,
sprog, filosofi, etik og kunst indgår bl.a. i studiet.
De fleste teologiske kandidater ansættes som præster
i Den danske Folkekirke. Inden ansættelse skal
kandidaterne dog have gennemført Pastoralseminariets
praktiske kursus. Teologer finder endvidere ansættelse
inden for undervisning, i medierne, ved humanitære
og andre organisationer eller i den offentlige
forvaltning.
Samfundsvidenskab:
Administrative uddannelser
Jura (cand. jur.)
Statsvidenskab (cand. polit.)
Forvaltning (cand. adm. pol.)
Samfundsfag (cand. mag., cand. phil.)
Jura, statsvidenskab, samfundsfag og forvaltning er
uddannelser som primært sigter mod administrative
funktioner og planlægningsopgaver. Studierne inden
for denne gruppe adskiller sig på det faglige indhold og
på undervisningsformerne. Den normerede studietid
er 5 år for alle uddannelserne.
Jurastudiet er struktureret med faste pensumrammer
og hovedvægten på holdundervisning. Der arbejdes
med indlæring af lovstof og retsregler samt fortolkning
og anvendelse af retsreglerne i praksis.
Statsvidenskab omfatter nationaløkonomi med
hjælpedisciplinerne samfundsbeskrivelse, matematik,
driftsøkonomi, statistik og økonomisk historie. De indledende
dele af studiet er.struktureret og holdopdelt,
mens de afsluttende 2 års studium tilrettelægges individuelt.
Samfundsfag/forvaltning indeholder en bred vifte
af samfundsvidenskabelige fag. Uddannelsen sigter
mod helhedsforståelse af samfundets politiske, økonomiske
og sociologiske processer og institutioner.
De administrative uddannelser giver mulighed for
ansættelse inden for den offentlige forvaltning i generalistfunktioner
såsom sagsbehandling, planlægningsog
udredningsarbejde samt udarbejdelse og vedligeholdelse
af administrative procedurer. Inden for den
private sektor sker ansættelse i organisationer og virksomheder,
som har brug for administrativ ekspertise.
Arbejdsfunktionerne er de samme som inden for det
offentlige område. Jurister er endvidere i besiddelse af
faglige kvalifikationer, som især efterspørges af politi
og retsvæsen i den offentlige sektor og advokatvirksomheder
i den private sektor.
Sociologiske og antropologiske uddannelser
Sociologi (cand. scient. soc.)
Antropologi (mag. art.)
Kultursociologi (cand. phil. og mag. art.)
Studierne i denne faggruppe beskæftiger sig med analyse
og beskrivelse af kultur- og samfundsformer.
Sociologi har som mål at opstille begreber og analysemetoder,
der kan anvendes på tværs af samfundets
opdeling i sektorer.
Kultursociologi tager udgangspunkt i menneskets
sociale og arbejdsmæssige organisation i forsøget på at
forklare udviklingsprocesser lokalt og globalt.
Antropologi eller etnografi er grundvidenskaben
om mennesket opfattet som et socialt og kulturelt væsen.
Kandidaterne fra denne faggruppe ansættes inden
for meget forskelligartede områder så som internationalt
bistandsarbejde, i humanitære organisationer, på
museer eller inden for andre dele af kulturformidlingen.
Nogle ansættes inden for undervisning og forskning,
den offentlige administration eller som konsulenter
i rådgivningsvirksomheder.
Lægevidenskab:
Medicin (cand. med.)
Medicinstudiet er opbygget af 3 faser. Fase 1 kaldes
den prækliniske del og er normeret til 3 år. I det første
studieår gives en bred introduktion til det videre studium.
Der undervises i centrale fag såsom anatomi, ke580
Uddannelser og eksaminer
mi, fysik, psykologi, plejeobservation, 1. hjælp og patientkontakt.
Resten af fase 1 udgøres af et integreret
undervisningsforløb med fagene anatomi, biokemi og
fysiologi. Fase 2 og 3 er normeret til i alt 3 Vi år og
udgør den kliniske del af medicinstudiet. En stor del af
undervisningen foregår på københavnske hospitaler.
De fleste lægevidenskabelige kandidater ansættes
som læger på hospitaler. Autorisation til at fungere
som alment praktiserende læge eller speciallæge kræver
mindst 6-8 års erfaring fra ansættelse inden for bestemte
områder. Nogle kandidater finder ansættelse
inden for forskning og undervisning og en mindre andel
ansættes i den private sektor feks. i medicinalindustrien
eller i konsulentvirksomheder.
De humanistiske uddannelser beskæftiger sig med den
måde mennesker lever og udtrykker sig på i nære og
fjerne, nutidige og fortidige kulturer. Kulturernes udtryksformer
kan betragtes fra forskellige synsvinkler
f.eks.: Sproglige, historiske, æstetiske, filosofiske, sociale,
psykologiske, etnologiske, politiske synsvinkler.
Dansk, nordiske sprog og retorik
Studierne i dansk og nordiske sprog sætter i løbet af
grunduddannelsen de studerende i stand til at beskrive
og vurdere tekster og sprog i historisk og social sammenhæng
og til at analysere og beherske sprogbrug og
Humaniora:
Magisterkonferens (mag.art.)
Bachelor/overbygning (cand.mag.)
Bachelor (B.A.)
Fra sommeren 1990 bliver alle nye studerende på humaniora
optaget på en 3-årig bacheloruddannelse
(B.A.) i et bestemt fag. Efter afsluttet bacheloruddannelse
kan den studerende enten forlade universitetet
eller søge optagelse på en overbygningsuddannelse
med henblik på at opnå cand.mag.-graden eller mag.
art.-graden.
afgangsniveau cand mag.
afgangsniveau BA
3. studieår
2. studieår
1. studieår
skriftlige virkemidler. Overbygningsuddannelserne
giver mulighed for individuelle valg af interesseområder.
Kandidaterne ansættes inden for den offentlige og
private administration dels på baggrund af deres generelle
kvalifikationer, men også i arbejdsfunktioner
som kommunikation og sproglig rådgivning.
Retorikstudiet udvikler færdigheder i mundtlig og
skriftlig formidling og formidling gennem audiovisuelle
medier.
Erhvervssigtet er bredt, og kandidaterne arbejder
med formidling og som formidlere såvel inden for det
offentlige som i det private erhvervsliv.
Normalmodel for de humanistiske uddannelser:
grundfag
speciale
(1/2 årsværk)
videregående studier i
grundfag grundfag
grundfag tilvalg tilvalg
grundfag tilvalg tilvalg
grundfag grundfag
Kandidatuddannelser 581
Moderne europæiske fremmedsprog og kulturer
Studiet af de moderne europæiske fremmedsprog og
kulturer består af en sproglig og litterær/tekstlig del
samt en historisk og kulturel del for det pågældende
sprogområde.
Området dækker studiefagene: Bulgarsk, engelsk,
finsk, fransk, italiensk, nederlandsk, nygræsk, polsk,
portugisisk, rumænsk, russisk, serbokroatisk, spansk,
tjekkisk og tysk.
De fleste nyuddannede kandidater ansættes i den
private sektor dels på baggrund af deres fremmedsprogskompetence,
men nok så meget, fordi uddannelsen
har givet alsidige generelle kvalifikationer, som
er efterspurgt i erhvervslivet.
Historie og kulturhistoriske fag
Denne faggruppe omfatter historie, religionsvidenskab,
folkloristik, europæisk etnologi, forhistorisk og
klassisk arkæologi samt nær-orientalske oldtidskulturer.
Uddannelserne giver indsigt i de pågældende fags
videnskabelige metoder og teorier. På overbygningsuddannelserne
arbejdes selvstændigt med fagenes
problemfelter og formidlingsaspekter. Der lægges
vægt på både teoretisk og metodisk arbejde.
De færdige kandidater arbejder inden for kulturformidling,
på museer og arkiver, samt inden for såvel
den offentlige som den private sektor med administration,
dokumentation og formidling.
Ikke-europæiske sprog
Uddannelserne inden for dette område består af
sproglige og litterære studier, men beskæftiger sig også
med historiske og kulturelle forhold. Faggruppen omfatter:
Arabisk, eskimologi, hebraisk, indiansk, indologi,
iransk, semitisk filologi og østasiatiske sprog.
Enkelte kandidater finder ansættelse inden for undervisning
og forskning, men de fleste ansættes på deres
generelle kvalifikationer inden for samme områder
som øvrige humanistiske kandidater.
Sprogvidenskab
Sprogvidenskab består af lingvistik, indoeuropæistik
og fonetik samt datalingvistik. Studiet beskæftiger sig
med, hvad sprog er for noget, sproget som system,
sprog i forhold til tænkning og logik.
Informationsteknologien har skabt gode ansættelsesmuligheder
for kandidater med sprogvidenskabelige
kvalifikationer.
Audiologopædi
Audiologopædi er uddannelsen til høre/tale/læsepædagog.
Musisk-æstetiske fag
1 il disse fag hører filmvidenskab, kunsthistorie, litteraturvidenskab,
musikvidenskab og teatervidenskab.
Studierne veksler mellem analytisk/historiske angrebsvinkler
og praksis inden for de pågældende og
beslægtede medier.
Kandidaterne ansættes inden for undervisning og
kulturformidling både i den offentlige sektor og i private
virksomheder.
Filosofi
Studiet indeholder discipliner som: Filosofiens historie,
logik, etik, erkendelsesteori, videnskabsfilosofi og
idéhistorie. Beskæftigelsesmuligheder på baggrund af
fagspecifikke kvalifikationer er meget fa. Kandidaterne
ansættes på baggrund af generelle kvalifikationer.
Pædagogik
Faget arbejder med at beskrive, analysere og vurdere
forskellige former for opdragelses-, undervisnings- og
uddannelsespraksis.
Kandidaterne arbejder med vejlednings- og konsulentarbejde
både i de offentlige og i den private sektor.
Psykologi
Under studiet arbejdes med psykologiske discipliner
og derudover med historie, metode, statistik, psykiatri,
humanbiologi m.m.
Kandidaterne ansættes som kliniske psykologer i
social- og sundhedssektoren, i undervisnings- og
forskningsstillinger, i privat praksis samt i organisationer
og virksomheder.
Naturvidenskab:
Naturhistorisk-geografisk faggruppe (cand.scient)
Naturhistorisk-geografisk faggruppe/bachelor (B.S.)
Matematisk-fysisk faggruppe (cand.scient)
Matematisk-fysisk faggruppe/bachelor (B.S.)
Fra sommeren 1990 bliver alle studerende på naturvidenskab
optaget på en bacheloruddannelse (B.S.). Efter
afsluttet bacheloruddannelse kan den studerende
enten forlade universitetet eller søge optagelse på en
overbygningsuddannelse med henblik på at opnå
cand.scient.-graden.
De naturvidenskabelige uddannelser er opdelt i en 3-
årig grunduddannelse, som indeholder et projekt samt
en 2-årig overbygningsuddannelse, der afsluttes med
en specialeafhandling, som.er et selvstændigt arbejde.
Naturhistorisk-geografiske fag
Til denne faggruppe hører uddannelser inden for biologi,
geografi, geologi og idræt.
Grunduddannelsen i biologi består af en 2-årig basisdel,
hvor emner som økologi, fysiologi, anatomi, cytologi,
biokemi, genetik, molekylærbiologi, evolutionslære,
kemi og matematik sammen med ferskvandsbiologi
og marinbiologi kan nævnes. Grunduddannelsens
tilvalgsdel består af valgfri fagmoduler
582 Uddannelser og eksaminer
med indbygget projektarbejde. Overbygningsuddannelsen
består af en række fagmoduler, der skal danne
grundlag for specialestudiet, hvor praktisk anvendelse
og formidling af biologisk viden skal demonstreres.
Geografi er omverdenskundskab om såvel den verden,
som det miljø der omgiver os. Geografi bygger på
en forståelse af nære og fremmede kulturers udnyttelse
af deres ressourcer. Faget dækkes af to fagområder,
naturgeografi og kulturgeografi med en fælles grunduddannelse,
hvor der gives en indføring i de vigtigste
geografiske discipliner. Overbygningsuddannelsen er
en specialisering efter naturgeografisk eller kulturgeografisk
linie.
Geologistudiet indledes med en præsentation af forskellige
discipliner såsom sedimentologi, palæontologi,
strukturgeologi, stratigrafi og mineralogi. Overbygningsstudiet
giver mulighed for valg af linie. F.eks.
kan studenterne vælge hydrogeologisk eller strukturgeologisk
linieforløb.
Idrætsstudiet indledes med en praktisk del, hvor
der undervises i en række discipliner inden for boldspil,
atletik, redskabsgymnastik og svømning samt en
teoretisk del som omfatter undervisning i anatomi, fysiologi,
træningslære, idrætspædagogik, idrætssociologi
og idrætspsykologi. Det tredje studieår består af
aktivitetsspecialisering samt kulturpolitik og forvaltning.
På overbygningsuddannelsen kan der vælges en
biologisk eller en humanistisk linie.
De færdiguddannede kandidater fra den naturhistorisk-
geografiske faggruppe ansættes enten som specialister
på baggrund af deres fagspecifikke kvalifikationer,
meget ofte er specialeafhandlingen temmelig
afgørende for den første ansættelse, eller de ansættes
på baggrund af mere generelle kvalifikationer, f.eks.
inden for den offentlige forvaltning.
Den matematisk-fysiske faggruppe
Grunduddannelsen er bygget op således at studieprogrammet
giver mulighed for valg mellem flere overbygningsuddannelser.
En række anbefalede studieforløb
for kombinationerne matematik/datalogi, matematik/
statistik, matematik/fysik, matematik/kemi, datalogi/
fysik, datalogi/kemi eller fysik/kemi giver mulighed for
at læse to fag sideløbende gennem hele grunduddannelsen
og således udskyde valget af hovedfag til overbygningsuddannelsen.
På overbygningsuddannelsen koncentrerer
studenterne sig om hovedfaget, der kan være
matematik, datalogi, statistik, forsikringsvidenskab,
matematik/økonomi, fysik, astronomi, geofysik, kemi
eller biokemi. Studiet omfatter et bredere hovedfagstudium
samt et speciale, hvordergås i dybden inden foret
mere snævert område.
Kandidater med en uddannelse inden for den matematisk-
fysiske faggruppe har meget høj beskæftigelsesgrad.
De finder ansættelse på baggrund afderes fagspecifikke
kvalifikationer både inden for den private sektor
og inden for det offentlige.
Bacheloruddannelse
Bachelorgrader B.A. eller B.S.
Studerende, der har gennemført 3 års studier af en
kandidatuddannelse inden for det humanistiske, det
teologiske eller det samfundsvidenskabelige område
og har bestået de normerede prøver, har ret til titlen
B.A. Studerende, der har gennemført 3 års studier af
en kandidatuddannelse inden for det naturvidenskabelige
eller det lægevidenskabelige område og har bestået
de normerede prøver, har ret til titlen B.S.
Fra sommeren 1990 bliver alle studerende på humaniora
og naturvidenskab optaget på en 3-årig bacheloruddannelse.
Efter afsluttet bacheloruddannelse
kan den studerende vælge enten at forlade universitetet
eller søge optagelse på en overbygningsuddannelse
med henblik på at erhverve en kandidatgrad.
Åbent Universitet
Åbent Universitet på Københavns Universitet har
som formål er at give interesserede mulighed for deltidsstudier
uden for arbejdstiden. De udbudte uddannelser
og eksaminer er af samme indhold og standard
som tilbydes heltidsstuderende. Hvert år i maj/juni
måned præsenteres de udbudte kurser og uddannelser
i et særligt fælleskatalog med tilbud fra alle landets
universiteter og universitetscentre.
Åbent Universitet er en selvstændig institution under
Det humanistiske Fakultet og fungerer under loven
om »Åben uddannelse« (lov nr. 347 af 24. maj
1989) som trådte i kraft I .januar 1990. Herved fik Det
humanistiske Fakultet mulighed for at videreføre humanistiske
grunduddannelser, der tidligere var begyndt
med hjemmel i Humanistbekendtgørelsen af
1985. Måske den mest iøjnefaldende ændring - i hvert
fald den som gav anledning til mest debat — var indførsel
af deltagerbetaling. Hver studerende betalte i 1990
950 kr. pr. semester for at følge undervisningen og gå
til eksamen. Dette beløb dækkede ca. 20 % af de reelle
udgifter. Resten dækkedes af staten.
Kursusforløbene var oprindeligt typisk planlagt i
faste mønstre som gentog den normale grunduddannelse,
blot strakt ud over dobbelt så lang tid, normalt
over fire år. En række fag har dog moduliseret deres
forløb, således at der er mulighed for at tilmelde sig en
mindre del af uddannelsesforløbet.
Undervisningen på de fleste kurser er placeret i København
med en ugentlig mødedag med to eller tre
lektioner. Andre kurser er baseret på fjernstudier med
megen vægt på selvstudium. Her møder man kun sit
hold og lærer på et antal lørdagskurser eller weekendkurser
som til gengæld kan placeres hvor i landet det
er mest praktisk for deltagerne. Gennem samarbejde
Enkeltkursusordningen 583
med Danmarks Radio og TV om mediestøttet undervisning,
som fandt sted fra 1988 til 1990 i fagene musik,
engelsk og dansk søgte Åbent Universitet at udstrække
kursustilbuddene til alle landsdele.
Navnet — Åbent Universitet — er ikke tilfældigt. Det
refererer for det første til håbet om at skabe en fri indgang
til kompetencegivende universitetseksaminer —
for alle egnede, uden hensyn til alder eller tidligere
uddannelse. Man håbede at imødekomme interessen
for humaniora hos dem som tidligere havde fundet døren
lukket - af adgangsbegrænsningen eller af økonomiske
begrænsninger og/eller familiære forpligtelser.
For det andet henviser navnet til det britiske Open
University som blev skabt i 1969 og som siden har haft
betydelig indflydelse på den uddannelsespolitiske profil
i mange lande.
Ulig Open University blev Åbent Universitet imidlertid
anlagt ikke som en central institution — et universitet
for sig selv - men som et landsdækkende samarbejde
mellem institutioner, som hver var knyttet til
de regionale universiteter og universitetscentre. Åbent
Universitet i sin helhed omfatter de humanistiske fakulteter
i Århus og Ålborg (som sammen med Sydjysk
U niversitetscenter er organiseret i Jysk Åbent U niversitet)
og fakulteterne i Odense, Roskilde og København.
Foruden projekter og landsdækkende kurser
omfatter samarbejdet især udgivelse af et fælles kursusprogram.
I løbet af året 1990 blev undervisningen på Åbent
Universitet ved Det humanistiske Fakultet i København
fulgt i ét semester eller mere af 1150 deltagere.
De var optaget på 45 kursushold som igen var fordelt
på 16 fag.
Administrationen af alle studietekniske spørgsmål
såvel som eksaminer foregår decentralt ved de enkelte
studienævn, der eventuelt i samråd med institutrådene
— tager sig af den faglige tilrettelæggelse, rekvirering
og/eller ansættelse af lærere m.m. I det daglige
foregår administrationen af tilmeldinger, lokaler, deltagerbetaling,
udarbejdelse og koordination af kursusprogram
og trykte vejledninger, såvel som det landsdækkende
samarbejde af et sekretariat under Udvalget
for Åbent Universitet der er nedsat af fakultetsledelsen.
Sekretariatet var i 1990 bemandet af afdelingsleder
Karen Nielsen, Jens Brincker og Jørgen Skafte
Jensen. De to sidstnævnte deltog med en del af deres
undervisningsforpligtelse.
Enkeltkursusordningen
Enkeltkursusordningen giver mulighed for, at interesserede
kan følge undervisningen og aflægge tilhørende
prøver på universitetet uden at være indskrevet som
egentlige studerende. Undervisningen, der kan følges,
er den samme som udbydes til sædvanligt indskrevne
studerende. De indskrevne studerende har førsteret til
at følge undervisningen, men i det omfag, der er tomme
pladser på de enkelte undervisningshold, kan andre
interesserede følge undervisningen som enkeltkursusstuderende.
Enkeltkurser kan i princippet følges af
alle. Dog skal følgende betingelser være opfyldt;
— Man skal være fyldt 18 år inden den 1. i den måned,
hvor undervisningen begynder.
— Der skal være plads på det pågældende kursus.
— Man skal have de nødvendige forkundskaber for at
deltage i undervisningen. Det kan feks. være nødvendigt
at kunne læse fremmedsproget faglitteratur,
hvis sådant anvendes i undervisningen. Der
kan også være tale om, at kurset forudsætter kundskaber
i matematik, fysik eller andet på et bestemt
niveau.
I universitetsåret 1989/90 er der modtaget lidt over
2.000 ansøgninger om at følge enkeltkurser. Af disse
har knap 1.600 eller ca. 80% kunnet imødekommes,
mens resten har måttet afvises p.g.a. manglende plads
på de enkelte undervisningshold. Antallet af accepterede
ansøgninger fordeler sig ligeligt med ca. 800 i efterårs-
og forårssemestret. Flertil kommer årligt ca.
200 fornyelser fra enkeltkursister, der er accepteret på
kurser, som løber over to eller flere semestre.
Som hovedregel kan enkeltkursusstuderende følge
to kurser pr. semester. En del kursister benytter sig af
dette tilbud. De 1.800 læste kurser fordeler sig på ca.
700 forskellige undervisningshold, og der er således typisk
kun to enkeltkursister på de hold, hvor kursisterne
accepteres. Kun på meget fa hold er der flere end
fire enkeltkursister.
Enkeltkursisterne fordeler sig med 60% på humaniora,
15% på hvert af Det samfundsvidenskabelige
og Det naturvidenskabelige Fakultet, mens lægevidenskab
og teologi tilsammen har under 10% af de
optagne enkeltkursister.
Selv om enkeltkursusordningen fra sommeren 1989
er omfattet af reglerne om depositum således, at hver
enkeltkursist skal deponere kr. 500,- uanset antallet af
kurser pågældende følger, ser dette ikke ud til at have
mindsket antallet af ansøgninger — snarere synes tendensen
at være, at hver enkelt søger optagelse på flere
kurser end tidligere.
Yderligere oplysninger:
Enkeltkursusadministrationen
Fiolstræde 22
1171 København K
Tel: 33 14 15 36
Fax: 33 14 20 36
Åben daglig mellem kl. 10-15, torsdag mellem kl. 10-
17.30.
584 Uddannelser og eksaminer
Optagelseskriterier
Hvert år fastsætter undervisningsministeriet antallet
af studiepladser inden for hvert optagelsesområde på
universitetet. I 1990 var studiepladserne opdelt i 2
grupper.
Adgangsgivende eksaminer:
I gruppe I tildeles pladserne ansøgere, som har en adgangsgivende
eksamen, det vil sige en studentereksamen,
hf-eksamen, HHX, eller HTX eller en
udenlandsk eksamen, som er ligestillet hermed. Pladserne
tildeles efter faldende eksamenskvotient.
Pladserne i gruppe II tildeles følgende ansøgergrupper:
— Ansøgere som har en adgangsgivende eksamen og
som er fyldt 25 år.
— Ansøgere der har fået dispensation til at søge optagelse
uden at have en adgangsgivende eksamen,
men hvor universitetet har vurderet, at deres erfaringer
og kundskaber er af en sådan karakter, at de
skønnes at kunne gennemføre den ønskede uddannelse.
— Ansøgere, der har afsluttet en kandidateksamen.
— Ansøgere med udenlandsk eksamen, som er sammenlignelig
med en dansk adgangsgivende eksamen.
Adgangsbegrænsning:
Er der flere ansøgere, end der er pladser på de enkelte
optagelsesområder, begrænses adgangen efter herom
gældende regler. Reguleringen omfatter alle uddannelserne,
og optagelsen sker gennem optagelsesområder,
der kan omfatte en eller flere uddannelser. Ved
optagelsesområderne på Københavns Universitet var
der i 1990 fastsat følgende optagelsestal incl. overbookingpladser:
Optagelsesområde Antal pladser
Lægevidenskab 278
Naturvidenskab (kemi, matematik,
fysik, matematik-økonomi, matematik-
kemi, geoloei og statistik) 430
Biologi 170
Geografi 100
Biokemi 115
Forsikringsvidenskab (aktuar) .... 20
Idræt 34
Datalogi 160
Bac. i geologi 37
Bac. i matematik 55
Bac. i kemi 55
Bac. i idræt 20
Bac. i fysik 78
Teologi 130
Spansk 30
Humaniora 745
Musik 60
Litteraturvidenskab 30
Filosofi 30
Kunsthistorie 30
Filmvidenskab 30
Jura 630
Statskundskab/Samfundsfag 150
Økonomi 380
Antropologi 35
Psykologi 115
I 1990 var der adgangsbegrænsning til alle uddannelser
på Københavns Universitet. Grænsekvotienterne
fremgår af nedenstående oversigt. De kvotienter, der
er markeret med * er garantikvotienter, d.v.s. kvotienter,
der var udmeldt på forhånd med garanti for optagelse.
Grænsekvotienten for gruppe I er den laveste eksamenskvotient,
der gav optagelse, mens den kvotient,
der er anført for gruppe IH, er den laveste eksamenskvotient,
som gav tilsagn om optagelse i 1991.
Gr. I Gr. HI
Optagelsesområde kvotient kvotient
Lægevidenskab 9,6* 9,2
Naturvidenskab (kemi, matematik,
fysik, matematik-økonomi,
matematik-kemi, geologi og statistik)
. 8,0 alle
Biologi . 9,1* 8,9
Geografi . 8,5 8,4
Biokemi . 7,8 alle
Forsikringsvidenskab (aktuar) . . 9,8 9,3
Idræt . 9,5 9,3
Datalogi . 7,8 alle
Bac. i geologi alle
Bac. i matematik alle
Bac. i kemi . 7,0 alle
Bac. i idræt . 9,2 8,8
Bac. i fysik alle
. 8,2* 8,0
. 9,3 8,8
Humaniora . 8,9* 8,6
. 9,2 9,0
Litteraturvidenskab . 10,3 9,7
. 10,2 9,2
Kunsthistorie . 9,8 9,4
Filmvidenskab . 9,8 9,6
.Jura . 9,4* 8,9
Statskundskab/Samfundsfag . . . 9,3 9,1
Økonomi . 8,7 alle
Antropologi . 9,9* 9,8'
Psykologi . 9,9 9,7
I. Født 03.70 og tidligere.
Studentertilgang 585
Optagelse på tilsagn
I 1990 fik 620 ansøgere et tilsagn om en studieplads til
1991. Antallet af tilsagn var det samme som i 1989.
De ansøgere, som har tilsagn om en studieplads til
næste år skal ikke opfylde yderligere betingelser for at
fa den pågældende studieplads end at søge optagelse
inden 1 .juli 1991.
Dispensater og udenlandske studerende:
Dispensater
Pr. 1. september 1990 har Dispensationskontoret
modtaget ca. 443 dispensationsansøgninger mod ca.
430 på samme tidspunkt i 1989.
Den faglige fordeling
De tre mest søgte fag er, som gennem de sidste 15 år:
Jura, psykologi og humaniora. De øvrige ansøgninger
fordeler sig jævnt på de andre fag.
respørgsler om en afgørelse er oftest klaret ved en personlig
samtale.
Udenlandske studerende
I løbet af 1990 har Dispensationskontoret behandlet
ca. 644 udenlandske foreløbige ansøgninger og en lang
række skriftlige og personlige henvendelser om studiemuligheder.
Immatrikulation er søgt af 367 ansøgere,
og af disse har ca. 122 faet en studieplads.
Danske statsborgere med omregnede eksaminer
94 danske statsborgere havde ved udgangen af september
indsendt immatrikulationsansøgninger på
grundlag af studentereksamen fra England, Frankrig,
Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Grækenland, Israel,
Spanien, Portugal, Holland, Jugoslavien samt
den Europæiske Studentereksamen og International
Baccalaureate.
Immatrikulation
Antallet af dispensater, der søgte immatrikulation pr.
september 1991 er 154 mod 171 i 1989.
Retningslinjerfor den administrative dispensationsbehandling
Ordningen henvender sig til ansøgere, der ikke har en
adgangsgivende eksamen. Der skelnes mellem generelle
krav I og II og særlige krav. I de generelle krav er
det generelle dispensationsgrundlag fastsat:
I Realeksamen/9. kl./lO. kl. + en 3-årig relevant
mellemuddannelse og relevant erhvervsarbejde.
II Realeksamen/9. kl./lO. kl. + en mindst 2-årig
boglig/praktisk uddannelse samt relevant erhvervsarbejde
gennem en årrække.
Særlige krav
Der er fastsat suppleringskrav for forskellige studier
eller studieområder. Suppleringskravet består af op til
5 hf-fag, og omfatter både almene fag og særligt studierelevante
fag. Suppleringskravene kan efter skøn
erstattes af andre tilsvarende krav på samme niveau.
Disse regler ligger således forholdsvis fast. Derimod
kan særtilfælde ikke defineres. Det beror på et skøn,
om der kan være tale om et særtilfælde.
Der har kun været fa egentlige ankesager, og foStudentertilgang
Følgende opgørelser af studentertilgangen i 1990 omfatter
alene personer, som er immatrikuleret ved Københavns
Universitet. Gæstestuderende, Ph.D. studerende
og studerende under enkeltkursusordningen og
Åbent Universitet er således ikke medregnet.
Studentertilgangen til Københavns Universitet er
for 1990 opgjort i antal »nystartende« studerende,
d.v.s. antal studerende, der i perioden 1. april til 31.
september har påbegyndt et fag.
Flertallet af de nystartende vil være »nyoptagne«
studerende, men »nystartende« dækker også studerende,
der inden for samme optagelsesområde skifter
fra et fag til et andet. Selv om den nystartende har faet
påført to eller flere fag på sit årskort, indgår vedkommende
kun som én person og medtælles som studerende
på den fagretning, som rangerer højest på følgende
skalaer:
Mag. art. Overbygning
Cand. mag. Grunduddannelse/Bac.
Hovedfag 1 '/2-årigt gymnasiefag
Bifag Suppleringsuddannelse
586 Uddannelser og eksaminer
Nystartende studerende 1990, fordelt på mænd og kvinder:
I ALT
Mænd
800 600 400 200
Kvinder
200 400 600 800 1.000
1.775 1.970
Andel
kvinder
Nystartende studerende 1990, fordelt på fagområder:
I alt 3.745
Teologi 121
Samfundsvidenskab 1.199 heraf: jura
økonomi . . . .
samf./forv./data
antr./socio. . . .
619
371
151
48
Medicin 271
Humaniora 1.090 heraf: sprogfag .
psykologi
øvrige . .
380
112
598
Naturvidenskab 1.074 heraf: mat./fys.
biologi
datalogi
idræt .
øvrige
411
173
158
36
296
Studenterbestand
Følgende opgørelse af studenterbestanden i 1989 omfatter
alene personer, som var immatrikuleret ved Københavns
Universitet pr. 1. oktober.
Gæstestuderende, Ph.D.studerende og studerende
under enkeltkursusordningen og Åbent Universitet er
således ikke medregnet. Vedrørende studenttallene
inden for disse områder henvises til afsnittene: Internationalt
samarbejde og udveksling, Akademiske grader
og prisopgaver samt til optagelseskriterier tidligere
i dette afsnit.
Studenterbestand 587
Studenterbestand 1990, fordelt på mænd og kvinder:
TEO
SAM
MED
HUM
NAT
I ALT
Andel
kvinder
Mænd Kvinder
4.000 3.000 2.000 1.000 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000
58,5 %
53,5 %
63,3 %
33,3 %
13.039 12.999 49,9 %
Studenterbestand 1990, fordelt på fagområder:
I alt 26.038
Teologi 893
Samfundsvidenskab 7.444 heraf: jura
økonomi . . . .
samf./forv./data
antr./socio. . . .
3.697
2.217
953
577
Medicin 2.170
Humaniora
psykologi
øvrige
3.105
1.480
4.777
Naturvidenskab 1.787
biologi 1.230
datalogi 1.161
idræt 272
øvrige 1.719
588 Uddannelser og eksaminer
Kandidateksaminer
Følgende opgørelser af kandidateksaminer omfatter
alle afsluttende kandidatgrader herunder eksaminer
som cand. mag. og mag. scient., samt alle hovedfagseksaminer,
cand. phil.
Antallet af kandidateksaminer er opgjort som summen
af eksaminer aflagt om sommeren og den forudgående
vinter.
Antal kandidateksaminer under Det humanistiske
Fakultet er svagt overvurderet, idet de personer, som
opnår en cand. mag. grad ved samtidig afslutning af
en cand. phil. eksamen noteres for begge eksaminer.
Vedrørende studerendes specialeopgaver henvises til
foranstående fakultetsberetninger.
Kandidateksaminer 1990, fordelt på mænd og kvinder:
TEO
SAM
MED
HUM
NAT
I AET
Kvinder
300 200 100 100 200 300
769 747
Andel
kvinder
57,5 %
50,8 %
44,1 %
65,4 %
30,8 %
49,3 %
Kandidateksaminer 1990, fordelt på fagområder:
I alt 1.516
Teologi 40
Samfundsvidenskab 612 heraf: jura
økonomi . . . .
samf./forv./data
antr./socio. . . .
414
131
. 40
27
Medicin 286
Humaniora 315 heraf: sprogfag .
psykologi
øvrige . .
120
73
122
Naturvidenskab 263 heraf: mat./fys.
biologi
datalogi
idræt .
øvrige .
50
104
28
8
73
Studie- og Erhvervsvejledning 589
Studie- og Erhvervsvejledning
Den centrale Studie- og Erhvervsvejledning har som
opgave at vejlede potentielle og indskrevne studerende
om uddannelsesmuligheder, adgangskrav og optagelsesbetingelser
for Københavns Universitet. Studieog
Erhvervsvejledningen tilbyder information om studieforhold,
det vil sige generel information om samtlige
studiefag, om økonomiske støttemuligheder og mulighed
for kollegiebolig.
Studie- og Erhvervsvejledningen informerer om erhvervsmuligheder
for universitetets studerende inden
de forlader universitetet som færdiguddannede kandidater.
I løbet af februar og marts måned koordinerede
Studie- og Erhvervsvejledningen 57 studieorienterende
møder på gymnasieskoler i regionen øst for Storebælt.
På disse møder orienteres om videregående uddannelser
for afgangseleverne på gymnasiale uddannelser.
De studieorienterende møder er led i uddannelsesvejledningen,
som den foregår på de gymnasiale
uddannelser. Focus sættes på, hvordan livet som
studerende på universitetet former sig. Et korps af
studenter fra universitetets fakulteter varetager orienteringen
om universitetets studieforhold og uddannelsesmuligheder.
Studie- og Erhvervsvejledningen
sørger for uddannelse og instruktion af studentervejlederne.
Hvert år i november måned afholder Københavns
Universitet Åbent Hus for potentielle studerende. I
1990 deltog godt 3.000 besøgende i arrangementet.
Universitetet åbner dørene kl. 12.00 og alle institutter,
fag og fakulteter tager mod besøgende i to omgange.
Hver besøgende kan på den måde nå at uddybe sin
viden om to uddannelser på universitetet. Åbent Hus
på Københavns Universitet indgår ligeledes i de gymnasiale
uddannelsers orientering om uddannelsesmuligheder.
Det er for mange gymnasieelever meget inspirerende
at se de fysiske rammer for den uddannelse,
som de står i begreb med at skulle vælge.
Studerende, som befinder sig i den afsluttende del af
studiet, tilbydes information om beskæftigelsesmuligheder,
og om de forhold man som nybagt kandidat må
tage højde for ved overgangen til arbejdsmarkedet.
Studie- og Erhvervsvejledningen holder kurser og informationsmøder
for næsten-kandidater hvert semester.
Studie- og Erhvervsvejledningen udarbejder skriftligt
informationsmateriale om studier og studieforhold
ved Københavns Universitet:
— Informationsavisen, Studier ved Københavns Universitet.
— Information fra Studie- og Erhvervsvejledningen,
Informationspjece om hvert af universitetets studiefag.
— Kollegieoversigt, Information om boliger for studerende.
- Når du bliver Kandidat, informationspjece for næsten-
kandidater.
-Jobmuligheder for universitetskandidater, informationspjece
for næsten-kandidater.
- Åbent Hus på Københavns Universitet, folder med
invitation og praktiske oplysninger.
Den centrale Studie- og Erhvervsvejledning
Fiolstræde 22
1171 København K
Tel: 33 14 15 36
Fax: 33 14 20 36
Åben mandag til fredag 10-15, torsdag 10-1 7.30
Stipendieforhold
Stipendieudvalget har afholdt et plenummøde.
I henhold til de af Konsistorium fastsatte regler har
udvalget:
1) forestået uddelingen af universitetets legater (den
generelle uddeling) med 1.524.578 kr. til ca. 300
studerende i portioner på ca. 5.000 kr.,
2) forestået uddeling af 14 specielle legater til de studerende
ved de enkelte fakulteter (de specielle uddelinger)
til 205 studerende i portioner på mellem
1.200 kr. og 85.000 kr., alt efter fundatsernes bestemmelser,
med i alt 1.560.200 kr.,
3) foretaget indstillinger af legatmodtagere overfor
eksterne legatadministratorer (advokater m.v.) og
4) udnævnt en række alumner på Regensen samt på
Borchs, Elers' og Valkendorfs kollegier, alt efter
indstilling fra regensprovsten og de respektive eforer.
Stipendieudvalget har foretaget indstillinger i forbindelse
med udnævnelse af en række medlemmer til et
antal kollegiebestyrelser.
Stipendieudvalget har haft indsigt i den administration,
som Stipendiekontoret udfører i forbindelse med
uddelingen af midlerne fra Statens Uddannelsesstøtte.
For støtteåret 1989/90 (1/8-31/7) er der tildelt uddannelsesstøtte
til 13.397 ansøgere således: Stipendium:
398 millioner; statslån: 122 millioner og statsgaranterede
studielån: 14 millioner.
Et mindre antal fonde er blevet sammenlagt og en
enkelt opløst. Udvalgets sekretær har bistået Kollegiesamvirket
af 1983 med opkrævning af enkelte lejerestancer.
Kollegieforhold
Den tilbageholdte del af statsbevillingen til istandsættelse
af Regensen er endnu ikke frigivet.
Sagen om forhøjelse af lejen af Kommunitetsbyg590
Uddannelser og eksaminer
ningen er forhandlet mellem undervisningsministeriet
(Kammeradvokaten) og en af Kollegiesamvirket engageret
advokat. Sagen er endnu ikke afsluttet.
Udkast til ny fundats/vedtægt for Kollegiesamvirket
er under behandling.
»Thorvald Hansen Pugh's Legat« er af Fondsregisteret
tilladt opløst. Legatets midler er overført til
ovennævnte kollegiers kapital med halvdelen til hver.
Et værelse på hvert kollegium er benævnt »Else Pughs
værelse«.
Københavns Universitet udpeger medlemmer til
bestyrelserne for en række nyere kollegier i Hovedstadsområdet.
Udpegning af bestyrelsesmedlemmer til flere af disse
kollegier er sket på møder i Konsistorium eller KF
på grundlag af indstillinger fra Stipendieudvalget.