Akademiske grader og prisopgaver

Æresdoktorer 593
Æresdoktorer
Jørgen Pedersen
Doctor theologiae honoris causa
Jørgen Pedersen er født i 1919. Han har været tilknyttet
København Universitet i ca. 30 år, senest som lektor
ved Institut for Kirkehistorie.
Som motivering henviser Det teologiske Fakultet til
hans omfattende og lærde studier over Augustin og
Augustinismens rolle som inspirator i den europæiske
åndshistorie og over denne åndsforms særpræg i forhold
til en række af de øvrige hovedlinier i idehistorien.
Fakultetet fremhæver særligt hans afhandlinger
om augustinismen i middelalderens tænkning, men
nævner også hans salmehistoriske studier og de betydelige
bidrag, han har ydet til belysning af Søren
Kierkegaards tænkning.
Sten Gagnér
Doctor juris honoris causa
Sten Gagnér er svensk, født i 1921. Han var indtil for
fa år siden professor i germansk retshistorie ved Universitetet
i Miinchen.
Som motivering henviser Det samfundsvidenskabelige
Fakultet til hans store betydning for retshistorien i
Tyskland og i Norden, og som forbindelsesled mellem
nordisk og europæisk retshistorie, ikke mindst ved Københavns
Universitet.
Undervisningspris
Jens Martin Knudsen
Flere end 100 underskrifter, fra samtlige fagets lærerkræfter
og fra mange studerende, lå bag tildelingen af
årets undervisningspris - årets Harald - til fysikeren,
lektor og dr.scient. Jens Martin Knudsen. Som en studerende
skrev, har Jens Martin Knudsen alle de kvaliteter,
en forelæser bør have. Han er en stor fortæller og
inspirator, er godt hjemme i sit stof og videregiver det
på en forståelig måde. Og brevskriveren fortsatte:
man bliver aldrig afvist hos ham for såkaldt dumme
spørgsmål, tværtimod far man efter forelæsningen lyst
til at gå hjem og læse videre selv. Andre tilføjede: med
den legendariske krummede pegefinger, flyvende
kridtstykker og historier om Tycho Brahe og Mars er
hans forelæsninger ugens højdepunkter, et udflugtsmål
for studerende fra alle årgange. Man skal have 40 i
feber for at gå glip af en JMK forelæsning. Og så blev
det tilføjet, at man altid er velkommen på Jens Martins
kontor til en snak, og det behøver ikke at være om
fysik.
Johan P. Olsen
Doctor politices honoris causa
Johan P. Olsen er norsk, født i 1939. Han har siden
1973 været professor i offentlig administrasjon og organisasjonskundskab
ved Universitetet i Bergen.
Som motivering henviser Det samfundsvidenskabelige
Fakultet til hans virke som organisationsteoretiker,
initiativtager og hovedaktør i den norske magtudredning
(herunder forståelsen af den offentlige administration
og dennes interaktion med og placering i det
politiske system). Fakultetet fremhæver desuden hans
virke som fremfører af almene politologiske emner
(politisk udøvet af organisationer eller gennem organisationer).
594 Akademiske grader og prisopgaver
Ph.D.grader
Der blev i 1990 tildelt 77 Pli.D.grader;
Det teologiske Fakultet 3
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 6
Det lægevidenskabelige Fakultet 10
Det humanistiske Fakultet 13
Det naturvidenskabelige Fakultet 45
Oplysninger om forfatternes navne og afhandlingernes
titler findes i forbindelse med det pågældende
fakultets beretning.
Ph.D.studerende
Der var pr. 1. oktober 1990 registreret i alt 629
Ph.D. studerende:
Det teologiske Fakultet 13
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 65
Det lægevidenskabelige Fakultet 99
Det humanistiske Fakultet 150
Det naturvidenskabelige Fakultet 302
Prisopgaver indleveret
Der blev i år indleveret 18 besvarelser af universitetets
prisspørgsmål, der blev udskrevet i 1988. Af disse belønnedes
5 med universitetets guldmedalje og 4 med
universitetets sølvmedalje.
Titler og forfatternavne på de belønnede besvarelser
findes umiddelbart efter de enkelte fakulteters dekanberetning.
Prisspørgsmål udskrevet i 1990
Følgende prisspørgsmål blev udskrevet i forbindelse
med universitetets årsfest i 1990.
Det teologiske Fakultet
Gammel Testamente: Ugaritisk og israelitisk religion:
Sammenhænge og forskelle.
Ny Testamente: En kritisk vurdering af den aktuelle debat
om evangeliegenrens karakter og oprindelse.
Kirkehistorie A: Carl joachim Brandt (1817-1889) som
salmehistoriker, salmedigter og salmebogsudgiver.
Kirkehistorie B: Videnskab og samtidsengagement hos
Hal Koch.
Systematisk teologi A: Antisemitismen som religiøst/
kulturelt fænomen i Øst- og Vesteuropa med særligt
henblik på Holocaust.
Systematisk teologi B: Det reformatoriske materialprincips
betydning for dialogen mellem lutherdommen og
den romersk-katolske kirke efter 2. Vatikanerkoncil.
Systematisk teologi C: Der ønskes en undersøgelse af de
teologiske og kirkeretlige implikationer af biskoppens
kollats.
Systematisk teologi D: Sorg i pastoralteologisk og psykologisk
belysning.
Systematisk teologi E: Habermas' teori om den kommunikative
handlen og dens betydning for teologien.
Systematisk teologi F: Søren Kierkegaards kristologi.
Systematisk teologi G: Kan en luthersk kirke udtale sig
autoritativt om dogmatiske og etiske spørgsmål?
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Retsvidenskab A: Der ønskes en retsdogmatisk og retspolitisk
analyse af de aftale- og bevisretlige spørgsmål,
der knytter sig til anvendelse af elektroniske medier og
kryptograferingsteknikker.
Retsvidenskab B: Der ønskes en kritisk vurdering af
gældende regler om reklame for lægemidler.
Retsvidenskab C: Der ønskes en analyse af de retlige
muligheder for at anvende Grundlovens § 20 i forbindelse
med indførelsen af en europæisk økonomisk og
monetær union.
Retsvidenskab D: Der ønskes en kritisk redegørelse for
nyere anglo-amerikanske naturretsteorier (f.eks. de af
Ronald Dworkin, John Finnis ogjohn Rawls fremsatte
anskuelser).
Statsvidenskab A: Med udgangspunkt i ufuldstændige
kontrakter ønskes en analyse af formuebegrænsningers
betydning for en optimal fordeling af ejendomsrettigheder.
Statsvidenskab B: Eksterne forstyrrelser af beskæftigelse
og betalingsbalance i Danmark — en økonometrisk
vurdering ved hjælp af cointegrations- og fejlkorrektionsmodeller.
Statsvidenskab C: Opsparing, investering og udlandsgæld
— med særlig henblik på forståelse af den danske
udvikling i tiden efter 1960.
Statsvidenskab D: I diskussionen af den monetære integration
i Europa har det været forudset, at ukoordineret
budgetpolitik i de enkelte deltagerlande ville unPrisspørgsmål
udskrevet 595
derminere den monetære stabilitet. Der ønskes en diskussion
af dette synspunkt, bl.a. i lyset af nyere resultater
vedr. finanspolitikkens effekter og klassiske
konklusioner vedr. ønskværdigheden af international
udjævning af kapitalafkast. Der ønskes endvidere en
belysning af mulighederne for at indføre internationalt
sammenlignelige mål for finanspolitikkens stramhed,
herunder anvendeligheden af budgetsaldi.
Statsvidenskab E: Diagnostics til vurdering af modelafvigelser
ved den statistiske analyse af kategoriserede
data.
Statsvidenskab F: Den demografiske transition og fertilitetsnedgangen
i de industrialiserede lande siden
1960'erne.
Statsvidenskab G: Efficiency wage teorien og insideroutsider
teorien i makroøkonomisk sammenhæng.
Statskundskab A: Anvendelse af rationelle modeller i
politologisk forskning.
Statskundskab B: En vurdering af, om der er tendenser i
retning af fornyet korporativ aktivitet i et eller flere
europæiske lande.
Statskundskab C: En analyse af Danmarks stilling i
1990erne i forhold til EF og CSCE processen, belyst
gennem scenarier.
Statskundskab D: En teoretisk diskussion, belyst med
eksempler, af organisationer mellem stat og marked
med henblik på en analytisk og begrebslig bestemmelse
af fænomenet.
Sociologi: Der ønskes en redegørelse for subjekt-objekt-
problematikken i nyere empirisk sociologisk
forskning. Man kan f.eks. vælge et sociologisk delområde
ud, eller give en mere almensociologisk belysning
af spørgsmålet. — Der ønskes især en vurdering af resultaterne
i de sidste 20 års aktionsforskning. Besvarelsen
kan både omfatte videnskabsteoretiske spørgsmål
og spørgsmål om forskningens samfundsmæssige
effekter.
Antropologi A: Natur og udvikling. Ud fra en økologisk
indfaldsvinkel ønskes en vurdering af bæredygtighedsbegrebet
og miljøbeskyttelsesstrategier i den 3.
Verden, belyst ved empiriske eksempler fra en eller
flere regioner.
Antropologi B: Træk af tingenes sociale liv. Der ønskes
en teoretisk og empirisk behandling af hvorledes ting
ændrer status og betydning.
Antropologi C: Musik og social orden. Der ønskes en
analyse af musikkens måde at kommunikere på i en
kulturel kontekst i forhold til andre verbale og nonverbale
medier.
Antropologi D: Dansk identitet. Der ønskes en diskussion
af danskhed, dansk identitet og/eller andre nordiske
identiteter baseret på en analyse af empirisk materiale
(historisk eller nutidig) og nyere antropologiske
teorier om etnicitet og identitet.
Det lægevidenskabelige Fakultet
Medicin A: Antropologi; Der ønskes en beskrivelse af
ændringer af tandforhold eller knoglebygning i den
sydskandinaviske befolkning fra stenalder til nyere
tid.
Medicin B: Cancerbiologi: Udfra litteraturstudier eller
egne eksperimentelle undersøgelser ønskes en redegørelse
for interleukiner og tumor infiltrerede T-lymfocytters
betydning for cancerterapi.
Medicin C: Cytomegalovirus infektion: Der ønskes en
beskrivelse afcytomegalovirus-epidemiologi med særlig
henblik på risikogrupper omfattende børn, ældre
og immunsupprimerede patienter.
Medicin D: Epilepsi: Udfra litteraturstudier og eventuelt
egne dyreeksperimentelle undersøgelser ønskes
en beskrivelse af epileptiske fænomeners patofysiologi.
Medicin E: Hjertepatofysiologi: På baggrund af litteraturstudier
eller egne eksperimentelle undersøgelser
ønskes en beskrivelse af myocardiets koncentrationer
af Calcium og Natrium-Kalium ATPase ved hjertehypertrofi.
Medicin F: Polymerase kædereaktion: Der ønskes en
på litteraturstudier eller egne eksperimentelle undersøgelser
baseret vurdering af polymerase kædereaktion
til retsgenetisk eller infektionsmedicinsk diagnostik.
Medicin G: Sårheling: Der ønskes en på litteraturstudier
og egne eksperimentelle eller kliniske undersøgelser
baseret beskrivelse af patogenesen ved keloid-dannelse
med diskussion af terapimuligheder.
Det humanistiske Fakultet
Nordisk filologi A: Divergenser og konvergenser i teori
og praksis mellem den strukturelle semiotik og dekonstruktivismen.
Nordisk filologi B: På hvilken måde skal grammatik
596 Akademiske grader og prisopgaver
indgå i undervisningen i dansk som fremmedsprog,
og hvilke grammatiske modeller er bedst egnede
som grundlag?
Nordisk filologi C: De ældste helgensagaers indflydelse
på de hjemlige sagagenrer, specielt islændingesagaerne.
Engelsk A: The poetry of Seamus Heaney.
Engelsk B: Der ønskes en oversigt over og litteraturhistorisk
drøftelse af danske oversættelser af engelsk
børnelitteratur fra det 18. og 19. århundrede, samt
en oversættelseskritisk gennemgang af udvalgte værker.
Romansk filologi A: Der ønskes en diskussion af
sprogundervisningen i et eller flere romanske sprog
med henblik på de krav om metodisk og indholdsmæssig
fornyelse, der må anses for at følge med det
stigende europæiske samkvem og udviklingen i Europa
generelt.
Romansk filologi B: Galskaben som tema i en eller
flere af de romansksprogede litteraturer i en frit
valgt periode.
Romansk filologi C: Der ønskes en sammenlignende
analyse af kommunistpartiernes udvikling i to eller
flere romansksprogede lande i perioden efter det
sovjetiske kommunistpartis 20. kongres i 1956.
Klassisk filologi: Datering af attiske indskrifter fra
hellenistisk og romersk tid efter bogstavformer og
stil.
Middelalderfilologi: Der ønskes en redegørelse for naturbegrebet
i middelalderen, med særligt henblik på
dets udvikling mellem 1100 og 1400.
Litteraturvidenskab A: Inden for litteraturvidenskabslinjen
på Litteraturvidenskab: En redegørelse for
New Historicism.
Litteraturvidenskab B: Inden for moderne-kultur-linjen
på Litteraturvidenskab: Teknologi og kultur.
Historie A: Dansk engagement i de europæiske korstogsbevægelser
frem til 1300.
Historie B: Der ønskes en analyse af danske ligprædikener
fra 1500- og 1600-tallet med særligt henblik
på deres anvendelighed til at belyse menneskesyn og
livsopfattelse.
Samtidshistorie: USA's mellemøstpolitik siden 1945.
Økonomisk historie: Lovgivning og debat om arbejdsløshedsunderstøttelsens
principper og organisation i
Danmark efter 1945.
Eorhistorisk arkæologi: Der ønskes udarbejdet en moderne
kronologi for Vikingetiden i Danmark.
Folkloristik: Barndom, ungdom, alderdom eller anden
livshistorisk periode inden for den menneskelige
livscyklus i folkloristisk belysning. I undersøgelsen
kan indgå empiriske studier, men vægten ønskes lagt
på analytiske og/eller teoretiske problemstillinger.
Kunsthistorie A: »Den tabte generation«. Dansk malerkunst
ca. 1850-1875.
Kunsthistorie B: Ord og billede. En kritisk redegørelse
for nyere teorier om forholdet mellem ord og
billede, tekst og visualitet i billedkunsten. På baggrund
heraf en analyse af relationerne mellem disse i
et billedkunstnerisk oeuvre, i en del af et sådant, i en
genre eller i en kunsthistorisk periode.
Kunsthistorie C: De europæiske kunstmuseers ophængning
og deres relation til udviklingen af de
kunsthistoriske analysemetoder fra Wienerskolen til
i dag.
Renæssancestudier: Den immanente samtid i italiensk
Renæssance ca. 1400-1600. På grundlag af udvalgte
eksempler ønskes en diskussion af hvornår, hvorledes
og hvorfor der refereres til samtiden i billeder
og/eller tekster med ældre motivkredse (Det gi. og
det ny Testamente, den klassiske mytologi og - historie,
det romanske ridderstof).
Musikvidenskab A: Frederik Delius - med særligt
henblik på hans tilknytning til Skandinavien.
Musikvidenskab B: En undersøgelse af Palle Mikkelborgs
musik.
Teatervidenskab A: Analyse af det ekspressionistiske
drama og teater i Tyskland. Vægten kan efter ønske
lægges på f.eks. ideologiske, dramaturgiske, teaterhistoriske,
kommunikations- og receptionsmæssige
aspekter.
Teatervidenskab B: Teatrets visualitet. Der ønskes en
nøjere undersøgelse af det visuelle i teatret efter
1950.
Filmvidenskab A: En historisk og æstetisk analyse af
den danske TV-dokumentarismes udvikling.
Filmvidenskab B: Visuel fortælleteori.
Doktorer 597
Nærorientalske oldtidskulturer: Der ønskes en afhandling
om dyrkelse af forfædrene i en nærorientalsk oldtidskultur.
Filosofi A: Montaigne som filosof.
Filosofi B: En kritisk analyse af de senere års diskussion
af mental representation.
Østasiatisk: En redegørelse for aspekter af historikeren
Sima Qian's forhold til sine kilder, baseret bl.a. på
tekstsammenligninger.
Psykologi A: Der ønskes en empirisk baseret belysning
af brugeres og rådgiveres respektive perspektiver på
psyko-social rådgivning.
Psykologi B: Der ønskes en analyse af forholdet mellem
emotion og hukommelse. I analysen skal emnet belyses
ud fra et teoretisk og et empirisk perspektiv.
Orientalsk filologi: Der ønskes en redegørelse for nogle
grundbegreber i buddhistisk filosofi i lyset af moderne
vestlig filosofi.
Kvindeforskning: Køn i opbrud og forandring efter
1960. Der ønskes en beskrivelse af kønnenes/kønnets
historie efter 1960. Områderne indenfor det tværfaglige
felt psykologi, historie, kulturhistorie og litteratur
kan vægtes efter eget ønske.
Det naturvidenskabelige Fakultet
Astronomi: Der ønskes en redegørelse for undersøgelsesmetoder
og resultater vedrørende universets struktur
og bevægelsesforhold på stor skala.
Datalogi: Optimering i implementation af højere ordens
programmeringssprog. Der ønskes udviklet semantikbaserede
algoritmer til effektiv implementation
af funktionelle programmeringssprog, herunder
sprog med højere ordens funktioner og doven evaluering.
Blandt relevante emner er eksperimentel afprøvning
af algoritmer, efTektivitetsevaluering af den producerede
objektkode og korrekthedsbevis. Blandt relevante
teknikker kan nævnes bindingstidstransformationer
og udnyttelse af fælles delstrukturer i data og
i beregninger.
Geografi: Der ønskes en undersøgelse af klimafaktorer,
som har betydning for landskabsdannende processer,
fx jorderosion, i Danmark. Undersøgelsen kan
baseres på egne observationer og/eller en gennemgang
af tidligere indsamlede data.
Geologi A: Mineralogisk undersøgelse af en forekomst
af sjældne lithophile elementer.
Geologi B: På grundlag af en geologisk kortlægning af
et bjergartskompleks ønskes en petrologisk tolkning af
det pågældende kompleks under anvendelse af én eller
flere avancerede laboratoriemetoder.
Kemi A: Sammenligning af molybdæns og wolframs
kemi. Der ønskes en sammenlignende undersøgelse af
molybdæns og wolframs kemi ud fra hovedsynspunktet;
»Hvad er forskellen, der hvor ligheden er størst«.
Arbejdet baseres hovedsageligt på litteraturdata,
men suppleres med egne eksperimentelle og evt. teoretiske
undersøgelser.
Sammenligningen ønskes fortrinsvis baseret på
kvantitative data, men ud over egentlige kemiske og
fysiske data kan data, der på veldefineret måde er modeltransformerede,
indgå.
Kemi B: Fortolkning af EPR spektre. Vekselvirkningen
mellem to eller tre paramagnetiske metalioner ønskes
belyst ved hj. af publicerede EPR spektre. Alle
foreliggende spektre, der er tilstrækkeligt detaillerede
til en fortolkning, ønskes fortolket, og i de tilfælde,
hvor en fortolkning allerede foreligger, ønskes denne
kritisk vurderet. Undersøgelsen kan evt. suppleres
med eget eksperimentelt materiale.
Matematik: Der ønskes en fremstilling af nogle aktuelle
emner inden for teorien for dekomponerbare operatorer
og disses restiktioner og kvotienter, gerne med
specielt henblik på anvendelser inden for automatisk
kontinuitetsteori.
Statistik: Der ønskes en oversigt over de seneste resultater
vedrørende ikke-linære tidsrækkemodeller for
kointegration, evt. med egne bidrag.
Doktorer
I 1990 har der fundet 53 ordinære doktorpromoveringer
sted. Der blev tildelt 1 teologisk, 1 juridisk, 37 lægevidenskabelige,
7 filosofiske og 7 naturvidenskabelige
doktorgrader.
Doctor theologiae
Sognepræst, dr.theol. Jakob Wolf
forsvarede den 26. februar 1990 sin afhandling;
»Den farvede verden« for den teologiske doktorgrad.
Officielle opponenter var højskoleforstander,
dr.theol. Ole Jensen og lektor, dr.theol. Svend Bjerg.
Af tilhørerne opponerede professor, dr.phil. Per Øhr598
Akademiske grader og prisopgaver
gaard, prof. dr.phil. Aage Henriksen, prof. dr.theol.
Svend Andersen, lektor Mogens Pahuus, sognepræst
Helge Baden Nielsen, lektor lic.theol. Niels Henrik
Gregersen og prof. dr.theol. Theodor Jørgensen.
Graden blev konfereret den 5. marts 1990.
Selvbiografi: ]dikoh Wolf. Født den 22. januar 1952 i
Upernavik, Grønland. Student juni 1972 fra Nørre
Sundby Gymnasium. Cand.theol. juni 1978, Lic.
theol. 1984 Århus Universitet. Kandidatstipendiat,
Kbh.'s Universitet 1980-82. Nuværende stilling: Sognepræst
Højby sogn. Gift med fængselspræst, cand.
theol. Lise Trap 1983. Børn: Hanne f. 1983, Steffen f.
1986, Rasmus f. 1988.
Publ.: »Marxisme og metafysik, Om Ernst Blochs
filosofi«, i: Fønix nr. 1 1979. Fænomen og teori. En
undersøgelse af Hans Lipps' fænomenologiske filosofi
som forudsætning for K. E. Løgstrups religionsfilosofi,
utrykt licentiatafhandling, Århus Universitet 1984.
»Hvad er skabelsesteologiske udsagns egenart? —
Kontinuitet eller brud mellem Hans Lipps' fænomenologiske
filosofi og K. E. Løgstrups religionsfilosofi?
«, i: Dansk teologisk Tidsskrift 99. årg. 1986. »Sansning
og æstetik«, i: Kunst og virkelighed - omkring
K. E. Løgstrups æstetik, Århus 1984. »Erfaring og opstandelse
/ epoken og forkyndelsen«, i: Præsteforeningens
blad nr. 15, 1987.
Disputatsen ligger inden for den systematiske teologis
område. Tesen i disputatsen er, at der kan trækkes
en hidtil overset forbindelseslinje mellem J.W. Goethes
naturvidenskabelige arbejder og K. E. Løgstrups
religionsfilosofi. Forbindelsesleddet mellem disse to er
den glemte tyske fænomenolog Hans Lipps. Denne tese
er for Goethes vedkommende perspektiverende
fremad, idet den aktualiserer hans misforståede og
miskrediterede naturvidenskabelige skrifter. For Løgstrups
vedkommende er den perspektiverende bagud,
idet den klarlægger en traditionssammenhæng for
Løgstrups fænomenologiske metode. For Hans Lipps'
vedkømmende skaber tesen en sammenhæng i et ellers
fragmentarisk og uoverskueligt værk. Tesen bidrager
måske først og fremmest til at klare den gåde i Løgstrups
fænomenologi, at han på én gang ser den som
en arv fra fænomenologiens fædre Edmund Husserl og
Martin Heidegger, og samtidig er yderst kritisk over
deres type fænomenologi. Tesen opklarer en upåagtet
arv i Løgstrups fænomenologi og giver svaret på, hvorfra
kilden kommer til kritikken af den traditionelle fænomenologi.
Mere specifikt teologisk bidrager disputatsen
med en udfoldelse af Løgstrups teologiske betragtninger
i en trinitetsteologisk sammenhæng. Skabelsesteologi
og kristologi søges forenet i en vision af
skabelsens historie.
Doctorjuris
Candjur. Kirsten Ketscher
forsvarede den 4. maj 1990 sin afhandling:
»Offentlig børnepasning i retslig belysning« for den
juridiske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr. Henrik Zahle
og professor, dr. Tove Stang Dahl, Oslo. Af tilhørerne
opponerede professor, dr. Ole Krarup, professor,
dr. Agnete Weis Bentzon, lektor, dr. Peter Blume og
lektor, dr. Christian Hjort Andersen.
Graden blev konfereret den 8. maj 1990.
Doctores medicinae
Cand.med. Ole Andersen
forsvarede den 4. oktober 1990 sin afhandling:
»Insulin receptor binding and glucose metabolism
in normal human pregnancy and gestational diabetes
mellitus« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Henning
Beck-Nielsen og overlæge, dr.med. Niels Juel
Christensen. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 23. oktober 1990.
1. reservelæge Teis Andersen
forsvarede den 31. maj 1990 sin afhandling:
»Gastroplasty and very-low-calorie diet in the
treatment of morbid obesity« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var docent, med.dr. Lars
Lundell og professor, dr.med. Povl Riis. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 8. juni 1990.
Selvbiografi: Teis Andersen. Født den 29. maj 1952 i
Helleruplund. Student den 21. juni 1970 fra Øregård
Gymnasium. Cand.med. sommeren 1979 fra Københavns
Universitet. Klinisk assistent ved Endokrinologisk
afd., Hvidovre Hospital, 1980-84. Reservelæge
ved forskellige afsnit under Medicinsk Glok, Hvidovre
Hospital, 1979 og 1985-87. Kursusstilling i intern medicin
ved KAS Glostrup og KAS Gentofte 1987-88. 1.
reservelæge ved medicinsk afd. F, KAS Gentofte 1988-
90. Nu: 1. reservelæge ved medicinsk afd. F, KAS
Gentofte. Har børnene Ida, Asbjørn og Andreas. Gift
med afd. sygeplejerske Karina Andersen.
Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, Kong
Christian den X's Fond, Jacob Madsens og Hustru
Olga Madsens Fond, Fonden af 1870, P. Carl Petersens
Fond, Ib Bergs Fond og Den lægevidenskabelige
Forskningsfond for Storkøbenhavn, Færøerne og
Grønland.
Publ.: Andersen T, Juhl E, Quaade F. Jejunoileal
bypass for obesity — what can we learn from a literatuDoktorer
599
re study. Am J Clin Nutr 1980; 33: 440-5. Andersen T,
ChristofTersen P, Gluud C. The liver in consecutive
patients with morbid obesity. A clinical, morphological
and biochemical study. Int J Obesity 1984; 8: 107-
15. Andersen T, McNair P, Fogh-Andersen N,
Nielsen TT, Hyldstrup L, Transbøl I. Increased parathyroid
hormone as consequence of changed complex
binding of plasma calcium in morbid obesity.
Metabolism 1986; 35: 147-51. Andersen T, McNair P,
Hyldstrup L, Fogh-Andersen N, Nielsen TT, Astrup
A, Transbøl I. Secondary hyperparathyroidism of
morbid obesity regresses during weight reduction.
Metabolism 1988; 37: 425-8.
Disputatsarbejdet: Grundstammen i undersøgelserne
er 2 klinisk kontrollerede undersøgelser til vurdering
af en rent diætetisk og 2 kirurgiske behandlinger
af svær fedme. Den diætitiske behandling består i
en ekstrem lavkaloriediæt (very-low-calorie diet,
VLCD) med næringspulver. De kirurgiske behandlinger
er mavesæksopdelende operationer, enten horisontal
gastroplastik (H-GP) eller vertikal bånd gastroplastik
(VB-GP). I den første kliniske undersøgelse
sammenlignedes H-GP med VLCD. I den anden
undersøgelse sammenlignedes H-GP med VB-GP. I
sidstnævnte studie blev VLCD og GP kombineret,
idet patienterne inden operation var forbehandlet
med VLCD. De umiddelbare vægttab efter H-GP var
ikke væsentligt større end dem, som kunne opnås ved
VLCD. VB-GP viste sig mere effektiv end H-GP,
hvorfor sidstnævnte metode bør forlades. De samlede
vægttab efter VLCD plus VB-GP var meget tilfredsstillende.
Fordi de to GP operationer havde forskellig
effekt, må i hvert fald VB-GP have en selvstændig
diætunderstøttende og vægtreducerende effekt, hvis
mekanisme dog i øjeblikket kun i beskeden grad kan
forklares.
Tilknyttede parakliniske studier usandsynliggjorde
herskende teorier om, at fødeindtagelsen og vægttabet
er snævert sammenhængende med operativ dimensionering
og tømningsforhold. Kostundersøgelser viste,
at den tilstræbte kvalitative forbedring af kosten kun
kunne opnås i meget beskedent omfang, hvorfor den
betydelige reduktion i fødeindtagelsen efter GP ofte
medfører en mangelfuld ernæring, som kræver kosttilskud.
Læge Jesper Rye Andersen
forsvarede den 19. januar 1990 sin afhandling:
»Decidual Prolactin. Studies of decidual and amniotic
prolactin in normal and pathological human
pregnancy« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var 1. reservelæge, dr.med.
Bent Ottesen, adjunkt, dr.med. Torben Særmark og
Lektor, Dr.phil. Hans Vilhardt. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 6. marts 1990.
Lege Poul J. Bjerrum
forsvarede den 25. maj 1990 sin afhandling:
»Irreversible Modification of the Anion Transporter
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, Dr. Herman
Passow og lektor, dr.med. Jesper Brahm. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 1. juni 1990.
Læge Per Cantor
forsvarede den 24. november 1989 sin afhandling:
»Cholecystokinin in plasma« for den medicinske
doktorgrad.
Officielle opponenter var lektor, overlæge, dr.med.
John Christiansen og lektor, dr.med. Jens Juul Holst.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 2. januar 1990.
Selvbiografi: Per Cantor. Født den 22. juli 19531 Hellerup.
Student juni 1972 fra Rungsted Statsskole. Cand.
med. vinter 1980, Københavns Universitet. Reservelæge
på københavnske hospitaler 1980-82 og 86-90.
Kursist ved postgraduat kursus i lægevidenskabens
basale fag, 1982-83, Københavns Universitet. Kandidatstip.
1983-86, Københavns Universitet. Nu: Reservelæge,
klinisk kemik. afd. KK Rigshospitalet.
Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, Novo's
Fond, Wintherthur-Borgen Legat, Det Classenske Fideicommis'
Boglegat.
Publ.: Guldmedalje ved Københavns Universitet
for året 1978 i med. A; div. publikationer om hormonet/
neuropeptidet cholecystokins forekomst og betydning
i gastrointestinalkanalen og centralnervesystemet.
Disputatsen omfatter udvikling af et radioimmunassay
for peptidhormonet cholecystokinin (CCK) i
plasma samt karakterisering af hormonets molekylære
former i væv og plasma hos mennesker, svin og rotter.
CCK's fysiologiske egenskaber og faktorer, der påvirker
frisætningen, er undersøgt hos mennesker. Undersøgelserne
viser, at CCK forekommer i lave koncentrationer
i cirkulationen (på pMOL/L), men at hormonet
sandsynligvis er ansvarlig for den postrandiale
galdeblæretømning og enzymsekretionen fra pancreas.
Læge Mogens Fenger
forsvarede den 8. juni 1990 sin afhandling:
»Proopiomelanocortin: — Amidated and related
peptides« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Knud
Poulsen og lektor, dr.med. Jørgen Warberg. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 5. juli 1990.
600 Akademiske grader og prisopgaver
Selvbiograji: Mogens Fenger. Født den 11. januar
1951 i København. Student sommer 1970 fra Gladsaxe
Gymnasium. Medicinsk Embedseksamen, sommer
1976, Københavns Universitet. Uddannelse i
specialet klinisk kemi, med ansættelse på diverse kliniske
afd. som led i uddannelsen. Centrale uddannelser
iøvrigt: Klinisk kemisk afd. Rigshospitalet, kursusstilling,
klinisk ass. og 1. res.læge. Nuværende ansættelse
som Visiting Fellow på National Institutes of
Health, Bethesda, Maryland USA, finansieres dels af
Kræftens Bekæmpelse og NIH. Nu: Fogarty Visiting
Fellow, NICHD/LDN, National Instituttes of
Health, Bethesda, MD, USA. Søn af fabrikant Aage
Fenger.
Kræftens Bekæmpelse ca. 500.000 kr., Wedell-
Weddelborgs Fond 20.000, Løvens kemiske Fabriks
legat 10.000 kr., Skovgaards fond 50.000 kr.. Friemans
fond 10.000 kr. NATO Science Fellowship Programe
65.000 kr. m.m. lait er opnået ca. 1 mill. kr. til min
forskningsaktivitet siden begyndelsen afSO'erne.
Publ.: Fenger,M. Alfa-Melanocytstimulating hormone
precursors in pig pituitary. Biocehm J vol 235,
1986. Fenger, M. POMC-derived peptides in pig pituitary.
Reg. Peptides. Vol 20, 1988. Fenger, M. and
Johnsen, A. Alfa-amidated peptides derived from
POMC in normal human pituitary. Biochem J. Vol
250, 1988. Fenger, M. and Johnsen, A. Alfa-amidated
peptides derived from POMC in human pituitary tumours.
J. Endocrinol. Vol 118, 1988. Fenger, M. and
Hilsted, L. Influence of ascorbic acid on in vivo amidation
of alfa-MSH in guinea pig pituitary. Acta Endocrinologica
Vol 118, 1988.
Disputatsarbejdet har overvejende koncentreret
sig om karakterisering af ACTH-precursoren
(POMC) og dets deriverede regulatoriske peptider.
Da den biologiske funktion af en række regulatoriske
peptider er betinget af C-terminal amidering har dette
været centralt i studierne. Således er disse amiderede
peptider blevet undersøgt primært i menneske
og svinehypofyse, men også mavetarmkanalen og binyrerne
er blevet studeret. Det er således lykkedes at
karakterisere disse peptider og samtlige deres forløbere
samt opstille et forløb for disses dannelse. Arbejdet
ligger i naturlig forlængelse af resultater opnået
gennem de sidste 15-20 år, og er så omfattende, at det
har bidraget til den næsten fuldstændige beskrivelse
af ACTH-precursor deriverede peptider, fortrinsvis i
hypofyser. Der vil i dette organ kun være lidt at undersøge
yderligere på det proteinkemiske område.
Den videre forskning vil naturligt være centreret omkring
de enzymatiske systemer der er involveret i
dannelsen af disse peptider, hvilket er hvad jeg pt. er
engageret i.
Desuden er der foretaget et arbejde til undersøgelse
af ascorbinsyres indflydelse på amideringen af
ACTH-relaterede peptider i hypofyser. Dette har bekræftet
in vivo, hvad der er påvist i cellekulturer.
Cand.med. Anders Gotfredsen
forsvarede den 28. september 1990 sin afhandling;
»Total body bone mineral by dual proton absorptiometry
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Steen
Levin Nielsen og lektor, dr.med. Jørgen Christoffersen.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 8. oktober 1990.
Læge, cand.scient. Peter C. Gøtzsche
forsvarede den 10. maj 1990 sin afhandling;
»Bias in double-blind trials« for den medicinske
doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Henrik
R. Wulff og professor, dr.med. Ib Lorenzen. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 18. maj 1990.
Selvbiografi: Peter Christian Gøtzsche. Født den 26.
november 1949 i København. Student den 21. juni
1968 i fra Næstved gymnasium. Fil.mag.. Lunds Universitet,
1973, cand.scient., Københavns Universitet,
1974, cand.med., Københavns Universitet, 1984. Lærerkandidat
1974-5. Astra og Astra-Syntex 1975-83.
KAS Herlev, kir. afd. D 1984-5. Rigshospitalet, afd.
M. 1986. Hvidovre Hospital, hepatol. afd. 1986-7.
Koordinator af nordiske AIDS trials fra 1987. KAS
Herlev, med. afd. C. 1989-90. Ekstern lektor i medicinsk
videnskabsteori fra 1990. Nu; Rigshospitalet,
med. afd. A, kursist i intern medicin. Lever sammen
med cand.mag. Susanne Weis Bjerrum.
Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, Hvidovre
Hospitals Fond til Bekæmpelse af Leversygdomme,
Lægernes Forsikringsforening af 1891, Wintherthur-
Borgen Forsikring.
Publ.; Gøtzsche PC. Vandtægers respirationsforhold
(Heteroptera, Hydrocorisae). Speciale i zoologi,
1974, 83 sider. Gøtzsche PC. Reference bias in reports
of drug trials. Br Med J 1987; 295; 654-6. Gøtzsche
PC. Patients' preference in indomethacin trials; an
overview. Lancet 1989; i; 88-91. Gøtzsche PC. Methodology
and overt and hidden bias in reports of 196
double-blind trials of nonsteroidal, antiinflammatory
drugs in rheumatoid arthritis. Controlled Clin Trials
1989; 10; 31-56.
Disputatsarbejdet; Formålet med arbejdet var at
belyse sandhedsværdien af dobbeltblinde lægemiddelundersøgelser.
Troværdigheden af et forskningsområde
kan bedømmes ved at indsamle et så komplet materiale
som muligt og analysere, om fordelingen af resultater
er sandsynlig og forenelig med anden viden. Som
model anvendtes sammenlignende undersøgelser af to
eller flere gigtpræparater (NSAIDs) ved ledegigt.
I artiklernes referencelister var der overvægt af arbejder,
der var positive for det nye stof, i forhold til
Doktorer 601
andelen i verdenslitteraturen. Litteraturansøgning
gennem referencelister kan derfor give et skævt udvalg
af artikler. Bias og fejl i artiklerne var mangeartede og
hyppige og næsten altid til fordel for det nye stof. I
meta-analyser kunne der ikke påvises væsentlige forskelle
mellem nye og gamle NSAIDs eller mellem forskellige
doser. Derimod var der i de enkelte artikler en
massiv overvægt af signifikante resultater til gunst for
de nye stoffer. Fundene tyder på, at langt de fleste positive
fund skyldtes bias i dataanalysen, mens hovedparten
af resten er type I fejl. Det er vanskeligt at se
den typiske NSAID-undersøgelse som andet end reklame
for det nye stof. Dobbeltblindprincippet er utilstrækkeligt
som bias-profylaktisk middel, når blindingen
kun gælder gennemførelsen af undersøgelsen, og
ikke data-analysen og manuskriptudfærdigelsen. Det
er væsentligt at undersøge, om disse resultater kan generaliseres
til andre forskningsområder.
Læge Lars Bolvig Hansen
forsvarede den 1. december 1989 sin afhandling:
»Monitoring Plasma concentrations of Perphenazine
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, med. dr. Rolf
Ohmann og professor, dr.med. Tom Bolwig. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 2. januar 1990.
Selvbiografi: Lars Bolvig Hansen. Født den 21. august
1946 i København. Student den 22. juni 1966 fra Ordrup
Gymnasium. Cand.med. januar 1973, Københavns
Universitet. K.A.S. Nordvang febr. -73 til dec.
-73. Børnehosp. i Vangede dec. -73 til dec. -74. K.A.S.
Nordvang dec. -74 til apr. -76, alle de nævnte som reslæge.
Apr. -76 til dec. -77 klinisk ass. K.A.S. Nordvang.
Dec. -77 til dec. -78 res-læge K.A.S. Glostrup
medicinske og kirg. afd. Dec. -78 til sep. -81 klinisk ass.
Nordvang. Sep. -81 til sep. -82 res-læge Set. Hans
Hosp. Sep. -82 til sep. -83 Frederiksberg Hosp. som
res-læge ved psyk. afd. Sep. -83 til sep. -84 Frederiksberg
Neurologisk afd som res-læge. Sep. -84 til febr.
-87 1.res-læge Nordvang. Febr. -87 til juni -88 vikarierende
overlæge Nordvang. Juni -88 til nu 1. res-læge
Nordvang. Speciallæge i Psykiatri nov. -85.
Støtte fra Statens sundhedsvidenskabelige Forskningsråd.
Publ.; Effekt of Simultaneous Treatment with Low
Doses of Perphenazine on Plasma and Urine Concentrations
of Nortriptyline and 10-Hydroxynortriptyline.
P. Kragh-Sørensen, O. Borgå, M. Garle, L. Bolvig
Hansen, C. E. Hansen, E. F. Hvidberg, N.-E. Larsen
and F. Sjoqvist. Europ.J.Clin.Pharmacol 11,479-483
(1977). Depot neuroleptic treatment; Clinical and
pharmacokinetic studies of perphenazine decanoate.
Peder Knudsen, Lars Bolvig Hansen, Niels-Erik Larsen.
Supplementum. No.322.Vol.72.1985. Prediction
of the Optimal Perphenazine Decanoate Dose Based
on Blood Samples Drawn With the First Three
Weeks. Niels-Erik Larsen and Lars Bolvig Hansen.
Therapeutic Drug Monitoring. 11:642-646. 1989 Råven
Press, Ltd., New York.
I denne oversigt omtales resultater fra en række undersøgelser,
hvis primære formål har været at påvise
en sammenhæng mellem det neuroleptiske middel
perfenazins plasmakoncentrationer ved oral behandling
og kliniske effekter, samt at belyse brugbarheden
af plasmamålinger i den daglige klinik. Forudsætningen
for at udføre sådanne korrelationsstudier er en erkendelse
af en række farmakokinetiske data og undersøgelser
herover blev mulig efter at en specifik gaskromatografisk
analysemetode var blevet tilgængelig i
1973.
Perfenazins halveringstid i plasma blev fundet til at
være omkring 9 timer og biotilgængeligheden ved oral
behandling vise sig at være meget varierende og ofte
ringe. På en flxeret oral dosis optrådte der en meget
stor interindividuel spredning på de opnåede plasmaniveauer,
og til trods for påvist 1 .ordens eliminationskinetik
blev der hos nogle fundet dispropertionalitet
mellem dosisændringer og de tilhørende ændringer i
plasmakoncentrationerne. Under steady state betingelser
blev der fundet ikke ubetydelige svingninger i
plasma-koncentrationerne hos den enkelte patient,
men igennem årene er analysemetoden blevet betragteligt
forbedret, hvilket formentlig forklarer, at der i de
senere undersøgelser har vist sig at kunne påvises betydeligt
jævnere koncentrationsforløb.
Plasmaniveauer af perfenazin er undersøgt overfor
både ekstrapyramidale bivirkninger og graden af antipsykotisk
effekt blandt en større gruppe af manifest
psykotiske patienter med paranoid symptomatologi,
hvor tabletterne blev givet 3 gange daglig fordelt i lige
store doser med ækvidistante intervaller. Blodprøver
blev udtaget i slutningen af et dosisinterval (minimumskoncentrationer)
for at komme på afstand af absorptions-
og distributionsfasen og dermed sikre en
bedre reproducerbarhed. Der blev fundet en signifikant
øget risiko for udvikling af ekstrapyramidale bivirkninger
ved plasmakoncentrationer af perfenazin
over 3-3.5 nmol/1. mens den antipsykotiske effekt allerede
satte ind ved plasmaniveauer over 1.5-2 nmol/1.
Det var derfor muligt at fastlægge et optimalt plasmakoncentrationsområde
karakteriseret ved en god antipsykotisk
effekt samtidig med en lille risiko for at
fremprovokere ekstrapyramidale bivirkninger. I praksis
defmdres området som liggende mellem 2-3 nmol/
I.
Da 2-gangsdosering (lige store doser fordelt med 12
timers mellemrum) af perfenazin i stigende grad anvendes
i klinikken, er forholdet mellem minimumskoncentrationerne
ved 2- og 3-gangsdosering blevet
undersøgt, og er ret konstant fundet til at være 0.8,
hvilket der skal tages højde for, når 2-gangsdoserings602
Akademiske grader og prisopgaver
koncentrationer skal fortolkes i forhold til det »terapeutiske
vindue«, således at intervallet ændres til 1.5-
2.5 nmol/1. Det fundne optimale plasmakoncentrationsområde
er afprøvet på en stor gruppe psykotiske
patienter taget fra den daglige klinik og vist sig at være
yderst reproducerbart. Det er vist, at anticholinerge
antiparkinsonmidler ikke indvirker på plasmaniveauet
af perfenazin, at derimod både disulfiram og diazepam
kan sænke perfenazinplasmakoncentrationen.
På grundlag af de fundne store interindividuelle
plasmakoncentrationsvariationer sammenholdt med
latenstid på udvikling af bivirkninger og indsættelse af
antipsykotisk effekt, er det erfaringsmæssigt ofte vanskeligt
at titrere sig ind på den rette dosis, hvorfor
plasmamonitorering synes at være til stor nytte i bestræbelsen
på at finde den mindste effektive dosis, og
derved også nedsætte risikoen for tardive dyskinesier.
Endvidere kan plasmabestemmelser være til hjælp
ved mistanke om non-compliance. Det er erfaringen,
at patienter, der har været i langvarig behandling med
neuroleptika kan ændre følsomhed i de doperminerge
systemer og derved fordre højere plasmakoncentrationer
for at opnå den fornødne effekt. I de foretagne korrelationsstudier
med perfenazin har ingen af patienterne
været i langvarig behandling.
Hvad angår udnyttelse af plasmamålinger af andre
neuroleptika er der endnu kun opnået beskedne resultater,
hvilket formentlig skyldes en række metodologiske
og praktiske problemer.
Cand.scient. Kaare Hasløv
forsvarede den 19. oktober 1990 sin afhandling;
»The guinea pig in mycobacterial immunology.
Application of classical and recent techniques« for den
medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var lektor, dr.med. Ole Marker
og lektor, dr.med. Ole Werdelin. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 29. oktober 1990.
Selvbiografi: Kaare Robert Hasløv. Født den 29. juli
1949 i Rødovre. Student juni 1968 fra Randers Statsskole.
Cand.scient. (biokemi) januar 1977 ved Københavns
Universitet. Videnskabelig assistent ved tuberkulin-
og vaccineafdelingerne ved Statens Seruminstitut
fra februar 1977. Visiting Associate ved National
Institutes of Health, Bethesda, MD, USA, 1989-90.
Nu: Videnskabelig assistent ved bakterievaccineafdelingen,
Statens Seruminstitut.
Publ.: Hasløv, K., Møller, S. et al: Studies on the
Development of Tuberculin Sensitivity in Immunized
Guinea Pigs etc. Int. Archs. Allergy appl. Immun.
1984. Hasløv, K., Bentzon, M.W., et al: Comparisons
in sensitized and non-sensitized guinea-pigs of tuberculin
PPD's RT 23 and PPD-M etc. J. Biol. Stand.
1986. Martensen, H., Hasløv, K., et al: Production,
assay and partial characterization of guinea pig interleukin
2. J. Immunol. Methods, 1987. Hasløv, K., Andersen,
A.B., et al: Biological activity in sensitized guinea
pigs of MPB 70, a protein specific for some strains
of Mycobacterium bovis BCG. Scand. J. Immunol.
1987. Hasløv, K., Heron, I.: The generation of guinea
pig T-cell lines reactive to antigens from Mycobacterium
tuberculosis. Scand. J. Immunol. 1989. Hasløv,
K., Andersen, A.B., et al: Comparison of the immunological
activity offive defined antigens from Mycobacterium
tuberculosis in seven inbred guinea pig strains.
Scand. J. Immunol. 1990.
Disputatsarbejdet; Formålet med undersøgelserne
hr været i en marsvinemodel at udvikle forbedrede diagnostiske
metoder for tuberkulose (tbc.). Marsvinet
er valgt som forsøgsdyr, dels fordi den tuberkuløse infektion
her forløber meget som hos mennesket, dels
fordi marsvinet udvikler en høj grad af tuberkulinreaktivitet.
Arbejdet beskriver udvikling og anvendelse
af nyere cellulærimmunologiske teknikker samt relationer
og interaktioner mellem nogle af disse metoder og
den klassiske tuberkulin hudprøve. For at kunne måle
cellulær immunitet (CMI) in vitro blev der i et udviklet
lymfocytstimulationsassay vist, at målingerne korrelerer
med udfaldet af hudprøver med tuberkulin.
Marsvinet bliver anvendt til standardisering af tuberkulin
til humant brug. Sammenlignelighed af tuberkulin
af forskellig oprindelse er et problem, som
farmakopé-myndigheder ofte har negligeret. Det foreliggende
arbejde understreger at tuberkulinpræparater
fremstillet på forskellig måde ikke entydigt kan
sammenlignes, da de fundne styrkeforhold varierer
med testdosis, immuniseringsmåde og endda med immuniseringstid.
Et meget væsentligt problem i tbc-diagnostik er det
faktum, at positive tuberkulinreaktioner induceres af
såvel BCG vaccination som af tuberkuløs infektion.
Dette skyldes en meget høj grad af antigenfællesskab
mellem M. tuberculosis og M. bovis BCG. De klassiske
tuberkuliner er komplekse blandinger af proteiner,
nukleinsyrer, polysaccharider og lipider. Et molekyle
benævnt MPB70 er isoleret fra en japansk BCG stamme
og dette molekyle besidder en høj grad af specificitet
for denne og nogle få beslægtede BCG stammer.
Det er i marsvin vist at hudprøver med dette antigen
kan skelne sensibilisering med BCG fra sensibilisering
induceret med tuberkulosebakterier.
Et væsentligt moderne redskab til karakterisering af
enkeltantigener er anvendelse af langtidskulturer af
T-lymfocytter med specificitet for antigener, som ønskes
undersøgt. Der er i det foreliggende arbejde udviklet
originale metoder, som tillader etablering afsådanne
cellelinjer fra marsvin.
Læge Laszlo Hege dus
forsvarede den 16. marts 1990 sin afhandling:
Doktorer 603
»Thyroid size determined by ultrasound« for den
medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Thorkild
Friis, overlæge, dr.med. Sten Nørby Rasmussen
og lektor, dr.med. Jørgen Warberg. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 26. marts 1990.
Selvbiografi: Laszlo Hegediis. Født den 15. oktober
1952 i Budapest, Ungarn. Student juni 1972 fra
Strømbergskolen, Lund, Sverige. Cand.med. Københavns
Universitet juni 1980. 1.7.80-1.7.81 —reservelæge
med. afd. F, KAS Herlev. 1.7.81-1.6.85 — klinisk
assistent, med. afd. F, KAS Herlev. 1.10.85-1.4.86-
reservelæge, kir. afd. H, KAS Herlev. 1.4.86-1.9.87 -
reservelæge, med. afd. B, Bispebjerg hosp. 1.9.87-
1.9.88 — kursust med. afd. F, KAS Herlev. 1.9.88-
1.3.89 - kursist med. afd. P, KAS Gentofte. 1.3.89-
1.9.89 - kursist rheum. afd. U, KAS Glostrup. 1.9.89-
1. reservelæge, med. endokrinologisk afd. F, KAS
Herlev.
Gift med læge Nini Rasmussen Hegediis. - 34 år.
Børn: Nicolas Hegediis, født 4.6.86, Alexandra Hegediis,
født 21.4.88. Forældre; overlæge dr.med. Viktor
Hegediis, født 1927, Elisabeth Hegediis, født 1930.
Publ.: Hegediis L, Perrild H, Poulsen L.R. et al.
The determination of thyroid volume by Ultrasound
and its relationship to body weight, age and sex in normal
subjects. J Clin Endocrinol Metab 56: 260-263,
1983. Christensen, N.J., HilstedJ, Hegediis, L, Madsbad
S. Effects of surgical stress and insulin on cardiovascular
function and norepinephrine kinetics. Am J
Physiol 247: E 29 - E 34, 1984. Hegediis L, Hansen
JM, Veiergang D, Karstrup S. Does prophylactic thyroxine
treatment after operation for nontoxic goitre
influence thyroid size? Br Med J 294: 801-803, 1987.
Hegediis L, Hansen JM, Karstrup S., Torp Petersen
S, Juel N, Tetracycline for sclerosis of thyroid cysts —A
randomized study. Arch Intern Med 148: 1116-1118,
1988. Karstrup S, Holm HH, Glenthøj A, Hegediis L.
Nonsurgical treatment of primary hyperparathyroidism
with sonographically guided percutaneous infejction
of ethanol - Results in a selectec series of patients.
AmJ Radiol 154: 1087-1090, 1990.
Den kliniske/palpatoriske størrelsesvurdering af
skjoldbruskkirtlen (thyreoideavolumen, TV) er behæftet
med stor usikkerhed (ca. 40%). Formålet med
nærværende undersøgelse har været at vurdere nøjagtigheden
og reproducerbarheden af TV bestemmelse
ved hjælp af ultralyd. Desuden at evaluere en række
fysiologiske faktorer samt - non thyreoidale sygdommes
indvirkning på TV. Såvel nøjagtigheden som reproducerbarheden
fandtes acceptabel, med en gennemsnitlig
usikkerhed på 7 respektive 4-6 % i forhold
til fundene ved operation.
I en stor befolkningsundersøgelse er følgende sammenhæng
mellem TV, kropsvægt og alder fundet: TV
(ml) = 1,97 -I- 0,21 — kropsvægten (kg) + 0,06 — alderen
(år). Den gennemsnitlige TV i befolkningen fandtes
at være 18,6 ± 4,5 ml.
Ved hjælp af denne undersøgelsesmetode er det
vist, at TV er ca. 60% forhøjet hos rygere. Der er påvist
årstidsrelaterede ændringer med 23% forhøjet
TV om vinteren i forhold til om sommeren samt cyclisk
ændringer i TV, relateret til ændringer i serum-
TSH koncentrationen, med forskel på 50% mellem de
laveste værdier i 1. halvdel og de højeste værdier i 2.
havidel af menstruationscyclus.
Non thyreoidale sygdomme fandtes forbundet med
udtalte ændringer i TV. Således er kronisk nyresygdom
og akut lever sygdom forbundet med ca. 50 %
forøgelse af TV, selvom de præcise mekanismer ikke er
helt kortlagte. Kronisk leversygdom, per se kronisk
non hepatisk, non renal sygdom, synes ikke at påvirke
TV. Kronisk alkoholisme derimod, med eller uden levercirrhose,
er forbundet med en udtalt formindskelse
(ca. halvering) af TV og en forøgelse af fibrosemængden,
sandsynligvis relateret til en direkte toksisk effekt
af alkohol på skjoldbruskkirtlen.
Således er en række, ikke tidligere kendte fysiologiske
faktorer fundet at indvirke på TV. Tillige er non
thyreoidale sygdommes mulige indvirkning af TV undersøgt.
I fremtiden må alle disse faktorer nødvendigvis
tages i betragtning, når strumahyppighed, norm.
skjoldbruskkirtel størrelse, stoffers strumogene effekt
og struma behandlingseffekter vurderes.
Cand.med. Carsten Heilmann
forsvarede den 8. juni 1990 sin afhandling:
»H uman B and T lymphocyte responses to vaccination
with pneumococcal polysaccharides« for den medicinske
doktorgrad.
Officielle opponenter var docent, med.dr. Lennart
Hammerstrom, professor, dr.odont. Mogens Kilian
og lektor, dr.med. Carsten Ropke. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 5. juli 1990.
Selvbiografi: Carsten Johan Heilmann. Født 3. marts
1949 på Frederiksberg. Hustru: Nina Eliasson, født
23. juni 1946. Børn Hannah Heilmann og Silja Heilmann.
Studentereksamen 1968 fra Kildegård Gymnasium.
Lægevidenskabelig embedseksamen juni 1975 fra
Københavns Universitet. Speciallægeanerkendelse i
pædiatrijuni 1988. Medicinsk doktorgrad ved Københavns
Universitet juli 1990.
Ansættelser: Reservelæge kirurgisk afd. C, Rigshospitalet.
Reservelæge medicinsk afd.. Nyk. Fl. Centralsygehus.
Reservelæge Børneafdeling G, Rigshospitalet.
Reservelæge Børneafdeling TG, Rigshospitalet
1. reservelæge Børneafdeling TG, Rigshospitalet.
1. reservelæge Børneafdeling G, Rigshospitalet. Kli604
Akademiske grader og prisopgaver
nisk assistent Børneafdeling G, Rigshospitalet. I. reservelæge
Børneafdelingen Hvidovre Hospital.
Medlem af Dansk Pædiatrisk Selskabs uddannelsesudvalg
1981-1985. Medlem af Yngre Pædiateres
bestyrelse fra 1982, formand 1985-1987. Medlem af
Dansk Pædiatrisk Selskabs bestyrelse 1985-1987.
Videnskabelig aktivitet har fortrinsvis omhandlet
forskellige aspekter af klinisk immunologi, med hovedvægten
på studier af immunresponset mod kapselpolysakkarider
fra Streptococcus pneumoniae. Doktorafhandlingen
med titlen »Human B and T lymphocyte
responses to vaccination with pneumococcal polysaccharides
« består af 7 tidligere publicerede engelsksprogede
tidsskriftartikler samt en sammenfattende
redegørelse. Arbejdet er udført i perioden 1984-
1988 på børneafdeling GGK, Rigshospitalet og Laboratoriet
for Medicinsk Immunologi, Medicinsk afdeling
TTA, Rigshospitalet. Den sammenfattende redegørelse
beskriver det humane immunsystems reaktioner
på vaccination med pneumokokpolysakkarider.
Indledningsvis beskrives studier af de cellulære immunreaktioner
efter immunisering med pneumokokpolysakkarider
hos mus. Herefter omtales egne og andres
studier af de tilsvarende forhold hos mennesket.
Det konkluderes at vaccinationen aktiverer B-lymfocytter
der producerer immunglobulinmolekyler, hvis
isotypekarakteristika gør det nærliggende at formode
at en stor del af disse celler stammer fra mucosa. Endvidere
beskrives fund tydende på, at immunresponset
mod disse antigener er reguleret af T-celler med CD8
positiv fænotype og at disse celler må formodes at have
betydning for nedregulationen af antistofresponset
mod pneumokokpolysakkarider.
Læge Kim Hørslev-Petersen
forsvarede den 4. maj 1990 sin afhandling:
»Circulation extracellular matrix components as
markers for connective tissue response to inflammation
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Gunnar
Bendixen og lektor, dr.med. Thomas Ledet. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 17. maj 1990.
Selvbiografi: Kim Hørslev-Petersen. Født den 29.
august 1953 i Randers. Student den 16. juni 1972 fra
Randers Statsskole. Lægevidenskabelig embedseksamen,
Århus Universitet. Vinter 1980/81. Gråsten
(reumatologi, res. læge) 1981, Åbenrå (medicin og kirurgi,
res. læge) 1982-83, Gråsten (reumatologi, l.res.
læge) 1983-84, Hvidovre (bindevævslab., klinisk assistent)
1984-88, Hvidovre (reumatologi, res. læge)
1988-89, Rigshospitalet (reumatologi, res. læge) 1989-
90. Nu: reservelæge. Afdeling P-2131, Rigshospitalet.
Gigtforeningen, Michaelsen Fonden, Henny og
Helge Holgersens Fond, Den lægevidenskabelige
Forskningsfond for Storkøbenhavn, Færøerne og
Grønland.
Publ.: Hørslev-Petersen, K., J. M. Beyer, P. Helin.
1983. Intermittent cyclophosphamide therapy in refractory
rheumatoid arthritis. Br. Med. J. 287:71 1.
Bentsen, K. D., K. Hørslev-Petersen et al. 1988. The
aminoterminal propetide of type III procollagen and
basement membrane components in serum during
wound healind in man. Acta Scand. Chir. 154:97.
Bentsen, K. D., K. Hørslev-Petersen et al. 1988. Is the
aminoterminal propeptide oftype III procollagen degraded
in the liver? J. Heptatol. 6:144.
Disputatsarbejdet: Arbejderne baseres på den antagelse,
at monitorering af markører der direkte afspejler
ændringer i betændelsen fokus ville kunne give
os ny og mere præcis information om kroniske inflammatoriske
reumatiske sygdomme. Ved inflammation
dannes, lejres og omsættes bindevævskomponenter.
Derved frigives intakte eller spaltede proteiner der
(jernes via cirkulationen, hvor de ved hjælp af radioimmunoassays
in vitro kan påvises og kvantiteres.
Fraspaltningsproduktet af kollagen type IH, det
aminoterminale type III prokollagen peptid (propeptid),
blev bestemt hos patienter med reumatiske sygdomme
og under udvikling af eksperimentelt fremkaldt
betændelsesvæv hos rotter. Serum koncentrationen
af dette propeptid afspejlede kollagen type HI
syntesen i det eksperimentelt udviklede betændelsesvæv.
Undersøgelser hos patienter med kronisk ledegigt,
reaktiv gigt, slidgigt og sclerodermi tyder på at serum
propeptid koncentrationen uafhængig af betændelsens
årsag kan være en mere følsom markør for betændelse
og reparation afbindevævet end de almindelige
sygdomsaktivitets markører. Serum propepti koncentrationen
er relateret til de kliniske tegn på sygdomsaktivitet
ved aktiv reumatisk sygdom. Serum propeptid
koncentrationen synes i modsætning til de kliniske
sygdomstegn og akut fase proteinerne at være af værdi
ved vurdering og forudsigelse af en forværring i de fibrotiske
og vævsødelæggende processer, der ved en
række reumatiske sygdomme er bestemmende for sygdommens
prognose.
Ass. professor of Anesthesiology Peter Chr. Huttemeier
forsvarede den 22. juni 1990 sin afhandling:
»The Role of Arachidonic Acid Metabolites in the
Acute Pulmonary and Cardiovascular Changes During
Sublethal Endotoxemia« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Bent
Juhl, 1. reservelæge, dr.med. Peer Grande og professor,
dr.med. Stig Haunsø. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 5. juli 1990.
Doktorer 605
Lektor, sociolog Lars Iversen
forsvarede den 20. april 1990 sin afhandling;
»Virksomhedslukninger, arbejdsløshed og helbred
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, fil.dr. Sten-Olof
Brenner og professor, dr.med. Mogens Mellergård. Af
tilhørerne opponerede cand.polit., dr.med. Iver Hornemann
Møller.
Graden blev konfereret den 27. april 1990.
Selvbiografi: Lars Iversen. Født den 5. september 1948
i Hellerup. Student juni 1967 fra Frederiksborg Statsskole.
Magister i sociologi 1974, Københavns Universitet.
1975-1979 kandidatstipendiat ved Institut for
social Medicin, Københavns Universitet. Modtaget
støtte fra Det sundhedsvidenskabelige Forskningsråd,
Det samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Sygekassernes
Helsefond.
Afhandlingen belyser gennem tre forløbsstudier
helbredsmæssige følger af virksomhedslukninger og
arbejdsløshed.
I Nordhavnsværftsundersøgelsen følges 100 arbejdere
i 3 år med spørgeskemaer efter værftet lukkede i
1976. Før lukningen blev der i anden forbindelse gennemført
en helbredsundersøgelse af de ansatte. Denne
undersøgelse er benyttet som baseline. I afhandlingen
fremlægges analyser af psykiske helbredsforhold, medicinforbrug
og alkoholforbrug.
Helsingørundersøgelsen omfatter cirka 1400 ansatte
fra Helsingør Værft, der lukkede i 1983. Som kontrolgruppe
indgår 450 arbejdere fra Dannebrog Værft
i Århus. Populationen er fulgt med enqueter fra 1980-
85. Ændringer i psykiske og psykosomatiske symptomer
i forbindelse med lukningen er analyseret. Endvidere
er der gennemført analyser af hospitalsindlæggelser
i en periode fra 5 år før lukningen til 3 år efter.
Dødelighedsundersøgelsen er gennemført på
grundlag affolketællingsoplysninger fra 1970. Populationen
udgøres af omkring 2 millioner erhvervsaktive
personer, hvis dødelighed er fulgt fra 1970-80. Dødeligheden
for personer, der på folketællingsdagen var
arbejdsløse, er sammenlignet med personer, der på
samme dag var i arbejde.
På det generelle plan belyser afhandlingen et konkret
eksempel på psykosociale belastningers indflydelse
på helbredsforhold. Afhandlingen knytter hermed
an til det brede teoretiske og empiriske gennembrud,
der i disse år finder sted inden for samfundsmedicinen
om forhold som socialt netværk, coping, sundhedsadfærd
og stress.
Læge Torben Jørgensen
forsvarede den 17. maj 1990 sin afhandling:
»Gallstones. An epidemiological investigation« for
den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Olaf
Bonnevie og professor, dr.med. Povl Riis. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 28. maj 1990.
Læge Tony Kar Ismark
forsvarede den 5. oktober 1990 sin afhandling:
»Electrically induced dermal changes. A morphological
study of low-moderate amounts ofelectical energy
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Per
Christoffersen og professor, dr.med. Bent Sørensen.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 23. oktober 1990.
Reservelæge Henning Kelbæk
forsvarede den 1. juni 1990 sin afhandling:
»Acute effects of alcohol and food intake on cardiac
performance« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Stig
Haunsø og overlæge, dr.med. Ole Henriksen. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 21. juni 1990.
Selvbiografi: Henning Kelbæk. Født den 14. juni 1951 i
København. Student juni 1970 fra Lyngby Statsskole.
Cand.med. 1978, Københavns Universitet. 7 år som
reservelæge ved medicinske og kardiologiske afdelinger,
heraf 2 år i undervisnings(kursus)stilling, 3 år
som forskningsstipendiat ved klinisk fysiologisk afdeling,
14 år som turnuskirurg og 1 år som reservelæge
ved kardiologisk laboratorium. Nu: Reservelæge, Cardiologisk
Laborarorium, Rigshospitalet. Gift 1. juni
1985 med Marianne Wagner. En søn, Rasmus, født 30
april 1986. Stipendium fra Statens lægevidenskabelige
Forskningsråd, projektstøtte fra samme samt fra Hjerteforeningen,
NOVO's fond, Jacob og Olga Madsens
fond og Fonden af 1870.
Publ.: 70 skriftlige videnskabelige publikationer i
internationale tidsskrifter væsentligst omhandlende
kredsløbsfysiologi og kardiologi, 50 foredrag i ind- og
udland om de samme emner.
Disputatsarbejdet; Den akutte påvirkning af alkohol
og fødeindtagelse på det raske og syge hjerte er kun
sparsomt undersøgt tidligere. Med fintfølende højteknologisk
apparatur kan små ændringer i hjertefunktionen
undersøges i hvile og under arbejde.
Undersøgelserne viser, at alkohol svækker hjertemusklen
hos det raske hvilende individ proportionelt
med alkoholkoncentrationen i blodet. Under cykelarbejde
kompenserer mekanismer, som ikke kan relateres
til det selvregulerende nervesystem, for alkohols
svækkende virkning. Hos hjertepatienter er virkningen
mindre udtalt, formentlig fordi blodkar udvides
og hjertepumpen aflastes.
606 Akademiske grader og prisopgaver
Efter et større måltid sker der en betydelig forøgelse
af blodgennemstrømningen i det raske hjerte samtidig
med, at venstre hjertekammer udvides. Afgørende for
disse ændringer, som også kan ses under cykelarbejde,
er et velfungerende, selvregulerende nervesystem.
Hos hjertepatienter ses de samme, omend mindre udtalte,
forandringer.
Cand.med. Ole Kiehn
forsvarede den 9. maj 1990 sin afhandling:
»Monoaminergic regulation of plateau potentials in
vertebrate motoneurones - basic mechanism and possible
functional role« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor Daniel Karneil,
docent Olav Sand og professor, dr.med. A. Mosfeldt
Laursen. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 28. maj 1990.
Selvbiografi: Ole Kiehn. Født den 30. september 1958 i
Nakskov. Student den 15. juni 1977 fra Nakskov Gymnasium.
Lægevidenskabelig embedseksamen, sommer
1985, Københavns Universitet. Sommer 1985-
vinter 1987/88; Kandidatstipendiat, Neurofysiologisk
Institut, Københavns Universitet. Vinter 1987/88:
Seniorstipendiat,Neurofysiologisk Institut, Københavns
Universitet. Nu: Seniorstipendiat. (Research
Associate, Cornell University, Neurobiology and Behavior,
Seeley Mudd Hall, Ithaca, N.Y. 14850, USA.
Disputatsarbejdet har været støttet af Det lægevidenskabelige
Forskningsråd, Scleroseforeningen, Direktør
Ib Henriksens Fond, Lundbeck Fonden, Novo's
Fond, P. Carl Petersens Fond, Lægeforeningens
Forskningsfond og fhv. lærer Svend Aage Nielsen Wacherhausens
legat og Warwara Larsens Fond.
Publ.: Conway, B. A., Hultborn, H. & Kiehn, O.:
Proprioceptive input resets central locomotor rhythm
in the spinal cat. Exp. Brain Res. 1987. Hounsgaard,
J., Hultborn, H., Jespersen, B. & Kiehn, O.: Bistability
of a-mononeurones in the decerebrate cat and in the
acute spinal cat after intravenous 5-hydroxytryptophan.
J. Physiol. 1988. Hounsgaard, J. & Kiehn, O.:
Serotonin-induced bistability of turtle motoneurones
caused by a nifedipine-sensitive calcium plateau potential.
J. Physiol. 1989. Eken, T. & Kiehn, O.: Bistable
firing properties of soleus motor units in unrestrained
rats. Acta Physiol. Scand. 1989.
Disputatsarbejdet: I artiklerne som ligger til grund
for disputatsarbejdet redegøres for grundlæggende
nye aspekter af spinale motorneuroners fyringsmønster
undersøgt fra det cellulære niveau til den funktionelle
betydning i den intakte organisme.
Et nyt semi-intakt rygmarvspræparat fra sumpskildpadder
samt en opstilling der muliggør muskelregistreringer
fra intakte rotter er blevet udviklet i forløbet.
Resultaterne viser, at serotonin og noradrenalin, to
signalstoffer i hjernen modificerer motorneuronernes
elektriske egenskaber. I tilstedeværelsen af disse signalstoffer
kan såkaldte plateaupotentialer aktiveres
ved kortvarig eksitering af motorneuronerne. Plateaupotentialet
udtrykkes i motorneuronets fyring som et
bistabilt fyringsmønster, og udstyrer det med en mekanisme,
der kan omdanne kortvarig aktivering til
langvarig muskelkontraktion.
Serotonin modulerer motorneuronets evne til at
danne plateaupotentialer ved små ændringer af cellernes
ionstrømme. Den primære effekt af serotonin på
motorneuronet synes at være lukning af en kalciumafhængig
kaliumkanal, som er ansvarlig for den langsomme
efterhyperpolarisering, der følger et aktionspotential.
Herved afdækkes en kalciumstrøm der bærer
plateauet. Der er her tale om en regulering af motorneuronernes
fyringsmønster, som ikke tidligere har
været beskrevet.
Det bistabile fyringsmønster genfindes i muskelregistreringer
fra fritgående rotter, hvilket antyder at plateaupotentialer
er aktiveret i den intakte organisme.
Ved at regulere evnen til at danne plateaupotentialer
kan de to signalstoffer over tid ændre motorneuronernes
egenskaber og aktivt inddrage disse i rygmarvens
signalbehandling. Det foreslås at plateauerne aktiveres
under normal motorisk aktivitet for eksempel
den opretstående stilling.
Læge Michael Kjær
forsvarede den 24. juni 1988 sin afhandling:
»Epinephrine and some other hormonal responses
in man — with special reference to physical training«
for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Niels
A. Lassen og professor, med.dr. Bertil Diamant. Af
tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 25. juli 1988.
Selvbiografi: Michael Kjær. Født den 6. marts 1957 i
Baden, Schweiz. Student den 15. juni 1976 fra Marie
Kruse Gymnasium. Lægevidenskabelig eksamen, Københavns
Universitet, januar 1984. Værnepligtig reservelæge,
Vordingborg Infirmeri, Kanditatstipendiat,
Medicinsk fysiologisk Institut B, 1985-87, Københavns
Universitet (i perioden 1986-87 Stanford University,
Department of Medicine) Turnus, KAS Glostrup
1987-88, B-autorisation 1988. Ekstern lektor.
Naturvidenskabelig Fakultet, Legemsøvelser, Københavns
Universitet, 1988. Nu: Reservelæge, Medicinsk
Afdeling TTA, Rigshospitalet.
American College of Sports Medicine »Young Investigator
Award« Den Amerikanske Idrætsmedicinske
Forskerpris til forskere under 35 år, 1988. UNESCO
Research Group »Biochemistry on Expertise«, »The
Wauder Award«, bedste originale arbejde publiceret
af forskere under 40 år, 1988.
Doktorer 607
Publ.; I. Kjær, M., K.J. Christensen, B. Tronier,
J. Vinten, B. Sonne, E. A. Richter, and H. Galbo. Glucose
turnover and hormonal changes during insulininduced
hypoglycemia in trained humans. J. Appl.
Fhysiol. 57 (1), 21-27, 1984. II. Kjær, M., N.J. Christensen,
B. Sonne, E. A. Richter, and H. Galbo. EfTect
ofexercise on epinephrine turnover in trained and untrained
subjects. J. Appl. Physiol. 59 (4), 1061-1067,
1985. III. Kjær, M., R A. Farrell, N.J. Christensen,
and H. Galbo. Increased epinephrine response and
inaccurate glucoseregulation in exercising athletes. J.
Appl. Physiol. 61 (5), 1693-1700, 1986. IV. Kjær, M.,
J. Bangsbo, G. Lortie, and H. Galbo. Hormonal response
to exercise in man: Influence of hypoxia and
physical training. Am. J. Physiol. 254 (23), R197-
R203, 1988. V. Kjær, M., N. H. Secher, F. W. Bach,
and H. Galbo. Role of motor venter activity for hormonal
changes and substrate mobilization in humans.
Am. J. Physiol. 253 (22), R687-R695, 1987. VI. Galbo,
H., M. Kjær, and N. H. Secher. Cardiovascular,
ventilatory and ostecholamine responses to maximal
dynamic exercise in the capacity to secrete epinephrine.
J. Appl. Physiol. 64 (1), 11-16, 1988.
Disputatsarbejdet; Afhandlingen omhandler arbejdsfysiologiske
undersøgelser hos raske mennesker,
i hvilket det er undersøgt, hvorledes adrenalinstofskiftet
og andre hormonelle svar er karakteriseret og reguleret
under fysisk aktivitet.
U nder anvendelse af en isotopfortyndingsmetode er
omsætningen (sekretion og clearance) af et essentielt
stress-hormon — adrenalin - undersøgt; og det er fundet,
at adrenalin-clearance falder med stigende arbejdsbelastning.
Imidlertid er ændringerne i adrenalin-
clearance under hård fysisk aktivitet meget små,
og da adrenalinkoncentrationen i plasma kan forøges
10-20 gange under arbejde, konkluderes det, at stigninger
i adrenalin under dynamisk muskelarbejde afspejler
faktiske ændringer i adrenalinsekretionen fra
binyremarven.
Regulationen af det hormonelle respons på arbejde
er influeret ikke alene af en perifer tilbagemelding (feed-
back regulation), men antagelig også af direkte
cortical aktivering i hjernen (central command). Fra
eksperimenter med anvendelse af partiel neuromuskulær
blokade (kurare), hvorved den subjektive anstrengelsesgrad
ved at fuldføre et givet stykke arbejde
øges, findes det, sammenlignet med kontrolforsøg, at
det hormonelle og metaboliske respons er forøget, når
et givet stykke arbejde udføres i partielt kurariseret
tilstand. Det konkluderes, at cortical aktivering i hjernen
ved direkte feed-forward innervation primært aktiverer
hormoner, og dermed substrat, uafhængigt af
substratkoncentrationer i blodet.
Det hormonelle svar på fysisk aktivitet ved en given
arbejdsbelastning kan ændres med hypoxi eller med
fysisk træning. Disse ændringer skyldes primært, at
både hypoxi og fysisk træning ændrer den maximale
iltoptagelse (Vo2-max) hos personer, og det hormonelle
respons under fysisk aktivitet er snævrere korreleret
til den relative (anstrengelsesgraden) snarere
end til den absolutte arbejdsintensitet.
I forsøg vises det, at udholdenhedstrænede atleter
har en højere adrenalinsekretionsevne sammenlignet
med utrænede personer. Ved en given relativ arbejdsbelastning
såvel som ved eksponering for forskellige
»ikke-arbejds«-stimuli, så som glukagon, hyperkapni,
hypoglykæmi og hypoxi, har trænede personer en større
adrenalinfrigørelse sammenlignet med utrænede,
og en lang periode af udholdenhedstræning øger antageligt
evnen til adrenalinfrigørelse fra binyremarven -
udvikling af en såkaldt »sportsbinyremarv«. Det tyder
således på, at endokrine kirtler muligvis kan adaptere
til langvarig fysisk træning og øge deres funktionskapacitet.
Glukose-omsætning er undersøgt med radioaktivt
mærket (iH)-glukose og leverens glukoseproduktion
er under arbejde fundet at stige parallelt med adrenalinkoncentrationen
i plasma. Glukosemobiliseringen
kan således, specielt ved høje arbejdsbelastninger og i
veltrænede personer, overstige den perifere glukoseoptagelse
i vævene og brændstoffrigørelsen synes således,
i lighed med hormonsvarene, ikke at være præcist
afpasset til det faktiske perifere behov i de arbejdende
muskler.
Fundene af en øget evne til at frigøre hormon fra
endokrine kirtler i fysisk veltrænede personer sammenlignet
med utrænede personer, samt påvisningen
af direkte cortical aktiverings rolle (central command)
i regulation af hormonelle og metaboliske svar under
intenst muskelarbejde, peger på nye indfaldsvinkler
hvad angår forståelsen af energistofskiftet.
Cand.med. Jette E. Kristiansen
forsvarede den 2. februar 1990 sin afhandling:
»The antimicrobial activity of psychotherapeutic
drugs and their stereo-isomeric analogues« for den
medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Niels
Høiby og afdelingsleder, dr.med. Vibeke Thamdrup
Rosdahl. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 12. februar 1990.
Selvbiografi: Elisabeth Kristiansen. Førdt den
19. september 1943 i Århus. Student sommeren 1963
fra Århus Statsgymnasium. Cand.med. sommeren
1971 Århus Universitet. Roskilde Amtssygehus, forskellige
kliniske afdelinger. Statens Seruminstitut,
Antibiotikaafdelingen. Københavns Universitet, medicinsk
mikrobiologi. Statens Seruminstitut, Diagnoseafdelingen.
Klinisk mikrobiologisk afd. v/Københavns
Amts Sygehus i Herlev. Klinisk mikrobiologisk
afd., Hillerød Centralsygehus. Nu: Speciallæge i klinisk
mikrobiologi. Diagnose- og Antibiotikaafdelin608
Akademiske grader og prisopgaver
gen, Statens Seruminstitut. Gift med cand.eocon.
Thorkild Kristiansen, børn; Lærke Maria og Malthe.
Henrik og Emilie Ovesen Foundation, modtaget i
1988, Essex Prisen (klinisk mikrobiologi), modtaget i
1988, Thorvald Madsen Prisen (Statens Seruminstitut),
modtaget i 1990.
Publ.; Kristiansen, J.E. H. 1977. Dødelig klorokinforgiftning
med svær hypokaliæmi. Ugeskrift f. Læger
139; 1666-1677. Kristiansen,J. E. H., 1979; Experiments
to illustrate the effect of chlorpromazine on
the permeability of the bacterial cell wall. Acta path.
microbiol. Scand. Sect. B, 87; 317-319. Kristiansen,
J. E.H., 1981; Er klorpromazin og andre phenothiaziner
tillige kemoterapeutika? Ugeskrift for Læg. 143;
1900-1904. Kristiansen, ]. E. H., Mortensen, I & Nissen,
B., 1982; Membrane stabilizers inhibit potassium
efilux from Staphylococcus aureus strain No U2275.
Biochim. Biophys. Acta, 685; 379-383. Kristiansen,
J. E. & Vergmann, B., 1986; The antibacterial efTect of
selected phnothiazines and thioxanthenes on slowgrowing
mycobacteria. Acta path. microbiol. immunol.
Scand. Sect. B, 94; 393-398. Kristiansen, J. E.,
1989; Dy es, antipsychotic drugs and antimicrobial activity.
Fragments of a development, with special reference
to the influence of Paul Ehrlich. Danish Medical
Bullitin, 36 (2); 178-185. Kristiansen, J. E.H., Blom
J.; Effect of chlorpromazine on the ultrastructure of
Staphylococcos. Acta Path Microbiol Scand B 1981;
89; 399-405. Kristiansen, J. E. H., Mortensen L; Stereo-
isomeric dissociation of the antibacterial and the
neuroleptic effect of clopenthixol. Acta Path Microbiol
Scand B 1981; 89; 437-438. Kristiansen J. E.,
Gaarslev K.; The antibacterial effect of selected neuroleptics
on Vibrio cholera. Acta Path Microbiol Immunol
Scand B 1985; 93; 49-51. KristiansenJ. E.Jepsen
S.; Brief report; The susceptibility of Piasmodium
falciparum in vitro to chlorpromazine and the stereoisomere
compounds cis(Z)- and trans(E)-clopenthixol.
Acta Path Microbiol Immunol Scand B 1985; 93;
249-251. KristiansenJ. E., Mortensen L, Gaarslev K.;
The antibiotic effect of the antidepressive drug femoxetine
and its stereo-isomeric analogs on diarrhoeaproducing
enterobacteriaceae. Acta Path Microbiol
Immunol Scand B 1986; 94; 103-106. Kristiansen
J. E., Mortensen L; Antibacterial effect of four phenothiazines.
Pharmacol Toxicol 1987; 60; 100-103.
Mortensen L, KristiansenJ. E.; The antibacterial activity
of the psychopharmocological agent clopenthixol
and its two main metabolites. Acta Path Microbiol
Immunol Scand C 1987; 95; 355-359. Kristiansen
J. E., Sebbesen O., Frimodt-Møller N., Aaes-Jørgensen
T, Hvidberg E. F; Synergy between a non-neuroleptic
thioxanthene stereo-isomer and penicillin in vivo.
Acta Path Microbiol Immunol Scand Sect 1988;
96;1079-1084.
Formålet har været at belyse, om andre farmaka
end antibiotika og kemoterapeutika har antimikrobiel
virkning. For at belyse dette er den antimikrobielle effekt
af udvalgte psykofarmaka og deres stereo-isomere
analoger undersøgt.
På baggrund af en idéhistorisk vurdering er udviklingen
af psykofarmaka ud fra anilinfarvestofferne
gennemgået, og det er påvist, at psykofarmaka har en
antimikrobiel effekt.
Psykofarmaka har antimikrobiel aktivitet i høje
koncentrationer. Stereoisomere analoger til kendte
psykofarmaka har også antimikrobiel effekt. Selektiviteten
af de forskellige stereo-isomere forbindelser er
afhængige af, hvilken mikroorganisme og hvilken kemisk
forbindelse der undersøges. Der er fundet synergisme
mellem psykofarmaka (CPZ) og pencillin in vitro
og med en non-neuroleptisk stereo-isomer forbindelse
trans-CPT in vitro og in vivo i en inficeret musemodel.
Psykofarmaka's antibakterielle aktivitet er uafhængig
af stoffernes antihistamine, antihypersekretoriske,
neuroleptiske og antidepressive effekt.
Det udvalgte eksempel med undersøgelse over psykofarmaka's
antimikrobielle effekt in vitro og in vivo
fører frem til konklusionen og perspektivet for nærværende
afhandling; Behovet for en generel teori om
samspillet mellem værtsorganisme, mikroorganismer
og farmaka. Hensigten hermed er at argumentere mod
den gængse opfattelse, at eukaryotrettede farmakas
prokaryote virkning er uden betydning for såvel den
videnskabelige forskning som den kliniske behandling.
Reservelæge Bjarne Ørskov Lindhardt
forsvarede den 30. november 1990 sin afhandling;
»Serological investigations of human immunodeficiency
virus (HIV) infection« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Peter
Skinhøj og professor, dr.scient. Jesper Zeuthen. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 10. december 1990.
Selvbiografi: Bjarne Ørskov Lindhardt. Født den 6. februar
1955 i Nykøbing F. Student den 10. juni 1974 fra
Nykøbing Katedralskole. Lægevidenskabelig kandidateksamenjanuar
1982 fra Københavns Universitet.
Aftjening af civil værnepligt, februar 1982-januar
1983. Reservelæge, Rigshospitalet, maj 1983-september
1984. Kandidatstipendiat, Fibiger Instituttet, oktober
1984-april 1988. Reservelæge, Rigshospitalet,
maj 1988-maj 1990. Kursusreservelæge, Hvidovre
Hospital, september 1990. Nu; Kursusreservelæge
(intern medicin), Hvidovre Hospital; fungerende afdelingsleder,
Afdeling for Virologi og Kræft, fibiger
Instituttet. Kandidatstipendium fra Statens lægevidenskabelige
Forskningsråd. Fibiger Instituttet er
sponsoreret af Kræftens Bekæmpelse. Laboratoriet
Doktorer 609
har desuden modtaget støtte fra følgende fonde: Neye,
Assurandør-Societetet, Meyer, Hartmann og Abrahamsen.
Modtager af AIDS-Fondets forskningspris
1988.
Publ.: Lindhardt et al: Antibodies against HTLVIII
in Danish haemophiliacs: Relation to source offactor
VIII used in treatment and immunological parameters.
Scand J Haematol 1985. Lindhardt et al: Detection
of antibodies to human immunodeficiency virus
(HVI) in eluates from whole blood impregnated
filter pater discs. J Virol Meth 1987. Lindhardt et al:
Serologicai response in patients with chronic asymptomatic
human immunodeficiency virus infection.
Eur J Clin Microbiol Infect Dis 1988.
Disputatsarbejdet; Formålet med arbejdet var at
etablere faciliteter til undersøgelse for antistoffer mod
HIV. Hertil udvikledes nogle enzymkemiske metoder,
som måler hhv. polyspecifikke antistoffer mod HIV og
antistoffer mod HIV's kerneprotein p24. Desuden er
en test, der måler antistoffer i en enkelt bloddråbe afsat
på filterpapir, blevet etableret, samt en metode til
detektion af HIV antigen i serum. Den hyppigst anvendte
test, den indirekte ELISA, har vist sig pålidelig
som screeningstest blandt bloddonorer og til undersøgelse
af filterpapirsprøver indsamlet og transporteret
under primitive forhold i Afrika. Undersøgelser af blødere
har vist, at seropositivitet er korreleret til oprindelsen
af den tilførte faktor VIII, men ikke til immunologiske
forandringer. Det er vist, at serokonversion
efter eksponering for HIV typisk finder sted inden for
12 uger, og at en symptomatisk akut infektion er forbundet
med forekomsten af HIV antigen i serum. Forekomsten
af lave titre af relativt avide antistoffer mod
HIV og forekomsten af HIV antigen i serum er korreleret
til relativt fremskreden klinisk sygdom med nedsat
antal og funktion af T-helper celler. Antistofundersøgelserne
synes at være mere sensitive i diagnosen af
begyndende immundefekt end antigenforekomsten.
De serologiske undersøgelser har allerede erstattet en
del uspecifikke og/eller tidsrøvende immunologiske
undersøgelser og vil utvivlsomt fremtidigt fa en endnu
større klinisk anvendelighed.
Lektor, cand.med. Steffen Loft
forsvarede den 27. april 1990 sin afhandling:
»Metronidazole and Antipyrine as Probes for the
Study of Foreign Compound Metabolism« for den medicinske
doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Per Juul
og professor, dr.med. Niels Tygstrup. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 16. maj 1990.
Selvbiografi: Sitften Huitfeldt Loft. Født den 1. november
1954 i København. Student juni 1973 fra GI.
Hellerup Gymnasium. Lægevidenskabelig kandidateksamen
januar 1980 fra Københavns Universitet.
1980-1981 Anæstesiafdelingen og Kirurgisk afdeling
H, KAS Gentofte, Rigshospitalet. 1982-1985 Medicinsk
afdeling F, KAS Gentofte. 1985-1986 Klinisk kemisk
afdeling, KAS Gentofte. 1986-1990 adjunkt og
fra 1.3.1990 lektor i toksikologi og miljømedicin ved
Farmakologisk Institut. Nu: Lektor i toksikologi og
miljømedicin ved Farmakologisk Institut, Københavns
Universitet. Siden 1977 gift med Henriette Dyrberg.
Far til 3 drenge på 0, 3 og 5 år.
Det lægevidenskabelige Forskningsråd, NOVO's
Fond, Lundbeck Fonden, Rhone-Poulenc Pharma
Norden A/S, Directør Jacob Madsen og frue Olga
Madsen's fond, Gerda and Aage Haensch' fond, P.
Carl Petersen's fond og Kong Christian X's fond.
Publ.: Har udgivet 45 publikationer, f.eks. Loft S,
Boel J, Kyst A, Rasmussen B, Hansen SH, Døssing M
Increased microsomal enzyme activity after surgery
under halothane and spinal anesthesia. Anesthesiology
1985. Loft S, Olsen KL, Døssing M. Increased susceptibility
to liver disease in relation to alcohol consumption
in women. Scand J Gastroenterol 1987. Loft
S, Døssing M. Poulsen HE. Influence of age and consumption
of tobacco, alcohol and caffeine on antipyrine
clearance. Human Toxicol 1988.
Publikationsarbejdet: Formålet med disputatsarbejdet
var at udvikle metoder til studie af aktiviteten af
de multiple cytokrom P450 enzymer, som er knyttet til
omsætningen af fremmedstoffer, deres bortskaffelse
fra organismen og/eller aktivering til skadelige stoffer.
Til dette blev en cocktail af metronidazol og antipyrin
afprøvet. Hos mennesker undersøgtes effekten af dosis,
administrationsvej og stimulation og hæmning af
de involverede enzymer samt leversygdom. Leverceller
fra rotter af begge køn blev undersøgt og forskellige
hæmmende stoffer tilsattes under forsøgene. Resultaterne
sandsynliggjorde at dannelsen af de 5 vigtigste
produkter, to fra metronidazol og tre fra antipyrin, afhang
af hver sit cytokrom P450 enzym. Hos mennesker
kunne aktiviteten af de 5 cytokrom P450 enzymer
måles ved hjælp af én spytprøve og urinopsamling. Da
måleresultaterne kun varierer meget lidt hos det enkelte
individ, er denne cocktail test særligt egnet til
undersøgelser før og efter en ydre påvirkning. Metronidazol
og antipyrin kan anvendes som modelstoffer
for omsætningen af fremmedstoffer hos både mennesker
og dyr, også i vævspræparationer. Med en cocktail
bestående af metronidazol og antipyrin vil det være
enkelt at undersøge, om faktorer i omverdenen påvirker
de enkelte cytokrom P450 enzymer forskelligt og
om dette har betydning for menneskets sundhed.
Cand.med. Flemming Moesgaard
forsvarede den 6. juni 1990 sin afhandling:
»Sårinfektion efter abdominalkirurgi« for den medicinske
doktorgrad.
610 Akademiske grader og prisopgaver
OfTicielle opponenter var overlæge, dr.med Henrik
Kehlet og overlæge, dr.med. René Vejlsgaard. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 14. juni 1990.
Læge Arne Høj Nielsen
forsvarede den 7. september 1990 sin afhandling:
»Inaktivt renin i plasma og væv: Biokemiske og fysiologiske
aspekter« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Henrik
Olesen, overlæge, dr.med. Hans Ibsen og lektor,
dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 2. oktober 1990.
Selvbiografi: Arne Høj Nielsen. Født den 28. februar
1952 i Nykøbing Falster. Student den 18. juni 1971 fra
Nykøbing Katedralskole. Cand.med. sommeren 1979,
Københavns Universitet. Aftjening af værnepligt, juni
1979-maj 1980. Reservelæge, Aalborg Sygehus, juni
1980-august 1985. Kandidat- og seniorstipendiat, Københavns
Universitet, september 1985-juni 1988. 1.
reservelæge, medicinsk afdeling B og E, Frederiksberg
Hospital, juli 1988-. Nu: 1. reservelæge, medicinsk afdeling
E, Frederiksberg Hospital. Speciallæge i intern
medicin, januar 1990.
Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, NOVO's
fond.
Publ.: Nielsen AH, Poulsen K. Quantitative activation
and determination of inactive renin by high
performance liquid chromatography. Journal of Hypertension
1987. Nielsen AH, Poulsen K. Evidence for
a predominant renal secretion and clearance of inactive
plasma renin, studied by in vivo inhibition of protein
synthesis. Journal of Hypertension 1988. Nielsen
AH, Johannessen A, Poulsen K. Inactive plasma renin
exhibits sex dilference in mice. Clinical Science
1989.
Disputatsarbejdet: Renin-angiotensin systemet menes
at have patogenetisk betydning ved arteriel hypertension.
Det er derfor bemærkelsesværdigt, at 80-90 %
af renin i plasma findes som en inaktiv form.
Andre undersøgelser har vist, at inaktivt renin i
plasma er identisk med et biosyntetisk forstadie til renin
— prorenin. Vore undersøgelser af museplasma viste,
at der også var mulighed for eksistensen afbindinger
af renin til proteiner i plasma med deraf følgende
nedsat aktivitet af renin.
Inaktivt renin i plasma fandtes langt overvejende at
være secerneres fra og elimineret i nyrerne. Der fandtes
holdepunkter for, at androgener stimulerer sekretionen
af inaktivt renin.
At en kvantitativ betydende omdannelse afinaktivt
renin kun vanskeligt finder sted i plasma in vivo, blev
understøttet ved undersøgelser af delvist oprenset
inaktivt renin og ved enzymkineiske beregninger.
Den eneste sikre fysiologiske betydning af inaktivt
renin er, for så vidt det er identisk med prorenin, som
et intracellulært biosyntetisk forstadie til aktivt renin.
Cand.med. Henrik Nielsen
forsvarede den 12. juni 1990 sin afhandling:
»Chemotaxis of human blood monocytes. Methodological
and clinical aspects« for den medicinske
doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Klaus
Bentzen og lektor, overlæge, dr.med. Niels Henrik Valerius.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 22. juni 1990.
Selvbiografi: Henrik Ib Nielsen. Født den 25. august
1956 i Nykøbing Falster. Student juni 1975 fra Nykøbing
Falster katedralskole. Cand.med. 1983 Københavns
Universitet. Kandidatsstipendiat 1983-85 Statens
Seruminstitut, Reservelæge 1985-87 Rigshospitalet,
Reservelæge 1987-88 Hvidovre Hospital, Reservelæge
1988-89 Statens Seruminstitut, 1. reservelæge
1989 Hvidovre Hospital. Nu: Reservelæge, hæmatologisk
afdeling, Hvidovre Hospital.
Statens lægevidenskabelige Forskningsråd. Københavns
Universitet. Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse.
Disputatsarbejdet: Cellerne i det mononukleære
fagocytære system (tidligere: det retikuloendotheliale
system) udgør en vigtig del af immunforsvaret og består
af myeloide forstadier i knoglemarven, monocytter
i blodbanen samt modne vævsmakrofager. Evnen
til at udvise målrettet vandring mod et kemisk stof,
dvs. kemotaksi, er mest udtalt hos monocytten, og det
er sandsynligvis ved kemotaksi at blodmonocytten lokaliseres
i inflammatoriske foci i vævene. Mine studier
har omfattet undersøgelser og standardiseringer af en
lang række forhold af betydning for måling af blodmonosytters
kemotaksi in vitro, hvorved metoden har vist
sig anvendelig i daglig rutinebrug. Køn, alder og rygning
påvirkede ikke målingerne. Transport af blodprøve
til laboratoriet, brug af antikoagulans og forskellige
oprensningsmetoder blev nærmere undersøgt
og standardiseret. Metodens kliniske anvendelighed
blev afprøvet ved udvalgte infektiøse og maligne sygdomme
(purulent meningitis, AIDS, lungetuberkulose,
malaria, lungekræft og testikelkræft). Metoden vil
fremover finde anvendelse i studiet af farmakologiske
og immunologiske stoffers indflydelse på ansamlingen
af mononukleære fagocytter i inflammatoriske foci og
ændringer heri med sygdomstilstande.
Læge Maja Nielsen
forsvarede den 2. februar 1990 sin afhandling:
»Autopsy studies of the occurrence of cancerous.
Doktorer 611
atypical and benign epithelial lesions in the female
breast« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. M. Blichert-
Toft og professor, dr.med. Torben Schiødt. Af
tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 12. februar 1990.
Læge Henrik Winther Nielsen
forsvarede den 20. februar 1990 sin afhandling;
»Light microscopy and morphometry of Vinblastine
in vivo cytotoxicity in the different development
stages of rat incisor ameloblast epithelium« for den
medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Hans
Jørgen Gundersen og lektor, dr.med. Mogens Spang-
Thomsen. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 13. marts 1990.
Selvbiografi: Henrik Winther Nielsen. Født den 4. februar
1948 i Frederiksberg kommune. Student juni
1966 fra Virum Statsskole. Lægevidenskabelig embedseksamen
(cand.med.) januar 1974, Københavns
Universitet.
Reservelæge (rotationsstilling), Middelfart sygehus
1974-76. Resevelæge patologisk afd. KAS Gentofte og
Sundby Hospital 1976-78. Kandidat og seniorstipendiat,
Medicinsk anatomisk Institut C, Københavns
Universitet 1978-85. 1. reservelæge, patologisk afd.
Københavns Kommunehospital og Hvidovre Hospital
1985-90. Speciallæge i patologisk anatomi 1988.
Nu: 1. reservelæge, patologiafdelingen Rigshospitalet,
København. Gift med cand.pharm. Kirsten Elisa
Lentz 1977.
Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, løn til
»Vi« histolaborant i 3 '/s år, samt egen løn i Vi år. Kandidat
og seniorstipendium fra Det lægevidenskabelige
Fakultet, Københavns Universitet.
Publ.: H. Moe, N. Thorball, and H. Winther-
Nielsen: Structural alterations in proliferation, remodelling,
and regressing tooth pulp arterioles. Cell Tissue
Res. 203, 339-354, 1979. H. Winther-Nielsen: A
television system for point counting morphometry in
high resolution ligth microscopy. J. Microscopy 172
(2), 165-173, 1982. H. Winther-Nielsen: Preparation
of midsaggital semithin epon sections of the entire secretory
ameloblast population in the maxillary rat incisor.
Scand. J. Dent. Res. 91, 431-438, 1983. N. Thorball,
H. Moe, and H. Winther-Nielsen: Progressive involution
and physiological death of smooth muscle
cells of rat incisor arterioles. Blod Vessels 22, 157-171,
1985.
Det i den medicinske kræftbehandling anvendte celledræbende
stof vinblastin (VB) antages overvejende
at dræbe såvel kræft- som normale celler under deling.
Dette antages at ske ved opløsning af mitosetenens
tråde ved depolymerisering af det mikrotubulære protein,
der er en bestanddel af mitosetenen, eller ved
hæmning af dannelsen af det mikrotubulære protein
eller dettes forstadier. Enkelte undersøgelser in vivo
har imidlertid vist, at en høj dosis VB også kan dræbe
normale, modne, ikke-delende celler og desuden hæmme
disses funktion.
Dette har motiveret en nærmere undersøgelse af en
normal cellepopulations forskellige udviklingstrin
indbyrdes følsomhed in vivo over for VB-induceret
celledød og funktionshæmning. Som model er brugt
rottefortandens emaljeproducerende epitel, da de enkelte
cellulære udviklingstrin er placerede i en overskuelig
lineær sekvens og nemt kan identificeres morfologisk.
Den sekretoriske funktion kan ligeledes bedømmes
morfologisk, da sekretionsproduktet (emaljematrix)
aflejres på stedet. Ved en af forfatteren tidligere
udarbejdet metode udtages topografisk kontrollerede
vævssnit fra ameloblastepitelet. Arten af VB-virkninger
registreres med konventionelle kvalitative observationer
på lysmikroskopisk niveau. Med et af forfatteren
tidligere konstrueret video-lysmikroskop registreres
graden af udvalgte VB-virkninger ved hjælp af
kvantitative, sterologiske metoder (morfometri).
Efter intravenøse injektioner af VB fastlægges dosis-
virkningskurver for celledød og evnen til funktionel
restitution inden for de forskelige cellulære udviklingstrin
som stamceller og prolifererende ameloblaster,
differentierende og helt modne ameloblaster, hvorefter
disses indbyrdes følsomhed kan vurderes. Supplerende
undersøges VB-følsomheden af delende celler i
tyndtarmskrypterne og modne, eksokrine, sekretoriske
celler i bugspytkirtlen hos rotter.
Undersøgelsen bekræfter, at delende celler er mest
følsomme for VB. Desuden viser det sig imidlertid, at
VB ameloblastepitelet ved langt lavere doser end hidtil
antaget i væsentligt omfang dræber og hæmmer
funktionen af ikke-delende, modnende og modne celler.
Tendensen til celledød i de eksokrint sekretoriske
bugspytkirtelceller er dog mindre udtalt end blandt
sekretoriske ameloblaster, men den sekretoriske funktion
hæmmes analogt på kort sigt. Ved at sammenholde
andres tidligere resultater med observationerne i
ameloblastepitelet opstilles den hypotese, at de forskellige
cellulære udviklingstrins forskellige vinblastinfølsomhed
kan skyldes en kombination af en depolymerisering
af cytoplasmaets mikrotubuli og hæmning
af den ribosomale proteinsyntese. Hypotesen må
naturligvis verificeres eksperimentelt.
Under hensyntagen til at en af begrænsningerne i
den medicinske kræftbehandling er de brugte stoffers
bivirkninger på normale væv og celler, må undersøgelsens
resultater i et videre alment perspektiv tilskynde
til systematiske undersøgelser af disse forhold, da vores
viden herom er meget mangelfuld.
612 Akademiske grader og prisopgaver
Læge Børge Grønne Nordestgaard
forsvarede den 2. november 1990 sin afhandling:
»Atherogenesis in diabetic cholesterol-fed Rabbits
for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med Gunnar
Sigurdsson, overlæge, dr.med. Ole Færgeman og lektor,
dr.med. Charley Garbarsch. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 14. november 1990.
Selvbiografi: Børge Grønne Nordestgaard. Født den 3.
juni 1957 i Årslev, Fyn, Danmark. Student den 18.
juni 1976 fra Roskilde Katedralskole. Lægevidenskabelig
embedseksamen vinter 1985 fra Københavns
Universitet. Gennemsnit: 11,5.
Sept. 85-febr. 86: Forskningsstipendiat, Klinisk kemisk
afd., Rigshospitalet. Marts 86-febr. 88: Career
Investigator Fellow, Nutritional Sciences, Cornell
University, New York, USA. Marts 88-febr. 90: Visiting
Research Fellow, Chemical Pathology & Metabolic
Disorders, St. Thomas's Hospital, London, UK.
Nu: Reservelæge, Med.afd. B, Rigshospitalet. Gift
med læge Anne Tybjærg Hansen. Datter: Liv Tybjærg
Nordestgaard.
Hjerteforeningen, American Heart Association,
Statens lægevidenskabelige Forskningsråd.
Publ.: 15 originalartikler, hovedsagelig omhandlende
hjerte/karsygdom, dvs. indflydelse afkolesterol,
fedt, diabetes, insulin og arveanlæg på udvikling af
åreforkalkning.
Disputatsarbejdet: Atherogenesis in diabetic cholesterol-
fed rabbits. Hovedformålet var at forklare paradokset,
at sukkersyge kaniner er beskyttede mod kolesterol-
induceret åreforkalkning, hvorimod mennesker
med sukkersyge lettere udvikler åreforkalkning
end mennesker uden sukkersyge. Da det kun er sukkersyge,
kolesterolfodrede kaniner med svært forhøjet
plasma triglycerid (hypertriglyceridæmiske), der er
beskyttede mod åreforkalkning, og da triglyceridholdige
lipoproteiner er langt større end ikke-triglyceridholdige
lipoproteiner, fremsættes følgende hypotese:
De sukkersyge kaniner er beskyttede mod åreforkalkning,
fordi deres lipoproteiner er for store til at trænge
ind i pulsårevæggen. Lipoproteiner er de partikler i
blodet, der transporterer kolesterol og triglycerid
(fedt).
Det blev vist, at lipoproteinerne var meget store (>
75 nm i diameter) i de hypertriglyceridæmiske kaniner.
I sådanne kaniner var indtrængningen afkolesterol
ind i karvæggen kun 10 % til 50 % af indtrængningen
i normotriglyceridæmiske kaniner. De gigantiske
lipoproteiner med diametre større end 75 nm trængte
slet ikke ind i karvæggen. Når disse kaniner blev behandlet
med insulin fik de normale små lipoproteiner
og de udviklede nu åreforkalkning med normal hastighed.
Sammenholdt støtter resultaterne, at sukkersyge.
kolesterol fodrede kaniner er beskyttede mod åreforkalkning,
fordi størstedelen af deres plasma kolesterol
findes i store, triglyceridholdige lipoproteiner, der ikke
kan trænge ind i pulsårevæggen.
Lektor, cand.med. Ole William Petersen
forsvarede den 29. marts 1990 sin afhandling:
»Primærkulturer af humant mammaepitel: Karakterisering
og dyrkning i serum-frit medium« for den
medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.scient. Jesper
Zeuthen, professor, dr.med. Johan Andersen og
professor, dr.med. Torben Schiødt. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 9. april 1990.
Læge Palle Petersen
forsvarede den 11. april 1990 sin afhandling:
»Thromboembolic complications in atrial fibrillation
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var lektor, overlæge, dr.med.
Per Soelberg Sørensen og lektor, overlæge, dr.med.
Erik Sandøe. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 24. april 1990.
Selvbiografi: Palle Petersen. Født den 16. juni 1954 i
Tagensbo sogn. Student den 16. juni 1973 fra Gladsaxe
Gymnasium. Cand.med. sommeren 1980, Københavns
Universitet, sektion V.
01.01.84-31.10.85: Reservelæge, neuromedicinsk
afd., Rigshospitalet, København 2100 0. 01.11.85-
28.02.89: Stipendiat, neuromedicinsk afd., Rigshospitalet,
København 2100 0. Nu: Kursusreservelæge i
neurologi, Rigshospitalet, 2100 København 0.
Hjerteforeningen, modtaget 1,8 mill. kroner til disputatsprojekt.
Kathrine og Viggo Skovgaard's fond,
modtaget 100.000 kroner til disputatsarbejde.
Publ.: Talrige publikationer omkring emnet
atrieflimren og tromboemboliske komplikationer, herunder:
Petersen P, Boysen G, Godtfredsen J, Andersen
ED, Andersen B. Placebo-controlled, randomized
trial of Warfarin and Aspirin for prevention of thromboembolic
complications in chronic atrial fibrillation.
The Copenhagen AFASAK study. Lancet 1989; i:
176-179.
Disputatsarbejdet: Atrieflimren er forbundet med
en øget risiko for tromboemboliske komplikationer,
hyppigst lokaliseret til hjernen. Formålet med arbejdet
var at belyse forskellige faktorers betydning for
emboliforekomsten samt at vurdere, om acetylsalicylsyre
75 mg daglig eller antikoagulation med Warfarin
kunne reducere antallet af komplikationer ved kronisk
atrieflimren. I alt er undersøgt 1036 patienter retrospektivt
og 1137 prospektivt. Kronisk atrieflimren inDoktorér
613
debærer en seksfold øget risiko for emboliske komplikationer.
Nye undersøgelser viser, at patienter med
paroksystisk atrieflimren har en betydelig mindre risiko
for tromboembolier. Få undersøgelser foreligger
af patienter med tyreotoksisk atrieflimren, men mange
mener, at de har en særdeles høj risiko for tromboemboliske
komplikationer. Det har ikke kunnet bekræftes
i nærværende arbejde. Det er desuden vist, at
patienter med kronisk atrieflimren har øget prævalens
af såkaldt stumme cerebrale infarkter, hvorimod
det ikke synes at være tilfældet for paroksystisk
atrieflimren. Det er desuden vist, at størrelsen af venstre
atrium tiltager med varigheden af atrieflimren.
Den kliniske betydning af disse fund er ukendt. En
nylig prospektiv undersøgelse har vist, at antikoagulation
med Warfarin reducerede forekomsten af
tromboembolier ved kronisk atrieflimren, hvorimod
Aspirin ikke havde signifikant effekt, sammenlignet
med placebo.
Læge Jan Pødenphant
forsvarede den 21. juni 1990 sin afhandling:
»Methodological problems in bone histomorphometry
and it's application in postmenopausal osteoporosis
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. F. Melsen
og lektor, overlæge, dr.med. Bjarne Lund. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 3. juli 1990.
Selvbiografi: ]2in Pødenphant. Født den 17. marts
1953 i København. Student 1971 fra Ordrup Gymnasium.
Cand.med. Københavns Universitet sommer
1979.
Københavnske sygehuse incl. KAS Glostrup, pat.
afd. og klin.kem. afd., hvor disputatsarbejdet blev udført
i per. 1.3.84-31.11.87. Studieophold i USA på Bone
and Mineral Research Lab., Henry Ford Hosp.,
Detroit 1.9.83-29.2.84. Kursusstill, i intern med. på
med.-reum. afd. Hvidovre H., og med.afd. C Bispebj.
H. 1988-90. Nu: 1. reservelæge med. afd. TTA, Rigshospitalet.
Gift i 1982 med arkitekt m.a.a. Annette
Dalgaard. To børn, søn af grosserer Erik Pødenphant
og Kirsten Pødenphant, født Rosling.
Den lægevidenskabelige Forskningsfond for Storkøbenhavn,
Færøerne og Grønland.
Publ.: 1. An easy and reliable method for determination
of urinary hydroxyproline. Clin Chim Acta
1984. 2. Serum bone Gla protein variations during
prophylaxis of postmenopausal women with oestrogen
and calcium. Calcified Tissue Internat. 1984. 3.
Serum BGP and other biochemical estimates of bone
turn-over in early postmenopausal women during
prophy-lactic treatment for osteoporosis. Acta Med
Scand 1985. 4. Metabolic bone disease and aluminium
contamination in 38 uremic patients. A bone histomorphometric
study. Acta pathologica microbiologica
et immunologica scandinavica Sect A 1986.
Disputatsarbejdet: Histomorfometrisk knoglebiopsiundersøgelse
giver et estimat for knoglemasse og
knogleopbygning. Endvidere muliggør dobbeltmærkning
med et fluorokrom, f.eks. tetracyklin, der indbygges
i områder med aktiv mineralisation en vurdering
af knogleomsætningshastighed. Siden metoden
blev introduceret, er forskellige ikke invasive teknikker
til undersøgelse af knoglemasse (fotonabsorptiometri)
og kogleomsætningshastighed (biokemiske
markører) udviklet og forbedret. Afhandlingen vurderer
metodens præcision (precision) ved gentagne
målinger på samme histologiske snit samt ved snit/
snit variation. Akkuratesse (accuracy) vurderes ved
sammenlignende undersøgelser mellem iliacaknogle
og rygknogle samt ved sammenlignende undersøgelser
mellem histologisk vurderet knogleomsætningshastighed
og biokemiske markører. Metoden appliceres
på en gruppe patienter med postmenopausal osteoporose
før og efter 1 års behandling med kvindelige
kønshormoner, anabolt steroid eller placebo.
Følgende konkluderes: 1. Forf.s undersøgelser tyder
på, at postmenopausale osteoporotiske kvinder
overvejende har lav knogleformation. 2. Flere snit fra
hver knoglebiopsi bør undersøges for at øge præcision.
3. Hos den enkelte patient er iliacabiopsi ikke velegnet
til vurdering af osteoporotisk knoglesygdom. 4.
På gruppebasis kan iliacabiopsi forudsige mængden
af trabecular knogle i ryg og underarm, men ikke af
kortikal knogle. 5. I longitudinelle undersøgelser er
iliacabiopsi ikke egnet til vurdering af ændring i trabekulær
knoglemasse.
1. reservelæge Ole Vedel Rasmussen
forsvarede den 5. januar 1990 sin afhandling:
»Medical Aspects of Torture. Torture types and
their relation to symptoms and lesions in 200 torture
victims, followed by a description of the medical profession
in relation to torture« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor Erik Holst og
professor Bernard Knight. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 18. januar 1990.
Selvbiografi: Ole Vedel Rasmussen. Født den 11. februar
1946 i Frederiksberg. Student juni 1965 fra Rysensteen
Gymnasium. Cand.med. sommer 1973. Københavns
Universitet. Speciallæge i kirurgi januar
1983. BBH afd. R, F, E, A, M, L, Sønderbro Hospital.
KAS St. Elisabeth kir. afd., Hvidovre Hospital, ortopædisk
afd. kir.-gastroant. afd. Amnesty International,
London, Medical Advisor. Hørsholm kir. afd.
Finsen kir. afd. RH afd. P. Nu: BBH urologisk afd. D.
1. reservelæge.
614 Akademiske grader og prisopgaver
Hendes Majestæt Dronning Ingrid. Det sundhedsvidenskabelige
Forskningsråd. Rehabiliteringscentret
for Torturofre (RCT). Amnesty Internationals Fond.
Amnesty Internationals Lægegruppe. Rambøll &
Hanneman's Jubilæumsfond. Wintherthur-Borgen
A/S.
Publ.: Tidsskriftsartikler om kirurgi. Tidsskiftartikler
om tortur, samt om lægers deltagelse i tortur.
Doktorafhandlingen er en monografi bestående af 9
kapitler. Arbejdet blev påbegyndt i marts 1984 og er
udført ved Rehabiliteringscentret for Torturofre.
Materialet omfatter 200 personer, der angiver at
have været udsat for tortur, alle undersøgt af den danske
lægegruppe i Amnesty International i perioden
1975 til 1982. 82 undersøgelser blev foretaget i Danmark,
resten i udlandet. Hovedformålet med afhandlingen
kan beskrives i følgende 4 punkter:
1. Via registrerede data i lægelige rapporter at analysere
de torturformer, symtomer og læsioner torturofre
påføres; vurdere følgernes diagnostiske signifikans og
betydning for personens helbred, samt sammenholde
dette med den nuværende viden på området.
2. At vurdere eksilets indflydelse på sygdomsklager
hos de undersøgte torturofre.
3. At beskrive med hvilken hyppighed og på hvilken
måde den lægelige profession bliver indblandet i tortur
via ovennævnte registrerede data.
4. At beskrive den lægelige professions relation til tortur
og fremsætte forslag til forbedringer i retning af en
bedre udnyttelse af professionen i arbejdet på forebyggelse
af tortur.
De lægelige undersøgelser blev udført afi alt 25 danske
læger, og i den enkelte undersøgelse deltog 2 læger
og i de fleste tilfælde med brug af tolk. Den anførte
tortur fandt sted i 18 forskellige lande. De 3 største
grupper angav at være torteret i Chile, Grækenland og
Spanien.
De undersøgte personer, 39 kvinder og 161 mænd,
var veluddannede og unge (medianalder på undersøgelsestidspunktet
var 30 år). Den mediane tid efter
den anførte tortur frem til undersøgelsen var 2 år
(spredning 3 dage til 12 år). Helbredstilstanden før
arrestationen blev anført som god af næsten samtlige.
Den anførte tortur og mishandling fandt hovedsagelig
sted i første del af tilbageholdelsen. Slag var den
dominerende form for fysisk tortur, og 95 % var blevet
slået kraftigt med anvendelse af et instrument, knytnæve
eller spark. 73% var blevet slået kraftigt mod
hovedet. Andre hyppigt anvendte former for tortur
var elektrisk tortur (54 %), falanga: slag under fodsålerne
(29%) og ophængning (25%). Nationale forskelle
blev demonstreret i anvendelse af tort urformer.
Den hyppigste form for psykisk tortur var trusler
(85 %). Skinhenrettelse oplevede næsten en trediedel.
Deprivationsteknikker såsom forhør i meget lang tid,
berøvelse af søvn, mangel på vand eller føde var hyppige
klager.
Umiddelbare symptomer efter den angivne tortur
omfattede specielt organsystemerne bevægeapparat,
neurologisk, dermatologisk, psykisk, gastrointestinalt
og gynækologisk medens symptomer på undersøgelsestidspunket
hovedsagelig var af psykisk eller neurologisk
art. De objektive abnorme fund der kunne relateres
til den anførte tortur var hyppigst lokaliseret til
huden eller bevægeapparatet.
Visse torturformer medfører ret »specifikke torturrelaterede
syndromer«: Voldsomme slag mod hovedet
kan resultere i »postconcussion« syndromet. »Telefontortur
« (samtidig slag med flad hånd mod ørerne)
kan føre til læsioner af trommehinden på samme måde
som efter eksplosionsulykker. Falanga kan give closed
compartment syndrom i fødderne. Slag kan forårsage
hæmolyse og derved give hæmoglobinuri. Stramme
reb omkring håndleddene eller ophængning ved håndleddene
kan beskadige de perifere nerver til hånden
analogt til håndjernsneuropati. Elektrisk tortur kan
efterlade diagnostisk signifikante ændringer i huden
som påvist i eksperimentelle dyrestudier, og cigaretbrænding
efterlader karakteristiske hudforandringer.
Det er vurderet, hvorvidt der kan eftervises forekomsten
af et psykisk og neurologisk tortursyndrom.
De hyppigst forekommende psykiske og neurologiske
symptomer var I. søvnforstyrrelser med eller uden
mareridt, 2. irritabilitet, ændret stemningsleje og/eller
angst, 3. nedsat koncentration, 4. hovedpine og 5. nedsat
hukommelse. 40 % fandtes at klage over mere end
3 af ovennævnte 5 symptomer.
Der er fundet en høj incidens af både psykisk og
neurologiske klager blandt de undersøgte torturofre.
Uden en kontrolgruppe, er det imidlertid ikke muligt
at afgøre, om symptomkonstellationen kan betegnes
som et specifikt tortursyndrom. Yderligere undersøgelser
er nødvendige for at klarlægge, hvorvidt symptomfundene
hos torturofre kan betegnes som et »tortursyndrom
«, der specifikt adskiller sig fra andre belast
ningssyndromer.
Symptomerne hukommelses-, og koncentrationsnedsættelse,
mareridt og depression fandtes signifikant
hyppigere blandt torturofre der levede i eksil. En
sammenligning mellem chilenere undersøgt i Danmark
med chilenere undersøgt i Chile viste imidlertid
en meget ensartet symptomatologi der kunne tyde på,
at torturfølgerne blandt flygtninge ikke er væsentlig
forskellig fra torturfølgerne hos ofre, der ikke bor i eksil,
men i et land, hvor tortur fortsat praktiseres.
Enogfyrre af de 200 undersøgte torturofre fortalte at
læger var involveret i torturen. Der gives eksempler på
de forskellige måder læger kan blive involveret i tortur.
Det foreslås blandt andet, at både internationale
medicinske regerings- og ikke-regerings sammenslutninger
inkluderer forebyggelse af tortur i deres handlingsprogrammer.
Der efterlyses en kraftfuld international
lægelig organisation i arbejdet for forebyggelse
af tortur, til at påtage sig opgaven at organisere og
Doktorer 615
koordinere de forebyggende bestræbelser på globalt
plan.
Reservelæge Henrik Sillesen
forsvarede den 12. juni 1990 sin afhandling;
»Diagnosis and hemodynamic Evaluation of internal
carotid artery stenoses by Doppier Ultrasound«
for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor J. P. Woodcock
og professor, dr.med. Jes Olesen. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 21. juni 1990.
Selvbiografi: Henrik Hegaard Sillesen. Født den 30.
august 1956 i København. Student juni 1975 fra Roskilde
Amtsgymnasium. Medicinsk embedseksamen
fra Københavns Universitet januar 1983. 1983-85 reservelæge
ved kir. afd. D, Rigshospitalet, 1985-88 klinisk
assistent ved kir. afd. RK, Rigshospitalet, 1988-
90 reservelæge ved kir. afd. A, Hillerød. Nu: Kirurgisk
undervisningsstilling ved Rigshospitalet afd. D, C og
R.
Projektet har modtaget støttte fra: Grosserer Sigurd
Abrahamson og hustru Addie Abrahamsons mindelegat,
Wm. Vetts Fond, Hjerteforeningen, Direktør Ib
Henriksens Fond, Skotøjshandler P. Ljungbergs
Fond, P. Carl Petersens Fond, Linex Fonden, Professor
Gundelach Møllers legat og Statens lægevidenskabelige
Forskningsråd.
Publ.: Sillesen H, Schroeder T, Rasmussen L &
Buchardt Hansen. Contralateral carotid occlusion in
carotid endarterectomy. European J. ofvascular Surgery
1987, 1:85-89. Sillesen H, Nedergaard M, Schroeder
T & Buchardt Hansen HJ: Middle cerebral artery
occlusion in presence of low perfusion pressure increases
infarct size in rats. Neurological Research
1988, 10:61-63. Sillesen H & SchroederT: Hemidynamic
evaluation of carotid artery disease. Glin. Phys.
Physiol. 1989,9, Suppl. B.
Disputatsarbejdet: Disputatsarbejdet er udført i
kredsløbslaboratoriet. Karkirurgisk afd. RK, Rigshospitalet,
i perioden 1985-1988. Formålet var at udvikle
en ikke-invasiv ultralydmetode til vurdering af
åreforkalkning i halspulsårerne, en hyppig årsag til
slagtilfælde. En traditionelle metode, røntgen kontrast-
undersøgelse, er invasiv, indebærer bestråling,
er meget ressourcekrævende og er ubehagelig. Ultralyd-
Doppler metoden er fordelagtig på alle nævnte
punkter foruden den giver supplerende oplysninger
om blodets strømning, der ikke er tilgængelige ved
røntgen-kontrastundersøgelse.
Undersøgelserne viste, at ultralyd-Doppler nøjagtigt
kan identificere og kvantitere åreforkalkning i
halspulsårerne. Endvidere kan man vurdere hvilken
betydning forsnævringen har for hjernens blodforsyning.
Værdien af alternativ blodforsyning via andre
pulsårer påvistes at være ringe, og i kun sjældne tilfælde
at være af betydning. Arbejderne vedrørende diagnosti
af forkalkning i halspulsårer supplerer litteraturen,
men er de første hvor blodets strømningsprofil anvendes.
Ultralyd-Doppler til vurdering af hjernens
blodforsyning er ikke tidligere beskrevet.
Lic.scient Gisela Sjøgaard
forsvarede den 31. august 1990 sin afhandling:
»Exercise-included muscle fatique: the significance
of potassium« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr.med. Torben
Clausen, afdelingsleder, dr.med. Ole M. Sejersted
og afdelingsleder, dr.med. H. Schmalbruch. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 24. september 1990.
Selvbiografi: Gisela Sjøgaard. Født den 17. august
1944, Flensborg, Tyskland. Student den 27. marts
1964 fra Duborg-Skolen, Flensborg. Juni 1971, Naturvidenskabelig
embedseksamen, hovedfag: matematik,
bifag: legemsøvelser, Københavns Universitet. Hovedfagseksamen
i legemsøvelser, juni 1975, Københavns
Universitet. Kandidatstipendiat ved Københavns
Universitet 1976-1979. Lic. Scient ved Københavns
Universitet maj 1979. Seniorstipendiat ved Københavns
Universitet 1979-82. Teoretisk og praktisk
pædagogikum (Herlev Gymnasium) 1982. Lektorvikar
ved Københavns Universitet (Gymnastikteoretisk
Lab) 1982-1983. Nu: Afdelingsleder for den arbejdsfysiologiske
afdeling. Arbejdsmiljøinstituttet. Universitetets
guldmedalje 1976 for besvarelse af prisspørgsmål.
Ansat som ekstern lektor ved Københavns Universitet
1988. Gæsteprofessor ved University of Guelph,
Canada, jan/feb 1990.
En del af arbejdet blev gennemført under min ansættelse
som seniorstipendiat. Endvidere er støtte
modtaget fra: Statens naturvidenskabelige Forskningsråd,
Statens lægevidenskabelige (sundhedsvidenskabelige)
Forskningsråd, Idrættens Forskningsråd,
Hjerteforeningen og Nordisk Ministerråd.
Publ.: Sjøgaard, G. 1979. Water spaces and electrolyte
concentrations in human skeletal muscle. Licentiatafhandling,
Københavns Universitet, HCØtryk,
København, pp. 1-91. Sjøgaard, G. & Saltin, B.
1982. Extra- and intracellular water spaces in muscles
ofman at rest and with dynamic exercise. Am. J. Physiol.
234: R271-R280. Sjøgaard, G. 1983. Electrolytes
in slow and fast muscle fibres of humans at rest and
with dynamic exercise. Am. J. Physiol. 245:R25-R32.
Disputatsarbejdet: Doktorafhandlingen består af
en oversigtsartikel: Exercise-induced muscle fatigue:
the significance of potassium. Acta Physiol. Scand.
140 (Suppl 593): 1-64. 1990. Arbejdet er baseret på 7
tidligere publicerede artikler.
Formålet har været at undersøge træthedsmekanis616
Akademiske grader og prisopgaver
mer i skeletmuskulaturen hos mennesker under arbejde.
Forskellige former for arbejde, dynamisk såvel som
statisk med forskellige arbejdsintensiteter, er udført af
raske forsøgspersoner. Arbejdsmodellerne har været
knæekstension og håndgrebskontraktion. Intramuskulære
forandringer under og efter arbejde er undersøgt
ud fra muskelbiopsier samt blodprøver i kombination
med målinger af blodgennemstrømningens
størrelse. Muskel- såvel som blodprøver er analyseret
for metabolitter, elektrolytter samt intra- og ekstracellulært
vandindhold ved hjælp af kemiske og biokemiske
teknikker.
Musklernes metaboliske reaktioner var vidt forskellige
ved forskellige former for arbejde, og hverken glykogentømning,
laktatophobning eller pH-fald kan udgøre
en generel træthedsmekanisme. Ved alle former
for arbejde fandtes imidlertid et kalium tab fra det intracellulære
til det ekstracellulære rum i den kontraherende
muskel, og størrelsen af dette tab var afhængig
af arbejdsintensiteten. Optagelse af kalium i musklerne
fandt først sted ved muskelarbejdets ophør.
Tab af kalium fra muskelcellerne kan udgøre en generel
træthedsmekanisme ved alle former for arbejde.
Den ændrede kaliumbalance over muskelmembranen
vil forringe dennes irritabilitet og ledningsevne og dermed
musklens kontraktilitet. Herved forebygges en
ATP-tømning af muskelcellerne og en vedvarende forhøjet
intracellulær Ca-koncentration. Begge dele kan
være celleødelæggende og kan hver især inducere et
kalium tab fra musklen. Træthedsmekanismen kan
således være identisk med en beskyttelsesmekanisme
for musklen, der forebygger overbelastning, som ville
kunne medføre selvødelæggende processer i muskelfiberen.
På baggrund af nærværende viden må der i såvel
arbejds- som idrætslivet advares imod at negligere
muskeltræthed.
Cand.med. Christian Hjort Sørensen
forsvarede den 15. juni 1990 sin afhandling:
»Quantitative aspects of the mucosal immunity and
bacteriology of the nasopharynx and middle ear cavity
« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, med.dr. Britta
Rynnel-Dagoo og professor, dr.med. Henning Sørensen.
Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 22. juni 1990.
Selvbiografi: Christian Hjort Sørensen. Født den 26.
januar 1948 i Frederiksberg. Student den 20. juni 1968
fra Rungsted Statsskole. Lægevidenskabelig embedseksamen,
Københavns Universitet, januar 1975. Kirurgisk
uddannelse ved KAS-Gentofte, Kbh's Kommunehospital,
Diakonissestiftelsen. Medicinsk og
narkose udd. ved Rigshospitalet. Øre-næse-hals uddannelse
ved Frederiksberg hospital og KAS-Gentofte.
Nu: 1. reservelæge øre-næse-hals-afd. F, Rigshospitalet.
Gift med 1. reservelæge, dr.med. Kirsten
Hjort Sørensen (12. okt. 1974). 3 børn.
C. L. Davids Legat for Slægt og Venner, Danmarks
Astma- og Allergiforbund, Ørelæge Hans Skouby's og
hustru Emma Skouby's Fond, Købmand i Odensejohann
og Hanne Weiman, f. Seedorf s Legat.
Disputatsarbejdet: Afhandlingen består af 9 tidligere
publicerede artikler og en oversigtsartikel. Arbejdet
er udført af øre-næse-hals-afd. E, Københavns
amts sygehus i Gentofte i perioden til 1986 og ved
Pneumokok-laboratoriet, Statens Seruminstitut, fra
1982 til 1983.
Afhandlingen beskriver nogle patofysiologiske
aspekter af lokal immuniteten i næsesvælg- og mellemøre
i relation til den inflammatoriske tilstand i slimhinden
og kolonisering af potentielle patogene mikroorganismer
hos små børn med klinisk forskellige former
for otitis media (recidiverende akut otitis media
(AOM) og sekretorisk otitis media (SOM)).
Immunkemiske og immunhistokemiske analysemetoder
blev udviklet for at kvantitere sekretoriske og andre
immunglobuliner i plasma, øvre luftvejs-sekreter
og adenoide vegetioner fra børn med henholdsvis
AOM og SOM.
Kolonisering i næsesvælg og mellemøre med pneumokokker
og ikke-kapselbærende H. influenzae spiller
en vigtig rolle i patogenesen af AOM. Det er forstyrrende
for forståelsen af de patogene mekanismer, at
børn uden kliniske tegn på øvre luftvejsinfektion også
huser potentielle patogene bakterier i næsesvælget.
Resultaterne af de aktuelle studier støtter således
hypotesen om, at infektions-relaterede hændelser i
næsesvælget er involverede i patogenesen til dysfunction
af Tuba Eustachii og SOM. Hændelserne synes
på mange måder at være identiske med de processer,
der foregår hos børn med AOM. Imidlertid præsenterer
de to sygdomme AOM og SOM sig yderst forskellige
i klinisk henseende. Kvantitative forskelle i koloniseringen
af potentielle patogene mikroorganismer i
næsesvælget og de lokale immunpatologiske konsekvenser
heraf synes at have betydning for de kliniske
manifestationer.
Disputats-oversigten er publiceret i APMIS som
supplementum 16. vol. 98., 1990.
Cand.med. Kirsten Hjorth Sørensen
forsvarede den 1. december 1989 sin afhandling:
»At være gammel. En epidemiologisk socialmedicinsk
interventionsundersøgelse af 75, 80 og 85 årige
københavnere« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var dr. med. Gert Almind,
overlæge, dr.med. Henrik Wulff og lektor, mag.scient.
soc. Bjørn Holstein. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 2. januar 1990.
Doktorer 617
Selvbiografi: Kirsten Damgaard Hjort Sørensen. Født
den 8. januar 1948 i Dalum sogn, Odense amt. Studentjuni
1968 fra Odense Katedralskole. Cand.med.,
januar 1975, Københavns Universitet. Ansat som reservelæge
fra 1975-84 ved følgende afd.: røntgenafd.
Bispebjerg Hosp., med.afd. C, Bispebjerg Hosp., anæstesiafd.,
Finseninstituttet, kir.afd. D, Bispebjerg
Hosp., psyk.afd. OF, Rigshospitalet, gynækologisk
afd., Frederiksberg Hosp., fondslønnet forskningsstipendiat
v. med. afd. C, Bispebjerg Hosp. og Institut
for almen Medicin, Københavns Universitet (1978-
82), undervisningsstilling i intern medicin 1984-86
v.flg.afd.: med.afd. C, KAS Herlev, fys.afd. U, KAS
Gentofte, med.afd. C, KAS Glostrup - 1. reservelæge
siden sept 1986 v. flg. afd.: med.afd., Hørsholm Sygehus,
med.afd. F, FAG Hillerød. Nu: 1. reservelæge ved
med.afd. F, Hillerød Centralsygehus.
Gift med 1. reservelæge v. øre-, næse-, halsafd. Rigshospitalet
Ghr. Hjort Sørensen, børn: Charlotte, f.
1975, Anne, f. 1978, Birgitte, f. 1982.
Sygekassernes Helsefond (H.ll/2 78, H. 11/16 79,
H. 11/17 800, H. 11/25 81), Kong Ghr. X's Fond, Direktør
og frue E. Danielsens fond, Weimanns Legat,
Socialstyrelsens Forsøgsudvalg, Lægeforeningens
F orskningsfond.
Publ.: Sørensen KH, Gyntelberg F: Elementære
livsfunktioner hos akut indlagte patienter i intern, medicinsk
modtageafdeling. Ugeskr. Læger 1977;139 :
2869-72.
Afhandlingen består af 10 tidligere publicerede artikler
og en sammenfattende redegørelse. Planlægning
og dataindsamling er foregået under ansættelse på
med.afd. C, Bispebjerg Hospital og databearbejdningen
er udført som forskningsstipendiat ved Institut
for almen Medicin, Københavns Universitet.
Formålet med undersøgelsen var: at give en beskrivelse
af de helbredsmæssige og sociale forhold hos
gamle københavnere; at registrere omfanget af udækkede
sociale og helbredsmæssige behov; at intervenere
over for disse udækkede behov ved hjælp af optimal
udnyttelse af de eksisterende hjælpeforanstaltninger
(egen læge og socialcentrene) og vurdere effekten af
denne intervention gennem en opfølgningsundersøgelse
3 år efter. Herudover at påvise evt. risikomarkører
for ikke at kunne forblive i eget hjem.
Efter tilfældig udvælgelse (stratificeret random
sampling) blev 585 københavnske mænd og kvinder
besøgt af en socialrådgiver og en læge (afhandlingens
forfatter). Der blev foretaget interview iflg. strukturerede
spørgeskemaer omfattende sociale forhold (bolig,
økonomi, hjælpeforanstaltninger, kontakter), funktionsevne
samt helbredsmæssig anamnese og oplysninger
om medicinforbrug og kostvaner. Endelig blev
der foretaget en almindelig objektiv helbredsundersøgelse.
Hvor der blandt deltagerne, evt. tilstedeværende
pårørende og inverviewerne var enighed om behov
for social og/eller helbredsmæssig intervention.
blev der formidlet kontakt til henholdsvis socialforvaltningen
og/eller egen læge.
Opfølgningsundersøgelsen omfattede registerundersøgelser
(CPR, landspatientregistret, registeret for
psykiatriske indlæggelser. Demografisk Institut i Arhus,
Københavns Kommunes plejehjemsadministrations-
register) samt oplysninger om funktionsevne og
livskvalitet indsamlet v.h.a. et postbesørget spørgeskema.
Samtlige opfølgningsdata blev registreret for
deltagere samt for en lige så stor kontrolgruppe, der
var blevet udtrukket samtidig med deltagerne.
Undersøgelsens væsentligste resultater — ud over
den samlede beskrivelse af de 75, 80 og 85 årige københavneres
sociale og helbredsmæssige levevilkår — er:
1. Påvisning af sammenhæng mellem god funktionsevne
og længere overlevelse uafhængig af alder.
Bedre funktionsevne hos gifte end enlige. Dårligere
funktionsevne hos personer indlagt på hospital inden
for det sidste år sammenlignet med øvrige deltagere.
2. Beskrivelse af indholdet i begrebet livskvalitet for
gamle mennesker.
3. Påvisning af en øget total dødelighed hos gamle
kvinder med lavt systolisk blodtryk.
4. Fremstilling af normal range for peak-expiratory
flow rate hos 75, 80 og 85 årige mænd og kvinder.
5. Påvisning af en stærk relation mellem selvvurderet
helbred og mortalitet.
6. Ingen målelig effekt af en éngangs socialmedicinsk
intervention.
Sammenfattende konkluderes, at 'den påviste sammenhæng
mellem funktionsevne og overlevelse, den
nedsatte funktion i relation til nylig hospitalsindlæggelse
og et meget udbredt ønske om forbliven i eget
hjem medfører, at den forebyggende indsats over for
gamle må koncentreres om bevarelsen/ophjælpningen
af så god en funktionsevne - og dermed også helbredstilstand
— som muligt hos så mange gamle som muligt.
Da funktionsundersøgelsen imidlertid viste, at
70 % af de besøgte gamle københavnere klarede samtlige
daglige færdigheder uden behov for hjælp, konkluderes
det, at under hensyntagen til den personlige frihed
og betydningen af at bevare eget initiativ samt de
knappe økonomiske ressourcer bør indsatsen koncentreres
om den del af ældrebefolkningen, der har specielle
risici — det være sig i form af risikosituationer
(f.eks. 70 årige og derover, der udskrives fra hospital)
eller i form af andre af de i undersøgelsen påviste risikomarkører
(f.eks. selvvurderet dårligt helbred, dårlig
gangfunktion, ringe livskvalitet).
Nationalt og internationalt har undersøgelsen især
bidraget med de ovenfor listede resultater. Specielt
m.h.t. interventionseffekten adskiller denne undersøgelse
sig fra de to hidtidige nordiske undersøgelser på
ældreområdet, idet der ikke kunne påvises nogen effekt
af en socialmedicinsk intervention. Undersøgelsen
lægger op til, at den fremtidige forskning inden
618 Akademiske grader og prisopgaver
for forebyggelse på ældreområdet bør søge at klarlægge
effekten af en selektiv intervention over for ældre
med specielle risikomarkører.
Læge Jørgen Thode
forsvarede den 15. december 1989 sin afhandling;
»lonized calcium and cyclic AMP in plasma and
urine. Biochemical evaluation in calcium metabolic
disease« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Lasse
Larsson; afdelingsleder, dr.med. C.J. Hedeskov og
lektor, overlæge, dr.med. K. Ølgaard. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 17. januar 1990.
Selvbiografi: ]øTgtr\ Thode. Født den 24. april 1950 i
Maglegaard sogn. Student 1970 fra Ahm's kursus.
Embedseksamen 1977, Københavns Universitet.
Turnus KAS Herlev, klinisk assistent ved professor
Ole Siggaard-Andersen, Kursusstilling KAS Herlev,
klinisk kemi, kursusstilling laboratory medicine, Washington,
univ. school of medicine, St. Louis, MO,
USA. Nu: 1. reservelæge, klinisk kemisk afdeling,
KAS, Herlev.
Publ.: Thode, J, Wandrup J, Aas F, Siggaard-Andersen
O.; Evaluation ofa new semiautomatic electrode
system for simultaneous measurement of ionized
calcium and pH. Scand J Clin Lab Invest 1982, 42,
407. Thode J, Fogh-Andersen N, Wimberley P. D.,
Møller-Sørensen A, Siggaard-Andersen O.: Relation
between pH and ionized calcium in vi tro and in vivo in
man. Scand J Clin Lab Invest 1983, Vol. 43, supplementum
165. Thode J, Fogh-Andersen N, Siggaard-
Andersen M, Siggaard-Andersen O.: Protein Interference
on the calcium electrode, or Donnan effect. Ann
Clin Biochem 1983, 20, 271. Thode J, Holmegaard
S. N. Siggaard-Andersen O.: Serum ionized calcium,
nephrogeneous and total urinary cyclic AMP and urinary
phosphate in normal subject. Scand J Clin Lab
Invest, 1984, 44, 111. Thode J, Brock Jacobsen B, Nistrup
Holmegaard S.: Urinary cyclic AMP in spot urine
of healthy children. Scand J Clin Lab Invest 1985,
45, 185. Thode J.: The calcium ion activity and the
standardized excretion rate of calcium in urine of healthy
adults. Scand J Clin Lab Invest 1985, 45, 327.
Thode J.: Sampling and storage of blood for determination
of ionized calcium. Scand J Clin Lab Invest
1985, 45, 131. ThodeJ.; Actual ionized calcium and
pH in blood collected in capillary or evacuated tubes.
Scand J Clin Lab Invest 1986, 46, 89. ThodeJ, Boyd
JC, LadensonJH. Lack ofevidence for protein interference
on calcium electrodes utilizing activity measurements
of calcium, sodium, potassium and chloridefollowing
equilibrium dialysis. Clin Chem 1987, 10,
1811. ThodeJ, Finnerup B, Parvin C, Stig N, Holmegaard
S. W., Skaarup P, Sørensen O. H., Transbøl L:
Simplified protocol for biochemical evaluation of recurrent
renal calcium stone disease. Mineral and electrolyte
Metabolism. 1988; 14: 288. Thode J,Juul-Jørgensen
B, Bhatia H. M., Kjærulf-Nielsen M, Barteis
P. D., Fogh-Andersen N, Siggaard-Andersen O.:
Multicenter Investigator: Determination of ionized
calcium total calcium, and total calcium corrected for
albumin in 1213 patients suspected of having calcium
metabolic disease. Clin Scand J Clin Lab Invest 1989;
49: 217. ThodeJ, Nistrup Holmegaard S, Transbøl I,
Fogh-Andersen N, Siggaard-Andersen O. Adjusted
ionized calcium (pH 7.4) compared with actual ionized
calcium (actual pH) in capillary blood for clinical
evaluation of patients with calcium metabolic disorders.
Clinical Chemistry, 1990, 3.
Afhandlingen består af 13 publikationer og en sammenfattende
oversigt. Arbejderne er udført på klinisk
kemisk afdeling, KAS Herlev, og på Washington University,
School of Medicine, St. Louis, MO., USA, og
havde følgende formål: 1) Udvikle pålidelige metoder
og angive systematiske navne og definitioner samt
symboler for ioniseret calcium og cAMP i plasma og
urin. 2) Præsentere referenceværdier i plasma og urin
(4 timer standardiseret opsamling) for ioniseret calcium,
total urin cAMP, nefrogen, cAMP, maksimal tubulær
reabsorption af phosphat samt for calciumomsætningen,
dvs. standardiseret udskillelse og tubulær
reabsorption af calcium. 3) Evaluere den kliniske anvendelse
af ioniseret calcium og cAMP målinger ved
calcium metaboliske sygdomme og 4) Udvikle en forenklet
procedure til calcium metabolisk undersøgelse i
urin, specielt med henblik på gentagne stendannelser
af ukendt årsag.
Forfatteren udviklede pålidelige teknikker og præsenterede
systematiske navne, symboler samt referenceområder
for disse kvantiteter. På grund af manglende
retningslinier for opsamling af urin, præsenterer
forfatteren en forenklet protokol (en 4 timers standardiseret
opsamling) til brug ved calcium metaboliske
undersøgelser. Forfatteren viste, at cAMP efter i.v.
PTH er en pålidelig og følsom prøve til at diagnosticere
pseudohypoparathyreoidisme og at cAMP var anvendelig
til at diagnosticere sekundær hyperparathyreoidea
hos patienter med jejunoileal bypass, men undersøgelsen
var ikke i stand til at bekræfte den høje
nosografiske sensitivitet ved primær hyperparathyreoidisme
som tidligere beskrevet. Skønt der har været
intens forskning omkring recurrent stendannelse med
anvendelse af forskellige protokoller, har disse ikke
ført til bedre behandling, ej heller vist i hvilken retning
denne kunne forventes.
Forfatteren foreslår en forenklet 4 timers standardiseret
urinopsamling ved evaluering af recurrent stendannelse
med plasma albumin, urin pH, standardiseret
udskillelse af calcium, plasma fosfat, OFR og nefrogen
cAMP, som de vigtigste parametre, hvorved
opnåedes en sensivitet på 93 % og en specificeret på
Doktorer 619
96 % for diagnosen recurrent stendannelse. Testen
kan derfor måske være af værdi til at forudsige risikoen
for gentagen stendannelse hos førstegangsstendannere
samt benyttes til at evaluere terapeutisk intervention
ved multifaktoriel sygdom forårsaget af en variabel
udskillelse af calcium, calciumbindende anioner
og høj urin pH.
Oversigtsartiklen er publiceret i Scandinavian
Journal of Clinical and Laboratory Investigation
1990;50:1-48.
Læge Birger Thorsteinsson
forsvarede den 18. januar 1990 sinrafhandling;
»Kinetic models for insulin disappearance from
plasma in man« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var lektor, dr.phil. Hans Vilhardt
og professor, dr.med. Per Juul. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 26. januar 1990.
Selvbiografi: Birger Thorsteinsson. Født den 19. juni
1950 i Løgstør. Student den 19. juni 1968 fra Køge
gymnasium (matematisk-naturfaglig linie). Cand.
med., vinteren 1976, Københavns Universitet. Reservelæge:
Frederiksberg Hospital/med. afd. E 1976-80,
Niels Steensens Hospital 1981-85. Kursusreservelæge
(intern medicin): 1985-87. 1. reservelæge: Hørsholm
sygehus/med. afd. 1987-88, Bispebjerg Hospital/med.
afd. C 1988. Nu: Speciallæge (intern medicin)
11.01.90. Dr.med. 18.01.90. 1. reservelæge, Bispebjerg
hospital, med. afd. C.
Søn af stabslæge Hjalmar T. (f. 1920) og overlærer
Gerda T, f. Kruse (f. 1923). Opvokset i Ringsted. Gift
1977 med læge Susanne Lanng T, datter af direktør,
cand.pharm. Ole Lanng (1902-74) og børnehavelærerinde
Kirsten, f. Søvind (1920). I ægteskabet 3
børn; Kristina (1977) og tvillingerne Anne-Louise og
Troels (1979). Adresse: Havsgårdsvej 2, 2900 Hellerup
(siden 1978).
Publ.: Flere videnskabelige artikler om insulins
farmakokinetik (subcutant og intravenøst), om hypoglykæmi
ved insulinkrævende diabetes mellitus, og
om andre hovedsageligt endokrinologiske emner.
Insulins forsvinden fra plasma har hidtil været antaget
at følge førsteordenskinetik. Denne antagelse har
været draget i tvivl p.g.a. enkelte rapporter om observation
af mætningsfænomener. Disputatsen evaluerer
tre matematiske modeller for insulins forsvinden fra
plasma hos normalpersoner og type I (insulinkrævende)
diabetikere. Modellerne omfatter eksistensen af
førsteordenskinetik og mætningskinetik (Michaélis-
Menten udtryk) enkeltvis og i kombination.
Forsøgspersonerne fik insulin intravenøst i trinvis
stigende mængde i løbet af 4-5 30-minutters perioder
(konstant infusion) med det formål at opnå forskellige
ligevægtskoncentrationer (steady state) i plasma.
Blodglukosekoncentrationen blev holdt normal og
konstant ved hjælp af variabel glukoseinfusion styret
af hyppige blodglukosemålinger (normoglycaemic
glucose clamp).
Ved systematisk modelvurdering kunne mætningskinetik
mest tilfredsstillende beskrive sammenhængen
mellem plasma-insulinkoncentration og -forsvindingshastighed
ved både fysiologiske og suprafysiologiske
plasma-insulinkoncentrationsniveauer hos normalpersoner
og ved suprafysiologiske niveauer hos
diabetikere, mens det ved fysiologiske niveauer hos
diabetikere var tilstrækkeligt med førsteordenskinetik.
Insulins forsvinden fra blodbanen var hos normalpersoner
hurtigere end hidtil antaget (clearance rate
26 mlxkg"1 Xmin'). En væsentlig årsag hertil er, at
den hidtidige (fejlagtige) antagelse af førsteordenskinetik
medfører for lave skøn over størrelsen af insulins
clearance rate.
Diabetikere omsatte insulin 30 % langsommere end
normalpersoner. Årsagen hertil er ukendt. Det antages
almindeligvis, at binding af insulin til receptorer
på celleoverfladerne er nødvendig, for at insulin kan
nedbrydes. Er dette korrekt, tyder nærværende undersøgelse
på, at diabetikere har flere insulinreceptorer
end normalpersoner, men at disse receptorer har
mindre tilbøjelighed til at binde insulin til sig (affinitet).
En række fysiologiske og patologiske tilstandes betydning
for insulins forsvinden fra plasma gennemgås
i disputatsen, dels ud fra egne undersøgelser, dels ud
fra en gennemgang af de øvrige foreliggende studier,
hvor sammenlignelige metoder (konstant insulin infusion,
normoglycaemic glucose clamp) har været anvendt.
Det nævnes bl.a., at insulins clearance rate
sandsynligvis er lavere hos ældre og meget overvægtige
mennesker og hos type I diabtikere, mens forhøjet
insulin clearance rate er beskrevet ved hypertyreoidisme
(forhøjet stofskifte) og anorexia nervosa (nervøs
spisevægring). Skønt insulin primært nedbrydes i lever
og nyrer, påvirker sygdom i disse organer ikke insulinnedbrydningshastigheden
målbart i de foreliggende
undersøgelser.
Det er velkendt, at tilgængelige terapeutiske insulinpræparater
på mange måder er farmakokinetisk
uhensigtsmæssige. I håb om at kunne rette op herpå
arbejdes i disse år med genteknologisk udvikling af
analoger til humant insulin. Nærværende undersøgelsesresultater
bør nødvendigvis tages i betragtning ved
fremtidige undersøgelser af humant insulins og insulinanalogers
farmakokinetik.
Læge Anne Østerlind
forsvarede den 28. september 1990 sin afhandling:
»Malignant melanoma in Denmark. Occurence
and risk factors« for den medicinske doktorgrad.
Officielle opponenter var forsker, dr.philos. Knut
620 Akademiske grader og prisopgaver
Magnus, professor, dr.med. Torben Schiødt og professor,
dr.med. Kristian Thestrup-Pedersen. Af tilhørerne
opponerede dr.med. Johannes Clemmensen.
Graden blev konfereret den 23. oktober 1990.
Doctores philosophiae
Carsten Elbro
forsvarede den 9. maj 1990 sin afhandling:
»Differences in Dyslexia. A Study of Reading Strategies
ariti Deficits in a Linguistic Perspective« for den
filosofiske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor Ingvar Lundberg,
Umeå og professor, dr.phil. Jørgen Rischel, Københavns
Universitet. Af tilhørerne opponerede professor
Jørn Lund, Kaare P. Johannesen og dr.phil.
Viggo Miinther.
Graden blev konfereret den 23. maj 1990.
Selvbiografi: Carsten Elbro. Født den 15. februar 1955
i Bagsværd. Student 1973 fra Bagsværd Kostskole.
Cand.mag. (dansk og engelsk) 1984, Københavns
Universitet. Timelærer ved Danmarks Lærerhøjskole
1982-1986, undervisningsassistent ved Københavns
Universitet fra 1983, kandidatstipendiat ved Københavns
Universitet 1986-1988, forskningsrådsstipendiat
1989. Nu: Leder af fondsstøttet projekt, Københavns
Universitet.
Gift med Helle Simon Elbro, datter Freja Elbro,
født 1989.
Kandidatstipendium, forskningsrådsstipendium,
Professor Ludvig Wimmer og hustrus Legat (1986 og
1987), Martin Levys Mindelegat (1989).
Publ.: Det overtalende landskab, København,
1983; Bogen om læsning I-II, København, 1983 og
1989 (sammen med flere medforfattere); At læse mellem
linjerne, Danske Studier, København, 1985; Lesing
og leseforståelse, Oslo, 1986; The concept of time
and literary criticism, Orbis Litterarum, Odense,
1986.
Disputatsarbejdet: Svære, specifikke læsevanskeligheder
(ordblindhed) rammer mellem 3 og 6% af
befolkningen. I behandlingen af disse vanskeligheder
er der tradition for at skelne mellem såkaldt »auditive
« vanskeligheder, d.v.s. vanskeligheder med at skelne
mellem sproglyd, og såkaldt »visuelle« vanskeligheder,
d.v.s. med at skelne mellem og huske bogstavog
ordformer.
I de seneste år har der imidlertid været voksende
tvivl om gyldigheden af denne klassifikation. For eksempel
har man ikke fundet generelle visuelle vanskeligheder
blandt dyslektikere, som er blevet diagnosticeret
som »visuelt« svage.
Arbejdet havde til formål at opstille og afprøve en
sprogpsykologisk beskrivelse af individuelle forskelle i
ordblindes læsestrategier. Ved sammenligning af 26
svært dyslektiske elever med 26 normale begynderlæsere
på tilsvarende læseniveau og 13 normale læsere af
samme alder viste der sig markante forskelle i udnyttelsen
af skriftens tilgrundliggende principper (det fonematiske
og det morfematiske princip). Både de individuelle
forskelle og forskellene mellem grupperne
kunne forklares ved forskelle i fundamentale sproglige
færdigheder, såsom færdigheder i at skelne mellem
sproglyd, adgangen til hele ords lyd i ordforrådet (ordmobilisering)
og færdigheder i at manipulere med ordenes
betydningselementer (morfemer).
Resultaterne peger således på en række sproglige
færdigheder, som ikke alene kan være væsentlige årsager
til ordblindhed, men som også kan forklare de udprægede
individuelle forskelle i dyslektikeres læsestrategier.
Lektor, mag.art. C. H. Koch
forsvarede den 23. november 1990 sin afhandling:
»En flue på Hegels udødelige næse eller om Adolph
Peter Adler og om Søren Kierkegaards forhold til
ham« for den filosofiske doktorgrad .
Officielle opponenter var professor, dr.phil. Svend
E. Stybe, Københavns Universitet og professor,
dr.phil. Karsten Friis Johansen, Københavns Universitet.
Af tilhørerne opponerede professor, dr.theol,
Leif Gråne, Københavns Universitet, Leif Bork Hansen
og lektor, dr.theol. Peter Kemp.
Graden blev konfereret den 29. november 1990.
Selvbiografi: Carl Henrik Koch. Født den 15. november
1938 i Usserød. Student den 21. juni 1958 fra
Rungsted Statsskole. Mag.art. i filosofi, februar 1965,
Københavns Universitet. Bibliotekar ved Det kongelige
Bibliotek 1.4.1965-30.6.1966. Amanuensis ved Københavns
Universitet 1.7.1966, afdelingsleder
1.11.1967, lektor 1.9.1969, docent 1.4.1988. Nu: Docent,
Københavns Universitet.
Aarhus Universitets guldmedaljer for besvarelse af
en erkendelsesteoretisk prisopgave om induktionsproblemet
1963. Prodekan ved Det humanistiske Fakultet
1974-76, dekan 1976-77. Formand for Folkeuniversitetets
programråd fra 1988. Gift 13.9.1962 med
Vibeke Szatkowski. Børn: Ulla (f. 1964), Hanne Charlotte
(1966) og Mette-Marie (1969). Seniorstipendiat
ved Københavns Universitet, Det humanistiske Fakultet,
1.2.1973-31.12.1974.
Publ.: Logik (København 1968), Francis Bacon og
det 17. århundredes videnskabelige revolution (1979),
Filosofiens historie i nyere tid; Fra reformationen til
oplysningstiden (1983). Artikler, bidrag til samleværker
og håndbøger om især filosofi- og idéhistoriske emner.
En undersøgelse af den danske Hegel-reception
med særligt henblik på højre-hegelianeren Adolph Peter
Adler (1812-1869) og dennes indflydelse på Søren
Doktorer 621
Kierkegaards filosofiske og religiøse tænkning. Det er
for såvidt velkendt inden for Kierkegaard-forskningen,
at Adler, som publicerede en åbenbaringsoplevelse
i 1843 og i 1845 afskedigedes som præst, har
haft betydning for Kierkegaards religiøse tankeverden,
men ingen har tidligere undersøgt i hvilket omfang
Adlers tidlige filosofiske forfatterskab har påvirket
Kierkegaard, ligesom ingen har analyseret dette
forfatterskab i detaljer og kortlagt afskedigelsessagen.
Det er disputatsens tese, at Adler udgør det sandsynlige
led imellem Hegel og Kierkegaard, og at Kierkegaards
kritik af Hegel først og fremmest er en kritik af
Adlers højrehegelianske kristendomsforståelse, som
Kierkegaard tilsyneladende anså for repræsentativ for
samtidens danske teologi.
Morten Levy
forsvarede den 20. april 1990 sin afhandling:
»De Gorrlause slåtters verden« for den filosofiske
doktorgrad.
Officielle opponenter var førsteamanuensis Reidar
Sevåg, Oslo, professor, dr.phil. John Bergsagel, Københavns
Universitet. Af tilhørerne opponerede professor
Finn Egeland Hansen.
Graden blev konfereret den 26. april 1990.
Cand.mag. Eva Villarsen Meldgaard
forsvarede den 14. september 1990 sin afhandling:
»Studier i Københavnske fornavne 1650-1950« for
den filosofiske doktorgrad.
Officielle opponenter var lektor, dr.phil. Bent Jørgensen,
Københavns Universitet og professor, dr.phil.
John Kousgaard Sørensen, Københavns Universitet.
Af tilhørerne opponerede professor Wilh. F. H. Nicolaisen,
State University N.Y.
Graden blev konfereret den 27. september 1990.
Museumsinspektør, mag.art. Kaspar Monrad
forsvarede den 15. december 1989 sin afhandling:
»Hverdagsbilleder. Dansk Guldalder. Kunstnere
og deres vilkår« for den filosofiske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor Magne Malanger,
Oslo, og professor, dr.phil. Teddy Brunius, Københavns
Universitet. Af tilhørerne opponerede professor,
dr.phil. Ole Feldbæk, amanuensis Patrick Kragelund
og lektor Hans Vammen.
Graden blev konfereret den 21. december 1989.
Lektor, mag.art. Jens Elmegård Rasmussen
forsvarede den 23. marts 1990 sin afhandling:
»Studien zur Morphophonemik der indogermanischen
Grundsprache« for den filosofiske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, dr. Werner
Winther, Kiel og professor, dr.phil. Jørgen Rischel,
Københavns Universitet. Af tilhørerne opponerede
professor, dr. Henning Andersen.
Graden blev konfereret den 29. marts 1990.
Mag.art. Hanne Trautner-Kromann
forsvarede den 8. juni 1990 sin afhandling:
»Skjold og Sværd. Jødisk polemik mod kristendommen
og de kristne i Frankrig og Spanien fra 1100-
1500« for den filosofiske doktorgrad.
Officielle opponenter var professor, teol. og fil.dr.
Tryggve Kronholm, Uppsala Universitet og professor,
fil.dr. Christopher Toll, Københavns Universitet.
Af tilhørerne opponerede professor A. Hvidtfelt.
Graden blev konfereret den 14. juni 1990.
Selvbiografi: Hanne Trautner-Kromann. Født den 29.
december 1945 i Assens. Student den 22. juni 1964 fra
Roskilde Katedralskole. Magisterkonferens i semitisk
filologi: Judaica som hovedfag og aramaisk og arabisk
som bifag. Undervisningsassistent ved Institut for Semitisk
Filologi 1982, forskningsmedarbejder i
Udenrigsministeriets Presse- og Kulturafdeling 1982-
83, kanditatstipendiat ved Institut for Religionssociologi
1983-85, videnskabelig assistent ved Det kongelige
Bibliotek 1986 og 1988-89, forskningsrådsstipendiat
1987 og 1990. Nu: Tf professor i Judaistik ved
Lunds Universitet 1990. Gift 1967 med professor
Hans-Peder Kromann, 3 sønner: Jeppe (1968), Matthias
(1972), Mikkel Tobias (1974).
Rejselegat fra Gads Fond 1984.
Publ.: »Et hebraisk skrift mod kristendommen —
fra år 53?« København 1981. »Jødedommen«. Verdens
Religioner bind 3. København 1983. »The History
of the Jews in Denmark 1622-1940«. New York
1983. »Sources ofjewish Polemics against Christianity
in the Late Middle Ages«, Helsinki 1984. >Jewish
Polemics against Christianity and the Christians in
Northern and Sourthern France from 1100 to 1300«.
Åbo 1987. »Zur Frage des spezifisch preuBisch-deutschen
Antisemitismus: Die Namenghettoisierung
deutscher Juden« Berlin 1989.
Disputatsarbejdet: Beskrivelsen og fortolkningen
afjødiske hebraiske polemiske tekster er det første forsøg
på en samlet fremstilling af årsagerne til den jødiske
polemik mod kristendommen i middelalderens
Frankrig og Spanien. Teksterne placeres i deres historiske
kontekst, og tekstanalysen baseres på afhandlingens
tre teser: 1. Jødiske polemiske tekster har som
hovedformål at bestyrke jøderne i fastholdelse af jødedommen
på trods af kristen religiøs, økonomisk og social
pression. 2. Jødisk kritik af kristendommen og de
kristne skal primært betragtes som middel til at opmuntre
og bestyrke jøderne i deres tro og kun sekundært
som argumenter i diskussioner med kristne. 3.
Intensiteten i jødernes argumentation svarer til gra622
Akademiske grader og prisopgaver
den af den kristne pression, idet den jødiske polemik
skal ses som en reaktion på et direkte forudgående eller
samtidigt kristent pres mod jøderne. For at kunne
måle argumentationsintensiteten har jeg udarbejdet
en måleskala baseret på de typiske træk i jødiske polemiske
tekstarter; Forsvar og angreb, kritik af hellige
skrifter og levevis, oprigtighed og agitation. Analysen
af de udvalgte tekster bekræfter empirisk de tre teser,
hvorved det kan påvises, at tidligere forsknings fortolkning
af teksterne har været mangelfuld, idet formålet
med teksterne ofte er blevet forvekslet med midlerne
til at opnå dette formål. Som noget helt nyt opstilles
en skala til måling af argumentationsintensiteten,
hvilket kombineret med en placering af polemikken
i dens historiske kontekst er en forudsætning for en
fyldestgørende tekstfortolkning. Den anvendte analysemetode
vil med fordel kunne anvendes på andre, og
ikke blot jødiske, polemiske tekster.
Lektor, mag.art. Knud Wenzel
forsvarede den l.juni 1990 sin afhandling:
»Utopia. Et motiv i dansk lyrik« for den filosofiske
doktorgrad.
Officielle opponenter var professor Torben Brostrøm,
Danmarks Lærerhøjskole og professor, dr.phil.
Aage Henriksen, Københavns Universitet. Af tilhørerne
opponerede lektor Erik A. Nielsen og cand.
mag., forfatter Ellen Miriam Pedersen.
Graden blev konfereret den 14. juni 1990.
Selvbiografi: Knud Fløgsberg Wentzel. Født den 20.
oktober 1941 i Outrup. Student 1961 fra Viborg Katedralskole.
Mag.art. litteraturvidenskab. 1968, Københavns
Universitet. 1968-70 kandidatstipendiat ved
K.U. Siden 1970 amanuensis og lektor ved Institut for
nordisk Filologi, K.U. Nu: Lektor ved Institut for nordisk
Filologi, K.U.
60.000 kr. som publikationsstøtte fra Statens humanistiske
Forskningsråd.
Publ.: Fortolkning og Skæbne. Otte danske romaner
fra romantismen og naturalismen 1970. Solidaritet
og Individualitet. En analyse af Nexøs Pelle Erobreren
(sammen med Lisbet Holst) 1975. Tekstens
Metode. Et synspunkt på litterære og praktiske tekster,
1981. Rundt om Annapurna. En rejsebog, 1986.
Disputatsarbejdet: Afhandlingens titel henviser til
fire grupper af dansk lyrik. Hovedemnet er den
egentlige utopiske lyrik af typen De levendes Land
(Grundtvig) og Ekbatana (Claussen). Hertil kommer
tre tilgrænsende grupper: eskatologisk lyrik, salmer og
jeg-religiøs lyrik. Der satses på fa, men repræsentative
digte, der gøres til genstand for temmelig grundige
analyser.
Hvad disse digte skal repræsentere er hovedstadierne
i dansk lyriks historie fra oldtiden til vore dage.
Det ene af afhandlingens to projekter er mentalitetshistorisk.
Fremstillingen af de udvalgte lyriske tekster
sigter mod en ideologihistorisk, en bevidsthedshistorisk
og en formidlingshistorisk beskrivelse af denne lyrik,
i fem overordnede perioder.
Det samlede emne for de fire grupper af digte er viljen
til individuation, der anses for så centralt at netop
denne digtning er repræsentativ for en hovedlinie i
dansk lyrik. Afhandlingens andet projekt er at beskrive
og diskutere de forskellige æstetiske og psykiske former
dette almenmenneskelige motiv har fundet i lyrikken.
Afhandlingen opfatter sig som en videreførelse af
projektet Ideologihistorie I-IV (1975-76), som forfatteren
var medarbejder på, sammen med Aage Henriksen
m.fl.
Doctores scientiarum
Cand.scient. Steen Dissing
forsvarede den 23. november 1990 sin afhandling:
»Structure and Function of Cell Membranes Studied
by Means of Fluorescent Probes and Radioisotopes
« for den naturvidenskabelige doktorgrad.
Officielle opponenter var lektor, dr. scient. E. Hviid
Larsen, director of Research, V. L. Lew og lektor,
dr.med. M.J. Mulvany. Af tilhørerne opponerede
professor, dr.med. Peter Leth Jørgensen.
Graden blev konfereret den 30. november 1990.
Lic.techn. Niels Zeuthen Heidam
forsvarede den 6. juni 1990 sin afhandling:
»Studier af den arktiske aerosol i Grønland« for den
naturvidenskabelige doktorgrad.
Officielle opponenter var lektor, lic.scient. Claus U.
Hammer og professor, dr. Henning Rohde, Stockholm
(H. Rohde blev af personlige grunde forhindret i at
deltage i handlingen). Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 15. juni 1990.
Selvbiografi: Niels Zeuthen Heidam. Født den 19. oktober
1938 i København. Student 1957 fra Set. Jørgens
Gymnasium. Civilingeniør EF. 1963 Danmarks tekniske
Højskole. 1965-72 Fysisk Laboratorium I, DTH.
1971 Lic.techn. 1972-77 Risø. 1977-89 Luftforureningslaboratoriet.
Miljøstyrelsen. 1989- Danmarks
Miljøundersøgelser.
Nu: sektionsleder, Afd. for Forureningskilder og
Luftforurening, Danmarks Miljøundersøgelser. Ægtefælle
Hanne Lise, f. Seiersen i Silkeborg.
Flybårne ekspeditioner i Grønland: Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd, Carlsbergfondet. Jordbaserede
Luftforureningsmålinger i Grønland: StaDoktorer
623
tens naturvidenskabelige Forskningsråd. Nordisk Ministerråd,
Ekspertruppen for Luftforurening.
Publikationer: Flyger, H., and Heidam, N. Z., et.
al. (1976). The background level of the summer tropospheric
aerosol, sulphur dioxide and ozone over
Greenland and the North Atlantic Ocean. J. Aerosol
Science 7, 103-140. Flyger, H. and Heidam, N. Z., et
al. (1980). The background levels of the summer tropospheric
aerosol and trace gases in Greenland. J. Aerosol
Science 11, 95-110. Heidam, N. Z. (1982). Atmospheric
aerosol factor models, mass and missing
data. Atmos. Environ. 16, 1923-1931. Heidam, N. Z.
(1984). the components of the Arctic aerosol. Atmos
Environ. 18, 329-343. Heidam, N. Z. (1985). Crustal
enrichments in the Arctic aerosol. Atmos. Environ 19,
2083-2097.
Disputatsarbejdet: Studier af den arktiske aerosol i
Grønland.
Afhandlingen sammenfatter 10 års forskning om
luftforurening i Grønland. Den beskriver den arktiske
aerosols forekomst, sammensætning og oprindelse.
Aerosoler er det svævestøv, der findes overalt i atmosfæren.
De eksperimentelle undersøgelser er foretaget fra
både flyvemaskiner og fra faste stationer langs Grønlands
kyster. Undersøgelserne har afsløret, at store dele
af Grønland — og især de nordlige egne — er udsat for
en omfattende luftforurening.
Grundstofsammensætningen af dette svævestøv er
bestemt med PIXE, en moderne, følsom måleteknik,
og der har været anvendt mulitvariate statistiske metoder
til databehandling. Undersøgelserne viser, at
aerosolens grundstoffer grupperer sig i både naturligt
forekommende støvkomponenter og deciderede forureningskomponenter,
som stammer fra forbrændingsog
industriprocesser, energiproduktion og trafik i industrialiserede
områder.
Aerosolen må derfor være transporteret tusinder af
kilometer i atmosfæren. Ved analyse af de meteorologiske
forhold er det påvist, at den sandsynligvis stammer
hovedsageligt fra Europa og Rusland. Forureningen
i Polarområdet når år efter år sit højeste niveau i
vinterperioden februar-april. Undersøgelserne viser,
at på dette tidspunkt er svævestøvets indhold af forurenende
stoffer som svovl og tungmetaller — trods den
lange afstand fra forureningskilderne — af samme størrelse
i Grønland som årsgennemsnittet i åbne landområder
i Europa.
Luftforureningen kan have negative virkninger på
miljø og klima i dette følsomme område. Der kan både
være tale om en forsuring af nedbøren og om en
ændring i forekomsten af skyer og nedbør. Desuden
kan balancen mellem indstråling af sollys og udstråling
af varme blive forstyrret. Det er allerede observeret,
at den arktiske aerosol medfører en kraftig forringelse
af sigtbarheden i den ellers meget klare polarluft.
Lic. scient Lene Lange
forsvarede den 6. april 1990 sin afhandling:
»Zoosporic Plant Pathogens with main emphasis on
the obligate species« for den naturvidenskabelige doktorgrad.
Officielle opponenter var prof. H. R. Hohl, Ziirich
og prof. V. Smedegaard, KVL. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 6. april 1990.
Cand.scient. Christof Litwin
forsvarede den 28. september 1990 sin afhandling:
»Plasma stability in the presence of fluctuations and
energetic particles« for den naturvidenskabelige doktorgrad.
Officielle opponenter var Dr. C. N. Lashmore-Davies,
dr. scient. Poul Michelsen og professor, dr.phil.
Henrik Smith. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 8. oktober 1990.
Lic.scient. Jesper Lutzen
forsvarede den 13. august 1990 sin afhandling:
>Joseph Liouville 1809-1882 Master of Pure and
Applied Mathematics« for den naturvidenskabelige
doktorgrad.
Officielle opponenter var professor Jeremy Gray,
professor Hans Tornehave og professor Gert Kjærgaard
Pedersen. Af tilhørerne opponerede lektor Kirsti
Andersen.
Graden blev konfereret den 17. august 1990.
Selvbiografi: Jesper Liitzen. Født den 8. oktober 1951 i
Svendborg. Naturvidenskabelig embedseksamen, s.
1976, Aarhus Universitet, Licentiat, 1980, Aarhus
Universitet. Kandidatstipendier. Videnskabshistorisk
Institut, Aarhus Univ. 1977-79, Adjunkt- og lektorvikar,
Matematisk Institut, Odense Univ. 1980-82,
Seniorstipendiat, Matematisk Institut, Odense Univ.
1982-1985. Lektor i faget de eksakte videnskabers historie,
Matematisk Institut, Københavns Universitet
1985-.
Søn af boghandler Mogens og Ebba Liitzen, Svendborg.
Gift 10.8.90 med Tinne Hoff Kjeldsen. Datter,
Mette Liitzen Hoff Kjeldsen, født 4.12.90.
Det naturvidenskabelige Forskningsråd har finansieret
flere studieophold i Paris samt 21 pligtafleveringseksemplarer
af disputatsen.
Publikationer: »Funktionsbegrebets udvikling fra
Euler til Dirichlet«. Nordisk Matematisk Tidsskrift
25-26, 1978. »Heaviside's Operational Calculus and
the Attempts to Rigorise it« Archive for History of Exact
Sciences, vol. 21, 1979. »The Prehistory of the
Theory of Distributions«. Nr. 7 i serien »Studies in the
History of Mathematics and Physical Sciences«,
624 Akademiske grader og prisopgaver
Springer Verlag 1982. »Sturm and Liouville's Work
on Ordinary Linear DifTerential Equa. The Emergence
of Sturm-Liouviile Theory«. Archive for History og
Exact Science, vol. 29 (1984). »The Solution of Partial
DifTerential Equations by Separation of Variables; A
Historical Survey« in »The Mathematical Associations
of America: Studies in the History og Mathematics
«, 1987.
Disputatsarbejdet: Disputatsen er en videnskabelig
biografi af den franske matematiker Joseph Liouville.
Første del er en kronologisk gennemgang af hans videnskabelige
løbebane, hvori der bl.a. gøres rede for
hans forhold til sine lærere, kolleger og studerende.
Han bidrog til store dele af matematikken og den matematiske
fysik, bl.a. differentiation af arbitrær orden,
integration på endelig form, differentialligninger,
transcendente tal, dobbeltperiodiske funktioner, potentialteori,
mekanik og geometri. Hans arbejder inden
for disse og andre områder ananlyseres i anden del
af disputatsen. Arbejderne sættes i relation til Liouville's
liv, samt til den generelle matematiske udvikling,
både den tidligere, den samtidige og den efterfølgende.
Biografien er baseret på publiceret litteratur - bl.a.
Liouville's ca. 400 trykte artikler — samt på manuskripter
og andre arkivalier, hovedsageligt fra forskellige
parisiske arkiver. Især er Liouville's efterladte papirer,
i ITnstitute de France's bibliotek, blevet studeret
nøje. Disse ca. 40.000 siders notater har muliggjort
en rekonstruktion af, hvordan Liouville gradvist udviklede
mange af de publicerede ideer. Desuden har de
afsløret at Liouville udviklede meget interessante teorier,
som han aldrig publicerede bl.a. om roterende
væskers ligevægtsfigurer, Galoisteori, difTenrentialformer
og spektralteori for en integraloperator i potentialteori.
Disse ideer, som er ananlyseret i disputatsen
for første gang, kaster et nyt lys over Liouville's matematiske
virke.
Lic.scient. Peter E. Nielsen
forsvarede den 10. maj 1990 sin afhandling:
»Photochemical Probes for Studying Protein DNA
Interactions« for den naturvidenskabelige doktorgrad.
OfTicielle opponenter var professor F. Blasi, professor
B. Clark og professor K. Bechgaard. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 18. maj 1990.
Selvbiografi: Peter Eigil Nielsen. Født den 7. august
1951 i Frederiksberg. Student i juni 1970 fra Falkonergårdens
Gymnasium. Cand. scient. (biokemi) Københavns
Universitet aug. 1976. Lic.scient. (kemi) Københavns
Universitet juni 1980. Post doctoral fellow,
University of California, Berkely sept. 1976-sept.
1977. Kandidat stipendiat (KU) 1977-1980. Senior
stipendiat (KU) 1980-1983. Niels Bohr stipendiat
1983-1985. Hallas-Møller stipendiat 1985-1990. Alfred
Benzon stipendiat 1990-1991.
Nu: Hallas-Møller stipendiat (NOVO's Fond). Fra
1/9 1990: Alfred Benzon stipendiat. Biokemisk Institut
B, Panum Instituttet.
Niels Bohr Komiteen (stipendium), NOVO's
Fond. Hallas-Møller stipendium. Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd.
Publikationer: Nielsen, P. E.: Biochemistry (1985)
24, 2298-2303. Zhen, W.-p., Jeppesen, C. & Nielsen,
P: FEBS Lett. (1988) 229, 73-76. Jeppesen, C. &
Nielsen, P. E.: Eur. J. Biochem. (1989) 182, 437-444.
Jeppesen, C. & Nielsen, P. E.: Nucl. Acids Res. (1989)
17, 4947-56. Nielsen, P. E.: J. Mol. Recog. (1990) 3, 1-
25.
Disputatsarbejdet bestod dels af udviklingen (kemisk
syntese) af lysfølsomme organiske »værktøjs-molekyler
« (»fotoprober«), som kan anvendes til at studere
den sekvens-specifikke binding af ligander til cellens
genetiske materiale, DNA, dels af brugen af disse
prober til studier af chromatin-strutur og sekvens-specifik
binding af protein (f.eks. X-repressor og RNA-polymerase)
til DNA.
Tre typer af fotoprober med aflinitet for DNA er
beskrevet. 1) Prober som ved bestråling med ultraviolet
(UV) lys reagerer kovalent med proteiner associeret
til DNA'et. 2) Prober som ved bestråling med
UV-lys reagerer kovalent med både DNA og protein,
og som derved giver anledning til protein-DNA krydsbinding
og endelig 3) prober som ved bestråling med
UV-lys reagerer med DNA, og hvor reaktionsstedet i
DNA-molekylet kan bestemmes på sekvens-niveau.
Sidstnævnte prober binder kun til »frit DNA« og kan
således bruges til at analysere (ved såkaldt »footprinting
«), hvor på et DNA-molekyle en given ligand -
f.eks. et protein - binder.
Prober, som de ovenfor beskrevne, er uundværlige
værktøj i studier af ligand-DNA vekselvirkninger, og
ved hjælp af disse (kombineret med andre metoder)
opklares virkningsmekanismen af proteiner involveret
i gen-regulering og differentiering samt mange kemoterapeutika
langsomt, men sikkert.
Lektor Erik A. Rasmussen
forsvarede den 12. maj 1989 sin afhandling:
»Polare lavtryk« for den naturvidenskabelige doktorgrad.
OfTicielle opponenter var professor E. Eliasen og
professor Hilding Sundquist. Af tilhørerne opponerede
ingen.
Graden blev konfereret den 12. maj 1989.
Selvbiografi: Erik Alfred Rasmussen. Født den 13.
marts 1935 i København. Student 1957 som »privatist
«. Cand.mag/scient. meteorologi 1964, KøbenDoktorer
625
havns Universitet. Ansat som videnskabelig assistent
ved Meteorologisk Institut 1964-68. Ansat ved K.U.
Institut for teoretisk Meteorologi, nuværende Geofysisk
Institut, Meteorologisk Afdeling fra 1968. Lic.scient.
1974. Ansat ved WMO (World Meteorological
Organization) 1974-75 (orlov fra K.U.). Nu: Lektor,
Københavns Universitet, Geofysisk Institut, Meteorologisk
Afdeling, Haraldsgade 6, 2200 København
N.
Publ.: Rasmussen, E. A. The Polar low as a CISKphenomenon,
København, 1977. Rasmussen, E. A.
The Polar low as an extratropical CISK-disturbance,
London 1979. Rasmussen, E. A. A review ofmesoscale
disturbances in cold air masses, Holland 1983. Rasmussen,
E. A. A case study ofa polar low development
over the Barents Sea, København 1985. Rasmussen,
E. A. og Zick, C. A. subsynoptic vortexover the Mediterranean
with some resemblance to polar lows, København
1987.
Disputatsarbejdet; Sammenlignet med de normale
lavtryk kendt fra TV er polare lavtryk forholdsvis
små, typis nogle fa hundrede kilometer i tværsnit.
De dannes altid over hav og som navnet antyder, i
polare eller arktiske områder. Skønt små af udstrækning
er de ofte ledsaget af stærk vind og kraftigt snefald.
Polare lavtryk er vanskelige at forudsige, og uventet
kraftigt snefald i forbindelse med polare lavtryk har
ved flere lejligheder forårsaget alvorlige trafikproblemer
så langt sydpå som i England, og undertiden
også i Danmark.
Den kraftige vind, undertiden af stormstyrke, der
optræder i forbindelse med disse lavtryk har endvidere
ved flere lejligheder været årsag til skibsforlis og drukneulykker
specielt i nordnorske farvande.
Interessen for polare lavtryk blev øget voldsomt i
begyndelsen af 1980'erne i forbindelse med starten af
olieboringsaktiviteter til havs så langt nordpå som
70oN udfor Tjomsø i Nordnorge, og en række olieselskaber
finansierede ved denne lejlighed delvist et større
internationalt projekt til forståelse og forudsigelse af
polare lavtryk.
Forfatteren til disputatsen har deltaget i studiet og
udforskningen af polare lavtryk i mere end 10 år. Det
udførte forskningsarbejde har i hele denne periode været
baseret på den nu generelt accepterede grund-idé,
at polare lavtryk i deres struktur og dynamik på mange
måder minder slående om tropiske cykloner, uanset
at de to typer fænomener dannes under meget forskellige
atmosfæriske forhold.
Lic. scient Kaare Lund Rasmussen
forsvarede den 24. januar 1990 sin afhandling:
»Metallographic Cooling Tates of Iron Meteorites
and Planetary Thermal Models«, for den naturvidenskabelige
doktorgrad.
Officielle opponenter var prof. Hans Henrik Hansen,
KU og prof. Vagn Buchwald, DTH. Af tilhørerne
opponerede ingen.
Graden blev konfereret den 24. januar 1990.
Selvbiografi: Kaare Lund Rasmussen. Født den 5. juni
1953 i Svendborg. Student 1972 fra Svendborg Statsskole.
Cand. scient. 1979, Københavns Universitet.
Lic. scient. 1982, Københavns Universitet. Kandidatstipendiat
ved Kbh. Univ. 1979. Visiting Assistant
Research Geophysicist ved Inst. of Geophysics and
Planetary Physics, UCLA, Los Angeles, USA 1982 og
flere følgende perioder. Seniorstipendiat ved K.U.
1983. Adjunkt ved KU 1985.
Nu: Projektansat ved Københavns Universitet,
Geofysisk Institut.