Økonomiske forhold

De ordinære bevillinger 629
De ordinære bevillinger på finanslovskonto 20.08.01 var i 1990 på 1.282.232 t.kr., hvilket er 3,1
§20.08.01 mill. kr. eller 0,2% mindre end de samlede bevillin-
Universitetets samlede udgifter på finanslovskonto § ger, se tabel 1.
Tabel 1. Regnskab for de ordinære finanslovsbevillinger (1.000 kr.)
Bevilling Forbrug Restbevilling
Lønudgifter 837.679 829.578 1,0%
Andre driftsudgifter 312.744 314.578 - 0,6%
Beskæftigelsesordninger 18.884 19.692 - 4,3%
Drift i alt 1.169.307 1.163.848 0,5%
Tilskud (stipendier) 49.757 51.187 - 2,9%
Øvrige tilskud 12.471 12.546 - 0,6%
Tilskud (moms) 53.800 54.651 - 1,6%
Tilskud i alt 116.028 118.384 - 2,0%
Udgifter i alt 1.285.335 1.282.232 0,2%
Driftsindtægter 36.998 38.053 — 2,9%
Tabel 2. Udgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr.)
Hovedområde Løn Fri ramme Stipendier
Andre
tilskud I alt
Teologi 11.602 1.893 1.278 80 14.853
Samfundsvidenskab 82.952 12.617 10.169 162 105.900
Lægevidenskab 143.370 46.277 13.505 2.733 205.885
Humaniora 162.843 21.213 12.255 1.480 197.791
Naturvidenskab 286.513 56.912 13.980 3.898 361.303
Fællesområdet 131.377 175.448 4.192 311.017
Fordelingsområdet 10.921 19.909 54.653 85.483
I alt 829.578 334.269 51.187 67.198 1.282.232
Siden 1986 har det været muligt at opspare uforbrugte
driftsmidler til forbrug inden for de tre efterfølgende
finansår, forudsat formålet er angivet. Beløb og formål
er angivet på tillægsbevillingsloven. Som noget nyt
gælder fra årsskiftet 1990 til 1991, at mer- og mindreforbrug
af driftsbevillingen udlignes over opsparingssaldoen.
Universitetet opsparede i 1990 29.525,8 t.kr. af sine
driftsmidler til anskaffelse af apparatur, udskiftning af
telefoncentraler og anskaffelse af administrativt edbudstyr.
Heri er inkluderet et lån på 7.200 t.kr. Samtidig
er der brugt 21.773,7 t.kr. fra tidligere års opsparing,
således at nettoopsparingen udgør 7.752,1 t.kr.
TabelS. Opsparingsoversigt TB 1990
Primosaldo Opsparing Forbrug Ultimosaldo
Efterbetaling løn 7.434,8 1.500,0 2.759,0 6.175,8
Tlf. og edb 4.607,5 17.450,4 0,0 22.057,9
Projektkontor 2.966,1 0,0 1.986,1 980,0
KU øvrig opsparing 7.554,9 10.361,4 7.535,8 10.380,5
Central pulje (DVU) 11.973,3 214,0 9.200,0 2.987,3
SLI-projekt (DVU) 292,8 0,0 292,8 0,0
I alt 34.829,4 29.525,8 21.773,7 42.581,5
630 Økonomiske forhold
Andre finanslovsbevillinger
Foruden de udgifter, der er afholdt over universitetets
ordinære drifts- og tilskudsbevillinger (finanslovskonto
§ 20.08.01) har universitetet afholdt udgifter i forbindelse
med:
a) Retsmedicinske undersøgelser (§ 20.08.12)
b) Åben uddannelse (§ 20.08.02)
c) Almindelig indtægtsdækket virksomhed
(§ 20.08.02)
d) Undervisningsministeriets fællesbevillinger
a) Retsmedicinske undersøgelser
Udover forskning og undervisning foretager de retsmedicinske
institutter i København, Odense og Århus
undersøgelser for retsvæsenet. Denne del af aktiviteten
er finansieret ved brugerbetaling, hvor Justitsministeriet
er den altdominerende bruger. Københavns
Universitets drifts- og investeringsregnskab fremgår
af tabel 4.
Tabel 4. Drifts- og investeringsregnskab for
retsmedicinske undersøgelser (1.000 kr.)
Driftsregnskab:
Disponible indtægter i alt 30.423
Driftsudgifter —30.362
Afskrivning — 2.381
Dispositionsbegrænsning (0,5 %) — 113
Underskud — 2.433
Investeringsregnskab:
Overført fra 1989, prisreguleret (2,4%) 1.005
Afskrivning 2.381
Tilbageførsel fra investeringspuljen — 994
Forbrug i 1990 —1.616
Overførsel til 1991 776
Det er ikke hensigten, at retsmedicinske undersøgelser
skal være overskudsgivende. Ved prisfastsættelsen for
1990 blev der budgetteret med et underskud på
1.891,5 t.kr., der kan dækkes af tidligere års overskud.
Underskuddet blev imidlertid 542 t.kr. større. Indtjeningen
blev som budgetteret, men annuumsforbruget
blev større.
b) Åben uddannelse
Den 1. januar 1990 trådte lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse — deltidsuddannelser
og enkeltfagskurser) i kraft. Den hidtidige forsøgsordning
for Åbent Universitet afvikles, og aktiviteten
videreføres og udvides inden for reglerne om åben uddannelse.
Bevillingsmæssigt har det betydet, at der er
taget 5.761 t.kr. ud af Det humanistiske Fakultets
1990-budget, idet åben uddannelse finansieres af brugerbetaling
og offentligt tilskud pr. deltager »taxametertilskud
«. Antallet af elever har været ca. 1.200, svarende
til 425 årselever. Regnskabet for 1990 fremgår af
tabel 5.
Tabel 5. Regnskab for åben uddannelse (1.000 kr.)
Detagerbetaling 1.712
Taxametertilskud 5.610
Indtægter i alt 7.322
Udgifter i alt -7.295
Overskud 27
c) Almindelig indtægtsdækket virksomhed
Almindelig indtægtsdækket virksomhed har kun et beskedent
omfang ved Københavns Universitet. Regnskabet
fremgår af tabel 6.
Tabel 6. Regnskab for almindelig indtægtsdækket
virksomhed (1.000kr.)
Indtægter i alt 2.173
Ikke-disponibel indtægt — 217
Udgifter i alt —1.243
Årets resultat 713
Overført fra 1989 1.254
Prisregulering ved overførslen (2,4%) 30
Dispositionsbegrænsning (0,5 % af lønudg.) — 7
Forbrug af opsparet overhead — 445
Overførsel til 1991 1.545
d) Undervisningsministeriets fællesbevillinger
Undervisningsministeriets universitetsafdelings forskellige
puljer, som universitetet har faet del i, er blevet
overført til universitetets hovedkonto på tillægsbevillingsloven
og indgår således også i tabel 1 og 2.
Tilbage under denne kategori af bevillinger er nu
kun midler overført af edb-kapacitetsudvalget. Disse
udgjorde i 1990 1.724 t.kr.
Eksterne midler
Ved eksterne midler forstås gaver og fondsstøtte fra
private og offentlige fonde, herunder Forskningsrådene
og Forskerakademiet, samarbejdsaftaler med offentlige
institutioner og styrelser og private virksomheder,
amter og kommuner, og endelig internationale
programmer.
I afsnittet om fondsstøtte findes en liste over, hvilke
fondsbevillinger de enkelte institutter har opnået i
årets løb. De der angivne beløb er til forbrug i 1990 og
efterfølgende år, så længe projektet varer.
Af tabel 7 fremgår beholdningerne af eksterne midler
samt årets udgifter og indtægter. Det fremgår
umiddelbart heraf, at aktiviteten på dette område er i
stigning.
Finanslovsforslaget for 1991 631
Tabel 7. Beholdning, udgifter og indtægter af eksterne midler (1.000 kr.)
Saldo Saldo
Finansieringskilde primo 90 Udgifter Indtægter ult. 90
Forskningsråd og centre 24.422 131.612 135.869 28.679
Samarbejdsaftaler m. statslige 937 27.100 30.391 4.228
EF-forskningskon trakter - 425 5.492 6.254 337
EF-studiekontrakter 391 539 445 297
Andre internationale 183 4.801 5.713 1.095
Samarbejdsaftaler m. private 953 3.432 4.833 2.354
Private fonde 28.504 59.268 68.609 37.845
I alt 54.965 232.244 252.114 74.835
Det lægevidenskabelige og Det naturvidenskabelige
Fakultet skriver sig for næsten 75% af forbruget af
eksterne midler. Også relativt udgør de eksterne midler
en større del i forhold til de ordinære finanslovsmidler
ved disse to fakulteter, nemlig omkring 28%,
de bioteknologiske programmidler iberegnet, mens de
eksterne midler udgør mellem 10 og 15% af de ordinære
ved de tre andre fakulteter.
Tabel 8. Udgifter afholdt af eksterne midlerfordelt på fakulteter (1.000 kr.)
TEO SAM MED HUM NAT CENT. I ALT
Forskningsråd og centre 2.314 10.931 17.264 12.745 45.357 43.001'> 131.612
Samarbejdsaftaler m. statslige 228 2.651 2.359 1.276 20.542 44 27.100
EF-forskningskontrakter 0 0 -390 360 4.741 781 5.492
EF-studiekontrakter 0 3 -4 342 20 178 539
Andre internationale 0 677 25 317 3.464 318 4.801
Samarbejdsaftaler m. private 0 462 1.259 278 1.145 288 3.432
Private fonde 494 2.276 32.327 6.208 17.421 542 59.268
I alt 3.036 17.000 52.840 21.526 92.690 45.152 232.244
1) 25,5 mio.kr. angår bioteknologiske programmer, regnskabsført på K.U. Heraf angår 14,0 mio.kr. aktiviteter direkte på
K.U., mens 11,5 mio. kr. angår aktiviteter på andre institutioner. Af det øvrige forbrug tegner EUROTRA sig for ca. 9,1
mio. kr.. Freds- og Konfliktcenteret for 4,2 mio. kr., mens resten fordeler sig på mindre bevillinger spredt på K. U.
Finanslovsforslaget for 1991 og budgetoverslag
for 1992-94
Universitetet indgav sit bidrag til FFL 1991 i marts
1990 inden for de rammer, der var afstukket af Universitetsafdelingen.
I september 1990 modtog universitetet
et revideret finanslovsforslag for 1991 sammen med
budgetoverslag for 1992-94. I tabel 9 er udviklingen
fra 1990 til 1991 og 1994 vist i 1991-prisniveau. Prisog
lønreguleringen fra 1990 til 1991 udgør 2,2 % afløn
og 3,0 % af andre driftsudgifter.
Tabel 9. FL 1991 og budgetoverslag for 1994 sammenlignet med FL 1990 (1.000 kr.)
1990 1991 Diff. 1994 Diff.
Teologi 15.325 15.343 0.1% 12.959 -15.4%
Samfundsvidenskab 107.338 105.578 -1.6% 97.742 - 8.9%
Lægevidenskab 202.588 191.237 -5.6% 173.693 -14.3%
Humaniora 192.864 188.845 -2.1% 168.111 -12.8%
Naturvidenskab 354.170 352.716 -0.4% 330.685 - 6.6%
Fællesområdet 314.347 303.570 -3.4% 294.753 - 6.2%
Lønpulje mv. 14.664 14.483 -1.2% 14.483 - 1.2%
I alt 1.201.296 1.171.772 -2.5% 1.092.426 - 9.1%
632 Økonomiske forhold
Nedskæringen på fællesområdet skyldes for 4,9 mill.
kr.s vedkommende en omlægning. Disse midler forudsættes
at komme ind igen i form af dækningsbidrag i
forbindelse med åben uddannelse og programbevillinger.
Som det fremgår, er bevillingsrammerne faldende.
Reduktionerne er beregnet ud fra faldende studentertal,
forringelse af standarderne og procentvise besparelser.
Af sidstnævnte kategori går nogle af midlerne
til puljeopbygning og bliver senere fordelt til institutionerne.
Nedskæringstakten er accelereret. Tidligere indeholdt
budgetmodellen en tilpasningsmetode, der gik
ud på, at årets budget blev beregnet som det foregående
års budget plus en syvendedel af forskellen mellem
dette og budgettet for mål- eller ligevægtssituationen.
Fra 1991 skal målstandarderne være nået på tre år, og
begreberne mål- og ligevægtssituation er således bortfaldet.