Bygninger og lokaler Byggesager og flytninger 771 Københavns Universitets samlede bygningsmasse andrager 580.000 m2, hvoraf universitetet dog kun disponerer over 480.000 m2, resten er enten udlejet eller udlånt, fortrinsvis til andre uddannelses- og forskningsinstitutioner. Universitetets areal reduceres løbende, f.eks. overtager Rigshospitalet successivt Juliane Mariesvej 18-24 i takt med at bygningerne rømmes af lægevidenskabelige institutter, der overflyttes til Panum Instituttet som følge af SVF-planen. Vedrørende bygningernes vedligeholdelsesstand trænger især en del af den ældre bygningsmasse til indvendig maleristandsættelse, dette bliver stadig prioriteret lavt i forhold til vedligeholdelse af klimaskærmen, som nu må siges at være i rimelig god stand. I de lidt ældre laboratoriebygninger begynder behovet for forbedringer omkring ventilationsanlæg incl. etablering af forvarmet erstatningsluft at trænge sig på. Byggesser og flytninger Som et led i de besparelser, der skal udvises i de nærmeste år, er det i forbindelse med etableringen af Det sundhedsvidenskabelige Fakultet på Panum Instituttet besluttet, at en væsentlig del afden såkaldte selektive besparelse skal opnås på bygningsområdet — bygningsdriftsudgifter og lønudgifter. Besparelsen kan gennemføres ved at de lægevidenskabelige institutter, der ligger uden for Panum Instituttet og Teilum Bygningen overflyttes til Panum Instituttet, således at en række bygninger kan rømmes. Det er derfor af stor vigtighed, at Finansudvalget nu har godkendt et aktstykke vedrørende ombygninger på Panum Instituttet, således at de nødvendige rokeringer og sammenflytninger kan ske. Projekteringen blev påbegyndt straks efter Finansudvalgets tiltrædelse i maj 1990. 3. og sidste etape af byggearbejderne i Hovedbygningen på Frue Plads er gennemført i denne sommer og har væsentligst omfattet omlægning af gulvet i festsalen og renovering af hovedtrappen og gangene i stueetagen. I 5 auditorier er der i år ophængt malerier af kunstnerne Mette Gitz-Johansen, Inge Lise Westman, Stig Brøgger og Nina Steen-Knudsen. Malerierne er skænket afWeimanns legat. Endvidere har Statens Kunstfond i et auditorium deponeret en billedvævning af Martin Nannestad Jørgensen. Der er givet bevilling til en teknikerundersøgelse af mulighederne for at indrette egnede studielokaler i Studiestræde 34 for Juridisk Laboratorium. I universitetsannekset er der i forbindelse med auditorium A og B etableret handicapelevator og -toilet. Den store ombygning af ventilationsanlæg i Zoologisk Centralinstitut, bygning 12, er startet efter Finansudvalgets tiltrædelse i april 1990 af et aktstykke om sagen. Planer Som følge af de lægevidenskabelige institutters sammenflytning på Panum Instituttet, vil bl.a. Rockefeller- komplekset blive rømmet, hvilket har givet anledning til forskellige overvejelser vedrørende kompleksets fremtidige anvendelse. En mulighed, der har været drøftet, er indplacering af Forskerbyen Symbion. Fra universitetets side har det længe været et ønske at etablere et fællesskab mellem Dansk Rumforskningsinstitut, Astronomisk Observatorium og Geofysisk Institut, universitetet vil derfor forsøge at arbejde videre med en plan om etablering af et sådan center i Rockefeller-komplekset. En anden væsentlig opgave har i det forløbne år været den fortsatte tilpasning af planerne for den fremtidige anvendelse af lokalemassen i Indre By. Den mest hastende ombygningsopgave for Det samfundsvidenskabelige Fakultet er som nævnt ovenfor flytning af Juridisk Laboratorium med en påkrævet forøgelse af studiepladser til Studiestræde 34. På trods af de ombygninger af laboratorier, der sker, vil der fortsat på lidt længere sigt være behov for at samle alle de molekylærbiologiske institutter fra Sølvtorvet og 0. Farimagsgade 2A i et bygningskompleks, der tilgodeser kravene omkring et moderne forskningsmiljø. Kantiner Det politiske forlig om finansloven 1990 strammede endnu engang reglerne for anvendelse af statsmidler til personalekantiner m.v. På linie med andre statsinstitutioner blev universitetets kantinetilskud således nedsat med 50 % fra 1.545.000 kr. til 772.500 kr. jvf. Finansministeriets cirkulære af 10. januar 1990, og fremover må universitetet af sin drifsudgiftsbevilling kun afholde sådanne kantineudgifter, der påhviler universitetet som arbejdsgiver efter de gældende arbejdsmiljøregler. Senere meddelte undervisningsministeren, at det nye cirkulære også omfattede studenterkantiner. Trods de strammede regler har alle universitetets kantiner kunnet videreføre deres virksomhed i 1990. Konkursbehandlingen af DT. Catering A/S blev afsluttet i januar 1991 således, at universitetet modtog dividende på ca. 19,4 %, svarende til 18.889 kr.