VIL Samarbejde med eksterne institutioner
1. Det kongelige bibliotek
I 1988 har samarbejdet imellem Det kongelige bibliotek
(og Universitetsbibliotekets 1. Afdeling) og Københavns
Universitet udviklet sig betydeligt og antaget
nye former. Arbejdet med den faglige planlægning
afuniversitetsbiblioteksbetjeningen på det overordnede
plan er nu afsluttet i Moderniseringsprojektets regi
og fortsætter konkret i forhandlings- og arbejdsgrupper
omkring indgåelsen af en ny samarbejdsaftale og
den fortsatte fysiske planlægning især på Amager.
Orientalsk Afdeling og Bibliotekstjeneste er flyttet til
Københavns Universitet Amager. Instituttjenesten er
blevet reorganiseret, og Det kongelige Bibliotek og
Det humanistiske Fakultet har indledt et nyt samarbejde
om bl.a. udstillingsvirksomhed i Universitetets
bygninger på Amager, som vil blive udbygget i de
kommende år.
1. Moderniseringsprojektets Arbejdsgruppe 2- Universitetsbiblioteksfunktionen
Arbejdsgruppens endelige betænkning: »Bibliotek og
Universitet. Den fremtidige biblioteksbetjening af
Københavns Universitets teologiske, samfundsvidenskabelige
og humanistiske fakulteter« (Serien: Modernisering
i historiske rammer, bind 2), hvis indstillinger
omtaltes i årsberetningen for 1987, blev publiceret
i marts 1988 og af Kulturministeriet sendt til høring
på de tre institutioner. Høringssvarene forelå i løbet af
maj-juni og blev publiceret i et særnummer af Det
kongelige Biblioteks Interne Meddelelser (24. årgang
nr. 23, september 1988).
Høringssvarene er generelt meget positive og støtter
betænkningens principper, forslag og indstillinger. I
Rektors svar af 26. maj 1988 udtaler Universitetet
bl.a., at »med rapporten ... er der skabt et godt grundlag
for den justering af den gældende samarbejdsaftale
af 1960 mellem Det kongelige Bibliotek og Københavns
Universitet, som parterne er enige om er nødvendig
«, at »Universitetet støtter rapportens anbefaling
af, at den fremtidige universitetsbiblioteksfunktion
baseres på en treleddet model, med Det kongelige
Bibliotek som hovedbibliotek, nærbiblioteker med
moderne biblioteksbetjening til betjening af fagene i
henholdsvis Indre By og på Amager og universitetets
institutbiblioteker, der som daglige præsensbiblioteker
udgør det tredie led ...«, at »Universitetet finder
der væsentligt, at der sker en synliggørelse af universitetsbiblioteksfunktionen,
såvel hvad angår fysiske
rammer, organisation, personale samt accession«, at
universitetet er enig i den principielle opfattelse, der
ligger bag Arbejdsgruppe 2's rapport, at universitetsbiblioteksfunktionen
»bedst bestrides i et snævert
samspil« med Det kongelige Biblioteks øvrige funktioner
under forudsætning af, »at der, inden for Det kongelige
Biblioteks rammer, ledelses- og personalemæssigt
etableres en organisation, hvortil der delegeres
den fornødne kompetence til, inden for de givne rammer,
at kunne disponere.« På grund af de vanskeligheder,
der kan forudses forbundet med en samlet løsning
af Det kongelige Biblioteks udbygning og etablering af
rammerne for nærbibliotekerne, som vil gribe ind i
Københavns Universitets planlægning, anbefaler universitetet
endelig, at »Kulturministeriet snarest iværksætter
det nødvendige analyse- og planlægningsarbejde,
der kan skabe grundlag for den endelige beslutning
om den fremtidige universitetsbiblioteksudbygning.
«
Tilsvarende tilslutter Det kongelige Biblioteks organer
sig betænkningen. Førstebibliotekarkollegiet og
Samarbejdsudvalget »fremhæver rapportens understregning
af helhedssynsvinklen på den faglige og videnskabelige
biblioteksbetjening i København inden
for teologi, samfundsvidenskaberne og humaniora og
nødvendigheden af den deraf følgende samordning af
opgaverne på Det kongelige Bibliotek, Universitetsbibliotekets
1. Afdeling og institutbibliotekerne ved
Københavns Universitet,« og finder, »at der er tale
om en perspektivrig løsning på universitetsbiblioteksopgaven
i fremtiden.«
Kulturministeriets Koordinationsgruppe for Moderniseringsprojektet
ved Det kongelige Bibliotek, der
består af repræsentanter for Kulturministeriet, Administrations-
og Personaledepartementet, Rigsbibliotekarembedet,
Det kongelige Bibliotek og Universitets1020
Samarbejde med eksterne institutioner
bibliotekets 1. Afdeling, afgav efter sin behandling af
høringssvarene sin endelige indstilling d. 19. august
1988 til Kulturministeriet, hvori den tilslutter sig Arbejdsgruppens
principielle synspunkter og indstilling.
Koordinationsgruppen ønskede »særligt at fremhæve,
at det vil være en forudsætning for det videre arbejde
med en treleddet model med hovedbibliotek, nærbiblioteker
til fagene i henholdsvis indre by og på Amager
og universitetets institutbiblioteker, der som daglige
præsensbiblioteker udgør tredie led, at der sker den
nødvendige politiske afklaring af de organisatoriske
rammer for Det kongelige Bibliotek og Universitetsbibliotekets
1. afdeling.
Koordinationsgruppen finder det væsentligt, at der
ved en sådan afklaring tages udgangspunkt i arbejdsgruppe
2's principielle overvejelser og indstilling, herunder
hensigtserklæringerne om at udnytte de samlede
ressourcer bedre.
Det er videre en forudsætning, at der indgås en ny
samarbejdsaftale mellem Det kongelige Bibliotek og
Universitetsbibliotekets 1. afdeling på den ene side og
Københavns Universitet på den anden. En ny samarbejdsaftale
bør være indgået inden udgangen af april
1989.
En tredie forudsætning er, at der snarest sker en afklaring
af Det kongelige Biblioteks og Universitetsbibliotekets
1. Afdelings fremtidige fysiske rammer, herunder
en løsning af bibliotekernes magasinproblemer.
Med henblik på at fremme det fremtidige planlægningssamarbejde
mellem Det kongelige Bibliotek,
Universitetsbibliotekets 1. Afdeling og Københavns
Universitet bør Det kongelige Bibliotek nedsætte en
koordinerende arbejdsgruppe.
Koordinationsgruppen finder det væsentligt, at der
sker en synliggørelse af Universitetsbiblioteksfunktionen,
såvel hvad angår fysiske rammer, organisation,
personale og accession.«
Hermed er arbejdet med at nyvurdere det biblioteksmæssige
samarbejde imellem de tre institutioner
afsluttet i Moderniseringsprojektets regi. Det videreføres
og konkretiseres nu i bilaterale forhandlinger
mellem Københavns Universitet og Det kongelige
Bibliotek/Universitetsbibliotekets 1. Afdeling.
2. Forholdet mellem Det kongelige Bibliotek og Universitetsbibliotekets
1. Afdeling
I forlængelse af det arbejde, der som ovenfor nævnt er
foregået i Arbejdsgruppe 2 og Koordinationsgruppen,
anmodede Kulturministeriet rigsbibliotekaren og
overbibliotekarerne for henholdsvis Det kongelige
Bibliotek og Universitetsbibliotekets 1. Afdeling om at
afgive redegørelse om, hvilken model for Universitetsbibliotekets
1. Afdelings fremtid man fandt bedst. Disse
redegørelser blev afgivet henholdsvis 4. oktober, 21.
september og 31. august 1988 og er publiceret i et særnummer
af Det kongelige Biblioteks »Interne Meddelelser
« (24. årgang nr. 27, oktober 1988).
I redegørelsen fra Det kongelige Biblioteks chef gives
en kort, historisk gennemgang af opgavefordelingen
mellem universitetsbibliotekerne siden 1927, en
vurdering af den aktuelle opgavefordelings fordele og
ulemper, af Arbejdsgruppe 2's principper for universitetsbiblioteksbetjeningen
og indstillinger samt en redegørelse
for de administrative og organisatoriske
konsekvenser heraf. Det vurderes, at »det afgørende i
disse principper og indstillinger er opfattelsen af Det
kongelige Bibliotek og Universitetsbibliotekets 1. Afdeling
som en helhed, der i tættere samarbejde skal
løse hver deres del af universitetsbiblioteksfunktionen
under en fælles synsvinkel, hvad angår opgaveløsninger,
ydelser, samlings- og personalemæssige ressourcer.
Dette anses også som en faglig organisatorisk forudsætning
for det ønskede tættere samarbejde med
universitetet.
Dette indebærer, at den del af Det kongelige biblioteks
ressourcer og funktioner, der medgår til at løse
opgaven som hovedbibliotek inden for universitetsbiblioteksfunktionen,
synliggøres og anskues i fællesskab
med Universitetsbibliotekets 1. Afdeling under
en helhed, fagligt, organisatorisk og administrativt.« I
konsekvens heraf omorganiseres Det kongelige Bibliotek
i fire organisatoriske hovedfunktioner.
1. Universitetsbiblioteksfunktionen ud fra en samlingsmæssig
afgrænsning;
2. Nationalbiblioteksfunktionen i den udvidede definition,
d.v.s. omfattende alle materialekategorier
og -samlinger af national proveniens eller national
forskningsmæssig og kulturel særstilling;
3. De fælles publikumsfunktioner;
4. De museale, herunder bevaringsmæssige funktioner.
Indstillingens konklusion er følgende; »I konsekvens
af ovenstående er det min opfattelse, at der bør
foretages en organisatorisk sammenfletning af Det
kongelige Biblioteks og Universitetsbibliotekets 1. Afdelings
hidtidige universitetsbiblioteksfunktioner under
en fælles ledelse ud fra de principper og indstillinger,
der er nedlagt i Arbejdsgruppe 2-rapportens kap.
5 og 7, Koordinationsgruppens indstilling af 19.
august og de retningslinier, der er angivet ovenfor.
Dette indebærer ikke umiddelbart radikale forandringer
af den nugældende struktur, men vil udgøre
afgørende rammer og retningslinier for planlægningen
af de forandringer, der skal gennemføres i de kommende
år, der også forudsætter afklaringen af Det kongelige
Biblioteks og Universitetsbibliotekets 1. Afdelings
fysiske problemer. Indstillingen indebærer imidlertid
en synlig opprioritering af universitetsbiblioteksfunktionen
gennem den relative selvstændighed, den som
helhed tillægges, samtidig med at dette stadig forudsætter
én overordnet ledelse, som de relativt selvstændige
enheder kan referere til med henblik på den nødvendige
sammenhæng og rationalitet. Dette er samtidig
en imødekommelse af de synspunkter. KøbenDet
kongelige Bibliotek 1021
havns Universitet har haft på en tættere sammenhæng
i universitetsbiblioteksfunktionen og på synliggørelsen
af denne og af det organisatoriske ansvar for den.
Del indstilles endvidere som en konsekvens af og første
forudsætning for ovenstående, at den nuværende stilling
som overbibliotekar ved Universitetsbibliotekets
1. Afdeling umiddelbart efter, at Kulturministeriet
har truffet beslutning i sagen, opslås i henhold hertil.«
I konsekvens af universitetets ovenfor refererede høringssvar
af 26. maj 1988 forelagde Det kongelige Biblioteks
ledelse på et møde d. 19. august 1988 de ovenstående
synspunkter på den fremtidige organisation,
forinden de blev afgivet til Kulturministeriet, for universitetets
rektor og for formanden for Konsistoriums
Biblioteksudvalg. Universitetet var tilfreds med orienteringen
og gav udtryk for, at selv om det ikke var dets
opgave at tage stilling til de interne organisatoriske
forhold ved Det kongelige Bibliotek/Universitetsbibliotekets
1. Afdeling, så den skitserede model ud til at
kunne tilgodese universitetets ønske om synliggørelse
og effektivisering af universitetsbiblioteksfunktionen.
Ved beretningsårets udløb har Kulturministeriet
endnu ikke truffet endelig beslutning i sagen.
3. Revision af samarbejdsaftalen
I forlængelse af indstillingen i ovennævnte rapport
Bibliotek og Universitet nedsattes i efteråret 1988 det
udvalg, der har til opgave at forhandle en ny samarbejdsaftale
imellem Københavns Universitet, Det
kongelige Bibliotek og nu også Universitetsbibliotekets
1. Afdeling til afløsning af samarbejdsaftalen af
1960, der kun omfattede universitetet og Det kongelige
Bibliotek.
Udvalget består fra Københavns Universitets side
af: Lektor Peter Blume, Det samfundsvidenskabelige
Fakultet, lektor Geert Hallbåck, Det teologiske Fakultet,
lektor Flenrik Jeppesen, formand for Konsistoriums
Biblioteksudvalg, lektor John Kuhlmann Madsen,
dekan ved Det humanistiske Fakultet, bibliotekar
Lene Seedorff, medlem af Konsistoriums Biblioteksudvalg,
og fuldmægtig Ejvind Slottved, universitetets
centrale administration. Fra Det kongelige Bibliotek
og Universitetsbibliotekets 1. Afdelings side består
udvalget af institutionsledelsen: Overbibliotekar Erland
Kolding Nielsen, souscheferne, førstebibliotekar
Karl Krarup (fra 1. december 1988 konstitueret som
overbibliotekar for Universitetsbibliotekets 1. Afdeling)
og kst. førstebibliotekar Steen Bille Larsen; Universitetsbibliotekets
ledelse: Overbibliotekar Torben
Nielsen (indtil 30. november 1988) og førstebibliotekarjørgen
Thorning Sørensen, samt af følgende afdelingsledere
fra Det kongelige Bibliotek: bibliotekskonsulent
Niels Ivan Boserup, Informations- og Dokumentationsafdelingen,
førstebibliotekar Olga PorotnikofT,
Udenlandske Afdeling, og kst. førstebibliotekar
Knud Vohn, Udlånsafdelingen.
Udvalget har afholdt to møder i 1988 og herunder
lagt en arbejdsplan, der skal resultere i indgåelse af en
ny samarbejdsaftale i løbet af første halvår af 1989.
4. Fysisk planlægning
I henhold til indstillingen af 19. august 1988 fra ovennævnte
Koordinationsgruppe for Moderniseringsprojektet
nedsatte Det kongelige Bibliotek og Københavns
Universitet i december 1988 en arbejdsgruppe
med henblik på at koordinere det fremtidige fysiske
planlægningsarbejde mellem Det kongelige Bibliotek/
Universitetsbibliotekets 1. Afdeling og Københavns
Universitet. Udvalget består af kst. overbibliotekar,
udviklings- og planlægningschef Karl Krarup (formand),
administrationschef, kst. førstebibliotekar
Steen Bille Larsen, forskningsbibliotekar, civilingeniør
Ivar A. L. Hoel, planlægningschefJ. Rastrup Andersen
og fuldmægtig Ejvind Slottved, universitetets
centrale administration, lektor Henrik Jeppesen, formand
for Konsistoriums Biblioteksudvalg, dekanen
for Det humanistiske Fakultet, lektor John Kuhlmann
Madsen samt arkitekt Tom Flemming Nielsen, Undervisningsministeriets
Byggedirektorat.
5. Informationssystemet REX
Det kongelige Biblioteks informationssystem REX
udvidedes pr. 3. oktober 1988 til også at omfatte Universitetsbibliotekets
1. Afdelings monografiposter siden
ca. 1980, ligesom også Københavns Universitets
institutbibliotekers poster fra ALBA/SAMKAT er
overført hertil. I alt er databasen forøget med ca.
100.000 poster ved denne operation og omfatter ved
årsskiftet over 450.000 poster. Online-hjælpesystemet
udvidedes flere gange i årets løb med oplysninger om
bl.a. Det kongelige Biblioteks service, samlinger og
kataloger i almindelighed, universitetsbiblioteksposterne,
institutbiblioteksposterne, emnesøgninger og
klassifikationssystemer. Ved årets udgang rummer systemet
over 300 hjælpeskærme. Endvidere er søgemulighederne
på en række områder forbedrede, bl.a. i
musik og historie. Endelig er der indlagt oplysninger
om samtlige de institutter, der gennem Instituttjenesten
betjenes af Det kongelige Bibliotek.
I december måned 1988 afholdtes afleveringsprøve
på Regnecentralens RC 8000-11, der nu kører i tvillingedrift
med den første minicomputer RC 8000-1. I
normal drift fungerer den ene maskine som en katalogmaskine,
den anden som en søge-maskine. Derved er
REX nu også tilgængelig 21 timer i døgnet fra kl. 03 til
kl. 24. Tvillingedriften giver desuden en forøget driftssikkerhed,
idet hver maskine kan varetage begge funktioner.
I slutningen af november 1988 sammenkobledes lokalnettet
på Københavns Universitet Amager med
REX-maskinerne på Det kongelige Bibliotek. Derved
kunne Universitetsbibliotekets 1. Afdeling på Amager
give terminaladgang for publikum til REX, og det
blev muligt for universitetets institutter på Amager at
1022 Samarbejde med eksterne institutioner
søge i den fælles informationsbase over lokalnettet ved
hjælp af institutternes lokale udstyr. Der er ligeledes
etableret kommunikationsnet mellem REX og Universitetsbibliotekets
1. Afdeling i Fiolstræde, og terminaler
til publikum er under opstilling.
6. Udlånsrevisionen
F rem til juni 1988 har Det kongelige Biblioteks Udlånsafdeling
foretaget en generalrevision af alle udlån
fra før maj 1987, i alt ca. 120.000 udlån fordelt på ca.
13.000 lånere, herunder mange universitetslånere. Erfaringerne
herfra har givet bibliotekerne anledning til
udarbejdelse af et nyt, fælles udlånsreglement, der forventes
at træde i kraft i løbet af 1989.
7. Udstillinger
1 beretningsåret har Det kongelige Bibliotek og universitetets
humanistiske fakultet indledt et nærmere
samarbejde om udstillinger, der kan vises i universitetets
lokaler enten før eller efter, at de vises på Det kongelige
Bibliotek eller Universitetsbibliotekets 1. Afdeling.
Dette praktiske samarbejde vil blive udbygget i
de kommende år.
Det kongelige Biblioteks sommerudstilling »Perestrojka
— Glastnost og Socialisme« vistes fra begyndelsen
af oktober og året ud på Københavns Universitet
Amager. Det kongelige Bibliotek stillede montrekapacitet
til rådighed, og de med udstillingen forbundne
llytteudgifter deltes af de to institutioner.
En vandreudstilling, baseret på Det kongelige Biblioteks
udstilling »Forfattere på flugt fra Nazismen«,
der er redigeret af forskningsbibliotekar Willy Dåhnhardt
og universitetslektor Birgit S. Nielsen, Institut
for germansk Filologi, vistes i Københavns Universitets
hovedbygning i november i forbindelse med en
foredragsrække arrangeret af instituttet. Derefter vistes
udstillingen året ud på Københavns Universitet
Amager.
8. Instituttjenesten
Instituttjenesten har igennem nogle år haft en række
problemer, som i løbet af 1988 og senest i første kvartal
af 1989 vil være afviklet. Der er således i løbet af 1988
gennemført en reorganisering af afdelingens ledelsesforhold,
opgaver og arbejdsgange under midlertidig
ledelse af afdelingsbibliotekar Hanne Balslev og bibliotekskonsulent,
cand.mag. Barbara Melchior.
Instituttjenesten overgik i løbet af 1988 til edb-katalogisering
enten online eller via diskette. REX rummer
pr. 31. december 1988 ca. 47.000 poster fra institutbibliotekerne,
heraf knap 28.000 poster overført fra
ALBA-basen, der omfatter perioden ca. 1980-87. Instituttjenesten
fik d. 31. maj 1988 fast forbindelse til
Det kongelige Biblioteks computer RC 8000, således
at datatransmissionen kan foregå på stedet, og poster
genbruges, hvis de allerede forefindes. Det kongelige
Bibliotek har udviklet et særligt PCKat-program med
hjælpesystem til brug for institutbiblioteker, der har
anskaffet IBM-udstyr. Det findes i både en offline og
en online version. Endvidere har Det kongelige Bibliotek
udviklet sin egen rapportgenerator, således at der
fortsat i en periode kan leveres kort til de institutter,
der ønsker det. Kortleverancerne blev efter denne teknologiomlægning
genoptaget 1. december 1988.
Instituttjenesten har gennem nogle år haft visse
pukler i procesleddene. En pukkel af færdigkatalogiseringer,
der ventede på tryk i Det kongelige Biblioteks
Trykkeri og derefter skulle forsynes med alfabetiske
indførsler (»topper«), var afviklet og fordelt til institutbibliotekerne
d. 1. september 1988. En pukkel bestående
af ca. 12.000 kladdesedler (katalogiseringer
fra institutbibliotekerne) er for 3/4 del inddateret til
REX ved beretningsårets udløb og vil i følge planen
være fuldt afviklet den 1. april 1989.
9. Orientalsk Afdeling og Bibliotekstjeneste på Københavns
Universitet Amager
Orientalsk Afdeling flyttede i januar 1988 ud fra Det
kongelige Bibliotek og genåbnede d. 15. februar 1988 i
nye lokaler på Københavns Universitet Amager.
Samtidig sammenlagdes afdelingens og Det kongelige
Biblioteks bibliotekstjeneste ved Centralinstituttet for
Nordisk Asiensforskning (CINA), nu Nordisk Institut
for Asienstudier (NIAS). Betjeningen er dermed forbedret
betydeligt, idet der er indrettet en referencelæsesal
med håndbibliotek og referencesamling. Her
fremlægges også de nyeste bøger og tidsskrifter. Alle
udlån af litteratur på orientalske sprog foregår via
Orientalsk Afdeling med ekspedition normalt samme
dag. Af sikringshensyn befinder de orientalske manuskripter
sig dog stadig på Det kongelige Bibliotek og
kan benyttes der efter nærmere aftale. Bøger om Orientens
sprog, litteratur og historie, trykt på europæiske
sprog, er ikke flyttet til Amager. Disse bøger skal
som hidtil findes i Det kongelige Biblioteks almindelige
kataloger, men kan bestilles enten på Det kongelige
Bibliotek, via Orientalsk Afdeling eller på Universitetsbibliotekets
1. Afdeling på Amager.
10. Undervisning
I Det kongelige biblioteks kurser i biblioteksbenyttelse
og litteratursøgning deltog i 1988 studerende fra følgende
fag og institutter: Antropologi, dansk, engelsk,
forhistorisk arkæologi, geografi, historie, italiensk jura,
klassisk arkæologi, kunsthistorie, litteraturvidenskab,
orientalsk filologi, russisk, samfundsfag, slavisk
filologi, spansk teologi, økonomi, Østasiatisk Institut
og Carsten Niebuhr Instituttet.
Det kongelige Bibliotek har i 1988 undervist i brug
af REX-basen både på Københavns Universitet og på
Det kongelige Bibliotek. På universitetet har der af
Det kongelige Bibliotek været givet undervisning for
lærere på kurset »Informationskundskab og avanceret
vidensøgning« arrangeret af Institut for anvendt og
Det kongelige Bibliotek 1023
matematisk Lingvistik. Derudover har der været undervisning
af personalet på Universitetsbibliotekets 1.
Afdeling. Enkelte institutter har modtaget undervisning
i brug af REX, og dette vil fortsætte med større
intensitet i 1989.
På Det kongelige bibliotek har der én gang ugentlig
siden september 1988 været REX-undervisning med
olfentlig adgang. Kurset har bestået i ca. V2 times undervisning,
og ca. 260 personer har modtaget denne
undervisning. Den ugentlige REX-undervisning fortsætter
i 1989.
11. Ny fagreferent
Som leder af Danske Afdelings Danske Kontor, der
varetager dokumentleveringen for afdelingen og informations-
og dokumentationsopgaver inden for det
dansk-norske område i historie og nordisk filologi, er
pr. 15. august 1988 ansat mag.art. i historie fra Århus
Universitet i 1980, John T. Lauridsen. Han har været
undervisningsassistent og kandidatstipendiat ved Arhus
Universitet, projektmedarbejder ved Vejle Kulturhistoriske
Museum og lektorvikar ved Danmarks
Biblioteksskoles Aalborgafdeling. Han har en omfattende
videnskabelig produktion bag sig og forsvarede
d. 18. november 1988 disputatsen »Marseliskonsortiet
« (Århus: Jysk Selskab for Historie, 1987) for den
filosofiske doktorgrad ved Århus Universitet.
12. Personalia
Udnævnelser:
Forskningsbibliotekar, cand.mag. Knud Vohn er konstitueret
som førstebibliotekar for Udlånsafdelingen
d. 1 .januar.
Bibliotekskonsulent, cand.mag. Steen Bille Larsen
er konstitueret som førstebibliotekar med funktioner
som administrationschef og 2. sourchef ved Det kongelige
Bibliotek d. I. juli.
Bibliotekskonsulent, mag.art. Kirsten Rønbøl
Lauridsen er udnævnt til førstebibliotekar for Orientalsk
Afdeling og Bibliotekstjeneste d. 1. juli.
Bibliotekar Hanne Lund er udnævnt til afdelingsbibliotekar
for Udlånsafdelingens Nærlånssektion d. 1.
oktober.
Bibliotekar Ellen Refshauge er udnævnt til afdelingsbibliotekar
for Udenlandske Afdelings Indbindingskontor
d. 1. november.
Udviklings- og Planlægningschef, førstebibliotekar
(og 1. souschef), mag.scient.soc. Karl Krarup er tillige
konstitueret som overbibliotekar for Universitetsbibliotekets
1. Afdeling d. 1. december.
Fratrædelser:
Forskningsbibliotekar, mag.art. Åse Reymann fratrådte
på grund af alder d. 31. oktober.
Forskningsbibliotekar, cand.mag. Edgar Dirksen
fratrådte på grund af alder d. 30. juni.
Publikationer 1988
Bibliotek og Universitet. Den fremtidige biblioteksbetjening
af Københavns Universitets teologiske,
samfundsvidenskabelige og humanistiske institutter,
Udarb. af Moderniseringsprojektets Arbejdsgruppe
2. Kbh.: Det kongelige Bibliotek. 1988. 81 s. + bilag.
ISBN 87-7023-559-7. (Modernisering i historiske
rammer 2). Kr. 122,50.
Bøger — biblioteker — mennesker. Et nordisk Festskrift
tilegnet Torben Nielsen, Universitetsbiblioteket
i København. Red.: Erland Kolding Nielsen, Erik
Dal, Jesper Diiring Jørgensen og Annelise Andersen.
Kbh.: Det kongelige Bibliotek i samarbejde med Det
danske Sprog- og Litteraturselskab. 1988. 684 s. 111.
ISBN 87-7023-561-9. Kr. 366,-.
Hesselager, Lise: Til guld skal det blive ... Nationallitteratur,
Nationalbibliotek, Nationalbibliografi.
Biblioteksfaglige afhandlinger 1972-1987. Udg. afDet
kongelige Bibliotek. Kbh.: Museum Tusculanums
Forlag. 1988. 168 s. 111. ISBN 87-7289-045-2. Kr.
150,-.
Informationssøgning og dokumentation inden for
humaniora og samfundsvidenskab. L'Information et
la documentation en sciences humaines et sociales.
Rapport fra Seminar 14.-16. oktober på Københavns
Universitet. Kulturfremstødet Danmark-Frankrig
1987-1988. Manifestation France-Danemark 1987-
1988. Red.: Babara Melchior. Kbh.: Det kongelige
Bibliotek. 115 s. (Det kongelige Bibliotek. Forskningsrapporter
2). ISSN 0902-8714. Kr. 35,-.
Det kongelige Bibliotek som forskningsinstitution.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1988. 27 s. Gratis.
Årsstatistik 1987 i: Det kongelige Biblioteks Interne
Meddelelser. 24. årg. nr. 20. August 1988.
Tidsskrifter og serier
Fund og Forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger.
Red.: Carl Erik Bay, Jesper Diiring Jørgensen,
René Herring. XXVIII. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1988. 175 s. 111. ISSN 0069-9896. Kr. 140,-. I
abonnement: Kr. 110,-
Magasin fra Det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket
1. 3. årg. nr. 1-4. Red.: Jesper Diiring
Jørgensen. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1988. 50, 59,
50, 59 s. 111. ISSN 0901-7496. Gratis.
Nationalbibliografier
Dania Polyglotta. Literature on Denmark in languages
other than Danish & Books of Danish interest published
abroad. An annual bibliography compiled by
the Danish Department of the Royal Library. Ed. by
Jan William Rasmussen & Sven C.Jacobsen. New Series
19. 1987. 1988. ISSN 0070-2714. ISBN 87-7023-
417-5. Kr. 392,-
Dansk Kortfortegnelse 1987. Udarb. afDet kongelige
Biblioteks Kortsamling. Ballerup. Bibliotekscentralen.
1988. 15 s.
1024 Samarbejde med eksterne institutioner
Dansk Musikfortegnelse 1984-1987. Udarb. af Det
kongelige Biblioteks Musikafdeling. Red. af Susanne
Sugar. Ballerup. Bibliotekscentralen. 1988. 125 s.
ISSN 0105-8045. ISBN 87-552-1544-0. Kr. 245,-.
Grønlandsk avis- og tidsskrift-index. 1970-74. Udarb.
af Det kongelige Bibliotek. Red.: Ase Reymann.
Kbh.: Bibliotekscentralens Forlag. 1988. XVI, 126 s.
ISSN 0105-9599. ISBN 87-552-1623-4. Kr. 1.664,70.
Andre bibliografier og kataloger
Kend kulturtidsskrifterne! Katalog over danske kulturtidsskrifter.
Redaktion: Lise Hesselager (ansv.),
Carsten Frederiksen, Anne-Marie Smith. Kbh. Danmarks
Biblioteksforening og Det kongelige Bibliotek.
1988. 25 s., ill. ISBN 87-7023-560-0. Gratis.
Det kongelige Bibliotek. En aktuel litteraturfortegnelse.
Kbh. det kongelige Bibliotek. 1988. 4 s. Gratis.
Spanggaard, Kristen D.: Dansk skønlitteratur i
fransk oversættelse fra Middelalderen til 1975. Med et
indledende afsnit omhandlende fransksprogede bidrag
til den danske litteraturs historie i almindelighed
og enkelte tidsrum/Les lettres danoises en traduction
fran^aise depuis le Moyen Age jusqu'å 1975. Précédé
d'un chapitre concernant les publications en langue
fran^aise relatives å Thistoire des lettres danoises en
général et par époques. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1988. 256 s. ISBN 87-418-8648-8. 340,- kr.
Ørsnes, Eva: Arkæologi. Det kongelige Biblioteks
accession 1987. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1988.
22 s. Gratis.
Ørsnes, Eva: Arkæologi. Det kongelige Biblioteks
accession. 1. halvår 1988. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1988. Gratis.
Udstillingskataloger
Christian IV og Europa. Den 19. Europarådsudstilling
Danmark 1988. Fonden Christian IV året 1988.
607 s. 111. ISBN 87-982843-1-2. Kr. 120,-.
Christian IV and Europe. The 19th Council of Europe
Exhibition Denmark 1988. The Foundation for
Christian IV Year 1988. 1988. 607 s. 111. ISBN 87-
982843-2-0. Kr. 120,-
Dåhnhardt, Willy, und Birgit S. Nielsen: Gefliichtet
unter das dånische Strohdach. Schriftsteller und bildende
Kiinstler im dånischen Exil nach 1933. Ausstellung
der Koniglichen Bibliothek Kopenhagen in Zusammenarbeit
mit dem Kultusminister des Landes
Schleswig-Holstein. Katalog. Heide in Holstein.
1988. 239 s. 111. ISBN 3-8042-0428-7.
Lebech, Anne Marie: Perestrojka, glasnost og socialisme.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1988. 82 s. III.
ISBN 87-7023-375-6. Kr. 60,-.
Publikumsorienteringer
Danske Afdeling. Småtryksafdelingen. Vejledning.
Red.: Anne-Marie Smith og Steen Bille Larsen. 2. rev.
udg. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1988. 25 s. III. Det
kongelige Bibliotek. Publikumsorienteringer 7). ISSN
0105-3167. Gratis.
Fotografisk Atelier. Prisliste 1988. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1988. 4 s. (Det Kongelige Bibliotek.
Publikumsorienteringer 13). ISSN 0105-3167. Gratis.
Nyhedsbrev fra Det kongelige Bibliotek. 1988: 1-4.
Red.: Kontakt- og Oplysningsafdelingen. Kbh. Det
Kongelige Bibliotek. 1988. 4,4,4,4 s. ISSN 0902-1272.
Gratis.
Perestrojka, glasnost og socialisme. Udstilling på
Det kongelige Bibliotek 13. juli-24. september 1988.
Udarb. af Anne Marie Lebech. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1988. Folder. Gratis.
Photographic Studio. Price list 1988. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1988. 4 s. (Det kongelige Bibliotek.
Publikumsorienteringer 14). ISSN 0105-3167. Gratis.
Regler for lån til Orkesterbiblioteket. Kbh. Det
kongelige bibliotek. 1988. 4 s. Gratis.
REX. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1988. Folder.
Gratis.
Salgsliste. Fortegnelse over publikationer udgivet af
Det kongelige Bibliotek. Kbh. Det kongelige Bibliotek
7. rev. udg. 1988 20 s. (Det kongelige Bibliotek. Publikumsorienteringer
1). ISSN 0105-3167. Gratis.
Vejledning. Det kongelige bibliotek. Red.: Kontakt-
og Oplysningsafdelingen. 14. udg. Kbh. Det
kongelige Bibliotek. 1988. (Det kongelige Bibliotek.
Publikumsorienteringer 12). ISSN 0105-3167. Gratis.
Erland Kolding Nielsen!Karl Krarup
2. Universitetsbibliotekets 1. Afdeling
På det organisatoriske område har interessen naturligt
koncentreret sig om de konsekvenser, som den
fremtidige struktur vil fa for biblioteket. Ultimo 1987
afsluttede Arbejdsgruppe 2 sit arbejde, og marts 1988
ofTentliggjordes rapporten »Bibliotek og Universitet -
den fremtidige biblioteksbetjening af Københavns
Universitets teologiske, samfundsvidenskabelige og
humanistiske fakulteter.« I indstillingen foreslås det,
at Det kongelige Bibliotek fortsætter i funktionen som
universitetets hovedbibliotek, mens der indrettes 2 parallelle
nærbiblioteker for henholdsvis humaniora og
samfundsvidenskaberne på Amager og i Fiolstræde
med størst mulige samlinger af kurant dansk og
udenlandsk litteratur, fortrinsvis opstillet på åbne hylder.
Desuden påpegedes Det kongelige Biblioteks og
Universitetsbibliotekets 1. afdelings påtrængende behov
for publikums-, kontor- og magasinfaciliteter. I
konsekvens af rapportens konklusioner anmodede
Kulturministeriet i maj 1988 rigsbibliotekaren samt
overbibliotekarerne for Det kongelige Bibliotek og
Universitetsbibliotekets 1. Afdeling 1025
Universitetsbibliotekets 1. Afdeling om en redegørelse
for, hvilken model for Universitetsbibliotekets 1. afdelings
fremtid, de fandt bedst. Der skal ikke her redegøres
for de 3 responsa, som er optrykt i Det kongelige
Biblioteks Interne Meddelelser, 24. årgang, nr. 27, oktober
1988. Blot kan det konstateres, at Kulturministeriet
endnu ikke ved udgangen af 1988 havde tilkendegivet
nogen endelig stillingtagen til bibliotekets
fremtidige struktur.
På det økonomiske område har de fortsatte besparelseskrav
naturligvis været mærkbare. Navnlig de
ekstraordinære personalenedskæringer i 1988 og -89
oveni de i forvejen udmeldte besparelser har givet alvorlige
problemer. Ledigblevne stillinger har ikke
kunnet genbesættes, ligesom afskedigelser ikke har
kunnet undgåes. Disse får dog først p.g.a. den sene
udmelding og hensynet til eksisterende opsigelsesfrister
først for alvor virkning fra 1989. Der er derfor et
påtrængende behov for nytænkning og omstrukturering
og for at fortsætte de allerede påbegyndte rationaliseringsbestræbelser.
På det teknologiske felt er biblioteket inde i en rivende
udvikling. Ultimo 1987 forelå det oplyst, at der var
bevilget 8,6 mio kr. til videreudvikling af REX, Det
kongelige Biblioteks informationssystem, samt indførelse
af et edb-system på UB 1 i tilknytning hertil. I
samråd med planlægnings- og udviklingschef Karl
Krarup, KB, besluttedes det herefter at nedsætte en
projektgruppe, som skulle gennemgå bibliotekets arbejdsrutiner
og lægge en plan for, hvorledes disse skulle
indrettes ved den kommende udbygning af edb-anvendelsen.
Gruppen foretog et meget grundigt kulegravningsarbejde,
som i løbet af sommeren 1988 resulterede
i en omfattende rapport, der udførligt redegjorde
for de eksisterende arbejdsgange og stillede forslag
til omlægninger i forbindelse med de forskellige processers
overgang til edb. Der var hermed skabt et udmærket
grundlag for det implementeringsarbejde,
som iværksattes i løbet af efteråret. Man besluttede at
prioritere etableringen af en on-line katalog højest, og
inden årets udgang var bibliotekets katalogposter
gjort søgbare i REX, ligesom der var opstillet terminaler
i publikumsafdelingerne. Der arbejdes nu, i samarbejde
med KB, videre på etableringen af et integreret
on-line-system.
Benyttelsen viser pæne stigninger, naturligvis efterhånden
markantest på UBA, som også har et støt stigende
indlån fra andre biblioteker. Også biblioteket i
Fiolstræde holder imidlertid skansen, hvilket dels ses
af udlånstallet men også af den publikumsbevågenhed,
biblioteket er blevet til del i forbindelse med diskussionen
om den fremtidige struktur.
Biblioteket har i løbet af 1988 på forskellig vis markeret
sig i en større offentlighed.
Overbibliotekar Torben Nielsen var medarrangør
af udstillingen »Mellem himmel og jord« på Trinitatis
Kirkeloft, arrangeret af Det kongelige Bibliotek i anledning
af Christian IV Året. Torben Nielsen holdt
åbningstalen, ligesom biblioteket bidrog med materiale
til udstillingen.
I foråret bragte Københavns Radio et længere indslag
om biblioteket i forbindelse med et lokalhistorisk
kursus. I et interview med Torben Nielsen fortaltes
om bibliotekets historie og nuværende funktioner.
Som led i den dansk-franske kulturaftale åbnedes i
april i Fiolstræde en udstilling af den franske maler
Albert Bitran, som samtidig udstillede i Galleri Brix. I
forbindelse med udstillingen skænkede kunstneren
biblioteket et antal litografiske arbejder. I sommermånederne
afholdtes, ligeledes i Fiolstræde, en udstilling
af Joseph Conrad i nordisk oversættelse, arrangeret i
anledning af det nordiske Conrad-seminar.
På UBA vistes udstillingen Bogen i Finland samt en
udstilling af hollandsk kartografi.
Overbibliotekar Torben Nielsen deltog d. 5. maj i
det årlige møde i patronagekomitéen for Bibliothéque
Nordique i Paris.
I LIBER-mødet i København 29. juni - 2. juli var
biblioteket på forskellig måde engageret: Overbibliotekar
Torben Nielsen var ordfører for den lokale organisationskomité
og flere medarbejdere deltog i mødesekretariatets
arbejde.
Med udgangen af november 1988 afgik overbibliotekar
Torben Nielsen efter 43 års tjeneste i dansk biblioteksvæsen,
heraf de 22 som overbibliotekar for
Universitetsbibliotekets 1. Afdeling Torben Nielsen
hædredes ved en storstilet reception i bogsalen i Fiolstæde,
og om aftenen var biblioteket vært ved en middag
i Universitetets Festsal, som Københavns Universitet
velvilligt havde stillet til rådighed. Torben
Nielsen hædredes tillige med et festskrift med titlen
»Bøger-Biblioteker-Mennesker«, udgivet af Det kongelige
Bibliotek i samarbejde med Det danske Sprogog
Litteraturselskab.
Pr. 1. december 1988 konstitueredes førstebibliotekar,
planlægnings- og udviklingschef Karl Krarup,
Det konglige Bibliotek, som overbibliotekar ved Universitetsbibliotekets
L Afdeling.
Karl Krarup
3. Universitetsbiblioteket 2
Danmarks natur- og lægevidenskabelige bibliotek
Modernisering
Flytning af store bogmasser, midlertidigt fjernmaganiseret
på Østervold og i Lundtofte, til de nye lokale
kældermagasiner, fra bogtårn til ny bogsal, nyindretning
af arbejdslokaler og installation af edb har kostet
mange ressourcer i 1988.
Hertil kommer et kæmpearbejde med stregkodning
1026 Samarbejde med eksterne institutioner
af bøger og tidsskrifter - 245.000 stregkoder er påsat
og via terminal knyttet til posten i katalogen.
Planlægning af det hele, arbejdet med at gøre både
COSMOS og den nye bogsal klar til indvielsen har
været meget krævende, men også spændende.
Alt dette har kun kunnet lade sig gøre takket være
et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og
personale. Der er slidt bravt og ydet en indsats helt
ud over det sædvanlige. Alle der har været med fortjener
en varm tak for engagement og indsats.
Økonomi
Pristigningerne på bøger og tidsskrifter er beregnet til
13%, hvoraf der ikke var bevillingsmæssig dækning
for de 10%. UB2 har måttet afbestille tidsskriftabonnementer
for ca. 700.000 kr. og indskrænket bogkøbet
betydeligt.
Samlingerne
Samlingerne er forøget med 24.555 fysiske enheder til
1.254.427 enheder, som fylder 22.501 hyldemeter fordelt
på nærmagasiner og magasinet i Lundtofte.
Byggeriets afslutning
I efteråret 1988 var byggeriet så nær sin afslutning, at
opstilling af litteratur i bogsalen kunne påbegyndes.
En række mindre arbejder bl.a. alarm- og sikringssystem
og udstillingsfaciliteter samt indretning af fotografisk
atelier udføres i de første måneder af 1989.
Biblioteket har fået ekstra bevilling til udskiftning
at kuplen over forhallen i den gamle bygning i 1989 og
1990. Konstruktionen fra 1938 er gennemtæret.
En stormskade i slutningen af 1988 nødvendiggjorde
en øjeblikkelig omfattende reparation af kobbertaget
på den gamle bygning.
Indvielse
Den 15. marts 1989 afholdes officiel indvielse af den
nye bogsal. Herefter vil publikum have adgang til at
betjene sig selv i tidsskrifter 1983 ff og monografier
1986 ff. som pt. er under opstilling i bogsalen.
Samtidig åbnes edb-systemet COSMOS for brugerne.
På basis af UB2's systematiske kataloger er udarbejdet
et emneopdelt opstillingssystem med 117
grupper for monografierne. Tidsskrifterne opstilles alfabetisk.
Samarbejdet med Københavns Universitet og
Rigshospitalet
Som hovedbibliotek for Københavns Universitet varetager
UB2 biblioteksbetjeningen i samarbejde med
Universitetets institutbiblioteker inden for natur- og
lægevidenskab.
De videnskabeligt uddannede medarbejdere ved
UB2 har til opgave som kontaktpersoner til institutterne
at formidle ønsker om service og anskaffelse af
litteratur, herunder sikre koordinering af tidsskriftholdet.
På Zoologisk Museums Bibliotek, på Molekylærbiologisk
Centralinstitut og på Rigshospitalets
medicinske Bibliotek ledes biblioteket af personale
udstationeret fra UB2.
Der har i 1988 været afholdt møder om bl.a. edbsamarbejdet.
Den i 1987 aftalte edb-registrering af
institutternes samlinger af såvel bøger som tidsskrifter
er i gang. Institutbibliotekerne under Det naturvidenskabelige
Fakultet har i 1988 fået installeret mikrodatamater
med biblioteksprogammellet RCmikrolib
til oprettelse af lokal database over institutbibliotekets
bestand. Institutbiblioteker der har fået katalogiseret
af UB2's instituttjeneste, vil få overført deres
del af databasen i COSMOS til deres egne datamater.
Instituttjenesten har i 1988 deskriptivt katalogiseret
i alt 4.455 bind fordelt således på institutter:
Astronomisk Observatorium Kbh. og Brorfelde 113
Genetisk Institut m.fl 28
Institut for almen Medicin 56
Institut for matematisk Statistik 55
Institut for social Medicin 590
Panum Fællesbibliotek 23
Zoologisk Museums Bibliotek
monografier 237
tidsskrifter 410
Rigshospitalet (Med.Bib. samt alle afdelinger)
monografier 1.283
tidsskrifter 410
Andre læreanstalter
Danmarks Højskole for Legemsøvelser 368
Danmarks Sygeplejehøjskole Kbh.afd 805
Dansk Inst. for Sundheds- og Sygeplejeforskning 170
Københavns Tandlægehøjskole 305
Der er foretaget 117 institutbesøg.
Al litteratur udgivet efter 1979 bliver edb-registreret
i COSMOS, og dermed i SAMKAT/ALIS.
Basen indeholder pr. 31. december 1988 12.141 bibliografiske
poster og 1.359 navneposter (henvisninger).
UB2 har en kørselsordning for bl.a. Københavns
Universitets institutter.
Der gives vejledning i biblioteksbenyttelse for KU's
studerende og rabat til de studerende som i forbindelse
med større opgaver måtte have behov for edb-søgninger
i dokumentationsafdelingen.
UB21 ALIS
Bibliotekets monografier 1979 ff og periodicabestanden
(løbende og efter 1970 ophørte) er inddateret i
SAMKAT og overføres online til DTB's edb-system
ALIS på DATACENTRALEN. I dette system findes
tillige de med UB2 fagligt beslægtede forskningsbiblioteker
DTB's og DVJB's monografi- og periodicaposter.
I ALIS systemet rekvireres bøger og tidsskrifter
Universitetsbiblioteket 2 1027
automatisk fra terminal. I 1988 modtog UB2 ialt
10.024 rekvisitioner via ALIS.
COSMOS
Copenhagen Scientific and Medical Online System
UB2's integrerede edb-system er fortsat under opbygning
og implementering. I løbet af 1988 er RC8000
blevet udbygget med mere lagerplads og med mere
regnekraft.
Der er blevet installeret edb-lokalnet til arbejdspladser
i hele huset og netværksbro til Københavns
Universitets net og dermed til det landsdækkende
DENet. Gennem DENet og Københavns Universitets
net kan externe brugere fa adgang til COSMOS.
EDB-udlånsregistreringen blev sat i drift for monografier
(bøger) i maj 1988 og for tidsskrifter i november
1988. Katalogiserings- og søgesystemet er i drift til
internt brug.
15. marts 1989 åbnes COSMOS for brugerne, der
herefter enten fra egen terminal eller på biblioteket
kan søge i systemet, rekvirere litteratur automatisk og
se status dvs. om bøger er udlånt - samt reservere hvis
det ønskes.
Benyttelse og service
Bestilling af litteratur kan som foran nævnt afgives online
fra edb-terminal via ALIS, og i hele åbningstiden
(9-18, dog torsdag 9-20, lørdag lukket) pr. telefon
(31 39 65 23).
Det samlede udlån blev i 1988 254.208, hvoraf
19.724 blev erstattet af rekvireret kopi mod betaling og
72.663 med gratis reduceret kopi afkortere tidsskriftartikler
(10 sider). Gratis reduceret kopi leveres generelt
til provinsen (34.844) samt i tilfælde af, at der er
mere end en reservation på samme hefte/bind
(37.817) dvs. for hver fjerde tidsskriftrekvisition.
Tre årgange og løbende årgang af de 520 mest benyttede
tidsskrifter er opstillet på læsesal. Benyttelsen
af denne samling er betydelig, men indgår ikke i statistikken.
Lånerne har selv på kopiautomat med møntindkast
kopieret 70.356 sider.
Indlånet fra andre biblioteker i ind- og udland udgør
3.934 bind. Lån til udlandet 8.646.
Til 4.910 besøgende på læsesalen med håndbogssamlingen
blev fremtaget 3.097 bind.
EDB-dokumentation
Dokumentationsafdelingen har i 1988 modtaget 1.070
spørgsmål, disse resulterede i 1.765 databasesøgninger
fordelt på 114 databaser.
Antallet af abonnementer på løbende overvågning
inden for MEDLARS systemet var pr. 31. december
1988 112. EPOS/VIRA systemet (løbende litteraturovervågning
inden for biologi, kemi, energi, miljø og
landbrugsvidenskab) havde pr. 31.12.1988 41 abonnenter.
Der er i året 1988 foretaget 109 søgninger med rabat
(max. 250 kr.) for studerende inden for bibliotekets
fag.
Emnebestillinger
Universitetsbiblioteket 2 har modtaget 176 emnebestillinger.
Langt de fleste af disse er - ligesom flertallet
af edb-litteratursøgningerne - medicinske.
Ialt 94 fra folkebiblioteker, heraf 35 fra Københavnsområdet.
Undervisning og vejledning
Dokumentationsafdelingen har i løbet af 1988 afholdt
MEDLINE introduktionskursus for dokumentalister
— 5 dages kursus/ 11 kursister — og MEDLINE kursus
for læger og biomedicinske forskere (»enduser«) — 2
dages kursus.
Derudover har der været afholdt introduktion til
medicinske bibliografier specielt Index Medicus for
100 medicinstuderende. Denne undervisning (forelæsning
og øvelser) indgår som fast led i obligatorisk
elvstændig valgfri opgave på 5. semester og skal også
fremover varetages af Universitetsbiblioteket 2.
Dokumentationsafdelingen fungerer stadig som
»help disk« for de, der har deltaget i vore kurser.
Publikumsafdelingen har i 1988 givet vejledning i
benyttelse af biblioteket til 12 hold studerende og andre
brugere (ialt 127 personer). Hertil kommer den
individuelle vejledning, der ydes til fremmødte lånere.
Udstillinger
I anledning afWHO's jubilæum i 1988 blev der arrangeret
en udstilling i UB2's forhal om organisationen
med fokus på temaet: »Sundhed for alle i år 2000«. I
forbindelse hermed udstilledes en lang række af
WHO's publikationer, for hvilke UB2 er depotbibliotek.
I forbindelse med UB2's bygningsmæssige udvidelse
blev der foretaget en afskrabning af muldlaget. En
del af jorden blev spredt ud over et ca. 700 m" stort
område, som blev voksestedet for en flora, der ikke
mindede meget om den tidligere bevoksning. Der blev
fundet 88 arter, der svarer til ca. 6 % af Danmarks
totale bestand af højere planter.
Forskningsbibliotekarerne Lisbeth Børgesen ogjette
Thomsen indsamlede et eksemplar af hver art, og
arrangerede en udstilling. Der er udarbejdet en lille
folder med den samlede floraliste og en nærmere omtale
af mere end halvdelen af planterne.
Publikationer
Academia Chirurgorum Regia.
Det kongelige kirurgiske Akademi 1787-1987.
Udgivet af Medicinsk-historisk Museum ved Københavns
Universitet. København 1988. 361 s. ill.
(Skrifter udgivet af Universitetsbiblioteket 2, bind
3) ISBN 87-7709-003-9.
1028 Samarbejde med eksterne institutioner
UB2 Tidsskriftnyt 15. årg. nr. 1-2. 1988.
Thomsen, Jette: De vilde planter på Universitetsbiblioteket
2. Af Jette Thomsen og Lisbeth Børgesen.
Kbh. Universitetsbiblioteket 2. 1988. 12. s. Gratis.
Medarbejder publikationer
Nielsen, Jens Bo: Virologi: Et kompendium. Kbh.
FADL's Forlag. 1988. 78 s. ISBN 87-7437-224-6.
Rongsted Larsen, Lillian: Brugerindflydelse og forskningsbibliotekerne
- hvordan har vi det med det? I:
DF-revy. 1 1. årg. nr. 6, 1988, s. 163.
Rongsted Larsen, Lillian: Medredaktør af: Åbn biblioteket.
En kampagneavis udgivet af Det fælles
kampagneudvalg for Bibliotekets Dag. Kbh. 1988.
7 s.
Snoer, Kirsten: UDK-stedtillægstal som supplerende
emnekatalogisering. I: Tidsskrift for dokumentation.
43. årg. Nr. 3, 1987/88, s. 79-86.
Thomsen, Jette: Feeding behaviourofEriophyes tiliae
the Pgst. and suction track in the nutritive cells of
tiliae galls caused by the mites. I: Entomologiske
meddelelser. 56. årg. Nr. 2, 1988, s. 73-78.
Foredrag og møder
Forskningsbibliotekar Jens Junghans deltog 5.-7.
august i Nordisk Forening for Flumanekologi's årsmøde
»Flumanekologi och hålsa.
Bibliotekar Poul Aagaard Christiansen deltog 21-
24. september i International Association of Bibliophiles'
colloquium i Manchester organiseret af John
Rylands University Library, der bl.a. er kendt for dets
store samlinger af natur- og lægevidenskabelig litteratur.
I forbindelse med colloquiet blev bibliotekets eksemplar
afSibthorp's Flora Graeca i 10 bind kollationeret
med henblik på en fondsansøgning.
Bibliotekar Poul Aagaard Christiansen deltog den
23. oktober i højtideligheden i Rom i forbindelse med
Niels Stensens saligkåring. Endvidere i et møde i det
Danske Institut arrangeret af det danske udenrigsministerium.
Endvidere forhandledes i Firenze på Biblioteca Nazionale
Centrale om tilladelse til at udgive hele Niels
Stensens Chaos-manuskript.
Personalia
Forskningsbibliotekar Bent Hansen, udstationeret på
Zoologisk Museums Bibliotek afgik ved døden den 17.
juli 1988. Bent Hansen var internationalt anerkendt
som holothuriespecialist og blev dr.phil. i 1975 på emnet
elasipod taxonomi.
Kell Prehn
3. Folkeuniversitetet
Historie:
Folkeuniversitetet blev oprettet i 1950 ved en sammenslutning
af Folkeuniversitetsforeningen i København
(stiftet 1898) og UNIFO, Universitetets Folkeoplysning
(stiftet 1946).
Indtil 1967 havde Folkeuniversitetet lokaler i Kommunitetsbygningen
tagetage mod Frue Plads, hvorfra
det flyttede til Sankt Peders Stræde 19, stuen. I 1971
flyttede kontoret til et af Københavns Universitet indgået
privat lejemål i Peder Hvidtfeldts Stræde 9. Herfra
flyttede man i 1977 til de nuværende lokaler i Købmagergade
52, 3. sal.
Folkeuniversitetsvirksomheden i Danmark støttedes
indtil 1969 gennem vekslende bevillinger over finansloven
efter ansøgning. Med Lov om fritidsundervisning
m.v. af 6. juni 1968 lovfæstedes virksomheden
(lovens kapitel VI): Statstilskud gives efter faste kriterier
og det fastsættes, at universiteterne og de højere
læreanstalter skal stille lokaler til rådighed for virksomhedens
administration og undervisning.
Folkeuniversitetsvirksomhedens formål er ved forelæsninger
og kurser at udbrede kendskabet til videnskabens
arbejdsmetoder og resultater. Virksomhedens
tilbud udgør en overbygning på Folkeoplysningen
i Danmark.
Om idégrundlaget og det danske folkeuniversitets
opkomst og udvikling, se i øvrigt Gustav Albeck: Universitet
og folk. Bidrag til Folkeuniversitetets historie
(Gyldendal, 1984).
Organisation:
Folkeuniversitetet i København ledes af en styrelse på
p.t. 9 medlemmer. De fem fakulteter ved Københavns
Universitet vælger hver 1 medlem; Studenterrådet
kan udpege 1 medlem. Disse medlemmer udpeger indtil
7 yderligere medlemmer, herunder repræsentanter
for andre højere læreanstalter i hovedstadsområdet.
Styrelsen er i perioden 1. juli 1987-31. juni 1989
sammensat således:
Lektor, dr.theol. Svend Bjerg (Det teologiske Fakultet),
Lektor, cand.jur. Kirsten Ketcher (Det samfundsvidenskabelige
Fakultet), Lektor, overlæge,
dr.med. J. Boye Nielsen (Det lægevidenskabelige Fakultet),
Lektor, dr.phil. Jørgen Mejer (Det humanistiske
Fakultet), Lektor, cand.scient. Ole Graversen
(Det naturvidenskabelige Fakultet), Stud.mag. Karsten
Borup (Studenterrådet), Professor Vagn Lundsgaard
Hansen, Ph.D. (Danmarks tekniske Højskole),
Rektor, lektor, cand.merc. Finn Junge-Jensen (Handelshøjskolen
i København), Professor Hans Vejleskov
(Danmarks Lærehøjskole).
Styrelsen udpeger et programråd bestående af personer
med særligt kendskab til videnskab og folkeoplysning,
i alt p.t. 29 personer, samt lederne af FolkeFolkeuniversitetet
1029
universitetets linjestudier. Styrelsen ansætter endvidere
en rektor ti at forestå institutionens daglige drift.
I beretningsåret er ingen ændringer sket i programrådets
sammensætning. Ny formand efter redaktør,
mag.art. John Demstrup er lektor mag.art C.H. Koch.
Ny næstformand efter professor, dr.phil. Mogens
Blegvad er lektor, dr.phil. Flemming Lundgreen-
Nielsen. Demstrup og Blegvad fratrådte på grund af
alder.
Folkeuniversitetsvirksomheden i København indgår
i en struktur af 6 folkeuniversitetsafdelinger, der
tilsammen dækker landet. Ud over København findes
folkeuniversitetsafdelinger i universitetsbyerne
Aarhus, Odense, Aalborg og Roskilde. I det øvrige
land varetages virksomheden af Folkeuniversitetets
landssekretariat, der er beliggende på Odense Universitet.
Folkeuniversitetet udøver sin virksomhed uden
for universitetsbyerne gennem lokale folkeuniversitetskomiteer.
Af disse var i året 1987 123 aktive.
Folkeuniversitetsudvalget koordinerer og godkender
den samlede folkeuniversitetsvirksomhed. Efter en
vedtægtsændring i 1986 består udvalget af 9 medlemmer,
hvoraf 5 er valgt af universitetsbyernes folkeuniversiteter,
3 af folkeuniversitetskomiteerne og 1 af
Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Undervisning:
Undervisningens omfang i 1987/88 var 54 forelæsningsrækker
og 31 orienteringskurser, i alt 900 timer
med tilsammen 3.422 holddeltagere (mod 902 timer
og 3.996 holddeltagere i 1986/87); 88 grundkurser,
202 emnekurser, 49 specialkurser og 8 fjernkurser, i alt
10.528 timer med tilsammen 7.018 holddeltagere
(mod 10.212 timer og 7.138 holddeltagere i 1986/87).
Det samlede timetal er således 11.428 og det samlede
deltagertal 10.440. Nedgangen i deltagertallet skyldes
formentlig den hårde vinter (virksomhedens vækst er
igen fra eftersårssemestret 1988 fortsat med stor
styrke).
I studielederforsamlingen er sket følgende ændringer:
Lektor, mag.art. C.H. Koch (idéhistorie) er afløst
af mag.art. Poul Liibcke, og professor dr.phil. Jan
Maegaard (musik) er afløst af lektor, cand.mag. Niels
Martin Jensen.
Kontor:
Ved en udbygning af virksomhedens edb-administrationssystem
er det lykkedes endnu et år at holde antallet
af fastansatte medarbejdere på kun 5. Den løbende
aktivitetsudvidelse og den fortsatte stigning i deltagerantallet
gør imidlertid en snarlig udvidelse af staben
nødvendig.
Bjørn Tell Persson
5. Studieskolen i København
Studieskolen i København er en selvejende institution
i tilknytning til Københavns Universitet med det formål
at tilbyde undervisning for voksne i henhold til
Lov om fritidsundervisning m.v. Kap. III, samt andre
beslægtede undervisningsopgaver.
Historie:
Studieskolens aktivitet startede i 1950'erne, da Folkeuniversitetet
igangsatte en række sprogkurser som
supplement til Folkeuniversitetsvirksomheden. Kursusvirksomheden
i dette regi ekspanderede i 1960'erne
og 1970'erne voldsomt og blev i 1977 udskilt som en
selvstændig institution under navnet Studieskolen i
København.
Styrelse:
Studieskolen i København ledes af en styrelse på 13
medlemmer. Det humanistiske Fakultet udpeger 2
medlemmer blandt de under fakultetet heltidsbeskæftigede
lærere, samt 1 medlem blandt de under fakultetet
immatrikulerede studerende. Ligeides udpeger
Det naturvidenskabelige Fakultet 1 lærerrepræsentant
og 1 studenterrepræsentant. Studieskolens lærerråd
udpeger 4 medlemmer. Studieskolens fagkonsulentråd
2 medlemmer og Studieskolens TAPråd 2
medlemmer.
I 1988 havde de 2 fakulteter udpeget lektor Thorkil
Damsgaard Olsen (Institut for nordisk Filologi), lektor
Lisbet Falster Jacobsen (Institut for germansk Filologi),
lektor Erik Schou Jensen (Geologisk Museum),
stud.scient. Torkil Bang og stud.mag. Lisbeth
Thing Mortensen.
Studieskolens medarbejdere havde udpeget exam.
art. Hans-Jørgen Andersen, cand.mag. Bolette Brøndum-
Nielsen, exam.art. Bodil Jeppesen, cand.
mag. et art. Karen Noltensmeier, stud.mag. Marlene
Paulsen, B.A., ass. Vibeke Pedersen, exam.art. Lars
Skov og ass. Inge Worm.
Terminer:
Studieskolens kurser starter 8 gange om året, 3 terminer
i efterårsssemesteret, 3 i forårssemesteret og 2
sommerterminer med intensiv undervisning.
Undervisning:
Studieskolens tilbud omfatter sprogundervisning på
alle niveauer, samt emner og fag, der kendes fra undervisningen
i folkeskolen, gymnasiet og HF, herunder
naturvidenskabelige fag og EDB. Derudover tilbydes
undervisning i andre beslægtede fag. Undervisningstilbuddene
henvender sig til alle, men Studieskolens
særkende er især sprogundervisning på niveauer
og i sprog, der stort set ellers kun findes på universiteterne.
Studieskolens undervisning benyttes ligeledes
1030 Samarbejde med eksterne institutioner
af studerende fra alle grene af undervisningssektoren
som supplement til den normale undervisning for at
forbedre standpunkt i de sproglige og naturvidenskabelige
fag.
Fagudbuddet er ikke ændret meget i beretningsåret.
Enkelte nye sprog er kommet til, ligesom der til stadighed
udvikles nye niveauer opad i dansk for udlændinge.
Rekvireret af Det humanistiske Fakultet og Det internationale
Kontor varetog Studieskolen i sommeren
988 intensiv undervisning i dansk sprog for 12 amerikanske
studerende før de, som led i universitetets udvekslingsprogram,
kunne følge universitetets undervisning.
Lærerrekruttering:
Studieskolens lærere er alle yngre kandidater eller
ældre fagstuderende. For disse sidste udgør Studieskolen
en værdifuld og studierelevant arbejdsplads. Dette
giver sig da også udslag i specialevalg, hvor materiale
indsamles og teorier afprøves i praksis.
Omfang:
Studieskolens undervisning omfattede i 1987/88 i alt
ca. 1.600 kurser med ca. 22.000 deltagere svarende til
ca. 51.000 undervisningstimer. Heraf var ca. 19.000
timer dansk for udlændinge.
Ca. 600 kandidater tilmeldte sig Studieskolernes
danskprøver, der afholdes i samarbejde med Studieskolerne
i Århus og Odense. Disse prøver benyttes
af universiteterne og andre højere læreanstalter som
suppleringsprøver for udenlandske studerende.
Jørgen Jørgensen
6. Denmark's International Study Program
(Tidligere DIS Study Program)
Denmark's International Study Program er en selvejende
uddannelsesinstitution, som pr. 1. august 1988
overtog DIS Study Programs undervisningsaktiviteter
fra DIS, Danmarks Internationale Studenterkomité.
Idégrundlag:
Study Programs idégrundlag er at dygtiggøre udenlandske
universitetsstuderende inden for deres fag, at
bibringe dem viden om dansk kultur og færdigheder i
dansk sprog, og viden om Europa (Vest- og Øst-),
samt at hjælpe dem til at udvikle sociale færdigheder
til at fungere i en veden af indbyrdes afhængige samfund
i hurtig udvikling.
Undervisningsprogrammet er et bredt integreret
undervisningsprogram i den forstand, at det undervisningsmæssige,
akademiske og kognitive samt det oplevelsesmæssige,
tværkulturelle og emotionelle indgår i
en helhed.
Study Program er en dansk uddannelsesinstitution,
som forbinder dansk universitetstradition med traditioner
fra den danske folkehøjskole. Undervisningsprogrammet
sigter derigennem til dels mod den amerikanske
»liberal arts« tradition, hvor den akademiske
indsats og det kulturelt berigende er elemeter i en læreproces,
hvis mål er den studerendes samlede personlighedsudvikling
gennem uddannelse, dygtiggørelse
og videnerhvervelse.
Undervisningsprogrammet retter sig primært mod
nordamerikanske undergraduate studerende i deres
tredie eller fjerde universitetsår. Adgang til programmet
er selektiv. De studerende skal opfylde en række
akademiske forudsætninger, bl.a. et karaktergennemsnit
på B (3 på en 4-skala). Undervisningsprogrammet
forener i øvrigt dansk og amerikansk højere
uddannelsestradition. Undervisningssproget er engelsk,
forløbet er på et eller to semestre. Strukturen er
opbygget således, at resultatet af opholdet i København,
normalt efter forudgående aftale med de udenlandske
hjeminstitutioner, indgår i opfyldelsen af eksamenskrav
ved det pågældende universitet. Der undervises
i fag, som kun eller bedre kan læses i Danmark,
lærerkræfterne er danske, studieture og faglige
ekskursioner indgår i undervisningen. Undervisningsprogrammet
er fagligt og arbejdsmæssigt krævende.
Undervisningsprogrammet indgår i et samlet servicekoncept,
hvor ydelsen ud over undervisningen omfatter
informationsmateriale inden semesterstart, flytransport,
en uges orienteringsprogram i København
incl. danskundervisning, et familieopholdsprogram,
studievejledning, bibliotek, karakteroverførselsprocedurer,
kulturelle og sociale arrangemeter samt løsningen
af praktiske forhold omkring visum, sygesikring,
forsikringer m.v.
Undervisningsprogrammet er udviklet og administreret
i tæt samarbejde med et internationalt netværk
af universiteter især i USA med henblik på løbende at
afspejle akademiske og kulturelle behov.
Undervisningsprogrammet skal økonomisk kunne
hvile i sig selv. Det udbydes på markedsvilkår i konkurrence
med universitetsprogrammer for amerikanske
studerende især i England.
Måling af undervisningens kvalitet
Et vigtigt træk ved Study Program er, at de studerende
skriftlige tilbagemelding på undervisningsprogrammet
indhentes løbende og systematisk. Det sker i form
af 4 spørgeskemaer, som hvert semester udfyldes af
stort set alle de studerende: Pre-semester Questionnaire,
General Program Evaluation, Course Questionnaire
og Family Questionnaire.
Spørgeskemaerne måler forventninger forud for semesteret
og tilfredshed efterfølgende med programDenmark's
International Study Program 1031
mets forskellige aspekter, de giver oplysninger om de
studerendes arbejdsindsats hjemme og i Danmark, de
levner plads for forslag og kommentarer.
Spørgeskemaerne sammendrages, og talmæssige
gennemsnit og spredningsmål beregnes, således at udviklingen
for semester til semester og de enkelte programretningers
og enkelte fags indbyrdes placering
kan måles.
Spørgeskemaerne rummer for den enkelte lærer og
for undervisningsadministrationen værdifulde oplysninger
til brug ved den løbende evaluering og justering
af programmet.
Udvikling i studentertallet:
Nedenfor er anført studentertallet for 1988 sammenlignet
med 1987.
Forår Sommer Efterår 1988
1 .sem. 2.sem. 1 sem. I alt
Liberal Arts 112 26 140 278
Int'l Business Studies 66 25 71 162
Arch. and Design Studies 21 29 30 52 132
I alt 1988 199 80 30 263 572
I alt (1987) (208) (102) (43) (320) (673)
Nye lokaler Vestergade 7:
Study Program flyttede i august 1988 til en nyrestaureret
købmandsgård fra 1798 i Vestergade 7.
Ejendommen rummer bibliotek, enkelte klasselokaler,
arbejds- og grupperum for de studerende, studiefaciliteter
for arkitektprogrammet, studenterlounge,
informationskontor, eksamenskontor, studievejledning,
studieturskontor, undervisningsadministration
og bogholderi.
Arbejdsgruppe vedr. Study Programs fremtid:
I august 1988 nedsattes en arbejdsgruppe til drøftelse
af arbejdsgrundlag og forretningsplan, samt fremtidig
overordnet organisation for Fonden Denmark's International
Study Program.
Arbejdsgruppen bestod af Leif Christensen, Københavns
Universitet, Jens Kristian Elkjær-Larsen,
Schøbel og Marholt, Knud Larsen, Direktoratet for de
videregående Uddannelser, Niels Gottlieb Larsen,
DIS Study Program, Peter Uffe Meier, Direktoratet
for de videregående Uddannelser, Torben Nielsen,
DIS bestyrelse, Kjeld Skytte, Undervisningsministeriet,
Lauge Stetting, Handelshøjskolen i København
og Anders Uhrskov, DIS Study Program.
Arbejdsgruppen, hvis arbejde afsluttedes i marts
1989, behandlede i 5 arbejdsmøder notater udarbejdet
af Study Programs direktion.
3 årig driftsgaranti 1989-91:
Folketinget vedtog i december 1988 tekstanmærkning
til § 42 i Finanslov for 1989;
»AD § 20. Undervisnings- og Forskningsministeriet
Andre bestemmelser
Af finansministeren
Ny tekstanmærkning.
Som ny tekstanmærkning indsættes;
'Nr. 96 ad 08.89.53.19.
Undervisnings- og forskningsministeren bemyndiges
til i en 3-årig periode fra 1 .januar 1989 inden for en
ramme af 1,5 mill. kr. at yde fonden Denmark's International
Study Program en driftsgaranti til videreførelse
af fondens internationale uddannelsesvirksomhed.'
Ad tekstanmærkning nr. 96
Driftsgarantien ydes for at sikre en fortsættelse af DIS
Study Program's virksomhed, når denne er udskilt af
den selvejende institution DIS (Danmarks Internationale
Studenterkomité), og fonden Denmark's International
Study Program er stiftet.«
Bestyrelsesmedlem i NAFSA :
Study Programs direktør cand.mag. Anders Uhrskov
blev i 1988 udpeget til bestyrelsen (the board ofdirectors)
for NAFSA (the National Association for Foreign
Students Affairs i Washington DC) for en treårig
periode som den første ikke nordamerikaner i organisationens
40 årige historie. NAFSA er den professionelle
organisation inden for international studentermobilitet,
og udnævnelsen af en europæer til bestyrelsen
markerer, at international studentermobilitet bør
videreudvikles ikke kun regionalt, men også transatlantisk.
Uddannelseseks port:
Fra september 1988 placeredes i alt 11 indonesiske
Ph.D. og kandidatstipendiater på Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskole og på Danmarks tekniske
Højskole.
Study Program er i forhold til de indonesiske myndigheder
kontraktsansvarlig for projektet, som finan1032
Samarbejde med eksterne institutioner
sieres af DANIDA det første år og afVerdensbanken i
de følgende år.
Anders Uhrskov
7. Forskerbyen SYMBION
Københavns Forskerby SYMBION er etableret ud
fra ideen om »at skabe optimale betingelser for et
frugtbart samarbejde mellem erhvervslivet og den offentligt
støttede forskning på hovedstadens mange universiteter
og højere læreanstalter«. Navnet SYMBION
er afledt af »symbiose« = sameksistens mellem
forskellige organismer til gensidig gavn.
I princippet er Forskerbyen SYMBION en fleksibel
bygning med de nødvendige faciliteter og servicefunktioner
samt et mindre koordinerende og formidlende
sekretariat. De enkelte projekter, som lejer sig ind i
bygningen, hviler i sig selv både organisatorisk og økonomisk.
SYMBION er en tilpasning til danske forhold af
den aktivitet, der har udviklet sig mange steder i udlandet
under betegnelser som Science Park, Research
Park, Innovationszentrum. Udenlandske erfaringer
har været meget positive og giver begrundelse for at
forvente, at en kraftig aktivitet vil vokse op i og omkring
SYMBION. Den nærmest beliggende Science
Park er IDEON i Lund, med hvilken SYMBION fra
starten har haft tæt kontakt. I Danmark samarbejder
SYMBION med Forskerparken i Århus, Nordjyllands
Videnpark og Teknologisk Institut.
Historie:
SYMBION blev startet på initiativ fra en gruppe forskere
ved Det naturvidenskabelige Fakultet, Københavns
Universitet. Det første skridt blev stiftelse af
den selvejende Fonden Københavns Forskerby SYMBION
den 14. november 1986. SYMBION etablerede
sig fysisk i Haraldsgade 68 i den tidligere Hospitalslaborantskole.
SYMBION blev i 1988 fyldt op med projekter
og har behov for udvidelser i 1989.
Foreningen Københavns Forskerby Initiativ:
I København eksisterer en gruppering af forskere organiseret
i Foreningen Københavns Forskerby Initiativ.
Gennem personlig indsats står de som garant for,
at der er en bred og levende interesse for at et udbygget
samarbejde mellem forskning og erhvervsliv skal realiseres.
Foreningens bestyrelse består af: Lektor Kjeld
Schaumburg (formand), Københavns Universitet;
sektionslederJefTMartinussen (næstformand). Opfinderkontoret,
Teknologisk Institut; adjunkt Hans Thor
Andersen, Københavns Universitet; funktionschef
Otto Andresen, Novo Industri A/S; direktør Kim
Carneiro, Dansk Institut for Fundamental Metrologi;
underdirektør Otto Gram Jeppesen, NKT A/S; lektor
Mette Mønsted, Handelshøjskolen i København.
Organisation:
SYMBION er organiseret som en selvejende fond.
Denne opbygning er valgt for at sikre, at de aktiviteter,
der inddrages i SYMBION med bestyrelsens godkendelse,
er fagligt nyskabende, af høj kvalitet og baseret
på et ligeværdigt samarbejde mellem forskning og erhvervsliv.
Den uafhængige position som SYMBION's bestyrelse
har opnået gennem fondsdannelsen er afvejet nøje
ved at sammensætte denne ligeligt af repræsentanter
fra forskning og erhvervsliv. Bestyrelsen består
af: Rektor Ove Nathan (formand), Københavns Universitet;
direktør Jørgen Olsen (næstformand), GN
Telematic A/S; lektor Knud Allermann (næstformand),
Københavns Universitet; næstformand Max
Bæhring, Dansk Metalarbejderforbund, direktør Kim
Carneiro, Dansk Institut for Fundamental Metrologi;
rektor Finn junge jensen. Handelshøjskolen i København;
rektor Birthe Jensen, Danmarks Farmaceutiske
Højskole; direktør Ulrik V. Lassen, NOVO Industri
A/S; direktør Lillian Reesen, Danisco Bioteknologi;
lektor Kjeld Schaumburg, Københavns Universitet;
direktør Hans Erik Hansen, Industrirådet; koncerndirektør
Ib Yde, Dansk Investeringsfond.
Til varetagelse af et fremtidigt byggeri samt som ansvarlig
for den praktiske drift af forskerbyen har SYMBION
foranlediget, at et aktieselskab er blevet oprettet.
Selskabets navn er SYMBION A/S. Selskabets
bestyrelse: Koncerndirektør Ib Yde (formand),
Dansk Investeringsfond; direktør Jens-Erik Corvinius
(næstformand), Kreditforeningen Danmark; lektor
Knud Allermann, Københavns Universitet; direktør
Erik B. Rasmussen; advokat Morten W. Vandborg
(direktør).
Symbion sekretariat:
Den daglige administration af SYMBION og service
varetages af sekretariatet. Sekretariatets medarbejdere
er: Cand.scient. Karsten Skov-Nielsen, kontorassistent
Tina Thorup og laboratoriemekaniker Ole Stub.
Lokaler og byggeri:
SYMBION har i sin startfase valgt at leje lokaler i et
eksisterende erhvervskompleks, beliggende Haraldsgade
68, 2100 København 0, i umiddelbar tilknytning
til Universitetsparken. Herved er udenlandske erfaringer
benyttet, som viser, at den nære tilknytning til
universitetsmiljøet er en afgørende faktor for etablering
af et dynamisk og kreativt miljø. SYMBION vil
danne denne ramme ikke kun gennem sin nærhed til
forskningsinstitutterne, men også gennem bofællesskabet
mellem en lang række projekter, hvis medarForskerbyen
Symbion 1033
bejdere kan komme i nær kontakt med hinanden. I
den valgte bygning disponerer SYMBION over ca.
2.500 nv med mulighed for ekspansion de nærmeste
år. SYMBION forventer, at der i mange af de avancerede
projekter, som skal huses, hurtigt vil blive rejst
krav om tekniske faciliteter, som bedst kan etableres i
nye bygninger, planlagt med disse krav for øje. Der
arbejdes derfor med udvidelsesplaner i området.
SYMBION Videnformidling:
SYMBION Videnformidling er et projekt under SYBION
fonden. SYMBION Videnformidling varetager
formidling om 1) udviklingsmulighederne for nye
højteknologiske projekter og produkter, 2) produktions-
og samarbejdsmuligheder, 3) patentoplysninger
og financieringsmuhgheder. Som arbejdsredskab
oprettes en forskerdatabase. Videnformidlingens
medarbejdere er: Projektleder Jette Balslev og cand.
pharm. Kirsten Kjeldsen.
Forskerbyen SYMBION
Haraldsgade 68, 2100 København 0
Telefon: 31 81 78 88
Telefax: 31 81 78 33
Knud Allermann
8. Universitetets og øvrige højere læreanstalters
Studenter-Gymnastik
USG står for Universitetets og øvrige højere læreanstalters
Studenter-Gymnastik, Øvrige højere læreanstalter
omfatter i dag Københavns Tandlægehøjskole,
Danmarks farmaceutiske Højskole, Den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole, Handelshøjskolen i København,
Kunstakademiet og Det kgl. Musikkonservatorium.
Institutionen oprettedes ved Københavns Universitet
den 1. oktober 1918. Man startede med 2 gymnastikhold
for mandlige studerende i Studenterforeningen,
samt et hold i K.F.U.M.'s gymnastiksal i Rosenborggade
(under ledelse afN.C. D. Petersen). I 1920
kom de kvindelige studerende med - også i gymnastik
- (under ledelse af cand.mag. fru Agnete Bertram).
I tidens løb udvidedes tilbuddene til også at omfatte
andre idrætsgrene end gymnastik. USG var også først
i rækken med at introducere nye idrætsgrene (basketball,
volleyball, svømmedykning for blot at give et par
eksempler).
Opbygning:
Om opbygningen af USG anno 1989 kan man kort og
godt sige, at institutionen består af 7 klubber - 6 konkurrenceidrætsklubber
og 1 motionsidrætsklub. De 6
konkurrenceidrætsklubber består af en gymnastikklub,
en svømmeklub, en håndboldklub, en basketballklub,
en volleyballklub og en badmintonklub.
Motionsidrætsklubben er langt den største. Sagt på
en anden måde: Fordelingen i USG i dag er ca. 15 %
konkurrenceidrætsudøvere og ca. 85 % motionister.
En klub kun for studenter?
Gennem de sidste 10 år er vi ofte blevet stillet over for
spørgsmålet: »Hvorfor specielt en klub for studenter?«
En studenterklub kan have sine rent praktiske fordele:
1. Bedre udnyttelse af ressourcerne (mellemtimer kan
benyttes),
2. Studerendes semestre muliggør, at vedligeholdelse
og forbedringer af idrætsanlæg kommer mindre på
tværs, end de ville gøre i »civile klubber«.
Formål
USG's formålsparagraf har siden stiftelsen været:
»Under kammeratlige former at give unge under uddannelse
en alsidig systematisk motion, der kan modvirke
det stillesiddende studielivs skadelige indflydelse
på arbejdsevne og velbefindende«.
USG's bestyrelse består af en repræsentant fra de
højere læreanstalter, en repræsentant fra konkurrenceklubber,
en repræsentant fra USG's motionsidrætter,
samt USG's inspektør (altså i alt 4 personer).
USG's repræsentantskab består af:
1) en repræsentant for hver af de motionsidrætter, der
er på USG's program (9).
2) En repræsentant for hver af de højere læreanstalter
(7).
3) En repræsentant for hver af konkurrenceidrætsklubberne
(6).
Et fuldtalligt repræsentantskab omfatter således i
alt 22 personer.
Fordele:
USG udmærker sig derved, at den under samme tag
kan tage sig af både konkurrencefolk og af motionister
og med fordelingstallene 15%/85% (ca. 400/2250
personer).
Dette er ret enestående. Man har i tidens løb gjort
sig sine tanker om, hvem der ville blive »sorteper« i
tilfælde af, at USG af en eller anden grund skulle nedlægges.
De 400 ville nemt kunne optages i andre konkurrenceidrætsklubber,
mens størstedelen af de 2250
(motionister) ville opgive at motionere, dels fordi de
ville have svært ved for det første at finde et andet sted
eller klub, dels fordi den atmosfære, der er fremherskende
i USG simpelthen er umulig at opdrive andetsteds.
Økonomi:
USG fik i 1975 status som selvejende institution, hvil1034
Samarbejde med eksterne institutioner
ket indebærer, at kontingenterne nu kan følge prisudviklingen.
Før 1975 nyttede det ikke at sætte kontingenterne
op for at fa flere penge til rådighed, idet alle
indbetalte kontingenter, hvad enten de var høje eller
lave, blev overført til statens indtægtskonto. Der var
således intet grundlag for at forøge studenternes udgifter,
idet de intet selv ville fa for pengene.
USG finansieres i dag først og fremmest af de indbetalte
kontingenter.
Vi far endvidere løntilskud til administrationen fra
Københavns Universitets budget.
Tidligere havde vi endnu et privilegium, idet vi var
fritaget for lokaleleje i Danmarks Højskole for Legemsøvelsers
lokaler.
Siden indførelsen af begrebet »indtægtsdækket virksomhed
« ser det desværre ud til, at denne fordel med
Undervisningsministeriets billigelse skal forsvinde,
således at studerende - der i mange tilfælde i forvejen
er hårdt spændt for - nu bliver tabere, idet USG i
modsætning til andre idrætsklubber er blevet nægtet
støtte af Københavns Kommune i henhold til fritidsloven.
Kommer vi ikke ind under denne lov, går vi dystre
udsigter i møde.
Niels Aage Madsen