Institutioner med særlige relationer til
Københavns Universitet

Center for Freds- og Konfliktforskning 741
Ud over samarbejdet med de andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner
har Københavns Universitet
specielt samarbejdet med følgende institutioner.
Center for Freds- og Konfliktforskning
Baggrund:
Centret blev efter folketingsbeslutning i 1984 for en 3-
årig forsøgsperiode oprettet i tilknytning til Københavns
Universitet. Centret har egen bestyrelse og selvstændigt
budget, og har til formål at initiere og fremme
freds- og konfliktforskning i Danmark. Det har til
huse i universitetets ejendom, Vandkunsten 5, og far
også i andre henseender faciliteter og ydelser stillet til
rådighed af universitetet.
I maj 1987 besluttede Folketingets finansudvalg og
udvalg for videnskabelig forskning at forlænge forsøgsperioden
frem til udgangen af 1990. I 1989 blev
centrets resultater og planer evalueret af et internationalt
udvalg udpeget af Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd. Senere har Folketinget besluttet at
videreføre centret i perioden 1991-1995.
Bestyrelsen har i 1990 bestået af: Forsker Nils Petter
Gleditsch (P.R.I.O., Oslo) (formand), lektor Hans-
Henrik Holm (Danmarks Journalisthøjskole), professor,
dr.phil. Ole Karup Pedersen (KU) (næstformand),
lektor Georg Sørensen (AAU), cand.phil. Ole
Wæver (centret) og M. Litt. (Oxford) Elzbieta Tromer
(centret).
Fra 1. januar 1991 er følgende udpeget til bestyrelsen
for centret: Lektor Niels Amstrup (AAU), forsker
Nils Petter Gleditsch (PR.LO., Oslo), Dr. Mary Kaldor
(SPRU, Sussex, UK), Dr.phil. Johan Peter Noack
(Institut for Grænseregionsforskning), Privatdozentin
Eva Senghaas-Knobloch (Universitåt zu Bremen) og
cand.phil. Ole Wæver (centret).
Centret har siden 1985 udgivet et engelsksproget
newsletter, Non-Offensive Defence, der i 1990 er udkommet
med 4 numre, som er udsendt til over 1000
abonnenter over hele verden. Centret støtter endvidere
udgivelsen af et tidsskrift, »Vandkunsten«, som formidler
fredsforskningsdebatten til den danske interesserede
offentlighed. 1 1990 er udkommet 3 numre.
Forskningsvirksomhed:
I hele perioden 1985-1990 har forskningen været koncentreret
om to projekter: »Ikke-offensivt forsvar i Europa
« (NOD) og»Ikke-militære aspekter af europæisk
sikkerhed« (NMAES).
I henhold til anbefalingen fra Folketinget i forbindelse
med den seneste forlængelse har centret påbegyndt
en gradvis omstrukturering af projekterne til
følgende: Europæisk sikkerhed, Nordisk sikkerhed i et
nyt Europa, samt Konvertering (omstilling fra militær
til civil produktion).
Førstnævnte projekt bliver en videreudvikling af
NMAES, med visse bidrag fra NOD, og sidstnævnte
en omstrukturering af NOD, med visse bidrag fra
NMAES. Om nordisk sikkerhed, se nedenfor.
Ikke-offensivt forsvar i Europa
Hovedideen med ikke-offensivt forsvar (også betegnet
»defensivt forsvar«, »ikke-provokerende forsvar«, »ikke-
truende forsvar« m.v.) er ved omstrukturering af
de eksisterende militære apparater at bevare eller styrke
disses defensive evne og samtidig reducere den offensive
kapacitet. Dette kan ske gennem kombinationer
af ændringer i udrustning i logistik og deployering,
i uddannelse og taktik eller i strategi og doktrin.
Gennem sådanne omstilinger, hvadenten det er ensidige
eller aftalte, forestiller man sig, at det er muligt
at begunstige flere forskellige formål: forskellige former
for stabilitet (idet fordelen ved at mobilisere eller
slå først såvel som risikoen ved ikke at være først bliver
mindre), rustningskontrol og nedrustning (idet sikkerhedsdilemmaet
svækkes: den ene sides forsvarsanstrengeiser
bliver i mindre grad til en trussel for den
anden side), og et bedre internationalt forhandlingsklima
(idet reduktion i trusselsperceptionerne giver
større samarbejdsmuligheder).
Arbejdet har i 1990 især været koncentreret om
a) teoretiske analyser af, hvordan ikke-offensivt forsvar
kan være relateret til f.eks. konventionel stabilitet,
fælles sikkerhed, rustningsdynamik og tillidsskabende
foranstaltninger, b) analyserende oversigter
over den internationale, særlig den vesttyske, debat på
dette område, c) mere konkrete analyser af militære
aspekter på ikke-offensivt forsvar til lands, på havet og
i luften. Det største fremlagte arbejde i 1990 har været
Bjørn Møllers Ph.D.-disputats »Resolving the Security
Dilemma in Europe«, der i omredigeret stand vil
udkomme som flere bøger i 1991.
I den internationale udvikling er ideen om ikke-offentsivt
forsvar hurtigt og i stadig højere grad blevet
accepteret i både Øst og Vest. En del af projektet har
derfor bestået i at følge denne udvikling for at vurdere,
hvilke muligheder — og risici - den indebærer.
Foruden den mere akademiske analyse lægger projektet
også vægt på lokal og international formidling af
den faglige udvikling på området. Medarbejderne har
bidraget med en række artikler til danske og internationale
aviser og tidsskrifter.
Den første bog på dansk om emnet, Ikke-Offensivt
Forsvar - En Introduktion, redigeret af Henning Sørensen,
udkom i begyndelse af året. Sørensen var også
ansvarlig for et seminar i marts om Forsvarskommissionens
rapport og har redigeret endnu en bog. Forsvar i
Forandring, fra dette seminar. Desuden har medarbejderne
en omfattende foredrags- og mødevirksomhed
i ind- og udland.
Endelig har NOD-projektet i anden halvdel af 1990
arbejdet med at forberede centrets kommende projekt
742 Institutioner med særlige relationer til Københavns Universitet
om konvertering, altså omstilling fra den nuværende
brug af ressourcer til militære formål. Disse forberedelser
har blandt andet omfattet litteraturoversigter,
opbygning af samarbejdsnetværk, arbejde med en teoretisk
referenceramme og kortlægning af specifikt danske
problemer.
Medarbejderne i 1990 har været Bjørn Møller,
Henning Sørensen og Håkan Wiberg, samt Ib M.C.
Nielsen.
Ikke-mihtære aspekter af europæisk sikkerhed
Projektets overordnede retning og ramme er beskrevet
i de foregående 5 årbøger, det meste af dets arbejde
foreligger nu i sammenfattet og koncentreret form i
bogen The European Security Order Recast; Scenarios
for the post-Cold War Order (Buzan m.fl.; Finter
1990), og projektets forskellige forgreninger fremgår af
publikationslisten. Derfor vil præsentationen i denne
årbog blive koncentreret om det underprojekt, hvorom
gruppen nu planlægger at koncentrere sit arbejde;
Samfund og sikkerhed i Europa.
Dette projekt er en opfølgning af det arbejde, som
startede med Jahn, Lemaitre, Wæver studiet af 1987,
fortsatte med konferencen og bogen om European Polyphony
(Wæver, Lemaitre, Tromer; Macmillan
1989) og kulminerede med gruppens tredje fælles projekt,
bogen The European Security Order Recast
(Pinter 1990). Dette fjerde projekt vil udgøre kernen af
gruppens fælles arbejde i perioden fra oktober 1990
igennem 1991 og formentlig et godt stykke ind i 1992.
Vores tredje projekt fokuserede primært på de magtpolitiske
og strategiske aspekter af europæisk sikkerhed
i overgangen fra koldkrigsæraen til tiden efter den
kolde krig. Det fjerde projekt forfølger temaet »ikkemilitære
aspekter« ved at fokusere på samfundsmæssig
sikkerhed, der var et vigtigt, men sekundært element
i det tredje projekt. Begrundelsen herfor er, at
disse emner med stor sandsynlighed vil få stigende betydningen
efterhånden som den nye æra efter den kolde
krig udfolder sig.
Begrebet samfundsmæssig sikkerhed er endnu kun i
meget ringe grad udforsket som selvstændigt begreb,
skønt det berøres i ganske mange arbejder på områder,
der strækker sig fra kultursociologi og antropologi
over historie til politologi. Projektet vil derfor begynde
med teoretisk grundforskning for at trække disse
spredte tråde sammen. Projektets første trin vil være
en større artikel og/eller en redigeret bog om begrebet
samfundsmæssig sikkerhed. Herefter vil gruppen anvende
begrebet på den europæiske situation, som er
under udvikling.
Medarbejderne har i 1990 været Barry Buzan,
Pierre Lemaitre, Elzbieta Tromer (indtil 31.7.), Ole
Wæver samt Magdalena Szymanski (fra 1.9.).
Nordisk sikkerhed: trusler og muligheder i fremtiden
Det nye, tredie projekt ved centret, om nordisk sikkerhed
i et forandret Europa, er også blevet forberedt i
1990. Blandt de relevante problemstillinger finder vi
effekterne for Norden af den europæiske afspænding,
af den sovjetiske forandringsproces og af militærteknologiske
udviklingstendenser; Nordens forhold til det
forandrede EF; og den accelererende økologiske krise i
vores del af verden.
Arbejdet i 1990 har blandt andet bestået i at etablere
samarbejde med fredsforskningsinstitutter i Oslo,
Gøteborg, Lund, Uppsala og Tammerfors om en kommende
forskningskonference, og i at forberede kommende
publikationer på engelsk. Medarbejderne har
også i fællesskab udgivet en bog på dansk, SVANER
PÅ VILDVEJE? Nordisk sikkerhed mellem supermagtsflåder
og europæisk opbrud, der prøver at kortlægge
en del af de problemstillinger, som projektet
skal arbejde videre med.
I dette arbejde har i første række Bjørn Møller, Håkan
Wiberg og Ole Wæver været engageret.
Forskningsbevillinger:
Centret har i 1990 ydet tilskud til nedennævnte forskningsprojekter
m.v., der gennemføres uden for centret:
Den militære infrastrukturs nuværende og fremtidige
udbygning inden for BALTAPs område (Keld Jensen,
RUC). Vesteuropas Østpolitik (Knud Erik Jørgensen,
AU). En undersøgelse af de britiske minelægninger
i de indre danske farvande og deres konsekvenser
for den svenske, tyske og danske skibsfart 1940-
1945 (Frank Weber). Militære magtmidlers betydnign
for småstaters handlefrihed (Hans Branner).
Kirke, stat og samfund i DDR (Hans A. Jacobsen,
SUC). Kildesamling om Danmarks deltagelse i COCOM-
samarbejdet 1950-1954 (Bent Boel). Afholdelse
af symposium med international deltagelse om »Accidental
Nuclear War« (Poul Smoker og Ib Damgaard
Petersen, KU). Afholdelse af danske-østtysk to-dages
seminar om europæisk sikkerhed (Bertel Heurlin,
KU). To-tredjedels finansiering af kandidatstipendiatstilling
ved Institut for Statskundskab, AU, og seniorstipendiatstilling
ved Institut for Statskundskab,
KU (henholdsvis Peter Michael Pilgård og Morten
Kelstrup).
Gæsteforelæsere:
I marts og april var Dr. Mignon Schwenke fra Sektion
Nordeuropawissenshaften ved Ernst-Moritz-Arndt
universitetet i Greifswald - DDR gæsteforsker ved
centret.
I november var Dr. Wojciech Kostecki, der er leder
af fredsforskningsafdelingen ved det polske udenrigspolitiske
institut, gæsteforsker ved centret.
Forelæsninger:
Centret arrangerer løbende forelæsninger, dels ved egne
medarbejdere, dels ved inviterede forskere udefra. I
Center for Freds- og Konfliktforskning 743
1990 har været afholdt 30. Listen over planlagte forelæsninger
sendes til 300 interesserede.
A fholdte konferencer og symposier i 1990:
Centret og de enkelte medarbejdere arrangerer en
række konferencer og symposier. I 1990 har således
været afholdt følgende (hvor aktiviteten er afviklet
uden for centret, er stedet anført i parantes):
Sikkerhedspolitisk seminar med titlen »En ny europæisk
koncert« for en mindre kreds arrangeret af
Knud-Erik Jørgensen, Institut for Statskundskab, Arhus,
5. marts. Symposium om den tyske genforenings
konsekvenser for Europa arrangeret i samarbejde med
Bertel Heurlin, Institut for Statskundskab, København,
og IPW (Institut fur Internationale Politik und
Wirtschaft) Berlin, 3.-4. maj. Konference om freds- og
konfliktsforskning, 22.-23. maj. Forum for debat om
»Menneskerettigheder i et Andet Europa« - (en af parallelaktiviteterne
i forbindelse med CSCE/CHD konferencen
i København 9. juni. Sikkerhedspolitisk seminar
med titlen »EF i Europa« for en mindre kreds
arrangeret af Knud-Erik Jørgensen, Institut for Statskundskab,
Århus, 29. august. Barry Buzan var medarrangør
afBISA's »Annual Conference« i Newcastle d.
17.-19. december.
Anden virksomhed:
Redaktionsvirksomhed:
Barry Buzan har været medlem af redaktionsudvalgene
for International Organisation og Review of International
Studies samt i det internationale redaktionspanel
for Journal of Peace Research. Bjørn Møller er
medlem af redaktionspanelet for Peace News (Californien,
USA). Elzbieta Tromer har i 1990 været free lance
medarbejder ved dagbladet Information. Håkan
Wiberg har i 1990 været medlem af redaktionsudvalgene
for tidsskrifternejournal of Peace Research, Current
Research on Peace and Violence, International
Interactions og Scandinavianjournal ofDevelopment
Alternatives. Ole Wæver og Grete Bille er medlemmer
af redaktionsudvalget for Vandkunsten.
Bestyrelseshverv:
Barry Buzan har i 1990 været bestyrelsesformand for
British International Studies Association. Bjørn Møller
og Henning Sørensen er medlemmer af Studiengruppe
Alternative Sicherheitspolitik. Bjørn Møller
blev valgt til næstformand i AFES-Press (Arbeitsgruppe
Friedensforschung und Europåische Sicherheitspolitik).
Håkan Wiberg har i 1990 været præsident
for bestyrelsen i European Peace Reseach Association
(EUPRA) og medlem af bestyrelsen for den
Iransnationella Stiftelsen for Freds- og framtidsforskning
(TFF) (Lund), rådet for Utrikespolitiske Institut
(Stockholm), og det videnskabelige råd ved Internationales
Institut fur den Frieden (Wien).
Akademiske bedømmelsesudvalg m. v.:
Bjørn Møfler har i sidste halvdel af 1990 været ansat
som ekstern lektor i international politik ved Institut
for Statskundskab ved Århus Universitet. Henning
Sørensen er beskikket censor ved Handelshøjskolen i
København og lektor ved Gladsaxe Gymnasium, hvor
han underviser i erhvervsøkonomi. Håkan Wiberg har
i 1990 været medlem af Finlands Akademis evalueringsgruppe
for finsk fredsforskning; formand for bedømmelsesudvalg
for forskerstillinger ved fredsforskningsinstituttet
i Oslo, PRIO, og ved Norsk Utenrikspolitisk
Institutt, NUPI; medlem af bedømmelsesudvalg
for doktordisputats ved Institut for Statskundskab
(Århus Universitet); samt beskikket censor ved
Institut for Statskundskab (Københavns Universitet)
og Institut for Statskundskab (Århus Universitet).
Ole Wæver har i sidste halvdel af 1990 været ansat
som ekstern lektor i international politik ved Institut
for Statskundskab ved Københavns Universitet.
Deltagelse i konferencer m.v.:
Forskningsmedarbejderne ved centret deltager i en
række konferencer og andre arrangementer i ind- og
udland, ofte med foredrag, forelæsninger eller andre
bidrag. En liste over de 65 aktiviteter, som medarbejderne
deltog i 1990, er optaget i Arbejdspapir 1/1991,
Årsrapport.
Publikationer:
Bøger
Dette afsnit omfatter bøger, som forskere ansat ved
centret har skrevet eller redigeret, enten alene eller
sammen med andre, og som er udgivet i 1990. En særskilt
liste over aktuelle bogprojekter kan rekvireres fra
centret. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse
til centret, den enkelte forfatter/redaktør eller
Deres lokale boghandler.
Benjowski, Klaus; Bertel Heurlin; Gregor Putensen &
Håkan Wiberg (eds.): Endzeit fur Deutschlands
Zweistaatlichkeit-Konsequenzen fur Europa, Protokolle
eines Symposiums iiber die deutsch-nordische
Beziehungen und die europåische Sicherheit in
Kopenhagen vom 3.-4. Mai 1990, Berlin, Akademie
der Wissenschaften der DDR, 1991, 131 pp.
Buzan, Barry; Morten Kelstrup; Pierre Lemaitre; Elzbieta
Tromer & Ole Wæver: The European Security
Order Recast: Scenarios for the Post-Cold War
Era, London, Frances Pinter, 1990, 282 pp.
Gleditsch, Nils Petter; Bjørn Møller; Håkon Wiberg
& Ole Wæver: Svaner på vildveje. Nordisk sikkerhed
mellem supermagtsflåder og europæisk opbrud,
København, Vindrose, 1990, 224 pp.
Sørensen, Henning (ed.): Ikke-offensivt forsvar. En introduktion,
Kbh., Samfundslitteratur, 1990,336 pp.
Sørensen, Henning (ed.): Forsvar i forandring. Debat
744 Institutioner med særlige relationer til Københavns Universitet
om Forsvarskommissionens beretning: Forsvaret i
90'erne, Kbh., Samfundslitteratur, 1991, 136 pp.
Wiberg, Håkan: Konfliktteori och fredsforskning (2.
udg.), Stockholm, Scandinavian University Books,
199, 302 pp.
Bogkapitler og artikler i fagtidsskrifter
Under denne overskrift er der brugt de tilsvarende kriterier
for medtagelse, hvor de kan finde anvendelse.
Henvendelse om yderligere oplysninger eller om kopier
m.v. rettes til den enkelte forfatter.
Buzan, Barry & Gautam Sen: »The Impact of Military
Research and Development Priorities on the
Evolution of the Civil Economy in Capitalist States
«, Review of International Studies,no. 16, pp.
321-339.
—; »No end in the sight to the tråde in death«, i The
Times, 12. november.
Holm, Ulla: Henrik Larsen & Ole Wæver: »Forestillingen
om Europa. Et studie i fransk og tysk tænkning
efter revolutionerne i Øst«, i Vandkunsten,
No. 2, Kbh., 1990, pp. 212-237.
—: Efterskrift: Bliver Frankrig en normal stat? i NTA:
Frihed, Lighed —og atomvåben, København, 1990,
pp. 36-42.
Joennemi, Pertti, Sverre Lodgaard, Jan Prawitz, Ola
Tunander & Ole Wæver: »The Port Call Issue:
Nordic Considerations«, i Bulletin ofPeace Proposals,
vol. 21, no. 2,July 1990.
Klausen, Susanne & Pierre Lemaitre: »Ungarn: Fra
Kadarisme til kaos? klondike? konsensus? koloni?«,
i GRUS, no. 31, 1990, pp. 23-44.
Møller, Bjørn: »Teorien om ikke-offensivt forsvar«, i
Sørensen, Henning (ed.): Ikke-offensivt forsvar. En
introduktion (Non-offensive defence. An introduction).
Kbh., Samfundslitteratur, 1990, pp. 13-70.
—: »Ikke-offensivt forsvar og europæisk våbenkontrol
«, i Sørensen, Henning (ed.): Ikke-offensivt forsvar.
En introduktion, Kbh., Samfundslitteratur,
1990, pp. 237-275.
—: »Kommentar« til Michael Clemmesen »En militær
kritik af ikke-offensivt forsvar«, i Sørensen, Henning
(ed.): Ikke-offensivt forsvar. En introduktion,
Kbh., Samfundslitteratur, 1990, pp. 168-174.
—: »Current and Alternative Trends in the Military
Confrontation in the Baltic Area - With a Special
Emphasis on naval Forces«, i Zeszyty Naukowe,
no. 44 - Acta Politica, no. 2, Uniwersytet Szczecinski,
1990, pp. 89-119.
—: »Gemeinsame Sicherheit und Strukturelle Angriffsunfahigkeit
aus dånischer Sicht«, i Lutz,
Dieter S. & Elmar Schmåhling (eds.): Gemeinsame
Sicherheit Internationale Diskussion, Baden-Baden,
Nomos Verlagsgesellschaft, 1990, pp. 217-243.
—, Håkan Wiberg:»Nicht-offensive Verteidigung als
Vetrauensbildende Massnahme? Probleme und
Konzepte« i Schweizerische Friedensstiftung
(hersg.): Blockiiberwindende Vertrauensbildung
nach dem Europåischen Herbst '89, Bad Schauenburg,
Swiss Peace Foundation, 1990, pp. 39-82.
—: »Non-offensive Defence, the Armaments Dynamics,
Arms Control and Disarmament« i Auffermann,
Bernhard (ed.): NOD or Disarmament in
the Changing Europe?, tampere, TAPRI Research
Report No. 40, 1990, pp. 43-102.
-: »Nicht-Offensive Verteidigung (NOV) und die
deutsche Frage«, i Benjowski, Klaus, Bertels Heurlin,
Gregor Putensen & Håkan Wiberg: Endzeit fur
Deutschlands Zweistaatlichkeit — Konsequenzen
fur Europa, 1990, pp. 54-71.
—: »Teknologi og forsvar«, i Sørensen, Henning (ed.):
Forsvar i forandring. En debatbog om beretning fra
Forsvarskommissionen, Kbh., Samfundslitteratur,
1991 (forthcoming).
Sørensen, Henning, Unterseher, Lutz: »Ikke-offensivt
forsvar indpasset i dansk forsvar«, i Sørensen, Henning
(ed.): Ikke-offensivt forsvar. En introduktion,
Kbh., Samfundslitteratur, 1990, pp. 95-153.
-: »Den danske befolknings holdning til ikke-offensivt
forsvar«, i Sørensen, Henning (ed.): Ikke-offensivt
forsvar. En introduktion, Kbh., Samfundslitteratur,
1990, pp. 177-193.
—: »Ikke-offensivt forsvar i den danske dagspresse«, i
Sørensen, Hennning (ed.): Ikke-offensivt forsvar.
En introduktion, Kbh., Samfundslitteratur, 1990,
pp. 202-234.
—: »Den forsvarspolitiske menu i 1990-erne«, i Tidsskrift
for Søvæsen, 3/1990, pp. 149-164.
—: »Golfkrisen i dansk sikkerhedspolitisk perspektiv:
afkoblingen af dansk forsvarspolitik fra sikkerhedspolitikken
«, i Udenrigs, no. 4, 1990.
—: »Forsvarets formål og opgaver samt debatten herom
«, i Sørensen, Henning (ed.): Forsvar i forandring.
Debat om Forsvarskommisionens beretning:
Forsvaret i 90'erne, Kbh. Samfundslitteratur, 1991.
Tromer, Elzbieta: »Polen — Anno 1990«, i GRUS, no.
31, 1990, pp. 45-60.
Wallensteen, Peter, Sverre Lodgaard, Allan Rosas,
Håkan Wiberg: »Evaluation of Peace Research in
Finland«, Helsinki, Academy of Finland, 1990, pp.
43.
Wiberg, Håkan: »Ikke offensivt forsvar som konfliktløsning
og som konfliktobjekt«, i Sørensen, Henning
(ed.): Ikke-offensivt forsvar. En introduktion,
Kbh., Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 1990, pp.
71-91.
-: »Can Non-offensive Defence Improve Arms Reductions?
«, i Disarmament, No. 1, 1990, pp. 83-
100.
—: »Hotbilder i Norden sedan 1945«, i Petersen, Nicolaj
& Lindgren (eds.): Trussel eller tillid — nordiske
omverdensbilleder under forandring, Stockholm,
NORDSAM, 1990, p. 97-117.
Center for Freds- og Konfliktforskning 745
—: »Nonoflensive Defence and the Korean Peninsula«
i UNIDIR (ed.): Nonoflensive Defence: A Global
Perspective, New York, Taylor & Francis, 1990,
pp. 132-142.
-: »The East-West Heritage and European Interdependence
«, i Peace and the Sciences, no. 3, 1990,
pp.21-26.
—: »Fredsforskning og fredsbevægelse«, i Ikkevold,
no. 5, 1990, p. 19.
—: »Reflections on Major Armed Conflicts«, i Nordquist,
Kjell Ake (ed.): States in Armed Conflict
1989, Uppsala, Department of Peace and Conflict
Research, 1990.
-: »Gidsler i historien og i dag«, i Forskning og Samfund,
no. 8, 1990.
—: »Man skal ikke ønske sig mere, end man kan fa«, i
Vandkunsten, no. 5, 1990.
Wæver, Ole: »Politics of Movement: A Contribution
to Political Theory in and on the Peace Movement
«, i Kodama. Katsuya, Unto Vesa (eds.): Towards
a Cdmparative Study of Peace Movements,
London, Dartmouth, 1990, pp. 15-44.
—: »Øst-Vest, er nu bedst — Forsvarskommisionens
verdensbillede«, i Udenrigs, No. 1, 1990, pp. 71-84.
—: »The Interplay of Some Regional and Subregional
Dynamics of Security. The Case of Europe, Balticum
and »The North« in the 1980s«, i Zeszyty
Naukowe, no. 44 - Acta Politica, no. 2., Uniwersytet
Szczecinski, 1990, pp. 119-169.
—: »The Language of Foreign Policy«, i Journal of
Peace Research, vol. 27, no. 3, 1990, pp. 335-343.
-: »Three Competing Europes: French, German and
Russian«, i International Aflairs, vol. 66, no. 3, Tuly
1990.
—: »En overhaling i februar: På Autobahn mod tysk
genforening«, i Praksis, 1990/2, pp. 2-7.
-: »En svær kabale« i Ny Politik, 1990 2/3, pp. 35-40.
-: »Forsvar, Kommission og Beretning: Om danskere,
Debat og kommende problemstillinger i rigets
forsvarspolitik«, i Thune, Christian & Nicolaj Petersen
(eds.): Dansk Udenrigspolitisk Årbog 1989,
Kbh. Jurist- og Økonomforbundets forlag, 1990,
pp. 56-73.
—: »Næppe grund til at lytte efter støvletramp«, i Finans
& Samfund, no. 2/november, 1990, pp. 8-10.
—: »Deutsch-europåische Szenarien: Bedeutung fur
den Norden Europas«, i Benjowski, Klaus; Bertel
Heurlin; Gregor Putensen & Håkon Wiberg: Endzeit
fur Deutschlands Zweistaatlichkeit - Konsequenzen
fur Europa, Protokolle eines Symposiums
iiber die deutsch-nordischen Beziehungen und die
europåische Sicherheit in Kopenhagen vom 3.-4.
Mai 1990, Berlin, Akademie der Wissenschaften
der DDR, 1990, pp. 114-130.
»Et Omvendt CSCE«, i Europinion, no. 3, 1990,
pp. 13-24.
»Tysk Lebensraum på listesko«, i NordRevy no. 3,
1990, pp. 16-25.
—: »Sikkerheds- og nedrustningspolitiske udviklingstendenser
«, i Sørensen, Henning(ed.): Forsvar i forandring.
Debat om Forsvarskommisionens beretning:
Forsvaret i 90'erne, Kbh., Samfundslitteratur,
1991.
-: »Culture and Identity in the Baltic Sea Region«, i
Joenniemi, Pertti (ed.): Cooperation in the Baltic
Sea Region: Needs and Prospects, Tampere,
TAPRI report no. 39.
Copenhagen Pap er s
Denne serie udgives af centret og kan rekvireres herfra.
Den er beregnet for udgivelse af specielle arbejder,
som bedømmes som akademisk kvalificerede, men
som det er vanskeligt at finde en ekstern udgiver til på
grund af arbejdets størrelse og/eller manuskriptets
emne.
No. 2. Danos, Ninel: Aspekt of Romanian Security Policy,
January 1990, pp. 68.
Arbejdspapirer
Denne serie udgives af centret, og kan fås herfra (En
første serie blev udgivet i 1985 til 1987, og en ny serie
er udgivet siden 1989). Serien bruges til tidlig cirkulation
af nyligt producerede »arbejder under udvikling
«: konferencepapirer, udkast til bogkapitler, tidsskriftsartikler
m.v. De pågældende tekster vil derfor
som oftest kunne fås i en mere endelig udgave andetsteds
inden for en forholdsvis nær fremtid, og der fremstilles
derfor kun et beskedent antal eksemplarer. En
komplet liste over dem, der er udgivet i 1990 fremgår
af omslaget i hvert enkelt arbejdspapir.
Stab:
Forskningsmedarbejdere:
Projektleder, prof, Dr. Barry Buzan (deltid), cand.
mag. Pierre Lemaitre, cand.mag. & lic.scient.pol.
Bjørn Møller, lic.merc., cand.mag. & scient.pol. Henning
Sørensen, M. Litt (Oxford) Elzbieta Tromer (til
31.7.90), cand.mag. Magdalena Szymanski (jobtilbud
17.9.), centerleder og projektleder prof, fil.dr.
Håkan Wiberg og cand.phil. Ole Wæver.
Sekretariat:
Overassistent, B. A. Grete Bille, assistent Janne Rothberg
(deltid), kontorassistent Bente Bendsen, kontorassistent
Annie Løvgren (jobtilbud 19.3.-18.10),
stud.scient.pol. Thomas Dalager (deltid), stud.mag.
Jens Mathiesen (deltid 31.1. & 1.8.-31.12), stud. mag.
Ib M.C. Nielsen (deltid, til 30.4.) og mag.scient. soc.
Claus Rasmussen (deltid 1.2.-31.7.)
Grete Bille/Thomas Dalager
746 Institutioner med særlige relationer til Københavns Universitet
Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige
Bibliotek
Organisatoriske, administrative og økonomiske forhold
Biblioteket har efter et edb-konsulentbureaus analyse
af edb-arbejdet oprettet en såkaldt brugerstøttefunktion,
BSF - organisatorisk under overbibliotekaren.
BSF-gruppen består af tre medarbejdere, heriblandt
en nyansat edb-assistent. Information af medarbej-
3erne, hvad angår daglig drift og udviklingsopgaver i
edb-systemet, sker via afdelingers/funktioners medlem
af et kommunikationsudvalg — TUKU — under
teknologiudvalget.
Førstebibliotekar Ingbritt Butina har som overbibliotekarens
stedfortræder ledet edb-arbejdet i det daglige.
Nyindretningen af biblioteket i fortsættelse af tilbygningen
i 1989 er fortsat, men langtfra afsluttet på
grund af mangel på ressourcer til flytning og istandsættelse.
Reglement for hjemlån til private er udarbejdet og
sat i kraft.
Som varslet har biblioteket på grund af utilstrækkelige
bevillinger til dækning af de senere års prisstigninger,
måttet afbestille tidsskriftsabonnementer. Der er
med virkning fra 1991 og 1992 afbestilt over 900 tidsskrifter,
og flere hundrede nye, som er efterspurgte, er
der ikke råd til at anskaffe.
Der haves herefter — i betalt abonnement — kun tidsskrifter
med mindst fem hjemlån pr. år.
Personalet er nedskåret til ca. 75 årsværk i 1991. Det
gælder for enhver servicevirksomhed, at mulighederne
for at gøre tingene bedre, mere effektivt, mere rationelt,
at yde bedre service med færre ressourcer aldrig
på alle punkter er helt udtømte, men det må trods dette
forbehold konstateres, at en normal biblioteksdrift
— svarende til andre forskningsbibliotekers — ikke fortsat
vil kunne ydes, hvis antal årsværk reduceres som
udmeldt for de nærmeste år, og såfremt yderligere afbestillinger
af tidsskriftsabonnementer bliver nødvendige
som følge af utilstrækkelige bevillinger.
Bygnings- og lokaleforhold
Bestyrelsen for Københavns Kulturfond har som anerkendelse
for smukt gennemført byggeri præmieret
bibliotekets nybygning. Motiveringen for prisbelønningen
er, at »Udvidelsen af Universitetsbiblioteket,
Nørre Alle 49, er ypperligt gennemført ved opførelsen
af en tilbygning i en tidssvarende udformning, der er
harmonisk tilpasset de eksisterende bygninger«. - Arkitekterne
er Eva og Nils Koppel, Gert Edstrand.
Tagkonstruktionerne på bogtårnet har måttet udskiftes
på grund af svampeskader, og glastaget på nybygningen
omkring bogtårnet var utæt og har krævet
ændringer i konstruktionen.
Glaskuplen i bibliotekets forhal er ikke som planlagt
udskiftet i 1990, da stadsarkitekten krævede ændringer
i projektet. Der er nu givet ekstrabevilling til den
nye godkendte udformning, og projektet påbegyndes i
maj 1991.
Teknologisk udvikling
COSMOS
Udbygningen og videreudviklingen af edb-systemet
til et integreret UNIX-system med den hermed forbundne
funktionalitet er ikke sket som forudsat. Kontrakten
med RCI baseret på den givne bevilling har
ikke kunne opfyldes, og RCI's forslag til ny konfiguration
ville kræve yderligere udgifter på mindst én million
kr., som DNLB ikke kan skaffe. Den opståede situation
har medført, at DNLB mod slutningen af året
meddelte RCI, at samarbejdet om fortsat udvikling
(3. etape) måtte ophøre. RCI's system kører indtil videre
i fortsat drift på det niveau, som er opnået efter 2.
etape.
Slørre projekter
Blandt de projekter, der er afsluttet i 1990 skal nævnes
renoveringen og nyopstillingen af håndbogssamlingen
på læsesalen. Denne er opstillet efter samme system
som bøgerne i bogsalen. I forbindelse med nyindretning
af katalog- og læsesal er forsøgsvis opstillet CDROM
udstyr til søgning foreløbig i MEDLINE, Excerpta
Medica og Dissertation Abstracts. Interessen
for dette hjælpemiddel er stor, med kødannelse til følge,
en udbygning er planlagt til gennemførelse, når
der kan skaffes midler hertil.
I slutningen af 1990 er der i samarbejde med RCI
udarbejdet et midlertidigt accessionssystem på edb.
Det betyder, at man allerede fra det tidspunkt en
bog bliver bestilt, kan finde den i COSMOS og ALBA.
Når en post oprettes, sker det ved genbrug af poster
fra ALBA med tilføjelse af lokale data eller ved grundkatalogisering.
Samlinger og interne processer
Bibliotheca Linnæana Danica blev med overførslen af
den danske Linné-Samling i 1989 etableret som specialsamling.
Sammenlægningen af DNLB's egne linnæana
blev fortsat i 1990 under ulønnet medvirken af
apoteker Sven-Erik Sandermann Olsen. Den forventes
afsluttet primo 1991. Samtidig har man påbegyndt
opstilling af samlingen af Carl von Linné's elevers
trykte arbejder. Disse supplerer og belyser på enestående
vis Linné's videnskabelige indsats.
Der er for midler fra Jean Anker og Hustru Elly Ankers
Legat foretaget væsentlige anskaffelser indenfor
begge emner. Blandt andet er der købt to een-sidigt
trykte blade med »Regnum Animale« afSystema Naturae
1735. Der kendes kun ét andet sæt. Det menes, at
denne planche-udgave af Systema Naturae kommer
Dansk Sprognævn 747
Linné's ide med at udgive værket i stort format nærmest.
Det er bl.a. velegnet til demonstrationsformål.
Fra tipsmidlerne er der modtaget 20.000 kr. til indbinding
af Linné-dissertationerne.
Service og benyttelse
Benyttelsen af biblioteket er steget kraftigt. Der er
modtaget ca. 330.000 rekvisitioner på lån, herafer ca.
25.000 via COSMOS-online og ca. 6.000 telefonbestillinger.
Lånerne har selv i den nye bogsal fremtaget ca.
50.000 fe. til hjemlån og udlånet har ialt incl. 16.748
fornyelser været på 307.176 fe. hvoraf90.901 er effektueret
ved kopiering, heraf 17.734 som rekvireret 1:1
kopi mod betaling.
Stigningen siden 1988 har været ca. 20 % w eller ca.
50.000 lån.
Hertil kommer benyttelsen på stedet og lånernes
egen kopiering mod betaling på de i bogsalen og bag
læsesalen opstillede kopimaskiner. Der er kopieret
217.915 ark hvilket kan omregnes til ca. 31.000 artikler.
Der er ialt til lånernes brug kopieret 439.386 ark.
Til de fremmødte lånere er ekspederet fra magasinerne
i bogtårnet ca. 25.000 rekvisitioner - mens de
venter. Fra fjernmagasin ekspederes til næste dag efter
kl. 12.
Stregkodning af ikke stregkodet materiale fra lukkede
magasiner sker i takt med benyttelsen ca. 90 pr.
dag.
Stregkodning er en forudsætning for edb-registrering
af hjemlån. De edb-registrerede hjemlån var
193.767.
Det kan konstateres, at private lånere indenfor postgrænsen
2930, som selv skal hente litteraturen, ikke
indsender bestillinger, men selv møder op og får hvad
de ønsker med det samme. Mange giver udtryk for stor
tilfredshed med de muligheder, den smukke nye bogsal
giver for hurtigt at få den ønskede information.
Rekvisitioner modtaget pr. post eller bud ekspederes
indenfor max. 8 dage.
Størstedelen — ca. % — af hjemlån ekspederes fortsat
på grundlag af indsendte rekvisitioner fra erhvervsvirksomheder,
hospitaler, universiteter og andre offentlige
biblioteker m.v.
Bibliotekets arbejdsbyrde er naturligvis mindre ved
selvekspedition af lån - fremtagning af ca. 50.000 lån
spares, men påpladssætning af det afleverede og af det
materiale, lånerne benytter på stedet, kræver arbejdskraft,
og alt i alt resulterer den store benyttelsesstigning
i et betydeligt øget arbejdspres.
Bedre service med færre ressourcer er ikke bare et
slagord, men en realitet.
Dokumentationsafdelingen
Antallet af søgninger har i 1990 været lavere end i 1989
(664/874), sandsynligvis fordi flere og flere søger selv,
enten på CD-ROM eller online. Til gengæld er kursusvirksomheden
støt stigende. Som noget nyt har vi i
1990 introduceret CD-ROM kurser, samt kurser i referencehåndtering
og i PC'eren brugt til litteratursøgning,
til disse typer kurser har der været så mange tilmeldte,
at vi i øjeblikket har ventelister. I 1990 har vi
desuden i samarbejde med Medicinsk Bibliotek, Rigshospitalet,
uddannet ca. 50 læger i Medline søgning.
Undervisningen af stud.med.'er i medicinsk bibliografi
fortsætter. Help desk funktionen stiger, hver
gang vi holder et nyt kursus.
Antallet af emnebestillinger er i 1990 lidt højere end
i 1989 (187/168).
Samarbejde med Københavns Universitet og
Rigshospitalet
Som hovedfagbibliotek for Københavns Universitet
varetager DNLB biblioteksbetjeningen i samarbejde
med universitetets institutbiblioteker indenfor naturog
lægevidenskab. De videnskabeligt uddannede
medarbejdere ved DNLB har til opgave som kontaktpersoner
til institutterne at formidle ønsker om service
og anskaffelse af litteratur, herunder sikre koordinering
af tidsskriftholdet. Instituttjenesten har deskriptivt
katalogiseret 5.847 titler og foretaget 94 institutbesøg.
Udstationering af forskningsbibliotekarisk arbejdskraft
på Zoologisk Museums Bibliotek er ophørt
fra 1 .januar 1991.
Stillingen som leder af Rigshospitalets Medicinske
Bibliotek er overført til Rigshospitalet.
På Moleculærbiologisk Centralinstitut er fortsat
udstationeret en bibliotekar fra DNLB, som får refunderet
halvdelen af lønnen fra Københavns Universitet.
Institutions publikationer:
Moustgaard, Lisbeth: Uranias tjenere: episoder i
dansk astronomi 1900-1950. — Kbh.: Danmarks
Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, 1990. —vi,
159 s. — (Skrifter udgivet af Danmarks Natur- og
Lægevidenskabelige Bibliotek, Universitetsbiblioteket
2; bd. 5). - kr. 152,50.
Kell Prehn
Dansk Sprognævn
Baggrund og organisation:
Dansk Sprognævn, der i dag har status som sektorforskningsinstitution,
blev oprettet 1955. Det nugældende
grundlag for Sprognævnets virksomhed er Kulturministeriets
bekendtgørelse nr. 563 af 26.11.1981.
Siden december 1986 har nævnet haft lokaler på Københavns
Universitet Amager.
Dansk Sprognævn består af et repræsentantskab, et
748 Institutioner med særlige relationer til Københavns Universitet
arbejdsudvalg og et forskningsinstitut. Det daglige arbejde
varetages af forskningsinstituttets ansatte under
ledelse af nævnets formand. Instituttet er tillige sekretariat
for nævnets repræsentantskab og arbejdsudvalg.
Virksomhed:
Sprognævnets hovedopgaver er at følge det danske
sprogs udvikling, at svare på spørgsmål om dansk
sprog og sprogbrug og at udarbejde den officielle danske
retsktivningsordbog.
Sprogudviklingen, først og fremmest tilvæksten og
ændringerne i ordforrådet, er dokumenteret i nævnets
ordsamling, der ved udgangen af 1990 indeholdt ca.
790.000 sedler med mere end 250.000 forskellige ord.
Ordsamlingen bruges især af nævnets medarbejdere i
deres oplysnings-, rådgivnings- og forskningsarbejde,
men benyttes også af ordbogsredaktører og forskere
fra institutter og centre ved bl.a. Københavns Universitet
og af studerende. Samlingen er tilgængelig for offentligheden
(efter nærmere aftale).
Nævnet har i 1990 fået ca. 11.000 spørgsmål om
dansk sprog og sprogbrug, heraf ca. 10.000 i telefon.
Det er især virksomheder og institutioner (private og
offentlige), der spørger nævnet til råds, men også en
del private enkeltpersoner bruger nævnets oplysningstjeneste,
der er gratis. Nogle af svarene er offentliggjort
i bladet Nyt fra Sprognævnet, der i øvrigt indeholder
bidrag både fra medlemmer af nævnets repræsentantskab
og arbejdsudvalg og fra ansatte i nævnet.
Siden september 1988 har nævnet leveret sprogsider
til Danmarks Radios tekst-tv. I 1990 blev der i alt udsendt
ca. 175 sider med sproglig oplysning via tekst-tv.
I 1986 udsendtes Retskrivningsordbogen, redigeret
og udgivet af Dansk Sprognævn. Retskrivningsordbogen
er indtil udgangen af 1990 udsendt i 7 oplag på
tilsammen 500.000 eksemplarer.
Dansk Sprognævn har et nært samarbejde med
sprognævnene i de andre nordiske lande. Samarbejdet
foregår for en stor del gennem det fællesnordiske organ
Nordisk Sprogsekretariat.
Nævnets videnskabelige medarbejdere har mulighed
for at bruge en del af deres arbejdstid til personligt
videnskabeligt arbejde. I 1990 har dette arbejde især
ligget inden for områderne dansk scenesprog (Else
Bojsen), den danske retskrivnings historie i de sidste
100 år (Henrik Galberg Jacobsen), nye ord i dansk
siden 1975 (Piajarvad).
Flere af nævnets medarbejdere er aktivt engageret
inden for fagligt relevante selskaber og institutioner
mv.: Else Bojsen er dansk redaktør af det fællesnordiske
årsskrift Språk i Norden — Sprog i Norden. Henrik
Galberg Jacobsen er bestyrelsesmedlem i Selskab for
Nordisk Filologi og redaktør af selskabets årsberetning.
Han har desuden tilsynsopgaver ved Det danske
Sprog- og Litteraturselskab og er censor ved flere af de
højere læreanstalter. Piajarvad er bestyrelsesmedlem
(sekretær) i LEDA (Leksikografer i Danmark), og
censor ved Handelshøjskolen i København.
Sprognævnet var blandt de institutioner der i 1990
indgik i Forskningspolitisk Råds undersøgelse af sektorforskningen
i Danmark. Resultatet af undersøgelsen
er publiceret i Else Marie Kjerkegaard: Sektorforskningen
i Danmark, Kbh. Forskningspolitisk Råd
1991. 223 s. (Forskningspolitik nr. 9).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Seniorforskere; Else Bojsen, Jørgen Eriksen (fratrådt
1.10.1990), Arne Hamburger, Henrik Galberg Jacobsen,
Piajarvad. Efter beretningsåret er Jørgen Schack
1.1.1991 tiltrådt i en stilling som forsker, og Knud Ankerjensen
er 1.3.1991 tiltrådt i en midlertidig stilling
(2 år) som forsker.
Datalingvistisk konsulent: Carsten Hansen.
TAP: Antal årsværk: 3.
Overassistent: Karen Bonne (tiltrådt 17.9.1990); assistenter:
Winnie Flindt (fratrådt 1.9.1990), Grethe
Jensen (fratrådt 1.9.1990), Grete Lewinsky, Gerda
Lønholt, Liss Petersen, Gerda Rasmussen (fratrådt
1.10.1990).
Formand: Professor Erik Hansen, Københavns Universitet.
Publikationer:
Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen, 7. opl.
Kbh. Gyldendal 1990. 622 s.
Dansk Sprognævn: Sprognævnet på skærmen 1989/
90. Kbh. Dansk Sprognævn og DR/Tekst-TV 1990.
39 s. (Dansk Sprognævns skrifter 17).
Dansk Sprognævn: Årsberetning 1989. Kbh. Maj
1990. 12 A4-s. (fotokopieret).
Dansk Sprognævn: The Danish Language Council.
Kbh. Marts 1990. 4 s.
Nyt fra Sprognævnet 1990/1, 1990/2, 1990/3, 1990/4
(16 s. pr. nummer).
Nyt fra Sprognævnet, særnummer, 28.9.1990. 24 s.
(Ikke i handelen; enkelteksemplarer udleveres så
længe lager haves. Særnummer i anledning af Jørgen
Eriksens pensionering 1.10.1990).
Else Bojsen: »Excerpist fra A til A«. Nyt fra Sprognævnet,
særnummer, 28.9.1990, s. 19-23.
—: »Dus med Des med seerne«. Nyt fra Sprognævnet
1990/2, s. 1-3.
-, Henrik Galberg Jacobsen og Pia Jarvad: »Ny
språklitteratur. Danmark«. Sprog i Norden 1990, s.
130-142.
Jørgen Eriksen: »Insiderhandel og insider«. Nyt fra
Sprognævnet 1990/3, s. 10.
-: »Discountord«. Nyt fra Sprognævnet 1990/4, s. 9-
11.
Arne Hamburger: »Broderpartier og søsterpartier«.
Det danske Sprog- og Litteraturselskabs ordbøger 749
Nyt fra Sprognævnet, særnummer 28.9.1990, s. 9-
I I .
—: »En fændrik, en fænrik«. Nyt fra Sprognævnet
1990/4, s. 6-8.
—; »Nye ord«. Hvem Hvad Hvor 1991, Kbh. Politikens
Forlag. 1990, s. 268-269.
Henrik Galberg Jacobsen: »Belæg for belæg«. Nyt fra
Sprognævnet, særnummer 28.9.1990, s. 15-19.
—: »Planetarium«. Nyt fra Sprognævnet 1990/3, s. 1-
5.
Pia Jarvad: »Bungee-jumping«. Avisen i Undervisningen,
udg. A, okt. 1990, s. 1 og 4.
—: »The Danish Language Council (Dansk Sprognævn)
«. Actes du colloque franco-danois de lexicographie.
Copenhague, 19 et 20 septembre 1988.
(Cahiers de lexicologie. Revue internationale de
lexicologie et de lexicographie. Vol. LVI 1990-1-
II). Paris, 1990. S. 141-146.
—: »Fattigfirsernes nye ord«. Nyt fra Sprognævnet
1990/1, s. 1-11.
-: »Hej Jørgen«. Nyt fra Sprognævnet, særnummer
28.9.1990, s. 1-5. Også trykt i Nyt fra Sprognævnet
1990/4, s. 1-5.
-: »Nye ord i dansk«. Avisen i Undervisningen, udg.
A, nov. 1990, s. 2.
»Tendances actuelles dans le vocabulaire danois«.
La banque des mots, revue semestrielle de terminologie
franfaise publiée par le Conseil international
de la langue franfaise. Numéro spécial. Paris, 1990.
S. 49-65.
Henrik Galberg Jacobsen
Det danske Sprog- og Litteraturselskabs ordbøger
1. Gammeldansk Ordbog
Ordbogens virksomhed
Gammeldansk Ordbog skal — i sin færdigredigerede
form — dels give en lingvistisk beskrivelse af dansk
sprog i perioden 1100-1515, dels være et opslagsværk
til hjælp ved læsning af tekster fra den danske middelalder.
Der redigeres til en database ved hjælp af ordbogsediteringssystemet
GestorLEX. I databasen er nu lagret
alle ord, der forekommer i gammeldanske tekster,
med ordklasseangivelse og med oplysning om antal
belæg i ordbogens seddelsamling. Derudover er et antal
færdigredigerede artikler i bogstav a tilgængelige
via (søgninger i) databasen.
Ordbogsredaktionens fagkundskab på det gammeldanske
sprogs område og ordbogens seddelsamling
anvendes i stor udstrækning af forskere og undervisere
fra flere af fakultetets institutioner.
Bente Holmberg (BH) deltog 13.-18.8. i 17. International
Congress of Onomastic Sciences i Helsingfors.
30.11-2.12. var BH arrangør sammen med Gillian
Fellows-Jensen, John Kousgård Sørensen og Eva
Villarsen Meldgard (se Institut for Navneforskning)
af NORNAs 16. symposium, som blev afholdt i Gilleleje.
Emnet var »Sakrale navne«, og BH holdt foredraget:
»Asbjørn, Astrid og Asum. Om den hedenske as
som navneled«. BH er formand for Selskab for nordisk
Filologi og arbejder fortsat med projektet »Atlas over
Fyns kyst 0-1500 e.Kr.«
Ebba Hjorth (EH) præsenterede 18.4 »Plan for en
ordbog over dansk nutidssprog« i foreningen LEDA,
Leksikografer i Danmark (sammen med Ole Norling-
Christensen (Gyldendal), Iver Kjær og Hanne Ruus
(se Institut for nordisk Filologi)). EH deltog 11.-13.5. i
konferencen »Leksikonord, Leksikografi i Norden« og
holdt foredraget: »Rapport fra Gammeldansk Ordbog
«. 28.9. blev »Plan for en ordbog over dansk nutidssprog
« fremlagt ved et symposium på Handelshøjskolen
i Århus. EH er formand for LEDA.
Merete Korvenius Jørgensen (MKJ) har sammen
med Iver Kjær (se Institut for nordisk Filologi) færdiggjort
tilrettelæggelsen af et af afdøde ordbogsredaktør
Aage Hansen efterladt manuskript om Peder
Laales ordsprog. MKJ er redaktionssekretær ved tidsskriftet
»Dansk Studier«.
EH, BH og MKJ har gennemgået et alment kursus
og et systemdesignkursus i ordbogsediteringssystemet
GestorLEX i september og oktober.
Publikationer:
Hjorth, Ebba: Skøn, sterk, karssk, viis oc velboren.
Gulnares Hus. København 1990: 33-40.
—: Struktureret redaktion ved Gammeldansk Ordbog.
Selskab for nordisk Filologi, Årsberetning
1987-1989. København 1990: 77-85.
Holmberg, Bente: Views on Cultic Place-Names in
Denmark. A Review of Research. Old Norse and
Finnish Religions and Cultic Place-Names. Ed. Tore
Ahlbåck. (Scripta Instituti Donneriani Aboensis
13), Stockholm 1990: 381-393.
-: Anm. af Holberg-Ordbog. Danske Studier 1990:
180-183.
—: Nordisk namnforskning 1989. Afsnittene om Danmark.
NORNA-rapporter 44. Uppsala 1990. =
Namn och bygd 78: 183-184, 188, 190-193.
Jørgensen, Merete K.: Projektet »Det gammeldanske
ordforråd i stednavne — til brug for Gammeldansk
Ordbog«. Selskab for nordisk Filologi, Årsberetning
1987-1989. København 1990: 106-114.
Stab:
Redaktører: Antal årsværk: 3,7.
Ebba Hjorth (EH), Bente Holmberg (BH), Merete
750 Institutioner med særlige relationer til Københavns Universitet
Korvenius Jørgensen (MKJ), John Kousgård Sørensen
(se Institut for Navneforskning).
Ebba Hjorth
Stab:
Redaktører: Antal årsværk; 2.
Anne Duekilde, Sv. Eegholm-Pedersen.
Medhjælp: Antal årsværk: 1,25.
Lise Bak, Hanne Borup.
Redaktionen
2. Supplement til Ordbog over det danske Sprog
Ordbogens virksomhed:
Ordbog over det danske Sprog (ODS) blev udgivet i
årene 1918-56 i 28 bind, og et supplement har været
under forberedelse siden værkets afslutning. Arbejdet
har siden november 1985 haft til huse på KUA. Formålet
med ODS-Supplementet er at forbedre ODS'
beskrivelse af dansk rigssprog i perioden 1700-1955.
Supplementet skal altså ikke fortsætte beskrivelsen af
sprogets udvikling gennem den sidste halvdel af det
20. århundrede. Det skal registrere de nye ord og betydninger
der er optaget i rigssproget i ODS' redaktionsperiode
og i øvrigt bøde på de fejl og mangler som
findes i ODS, især i de første bind af værket, der blev
redigeret på et lovlig sparsomt materiale. Grundlaget
for arbejdet er en seddelsamling på ca. 1,3 mio. sedler,
og Supplementet er planlagt til at omfatte 6 bind,
hvoraf halvdelen skal rumme bogstaverne A til F som
stort set foreligger i råmanuskript.
Man sigter foreløbig - i den i 1989 indledte projektfase
- mod færdiggørelse og publicering af de tre første
bind. Fremstillingen sker ved hjælp afdet datamatiske
ordbogssystem Compulexis. Efter indtastning (ved sekretær)
gennemgås udskriften kritisk af begge redaktører
og der læses en meningskorrektur af tidligere redaktør
ved ODS Kaj Bom som frivillig ekstern medarbejder.
I løbet af beretningsåret 1990 er indtastning og
færdiggørelse af data ført frem til begyndelsen af bogstav
B, og første bind omfattende A (inkl. Aa) til bh vil
kunne være færdigt i 1991.
Ved siden af arbejdet med manuskriptfremstilling
er der arbejdet med revision og færdiggørelse af afsnit i
bogstaverne B og C og med redigering af endnu ikke
behandlet materiale i F.
Redaktionen har desuden besvaret en række spørgsmål
angående dansk rigssprog i perioden 1700-1955.
Ved et møde som i fællesskab med Gammeldansk
Ordbog og Ordbog over det norrøne Prosasprog blev
holdt i januar 1990 med redaktionen afSvenska Akademiens
Ordbok, blev de svenske kolleger orienteret
om Supplementets aktuelle situation og vore erfaringer
med Compulexis-systemet.
Publikationer:
Anne Duekilde: Supplement til Ordbog over det danske
Sprog, i: Carlsbergfondet, Frederiksborgmuseet,
Ny Carlsbergfondet. Årsskrift 1990. s. 50-55.
Det humanistiske Forskningscenter
Medarbejdernes forskningsprojekter:
Der henvises til Københavns Universitets Årbog for
1987 s. 1008-10, hvor samtlige projekter er beskrevet.
Konferencer og temadage:
Looking from a Distance: East Asia and Europe.
Hstorical Discovery in Time and Space. 15. februar
1990. Foredrag af Leif Littrup, Wangjuefei, Inga Floto,
Ma Keyao, Tage Vosbein, Kjeld Erik Brødsgaard.
Arr. af Leif Littrup.
The Formation of National Identities in the European
Fast. 26.-28. april 1990. Foredrag af Troels Dahlerup,
S. S. Hussey, Michael Lynch, Ole Feldbæk,
Eric Evans, M. H. Merriman, Jørgen Sevaldsen, Meg
Twycross, John Murphy, Peter Ulf Møller, J. Gooch,
Inge Adriansen, Henrik S. Nissen, Martin Blinkhorn,
Niels Thorsen, Sandy Grant, Keith J. Stringer. Arr. af
Claus Biørn i samarbejde med University of Lancaster,
UK.
The Letter. 17.-18. maj 1990. Foredrag af Mogens
Trolle Larsen, Carl Stief, Lars Peter Rømhild, Marianne
Alenius, Claus Bjørn, Vibeke Sandersen, Poul
Pedersen, Thomas Soderqvist, Kontantin Azadovskij,
Peter Ulf Møller. Arr. af Peter Ulf Møller.
Language, Culture and Archaeology. 7. juni 1990.
Foredrag afjens Elmegård Rasmussen, Birgit Annette
Olsen, Ingolf Thuesen, Frans Gregersen, Kristian
Kristiansen, Colin Renfrew. Arr. i samarbejde med
lingvistkredsen af Kristian Kristiansen og Frans Gregersen.
The Position of Museums in Europe today. 11. oktober
1990. Indlæg af Krzysztof Pomian, Erik Fischer,
Torben Lundbæk. Arr. i samarbejde med Det humanistiske
Fakultets Forskningsfredage af Michael
Harbsmeier og Frans Gregersen.
Dansk og tysk i Helstaten. 30. oktober 1990. Indlæg
af Claus Bjørn og Bodil Busk Laursen. Arr. i samarbejde
med Nationalmuseet af Claus Bjørn.
Humanities Centres - Aims, Experiences, and Prospects.
Workshop. 11. december 1990. Oplæg ved
Mogens Trolle Larsen, Jeffrey Peck, Sverre Bagge,
Hans Fink.
Endvidere afholdtes 7.-8. december 1990 et lukket
Det kongelige Bibliotek 751
seminar på LO-højskolen i Helsingør, hvor centrets
medarbejdere (tidligere og nuværende) holdt oplæg
om deres projekter og resultater.
Forelæsnings-/møderækker:
Europæiske perspektiver. Foredrag af Krzysztof Promian
(12. okt.), Anders Ehnmark (7. nov.), Anne
Knudsen (14. nov.), Jacques Darras (28. nov.) og
Giinter Grass (5. dec.). Arr. i samarbejde med Det
humanistiske Fakultet og Louisiana Museet af Mogens
Trolle Larsen og Per Øhrgaard.
Gæster (excl. enkeltforelæsninger):
Prof. Ma Keyao, Peking Univerisity. Prof. Pang
Zhouheng. Tianjin Normal University. Prof. John
O'Neill, York University, Toronto. Prof. Johannes
Fabian, Amsterdam. Prof. Wang Juefei, Nanjing University.
Prof. Konstantin Azadovskij, Leningrad.
Prof. A.J. Gurevic, Leningrad. Dr. Lennart Lundmark,
Umeå. Prof. Paul Zanker, Miinchen. Prof.
Keith Hopkins, Cambridge. Dr. Janet Garton, University
of East Anglia, Norwich. Prof. David Mattingly,
University of Michigan. Prof. Alain Schnapp, Paris.
Alle gæster har afholdt en eller flere forelæsninger/
seminarer på centret.
Medarbejdernes rejser/gæsteforelæsninger (udlandet):
Claus Bjørn: Norwich (marts). Rostock (november).
Michael Harbsmeier: Eutin (februar). Washington
D.C. (april) samt studierejse til Chicago, Berkeley,
Santa Cruz, San Diego. Tokyo (august). Gottingen
(oktober).
Lotte Hedeager: Hamar (juni). Leuven (august).
Bergen (september). Studierejse til Koln, Bonn,
Frankfurt, Leuven, Bruxelles, Paris, Metz, Trier
(august).
Anne Knudsen: Siegen (april). Lund (maj).
Mogens Trolle Larsen: London (marts). Washington
D.C. (april). Forskningsophold i Santa Monica
(oktober 90-juni 91).
Leif Littrup: Toronto (august). Oslo (juni). Forsknings-
og forelæsningsrejse til Kina og Taiwan (martsjuni).
Se også årsrapport fra Østasiatisk Institut.
Peter Ulf Møller: Stockholm (maj). Harrogate (juli).
Henrik Tvarnø: Xanten (maj). Studierejse i Miinchen
(oktober-november).
Per Øhrgaard: Se årsrapport fra Institut for germansk
Filologi.
Stab:
VIP: Claus Bjørn (1.2.1988-31.12.1990), Michael
Harbsmeier (1.1.1986-31.12.1990). Lotte Hedeager
(1.2.1988-31.12.1990), Anne Knudsen (1.8.1987-
31.7.1990), Mogens Trolle Larsen (1.1.1986-
30.9.1990), Leif Littrup (1.9.1987-31.8.1989), Peter
Ulf Møller (1.1.1988-31.12.1990), Henrik Tvarnø
(1.9.1988-31.12.1990). Per Øhrgaard (1.2.1987-
31.1.1990 og 1.10.-31.12.1990).
Centret lukkede pr. 31.12.1990 og de sidste ansættelser
udløb med denne dato; forinden var Per Øhrgaards,
Anne Knudsens og Leif Littrups ansættelse
udløbet. Centerleder Mogens Trolle Larsen tiltrådte
pr. 1.10.1990 et forskningsophold ved The Getty Center,
Santa Monica (USA). Per Øhrgaard vendte tilbage
til centret som centerleder i de sidste tre månder.
Michael Harbsmeier har haft ansvaret for centrets formidlingsvirksomhed.
Følgende fag har været repræsenteret i 1990 eller i
en del af året: historie, antropologi, forhistorisk arkæologi,
europæisk etnologi, assyriologi, sinologi, slavisk
filologi, germansk filologi.
Se vedr. hele centrets virksomhed: Mogens Trolle
Larsen (ed): Over hegnet. København 1990, s. 111-
154.
Sekretariat:
Centrets generelle sekretærfunktion — regnskab, drift,
arkiv etc. - har været varetaget af Agnete Langkjær.
- Skrivearbejdet i forbindelse med udgivelse af centrets
tidsskrift og konferencepapirer har været varetaget
af Bente Jensen.
Per Øhrgaard
Det kongelige Bibliotek
1. Organisatoriske, administrative og økonomiske
forhold
1990 blev for Det kongelige Bibliotek et konsolideringens
år, hvor resultaterne af moderniseringsarbejdet
for alvor er begyndt at vise sig. Moderniseringsprocessen
er blevet fortsat, integreringen af Det kongelige
Bibliotek på Slotsholmen og Universitetsbibliotekerne
på Amager og i Fiolstræde er forløbet godt, omlægninger
inden for de Udenlandske Samlingers område
med integration af accession og katalogisering er gennemført
med held under snævre personalemæssige
rammer, og Det kongelige Biblioteks deltagelse i IFLA-
kongressen i sommeren 1990 var et eksempel på
bibliotekets mange engagementer både som kultur- og
serviceinstitution, hvor bevaring og formidling af information
og kulturværdier går hånd i hånd med den
nyeste teknologi på området. Et godt udtryk for moderniseringsarbejdets
succes er en fortsat stærk stigning
i benyttelsen af biblioteket. Det samlede udlån
fra bibliotekets betjeningssteder er over en tre-årig periode
steget fra 323.000 udlån i 1988 til 417.000 udlån i
1990, hvilket er en samlet stigning på 29 %.
Sammenlægningen af Det kongelige Bibliotek og
752 Institutioner med særlige relationer til Københavns Universitet
Universitetsbibliotekets 1. afdeling i 1989 har indebåret
en række muligheder for effektivisering af biblioteket,
og i 1990 blev iværksat en række organisatoriske
foranstaltninger for at skabe en mere smidig og velfungerende
institution, for at opnå rationaliseringsgevinster
så hurtigt som muligt, og for at fa den samlede
institution til at virke som en helhed, såvel indadtil
som over for publikum.
I løbet af 1990 blev de fleste af Det kongelige Biblioteks
tværgående faglige råd og udvalg organiseret som
udvalg for hele institutionen, således at ekspertise og
faglig indsigt for den samlede institution er repræsenteret
i disse fælles organer, hvoraf de vigtigste er: Førstebibliotekarkollegiet,
Samarbejdsudvalget, Katalogrådet,
Det nationalbibliografiske Råd, Bevaringsrådet
og Koordinationsudvalget for Dokumentlevering.
Administrativt er der også sket en tilpasning til de
nye organisatoriske rammer. Fra 1990 indførtes en ny
kontoplan for den samlede institution, organiseret i
overensstemmelse med bibliotekets hovedområder. I
forlængelse heraf er regnskab, budgetlægning og aktivitetsstyring
tilrettelagt for den samlede institution, ligesom
personalenormeringer nu udarbejdes på hovedområder,
hvilket giver mulighed for at belyse,
hvad der anvendes af personaleressourcer på bibliotekets
hovedfunktioner og i overensstemmelse med den
nye organisation.
2. Bygnings-og lokaleforhold
En løsning på Det kongelige Biblioteks katastrofale
pladsforhold er endnu ikke fundet. Bibliotekets kostbare
og uerstattelige materialer opbevares under forhold,
der må karakteriseres som de ringeste for noget
dansk forskningsbibliotek, og bevaringssituationen
for materialerne og ekspeditionsforholdene er yderst
kritisable. Også i 1990 var det nødvendigt at fortsætte
med store interne rokeringer med unødig slitage på
bøgerne for at skaffe plads.
Det kongelige Biblioteks forslag til løsning på dette
problem er det todelte Fremtidsprojekt med en publikumsvendt
udbygning af det nuværende bygningskompleks
på Slotsholmen i form af en ny bygning i
Københavns havnefront og bygning af et centralmagasin
i moduler med tilhørende universitetsbiblioteksfaciliteter
i tilknytning til Københavns Universitet
Amager. Samarbejdet mellem Københavns Universitet
og Det kongelige Bibliotek om den fysiske planlægning
af udbygningen af biblioteksfaciliteterne på
Amager er fortsat, og har bl.a. resulteret i en rapport,
der skitserer, hvorledes der i tilknytning til Københavns
Universitet Amager, kan ske et gensidig afpasset
byggeri af et centralmagasin for biblioteket og en
udbygning af universitetet.
3. Teknologisk udvikling
REX
I løbet af året er driften af REX overført til en ny hovedmaskine
RC9000C til afløsning af de 2 RC8000
maskiner, som biblioteket benyttede i tvillingedrift.
Overgangen til RC9000C-driften skete ikke uden
driftsforstyrrelser, men gennem en intensiveret indsats
i sidste halvdel af året blev driften på det nye anlæg
stabiliseret med gode svartider.
Forud for omlægningen blev basestrukturen reorganiseret
med henblik på at optimere systemet og tilpasse
basestrukturen til de væsentligt større datamængder,
som skal rummes på RC9000C. Navneformssystemet
er blevet omlagt til det leksikalske navneformssystem,
hvor navneformer fra alle afdelingers delbaser
er samlet i én base — en omlægning, der giver både en
forenkling af datastrukturen og hurtigere svartider.
REX-basen indeholder ved årets udgang ca.
650.000 poster og dækker alle samlinger med undtagelse
af Judaistisk Afdeling. Denne base indeholder
også Instituttjenestens katalogiseringer for institutbibliotekerne
ved Københavns Universitet.
Bibliotekets kommunikationsforbindelser med omverdenen
er blevet udbygget. I september blev bibliotekets
lokale net tilsluttet det landsdækkende DENet
for forskning og uddannelse med mulighed for op til 40
samtidige sessioner. REX er dermed gjort tilgængelig
for externe brugere også gennem dette net, og bibliotekets
egne medarbejdere har herigennem adgang til
eksterne værter som f.eks. ALBA/SAMKAT og andre
bibliotekers baser. DATAPAK-forbindelserne er udbygget
til 6 ind- og 6 udgående linier. I samme periode
er bibliotekets lokale TELLABS net blevet udbygget
til bibliotekets forskellige lokaliteter over lejede 9600
baud linier, ligesom Kunstakademiets Bibliotek er
blevet tilknyttet over en tilsvarende linie med henblik
på indlæggelse af egne katalogdata i en delbase i REX.
REX-hjælpesystemet er blevet opdateret og et udvalg
af skærmbilleder oversat til engelsk. Fra 1990 er
REX den eneste mulighed for at søge de officielle EFpublikationer,
der udgives på dansk og engelsk, idet
disse ikke længere registreres i Dansk Bogfortegnelse.
4. Større projekter
Europæisk nationalbibliografisk CD-ROM-projekt
Med det formål at give lettere og bedre adgang til europæiske
nationalbibliografiske data, at skabe hurtigere
og bedre udveksling af data og støtte udviklingen
af en fælles strategi med hensyn til brug af CD-ROM i
bibliotekerne deltager Det kongelige Bibliotek sammen
med seks andre europæiske nationalbiblioteker i
et fællesprojekt under EF's IMPACT-PROGRAM,
LIBACT1/CDBIB. Projektets officielle startdato var
17. januar 1990. Det kongelige Bibliotek har hovedansvar
for et delprojekt om definition af krav til søgesyDet
kongelige Bibliotek 753
stem og brugergrænseflade. Desuden deltager biblioteket
i delprojekt om definition af et »europæisk tegnsæt
« samt i produktion af en test-CD-ROM med data
fra flere forskellige nationalbibliografier. For at belyse
problemerne i forbindelse med brugergrænseflader er
der gennemført en test med undersøgelse af søgestrategier
på CD-ROM, hvori medarbejderne på Det kongelige
Bibliotek har deltaget. Resultaterne indgår ved
udarbejdelse af kravsspecifikation for brugergrænsefladen
for CD-ROM produkter.
Retro-sektionen
Retrosektionens arbejde i 1990 har haft til formål at
udbygge erfaringsgrundlaget for retrokonverteringsopgaver,
således at Det kongelige Bibliotek fra 1991
kan gå i gang med mere omfattende retro-projekter.
Retrosektionen har været optaget af en række bibliografiske
projekter, hvor retrokonvertering, baseoplægning
af data samt desktop publisering af trykte bibliografier
har været behandlet i sammenhæng. Datafangsten
er sket både ved optisk scanning af bibliografiske
poster og ved indtastning hos eksternt bureau.
Blandt bibliografiske projekter kan nævnes: intern
scanning og efterbehandling af Dansk Juridisk Bibliografi
1981-84; ekstern indtastning af Dansk Historisk
Bibliografi 1970-73; ekstern indtastning og intern
desktop publisering af Dania Polyglotta 1989; afslutning
af ekstern indtastning og intern efterbehandling
af Håndskriftafdelingens guide over personarkiver; intern
løbende indtastning af Grønlandsk Avis- og Tidsskriftsindeks;
intern indtastning og databasemæssig
strukturering af registrant over KB's arkiv; intern
scanning og efterbehandling med henblik på REX/
REGINA oplægning af accessionskatalog for NIAS
indtil 1979. Faglig support til projekt for inddatering
af Lokale Småtryk og videre arbejde med database
over Dramatisk Bibliotek. Et forsøg med indtastning
af Katalog for Sprogvidenskab i Udenlandske Samlingers
Ældre Samling er afsluttet.
Udlåns projektet
1 1990 har en særlig projektgruppe under ledelse af
udlånskoordinatoren forberedt indførelse af automatiseret
udlån, der skal være fælles for bibliotekets betjeningssteder.
Det automatiserede udlån planlægges i
første omgang til at omfatte alt hjemlån (både direkte
lån og interurbane lån) fra bibliotekets samlinger,
mens læsesalslån vil blive inddraget på et senere tidspunkt.
Udover den generelle planlægning har udlånsprojektet
i 1990 især været koncentreret om opbygning
og klargøring af bibliotekets lånerregistrant og af metodevalg
til materialeforberedelse af bøger og tidsskrifter,
der endnu ikke har en post i REX, og som
endnu heller ikke har faet stregkoder i bøgerne. Herudover
har udlånsprojektet medvirket ved indførelse
af ALBAs postkasse, således at udlånsafdelingerne nu
kan modtage bestillinger fra andre biblioteker via
elektronisk post. Desuden har udlånsprojektet medvirket
ved indførelse af BC Fjernlånssystem i indlånsfunktionen
på Slotsholmen, således at administration
af indlån fra såvel indenlandske som udenlandske biblioteker
nu administreres på edb. Arbejdet med udlånsprojektet
var ved årets afslutning så langt, at der
er udarbejdet en færdig plan for indførelse af automatiseret
udlån i 1991.
5. Samlinger og interne processer
Informations- og Dokumentationsafdelingen
Samlingen af CD-ROM-databaser er blevet udvidet
med en række vigtige titler, bl.a. den engelske, tyske og
franske nationalbibliografi samt en central database
over økonomisk litteratur. Der er tegnet abonnement
på en række databaser, således at specielt samfundsfag
er bredt dækket.
Instituttjenesten
Med baggrunden i samarbejdsaftalen med Københavns
Universitet har afdelingen betjent 63 universitetsinstitutter
under Det teologiske, samfundsvidenskabelige
og humanistiske Fakultet og inddateret ca.
22.000 katalogiseringer til REX.
Udenlandske Samlinger
Med baggrund i integrationen mellem bibliotekerne
på Amager, i Fiolstræde og på Slotsholmen har især
Udenlandske Samlinger på Slotsholmen undergået
betydelige organisatoriske ændringer. Et centralt mål
med omorganiseringen har været at gennemføre en integration
af registreringen i accessionsledet med den
deskriptive katalogisering for derved at nedsætte ressourceforbruget
ved de interne processer. I juni 1990
var denne proces så langt fremme, at afdelingerne for
Udenlandske Monografier og Udenlandske Tidsskrifter
kunne påtage sig de samlede registrerings- og anskaflelsesfunktioner
for henholdsvis bøger og tidsskrifter.
I forbindelse hermed blev den særlige afdeling for
katalogisering. Udenlandske Afdelings Bibliografiske
Kontor, nedlagt. Med henblik på indlæggelse af Ældre
Samling i REX er der oprettet en ny sektion.
Udenlandske Samlingers Ældre Samling.
Det reorganiserede område Udenlandske Samlinger
er nu indplaceret organisatorisk som en del af Universitetsbiblioteksområdet
på linie med de samlingsforvaltende
enheder på Universitetsbiblioteket på
Amager og i Fiolstræde. De samlingsforvaltende enheder
inden for Universitetsbiblioteksområdet er herefter
etableret som samlede enheder for de interne processer.
En samling af udenlandske, ikke-nordiske lovsamlinger
og parlamentsforhandlinger er overtaget fra
Folketingets Bibliotek og Oplysningstjeneste.
En nyrevideret udgave af et emneordsregister til de
Udenlandske Samlingers Systematiske Katalog om754
Institutioner med særlige relationer til Københavns Universitet
fatter ca. 15.000 ord. Registret foreligger i 3 fortløbende
alfabetiske bind. Der er ligeledes udarbejdet et alfabetisk
register på 160 sider til Regionalkatalogen.
Bibliotekets Selma Lagerlof Samling er blevet registreret
i REX.
Universitetsbibliotekerne på Amager og i Fiolstræde
Procesafdelingerne på begge biblioteker har indarbejdet
de integrerede accessions- og katalogiseringsfunktioner
og har kunnet konstatere kortere gennemløbstider,
ligesom titlerne nu kan findes i REX fra bestillingstidspunktet.
I begge procesafdelinger er der sket
en ikke ubetydlig pukkelafvikling. Ved årets udgang
var dets samlinger repræsenteret med i alt 85.000 poster
i REX.
Efter forhandling med Københavns Universitet
blev Det humanistiske Fakultets Specialesamling i
august måned overflyttet til biblioteket på Amager og
udlånes gennem bibliotektets almindelige udlånsnotering.
Samlingen er under revision og katalogen indlægges
i REX.
Ved årsskiftet 1990-91 er arbejdet langt fremme
med at fastlægge en ny samlet faginddeling og et fælles
boganskaffelsesbudget for institutionen. Hensigten
med det nye boganskaffelsesbudget er, at bibliotekets
fagreferenter har ansvaret for anskaffelse af bøger til
alle bibliotekets betjeningssteder, således at der kan
ske en koordinering af boganskaffelser på Amager, i
Fiolstræde og på Slotsholmen.
6. PR-virksomhed, udstillinger og nye publikationer
I bibliotekets forhal på Slotsholmen har der været fire
store udstillinger. Indtil 1. marts fortsattes udstillingen
fra 1989 »Fotografiet i 150 år«. 15. marts åbnedes
udstillingen »Europa og Babylon«, hvis tema var skiftende
perioders opfattelse af Assyrien og Babylon.
Sommerudstillingen om Niels W. Gade fra 15. juni til
30. september var arrangeret i anledning af 100-året
for hans død og belyste hans betydning i dansk og
udenlandsk musikliv. 12. oktober åbnede en retrospektiv
udstilling om fotografen Klaus Lindewald
med henblik på at belyse hans betydning inden for
dansk teaterfotografi i perioden ca. 1965-85. I maj måned
var der arrangeret en mindre særudstilling med
udvalgte bogbind fra bibliotekets afgående bogbindermester
Knud Erik Larsen.
På Universitetsbiblioteket i Fiolstræde vistes i januar
måned en udstilling med fotografen Tom Christensens
fotografier fra Sanaa i Nordyemen suppleret med
bøger, museumsgenstande m.v. i tilknytning til »Den
arabiske Rejse«. I efteråret vistes en vandreudstilling
af mønter, medaljer, bøger m.v. fra Istituto Poligrafico
e Zecca dello Stato i Rom.
Biblioteket arrangerede i samarbejde med Det nationalhistoriske
Museum på Frederiksborg og Dansk
Selskab for Musikforskning en udstilling »Festmusik
fra Renaissancen« på Frederiksborg Slot i perioden
april-juni i anledning af Dronning Margrethes 50 års
fødselsdag. Udstillingen blev september-november
vist på Schleswig-Holsteinisches Landesmuseum i
Kiel og december-januar 1991 på Stådtisches Museum
i Flensborg. I forbindelse med udstillingen udgav
biblioteket pragtværket »Kronborg-Motetterne. Tilegnet
Frederik II og Dronning Sophie 1582«, som
rummer 3 hidtil ukendte 5-6-stemmige renaissancemotetter
fra Niirnberg skrevet til den danske konge.
Disse uropførtes under en festkoncert i Frederiksborg
Slotskirke d. 19. april, arrangeret af de nævnte institutioner
i samarbejde med Danmarks Radio under overværelse
af Dronningen og hendes familie. I pausen
overrakte Det kongelige Bibliotek et smukt indbundet
første eksemplar af værket, indbundet af bibliotekets
Bogbinderi, Konserverings- og Restaureringsværksted.
I Rundetårn arrangeredes fra 12. juni til 22. juli en
udstilling om den dansk-amerikanske socialrealistiske
fotograf »Peter Sekaer — fotografier fra 1930'ernes
USA« med tilhørende trykt katalog.
I maj arrangeredes en mindre udstilling på Det kgl.
Teater »Omkring Thrymskviden« i anledning af genopførelsen
af August Bournonville's ballet af samme
navn.
Biblioteket deltog med en udstillingsstand, hvor der
vistes CD-ROM'er og nyerhvervede facsimileudgaver
af håndskrifter på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde
i Herning marts 1990. I 1990 har biblioteket
desuden i lighed med tidligere år bidraget med materiale
til en række eksterne udstillinger i ind- og udland
og udlejet et antal vandreudstillinger.
I februar måned afholdtes to gæsteforelæsninger af
hhv. professor, dr.dr.h.c. Kurt Schubert, Institut fur
Judaistik ved Wiens Universitet, om >Judisch-christliche
und christlich-judische Polemik im Mittelalter«
og dr.dr.h.c. Ursula Schubert fra samme institut om
»The Hebrew Bible in Art«. I september holdt museumsinspektør
Ole Kongsted et personaleforedrag om
fundet og udgivelsen af Kronborg-Motetterne.
I januar afsluttedes en serie af guitarkoncerter afholdt
i kantineporten, og sommerkoncerterne i Bibliotekshaven
bestod bl.a. af musik af årets 2 jubilerende
danske komponister, Niels W. Gade og Carl Nielsen.
Det kongelige Bibliotek har udgivet en systematisk
serie på 27 informations-brochurer, der på dansk og
engelsk giver en kort introduktion til bibliotekets historie,
opgaver, alle afdelinger, hoved- og vigtigste
specialsamlinger. Biblioteket har udgivet en række andre
publikationer, hvoraf de vigtigste er medtaget i
Publikationslisten.
Der er arrangeret i alt 51 besøg (herunder aftenarrangementer)
på biblioteket, hvori der deltog 838 personer,
ligesom 811 personer har deltaget i undervisning
ved 37 undervisningsforløb, herunder undervisning
i benyttelse af REX-systemet.
Det kongelige Bibliotek 755
7. Service og benyttelse
Det er en vigtig side af bibliotekets effektivisering, at
dette kan virke som en velkoordineret helhed over for
publikum.
Planen for samordning og rationalisering af de enkelte
dele af den samlede institution har indbefattet
dannelse af et tværgående publikumsområde, dækkende
alle almene publikumsfunktioner. Samarbejdet
og samordningen mellem de publikumsvendte funktioner
på de tre betjeningssteder, som startede i 1989, er
blevet videreført i 1990, således at der med iværksættelse
pr. 1. januar 1991 etableres tre tværgående afdelinger
for den samlede institution:
Udlånsafdelingen, omfattende udlånsfunktionerne
på henholdsvis Amager, i Fiolstræde og på Slotsholmen.
Lederen af afdelingen forestår den samlede udlånsvirksomhed
i samarbejde med en daglig leder på
hvert af de tre betjeningssteder.
Informations- og Dokumentationsafdelingen, der
varetager institutionens generelle og tværgående informations-
og dokumentationsopgaver på henholdsvis
Amager, i Fiolstræde og på Slotsholmen. Lederen
af afdelingen forestår den samlede informations- og
dokumentationsvirksomhed i samarbejde med en
daglige leder på hvert af de tre betjeningssteder.
Kontakt- og Oplysningsafdelingen, der varetager
de kulturformidlende opgaver for den samlede institution.
loD-virksomhed
Inden for informations- og dokumentationsaktiviteten
har udnyttelsen af den nye informationsteknologi fortsat
høj prioritet. Det edb-baserede katalog- og informationssystem,
REX, står centralt i informations- og
dokumentationsvirksomheden, idet Det kongelige
Bibliotek herved kan tilbyde alle brugere med terminaladgang
en struktureret selvbetjent instruktion og
information såvel vedr. benyttelse af bibliotekets samlinger
og tjenester som af REX-systemet selv.
Der er iværksat en udveksling af personale mellem
bibliotekets betjeningssteder med henblik på at give
personalet bedre muligheder for at formidle institutionens
samlede ressourcer og samtidig fremme en effektivisering
af bibliotekets enkelte dele.
Biblioteket har foretaget betydelige investeringer i
CD-ROM-publikationer og -arbejdsstationer, således
at dette nye medie til løsning af dokumentationsopgaver
er stillet til lånernes disposition på alle betjeningssteder.
På Slotsholmen i Informationssalen er en række
CD-ROM stationer forbundet i et netværk, således
at flere lånere samtidig har mulighed for selv at søge i
en række af de vigtigste CD-ROM'er.
Via ALBA-basens »postkasse« kan der fra begge
biblioteker rekvireres bøger ad elektronisk vej. Antallet
af terminaler på Amager og i Fiolstræde er blevet
udvidet. Fra Avislæsesalen i Fiolstræde er der etableret
online adgang til Artikelbasen, og på Amager er
der etableret et lokalnet til RC9000-maskinen på
Slotsholmen, hvorved svar- og transmissionforholdene
er blevet forbedrede. Apple Computer har opstillet
et såkaldt Apple Lab til brug for bibliotekets benyttere
på Amager.
På alle betjeningssteder foregår der undervisning i
brug af bibliotekerne og af REX.
Udlånsvirksomheden på Slotsholmen
Udlånsafdelingen på Slotsholmen har i 1990 haft en
fornyet stigning i antallet af udlån på 12.2 % og af udleverede
dokumenter på 17,4% i forhold til 1989.
90% af hjemlånet har været udenlandsk litteratur.
For at dække en del af den stigende efterspørgsel har
biblioteket afsat et beløb til dublering af efterspurgte
værker. Forsendelseslånene omfattede 21.500 fysiske
enheder, der blev bragt til institutter ved Københavns
Universitet, og 23.000 fysiske enheder til andre danske
eller udenlandske biblioteker. Kopier, der erstatter
udlån, leveres i stigende antal fra bibliotekets Kopitjeneste.
I 1990 er der sket en udvidelse af åbningstiderne,
idet udlånet fra 1. juli har udvidet den daglige åbningstid
med to timer, således at der er åbent 10-17
(lørdag dog 10-13). Formålet har været at sprede benyttelsen,
således at kødannelser kan undgås. Endvidere
er den daglige ekspedition i magasinerne blevet
omlagt, således at bøgerne leveres hurtigere til udlån.
Udlånsvirksomheden på Universitets bibliotekerne,
Amager og Fiolstræde
Udlånet er steget med 10% på Amager ogmed 7,5 % i
Fiolstræde, og også Avissamlingen i Fiolstræde har
kunnet konstatere en stigende publikumsinteresse.
Forvalterafdelingen på Slotsholmen har udvidet
kørslen til Amager, hvilket har reduceret ekspeditionstiden
for lån imellem Det kongelige Biblioteks betjeningssteder.
8. Samarbejde med Københavns Universitet
I forbindelse med samarbejdet med Københavns Universitet
har der været holdt møder om fortsat udbygning
af edb på Københavns Universitet og samarbejdet
med REX.
9. Personalia
Lic.phil. Marianne Alenius blev 1. januar 1990 ansat
for en periode af 2 år som konsulent for Fremtidsprojektet.
Bibliotekskonsulent, cand.mag. Niels Ivan Boserup
konstitueredes 1. januar 1990 som førstebibliotekar og
leder af Informations- og Dokumentationsafdelingen.
Bibliotekar Joan Leergaard udnævntes 1. januar
1990 til afdelingsbibliotekar og leder af Instituttjenesten.
Forskningsbibliotekar, cand.mag. Charlotte Rohde
udpegedes til faglig-administrativ sagsbehandler i
756 Institutioner med særlige relationer til Københavns Universitet
Overbibliotekarens Sekretariat fra 1. januar 1990 og
koordinator for Udlånsautomatiseringen.
Mag.art. Mogens Weitemeyer fratrådte 31. august
1990 efter ansøgning stillingen som førstebibliotekar
og leder af bibliotekets Udenlandske Samlinger.
Forskningsbibliotekar, mag.art. Eva Krener konstitueredes
1. september 1990 som afdelingsleder for
Udenlandske Samlingers Systematiske Katalog.
Forskningsbibliotekar, mag.art. Marie Louise Berner,
Kunstakademiets bibliotekar, ansattes 14. september
1990 i et toårigt vikariat som førstebibliotekar
og leder af Kontakt- og Oplysningsafdelingen.
Forskningsbibliotekar, cand.mag. Harald Ilsøe, der
er bibliotekets fagreferent i almindelig historie og perioden
476-1789, udnævntes 1. oktober 1990 til seniorforsker
i historie med særligt henblik på bog- og bibliotekshistorie.
10. Publikationer:
I. Generelle publikationer
Den Arabiske Rejse 1761-1767 — en dansk ekspedition
set i videnskabshistorisk perspektiv. Red.: Stig T.
Rasmussen. Kbh.: Munksgaard i samarbejde med
Det kongelige Bibliotek. 1990. 413 s., fol. III. ISBN
87-16-10541-9. Kr. 775,-.
Kend kulturtidsskrifterne! Katalog over danske kulturtidsskrifter.
Red. af Lise Hesselager, Carsten
Frederiksen, Connie Juul Jeppesen og Anne-Marie
Smith. Kbh.: Danmarks Biblioteksforening og Det
kongelige Bibliotek. 1990. 160 s. III. ISBN 87-7023-
820-0. Kr. 30,-.
Kronborg-motetterne. Tilegnet Frederik II og Dronning
Sophie 1582. Udgivet i anledning af Hendes
Majestæt Dronning Margrethe II's Halvtredsårsdag
16.4.1990. Kbh.: Det kongelige Bibliotek. 1990.
99 s., fol. 111 ISBN 87-7023-378-0. Kr. 854.-.
The Royal Library today and in the future. Red. af
Marianne Alenius. Original titel: Det kongelige
Bibliotek i dag og i fremtiden. Kbh.: Det kongelige
Bfbliotek. 1990. 47 s. 111. ISBN 87-7023-564-3. Kr.
50,-.
Trautner-Kromann, Hanne: Skjold og Sværd. Jødisk
polemik mod kristendommen og de kristne i Frankrig
og Spanien fra 1100-1500. Disputats. Kbh.:
Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet.
1990. 228 s. (Danish Humanist Texts and
Studies. Ed. by the Royal Library, Copenhagen.
Vol. 3). Kr. 231,80.
11. Nationalbibliografier
Dansk Kortfortegnelse 1989. The Danish National
Bibliography. Maps 1989. Udarb. af Det kongelige
Biblioteks Kortsamling. .Ballerup. Bibliotekscentralen.
1990. 16 s. Kr. 20,-.
Dansk Musikfortegnelse 1984-1989. The Danish National
Bibliography. Music. 1984-1989. Udarb. af
Det kongelige Biblioteks Musikafdeling. Red. afSusanne
Sugar. Ballerup. Bibliotekscentralen. 1990.
189 s. ISSN 0105-8045. ISBN 87-552-1778-8. Kr.
270,50.
Dansk Periodicafortegnelse 1976/1985. The Danish
National Bibliography. Serials 1984-1989. Udarb.
af Det kongelige Bibliotek i samarb. med Bibliotekscentralen.
Med Grønlandsk Periodicafortegnelse
og Færøsk Periodicafortegnelse. Ballerup:
Bibliotekscentralen. 1990. CXH, 769 s. ISBN 87-
552-1800-1. Kr. 1.006,-.
I I I . F a g b i b l i o g r a f i e r
Det kongelige Biblioteks Orkesterkatalog 2. Red. af
Kurt Ferré Andersen. Kbh.: Det kongelige Bibliotek.
1990. 94 s. ISBN 87-7023-266-0. Kr. 150,-.
Polsk musik fra det 20. århundrede på Det kongelige
Bibliotek. Red. af Susanne Sugar. Forord af Teresa
Waskowska. Kbh.: Det kongelige Bibliotek. 1990.
41 s. (Specialhjælpemidler 20). ISSN 0105-8215.
Ungarsk litteratur i oversættelse på Det kongelige
Bibliotek. Ved Susanne Sugar. Kbh.: Det kongelige
Bibliotek. 24 s. (Specialhjælpemidler 21). ISSN
0105-8215. Gratis.
Arkæologi. Det kongelige Biblioteks accession. 2.
halvår 1989. 1. halvår 1990. Red. af Eva Ørsnes.
Kbh.: Det kongelige Bibliotek. 1990. 18, 14 s. Gratis.
/ [ ' Tidsskrifter og serier
Fund og Forskning XXIX. Red. af Tove Hansen og
Anja Lollesgaard. Sølv og salte. Fotografi og forskning.
Kbh.: Det kongelige Bibliotek. Rhodos. 335 s.
III. ISBN 87-7245-385-0. Kr. 244,-.
Magasin fra Det kongelige Bibliotek. Red. af Lotte
Philipson. 4. årg. nr. 4. 5. årg. nr. 1-3. Kbh.: Det
kongelige Bibliotek. 1990. ISSN 0905-5533. Gratis.
Nyhedsbrev fra Det kongelige Bibliotek. Amager, Fiolstræde,
Slotsholmen. 1990: 1-4. Kbh.: Det kongelige
Bibliotek. 1990. ISSN 0902-1272. Gratis.
V. Udstillingskataloger
Europa og Babylon. Udstilling på Det kongelige Bibliotek
16. marts-31. maj 1990. Folder. Gratis.
Festmusik fra Renaissancen. En udstilling arrangeret
i samarbejde mellem Dansk Selskab for Musikforskning,
Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg,
Det kongelige Bibliotek. Katalog ved
Ole Kongsted. 1990. 80 s. III. ISBN 87-7023-379-9.
Kr. 75,-.
Klaus Lindewald's scenebilleder. Fotografisk udstilling
på Det kongelige Bibliotek 13. oktober-29. december
1990. Folder. Gratis.
Sørensen, Annemette: Peter Sekaer. Fotografier fra
1930'ernes USA/New Deal Photography. Kbh.:
Det kongelige Bibliotek. 71 s. III. ISBN 87-7023-
550-3. Kr. 49,-.
Thomsen, Marie-Louise: Europa og Babylon. Kbh.:
Forskerbyen SYMBION 757
Det kongelige Bibliotek. 1990. 59 s. 111. ISBN 87-
7023-377-2. Kr. 73,-.
VI. Publikumsorienteringer
Berggreen, Hans: Det kongelige Biblioteks Billedsamling.
En introduktion. Hans Berggreen og Henrik
Dupont. Kbh.: Det kongelige Bibliotek. 199. 23 s.
111. Kr. 10,-.
Bøgh, Knud: Det kongelige Bibliotek gennem 300 år.
5 rev. opl. Kbh.: Det kongelige Bibliotek. 1990. 25 s.
111. (Det kongelige Bibliotek. Publikumsorienteringer
17). ISSN 0105-3167. Gratis.
Danske Afdeling. Studie- og særsamlinger. En vejledning
ved Ingrid Ilsøe. Kbh.: 1990. 27 s. (Det kongelige
Bibliotek. Publikumsorienteringer 20). ISSN
0105-3167. Gratis..
Information Brochure 1-28. Cph. The Royal Library.
1990. Gratis.
Informationsbrochure 1-28. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1990. Gratis.
Det kongelige Biblioteks Bogbinderi, Restaureringsog
Konserveringsværksted. Af Knud Erik Larsen,
Per M. Laursen, Erik Løvborg. 3. opl. Kbh.: 1990.
47 s. 111. (Det kongelige Bibliotek. Publikumsorienteringer
18). ISSN 0105-3167. Gratis.
Reglement for hjemlån til privatpersoner gældende fra
15. december 1989. Kbh.: Det kongelige Bibliotek.
1990. 8 s. Gratis.
Vejledning og hjemlånsregler. Universitetsbiblioteket
Amager. Det kongelige Bibliotek. Kbh.: Det kongelige
Bibliotek. 1990. Folder. Gratis.
Erland Kolding Nielsen/Sten Bille Larsen
Forskerbyen SYMBION
Københavns Forskerby SYMBION er etableret udfra
ideen om »at skabe optimale betingelser for et frugtbart
samarbejde mellem erhvervslivet og den olfentligt
støttede forskning på hovedstadens mange universiteter
og højere læreanstalter«. Navnet SYMBION er
afledt af »symbiose« = sameksistens mellem forskellige
organismer til gensidig gavn.
I princippet er forskerbyen SYMBION en fleksibel
bygning med de nødvendige faciliteter og servicefunktioner
samt et mindre koordinerende og formidlende
sekretariat. De enkelte projekter, som lejer sig ind i
bygningen, hviler i sig selv både organisatorisk og økonomisk.
SYMBION er en tilpasning til danske forhold af
den aktivitet, der har udviklet sig mange steder i udlandet
under betegnelser som Science Park, Research
Park, Innovationszentrum. Den nærmest beliggende
Science Park er IDEON i Lund og Malmø, med hvilken
SYMBION fra starten har haft tæt kontakt. I
Danmark samarbejder SYMBION med Forskerparken
i Århus og Nordjyllands Videnpark (NOVI) i Alborg.
Historie:
Symbion blev startet på initiativ af en gruppe forskere
ved Det naturvidenskabelige Fakultet, Københavns
Universitet. Det første skridt blev stiftelse af den selvejende
Fonden Københavns Forskerby Symbion den
14. november 1986. Symbion etablerede sig fysisk i
Haraldsgade 68 i den tidligere Hospitalslaborantskole.
Foreningen Københavns Forskerby Initiativ:
I København eksisterer en gruppering af forskere organiseret
i Foreningen Københavns Forskerby Initiativ.
Gennem personlig indsats står de som garant for,
at der er en bred og levende interesse for at et udbygget
samarbejde mellem forskning og erhvervsliv skal realiseres.
Foreningens bestyrelse består af:
Sektionsleder Jeff Martinussen (formand), Innovation,
Teknologisk Institut; lektor Mette Mønsted
(næstformand). Handelshøjskolen i København;
funktionschef Otto Andresen, Novo Nordisk A/S; laboratoriechef
Kåre Hastrup, NKT A/S; lektor Lars-
Erik Lundberg, Københavns Universitet; professor
Søren Molin, DTH; lektor Kjeld Schaumburg, Københavns
Universitet.
Organisation:
SYMBION er organiseret som en selvejende fond.
Denne opbygning er valgt for at sikre, at de aktiviteter,
der inddrages i SYMBION med bestyrelsens godkendelse,
er fagligt nyskabende, af høj kvalitet og baseret
på et ligeværdigt samarbejde mellem forskning og erhvervsliv.
Bestyrelsen består af: direktør Jørgen Olsen
(formand), Cleanodan A/S; lektor Knud Allermann
(næstformand), Københavns Universitet; rektor Finn
Junge-Jensen (næstformand). Handelshøjskolen i København;
næstformand Max Bæhring, Dansk Metalarbejderforbund;
direktør Hans-Erik Hansen, Industrirådet;
laboratoriechef Kåre Hastrup, NKT A/S;
rektor Birthe Jensen, Danmarks farmaceutiske Højskole;
lektor Mette Mønsted, Handelshøjskolen i København;
rektor Ove Nathan, Københavns Universitet;
chefkonsulent Lillian Resen, PA International
A/S; rektor Bent Schmidt-Nielsen, Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskole; forskningsdirektør Eva
Steiness, Lundbeck A/S; koncerndirektør Ib Yde, Difko
Holdning A/S.
Til varetagelse af et fremtidigt byggeri samt som ansvarlig
for den praktiske drift af forskerbyen har SYMBION
foranlediget, at et aktieselskab er blevet oprettet.
Selskabets navn er SYMBION A/S. Selskabets
bestyrelse: Koncerndirektør Ib Yde (formand), Difko
758 Institutioner med særlige relationer til Københavns Universitet
Holding A/S; direktør Jens-Erik Corvinius (næstformand),
Kreditforeningen Danmark; lektor Knud Allermann,
Københavns Universitet; direktør Erik B.
Rasmussen; advokat Morten W. Vandborg (direktør).
Symbion sekretariat:
Den daglige administration af Symbion og service varetages
af sekretariatet. Tlf. 31 81 78 88; Fax: 31 81 78
33.
Lokaler og byggeri:
SYMBION har i sin startfase valgt at leje lokaler i et
eksisterende erhvervskompleks, beliggende Haraldsgade
68, 2100 København 0, i umiddelbar tilknytning
til Universitetsparken. Herved er udenlandske erfaringer
benyttet, som viser, at den nære tilknytning til
universitetsmiljøet er en afgørende faktor for etablering
af et dynamisk og kreativt miljø.
SYMBION vil danne denne ramme ikke kun gennem
sin nærhed til forskningsinstitutterne, men også
gennem bofællesskabet mellem en lang række projekter,
hvis medarbejdere kan komme i nær kontakt med
hinanden. I den valgte bygning disponerer SYMBION
over ca. 3.000 nr. SYMBION arbejder på i næste
fase at etablere sig i en bygning på ca. 15.000 m2 på
Fruebjergvej, da rammerne er sprængt i den nuværende
bygning.
Symbion Videnformidling:
Symbion Videnformidling er et projekt under Symbion
Fonden (projektleder: Jette Balslev). Symbion Videnformidling
varetager formidling om 1) udviklingsmulighederne
for nye højteknologiske projekter
og produkter, 2) produktions- og samarbejdsmuligheder,
3) patentoplysninger og finansieringsmuligheder.
Som arbejdsredskab er oprettet en forskerdatabase.
Forskerbyen SYMBION
Haraldsgade 68, 2100 København 0
Telefon: 31 81 78 88
Telefax: 31 81 78 33
Knud Allermann
Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS)
Historie:
Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) er en selvejende
forskningsinstitution som finansieres i fællesskab
af de nordiske lande med Nordisk Ministerråd
som hovedorgan. Instituttet blev oprettet i 1967 på
initiativ af regeringerne i de nordiske lande og har siden
da haft tilknytning til Københavns Universitet. I
Danmarks bidrag til finansieringen indgår NIAS' lokalisering
på KUA. Udover at opfylde sine forpligtelser
på nordisk plan samarbejder instituttet med Asien-
relaterede institutter ved Københavns Universitet
og bidrager derved til det lokale forsknings- og uddannelsesmiljø
vedrørende Asien i København, som derved
er et af de største i Europa.
Formål:
NIAS' hovedopgave er at fremme og styrke studiet af
Asiens kulturer og samfundsforhold i de nordiske
lande. Instituttet udfører egen forskning, tager initiativ
til og medvirker i forskningsprojekter, konferencer
og kurser, samordner forskning og uddannelse af Asien-
forskere i Norden, uddeler stipendier og bedriver
informations-, dokumentations- og publiceringsvirksomhed.
Instituttet har derudover et af Nordeuropas
største Asien-biblioteker. I perioden 1988-1994 udgør
Øst- og Sydøstasien særligt prioriterede områder.
Organisation:
Instituttet ledes af en styrelse bestående af to medlemmer
fra henholdsvis Danmark, Finland, Norge og Sverige,
udpeget af undervisningsministerierne i de respektive
lande, samt to repræsentanter for instituttets
personale. En fuldtidsansat forstander har ansvaret
for den daglige ledelse.
Forskningsenheden består udover forstanderen af
en forskerprofessor, tre forskere, tre forskningsstipendiater,
en forskningsassistent samt externt tilknyttede
forskere og gæsteforskere.
Forskningsprojekter:
Conflict resolution in urban settings: Melaka and
Ipoh, Malaysia (Cederroth).
Landless villages in Java: Economic conditions, social
relations and cultural models in historical-anthropological
perspective (Cederroth, Svensson).
Jinnah and the Indian national movement, 1916-
1940 (Hællquist).
Social and economic conditions in Japanese fishing
villages (Kailand).
The place of religion in a local Japanese society
(Kailand).
Tibetan bon-religion: Historical development and
present situation in the People's Republic of China
(Kværne, Olsson, Thargyal).
Textile production in Vietnam 1880-1940 (Nørlund).
Textile women in Vietnam and the Philippines: formal
and informal work in social change (Nørlund).
Muslims in contemporary China (1949 to the present):
Towards sinification (Sharma).
Basic patterns of conflict resolution in Malaysia in
historical perspective (Svensson).
Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) 759
The transformation of rural society in the Third
World (Svensson).
The role of Korea in American-East relations: Private
humanitarian activity and limited political expansionism,
1882-1910 (Toiviainen).
Fengshui principles and social and economic competition
in a Chinese village (Bruun).
The Khudai Khidmatgar movement in North West
Frontier Province (British India), 1929-1932 (Højgaard).
Traiphumi-katha: A Buddhist cosmology from
Thailand (Ivarsson).
Barefoot doctors in China (Jespersen).
The changing role of legislation and institutions in
Vietnam (Sørensen).
Dokumentation/Bibliotek:
Biblioteket indeholder materialesamlinger vedrørende
Asien på de europæiske hovedsprog inden for samfundsvidenskab
og humaniora og omfatter ca. 20.000
bøger og ca. 1.500 tidsskrifter (heraf ca. 700 i løbende
subskription) samt omfattende samlinger af kildemateriale,
offprints og pamflets. Samlingerne har en tilvækst
på 40-50 hyldemeter om året.
Konferencer, seminarer, workshops og forelæsninger:
NIAS afholder sine egne forskerseminarer som mødes
regelmæssigt; derudover afholdes der en række forelæsninger
af gæster ved instituttet.
I 1990 har NIAS været med til at afholde og organisere
følgende større forskersammenkomster:
— International Conference on »Asian Societies in
Comparative Perspective« (7th Annual Meeting of
NASEAS) arr. i samarbejde med Foreningen for Sydøstasiatisk
Samfundsforskning, afholdt 30. september-
3. oktober i Klintholm, Møn, med deltagelse afca.
100 nordiske og internationale deltagere.
— Nordisk seminar »Vietnam: hvor går udviklingen
hen? Forskning om Vietnam, forskningsbistand og bistandsforskning
« afholdtes 19. januar på NIAS med
deltagelse af ca. 20 indbudte deltagere fra Norden.
— »2nd Nordic Symposium on Japanese and Korean
Studies« arrangeret i samarbejde med Østasiatisk Institut,
Københavns Universitet, afholdtes 13.-15. maj
med deltagelse af ca. 70 nordiske og internationale forskere.
— »Workshop on Computer Applications in the Study
of the European Expansion«, finansieret af European
Science Foundation, arr. i samarbejde med Univ. Leiden,
fandt sted på NIAS 17.-19. maj med deltagelse af
en gruppe nordiske, europæiske og amerikanske specialister.
— »Nordic Seminar on Chinese Studies: Minorities in
the People's Republic of China« afholdtes 28.-29. maj
på NIAS med ca. 30 nordiske deltagere.
— Seminaret »Nordic Research on Malaysia in the Humanities
and Social Sciences« afholdtes 3.-4. december
på NIAS med ca. 30 deltagere.
Publikationsvirksomhed:
I instituttets forskellige serier er følgende udkommet:
Endangered Culture: Japanese whaling in cultural
perspective, af Arne Kailand & Brian Moeran. NIAS
Preprint No 2. 1990.
Chinese Nationalism in the late Qing Dynasty:
Zhang Binglin as an anti-Manchu propagandist, af
Kauko Laitinen. Monograph Series No. 57. 1990.
Going against the Tide: On dissent and big character
posters in China, af Goran Leijonhufvud. Monograph
Series No. 58. 1990.
Along the Broad Road of Realism: Qin Zhaoyang's
world offiction, af Vibeke Børdahl. Monograph Series
No. 59. 1990.
Desuden er NIAS Report 1990, NIAS-nytt 1990:1
og 1990:2, NIAS' Årsberetning 1989/Arbejdsplan
1990-1994, NIAS Accessions List 1989 og NIAS Library
Guide udkommet.
Stipendievirksomheden:
Der blev uddelt 53 rejsestipendier til studieophold i
Asien og 33 kontaktstipendier til kortere studieophold
ved NIAS og/eller i specielle tilfælde ved andre institutioner
i de nordiske lande til et samlet beløb af DKK
658.000.
Publikationer:
Cederroth, Sven: Javanese and Sasak Folk Beliefs:
The Changing Role of Diviners in Two Indonesian
villages. I: Lundahl M. & Svensson Th.: Agrarian
Society in History. Essays in Honour of Magnus
Morner. London. Routledge, 1990, pp. 159-183.
— : »Javanese and Sasak Spirit Beliefs. A Comparison
between Two Indonesian Villages«. NIAS Report,
No 2, 1990, pp. 154-183.
Kailand, Arne: Endangered Culture: Japanese Whaling
in Cultural Perspective. NIAS, Copenhagen.
218 pp. (sammen med Brian Moeran).
— : Sea Tenure and the Japanese Experience: Resource
Management in Coastal Fisheries. I: Moeran et al.
(eds.), Unwrapping Japan. Manchester University
Press, Manchester, pp. 188-204.
— : Whaling and Whaling Communities in Norway
and Japan. I: Northern Atlantic Studies, Vol. 2 (1-
2), pp. 170-178.
—: Gosengu-en japansk landsbyfestival. 1: Esben Andreasen
et al. (eds.), Japan — religioner og livsformer.
Gyldendal, København, pp. 14-18.
Kværne, Per: Sakyamuni in the Bon Religion. Temenos
25, 1989, pp. 33-40.
— : The Bon of Tibet: The Historical Enigma of a Monastic
Tradition. 1: Chr. von Fiirer-Haimendorf,
The Renaissance of Tibetan Civilization. Synergetic
Press. Oracle, Ariz. 1990, pp. 114-119.
760 Institutioner med særlige relationer til Københavns Universitet
Series continua II, The Institute of Buddhist Studies,
Tring 1990, pp. 151-169.
— : A Preliminary Study of the Bonpo Deity Khrobo
Gtso-mchog Mkha'-'gying. I: L. Epstein og R. F.
Sherburne (eds.), Reflections on Tibetan Culture:
Essays in Memory of Turrell V. Wylie. Studies in
Asian Thought and Religion, Vol. 12, Lewiston
N.Y. 1990, pp. 117-125.
— : The Monastery of sNang-zhig of the bon Religion
in the rNga-ba District of Amdo. I: P. Daffina (ed.)
Indo-Sino-Tibetica; Studi in onore de Luciano Petech.
Studi Orientali Vol. IX, Roma 1990, pp. 207-
221.
— :The Bon Religion of Tibet: A Study of Research.
NIAS Report, 1990, pp. 143-153.
Nørlund, Irene; Vietnam: Markedsøkonomi og socialisme.
Kontakt, nr. 5, 1989/1990, pp. 23-27.
—: Textile Production in Vietnam and the Philippines;
Development and Woman Labour (1970-1985). I;
Marja-Leena Heikkilå-Horn and Jouko Seppånen
(eds.), Southeast Asia; Contemporary Perspectives.
Finnish Association of East Asian Studies and
Nordic Association of Southeast Asian Studies,
Helsinki 1990, pp. 33-53.
— : »Informal Work; Textile Women in Vietnam and
the Philippines. I; Satya Datta (ed.), Third World
Urbanization; Reappraisals and New Perspectives
«. HSFR, Stockholm, 1990, pp. 118-132.
— ; Interplay between Craft and Industry in a Vietnamese
Province. Nam Dinh, 1900-1945. NIAS Report,
1990, pp. 184-201.
— ; Verdensbanken; strukturtilpasning og gældskrise.
Hvor står NGO'erne? I; Gældskrisen, verdensbanken
og strukturtilpasning; En udfordring til de danske
NGO'er. CASA, København 1990, pp. 2-13.
Sharma, Triloki Nath; Buyi (Bouyei) Mortuary Rites,
NIAS Report, 1990, pp. 202-223.
— ; China's Prophetic Picture, NIAS Report, 1990, pp.
224-234.
Svensson, Thommy; Inventory of Nordic Scholars in
Third World Historical Research. Gothenburg;
Secretariat of the Nordic Network for Third World
History 1989 (Nordic Newsletter of Third World
History, no. 1989/1). 97 s. (Komp. sammen med
Magnus Morner).
— ; The Nordic Countries. I; European Newsletter of
Southeast Asian Studies (Leiden), 2; 1 (November
1989), pp. 39-45; 2;2 (May 1990), pp. 35-39.
— ; NIAS och Asien-forskningens framtid. NIAS-nytt,
1990;2, pp. 2-9.
— ; En ny fas i utvecklingen. NIAS-nytt, 1990;2. pp. 2-
11.
— ; Historisk arbetslivsforskning i Sverige under 1990-
talet; Ett forskningsstrategisk program. Historisk
tidskrift (Stockholm), 1990;4, pp. 560-476. (Sammen
med flere forfattere).
— ; Borneos historia, Bruneis historia, Cambodjas historia.
I; Nationalencyklopedin, bd. 2-4. Bra Bockers
Forlag, Hoganås 1990.
- ; Liberalism som kolonialism; Nederlåndska Ostindien.
I; Kyle,J6rgen & Thomas Magnusson (red.),
Liberala perspektiv. Forlags AB Wiken, Hoganås
1990. pp. 101-124.
- ; Agrarian Society in History. Routledge, London &
New York 1990. 374 pp. (Ed. sammen med Mats
Lundahl).
—; Introduction; Agrarian Society in History. I; Lundahl,
M. & Svensson T. (eds.). Agrarian Society in
History. Routledge, London & New York 1990. pp.
1-27. (Sammen med Mats Lundahl).
- ; Bureaucracies and Agrarian Change; A Southeast
Asian Case. I; Lundahl, M. & Svensson, T. (eds.),
Agrarian Society in History.. Routledge, London &
New York 1990, pp. 282-317.
Toiviainen, Hillevi; Amerikkalaiset ja Itå-Aasian
maailmanjårjestys; Yhdysvaltain rooli Korean poliittisissa
ja toloudellisissa muutoksissa 1882-1905.
(Amerikanerna och vårldsordningen i Ostasien;
Forenta Staternas roll i de politiska och ekonomiska
foråndringarna i Korea 1882-1905). Studie Historica
Jyvåsklaensia 47, pp. 185-199.
- ; Korean Kingdom and Americans in the Far East;
Asian World Order before Japanese Annexation.
NIAS Report, pp. 235-265.
Stab:
Forstander; Tommy Svensson, professor, fil.dr., historiker,
Sverige (Sydøstasien).
Forskerprofessor; Per Kværne, professor, dr.phil., religionshistorie,
Norge (Østasien — specielt Tibet).
Forskere; Sven Cederroth, fil.dr., socialantropolog,
Sverige (Sydøstasien, specielt Indonesien og Malaysia);
Arne Kailand, dr.phil., socialantropolog, Norge
(Østasien, specielt Japan); Irene Nørlund, cand.
mag., økonomisk historiker, Danmark (Sydøstasien,
specielt Vietnam og Filippinerne).
Forskningsstipendiater; Triloki Nath Sharma, cand.
phil., Danmark (Østasien, specielt Kina); Hillevi Toiviainen,
fil.dr., Finland (Østasien, specielt Korea);
Rinzin Thargyal, religionshistoriker, Norge (Østasien,
specielt Tibet) og forskningsassistent Inger Olsson,
Sverige, (Østasien, specielt Tibet).
Videnskabelige medarbejdere - externt finansieret;
Frede Højgaard, M.A., historiker (Indien), Jens-Chr.
Sørensen, mag.art., kultursociolog (Vietnam).
Externt tilknyttede; Ole Bruun, Ph.D., socialantropolog
(Kina), stud.mag. Søren Ivarsson, historiker
(Thailand) og stud.mag. Lis Jespersen, socialantropolog
(Kina).
Informationskonsulent; Karl Reinhold Hællquist, fil.
lic., Sverige (Sydasien).
Nordisk Institut for Teoretisk Fysik 761
TAP:
Sekretærer: Leena Hoskuldsson, fil.mag. (informations-
og stipendiesager); Birgit Klintebæk (bogholder),
Anne Schlanbusch, mag.art. (sekretariat), Erik
Skaaning (bibliotek), Archana Sharma (bibliotek).
Personale fra Det kongelige Bibliotek: Fg. afdelingsleder,
forskningsbibliotekar Stig T. Rasmussen, bibliotekar
Nana Lund (daglig leder), Ib Norel, Flans Hartmann.
Thommy Svensson
Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (Nordita)
Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (Nordita) er et
fællesnordisk institut, der finansieres af Nordisk Ministerråd.
Instituttet far stillet lokaler til rådighed ved
Niels Bohr Institutet. Der er et nært samarbejde mellem
forskere på de to institutter.
Formål:
Nordita blev oprettet i 1957. Det har til formål at fremme
videnskabeligt samarbejde mellem de nordiske
lande inden for den grundlæggende teoretiske fysik.
Instituttet skal drive forskning og uddannelse samt
fremme forskningen ved samarbejde mellem de nordiske
institutioner inden for området, f.eks. via udveksling
af forskere, ved at arrangere og finansiere besøg af
udenlandske gæsteforskere ved institutioner i Norden,
og ved at anordne eller yde bidrag til symposier m.m.
Instituttet modtager stipendiater fra de nordiske
lande (i reglen for to-års perioder) og udenlandske gæsteforskere.
Organisation:
Nordita ledes af en styrelse bestående af indtil 2 medlemmer
fra hvert af de nordiske lande samt tre repræsentanter
for Norditas personale. Desuden er Norditas
direktør født medlem af styrelsen.
De nationale repræsentanter i styrelsen udnævnes
af Nordisk Ministerråd efter forslag af vedkommende
forskningsråd eller tilsvarende organ i det respektive
land.
Norditas professorer og assistant professorer danner
et professorkollegium, der virker som rådgivende
organ i videnskabelige spørgsmål. Direktøren er formand
for kollegiet.
Alle ansatte ved Nordita, herunder forskningsstipendiater,
danner et rådgivende institutkollegium.
Direktøren har ansvaret for den daglige ledelse af
Norditas virksomhed i overensstemmelse med de retningslinier,
der afstikkes af styrelsen, og for udførelsen
af styrelsens beslutninger i øvrigt. Direktøren udnævnes
af Nordisk Ministerråd efter indstilling fra styrelsen.
Fagudvalg nedsættes af styrelsen. Udvalgene består
af mindst et medlem fra de nordiske lande samt
mindst et medlem af Norditas professorkollegium.
Fagudvalgene virker som rådgivende organ for styrelsen.
Forskningsvirksomhed m.v.:
Instituttets virksomhed omfatter: High Energy Physics,
Astrophysics and Cosmology, High Temperature
Superconductors, Neural Networks and Spin Glasses,
Chaos and Fractals, String Theory, Nuclear Structure,
Subnuclear and Hadron Physics.
Virksomheden i 1990 har stort set fulgt planerne. I
løbet af året besøgte et stort antal fysikere Nordita og
adskillige aflagde også besøg ved andre nordiske institutioner.
Af langtidsgæster opholdt 9 sig i København
og 3 i de øvrige nordiske lande. Desuden foregik som
altid en regelmæssig udveksling af forskere mellem
Nordita og medlemslandene.
Nordita stod som arrangør af 4 symposier og var
medarrangør af yderligere 1 samt ydede støtte til 7 i
Norden.
En detaljeret beskrivelse af Norditas aktiviteter i
1990 vil kunne findes i virksomhedsberetningen for
1990.
Stab:
Direktør: C.J. Pethick.
Administrationschef: Nils Robert Nilsson.
Professorer: John Hertz, Alan Luther, Ben Mottelson,
Bernard Pagel. C. J. Pethick, Paolo Di Vecchia.
Adjungerede professorer: G. E. Brown, Stony Brook.
Assistant professorer: Kari Enqvist (fra 1.7.1990),
Mogens Høgh Jensen, Roland Svensson (til
31.10.1990), Andreas Wirzba.
Stipendiater: Danmark: H. Bruus, J. M. Houlrik,
H.J. Jensen, B. Lauritzen, K. Sneppen, H. Svensmark.
Finland: A. Brandenburg, K.J. Kainulainen.
Norge: P. B. Lilje, C.A. Liitken, R. A. Madsen, S.
Sannan. Sverige: P. B. Dahlqvist, H. K. Frisk, K.
Lindgren, M. G. Nordahl, K. Olofsson, G. Russberg,
P. Thejll, G. Theodoridis.
Administration: Helle Kiilerich, Hanne Bergen, Anne
Lumholdt, Jette Nielsen, Ellen Pedersen, Anna Maria
Rey, Birthe Thorup.
Nils Robert Nilsson
762 I nstitutioner med særlige relationer til Københavns Universitet
Ordbog over det norrøne Prosasprog
Den arnamagnæanske Kommissions Ordbog
Ordbogen:
Ordbog over det norrøne Prosasprog er en videnskabelig
ordbog over ordforrådet i det norrøne, dvs. det
middelalderlige norsk-islandske prosasprog fra ca.
1150 til ca. 1370 (norsk)/ 1540 (islandsk). Ordbogen
knytter således an til to andre videnskabelige ordbogsprojekter:
OrQabok Håskolans ved Islands Universitet,
som leksikograferer det islandske sprog fra 1540 til
vor tid, og ordregistranten ved universitetet i Oslo,
hvis opgave det er at tilvejebringe et fuldstændigt ordarkiv
over norsk indtil ca. 1550. Ordbog over det norrøne
Prosasprog deler lokaler med Det arnamagnæanske
Institut på Københavns Universitet Amager; den
faglige kontakt med instituttets medarbejdere og gæster
er af stor betydning for ordbogsarbejdet, og uundværlig
er adgangen til instituttets enestående bibliotek
og komplette samling af norsk-islandske middelalderhåndskrifter
(i original eller fotografi).
Ordbog over det norrøne Prosasprog / A Dictionary
of Old Norse Prose skal udkomme i 12 bind å ca. 500
sider. I 1989 udkom første bind: Registre / Indices
(Distribution: AiO Tryk as. Cikorievej 8, 5220 Odense
SØ). Registerbindet, der er nøglen til de kommende
ordbogsbind, giver en oversigt over den norrøne prosalitteratur
i form af:
1. Signaturregister, en værk for værk oversigt over benyttede
udgaver (inkl. udenlandske paralleltekster)
og alt relevant håndskriftmateriale.
2. Register over benyttede middelalderlige håndskrifter
med dateringer og litteraturhenvisninger og oversigt
over samtlige benyttede håndskriftsamlinger; liste
over håndskrifter fra Den arnamagnæanske Samling
og Det kongelige Bibliotek i København med fremtidig
adresse i Reykjavik.
3.'Bibliografi over benyttet videnskabelig litteratur
(første del af akkumulerende bibliografi).
Ordbogens seddelsamling består afknap 1 million
håndskrevne sedler fordelt på skønsmæssigt 65.000
opslagsord. Dertil kommer et register over sammensatte
ord. Excerperingen, der med enkelte undtagelser
har været selektiv, er for størstedelen af materialets
vedkommende sket efter trykte udgaver, men hvor der
enten ikke foreligger nogen udgave, eller på punkter
hvor den eksisterende udgave anses for utilstrækkelig,
har ordbogen excerperet direkte fra håndskrifterne. I
registerbindet ses opført 488 uudgivne norrøne tekster,
hvoraf dog kun en mindre del er excerperet.
Ved indsamlingen af ord har ordbogen bestræbt sig
på at få ordstof fra forskellige tider og forskellige genrer
repræsenteret, især har en tættere udnyttelse af
mindre klassiske genrer og tekster resulteret i, at denne
ordbog kan fremvise et større og mere alsidigt ordforråd
end tidligere norrøne ordbogsværker. Fremmedord
i norrøn kontekst hører med til materialet,
navnestof derimod ikke. Den i Island og Norge oversatte
litteratur nyder særlig opmærksomhed, og udenlandske
paralleller er inddraget til belysning af det
norrøne ordforråd. I registerbindet registreres 261
udenlandske tekster, men ikke alle er excerperet, og
mange problemer vedrørende kildeforhold venter stadig
på afklaring.
I de alfabetisk ordnede ordbogsartikler vil ordenes
formvariation, morfologi og syntaktiske brug blive
vist, men størst vægt lægges der på den semantiske
beskrivelse. Ordforklaringer gives på både dansk og
engelsk, ledsaget af et fyldigt citatmateriale med nøjagtige,
daterbare henvisninger til kilderne (jvf. Prøvehæfte
/ Prospectus, 1983).
Organisation:
Ordbogen ledes af ordbogsrådet, hvis medlemmer er
samtlige fastansatte videnskabelige medarbejdere. De
heltidsansatte redaktører fungerer på skift som ordbogsleder
for to år ad gangen.
Virksomhed i 1990:
Arbejdet har været koncentreret om to centrale områder,
som hænger nøje sammen: Redaktionsreglerne er
justeret og udbygget på talrige punkter i forhold til
Prøvehæfte 1983, og i takt hermed er en databasestruktur
for artiklerne i ordbogen udviklet. Databasens krav
til konsekvens har kastet lys over adskillige redaktionelle
problemer og har givet anledning til grundig vurdering
af allerede fastlagte principper. For nærværende
tager databasen højde for en ret kompliceret og varieret
artikelstruktur. Udviklingsarbejdet er foregået inden
for databasesystemet dBASE III og det integrerede
database- og tekstbehandlingssystem SmartWarell.
Mellemleddet mellem database og færdig fotosats,
tekstformatteringssystemet TEX, forventes at være
fuldt arbejdsdygtigt tidligt 1991, således at al produktion
bortset fra fotosætning og trykning kan ske ved små
datamater inden for ordbogens egne rammer.
En omfattende nødvendig revision af seddelsamlingen
med særligt henblik på revision af teksternes signaturer
pågår (tildels automatisk) i takt med indtastning
af en stor del af citatmaterialet.
Ordbogens store databaseregister med oplysninger
om håndskrifters indhold, dateringer, udgaver m.m.
opdateres løbende.
Om ordbogens virksomhed i øvrigt henvises til The
Arnamagnæan Institute & Dictionary: Bulletin.
Stab:
Redaktion: Helle Degnbol (ordbogsleder pr. 1. juli),
Gu5run Åsa Grimsdottir (pr. 1. august), Bent Chr.
Jacobsen, Eva Rode, Christopher Sanders (deltid).
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre 763
Sekretariat: Charlotte Højme (deltid), John Tietze
(deltid).
Studentermedhjælp (deltid, skiftende perioder): Sarah
May Anderson, Charlotte Højme, Jån Eiriksson,
Jette Knudsen, Tove Hovn Ohlsson, Veturli5i
Oskarsson.
Redaktionen
Rehabiliterings- og Forskningscentret for
Torturofre (RCT)
Historie:
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre
er en uafhængig, selvejende humanitær institution,
der arbejder med at rehabilitere mennesker, der har
været ude for tortur, og som har faet asyl i Danmark.
RCT blev som selvstændig institution startet i slutningen
af 1982 og åbnet officielt den 5. maj 1984, i to ældre
professorboliger på Juliane Maries Vej 34 (Rockefeller-
komplekset), som er stillet til rådighed af Københavns
Universitet. Forud lå flere års arbejde på Rigshospitalets
neuromedicinske afdeling, hvor en gruppe
læger, fysioterapeuter, sygeplejersker m.fl. havde udviklet
de behandlingsmetoder, som danner grundstammen
i RCT's behandling af torturofre.
Arbejdsområder:
RCT's arbejdsområder er fastlagt som følger:
— at drive et center til rehabilitering af personer, der
har været udsat for tortur, og disses familier
— at undervise dansk og udenlandsk sundhedspersonale
i undersøgelse og behandling af personer, der
har været udsat for tortur, og ved undervisning i
bredere fora at medvirke til udbredelse af kendskabet
til tortur, torturformer og de muligheder, der
foreligger for at rehabilitere personer, der har været
udsat for tortur.
— at udføre og igangsætte forskning af tortur og torturfølgers
art og omfang.
— at drive og videreudvikle et internationalt dokumentationscenter;
og ved at arbejde med de nævnte fire delmål at medvirke
til forebyggelse af tortur.
1. Behandling
Tortur, således som den systematisk udføres i dag, anvender
metoder, der rammer både legemet og psyken.
De torturofre, der når frem til RCT, lider hovedsagligt
af psykiske følger og dysfunktioner i bevægeapparatet.
Derfor udføres rehabiliteringen af disse mennesker
ved en koordineret psyko- og fysioterapeutisk behandlingsindsats.
Desuden står RCT's klienter over for sociale
problemer her i Danmark, hvorfor disse søges
løst af RCT's socialrådgivere i samarbejde med klient
og de sociale myndigheder. Hertil kommer, at eventuelle
ægtefæller og børn tilbydes undersøgelse og behandling.
Torturofre, der behandles på RCT, fremkommer
med en række legemlige klager, hvoraf de hyppigste er
hovedpine og smerter i mange dele af kroppen. Desuden
lider de af permanent træthed, søvnforstyrrelser,
mareridt, konstant angst, hukommelses- og koncentrationsbesvær,
modløshed, skyldfølelse, mistillid,
seksuelle problemer og identitetsændringer med følelse
af nedsat selvværd som de vigtigste psykiske symptomer.
På grund af de legemlige klager tilbydes klienterne
en grundig lægeundersøgelse, der ofte resulterer i
yderligere undersøgelser ved forskellige speciallæger.
Som standardundersøgelser tilbydes klienten desuden
undersøgelse ved RCT's reumatolog og på Københavns
Tandlægehøjskole.
Selv om disse undersøgelser sjældent fører til diagnosticering
af egentlige medicinske eller kirurgiske lidelser,
så gennemføres de for at vise klienten, at klagerne
bliver taget alvorligt.
Behandling og undersøgelser udføres ambulant;
men visse omfattende undersøgelser eller nødvendige
operationer foretages under indlæggelse på Rigshospitalets
neuromedicinske afdeling, som da fungerer som
stamafdeling for hospitalets øvrige afdelinger, fordi
personalet dér endnu er det, som har den største erfaring
i plejen af torturofre.
Behandlingstiden på RCT er individuel - det er ikke
muligt på forhånd at sige, præcis hvor lang tid forløbet
vil tage. Behandlingsperioden varierer, men varer
i gennemsnit 9 måneder.
Primo 1990 var 34 torturofre, fire ægtefæller og seks
børn i behandling på RCT. I løbet af 1990 blev yderligere
61 taget i behandling: 31 torturofre, fem ægtefæller,
23 børn samt to andre nære familiemedlemmer. 53
personer kunne afslutte deres behandling på RCT i
løbet af året, heraf var 41 torturofre, fem ægtefæller,
seks børn og et nært familiemedlem.
Primo 1990 ventede 135 på at blive undersøgt på
RCT. I årets løb er 75 yderligere blevet henvist, men
62 personer er udgået af ventelisten, fordi behandling
på RCT er påbegyndt, fordi henvisning til det ved
RCT etablerede eksterne behandlernet har fundet
sted (16 personer) — eller i nogle få tilfælde - fordi klienten
ikke har ønsket behandling.
Behandlerkapaciteten på RCT er under det registrede
behov. Men det har fra centrets start været
klart, at RCT ikke skal gøres større, end at man hele
tiden kan bevare fordelene ved den lille og overskuelige
virksomhed. RCT må ikke få præg af en større hospitalsklinik.
For at imødekomme det omtalte behov, er der blevet
etableret en kreds af praktiserende læger, ca. 100,
764 Institutioner med særlige relationer til Københavns Universitet
der har vist interesse og forståelse for torturofrenes
særlige problemer og som stadig modtager informtion
fra RCT. RCT vejleder og rådgiver desuden ved konkrete
sager.
Hertil kommer etablering af et eksternt behandlernet,
bestående af såvel psykiatere som psykologer, der
har modtaget undervisning, og som løbende bliver superviseret
af kolleger ansat ved RCT. Denne mulighed
for psykoterapeutisk behandling har gjort det muligt
at hindre en for. voldsom vækst af ventelisten.
RCT arbejder på at fa etableret behandlerteam
med tilknytning til RCT — bestående af praktiserende
læger, psyko- og fysioterapeuter — rundt omkring i
Danmark, så torturofre kan fa den optimale behandling
uanset deres bopæl.
2. Undervisning
Undervisning og uddannelse er blandt RCT's formål.
Kendskab til torturens eksistens, til formålet med torturen,
samt til at der findes rehabiliteringsmulighed,
er en viden, der bør være vidt udbredt. En vigtig forudsætning
for torturens udbredelse er, at den — i en
bredere sammenhæng — eksisterer i kraft af medvirken
fra sundhedspersonale, især læger. Først og fremmest
bør disse kendsgerninger kendes af politikere og sundhedspersonale.
Som led i FN konventionen mod tortur
— som bl.a. Danmark har tilsluttet sig - har Danmark
herigennem, iflg. konventionens artikel 10 — som en
forebyggende foranstaltning mod tortur forpligtet sig
til at sikre uddannelse og information om tortur og om
hvorledes den kan opstå, over for sundhedspersonale,
offentligt ansatte og andre, der varetager bevogtning,
udspørgen og behandling af personer, der underkastes
arrestation, detention og fængsling.
Som en institution, der rehabiliterer torturofre, ønsker
RCT at udbrede dette kendskab samt at sikre -
bl.a. gennem undervisning og information - at andre
grupper kan og skal påtage sig disse opgaver.
RCT's undervisningsforpligtelser og uddannelsesaktiviteter
er derfor betydelige, og målene rækker, som
det i det forudgående er blevet beskrevet, ud over den
egentlige vidensformidling om rehabiliteringsarbejde
og metoderne, som de i praksis anvendes på RCT.
Undervisning foregår nationalt og internationalt.
Den nationale undervisning varetages både præ- og
postgraduat med vægt lagt på medicinstuderende,
tandlægestuderende, sygepleje- og fysioterapeutstuderende.
Desuden undervises socialrådgivere i Forvaltningshøjskolens
regi.
For nogle studier indgår undervisningen i curriculum.
I den postgraduate undervisning indgår torturundervisning
i enkelte specialselskabers A-kursus i
speciallægeuddannelsen. Hos sygeplejerskerne endvidere
som tilbudt undervisning ved landskurser. 1 øjeblikket
forhandles om udvidelse af undervisningstilbuddene
indenfor både præ- og postgraduat undervisning
i en del sundhedspersonaleuddannelser.
Undervisning er herudover jævnligt givet i form af
kurser til andre faggrupper, når dette har været ønsket.
Den internationale undervisningsaktivitet har dels
været koncentreret om større internationale seminarer
med 50-100 deltagere, dels om mindre seminarer med
op til 20 deltagere over nogle fa dage enten i udlandet
eller formidlet ved besøg på RCT. Desuden har RCTmedarbejdere
enkeltvis deltaget i møder, ved kongresser
eller ved foredragsvirksomhed efter invitationer. I
flere tilfælde har undervisningen/uddannelsen specifikt
været hjælp til oprettelse af rehabiliteringscentre.
Undervisningen varetages af RCT's behandlergrupper,
af konsulenter knyttet til RCT samt i nogen
grad ved undervisning af specialister fra andre landes
rehabiliteringscentre, som RCT arbejder med.
Udenlandsk undervisning har fundet sted i følgende
lande: Argentina, Belgien, Canada, Chile, Frankrig,
Grækenland, Holland, Italien, Norge, Pakistan, Polen,
Schweiz, Spanien, Sverige, Tyrkiet, USA, Zimbabwe,
Østrig og i Danmark med besøgende fra alle
fem kontinenter.
RCT har udarbejdet et fyldigt undervisningsmateriale
på dansk og engelsk. Undervisningsmaterialet
omfatter bl.a. de første undervisningsbøger om emnet
for sygeplejersker (dansk og engelsk) og fysioterapeuter
(dansk), samt en psykoterapeutisk manual (engelsk)
og et kompendium til brug for undervisningen i
retsmedicin. Herudover har RCT tillige udviklet et
omfattende audio-visuelt undervisningsmateriale bestående
af video og lysbilleder.
3. Forskning og udvikling
Forskningstemaer
A. Hyppighed af tortur og torturfølger; sammenhængen
mellem tortur og helbred; forebyggelse af tortur.
B. Torturfølgers biologiske, psykologiske og sociale
natur og dynamik.
C. Individuelt forløb under og efter behandling på
RCT.
D. Udvikling og evaluering af indsats til gavn for torturofre.
Igangværende forsknings- og udviklingsarbejde,
nationalt og internationalt
Begrebsapparat og ramme for national og multikulturel
forskning om konsekvenser af krænkelser af børns
menneskerettigheder. Børn i krise: Psykiske symptomer
og adfærd hos børn af torturramte familier. Psykoterapeutisk
behandling af børn af torturramte familier
(projekt udviklet 1990, iværksættes 1991). Coping
blandt børn af torturramte familier (projekt udviklet
1990, dataindsamling ventes iværksat 1991).
Udvikling af metoder til måling af psykologiske diRehabiliterings-
og Forskningscentret for Torturofre 765
mensioner relevante for beskrivelsen af torturofrenes
tilstand, specielt angst.
Evaluering af processen i den psykoterapeutiske
indsats ved RCT.
Prævalens af torturramte familier i dansk flygtningepopulation;
validering af screeningsredskab; association
mellem torturhistorie og aktuelle symptomer
blandt børn i torturramte familier (projekt udviklet
1990, dataindsamling ventes iværksat 1991).
Udvikling af produktionsmodel med tilsvarende
registreringsapparat til beskrivelse af RCT's aktivitet
og RCT's informationsbehov og informationsstrømme.
Udarbejdelse af reumatologisk/fysioterapeutisk lærebog
vedrørende torturofres særlige senfølger efter
traumer i bevægeapparatet, blandt andet følger efter
falanga, efter ophængning, efter elektrisk tortur, bindevævets
tilstand efter tortur, muskeltension/muskelbalance
efter tortur.
Dokumentation af lægers deltagelse i tortur: historisk,
geografisk juridisk, social og kulturel baggrund.
Udvikling af tiltag mod lægers deltagelse i tortur.
International udvikling og koordinering af projekter
om børn og organiseret vold, herunder etablering
af fælles monitoreringssystem.
Deltagelse i tyrkisk/dansk fællesprojekt vedrørende
falanga.
Dansk/pakistansk fællesprojekt: menneskerettigheder
i Pakistan specielt om etniske og andre minoritetsgrupper
i Pakistan.
4. Dokumentationscenter
Allerede ét år før en arbejdsgruppe under WHO i 1986
anbefalede, at der skulle etableres Clearing Houses for
den videnskabelige litteratur om organized violence, var
man på RCT i gang med indsamling af litteratur om
tortur, torturens følger og om rehabilitering af torturoverlevere.
I oktober 1987 åbnede RCT sit internationale dokumentationscenter
med en samling, der på det tidspunkt
omfattede ca. 1.500 bøger, tidsskriftsartikler,
manuskripter, kongresindlæg mv. Siden er samlingen
vokset til ved årsskiftet 1990-91 at omfatte omkring
1 1.000 enheder.
Dokumentationscenterets samling fokuserer først
og fremmest på de medicinske aspekter af tortur og på
lægers medvirken ved tortur. En mindre del af samlingen
udgøres af den relevante litteratur fra tilgrænsende
områder, eksempelvis transkulturel psykiatri, katastrofepsykiatri,
holocaust, medicinsk etik, international
lov og litteratur om menneskerettigheder mv.
Den indsamlede litteratur er fortrinsvis skrevet på
dansk, engelsk, tysk og fransk, men også arabisk, urdu,
farsi, tyrkisk og koreansk er repræsenteret. Japansk
litteratur er i 1990 kommet til i form af en fotokopi
af en sjælden bog om tortur skrevet på arkaisk
japansk.
Dokumentationscentret er deltager i Huridocs-netværket.
Huridocs (Human Rights Information and
Documentation System Network) er et globalt netværk,
der omfatter over 100 menneskerettighedsorganisationer,
der er enedes om at registrere menneskerettighedslitteratur
efter de samme retningslinier
med henblik på udveksling af data og hurtig spredning
af information.
Materialerne i RCT's dokumentationscenter registreres
dels i en lokal database med Unesco's CDS/
ISIS program, dels i en delbase i COSMOS-databasen
på Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek
(Universitetsbibliotekets 2. afdeling).
RCT's samlinger stilles til rådighed for organisationer,
institutioner og enkeltpersoner, der arbejder
med behandling af torturofre, eller som på anden måde
deltager i arbejdet med tortur. Dette gøres i form
af udskrifter af referencelister og i en vis udstrækning
udlån eller fotokopiering af selve litteraturen.
I løbet af 1990 effektuerede RCT 2132 bestillinger i
form af udlån og fotokopiering af bøger og artikler. Af
de 2132 bestillinger stammede ca. 30 % fra udlandet.
Den voksende efterspørgsel fra udlandet har ført
til, at RCT nu på langt sigt planlægger at medvirke
ved etablering af regionale dokumentationscentre i
de øvrige rehabiliteringscentre andre steder i verden.
Dette tænkes at ske i form af undervisning i anvendelse
af CDS/ISIS programmet og katalogisering efter
Huridocs-retningslinierne og ved at tilbyde bibliotekarer
eller dokumentalister kortere ophold ved
RCT's Dokumentationscenter.
Udgivervirksomhed:
Arsberetning/Annual Report.
International Newsletter on Treatment and Rehabilitation
of Torture Victims.
Stab:
RCT' virksomhed er ikke baseret på frivillig arbejdskraft.
Man har fra starten lagt sig fast på, at det arbejde,
som udføres ved RCT, af hensyn til de mennesker,
som har behov for behandlingen, kræver en fuldtidsindsats
af højt kvalificerede professionelle. Dette kan
kun sikres ved ansættelse af den nødvendige stab.
Ultimo 1990 var der 36 ansatte — 27,1 årsværk -
bestående af læger, psykologer, fysioterapeuter, sygeplejersker,
socialrådgivere, lægesekretærer, tolke og
administrativt personale. Herudover har RCT tilknyttet
en fast kreds af tolke og konsulenter inden for
følgende områder: Alle lægespecialer, odontologi, undervisning
og forskning. RCT har desuden et formaliseret
samarbejde med Rigshospitalet, Københavns
Universitet og Københavns Tandlægehøjskole.
Publikationer:
Bloch 1., Møller G.: Rehabilitation of torture victims:
physiotherapy as a part of the treatment. In: Hegna
766 Institutioner med særlige relationer til Københavns Universitet
T., Sveram M. eds.: Psychological and psychosomatic
problems. Edinburgh; Churchill & Livingstone,
1990: 121-44. (Bromly I., Watts N.T., eds.:
International perspectives in physical therapy: vol
5).
Jacobsen L., Vesti P.; Professionel hjælp til torturens
overlevere. Sygeplejersken 1990: 90 (46): 22-6.
—, Vesti P: Torture in the modern world: Extreme
man-made stress and its consequenses at the level of
the individual, the family and society. International
Minds 1990; 2: 3-5.
—, Vesti P: Torture survivors — a new group of patients.
Copenhagen: Danish Nurses' Organization,
1990.
Marcussen H.: Das Rehabilitations- und Forschungszentrum
fur Folteropfer (RCT) Kopenhagen. PMS
Aktuell 1990; 2/90: 10-2.
Montgomery E.: »Børn i krise« — Indtryk fra et forskningsseminar
vedr. det internationale projekt
»Børn i krise«. Psykolog Nyt 1990; 44: 404-5.
Rasmussen O.V: Medical aspects of torture: Torture
types and their relation to symptoms and lesions in
200 victims, followed by a description of the medical
profession in relation to torture. Thesis. Copenhagen:
Lægeforeningens Forlag, 1990. (Også trykt i
Danish Medical Bulletin 1990; 37 (Supplement No.
1): 1-88.
—, Bøjholm S.: Torture survivors, their treatment and
rehabilitation. Anais de medicina e cirurgia 1990; 3:
27-32.
Skylv G., Bloch I., Høhne L.: Muscle tension and articular
dysfunction in torture victims. Journal of Manual
Medicine 1990; 5: 158-161.
Sørensen B., Vesti P: Medical education for the prevention
of torture. Medical Education 1990; 24:
467-9.
Vesti P: Extreme man made stress and anti-therapy:
Doctors as collaborators in torture. Danish Medical
Bulletin 1990;37:466-8.
Film:
Trods alt. Manuskript og instruktion: Astrid Henning-
Jensen. Indtaling: Lone Hertz. Musik: Palle
Mikkelborg. Produktion: Penta —TV2 Fakta-Jørgen
Roos Film. Varighed: 50 min.
Inge Genejke
Studieskolen i København
Studieskolen i København er en selvejende institution
i tilknytning til Københavns Universitet med det formål
at tilbyde undervisning for voksne i henhold til
Lov om støtte til folkeoplysning, samt andre beslægtede
undervisningsopgaver. Undervisningen i dansk for
indvandrere på de elementære niveauer udbydes i
henhold til Lov om undervisning i dansk for voksne
indvandrere efter overenskomst med Københavns
Kommune.
Historie:
Studieskolens aktivitet startede i 1950'erne, da Folkeuniversitetet
igangsatte en række sprogkurser som
supplement til Folkeuniversitetsvirksomheden. Kursusvirksomheden
i dette regi ekspanderede i 1960'erne
og 1970'erne voldsomt og blev i 1977 udskilt som en
selvstændig institution under navnet Studieskolen i
København.
Styrelse:
Studieskolen i København ledes af en styrelse på 13
medlemmer. Det humanistiske Fakultet udpeger 2
medlemmer blandt de under fakultetet heltidsbeskæftigede
lærere, samt 1 medlem blandt de under fakultetet
immatrikulerede studerende. Ligeledes udpeger
Det naturvidenskabelige Fakultet 1 lærerrepræsentant
og 1 studenterrepræsentant. Studieskolens lærerråd
udpeger 4 medlemmer. Studieskolens fagkonsulentråd
2 medlemmer og Studieskolens TAPråd 2
medlemmer.
Forårene 1990 og 1991 havde de to fakulteter udpeget
lektor Thorkil Damsgaard Olsen (Institut for nordisk
Filologi), lektor Lisbet Falster Jacobsen (Institut
for germansk Filologi), lektor Erik Schou Jensen
(Geologisk Museum) og stud.scient. Lars Melin.
Studieskolens medarbejdere havde udpeget exam.
art. Hans-Jørgen Andersen, cand.mag. Bolette Brøndum-
Nielsen, cand.phil. Inge Hansen, cand.phil. Birgitte
Hertz, exam.art. Bodil Jeppesen, ass. Vibeke Pedersen,
exam.art. Lars Skov og ass. Inge Worm.
Terminer:
Studieskolens kurser starter 8 gange om året, 3 terminer
i efterårssemesteret, 3 i forårssemesteret og 2 sommerterminer
med intensiv undervisning.
Undervisning:
Studieskolens tilbud omfatter sprogundervisning på
alle niveauer, samt emner og fag, der kendes fra undervisningen
i folkeskolen, gymnasiet og HF, herunder
naturvidenskabelige fag og edb. Derudover tilbydes
undervisning i andre beslægtede fag. Undervisningstilbuddene
henvender sig til alle, men Studieskolens
særkende er især sprogundervisning på niveauer
og i sprog, der stort set ellers kun findes på universiteterne.
Studieskolens undervisning benyttes ligeledes
af studerende fra alle grene af undervisningssektoren
som supplement til den normale undervisning for at
forbedre standpunkt i de sproglige og naturvidenskabelige
fag.
Fagudbuddet er ikke ændret meget i beretningsåret.
UNI.C 767
Enkelte nye sprog er kommet til, ligesom der til stadighed
udvikles nye niveauer opad i dansk for udlændinge.
Bevillingssituationen i Københavns Kommune
gør, at udbuddet i dansk på de elementære niveauer til
stadighed er svagt faldende.
Året har været præget af forarbejdet til den nye lov
om støtte til folkeoplysning, der afløser fritidsloven
den 1. januar 1991. Loven afskaffer det automatiske
princip, hvor der altid har været tilskud til aktivitet,
der opfylder enkle kriterier (f.eks. 12 deltagere på et
hold). Med den nye lov er det den enkelte kommune
(for Studieskolens vedkommende Københavns Kommune)
, der hvert år afsætter en bevilling til folkeoplysning
til fordeling mellem kommunens initiativer. Dette
gør den tidligere fritidsundervisning sårbar over for
eventuelle spareinitiativer i kommunerne.
Rekvireret af Det humanistiske Fakultet og Det internationale
Kontor varetog Studieskolen i sommeren
1990 intensiv undervisning i dansk sprog for ca. 60
udenlandske studerende, før de som led i udvekslingsprogrammerne
kunne følge universitetets undervisning.
I 1990 har Studieskolen ligeledes afholdt kurser i
sprog og edb for universitetets administrative personale.
Lærerrekruttering:
Studieskolens lærere er alle yngre kandidater eller
ældre fagstuderende. For disse sidste udgør Studieskolen
en værdifuld og studierelevant arbejdsplads. Dette
giver sig da også udslag i specialevalg, hvor materiale
indsamles og teorier afprøves i praksis.
Omfang:
Studieskolens undervisning omfattede i 1989/90 i alt
ca. 1.550 kurser med ca. 23.000 deltagere svarende til
ca. 54.000 undervisningstimer. Heraf var ca. 18.000
timer dansk for udlændinge.
Ca. 400 kandidater tilmeldte sig Studieskolernes
danskprøver, der afholdes i samarbejde med Studieskolerne
i Århus og Odense. Disse prøver benyttes
af universiteterne og andre højere læreanstalter som
suppleringsprøver for udenlandske studerende.
Jørgen Jørgensen
UNI.C
Året 1990 var det 25 år siden, Niels Bohr Institutet ved
Københavns Universitet oprettede en edb-gruppe,
der sidenhen afløstes af RECKU, det regionale edbcenter
ved Københavns Universitet. Tilsvarende regionale
edb-initiativer fandtes på Århus Universitet og
ved Danmarks tekniske Højskole, hvor et efter datidens
målestok meget stort regneanlæg blev installeret
i 1965. De regionale centre blev i 1985 til Danmarks
edb-center for forskning og uddannelse, UNI.C, som
altså fejrede 25-året for grundlæggelsen i 1990.
Centret har bevaret en stærk tilknytning til de institutioner,
det er udsprunget af. Således er der også i
dag stærke bånd og mange samarbejdsrelationer mellem
UNI.C og institutter ved Københavns Universitet.
Mange institutter trækker fx på centrets store edbmaskiner,
i særdeleshed VM-systemet. Blandt de store
brugere af vektorprocessoren Amdahl VP1100 er
HC Ørsted Institutet og Niels Bohr Institutet.
Af nye initiativer i 1990 kan nævnes en aftale med
HC Ørsted Institutet om afprøvning af mindre vektorprocessorer.
Institut for humanistisk Informatik og
afdeling for Åben Uddannelse har samarbejde med
UNI.C, der peger frem mod etablering af fjernundervisning
indenfor sprogområdet under Åben Uddannelse.
DEN et
UNI.C står siden 1988 for opbygning og drift afet højhastigheds-
datanetværk, DENet, der overvejende er
finansieret via Undervisningsministeriets edb-kapacitetsudvalg.
Ved indgangen til 1990 var Astronomisk
Observatorium, August Krogh Instituttet, Datalogisk
Institut, Geofysisk Institut, Geografisk Institut, Geologisk
Institut, HC Ørsted Institutet, Indre By Terminalen,
KU Amager, Niels Bohr Institutet, Panum Instituttet
og Det teologiske Fakultet tilsluttet. I 1990 fik
Biologisk Kemi B, Mineralogisk Museum, NBI Risø
og KU's administration egne forbindelser.
Udover KU og UNI.C har netværket tilslutning til
stort set alle øvrige institutioner for forskning og videregående
uddannelser, der hører under Undervisningsministeriets
universitetsafd. Der er tillige forbindelser
til en række andre forskningsinstitutioner, fx
Meteorologisk Institut, Risø samt til alle forskningsbibliotekernes
databaser, herunder DKB og
DNLB.
Netværket tilbyder bl.a. interaktiv terminaltrafik,
filtransport og elektronisk post, ikke blot mellem danske
anlæg, men også til andre nordiske, amerikanske
og enkelte mellemeuropæiske anlæg. Elektronisk post
er dog mulig til hele verden.
Ih Alfr. Larsen
768 Institutioner med særlige relationer til Københavns Universitet
Universitetets og øvrige højere laereanstalters
Studenter-Gymnastik
USG står for Universitetets og øvrige højere læreanstalters
Studenter-Gymnastik. Øvrige højere læreanstalter
omfatter i dag Københavns Tandlægehøjskole,
Danmarks farmaceutiske Højskole, Den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole, Handelshøjskolen i København,
Kunstakademiet, Det kgl. Musikkonservatorium
og Købmandsskolen.
Institutionen oprettedes ved Københavns Universitet
den 1. oktober 1918. Man startede med 2 gymnastikhold
for mandlige studerende i Studenterforeningen
samt et hold i K.F.U.M.'s gymnastiksal i Rosenborggade
(under ledelse af N. C. D. Petersen). I 1929
kom de kvindelige studerende med - også i gymnastik
- (under ledelse af cand.mag. fru Agnete Bertram).
I tidens løb udvidedes tilbuddene til også at omfatte
andre idrætsgrene end gymnastik. USG var også først
i rækken med at introducere nye idrætsgrene (basketball,
volleyball, svømmedykning for blot at give et par
eksempler.)
Opbygning:
Om opbygningen af USG anno 1990 kan man kort og
godt sige, at institutionen består af 5 klubber - 4 konkurrenceidrætsklubber
og 1 motionsidrætsklub. De 4
konkurrenceidrætsklubber består af en svømmeklub,
en håndboldklub, en basketballklub og en badmintonklub.
Motionsidrætsklubben er langt den største. Sagt på
en anden måde: Fordelingen i USG i dag er ca. 13 %
konkurrenceidrætsudøvere og ca. 87 % motionister.
En klub kun for studenter?
Gennem de sidste 10 år er vi ofte blevet stillet over for
spørgsmålet: »Hvorfor specielt en klub for studenter?«
En studenterklub kan have sine rent praktiske fordel:
1. Bedre udnyttelse af ressourcerne (mellemtimer kan
benyttes).
2. Studerendes semestre muliggør, at vedligeholdelse
og forbedringer af idrætsanlæg kommer mindre på
tværs, end de ville gøre i »civile klubber«.
Formål:
USG's formålsparagraf har siden stiftelsen været:
»Under kammeratlige former at give unge under uddannelse
en alsidig systematisk motion, der kan modvirke
det stillesiddende studielivs skadelige indflydelse
på arbejdsevne og velbefindende«.
USG's bestyrelse består af en repræsentant fra de
højere læreranstalter, en repræsentant fra konkurrenceklubber,
en repræsentant fra USG's motionsidrætter,
samt USG's inspektør (altså i alt 4 personer).
USG's repræsentantskab består af:
1) en repræsentant for hver af de motionsidrætter, der
er på USG's program (8).
2) En repræsentant for hver af de højere læreanstalter
(8).
3) En repræsentant for hver af konkurrenceidrætsklubberne(
4)
Et fuldtalligt repræsentantskab omfatter således i alt
20 personer.
Fordele:
USG udmærker sig derved, at den under samme tag
kan tage sig af både konkurrencefolk og af motionister
og med fordelingstallene 13 % og 87 % (229/1921 personer).
Dette er ret enestående. Man har i tidens løb gjort
sig sine tanker om, hvem der ville blive »sorteper« i
tilfælde af, at USG af en eller anden grund skulle nedlægges.
De 229 ville nemt kunne optages i andre konkurrenceidrætsklubber,
mens størstedelen af de 1921
(motionister) ville opgive at motionere, dels fordi de
ville have svært ved for det første at finde et andet sted
eller klub, dels fordi den atmosfære, der er fremherskende
i USG simpelthen er umulig at opdrive andetsteds.
Økonomi:
USG fik i 1975 status som selvejende institution, hvilket
indebærer, at kontingenterne nu kan følge prisudviklingen.
Før 1975 nyttede det ikke at sætte kontingenterne
op for at få flere penge til rådighed, idet alle
indbetalte kontingenter, hvad enten de var høje eller
lave, blev overført til statens indtægtskonto. Der var
således intet grundlag for at forøge studenternes udgifter,
idet de intet selv ville fa for pengene.
USG finansieres i dag først og fremmest af de indbetalte
kontingenter.
Vi far endvidere løntilskud til administrationen fra
Københavns Universitets budget.
Tidligere havde vi endnu et privilegium, idet vi var
fritaget for lokaleleje i Danmarks Højskole for Legemsøvelsers
lokaler.
Siden indførelsen af begrebet »indtægtsdækket virksomhed
« ser det desværre ud til, at denne fordel med
Undervisningsministeriets billigelse skal forsvinde,
således at studerende — der i mange tilfælde i forvejen
er hårdt spændt for — nu bliver tabere, idet USG i
modsætning til andre idrætsklubber er blevet nægtet
støtte af Københavns Kommune i henhold til fritidsloven.
Kommer vi ikke ind under denne lov, går vi dystre
udsigter i møde.
Kit Kruse