VI. Tværfakultære centre og eksterne
forskningscentre m.v.
København Universitet har som tidligere opfordret
alle eksterne forskningsinstitutioner med lokaler på
universitetet til — i lighed med universitetets egne institutter—
at indsende en kort årsberetning til Københavns
Universitets Årbog.
Da universitetet meget gerne ser, at dets årbog også
afspejler virksomheden som værtsinstitution, er det
glædeligt at konstatere den store velvilje, hvormed opfordringen
er blevet modtaget.
1. Center for Afrikastudier
Historie:
Center for Afrikastudier er den økonomiske og organisatoriske
ramme for et 2-årigt tværfagligt Afrikaområdestudium,
der er oprettet ved Københavns Universitet
i 1984. Studiet finansieres af DVU og af KU.
Studiet sigter imod at uddanne kandidater, der, efter
en afsluttet grunduddannelse af 2 års varighed i en
lang eller mellemlang videregående uddannelse, agter
at arbejde i Afrika eller søger ansættelse i offentlige
organer og private virksomheder, der har aktiviteter i
relation til Afrika syd for Sahara. Studiet søger derfor
at bibringe kandidaterne relevante sproglige færdigheder
og en viden om kultur- og samfundsforhold i det
moderne Afrika, baseret på resultaterne i den seneste
forskning.
Studiet er bygget op med et 1. år, hvor der undervises
i seks grunddiscipliner, hver i 4 ugentlige timer i et
semester. De seks grunddiscipliner er henholdsvis Afrikas
geografi, antropologi, og historie i det 19. og 20.
århundrede, Afrikas økonomi, afrikansk politik og afrikansk
kultur- og sprogforhold. I studiets 2. år undervises
der i en række tværfaglige seminarer, bl.a. i »Udviklingsstrategi
og -politik i Afrika« og i »Strukturelle
og normative udviklingsprocesser i Afrika«, samtidig
med at de studerende udarbejder en tværfaglig projektopgave.
Herudover skal de studerende følge undervisning
i mindst 2 sprog, der anvendes i Afrika.
Studiet gennemførtes 1. gang i perioden 1984 til
1986, medens 2. studieforløb påbegyndtes i september
1986 og 3. i september 1988. Udover indskrevne studerende
ved studiet har centrets kursusudbud løbende
været benyttet af universitetets øvrige studerende
samt af udefra kommende studerende under enkeltfagsordningen.
Ved centret er der opbygget et mindre bibliotek, der
indeholder relevant forskningslitteratur og andre former
for information vedrørende Afrika. Såvel bibliotek
som de til centret knyttede lærere har betjent eksterne
brugere med information vedrørende Afrika syd
for Sahara.
Stab:
Det akademiske personale, der har undervist ved centret,
er dels fastansatte lærere fra institutter på Københavns
Universitet, hvorunder deres forskningsforpligtelse
ligger, dels eksterne lektorer og undervisningsassistenter.
VIP:
Professor: Holger Bernt Hansen (Institut for Kirkehistorie).
Lektorer: Jørgen Peter Christensen (Økonomisk Institut),
Allan Findlay (Engelsk Institut), Olejustesen
(Institut for økonomisk Historie), Roger Leys (Institut
for Samfundsfag og Forvaltning), Ake Norborg
(Institut for Etnologi og Antropologi) og Michael
Whyte (Institut for Etnologi og Antropologi).
Adjunkter: Thyge Enevoldsen (Geografisk Institut)
og Peter Strømgaard (Geografisk Institut).
Eksterne lektorer: Niels Severin Munk (DANIDA),
Jan Ovesen og Margrethe Silberschmidt (Institut for
Etnologi og Antropologi) Dorte Ulrik (Institut for Etnologi
og Antropologi).
Undervisningsassistenter: Annemette Kirkegaard,
Peter Mutahi.
TAP: Antal årsværk: 1.
Overassistent Birgit Kragh (udlånt fra Institut for
økonomisk Historie), bibliotekar Jane Mortensen.
Studievejleder: Trunte M. Løssl.
996 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
Lokaleforhold:
Centrets adresse er: Kejsergade 2, 2., 1155 København
K.
2. Bioteknologisk Center for
Neuropeptidforskning
Forskningsvirksomhed:
Med hensyn til forskningsvirksomheden henvises lil
årsberetninger fra de institutter, der har stillet faste
lærerkræfter til rådighed for centret.
I centrets Working Papers serie er udkommet yderligere
to publikationer i indeværende år: Nr. 1: Palaver:
Peace or »Problem«? og nr. 2: Lydighet mot øvrigheten.
Norske misjonærer i syd Afrika under Bambatha-
oppstanden i 1906, begge af Per Hernæs, Center
for Afrikastudier.
Gæster:
Per Hernæs, der er stipendiat fra Norges almenvitenskaplige
Forskningsråd, har været tilknyttet centret
hele 1988.
Vibe Johnsen har ligeledes været tilknyttet centret i
forbindelse med et projekt vedrørende fiskeri i Mozambique,
som er finansieret af Forskningsrådet for
Udviklingsforskning. Hun har i forbindelse med dette
været på feltarbejde i Mozambique i perioden juli-november
1988.
Thyge Enevoldsen
Struktur:
Centret er sammensat af 7 delcentre, inden for hvilke
der findes forskellige forskningsgrupper. Centrets
struktur er nedenfor angivet i skematisk form, hvor
seniorforskerne i de enkelte delcentre er påført.
Centrets samlede bevilling, inclusive lønninger, udgør
10 millioner over en 3 årig periode.
Værtsinstitutionen for centret er Rigshospitalet.
Centeret ledes af en styringsgruppe på 7 medlemmer,
en fra hvert delcenter. Centerlederen, professor,
dr.med. Niels A. Thorn, Medicinsk fysiologisk Institut
C, Panuminstituttet, er formand for styringsgruppen.
Professor, dr.med. Thue W. Schwartz, Laboratoriet
for molekylær Endokrinologi, Rigshospitalet, er
koordinator for centrets undervisningsaktiviteter og
kontaktperson til Rigshospitalets administration.
Samarbejdspartnere i den private sektor:
Direkte i centret indgår NOVO A/S som en del af delcenter
2. Desuden er der udtalt samarbejde med Nordisk
Gentofte A/S, Dakopatts A/S og Senentek A/S.
Delcenter 1 Delcenter 7
Delcenter 2 Delcenter 6
Uddannelsessekretariat
T. W. Schwartz
Delcenter 5
Delcenter 3 Delcenter 4
A/S NOVO
Farmaka Afdelingen
C. Brøstrup
Bestyrelse
Koordinator
N. A. Thorn
Bispebjerg Hospital
Klinisk-kemisk Afd.
J. Fahrenkrug
S. Gammeltoft
A/S NOVO
Genetisk
Laboratorium
E. Boel
Rigshospitalet
Molekylær endokronologisk
lab.
T. W. Schwartz
Kgl. Veterinær og
Landbohøjskole
Fysisk Laboratorium
A. Bauer
Proteinlaboratoriet
& Panuminstituttet
Fysiologisk Inst. C
T. Særmark
H. Vilhardt
Panuminstituttet
Fysiologisk Inst. C
N. A. Thorn
M. Treiman
Panuminstituttet
Anatomisk Institut B
M. Møller
S. Sejer Poulsen
Panuminstituttet
Fysiologisk Inst. C
J.J. Holst
Rigshospitalet
Klinisk-kemisk
Afd.
J. F. Rehfeld
Bioteknologisk Center for Neuropeptidforskning 997
Faglig profil:
Neuropeptider er små æggehvidestoffer, der virker
som kemiske budbringere både i selve hjernen og i nerver
i resten af kroppen. Nervetråde bringer deres signal
fra et sted i kroppen til et andet ved hjælp af en
hurtiggående membranpotentialændring, men når
signalet skal bringes fra en nervecelle til en anden, eller
til en anden celle f.eks. en muskelcelle, sker det ved
hjælp afkemiske budbringere. Erkendelsen af, at peptider
er en yderst udbredt del af kroppens kommunikationssystem
er mindre end 10 år gammel. I Danmark
var vi med fra starten og der er derfor gennem
årene opstået en lang række forskningsgrupper, der
med forskellige metoder og indfaldsvinkler arbejder
med neuropeptider. Disse forskellige ekspertgrupper
er nu blevet samlet i det Bioteknologiske Center for
Neuropeptidforskning.
Forskningen inden for nervesystemets peptider, fra
regulationen af deres gener over, hvorledes de bliver
aktiveret til, hvordan de bliver frisat og virker, er et
frontlinie område i biologien idag. Årsagen til dette er,
at opdagelsen af neuropeptiderne på afgørende måde
udvidede vores opfattelse af de kemiske budbringere i
nervesystemet. Førhen kendte man og arbejdede med
nogle ganske fa og relativt simple kemiske stoffer, med
opdagelsen af neuropeptiderne er antallet kommet op
på 30-40 og de nytilkomne er meget mere komplicerede
substancer. Perspektiverne i forskningen i neuropeptider
ligger derfor i, på dette nye grundlag at opbygge
en reel viden om, hvorledes vores hjerne og nervesystem
fungerer under normale forhold, og hvad der
er galt ved forskellige sygdomme i nervesystemet såsom
schizofreni, dissemineret sclerose, fedmesygdomme,
forstyrrelser i seksualfunktionerne etc. Desuden
ligger perspektiverne i høj grad i at kunne designe nye
farmaka, hvis virkning bygger på forskning i neuropeptidernes
dannelse og funktion. Der er i fordelingen
af forskningsmidlerne lagt stor vægt på uddannelsen
af licentiatstuderende.
Hovedprojektområder:
Nedenfor er angivet hovedprojektområderne med visse
enkeltprojekter og metodologiske udviklingsområder.
Inden for de enkelte forskningsområder er der tale om
et udtalt samarbejde mellem de forskellige delcentre:
Genexpression i nervesystemet
Karakterisering af de faktorer, der regulerer generne i
nervesystemet ved bl.a. in situ hybridisering og udvikling
af sekvensspecifikke peptidanalyser.
'Protein enginering'af neuropeptidprecursorer
Karakterisering af signal - epitoper på peptidforstadierne,
der sikrer den korrekte cellulære aktivering af
peptiderne; ved udvikling af eukaryote ekspressionsvektorer;
oligonucleotid dirigeret mutagenese; og
transfektion af neuroendokrine celler.
Neuropeptiders biologi
Karakterisering af neuropeptidernes biologi ved immunhistokemiske
metoder; mono-specifikke peptidanalyser;
HPLC oprensning af peptider; peptid sekvens
analyse; biologisk testning af peptider etc.
Neuroendokrin cellebiologi
Opbygning af en bank af neuroendokrine celle linier
og etablering af primær kulturer af neuroendokrine
celler; samt studier af disse med cellefraktionering;
celle differentierings teknikker, transfektions metoder;
og regulation af processing enzymer. Desuden karakterisering
af regulationsmekanismer i sekretionen fra
neuroendokrine celler; undersøgelser over peptidernes
receptorer og biokemiske virkningsmekanismer.
Vækst og udvikling af nervesystemet
Karakterisering af nervesystemets vækstfaktorer og
deres receptorer.
Ordliste:
In situ hybridisering — lokalisering af f.eks. RNA i celler
v.h.a. en specifik DNA probe der bindes til den modsvarende
RNA i vævet; de danner en hybrid.
Sekvensspecifikke peptidanalyser — analyser rettet mod
specielle dele, sekvenser af peptiderne eller deres forstadier.
Eukaryote expressionsvektorer — DNA konstruktioner i
hvilke det ønskede gen/DNA sekvens bliver anbragt
under kontrol af regulatorer der gør at genet kan blive
udtrykt (eng. expressed) således at dets produkt, proteinet
bliver dannet i højerestående, f.eks. menneske
eller dyre celler (eukaryote celler).
Oligonucleotid dirigeret mutagenese — dannelse af specifikke
ændringer i gener, mutationer, ved hjælp afkorte,
ofte syntetiske DNA stykker, oligonucleotider.
Transfektion - kunstig overførsel af genetisk materiale
til celler.
Neuroendokrin celle — en celle der normalt producerer et
hormon eller neuropeptid.
Precursor (eng.) — forstadie i den biosyntetiske dannelses
process.
Processing enzymer ~ enzymer der omdanner det biosyntetiske
forstadie til det færdige aktive peptid.
Røntgenkrystallografi - metode til at bestemme strukturen
af et stof, f.eks. et peptid, ved at studere brydningen
af røntgenstråler i et krystal af stoffet.
Licentiatstuderende:
Der er ansat 6 licentiat-studerende direkte som en følge
af centrets etablering. Desuden er der til bioteknologiske
projekter tilknyttet 14 andre licentiat-studerende
aflønnet ved midler fra bl.a. Forskningsdirektoratets
plan for teknologisk udvikling (FTU) og EEC
bevillinger via Science programmet.
998 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
Formidling af forskningsresultater:
Idet der i nøgle-projekterne ved centret er tale om
samarbejde med forskellige industrivirksomheder,
sker der en direkte formidling af resultater til industrien.
Herudover sker formidlingen af forskningsresultaterne
især gennem publikationer i internationale
tidsskrifter, hvor de forskellige delcentre er blandt de
laboratorier i Danmark, der inden for bio-medicinsk
forskning publicerer mest og citeres hyppigst. Der er
desuden planlagt et årligt, udadrettet møde med sigte
på formidling af resultaterne til en bred gruppe af mulige
interesserede grupper i Danmark.
Yderligere oplysninger kan Jas ved henvendelse hos:
Bioteknologisk Center for Neuropeptidforskning
Kontaktperson;
Forskningsprofessor, dr.med. Thue W. Schwartz
Laboratoriet for molekylær Endokrinologi
Rigshospitalet, 6321
Blegdamsvej 9, DK-2100 København 0
Tel. 31 39 66 33 lokal 6321/6322
Fax. 31 35 29 95.
3. Bioteknologisk Miljøforskningscenter
Den 15. juni 1988 oprettedes de sidste centre under
regeringens bioteknologiprogram og herunder et miljøforskningscenter.
Ansøgningen om et center havde
da været forberedt i næsten 2 år mellem et stort antal
institutter, firmaer og enkelte forskere. Fra starten
havde forhandlingerne om et center været ledet af lektor
Erik Arvin fra Laboratoriet for teknisk Hygiejne,
Danmarks tekniske Højskole. Der har været afgivet to
hovedansøgninger samt været ført flere forhandlinger
om centrets størrelse og sammensætning.
I sin endelige form fremsendtes ansøgningen af Laboratoriet
for teknisk Hygiejne, DTH, Institut for
Miljøteknik, Aalborg Universitetscenter, Vandkvalitetsinstituttet,
Institut for Genetik og Økologi, Aarhus
Universitet og Afdeling for generel Mikrobiologi på
Københavns Universitet.
Ved forhandlinger med repræsentanter for det bioteknologiske
koordinationsudvalg blev et enkeltprojekt
på Instituttet for Kemiteknik, D TH, knyttet til
centret.
Der blev i alt for perioden 1988-1990 bevilget 27
mio. kroner til centret. Repræsentanter for de nævnte
institutter udgør centrets styregruppe med lektor Sten
Struwe fra Afd. for generel Mikrobiologi som centerleder.
Centret administreres af Københavns Universitet.
Det er centrets mål, at gennemføre en række miljøforskningsprojekter,
hvor mikrobiologi og ingeniørmæssig
kunnen bringes sammen i de enkelte projekter
for bedre at kunne belyse udvalgte omgivelses- og forureningsproblemer.
Projekterne er opdelt i 5 emnegrupper:
- Biofilm og Sensorer - 4 projekter
- Nedbrydning af miljøfremmede organiske stofler —
5 projekter
- Spildevandsrensning - 2 projekter
- Anaerob nedbrydning af landbrugsaflald - 4 projekter
- Økotoksikologi og genotoksikologi - 3 projekter.
Der er på indeværende tidspunkt sat 17 licentiatprojekter
i gang, med stipendiater og laboranter, dels
på de nævnte afdelinger, dels på: Laboratoriet for
Økologi og Miljølære, DTH, og Institut for Bioteknologi,
DTH.
Siden de første forhandlinger om centret har en række
firmaer været involveret i planerne for samarbejde
og nyttiggørelse af centrets forskning.
Det er især de store ingeniørfirmaer, der som rådgivende
og projekterende for amter og kommuner er interesserede
i de emner, centrets ansatte forsker i. Der
holdes ligeledes kontakt til Miljøstyrelsen, der som
bruger af forskning og som regulerende myndighed er
central for den anvendte del af miljøforskningen.
Der har i 1988 været afholdt et større arrangement i
Hundested den 1-2 december, hvor centrets projekter
blev fremlagt og diskuteret med 6 af de private firmaer.
Sten Struwe
4. EUROTRA-DK
Historie:
EUROTRA-DK er den danske afdeling af EF-Kommissionens
maskinoversættelsesprojekt EUROTRA,
der er udformet som et decentralt forsknings- og udviklingsprojekt
med deltagelse af EF-Kommissionen
og forskningsgrupper i de 12 medlemsstater.
Den første, forberedende fase blev for Danmarks
vedkommende afsluttet i slutningen af 1984 med undertegnelsen
af en samarbejdsaftale mellem EF og
Danmark og oprettelsen af den danske EURO! RAgruppe.
Anden fase sluttede den 30. juni 1988.1 løbet al denne
fase blev der udarbejdet et lille oversættelsessystem
med analyse- og genereringsmoduler for dansk, samt
oversættelsesmoduler til dansk fra de andre EF-sprog:
engelsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk,
spansk og tysk.
Det var planen, at ordforrådet skulle være 2.500, og
dette blev også nået i de ensprogede danske moduler
og i de fleste oversættelsesmoduler.
EUROTRA-DK 999
Tredie og sidste fase af projektet løber fra 1. juli
1988 til 30. juni 1990, men kan forventes forlænget til
udgangen af 1990. Finansieringen af sidste del af tredie
fase, fra l .juli 1989, er dog ikke endeligt vedtaget i
EF's organer, men ventes vedtaget i løbet af foråret
1989.
I løbet af denne fase skal det lille system fra anden
fase på 2.500 ord udvides til en »præ-industriel prototype
« med et ordforråd på 20.000 ord.
I slutningen af 1988 startede, både i den danske
gruppe og centralt i projektet, de indledende overvejelser
om, hvad der skal ske efter afslutningen af 3. fase
i 1990. Der vil næppe være grundlag for umiddelbart
at omsætte forskningsresultaterne til et industrielt
produkt, men der vil sikkert være behov for en overgangsfase
på op til 2 år, hvor man forbereder overgangen
fra et universitært forskningsprojekt til et industrielt
udviklingsprojekt. Det færdige produkt skal være
et oversættelsessystem, der kan integreres i EF's
oversættelsestjenester som et praktisk hjælpemiddel
for oversætterne, men man regner også med at udvikle
en række afledte produkter indenfor datamatisk behandling
af naturligt sprog. Desuden skal systemet løbende
udbygges såvel kvalitativt gennem en mere
præcis sproglig beskrivelse og inddragelse af elementer
fra såkaldt kunstig intelligens (implikationer på
grundlag af vidensbaser m.v.), som kvantitativt gennem
tilføjelse af flere ordbogsindgange og udvidelse af
de emneområder, det kan behandle.
Projektet har til huse på KUA og administreres af
Københavns Universitet. Projektet er underlagt en
styrelse, der har rektor for Københavns Universitet
som formand og i øvrigt består af repræsentanter for
universitetet. Statens humanistiske Forskningsråd,
Handelshøjskolen i København, Forskningsdirektoratet
og den daglige leder af forskningsgruppen.
Af maskiner råder projektet over en VAX 750, en
HP 825 (en flerbruger minidatamat), en HP 318 (arbejdsstation)
og en række IBM PC'er.
Stab:
F//,.• Antal årsværk: 12.
Lingvister: Poul Andersen (daglig leder), Annelise
Bech, Frede Boje, Anna Braasch, Boel Bøggild-Andersen,
Hanne Fersøe, Niels-Ole Jensen, Lise Damsgaardjohansen,
Niels Jæger, Sabine Kirchmeier-Andersen,
Patrizia Paggio, Susanne Nøhr Pedersen, Uffe
Sonne Svendsen, Henrik Selsøe Sørensen, Ole Togeby.
Datalog/systemprogrammør: Anders Nygaard, Theo
Wegener Tams.
Datalog/lingvist: Eva Nørreslet.
TAP: Antal årsværk: 2.
Fuldmægtig: Annette Hartnack.
Assistent: Lizzi Wiirtz.
Andre:
Studentermedhjælp: Marianne Dall, Kirsten Enevold,
Michael Reich.
Tilknyttet projektet uden noget formelt ansættelsesforhold:
Forskningsprofessor Bente Maegaard.
Fratrådt i 1988:
Basile Bouras, Carsten Kruse Olsson.
Gruppens virksomhed:
Arbejdet i gruppen er nogenlunde ligeligt fordelt på
forskning og udvikling, uden at der dog kan drages
nogen klar skillelinie mellem disse to aktiviteter.
Forskningsvirksomheden består dels i lokalt at beskrive
dansk grammatik på en måde, der egner sig til
at blive implementeret og anvendt til datamatisk behandling
af dansk sprog, dels i — sammen med sproggrupperne
i de andre lande — at finde frem til og teste
hensigtsmæssige beskrivelsesmodeller for sproglige
fænomener, der skal gives en ensartet beskrivelse på
tværs af de forskellige sprog.
Udviklingsarbejdet består i at implementere resultaterne
af forskningsarbejdet i form af datamatiske
grammatikker og ordbøger, der kan anvendes afoversættelsesprogrammet
til analyse og generering af danske
tekster og til den egentlige oversættelse, kaldet
transfer, til dansk fra de andre sprog. Udviklingsarbejdet
fungerer samtidig som en forlængelse af forskningsarbejdet,
idet teoriernes holdbarhed her bliver
afprøvet i praksis og nye, upåagtede problemer drages
frem i lyset.
Med projektets fremadskriden ændrer aktiviteterne
gradvis karakter, idet forskningsvirksomheden tenderer
mod i højere grad at tackle den del af det sproglige
univers, der skal gives en fælles behandling i systemet,
nemlig semantikken eller betydningslæren. Ved semantik
forstås her ikke kun de enkelte ords betydningskomponenter,
der markeres med semantiske
træk, fx. markeres det, om et ord betegner noget konkret
eller noget abstrakt, om det betegner noget menneskeligt
osv., men også den betydning, der udtrykkes
med grammatiske former, fx. udtrykkes en fremtidig
handling på engelsk normalt med futurum af verbet,
mens den på dansk ofte udtrykkes med præsens.
EUROTRA-DK har i 1988 været aktivt involveret i
dette forskningsarbejde, der koordineres centralt, på
en række områder: modalitet, semantisk tid, afledningsmorfologi,
koindeksering, sætningsformede
komplementer, koordinationer m.v.
Samtidig sker der det, at udviklingsarbejdet kommer
til at spille en større rolle, efterhånden som forskningsarbejdet
producerer resultater, der kan implementeres.
En anden væsentlig forudsætning for udviklingsarbejdet
er programmeludviklingen. Projektet
har i starten været hæmmet af meget langsomt og ma1000
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
skinpladskrævende programmel, men der er her sket
store forbedringer, der - sammen med maskinmæssige
forbedringer — nu har gjort det væsentligt lettere at
teste grammatikker og ordbøger på maskinen.
I løbet af 1988 er der blevet udviklet en morfologisk
komponent, så det nu er muligt ikke blot at analysere
sætninger i de ord, de består af, men også at analysere
de enkelte ord i stamme og bøjningsendelse. Dette har
stor betydning for ordbogens størrelse, da man uden
en morfologisk komponent er nødt til at opføre alle
former af et ord som selvstændige ordbogsindgange,
medens man med en morfologisk komponent kan nøjes
med én ordbogsindgang pr. ord, hvor der er oplysninger
om bøjningsparadigmer skrevet i et format,
som maskinen kan bruge.
I løbet af 1988 er der også blevet udviklet et
egentligt dansk genereringsmodul, der gør det muligt
at producere danske sætninger på grundlag af oversættelsesresultaterne
fra de andre sprog. Den egentlige
oversættelse, der finder sted i transfermodulerne, er
nemlig kun en oversættelse fra et analyseresultat på et
sprog til en tilsvarende abstrakt beskrivelse på et andet
sprog, og genereringsmodulet omdanner den abstrakte
beskrivelse til en egentlig, læsbar dansk tekst.
Transferarbejdet har dels bestået i skrivning af tosprogede
datamatiske ordbøger, hvor der nu foreligger
ordbøger til dansk fra engelsk, fransk, græsk, nederlandsk
og tysk med et ordforråd på 1500-3000 ord
pr. ordbog samt mindre ordbøger fra spansk, italiensk
og portugisisk, dels i testning af oversættelser på
grundlag af analyseresultater, som vi modtager fra de
andre sproggrupper.
Udover det lokale sproggruppearbejde har gruppen
været stærkt involveret i centralt EUROTRA-arbejde.
Bente Maegaard har siden begyndelsen af 1986
været formand for Liaison Group, der består af en repræsentant
for hver sproggruppe samt en repræsentant
for EF-Kommissionen, og som koordinerer arbejdet
i sproggrupperne. Hun blev i juni 1988 genvalgt på
denne post for projektets tredie fase frem til 1990. Flere
medlemmer afEUROTRA-DK har under en særlig
kontrakt deltaget i design og udvikling af programmellet,
der er fælles for alle sproggrupper.
Formidling:
EUROTRA-DK har været repræsenteret med foredrag
ved følgende arrangementer:
14.3-15.3. Colloquium on Machine Translation (Goteborg),
hvor Bente Maegaard og Poul Andersen
holdt foredrag (se Udgivelser).
21.4.-22.4. Fourth International Symposium on
Lexicography (København), hvor Anna Braasch
holdt foredrag (se Udgivelser).
8.6.-10.6. Møde om leksikografisk forskning og
ordbogsarbejde i Danmark (Fuglsøcentret Mols),
hvor Boel Bøggild-Andersen holdt foredrag: Terminologisk
arbejde i EUROTRA.
I efteråret 1988 arrangerede gruppen en seminarrække
med følgende program;
29.9. Indledning og oversigt (Poul Andersen og
Bente Maegaard).
13.10. Semantik, semantiske træk og modalitet
(Ole Togeby og Henrik Selsøe Sørensen).
27.10. EUROTRA's regelformalisme (Anders Nygaard).
10.11. Diderichsen's feltskema (Boel Bøggild-Andersen).
Sideordning (Sabine Kirchmeier-Andersen).
24.11. Infmitte konstruktioner (Hanne Fersøe og
Patrizia Paggio).
8.12. Transfer (Poul Andersen og Frede Boje). Demonstration
(Lise Damsgaard Johansen et al).
I 1988 var EUROTRA-DK vært for den årlige EUROTRA-
workshop med deltagere fra samtlige EUROTRA-
grupper. Workshoppen fandt sted på Kalø
Sproghøjskole i nærheden af Århus fra 3. til 10. september,
og den havde ca. 130 deltagere.
Desuden har gruppen været repræsenteret uden foredrag
ved flere konferencer. Gruppen har deltaget i
flere mindre arrangementer og adskillige møder og
workshops i EUROTRA-regi, og den har selv været
vært for flere EUROTRA-møder.
I øvrigt har EUROTRA-DK haft mange gæster i
årets løb: Medarbejdere fra andre EUROTRA-grupper,
gæster ved Københavns Universitet og gymnasieklasser,
der som led i edb-undervisningen har faet
en orientering om maskinoversættelse.
Interne rapporter mv.:
O. Togeby: A proposal for an extended feature system,
36 s., februar.
H. Selsøe Sørensen: Comment on »Modality in Spanish
«, 3 s., marts.
H. Fersøe et al.: Report on Danish implementation
work Ist December 1987-3Ist March 1988, 33 s. +
39 bilag, marts.
O. Togeby: Answer to SF questionnaire, 6 s., naj.
O. Togeby: Plan for a semantic problem solving group
at the annual workshop 88, 13 s., maj.
H. Fersøe, P. Andersen et al.: Report on Danish implementation
and applied research work Ist April-
30th June 1988.
Status at the end of the second phase. 90 s. -I- 3 bilag +
maskinlæsbart bånd, juli.
H. Selsøe Sørensen: Modality report from EUROTRA-
DK, 5 s., juni.
H. Fersøe, S. Kirchmeier-Andersen: Proposal for an
approach to future demo activities, 3 s., juni.
H. Fersøe, P. Paggio: Participial constructions - from
surface analysis to IS representation, 9 s. tekst + 8
s. bilag, juli.
S. Kirchmeier-Andersen: Sentential complements to
nouns, 10 s., juli.
A. Bech, A. Nygaard et al: Experimentation with an
extended E-framework: Treatment of unbounded
EUROTRA-DK 1001
dependency and anaphora resolution, 29 s., aug.
A. Bech, A. Nygaard, P. Paggio: Metastatements of
deletion of features, 5 s., september.
B. Maegaard: The Dictionary in EUROTRA, 10 s.
sept.
H. Fersøe: Demo script. Frozen slideshow. Draft version,
5 s., september.
H. Selsøe Sørensen: Details of terms in Danish, 20 s.,
september.
B. Bøggild-Andersen, S. Nøhr Pedersen, S. Kirchmeier-
Andersen, N. Jæger: Preliminary report on
derivational morphology, 21 s., oktober.
B. Maegaard: General Vocabulary, 3 s., oktober.
S. Kirchmeier-Andersen: Report form for the coindexation
experiment, 4 s., november.
P. Paggio, G. Malnati: Rule Coding Manual, draft II,
93 s., november.
H. Selsøe Sørensen: The use of SUBJECT FIELD codes
in the Eurotra system, 6 s., november.
B. Bøggild-Andersen, H. Fersøe, L. Damsgaard Johansen,
P. Paggio: Preliminary corpus for the investigation
ofsentential complements to categories other
than verbs and in subject or modifier position,
20 s., december.
B. Bøggild-Andersen, S. Nøhr Pedersen, S. Kirchmeier-
Andersen, N. Jæger: Final report on derivational
morphology, 45 s. tekst + 6 s. appendix, december.
P. ten Hacken, D. Maas, B. Maegaard: Dictionary
Manual, 33 s., december.
S. Kirchmeier-Andersen: Comments on sections of
the RM 5.0, 10 s., december.
Udgivelser:
P. Paggio: The Concept of Preference Applied to
Automatic Analysis of PPs and ADVPs, SAML nr.
13, Københavns Universitet, IAML (1988), s. 81-
102.
O. Togeby: Parsing Danish Text in EUROTRA, s.
35-57,
F. Boje: Disambiguering i human oversættelse og i
maskinoversættelse, s. 170-186,
P. Andersen, A. Bech: A strategy for solving translation
relevant ambiguities in a multilingual machine
translation system, s. 187-203, i »Nordiske Datalingvistikdage
og Symposium for datamatstøttet
leksikografi og terminologi 1987. Proceedings«,
LAMBDA nr. 7, Institut for Datalingvistik, Handelshøjskolen
i København, marts 1988.
A. Braasch: Zur lexikographischen Kodifizierung von
Phrasemen in einsprachigen deutschen Worterbiichern,
s. 83-100, i Karl Hyldgaard-Jensen og Arne
Zettersten (ed.): Symposium on Lexicography IV.
Proceedings of the Fourth International Symposium
on Lexicography April 20-22, 1988, Max
Niemeyer Verlag, Tiibingen 1988.
B. Maegaard om EUROTRA Research.
P. Andersen om »The Danish National Group« i Gudrun
Magnusdottir: Report on a Colloquium on
Machine Translation, Språkdata, University of
Goteborg, March 14-15, 1988, 13 s.. Rapporter från
SPRÅKDATA nr. 24, December 1988.
Poil Andersen
5. Center for Freds- og Konfliktforskning
Baggrund:
Centret blev efter folketingsbeslutning i 1984 for en 3-
årig forsøgsperiode oprettet i tilknytning til Københavns
Universitet. Centret har egen bestyrelse og selvstændigt
budget, og har til formål at initiere og fremme
freds- og konfliktforskning i Danmark. Det har til
huse i universitetets ejendom. Vandkunsten 5, og får
også i andre henseender faciliteter og ydelser stillet til
rådighed af universitetet.
I maj 1987 besluttede Folketingets finansudvalg og
udvalg for videnskabelig forskning at forlænge forsøgsperioden
frem til udgangen af 1990.
Fra april 1988 har centrets bestyrelse været sammensat
således: Forsker Nils Petter Gleditsch
(P.R.I.O., Oslo) (formand), lektor Hans-Henrik
Holm (Danmarks Journalisthøjskole), professor,
dr.phil. Ole Karup Pedersen (KU) (næstformand),
lektor Georg Sørensen (AUC), cand.phil. Ole Wæver
(Centret) og M. Litt. (Oxon) Elzbieta Tromer (Centret).
I overensstemmelse med centrets mandat koncentrerer
forskningen sig om to projekter:
- Ikke-offensivt forsvar i Europa (N.O.D.)
- Ikke-militære aspekter af europæisk sikkerhed
(N.M.A.E.S.)
Centret udgiver et engelsksproget newsletter, Non-
Offensive Defence, der i 1988 er udkommet med 3
numre.
Stab:
Forskningsmedarbejdere: Prof., Dr. Barry Buzan (fra
1/9-88) (deltid). Adjunkt, cand.mag. Ulla Holm (fra
1.8.88) (deltid), Cand.phil. Pierre Lemaitre, Cand.
mag. Bjørn Møller, pens. oberstløjtnant P. 0. Nielsen
(deltid) (til 1/10-88), M. Litt (oxon) Elzbieta Tromer,
Centerleder og projektleder prof, fil.dr. Håkan Wiberg
(fra 1/9-88) og cand.phil. Ole Wæver.
Sekretariat: Overassistent Grete Bille.
Studentermedhjælpere på deltid (skiftende perioder):
Poul Holm Andreasen, Trine Bie-Olsen, Thomas
Dalager, Jacob Heinsen, Jens Mathiesen, Ib M.C.
Nielsen.
1002 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
Forskningsvirksomhed:
1. Ikke-ofjenswt forsvar i Europa
Hovedideen med ikke-offensivt forsvar (også betegnet
»defensivt forsvar«, »ikke-provokerende forsvar«, »ikke-
truende forsvar«, m.v.) er ved omstrukturering af
de eksisterende militære apparater at bevare eller styrke
disses defensive evne og samtidigt reducere den offensive
kapacitet. Dette kan ske gennem kombinationer
af ændringer i udrustning, i logistik og deployering,
i uddannelse og taktik eller i strategi og doktrin.
Gennem sådanne omstillinger, hvadenten de er énsidige
eller aftalte, forestiller man sig, at det er muligt
at begunstige flere forskellige formål: forskellige former
for stabilitet (idet fordelen ved at mobilisere eller
slå først såvel som risikoen ved ikke at være først bliver
mindre), rustningskontrol og nedrustning (idet sikkerhedsdilemmaet
svækkes: den ene sides forsvarsanstrengeiser
bliver i mindre grad til en trussel for den
anden side), og et bedre internationalt forhandlingsklima
(idet reduktion i trusselsperceptionerne giver
større samarbejdsmuligheder).
Projektet har flere forskellige og relaterede hovedformål:
1. at give en analyserende oversigt over den
internationale debat, analyse og mere eller mindre
konkrete forslag på det ikke-offensive forsvars område;
2. med baggrund i empiriske og teoretiske studier at
vurdere, hvorvidt forskellige forslag kan forventes at
bidrage til de forskellige formål, og videreudvikle forskellige
forslag med udgangspunkt heri; 3. at studere,
hvilke forskellige forhindringer (tekniske, organisatoriske,
politiske, økonomiske m.v.) der kan være for
omstrukturering af forsvarsapparater i ikke-offensiv
retning, og hvordan disse vil kunne overvindes.
Arbejdet i 1988 har på den ene side koncentreret sig
om at relatere ikke-offensivt forsvar teoretisk til f.eks.
konventionel stabilitet, fælles sikkerhed, rustningsdynamik
og tillidsskabende foranstaltninger, og har på
den anden side foretaget mere konkrete analyser af militære
aspekter på ikke-offensivt forsvar i havet og
luften.
I den internationale udvikling er ideen om ikke-offensivt
forsvar hurtigt og i stadig højere grad blevet
accepteret i både Øst og Vest. En del af projektet har
derfor bestået i at følge denne udvikling for at vurdere,
hvilke muligheder — og risici — den indebærer.
Foruden den rnere akademiske analyse lægger projektet
også vægt på lokal og international formidling af
den faglige udvikling på området. I denne sammenhæng
spiller Centrets newsletter »Non- Offensive Defence
« en vigtig rolle. Det redigeres af Bjørn Møller,
udkommer fire gange om året, og har omkring 1.000
abonnenter. Desuden har medarbejderne en omfattende
foredrags- og mødevirksomhed i ind- og udland.
Medarbejdere i 1988 har været Anders Boserup,
Bjørn Møller, P. 0. Nielsen, Håkan Wiberg samt Poul
Holm Andreasen.
2. Ikke-militære aspekter af europæisk sikkerhed
Staters sikkerhed forbindes almindeligvis med militærmagt.
Men bag en given militærpolitik ligger der
en række ikke-militære opfattelser. Opfattelser af,
hvem der er ens fjender, hvem der er ens allierede,
karakteren af ens eget - såvel som modstanderens
samfund — hvilke midler, der fremmer, og hvilke der
modarbejder statens sikkerhed m.m. Disse forestillinger
bunder i staters og befolkningsgruppers forskellige
geografiske placering og størrelse, forskellige historisk-
kulturelle baggrund og samfundssystem.
Projektets analyse af den sikkerheds- og usikkerhedspolitiske
situation i Europa foregår parallelt på to
planer. Arbejdet på det ene plan sker med henblik på
at opstille en teoretisk ramme for projektet. På dette
plan analyseres teorier om national og international
politik, herunder teorier om fred og sikkerhed. Endvidere
analyseres forskellige opfattelser af, hvad begrebet
Europa dækker, hvad der ligger i begreberne sikkerhed,
ikke-militære aspekter.
På det andet plan analyseres centrale sikkerhedsopfattelser
i NATO og Warszawapagten og i de enkelte
medlemslande. Gruppens største samlede projekt er
en bog med arbejdstitlen European Security in an Era
ofSuperpower Decline: the Non-military Dimensions.
Denne er tænkt som en opfølgning af det tidligere projekt
under ledelse af Egbert Jahn (med Copenhagen
Papers No. 1, 1987; og The European Polyphony, som
udkommer fra Macmillan sommeren 1989), og projektet
søger at udvide dette arbejde ved at undersøge
den ikke-militære problematik set i lyset af Europas
aktuelle historiske og strukturelle position. Formålet
er:
1. At undersøge hvilken indflydelse politiske, økonomiske
såvel som miljømæssige faktorer har på sikkerheden
i Europa under den »hårde skal« af militære
faktorer. 2. At undersøge hvordan disse faktorer spiller
ind på de militære, og hvordan militære og ikkemilitære
elementer af europæisk sikkerhed interagerer.
3. At placere ændringerne i en historisk og strukturel
ramme med udgangspunkt i brugen af begrebet
sikkerheds-kompleks. 4. At identificere og vurdere de
grundliggende ikke-militære problemstillinger, som
vil opstå i forlængelse af supermagternes aftagende
indflydelse på det europæiske sikkerhed-kompleks.
Det er planen, at det teoretiske projekt i en vekselvirkning
skal belyse og komplettere de enkelte forskeres
individuelle arbejder.
Et nyt teoretisk projekt kommer fra Barry Buzans
tidligere og nuværende arbejde. Den røde tråd i dette
arbejde er en forbedring og konsolidering af logikken i
neorealismen, som er præsenteret af Kenneth Waltz,
ved at integrere den i en samlet system-teori, og ved at
undersøge problemer omkring den anarkiske struktur,
specielt med henblik på sikkerheds-begrebet. En udløber
af dette arbejde er en teori om regional sikkerhed
som en naturlig følge af ideerne om sikkerheds-komCenter
for Freds- og Konfliktforskning 1003
plekser, hvis anvendelse på Europa vil blive udforsket
inden for rammerne af det samlede projekt.
De øvrige N.M.A.E.S. forskere tilknyttet projektet
bidrager til det samlede projekt ved såvel videreudvikling
af særskilte delteorier som dybtgående »landestudier
«. Af de øvrige teoretiske arbejder kan nævnes:
teorier og metoder til studiet af de socialistiske landes
sikkerhedspolitik: Elzbieta Tromer og Pierre Lemaitre;
økonomisk sikkerhed i Østeuropa: Elzbieta Tromer;
konceptuelle og metodiske problemer i studiet af
rustningsdynamik og sikkerhedstænkning i Sovjetunionen:
Pierre Lemaitre; udenrigspolitikteori: Ole
Wæver og udviklinger i International Politik-teori i
retning af en »post-strukturalistisk realisme«: Ole
Wæver.
Det empiriske arbejde er primært struktureret som
undersøgelser af sikkerheds-tænkning og debat i nogle
betydningsfulde lande i Europa: Polen: Elzbieta Tromer;
Frankrig: Ulla Holm; Ungarn: Pierre Lemaitre
og Vesttyskland: Ole Wæver.
Forskningsbevillinger:
Centret har i 1988 ydet tilskud til nedennævnte større
forskningsprojekter, der gennemføres uden for Centret:
Den sovjetiske udenrigs- og sikkerhedspolitiske debat
under Gorbatjov (Palle Andersen, SUC).
Clausewitz og Bomben — en teoretisk analyse af den
vestlige atomvåbenstrategi siden 1945 (Poul Holm
Andreasen, KU).
Socialdemokratiets atomvåbenpolitik (publikationsstøtte)
Erik Boel, ÅU).
Sikkerhedspolitikken og demokratiet (Jørgen Christensen,
ÅU).
Det franske socialistpartis sikkerheds- og forsvarspolitik:
En jakobinsk, atlantisk og europæisk diskurs
fra 1981 til 1987 (Ulla Holm, Århus).
Befolkningens bevidsthed om krig og fred (publikationsstøtte)
(Bojacobsen, KU).
Den militære infrastrukturs nuværende og fremtidige
udbygning inden for BALTAPs område (Keld Jensen,
RUC).
Vesteuropas østpolitik (Knud Erik Jørgensen,
ÅU).
Kontinuitet og forandring i forholdet mellem Sovjetunionen
og Østeuropa (Mette Skak, ÅU).
En undersøgelse af de britiske minelægninger i de
indre danske farvande og deres konsekvenser for den
svenske, tyske og danske skibsfart 1940-1945 (Frank
Weber).
Forelæsninger:
Centret arrangerer løbende forelæsninger, dels ved egne
medarbejdere, deis inviterede forskere udefra. I
1988 har været afholdt følgende:
26.04.: Ole B rnild (København): »Europakortet
«.
19.05.: Jean-Paul Charnay (Paris): »En sammenlignende
diskussion af udviklingen i pacifistbevægelsen
og i diverse konflikttyper siden begyndelsen af det
19. århundrede«.
19.09.: Gregorz Peszko (Krakow); »Peace and Ecology
«.
17.10.: Johan Galtung (Hawaii): »Europa-teori«.
13.12.: Herman Morbach (Greifswald): »Friedensfahigkeit
« og det nordiske område«.
19.12.: Wilhelm Agrell (Lund): Icke-offensivt forsvar
och den teknologiska utvecklingen.
Desuden har Centrets medarbejdere afholdt en
række foredrag for gymnasieklasser, civile værnepligtige
m.v.
Afholdte konferencer og seminarer:
»Freds- og konfliktforskning i Danmark«, 10.-11. april
1988, Christiansborg og Københavns Universitet.
»Vesteuropæisk sikkerhedspolitik«, 9. maj 1988.
»Det europæiske sikkerhedssystem«, 3. november
1988.
»Centrale problemer i Freds- og Konfliktforskningen
«, 7.-8. november 1988. Arrangeret i samarbejde
med Goethe Instituttet (Det tyske Kulturinstitut) i
København.
Deltagelse i konferencer:
2.-4.03: »Human Rights in East and West.« SUC,
Lousiana m.fl. (Pierre Lemaitre).
18.03: »Together for the promotion for the Helsinki-
process. First preparatory meeting of the international
peace initiative«, København (Elzbieta
Tromer).
26-27.03: »2nd Soviet-Western Seminar on Conventional
Stability in Europe«, Miinchen, BRD (Anders
Boserup).
09.04: Sikkerhedspolitisk konference, Nykøbing F
(PØ. Nielsen).
12-14.04: »European Dialogue and Cooperation in
the Sphere of Policy, Security, Economy, Disarmament
and Culture.« Institute for Contemporary Social
Sciences. Varna, Bulgarien (Pierre Lemaitre).
14-17.04: »Disengagement in Europe Towards
Arms Reduction and Weapon-free Zones.« 50th
PUGWASH symposium. Prag (Pierre Lemaitre).
21-24.04: »Political Conditions for Peace and Security:
Obstacles and Perspectives« 51st PUGWASH
symposium, Bochum i Vesttyskland (Ole Wæver).
29.04-01.05: »Women. for a Meaningful Summit«
Athen, Grækenland (Bjørn Møller, indledningstaler).
09.05: »Vesteuropæisk Sikkerhedspolitik«, Center
for Freds- og Konfliktforskning, København, (Elzbieta
Tromer).
11-16.05: Symposium ved Fritz Erler Akademie,
Freudenstadt, BRD (Bjørn Møller).
13-15.05: Vintersymposium i Nordisk Sommeruni1004
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
versitets »Europa-kreds«, Helsingør (Pierre Lemaitre,
Elzbieta Tromer, Ole Wæver).
08-10.06: I'APRI workshop on »Politicai Consequences
of Nuclear Disarmament in Europe«, Maisansalo,
Finland (Ole Wæver).
11-12.06: Annual Conference of The Peace Union
of Finland. Panel om »Nuclear Disarmament and the
Peace Movement in Europe«, Tampere, Finland
(Ole Wæver).
11-13.06: 16. Pugwash Conference, Geneve,
Schweiz (Anders Boserup).
30.06-03.07: »The Peace Movement '88. New
challenges.« 7th END Convention, Lund, Sverige
(Pierre Lemaitre).
25.06-09.07: »Gemeinsamer Sicherheit«, Workshop.
Cambridge, Mass., USA (Bjørn Møller).
29.07-05.08: Nordisk Sommeruniversitets sommersession,
Viskadalen, Sverige (Håkan Wiberg, Ole
Wæver).
27.08-08.09: »3rd Soviet-Western Seminar on
Conventional Stability in Europe«, Moskva, USSR
(Anders Boserup).
09-11.09: Annual Conference ved International
Institute for Strategic Studies, Brighton, U.K. (Barry
Buzan).
17-18.09: »On the 20th Anniversary of the 'Prague
Spring'«, European Network for East-West Dialogue,
Nijmegen, Holland (Elzbieta Tromer).
23-26.09: »Rethinking European Security«, konference
arrangeret af »Forum per i problemi della pace
e della guerra«, Firenze, Italien (Ole Wæver).
30.09-02.10: Symposium om »Perspectives of Disarmament
and Detente in Europe after the INF
Treaty«, International Institute for Peace, Wien og
General Assembly of the IIP (Håkan Wiberg).
03-04.10: Projektmøde om »Common Nordic Security
2010«, Center for Freds- og Konfliktforskning,
København (Håkan Wiberg).
04-05.10: »Modernity as History« Humanistisk
Forskningscenter, København (Ole Wæver, Pierre
Lemaitre).
28-30.10: »Militårdoktrinen und Riistungskontrolle
«. AFED-PRESS konference i Mosbach-Neckarelz,
BRD (Bjørn Møller).
02.11: »Supermagternes intervention i Tredjeverdenskonflikter
«, SNU København, (Elzbieta Tromer).
04-06.11: TAPRI workshop on »Political Consecjuences
of Nuclear Disarmament in Europe«, København
(Ole Wæver).
07-08.1 1: Symposium om »Freds- og konfliktforskningens
aktuelle problemer og præstationer«.
Goetheinstituttet, København (Håkan Wiberg).
14-17.11: »East-West Workshop on Non-provocative
Defence«, arrangeret af INSTEAD. Amsterdam,
Holland (Bjørn Møller).
21.11.: Nordisk konference om »Forskning vid de
nya hogskolorna«, (Håkan Wiberg, indledningstaler).
25.11.: »Framtidsstudiernas teori och metod«, Institutet
for Framtidsstudier, Stockholm (Håkan Wiberg,
gæsteforelæser).
07.12.: Møde, Sektion Nordeuropawissenschaften,
Ernst-Moritz-Arndt-Univesitåt, Greifswald (Håkan
Wiberg, gæsteforelæser).
07.12: Seminar ved AGENOR-gruppen, Berlin,
BRD (Bjørn Møller).
08-09.12:5. Internationale Humboldt-Kolloquium
zur Friedensforschung, Humboldt-Universitåt zu
Berlin (Håkan Wiberg, Bjørn Møller).
14-16.12: Konference om »The Study of War and
Peace«, Polemologisch Instituut, Groningen (Håkan
Wiberg).
Gæsteforskerophold:
September 1988: Helsinki Universitet (Barry Buzan).
Studieophold:
19-26.08: Østrig (Stadtschlaining). »The Second European
Summerschool on Arms Control, Security and
Peace«, Austrian Peace Research Institute, (Elzbieta
Tromer).
Publikationer:
Barry Buzan: »Japan's Future: Old History versus
New Roles«, i: International Affairs, 64:4, 1988, pp
557-73.
Egbert Jahn, Pierre Lemaitre og Ole Wæver: »Understanding
the European Security Configuration
Through Concepts of Security.« i: Chadwick Alger
and Michael Stohl (red.), A Just Peace Through
Transformation. Westview Press, Boulder & London,
1988.
Pierre Lemaitre: »Ungarn: Sikkerhedspolitik, Sikkerhedspolitisk
Tænkning og Socialismemodel«, i: J JJensen
(red), Europa i Opbrud, Sydjysk Universitetsforlag
1988, s. 134-151.
Pierre Lemaitre: »A Hungarian Concept ofSecurity.«
Kapitel i: European Polyphony (se Ole Wæver
m.fl.).
Bjørn Møller: »No-First-Use of Nuclear Weapons and
Non-Offensive Defence«, i: Alger, C. & M. Stohl
(red.): AJust Peace Through Transformation. Cultural,
Economic and Political Foundations for
Change. Boulder & London 1988: Westview Press.
Bjørn Møller: »Common Security and Military Posture
«, i: Defense & Disarmament News, no. 1, 1988.
Bjørn Møller: »Perspectives of Disarmament in Europe.
The significance of Non-Offensive Defence Strategies,
i: Current Research on Peace and Violence,
No. 3, 1988, pp. 104-114.
Bjørn Møller: »Crisis Stability and Non-Offensive Defence.
The Nordic Perspective«, i Brauch, H G. &
L. Unterseher (red.): AFES-Press Report nr. 22.
Center for Freds- og Konfliktforskning 1005
Bjørn Møller: »A Non-Offensive Maritime Strategy
for the Nordic Area - Some Preliminary Ideas«, Alternative
Defence Working Papers, No. 2, Centre
for Defense and Disarmament Studies, Brookline
MA, USA, 1988.
Elzbieta Tromer: »A New Europe: The Menu«, indledningskapitel
i Wæver, O. et al. (red.): European
Polyphony (se Ole Wæver m.fl.).
Håkan Wiberg: »The Peace Research Movement«, i:
Peter Wallensteen (red.): Peace Research: Achievements
and Challenges, Boulder, CO: Westview
Press, 1988, s. 30-53.
Håkan Wiberg; »What is the Use of Conflict Theory?
«, i: Peter Wallensteen (red.); Peace Research:
Achievements and Challenges, Boulder, CO: Westview
Press, 1988, s. 105-118.
Håkan Wiberg; »Concepts of Security; A Logicai and
Analytical Framework«, i: Narindar Singh (red.);
Peace and Development, New Delhi: Lancer / Indian
Council for Social Science Research, 1988, s.
31-53.
Håkan Wiberg; »I krig med tredje vårlden«, i; TEE
Newsletter, nr. 7/8, 1988, s. 25-26.
Ole Wæver, Pierre Lemaitre og Elzbieta Tromer
(red.); European Polyphony: Perspectives Beyond
East-West Confrontation. (Macmillan, London.
Udkommer i 1989).
Ole Wæver: »Conceptions of Détente and Change;
Some Non-military Aspects of Security Thinking in
the ERG«, kapitel i European Polyphony (se Ole
Wæver m.fl.).
Ole Wæver; »Conflicts of Vision - Visions of Conflict
«, konklusionskapitel i European Polyphony (se
Ole Wæver m.fl.).
Ole Wæver; »Hvordan skal Danmark forsvares politisk?
De langsigtede politiske perspektiver af dansk
forsvarspolitik«, i: Henning Sørensen (red.); Sådan
skal Danmark Forsvares! Samfundsforskeres syn på
spørgsmålet 'Hvordan skal Danmark forsvares?'
Efterfulgt af opponentindlæg fra officerer. Forlaget
Nyt fra Samfundsvidenskaberne, København 1988,
s. 67-122.
Ole Wæver; »Sikkerhedsfigurer i Vesttysk Debat,
1983-1987«, i; J.J.Jensen (red.); Europa i Opbrud,
Sydjysk Universitetsforlag 1988, s. 189-221.
Ole Wæver; »Denmark: The Travails of an Independent
Shipper«, kapitel i: Wilhelm Agrell (red.);
Shades of Grey; The Hidden Arms Tråde, udkommer
på svensk i 1989. (Forventes også at udkomme
på engelsk samt eventuelt tysk og fransk).
Konferencepa pirer:
Ulla Holm; »The French Security Policy and the Notion
of the French Republic«. »Det Europæiske sikkerhedssystem
«, København, 03.11.88.
Pierre Lemaitre; »Prospects for Security in Europe after
the INF-agreement. 50th PUGWASH symposium,
Prag 14-17.04.
Bjørn Møller; »Common Security; Some Military and
Non-military Aspects«. East-West Workshop on
Common Security, USA, 26.06-07.08.
Bjørn Møller; »Restructuring the Naval Forces. Maritime
Aspects of a Non-Offensive Defence«. East-
West Workshop, INSTEAD, Amsterdam, 14.-
17.11.
Håkan Wiberg; »Confidence Building Measures?
Common Security? A New International Order?
Realism of Alternatives as a Question of Logic and
as a Question of Power«. Symposium on »Perspectives
of Disarmament and Detente in Europe after
the INF Treaty«, International Institute for Peace,
Wien, 30.09.-1.10.
Håkan Wiberg & Bjørn Møller; »Vertrauensbildende
Massnahmen und Nicht-Offensive Verteidigung;
Entwiirfe und Probleme«, 5. Internationale Humboldt-
KoIloquium zur Friedensforschung, Humboldt-
Universitåt zu Berlin, 08.-09.12.
Håkan Wiberg; »Balance of Power and Nuclear
Deterrence«, konference »The Study of War and
Peace«, Polemologisch Instituut, Groningen, 14-
16.12.
Ole Wæver; »New Political, Ideologicai, and Economic
Areas Problematic to Détente Between East
and West in Europe«. 51st PUGWASH symposium,
Bochum, 21.-24.04.
Ole Wæver; »New Non-Military East-West Controversies
in a De-nuclearizing Europe«. Annunal
Conference of the Peace Union of Finland. Paneldiskussion
om; »Nuclear Disarmament and the
Peace Movement in Europe«, Tampere, 11.-12.06.
Ole Wæver; »Europæiske Identiteter«. Nordisk Sommeruniversitets
sommersession, Viskadalen,
29.07.-5.08.
Gæsteforelæsninger og oplæg til seminarer uden for centret:
Barry Buzan; »Systems, Structures and Units; reconstructing
Waltz's theory of international politcs«,
Stockholm Universitet (september 1988).
Elzbieta Tromer; »The current political and economic
situation in Poland«, Gæsteforelæsning ved Instituto
Mexicano de Estudios Politicos, Mexico Ciudad,
Mexico (januar 1988).
Elzbieta Tromer: »Political obstacles to the economic
reforms in Poland; the current (1982) attempt at economic
reform«, seminar oplæg ved Institut for Øststatsforskning,
Uppsala Universitet (April 1988).
Arbejdspapirer til intern diskussion:
Ulla Holm: »De franske partier og Europa-diskussionen
«. Marts 1988.
Ulla Holm; »Konstanter og dilemmaer i fransk sikkerhedspolitik
efter 1945«. Juni 1988.
1006 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
Større artikler i dagblade o.L:
Ulla Holm: »Udviklingen i Europa efter INF«, Ekstraposten,
NTA, nr. 22-uge 45.
Pierre Lemaitre: »Hele Europa står overfor et historisk
afgørende sikkerhedspolitisk valg.« Information
9. maj s. 6.
Elzbieta Tromer, Pierre Lemaitre og Poul Holm Andreasen:
»Tal nedrustning med Polen«, Information,
4. jan. 1988.
Grete Bille
6. Det danske Sprog- og Litteraturselskabs
ordbøger
a. Gammeldansk Ordbog
Historie:
I årene 1952-1987 indsamledes materiale (ca. 1 mill.
sedler) til ordbogen, hvis formål er 1. at give en lingvistisk
beskrivelse i leksikalsk form af det danske sprog i
tidsrummet ca. 1100-1515, 2. at tilvejebringe en filologisk
håndbog som hjælpemiddel ved læsning af tekster
fra den gammeldanske periode. Ordbogen har siden
1975 haft til huse i Københavns Universitets Institut
for Navneforskning, indtil 1977 Rosenborggade 15,
derefter på KUA.
Stab:
Redaktører: Antal årsværk: 2,25.
Ebba Hjorth, Bente Holmberg (se også Supplement
til Ordbog over det danske Sprog), Merete Korvenius
Jørgensen (forskningsrådsstipendiat), John Kousgård
Sørensen (se også Institut for Navneforskning).
Medhjælp: Antal årsværk: 0,9.
Frode Christiansen, Vibeke Hutchings (arbejdstilbud).
Ordbogens virksomhed:
Arbejdet med ordbogen, som er planlagt til at omfatte
8 bind, har især været koncentreret om
- at fastlægge de endelige redaktionsregler på grundlag
af en række prøveredaktioner,
- at fastlægge en artikelstruktur, som gør anvendelsen
af automatisk databehandling mulig såvel i indtastningsfasen
som i søgnings- og trykningsfasen,
- at fortsætte udarbejdelsen af en alfabetisk ordliste,
- at udarbejde lister over kildeforkortelser og redaktionelle
forkortelser.
Ebba Hjorth har som medlem af DANLEXgruppen
(under Statens humanistiske Forskningsråds
auspicier) medvirket i arbejdet med problemer
omkring etablering af en databaseret ordbank.
Hun har yderligere deltaget i udviklingsarbejdet
vedrørende et generelt ordbogsediteringssystem
(se også under publikationer).
Ebba Hjorth var arrangør af en SHF-finansieret
workshop på KUA om ordbogsediteringssystemet
Compulexis (med deltagelse fra Danmark og Norge)
i marts 1988, holdt foredrag om Gammeldansk
Ordbog og demonstrerede Compulexis-programmel.
Ebba Hjorth blev på møde om leksikografisk
forskning og ordbogsarbejde i Danmark (se ndfr.)
medlem af en arbejdsgruppe, som skal forberede koordinering
af dansk leksikografisk virksomhed.
Bente Holmberg har fortsat beskæftiget sig med
stednavnenes vidnesbyrd om ældre tiders forhold,
religionshistorisk ved deltagelse i et symposium om
nordisk hedenskab 13-17/8 1988 i Gran, Norge,
med foredrag om stednavne og personnavne som religionshistoriske
kilder, marinhistorisk som ansvarlig
for den onomastiske del af projektet Atlas over
Fyns kyst 0-1500 e.Kr., der bl.a. registrerer arkæologiske
og onomastiske spor af maritime aktiviteter i
den fynske strandzone.
Merete Korvenius Jørgensen arbejder - støttet af
Statens humanistiske Forskningsråd-med projektet
»Det gammeldanske ordforråd i stednavne - til brug
for Gammeldansk Ordbog«. Hun har arbejdet med
opstilling af kriterier for, hvilket ordforråd i stednavne
der kan udnyttes i en sådan tidsafgrænset ordbog,
og har yderligere gjort forsøg med maskinel excerpering
(optisk læsning) af stednavnepublikationer.
John Kousgård Sørensen, se under Institut for
Navneforskning.
Merete Korvenius Jørgensen deltog i ovennævnte
workshop-arrangement og sammen med Ebba
Hjorth og Bente Holmberg i Fourth International
Symposium on Lexicography 20-22/4 1988, begge
på KUA.
Ebba Hjorth, Bente Holmberg, Merete Korvenius
Jørgensen og John Kousgård Sørensen deltog i
møde om leksikografisk forskning og ordbogsarbejde
i Danmark, 8-10/6 1988 i Fuglsø.
Redaktionen har besvaret en række skriftlige og
mundtlige henvendelser fra udenlandske og indenlandske
forskere.
Publikationer:
Rosenkilde Jacobsen, Jane og Ebba Hjorth: »A taxonomy
for dictionary data and its use for a scholarly
historical dictionary.« ZiiriLEX '86 Proceedings
(ed. Mary Snell-Hornby): 351-373. Tiibingen.
John Kousgård Sørensen
b. Supplement til Ordbog over det danske Sprog
Historie:
I årene 1918-1956 udgav Det danske Sprog- og Litteraturselskab
Ordbog over det danske Sprog (ODS),
bind 1-28, og i 1956 begyndte arbejdet på et suppleDet
danske Sprog- og Litteraturselskabs ordbøger 1007
ment til ordbogen. Formålet med ODS-Supplementet
er at forbedre ODS's beskrivelse af dansk rigssprog i
perioden 1700-1955. Supplementet skal altså ikke fortsætte
beskrivelsen af sprogets udvikling gennem det
20. århundrede, men det skal bøde på de fejl og mangler,
som findes i ODS. Til dette formål er der gennem
årene indsamlet materiale (ca. 1,3 mill. sedler) fra tekster
af enhver art inden for ODS-perioden; ca. 10 af
denne seddelsamling består af henvisninger til ODSartikler.
Foruden den egentlige supplementssamling
er ODS-Supplementet i besiddelse af en række særsamlinger.
— Indtil 1979 foregik supplementsarbejdet
på Det kgl. Bibliotek, hvor også ODS havde til huse. I
1979 flyttedes supplementssamlingerne til Universitetsbibliotekets
1. Afdeling i Fiolstræde, hvor redaktionen
fik stillet nogle læsesalspladser til rådighed, og
hvor man desuden fik direkte adgang til bibliotekets
bøger. Siden 1985 har supplementet haft til huse i Københavns
Universitets Institut for Navneforskning på
KUA.
Stab:
Redaktører; Antal årsværk: 1,5.
Anne Duekilde, Bente Holmberg (se også Gammeldansk
Ordbog).
Medhjælp: Antal årsværk: 0,5.
Lise Bak.
Ordbogens virksomhed:
Arbejdet med ODS-Supplementet, som er planlagt til
at omfatte 6 bind, har fortrinsvis samlet sig om
— kontrol og færdigredigering af artikler med begyndelsesbogstav
fra A til F,
— verificering og etablering af kildeforkortelser,
— fastlæggelse af en endelig artikelstruktur med henblik
på indtastning, søgning og trykning ved hjælp
af edb.
I 1987 udsendtes en prøve på Supplement til Ordbog
over det danske Sprog i form af et prøvehæfte, indtastet
ved hjælp af ordbogsediteringssystemet Compulexis.
De indhøstede erfaringer har gjort det muligt
at præcisere de økonomiske forudsætninger for færdigredigering,
indtastning og trykning af 3 supplementsbind,
bestående af artikler fra A til F. Med støtte fra
Statens humanistiske Forskningsråd ser det ved årets
udgang ud til at indtastningen kan påbegyndes i 1989.
I den anledning har redaktionen indledt forhandlinger
og samarbejde med softwarefirmaet Compulexis
om brugen af dets editeringssystem.
Med et indlæg om ODS-Supplementets erfaringer
med Compulexis-systemet deltog Lise Bak og Anne
Duekilde i marts 1988 i en workshop på KUA om
ovennævnte editeringssystem.
Anne Duekilde og Bente Holmberg har deltaget i
Fourth International Symposium on Lexicography
20-22/4 1988 på KUA og i møde om leksikografisk
forskning og ordbogsarbejde i Danmark, 8-10/6 1988 i
Fuglsø, hvor Anne Duekilde præsenterede ODSSupplementet.
Med et foredrag om sted- og personnavne som religionshistorisk
kilde har Bente Holmberg deltaget i et
symposium om nordisk hedenskab 13-17/8 1988 i
Gran, Norge.
Anne Duekilde har med foredrag om fraseologiske
enheder bestående af småord deltaget i det 2. Møde
om Udforskningen af dansk Sprog 13-14/10 1988 i Århus.
Desuden har hun medvirket i Danmarks Radios
serie Sprogminuttet.
I løbet af året har redaktørerne besvaret en række
forespørgsler fra ind- og udland vedrørende dansk
rigssprog i perioden 1700-1955.
Bente Holmberg
7. Center for Hjerneskade
Centret blev åbnet 1. marts 1985. Det er placeret med
tilknytning til de psykologiske institutter, Københavns
Universitet, Amager. Centrets formål er at yde
behandling og genoptræning til mennesker, der er
hjerneskadede f.eks. som følge af trafikulykker, arbejdsulykker,
blodpropper eller andre akut opståede
sygdomme i hjernen.
Det er endvidere formålet at bidrage til øget viden
om hjernen og om de skader, der kan ramme hjernen,
ved undervisning af studerende, efteruddannelse af relevante
faggrupper, oplysningsvirksomhed iøvrigt,
samt gennem forskning.
Stab:
VIP:
Direktør: cand.psych. Anne-Lise Christensen.
Psykologer: Hysse Forchhammer, Kasper Jørgensen,
Peter Lønberg Madsen, Palle Møller Pedersen, Eva
Mugge Pinner, Carsten Randløv, Nicole Kristjansen
Rosenberg.
Fysioterapeuter: Gitte Rasmussen, Peter Zeeman.
Talelærer: Finn Malmqvist.
Neurolingvist: Lise Randrup.
Speciallærere: Steen Hartmann, Kaj Keiser.
TAP:
Vian Brito, Karin Ewald, Marianne Ploug Ewald, Olgajohansen,
Mona Olsen, Grete Mørup Petersen.
Historie:
Baggrunden for at arbejde med undersøgelse af mennesker
med hjerneskade og deres behandling skal findes
i sovjetisk neuropsykologi igennem studieophold
hos A. R. Luria. Desuden har kendskab til genoptræningscentre,
der siden 1960'erne er åbnet i en række
andre lande, været inspirerende. Interessen for at
1008 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
medvirke til en lignende udvikling her i landet manifesterede
sig i ansøgning til Egmont fonden i efteråret
1984. Fonden besluttede at bevilge en sum, der gjorde
det muligt at etablere, samt drive centret i en forsøgsperiode
med henblik på, at centret skulle kunne blive
selvfmancierende. Drøftelsen af en hensigtsmæssig
placering af centret førte til henvendelse til Psykologisk
Laboratorium. Fra centrets side var vi interesseret
i tilknytning til forskningsmiljøet her og i undervisning
af studerende. Henvendelsen blev modtaget
meget positivt og førte i løbet af ganske kort tid til en
samarbejdsaftale, som indebærer, at centret huses ved
de psykologiske institutter mod til gengæld at yde undervisning
til psykologistuderende. Aftalen gjaldt til
31.12.86, men erfaringerne viste sig hurtigt så gode, at
centret ansøgte om en forlængelse, hvilket blev imødekommet
afDet humanistiske Fakultetsråd i september
1986. Samarbejdsaftalen er nu ikke længere tidsbegrænset,
men kan opsiges med et års varsel. Centret
har siden sin start samarbejdet med Bispebjerg Hospital
klinisk-fysiologisk nuklear afdeling. Institution for
Psykiatri — Lasarettet, Lund samt Center for Neuropsychological
Rehabilitation, Indianapolis USA.
Herudover er der i 1988 indledt samarbejde med Bispebjerg
Hospital, psykiatrisk afdeling. Arvebiologisk
Institut, Panum samt Neuromedicinsk afdeling,
Hvidovre Hospital.
Centrets virksomhed:
1. Behandling
I august 1985 startedes det første egentlige nye træningsprogram,
hvor de forskellige internationale og
danske erfaringer forsøgtes integreret. Programmet,
der bygger på den kvalitative neuropsykologiske undersøgelse,
tilrettelægges individuelt. Det indbefatter
træning af kognitive funktioner, terapeutisk behandling
af emotionelle forhold, samt støtte til fremme af
social tilpasning. Sideløbende arbejdes med motorisk
træning, fysioterapi samt tale- og stemmetræning.
Dertil kommer arbejdet med de hjerneskadedes pårørende.
Et program varer 41/2 måned, 4 dage om ugen,
5 timer om dagen. For at opnå den bedst mulige integration
arbejdsmæssigt og alment socialt, ydes videre
støtte efter programmets afslutning i en periode, der
typisk strækker sig over '/2-I år.
2. Undervisning
Optræningsprogrammerne er de centrale aktiviteter.
Herudover gives undervisning til psykologistuderende,
afholdes kurser og konferencer. Tillige holdes foredrag
for psykologer og andre faggrupper m.h.p. at videregive
centrets erfaringer.
3. Forskning
3.1 I 1988 er der gennemført et kombineret forsøgsog
forskningsprogram i samarbejde med en række
kommuner i Københavns amt. Et af formålene har
været at belyse psykosociale forhold hos de 3 første års
elever. Resultaterne er sammenfattet i en rapport, der
er sendt til amter, kommuner på Sjælland samt samarbejdspartnere
og andre interesserede. Det fremgår, at
gruppen generelt har forbedret sine vilkår på en række
områder. Det er blevet muligt for de behandlede at
vende tilbage til et mere normalt familie- og fritidsmønster
og undgå social isolation. Næsten 80 % har
opnået en eller anden form for meningsfuld beskæftigelse.
Efter behandlingen ses en signifikant mindre belastning
af det offentlige social- og sundhedssystem,
ligesom der i kraft af større selvhjulpenhed er mindre
behov for professionel hjælp til at klare egen boligsituation.
Endelig viser opgørelsen, at selv om mange
klienter efter behandlingen stadig modtager visse offentlige
ydelser, er mange under fortsat revalidering.
Vurderinger Vi til 2/2 år efter behandlingens afslutning
viser fortsat bedrede forhold.
3.2 En forskningsgruppe har endvidere udarbejdet en
protokol til en kontrolleret undersøgelse af effekten af
det kliniske program. Evalueringerne vil blive foretaget
indenfor flere områder: neuropsykologisk, neurologisk,
socialt, økonomisk samt m.h.t. hjerneaktivitet,
som den kan måles med rCBF Xenon inhalationsteknik.
Forskningsprogrammets specifikke formål er:
— at evaluere kort- og langsigtede resultater af CFH's
genoptræningsforløb for patienter med kranietraumer
og patienter med andre former for hjerneskader
samt en kontrolgruppe, der modtager anden
form for behandling.
3.3 Center for Hjerneskade har herudover en række
mindre forskningsprojekter igang internt f.eks. udvikling
af neuropsykologiske undersøgelsesmetoder. En
række projekter udføres i samarbejde med eksterne institutioner,
(jvf. ovenfor under Historie), f.eks. neuropsykologiske
aspekter ved afasi, demens/depression,
hysteri.
Internationalt samarbejde:
Et af centrets mål er at holde tæt kontakt med nye
udviklinger indenfor områderne neuropsykologi og
genoptræning, samt beslægtede områder. Med henblik
på opfyldelse af dette formål har centret inviteret
og haft besøg af en række videnskabsfolk fra udlandet
for kortere og længere ophold.
Publikationer:
Christensen, A.-L., Uzzell, B., Ed.: Neuropsychological
rehabilitation. Boston: Kluwer Academic Publishers,
1988.
Christensen, A.-L., Pinner, M., Rosenberg, N. Program
for rehabilitation of brain damage in Denmark.
In: Neuropsychological Rehabilitation, side
115-124. Boston Kluwer Academic Publishers,
1988.
Center for Hjerneskade 1009
Peter L. Madsen, Carsten Randløv, Anne-Lise Christensen:
Gerontologi og Samfund nr. 4, 1988.
»Grænser for genoptræning?«
Rosenberg N, Rosenberg R. Angst, krise, stress. Teori,
klinik, terapi. Munksgaard København 1988: 1-
142.
Nicole K. Rosenberg, Anne-Lise Christensen
8. Forskningscenter for medicinsk Bioteknologi
Dette center, som blev oprettet i slutningen af 1987, er
et af resultaterne af den danske regerings bioteknologiprogram
og består af medarbejdere fra Kemisk Laboratorium
II, H.C. Ørsted Instituttet, Biokemisk
Institut B, Panum Instituttet, Proteinlaboratoriet,
Panum Instituttet og Statens Seruminstitut. Hovedidéen
bag centret består i at samle de grundlæggende
discipliner, der indgår i moderne bioteknologi.
Således råder centret over praktisk og teoretisk kunnen
inden for organisk kemi, molekylær biologi og human
medicin. Inden for disse områder arbejdes der i
øjeblikket delvis isoleret med projekter, som enten indeholder
bioteknologisk relevant grundforskning, eller
som er målrettede og anvender bioteknologi. Disse
forskningsområder komplementerer hinanden. Den
målrettede forskning har behov for, at grundforskningen
hurtigst muligt udnyttes og at de molekylære
grundvidenskabelige aspekter forstås og inddrages
både for deres videnskabelige værdi og fordi de netop
vil kunne føre til, at de målrettede opgaver løses optimalt.
Grundforskningen kan samtidig inspireres af de
målrettede projekter, hvorved spændende, uventede
observationer, som normalt ikke forfølges, bliver forfulgt.
Desuden kan den interdisciplinære sammensætning
af centret muliggøre utraditionelle angrebsvinkler
inden for grundforskning såvel som anvendt forskning.
Centrets projekter forener grundvidenskab med
muligheden for at udvikle nye kommercialiserbare
produkter, ligesom der vil blive uddannet kandidater
med den viden og kunnen, som inden for overskuelig
fremtid vil være meget efterspurgt i industrien, på sektorforskningsinstitutter
og på akademiske laboratorier.
Desuden tilbydes bioteknologisk og videnskabeligt
samarbejde og undervisning til udefra kommende
interesserede.
Centret kan udføre organisk syntese, specielt peptid-
og oligonucleotidsyntese og kemisk modifikation
af proteiner, protein fraktionering, protein og DNA/
RNA analyser i almindelighed og protein- og DNA/
RNA-sekventering i særdeleshed. Endvidere beherskes
gen-kloning i prokaryote og eukaryote værter,
fremstilling af poly- og monoklonale antistoffer, samt
produktion af immunodiagnostika og vacciner.
Kort summeret: Centret forener en række discipliner,
som kan forøge slagkraften, relevansen og mulighederne
hos de involverede forskere. Vi udnytter den
væsentligste del af vores arbejde og muligheder inden
for bioteknologi.
Inden for centret deltager følgende faste videnskabelige
medarbejdere:
H.C. Ørsted Instituttet: Ole Buchardt, Arne
Holm, Otto Dahl, Roald Boejensen, Ulla Henriksen
og John Nielsen.
Panum Instituttet: Peter E. Nielsen og Jan Engberg.
Proteinlaboratoriet: T.C. Bøg-Hansen og Elisabeth
Bock.
Statens Seruminstitut: Jens Vuust, Nils Axelsen,
Nils Strandberg Pedersen, Jørgen Bennedsen, Claus
Koch, Lars-Inge Larsson, Iver Heron og Klaus Lind.
Desuden aflønnes en række tekniske medarbejdere
og licentiatstuderende. En række kandidatstipendiater
aflønnet af Københavns Universitet, Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd, Statens lægevidenskabelige
Forskningsråd eller private fonde er også
helt eller delvist tilknyttet centret.
Ole Buchardt
9. Nordisk Institut for teoretisk Atomfysik
Nordisk Institut for teoretisk Atomfysik (Nordita) er
et fællesnordisk institut, der finansieres af Nordisk Ministerråd.
Instituttet far stillet lokaler til rådighed ved
Niels Bohr Institutet. Der er et nært samarbejde mellem
forskere på de to institutter.
Formål:
Nordita blev oprettet i 1957. Det har til formål at fremme
videnskabeligt samarbejde mellem de nordiske
lande inden for den grundlæggende teoretiske atomfysik.
Instituttet skal drive forskning og uddannelse
samt fremme forskningen ved samarbejde mellem de
nordiske institutioner inden for området, f.eks. via udveksling
af forskere, ved at arrangere og finansiere besøg
af udenlandske gæsteforskere ved institutioner i
Norden, og ved at anordne eller yde bidrag til symposier
m.m. Instituttet modtager stipendiater fra de nordiske
lande (i reglen for to-års perioder) og udenlandske
gæsteforskere .
Organisation:
Nordita ledes af en styrelse bestående af indtil 3 medlemmer
fra hvert af de nordiske lande samt tre repræsentanter
for Norditas personale. Desuden er Norditas
direktør født medlem af styrelsen.
De nationale repræsentanter i styrelsen udnævnes
af Nordisk Ministerråd efter forslag af vedkommende
1010 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
forskningsråd eller tilsvarende organ i respektive land.
For hvert land udnævnes en suppleant i styrelsen.
Styrelsen nedsætter blandt sine medlemmer et forretningsudvalg
bestående af direktøren og en af personalerepræsentanterne
samt et medlem fra hvert land,
herunder styrelsens formand, som tillige er formand
for udvalget.
Norditas professorer danner et professorkollegium,
der virker som rådgivende organ i videnskabelige
spørgsmål. Direktøren er formand for kollegiet.
Alle ansatte ved Nordita, herunder forskningsstipendiaterne,
danner et rådgivende institutkollegium.
Direktøren har ansvaret for den daglige ledelse af
Norditas virksomhed i overensstemmelse med de retningsliner,
der afstikkes af styrelsen, og for udførelsen
af styrelsens beslutninger i øvrigt.
Direktøren udnævnes af Nordisk Ministerråd efter
indstilling fra styrelsen.
Fagudvalg nedsættes af styrelsen, udvalgene består
af mindst et medlem fra de nordiske lande samt
mindst et medlem af Norditas professorkollegium.
Fagudvalgene virker som rådgivende organ for styrelsen.
Stab:
Direktør: Allan Macintosh til 31.12.1988.
Administrationschef; Nils Robert Nilsson.
Professorer; John Hertz, Alan Luther Ben Mottelson,
Christopher Pethick (direktør fra 1.1.89), Paolo Di
Vecchia.
Adjungeret professor; Gerald E. Brown, Tony Brook
Assistant professors; Mogens Høgh Jensen, Bernard
Jones, Roland Svensson, Andreas Wirzba.
Stipendiater; L. Appel, H. Heiselberg, H.J.Jensen B.
Lauritzen, M. Springborg, J.R. Honkonen, EJ.O.
Nykånen, E. Vuorio, G. Bjornsson, R. Gudmundsdottir,
G.I. Thorbergsson, C.A. Liitken, R.A. Madsen, S.
Sannan, M. Arbman, J. Grundberg, S. Larsson, M.G.
Nordahl, K. Olofsson, G. Russberg, A.K. Tollsten,
M. Ogren.
Administration; Helle Kiilerich, Hanne Bergen, Ellen
Pedersen, Anna Maria Rey, Inge Søndergaard, Birthe
Thorup, Inger Wadil.
Forskningsvirksomhed m.v.:
Instituttets virksomhed omfatter elementarpartikelfysik,
kernefysik, astrofysik og faststoffysik. Inden for
astrofysik er de vigtigste forskningsområder kosmologi
og galaktisk fysik.
Virksomheden i 1988 har stort set fulgt planerne. I
løbet af året besøgte et stort antal fysikere Nordita og
adskillige aflagde også besøg ved andre nordiske institutioner.
Af langtidsgæster opholdt 9 sig i København
og 8 i de nordiske lande. Desuden foregik som altid en
regelmæssig udveksling af forskere mellem Nordita og
medlemslandene.
Nordita stod som arrangør af 7 symposier og var
medarrangør af yderligere 2 samt ydede støtte til 2 i
Norden.
I 1988 fik Nordita installeret edb udstyr med grafikstation
og supplerende udstyr til brug for forskerne.
Der blev på foranledning afNordisk Ministerråd foretaget
en evaluering af Norditas virksomhed.
En detaljeret beskrivelse af Norditas aktiviteter i
1988 vil kunne findes i virksomhedsberetningen for
1988.
Niels Robert Nilsson
10. Ordbog over det norrøne prosasprog
Den arnamagnæanske kommissions ordbog
Historie:
I 1937 blev det af Den arnamagnæanske kommission
(se tidligere) besluttet at påbegynde arbejdet på en
ordbog over det norrøne prosasprog. Begrænsningen
til prosasproget motiveredes med, at en ordbog over
det poetiske ordforråd nylig var udkommet (1931).
Ordbogen var i øvrigt oprindelig planlagt som et
supplement tiljohan Fritzners ordbog (1886-96), men
man indså tidligt det formålstjenlige i at udarbejde en
ny selvstændig ordbog, som under ét behandlede alle
belæg på sproglige foreteelser uden hensyntagen til,
om de var registreret i ældre ordbogsværker eller ej.
Ordbogen skulle have til huse i København, hvor
størstedelen af de håndskrifter, som skulle fa betydning
for ordbogsarbejdet, opbevaredes i Den arnamagnæanske
samling og på Det kongelige Bibliotek. I
1939 kom arbejdet så småt i gang, og det første arbejdssted
blev Universitetsbiblioteket i Fiolstræde,
hvor de arnamagnæanske håndskrifter opbevaredes. I
1957 flyttede ordbogen sammen med det nyoprettede
Arnamagnæanske institut (se tidligere) til Proviantgården
på Christians Brygge, og i 1976 flyttede ordbog
og universitetsinstitut til Københavns Universitet,
Amager, Njalsgade 76, hvor vi siden har arbejdet tæt
sammen under gunstige betingelser; den faglige kontakt
med instituttets medarbejdere og gæster er af stor
betydning for ordbogsarbejdet i redaktionsfasen, og
vigtig er stadigvæk den nemme adgang til instituttets
enestående bibliotek og samling af håndskrifter/håndskriftfotografier.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 4,5.
Redaktører; Helle Degnbol, Bent Chr. Jacobsen (ordbogsleder
indtil 30. juni 1988, jvf. ndf), Eva Rode
(ordbogsleder fra I. juli 1988), Kirsten Wolf (indtil 31.
juli 1988).
Engelsksproget redaktør; Christopher Sanders.
TAP: Antal årsværk; 1.
Assistenter; Charlotte Højme, John Tietze.
Ordbog over det norrøne prosasprog 1011
Studentermedhjælp (45 t ugtl.): Gudvaråur Mår
Gunniaugsson, Charlotte Højme, Jette Knudsen, Veturli5i
Oskarsson.
Ordbogen:
Ordbog over det norrøne prosasprog registrerer og beskriver
ordforrådet i det norsk-islandske middelalderlige
sprog, som det foreligger i håndskrifter fra de ældste
bevarede håndskrifters tid, dvs. ca. 1150. Ordbogen
dækker islandske tekster indtil 1540, da den ældste
bevarede trykte islandske bog udkom. For de norske
teksters vedkommende er grænsen sat til ca. 1370 med
den begrundelse, at der omkring det tidspunkt er sket
så store forandringer i det norske sprog, at norsk og
islandsk herefter kun med vanskelighed kan betragtes
under ét. Ordbogen knytter således an til det videnskabelige
ordbogsprojekt i Reykjavik, Ordabok Håskolans,
som leksikograferer det islandske sprog fra
1540 til vor tid, og til ordregistranten ved Norsk leksikografisk
Institutt, Avdeling for gammelnorsk og mellomnorsk,
hvis opgave det er at tilvejebringe et fuldstændigt
ordarkiv indtil ca. 1150.
Excerperingen er med enkelte undtagelser selektiv.
Den er for størstedelen af materialets vedkommende
sket efter trykte udgaver, men hvor der enten ikke har
foreligget nogen udgave, eller hvor den eksisterende
har været utilstrækkelig, har ordbogen excerperet direkte
fra håndskrifterne. Ved indsamlingen har ordbogen
bestræbt sig på at fa ordstof fra forskellige tider
og forskellige genrer repræsenteret, især har en tættere
udnyttelse af mindre klassiske genrer og tekster resulteret
i, at denne ordbog kan fremvise et større og mere
broget ordforråd end tidligere norrøne ordbogsværker.
Fremmedord i norrøn kontekst hører med til materialet,
navnestof derimod ikke. Den i Island og Norge
oversatte litteratur nyder særlig opmærksomhed,
og udenlandske paralleller er inddraget til belysning
af det norrøne ordforråd.
Indsamlingen af materiale er i princippet færdig;
der foretages dog fortløbende opdateringer. Ordarkivet
består af ca. 1 million sedler samt et register over
sammensatte ord.
I de alfabetisk ordnede ordbogsartikler vises ordenes
formvariation, morfologi og syntaktiske brug, men
størst vægt lægges der på den semantiske beskrivelse.
Ordforklaringer gives på både dansk og engelsk og
ledsages af et fyldigt citatmateriale med nøjagtige, daterbare
henvisninger til kilden.
Ordbogen skal udkomme i 12 bind, hvoraf det første,
et registerbind, nu er afsluttet (jvf. ndf). De øvrige
11 bind, hvert på 5-600 sider, skal bringe ordbogsartikler.
I 1983 udkom: Ordbog over det norrøne prosasprog,
Udgivet af Den arnamagnæanske Kommission:
Prøvehæfte / A Dictionary of Old Norse Prose,
Published by The Arnamagnæan Commission: Prospectus.
København.
Organisation:
Ordbogen ledes af ordbogsrådet, hvis medlemmer er
samtlige fastansatte videnskabelige medarbejdere.
Ordbogens repræsentant udadtil, ordbogslederen,
vælges blandt de heltidsansatte redaktører for to år ad
gangen; hvervet går på omgang efter en rækkefølge
fastlagt ved lodtrækning.
Virksomhed i 1988:
Ordbogens første bind, et registerbind på godt 500 sider,
blev afsluttet. Det indeholder foruden en kort indledning
på dansk og engelsk følgende registre: 1. Register
over signaturer for benyttede udgaver/håndskrifter,
2. Register over benyttede middelalderlige
håndskrifter med dateringer, 3. Forkortelsesliste,
4. Bibliografi. Den grafiske udformning har været styret
elektronisk af medarbejderne. Alle registre ligger i
database og kan til stadighed opdateres. Registerbindet
vil udkomme i 1989.
løvrigt henvises til The Arnamagnæan Institute &
Dictionary. Bulletin.
Redaktionen
11. Rehabiliterings- og Forskningscentret for
Torturofre (RCT)
Historie:
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre
er en uafhængig, selvejende humanitær institution,
der arbejder med at rehabilitere mennesker, der har
været udsat for tortur, og som har faet asyl i Danmark.
RCT blev som selvstændig institution startet i slutningen
af 1982 og åbnet officielt den 5. maj 1984, i to
ældre professorboliger på Juliane Maries Vej 34,
(Rockefeller-kompiekset), som er stillet til rådighed af
Københavns Universitet. Forud lå flere års arbejde på
Rigshospitalets Neuromedicinske afdeling, hvor en
gruppe læger, fysioterapeuter, sygeplejersker m.fl.
havde udviklet de behandlingsmetoder, som danner
grundstammen i RCT's behandling af torturofre. D.
1. oktober 1987 åbnedes RCT-International Documentation
Centre.
RCT's arbejdsområder er fastlagt som følger:
— at drive et center til rehabilitering af personer, der
har været udsat for tortur, og disses familier
— at undervise dansk og udenlandsk sundhedspersonale
i undersøgelse og behandling af personer, der
har været udsat for tortur og ved undervisning i bredere
fora, at medvirke til udbredelse af kendskabet
til tortur, torturformer og de muligheder, der foreligger
for at rehabilitere personer, der har været udsat
for tortur
1012 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
— at udføre og igangsætte forskning af tortur og torturfølgers
art og omfang
— at drive og videreudvikle et internationalt dokumentationscenter
og ved at arbejde med de nævnte 4 delformål at medvirke
til forebyggelse af tortur.
Stab:
RCT's virksomhed er ikke baseret på frivillig arbejdskraft.
Man har fra starten lagt sig fast på, at det arbejde,
som udføres ved RCT, af hensyn til de mennesker,
som har behov for behandlingen, kræver en fuldtidsindsats
af højt kvalificerede professionelle. Dette kan
kun sikres ved ansættelse af den nødvendige stab.
Ultimo 1988 var der 34 ansatte - 24,4 årsværk —
bestående af læger, psykologer, fysioterapeuter, sygeplejersker,
lægesekretærer, tolke, og administrativt
personale. Herudover har RCT tilknyttet en fast kreds
af tolke og konsulenter inden for følgende områder:
Speciallæger, tandlæger, undervisning og forskning.
Arbejdsområder:
1. Behandling
Behandlingen af mennesker, der har været udsat for
tortur, varetages ved RCT som et tværfagligt arbejde
af et team bestående af læger, psykoterapeuter, fysioterapeuter,
sagsbehandlere og sygeplejersker. Man
forsøger på én gang at behandle både de fysiske og
psykiske skader, den enkelte er blevet påført, og inddrage
de sociale problemer, der som oftest også er en
del af hverdagen for flygtninge i Danmark. Eventuelle
børn og ægtefælle tilbydes undersøgelser og behandling.
Ved særligt omfattende undersøgelser eller nødvendige
operationer har RCT til stadighed et tæt samarbejde
med Rigshospitalet, hvor man kan foretage indlæggelser
på Neuromedicinsk afdeling, hvor RCT råder
over to senge. De torturofre, der behandles ved
RCT lider af identitetsændringer, hovedpine, smerter
i mange dele af kroppen, permanent træthed, angst,
mareridt og andre søvnforstyrrelser, hukommelses- og
koncentrationsbesvær, depressioner, følelsen af nedsat
selvværd og sexuelle problemer som de vigtigste
symptomer.
Behandlingstiden ved RCT er individuel - det er
ikke muligt på forhånd at sige, præcis hvor lang tid
forløbet vil vare. Det er den enkeltes problemer, som
afgør indsatsens omfang og længde. Behandlingsperioden
varierer fra ca. 6 måneder til 1 Vi år.
Derfor er det vanskeligt præcist at fastlægge RCT's
behandlingskapacitet, men man påregner, at det vil
være muligt at gennemføre og afslutte behandling af
ca. 50 personer plus disses ægtefæller og børn om året.
I 1988 påbegyndtes 38 klienter, 35 afsluttedes. Endvidere
nyhenvistes 68 asylhavende. Herefter er antallet
afklienter på venteliste 153.
Denne kapacitet er for øjeblikket under det registrerede
behov. Men det har fra centrets start været klart,
at RCT ikke skulle gøres større, end at man hele tiden
kan bevare fordelene ved den lille og overskuelige virksomhed.
RCT må ikke fa præg af en større hospitalsklinik.
Behandlingskapaciteten er fra RCT's side øget ved
at centret vejleder og rådgiver ved behandling af torturofre,
der ikke behandles direkte på centret, men af
et net af praktiserende læger, psykologer og psykiatere,
der har været undervist af RCT's medarbejdere (se
senere under undervisning).
Behandlerkapaciteten er yderligere øget ved, at
centret har medvirket ved oprettelsen af et rehabiliteringscenter
beliggende i Sønderjylland. Andre centre
er under opbygning i Danmark, ligeledes under rådgivning
fra RCT.
2. Undervisning
Det har også fra starten været en del af centrets arbejde
at undervise sundhedspersonale andre steder i og
uden for Danmark for herigennem at øge behandlingskapaciteten
både lokalt i Danmark og på verdensplan.
Det har været gjort både ved internationale seminarer
afholdt ved RCT eller med RCT som medarrangør.
Ved nationale seminarer på RCT og rundt omkring
i Danmark og endelig ved at tværfagligt sammensatte
undervisningsteams fra RCT er rejst til andre
lande (Norden, Europa, USA og 3. verdens lande i
Sydøstasien, Afrika og Latinamerika). På kongressen
Together for Children: A multidisciplinary conference
on health, sickness and disability in childhood afholdt
i London i maj 1988 og arrangeret af International
Academy of Pediatric Transdisciplinary Education
(IAPTE) afholdt RCT -i samarbejde med prof. Bengt
Zachau-Christiansen, Rigshospitalet - det første internationale
seminar om børn som torturofre.
I august 1988 arrangerede RCT i samarbejde med
WHO Regional Office in Copenhagen et møde i Goteborg
med titlen: Advisory Group on the Health Situation
of Refugees and Victims of Organized Violence.
Her gjorde forskere fra ti lande status over det hidtidige
arbejde med rehabilitering af overlevende efter tortur.
Fra RCT forelå 13 artikler.
Endelig holdt RCT sit 6. internationale undervisningsseminar
- denne gang i London — i oktober 1988
med deltagere fra 19 lande. RCT tilbyder i Danmark
seminar-undervisning til sundhedspersonale under
uddannelse (medicinstuderende, psykologistuderende,
socialrådgiverstuderende, fysioterapeutstuderende
og andre). Som noget helt specielt er vi kommet fast
ind i undervisningen af medicinstuderende ved Københavns
Universitet. Det er foreløbig det eneste sted
i verden, noget sådant sker. Vi arbejder med, at denne
undervisning skal kunne udvides til at omfatte alle
medicinstuderende i landet og andre sundhedsgrupper,
som sygeplejersker, tandlæger, fysioterapeuter
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Turturofre 1013
etc. Resultaterne af dette undervisningsarbejde viser
sig allerede mange steder. Der er stigende forståelse
for behandlingsbehovet, og flere steder er der startet
behandlingscentre eller andre behandlingstilbud tilpasset
mulighederne og forholdene det pågældende
sted.
Danmark har RCT etableret et eksternt net - i øjeblikket
på ca. 100 personer - af behandlere (praktiserende
læger, psykiatere, psykologer m.fl.), der i snævert
samarbejde med RCT påtager sig behandling af torterede
og dermed bidrager til i nogle tilfælde at gøre behandlingstiden
ved RCT kortere, i andre tilfælde kan
behandlingen afsluttes af lægerne i det eksterne net.
3. Forskning
Den forskning, der foretages på RCT er alene baseret
på registreringer af de torturformer og -følger som behandlerne
bliver præsenteret for. Yderligere registrerer
man de erfaringer, man løbende gør i behandlingen,
således at man hele tiden kan justere og forbedre
metoderne.
Forskningen ved RCT foregår både som en integreret
del af behandlingen og som enkeltprojekter, hvor
man undersøger særlige dele af torturproblematikken.
Internationalt arbejder RCT sammen med centre fra
11 lande om forskning på områderne børn, tortur, torturfølger,
rehabilitering og lægebødler.
4. Dokumentationscenter
Formålet med etableringen af et dokumentationscenter
ved RCT er at indsamle og registrere viden om
tortur, følger af tortur og behandling af torturofre og
dernæst at sprede denne information til organisationer,
institutioner og enkeltpersoner, der arbejder med
behandling af torturofre, eller som på anden måde deltager
i arbejdet mod tortur. Det er første gang, man
søger at samle denne information på ét sted, og RCT
bliver dermed den første institution, der realiserer et
WHO-forslag fra april 1986 om at centralisere dokumentationsformidlingen
inden for området »organized
violence«, herunder tortur.
RCT har i kraft af sine omfattende internationale
kontakter en enestående mulighed for at opbygge et
sådant internationalt dokumentationscenter. Fra hele
verden modtager vi jævnligt materiale om behandling
af torturofre, om lægebødler og om andre aspekter af
torturen.
Hovedvægten lægges foreløbig på arbejder skrevet
enten på dansk, engelsk, tysk, fransk eller spansk.
Tidsmæssigt dækker samlingen litteratur publiceret
tidligt i 1970'erne og frem til i dag. En del ældre litteratur
er dog repræsenteret, eksempelvis resultaterne af
de danske, norske og amerikanske undersøgelser efter
koncentrationslejrophold.
RCT tilbyder søgninger i egen base, udskrifter af
referencelister og i en vis udstrækning udlån eller fotokopiering
af selve litteraturen. De første år er vores
service primært rettet mod forskere og andet sundhedspersonale,
der arbejder med torturofre.
Af hensyn til det daglige arbejde på RCT er dokumentationscentret
indtil videre kun åbent for skriftlige
henvendelser.
Udgivervirksomhed:
I august måned udsendtes første nummer af RCT's
nyhedsbrev med titlen: International Newsletter on
Treatment and Rehabilitation of Torture Victims,
som udkommer kvartalsvis.
Herudover udkom: Årsberetning, som var RCT's 5.
årsberetning.
Priser:
Centrets lægechef Inge Kemp Genefke modtog følgende
hæderspriser:
The Walter Briehl Human Rights Foundation's Human
Rights Achievement Award.
Minnesota Lawyers International Human Rights
Committee's Human Rights Award.
The Right Livelihood Honorary Award (også kaldet
den »alternative Nobel Pris«).
Publikationer:
Bentsen E-M, Hermansen A, Knudsen IH.: Pentz-
Møller V.: Interpretation in the rehabilitation of
torture victims. Abstract accepted for publication
in Transcultural Psychiatric Research Review.
Bloch I.: Physiotherapy and the rehabilitation of torture
victims. Clinical management in Physical Therapy
1988;8:26-9.
Bøjholm S, Skylv G.: Transkulturelle psykistriske problemer.
Hvor kan man fa hjælp? Korrespondance.
Ugeskrift for Læger 1988; 150:2839.
Christensen SB.: The documentation centre at the Rehabilitation
and Research Centre for Torture Victims
in Copenhagen: A presentation. Accepted for
publication in: Stewart DWC, Wright DJ, eds. Proceedings
of the 2nd European Conference of Medical
Libraries, Bologna, Italy, 2-6 november 1988.
Miinchen: K. G. Saur Verlag.
Christensen SB, Cotta-Schønberg M von.: Internationalt
dokumentationscenter om tortur. Ugeskrift for
Læger 1988; 150:1248.
International Newsletter on Treatment an Rehabilitation
of Torture Victims / Published quarterly by
the RCT. Copenhagen 1988- :No.l-.
Jacobsen L.: Hvad kan vi gøre for at hjælpe flygtninge,
der har været udsat for tortur? LDF-Nyt / Published
by Landsforeningen af danske Flygtningevenner
1988;No.4:6-10.
Jacobsen L.: International AfTairs. Victims of torture.
Journal og Professional Nursing 1988;4:6,68-9.
Juhler M, Vesti P: Torture: Diagnosis and rehabilitation.
Accepted for publication in Medicine and
War.
1014 Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
Kastrup M, Genefke IK, Lunde I, Ortmann J.; Coping
with the exposure to torture. Accepted for publication
in Contemporary Family Therapy.
Marcussen H.: Health Situation of Refugees and Victims
of Organized Violince. Gøteborg, 26.8.1988.
Mødereferat. Ugeskrift for Læger 1988; 150:2755.
Rasmussen OV, Lunde L: Treatment and rehabilitation
of torture victims. Accepted for publication in
Internatioanl Journal of Mental Health.
Vesti R: Why are torturers never punished? Danish
Medical Bulletin 1988;35:493-495.
Åstrøm C. Lunde I, Ortmann J, Trojaborg W., Boysen
G.: Sleep disturbances in torture survivors. Accepted
for publication in Acta Neurologica Scandinavica.
Bent Arnberg
12. Center for Øst- og Sydøstasien
Historie:
Center for Øst- og Sydøstasien har sin oprindelse i forsøget
på at oprette et østasiatisk områdestudium ved
Københavns Universitet.
På opfordring fra DVU udarbejdede Østasiatisk
Institut, KU, i efteråret 1981 et forslag til et østasiatisk
områdestudium. I sommeren 1982 bevilligede DVU
midler til en videreudvikling af dette forslag med inddragelse
af andre institutter og fakulteter. Det førte til
et østasiatisk områdestudieudvalg med repræsentanter
fra Østasiatisk Instiut, Institut for Samfundsfag,
Institut for økonomisk Historie, Økonomisk Institut,
Institut for Kultursociologi, Geografisk Institut
og Centralinstitut for nordisk Asiensforskning (GINA).
Udvalget fremlagde i februar 1983 et forslag til
et østasiatisk områdestudium i form af en to-årig tværfaglig
overbygningsuddannelse. Men i løbet af sommeren
1983 viste det sig at DVU ikke kunne støtte
dette forslag, da man i stedet ønskede at etablere områdestudiet
i Århus. Medlemmerne af områdestudieudvalget
havde dog et stærkt ønske om at fortsætte det
tværfaglige og tværfakultære samarbejde, der var etableret
ved Københavns Universitet. Resultatet blev at
man i juli 1984 oprettede Center for Øst og Sydøstasien
(GØS).
Centret har siden organiseret en række forskellige
tværfaglige seminarer, gæsteforelæsninger og internationale
konferencer. Blandt de større arrangementer
kan nævnes konferencen »China Ten Years After: The
Post-Mao Development«, den 7-9 nov. 1986, støttet af
Det samfundsvidenskabelige Forskningsråd, og seminarrækken
»Fast Asian Security in the 1980s«, febrjuni
1987, støttet af SNU. Inden for de sidste par år
har centret desuden etableret to engelsk-sprogede
skriftrækker (se under publikationsvirksomhed).
Centret med dets bibliotek fik til huse i Kejsergade
2, 3. sal, og fik dermed bofællesskab med Østasiatisk
Institut. Da Østasiatisk Institut i 1988 flyttede til
Amager forblev centret i Kejsergade. Styrelsesmæssigt
flyttedes centret samtidig fra fakulterne til Konsistorium.
Formål og styrelse:
Centrets formål er at fastholde og videreudvikle det
tværfaglige samarbejde ved Københavns Universitet
for derved at lette og fremme mulighederne for studier
og eksaminer inden for Øst- og Sydøstasien, som kræver
medvirken af mere end et institut.
Centrets kernefunktioner er:
— at danne rammen om fælles forsknings- og undervisningsprojekter.
— at anspore til, samt koordinere og informere om undervisning
på området.
— at yde biblioteks- og dokumentationsservice til
forsknings- og undervisningsprojekter.
— at varetage en overordnet tværfaglig vejledning.
Centerstyrelsen består af repræsentanter fra Det humanistiske,
Det naturvidenskabelige og Det samfundsvidenskabelige
Fakultet, samt fra Nordisk Institut
for Asienstudier (tidligere CINA).
Centrets bestyrer: Adjunkt Kjeld Frik Brødsgaard.
Vicebestyrer: Lektor Tage Bild. Centerstyrelsens øvrige
medlemmer: Lektor Viggo Brun, forskningsrådsstipendiat
Ole Bruun, lektor Finn Tarp, lektor Jørgen
Peter Christensen, professor Sofus Christiansen, lektor
Henrik Jeppesen, lektor Ole Hyldtoft, professor
Olof Lidin, lektor Leif Littrup, forskningsmedarbejder
Irene Nørlund, lektor Vibeke Vindeløv og ekstern
lektor Peter Wad.
Stab:
Adjunkt, cand.mag. Kjeld Frik Brødsgaard (med 1/4
årsværk fra Østasiatisk Institut), forskningsstipendiat,
mag.scient. Ole Bruun, introduktionsstipendiat,
mag.art. Geir Helgesen (1.9-31.12), gæsteforsker Dr.
Thiagarajan Manoharan, forskningsstipendiat,
cand.mag. Irene Nørlund, kandidatstipendiat, cand.
mag. Ole Odgaard (fra 1. febr.), forskningsstipendiat,
mag.art. et lic.polit Tage Vosbein (fra 1. marts).
Stud.mag. Mads Kirkebæk har været tilknyttet som
timelønnet studentermedhjælp.
Undervisningsaktiviteter, gæsteforelæsninger og workshops:
Centret udgiver i begyndelsen af hvert semester en folder
med oversigt over undervisning om Øst- og Sydøstasien
ved Københavns Universitet.
I foråret 1988 udbød centret et tværfagligt kursus
om »Stat og politisk kultur i Øst- og Sydøstasien«, 4
timer ugentligt. I efterårssemestret udbød centret et
speciale- og forskningsseminar med deltagelse af eenCenter
for Øst- og Sydøstasien 1015
trets egne speciale- og licentiatstuderende såvel som
forskere og studerende fra andre institutter og centre
på KU og fra RUC.
Endvidere har centret færdiggjort et forslag til en 1-
årig suppleringsuddannelse, som i december blev
fremsendt til Konsistoriums Uddannelsesudvalg.
Der har i det forløbne år været arrangeret følgende
gæsteforelæsninger, støttet af Det samfundsvidenskabelige
Forskningsråd og Det humanistiske Forskningsråd.
Professor Zhang Youren (23. og 24.2), professor
Michael Vickery (14.4), Dr. Xiong Zhiyong (16.5),
professor Choi Young (20.6), professor Su Shaozhi (3.
og 4.10), professor Benedict R. Anderson (25. og
27.10).
Endelig har centret afholdt workshops med følgende
udenlandske gæster:
Professor Zhang Yunling, Kina (16.6), professorerne
Gong Weibang og Zhang Zhimin, Kina (26.8),
professor Su Shaozhi, Kina (4.10), professor Benedict
Anderson, USA (25.10) og director Vu Cao Dam,
Vietnam (2.11).
Forskningsvirksomhed:
Centret har igangsat et særligt prioriteret forskningsinitiativ:
Stat, arbejdsmarked og teknologiudvikling i
Øst- og Sydøstasien«. Formålet er at undersøge tendenserne
i områdets teknologiudvikling siden 1970 og
de faktorer, der ligger bag disse tendenser, herunder
de enkelte landes ressourcer og statslige politik. Det
gælder den højteknologiske udvikling (automation,
elektronik, bioteknologi og informationsteknologi)
med dens særlige kvalifikationskrav, men også de dominerende
lavteknologiske sektorer og — i samspillet
mellem disse — spørgsmålet om en »optimal teknologiudvikling
«, der er udviklet i og tilpasset de lokale ressourcer
og miljøer. Dertil kommer socio-kulturelle
aspekter, som fremmer eller hæmmer teknologiske nydannelser.
På hvilken måde har f.eks. konfucianismen
og familievirksomhederne, der har været af stor betydning
i de mest dynamiske økonomier, virket fremmende
eller begrænsende på den ønskede udvikling? m.m.
Initiativet omfatter dels relationerne mellem de forskellige
lande i Øst- og Sydøstasien, dels relationerne
mellem stat, arbejdsmarked og teknologi inden for industrisektoren.
Desuden lægges der vægt på at inddrage
en diskussion af dansk erhvervslivs muligheder i
regionen.
Centrets fast tilknyttede forskere arbejder indenfor
denne ramme, og især med den nyere udvikling i Kina.
1 det følgende gives en kort oversigt over centrets igangværende
forskningsprojekter fordelt efter område.
1. Kina
1.1 Familiens genopståen som økonomisk enhed. En
undersøgelse af udviklingspotentialet i familiebaserede
små-håndværk i Sichuan, Kina (Ole Bruun).
1.2 Økonomiske og politiske reformer i Kina efter
Mao. Projektet sigter på en undersøgelse af de kinesiske
reformer i perioden efter Mao med henblik på at
vurdere, hvorvidt der er tale om reformer, der grundlæggende
har forandret det kinesiske økonomiske og
politiske system, eller om reformer, der blot har betydet
mindre ændringer og justeringer. Herunder analyseres
fraktionsdannelsens betydning for den politiske
proces (Kjeld Erik Brødsgaard).
1.3 Det kinesiske udviklingsparadigme. Formålet er
at undersøge centrale problemsammenhænge og tendenser
i den kinesiske udviklingsproces efter 1949
samt at analysere hvorvidt den faktisk førte politik
svarer til den officielle selvforståelse (Kjeld Erik
Brødsgaard).
1.4Current rural organisational structure. Changes
since the separation of administration from commune
and policy announcement on separation of the Party
from administration (Thiagarajan Manoharan).
1.5 Irrigation management in the PRC. Decentralised
planning and management in the light of recent
changes in mandatory planning in the PRC (Thiagarajan
Manoharan).
1.6 De individuelle og private landsbyvirksomheder i
Kina efter Mao. Projektet ønsker at undersøge de familiedrevne
landsbyvirksomheder i Kina. Selv om de
økonomiske reformer har tilladt udviklingen af private
m.v. virksomheder i Kina udøves der ofte en betydelig
statskontrol over disse. Det ønskes således afklaret,
bl.a. ved feltstudier, hvordan kombinationen af markedsincitamenter
og statslige styringstiltag påvirker
disse virksomheders beskæftigelse, indkomster og ressourcemobilisering
(Ole Odgaard).
1.7 Kinesiske industrier på landet. Formålet er at følge
de tidligere kommune- og brigadeindustrier under
den økonomiske reform (Tage Vosbein).
1.8 Opbygning af database for kinesisk økonomi i nyere
tid. På basis af især danske forskningsprojekter opbygges
en database som især fokuserer på kinesiske
tidsskriftsartikler (Tage Vosbein, Mads Kirkebæk).
2. Korea
Det delte Korea. Politik og samfundsforståelse nord
og syd for den 38. breddegrad på den koreanske halvø.
Projektet skal undersøge visse ikke-økonomiske faktorers
betydning for samfundsudviklingen. Især den politiske
kultur samt traditionel politisk ideologi og samfundsforståelse
har interesse. På dette område skal forholdet
mellem tradition og modernitet undersøges.
Det er intentionen at etablere en forståelsesramme in1016
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v.
denfor hvilken de to koreanske samfund vil kunne begribes
og beskrives (Geir Helgesen).
3. Vietnam og Filippinerne
3.1 Tekstilkvinder i Vietnam og Filippinerne. Formelt
og uformelt arbejde i samfundsforandringen. En
undersøgelse af kvinders arbejde og leveforhold i forskellige
grene af tekstilsektoren sammenholdt med
den generelle udviklingsstrategi og specielt udviklingen
af tekstilproduktionen. Feltarbejdet inkluderer
undersøgelse af husholdningens betydning for kvindernes
arbejde (Irene Nørlund).
3.2 Tekstilproduktionen i Vietnam 1880-1945. Samspil
mellem håndværk og industri i en koloniøkonomi.
En undersøgelse af sammenhæng mellem og udvikling
af industri- og håndværksproduktionen med vægt på
samspillet mellem lokale, nationale og koloniale interesser
(Irene Nørlund).
4. Østasien generelt
Konfucianismens betydning for den østasiatiske moderniseringsproces.
På baggrund af en diskussion af
den nyeste økonomiske udvikling i Hong Kong, Singapore,
Sydkorea og Taiwan (»de fire små drager«) og i
Kina analyseres kulturbaggrundens betydning for
økonomisk vækst og udvikling i Østasien (Kjeld Erik
Brødsgaard).
Udgivervirksomhed:
Centret udgiver den videnskabelige skriftrække »Copenhagen
Papers in Fast and Southeast Asian Studies
«, der udkommer med ca. 2 numre om året. Desuden
har centret i 1988 igangsat publikationsserien
»Copenhagen Discussion Papers«, som foreløbig er
udkommet med to numre, baseret på centrets egen
forskning. Der er planlagt yderligere seks numre i første
halvdel af 1989.
Redaktionsvirksomhed:
Kjeld Erik Brødsgaard er redaktør af Copenhagen Papers
in Fast and Southeast Asian Studies, medlem af
redaktionskomiteen for Pacific Review, medlem af redaktionskomiteen
for vindue mod Øst samt medlem af
The Royal Institute of International Afiairs' China
Study Group.
Thiagarajan Manoharan er medlem af redaktionen
for Copenhagen Papers in Fast and Southeast Asian
Studies.
Irene Nørlund er medlem af redaktionen for Copenhagen
Papers in Fast and Southeast Asian Studies.
Andet:
Kjeld Erik Brødsgaard er medlem af Fakultetsrådet
for Det humanistiske Fakultet.
Irene Nørlund har fungeret som konsulent for DANIDA.
Forskningsrejser:
Ole Bruun har været på feltarbejde i Kina i april-maj
og foretog kildesøgning og studier på SOAS i London i
okt.-nov.
Kjeld Erik Brødsgaard var på forskningsrejse i Kina,
Japan og USA i januar, på forskningsrejse til USA
i september og kongresrejser til Finland (okt.) og til
Vesttyskland (nov.).
Geir Helgesen var på studieophold i Sydkorea i
nov.-dec.
Irene Nørlund var på forskningsrejse til Filippinerne
i jan.-apr. og Vietnam maj-juli.
Ole Odgaard foretog feltstudier i Kina i marts-april,
han foretog litteratur- og kildesøgning i Holland i
juni-juli og fortsatte sine feltstudier i Kina i sept.-nov.
Tage Vosbein har været på studiebesøg ved institutter
i Hamburg (april), Leiden (august) og London
(september).
Gæsteforelæsninger:
Kjeld Erik Brødsgaard: Gæsteforelæsningerom »Fast
Asian Studies in Scandinavia; A survey of the Field«
(Institute of Modern History, Academia Sinica, Taibei)
og »The Fall of Hu Yaobang; Background and
Consequences« (Center for Fast Asian Studies, Stanford
University).
Irene Nørlund: Gæsteforelæsninger om »The textile
branch and woman labour« (Center for Womens Research,
Hanoi), »Textile production in Vietnam and
the Philippines« (Ministry of Light Industry, Hanoi),
»A comparison of the Philippine and the Vietnamese
textile production« (Union of Textile Enterprises, Ho
Shi Minh City) samt »Hverdagsliv i Vietnam«
(Dansk-vietnamesisk Forening, Kbh.).
Ole Odgaard: Gæsteforelæsninger om »Fconomic
and political reforms in China« (East-West Business
Relations), »Erfaringer fra gennemførelse af feltarbejde
i Kina og Malawi« (Seminar for licentiatstuderende
indenfor U-landsforskning) og »Den seneste udvikling
i Kina« (Fagligt Forum).
Forskningsmæssigt samarbejde med andre institutter eller
institutioner:
Centrets medarbejdere har været i forskningssamarbejde
med følgende videnskabelige institutioner:
Center for Udviklingsforskning (IR, OO). Chinese
Academy of Social Sciences (TM, KEB, TV: OB). Institut
for Statskundskab, Årh.Univ. (IN). Institut for
økonomisk Historie, KU (IN). Institut for Antropologi
(OB). Institut fur Asienkunde, Hamborg (KEB,
TV). International Cultural Society of Korea, Seoul
(GH). National Research Center for Science and
Technology for Development, Beijing (KEB, TV).
Nordisk Institut for Asienstudier (IN). Research Institute
for Rural Fconomic Development, Beijing
(TV). Roskilde Universitetscenter (IN). Sichuan Province
Department of Agriculture and Animal HusCenter
for Øst- og Sydøstasien 1017
bandry, Kina (00). Sichuan University (00, TV). Social
Science Association, Korea (GH). Sinologische
Instituut, Leiden (TV OO). State Council Research
Center for Rural Development, Beijing (TM). The
Academy of Korean Studies, Korea (GH). The Development
Institute, Beijing (TV). Økonomisk Institut,
KU, (TV). Østasiatisk Institut, KU (KEB). Peking
Universitet (KEB). Stanford University (KEB). Royal
Institute of International Affairs (KEB). Dept. of
Political Science, University of Delhi (KEB).
Fondsstøtte:
Centret og/eller enkeltmedarbejdere ved centret har i
det forløbne år modtaget støtte fra følgende råd og
fonde:
Carlsbergfondet, Forskningsrådet for Udviklingsforskning,
Gads Fond, Planlægningsrådet for Forskning,
Statens humanistiske Forskningsråd, Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Th. B. Thriges
Fond.
Publikationer:
Kjeld Erik Brødsgaard (der henvises til publikationsregistreringen
under Østasiatisk Institut).
Tage Bild