V. Det naturvidenskabelige Fakultet
Fysik 751
Fysik
1. Astronomisk Observatorium
Observatorierne i København og Brorfelde samt
observationsstationerne ved European Southern
Observatory, Cerro La Silla, Chile, og
Observatorio del Roque de Los Muchachos, Isla
de La Palma, Spanien.
Historie:
Astronomisk Observatorium, der er det ældste endnu
fungerende institut ved Københavns Universitet, består
af Observatoriet Østervoldgade 3 i København
samt Brorfelde Observatoriet, ca. 12 km syd for Holbæk.
Desuden er 2 af instituttets kikkerter, et 1.5 m og
et 0.5 m spejlteleskop, opstillet ved det Europæiske
Sydobservatorium i Chile og en 18 cm linsekikkert,
»Carlsberg Automatic Meridian Circle«, opstillet på
det spanske »Roque de Los Muchachos Observatorium
« på den kanariske ø La Palma.
For en detaljeret redegørelse for Astronomisk Observatoriums
historie henvises til Universitetets Arbog
for 1987.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 21.
Professor; H. E.Jørgensen.
Lektorer; J. Andersen ('^ orlov), J. V. Clausen, O. H.
Einicke, K. Gyldenkerne, L. Hansen, L. Helmer, B. E.
Helt, E. Høg (orlov til 31.7.88), K.T.Johansen, Å.
Nordlund (orlov til 31.8.88), B. Nordstrom (forlov),
E. H. Olsen, H.J. Fogh Olsen ('/s orlov fra 1.9.88),J.
Otzen Petersen, P. Kjærgaard Rasmussen.
Adjunkt;J. Knude.
Civilingeniører; R. Florentin Nielsen, P. C. Hansen.
Stipendiater; G. K. Andreasen, C.V. Fabricius,
G. A. P. Franco, P. Møller, C. Petersen, O. Rodrigues,
A. B. Saust,J. Storm.
TAP: Antal årsværk; 18.
K. A. Augustesen, J. Christiansen, H. Dyrhof, L. B.
Cross, H. Hansen, R. Hansen, Aa. Hansen, N. Holme,
B. E. Jensen, K. S. Jensen, P. B. Jensen, K. Jiirs,
K. Jørgensen, A.-L. Kiessling, T. Knudsen, H.H.
Larsen, N. Michaelsen, B. Nielsen, P. Nørregaard, T.
Petersen, T. K. R. Søgaard.
Forskningsvirksomhed:
Astronomiens 2 hovedområder er astrometri - studiet
af himmellegemers positioner og disses ændringer
med tiden - og astrofysik - studiet af himmellegemernes
fysiske egenskaber. Ved Astronomisk Observatorium
arbejdes der med et stort antal projekter indenfor
begge disse områder såvel observationelt som teoretisk,
og emnerne strækker sig fra det helt nære som
Solen og vort planetsystem over problemstillinger i
vor egen galakse. Mælkevejen, samt andre nære galakser
til de fjerneste objekter - ekstragalaktisk astronomi.
Instituttets forskningsvirksomhed er desuden karakteriseret
ved en høj grad af samarbejde. Indenfor
instituttet samarbejdes der på konkrete problemstillinger
ved, at forskellige forskergrupper koordineret
angriber et emne ud fra vidt forskellige synsvinkler og
derved bidrager til en mere alsidig belysninger af emnet.
Langt den største del af de enkelte forskningsprojekter
udføres dog som led i et nationalt og eller internationalt
samarbejde, og disse kontakter er meget omfattende.
Foruden med kolleger fra danske institutter
som Astronomisk Institut ved Århus Universitet,
Niels Bohr Instituttet, Nordita, Dansk Rumforskningsinstitut
etc., samarbejdes der med kolleger fra de
nordiske lande specielt Sverige og Finland, samt en
række observatorier i medlemslandene i European
Southern Observatory (ESO), herunder Belgien,
Frankrig, Holland, Italien, Schweiz og Tyskland. Endelig
finder der et udbredt samarbejde sted med lande
udenfor ESO. Blandt disse kan nævnes Brasilien, Canada,
England, Japan, Kina, Mexico, Polen, Spanien,
Venezuela og USA.
Hjørnestenen i instituttets observationelle forskning
er Danmarks medlemskab af ESO. Herigennem
har danske astronomer adgang til et stort, moderne
bjerg-observatorium på den sydlige halvkugle på Cerro
La Silla, Chile. Derfra kan man udforske dele af
Universet, der ikke kan observeres fra Danmark, f.eks.
Mælkevejssystemets centrum eller dettes to satellitgalakser,
de Magellanske Skyer. Herudover er der ved
ESO adgang til teleskoper med op til 3.6 m diameter
og til observationsinstrumenter, der teknisk og økonomisk
langt overstiger vores egne kræfter. Hertil kommer
et fremragende klima med exceptionelt gode observationsbetingelser.
En mangedobling af det forskningsmæssige
udbytte af ESO-medlemskabet (Danmarks
andel i ESO er kun ca. 3 %) er opnået ved placeringen
af Københavns Universitets egne 1.5 m og 50
cm kikkerter ved ESO. Adgangen til rimelige mængder
observationstid på moderne kikkerter i et godt klima
er en helt afgørende forudsætning for en stor del af
instituttets forskning.
Ved en række forskningsprojekter er der behov for
tilsvarende faciliteter på den nordlige halvkugle. Her
har man adgang til observatorier i Frankrig, Mexico,
Spanien og USA, til dels som led i samarbejdsaftaler
om gennemførelse af større forskningsprojekter. På
længere sigt er en fast etablering dog at foretrække.
Den er opnået ved Danmarks deltagelse i det internationale
observatorium Roque de los Muchachos på
den kanariske ø La Palma, hvor Brorfelde-observatoriets
meridiankreds nu er i fuld aktivitet (se nedenfor).
Herudover får man efter aftalerne en vis adgang til at
752 Det naturvidenskabelige Fakultet
benytte de større, hovedsagelig engelske, teleskoper til
astrofysiske observationer.
Med ibrugtagningen af det Nordiske Optiske Teleskop
(NOT) - en spejlkikkert med en spejldiameter på
2.5 m - der er opstillet på observatoriet på La Palma
og forventes observationsklar omkring midten af 1989,
vil observationsmuligheden på nordhimlen for danske
og andre nordiske astronomer øges betydeligt. Dette
projekt er nærmere beskrevet i Årbog for 1984.
Observationsaktiviteten ved Astronomisk Observatorium
er imidlertid ikke begrænset til jordbaserede
teleskoper. Observationer i bølgelængdeområder
uden for det synlige, dvs. radioområdet, i det infrarøde
og i ultraviolet-, røntgen- og gammastråleområderne,
belyser fysiske betingelser og processer, der ofte på afgørende
vis bidrager til forståelsen af de studerede objekter.
Bortset fra radioområdet foretages disse observationer
fra satellitter, og adskillige forskningsprojekter
ved instituttet er baseret på eller inddrager data fra
satelitter, oftest således at satellitobservationerne
kompletteres med nøjagtige observationer udført med
instituttets egne eller med ESO's kikkerter i Chile.
Danmarks medlemskab af European Space Agency
(ESA) er den afgørende forudsætning for adgangen til
at udføre satellitobservationer. Hertil kommer, at flere
medarbejdere ved instituttet har kunnet aflønnes af
ESA-følgeforskningsmidlerne til rumforskningsprojekter.
Forskningsprojekter udført af instituttets medarbejdere
omfatter observationer med IUE, EXOSAT
og IRAS-satellitterne, og der deltages endvidere
i planlægningen af den astrometriske satellit HIPPARCOS
og af programmer hertil. Endelig er der bevilget
tid til flere forskningsprojekter på det 2.4 m store
rumteleskop (Space Telescope), der opsendes i 1989
og forventes at bringe revolutionerende fremskridt inden
for flere astronomiske forskningsfelter.
Efter ovenstående generelle oversigt over rammerne
for instituttets forskningsaktiviteter skal der i det
følgende kort redegøres for status og udvikling vedrørende
instituttets observationsinstrumenter, dvs. 1.5
m og 50 cm teleskoperne ved ESO, La Silla, Chile,
meridiankredsen ved Roque de los Muchachos observatoriet,
La Palma, og Schmidt-teleskopet og de fotometriske
teleskoper i Brorfelde. Herefter vil de enkelte
forskningsprojekter blive omtalt, grupperet efter hovedemner.
For såvel instrumentelle udviklingsprojekter
som for hovedparten af de astronomiske forskningsprojekter
gælder, at de planlægges og udføres
langsigtet, dvs. over perioder på flere år. Nærværende
beretning vil kun nærmere beskrive de projekter, der
er taget op eller afsluttet i 1988. For øvrige projekters
vedkommende vil der blot blive redegjort for status og
resultater opnået i årets løb, mens der henvises til tidligere
årbøger for fyldigere beskrivelse af projekterne.
1. Astronomisk Observatoriums teleskoper
I. I 1.5 m teleskopet. Instrumentet har været i rutinemæssig
drift på Cerro La Silla i hele 1988. Den tilgængelige
observationstid er fortsat fuldt besat. I de mørke
(måneløse) perioder er der hovedsagelig observeret
med CCD-kameraet. De månelyse perioder er især anvendt
til fotometri og til radialhastighedsobservationer.
1.5 m teleskopet har igennem hele året fungeret
med bemærkelsesværdigt fa tekniske forstyrrelser.
Teleskopets spejle er blevet re-aluminiseret. Det
har herunder kunnet konstateres, at et tidligere driftsuheld
med en kontravægt ikke har skadet kikkertens
fremragende billedkvalitet.
Ved en teknisk undersøgelse i oktober blev det 13 år
gamle 9-cm elektronografiske kamera taget ud afdrift,
idet dets fotokatode har mistet en stor del af sin følsomhed,
særligt i det nært infrarøde spektralområde.
Der er fra Carlsbergfondet givet bevilling til en ny
type spektrograf og kamera for svage (hovedsageligt
ekstragalaktiske) objekter (P. Nørregaard, H. H. Larsen,
P. Kjærgaard Rasmussen, R. Florentin Nielsen).
1.2 50 cm teleskopet, »Stromgren Automatic Telescope
«. Dette teleskop er under fuld kontrol af et i
Brorfelde udviklet microcomputersystem. Dette har
gennem hele 1988 fungeret problemfrit og til observatørernes
fulde tilfredshed.
Et forbedret programmel, som er en videreudvikling
af autocentreringsanordningen, er installeret. En
forbedret matematisk model af teleskopets nedbøjninger,
mekaniske unøjagtigheder og lysets afbøjning i atmosfæren
»telescope pointing model« er blevet implementeret
i 1988. Herved kan teleskopet nu lokalisere
væsentligt svagere stjerner og teleskop-effektiviteten
er blevet forøget. Simultan drift med een observatør
på begge teleskoper har været anvendt. Teleskopet anvendes
til Stromgren uvby-Hpfotometri af stjerner i
vor egen galakse (H. H. Larsen, R. Florentin Nielsen,
P. Nørregaard, E. H. Olsen).
1.3 Meridiankredsen. 1988 har været et meget travlt
år ved »Carlsberg Automatic Meridian Circle«
(CAMC) på La Palma. Det i 1987 færdigbyggede passagemikrometer
blev monteret på kikkerten i løbet af
marts måned og der udførtes herefter en række prøveobservationer.
En nærmere analyse af disse observationer
viste, at det nye mikrometer fuldt ud indfriede de
stillede forventninger, idet den opnåede nøjagtighed i
begge koordinater (rektascension og deklination) blev
forbedret med ca. 0'.'06 fra 0'.' 19 til 0'.' 13 samtidig med
at grænselysfølsomheden forøgedes med ca. r.'5. I
slutningen af november blev et nyt kollimationsmikrometer,
baseret på de samme principper som passagemikrometret
monteret på La Palma. Det blev taget i
drift i løbet af december, og der forventes herefter en
væsentlig forbedring i bestemmelse af instrumentfejlene
fremover.
Også i 1988 er der lagt større vægt på observationsprogrammer
med svagere stjerner, og specielt med
Fysik 753
henblik på kontrol af grænselysfølsomheden for det
nye mikrometer, har der været udvalgt stjerner i intervallet
13™-15™. Omkring 5000 programstjerner er
færdigobserveret. Herudover er der foretaget ca. 1000
planetobservationer og ca. 10000 observationer af fundamentalstjerner.
Observationerne for 1987 er færdigdiskuteret, men
på grund af en fejl i reduktionssoftware, der blev fundet
under arbejdet med det nye mikrometer, er de endnu
ikke udgivet. Den internationale styringskomite for
CAMC'en besluttede at genreducere alle tidligere observationer
på det fælles FK5 system og med forskellige
små korrektioner påført, således at perioden på La
Palma med det gamle mikrometer vil komme til at
fremstå som et samlet homogent katalog indeholdende
positioner og egenbevægelser for ca. 50000 stjerner.
(P. Bechmann, O. H. Einicke, C. Fabricius, R. Florentin
Nielsen, L. Helmer, K. S.Jensen, T. Knudsen i
samarbejde med kolleger fra England og Spanien).
1.4 Schmidt-teleskopet og 25 og 40 cm teleskoperne i
Brorfelde. Teleskoperne i Brorfelde er fortsat i regelmæssig
drift. Schmidt-teleskopet anvendes både til fotometriske
observationer ved ekstragalaktiske programmer
og ved astrometriske observationer bl.a. af
objekter i Solsystemet. Der er i 1988 opbygget et nyt
mekanisk drivsystem for Schmidt-teleskopet. De mindre
kikkerter anvendes til en række fotometriske programmer.
Der har i denne forbindelse manifesteret sig
stor interesse fra 1. dels studerende for at udføre øvelsesopgaver,
bl.a. inden for fotometri og astronomi
med teleskoperne i Brorfelde. 25 cm teleskopet anvendes
til fotometri af variable stjerner. Københavns Folkeuniversitet
har herunder også benyttet dette teleskop
(K. Augustesen, P. Jensen, H.J. Fogh Olsen,
E. H. Olsen, K. Gyldenkerne, R. Florentin Nielsen).
2. Ekstragalaktisk forskning
I en række forskningsprojekter studeres selve universets
struktur, udstrækning og udvikling (kosmologi),
såvel som fænomener i fjerne galaksehobe og enkeltgalakser.
Det følgende afsnit behandler disse projekter.
2.1 Dobbeltkvasaren QSO 0957 + 561 A,B følges stadig
ved observationer med Schmidt-teleskopet i Brorfelde.
I 1988 er en ny emulsion med bedre signal/støjforhold
taget i anvendelse. Der udføres løbende analyse
af lyskurverne for de to billeder, der ved gravitationel
afbøjning er dannet af samme objekt.
På CCD optagelser på 1.5 m kikkerten ved ESO er
der udført nøjagtig fotometri af trippelkvasaren PG
1115 +086 med henblik på sammenligning med numeriske
modeller for mikrolinsning (linseeffekt forårsaget
af små objekter feks. stjerner, der ligger tæt ved
synslinien mellem os og kvasaren) (K. Augustesen, R.
Florentin Nielsen, A. B. Saust).
2.2 Et projekt, hvor den akkumulerede absorption for
bølgelængder kortere end Lyman grænsen på 912A
studeres, er afsluttet og resultaterne offentliggjort.
Egentlige modelspektre er ved at blive beregnet og
sammenlignet med rumobservationer af fjerne kvasarer
(P. Møller sammen med P. Jakobsen European
Space Agency (ESA)).
2.3 Arbejdet med CCD fotometri af udvalgte kvasarer
er fortsat i 1988. Det oprindelige udvalg er næsten
færdigobserveret, men listen udvides efterhånden som
nye kvasarspektre publiceres (P. Møller, P. Kjærgaard
Rasmussen).
2.4 Analysen af absorptionslinien i kvarsarspektre er
nu tilendebragt (P. Møller sammen med P.Jakobsen
samt M. A. C. Perryman ESA/ESTEC).
2.5 Spektroskopi på udvalgte kvarsarer. Med det formål
at studere tilstand og fordeling af gas i umiddelbar
nærhed af kvasarer, er et antal kvasarer udvalgt til observationer
med ESO's 3.6 m kikkert og Max Planck
Inst.'s 2.2 m kikkert på La Silla (P. Møller, P. Kjærgaard
Rasmussen).
2.6 Eftersøgning af naboer til kvasarer med stor rødforskydning.
Projektet er nu observationsmæssigt afsluttet
(sidste observation er udført okt. 88 med det
danske 1.5 m teleskop), og godt og vel halvdelen af alle
kvasarer med stor rødforskydning (z > 3.0) er nu observeret.
Foreløbige resultater blev præsenteret i aug. 88
ved IAU Symposium No. 134 »Active Galactic Nuclei
«. Observationerne bearbejdes videre med henblik på
en fuldstændig fotometri af alle objekter omkring de
udvalgte kvasarer (P. Kjærgaard Rasmussen sammen
med P. Møller og M.Jensen).
2.7 Supernovae i fjerne galaksehobe. Gennem et par
år er der ved hjælp af det danske 1.54 m teleskop udført
en eftersøgning af supernovae i meget fjerne, rige
hobe af galakser. Supernovae spiller på mange måder
en vigtig rolle i astrofysikken, feks. ved deres bidrag i
form af energi og materiale til det interstellare medium
og for opbygningen af tunge grundstoffer i universet.
Specielt forventes det, at supernovae af type I i
meget store afstande vil kunne fa stor betydning for
studiet af universets udvikling, idet de synes at udgøre
en meget homogen gruppe, der derfor vil kunne anvendes
som »standard-ur« og »standard-lyskilde«
milliarder af lysår ude i rummet. Den 15. februar 1988
opdagedes en supernova (formodentlig af type II) i en
hob med rødforskydning z = 0.28. Den 9. august 1988
blev en supernova af type I opdaget i en hob med
z = 0.31 (ca. 5 milliarder lysår). Disse er så langt de
fjerneste enkeltstjerner, der hidtil er registreret (L.
Hansen, H.E. Jørgensen i samarbejde med H. U.
Nørgaard-Nielsen, Dansk Rumforskningsinstitut).
754 Det naturvidenskabelige Fakultet
2.8 Støv og gas i elliptiske galakser. Studiet af støv og
gas i elliptiske galakser fortsætter. Elliptiske galakser
klarere end 12. størrelsesklasse udvalgt fra Shapley-
Ames kataloget observeres for støv og gas med det
danske 1.54 m teleskop (H. E.Jørgensen, L. Hansen i
samarbejde med H. U. Nørgaard-Nielsen, Dansk
Rumforskningsinstitut, ogT. dejong, Amsterdam).
2.9 Morfologisk og dynamisk undersøgelse af nære
aktive galakser. Tidligere elektronografiske og kinematiske
undersøgelser af den aktive SB galakse NGC
1808 og andre lignende er blevet suppleret med foruden
radioobservationer nu også infrarøde målinger
(med IRCAM og UKIRT). Eksempelvis falder hovedradioknuden
ikke sammen med nogen af de optiske
knuder, og HI observationer med VLA og 15" opløsning
viser tydelige bevægelser langs bar'en (K,
Gyldenkerne i samarbejde med engelske kolleger).
2.10 Bestemmelse af vinkeldiametre for fjerne, elliptiske
galakser ved overfladefotometri, på basis af CCD
optagelser med 1.5 m teleskopet, er fortsat. De foreløbige
resultater tyder på, at man iagttager en udviklingseffekt
af samme størrelsesorden som den, der forventes
fra teoretiske modeller (K. T. Johansen i samarbejde
medj. Teuber, NBI).
2.11 Universets struktur i stor skala. Der er fornylig
påvist afvigelser i stor skala fra det hastighedsfelt, man
vil forvente fra universets hidtil antagne ensartede udvidelse.
Dette er muliggjort ved udvikling af en ny afstandsindikator
for elliptiske galakser, som bygger på
bestemmelser af både central hastighedsdispersion og
overfladelysstyrke for galakserne. Et observationsprogram
omfattende nøjagtig overfladefotometri for et
mindre antal galakser i feltet og i et par udvalgte galaksehobe
er indledt som forstudie til et planlagt større
projekt (B. Nordstrom i samarbejde med R Kjærgaard
Rasmussen ogj. Andersen samt D. Latham,
Harvard og amerikanske og brasilianske kolleger).
3. De Alageltanske Skyer
De to Magellanske Skyer er dværggalakser, der bevæger
sig i baner omkring Mælkevejen. Som de nærmeste
galakser udenfor vor egen indtager de en særstilling,
idet enkeltstjerner af mange forskellige typer relativt
let kan observeres selv med mindre teleskoper. Projekter
vedrørende de Magellanske Skyer omtales derfor i
et særligt afsnit.
3.1 Stjernehobe i de Magellanske Skyer. Dette program
er beskrevet i årbøgerne for 1983-87. En artikel
om opdagelsen af flere Cepheidevariable i den unge
job NGC 1866 og disses videre betydning er udkommet.
Kalibreringsproblemer i det tidligere materiale
afhjælpes bl.a. med nye CCD-observationer i uvbyfSsystemet,
som også vil give yderligere oplysninger om
hobens metalindhold, rødfarvning og afstand (J.
Storm, J. Andersen).
3.2 Formørkelsesvariable i SMC og EMC. Projektet
er omtalt i årbøgerne for 1984-87.
En artikel med CCD lyskurver for 6 udvalgte systemer
er publiceret i Astron. Astronphys. Suppl. Ser. i
1988. Den repræsenterer de nøjagtigste fotometriske
data for formørkelsesvariable i andre galakser til dato.
Alle objekter er unge O-B systemer med tætte komponenter,
hvor masseoverførsel i de fleste tilfælde har
fundet sted. Analyserne er krævende, både m.h.t. tid
og regnefaciliteter. Der er i 1988 arbejdet med
HV2226, HV5936 og HV12634. Der foreligger preliminære
resultater, men endelige fotometriske elementer
må vente til 1989 (J. V. Clausen i samarbejde med
A. Giménez, Spanien).
3.3 Populationssyntese og geometrisk struktur af Lille
Magellanske Sky (SMC). Fortsættelse afmålinger
med Schmidtoptagelser og 1.5 m CCD teknik til undersøgelse
af strukturdetaljer i SMC som de allerede
fundne (en afgrænset gruppe kæmpestjerner af intermediær
population — en armlignende struktur hørende
til SMC rettet mod os eller hørende til »mini« SMC
— etc.) (K. Gyldenkerne i samarbejde med to skotske
kolleger).
3.4 Supernovaen SN 1987A i Den Store Magellanske
Sky. De fotometriske observationer af SN 1987A, som
blev startet umiddelbart efter eksplosionen, er fortsat
med den danske 0.5 m kikkert på La Silla. Samtlige
astronomer, som har faet tildelt tid - dansk eller ESO
— på kikkerten, har observeret supernovaen, typisk to
gange ugentlig. Størsteparten af reduktionerne foregår
løbende i København (B. E. Helt).
4. Mælkevejssystemets struktur og udvikling
Kun i Mælkevejssystemet, vor egen galakse, kan vi bestemme
masse, alder, detaljeret kemisk sammensætning,
rumlig fordeling og bevægelsesforhold for enkeltstjerner
af alle typer. Derfor udnyttes Mælkevejen
som prøveklud for alle teorier vedrørende galaksernes
dannelse og kemiske og dynamiske udvikling, og observation
af ovennævnte parametre, samt bestemmelse
af korrelationer mellem dem er målet for en række
omfattende, langsigtede forskningsprojekter (nærmere
beskrevet i tidligere årbøger).
4.1 Der findes kun ret fa fundamentale obversationsmæssige
bånd på teorierne for vort Mælkevejssystems
udvikling. Et af de vigtigste bånd er fordelingen af tungere
grundstoffer i stjernetyper, der udvikler sig så
langsomt, at de kan eksistere i det væsentlige uændret i
hele Mælkevejssystemets levetid. Denne fordeling er
meget dårligt kendt, men er alligevel blevet brugt til at
tilbagevise adskillige udviklingsmodeller. Et projekt
Fysik 755
med det formål at etablere et stort, komplet fotometrisk
defineret katalog bestående af G- og K-dværgstjerner
er iværksat. Disse stjerner er meget velegnede
til at bestemme fordelingen af tungere grundstoffer, og
dette kan gøres alene på grundlag af den såkaldte uvby
fotometri. Kataloget vil være næsten uden udvælgelseseffekter,
dvs. systematiske mangler og »skævheder«
forårsaget af den måde, hvorpå stjernerne er blevet
udvalgt. Alle tidligere bestemmelser af den omtalte
fordeling indeholder, mere eller mindre sikre, korrektioner
for sådanne udvælgelseseffekter.
Observationsprogrammet omfatter ca. 10000 Gstjerner,
hvoraf ca. 25 % forventes at være G-dværge
inden for 100 lysår. De første resultater antyder, at
væsentlige ændringer i den omtalte grundstoffordeling
vil blive resultatet af undersøgelsen. Observationerne
blev afsluttet i oktober 1987, og de endelige reduktioner
er påbegyndt.
Syd for -26° kan det fotometriske katalog gøres volumenbegrænset
(til 130 lysår) og komplet til spektraltypen
KIV ved sammenligning med spektralkataloger.
Et uvby observationsprogram med ca. 3500 stjerner er
iværksat ved 1.5 m teleskopet, og halvdelen af stjernerne
blev observeret i oktober 1988 (E. H. Olsen).
4.2 En undersøgelse af metalfattige F-stjerner er videreført.
Projektets formål er at undersøge sammenhængen
mellem grundstofindhold, alder og bevægelsesforhold
for et komplet udvalg af stjerner inden for 300
lysår. En stjernes kemiske overfladesammensætning
og visse baneparametre bevares og indeholder derfor
oplysninger om forholdene på det sted og til den tid,
da stjernen blev dannet. Vigtig information om det
interstellare stofs egenskaber tidligt i vort Mælkevejssystems
historie kan derved uddrages (E. H. Olsen).
4.3 Et projekt til bestemmelse af rumhastigheder for
omkring 3000 F-stjerner over hele himlen med kendte
aldre og metalindhold er tidligere omtalt (årbøger
1984-85). Til den endelige beregning af alderen kræves
kendskab til styrken af Balmer linien Hp. Et fotometrisk
observationsprogram omfattende 8000 F- og
G-stjerner på hele himlen er iværksat. I oktober 1988
blev 3750 af disse stjerner observeret med den fuldautomatiske
50 cm. På den nordlige halvkugle benyttes
40 cm teleskopet i Brorfelde (E. H. Olsen, R. Florentin
Nielsen).
4.4 Et kombineret spektroskopisk/fotometrisk projekt
vedrørende A, F og G superkæmpestjerner er igangsat.
Ved at sammenligne klassifikationsspektre
(optaget med University of Toronto teleskopet på Las
Campanas, Chile) med uvby-P fotometri (50 cm teleskop,
La Silla) for ca. 800 superkæmper forsøges det at
udvikle kalibreringer, som skal gøre det muligt at bestemme
disse stjernetypers afstande, temperaturer og
metalindhold. Dette vil være af betydning ved udforskningen
af fjernere egne i vor galakse og andre galakser
(R. O, Gray, E. H. Olsen).
4.5 Radialhastighedsbestemmelse for udvalgte stjernegrupper,
hovedsagelig med den fotoelektriske scanner
CORAVEL.
4.5.1 Hastighedsdispersion af F- og G-stjerner som
funktion af alder og metalindhold; bestemmelse af den
lokale tyngdeacceleration i galaksens plan Kz. Observationsprogrammet,
der omfatter ca. 7000 F- og Gstjerner
over hele himlen med uvby-fotometri af E. H.
Olsen er beskrevet i tidligere årbøger. CORAVELobservationer
af F-stjernerne er afsluttet over hele
himlen (fra La Silla og OHP). Programmets fortsættelse
til ca. 2000 dværgstjerner af spektraltype G, dvs.
til endnu ældre og mere metalfattige stjerner, er vel
undervejs med CORAVEL på både nord- og sydhimlen
og ventes afsluttet i 1989. Ca. 700 tidlige, hurtigt
roterende F-stjerner nord for deklination -40°, der ikke
kan observeres med CORAVEL, observeres fra Oak
Ridge og Mt. Hopkins observatorierne i USA; ca. 800
observationer er foretaget i 1988, og reduktion af disse
ved hjælp af teoretisk beregnede spektre for forskellige
rotationshastigheder er indledt (B. Nordstrom og J.
Andersen i samarbejde med E. H. Olsen, D. W. Latham,
Harvard, M. Mayor, Geneve, og H. Lindgren,
ESO).
4.5.2 Kinematik af fjerne F-stjerner i retninger mod
de galaktiske poler. Ovenstående program udvides i
retning mod begge galaktiske poler for at følge udviklingen
i kinematik for disse stjerner med afstanden fra
den galaktiske plan, såvel som med alder og metalindhold.
Ca. 1200 F-stjerner til V = 11 indeholder 20° fra
den nordlige galaktiske pol, med uvbyP fotometri afj.
Knude, observeres fra Oak Ridge Observatory i USA.
Ca. 300 radialhastighedsobservationer er foretaget i
1988. I retning af den sydlige galaktiske pol er radialhastigheder
bestemt for yderligere 60 svage F-stjerner
(V < 15) ved hjælp af Multiple Mirror Telescope, Mt.
Hopkins, Arizona (B. Norstrom ogj. Andersen i samarbejde
med D. W. Latham, Harvard).
4.5.3 Banebestemmelse for kæmpestjerner i sydlige
stjernehobe. Programmets formål er dels at eftersøge
spektroskopiske dobbeltstjerner i kuglehoben Omega
Centauri; disses forekomst og fordeling er af afgørende
betydning for forståelsen af hobens dynamiske udvikling.
Programmet har i 1988 ført til identifikation af
flere dobbeltstjernesystemer, deriblandt ét, hvor banen
har kunnet bestemmes, den første banebestemmelse
nogensinde i en kuglehob. Herudover observeres
et komplet udvalg af spektroskopiske dobbeltstjerner
blandt kæmpestjerner i galaktiske hobe; for disse
stjerner er både alder, masse og metalindhold kendt.
Herigennem fas oplysninger om hyppigheden af dob756
Det naturvidenskabelige Fakultet
beltstjerner, om hobens dynamiske udvikling, og om
tidsskalaer for synkronisering af stjernernes rotation
og cirkularisering af banerne. En artikel med de første
ti færdige baner er indsendt til publikation; programmet
vil fortsætte i nogle år, da adskillige af perioderne
er meget lange (B. Nordstrom, J. Andersen i samarbejde
med M. Mayor, J.-C. Mermilliod, A. Duquennoy,
Geneve, og H. Lindgren, ESO).
4.5.4 Radialhastighedsstudier af hovedseriestjerner i
åbne stjernehobe. Farve-lysstyrkediagrammer for åbne
hobe er værdifulde værktøjer ved efterprøvning af
teoretiske modeller af stjerners udvikling, hvis der foreligger
nøjagtig fotometri, og hvis feltstjerner og dobbeltstjerner
er identificeret ved nøjagtige radialhastighedsmålinger.
Et radialhastighedsprogram af denne
type er indledt for en række sydlige hobe, hvor god
uvbyP fotometri er udført af P. E. Nissen og B.A.
Twarog (B. Nordstrom, J. Andersen).
4.6 Det lokale interstellare medium. Udfra fortrinsvis
optiske data bestemmes fysiske parametre såsom fordeling
og tæthed af det interstellare stof i forskellige
udvalgte retninger, hovedsagelig ved høje galaktiske
bredder samt i nærheden af lokale, udstrakte strukturer
(J. Knude).
4.7 Mælkevejens kemiske udvikling. På basis af uvby-
Hp fotometri, bestemmes alder, afstand samt kemisk
sammensætning af relativt solnære stjerner (J.
Knude).
4.8 Kemisk sammensætning af F-stjerner af alle aldre.
Et kongresbidrag om de foreløbige resultater fra
dette program (se tidligere årbøger) er udkommet.
Reduktion af de resterende observationer og indsamling
af data (parallakser, egenbevægelser, radialhastigheder)
til brug ved diskussionen af resultaterne er
afsluttet i 1988 (J. Andersen i samarbejde med P. E.
Nissen, Århus, B. Gustafsson, B. Edvarsson, Uppsala,
og D. Lambert ogj. Tomkin, Austin, Texas).
5. Dobbeltstjerner
Dobbeltstjernesystemer er interessante fra to synsvinkler:
I systemer, hvor komponenterne ikke påvirker
hinandens udvikling, kan man nøjagtigt bestemme
nogle fundamentale parametre for normale stjerner,
først og fremmest stjernernes masse. Hvis stjernerne
derimod er tilstrækkeligt tæt på hinanden, vil
deres udvikling ændres radikalt i forhold til enkeltstjerners;
og helt nye, ofte ekstreme fænomener observeres
(røntgenkilder, neutronstjerner, sorte huller).
5.1 Et flerårigt projekt, hvor formørkelsesvariable
dobbeltstjerner med velegnede spektre benyttes til
nøjagtige, fundamentale bestemmelser af stjernemasser,
radier og overflade temperaturer til sammenligning
med teoretiske stjernemodelberegninger, er løbende
omtalt i Årbog for 1987 og tidligere år. For to
vigtige systemer, AI Phe (F + K kæmpestjerner) og
UX Men (F8 hovedseriestjerner) er massebestemmelse
af høj nøjagtighed (0.3 %) blevet suppleret med bestemmelse
af stjernernes metalindhold. En sammenligning
med teoretiske beregninger over deres udvikling
er gennemført med hidtil uset nøjagtighed, og artikler
er udkommet (AI Phe) eller under trykning
(UX Men). EM Car, (O-stjerner med masser ca. 22
gange Solens) er færdiganalyseret og en artikel under
trykning. Analyser af det tredobbelte system V1031
Ori og det vigtige, udviklede system TZ For (begge
stjerner på ca. 2 solmasser) er under færdiggørelse;
begge giver interessante resultater om stjernernes indre
struktur, tidevandskræfter i systemerne m.v.
I 1985, 87, 88 er der foretaget observationer af en
lang række systemer med 50 cm teleskopet på La Silla.
Der er tale om systemer i eller tæt ved åbne stjernehobe
(DW Car, GV Car, V338 Car, V906 Sco, V907 Sco
m.fl.), potentielle G-K hovedstjernesystemer (AD
Boo, Sv Gen, V636 Gen, RV Grt, V756 Sco, BN Sgr
m.fl.), samt generelt interessante systemer afforskellig
spektraltype i eller tæt på hovedseriefasen (SW CMa,
GG Lup, V643 Ori, NSV5783 m.fl.). Der foreligger nu
lyskurver for samtlige nævnte systemer, men ikke alle
er komplette. De manglende data forventes indhentet i
1989, hvor projektet er tildelt 45 nætter på 50 cm kikkerten
i Chile.
Foreløbige analyser viser en række spændende resultater:
DW Car er medlem afCol 228, og desuden et
af de yngste O-B systemer (ca. 5 106 år) med pålidelige
masser og radier. GG Lup befinder sig tættere på alder-
nul linien end andre kendte B-A systemer, og vil
give værdifuldt bidrag til masselysstyrke relationen
her. V636 Cen med masser på ca. 1.05 og 0.88 solmasser
må formodes at blive et af de meget fa kendte G-K
hovedseriestjernesystemer med nøjagtigt bestemte
absolutte dimensioner. Disse foreløbige resultater - og
andre - blev præsenteret i Comm. 42 på IAU Generalforsamlingen
i Baltimore, august 1988.
Lyskurven og radialhastighedskurven for BF Cen er
næsten færdiganalyseret. Masser, radier og temperaturer
for de to stjerner er blevet bestemt. Takket være
lyskurvens gode kvalitet kan der påvises små, men tydelige
tegn på fortsat masseoverførsel i systemet, fra
den stjerne, som oprindelig havde den største masse,
til den, som nu er mindst, tungest og varmest. Det viser
sig både i en asymmetri i lyskurven og ved at »gravity
darkening« koefficienten er større end den teoretiske
værdi. Vi har påvist, at BF Cen sandsynligvis er
medlem af stjernehoben NGC 3766, og dens alder og
stofsammensætning er dermed kendt (J. Andersen,
J. V. Clausen, B. E. Helt, B. Nordstrom i samarbejde
med J. M. Garcia, A. Giménez, B.C. Kåmper og
L. P. R. Vaz).
Fysik 757
5.2 Systemer med masseudveksling. Ny spektroskopiske
baner og rotationshastigheder for den sene komponent
i W Serpentis-systemerne SX Cas og RX Cas
(se Årbog 1986) er færdigdiskuteret og tre artikler under
udgivelse. Resultaterne har revideret tidligere opfattelser
om stjernernes masser og radier og givet et
bedre grundlag for forståelsen af deres udvikling (B.
Nordstrom ogj. Andersen i samarbejde med M. Mayor,
Geneve, K. Pavlovski, Zagreb, og V. Piirola, Helsinki).
5.3 Det unge dobbeltstjernesystem AK Sco. Blandt
helt nydannede stjerner (pre-main-sequence stjerner)
er kun fa dobbeltstjerner kendt, p.t. kun ca. 10. Videre
studier af den nyopdagede unge dobbeltstjerne Ak Sco
(se Årbog 1987) har givet interessante, detaljerede resultater,
både om stjernerne og om fordelingen af støv
i nærheden; dette ser ud til at bestå af en varm sky af
størrelse som systemet selv, omgivet af en koldere sky
afstørrelse som et planetsystem. En artikel er indsendt
til trykning (J. Andersen i samarbejde med H. Lindgren,
ESO, M. Hazen, Harvard og M. Mayor, Geneve).
5.4 Observation af unge, aktive dobbeltstjerner.
CCD-spektre med høj opløsning samt CORAVELobservationer
er optaget ved ESO til studium af tre
unge dobbeltstjerner med kraftige magnetfelter, kromosfærisk
aktivitet og »sol«-pletaktivitet, og en række
ny resultater er opnået (J. Andersen og B. Nordstrom i
samarbejde med S. H. Saar, Harvard).
5.5 Spektrum-masserelation for hovedseriestjerner.
Nøjagtige dobbeltstjernedata kan bl.a. bruges til at
kalibrere relationer mellem observerbare størrelser
som f.eks. spektraltype og sådanne fundamentale parametre
som masse og radius, der for enkeltstjerner
ikke kan bestemmes direkte. Et tidligere arbejde herom
af et par amerikanske kolleger var behæftet med
alvorlige mangler, der førte til misvisende konklusioner.
En opklarende artikel er udarbejdet og under
trykning (B. Nordstrom).
6. Pulsationsvariable stjerner
Pulsationsfænomener giver en vigtig nøgle til forståelsen
af stjerners indre struktur og er herudover korreleret
med væsentlige fysiske parametre som f.eks. stjernernes
masse og absolutte lysstyrke. I de sidste fa år er
der sket et gennembrud i den teoretiske forståelse af
stjernepulsation, især som følge af anvendelsen af moderne
dynamik for ulineære fysiske systemer (kaos-teori
og amplitudeligninger).
6.1 Fourieparametre. Udnyttelsen af Fourierparametre
ved diskussion af observerede lyskurver er fortsat.
Til supplement af tidligere studier (se Årbog 1983-87)
er der fra litteraturen indsamlet observationsdata for
ca. 60 RR Lyrae stjerner i kugleformede stjernehobe
og 20 såkaldte »anormale« Cepheider. De systematiske
variationer i deres Fourierparametre vil give oplysninger
om stjernernes masse m.v. og værdifulde
tests af de nye teoretiske pulsationsmodeller (J. O. Petersen).
6.2 Dobbeltperiodisk pulsation. Påvisning af evt. sekundære
pulsationsperioder i de ovennævnte stjerner
vil være af stor interesse. En moderne analysemetode,
som tidligere har vist sig meget følsom, er blevet anvendt
til at søge efter dobbeltperiodisk lysvariation i
RR Lyrae stjernerne, hvor en sådan variation er kendt
fra andre kuglehobe. Indtil nu er kun de velkendte periodiciteter
fundet; evt. sekundære variationer må have
ganske små pulsationsamplituder. I 1989 vil observationerne
for de anormale Cepheider blive analyseret
(G. K. Andreasen, J. O. Petersen).
6.3 To- og tre-tone resonanser. De systematiske variationer
i Cepheiders Fourierparametre forårsages af
virkningen af (næsten) resonanser mellem de simpleste
svingningstyper. Der er udført modelberegninger
for at kortlægge alle to- og tre-tone resonanser i Cepheider.
Beregningerne er udført både for modeller
med »standard« stofegenskaber og modeller med forøget
lysabsorptionsevne af stoffet (se Årbog 1987).
Den foreløbige sammenligning af resultaterne med de
teoretiske forudsigelser paser betydeligt bedre for de
nye modeller med absorptionsforøgelse end for de ældre
standard-modeller (J. O. Petersen).
7. Stjerneatmosfæreberegninger
En række forskningsprojekter behandler simulering af
Solens og andre stjerners atmosfære. Simuleringerne
udføres i tre dimensioner med beregning af det tidslige
forløb. I de mest realistiske tilfælde inkluderer beskrivelsen
simultan hydro- og magnetohydrodynamisk
behandling af konvektionsbevægelserne, strålingstransport,
tilstandsligning m.m. Til sammenligning
med observationerne beregnes spektrallinieprofiler.
7.1 Magnetohydrodvnamik
Der bruges numerisk simulation til at studere magnetohydrodynamik
i forbindelse med dynamo modeller
for generering af Solens magnetfelt (Å. Nordlund i
samarbejde med A. Brandenburg, Helsinki).
7.2 Sammenligning af syntetiske observationsdata
med observationer af Solens granulation. To-dimensionale
billeder og slit-jaw spektre af Solens granulation,
fra det svenske solteleskop på La Palma, sammenlignes
med resultater fra numeriske simuleringer
(Å. Nordlund sammen med B. Lites, HAO/Boulder
og G. Scharmer, Stockholm).
7.3 3-D modeller og syntetiske spektra for soltype
758 Det naturvidenskabelige Fakultet
stjerner. Der analyseres hydrodynamiske 3d-modeller
af fotosfære for stjerner med Teff = 5800, log g = 4.14;
log g = 3.84; Teff = 5200, log g = 4.44; Teff = 6600,
log g = 4.14. Syntetiske spektrallinieprofiler beregnes
for nogle Fel linier (med ionisationsligevægt i NLTE).
Formålet er at studere fotosfæredynamik for nogle lysstærke
stjerner, v.h.a. sammenligning med observerede
spektrallinieasymmetrier (aCenA, aCenB, (3Hy,
Procyon) (A. Nordlund i samarbejde med D. Dravins,
Lund).
7.4 Modelatmosfærer og spektra. Modeller for sene
stjerners atmosfærer beregnes ved hjælp af modelatmosfæreprogrammer
og programmer for beregning af
absorption fra CO, CN, C2, FICN, og C2H2, plus et
stort antal kontinuum-absorptionskilder (A. Nordlund
i samarbejde med B. Gustafsson m.fl.).
7.5 »International Program for Solar Astrophysics«.
Projektet er en del af et europæisk/amerikansk videnskabeligt
program for teoretiske studier i forbindelse
med ESA's Spacelab og NASA's planlagte Orbiting
Solar Laboratory (OSL). OSL er et stort Olm) satellit
spejl teleskop til studier af meget små (0,.,05 = 35 km)
detaljer på Solens overflade, der planlægges opsendt i
ca. 1993. Ved hjælp af en instrumentpakke med et antal
koordinerede instrumenter skal der dannes to-dimensionale
billeder og spektre med meget høj opløsning.
Som en del af IPSA projektet skal eksisterende
numeriske modeller af fysik på Solens overflade udbygges
og integreres. Der er udviklet et nyt program til
numerisk simulering af hydro- og magnetohydro-dynamik
i stjerners atmosfærer. Modellen inkluderer detaljeret
fysik for disse lag; strålingstransport, tilstandsligning,
etc. (A. Nordlund i samarbejde med
R. F. Stein, Michigan,J. Toomre, Boulder).
7.6 Sol-oscillationer. Der sammenlignes frekvenser
for sol-oscillationer i en 3-D model af Solens overflade
med frekvenser fra standard modeller. Vi søger herved
at forklare en systematisk forskel mellem frekvenser
beregnede for standard modeller og de på Solen målte
frekvenser (A. Nordlund i samarbejde med J. Christensen-
Dalsgaard,^ Mann-Sørensen, R, F. Stein, J.
Kuhn).
8. Astrometri
Astrometrien beskæftiger sig med den nøjagtige positionsbestemmelse
af himmellegemerne, og de deraf afledte
vinkelbevægelser. For nære stjerner er disse målinger
den fundamentale metode til bestemmelse af
stjernens afstand (parallakse) og af hastighedsvektoren
i retning vinkelret på synslinien til stjernen
(egenbevægelse). Bestemmelse af egenbevægelsen
kræver gentagne observationer med stor tidsforskel,
samt inddragelse af gamle observationer foretaget
med andre instrumenter, hvorfor typiske observationsprojekter
strækker sig over lang tid. Ved observation
af både meget fjerne objekter (kvasarer, radiogalakser)
og af objekter i Solsystemet fastlægges det referencesystem,
der er grundlaget for beskrivelse og måling
af alle dynamiske fænomener. Astrometriske observationer
er således et nødvendigt komplement til
mangfoldige astrofysiske målinger.
8.1 Observatoriets astrometriske hovedinstrument er
meridiankredsen »Carlsberg Automatic Meridian
Circle«, der efter automatiseringen og overflytningen
til Roque de Los Muchachos Observatoriet på La Palma
står som det mest produktive instrument af sin art.
Med ibrugtagningen af det nyudviklede mikrometer
(se afsnit 1.3) er det samtidig blevet det mest nøjagtige
og det, der kan observere de svageste stjerner. Kikkerten
drives i samarbejde med Royal Greenwich Observatory,
England og Real Instituto y Observatorio de
La Armada, San Fernando, Spanien. I årbøgerne for
1984 og 1985 er givet udførlige redegørelser for meridiankredsprojektet
(O. H. Einicke, C. Fabricius, L. Helmer
i samarbejde med britiske og spanske kolleger).
8.2 Med henblik på dannelsen af et net af svage referencestjerner
med en tæthed af 1 stjerne pr. kvadratgrad
er der udvalgt stjerner hovedsagelig fra Det
astrografiske Katalog til observation med meridiankredsen
på La Palma. Foreløbig er ca. halvdelen af
himmelen færdiggjort, og de udvalgte stjerner er sat
på meridiankredsens observationsprogram (O. H. Einicke,
C. Fabricius, L. Helmer sammen med P. og B.
Jensen).
8.3 Positioner af extragalaktiske radiokilder i FK5 systemet.
Observationer af svage referencestjerner omkring
udvalgte radiokilder, hvis position, ved radiobølgelængder,
er bestemt med overlegen nøjagtighed,
er i 1988 fortsat med meridiankredsen. Observationerne
bliver gennemført med henblik på at kunne foretage
en nøjagtig positionsbestemmelse af disse radiokilders
optiske genparter, direkte knyttet til det dynamisk
definerede referencesystem FK5, via fotografiske
optagelser.
11 plader optaget med wide-field kameraet på det
danske 1.5 m teleskop er i 1988 blevet udmålt på IRIS
målemaskinen ved Den kongelige tekniske Højskole i
Stockholm. Målingerne er ved at blive reduceret og
resultatet forventes at foreligge i 1989 (O. H. Einicke,
C. Fabricius, L. Helmer).
8.4 Observationer af småplaneter. Det i Årbog 1985
nærmere beskrevne projekt angående regelmæssige
observationer med Schmidt teleskopet i Brorfelde til
eftersøgning af og positionsbestemmelse for småplaneter
(asteroider) er fortsat. Som led i et internationalt
projekt. International Near Earth Asteroid Survey (INAS),
foretages fotografiske optagelser af udvalgte
Fysik 759
felter med henblik på at opspore ukendte såkaldte Apollo
asteroider, hvis baner »krydser« Jordens.
Der er i 1988 pr. 1. december udført ialt 638 positionsbestemmelser
fordelt på observationer af ca. 200
småplaneter, hvoraf lidt over to tredjedele er hidtil
ukendte eller objekter med kun fa tidligere observationer.
Blandt disse er det lykkedes at registrere to »nye«
medlemmer af Trojanerne, som er karakteristiske derved,
at deres baner er omtrent sammenfaldende med
Jupiters (H.J. Fogh Olsen i samarbejde med K. A.
Augustesen og P. B.Jensen).
9. Instrumentel forskning og udvikling
Som det indirekte er fremgået af flere af ovenstående
projektbeskrivelser og direkte af tidligere årbøger," er
instrumentel forskning og udvikling et uundværligt
led i observatoriets forskningsaktiviteter.
9.1 Den tekniske udvikling ved Astronomisk Observatoriums
teleskoper i Chile på La Palma og i Brorfelde
er beskrevet i afsnit 1 i denne og tidligere årsberetninger.
I 1988 har hovedopgaverne for det mekaniske og det
elektroniske værksted i Brorfelde været bygning og afprøvning
af en ny type mikrometer til Carlsberg-meridiankredsen
tillige med bygning og montage af det
dertil knyttede kollimationsmikrometer, der anvendes
til bestemmelse af instrumentfejlene, bygning af dele
til et spansk søster-instrument til vor mediriankreds,
opbygning af et nyt styresystem til Schmidt-teleskopet
i Brorfelde samt færdiggørelse af Cassegrain instrument
adapteren for det nordiske 2,5 m teleskop
(NOT) på La Palma.
Det i Årbog for 1987 nævnte nye styre- og kontrolsystem
for Brorfelde Observatoriets Schmidt teleskop er
blevet opbygget mekanisk og elektronisk. Programmellet
forventes færdigt i foråret 1989, således at systemet
kan monteres på teleskopet i sommerperioden i
1989. Spejlene til Schmidt og 40 cm teleskoperne er
blevet aluminiseret med godt resultat ved Stockholms
Observatorium. Der er påbegyndt et samarbejde med
S. Frandsen og B. Thomsen, Astronomisk Institut i
Aarhus om udvikling af CCD kamera teknologi. Der
er udviklet et hurtigt akkvisitionssystem for CCD data.
Dette system vil blive anvendt på en lavdispersionsspektrograf
for NOT-teleskopet. Prøvefaciliteter
med bl.a. Peltier køling af CCD detektorer er under
opbygning i Brorfelde (C. Fabricius, L. Helmer, P.
Nørregaard, R. Florentin Nielsen sammen med medarbejderne
ved værkstederne).
9.2 ES As Astrometriske projekt H1PPARCOS/TYCHO
sigter mod at forbedre vort kendskab til Mælkevejssystemets
struktur og dynamik gennem en nøjagtig
bestemmelse af positioner, egenbevægelser og parallakser
(afstande) for ca. 500000 stjerner fordelt over
hele himmelkuglen. Afgørende er, at HIPPARCOS
satellitten, der skal opsendes i juni 1989 for at observere
i 2.5 år, vil nå en meget større nøjagtighed (2 millibuesekunder)
end det er muligt fra jordens overflade
for at så stort antal stjerner.
En dansk-svensk-engelsk projektgruppe har 1981
påtaget sig dataanalysen for HIPPARCOS-delen, og
parallelt udvikles reduktionssystemet for TYCHOdelen
af projektet i et dansk-svensk-tysk-fransk-italiensk-
engelsk-amerikansk samarbejde.
I 1988 er reduktionssystemet for FIIPPARCOS afprøvet
med simulerede data modtaget fra England.
Reduktionssystemet for TYCHO er blevet klarlagt, og
den astrometriske proces er programmeret og delvis
afprøvet (E. Høg, P. C. Hansen, G. K. Andreasen,
A. B. Saust, C. S. Petersen i samarbejde med N. Lund,
Dansk Rumforskningsinstitut, K. Poder, Geodætisk
Institut og omkring tredive udenlandske kolleger).
9.3 Der blev i 1986 undertegnet en samarbejdsaftale
med to kinesiske institutter Shaanxi Astronomicai
Observatory og Nanjing Astronomicai Instrument
Factory om udvikling og fælles anvendelse af et danskkinesisk
meridianteleskop. Projektets grundlag er dels
Glasmeridiankredsen, der har været under udvikling i
Brorfelde i nogle år og dels det know-how om meridiankredsteknik,
der findes ved Astronomisk Observatorium.
Instrumentet er under bygning i Kina, og det skal
først afprøves i Nanjing. Til slut skal det opstilles ved
Shaanxi Observatorium, hvor klimaet er velegnet til
astrometriske observationer.
Udvikling og afprøvning af visse mekaniske og elektroniske
moduler i Brorfelde blev afsluttet i 1987, og de
er sendt til Kina. E. Høg og R. Florentin Nielsen besøgte
Kina i henholdsvis tre og to uger for at rådgive
og holde foredrag. (E. Høg i samarbejde med R. Florentin
Nielsen og kinesiske kolleger).
9.4 Forsøg med hypersensibilisering har vist sig effektivt
for det filmmateriale, der nu anvendes regelmæssigt
ved observatoriets Schmidtkikkert i Brorfelde.
Der opnås herved mulighed for at observere svagere
objekter, ligesom filmmaterialet kun koster en brøkdel
af prisen for glasplader. Der må dog fortsat arbejdes
med mindre fokuserings- og stabilitetsproblemer
(H.J. Fogh Olsen sammen med medarbejdere ved
værkstederne).
9.5 Der er udført forsøg med automatisk opsøgning af
objekter og udmåling af deres placering på fotografiske
plader. Til forsøgene er udnyttet CCD kamera og
framegrabber i forbindelse med digital billedbehandling
på optagelser fra Schmidt teleskopet i Brorfelde
(H.J. Fogh Olsen).
9.6 Konstruktion og bygning af en kombineret lavdispersions
spektrograf og et direkte kamera til brug
760 Det naturvidenskabelige Fakultet
ved Københavns Universitets 1.5 m teleskop ved
ESO, La Silla, Chile. Projektet er nu finansieret via en
bevilling fra Carlsbergfondet (dec. 88). Projektet igangsættes
i starten af 89 og forventes at tage ca. 2 til
IVi år. De optiske beregninger udføres af ESO. Den
mekaniske konstruktion vil blive udført ved NBIs afdeling
på Risø, mens den elektroniske del udføres på
Astronomisk Observatoriums afdeling i Brorfelde (P.
Kjærgaard Rasmussen sammen med den tekniske
stab ved observatoriets afdeling i Brorfelde, NBIs afdeling
ved Risø og M. Andersen (specialestuderende)).
9.7 Udvikling af optisk fiberforbindelse til en echellespektrograf.
Ved at lede lys fra teleskopet gennem en
tynd optisk fiber til en fast monteret spektrograf kan
der opnås en betydelig forøgelse af nøjagtigheden ved
radialhastighedsbestemmelser og større frihed ved
konstruktion af nye spektrografer. Der er også en række
ulemper forbundet hermed. Disse er undersøgt ved
konstruktion af en fiberforbindelse til spektrografen
ved Oak Ridge. Observatory, USA; en artikel herom
(og om opdagelsen af en dobbeltstjerne med en ledsager
af planetstørrelse) er under trykning. Næste trin er
erstatning af den ældre, fotontællende detektor med en
moderne CCD, så bedre fotometrisk nøjagtighed og
større spektralområde opnås (J. Andersen, O. Rodrigues
i samarbejde med D. Latham, J.C. Geary og
R. P. Stefanik, Harvard).
9.8 Udvikling af et 1.2 m optisk infrarødt teleskop
med stort felt. Smithsonian Astrophysical Observatory
(Cambridge, Mass.) bygger i 1988-89 et nyt 1.2 m
teleskop til opstilling på Mt. Hopkins, Arizona, specielt
til direkte optagelser med CCD- og infrarøde detektorer.
Der stilles store krav til billeddannelse og termisk,
mekanisk og elektronisk kontrol, idet teleskopet
er prototype for den senere ombygning af det 4.5 m
store Multiple Mirror Telescope samme sted til ét
stort (6.5 m) hovedspejl. Erfaringerne fra de danske
teleskoper i Chile kombineres med de nyeste metoder
til billedanalyse og servokontrol i et teleskop, der vil
være et udmærket supplement til NOT'en i kraft af et
stort felt og de mest moderne detektorer (J. Andersen i
samarbejde med en gruppe amerikanske astronomer
og ingeniører).
10. Yderligere undersøgelser og aktiviteter
Udover besvarelse af et stort antal henvendelser fra
offentlige myndigheder m.v. vedrørende astronomiske
forhold, har medarbejderne ved observatoriet udført
forskellige undersøgelser med relation til astronomi.
10.1 Numerisk løsning af »ill-posed problems«. Der
udvikles effektive og pålidelige numeriske metoder til
løsning af »ill-posed problems«, f.eks. Fredholm integralligninger
af første art. Metoderne, der baseres på
singulær værdi dekomposition, skal automatisk vælge
passende reguleringsparametre, som sikrer en fysisk
acceptabel (glat) løsning, når inddata er fejlbehæftede
(målefejl, approximationsfejl og lign.). Metoderne udvikles
specielt med henblik på implementering på moderne
datamater med vektor- og parallelfaciliteter
(P.C. Hansen).
10.2 Interaktiv video. Didaktiske undersøgelser af
anvendeligheden af interaktiv video i astronomiundervisningen
(H. J. Fogh Olsen i samarbejde med kolleger
fra andre undervisningsinstitutioner).
10.3 Almanakudgivelser. Der er foretaget beregninger
i forbindelse med dansk, færøsk og grønlandsk almanak,
og disse er udgivet efter gældende retningslinier.
Yderligere forbedringer er indført i de anvendte
programmer og indholdet er udvidet (O. H. Einicke).
Einicke O. H., 1988 Almanak, Skriv- og Rejsekalender
for det år efter Kristi fødsel 1989.
— 1988: Færøsk Almanak 1989
— 1988: Grønlandsk Almanak 1989.
10.4 Rekvirerede undersøgelser. Einicke, O. H., 1988
Sunrise/Sunset Tables for selected Stations in Greenland
and on the Faroe Islands 1989. Luftfartsdirektoratet,
Luftfartsinformationstjenesten.
Gæster:
G.A. P. Franco, Brasilien, A. Giménez, Spanien,
R. O. Gray, Canada, L. Lindegren, Sverige, O. Rodrigues,
Brasilien, G. Scharmer, Sverige, S. Soderhjelm,
Sverige.
Observationsrejser:
J. Andersen til La Silla, Chile.
O. H. Einicke til La Palma, Spanien (2 gange).
C. Fabricius til La Palma, Spanien (3 gange).
L. Hansen til La Silla, Chile.
L. Helmer til La Palma, Spanien (3 gange).
H. E.Jørgensen til La Silla, Chile (2 gange).
J. Knude til La Silla, Chile.
B. Nordstrom til La Silla, Chile.
E.H.Olsen til La Silla, Chile.
P. Kjærgaard Rasmussen til La Silla, Chile (2 gange).
J. Storm til La Silla, Chile.
Andre rejser:
J. Andersen til Cambridge, USA (ophold, orlov).
P. C. Hansen til Oak Ridge, USA (ophold mar.).
E. Høg til Tiibingen, Tyskland (ophold jan.-jun.,
orlov).
Å. Nordlund til Boulder, USA (ophold jan.-aug.,
orlov).
B, Nordstrom til Cambridge, USA (ophold, orlov).
Herudover har Astronomisk Observatoriums medarFysik
761
bejderc foretaget ca. 40 kortere rejser i forbindelse
med inviterede forelæsninger, symposier, forskningssamarbejde
m.v.
Publikationer:
Andersen, J., Clausen, J.V., Gustafsson, B., Nordstrom,
B., Vandenberg, D.A.: Absolute dimensions
ofeclipsing binaries. XIII. AI Phoenicis: a case study
in stellar evolution. Astronomy and Astrophysics
196, s. 128-40, Tyskland 1988.
—, Edvardsson, B., Gustafsson, B., Nissen, P.E.: A
High S/N Spectroscopic Survey of Chemical Abundances
in Disk Population FO-Q2Dwarfs. The Impact
of Very High S/ N Spectroscopy on Stellar
Physics, G. Cayrel de Strobel, M. Spite, s. 441-43,
Dordrecht, Holland 1988.
Radial Velocities. (Vitesses Radiales). Reports on
Astronomy. IAU Transactions, Vol. XXA, J.-P
Swings, s. 355-62, Dordrecht, Holland 1988.
—: The IAU radial-velocity standard stars: Status
1988. Standard Star Newsletter No. 13, s. 8-12, Milano
1988.
—, Nordstrom, B., Mayor, M., Polidan, R.S.: Fundamental
parameters for the W Serpentis stars. I. SX
Cassiopeiae revisited. Astronomy and Astrophysics
207, s. 37-45, Tyskland 1988.
Andreasen, G.K., Petersen, J.O.: Double mode pulsating
stars and opacity changes. Astronomy and Astrophysics
Letter Vol. 192, s. 4-6, Berlin, Tyskland
1988.
—: Cepheids in the Magellanic Clouds III.Fourier decomposition
and frequency analysis of SMC Cepheid
light curves. Astronomy and Astrophysics Vol.
191, s. 71-78, Berlin, Tyskland 1988.
—: Stellar consequences of enhanced metal opacity I.
An attractive solution of the Cepheid period ratio
dis crepancies. Astronomy and Astrophysics Vol.
201, s. 72-79, Berlin, Tyskland 1988.
-: Precise Fourier decomposition parameters for classical
Cepheids. Astronomy and Astrophysics Vol.
196, s. 159-72, Berlin, Tyskland 1988.
—: Cepheids in the Magellanic Clouds II. Serch for
double mode Cepheids in the LMC. Astronomy
and Astrophysics Vol. 186, s. 159-69, Berlin, Tyskland
1987.
Clausen, J.V., Giménez, A.: A catalogue of eclipsing
binaries in fieids of open clusters. lOth European
regional astronomy meeting of the lau. August 24-
29 1987, Jan Palous (ed.), s. 185-87, Praha, Tjekkoslovakiet
1988.
Gray, R.O.: Fhe Spectral Classification ofthe Lamda
Bootis Stars. The Astronomicai Journal Vol. 95, s.
220-28, New York 1988.
-: The Spectroscopic and Photometric Effects of Rotation
in the A-type Stars. Journal of The Royal
Astronomicai Society of Canada 6, s. 336-48, Toronto
1988.
Gyldenkerne, K.: Universitetsobservatoriet og dets
forskning. Københavns Universitets Almanak. Ar
1989, Københavns Universitet, s. 101-17, København
1988.
Hansen, P.C.: Reducing the number of sweeps in Hestenes'
method. SVD and Signal Processing-Algorithms,
Applic ations and Architectures, Ed. F.
Deprettere (ed.), s. 357-68, Holland 1988.
-: The 2-norm of random matrices. Journal of Computational
and Applied Mathematics 23, s. 117-20,
Holland 1988.
-: Computation of the Singular Value Expansion.
Computing 40, s. 185-99, Vesttyskland 1988.
Helmer, L., Fabricius, C., Einicke, O.H., Gibbs, P,
Morrison, L.V., Muinos, J.L.: Carlsberg Meridian
Catalogue La Palma Number 3. Observations of
positions of stars and planets made in the year 1986.
San Fernando, Spain 1987, 321 s.
Høg, E., Fabricius, C.: Atmospheric and internal refraction
in meridian observations. Astron. Astrophys
Vol. 196, s. 301-12, Vesttyskland 1988.
-: HIPPARCOS/TYCHO. GAMMA 69, s. 32-39,
København 1987.
Jensen, K.S., Clausen, J.V, Gimenez, A., et al.; CCD
photometry in the fieids of six eclipsing binaries in
the Large and Small Magellanic Clouds. 1. Light
curves of the Binaries. Std. V,B-V data and var.
study for 161 selected stars in the fields. Astronomy
and Astrophysics Supplement Series 74, s. 331-50,
Frankrig 1988.
Johansen, K.M.T: Stjerneatmosfærer. Noter til Astronomi
2a kurset, forår 1988. Brorfelde 1988, 120
s.
Latham, D.W., Andersen, J., Geary, J.C., Rodrigues,
O., Stefanik, R.P: A fiber feed for precise radial velocity
work with the CfA Echelle Spectrographs. Fiber
Optics in Astronomy, Samuel C. Barden (ed.),
s. 269-76, San Francisco 1988.
Mauder, H., Høg, E.: Expected Number of New Variables
by TYCHO Photometry with HIPPARCOS.
Astron. Astrophys. Vol. 185, s. 349-53, New York
1987.
Morrison, L.V, Helmer, L., Quijano, L.: Mapping
the sky with the Carlsberg Automatic Meridian
Circle. Mapping the sky. Past heritage and future
directions, S. Débarbat, J. A. Eddy, H. K. Eichorn,
A. R. Upgren (eds), s. 369-74, Dordrecht 1988.
Muinos, J.L., Quijano, L., Morrison, L.V., Gibbs, P,
Helmer, L., Fabricius, C.: Carlsberg Automatic
Meridian Circle Observations for INCA-H. The European
Astrometry Satellite. HIPPARCOS, J.
Torra, C. Turon, s. 273- 79, Spanien 1988.
Møller, P: Absorptionssystemer i quasarer og gennemsigtigheden
af det intergalaktiske medium i
UV. København 1988, 68 s.
Nielsen, R.F., Saust, A.B.; Kvasarer og Gravitationelle
Linser. Gamma 71, s. 16-22, København 1988.
762 Det naturvidenskabelige Fakultet
Nørregaard, P.: H(beta) photometer, 40 cm teleskop.
Brorfelde. Internal. Report, Astronomisk Observatorium
15, s. 33, København 1988,
Olsen, E.H.: The intrinsic colour calibration of
Stromgren Photometry for F-type stars. Astronomy
& Astrophysics Vol. 189, s. 173-78, Berlin,
Vesttyskland 1988.
—; Classification using multicolor photometry. Transactions
of the International Astronomicai Union,
Volume XXA, J.-P Swings (ed.), s. 639-45, Dordrecht
1988.
Petersen, C.S., Flansen, PC.: Databehandling i HIPPARCOS.
GAMMA 69, s. 40-43, København
1987.
Storm, J., Andersen, J., Blecha, A., Walker, M.F.:
The Cepheids of the young LMC cluster NGC1866.
Astronomy and Astrophysics 190, s. L18-L20, Berlin,
Vesttyskland 1988.
Leif Helmer
2. Fysisk Laboratorium
Historie:
Fysisk Laboratorium oprettedes i maj 1986 ved en
sammenlægning af de hidtidige institutter Fysisk Laboratorium
I og IL De historiske forudsætninger for
sammenlægningen er beskrevet i detaljer i årsberetningen
for 1985. Laboratoriet tilbyder i sin nuværende
form, udover hele spektret af grundlæggende 1. dels
kurser mere avanceret undervisning i atom- og faststoffysik.
Disse emner står også, med særlig vægt på
store dele af materialefysikken, centralt i laboratoriets
forskningsindsats.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 37,3; heraf udgør instituttets faste
stab: 24,0.
Professorer: H. H. Andersen, H. Højgaard Jensen,
A. R. Mackintosh, H. Smith.
Lektorer: N. O. Andersen, B. Andresen, K. Carneiro
(orlov), E. B. Hansen, O. P. Hansen, J. Henningsen,
A. Hermansen, H. G. Jensen, J.Jensen, A.Johansen,
S.F.Johnsen (orlov), E. Johnson, J. M. Knudsen, U.
Larsen, M.T Levinsen, P. E. Lindelof, H. Nielsen,
J. S. Olsen, M. Olsen, F. B. Rasmussen, L. Sarholt-
Kristensen, S. Steenstrup, E. Veje.
Adjunkter: A.-P. Jauho, P. Hedegaard.
Seniorstipendiat: O. H. Nielsen.
Andre stipentiater og fondsaflønnede medarbejdere:
H. Bru us, B. Damgaard, C. Flensberg, M. Hammerich,
C.T.Jacobsen, Q. Li, N. Ni,J. Nørregaard, A.
Olafsson, J. M. Pedersen, G. Simonsen, Z. Xia.
TAP: Antal årsværk: 17,2.
B. Andersen, A. Ank, M. Bernt, J. Brinchmann Christensen^.
Biilow, L. Damsgaard, C. Farver, F. Ferrall,
L. Friding (FCI og Fysikstudienævnet), T. Orehøj
Hansen, M. Henriksen, 1. M. Jensen, J. Larsen,
K. Lindstrøm, A. L. Nielsen, J. Nielsen, K. Persson,
B. Hermann Petterson, J. Schwerdfeger, S. A. Svendsen,
C. Søegaard, C. B. Sørensen, E. Winther.
Forskningsvirksomhed:
1. Generel oversigt
Det vil være af afgørende betydning for udviklingen af
laboratoriets forskningsprofil i de kommende år, at det
blev udset til at være hjemsted for et af de kommende
apparaturcentre. Bevillingen på ca. 8 mill. kr. til indkøb
af et apparatur til fremstilling af tynde halvledersandwiches,
et såkaldt molekylestråleepitaksisk apparatur
(MBE = Molecular Beam Epitaxy), er så langt
den største eksterne enkeltbevilling, der nogensinde er
tilgået laboratoriet. Apparaturet vil blive leveret i
sommeren 1989. Det vil være meget kostbart i drift og
brugen må derfor finansieres ved særlige projektbevillinger,
hvoraf den første forventes stillet til rådighed i
1989. I driftsfasen antages det, at mindst et eksternt
projekt af 3 mdr./år vil udnytte apparaturet. Ifølge bevillingsforudsætningerne
er laboratoriet forpligtet til
at stille udstyret til rådighed for eksterne brugere i op
til halvdelen af året. Det kan ikke forventes, at udstyret
vil danne basis for mere end højst 7-8 VIP medarbejderes
forskning (inklusive teoretikere), altså ca. />,
af laboratoriets VIP stab. Midt i glæden over den store
bevilling kan det derfor give anledning til nogen bekymring,
at bevillingen af apparaturet åbenbart har
en kraftig negativ indvirkning på laboratoriets muligheder
for at få bevillinger til anden forskning. Således
fik laboratoriet ingen del i Undervisningsministeriets
apparaturpulje for 1988 ligesom efterårets årlige uddeling
fra Statens naturvidenskabelige Forskningsråd
gav et meget begrænset udbytte. Hvis denne tendens
fortsætter, kan den være ødelæggende for laboratoriets
brede forskningsmæssige satsning inden for materialefysikken.
Men en sådan satsning er nødvendig, for at
laboratoriet kan give et tilstrækkeligt varieret tilbud af
specialeprojekter, når tilgangen af specialestuderende
atter begynder at stige som følge af de sidste års større
årgange af fysikstuderende.
2. Heterostrukturer og III- V halvledere
En ugentlig studiekreds har ud over en række af de
enkeltprojekter, der nævnes nedenfor, forberedt forskningsprojekter
for det kommende MBE-apparatur.
2.1 GaAs højmobilitets transistorer
Et erhvervsforskerprojekt i samarbejde med Nordiske
Kabel- og Traadfabrikker A/S med henblik på at undersøge
mulighederne for fremstilling af GaAs højmoFysik
763
bilitets transistorer er blevet afsluttet (P. E. Lindelof,
J. Nørregaard, C. B. Sørensen).
2.2 Kvante-Hall effekten som modstandsnormal
1 samarbejde med Dansk Institut for fundamental
Metrologi løber med støtte fra Statens Metrologiråd et
projekt om Kvante-Hall effekten som modstandsnormal.
Projektet udnytter flere forskellige GaAs heterostruktur
wafers og satser mod en nøjagtighed på 10
ppm. Laboratoriets 13 Tesla magnet med 3He indsats
vil blive en væsentlig ingrediens af modstandsnormalen
(H. Bruus, P. E. Lindelof).
2.3 Svag lokalisering i GaAs heterostrukturer
Der er undersøgt magnetomodstand i GaAs heterostrukturer.
Ved ionbeskydning er spredningsmekanismerne
for elektronerne blevet ændret, og spredningsmekanismernes
indflydelse på elektronlokaliseringen
er blevet undersøgt (P. E. Lindelof, E. Veje).
2.4 Transport i mikrostrukturer
Projektet er både eksperimentelt og teoretisk. Inden
for den eksperimentelle del er der udført preliminære
målinger ved 13 Tesla magneten til undersøgelse af
rumligt kvantiserede hetorostrukturer i høje elektriske
felter. Der er benyttet mangelegemeteori og Monte
Carlo simulering til teoretisk behandling af elektrontransport
på tværs af lagstrukturen (H. Bruus, P. E.
Lindelof, G. Simonsen og A.-P. Jauho. Den sidste i
samarbejde med L. Reggiani, P. Lugli, O. Ziep, D.
Ferry, R. Bertoncini, M. Jonson og P. Lipansky).
2.5.1 Teori for Kvante-Hall effekt
Plateau-dannelsen i Kvante-Hall effekten har udgjort
en central problemstilling. Det har vist sig, at Coulomb
vekselvirkningen spiller en væsentlig rolle for
den heltallige Kvante-Hall effekt. Der forsøges udledt
teoretiske forklaringer på nyere måleresultater under
antagelse af, at elektronerne reagerer på et ydre påtrykt
felt på en sådan måde, at energien i deres vekselvirkning
bliver mindst mulig (H. Nielsen, P. Hedegaard).
2.5.2 Hvirvelteori er benyttet til at forklare planteaudannelsen
i den fraktionelle Kvante-Hall effekt. Det
viser sig at være af afgørende betydning, om hvirvlerne
i elektronvæsken flyder med væsken under strømpåtrykning
eller de pinnes (H. Bruus, O. P. Hansen,
E. B. Hansen).
2.6 Fjern-infrarød cyklotronresonans og fotokonduktivitet
I samarbejde med laboratoriets lasergruppe kombineres
fjern-infrarød stråling med høje magnetfelter (9
Tesla) i en undersøgelse af galliumarsenid, dels som
homogent materiale og dels som lagdelt struktur med
lag afaluminiumarsenid (»Heterostruktur«).
Det fjern-infrarøde lasersystem er baseret på kuldioxid
og methanol. Det giver fotonenergier i området
30 meV til 3 meV og er hermed velegnet til undersøgelse
af de urenhedstilstande, hvorfra materialets ledningselektroner
hidrører. Disse elektroners masse kan
findes ved cyklotronresonansmåling, og indflydelsen
af materialets såkaldte ikke-parabolicitet herved iagttages.
Det teoretiske arbejde vedrørende ikke-parabolicitet
i III-V materialer er blevet anvendt på eksperimentelle
resultater fra andre laboratorier (E. B. Hansen,
O. P. Hansen, E. Veje,J. Henningsen).
3.1 Teori for cuprat-supraledere
I det forløbne år har interessen været koncentreret om
tunnelfænomener i forbindelse med de nye supraledere.
Ved et studium af den såkaldte RV B-model fandt
man det højst overraskende (hvis man sammenligner
med konventionelle metaller), at I-V karakteristikken
for en RV B-normal metal junction er asymmetrisk
under den pålagte spænding, således at for positive
spændinger finder man Ohm's lov, der siger, at strømmen
er lineær i V, hvorimod man for negative spændinger
har, at strømmen er proportional med V2. Dette
er tilsyneladende i overensstemmelse med den eksperimentelle
situation.
For at følge dette op har man studeret den såkaldte
Andreev-effekt, hvor en indkommende elektron vil blive
spredt på supralederen således, at elektronen forsvinder
ind i supralederen, og man far et udgående
hul! Også denne effekt bliver ændret radikalt i sammenligning
med konventionelle supraledere.
I den sidste måneds tid har situationen forandret sig
en del. Fornyede eksperimenter på enkelt-krystaller af
de nye supraledere (der ikke tidligere har været tilgængelige
i tilstrækkelig størrelse) har vist en tendens
til, at den observerede asymmetri i I-V karakteristikken
forsvinder, dog således at man for begge fortegn af
spændingen har ikke-Ohmsk karakteristik.
Man kan forklare dette med en ny version af RV Bmodellen,
hvori, kort sagt. Fermioner bliver til Bosoner
og omvendt. Der er også andre teoretiske grunde
til, at noget sådant vil forekomme, og det er således
blevet vist, at tunneleksperimentet er en afgørende
test, der kan skelne mellem disse to versioner af RV Bmodellen
(K. Flensberg, P. Hedegaard, H. Jensen
(Nordita)).
3.2 Eksperimentelle undersøgelser af cuprat-superledere
Arbejdet har både sigtet mod at forstå de fundamentale
mekanismer bag den nye form for superledning og
mod en mere rutinepræget karakterisering af materialer,
kendte såvel som nye.
De fleste af de benyttede materialeprøver er fremstillet
ved Kemisk Laboratorium II, HCØ, hvor Ib
Johansen m.fl. har syntetiseret en lang række prøver
764 Det naturvidenskabelige Fakultet
med følgende generelle sammensætninger: RBa2Cu3
O,."d" (hvor R kan betyde Y, Ho, Yb, Nd, Gd, Sm, Er
m.fl.), La2.xSrxCuO; (x = 0.05-0.25) og f^S^Caj.]
CuxOy, Denne kemiske side af arbejdet har haft til formål
at levere materialer til eksperimenter, at udvikle
og optimere synteseteknikker og om muligt at finde
nye superledere.
3.2.1 Punktkontakter
Der er frembragt punktkontakter mellem en keramisk
superleder på den ene side og enten en traditionel superleder
eller en anden keramisk superleder (evt. den
samme) på den modsatte side. Kontakterne har været
velegnede til påvisning og undersøgelse af Josephson
effekterne og af tunneleffekt. Sidstnævnte giver mulighed
for måling af vedkommende superleders energigab,
og strøm-spændings karakteristikkens form har
en særlig interesse i forbindelse med den mikroskopiske
teori for kobberoxidsuperlederne. Den fundne
asymmetri synes at støtte den nyeste version af RVBmodellen,
men den største eksperimentelle vanskelighed
ligger i at frasortere effekter af eventuelle materialefejl
i materialets overflade og af fluxpinning. For at
kunne arbejde med rene overflader er der udviklet en
teknik til at kløve materialeprøven i flydende helium
og etablere punktkontakten på den helt friske overflade.
I dette arbejde er der også undersøgt prøver fremstillet
af AT&T, Bell Labs.
3.2.2 Strukturundersøgelser ved røntgendiffraktion
Ved atmosfæretryk er strukturen af et halvt hundrede
prøver af de ovennævnte materialer blevet undersøgt.
Målingerne tjener til at kontrollere renhed og strukturel
kvalitet af prøverne og viser en udmærket korrelation
med de superledende egenskaber (M.T. Levinsen,
C.T.Jacobsen, M. Olsen, F. B. Rasmussen, 1.
Johannesen, Kem. Lab. II).
3.2.3 Modstand og susceptibilitet
Temperaturafhængigheden for AC modstand og AC
susceptibilitet (0.1, 1 og 10 kHz) er målt for en del
massive prøver, fremstillet enten på HCØ eller hos
Haldor Topsøe A/S. Modstandsmålingerne afslører,
om der er stærke inhomogeniteter i en given materialeprøve
(med det resultat, at modstanden først bliver
helt nul langt under overgangstemperaturen for de
»gode« dele af prøven). Susceptibiliteten giver et mål
for den brøkdel af volumenet, som er superledende.
Der er desuden udført modstandsmålinger for tykfilm
fremstillet ved plasmasprøjtning (Samarbejde mellem
HCØ, Svejsecentralen og Haldor Topsøe A/S). Måleopstillingen
er ombygget for at forbedre nøjagtigheden
i temperaturområdet 4-77 K, og den er desuden
under automatisering. Kritiske strømme kan kun bestemmes
for film- eller trådformede prøver.
3.2.4 Tyndfilm fremstillet ved laserpådampning
Tynde film af YBaCuO er blevet fremstillet ved fordampning
med en laserpuls. De indtil nu fremstillede
film har været for ustabile til at være ledende længe
nok til en undersøgelse af eventuelle superledende
egenskaber. En opstilling, hvor laserens energi udnyttes
bedre, er ved at være klar (samarbejde med NKT)
(MT. Levinsen, C.T.Jacobsen, M. Olsen, F. B. Rasmussen).
3.3 Superledere ved høje tryk
Krystalstrukturen af superledere af typen RBa2 CU3
Og.^ hvor R er en af de sjældne jordarter Ho, Eu eller Y
er blevet undersøgt ved stuetemperatur ved tryk op til
60 GPa.
Ved voksende tryk viser forbindelserne ret identiske
egenskaber med en bulk modulus i området 140-176
GPa. En fasetransformation fra orthorhombisk til tetragonal
struktur sker ved et tryk på ca. 20 GPa.
Arbejdet foregår i et samarbejde med Kemisk Lab
II, H.C.Ø., og Lab. for teknisk Fysik III, DTH (J.
Staun Olsen, S. Steenstrup).
4. NMR-undersøgelser af He
4.1 Relaxation affast og flydende He ved en overflade
Ved meget lave temperaturer er egenskaberne ved de
kondenserede faser af 3He fuldstændigt dominerede af
atomkernernes magnetiske momenter. I alle eksperimentelle
undersøgelser af 3He er man afhængig af kontakten
(i hvert fald den termiske) mellem stoffet og
væggene i den beholder, hvori forsøget foregår. Igennem
nogle år er der blevet indsamlet data vedrørende
relaxationen ved en teflonoverflade med henblik på at
finde den mekanisme, hvorved kernemagnetiseringen
af l9F i teflonet er koblet til magnetiseringen af 'Hekerner
på dets overfalde. I år er der foretaget en gennemgribende
analyse af det samlede materiale og udarbejdet
en længere artikel om resultaterne, som groft
fortalt interpreteres på basis af forskellige relaxationsmekanismer
i et 'He-lag af få atomers tykkelse på
overfladen. Eksperimentelt er der påbegyndt forberedelser
til systematisk at undersøge den overraskende
effekt af en forurening af overfladelaget med 4He, som
de foreløbige data har antydet (M. Olsen, F. B. Rasmussen).
4.2 Viskositet af spin-polariseret flydende He
Målinger af hvordan egenskaberne ved flydende 'He
ændrer sig under stærk magnetisering, lider under den
vanskelighed, at man endnu ikke (og måske aldrig)
kan udføre eksperimenterne under ligevægtsforhold.
Vanskelighederne har i de senere år givet sig udtryk i,
at to grupper (SUNY at Stony Brook, USA, og Kamerlingh-
Onnes laboratoriet i Leiden) har fundet viskositetsændringer,
hvor ikke engang fortegnene stemmer
overens. På basis af en ny teknik, hvori indgår en
Fysik 765
analyse af de uundgåelige temperaturstigninger under
et NMR-eksperiment, har vi fundet, at viskositeten
stiger, når flydende ^e magnetiseres i felter op til 11
Tesla. Dette resultat er i klar modstrid med i hvert fald
een teoretisk model for spin-polariseret flydende 3He
(F. B. Rasmussen i samarbejde med Université de Paris
Sud).
5. Magnetiske egenskaber af de sjældne jordarter
I det forløbne år har studiet af de »sjældne jordarter«
været koncentreret om undersøgelser af de magnetiske
excitationer i forskellige systemer:
(i)Terbium + Thulium: Denne legering er ferromagnetisk
ved lave temperaturer, men de magnetiske
momenter knyttet til Tm-ionerne har en stærk tendens
til at ville dreje ud i en anden retning. Denne tendens
kan aflæses i uelastiske neutronspredningsforsøg, og
detaljerede modelberegninger har ført til en god forståelse
af dette system.
(ii) Holmium: I dette metal er de magnetiske momenter
ordnet i en spiralstruktur, som er en stakning
af ferromagnetiske planer, hvor momenternes retning
ændres en given vinkel fra et plan til det næste. Energien
af de magnetiske excitationer, dvs. spinbølgerne,
afhænger af drejningsvinklens størrelse, som igen afhænger
af temperaturen. En model, der blev udviklet
sidste år til at beskrive spinbølgerne i Ho + 10 % Tb,
har vist sig at kunne forklare en række detaljer i tidligere
neutronspredningsundersøgelser af spinbølgerne
i Ho.
(iii) Thulium: Tm er ferromagnetisk ved helt lave
temperaturer. Den magnetiske struktur er her periodisk
med en periode på syv krystalplaner, bestående af
fire ferromagnetiske planer med momenterne pegende
»opad«, vinkelret på planerne, efterfulgt af tre planer
med momenterne nedad. Denne usædvanlige struktur
giver anledning til et lige så usædvanligt spinbølgespektrum,
der først for nyligt er blevet undersøgt eksperimentelt.
Teoretiske beregninger af den forventede
opførsel af spinbølgerne er under udarbejdelse.
(iv) Praseodymium + 5 % Erbium: Denne legering
indeholder både et element fra den »lette« og et fra den
»tunge« del af serien af sjældne jordarter. Det mest
bemærkelsesværdige ved dette system er, at de magnetiske
excitationsenergier viser, at Er-ionerne indvirker
direkte på den indbyrdes kobling mellem Pr-ionernes
momenter (J.Jensen, A. R. Mackintosh).
6. Generel teori
6.1 Kinetisk transportteori
Arbejdet med en monografi om transportteori er nu
afsluttet. Bogen »Transport Phenomena« udkommer
på Clarendon Press, Oxford i foråret 1989. Den behandler
transportfænomener i gasser, metaller, halvledere,
isolatorer, superledere og kvantevæsker på
grundlag af Boltzmannligningen. Denne ligning blev
oprindeligt fremsat for at beskrive transportfænomener
i fortyndede klassiske gasser, men den har vist sig
særdeles anvendelig også for kvantemekaniske systemer
som ledningselektronerne i et metal eller ladningsbærerne
i en halvleder. Også kondenserede systemer
som superledere eller superfluide kvantevæsker
lader sig behandle inden for denne ramme, når
disse systemer opfattes som gasser bestående af svagt
vekselvirkende elementære ekscitationer. Boltzmannligningen
gør det muligt at bestemme den statiske fordeling
af de elementære ekscitationer uden for ligevægt
og de hertil knyttede transportkoefficienter som
for eksempel viskositet eller varmeledningsevne.
Monografien indeholder en samlet fremstilling af
denne transportteori og dens anvendelser. Brugen af
Boltzmannligningen er illustreret ved beregninger af
forskellige transportkoefficienter og relaksationstider,
og de teoretiske resultater er sammenlignet med eksperimentelle
iagttagelser. Også kollektive fænomener
som lydsvingninger, spinbølger og plasmasvingninger
diskuteres med hovedvægten på bestemmelsen af
svingningernes dæmpning. Begrænsningen af brugen
af Boltzmannligningen diskuteres i det afsluttende kapitel
og er illustreret igennem en omtale af lokalisering
i todimensionale systemer (H. Højgaard Jensen, Henrik
Smith).
6.2 Spinglasser
Spinglasser repræsenterer, på særlig enkel vis, den
teoretiske og praktisk betydningsfulde kategori af såkaldt
uordnede systemer.
For spinglassers vedkommende kan den strukturelle
uorden matematisk repræsenteres ved hjælp af en
matrix, som fremstiller de pågældende spins parvise
vekselvirkninger.
Da den matematiske teori for tilfældige matricer
stadig er forholdsvis ung, er de fleste kendte resultater
udledt under den forenklede forudsætning, at matricens
elementer er indbyrdes uafhængige.
Tidlige resultater viser, at korrelationer kan forventes
at have påfaldende konsekvenser, såvel for de tilfældige
matricers egenværdifordeling som for de faktiske
spinglassers fysiske egenskaber (U. Larsen)
6.3 Maximum entropi princippet
Anvendelse af maximum entropy princippet som et
generelt princip til behandling af underbestemte problemer
fortsætter inden for forskellige felter. Udover
de allerede opnåede resultater inden for udfoldning af
røntgendiffraktionsspektre og tomografisk rekonstruktion
er metoden forsøgt anvendt ved bestemmelse
af dybdefordelingen af ionimplanterede fremmedatomer
i et fast stof udfra Rutherford-tilbagesprednings-
målinger. Vigtigheden af at stille det korrekte
spørgsmål blev endnu engang tydeliggjort i forbindelse
med denne anvendelse, således at forskellige inversionsproblemer
i nogen grad må behandles forskelligt.
766 Det naturvidenskabelige Fakultet
Der arbejdes dog fortsat med at finde, i hvilket omfang
inversionsproblemer er af identisk karakter (S. Steenstrup).
6.4 Endelig-tids termodynamik og optimal parallelhtet
Betydningen af en endelig procestid undersøges, dels
med generelle metoder, dels ved analyser af specifikke
processer. Arbejdet har i år været centreret omkring
optimeringsmetoden simuleret udglødning (Simulated
annealing) p.g.a. dens direkte analogi til statistisk
mekanik. De optimale (dvs. mindst tabsgivende) processer
i endelig-tids termodynamik, specielt de, der er
defineret ved termodynamisk længde, kan derfor
umiddelbart overføres. Som udglødningsrate er de
hidtil intuitive definerede rater overlegne. De krav,
der må stilles til overgangssandsynligheder og nabosæt
for at opnå mikroskopisk reversibilitet og dermed
tilladelig klumpning af tilstandsrummet fra feks. 10"
til 20 tilstande, undersøges. Metoderne afprøves på
grafopdeling samt inversion af seismiske reflektionsdata.
Endelig udvikles en algoritme, som under simuleringen
udnytter opsamlede termodynamiske data til
at fastlægge den optimale udglødningsrate for en bestemt
ønsket nøjagtighed (B. Andresen, J. M. Pedersen,
P. Salamon, J. Nulton (San Diego), K. H. Hoffmann
(Heidelberg), L. K. Hansen (Andrex), K. Mosegaard
(Geofysisk Inst.), G. Ruppeiner (Florida),
R. S. Berry (Chicago)).
I arbejdet med den globale optimeringsteknik simuleret
udglødning er begrebet »Best So Far Energy«
Fbsf opfundet. Det blev i første omgang brugt som et
forbedret mål for forskellige optimeringsmetoders effektivitet.
Arbejdet med EBSF har imidlertid ført til en
a posteriori metode til bestemmelse af den optimale
parallelhtet ved optimeringsprocessor. Metoden bliver
testet på simuleret udglødning med konstant termodynamisk
hastighed ligesom et arbejde er påbegyndt
med bestemmelse af optimal parallelhtet for
simple fysiske modeller (B. Andresen, J. M. Pedersen,
K. Mosegaard, O.Jacobsen (Geofysisk Inst.), P. Sibani
(Odense), P. Salamon (San Diego), K. H. Hoffmann
(Heidelberg), G. Ruppeiner (Florida)).
6.5 Atomare kræfter fra atomare overflade-integraler
Mikroskopiske stress felter giver umiddelbart mulighed
for at beregne atomare kræfter ud fra overfladeintegraler
over vilkårlige flader omsluttende et atom (eller
rettere dets kerne, der betragtes som en klassisk
partikel). Modsat det velkendte Hellmann-Feynmann
teorem, som siger, at kraften er den elektrostatiske
kraft fra elektroner og kerner, giver denne metode
kraften som en kombination af et kinetisk bidrag (impuls-
flux) og et potentielt bidrag fra alle ladningerne i
systemet.
Projektet forsøger at videreudvikle formalismen
med henblik på beregninger af de kinetiske og potentielle
stress felter på atom-centrerede kugler, og herudfra
beregnes den kraft, som påvirker atomet. Metoden
implementeres inden for den gennemprøvede lokal-
tætheds formalisme, og vil direkte kunne sammenlignes
med standard resultater udledt ved hjælp af
Hellmann-Feynmann metoden. Der forventes opnået
væsentlige forbedringer i evalueringen af atomare
kræfter, såvel inden for planbølge baserede metoder
som for atomar-kugle baserede metoder.
Der er i det forløbne år udviklet en formalisme for
stress felter, således at alle dele af stress tensoren er
beskrevet korrekt. Imidlertid viser det sig, at praktiske
beregninger med endelige basis-sæt for bølgefunktionerne
giver problemer i fortolkningen af den elektrostatiske
vekselvirkning, således at Maxwell stress tensoren
må erstattes af en mere generel type stress tensor.
Vi arbejder nu med at udvide metoderne under
hensyn hertil (O. H. Nielsen, J. Gråfenstein (Dresden)).
6.6 Totalenergi og elektronstruktur for halvlederoverflader
med og uden urenheder
Der arbejdes på at beskrive halvledere og deres overflader
med og uden urenheder. Det tilstræbes at udvide
den simple effektive-medium teori (i lokaltætheds
approximationen) til også at kunne beskrive atomare
systemer, som ikke er tætpakkede, især halvledermaterialer
såsom silicium. Den nyeste version af effective-
medium teorien anvendes, hvori total-energien tilnærmes
som bestående af tre dele:
(1) En embedding energi svarende til at placere et
atom i en homogen elektrongas, (2) en atomic-sphere
korrektion, som beskriver elektrostatiske bidrag fra
overlappende atomare kugler, og (3) en en-elektron
energi, som stammer fra de besatte elektrontilstande.
De resterende problemer ligger i sidste led, hvor det
ikke er trivielt at finde en simpel og nøjagtig beskrivelse
af elektron-tilstandene som funktion af den geometriske
gitter struktur. Der koncentreres nu om at beregne
leddet (3) ud fra den nye tight-binding LMTO
(Linear Muffin-Tin Orbital) metode udviklet i Stuttgart.
Præliminære resultater for silicium i diamantstrukturen
er gode, og det håbes at metoden vil kunne
beskrive et stort spektrum af atomare strukturer
(O. H. Nielsen, K. Nørskov (DTH), K.W.Jacobsen
(DTH)).
6.7 Ulineære dynamiske systemer
6.7.1 Modulerede relaxationsoscillatorer (fyringskredsløb)
er undersøgt gennem analog- og digitalcomputer
beregninger. Eksempler på sådanne systemer
findes indenfor mange grene af naturvidenskaben såsom
fysik, kemi, biologi og geologi. Det har vist sig, at
disse systemer tilhører en klasse, som har de tidligt
kontinuerte dynamiske systemer som undergruppe.
Således vil der som i disse normalt være et afgrænset
område med ufuldstændig faselås, hvor løsningerne er
Fysik 767
kvasiperiodiske eller periodiske. På grænsefladen findes
ligeledes en fraktal struktur med komplet faselås.
Modsat tilfældet med de kontinuerte dynamiske
systemer, hvor fraktaldimensionen D altid er 0.87,
afhænger D imidlertid af systemets nøjere natur og
kan antage (diskrete) værdier mellem 0.87 og 0. Ligeledes
er modulationsmetoden afgørende for, om
grænsefladen repræsenterer en overgang til kaos og
global hysterese som for de kontinuerte systemer eller
blot til komplet faselås med fraktaldimension 0.
Endelig er den lokale hysterese, som kan optræde i
disse systemer, undersøgt med analytiske metoder
(M. T. Levinsen og P. Alstrøm).
Systemer af koblede Josephson dioder er undersøgt
ved analogcomputer beregninger. Det undersøges
om forskellige former for tilbagekobling er i
stand til at stabilisere sådanne systemer. Dette er af
stor interesse for Josephson voltstandarden, som i
sin nyeste udgave er baseret på kæder af ca. 20000
dioder. Målinger af sådanne koblede dioder i lille
målestok forsøges udført i samarbejde med DFM
(M.T. Levinsen, D. Jensen, A. Larsen, J. Mygind
(DFM)).
7. SNC-meteoritter og studiet af planeten Mars
Grundstoffet jern spiller en betydelig rolle i studiet af
planetsystemets udvikling. Mossbauergruppen har
igennem flere år undersøgt jern i de krystallinske materialer,
der findes i de forskellige klasser af meteoritter.
Siden 1982 har vi bl.a. studeret de meteoritter, der
går under betegnelsen SNC-meteoritter. Disse sjældne
meteoritter — 8 ialt — menes at stamme fra planeten
Mars. Arbejdet har bragt os i kontakt med det russiske
program for udforskningen af planeten Mars. I samarbejde
med det polske »Space Research Centre« i
Warszawa er vi blevet betroet at undersøge muligheden
af at inkludere et Mossbauer spectrometer i den
russiske »Rover Mission« til Mars i 1994 eller 1996.
Disse bestræbelser har ført til, at forskningsprogrammet
nu især koncentreres om studiet af jern i
SNC-meteoritter og i såkaldte »Mars Sample Analogues
« (J. M. Knudsen, H.G.Jensen, M. Olsen).
7.1 Numerisk tilpasning til Mossbauer spektre
Arbejdet med at udvikle programmer til numerisk filtning
af Mossbauerspektre er blevet fortsat. Det tilstræbes
nu at opnå god tilpasning også med ikke-Lorentz-
formede komponenter af spektrene (H. G. Jensen).
8.1 Fotoakustisk detektion af molekyler med gaslasere
Der er opbygget et stationært fotoakustisk spektrometer
og foretaget indledende målinger på en række molekyler.
Spektrometerets evne til at foretage interferensfri
detektion af ammoniak er blevet demonstreret
for medlemmer af kraftværkernes miljøudvalg KMU,
og for repræsentanter for dansk industri, der arbejder
med røgrensning. Dette har resulteret i opbygning af
et mobilt spektrometer til ammoniakmålinger i røggas,
som i efteråret er blevet afprøvet under realistiske
betingelser ved FLS Miljø's CORONOX installation
i Valby, og på Vendsysselværket (NEFO).
Resultaterne af disse feltforsøg er under bearbejdelse.
Projektet støttes fra forskningsrådene SNF og
STVF under FTU programmet, samt fra privat side
(CFR A/S). I forbindelse med dette projekt er der
arbejdet med molekylkinetiske effekter og med etablering
af en simpel ammoniakstandard til kalibreringsformål
(MH, AO, JH). Arbejdet med udvikling
af pyroelektriske detektorer er fortsat (AO, MH),
medens et projekt med 2. harmonisk generering af
CO2 laserstråling er blevet forsinket på grund af meget
lang leveringstid for de ulineære krystaller. Endelig
er der igangsat et arbejde med udvikling af
N2O lasere til spektroskopiske formål (M. Hammerich,
A. Olafsson, J. Biilow, J. Henningsen).
8.2 Spektroskopi på vibrationsexciteret methanol
Eksperimentelle resultater vedrørende infrarød-mikrobølge
dobbelt resonans, opnået i samarbejde med
University of Alabama (Jan C. Petersen) er blevet fortolket
og analyseret kvantitativt i en model, der inkluderer
kvantemekaniske kohærenseffekter.
Der er opbygget et to-kanal spektrometer til undersøgelse
af temperatureffekter i lineær infrarød spektroskopi,
og der er indledt et arbejde med at fortolke et
højopløst spektrum afC^OD (J. Henningsen).
8.3 Kollisionsinduceret redistribution af laserlys
Faciliteten, der er beskrevet i Årbogen for 1987 er blevet
flyttet fra Århus og genopbygget ved Fysisk Laboratorium
(N. Andersen, N. Ni).
9. Atomare og molekylære kollisioner
9.1 Energetiske kollisioner af laser præ parerede atomer
I samarbejde med eksperimentelle og teoretiske grupper
i Orsay, Stockholm, Freiburg og Madrid studeres
kollisionsegenskaberne af exciterede atomare tilstande.
Disse tilstandes dynamik kan kontrolleres fuldstændigt
ved bestråling med lineært og cirkulært polariseret
laserlys (N. Andersen, S. E. Nielsen (Kem.
Lab. IH), C. Courbin, D. Dowek (Orsay), 1. V. Hertel
(Freiburg), P. Wahnon (Madrid)).
9.2 Alignment og orientering i atomare kollisioner
Samarbejdet med NBS JILA Data Center og med
Freiburg er nu under fortsat udbygning (N. Andersen,
LV. Hertel og K. Bortchat (Freiburg), E. Campbell
ogj. W. Gallagher (NBS, Boulder)).
9.3 Stoppeevne bibliografi
Den biografi over stoppeevne og rækkevidde data, der
blev udgivet i 1977 er nu blevet suppleret med mere
768 Det naturvidenskabelige Fakultet
end 450 publikationer hvis data er blevet klassificerede
(H. H. Andersen).
10. Sputtering og ion implantation
10.1 Sputtering af enkeltkrystaller
Ved beskydning af kobolt- og kobberkrystaller med
energirige tin- og blyioner har det vist sig, at såvel det
totale sputteringsudbytte som vinkelfordelingerne af
de sputterede atomer er afhængig af inducerede faseovergange
og af opløseligheden af de indskudte ioner.
Ved beskydning af kobolt med tinioner i kanaliseret
retning er det konstateiet, at tinatomerne placerer sig
på gitterpladser i overensstemmelse med tins opløselighed
i kobolt. Ved beskydning med blyioner —som er
uopløselige i kobolt - viser såvel RBS undersøgelser
som vinkelfordelingsundersøgelser, at blyatomerne
sputteres preferentielt fra overfladen resulterende i lavere
blykoncentrationer end forventet ved høje fluenser.
Lignende undersøgelser for kobberkrystaller har
vist tilsvarende effekter for blykoncentrationerne, men
det er i dette tilfælde ikke sandsynligt, at preferentiel
sputtering er årsagen. Her er grunden indflydelse fra
den kraftige inducerede overfladetopografi.
Undersøgelserne vil blive fulgt op med implantationer
af andre uopløselige iontyper som f.eks. kalium og
cæsium (A.Johansen, E.Johnson, L. Sarholt-Kristensen,
H. H. Andersen).
10.2 Opbygning af200 ke Vaccelerator
Opbygningen af en moderne 200 keV accelerator til
bombardement af faste stoffer med ioner af overgangsmetallerne
er mekanisk næsten afsluttet. Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd har foreløbig stillet
omkring 500.000 kr. til rådighed til indkøb af ionkilde
for negative ioner (ANIS-ionkilde) og stabiliseret højspændings-
og magnetforsyning.
Acceleratorfaciliteten vil med anvendelse af negative
ioner kunne give tilstrækkelig intensitet af en række
ioner, som frembyder meget spændende forsøgsmuligheder
i laboratoriets arbejde indenfor sputtering og faseændringer
i metaller under ionbombardement (A.
Johansen, E. Johnson, L. Sarholt-Kristensen, H. H.
Andersen).
10.3 Beskydningsinducerede sekundæremissioner
Excitationsprocesser i sputtering er fortsat undersøgt
ved hjælp af optisk spektrometri. Der er foretaget målinger
af sekundærelektron emission (i samarbejde
med Institut fur Kernphysik, Frankfurt, BRD), og der
er foretaget undersøgelser af strejfende tilbagespredning
(i samarbejde med Institut flir Kernphysik,
Miinster, BRD) (E. Veje).
10.4 Epitaksiale ædelgas- og metalprecipitater i aluminium
Ved implantation af uopløselige stoffer i metalenkeltkrystaller
vil de implanteredes stoffer udfælde enten
på overfladen eller i klynger inde i krystallen så snart
temperaturen hæves tilstrækkeligt til at implantatet er
mobilt. Har de implanterede ioner større radius end
metalmatricen, vil de udfældede inklusioner være under
højt tryk. For ædelgasser som xenon og krypton i
aluminium betyde dette, at udfældningerne er faste
ved temperaturer, der ligger væsentligt over de vanlige
smeltepunkter. De udfældede krystaller har væsentligt
mindre gitterparametre end ved atmosfæretryk.
Også bly udfælder epitaksialt i aluminium, men
da kompressibiliteten for bly er langt mindre end for
ædelgaskrystaller, er en eventuel trykinduceret kompression
for lille til at kunne måles ved røntgendiffraktion
(H.H. Andersen, E.Johnson, A.Johansen, L.
Sarholt-Kristensen, L. Gråbæk, J. Bohr (Risø)).
10.5 Martensittransformationer i rustfrit slål
Undersøgelser af martensitiske transformationer i
rustfrit stål efter ionbeskydning er blevet fortsat i to
retninger.
Dybdefordelingen af det transformerede lag efter
ædelgasimplantation er blevet undersøgt med RBS
analyse, energiselektiv konversions elektron Mossbauer
spektroskopi, røntgendiffraktion under strejfende
indfald, og med elektronmikroskopi af tværsnitprøver
fra det implanterede lag. De sidste undersøgelser
udføres i samarbejde med Philips Research Laboratories
i Eindhoven, hvor der er udviklet en speciel teknik
til fremstilling af prøverne. Det er derved muligt definitivt
at sammenknytte RBS analyserne med elektronmikroskopi
og bestemme tykkelse (typisk 100 nm),
struktur og orientering af det transformerede lag.
Undersøgelser af martensittransformationer i 304
stål efter implantation med H, D og He er blevet udført
på materialer, hvorpå der tidligere er foretaget
permeabilitetsmålinger. I lighed med implantationer
med tunge ioner, opnås langt den største transformationseffektivitet
ved He beskydning, fordi det indskudte
He fanges i mikroskopiske bobler under højt tryk.
Derimod vil det meste H og D diffundere ud igen
umiddelbart efter indskydningen, således at der ikke
kan opnås de høje tryk nødvendige for at drive martensittransformationen
(E. Johnson, A.Johansen, L.
Sarholt-Kristensen, E. Gerritsen, (Philips Res. Labs.
Eindhoven), N. Hayashi (Electrotechnical Laboratory,
Ibaraki), B. M. U. Scherzer (Max-Planck Institut
fur Plasmaphysik, Garching), P. Børgesen (Cornell
University)).
I I . U l t r a h u r t i g s t ø r k n i n g
Apparaturet til fremstilling af ultrahurtig størknede
legeringer ved den såkaldte »melt spinning« proces
blev opstillet i sommer, og det er i løbet af efteråret
Fysik 769
blevet indkørt, således at der nu, under kontrollerede
omstændigheder, kan fremstilles forskellige legeringer
med størkningshastigheder på op til 106 K/sek. Legeringerne
fremkommer som bændler eller flager af en
tykkelse på typisk 50 Hm og en bredde på 2-10 mm.
For tiden forbedres apparaturet, bl.a. i forbindelse
med en bedre temperaturbestemmelse af metalsmelten.
Der er i løbet af året udviklet teknik til fremstilling
af mikrokrystallinske, overmættede Al-Cu og Al-Zn
legeringer og af metalliske glasser baseret på Fe, Ni,
Co legeret med B, Si, P eller C (O. V. Nielsen, DTH)
med specielle magnetiske egenskaber. For nylig er det
også blevet forsøgt at fremstille Fe-Nd-B legeringer (J.
Bøttiger AU), som basismateriale til produktion af
ekstremt hårde magneter.
Apparaturet er bevilget i fællesskab til Fysisk Laboratorium
KU, Laboratoriet for Elektrofysik DTH og
Fysisk Institut AU. (E.Johnson, Q. Li, A.Johansen,
L. Sarholt-Kristensen).
12. Synkrontronstrålingsanalyser af faste stoffer under
høje tryk
12.1 Actinidforbindelser
Et bredt anlagt studium af thorium og uran monochalcogenider
og monopnictider i trykområdet til omkring
60 GPa, er blevet gennemført.
Høj-tryk strukturen af de kemiske forbindelser der
indeholder en stor anion (As, Sb, Se, Te) er systematisk
af CsCl typen (B2), hvorimod forbindelser med
lille anion (N, P, S) har en deformeret fcc struktur ved
højt tryk. ThP er en undtagelse, idet det transformerer
til CsCl struktur ved ca. 30 GPa. Bi-Bi transformationen
af actinide forbindelser følger samme generelle
billede, der kendes fra alkaline haliders. Transformationen
er langsom, med megen hysterese. Volumen
kollapset er stort (af størrelsen 10%) ved fasetransformationen.
Bulk modulus har vist sig at scale med det
specifikke volumen. En log-log afbildning af Bo versus
Vo giver en ret linie med hældning fra -2 til -1.6. Arbejdet
udføres i samarbejde med Euratom Karlsruhe
og Lab. for teknisk Fysik Hl, DTH (J. Staun Olsen, S.
Steenstrup).
12.2 Studie afTif)5, CuO
Tryk inducerede fasetransformationer har været studeret
for at fa information om atomar forskydning og
ændring i den perfekte krystal struktur under strukturændringer.
De fundne resultater vil blive sammenlignet med
enkelkrystal målinger foretaget ved Brookhaven National
Laboratory og Arrhenius Laboratoriet i Stockholm.
Arbejdet foregår i samarbejde med Lab. for teknisk
Fysik III, DTH og Arrhenius Laboratoriet i
Stockholm (J. Staun Olsen, S. Steenstrup).
12.3 Indre forskydnings tensor
Den indre forskydningstensor for GaAs og diamant er
blevet bestemt ved måling af den forbudte 006 reflektions
intensitet ved et ydre enakset tryk. Som strålingskilde
er dels benyttet konventionel røntgenstråling
og dels synchrotronstråling. De fundne værdier er
sammenlignet med teoretiske beregninger baseret på
en bond-charge model og en ab initio pseudopotential
beregning og viser god overensstemmelse med nogle af
de beregnede værdier.
Arbejdet udføres i et samarbejde med Lab. for tek.
Fysik HI DTH og Exeter University England (J.
Staun Olsen).
12.4 Kalibrering af høje tryk med bor-nitrid krystaller
Kalibrering af tryk i Megabar området er i høj grad et
problem i dag, hvor man rutinemæssigt opnår adskillige
Megabar i diamant trykceller. En metode som undersøges
nøje for tiden er optisk aktive fononers frekvensskift
som funktion af tryk. Man har benyttet små
diamant krystaller som prober, og diamant fononers
egenskaber er i forbindelse hermed undersøgt ved høje
tryk i detalje. Det påtænkes nu at undersøge om kubiske
bor-nitrid (BN) krystaller er bedre egnede som kalibrant,
idet deres signal ikke vil være maskeret i samme
grad af diamant amboltene, der formidler det høje
tryk.
I et samarbejde med experimentelle og teoretiske
grupper i Paris undersøges nu BN's optiske fononer
ved meget høje tryk, idet de teoretiske regninger vil
være essentielle for opnåelsen af pålidelige kalibrerings-
kurver (O. H. Nielsen,J. Besson, K. Kunc (Université
de Paris VI)).
Redaktionsvirksomhed:
H. H. Andersen er medredaktør af Applied Physics A
(Springer) og redaktør for Nuclear Instruments and
Methods B. Beam Interactions with Materials and
Atoms (Elsevier).
N. O. Andersen er medredaktør af Zeitschrift fur
Physik D; Atoms, Molecules and Clusters (Springer).
J. Henningsen og U. Larsen er medlemmer af redaktionskomiteen
for Naturens Verden.
J. M. Knudsen er medredaktør af Physics Scripta.
A. R. Mackintosh er medredaktør af Journal of
Magnetism and Magnetic Materiale (Elsevier).
O. H. Nielsen er specialist editor. Computer Physics
Communications.
Medlemskab af eksterne udvalg, råd, bestyrelser m.m.:
H. H. Andersen er medlem af Planlægningsrådet for
Forskningen og af Acceleratorudvalget. Han er medlem
af bestyrelsen for UNI.C, DFM og Risø, samt
næstformand for sidstnævnte bestyrelse. Han er præsident
for Danmarks naturvidenskabelige Samfund og
dansk delegat til CERN Council. Han har været medlem
af bedømmelsesudvalg vedrørende en licentiataf770
Det naturvidenskabelige Fakultet
handling og en doktordisputats ved Odense Universitet
samt en lektorstilling ved Færøernes Akademi.
N. O. Andersen er Board Member, Division of Atomic
and Molecular Physics of the European Physical
Society. Han har været medlem af bedømmelsesudvalg
vedr. en adjunktstilling ved Det fysiske Institut,
Århus Universitet.
O. P. Hansen er medlem afStatens Metrologiråd.
P. Hedegård er medlem af bestyrelsen for Faststofsektionen,
Dansk fysisk Selskab.
J. Henningsen er medlem af bestyrelsen for Atomfysiksektionen,
Dansk fysisk Selskab.
H. H. Jensen er medlem af CIPM (Paris) og af det
internationale bureau for Mål og Vægt. Han er formand
for den internationale standardiseringsorganisations
udvalg vedr. enheder og symboler (ISO TC
12)
E.Johnson har været medlem af et bedømmelsesudvalg
vedr. en licentiatafhandling ved Århus Universitet.
A. R. Mackintosh er medlem af bestyrelsen for NOVO's
Fond. Han har været direktør for NORDITA.
H. Nielsen er censorformand for fysik overbygningsuddannelsen,
RUC.
M. Olsen er medlem afTeknisk Museums bestyrelse
og styringsgruppen for Dansk Science Center.
H. Smith er medlem af NORDITA's bestyrelse.
Han er medlem af ASI (ARN Panel under NATO Science
Committee).
Gæster:
T. Alford (Cornell), F. Amar (Maine), V. Buhanov
(Moskva), N. Chechinin (Moskva), C. Consen (Exeter),
A. Dubois (Orsay), L. M. Falicov (Berkeley), G.
Georgiev (Bulgarien), J. Gråfenstein (Dresden), J.
Hajdu (Koln), K. H. Hoffmann (Heidelberg), M.
Jonson (Chalmers), E. Maksimov (Moskva), N. Malinovski
(Wroclaw), B. Månsson (Chalmers), K. Reesom
(Reading), L. Reggiani (Modena), L. B. Sheldon
(Exeter), M. Thomas (Poznan), H. Whitlow (Uppsala),
J. de Boer (Utrecht).
Længerevarende rejser, udlandsophold:
H. H. Andersen har besøgt Poitiers Universitet i Frankrig
og FOM-Instituttet i Amsterdam. N. Andersen
har besøgt universiteterne i Utrecht, Freiburg, Paris-
Sud (Orsay) og Perugia, de sidste to i forbindelse med
konferencer. Han har besøgt NBS i Boulder, CO og
deltager i Nordisk Renlandsekspedition II.
B. Andresen har besøgt universitetet i Torino.
H. Bruus har været på studierejse i Kina og her besøgt
Beijing, Shanghai og Hangzhou. Han har deltager
i konferencer i Tokyo og Wurzburg.
E. B. Hansen har deltager i en kongres i Warszawa.
O. P. Hansen har besøgt Egypten i forbindelse med
kulturaftalen og deltaget i konferencer i Saltsjobaden
og Wurzburg.
P. Hedegård har deltaget i en workshop i Trieste.
A.-P. Jauho har deltaget i konferencer i Budapest og
Trieste samt besøgt Videnskabernes Akademi i Prag.
A. Johansen har besøgt Moskva's Statsuniversitet
og deltaget i en kongres i Garda del Riva.
E. Johnson har besøgt Eindhoven og Groningen i
forbindelse med forskningssamarbejde.
J. M. Knudsen har deltaget i kongresser i Seeheim
og Rio de Janeiro og besøgt Warszawa i forbindelse
med forskningssamarbejde.
M. T. Levinsen har i forbindelse med en kongresrejse
til USA besøgt universiteterne i Berkeley, CA og
Austin, TX samt MIT.
A. R. Mackintosh har tilbragt 8 uger ved Oxford
Universitet.
H. Nielsen har deltaget i kongresser i Budapest og
Wurzburg.
J. S. Olsen har arbejdet ved DESY i Hamburg, LURE
i Paris og Daresbury laboratoriet UK.
J. M. Pedersen har deltaget i Telluride Summer Institute,
USA.
F. B. Rasmussen har besøgt Université de Paris-
Sud.
L. Sarholt-Kristensen har besøgt Moskva Stats
Universitet og deltaget i en konference i Riva del Garda,
Italien.
S. Steenstrup har besøgt SCIRO, Melbourne.
E. Veje har besøgt Miinster Universitet og deltaget
i en kongres i Krakov.
Publikationer:
Alstrøm, P, Levinsen, M.T: Phase-locking structure
of "integrate and fire" models with threshold modulation.
Physics Letters A 128, s. 187-92, Amsterdam
1988.
-, Christiansen, B., Levinsen, M.T: Nonchaotic
Transition from Quasiperiodicity to Complete Phase
Locking. Physical Review Letters 61, s. 1679-82,
New York 1988.
Andersen, H.H.: Review of»Particle Accelerators and
their Uses. Vol. IL Applications of Accelerators«.
Nuclear Instruments and Methods B34, s. 137-38,
Amsterdam 1988.
Review of Secondary Ion Mass Spectrometry.
SIMS V Nuclear Instruments and Methods B31, s.
597-98, Amsterdam 1988.
Sputtering from Atomic-Collision Cascades. Nuclear
Instruments and Methods B33, s. 466-73, Amsterdam
1988.
Review of "Physics of radiation effects in crystals".
Nuclear Instruments and Methods B35, s. 197-99,
Amsterdam 1988.
Andersen, N.H., Johannsen, L, Levinsen, M.T:
Point contact measurements on high T ceramic superconductors.
Physica Scripta 37, s. 138-40, Oxford
1988.
Andersen, N.: Collision-produced atomic states. FunFysik
771
damental processes ofatomic collision dynamics,J.
S. Briggs, H. O. Lutz, H. Kleinpoppen (eds.), s.
311-43, New York, London 1988.
Andersen, N., Andersen, T., Nielsen, S.E .: Propensity
rules for orientation in heavy particle collisions.
Correlation and polarisation in electronic and atomic
collisions, Albert Crowe, Michael R. H. Rudge
(eds), s. 13-30, Singapore 1988.
—: Excitation in simple collision systems. Physica
Scripta T 16, s. 131-35, Stockholm 1988.
—, Gallagher, J.W., Hertel, LV.: Collisional alignment
and orientation of atomic outer shells. 1. Direct
excitation by electron and atom impact. Physics
Reports 165, s. 1-189, Amsterdam 1988.
-, Andersen, T., Dalby, R, Royer, T.: Orientation of
Na(3p) states in Na-He collisions. Zeitschrift fur
Physik : Atoms, Molecules and Clusters 10, s. 315-
18, Berlin, Heidelberg 1988.
Andresen, B., Berry, R.S., Ihrig, E., Salamon, P; Inducing
Weinhold's metric from Euclidean and
Riemannian metrics. Physical Review A 37, s. 849-
- 51, New York 1988.
-, Berry, R.S., Gilmore, R., Ihrig, E., Salamon, P:
Thermodynamic geometry and the metrics of Weinhold
and Gilmore. Physical Review A 37, s. 845-
48, New York 1988.
-, Hoffmann, K.H., Mosegård, K., Nulton, J., Pedersen,
J.M., Salamon, P: On lumped models for thermodynamic
properties of simulated annealing problems.
Journal de Physique 41, s. 1485-92, Paris
1988.
Biswas, R., Martins, R.M., Needs, R.J., Nielsen,
O.H.; Stability and electronic properties of complex
structures of silicon and carbon under pressure:
Density-functional calculations. Phys. Rev. B 35, s.
9559, New York 1987.
Bruus, H., Hansen, O.P, Hansen, E.B.: The Mechanism
of Plateau Formation in the Fractional Quantum
Hall EfTect. J. Phys. C 21, s. L375-79, Bristol
1988.
-, Hansen, O.P, Hansen, E.B.: Mechanism of Plateau
Formation in the Fractional Quantum Hall Effect.
13th Nordic Semiconductor Meeting 1988.
Proceedings, Mikael Ostling (ed.), s. 244-47, Stockholm
1988.
Chakraborty, B., Hedegård, P, Nylén, M.: Tunneling
and Phonons. Journal of Physics C 21, s. 3437, Bristol
1988.
Cookey, R., Wood, J.V., Johnson, E., Henriksen, O.,
Johansen, A., Sarholt-Kristensen, L.: Segregation
and Structural EfFects of Boron in Rapidly Solidified
Copper-Boron Alloys. Materials Science and
Engineering 99, s. 513-16, Amsterdam 1988.
Dabos, S., Olsen, J.S., Gerward, L., Benedict, U.,
Spirlet, J.C.: Compression of the hexagonal laves
phase UNi2 to 41GPa. Journ. of the Less-Common
Metals 142, s. 19-21, Amsterdam 1988.
Damgaard, B.B.C.: Non-asymptotic corrections to orbital
scaling in period doubling maps. PhysicsLetters
A 132-5, s. 244-48, Amsterdam 1988.
Denteneer, PJ.H., Haeringen, W.v., Brosens, F.,
Devreese, J.T., Nielsen, O.H., Camp, P.E.v., Doren,
V.E.v.: Comment on "Pseudopotentials that
work : From H to Pu". Phys. Rev. B 37, s. 4795,
New York 1988.
Flensberg, K., Hedegård, P, Brix, M.: Asymmetry in
the normal-metal to high-Tc superconductor junction.
Physical Review B 38, s. 841, New York 1988.
Flick, J.D., Salamon, P, Andresen, B.: Metric bounds
on losses in adaptive coding. Information Sciences
42, s. 239-53, New York 1987.
Hammerich, M. , Olafsson, A.: A versatile, low-cost
pyroelectric laser power monitor for the 1 mW to 50
W range. Engineering Optics Vol. 1, s. 281, Bristol
1988.
—, Olafsson, A.: A versatile, low cost pyroelectric laser
power monitor for the 1 mW to 50 Wrange. Journal
of Physics E, Scientific Instruments Vol. 21, nr. 1, s.
80, Bristol 1988.
Hansen, E.B., Hansen, O.P: Non-porabolicity as a
cause of oscillations in 2D cyclotron resonance.
13th Nordic Semiconductor Meeting 1988. Proceedings,
Mikael Ostling (ed.), s. 240-43, Stockholm
1988.
—, Hansen, O.P: Non-parabolicity as a cause of oscillations
in 2D cyclotron resonance. Solid State Communications
66, s. 1181-84, England 1988.
Hayashi, N., Sakamoto, L, Johnson, E., Graabæk, L.,
Børgesen, R, Sherzer, B.M.U.: Phase transformation
in He+ and H+ ion irradiated type 304 stainless
steel. Hyperfine Interactions 42, s. 989-92, Schweiz
1988.
Henningsen, J.O. , Petersen, J.C.: Infrared-microwave
double resonance in methanol: Coherent effects
and molecular parameters. Journal of Optical Society
of America B 5, s. 1848-57, USA 1988.
Hermansen, A.: Elementer af teorien for Speckle-færiomener
(forsat fra DOPS-NYT 1-1988). DOPSNYT,
Danmarks Teknisk Højskole 2, s. 31-34,
Lyngby 1988.
-: Speckle fænomener. DOPS-NYT, Danmarks Tekniske
Højskole 1, s. 15-19, Lyngby 1988.
Jakobsen, M.O., Mosegaard, K., Pedersen, J.M.:
Global Model Optimization in Reflection Seismology
by Simulated Annealling. Model Optimization
in Exploration Geophysics 2, Andreas Vogel
(ed.), s. 361-81, Braunschweig, Wiesbaden 1988.
Jauho, A.: A model ofdynamical disorder in a uniform
time-dependent electric field. Journal of Physics A:
Mathematical and General Vol. 20, s. 2895-902,
Bristol 1987.
-: Time-dependent tunneling in heterostructures.
Acta Polytechnica Scandinavica Vol. EL58, s. 192-
221, Helsinki 1987.
772 Det naturvidenskabelige Fakultet
Jauho, A., Reggiani, L.: Quantum corrections to the
Monte Carlo solution of hot electron transport in
semiconductors. Solid-State Electronics 31, 3/4, s.
535-38, England 1988.
Jensen, J.: Rotational invariance and dipolar magnetoelastic
effects: Application to TmSb. Physical Review
B 37, s. 9495-503, New York 1988.
Johnson, E., Gråbæk, L., Johansen, A., Sarholt-Kristensen,
L., Wood,J.V.; Microstructure ofRapidly
Solidified Stainless Steel. Materials Science and
Engineering 98, s. 301-03, Amsterdam 1988.
Johnson, E.: Ion Implantation Induced Martensitic
Transformations in Metals. Ion Implantation
1988, F. J. Wohlbier, s. 241-62, Schweiz 1988.
—, Olsen, J.S., Wood, J.V., Gerward, L.: High pressure
structural study of quasicrystalline Al-Mn. Materials
Science and Engineering 99, s. 403-06, London
1988.
Larsen, C.C., Jensen, J., Mackintosh, A.R.: Magnetic
excitations in commensurable periodic structures.
Physical Review Letters 59, s. 712-15, New York
1987.
Larsen, U.: The spin glass random matrix ensemble;
Some inequalities for a new matrix norm. J. Phys. A
: Math. Gen. 21, s. 1371, London 1988.
Levinsen, M.T, Als-Nielsen, J., et al.: Synthesis and
Physical Characterizationof La-Sr-Cu-O, Y-Ba-
Cu-O, and Gd-Ba-Cu-O High Tc Superconductors.
Proc. of the European Workshop on High Tc
Superconductivity and Potential Applications, EFkommissionen
(udg.), s. 93-94, Genova, Italien
1987.
Lindelof, P.E.: Quantum conductance, a phase — slip
phenomenon. Physics Letters A 132, s. 209-10, Holland
1988.
—: Mere fart på elektronerne. Naturligvis, Dorte Olesen,
s. 23-25, København 1988.
Madsen, M.B., Morup, S., Knudsen, J.M., Olsen,
M.: Superparamagnetism in Primitive Meteorites.
Hyperfine Interactions 41, s. 827-30, Basel 1988.
Needs, R.J., Martin, R.M., Nielsen, O.H.: Revised results
for the structural properties of Arsenic. Phys.
Rev. B 35, s. 9851, New York 1987.
Nielsen, O.H., Martin, R.M.: Comment on "Microscopic
stress tensors in quantum systems". Phys.
Rev. B 37, s. 10905, New York 1988.
Nørregaard, J., Sørensen, C.B., Lindelof, P.E.: Fabrication
and characterization of GaAs/GaAlAs high
eletron mobility transistors. Proceedings ofthe 13th
Nordic Semiconductor Meeting, M. Ostling (ed.),
s. 113-16, Stockholm 1988.
Olsen, J.S., Gerward, L., Benedict, U., Dabos, S.,
Vogt, O.: High-pressure phases of uranium monophosphide
studied by synchrotron X-ray diffraction.
Phys. Rev. B 37, s. 8713-18, New York 1988.
Stenstrup, S., Johannsen, A., Gerward, L.: High
pressure studies of the high temperature superconductors
R Ba2 CusOg^.U with R: Y, Eu and Ho up
to 60 Gpa. Z. Phys. B-Condensed Matter 72, s. 165-
68, Heidelberg 1988.
Orlov, V.G., Jensen, J.: Crystalline electric field effects
in dilute alloys of rare earth metals. J. Magn.
Magn. Mat. 71, s. 279-84, Amsterdam 1988.
Pedersen, J.M.: Simuleret udglødning 1. En global
optimeringsteknik. Gamma, Niels Bohr Instituttet
73, s. 20-28, København 1988.
Reggiani, L., Lugli, P, Jauho, A.P; Model Spectral
Density for Hot Electron Quantum Transport.
Physica Scripta 38, s. 117-121, Stockholm 1988.
—, Lugli, P, Jauho, A.P: Monte Carlo algorithms for
collisional broadening and intracollisional field effect
in semiconductor high field transport. Journal
of Applied Physics 64, 6, s. 3072-79, New York
1988.
-, Lugli, P, Jauho, A.P: Quantum kinetic equations
for electronic transport in non-degenerate semiconductors.
Physical Review Vol. B 36, s. 6602-08,
New York 1987.
Royer, T, Dowek, D., Houver, J.C., Pommier,J., Andersen,
N.: Collision spectroscopy with aligned and
oriented atoms. I. Charge transfer in H+-Na(3s,3p)
collisions. Zeitschrift fur Physik D - Atoms, Molecules
and Clusters 10, s. 45-57, Berlin, Heidelberg
1988.
Salamon, P, Nulton, J.D., Harland, J.R., Pedersen,
J.M., Ruppeiner, G., Liao, L.: Simulated annealing
with constant thermodynamic speed. Computer
Physics Communications 49, s. 423-28, Amsterdam
1988.
Tang, F, Olafsson, A., Henningsen, J.O.: A study of
the methanol laser with a 500 MHz tunable CO2
pump laser. Applied Physics B 47, s. 47-54, Berlin
1988.
Veje, E.: Analysis of some beam-foil molecular-effect
data. lournal of Physics B 21, s. 255-59, London
1988.
-: Atomic excitations in sputtering studied with the
use ofcomposite targets. Zeitschrift fur Physik B 70,
s. 55-64, Heidelberg 1988.
—: Study of the role of oxygen in atomic excitation processes
in sputtering and in secondary electron emission.
Nuclear Instruments and Methods in Physics
Research B 33, s. 497-501, Amsterdam 1988.
-: Atomic excitations in sputtering as functions of the
projectile energy. Nuclear Instruments and Methods
in Physics Research B 33, s. 543-46, Amsterdam
1988.
Veje, E., Winter, H.: Study of the beam-foil excitation
mechanism by use of sulfur and chlorine projectiles.
Zeitschrift fur Physik D 10, s. 457-66, Heidelberg
1988.
Wang, S., Lindelof, P.E.: Weak localization experments
on magnesinum films: Effects of substrate,
ion implantation, microwaves, temperature and reFysik
773
sistivity/thickness on the phase and spin-orbit relaxation.
Journal of Low Temperature Physics 71,
s. 403-44, USA 1988.
-, Lindelof, P.E.: Microwave-enhanced phase-relaxation
observed in weak-localization experiments.
Physical Review Letters Vol. 59, s. 1156-59, New
York 1987.
Ziesche, P, Gråfenstein, J., Nielsen, O.H.: Local quantum
mechanical stress in clusters and crystals.
Physica Scripta Vol. 37, s. 370, 1988.
Gråfenstein, J., Nielsen, O.H.; Quantum-mechanical
stress and a generalized virial theorem for clusters
and solids. Phys. Rev. B 37, s. 8167, New York
1988.
Hans Henrik Andersen
3. Geofysisk Institut
Historie:
Geofysisk Institut har til huse i Haraldsgade 6 og består
af 4 afdelinger; Afdelingerne for meteorologi, glaciologi,
fysisk oceanografi og for den faste jords fysik.
Instituttet blev oprettet i 1984 ved sammenlægning
af de oprindelige 4 geofysiske institutter, der i 1971
blev samlet i Haraldsgade. Forskningen og undervisningen
ved de fire institutter dækkede et bredt spektrum
af geofysiske fagdiscipliner, hvilket afspejler sig i
den nuværende struktur af Geofysisk Institut.
De geofysiske fag blev første gang repræsenteret ved
Københavns Universitet i 1952 ved oprettelsen af et
professorat i teoretisk meteorologi. I 1960-erne oprettedes
yderligere to professorater, i 1971 endnu et og
endelig blev der i 1988 ansat 2 professorer mere, den
ene i meteorologi, den anden i geodæsi.
Fagområdet geodæsi blev i 1984 overflyttet fra matematikerne
til geofysik og har indtil 1988 været repræsenteret
ved eksterne lektorer.
Der gives undervisning i afdelingernes specialeområder
på såvel 1. del, 2. del og licentiatniveau. Ved
besættelsen af professoratet i geodæsi er der sket en
styrkelse af undervisningen i dette fag, en styrkelse der
retter sig mod de grene af geodæsien, der mest knytter
sig til de øvrige geofysiske fag.
Geokosmosfysik, dvs. læren om de fysiske forhold i
rummet nærmest ved Jorden, er i form af et eksternt
lektorat tilknyttet Geofysisk Institut som et undervisningsfag.
Der gives også her undervisning på 1. del, 2.
del og licentiatniveau.
I 1986 påbegyndtes en 3-årig exam.scient.-uddannelse
i meteorologi. Sigtet med uddannelsen er ansættelse
ved landets vejrtjenester som praktisk arbejdende
forecastere.
Stab:
VIP: Antal årsværk (løntræk minus løslærere); 19,5
(heraf eksternt 4,8).
Professorer: W. Dansgaard, E. Eliasen, G. Kullenberg,
P. V. Sharma, C. C. Tscherning, A. Wiin-
Nielsen.
Lektorer; H. B. Clausen, D. Fischer, C. U. Hammer,
A. W. Hansen, N. K. Højerslev, B. Machenhauer, K.
Nygård, E. Rasmussen, T. Risbo.
Adjunkter; T.S.Jacobsen, N.W. Nielsen, K. Mosegaard,
K. L. Rasmussen.
Stipendiater; D. Dahl-Jensen, H. Haack, C. Hansen,
T. S. Pedersen, P. Sloth, J. P. Steffensen, M. Steffensen.
Eksterne lektorer; H.C. Larsen, K. Poder, O. Remmer,
E. Ungstrup.
A-TAP: Antal årsværk (løntræk); 2,0.
N. Gundestrup, H. Hundahl.
TAP: Antal årsværk (løntræk); 10,7.
U. Andersen, A. Boas, E. Chrillesen, K. Cornett, A.
Guldager, S. B. Hansen, J. Holck, R.Jenrich, C.Jensen,
K. Kierkegaard, O. Kristensen, L. Laursen, J. O.
Nielsen, H. T Petersen, L. Sorth.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning er baseret på en matematisk/fysisk/
kemisk beskrivelse og forståelse af forholdene i atmosfæren,
oceanerne, isen og den egentlige faste jord.
I det videnskabelige arbejde forenes eksperimentel
virksomhed med teoretisk modellering, og det er koncentreret
omkring et par indsatsområder; Klimatologien
og udforskningen af Jorden med henblik på søgning
efter energi og råstofressourcer.
De igangværende projekter foregår ofte i samarbejde
med andre forskere. Der er tale om en bredt sammensat
gruppe af samarbejdspartnere; Institutter ved
Københavns Universitet, sektorforskningsinstitutioner,
andre læreanstalter i Danmark og udlandet, samt
enkelte private firmaer.
I forbindelse med Geofysisk Instituts engagement i
udforskningen af Jorden med henblik på søgning og
udvinding af energi og råstoffer samarbejder instituttet
og ingeniørfirmaet Ødegaard & Danneskiold-
Samsøe A/S omkring udvikling af en metode til optimering
af seismiske dataindsamlingsparametre.
1. Afd.for meteorologi
Afdelingens speciale er dynamisk meteorologi, herunder
også numeriske atmosfæremodeller. Inden for dynamisk
meteorologi udforskes bevægelsessystemerne i
atmosfæren ud fra fysiske love.
Et vigtigt redskab i dette forskningsområde er numeriske
simuleringsmodeller af atmosfæren. Ved
hjælp af numeriske skemaer simuleres atmosfærens fysiske
processer; strømning, stråling, diffusion, sky- og
.
774 Det naturvidenskabelige Fakultet
nedbørsdannelse samt de turbulente processer, der foregår
i grænselaget tæt ved jordoverfladen.
Sådanne modeller anvendes til studier af atmosfærens
opførsel på tidsskalaer fra timer til fa dage (fx.
med henblik på vejrprognoser) eller de kan anvendes
til studier af de generelle træk ved atmosfærens cirkulation.
Specielt kan de anvendes til klimaundersøgelser.
Ved afdelingen anvendes sådanne modeller i flere
delprojekter.
Udgangspunktet for meteorologisk/klimatologisk
forskning er målinger af atmosfæren. Der eksisterer et
meget stort internationalt netværk, hvorigennem data
udveksles. Observationer af atmosfærens tilstand foretages
rutinemæssigt Jorden over og er hurtigt til rådighed
for forskningen via ovennævnte netværk. Observationerne
foretages ved Jorden, på havet, oppe i
luften fra fly, raketter eller balloner samt fra satellitter.
Alle typer af data anvendes i afdelingens forskning.
1.1 Atmosfæriske bølgers stabilitet og struktur
Frie, atmosfæriske bølgers struktur er studeret for det
barotrope tilfælde og for det barokline tilfælde, hvor 2-
og 3-parameter modeller er anvendt.
Baroklin instabilitet på lille skala (100-1000 km) er
studeret i det tilfælde, hvor den termale vertikale
struktur er næsten-adiabatisk nær ved Jorden. Adskillige
tilfælde er undersøgt. Det formodes, at denne instabilitet
er nødvendig for den senere dannelse af små,
men intense polare hvirvler (A. Wiin-Nielsen).
1.2 Polare lavtryk, deres forekomst, struktur og dynamik
Over nordlige farvande udvikles ved vintertide såkaldte
polare lavtryk. Disse lavtryk er ansvarlige for
mange hårdt-vejrs situationer.
To delprojekter er fortsat: a) Undersøgelse af polare
lavtryks struktur og dynamik. Analyserne foretages
dels ved hjælp af en balanceret, semi-geostroflsk model,
dels ved hjælp af en høj-opløsningsmodel, der er
overtaget fra et fællesnordisk prognosemodelprojekt,
b) Undersøgelse af forekomsten af polare lavtryk og
andre vejrfænomener over havet ved Nordøstgrønland
samt disse systemers dynamik (E. Rasmussen,
T. S. Pedersen, N. W. Nielsen).
1.3 Udvikling og anvendelse af en numerisk klimamodel
Den i Årbog for 1987 omtalte model er testet og en
række ændringer i beskrivelsen af de fysiske processer
er blevet afprøvet med henblik på deres betydning for
simuleringen af det observerede klima.
For nærværende anvendes modellen til studier afforekomsten
af persistente anomalier i den almindelige
cirkulation. Det er planlagt at forbedre modellens vertikale
repræsentation (E. Eliasen, L. Laursen (nu ved
Danmarks meteorologiske Institut)).
1.4 Klimatiske tidsserier
Undersøgelser er fortsat med henblik på studiet afklimaudviklingen
ved et par danske stationer. Tidsserier
af en længde på 100 år analyseres for eksistensen af fa
specielle tilstande, der kan beskrive hovedtræk ved seriernes
forløb (Aksel Walløe Hansen).
2. Afd. for glaciologi
Et massespektrometer, der gennem 17 år har været
kernen i afdelingens isotopanalyse af iskerner, er udskiftet
med et nyt. Et stort arbejde er iværksat for at
automatisere instrumentet.
Feltarbejdet under den toårige fælles-nordiske ekspedition
til iskappen på Renland i Scoresbysund Fjorden
er tilendebragt - ikke uden dramatiske indslag:
dels et fly-uheld, dels ekspres-evakuering af en syg deltager
til Island. Det lykkedes at bore og bjerge en 325
m lang iskerne til bunden af iskappen, hvilket er næsten
dobbelt så meget som den hidtil længste iskerne
boret med let grej.
Mundingen af det gamle 1390 m dybe borehul ved
Camp Century, Nordvestgrønland, som blev lokaliseret
i 1986, blev frilagt 4,6 m under sneoverfladen, og
forinden forlænget, så den udmunder 5 m over den
nuværende sneoverflade. Borehullet, i hvert fald en
stor del af det, er dermed gjort tilgængeligt for genopmåling
23 år efter boringen. En sådan genmåling ventes
at give væsentlige oplysninger om isens flydeegenskaber.
Arbejdet er fortsat med behandlingen af det kosmiske
støv indsamlet i 1987 under Blue Lake projektet i
samarbejde med franske kolleger. I 1988 udførtes en
måling af ishastigheden i indsamlingsområdet.
Megen tid er anvendt på:
2.1 Detailplanlægning af EUROCORE, et danskfransk-
schweizisk projekt financieret af EF og Schweiz.
Formålet er i 1989 at bore og undersøge en 300 m
iskerne fra det højeste punkt, Summit, af den grønlandske
indlandsis.
2.2 Udarbejdelse af et projektforslag til European
Science Foundation (ESF) om en europæisk iskerneboring
til bunden af indlandsisen ved Summit i tidsrummet
1989-92. Projektet blev endeligt godkendt af
ESF's generalforsamling 23. november. Foruden fra
EUROCORE landene ventes deltagelse fra Island,
Sverige, Tyskland og Østrig (W. Dansgaard, C. U.
Hammer, H. B. Clausen, N. Gundestrup).
3. Afd. for den faste jords fysik
Afdelingens forskning fordeler sig hovedsageligt på
områderne palæomagnetisme og magnetostratigrafl,
matematisk fysik og geofysik (spektral repræsentation
af geofysiske data), planetfysik samt inversionsmetoder
i reflektionsseismik.
Fysik 775
3.1 Palæomagnetisme og magnetostratigrafi
Forskningen er fortsat koncentreret om studiet af
magnetiske polaritetszoner i pleistoccen og nedre tertiær
med særlig henblik på varighederne af ændringer
i intensitet og retning af Jordens magnetfelt. Palæomagnetiske
undersøgelser fra Voring plateauet og fra
Vestmanna (Færøerne) er fortsat i samarbejde med
Danmarks geologiske Undersøgelser. Studiet af Jordens
magnetfelts intensitet omkring kridt/tertiærgrænsen
er foretaget i samarbejde med Geomagnetism
Laboratory, Liverpool University. Foreløbige resultater
ud fra målinger fra Vestgrønland og Sydindien viser
palæointensiteter, der muligvis kan forklares ved
en »offset axial dipole«, ca. 580 km nord for jordcentret
(P. V. Sharma, S. Kentved).
3.2 Meteoritter og planetfysik
Arbejdet med bestemmelse af kølehastighederne for
jernmeteoritter af grupperne IIIAB, IVB og IIICD er
?f«'uttet i 1988. Der fortsættes med I IF og IVA. Bestemmelsen
af sporstoffordelingen i tænit og kamacit
er gennemført. Der arbejdes med termiske og kemiske
udviklingsmodeller for planetære legemer som asteroiderne,
Månen og Merkur (K. L. Rasmussen, H.
Haack).
3.3 Inversion af reflektionsseismiske data
Samarbejde med ingeniørfirmaet Ødegaard & Danneskiold
Samsøe A/S omkring inversion af udsnit af
seismiske profiler af den type, man anvender i olieindustrien,
er afsluttet i 1988.
I samarbejde med Fysisk Laboratorium, H. C. Ørsted
Instituttet, arbejdes der fortsat med stokastiske
modeloptimerings- og inversionsmetoder.
Nyt projekt er indledt med et institut i Paris (IPGP)
vedrørende inversion af store seismiske datasæt ved
brug af simulated annealing, som er beskrevet i Årbog
for 1987 (K. Mosegaard, M. W. Steffensen).
3.4 Matematisk fysik og geofysik
Det i Årbog for 1987 beskrevne arbejde med spektral
repræsentation af data på kugleflade er fortsat (T. Risbo).
3.5 Baneberegning for Cosmos-satellit
I samarbejde med Dansk Rumforskningsinstitut og
firmaet Infocon blev der udarbejdet et program til
brug ved varsling af nedfaldet af den russiske Cosmos-
1900 satellit (T. Risbo).
4. Afd. for fysisk oceanografi
Forskningen ved afdelingen skal ses i lyset af den belastning
det menneskelige samfund udøver på havet
via fx direkte og indirekte spildevandsudledninger,
men også forurening der påvirker havene på grund af
udnyttelsen af havene og deres ressourcer.
Indsatsen koncentrerer sig især omkring de kystnære
vandmassers blandingsmåder og deres evne til at
transportere de miljøbelastende næringssalte. Afdelingens
virksomhed omfatter undersøgelser af havstrømme
samt disses transport og opblanding af salt,
varme, svæv og udvalgte stoffer (opløst organisk materiale,
næringssalte, olie, etc.).
Af naturlige grunde er de danske, nordiske, færøske
og grønlandske farvande vigtige undersøgelsesområder,
uden at de dog af den grund nødvendigvis far den
højeste prioritet. I de allerseneste år har der været en
tendens til at koncentrere forskningen omkring subtropiske
og tropiske farvande ud for Afrika, det sydlige
USA, vestlige Australien og Adriaterhavet. I forbindelse
med større nationale aktiviteter og problemstillinger
vil studierne af havsystemet Nordsø-Østersø
spille en mere central rolle.
4.1 Lysforhold og vandets optiske egenskaber
Arbejdet med at udvikle en global gyldig, optisk klassifikation
af vandmasser er fortsat, specielt med henblik
på at forbedre muligheden for pålidelig bestemmelse
af biologisk aktivitet nær havoverfladen fra fly
eller satellit — uden brug af forskningsskibe.
En faglig udløber heraf er metodeudvikling til hurtig
og enkel måling af havets varmeindtag (N. K. Højerslev,
Y. Wu).
4.2 Vertikal blanding i danske farvande
De danske farvandes hydrografi er stærkt præget af
den lagdelte struktur, som skyldes udstrømningen af
saltfattigt vand fra Østersøen. Den vertikale blanding
forårsages af turbulens, som fremkaldes af strømmens
gnidning mod bunden, vindens træk på overfladen
samt evt. kunstige (menneskeskabte) energikilder.
Ved en indledende undersøgelse er det godtgjort, at
energitilførslen på grund af skibsfart udgør omkring
en femtedel af den samlede energitilførsel til Storebælt,
og det kan forventes, at skibstrafikkens andel i
opblandingen udgør en lignende andel. Dette nye
aspekt er blevet undersøgt nærmere, både for at fastlægge
den tidslige udvikling af kunstig energitilførsel
og dens mulige indflydelse på den primære produktion
og på Østersøens hydrografi, og for eksperimentelt at
fastslå effektiviteten af skibsenergien som blandingsmekanisme.
4.3 Udvikling af måleudstyr
4.3.1 Oliespild på havet udgør et stigende samfundsmæssigt
problem, fordi olien ikke alene driver på land,
men også trænger ned i havet. Der er udviklet og afprøvet
måleudstyr til at kortlægge oliens nedtrængning,
spredning og koncentration i havet (H. Hundahl,
N. K. Højerslev, H. T. Petersen, Z. Sun).
4.3.2 Selvregistrerende måleudstyr til brug i kystnære
farvande spiller en stigende rolle i de danske igangværende
miljøundersøgelser. En hel række af optiske må776
Det naturvidenskabelige Fakultet
leenheder til løbende studier af vandkvaliteten er
udviklet og/eller modificerede, så de kan benyttes på
udlagte bøjesystemer (J. Holck, H. Hundahl i samarbejde
med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser).
4.3.3 Et selvregistrerende bøjesystem er færdiggjort
og testet i havet. Systemet er beskrevet i Årbog for
1987 og resultater af feltforsøg er studeret i 1988.
Arbejdet med et én-kanals oliefluorometer anses
for færdiggjort og er nu testet ved et olie-feltforsøg i
Nordatlanten samt på Huan Pu floden i Shanghai.
Arbejdet er fortsat med en spektral, kompakt og
profilerende lystransmissionsmåler uden bevægelige
dele, samt et såkaldt 2-kanals pigmentfluorometer til
måling af havets indhold af biomasse.
Algoritmeudvikling af disse fluoroscens-signaler
med henblik på bestemmelse af biomasseindholdet
er påbegyndt (H. Hundahl, N. K. Højerslev, H. T.
Petersen).
4.4 Transport igennem havoverfladen
I samarbejde med RISØ's meteorologisektion studeres
de vind- og bølgestyrede transportprocesser gennem
havoverfladen. Disse transporter har betydning
for havets og atmosfærens klima og miljø (C. Hansen).
Redaktionsvirksomhed:
N. W. Nielsen er ansvarshavende redaktør af tidsskriftet
»Vejret«, udgivet af Dansk meteorologisk Selskab.
E. Eliasen er medlem af »Advisory Board«, tidsskriftet
Tellus.
H. B. Clausen er co-editor ved Journal of Glaciology-
Gæster og rejser:
Z. Sun og Y. Wu, Kina i 7 måneder hver. D. Lieu,
Kina i 4 måneder, M. Morovic, Jugoslavien i 4 måneder.
J. Neumann, Israel i hele 1988.
A. Wiin-Nielsen inviteret til Goddard Institute for
Space Research, USA og Welsh Memorial Lecture,
Physics Department, University ofToronto, Canada.
E. Rasmussen inviteret til workshop i Wisconsin;
NCAR i Colorado, USA; symposium i Paris, Frankrig,
og workshop ved C1RA i Colorado, USA.
T. S. Pedersen inviteret til CSU, Ft. Collins, Colorado,
USA; NCAR, Boulder, Colorado, USA; Naval
Post Graduate School, Californien, USA.
E. Eliasen inviteret til Geofysisk Institutt, Oslo.
P. V. Sharma inviteret til Geophysisc Department,
Benares University, Indien.
K. Mosegård inviteret til Institut de Physique de
Globe, Paris.
C. U. Hammer er inviteret til EF, Direktorat 12, to
gange; Dahlem Conference, Berlin.
H.B. Clausen inviteret til Dahlem Conference,
Berlin.
W. Dansgaard inviteret til Dahlem Conference,
Berlin.
D. Dahl-Jensen og J. P. Steffensen har arbejdet i
et halvt år ved CSIRO, Australien.
Fra afd. for glaciologi har medarbejdere været i
Grønland, hvor feltaktiviteterne foregår hver
sommer.
Fra afd. for fysisk oceanografi har medarbejdere
været på togt i Den mexicanske Bugt og på Huan
Pu-floden i Kina.
Kollegiale organer og lign.:
A. W. Hansen; Medlem af Dansk Nationalråd for Oceanologi;
Formand for Dansk meteorologisk Selskab;
Sekretær i den danske lokalkomite for årsmøde 1990 i
København i European Geophysical Society; Medlem
af fakultetsråd og Budget- og Forretningsudvalg;
Medlem af nordisk ekspertgruppe vedrørende ozonog
klimaspørgsmål.
A. Wiin-Nielsen: Præsident for European Geophysical
Society, 1988-90. Formand for Teknologi-stipendieudvalget
under ATV; Formand for Udvalget for
europæisk Havforskning, Forskningsdirektoratet.
E. Rasmussen: Medlem af International Commission
on Dynamic Meteorology; Formand for Working
Group C on Mesoscale Dynamics under ICDM;
Medlem af Fysikstudienævnet.
E. Eliasen: Formand for Nationalkomiteen for Klimaforskning;
dansk repræsentant for IAMAP.
C. U. Hammer; Medlem afStatens naturvidenskabelige
Forskningsråd, Kommissionen for videnskabelige
Undersøgelser i Grønland, Rumudvalget, Styringsgruppen
for Kvindeforskning under PRF, Det
kongelige Videnskabernes Selskab, Den danske nationalkomite
for INQUA, International Committee of
Climate, bestyrelsen for International Glaciological
Society, bestyrelsen for International Ice Core Forum.
Medlem af udvalg nedsat vedr. Dansk Polarcenter;
medlem af et koordinerende Miljø-uddannelsesudvalg
for PRF; Tillidsrepræsentant ved Geofysisk Institut;
Formand for Dansk geofysisk Forening.
W. Dansgaard; Medlem af Nationalkomite for IUGG,
Nationalkomiteen for Klimaforskning, Accord
Group, Greenland Ice Sheet Program, ESF's Advisory
Group, Polar Network, ESF's Ice Core Group,
Dahlem Conference i Berlin, Energiministeriets faglige
udvalg vedr. kulbrinteforskning. Videnskabernes
Selskabs udvalg vedr. nye medlemmer. Bestyrelsen
for Inge Lehmans Fond og Naturens Verdens Fond.
P. V. Sharma: Medlem af den danske nationalkomite
for IUGG.
T. Risbo; Formand for Danish Space Magnitic Observatory
Group.
N. K. Højerslev; Medlem afNordisk Kollegium for
fysisk Oceanografi, Dansk Nationalråd for OceanoloFysik
777
gi, Det internationale Havforskningsråd inden for hydrografi
og remote sensing. Miljøstyrelsens Ankenævn,
Working Group on Marine Optics under IAPSO;
Dansk repræsentant for IAPSO.
Publikationer:
Andresen, B., Hoffmann, K.H., Mosegård, K., Nulton,
J., Pedersen, J.M,, Salamon, P.: On lumped
models for thermodynamic properties of simulated
annealing problems. Journal de Physique 41, s.
1485-92, Paris 1988.
Bourgeois, J.C., Koerner, R.M., Fisher, D.A.: Pollen
analysis and time scales in canadian ice æres. Annals
ofGlaciology 10, s. 85-1, Cambridge, England
1988.
Camp, L.van: An ERDAS Module for Routine Processing
of AVHRR Data. Proceedings of IGARSS
88 Symposium, Edinburgh, Scotland, 13-16 Sept.
1988, Ref. ESA SP-284 (IEEE 88CH2497-6), ESA
Publication Division, s. 1771-75, Scotland 1988.
Clausen, H.B., Hammer, C.U.: The laki and Tambora
eruptions as revealed in Greenland ice cores from
11 locations. Annals of Glaciology 10, s. 16-22,
Cambridge, England 1988.
—, Gundestrup, N., Johnsen, SJ., Bindschadler, J.,
Zwally, J.: Glaciological investigations in the Créte
area, Central Greenland: A search for new deepdrilling
site. Annals of Glaciology 10, s. 10-15,
Cambridge, England 19 88.
—, Stauffer, B.: Analyses of two ice cores drilled at the
ice-sheet magrin in West Greenland. Annals ofGlaciology
10, s. 23-27, Cambridge, England 1988.
Dahl-Jensen, D., Gundestrup, N.: Flow properties of
the inland ice at Camp Century, north-east Greenland.
Annals of Glaciology 10, s. 223, Cambridge
1988.
-, Steffensen, J.P, Johnsen, SJ.: Least squares method
used in reduction of data from theodolite measurements
on fast moving glaciers. Annals of Glaciclogy
8, s. 42-46, England 1986.
Dansgaard, W., Clausen, H.B., Gundestrup, N.,
Johnsen, SJ., Rygner, K.: Dating and climatic interpretation
of two deep Greenland ice cores.
Greenland Ice Cores: Geophysics Geochemistry
and Environment Monograph 33, American G. Union
(AGU), s. 71-76, Washington DC 1985.
—: Greenland Ice Core Studies. Palaeogeography,
-Climatology,-Ecology50, s. 185-87, Holland 1985.
Eliasen, E.: Kuldioxid og klima: Teori. Naturens Verden
3, s. 9, København 1984.
—: Bergenskolen efter 1920 — frontologi ens indførelse i
Danmark. Vejret 4, s. 10, København 1987.
-: Bergenskolen - en milepæl i meterologiens udvikling.
Vejret 2, s. 12, København 1987.
Fisher, D.A., Koerner, R.M.: The effects of wind on
6(180) and accumulation give and inferred record of
seasonal & amplitude from the agassiz ice cap ellesmere
Island Canada. Annals ofGlaciology 10, s. 34-
37, Cambridge, England 1988.
Hammer, C.U.: Continuous and high-resolution icecore
analysis. Annals ofGlaciology 10, s. 204, Cambridge
1988.
Hansen, B.L., Gundestrup, N.S.; Resurvey of bore hole
at DYE 3, South Greenland. Journal of Glaciology
Vol. 34, No. 117, s. 178-82, Cambridge 1988.
Hansen, H.J., Gwozdz, R., Rasmussen, K.L.: Highresolution
trace element chemistry across the Cretaceous-
Tertiary boundary in Denmark. Revista Espanola
de Paleontologia, Special Issue, s. 21-30 ,
Spanien, Bilbao 1988.
Hundahl, H., Højerslev, N.K.: Optical methods in oceanography
with special reference to oil fluorometry.
Oil and Chemical Pollution Nr.4, s. 71-85, England
1988.
Højerslev, N.K., et al: Udgiver af: Øvelsesvejledning i
fysik oceanografi (Kompendium). HCØ-tryk, 184
s., København 1988.
Højerslev, N.: Natural occurrences and optical efTects
ofGelbstoff. 30 s., Københavns Universitet 1988.
Højerslev, N.K.: Oil spill trackings at sea (in chinese).
Proceedings of the Sino-Danish seminar on marine
pollution control and marine remote sensing, N.K.
Højerslev, s. 1-9, Shanghai, Kina 1988.
Jakobsen, M.O., Mosegaard, K., Pedersen, J.M.:
Global Model Optimization in Reflection Seismology
by Simulated Annelling. Model Optimization
in Exploration Geophysics 2, Andreas Vogel (ed.),
s. 361-81, Braunschweig, Wiesbaden 1988.
Langway, C.C., Clausen, H.B., Hammer, C.U.: An
inter-hemispheric volcanic time-marker in ice cores
from Greenland and Antarctica. Annals of Glaciology
10, s. 102-08, Cambridge, England 1988.
—, Oeschger, H., Dansgaard, W.: The Greenland ice
sheet program in perspective. Greenland Ice Cores:
Geophysics Geochemistry and Environment Monograph
33, American Geophysical Union (eds), s.
1-8, Washington DC 1985.
Mosegaard, K.: Stochastic model optimization in reflectin
seismology (Licentiatafhandling). København
1988, 137 s.
Nielsen, N.W.: Nogle træk ved klimaet på Fanø 1875-
1980. Vejret 2, maj, s. 3-13, København 1988.
—, Jærvenoja, S.: On the impact of the asymptotic
mixing length for momentum on cyclogenesis in the
HIRLAM level 1 model. HIRLAM Technical Note
7, s. 1-22, København 1988.
—: Gilbert og alle de andre (tropiske cykloner). Vejret
4, november, s. 34-42, København 1988.
—: Om monsoonsignalet og positive og negative anomalier
på Fanø 1875-1980. Vejret 3, august, s. 13-
18, København 1988.
Nykjær, L., Camp, L.van, Schlittenhardt, P: The
Structure and Variability of a Filament in the
Northwest African Upwelling Area as Observed
778 Det naturvidenskabelige Fakultet
from AVHRR and CZCS Images. Proceedings of
IGARSS 88 Symposium, Edinburgh, Scotland, 13-
16 Sept. 1988, ESA Publication Division, s. 1097-
1100, Scotland 1988.
Nykjær, L., Højerslev, N.K., Camp, L.van: Remote
sensing of the northwest African upwelling area -
contribution of CZCS and AVHRR images and
meteorological data for a study of the upwelling
phenomenon. Italien 1987, 200 s.
Patterson, W.S.B., Hammer, C.U.: Ice core and other
glaciologicai data. North America and Adjacent Oceans
During the Last Deglaciation, The Geological
Society of America, s. 91-109, USA 1987.
Pedersen, T.S.: On the primary forcing mechanisms
during a polar low development in the Svalbard region.
In preprints: Palmén memorial symposium
on extratropical cyclones, 29 August - 2 September,
1988. Institutpublikation 1988, 4 s.
Rasmussen, E.A.; The arctic cyclone. Preprint Volume
Palmén Memorial Symposium on Extratropical
Cyclones, 29. August-2. September 1988, Helsinki,
American Meteorological Society, s. 3, Boston,
USA 1988.
The polar low; a small scale extratropical cyclone.
Preprint Volume Palmén Memorial Symposium on
Extratropical Cyclones, 29. August — 2. September
1988, Helsinki, American Meteorological Society,
s. 4, Boston, USA 1988.
—, Aakjær, P, Steffensen, M.: Okklusioner og polare
lavtryk. Vejret Arg. 10, nr. 3, s. 18, København
1988.
Rasmussen, K.L., Malvin, DJ., Wasson, J.T: Trace
element partitioning between taenite and kamacite;
relationship to the cooling rates ofiron meteorites.
Meteoritics Vol. 23, s. 107-12, Los Angeles 1988.
—: Grænsestriden — Kontroversen om de store øglers
uddøen. København 1988, 94 s.
Reeh, N., Gundestrup, N.S.: Mass balance of the
Greeland Ice sheet at Dye 3. Journal of Glaciology
Vol. 31, No. 108, s. 198-200, England 1985.
Sharma, PV: Review of Principles of Applied Geophysics,
D. S. Parasnis 1987 fourth edition. Ore Geology
Reviews 3, s. 389-99, Amsterdam 1988.
Steffensen, J.P: Analysis of the seasonal variation in
dust, CL, NOs", and SO/-, in two central Greenland
firn cores. Annals of Glaciology Vol. 10, s. 171-
77, Cambridge 1988.
Tscherning, C.C.: A study ofsatellite altitude influence
on the sensitivity of gravity gradiometer measurements.
Festschrift Rudolf Sigl zum 60. Geburtstag,
K. Schnådelbach (udg.), s. 218-23, Miinchen
1988.
White,J.,Johnsen, SJ., Dansgaard, W.: The origin of
Arctic precipitation as deduced from its devterium
excess. Annals of Glaciology 10, s. 219-20, Cambridge
1988.
Aksel Walløe Hansen
4. Niels Bohr Institutet
Historie:
Kort skitse af Niels Bohr Institutets udvikling
Baggrunden for instituttets oprettelse var følgende: I
1913 udkom Niels Bohrs første banebrydende arbejder
om atomernes opbygning og stabilitet. De følgende
par år tilbragte Bohr i England efter indbydelse fra
Rutherford. I 1916 vendte han hjem for at overtage det
nyoprettede professorat i teoretisk fysik ved Københavns
Universitet.
I begyndelsen havde Bohr blot et lille arbejdsværelse
i Sølvgade, men han tog hurtigt initiativ til oprettelsen
af et institut, hvor arbejdet skulle koncentrere sig
om udforskningen af de helt nye og overraskende lovmæssigheder,
som atomernes verden havde åbenbaret.
Gennem en storsindet indsamlingsindsats fra privat
side blev en grund ved Fælleden erhvervet, og staten
bekostede opførelsen af den bygning, som stadig rummer
auditoriet i sin oprindelige skikkelse. »Instituttet
for Teoretisk Fysik« stod færdigt i 1921.
Instituttet blev hurtigt et internationalt samlingssted,
og kredsen omkring Bohr med Heisenberg i spidsen
lagde grundstenen til den helt nye begrebsbygning,
som vi kalder kvantemekanikken. I trediverne,
efter opdagelsen af neutronen, blev studiet af atomkernernes
struktur et centralt element i instituttets virke,
som det er den dag i dag, hvor dog selvfølgelig mange
andre nye problemkredse er kommet til, f.eks. forbundet
med udforskningen af kernepartiklernes indre
struktur og Universets udvikling på stor skala.
Siden 1921 har instituttet gentagne gange gennemgået
udvidelser, både N'ed egentlig tilbygning og ved
overtagelse af de oprindelig til lærerboliger indrettede
»villaer«, samt ved udviklinger af det eksperimentelle
udstyr. Udvidelsen 1924-26 blev bekostet af International
Education Board (den senere Rockefeller Foundation),
og grunden blev stillet til rådighed af Københavns
Kommune. En ny betydelig udvidelse af instituttet
fandt sted i 1946-48, bekostet af statsmidler med
store tilskud, især til den eksperimentelle udrustning,
fra Carlsbergfondet og Thrigefondet. I 1961 kom så
Tandem Accelerator Laboratoriet til, der af pladsmæssige
hensyn placeredes som nabo til forskningscentret
Risø.
Niels Bohr virkede til sin død i 1962 som instituttets
bestyrer. I den siden da forløbne tid har instituttets
stab set det som en hovedopgave at bevare og videreudvikle
instituttets særlige karakter af et internationalt
videnskabeligt samarbejdssted, som har præget
det lige siden dets grundlæggelse, ligesåvel som den
særlige vægt på et nært samarbejde mellem teoretisk
og eksperimentel forskning.
Ved Niels Bohrs 80-års dag i oktober 1965 fik InstiFysik
779
tuttet for teoretisk Fysik officielt det navn, som det i
årevis havde haft i folkemunde: Niels Bohr Institutet.
I 1957 oprettedes NORDITA (Nordisk Institut for
teoretisk Atomfysik) som en internordisk institution i
tæt tilknytning til Niels Bohr Institutet. De to institutter
har siden da boet og arbejdet nært sammen i bygningskomplekset
på Blegdamsvej. Gennem virksomheden
NORDITA har miljøet ved de to institutter for
eksempel faet udbygget kontakten med faststoffysik og
astrofysik.
Stab:
Blegdamsvej:
VIP: Antal årsværk: 63,3, hvoraf 32,5 er lønnet af Københavns
Universitet, og 30,8 er lønnet på basis af
eksterne midler.
Professorer: Aa. Bohr, T Huus, O. Nathan (orlov),
Aa. Winther.
Forskningsprofessor: H. Bech Nielsen.
Lektorer: J. M. Bang, S. Bjørnholm, J. Bondorf, N.
Brene, R. A. Broglia, H. Bøggild, E. Dahl-Jensen, G.
Damgaard, T Døssing, J. D. Hansen, K.H. Hansen
(bestyrer), S. Holm, J.E. Hooper, J. Kalckar, B.
Lautrup, E. R. Lohse, B. Madsen, R. Møllerud, B.
Nilsson, R Olesen, J. L. Petersen, N. O. Roy-Poulsen,
O. Ulfbeck, L. Vistisen.
Lektorstipendiater: T. Bohr, P. Cvitanovic, C. Dasso,
P. R. Møller.
Adjunkter: J. Ambjørn, PH. Damgaard, H. Flyvbjerg,
P. H. Hansen.
Kandidatstipendiater: C. Jensen, J. Sidenius, K.
Sneppen, K. Spang, J. Havskov Sørensen.
CERN Følgeforskningsstipendiater: J. R. Hansen,
B. S. Nielsen, G. Petersen.
Forskningsrådsstipendiater: Uffe Gråe Jørgensen, K.
Roland.
Carlsberg stipendiater: J. Hesselbjerg Christensen, A.
Krogh.
SARG stipendiat: H. Vedel.
Andre stipendiater og langtidsgæster: R. M. Ashworth,
Z. Bern, M. Brack, A. M. Bratkovsky, Ch-K.
Choi, F. David, P. Ditsas, M. L. Frau, H. Frisk, 1. Jørgensen,
O. Kofoed-Hansen, N. Kaiser, W. D. Knight,
J. 1. Latorre, E. G. Liibeck, B. Million, D. Mzavia, P.
Møller, H. Nakazato, H. Nishioka, P. Nogueira, J. M.
Pacheco, Y. Pivovarov, S. Pratt, V. Ponisch, A. Rapisarda,
P. K. Rasmussen, D. Rohrlich, Y. R. Shimizu,
J. Teuber, K. Tsokos, S. Vydrup-Vlasenko, M. Yu, C.
Yannouleas, M. V. Zhukov.
Ansat under indtægtsdækket virksomhed: K. M.Jensen,
M.-L. Andersen.
A-TAP: Antal årsværk: 4.
H. Bertelsen, P. Dam, A, Lindahl, J. Madsen.
TAP: Antal årsværk: 37,5.
R. Almegaard, M. Andersen, L. Antvorskov, L. E.
Antvorskov, F. Benajem, H. Bork, E. Damborg, S. Aa.
Djernæs, A. Elsving, E. Grothe, K. Gudbjerg Hansen,
H. Gustafsson, D. Hansen, E. V. Hansen, F. Hansen,
F. B. Hansen, M. M. Hansen, U. H. Hansen, U. M.
Hansen, B. Heitmann, Aa. Hellsten, 1. Holm, E. G.
Jacobsen, J. U. Jensen, P.B.Jensen, L.Jørgensen, I.
Kjems, B. L. Larsen, V. Lasheras, E. Lillebergen, B.
Madsen, B. Maimin, R. Mehrovan, L.J. Mortensen,
K. Møller, A. Nielsen, B. Nielsen, R. Nielsen (orlov),
S.Aa. Nielsen, L. Nordly, E. Perl, E. Petersen, B.
Poulsen (orlov), J. Præstegaard, L. Raundorf, E. Rostrup,
V. Rotenberg, J. Skjoldborg Christensen, O.
Slott, L. Thorn, T. Trinnerup, H. Vedel, V. Voetmann,
B. Engelbrecht Wetche.
Tandem Laboratoriet
VIP: Antal årsværk: 29,2, hvoraf 14,6 er lønnet af Københavns
Universitet, og 14,6 er lønnet på basis af
eksterne midler.
Professor: B. Elbek.
Lektorer: J.H. Bjerregaard, J. Borggreen, P. Rex
Christensen, C. Ellegaard, C. Gaarde, J. Garrett (orlov),
G. Hagemann, B. Herskind, A. Holm, P. Høy-
Christensen, J. Syrak Larsen, M. Olesen, J. Pedersen,
G. Sletten, F. Videbæk (orlov).
Lektorstipentdiat: J. J. Gaardhøje.
Carlsberg stipendiater: K. Hansen, T. Sams Jørgensen.
Andre stipendiater og langtidsgæster: A. Atac, M.
Carpenter, O. Echt, J. Espino, A. Forycki, K. Furuno,
J. Gascon, Y. Iwata, D. Jerrestam, T. Komatsubara,
I. Morikawa, J. Nyberg, S. Ogaza, L. Riedinger, K.-J.
Schiffer, T-J. Shen, P. Tjom, C.-H. Yu, J. Zhang.
A-TAP: Antal årsværk: 3.
K. Hagemann, N. J. S. Hansen, P. Knudsen.
TAP: Antal årsværk: 25,7.
S. Andersen, K. Bjørnholt, L. Wagner Boesen, I. Bærentsen,
1. Christiansen, S. Dahl, J. Engelhardt, M.
Freese, C. Øland Hansen, H. E. Hansen, H. J. Hansen^.
Cali Hansen, L. Glem Hansen, M. Henriksen,
B. Hørmann, 1. Jørgensen, J. E. Knudsen, H. Kyndbo
(orlov), K. W. Lauritsen, N. K. Lindegaard, J. Michaelsen,
C. Mortensen, C. Møller Nielsen, B. Olsen,
E. Kaimer Olsen, G. Westh Olsen, O. B. Rasmussen,
J. A. Sørensen, J. E. Sørensen, B. Thorvaldsen, J. Westergaard.
Det fremgår af de ovenstående lister over de 92,5 videnskabelige
årsværk ved instituttet, at 47,1 af disse
årsværk er aflønnet af Københavns Universitet, og
45,4 årsværk er aflønnet af eksterne midler.
Forskningsvirksomhed:
Fysikkens udvikling i vort århundrede er ikke mindst
kendetegnet ved dens stadigt vidererækkende sam780
Det naturvidenskabelige Fakultet
menhæng og fastere vævede enhed, der så at sige
spænder over hele naturens register fra atomkernepartiklernes
(nukleonernes) indre struktur over makroskopiske
stofformer til selve opbygningen og udviklingen
af universet som helhed. Niels Bohr Institutet
må i overensstemmelse med sine traditioner og sin
funktion i det internationale videnskabelige samarbejde
føle det på én gang som en naturlig forpligtelse
og som en inspirerende udfordring at søge at bidrage
til den videnskabelige udvikling over den størst mulige
del af dette spektrum. — Det siger sig selv, at de
følgende linier, hvori situationen søges malet med
bred pensel, ikke kan yde retfærdighed mod de mange
separate fremskridt og detaljer, hvoraf helheden til
syvende og sidst bygges op. I så henseende henvises
den interesserede læser til instituttets årlige forskningsrapport1'.
Et grundlæggende træk i kvantefysikken er dette,
at den rum-tidslige udstrækning af de strukturer, som
man kan undersøge med en given stråle af atomare
partikler, varierer i omvendt forhold til energien af de
anvendte partikler. Dette træk - som direkte afspejler
bølgeaspektet af de atomare objekter — er grunden til,
at udforskningen af nukleonernes (protonens og neutronens)
indre struktur kræver anvendelsen af meget
store acceleratorer til frembringelse af høj-energetiske
partikelstråler. Sådanne anlæg overstiger et enkelt
lands ressourcer (undtagen for de allerstørstes
vedkommende), men takket være Danmarks medlemskab
af den inter-europæiske organisation CERN
er instituttets medarbejdere i stand til at deltage i den
eksperimentelle højenergifysik gennem det internationale
samarbejde om eksperimenter ved CERN's
accelerator laboratorium i Geneve.
De teoretiske problemstillinger inden for højenergifysikkens
område karakteriseres ved den kompleksitet,
der er et resultat af forsøgene på at indbygge
relativitetsteoriens krav i en konsekvent kvanteteoretisk
beskrivelse. Lovende udviklinger er forbundet
med en feltbeskrivelse af de elementære vekselvirkninger
gennem en særlig klasse af felter, de såkaldte
gauge felter.
De elementære partikler, som erfaringsmaterialet
udpeger, omfatter tre familier på hver to quarker som
elementarpartikler for de stærkt vekselvirkende kernepartikler
og tre familier på hver to leptoner (hvoraf
elektronen og dens tilhørende neutrino er een), som
ikke påvirkes af de stærke kernekræfter. Disse to sæt
af seks partikler er alle såkaldte fermioner (partikler
med h a l v t a l l i g t spin { V i ) ) .
Kraftfelterne, som virker imellem partiklerne har
kvanter, de såkaldte bosoner (partikler med heltalligt
spin). Af dem kendes fotonen (kvantet af de elektro1)
Research Activities at the Niels Bohr Institute &
NORDITA, seneste udg. primo 1989. Fås ved henvendelse
til institutet.
magnetiske kraftfelter) gluonerne (kvanter af kraftfelterne
imellem quarkerne) og de tunge vektorbosoner
Wog Z (kvanter af de svage kernerkraftfelter).
En af hovedaktiviteterne på Niels Bohr Institutet
er den teoretiske og eksperimentelle udforskning af
atomkernernes struktur og egenskaber. Med undtagelse
af kernerne af de letteste grundstoffer er atomkernerne
jo sammensat af et stort antal nukleoner.
Sådanne mange-partikel kvantesystemer opviser
træk, der er helt forskellige fra de enkelte bestanddeles
egenskaber, såkaldte »kollektive effekter«. Et ledemotiv
i kernefysikkens udvikling gennem de sidste tyve
år har været samspillet mellem enkelt partikel
egenskaber og kollektive egenskaber. I den forløbne
periode er et rigt nuanceret billede af kernestoffets
egenskaber under normale forhold tonet frem, og en
vis foreløbig afklaring er nået. For en nøjere efterprøvelse
af de stadig mere omfattende teoretiske forestillinger
er det nu af største interesse at studere kernerne
under forhold, der afviger stærkt fra de normale.
Af særlig betydning i denne henseende er situationer,
hvor kernerne er i hastig rotation, hvorved indflydelsen
af de sædvanligvis ganske svage centrifugalkræfter
og Corioliskræfter bliver særdeles følelig.
Studiet af kernestoffet under disse forhold involverer
sammenstød mellem ioner af tunge kerner. Alt efter
hvor tæt kernerne passerer forbi hinanden, kan
der i sådanne processer ske en hel række reaktioner,
lige fra rent elektromagnetisk anslag (når kernerne
passerer langt fra hinanden), overførsel af nogle fa
nukleoner (når kernerne akkurat kommer inden for
kernekræfternes rækkevidde) til såkaldte dybt inelastiske
kollisioner og fusionsreaktioner, i hvilke de to
kerner smelter sammen til én kerne. I det sidste tilfælde
er det netop, at denne ved fusionen frembragte
»compound«-kerne udmærker sig ved meget høje rotationshastigheder
(store impuls-momenter), der
rækker helt op til den grænse, hinsides hvilken kernen
ikke længere er stabil.
Ligesom det som nævnt er tilfældet for atomkernerne,
der udviser karakteristiske egenskaber resulterende
ved et samvirke af et stort antal kernepartikler,
frembyder materien i den faste og flydende tilstandsform
egenskaber, som må fortolkes som typiske kollektive
effekter (et eksempel herpå er den såkaldte
supraledning). Faststoffysikken, der især dyrkes i
gruppen ved NORDITA, har berøringsflader både
til astrofysikken (stoffets tilstandformer under ekstremt
høje tryk, som inde i stjernerne) og til kernefysikken
og endda højenergifysikken, hvor man i den
formelle beskrivelse støder på problemstillinger, der
er analoge til dem, man møder ved karakteriseringen
af faseovergange (f.eks. overgang fra fast til flydende
eller supraledende til normal fase).
Astrofysikken, der udgør den yderste ende af fysikkens
register, fra det uendelige små til det uendelig
store, tilstræber tillige i mange henseender en syntese
Fysik 781
af samtlige fysikkens discipliner. Det eksperimentelle
grundlag er naturligvis astronomiske observationer
af optiske kilder (synligt lys) eller radiokilder. Instituttet
kan i disse år glæde sig ved en løfterig udvikling
såvel af kontakten til den observerende astronomi,
som af opbygningen af en teoretisk astrofysikgruppe
ved NORDITA, som medarbejdere ved Niels Bohr
Institutet kan samarbejde med. Overmåde indtryksfuld
er den indsigt, at universet ikke er et statisk system
- en teaterscene - men et system i en dynamisk
udvikling, som hvis faser vi gennem astrofysikken far
stadigt mere pålidelige vidnesbyrd. Den foreløbige
eksperimentelle indsigt er i overensstemmelse med
den antagelse, at universet er begyndt med en uhyre
lille udstrækning med overmåde høj tæthed og temperatur
og er opstået i et »big bang« for 10-20 milliader
år siden. I den første korte tid efter »big bang«
må man tænke sig forhold ligesom dem, der studeres i
vore dages højenergi fysik og ved endnu højere partikelenergier
(temperatur). Siden da er temperaturen
og tætheden aftaget som følge af en stadig kosmisk
udvidelse, om hvilken rød-forskydningen af spektrallinierne
fra fjerne galakser (mækevejs-systemer) bringer
os bud.
Der er alt mulig grund til at tro, at fysikken også i
fremtiden inden for forskellige områder af det samlede
register vil give anledning til ny dybtgående belæring
med hensyn til rækkevidden og foreneligheden af
fundamentale dagligdags begreber inden for et stadig
udvidet erfaringsområde. Som det allerede blev erkendt
efter udviklingen af relativitetsteorien og kvanteteorien
har denne belæring en meget generel karakter,
idet den øger vor indsigt i vilkårene for gensidig
menneskelig meddelelse og beskrivelse af erfaringer
overhovedet.
De tæt beslægtede fag, fysik og astronomi, har
igennem tiderne udviklet sig i stærk gensidig påvirkning,
og i vore dage er kontaktfladen imellem de to
fagområder så stærk som nogensinde. Atomkernefysikken
er i vid udstrækning stjernernes fysik og sammen
med højenergifysikken også »big bang«s fysik.
Den stærke udvikling i astrofysikken bæres i betydelig
grad af de mange nye observationer af strålingen
fra fjerne stjerner og galakser over et vidt spektrum af
elektromagnetisk og andre former for stråling, herunder
også de rumbaserede observationer.
Hvad ^ngår de eksperimentelle/observerende former
af teknik i kerne- og partikelfysikken og i astronomien
har de fået det tilfælles, at det er blevet nødvendigt
at anvende meget stort, komplekst og kostbart
udstyr, til en vis grad af samme art.
1. Teoretisk partikelfysik
Den såkaldte standardmodel er i dag udgangspunktet
for behandlingen af problemer inden for den teoretiske
partikelfysik. Modellen beskriver de elektromagnetiske,
de stærke (kernekræfterne) og de svage vekselvirkninger
i én teori, der er særdeles velunderbygget
fra et eksperimentelt synspunkt.
Stærke teoretiske argumenter viser imidlertid, at
standardmodellen kun kan være en approksimation,
der gælder ved relativt lave energier. Modellen kan
således f.eks. ikke beskrive forholdene i det tidlige
univers. Den aktuelle forskning sigter derfor imod at
indbygge standardmodellen i en mere universelt gyldig
teori, der også bør omfatte tyngdekraften. Superstrengteorien
er en mulig teori, der forener alle kendte
naturkræfter. Instituttets forskning foregår i dag
inden for følgende tre områder: Ikke-perturbative
aspekter af standardmodellen, kosmologiske og astrofysiske
aspekter af modellens simpleste generalisationer
(»grand unified theories«) samt superstrenge. I
det første område anvendes den nye vektorcomputer
med stort udbytte. Inden for det andet område studeres
især de såkaldte kosmiske strenge, der menes at
have betydning for galaksedannelsen. Også inden for
superstrenge forskes der intenst. Det må forventes, at
koblingen mellem disse områder af partikelfysikken
og astrofysikken bliver stærkere i de kommende år
(H. Bech Nielsen, R Di Vecchia (NORDITA), N.
Brene, B. Lautrup, R Olesen, J. Lyng Petersen, J.
Ambjørn, R H. Damgaard, H. Flyvbjerg, R. H. Ashworth,
Z. Bern, R Christe (NORDITA), G. Cristofano,
R Ditsas, M. L. Frau, E. K. Grundberg NORDITA),
K. Hornfeck (NORDITA), T.Jonsson (NORDITA),
H. Nakazato, E.J. Nykånen (NORDITA),
F. Pezzella (NORDITA), F. Ravanini (NORDITA),
D. Rohrlich, K. Roland, S. Sannan (NORDITA), J.
Sidenius, A. K. Tollstén (NORDITA), K. Tsokos, E.
Vuorio (NORDITA), M. Yu, H.B. Zheng, M. Ogren
(NORDITA)).
2. Relativitetsteori og kvanteteorien
I kvanteelektrodynamikken møder vi de for kvanteteorien
karakteristiske komplementaritetstræk, der i
denne relativistiske beskrivelse optræder i nyt lys på
grund af, at teorien nu inkorporerer samtidighedens
relativitet. Iagttagelses-problemerne i denne situation
blev analyseret af Niels Bohr (i samarbejde med L.
Rosenfeld) i 2 afhandlinger (1933 og 1953). I forbindelse
med disse studeres mulighederne for at forenkle
argumentationen, og nye iagttagelses-situationer analyseres.
Dette sker med henblik dels på affatningen af
kommentarer i bind 7 afN. Bohr: Collected Works (se
senere under Niels Bohr Arkivet), hvori afhandlingerne
indgår, dels på udarbejdelsen af en separat artikel
(J. Kalckar, J. Lindhard, Fysisk Institut, Århus).
3. Kvantetilstandens udvidede symmetri
Beskrivelsen af et kvantefysisk system kan baseres på
en tilstand, der karakteriseres ved sin transformation
under ændringer af koordinatsystemet. De fysiske
størrelser optræder herved som symmetrioperationer,
der virker på tilstanden. Således er energien knyttet til
782 Det naturvidenskabelige Fakultet
en forskydning af tiden, og impulsen til en rumlig
translation.
Forbindelsen mellem rumtidssymmetri og dynamiske
størrelser, der allerede kendes fra den klassiske fysik,
far udvidet indhold i den kvantiske beskrivelse,
hvor selve tilstanden kan bære symmetri. En sådan
tilstand forbliver uændret ved koordinattransformationen
på nær en fastfaktor, der ikke påvirker tilstandens
egenskaber. Det følger heraf, at en fysisk størrelse,
som ændres ved transformationen, er ubestemt i
den symmetribærende tilstand. Den kvantiske ubestemthed
udspringer på denne måde af tilstandens udvidede
symmetri, og de komplementære forhold fremtræder
som udtryk for samspillet mellem de uforenelige
symmetrier.
Vekselvirkninger er udtryk for symmetri i udvidede
dimensioner der omfatter drejninger om gaugeakser i
hvert punkt af rummet. Rumtidssymmetrien forenes
med gaugesymmetrien i en gauge invariant tilstand,
og i en sådan tilstand er de elektromagnetiske potentialer,
som påvirkes af gaugetransformationer, ubestemte.
Friheden i valg af gauge kan ses som udtryk for
denne ubestemthed. I superlederen kan potentialernes
gaugevinkel henføres til en retning i gaugerummet,
som træder frem i stoffet ved dannelsen af den
parkorrelerede fase.
En fremstilling af disse sammenhænge er under udarbejdelse
i forbindelse med et kursus i kvantefysik
(Aage Bohr, Ole Ulfbeck).
4. Eksperimentel partikelfysik
Erfaringerne angående stoffets mangfoldige former og
omformninger viser, at stoffet ved en bestemt temperatur
består af nogle forholdsvis få arter af bestemte
partikler, som er (næsten) uforanderlige under alle
stoffets omformninger ved den temperatur (svarende
til en bestemt størrelsesorden af energi udvekslingerne
mellem partiklerne). Ved jordoverfladens temperatur
på ca. 300 Kelvin er grundstofatomerne de (næsten)
uforanderlige partikler, »elementarpartiklerne«. I et
højere temperaturområde er det atomkernerne og
elektronerne, som er uforanderlige partikler, og ved
endnu højere temperaturer er det elektroner, neutrinoer,
nukleoner (protoner og neutroner) og deres familie
af kernepartikler (hadronerne), som er stoffets
»elementarpartikler«.
Disse separate niveauer af stoffets tilstande er et karakteristisk
træk af kvantestrukturen og et mål for forståelse
i dagens fysik. Elementarpartiklerne for et niveau
svarende til en høj temperatur er frosset fast i
bestemte strukturer i niveauerne svarende til lavere
temperaturer.
I tiden siden den anden verdenskrig har protonens
og de øvrige hadroners fysik været et fremtrædende
emne for de eksperimentelle undersøgelser af »elementarpartiklerne
«. Hertil har det været nødvendigt
at anvende stråler af partikler med tilstrækkelig høj
energi til, at de i et sammenstød imod en proton kan
anslå dens indre frihedsgrader og til at kunne virke
lokalt inden for protonens udstrækning. Sådanne forhold
er yderst bekostelige at etablere og at anvende i
eksperimenter, hvor man kan studere virkningerne,
herunder partikelproduktionen i sammenstød imellem
en proton og en anden atomar partikel ved høje
energier. Derfor er der kun fa laboratorier for studier
af højenergi partikelfysik i verden. I Europa har 14
lande i samarbejde skabt organisationen CERN med
laboratoriet ved Geneve til formålet.
Danmark er et af de 14 medlemslande i CERN, og
medarbejdere ved Niels Bohr Institutet har siden oprettelsen
af CERN deltaget i det internationale samarbejde
om eksperimenterne, som CERN giver muligheder
for.
I de sidste par årtier har et hovedemne for disse eksperimenter
som nævnt været protonens og de øvrige
hadroners fysik, og man har fundet, at hadronerne har
en bestemt indre struktur; de består af små delpartikler,
som kaldes quarker. Quarkerne bærer en hidtil
ukendt ladning, som kaldes Farve, og kraftfeltet imellem
farveladninger har kvanter, som kaldes gluoner.
Man har fundet, at der er tre forskellige familier med
hver to forskellige quarker, og at hver af de seks quarker
har tre mulige værdier af deres farveladning. Disse
erkendelser er vundet i et tæt samarbejde imellem undersøgelser
af hadron kollisioner og undersøgelser af
elektron-position kollisioner og af lepton-hadron kollisioner.
Samtidig har man erkendt, at leptonerne (de
partikler med halvtalligt spin, som ikke påvirkes af de
stærke kernekræfter) omfatter tre forskellige familier
med hver to leptoner (elektronen og elektronneutrinoen
er den ene af disse familier).
Quarkerne og leptonerne ser i alle kendte eksperimentelle
resultater ud som »punktpartikler« uden udstrækning
og dermed uden nogen indre struktur. Det
er et helt åbent spørgsmål, om man dermed er nået til
en ende af stoffets kvantestige, eller om fremtidige eksperimenter
ved højere energier vil afsløre udstrækning
og indre struktur af disse partikler.
Niels Bohr Institutets deltagelse i disse eksperimentelle
undersøgelser har i den sidste ti-årsperiode været
koncentreret om undersøgelser af ekstremt uelastiske
sammenstød imellem to protoner og imellem en proton
og en antiproton. Ved disse undersøgelser har
man kunnet isolere og studere hårde og tætte sammenstød
imellem en enkelt quark eller gluon fra hver af de
to objekter, som passerer igennem hinanden.
Nu angår hovedindsatsen bidrag til opbygningen af
to af de ialt fire store eksperimenter, som er under forberedelse
til studier af de elektron-positron kollisioner
ved høj energi, som planlægges tilvejebragt afCERN's
LEP projekt i 1989, og som vil tillade studier af såvel
leptoner som quarker og deres vekselvirkninger.
I det ene tilfælde (DELPHI eksperimentet) ydes
der bidrag til udvikling og konstruktion af en af opstilFysik
783
lingens detektorer (en Ring Imaging Cherenkov detektor),
og bidrag ti! udvikling af on-line og off-line
software. I det andet tilfælde (ALEPH eksperimentet)
har en gruppe fra instituttet været ansvarlig for
konstruktionen af de kalorimetre som skal måle kollisionsintensiteten
i eksperimentet.
En mere sporadisk forskningsindsats finder sted
som deltagelse i de studier af sammenstød imellem
relativistiske tunge ioner, som i disse år gennemføres
i en række pionereksperimenter ved CERN. Sigtet er
her at søge efter tilstande af opvarmet og komprimeret
kernestof, som ikke består af nukleoner, men af et
quark-gluon plasma. Forholdene omkring en sådan
faseovergang forventes at kaste lys over naturen af
quarkernes indespærring i hadronerne. Disse studier
forventes at få fremtidige udviklingsmuligheder enten
i CERN ved den omdiskuterede LHC (Large Hadron
Collider), som kan tænkes udviklet i LEP tunnellen,
eller ved det planlagte RHIC (Relativistic Heavy Ion
Collider) anlæg ved Brookhaven National Laboratory
ved New York (ISR/DELPHI eksperimenterne;
H. Bøggild, E. Dahl-Jensen, G. Damgaard, K. H.
Hansen, J. E. Hooper, E. R. Lohse, P. R. Møller, K.
Spang, B. Svane Nielsen, D. Mzavia).
(SPS/ALEPH eksperimenterne: J. Dines Hansen, B.
Madsen, R. Møllerud, P. H. Hansen, J. Renner Hansen,
G. Petersen, L. Ørum Rasmussen, O. Kofoed-
Hansen).
Teoretisk kernefysik
De teoretiske studier af atomkernernes egenskaber er
stærkt præget af den store teknologiske udvikling af de
eksperimentelle muligheder, som har fundet sted i det
sidste årti.
Gennem konstruktion af nye acceleratorer ved adskillige
udenlandske laboratorier er det blevet muligt
at frembringe energirige projektiler af store atomkerner,
der bringes til at ramme andre atomkerner. Kollisioner
mellem atomkerner kan bringe kernestoffet i situationer,
der er vidt forskellige fra forholdene i de stabile
atomkerner. Med variation af projektilets størrelse
og energi fas en righoldighed af overgange til nye
former for kernestof, rækkende fra opløsningen af superfluiditet
ved de laveste energier, over en eksplosiv
fordampning af de kolliderende kerner ved mellemenergier,
til en eventuel opløsning af den indre struktur
af kernernes protoner og neutroner ved de højeste
energier.
Den teoretiske kernefysikgruppe ved Niels Bohr Institutet
har i samarbejde med de mange gæster, der
har besøgt instituttet, været centralt placeret i undersøgelser,
som dækker hovedparten af dette store felt.
Ved de laveste energier har de kolliderende atomkerner
en tendens til at smelte sammen til en enkelt
kerne. Sandsynligheden for sammensmeltning er givet
ved en kvante-tunneleffekt. Ved lidt højere energi kan
den sammensmeltede kerne rotere stærkt efter dannelsen,
eller de to kerner kan hænge sammen i kort tid
for derefter at fortsætte deres bevægelse, efter at have
udvekslet både energi og stof. Disse reaktionsprodukter
fra kollisionerne er varme kerner, der roterer og
vibrerer, og det teoretiske studium af dem har hentet
inspiration fra de højt udviklede eksperimentelle metoder
til detektion af gammastråle henfald, som er
udviklet på instituttets Tandem Accelerator Laboratorium.
Teoretiske undersøgelser af selve kollisionsforløbet
er en anden problemkreds af stor interesse
for gruppen.
Når bombardementsenergien i kollisionsprocessen
kommer over en vis tærskelværdi, kan kernestoffets
sammenhængskræfter overskrides, og de kolliderende
kerner vil brydes i mange større eller mindre stykker.
En sådan fragmentering er også kendt fra andre former
for stof, men med helt andre tætheder og temperaturer.
Ved voksende energi kan stoffet komprimeres,
og over en vis temperatur vil nukleonernes indre
frihedsgrader anslås, og pi-mesoner udsendes.
Ved meget høj energi kan nukleonerne antages helt
at miste deres identitet, hvilket betyder, at stoffet i et
kort tidsrum og inden for det lille volumen, der udspændes
af de kolliderende atomkerner, overgår til en
tilstand, der ligner den, som eksisterede tidligt i det
ekspanderende univers — den såkaldte quark-gluon
fase. Der findes dog endnu ikke eksperimentelle data,
som kan understøtte denne teoretiske overvejelse, der
har stigende international interesse i disse år.
Nukleonernes indre frihedsgrader kan vise sig i andre
kerneegenskaber, der også studeres ved Niels
Bohr Institutet. Ved kernereaktioner, som benytter
sig af lette projektiler med middelhøje energier, kan
man anslå en spin-kæmperesonans. De nærmere undersøgelser
af denne tilstand har vist effekter fra nukleonernes
indre frihedsgrader. Gruppen har også været
engageret i teoretiske studier af betydningen af de
indre nukleonfrihedsgrader for egenskaberne ved kernestof.
Disse udviklinger i kernefysikken, som bliver
gennemført i et nært samarbejde med flere udenlandske
grupper og NORDITA har åbnet grænseområdet
til partikelfysikken (Aage Bohr, Aage Winther, J. M.
Bang, J. Bondorf, R. A. Broglia, T Døssing, B. S.
Nilsson, C. Dasso, K. Sneppen, J. Harskov Sørensen,
Bent Lauritsen, M. Brack, E. G. Liibeck, H. Nishioka,
J. Pacheco, Y. Pivovarov, V. Ponisch, C. Yannouleas,
S. Shlomo, Y. R. Shimizu, S. Vydrug-Vlasenko,
H. Frisk, N. Kaiser, A. Rapisarda).
6. Eksperimentel kernefysik ved Tandem Accelerator
Laboratoriet
Den eksperimentelle forskning i kernefysik er koncentreret
omkring instituttets Tandem Accelerator Laboratorium
ved Risø. Acceleratoren, som anvendes både
af laboratoriets egne medarbejdere og gæsteforskere
på kortere eller længere ophold, bliver i disse år udbygget
med en efteraccelerator for tunge ioner. Det
784 Det naturvidenskabelige Fakultet
bliver således muligt at accelerere f.eks. 48Ca ioner op
til en energi på 230 MeV.
Første etape af et avanceret multidetektorsystem,
NORDBALL, opbygget i samarbejde med nordiske
forsker grupper og grupper fra Japan, Holand, Italien
og Tyskland er nu taget i anvendelse. Dette instrument
er særlig velegnet til studier af de gammastrålekaskader,
som udsendes fra hurtigt roterende atomkerner.
Når to tunge atomkerner smelter sammen (fusionerer)
ved maksimalt impulsmoment, opnås rotationshastigheder
svarende til 1020 omdrejninger/sek. Ved
endnu større impulsmoment rives den sammensmeltede
compoundkerne øjeblikkeligt i stykker af de stærke
centrifugal- og Coriolis-kræfter og undergår fission.
Atomkernen, et lukket system af stærkt vekselvirkende
partikler, udgør et af naturens mest enestående
laboratorier for studiet af kvantefysikkens love. I den
roterende atomkerne kan disse studeres i samspil med
klassiske, fiktive kræfter. Kernestoffet udviser en særlig
dualitet. På den ene side danner kernepartiklerne
et middelfelt, hvori den enkelte nukleons bevægelse
kan beskrives som enkeltpartikel baner uafhængig af
de øvrige nukleoner. På den anden side medfører tolegeme
vekselvirkningerne imellem partiklerne en
række kollektive effekter, som for eksempel bestemmer
kernens form og kan give anledning til superfluiditet.
Indtil moderniseringen aflaboratoriet er fuldt tilendebragt,
udføres en del af medarbejdernes forskning
som samarbejdsprojekter ved udenlandske acceleratorer,
især i England og Frankrig. Data fra eksperimenterne
indsamles der og hjemtages på magnetbånd.
Den egentlige analyse og fortolkning af resultaterne
foregår på Tandem Laboratoriet ved hjælp af
den herværende VAX 11/780 datamat, og to NORD
dataprocessorer.
Forsøgene i Daresbury, England, har især sigtet på
studiet af diskrete kvantetilstande med højt spin (stor
rotationshastighed) og lav indre energi, hvor bl.a. faseovergangen
imellem kernens superflydende og normale
tilstand kan studeres. Samspillet mellem enkeltpartikel-
og kollektive frihedsgrader kan ved høje spin
for atomkerner i overgangsområdet mellem sfærisk og
ellipsoid facon medføre sameksistens af forskellige
former.
Kernepotentialet som et middelfelt giver anledning
til skalstruktur. Ved hurtig rotation kan denne medføre
en særlig stabilitet for kerner hvis facon svarer til
omdrejningsellipsoider med akseforhold 2:1. Den særligt
store afvigelse fra sfærisk symmetri, såkaldt superdeformation,
er nu blevet påvist i en del kerner. Undersøgelser
af sådanne tilstande omfatter især befolkningsmønstre,
hvor parkræfter og superfluiditet spiller
ind, quadrupol momenter, samt koblingen til de
normale, moderat deformerede tilstande.
Ved højere indre energi optræder »kæmperesonanser
« dvs. stærkt kollektive vibrationer af atomkernen,
neutroner og protoner, bygget på tilstande af høj temperatur
og spin. Ved deres henfald udsendes gammastråler
med stor energi Fy = 15 MeV med lille sandsynlighed.
Udfra spektret og vinkelfordelingen af
gamma strålerne kan man bestemme egenskaberne
for vibrationerne, der igen er følsomme overfor fundamentale
kernefysiske parametre såsom volumen, form
og deformation, korrelationsenergi mellem nukleonerne
samt overfor dampningsmekanismen af kollektive
bevægelser i ophedet kernestof. Ved Tandem Accelarator
Laboratoriet er et nyt og slagkraftigt spektrometer,
HECTOR, under opbygning til denne type studier.
Ved forsøg udført ved SARA cyklotron-accelaratoranlægget
i Grenoble, Frankrig, studeres disse resonancer
i kerner befolket med ekstremt høje temperaturer
(kT -6-1 Mev). Dvs. med så høje indre energier at
kernerne forventes at dissociere og overgå fra »væske
«-fasen til »damp«-fasen.
Under indkøringen af NORDBALL detektorsystemet
i sidste halvdel af 1988 er der udført en række målinger,
dels som støtte for igangværende samarbejdsprojekter
og dels som start på nye forskningsmuligheder
som åbnes med det effektive instrument. Her kan
især fremhæves måling af befolkning af ekstremt deformerede
tilstande, sammenhæng mellem henfaldstider
og enkeltpartikel struktur og korrelationen mellem
udsendelse af gammastråler fra den tidlige fase i kernens
henfald og slutkernernes struktur.
En gruppe ved laboratoriet studerer i samarbejde
med forskere fra Frankrig og Sverige, hvordan pi-misonen
opfører sig i kernestoffet. Disse undersøgelser
kræver meget høj beam-energi og udføres ved Laboratoire
National Saturne i Frankrig. Der benyttes kernereaktioner
med både lette (deuterium og tritium) og
tunge (12C, l60 og JUNe) kerner som projektiler. Det er
de såkaldte ladnings-ombytningsreaktioner, der er
meget selektive over for spinkorrelationer i kernerne,
som man benytter. Specielt er (d, He) reaktionen nyttig,
da den kan udføres med spin-polariserede projektiler.
De benyttede reaktioner giver anledning til anslag
af indre frihedsgrader i selve atomkernens partikler,
nukleonerne, og feltet rummer således aspekter af
både kernefysisk og partikelfysisk karakter (Samtlige
videnskabelige medarbejdere ved Tandem Accelerator
Laboratoriet har bidraget til en eller flere af de
nævnte forskningsaktiviteter).
7. Klyngefysik
Som en udløber af laboratoriets eksperimentelle undersøgelser
over kernens kvantesystemer er der taget
initiativ til at studere klynger af metalioner, hvor ledningselektronernes
bevægelse er analoge til nukleonbevægelserne
i kernerne. Små klynger af alkali metal
kan frembringes ved ekspansion af metaldamp under
højt tryk igennem en fin dyse ind i et område med kølegas
under lavt tryk. Der er opbygget en klynge-kilde
Fysik 785
med tilhørende måleudstyr. Et første mål vil være at
studere uafhængig-partikel bevægelsen, hvis kvantisering
giver sig udslag i skalstrukturer, der kan aflæses i
massefordelingen af klyngerne. For klynger af størrelsesorden
N = 1500 vil disse kvanteskal-effekter vise sig
som interferens mellem frekvenserne i de radiale og i
de angulære klassiske bevægelser i et middelfelt (Balian-
Blick effect). Dette fænomen kan ikke studeres i
kernerne på grund af det begrænsede antal nukleoner
(Sven Bjørnholm, J. Borggren, A. Holm, J. Pedersen,
Klavs Hansen).
8. Astrofysik
Niels Bohr Institutets indsats indenfor astrofysikken
er koncentreret dels omkring observerende arbejde
med anvendelse af ESO kikkerter i Chile, australske
kikkerter på Mt. Stomlo og Siding Spring og engelske
kikkerter på La Palma, og dels omkring mere teoretiske
projekter. De mere teoretiske emner foregår i et
nært samarbejde med astrofysikerne ved NORDITA.
Følgende forskellige emner er for tiden i fokus:
8.1 Identifikation og radial-hastighedsbestemmelser af
fjerne blå horisontal gren stjerner
Projektets formål er at identificere og måle radialhastigheden
af blå horisontal gren stjerner i den ydre del
af Galaksens halo (BHBF stjerner) ud til en afstand af
ca. 40 kpc fra Galaksens centrum. Ud fra et kendskab
til rumlige og kinematiske egenskaber for systemet af
BHBF stjerner vil man være i stand til at belyse
spørgsmål om den rumlige form og om de fysiske egenskaber
af proto-Galaksen, idet disse forhold vil være
reflekteret i de nuværende egenskaber af haloen. De
rumlige og kinematiske egenskaber for systemet af
BHBF stjerner kan også give informationer om Galaksens
gravitationsfelt ud til store afstande, og derved
belyse om Galaksen er indhyllet i en massiv halo af
ikke-lysende stof.
Indtil nu er 185 BHBF stjerner blevet identificeret og
har faet deres radial-hastighed bestemt. Disse data er
blevet sammenlignet med forskellige dynamiske modeller
og er konsistent med en model (udviklet afj. SL),
der er karakteriseret ved at den indre halo er befolket
med stjerner i baner med høj ekcentricitet medens
dens ydre halo er befolket med stjerner i baner med
betydelig lavere ekcentricitet. Dette medfører stærke
begrænsninger på mulige dannelses scenarioer for Galaksen
og man kan vise at gasdynamiske processer må
have spillet en afgørende rolle da Galaksens halo blev
dannet (P. R. Christensen, J. Sommer-Larsen).
8.2 Kulstof stjerner og s-proces grundstoffer
Mange stjerner slutter deres liv med at puste sig voldsomt
op, og blæse nydannede grundstoffer ud gennem
de ydre lag (atmosfæren) og videre ud i det interstellare
rum. Nye stjerner og planeter vil dannes af de interstellare
skyer, og derved indeholde grundstoffer produceret
i tidligere generationer af stjerner. En af de
stjernetyper som er mest effektive til at berige det interstellare
rum med nye grundstoffer er de såkaldte
kulstof stjerner. Heri dannes, foruden kulstof og helium,
bl.a. de såkaldte s-proces grundstoffer.
Vi har arbejdet med teoretiske modeller for de øvre
atmosfærelag af sådanne stjerner, og med konstruktionen
af syntetiske spektre. De syntetiske spektre har
vist at lagenes struktur er meget følsom overfor variationer
i temperatur og kemisk sammensætning.
Ved sammenligning mellem analyser og meteoritter
og observerede spektre af kulstof stjerner, forsøger
vi at komme nærmere til en forståelse af dannelsen af
s-proces grundstofferne (Uffe Gråe Jørgensen)
8.3 Anisotropi i Hubble udvidelsen
I dag findes rødforskydnings data for mere end ialt
20000 galakser, hvorved et groft billede af galaksernes
fordeling i 3 dimensioner er ved at tegne sig. Men rødforskydningen
af en galakse er ikke identisk med en
afstand, da galaksernes indbyrdes bevægelser er inkluderet
i dette mål. Derfor søger man efter uafhængige
afstandsmål til at skille de lokale bevægelser ud
fra den universelle Hubble udvidelse.
Til afstandsbestemmelse af galakser undersøges her
en infrarød farve-størrelsesklasse relation for spiralgalakser.
Man studerer variationen af forholdet mellem
de enkelte galaksers afstand bestemt ud fra rødforskydningen
af afstanden som bestemmes ved hjælp af
ovennævnte relation for et sæt af galakser. Er disse nogenlunde
jævnt fordelt på himmelkurven, kan anisotropi
i Hubble udvidelsen bestemmes.
Sådanne studier er imidlertid meget følsomme for
systematiske effekter. Derfor er dette arbejde stærkt
tilknyttet følgende to projekter (J. Hesselbjerg Christensen,
B.Jones (NORDITA), P. R. Christensen).
8.4 Indre absorption i spiralgalakser
Da en galakse består af såvel lysende som lysabsorberende
materiale, som er spredt ud i dele af eller hele
galaksen, er det af stor betydning for tolkningen af et
sæt observationer af galakser, at man er i stand til at
korrigere for de effekter, som er opstået på grund af
galaksernes forskellige orientering i forhold til observatøren.
Dette forhold kompliceres yderligere ved en
af de anvendte observationsteknikker. Her benyttes en
serie af faste cirkulære blænder til at bestemme galaksens
samlede lysstyrke eller lysstyrken inden for en given
diameter.
Ved at modellere fordelingen af de to komponenter
(lysende og absorberende) stof undersøges betydningen
af de effekter det far for en 'observation' af modellen,
når dens orientering i forhold til iagttageren ændres.
Samtidig kan det undersøges hvad det betyder i
den enkelte blænder, som frit kan defineres til at indeholde
hele galaksen eller et specificeret udsnit (J. Hesselbjerg
Christensen).
786 Det naturvidenskabelige Fakultet
8.5 Malmquist bias
Det faktum at alle instrumenter til de fleste astronomiske
formål kræver en vis mindste flux for at kunne give
brugbare resultater bevirker, at man for en given galakse
population næsten altid vil være tvunget til at se
bort fra de mest lyssvage objekter. Denne effekt bliver
mere og mere betydningsfuld efterhånden som man
ønsker at bevæge sig mod fjernere og fjernere galakser.
Derved kommer man uundgåeligt til at udvælge en
mere og mere speciel undergruppe af galakser til sine
studier. Dette er naturligvis uheldigt i projektet om
anisotropi i Hubble udvidelsen. Her ønsker man netop
at anvende, hvad man måske kunne kalde typiske
galakser, men i stedet kommer man for fjernere og fjernere
objekter til at fortrække de mere og mere lysstærke.
For at undersøge betydningen af denne effekt, kaldet
Malmquist bias, arbejdes med et projekt, hvor
man i en model simulerer fordelingen af galakser i universet.
Disse galakser tildeles så en flux i overensstemmelse
med hvad man mener at have observeret. I dette
model univers foretages observationer, som er underlagt
Malmquist bias, og som kan sammenlignes med
den virkelige model (J. Hesselbjerg Christensen).
8.6 Galaksedannelse
Projektets overordnede formål er at forstå mekanismerne
bag galaksedannelse, især de som forårsager
opdelingen af galakser i halo og disk, samt i forskellige
typer af galakser, som har forskellige kinematiske
egenskaber. Fra kosmologien har vi et vist kendskab
til tilstanden i protogalakser. Udviklingen frem til dagens
galakser skyldes dels gravitationelle processer,
men også en lang række andre processer som for eksempel
energidissipation ved sammenstød mellem
gasskyer, balancen mellem stjernedannelse og gaskøling
etc. Disse dissipative processer er ikke hidtil beskrevet
godt nok til en realistisk inkludering i modeller
af galaksedannelse. For tiden arbejder vi med følgende
delprojekter relateret til ovenstående:
Detaljeret observation af galaksen NGC4762, både
fotometrisk og spektroskopisk. Resultaterne vil senere
blive modelleret og analyseret i sammenhæng med
forskellige modeller for galaksedannelse og -udvikling.
Sammenhængen mellem begyndelsesbetingelser og
tætheden af den dannede disk i diskgalakser, både teoretisk
og observationelt.
En teoretisk model hvori det er muligt at have en
rund fordeling af metalfattige stjerner, som alligevel
har anisotrop hastighedsfordeling, således som det observeres.
En teoretisk model som skal forklare hvorfor overgangen
fra lille til stor rotationshastighed som funktion
af metalindhold i Mælkevejens skive er meget
brat.
En teoretisk model relaterende galaksers bulge/disk
forhold til kosmologisk parametre (H. Vedel, B. Jones
(NORDITA), J. Sommer-Larsen, K. Freeman (Mt.
Stromlo), R R. Christensen).
8.7 Fordelingen af Lyman-alfa absorptionslinier i Quasarspektre
I quasarspektre observeres en lang række absorptionslinier,
som hver for sig repræsenterer en brintsky i en
afstand svarende til absorptionsliniens rødforskydning.
Den rumlige fordeling af skyerne svarer til fordelingen
af absorptionsliniernes rødforskydning. Fordelingen
af skyerne ved forskellige rødforskydning afbilder
universets inhomogenitet på større skala og dets
tidslige udvikling. Quasarerne og absorptionslinierne
er de fjerneste strukturer man kan observere idag.
Sammenhobningen af linierne er meget lille, og
p.g.a. ringe observationsdata er direkte bestemmelse
af sammenhobningen ikke mulig. Vi prøver at analysere
fordelingen af afstande mellem nabolinier, hvilket
kan give et bedre mål for sammenhobning (X. D. Liu,
B.Jones (NORDITA)).
8.8 Lyman-alfa skyernes fysik
Lyman-alfa liniernes interne kinematik og udvikling
afhænger i høj grad af omgivelsernes fysiske tilstand.
Fra de kendte egenskaber af lyman-alfa skyer og det
intergalaktiske medium kan ukendte fysiske parametre
for skyerne og deres omgivelser bestemmes ved
brug af den teoretiske fysiks love. De kendte parametre
er skyernes kolonne tæthed af neutralt brint, skyernes
temperatur og til en vis grad deres baggrundsstråling.
Vi vil ved hjælp af beregning afionisationsforholdene
sætte grænser for skyernes masse, omgivelsernes
tæthed og temperatur, således at konsekvenserne af
forskellige teorier kan beregnes (X. D. Liu, B. Tones
(NORDITA)).
8.9 N-body simulation af hydrodynamik
Ved processer der involverer gasskyer spiller hydrodynamik
en afgørende rolle. Vi er i færd med at udvikle
et komputerprogram til numerisk simulation af hydrodynamiske
processer. Umiddelbart vil et sådant
program være meget tidskrævende, og en vigtig del af
projektet er derfor at finde forskellige approksimationer
som alligevel repræsenterer de studerede systemer
tilfredsstillende.
Programmet vil blive anvendt til dels at studere
dannelse af galakser hvor gas falder ind i en potentialbrønd,
dels at studere indfald af gas på allerede dannede
galakser i forventning om, at vi herved kan forklare
observationerne af gas-ringe og jets omkring visse elliptiske
galakser (X. D. Liu, B. Jones (NORDI TA)).
9. Undersøgelse af meteoritter
I en speciel astrofysisk sammenhæng studerer en
gruppe medarbejdere i samarbejde med Jens Martin
Knudsen og andre medarbejdere fra Fysisk LaboratoFysik
787
rium og med medarbejdere ved andre institutter meteoritters
strukturer, med særlig vægt lagt på jernnikkel
strukturer i meteoritterne. De kan være forskellige fra
de strukturer, som findes i jordisk materiale på grund
af en meget langsom afkøling af meteoritten. Man forsøger
at anvende de observerede jern-nikkel faser i meteoritterne
som indikatorer for udviklingshistorien i
solsystemet.
Den anvendte metode er baseret på Mossbauer
spektroskopi, og gruppen har udviklet metoder med
anvendelse af konversionselektroner til undersøgelser
af tynde overfladelag (~500 Ångstrøm) afjernholdige
materialer.
Gruppen vil deltage i et samarbejde med en gruppe
fra Institute of Chemistry and Nuclear Technology,
Warszawa, Polen, om udvikling af et Mossbauer spektrometer,
som planlægges landsat på MARS i midten
af 1990-erne. Dette projekt er en del af det russiske
rumprogram (N.O. Roy-Poulsen, L. Vistisen).
10. Ulineære og komplekse systemers fysik
Denne gruppe repræsenterer et bredt spektrum af interesseområder,
som har været i stærk udvikling i de
sidste år. Med udgangspunk i hele spektret af traditionelle
specialiteter på NBI/NORDITA:
Kernefysik, statistisk mekanik, faststoffysik, højenergifysik
og astrofysik er der ved at vokse et nyt område
frem, hvis fælles tråd er den stærke ulinearitet,
som findes i alle realistiske systemer og ofte spiller en
helt dominerende rolle. Denne ulinearitet kan fremkalde
strukturer med meget kompleks geometri (bl.a.
såkaldte fraktaler) og meget irregulær bevægelse (kaos),
hvis forløb er uforudsigeligt på trods af at dynamikken
er helt deterministisk. Et andet fællestræk ved
dette område er brugen af computereksperimenter;
det er i høj grad den intuition som er opnået gennem
vekselvirkningen med computere, som gør det muligt
at angribe disse vanskelige »klassiske« problemer.
De metoder, der udvikles i studiet af ulineære systemer
kan anvendes på mange forskellige områder,
f.eks. turbulens, kvantesystemer med mange frihedsgrader
(som atomkerner), kemiske reaktioner, klassisk
mekanik og konstruktionen af neurale netværk
med evne til at læse og udføre komplicerede beregninger
på en fleksibel måde. Udviklingen inden for
»kvantekaos«, som historisk står institutterne særlig
nær, har været meget spændende i de sidste år, da man
nu både eksperimentelt og teoretisk, specielt gennem
studiet af brintatomet i et ydre magnet felt, kan sammenligne
energiniveauernes fordeling med klassiske
periodiske trajektorier. NORDITA afholdt et symposium
i slutningen af november om dette emne.
Kaotisk bevægelse i små systemer er, i de sidste ti
år, blevet et relativt velstuderet område. Man ved noget
om, hvordan kaos opstår og hvordan man karakteriserer
den. For turbulens er situationen helt anderledes;
vi har en meget ringe teoretisk forståelse og ved
ikke meget om, hvordan den bedst kan karakteriseres.
Det er et meget spændende område, og der foregår en
bred indsats her: numeriske eksperimenter med gitre
af koblede afbildninger, cellulære automater og hydrodynamisk
turbulens. Fremskridt på disse områder
er vanskelige, men vil kunne anvendes på utrolig mange
fænomener, hvor både kaotisk bevægelse og rumlig
uorden spiller en rolle.
Et andet område i stærk udvikling og med store perspektiver
er udviklingen og forståelsen af neurale netværk,
der kan løse vanskelige optimerings- eller genkendelses
problemer. Et eksempel på anvendelser er
bl.a. en gruppe fra NBI/NORDITA, DTH, Risø og
NOVO som studerer proteinstruktur med disse metoder.
Et vigtigt perspektiv i denne udvikling er muligheden
for at lære noget om hjernens funktion, hvordan
vi tænker og husker; et andet er de store teknologiske
implikationer.
I løbet af det sidste år har gruppen, udover regulære
kurser, været aktiv i planlægningen og afholdelsen af
sommerskoler og symposia. NORDITA afholdt sommerskole
i Yngsjo, Sverige, om Complexity and Chaos
for studenter fra de nordiske lande og et symposium i
København i slutningen af november om Kvantekaos.
NORDITA (J. Hertz) var endvidere medarrangør af
et symposium om Neurale Netværk i Uppsala. Derudover
har gruppen været aktiv i popularisering formidlingen
af resultater på disse nye fascinerende områder,
dels gennem medvirken i radio og tv programmer, og
især gennem B. Lautrups og S. Brunaks bog Neurale
Netværk - Computere med Intuition, (Munksgaard
1988), som har sat gang i den offentlige debat og ser ud
til at fa en meget bred læserkreds. Mange fremragende
gæster har besøgt gruppen og det har, sammen med
den store og aktive studentergruppe, bidraget til at
skabe et stimulerende og dynamisk miljø.
En stor del af forskningen i disse nye retninger har
været muliggjort gennem generøs støtte fra private
fonde og industri. Således er P. Cvitanovic lønnet af
Carlsberg Fonden og T Bohr lønnet via en pulje af
midler fra Augustinus Fonden, Bikubefonden, Den
danske Banks Fond, Direktør Ib Henriksens Fond,
Handelsbankens Fond, J. L.-Fondet, Privatbankens
Fond, Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond, Sparekassen
SDS. Velux Fonden har skænket Niels Bohr
Institutet VAX 8650 computeren og Bevillingsnævnet
for Produktudvikling i Forarbejdning m.v. af Jordbrugsprodukter
har bevilliget en Apollo 10000 supercomputer
til B. Lautrup (Videnskabelig stab: M.
Høgh Jensen (NORDITA), T. Bohr, J. Hertz (NORDITA),
P Cvitanovic, B.T.Jones (NORDITA), H.
Flyvbjerg, A. Wirzba (NORDITA), B. Lautrup, B.
Mottelson (NORDITA), H. B. Nielsen, (J. Bondorf).
Stipendiater og gæster: A. Krogh, K. Sneppen, R. Artuso,
E. Aurell, D. Umberger (NORDITA), G. Russberg
(NORDITA), J. Håkansson (NORDITA), M.
Nordahl (NORDITA). Studenter: H. H. Rugh, S.
788 Det naturvidenskabelige Fakultet
Rugh, C. Cortes, T. Petersen, A. W. Pedersen, P.
Christiansen).
11. Project confusion
Problemet er teorier med gaugegrupper som indeholder
produkter med flere ens (isomorfe) undergrupper.
De i naturen (dvs. højenergifysik) forekommende
grupper har ikke sådanne produkter. Man kan vise at
under passende omstændigheder vil sådanne isomorfe
undergrupper blive opblandet (confused) på en sådan
måde at gaugesymmetrien nedbrydes til en symmetri
under kun en enkelt repræsentant for disse grupper.
Visse simple grupper kan også nedbrydes ved confusion
fordi de har en slags spejlingssymmetri (så de ser
ens ud læst 'forfra' og 'bagfra'). En vigtig betingelse
der skal være opfyldt for confusion er at rummet (3-
dimensionalt almindeligt rum eller 4-dimensional
rum-tid) ikke er simpelt sammenhængende (man kan
sammenligne med overfladen af en badering eller af en
kop med en hank). Mange forslag til teorier på et fundamentalt
niveau arbejder netop med sådanne ikke
simpelt sammenhængende rum og med grupper der
meget ofte er produkter af isomorfe undergrupper.
Man kan derfor forvente at confusion kan have en stor
potentiel betydning for sådanne teorier. Dele af dette
arbejde er fremlagt afH. B. Nielsen på forskellige symposier
og kongresser. En samlet fremstilling er under
forberedelse (H. B. Nielsen, N. Brene).
12. Instituttets regneanlæg
Regnemaskineanlægget på Blegdamsvej er i 1988 udvidet
væsentligt, igen ved en gave fra Velux-fonden.
Således er diskkapaciteten blevet fordoblet til ialt 2.7
GBytes. Der er også installeret 4 VAXstation 2000 og
1 VAXstation 3200 arbejdsstationer. Disse maskiner
kører i et såkaldt cluster med VAX8650 over det lokale
netværk. Derfor er lokalnetværket udbygget med et
antal thin-wire ethernet segmenter (Bjørn Nilsson).
Anden virksomhed:
Isotop produktions Projektet
Den indtægtsdækkede virksomhed. Isotopproduktions
Projektet, er videreført i 1988 med anvendelse af
instituttets cyclotron. Der er fremstillet et stort antal
radioaktive kilder af bestemte, ønskede isotoper, mest
til medicinske anvendelser, men også til anvendelse i
biologiske og biokemiske forsøg og i private industrivirksomheder.
Isotopproduktions Projektet har i 1988 haft behov
for og kunnet bære ansættelse af to deltidsvidenskabelige
medarbejdere. Instituttets kemilaboratorium
spiller en vigtig rolle for projektet. Laboratoriet er
nedlagt som en selvstændig aktivitet ved instituttet,
men dets faciliteter opretholdes af hensyn til blandt
andet Isotopproduktions Projektets behov.
Isotopproduktions Projektet, har nu fungeret som
et pilotprojekt i omkring 16 år, og det har vist sig som
en levedygtig virksomhed, som der er behov for i omgivende
forsknings- og erhvervsvirksomheder (N. O.
Roy-Poulsen, M.-L. Andersen, M.Jensen).
P1XE projektet
Instituttets Van de Graaff accelerator på Blegdamsvej
anvendes af Miljøministeriet til luftforureningsanalyser
(PIXE: Proton Induced X-ray Emission).
Der er knyttet en stab på to videnskabelige medarbejdere
og en forskningstekniker til projektet.
Projektets fremtidige permanente placering er et
åbent spørgsmål, som blandt andet er koblet til Niels
Bohr Institutets pladsbehov.
Niels Bohr Arkivet
Niels Bohr Arkivet blev den 7. oktober 1985 oprettet
som en tilskudsberettiget selvejende institution under
Undervisningsministeriet i tilknytning til Niels Bohr
Institutet og Københavns Universitet.
Arkivets samlinger, som opbevares på Niels Bohr
Institutet rummer enestående kilder til studiet afNiels
Bohrs liv og virke såvel som kvantefysikkens historie.
Disse omfatter bl.a. Niels Bohrs videnskabelige, private
og administrative korrespondance samt hans manuskripter.
Det daglige arbejde varetages af forstanderen (Erik
Riidinger) og sekretæren (Helle Bonaparte). Konserveringen
af arkivalierne udføres af konserveringsteknikerJudith
Hjartbroog EDB-registreringen afFelicity
Pors. Registreringen af den private korrespondance
og arkivets fotosamling udføres af Hilde Levi. John
Bundgaard Rasmussen har forestået ordningen af arkivets
omfattende samling af avisudklip.
En hovedopgave for Niels Bohr Arkivet i disse år er
udgivelsen af Niels Bohr, Collected Works, der udgives
af North-Holland Physics Publishing med Erik
Riidinger som hovedredaktør. Der er hidtil udkommet
8 af de planlagte 11 bind.
Udgivervirksomhed:
De fysikstuderende udgiver ved en redaktionskomité
med Niels Bohr Institutets støtte bladet GAMMA.
Det udsendes til fysikere, studerende og gymnasier i
fire numre om året i et oplag på 3000 eksemplarer.
Internationalt samarbejde:
I løbet af kalenderåret 1988 har 81 gæsteforskere opholdt
sig ved Niels Bohr Institutet og NORDITA i en
periode på mere end 3 måneder.
De er fordelt på følgende lande:
Argentina 1 Norge 4
Canada 1 Polen 1
Danmark 10 Portugal 2
England 1 Schweiz 1
Finland 3 Spanien 3
Fysik 789
Frankrig 1 Sverige 12
Grækenland 2 Tyrkiet 1
Italien 5 Ungarn 1
Island 4 USA 8
Japan 6 USSR 3
Kina 3 Vesttyskland 7
Herudover har de to institutter i 1988 haft omkring
360 gæster på kortere besøg (max. 3 måneder). Hertil
kommer gæster, som har deltaget i symposier ved NBI
og NORDITA.
På de teoretiske forskningsområder foregår det internationale
samarbejde i udstrakt grad ved gæsteforskeres
ophold her. Størstedelen af de ovennævnte 81
gæsteforskere er teoretikere.
Deltagelse i eksperimental højenergi partikelfysik er
helt baseret på internationalt samarbejde om eksperimenter
ved acceleratorlaboratorier andre steder i verden,
hidtil udelukkende omkring eksperimenter ved
CERN. Et eksperiment foreslås og gennemføres almindeligvis
af en kollaboration bestående af grupper
på hver 5-10 medarbejdere fra ialt 10-40 institutter.
Den totale varighed af en sådan kollaboration fra et
forslags fremsættelse til afslutningen af den sidste publikation
er typisk 10-15 år.
I den fremtidige udvikling må man forudse interesse
for at deltage i højenergi eksperimenter ved andre
acceleratorlaboratorier end CERN. For eksempel vil
den planlagte tungions Collider (kolliderende ionstråler
med 100 GeV pr. nukleon og masse tal omkring
200), RHIC i Brookhaven National Accelerator Laboratory
tiltrække interesse.
En del kernefysiske problemstillinger lader sig ikke
udforske ved hjælp af acceleratorudstyret ved Tandem
Laboratoriet selv med den nye tungion booster
taget i anvendelse.
F.eks. kræver undersøgelserne af spin-korrelationer
ved hjælp af ladningsudvekslings reaktioner lette, eventuelt
spinretnings polariserede projektiler i energiområdet
1 -3 GeV pr. nukleon. Forsøg i dette område
udføres ved National Laboratoriet, Saturne, Paris. Et
andet eksempel er undersøgelse af kæmperesonanser
ved ekstremt høje temperaturer, der udføres ved tungion
acceleratoren SARA i Grenoble med tunge projektiler
i energiområdet ~ 20 MeV pr. nukleon.
Ofte er sådan rejsefysik kombineret med en massiv
indsats på Tandem Laboratoriet med hensyn til design
og konstruktion af udstyr som installeres i længere
perioder ved værtslaboratoriet. Analyse af data fra
rejsefysik foregår sædvanligvis ved Tandem Laboratoriet.
Rejser:
Rejser af mindst en måneds varighed: J. Ambjørn til
UBC, Vancouver, Canada december 88-februar 89.
C. Dasso til Torino, Italien november-december. T.
Døssing til Sun Valley, Idaho, USA februar. C.
Gaarde til Los Alamos, USA juli-august. A. Krogh til
North Carolina, USA februar til maj. J. Kalckar til
Catania, Italien april-maj.
Publikationer:
Aicher, S., Brack, M.: A consistent nonrelativistic quark
model with dynamical pion exchange. Phys.
Lett. B 207, 1, s. 11-16, Amsterdam 1988.
Ambjørn, J., Durhuus, B., Jonsson, T: Statistical mechanics
of paths with curvature-dependent actions.
J. Phys. A: Gen. 21, s. 981-1000, England 1988.
Can bosonic strings be simulated by Monte Carlo
methods? Field theory on the lattice. Proceedings of
Int. Symposium held at Seillac, France, October
1987, A. Billoire et al., s. 71-77, Amsterdam 1988.
—: Random surfaces and strings. Proc. Int. Europhysics
Conference on High Energy Physics, Uppsala,
Sweden, June 1987, Olga Botner (ed.), s. 314-19,
Petit-Lancy, Schweiz 1988.
Ambjørn, J., Olesen, P: Anti-Screening oflarge magnetic
fields by vector bosons. Phys. Lett. B 214,4, s.
565-69, Amsterdam 1988.
-, Nielsen, N.K., Olesen, P: Superconducting cosmic
strings and W condensation. Nuclear Physics
B310, s. 625-35, Amsterdam 1988.
-, Durhuus, B., Frohlich,J., Jonsson, T; Regularized
strings with extrinsic curvature. Nucl. Phys. B 290
(FS20), s. 480-506, Amsterdam 1987.
Random surfaces and bosonic strings. Quarks '86.
Proc. Seminar Tbilisi, USSR, 1986, A. N. Tavkhelidze
et al. (eds), s. 183-94, Holland 1987.
—: Simulating complex actions. Quarks '86. Pro c. Seminar
Tbilisi, USSR, 1986, A. N. Tavkhelidze et al.
(eds), s. 303-15, Holland 1987.
Ansari, R., Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen,
P.H., Kofoed-Hansen, O., Madsen, B., Møllerud,
R., et a.: Direct photon production in antiprotoproton
collisions at sqrt s= 630 GeV. Z. Phys. C. —
Particles and Fields 41, s. 395-404, Berlin 1988.
Artuso, R.: Logarithmic Strange sets. J. Phys. A.:
Math. Gen. 21, s. 923-27, England 1988.
Baldo, M., Ferreira, L.S.: An algorithm for separable
representations ofrealisticinteractions. Nucl. Phys.
A 480, s. 271-84, Amsterdam 1988.
Baldo, M., Rapisarda, A., Broglia, R.A., Winther, A.:
Microscopic theory of multiparticle transfer and of
fusion in the reaction 40Ca-l-40Ca. Nuclear Physics
A 490, s. 471-84, Amsterdam 1988.
Bang,J.M., Hansteen, J.M.: Possible creation of neutral
systems in positron-producing heavy-ion collisions.
J. Phys G; Nucl. Phys. 14, s. L239-44, England
1988.
-, Flambaum, VV, Hansteen, J.M.: On e+e' pair
production in heavy ion collisions through discharge
in the electron gas ofthe united atom. Z. Phys AAtomic
Nuclei 330, s. 431-32, Berlin 1988.
-, Hansteen, J.M., Kocbach, L.: Anomalous positron
790 Det naturvidenskabelige Fakultet
production and its dependence on the heavy-ion
scattering angle. J. Phys. G: Nucl. Phys. 13, s.
L281-86, England 1987.
Barranco, F., Broglia, R.A., Bertsch, G.F.: Exotic radioactivity
af a superfluid tunneling phenomenon.
Phys. Rev. Lett 60, 6, s. 507-10, New York 1988.
Barranco, F, Broglia, R.A.; Eflect of surface fluctuations
on the nuclear density. Phys. Rev. Lett. 59, 24,
s. 2724-27, New York 1988.
-, Vigezzi, E., Broglia, R.A., Bertsch, G.F: Superfluid
tunneling in the restoration of parity conservation
in octupole deformed nuclei. Phys. Rev. C 38,
3, s. 1523-25, New York 1988.
Barz, FI.W., Bondorf, J.P, Lopez,J., Schulz, H.: Emission
temperature and source radii inferred from
two-particle correlation measurements in nuclear
collisions. Phys. Rev. C 37, 6, s. 2910-12, New York
1988.
Barz, H.W., Schul z, H., Bondorf, J.P, Lopez, J.,
Sneppen, K.: On isotopic yield ratios of complex
fragments from heavy ion induced reactions. Phys.
Lett. B 211,1,2, s. 10-13, Amsterdam 1988.
Bennett, D.L., Nielsen, FFB., Picek, L: Understanding
fine structure constants and three generations.
Phys. Lett. B 208, 2, s. 275-80, Amsterdam 1988.
Bennett, D.L., Nielsen, H.B., Picek, L: Gauge group
replication as an explanation for the smallness of
the fine structure constant. Proc. of the XXI International
Symposium Ahrenhoop on the Theory of
Elementary Particles, E. Wieczorek (udg.), s. 287-
308, Berlin-Zauthen, Vesttyskland 1987.
Berezin, V.A., Kuzmin, V.A.: A new possibility of
cosmological model construction in Kaluza-Klein
Theories. Mod. Phys. Lett. A 3, 15, s. 1421-24, Singapore
1988.
-, Kuzmin, V.A., Tkachev, I.L: 0(3)-invariant tunneling
in general relativity. Phys. Lett. B 207, 4, s.
397-403, Amsterdam 1988.
Bern, Z., Dunbar, D.C.: Coupling of open to closed
bosonic strings in four dimension s. Phys. Lett. B
203, 1,2, s. 109-17, Amsterdam 1988.
Bern, Z., Kosower, D.A.: New approach to one-loop
calculations in gauge theories. Phys. Rev. D. 38,6, s.
1888-92, New York 1988.
—, Halpern, M.B.: Diagrammatic methods in phasespace
regularization. Z. Phys C — Particles and
Fields 39, s. 381-91, Berlin 1988.
-, Kosower, D.A.: Efficient computation of gauge
theory loops using string theory. Perspectives in
String Theory. Proc. Meeting Copenhagen 1987, P.
Di Vecchia, J. L. Petersen (udg.), s. 390-402, Singapore
1988.
Bertsch, G.F., Broglia, R.A., Schriefler, R.: Rotating
superfluidity in nuclei. Il Nuovo Cimento 100A, 1,
s. 283-86, Italien 1988.
Bes, D.R., Broglia, R.A., Dudek, J., Nazarewicz, W.,
Szymanski, Z.: Fluctuation effects in the pairing
field of rapidly rotating nuclei. Annals of Physics
182, s. 237-79, USA 1988.
Bohr, H., Lautrup, B., et a.: Protein secondary structure
and homology by neural networks. The alphahelices
in rhodopsin. FEBS Letters 241 (1,2), s. 223-
28, Amsterdam 1988.
Bohr, T., Cvitanovic, P, Jensen, M.H.: Fractal "Aggregates"
in the complex plane. Europhysics Letters
6, 5, s. 445-50, Geneve 1988.
Bondorf J.P: Nucleus-nucleus collisions below a few
hundred MeV per nucleon. Nuclear Physics A 488,
s. 31c-44c, Amsterdam 1988.
Nuclear multifragmentation at low and high energy.
Proc. of The Texas A & M Symposium on Hot
Nuclei, Texas 1987, S. Shlomo, R. P. Schmitt, J. B.
Natowitz (udg.), s. 321-37, Singapore 1988.
—, Donangelo, R., Sneppen, K.; Eflect of fluctuations
on the dynamics of bubble growth in hot nuclear
matter. Phys. Lett. B 214,3, s. 321-24, Amsterdam
1988.
Bonino, R., Hansen, J.R., et a.; Evidence for transverse
jets in high-mass diflraction. Phys. Lett. B
211,1,2, s. 239-46, Amsterdam 1988.
Bortignon, P.F., Gaardhøje, J.J., Toro, M.D.; Giant
Resonance Excitation in Heavy-Ion Collisions.
Amsterdam 1988, 552 s.
-, Dasso, C.H.: On the temperature dependence of
the eflective mass and the level-density parameter
in finite nuclei. Proc. the Texas A & M Symposium
on Hot Nuclei, Texas 1987, S. Shlomo, R. P.
Schmitt, ]. B. Natowitz (udg.), s. 210-15, Singapore
1988.
Botvina, A.S., Iljinov, A.S., Mishustin, I.N., Bondorf,
J.P, Donangelo, R., Sneppen, K.: Statistical simulation
of the break-up of highly excited nuclei. Nuclear
Physics A475, s. 663-86, Amsterdam 1987.
Bracco, A., Broglia, R.A., et al.: A study of the Breathing
mode of 208Pb through neutron decay. Phys.
Rev. Lett. 60, 25, s. 2603-06, New York 1988.
Broglia, R.A., Ormand, W.E., Borromeo, M.: The
shapes and hopping times of hot nuclei. Nuclear
Physics A 482, s. 141c-58c, Amsterdam 1988.
Bruce, A.M., Gaardhøje, JJ., Herskind, B., et a.: Angular
momentum dependence of giant dipole vibrations
in hot dyprosium nuclei. Phys. Lett. B 215,2,
s. 237-41, Amsterdam 1988.
Brunak, S., Lautrup, B.: Neurale netværk. Computere
med intuition. København 1988, 160 s.
Chowdhury, P, Fabricius, B., Christensen, C., Azgui,
F, Bjørnholm, S., Borggreen, J., Holm, A., Pedersen^.,
Sletten, G., et a.: Decay of high-spin isomers
in Os nuclei by barrier penetration. Nuclear Physics
A485, s. 136-60, Amsterdam 1988.
Christensen, O.B., Bohr, T: Universal aspects of the
escape from Strange sets. Physica Scripta 38, s. 641-
44, Stockholm 1988.
Cvitanovic, P, et al: Topologicai and metric properFysik
791
ties of Henon-type Strange attractors. Phys. Rev.
A. 38,3, s. 1503-20, New York 1988.
Invariant measurement of Strange sets in terms
of cycles. Phys. Rev. Lett. 61, 24, s. 2729-32,
New York 1988.
Damgaard, PH., Heller, U.M.: Search for symmetry
restoration in the fundamental SU(2) Higgs
model. Nuclear Physics B304, s. 63-76, Amsterdam
1988.
Heller, U.M.: Observation of the Meissner effect
in a Lattice Higgs model. Phys. Rev. Lett 60, 13,
s. 1246-49, New York 1988.
Damgaard, PH., Heller, U.M.: The U (1) Higgs
model in an external electromagnetic field. Nuclear
Physics B309, s. 625-54, Amsterdam 1988.
Duality in the U (1) H iggs model with an external
field. Phys. Lett. B 214,4, s. 570-76, Amsterdam
1988.
Huffel, H.: Stochastic quantization. Singapore
1988, 28 s.
Dasso, C.H., Lozano, M., Vitturi, A.: Direct versus
sequential four-particle transfer in heavy ion collisions
with superfluid nuclei: Sn + Sn reaction.
Phys. Rev. C 37, 4, s. 1774-77, New York 1988.
Dasso, C.H., Pollarolo, G.: Torino — A semiclassical
coupled channel code for heavy ion reactions.
Computer Phys. Comm. 50, s. 341-66, Amsterdam
1988.
Demyanova, A.S., Bang, J.M., et a.: Rainbow effects
in charge exchange reactions. Nuclear Physics
A 482, s. 383c-90c, Amsterdam 1988.
—, Bang, J.M., et a.: Observation of a nuclear rainbowlike
phenomenon in the (3He,t) charge-exchange
reaction. Phys. Rev. C 38,4, s. 1975-78,
New York 1988.
Drigert, M.W., Borggreen, J., et al: Evidence for
superdeformation in 148Gd. Phys. Lett. B 201, 2,
s. 223-27, Amsterdam 1988.
Droufie, J., Flyvbjerg, H.: Resummation of the 1/
N-expansion of the non-linear sigma-model by
Dyson-Schwinger equations. Phys. Lett. B 206,
2, s. 285-89, Amsterdam 1988.
Drouffe, J., Flyvbjerg, H.: Recent results for the 2-
dimensional sigma-model using Dyson-Schwinger
equations. Proc. of the International Symposium
on Field Theory on the Lattice, A. Billoire et al.,
s. 612-16, Amsterdam 1988.
Durhuus, B., Ambjørn, J., Jonsson, T: Statistical
mechanics of paths with curvature-dependent action.
Journal of Physics A 21, s. 981-1000, England
1988.
-, Ambjørn, J., Frohlich, J., Jonsson, T: Regularized
strings with extrinsic curvature. Nuclear
Physics B290 (FS20), s. 480-506, Amsterdam
1987.
Døssing, T, Randrup, J.: Analysis of the window
dissipation formula on the basis of linear response
theory. Nuclear Physics A475, s. 557-68, Amsterdam
1987.
Echt, O., et a.: Dissociation channels of multiply
charged van der Waals clusters. Phys. Rev. A
38, 7, s. 3236-48, New York 1988.
Ellegaard, C.: Isovector excitations in nuclei with
composite projectiles: (3 HE,t), (d,2He), and heavy
ions. Canadian J. of Physics 65 (6), s. 600-
08, Canada 1987.
Ferreira, L.S., Liotta, R.J., Winther, A., Dasso,
C.H.: Spatial correlations in collective density
modes. Nuclear Physics A480, s. 62-76, Amsterdam
1988.
Flyvbjerg, H., Kjær, N.J.: Exact solution of
Kauffman's model with connectivity one. J.
Phys. A: Math. Gen. 21, s. 1695-1718, England
1988.
Flyvbjerg, H.: An order parameter for networks of
automata. J. Phys. A: Math. Gen. 21, s. L955-
60, England 1988.
Frandsen, R, Chapman, R., Garrett, J^D., Hagemann,
G.B., Herskind, B., Yu, C., Schiffer, K.S.,
et al: Electromagnetic properties in 165Lu. Nuclear
Physics A489, s. 508-24, Amsterdam 1988.
Frolov, S.A., Slavnov, A.A.: Covariant quantum
description of the N = 2 Brink-Schwarz superparticle.
Phys. Lett. B 208, 2, s. 245-48, Amsterdam
1988.
Gaarde, C.: Spin response in nuclei. Nuclear Physics
Conference, Harrogate, UK, 1986. Proceedings,
J. L. Dureli et al. (eds.), s. 173-88, Bristol,
England 1988.
- : Deltas in nuclei. Nuclear Physics A478, s. 475c-
88c, Amsterdam 1988.
Gaardhøje, J.J., Bruce, A.M., Herskind, B.: Nuclear
collective motion under extreme conditions:
the GDR ar very high spin and temperature.
Nuclear Physics A 482, s. 121c-40c, Amsterdam
1988.
—: Giant resonances at finite temperature: a probe
of the structure of hot nuclei. Nuclear Physics
A488, s. 261c-78c, Amsterdam 1988.
Giai, N.V., Broglia, R.A., et a.: Direct emission of
particles from giant resonances: theoretical approaches.
Nuclear Physics A 482, s. 437c-52c,
Amsterdam 1988.
Goeckeler, M., Laursen, M.L., et a.: The SU(3) topologicai
susceptibility as a probe of scaling.
Phys. Lett. B. 209,2,3, s. 315-18, Amsterdam
1988.
Gozzi, E.: Hidden BRS invariance in classical mechanics.
Phys. Lett. B 201,4, s. 525-28, Amsterdam
1988.
Greensite, J., Klinkhamer, F.R.: Superstring amplitudes
and contact interactions. Nuclear Physics
B304, s. 108-28, Amsterdam 1988.
Hansen, J.D., Nielsen, K.O.: Det fælleseuropæiske
792 Det naturvidenskabelige Fakultet
Forskningscenter CERN 1. Naturens Verden 3,
s. 105-20, København 1988.
Herskind, B., Lauritzen, B., SchifTer, K.S., Broglia,
R.A., et a.: Population and decay of the superdeformed
rotational band of l52Dy. Phys. Rev. Lett.
59, 21, s. 2416-19, New York 1988.
Jørgensen, U.G.: Formation of Xe-HL-enriched diamond
grains in stellar environments. Nature
332, s. 702-5, England 1988.
Kirchbach, M., Reinhardt, H.: On the meson-exchange
correction to the axial-charge density for
Beta transitions between ns^ and n'pl/2 states.
Phys. Lett. B 208, 1, s. 79-83, Amsterdam 1988.
Koh, LG., Yu, M.: Non-Abelian bosonization in
higher genus Riemann surfaces. Phys. Lett. B
203, 3, s. 263-68, Amsterdam 1988.
Kohler, H.S., Nilsson, B.S.: Heavy Ion Collisions
in Three Dimensions by the Relaxation-Time
Method. Nuclear Physics A477, s. 318-44, Amsterdam
1988.
Krasnikov, N.V., Rozhansky, L.V.: On the structure
of the low energy superpotential in superstring
theory. Phys. Lett. B 203 , 3, s. 269-71, Amsterdam
1988.
Krasnikov, N.V.: Quantum field theory with infinite
component local fieids as an alternative to the
string theories. Phys. Lett. B 195, 3, s. 377-81,
Amsterdam 1987.
Kremer, M., Laursen, M.L., et a.: Scaling behavior
and volume dependence of the SU(2) topological
susceptibility. Nuclear Physics B305 (FS23), s.
109-25, Amsterdam 1988.
Kronfeld, A.S., Laursen, M.L., et a.; The Thetavacuum
in SU(2) lattice gauge theory. Nuclear
Physics B305, s. 661-74, Amsterdam 1988.
Kvatadze, R.A., Møller, R., Lorstad, B.: On the
directional dependence of Bose-Einstein correlations.
Z. Phys. C — Particles and Fields 38, s.
551-55, Berlin 1988.
Landowne, S., Dasso, C.H.: Pronounced deformation
effects on low energy transfer reactions.
Phys. Lett. B 202, 1, s. 31-34, Amsterdam 1988.
Landowne, S., Pollarolo, G., Dasso, C.H.; Transfer
reactions in the sudden limit of the pairing-rotor
model. Nuclear Physics A 486, s. 325-34, Amsterdam
1988.
Lauritzen, B., Broglia, R. A., Ormand, W.E., Døssing,
T: Motional narrowing in the damping of
giant resonances in hot nuclei. Phys. Lett. B 207,
3, s. 238-42, Amsterdam 1988.
Laursen, M.L., Miiller-Preussker, M.: Monopole
excitations in the 3D Georgi-Glashow model on
the lattice. Proc. of the Conference on Hadron
Structure '87, Smolenice, D. Krupa (udg.), s.
171-74, Bratislava 1988.
Lieder, R.M., Sletten, G., Garret, J.D., et al.; Study
of band structures and crossings in 1800s.
Nuclear Physics A476, s. 545-88, Amsterdam
1988.
Lotti, P, Vitturi, A., Dasso, C.H.: Semiclassical
description of multipair transfer processes in heavy
ion collisions with superfluid systems. Nuclear
Physics A 474, s. 240-52, Amsterdam 1987.
Løvhøiden, G., Ellegaard, C., Bjerregaard, J.H.,
Knudsen, R, et al: Study of high-spin hole states
in 143Nd. Nuclear Physics A481, s. 71-80, Amsterdam
1988.
Morrison, J EV., Riley, M.A., et al: Unpaired collective
band crossings in 156Dy between spins 35
minus and 53 minus. Europhys. Lett. 6, 6, s.
493-98, Geneve 1988.
Nielsen, B.S., Akesson, T, et al: Comparison of
low-PT photon production in high- and low-multiplicity
collisions at the CERN ISR. Phys. Rev.
D 38, 9, s. 2687-94, New York 1988.
—, Akesson, T, et al: Double parton scattering in
pp collisions at sqrt s=63 GeV. Z. Phys. C -
Particles and Fields 34, s. 163-74, Berlin 1987.
—, Akesson, T, et al: The production of prompt positrons
at low transverse momentum increases with
the square of the associated charged multiplicity.
Phys. Lett. B 192(3,4), s. 463-70, Amsterdam 1987.
-, Akesson, T, et a.: Direct-photon plus away-side
jet production in pp collisions at sqrt s —63 GeV
and a determination of the gluon distribution. Z.
Phys. C — Particles and Fields 34, s. 293-302,
Berlin 1987.
-, Akesson, T, et a.: Evidence for a directional dependence
of Bose-Einstein correlations at the
CERN Intersecting Storage Rings. Phys. Lett. B
187 (3,4), s. 420-24, Amsterdam 1987.
-, Akesson, T, et a.: Search for direct gamma production
at low transverse momentum in 63 GeV
pp collisions. Phys. Rev. D 36, 9, s. 2615-23,
New York 1987.
Nielsen, H.B., Rohrlich, D.: A path integral to
quantize spin. Nuclear Physics B299, s. 471-83,
Amsterdam 1988.
Nielsen, N.K., Olesen, P: Dynamical properties of
superconducting cosmic strings IL Heavy closed
strings in magnetic field. Nuclear Physics B298,
s. 776-88, Amsterdam 1988.
Nieto, M.M., Truax, D.R.: Quantum resonances in
physical tunneling. Dynamics of wave packets in
molecular and nuclear physics, J. Broeckhove et
al., s. 132-40, Berlin 198 6.
-, Goldman, T, Hughes, R.J.: Phenomenological
aspects of new gravitational forces. 1. Rapidly rotating
compact objects. Phys. Rev. D 36 (12), s.
3684-87, New York 1987.
Nishioka, H., Weidenmuller, H.A., Yoshida, S.:
Statistical theory of precompound reactions: The
multistep direct process. Annals of Physics 183,
s. 166-87, Orlando, Fla 1988.
Fysik 793
Pacheco, J M., Yannouleas, C., Broglia, R.A.:
Fluctuations in the shape transitions of hot nuclei.
Phys. Rev. Lett 61, 3, s. 294-97, New York 1988.
Maglione, E., Broglia, R.A.: Time-dependent Hartree-
Fock calculation of the escape width of the giant
monopole resonance in 160. Phys. Rev. C 37
(5), s. 2257-60, New York 1988.
Petersen, J.L., Roland, K.O., Sidenius, J.R.: Modulår
invariance and covariant loop calculus. Phys. Lett.
B 205, 2,3, s. 262-66, Amsterdam 1988.
-, Sidenius, J.R.: Covariant loop-calculus for the closed
bosonic string. Nuclear Physics B301, s. 247-66,
Amsterdam 1988.
Petersen, J.L., Sidenius, J.R., Tollsten, A.K. : Covariant
loop calculus for the Neveu-Schwarz String.
Phys. Lett. B 213,1, s. 30-6, Amsterdam 1988.
—, Sidenius, J.R., Tollsten, A.K..; A note on multi-loop
vertices in string theory. Phys. Lett. B 214,4, s.
533-37, Amsterdam 1988.
—: Superstrenge. Fysisk Tidsskrift 85, 3, s. 103-20,
København 1987.
Randrup, J., Robinson, M., Sneppen, K.: Fragment
interactions in nuclear disassembly. Phys. Lett. B
208, 1, s. 25-32, Amsterdam 1988.
Reinhardt, H., Dang, B.V.: Strange matter at finite
temperatures. Phys. Lett. B 202, 1, s. 133-37, Amsterdam
1988.
Reinhardt, R., Schiffer, K.S., et al: Low spin structure
of 128Xe. Z. Phys. A - Atomic Nuclei 329, s. 507-
08, Berlin 1988.
Riley, M.A., Garrett, J.D., et al.: Unpaired band crossings.
Phys. Rev. Lett. 60, 7, s. 553-56, New York
1988.
—, et al: Near yrast discrete line gamma-ray spectroscopy
in 156Dy up to spin 40 h/2n. Nuclear Physics
A486, s. 456-92, Amsterdam 1988.
Rohrlich, D.: A phase effect in the harmonic oscillator.
Phys. Lett. A 128, 6,7, s. 307-08, Amsterdam
1988.
-: A path integral to quantize spin. Proceedings: Int.
Europhysics Conf. on High Energy Physics, Uppsala,
Sweden, 1987. Vol. I-II, Olga Botner (udg.),
s. 395-96, Petit-Lancy, Schweiz 1988.
Schulz, H., Reinhardt, H., Kåmpfer, B.: Entropy ofa
two-phase mixture. Annalen der Physik 45,4, s.
258-64, Leipzig 1988.
Shaposhnikov, M.E.: Structure ofthe high temperature
gauge ground state and electroweak production
of the baryon asymmetry. Nuclear Physics B299, s.
797-817, Amsterdam 1988.
Shimizu, Y.R., Broglia, R.A.: A boson expansion approach
for including fluctuations in the calculation of
the pairing phase transition taking place in strongly
rotating nuclei. Nuclear Physics A476, s. 228-36,
Amsterdam 1988.
Sidenius, J.R.: Reggeons and the string path integral.
Perspectives in String Theory. Proc. Meeting Copenhagen
1987, P. Di Vecchia, J. L. Petersen
(udg.), s. 403-21, Singapore 1988.
Sneppen, K., Vinet, L.: Dynamics and clusterization
in nuclear collisions. Nuclear Physics A480, s. 342-
60, Amsterdam 1988.
Vecchia, P.D., Petersen, J.L.: Proc. of the Niels Bohr
Institute/Nordita Meeting on Perspectives in
String Theory, Copenhagen 1987. Singapore 1988,
511 s.
Vigezzi, E., Bes, D.R., Broglia, R.A., Frauendorf, S.:
Semiclassical discription of the pairing force matrix
elements at finite rotational frequencies. Phys. Rev.
C 38, 3, s. 1448-59, New York 1988.
Vistisen, L., Hansen, H., Roy-Poulsen, N.O.: Differences
between two samples from the Santa Catharina
meteorite as revealed by Mossbauer spectroscopy.
Meteoritics 22 (4), s. 518-19, Arizona 1987.
Vydrug-Vlasenko, S.M., Magner, A.G.: Landau zero
sound in finite systems. Nuclear Physics A483, s.
307-16, Amsterdam 1988.
Wang, D., Gaarde, C., et al: The 52'54Cr(p,n)52 54Mn
and "•58Fe(p,n)"'58Co reactions at Ep = 120 MeV
Nuclear Physics A480, s. 285-311, Amsterdam
1988.
Yannouleas, C.: Zero-temperature superfluid extension
of RPA description for wall dissipation. Nuclear
Physics A489, s. 91-99, Amsterdam 1988.
Yu, C., Riley, M.A., Garrett, J.D., Hagemann, G.B.,
et al: Proton band crossings and electromagnetic
transition probabilities in 161Lu. Nuclear Physics
A489, s. 477-507, Amsterdam 1988.
Zimanyi, J., Bondorf, J.P., et al: An interpretable family
of equations of state for dense hadronic matter.
Nuclear Physics A484, s. 647-60, Amsterdam 1988.
Akesson, T., Bøggild, H., et al: The transverse energy
distribution in 160-nucleus collisions at 60 and 200
GeV per nucleon. Z. Phys C — Particles and Field s
38, s. 383-95, Berlin 1988.
Bøggild, H., Dahl-Jensen, E., Dahl-Jensen, L,
Damgaard, G., Hansen, K.H., Møller, R., Thodberg,
H.H., et al: Comparison of low-Px photon
production in high-and low-multiplicity collisions
at the CERN ISR. Phys. Rev. D 38,9, s. 2687-94,
New York 1988.
Bøggild, H., et al: The transverse energy distributions
of 32S-nucleus collisions at 200 GeV per nucleon.
Phys. Lett. B 214,2, s. 295-302, Amsterdam
1988.
Mogens Olesen
Kemi 795
Kemi
1. Kemisk Laboratorium I
(Uorganisk Kemi)
Historie:
Universitetets laboratorium for uorganisk kemi oprettedes
i april 1960 og havde i begyndelsen hjemsted på
Polyteknisk Læreanstalts kemiske Laboratorium A. I
februar 1962 udflyttedes det som Kemisk Laboratorium
I til H. C. Ørsted Instituttet.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9,75.
Professorer: Claus Erik Schåfler, Jannik Bjerrum
(emeritus).
Lektorer: Peter Andersen, Frode Galsbøl, Jørgen Glerup,
Anders Hammershøi, Sven E. Harnung, Kirsten
Michelsen, Ole Mønsted, Gwyneth Nord, Erik Pedersen,
Eva Bang (emerita).
TAP: Antal årsværk: 8,75.
Jette Riis Eriksen, Martha Hansen, Solveig Kallesøe
Hansen, Hans Bormann Jensen, Karen Jørgensen,
Adam Mere, Birthe Mortensen, Henning Karlsson
Nielsen, Karen Margrethe Nielsen, Johnny Degnbol
Pedersen.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsområde er uorganisk kemi
med hovedvægten på kemien af metalforbindelser, for
tiden omfattende især grundstofferne fra første overgangsperiode,
tillige med molybdæn og platinmetallerne.
Laboratoriets forskning koncentrerer sig om eksperimentelle
og teoretiske undersøgelser af elektroniske,
strukturelle og reaktivitetsmæssige forhold, og fremstilling
og karakterisering af nye forbindelser er vigtig
for alle de eksperimentelle projekter.
Følgende projektoverskrifter giver et summarisk
indtryk af den aktuelle virksomhed. Et enkelt af laboratoriets
forskningsprojekter er beskrevet mere udførligt,
og tilsvarende beskrivelser af andre projekter har
været givet i tidligere årbøger.
1. Fremstilling af nye forbindelser og karakterisering af
deres struktur og reaktivitet
(Peter Andersen, Eva Bang, Frode Galsbøl, Kirsten
Michelsen, Ole Mønsted, Claus Schåffer).
2. Ligevægtsforhold i opløsning
(Peter Andersen, Jannik Bjerrum).
3. ESR-spektroskopi, magnetisme og optiske egenskaber
af to- ogflerkernede metalkomplekser set i sammenhang
med deres struktur
(Jørgen Glerup, Kirsten Michelsen, Erik Pedersen).
4. Molekylær elektronisk og geometrisk struktur, studeret
ved hj. af naturlig og magnetisk-induceret circular
dichronisme
(Sven Harnung).
5. Ligandfeltmodeller
(Jørgen Glerup, Claus Schåffer).
6. Metalkompleksers termiske og fotokemiske reaktioner
(Anders Hammershøi, Ole Mønsted, Gwyneth Nord,
Peter Andersen).
7. Iridiumkemi
(Frode Galsbøl).
9. Biouorganisk kemi
(Anders Hammershøi, Ole Mønsted, Gwyneth
Nord).
10. Metalioners hydrolytiske egenskaber
Positivt ladede metalioner vil i vand omgive sig med
en indre sfære af vandmolekyler, og for de fleste metallers
vedkommende er der tale om velordnede strukturer,
hvor vandets oxygen binder sig til metalionen og
danner en kompleksion med høj symmetri med metalatomet
omgivet af oxygenatomer placeret i f.eks. de
fire hjørner af et tetraeder eller de seks hjørner af et
oktaeder afhængig af bl.a. metalionens ladning og
størrelse. Man taler om, at liganden vand er coordineret
til metallet under dannelse af et aquakompleks.
I et vandigt miljø vil komplekset udskifte sine ligander
enten med andre vandmolekyler eller med andre
potentielle ligander, som måtte være til stede, f.eks.
ammoniak eller chloridioner. Den tid, der medgår
hertil, varierer fra nanosekunder til dage afhængig af
metalionen i langt højere grad end af liganden.
Ved kompleksdannelsen ændres ligandens egenskaber.
Således vil coordineret vand, på grund af at elektronpar
på oxygenatomet er engageret i den coordinative
binding, langt lettere frigøre en proton (evt. begge
protoner) end ucoordineret vand. Aquakomplekser er
altså relativt sure. Ved protonfraspaltningen dannes
såkaldte hydroxo- (evt. oxo)komplekser med coordineret
OH' (hhv. O2").
Et fascinerende aspekt ved disse énkernede hydroxokompleksioner
er, at de kan slå sig sammen til
flerkernede forbindelser, hvor eksempelvis oktaedrene
deler hjørner, kanter eller flader med OH" (evt. O2")
nu fungerende som broligander.
Danmark har gode traditioner, når det drejer sig om
undersøgelser af denne type flerkernede komplekser.
796 Det naturvidenskabelige Fakultet
For hundrede år siden isolerede S. M. Jørgensen de
første salte af sådanne oligomere forbindelser af først
og fremmest chrom (III) og cobalt (III) og beskrev en
række af deres egenskaber. Valget af centralion hænger
sammen med, at ligandudskiftningen her er passende
langsom til dette formål. Niels Bjerrum påviste
en snes år senere, at aquakomplekser ved hydrolyse,
det vil her sige føromtalte protonfraspaltning i vandig
opløsning, danner flerkernede forbindelser med hydroxidbroer.
Siden er det navnlig i de sidste tyve år, at
der er opnået større resultater angående disse oligomere
forbindelser, i udlandet såvel som her, hvor undersøgelserne
især er foregået ved Landbohøjskolen,
Odense Universitet og dette laboratorium, således
som det da også afspejler sig i nogle af de tidligere årbøger.
I de seneste par år har vi her med disse aspekter for
øje undersøgt komplekser af chrom (III), hvor tre af
hjørnerne på en oktaederflade har været blokeret af
nitrogenligander, medens den modstående oktaederflades
hjørner har været besat af vandmolekyler eller
hydroxidioner. På denne måde har vi kunnet studere
forholdene omkring broåbning og brodannelse i de
dannede tokernede komplekser med én, to eller tre hydroxidbroer,
fastlægge deres indbyrdes ligevægt og de
involverede reaktionshastigheder og i visse tilfælde
udtale os om reaktionsmekanismerne.
Det har vist sig, at en helt afgørende faktor i denne
sammenhæng er dannelsen af intramolekylære hydrogenbindinger
mellem et coordineret vandmolekyle på
det ene metalcenter og en coordineret hydroxidion
(som ikke er broligand) på det andet metalcenter. Et
sådant stabiliserende H-O—H—O-H arrangement
blev påvist første gang på Landbohøjskolen for en halv
snes år siden og er siden påvist i en række forbindelser,
hvor også cobalt (III), rhodium (III) og iridium (III)
har været inddraget. Undersøgelser af ovennævnte art
har således i de seneste år bidraget væsentligt til forståelsen
af aquakompleksers hydrolytiske egenskaber,
også når det gælder andre metaller end de her omtalte
(Peter Andersen).
Bemærkninger:
Som en fællesbevilling til størstedelen af laboratoriets
projekter har SNF bevilget en computer af serien RC
900.
Erik Pedersen har en kontrakt vedr. chromholdige
nikkelkatalysatorer (EF's stimuleringsprogram). Kirsten
Michelsen og han har desuden en NATO-kontrakt
omfattende samarbejde med University of Wyoming,
Laramie, vedr. broforbindelser.
Anden virksomhed:
Jørgen Glerup har været formand for Kemisk Centralinstitut
indtil foråret 1988 og er p.t. medlem af H.C.
Ørsted Institutets bestyrelse.
Sven Harnung er medlem af Den danske Nationalkomité
for Kemi, den danske ICSU nationalkomités
forretningsudvalg, Euchem konferencernes bestyrelse
og Det naturvidenskabelige Fakultetsråd.
Erik Pedersen har arbejdet deltids hos Haldor Topsøe
A/S.
Claus Schåffer er medlem af Divisionen for uorganisk
Kemi under den Internationale Union for ren og
anvendt Kemi (IUPAC).
Udgivervirksomhed m.m. :
Sven Harnung er medlem af bestyrelsen af det videnskabelige
tidsskrift »Acta Chemica Scandinavica«, og
Claus Schåffer er i redaktionskomiteen for det internationale
tidsskrift »Comments on Inorganic Chemistry
«.
Rejser:
Anders Hammershøi og Claus Schåffer har holdt foredrag
ved forskellige schweiziske universiteter (3. cycle
lectureships). G. Nord har gennem kulturaftale med
Belgien holdt foredrag ved Université Libre i Bruxelles.
Herudover har laboratoriet været repræsenteret
ved videnskabelige konferencer i Portugal, Sverige og
Vesttyskland.
Publikationer:
Andersen, P: Syrer og baser. Boganmeldelse af Adam
Hulanicki: Reactions of Acids and Bases in Analytical
Chemistry. Dansk Kemi 69(1), s. 23, Danmark
1988.
—; Anmeldelse af John Burgess: Ions in Solution. Basic
Principles of Chemical Interactions. Ellis Horwood,
Chichester 1988. Dansk Kemi 69(10), s. 272,
Danmark 1988.
-, Døssing, A.: Hydroxo-bridged dimers of chromium(
HI) with facially coordinated triamines. Thermodynamics,
reactivity, structure and other properties.
Book of Abstracts - XXV International
Conference on Coordination Chemistry. Nanjing,
China july 26-31 1987, Chinese Chemical Society
(eds), s. 827, Nanjing, China 1987.
Bjerrum, J.: Problems Concerning the Determination
of Sma 11 Stability Constants of Aniono Complexes
in Aqueous Solutions. Abstracts of XIX International
Conference on Solution Chemistry - Lund, Ingmar
Persson (ed.), s. 11, Lund, Sverige 1988.
Estimation of Small Stability Constantsin Aqueous
Solution. The Nickel (Il)-Choride System. Acta
Chemica Scandinavica A 42, s. 714-16, Sverige
1988.
—: Estimation of Small Stability Constants in Aqueous
Solution. The Fourth Consecutive Stability
Constant in the Nickel (H)-Thiocyanate System.
Acta Chemica Scandinavica A 42, s. 721-23, Sverige
1988.
Brorson, M., Schåffer, C.E.: Orthonormal interelecKemi
797
tronic repuision operators in the parametrical dq
model. Application of the model to Gaseous Ions.
Inorganic Chemistry Vol. 27, No. 14, s. 2522-30,
USA 1988.
Degnbol, J., Hammershøi, A.: Synthesis, Structure
and Absolute Configuration ofa New Bromocamphorsulfonate
Isomer. Acta Chemica Scandinavica
B42, s. 390-96, Sverige 1988.
Døssing, A., Andersen, R: Reactivity ofsome dinuclear
hydroxo-bridged chromium(III) complexes.
XXVI International Conference on Coordination
Chemistry — Book of Abstracts, Universidade do
Porto, Sociedade Portuguese de Quimica, s. B63,
Porto, Portugal 1988.
Galsbøl, R, Simonsen, K.: Some Rhodium(III)
Complexes with Bidentate Ligands Containing N,
P, and As Donor Atoms. Preparation, Characterization,
and X-Ray Structure Determination.
XXXVI International Conference on Coordination
Chemistry — Book of Abstracts, Universidade
do Porto, Sociedade Portuguesa de Quimica, s.
B65, Porto, Portugal 1988.
Hammershøi, A., Skov, L.K.: Functionalized Cage
Ligand Complexes. XXVI International Conference
on Coordination Chemistry - Book of Abstracts,
Universidade do Porto, Sociedade Portuguesa
de Quimica, s. B64, Porto, Portugal 1988.
Hartshorn, R.M., Sargeson, A.M.: Oxidation of Amino
Acids Co-ordinated toCobalt(III). Journal of
the Chemical Society, Chemical Communications
1988, s. 1226-27, England 1988.
—, Hartshorn, R.M., Sargeson, A.M.: Conversion o f
Chelated Hydroxy-L-proline into Pyrrole-2-carboxylate.
Journal of the Chemical Society, Chemical
Communications 1988, s. 1267-69, England
1988.
Harnung, S.E.: Kemisk Grundkursus — opgaver til
Kemi 1. København 1988, 265 s.
Harnung, S.E.; Uorganisk kemi. F. Albert Cotton,
Geoffrey Wilkinson, Paul L. Gaus; Basic Inorganic
Chemistry. 2. udgave. Dansk Kemi 69, s. 245-46,
Danmark 1988.
Hodgson, D.J., Michelsen, K., Pedersen, E., Towle,
D.K.: Novel Tetranuclear Mixed-metal Complexes
Containing the Heteronuclear Ions (MI 1((OH)2
CrA4)3)5+ and(MII((OH)2CoA4)3)5+ (A = Amine
Ligand). Journal of the Chemical Society, Chemical
Communications 1988, s. 426-28, England
1988.
—, Zietlow, M.H., Pedersen, E., Toftlund, H.: Synthesis
and Magnetic and Structural Characterization
of the Binuclear Complex Di-^i-hydroxobis((
tris(2-pyridylmethyl)amine)chromium(HI))
Perchlorate tetrahydrate,((tpa)CrOH)2(C104)4. Inorganica
Chimaca Acta 149, s. 111-17, Schweiz
1988.
—, Michelsen, K., Pedersen, E.: Synthesis and Structure
of Novel Mixed-Metal Complexes containing
the Heteronuclear Ions ^'"((OH^Cr
(NH3)4)4)7+ and (MIII((OH)2CO(NH3)4)4)7+. J.
Chem. Soc., Chem. Commun. 1988, s. 1558-59,
England 1988.
-, Michelsen, K., Pedersen, E., Towle, D.K.: Novel
Tetranuclear Heteronuclear Complex Ions. Abstracts
— The Third Chemical Congress of North
Amercia, Toronto, Ontario Canada, June 5-10,
1988, American Chemical Society, s. INOR 459,
Toronto, Ontario, Canada 1988.
-, Michelsen, K., Pedersen, E., Towle, D.K.: Mixed-
Valent Binuclear Manganese Complex Ions. Abstracts
— 9th Rocky Mountain ACS Regional Meeting-
Las Vegas, Nevada, March 27-30, 1988. (Abstract
No. 27), American Chemical Society, Las
Vegas, Nevada, USA 1988.
Keij, F.S., Graaff, R.A.G.d., Haasnoot, J.G., Oosterling,
A.J., Pedersen, E., Reedijk, J.: The First Difluoro-
bridged Copper Chain, an Alternating Zigzag,
Stabilized by a Unique Intrachain Hydrogen
Bond System. Crystal and Molecular Structure of
Catena-poly-[di-^-fluoro-bis(3-methyl-4-ethyl-5-
phenylpyrazole)copper(H)] J. Chem. Soc., Chem.
Commun. 1988, s. 423-25, England 1988.
Michelsen, K., Nielsen, K.M., Pedersen, E.: Synthesis
and Magnetic Characterization of Two Airstable
Complexes of Chromium(II) with the Squarate
Ion. Acta Chemica Scandinavica A 42, s. 724-
26, Sverige 1988.
Mønsted, L., Mønsted, O.: Photochemistry of Aqua-
1,3-propanediamine Complexes of Chromium
(II-I). XXVI International Conference on Coordination
Chemistry - Book of Abstracts, Universidade
do Porto, Sociedade Portuguesa de Quimica, s.
B45, Porto, Portugal 1988.
Williamson, B.E., Dubicki, L., Harnung, S.E.; Vibrational
Raman Spectra of Tris(l,2-ethanediamine)
Complexes of Cobalt(IH) and Rhodium(HI). Inorganic
Chemistry 27, s. 3484-90, USA 1988.
Claus S c kaffer
2. Kemisk Laboratorium II
(Almen og organisk kemi)
Historie:
Kemisk Laboratorium II blev oprettet i 1960 og fik
selvstændige lokaler i 1962 på H. C. Ørsted Institutet
ved udflytning og deling af universitetets Kemiske Laboratorium
(UKL) fra Øster Voldgade 5. Professor
K.A.Jensen, ekstraordinær professor ved UKL siden
1950, ordinær professor 1960-1978, blev laboratoriets
første bestyrer (1960-78), efterfulgt af lektor G. Schroll
798 Det naturvidenskabelige Fakultet
(1978-81), lektor O. Dahl (1981-84), lektor A. Holm
(1984-86) og lektor Bo Svensmark (fra 1986).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 22,2.
Professorer: Ole Buchardt, Klaus Bechgaard (forskningsprofessor),
K.A.Jensen (emeritus).
Lektorer: Uffe Anthoni, Carsten Christophersen, Otto
Dahl, Hanne Eggert, Martin G. Ettlinger, Ole
Hammerich, Steen Hammerum, Niels Harrit, Lars
Henriksen, Ulla Henriksen, Arne Holm, Roald Boe
Jensen, Charles Larsen, Per Halfdan Nielsen, Bo
Svensmark.
Adjunkter: Ib Johannsen, Steen Ingemann Jørgensen,
Morten Meldal, John Nielsen.
Kandidatstipendiater: Thomas Bjørnholm, Gunnar
L. Karup, Tore Vulpius.
Erhvervsforskere: Eva Bie Kjær (med Hempel A/S),
Anni Nielsen (med DAK-Laboratoriet A/S).
Fondslønnede forskere: Rolf Berg, Jørn Bolstad Christensen,
Bjarne Hugo Dahl, Britta Dahl, Henrik 1. Elsner,
Lisbeth Hougaard, Mogens H.Jakobsen, Mikkel
Jørgensen, Anders Kanstrup, Bjarne Due Larsen, Jan
Larsen, Knud Lerstrup, Merete Folmer Nielsen, Ole
Nielsen, Hans Petersen, Steen Rosenkilde.
TAP: Antal årsværk. 17.
Nina Aister, Tove Wennervaldt Andersen (elev), Ib
Andreasen, Marianne Wehmeyer Arfjeld, Preben
Axen, Kirsten Bidstrup, Ulrich Ehrbar (orlov), Preben
Hansen, Anne Jepsen, Jytte Nielsen, Vibeke Larsen,
Svend Aage Laursen, Inga Nordstrøm, Sven
Pantmann, Leif Hans Povlsen, Anne Birgitte Schliiter,
Tove Thomsen, Henning Wang, Bent Winther,
Elke Wolff-Jensen (orlov).
Fondslønnede laboranter/laboratorieteknikere:
Charlotte Bisgaard, Claus Frederiksen, Birthe Hoffmann,
Jette Poulsen.
Forskn i ngsvi rksomhed:
Laboratoriets forskningsområde dækker et bredt udsnit
af den almene og organiske kemi: Massespektrometri
(kationradikaler i gasfase), radikalkemi, metalorganisk
kemi og organiske metaller (særligt chargetransfer
komplekser), ionradikalers kemi i opløsning,
herunder anvendelse af elektrokemiske metoder. Naturstofkemi
(højere planters kemi, insektkemi og marine
organismers kemi). Bioorganisk kemi; DNA-protein-
veksel virkning, protein-proteinvekselvirkning,
kemisk protein engineering, polymermodifikation og
immobilisering af bioaktive stoffer, peptidkemi og
nucleotidkemi, herunder udvikling af nye metoder og
principper til oligopeptidsyntese. Heterocyklisk kemi,
især på termisk ustabile systemer, organisk phosphorog
selenkemi (præparation og struktur), photokemi
(photoaffinitetsmærkning, biologisk og organisk photokemi),
photoelektronspektroskopi, organisk-kemiske
reaktionsmekanismer (kinetiske, syntetiske og teoretiske
metoder), samt analytisk kemi (toxicitet af
tungmetaller).
Laboratoriets forskningsprojekter omfatter bl.a.
fremstilling af nye kemiske forbindelser, undersøgelser
over reaktionsmekanismer samt isolering og undersøgelser
af forbindelser fra biologisk materiale, og
involverer anvendelse af en række spektroskopiske og
analytiske metoder. En del af projekterne er direkte
knyttet til biologi, biokemi, pharmakologi m.m.
I det følgende er nogle af laboratoriets forskningsprojekter
beskrevet mere udførligt.
I. Marin og limnisk naturstofkemi
Der arbejdes hovedsageligt med naturstofkemisk
grundforskning over emnet marine og limniske organismers
økologi og biologi. De anvendelsesorienterede
aspekter af de biologiske aktiviteter, der studeres, søges
udviklet. Ved dette laboratorium arbejdes der i
overvejende grad med de kemiske sider af projekterne
dvs. isolering, renfremstilling, karakterisering, syntese
og syntetiske modifikationer af naturstoffer, samt
biosyntetiske undersøgelser.
De biologiske, pharmakologiske og lægevidenskabelige
forskningsopgaver foregår i samarbejde med
andre universitetsafdelinger, udenlandske universiteter,
forskningsinstitutioner og private firmaer. Som
eksempler kan nævnes: Biomedicum, Uppsala (dr. L.
Bohlin, pharmakologiske undersøgelser). Kræftforskningsinstituttet,
Århus (kræfthæmmende forbindelser,
antivirale forbindelser), Universidad Autonoma
de Baja California Sur, Mexico (dra. R. Encarnacion,
ethnopharmakologi og bioaktive marine naturstoffer),
Université Bretagne Occidentale, Frankrig (dr. L.
Chevolot, marine alkaloider) og University of the Ryukyus,
Okinawa (dr. T. Higa, bioaktive marine naturstoffer).
Endvidere har gruppen et udstrakt samarbejde
med en række virksomheder inden for pharmakaog
agrikultursektoren eksemplificeret ved Cheminova
A/S (insekticider), GEA A/S (potentielle pharmaka),
Hempel A/S (begroningshæmmende naturstoffer) og
NOVO A/S (mikrobiologiske og pharmakologiske
undersøgelser).
Herudover har vi specifikke projekter i samarbejde
med flere andre forskere, for eksempel en chemotaxonomisk
undersøgelse af marine svampe sammen med
dr. O. S. Tendal, Zoologisk Museum.
På indeværende tidspunkt arbejdes med en række
projekter, der kan inddeles i følgende områder.
1.1 Marine mosdyrs økologi
Undersøgelser over indholdsstofferne i marine mosdyr
har givet anledning til isoleringen af halogenholdige
alkaoider. Marine alkaloider er en gruppe kemiske
forbindelser, der praktisk taget tidligere var ubeskrevet.
I de sidste år er der indtil videre isoleret og
strukturopklaret 12 bromsubstituerede alkaloider fra
Kemi 799
arten Flustra foliacea. Disse forbindelser har antibiotisk
antiviral og muskelrelakserende virkning, og undersøges
videre. Fra bryozoen Chartella papyracea er
der ligeledes isoleret og strukturopklaret seks chlor- og
brom-substituerede alkaloider, der alle indeholder
den usædvanlige a-lactam ringstruktur. Andre bryozoer
er på indeværende tidspunkt medtaget i undersøgelsen
og fra Securiflustra securifrons er der isoleret
alkaloider af en ny type. Dele afdette arbejde er foretaget
sammen med L. Chevolot, Université de Bretagne
Occidentale.
1.2 Ferskvands planters økologi
Ferskvandsplanters økologi er genstand for studier på
grund af udtalte aktiviteter konstateret hos flere arter.
Forbindelserne, der isoleres, har potentiel interesse
som bekæmpelsesmidler mod insekter, svampe og
ukrudt. Det er nu vist, at mange af disse organismer
indeholder forbindelser med photosyntheseinhiberende
virkning. Antibiotika er også isolerede fra denne
gruppe.
1.3 Marine toxiner
Forekomster af giftige marine organismer, f.eks. algeblomst
af giftige mikroalger, er et stigende problem.
Marine toxiner har imidlertid også interesse som et
potentielt mål for pharmakologiske studier. Toxiner
isoleret fra bl.a. Gastropoda og Echinodermata undersøges
med henblik på pharmakologiske aktiviteter,
men også et kendskab til indholdet af toxiner er af største
betydning i de tilfælde, hvor en re- eller nyvurdering
af en art til konsumbrug er på tale. Dette arbejde
udføres i samarbejde med Lars Bohlin, Biomedicum,
Uppsala.
1.4 Praktisk massespektrometri
Massespektroskopiske teknikker, som f.eks. positiv og
negativ FAB på stærke polære forbindelser, søges udviklet
til diagnostisk brug, specielt for marin kemi.
Ved GC-MS teknik undersøges de letflygtige komponenter
i bl.a. Forifera.
1.5 Antifouling
Med udgangspunkt i studiet af kemiske »signaler« fra
marine organismer forskes der i naturligt forekommende
begroningshæmmende kemiske forbindelser.
Området har, foruden det grundvidenskabelige, også
et anvendelsesorienteret mål, nemlig udviklingen af ugiftige,
effektive anti-fouling forbindelser. Opgaven
har nødvendighedens karakter, idet de hidtil anvendte
kemiske forbindelser ikke længe vil være tilladt.
Projektet har opnået støtte fra FTU-midlerne og
sker i samarbejde med Hempel A/S.
1.6 Ethnopharmakologi
I samarbejde med Universidad Autonoma de Baja
California Sur, Mexico, forskes der i phytokemien inden
for den enestående flora omkring la Paz. Ud fra
ethnopharmakologiske overvejelser udvælges relevant
plantemateriale og bioaktive sekundære metabolitter
isoleres.
Gruppen har i de sidste år modtaget støtte fra SNF,
STVF og FTU og er i 1987 blevet tilsluttet Center for
marin Bioteknologi (Uffe Anthoni, Carsten Christophersen,
Charles Larsen, Per Halfdan Nielsen).
Udover de ovennævnte lektorer består gruppen af
en fondslønnet laborant (Birthe Hoffmann), en erhvervsforsker
(ingeniør Eva Bie Kjær), cand.pharm.
Lisbeth Hougaard og en specialestuderende (Hasse
Rasmussen).
2. Organisk selenkemi
Interessen for grundstoffet selen og dets organiske forbindelser
har i de senere år været stigende. Dette skyldes
dels opdagelsen af selens rolle som mikronæringsstof
og dels dets anvendelse i en lang række kemiske og
tekniske processer. Der er dermed et behov for øget
information om selenforbindelsers struktur og reaktivitet.
En af de mest lovende kilder for denne information
er '7Se NMR spektroskopi.
Vi arbejder på, i et samspil mellem 77Se NMR spektroskopi
og præparativ organisk selenkemi, dels at videreudvikle
denne analytiske metode, og dels at anvende
dens resultater til forståelse og forudsigelse af
selenforbindelsers struktur og reaktivitet (Hanne Eggert,
Lars Henriksen, Ib Johannsen).
3. Bioorganisk kemi
Biologiske, specielt moleculærbiologiske problemstillinger
formuleres og søges løst under anvendelse af organisk
kemiske metoder, dvs. på så detailleret et moleculært
niveau som muligt. En meget væsentlig del af
denne forskning omhandler grundlæggende bioteknologiske
metoder og udføres inden for Forskningscenter
for medicinsk bioteknologi. Der arbejdes inden for følgende
områder:
3.1 Nucleotidkemi (DNA- og RNA-kemi)
Fremstilling af phosphat-modificerede oligonucleotider
og undersøgelse af deres biologiske virkninger,
herunder udvikling af nye potentielle antisense oligonucleotider.
Syntese afoligonucleotider til biokemiske
og biofysiske anvendelser. Syntese af modificerede
mononucleotider og undersøgelse af deres biologiske
egenskaber. Syntese af funktionaliserbare oligonucleotider
og kobling afdisse til bioaktive molekyler (O.
Dahl, J. Nielsen, B. M. Dahl, stud.lic.scient. B. H.
Dahl, stud.scient.'erne K. Bjergårde, N.Chr. Larsen,
K. H. Petersen, V. B. Sommer, laboratorietekniker J.
Poulsen).
3.2 Proteiner
Fremstilling og undersøgelse af proteinmodificerende
og proteinkrydsbindende reagenser, og nucleinsyre800
Det naturvidenskabelige Fakultet
proteinkrydsbindende forbindelser til brug som biologiske
værktøjsmoleculer og til kemisk proteinmodifikation,
dvs. protein engineering.
3.3 Peptider
Udvikling af nye maskiner, computerprogrammer,
principper og metodik til oligopeptidsyntese og fremstilling
af peptider til biologisk anvendelse (immunologi,
monoklonale antistoffer, diagnostik, vaccinefremstilling,
etc.), samt studier af molekylære interaktioner
(A. Holm, R. Berg, B. Due Larsen, M.H.Jakobsen,
stud.scient.'erne K. Larsen, G. Stærkær, M.
Måsson, P. R. Hansen, H. B. Johannesen, K. Pedersen,
laboranterne C. Bisgaard, C. Frederiksen, 1.
Nordstrøm).
3.4 Protein engineering
Aktiv site-analyse og undersøgelse af nærmeste naboer
samt kemisk bestemmelse af konformation af proteiner,
specielt hvilke dele af resten af et protein der befinder
sig i nærheden af de aktive sites, etc.
Kemisl^ og photokemisk site-specifik modifikation
af proteiner med henblik på at ændre og/eller forbedre
deres egenskaber, inclusiv krydsbinding og veldefineret
immobilisering.
3.5 Polymermodifikation
Baseret på en nyudviklet, patentanmeldt modifikation
af polymethylmethacrylat immobiliseres DNA. Ved
at lade plasma fra patienter med systemisk lupus erythematosis
(SLE) løbe igennem et såkaldt modificeret
granulat kan så meget DNA-antistof fjernes, at en klinisk
behandling synes inden for rækkevidde. Enzymog
antistofimmobilisering er demonstreret og andre
sygdomme vil kunne behandles enten ved fuldblodsbehandling
eller via plasma-separation. Vi har ligeledes
udviklet en ny meget versatil metode til modifikation
af hydroxylholdige overflader (cellulose, kieselgel,
controlled pore glas, under patentanmeldelse)
som er afprøvet til chromatografi og peptidsynthese
med held.
3.6 Diagnostik
Enkeltstrenget og dobbeltstrenget DNA er immobiliseret
og en SLE-diagnostisk metode er under udvikling.
Der foregår samarbejde med andre akademiske laboratorier
og hospitaler, m.m.: Carlsberg Forskningscenter,
Biokemisk Institut B, Patologisk anatomisk
Institut, Proteinlaboratoriet (Københavns Universitet),
Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Aarhus
Universitet, Odense Universitet, Kræftforskningsinstituttet
i Aarhus, Statens Seruminstitut, Chalmers,
Goteborg, The Rockefeller University, New York,
samt en række industrier.
4. Organiske og bio-uorganiske reaktioner knyttet til
elektronoverførsel
Laboratoriets forskning vedrørende elektronoverførselsprocesser
omfatter studier inden for følgende fire
områder:
4.1 Simple elektronoverførselsprocesser
Udvekslingen af en elektron mellem to moleculer eller
et molecule og en elektrodeoverflade er fundamentale
processer i kemien, og elektronoverførsel er et vigtigt
element i mange kemiske reaktioner. I modsætning til
hvad der er tilfældet i den uorganiske kemi, hvor betydningen
af elektronoverførselsprocesser længe har
været kendt, er det først i de senere år, at der er skabt
almindelig forståelse for, at også organiske reaktioner
ofte involverer simpel elektronoverførsel. Dog vides
endnu kun lidt om de faktorer, som bestemmer hastigheden
af organiske elektronoverførselsprocesser. Arbejdet
omfatter primært studier af elektronoverførsel
mellem to ladede organiske moleculer, og herunder
specielt forsøg på at belyse indflydelsen af moleculstruktur
og opløsningsmiddel på hastighedskonstanterne
(Ole Hammerich, Steen Ingemann og cand.scient.
Merete Folmer Nielsen, professor Jens Ulstrup,
Kemisk Laboratorium A, DTH).
4.2 lonradikalers kemi i opløsning
Stabile organiske forbindelser indeholder næsten
uden undtagelse et lige antal elektroner. Når en sådan
forbindelse optager eller afgiver een elektron opstår
henholdsvis et anionradikal og et kationradikal. Følgelig
har ionradikaler et ulige antal elektroner, og dermed
radikalkarakter, og bærer desuden en ladning,
positiv eller negativ, og har dermed også ionkarakter.
lonradikaler har vist sig at være mellemprodukter
ved en lang række kemiske reaktioner. Det gælder både
den konventionelle organiske og uorganiske kemi
og den biologiske og bio-uorganiske kemi. Laboratoriets
forskning inden for området drejer sig om at afklare
detaillerne ved de reaktionsforløb, hvori ionradikaler
deltager eller mistænkes for at deltage. Arbejdet
er først og fremmest baseret på kinetiske og mekanistiske
undersøgelser; i sjældnere tilfælde også syntese i
præparativ skala. Den kinetiske og mekanistiske information
er hidtil næsten udelukkende opnået ved hjælp
af elektrokemiske metoder, men i det seneste år tillige
ved hjælp af »stopped-flow« spektrofotometri. De
kvantitative målinger omfatter bestemmelser af reaktionshastigheder,
reaktionsordener, aktiveringsparametre
og isotopeffekter.
lonradikaler har på grund af deres ladning ofte
stærkt basiske (anionradikaler) eller sure (kationradikaler)
egenskaber. Dette medfører, at deres kemi kun
hensigtsmæssigt kan studeres i ikke-vandige opløsningsmidler.
Som en konsekvens heraf omfatter arbejdet
også undersøgelser af syre-baseforhold i sådanne
opløsningsmidler (Ole Hammerich, Hanne Eggert,
Kemi 801
Merete Folmer Nielsen, Søren Bolvig, Mogens Larsen
Andersen, samt lektor Poul-Erik Sørensen, Kemisk
Laboratorium A, DTH, dr. Andrej Mendkovich, Institute
of Organic Chemistry, Academy of Sciences,
USSR og professor Vernon D. Parker, Department of
Chemistry and Biochemistry, Utah State University).
4.3 Anvendelse af Nasicon-keramik i organisk elektrokemisk
synthese
Ved præparativ elektrokemisk syntese anvendes med
fordel en elektrolysecelle, hvori anoderummet og kathoderummet
er adskilte fx ved hjælp af en ionbyttermembran.
Disse membraner er traditionelt baseret på
polymere organiske forbindelser, hvilket ofte giver anledning
til problemer vedrørende langtidsstabiliteten
og bestandigheden overfor organiske forbindelser.
Indledende experimenter, hvorunder den polymere
membran er erstattet af et ionledende keramisk materale,
Nasicon, synes at antyde, at sådanne materialer
med fordel kan benyttes istedet for de polymere membraner.
Anvendelsesområdet for Nasicon til dette formål
undersøges nu (Ole Hammerich, laborant Vibeke
Larsen, samt lektor John Engell, Instituttet for Mineralindustri,
DtH).
4.4 Bio-uorganiske redoxprocesser
Inden for området »bio-uorganiske redoxprocesser«
undersøges de katalytiske egenskaber af modelforbindelser
for jern-svovlproteiner, herunder specielt forbindelser
af typen Fe4S4(SR)4~. I naturen er jernsvovlproteinerne
som oftest knyttet til aktiveringen af
små moleculer, fx oxygen, nitrogen og acetylen, og
små ioner, fx nitrit, nitrat og sulfit. Denne begrænsning
findes ikke hos modelforbindelserne, som katalyserer
en bred række af organiske redoxprocesser. Kinetik
og mekanismer for disse processer undersøges
med henblik på en bedre forståelse afjern-svovlproteinernes
biologiske funktioner (Ole Hammerich, Arne
Holm, stud.scient. Mogens Larsen Andersen, samt
lektor Ole Mønsted, Kem. Lab. I og professor Jens
Ulstrup, Kemisk Laboratorium A, DtH).
5. Radikalkemi i gasfase (massespektrometri)
Organiske radikaler - forbindelser med et ulige antal
elektroner — der tillige besidder en ladning kan bekvemt
undersøges ved hjælp af massespektrometre.
Her kan isolerede ion-radikalers unimolekylære og
biomolekylære reaktioner studeres ved meget lave
tryk, enten med henblik på analyse og identifikation af
meget små stofmængder eller med det formål at undersøge
de fysiske og kemiske egenskaber hos ionradikaler
med meget lav energi.
Det igangværende arbejde sigter primært på de
grundvidenskabelige aspekter af lavmolekylære kationradikalers
kemi, hvor vi søger at belyse dels isomeriforhold,
dels forløbet af simple spaltningsreaktioner.
Det har vist sig at mange kationradikalers struktur i
både gasfase og opløsning afviger betydeligt fra neutrale
molekylers, hvilket spiller en stor rolle for forståelsen
af deres egenskaber og reaktioner. Dette er af
betydning, da kationradikaler spiller en stor rolle i atmosfære-
og astrokemi, og ved biologiske og klassisk
kemiske oxidationsprocesser. Undersøgelserne afisomeriforhold
og spaltningsreaktioner sigter på at bestemme
hvad der afgør ionernes relative stabilitet, og
hvad der afgør den hastighed de dannes og omdannes
med. Hertil benyttes fortrinsvis isotopmærkede forbindelser,
både ved undersøgelser der drejer sig om
ioner dannet ved spaltnings- og omlejringsreaktioner,
og ved eksperimenter med ioner dannet ved kollisioner
i gasfase.
Det eksperimentelle arbejde udføres næsten udelukkende
på udenlandske forskningsinstrumenter, især i
Tyskland, Schweiz, Frankrig og England (Steen
Hammerum, Steen Ingemann, Tore Vulpius).
6. Analytisk kemi
Den toxiske virkning af tungmetaller i biospheren er
yderst kompliceret, især fordi tungmetallerne forekommer
i forskellige kemiske former, der hver for sig
har yderst forskellig toxicitet. Med det formål at kunne
måle koncentrationen af de forskellige kemiske former
af de vigtigste tungmetaller (Hg, Cu, Pb og Cd)
har vi udviklet en elektrokemisk målemetode, anodisk
stripping staircase voltammetri, og opbygget et mikrodatamatstyret
instrument med hardware og software
helt fra grunden. Med dette instrument kan selve
målingen af f.eks. 10 ppb tungmetal foretages på kun
10 sekunder, og man behøver ikke Qerne ilt fra opløsningen,
som det ellers er nødvendigt ved elektrokemiske
målinger. Dette har stor betydning, idet det er vist
i litteraturen, at dette indgreb kan forskyde koncentrationerne
af de forskellige kemiske former med flere
hundrede procent ved måling af tungmetaller i naturlige
medier. Selve den elektrokemiske analysemetode
involverer en stor del anvendt datalogi, digital signalbehandling,
interaktiv styring, grafik m.m.
Den elektrokemiske analysemetode anvendes ved
studiet af effekten af tungmetal, specielt cadmium, på
en højere organisme, Tetrahymena pyriformis. På nuværende
tidspunkt har vi fundet en operationel metode
til at måle koncentrationen af »toxisk cadmium«,
en koncentration der er væsentlig lavere end totalkoncentrationen
af cadmium i de undersøgte vækstmedier.
Det endelige formål med disse projekter er at
kunne forklare såvel toxicitet som effekt på det molekylære
plan: hvilke komplekser dannes, hvordan
transporteres tungmetallerne, og hvordan virker de
forskellige former i organismen.
De beskrevne projekter udføres i et snævert samarbejde
med Jørgen Larsen, Institut for Cellebiologi og
Anatomi, idet det er af helt afgørende betydning at
have såvel kemisk som biologisk ekspertise og eksperi802
Det naturvidenskabelige Fakultet
mentelle metoder til rådighed, for at trænge ind i dette
grænseområde mellem kemien og biologien (Bo
Svensmark og stud.scient. Anita Boss, Charlotte
Hald, Elisabeth Steenborg).
7. Organiske materialers elektroniske egenskaber
7.1 Syntetiske metaller og superledere
Fremstilling af nye materialer afledt af gode elektrondonorer
og/eller acceptorer.
Disse materialer er fremstillet af molekylære byggeblokke,
som typisk er flade molekyler med delokaliserede
elektronsystemer for at opnå lave ioniseringsenergier
eller høje elektronafliniteter.
På grund af den valgte molekylære geometri opnås
faste stoffer, hvor den mest karakteristiske egenskab er
regelmæssige molekylstakke. Undersøgelserne går
især ud på at forstå de anisotropieffekter, der er knyttede
til stakstrukturerne og stakkendes indbyrdes vekselvirkninger.
7.2 Organisk syntese
De undersøgte materialer er oftest afledt af nye molekyltyper,
som ikke tidligere har været fremstillede.
Derfor foregår der et omfattende syntetisk arbejde.
De interessante molekyltyper er som regel heteroeller
carbocykliske systemer.
Molekylerne undersøges fysisk-kemisk (spektroskopisk)
og der foretages simple semiempiriske beregninger.
7.3 Magnetiske egenskaber af en-dimensionale materialer
I en række materialer opnår man ikke metalliske egenskaber,
idet elektronerne er helt eller delvist lokaliserede
på de enkelte molekyler. Dette giver anledning til
interessante magnetiske effekter, som undersøges primært
ved spin-resonans og måling af statisk susceptibilitet.
7.4 Tynde films (Langmuir-Blodgett films) elektroniske
egenskaber
I visse tilfælde kan det elektronisk aktive molekyle integreres
i et andet molekyle, som er film-dannende.
Typisk anvendes sæbelignende enheder, hvilket giver
mulighed for at fremstille veldefinerede typer film (typisk
20-30 A tykke), som kan undersøges som overfladelag
på vand eller overflyttes til substrater, f.eks. silicon
waifers eller kvarts-plader. Disse overfladelag har
bemærkelsesværdige optiske, elektriske og magnetiske
egenskaber.
7.5 Pakningsmodeller for molekylkrystaller
Som »værktøj« i det ovennævnte arbejde (9.1-9.4) forsøges
det at udvikle hurtige og præcise forudberegninger
af krystalstrukturer ved hjælp af »molecular mechanics
« modeller. Disse beregninger er endnu ret primitive,
men man håber at kunne udvikle dem yderligere.
Fra den beregnede »krystalstruktur« er der mulighed
for at beregne elektronstrukturen og dermed mulighed
for at udvælge egnede molekyltyper til fremstilling
af nye materialer med specifikke elektroniske
egenskaber.
Oplysninger om konkrete projekter kan fas ved henvendelse
til Klaus Bechgaard eller Ib Johannsen
(Klaus Bechgaard, Ib Johannsen, Knud Lerstrup,
Thomas Bjørnholm, Jan Larsen, stud.scient. Peter
Frederiksen samt samarbejdspartnere i Danmark,
Frankrig, USA, Finland og BRD).
8. Ikke-lineære optiske effekter
Organiske materialer, der har mulighed for at udvise
denne type effekt, skal bl.a. indeholde grupper med
stort dipolmoment. I nærværende projekt undersøges
effekterne med materialer i form af tynde film. De nye
typer materialer der fremstilles på laboratoriet skal
desuden have veldefinerede hydrophobe og hydrophile
egenskaber. I øjeblikket undersøges hovedsageligt
forbindelser afledt af aminosyrer og peptider. Projektet
udføres i samarbejder med flere fysiske afdelinger,
bl.a. på DTH (Steen Rosenkilde, Arne Holm, Kjeld
Schaumburg (KLV), Klaus Bechgaard).
Arrangementer:
O. Dahl: Symposium og kursus i fastfasesyntese afoligonucleotider,
H. C. Ørsted Instituttet jan. 88.
Gæsteforelæsninger:
C. Christophersen, Alfred-Wegener Institut fur Polarund
Meeresforschung, Bremerhaven.
J. Nielsen, Bay Area Nucleic Acid Club, Chiron
Corp., Emeryville, CA, USA.
Studieophold:
John Nielsen har opholdt sig på University of Colorado
at Boulder, USA sept. 87-aug. 88.
Gæster:
Rosalba Encarnacion D, Universidad Autonoma de
Baja California Sur, Mexico,juni 1988.
Andrej Mendkovich, Institute of Organic Chemistry,
Moskva, USSR 15/4-15/8.
Kongresdeltagelse med foredrag:
O. Buchardt: National American Chemical Society
Meeting: Site Specific Photolabeling of Biomolecules,
Los Angeles, USA, Sept. 1988 samt NATO Advanced
Research Workshop on Photochemical Probes in Biochemistry.
Holtejuni 1988.
C. Christophersen: XII International Symposium
on Organic Sulfur Chemistry, Odense, 1988.
O. Dahl: Nucleosider, Nucleotides and their Biological
Applications, Alabama, USA, okt. 1988.
Kemi 803
S. Ingemann Jørgensen: 14th Sandbjerg Meeting
on Organic Electrochemistry, 1988.
M. Folmer Nielsen: Samme symposium.
Kongresdeltagelse med poster:
T. Vulpius: The Uth International Mass Spectrometry
Conference Bordeaux, 1988.
S. Ingemann Jørgensen: Samme konference.
A. Holm: 20. Europæiske Peptidsymposium, Tiibingen,
Vesttyskland.
RolfH. Berg: Samme symposium.
M. Meldal: Samme symposium.
K. Lerstrup: International Conference on Synthetic
Metals, Santa Fe, USA, 1988.
Morten Meldal: Fastfasesyntese af peptider (symposium),
jan. 1987; Kemisk Forenings Årsmøde i
Odense, juni 1987; IX Meeting on Organic Chemistry,
Odense, sept. 1987.
Publikationer:
Andersen, N.H., Johannsen, I., Levinsen, M.T.:
Point contact measurements on high Tc ceramic superconductors.
Physica Scripta 37, s. 138-40, Oxford
1988.
Bjørnholm, T., Hammerum, S., Kuck, D.: Distonic
Ions as Reacting Species. J. Am. Chem. Soc. Bd.
110, s. 3862-69, Washington D. C. 1988.
Dahl, O.: Tervalent Phosphorus Acids. Organophosphorus
Chemistry 19, s. 87-120, England 1988.
Eliason, R., Hammerich, O., Parker, V.D.: Solvent
Effects on the Kinetics and Thermodynamics of the
Reversible Dimerization of 9-Cyanoanthracene
Anion Radical. Acta Chemica Scandinavica B 42, s.
7-10, København 1988.
Ettlinger, M.G., Jaroszewski, J.W.: Synthesis and
Chemiluminescence ofan a-Hydroperoxyacyl Cyanide.
J. Org. Chem Vol. 53, No. 19, s. 4635-37, USA
1988.
Felding, G., Holm, A.: Synthesis ofMesoionic 1,2,3,5-
Thiatriazoles. Evidence for 5-Aryl-1,2,3,5-Thiatriazoles.
Acta Chemica Scandinavica Vol. B42, s. 63-
66, Sverige 1988.
Hammerum, S.: Distonic radical cations in gaseous
and condensed phase. Mass Spectrometry Reviews
Bd. 7, s. 123-202, New York 1988.
-, Audier, H.E.: Experimental Verification of the Intermediacy
and Interconversion of Ion-Neutral
Complexes as Radical Cations Dissociate. J. Chem.
Soc., Chem. Commun. 1988, s. 860-61, London
1988.
-: Formation and Stabilization of Intermediate Ion-
Neutral Complexes in Radical Gation Dissociation
Reactions. J. Chem. Soc., Chem. Commun. 1988, s.
858-59, London 1988.
Ingemann, S., Hammerum, S., Derrick, P.J.: Secondary
Hydrogen Isotope Effects on Simple Cleavage
Reactions in the Gas Phase: The alpha-Cleavage of
Tertiary Amine Gation Radicals. J. Am. Chem.
Soc. Bd. 110, s. 3869-73, Washington D. C. 1988.
Ingemann, S., Nielsen, M.F, Hammerich, O.: Electron-
Transfer Reactions. I. The Application of Derivative
Linear-Sweep Voltametry for the Determination
of the Rate Constants for Electron-Transfer between
Two Different Organic Anion Radicals. Acta
Chemica Scandinavica B 42, s. 583-91, København
1988.
Jaroszewski, J.W., Ettlinger, M.G.: 'H and l3C NMR
Spectra of Derivatives of 2-Hydroxy-3-methylbut-
3-enenitrile and 2-Hydroxy-3-methylbut-2 -enenitrile.
Magnetic Resonance in Chemistry Vol. 25, s.
555-57, USA 1987.
Jeppesen, C., Buchardt, O., Henriksen, U., Nielsen,
P.E.: Photocleavage of DNA and Photofootprinting
of E. coli Polymerase Bound to Promoter DNA by
Azido-9-acridinylamines. Nucleic Acids Research
Vol. 16, s. 5755-70, England 1988.
Karup, G., Nielsen, P.E., Buchardt, O., Meldal, M.: 9-
Acridinylpeptides and 9-Acridinyl-4-nitrophenylsulfonylpeptides.
International Journal of Peptide
and Protein Research Vol.32, s. 331-43, Danmark
1988.
Larsen, C., Anthoni, U., Christophersen, C., Nielsen,
P: Diagnostic positive and negative ion fast atom
bombardment mass spectrometry of low-molecular
weight ammonium compounds of marine origin.
Biomed. Environ. Mass Spectrom. Vol. 17, s. 187-
91, USA 1988.
Larsen, J., Svensmark, B., Nilsson, J.R.: Variation in
the Growth Medium During the Culture Cycle of
Tetrahymena: With Special Reference to Ammonia
(NH3), Ammonium (NH/), and pH. The Journal
of Protozo ology Vol. 35, s. 541-46, USA 1988.
Lidgren, G., Bohlin, L., Christophersen, C.: Studies of
Swedish Marine Organisms. Part X. Biologically
Active Compounds from the Marine Sponge Geod'ia
baretti. Journal ofNatural Products Vol. 51, s.
1277-80, Columbus, Ohio, USA 1988.
Nielsen, J., Caruthers, M.H.: Directed Arbuzov-Type
Reactions of 2-Cyano-l,l-dimethylethyl Deoxynucleoside
Phosphites. J. Am. Chem. Soc Vol. 110,
s. 6275-76, USA 1988.
-, Brill, W.K., Caruthers, M.H.: Synthesis and Characterization
of Dinucleoside Phosphorodithioates.
Tetrahedron Letters Vol. 29, No. 24, s. 2911-14,
England 1988.
Brill, W.K., Caruthers, M.H.: Synthesis of Dinucleoside
Phosphorodithioates via Thioamidites. Tetrahedron
Letters Vol. 29, No. 43, s. 5517-20, England
1988.
Nielsen, P.E., Jeppesen, C., Egholm, M., Buchardt,
O.: Photochemical Cleavage of DNA by Nitrobenzamides
Linked to9-Aminoacridines. Biochemistry
Vol. 27, s. 6338-43, USA 1988.
Nielsen, P.E., Jeppesen, C., Henriksen, U., Buchardt,
.
804 Det naturvidenskabelige Fakultet
by Azidoacridines. Biochemical Pharmacology
Vol. 37, s. 1831-32, England 1988.
Nielsen, P.H., Anthoni, U., Christophersen, C.: Marine
Alkaloids. 14. Prototropy of Chartellines from
Chartella papyracea. Acta Chem. Scand. B42, s.
489-91, Danmark 1988.
Nielsen, P.E., Buchardt, O.: Gen-kontakter eller
hvordan molekyler genkender DNA. Naturens Verden
9, s. 350-57, Danmark 1988.
Nielsen, P.E., Zhen, W.P, Henriksen, U., Buchardt,
O.: Sequence-Influenced Interactions ofOligoacridines
with DNA Detected by Retarded Gel Electrophoretic
Migrations. Biochemistry Vol. 27, s.
67-73, USA 1988.
—, Jeppesen, C., Egholm, M., Buchardt, O.; Adenosine-
guanosine preferential photocleavage of DNA
by azido-benzoyl- and diazocyclopentadienylcarbonyloxy
derivatives of 9-aminoacridine. Nucleic
Acids Research Vol. 16, s. 3877-88, England 1988.
-, Jeppesen, C., Buchardt, O.; Uranyl salts as photochemical
agents for cleavage of DNA and probing of
protein-DNA contacts. EEBS Letters Vol. 235, s.
122-24, Elsevier 1988.
Parker, V.D., Tilset, M., Hammerich, O.: Aromatic
Hydrocarbon Dianions; Superbases. Anthracene
Anion Radical and Dianion Conjugate Acid pKa
Values. Journal of the American Chemical Society
109, s. 7905-06, New York 1987.
Shields, C.J., Falvay, D.E., Schuster, G.B., Buchardt,
O., Nielsen, P.E.: Competitive singlet-singlet energy
transfer and electron transfer activation of aryl
azides: Application to photolabeling experiments.
J. Org. Chem. 53, s. 3501-09, USA 1988.
Svensmark, B., Larsen, J .: Determination of the Labile
Species of Zinc by Anodic Stripping Staircase
Voltammetry, with Special Reference to Correlation
with the Toxicity to Tetrahymena. Talanta
Vol. 35, s. 953-57, England 1988.
Teuber, L., Christophersen, C.: Synthesis and Thermal
Stability of4-Substituted 1,2-Dithiolanes. Acta
Chem. Scand. B42, s. 629-34, Danmark 1988.
—, Christophersen, C.: Synthesis of Diethyl 1,2,3,4-
Tetrathiepane-6,6-dicarboxylate : A New Heterocyclic
System. Acta Chem. Scand. B42, s. 620-22,
Danmark 1988.
Wirth, M., Buchardt, O., Koch, T., Nielsen, P.E.,
Norden, B.: Interactions between DNA and Mono-,
Bis-, Tris-, Tetrakis-, and Hexakis(aminoacridines).
A Linear and Circular Dichroism, Electric
Orientation, Relaxation, Viscometry, and Equilibrium
Study. J. Am. Chem. Soc. Vol. 110, s. 932-
39, USA 1988.
Zhen, W., Dahl, O., Buchardt, O., Nielsen, P.E.: On
the DNA Bending by Psoralen Interstrand Crosslinking.
A Gel Electrophoretic Study. Photochemistry
and Photobiology Vol. 48, s. 643-46, USA
1988. Bo Svensmark
3. Kemisk Laboratorium III
(Almen og teoretisk kemi)
Historie:
Kemisk Laboratorium III blev oprettet ved delingen
af det kemiske laboratorium på Østervoldgade og udflytningen
til H. C. Ørsted Instituttet i 1962. Dr. Thor
A. Bak blev udnævnt som professor ved laboratoriet i
1963. De første år udgjorde kemiundervisningen aflægevidenskabelige
studerende langt den største del af
undervisningen. Denne undervisning blev i 1968 overflyttet
til det nyoprettede Medicinsk-kemisk Institut
under Det lægevidenskabelige Fakultet. Hovedparten
af undervisningen foregår nu i almen kemi og fysisk
kemi. Forskningsområderne ligger alle inden for fysisk
kemi med hovedvægten på den teoretiske kemi. I årene
1985-86 skete der en betydelig reduktion af laboratoriets
videnskabelige personale, dels på grund af
rammenedskæringer og deraf følgende afskedigelser,
dels på grund af ansættelse uden for universitetet
(med orlov). Alle, der var ansat uden for laboratoriet
på orlov, er nu tilbage og desuden er tre kemikere fra
Medicinsk-kemisk Institut på Panum Instituttet blevet
overflyttet til Kemisk Laboratorium III pr. 1. januar
1988, som resultat af ønskede nedskæringer ved
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 13.
Professor; Thor A. Bak.
Lektorer: Knud Andersen, Gert Due Billing, Ole J.
Heilmann, Axel Hunding, Aase Hvidt, Finn Hynne,
Ole Kramer, René Moss, Svend Erik Nielsen, Carl
Nyeland, Preben Graae Sørensen, Søren Toxværd.
TAP: Antal årsværk: 8,6.
Flemming Damm, Dorte Heldrup, Esben Møller,
Gerda Nielsen, Aage Nissen, Edith Nørgaard, Carl
Erik Ungermann Olsen, Merete Torpe, Lise Ullidtz.
Forskningsvirksomhed:
Ved laboratoriet arbejdes der med teoretisk og eksperimentel
forskning i fysisk kemi inden for områderne
kemisk kinetik, statistisk mekanik, termodynamik og
polymerkemi. I det følgende er nogle af laboratoriets
forskningsprojekter beskrevet mere udførligt.
1. Dynamiske strukturer i kemiske reaktionssystemer
Rytmiske koncentrationsændringer kan opstå af sig
selv, når komplicerede reaktionssystemer ved konstant
tilførsel af nyt stof forhindres i at nå ligevægt.
Kemi 805
Selv om disse rytmer er lette at iagttage, er det som
regel meget vanskeligt i detaljer at gøre rede for, hvad
der kemisk sker under reaktionsforløbet, da det i praksis
ikke er muligt at observere de talrige kemiske stoffer,
der deltager i svingningerne. Vi har udviklet en
metode, der tillader beregning af, hvordan udvalgte
stoffer deltager i svingningerne ved at analysere ændringer
i svingningsmønsteret, når en bestemt mængde
stof tilsættes ved en bestemt svingningsfase. Det
tidspunkt stoftilsætningen skal foretages på er yderst
kritisk, og der er udviklet programmel, som analyserer
svingningerne og automatisk foretager tilsætningen.
Vi har færdiggjort undersøgelsen af små harmoniske
svingninger om en ustabil stationær tilstand for Belousov-
Zhabotinsky reaktionen.
Metoden kan også anvendes til at fa information om
andre dynamiske strukturer som f.eks. instabiliteter,
og vi håber at kunne udvide den til at analysere periodiske
fænomener i helt andre systemer, for hvilke der
kun findes meget ufuldstændige modeller som f.eks.
biologiske ure og visse industrielle kemiske reaktioner.
Stud.lic. Keld Nielsen har udviklet en numerisk metode
til at afgøre om Hopfbifurkationer i modeller for
kemiske reaktioner er superkritiske eller subkritiske.
En anden lovende metode til at studere egenskaber
af tiltrækkere er at måle reaktionssystemets respons på
periodiske perturbationer, og sammenligne de eksperimentelle
resultater med numeriske simulationer af
kinetiske modeller for det kemiske system (Preben
Graae Sørensen, Finn Hynne).
2. Molekylær kinetik og intermolekylære potentialer
2.1 Et arbejde om transportkoefficienter for diatomige
gasser er publiceret i år. Et arbejde, i hvilket de
såkaldte »multipole cross sections« behandles efter en
semiklassisk metode, er under udarbejdelse. Dette arbejde
blev påbegyndt under Carl Nyeland's ophold i
Brighton. Andre arbejder om transportkoefficienter
ved høje temperaturer er under udarbejdelse (Carl
Nyeland, G. D. Billing).
2.2 Et arbejde om beregninger af potentialer mellem
molekylære systemer er publiceret i år. Et arbejde om
vekselvirkningen mellem ioner og inerte gasatomer er
færdiggjort, delvis under et ophold i Gottingen, mens
andre arbejder er påbegyndt. Disse arbejder udføres
delvis i samarbejde med Max-Planck-Instituttet i
Gottingen (Carl Nyeland).
2.3 Der udvikles teoretiske og numeriske metoder til
computer-simulering af molekyldynamiske processer,
dvs. beregninger på/af: Kemisk reaktivitet, lasermolekyl-
vekselvirkning, fotodissociation, overfladeprocesser
(fysik- og kemisorption, desorption, katalyse, faseomdannelse
og laserassisterede processer), proteindynamik
(selektivitet, energitransport, konformationsændring),
transportprocesser (viskositet, varmeledningsevne
og diffusion), kemisk kinetik, hastighedskonstanter,
unimolekylære processer, omlejringer, intra-
og intermolekylær energitransport og ikke-adiabatiske
overgange (G. D. Billing).
3. Empiriske udtryk for temperaturajhængigheden af
standard termodynamiske funktioner
En beskrivelse af projektet findes i Årbogen for 1987.
En ny metode til beregning af koefficienterne i CPRTog
CPT-ekspansioner af varmekapaciteten er blevet
udviklet og afprøvet. Anvendelse af Legendre interpolation
- i visse tilfælde kombineret med splinetilpasning
- har forøget nøjagtigheden væsentligt (Knud
Andersen).
4. Orienterende elektrontilstande i uelastiske og reaktive
kollisioner
I samarbejde med eksperimentelle og teoretiske grupper
i ind- og udland og med Nils Andersen, Fysisk Laboratorium,
H.C.Ø., arbejdes med formulering og
analyse af såkaldte »propensity«-regler for excitation
og deexicitation i atomare kollisioner. Propensity-regler
for orientering betyder foretrukne eller gunstige
orienteringer af den exciterede elektrontilstand i uelastiske
kollisioner. En væsentlig udvidelse af disse undersøgelser
til også at omfatte ladningsoverførselsprocesser
er sidste år blevet muliggjort gennem en 3-
årig bevilling fra EF's CODEST Programme til et
dansk-fransk-tysk-spansk samarbejdsprojekt »Atomic
Collisions with Selectively Excited States Controlled
by Laser Radiation«. Der foretages beregninger
for såvel realistiske kollisionssystemer (f.eks.
NaH+ og LiNa+) med henblik på sammenligning med
eksperimentelle data, som for modelsystemer med
henblik på en generel analyse af gyldigheden af propensity-
regler for orientering (Svend Erik Nielsen).
5. Polymerisations kinetik
Deti Årbogen for 1987 beskrevne arbejde over opbygningen
og nedbrydning af polymere er fortsat, delvis i
samarbejde med Lu Binglin og professor Robert Ziff,
University of Michigan, USA. Arbejdet forventes afsluttet
i det kommende år med en større oversigtsartikel
(Thor A. Bak).
6. Vands betydning for stabiliteten af biologiske strukturer
6.1 Termodynamiske undersøgelser af gelatine-vand
(med stud.lic. Jesper Kristiansen).
6.2 Fryseskader i biologiske systemer
6.2.1 Belysning ved DSC affrysning afvand og vandige
opløsninger (med Kim Borch).
6.2.2 Undersøgelse ved DSC af stabiliteten af miceller
og liposomer i vandigt milieu med henblik på at
806 Det naturvidenskabelige Fakultet
belyse stabiliteten af biologiske membraner (med
Jesper Kristiansen og Knud Andersen).
6.3 Målinger af binding af enzymet Lipolase til tekstiler
og fedtstoffer (med Martin Barfoed og andre
medarbejdere på NOVO) (Aase Hvidt).
7. Molekyldynamiske beregninger i statistisk mekanik
7.1 Kanonisk »sampling« i molekylær dynamik.
Sammen med Ole Hvilsted Olsen (NOVO) undersøges
problemer i forbindelse med »sampling« (prøveudtagning)
i faserummet for det kanoniske ensemble.
7.2 Tilstandsligninger for N-alkaner. Ved hjælp af
molekyldynamiske beregninger simuleres væsketilstanden
for n-alkaner for N < 12.
7.3 Solvent effekter i opløsninger af makromolekyler
bestemt ved stokastiske metoder, dvs. løsning af den
generaliserede Langevin ligning for forskellige systemer
(Søren Toxværd).
8. Biokybernetik
Biokemiske kontrolsystemers evne til spontan, selvregulerende
mønsterdannelse (»prepatterns«) på basis
af kemiske reaktions-diffusionssystemers evne til bifurkation
(Turing strukturer) undersøges ved at ikke
lineære PDE's løses på supercomputer eller analytisk.
8.1 Drosophila prepatterns. Til Uni.C's supercomputer
er udviklet software, der afvikles med over 200
MFLOPS. Gap-gene og hairy prepatterns studeres.
Se: J. Slack: »A Rosetta stone for pattern formation in
animals?« Nature vol. 310, No. 5976, p. 364, 1984.
Eksperimentelt finder man, at der dannes et prepattern
bestående af 7 periodiske koncentrationsmaksima.
Resultatet er forståeligt på basis af Turings mekanisme
(med H. Meinhardt, Max-Planck Instituttet,
Tiibingen; B. Goodwin (UK) og Stuart A. Kauffman
(USA)).
8.2 Bifurkationsanalyse af sekundære forgreninger i
Turingsystemer af 2. art (med Morten Brøns, DTH).
8.3 Positional information (med Lewis Wolpert, UK)
(Axel Hunding).
9. Polymerrelaksation og struktur
Syntese- og karakteriseringsarbejdet i forbindelse med
fremstilling af endeforbundne polymernetværk er fortsat.
Ved hjælp af gel permeations chromatografi er det
lykkedes at opsplitte de polyfunktionelle isocyanater i
en række komponenter. Oprensning af større mængder
udgangsmaterialer er stadigvæk et stort problem.
Dr. R. F. T. Stepto fra UMIST har i forbindelse med
et gæsteophold assisteret ved udarbejdelsen af procedurer
i forbindelse med fremstilling og karakterisering
af endeforbundne netværk baseret på polypropylenoxid.
Projektet udføres i samarbejde med Polymergruppen
på Risø.
Stud.lic. Kristoffer Almdal har fremstillet flere polydiener
med høj molekylevægt og snæver molekylvægtsfordeling.
De har bl.a. været brugt i forbindelse
med et datalogisk projekt af stud.lic. Grethe
Schmidt-Hansen. Universalrheometeret kan måle de
elastiske, viskoelastiske og viskøse egenskaber af en
række forskellige materialer, herunder de elastiske
og viskoelastiske egenskaber af metaller. Instrumentet
er først og fremmest udviklet til undervisning,
men det ser også lovende ud til anvendelse i industrien.
Arbejdet med afprøvning af de nye gummielasticitetsteorier
blev fortsat i forbindelse med et gæsteophold
for Ph.D. studerende Thomas Twardowski fra
University of Illinois. Det blev fundet, at den såkaldte
Gaylort-Douglas model, der indeholder et betydeligt
bidrag fra kædeindviklinger, gav en glimrende
beskrivelse af vore målinger. Det drejer sig
specielt om netværk, der er fremstillet ved tværbinding
i strakt tilstand (Ole Kramer).
Anden virksomhed:
Thor A. Bak er sekretær for Videnskabernes Selskab
ogdansk medlem afCODEST, Fællesmarkedets øverste
forskningspolitiske råd.
Ole Kramer er medlem af komiteerne for European
Polymer Federation og Polymer Networks Groups.
Carl Nyeland er medlem af komiteen for MOLECmøderne
(Molecular Low Energy Collisions).
Redaktionsvirksomhed:
Aa. Hvidt er medlem af redaktionskomiteen for »Physiological
Chemistry & Physics«.
Gæster:
Professor M. Boghdadi, Assiut University, Egypten.
1.8.88-1.2.89.
Professor B. Venkataraman, Tata Institute of Fundamental
Research, Bombay, Indien, 1.9.88-31.8.89.
Dr. R.F T. Stepto, UMIST, University of Manchester,
England, 10.12.88-11.1.89.
Rejser:
Thor A. Bak har holdt foredrag på Weizmann Institute,
Rehovot, Israel, 8.3. og på Tata Institute for Fundamental
Research, Bombay, Indien, 29.3.
G. D. Billing har holdt 10 foredrag ved Universita
de Bari, Italien, 15.4.-1.5., ved Weizmann Institute,
Rehovot, Israel, 27.-28.8. samt ved Supercomputer
NATO Workshop, Perugia, Italien, 29.8.-6.9.
Aa. Hvidt har holdt foredrag ved Århus Universitet,
14.4., ved Nobelkomite-workshop, 23.-26.5. samt
Kemi 807
ved IUPAC Conference on Chemical Thermodynamics,
Prag, Tjekkoslovakiet, 29.8.-2.9.
A. Hunding har holdt foredrag ved NATO Advanced
Research Workshop, Bruxelles, 4.-9.9.
Svend Erik Nielsen har holdt foredrag ved MOLEC
VII, Assisi, Italien, 5.-9.9.
Ole Kramer har deltaget i Kautschuk-Tagung,
Nurnberg 4.-7.7. med foredrag samt deltaget som senior
chairman i IUPAC Working Party 1988 (medlem
af Scientific Committee) og deltaget i Nordiske Polymerdage,
Goteborg, 24.-25.8,
Carl Nyeland har været på studieophold ved Max-
Planck-Instituttet i Gottingen, Vesttyskland, januarfebruar
samt holdt foredrag ved University of Sussex,
England, 22.4., Imperial College, London, 13.5. og
University of Newcastle, England, 20.5.
Preben Graae Sørensen har holdt foredrag ved Gordon
Research Conference, Plymouth, New Hampshire,
USA, 18.-22.7.
Søren Toxværd har holdt foredrag ved CECAM,
Paris, Frankrig, 11.-12.7.
Publikationer:
Andersen, N., Andersen, T, Nielsen, S.E.: Propensity
rules for orientation in heavy particle collisions.
Correlation and polarisation in electronic and atomic
collisions, Albert Crowe, Michael R. H. Rudge
(eds), s. 13-30, Singapore 1988.
Aroui, H., Picard-Bersellini, A., Broquier, M., Blancard.
S., Billing, G.D.: Fourier transform line
widths measurements in NH3 in the vibra tional
ground state. J. Chem. Phys 89, s. 5373-76, USA
1988.
Batsberg, W., Hvidt, S., Kramer, O., Fetters, EJ.:
High-vinyl polybutadiene crosslinked in the strained
state to dilferent degress of crosslinking. Biologicai
and Synthetic Polymer Networks, Ole Kramer
(red.), s. 509-16, Eondon 1988.
Billing, G.D., Diercksen, G.H.F.; Rate Constants for
the Rotational Excitation of Ammonia Colliding
with Rotationally Excited Hydrogen. Chemical
Physics 124, s. 77-80, Amsterdam 1988.
Influence of Phonon Inelasticity upon Atom-Solid
Scattering Intensities. Surface Science 203, s. 257-
75, Amsterdam 1988.
Billing, G.D., Henriksen, N.E.: Semiclassical model
for laser fragmentation of polyatomic molecules.
Chemical Physics 119, s. 205-19, Amsterdam 1988.
Billing, G.D.: Easer-assisted molecule-surface collisions.
Surface Science 195, s. 187-94, Amsterdam
1988.
—; Semiclassical model for energy transfer in polyatomic
molecules. XIII. Biomolecules. Chemical Physics
127, s. 107-20, Amsterdam 1988.
Broguier, M., Picard-Bersellini, A., Aroui, H., Billing,
G.D.; Pressure broadening and cross relaxation of
ammonia perturbed by hydrogen and helium: Implications
on intermolecular potentials and discussion
of rotational effects. J. Chem. Phys. 88, s. 1551-
56, New York 1988.
Felber, F, Hunding, A., Malchow, H.: Pattern Formation
in an ionic reaction-diffusion system. Dynamical
Systems and Environmental Models, H. G.
Bothe, W. Ebeling, A. B. Kurzhanski, M. Peschel
(eds), s. 76-84, Berlin 1987.
Henriksen, N.E., Billing, G.D., Hansen, FY.; Phase
Space Representation of Quantum Mechanics.
Approximate Dynamics of the Morse Oscillator.
Chemical Physics Eetters 149, s. 397-403, Amsterdam
1988.
Henriksen, N.E., Heller, EJ.: Gaussian wave packet
dynamics and scattering in the interaction picture.
Chemical Physics Letters 148, s. 567-71, Amsterdam
1988.
-, Zhang, J., Imre, D.G.; The first absorption band
for water: Interpretation of the absorption Spectrum
using time dependent pi ctures. Journal of
Chemical Physics 89, s. 5607-13, New York 1988.
Hunding, A., Sørensen, P.G.: Size adaptation of Turing
prepatterns. Journal of Mathematical Biology
26, s. 27-39, Heidelberg 1988.
Hvidt, A.: Solubility of hydrocarbons in water. Physiological
Chemistry and Physics 19, s. 4, USA
1987.
Jacobsen, J., Poulsen, K., Hunding, A.: Alternative
routes for angiotensin-I conversion: Kinetics of the
renin-angiotensin system in mouse plasma. European
Journal ofClinical Investigation 18, s. 178-83,
London 1988.
Kramer, O.: Redaktion af: Biological and Synthetic
Polymer Networks. London 1988, 548 s.
—: Selective quenching of large-scale molecular motions
by cross-linking in the strained state. Cross-
Linked Polymers. Chemistry, Properties and Applications
(ACS Symposium Series 367), R. A. Dickie,
S. S. Labana, R. S. Bauer(red.), s. 48-58, Washington,
D.C.1988.
—: Chain entangling in cross-linked elastomers. Deutsche
Kautschuk-Tagung Kurzfassung der Vortråge,
Nurnberg, 4- 7. juli, 1988, Deutsche
Kautschuk Gesellschaft (red.), s. 187-89, Nurnberg
1988.
Mortensen, K., Batsberg, W., Kramer, O., Fetters,
L.J.: Polymer coil relaxation in uniaxially elongated
poly(ethylethylene) observed by small-angle
neutron scattering. Biological and Synthetic Polymer
Networks, Ole Kramer (red.), s. 369-82, London
1988.
Muckerman, J.T., Gilbert, R.D., Billing, G.D.: A
classical path approach to reactive scattering. 1.
Use of hypersherical coordinates. J. Chem. Phys.
88, s. 4779-87, New York 1988.
Nyeland, C., Billing, G.D.: Transport CoefTicients of
Diatomic Gases: Internal State analysis for Rotati808
Det naturvidenskabelige Fakultet
onal and Vibrational Degrees ofFreedom. Journal
of Physical Chemistry Vol. 92, s. 1752-55, Washington
D. C., USA 1988.
Nyeland, C., Toennies, J.P.: Modelling of Repulsive
Potentials from Charge Density Distributuins: A
New Site-Site Model Applied to Inert Gas Atoms
with the Diatomic Molecules H2, N2, O2. Chemical
Physics Vol. 122, s. 337-46, Amsterdam 1988.
Padill a, P, Toxværd, S.: Solvent efTects on the shape
of a tetramer. Molecular Simulation 1, s. 399-402,
England 1988.
Toxvaerd, S., Rull, L.F., Morales, J.: Molecular-Dynamics
pressure thermostat. Physical Review A 38,
s. 4309-12, New York 1988.
Toxværd, S.: Molecular dymnanics of liquid butane.
Journal of Chemical Physics 89, s. 3808-13, New
York 1988.
4. Kemisk Laboratorium IV
(Fysisk kemi)
Historie:
Fysisk-kemisk Institut blev oprettet i 1908 og havde i
perioden 1908-28 til huse på Polyteknisk Læreanstalt
og fra 1929-62 på Blegdamsvej 19. Siden 1962: Fysiskkemisk
Institut, Kemisk Laboratorium IV, Universitetsparken
5. De kemiske institutters historie er nærmere
omtalt i Årbogen for 1983.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 13,25.
Professor: C.J. Ballhausen.
Lektorer: John S. Avery, Ulla Christensen, Finn
Grønlund, Aage E. Hansen, Sine Larsen, Preben juul
Møller, Steen Rettrup, Ib Trabjerg.
Adjunkt: Michael Gajhede.
Forskningsstipendiater: Jens E. T. Andersen, Kim V.
Andersen, Annette Guldberg, Peter Sommer Larsen,
Shang Bo, Ming-Cheng Wu, Qinlin Guo (kinesiske
stipendiater).
TAP: Antal årsværk: 11.
Leif Broberg, Kjeld Christensen, Henrik Carlsen
(elev), Eva L. Hansen, Flemming Hansen, Karin
Iversen, Surayajabin (elev), Torben Johansen (elev),
Edgar Wendelbo Jørgensen, Lene Madsen, Gitte
Stjerne, Henning Vibæk.
Fo rskn ingsv i rksomhed:
Den forskning, der foregår ved laboratoriet udgør et
bredt spektrum af det fysisk-kemiske emneområde og
omfatter både teoretiske og eksperimentelle projekter.
De teoretiske projekter omfatter grundlæggende
kvantekemisk arbejde og kvantekemiske beregninger
af molekylære egenskaber. En del af disse beregninger
bliver foretaget på store datamater i Danmark og i udlandet.
I tilknytning til dette forskningsarbejde foregår
der en betydelig udvikling af programmel.
Den eksperimentelle forskning, hvis resultater primært
er baseret på en analyse og fortolkning af fysisk
kemiske målinger, omfatter enzymkinetiske undersøgelser,
studiet af faste stoffers overflader, studiet af
elektroniske overgange samt strukturkemiske undersøgelser
ved røntgendiffraktion. En væsentlig del af de
eksperimentelle målinger for ovennævnte områder foretages
med nyt og avanceret udstyr.
Laboratoriet samarbejder med forskere ved en række
udenlandske og danske forskningsinstitutioner
samt ved danske industrivirksomheder.
I det følgende er den videnskabelige aktivitet nærmere
beskrevet, opdelt i emnegrupper. Det bør nævnes,
at en del af de beskrevne forskningsprojekter falder
inden for mere end en af disse grupper.
1. Kvantekemiske undersøgelser
En del af arbejdet inden for dette felt foregår i samarbejde
med grupper i USA, Italien og Indien.
1.1 Grundlæggende kvantemekanisk arbejde
1.1.1 Anvendelse af flerdimensionale kuglefladefunktioner
på det kvantemekaniske mangelegeme-problem.
Det tilstræbes at opnå en direkte løsning uden
de sædvanlige tilnærmelser (J. S. Avery).
1.1.2 U ndersøgelser af potentialer, der kan danne basis
for »step-op og step-ned« operatorer (C.J. Ballhausen).
1.1.3 Elektron korrelation i molekyler. Undersøgelser
har vist, at en Rumer-Wayl basis med fordel kan anvendes
til beskrivelse af elektron korrelation i molekyler.
En beregningsalgoritme til anvendelse af metoden
er blevet udviklet og implementeret (S. Rettrup).
1.2 Teoretiske og beregningsmæssige studier af molekylers
elektroniske struktur samt magnetiske egenskaber
1.2.1 Et stort programsystem, RPAC, der er udviklet
til beregning af elektronspektre, cirkular dichroisme
og NMR-skærmning, er netop gjort offentligt tilgængeligt.
Udviklingen og en løbende revidering af
RPAC-programsystemet fortsætter (Aa. E. Hansen).
1.2.2 Valensbindingsmetoden. I forbindelse med undersøgelser
af forskellige metoder til beskrivelse af molekylers
elektronstruktur og egenskaber arbejdes der
med en formulering af valensbidingsmetoden, som effektivt
kan udnytte en vektorprocessor (S. Rettrup).
1.2.3 Beregning, analyse og udvikling af skærmningstensorer
i kernemagnetisk resonans. Tre-leddede ring
Kemi 809
systemer og heteroaromatiske forbindelser er blevet
undersøgt. Desuden analyseres skærmningsforholdene
for phtalsyreanhydrid, som er den eneste forbindelse,
for hvilken der foreligger komplette eksperimentelle
data for alle komponenterne af en skærmningstensor
(Aa. E. Hansen).
1.2.4 Beregningsmæssige og eksperimentelle studier
af elektroniske spektre og cirkulært dichroistiske intensiteter
i umættede ketoner (Aa. E. Hansen, I. Trabjerg).
1.2.5 Båndstrukturberegninger for faste stoffer. Disse
beregninger foretages på to forskellige måder; de tilfælde,
hvor meget nøjagtige røntgendiffraktionsdata
er til rådighed, som det er tilfældet for Si, beregnes
båndstrukturen ud fra potentialer, der er afledt direkte
fra de krystallografiske data (J. S. Avery, P. S. Larsen,
Hans Skriver (NORDITA)).
I andre tilfælde foretages beregningerne på baggrund
af de elektroniske egenskaber for de molekyler,
der opbygger krystallen (J. S. Avery, P. S. Larsen, S.
Rettrup).
1.2.6 To-foton processer. Efter udviklingen af et programsystem
er der blevet udført meget nøjagtige beregningsstudier
af to-foton-overgangene i OH-radikalet
(S. Rettrup).
1.3 Teoretiske og beregningsmæssige studier af reaktionsveje
1.3.1 Numerisk løsning af den tidsafhængige Schrodingerligning.
Ved Fourier transformation bestemmes
Hamilton operatorens virkning og forskellige
tidspropagaringsmetoder sammenlignes. Det er hensigten
at anvende beregningsmetoderne til at studere
photodissociation og lasermolekylvekselvirkning (A.
Guldberg. S. Rettrup, G. Billing (Kem. Lab. IH)).
1.3.2 Quasi tunneleffekt ved bølgers gennemløb af en
passage med hindringer. Disse undersøgelser danner
baggrund for at studere de effektive barrierer, der kan
opstå lokalt i passagen på grund af bevægelsesenergi
opbygget i tværgående retning. Barrierer af denne type
kan opstå i kemiske reaktionsveje (J.S. Avery,
T. A. Bak (Kem. Lab. HI)).
2. Enzymkinetik
Der foretages undersøgelser af enzymkatalyserende
reaktioners kinetik og termodynamik med det formål
dels at opklare reaktionsmekanismer, dels at belyse
sammenhængen mellem enzymers struktur og funktion.
En del af dette arbejde foretages i samarbejde
med forskere i USA og på Aarhus Universitet. Følgende
reaktioner har været genstand for undersøgelser;
2.1 a-2-makroglobulin og analoge proteiners reaktioner
med proteolytiske enzymer er undersøgt reaktionskinetisk
(U. Christensen, N. Harrit (Kem. Lab.
II)).
2.2 Funktionen af Carboxypeptidase N fra humant
plasma er blevet studeret ved steady state kinetik (U.
Christensen).
2.3 Urokinase og t-PA's enzymatiske egenskaber er
blevet studeret som et led i undersøgelserne affibrinolytiske
reaktioner (U. Christensen).
3. Eksperimentelle undersøgelser af elektroniske overgange
Disse projekter foregår i samarbejde med forskere fra
USA, Polen og fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
3.1 Fotoakustiske undersøgelser af overgangs-metalkomplekser
på pulverform (1. Trabjerg).
3.2 Magnetisk induceret og naturlig cirkular dichroisme
anvendt i studiet af molekylers elektroniske og
geometriske struktur. Der er foretaget en udvikling af
apparatur, som gør det muligt at måle både på metalkomplexer
og proteiner i det synlige, ultraviolette og
vakuumultraviolette område (1. Trabjerg med S. E.
Harnung, Kem. Lab. I).
3.3 Photoluminescensmålinger for sjældne jordarter
og overgangsmetaller i transparente værtskrystaller.
Formålet med disse målinger er at kortlægge mekanismerne
for rekombination af de eksisterende ioner med
henblik på studiet af energioverførsel og eventuel benyttelse
af laserteknologi (I. Trabjerg).
3.4 Phosforescensstudier af overgangs-metalkomplekser.
Det er hensigten ud fra disse studier at kortlægge
energiniveauer og rekombinationsveje for specielt
Ruthenium (II) komplekser, der indeholder forskellige
ligander (1. Trabjerg).
4. Undersøgelser af faste stoffers overflader
4.1 Ultratynde metal-grænsefladestrukturer og todimensionale
overlagsstrukturer på halvledere og isolatorers
overflader er blevet fremstillet og karakteriseret
ved en kombination af metalstråleepitaksi og gasoxidation.
Metalfilm på metaloxidkrystaller er blevet studeret
ved anvendelse af Auger-, elektron energitabs-, og
photoelektronspektroskopi, lavenergi elektron diffraktion
samt massespektrometri (PJ. Møller, J.E.T.
Andersen, M. C. Wu, Q. L. Guo).
4.2 Projektering og bygning af et højvakuumkammer
der kan anvendes til synteser af tynde film (J.E.T.
Andersen, PJ. Møller).
810 Det naturvidenskabelige Fakultet
4.3 I samarbejde med forskere fra Den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole og Danmarks geologiske Undersøgelse
er der foretaget volumetriske bestemmelser
af specifikt overfladeareal og porestrukturen for mineraler
af anhydrit type (P.J. Møller).
4.4 Mikrogravimetri. Det er lykkedes at forbedre den
eksperimentelle opstilling omkring en Cahn mikrovægt
så måleusikkerheden er blevet reduceret med en
faktor 20-50, svarende til en brøkdel af et monolag oxygenatomer.
Forbedringer er sket ved at anvende en
lysdiodepositionsdetektor samt ved en rationel konstruktion
af et servosystem (F. Grønlund).
5. Strukturkemiske undersøgelser ved anvendelsen af
røntgendiffraktions-data
5.1 Undersøgelser af sammenhængen mellem struktur
og fysisk kemiske egenskaber.
5.1.1 Strukturen er blevet bestemt for krystallinsk 3-
azetidinol. Ved kvantemekaniske beregninger er vibrationsfrekvenserne
blevet beregnet for 3-azetidinol
og effekterne af krystalfelt blevet undersøgt (M. Gajhede
med U. Antoni, C. Christoffersen, P. H. Nielsen,
Kem. Lab. II).
5.1.2 Den chirale diskrimination, der forårsager, at
diastereoiomere salte med identisk kemisk sammensætning
kan have forskellig opløselighed studeres ved
at bestemme forbindelsernes krystalstruktur og måle
deres fysisk kemiske egenskaber. Specielt har de kalorimetrisk
bestemte opløsningsvarmer sammenhæng
med krystalstrukturerne vist sig at være af betydning
for forståelsen af den chirale diskrimination (S.
Larsen).
5.1.3 Den antibiotiske diterpen carnosol er ekstremt
bitter. Krystalstrukturen er blevet bestemt og struktur/
aktivitets relationerne undersøges (M. Gajhede
med U. Antoni, C. Christoffersen, P. H. Nielsen,
Kem. Lab.II).
5.1.4 Krystalstrukturerne er blevet bestemt for en
række stabile organiske selenforbindelser. En nøjere
undersøgelse af disse strukturer har afsløret, at intraog
intermolekylære selen-selen vekselvirkninger har
en afgørende betydning for forbindelsernes stabilitet
(S. Larsen, C. Henriksen (Kem. Lab. II)).
5.1.5 Det biologisk aktive stof podophyllotoxin har
den egenskab, at dets krystaller kan være vært for mindre
organiske molekyler. Disse egenskaber er blevet
belyst ved analyser af krystalstrukturerne for tre af
gæst-vært forbindelserne (S. Larsen med O. Buchardt,
R. B.Jensen, Kem. Lab. II).
5.2 Bestemmelse af fysisk kemiske egenskaber ud fra
røntgendiffraktionsdata
En metode til bestemmelse af elektrostatiske potentialer
i krystaller er blevet færdigudviklet og programmeret
(M. Gajhede, P. S. Larsen, S. Larsen).
Udgivervirksomhed m.v.:
J. S. Avery er medlem af redaktionsudvalget for »International
Journal of Quantum Chemistry«.
C.J. Ballhausen er medlem af redaktionsudvalget
for »Advances in Chemical Physics« og International
Advisor in Chemistry ved World Scientific Publishing
Go.
1. Trabjerg er medredaktør ved »Journal of Materials
Science« (Wroclaw, Polen).
Gæster:
Professor Colin D. Flint, Birkbeck College, University
of London, april 88.
Professor Tom D. Bouman, Southern Illinois University
at Edwardsville, USA, aug. 88.
Professor R. A. Krause, University of Connecticut.
Storrs, USA, juli-aug. 88.
Professor Paolo Palmieri, University of Bologna,
Italien, sept. 88.
Rejser:
C.J. Ballhausen har ledet det videnskabelige program
og var inviteret som gæsteforelæser ved NATO ASI:
»Vibronic Processes in Inorganic Chemistry«, Riva
del Sole, Italien (sept. 88).
Ulla Christensen har holdt gæsteforelæsning på
Biochemistry Laboratory, Am. Red. Cross, Rockville,
Maryland, USA (juli 88).
Aage E. Hansen har efter invitation holdt foredrag
på Max-Planck-Institut fur Medizinische Forschung
(april 88).
Sten Rettrup opholdt sig som gæsteforsker ved Dipartimento
di Chimica é Chimica Industriale, Pisa
Universitetet, og har i forbindelse med dette besøg efter
invitation holdt foredrag ved denne institution
samt på Dipartimento de Chimica Fisica ed Inorganica,
Bologna Universitetet, Italien (maj 88). Han har
endvidere efter invitation holdt foredrag ved Kemisk
Forenings Årsmøde i Odense, »Theory Workshop on
the Physics and Chemistry of Metal Clusters« i København
samt ved et Vektorprocessor Seminar på
UNI.C, Lyngby.
Publikationer:
Alstrup. L, Møller, P.J.: X-ray photoelectron spectroscopy
study of the vapor deposition of copper onto
a MgO(lOO) surface. Applied Surface Science
Vol. 33/34, s. 143-51, Amsterdam 1988.
Avery, J.: Spectroscopic properties of large molecules
in the Frenkel exciton approximation. Journal of
Kemi 811
Molecular Structure (Theochem) 179, s. 225-35,
Amsterdam, Holland 1988.
-, Sommer-Larsen, R: Iteration of the mometumspace
Schrodinger equation. International Journal
of Quantum Chemistry Symposium 22, s. 437-44,
New York 1988.
Many-Dimensional Hydrogenlike Wave Functions
and the Quantum Mechanical Ma ny-Body
Problem. International Journal of Quantum Chemistry
S20, s. 57-63, New York 1986.
Dahl, J.P., Hansen, A.E.: Understanding Molecular
Properties. Dordrecht, Holland 1987, 598 s.
Optical Properties of Large Molecules in the Frenkel
Exciton Approximation. Understanding Molecular
Properties, J. Avery, J. P. Dahl, Aa. E. Hansen
(eds), s. 379-402, Dordrecht, Holland 1987.
—, Sommer-Larsen, P; Measured Electron Densities
and Band Structure Calculations. Density Matrices
and Density Functionals, R. Erdahl, V. H. Smith
(eds), s. 693-706, Dordrecht, Holland 1987.
—: Correlation in Iterated Solutions of the Momentum-
Space Schrodinger Equation. Chemical Physics
Letters 138(6), s. 520-24, Amsterdam 1987.
Ballhausen, C.J.: Step-up and step-down operators
for the pseudo-harmonic potential V = l/2r2+B/
2r in one and two dimensions. Chemical Physics
Letters Vol. 151, No. 4,5, s. 428-30, Holland 1988.
Ballhausen, C.J.; A note on the V = A/x2-l-BxJ Potential.
Chemical Physics Letters Vol. 146, Nr. 5, s. 449-
51, Holland 1988.
Bendazzoli, G.L., Evangelisti, S., Palmieri, R, Rettrup,
S.: Iterative techniques for molecular CI wave
functions. International Reviews in Physical Chemistry
Vol. 6, No. 4, s. 385-92, England 1987.
Christensen, U.; Urokinase-catalysed plasminogen
activaton. EfTects of ligands binding to the AH-site
of plasminogen. Biochem. Biophys. Acta 957, s.
258-65, Amsterdam, Holland 1988.
Duch, W., Karwowski, J., Diercksen, G.H.F, Rettrup,
S.; A Comment on several results ofCI calculatins
for H20. Chemical Physics Letters 144, s.
421-22, Holland 1988.
Ferreira, V, Krause, R.A., Larsen, S.: Synthesis and
Structure of cis-Dichloro(2phenyl-azopyridine)chromium(
H) an Inert Chromium(II) Compound.
Institutpublikation 1988, 29-38 s.
Gajhede, M., Cao, Y, Mallinson, R, Petricek, V,
Coppens, R: Structure Analysis of Modulated Molecular
Crystals: The Modulated Phase ofThiourea
as Described by a Molecular Displacement Model.
Physical Review B Vol. 37, No. 4, s. 1825-31, New
York 1988.
Jerslev, B., Larsen, S., Hansen, F; Crystal Structure
of (Z) -3,4-Methylenedioxybenzaldehyde Oximium
4-Toluenesulfonate at 110 K. Acta Chemica
Scandinavica, Ser. B 42, s. 646-49, København
1988.
Larsen, E., Larsen, S., Lunding, G.: Structural Chemistry
ofCobalt(111) Complexes ofThioacylhydrazide
and Thiohydrazonate Ligands. Inorganic
Chemistry 27, s. 3051-54, USA 1988.
Rettrup, S., Pagsberg, R, Anastasi, C.: Ab Initio Configuration
Interaction Study of the Rydberg States
of the Hydroxymethyl Radical CH2OH. Chemical
Physics 122, s. 45-51, Holland 1988.
Sine Larsen
5. Kemisk Laboratorium V
(Molekylspektroskopi)
Historie:
Kemisk Laboratorium V oprettedes (samtidigt med
Kemisk Laboratorium II og IH) i 1962 ved deling af
Københavns Universitets kemiske Laboratorium, der
havde til huse i Østervoldgade 5.
Egne lokaler fik laboratoriet i oktober 1962 ved udflytningen
til H.C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken
5.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10,3.
Lektorer: D. H. Christensen, N. Wessel Larsen, J J
Led, F. M. Nicolaisen, O. Faurskov Nielsen, L. Nygaard,
E.J. Pedersen, T Pedersen, K. Schaumburg,
G. O. Sørensen.
Adjunkt: H. Gesmar.
Forskningsstipendiater: F. Abildgaard, Christoffe Fajolles
(fransk stipendiat).
TAP: Antal årsværk: 10,8.
1. Blangsted, S. Betak, ]. Cohr, K. Dayan, O. Fich, R.
Ipsen, M. Jørgensen, R. Lunding, A. Wix Nielsen, 1.
Peretti, E. Philipp, L. K. Ryelund.
Laborantelev: Chi Kim Thi Nguyen.
Forskningsvirksomhed:
Indenfor mange fagområder er molekylspektroskopi
værdsat som et hjælpemiddel til løsning af en lang
række analysemæssige opgaver. Forskningen på Kemisk
Laboratorium V tjener til at udvikle molekylspektroskopien
teoretisk og eksperimentelt og dermed
dens generelle anvendelighed. De enkelte forskningsprojekter
er knyttet til specielle anvendelser, især
med det grundvidenskabelige formål at studere molekylers
struktur og deres bevægelsesformer.
Laboratoriet råder over apparatur til optagelse af
mikrobølge-(MW)-spektre, infrarød-( IR)-spektre,
Ramanspektre og kernemagnetisk resonans-(NMR)-
spektre. Disse apparater er tilvejebragt overvejende
gennem styrelses- eller fondsbevillinger og må løben812
Det naturvidenskabelige Fakultet
de fornyes for at den nyeste udvikling er tilgængelig
for forskning og uddannelse.
Den eksperimentelle del af MW-spektroskopien er
blevet væsentligt styrket gennem anskaffelsen af et
brugt spektrometer magen til afdelingens nuværende
udstyr. Spektrometret, der ikke mere produceres,
blev købt i Sverige for midler, bevilget af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd. På længere sigt er
der på denne måde sikret reservedele, der ellers kunne
være vanskelige at fremskaffe. Installationen af
de to NMR-spektrometre, der omtaltes i sidste årsberetning,
er nu afsluttet. Begge instrumenter er bevilget
af Teknologistyrelsen samt Industri- og Handelsstyrelsen.
Det ene anvendes til studier af biologiske
molekyler. I forbindelse med dette udstyr er installeret
en VAX-datamaskine. Det andet NMRspektrometer
er beregnet på undersøgelser af stoffer
i fast tilstand. Med installation af disse to apparater
er der sket en stor forøgelse af laboratoriets formåen
indenfor NMR-spektroskopi. Gennem puljen til fornyelse
af forskningsapparatur samt bevilling fra Københavns
Universitet er bevilget et nyt Fouriertransform
infrarød (FTIR)-spektrometer. Dette forventes
leveret i 1989. Laboratoriets nuværende
FTIR-apparatur flyttes til universitetet i Aarhus.
Fra Statens naturvidenskabelige Forskningsråd er
bevilget en kryosat, der kan anvendes ved meget lave
temperaturer. Denne kryostat skal anvendes i forbindelse
med afdelingens IR- og Ramanudstyr. I
samarbejde med IBM Danmark A/S er der på laboratoriet
installeret en RISC baseret billedbehandlingsdatamat.
Parallelt med de eksperimentelle undersøgelser
arbejdes der teoretisk på at videreudvikle matematiske
modeller, som kan simulere molekylernes opførsel
under de forskellige strålingspåvirkninger, der
modsvarer de eksperimentelle betingelser. Laboratoriet
opretholder en bred kontakt til udenlandske forskere
samt danske virksomheder og offentlige institutioner,
der anvender spektroskopi.
1. Bestemmelse af molekylstruktur ved mikrohølgespektroskopi
For mindre molekyler kan strukturen ofte bestemmes
ved undersøgelse afgasformige prøvers rotationsspektre.
Spektrenes grovstruktur kan give oplysninger om
konformationsforhold, medens mere detaljerede spektre
af flere isotopsubstituerede species fører til strukturbestemmelse
af meget høj præcision (N. Wessel
Larsen, L. Nygaard, T. Pedersen, G. O. Sørensen).
2. Undersøgelser af struktur og konformation i væsker
og geler
2.1 Information om molekylstruktur og molekylkonformation
i væskefasen kan opnås ved hjælp af spektroskopi.
Mindre organiske molekyler og store molekyler
af biologisk interesse undersøges med NMRspektroskopi
(F. Abildgaard, H. Gesmar, J.J. Led,
E.J. Pedersen, K. Schaumburg).
2.2 Også Ramanspektroskopi benyttes til at bestemme
konformationsforhold for oligonucleotider i vandig
opløsning. Disse anvendes som modelstoffer for
de mere komplicerede nucleinsyrer. Specielt undersøges
de konformationelle ændringer, der forekommer,
når anti-cancervirkende intercalerende forbindelser
anvendes. Arbejdet foregår i samarbejde med
Université Paris VII (D. H. Christensen, O. F.
Nielsen).
2.3 Paramagnetiske metalcomplexers struktur og kinetik
kan med særlig fordel studeres ved hjælp af
NMR-spektroskopi. Dette skyldes de uparrede elektroners
store indvirkning på NMR-spektrene. Sådanne
studier foretages af biologisk relevante metalcomplexer
af aminosyrer og nucleotides samt af metalloenzymer
bl.a. med henblik på opklaring af mekanismer
for biologiske processer (J.J. Led).
3. NMR-spektro sko piske studier af proteiners struktur
og funktion
Små proteiner og polypeptiders struktur kan i dag bestemmes
ud fra NMR-data. På grund af de komplicerede
NMR-spektre af sådanne forbindelser må der anvendes
specielle NMR-spektroskopiske metoder
(f.eks. todimensional NMR-spektroskopi), specifikke
isotopmærkninger og avancerede computerbaserede
analysemetoder (Linear Prediction og Maximum Entropy
Method). Der foretages studier af denne art.
Studierne omfatter dels videreudvikling af de eksperimentelle
og beregningsmæssige metoder, dels undersøgelse
af konkrete proteiners struktur bl.a. med det
formål at klarlægge sammenhænge mellem molekylernes
struktur og funktion. Projektet støttes af Teknologistyrelsen
med et 500 MHz high resolution NMR
spektrometer og et VAX regneanlæg (F. Abildgaard,
H. Gesmar og J.J. Led i samarbejde med Forskningsog
Udviklingsafdelingen ved Nordisk Gentofte A/S og
Department of Chemistry, University of Madison,
Wisconsin).
4. Studier af molekylers indre bevægelse
Atomerne i et molekyle er aldrig i ro; de bevæger sig
altid i forhold til hinanden. Bevægelserne kan beskrives
som kollektive vibrationer (normalvibrationer) af
atomerne og/eller som indre rotation af dele af molekylet
i forhold til resten. Ved hjælp af IR-, Raman- og
mikrobølgespektroskopi kan molekylernes indre bevægelse
studeres, og man kan opnå kendskab til de
kræfter, der betinger at atomerne holder sammen til et
molekyle. Molekyler med indre bevægelser med store
amplituder har især interesse såvel ud fra et eksperimentelt
som et teoretisk synspunkt (N. Wessel Larsen,
F. M. Nicolaisen, T. Pedersen, G. O. Sørensen).
Kemi 813
5. Studier af molekylers dynamik og vekselvirkning i rene
væsker, opløsninger og gasser
5.1 Molekylers rotation, vibration og diffusion i væskefasen
studeres ved hjælp af infrarød absorptionsspektroskopi
(FUR) og lysspredning (Rayleighog Raman
spektre). Undersøgelserne koncentreres særligt
om det lavfrekvente Ramanspektrum, hvor den såkaldte
R(v)-repræsentation anvendes. Sådanne vibrationer
kan være vigtige for forståelsen på molekylært
plan af biologiske processer. For at fa fastslået svingningsbilleder
for disse vibrationer udføres eksperimentelle
undersøgelser af modelstoffer, ligesom teoretiske
beregninger gennemføres. Arbejdet foregår i
samarbejde med grupper i Canada, Frankrig, Sverige
og USA (D. H. Christensen, O. F. Nielsen).
5.2 Også ved hjælp af NMR-spektroskopi, specielt
ved relaksationsmålinger, kan man få oplysninger om
bevægelse og omdannelse af molekyler i væskefasen.
F.eks. undersøges rotationsdiffusionsbevægelser og
konformationsligevægte (E.J. Pedersen, K. Schaumburg).
5.3 Studier af molekylers absorption i gasfase ved
hjælp af infrarød spektroskopi med høj opløsningsevne
kan ligeledes føre til oplysninger om molekylers
vekselvirkning under deres indbyrdes kollisioner. Molekylernes
vekselvirkning giver sig udslag i tryk- og
temperaturafhængighed af absorptionsliniernes profil,
og studiet af disse forhold kan føre til en detaljeret
beskrivelse af vekselvirkningen mellem to molekyler
(ens eller forskellige). Emnet, der er taget op i 1986 i
samarbejde med Carl Nyeland (Kem. Lab. III) og
Kemiafdelingen på Risø, har udover stor grundvidenskabelig
interesse praktisk betydning bl.a. i forbindelse
med den forurenede atmosfæres absorption afinfrarød
stråling (F. M. Nicolaisen).
6. Undersøgelser af stofskifte produkter i lever
Ved hjælp af "P-NMR udføres undersøgelser af metabolitter
dels i ekstrakter fra rottelever og dels i den
intakte lever. Der arbejdes med henblik på at bestemme
stofskifteændringer forårsaget af indgivelse af
fremmede stoffer (E.J. Pedersen i samarbejde med B.
Quistorff, Biokemisk Institut A, Panum Instituttet).
7. Medicinsk anvendelse af NMR spektroskopi
7.1 I samarbejde med Onkologisk afdeling, Finsen
Instituttet, Rigshospitalet og Patologisk-anatomisk
Institut, Københavns Universitet, udføres in-vivo
NMR spektroskopiske undersøgelser af cancer implanteret
på nøgne mus. Undersøgelserne udføres
med henblik på bestemmelse af tumorers energistofskifte
under vækst samt behandlingseffekter, herunder
bestemmelse af hvor hurtigt og i hvilke koncentrationer
lægemidler trænger ind i og påvirker tumorvævet
(E.J. Pedersen).
7.2 Medicinsk anvendelse af NMR billeddannelse
NMR-teknikken udnyttes i såkaldt MR scanning bl.a.
på Hvidovre Hospital. I et samarbejde undersøges billeddannelsesteknikker
og der udvikles matematiske
metoder til repræsentation af diagnostisk information
(K. Schaumburg, E.J. Pedersen).
8. Infrarød gasfase-spektroskopi
Ved hjælp af infrarød spektroskopi med høj opløsningsevne
er det muligt i stor detalje at studere molekylers
opførsel i gasfase (luft).
Der arbejdes p.t. med følgende områder:
a) Studier af små molekylers struktur og indre dynamik
(samarbejde med Kemisk Institut, Aarhus
Universitet).
b) Studier af molekylers vekselvirkning i gasfase.
c) Studier af tryk- og temperaturafhængighed af
molekylers absorption med henblik på studiet af dynamiske
systemer ved hjælp af infrarøde lasere (samarbejde
med Kemiafdelingen, Risø).
d) Kvantitativ gasfase spektroskopi.
Hvad angår punkterne b-d rettes interessen mod
emner af særlig betydning for forståelsen af atmosfærens
kemi og luftforurening (F. M. Nicolaisen).
9. Datamatiske projekter
9.1 I forbindelse med de større apparater benyttes datastyring
og/eller opsamling og behandling af måleresultater
ved hjælp af datamater. Der har i 1988 været
arbejdet både med etablering og med forbedring af sådanne
styrings/databehandlingssystemer. Desuden er
der udviklet et system, som tillader styring fra en IBM
PC af bl.a. titrerudstyr. Herudover er udviklet et omfattende
programmel til behandling og analyse af
NMR-spektre ved hjælp af Proteinforskningsgruppens
VAX regneanlæg (F. Abildgaard, D. H. Christensen,
H. Gesmar, N. Wessel Larsen, K.
Schaumburg, G. O. Sørensen).
9.2 Til simulering af teoretiske modeller for spektroskopiske
eksperimenter udvikles sparse matrix algoritmer
og programmer såvel til løsning af lineære ligningssystemer
som til stive ordinære differentialligningssystemer
(K. Schaumburg).
10. Faststof NMR-spektroskopi
Som et led i opbygningen af et videncenter for faststof
NMR udføres der undersøgelser af katalysatorer under
brugaf»magic anglespinning« (E.J. Pedersen, K.
Schaumburg).
11. NMR billeddannelse
Som et led i opbygningen af et videncenter for faststof
NMR udvikles metoder til billeddannelse af materialer
med opløsningsevne ca. 2^im (K. Schaumburg,
E.J. Pedersen).
814 Det naturvidenskabelige Fakultet
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
K. Schaumburg er medlem af redaktionskomiteen for
Dansk Kemi og Naturens Verden samt redaktør af Alfred
Benzon Symposium No. 26 Proceedings.
Th. Pedersen er redaktør af Dansk Kemi.
Gæster:
Prof. Abdalla Abdelmageed, Assiut University,
Ægypten.
Prof. Murray Brooker, Memorial University, Newfoundland,
Canada.
Dr. Ian Hedgecock, Bristol University, England.
Dr. Brian Pierce, Hughes Aircraft Corp., Long
Beach, Californien, USA.
Prof. Fernando Rull, University of Valladolid, Spanien.
Dr. Sterling Sorensen, Los Angeles, USA.
Dr. Andrew Torda, University of New South Wales,
Australien.
Dr. Jack Yarwood, Durham University, England.
Rejser:
F. Abildgaard; Studieophold i 2 mdr. ved Dept. of
Biochemistry, University of Wisconsin, Madison,
Wisconsin, USA.
D. H. Christensen: AnalytiktrefTen 1988, Neubrandenburg,
DDR (Plenarforedrag). XIth International
Conference on Raman Spectrocopy, London, England.
H. Gesmar: 29th Experimental Nuclear Magnetic
Resonance Spectroscopy Conference, Rochester, New
York, USA.
J.J. Led: UCLA Symposium, Frontiers ofNMR in
Molecular Biology, Lake Tahoe, Californien, USA.
Xlllth International Conference og Magnetic Resonance
in Biological Systems, Madison, Wisconsin,
USA.
O. F. Nielsen: XIth International Conference on
Raman Spectroscopy, London, England.
L. Nygaard: Symposium on Molecular Spectroscopy,
Columbus, Ohio, USA. Besøg på universiteter i
Los Angeles og Oregon. Deltagelse i seminar i Oslo til
ære for prof. O. Bastiansen.
E.J. Pedersen: Besøg hos Fa. Bruker i Karlsruhe,
Tyskland.
T. Pedersen: Besøg på universiteter i England og
Irland for at studere atmosfærekemi.
K. Schaumburg: Ist workshop on NMR-microscopy,
Karlsruhe, Vesttyskland. Studieophold på Max
Planck Instituttet i Heidelberg, samt studieophold på
Max Planck Institut fur Polymerforschung, Mainz,
Vesttyskland. Conference on Application of Computers
in Theoretical Chemistry, Lech, Østrig. Lærer
ved kursus i Medicinsk anvendelse af Mr-scanning,
Skejby.
Publikationer:
Abildgaard, F, Gesmar, H., Led, JJ.: Quantitative
analysis of complicated nonideal Fourier transform
NMR spectra. J. Magn. Resonance 79, s. 78-89,
USA 1988.
Begtrup, M., Nielsen, CJ., Nygaard, L., Samdal, S.,
Sjøgren, C.E., Sørensen, G.O.: The molecular
structure and tautomer equilibrium of gaseous
1,2,3-triazolc studied by microwave spectr oscopy,
electron difTraction and ab initio calculations. Acta
Chem. Scand. A42, s. 500-14, København 1988.
Bendtsen, J., Hegelund, F, Nicolaisen, FM.: A simultaneous
analysis ofVs, v6 and the ground state of
deuterated hydrazoic acid. J. Mol. Spectrosc. 128,
s. 309-20, USA 1988.
Brooker, M.H., Nielsen, O.F, Præstgaard, E.: Assessment
of correction procedures for reduction of Raman
spectra. J. Raman Spectrosc. 19, s. 71-78, England
1988.
Gesmar, H., Led, J.J.: Spectral estimation of two-dimensional
NMR signals applying linear prediction
to both dimensions. J. Magn. Resonance 76, s. 575-
86, USA 1988.
Led, JJ.: Spectral estimation of complex time-domain
NMR signals by linear prediction. J. Magn.
Resonance 76, s. 183-92, USA 1988.
—: Some quantitative methods in liquid state NMR
spectroscopy (Licentiatafhandling). København
1987, 67 s. + bilag.
Hagen, K., Sæthre, L.J., Pedersen, C.T, Pedersen,
T: Electron diffraction investigation on the molecular
structure of 1,6-dioxa-6a-thiapentalene and
2,5-diaza-l,6-dioxa-6a-thiapentalene. Acta Chem.
Scand. A42, s. 71-78, København 1988.
Hegelund, F, Nicolaisen, F.M.: Coriolis perturbations
in the infrared spectrum of the V4 + \1 and v7
+ v8 bands of cis-d2-ethylene. J. Mol. Spectrosc.
128, s. 321-33, USA 1988.
—, Nicolaisen, FM.: Infrared study of the CD- and
CH-stretching regions of cis-d2-ethylene. J. Mol.
Spectrosc. 132, s. 216-37, USA 1988.
Jaroszewski, J.W., Schaumburg, K., Kofod, H.: Redaktion
af: NMR Spectroscopy in Drug Research.
Alfred Benzon Symposium 26. København 1988,
605 s.
Kjær, L., Thomsen, C., Henriksen, O., Ring, P, Stubgaard,
M., Pedersen, EJ.: Evaluation ofrelaxation
time measurements by magnetic resonance imaging,
a phantom study. Acta Radiol. 28, s. 345-51,
Uppsala, Sverige 1987.
Knight, D.W., Cox, A.P, Pedersen, T: Internal rotation
in nitrosomethane and acetaldehyde, incremental
effect of deuterium substitution on the potential
for methyl torsion. J. Mol. Structure 189, s.
187-201, Holland 1988.
Larsen, N.W.: pH på PC. Dansk Kemi 69, s. 168-71,
Søborg 1988.
Kemi 815
—, Pedersen, T., Sørensen, B.F.: Microwave spectrum
and potential for internal rotation of 3-fluorobenzoyl
fluoride. J. Mol. Spectrosc. 129, s. 223-31, USA
1988.
—, Pedersen, T., Sørensen, B.F.: Microwave spectrum
and barrier to internal rotation of 4-fluorobenzoyl
fluoride, dipole moments for benzoyl fluoride and 4-
fluorobenzoyl fluoride. J. Mol. Spectrosc. 128, s.
370-83, USA 1988.
Led, J J., Gesmar, H., Hejnæs, K.R., Hansen, F.B.;
Differences between human and porcine insulin investigated
by linear prediction carbon-13 NMR. J.
Am. Chem. Soc. 110, s. 4165-67, USA 1988.
—, Gesmar, H., Abildgaard, F.: Chemical exchange
rates measured by magnetization-transfer NMR. A
computational challenge. NMR Spectroscopy in
Drug Resarch. Alfred Benzon Symposium 26, Jerzy
W. Jaroszewski, Kjeld Schaumburg, Helmer Kofod
(udg.), s. 380-97, København 1988.
—: NMR-spektroskopiske studier af nogle paramagnetiske
metalcomplexer af biologisk betydning
(Disputats). København 1987, 138 s.
Madsen, U., Schaumburg, K., Brehm, L., Jørgensen,
F.S., Krogsgaard-Larsen, P: Relationship between
structure, conformational mobility and biologicai
activity of amino acid neurotransmitter analogs.
NMR Spectroscopy in Drug Research. Alfred Benzon
Symposium 26, Jerzy W. Jaroszewski, Kjeld
Schaumburg, Helmer Kofod (udg.), s. 57-74, København
1988.
Marcher, B., Chapoy, L.L., Christensen, D.H.: A helical
poly(amino acid) having carbazole side chains,
a candidate for a photoelectric liquid crystal. 3.
A conformational study. Macromolecules 21, s.
677-86, USA 1988.
Nicolaisen, F.M.: Indgangsniveau, studiestart og gennemførelsesprocenter.
En analyse for kemistudierne
incl. biokemi ved Københavns Universitet
(cand. scient.). København 1988, 40 s.
Nielsen, O.F.: Hydrogen bonding in liquid amides
studied by low frequency Raman spectroscopy. J.
Mol. Structure 175, s. 251-56, Holland 1988.
—: Stokes and anti-Stokes low-frequency Raman spectra
of liquid water. Proc. Uth Internat. Conf. Raman
Spectrosc., R. J. H. Clark, D. A. Long (udg.),
s. 819-20, London, England 1988.
Pedersen, T.: Ozonproblematiken. Dansk Kemi 69, s.
204-11, Søborg 1988.
—; Om at være sur. Aurum 2, s. 49-53, København
1988.
Quistorff, B., Pedersen, EJ., McCully, K., Chanse,
B.: Metabolic effecls of alcohol studied by 31PNMR
in rat and in human. NMR Spectroscopi in
Drug Research. Alfred Benzon Symposium 26. Jerzy
W. Jaroszewski, Kjeld Schaumburg, Helmer
Kofod (udg.), s. 549-71, København 1988.
Zlatev, Z., Vu, P., Wasnievski, J., Schaumburg, K.:
Computations with symmetric, positive definite
and band matrices on a parallel vector processor.
Parallel Computing 8, s. 301-12, Holland 1988.
Ole Faurskov Nielsen
-
Matematik 817
Matematik
1. Forsikringsmatematisk Laboratorium
Historie:
Før begyndelsen af dette århundrede fandtes der ingen
egentlig aktuarundervisning i Danmark, men aktuarer
fik deres uddannelse gennem det praktiske arbejde
på forsikringsselskabernes beregnerkontorer og
ved selvstudier. Den danske aktuarforening, som blev
stiftet i 1901 på Thieles initiativ, foranledigede imidlertid
oprettelsen af en lærestol i forsikringsmatematik
i 1916 ved universitetets matematisk-naturvidenskabelige
fakultet, og en eksamen i forsikringsvidenskab
og statistik blev oprettet året efter under Det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet. Laboratoriet havde i
starten lokaler i Tordenskjoldsgade 10, herefter i Studiestræde
6 og Set. Pederstræde 19.1 februar 1964 flyttede
laboratoriet til de nuværende lokaler på H. C. Ørsted
Instituttet.
Fagets første professor var J. F. Steffensen (1873-
1961), der bl.a. ydede bidrag til udjævningsteorien,
numerisk analyse og livsforsikringsmatematikken.
J.F. Steffensen blev i 1943 efterfulgt af professor W.
Simonsen (f. 1904), der beskæftigede sig med invalideforsikringens
matematiske teori, rentelære, dødelighedsanalyse,
kurveudjævning og livsforsikringsteknik.
W. Simonsen var professor frem til 1974, hvor han
blev efterfulgt afj. M. Hoem (f. 1939) som professor i
forsikringsmatematik. Hoem beskæftigede sig især
med kurveudjævning, demografi og anvendelse af statistiske
metoder indenfor skadeforsikring. Endvidere
blev der på Hoems initiativ foretaget en større omlægning
af studiet, og antallet af videnskabelige stillinger
ved laboratoriet blev udvidet til tre. Disse stillinger
har ikke kunnet besættes varigt. Professoratet har således
været ubesat siden 1981, hvor Hoem fratrådte.
I 1985 afgav Aktuarudvalget, et udvalg nedsat af
Direktoratet for de videregående Uddannelser, indstilling
om afhjælpning af manglen på aktuarer. Indstillingen
anbefaler udbygning, hovedsageligt ved
»egenproduktion«, af laboratoriets videnskabelige
stab til 5-7 fastansatte i løbet af en 5-års periode. Udbygningen
foregår imidlertid i en langsommere takt
end anbefalet. Da der samtidig er stor søgning til studiet,
indførtes fra 1985 adgangsbegrænsning (fra 1986
sat til maksimalt 40 nyoptagne pr. år).
Kandidatproduktionen er steget fra ca. 4 pr. år til 7
pr. år fra 1987 og forventes fra 1989 at ligge på 10 pr.
år. I 1989 udbygges den videnskabelige stab med 1
adjunktstilling (fra 1.2.89), og professoratet opslås til
besættelse ultimo 89/primo 90.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3.
Lektorer: R. Norberg (fra 1.9.88), H. Ramlau-
Hansen.
Kandidatstipendiater: O. Hesselager, J. Perch Nielsen,].
Præstgaard.
Eksterne lektorer: T. Elkær-Hansen, B. Astrup Jensen,
R. Norberg (til 31.8.88).
Undervisningsassistenter: C. Dengsøe, K.J. Johansen,].
Perch Nielsen, J. Præstgaard.
TAP: Antal årsværk: 2.
V. Rønn Bertelsen, L. Flicker.
Forskningsvirksomhed:
Forsikringsmatematikken omfatter livsforsikringsmatematik,
skadeforsikringsmatematik, forløbsanalyse,
generel risikoteori, kredibilitetsteori, finansmatematik,
forsikringsrelevante statistiske metoder og dele af
operationsanalyse og numerisk matematik.
1. Empirisk Bayes
1.1 Empirisk Bayes i det ubalancerede tilfælde. I traditionel
empirisk Bayes-teori antages gerne, at alle
forsøg er udført under den samme observationsplan. I
ikke-eksperimentelle situationer, som forsikring, gælder
denne antagelse ikke. Teorien udvides til det tilfælde,
at observationsplanerne varierer, og der etableres
resultater vedrørende optimalitet af metoder for
estimering af modellens parametre og for de afledede
empiriske beslutningsregler (R. Norberg).
1.2 Erfaringstariffering af gruppelivsforsikringer.
Empirisk Bayes-teori udvikles til at anslå ikke-observerbare
forskelle m.h.t. dødelighed og evt. aldersfordeling
mellem forsikrede livgrupper og dermed bestemme
passende præmier for de enkelte grupper. Teorien
anvendes på et autentisk datamateriale (R. Norberg).
1.3 Konjugerede hierarkiske a-priori-fordelinger for
gamma-formede likelihood-funktioner. Der vises, at et
system af blandede gammafordelinger danner en konjugeret
klasse af hierarkiske a-priori-fordelinger for likelihood-
funktioner af gammatype. En fundstændig
a-posteriori-analyse gennemføres i tilfældet med to
trin i hierarkiet (R. Norberg).
1.4 Der arbejdes med anvendelser af empirisk lineær
Bayes teori til prediktion af skadebeløb vedrørende
indtrufne, men ikke anmeldte skader (O. Hesselager).
1.5 Der er foretaget en undersøgelse af nødvendige og
tilstrækkelige betingelser for lineær sufficiens i en lineær
Bayes sammenhæng (O. Hesselager).
1.6 Der er arbejdet med bootstrap metoder til estimation
af usikkerheden på en empirisk lineær Bayes estimator.
Det er blevet vist at usikkerheden kan estimeres
asymptotisk korrekt (O. Hesselager).
818 Det naturvidenskabelige Fakultet
2. Ikke parametrisk overlevelsesanalyse
En metode til beregning af variansen af ikke-parametrisk
estimerede forsikringspræmier er udviklet. Der er
konstrueret en lineær Bayes estimater for den integrerede
intensitet i en model for overlevelsesdata, og dens
asymptotiske egenskaber er bestemt. Det tilhørende
empiriske Bayes problem er undersøgt og løst (J.
Præstgaard).
3. Livsforsikring
3.1 I traditionel livsforsikring antages uafhængighed
mellem levetiderne for de enkelte liv i sammensatte
forsikringer (f.eks. mand og hustru, der tegner en forsikring
på hustruens liv med manden som begunstiget).
Afhængighed modelleres indenfor en Markovmodel
og i en model med stokastiske dødsintensiteter,
og konsekvenser for aktuarielle beregninger af kontant
værdiet og præmier undersøges. Projektet er afsluttet
(R. Norberg).
3.2 Overskudsdannelse i livsforsikring. Traditionelt
er der indbygget sikkerhedstillæg i de grundlag, der
benyttes til beregning af livsforsikringspræmier, og
der vil derfor normalt dannes et overskud på selskabets
hånd ved afvikling af policerne. I dette arbejde
modelleres policernes forløb ved tidshomogene Markovkæder,
og overskudsdannelsens baggrund i de forskellige
grundlagselementer analyseres (H. Ramlau-
Hansen).
4. Regressionsanalyse
En teori for valg af regressorer er udviklet på grundlag
af en model hvor der lægges en fordeling over regressorerne,
således at ulige sæt af regressorer kan sammenlignes
ved deres gennemsnitlige kvadrerede forklaringsfejl
(MSE). Der findes metoder til at estimere
MSE for alle sæt af regressorer samtidigt, med en kontrolleret
sandsynlighed for fejlslutning (R. Norberg).
Anden virksomhed:
Henrik Ramlau-Hansen er dansk redaktør af Scandinavian
Actuarial Journal. Ragnar Norberg er norsk
redaktør af Scandinavian Actuarial Journal og viceformand
i ASTIN (den internationale forening for aktuarielle
studier).
[Vorking Fa pers:
Laboratoriet har i 1988 udgivet 8 Working Papers. De
fleste af disse publiceres senere som tidsskriftsartikler,
men udsendes først i denne foreløbige version på
grund af den forsinkede udgivelse af tidsskriftsartiklerne.
Gæster:
Professor Ragnar Norberg, Oslo Universitet, afsluttede
et 1-årigt gæsteophold ved laboratoriet september
1988 (Herefter ansat som lektor ved laboratoriet).
Rejser:
Ole Hesselager deltog i møde om risikoteori 7.-9. juli i
Oslo og holdt et foredrag med titlen: »Estimation of
variance components in hierarchical regression models
«.
Ragnar Norberg opholdt sig ved Heriot-Watt University,
Edingburgh i tiden 2.5.-9.5. og holdt forelæsninger
om tariffering af gruppelivsforsikringer, solvenskontrol
i forsikring og valg af regressorer i lineær
regressionsanalyse. Foredraget om valg af regressorer
blev også holdt ved universiteterne i Glasgow og St.
Andrews. Endvidere har han besøgt Lunds Universitet
den 27.5. og holdt foredrag om valg af regressorer.
Ragnar Norberg deltog som medarrangør i et internationalt
seminar om risikoteori i Oslo den 6.7. Han deltog
i den 23. internationale aktuarkongres i Helsinki
9.7-15.7. med bidragende artikel »Select mortality —
possible explanations«, samt i det forudgående møde
den 8.7. om kapitalkrav i forsikring som inviteret sessionsleder
og med bidragende rapport om solvenskontrol
i norsk skadeforsikring. Endelig deltog han i det
18. europæiske statistikermøde i Øst-Berlin som inviteret
foredragsholder i sessionen om risikoteori. Foredragstitel:
»Risk theory and its statistics environment
«.
Henrik Ramlau-Hansen deltog i den 23. internationale
aktuarkongres i Helsinki 9.7-15.7. med bidragende
artikel »The life history of actuarial students«. Han
opholdt sig ved University of Waterloo, Canada,
16.7.-8.8. og holdt foredraget »The emergence of profit
in life insurance«.
Publikationer:
Hesselager, O.; Estimation of variance components in
hierarchical regression models with nested classification.
Arbejdsrapport 69, s. 42, København 1988.
-, VVitting, T: A credibility model with random fluctuations
in delay probabilities for the prediction of
IBNR claims. Astin Bulletin Vol. 18, No. 1, s. 12,
England 1988.
On the asymptotic distribution of weighted least
squares estimators. Arbejdsrapport 64, s. 8, København
1986.
—, VVitting, T: A. credibility model with random fluctuations
in delay probabilities for the prediction ol I
BNR claims. Arbejdsrapport 67, s. 14, København
1987.
Vibeke Rønn Bertelsen
Matematik 819
2. Matematisk Institut
Historie:
På initiativ af daværende docent Niels Nielsen, professor
ved universitetet 1909-13, oprettedes i 1907 Universitetets
matematiske Laboratorium. Egentlige egne
lokaler fik laboratoriet først i 1910 i Kommunitetsbygningen
og siden i 1916 i Studiestræde 6.
I 1934 flyttede Matematisk Institut - som det herefter
hed — ind i en nyopført bygning Blegdamsvej 15,
skænket af Carlsbergfondet og med forbindelse til Institut
for teoretisk Fysik. Under ledelse af Harald
Bohr, professor ved universitetet 1931-51, blev den
nye institutbygning rammen om et frugtbart matematisk
miljø med betydeligt samkvem med udenlandske
kolleger.
I 1963 fik Matematisk Institut de nuværende lokaler
i H. C. Ørsted Instituttet.
Stab:
Matematik:
VIP: Antal årsværk: 33,3.
Professorer: Erik Sparre Andersen (emeritus), Thøger
Bang (emeritus), Christian Berg, Bent Fuglede,
Christian U. Jensen, Børge Jessen (emeritus), Gert
Kjærgård Pedersen, Hans Tornehave (emeritus).
Lektorer: Arne Brønsted, Erik Christensen, Jens Peter
Reus Christensen, Bergfinnur J. Durhuus, George A.
Elliott, Gunnar Forst, Hans-Bjørn Foxby, Gerd
Grubb, Hans Plesner Jakobsen, Anton Jensen, Søren
Jøndrup, Esben Kehlet, Mogens Esrom Larsen, Kjeld
Bagger Laursen, Lars-Erik Lundberg, Knud Lønsted,
Tage Gutmann Madsen, Jesper Michael Møller, Dorte
Olesen, Jørn Børling Olsson, Niels Vigand Pedersen,
Asmus L. Schmidt, Anders Thorup, Flemming
Topsøe.
Adjunkter: Niels Grønbæk, Niels Jørgen Kokholm,
Ryszard Nest.
Kandidatstipendiat: Ian Kiming.
Forskningsrådsstipendiat: Torben Maack Bisgaard.
Gæsteprofessor: Thomas P. Branson.
Gæstestipendiat: Marco Thill.
Introduktionsstipendiat: Peter Harremoés.
Eksterne lektorer: Inge Futtrup Christensen, Birger
Friis, Erik Hansen, Niels Martin Hansen, Sten Hansen,
Lars Hebjørn, Louise Stampe Jacobsen, Henning
Brandt Jensen, Forben Bygballejohansen, Ibjørgensen,
Kate Esrom Larsen, Jens Ulrik Lefmann, Hans
Jørgen Ligaard, Jørgen Lindstrøm, Dorte Olesen,
Mogens Nørgaard Olesen, Martin Olsen, Carsten Boeck
Pedersen, Leif Raavad, Peter Juul Trosborg, Søren
Vagner, Jens Erik Wang.
Undervisningsassistent: Jens Erik Wang.
TAP: Antal årsværk: 7.
Dita Andersen, Joan Bødker, Nina Mary Glarborg,
Vibeke Hutchings, Lise Fulby-Olsen, Lene Kørner,
Vivi Madsen, Lillian Stegger, Annelise Tarnov, Lone
Winberg, Sofie Weiss.
Eksakte videnskabers historie:
VIP: Antal årsværk: 1.
Professor: OlafSchmidt (emeritus).
Lektor: Jesper Liitzen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning fordeler sig over et bredt spektrum
af matematiske discipliner. Disse omfatter foruden
centrale områder af ren matematik også anvendelser
af matematikken i andre fag, især datalogi og
matematisk fysik.
1. Talteori og gruppeteori
1.1 Der er opnået en karakterisering af gitterordnede
grupper som Riesz grupper således at de primiske kvotienter
er fuldstændigt ordnede og så at to vilkårlige
punkter af det primiske ideal spektrum tilhører disjunkte
åbne mængder, dersom intet af dem tilhører
afslutningen af det andet (G. A. Elliott i samarbejde
med D. Mundici, Milano).
1.2 Undersøgelserne vedr. eksplicit beskrivelse af
normale udvidelser med foreskrevne grupper som Galoisgrupper
er fortsat. Der er bl.a. opnået resultater
angående realiseringsmultipliciteten for nilpotente
grupper (C. U. Jensen).
1.3 Kommutatorstrukturen i endelige p-grupper med
visse typer af p-automorfier er undersøgt. Der er opnået
resultater vedr. reduktioner af centrale indlejringsproblemer
i Galoisteorien og givet konkrete klassifikationer
og konstruktioner af visse 2-udvidelser (cykliske
grupper, dieder-, kvasidieder- og kvaterniongrupper)
(I. Kiming).
1.4 Studiet af blokteorien for de symmetriske og alternerende
gruppers overdækningsgrupper er fortsat.
Herunder er antallet af modulære karakterer i sådanne
blokke blevet bestemt, og beviset for Alperin-
McKay formodningen for disse grupper er afsluttet (J.
Børling Olsson).
1.5 Der er arbejdet med generaliserede Legendre polynomier
og med ortogonale polynomier hørende til
talteoretiske funktioner (A. L. Schmidt).
2. Algebraisk geometri
Der er opnået resultater om antallet af kvadrikker og
korrelationer, der tangerer givne lineære underrum.
Resultaterne generaliserer formler fundet af Schubert
og Giambelli (A. Thorup i samarbejde med D. Laksov,
Stockholm, og A. Lascoux, Paris).
820 Det naturvidenskabelige Fakultet
3. Ring- og modulteori
3.1 Det er påvist, at ringen af Laurentrækker med
koefficienter i et legeme og eksponenter i en partielt
ordnet gruppe er et legeme, hvis og kun hvis gruppen
af eksponenter er torsionsfri og dens tensorprodukt
med det rationale tallegeme er fuldstændigt ordnet
(G. A. Elliott i samarbejde med P. Ribenboim,
Kingston).
3.2 Der arbejdes med udvikling af differentiel gradueret
homologisk algebra specielt til anvendelse i ringteori
(H.-B. Foxby i samarbejde med L. Avramov, Sofia,
og S. Halperin, Toronto).
3.3 Studiet af ringhomomorfier af endelig flad dimension
er blevet videreført med karakterisering af Gorenstein
homomorfier og af Cohen-Macaulay homomorfier
(H.-B. Foxby i samarbejde med L. Avramov,
Sofia).
3.4 Der er opnået resultater vedr. algebraisk kompakthed
for ultrapotenser og disses forbindelse med
repræsentationstyper af algebraer (C.U. Jensen i
samarbejde med B. Zimmermann, Santa Barbara).
3.5 Den fulde gruppe af automorfier af visse arvelige
ringe er bestemt ved anvendelse af metoder og teori for
P I. algebraer. Endvidere er anvendt »smash-produkter
« i studiet af gruppe-graduerede ringe, og herunder
er modul-endelighed over centret undersøgt (S. Jøndrup).
Generel topologi, målteori og sandsynlighedsregning
Der arbejdes fortsat med Vitalisystemer og differentiationsteori
(F. Topsøe i samarbejde med L. Mejlbro,
DtH).
5. Differentialligninger og matematisk fysik
5.1 I det dansk-svenske Analyseseminar afholdtes et
heldagsmøde i København, arrangeret af G. Grubb i
samarbejde med L. Hormander og A. Melin, Lund.
Tre udenlandske og en dansk matematiker holdt foredrag.
5.2 Studiet af statistiske flademodeller er blevet fortsat,
specielt med henblik på en vis klasse af modeller
for krystallinske membraner samt en renormaliseringsgruppe
analyse af visse modeller for væskemembraner
(B.J. Durhuus).
5.3 Der er udarbejdet en løsningsmetode for parabolske
pseudo-differentialligninger (heri inkluderet differentialligninger)
med en fuldstændig afklaring af nødvendige
og tilstrækkelige betingelser vedr. kompatibilitet
af randværdier og begyndelsesværdier i de til ligningerne
knyttede Sobolov rum. Arbejdet med det ikke-
lineære Navier-Stokes problem (fra hydrodynamik)
fortsætter, og der er opnået nye resultater for irregulære
begyndelsesværdier (G. Grubb i samarbejde
med V. A. Solonnikov, Leningrad).
5.4 Der arbejdes med matematiske modeller for polymerisation,
Friedrichsmodellen for perturbationer
samt elliptiske pseudodifferentielle randværdiproblemer
(N.J. Kokholm).
5.5 Der er arbejdet med stabilitetsforholdene for løsninger
til ikke-lineære differentialligninger med anvendelser
i økonomi (M. Esrom Larsen i samarbejde
med B. Sloth Jensen, Handelshøjskolen i København).
5.6 Studiet af Lorentz-invariant kvanteteori er fortsat,
og herunder er studeret en eksakt løsbar model for
to vekselvirkende partikler. Endvidere er undersøgt
projektive repræsentationer af den uendeligdimensionale
ortogonale og symplektiske gruppe (L.-E. Lundberg).
6. Operatoralgebra og ikke-kommutativ harmonisk
analyse
6.1 Et internationalt symposium, The Orbit Method
in Representation Theory, afholdtes ved instituttet,
29. august-2. september, arrangeret af Hans Plesner
Jakobsen og Niels Vigand Pedersen i samarbejde med
Mogens Flensted-Jensen, Landbohøjskolen, samt
udenlandske kolleger. Der var ca. 65 deltagere.
6.2 Hochschild-kohomologien for en von Neumann
algebra er vist at være nul under visse forudsætninger
(E. Christensen i samarbejde med A. Sinclair, Edinburgh).
6.3 Fixpunkt delalgebraen af den irrationale rotationsalgebra
med hensyn til en kanonisk automorfi af
orden 2 er blevet karakteriseret abstrakt ved at være
frembragt af to selvadj ungerede elementer med tre polynomiale
relationer. Endvidere er konstrueret en
approximativt endeligdimensional C*-algebra hvis
fixpunktalgebra under virkning af en vilkårlig given
endelig gruppe ikke er approximativt endeligdimensional
(G. A. Elliott i samarbejde med O. Bratteli,
Trondheim, D. E. Evans, Swansea, og A. Kishimoto,
Sendai).
6.4 Det er påvist, at i visse irrationale rotationsalgebraer
er mængden af selvadj ungerede elementer med
Cantor spektrum tæt i mængden af samtlige selvadjungerede
elementer (G. A. Elliott i samarbejde med
M.-D. Choi, Toronto).
6.5 Der er opnået yderligere resultater om unitariserbare
højeste-vægt moduler for klassiske Lie superalgebraer,
bl.a. omhandlende indholdet af singulære uniMatematik
821
tære repræsentationer for restriktionerne til visse
simple delalgebraer (H. Plesner Jakobsen).
6.6 Arbejdet med lokalt kompakte grupper videreføres
(E. Kehlet).
6.7 Undersøgelserne vedr. kontinuitetsforholdene for
flettende afbildninger er videreført, og der er bl.a. opnået
resultater for isometrier (K. Bagger Laursen i
samarbejde med P. Vrbovå, Prag).
6.8 Der er opnået resultater vedr. restriktioner af dekomponerbare
operatorer. Endvidere er klassen af dominante
operatorer blevet studeret (K. Bagger Laursen,
delvis i samarbejde med M. M. Neumann,
Springfield, Missouri).
6.9 Cyklisk kohomologi af »glatte« strukturer på C*-
algebraer er undersøgt, specielt i forbindelse med konstruktion
af krydsprodukter af algebraer (R. Nest).
6.10 Der er arbejdet med punktvis unitære automorfigrupper
på C*-algebraer med kontinuert spor. Herunder
er det påvist, at en lang række resultater kan
udvides fra de såkaldt lokalt unitære virkninger til de
punktvis unitære, som er en mere omfattende klasse,
der bl.a. indeholder adskillige duale virkninger. Arbejdet
har ført til en udvidelse af en kendt karakterisering
af de frie transformationsgrupper, for hvilke
transformationsgruppe-algebraen fik kontinuert spor,
til frie virkninger på spektret af en ikke-kommutativ
C*-algebra med kontinuert spor (D. Olesen i samarbejde
med 1. Raeburn, New South Wales).
6.11 Arbejdet med de såkaldte corona algebraer er
blevet fortsat. Endvidere er den polære dekomposition
af elementer i en C*-algebra blevet undersøgt (G.
Kjærgård Pedersen).
6.12 Arbejdet med geometrisk kvantisering er videreført.
Der er bl.a. opnået resultater vedr. den symplektiske
struktur for polariserede coadjungerede baner
for opløselige Lie grupper, idet komplekse polariseringer
nu også er inddraget. Endvidere er arbejdet med at
udvikle en formel for de primitive idealer i en opløselig
Lie gruppe blevet fortsat (N. Vigand Pedersen).
6.13 Arbejdet med udvikling og implementering af algoritmer
i repræsentationsteorien for nilpotente Lie
grupper er fortsat, og på basis heraf er der udarbejdet
et større tabelværk (N. Vigand Pedersen).
7. Funktionsanalyse og analyse i øvrigt
7.1 Arbejdet med indefinitte funktioner på semigrupper
er fortsat. Der er opnået en afklaring af nogle entydighedsspørgsmål
i følgetilfældet samt resultater om
funktioner af endelig rang og definitiserbare funktioner
på kommutative semigrupper (C. Berg, til dels i
samarbejde med Z. Sasvåri, Dresden).
7.2 Arbejdet med en af Liouville indført integraloperator
er fortsat, og det er påvist, at en række dermed
beslægtede operatorer hørende til Riesz kernerne er
kompakte for en stor klasse af afsluttede og begrænsede
mængder (C. Berg).
7.3 En undersøgelse af momentproblemer med operatorværdier
er påbegyndt (C. Berg, T. Maack Bisgaard).
7.4 Med henblik på anvendelser i repræsentationsteorien
for Poincarégruppen og Lorentzgruppen er
der udledt en eksplicit opspaltning af integration over
en potens af f.eks. et hyperbolsk rum, således at der
først integreres langs banerne under diagonalvirkning
af isometrigruppen og derpå integreres over banerummet,
passende parametriseret (B. Fuglede).
7.5 En fuldstændig karakterisering af amenable kommutative
diskrete foldningsalgebraer er opnået. Begrebet
svag amenabilitet er udvidet til ikke-kommutative
Banach algebraer, og det er påvist, at det analoge
cykliske (i Connes' forstand) begreb bevares ved dannelse
af frie produkter. Ved hjælp heraf er det blevet
vist, at diskrete gruppealgebraer og C*-algebraer altid
er svagt amenable (N. Grønbæk).
7.6 Egenskaber ved funktioner med endeligt mange
negative kvadrater er blevet undersøgt. Endvidere er
studeret tæthedsproblemer i det multidimensionale
momentproblem (M. Thill).
7.7 Det er lykkedes at karakterisere nulpunktsmængderne
for en klasse af holomorfe næstenperiodiske
funktioner (H. Tornehave).
8. Geometri
8.1 Der har fortsat været arbejdet med konvekse polytoper
(A. Brøndsted).
8.2 Det er påvist, at enhver egentlig side i et konvekst
legeme i et euklidisk rum er næsten eksponeret i en vis
forstand (G. A. Elliott i samarbejde med D. E. Handelman,
Ottawa).
9. Differentialgeometri og algebraisk topologi
9.1 I tilslutning til tidligere opnåede resultater vedr.
konformt invariante operatorer er der opnået nye resultater
i højere dimensioner. I denne forbindelse er
påbegyndt en undersøgelse af endeligdimensionale
repræsentationer af den udvidede Poincarégruppe (H.
Plesner Jakobsen).
9.2 Gruppen af selv-homotopiækvivalenser af et rum
822 Det naturvidenskabelige Fakultet
med kun to ikke -trivielle homotopigrupper er blevet
beregnet (J. Michael Møller).
10. Kombinatorik og datalogi
10.1 Arbejdet med kombinatoriske undersøgelser af
problemer fra talteorien og abelske grupper er fortsat
(Th. Bang).
10.2 Arbejdet med en større fremstilling af personlige
computeres virkemåde og brug er færdiggjort. Hovedemner
er anvendelsen af numeriske hjælpeprocessorer
og udnyttelsen af grafikmulighederne på PCer, bl.a. til
beregning af fraktalbilleder (G. Forst).
10.3 En rapport om de grundlæggende dele af
TERM-systemet er fuldført. En række eksempler på
anvendelser af systemet er udarbejdet, og der arbejdes
på en rapport herover (A.Jensen).
10.4 En vis Wronski determinant er blevet udregnet
(M. Esrom Larsen).
11. Eksakte videnskabers historie
11.1 Matematikkens stade i Danmark under Christian
IV er blevet undersøgt. Endvidere er undersøgelserne
af fæstningsingeniørers benyttelse af matematik
i perioden 1550-1825 blevet fortsat (Th. Bang).
11.2 Biografien af J. Liouville blev færdiggjort, og i
forbindelse hermed studeredes Liouvilles arbejder om
potentialteori og om mindstevirkningsprincippet (J.
Liitzen).
11.3 Der er fundet resultater om forhold af størrelser,
som indicerer, at en før-euklidisk proportionslære
kunne indeholde resultater svarende til den euklidiske
proportionslære (A. Thorup).
Æresdoktorgrad:
Gerd Grubb er udnævnt til æresdoktor ved universitetet
i Reims, Frankrig.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Christian Berg er medlem af Editorial Board ved Journal
ofTheoretical Probability.
George A. Elliott er medlem af Editorial Board ved
Canadian Journal of Mathematics, ved Canadian
Mathematical Bulletin og ved Reports of the Academy
of Science of Canada.
Bent F uglede er medlem af redaktionen af Expositiones
Mathematicae og af Séminaire de Théorie du
Potentiel, Paris.
Jesper Liitzen er medlem af Editorial Board for serien
History of Mathematics (Mediterranean Press).
Han er endvidere medredaktør af værket History of
Modern Mathematics (Academic Press).
G tes ter:
Professor C. Batty (Oxford) og hans studenter D. Somerset
og C. Savage opholdt sig ved instituttet i månederne
april-juni.
Professor T. Branson (Iowa) har opholdt sig ved
instituttet hele året, og hans student H. Prado har opholdt
sig ved instituttet i månederne september-november.
Professor J. Buchwald (Toronto) besøgte instituttet
i april og maj.
Professor S. L. Kleiman (M.LT.I opholdt sig ved
instituttet 24. juni-2. september og arrangerede herunder
et seminar om D-moduler.
Professor A. Ocneanu (Pennsylvania State Univ.)
og hans studenter S. Okamoto og P. Piccione opholdt
sig ved instituttet i august og september.
Professor Jiang Sheng-Yuan (Nanchang) afsluttede
20. september et års ophold ved instituttet.
Professor K. Schmiidgen (Leipzig) tilbragte september
måned ved instituttet.
Professor V. S. Varadarajan (Los Angeles) opholdt
sig ved instituttet 7. november-8. december.
Docent J. Vesely (Prag) besøgte instituttet 9. november-
9. december.
Desuden har instituttet i årets løb haft kortere besøg
af en række udenlandske matematikere.
Rejser:
Christian Berg deltog i Workshop Linear Analysis
and Operators i Groningen, 9.-10. juni 1988.
Erik Christensen deltog i U.S.-Japan Seminar on
Operator Algebras i Philadelphia 21.-28. maj samt i
American Math. Soc. Summer Research Institute
»Operator Theory and Operator Algebras«, New
Hampshire, 15.-24. juli.
Jens Peter Reus Christensen har hele året været ansat
ved KTAS med orlov fra universitetet.
Bergfinnur Durhuus deltog i International School
of Mathematical Physics i Erice, Sicilien, 1.-15. juli.
George A. Elliott deltog i 16th Canadian Annual
Symposium on Operator Algebras i London, Ontario,
16.-20. maj, i Canadian Math. Soc. Annual Summer
Meeting i Regina, 4.-7. juni, i CBMS Conference Operator
Algebras and Applications to Knot Theory i Annapolis,
7.-10 juni, i 3rd International Conference on
Operator Theory and Operator Algebras i Cork, 29.
juni-2. juli, i IXth Congr. Internat. Ass. Math. Physics
i Swansea, 17.-25. juli. Han deltog endvidere som
medarrangør og foredragsholder i 83rd Ontario Mathematics
Meeting i Kingston, 22. oktober.
Hans-Bjørn Foxby deltog i Deutsche Mathematiker-
Vereinigungs årsmøde i Regensburg, 19.-23. september.
Bent Fuglede deltog i den 20. nordiske matematikerkongres
i Trondheim, 22.-26. august.
Gerd Grubb deltog i Journées Equations aux Dérivées
Partielles i Saint-Jean-de-Monts, Frankrig, 30.
Matematik 823
maj-3. juni, samt i et kollokvium om Navier-Stokes
ligningen i Paderborn, 29.-30. september.
Hans Plesner Jakobsen deltog i 20. nordiske matematikerkongres
i Trondheim, 22.-26. august.
Chr. U.Jensen opholdt sig i januar ved Université
de Paris VII. Han deltog i Galois Theory for Local
and Global Number Fields i Gottingen, 6.-10. juni,
samt i Algebraische Zahlentheorie i Oberwolfach, 7.-
13. august.
Ian Kiming opholdt sig ved Universitåt Erlangen-
Niirnberg 1. maj-1. august.
Kjeld Bagger Laursen deltog i 19th Seminar on
Functional Analysis i maj i Alsovice, Tjekkoslovakiet,
samt i NSF Workshop on Banach Algebras and Automatic
Continuity i juli i Berkeley.
Jesper Liitzen deltog i Conference on the History of
Modern Mathematics i Poughkeepsie, New York, 20.-
24. juni, i Giornate di storia della Matematica i Cetraro,
Italien, 8.-12. september, samt i Geschichte der
Mathematik i Oberwolfach, 20.-26. november.
Knud Lønsted viderefører egen virksomhed med
orlov fra universitetet.
Jesper Michael Møller deltog i Spaces of Self-Homotopy
Equivalences i Montreal, 8.-12. august.
Dorte Olesen er siden 1. juni ansat som professor
ved RUC med orlov fra instituttet.
Jørn Børling Olsson tilbragte maj måned ved universitetet
i Essen, og deltog i 6. og 7. Arbeitstagung
iiber Darstellungstheorie i Bad Honnet, BRD, 11.-15.
januar og 27. juni-1 .juli.
Gert Kjærgård Pedersen opholdt sig i USA, 5. maj-
4. juni. Han deltog herunder i Great Plains Operator
Theory Seminar i Indianapolis, 7.-10. maj, i U.S.-Japan
Seminar on Operator Algebras i Philadelphia,
22.-27. maj, samt i symposiet The Legacy ofjohn von
Neumann i Hempstead, New York, 29. maj-3. juni.
Siden deltog han i Amer. Math. Soc. Summer Institute
i Durham, New Hampshire, 15.-23. juli og i 20. Nordiske
Matematikerkongres i Trondheim, 22.-26.
august.
Niels Vigand Pedersen deltog i The Orbit Method
in Representation Theory i København, 29. august-2.
september.
Asmus Schmidt deltog i Diophantische Approximationen
i Oberwolfach, 13.-19. marts.
Flemming Topsøe deltog i Real Analysis and Measure
Theory på Capri, 12.-16. september.
Desuden har adskillige af instituttets medarbejdere
været på kortere besøg ved fremmede universiteter og
forskningscentre.
Publikationer:
Bang, T; Niels Erik Nørlund in memoriam. Acta
Mathematica 161(1-2), s. 11-22, Uppsala 1988.
Berg, C.: The cube of a normal distribution is indeterminate.
Annals of Probability Vol. 16, No. 2, s. 910-
13, USA 1988.
Christensen, J.P.R., Maserick, PH.: Sequences
with fmitely many negative squares. Journal of
Functional Analysis Vol. 79, No. 2, s. 260-87, Belgien
1988.
—: Moment problemet. (Forelæsningsnoter). Institutpublikation
1988, 185 s.
Brøndsted, A.: Optimering og konveksitet. (Noter til
Matematik 2 OK). Institutpublikation 1988, 152 s.
—: Russisk udgave af: "An introduction to Convex Polytopes",
Springer-Verlag 1983. Moskva, USSR
1988, 240 s.
—: An introduction to Convex Polytopes. Beijing, Kina
1988, 160 s.
Christensen, E.: Glose operator algebras. Deformation
Theory of Algebras and Structures and Applications,
Michiel Hazewinkel, Murray Gerstenhaber,
s. 537-56, Dordrecht, Boston, London 1988.
Durhuus, B., Ambjørn, J., Jonsson, T: Statistical mechanics
of paths with curvature-dependent action.
Journal of Physics A 21, s. 981-1000, England 1988.
—, Am bjørn, J., Frohlich,J., Jonsson, T: Rsgularized
strings with extrinsic curvature. Nuclear Physics
B290 (FS20), s. 480-506, Amsterdam 1987.
Elliott, G.A., Natsume, T, Nest, R.: Cyclic cohomology
for one-parameter smooth crossed products. Acta
Mathematica 160, s. 285-305, Uppsala 1988.
—, Natsume, T; A Bott periodicity map for C*-algebra
crossed products by discrete groups. K-Theory
1, s. 423-35, Dordrecht 1987.
Fuglede, B.: On the imbedding problem for stochastic
and doubly stochastic matrices. Probalitity Theory
and Related Fields 80, s. 241-60, Berlin, Heidelberg,
New York 1988.
Grubb, G., Solonnikov, U.A.: A pseudo-differential
treatment of general inhomogeneous initial-boundary
value problems for the Navier-Stokes equation.
Journeeés Eguations Dériveés Partielles Saint-
Jean-de Monts 1988, Ecole Polytechninque Université
de Nantes, Université de Rennes, s. HL 1-8,
Palaiseau, Frankrig 1988.
—, Solonnikov, V.A.: Reduction of basic initial-boundary
value problems for the Stokes equation to initial-
boundary value problems for systems of pseudodifferential
equations. Zapiski Nauchn. Sem. L.
O. M. 1. 163, s. 37-48, Leningrad 1987.
Jensen, C.U.: Representations of a finite group as a
galois group over an arbitrary field. Proceedings of
the 1987 Laval University International Number
Theory Conference, J. M. de Koninck, C. Levesque
(eds), s. 441-58, Berlin 1988.
Jøndrup, S.: When is a ring a projective module over
the fixed point ring? Communications in Algebra 16
(10), s. 1971-92, New York, Basel 1988.
Kiming, L: Structure and Derived Length of Finite p-
Groups Possesing an Automorphism of p-Power
Order Having Exactly (() Fixpoints. Mathematica
Scandinavica 62, Fase. 2, s. 153-72, Århus 1988.
824 Det naturvidenskabelige Fakultet
Kleiman, S.L., Thorup, A.: Intersection theory and
enumerative geomety: A decade in review (section
3). Proceedings of symposia in Pure Mathematics
46, Part 2, s. 332-38, Providence 1987.
Kokholm, NJ.: On Smoluchowski's coagulati on equation.
Journal of Physics A : Mathematical and General
21, s. 839-42, London 1988.
—: The Deficiency Indices of Formally Selfadjoint Differential
Operators with Polynomial Coefiicients.
Communications in Partial Differential Equations
12, s. 415-70, New York 1987.
Larsen, M.E.: Go-spillets fremgang i Danmark. Go-
Nyt 64, s. 15-18, Odense 1988.
—: Hvordan udregner man pi. Illustreret Videnskab
5, s. 7, København, Oslo, Malmo, Helsinki 1988.
—: Kryptiske Sider. Illustreret Videnskab 1-12, s. 24,
København, Oslo, Malmo, Helsinki 1988.
—: Også vore forfædre var grebet af spilledjævelen. Illustreret
Videnskab 7, s. 40-43,80, København, Oslo,
Malmo, Helsinki 1988.
—: Kryptiske Sider. Illustreter Videnskab 10, s. 77,81,
København^, Oslo, Malmo, Helsinki 1988.
—: En ualgebraisk analyse af et par lineære differentialligninger
med konstante koefficienter. Normat 36
(3), s. 104-13,140, Oslo 1988.
Laursen, K.B.: Algebraic spectral subspaces and
automatic continuity. Czec hoslovakian Mathematical
Journal 38 (113), s. 157-72, Prag 1988.
Møller, J.M.: Self-maps on twisted Eilenberg-MacLane
spaces. Kodai Mathematical Journal 11, s. 372-
78, Tokyo 1988.
Olsson, J.B., Morris, A.O.: On p-Quotients for Spin
Characters. Journal of Algebra 119, s. 51-82, New
York, London 1988.
—: Matematik 2as. (Forelæsningsnoter). Institutpublikation
1988, 120 s.
—: Block Invariants in An, An ans Sn. Proceedings of
Symposia in Pure Mathematics 47, s. 471-75, Providence,
Rhode Island, USA 1987.
—: Frobenius Symbols for Partitions and Degrees of
Spin Characters. Mathematica Scandinavica 61, s.
223-47, København 1987.
Pedersen, G.K.; Analysis Now. New York 1988, 277 s.
Pedersen, N.V; On the symplectic structure of coadjoint
orbits of (solvable) lie groups and applications,
I. Math. Ann 281, s. 633-69, Vesttyskland
1988.
Pedersen, N.V.; Geometric quantization and nilpotent
lie groups : a collection ofexamples. (Rapport).
Institutpublikation 1988, 180 s.
Thorup, A. , Kleiman, S.L.: Complete bilinear forms.
Algebraic Geometry Sundance 1986, A. Holme, R.
Speiser (eds.), s. 253-320, Berlin 1988.
Trykfejl i årbogen for 1987:
s. 802, sp. I, næstsidste afsnit, linie 4: 24. februar rettes
til 24. marts.
s. 803, sp, 2, 5. publikation: Gops rettes til Gaps.
Hans-Bjørn Foxby
3. Institut for matematisk Statistik
Historie:
Instituttet blev formelt etableret i 1960 efter oprettelsen
af den statistiske kandidatgrad i 1958 og udnævnelsen
af en professor i matematisk statistik i 1960.
Professoratet blev besat med A. Hald, indtil da professor
i statistik ved Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Fra statistikstudiets oprettelse i 1958 var endvidere
tilknyttet H. Brøns (afdelingsleder 1961, professor
1972).
Instituttet fik i begyndelsen tildelt lokaler i Sankt
Peders Stræde 19, hvor også Statistisk Institut holdt
til. I 1963 flyttede instituttet til H.C. Ørsted Instituttet.
Undervisningen i forbindelse med det nye studium
blev i starten varetaget af H. Brøns og A. Hald, med
bistand af skiftende gæster fra indland og (især) udland.
Fra begyndelsen af60'erne til midten af70'erne
voksede den videnskabelige stab til 12 medarbejdere.
Undervisningen udvidedes til at omfatte førstedelskurserne
statistik 1 og 2 (som også benyttes af de aktuarstuderende)
og et fuldt udbygget andendelsprogram.
Med henblik på den stigende anvendelse af statistiske
metoder i andre naturvidenskaber oprettedes
endvidere servicekurset statistik A (hovedsageligt
henvendt til matematik-fysik- og datalogistuderende,
men også benyttet af andre). Senere er en nødtørftig
introduktion til statistikkens problemstillinger indarbejdet
i matematik 1, fordi elementær statistik nu indgår
i gymnasiets matematikundervisning.
Kandidatproduktionen har i mange år ligget ret
konstant på ca. 5 om året. Der er næppe tvivl om, at
markedet kan aftage flere.
Væksten i statistikkens anvendelsesområde er et internationalt
fænomen. Her i landet er der, både i offentligt
og privat regi, oprettet mange stillinger på alle
niveauer inden for de senere år.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7.
Professor: H. Brøns.
Lektorer: S. Andersson, 1. Henningsen, M.Jacobsen,
S. T.Jensen, S.Johansen, T. Tjur.
Kandidatstipendiat: Aksel Bertelsen.
TAP: Antal årsværk: 3.
Overassistent: Vivi Arp (vikar).
Assistenter: Ursula Hansen, Inge Johansen, Solveig
Offersen.
Matematik 825
Fo rskn ingsv i rksomhed:
Instituttets forskningsområder er matematisk statistik
og sandsynlighedsregning. For en historisk gennemgang
af instituttets forskningsvirksomhed må henvises
til tidligere årbøger. Her skal kun forsøges en generel
beskrivelse af instituttets forskningsprofil, idet en enkelt
mere konkret facet dog vil blive trukket frem, fordi
den har haft betydning for den institutionelle udvikling.
I instituttets forskning inden for matematisk statistik
ligger hovedvægten på studiet af statistiske modeller
og disses relationer til hinanden, medens der i mindre
grad er lagt vægt på emner som beslutningsteori
og deskriptive metoder.
Det nationale matematisk-statistiske miljø er præget
af det høje matematiske niveau, som fra starten
blev indbygget i statistikstudiet. I mange andre lande
har man en mere markant forståelseskløft mellem, på
den ene side anvendelsesorienterede statistikere, og på
den anden side matematikere og sandsynlighedsteoretikere.
Dette er uden tvivl en af årsagerne til, at danske
statistikere har kunnet bidrage væsentligt til den internationale
udvikling af faget. Det gælder både inden for
snævert anvendelsesorienterede områder, hvor det
matematiske overblik ofte giver det forspring, der skal
til for at sætte tingene på plads, og inden for mere teoretiske
områder, hvor den anvendelsesmæssige ballast
er afgørende for, at forskeren ikke lader sig fange ind af
matematiske spidsfindigheder.
Effektiviteten af denne kombination af en solid matematisk
baggrund med en velunderbygget anvendelsesmæssig
tradition illustreres udmærket af den udvikling,
der er sket inden for analysen af overlevelsesdata.
Statistiske modeller for overlevelsesdata er et relativt
nyt felt i grænseområdet mellem statistik og
sandsynlighedsregning, med store anvendelsesmuligheder
inden for medicinsk forskning. Internationalt er
der her sket en rivende udvikling i løbet af de sidste 10
år. Det danske bidrag har været af et sådant omfang,
at København må anses for et af centrene i denne sammenhæng.
Instituttets forskning inden for dette område
er en væsentlig del af baggrunden for det femårige
forskningsinitiativ »Statistisk Forskningsenhed«
(1978-84) under ledelse af en af instituttets medarbejdere
(N. Keiding). Statistisk Forskningsenhed bliver
nu etableret som Institut for Biostatistik ved Det lægevidenskabelige
Fakultet.
1. Sandsynlighedsregning
1.1 Der arbejdes med en analyse af klassen af endeligtdimensionale
Gaussiske diffusionsprocesser (Martinjacobsen).
1.2 Et arbejde omhandlende en form for Skorohod topologi
på rummet af additive reelle funktioner af to
variable er afsluttet (Michael Davidsen, Martin Jacobsen).
1.3 Arbejdet med at færdiggøre en publikation om
produktintegralet pågår (Søren Johansen, Richard
Gill).
2. Inferens for stokastiske processer
2.1 Martingalteorien benyttes til at bestemme likelihoodfunktioner
for statistiske modeller for uendeligt
mange observationer (stokastiske processer) (Martin
Jacobsen).
2.2 Der arbejdes med et studium af modeller for overlevelsesdata
hvor det vides, at levetiderne overstiger
bestemte værdier (venstretrunkering), og hvor intensiteten
for overlevelse er den samme som ved fuldstændig
observation (ingen trunkering) (Martin Jacobsen).
2.3 Der arbejdes med problemer vedrørende estimation
i overlevelsesmodeller, hvor overlevelsesintensiteterne
er både kalendertids- og aldersafhængige
(Martin Jacobsen, Niels Keiding).
3. Statistisk inferens teori
3.1 Et arbejde om entydig eksistens af maksimaliseringsestimatoren
i den negative binomialfordeling er
afsluttet (Hans Brøns, Søren Tolver Jensen).
3.2 Der arbejdes fortsat på at opnå en klassifikation af
de fulde eksponentielle transformationsmodeller (Søren
Tolver Jensen).
3.3 En artikel om anvendelse af Hotelling's sætning
om rumfanget af et rør på teorien for simultan inferens
om regressionskurver er færdiggjort (Søren Johansen,
lain Johnstone).
3.4 En global algoritme til estimation i eksponentielle
familier og i generelle statistiske modeller med mange
parametre er udviklet (Søren Johansen, Søren Tolver
Jensen, Steffen L. Lauritzen).
4. Flerdimensionale normale statistiske modeller
4.1 Sammen med M. D. Perlman, University of Washington
er en artikel om normalfordelingsmodeller givet
ved parvise betingede uafhængigheder færdiggjort.
I forlængelse af dette arbejdes på færdiggørelsen
af to artikler om statistiske modeller for middelværdiog
kovariansstruktur i komplicerede ufuldstændige
observationsskemaer (Steen Andersson).
4.2 Arbejdet med en samlet fremstilling af den algebraiske
teori for de flerdimensionale normale statistiske
modeller er fortsat (Steen Andersson, Hans Brøns,
Søren Tolver Jensen).
4.3 Ikke-centrale fordelinger i forbindelse med tests af
strukturen af kovariansmatricer har været studeret
(Aksel Bertelsen).
826 Det naturvidenskabelige Fakultet
5. Forsøgsplanlægning
5.1 En algoritme til optimering af blok designs (se Arbog
87) er implementeret som brugerklart program til
IBM-kompatible personal computers (Tue Tjur).
5.2 Der arbejdes på revision af en artikel om blok designs
og elektriske netværk, jvf Årbog 87 (Tue Tjur).
6. Medicinsk statistik
6.1 Samarbejdet med læge Kirsten Holst, Rigshospitalet,
om vurdering af risikofaktorer for henholdsvis
kompliceret fødsel og neonatale sygdomme, herunder
brug af faktoranalyse til at definere neonatale syndromer
omfattende flere lidelser, er fortsat (Inge Henningsen).
6.2 Der er arbejdet med AIDS epidemiologi specielt
med henblik på vurdering af antallet af HIV-positive i
Danmark (Inge Henningsen).
7. Økonometriske modeller
Teorien for estimation og test vedrørende kointegrationsvektorer
for autoregressive modeller med konstantled
er udarbejdet (SørenJohansen).
8. Statistiske beregningsmetoder
Et antal numeriske algoritmer til beregning af halesandsynligheder
m.v. i de almindeligst benyttede statistiske
fordelinger er samlet, analyseret og implementeret
i en brugerklar programpakke til brug på IBMkompatible
personal computers (Tue Tjur).
9. Statistikkens historie
En afhandling med titlen »On de Moivre's solutions of
the problem of the duration of play 1708-1718« er publiceret
i Archive for History of Exact Sciences, 1988.
Arbejdet på et manuskript til en bog med titlen »A
History of Probability and Statistics and Their Applications
Before 1750, With Some Comments on Later
Developments« er afsluttet. Bogen vil blive publiceret
i 1989 af J. Wiley, New York (A. Hald).
Pre printserie:
På grund af den betydelige forsinkelse i forbindelse
med udgivelse af tidsskriftsartikler foregår en stor del
af den internationale statistiske frontforskningskommunikation
ved hjælp af fotokopierede manuskripter
og preprints.
Institut for matematisk Statistik bidrager hertil
med sin preprintserie. Preprints udsendes til større
statistiske forskningsinstitutter i Europa og USA, til
nordiske broderinstitutter og til personer, som forfatterne
korresponderer med. De fleste preprints publiceres
senere som tidsskriftsartikler. Instituttet har i 1988
udgivet 9 preprints.
Anden virksomhed:
Martin Jacobsen er formand for Dansk Selskab for
Teoretisk Statistik.
Inge Henningsen er medlem af Konsistorium, Konsistoriums
forskningsudvalg samt Miljøministeriets
risikoudvalg.
Søren Johansen er hovedredaktør af Scandianvian
Journal of Statistics.
Gæster:
Liu Yihong, Central South University of Technologi,
Changsha, Kina har besøgt instituttet i perioden
24.2.-24.8.1988.
Steven Kirk Thompson, University of Alaska Fairbanks
besøger instituttet fra 4.7.1988 og et år frem.
Rejser:
Aksel Bertelsen har besøgt University of Washington,
Seattle, USA fra 1.9.-31.12.1988.
Steen Andersson har besøgt Dept. of Statistics, University
ofWashington, USA i perioden 8.7.-24.8.1988.
Inge Henningsen har ved et symposium i anvendt
statistik på Handelshøjskolen den 26.1. holdt et foredrag
med titlen »Logistisk regression anvendt inden
for obstetrik«.
Martin Jacobsen har fra den 4.7.-8.7. besøgt Roms
Universitet »La Sapienza« og holdt et foredrag med
titlen »Models for right-censored survival data: examples
of partially specified statistical models«. Endvidere
har Martin Jacobsen fra den 23.11.-25.11. deltaget
i Neuviemes Rencontres Franco-Belges de Statisticiens,
Toulouse, Frankrig og holdt et foredrag
med titlen »The Multiplicative Intensity Model:
Right Censoring and Left Truncation«. Endelig har
Martin Jacobsen fra den 12.12.-16.12. deltaget i et
møde om »Martingalmethoden in der Statistik«, Mathematisches
Forschungsinstitut, Oberwohlfach,
Vesttyskland og holdt et foredrag med titlen »The
Multiplicative Intensity Model: Right Censoring and
Left Truncation«.
Søren Tolver Jensen har deltaget i »8th Symposium
on Computional Statistics« på UNI.C den 29.8.-2.9.
og holdt et foredrag med titlen »A General Algorithm
for Maximum Likelihood Estimation in a Regular Exponential
Family«.
Søren Johansen har den 29.1. holdt et foredrag med
titlen »Statistisk analyse afkointegration« på Helsingfors
Universitet. Endvidere har Søren Johansen besøgt
Kiel Universitet, hvor han den 4.2. holdt foredrag
om »Hypothesistesting for cointegration vectors«. På
Åbo Akademi har Søren Johansen den 19.2. holdt følgende
foredrag »Statistical Analysis of Cointegration
Vectors« ved Annual Meeting of the Finish Society for
Economic Research. Søren Johansen har fra den
21.3.-23.3. besøgt Humbolt Universitet i Berlin, hvor
han har holdt et foredrag med titlen »The mathematical
structure of error corrections models«. Samtidig
Matematik 827
holdt Søren Johansen et foredrag på Akademie der
Wissenschaften, Berlin med titlen »Statistical analysis
of cointegration models, with an application to the
demand for money«. Søren Johansen har den 6.4.
holdt et foredrag i Eilerts Sundts hus (Oslo Universitet)
med titlen »Test for stabile relationer i ikke-stationære
vektor-tidsserier (fejl-korrektionsmodeller,
kointegrerede vektorer). På Stockholms Universitet
holdt Søren Johansen den 3.5. et foredrag med titlen
»The statistical analysis of cointegration vectors«.
Endelig har Søren Johansen fra 1.12.-7.12. besøgt
Oxford University, hvor han holdt et foredrag med
titlen: »Cointegration in autoregressive models with
a constant term«.
Ved den 12. Nordiska konferencen i matematisk
statistik i Åbo, Finland fra 6.6-10.6. holdt Søren Johansen
et foredrag om; »Hypothesis testing for cointegration
vectors«, og Tue Tjur arrangerede en
gruppesession om generaliserede lineære modeller.
Publikationer:
Andersson, S., Perlman, M.D.: Lattice Models for
Conditional Independence in a Multivariate Normal
Distribution. Preprint Series 9, s. 91, Institut
for Matematisk Statistik, København 1988.
Andersson, S.A., Perlman, M.D.: Group-Invariant
Analogues ofHadamard's Inequality. Linear Algebra
Appl. 110, s. 91-116, New York 1988.
Bertelsen, A.: On Non-Null Distributions Connected
with Testing that a Real Normal Distribution Is
Complex. Preprint Series 4, s. I 7, Institut for matematisk
Statistik, København 1988.
Brøns, H., Jensen, S.T.: Maximum Likelihood Estimation
in the Negative Binomial Distribution.
Preprint Series 8, s. 7, Institut for matematisk Statistik,
København 1988.
Hald, A.: On de Moivre's Solutions of the Problem of
Duration of Play 1708-1718. Archive for History of
Exact Sciences Vol. 38, No. 2, s. 109-34, Tyskland
1988.
Henningsen, I., Holst, K.: Logistic regression and factor
analysis in obstetrics. Symposium i anvendt statistik
1988, Per Thorbøl, s. 255-65, København
1988.
Antallet af HIV-positive. Naturkampen 47, s. 3,
København 1988.
Jacobsen, M.: Discrete Exponential Families: Deciding
when the Maximum Likelihood Estimator Exists
and Is Unique. Preprint Series 1, s. 33, Institut
for matematisk Statistik, København 1988.
-: Right censoring and the Kapian-Meier and Nelson-
Aalen estimators. Summary of results. Contemporary
Mathematics, American Mathematical
Society 80, s. 61-65, Providence, Rhode Islands,
USA 1988.
Jensen, S.T, Johansen, S., Lauritzen, S.L.: An Algorithm
for Maximizing a Likelihood Function. Preprint
Series 3, s. 12, Institut for matematisk Statistik,
København 1988.
—: Covariance hypotheses which are linear in both
the covariance and the inverse covariance. The
Annals of Statistics Vol. 16, No. I, s. 302-22, USA
1988.
Johansen, S., Juselius, K.L: Hypothesis Testing for
Cointegration Vectors - with an Application to the
Demand for Money in Denmark and Finland.
Preprint Series 2, s. 62, Institut for matematisk
Statistik, Købehavn 1988.
—: Statistical Analysis of Cointegration Vectors. J. Econ.
Dyn. Control 12, s. 231-54, Holland 1988.
-, Bunzel, H., Høst, V: Some Simple Non-Parametric
Tests for Misspecification of Regression Models
using Sign Changes of Residuals. Preprint Series
7, s. 21, Institut for matematisk Statistik, København
1988.
-: The mathematical structure of error correction
models. Contemporary Mathematics, American
Mathematical Society 80, s. 359-86, Providence,
Rhode Islands, USA 1988.
Juselius, K.L, Johansen, S.: Hypothesis Testing for
Cointegration Vectors — with an Application to the
Demand for Money in Denmark and Finland. Discussion
Papers, Økonomisk Institut 88-05, s. 46
samt XV, København 1988.
Rootzén, H., Leadbetter, M.R.: Extremal theory for
stochastic processes. Annals of Probability 16, s.
431-78, Hay Ward, California 1988.
—: Maxima and exceedances of stationary Markov
chains. Advances in Applied Probability Vol. 20,
No. 2, s. 371-90, Sheffield, England 1988.
Tjur, T: Statistical Tables for Personal Computer
Users. Preprint Series 5, s. 11, Institut for matematisk
Statistik, København 1988.
—: A new Upper Bound for the Efficiency of a Block
Design. Preprint Series 6, s. 9, Institut for matematisk
Statistik, København 1988.
Steen A. Anderson
4. Datalogisk Institut
Historie:
Datalogisk Institut blev oprettet i 1970, men instituttets
historie startede egentlig i 1963 med anskaffelsen
af et elektronisk regneanlæg af typen Gier til Matematisk
Instituts afdeling for informationsbehandling. I
perioden 1963-69 blev afdelingen ledet af den ene af
Giers skabere Bjarne Svejgaard Nielsen, og i 1969 tiltrådte
Peter Naur det første professorat i datalogi med
henblik på opbygningen af et egentligt datalogiinstitut.
828 Det naturvidenskabelige Fakultet
DIKU blev fra starten søgt af mange studenter, og
de fysiske rammer i kælderen i E-bygningen på H. C.
Ørsted Instituttet blev hurtigt for små. I 1972 flyttede
DIKU til Sigurdsgade 41, men 14 år senere var både
stab og studenterbestand også vokset ud over disse
rammer og instituttet flyttede til sine nuværende lokaler
i Universitetsparken 1.
I forbindelse med den store studenterinteresse vedtoges
for DIKU i 1983 en særlig udbygningsplan, som
over en kort årrække skulle fordoble staben og øge
kandidatproduktionen markant. Ved udgangen af
1988 er staben vokset med 50 % og kandidatproduktionen
fordoblet, så den ekspanderende periode i instituttets
historie synes i god gænge.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 36,4.
Professorer: P. Johansen, P. Naur, N. D. Jones, J.
Krarup, S. Skelboe.
Lektorer: N. Andersen,J. D. Andersen, H. Clausen,J.
Clausen, E. Frøkjær, K. Grue, K. Hansen, E. Jul, G.
Koch, L. B. Kovåcs, J. Sand, T. U. Zahle, B. Pedersen.
Adjunkter: J. Arnspang, J. Bansler, C. G. Brown, O.
Danvy, P. Galle, U. Grolin, S. I. Olsen, H. Tucker, P.
Winter.
Adjunkt-Zlektorvikarer: C. G. Brown, O. Danvy,
A.C. Melton, R. Fairwood.
Kandidatstipendiater: B. Andersen, T. Andreasen, A.
Bondorf, K. Danielsen, H. Dybkjær, F. Froling, P.
Kjellberg, T. Mogensen, E. I. Zambach, M. Rosendahl,
H. Søndergaard.
Eksterne lektorer: PR. Hansen, P. Holm, H.S.Jensen,
P. Lindgreen, K. Madsen, B. Rosenkrands, T.
Skovgaard, C. Topsøe-Jensen, C. P. Lunau.
Undervisningsassistenter: J. Erlandsen, C. K. Gomard,
K. H. Holm, C. K. Holst, P. Høgh, L. G. Jakobsen,
K. D.Jensen, N. C.Juul, S. Lauesen,J. L. Lauritsen,
G. S. Pedersen, E. Sveinsdottir, E. Thomsen, M.
Jensen, A. H.Jørgensen.
Fondsansatte: P. U. Andersen, T-C. D. Andersen, H.
Dybkjær, C. K. Gomard, B. Hansen, K. Henriksen,
MaJun, N.C.Juul, Ken-ichi Kanatani, M. Kjærulff,
E. E. Thomsen, J. L. TråfT.
TAP: Antal årsværk: 26,5.
S. Amundsen, H. H. Andersen, A. Axen, 1. Borch, H.
Gundermann, S. Hansen, 1. ul. Haq, B. Holst-Christensen,
B. I. Hougaard, G. Howard, K. Høglund, E.
Jacobsen, S.Jensen, T.Jensen, I.Jørgensen, N. Khanam,
M. Kjærulff, P. A. Kaastrup, L. K. Lassen, S.
Linden, V. Læssøe, R. Løvgreen, L. Mathiesen, T.
Meiborg, P. Munch, E. M. Nielsen, R. E. Nielsen, L.
Olsen, K. Outzen, J. Palludan, C. L. Pedersen, L.
Wiese, L. Povlsen, R. Seindal, V. Strobel, J. B. Sørensen.
Forskningsvirksomhed:
1. Datamatsyn
Billeddata fra digitale kameraer kan analyseres af en
datamat. På DIKU findes et laboratorium hvor billeder
kan optages. Disse billeder analyseres af programmer
på datamat. Resultatet er information om den
scene som fotograferes. Som mål har vi at beregne formen
af objekter i billedfeltet. Hvis objekterne bevæger
sig, ønsker vi at beregne bevægelsesparametrene (Peterjohansen).
2. Systemvidenskab og operationsanalyse
I 1987 stod undertegnede for den faglige tilrettelæggelse
af et europæisk sommeruniversitet afholdt i Turku.
Formålet var bl.a. at sammenholde to tværvidenskabelige
discipliner kendt som hhv. systemvidenskab
og operationsanalyse, at kaste lys over deres berøringsflader
samt at vurdere deres potentiel som hjælpemidler
ved formulering og løsning af beslutningsproblemer
i praksis. Et udvalg af de arbejder, der blev
forelagt i Turku, er i årets løb udgivet i form af et særnummer
af European Journal of Operational Research
(Jakob Krarup, Peter Pruzan).
3. Kombinatorisk optimering
Med udgangspunkter i et realistisk problem har vi anvist
en grådig algoritme, som enten finder en 0-1 matrix
med givne række- og søjlesummer eller stopper
hvis en sådan matrix ikke eksisterer. Et arbejde herom
er afsluttet og udgivet. De videre undersøgelser bevæger
sig i to retninger, a) Virker den grådige algoritme,
hvis man i stedet for blot 0 eller 1 tillader ikke-negative
heltal som for hvert matrixelement er opadtil begrænsede.
Vi har foreløbig vist, at svaret ikke er bekræftende
i alle tilfælde, da vi i modsat fald bl.a. ville kunne
løse såkaldte perfekte parringsproblemer i lineær tid.
Vi søger nu at udskille familier af datatilfælde, hvor
korrektheden af den grådige algoritme kan vises (Jens
Clausen, Jakob Krarup), b) Som påpeget afT. Ille's
(MTA SzTAKI, Budapest) synes der at være en overraskende
sammenhæng mellem de under a) rejste
spørgsmål og et åbent problem inden for diskret matematik
om eksistens af visse, såkaldte endelige geometrier.
Et samarbejde herom er nylig igangsat (T. Ille's,
Jakob Krarup).
4. Udvikling af nye uddannelseselementer
Gennem hele DIKU's levetid er afholdt regelmæssige
kurser om optimeringsmetoder. Det har imidlertid
længe været et ønske at se dataudstyr mere centralt
placeret i denne sammenhæng. En kreds afstuderende
er nylig begyndt at udvikle programmel med særlig
vægt på de pædagogiske kvaliteter. Der er anskaffet
udstyr som gør det muligt at sammenkoble en PC med
en overhead-projektor. Der er taget kontakt med de
andre institutioner, hvor et lignende udviklingsarbejMatematik
829
de finder sted, og truffet aftale om et seminar (Freie
Universitåt Berlin, april 1989), hvor de pågældende
studerende skal demonstrere deres programmel (Jakob
Krarup).
5. Peter Naur er ved fortsatte studier af programeringsmetodiske
problemer og af det principielle
grundlag for datamatiske anvendelser med særlig relation
til menneskelig viden og kunnen blevet ledet til
at undersøge beskaffenheden af menneskelig viden og
kunnen mere generelt. Under denne undersøgelse
medtages såvel den menneskelige sproglighed som
menneskers omgang med formelle systemer (Peter
Naur).
6. Semantikbaseret programbehandling
Der har gennem de sidste 20 år været en næsten eksplosionsagtig
vækst i brugen af datamaskiner, specielt
i det sidste tiår p.g.a. mikrodatamatens fremkomst.
Væksten i antal af kvalificerede dataloger har derimod
været meget mindre. Resultatet er den nu velkendte
»programmelkrise«. Ved at muliggøre programmering
i specialiserede problemorienterede sprog, som
henvender sig til hver sin klasse problemer og brugerkredse,
vil problemet kunne reduceres. Et alternativ er
at bruge selve datamaskinen som redskab til automatisk
produktion af programmel. Forskningsprogrammet
indeholder både teoretiske undersøgelser og praktiske
eksperimenter, der er relevante for begge metoder
til afhjælpning af programmelkrisen. Mere specifikt
drejer det sig om behandling af programmer som
dataobjekter, der kan udføres, analyseres, syntetiseres,
transformeres og verificeres — en behandling, der
kræver kendskab til og datamatisk systematisering af
semantikken for programmeringssprog. Området
blev identificeret af Det naturvidenskabelige Fakultet,
som en af DIKUs »mærkesager« over en femårs periode
for forsknings-planlægning, og er blevet støttet af
Statens naturvidenskabelige Forskningsråd (Neil D.
Jones).
7. Multirate integrationsmetoder
Digitale integrerede kredsløb kan modelleres som systemer
af sædvanlige differentialligninger. Disse systemer
kan løses effektivt med de såkaldte bølgeform relationsmetoder,
hvis effektivitet i høj grad stammer fra
brugen af multirate integrationsmetoder. Metodernes
stabilitetsegenskaber har indtil for nylig i realiteten
været ukendte, men metoderne har alligevel været anvendt
med held i praksis. Der er nu opnået et teoretisk
gennembrud i forståelsen af multirate integrationsmetodernes
stabilitetsegenskaber, idet det er lykkedes at
finde betingelser for absolut stabilitet. Det vil sige, at
det er bevist, at når systemet af differentialligninger
opfylder visse betingelser, så vil multirate diskretiseringen
altid være stabil (Stig Skelboe).
8. Numeriske algoritmer til paralleldatamat
Arbejdet med parallelle algoritmer til løsning af lineære
ligningssystemer på båndform er fortsat, og det er
resulteret i en betydelig forbedring af tidligere udviklede
algoritmer. Forbedringen består i en bedre udnyttelse
af paralleldatamatens processorer. Algoritmernes
teoretiske egenskaber er verificeret ved hjælp
af DIKU's paralleldatamat iPSC, hvor algoritmerne
er implementeret og afprøvet (Stig Skelboe).
9. Programtransformation
Omsætning af problemspecifikation til et effektivt maskinprogram,
der løser problemet, er en omstændelig
og ofte fejlbehæftet proces. Nogle almindeligt benyttede
programmeringsskabeloner isoleres og undersøges
med henblik på at blive indbygget og benyttet automatisk
af avancerede oversættersystemer (Nils Andersen).
10. Systemudviklingsmetoder og prototypebaseret systemudvikling
Der er gennemført undersøgelser af udvalgte metoder
til opbygning af datamatiske systemer, især administrative
systemer. Arbejdet har koncentreret sig om
teknikker og værktøjer til prototypebaseret systemudvikling.
Ved brug af prototyper i udvikling af datamatiske
systemer tilstræbes det at opnå et mere fleksibelt
og brugerorienteret udviklingsforløb end ved faseopdelt
udvikling. Programmeringsværktøjer får i denne
form for systemudvikling en fremtrædende betydning,
bl.a. som middel til at opnå en hurtigere og mere direkte
kommunikation mellem brugere og sytemudviklere
om alternative udformninger af det påtænkte datamatiske
system. I samarbejde med Martin Jensen,
Edda Sveinsdottir og en gruppe specialestuderende er
udviklet et design for et eksperimentelt programudviklings-
og databaseværktøj, kaldet Nimbus, til interaktiv
opbygning, brug og vedligeholdelse af store administrative
edb-systemer. Vi har nu igangsat arbejdet
med at implementere en eksperimentel version af
Nimbus ( Erik Frøkjær).
11. Ekspertsystemer og offentlig administration
Et ekspertsystem er et edb-system, hvori fagfolks viden
og erfaring er søgt modelleret i én eller anden
form. Ekspertsystemer kan bistå fagkyndige i opgaveløsning
af en art, som ellers ville kræve inddragelse af
egentlige eksperter inden for det pågældende fagområde.
Ekspertstøttesystemer kunne således være en mere
dækkende betegnelse. Tidligere har været gennemført;
(1) undersøgelser af de programmelmæssige
hjælpemidler til udvikling af ekspertsystemer, (2) undersøgelser
af faktiske anvendelser af ekspertsystemer,
herunder hvorledes systemarbejdet har været grebet
an. Det har på mange fagområder vist sig at være
yderst vanskeligt at realisere ideerne til udvikling af
ekspertsystemer. Erfaringer med brugbare ekspertsy830
Det naturvidenskabelige Fakultet
stemer må siges at være begrænsede, også set internationalt.
Der er udarbejdet en redegørelse om ekspertsystemers
mulige plads i offentlig administration med
stor vægt på at advare mod uholdbare mytedannelser
om sådanne systemers egenskaber. Redegørelsen er
fremlagt i European Group of Public Administration,
Study Group on Informatization. Endvidere har været
arrangeret en temadag om ekspertsystemer i statslig
og kommunal forvaltning i samarbejde med Danmarks
Forvaltningshøjskole (Erik Frøkjær).
12. En ny type ekstrapolationsmetoder
Ved numerisk løsning af begyndelsesværdiproblemer
for sædvanlige differentialligninger anvendes ekstrapolationsmetoder
til at producere estimater på løsningen
ud fra tidligere beregnede værdier afløsningen.
Disse estimater udgør da startværdierne til en iterativ
metode, hvis opgave er at forbedre estimaterne. Ved
løsning af stive differentialligninger er estimaterne
dog ofte så ringe, at den iterative metode fejler eller
bliver ineffektiv, medmindre ekstrapolationsmetoden
på en eller anden måde er relateret til den iterative
metode. Hidtil har man løst dette ved at lade ekstrapolationsmetoden
udelukkende benytte de værdier, som
den iterative metode producerede, men projektet har
vist, at denne restriktion ikke er nødvendig, og en ny
type ekstrapolationsmetoder er blevet udviklet. Metoderne
er mere nøjagtige, men mangler at blive afprøvet
i praksis (Jørgen Sand).
13. Kontraktivitetsteoretiske værktøjer
Kontraktivitetsteori er et ofte nyttigt værktøj til at etablere
stabilitetsresultater for dynamiske systemer, der
indeholder variable parametre. Dette skyldes, at teorien
gør det muligt at stille krav, der til dels er tilstrækkelige
til at sikre, at systemerne er stabile og dels kan
verificeres ved analyse af systemernes lokale (!) opførsel.
I forbindelse med de (direkte) dynamiske systemer,
der fremkommer ved numerisk løsning af sædvanlige
differentialligninger, har de hertil udviklede
kontraktivitetsteoretiske krav dog ofte været restriktive,
og der arbejdes for tiden med nye typer af vektornormer,
der tillader en tilpasning af kravene til flere af
de i praksis forekommende løsningsmetoder og differentialligninger
(Jørgen Sand).
14. Kombinatoriske algoritmer til paralleldatamat
Der er udviklet en parallel branch-and-bound metode
specielt designet til distribuerede systemarkitekturer
for grafopdelingsproblemet. Implementationen heraf
på instituttets iPSC Hypercube har vist sig væsentlig
mere effektiv end de serielle implementationer, der er
rapporteret i litteraturen. Det undersøges nu, hvorvidt
metoden giver ligeså gode resultater, når den anvendes
på andre kombinatoriske optimeringsproblemer,
samt om metoden kan anvendes for distribuerede
systemer, der er løsere koblet (netværk af PC'er) resp.
tættere koblet (transputersystemer) end iPSC Hypercuben
(Jens Clausen, Jesper Tråff).
15. Strømning i netværk
Problemet om at finde en strømning af maximum forventet
værdi i et netværk med ustabile kanter er undersøgt,
og en tidligere publiceret algoritme (af N.
Sancho) er vist fejlagtig (Jens Clausen).
16. Datakommunikationsprogrammel
Projektet har til formål at undersøge, hvorledes en
klasse af tidstro systemer (datanetprogrammel) bedst
struktureres, med udgangspunktet i ISO's arbejde inden
for området (Open Systems Interconnection).
Der arbejdes med opdeling i parallelle processer ud fra
forskellige modeller hentet bl.a. fra de formelle specifikationsmetoder
EOTOS og ESTELLE. Herudover
arbejdes med interne grænseflader, og herunder med
kravene til pascal-lignende sprogs typesystem (Klaus
Hansen).
17. Elektronisk post
Med udgangen af 1987 ophørte bevillingen fra FTU til
datakommunikationsfaciliteter for datalogiske forskere.
Projektet fortsætter uden særlig bevilling med det
formål at indhøste praktiske erfaringer med elektronisk
post, med hensyn til brugsmønstre og brugerkrav
til programmel og faciliteter (Klaus Hansen).
18. Steno
Steno er prototype ekspertsystem til undersøgelse af
simuleret probabilistisk ræsonnering. Der undersøges
metoder til udformning af modeller af virkeligheden,
således at datamaskiner kan simulere probabilistisk
ræsonnering, dvs. håndtere sammenhænge, der kan
beskrives med sandsynligheder. I forbindelse hermed
programmeres et prototype ekspertsystem STENO,
der kan bruges til undersøgelser og eksperimenter.
Hensigten er, at kunne kombinere strukturelt formuleret
ekspertviden med empiriske data indsamlet fra
ekspertsystemets anvendelsesområde, således at man
far den bedste model af virkeligheden (i en nærmere
angivet forstand). Desuden arbejdes på metoder til
diagnosticering, som bruges til algoritmer, der ud fra
foreliggende evidens automatisk skal kunne vælge de
mest sandsynlige årsager ud fra en liste af mulige årsager.
I samarbejde med læger fra Hvidovre Hospital
afprøves STENO til simulering af optimale diagnostiske
procedurer, bl.a. i forbindelse med evaluering af
hjertesygdomme (Jens Damgaard Andersen).
19. Robot programmering
Der arbejdes med metoder til opgaveorienteret (task
level) programmering af sensorstyrede robotter. Opgaven
omfatter bl.a. robotstyre- og kontrolsystemer,
der tillader reaktion på sensoriske data under afvikling
af robotbevægelser. I dette arbejde benyttes resulMatematik
831
tater fra datamatsynsforskningen (low level vision)
samt modelbaseret objektgenkendelse (Jens Damgaard
Andersen).
20. LI DA-projektet (Livskvalitet og datalogi)
Dette projekt er udsprunget af de aktiviteter, som tidligere
blev udført under overskriften »Edb-teknologiens
indvirkning på virksomhedskulturen«. Der foreligger
en mere udførlig projektbeskrivelse og der er taget
foreløbig kontakt til flere forskellige virksomheder.
Hensigten med projektet er at afdække og præcisere
kvalitative aspekter ved brugen af edb-teknologien,
samt opstille og udvikle et design-koncept, der vil understøtte
udviklingen af kvalitetsprodukter gennem et
samarbejde mellem edb-specialister og professionelle
fagfolk. I LIDA-projektet introduceres en række kvalitative
aspekter, som skal supplere de tekniske og økonomiske
overvejelser i forbindelse med udvikling af
datateknologien. Det vil blandt andet omfatte følgende:
»Det sociale«, »Det emotionelle«, »Det musiske«,
»Det intellektuelle«, »Det virksomme« og »Sundheden
«. Gennem at synliggøre disse alternative aspekter
i systemudviklingsarbejdet, forventes det, at de professionelle
fagfolks indflydelse på de enkelte produkter
vil øges. Projektet vil forløbe over en tre-årig periode
og fundere sig på et samarbejde med forskere fra andre
fagområder, samt virksomheder, der forestår udvikling
af konkrete systemer (Hasse Clausen).
21. Udvikling af en version af lambda-kalkyle med
samme udtrykskraft som mængdelære
Lambdakalkylen var oprindeligt tænkt som et alternativ
til mængdelære som fundament for matematikken.
Det lykkedes i sin tid imidlertid ikke at lave en konsistent
lambda-kalkyle med samme udtrykskraft som
mængdelære. På nuværende tidspunkt har jeg defineret
en konsistent lambda-kalkyle med mindst samme
udtrykskraft som ZF mængdelære, og fundet en model
for denne lambda-kalkyle. Næste arbejde bliver at aksiomatisere
den fundne lambda-kalkyle. Fordelene
ved den fundne lambda-kalkyle frem for ZF er, at den
fundne lambda-kalkyle er bedre til at udtrykke algoritmer,
at en delmængde af den fundne lambda-kalkyle
udgør et brugbart programmeringssprog og at Russell's
paradox afværges med en enkel forklaring
(Klaus Grue).
22. Dynamisk randomisering med multiple nøgler
Dynamisk Randomisering er en betegnelse for metoder
til lagring af data i registre, hvis størrelse løbende
ændrer sig afhængigt af datamængden. Når man ønsker
tilgang efter flere forskellige nøgler, bliver metoderne
ekstra komplicerede, og projektet går ud på at
sammenligne eksisterende metoder samt finde en forbedring.
Projektet er baseret på et speciale lavet af Ebbe
Andersen og Troels Andreasen med undertegnede
som vejleder (Torben Ulrik Zahle).
23. Logikprogrammering
Logikprogrammering handler om umiddelbar anvendelse
af logiske formalismer som programmeringssprog.
Inden for dette emne har der i indeværende
år fortrinsvis været arbejdet med datalingvistiske
problemstillinger, heriblandt såkaldte informationsflow-
grafer. En informationsflow-graf er en dekoreret
graf hvis attributter danner et informationsflow. Ofte
vil den underliggende struktur være en træstruktur
snarere end en generel graf. Hvis inddatateksten er et
program fra et programmeringssprog så vil den semantiske
repræsentation antagelig være en abstrakt
kode eller pseudokode. Hvis inddatateksten er en humansproglig
tekst så kan den semantiske repræsentation
eksempelvis være en formel fra en prædikatkalkyle.
Hvis specielt inddatateksten er en humansproglig
databaseforespørgsel så kan den logiske formel repræsentere
et program fra et traditionelt databaseforespørgselssystem.
Vi er i færd med at undersøge den
centrale rolle som disse informationsflow-grafer (sædvanligvis
i form afdataflow-træer) kan spille i den datamatiske
analyse og forståelse af humansproglige tekster
samt i den semantiske repræsentation af disse
(Gregers Koch).
24. Logikprogrammering ved byplanlægning
Nogle fa begreber og aktiviteter ved byplanlægning
blev fastholdt i et logisk program. Der blev udført eksperimenter
med det korresponderende PROLOG
program og sammenligning med traditionel planlægning.
Projektet er udført sammen med Bruno Taurnay,
Arkitektskolen (Låszlo Béla Kovåcs).
25. Udvikling af logikprogrammeringssystemer til
bygnings plandesign baseret på opdeling
Dette er også titlen på DIKU-rapport 87/13, som opsummerer
forskningen vedrørende videnrepræsentation
og problemløsningsmetode knyttet til bygningsplandesign.
SøgeefTektivitet, udvidelsesmuligheder og
begrebsunderbygning ved problemløsning er grundlæggende
spørgsmål (Låszlo Béla Kovåcs).
26. Prototypeopbygning med logikprogrammering i ingeniørmæssige
anvendelser
Et prototype system til design af pakninger er blevet
udviklet sammen med en ingeniør og medarbejder ved
DA'FANI A/S for at forøge indsigten i maskintekniske
aktiviteter og udvikle fleksible hjælpesystemer til forskellige
mentale planlægningsaktiviteter (Låszlo Béla
Kovåcs).
27. EF-projekt om semantik og logikprogrammering
Som et led i instituttets undersøgelser af datalingvistiske
problemstillinger inden for logikprogrammering
har vi sammen med H. S. Jensen fra Københavns
Handelshøjskole indledt et samarbejde med syv andre
universiteter fra fem EF-lande (Frankrig, England,
832 Det naturvidenskabelige Fakultet
Holland, Spanien og Portugal) i et fælleseuropæisk finansieret
projekt inden for rammerne af forskningsprogrammeret
ESPRIT II Basic Research (Gregers
Koch, Charles G. Brown).
28. Administration af flytbare objekter i et fordelt system
Projektet drejer sig om at undersøge problemer omkring
administration af objekter, der frit kan flyttes
rundt mellem autonome datamaskiner forbundet i et
netværk. Der er udviklet et fordelt programmeringssprog,
Emerald, som er implementeret på et netværk
af Micro VAX datamater. Projektets formål er:
1) At udvikle fordelte applikationer i Emerald.
2) At løse spildopsamlingsproblemet i et fordelt system.
Der er udviklet en ny algoritme, der egner sig til
fordelt spildopsamling.
3) Eksperimentelt at eftervise brugbarheden af de udviklede
algoritmer. Der er udført en række tidsmålinger
(Eric Jul).
29. Edb-fagets udvikling
Ligesom andre fag udvikler edb-faget sig med tiden i
takt med den teknologiske udvikling. Nye metoder til
systemudvikling og nye programmeringsværktøjer tages
i anvendelse, arbejdsdelingen mellem forskellige
grupper af ansatte forandrer sig og der stilles nye krav
til arbejdskraftens kvalifikationer, uddannelse og erfaring.
Forandringerne hænger sammen med udviklingen
af basis-teknologien (dvs. maskinel, basisprogrammel
og udviklingsværktøjer), med udbredelsen af
nye ledelsesstrategier og organisationsprincipper
samt med udviklingen i den internationale arbejdsdeling.
Formålet med dette projekt er at beskrive og analysere
denne udvikling. Vægten lægges især på (1) at
afdække hvilke faktorer, der determinerer udviklingen,
samt på (2) at studere udviklingens konsekvenser
for kvalifikationskravene til edb-arbejdskraften og
for arbejdsforholdene inden for edb-faget. Projektet
udføres i samarbejde med lektor Erling Havn, Institut
for Samfundsfag, DtH (Jørgen Bansler).
30. Datamatsyn formål og metode
Datamatsyn er en tværfaglig disciplin, som indeholder
elementer af psykologi, fysiologi, matematik, fysik og
datalogi, og som generelt søger at etablere analytiske
paradigmer, algoritmer og datamatbaserede eksperimenter
til topologisk, geometrisk og kinematisk bestemmelse
af en given tredimensionel scene via et eller
fiere enkeltbilleder eller billedsekvenser af scenen.
Disciplinen har udviklet en række domænespecifikke
teorier og anvendelsesorienterede teknikker, men
ikke i nævneværdig grad et fælles teoretisk grundlag
eller en fælles eksperimental basis endsige generelle
applikationer. Et hovedformål i forskning i datamatsyn
vil være at påpege nye analyseparadigmer og algoritmer
samt påpege sammenhænge mellem hidtil adskilte
analyseparadigmer og algoritmer. Et andet hovedformål
er at etablere og løbende udvide et eksperimentelt
laboratorium til eksperimentel verificering af
nøgleteorier og etablere grundlæggende eksperimentelle
systemer. Metoden vil være forankret i en matematisk
fysisk analyse af nøglespørgsmål og vil indeholde
en sandsynliggørelse af at de etablerede teorier og
bestemmelsesmetoder kan implementeres på digitale
datamater. Denne sandsynliggørelse tænkes nået gennem
konkrete eksperimenter på dels ideelle syntetiske
data, dels på kameradata af høj kvalitet; en egentlig
fremstilling af et kommercielt slutprodukt vil falde
uden for denne forsknings rammer. Af igangværende
delprojekter skal nævnes følgende;
1) Fotometrisk stereo (orientering afflader fra billedsæt
med forskellig belysning).
2) Bevægelsesanalyse (optisk flow, struktur og kinematik
fra billedsekvenser af objekter).
3) Toning og tekstur analyse (struktur af objekt udfra
model af belysning eller fiademønster).
4) Deformerbare og transparente flader (etablering af
analysemetoder til sådanne objekter).
5) Konturanalyse (paradigmer til udnyttelse af billedinformation
på objektkonturer).
6) Integration af teknikker (etablering af fælles teorier
og eksperimentelle basissystemer) (Jens Arnspang).
31. Formel semantik for specifikationssprog til design
af bygnings planer
Et tidligere projekt, »Kombinatorisk edb-generering
af bygningsplaner« (DIKU-rapporterne 87/3 og 87/
4), førte til udvikling af et designværktøj, »FLOP 2«,
som er i stand til automatisk at generere visse skematiske
grundplaner af bygninger m.m. ud fra en beskrivelse
af ønskede egenskaber ved planerne. Egenskaberne
specificeres i kompakt form i et dertil udviklet
sprog, »BPDL« (Basic Problem Definition Language).
Semantikken for BPDL kan opfattes som en afbildning
fra en specifikation S til et - betydeligt mindre
kompakt - logisk prædikat P. Ekstensionen af P udgør
de med hensyn til S korrekte løsninger, som FLOP 2
systemet genererer. Under projektet er konstrueret en
formel definition af semantikken for BPDL. Den hertil
udviklede metode er væsentligt enklere end denotationssemantik
for algoritmiske programmeringssprog,
som den er inspireret af, og synes velegnet til andre
rent deklarative specifikationssprog (Per Galle).
32. Heunstikker til forbedring af »Branch &
Sample«-søgning
Heuristiske metoder til forbedring af den såkaldte
»Branch & Sample« søgealgoritme (DIKU rapport
87/5) er skitseret, i forbindelse med overvejelser om
algoritmens effektivitet med hensyn til »spredthed« af
de genererede stikprøveløsninger (Per Galle).
Matematik 833
33. Logikprogrammer som modeller af begreber fra arkitektens
skitserings proces
Det langsigtede mål for dette fælles projekt er udvikling
af vidensbaserede datamatiske hjælpeværktøjer
for arkitekters kreative skitsering. De indledende undersøgelser
har omfattet konstruktion af en eksperimentel
Prolog repræsentation af arkitektfaglig viden
om parkering i tætte boligområder. Desuden har vi
gennemført de tidlige faser af en manuel skitsering af
et boligområde. Vi arbejder for tiden på en begrebsmæssig
analyse og logisk repræsentation af resultatet
med henblik på gradvis konstruktion af et Prologsystem,
der kan understøtte løsning af lignende designopgaver
(Låszlo Béla Kovåcs, Per Galle).
34. Bestemmelse af tredimensional form m.v. ud fra digitale
billeder
Forskningsprojektet omhandler analyse af et eller flere
billeder af en scene. Formålet er at rekonstruere scenens
rumlige form. Eksempelvis arbejdes med rekonstruktionsmetoder
hvor digitaliserede stereobilleder
optaget fra fly eller satellit, samt stereobilleder fra kameraer
benyttes som inddata. Rekonstruktion af en
scenes rumlige form kan f.eks. udnyttes i navigation af
en robot i ukendte omgivelser. En anden anvendelse er
automatisk konstruktion af topografiske kort fra flyeller
satellitbilleder. Endvidere kan eksperimenter
med stereoalgoritmer muligvis øge forståelsen af visse
»tidlige« processer i stereosystemet hos mennesket.
Forskningsprojektet omfatter (ud over metoder til stereoanalyse)
generelt alle metoder hvorved tredimensional
information af en scene kan tilvejebringes ud fra
billedinformationen. Her kan eksempelvis nævnes
»form fra gråtonevariation«, »form fra konturer« og
»form fra tekstur«. Endvidere kan tredimensionel information
også tilvejebringes ud fra en billedserie af en
scene i bevægelse. Konkret arbejdes med etablering af
en overordnet ramme hvori forskellige analyser kan
indføjes, og hvor det er muligt at teste for metodeantagelser
før en blind anvendelse afen given metode. Ligeledes
arbejdes konkret med udvikling af metoder til
klassifikation af kanter afbilleder. En sådan klassifikation
er en forudsætning for »en mere intelligent« strategi
for anvendelse afforskellige metoder (Søren Olsen).
35. Geometrisk tolkning af simplex algoritmen og
snitplaner
Projektets formål er at sætte simplex algoritmen og
snitplaner ind i en geometrisk sammenhæng for derved
at opnå en bedre/anderledes forståelse af virkemåden.
Et resultat herafer f.eks. en ny (geometrisk) fortolkning
af fase 1 i simplex algoritmen. Den opnåede indsigt
søges for snitplaners vedkommende udnyttet til at vurdere
deres egenskaber set i forhold til begreber som
hjørnepolyedere for mulige basisløsninger, elementær
afslutning af ulighedssystemer samt total dual heltallighed
(Ulla Grolin).
36. Planære indlejringer af grafer
Problemer knyttet til indlejringer af grafer i planen
blev betragtet i samarbejde med Prof. Maciej M. Syslo.
I projektets første fase har vi fokuseret på »ydreplanare
« grafer. En ny repræsentation af indlejringer af
disse grafer blev introduceret. Polynomielle algoritmer
til generering af alle indlejringer samt til bestemmelse
af indlejringer med mindste knude-overdækninger
af masker blev anvist. De betragtede problemer
kan formuleres på bredere klasser af planare grafer.
Det gælder bl.a. »serie-parallelle« grafer og »k-ydreplanare
« grafer. Vores fortsatte samarbejde har bl.a.
til formål at undersøge om metoder brugt i forbindelse
med »ydreplanare« grafer kan generaliseres (Marciej
M. Syslo, Pawel Winter).
37. Netværksoptimering - Steinerproblemet
Et af de grundlæggende netværksproblemer med relevans
for konstruktion af f.eks. kommunikation-, transport-
og distribution-netværk er Steinerproblemet:
Givet en mængde knuder (i et predefineret netværk
eller i et metrisk rum), find det mindste udspændende
delnetværk. Strategisk placerede hjælpeknuder kan
medtages såfremt de reducerer den totale længde. En
O(nlogn) »divide and conquer« heuristik for Steinerproblemet
i det tre-dimensionelle euklidiske rum er
under udarbejdelse (James MacGregor Smith, Pawel
Winter). En undersøgelse af polynomielle heuristikker
for Steinerproblemet i grafer med henblik på deres velegnethed
i forbindelse med forskellige problem-instanser
er påbegyndt (Pawel Winter). En monografi
om Steinerproblemet med særlig vægt på Steinerproblemet
i grafer, i den euklidiske plan, og den rektilineære
plan er under udarbejdelse (Frank Hwang, Dana
Richards, Pawel Winter). Forberedelse af »Nato Advanced
Research Workshop: Topologicai Network
Design: Analysis and Synthesis« som skal afholdes i
København i juni 1989 (James McGregor Smith, Pawel
Winter).
38. Repræsentation af usikker viden
En undersøgelse af probabilistiske metoder i forbindelse
med repræsentation af usikker viden i videnbaserede
systemer er påbegyndt. Hovedvægten i projektet
er lagt på problematikken omkring brug af grafer som
en kvalitativ repræsentation af uafhængighedsrelationer
i probabilistiske modeller. Endvidere analyseres
brug af disse grafrepræsentationer i forbindelse med
effektiv opdatering når nye data tilvejebringes. Undersøgelsen
skal bl.a. afklare i hvor stort omfang netværksoptimeringsmetoder
er anvendelige i denne
sammenhæng (Pawel Winter).
39. Computational Reflektion, Partiel Evaluering
Formel beskrivelse af at give et program adgang til
dets tilstand. Et system (kaldet BLOND) er blevet for834
Det naturvidenskabelige Fakultet
maliseret, implementeret og dokumenteret. Partiel
evaluering af programmeringssproget Scheme er foretaget
(Olivier Danvy).
40. Topologi og domæneteori
Jeg undersøger brugen at topologi i domæneteorien. I
en nyere artikel har jeg ved at begynde med simple
antagelser, verificeret brugen af ordens-konsistente
topologier som erstatning for fuldstændige partielle
ordninger (epos), og har vist via adjungering at kategorien
af Scott topologier med kontinuerte funktioner
er (den eneste) generelle topologiske erstatning for
epos kategorien med partielt ordnede kontinuerte
funktioner. Sammen med medarbejdere ved Kansas
State University og California Polytechnic State University,
undersøger jeg kategorierne af Galois sammenhænge.
I en nyere artikel så vi på injektive objekter
og injektive hylstre i disse kategorier. Sammen med
medarbejdere fra Kansas State University, Iowa State
University og South Bank Polytechnic of London, arbejderjeg
på at udvikle et formelt grundlag for forskning
i »software metrics«. Med en tidligere studerende
fra Kansas State University er jeg involveret i udviklingen
og forståelse af »fuzzy« databaser. For vores
ækvivalensklasse-baserede fuzzy databaser har vi defineret
funktionel afhængighed og de fleste af normalformerne.
Vi mener at vores fuzzy model inkluderer
mange andre fuzzy modeller som specialtilfælde
(Austin Melton).
41. Systemer til videnindsamling
Sammen med en lille gruppe studerende udvikler jeg
et prototype for et system til videnindsamling, som
kan bruges til at teste og verificere teoretiske forhold i
vort arbejdes referencer, focus og samvirkende respons
i NL systemerne. Det første trin af dette arbejde
er udviklingen af en semantisk analysemetode og et
semantisk leksikon på dansk (Charles G. Brown).
42. Ekspert Vejlednings Systemer
Jeg har undersøgt ræsonneringsystemer til naturlig
sprog instruktion. Jeg arbejder med tre artikler, som
summerer arbejder i forbindelse med udviklingen af
Fkspert Vejlednings Systemer;
(1) Maestra: en sprog-vejledning som ræsonnerer om
sprogviden.
(2) Videnrepræsentation af sprog i Maestra.
(3) Ræsonnering om viden om sprog i Maestra.
Et af programredskaberne er en meget robust analysemetode,
som er designet til at analysere ukomplette og
grammatisk forkerte input. Udviklingens første trin
har ført til en analysemetode baseret på fremlagte
principper af »Government and Barriers« teori. Dette
blev fremlagt på workshop i Toulouse (Charles G.
Brown).
43. Viden repræsentation og naturlig sprog semantik
Dette arbejde søger at etablere en formel tilgang til
repræsentationen af temporal viden i modal og konjuktiv
verbale udtryk. Naturlige sprogsystemer (videntilegnelse
og NL oversættelse) kræver en behandling
af dette fænomen. En mangesproget tilgang forsøges,
hvor de lingvistiske konstruktioner af flere europæiske
sprog danner udgangspunkt for en logik med
typer til viden repræsentation (Charles G. Brown).
44. Government and Barriers teori i NL systemerne
Dette arbejde forsøger at formalisere beskrivelsen af
NL fænomenet rapporteret i Barriers (Chomsky) til
brug i NL proces systemerne. Jeg arbejder sammen
med Richard DeArmond fra Simon Fraser University
på dette projekt. Vi har gjort nogle fremskridt i implementering
af cykliske fænomener i logikprogrammeringsbaserede
NL generations system. Aktuelt arbejde
er formel beskrivelse af cykliske transformationer.
En artikel under udarbejdelse (The Proper Description
of Cyclic Transformation) giver en formel beskrivelse
af »move-a« fænomenet, som kan udnyttes i edbsystemer
(Charles G. Brown).
45. Diskontinuerlig grammatik
Jeg arbejder på en formel semantik for diskontinuerte
grammatikker, som kan bruges til at udvikle abstrakte
arkitekturer til parallel håndtering af NL (Charles G.
Brown).
46. Lagring af data i Land-Informations-Systemer
Begrebet »Integrerede Land-Informations-Systemen<
dækker over informationssystemer som indeholder
data, der normalt præsenteres i form afkort, dvs. data
hvortil der er knyttet en geografisk reference. Lagring
af sådanne data i en database - specielt med henblik
på automatiseret produktion af generelle topografiske
kort - skaber en række særlige problemer, som kun
vanskeligt kan løses ved hjælp af traditionelle, kommercielt
tilgængelige databasesystemer. Der arbejdes
på et licentiat-projekt, hvis formål er at skabe et teoretisk
grundlag for, hvorledes sådanne data mest effektivt
kan lagres og bearbejdes i en database (Peter
Kjellberg).
47. Dynamisk Hashing
I forlængelse af et tidligere arbejde, hvor en ny metode
til opbygning af dynamiske hash-filer er blevet udviklet,
arbejdes der på en variant af denne metode, hvor
overløb lagres ved brug af'open adressing', dvs. uden
brug af pegere (Peter Kjellberg).
48. Seriation af arkæologiske fund
I samarbejde med stud.mag. Helle Horsnæs (Klassisk
Arkæologi) arbejdes der på udvikling af metoder og
programmel til automatisk seriation (fastlæggelse af
Matematik 835
relativ kronologi) af sluttede arkæologiske fund-grupper
(Peter Kjellberg).
49. Udvidelse af udtrykskraften for databasesprog
1) Logisk navigation.
Introduktion af logisk navigation i databasesystemer,
der muliggør en mere kompakt og mere naturlig formulering
af forespørgsler til databaser.
2) Regler i databaser.
Introduktion af en fri regelformulering til datadefinition,
dels til integritetsregler (der tillader enklere og
mere sikker opdatering i databaser) og dels til inferensregler
(der tillader at en del af informationen i databasen
er repræsenteret som fakta der kan afledes af
regler og andre fakta).
1) har berøringsflader med »The Universal Relation
Model«,
2) befinder sig i grænseområdet imellem logikprogrammering
og databaser og har berøringsflader med
regelbaser, vidensbaser og ekspertsystemer (Troels
Andreasen).
50. Flerdimensionale hashmetoder
De fleste forslag til flerdimensionale hashmetoder er
konstrueret som udvidelser af endimensionale metoder.
Der findes en klasse af endimensionale metoder
der ikke kan udvides efter de almindeligt anvendte
principper for udvidelse (Larsons metode, »Spiral
Storage«, »Cascade Hashing«, m.fl.). Projektet vedrører
formulering af nogle generaliserede principper for
udvidelse, med hvilke enhver kendt endimensional
hashmetode kan udvides (Troels Andreasen).
51. Sproganalytisk undersøgelse af påvirkninger på
edb-brugermiljøers fagsprog ved anvendelse af edb
Arbejdets formål er at undersøge sproglige analysers
relevans og brugbarhed ved edb-systemudvikling,
specielt med henblik på edb-systemers relation til deres
brugere. Grundantagelsen er, at indførelsen af
edb-systemer øver indflydelse på brugerens arbejdsformer
og opgaveforståelse, hvilket afspejles i deres
sprogbrug. Sproglige analyser er derigennem et potentielt
redskab i edb-udvikling. Det empiriske materiale
udgøres af videooptagelser fra et kontormiljø.
Optagelser fra før og efter et edb-systems indførelse
analyseres, idet de lingvistiske aktiviteter søges forstået
som elementer af de generelle arbejdssituationer.
Kun i relation til disse bredere sammenhænge er
sproglige analyser meningsfulde (Endre Imre Zambach).
52. Programmeringssprog fra paralleldatamater
Den moderne videnskab kræver i stadig større omfang
anvendelse af datamater til udførelse af komplicerede
beregninger og til simulering af virkeligheden, dér
hvor praktiske eksperimenter af økonomiske eller tekniske
årsager ikke lader sig gennemføre. Da kravene til
datamaternes hastigheder stiger med problemernes
størrelser, har det stor almen interesse at forske i anvendelse
af paralleldatamater, hvor flere mindre datamater
i fællesskab søger at løse givne problemer. De
kendte programmeringssprog er dog ikke særlig velegnet
til programmering af paralleldatamater, hvorfor
udviklingen af nye og mere udtryksfulde sprog er vigtig
for at opnå en bedre og lettere anvendelse af paralleldatamaterne.
Dette projekt går således ud på at udvikle
et sådant nyt programmeringssprog for paralleldatamater
under hensyntagen til de forskelligartede
problemer en paralleldatamat kan tænkes at skulle løse.
Der lægges i projektet vægt på at finde frem til et
alsidigt og udtryksfuldt sprog, som gør det muligt at
udnytte en paralleldatamat effektivt, dvs. opnå et godt
samarbejde mellem de mindre datamater i paralleldatamaten
(Birger Andersen).
53. Partiel Evaluering
Partiel Evaluering er en teknik for udførelse af programmer
med ukomplet information. Af denne proces
fas ikke et svar, men et nyt program, der giver svaret,
når den resterende information gives. Der lægges i
projektet vægt på at denne proces kan anvendes på
udgaver af sig selv (Torben Ægidius Mogensen).
54. Design af et multidimensionalt spread sheet
Multidimensionale træer er en ny data struktur med
nogle interessante egenskaber. De multidimensionale
træers egenskaber og eventuelle praktiske anvendelser
er blevet undersøgt, både teoretisk og praktisk. Bl.a. er
der implementeret og afprøvet en prototype af et multidimensionalt
spread sheet, som også kan anvendes
som 4. generationsværktøj (Kaare Danielsen).
55. Organisation af programudviklingsprojekter
Der er foretaget en teoretisk og empirisk analyse af,
hvordan større programudviklingsprojekter bør organiseres.
Arbejdet er foreløbig dokumenteret i en rapport
(Kaare Danielsen).
56. Automatisk programbehandling
Forskningsprojektet omhandler semantikbaseret automatisk
programbehandling. Emnet omfatter programmering,
-transformation, -analyse og -optimering.
Programmer opfattes som dataobjekter. Begrebet
»program« skal forstås bredt, idet også udførbare
specifikationer såsom f.eks. denotationssemantikker
er omfattet. Specifikt arbejdes der med programtransformationsmetoden
partiel evaluering. Ved hjælp af
denne er det muligt at specialisere og dermed optimere
generelle programmer til specielle situationer, hvor
en del af programmets inddata ligger fast. Ved hjælp
af såkaldt »selvanvendelse« er det muligt automatisk
at generere programgeneratorer, f.eks. oversættere.
Konkret er en selvanvendelig partiel evaluator for
836 Det naturvidenskabelige Fakultet
termgenskrivningssystemer (»term rewriting systems
«) opnået (Anders Bondorf).
57. Kategori og beregninger
Arbejdet omhandler anvendelsen af kategoriteori inden
for beregninger, design og implementation af programmer
og programmeringssprog. Eksempler på
emner er partiel evaluering, design af programmeringssprog
og udvikling af algoritmer. Hovedvægten
vil ligge på grænsefladen mellem kategoriteori og konkrete
anvendelser (Hans Dybkjær).
Anden virksomhed:
Jens Damgaard Andersen er medlem af bestyrelsen
for »The Institute of electrical and Electronic Engineers,
Denmark Section.
Klaus Hansen er DIKU's repræsentant i Dansk Standardiseringsråd.
Per Galle har lavet et indslag i »Datavejen«, en videofilm
om datateknik og byggeri i de nordiske lande. Filmen,
der er produceret på initiativ afNBS-DATA, en
arbejdsgruppe under Nordiske Byggeforskningsorganers
Samarbetsgrupp, med støtte fra bl.a. Nordisk
Ministerråd, stilles gratis til rådighed for uddannelsesinstitutioner
og virksomheder i byggebranchen.
Kopier kan rekvireres fra Statens Byggeforskningsinstitut.
Søren Olsen har udarbejdet større notesæt til undervisning
i Digital Billedbehandling.
Charles G. Brown har sammen med andre forskere i
Europa dannet European Working Group on Natural
Language Semantics and Artificial Intelligence.
Gruppen består af 11 forskere fra 6 EEG lande, der er
blevet holdt et planlægningsmøde i Paris og en workshop
i Toulouse.
Torben U. Zahle er medlem af IFIP WG 2.6 (Database).
Eric Jul er medlem af EDB-udvalget under Det naturvidenskabelige
Fakultet ved Københavns Universitet.
Arrangementer af workshops:
»The 5th Copenhagen Workshop in Computational
Vision«, DIKU 22.-26. aug. 1988 (Peter Johansen).
Seminar om Undervisning i Systemudvikling, Mønsted
ved Viborg, 24.-25. okt. 1988 (Jørgen Bansler).
Udgivervirksomhed m.v.:
Jens Clausen er europæisk redaktør af COAL-Newsletter
(Committee on Algorithms, Mathematical Programming
Society) samt referent for European Journal
of Operational Research, Journal of the Operational
Research Society, Mathematical Programming,
BIT og Zeitschrift fur Operations Research.
Jakob Krarup er medlem af redaktionskomiteen for
Advances in Management Studies, Annuls of Operations
Research, Discrete Applied Mathematics, European
Journal of Operational Research, JORBEL, og
OR Spektrum.
Stig Skelboe er medlem af redaktionen af BIT samt
referent for BIT, IEEE Transactions on Computer-
Aided Design og Integrated Circuits and Systems.
Neil D. Jones er referent for fællesmarkedets
ESPRIT projekt, GENESIS samt censor for en thése
d'état afhandling ved Ecole Polytechnique i Paris.
Jørgen Sand er referent ved tidsskrifterne BIT og
Mathematics ofComputation.
Pawel Winter er referent for Networks J. of Graph
Theory, INFOR, IPL og Algorithmica.
Rejser og gæster:
Neil D.Jones deltog i to konferencer; European Symposium
on Programming i Nancy, Frankrig og Implementation
of Lazy Programming Languages, Goteborg,
Sverige. Han var gæst hos INRIA (l'Institut Nationale
de Recherce en Informatique et l'Automatique),
Paris og holdt foredrag ved INRIA, Ecole Polytechnique
og Ecole Supériur. Desuden holdt han foredrag
ved Leidens Universitet i Holland, Linkoping
Universitet i Sverige samt ved Odense Universitet.
Neil Jones besøgte forskningsinstituttet i Moskva,
Akademgorodok (nær Novosibirsk), Riga, Tallinn og
Leningrad og afholdt i alt fem foredrag. Et resultat af
besøgene var en aftale om fortsat videnskabeligt samarbejde
mellem DIKU og Det sovjetiske Videnskabs
Akademi i Akademgorodok. Stig Skelboe holdt et foredrag
med titlen »A multilevel parallel solver for banded
linear systems« ved IFIP WG 2.5 Working Conference
5: Aspects of Computation on Asynchroneous
Parallel Processors, Stanford University 22.-26.
August 1988.
Jakob Krarup holdt inviteret gæsteforelæsning ved
IEEE, Denmark Section; DTH (februar). Han holdt
foredragene »Klafszky's apples« ved IX Mathematical
Programming Seminar (Visegråd, Ungarn), »Perfect
matching and the greedy algorithm« ved SOR
VIII (Paderborn, Vesttyskland), »Modelling the modellers
« ved Visual Interactive Modelling (Warwich,
England), han deltog også ved Frontiers of Science,
Refusenik Seminar (Moskva). Desuden var han medarrangør
ved EURO IX (Paris), hvor han havde flere
indlæg, han var tillige arrangør ved lOth Anniversary
Seminar, DAPS Society (Frankenan, Vesttyskland).
Han deltog også i diverse udvalgsmøder i Bruxelles
(januar, juni, november), i Paris (juli) og i Aachen
(november).
Låszlo Béla Kovåcs holdt foredraget »On the potential
role of artificial intelligence in operations research
« ved International DAPS Conference in Operations
Research (Vesttyskland).
Jens Damgaard Andersen holdt foredraget »Modelling
diagnostic knowledge by causal graphs in clinical
decision support systems« ved Second Conference of
the European Society for Medical Decision Making,
Matematik 837
København. Han besøgte også Computer and Automation
Institute, Hungarian Academy of Science,
Ungarn.
Klaus Hansen holdt det inviterede foredrag »How
to access Databases« ved IRRD 1988 (OECD International
Road Research Documentation). Han deltog
ved RARE WG 1 møde, Bruxelles og ved NORDUNET
1988 Konference, Reykjavik, begge steder som
dansk repræsentant. Desuden deltog han ved RARE
Networkshop 1988, Schweiz, og ved COSINE/RARE
møde, Amsterdam.
Jens Clausen holdt foredragene: »Parallel Graph
Partitioning using Branch-and-Bound with Dynamic
Distribution of Subproblems«, ved 13. Int. Symp. on
Math. Programming, Tokyo, »Implementation of Exact
and Henristic Algorithms for Graph Partitioning
Problems on an iPSC Hypercube Computer«, ved 1.
EURO Working Group Meeting on Combinatorial
Optimization, Paris. Tillige holdt han en gæsteforelæsning
ved London School of Economics, London.
Jørgen Sand deltog i NADA's 25års jubilæumsarrangement
ved Kungliga tekniska Hogskolan, Stockholm.
Gregers Koch holdt foredragene »Some Basic Considerations
in Computational Semantics«, Natural
Language Comprehension in Man and Machine,
Stockholm, »Static Semantics versus Lexical Semantics
«, Natural Language Semantics and Artificial Intelligence,
Toulouse. Han deltog i Meta-Programming
in Logic Programming (META), Bristol, samt i
Computational Linguistics and Formal Semantics,
Lugano, og European Conference on Artificial Intelligence
(ECAI), Miinchen. Desuden deltog han i et arbejdsgruppemøde
vedrørende ESPRIT II Basic Research,
Paris.
Torben Zahle holdt foredraget »The Concept of Equivalence
for Information Bases« ved WG 2.6 Scientific
Meeting, Monterey.
Erik Frøkjær holdt foredraget »Some controversial
Issues of Expert Systems in Public Administration«
ved the Study Group on Informatization in Public Administration
under the European Group of Public Administration
(EGPA), på den årlige konference i Leuven,
Belgium, med temaet »Expert Systems and Normativity
«. Derudover har han deltaget i seminarerne
Undervisning i systemarbejde ved dansk-nordisk seminar
i Mønsted samt i Organizational Competence
in System Development, under det nordiske forskningsprogram
SYDPOL, Tranum. Han har også deltaget
i den internationale sommerskole i Marktoberdorf,
Vesttyskland, med temaet Constructive Methods
in Computing Science. Han har holdt foredrag
om ekspertsystemer på et planlægningsseminar for
personale, arrangeret af Kommunedata og givet bistand
til Danmarks Forvaltningshøjskole med henblik
på arrangementet af temadagen »Ekspertsystemer -
til statslig og kommunal forvaltning«.
Jens Arnspang holdt foredragene »Unambigous
Determination of Surface Structure« ved German
workshop on Artificial Intelligence, Schloss Ehringerfeld,
Tyskland samt »Optic Acceleration« ved Second
International Conference on Computational Vision,
Tarpon Springs, Florida og »Direct Methods for Orientation
Determination« ved International workshop
in Computational Vision, DIKU. Han holdt også gæsteforelæsninger
ved universiteter i USA og Canada.
Søren I. Olsen havde et forskningsbesøg på CVAP
(NADA-KHT) i Stockholm, herunder gæsteforelæsning
om aktuel forskning.
Eric Jul besøgte forskere ved University of Washington
i Seattle.
Pawel Winter holdt foredragene »Independent Covers
in Outerplanar Graphs« ved SWAT-88: Ist
Scandinavian Workshop on Algorithm Theory,
Halmstad, Sverige og »Perfect Face-Independent
Vertex Covers« ved 4th SIAM Conference on Discrete
Mathematics, San Fransisco, USA.
Jørgen Bansler holdt foredragene »Tråde Unions
develop alternative technology« og »The Introduction
of new Technologies in Danish Workplaces« ved
Third National Science, Technology & Society Conference,
Arlington. Han holdt også foredraget »The History
of Systems Development Research in Scandinavia
« ved The 1 Ith Information Systems Research Seminar
in Scandinavia, Røros.
Olivier Danvy holdt gæsteforelæsningerne »Computational
Reflection«, »Partial Evaluation«, »Functional
Programming« ved Ecole Polytechnique, Ecole
Normale Supériure de Paris og Université de Rouen,
Frankrig samt ved Indiana University, Kansas State
University, MIT, Yale og ved Aalborg Universitet.
Han holdt foredragene »Partial Evaluation of Pattern
Matching in Strings« ved 3rd workshop on Unification.
Val d'Ajol, Frankrig, »Intensions and Extensions
in a Reflective Tower« ved ACM Symposium on
Lisp and Symbolic Computation, Utah, USA og »On
Some Functional Aspects of Control« ved workshop
on Implementing Lazy Functional Languages, Sverige.
Charles G. Brown præsenterede »Bottom Up Parsing
in Prolog« ved European working Group on Natural
Languages Semantics and Artificial Intelligence,
Toulouse. Desuden deltog han i Fifth International
Workshop on Logic Programming, Seattle, og i
Nordic Conference on Text Understanding, Sigtuna,
Sverige. Han holdt gæsteforelæsningen »Discontinuos
Grammars in NL processing« ved Institut fur Informatik,
Stuttgarts Universitet.
Anders Bondorf holdt foredraget »Pattern Matching
in a Self-Applicable Partial Evaluation«, ved Second
International Workshop on Unification, Val
d'Ajol, Frankrig. Han holdt gæsteforelæsningerne »A
Self-Applicable Partial Evaluation Based on Pattern
Matching« ved LITP, Paris samt »Pattern Matching
838 Det naturvidenskabelige Fakultet
in a Self-Applicable Partial Evaluation« ved Universitåt
Dortmund. Han deltog i konferencen ESOP'88 og
workshop Implementation of Lazy Languages, Goteborg.
Austin Melton holdt foredragene »Injective Objects
and Injective Hulls in Categories ofGalois Connections
« ved CAT-TOP Conference on categorical
topology, Prag og »Topological Spaces for Cpos« ved
International Workshop on Categorical Methods in
Computer Science with Aspects from Topology, Vest-
Berlin.
Torben Ægidius Mogensen deltog i ESOP'88 og
holdt foredraget »The Application of Partial Evaluation
to Ray-tracing« ved Université Paris VI. Han var
også på studieophold i Storbritannien fra primo maj
til ultimo august, primært på Imperial College of Science
and Tecnology i London, på samme ophold 3
uger ved Glasgow Universitet.
Birger Andersen deltog som observatør ved konferencen
ECOP'88, Oslo samt holdt en kort diskussionsforelæsning
ved H. C. Ørsted Instituttet, København.
Troels Andreasen holdt foredraget »Implicit Joins —
a way to Support Logicai Navigation« ved Joint Scandinavian-
Japanese Seminar on Information Modelling
and Knowledge Bases, Finland.
DIKU har i 1988 haft følgende gæster på korterevarende
besøg:
Lars O. Eriksson, G. Soderlind, Nicholas V. Findler.
Franc Solina, John Aloimonos, Ruzena Bajcsy,
Ram Nevatia, J.O. Eklundh, Jan Koenderink, John
Gilbert, Valerie Belton, Richard M. Soland, Katharina
Belling, Henry Levy, Jan Sanislo, Tony DeRose.
Følgende gæster har opholdt sig på DIKU i en længere
periode:
Guntis Barzdins (3 uger), John Launchbury (3
uger), Keisuke Toyama (6 måneder), Austin Melton
(4 måneder), Ma Jun (7 måneder), Peter Darvas (1
måned), Ken-ichiod Kanatani (1 måned), Roger G.
Fairwood (7 måneder).
Publikationer:
Bondorf, A.: Towards a self-applicable partial evaluator
for term rewriting systems. Partial evaluation
and mixed computation, I). Bjørner, A. P. Ershov,
N. D.Jones, s. 27-50, Amsterdam 1988.
Clausen, ]., Krarup, J.: Arranging apples in an array.
BIT 28, s. 552-68, København, Lund 1988.
-: On the maximum expected flow Algorithm of N.
Sancho. DIKU-Rapport, 88/25 Datalogisk Institut,
København 1988.
-, TråfT, J.L.: Parallel graph partitioning using
branch and bound with dynamic distribution ofsubproblems.
DIKU-rapport, 88/13 Datalogisk Institut,
København 1988.
Danvy, O.: Across the bridge between reflection and
partial evaluation. Partial evaluation and mixed
computation, D. Bjørner, A. P. Ershov, N. D.Jones
(eds), s. 83-116, Amsterdam 1988.
Holst, C.K.: Language Triplets: The AMIX Approach.
Partial evaluation and mixed computation, D.
Bjørner, A. P. Ershov, N. D.Jones (eds), s. 167-86,
Amsterdam 1988.
Johansen, P: Inductive InferenceofUltimately Periodic
Sequences. BIT 28, s. 573-80, København 1988.
Jones, N.D., Sestoft, P, Søndergaard, H.: An experiment
in partial evaluation: the generation of a compiler
generator. Rewriting Techniques and Applications.
Proceedings, I.-P louannaud (ed.), s. 124-
40, Berlin 1985.
—, Søndergaard, H.: A semantics-based framework
for the abstract interpretation of Prolog. Abstract
Interpretation of Declarative Languages, Samson
Abramsky, Chris Hankin (eds), s. 123-42, Chichester,
England 1987.
Jones, N.D.: Scientific foreword. New Generation
Computing 2-3, s. 87-90, Tokyo 1988.
—, Ershov, A.: Two characterizations of partial evaluation
and mixed computation. Partial evaluation
and mixed computation, D. Bjørner, A. P. Ershov.
N.Jones (eds.), s. XV-XXii, Amsterdam 1988.
—: Challenging problems in partial evaluation and
mixed computation. New Generation Computing
2-3, s. 291-302, Tokyo 1988.
—: Automatic program specialization: A re-examination
from basic principles. Partial evaluation and
mixed computation, D. Bjørner, A. P. Ershov, N.
D.Jones (eds.), s. 225-82, Amsterdam 1988.
-, Bjørner, D., Ershov, A. (eds.): Partial evaluation
and mixed computation. Amsterdam 1988, 625 s.
—, Sestoft, P, Søndergård, H.: Mix: A self-applicable
partial evaluator for experiments in compiler generation
(abridged version). Mathematical foundations
of programming language semantics. Lecture
notes in computer science, Vol. 298, M. Main, A.
Melton, M. Mislove, D. Schmidt (eds.), s. 386-411,
Berlin 1988.
-, Sestoft, P, Søndergaard, H.: Mix: A self-applicable
partial evaluator for experiments in compiler generation.
Lisp and Symbolic Computation Vol. 1,
No. 3, s. 9-50, Boston, USA 1988.
Koch, G.: Natural Language Programming: Verfication
and Synthesis of Logic Programs from Natural
Language Specifications. ECAL84, Proceedings of
the Sixth European Conference on Artificial Intelligence,
Tim O'Shea, s. 589-90, Pisa, Italien 1984.
-: Introduction to the Logic Programming Subfield.
ECAI 84, Proceedings of the Sixth European Conference
on Artificial Intelligence, Tim O'Shea
(eds.), s. 89, Pisa, Italien 1984.
-: Natural Language Programming. Foredrag vid De
nordiska datalingvistik dagarna 1983, Anna Sågvall
Hein, s. 132-44, Uppsala 1984.
-: Computational Logics og Montague Grammars.
Matematik 839
Proceedings SAIS-86 Workshop, IDA, Linkoping
Universitet, s. 9, Linkoping 1986.
—: The Application of Prolog for the Translation into
a Semantic Representation. Nordisk Seminar om
Maskinoversættelse, Annette Hartnack, Hanne
Ruus, s. 175-89, København 1986.
—: Computational Linguistics and Formal Logic from
a Computer Science Point of View. Papers from the
Fifth Scandinavian Conference of Computational
Linguistics, Fred Karlsson, s. 131-42, Helsinki
1986.
—; Automating the Semantic Component. Information
Processing Letters 24, s. 299-305, Holland
1987.
On Logico-Functional Induction. Proceedings of
Second International Workshop on Natural Language
Understanding and Logic Programming, P.
Saint-Dizier, s. 103-17, Vancouver, Canada 1987.
A Technical Perspective on Expert Systems, Modem
Grammars, Semantic Abstraction, and their
Implementations. Proceedings of the Fifth Symposium
on Empiricai Foundations of Information and
Software Science, Annelise Mark Peitersen, s. 3, Risø
1987.
Computational Semantic Induction. Foredrag från
SAIS-87 i Uppsala 1987, Mats Cedvall, s. 3, Uppsala
1987.
Semantic Induction and Lexico-Functional Grammars.
Proceedings from the AI Workshop on Inductive
Reasoning: Managing Empiricai Information
in AI-Systems, RISØ National Laboratory, s.
113, Risø 1987.
Prolog in the Automation of the Semantic Component.
Sigcse bulletin Vol. 19, nr. 1, s. 324-29, New
York 1987.
Krarup, J.: "Lille p", Bech, og den unge himmelstormer.
Data 6, s. 29-32, København 1988.
Krarup, J., Labbe, M.: Optimal location: minisum
versus equilibrium alloc adon. Operational Research
87, G. K. Rand, s. 718-29, Amsterdam 1988.
-, Pruzan, P: Systems Science, Fourth EURO Summer
Institute. European Journal of Operational
Research 37, s. 1-7, Amsterdam 1988.
Marriott, K., Søndergaard, H.: Bottom-up abstract
interpretation of logic programs. Logic programming:
Proceedings of fifth international conference
and symposium, Robert A. Kowalski, Kenneth A.
Bowen (eds), s. 733-48, Cambridge, Massachusetts
1988.
-, Søndergaard, H.: Prolog program transformation
by introduction of difference-lists. Proc. Int. Computer
Science Conf. '88. Artificial Intelligence;
Theory and Applications, IEEE Computer Society
(eds), s. 206-13, Hong Kong 1988.
Mogensen, T.Æ.: Partially static structures in a Self-
Applicable Partial Evaluator. Partial Evaluation
and Mixed Computation, D. Bjørner, A. P. Ershov,
N. D.Jones (eds), s. 325-47, Holland 1988.
—, Holst, C.K.: Terminology. Partial Evaluation and
Mixed Computation, D. Bjørner, A. P. Ershov, N.
D.Jones (eds), s. 583-88, Holland 1988.
Holst, C.K.: Terminology. New Generation Computing
vol.6, no.2,3, s. 303-07, Japan 1988.
Olsen, S.L: Depth from Stereo. DIKU-Rapport, 88/
12 Datalogisk Institut, København 1988.
—, Ma, J.: Depth from Zooming. DIKU-Rapport, 88/
14 Datalogisk Institut, København 1988.
Sestoft, P, Søndergaard, H.: A bibliography on partial
evaluation. Sigplan Notices 23, 2, s. 19-27, New
York 1988.
—: Automatic call unfolding in a partial evaluator.
Partial Evaluation and Mixed Computation, D.
Bjørner, A. P. Ershov, N. D.Jones (eds), s. 485-506,
Amsterdam, Holland 1988.
-, Zamulin, A.V: Annotated bibliography on partial
evaluation and mixed computation. Partial Evaluation
and Mixed Computation, D. Bjørner, A. P.
Ershov, N. D.Jones (eds), s. 589-622, Amsterdam,
Hollaijd 1988.
—: The structure of a self-applicable partial evaluator.
Programs As Data Objects, H. Ganzinger, N. D.
Jones (eds.), s. 236-56, Berlin 1986.
Syslo, M.M., Winter, R: Independent Covers in Outerplanar
Graphs. SWAT 88: Ist Scandinavian
Workshop on Algorithm Theory, Halmstad, Sweden,
July 1988. Lecture Notes in Computer Science,
Vol. 318, P. Karlsson, A. Lingas (eds), s. 243-54,
Berlin 1988.
Søndergaard, H., Sestoft, R: Referential transparency
and allied notions. DIKU-Rapport, 88/7 Datalogisk
Institut, København 1988.
—, Sestoft, R: Nondeterminism in Functional Languages.
Technical Report, Dept. of Computer Science,
University of Melbourne 88/18, s. 24, Melbourne,
Australien 1988.
—: An application of abstract interpretation of logic
programs: occur check reduction. ESOP 86 Proceedings,
Lecture Notes in Computer Science 213, Bernard
Robinet, Reinhard Wilhelm, s. 327-38, Berlin
1986.
Zahle, T.U.: The Concept of Equivalence for Information
Bases. (Exended abstract). Minutes of the
Meeting, August 25-27 1988, Monterey, USA, IFIP
WC 2.6 (Date Bases), s. 1-9, USA 1988.
-: A Program of Master-Strength to Play Five-in-a-
Row. Computer Games II, David N. L. Levy
(eds.), s. 325-38, New York 1988.
—: "Reality, Models and Databases". Position Papers
for IFIP WG 8.1, Frisco Task Group Meeting of 15-
16th October, 1987 in Copenhagen, IFIP WG 8.1
Frisco Task Group, s. 1-10, Danmark 1987.
Molekylærbiologi 841
Molekylærbiologi
1. Institut for biologisk Kemi B
Historie:
I forbindelse med Agnete Munch-Petersens udnævnelse
til professor blev Institut for biologisk Kemi B
etableret i 1967 som en delvis selvstændig afdeling af
Institut for biologisk Kemi og blev et selvstændigt institut
ved flytningen til Sølvgade i 1969.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 15,3.
Professor: Agnete Munch-Petersen (emerita).
Lektorer: Karin Hammer (orlov), Jesper Hoffmeyer,
Kaj Frank Jensen, Bente Mygind, Jan Neuhard, Per
Nygaard, Bjarne Hove-Jensen.
Adjunkter: Gert Dandanell, Carsten Petersen (vikar).
Seniorstipendiater: Claus Emmeche, Peter Poulsen.
Forskningsstipendiater; Jens Tønne Andersen, Paal
Skytt Andersen, Alfonsus Bonekamp, Mogens Kilstrup,
Dan Nilsson, Li Mei Meng, Hans Henrik Saxild,
Michael Theisen.
Ekstern lektor: Karin Birthe Svensson.
TAP: Antal årsværk: 8,2 (heraf 1 elev).
Jenny Steno Christensen, Jesper Damgaard, Tonny
Dedenroth Hansen, Bettina Lundinjensen, Ninajensen,
Edith Pedersen, May-Britt Prahm, Lise Schack,
Peter Schmidt, Elisabeth Stauning.
Tekn. assistenter; Anny Biihring, Ellen Claudi Jensen.
Lokaleforhold:
Instituttet har i 1988 overtaget nye lokaler på 1. sal og
har i sidste halvdel af året været under ombygning for
installation af et erstatningsluftanlæg.
Center:
Under Det bioteknologiske Forsknings- og Udviklingsprogram
er startet et projekt ved Jesper Hoffmeyer
»Bioteknologiens betydning — natursyn, beherskelsens
grænse og naturen som sprog«.
De øvrige lektorer og adjunkter er medlemmer af
Center for Mikrobiologi, der administreres på DTH.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning har som samlende mål en kortlægning
af cellernes nukleosid- og nukleotidstofskifte.
Nukleotiderne er forstadier til cellens nukleinsyrer,
RNA og DNA. Vi forsøger at belyse dette stofskifte og
dets kontrol både på et genetisk, biokemisk, et molekylærbiologisk
og et fysiologisk niveau. Således oprenser
vi de involverede proteiner (enzymer, regulatoriske
proteiner, transportproteiner), undersøger bindingen
mellem de regulatoriske proteiner og DNA, samt bestemmer
den cellulære lokalisation af transportproteinerne.
Specifikke gener, strukturelle såvel som regulatoriske,
klones og kortlægges fysisk, og deres primære
struktur bestemmes. De områder af generne, som er af
betydning for deres ekspression, identificeres ved
transkriptionsanalyser in vivo og in vitro, ved subkloning
af udvalgte områder af generne i specifikke ekspressionsvektorer
og ved site directed mutagenese.
Disse metoder benyttes også til identifikation af katalytiske
områder og ligandbindingsites i proteinerne.
Endelig søges konklusionerne bekræftet/afkræftet ved
fysiologiske og genetiske studier af de oprindelige bakterier.
Som modelorganisme anvender vi såvel de
gram-negative bakterier; Escherichia coli og Salmonella
typhimurium som den gram-positive bakterie;
Bacillus subtilis.
Resultaterne af vores forskning har ikke blot bidraget
til en bedre forståelse af, hvordan bakterier afpasser
deres indhold af nukleinsyre byggesten i overensstemmelse
med det til enhver tid eksisterende behov
for disse forbindelser. De har også bidraget til at uddybe
kendskabet til de kontrolmekanismer, prokaryote
celler har til rådighed for at regulere komplekse stofskifteveje
og deres vækst.
Sideløbende med disse eksperimentelle studier er
der etableret et teoretisk forskningsprojekt, hvis overordnede
sigte er at kaste lys på de forandringsprocesser,
som et nyt naturgrundlag baseret på bl.a. kendskabet
til biologiske informationsteknikker må forventes
at sætte igang. Centralt står her den vestlige kulturs
fremherskende natursyn, der igen sætter rammen
for dets teknologi og videnskab. Socialhistoriske, teknologihistoriske
og videnskabshistoriske perspektiver
søges koblet sammen med analyse af de biologiske teoridannelsers
aktuelle situation. Særlig interesse har
her den begyndende fremvækst af synsmåder, der betoner
den levende natur som et kommunikativt system.
1. Pyrimidin nukleotid biosyntesens regulation
Pyrimidin-nukleotid biosyntesen katalyseres af seks
enzymer, der kodes af generne pyrA (eller carAB i E.
coli) og pyrB, C, D, E og F. I gram-negative organismer
(E. coli og S. typhimurium) er de seks pyrimidin
gener beliggende spredt på kromosomet. Syntesen af
hvert af de seks enzymer er reguleret på en kompleks
måde af de intracellulære nukleotid koncentrationer.
Følgende delprojekter, som alle beskæftiger sig med
opklaringen af de molekylære mekanismer, der ligger
til grund for reguleringen, pågår i øjeblikket;
1.1 Regulering af carAB operonens aktivitet i S. typhimurium:
I samarbejde med Dept. Biology, Georgia
State Univ., har vi sekventeret det regulatoriske
område samt carA genet af carAB operonen, og vi har
analyseret effekten af forskellige vækstbetingelser på
842 Del naturvidenskabelige Fakultet
frekvensen af initieringer fra operonens to promotorer
(M. Kilstrup, A. Abdelal (USA), J. Neuhard).
1.2 Regulering af pyrC genets aktivitet i S. typhimurium:
Det regulatoriske område af pyrC genet er blevet
undersøgt ved site directed mutagenisering. De fremstillede
mutationers effekt på pyrC aktiviteten er blevet
undersøgt i såvel transkriptions- som translationsfusioner
til henholdsvis galK og lacZ genet (Stud.scient.
K. I. Sørensen, J. Neuhard).
1.3 Dihydroorotat dehydrogenasens struktur og
funktion: Enzymet reducerer dihydroorotat til orotat.
Det kræver FMN som kofaktor og er bundet til den
cytoplasmatiske membran. Ved brug af DNA hybrid
teknikker og immunologiske metoder søger vi at bestemme
hvilke områder af proteinet, der er nødvendige
for binding af substrat, binding af flavin kofaktoren
og binding til membranen (Stud.scient. L. Linde,
K. F.Jensen).
1.4 Molekylær og mutationel analyse af pyrE genets
opstrøms region: Nukleotid sekvens bestemmelser,
samt transkriptionel og translationel analyse af en 2
kb region 5' til orfE-pyrE operonen afslørede to gener,
orfX og orfY, der koder for proteiner med MW på henholdsvis
33 og 31 kDa. Transkriptionen aforfX genet
initieres fra en promoter, der er overlappende med
orfE-pyrE operonens promoter, og orfY transkriberes
fra en selvstændig promoter beliggende i regionen
mellem orfX og orfV.
De tre orfer (orfE, orfX og orfY), hvis funktion er
ukendt, blev deleteret på E. coli kromosomet. Disse
mutanter var alle levedygtige. Dog forårsagede orfEdeletionen
en dramatisk reduktion i pyrE ekspressionen
og gav anledning til et delvist pyrimidin krav, fordi
denne mutation forhindrer transkription af pyrE.
OrfE proteinet var tilsyneladende uden betydning for
pyr-gen ekspression i E. coli. OrfX og orfY deletions
mutanterne havde ingen påviselige fænotyper (P.
Poulsen, J. T. Andersen, K. F.Jensen).
1.5 OrfE proteinets funktion: OrfE proteinet kodes af
det første gen i pyrE operonen. Vi kender dets primære
struktur fra E. coli og forsøger ved DNA hybrid- og
immunteknikker at overproducere og oprense proteinet
for nærmere karakterisering (Stud.scient. J.T.
Andersen, P. Poulsen, K. F.Jensen).
1.6 Regulering af pyrF operonens aktivitet i S. typhimurium.
Ved introduktion af specifikke frameshift
mutationer i pyrF genet er det vist, at tidlige translationsstop
i pyrF genet nedsætter translationseffektiviteten
af det distale gen i operonen ca. 10 x, hvilket
betyder at de to gener er translationelt koblede.
Sekventering af en række mutanter, der udviser forøget
pyrF aktivitet, har vist, at mutationerne alle medfører
forøget translationsinitiering enten p.g.a. baseændringer
i pyrF genets Shine-Dalgarno sekvens eller
i basen umiddelbart før pyrF's startkodon (M. Theisen,
J. Neuhard).
2. Koblingen mellem transkription og translation
Bakterier har ingen cellekærne membran. Derfor bindes
ribosomerne til mRNA kæderne og påbegynder
proteinsyntese allerede før, mRNA kæderne er lavet
færdig af RNA polymerase. Transkription og translation
er således fysisk koblede processer. Denne kobling
er af vital betydning for bakterierne, og variationer i
koblingens kinetik, dvs. de i relative hastigheder,
hvormed RNA polymerase og ribosomer bevæger sig,
er af fundamental betydning for gen ekspression og for
cellernes fysiologi.
Ekspressionen af pyrE genet i E. coli reguleres ved
attenuering og er tilsyneladende kun bestemt afkoblingen
mellem transkription og translation. Vi eksperimenterer
med at benytte pyrE genets attenuator til at
måle afstanden mellem RNA polymerase og det først
koblede ribosom under forskellige vækstforhold. Herved
vil det måske være muligt at identificere de faktorer,
der kontrollerer og finjusterer kinetikken i koblingen.
Projektet omfatter studier over betydningen af de
intracellulære koncentrationer af nukleosid triphosphater
(substrater for RNA polymerase) og aminoacyl
tRNAer (substrater for ribosomerne) såvel som
mutationer i RNA polymerase, ribosomer og andre
komponenter i det makromolekylære synteseapparat,
f.eks. nusA proteinet. Endelig undersøges effekten af
codon-brugen i det udtrykte gen. Vi håber til sidst at
kunne forstå, hvordan koblingen mellem transkription
og translation kan indvirke på cellevæksten og ekspressionen
af et meget stort antal gener i E. coli og andre
bakterier (K. F.Jensen, P. Poulsen, F. Bonekamp).
3. Biosyntesen af purin nukleotider
Bakterier kan syntetisere deres purin nukleotider
(ATP og GTP) selv, men dette kræver medvirken af
mere end 20 enzymer. Hvis forstadier til nukleotiderne
er tilstede i omgivelserne (mediet) holder bakterierne
op med at lave de biosyntetiske enzymer. Denne
kontrol undersøges ved følgende projekter.
3.1 Purin omsætningen undersøges i Bacillus subtilis.
I første omgang har vi koncentreret os om at opklare,
hvorledes tilsætning af purinforbindelser til bakteriernes
vækstmedium virker på ekspressionen afde gener,
der koder for de novo syntesens enzymer. Tolv af
generne ligger i en operon, hvis ekspression sænkes på
en koordineret måde, når adenin og guanin forbindelser
tilsættes. Den største effekt ses, når begge stoffer er
tilstede samtidig. Tre andre gener guaA, guaB og
purA ligger spredt på kromosomet. Ekspressionen af
purA genet nedsættes, når der er adenin i mediet, og
virkningen ophæves af guanin.
Molekylærbiologi 843
3.2 Ved hjælp af mutanter, der er defekte i omsætningen
af purin forbindelser, har vi vist, at adenin
skal omdannes til nukleotid, før den adenin specifikke
virkning på genekspressionen kan iagttages. I forbindelse
med disse undersøgelser har vi belyst, hvilken
rolle enzymet adenin deaminase har for adenin omsætningen.
Den del af kromosomet, hvor genet (ade)
der koder for adenin deaminase er lokaliseret, er blevet
kortlagt (Stud.scient. P. Duckert, H. H. Saxild, P.
Nygaard).
3.3 purR i E. coli: purR genet er blevet klonet og sekventeret.
Vi har vist, at alle purin biosyntesens gener,
bortset fra purA, kontrolleres af purR genproduktet.
Kontrollen er fundet at være på transkriptionsniveau
og peger på, at purR genet koder for et
regulatorisk protein, der binder til DNA, når der er
overskud af præformerede purin forbindelser til stede,
og forhindrer dermed transkriptionen (L. M.
Meng, M. Kilstrup, J. Neuhard, P. Nygaard).
4. Regulering af nukleobase- og nukleosidstofskiftet
Præformerede nukleobaser og nukleosider omsættes
meget hurtigt i de fleste bakterier. Nukleosiderne nedbrydes
præferentielt til nukleobaser og et sukkerfosfat.
Sidstnævnte udnyttes som energikilde af bakterierne,
medens nukleobaserne indgår i biosyntesen afnukleotider
og nukleinsyrer. Til rådighed for dette stofskifte
har cellerne dels en række enzymer, der katalyserer
omsætningen af disse forbindelser, dels en række
transportsystemer, der er ansvarlige for optagelse af
nukleobaser og nukleosider fra vækstmediet. I E.coli
og S.typhimurium er såvel syntesen af enzymerne som
syntesen af transportsystemerne underkastet en
kompliceret regulation, der involverer mindst tre regulatoriske
proteiner: deoR repressoren, cytR repressoren
samt det såkaldte cyklisk AMP bindende protein,
CRP De to førstnævnte proteiner synes at være
specifikke for regulationen af cellernes nukleosidstofskifte.
Der arbejdes med følgende projekter;
4.1 DeoR repression; Den kooperative binding af
deoR repressoren til to operator sites er undersøgt in
vivo med korte afstande mellem de to operator sites
(66-171 bp). I alle afstande, der er undersøgt, represseres
transkriptionsinitieringen effektivt af deoR repressoren.
Promoter og operator mutanter isoleret som henholdsvis
nedsat PI-promoter aktivitet og nedsat evne
til at udtitrere deoR repressoren er blevet undersøgt.
Begge typer mutationer har vist sig at mappe inden for
et palindrom på 16 bp, som også indeholder- 10 regioner
for deoPl (G. Dandanell, K. Hammer).
4.2 Karakterisering af deoR repressoren; DeoR repressor
forandres ved »site specific mutagenese« for at
fa indblik i hvilke områder af proteinet, som har betydning
for binding til DNA (Stud.scient. C. Hansson,
K. Hammer).
4.3 Karakterisering af cytR regulerede promotorer i
E. coli; Ved fusion af lacZ genet til områder på E. coli
genomet er et ukendt cytR reguleret gen identificeret.
Promoter området er sekventeret, og det strukturelle
gen er nu klonet (Stud.scient. R. Pedersen, B.
Mygind).
4.4 Karakterisering af gener for transport og fosforibosylering
af uracil i E. coli; Genet for fosforibosylering
af uracil i E. coli er sekventeret, og der arbejdes
med at bestemme genet for uracil transport (Stud.scient
P. S. Andersen, B. Mygind).
4.5 Regulering af cytosin deaminase syntesen i E. coli;
Cytosin deaminase niveauerne i eksponentielt voksende
E. coli mutanter med defekter i pyrimidin-, purin-
og nitrogenstofskiftet er blevet bestemt under forskellige
vækstbetingelser. Resultaterne viser, at cytosin
deaminase syntesen reguleres cumulativt af både
pyrimidin og purin nukleotider samt af den anvendte
nitrogenkilde (M. Kilstrup, J. Neuhard).
4.6 Cytidin deaminase fra Bacillus subtilis; Cytidin
deaminasen fra B. Subtilis er blevet delvist oprenset
og karakteriseret fra celler, der indeholder cdd genet
fra B. subtilis klonet i en multikopi vektor. Enzymet
hæmmes kraftigt af betamerkaptoetanol og p-mercuribenzoat,
hvilket tyder på at det katalytiske område
på enzymet indeholder merkaptogrupper (B.-H.
Song, J. Neuhard).
5. Regulation af fosforibosylpyrophosphat (PRPP)
biosyntesen i bakterierne E.coli og B.subtilis
5.1 Karakterisering af prs genet og fosforibosylpyrofosfat
(PRPP) synthetase i Bacillus subtilis. Sekventering
af prs genet samt tilstødende områder. Undersøgelser
over regulation af gen-udtrykket. Oprensning
og karakterisering af PRPP synthetase (Stud.scient.
K. Arnvig, stud.scient. I. Hilden, B. Hove-Jensen).
5.2 Karakterisering af PRPP synthetase og prs genet
fra Escherichia coli. Konstruktion og karakterisering
af PRPP-løse mutanter. Isolering af PRPP synthetase
mutanter efter site-specifik mutagenisering med henblik
på karakterisering af et PRPP binding site. Undersøgelser
over leaderområdets funktion (Stud.lic.-
scient. D. Nilsson, stud.scient. M.-B.J. Poulsen, B.
Hove-Jensen).
6. Gensplejsning i naturen
6.1 Gensplejsede mikroorganismers skæbne; Det undersøges,
hvordan plasmider, der traditionelt betragtes
som ikke mobiliserbare, kan spredes i en bakteriepopulation.
Vi har udført forsøg, hvor plasmidet
844 Det naturvidenskabelige Fakultet
(pBR322) befinder sig i en bakterie, medens et F'-episom
befinder sig i en anden bakterie. Efter sammenblanding
af de to bakteriestammer måles overførslen
af plasmid til en tredie stamme, som til at begynde
med hverken indeholder plasmid eller episom. Plasmidet
bliver overført med lav frekvens, men det bliver
samtidig modificeret, idet transposons tilstede på F'-
episomet integreres på tilsyneladende tilfældige steder
i plasmidet (Stud.scient. S. Sørensen, K. F.Jensen).
6.2 Genspredning hos planter i naturen: Genspredning
hos Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
undersøges ved hjælp af analyse af restriktions
fragment længde polymorfi (RFLP). Viden om genspredning
i en naturlig plante population er blandt
andet relevant i en risikovurdering i forbindelse med
udsætning af gensplejsede planter. Der arbejdes desuden
med mere traditionelle populationsbiologiske
metoder. De forskellige resultater sammenholdes for
at fa et helhedsbillede af genspredning (Stud.scient. B.
Brødsgaard, stud.scient. I R. Rasmussen og P. Nygaard.
Projektet udføres i samarbejde med Inst. for
økologisk Botanik, M. Philipp).
7. Naturens semiotik
7.1 Naturgrundlaget og naturens semiotik: Et nyt naturgrundlag
baseret på såvel kulturelle som biologiske
informationsteknikker må forventes at fa afsmittende
virkning på biologiens teoridannelser. Særlig interesse
har her den begyndende fremvækst af synsmåder, der
betoner den levende natur som en slags sprogligt system
eller - mere generelt-et system aftegn. En sådan
opfattelse indebærer, at videnskaben om tegn, semiotikken,
bør kunne anvendes på levende systemer. En
»natur-semiotik« søges etableret, idet der her især
bygges på Charles Sanders Peirce triadiske opfattelse
af tegnets væsen (C. Emmeche, J. Hoffmeyer).
7.2 Bioteknologiens betydning: Under det bioteknologiske
forskningsprogram er påbegyndt et konsekvensvurderingsprojekt
om bio- og især genteknologien,
dens natursyn, teoretiske baggrund, og grænserne
for kontrolleret anvendelse af den. Muligvis er disse
grænser både praktiske og principielle; etiske og forbundet
med samfundets natursyn. Genteknologien
anvendt på komplekse organismer synes at udgøre et
paradoksalt forhold mellem teknik og viden, som gør
teknologien på én gang avanceret og tilbagestående.
Forskellige opfattelser af bioteknologien underkastes
analyser og kritik (J. Hoffmeyer, C. Emmeche).
Kollegiale organer, redaktionsvirksomhed m.v.:
Agnete Munch-Petersen har været medlem af Statens
naturvidenskabelige Forskningsråd.
Kaj Frank Jensen er for perioden 1987-1992 udpeget
som medlem afEditorial Board for Journal of General
Microbiology.
Per Nygaard er medlem af Advisory Board for tidsskriftet
Physiologica Plantarum.
Gæster:
Professor Bang-Ho Song (Korea) har gæstet instituttet
i juli og august.
Publikationer:
Bonekamp, F, Jensen, K.F: The AGG codon is translated
slowly in E. Coli even at very low expression
levels. Nucleic Acids Research Vol. 16, No. 7, s.
3013-24, England 1988.
Bower, S.G., Hove-Jensen, B., Switzer, R.L.: Structure
of the gene encoding phosphoribosylpyrophosphate
synthetase (prsA) in Salmonella typhimurium.
Journal of Bacteriology 170, s. 3243-48, Washington
1988.
Christensen, L.D., Svenson, M., Nygaard, P, Andersen,
V, Faber, V.: Decreased B-lymphocyte ecto-
5'nucleotidase and increased adenosine deaminase
inmononuclear cells from patients infected with human
immunodeficiency virus. Apmis 96, s. 882-88,
Sverige 1988.
Emmeche, C.: Information i Naturen - fra gener til
organismer. København 1988, 161 s.
—: Den anden natur og naturens tegn. Natur og Moral,
Jens Christensen (red.), s. 67-91, Aalborg 1988.
Hoffmeyer, J.N.: DNA er ikke Gud. Samtiden 5, s. 2-4,
Oslo 1988.
—: Bioteknik kræver biokultur. LOF nyt 4, s. 15-20,
København 1988.
-: Arv. Gyldendals bog om småbørn, Flemming Andersen,
Carl-Jørgen Balslev (udg.), s. 28-30, København
1988.
-: Naturen i huvudet. Stockholm 1988, 227 s.
-: The Historical Logic of Domestication. The Triumph
of Biotechnologies: The Domestication of the
Human Animal, G. Thill, P. Kemp (eds), s. 107-15,
Namur, Belgien 1988.
—: Bioinformation Techniques and the View of Nature.
The Triumph of Biotechnologies: The Domestication
of the Human Animal, G. Thill, P. Kemp
(eds), s. 83-92, Namur, Belgien 1988.
-: Etikken og Grænserne for selvforvaltning. Etik og
bioteknologi, Ole Jensen, Jørgen Molin, Søren
Lindgaard Pedersen, H. B. Simonsen (red.), s. 33-
39, København 1988.
Hove-Jensen, B.: Mutation in the phosphoribosylpyrophosphate
synthetase gene (prs) that results in
simultaneous requirements for purine and pyrimidine
nucleosides, nicotinamide nucleotide, histidine
and tryptophan. Journal of Bacteriology 170, s.
1148-52, Washington 1988.
Jensen, K.F: Hyper-regulation of pyr gene expression
in Escherichia coli cells with slow ribosomes. Evidence
for RNA polymerase pausing in vivo? Eur. J.
Biochem 175, s. 587-93, Bruxelles, Belgien 1988.
Molekylærbiologi 845
Jeppesen, C., Jensen, K.F., Nielsen, P.E.: A specific
and efflcient photoreaction between E.coli RNA
polyme rase and T+1 in the lacUV5 or deoPl promoter.
Nucleic Acids Research Vol. 16, nr. 20, s.
9545-55, Oxford, England 1988.
Kelln, R.A., Neuhard, J.: Regulation of pyrC expression
in Salmonella typhimurium: identification
of a regulatory region. Molecular and General
Genetics 212, s. 287-94, Vesttyskland 1988.
Kilstrup, M., Lu, C., Abdelal, A., Neuhard, J.:
Nucleotide sequence of the carA gene and regulation
of the carAB operon in Salmonella typhimurium.
European Journal of Biochemistry 176, s.
421-29, Belgien 1988.
Neuhard, J., Kelln, R.A.; A chromosomal mutation
mediating increased expression of pyrE in Salmonella
typhimurium is located within the proposed
attenuator. Canadian Journal of Microbiology 34,
s. 686-87, Canada 1988.
Nygaard, R, Duckert, R, Saxild, H.H.: Purine gene
organization and regulationin Bacillus subtilis.
Genetics and Biotechnology of Bacilli Vol. 2, A.
T. Ganesam, J. A. Hoch, s. 57-61, New York
1988.
Saxild, H.H., Nygaard, R: Gene-enzyme relationships
of the purinebiosynthetic pathway in Bacillus
subtilis. Molckular and General Genetic 211, s.
160-67, Vest Tyskland 1988.
Song, B., Neuhard, J.: Chromosomal mapping of
the cdd gene encoding deoxycytidine-cytidine deaminase
in Bacillus subtilis. Kor. J. Appl. Microbiol.
Bioeng. Vol. 16, s. 536-39, Seoul, Syd Korea
1988.
—, Yoon, M., Kim, K., Yeo, J., Neuhard, J.: Enzymatic
properties of cytidine deaminase encoded
by cdd gene in Bacillus subtilis. Kor. J. Appl.
Microbiol. Bioeng. 16, s. 468-75, Seoul, Syd Korea
1988.
Bente Mygind
2. Genetisk Institut A
Historie:
Genetisk Institut blev oprettet ved tildeling af et ekstraordinært
professorat til Mogens Westergaard pr.
1. april 1949.
Instituttet fik egne lokaler ved indflytning i Biologisk
Institut, Øster Farimagsgade 2A, pr. I. december
1959. Indtil da havde man lånt lokaler hos Institut for
sammenlignende Anatomi, Universitetsparken 3.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 18,9 (heraf6,2 eksternt).
Professor: R. Egel.
Lektorer: E. Bahn, S. Holmberg, A. Kahn, T. Nilsson-
Tillgren, K. Sick, L. Søndergaard, P. von Wettstein.
Forskningsstipendiater: C. Bornæs, J. Entwistle, C.
Gjermansen, L. Hønsberg, T. Kjær, S. Madrid, M.
Meldgaard, O. H. Nielsen, T. L. Nielsen, F. L. Olsen,
B. Rønnow, U. Styrkarsdottir, X. Wang, D.
Weilguny, M. Willer, J. R. Winther.
Ingeniør: C. Barr.
TAP: Antal årsværk: 12,9 (heraf 1 elev og 2 orlov).
G. Andersen, U. Eden, P. Eriksen, T. Friis, J.V
Hansen, B. Kolding, 1. Larsen, L. Larsen, A. Lindschouw,
M. Mortensen, S. Møller, G. Pedersen, S.
Pihl, L. Svarth, L. Werge, V. Ørsøe.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsindsats har en betydelig bredde
og dækker fiere områder inden for genetikken med studier
rækkende fra genernes molekylære finstruktur til
deres umiddelbare indflydelse på individets adfærd.
Det er forskningsarbejdets overordnede mål i detaljer
at beskrive den arvelige styring af de basale livsprocesser,
der er fælles for alle celler. Et arbejde, som vil give
basisviden, der er en helt nødvendig forudsætning for
forståelsen og løsningen af en lang række biologiske/
medicinske problemer. Der arbejdes med forskellige
gærarter, bananfiuer, mikroalger og byg. Gensplejsningsteknikkker
indgår i adskillige delprojekter. Instituttet
har etableret et udstrakt samarbejde med Carlsberg
Laboratorium og har tætte kontakter til udlandet,
især USA, England, Frankrig, Belgien, Tyskland
og Sverige.
1. Gærgenetik
Instituttet lægger et betydeligt arbejde inden for gærgenetikken,
hvor der arbejdes såvel med Schizosaccharomyces
(spaltegær) som Saccharomyces (bageriog
ølgær).
I forbindelse med statens etablering af et antal bioteknologiske
forskningscentre deltager instituttets
gær- og spaltegær gruppe i Center for Mikrobiologi,
administreret ved Laboratoriet for Mikrobiologi på
DTH.
1.1 Parringstypeskiftsystemet hos spaltegær undersøges
som et eksempel på, at forflytning af specificerede
DNA-afsnit kan spille en afgørende rolle i livscyklen af
en organisme. De to parringstyper (+) og (-) hos spaltegær
styres af henholdsvis P og M gener, hvoraf dog
kun det ene eller det andet kan komme til udtryk på
samme kromosom. Ud over det til enhver tid aktive
gen findes der tavse udgaver af begge slags gener opmagasineret
et andet sted. Disse aktiveres kun under
skift ved at lave en ny kopi og overflytte denne »kassette
« hen til det aktive sted, hvor den så erstatter den
846 Det naturvidenskabelige Fakultet
gamle kassette for den modsatte parringstype. Alle de
involverede kassetter foreligger som klonede DNAfragmenter
med kendt basesekvens. Af selve parringstypegenerne
styres en række andre gener, som ligeledes
har vor forskningsinteresse.
1.1.1 Det er lykkedes at kortlægge det dobbeltstrengede
DNA brud, der indleder parringstypeskiftene. For
tiden karakteriseres de regioner på kromosomet, som
er nødvendige for dannelsen af dette brud. To naturligt
opståede mutationer, som forhindrer parringstypeskift,
er blevet klonet og sekventeret. Desuden er
ura4+ genet blevet integreret forskellige steder i den
udtrykte parringstypekassette (R. Egel, O. Nielsen,
U. Styrkarsdottir, M. Willer).
1.1.2 Inden for et udstrakt DNA område imellem de
to tavse parringstypekassetter er meiotisk overkrydsning
fuldstændig undertrykt. Denne blokering er ophævet
i en nyopdaget mutant rik 1. Dette gen er blevet
klonet, og den tilsvarende vildtypefunktion undersøges
nærmere (R. Egel, D. Weilguny).
1.1.3 To delprojekter går ud på at klone og undersøge
de parringstype-relaterede gener fus 1 ogmapl. Funktion
affus 1 genet er nødvendig under zygotedannelsen
til begrænset nedbrydelse af cellevæggene, og det er
ligegyldigt, hvilken af parringstyperne, der bidrager
med denne aktivitet. Funktion af mapl genet er specifik
for (+) celler og bruges til induktion af både konjugation
og meiose. Både map 1 og fus 1 generne er blevet
klonet v.h.a. to nykonstruerede genbanker fra S.pombe.
Transkriptanalyser har påvist, at mapl er et overordnet
regulator-gen, som styrer aflæsning af det første
F-parringstype-gen (O. Nielsen, D. Weilguny).
1.1.4 For ura4+ genet, som vi i vidt omfang anvender
til selektion af transformanter, igangsattes en undersøgelse
af, hvor RNA-syntese fra dette gen normalt
kommer til ophør (M. Willer, S. Aves).
1.2 Hovedvægten i instituttets projekter med almindelig
gær (Saccharomyces), som foregår i tæt samarbejde
med Carlsberg Laboratoriums Gærgenetiske
Afdeling, er lagt på en række problemstillinger, hvor
de nu veludviklede gensplejsningsmetoder for gær kan
bidrage til nye landvindinger. Især gennemføres en
detaljeret analyse af basal niveau transkription af
ILVl i S.cerevisiae. Det generelle formål med projektet
er at identificere og analysere de faktorer, der er
involveret i basal niveau transkription af aminosyre
biosyntetiske gener i S.cerevisiae. ILVl genet koder
for anabolisk threonin deaminase og er transkriptionelt
reguleret af den generelle aminosyre kontrol. Ved
in vitro mutagenese er der identificeret DNA elementer,
som er involveret i både basal niveau og reguleret
transkription. Analysen koncentreres for tiden om en
20 nukleotid GC-rig sekvens nødvendig for basal niveau
transkription (-192 til -172 relativ til translations-
initierings-codon). Små interne deletioner i dette
område er under konstruktion, og disse vil blive testet
for in vivo aktivitet. Ved gel retardering er identificeret
mindst et protein/DNA komplex i denne region.
Flerudover er et screeningsprogram igangsat for at
identificere transvirkende faktorer, som er ansvarlig
for opretholdelsen af basal niveau transkription af
ILV gener (S. Holmberg, B. Kolding, T. Nilsson-Tiligren,
J. Remarcle, M. Kielland-Brandt).
1.3 I studiet af reguleret transkription i S.cerevisiae
undersøges reguleringen af serin og threonin katabolisme.
Katabolisk L-serin (L-threonin) deaminase i
S.cerevisiae (kodet af CH Al genet) tillader gæren at
udnytte serin og threonin som eneste nitrogen-kilde.
CH Al er blevet klonet og dets DNA sekvens bestemt.
Ekspression afCHAl er transkriptionelt reguleret ved
induktion af serin og/eller threonin. Yderligere er enzymaktiviteten
muligvis underlagt nitrogen katabolit
repression. Reguleringen afCHAl genet undersøges
dels ved analyse af dets promotor, dels ved isolering af
mutanter, der har ændret ekspression. CHA1 promotorens
funktionelle elementer søges defineret ved in vitro
mutagenese afCHAl-lacZ fusioner, herunder elementernes
interaktion med regulatoriske proteiner.
En recessiv mutation, sill, der er ukoblet til CHA1, og
som ændrer dets transkriptionelle regulering, er identificeret.
Isolering af yderligere trans-virkende mutationer
er igangsat for at identificere eventuelle både positive
og negative regulatoriske transkriptionsfaktorer
(S. Holmberg, C. Bornæs, M. Ignjatovic, M. Prætorius,
T Nilsson-Tillgren, M. Kielland-Brandt).
1.4 I modsætning til bagerigær (Saccharomyces cerevisiae)
er bryggerigær (Saccharomyces carlsbergensis)
genetisk dårligt karakteriseret og vanskeligere at
arbejde med. Her er der udviklet en metode til at overføre
enkelte kromosomer fra den ene art til den anden,
således at disse kan undersøges videre på kendt baggrund.
Ad denne vej er en grov karakterisering af alle
bryggerigærens kromosomer næsten færdiggjort. Der
er foretaget fortsat kortlægning af kromosom 111 og V i
denne gær i det forløbne år. Desuden studeres, hvordan
cellen skelner mellem forskellige kromosomer ved
deres parring og fordeling i meiose I. Disse studier foregår
i S. cerevisiae stammer, der er diploide men trisome
for kromosom III, og som bærer et eller to S.
carlsbergensis kromosom IH (T. Nilsson-Tillgren, M.
Kielland-Brandt, S. Holmberg, C. Gjermansen, C.
Bornæs, T. Lindegaard Nielsen).
1.5 Det har vist sig, at bryggerigær er »allopolyploid«
med et sæt kromosomer, der stort set er homologt med
et cerevisiae-genom, og et andet (»homøologt«) sæt,
der må stamme fra en anden, kun lidt beslægtet gærMolekylærbiologi
847
art. De tilsvarende geners rækkefølge er bevaret i begge
genomer, men de lokale sekvensforskelle er blevet
så store, at der ikke længere forekommer meiotisk rekombination
imellem de homøologe kromosomer.
Med dette materiale er instituttet godt på vej til med et
modelsystem i gær at kunne undersøge det minimale
afsnit af DNA omkring et givet gen, der muliggør meiotisk
parring samt overkrydsning, når det pågældende
område er sat ind i det tilsvarende kromosom fra en
anden gærart, som ellers ikke længere viser nogen kromosom-
homologi med den første. Gensplejsningsteknikkerne
gør det muligt at foretage sådanne indgreb,
og således kan man eksperimentelt variere længden af
et homologt område, som befinder sig i ikke-homologe
omgivelser til begge sider. Forhåbentlig vil man derved
kunne klone og karakterisere de DAN sekvenser,
der træder i direkte kontakt med det synaptonemale
kompleks (som også findes i gær). Der er påbegyndt et
forsøg på at isolere mutanter, som tillader rekombination
mellem homøologe kromosomer. Til dette formål
bruges haploide S. cerevisiae stammer, der er disome
for kromosom III og heteroallele ikke-komplementerende
i his4 genet. Der ledes efter mutanter, som danner
prototrofe kolonier med høj frekvens. I det forløbne
år er 4 mutanter isoleret, og disse forsøges nu klonet
(T. Nilsson-l illgren, M. Kielland-Brandt, T. Lindegaard
Nielsen, S. Holmberg, C. Gjermansen).
1.6 1 samarbejde med Dr. M.A. Resnick, National
Institute of Health, Research Triangle Park, North
Carolina, USA, er T. Nilsson-Tillgren begyndt at studere,
hvorledes DNA dobbeltstrengsbrud repareres i
det ovennævnte homøologe system. Fravær af præcis
homologi mellem et kromosompar gør dem meget følsomme
over for agens, der inducerer dobbeltstrengsbrud,
og resulterer i en høj frekvens af kromosomtab.
En følsom genetisk test for dobbeltstrengsbrud er ved
at blive udarbejdet (T. Nilsson-Tillgren).
2.1 Planternes molekylære genetik
Instituttets forskningsprojekter over planternes molekylære
og biokemiske genetik har behandlet syntesen
af fedtsyrer, genetisk transformation i byg, regulering
af lagerproteiner i bygkernen og flavonoidsyntese i testa-
pericarp væv.
Colibakteriens gen fabB, som koder for beta-ketoacyl-
ACP syntase I, er isoleret ved komplementering af
en mutant, som mangler enzymet, hvorefter genets
nukleotidsekvens er bestemt. Endvidere renfremstilledes
dette kondenserende enzym, og sekvensen af de 19
N-terminale aminosyrer analyseredes i samarbejde
med Institut for biokemisk Genetik. Enzymet inhiberes
irreversibelt af et antibiotikum med navnet cerulenin.
Dette kunne udnyttes til at lære enzymets aktive
site at kende: Radioaktivt mærket cerulenin blev reageret
med enzymet, og radiosekventering identificerede
det ceruleninbindende cystein i molekylet og dermed
sekvensen, som danner det aktive site. Den samme
karakteristiske proteinsekvens genfindes i enzymet
fra gær samt i chalconsyntaser i blomster af højere
planter samt i enzymerne i Streptomyces, som syntetiserer
polyene macrolider (antibiotika). Dette bekræfter
således hypotesen om, at beta-ketoacyl syntase og
de nævnte andre enzymer har fælles evolutionær oprindelse.
De konserverede sekvenser og cerulenin kan
benyttes som sonder til at identificere elongaser, der
danner byggens overfladevoks.
Der er udviklet en protokol for at regenerere eenkernede
unge pollenkorn til somatiske embryoner og hele
bygplanter. De pollenkorn, som starter udviklingen til
embryoner, har tættere cytoplasma end øvrige og kan
derfor anbringes ved centrifugering i en percoll gradient.
Disse pollenceller og unge embryoner bruges til at
afprøve genetisk transformation ved mikroinjektion,
elektroporering og med en partikelkanon.
Mutanten lys 3a deponerer betydeligt mindre lagerproteiner
i vakuoler af bygendospermet end vildtypen.
Mutanten har to interessante defekter; (1) Den
transporterer ikke B-, C- og gamma-hordeinkæder
gennem membranen af det endoplasmatiske retikulum,
i.e. det første trin på vejen til vakuolerne. På den
anden side synes dette at være tilfældet for D-hordein.
For at indkredse defektens natur isoleres signalgenkendelsespartikler
og dokkeproteiner fra byg. Disses
funktion analyseres i vildtypen og mutanten. (2) Ved
bestemmelser af transkriptionen i cellekerner viser
mutanten stærkt nedsat transkription af B-, C- og
gamma-hordeingenerne, men ikke af D-hordein, histon
eller glyceraldehyd-3-fosfatdehydrogenase. Mutationen
kan tænkes at være i et gen, som koder for et i
»trans« virkende protein. Testa-pericarp væv af byg
syntetiserer katechiner og proanthocyanidiner, som
sidste trin i flavonoidsyntesevejen. Der kendes 6 gener,
som ved mutation kan blokere forskellige trin i
denne syntese. Disse gener styres af et regulatorgen,
Ant 13, som vi er i gang med at klone for cDNA.
Disse arbejder foregår i nært samarbejde med
Carlsberg Laboratoriets Fysiologiske Afdeling og det
Bioteknologiske Center for Planter (Pv. Wettstein-
Knowles, L. Hansen, M. Siggaard-Andersen, S.
Kauppinen, F. Lok Olsen, S. Madrid, J. Entwistle, M.
Blom Sørensen, M. Meldgaard).
2.2 Fotoreduktion af protoklorofyllid til klorofyllid
Et intermediært produkt, som kan akkumuleres under
stærk belysning ved meget lave temperaturer, bliver
til klorofyl i mørke, når temperaturen hæves. Spektroog
fluorimetriske studier ved lav temperatur giver oplysninger
angående det intermediære stofs formation
og konstitution. Arbejdet udføres til dels med mutanter
af byg (A. Kahn, E. Dujardin, P. Mathis).
3. Grønalge-genetik og fysiologi
Grønalger, der tilhører slægten Chlamydomonas, er
848 Det naturvidenskabelige Fakultet
de eneste fotosyntetiske eukaryoter med en haplofase,
der hidtil er fundet egnet til krydsninger og afkomsgenetiske
analyser. Dette medfører, at man hos Chlamydomonas
ved hjælp af standard genetiske og mikrobiologiske
metoder kan undersøge mange fysiologiske
processer, der udelukkende findes hos grønne planter.
Det er blevet påvist, at Chlamydomonas reinhardtii
kan vokse med mange enkelte aminosyrer som eneste
kvælstofkilde. Denne generelle evne bestemmes af
mindst tre gener, hvis produkters medvirken er nødvendig
i denne vækst. Genprodukterne og deres virke
kendes ikke og søges belyst, idet resultaterne kan have
stor betydning for vor forståelse af kvælstofomsætningen
hos fotosyntetiske organismer.
Der er også opnået en del resultater med induktion
og isolation afgabaculin-resistente mutanter.
Gabaculin hæmmer glutaminsyre-l-semialdehyd
aminotransferase enzymet, som katalyserer et tidligt
trin i klorofylsyntensen. De tre hidtil undersøgte mutanter
har forhøjede mængder af aminotransferase,
medens enzymet fortsat er følsomt over for gabaculin.
Dette tyder på, at mutationerne er regulatoriske eller
duplikationer og ikke i struktur-gen kodningen. Aminotransferasens
biokemiske karakterisering og gabaculins
hæmmende virkning er genstand for igangværende,
indgående studier (A. Kahn, C. G. Kannangara,
S. Gough, B. Grim).
4. Drosophila-genetik
Inden for Drosophila-arbejdsgruppen har undersøgelserne
især koncentreret sig om gen ekspression i
Drosophila celler i kultur og pyrimidinsyntesevejen
hos Drosophila melanogaster.
4.1 Laboratoriet foretager undersøgelser af genekspression
i transformerede Drosophila celler, for dels at
undersøge hvilke promotor- og enhancer DNA sekvenser,
der er effektive i celler i kultur, og dels hvilke
fysiske omstændigheder (temperatur, pH, mediets
sammensætning, etc.), som betinger en effektiv transkription
og translation af de gener, som ved transformation
er integreret i cellens genom. Som eksempel på
et artsfrernmed gen anvendes det humane gen for
blodstørkningsfaktor IX som model. Dette protein giver
også mulighed for at afprøve Drosophila cellernes
evne til at genkende artsfremmede signaler for transport
og posttranslationelle ændringer og udnytte disse
korrekt, idet F IX's biologiske egenskaber er afhængige
af sådanne modifikationer.
I samarbejde med Institut for Bioteknologi (DTH)
er det således blevet påvist, at Drosophila celler ud
over i et kompliceret insektcelle medium, også kan
vokse i en række kommercielt tilgængelige, billige medier,
som primært er tilpasset mammale celler, samt at
FCS i de fleste medier kan erstattes af forskellige billige
serumerstatninger (BMS, SSR-3). For lettere at
kunne registrere effekten af homo- og heterologe promotorer
i Drosophila celler er flere transformationsvektorer
konstrueret, hvori en promotor (f.eks. for actin,
metallothionein, hsp70 (alle fra Drosophila),
ADH (Schizosaccharomyces pombe), PGK (Saccharomyces
cerevisiae), SV-40, RSV) kontrollerer transkriptionen
af luciferase genet fra den amerikanske ildflue.
Mængden af det dannede luciferase måles ved
dannelse aflys i en ATP afhængig proces ved hjælp af
et luminometer. Desuden er konstrueret en række
transformationsvektorer, hvori ovennævnte promotorer
regulerer syntesen af humant FIX. Disse vektorer
integreres efter transfektion stabilt i Drosophila cellernes
genom og tillader undersøgelser af disse cellers evne
til at foretage posttranslationelle modifikationer,
som er nødvendig for FIX's blodstørkningsevne (L.
Søndergaard, T. Kjær, C. Emborg).
4.2 Ved hjælp af en lang række kendte mutanter inden
for pyrimidinsyntesevejen og induktion af nye
mutanter studeres regulationen af denne syntesevej
hos bananfluen. Interessant i denne forbindelse er
black mutanten, idet undersøgelser indikerer, at denne
mutant fænotype skyldes en blokade af et af trinene
i nedbrydningen af pyrimidin til beta-alanin. En betydelig
interesse knytter sig til en suppressor af black
mutanten, som ved en kortlægningsanalyse har vist
sig at kunne henføres til et område inden for rudimentary
genet. I overensstemmelse hermed har det vist
sig, at den suppresserende effekt, som mutanten udøvede
på black, ophævedes i forbindelse med induktionen
af en rudimentary mutant. Endvidere er det lykkedes
at inducere hidtil helt ukendte suppressorer af
dumpy mutanten. Ved kortlægning er disse mutationer
ligeledes henført til rudimentary området. Dette er
særdeles interessant, fordi både dumpy og suppressor
af dumpy udøveren regulerende effekt på mindst tre af
de seks de novo pyrimidinsyntese enzymer. Da hele
rudimentary området på X-kromosomet er klonet og
delvis sekventeret, kortlægges de subfragmenter af
dette område, som er ansvarlig for de to suppressor
effekter, ved transformationsforsøg. Ved denne teknik
mikroinjiceres de relevante DNA stykker i ca. een time
gamle æg, hvorefter dette DNA integreres i genomet
på de celler, der senere danner gonadevæv. Der vil
derfor blandt afkommet af de injicerede fluer findes
individer, hos hvilke det injicerede DNA er stabilt integreret
i genomet. Ved at vælge den rette genetiske
baggrund vil fænotypen af de transformerede fluer give
en indikation af det integrerede DNAs funktion.
Ved hjælp af »hybrid dysgenesis« induceres nye mutanter
i pyrimidinsyntesen; disse mutanter, der er
mærket på DNA niveau med et mobilt element (f.eks.
P-, copia element) klones og undersøges for defekter
v.h.a. restriktionsanalyse (K. Sick, L. Søndergaard,
E. Bahn, T. Kjær, F. Lindegaard, S. A. Reeler, A. F
Sherald).
Molekylærbiologi 849
4.3 Endvidere har studier over mitokondrielle proteinforskelle
hos paralytiske mutanter og mutanter med
ændrede aktivitet af mitokondrielle enzymer hos Drosophila
vist forskelle, når der sammenlignes med vildtypen
ved hjælp af to-dimensionel elektroforese (L.
Søndergaard).
4.4 Drosophila-gruppen har også foretaget en række
undersøgelser over faktorer, der har indflydelse på,
hvor bananfluelarver fortrinsvis forpupper sig. I speciallavede
kulturrør far larver mulighed for at forpuppe
sig under forskellige veldefinerede forhold f.eks. i
lys eller mørke, ved høj eller lav fugtighed, eller med
mulighed for at vandre opad eller nedad. Det har vist
sig, at larverne ikke viser geotaksi (orientering i forhold
til jordens tyngdefelt), men i lige høj grad bevæger
sig nedad som opad, når de forpupper sig, derimod
er de ekstremt følsomme over for gradienter i luftfugtigheden
(K. Sick, L. Søndergaard).
5. Populationsgenetiske RFLP-analyser
De nyudviklede gensplejsningsteknikker kan med fordel
anvendes til undersøgelse af populationsgenetiske
problemstillinger. Ved hjælp af radioaktivt mærkede,
klonede DNA-»probes« sammenlignes forskellige
mønstre af restriktions-fragment-længde-polymorfi
(RFLP) i DNA ekstraheret fra kromosomer og/eller
mitokondrier. Til etablering af disse metoder ved Københavns
Universitet har Genetisk Institut deltaget i
et samarbejdsprojekt med Zoologisk Museum, og et
andet projekt med Grønlands Fiskeriundersøgelser er
fortsat i gang.
5.1 Til adskillelse af fuglepopulationer og nærtstående
fuglearter er udarbejdet simple og feltvenlige indsamlings-
og konserveringsmetoder af fugle DNA med
henblik på anvendelse i stor skala og opbygning af fugle
DNA samlinger. Til påvisning af RFLP-analysemetoders
anvendelighed er undersøgt udvalgte danske
gråspurve og skovspurve bestande.
Kromosomalt DNA og mitokondrie DNA analyseredes,
og såvel kendte konserverede gener som tilfældige
klonede gråspurve gener er blevet anvendt som
probes. Især viste ubiquitin-genet sig at spalte ud med
et antal forskellige haplotyper, som skyldes repeat-antal-
polymorfi (P. Arctander, T. Nilsson-Tillgren, J.
Fjeldså).
5.2 Det andet projekt går ud på at undersøge, hvorvidt
man kan adskille lokale bestande af havpattedyr
på grundlag af forskelle i nukleotidsekvensen i de ribosomale
gener og det mitokondrielle genom. I dette tilfælde
undersøges bestandsopdelingen af den nordatlantiske
vågehval, Balaenoptera acutorostrata, hvor
især den grønlandske bestand undersøges nøje, i et forsøg
på at afklare denne bestands relationer til bestande
i den øvrige del af Nordatlanten. Projektet afvikles i
samarbejde med Grønlands Fiskeriundersøgelser,
Wallenberg Laboratoriet i Lund, Fiskeridirektoratets
Havforskningsinstitut i Bergen og The Whale Research
Institute i Tokyo (P. Palsbøll, K. Sick, T. Nilsson-
Tillgren, F. Larsen)
6. Fra tidligere forskningsaktiviteter med vandsvampe
råder instituttet over faciliteter til elektronmikroskopi,
som fortsat opretholdes efter indgået aftale med
Botanisk Centralinstitut.
Laboratorium og værksted:
Værkstedet har varetaget service på elektronmikroskop
og den øvrige instrumentelle udrustning på instituttet.
Der er blevet konstrueret og bygget et stort antal
instrumenter til forsøgene i et tæt samarbejde med
de forskellige forskningsgrupper (C. Barr).
Som tidligere har Carlsberg Laboratorium stillet lokaler,
instrumenter, udstyr og teknisk assistance til rådighed
i et værdifuldt samarbejde.
Speciale- og licentiatprojekter:
9 studerende har afsluttet speciale; heraf har 3 oppebåret
et færdiggørelsesstipendium under Det bioteknologiske
Uddannelsesprogram.
2 licentiatprojekter er blevet afsluttet.
Formidlende virksomhed:
E. Bahn har formidlet rådgivning og leveret forsøgsmateriale
til Dansk Science Center vedr. forsøgsudstillingen
»Eksperimentarium«.
L. Søndergaard har givet interview til Uni-Radio og
givet debatoplæg til studerende fra Det nødvendige
Seminarium/Tvind Skolerne.
Hverv inden for de kollegiale organer:
E. Bahn er medlem af Det naturvidenskabelige Fakultetsråd
og dettes Budget- og Forretningsudvalg samt
formand for diverse underudvalg. Han er universitetets
kontaktperson vedr. forskningsevaluering på miljøområdet
samt universitetets repræsentant i styringsgrupperne
for 1) Forskningscenter for medicinsk Bioteknologi,
2) Center for molekylær Cellebiologi, og
3) Bioteknologisk Miljøforskningscenter. Han har siden
1979 været formand for De biologiske Institutters
Kantineforening (»Bio-Kantinen«).
C. Barr har deltaget i Molekylærbiologisk Centralinstituts
lokaleudvalg (vedr. aktuel biblioteksflytning
og fremtidige behov i en evt. nybygning til MCI).
R. Egel er institutbestyrer og medlem af Molekylærbiologisk
Centralinstitutråd. Repræsentant i MCI's
stipendieudvalg og kontaktperson til fakultetets informationsudvalg.
T Friis er TAP-repræsentant i institutbestyrelse,
centralinstitutråd og dettes forretningsudvalg.
J.V. Hansen er instituttets sikkerhedsrepræsentant/
medlem af MCI's sikkerhedsudvalg.
850 Det naturvidenskabelige Fakultet
S. Holmberg er nyvalgt arbejdslederrepræsentant i
instituttets sikkerhedsgruppe/MCI's sikkerhedsudvalg.
A. Kahn var indtil 1.5.88 sikkerhedsgruppens arbejdslederrepræsentant.
T. Nilsson-Tillgren var indtil 1.12.88 formand for
Biokemisk Studienævn.
L. Søndergaard er vicebestyrer og medlem af Molekylærbiologisk
Centralinstitutråd.
Redaktionserhverv:
E. Bahn er dansk medlem af redaktionskomiteen for
tidsskriftet Hereditas.
Gæster:
Professor Urs Leupold, Bern, blev i forbindelse med
universitetets årsfest promoveret til æresdoktor. Offentlig
gæsteforelæsning: Dialogue with a yeast!
Dr. Kenji Sakaguchi, Nikon Shokuhin Kako Co.,
Tokyo, har gæsteforelæst d. 23. aug. over »Invertrons
« under instituttets nye gærgenetiske kursus.
Ingeniørstuderende Stig Benthien, DTH/Inst. f.
Bioteknologi, har udført et 14-ugers projekt over dyrkning
af Drosophila celler.
Trisha Reynolds, Dept. ofBiol. Sciences, Southern
Methodist Univ., Dallas/Texas, har i febr.-april under
DIS Study Program udfærdiget rapport om dumpy
locus.
Ib erhvervspraktikanter (henholdsvis 10. klasse og
3. g) har besøgt instituttet.
Laborantelev nr. 8 er blevet uddannet.
Rejser:
E. Bahn har aflagt studiebesøg hos prof. M. Volovitch,
Inst. Curie, Université Paris VII, for planlægning
og evaluering af studenterudveksling (EF's Erasmus-
program).
C. Gjermansen har gæsteforelæst efter invitation
ved Ben-Gurion University at the Negev, Israel, i forbindelse
med Workshop on Biosynthesis of Branched
Chain Amino Acids.
S. Holmberg har gæsteforelæst ved Berlin Summer
School 1988 »Topics on Molecular Biology: Communication
between DNA segments«.
A. Kahn har besøgt Laboratoriet for Fotobiologi,
Afd. f. Botanik, Liége Universitet, for drøftelse af igangværende
og fremtidigt forskningssamarbejde.
T. Nilsson-Tillgren har under forskningsophold hos
dr. M. Resnick, NIH, Research Triangle Park, North
Carolina, gæsteforelæst ved Univ. ofN.C. at Chapel
Hill.
Efter invitation fra The Academy of Sciences of the
USSR gav han 9 forelæsninger ved Akademiet i Leningrad,
Leningrads Universitet, Det grusiske Videnskabsakademi
i Tiblisi samt Det litauiske Videnskabsakademi
i Vilnius.
F. Lok Olsen har efter invitation præsenteret følgende
foredrag: »Mikrospore embryogenese i byg«.
Forsøgsanlæg Risø. »Mikrospore embryogenese og
transformation«. De danske Sukkerfabrikker, Kbh.
»Transformation of barley«, ICI Readding, England
og følgende video: »Transformation of barley«. Bioteknologisk
Forskningscenter for Planter, KVLH,
Kbh.
P. Palsbøll har deltaget i Grønlands Fiskeriundersøgelsers
togt til Vestgrønland i juli/august. Han har i
forbindelse med IWCSC's årsmøde i San Diego, Californien,
besøgt Scripps Inst. ofOceanography, Lajolla.
Mikrobiologisk Inst., UCLA, og diverse hvalforskningsinstitutioner
bl.a. i Santa Cruz. Har desuden besøgt
Northwest and Alaska Fisheries Center Seattle,
og Woords Hole Marinbiologiske Station ved Cape
God, Connecticut.
P. von Wettstein har efter invitation præsenteret
følgende foredrag:
»Facets of lipid biosynthesis in barley: W'axes and
fatty acid synthetase«. De danske Sukkerfabrikker.
»Hunting ACPs and condensing enzymes plus their
genes«, Inst. of Microbiology and Biochemistry,
Friedrich-Alexander Universitåt, Erlangen-Niirnberg,
BDR.
M. VViller har siden oktober været på forskningsophold
hos dr. S. Aves, Dept. of Biological Sciences,
Univ. of Exeter, England.
J. R. Winther har afsluttet et 1-årigt ophold hos
pros. T. H. Stevens, Inst. of Molecular Biology, Univ.
of Oregon, Eugene, USA.
Kongresdeltagelse m. poster!foredrag:
I4th Intern. Conf. on Yeast Genetics and Molecular
Biology, Espoo/Helsinki, Finland: C. Bornær, R.
Egel, C. Gjermansen, S. Holmberg, O. Nielsen, T. L.
Nielsen, T. Nilsson-Tillgren, D. Weilguny, M. Willer,
J. R. Winther.
Ved forudgående 2nd Intern. Pombe Workshop
deltog R. Egel m. foredrag.
Eucarpia Congress »Genetic manipulation in plant
breeding«, Helsingør, Danmark: J. Entwistle, S. Madrid,
F. Lok Olsen.
8th Intern. Symp. on Plant Lipid Biochemistry, Budapest,
Ungarn: P. von Wettstein (udover foredrag
også chairman ved to sessioner).
Publikationer:
Arctander, P.: Comparative studies of avian DNA by
restriction fragment length polymorphism analysis:
Convenient procedures based on blood samples
from live hirds. J. Orn. 129, s. 205-16, Vesttyskland
1988.
Bornæs, C., Holmberg, S., Petersen, J.G.L.: The yeast
CH Al gene encodes the catabolic L-serine(L-threonine)
dehydratase. Abstract. Yeast Vol. 4 (special
issue), s. 321, Chichester 1988.
Egel, R.: The Mac' operon: an irrelevant paradox?
Molekylærbiologi 851
Trends in Genetics (TIG) Vol. 4, Nr. 2, s. S.31,
Cambridge, England 1988.
A gene involved in crossover suppression in a genetically
silent interval. Abstract. Yeast Vol. 4 (special
issue), s. 293, Chichester 1988.
Gjermansen, C., Nilsson-Tillgren, T, Petersen,
J.G.L., Kielland-Brandt, M.C., Sigsgaard, R,
Holmberg, S.: Towards diacetyl-less brevvers' yeast.
Influence of ilv2 and ilv5 mutations. J. Basic
Microbiol. 28(3), s. 175-183, Østtyskland 1988.
Hansen, L.: Three cDNA clones for barley leaf acyl
carrier proteins 1 and III. Carlsberg Res. Commun.
52, s. 381-92, København 1987.
Holmberg, S., Kielland-Brandt, M.C., Petersen,
J.G.L., Nilsson-Tillgren, T: Seguences reguired for
GCN4-independent transcription of yeast ILV1.
Abstract. Yeast Vol. 4 (special issue), s. 401, Chichester
1988.
Hoober, J.K., Kahn, A., Ash, D., Gough, S., Kannangara,
C.G.: Biosynthesis of 6-aminolevulinate in
greening barley leaves. IX. Structure of the substrate,
mode ofgabaculine inhibition, and the catalytic
mechanism ofglutamate 1-semialdehyde aminotransferase.
Carlsberg Res. Commun. 53, s. 11-
25, København 1988.
Kannangara, C.G., Gough, S.P, Bruyant, P, Hoober,
J.K., Kahn, A., Wettstein, D.v.: tRNA''1" as a
cofactor in 6-aminolevulinate biosynthesis: steps
that regulate chlorophyll synthesis. Trends in Biochemical
Sciences (TIBS) Vol. 13, Nr. 4, s. 139-43,
Cambridge, England 1988.
Kauppinen, S., Siggaard-Andersen, M., Wettstein-
Knowles, Pv.: P-ketoacyl-ACP synthase I of Escherichia
coli: Nucleotide sequence of the fabB gene
and identification of the cerulenin binding residue.
Carlsberg Res. Commun, 53, s. 357-70, København
1988.
Kielland-Brandt, M.C., Gjermansen, C., Nilsson-Tillgren,
T, Holmberg, S., Petersen, J.G.L.: Diacetyl
and brewers' yeast. Abstract. Yeast Vol. 4 (special
issue), s. 470, Chichester 1988.
Kjær, T: dpovh is not synonymous to dph. Drosophila
Information Service 66, s. 86-87, Kansas, USA
1988.
Lange, L., Edén, U ., Olson, L.W.: Internal mycelium
of Pseudoperonospora cubensis, the causal agent of
cucurbit downy mildew. Nordic Journal of Botany
8, s. 505-10, Danmark 1988.
-, Edén, U., Olson, L.W.: The zoospore of Pseudoperonospora
cubensis, the causal agent of cucurbit
downy mildew. Nordic Journal of Botany 8, s. 51 1-
16, Danmark 1988.
—, Edén, U., Olson, L.W.: Ultrastructure of zoosporogenesis
in Pseudoperonospora cubensis, the
causal agent of cucurbit downy mildew. Nordic
Journal of Botany 8, s. 497-504, Danmark 1988.
Nielsen, O.H., Egel, R.: Mapping the double-stranded
DNA breaks at the mating-type locus in fission
yeast by genomic sequencing. Abstract. Yeast Vol.
4 (special issue), s. 203, Chichester 1988.
Nielsen, TE., Holmberg, S., Petersen, J.G.E.: Regulated
overproduction and secretion of yeast carboxypeptidase
Y. Abstract. Yeast Vol. 4 (special issue),
s. 281, Chichester 1988.
Nilsson-Tillgren, T, Kielland-Brandt, M., Holmberg,
S., Petersen, J.G.E.; A break in a pair of homoeologous
chromosomes leads to chromosome
loss or translocation. Abstract. Yeast Vol. 4 (special
issue), s. 305, Chichester 1988.
-, Skaanild, M., Holmberg, S., Kielland-Brandt, M.,
Petersen, J.G.E.: Recombination and disjunction of
homoeologous chromosomes. Abstract. Yeast Vol.
4 (special issue), s. 306, Chichester 1988.
Olson, E.W., Borkhardt, B., Brown, T.A., Thim, P:
The mitochondrial genome of the aquatic phycomycete
Allomyces macrogynus. Physical mapping
and mitochondrial DNA instability. Current Genetics
13, s. 41-47, Heidelberg 1988.
Petersen, J.G.E., Kielland-Brandt, M.C., Nilsson-
Tillgren, T, Bornæs, C., Holmberg, S.: Molecular
genetics of serine and threonine catabolism in Saccharomyces
cerevisiae. Genetics 119, s. 527-34, Baltimore,
Maryland, USA 1988.
Resnick, M.A., Skaanild, M., Nilsson-Tillgren, T:
Eack of DNA homology in a pair of homoeologous
chromosomes greatly sensitizes them to loss by
DNA damage. Abstract. Yeast Vol. 4 (special issue),
s. 264, Chichester 1988.
Siggaard-Andersen, M.: Role of Escherichia coli P-ketoacyl-
ACP synthase I in unsaturated fatty acid
synthesis. Carlsberg Res. Commun 53, s. 371-79,
København 1988.
Søgaard, B., Wettstein-Knowles, Pv.: Dissection of
the cer-cqu locus. Proceedings of the Eifth International
Barley Symposium, Okayama. Japan, October
6-11, 1986, Anonym, s. 161-67, Okayama, Japan
1987.
Søndergaard, E., Kolbak, D.. More precise map position
of the semidominant suppressor of black
Su(b)81" and a new allele, Su(b)I,K/. Drosophila Information
Service 66, s. 134, Kansas, USA 1987.
-, Sick, K.: Evidence of geoneutrality in Drosophila
melanogaster larvae, with respect to pupation site
preference. Drosophila Information Service 66, s.
134, Kansas, USA 1987.
Wettstein-Knowles, Pv.: Nomenclature of barley genes
and their alleles. Barley Genetics Newsletter 17,
s. 6-7, Fort Collins, Colorado 1987.
-: Barley Raincoats: Biosynthesis and Genetics.
Plant Molecular Biology, Diter von Wettstein ,
Nam-Hai Chua (eds.), s. 305-14, New York 1987.
Richard Egel
852 Det naturvidenskabelige Fakultet
3. Genetisk Institut B
Biokemisk genetik
Historie:
Instituttet er oprettet 1.2.1970. Yderligere oplysninger
findes i årbøgerne fra 1983 og 1984.
Med udnævnelsen af en lektor i immunologi blev
der i 1986 etableret en ny forskningsgruppe som har til
huse i Institut for eksperimentel Immunologi, Nørre
Alle 71.
Stab:
VIF: Antal årsværk: S'/a.
Professor: Bent Foltmann.
Lektorer: Vibeke Barkholt (orlov 2 mdr.), Bent Rubin,
Karen G. Welinder.
Adjunkter: Karsten Skjødt, Søren Mouritsen.
Kandidatstipendiat: Michael Ploug.
TAP: Antal årsværk: 5/4 (heraf 1 elev).
Birgit Holm, Arne L.Jensen, Linda K. Nielsen,Jeanette
Mehlsen, Torben Olsen, Inge Steiness, Pia Winterskov.
Fondslønnet TAF: Antal årsværk: l'/s (heraf 1 elev).
Anne Blicher, Gitte Flindt.
Fo rskni ngsv ir k s om hed:
Instituttets proteinkemiske forskning er centreret om
undersøgelser af sammenhængen mellem proteiners
struktur, funktion og evolution. Instituttet deltager i
Bioteknologisk Center for molekylær Cellebiologi.
Den immunologiske gruppe rapporterer forskningsvirksomhed
under Institut for eksperimentel Immunologi
(Det lægevidenskabelige Fakultet), hvor
gruppen har arbejdssted.
1. Aspartatproteaser (pepsinlignende enzymer)
Mavesaftens proteaser er de bedst kendte enzymer fra
denne hovedgruppe, men aspartatproteaser er påvist i
alle kernebærende celler (eukaryoter), hvor man har
søgt efter sådanne enzymer.
Chymosiner er proteaser med stor mælkekoagulerende
og ringe generel proteolytisk aktivitet. Disse
proteaser er dominerende i mavesaften hos nyfødte
pattedyr, der har overførsel af antistoffer fra moder til
unge med de første døgns mælk.
Mælkekoagulationen indtræder efter en begrænset
proteolytisk spaltning af x-casein. Spaltningsstedet
har tidligere kun været kendt efter reaktion med kalvechymosin.
Det er nu vist, at svinepepsin A og -C samt
Mucor miehei aspartatprotease alle spalter samme
sted som kalvechymosin, medens Endothia parasitica
aspartatprotease har afvigende specificitet.
Undersøgelserne afchymosin fra pattegrise er fortsat
i samarbejde med Per Sangild (Den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole) og P. Cranwell (La Trobe
University, Bundoora) Australien. Årets undersøgelser
har specielt omfattet hormoners betydning for udvikling
af ventrikelsekretionen.
Undersøgelser af forekomst af pepsinogener
udenfor ventriklen er fortsat i samarbejde med Klinisk
kemisk Afdeling, Rigshospitalet. Aktivering af seminalt
pepsinogen C er analyseret (B. Foltmann, H. B.
Drøhse, P. B. Szecsi).
2. Komplementsystemet
Komplementsystemet udgør en integreret del af det
immunologiske forsvar. Komplement komponent C3
spiller en afgørende rolle i dette system. Det humane
C3 udviser en genetisk betinget polymorfi, hvortil der
ifølge medicinske undersøgelser er knyttet en funktionel
forskel.
Polymorfien er lokaliseret til den ene afC3-molekylets
to polypeptidkæder, der indeholder 645 aminosyrerester.
Da de traditionelle metoder til peptidmapping
ikke umiddelbart forekom anvendelig til løsningen
af det foreliggende problem, har vi udviklet en ny
metode, hvorved peptider med Mr fra 1.000 til 20.000
kan separeres ved elektroforese og herefter overføres
til en membran ved elektroblotting. Aminosyresammensætning
og NFL-terminal sekvens kan opnås ved
analyse direkte på de bundne peptider. Ved brug af
denne metode er polymorfien blevet lokaliseret til et
fragment på 30 aminosyrerester.
Med henblik på undersøgelse af protein - proteininteraktioner
i komplementsystemet karakteriseres en
serie monoklonale antistoffer m.h.t. bindingsormåde
på C3. Karakteriseringen omfatter bl.a. fragmentering
afC3 efter spaltning med dels typsin dels faktor I.
Faktor I, som er den protease, der effekturerer den initielle
spaltning in vivo ved nedbrydning afC3b er blevet
oprenset til dette formål (Kristine Mondorf, Michael
Ploug, Vibeke Barkholt).
Faktor B oprenses og strukturbestemmes fra forskellige
dyr (M. Kjalke, C. Koch (Statens Seruminstitut),
K. G. Welinder).
C4 locus i pattedyr analyseres på gen og proteinniveau
(A.W. Dodds, S. K.A. Law, C. Roberts (University
of Oxford), K. G. Welinder).
3. Aminosyreanalyse
Kvantitativ bestemmelse af aminosyrerne cystein og
cystin efter saltsur hydrolyse er meget upålidelig
p.g.a. nedbrydning under hydrolysen. Den hidtil anvendte
procedure til bestemmelse af disse aminosyrer
er både materialekrævende og tidsrøvende. Vi har udviklet
en ny og hurtig metode, der tillader korrekt bestemmelse
af cystein plus cystin: Ved hydrolyse i saltsyre
i nærvær af dithiodipropionsyre dannes et blandet
disulfid, som er stabilt og kvantiserbart (Arne L.
Jensen, Vibeke Barkholt).
Med henblik på udvikling af konserveringsmetoder
for læder ønsker man at finde metoder til accelereret
Molekylærbiologi 853
ældning, som på timer eller dage har samme indflydelse
på læderet som nogle hundrede års naturlig ældning.
Indledende forsøg med accelereret ældning på
Konservatorskolen giver en aminosyresammensætning,
som i så høj grad ligner den, der findes i det naturligt
ældede læder, at vi vurderer, at man ved aminosyreanalyse
kan finde den rigtige metode til accelereret
ældning (Vibeke Barkholt i samarbejde med
Konservatorskolen, Kunstakademiet).
4. Struktur og funktion af peroxidaser
Peroxidaser fra planter og mikroorganismer og ligninaser
fra svampe oxiderer et bredt spektrum af aromatiske
fenoler og aminer, herunder en række miljøgifte.
Den klassiske peroxidase, peberrod peroxidase HRP
C anvendes koblet til antistoffer som tracer i immunkemiske
og histokemiske analyser. HRP C er et glykoprotein,
som det aldrig er lykkedes at lave røntgenstrukturanalyse
af. HRP C deglykosyleres enzymatisk
og kemisk med henblik på en sådan strukturanalyse og
en analyse af kulhydratets betydning for et glykoproteins
stabilitet. Peberrod peroxidase HRP A polymeriserer
bl.a. ligningsforstadier i væggen af planteceller.
Da HRP A's fysisk-kemiske og enzymatiske egenskaber
er velbeskrevne, udfører vi en fuldstændig proteinsekventering
på enzymet for bedre at forstå sammenhængen
mellem struktur og funktion. Genet er under
kloning på Kemicentrum i Lund ud fra vores aminosyresekvens
(J. W. Tams, B. Stoffer, K. G. Welinder).
Bygperoxidasernes genetik, expression, cellulære
lokalisation og struktur undersøges med henblik på at
belyse deres rolle i planters forsvar. En cDNA klon,
der dækker den C-terminale halvdel af peroxidase BP
1, og det meste af proteinet BP 1 er sekvensbestemt
(S. K. Rasmussen (Risø),J. Hejgaard (DTH), K. G.
Welinder).
5. Vævstype antigen
Aminosyresekvenserne af beta2-mikroglobulin fra
høns og kalkun er blevet færdige. Da også cDNA sekvensen
for alfa-kæden af hønse vævstype antigenet
BF foreligger, er det muligt at modellere hele BF
strukturen ud fra den kendte røntgenkrystallografiske
struktur af det tilsvarende HLA antigen fra menneske
(J.W. Rasmussen, K. Skjødt (Odense Universitet),
K. G. Welinder).
6. Forudsigelser af proteinstruktur
En analyse af den fuldstændige cDNA sekvens af human
tarm aminopeptidase N, der koder for et protein
på 967 aminosyrer førte til identifikation af de 300 aminosyrer
i midten af molekylet samt det Zn-bindende
katalytiske site, der udøver den proteolytiske spaltning
af peptidsubstrater (O. Norén, H. Sjostrom (Panum
Inst.), K. G. Welinder).
Dataanalyser og computergrafiske analyser af publicerede
ligninase og peroxidase sekvenser viser, at de
tilhører den samme strukturfamilie som gær cytochrom
c peroxidase og kan modelleres over dennes
røntgenkrystallografiske struktur (K. G. Welinder).
7. Sekvenator
Fra januar 1987 har den af Teknologirådet bevilgede
Applied Biosystems Model 477A sekvenator med online
HPLC været i funktion. Bevillingen indebærer at
50 % af driftstiden kan anvendes til instituttets projekter,
mens resten står til rådighed for externe brugere.
Sekvenatoren har i det forløbne år produceret et meget
stort antal aminosyresevenser udfra 10-1000 pmol
prøver fra mange interne såvel som externe projekter
og er af afgørende betydning for institutets arbejde (A.
Blicher, L. K. Nielsen, V. Barkholt, B. Stoffer, K. G.
Welinder).
Kollegiale organer, redaktionsvirksomhed m.v.:
V. Barkholt; Institutbestyrer fra 1. maj til 1. nov. Kassererved
den 18. Linderstrøm-Lang Konference.
B. Foltmann: Centralinstitutbestyrer fra 1. maj. Institutbestyrer
til 30. april og igen fra 1. nov. Formand
for organisationskomiteen for den 18. Linderstrøm-
Lang Konference. Medlem af Dansk Nationalkomite
for Biofysik og direktionsmedlem i Selskabet for Naturlærens
Udbredelse. Referee ved følgende tidsskrifter:
European Journal of Biochemistry, FEBS Letters,
Journal ofBiological Chemistry og Proteins.
K. G. Welinder: Medlem af Biokemisk Studienævn
(formand fra 1. december), medlem af sikkerhedsudvalg
og af styringsgruppen for Bioteknologisk Center
for Molekylær Cellebiologi. Referee ved Planta.
Rejser og gæsteforelæsninger:
K. G. Welinder var chairperson ved 7th International
Conference on Methods in Protein Sequence Analysis
3.-8. juli 1988 i Berlin og har gæsteforelæst ved Department
of Pharmaceutical Chemistry, University of
California, San Francisco den 12. august, ved Kemicentrum
i Lund den 9. november, på Novo i Bagsværd
den 24. november og ved postgraduat kursus i molekylærbiologi
på Panum Instituttet den 21. november.
B. Foltmann har gæsteforelæst ved Mikrobiologisk
Institut, Academia Sinica, Beijing 12.-16. september
og holdt offentlig forelæsning i Selskabet for Naturlærens
Udbredelse den 12. oktober.
Publikationer:
Andreasen, P.A., Blasi, E, Welinder, K.G.: Transforming
growth factor-P and glucocorticoid regulation
of plasminogen acttivator inhibitor type-1. Progress
in Cancer Research and Therapy, Vol. 35 : Hormones
and Cancer 3, F. Bresciani, R. J. B. King, M. E.
Lippman, J. P. Raynaud (eds), s. 238-41, New York
1988.
Baudys, M., Kostka, V, Foltmann, B., Erdene, TG.,
Pavlik, M.: Comparison between prochymosin and
854 Det naturvidenskabelige Fakultet
pepsinogen from lamb and calf. Comp. Biochem.
Physiol Vol. 89B, s. 385-91, England 1988.
Bohlmann, H., Clausen, S., Behnke, S., Giese, H.,
Hiller, C., Reimann-Philipp, U., Schrader, G.,
Barkholt, V., Apel, K.: Leaf-specific thionins of
barley - a novel class of cell wall proteins toxic to
plant-pathogenic fungi and possibly involved in the
defence mechanism of piants. The EMBO Journal
Vol. 6, s. 1559-65, Oxford, England 1988.
Foltmann, B.: Activation of human pepsinogens.
FEBS Letters Vol. 241, s. 69- 72, Holland 1988.
—: Structure and function of proparts in zymogens for
aspartic proteinases. Biol. Chem. Hoppe-Seyler
Vol. 369, s. 311-14, Berlin 1988.
Jessen, T.E., Faarvang, K.L., Ploug, M.: Carbohydrate
as covalent crosslink in human inter-a-trypsin
inhibitor: a novel plasma protein structure.
FEBS Letters 230, s. 195-200, Holland 1988.
Olsen, J., Cowell, G.M., Kønigshøfer, E., Danielsen,
E.M., Møller, J., Laustsen, L., Hansen, O.C., Welinder,
K.G., Engberg, J., et al.: Complete amino
acid sequence of human intestinal aminopeptidase
N as deduced from cloned cDNA. FEBS Lett. 238,
s. 307-14, Holland 1988.
Szecsi, P.B., Koch, C., Foltmann, B.: Seminal pepsinogen
C is not identical with, but very similar to
gastric pepsinogen C. FEBS Letters Vol. 238, s.
101-04, Holland 1988.
VVelinder, K.G.: Generation of Peptides Suitable for
Sequence Analysis by Proteolytic Cleavage in Reversed-
Phase High-Performance Liquid Chromatography
Solvents. Analytical Biochemistry 174, s.
54-64, Californien, USA 1988.
B. Foltmann
4. Mikrobiologisk Institut
Historie:
Eksperimentel biologi udviklede sig kolossalt under og
efter 2. verdenskrig. Det naturvidenskabelige Fakultet
byggede laboratorier for fagene Biologi, Genetik, Mikrobiologi
og Plantefysiologi. Mønsteret for denne
sammenstilling af fagområder var »Biology Division
at Caltech« (California Institute of Technology), og
de mest aktive planlæggere var Herman Kalckar og
Mogens Westergaard. Det nye hus blev bygget i Botanisk
Have og taget i brug i efteråret 1958. Institutlederne
var dengang: H. H. Ussing (Biokemi), M. Westergaard
(Genetik), O. Maaløe (Mikrobiologi) og D.
Muller (Plantefysiologi). Tre af institutterne eksisterede
allerede og Hyttede ind i de nye laboratorier fra
mere beskedne faciliteter andre steder i byen; Mikrobiologisk
Institut var derimod en nyskabelse, og O.
Maaløe, der var ansat på Statens Seruminstitut, blev
opfordret til at lede det. Efter professor Maaløs afgang
i 1984 blev professoratet genbesat pr. 1.11.1987 med
dr. Francesco Blasi, der kom fra en stilling som direktør
for International InstituteofGeneticsand Biophysics,
Napoli, Italien.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 20.
Professor: Francesco Blasi.
Lektorer: Morten Johnsen, Olle Karlstrøm, Steen Pedersen,
Knud V. Rasmussen, Berthe Marie Willumsen.
Adjunkt: Laura Beguinot.
Stipendiater: Vittoria Cubellis, Ulrik von Freiesleben,
Kristian Helin, Steen Knudsen, Maria Teresa
Masucci, Christina Moroni, Lisbeth Birk Møller, Nina
Pedersen, Carsten Petersen, Michael D. Rasmussen,
Andrea Riccio, Ann Roldan og Michael A. Sørensen.
TAP: Antal årsværk: 10,8.
Frede Henriksen, Eva Gertman, Alette B. Køppen,
Ulla Mortensen, Lis Muir, Lissie D. Nielsen, Marit
Warrer.
TAP fondsansatte: Karin Holm, Hanne Jørgensen,
Ann-Jeanette Nyvang, Charlotte Schultz.
Laborantelev: Klara Kovacs.
Lokaleforhold:
Vi har i årets løb faet opbygget og indrettet en musestald
i kælderen, Øster Farimagsgade 2A.
Fo rskn ingsv i rksomhed :
Fællesnævneren for den forskning, der foregår på instituttet,
er undersøgelser af de mekanismer, der er ansvarlige
for, at celler vokser og deler sig på en hensigtsmæssig
måde, samt for mammale cellers vedkommende
opklaring af hvorfor nogle celler i sjældne tilfælde
undslipper den normale kontrol af deres vækst og
spredning og derved fremkalder cancer. Løsning af
disse grundvidenskabelige problemer vil derfor have
umiddelbare praktiske konsekvenser.
Den biologiske baggrund
Molekylærbiologien arbejdede indtil for 10-12 år siden
næsten udelukkende med E. coli som forsøgsorganisme.
I løbet af de sidste 30-40 år er denne bakterie
derfor blevet den bedst beskrevne af alle levende organismer.
Parallelt med den gradvise akkumulering af
viden om E. coli's basale livsprocesser er der sket en
stigende erkendelse af, at selv de allersimpleste organismer
er kendetegnet ved meget komplicerede netværk
af interaktioner mellem generne, deres produkter
og omgivelserne. Efter udviklingen af gensplejsningsteknikkerne
i midten af 70-erne er det blevet muligt
at karakterisere andre organismer på tilsvarende
Molekylærbiologi 855
måde - bakterier såvel som højere celler (dyr og planter)
- og det er herved blevet klart, at trods mange
væsentlige ligheder m.h.t. genstruktur og funktion er
der også mange principielle forskelle.
Fælles for alle celler er, at informationen i det arvelige
materiale, DNA, omsættes til proteinstrukturer ved
hjælp af transkription af DNA til mRNA og en translation
af mRNA til protein v.h.a. ribosomer. Styringen
af disse processer bestemmer om cellen kan vokse optimalt
- for encellede organismer optimalt i relation til
det omgivende medium — for flercellede organismer
optimalt under hensyntagen til alle celler i organismen.
En forståelse af disse grundlæggende processer
er nødvendig for forståelsen af alt liv. For at pattedyrceller
skal kunne vokse og dele sig, kræves der tilstedeværelse
af såkaldte vækstfaktorer, små proteinmolekyler,
der som regel syntetiseres af celler af en anden type
end de celler, der stimuleres til vækst af faktoren.
Vækstfaktoren bindes til bestemte områder på overfladen
af de celler, den er i stand til at stimulere, via et
særligt molekyle, vækstfaktorreceptoren. Der findes
mange forskellige vækstfaktorreceptorer, der hver er
specifik for en enkelt eller ganske fa vækstfaktorer.
Biokemiske signaler går fra receptoren til cellens indre
så snart vækstfaktor er bundet til ydersiden, og derefter
bringer andre proteiner det modtagne signal ind til
cellekernen, der indeholder den nødvendige information
for de processer, der skal sættes i gang for at cellen
kan vokse og dele sig.
De fleste af kroppens celler er omgivet af andre celler
eller er fæstnet i et netværk (matrix) af extracellulære
proteiner. For at sådanne celler kan vokse, er det
nødvendigt at der skaffes plads og bevægelsesfrihed
ved nedbrydning af den omkringliggende extracellulære
matrix. De særlige enzymer, der er ansvarlige for
denne nedbrydning er naturligvis kun aktive under
ganske bestemte omstændigheder, da organismen ellers
ville nedbrydes indefra.
Instituttets projekter omhandler:
1) Styring afE. coli bakteriers DNA replikation.
2) Proteinsyntesen i E. coli, specielt hvad der bestemmer
stabiliteten af en mRNA og hvordan mRNA
sekvenser påvirker proteinsyntesens hastighed og
udbytte.
3) Hvordan en vækstfaktorreceptor signalerer fra cellens
yderside til det indre af samme celle.
4) Hvordan et molekyle inde i cellen bringer signalet
videre mod cellekernen.
5) Hvordan aktiviteten af de enzymer, der sørger for
nedbrydning af den extracellulære matrix begrænses
til de nøjagtige steder og tidspunkter, hvor den
er nødvendig.
Disse projekter belyser forskellige aspekter af cellevækst,
der alle vides at være væsentlig for forståelsen af
sygelige tilstande, der skyldes manglende kontrol af
cellevæksten.
1. Studier af det humane urokinase gen
Plasminogen aktiveringssystemet studeres på molekylær
biologisk niveau. Tre vigtige områder bliver undersøgt;
1) regulering af genudtrykkelsen for urokinase
plasminogen aktivator og for plasminogen aktivator-
inhibitor type 1. Formålet er at identificere
DNA regulationsområder og de proteiner der påvirker
dem. 2) Struktur og regulation af receptoren for urokinase
plasminogen aktivator. Forskellige kloningsforsøg
udføres hovedsagelig ved at oprense receptoren
fra humane celler, bestemme aminosyresekvensen og
bruge denne information til at syntetisere oligonukleotider
til screening af DNA biblioteker. Hidtil er regulationen
blevet studeret biokemisk for at bestemme de
faktorer der regulerer syntesen (som phorbol esters og
vækstfaktorer) og bestemme dens aktivitet (dvs. affinitet
for liganden, dvs. urokinase). 3) Undersøgelse af
urokinases fysiologiske rolle i forskellige cellulære fænotyper.
Her er formålet at blokere for udtrykkelsen af
urokinasegenet ved hjælp af en antisense RNA translation,
og studere effekten på forskellige cellulære
egenskaber. En anden fremgangsmåde dV at introducere
urokinase udtrykkelsessystemet i celler der mangler
urokinase og derefter undersøge effekten af det udtrykte
enzym. I denne forbindelse undersøges især urokinases
rolle for tumorcellers evne til at metastasere
(F. Blasi, V. Cubellis, M.T. Masucci, L. Birk Møller,
N. Pedersen, A. Louring Roldan).
2. Urokinase promoter studier
Regulatoriske områder i det humane urokinase gens 5'
opstrøms sekvenser er blevet karakteriseret af andre.
Vi fortsætter karakteriseringen af proteiner, der specifikt
bindes til disse områder, og har i det forløbne år
fundet 8 specifikke sites i de regulatoriske sekvenser.
Nogle af det murine gens 5' regulatoriske sekvenser
er blevet fastlagt i flere celletyper, med speciel vægt på
keratinocytter, ved hjælp af transfektionsforsøg med et
større antal deletionsmutanter, koblet til reportergener
(M.Johnsen, C. Nerlov, P. Rørth).
3. Studier af epidermal vækstfaktor (EGF)
EGE er et stærkt mitogen der kontrollerer væksten af
mange forskellige typer celler. Funktionen af EGF styres
af EGF receptoren (EGF-R), et glykoprotein på
celleoverfladen, som har en tyrosine kinase aktivitet
der sætter proteinet i stand til at fosforylere sig selv og
andre cellulære proteinsubstrater. Det normale gen
for EGF receptoren bliver ofte forstærket og overudtrykt
i humane tumorer afepidermisk oprindelse, og vi
har fornylig vist, at det opfører sig som et onkogen og
forårsager tumorer når det overudtrykkes i museceller.
De igangværende projekter er en fortsættelse af
disse studier, hvor vi prøver at opnå en bedre forståelse
for de biokemiske og molekylære mekanismer som
tillader neoplastisk transformation som konsekvens af
en abnorm ekspression af den normale receptor. Vi
856 Det naturvidenskabelige Fakultet
studerer især ligandens rolle i denne proces, den mekanisme
der tillader neoplastisk transformation (dvs.
autocrine mod paracrine) og den selvregulerende rolle
som receptorens tyrosine-kinase aktivitet har i dette
proto-onkogens cancerfremkaldende virkning. Dette
projekt skulle føre til forståelse af EGF receptorens rolle
i neoplastisk transformation (L. Beguinot).
4. Analyse af det transformerede gen fra Harvey sarcom
virus
Onkogener er varianter af gener, der kan inducere
kræft. Visse af de gener, der er involveret i dannelsen
af en kræftcelle, har man fundet, fordi de i eksperimentelle
dyremodeller er blevet inkorporeret i genomet for
en virus, som dermed er blevet onkogen. Flarvey Sarcom
virus er en sådan virus (isoleret fra en rotte), og
det transformerede gen, den bærer, kaldes v-ras11. Genet
er en muteret variant af et gen, der normalt er til
stede i kimbanen; det koder for et protein på 189 aminosyrer
(p2I).
I samarbejde med Dr. D. Lowy, Laboratory ofCellular
Oncology, National Institutes of Health, USA,
har vi tidligere defineret hvilke dele af proteinet, der er
nødvendige for den transformerende funktion. Vi har
defineret områder, hvor selv relativt store deletioner
ikke medfører tab af transformerende evne. Vi har defineret
en mulig effektor-region, og analyseret en række
mutationer i dette område. Endvidere har vi i samarbejde
med McCormick, Cetus, vist at denne effektor
region skal være intakt for at det GTPase aktiverende
protein GAP kan samvirke med p21.
Vi prøver nu at undersøge, om de områder, der ikke
har betydning for transformation, er essentielle for
den normale funktion af proteinet. Den tidligere analyse
viste, at et område nær en region, der er heterogen
når forskellige ras-gener sammenlignes, er essentielt.
En nærmere analyse af funktionen af dette område er
igangsat. Visse ændringer i proteinet medfører en abnorm
migrationsrate i standard SDS geler. Dette kan
tages til udtryk for, at visse ændringer modificerer proteinets
konformation. En undersøgelse af denne teori
er startet, idet en kasette mutagenese protokol er udarbejdet,
og mutationer i det område, der kunne være af
betydning for konformationsændringerne, er isolerede.
Disse analyser skulle give større indsigt i, hvorledes
proteinet udfører sin normale vækstregulerende funktion
(B. M. Willumsen, M. Grønborg, H. Ernø).
5. Replikation og segregation af minikromosomer i E.
coli
Minikromosomer er plasmider, der er i stand til at
replikere deres DNA ud fra et integreret oriC (en kopi
af bakteriekromosomets replikationsorigin), og som er
velegnede som modelsystemer for replikationskontrol
af bakteriekromosomet. Men deres egenskaber har i
lang tid syntes gådefulde: 1) Deres kopital (antal pr.
celle) er forbavsende højt; 2) de udviser ikke inkompatibilitet
(»konkurrence«) med bakteriekromosomet;
3) de nedarves ikke stabilt.
Ved at følge udviklingen af kopitalsfordelingen i celler,
der har modtaget et, to eller tre minikromosomer
ved transformation har vi vist, at opnåelsen af det endelige
kopital på gennemsnitlig 30 pr. celle tager så
mange cellegenerationer, at det vil være meningsløst
at tale om regulation af kopitallet, og at dette kan forklare
den manglende inkompatibilitet. Det hyppige
tab af minikromosomer kan formentlig forklares ved
at minikromosomerne fordeles tilfældigt ved celledeling,
og at de laveste kopitalsklasser derfor altid er repræsenteret
i populationen; hermed bliver tillige den
langsomme vækst i kopitallet forståelig, en vækst, der
bliver yderligere drastisk forsinket, når plasmiderne
bærer en funktion, der i et vist omfang tilsikrer, at nye
celler far minikromosomer. Kontrollen med replikation
må herefter antages at ligge i »timingen«; man
ved, at der i normale cellers delingscyklus er et kort
interval, hvor al initiering af replikation sker; dette
gælder formentlig også samtlige minikromosomer i
cellen (så langt kapaciteten rækker). I øjeblikket arbejder
vi på at udvikle en metode til kopitalsbestemmelse
i enkeltceller, der er langt nøjagtigere end de
hidtil kendte. SNF har til dette formål (samt til 4 andre
gruppers projekter) bevilget et flow cytometer. De
sidste måneder er til dels gået med at optimere dette
apparat (K. V. Rasmussen, M. R. Jensen, U. v. Freisleben).
6. Undersøgelse af mRNA inaktivering og degradering
i E. coli
Projektet sigter mod at karakterisere de faktorer, der
bestemmer stabiliteten af forskellige mRNA molekyler.
Det gælder f.eks. hvilke dele af transcriptet der bestemmer
dets stabilitet, hvilke enzymer der er involveret
i nedbrydningsprocessen, og hvilken rolle translaterede
ribosomer spiller i denne proces (C. Petersen).
7. Undersøgelse af individuelle geners translationshastighed
Det er vist, at individuelle gener translateres med forskellige
hastigheder. Genet for elongeringsfaktor TS
med ca. 20 AA/sek., genet for ribosomalt protein SI
ca. 17 AA/sek og EF Tu, og EFG generne med ca. 15
AA3sek. Generne for lac repressor og for beta lactamase
translateres væsentligt langsommere end det
gennemsnitlige gen.
Det er vist, at codonbrugen er den væsentligste faktor,
der bestemmer translationshastigheden, og at andre
faktorer som f.eks. mRNA struktur højst spiller en
mindre rolle.
Der er foretaget en korrelation med hvilke codons
generne bruger, og det foreslås, at translationshastigheden
for individuelle condons varierer en faktor 10,
hovedsageligt, men ikke fuldstændigt, bestemt af konMolekylærbiologi
857
centrationen af tRNA i cellen (S. Pedersen, M. A. Sørensen,^
Vind).
8. Genetiske studier af autoregulationsmekanismer for
rpsA genet for ribosomalt protein SI er fortsat
Området på mRNA, der er ansvarligt for translation«
repressionen, er blevet karakteriseret yderligere ved
en deletionsanalyse. Punktmutationer, der ophæver
translationsrepressionen, er ligeledes isoleret (S. Pedersen,
M. D. Rasmussen).
9. Studier af Escherichia coli genet, relF, der er homologt
til et plasmid-stabiliserende gen
Vi har tidligere studeret relB regionen i Escherichia
coli. Vi identificerede derved en operon bestående af
tre gener, relB genet, et gen for den translationsinhibitor,
der dannes efter aminosyresult i relB mutanter og
et gen relF, hvis produkt påvirker cellemembranen. Vi
viste endvidere, at relB genet, som er første gen i relB
operonen, koder for et protein, der har to funktioner:
Det er dels repressor for relB operonen, dels kan det
direkte modvirke inhibitorgenets aktivitet. Det tredie
gen i relB operonen, genet relF har en meget markant
fænotype; Når genet induceres på højt kopital plasmid,
blokeres indenfor fa minutter al syntese i cellen;
membranpotentiale og iltoptagelse falder meget hurtigt
til nul.
Vi undersøger nu relF genet videre (O. Karlstrøm,
S. Rasmussen).
10. Konstruktion af vektorsystemer med god biologisk
indeslutning
Baggrunden for projektet er, at det ofte er vanskeligt at
udelukke, at plasmider der bærer klonede gener overføres
til andre organismer end den vært, hvori de er
blevet klonet. Dette kan undgås ved at den anvendte
plasmidvektor gøres totalt afhængig af sin oprindelige
vært.
Formålet med det planlagte projekt er at fremstille
praktisk anvendelige biologisk indesluttede systemer
efter dette princip til brug i Escherichia coli.
Endvidere afprøver vi effektiviteten af denne type
indeslutning.
I sikkerhedsplasmidet indbygges et »suicide-gen«
som aktiveres når plasmidet overføres til en ny vært.
Konstruktionen af vektorsystemet er nået meget
langt. Afprøvningen af systemets dele har vist dels at
den fraktion der undslipper den dræbende effekt af
»suidice-genet« er meget lille og dels at vi kan bruge et
andet gen til at erstatte de antibiotikaresistens gener,
som ellers bruges på kloningsplasmider (O. Karlstrøm,
S. Knudsen).
11. Undersøgelse af genregulation ved hjælp af transgene
mus
DNA kan injiceres direkte i cellekernen på befrugtede
museæg uden at deres levedygtighed ødelægges. Æg
behandlet på denne måde kan give ophav til såkaldte
transgene mus, dvs. mus der har nogle nye gener som
stammer fra det tilførte DNA.
Arbejdet med transgene mus er begyndt. I dette første
stadium har vi været henvist til at oprette en lille
musekoloni uden for huset. I løbet af 1988 har vi indrettet
lokaler til musearbejdet i instituttets egen bygning.
Som det første projekt undersøges regulering af
det murine urokinasegen i mus (O. Karlstrøm, M.
Rohde).
Anden virksomhed:
Steen Pedersen er medlem af det faglige landsudvalg
for de naturvidenskabelige uddannelser (FLUNA).
Knud Rasmussen har været bestyrer for Molekylærbiologisk
Centralinstitut fra maj 1986 til maj 1988,
og er fortsat formand for Centralinstituttets lokale- og
byggeudvalg. Fra efteråret 1988 medlem af Det naturvidenskabelige
Fakultets byggeudvalg.
Gæster:
Instituttet har i 1988 haft besøg af to gæsteprofessorer:
Dr. Walter Mangel fra Brookhaven National Laboratory,
New York, i perioden 1.5. til 1.8., og professor
Albert E. Dahlberg fra Brown University, Providence,
Rhode Island, i perioden 1.6. til 15.8.
Dr. Pia Ragno fra University of Naples, Medical
School arbejdede ved instituttet i perioden 5.2. til 5.8.
Fra 1.10. arbejder Dr. Raffaele Canniofra University
of Naples som gæsteforsker ved instituttet.
Rejser:
L. Beguinot har holdt foredrag ved Symposium on
Cellular Receptors for Peptides and Proteins, København,
ved Gordon Research Conferences on Animal
Cells and Viruses, New Hampshire, USA samt ved
EMBL Conference on Oncogenes and Growth Control,
Heidelberg, Vesttyskland.
F. Blasi har deltaget i EMBO Workshop on Assembly
and Dynamics of the Cytomatrix, Maria Alm,
Østrig, og har holdt foredrag ved Jubilæums Symposium,
Napoli, Italy, og ved International Congress of
Cell Biology, Montreal, Canada.
S. Pedersen har holdt foredrag ved Cold Spring
Harbor Symposiet »Ribosotne Synthesis«, USA samt
ved Uppsala Universitets Biomedicum, Uppsala.
C. Petersen har deltaget i EMBO / INSERM
Workshop on RNA processing and stability, Les Arcs,
Frankrig.
B. M. Willumsen har arbejdet i sammenlagt tre
uger på Laboratory of Cellular Oncology, NIH, Bethesda
som led i et forskningssamarbejde, samt deltaget
i Fourth Annual Meeting on Oncogenes, i Frederick,
Maryland. B. M. Willumsen har holdt foredrag
ved møde om Guaninbindingsproteiner i Renesse,
Holland, samt ved møde om ras-gener i Vouliagmeni,
Grækenland og ved Kursus i Onkologi i Åre, Sverige.
858 Det naturvidenskabelige Fakultet
Ved alle kongresser blev resultaterne af forskningen
ved instituttet fremlagt.
Publikationer:
Adari, H., Lowy, D.R., Willumsen, B.M.; Guanosine
triphosphatase activating protein (GAP) interacts
with the p21 ras effector binding domain. Science
Vol. 240, s. 518-21, Washington, USA 1988.
Andreasen, P.A., Blasi, F., Welinder, K.G.: Transforming
growth factor-(3 and glucocorticoid regulation
of plasminogen acttivator inhibitor type-1. Progress
in Cancer Research and Therapy, Vol. 35 : Hormones
and Cancer 3, F. Bresciani, R. J. B. King, M. E.
Lippman, J. P. Raynaud (eds), s. 238-41, New York
1988.
Blasi, F; Surface Receptors for Urokinase Plasminogen
Activator. Fibrinolysis 2, s. 73-84, England
1988.
—; A Surface Receptor for Urokinase Plasminogen
Activator: A Link Between the Cytoskeleton and
the Extracellular Matrix. Protoplasma 145, s. 95-
98, Holland 1988.
Klinger, K.W., Riccio, A., Andreasen, P.A., Sartorio,
R., Nielsen, L.S., Stuart, N., Watkins, P, Douglas,
R., Blasi, E, Danø, K.: Plasminogen activator inhibitor
type 1 gene is located at region q21.3-q22 of
chromosome 7 and genetically linked with cystic fibrosis.
Proc. Natl. Acad. Sci. USAVol. 84, s. 8548-
52, USA 1987.
Nielsen, L., Kellerman, G.M., Behrendt, N., Danø,
K., Blasi, F: A 55.000-60.000 Mr Receptor Protein
for Urokinase-type Plasminogen Activator. Identification
in Human Tumor Cell Lines and Partial
Purification. The Journal of Biologicai Chemistry
Vol. 263, No. 5, s. 2358-63, USA 1988.
Riccio, A., Lund, L.R., Sartorio, R., Lania, A., Andreasen,
P.A., Danø, K., Blasi, E: The regulatory region
of the human plasminogen activator inhibitor type-
1 (PAI-1) gene. Nucleic Acids Research Vol. 16,
No. 7, s. 2805-24, Oxford, England 1988.
Stone, J.C., Vass, W.C., Willumsen, B.M., Lowy,
D.R.: P21 -ras effector domain mutants constructed
by "cassette" mutagenesis. Molecular and Cellular
Biology Vol. 8, No. 8, s. 3565-69, USA 1988.
Verde, P, Boast, S., Blasi, F, Franzé, A.: An upstream
enhancer and a negative element in the 5' flanking
region of the human urokinase plasminogen
activator gene. Nucleic Acids Research Vol. 16, No.
22, s. 10699-716, Oxford, England 1988.
Morlen Johnsen
5. Plantefysiologisk Institut
Generel Mikrobiologi
Historie:
Instituttets etablering går tilbage til 1883 og er beskrevet
kort i Årbogen for 1987.
Instituttet er opdelt i 2 afdelinger, der er placeret i
forskellige bygninger. Forskning og undervisning er
adskilt og afdelingernes aktiviteter rapporteres derfor
uafhængigt.
Afde Ung for Plante fysiologi
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7,6.
Lektorer: F. Floto, H. Frost-Christensen, E. Bille
Hansen, E. Lohr, O. Mattsson, M. Willemoes.
Kandidatstipendiat: J.Johansen.
Introduktionsstipendiat: K. Reiter.
Forskningsrådsstipendiat: M. Palmgreen.
TAP: Antal årsværk: 6,5. Med MCI er mærket personer,
der næsten helt arbejder for centralinstitutet.
S.Johansen, MCI, B. Andersen, L. Dalgaard Hansen
MCI, E B. Nielsen, J. Meelsen, L. Nyegaard, K. Larsen,
L. Lefeldt MCI, B. Sørensen, M. Tholstrup, N.
Wollesen.
Afdelingen for Plantefysiologi omfatter tillige Afdeling
for Plantecellebiologi, som i efteråret 87 flyttede fra
Sølvgade 83 til 0. Farimagsgade 2A. Meget af året er
gået med indretning af laboratorie. Til arbejdet under
det bioteknologiske forskningsprogram er der anskaffet
udstyr til mikroskopi med billedanalyse.
Der er afgivet et rum til rengøringsleder for huset og
haveområdet. I forbindelse hermed er der sket omflytninger
lige som istandsættelse af et lokale har givet
flyttearbejde.
Der er etableret udsug fra vejerum og kemikalierum.
1. Vækst, differentiering og produktion af sekundære
metabolitter i suspensionskulturer
Ved en kombination af mikroskopiske, kemiske og fysiologiske
metoder undersøges sammenhængen mellem
forskellige parametre for vækst og differentiering
og dannelsen af sekundære metabolitter. Som modelsystem
benyttes en cellelinie med høj produktion af
farvestoffet anthocyan. Arbejdet i det forløbne år har
især været koncentreret om følgende: a) lys og pH's
indflydelse på vækst og produktion, b) isolering og
rendyrkning af enkeltceller og protoplaster for at opnå
cellelinier med varierende egenskaber, c) måling af
protoplasters respiration, og d) udarbejdelse af procedurer
til karakterisering af suspensionsceller og proMolekylærbiologi
859
toplaster ved billedanalyse og densitometri (O.
Mattsson, F. Floto).
2. Pollenmorfogenese og epigenetisk pollensterilitet
Indenfor planteslægten Tripogandra udvikles der to
slags støvblade, der hos visse arter danner hver sin
type pollen, som adskiller sig ved både størrelse, struktur
og kemisk opbygning. Undersøgelserne i det forløbne
år har omfattet en elektronmikroskopisk analyse
af seriesnit fra støvknappernes forskellige celletyper og
målinger af pollen fra forskellige Tripogandra-arter
ved automatisk billedanalyse (O. Mattsson).
3. Træjysiologi og skovdød
Det søges efterprøvet om kvælstofforbindelser, der tilføres
som luftforurening påvirker rodsystemet og dettes
mykorrhiza (svamperødder) så optagelse af vand
og næring mindskes. Der arbejdes med små rødgranplanter
af forskellig oprindelse og jordprøver fra forskellig
lokalitet for at undersøge kvælstofforbindelsernes
påvirkning af mykorrhizaen. Rodsystemets udvikling
undersøges med billedanalyse.
Svampen egemælkehat undersøges for at fastlægge
dens vækstkrav, således at mykorrhizadannelse af unge
egetræer kan forbedres. Dette vil have stor praktisk
betydning for skovbruget. Et større teoretisk arbejde
om skovdød er under udarbejdelse (E. Lohr).
4. Hæmning af den foto syntetiske elektrontransport hos
diatomeen Nitzschia palea
Når en alge som Nitzschia palea dyrkes i kultur er fotosyntesen
lysbegrænset og herudover begrænses fotosyntesen
af ukendte grunde i en periode under væksten
til halvdelen af den mulige hastighed. Forsøg med kloroplastfragmenter
har vist, at elektrontransporten fra
vand til kinon også er betydeligt nedsat i denne periode.
Denne nedsættelse kan ophæves ved tilsætning af
millimolære koncentrationer af CaC^. Man ved, at
kalcium- og kloridioner stabiliserer det vandspaltende
kompleks i kloroplaster hos højere planter. Nu undersøges
den sandsynlige sammenhæng mellem nedsættelsen
af fotosyntesen under væksten og reguleringen
af elektrontransporten med uorganiske ioner (Michael
Willemoes).
5. Fosfatoptagelse og vækst hos Cladophora rivularis
Projektet har til formål at undersøge den trådformige
grønalge Cladophora rivularis' evne til at rense spildevand
for fosfat. Det er fundet at den maksimale specifikke
væksthastighed for algen er 0,8 d . Fosfatoptagelsen
undersøges ved semikontinuert dyrkning som
funktion af biomassetilvæksten, når algen dyrkes
1) under optimale betingelser, 2) under forhold, der
giver den halve maksimale væksthastighed og 3) når
vækstraten går fra maximal mod nul som følge af øget
biomasse tæthed. Det er foreløbigt fundet, at fosfatoptagelsen
ved betingelser, der giver den halve maksimale
væksthastighed, er 4,15 ^ig PO4-P pr. mg tørstof
(Kaj Reiter, Michael Willemoes).
6. To proteiner fra spinatthylakoider
Det er tidligere påvist at katalase isoleret fra spinat
thylakoider absorberer ilt ved belysning. Ilten reduceres
til superoxid, som så dismuterer til ilt og brintoverilte.
Brintoverilten bruges dernæst som fotosyntetisk
elektrondonor i stedet for vand.
Støkiometrien for iltabsorbtionen og ilts reoxidation
er blevet eksperimentelt påvist. Der har derudover
været arbejdet med en organisk forbindelse isoleret
fra spinat thylakoider. Den antages at være liganden,
som sidder på mangan i det vandspaltende kompleks.
Det er nu påvist, at molekylet består af en aldose,
hvortil er bundet to thyminmolekyler Qørn Johansen,
Michael Willemoes).
7. Kulstofoptagelse hos submerse planter
Hos havalgen søsalat, Ulva lactuca, findes enzymet
kulsyreanhydrase, som stimulerer kulstofforsyningen
til plantens kloroplaster, dvs. stimulerer fotosyntesen.
Enzymaktiviteten undersøges på planter dyrket under
kontrollerede betingelser; den varierer ikke med den
ydre kulstofkoncentration, men stiger, når mediet bliver
basisk. Enzymet findes muligvis lokaliseret både
inde i cellerne og på deres overflade.
Væksthastighedens uafhængighed af iltspændingen
ved både høje og lave kulstofkoncentrationer indicerer
at cellerne akkumulerer kulstof under alle disse betingelser.
Næste trin bliver en nærmere undersøgelse af kulsyreanhydrasens
lokalisering og egenskaber (H. Frost-
Christensen).
Anden virksomhed:
O. Mattsson er fagredaktør ved »Nordic Journal of
Botany«.
Rejser:
FI. Frost-Christensen deltog i 15. skandinaviske plantefysiologi
kongres i Turku, Finland.
E. Lohr deltog i 4. Statuskolloquium des Projekt
Europåisches Forschungscentrum fur Massnahmen
zur Luftreinhaltung 8-10 marts 1988. Seminar om
forskningen i skovenes sundhedstilstand i Gottingen,
Vesttyskland 8-11 maj 1988. Besøg på Statewide Air
Pollution Research Center, University of California,
USA.
A fdeling for generel Mikrobiologi
Stab :
VIP: Antal årsværk. 10,5.
Lektorer; K. Allermann, A. Kjøller, J. Olsen, S.
Struwe.
Adjunkt: P. Westermann.
860 Det naturvidenskabelige Fakultet
Fondslønnede stipendiater: J. Aamand, H.-J. Albrechtsen,
T.Jacobsen, B.Jensen, T. Madsen.
Projektansatte: O. Frederiksen, G, Lyck.
TAP: Antal årsværk: 7,2.
B. Andersen, L. A. Flansen, B. Jelnes, K.Jensen, K.
Vestberg, L. Østergaard.
Fondslønnede: B. Rørdam, M. Nordskov.
Den væsentligste ændring for afdelingen i 1988 har
været etableringen af de bioteknologiske forskningscentre.
To projekter under Center for Mikrobiologi
har vejledere på afdelingen (A. Kjøller og J. Olsen)
og Det bioteknologiske Miljøforskningscenter der
administreres af Københavns Universitet, har sekretariat
og ledelse på afdelingen. To stipendiater fra centret
arbejder på afdelingen med nedbrydning af miljøfremmede
stoffer.
Der er desuden indgået flere samarbejdsaftaler med
Miljøstyrelsen om undersøgelser af nedbrydningen af
kemikalier især chlorerede aliphatiske forbindelser på
lossepladser og i grundvand.
Afdelingen har fortsat del i FTU-programmet, der i
1988 har ført til afslutningen af2 licentiatprojekter.
I. Mikrobiel fysiologi. Sammenhæng mellem vækst,
differentiering og produktdannelse hos skimmelsvampe
1.1 Sammenhæng mellem diflerentiering, metabolisme
og ekstracellulær proteinudskillelse hos den termofile
svamp Thermomyces lanuginosus, med sigte på
regulering og optimering af amylaseudskillelse. En
række stivelsesspaltende enzymer fra svampen er isoleret
og oprenset, og der arbejdes med karakterisering
af disse, samt med de fysiologiske forhold for dannelse
og udskillelse. Undersøgelse af sporulering og sporespiring
foregår med henblik på udnyttelsen afkonidier
som inoculum og for at fremstille dyrkningsmedier
uden tilsætning af komplekse næringsstofler. Projektet
er delvis finansieret af SNF (J. Jensen, J. Olsen, K.
Allermann, I. Haasum, S. H. Eriksen).
1.2 Sammenhæng mellem morfologi og metabolisme
ved udskillelse af lipase fra myceliesvampen Geotrichum
candidum. Svampen udskiller flere former af lipase.
Disse er delvis karakteriseret ved hjælp af elektroforetiske
teknikker bl.a. immunoelektroforese. Arbejde
med videre oprensning og karakterisering foregår
med henblik på at kunne undersøge og evt. styre
dannelse og udskillelse under forskellige dyrkningsbetingelser.
Projektet er delvis financieret af SNF (T.Jacobsen,
K. Allermann,J. Olsen).
1.3 Undersøgelse af dimorfi og udskillelse af det ekstracellulære
polysaccharid pullulan hos svampen
Aureobasidium pullulans.
Svampen kan vokse som gær og/eller som en hyfedannende
svamp. En nærmere forståelse af reguleringen
af dette faseskifte, samt af muligheder for styring
af det har betydning for produktion af pullulan. Da en
række patogene svampe også udviser tilsvarende dimorfi,
vil resultater fra undersøgelsen også kunne relateres
til disse svampe (J.C. Nielsen, M. Reeslev, K.
Allermann, J. Olsen).
2. Undersøgelse og simulering af mikroorganismers
vækst under naturlige betingelser med hensyn til næringsstoffer
og fysiske parametre
2.1 Svampeundersøgelser
For at undersøge om der findes oligotrofe svampe i
jord er der lavet undersøgelser af, om der vokser forskellige
svampe frem fra vaskede partikler (soil wash
metoden) fra den samme jord på 3 forskellige substrater,
et rigt substrat V-8 agar, en jordekstrakt agar og
jordekstrakt fortyndet 1:100. De første resultater af
disse forsøg viser ingen forskel i forekomst af de dominerende
svampe - men stor forskel i vækstform, f.eks.
ringe konidiedannelse på fortyndet medium. Foreløbig
er der undersøgt kompostjord, markjord, sandjord
og jord fra nåleskov og bøgeskov. Planen for det kommende
år går ud på, at foretage undersøgelser af svampenes
rolle ved nedbrydning af bøgeblade i lighed med
tidligere undersøgelser i elle- og askeskov (A. Kjøller,
S. Struwe).
2.2 Denitrifikationsundersøgelser
Denitrifikationsundersøgelser i 2 vådområder (ask og
el) er blevet fortsat både som in situ målinger og som
målinger i laboratoriet på jordsuspensioner. I de fleste
af forsøgsserierne har der været tilsat 4 forskellige koncentrationer
af nitrat og acetat og der er foretaget målinger
5 gange i løbet af 1-2 døgn. Desuden er validiteten
af feltmetodens reproducerbarhed blevet afprøvet
ved målinger af 12 ens flasker på prøvepladsen. Laboratoriemålingerne
af denitriflkation i jordsuspensioner
er foretaget parallelt med in situ forsøgene, men er
detaljeret med, at der er foretaget målinger af denitriflkation
i jord fra 6 dybder (0-16 cm), ved forskellige
temperaturer (0-25oC) og ved forskellige pH-værdier
(4.5-8.5).
Fremtidige forsøg vil omfatte andre skovjorde til
sammenligning med tilsvarende europæiske lokaliteter
(S. Struwe, A. Kjøller).
2.3 Temperaturens betydning for udvalgte mikroorganismers
kinetik
I USA udviklede P. Westermann en metode til bestemmelse
af kinetik og omsætning af tungt opløselige
gasser i vandige miljøer. Denne metode er blevet anvendt
til undersøgelse af temperaturens betydning for
hydrogenaffiniteten hos en lang række methanbakterier.
Temperaturens indflydelse på acetataffiniteten
hos udvalgte methanbakterier er ligeledes undersøgt
(P. Westermann, B. K. Ahring).
Molekylærbiologi 861
2.4 Acetatmetabolisme hos methanbakterier
Acetat er det vigtigste substrat for methanbakterier i
ferske økosystemer og der er foretaget en undersøgelse
af den nedre grænseværdi for acetatudnyttelsen hos
mesophile metahanbakterier. Endvidere er dynamikken
omkring acetatudskillelse hos methanogener blevet
undersøgt (P. Westermann).
2.5 Isotopfraktionering af naturlige C-isotoper under
mikrobiel nedbrydning af cellulose
I samarbejde med B. Marino, UCLA, er der foretaget
en undersøgelse af om der sker en isotop fraktionering
under aerob og anaerob nedbrydning af arkæologisk
plantemateriale (majs, vidje, etc.) med henblik på palæoklimatiske
bestemmelser (B. Marino, P. Westermann,
B. K. Ahring).
2.6 Anaerob nedbrydning af chlorerede aliphatiske opløsningsmidler
I dette projekt vil der blive isoleret renkulturer af anaerobe
bakterier, der er i stand til at nedbryde chlorerede
aliphatiske forbindelser. For øjeblikket arbejdes
der på at isolere renkulturer afmethanogene, sulfatreducerende
og jernreducerende organismer.
De enkelte renkulturer vil blive anvendt i forsøg, der
belyser nedbrydningsveje og nedbrydningskinetik for
de chlorerede forbindelser. Projektet finansieres af det
bioteknologiske miljøforskningsprogram (J. Aamand,
P. Westermann).
2.7 Aerob nedbrydning af chlorerede aliphater
Visse chlorerede aliphatiske opløsningsmidler kan
nedbrydes af methylotrofe organismer. Nedbrydningen
sker cometabolisk, dvs. samtidig med, nedbrydning
af bakteriernes naturlige vækstsubstrater. Der
arbejdes med at isolere renkulturer af methylotrofe organismer.
Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen (J.
Aamand, H.-J. Albrechtsen, T. Madsen).
2.8 Mikrobiel nedbrydning af chlorerede aliphatiske
opløsningsmidler under denitrificerende - og methanogene
forhold
Dette projekt har taget udgangspunkt i en specifik forurening
med trichlorethylen m.fl. i grundvandet omkring
Skrydstrup specialdepot. Der blev kun påvist
nedbrydning af de chlorerede stoffer under methanogene
forhold. Nedbrydningen forløb cometabolisk
dvs. kun samtidigt med nedbrydningen af et eller flere
af bakteriernes naturlige vækstsubstrater i dette tilfælde
acetat.
Projektet blev afsluttet 1. september og var finansieret
af Miljøstyrelsen (J. Aamand).
2.9 Nedbrydning af aromatiske miljøfremmede stoffer
Chlorphenoler og methylerede benzener (BTX-forbindelser)
testes som substrat i anaerobe bakteriekulturer.
Det er hensigten at undersøge de mikrobiologiske
mekanismer bag nedbrydningen af de miljøfremmede
stoffer under varierende redoxforhold. Målet er
at opnå en bedre beskrivelse af
— nedbrydningsveje og metabolismeprodukter
— nedbrydende mikroorganismer
— faktorer med betydning for nedbrydningen f.eks. redoxforhold
og primærsubstrat.
Projektet finansieres af det bioteknologiske forskningsprogram
(T. Madsen, P. Westermann).
2.10 Forurenet grundvands mikrobiologi, felt- og laboratorieundersøgelser
Undersøgelserne har omfattet den mikrobielle biomasse
og aktivitet i et grundvandsmagasin, der er forurenet
med perkolat fra en gammel losseplads. Der er
blevet indsamlet grundvands- og perkolatprøver, for
at afklare, hvorledes forureningen (m.h.t. substratkoncentration,
forekomst af toksiske stoffer, pH osv.)
påvirker den mikrobielle population.
Nedbrydningspotentialet for en række zenobioter
undersøges ved aktuelle, lave koncentrationer. For at
undersøge, i hvor høj grad grundvandsbakterierne er
absorberet til sedimentet (og dermed om de kan transporteres
med grundvandsstrømmen), størrelsesfraktionernes
sedimentet og den mikrobielle biomasse og
aktivitet undersøges i hver fraktion (H.-J. Albrechtsen).
Anden virksomhed:
De faste lærere har alle været referees ved forskellige
mikrobiologiske tidsskrifter.
K. Allermann er næstformand i Fonden Københavns
Forskerby Symbion og medlem af bestyrelsen
for Symbion a/s.
J. Olsen har modtaget 10.000 kr. som prisbelønning
fra Dansk Gærings-Industris Studiefond.
S. Struwe har siden 15. juni været centerleder for
Bioteknologisk Miljøforskningscenter.
Cand.scient. O. Frederiksen og Gitte Lyck har været
ansat for midler fra Undervisningsministeriet
vedr. udredning af behovet for miljøkandidater.
Rejser og gæsteforelæsninger:
P. Westermann har indtil 1. august været på studieophold
på Dept. of Environmental Microbiology, School
of Public Health, UCLA, USA.
A. Kjøller har deltaget i: First International Conference
of the release ofgenetically engineered microorganisms,
5. april-8. april. Cardiff, Wales, UK. Fourth
Workshop of the Decade of the Tropics/Soil Biology
Programme, Tropical Soil Biology and Fertility
(TSBF) 31. maj-7.juni. University ofZimbabwe, Harare,
Zimbabwe. Sixth International Congress ofCulture
Collections. Theme; The microbial gene pool, 30.
oktober-4. november. University of Maryland, Washington
D.C., USA, og holdt foredrag med titlen: Isolation
of microorganisms on selective media.
862 Det naturvidenskabelige Fakultet
H.-J. Albrechtsen og J. Aamand deltog i FEMSkurset
Advanced Course in Microbial Ecology på
NIOZ, Texel i Holland fra 11 .september-7. oktober.
B. Jensen har for midler fra Forskerakademiet deltaget
i FEMS Summer School »Microbial Breeding« i
Cortona, Italien, d. 8.-16. juni.
T. Jacobsen har deltaget i Sixth Meeting of The International
Electrophoresis Society, og har præsenteret
et papir med titlen: »Application ofenzyme activity
electrophoresis for the analysis ofdifferent lipases«,
og har efter invitation undervist på Electrophoresis 88
Pre-Congress International Workshop, 27. juni-1.
juli.
J. Olsen deltog sammen med T.Jacobsen, B.Jensen
og I. Haasum med 3 posters i det 8. internationale
Biotechnology Symposium i Paris, 17.-22. juli.
S. Struwe deltog i et FERN symposium om Kvælstofomsætning
i skove, Aberdeen 24.-26. september.
T. Madsen, J. Aamand, H.-J. Albrechtsen deltog i
den 2. internationale TNO/BMFT Conference on
contaminated soil i Hamburg 11.-15. april.
Publikationer:
Ahring, B., Westermann, P; Toxicity of Heavy metals
to thermophilic anaerobic digestion. Biotreatment
systems. Vol. II, I). E. Wise (ed.), s. 1-23, USA
1988.
—, Westermann, R: Product inhibition of butyrate
metabolism by acetate and hydrogen in a thermophilic
coculture. Applied and Environmental Microbiology
Vol. 54, No. 10, s. 2393-97, USA 1988.
Albrechtsen, H.: Grundvandszonens mikrobiologi.
København 1988, 80 s.
Arvin, E., Jensen, B., Aamand, J., Jørgensen, C.: The
Potential of Free-Living Ground Water Bacteria to
Degrade Aromatic Hydrocarbons and Heterocyclic
Compounds. Wat. Sci. Tech. Vol. 20, No. 3, s. 10,
England 1988.
Frost-Christensen, H.; The acquisition of carbon by
Ulva lactuca. Physiologia Plantarum 73, s. 15 A,
København 1988.
Haasum, I., Jensen, B., Olsen, J., Allermann, K.: Optimization
of the amylase formation from t he thermophilic
fungus Thermomyces lanuginosus. 8th
International Biotechnology Symposium, July 17-
22, 1988. Abstract Book, Anonym, s. 300, Paris
1988.
Jacobsen, T, Poulsen, O.M., Hau, J.: Application of
enzyme activity electrophoresis for the analysis of
difierent lipases. Electrophoresis '88. Proceedings
to Sixth Meeting of The International Electrophoresis
Society, Copenhagen, 4-7 July 1988, Claus
Schafer-Nielsen, s. 276-80, Weinheim, Vesttyskland
1988.
—, Olsen, J., Allermann, K.: Determination oflipase
from Geotrichum candidum using an electrophoretic
method. 8th International Biotechnology Symposium,
July 17-22, 1988. Abstract Book, Anonym,
s. 94, Paris 1988.
-, Olsen, Allermann, K., Poulsen, O.M., Hau,J.:
Production, partial purification and immunochemical
chargoterisation of multiple forms of lipase
from Geotrichum candidum. Enzyme and Microbjal
Technology, 1988.
Jensen, B., Olsen, J., Allermann, K.: Purification of
extracellular amylolytic enzymes from t he thermophilic
fungus Thermomyces lanuginosus. Canadianjournal
of Microbiology 34, s. 218-23, Canada
1988.
—, Haasum, I., Olsen, J., Allermann, K.: Growth and
germination of the thermophilic fungus Thermomyces
lanuginosus. 8th International Biotechnology
Symposium, July 17-22, 1988. Abstract Book,
Anonym, s. 94, Paris 1988.
Jensen, K., Albrechtsen, H., Nielsen, J., Kruse, B.:
The use of ecocores to evaluate biodegradation in
marine sediments. Water, Air and Soil Pollution
Bd. 39, s. 89-99, Dordrecht, Holland 1988.
Johansen, J.: The use ofhydrogen peroxide as electron
donor. Abstracts: The 15th Congress of Scandinavian
Soceity for Plant Physiology, The Scandinavian
Society for Plant Physiology, s. 16A, Turku
1988.
A possible role for hydrogen peroxide as a naturally
occuring elektron donor in photosynthetic oxygen
evolution. Biochemica Biophysica Acta Vol. 933, s.
406-12, Amsterdam, Holland 1988.
Eohr, E.; Undersøgelser over udviklingen af unge rødgranplanters
rodsystem o g deres mykorrhiza dannelse
i jord fra 12 forskellige danske skovdistrikter
med særlig henblik på kvælstoffaktorer. Luftforureningens
indflydelse på de danske skove (Forskerseminar
30 nov. 1987), Skov-og Naturstyrelsen, s. 82-
84, København 1988.
—: Derfor dør skovene. Luftforureningens indflydelse
på de danske skove (Forskerseminar 30 nov 1987),
Skov-og Naturstyrelsen, s. 73-76, København 1988.
—: Plantefysiologiske overvejelser vedrørende skovdød.
(Ref. fra forskerseminar i Gottingen 1988).
Skov-og Naturstyrelsen s. 15-22. 1988
Madslund, S.: Mikrobiel nedbrydning af miljøfremmede
stoffer i grundvand. København 1988, 64 s.
Mattsson, O.: Cellefusioner og somatiske hybrider.
Gartner Tidende 14, s. 391-93, København 1987.
Palmgren, G., Mattsson, O., Okkels, J.S., Okkels,
FT: Tissue specific levels of DNA methylation in
piants. Physiologica Plantarum. 73, s. 1 IA, København
1988.
-, Sommarin, M., Ulvskov, R, Jørgensen, RL.: Modulation
of plasma membrane H+-ATRase from
oat roots by lysophosphatidylcholine, free fatty
acids and phospholipase A2. Physiologia Plantarum
74, s. 11-19, København 1988.
—, Sommarin, M., Jørgensen, RL.: Substrate stabiliMolekylærbiologi
863
zation of lysophosphatidylcholine-solubilized plasma
membrane H + -ATPase from oat roots. Physiologia
Plantarum 74, s. 20-25, København 1988.
Poulsen, O.M., Hau,J., Jacobsen, T.: A novel enzyme
activity electrophoreticmethod for the detection
and quantification of proteinase activities. Electrophoresis
'88. Proceedings, SixthMeeting of the
International Electrophoresis Society, 4th-7th July,
1988, Claus Schafer-Nielsen, s. 269-275, Weinheim,
Vesttyskland 1988.
Poulsen, O.M., Petersen, L.W.: Growth ofCellulomonas
sp. ATCC 21399 on different polysaccharides
as sole carbon sources. Induction of extracellular
enzymes. Applied Microbiology and Biotechnology
29 (5), s. 480-84, Berlin 1988.
Westermann, P., Ahring, B.: Denitrification, methane
production, and sulfate reduction in a permanently
waterlogged forest swamp. Archives of Hydrobiolog
y Beih 31, s. 383-90, Vesttyskland 1988.
-, Ahring, B., Mah, R.A.: Effects of temperature on
hydrogen consumption kinetics by methanosarcina
barkeri 227. Abstracts Annual Metting, American
Society for Microbiology 88, s. 184, USA 1988.
Westermann, P., Ahring, B.: Dynamics of methane
production, sulfatereduction and denitrification in
a permanently waterlogged alder swamp. Applied
and Environmental Microbiology 53 (10), s. 2554-
59, USA 1987.
Zoologi 865
Zoologi
1. Institut for Cellebiologi og Anatomi
Historie:
Instituttet blev oprettet 1 .januar 1983 ved reorganisering
af Zoologisk Centralinstitut. Formålet hermed
var bl.a. Zoologisk Centralinstituts ønske om styrkelse
af den celle-/vævsbiologiske forskning og undervisning
samt en rationel udnyttelse af dyrt apparatur.
Herved blev de videnskabelige medarbejdere under
Zoologisk Centralinstitut, der udøvede forskningsaktivitet
på celle- og individniveau, samlet på det nye
institut ved dannelse af to forsknings- og arbejdsgrupper;
I. Celle- og vævsbiologi og II. Zoologisk strukturanalyse.
Arbejdsgruppen for celle-/vævsbiologi
blev sammensat af medarbejdere ved det tidligere Institut
for almen Zoologi og Institut for sammenlignende
Anatomi. Arbejdsgruppen for zoologisk strukturanalyse
udgøres af medarbejdere fra det tidligere Institut
for sammenlignende Anatomi.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 14 4/7.
Lektorer: G. N. Hansen, P. V.Jensen, A.Jespersen, J.
Liitzen, O. Munk, J.R. Nilsson, K J. Pedersen, P.
Prentø, B. Theisen (4/7).
Adjunkt: R. M. Kristensen.
Seniorstipendiat: J. Larsen.
Kandidatstipendiat: A. Hay-Schmidt.
Forskningsstipendiater: J. T. Høeg, U. Midtgård, B.
Westergaard.
Gæsteforskere; C. Chapman-Andresen, E. Thomsen.
TAP: Antal årsværk; 6 4/7.
E. Beyerholm, K. Bording, E. S. Hansen, F M. Hansen,
1. Knudsen, A. Kristiansen, K. Meilvang, T. Rømer,
O. Wetterberg.
Fo rskni ngsvi rksomhed:
Det celle-/vævsbiologiske forskningsområde:
Arbejdsgruppens forskningsaktivitet omfatter cytotoxikologisk
og cellebiologisk grundforskning på såvel
eukaryote enkeltceller som specialiserede/differentierede
cellegrupper og væv. Metoderne omfatter bl.a.
elektronmikroskopi, immunhistokemi, histokemisk
metodik, autoradiografi, cellefraktionering og proteinseparation,
herunder diverse kromatografiske og
elektroforetiske teknikker, samt celledyrkning.
I cellekulturer med protozoer som model for »cellen
« undersøges virkningen af antimetabolitter og
tungmetaller for bestemmelse af dosisafhængige virkninger,
adaptation og intracellulære »angrebssteder«
for stofferne.
En væsentlig del af instituttets celle-/vævsbiologiske
forskning til belysning af generelle celle-/vævsbiologiske
processer udføres på hvirvelløse dyr, som på
grund af deres enklere opbygning tillader mere direkte
og præcise eksperimenter. Undersøgelser af cellefunktioner
hos hvirvelløse dyr udvider forståelsen af generelle
celle-/vævsbiologiske processer og danner basis
for forståelse af dyrs fysiologi og økologi. Således studeres
bindevæv og de ekstracellulære matrix-systemers
udformning som udgangspunkt for forståelsen af
vævenes opståen og opretholdelse samt for studiet af
regenerationsprocesser. Cellers og vævstypers indhold
af enzymer undersøges hos regnorme for at kortlægge
de enkelte celletypers kompetence og samspillet
mellem cellerne, og hos spyfluer undersøges hormoners
indflydelse på proteinsyntese, sekretion, transport
og optagelse i forbindelse med blommeproteindannelse.
Integrerede cellulære systemer udgør et forgrenet
forskningsfelt, med bl.a. studier over forekomst
og natur af hormonale peptider i neuronale og endokrine
væv hos hvirveldyr såvel som hvirvelløse dyr. Disse
studier danner basis for forståelse af det neuroendokrine
systems funktion og udvikling, samt for disse
peptiders fylogenese og mulige virkemåde.
Til arbejdsgruppen er knyttet gæsteforskerne C.
Chapman-Andresen og E. Thomsen.
Forskningsområde for zoologisk strukturanalyse m.m.:
Forskningsaktiviteten repræsenterer et bredt spektrum
inden for den zoologiske struktur- og funktionsanalyse.
Der er etableret et zoomorfologisk forskningsmiljø
- i sin art landets eneste - der med diverse
arbejdsmetoder udforsker dels de mange endnu uopdyrkede
områder inden for strukturel zoologi, dels søger
at bidrage til forståelsen af strukturers biologiske
rolle ud fra embryologiske, fysiologiske, evolutionære
og økologiske betragtninger. Der arbejdes med et
bredt udsnit af hvirvelløse dyr og hvirveldyr ud fra den
målsætning, at sammenhæng mellem struktur, funktion
og evolution bedst forstås, når morfologien er nøje
beskrevet på alle tilgængelige niveauer og i alle faser af
livscyklen. De anatomiske arbejdsmetoder spænder
fra klassiske (histologi, rekonstruktion, injektion
m.fl.) til moderne som immunhistokemiske metoder,
interferens fasekontrast mikroskopi (Normarski) og
scanning- og transmissionselektronmikroskopi.
Af igangværende forskningsaktiviteter kan nævnes
ultrastrukturelle undersøgelser af specialiserede celler
som sædceller hos krebsdyr og bjørnedyr (tradigrader)
med funktinelt og fylogenetisk sigte; sanseceller i
syns- og lugteorganer korreleret med funktion f.eks.
hos ekstremt specialiserede arter. Endvidere arbejdes
der med tandsættets ontogeni, herunder mønsterdannelse
og tandmorfogenese i evolutionær sammenhæng
(krybdyr og pattedyr); karsystem, øjebygning og ekskretionsorganernes
morfologi og ultrastruktur hos nemertiner
og igler med funktionelt og evolutionært sig866
Det naturvidenskabelige Fakultet
te; samt strukturelle adaptationsmekanismer hos dyr
fra ekstreme miljøer (varme kilder, arktis, dybhavet,
interstitielt), f.eks. bjørnedyr og loriciferer. Livscyklusstudier
foretages: undersøgelse af larvestadier, metamorfosemekanismer
og settlingsfaktorer (eksperimentelle
analyser og strukturelle undersøgelser) samt
forplantningsbiologiske studier (søpunge, søanemoner).
Som led i forskningen lægges betydelig vægt på
internationalt samarbejde og samarbejde med såvel
intra- som ekstrafakultære danske institutioner (Univ.
Manchester, UK, Scripps Institution of Oceanography,
Smithsonian Inst., USA, Univ. Hamb., Univ.
Sydney, Australien, Univ. Cambridge, Kristineberg
Marinbiolo. St., Sverige, Zool. Museum KU og AU,
Panum, Risø, Zoofysiol. KU og AU).
Til arbejdsgruppen er knyttet lic.stud. A. Hay-
Schmidt samt forskningsstipendiaterne J. Høeg, U.
Midtgård og B. Westergaard.
1. Cellebiologiske undersøgelser på encellede dyr
1.1 Cellebiologiske undersøgelser over virkningen af
forskellige '»stoffer« på ciliaten Tetrahymena pyriformis
GL
Tetrahymena dyrkes axenisk, dvs. uden tilstedeværelse
af andre organismer. Med en generationstid på 3
timer under optimale vækstbetingelser er disse kulturer
særdeles velegnede som modelsystem af »cellen«.
Over en årrække er forskellige forhold afTetrahymena
blevet undersøgt, f.eks. endocytose (evnen til at danne
fødevakuoler), strukturelle ændringer under cellens
cyklus og forskellige fysiologiske forhold, bestemmelse
af kemiske ændringer i vækstmediet under cellernes
vækst (samarbejde med J. Larsen og B. Svensmark),
samt virkningen af forskellige stoffer (antimetabolitter,
farmaka, tungmetaller) på cellernes vækst og
struktur. Ændringer af vækstmediet er væsentlige i
disse cytotoxikologiske undersøgelser, da den normale
stigning af pH med stigende celletæthed kan ændre
den kemiske speciering af et tilsat stof og hermed ændre
dets toxicitet. En igangværende undersøgelse af
antimalariapræparatet kloroquin viser således, at Tetrahymena
tolererer en 1000 gange højere koncentration
ved pH 6.2 end ved pH 8.0, under disse forhold er
den absolutte mængde af den neutrale, biologiske aktive
form af stoffet konstant (J. R. Nilsson).
1.2 Virkningen af nikkel på ciliaten Paramecium
Det er velkendt, at nikkel hæmmer ciliebevægelsen
hos encellede organismer; den ion har derfor længe
været anvendt til at immobilisere ciliaten Virkningen
af nikkel på ciliebevægelsen kan ikke tilskrives ændringer
i cellemembranen, der ligger over cilierne, hvorfor
det menes, at metallet virker direkte på axonemet (ciliernes
indre struktur); den præcise virkningsmekanisme
er dog ikke klarlagt. Hensigten med dette projekt
er at undersøge i hvilken position nikkel stopper
cilierne hos ciliaten Paramecium. I projektet indgår
også en mere detaljeret analyse af baggrunden for nikkels
immobiliserende virkning. Specielt rettes opmærksomheden
mod biokemiske ændringer i ciliernes
indre struktur hos nikkeleksponerede celler (J. Larsen).
2. Celle-/vævsbiologiske undersøgelser på flercellede
organismer
2.1 Distribution og karakterisering af regulatoriske
peptider i endokrine vævssystemer
I pattedyrorganismen er udviklet 2 koordinerende systemer
(det endokrine system og nervesystemet), som
forbinder stimuli med respons. En fundamental
egenskab ved begge systemer er evnen til, som svar på
stimulering, at afgive sekretprodukter, der virker på
andre celler i organismen. Flere af disse signalsubstanser
virker i forskellig molekylær modifikation i
begge systemer, og fungerer som kommunikationssignaler
i hele dyresystemet. Med henblik på at belyse
diversiteten af disse molekyler i tid, rum, konfiguration
og funktion har årets forskning været fokuseret på
immunkemisk og immuncytokemisk karakterisering
af insulin: 1) neuronale og neuroendokrine vævssystemer
hos kakerlakken Leucophaea maderae;
2) bugspytkirtlen hos salamanderen Ambystoma
mexicanum (G. N. Hansen i samarbejde med B. L.
Hansen, K.U.; P. N.Jørgensen, NOVO; B. Scharrer,
Albert Einstein College of Medicine, N.Y., USA).
2.2 Matrixbiologiske undersøgelser hos invertebrater
En nærmere redegørelse for baggrunden for disse undersøgelser
er givet i Universitetets Årbog for 1987.
Som nævnt her er matrix- og bindevævsbiologien i rivende
udvikling, ikke mindst takket være de muligheder
moderne immunhistokemiske metoder giver for
påvisning af de komplekse komponenter, der indgår i
den extracellulære matrix, og derved klargøre deres
rolle ved bl.a. vævenes opståen og opretholdelse. I det
aktuelle projekt forsøges en karakterisering af den extracellulære
matrix hos udvalgte turbellarier, nemertiner
samt Xenoturbella. Der anvendes immunhistokemiske
metoder for kollagen type IV, laminin og fibronectin,
og der fokuleres især på subepidermale matrixsystemer,
basalmatrix og basalmembranlignende
strukturer (K.J. Pedersen i samarbejde med Paula
Lindroos, Åbo Akademi, Finland).
2.3 Finstruktur af basalmatnxsystemerne hos landnemertiner
Tidligere undersøgelser over matrixsystemer hos marine
nemertiner (slimbændler; K.J. Pedersen 1968)
følges op med sammenlignende undersøgelser af især
det komplicerede subepidermale membransystem hos
landnemertiner (K.J. Pedersen, A.Jespersen).
Zoologi 867
2.4 Ægproteiner hos spyfluen, Calliphora
En generel indledning til undersøgelserne findes i Arbog
for 1983.
Som et modelsystem for syntese (fedtlegemet, til
dels ovarierne), transport (»blodet«) og optagelse (ovarierne)
af et sekretorisk protein bruges ægproteindannelsen
hos spyfluen Calliphora.
Dannelsen afægproteinerne sker hos spyfluen især i
det såkaldte fedtlegeme og er som hos hvirveldyr under
indflydelse af steroidhormoner. Steroidhormonet
ecdysteron har tidligere vist sig at stimulere ægproteinsyntesen,
nu har et hvirveldyrsteroidhormon — stradiol
— under visse omstændigheder vist sig at være lige
så effektivt, en effekt der ikke tidligere er beskrevet hos
insekter.
Foruden i fedtlegemet er dannelse af ægproteiner
ved immunhistokemi nu også påvist i et cellelag, der
ligger uden på den modnende ægcelle. Hos hanner
med implanterede ovarier — som undertiden modner
æg - har dette cellelag vist sig at være det eneste syntesested.
Nedbrydning af ægproteiner uden for ægcellen er
blevet lokaliseret udelukkende til fedtlegemet ved påvisning
af de nedbrydende enzymer (enzymhistokemi)
samt nedbrydningsprodukterne (immunblotting)
(P. V.Jensen).
2.5 Biokemisk-fysiologiske enzymanalyser på regnormen,
Lumbricus
To arbejder afsluttet i 1988 viser, at optagelse og deaminering
af aminosyrer sker i den bageste del af midttarmen,
hvorfra ammoniak afgives til tarmlumen. Bageste
del af tarmepithelet har altid en betydelig urinstofsyntese
(ornithincyclus). Ved sult eller stærk
vandmangel induceres, antageligt p.g.a. forøgelse af
intern ammoniak, urinstofdannelse i chloragogvævet.
Overgangen til forøget ureoteli kan følges ved de novo
forekomst af arginase, mens andre ornithin cyclus enzymer,
som ornithin carbamyl transferase og arginosuccinase
interssant nok altid findes i chloragogvævet,
omend normalt i mindre mængde (P. Prentø).
2.6 Undersøgelser over akkumulering af xenobiotika og
metaller hos regnorme
I kraft af deres levevis udsættes regnorme for relativt
store mængder af forskelligartede xenobiotika. Ud fra
forsøg med oral optagelse af ca. 50 naturlige polyphenoler
og farvestoffer, fulgt af bl.a. fraktionering, konkluderes
at de specifikke granula, chloragosomerne, i
chloragocytterne er det væsentligste element i immobiliseringen
af polyphenoler optaget gennem tarmen.
Vandopløselige stoffer som er i stand til at chelatisere
med calcium, hvilket gælder mange naturlige polyphenoler
og negativt ladede farvestoffer, optages hurtigt
og selektivt i granula ved at binde til calcium i
granulas calciumfosfat matrix. Positivt ladede stoffer
binder til fosfat i granula. Denne sidste mekanisme er
dog langt mindre selektiv. Nogle polyphenoler uden
metalchelatiseringsevne opkoncentreres i chloragocytternes
cytosolfraktion, hvilket evt. indicerer forekomsten
af et generelt polyphenolbindende protein i
cytosolen (P. Prentø).
2.7 Akkumulering af cadmium i regnorme
Regnorme holdt 7-14 døgn i 10 f -5 - 1|0 -6 m ol Cadmiumacetat/
væskefase af substratet akkumulerer dette
metal i chloragosomerne. In vitro forsøg viser, at
cadmium kan udveksle med calcium i granulas matrix.
Om dette også sker in vivo eller om opkoncentreringen
involverer binding til metalbindende proteiner
er endnu ikke afklaret (P. Prentø, J. Larsen).
2.8 Virkningen af ekstirpation af hjernens mediale neurosekretoriske
celler (m.n.c.) på udviklingen af proteinsynteseapparatet
i det imaginale fedtlegeme hos Calliphora
vicina hunner
Tidligere forsøg har vist, at hos Calliphora hæmmer
ekstirpation af m.n.c. hormonalt udviklingen af ovarierne,
væksten af corpus allatum, de aksessoriske kirtler
og oenocyterne. Da vækst betyder, at der finder
proteinsyntese sted, er den arbejdshypotese forsøgsvis
fremsat, at m.n.c. regulerer fluens proteinsyntese. Af
særlig interesse var det at studere, om m.n.c. regulerer
udviklingen af proteinsynteseapparatet (RER) i det imaginale
fedtlegeme, som hos normale 4 dage gamle
hunner er veludviklet, og karakteristisk for celler, der
aktivt syntetiserer protein til eksport. Fedtlegemet fra
hunner, der har faet fjernet m.n.c., ligner fedtlegemer
fra 1 dag gamle normale hunner, der har meget lidt
RER. Dette viser, at m.n.c. regulerer opbygningen af
fedtcellens proteinsynteseapparat (E. Thomsen).
3. Zoologiske strukturundersøgelser m.m.
3.J Tilpasninger til temperaturregulering i kredsløbet
hos fugle
I den afsluttende del af projektet er der bl.a. udført
undersøgelser til at belyse effekten af omgivelsernes
temperatur på antallet af blodårer i huden og i næseslimhinderne.
Eksperimenterne viste, at høns som enten
opholdt sig i kulde eller dagligt blev udsat for varme
udviklede flere arteriovenøse anastomoser i huden
og i næseslimhinderne. Dette tolkes som en tilpasning
til at forøge blodcirkulationen i de nævnte områder og
derved afgive overskydende varme eller forhindre forfrysninger
i vævet ved lave temperaturer.
En sammenligning af den arktiske Hvid-vinget måge
med vores hjemlige Sølvmåge viste ingen forskel
mellem de to arter med hensyn til antallet af anastomoser
i fødderne. Derimod havde den arktiske måge
en bedre udviklet modstrøms-varme-veksler i benet
end Sølvmågen (U. Midtgård).
868 Det naturvidenskabelige Fakultet
3.2 Den lys- og elektronmikroskopiske bygning af lysorganer
hos dyhhavstudsefisk
Lysorganerne har hos mange arter særlige lysledende
strukturer. I selve lyskirtlen findes bakterier, som
sandsynligvis producerer lyset. Det har været hævdet,
at mange bakterier ligger inden i kirtelcellerne. Denne
opfattelse støttes ikke af undersøgelser af et forholdsvist
stort materiale af velfikserede lysorganer fra flere
arter. Et andet problem, som kan belyses ved studiet
af lysorganer, der er velfikserede til elektronmikroskopi,
er spørgsmålet om reguleringen af lysproduktionen.
Hidtil er der ikke iagttaget nogen innervation af
kirtelcellerne i lysorganet. Den mest sandsynlige reguleringsmekanisme
er knyttet til blodkarrene, der forsyner
kirtelvævet (O. Munk).
3.3 Zoomorfologiske undersøgelser over lugteorganer
hos fisk
3.3.1 Lugteorganerne s funktionelle morfologi og elektrofysiologi
hos marine maller
Et arbejde om forholdene hos den japanske malle,
Gonzui (familie Plotosidae) er afleveret (i samarbejde
med E. Zeiske, Hamburg, J. Caprio, Louisiana, T.
Marui, Kagoshima og W. Silver, N. Carolina).
Ultrastrukturelle undersøgelser af lugteslimhinden
hos denne malle samt en undersøgelse over lugteorganernes
funktionelle morfologi hos familien Ariidae er i
gang (B. Theisen i samarbejde med E. Zeiske og H.
Breucker, Hamburg).
3.3.2 Lugteorganets morfologi og udvikling med evolutionære
aspekter
Udarbejdelsen af et kapitel i bogen »Fish Chemoreception
« er påbegyndt (editor ToshiakiJ. Hara, Winnipeg,
Canada) (B. Theisen i samarbejde med E. Zeiske
og H. Breucker, Hamburg).
3.3.3 Lugteorganernes morfologi hos forskellige bruskfisk
Lugteorganernes funktionelle morfologi med inddragelse
af hydrodynamiske aspekter. Der arbejdes med
repræsentanter for forskellige familier og med både
bundformer og pelagiske former for at finde generelle
og specielle principper. Et arbejde om lugteorganerne
hos nogle pelagiske og bentiske former er under offentliggørelse.
En undersøgelse over forholdene hos forskellige
rokker fra familien Rajidae er i gang og endvidere
en sammenligning mellem lugteorganerne hos
pilrokke og en bundlevende haj, ammehaj (B. Theisen).
3.4 Hvirveldyrtandsættets fosterudvikling
Gennem histologiske og immunhistokemiske metoder
belyses hvirveldyrtandsættets embryonale mønsterdannelse.
Undersøgelserne har hidtil koncentreret sig
om krybdyr og pattedyr og har ført til grundlæggende
revisioner af disse gruppers embryonale tandsætudvikling.
Hos pattedyr (pungrotte, mus, svin) er påvist
eksistensen af førmælketænder, svarende til de tidligste
resorptive fostertænder hos krybdyr (B. Westergaard
sammen med professor M. W.J. Ferguson, Department
of Cell & Structural Biology, University of
Manchester og professor E. Dabeisteen, Kbh.s Tandlægehøjskole).
3.5 Larvale nervesystemer hos hvirvelløse dyr
Nervesystemets udvikling, anatomi og fordeling af formodede
neurotransmittere hos forskellige hvirvelløse
dyr (Nemertini, Phoronida, Brachiopoda, Echinodermata,
Enteropneusta og Cephalochordata) undersøges
v.h.a. transmissions elektromikroskopi og immuncytokemiske
metoder. Dette projekt startede i 1987 (se
Årbog 1987) og afsluttes 1989 (A. Hay-Schmidt).
3.6 Finstruktur af nyrer og blodkar hos nemertiner og
igler
Den nøjagtige bygning af nyrerne (protonefridierne)
undersøges hos en række arter af nemertiner (slimbændler,
lavere marine orme). Som materiale indgår
fortrinsvis arter fra forskellige miljøer, for om muligt
at sætte nyrebygningen i relation til dyrenes levevis;
der er endvidere valgt sådanne arter, hvis nyresystem
enten er uafhængigt af eller mere eller mindre intimt
associeret med dyrenes krophule (blodkarsystem). Et
kendskab til denne bygning er helt nødvendig for at
forstå, hvorledes nyrerne hos sådanne lavere dyr fungerer.
De ægte blodkar hos de hvirvelløse dyr har stort set
den samme fundamentale bygning. Igangværende undersøgelser
over de primitive iglers karsystem søger at
klarlægge om denne dyregruppes blodkar er bygget
efter samme princip (A.Jespersen, J. Liitzen).
3.7 Forplantnings biologi hos invertebrater
Den lille, primitivt byggede søanemone Gonactinia
prolifera's årscyklus er undersøgt på materiale indsamlet
ved dyrkning i den svenske skærgård. Den forplanter
sig både ved tværdeling og kønnet formering
og har vist sig at tilhøre de ret få søanemoner, hvis
larver udvikles i moderdyrets maverum. Disse forhold
samt kønsorganernes bygning og udvikling hos de to
køn er beskrevet i samarbejde med Fu-Shiang Chia,
Canada og Ib Svane, Sverige.
I den vestlige Limfjord optræder en ret stor søpung,
Styela clava, som sandsynligvis er nyindvandret til
området i nyere tid. Arten er til en vis gene for fiskeriet
og det søges klarlagt, hvordan og hvornår den er introduceret
i fjorden. Endvidere studeres dens aktuelle
udbredelse, forplantningsbiologi og væksthastighed
(J. Liitzen).
Zoologi 869
3.8 Larveudvikling og forvandling hos rankefødder
( Cirripedier)
Cirripedierne (rankefødderne) er fastsiddende som
voksne, hvilket er helt enestående blandt krebsdyr.
Det sidste, højt specialiserede larvestadium, cyprislarven,
cementerer sig fast på et substrat og gennemgår
en kompliceret forvandling. I modsætning til andre
krebsdyr er cirripedierne endvidere oftest hermafroditter,
men nogle arter har dog såkaldte dværghanner.
Diskussionen om cirripediernes evolution og slægtskab
må nødvendigvis ske ved sammenligninger på
larvestadiet, da de voksne formers specialiserede bygning
og levevis gør en sammenligning med andre
krebsdyr meget vanskelig. I projektet underkastes udvalgte
larvestadier, opnået ved en nøje kontrolleret
dyrkning i laboratoriet, en detaljeret morfologisk analyse
ved hjælp af scanning-elektronmikroskopi og
transmissions-elektronmikroskopi afkomplette ultratynde
snitserier. Dette tillader en komplet rekonstruktion
af de enkelte udviklingsstadier og disses indbyrdes
sammenhæng under forvandlingen, hvor drastiske
ændringer kan forløbe inden for fa timer eller minutter.
Resultaterne relateres til nærtbeslægtede krebsdyrgrupper
med henblik på en nærmere analyse af cirripediernes
evolution (J. Høeg).
3.9 Bryozoers (mosdyrs) finstruktur
Tidligere publicerede undersøgelser over marine mosdyrs
funktionelle anatomi suppleret med en elektronmikroskopisk
analyse af polypidets (»forkroppens«)
struktur hos Crisia (K.J. Pedersen i samarbejde med
C. Nielsen, Zoologisk Museum).
3.10 Korsetdyr (Loricifera)
De ultrastrukturelle undersøgelser over korsetdyr fra
Bretagne er fortsat. Det første korsetdyr fra dybhavet
(8260 m) er blevet beskrevet og dets anatomi analyseret
v.h.a. Nomarski-teknik (R. M. Kristensen sammen
med Y. Shirayama, Japan).
3.11 Bjørnedyr (Tardigrada)
3.11.1 Arktiske bjørnedyr
I samarbejde med Grønlands geologiske Undersøgelse
er der indsamlet bjørnedyr fra det nordlige Disko,
fra nunatakker og fra selve indlandsisen. Det er lykkedes
at holde bjørnedyrene fra indlandsisen i live ved at
fryse dem ned omgående, for derefter at genoplive
dem i København. Undersøgelser i laboratoriet er foregået
på materialet fra cryoconithuller, som det er
lykkedes at holde is-bjørnedyrene i kultur i over 3 måneder
(R. M. Kristensen).
3.11.2 Anatomi og biologi
En ny slægt af Arthrotardigrader er blevet beskrevet
fra Florida. Denne slægt, Paradoxipus, er det første
bjørnedyr med både sugekopper og kløer på tæerne.
Den funktionelle anatomi er blevet analyseret ved
hjælp af Nomarski-teknik og videooptagelser på levende
materiale fra Ft. Pierce, USA. Fixeret materiale er
blevet brugt til elektronmikroskopi i København
(R. M. Kristensen sammen med R. P. Higgins).
Anden virksomhed:
G.N. Hansen; Referee for »Cell and Tissue Research
«.
A.Jespersen: Associate editor af »Acta Zoologica«.
R. M. Kristensen: Referee for »CanadianJournal of
Zoology«. Medlem af bestyrelsen for Arktisk Station.
J. R. Nilsson: Referee for »EuropeanJournal ofProtistology
«. Medlem af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd.
J. Liitzen og K.J. Pedersen: Referees for »Acta Zoologica
«.
Gæster og rejser:
R. M. Kristensen: UNESCO/MAB Northern Science
Network Reorganising Meeting, Helsinki, marts
1988; National Museum of Natural History, Wash.,
D.C., november 1988; Conference of Arctic and Nordic
Countries, Leningrad, december 1988.
J. Larsen: 7 måneders forskningsophold ved Albert
Einstein College, New York.
U. Midtgård: NATO Advanced Research Workshop,
Loen, Norge.
B. Theisen: Conference on Chemoreception in Aquatic
Organisms, Louisiana, USA, august 1988.
B. Westergaard: 5 måneders forskningsophold på
Department ofCell and Structural Biology, University
of Manchester.
Publikationer:
Hansen, G.N., Hansen, B.L., Scharrer, B.: Diversity
of prolactin systems in the insect Leucophaea maderae:
Use of antiserum polyclonality for immunocytochemical
detection of neuropeptide heteroge-
"neity. Cell Tissue Res. 252, s. 557-63, Berlin, Heidelberg
1988.
Hay-Schmidt, A.: The ultrastructure of the protonephridium
of the actinotroch larva (Phoronida).
Acta Zoologica 68:1, s. 35-47, Stockholm 1987.
Higgins, R.P., Kristensen, R.M.: Kinorhyncha from
Disko Island, West Greenland. Smithsonian Contributions
to Zoology 458, s. 1-56, Washington
D.C., USA 1988.
-, Kristensen, R.M.: Loricifera. Introduction to the
study of Meiofauna, Robert P. Higgins, Hjalmar
Thiel (eds), s. 319-21, Washington D.C., USA
1988.
Høeg, J.T, Bruce, A.J.: Thompsonia luetzeni, New
Species (Cirripedia: Rhizocephala), A solitary Parasite
from the Alpheid Shrimp Alpheus parvirostris.
Bulletin of Marine Science 42 (2), s. 246-52,
Miami, USA 1988.
870 Det naturvidenskabelige Fakultet
Jespersen, Å., Liitzen, J.: The fine structure ofthe protonephridial
system in the land nemertean Pantinonemertes
californiensis (Rhynchocoela, Enopla,
Hoplonemertini). Zoomorphology Vol. 108, No. 2,
s. 69-75, Berlin, Heidelberg 1988.
Liitzen, J.: Fine structure of the eyes of three species
of Hoplonemerteans (Rhynchocoela : Enopla).
New Zealand Journal ofZoology 15, s. 203-10, New
Zealand 1988.
Kristensen, R.M., Shirayama, Y.: Pliciloricus hadalis
(Pliciloricidae), a New Loriciferan species collected
from Izu-Ogasawara Trench, Western Pacific. Zoologicai
Science 5, s. 875-81, Japan 1988.
Larsen, H F, Nilsson, J.R.: Observations on the ecology
and morphology of Blepharisma elongatum
(Stokes, 1884), Kahl, 1926. Archiv fur Protistenkunde
Vol. 136, s. 51-63, Jena 1988.
Larsen, J., Svensmark, B., Nilsson, J.R.: Variation in
the growth medium during the culture cycle of Tetrahymina:
with special reference to ammonia
(NH,), ammonium (NH^) and pH. Journal of Protozoologi
vol. 35, s. 541-46, USA 1988.
Lemche, H.M., Wingstrand, K.G.: Notes on the anatomy
of Neopilina (Vema) ewingi Clarke & Menzies,
1959 (Monoplacophora). Malacology Data
Net 2 (1), s. 15-17, Portland, Texas, USA 1987.
Midtgård, U.: Innervation of arteriovenous anastomoses
in the brood patch of the domestic fowl. Cell
and Tissue Research 252, s. 207-10, Heidelberg
1988.
Munk, O.: Glandular tissue of escal light organ in the
dep-sea anglerfish Oneirodes eschrichti (Pisces,
Ceratioidei). A light and electron microscopic study.
Vidensk. Meddr dansk naturh. Foren. 147, s.
93-120.
-, Jørgensen, J.M.: Putatively luminous tissue in the
abdominal pouch of a male dalatiine shark, Euprotomicroides
zantedeschia, Hulley & Penrith, 1966.
Acta Zoologica Vol. 69, No. 4, s. 247-51, Stockholm
1988.
Nagasawa, K., Bresciani, J., Liitzen, J.: Morphology
of Pectenophilus ornatus, new genus, new species, a
copepod parasite of the Japanese scallop Patinopecten
yessoensis. Journal of Crustacean Biology Vol.
8, Nr. 1, s. 31-42, San Antonio, Texas, USA 1988.
Nilsson, J.R.: Cytotoxic effects of cisplatin, cis-dichlorodiammine-
platinum(H), on Tetrahymena. Journal
of Cell Science Vol. 90, s. 707-16, England
1988.
Pedersen, KJ., Pedersen, L.R.: Ultrastructural Observations
on the Epidermis of Xenoturbella bocki
Westblad, 1949; With a Discussion of Epidermal
Cytoplasmic Filament Systems of Invertebrates.
Acta Zoologica 69 (4), s. 231-46, Stockholm 1988.
Svensmark, B., Larsen, J.: Determination of the labile
species of zinc by anodic stripping staircase voltammetry,
with special reference to correlation with the
toxicity to Tetrahymena. Talanta Vol. 35, No. 12, s.
953-57, England 1988
Wingstrand, K.G.: Comparative Spermatology of the
Crustacea entomostraca. 2. Subclass Ostracoda.
Biologiske Skrifter 32, s. 1-149, København 1988.
Jørgen Liitzen
2. Institut for Populationsbiologi
Historie:
Den første egentlige lærestol i zoologi blev oprettet i
1813. Frem til 1845 fandt undervisningen sted i tilknytning
til det Kgl. naturhistoriske Museum. Fra
1845 i det reetablerede Universitetsmuseum, der havde
til huse i Kommunitetsbygningen, Nørregade 10.
Her indrettedes - ved de videnskabelige samlingers
overførsel til den nyopførte museumsbygning i Krystalgade
- i 1868 en »Studiesamling« primært af hensyn
til de medicinstuderendes undervisning i zoologi.
Studiesamlingen lå oprindeligt i stuen, men flyttede c.
1917 op på 1. sal. Her havde Zoologisk Laboratorium
og Studiesamling til huse frem til 1960, da den nuværende
bygning i Universitetsparken 15 blev taget i
brug. Som led i en planlagt større reorganisering af
Zoologisk Centralinstitut blev Zoologisk Laboratorium
og Studiesamling nedlagt pr. 1. januar 1983, og
hele staben indgik i det nyoprettede Institut for Populationsbiologi.
Til dette nye institut knyttedes desuden
en række medarbejdere fra det tidligere Institut
for almen Zoologi og fra det tidligere Institut for sammenlignende
Anatomi.
Det nye institut overtog foruden Zoologisk Laboratorium
og Studiesamlings bygningsmæssige faciliteter
også de to nederste etager i den såkaldte Etape 3, Universitetsparken
15.
Ved den nævnte reorganisering samledes de fag og
medarbejdere under Zoologisk Centralinstitut, der
har til huse på Nørre Fælled, og hvis forskning vedrører
problemstillinger på populationsniveau og derover
i ét institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 23.
Professor: B. Christensen.
Lektorer: J. Andreassen, S. Christensen, J. Dyck,
K. E. Heller, O. Hindsbo, P. Holter, H. Dreisig Jensen,
L. Lau Jeppesen, H. Lind, M. Miinster-Swendsen,
G. S. Nachman, B. Vest Pedersen, J. Rabøl, B.
Friis Theisen.
Adjunkter: O. C. Pedersen, H. R. Siegismund.
Seniorstipendiat: H. Noer (til 1/9).
Forskningsstipendiater: P. Ambus, M. Bildsøe, T.
Dabeisteen, O. C. Hansen, M. Hvilsom (til 1/8), H.
Christensen.
Zoologi 871
TAP: Antal årsværk: 8,3.
J. Andersen (fra 1/12, J. B. Andersen), T. Blumensaadt,
L. Hoffmann, V. Kiel, A.-M. Marsh (orlov fra
1/3), M.-B. Nielsen, P. Selmer Olsen, J. Petersen, T.
Simonsen, A. Spangenberg, K. Witney.
Forskningsvirksomhed:
Ved instituttet arbejdes der indenfor et bredt spektrum
af populationsbiologiske og økologiske discipliner.
Instituttet er opdelt i fire arbejdsgrupper: Terrestrisk
økologi. Etologi, Parasitologi og Evolutionsbiologi.
Inddelingen i arbejdsgrupper er dog så løs, at der
alt efter forskningsemne etableres samarbejde på
tværs af grupperne.
1. Terrestrisk økologi
1.1 Jordbundsbiologi
Kvælstofomsætningen i jord og specielt den del der
vedrører de bakterielle processer, der omdanner bundet
kvælstof til frit luftformigt kvælstof (denitrifikation),
undersøges ud fra forskellige indfaldsvinkler.
1.1.1 Den bakterielle vækst i rodzonen hos planter
(rhizosfæren) søges korreleret med kvælstofomsætningen.
Det undersøges, om den fra de akvatiske miljøer
anvendte thymidin-mærkningsmetode kan tilpasses
og anvendes til bestemmelse af bakteriel vækst i jord
(Henrik Christensen).
1.1.2 Med denitrifikationen som måleparameter søges
det opklaret, hvilke puljer af organisk stof (mikrobiel
biomasse eller partikelbundet materiale), der kan
være ansvarlige for den om foråret ved tøbruddet kraftigt
forøgede mikrobielt betingede denitrifikation. Da
denitrifikationen er større end det temperaturen, fugtigheden
og ion-indholdet betinger, antages det, at
specielt jordens indhold af letomsætteligt organisk stof
efter tøbruddet er så kraftigt forøget, at det kan forklare
den høje denitrifikationsrate (S. Christensen i samarbejde
med B. Tholstrup Christensen og P. Schjønning.
Statens Planteavlsforsøg).
1.1.3 Ved feltundersøgelser måles, hvor meget kvælstof,
der frigøres ved denitrifikation på arealer mellem
dyrkede marker og vandløb. Foruden tids- og stedsvariationen
undersøges også de faktorer, som anses for at
være ansvarlige for den påviste variation (Per
Ambus).
1.1.4 Friske kokasser udveksler på grund af deres høje
vandindhold og skorpe kun i mindre grad luftarter
med den atmosfæriske luft. Da kokassernes mikroflora
forbruger ilt og bl.a. udvikler kuldioxid og methan, er
det relevant at undersøge sammensætningen af den
indåndingsluft, som er til rådighed for det rige luftåndende
insektliv, der lever i gødningens små hulrum. I
indeværende år er der fundet metoder til udtagning og
opbevaring under transport af luftprøver (1,5 ml) fra
veldefinerede positioner i kokasserne. Gaschromatografiske
analyser af prøverne har vist særdeles lave iltindhold
og tilsvarende høje koncentrationer af methan
og kuldioxid. Analyser af luften i ældre 10-14 dage
gamle kokasser viser derimod, at der er sket en udligning
med atmosfærisk luft. Forsøg med to voksne gødningsbillearter
og fluelarver, alle almindeligt forekommende
i frisk gødning, viser en for insekter usædvanlig
høj tolerans over for lave ilt- og tilsvarende høje kuldioxid-
koncentrationer (P. Holter).
1.1.5 Der er foretaget en gennemgribende statistisk
behandling af resultaterne fra undersøgelserne over
nematicidet ivermectin's indflydelse på faunaen i kokasser
fra kvier behandlet med nematicidet (P. Holter
og O. C. Pedersen i samarbejde med forskere fra
KVL, Statens Skadedyrlaboratorium og AU).
1.2 Populationsøkologi
1.2.1 Som afslutning på en 18-årig undersøgelse i
Grib Skov måles tæthed, parasitering og sundhedstilstand
hos grannåleviklerpopulationer (Epinotia tedella)
på tre lokaliteter. Hermed afprøves og forbedres de
allerede fremlagte prognosemodeller for populationsudvikling
og dermed mulighederne for at forudsige
fremtidige skader på granbevoksninger. Sideløbende
med dette undersøges virkningen af sublethale infektioner
af en neogregarin, Mattesia sp., hos de voksne
viklere, samt dennes betydning for viklerpopulationernes
fluktuationer (M. Miinster-Swendsen).
1.2.2 Indholdet af nærings- og forsvarsstoffer i grannåle
samt den sundhedsmæssige status, dødelighed og
formering hos grannålevikleren Epinotia tedella er
blevet undersøgt hos sunde træer og hos træer, der var
udsat for vand- og næringsstress. De generelle stresssymptomer
har vist sig at have mange fælles træk med
træers reaktion på luftforurening. Resultaterne kan
derfor oplyse om forventede virkninger af luftforurening
på træ-skadedyr samspillet. Herudover forklarer
resultaterne de hidtil observerede fluktuationer hos
insekterne som funktion af træernes sundhedstilstand
(O.Chr. Hansen, M. Miinster-Swendsen).
1.2.3 Ved hjælp af en systemanalytisk model undersøges
forskellige bekæmpelsesstrategier for væksthusspindemiden
Tetranychus urticae ved hjælp af rovmiden
Phytoseiulus persimilis. Eksperimentelle data
bruges til bestemmelse af modellens parametre (G.
Nachman).
1.2.4 Der er indledt et forskningssamarbejde med
ICIPE (Kenya) med det formål at undersøge populationsdynamikken
af cassava-spindemiden på cassava i
relation til vejrfaktorer. Som indledning til dette pro872
Det naturvidenskabelige Fakultet
jekt er der baseret på datamateriale indsamlet i Kenya
påbegyndt en undersøgelse af mulige prøvetagningsstrategier
til bestemmelse af tætheder afcassavaspindemider
(M. Miinster-Swendsen, G. Nachman,
O. C. Pedersen).
1.2.5 Der er foretaget undersøgelser af udbredelsen
og effekten af grønalgen Coccomyxa sp. i blåmuslinger
(B. Theisen).
1.2.6 Studier over samspillet mellem overvintrende
løvsangere og lokale sangere på Acacie-savannen i
Kenya med henblik på konkurrence, der medfører forskydninger
i habitatvalg, er fortsat (J. Rabøl).
1.2.7 Der er fortsat studier over variationen fra ø til ø i
tæthed og habitat-fordelinger af landfuglene på Kanarie-
øerne og Madeira (J. Rabøl).
1.2.8 Populationsstudier af sortmejsen på Endelave
er fortsat (J. Rabøl).
1.2.9 En model for intraspecifik exploitativ konkurrence
i populationer med aldersstruktur er blevet beskrevet
og analyseret (H. R. Siegismund i samarbejde
med V. Loeschske (AU) ogj. Jacobs, Miinchen).
1.3 Adfærdsøkologi m.v.
1.3.1 Undersøgelser over dyrs fourageringsadfærd er
fortsat med henblik på at afprøve en model, hvor adfærden
afhænger af dyrenes evne til at vurdere en ressources
fordeling og kvalitet. Projektet omfatter bl.a.
undersøgelser over humlebiers fouragering i blomsterstande
og tilsvarende laboratorieforsøg med fluer og
sukkerdråber (områdekoncentreret søgning) (H.
Dreisig).
1.3.2 Der er foretaget en række undersøgelser af territorialitet
og temperaturregulering hos sommerfugle
med beskrivelse af tilknyttede adfærdsformer baseret
på en generel model for adfærdsmæssig temperaturregulering.
Hanner af bredpanden Ochlodes venatus og
af klitsommerfuglen Hipparchia semele, som begge
opretholder parringsterritorier og bortjager rivaler, er
blevet undersøgt. I begge tilfælde regulerer hannerne
deres temperatur på et højt niveau ved at orientere
kroppen og vingernes hældning i forhold til solen for
derved at kunne hævde deres territorier effektivt (H.
Dreisig).
1.3.3 På grundlag af litteraturstudier udarbejdes en
formel analyse af de faktorer, der bestemmer fourageringsraten
hos nektarfouragerende dyr (H. Dreisig).
1.3.4 Orienteringsforsøgene med småfugle forflyttet
fra Christiansø til Kenya er blevet færdigbehandlet (J.
Rabøl).
1.3.5 Der er påbegyndt overvågnings-studier baseret
på optællinger af ringmærkede trækfugle fra Christiansø
(J. Rabøl).
1.3.6 Undersøgelserne over de spektrale egenskaber
af grønne fjerpigmenter er fortsat bl.a. med isolering
og analyser af fjerpigmentet fra en Tauracoart. Undersøgelserne
har vist i modsætning til tidligere antagelser,
at grønne fjerpigmenter hos flere fuglearter
skyldes samme pigment (J. Dyck).
1.3.7 Der er påbegyndt en undersøgelse af diverse
miljøgifte (DDE, PCB og kviksølv) i lomvieæg indsamlet
i perioden 1980-83 fra Østersøen (J. Dyck).
1.3.8 Der er fortsat undersøgelser af fuglenes forekomst
i vådområder langs Tanzanias kyst. På udvalgte
strækninger af vaderne er der talt fouragerende vadefugle,
således at der er opnået et skøn over de tanzanianske
kyststrækningers betydning som overvintringsområder
for bl.a. nordiske vadefugle. Projektet
er et fuglebeskyttelsesprojekt tilknyttet »International
Council for Bird Preservation«, som foruden den
grundforskningsmæssige del også indebærer undervisning
og træning af de tanzanianere, der skal deltage
i feltarbejdet (J. Dyck, i samarbejde med en række ornitologer).
1.3.9 Et projekt med måling af selektion ved visuel
predation på musvitter, hvis farve på ryggen kunstigt
er gjort mere iøjnefaldende, er påbegyndt (J. Dyck).
2. Etologi
2.1 Almen etologi
Undersøgelserne på Strødam over rumlig adfærd hos
vinbjergsneglen Helix pomatia under naturlige forhold
er fortsat. Der har været fokuseret på følgende
delprojekter:
a) Individuel tilknytning til overvintringssteder
baseret på detaljerig langtidshukommelse. Denne del
er færdiggjort og er i trykken.
b) Vandringsmønstre. På grundlag af et stort antal
mærkede snegle fra forskellige lokalitetstyper er der
over en 5 års periode lavet undersøgelser over vandringsadfærdens
afhængighed af diverse faktorer og
overlevelsesværdien.
c) Livslængde og overlevelsesfaktorer undersøges i
en population, der blev mærket i 1979.
d) Homingevne, homingstrategi og orienteringsmåder
er undersøgt ved hjælp af forflytningseksperimenter
omfattende individer, hvis home range og foretrukne
orienteringsretninger i forhold til skov og lysning
er kendt (H. Lind).
Der er påbegyndt en to-årig undersøgelse over
kausale sammenhæng mellem parrings- og æglægningsadfærd
hos Helix, som vel at mærke er hermaZoologi
873
phrodit, i fortsættelse af tidligere studier over parringsadfærden.
I en nystartet population af uparrede
førsteårs voksne sammenlignes æglægningsadfærd,
æglægning, befrugtning og latenstid med tilsvarende
forhold hos parrede voksne snegle (H. Lind).
2.2 Lydkommunikation
2.2.1 Studier over solsortesangens rolle som kommunikationssystem
er fortsat med undersøgelser over
sangens transmissionspotentiel samt kodningssystemets
resistens over for maskering af støj, udviskning/
svækning forårsaget af lyddæmpende faktorer i det naturlige
miljø. I laboratorie- og feltforsøg testes gennem
sammenligning afreaktioner på naturlig og manipuleret
sang, hvorvidt computerændrede sange forstås af
og giver mening for artsfæller. Det dynamiske aspekt i
sangafgivelsen undersøges ved hjælp af et nyudviklet
digitalt lydafspilningsapparatur, som muliggør eksperimentel
tovejskommunikation. I samarbejde med
forskere fra DTH og OU (T. Dabeisteen).
2.2.2 Der er på Strødam Reservatet påbegyndt studier
over sanglig individgenkendelse og interaktion i
subpopulationer hos solsort, samt sanglig individgenkendelse
hos musvit (T. Dabeisteen, H. Lind).
2.3 Stress-etologi
2.3.1 Der er fortsat selektionsforsøg med henblik på
udvikling af stress-betingede fysiologiske og adfærdsmæssige
aviskriterier hos husmus. Specielt er der gjort
forsøg med fremavl af to musestammer med forskellig
adfærdsmæssig og fysiologisk stressfølsomhed (K. E.
Heller, L. L.Jeppesen).
2.3.2 Baseret på modelforsøg med mus er der foretaget
studier over betydningen af social stress (crowding)
for virusinduceret leukemi samt involverede mekanismer
(K.. E. Heller, L. L.Jeppesen).
2.3.3 Undersøgelser af forskellige adfærdsmæssige og
fysiologiske stressmarkører ved eksperimentel og social
stress hos mink er fortsat (K. E. Heller, L. L.Jeppesen).
2.3.4 Hos farmræve er der fortsat studier over visuel
kommunikation, tidlig håndtering, døgnaktivitet, defækationsmønstre
og burindretning foruden temperament
og selektion for temperament (L. L.Jeppesen i
samarbejde med stud.scient. V. Pedersen).
2.3.5 Der er påbegyndt undersøgelser af stressbetingede
adfærdsformer hos fisk i akvakultur og hos slagtesvin
(K. E. Heller).
2.3.6 Undersøgelser over stressinducerede ændringer
af socialadfærd, fouragering og tilvækstforhold hos
fisk er afsluttet (M. Bildsøe).
2.4 Anvendt etologi
2.4.1 Undersøgelserne over metoder til nedsættelse af
kollisionsrisikoen over metoder til nedsættelse af kollisionsrisikoen
mellem fly og fugle er fortsat. I denne
sammenhæng er der i samarbejde med stud.scient.
B. G. Hansen lavet ringmærkningsundersøgeiser af
hættemåger på Saltholm (H. Lind i samarbejde med
Statens Luftfartsvæsen og Københavns Lufthavnsvæsen).
2.4.2 Der er fortsat studier over mål for stress og sammenhængen
mellem stress og produktionsresultater
hos pelsdyr (L. L. Jeppesen i samarbejde med stud.
scient. M. Pilgaard Kristensen).
3. Parasitologi
Arbejdsgruppen undersøger populationsregulering,
resistensmekanismer og overfølsomhedsreaktioner i
forbindelse med parasitinfektioner. Gnavere inficeret
med tarmparasitter anvendes oftest som modeller.
3.1 Virkningen af sera fra mus immuniseret mod
bændelorm af slægten Hymenolepis er blevet undersøgt
in vitro overfor H. diminuta, H. microstoma og
den humane H. nana (J. Andreassen i samarbejde
med stud.scient. D. Birklund, D. Hoole, U.K.).
3.2 Nye undersøgelser over virkningen af krophuleceller
fra rotter på H. diminuta in vitro er startet (J.
Andreassen i samarbejde med D. Hoole, U.K.).
3.3 Undersøgelser over stadie-specifikke antigener
hos H. Microstoma er afsluttet (J. Andreassen i samarbejde
med A. Ito, M. Itoh og K. Onitake, Japan).
3.4 Der er foretaget undersøgelser over krydsreaktioner
i mus mellem ikten Echinostoma og bændelormene
H. diminuta og H. microstoma (J. Andreassen i
samarbejde med N. 0. Christensen, DBL, og A. Odaibo,
Nigeria).
3.5 En populationsdynamisk EDB-model for spredning
og bekæmpelse af schistosomer er udviklet (O.
Hindsbo i samarbejde med P. Henrichsen).
3.6 Der er påbegyndt en feltundersøgelse af parasitinducerede
adfærds anomalier i parasit-vært systemet
Leucochloridium/ravsnegl. Adfærdsformer hos inficerede
og ikke inficerede snegle sammenlignes og søges
relateret til en række omgivelsesparametre (O.
Hindsbo).
3.7 I samarbejde med etologerne er der fortsat undersøgelser
over ændringer i parasitteringsgraden af encellede
parasitter (coccidier) hos mink under forskellige
stress- og infektionsforhold (J. Andreassen og O.
874 Det naturvidenskabelige Fakultet
Hindsbo i samarbejde med K. E. Heller og L. L. Jeppesen).
4. Evolutionsbiologi
Arbejdsgruppens overordnede målsætning er sammenlignende
undersøgelser af genetisk variation i populationer,
herunder studier afde mekanismer, der opretholder
den genetiske variation i naturlige populationer.
Disse undersøgelser er baseret på forskellige modeller.
4.1 Analyserne af de økologiske mekanismer bag
sameksistensen af triploide kloner af bænkebideren
Trichoniscus pusillus er blevet videreført. Igangværende
undersøgelser omfatter studier over variation i
reproduktive parametre (ægantal og ægstørrelse) såvel
mellem kloner som indenfor samme klon-type fra
forskellige habitater. Endvidere undersøges ændringer
i klonsammensætningen i afspærrede områder til
belysning af betydningen afselektion og migration (B.
Christensen, H. Noer, B. Theisen).
4.2 Der er startet forsøg med at udvikle metoder til at
kunne opretholde laboratoriestammer af Trichoniscus
pusillus (B. Christensen og B. Theisen i samarbejde
med H. Lykke, DTH).
4.3 Allozymvariationen hos 6 arter af den marine
snegl Sacoglossa undersøges med henblik på at klarlægge
såvel den intra- som interspecifikke variation
(B. Theisen i samarbejde med K.Jensen, Zool. Mus.).
4.4 Undersøgelser over populationsstrukturen baseret
på allozymvariation hos ferskvandstanglopperne
Gammarus fossarum og roeseli er blevet afsluttet
(H. R. Siegismund).
4.5 Der er påbegyndt undersøgelser over den genetiske
variation hos medlemmer af den marine bænkebiderslægt
laera (B. Christensen, H. R. Siegismund).
4.6 Der er påbegyndt en undersøgelse af enzympolymorfier
hos et antal arter af stikmyg, larver såvel som
voksne, fra en række sjællandske lokaliteter. Specielt
undersøges den genetiske variation imellem myg (larver
og voksne) fra et større antal små temporære smeltevandspytter
i Strødam reservatet (B. V. Pedersen,
H. R. Siegismund).
4.7 Undersøgelser over enzympolymorfier hos enchytræer
er fortsat med det hovedsigte, at undersøge om
den ved enzymelektroforese påviste variation er adaptiv
eller neutral. Som modeller benyttes fortrinsvis arter,
som både har sexuel og asexuel formering. Selektive
forskelle skulle i sådanne systemer være lettere at
spore. Undersøgelser over arterne Fridericia galba,
Buchholzia appendiculata og Fridericia striata er under
sammenskrivning. Der er planlagt yderligere undersøgelser
afde to sidstnævnte arter (B. Christensen,
M. Hvilsom, B. V. Pedersen).
4.8 Undersøgelser over kromosompolymorfier hos
dansemyglarven Chironomus plumosus i et antal sjællandske
søer er fortsat med henblik på en sammenlignende
beskrivelse af de enkelte søpopulationers kromosomale
karakteristika (B. Vest Pedersen).
Anden virksomhed:
J. Andreassen: Næstformand i World Federation for
Parasitologists. Medlem af organisationskomiteen til
det »14. Skandinaviske Symposium i Parasitologi«
(afholdes aug. 1989). Medlem af DANIDA's sundhedsfaglige
panel.
B. Christensen: Medlem af Undervisningsministeriets
rådgivningsgruppe vedrørende udbygningen af
naturvidenskaberne ved Roskilde Universitetscenter.
Medlem af bedømmelsesudvalg vedr. professorat i Almen
Zoologi på KVL. Formand for bedømmelsesudvalg
vedr. direktørstilling på Dansk Bilharziose Laboratorium.
Medlem af bedømmelsesudvalg vedr. lektorstilling
ved Inst. for Genetik og Økologi, AU.
S. Christensen: Medlem af styringsgruppen under
SJVF vedr. »Mikrobielle processer i rodzonen«.
K. E. Heller: Medlem af rådgivningsgruppe i EF
vedrørende stress hos husdyr. Medlem af Vildtbiologisk
Forskningsudvalg.
P. Holter: Medlem af Strødamsudvalget. Bestyrelsesformand
for »Axel Hemmingsens Legat« under
Det naturvidenskabelige Fakultet. Medlem afbedømmelsesudvalg
vedr. lektorstilling ved Inst. for Zoologi
og Zoofysiologi AU.
H. Dreisig Jensen: Medlem af styringsgruppen
vedr. projektet: »Utilsigtede effekter af sprøjtemidler
på marker og markomgivelsernes hvirvelløse dyr«;
Miljøstyrelsens Center for Jordøkologi. Medlem af bedømmelsesudvalg
vedr. lektorstilling ved Inst. for
Zoologi og Zoofysiologi AU.
H. Lind: Formand for Strødamsudvalget; Formand
for tilsynsrådet for zoologiske haver. Medlem af »Bird
Strike Committee Europe« og »Dansk Fuglekollisions
komite«. Medlem af bestyrelsen for Clements Legat
under Det naturvidenskabelige Fakultet.
M. Miinster-Swendsen: Formand for bestyrelsen
for universitetets Læsø-laboratorium.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
J. Andreassen: Referee ved »Journal of Helminthology
«.
B. Christensen: I redationskomiteen for »Zeitschrift
fur zoologische Systematik und Evolutionsforschung
«. Referee ved »Ophelia«, »Hereditas« og
»Journal of invertebrate Reproduction«.
H. Lind: Medlem af redaktionskomiteen for »Ethology
«. Referee ved »Animal Behaviour«.
Zoologi 875
K. E. Heiler: Medredaktør af »Behavioural Processes
«, Elsevier.
H. Dreisig Jensen: Referee ved »Oikos« og »Phys.
Entomol.«
M. Miinster-Swendsen: Refereeved »Ecological
Entomoiogy«.
Foredrag, gæster og rejser:
J. Andreassen deltog med foredrag i »Cellular Mechanisms
in Infection Immunity«, 17.-21. juni, LO-skolen,
Helsingør, og i »European Multicolloquium of
Paratitology V«, 4.-9. sept., Budapest, Ungarn. Har
været på forskningsbesøg hos Dr. A. Ito, University
School of Medicine, Gifu, Japan og hos Prof. K. Okamoto,
Showa University School of Medicine, Tokyo,
Japan.
M. Bildsøe deltog i »International Congress of applied
Ethology in Farm Animals«, Skara, Sverige.
H. Christensen var på studieophold på NHL, okt.,
Ås, Norge.
S. Christensen deltog med foredrag i »5th Workshop
on Nitrogen in Soils«, 13. & 14. dec., Silsoe College,
England.
K. E. Heller: Gæsteforelæser ved »Stress«, NATOASI,
Italien. Har være gæsteforelæser ved Kræftforskningsinstituttet
i Århus, Rigshospitalet, Arbejdsmiljøinstituttet,
flere landbrugsskoler og ved erhvervskonferencer.
O. Hindsbo: Har holdt foredrag om toxocariacis på
hospitaler og har været konsulent vedr. anisiakis og
toxocariasis.
P. Holter deltog med foredrag i »10th International
Soil Zoology Colloquium«, 7.-13. aug., Bangalore,
Indien.
L. Lau Jeppesen deltog med foredrag ved »International
Congress on Applied Ethology in Farm Animals
«, Skara, Sverige. Inviteret forelæser ved »IV International
Congress in Fur Animals Production«,
Toronto, Canada. Gæsteforelæser ved Dansk Pelsdyravlerforenings
årsmøde, ved flere landbrugsskoler og
ved erhvervskonferencer.
H. Dreisig Jensen deltog i d. 2. internationale kongres
i adfærdsøkologi i Vancouver, Canada.
O. C. Hansen; Studierejse til Gottingen Universitet,
maj, Vesttyskland.
H. Lind deltog i 19. BSCE-kongres i Madrid (maj).
M. Miinster-Swendsen var på forskningsbesøg i
Kenya (international Centre for Insect Physiology
and Ecology = ICIPE), 10.-28. jan. Inviteret til ICIPE,
Kenya for at udarbejde en review rapport om igangværende
forskning indenfor biologisk bekæmpelse
af tropiske skadedyr på afgrøder, nov.-dec. Har været
gæsteforelæser for seminarie-biologilærere. Samt
gæsteforelæsninger ved kurser arrangeret af Skov-Naturstyrelsen
og af Dansk Forstkandidat Forening. Studierejse
til Gottingen Universitet, maj, Vesttyskland.
G. Nachman var på forskningsbesøg i Kenya (International
Centre for Insect Physiology and Ecology),
10.-28. jan. Gæsteforelæser Montpellier 17.-21.
okt.
H. R. Siegismund har været på studieophold i 3
uger i aug. ved universitetets Zoologiske Institut,
Miinchen.
Publikationer:
Beck, H., Christensen, S.: The efTect ofgrass maturing
and root decay on N2O production in soil. Plant
and Soil 103, s. 269-73, Holland 1987.
Bildsøe, M.: Behavioural changes in Poecilia velifera
(Pisces; Poeciliidae) during experimentally imposed
strain. Vesttyskland 1988, 6 s.
—; Aggressive sexual and foraging behaviour in Poecilia
velifera (Pisces: Poeciliidae) during captivity.
Ethology 79, s. 1-12, Vesttyskland 1988.
Christensen, B., Noer, H., Theisen, B.F.: Differential
responses to humidity and soiltype among clones of
triploid parthenogenetic Trichoniscus pusillus (Isopoda,
Crustacea). Hereditas 108, s. 213-17,
Lund, Sverige 1988.
-, Madsen, B.L.: Vi og vore omgivelser, Bd. 1: Menneskets
Økologi. København 1988, 126 s.
Christensen, S.: Nitrogen (kvælstof) i jord. Kemiske
stoffer i landjords-miljøer, Arne Helweg (red.), s.
209-29, København 1988.
—, Tiedje, J.M.: Sub-parts-per-billion Nitrate Method:
Use of an ^O-producing Denitrifier to Convert
NO3" OR 15N03*0' to NiO. Applied and Environmental
Microbiology Bd. 54, Nr. 6, s. 1409-13,
Washington D.C. 1988.
—, Tiedje, J.M.: Oxygen control prevents denitrifiers
and barley plant roots from directly competing for
nitrate. FEMS Microbiology Ecology Bd. 53, s.
217-21, Amsterdam 1988.
Dabeisteen, T: The meaning of the full song of the
blackbird Turdus merula to untreated and estradiol
treated females. Ornis Scandinavica Årg. 19, s.
7-16, København 1988.
Pedersen, S.B.: Song parts adapted to function
both at long and short ranges may communicate
information about the species to female Blackbirds
Turdus merula. Ornis Scandinavica 19, s. 195-98,
København 1988.
-: Fuglesangen som kommunikationssystem. Biokommunikation.
Biologisk kommunikationsforskning
— en nordisk antologi, T. Dabeisteen, Y. Espmark,
S. Sjolander (red.), s. 153-88, København
1988.
-: Biokommunikation: Begreber og definitioner. Biokommunikation.
Biologisk kommunikationsforskning
- en nordisk antologi, T. Dabeisteen, Y. Espmark,
S. Sjolander (red.), s. 1-19, København 1988.
—, Espmark, Y, Sjolander, S.: Biokommunikation.
Biologisk kommunikationsforskning — en nordisk
antologi. København 1988, 372 s.
876 Det naturvidenskabelige Fakultet
—, Pedersen, S.B.: Do female blackbirds. Turdus merula,
decode song in the same way as males? Animal
Behaviour 36, 6, s. 1838-60, London 1988.
Dreisig, H.; Foraging rate ofants collecting honeydew
or extrafloral nectar, and some possible constraints.
Ecological Entomology Vol. 13, s. 143-54, England
1988.
Dyck, J., Grandjean, P., Kraul, I.: Miljøgifte i og skalfortynding
af æg af Havørn, der gjorde yngleforsøg i
1979 og 1980. Dansk Orn. Foren. Tidsskr 82(1-2),
s. 53-55, København 1988.
—: Structure and light reflection of green feathers of
fruit doves (Ptilinopus spp.) and an imperial pigeon
(Ducula concinna). Biol. Skr. Dan. Vid. Selsk. 30,
s. 1-43, København 1987.
Heller, K.E.; Den biologiske stressforskning. Naturens
Verden 2, s. 60-64, København 1988.
-, Houbak, B , Jeppesen, L.L.: Stress during motherinfant
separation in ranch mink. Behavioral Processors
17, 3, s. 217-27, Amsterdam 1988.
Holter, P, Hendriksen, N.B.: Respiratory loss and
bulk export of organic matter from cattle dung pats;
a field study. Holarctic Ecology Bd. 11, nr. 2, s. 81-
86, Danmark 1988.
—; Cellulolytic activity in dung pats in relation to their
disappearance rate and earthworm biomass. Cotton
strip assay: an index of decomposition in soils,
A. F. Harrison, P. M. Latter, D. W. H. Walton
(eds), s. 72-77, Grange-over-Sands, England 1988.
Houbak, B., Jeppesen, L.L.: Adfærd i forbindelse med
fravænning hos mink. Faglig årsberetning 1987,
Dansk Pelsdyravlerforening (udg.), s. 134-42, Glostrup
1988.
Jeppesen, L.L.: Mere adfærdsforskning kan betale sig.
Dansk Pelsdyr Avl 3, s. 212, Glostrup 1988.
Bange ræve får færre hvalpe. Dansk Pelsdyravl 10,
s. 773-74, Glostrup 1988.
-, Heller, K.E., Houbak, B.: Stress i forbindelse med
fravænning hos mink. Faglig årsberetning 1987,
Dansk Pelsdyravlerforening, s. 208-15, Glostrup
1988.
Measuring long-term stress. Biology, pathology &
genetics offur bearing animals. Proceedings ofThe
IV International Congress in Fur Animal Production,
Bruce D. Murphy, D. B. Hunter, s. 121-29,
Saskatoon, Saskatchewan, Canada 1988.
—: Stress in farmed fur animals. Proceedings ofThe
International Congress on Applied Ethology in
Farm Animals, J. Unshelm et al, s. 88-94, Darmstad,
Vesttyskland 1988.
—, Pedersen, V: Effect of visual isolation during pregnancy
and lactation on reproductive succes in silver
fox vixens. Scientifur 12, 4, s. 235-40, Hillerød 1988.
-: Messungen von Langzeit Stress. Der Deutche Pelztier
— Ziichter 62, 10, s. 149-53, Hannover,
Vesttyskland 1988.
—; Lydkommunikation hos rød cichlide (Hemichromis
bimaculatus L.). Biokommunikation. Biologisk
kommunikationsforskning — en nordisk antologi, T.
Dabeisteen, Y Espmark, S. Sjolander (red.), s. 141-
52, København 1988.
Kristensen, M.P: An evaluation of exploratory and
fear-motivated behaviour as a predictor of reproductive
succes in silver fox vixens. Scientifur 12, 3,
s. 199-205, Hillerød 1988.
-, Jeppesen, L.L.: Effect of experimentally induced
stress on cortisol, blood cell parameters and exploratory
behaviour in farmed foxes. Scientifur 12, 3, s.
169-76, Hillerød 1988.
Larsen, O.N., Dabeisteen, T.: Directionality of blackbird
song. Sensomotorik Identifizirte neurone. Beitrage
zur 14. Gottinger Neurobiologentagung, N.
Elsner, W. Rathmayer (eds), s. 217, Stuttgart 1986.
Lind, H.: Das Lachmowenproblem in Flughafennåhe.
Vogel und Luftverkehr 8, s. 42-50, Traben-Trabach,
Vesttyskland 1988.
—: Den biologiske kommunikationsforsknings udvikling
i Norden. Biokommunikation, T. Dabeisteen,
Y. Espmark, S. Sjolander (red.), s. 21-39, København
1988.
Loeschke, V, Nielsen, B.O., Christensen, B., et a.:
Chromosome and enzyme variation of Hydrotaea
irritans (Fallen) (Diptera; Muscidae). Summer
Mastitis, Thomas, Over, Vecht, Nansen (eds), s.
125-30, Dordrecht, Boston, Lancaster 1987.
Nachman, G.S.: Regional persistence of locally unstable
predator/prey populations. Experimental &
Applied Acarology 5, s. 293-318, Amsterdam 1988.
Noer, H.: Clonal niche organization in Triploid parthenogenetic
Trichoniscus pusillus: A comparison of
two kinds of microevolutionary events. Population
Genetics and Evolution, G. de Jong (Ed.), Berlin
1988.
Pedersen, B.V: Mechanisms underlying the stable
co-existence of two genetically distinct populations
ofChironomus plumosus (Diptera: Chironomidae)
in Lake Tystrup-Bavelse, Denmark. Holarctic Ecology
11 (2), s. 106-10, København 1988.
Rabøl, J., Lyngs, P: Bestandsændringer hos nordiske
småfugle - et overvågningsprojekt på den Økologiske
Feltstation på Christiansø. Naturpejlinger - 16
undersøgelser af planter og dyr på danske naturreservater,
Peter Lyngs, Jørgen Rabøl, s. 136-48, København
1988.
-: Fuglenes træk og orientering. København 1988,
256 s.
—: Flugten til Afrika. Fugle (DOF) 3, s. 22-23, København
1988.
-, Lyngs, P: Monitoring baltic populations by ringing
of migrants on Christiansø. Dansk Orn. Foren.
Tidsskr. 82, s. 37-49, København 1988.
-: Canarian landbirds habitat-distributions, densities
and competition. København 1988, 91 s.
-: Coexistence and competition between overwinteZoologi
877
ring willow warblers Phylloscopus trochilus and local
warblers at lake Naivasha, Kenya. Ornis Scandinavica
18, s. 101-21, København 1987.
Bo Vest Pedersen
2a. Læsø Laboratoriet
Bestyrelse:
Mikael Miinster-Swendsen (formand), Peter Vestergaard,
Bent Muus, Leif Lyneborg.
Bestyrelsen har i juli 1988 påbegyndt en systematisk
registrering af vegetationen i Lyngholt-skoven,
hvor kvæg er sat ind i perioder som en naturplejemæssig
foranstaltning. Samtidig er der udfærdiget arbejdskort
over Lyngholtarealerne på basis af luftfotografier.
Et område med oprindelig lyngvegetation søges bevaret,
idet det er blevet indhegnet, hvorefter der er udsat
gotlandske får. Lyngholtlaboratoriets gamle bygning
har i efteråret fået lagt nyt stråtag på.
M. Miinster-Swendsen
2b. Strødam Laboratoriet
Historie:
Strødamreservatet er beliggende ved Gadevang i tilslutning
til den sydvestlige del af Gribskov og omfatter
160 ha skov, mark og eng. Området ejes af Fonden for
Uddannelse i Landbrugspraktik og Naturvidenskabelig
Forskning. Ifølge fredningsdeklaration af 22. okt.
1925 skal skoven være reservat for nordsjællandsk
plante- og dyreliv og zoologisk-botanisk forskningsområde.
Siden da er reservatet blevet udvidet
med tilstødende arealer. I 1977 indgik universitetet en
10-årig aftale med fonden om leje af laboratorie-, undervisnings-
og kursuslokaler med tilhørende faciliteter
i Strødam hovedbygning med fri adgang til udnyttelse
af reservatet til feltundersøgelser. Lejeaftalen er i
1987 forlænget for en ny 10-årig periode. Strødam administreres
af en bestyrelse (Strødamudvalget), der er
nedsat af Det naturvidenskabelige Fakultet i henhold
til bestemmelserne i fredningsdeklarationen. Relationerne
mellem fonden og udvalget, herunder økonomisk
støtte til drift og forskningsarbejde, reguleres
gennem en 10-årig aftale, der ligeledes er fornyet i
1987.
Bestyrelse:
Peter Holter, Morten Lange, Hans Lind (formand).
Dagligt tilsyn: Torben Dabeisteen.
Forskningsvirksomhed:
I laboratoriet og i felten udføres forskningsprojekter af
ansatte, stipendiater og studerende (specialeprojekter)
ved fakultetets biologiske institutter og desuden af
ansatte ved andre biologiske institutioner, i de senere
år Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Statens
Skadedyrlaboratorium, Miljøstyrelsens Center for
Jordøkologi og Danmarks tekniske Højskole. De hidtidige
projekter har i perioden 1977-87 resulteret i 53
publikationer og rapporter. I 1988 har følgende projekter
været under udførelse:
1. Udviklingen i svampevæksten på bøge-vindfælder
(M. Lange, Inst. f. Sporeplanter).
2. Populationsbiologiske undersøgelser over forskellige
kloner af bænkebideren Trichoniscus pusillus (B.
Christensen, H. Noer, B. Friis Theisen, Inst. f. Populationsbiologi).
3. Populationsgenetiske undersøgelser over forskellige
arter og kloner af enchytræer (B. Christensen, M.
Hvilsom,- B. Vest Pedersen, Inst. f. Populationsbiologi).
4. Populationsgenetiske undersøgelser af forskellige
arter af stikmyg, som yngler i temporære smeltevandspytter,
(B. V. Pedersen, H. R. Siegismund, Inst. f. Populationsbiologi).
5. Ilt- og kuldioxid-koncentrationen i de luftfyldte
hulrum i kokasser måles og relateres til insektfaunaens
tolerans over for forskellige koncentrationer af de to
luftarter (P. Holter, Inst. f. Populationsbiologi).
6. Orienteringsevne og overlevelse hos vinbjergsnegle
(H. Lind, Inst. f. Populationsbiologi).
7. Solsort-sang som kommunikationssystem, herunder
dynamiske aspekter i tovejskommunikation og
kodningssystemets resistens over for lyddæmpende
faktorer (T. Dabeisteen, Inst. f. Populationsbiologi).
8. Populationsundersøgelser over mejser (B. Bejer,
Zoologisk Inst., KVL).
9. Effekter af sur nedbør på udvaskningen af metaller
og anioner i nåleskove, og målinger af tungmetal-indhold
i nedbør (L. Rasmussen, Laboratoriet for Økologi
og Miljølære, DTH).
10. Endvidere er en række specialeprojekter under
udførelse.
Anden virksomhed:
Der har været afholdt en række ekskursioner, nogle i
forbindelse med undervisningsvirksomhed. Der gen878
Det naturvidenskabelige Fakultet
nemføres en kortlægning af vegetationen (urter samt
opvækst af små træer og buske) i reservatet (K. Duhn,
J. Mønsted Jensen), og der er udført en optælling af
ynglefugle i fortsættelse af tidligere optællinger (B. G.
Hansen).
H. Und
3. Zoologisk Museum
Historie:
Universitetets zoologiske Museum oprettedes i henhold
til »Museumsloven af 1862« ved sammenlægning
af »Det kongelige naturhistoriske Museum« og »De
grevelige Moltke'ske Universitetet tilhørende naturhistoriske
samlinger«. Førstnævnte havde rødder tilbage
til det 17. århundrede (det kongelige »Kunstkammer
« og anatomiprofessoren Ole Worms private
rarietetskabinet), mens de ældste præparater i sidstnævnte
stammer fra den selvstændige læreanstalt
»Natural- og Husholdnings-Cabinettet på Charlottenborg
«, som eksisterede i årene 1759-72.
Det zoologiske universitetsmuseum fik til huse i en
nyopført bygning i Krystalgade og åbnedes for publikum
i 1870. Den nuværende bygning i Universitetsparken
15 indviedes i 1963 efter overførelsen af de videnskabelige
samlingsafsnit, første etape af de nye
publikumssamlinger åbnedes i 1970.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 34.
Professor: Bent Muus.
Lektorer: Kim Aaris-Sørensen, Nils Møller Andersen,
Hans Baagøe, Henrik Enghoff, Jon Fjeldså, Tove Hatting,
Margit jensen (fondslønnet), Jean Just (orlov),
Jørgen Kirkegaard, Niels Peder Kristensen, Reinhardt
Møbjerg Kristensen, Ole Lomholdt, Leif Lyneborg,
Ole E. Meyer, Claus Nielsen, Jørgen Nielsen,
Børge Petersen, Godtfred Høpner Petersen, Kay W.
Petersen, Niels Otto Preuss, Jens B. Rasmussen, Ulrik
Røen, Ingrid Sørensen, Ole Tendal, Torben WolfT.
Adjunkt: Kathejensen.
Kandidatstipendiat: Carl Chr. Kinze.
Fondsstipendiater: Danny Eibye-Jacobsen, Michael
Hansen, Morten Meldgaard, Georg Nygaard, Thomas
Pape, Nikolaj Scharff.
TAP: Antal årsværk. 54,32 (heraf 6 bygningsrelaterede).
Personalekategorier: 10 konservatorer (1 på orlov), I
fotograf, I værkstedsleder, I materialforvalter, 1 materialforvalterass.,
1 reprotekniker, 1 teknisk tegner, 2
malere, 1 tegner, 1 histolaborant, 3 overlaboranter, 2
laboratorieteknikere, 4 laboranter, 1 laboratorieass.
(vikar), 2 overassistenter, 14 assistenter, 1 kontorass.,
2 snedkere, 1 elektriker, 1 elektromekaniker, 1 kedelsmed,
1 maskinarbejder, 4 laboratoriebetjente, 2 medhjælpere,
1 rengøringsleder, 1 rengøringslederass.
Rengøringsassistenter: 24.
Studenterkustoder: 25.
Desuden fast tilknyttet 1 pædagogisk leder ved Skoletjenesten.
Forskningsvirksomhed:
Museets primære forskningsområder er zoologisk systematik
og zoogeografi. Forskningen koncentreres
om udvalgte dyregruppers taxonomi (beskrivelse,
navngivning, klassifikation), fylogeni (slægtskabsanalyse)
og evolution belyst ved sammenlignende morfologiske,
biologiske, zoogeografiske og andre relevante
undersøgelser. Desuden arbejdes der med udvalgte regioners
faunistik, herunder den danske dyreverdens
sammensætning og udvikling. Museets forskning tager
først og fremmest udgangspunkt i de omfattende
videnskabelige samlinger. Som på andre sammenlignelige
museer tilstræbes det, at hver vigtigere samlingssektion
forvaltes under ledelse af en videnskabelige
medarbejder, »kurator«, med specialistviden på
det pågældende felt. Hver kurator kan kun gøre et meget
begrænset afsnit af »sin« sektion til genstand for
egen forskning og har derfor en væsentlig opgave at
udsortere og udlåne relevant materiale fra de øvrige
afsnit til forskning for specialister andetsteds i verden.
Tilsvarende indgår i størsteparten af museets forskningsprojekter
omfattende materialer indlånt fra
udenlandske museer; museernes videnskabelige samlinger
far derved status som den internationale zoologis
fælles ejendom. Museet har også i 1987 haft gæsteforskere
fra mange lande, de fleste i kortere tidsrum.
/. Hvirveldyrafdelingen
Afdelingens forskning tager sit udgangspunkt i studier
af fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr. Nogle af
disse grupper - fugle og pattedyr - er taxonomisk så
velkendte, at forskningen her især har koncentreret sig
om fylogeni, zoogeografi og generel biologi, i modsætning
til fisk, padder og krybdyr, hvor slægtsrevisioner
med tilhørende nybeskrivelser stadig udgør en væsentlig
del af forskningen. Som noget særligt for hvirveldyrafdelingen
gælder det, at den har en kvartærzoologisk
sektion, der forsker i hvirveldyrenes udvikling
og udbredelse gennem kvartærtiden i især Danmark
og Grønland, herunder de domesticerede dyrs
tidligste historie. Museets fugleringmærkning hører
også naturligt til på hvirveldyrafdelingen. Ringmærkningssektionen
står for ringmærkningsarbejdet i Danmark
og Grønland samt på Færøerne.
Det er karakteristisk for meget af afdelingens forskning
— hvad enten den udføres af de fastansatte, eller
den leveres af de mange eksternt lønnede og ulønnede
medarbejdere - at den har stor betydning for andre
Zoologi 879
instansers arbejde med naturbevarelse og fredningsplanlægning
i såvel ind- som udland.
LI Dybhavsfisks systematik
1.1.1 Slægtsrevisioner af ophidiiforme dybhavsfisk
fortsat, delvis i samarbejde med udenlandske fagkolleger
(J. G. Nielsen).
1.1.2 Revision af den abyssale slægt Bathymicrops fortsat
(J. G.N. og Nigel Merrett).
1.1.3 Afsnit om familien Gigantactinidae til »Fishes
of Western Northatlantic« påbegyndt (E. Bertelsen).
1.1.4 Revision af Glyptophidium, og beskrivelsen af larveformen
af Benthocometes robustus, samt en oversigt
over nye fisk for Danmark afsluttet (J.G.N).
1.1.5 Bidrag om familierne Linophrynidae og Himatolophidae
til »Fishes of Western Northatlantic« afsluttet
(E.B.) afsluttet undersøgelsen af ålefamilien
Eurypharyngidae (E.B., J.G.N. og Ase Jespersen,
Inst. f. Cellebiol. og Anat.).
1.2 Slangers systematik og zoogeografi
1.2.1 Undersøgelser af retina'ens struktur og systematiske
betydning hos to arter af furetandede snoge
påbegyndt (Jens B. Rasmussen).
1.2.2 Systematiske undersøgelser (til dels med assistance
af M. Andersen) af afrikanske slanger fortsat i
forbindelse med allerede løbende revisioner og i forbindelse
med projekt »Ethiopiens slanger« (J.B.R.).
1.2.3 To bidrag om slangeslægten Dipsadoboa afsluttet
CJ B R ).
1.2.4 Tre artikler om havslangers systematik og udbredelse
afsluttet (A. Redsted Rasmussen, specialeprojekt).
1.3 Fugles systematik, zoografi og evolutionære økologi
1.3.1 Analyse af bestandsstruktur og speciation for
diverse fuglegrupper tilknyttet bjergskove i Åndes påbegyndt;
i den forbindelse er materiale i de vigtigste
samlinger fra området undersøgt (J. Fjeldså).
1.3.2 Manus til »Birds of the High Åndes« (J.F, Niels
Krabbe) afpudset.
1.3.3 Oversigtsartikel om perspektiverne ved indføring
af DNA-tekniker i vildtbiologi afsluttet (J.F. og R
Arctander).
1.3.4 Analyse af vandfuglesamfunds struktur, globalt,
afsluttet (J.F).
1.3.5 Arbejdet med »Working Bibliography for Grebes
« endelig afsluttet (J. F, J.J. Vlug, Groningen).
1.4 Ringmærkning og nordiske fugles økologi
1.4.1 Feltstudierne over de danske grågæs' ynglebiologi
fortsat, og bearbejdelsen af det indsamlede materiale
fortsat. Feltundersøgelserne over strandengsfuglene
på Rågø fortsat; oversigt over 1988 undersøgelserne
udarbejdet (N. O. Preuss).
1.4.2 Undersøgelse af Grønlands havfugle, specielt
Uria lomvia med særlig henblik på bestandsudvikling
og fredningsproblemer er fortsat (K. Kampp).
1.4.3 Naturtilstanden på Tipperne og i Ringkøbing
Fjord er overvåget. 10 års fugleobservationer i Tøndermarsken
bearbejdet. Lomviebestanden i
Vestgrønland, de biologiske interesseområder i N.Ø.
Grønland samt lomviernes vinterøkologi i Vestgrønland
er undersøgt (FI. Meltofte).
1.4.4 Diverse oversigter over museets ringmærkningsmateriale
udarbejdet (N. O. R).
1.5 »Zoologisk Museums fagermus projekt«
Analyse og sammenligning af flagermusfaunaer hvad
angår diversitet i vingemorfologi, flugtstilarter og habitatvalg
suppleret med faunistiske undersøgelser. I
år specielt studier af troldflagermusen (i samarbejde
med tysk kollega), samt faunistiske undersøgelser i
Midtjylland. Kapitlerne om sydflagermus, skimmelflagermus
og Bechstein's flagermus til »Handbuch der
Såugetiere Europe's« færdiggjort. Danmarks-afsnittet
til bog om »Conservation of Bats in Europe« afsluttet
(H. Baagøe).
1.6 Hvalers systematik, zoogeografi og bestandsstrukturer
Studier af den danske hvalfauna, herunder specielt
studier af forekomst, vandringer og intraspecific variation
hos marsvin (licentiatprojekt). Lignende studier
af Grønlands marsvin påbegyndt (C. C. Kinze).
1.7 Danmarks kvar tær zoologi
1.7.1 Undersøgelse af faunaen fra bronzealderbopladsen
Voldtofte/Kirkebjerget og Flasmark Sønderby
påbegyndt (G. Nyegaard).
1.7.2 Undersøgelse af subfossile husdyr i Norden med
specielt henblik på far, kvæg, hunde og katte samt undersøgelser
af primitive racer af nordiske landracefar
fortsat (T. Hatting).
1.7.3 Studiet af »danske« senpleistocæne og holocæne
pattedyrs geografiske og kronologiske udbredelse og
evolution fortsat (K. Aaris-Sørensen).
880 Det naturvidenskabelige Fakultet
1.7.4 Undersøgelse over senglacialtidens vegetationsudvikling
fortsat, og undersøgelse om pollenindholdet
i »pollenhorn« fra trækfugle afsluttet (I. Sørensen).
1.7.5 Fiskeknoglematerialet fra Flolbæks middelalder
og fra stenalder-bopladsen Nordsminde analyseret
(I. B. Enghoff).
1.7.6 Bearbejdelsen af knoglematerialet fra jernalderofferfundet
fra Eisbøl afsluttet (T. H.).
1.8 Grønlands kvartærzoologi
1.8.1 Undersøgelser over Grønlands planteliv under
Nordbotid fortsat (I. Sørensen).
1.8.2 Forhistorisk økologi og ressourceudnyttelse i
Disko Bugt fortsat og ligeså undersøgelserne over de
grønlandske landpattedyrs zoogeografi og systematik
(M. Meldgaard, licentiatprojekt).
1.8.3 Morfologisk variation blandt slædehunde fortsat
(T. Berg).
1.8.4 Oversigtsarbejde om den grønlandske gejrfugl
afsluttet (M. M.).
1.9 Øvrige projekter:
1.9.1 Oversigt over nye fiskearter fra den danske
fauna afsluttet (J. Nielsen).
1.9.2 Studierne over årsagerne til artens konstans og
længeleven (F. W. Bræstrup).
1.9.3 Arbejdet med tidevandets indflydelse på svingningerne
i grønlandske dyrebestande fortsat (C. Vibe).
2. Afdelingen for marine invertebrater
Afdelingen er i årets løb gået ind i flere større forskningsprojekter.
Nogle af disse skal nævnes, fordi de,
foruden at give ny viden og ekspertise, vil bidrage med
materiale, der udfylder iøjnefaldende »huller« i samlingerne.
BIOFAR-projektet er en 3-årig (1988-90),
internordisk undersøgelse af bundfaunaen omkring
Færøerne, ned til ca. 1000 m dybde. Undersøgelsen vil
supplere museets ældre materiale fra en del af Nordatlanten,
som er særdeles vigtig både faunistisk, zoogeografisk
og faunahistorisk. En del arbejde har været anvendt
på forberedelserne til 3 medarbejderes deltagelse
i den fælles vesteuropæiske EPOS-ekspedition med
den vesttyske isbryder »Polarstern« til Weddellhavet i
Antarktis i 1989. Museet har i forvejen intet materiale
fra denne på alle måder zoologiske vigtige del af verdenshavet.
Et rent nationalt tiltag er afdelingens deltagelse
i Flavforskningsprogram 90. Museet vil efter
endt bearbejdning modtage prøverne fra de mange
undersøgelser rundt omkring i de danske farvande.
Afdelingen har oprettet en arbejdsgruppe, som dels
tager sig af samarbejdet med amter og forskningsinstitutioner,
der er involveret i disse undersøgelser, dels
arbejder på at fremstille oversigter over egnet bestemmelseslitteratur
og de så vidt muligt korrekte navne
for danske marine invertebrater.
2.1 Foraminiferer, xenophyophorer, svampes systematik
og zoogeografi
2.1.1 Et arbejde om foraminiferen Astrorhiza limicola
er ved at være afsluttet (sammen med T. Cedhagen,
Zool. Inst. Goteborg Univ.): Arten vises at kunne forlade
sin skal og senere bygge en ny; de nøgne hhv.
skalbærende faser har hidtil været anset for at være
helt forskellige taxa. Arbejdet med beskrivelse af et
materiale af xenophyophorer fra seamounts i det østlige
Stillehav er fortsat (sm. m. L. Levin, North Carolina
Univ.). På grundlag af nye prøver er arbejdet med
atlantiske xenophyophorer fortsat (delvis i samarbejde
med A.J. Gooday, IOS, Wormley, UK). Arbejder
med Norskehavets dybhavssvampe og Færøernes
svampefauna (BIOFAR-projektet) er påbegyndt.
Udtagelsen af materialet til revision af slægten Geodia
(sm. m, stud.sc. A. B. Klitgaard) i det nordøstatlantiske
område er påbegyndt, som en del af grundlaget for
et bind om »Tetraxonider« i MIOS (O. S. Tendal).
2.1.2 En undersøgelse af faunaen associeret med
svampe omkring Færøerne er påbegyndt (A. B. Klitgaard,
specialeprojekt).
2.2 Coelenterater
2.2.1 En kritisk oversigt over »Evolution and taxonomy
in capitate hydroids and medusae« er afsluttet
(K. W. Petersen).
2.2.2 En undersøgelse af faunaen associeret med korallen
Lophelia i det færøske område er påbegyndt (A.
Jensen, F Frederiksen, specialeprojekt).
2.2.3 Korsetdyrs, bjørnedyrs og kinorhynchers bygning
og biologi
En beskrivelse af det første korsetdyr fundet i en dybhavsgrav
er afsluttet. Taxonomiske undersøgelser
over dybhavskorsetdyr i øvrigt fortsætter. Indsamling
af korsetdyr fra Golfstrømsområdet ved Florida er
fortsat. Elektromikroskopiske undersøgelserover korsetdyr
fortsætter, og kapitlet om denne gruppe til
»Microscopic Anatomy of Invertebrates« er næsten
afsluttet.
Indsamling af bjørnedyr fra hele Grønland er påbegyndt.
Et arbejde over taxonomien hos kinorhyncher fra
Disko Bugt er afsluttet. Ultrastrukturelle undersøgelser
over kinophyncher fortsætter, og kapitlet om denne
gruppe til »Microscopic Anatomy of Invertebrates
« er afsluttet (R. M. Kristensen i samarbejde med
R. Higgins, Nat. Mus. Nat. Hist., Washington D.C.).
Zoologi 881
2.4 Børsteormenes systematik og zoogeografi
2.4.1 I bearbejdelsen af Gaiathea-ekspeditionens bathyale
og abyssale polychæter er 14 af de errante familier
nu færdigbehandlede. Efter færdiggørelsen af de
resterende 3 vil manuskriptarbejdet blive påbegyndt.
Det første bind af Polychaeta til Danmarks Fauna er
næsten færdigt; det påregnes trykkeklart i 1989 (J. B.
Kirkegaard).
2.4.2 Revisionsarbejdet på familierne Cirratulidae og
Chaetopteridae samt slægten Pholoe er fortsat. Der er
blevet lavet fotografier af de fleste annelidtegninger i
bind I-III af O. Fabricius upublicerede »Zoologiske
Samlinger...« (M. E. Petersen).
2.4.3 Der arbejdes på afslutningen af »Danmarks
Fauna, regnorme«. En bearbejdelse af slægten Libyodrilus
(Oligochaeta) på materiale fra Cameroun er
påbegyndt (M. W. Clausen).
2.4.4 Revision af slægten Eumida, gennemført; revision
af slægter inden for Phyllodocidae (Polychaeta) er
fortsat. En fylogenetisk analyse af hele familien Phyllodocidae
er fortsat (D. Eibye-Jacobsen).
2.5 Krebsdyrs systematik, Jylogeni og zoogeografi
2.5.1 Et ellers afsluttet manuskript om en revision af
isopodfamilien Pleurocopidae er suppleret i lyset af
nye oplysninger. Undersøgelser af brakvandsdecapoder
fra Rennell Island er fortsat (T. Wolff).
2.5.2 Arbejdet med rejeslægten Palaemonetes er fortsat
(E. Rasmussen).
2.6 Bløddyrs systematik, zoogeografi og økologi
2.6.1 Kvantitative energistrømsmodeller for det Antarktiske
Ocean er opstillet på basis af studier ved »Antarctic
Survey«, Cambridge. Et materiale af fossile,
ca. 60 mio. år gamle muslinger fra Nugssuaq, N.W.
Grønland, er lånt fra Geologisk Museum og er ved at
blive identificeret og sammenlignet med en moderne
tropefauna (G. H. Petersen i samarbejde med A. Vedelsby).
2.6.2 Dyndsnegle (Hydrobia) fra Sydspanien og Portugal
er holdt i kultur og der er gennemført krydsningsforsøg
med disse og sydfranske og danske dyndsnegle
m.h.p. udredning af arternes identitet og variation.
Et betydeligt materiale er nu konserveret m.h.p.
morfologiske undersøgelser (B. Muus).
2.6.3 Pectinidae fra Rødehavet er bearbejdet (i samarbejde
med FI. Dijkstra). Der er leveret bidrag til
»Lexicon der Meeresmuscheln und -Schnecken« vol.
10, Bivalvia (J. Knudsen).
2.6.4 Studier over danske ascoglossers fødesøgningsadfærd
samt elektroforeseundersøgelser af allozymer
hos danske ascoglosser (i samarbejde med B. Theisen,
Inst. f. Populationsbiologi) er afsluttet. Taxonomisk
bearbejdelse af vestpacifiske og sydøstasiatiske ascoglossa-
materialer fortsat. Sammenlignende studier af
funktionel morfologi af fødeoptagelsesorganer hos Ascoglossa
er fortsat (K.Jensen).
2.6.5 En gennemgang af grønlandske mollusker beskrevet
af H. P. C. Møller, H. Beck m.fl. er påbegyndt
(i samarbejde med A. Waren, Riksmuseet, Stockholm).
2.6.6 Studier over danske unionider er fortsat (P.
Baagøe, specialeprojekt).
2.7 De flercellede dyrs fylogeni
Undersøgelsen af udviklingen hos brachiopoden Crania
er fortsat med snitning til elektronmikroskopi.
Materiale til undersøgelse afciliedannelse hos forskellige
planktoniske invertebratlarver er indsamlet og
indstøbt. Et manuskript til en bog om evolutionen af
de flercellede dyrs rækker er påbegyndt (C. Nielsen).
2.8 Pighudenes systematik, zoogeografi og fylogeni
2.8.1 Sammenlignende undersøgelser over irregulære
søpindsvins vævs- og skeletdannelse samt de indre organers
morfologi og histologi er fortsat. Undersøgelser
over funktionerne af pigge, pedicellarier og sugefødder
hos udvalgte irregulære søpindsvin er fortsat (sammen
med U. Asgaard, R. Bromley og A. C. Campbell)
(M.Jensen).
2.8.2 Bearbejdelse af nordiske søstjerner til et bind i
serien Marine Invertebrates of Scandinavia er fortsat
(FJ. Madsen).
2.8.3 Ved forskningsbibliotekar Bent Hansens død
(18/7) forelå væsentlige dele af et manuskript til et
bind om søpølser til serien Marine Invertebrates of
Scandinavia. Der er lagt betydeligt arbejde i at videreføre
dette projekt (F.J. M.).
2.9 Øvrige projekter:
2.9.1 Arbejdet med vitalfarvning i eksperimentel embryologi
på ferskvandslungesnegle er fortsat (J. Eibyejacobsen,
specialeprojekt).
2.9.2 Bearbejdelsen af Islands mosdyr er fortsat (K.
Bille Hansen).
2.9.3 Bryozoer, med særligt henblik på deres biologi i
relation til deres betydning som fouling organismer og
pionerarter (M. Pereira, specialeprojekt).
2.9.4 Arkivstudier over internationalt samarbejde i
forbindelse med forhistorie, etablering og det første ti882
Det naturvidenskabelige Fakultet
års aktiviteter af Scientific Committee on Oceanic Research
(SCOR) er næsten afsluttet. Manuskript er
færdiggjort om A. S. Ørsted/Chr. Thornams polychætakvareller
fra Ørsteds indsamlinger i Vestindien i
1840'erne (T. Wolff).
3. Den entomologiske afdeling
Afdelingens arbejdsområder er insekter, tusindben,
edderkopper, o.l. Arbejdet omfatter: beskrivelse af
ukendte arter — klassifikation af arterne, ofte med udarbejdelse
af bestemmelsesnøgler — studier af slægtskabsforhold
mellem arter, slægter, familier m.m., ofte
baseret på dybtgående anatomiske undersøgelser -
studier af udvalgte områders fauna.
3.1 Semiakvatiske tægers systematik
Systematiske og biogeografiske studier over de marine
semiakvatiske tæger af underfamilien Haloveliinae
(familien Veliidae) er fortsat. Herunder er revisionen
af slægten Halovelia med 30 arter, heraf 23 ubeskrevne,
afsluttet. Et tilsvarende arbejde over slægterne
Haloveloides og Xenobates med i alt 31 arter, heraf 28
ubeskrevne, ventes afslutet i 1989. Revisionen af slægten
Rhagovelia (familien Veliidae) på Madagascar og
omliggende øer er fortsat i samarbejde med D. A. Polhemus,
Denver, USA. Sammen med J. R. Spence, Edmonton,
Canada, er et arbejde over den holarktiske
skøjteløber-slægt Limnoporus (familien Gerridae) påbegyndt
(N. M. Andersen).
3.2 Aculeate hvepses systematik
3.2.1 Revisionen af gravehvepseslægten Sericophorus
er fortsat under inddragelse af nyt materiale fra museerne
i Washington og London. Beskrivelsen af nye
Miscophus-arter fra de afrotropiske og orientalske regioner
er ligeledes fortsat, ligesom arbejdet med et bestemmelsesværk
over nordvesteuropæiske bier. Mindre
arbejder om nye bier for Danmark og Finland er
påbegyndt (O. Lomholdt).
3.2.2 Arbejdet med revision af de palæarktiske og orientalske
fløjlsmyrer (familien Mutillidae) er fortsat.
Ca. 3.320 indlånte eksemplarer er blevet bestemt. Revisionen
af arter beskrevet af Radoszkowski og Klug er
fortsat. En taxonomisk undersøgelse af den meget store
slægt Trogaspidia er fortsat, herunder er en særskilt
behandling af de filippinske-papuanske arter nær afslutning.
En taxonomisk revision aforientalske Mutilla-
arter er påbegyndt (B. Petersen).
3.2.3 Revisionen af skandinaviske klohvepse (familien
Dryinidae) er fortsat (M. Andersen, specialeprojekt).
3.3 Primitive sommerfugles anatomi og systematik
Det morfologisk/taxonomiske studium over den
australske rodæderslægt Fraus er afsluttet (sammen
med E. S. Nielsen, CSIRO, Canberra). Der er nu
kendt 25 arter af slægten imod tidligere 8. Slægten udviser
betydelig diversitet; de primitiveste arter har
mindre reduceret sugesnabel end hidtil undersøgte
medlemmer af den pågældende overfamilie (Hepialoidea).
En række ejendommeligheder i skelet- og bløddelanatomien
er identificeret og udpeget som frugtbare
emner for sammenlignende undersøgelser af beslægtede
sommerfugle. En ny tolkning af hepialoidernes
hanlige genitalier er fremsat (N. P. Kristensen).
3.4 Fluers systematik
3.4.1 Flere taxonomiske arbejder over japanske (sammen
med A. Nagatomi, Kagoshima University) og
sydafrikanske stiletfluer (familien Therevidae) er afsluttet.
En revision af australske og oceaniske stiletfluer
er påbegyndt (sammen med M. Irwin, University
oflllinois) (L. Lyneborg).
3.4.2 Den systematiske og faunistiske bearbejdelse af
skandinaviske snyltefluer (familien Tachinidae) er
fortsat, med henblik på udarbejdelse af et bind i serien
Fauna Entomologica Scandinavia, som også skal indeholde
en udførlig behandling af samtlige 80 vestpalæarktiske
arter af slægtsgrupperne Siphonini og
Graphogastrini (S. Andersen, licentiatprojekt).
3.4.3 Den systematiske og faunistiske bearbejdelse af
skandinaviske blomsterfluer (familien Anthomyiidae)
er fortsat. En revision af mediterrane arter af blomsterflue-
slægten Pegoplata er afsluttet. En revision af
den lille slægt Coenosopsia (systematisk placering
uklar) er påbegyndt (V. Michelsen).
3.4.5 Studier over kødfluernes (familie Sarcophagidae)
fylogeni er fortsat. Revisionen af kødflueslægten
Blaesoxipha er fortsat, med særligt henblik på amerikanske
arter samt på opstilling af et verdensdækkende
katalog. En revision af den amerikanske snylteflueslægt
Bezzimya, samt typerevisioner inden for familierne
kødfluer og bænkebiderfluer (Rhinophoridae)
er påbegyndt. Indtil 1/10 udførtes arbejdet på National
Museum of Natural History, Washington, D.C.
(T. Pape, licentiatprojekt).
3.5 Subfossile insekter på Grønland
Arbejdet med insektresterne fra Kap København-formationen,
Peary Land, er foreløbigt afsluttet. Undersøgelsen
af insektrester fra de arkæologiske udgravninger
ved Qeqertasussuk ved Christianshåb er fortsat
(Jens Bocher).
3.6 Tusindbens systematik og evolution
3.6.1 Revisionen af julide-slægten Dolichoiulus på de
makaronesiske øgrupper er fortsat - der er tale om
mindst ca, 40 arter, de fleste hidtil ukendte. Arbejdet
med en revision af Cylindroiulus truncorum-gruppen
Zoologi 883
er fortsat (sammen med Z. Korsos, Természettudomånyi
Muzeum Allattåra, Budapest). Det samme
gælder oversigten over tusindbenenes postembryonale
udvikling (sammen med J. Blower, University of
Manchester, og W. Dohle, Freie Universitåt Berlin).
En revision af den lille gruppe Symphyoiulini er påbegyndt,
ligesom en beskrivelse af en ny, primitiv,
vietnamesiske slægt af den lidet kendte familie Pericambalidae
(sammen med J.-P. Mauriés, Museum
national d'Histoire naturelle, Paris). En supplement
til en tidligere revision af Nopoiulinae (sammen med
S. I. Golovatch, Institute of Evolutionary Morphology
and Ecology, Moskva) og en notits om et nyt
dansk tusindben, Brachychaeteuma bradeae, er afsluttede
(H. Enghoff).
3.6.2 En beskrivelse af nye Cylindroiulus-arter fra
Madeira og De kanariske Øer er afsluttet, ligesom en
revision af Cylindroiulus perforatur-gruppen, en
oversigt over slægter i Cylindroiulini og en undersøgelse
af den postembryonale udvikling hos visse endemiske
Cylindroiulus-arter fra Madeira (H. Read).
3.7 Østafrikas edderkopper affamilien Linyphiidae -
taxonomi og zoogeografi
Projektet er afsluttet. I tilknytning hertil er en publikation
om nye linyphiider fra Ethiopien og Kenya færdiggjort
(Nikolaj ScharfT).
3.8 Danske og arktiske dafnier
Udarbejdelsen af et dafnie-bind til serien »Danmarks
Fauna« samt kortlægningen af de danske dafniers udbredelse
er fortsat. Revisionen af arktiske dafnier er
fortsat, herunder beskrivelsen af tre nye arter af Alona
fra Grønland. Et studie af den arktiske ferskvandsfaunas
opståen og alder er påbegyndt (U. Røen).
3.9 Øvrige projekter
3.9.1 Vandkærer m.m.: Eylogeni og klassifikation,
fortsat, fra august ved CSIRO, Canberra (Ole Michael
Hansen, licentiatprojekt).
3.9.2 Studier over småsommerfugle-familien Gelechiidae,
herunder en oversigt over vestpalæarktiske
Aristotelia-arter, fortsat (Ole Karsholt).
3.9.3 Grønlands sommerfugle (O. Karsholt).
3.9.4 Danske smælderes (familien Elateridae) faunistik,
fortsat, herunder afsluttet en større status over
løvtræsarterne (Ole Martin).
3.9.5 »Operation Opilio«, en undersøgelse over mejere
på mure o.l. steder i Danmark i 1987, afsluttet (H.
EnghofT).
3.9.6 Et artspar i mejer-slægten Eeiobunum, påbegyndt
(H. Enghoff, sammen med J. Martens, Johannes
Gutenberg-Universitåt, Mainz).
De videnskabelige samlinger:
Tilgangen af materiale til museet har været følgende:
Eiskesamlingerne har faet 2056 nye eksemplarer.
Krybdyr/Paddesamlingen har haft en tilgang på 280
havslanger indsamlet af Arne Redsted Rasmussen og
Mogens Andersen. Fuglesamlingen er øget med 272
eksemplarer. I Pattedyrsamlingen er indgået 696 eksemplarer,
135 pattedyr og 561 genstande i depot for
Skov- og Naturstyrelsen. De kvartærzoologiske Samlinger
har modtaget 142 nye fund - det være sig enkelte
knogler, enkelte skeletter eller store bopladsmaterialer
bestående af i tusindvis af knogler. Samlingen af
marine invertebrater er forøget med 5460 prøver. Heraf
6 med echinodermer; 120 med krebsdyr (11 med
typemateriale og 27 for ZM nye arter); 23 med annelider
(heraf en stor samling af Krabbes Cestode-typer);
151 med mollusker; 5000 med bjørnedyr; 125 med
korsetdyr; 16 med kinorhyncher (mikroslides). Insektsamlingen
er forøget med ca. 27.500 eksemplarer
fordelt på 94 større eller mindre samlinger. Herunder
ca. 10.500 insekter fra Tunesien (3.500 Diptera, 3.000
Coleoptera, 1.000 Hymenoptera, 2.500 Eepidoptera
og 500 diverse ordner samlet af S. Andersen, Ol Karsholt,
V. Michelsen og O. Martin). 581 Mutillidae
samlet af i alt 27 forskellige personer, 400 Diplopoder
fra Kanarerne (samlet af A. Fjellberg), 3.000 insekter
og edderkopper fra Kenya (samlet afj. Rabøl), 1345
storsommerfugle fra Sverige (samlet af Roland Johansson),
650 europæiske sommerfugle (samlet af J.
Buszho), 3.048 akvatiske biller fra Japan, Sverige,
Finland, Færøerne, Skotland, Frankrig, Østrig, Italien
og Tyrkiet, især Dytiscidae (samlet af M. Holmen),
endelig 800 sommerfugle fra Polen (samlet af O. Karsholt).
Museets ansatte har ekspederet 405 udlån og 113
indlån samt besvaret et stort antal forespørgsler fra
enkeltpersoner samt offentlige og private institutioner.
Udstillings- og formidlingsvirksomhed:
Ledelsen af udstillinger og værksteder har henholdsvis
udstillingsleder Ole E. Meyer og værkstedsleder Hans
Madsen stået for. De offentlige udstillinger blev besøgt
af 161.078 gæster, hvoraf de 37.519 var elever, der
brugte udstillingerne i forbindelse med biologiundervisning.
For første gang i en årrække er besøgstallet
højere end året før —en glædelig tendens.
I museets forhal kunne udstillingen »Natur i Nordgrønland
- i dag og for 2 millioner år siden« ses fra
årets begyndelse og frem til 15. marts. Den blev afløst
af en udstilling om rav og insekter i rav, som stod frem
til den 11. maj (et samarbejde med Naturhistorisk
Museum, Århus). Fra midten af maj til ca. I. august
blev der vist en udstilling om Utterslev Mose, og den
884 Det naturvidenskabelige Fakultet
blev efterfulgt af »Konkylier fra Galathea's jordomsejling
1845-47«, der stod til 20. november. »Dyrerigets
udvikling« afsluttede årets udstillinger i forhallen, og
udstillingen vil stå et par måneder ind i 1989.
Den store særudstilling »Guld eller grønne skove?«
har stået året igennem. I tilknytning til udstillingen
har Zoologisk Museums Marionetteater skabt et nyt
stykke: »Din odder!« — om odderens og de danske
vandløbs situation.
Besøgstallet for efterårsferien bley på 15.473, og det
er ca. 3.000 flere end i 1987. Foruden at se film og løse
opgaver, kunne gæsterne opleve marionetteatrets nye
stykke. Man kunne også se på smådyr i mikroskop og
deltage i en tegnekonkurrence. Store akvarier med
danske ferskvandsfisk og andre dyr fangede interessen
hos mange børn og alle aktiviteter foregik under vejledning
af museets biologistuderende kustoder.
I foråret benyttede udstillingsafdelingen sig af muligheden
for gennem nogle uger at vise og fortælle om
blandt andet danske rovfugle og hvaler i Handelsbankens
store vinduer ved Gammel Torv i København.
Helsingør- og Roskildefilialerne fik senere dele af udstillingen.
Søndag den 29. maj fortalte nogle af museets zoologer
på to forskellige steder i Utterslev Mose om dens
dyreliv. Og søndag den 20. november deltog omkring
250 mennesker i museets »Åbent Hus«-arrangement
med rundvisning i de videnskabelige magasiner.
Standen med interaktiv video, som blev opstillet i
slutningen af 1987, har året igennem været flittigt
brugt af museumsgæster i alle aldre. En udskrift af en
indlagt brugsstatistik viser, at standen har været brugt
80% af den teoretisk mulige tid. Med skift af brugere
betyder det, at den reelt har været konstant optaget.
Grønlands Hjemmestyre har meddelt, at det vil forære
museet en stor isbjørn, som skal opstilles i forhallen.
Bjørnen skal afløse den meget slidte amerikanske
bisonokse, der har været forhalsdyr siden åbningen af
det første udstillingsafsnit i november 1970. Et godt og
vel kvadratmeter-stort, vejrbestandigt udstillingsskab
er i november blevet opstillet nær busstoppestedet
uden for museet. Det angiver åbningstiderne og skal
være en lille »appetitvækker«.
Den 19. december blev museets oceanhal brugt i
forbindelse med præsentation af et fremtidigt samarbejde
mellem Service-Ringen og WWF Verdensnaturfonden.
Omkring 40 udenlandske og ca. 90 danske musealt
interesserede og /eller museumsfolk gæstede udstillingsafdelingen
for at diskutere udstillingsmæssige eller
pædagogiske spørgsmål.
Udgivervirksomhed m.v.:
Museet udgiver følgende tidsskrifter eller serier med
følgende medarbejdere som redaktører eller redaktionsmedlemmer
(red. nævnt først): »DYR - i Natur
og Museum (T. Wolff, H. Enghoff T. Hatting, R Jensen,
O. Karsholt, O. E. Meyer, J. Nielsen, O. H.
Post); »Steenstrupia« (H. Enghoff, N. M. Andersen,
C. Nielsen, J. B. Rasmussen); »Atlantide Report« (J.
Knudsen, T. Wolff); »Gaiathea Report« (T. Wolff) og
»The Natural History of Rennell Island (T. Wolff).
Følgende medarbejdere er redaktører af fremmede
tidsskrifter/samleværker: E. Bertelsen (Dana Reports
(Carlsbergfondet); J. Fjeldså (Danmarks Fugle (Gyldendal));
H. Meltofte (Danmarks Fugle (Gyldendal));
Naturpejlinger (Skov- og Naturstyrelsen));
J. B. Kirkegaard og M. E. Petersen (Proceedings, 2nd
International Polychaete Conference, Copenhagen
1986 (Brill, Leiden)); C. Nielsen (Acta Zoologica);
G. H. Petersen (Bioscience (fagred.)), Gronlandexc.
2-25 aug. 1987 (Inst. f. Polarokologie, Kiel)); O. Tendal
(Videnskabelige Meddelelser fra Dansk naturhistorisk
Forening, Danmarks Fauna); T. Wolff (Deep-
Sea Newsletter). N. M. Andersen (Entomologica
Scandinavica og Entomonograph, hovedred.); V. Michelsen
(Entomologica Scandinavica, tekn. red.); L.
Lyneborg (Fauna Entomologica Scandinavica, Entomonograph,
Danmarks Dyreliv). N. P. Kristensen
(Zeitschrift fur zoologische Systematik und Evolutionsforschung
(ent. red.), Zoomorphology (do)).
Følgende medarbejdere er redaktionsmedlemmer
af fremmede tidsskrifter/samleværker: J. Fjeldså
(Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift); T. Hatting
(Danske Museer); H. Meltofte (Dansk ornitologisk
Forenings Tidsskrift; J. B. Rasmussen (»Nyt fra Zoologisk
Museum« (Søndagsavisen)); K.Jensen (Ophelia);
B. Muus (Ophelia, Levende Natur); C. Nielsen
(Sarsia, Research Bulletin Phuket Marine Biological
Center); G. H. Petersen (Polar Biology); K. W. Petersen
(Indo-Malayan Zoology); T. Wolff (Bijdragen tot
bet Dierkunde, Sarsia, Biologicai Oceanography, Levende
Natur, Naturligvis, Naturens Verden); H. Enghoff,
Ole Karsholt (Entomologiske Meddelelser).
N. M. Andersen, N. P. Kristensen (Fauna Entomologica
Scandinavica).
Følgende medarbejdere har været referent for diverse
tidsskrifter: E. Bertelsen (Copeia, Records of the
Australian Museum); J. Fjeldså (Ornis Scandinavica,
Ornis fennica, Emu, Condor, Wilson Bulletin) J.
Nielsen (Cybium) K.Jensen (Acta Zoologica,Journal
of Molluscan Studies); R. M. Kristensen (Zoologica
Scripta, Acta Zoologica, Canadian Journal of Zoology,
Int. Journal of Invertebrate Reproduction and Development,
Bolletino di Zoologia); B. Muus, C.
Nielsen (Ophelia); M. E. Petersen (Journal of Zoology);
O. Tendal (Sarsia, Zoologica Scripta); N. M. Andersen,
(Entomologica Scandinavica, Journal of the
New York Entomologicai Society); H. Enghoff (Entomologica
Scandinavica, Revue de Zoologie de l'Afrique);
O. Karsholt (Entomologica Scandinavica, Nota
Lepidopterologica); N. P. Kristensen, O. Lomholdt
(Entomologica Scandinavica).
N. P. Kristensen har modtaget Lepidopterists' SoZoologi
885
ciety's »Karl Jordan Medal« for »outstanding original
research in lepidopterology«.
Langtidsgæster:
Helen Read, Roy. Soc. stipendiat, UK, 1.1-31.12. (tusindben);
Michael E. Irwin, Univ. Illinois, USA,
18.6.-27.8. (revision of australske Therevidae); Peter
Nielsen, Grønlands Hjemmestyre, okt.-dec. (grønlandske
insekter; guldsmede m.m.; Erik Raid, Skovog
Naturstyrelsen, nov.-dec. (insekter fra Tipperne).
Rejser (over l mdr.):
J. Fjeldså; Undersøgelse af fuglesamlinger i Academy
ofNatural Sciences, Philadelphia; American Museum
of Natural History, New York; Carnegie Institute,
Pittsburgh; Fields Museum ofNatural History, Chicago;
Louisiana State University, Zool. Mus., Baton
Rouge: U.S. National Museum of Natural History,
Washington D.C., 6.4.-9.5. - M. Meldgaard: Feltarbejde,
Grønland, hele april. - D. Eibye-Jacobsen: Studieophold
i polychætsystematik ved Smithsonian Institution,
Washington, D.C., USA fra 17.10.-31.12. —
Jørgen Knudsen og Kathe Jensen: Deltagelse i Internat.
Workshop on the Marine Biology of the albany
Area, Western Australia, 3.1 -14.2. - C. Nielsen: Indsamling
af materiale til belysning af ciliogenesen hos
forskellige invertebratlarver, Friday Harbor Laboratories,
Washington, LISA, 14.7.-30.8. - G. Høpner Petersen:
Studieophold (litteratursøgning, konsultationer
m.m. vedr. antarktiske emner), British Antarctis
Survey, Cambridge, UK, 1.4.-7.7 - T. Pape: Revision
af amerikanske Blaesoxipha samt slægtfylogeni for underfamilie
Sarcophaginae, National Museum ofNatural
History, Smithsonian Inst. Washington, D.C.,
USA, 1.1.-1.10.
Inviterede kongresbidrag og gæsteforelæsninger :
J. Fjeldså: XI Nordiska Viltforskarkongres, Esbo,
Finland; Internationale 100 Jahrversammlung der
deutschen Ornithologen gesellschaft, Bonn. - K.
Aaris-Sørensen: Symposiet »Faunahistoria«, Lund;
Joh. Lepiksaar-Symposiet, Lund.-R. M. Kristensen:
Nat. Mus. Nat. Hist. Washington, D.C.-C. Nielsen:
Bamfield MarineStation, USA,-O. Tendal: Inst. fur
Meeresforschung, Kiel. - N. M. Andersen: XVII I International
Congress of Entomology, Vancouver. —
N. P. Kristensen: XVIII International Congress of
Entomology, Vancouver; 39th Annual Meeting, Lepidopterists'
Society; »The Hierarchy of Life« (Nobel
Foundation Symposium, Karlskoga, Sverige.
Publikationer:
Aaby, B., Enghoff, H.: Det gamle træ - en sjælden biotop.
Skoven 4, s. 150-51, København 1988.
Aaris-Sørensen, K.: Danmarks forhistoriske Dyreverden.
Fra Istid til Vikingetid. København 1988,252s.
Aarvik, L., Karsholt, O., Larsen, K., Schnack, K.:
New and interesting records of Lepidoptera from
Norway. Fauna Norvegica, Serie B 35, s. 77-90,
Norge 1988.
Bay, C., Boertmann, D.: Biologisk-arkæologisk kortlægning
af Grønlands østkyst mellem 75o00'N og
79o30'N. København 1988, 63 s.
Bertelsen, E.: Tudsefiskenes fiskestang. Dyr i natur og
museum 1, s. 13-18, København 1987.
Bonde, N., Fenchel, T, Nielsen, C., Enghoff, H., Kristensen,
N.P., Just, J., Bredsdorff, T: Entwicklung
der Tiere. (Væg-plakat fra Nturhistorisk Museum,
Århus). Institutpublikation 1988, 1 s.
Brattegard, T, Sneli, J., Tendal, O.S.: Calcareous
sponges in the abyssal Norwegian Sea. Fifth Deep-
Sea biology symposium. (Abstract), Ifremer (ed.),
s. 50, Brest 1988.
Enghoff, H.: Madeiras tusindben. Naturens Verden 3,
s. 101-04, København 1988.
—: Sommerfuglemiden Cheletomorpha lepidopterorum
(Shaw, 1794) fundet i Danmark (Acari, Cheyletidae).
Entomologiske Meddelelser 56, s. 49-52,
København 1988.
—: Afslutning. Naturen i Danmark — status og udviklingstendenser,
Sten Asbirk (red.), s. 76-77, København
1988.
-: Operation Opilio 1987 - en undersøgelse af mejere
på mure, stakitter o.l. steder i Danmark. Entomologiske
Meddelelser 56, s. 65-72, København 1988.
Evans, P.G.H., Kinze, C.C.: Cetacean virus. New Scientist
17. December, s. 44, London 1988.
Fjeldså, J.: Zoologisk Museums ekspedition i Andesbjergene
i 1987. DOFs Arbejdsgruppe for International
Fuglebeskyttelse. Nyhedsbrev 4, s. 4-6, København
1988.
Gooday, A.J., Tendal, O.S.: New xenophyophores
(Protista) from the bathyal and abyssal north-east
Atlantic Ocean. Journal of Natural History 22, s.
413-34, England 1988.
Grønnow, B., Meldgaard, M.: Boplads i dybfrost-fra
Christianshåb Museums udgravninger på
Vestgrønlands ældste boplads. Naturens Verden
11-12, s. 409-40, København 1988.
Hatting, T.A.: Haneben. Skalk 4, s. 14-15, Århus
1987.
Jensen, K.R.: Chemoreception in six species of Florida
Ascoglossa (Mollusca: Opisthobranchia), a
comparative study of responses to homogenates of
food and non-food piants. Ophelia 28, s. 231-42,
Helsingør 1988.
Jensen, K.R.: Ismaila monstrosa Bergh (Copepoda:
Splanchnotrophidae) found parasitizing in Ercolania
funerea (Costa) (Gastropoda: Ascoglossa). Ophelia
28, s. 75-84, Helsingør 1987.
Karsholt, O.: Anmeldelse af: Bernard D'Abrera,
1987: Sphingidae Mundi - Hawk Moths of the
World. Entomologiske Meddelelser 56, s. 63-64,
København 1988.
886 Det naturvidenskabelige Fakultet
On Butterflies form Madeira, with a check list. Entomologist's
Rec. J. Var. 100, s. 115-17, London
1988.
Kinze, C.C.; Overlever Koala-bjørnen? Græs 3 (1), s.
12-13, København 1988.
- : Ny dansk stranding af hvidhval (Delphinapterus
leucas). Flora og Fauna 93 (3), s. 81-82, Århus
1987.
Hvalunger ser dagens lys fra Sydfyns øhav. Fynsk
Natur 2, s. 16-17, Odense 1988.
Projekt marsvin. Årsberetning 1987. Foreningen til
dyrenes beskyttelse i Danmark, P. Mollerup (ed.),
s. 40-41, København 1988.
Boganmeldelse; P. G. H. Evans (1987), The Natural
History of Whales and Dolphins. Flora og
Fauna 94 (1), s. 30, Århus 1988.
Report of Harbour Porpoise Working Group Meeting-
Recent harbour porpoise research in Europe.
European Cetacean Society Newsletter 4, s. 105-10,
Lissabon 1988.
—: Studies on behaviour and ecology of the harbour
porpoise (Phocoena phocoena). Preliminary results
from a series of sighting cruises in Danish waters,
april - august 1987. European Cetacean Society
Newsletter 4, s. 91-97, Lissabon 1988.
—: Projekt marsvin. Hovedområdet 18 (7), s. 11, København
1988.
Kirkegaard, J.B.: The Polychaeta of West Africa. Part
IL Errant s pecies. 2. Nephtyidae to Dorvilleidae.
Atlantide Report 14, s. 147, København 1988.
Køie, M., Petersen, M.E.; A New Annelid Intermediate
Host (Lanassa nordenskioeldi Malmgren,
1866) (Polychaeta: Terebellidae) for Aporocotyle
sp. and a New Final Host Family (Pisces; Bothidae)
for Aporocotyle simplex Odhner, 19. Journal of Parasitology
74 (3), s. 499-502, USA 1988.
Lemche, H.M., Wingstrand, K.G.: Notes on the anatomy
ofNeopilina (Vema) ewingi Clarke & Menzies,
1959 (Monoplacophora). Malacology Data
Net 2 (1), s. 15-17, Portland, Texas, USA 1987.
Lomholdt, O.C.: Havens bier. Dyr i natur og Museum
1, s. 16-20, København 1988.
Myrerne Oecophylla smaragdina (Fabricius,
1775) og Camponotus vagus (Scopoli, 1763) fundet
i Danmark. Entomologiske Meddelelser 56 (2), s.
72, København 1988.
Madsen, F.J.: The Henricia sanguinolenta complex
(Echinodermata, Asteroidea) ofthe NorwegianSea
and adjacent waters. A re-evaluation, with notes on
related species. Steenstrupia, Zoologisk Museum
Vol . 13 (5), s. 201-68, København 1987.
Meldgaard, M.; Isarukitsoq - Den Stumpvingede.
Grønland 1, s. 5-12, København 1988.
The Great Auk, Pinguinus impennis (L.) in Greenland.
Historical Biology 1, s. 145-78, London 1988.
For speciel til denne verden. Ingeniøren 33, s. 14-
15, København 1988.
Sådan døde jordens sidste gejrfugl. Illustreret Videnskab
10, s. 48-51, 79, København, Oslo, Helsinki
1988.
Meyer, O.E.: Science centre — konkurrence eller supplement?
Norske Naturhistoriske Museers Landsforbund,
Information 4, s. 20-23, Trondheim 1988.
Meyer, O.F.; Udstillingen "Guld eller grønne skove?".
Dyr i natur og museum 2, s. 2-3, København
1987.
Michelsen, V: A world revision of Strobilomyia
gen.n.; the anthomyiid seed pests ofconifers (Diptera:
Anthomyiidae). Systematic Entomology 13, s.
271-314, London 1988.
Muus, B.J,: Samarbejde med universiteter. Havbundsundersøgelser.
Skov- og Naturstyrelsen, s. 16,
Hørsholm 1988.
Nielsen, C.: Ciliated larvae: A reply to O. M. Ivanova-
Kazas. Zoologicheski Zhurnal 67, s. 776-77, Moskva
1988.
Entoprocta + Brachiopoda. Introduction to the
Study of Meiofauna, R. P. Higgins, H. Thiel, s. 444-
46, Washington, D. C. 1988.
Nielsen, J.: Nye fisk for Danmark (1962-1987). Flora
og Fauna Årg. 94, hæfte 1, s. 25-28, Århus 1988.
Nielsen, J.G., Machida, Y.: Revision of the Indo-West
Pacific bathyal fish genus Glyptophidium (Ophidiiformes,
Oophidiidae).Japanese Journal of Ichthyology
Vol. 35 (3), s. 289-319, Japan 1988.
Petersen, B.: The Palaearctic Mutillidae ofl.C. Fabricius
and some related material (Insecta, Hymenoptera,
Aculeata). Steenstrupia Vol. 14, s. 129-224,
København 1988.
Røen, U.L: Remains of early glacial Cladocera from
North Greenland. Verh. Internat. Verein. Limmnolol.
23, s. 845-47, Stuttgart 1988.
Tendal, O.S.: Kæmperne blandt havets encellede dyr.
Dyr 2, s. 25-27, København 1988.
Canadian and US East Coast Xenophyophores.
Deep-Sea Newsletter 14, s. 10-14, København
1988.
-, Thomsen, E. : Observations on the life position and
size of the large foraminifer Astrorhiza arenaria
Norman, 1876 from the shelf ofT northern Norway.
SARSIA 73, s. 39-42, Bergen 1988.
Thomas, L., Kinze, C.C.; Marsvin Phocoena phocoena
som primærpredator på polychaeter. Flora og
Fauna 94 (1), s. 29, Århus 1988.
Vedelsby, A.L.: Konkylier fra det fjerne. Dyr i natur
og museum. Zoologisk Museum 2, s. 20-24, København
1988.
Wolff, T: Danske zoologiske bibliografier. Naturens
Verden 6, s. 240-41, København 1988.
-; Verdens største hummere. Dyr i natur og museum
2, s. 28-31, København 1988.
Ukendte dyr på dybhavets bund. Berlingske
Tidende Søndag 25. september, s. 10, København
1988.
Zoologi 887
Galapagos - de fortryllede øer. Pandaklubben 68,
s. 8-9, København 1988.
Galapagos - de fortryllede øer. Okapien 4, s. 6-7,
København 1988.
—: Runde begivenheder i glimt. Naturkalenderen
1989, Niels Blædel, Bent Jørgensen, s. 304, København
1988.
—, Madsen, F.J.: Bernt Hansen 26. marts 1925 - 18.
juli 1988. Vidensk. Meddr. Dansk Naturh. Foren.
Bd. 147, s. 6, København 1988.
N.P. Kristensen
4. Ferskvandsbiologisk Laboratorium
Historie:
Københavns Universitets ferskvandsbiologiske Laboratorium
er Europas næstældste ferskvandslaboratorium,
som stadig er aktivt. Det blev oprettet i 1897 af
C.J. Wesenberg-Lund og Carlsbergfondet. Laboratoriet
blev placeret ved Furesøens bred i Frederiksdal,
hvor Danmarks berømteste zoolog O. F. Muller, den
danske Linné, havde foretaget sine banebrydende studier
inden for ferskvandsbiologi 130 år tidligere, mens
han var huslærer på Frederiksdal Slot.
De ydre vilkår for starten af laboratoriet var beskedne.
Det blev indrettet i dækshuset fra skonnerten INGOLF.
Det havde tjent som laboratorium i grønlandske
farvande. Størrelsen var 4X5,5 m, og det blev
delt i 3 rum. Det blev en frugtbar tid, hvor en række
danske naturvidenskabsmænd benyttede laboratoriet
til studier af Furesøen og dens omgivelser. Wesenberg-
Lund skrev selv den ene store monografi efter
den anden.
11911 flyttede laboratoriet til en lejlighed på Torvet
i Hillerød, da Wesenberg-Lund forudså den senere urbanisering
omkring Furesøen. Laboratorieforholdene
forbedredes væsentligt, bl.a. fik laboratoriet eget elektricitetsværk.
Andre forskningsemner blev taget op.
Det var studier over de nordsjællandske damme og deres
dyreliv. Adskillige monografier om dette emne og
emner fra Furesøtiden så dagens lys. I perioden 1911-
1930 blev laboratoriets navn og dermed dansk ferskvandsbiologi
slået internationalt fast.
I 1930 flyttede laboratoriet til en villa ved bredden
af Frederiksborg Slotssø, indkøbt til dette formål af
Carlsbergfondet. Laboratorieforholdene forbedredes
igen, idet huset blev indrettet til et moderne laboratorium.
Wesenberg-Lund avancerede først til docent og
siden til ekstraordinær professor. Ved hans afgang i
1939 blev professoratet gjort ordinært, og Carlsbergfondet
forærede laboratoriet til Københavns Universitet.
Carlsbergfondet havde overbevist staten om,
at faget var bæredygtigt. Det lykkedes efterfølgeren
Kaj Berg at udvide laboratoriet til praktisk taget den
størrelse, som det har i dag. I 1955 og 1967 blev to
større villaer erhvervet, og fra 1977 lykkedes det at leje
en tre-etagers bygning ved siden af vore laboratorier.
Laboratoriet råder i dag over en stor grund over for
Frederiksborg Slot med et kemihus, et botanikhus
med kontor og fællesfaciliteter, et zoologihus samt et
bibliotekshus med forskellige laboratorier. Endvidere
findes et magasin og en værkstedsbygning. Laboratorieforholdene
er ikke ideelle, men beliggenheden tæt
på nogle af vore forskningsområder i den nordsjællandske
natur er fortrinlig.
Laboratoriet har undervisning hele året. Kursusundervisning
foregår på laboratoriets feltstation. Salten
Skov laboratoriet ved Silkeborg, midt i det jyske sødistrikt.
Forskningsaktiviteter i Jylland udgår herfra.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 13.
Professor: P. M.Jonasson.
Lektorer: S. Bosselmann (orlov til 1.11.89), T. Moth
Iversen (orlov til 1.8.89), K. Sand Jensen (orlov til
1.8.89), .C. Lindegaard, L. Kamp Nielsen, B.
Riemann (orlov til 1.10.89), J. Thorup, S. Wium-Andersen
(orlov til 1.12.89).
Adjunkt: J. Borum.
Stipendiat: K. Christoffersen.
Adjunktvikar: O. Geertz-Hansen.
Fondsansat: K. Hamburger.
TAP: Antal årsværk: 12.
G. Andersen, L. Eplov, M. Fisker, H. Hedegaard, B.
Kjøller (orlov til 1.10.89), I. Larsen, W. Martinsen
(orlov til 1.12.89), H. Møller, V. Kolbe Olsen, F. Pedersen,
E. Poulsen, L. Thomsen, M. Petersen, M. Nebelong,
L.Jakobsen, B. Olsen.
Forskningsvi rksomhed :
Instituttets forskningsvirksomhed dækker økologiske
problemstillinger på forskellige niveauer i et spektrum
af ferskvandssystemer eller dele heraf. Målet med denne
virksomhed er at beskrive og forklare biotisk og abiotisk
struktur og funktion i alle former for ferskvand:
Vandløb, søer og brakvandsområder. Hovedvægten
har været lagt på studiet af systemer med forskellige
former for kulturpåvirkning som eutrofiering, organisk
stof- og tungmetalforurening, vandindvinding og
vandløbspleje og -regulering i ferksvandsbiologiens
arbejdsområde. Som højeste synteseniveau arbejdes
med matematisk-økologiske modeller omkring sø- og
Qordeutrofiering og omkring næringssalte, organiske
stof og ilt i vandløb. Inden for denne emnekreds centrerer
laboratoriets forskningsindsats sig om en række
hovedtemaer, hvoraf de vigtigste for øjeblikket er:
— Procesdynamiske undersøgelser af stof- og energiudveksling
mellem alger, bakterier og dyreplankton
og fisk i søer med forskellig organisk stof- og nærings888
Det naturvidenskabelige Fakultet
saltbelastning. Detailbeskrivelse af algers udskillelse
af organisk stof, bakteriers produktion og optagelse af
opløst stof, samt dyreplanktonets produktion og græsning
af såvel bakterier som alger. Dette tema omfatter
nu eksperimenter med hele søer, hvor bl.a. effekter af
manipulation af skidtfiskebestanden (skaller, brasen)
belyses i relation til algevækst, næringssalt- og iltomsætning,
forekomst af bunddyr og fastsiddende vandplanter.
— Validering af opstillede søeutrofieringsmodeller
med baggrund i konkrete rensningsindgreb i søer,
hvor der tidligere er lavet undersøgelser og opstillet
modeller.
— Økosystemanalyser af søer, hvori indgår kemiske
stofbalancer, primærproduktionsbestemmelser af såvel
fasthæftede organismer som fytoplankton og populationsdynamik,
produktionsstudier og energetik af
både invertebrater og fisk.
De konkrete systemer, som undersøges, er:
a) Thingvallavatn, Islands største sø, med henblik
på senere sammenligning af en dyb, subarktisk sø med
velundersøgte subarktiske og tempererede, dybe og
lavvandede søer.
b) Esrom Søs littoralzone med henblik på afklaring
af energiomsætningen og for senere sammenligning
med de velundersøgte forhold i Esrom Søs frie vandmasser
og på barbunden.
— Betydningen af skidtfisk (skalle og brasen) for forekomst
af planteplankton, bunddyr, næringsstoffer
og undervandsplanter i Frederiksborg Slotssø.
— Brug af det på ålegræs voksende epifytsamfund
som målestok for eutrofiering i brakvandsområder.
— Intern ilt- og kuldioxid-recirkulation og udveksling
hos vandplanter med henblik på vurdering af
planternes rolle i omsætning af organisk stof og ild i de
frie vandmasser og i sedimentet.
— Undersøgelser af næringssaltenes transport og
omsætning i Roskilde Fjord/Isefjord-systemet og dets
opland samt deres påvirkning af vandsystemernes abiotiske
og biotiske struktur.
— I vandløb undersøges vækst- og produktionsforhold
hos invertebrater relateret til en række abiotiske
og biotiske faktorer, herunder interaktioner mellem
heterotrofe og autotrofe organismer. Undersøgelserne
skal belyse dels effekten af belastning med næringssalte
og organisk stof i en række mindre jyske vandløb,
dels invertebratstrukturen i Rabis bæk som led i en
undersøgelse af effekten af næringssaltudvaskning fra
landbrugsarealer.
1. Økosystemanalyse af en dyb, subarktisk sø, Thingvallavatn
I samarbejde med Islands Alting, Islands Universitet,
Uppsala Universitet, Fiskeristyrelsens Sotvattenslaboratorium,
Drottningholm, Joensuu Universitet og
Oslos Universitet samt andre norske instanser er undersøgelsen
af Thingvallavatn fortsat. Formålet er at
klarlægge det organiske stofs opbygning og nedbrydning
på alle niveauer. Undersøgelsen, som startede i
1975, har foreløbig omfattet: Temperaturforhold, kemiske
forhold (især næringssaltbalancen), det organiske
stofs sedimentationsforhold, plante- og dyreplanktonets
sammensætning og produktion, plante- og dyresamfundenes
sammensætning og produktion på
sten, sandbund og klippekyst (der udgør ca. 40% af
søens areal), samt dyresamfundet på de bløde sedimentationsområder.
Fiskepopulationernes biologi og
kvantitative betydning i økosystemet undersøges også.
Thingvallavatn har en stor fjeldørredbestand og er
den eneste kendte sø, hvor der er fundet 4 varianter af
denne fisk. En særlig undersøgelse er derfor sat i gang
for at undersøge disse varianters genetiske forhold
indbyrdes. Med inddragelsen af undersøgelser af fiskebestandens
artssammensætning, størrelse og aldersfordeling,
fødevalg, vækst, dødelighed og det nuværende
fiskeris indflydelse på bestandens størrelse
far projektet også en almennyttig betydning. Projektet
forventes at udmunde i et sammenfattende økosystemstudie
og vil være den første undersøgelse af en
dyb fjeldørredsø i Norden (R M. Johasson, C. Lindegaard,
RC. Dall, K. Hamburger).
2. Økosystemanalyse af en lavvandet subarktisk sø,
Myvatn
Laboratoriet foretog i 70'erne i samarbejde med det
islandske industriministerium en økosystemanalyse af
søen. I forbindelse med ønsket om en videregående
industriel udnyttelse af kiselgrussedimentet i søen er
der på foranledning af industriministeriet startet nye
undersøgelser, hvor specielt sedimentets iltforbrug
under islægning, samt bunddyrenes og fiskenes iltforbrug
og iltbehov analyseres (R M. Jånasson, C. Lindegaard,
K. Hamburger, RC. Dall).
3. Energiomsætning i Esrom Sø 5 bredzone
Projektet vedrørende energiomsætning i Esrom Sø's
bredzone er fortsat. Projektet omhandler bestemmelse
af livscyklus, vækst, respiration og produktion af de
forskellige bunddyr på 0-2 m dybde i Esrom Sø. Undersøgelserne
gennemføres på flere lokaliteter, og resultaterne
korreleres med ligheder og forskelle i dyresamfundenes
sammensætning, mængden afføde samt
omfanget af predation fra fisk. Der foregår således undersøgelser
på alle primære fødekædeniveauer. I 1988
er der specielt arbejdet med børsteorme (Oligochaeta)
og vandremuslingen (Dreissena polymorpha). Der er
endvidere startet en række laboratorie- og in situ eksperimenter
for at klarlægge den interne variation i dyrenes
udbredelse i Esrom Sø. For vurderingen af energiomsætningen
er et kendskab til faunaens respirationsintensitet
en nødvendig forudsætning. For de
kvantitativt mest betydningsfulde arter af makrofaunaen
blev individer indsamlet året rundt og deres
iltforbrug registreret i laboratoriet. På grundlag af disZoologi
889
se målinger, samt data fra litteraturen, er respirationsintensiteten
for i alt 22 taxa, omfattende arter af både
meio- og makrofauna, udtrykt som funktion af omgivelsernes
temperatur og individernes størrelse. De
overordnede projektresultater indgår i en omfattende
økosystemanalyse af energiomsætningen i Esrom Sø
(C. Lindegaard, P. C. Dall, P.M.Jonasson, K. Hamburger).
4. Energiomsætning i Esrom Sø's dybdezone
En langtidsundersøgelse over dybdefordeling, populationsdynamik
og produktion af ærtemuslinger er afsluttet
(P. M.Jonasson, I.J. Holopainen). Endvidere
undersøges dybdeudbredelse og flyvetider af dansemyg
(C. Lindegaard, P. M.Jonasson).
5. Biomassen af bentiske alger i små vandlåb med forskellig
NPO-belastning, dens regulering og dens betydningfor
faunaen
De igangværende undersøgelser har i 1988 koncentreret
sig om opbygning og nedbrydning af forårsmaksima
af bentiske alger på sten- og sandbund. De foreløbige
resultater viser, at der er signifikante sæsonvariationer
i alle de undersøgte vandløb, og at der er betydelige
forskelle mellem algebiomasserne på sten og på
finkornede sedimenter.
Sedimentstabiliteten synes at have overordnet betydning
for algebiomassens udvikling, men også invertebratgræsning
og fosfatbelastning synes at øve
indflydelse. Igangværende bearbejdning af invertebratfaunaen
fra de undersøgte vandløb og in situ eksperimenter
med forøget fosfatkoncentration skal belyse
dette nærmere.
Sammen med specialestuderende foretages endvidere
undersøgelser af vertikalfordeling af alger, POM
og invertebrater i de øverste 10 cm af finkornet sediment,
undersøgelser af ernæringsbiologien hos Gammarus
pulex fra forskellige substrater i Skærbæk, samt
undersøgelser afstenbundsfaunaen i Gelbæk med særligt
henblik på en vurdering af græsningstrykket på
algefloraen (T. Moth Iversen, J. Thorup).
6. Gammarus pulex i Rold Kilde
Undersøgelsen af drift af Gammarus pulex fra Rold
Kildes øverste kildefelt er afsluttet. Den har vist, at
driftens størrelse svarer til 80 % af den gennemsnitlige,
årlige biomasse og udgør 40 % af den årlige produktion
i hele kildefeltet. Driften udgøres i vid udstrækning
af de gamle dyr, der er færdige med at reproducere
sig (T. Moth Iversen, J. Thorup).
7. Balancen mellem autotrofe komponenter i Roskilde
Fjord
Undersøgelsen har til formål at beskrive og vurdere,
hvilken indflydelse et kystområdes næringsrigdom har
på udbredelse, biomasse og produktion af de forskellige
primærproducenter (fytoplankton, bentiske mikroalger,
énårige makroalger og flerårige planter). Projektet
søger desuden at belyse, i hvilket omfang balanceforskydninger
afspejles i iltdynamikken på forskellige
dybder. Ifølge traditionel opfattelse medfører øget
næringsrigdom øget primærproduktion med deraf følgende
øgede iltkrav. Denne opfattelse savner imidlertid
såvel teoretisk logik som praktisk dokumentation.
På baggrund af en teoretisk vurdering forventer vi, at
øget næringsrigdom i lavvandede områder alene fører
til kvalitative ændringer i primærproduktionen og ikke
til kvantitative. Eventuelle forandringer i iltforhold
skal vurderes i overensstemmelse hermed. Projektet
afsluttes ultimo 1988 (J. Borum, O. Geertz-Hansen,
K. Sand-Jensen).
8. Produktion og omsætning af organisk stof i Roskilde
Fjord
Projektet sigter mod en kvantitativ beskrivelse af væsentlige
regulerende faktorer for alge- og bakterievækst
i kystnære, marine områder. Omsætningen af
organisk stof mellem alger, bakterier og zooplankton
belyses i relation til næringsstoftilledning samt prædation
af muslinger og fisk.
Forsøgene i 1988 har til formål at belyse stofomsætningen
i bakterieplanktonet, specielt med henblik på
en vurdering af bakteriernes væksteffektivitet. Her belyses
således forholdet mellem stofmængden bakterierne
anvender til deres tilvækst i biomasse og det,
der medgår til respiration. Til disse forsøg har der i
perioden maj-juli været knyttet en gæsteprofessor fra
New York, Jed Fuhrman, fra Univ. of New York at
Stony Brook. Hans ophold har delvist været finansieret
af Forskerakademiet. Forsøgene omfatter laboratorieopstillinger
med naturlige bakteriepopulationer,
hvor der i kolberne er opstillet massebalancer for
organisk og uorganisk kulstof. Forsøgene er endnu ikke
afsluttede (B. Riemann).
9. Zooplanktonets potentielle græsning af partikulært,
organisk materiale i søer
Det er projektets formål at vurdere zooplanktonets potentielle
græsning af partikulært, organisk materiale i
næringsrige søer. Tidligere forsøg har vist, at specielt
Daphnier i korttidsforsøg (ca. 3 uger) på visse tidspunkter
af året er i stand til at reducere partikelmængden.
Således er det vist, at zooplanktonet (specielt arter
af Daphnia) i maj/juni måned er i stand til at græsse
eutrofe søers algebestand ned til et niveau, der svarer
til ca. 5 ug klorofyl liter'1. Senere på året, hvor blågrønalger
kommer til, far man et andet billede. Disse
undersøgelser er imidlertid lavet på et tidspunkt, hvor
blågrønalgerne allerede er etableret, og det er derfor
ikke muligt at besvare, om zooplanktonet kan kontrollere
blågrønalgerne. I søerne er det blågrønalgerne,
der dominerer, men dette skyldes en forøget græsning
af fisk på zooplanktonet, hvorfor det ikke direkte er
muligt at vurdere zooplanktonets græsningskapacitet
890 Det naturvidenskabelige Fakultet
i naturlige situationer. Projektet omfatter en langtidsvurdering
af zooplanktonets græsning (4-5 måneder)
på fytoplankton, nanoflagellater (både autotrofe og
heterotrofe) og bakterier. Zooplanktonets vækst og
græsningsaktivitet vil blive fulgt i store platikindhegninger,
designet til langtidsforsøg. Forsøgene gennemføres
i fiskefrie indhegninger og i indhegninger tilsat
fisk i mængder, der svarer til de naturlige koncentrationer.
Resultaterne vil kunne forklare, i hvilken grad
zooplanktonet er i stand til at regulere partikelmængden
i vandet, og om blågrønalger kan undslippe denne
græsning og i stedet påvirke væksten af zooplanktonet.
Endvidere vil resultaterne fra indhegninger tilsat fisk
kunne påvise, i hvilken grad interaktionerne mellem
zooplankton og blågrønalger afhænger af fiskenes
prædation af zooplankton, og endelig vil resultaterne
fra indhegninger med sedimentkontakt vise, i hvilken
grad sedimentets iltforbrug vil påvirke zooplanktonet
(B. Riemann, K. Christofiersen).
10. En ny metode til bestemmelse af algecellers tab af
extracellulært organisk materiale
Det er projektets intention at vurdere størrelsen af,
hvilke faktorer der regulerer »sunde« algecellers (alger
i eksponentiel vækst) tab af opløst, organisk stof.
Ved hjælp af en ny biologisk metode relateres tabet af
opløst organisk stof til algernes biomasse og fotosyntese.
En række kulturalger, dyrket på rent uorganisk medium,
holdes i eksponentiel vækst og tilsættes naturlige
bakteriepopulationer, der er tilvænnet de fra algerne
udskilte stoffer. Efter blanding af alger og bakterier
udgør ændringen i puljen af opløst organisk stof bakteriernes
nettoproduktion (3H-thymidin inkorporering)
og celletilvækst (direkte tællinger) et mål for algernes
tab af opløst organisk stof, idet algerne i disse forsøg er
den eneste substratkilde for bakterierne. Der gennemføres
2 forsøgstyper: I den ene forsøgstype varieres algebiomassen
og i det andet fotosyntesen. Der anvendes
forskellige størrelser alger, således at udskillelsesraterne
kan relateres til algebiomasse, algeoverfladeareal
samt vækstrate (B. Riemann).
11. Vækstregulering hos marine makroalger
Marine makroalger omfatter mange grøn-, brun- og
rødalger med forskellig opbygning og livsform. Algerne
er føde for mange dyr, men samtidig udgør visse
arter et problem, da de ophobes i forbindelse med næringssaltforurening.
Vi undersøger de faktorer, som
regulerer vækst og tab og dermed mængden af algerne.
Endvidere undersøger vi, om simple forskelle i arternes
opbygning (feks. overflade/volumen forholdet)
kan forklare forskellene i maksimal vækst. Disse undersøgelser
udvides til en sammenligning af væksten
hos alle vandplanter inklusive fytoplankton, makroalger
og rodfæstede blomsterplanter (K. Sand Jensen).
12. Vandløbs planters forekomst og vækst
Vandplanter optræder ofte som pletvise bestande i naturen
(Leopard-mønster). Dette mønster kan skyldes
varierende kårfaktorer i de områder planterne koloniserer,
eller at koloniseringen er tilfældig, så planterne
selv skaber heterogeniteten. Vi fastlægger mønstrene
for kolonisering, vækst og død af plantebestande i danske
vandløb for at beskrive mosaikmønstrene i bestandene.
Denne beskrivelse udvides til en generel model,
som omfatter kongresserne i Middelhavet og i de danske
farvande (K. Sand Jensen, T. Madsen, C. Duarte).
Endvidere arbejder vi med de forhold, som styrer
plantemængden i bestandene og planternes vækst (K.
Sand Jensen).
13. Næringssalttransport og -omsætning i Roskilde
Fjord
Gennem 1985-86 er der foretaget undersøgelser over
næringssalttilførsler og -transporter til og mellem en
række stationer langs en eutrofieringsgradient i Roskilde
Fjord. Undersøgelserne omfatter især koblingen
mellem omsætningen i de frie vandmasser og i sedimenter.
Analysearbejdet er afsluttet og resultaterne
under afrapportering (L. Kamp Nielsen).
14. Omsætning af kvælstof og fosfor i vådområder
I forlængelse af tidligere undersøgelser er et fuld-skala
forsøg startet i et inddæmmet område i Glumsø's rørsump.
Porevandsprofiler, massebalancemålinger og
eksperimentelle laboratorieeksperimenter tjener til
beskrivelse af rørsumpes evne til at tilbageholde kvælstof
og fosfor (L. Kamp Nielsen).
15. Sørestaurering gennem fosforreduktion
Langtidseffekterne af en reduceret fosforbelastning er
blevet studeret i 18 europæiske søer udfra massebalancer
og biomasserespons. En bog er under udgivelse og
en international konference er blevet afholdt (L.
Kamp-Nielsen).
Redaktionsvirksomhed m.v.:
K. Sand Jensen medredaktør af »Vand og Miljø« og
»Ophelia«.
P. M. Jonasson redaktør for »Zoology of Iceland«
og medredaktør af »Archiv fur Hydrobiologie«.
B. Riemann referee for »Marine Ecology Progress
Series«, »Journal of Plankton Research« og »Hydrobiologia
«.
L. Kamp Nielsen referee for »Physiologia Plantarum
« og »Water Research«.
Rejser og gæster:
K. Sand Jensen gæsteforelæser ved Barcelona University,
Spain, og Limnologiska Institutionen, Lunds
Universitet, Sverige.
P M. Jonasson gæsteforelæsning ved »Conference
Zoologi 891
on Subalpine Processes and Water Quality«, Lake
Tahoe, USA.
P. M.Jonasson fem projektrejser til Island og Sverige.
B. Riemann gæsteforelæsning ved SCOPE/UNEP
møde Irkutsk, U.S.S.R.
L. Kamp Nielsen gæsteforelæsning ved konferencen
»Lake Restoration by Phosphorus Control«, Nordwijkerhout,
Holland og »Lake restoration Processes«,
University of Helsinki, Lahti, Finland.
Opponent ved disputats ved Instituto Nacional de
Investigacao das Pescas, Lissabon, Portugal.
P. M.Jonasson har holdt gæsteforelæsning ved Large
Lakes Symposium ved Konstanz Universitet.
Følgende udenlandske forskere har besøgt laboratoriet:
Jed Fuhrman, University of New York, Stony
Brooks, USA.
Publikationer:
Bjørnsen, P.K., Riemann, B.: Towards a quantitative
stage in the study of microbial processes in pelagic
carbon flows. Archiv Hydrobiologie Beiheft Ergebnisse
Limnologie 31, s. 185-93, Vesttyskland
1988.
-, Riemann, B., Horsted, SJ., Nielsen, T.G., Pock-
Steen, J.: Trophic interactions between heterotrophic
nanoflagellates and bacterioplankton in
manipulated seawater enclosures. Limnology and
Oceanography 33, s. 409-20, USA 1988.
Borum, J., Bosselmann, S., Iversen, T.M., Lindegaard,
C., Riemann, B., Thorup, J.; Laboratorieog
feltprocedurer ved det limniske semesterkursus
(Biologi I). (1 .udgave). København 1988, 25 s.
Dall, P.C., Iversen, T.M., Kirkegaard, J., Lindegaard,
C., Thorup, J.: En oversigt over danske
ferskvandsinvertebrater til brug ved bedømmelse
af forurening i søer og vandløb. (3. udgave). København
1988, 237 s.
Dall, PC., Slot, H., Kirkegaard, J.: Vandløbsforurening
på Lolland og Falster. Vand & Miljø 5, s.
199-202, København 1988.
Dall, P.C., Lindegaard, C., Jonasson, P.M.: Water
pollution in Denmark. A review with special reference
for freshwater resources. Vatten 44, s. 96-
103, Sverige 1988.
Horsted, S.J., Nielsen, TG., Riemann, B., Pock-Steen,
J., Bjørnsen, P.K.: Regulation of zooplankton
by suspension-feeding bivalves and fish in estuarine
enclosures. Marine Ecology Progress Series
Vol. 48, No. 3, s. 217-24, Vesttyskland 1988.
Iversen, LM., Lindegaard, C.: Biologisk bedømmelse
af vandløb forurenet med organisk stof. — Kompendium
til brug ved undervisning i kursusmodulet
"Biologisk bedømmelse af vandløbsforurening".
(2. udgave). København 1988, 56 s.
Iversen, T.M.: Secondary production and trophic relationships
in a spring invertebrate community.
Lomnol. Oceanogr. 33, s. 582-92, Laurence, Kansas,
USA 1988.
-, Thorup, J.: A three year's study of life cycle, population
dynamics and production of Asellus
aquaticus L. in a Macrophyte rich stream. Int. Revue
Ges. Hydrobiol. 73, s. 73-94, Berlin 1988.
Jonasson, P.M., Lindegaard, C.: Ecosystem studies
of North Atlantic Ridge lakes. Verh. Internat. Verein.
Limnol 23, s. 394-402, Stuttgart 1988.
-, Sandlund, O.T., Malmquist, H.J.; Density,
length distribution, and diet of age-0 arctic charr
Salvelinus alpinus in the surf zone of Thingvallavatn,
Iceland. Environmental Biology of Fishes 23,
s. 183-95, Dordrecht 1988.
-, Jonsson, B., Sandlund, O.T: Life history variation
of polymorphic Arctic charr (Salvelinus alpinus)
in Thingvallavatn, Iceland. Canadian Journal
ofFisheries and Aquatic Sciences 45, s. 1537-
47, Canada 1988.
Jeppesen, E., Thyssen, N., Prahl, C., Sand-Jensen,
K., Iversen, T.M.: Kvælstofakkumulering og omsætning
i vandløb med udgangspunkt i undersøgelser
i Suså og Gryde A. Vand og miljø 3, s. 123-
29, København 1987.
Jespersen, A., Christoffersen, K., Riemann, B.: Annual
carbon fluxes between phyto-, zoo-, and bacterio-
plankton in eutrophic, lake Frederiksborg
Slotssø, Denmark. Verh. Internat. Verein. Limnol
23, s. 4, Stuttgart 1988.
—, Christoffersen, K.: Measurements of chlorophyll —
a from phytoplankton using ethanol as extraction
solvent. Arch. Hydrobiol. 109 (3), s. 445-54, Stuttgart
1987.
Kemp, W.M., Murray, L., Borum, J., Sand-Jensen,
K.: Diel growth in eelgrass, Zostera marina. Marine
Ecoloey - Progress Series 41, s. 79-86, Vesttyskland
1987.
Lindegaard, C., Dall, PC.: Distribution and abundance
of Oligochaeta in the upper exposed littoral
zone of Lake Esrom, Denmark. Arch. Hydrobiol.
Suppl 81, s. 533-62, Stuttgart 1988.
—, Mortensen, E.: Abundance, life history and production
of Chironomidae (Diptera) in a Danish
lowland stream. Archiv Hydrobiologie Supplementum
81, s. 563-87, Stuttgart 1988.
-, Dall, PC.: Eutrofiering af og recipientkvalitets
planlægning for søer. - Kompendium til brug ved
undervisningen i kursusmodulet "Biologisk recipientbedømmelse
af søer". (2. udgave). København
1988, 69 s.
Porter, K.G., Chair, H., Paerl, H., Hodson, R., Pace,
M., Priscu, J., Riemann, B., Scavia, D., Stockner,
J.: Microbial Interactions in Lake Food Webs.
Complex interactions in lake communities, Stephen
R. Carpenter, s. 209-27, New York 1988.
Rasmussen, K., Lindegaard, C.: Effects of iron compounds
on macro invertebrate communities in a
892 Det naturvidenskabelige Fakultet
Danish lowland river system. Water Research 22, s.
1101-08, Oxford 1988.
Riemann, B., Nielsen, T.G., Horsted, SJ., Bjørnsen,
P.K., Pock-Steen, J.: Regulation of phytoplankton
biomass in estuarine enclosures. Marine Ecology
Frogress Series Vol. 48, No. 3, s. 205-15, Vesttyskland
1988.
Sand-Jensen, K.: Minimum light requirements for
growth in Ulva lactuca. Mar. Ecol. Frog. Ser. 50, s.
187-93, Berlin 1988.
Fhotosynthetic responses of Ulva lactuca at very
low light. Mar. Ecol. Frog. Ser. 50, s. 195-201, Berlin
1988.
—, Møller, J., Olesen, B.H.: Biomass regulation of
microbenthic algae in Danish lowland streams. Oikos
53, s. 332-40, København 1988.
Smits, J., Riemann, B.: Calculation of cell production
from 'H-thymidine incorporation with freshwater
bacteria. Applied and Environmental Microbiology
54, s. 2213-19, Washington 1988.
Søndergaard, M., Riemann, B., Jensen, L.M., Jørgensen,
N.O.G., Bjørnsen, F.K., Olesen, M., Larsen,
J.B., Geertz-Hansen, O., Hansen, J., et al.: Felagic
food web processes in an oligotrophic lake. Hydrobiologia
16, s. 271-86, Amsterdam, Holland 1988.
Lars Kamp Nielsen
5. Marinbiologisk Laboratorium
Historie:
Marinbiologisk Laboratorium indviedes formelt i
1958. Grundlaget for dette laboratorium ligger imidlertid
helt tilbage til 1936, da den senere professor
Gunnar Thorson for private midler og med tilskud fra
Carlsbergfondet oprettede et lille laboratorium på øen
Hven midt i Øresund. Under meget primitive forhold
gennemførtes omfattende studier og undersøgelser af
Øresunds bunddyr og deres larvers forekomst og udbredelse.
Det var i denne periode, det faglige grundlag
for et egentligt marinbiologisk laboratorium blev
skabt. Besættelsestiden gjorde det umuligt at fortsætte
med arbejdet på Hven, og laboratoriet blev derefter
flyttet til et lille kælderlokale ved Helsingør Statshavn.
I den efterfølgende periode lykkedes det Gunnar
Thorson at overbevise de bevilgende myndigheder om
nødvendigheden af et marinbiologisk laboratoriums
placering i Danmark. I 1958 blev Marinbiologisk Laboratorium,
Helsingør Nordhavn, formelt indviet,
med Gunnar Thorson som professor.
Laboratoriet ekspanderede i starten meget kraftigt,
og en planlægning for udvidelse startede i 1964 og allerede
i 1970 kunne nye bygninger, der 4-doblede det
bebyggede areal indvies. I bygningens sydlige fløj blev
et offentligt akvarium indrettet, og driften af dette er
siden blevet videreført i samarbejde med Helsingør
Kommune.
Der blev ved indvielsen af den nye bygning mulighed
for at etablere flere separate vandsystemer med
forskellig saltholdighed og senere forskellige temperaturer.
Hvis et marint laboratorium skal fungere hensigtsmæssigt,
må tilførslen af rent og friskt vand være
let tilgængelig, og derfor blev en vandtankbåd med en
lasteevne på ca. 20 tons tilknyttet laboratoriet.
Udover nævnte vandtankbåd disponerer laboratoriet
over 2 andre både: »Ophelia«, som er 28 BRTog
udstyret til feltundersøgelser, kan medbringe op til 18
personer udover besætningen på 2 mand, og »Spisula
«, som er en 36 fods motorbåd beregnet til at arbejde
i lavtvandsområder. Til laboratoriet hører også en afdeling
med overnatningsmulighed for max. 31 personer.
Dette muliggør afholdelse af internatkurser m.v.
Af store investeringer på laboratoriet kan bl.a. nævnes
kølesystem (1982) til kontrol af saltvandets fremløbstemperatur
(ca. 1 mill. kr.) og installation af ny
Volvo-motor (1985) i vor kutter »Ophelia« (ca. '/a
mill. kr.).
I 1964 startedes publikationen af vort tidsskrift
»Ophelia« indeholdende medarbejderes og gæsters
forskningsresultater. Det blev i 1976 omdannet til et
internationalt tidsskrift, hvori udenlandske artikler
dominerer.
Gunnar Thorson startede et nært samarbejde mellem
de nordiske landes marinbiologiske stationer:
Nordiske Kollegium for Marinbiologi. Formanden for
den danske sektion er p.t. en af Marinbiologisk Laboratoriums
medarbejdere. Kollegiet arrangerer kurser
og uddeler stipendier, således at laboratoriet næsten
konstant har en stipendiat fra et af de andre nordiske
lande.
Laboratoriet underviser på alle niveauer hele året.
Stab:
VIF: Antal årsværk. 12.
Professor: Tom Fenchel.
Lektorer: Grete Møller Christensen, Lars Hagerman,
Ebbe Kanneworff, Marianne Køie, Kirsten Muus,
Kurt W. Ockelmann.
Adjunkt: Feter Koefoed Bjørnsen.
Seniorstipendiater: Vibeke Brock, Benedikte Hedegaard
Pedersen.
Kandidatstipendiater: Kim Ejlertsen, Benni Hansen,
Per Juel Hansen, Peter Haxen, Torkel Gissel Nielsen,
Uwe Timm, Bent Vismann.
TAP: Antal årsværk: 11.
Birthe Carlsen, Marianne Klem Ernsted, Harriet
Hansen, Inge Hansen, Lisbeth Jensen, Maiken L.
Jensen, Jeanne Johansen, Bendt Jørgensen, Holger
Knudsen, Leif Knudsen, Benly Thrue, Ib Aagaard.
Zoologi 893
Lokaleforhold m.v.:
Laboratoriet har i 1987 og 1988 med midler fra universitetet
og Statens naturvidenskabelige Forskningsråd
kunnet påbegynde en betydelig renovering af laboratoriet
og oprettelse af nye forskningsfaciliteter. De vigtigste
er en total renovering af en del af laboratoriets
våde laboratorier, indretning af laboratorie og udstyr
til arbejde med radio-isotoper, faciliteter til transmissions-
elektronmikroskopi og anskaffelsen af forskelligt
moderne forskningsapparatur.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsområde er marine organismers
biologi og biologisk oceanografi, dvs. de biologiske
processer i havet, deres fordeling i tid og rum og
den stofomsætning de afstedkommer. Placeringen af
et veludstyret laboratorium med let adgang til det varierede
marine område som udgøres af Kattegat, Øresund
og lavvandede fjorde giver specielt gode muligheder
for at løse forskningsopgaver af anførte art.
Inden for dets bredt definerede forskningsområde
dyrkes en række forskningsprojekter således at laboratoriet
repræsenterer en rimelig bredde og kontinuitet i
sin forskning, men også kan forfølge problemstillinger,
der udfra rent forskningsmæssige eller anvendte synspunkter
er specielt aktuelle og væsentlige.
Inden for systematisk biologi, faunistik og evolusionsbiologi
har laboratoriet specielt traditioner inden
for studiet af bløddyr og ikke mindst deres larvale og
juvenile stadier. Dette emne såvel som studiet af mikroevolution
og artsdannelse inden for nogle udvalgte
slægter af muslinger og af børsteorme dyrkes således
ved laboratoriet.
Et vigtigt forskningsområde er økofysiologi, dvs.
studiet af fysiologiske mekanismer i lyset af den adaptive
betydning hos organismerne i deres naturlige miljø.
Speciel indsats gøres inden for studiet afosmoregulation
og respirationsbiologi hos forskellige arter af
krebsdyr, og deriblandt reaktioner over for hypoxi
som også har et anvendt aspekt gennem opnåelse af
basisviden vedrørende bunddyrs reaktioner over for
iltsvind. Disse studier er udvidet til undersøgelser af
forskellige invertebraters detoxifikationsmekanismer
overfor svolvbrinte, et emne der udfra såvel biokemiske,
cellebiologiske og økologiske synspunkter synes
spændende. Den økofysiologiske forskning er også udvidet
til studiet af encellede eukaryoters (protozoers)
livscykler og kemosensoriske adfærd i relation til miljømæssig
heterogenitet, til den adaptive rolle af toxinproduktion
hos visse planktoniske dinoflagellater og
til cellebiologien hos obligat anaerobe eiliater.
Parasitologi er fortsat en vigtig del af laboratoriets
forskning; i lang tid har denne forskning været koncentreret
omkring udbredelsen, morfologien og livscyklus
hos digene ikter. I de senere år er parasitter hos
brak- og ferskvandsfisk og fiskesygdomme (deriblandt
hos ål) blevet taget op.
Laboratoriet har gennem mange år opretholdt en
samling af encellede alger og flagellater. Denne udgør
dels basis for forskning og tjener dels som facilitet for
anden forskning på Marinbiologisk Laboratorium og
for andre laboratorier inden og uden for Københavns
Universitet.
Inden for biologisk oceanografi har specielt koblingen
mellem primærproduktion i vandmasserne og omsætningen
i havbunden (som skyldes sedimenterede
planktonorganismer) været et vigtigt forskningsområde.
Emnet har speciel aktualitet som en »nøgleproces«
for forståelsen af hvordan menneskeskabt eutrofiering
af havområder kan føre til iltsvind i vandmasserne
over havbunden. Studierne omfatter såvel det nordlige
Øresund/sydlige Kattegat som lavvandede fjorde.
Gennem bevillinger fra Miljøstyrelsens havforskningsprogram
og i samarbejde med Danmarks Fiskeri-
og Havundersøgelser er en væsentlig udvidelse af
denne forskning påbegyndt. Undersøgelserne omfatter
nu bl.a. heterogenitet i plankton-samfund, den
mikrobielle omsætning i vandmasserne, rollen af suspenderet
dødt organisk materiale, ernæringsmekanismer
hos planktondyr og flux af materialer mellem sediment
og vandsøjle.
1. Marin økofysiologi
1.1 Anaerob metabolisme hos glacialrelikten Saduria
(Mesidotea) entomon i Østersøen
Respiration, ventilation og cirkulation er studeret og
resultaterne er publiceret i løbet af året. Under anoxi
(<1 % iltmætning) overgår Saduria til anaerob metabolisme
som ikke har lactat som slutprodukt. Under
anoxi (op til 240 timer) er blod og vævsprøver analyseret
for glykogen, aspartat, succinat, acetat, alanin, lactat,
glukose og hæmocyanin. Strategien for anoxisk
overlevelse hos Saduria er indrettet på langtidstilpasning;
Nedsat aktivitetsniveau, langsom udnyttelse af
glykogenindholdet under dannelse af alanin koblet til
en effektiv udnyttelse af det sidste iltindhold i vandet.
Saduria viser sig således at være enestående blandt
krebsdyrene. Disse resultater er ved at blive skrevet
sammen (Lars Hagerman, Anna Szaniawska).
1.2 Tilpasning til ændret saltholdighed, temperatur og
ilttryk hos Saduria
Saduria er ekstremt tolerant over for ændringer i disse
parametre og tolerancen over for anoxi er uafhængig
afsalinitet; kun ved temperaturer over ca. 10oC nedsættes
den anoxiske tolerance til mindre end 200 timer.
Denne del af Saduria projektet blev præsenteret
på 23. EMBS i Swansea (Lars Hagerman, Anna Szaniawska).
894 Det naturvidenskabelige Fakultet
1.3 Effekter afhypoxi på ammoniaproduktion og ekskretion,
aerob/anaerob metabolie og syre!base balance
hos jomfruhummer, Nephrops norvegicus, i Kattegat
En tæt korrelation mellem iltindhold, fouragering og
hæmocyaninmængde er påvist ved undersøgelser af
jomfruhummer i Kattegat/Skagerrak/Nordsøen. Produktion/
ekskretion af ammonium som et mål for proteinmetabolismen
er undersøgt ved langtids (3 uger)
hypoxi (ned til 10 % iltmætning) parallelt med målinger
af total protein, glukose og hæmocyanin (Lars Hagerman,
Tina Søndergård, Klaus Weile, Roger Uglow,
Debbie Hosie).
1.4 Marine invertebraters tolerance for hydrogensulfid
En komparativ undersøgelse af fysiologiske mekanismer
som sætter visse marine invertebrater i stand til at
tolerere hydrogensulfid, som ellers er stærkt toxisk for
aerobe organismer.
I 1988 er udviklet relevante laboratoriemetoder;
herunder specielt kemisk metode til analyse af sulfid
oxidationsrater i biologisk materiale. Metoden er blevet
anvendt på Nereis diversicolor, og vil blive anvendt
på Capitella capitata, Heteromastus filiformis,
og Saduria entomon (Bent Vismann).
1.5 Anaerobe protozoers cellebiologi
Obligat anaerobicitet er meget sjælden hos eukaryote
organismer, men findes inden for nogle fa grupper af
protozoer. Det er karakteristisk for de fritlevende former
(ciliater i anaerobe sedimenter) at de altid besidder
såvel endo- som ektocellulære, symbiotiske bakterier.
De fleste besidder endvidere en slags organeller,
hydrogenosomer, der indeholder enzymet hydrogenase
og som skiller sig af med de fra fermentationen overskydende
reduktionsekvivalenter i form af H,. Det er
tidligere vist at nogle af de endosymbiotiske bakterier
er methanogener hvis rolle for værtscellen synes at være
at holde H^-trykket lavt. Det er lykkedes at dyrke
nogle af disse ciliater i laboratoriet ligesom vi har påvist
methanogene bakterier hos nogle flere arter. Vi
har nøjere undersøgt ciliaternes adfærdsmæssige respons
over for O2 og basis for ØQ-toxicitet. Vi har gennem
elektronmikroskopi vist, at hydrogenosomerne
formodentlig er omdannede mitokondrier og at nogle
former fagocyterer de symbiontiske bakterier (ektosymbionterer
gennem celleoverfladen) og vi har udviklet
en simpel metode til cytokemisk påvisning af hydrogenaser
i cellerne (Tom Fenchel, Bland J. Finlay).
1.6 Biologien af ciliaten Kentrophoros
Kontrophoros er en mundløs ciliat der på den ene side
er dækket af stavformede bakterier som er orienteret
vinkelret på celleoverfladen. Organismerne lever i
marint sand umiddelbart over det ilt-fri og svolvbrinteholdige
lag. Vi har med autoradiografi vist at bakterierne
er chemolithotropher der oksiderer sulfid til
svovl og at de assimilerer C-14 mærket bikarbonat.
Ciliaterne fagocyterer bakterierne gennem cellemembranen
og synes helt afhængige af de symbiontiske
bakterier som føde. Bakterierne synes at være helt
usædvanlige sammenlignet med andre chemolithotrophe
svovlbakterier, bl.a. ved at dele sig på langs.
Arbejdet er under trykning (Tom Fenchel, Bland J.
Finlay).
1.7 Den adaptive betydning af toxin-produktion hos dinoflagellaten
Gonyaulax
Nogle planktoniske dinoflagellater, der ofte forekommer
lokalt i meget store koncentrationer, syntetiserer
meget potente giftstofTer. Fænomenet har betydelige
praktiske aspekter, idet navnlig muslinger, der samles
kommercielt til konsumption, kan blive giftige. Ciliater
og blandt dem specielt tintinnider, spiller en stor
rolle som græssere af dinoflagellater i naturen. Det har
tidligere været vist at det toxiske princip i Gonyaulaxtoxinerne
er at blokere ion-transporten i cellemembranen.
Vi har vist at disse toxiner bevirker tab af kontrollen
over ciliebevægelsen hos ciliaterne så disse efter
sekunders eller minutters påvirkning bliver ude af
stand til at optage føde. Dette arbejde er nu sammenskrevet
til publicering (Per Juel Hansen, Tom Fenchel).
1.8 Livscyklus og adfærd hos ciliater som respons på
heterogene miljøer
En sammenlignende undersøgelse med henblik på cellebiolgiske
ændringer, livscyklus og kemosensorisk
adfærd er foretaget på nogle ciliatarter (af slægterne
Cohnilembus, Strombidium og Uronema) der lever i
miljøer hvor ressourcer forekommer heterogent i tid
og rum. Undersøgelserne, der involverer såvel finstrukturelle
ændringer på det cellulære niveau, fordelingen
af forskellige livscyklus-stadier i naturen og adfærd,
giver et indblik i mikrobielle samfunds heterogenitet
og i den adaptive betydning af cystedannelse og
sværmerstadier. Et større arbejde over Strombidiums
kemosensoriske adfærd er publiceret i løbet af året
(Tom Fenchel, delvis i samarbejde med Per Jonsson).
1.9 Fordøjelse og vækst hos marine fiskelarver
Projektet udføres inden for rammerne af Det bioteknologiske
Forskningscenter for Fiskebiologi, og består
dels af akvakulturrelateret målforskning, dels af
grundforskning.
Under akvakulturbetingelser er mortaliteten i de
tidligste larvestadier meget høj for marine fisk, skønt
de opdrættes ved hjælp af levende foder. Da naturligt
forekommende foderorganismer (copepoder) er særdeles
tidskrævende at dyrke, har man i flere lande søgt
at fremstille et kunstigt larvefoder. I modsætning til
larver af ferskvandsfisk lader marine larver sig dog
endnu ikke opdrætte på kunstigt startfoder. Projektet
undersøger de fordøjelsesfysiologiske ændringer hos
marine fiskelarver i tiden kort efter første optagelse af
Zoologi 895
cxogen næring. Dette sker ved kvantificering af indhold
af trypsinogen og trypsin (radioimmunoassay) i
enkeltlarver og undersøgelse afpancreas udskillelse af
protease som følge af indtagelse af varierende typer og
størrelser af henholdsvis levende og døde, ikke-bionedbrydelige
partikler. For hurtigt at kunne kvantificere
larvernes vækstrespons ved testning af nyudviklede
fodertyper udvikles et overordentligt følsomt polyribosomassay
til in vitro måling af proteinsynteseaktiviteten,
og det tilstræbes at måle syntesen af specifikke
proteiner. Den grundforskningsmæssige del af projektet
retter sig især mod en afdækning af de fysiologiske
mekanismer, der regulerer pancreas sekretion af proteaser
under stimulering med henholdsvis kemiske og/
eller fysiske stimuli. Da stimuli for pancreas exocrine
secretion hos højere vertebrat er udgår fra ventriklen,
kan reguleringsmekanismerne hos maveløse fiskelarver
være comparativt fysiologisk interessante (Benedikte
Hedegaard Pedersen).
2. Biologisk Oceanografi
2.1 Kobling mellem processer i vandmasse og havbund
Den primære planteproduktion i vandmassen opbygger
i tydeligt genkendelige perioder i årets løb en stor
mængde (biomasse) af ofte store planktonalger. Forudsætningen
for denne opbygning er enten en stor næringssaltpulje
i vandmassen, som det ses ved forårsopblomstringen,
eller en tilførsel som foregår ved medrivning
af næringssalte fra bundvand til overfladevand,
som foregår på grænsefladen mellem de 2 vandmasser.
Medrivningen forårsages af bl.a. forskel i
strømningshastighed i de 2 vandlag og medfører, at
planktonalgebiomasse opbygges i den nederste del af
overfladevandmassen lige over grænsefladen som det
ses om sommeren og om efteråret.
Projektets problemstilling er at klarlægge under
hvilke betingelser (vind og strøm) og hvor hyppigt
biomasseopbygning foregår, hvad det er for algetyper
som dominerer og under hvilke betingelser disse algebiomasser
synker til bunden — bl.a. betydningen af algernes
størrelse — og konsekvenser for bundens organismer.
Forskningsprojektet beskriver sedimentationen, periodicitet
og størrelsen af den nedadrettede transport
og fordelingen i bunden og mellem bundens organismer
af de tilførte planktonalger.
Sedimentationen bestemmes ved hjælp af fælder opstillet
på bunden og sammensætningen af det sedimenterede
materiale beskrives ved hjælp af analysemetoder
(FIPLC) som kan bestemme de artskarakteristiske
plankton algepigmenter, som kan fungere som
(kemotaksonomiske) markører. Ved en lignende metode
(HPLC-fluorometri) bestemmes algepigmenternes
nedbrydning både i det udsynkende materiale (et
mål for nedbrydning i vandmassen) og i havbundens
bundmateriale. Bundens primære konsumenter af
planktonalger beskrives, og det vises i hvor høj grad
levende algeceller af forskellige arter udgør fødegrundlaget
for disse organismer (Ebbe Kanneworff).
2.2 Fosforstrømme mellem sediment og vand i åbne
marine områder
For danske marine områder findes kun en meget sparsom
viden om størrelsen af og mekanismerne for fosforudvekslingen
mellem sediment og det bundnære
vand. Meteorologiske, hydrografiske og biologiske
hændelser knytter sediment-vand processerne sammen
med forholdene i pelagialet, og herunder den resulterende
fosforkoncentration som er af betydning for
primærproduktionen.
På visse tidspunkter af året må der formodes at foregå
overvejende biologisk betingede fluxe af fosfor mellem
sediment og vand. Disse fluxe kan tænkes i høj
grad at hænge sammen med mineraliseringen af det
organiske stof i sedimentet såvel som i pelagialet. I
denne forbindelse er en forbedret forståelse af den organiske
stofomsætning —og her især næringsstoflrisætningen
og materialets potentiale for et iltforbrug — afgørende
for en forbedret forståelse af den økologiske
betydning af en forøget primærproduktion. Denne
projektdel omfatter først og fremmest fluxstudier mellem
sediment og vand af ikke-partikulært fosfor og ændringer
i fosfors bindingsformer i sedimentet som følge
af ændringer i betydende omgivelsesfaktorer (f.eks.
kone. af P, O2, NO3, Fe samt temp) (Kim Ejlertsen,
Ebbe Kanneworff).
2.3 Den tidsmæssige og horisontale heterogenitet i den
marine primær og sekundær produktion
Projektets formål er at undersøge den tidsmæssige og
horisontale variation i fytoplanktons biomasse, artsog
størrelsessammensætning. Under hvilke forhold resulterer
primær produktion i stor meso- henholdsvis
microzooplankton produktion. En væsentlig del af
projektet udføres i forbindelse med en målebøje i Kattegat,
hvor in situ vækstrater af alger, mikrozooplankton
og copepoder bestemmes (Torkel Gissel Nielsen,
Thomas Kiørboe).
2.4 En fødebiologisk undersøgelse af marine suspensionsernærende
meroplankton
Projektet har til formål at beskrive den økologiske rolle
af marine planktoniske hjuldyr og invertebratlarver
og særligt deres filtreringsmekanismer samt partikelretention.
Undersøgelserne omfatter dels kvantificering
af græsningsrater og dels direkte iagttagelser af
dyrenes fødeoptagelsesmekanismer (Benni Hansen).
2.5 Den mikrobielle omsætning i de åbne vandmasser.
Betydningen og den mikrobielle kolonisering af suspenderet
dødt organisk materiale
Disse projekter er kun netop påbegyndt i løbet af efteråret
1988. Formålet er dels at undersøge bakteriernes
896 Det naturvidenskabelige Fakultet
og bakterieædende protozoers rolle under de forskellige
successionsstadier som planktonsamfundene
udviser gennem året. Endvidere vil genereringen,
den mikrobielle kolonisering og nedbrydningen af
suspenderede detritus partikler blive fulgt (Peter
Koefoed Bjørnsen, Tom Fenchel).
3. Parasitologi
3.1 Alarine Irematoders livscykler
Afsluttet er de eksperimentelle undersøgelser af Lecithaster
gibbosus livscyklus og beskrivelsen af de tidligere
ukendte larvestadier, der findes i en lille parasitisk
snegl Odostomia eulimoides. Metacercarien findes
i pelagiske vandlopper (copepoder).
Påbegyndt er eksperimentelle undersøgelser og beskrivelser
af larvale stadier i Natica pallida fra Øresund
og Dentalium entale fra Bergen. Infektion af
vandlopper har voldt vanskeligheder, men forsøgene
fortsætter.
Afsluttet er beskrivelsen af et fund af en terrebellid
polychaet (børsteorm) fra Island inficeret med redier
og cercarier. Disse larvestadier er tilsyneladende identiske
med redier og cercarier af Aporocotyle simplex,
der er fundet i Øresund i en anden terebellid polychaet
Artacama proboscidea. Disse to polychaetarter er i
det nordlige Atlanterhav de eneste eksempler på at polychaeter
kan være første mellemvært for digene trematoder.
Alle andre trematoder har mollusker som
den første mellemvært. A. simplex er en blodikte der
lever i fladfisk (Marianne Køie med M. E. Petersen,
Zool. Mus.).
3.2 Åleparasitter
3.2.1 Sammenskrevet er en oversigt over tre introducerede
åleparasitter, svømmeblæreormen Anguillicola
crassus og to monogene gælleparasitter Pseudodactylogyrus
spp. Disse tre arter er indført med ål fra Taiwan
omkring 1980 og har fra Centraleuropa siden
bredt sig overalt i nord-vest Europa. De er alle patogene
for den europæiske ål, men ret harmløse for den
oprindelige vært, den japanske ål (Marianne Køie).
3.2.2 Afsluttet er sammenskrivning af en større undersøgelse
over danske åleparasitter fra tre ferskvandslokaliteter,
tre brankvandslokaliteter og et marint
område. Svømmeblæreormen Anguillicola crassus
har tilsyneladende stabiliseret sig i Esrum sø hvor
infektionen i 1986, 1987 og 1988 konstant var på et par
procent. Ormen blev i 1987 ikke fundet i Isefjorden og
Roskilde Fjord. I 1988 var 10-20 % af ålene i Roskilde
Fjord inficerede. I 1988 var over 80 % af ålene fra
Sjælsø stærkt inficerede. Ål fra denne sø blev ikke undersøgt
i 1987. Undersøgelsen viser, at parasitten stadig
spreder sig i den danske ålebestand. Tilgængeligheden
af egnede mellemværter (cyclopoide copepoder)
kan måske forklare hvorfor parasitten er almindelig
i nogle søer og sjælden i andre (Marianne Køie).
4. Systematik, faunistik, evolution
4.1. Juvenile marine muslinger fra danske og tilgrænsende
farvande
4.1.1 I årets løb er der bearbejdet noget materiale dels
fra den sydlige Nordsø og dels fra Færøerne (Kurt W.
Ockelmann).
4.1.2 En ny Modiolus art er fundet i danske farvande.
Larver heraf er blevet dyrket i laboratoriet og foreløbige
iagttagelser af deres salinitetspræferens og settlingsadfærd
synes at give nøglen til denne arts evolution
og fortsatte beståen. Disse spørgsmål søges endeligt
afklaret ved videre eksperimenter (Kurt W.
Ockelmann).
4.1.3 Beskrivelse af en ny art Ophryotrocha. Manuskript
om denne polychæt er under udarbejdelse
(Kurt W. Ockelmann sammen med B. Åkesson, Gøteborg).
4.2 Undersøgelse af vækstrytmer hos hjertemuslingen,
Cardium edule
4.2.1 Vi har vist, at dannelsen af mikrovækstringe i
skalmatrix hos C. edule ikke følger en generel lovmæssighed,
men påvirkes af det omgivende miljø, og at der
herudover er store inter- og intraindividuelle variationer.
De sidste med en tendens, at der dannes færre
bånd årligt ved højere alder. Undersøgelsesresultaterne
fra recente populationer er benyttet i studier afkøkkenmøddingskaller;
herved blev det vist, at den årlige
indsamlingsperiode var sommerhalvåret (Vibeke
Brock, Edwin Bourget).
4.2.2 Sammenligning af reproduktive forhold og biokemisk
sammensætning hos fem europæiske populationer
af komplekset Cardium lamarcki/C. glaucum
(Vibeke Brock).
4.2.3 Inter- og intrapopulationsvariation for en række
metriske og biokemiske faktorer deler de undersøgte
populationer i tre grupper, en fra Middelhavet, en fra
Limfjorden og den sydlige Østersø og en fra den franske
atlanterhavskyst (Maciej Wolowicz, Vibeke
Brock).
4.2.4 Undersøgelsesresultaterne er bearbejdet med
multivariat variansanalyse og den klassifikationsmæssige
værdi af enkelte faktorer og faktorkombinationer
er undersøgt ved hjælp af diskriminant analyse. Heraf
fremgår, at kombinationer af visse skalparametre har
en høj diskriminatorisk værdi for disse populationer,
og skaller fra Sorte Havet, Røde Havet, Middelhavet,
Zoologi 897
Atlanterhavet, Østersøen og indre danske farvande
undersøges nu med henblik på klassifikation. Undersøgelsen
søges endvidere udbygget med ikonografi
(Vibeke Brock, David Backus).
4.3 Undersøgelse af cellulaseaktivitet hos den japanske
østers Crassostrea gigas
Hepatopancreashomogenat udviser høj cellulaseaktivitet
ved pH 5,5 og 320C. In vitro fordøjelse af levende
Tetraselmis suecica viser, at homogenat fra østers, der
er fodret med en diæt indeholdende algen nedbryder
alge-cellevægge på samme måde som cellulase fra cellulosespaltende
bakterier, hvorimod homogenat fra
ufodrede østers ikke har denne effekt. Undersøgelsen
følges op med studier af hvorvidt cellulasen dannes af
symbiontiske bakterier eller af dyret selv (Vibeke
Brock).
4.4 Undersøgelser af genetiske afstande i artskomplekset
Cardium edule, C. lamarcki og C. glaucum ved
hjælp af DNA analyser
Ved studierne af mitokondrielt DNA og repetitivt kromosomalt
DNA hos de tre Cardium-former er der benyttet
elektronmikroskopi, restriktionsenzymskæring,
elektroforese, Southern blotting, probe fremstilling og
radioaktiv mærkning, nicktranslation og autoradiografi.
Undersøgelserne bekræfter forskellen mellem C.
edule og de to andre former, men viser endvidere en
markant forskel mellem C. lamarcki og C. glaucum.
Resultaterne forsøges tolket i en evolutionær sammenhæng
(Vibeke Brock, Gunna Christiansen).
4.5 Undersøgelse af genetiske afstande mellem østersarter,
der henføres til slægterne Crassostrea, Ostrea og
Saccostrea
Arter af disse slægter fra Nordamerika, Europa og
Australien undersøges dels ved hjælp af de ovenfor beskrevne
metoder, dels ved hjælp af antigen-antistof reaktioner
i krydsede immunelektroforeser (Vibeke
Brock).
5. Andre projekter
Havbiologisk forskning i subantarktis med særlig henblik
på økologien af den subantarktiske kæmpealge
Durvillaea antarctica.
Marion Island er en lille, geologisk set ung, subantarktisk
ø, ca. 2000 km syd for Sydafrika. Her er blevet
foretaget undersøgelser over kæmpealgen Durvillaea
antarctica, som kun forekommer i den smalle
tidevandszone (30-70 cm).
På beskyttede kyster udgør algen en biomasse der
kan nå op over 150 kg m"2. Hovedparten af individerne
er små (under 500 g), men disse er kun ansvarlige for
ca. 25 % af den exceptionelt høje biomasse. Algernes
fotosyntetiske areal udgør 30 til 50 m2 m'2. På 90 % af
den samlede lamina overflade findes tætsiddende konceptakler
og den diøciske plante frigør et meget stort
antal af både ægceller og spermceller.
Planten har en diffus interkalær vækst og en
vækststrategi som er meget forskellig fra den man kender
hos andre store brunalger. Vækst og dødeligheds
beregninger viser at produktionen er høj. Størsteparten
af produktionen skyldes fa store »canopy alger«.
En vigtig faktor for dødeligheden er den i hæfteskiverne
borende isopod Limnoria antarctica (Peter Haxen).
Anden virksomhed:
Laboratoriet har som i tidligere år givet faglig bistand
til det tilknyttede publikumsakvarium. Grete Møller
Christensen har videreført kultursamlingen af alger og
flagellater og leveret kulturer til en række forskningsprojekter.
Kurt W. Ockelmann har været dansk
styrelsesformand for »Nordisk Kollegium for Marinbiologi
« og er repræsentant i »Dansk Nationalråd for
Oceanografi«. Marianne Køie har været bestyrer for
laboratoriet i Frederikshavn. Hun har også afholdt et
avanceret kursus i fiskeparasitologi finansieret af Nordisk
Kollegium for Marinbiologi. Ebbe Kanneworff er
fortsat beskikket medlem af Miljøankenævnet.
Tom Fenchel er medlem af »Council of Freshwater
Biological Association«, U.K. Lars Hagerman repræsenterer
Danmark i »Baltic Marine Biologists«. 3.-4.
marts afholdtes seminar om »Iltsvind i Kattegat og
tilstødende farvande« med deltagelse afca. 35 danske
og svenske biologer og hydrografer. Seminaret var arrangeret
og ledet af Ebbe KanneworfTog Jens Kjerulf
Petersen. Laboratoriet var vært for Scandinavian Section
of Society of Protozoologists' årsmøde. I maj afholdtes
kurset »Biology of marine protozoa« med deltagelse
af inden- og udenlandske Ph.D.-studerende i
regi af Forskerakademiet.
Redaktions- og udgivervirksomhed:
Laboratoriet udgiver det internationale tidsskrift
»Ophelia« med Kirsten Muus som redaktør. I 1988 er
udkommet to bind på ialt 500 sider med 34 artikler.
Tom Fenchel er medredaktør af »Marine Biology«,
»Oikos« og »Journal of Protozoology« og i redaktions-"
komiteen for yderligere otte internationale tidsskrifter.
Marianne Køie er i redaktionskomiteen for »Diseases
of Aquatic Organisms«.
Gæsteforskere og rejser:
Følgende udenlandske forskere har besøgt og arbejdet
på laboratoriet i længere tid i 1988: Dr. Anna Szaniawska,
Gdansk, Roger F. Uglow og Deborah Hosie,
Hull University. Dr. Bland J. Finlay, Freshwater Biological
Association, UK og Dr. Alessandro Gianni,
Pisa.
Tom Fenchel deltog som inviteret foredragsholder
ved European Society of Comparative Physiologys
møde i Innsbruck og har holdt gæsteforelæsninger ved
898 Det naturvidenskabelige Fakultet
universiteterne i Konstanz og Nijmegen. Marianne
Køie deltog som inviteret forelæser i et ICES-møde i
Bergen. Kurt Ockelmann deltog i »North Sea Benthic
Workshop« på Helgoland, og Benedikte Hedegaard i
symposiet »Early Lifehistory of Fish« i Bergen. Benni
Hansen har gennemført et studieophold ved universitetet
i Tromsø. Uwe Timm har opholdt sig ved State
University of New York, Stony Brook. Lars Hagermann
og Bent Visman deltog i European Marine Biological
Symposium, Swansea. Lars Hagerman har
endvidere været på et studieophold i Gdansk. Vibeke
Brock har været på studieophold på SUNY, Stony
Brook, og Harvard University og Université Laval,
Quebec, og deltog i »Benthic Ecology Meeting« i Portland.
Publikationer:
Berggreen, U.C., Hansen, B., Kiørboe, T: Food size
spectra, ingestion and growth of the copepod Acartia
tonsa during development: implications for determination
of copepod production. Marine Biology
99, s. 341-52, Vesttyskland 1988.
Bjørnsen,V.R., Riemann, B.: Towards a quantitative
stage in the study of microbial processes in pelagic
carbon flows. Arch. Hydrobiol. Beih 31, s. 184-93,
Stuttgart 1988.
Bjørnsen, P.K.: Grazing on bacterioplankton by heterotrophic
flagellates; a test of methods. Arch. Hydrobiol.
Beih 31, s. 267-74, Stuttgart 1988.
Riemann, B., Horsted, S.J., Nielsen, TG., Pock-
Steen, J.: Trophic interactions between heterotrophic
nanoflagellates and bacterioplankton in manipulated
seawater enclosures. Limnology and Oceanography
33, s. 409-20, USA 1988.
Phytoplankton exudation of organic matter: Why
do healthy cells do it? Limnology and Oceanography
33, s. 151-54, USA 1988.
Bonde, N., Fenchel, T, Nielsen, C., Enghoff, H., Kristensen,
N.P., Just, J., Bredsdorff, T: Entwicklung
der Tiere. (Væg-plakat fra Naturhistorisk Museum,
Århus). Institutpublikation 1988, 1 s.
Brock, V.C.: Amazonjunglens udnyttelse og bevaring.
Kaskelot 79, s. 14-23, Danmark 1988.
Fenchel, T: Hydrobia and OckharrTs razor: a reply to
A. I. Cherrill. Oikos 51, s. 113-35, Lund, Sverige
1988.
Microfauna in pelagic food chains. Nitrogen Cycling
in Coastal Marine Environments, T. H. Blackburn,
J. Sørensen (eds), s. 59-65, Chichester 1988.
Patterson, DJ .: Cafeteria roenbergensis nov. gen.
nov. sp., a heterotrophic microflagellate from marine
plankton. Marine Microbial Food Webs 3, s. 1-
19, Masson, Paris 1988.
—: Marine plankton food chains. Ann. Rev. Ecol. Syst
19, s. 19-38, Palo Alto, Californien 1988.
Jonsson, P.R.: The functional biology of Strombidium
sulcatum, a marine oligotrich ciliate (Ciliophora,
Oligotrichina). Marine Ecology — Progress
Series 48, s. 1-15, Vesttyskland 1988.
Hagerman, L., Szaniawska, A.; Respiration, ventilation
and circulation under hypoxia in the glacial relict
Saduria (Mesidotea) entomon. Marine Ecology
Progress Series Vol. 47, s. 55-63, Oldendorf,
Vesttyskland 1988.
Baden, S.P.: Nephrops norvegicus: field study of
effects of oxygen deficiency on haemocyaninconcentrations.
Journal ofExperimental Marine Biology
and Ecology Vol. 116, s. 135-42, Amsterdam
1988.
Hjelmeland, K., Pedersen, B.H., Nilssen E.M.: Trypsin
content in intestines of herring larvae, Clupea
harengus, ingesting inert polystyrene spheres or live
crustacea prey. Marine Biology 98, s. 331-35,
Vesttyskland 1988.
Horsted, SJ., Nielsen, TG., Riemann, B., Pock-Steen,
J., Bjørnsen, P.K.: Regulation of zooplankton
by suspension-feeding bivalves and fish in estuarine
enclosures. Marine Ecology Progress Series Vol.
48, No. 3, s. 217-24, Vesttyskland 1988.
Køie M.: Parasites in European eel Anguilla anguilla
(L.) from Danish freshwater, brackish and marine
localities. Ophelia 29 (2), s. 93-118, Helsingør 1988.
Køie, M.: Parasites in eels, Anguilla anguilla (L.),
from eutrophic Lake Esrum (Denmark). Acta Parasitologica
Polonica 33 (2), s. 89-100, Polen 1988.
—, Petersen, M.E.: A New Annelid Intermediate Host
(Lanassa nordenskioeldi Malmgren, 1866) (Polychaeta:
Terebellidae) for Aporocotyle sp. and a
New Final Host Family (Pisces: Bothidae) for Aporocotyle
simplex Odhner, 1900. Journal of Parasitology
74 (3), s. 499-502, USA 1988.
The swim-bladder nematodes Anguillicola spp.
and the gill monogeneans Pseudodactylogyrus spp.
in European eels. ICES Mini-Symposium: Case
Histories of Effects of Introductions and Transfers
on Marine Ecosystems. C.M. 1988/Mini No. 3, ICES,
s. 1-11, Danmark 1988.
Moestrup, 0., Hansen, P.J.: On the occurrence of the
potentially toxic dinoflagellates Alexandrium tamarense(
= Gonyaulax excavata) and A. ostenfeldii
in Danish and Faroese waters. Ophelia 28, s. 195-
213, Helsingør 1988.
Pedersen, B.H., Hjelmeland, K.: Fate of trypsin and
assimilation efliciency in larval herring (Clupea harengus)
following digestion of copepods. Marine
Biology 97, s. 467-76, Vesttyskland 1988.
—: The intestinal evacuation rates of larval herring
(Clupea harengus L.) predating on wild plankton.
Dana 3, s. 21-30, København 1984.
-, Andersen, N.G.: A surgical method for implanting
transmitters with sensors into the body cavity ofcod
(Gadus morhua L.). Dana 5, s. 55-62, København
1985.
-, Nilssen, E.M., Hjelmeland, K.: Variations in the
Zoologi 899
content of trypsin and trypsinogen in larval herring
(Clupea harengus) digesting copepod nauplii. Marine
Biology 94, s. 171-81, Vesttyskland 1987.
Riemann, B., Nielsen, T.G., Horsted, SJ., Bjørnsen,
P.K., Pock-Steen, J.: Regulation of phytoplankton
biomass in estuarine enclosures. Marine Ecology
Progress Series Vol. 48, No. 3, s. 205-15, Vesttyskland
1988.
Tom Fenchel
5a. Havbiologisk Laboratorium, Frederikshavn
Historie:
Siden 1921 har Københavns Universitets undervisning
i elementær marinbiologi (kendskab til havets
planter og dyr) foregået i Frederikshavn. I en lang årrække
foregik undervisningen både i zoologi og botanik
i lejede lokaler på Teknisk Skole, Kirkegade 8, og
man engagerede hver sommer en fisker med båd til
ekskursionerne til havs. I 1970 byggedes en ny laboratoriebygning
til botanikundervisningen på grunden
ved siden af Teknisk Skole, og i 1971 købte Københavns
Universitet den gamle Tekniske Skole hvor undervisningen
i zoologi siden har fundet sted. Det zoologiske
laboratorium er indrettet i den 4-etagers bygning
(ca. 1200 m2 etageareal). Der findes bl.a. tre kursussale,
gæstelaboratorium, bibliotek, kantine og soverum
til ca. 25 personer. I 1980 indkøbtes en forhenværende
fiskekutter, der siden under navnet »Sømusen
« er blevet brugt af både botanikere og zoologer.
Laboratoriet benyttes i sommermånederne overvejende
af Københavns Universitet, men udlejes også til
bl.a. Århus Universitet. I forårs- og efterårsmånederne
bruges laboratoriet i perioder til lejerskoleophold
for gymnasier m.m.
Skipper og dagligt tilsyn:
Tommy Hansen.
Laboratoriet (zoologisk afdeling) bestyres fra Marinbiologisk
Laboratorium, Helsingør.
Laboratoriet har foruden den ovennævnte undervisning
været anvendt til kurser af Kiels Universitet
(meiofauna) og Goteborgs Universitet (geologi). Der
er blevet indsamlet materiale til undervisning og
forskning fra bl.a. følgende institutter under Københavns
LTniversitet; Zoologisk Museum, (Margit Jensen,
Kathe Jensen, Jørgen Knudsen, Ulrik Røen, desuden
9 personer (under ledelse af Hans Baagøe) i forbindelse
med strandingen af kaskelot ved Sæby), Marinbiologisk
Laboratorium, Helsingør (Marianne
Køie) og Institut for historisk Geologi (N. O. Jørgensen).
Marianne Køie
6. Isefjordlaboratoriet
Adresse:
Vellerup Vig, 4200 Skibby. Tlf. 42 32 92 05.
Bestyrelse:
Indtil 30.9.88: Lektor dr.phil. Erik Rasmussen (formand)
Lektor, lic.scient. Helge A. Thomsen, Laborant
Tom Schiøtte, Studenterrepræsentant.
Efter 1.10.88: Lektor, dr.phil. Godtfred Høpner Petersen
(formand), (suppleant: Lektor, dr.phil. Ole S.
Tendal), Lektor, lic.scient. Helge A. Thomsen, Laborant
Tom Schiøtte, Studenterrepræsentant.
Dagligt opsyn og rengøring:
Mekaniker Mogens Bendtzen, Barsebæk 138, 4300
Holbæk (tlf. 53 43 50 77).
Laboratoriet har i 1988 været benyttet 78 dage med
besøget koncentreret i sommerhalvåret, omfattende
181 personenheder.
Der ér i det forløbne år med laboratoriet som udgangspunkt
blevet indsamlet dyremateriale til undervisnings-
og forskningsbrug af følgende institutioner
under Københavns Universitet: Marinbiologisk Laboratorium
(Helsingør), Institut for Cellebiologi og
Anatomi og Zoologisk Museum. Laboratoriet har også
dannet rammen om ekskursioner og kurser og i
årets løb stået til disposition for større forskningsprojekter.
Egentlige forskningsaktiviteter:
1. Udenlandske projekter
1.1 Fortsættelse af undersøgelsen af: Polychætarten
Nereis succineas kønsmodne, pelagiske stadier. Pheromoners
betydning for artens forplantningscyklus.
Ved. drs. J. Hardege, H. Bartels-Hardege og G. W.
Wesselmann, Universitåt Oldenburg, Vesttyskland
(juni-august).
1.2 En populationsundersøgelse af slikkrebsen Corophium
volutator. Ved drs. V. Icle og R. Klingberg,
Universitåt Oldenburg, Vesttyskland (juni og
august).
2.Danske projekter
2.1 Fortsættelse af en undersøgelse af parasitter hos
visse fiskearter og rejer. Ved lektor, dr.scient. Marianne
Køie, Marinbiologisk Lab., K.U.
2.2 Fortsættelse af en undersøgelse af fødeoptagelsen
(grønalger) hos visse ikke-skalbærende havsnegle.
900 Det naturvidenskabelige Fakultet
Ved seniorstipendiat, Ph.D., cand.scient. Kathe Jensen,
Zoologisk Museum, K.U.
2.3 Fortsættelse af en undersøgelse af visse marine
mikro- og meiofaunadyr, specielt gruppen Tardigrada.
Ved lektor, lic.scient. R. Møbjerg Kristensen,
Inst. f. Cellebiologi og Anatomi, K.U.
Erik Rasmussen
Zoofysiologi 901
Zoofysiologi
1. Zoofysiologisk Laboratorium A
Historie:
Se Årbog 1987.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6.
Professor; 1 vakant; C. Barker Jørgensen (emeritus).
Lektorer: P. E. Budtz, J. Gomme, E. Hviid Larsen, L.
Olesen Larsen, P. Rosenkilde, 1. Spies.
Postdoctoral fellow: Ivana Novak.
TAP: Antal årsværk: 8,2.
H. J. Astrup, Z. Ademovska, S. Binzer, A. Karlsen, G.
Mortensen, A. Nielsen, A. V. Olsen, L. Pedersen, B.
Petersen, H. M. Schaltz (orlov), R. Tarkas.
Forskningsvirksomhed:
Hovedsigtet med laboratoriets forskning er en forståelse
af det intakte dyrs funktion i dets naturlige miljø.
De biologiske fænomener studeres på celle-, og organ-
eller organismeniveau og omfatter emner med
relation til fødeoptagelse, energiomsætning, vækst,
udvikling og forplantning samt udveksling af organiske
og uorganiske stoffer mellem organismen og omgivelserne.
Laboratoriets grundforskning har naturlige berøringsflader
med mange institutioner, hvor der foregår
anvendt forskning. Vi har i 1988 ydet vejledning ved
speciale-, licentiat- og andre projekter ved Statens
Husdyrbrugforsøg, Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium,
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
(Charlottenlund og Hirtshals), Dansk Akvakultur
Institut, Fibigerlaboratoriet, Helsefysisk Laboratorium,
Risø, Landbohøjskolen (veterinær patologi),
Rigshospitalet (neuromedicin, reproduktionsbiologi
og immunocytokemi). Løvens kemiske Fabrik, Hagedorn
Forskningslaboratorium (sukkersyge). Statens
Seruminstitut (fiskeimmunologi og molekylær cellebiologi),
Zoologisk Have (formidling). Vandkvalitetsinstituttet.
I. Fødeindtagelse, forplantning, individudvikling,
vækst og differentiering
1.1 Filtreringsernæring hos muslinger (»filter feeding
«)
Undersøgelserne fortsætter i samarbejde med Biologisk
Institut, Odense Universitet, og Fluidmekanisk
Afdeling, DTH, og koncentrerer sig fortsat om gællens
egenskaber som pumpe samt om de mekanismer,
hvormed partikler overføres fra vandstrømmene gennem
gællefiltret til de overfladestrømme på gællen, der
transporterer partiklerne til munden (C. Barker Jørgensen).
1.2 Fødeindtagelse hos strubtudser
I samarbejde med Tom Reuter og medarbejdere, Helsingfors,
er skubtudsens reaktion på fødelignende objekter
ved ekstremt lave lysintensiteter fortsat. En afhandling
er nu publiceret; en anden er under udarbejdelse.
Desuden er et udkast til et bogkapitel om »Feeding
and Digestion in Amphibians« færdiggjort (Lis
Olesen Larsen).
1.3 Forplantning hos lampretter
Et bidrag til et symposium i maj 1989 er under forberedelse
(Lis Olesen Larsen).
1.4 Larveudvikling og metamorfose hos padder
Paddernes metamorfose har mange fællestræk med sene
stadier af fosterudviklingen hos fugle og pattedyr.
Hos de fritlevende paddelarver er immunsystemet dog
tidligt udviklet, men der sker under metamorfosen ændringer,
der bl.a. giver uforligelighed mellem væv fra
larven og fra det forvandlede dyr. Undersøgelser på
mexikanske axolotler, der ikke forvandler sig, viser
bl.a., at dele af denne ændring kan finde sted uafhængigt
af de andre udviklingsprocesser, der henføres til
metamorfosen (A. Ussing, P. Rosenkilde).
1.5 Cellekinetik i skrubtudsehud
Den i Årbog 1987 omtalte undersøgelse over virkningen
af hydrokortison på celleproduktion og celle tab er
sammenskrevet og antaget til publikation (P. Budtz).
1.6 Celledød i skrubtudsehud
Vi har tidligere vist, at der normalt dannes flere celler
ved celledeling end der tabes ved hamafkastning. Den
i Årbog 1987 omtalte undersøgelse over de mekanismer,
hvorved overskuddet af celler elimineres, er sammenskrevet
og indsendt til publikation.
De immunhistokemiske undersøgelser i forlængelse
heraf over basallaminaens dannelse og »turnover«
fortsætter (P. Budtz, 1. Spies).
1.7 Merkelceller i skrubtudsehud
Undersøgelserne over Merkelceller i skrubtudseepidermis
er afsluttet. De indicerede stærkt, at mængden
af den specifikke Merkelcelle-markør NSE (»neuron
specific enolase«) er afhængig af cellens funktionstilstand.
Efter fjernelse af hypofyseforlappen kunne
Merkelceller stadig påvises ultrastrukturelt (i modstrid
med tidligere observationer, se Årbog 1985),
men NSE kunne ikke påvises. Resultaterne antyder, at
Merkelcellernes funktion er afhængig, direkte eller
indirekte, af hormon(er) fra hypofyseforlappen, men
at total regression efter bortoperation af hypofyseforlappen
ikke (som tidligere antaget) finder sted. Resultaterne
er sammenskrevet og indsendt til publikation
902 Det naturvidenskabelige Fakultet
(F. Budtz, i samarbejde med professor G. Zaccone,
Messina, Italien).
2. Miljøvirkninger
2.1 Langtidsvirkninger på fisk af miljøgifte i lave koncentrationer
Undersøgelserne foregår i samarbejde med Vandkvalitetsinstituttet
og omfatter vækst, trivsel, immunberedskab,
regulering af vand- og ionbalance samt organstruktur
(F, Rosenkilde med specialestuderende
D. Mathiasen og A. G. Olsen).
2.2 Paddedød unde < for årsv andring
I et specialeprojekt med Flenrik Schouboe og Michael
Nielsen studeres forårsvandringen hos 5 danske paddearter
med specielt henblik på at afklare, om udbringning
af kunstgødning (NFK-) kan være en væsentlig
årsag til død under forårsvandringen til yngledammene.
Resultaterne viser, at padder er meget følsomme
for NFK-piller. Frojektet giver derudover
mange centrale oplysninger om sammenhængen mellem
fysiologiske egenskaber, som de måles i laboratoriet,
og paddernes normale levevis (Fer Rosenkilde).
3. Epitheltrans port: Stofudveksling med omgivelserne
3.1 lontransport i paddehud, et højmodstandsepithel
Studierne afiontransport gennem paddehudens mitokondrierige
flaskeceller fortsætter med undersøgelse af
Cl-permeabilitetens biokemiske reguleringsmekanismer.
Undersøgelserne af sulfattransporten i flaskecellerne
har nået en foreløbig afslutning, og resultaterne
er publiceret. I år er påbegyndt undersøgelser af virkningen
afc-AMF på isolerede epithelvæv med mikroelektrodeteknik.
Det er lykkedes at konstruere et minikammer
til at fastholde det skrøbelige 50 ^im høje epithelvæv
uden at randbeskadige vævet. Kammeret er
konstrueret til at placere på bordet af et Zeiss-mikroskop
forsynet med Nomarski optik. De enkelte epithelceller
kan herved iagttages under 400x forstørrelse under
indføringen af mikroelektroder (Erik Hviid Larsen,
Lars Vestergaard, Nina Magnussen).
3.2 Saltoptagelse fra meget fortyndede opløsninger
I samarbejde med Washington State University studeres
mekanismen for Cl-optagelse gennem isoleret
paddehud fra meget fortyndede opløsninger af NaCl
(<lmM). Under disse omstændigheder transporteres
Cl ved en aktiv mekanisme. Fransportmekanismens
anionselektivitet og transportens eventuelle kobling til
vævets protonsekretion studeres (Jørgen Gomme,
Leonard B. Kirschner, Erik Hviid Larsen).
3.3 lontransport i kulturvæv fra humane svedkirtlers
udførselsgang
1 år er påbegyndt en mere detaljeret undersøgelse af
epithelcellemembranernes individuelle ionpermeabiliteter
ved hjælp af mikroelektrodeteknik. Også i disse
undersøgelser placeres vævet under et mikroskop, her
et omvendt Zeiss-mikroskop forsynet med Nomarskioptik,
således at de meget små (5-10 fim høje) celler
kan iagttages under selve registreringen af de intracellulære
potentialer og ionaktiviteter. Det er lykkedes at
konstruere en opstilling, der tillader samtidig måling
af transepitheliale ionstrømme og -potentialer samt
intracellulært potentiale og ionaktiviteter. Cellerne i
dette væv har flere lighedspunkter med flaskecellerne i
paddehuden, men er her den dominerende celletype.
Undersøgelserne sigter derfor mod en karakterisering
af specielt Cl-transportsystemerne og deres cellulære
reguleringsmekanismer. Med henblik på en mere detaljeret
beskrivelse af de enkelte Cl-ionkanaler har vi
påbegyndt bygningen af en forsøgsopstilling til patchclamp
teknik (Ivana Novak, Feter Steen Federsen,
Erik Hviid Larsen).
3.4 Transport af små organiske molekyler hos invertebrater
Undersøgelserne over integumentets transport og omsætning
af exogene sukkerater og aminosyrer hos udvalgte
invertebrater fortsættes. Det er formålet at beskrive
de membrantransportprocesser, der er ansvarlige
for stofoptagelsen, herunder at finde ligheder og
forskelle i forhold til de tilsvarende transportsystemer
i pattedyrceller, hvor mekanismerne er væsentligt
bedre kendt. Endvidere lægges der vægt på en beskrivelse
af omsætningen af de exogene substrater efter
optagelsen i integumentet og evt. videretransport til
andre af dyrets væv. I det forløbne år har hovedvægten
været lagt på udviklingen af en metodik til registrering
af tidsforløbet for omsætningen af exogene, metaboliserbare
substrater i integumentet hos børsteormen
Nereis diversicolor. Målingerne vil bl.a. kaste lys over
det vanskeligt tilgængelige, men centrale spørgsmål,
der vedrører størrelsen af aminosyre-pools i integumentet
(Jørgen Gomme).
Anden virksomhed:
Rådgivning, evaluering, organisatorisk arbejde og ny
undervisning:
Jørgen Gomme er kasserer for Dansk naturhistorisk
Forening, samt medlem af bestyrelsen for »Isotopkursus
for Læger«.
Erik Hviid Larsen er medlem af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd, Dansk National Komité
for Fysiologi, Nordisk Fubliceringsnævn og Det naturvidenskabelige
Fakultetsråd.
Lis Olesen Larsen er medlem af en styringsgruppe
under bioteknologiprogrammets Center for Fiskebiologi
og er særligt ansvarlig for et underprojekt om fordøjelse
og vækst hos fiskelarver (samarbejde mellem
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Danmarks
tekniske Højskole, Marinbiologisk Laboratorium,
Zoofysiologi 903
Helsingør, og Odense Universitet); Hun er fast rådgiver
for »International Federation of University Women
« ved deres stipendieuddeling; Hun er medlem af
bestyrelsen for Dansk Akvakultur Institut, Hørsholm.
Lis Olesen Larsen og Per Rosenkilde har været med
til at organisere et symposium i Karlsruhe: »Biology
and Physiology of Amphibians«; de har desuden tilrettelagt
og undervist ved »Fish Biology and Production
in Aquaculture«, et ugekursus i Brøns for danske
og udenlandske deltagere, finansieret af Undervisningsministeriet
og Bioteknologicentret for Fiskebiologi.
Per Rosenkilde er medlem af styringsgruppen for
programmet »Subakut og kronisk effektstudium på
fisk i havmiljø« (Vandkvalitetsinstituttet og Københavns
Universitet, finansieret af Teknologirådet og
Miljøministeriet). Han er repræsentant for Danmark i
»European Communities Biologists Association«
(ECBA) og redaktør af ECBA's workshoprapporter;
Han repræsenterede Danmark ved workshoppen
»Competence of Biologists for Experiments on Animals
«, arrangeret af det nederlandske videnskabsakademi
(KNAVV) og ECBA.
Udgivervirksomhed :
Jørgen Gomme har været medredaktør af et særnummer
af »Comparative Physiology and Biochemistry«,
udgivet i forbindelse med The 9th Conferende of the
European Society for Comparative Physiology and
Biochemistry, der afholdtes i sommeren 1987 på
August Krogh Instituttet.
Lis Olesen Larsen er medlem af redaktionskomiteen
for >Journal of Herpetology« og »Fish Physiology
and Biochemistry«.
Per Rosenkilde er medlem af redaktionskomiteen
for »General and Comparative Endocrinology«.
Desuden har den videnskabelige stab virket som
»referees« ved 8 forskellige tidsskrifter.
Gæster:
Leonard B. Kirschner (University of Washington,
Pullman) har gæstet laboratoriet i to måneder i sommeren
1988 som et led i et flerårigt forskningssamarbejde
med Erik Hviid Larsen og Jørgen Gomme.
Foredrag efter invitation:
Povl Budtz: Universitetet i Messina, Italien.
Lis Olesen Larsen: Symposium, Karlsruhe, Tyskland;
14. Conference of European Comparative Endocrinology,
Salzburg; Panum Instituttets postgraduate
kursus i genrontologi.
Erik Hviid Larsen: Albert-Ludwigs-Universitåt,
Freiburg, Vesttyskland; Annual Meeting, Federation
of Brazilian Societies for Experimental Biology, Caxambu,
Brazilien.
Per Rosenkilde: Gastein-Tauernregionens forskningsinstitut.
Publikationer:
Aho, A.-C., Donner, K., Hydén, C., Larsen, L.O., Reuter,
T: Low retinal noise in animals with low body
temperature allows high visual sensitivity. Nature
334(6180), s. 348-50, England 1988.
Boucher, R.C., Larsen, E.H.: Comparison of ion
transport by cultured secretory and absorptive canine
airway epithelia. Am. J. Physiology 254, s.
C535-47, New York 1988.
Gomme, J., Albrechtsen, S.: Problems of interpreting
integumental D-glucose fluxes by the integument of
Schistosoma. Comp. Biochem. Physiol. V ol. 90 A,
s. 651-57, England 1988.
Jørgensen, C.B.: Metabolic costs ofgrowth and maintenance
in the toad, Bufo bufo. J. exp. Biol. 138, s.
319-31, England 1988.
—: The role of endogenous factors in seasonal maturation
in temperate zone female toads, Bufo bufo. J.
Herpetol. 22, s. 295-300, USA 1988.
-, Riisgård, H.U.: Gill pump characteristics of the
soft clam Mya arenaria. Mar. Biol. 99, s. 107-09,
Vesttyskland 1988.
—: Nature of moulting Control in amphibians: Effects
ofcortisol implants in toads Bufo bufo. Gen. Comp.
Endocrinol. 71, s. 29-35, USA 1988.
-, Larsen, PS., Møhlenberg, F, Riisgård, H.U.: The
mussel pump: properties and modelling. Mar. Ecol.
Prog. Ser. 45, s. 205-16, Vesttyskland 1988.
—: Endogenous control of seasonal maturation in female
toads, Bufo bufo. Memoranda Soc. Fauna
Flora Fennica 64, s. 152-54, Finland 1988.
Kirschner, L.B.: Basis for Apparent Saturation Kinetics
of Na+ Influx in Freshwater Hyperregulators.
Am. J. Physiol. 254, s. R984-88, New York, Washington
1988.
Larsen, E.H.: NaCl Transport in A High Resistance
Epithelium: The Amphibian Skin. (Disputats).
København 1988, I-VHI + 59ss.
-: NaCl Transport in amphibian skin. NaCl Transport
in Epithelia, R. Greger, s. 189-248, Berlin, Heidelberg,
New York, Tokyo 1988.
—: Chloride transport by a heterocellular high resistance
epithelium. Molecular and Cellular Basis of
Cystic Fibrosis, P. Quinton, G. Mastella, s. 95-106,
San Francisco, USA 1988.
-, Simonsen, K.: Sulfate transport in toad skin: Evidence
for mitochondria-rich cell pathways incommon
with halide ions. Comp. Biochem. Physiol.
90A, s. 709-14, Oxford, New York 1988.
Larsen, L.O.: The freshwater fishes of Europe. Petromyzontiformes.
Copeia 2, s. 508-09, USA 1988.
Povl E. Budtz
904 Det naturvidenskabelige Fakultet
2. Zoofysiologisk Laboratorium B
Historie:
Laboratoriet er oprettet 1958 ved opdeling af det tidligere
zoofysiologiske laboratorium, jvf. beskrivelsen
under Zoofysiologisk laboratorium A.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11.
Lektorer: G. R.J. Christoffersen, L. Engdahl Nielsen,
K. B. Hendil, N.-Chr. Jørgensen, B. I. Kristensen,
L. O. Simonsen, B. Vestergaard-Bogind.
Adjunkter: P. Bennekou, C.Juel.
Seniorstipendiat: P. Stampe.
Kandidatstipendiat: P. Christophersen.
TAP: Antal årsværk: 7,73.
K. Abel, G. Bengtson, J. G. Hansen (orlov), A. Honig,
K. M. Jensen, P. Jepsen, B.J, Knifstrom, A.-M.
Lauridsen, H. Olesen, 1. Somer.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsaktiviteter ligger inden for
området almen, molekylær fysiologi og cellefysiologi.
Specielt foregår undersøgelser af de basale mekanismer,
der er knyttet til funktionen af cellens plasmamembran.
Plasmamembranen, der omgiver alle celler, besidder
komplicerede transportsystemer, der bevirker en
opretholdelse af en uens fordeling af ioner over membranen.
Disse ionkoncentrationsforskelle over membranen
er af betydning for f.eks. dannelsen af elektriske
signaler i nerve/muskelsystemer. Calciumionen
spiller en særlig rolle ved muskelkontraktion, sekretion
og ved regulering af transport af andre ioner over
cellemembranen. I denne forbindelse undersøges calcium*,
kalium- og kloridioners bevægelser over cellemembraner
i det humane røde blodlegeme og i Ehrlich
ascites tumor cellen, samt laktattransport og ionforskydninger
over cellemembranen i skeletmuskler
under arbejde.
»Patch clamp« teknikken er blevet yderligere udbygget
og undersøgelser over den humane erythrocyts
calciumaktiverede kaliumkanal er uddybet på enkeltkanal
niveau.
Ændringer i adfærd under indlæring er knyttet til
forandringer af synapsepotentialer, der indvirker på
korttids- og langtidshukommelsen. Undersøgelser
heraf kan bidrage til forståelsen af, hvorledes centralnervesystemet
fungerer.
Kærneholdige røde blodlegemers ilttransport er
pH-afhængig, og det undersøges, om reguleringen
sker gennem membrantransporter som natrium/proton
og klorid/bikarbonat udveksling.
Endvidere undersøges omsætningen af protein i celler.
Proteinnedbrydning i cellerne er af betydning for
bl.a. nedbrydning af defekte proteiner og regulering af
cellernes væksthasighed. Derfor er især proteinnedbrydende
enzymer i dyrkede pattedyrceller genstand
for isolering og karakterisering.
Endelig har det vist sig, at mange processer i cellen
reguleres af calcium, der ved binding til et calciumreceptor
protein starter et antal reaktioner. Nye calciumbindende
proteiner er isoleret og deres mulige fysiologiske
funktion klarlagt.
1. Den Ca2+ -aktiverede K+ -kanal i røde blodlegemer
1.1 Karakteriseringen af mekanismerne bag den tidligere
påviste spændingsafhængighed og ensretningen
af strømmen gennem den Ca2+-aktiverede K+-kanal i
den humane erythrocytmembran er blevet fortsat. En
del af spændingsafhængigheden ved positive membranpotentialer
har kunnet forklares som et udslag af
en spændingsafhængig Na+ blokade af åbne K+-kanaler
og denne Na+ blokade har kunnet beskrives som en
simpel Michaelis-lignende konkurrence om et kanal
site ved O mV. Med en spændingsafhængig energibarriere
introduceret via en Boltzman faktor på affinitets-
konstanten for Na-ionen på dette site, har de
experimentelle data kunnet simuleres og det er sandsynliggjort
at det pågældende site er det andet eller
tredie site af den serie på tre eller fire sites som kanalen
er opbygget af (Per Stampe, Bent Vestergaard-Bogind).
1.2 Et licentiatprojekt omhandlende især Ca2+-puffering
i humane erythrocytter og Ca2+-afhængigheder
af erythrocytmembranens Ca"+-aktiverede K+ konduktans
er blevet afsluttet (Per Stampe).
2. lontransport i Ehrlich ascites tumor celler
Undersøgelserne over reguleringsmekanismer for forskellige
iontransportsystemer i Ehrlich celler er fortsat
i samarbejde med bl.a. Else K. Hoffmann (Institut for
biologisk Kemi A), Søren Christensen (Fysiologisk
Institut, Aarhus Universitet) og Anthony M. Brown
(Nottingham University, U.K.). Undersøgelserne har
især sigtet på at belyse betydningen af calciumionen
og af en eventuel frigørelse af inositolfosfater og diacylglycerol
fra cellemembranens fosfoinositider for aktiveringen
af kalium- og kloridkanaler. I samarbejde
med Else K. Hoffmann er en større oversigtsartikel
færdiggjort over volumen- og pH-regulering i pattedyrceller
(Lars Ole Simonsen, Inga Somer).
3. I onfor skydning under muskelarbejde
I samarbejde med Gymnastikteoretisk Laboratorium
er udført humanfysiologiske forsøg for at belyse det
anaerobe stofskifte og forskydningerne af ioner (specielt
kalium og mælkesyre) under muskelarbejde
(CarstenJuel, Jens Bangsbo, Bengt Saltin).
Zoofysiologi 905
4. Laktattransport i muskler
Det er tidligere påvist, at transporten af mælkesyre
(laktat) ud af muskler sker via en laktatproton carrier.
Ved hjælp af en dobbelttracer teknik er denne transport
nærmere blevet karakteriseret med hensyn til kinetik,
specificitet og pH-afhængighed. Der er desuden
(i samarbejde med Berit Kristensen) påbegyndt et
studie af laktattransporten i vesikler dannet af muskelmembranen
(Carsten Juel, Flemming Wibrand, Annelise
Honig).
5. Undersøgelser over den humane erythrocyts konduktive
transporter, specielt via »patch damp« studier
Undersøgelserne over anion-konduktansen i humane
røde blodlegemer er fortsat med karakterisering af
denne konduktans afhængighed af membranpotential
og intra- og ekstracellulære koncentrationer af chlorid
(Poul Bennekou).
6. Undersøgelser af den humane erythrocyts calcium aktiverede
kalium konduktans, specielt via »patch damp«
studier
Arbejdet med at karakterisere den humane erythrocyts
calciumaktiverede kaliumkanal på enkeltkanal
niveau (v.hj.a. »patch damp« teknik) er blevet fortsat.
Strøm-spændings karakteristikker afden åbne kanal
ved forskellige koncentrationer og gradienter afkalium
og natrium har vist, at kanalen udviser indadgående
rektifikation af saltopløsninger med identiske kaliumkoncentrationer
på membranens yder- og inderside. I
forsøg med asymmetriske kalium koncentrationer udviser
kanalen uændret indadgående rektifikation ved
lav intracellulær koncentration, hvorimod rektifikationen
totalt bortfalder ved sænkning af den ekstracellulære
koncentration til nær-fysiologiske værdier.
Disse resultater kan kun forklares på grundlag af en
asymmetrisk kanalstruktur og data kan modelleres
matematisk ved at antage, at kaliumionen skal bindes
til eet site, som er forskudt mod kanalens udadvendede
munding (Palle Christophersen, Poul Bennekou).
7. Synapsepotentialer, korttids- og langtidshukommelse
Synapsepotentialers evne til at forandre størrelse ved
gentagen aktivering udgør det fysiologiske grundlag
for hukommelse. Forandringer af minut-varighed
(svarende til korttidshukommelse) er generelt velundersøgte,
mens der mangler afgørende svar om mekanismer
bag langtids-plasticitet (svarende til langtidshukommelse).
Det gælder også den type, som kaldes
synaptisk »depression«, som har været studeret tidligere
her på laboratoriet. P.t. undersøges langvarig
depression (time-området): dens kinetik, afhængighed
af proteinsyntese og lokalisering i det præsynaptiske
neuron. Modsat tidligere tilfælde har det vist sig,
at en væsentlig del af depressionen er lokaliseret i de
tilførende axoner — og ikke i synapse-terminalerne.
Dette forhold kan forklare konklusionen afden kinetiske
analyse, som viser, at depressionen opstår i diskrete
enheder (Gert Christoffersen, Lis Engdahl
Nielsen).
8. Regulering af intracellulært pH og ilttransport hos
kerneholdige røde blodlegemer
Vi har påvist og undersøgt en Na+/H+-udveksling
over cellemembranen hos røde blodlegemer fra frøer
(Rana temporaria). Denne Na+/H+-udveksling kan
f.eks. aktiveres, når Na+ er til stede i ydermediet i en
sådan koncentration, at der findes en elektronisk gradient
for Na+ fra det ekstracellulære til det intracellulære
medium, og det intracellulære pH sænkes. Der
udveksles ekstracellulær Na+ med intracellulær H+
med et udvekslingsforhold nær 1. Na+/H+-udvekslingen
hæmmes af amilorid. Denne membrantransport
kan i princippet medvirke i kontrollen af det intracellulære
pH, men virkningen kan påvirkes af cellemembranens
passive ClVHCCV-udveksling, en membrantransport,
der generelt findes hos røde blodlegemer.
Vi undersøger betydningen af begge membrantransporter.
Da røde blodlegemers ilttransport er pH-afhængig,
kan den principielt reguleres via disse membrantransporter.
Undersøgelsen fortsættes med særligt henblik på
membrantransporternes regulering og betydning for
de røde blodlegemers ilttransport (Niels-Christian
Jørgensen, Kirsten Abel).
9. Et proteinnedbrydende enzym fra pattedyrceller
Vi har oprenset et proteinnedbrydende enzym (Mr ca.
700 000) fra dyrkede humane carcinomceller (HeLa)
og placenta. Enzymet udgør ca. 0,6 % af proteinet i
HeLa celler uanset cellernes væksthastighed. Det reguleres
derfor ikke på samme måde som de proteolytiske
enzymer i cellernes lysosomer. Enzymet induceres
ikke af varmechok eller puromycin og adskiller sig derved
fra andre, kendte proteolytiske enzymer, der nedbryder
defekte proteiner i cellerne. Enzymets fysiologiske
funktion er ukendt. Proteinasen selv nedbrydes
med en halveringstid på ca. 5 dage. Proteinets underenheder
er lige stabile.
Sammen med Claus Koch, (Statens Seruminstitut),
har vi fremstillet monoklonale antistoffer mod proteinasen.
Antistofferne er velegnede til immunaffinitetsoprensning
af enzymet (Wolfgang Uerkvitz, Institut
for biologisk Kemi A) og vi søger nu at anvende antistofferne
til analyse for proteinasen samt til karakterisering
af de enkelte enheder i enzymet (stud.scient
Maj-Britt Kaitoft) (Klavs B. Hendil, Anne-Marie
Lauridsen).
10. Calciumbindende proteiner
Mange processer i cellen reguleres af calcium, der ved
binding til et calcium-receptor protein starter et antal
reaktioner, der indgår i styringen af en række cellefunktioner.
906 Det naturvidenskabelige Fakultet
Vi har fra cytoplasmaet af Ehrlich ascites tumor cellen
isoleret en gruppe af nye calciumbindende proteiner,
der bindes calciumafhængigt til cellemembraner.
Proteinerne er karakteriserede ved veldefinerede molekylvægte
(33-37 kDa) og isoelektriske punkter (5.4-
7.5). Proteinerne blev mærket med tritium ved reduktiv
metylering for at studere den reversible, calciumafhængige
binding til membraner af det humane røde
blodlegeme. Undersøgelserne viser, at der gennemsnitligt
bindes 4-5 calciumioner til et proteinmolekyle
med en dissociationskonstant på 0.34 mM calcium.
Proteinerne fosforyleres ikke ved inkubation af intakte
Ehrlich celler med radioaktiv fosfat. Der arbejdes videre
med en yderligere karakterisering af proteinerne,
samt en opklaring af deres mulige fysiologiske funktion
i cellen (Berit Kristensen, Gurli Bengtson i samarbejde
med Poul Kristensen, Institut for biologisk
Kemi A).
Rejser:
Palle Christophersen og Poul Bennekou har deltaget i
møde i Nordisk Forening for Fysiologi i Oslo, Norge.
Carsten Juel har deltaget i »Biochemistry of Exercise
Conference« i London, Canada.
Poul Bennekou har haft møde med professor P. Laiiger,
Universitåt Konstantz, BDR.
Lars Ole Simonsen har deltaget i møde i Physiological
Society i Manchester, U.K.
Publikationer:
Bennekou, P: Protonophore anion permeability of the
human red cell membrane determined in the presence
of Valinomycin. J. Membrane Biol. 102, s.
225-34, New York 1988.
—, Stampe, P.: The effect of ATP , intracellular calcium
and the anion exchange inhibitor DIDS on conductive
anion fluxes across the human red cell
membrane. Biochim. Biophys. Acta 942, s. 179-85,
Holland 1988.
—; Steady state and transient membrane potentials in
human red cells determined by protonophore-mediated
pFI changes. J. Membrane Biol. 106, s. 41-
46, New York 1988.
Christensen, S., Særmark, T, Hoffmann, E.K., Simonsen,
L.O.: Regulatory volume decrease involves
the inositol phosphate cycle in Ehrlich mouse
ascites tumour cells (abstract). Acta Physiologica
Scandinavica Vol. 134, Suppl. 575, s. 114, Oxford
1988.
—, Hoflrnann, E.K., Særmark, TS., Simonsen, L.O.;
Inositol trisphosphate may be a second messenger
in regulatory volume decrease in Ehrlich mouse ascites
tumour cells. Journal of Physiology 403, s. 109,
Cambridge 1988.
Christoffersen, G.R.J.; Hukommelse. Neurofysiologiske
og biokemiske processer. Frederiksværk 1988,
127 s.
Christophersen, P, Bennekou, P.: Mg++ affects the
single channel conductance of the human red cell
K + -channel, but not rectification. Acta Physiol.
Scand. 132, s. 41A, Oxford, England 1988.
Engdahl, L., Christoffersen, G.R.J.: Synaptic Depression
in Helix Can Acquire Puromycin Sensitive
LongTerm Status. Acta Physiol. Scand. 132, No. 2,
s. 33A, Oxford 1988.
Hendil, K.B.; The 19S Multicatalytic "Prosome" Proteinase
is a constitutive enzyme in Hela cells. Biochemistry
International 17, s. 471-78, Australien
1988.
Juel, C.: Intracellular pH recovery and lactate efflux
in mouse soleus muscles stimulated in vitro: the involvement
of sodium/proton exchange and a lactate
Carrier. Acta Physiol. Scand. 132, s. 363-71, Oxford,
England 1988.
Is a Ca++-dependent K+ Channel involved in the
K+ loss from active muscles? Acta Physiol. Scand.
132, s. 26, Oxford 1988.
Muscle action potential propagation velocity changes
during activity. Muscle & Nerve 11, s. 714-19,
USA 1988.
Kristensen, B.L, Kristensen, P: Calcium dependent
binding of Ehrlich ascites tumour cell cytoplasmic
33-37 kDa proteins to membranes. Acta Physiol.
Scand 132, s. 43A, Oxford, England 1988.
Sjøgaard, G., Savard, G., Juel, C.: Muscle blood flow
during isometric activity and its relation to muscle
fatique. Fur. J. Appl. Physiol. 57, s. 327-35, Berlin
1988.
Slot, L., Hendil, K.B.: a2 - Macroglobulin used to
isolate intracellular endopeptidases from mammalian
cells in culture. Biochemical Journal 255, s.
437-43, London 1988.
Stampe, P, Vestergaard-Bogind, B.; Ca2+-Activated
K+ Conductance of Human Red Cell Membranes
Exhibits Two Different Types of Voltage Dependence.
J. Membrane Biol. 101, s. 165-72, New York
1988.
GK(Ca) of human erythrocyte membranes modified
by two titratable extracellular groups. Acta
Physiol. Scand. 132, s. 41A, Oxford 1988.
Lars Ole Simonsen
3. Gymnastikteoretisk Laboratorium A og B
Historie:
Gymnastik - senere benævnt Legemsøvelser og senest
i 1988 Idræt - blev indført ved Københavns Universitet
i 1909, som bifag ved skoleembedseksamen under
Det filosofiske og Det naturvidenskabelige Fakultet.
Lægen Johannes Lindhard (1870-1947) fungerede
Zoofysiologi 907
først som docent og fra 1917 som ekstraordinær professor
i faget gymnastikteori under Det lægevidenskabelige
Fakultet, men professoratet blev senere, trods
modstand, overflyttet til Det natuividenskabelige Fakultet.
På grund affagets bredde og den stærke tilgang
af studerende fra både Det humanistiske og Det naturvidenskabelige
Fakultet, blev der i 1962 oprettet endnu
et professorat i faget, og laboratoriet blev delt i to
administrativt selvstændige laboratorier, A og B, omend
med fælles faciliteter i vidt omfang. I 1970 flyttedes
Gymnastikteoretisk Laboratorium A og B til det
nybyggede August Krogh Institut i Universitetsparken.
Fra styrelseslovens indførelse (1972) har de 2 laboratorier
fungeret som et institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8,4.
Professorer: B. Saltin og en vakant.
Lektorer: K. Jørgensen, K. Klausen, B. Nielsen, B.
Rasmussen, E.A. Richter, E. Nygaard Jensen (kombinationsstilling).
Kandidatstipendiat: FI. Klitgaard, N. Fallentin (til
30/4).
Forskningsstipendiater (externt finansieret):
J. Bangsbo, S. Strange, S. Vissing Fløjstrup.
TAP: Antal årsværk: 8,5.
B. Bolmgren, D. Haugaard, M. Hemmingsen, 1.
Holm, P. Haarbye, H.Jensen, 1. Kring, L. Riis-Jacobsen,
E. M. Skærm, W. Taagerup, M. Vannby.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskning er koncentreret om menneskets
biologi og har en basal såvel som en anvendt fysiologisk
retning. Forskningen omfatter organsystemer
og processer, der er led i ilttransporten (respiration,
kredsløb, muskelstofskifte), varmeregulering,
vand- og ionbalance, samt direkte arbejds- og idrætsorienterede
studier. De regulationsmekanismer, der
ligger til grund for, at mennesket kan opretholde et
konstant internt miljø, er i centrum for laboratoriets
forskningsaktivitet. Disse regulationsmekanismer søges
klarlagt gennem forsøgsmodeller, der udsætter
den menneskelige organisme for forstyrrelser i det interne
og externe miljø, for derigennem at beskrive regulationsmekanismernes
omfang og natur.
Undertiden udføres dyreforsøg, hvor det skønnes
nødvendigt for tolkningen af resultaterne. Som eksempler
på sådanne experimentelt varierede stress
faktorer, der kan kontrolleres under laboratorieforhold,
kan nævnes: Ydre påvirkninger, feks. varme,
kulde, fugtighed, høj eller lav iltprocent i indåndingsluften
(højdeklima), ændret virkning af tyngdefeltet
eller muskelarbejde, variation af kosten, endvidere
kombinationer af muskelarbejde med en eller flere af
forannævnte ydre betingelser. Forsøgspersoner af forskelligt
køn, alder og træningstilstand er blevet undersøgt
for at fa et indblik i disse variablers betydning for
menneskets tilpasningsevne til omgivelserne. I visse
forsøgsmodeller undersøges virkningerne af ændringer
i stofskifte eller i nervesystemets følsomhed fremkaldt
ved indgivelse af forskellige lægemidler.
De ovenfor nævnte laboratoriemodeller forudsætter
et bredt udvalg af fysiske og fysiologiske målemetoder,
og på baggrund af disse kan udføres undersøgelser både
i laboratoriet og i felten. Undersøgelser rettet imod
erhvervsarbejde og idræt kan eksempelvis dreje sig
om, hvorledes den posturale muskulatur belastes og
udtrættes i løbet af arbejdsdagen, hvorledes et samspil
af muskler fungerer under tunge løft i en arbejdssituation
eller under løb i en idrætssituation, eller hvorledes
stofskifte og muskelkraft ændrer sig med alderen hos
voksne, eller i en population af børn, der trænes.
Laboratoriet samarbejder med klinisk fysiologiske
og medicinske hospitalsafdelinger, med skoler, erhvervsvirksomheder
og andre institutioner inden for
og uden for universiteterne, foruden at der er et nært
samarbejde med forskellige udenlandske læreranstalter.
1. Muskelstofskifte og muskelgennemblødning
1.1 Langvarig perfusion af rottemuskulatur med høje
insulin og/eller glukosekoncentrationer
Arbejdet er en videreførelse af sidste års arbejde, hvor
vi viste, at fa timers perfusion af rotteskeletmuskulatur
med maximalt stimulerende insulinkoncentration og
12 mM glukose, medfører en udtalt insulinresistens.
Vi har i årets løb kunnet vise, at denne resistens for en
væsentlig dels vedkommende skyldes en nedgang i den
insulinstimulerede glukosetransport over muskelmembranen.
Ved forsøg med vesikler isolerede fra
muskeloverflademembraner vistes endvidere i præliminære
forsøg, at nedgangen i transport af glukose efter
exponering for insulin og glukose kunne genfindes i
isolerede membraner, og skyldtes en formindskelse af
den insulininducerede aktivitetsforsøgelse af den enkelte
transportør, idet det samlede transportørantal
var uændret. Endvidere fandtes, at insulinresistensen
ikke var relateret til en formindskelse af den insulinreceptor-
associerede tyrosinkinaseaktivitet (Erik A.
Richter, Bo Falck Hansen, Svend Asp Hansen, Svend
Erik Larsen i samarbejde med Thorkil Ploug, Panum
Instituttet og Jens Bak, Århus Amtssygehus).
/. 2 Human skeletmuskulaturs anaerobe kapacitet
En muskels anaerobe kapacitet, dvs. den maximale
energifrigørelse fra nedbrydning af ATP og CP samt
glykolyse med laktatdannelse som følge, har været formål
for fortsat analyse. Der er i løbet af året blevet
fokuseret på, hvad der kan være begrænsende faktorer,
Den traditionelle opfattelse er, at laktatakkumulering
medfører en så markant pH forandring, at en
hæmning af interaktionen mellem myosin og actin op908
Det naturvidenskabelige Fakultet
står, alternativt at membran konduktansen for visse
ioner reduceres. P.t. kan vi ikke udelukke disse muligheder,
men effekten af pH per se synes at være lille.
Derimod er akkumuleringen af andre metabolitter,
som f.eks. ammoniak, så stor, at studierne nu har det
målsigte at specifikt analysere disse metabolitters effekt
på specielt K+ konduktansen (Jens Bangsbo, Carstenjuel,
Masao Mizuno, Bente Kiens, Bengt Saltin i
samarbejde med Terry Graham, Canada).
1.3 Regulering af kredsløbet under muskelarbejde
I de senere år er det blevet analyseret, hvordan aktiviteten
i det sympatiske nervesystem øger under muskelarbejde
og dets rolle for reguleringen af blodgennemstrømningen
i aktiv og inaktiv muskulatur. Interessen
er gradvist blevet rettet mod at finde den eller de
faktorer, som regulerer graden af aktivitet i det sympatiske
nervesystem. Af de perifere reflexer er baroreceptorfunktionen
under arbejde blevet studeret. Ved at
applicere et sug omkring halsen kan de receptorer,
som er lokaliserede i a. carotis, påvirkes. De er følsomme
og kan fungere under såvel let som tungt muskelarbejde,
men det er ikke sandsynligt, at de har en primær
rolle under fysisk arbejde i at afgøre tonus i det sympatiske
nervesystem (Søren Strange, Bengt Saltin, i samarbejde
med Loring B. Rowell, USA).
1.4 Kredsløbsregulering under statisk (isometrisk) muskelarbejde:
Centrale og perofere kontrolmekanismer,
fiberkomposition og elektromyografisk aktivitet
Forsøg med måling af interstitiel K+ in vivo på intakt
human skeletmuskulatur er fortsat. Derudover har
muskelfiberkompositionens indflydelse på kredsløbstilpasningen
været undersøgt ved samhørende målinger
og blodtryk, puls og EMG under statisk muskelarbejde
på 10% og 40MVC i en albue flexions/extensions
model (Nils Fallentin, Kurt Jørgensen, Carsten
Juel).
1.5 Ødempræventive mekanismer ved siddende arbejde
Sammenfattende er målet at forklare den betydelige,
ødempræventive virkning på ben og fødder af selv beskedne
bevægelser, som vi har fundet tidligere. Beskrevet
i Årbog 1987. Projektet er under rapportering
(Kurt Jørgensen, Bengt Saltin, Per Sejersen, Harald
Noddeland, Oslo, Jørgen Winkel, Stockholm).
1.6 Arbejdsfysiologisk undersøgelse af belastningerne
ved monotont arbejde
Et af formålene ved denne undersøgelse er at måle den
fysiologiske reaktion i skulder/nakke området ved arbejdsbelastninger,
som svarer til dem, der forekommer
ved monotont armarbejde i erhvervslivet. Forsøg
med måling af intramuskulært tryk og EMG i hvilende
og statisk aktiveret muskulatur med og uden saltvandsinfundering
er gennemført for at undersøge
vævselasticitetens afhængighed af muskelaktiviteten
(Kurt Jørgensen, Bente Jensen, Gisela Sjøgaard, Arbejdsmiljøinstituttet)
.
1.7 Aldrende skeletmuskulatur
I årets løb er omfattende undersøgelser blevet påbegyndt
med henblik på at analysere årsager til forskellige
forandringer i muskulaturen ved aldring, der bidrager
til mindsket funktion. Speciel interesse knyttes til
de kontraktile proteiner og sarcoplasmatisk reticulum.
Flere af de metoder, som skal bruges, er ikke blevet
etableret på instituttet, og derfor er en stor del af
undersøgelserne i løbet af året foretaget i udlandet
(Havard University, Boston, Pasteur Institutet, Paris,
universitetet i Padova). I efteråret blev de aktuelle metodikker
imidlertid etableret på vort institut, hvilket
medfører, at analyser nu kan udføres fra molekylærttil
proteinniveau (Henrik Klitgaard).
1.8 Protein kinase C aktivitet og subcelluleer distribution
i rottemuskulatur: Betydning af alder og vækst
Protein kinase C er sandsynligvis involveret i vækst i
en lang række væv. Ovennævnte projekt er igangsat
for at undersøge, om protein kinase C også har en rolle
i muskelvækst. Aktiviteten såvel som subcellulær distribution
af enzymet undersøges derfor i rottemuskler,
der har forskellig væksthastighed, dels på grund af
forskellig alder, dels på grund af styrketræning (Erik
A. Richter, Niss Skov Nielsen, speciale stud.).
2. Fysiologiske reaktioner på ydre påvirkninger
2.1 Betydning af beklædningens farve (sort/hvid) og
materiale (bomuld/polyester) for varmebelastning under
udendørs arbejde i sollys
Under udendørs forhold kan der udover den i legemet
producerede varme, yderligere tilføres store varmemængder
ved direkte solstråling. Under de fleste almindelige
sportsudøvelser har udøveren tøj på. Beklædningen
vil virke bremsende på varmeafgivelse og
svedfordampning, men også bremse solstrålingen til
huden.
Det undersøgtes, hvilken rolle beklædningens farve
(sort-hvid) og materiale (bomuld-polyester) spiller for
varmebelastningen. Der var mindre forskel end ventet
mellem hvide og sorte dragter. Det skyldes, at sollyset
trænger igennem de hvide i større grad end gennem de
sorte dragter, så den samlede varmebelastning under
dragterne er næsten ens, selvom de hvide dragter reflekterer
mere sollys (Bodil Nielsen).
2.2 Mave tømnings hastighed under løb i varme (3(f) og
kølige omgivelser
For marathonløbere og andre udøvere af langvarige
idrætspræstationer er det et problem at opretholde
væskebalancen og derved modvirke den præstationsforringelse,
som er resultatet afvandtabet ved svedsekretionen.
Det skyldes, at der er en maximal hastighed
Zoofysiologi 909
for mavens evne til at sende væske videre til tarmen,
hvor opsugningen sker. Denne mavetømningshastighed
er langt mindre end svedtabet, feks. ved arbejde i
varme omgivelser. Ved langvarige idrætspræstationer
kan det være gavnligt at indtage glukose for at opretholde
blodsukkerkoncentrationen og derved præstationsevnen.
Man kan derfor indtage drikke, der indeholder
glukose under langvarigt arbejde. Dette sinker
imidlertid også mavens tømningshastighed mere jo
højere koncentrationen af »partikler« er i væsken (jo
højere osmolalitet). Mavetømningshastigheden i 180C
og 32°C omgivelsestemperatur er nu blevet undersøgt.
Forsøgene viser, at med vand kan ca. 80 % af svedtabet
dækkes i kølige omgivelser, mens kun 65 % kan
dækkes med en 8 % »glukosepolymer«-opløsning
(sammensatte molekyler). I varme dækker en mindre
væskeoptagelse følgelig en yderligere mindre del af det
større svedtab, kun 65 % af tabet kan dækkes med
vand og knapt 50 % med glykosepolymeropløsningen
(Bodil Nielsen i samarbejde med Henrik Larsen, Per
Krogh (spec.stud.)).
2.3 Tilpasning til stor højde
Ved langvarigt ophold på stor højde falder den maksimale
hjertefrekvens, men spørgsmålet er, hvad der regulerer
denne omstilling. Vore undersøgelser viser, at
den parasympatiske aktivitet var forhøjet på stor højde,
hvilket markant bidrager til sænkningen af hjertefrekvensen.
Den sympatiske aktivitet til hjertet, der
normalt driver hjertefrekvensen til maksimalt niveau,
var samtidig betydeligt mindsket. Ved at indånde
60% O2 (i N2) kunne lungerne og blodets iltindhold
normaliseres.
Dette resulterede i, at vagus aktiviteten til hjertet
umiddelbart normaliseredes, og at sympatikus aktiviteten
øgedes. Disse fund taler for, at reguleringen sker
centralt i vasomotor centret. Derimod synes perifere
receptorers antal og følsomhed ikke at være ændret.
Laktatmetabolismen er tydeligt ændret ved ophold
på stor højde. Meget lidt laktat akkumuleres i blodet
under udmattende kortvarigt arbejde.
Studierne af skeletmuskulaturen viste, at glykogen
findes lagret, og de glykolytiske enzymer er uændrede.
På trods at dette produceres ikke nogen mælkesyre ved
hårdt cykelarbejde. Vi kunne vise, at musklerne kan
producere mælkesyre, hvis kun en lille del af muskelmassen
er involveret i arbejdet. Tydeligvis findes der
en mekar. sme, som blokerer for normal acceleration
afglycolysen, når en stor del af muskelmassen er involveret
i arbejdet. Hvorfor og på hvilken måde denne
regulering sker, er uafklaret (Gabrielle Savard, Masao
Mizuno, Bengt Saltin).
3. Ernæring og energiomsætning. Diætens indflydelse
på idrætspræstationer
Undersøgelser over diætens indflydelse på muskelglykogenopbygningshastigheden
efter muskelarbejde er
afsluttet. Som anført i Årbog 1987, fandt vi, at genopbygningshastigheden
i de første 6-20 timer efter arbejde
er markant højere, når der indtages simple kulhydrater,
end når samme mængde kulhydrat indtages
som komplexe kulhydrater (Erik A. Richter, Bente
Kiens, Forskningsinstitut for human Ernæring).
4. Muskelstyrke, -udholdenhed og træthedsudvikling i
menneskets skeletmuskulatur
4.1 Den paravertebrale muskulaturs fiberkomposition
Vi har tidligere påvist sammenhæng mellem udholdenhedskapacitet
i rygmusklerne og lænderyggener.
Endvidere har vi vist, at disse muskler generelt har en
stor udholdenhed. En mulig forklaring på det kan være
musklernes fiberkomposition. Derfor har vi ved
autopsistudier på yngre, pludseligt døde mænd, undersøgt
muskelfibersammensætning af den paravertebrale
muskulatur på 3 forskellige niveauer af lænderyggen.
De afsluttede analyser viser, at musklernes fibertype
er klart domineret af »aerobt arbejdende« muskulatur,
ligesom musklerne er rigere kapillariseret end
ikke posturale muskler.
Undersøgelserne fortsætter med biopsitagning fra
yngre mandlige patienter under operation (Kurt Jørgensen,
Miya Kato, i samarbejde med Tom Nicolaisen,
Rigshospitalet).
4.2 Træthedsudviklingen i elektromyogrammet ved submaximalt
arbejde med lænderygmusklerne studeres
fortsat
Forsøg med måling ved hjælp af intramuskulære wireelektroder
er gennemført (Kurt Jørgensen, Claes
Krogh-Lund, Miya Kato).
4.3 Træthedsudvikling i lænderyggens muskler under en
arbejdsdag ved 4 forskellige jobtyper (monotont/varierende,
rygbelastende/ikke rygbelastende)
Undersøgelser er gennemført på murere, jord- og betonarbejdere,
maskinarbejdere og automekanikere (ialt
32 personer), der har fået monitoreret elektromyogram
fra lænderyggen. Ligesom deres blodtryk, puls
og subjektive anstrengelsesgrad er registreret i løbet af
dagen. Analyser og resultatbehandling er fortsat og nu
afsluttet (KurtJørgensen, Bentejensen, Miya Kato).
4.4 Ryggens biomekaniske forhold under 2 timers stillesidden
ved et bord
Hvirvelsøjlens krumninger samt de kræfter, der påvirker
den, registreres kontinuerligt og/eller med korte
mellemrum med fp siddende 1) uden ryglæn, 2) med
»almindeligt« ryglæn og 3) med »dybt« ryglæn. Formålet
med undersøgelsen er at bestemme den biomekaniske
belastning på den lumbale del af rygsøjlen i de
3 sidde-situationer (Klaus Klausen, Vibekejørgensen
(specialestuderende), Tom Bendix, Rigshospitalet).
910 Det naturvidenskabelige Fakultet
5. Fysiologisk kvindeforskning
5.1 Energistofskifte hos kvinder
Fortsatte studier af energistofskiftet hos kvinder specielt
med henblik på belysning af forbrug affedt som
substrat ved muskelaktivitet. Stofskifteparametre er
undersøgt før og efter diætintervention (diæt med højt
fedtindhold). Undersøgelsesgruppen inkluderede
yngre raske kvinder og mænd. Resultaterne støtter
tidligere fund; Et relativt større forbrug af fedt som
substrat ved øget energiomsætning hos kvinder end
hos mænd (Else Nygaard Jensen).
5.2 Blodtryk og blodtryksregulering hos kvinder
Det habituelle blodtryk er lavere hos kvinder end hos
mænd. Ligeledes ses under såvel kontinuerlig som intermittent
muskelaktivitet en mindre blodtryksstigning
hos kvinder end hos mænd. Vi har relateret blodtryksstigning
ved de to ovennævnte aktivitetsformer
til den aktive muskulaturs morfologi (muskelfibersammensætning,
fibertværsnit og kapillarisering). Resultaterne
antyder, at det relative større volumen af
højoksidative muskelfibre hos kvinder kan være medvirkende
årsag til de observerede kønsforskellige blodtryksreaktioner
(Else Nygaard Jensen).
6. Varia
6.1 Faste
Resultaterne fra projektet til belysning af virkningen
af en 10 dages saftfaste på udholdenheden under dynamisk
muskelarbejde (cykling) er endnu under bearbejdelse.
Arbejdet ventes afsluttet i efteråret 1989
(Klaus Klausen, Bente Schibye).
6.2 Styrketræning
Resultaterne fra en undersøgelse over virkningen af 6
måneders styrketræning med 2 forskellige træningsprogrammer,
på den dynamiske og isometriske muskelstyrke
samt på muskelfiberstørrelse, fiberfordeling
m.v. er under fortsat bearbejdning (Klaus Klausen,
Poul Henckel, Bente Schibye).
6.3 Undersøgelse af kraftudvikling ved idrætsrelevante
hastigheder, og trænings indflydelse på disse
I mange år har det været velkendt, at jo højre hastighed
en muskel trækker sig sammen med, jo mindre
kraft kan den udvikle. I muskelfysiologien udtrykkes
det ved den såkaldte »force-velocity« relation. Hidtil
er sammenhængen mellem udviklet kraft og idrætsrelevante
høje hastigheder ikke vel undersøgt. I denne
undersøgelse focuseres på kraftudvikling ved høje hastigheder,
samt på styrke-trænings indflydelse på >>force-
velocity«-relationen. Elite-fodboldspillere — inddelt
i fire grupper — gennemfører forskellige former for
styrketræning. Træningens virkning på isoleret og
funktionel muskelstyrke vil blive målt, lige som virkningen
på muskeludholdenheden vil blive bestemt.
Ved at sammenholde præstationsmålene med ændringer
i muskulaturen (v.h.a. muskelbiopsier) er der en
mulighed for at give et skøn over, hvilke mekanismer
der ligger bagved de forandringer, der sker i musklerne
ved styrketræning. Derved opnås en væsentlig basisviden,
der gør det muligt at vurdere hvilken form for
styrketræning, der skal anvendes indenfor forskellige
idrætsgrene. Endvidere vil muskelkontraktionshastigheder
og kraftudvikling ved et fodboldspark blive studeret
i detaljer (Jens Bangsbo, Klaus Klausen og de
specialestuderende Mikael Trolle, Per Aagaard, Jesper
Andersen).
6.4 Virkning af 3 træningsformer på præstationsevnen
hos udøvere af idrætten »Triatlon«
Triatlon består i sin fulde form af 3.800 m svømning,
efterfulgt af 180 km cykling, efterfulgt af et marathonløb
(42,2 km). Vinder af en konkurrence er den, der
gennemfører de 3 discipliner på kortest tid. Formålet
med undersøgelsen er på længere sigt at forsøge at optimere
træningen i de 3 udholdenhedsdiscipliner med
henblik på konkurrence (Klaus Klausen og de specialestuderende
Susanne Stender, Hanne-Lis Olesen).
6.5 Edb-undervisningsmateriale
I det forløbne år er udviklet edb-program, der muliggør
optagelse af pulsværdier fra et bestemt mærke af
pulsmålere. Dette program bruges allerede utroligt
meget i laboratoriets forsøg og er desuden i anvendelse
på gymnasier og andre steder.
Signalbehandlingsprogram til AD-converter er udviklet
og indgår som en del af en øvelse for de studerende
(Birger Rasmussen).
6.6 Løbeøkonomi under arbejde
Arbejdet med løbeøkonomi (nyttevirkning) er fortsat
og undersøgelser af muskel-sene apparatets elastiske
forhold søges undersøgt ved hoppeforsøg med de samme
forsøgspersoner for at undersøge, om personer
med høj nyttevirkning opnår dette ved at oplagre
energi ved bremsearbejdet, som senere kan anvendes
ved afsætsarbejde i løbefasen (Birger Rasmussen, Mogensjensen
(specialestuderende), Erik Simonsen, Arbejdsmiljøinstituttet).
6.7 Løbetest af skolebørn
90 børn fra en skole ved Roskilde er 2 gange blevet
testet med en ny type løbetest (fra Eurofit-test batteri)
med henblik på udvikling af danske normer for denne
test samt evaluering af testens validitet. Løbetesten
udføres som løb mellem 2 linier med 20 meter afstand.
Løbehastigheden øges hvert minut indtil forsøgspersonen
ikke mere kan løbe de 20 meter på den afmålte
tid, der markeres ved højtalersignaler. Lignende undersøgelser
foretages med elever på Danmarks Højskole
for Legemsøvelser, dog anvendes her en intervalZoofysiologi
911
løbetest (Birger Rasmussen, Lars-Bo Andersen, Danmarks
Højskole for Legemsøvelser).
Redaktionelle hverv m.m.:
I oktober måned arrangerede Dansk Sygehus Institut
i samarbejde med Statens lægevidenskabelige Forskningsråd
en såkaldt konsensus-konference med titlen
»Fysisk aktivitet og sundhed«. Bengt Saltin var som
formand for ekspert-gruppen ansvarlig for koordination
af eksperternes indlæg, og Erik A. Richter deltog
som ekspert. Ved konferencen fremlagde en række
eksperter de nyeste resultater på en lang række områder
med relation til fysisk aktivitet og sundhed, herunder
flere syg- og alderdomsrelaterede aspekter. Disse
indlæg blev vurderet af et panel bestående af repræsentanter
for forskellige interessegrupper, hvorefter
deres konklusion blev formuleret i en konsensus-rapport.
Klaus Klausen er i redaktionen for Tidsskrift for
Idræt, Scandinavian Journal of Sports Sciences og for
Scandianvian Journal of Rehabilitation Medicine.
Flere i staben fungerer som referees for internationale
videnskabelige tidsskrifter.
Kurt Jørgensen er medlem af en kommission under
EF vedr. »Reduction of Lumbar Injury Hazards at
Work« og er ligeledes dansk medlem i en projektgruppe
under Nordisk Ministerråd ved »Yrkesrelaterede
Rorelsesapparat Sjukdommar«.
Rejser og inviterede foredrag:
Kurt Jørgensen har været på studierejse til DDR og
har forelæst ved Zentralinstitut fur Arbeitsmedizin
der DDR, Berlin. Han har efter invitation forelæst ved
Third International Conference on Musculoskeletal
Accidents and Injuries in the Workplace 9.11.88,
Bangkok, Thailand.
Bodil Nielsen har gæsteforelæst på Symposium Milestones
in Environmental Fhysiology, Las Vegas,
USA, samt ved Nordisk Fysiologikongres, Oslo,
Norge.
E. A. Richter inviteret som foredragsholder ved
konferencen »health benefits of physical training«,
Duke University, USA; ved American College of
Sports Medicine's årlige møde i Dallas, USA; ved
»13th International Diabetes Federation Congres«,
Sydney, Australien.
Birger Rasmussen og Else Nygaard er medlemmer
af Idrættens Forskningsråd.
Gæster:
Erling Asmussen, professor emeritus; Feter Hespel
(Belgien); Lorraine Turcotte (Canada); Chang Keun
Kim (Korea); Ming-Yuan Zhou (Kina); Terry Graham
(Canada); Loring B. Rowell (USA); Victor Fastor
(Spanien) ogjiri Radvanski (Tjekkoslovakiet).
Publikationer:
Allenberg, K., Nilsson, M., Landin, K., Lindgårde,
F: Glycogen and lactate synthetic pathways in human
skeletal muscle in relation to obesity, weight
reduction and physical training. European Journal
ofClinical Investigation 18, s. 250-55, 1988.
Allenberg, K., Johansen, K., Saltin, B : Skeletal Muscle
Adaptation to Physical Training in Type II (Noninsulin-
dependent) Diabetes Mellitus. Acta Medica
Scandinavica 223, s. 365-73, Stockholm 1988.
Bangsbo, J.: Fraktiska synspunkter på fotbollstråning.
Konditionstråning, Arthur Forsberg, Bengt
Saltin (red.), Idrottens forskningsråd Sverige Risidottsfbrbund
(udg.), s. 324-29, Sverige 1988.
-, Klausen, K., Bro-Rasmussen, T, Larsen, J.: Fhysiological
responses to acute, moderate hypoxia in
elite soccer players. Science and Football, T. Reilly,
A. Lees, K. Davids, W. J. Murphy (eds.), s. 257-64,
London, New York 1988.
—, Mizuno, M.; Morphological and metabolic alterations
in soccer players with detraining and retraining
and their relation to performance. Science and
Football, T. Reilly, A. Lees, K. Davids, W. J.
Murphy (eds), s. 114-24, London, New York 1988.
Mødet med marathonmuren. Tidsskrift for Idræt
4,s. 78-79, Århus 1988.
—: Kondital og løberesultater. Tidsskrift for Idræt 4,
s. 80-83, Århus 1988.
Inaktivitet og genoptrænings indflydelse på præsentationsevnen.
Focus, Idræt Årg. 11, nr. 5, s. 214-
16, Århus 1987.
Barnett, TB., Rasmussen, B.: Separate resistive loading
of the respiratory phases during mild hypercapnia
in man. Acta Fhysiol. Scand 133, s. 9, Stockholm
1988.
Colquhoun, E.Q., Hettiarachchi, M., Ji-Ming, Y,
Richter, E.A., Hniat, A.J., Rattigan, S., Clark,
M.G.: Vasopressin and Angiotensin II Stimulate
Oxygen Uptake in the Perfused Rat Hindlimb. Life
Sciences 43, s. 1747-1754, N.Y., USA 1988.
Gollnick, P.D., Saltin, B.: Fuel for Muscular Exercise:
Role of Fat. Exercise, Nutrition and Energy Metablism,
Edward S. Horton, Ronald L. Terjung, s. 72-
89, New York 1988.
Hargreaves, M., Richter, E.A.: Regulation of skeletal
muscle glycogenolysis during exercise. Can. J. Spt.
Sci. 13, s. 197-203, Canada 1988.
Jensen, T, Richter, E.A., Feldt-Rasmussen, B., Kelbæk,
H., Deckert, T: Impaire aerobic work capacity
in insulin dependent diabetics with increased urinary
albumin excretion. British Medical Journal
296, s. 1352-54, London, England 1988.
Jørgensen, K., Fallentin, N., Krogh-Lund, C.,Jensen,
B.: Electromyography and fatigue during prolonged,
low-level static contractions. European Journal
of Applied Fhysiology 57, s. 316-21, Heidelberg,
Vesttyskland 1988.
912 Det naturvidenskabelige Fakultet
Kjeldsen, K., Bjerregaard, P., Richter, E.A., Thomsen,
P.E.B., Nørgaard, A.: Na+, K+- ATPase concentration
in rodent and human heart and skeletal
muscle: apparent relation to muscle performance.
Cardiovascular Research 22, s. 95-100, USA 1988.
Klausen, K.: Det er aldrig for sent af forbedre sin kondition.
I Form 3, s. 16-21, København 1988.
Konditallet — bestemmelse, facts og myter. Tidsskrift
for Idræt 53. årg., nr. 4, s. 84-89, Skærup 1988.
—: Subjektiv evaluering af gymnastikopvisningers fysiologiske
træningsværdi. Rapport fra Gymnastradaen
i Herning 7.-12. juli 1987. Nordens Gymnastikforbund
1988.
Klitgaard, H.: A model for quantitative strength training
of hindlimb muscles of the rat. Journal of Applied
Physiology 64 (4), s. 1740-45, USA 1988.
Landin, K., Lindgårde, F., Saltin, B.: Decreased skeletal
muscle potassium in obesity. Acta Medica
Scandinavica 223, s. 507-13, Stockholm, Sverige
1988.
Nielsen, B., Kassow, K., Aschengreen, F.E.; Heat balance
during exercise in the sun. European Journal
of Applied Physiology 58, s. 189-96, Heidelberg
1988.
Nielsen, B.: Natural cooling of the brain during outdoor
bicycling. Pflugers Arch 411, s. 456-61, Berlin,
Heidelberg 1988.
—, Larsen, H.: Væskebalance hos langdistance — og
marathon løbere. Focus Idræt Vol. 12, No. 4, s. 160-
62, Aabybro 1988.
—, Larsen, H.: H armoni mellem svedtab og væskegevinst.
Action, Atletik & Motion Vol. 1, nr. 6, s. 38-
39, København 1988.
Væskeindtagelse under arbejde og idrætsudøvelse
med og uden sukker. Perspektiv Vol. 1, nr. 4, s. 8-
10, København 1988.
Nørregaard, L., Thorsøe, F, Jørgensen, B., Bangsbo,
J.: Kostens betydning for præstationsevnen ved interval
arbejde. Focus Idræt 12 (3), s. 119-20, Danmark
1988.
Richter, E.A., Kiens, B., Saltin, B., Christensen, N.J.,
Savard, G.: Skeletal muscle glucose uptake during
dynamic exercise in humans; role of muscle mass.
Am. J. Physiol 254, s. E555-61, Bethesda, USA
1988.
-, Hansen, B.F., Hansen, S.A.: Glucose-induced insulin
resistance ofskeletal-muscle glucose transport
and uptake. Biochemical Journal 252, s. 733-37,
England 1988.
-, Hansen, S.A., Hansen, B.F: Mechanisms limiting
glycogen storage in muscle during prolonged insulin
stimulation. Am. J. Physiol. 255, s. E621-28,
USA 1988.
Saltin, B., Costill, D.: Fluid and Electrolyte Balance
During prolonged Exercise. Exercise, Nutrition
and Energy Metabolism, Edward S. Horton, Ronald
L. Terjung (eds.), s. 150-59, New York 1988.
Arbejdsfysiologi. Månedsskrift for Praktis k Lægegerning
Marts, s. 153-65, København 1988.
Aerob arbetsformåga. Konditionstråning, Arthur
Forsberg, Bengt Salting (red.), s. 22-37, Sverige
1988.
Aerob - anaerob tråning. Konditionstråning, Arthur
Forsberg, Bengt Saltin (red.), s. 224-27, Sverige
1988.
Tråning på hog hojd. Konditionstråning, Arthur
Forsberg, Bengt Saltin (red.), s. 228-32, Sverige
1988.
—: Capacity of blood flow delivery in exercising skeletal
muscle in humans. The American Journal of
Cardiology 62 (8), s. E30-E35, Newton, Massachusetts,
USA 1988.
Limitations to performance at altitude. Hypoxia.
The Tolerable Limits, J. R. Sutton, C. S. Houston,
G. Coates (eds), s. 9-34, Indianapolis, Indiana,
USA 1988.
Adaptacion Fisiologica al acondicionamiento fisico.
Revision de viejos problemas. Medicina Del Ejercicio
2(2), s. 5-15, Uruguay 1988.
Saltin, B., Gollnick, P.D.: Fuel for Muscular Exercise:
Role of Carbohydrate. Exercise, Nutrition and
Energy Metabolism, Edward S. Horton, Rona Id L.
Terjung, s. 45-72, New York 1988.
Savard, G.K., Nielsen, B., Laszczynska, J., Larsen,
B.E., Saltin, B.: Muscle blood flow is not reducered
in humans during moderate exercise and heat
stress. Journal of Applied Physiology 64 (2), s. 649-
57, USA 1988.
Schibye, B., Klausen, K., Trap-Jensen, J., Lund,
J.O., Hartling, O.: Eflects of acute hypoxia and
C02-inhalation on systemic and peripheral oxygen
uptake and circulatory responses during moderate
exercise. European Journal of Applied Physiology
57, s. 519-25, Vesttyskland 1988.
Sestoft, L., Saltin, B.: The low physical working capacity
of thyrotoxic patients is not normalized by oral
antithyroid treatment. Clinical Physiology 8, s. 9-
15, England 1988.
Wahlund, E., Weng, P, Areskog, N., Saltin, B.: På
Vårldens Tak. Rapport från den svenska Mount
Everest-expeditionen. Låkartidningen Vol. 85, No.
39, s. 3161-69, Sverige 1988.
Winkel, J., Jørgensen. K., Noddeland, H.: Significance
of ambient temperature for foot swelling and oedema-
preventing effect of modest leg activity while
seated. Proceedings 10. IEA Congress Sydney I, s.
140-42, 1988.
Kurt Jørgensen
Zoofysiologi 913
4. Institut for biologisk Kemi A
Historie:
Instituttets historie blev udførligt beskrevet i Årbog
1987.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11,4.
Professorer: S. O. Andersen, H. H. Ussing (emer.).
Lektorer: E. K. Hoffmann, V. Koefoed-Johnsen, P.
Kristensen, S. Nedergaard, R. Nielsen, H. Rasmussen,
U. F. Rasmussen, W. Uerkvitz, G. B. Wybrandt.
Adjunkter: B. M.Jørgensen, I. H. Lambert.
Kandidatstipendiat: H. Andersen.
Fondslønnede VIP: Antal årsværk: 2,6.
Gæsteforsker: B. Kramhøft (Carlsbergfondet).
Kandidatstipentiat: F. Jessen (Carlsbergfondet og
SNF).
Introduktionsstipentiater: H. Andersen, R. W. Pedersen.
TAP: Antal årsværk: 9.
K. Dissing, I.-L. Føhns, M. Grønlund, E. Storm Flansen,
P. Hansen, B. Hasman, B. B.Jørgensen, P. Korsgaard,
H. Lauritzen, A. Nielsen, M. Schiødt.
Fondslønnede TAP: 1,4.
B. von Eyben (Carlsbergfondet), Helga Sørensen
(Carlsbergfondet).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning er centreret om biokemiske og
fysiologiske forhold ved den levende celle. Den er nedenfor
opdelt i felterne: A. membranbiokemi og
transport, B. mitochondriestofskifte og stofskifteregulering
og C. proteinkemi og enzymologi.
På den ene side falder en sådan opdeling naturlig,
idet den bl.a. kan begrundes i anvendelsen afforskellige
indfaldsvinkler og tildels også metoder i felterne;
men på den anden side er den kunstig, idet der er betydeligt
fællesskab mellem forskningsfelterne, der således
kan virke inspirerende på hinanden. Membrantransportstudierne
udføres ikke kun inden for de rammer,
som dette område normalt er begrænset af, men
inddrager tillige i meget høj grad aspekter fra de andre
forskningsfelter, navnlig proteinkemi og reguleringsmekanismer.
Tilsvarende inddrager mitochondriestudierne
både fysiologiske og enzymkinetiske aspekter,
og endelig beskæftiger væsentlige dele af det proteinkemiske
felt sig med membranbundne enzymer og
proteiner på cellernes overflader. Bredden i instituttets
forskning er tillige fordelagtig ved at muliggøre en
bredere ekspertise i undervisningsmæssig henseende.
Det vil fremgå af beskrivelsen af forskningsfelterne,
at der anvendes meget forskelligartet forsøgsmateriale,
såsom bakterier, insekters hudskelet og tarm, frøskind,
duehjerter og kræftceller. Valget af forsøgsmateriale
er bestemt af, at visse fænomener bedst studeres
i eet eller nogle fa biologiske systemer. Disse kan
betragtes som modeller således, at de resultater, der
opnås, uanset det anvendte materiale, vil være af generel
betydning for opfattelsen af den levende celles
funktion.
Instituttet har valgt at sammensætte sin forskningsredegørelse
af en mere detaljeret beskrivelse af ét
forskningsprojekt og kortere beskrivelser af de øvrige.
I Årbog 1985 omfattede den mere detaljerede beskrivelse
undersøgelsen af kaliumtransport gennem epiteler,
og i Årbog 1986 blev membranproteinernes rolle i
cellehomeostasen ved regulering af cellevolumen, ionindhold
og intracellulær pH beskrevet. I Årbog 1987
kom vi med en detaljeret beskrivelse af mitochondriestofskiftet
og i denne årbog beskrives studiet af
strukturproteiner og tværbindingsprocesser i insekters
kutikula.
1. Proteinkemi og enzymologi
1.1 Strukturproteiners biokemi
Hos alle organismer findes der en række materialer,
hvis væsentligste funktion er at indgå i skeletter, dvs.
de indgår i strukturer, som støtter og beskytter de forskellige
væv og organer, og de er med til at bestemme
organismens form. I næsten alle dyriske organismer er
proteinerne hovedbestanddelen af skeletterne; kollagen
er således en væsentlig komponent i højere dyrs
knogler og brusk, hvorimod det kun forekommer i ringe
mængde hos en del laverestående dyr, som f.eks.
insekter.
Insekter er udstyret med et ydre skelet, et såkaldt
hudskelet eller kutikula, som dækker hele insektet, og
som består af en blanding af kitin og proteiner. Kutikulaen
yder beskyttelse mod mekaniske påvirkninger,
mod udtørring og mod bakterie- og svampeangreb. I
mange tilfælde er insekters form og farvemønster også
betinget af kutikulaen, og kutikulaen tjener som fasthæftning
for musklerne. Kutikulaen produceres af et
enkelt cellelag, epidermis, som udskiller de proteiner
og den kitin, som kutikulaen er opbygget af.
Kutikulaen fra forskellige kropsdele af et insekt kan
have vidt forskellige mekaniske egenskaber. Kutikula
fra munddele, ben, vingeribber og kropsled er ofte meget
hård og stiv; f.eks. kan kindbakkerne hos gnavende
insekter være så hårde, at dyrene kan gnave sig gennem
plader af zink. I modsætning hertil findes der også
bløde og bøjelige kutikulatyper, som f.eks. larvekutikula
og de intersegmentalmembraner, der forbinder
de stive kropsled hos voksne insekter, og som gør det
muligt for dyret at bevæge sig.
Efter at et insekt er kommet ud af ægget som larve
og indtil det er udvokset, skal det igennem en række
hudskifter, hvor den gamle kutikula afkastes og erstat914
Det naturvidenskabelige Fakultet
tes af en ny og større. Den nye kutikula, som i forvejen
er aflejret neden under den gamle, er ganske blød, så
den kan udspiles til at rumme et større dyr. Efter denne
udspilning bliver kutikulaen kemisk hærdet og bliver
hård nok til at kunne fungere som støttestruktur,
og dyrets nye form kan opretholdes.
Dette trinvise udviklingsmønster hos insekter åbner
mulighed for en detaljeret analyse af de processer, som
er af betydning for strukturmaterialers præcise egenskaber,
idet produktionen af kutikulaen og dens efterfølgende
biokemiske hærdning er klart adskilt i tid.
Det er derfor muligt at opnå prøver af kutikulaens proteiner
både før, under og efter hærdningen for at undersøge,
hvilke kemiske ændringer der sker.
Vi har efterhånden opnået et ret detaljeret billede af
de processer, der foregår under hærdningen. Det billede,
der nu tegner sig, viser, at en diphenolholdig forbindelse,
N-acetyldopamin (NADA), bliver syntetiseret
i epidermiscellerne umiddelbart før og under
hærdningsforløbet. Denne forbindelse secerneres fra
cellerne ud i kutikulaen og bliver der oxideret ved
hjælp af enzymer, som blev nedlagt sammen med kutikulaens
strukturelle proteiner. Afhængigt af hvilke enzymer,
der forekommer, og af deres indbyrdes mængdeforhold
vil NADA blive iltet til enten den tilsvarende
ortho-kinon, til kinon-methid eller til a, P-dehydro-
N-acetyldopamin. Den sidstnævnte forbindelse kan
desuden blive iltet videre til den tilsvarende umættede
ortho-kinon. De forskellige forbindelser er ganske reaktive
og vil spontant bindes til forskellige grupper i de
omgivende strukturproteiner, hvorved disse modificeres
og bliver væsentligt mere uopløselige. I en del tilfælde
bliver der dannet kovalente tværbindinger mellem
proteinmolekylerne, så disse kommer til at fungere
som et kæmpemæssigt molekylært netværk. Jo flere
tværbindinger, der dannes, og jo mere phenolholdigt
materiale, der indbygges, jo stivere og mere resistent
bliver kutikulaen. De forskellige måder NADA kan iltes
på er efter alt at dømme af betydning for nuancerne
i de endelige egenskaber; f.eks. er der en sammenhæng
mellem, hvor mørk eller lys kutikulaen er efter hærdningen,
og hvor lidt eller meget der forekommer af enzymet,
som giver anledning til, at der dannes a, (3-
dehydro-NADA.
Nogle insekter bruger ikke bare NADA til hærdningen,
men en blanding af NADA og N-p-alanyldopamin
(NBAD). En nærmere karakterisering afde involverede
enzymer har vist, at disse to komponenter ikke
bliver omsat på helt samme måde i kutikulaen, idet de
tilstedeværende enzymer vil ilte begge stolfer til orthokinon
og til kinon-methid, men det er kun NADA, som
bliver omdannet til en a, (3-umættet forbindelse. Betydningen
af denne forskel er endnu ikke afklaret, men
det ser ud, som om NBAD hovedsagelig forekommer i
kutikulatyper, hvor det er væsentligt at strukturen bliver
hård og solid, og hvor det ikke spiller den helt store
rolle, at den samtidig bliver tungere. En hærdning, der
kun involverer NADA, forekommer især i strukturer,
hvor materialets vægt spiller en lige så væsentlig rolle
som dets stivhed, bl.a. i de forskellige insekters vinger.
Udover studiet af hærdningsprocessernes biokemi
arbejder vi også på en detaljeret karakterisering af kutikulaens
proteiner. Vi har her koncentreret os om
proteinerne i vandregræshoppens (Locusta migratorias)
kutikula, idet det er muligt at opnå disse proteiner i
rimelige mængder fra dyr, der er midt i deres hudskifte,
så kutikulaen endnu ikke er hærdet. De foreløbige
resultater viser, at vandregræshoppen indeholder
mindst et hundrede forskellige proteiner i kutikulaen,
og at kutikula fra forskellige kropsdele har hver deres
specifikke proteinmønster. Disse forskelle har efter alt
at dømme en funktionel betydning, idet de genfindes i
andre græshoppearter, som evolutionsmæssigt står
Locusta ret fjernt.
I samarbejde med lektor Peter Roepstorffog medarbejdere
ved Institut for molekylær Biologi ved Odense
U niversitet har vi karakteriseret en række af de enkelte
proteiner med hensyn til molekylvægt, isoelektrisk
punkt samt aminosyresammensætning. Proteinerne
har en række lighedspunkter; de indeholder således
hverken tryptophan eller de svolvholdige aminosyrer,
hvorimod de indeholder mange små aminosyrer, f.eks.
omkring 40 % alanin eller 30-35 % glycin, og de er
gennemgående meget fattige i ladede aminosyrer. For
to af proteinerne har vi opnået den totale aminosyresekvens,
og en række træk er fælles for de to sekvenser.
Et af de væsentligste fælles træk er, at begge sekvenser
er delt op i regioner, som på karakteristisk vis er domineret
af nogle fa aminosyrer. Begge proteiner indeholder
regioner, hvor der næsten kun forekommer en sekvens
af typen Ala-Ala-Pro-Ala, som til gengæld er
gentaget igen og igen, andre regioner er domineret af
glycin (over 50 %) og indeholder desuden tyrosin, leucin
og isoleucin. De fa polære aminosyrer er gennemgående
også koncentreret til særlige regioner.
I modsætning til disse proteiner, som er isoleret fra
den endnu ikke hærdede kutikula, kan der fra den
fuldt hærdede kutikula ekstraheres en anden type af
strukturproteiner, som er karakteriseret ved at være
ret sure og udpræget hydrofile. De indeholder omkring
25 % asparaginsyre og glytaminsyre, og de
stammer fra den såkaldte endokutikula, det inderste
lag af kutikulaen, som først bliver nedlagt efter at den
øvrige del af kutikulaen er blevet hærdet. Vi er i gang
med en nærmere karakterisering af disse proteiner for
at sammenligne dem med de tidligt nedlagte kutikulaproteiner.
De hidtil opnåede resultater viser, at insekters kutikula
er en sammensat struktur, hvor lange kitinfilamenter
er indlejret i en matrix af strukturproteiner.
Disse proteiners egenskaber og sammensætning varierer
med den lokalitet, som kutikulaen stammer fra,
og der er også forskel på proteinerne i kutikulaens
yderste og inderste lag. Kutikulaen kan indeholde forZoofysiologi
915
skellige oxidative enzymer, aktive over for de to hærdningsforbindelser
N-acetyldopamin og N-(3-alanyldopamin.
De forskelle i kutikulaegenskaber, som man
finder hos insekter, skyldes således både forskelle i
proteinsammensætning, hærdningstype og hærdningsgrad,
og sandsynligvis spiller kitinfilamenternes
længde og orientering også en rolle. Insektkutikulaen
er således et særdeles komplekst og fascinerende biokompositmateriale
(S. O. Andersen).
1.2 Undersøgelse af hærdningsmekanismen i græshoppers
hudskelet
I fortsættelse af ovenstående afprøves hvorledes de aktiverede
diphenolforbindelser kan danne kovalente
tværbindinger til proteinmolekyler for herved at muliggøre
en hurtig hærdning af hudskelettet. Ved hjælp
af kutikulaenzymer indbygges NADA i forskellige
peptidkæder, og det har vist sig in vitro, at histidinsidekæden
reagerer kraftigt med NADA, og at lysin og
tyrosinsidekæder også kan binde diphenolforbindelsen
(G. B. VVybrandt).
1.3.1 Karakterisering af en multikatalytisk proteinase
(MCP) fra human placenta
(I samarbejde med K. B. Hendil, Zoofysiologisk Lab.
B). MCP er et højmolekylært proteinkompleks (700
kDa), der synes at forekomme i alle eukaryote cellers
cytoplasma. Dets fysiologiske funktion er ikke klarlagt.
Enzymet er blevet oprenset til homogenitet med
konventionelle kromatografiske metoder, men i ringe
udbytte. For at forbedre oprensningsproceduren såvel
tidsmæssigt som kvantitativt er MCP forsøgt oprenset
ved afiinitetskromatografi med et monoklonalt antistof
mod MCP som ligand, der blev kovalent immobiliseret
til en Sepharose gelmatrix. Før immobiliseringen
blev bindingen mellem antigen (MCP) og antistof
undersøgt ved hjælp af ELISA teknik. De ved denne
screeningsprocedure fundne ekstreme dissociationsbetingelser
for antistof/antigen konjugatet viste sig ikke
brugbare til eluering af MCP fra affinitetskolonnen,
idet MCP inaktiveredes momentant. Imidlertid viste
det sig, at selve immobiliseringen af antistoffet til gelmatrixen
inducerer en svækkelse afbindingen mellem
antistof og antigen, således at nativt MCP kan elueres
under mere moderate betingelser fra affinitetskolonnen.
Metoden gør det muligt fremover udfra en preliminært
oprenset primærekstrakt specifikt at isolere
enzymet på kort tid i semikvantitative mængder ved
gentagen brug af affinitetskolonnen (W. Uerkvitz).
1.3.2 Enzymologiske og proteinkemiske undersøgelser
af en membranbunden fosfatase/fosfotransferase fra
bakterien Salmonella typhimurium
Det er tidligere vist, at enzymet overfladeinaktiveres
hurtigt. Dette fænomen gælder mange proteiner med
høj grad af hydrofobicitet og tendens til dannelse af
højmolekylære aggregater. Nærmere undersøgelse
med inaktiveret enzym viser, at enzymet kan reaktiveres
kvantitativt med nonioniske og zwitterioniske detergenter,
når disse er til stede i koncentrationer nær
eller lige over deres kritiske micellekoncentration. Reaktiveringen
finder også sted i nærvær af zwitterioniske,
vesikeldannende fosfolipider. Disse forhold er ikke
før vist for andre proteiner og åbner for det proteinkemisk
spændende aspekt, om andre overfladeinaktiverede
proteiner kan reaktiveres under lignende betingelser
(W. Uerkvitz).
2. Membranbiokemi og transport
Cellemembranen i pattedyrceller er udstyret med en
række transportsystemer, der har afgørende betydning
for cellens funktion, bl.a. for dens tilpasning til
omgivelserne og for dens reaktioner på ydre stimuli.
Nærværende projekt er sigtet dels på at beskrive reguleringen
af disse transportsystemer og dels på at isolere
selve transportproteinerne og karakterisere disse på
molekylært niveau.
2.1 Regulering af cellens vand- og ionindhold
I det forløbne år har arbejdet inden for denne emnegruppe
især været koncentreret om, hvordan de enkelte
K+- og Cl -kanaler, der findes i cellemembranen,
aktiveres.
2.1.1 CaJ t - og ionsitolfosfaler som second messengers
for kanalaktivering
Vi har, i samarbejde med dr. Tony Brown, Manchester,
og dr. L. O. Simonsen, Zoofysiologisk Lab. B,
indarbejdet en fluorescensmetode til måling af frit,
cellulært Ca " (Fura-2 metoden) og færdigudviklet
det nødvendige programmel. Vi har desuden fortsat
samarbejde med lektor Søren Christensen (Aarhus
Universitet) og dr. Torben Særmark, Panum Instituttet,
omkring inositolernes rolle som second messenger
system under volumenregulering. Visse hormoner
(som f.eks. vasopressin), visse vækstfaktorer (som
f.eks. PDGF), visse neurotransmittere (som f.eks. acetylcholin)
og visse antigener virker ved, at receptoren
stimulerer et membranbundet G-protein, som aktiverer
en cytoplasmatisk fosfordiesterase, der igen kløver
inositoltrifosfat (IP3) fra membranbundet fosfatidylinositol
4,5-bifosfat (PI P2). IP3 går ind i cytoplasmaet,
hvor det stimulerer frigørelsen af CaJ+ fra f.eks. det
endoplasmatiske retikulum. Ca + bindes så til calmodulin,
og dette kompleks aktiverer en lang række kinaser.
Diacylglyceroldelen (DG) af PIP2 bliver i membranen
og aktiverer enzymet proteinkinase C, som fosforylerer
en lang række nøgleenzymer. Både IP3 og
DG omdannes hurtigt. Fra DG kan der dannes arachidonsyre
og IP3 bliver enten til IP4 eller omdannes via
1P2 og IP1 til inositol.
Ca2+/calmodulin spiller en central rolle for åbningen
af K + - og C1-kanaler under volumenreguleringen
i hypotont medium, og stigningen i indre Ca2+ sker
916 Det naturvidenskabelige Fakultet
som frigivelse fra indre depoter. Vi har nu fundet, at
dette styres via en frigørelse af IP3, ligesom det har
været vist ved mange andre centrale responser (E. K.
Hoffmann).
2.1.2 Leukotrienernes og prostalglandinernes rolle i
RVD
Forsøg med LTD4 og LTD4-receptor antagonister,
der blev tildelt projektet afdr. Rokach (Merck Froost,
Canada), viser, at tilsætningen af LTD4 i Ehrlich celler
fører til en receptormedieret stimulering af både
K+- og C1 -transport. Ved tilsætning af 20 nM LTD4
til hypotont svulmede celler kan der således iagttages
en kraftig forøgelse af den hastighed, hvormed cellerne
taber deres KC1, og hvormed de tilbageregulerer deres
volumen, mens tilsætningen af LTD4 til ustressede
Ehrlich celler fører til nettotab af K.C1 og cellevand
med celleskrumpning til følge. LTD4 accelererer også
tilbagereguleringen efter osmotisk opsvulmning i nærvær
af Ca^/calmodulinhæmmeren pimozid, hvilket
tyder på en direkte effekt af LTD4 på de K+- og Cl -
transporterende systemer, som ikke involverer Ca2+/
calmodulinkomplekset. Da det fra litteraturen vides,
at frigivelsen af arachidonsyre fra cellers lipidmembran
hovedsageligt reguleres af det Ca'Vcalmodulinafhængige
enzym fosfolipase-A2, og at lipoxzygenasen,
som varetager den efterfølgende omsætning af
arachidonsyre til leukotrien, også er Ca*'+-afhængig,
er det foreløbigt konkluderet, at Ca2+ og calmodulins
rolle for aktiveringen af Cl-transporten efter osmotisk
svulmning er medieret via en stimulering af leukotriensyntesen.
Det ser således ud til, at specifikke leukotriener spiller
en central rolle for aktivering af konduktive Cl -
kanaler og sandsynligvis også i aktiveringen af konduktive
K+ kanaler i Ehrlich ascites tumor celler. Da
det desuden er vist, at prostaglandiner er involveret i
aktivering af konduktive Na+ kanaler, er et afformålene
i vores igangværende projekter dels at karakterisere
arachidonsyre stofskiftet og dels at undersøge de enkelte
metabolitters effekt på iontransporterende og
aminosyretransporterende systemer i Ehrlich ascites
tumor cellen.
Arachidonsyrestofskiftet i Ehrlich ascites celler er
søgt yderligere belyst i samarbejde med dr. David
Henke, University of North Carolina. Under et 3 mdr.
ophold er det ved hjælp afreverse-phase HPEC vist, at
Ehrlich cellen syntetiserer et bredt spektrum af leukotriener,
prostaglandiner og sandsynligvis også nogle af
de potente lipoxiner. Overraskende viste det sig desuden,
at Ehrlichcellen skaffer sig af med overskydende
arachidonsyre ved først at øge antallet af kulstofatomer
i fedtsyren for dernæst at indbygge den forlængede
fedtsyre i cellemembranens fosfolipidlag.
Disse resultater er interessante, idet forsøg med
Ehrlich celler har vist, at tilsætning af den frie arachidonsyre
fører til hæmning af konduktive kanaler, medens
tilsætning af arachidonsyremetabolitten LTD4
fører til deres aktivering. Forklaringen kunne ligge i,
at et øget indhold af den »forlængede« arachidonsyre i
den cellulære lipidmembran påvirker de membranbundne
transportsystemer. Det er bl.a. tanken ved
HPLC-metoden at separere den »forlængede« arachidonsyre
og at identificere den ved hjælp afgaskromatografi/-
massespektrometri. Efter identifikation af
den ukendte fedtsyre vil dens aktivitet på de konduktive
K + - og Cl -kanaler kunne undersøges i analogi med
tidligere arbejder (arbejdet er indsendt til publikation)
(I. Fl. Lambert).
2.1.3 K+- og Cl-kanaler
lonkanaler er strømbærende, og deres elektrofysiologiske
egenskaber vurderes dels ved måling af membranpotentiale
ved hjælp af fluorescerende prober i
samarbejde med Finn Jørgensen (Fysiologisk Inst.,
Odense Universitet) og dels direkte ved anvendelse af
den såkaldte patch-clamp teknik i samarbejde med
Ove Christensen (Institut for almen Fysiologi og Biofysik,
Københavns Universitet).
Vi har indarbejdet en forbedret kalibreringsteknik
til måling af absolutte værdier af membranpotentialet
ved hjælp af en fluorescerende probe (DiOC3-(5)).
Derved er det blevet muligt at beregne absolutte værdier
for K + -, Na+- og C l -konduktanser. Vi finder, at
K + -konduktansen er 3,5 gange højere end Na+-konduktansen
og 18 gange højere end CI -konduktansen.
Under volumenregulering i hypotont medium depolariseres
cellen, fordi Cl -kloridkonduktansen er forøget
ca. 50 gange, mens K + -konduktansen kun fordobles.
Vi har ved patch-clamp teknikken fundet tre forskellige
typer Cl -kanaler i Ehrlich celler, hvoraf den ene
type aktiveres ved cellesvulmning (E. K. Hoffmann,
K. Jakobsen, F H. Lambert).
2.2 pH regulering
Under fysiologiske forhold opretholder Ehrlich celler
et intracellulært pH, der er højere end forventet, hvis
protoner var i elektrokemisk ligevægt over cellemembranen.
Eftersom disse celler konstant producerer syre,
må de være i besiddelse af mekanismer, hvormed
de kan komme af med syreækvivalenter. Vi har tidligere
vist, at Ehrlichceller kan skaffe sig af med syreækvivalenter
ved hjælp af et amiloridfølsomt Na+/H+ exchangesystem.
Dette system er dog praktisk taget inaktivt
under normale fysiologiske forhold. Ehrlichceller
har også et DIDS-følsomt ClVHCOj exchangesystem.
Eftersom den intracellulære C1-koncentration
er over elektrokemisk ligevægt kan exchangesystemet
tage HCO3 op mod dets elektrokemiske gradient. Intracellulært
pH er ikke desto mindre 0,3 pH enheder
højere end forventet udfra den eksisterende kloridfordeling.
I samarbejde med lektor Lars Ole Simonsen,
Zoofysiologisk Lab. B, har vi vist, at et Na+-afhængigt,
bicarbonat transporterende system er involveret
Zoofysiologi 917
i pH regulering i Ehrlich celler. Denne konklusion
bygger på følgende observationer: 1) Hvis Ehrlich
celler forsures reguleres pH hurtigt tilbage til normalværdien
i nærvær af både Na+ og HCO3. Denne regulering
hæmmes af DIDS, men ikke afamilorid. Reguleringen
er også hæmmet, hvis Na+ erstattes af andre
kationer, heriblandt Li + .
2) Forsøg i fravær af HCO3 medfører en pH regulering,
der er langsom og ufuldstændig og som hæmmes
af amilorid. Tilstedeværelsen af HCO3 medfører med
andre ord en forøget pH reguleringskapacitet sammenlignet
med situationer, hvor pH regulering må
formodes at foregå ved hjælp af Na+/H+ exchangesystemet.
Da dette system som nævnt er inaktivt ved
normal fysiologisk pH, kan det formodes, at det Na+-
afhængige bicarbonatsystem spiller en dominerende
rolle for pH reguleringen under normale forhold. Da
Li+ ikke kan erstatte Na+, tyder det på, at systemet
ikke fungerer ved, at Na+ danner ionpar med CO3"",
der så transporteres af exchangesystemet.
Under omstændigheder hvor hverken Na+/H+ exchangesystemet
eller det Na+-afhængige bicarbonat
system kan fungere, er Ehrlich celler stadigvæk i stand
til at komme af med syreækvivalenter. Der kan her
tænkes en protonpumpe eller en transport af H+ sammen
med laktationer. Dette er under nærmere undersøgelse
for tiden (E. K. Hoffmann, B. Kramhøft).
2.3 Isolering og funktionel re konstituering af membranproteiner
med transportfunktion
De væsentligste fremskridt er i år sket inden for isoleringen
og rekonstitueringen af en Ca2+-følsom, Ba'+-
hæmbar K+-kanal.
2.3.1 K+-kanalen
Vi har ved hjælp af to forskellige affinitetskromatografiske
procedurer, hvor henholdsvis diuretikaet furosemid
og det CaJ+-bindende protein calmodulin er bundet
til søjlematerialet, isoleret et polypeptid, der er involveret
i K + -transporten i Ehrlich celler. Arbejdet
med isoleringen af proteiner med »furosemidaffinitetsgelen
« er udført i samarbejde med Thomas Zeuthen,
Institut for almen Fysiologi og Biofysik. Arbejdet
med »calmodulinafTinitetsgelen« er udført i samarbejde
med cand.scient. Bent Aabin. Efter genindsættelse
i kunstige lipidvesikler, kan dette protein transportere
K + -ioner over lipidmembranen. Undersøgelser af
denne transport har vist at det pågældende transportsystem
sandsynligvis er en Ca2+-følsom Ba2+-
hæmbar K*-kanal. I samarbejde med stud.lic. Allan
Bækgård og stud.lic. Ole Hansen, Proteinlaboratoriet,
har vi påbegyndt sekvensbestemmelse af proteinet
(F.Jessen, E. K. Hoffmann, M. Schiødt).
2.3.2 Na +, /C+, 2Cl -cotransportproteinet
Vi har ved hjælp af affinitetskromatografi, hvor diuretikaet
bumetanid er bundet til et søjlemateriale, isoleret
to polypeptider, der er involveret i Na+, K + , 2C1 -
cotransport i Ehrlich celler, og vi har siden fremstillet
antistoffer mod disse polypeptider. Vi har nu planlagt
at anvende molekylærbiologiske teknikker på proteinet
med det mål at klone »cotransport« genet. Arbejdet
udføres for øjeblikket i samarbejde med dr. Feit,
Leo Pharmaceuticals, og professor Philip Dunham,
Syracuse, USA, (E. K. Hoffmann, F.Jessen, P. Kristensen,
M. Schiødt).
2.3.3 Aniontransport 1 Tetrahymena
Vi har oprenset et protein i membraner isoleret fra
ciliaten Tetrahymena pyriformis. Membranproteinet
binder 3H-DIDS og vandrer i SDS-polyacrylamidgelelektroforese
med en tilsyneladende molvægt på 30
kDa. Proteinet har således en molekylvægt af samme
størrelsesorden som et tilsvarende DIDS-bindende
protein fra Ehrlich celler. Da DIDS er en kendt hæmmer
af aniontransportsystemer, er det fristende at antage,
at det DIDS-bindende protein er involveret i aniontransporten
i Tetrahymena.
Vi har derfor undersøgt kloridregulering i Tetrahymena
og fundet, at cellernes intracellulære kloridkoncentration
er meget lav og praktisk taget uafhængig af
mediets kloridkoncentration. CF i Tetrahymena er
derfor næppe passivt fordelt over cellemembranen. Vi
har undersøgt CF-optagelse i Tetrahymena (ved isotopfluxmålinger)
og fundet, at op til 80 % af den initielle
Cl -influx er hæmbar med DIDS. Tetrahymena
har altså i lighed med bl.a. Ehrlich celler et DIDSfølsomt
klorid transporterende system. Hvorvidt dette
er identisk med det ovenfor omtalte 30 kDa protein vil
blive undersøgt efter rekonstitution af proteinet i
membranvesikler (F.Jessen, B. Kramhøft).
2.4.1 Calciumbindende proteiner
En lang række processer i den levende celle styres ved
ændringer i cellens calciumkoncentration. I mange tilfælde
sker dette ved binding af calcium til et calciumbindende
protein, som derved far affinitet til det virksomme
protein og regulerer dets biologiske aktivitet.
Det klassiske eksempel på sådanne calciumbindende
proteiner er calmodulin. Men derudover findes der en
lang række andre, hvis funktion i cellen i de fleste tilfælde
ikke er kendt. Vi har fra Ehrlich celle cytoplasma
isoleret en gruppe proteiner, som bindes på calciumafhængig
måde til cellemembraner. Proteinernes
binding ved forskellige calciumkoncentrationer til vesikler
fremstillet fra humane røde blodlegemer er undersøgt
efter reduktiv metylering med tritiummærket
borohydrid. Det blev fundet, at der gennemsnitligt
bindes 4-5 calciumioner til et proteinmolekyle med en
dissociationskonstant på 0,34 mM calcium, altså en
væsentlig lavere affinitet end calmodulin udviser overfor
calcium. Proteinerne fosforyleres ikke, når de intakte
celler inkuberes i en Ringer opløsning med radioaktivt
fosfat. Arbejdet foregår i samarbejde med
918 Det naturvidenskabelige Fakultet
lektor Berit Kristensen, Zoofysiologisk Laboratorium
B (P. Kristensen).
2.4.2 Transportproteiner
Under visse forhold transporteres kaliumklorid elektroneutralt
som et ionpar over membranen af såvel
Ehrlichceller som røde blodlegemer. Denne transport
stimuleres meget hurtigt ved tilsætning af sulfhydrylgruppereagenset
N-ethylmaleimid (NEM). Vi har på
Ehrlich celler vist, at dette reagens (tritiummærket)
indbygges væsentligt i et polypeptid med en molvægt
på omkring 36 kDa, og at mærkningen afdette er maximalt
allerede efter 10-15 sekunders inkubation. Vi
har arbejdet en del med at syntetisere et nyt maleimidderivat,
som må forventes at trænge meget langsommere
gennem membranen end NEM. Anvendelse af
dette derivat skulle gøre det muligt at afgøre, om den
involverede sullhydrylgruppe er lokaliseret til membranens
inder- eller yderside. Da Ehrlich cellen er noget
mere kompliceret end det røde blodlegeme, har vi
påbegyndt en undersøgelse af kaliumkloridtransporten
i sidstnævnte med det formål at fa klarlagt relationen
mellem kinetikken af mærkningen og kinetikken af
aktiveringen (F. Kristensen, R. W.Federsen).
2.5 Volumenregulering og iontransport i epiteler
I det forløbne år arbejdet med udviklingen af en ny
teori om, hvorledes det er muligt for kirtler at danne et
sekret med samme osmotiske tryk, som det der findes i
blodet. Det eksperimentelle arbejde, som er basis for
teorien, er forsøg med frøhudskirtler udført på Biofysisk
Institut, Fanum Instituttet, under vejledning af
lic.scient. Karen Eskesen under hendes licentiatstudium.
De teoretiske overvejelser førte til, at den eneste
mulige mekanisme bestod i, at de natriumioner, der i
kirtlen passerer ud gennem mellemrummet mellem
kirtelcellerne, reabsorberes i kirtlens acinus, således at
de tvinges til at passere mellemrummet mellem disse
celler flere gange. Herved udøves en gnidningskraft på
vandet, der er så stor, at den opvejer gnidningen mellem
vandet og kirtlens stationære komponenter. De
eksperimentelle data stemmer med teorien, ligesom
den passer smukt med de studier af kirtlens vandtransport,
som er udført af lektor Robert Nielsen
(H. H. Ussing).
2.6 Isoton sekretion via frøskindskirtler
I det isolerede frøskind findes der mindst tre forskellige
typer af celler, der deltager i den transepiteliale
vand- og salttransport, nemlig de granulære celler, de
mitokondrierige celler og kirtelcellerne. De granulære
celler, der er ansvarlige for den transepiteliale natriumionoptagelse,
udgør den største del af epitelet,
hvorimod de mitokondrierige celler (der ligger spredt i
epitelet) danner en passiv (potential aktiveret) transportvej
for kloridioner. Kirtelcellerne udskiller natrium-,
kalium- og kloridioner.
Når kirtelcellerne aktiveres, resulterer det i en aktiv
transport af kloridioner og for at opretholde elektroneutralitet,
følger natrium- og kaliumioner passivt
med. Det er i samarbejde med lic.scient. H. F. Bjerregaard
vist, at denne sekretion foregår som en isoton
sekretion, dvs. osmolariteten af sekretet er lig med osmolariteten
af den opløsning, hvori kirtelcellernes
blodside er badet. Mens den aktive transport af kloridioner
er velbeskrevet, er det endnu ikke afklaret,
hvorledes den isotone sekretion foregår (dvs. hvorledes
den passive vandstrøm over eller gennem cellerne
er koblet til den aktive transport af salt) (R. Nielsen).
2.6.1 Vandstrøm via membraner
Vandstrømmen gennem en membran kan rent fænomenologisk
beskrives som bestående af følgende tre
komponenter: Vandstrøm = hydraulisk-flow + osmotisk-
flow + elektroosmotisk flow. Deraf følger, at under
betingelser, hvor den hydrauliske trykforskel er
nul kan en nettoforskydning afvand via systemet skyldes
følgende; 1) En ionstrøm gennem systemet (elektroosmose)
eller 2) en forskel i det osmotiske tryk (osmose)
eller 3) en forskel i ionsammensætning af de to
faser. Alle tre muligheder er blevet foreslået som en
mulig forklaring på den isoosmotiske transport. Desuden
er der også foreslået modeller, der indeholder
»mekanokemiske pumper«.
I 1978 udvikledes et apparatur, ved hjælp af hvilket
vi kunne måle den osmotiske vandstrøm gennem det
isolerede frøskind. Det isolerede skind blev i disse forsøg
inkuberet under betingelser, hvor blodsiden af
skindet blev badet i en isoton opløsning, mens ydersiden
blev badet i en hypoton opløsning. Dette apparatur
er videreudviklet, så det er muligt at måle sekretion
fra frøskindets kirtler under isotone betingelser.
For at undersøge hvorledes den isotone sekretion foregår,
er udført forsøg, hvor der er målt »sekretionen«
via kirtlerne under betingelser, hvor kirtlerne ikke var
aktive. Ionerne blev i disse forsøg trukket gennem kirtlen
ved hjælp af en ydre spændingskilde (voltage
clamp). Forsøgene har vist, at vandet følger natriumionen,
men ikke kloridionen gennem kirtlen. For hver
natriumion, der på denne måde trækkes gennem kirtlen
fra skindets blodside til ydersiden, følger 230 vandmolekyler
med.
Disse forsøg viser, at den isotone sekretion enten må
skyldes lokalosmose eller elektroosmose. Elektroosmosen
er i dette arbejde blevet opfattet som værende
forårsaget af friktion mellem ioner og vandmolekyler
(R. Nielsen).
2.6.2 Kaliumtransport i epiteler (frøskind)
Efter at H. Andersen har faet tildelt et kandidatstipendium,
er arbejdet med at undersøge hvorledes den aktive
K+-sekretion reguleres (se Årbog 1987) blevet videreført
(R. Nielsen, H. Andersen).
Zoofysiologi 919
2.7 Transport af ioner gennem tarmepitelel fra tarmen
af den amerikanske silkesommerfugl, Hyalophora cecropia
Kaliumtransporten over tarmepitelet er passiv fra
tarmlumen til blod og aktiv i den modsatte retning, fra
blod til tarmlumen. Det er vist ved hjælp af pre-steady-
state fluxratiomålinger, at den passive kaliumtransport
kun kan gå gennem den ene af de to typer
celler, som tarmepitelet består af, columnacellerne.
Dette skulle gøre det lettere at bestemme, gennem
hvilke mekanismer kalium passerer den cellemembran,
der afgrænser cellerne mod tarmlumen, da der
så kun måles på een type cellemembran. Forsøgene er
gjort med hæmmere kendt fra andre væv, men endnu
er der ikke fundet en hæmmer, der virker på dette insektvæv.
Det behøver ikke at betyde, at de almindeligt
kendte transportmekanismer ikke findes hos dette insekt.
De igangværende forsøg supplerer brugen af
hæmmere med direkte metoder (S. Nedergaard, B. B.
Larsen).
3. Mitochondriestofskifte og stofskifteregulering
Dette felt blev beskrevet i bredere form i Årbog 1987.
Mitochondrierne er de partikler i den dyriske celle,
hvori energiproduktionen foregår. De findes i alle celler,
som bruger ilt, og der findes særligt mange i meget
aktive celler. Der arbejdes med hjerter fra duer; Duer
er udholdende flyvere og har store hjerter. I 1988 er
der færdiggjort et arbejde, som beskæftiger sig med
nogle meget centrale problemer indenfor energistofskiftet.
Nedenfor skal disse beskrives, og selv om de
øvrige projekter ikke har ligget stille i det forløbne år,
vil de blive udeladt af pladshensyn (U. F. Rasmussen,
FI. Rasmussen, B.Jørgensen).
3.1 Den oxidative fosforyleringsmekanisme
Denne mekanisme, der er ansvarlig for ca. 97 % af den
samlede energiproduktion i højere dyr, studeres stadig
intenst. Man ved, at oxidationsprocesserne i mitochondriernes
respirationskæde medfører transport af
protoner ud af mitochondrierne. Man ved tillige, at en
protongradient kan drive syntensen afadenosin trifosfat
(ATP, den primære, energirige forbindelse i alle
levende organismer).
Der findes to principielt forskellige hypoteser, som
kobler de to observationer, nemlig den kemiosmotiske
hypotese og den lokaliserede protonhypotese. Den første
hypotese antager, at protonerne transporteres ud
gennem mitochondriemembranen og derpå ekvilibrerer
i cytoplasmaet. Det derved opståede elektrokemiske
potentiale vil være måleligt som et elektrisk potentiale
over mitochondriemembranen, og man vil kunne
forvente en sammenhæng mellem ATP-syntesen og
dette potentiale. Den lokaliserede protonhypotese findes
i flere varianter, men fælles for disse er, at protonerne
antages at returnere gennem det ATP-dannende
enzym uden at have ekvillibreret med cytoplasmaet.
Konformationsændringer på molekylært niveau
kan antages at spille ind i begge hypoteser.
Begge hypoteser fremkom i 1961, og Peter Mitchell
har modtaget Nobelprisen for den kemiosmotiske hypotese.
Den har da også været meget stimulerende for
hele feltet, men ikke desto mindre er der i årenes løb
publiceret mange data, som næppe kan forklares ved
hjælp af denne hypotese. Sådanne data har hidtil været
genstand for diskussion, fordi de experimentelle
teknikker, der anvendes, som regel er meget komplicerede
og baserer sig på forskellige antagelser.
Vi har nu gennem nogle meget simple forsøg, som
ikke kræver supplerende antagelser, opnået stor sikkerhed
for, at protonerne nok ekvilibrerer under ufysiologiske
forhold, men ikke forlader mitochondriemembranen,
når der er mulighed for ATP dannelse.
Vore forsøg er i overensstemmelse med en lokaliseret
protonhypotese, som oprindeligt blev fremsat af
R.J. P. Williams.
3.2 PI0 forholdet
Dette forhold angiver, hvor meget ATP, der dannes,
for hvert iltatom, der forbruges. Forholdet er et mål for
effektiviteten af fosforyleringsreaktionen.
Hvis protonen er det koblende element, så kan P/O
forholdet opfattes som produktet af to forhold, nemlig
ATP/H+ forholdet (ATP dannet pr. proton transporteret)
og H+/0 forholdet (protoner transporteret
pr. iltatom forbrugt). Disse to forhold kan, i hvert fald
i princippet, måles særskilt. Indenfor feltet er man slet
ikke enige om størrelsen af disse forhold. ATP/FI+ forholdet
angives som Vi, '/s eller {A med størst tilslutning
til Va for intakte mitochondrier. H+/0 forholdet angives
til værdier mellem 6 og 12. Der er altså bogstaveligt
talt 100% uenighed.
Vi har arbejdet med en ret ofte anvendt metode til
at måle selve P/O forholdet og har i den forbindelse
måttet løse flere metodologiske problemer. Målingerne
underkastes ofte korrektioner, men vi har vist, at
disse korrektioner giver helt fejlagtigt høje værdier.
Det største, korrekte P/O forhold findes at være 2,5,
dvs. hvis ATP/H+ forholdet er '/t, så er det maximale
H+/0 forhold 10. Med substratet succinat findes et P/
O forhold på 1,5 og H+/0 forholdet vil da være 6 under
samme antagelse.
Undersøgelserne har ydermere vist, at P/O forholdet
er en langt mere konstant størrelse end hidtidigt
antaget. For exempel har gradvise ændringer af præparationsprocedurens
kritiske trin vist, at det er overordentligt
sandsynligt, at det P/O forhold, der måles
med isolerede mitochondrier, er det samme, som det
man ville måle i det intakte hjerte.
3.3 State 4 respirationens karakter
ATP dannelsen i mitochondrier er som nævnt betinget
af oxidationsprocesser, som forbruger ilt. Men selv
920 Det naturvidenskabelige Fakultet
når der ikke sker nettodannelse af ATP, vil der kunne
foregå en vis oxidation. Denne kaldes state 4 respiration.
Oprindeligt blev den tilskrevet tilstedeværelsen
af mindre intakte mitochondrier, hvori oxidation
og fosforylering ikke var koblede. Den anskuelse
har næsten alle forladt. 1 dag anses state 4 respirationen
af nogle for at være knyttet til dannelse og forbrug
af indre ATP. Andre mener, at den skyldes, at
de to protontransportsystemer ikke er fuldt koblede,
og atter andre mener, at der findes en naturlig permeabilitet
for protoner, således at de kan tabes for
fosforyleringsreaktionen. Vi har kunnet vise, at state
4 respirationen ophører, når der sker dannelse af
ATP, og at den ikke påvirkes af, at mitochondrierne
ældes eller på anden måde far nedsat funktion. Kun
en meget lille del (max. 10%) skyldes indre omsætning
af ATP, og resten skyldes sandsynligvis den naturlige
permeabilitet. Hvis dette er rigtigt, kan state
4 hastigheden med forskellige substrater give oplysninger
om H+/0 forholdet i forskellige dele af respirationskæden.
Beregningerne giver nogle spændende
resultater, der bl.a. kan tolkes derhen, at respirationskædens
sidste led (cytochrom oxidase) kun fungerer
som protonpumpe, når der dannes ATP. Dette
skal undersøges nærmere, men det er i overensstemmelse
med, at andre (med anden metodik) har fundet
variabel støkiometri i denne del af respirationskæden.
Faglige hverv;
Else Hoffmann er medlem af Dansk Nationalkomite
for Biologi, bestyrelsen for Videnskabsbutikken ved
Det naturvidenskabelige Fakultet og Det kongelige
danske Videnskabernes Selskab. Ulla Rasmussen er
revisor for Biokemisk Selskab.
Redaktionskomitemedlemmer;
S. O. Andersen er medlem af komiteerne for Insect
Biochemistry samt for Carlsberg Research Communications.
H. H. Ussing er i redaktionen af Journal of Membrane
Biology.
Gæster:
Lic.pharm. Birte Kramhøft arbejder som gæst ved instituttet
på fuldtidsbasis.
Dr. Michelle Cornet, Liége, Belgien, professor P.
Durham, Syracuse, USA og dr. Mark Haas, Yale University,
USA har været på studieophold hver afen måneds
varighed.
Rejser, kongresser m.m.:
I. Lambert har tilbragt 3 mdr. ved University of North
Carolina, Chapel Hill.
S. O. Andersen blev inviteret som foredragsholder
til Int. Congress of Entomology, Vancouver, Canada.
H. H. Ussing blev inviteret til møde i Physiological
Society, England, for at forelægge en ny teori om isotonisk
vandtransport i kirtler.
E. K. Hoffmann har været medarrangør og foredragsholder
ved en workshop om »Cell Volume
Control Processes« i Crans-sur-Sierre, Schweiz og
været inviteret til at holde foredrag ved 72th FASEB
møde i Las Vegas og »International Congress of
Comparative Physiology and Biochemistry« i Baton
Rouge, USA.
Endvidere har instituttets ansatte bidraget med 2
posters og I foredrag ved internationale kongresser.
Publikationer:
Andersen, H., Nielsen, R.: Effect of phorbol-12-myristate,
l3-acetate (TPA) on transepithelial sodium
transport and water flow (OWF) in isolated frog
skin epithelium. Comp. Biochem. Physiol 90A , No.
4, s. 824, Oxford, England 1988.
Andersen, S.O.: Insekters hudskelet. En struktur, der
både støtter og beskytter. Naturens Verden 9, s.
329-37, København 1988.
Andersen, S.O.: Characterization of proteins from
pharate adult wing cuticle of the migratory locust,
Locusta migratoria. Insect Biochemistry Vol. 18,
No. 5, s. 415-21, England 1988.
Comparative aspects of arthropod cuticles. Endocrinological
Frontiers in Physiological Insect Ecology,
F. Sehnal, A. Zabza, D. L. Denlinger (eds), s.
469-88, Wroclaw, Polen 1988.
Insect cuticle as a covalently crosslinked protein
network. Biological and Synthetic Polymer Networks,
O. Kramer (ed.), s. 141-50, London 1988.
—; Comparison between cuticular proteins from two
locust species, Locusta migratoria and Schistocerca
gregaria. Insect Biochemstry Vol. 18, No. 8, s. 751-
60, Oxford, England 1988.
Bjerregaard, H F, Nielsen, R.: Trifluoperazine-stimulated
sodium transport through the apical suface
of isolated frog skin. Acta Ph ysiol. Scand. 134, s.
43-52, Stockholm 1988.
-, Nielsen, R.; Mechanism for calcium ionophore-stimulated
Cl secretion in frog skin. Comp. Biochem.
Physiol. 90A, No. 4, s. 824, Oxford, England 1988.
Christensen, S., Særmark, T, Hoffmann, E.K., Simonsen,
L.O.; Regulatory volume decrease involves
the inositol phosphate cycle in Ehrlich mouse
ascites tumour cells (abstract). Acta Physiologica
Scandinavica Vol. 134, Suppl. 575, s. 114, Oxford
1988.
-, Hoffmann, E.K., Særmark, T, Simonsen, L.O.; Inositol
trisphosphate may be a second messenger in
regulatory volume decrease in Ehrlich mouse ascites
tumour cells. Journal of Physiology 403, s. I09p,
London 1988.
Eskesen, K., Nielsen, R., Ussing, H.H.: Mechanism of
isotnic solute transport in glands. Proc. of the PhyZoofysiologi
921
siol. Soc. Cambridge Meeting. Vol.l, s. 100, Cambridge,
England 1988.
Feit, P.W., Hoffmann, E.K., Schiødt, M., Kristensen,
R, Jessen, F, Dunham, P.B.; Purification of Proteins
of the Na/Cl Cotransporter from membranes of
Ehrlich ascites cells using a Bumetanide-Sepharose
affinity column. J. Membrane Biol. 103, s. 135-47,
New York 1988.
Hoffmann, E.K., Lambert, I.H., Simonsen, L.O.:
Mechanisms in volume regulation in Ehrlich ascites
tumor cells. Renal Physiol. Biochem. 3-5, s. 221-
47, Switzerland 1988.
Jessen, F., Kramhøft, B.: Chloride transport in the
freshwater protozoan Tetrahymena pyriformis. Experientia
44, s. 988-89, Basel 1988.
Hoffmann, E.K.; Subunits of the isolated K+ and
Cl~ channel protein from Ehrlich ascites tumour
cells. Comparative Biochemistry and Physiology
Vol. 90A, nr. 4, s. 809: Al2, Oxford 1988.
Jørgensen, B.M.; Simulation ofVIS-asorption spectra
of biological components by a generalized Fourierdomain
band shape function. Institutpublikation
1988, 1 s.
Kramhøft, B., Lambert, I.H., Hoffmann, E.K.: Na+/
H+ exchange in Ehrlich ascites tumor cells; Activation
by cytoplasmic acidification and by treatmeht
with cupric sulphate. J. Membrane Biol. 102, s. 35-
48, Berlin 1988.
Kristensen, B.L, Kristensen, R: Calcium dependent
binding of Ehrlich ascites tumour cell cytoplasmic
33-37 kDa proteins to membranes. Acta Physiol.
Scand 132, s. 43A, Oxford, England 1988.
Nielsen, R.: Isotonic Water movement across isolated
frog skin. Acta Physiol. et Pharmacol. Bulgarica 1,
suppl. 14, s. 65, Bulgarien 1988.
Calcium modulates transepithelial potassium secretion
across isolated frog skin. Comp. Biochem.
Physiol. 90A, No. 4, s. 673-77, Oxford, England
1988.
Uerkvitz, W.: Periplasmic Nonspeciflc Acid Phosphatase
II from Salmonella typhimurium LT2. Crystallization.
Detergent Reactivation and Phosphotransferase
Activity. Journ. Biol. Chem. 263, s.
15823-30, Baltimore, USA 1988.
Nonspecific acid phosphatase II from Salmonella
typhimurium. Phosphotransferase activity and inactivation/
reactivation studies in the presence of
detergents. Abstracts of the Special FEBS Meeting
1988, Federation of European Biochemical Societies
(udg.), s. 28, Dubrovnik, Jugoslavien 1988.
Crystallization, Subunit composition and Phosphotransferase
Activity of Nonspecific Acid phosphatase
II from Salmonella typhimurium. Abstracts
of the 18th FEBS Meeting, 1987, Federation of European
Biochemical Societies (udg.), s. 119, Ljubljana,
Jugoslavien 1987.
Ussing, H.H.: The development ofthe conceptofactive
transport. The Na+,K+-pump. Part B: Cellular
Aspects. Progress in Clinical and Biological Research,
Vol. 268 B, Jens C. Skou, Jens G. Nørby, A. B.
Maunsbach, Mikael Esmann (eds.), s. 1-14, New
York 1988.
—: Anion transport pathways in frog skin epithelium.
Molecular Mechanisms in Secretion. Alfred Benzon
Symposium 25, N. A. Thorn, M. Treiman, O.
H. Petersen (eds.), s. 1-10, København 1988.
—: Odd behaviour of Li+ in frog skin ion transport.
Comparative Biochemistry and Physiology Vol. 90
A, No. 4, s. 525-29, England 1988.
Grith B. Wybrandt
Botanik 923
Botanik
1. Botanisk Have
Historie:
Botanisk Have blev oprettet den 2. august 1600 og lå
da ved Fiolstræde og Krystalgade, hvor Universitetsbibliotekets
1. afdeling og Museumshuset nu ligger. I
haven blev der især dyrket lægeplanter til brug ved
undervisningen i medicin. 1752 blev der oprettet en
kongelig botanisk have nær Frederiks Hospital, det
nuværende Kunstindustrimuseum. Den blev skænket
til universitetet i 1770. I 1778 blev begge disse haver
opgivet, efter at planterne var overflyttet til en ny botanisk
have placeret bag Charlottenborg ud mod Nyhavn.
Universitetets botaniske Have lå her, indtil den
nuværende have på det gamle voldterræn kunne indvies
i 1874. Palmehuset blev opført samtidigt; derfor
var det stærkt forfaldent, da det i 1980-82 pietetsfuldt,
men gennemgribende blev renoveret.
I 1874 var havens areal 9,7 ha, herfra gik snart areal
til Botanisk Museum og Botanisk Laboratorium. I
1888 blev Polyteknisk Læreanstalt delvis bygget på
areal afgivet af Botanisk Have. I 1904 og 1916 måtte
arealer afstås til udvidelser af læreanstalten og i 1955 et
areal til opførelse af Biologisk Institut. En fredningsdeklaration
fra 1977 hindrer yderligere reduktioner.
I 1905 fik haven mulighed for at leje 0,75 ha mod
Sølvgade af Københavns Kommune. Arealet blev i
1981 ved et mageskifte overdraget universitetet til
brug for Botanisk Have. I dag er havens areal i København
9,9 ha, incl. alle havens bygninger og søen
(0,7 ha), men excl. Botanisk Museum og andre institutters
bygninger.
Forsøgsmarken på Højbakkegård i Tåstrup er siden
1954 lejet af Landbohøjskolen, den er nu 6,2 ha incl.
bygninger.
Nåletræer trives dårligt i København på grund af
luftforureningen, som var et problem allerede i Charlottenborghaven.
Dengang fik røgen fra Den kgl.
Mønt skylden. I den nye have placerede man uheldigvis
nåletræerne nær Østervoldgade, hvor damptogenes
røg forvoldte skade sammen med røgen fra byens
mange kakkelovne. Da man i 1960-erne gik over til
diesellokomotiver, oliefyr og fjernvarme trivedes nåletræerne
i en lang periode bedre; men i de senere år er
problemet igen blevet udtalt, formentlig på grund af
den større generelle luftforurening i Nordeuropa. Allerede
i 1904 fik man derfor et areal i Sorø skovdistrikt
specielt til dyrkning af nåletræer (pinetet). Samtidigt
anlagdes Feldskov-arboretet, og det blev i 1971 udvidet
med Kristiansminde-arboretet, så haven i alt har
5,4 ha til rådighed nær Sorø.
I 1988 er det samlede areal af Botanisk Haves
væksthuse 4091 nr (heraf239 nr i Tåstrup).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5,33.
Lektorer: F. Arnklit, K. Dahl, J. Dahl Møller (forskningsdel
ved Botanisk Laboratorium), K. Rahn.
Adjunkt: P. Krogstrup.
Seniorstipendiat: H. V. Hansen (fra 1/9).
TAP: Antal årsværk: 44,9 (heraf9,5 bygningsrel.).
J. Andersen, K. B. Andersen, S. A. Andersen, K. E.
Auvinen, K. Bate, A. F. Borch, K. B. Busse, H. E.
Byrgesen, B. Christensen, J. G. Christensen, J. B. de
Krak, H. Rodi Hansen, T. Hinding, A. Hollemann, S.
Ishøj, U. E. Jacobsen, A.C. Jelsgård. J.H. Jensen,
K. E.Jensen, L.Jensen, G.Johansen, K. S.Jørgensen,
R. P. Holst, S. E. Kammersgård, E. Knudsen, G.
Knudsen, A. E. Koch, G. B. Koch, J. Kristensen,
P. A. Krog Larsen, P. Meyer Larsen, S. Laursen, C.
Madsen, A. N. Nielsen, C. Nielsen, J. O. Olsen, J. S.
Damgård Pedersen, H. Kirkegård Petersen, K. Hartmann
Petersen, V. Petersen, S. E. Rasmussen, S. P.
Rasmussen, G. Schwab, S. N. Skovsted, B. G. Sørensen,
E. Sørensen, G. Lotrup Sørensen, F. L. L. Thingvad,
P. Velbak, G. Vold.
Lokaleforhold:
Ombygningen til vævslaboratorium af Botanisk Haves
lokaler på 1. sal i den tidligere maskinhal stod færdige
den 26.4. Den officielle indvielse blev udskudt til
den 30.9, for at donatoren kunne være tilstede.
I 1988 har formeringsvæksthusene nr. 18, 19 og 20
gennemgået en renovering, som omfatter kitning af
glas, maling og udskiftning af borde og døre. Der er
endvidere installeret luftvinduer, plantebelysning,
overvarmerør samt ny styring af varme, lys og luft.
For eksterne midler er der opført et screen-house til
dyrkning af planter til vævskultur.
På foranledning af fællesområdet er overvågningsudstyr
blevet installeret i væksthusene med det formål
at kunne reducere nattevagten.
Stierne nær den tidligere indgang ved Sølvgade er
blevet omlagt. I forbindelse hermed har man påbegyndt
anlægget af en ny materialeplads og et udstillingsområde
med østasiatiske arter. Især buske og
mindre træer vil blive plantet på den plads, hvor der
indtil sidste år lå en barak. Materialepladsen skal aflaste
pladsen mellem Palmehuset og Farimagsgade ved
den nye indgang, som man ønsker at gøre mere præsentabel.
En istandsættelse af denne plads var oprindelig
med i projektet vedrørende ombygningen af palmehuset
1980-82, men måtte udgå af økonomiske årsager.
Samlinger:
Vinteren 87/88 var i modsætning til sine forgængere
ualmindelig mild, og efter den udtynding af havens
plantebestand, der skete som følge af vintrene 84/87,
må man formode, at der er sket en naturlig selektion af
924 Det naturvidenskabelige Fakultet
hårdført materiale på friland. Sommeren 1988 gav betydeligt
bedre vejr end sommeren 87, der druknede i
regn. Det betød, at frøhøsten blev væsentlig bedre og
tidligere. Til gengæld startede vinteren allerede midt i
oktober med lave temperaturer, endnu inden bladene
var faldet af træerne. Hele efteråret har vekslet mellem
frost og tø, hvilket har medført en del gener for arbejdet
udendørs.
På stenhøj 9 er anlagt 2 nye høj bede til alpine planter.
På bagsiden af stenhøj 1 er en del af det areal, der
hidtil har været optaget af rosariet, nu inddraget til
dyrkning af alpine planter.
Det tidligere afskæringskvarter ved Gothersgade
ligger stadig brak for at rense jorden for flerårigt
ukrudt. Hidtil har her også været opbevaret en del
sandsten, som haven overtog, da universitetets hovedbygning
blev renoveret i begyndelsen af 70erne. Disse
sten er nu anvendt til højbedene på stenhøj 9. Det
brakkede areal forudses tilplantet med planter fra biologisk
kvarter samt farveplanterne fra udsigtsplænen
og krydderurterne fra bedene ved etårigt kvarter.
Der er i det forløbne år brugt flere arbejdstimer end
sædvanligt på at vedligeholde arboretet i Sorø. Feldskoven
ved Sorø Sø tilplantes gradvist med træer, der
skønnes at være så robuste, at de kan klare etableringsfasen
uden regelmæssigt tilsyn. Det er meningen,
at arealet, når det er tilplantet, skal fungere som udstillingsareal
for sjældne træer. Efterhånden vil træerne
blive forsynet med oplysende etiketter.
Træsamlingen i København volder bekymring.
Mange træer er gamle; nogle nærmer sig deres maksimale
levealder; mange er også plantet så tæt, så de
ødelægger hinanden. Det har derfor været nødvendigt
at foretage udtyndinger og at rydde de skrøbeligste.
Man søger selvfølgelig at bevare arterne i haven; så
det er fortrinsvis dubletter, som fjernes.
Renoveringsarbejdet i formeringsafdelingen har
medført en del ulemper for brugerne, og formeringsarbejdet
har måttet begrænses. Der er dog foretaget indledende
forsøg med retablering af vævskultiverede
planter. Af disse kan nævnes planterne fra Mauritius
samt somatiske kimplanter af Sitkagran.
Det skabte stort furore, da resistente amerikanske
blomsterthrips kom til haven med forsøgsplanter
(sukkerroer). Bestræbelser på at udrydde dem ved
drastiske midler er ikke lykkedes, men det har været
muligt at begrænse angrebet ved biologisk bekæmpelse,
så de ikke længere giver anledning til større bekymring.
Havens plantebestand er som sædvanlig fornyet
ved materiale modtaget udefra. I årets løb er der
hjemtaget 448 portioner frø og modtaget 498 portioner
planter, hvoraf 134 portioner er modtaget fra Vilhelm
Dalgaard, Arktisk Station.
I det internationale frøbytte med botaniske haver
og institutioner er der herfra sendt 12.866 portioner til
365 forbindelser. I havens Index Seminum var opført i
alt 3.962 numre, hvoraf mange naturindsamlede.
Dubletter af 45 orkideer fra Thailand er sendt til den
botaniske have i Glasgow.
For at fremme kontakten til interesserede plantedyrkere
har haven i 1988 udsendt en frøliste med 74
numre til Alpine Garden Society, Nordsjællands- og
Jyllandskredsene. I alt 83 medlemmer svarede og
modtog 1.131 portioner frø.
Som sædvanlig er der modtaget mange naturindsamlede
frø fra medlemmer af Nordvestsjællands naturhistoriske
Forening og fra Bjørn Hjorth, Hortus
Botanicus Solroedensis. Vilhelm Dalgaard og Jon
Feilberg har ligeledes bidraget med frø fra Grønland.
Årets ekskursion for indsamling af danske planter
og frø gik til Møn. Som sædvanlig deltog Alfred Hansen,
Botanisk Museum, og personale fra havens frilandsafdeling
I. Ekskursionen foregik 29. august-1.
september, og udbyttet var godt.
Tidligere blev alt nyhøstet frø sorteret i Endlichernummer-
orden for at kunne sammenlignes med de
originale prøver. Derefter blev portionerne sorteret alfabetisk
efter familie, slægt og art for at kunne indskrives
i frøkataloget. Da dette gav et meget stort ekstra
sorteringsarbejde, er det nu besluttet, at alt nyt frø sorteres
til familie, slægt og art med det samme. Ved samme
lejlighed er samlingen af originalfrø omorganiseret.
Systemet med »originalposer« blev startet af botanisk
gartner F. L. Holbøll umiddelbart efter hans tiltræden
i 1793, og en del af poserne har været i brug lige
siden. En pose blev udskrevet, når en »bestemt« art
første gang blev høstet i haven. Posen blev forsynet
med artens navn og det tilhørende Endlicher-nummer
(et nummer for hver slægt og hver art, som er blevet
bestemt) samt oprindelsen og datoen for bestemmelsen.
I posen opbevaredes en evt. rest af frøet fra den
første udsåning samt en portion af det først høstede i
haven. Desuden en portion løst frø, som kunne bruges
til sammenligning og udsåning, hvis det var nødvendigt.
Systemet havde imidlertid, som det oprindeligt
blev anvendt, den ulempe, at alle tilgangsnumre, der
blev bestemmet til samme slægt og art, endte i den
samme pose, og det løse frø i posen kunne således ikke
siges at tilhøre et bestemt tilgangsnummer. Nu udskrives
der imidlertid en ny originalpose for hvert tilgangsnummer.
Arbejdet med bestemmelse og kontrol af plantenavnenes
rigtighed har også i 1988 været hæmmet af, at
plantebestemmeren tillige har måttet fungere som institutbestyrer
og som leder af forsøgsafdelingen. I
sommerperioden lykkedes det dog at revidere havens
bestand af vilde roser. lait er der foretaget 763 navnerevisioner
eller bestemmelser i 1988.
Planteregistrering:
Der er registreret 25.112 forskellige planter fra samtlige
afdelinger i København (af disse er 3619 dog noteBotanik
925
ret som forsvundne, men af praktiske grunde endnu
ikke slettede). Der er i hele haven registreret 22.287
tilgangsnumre, som foruden en del taxa under artsniveau
repræsenterer 15.552 arter, 3014 slægter og 390
plantefamilier. Desuden dyrkes der i København ca.
4000 forskellige forsøgsplanter (bl.a. den omfattende
samling af Thailand-orkideer, som skal registreres efter
en igangværende omplantning), foruden en del
prydplanter, som ikke er opført i havens register. I Tåstrup
dyrkes der 3948 forskellige forsøgsplan ter, som
heller ikke er i havens register. Der dyrkes altså i alt
27.000 forskellige planter i Botanisk Have.
Forskningsvirksomhed:
1.1 Studier af fylogenien i Sympetalae
Søstergruppen til Compositae søges fastslået ved studier
af Calyceraceae, Lobeliaceae, Campanulaceae
o.a. familier, som står Compositae nær. Især benyttes
SEM meget til de morfologiske undersøgelser af pollen
og frø (H. V. Hansen).
1.2 Dahlia
Vilde arter af Dahlia, indsamlet afJ.P. Hjerting er
blevet krydset, bl.a. for at undersøge hortikulturelle
aspekter (H. V. Hansen).
2. Vævslaboratoriet
Takket være en bevilling fra Statens jordbrugs- og veterinærvidenskabelige
Forskningsråd kunne M. Bendixen
1. september ansættes som laborant ved laboratoriet.
Samtidig blev cand.silv. J. V. Nørgaard, Arboretet
i Hørsholm, tilknyttet laboratoriet, hvor den
praktiske del af hans licentiatprojekt bliver udført.
2.1 Somatisk embryogenese (»kunstig kimdannelse«) i
Sølvgran (Abies procera) og Nordmannsgran (Abies
nordmanniana)
Ved anvendelse af vævskulturmetoder undersøges
mulighederne for induktion og vækst af embryogene
cellepopulationer fra modne og umodne frø af de to
ædelgranarter (J. V. Nørgaard, P. Krogstrup).
2.2 Regenerationsprocesser i embryogene cellesuspensioner
af Sitkagran (Picea sitchensis) og Rødgran (Picea
abies)
I embryogene cellesuspensionskulturer af Sitka- og
Rødgran arbejdes med optimering af induktion-,
vækst- og modningsprocesser (P. Krogstrup, J.V.
Nørgaard).
2.3 Axillær og adventiv skuddannelse i vævskultur af
Sølvgran og Nordmannsgran
Induktions- og udviklingsprocesser for disse skud undersøges
i vævskulturer af plantemateriale i ungdomsfasen
(J. V. Nørgaard, P. Krogstrup).
2.4 Mikroformering af udryddelsestruede plantearter
fra Mauritius
Ved anvendelse af standardiserede metoder arbejdes
med etablering af mikroformeringssystemer. Der er
p.t. udviklet metoder for Peperomia spp., Psiadia coronopus
samt Pittosporum balfourii (P. Krogstrup,
J. V. Nørgaard).
2.5 Mycorrhizas indflydelse på rodudvikling hos somatiske
embryoer af Sitkagran (Picea sitc hensis)
Ved inokulation af somatiske embryoer med svampeisolater
af Laccaria laccata, Hebeloma crustuliniforme
og Paxillus involutus undersøges effekten af rodudviklingen
i somatiske embryoer (M. Sasa (ISP), J. V.
Nørgaard, P. Krogstrup).
2.6 Lys- og elektronmikroskopisk karakterisering af
embryogene cellekulturer af Sitkagran (Picea sitchensis)
Hovedvægten lægges på en strukturel analyse af udviklingen
fra enkeltceller til somatisk kim fra vævskulturer
dyrket under forskellige eksperimentelle betingelser
(L. Brun (BL), J. D. Møller (BL), P. Krogstrup).
2.7 Måling af methyleringsniveau i embryogene og ikke
embryogene cellepopulationer af Rødgran (Picea abies)
Methylering af DNA-baser på gen-specifikke steder
har betydning for regulering af gen-udtrykket i celler
hos højere eucariote organismer. Methyleringsniveauet
undersøges kvantitativt i vævskulturer med forskellig
fænotype (m.h.t. morfologi og evne til dannelse
af somatiske embryoer) dyrket under forskellige eksperimentelle
forhold (G. Palmgren (DDS), F. Okkels
(DDS), P. Krogstrup).
2.8 Mikroformering af Sitkagran (Picea sitchensis)
Ved anvendelse af vævskulturteknikker foretages udvikling
af praktiske metoder til mikroformering af Sitkagran
i ungdomsfasen. Arbejdet foretages på vævskulturlaboratoriet
ved Arboretet i Hørsholm (H. Roulund
(Arboretet), J. V. Nørgaard, P. Krogstrup).
3. Alliaceae
Til Kubitski (ed.): The Families and Genera ofVascular
Piants er et manuskript om løgfamilien færdiggjort
og afleveret til redaktionen (K. Rahn).
Rejser:
F. Arnklit deltog fra 5.-11. juni i Internationale Arbeitstagung
der Technischen Leiter von Botanischen
Gårten i Koln.
J. P. Hjerting indsamlede i oktober sammen med
Søren Ødum (Arboretet i Hørsholm) frø af Pinus, Picea,
Abies, Pseudotsuga, Cupressus, Quercus m.fl. i
de højeste bjergområder i staten Chihuahua, Mexico.
Formålet er at introducere nye hårdføre arter af træer
og buske til dyrkning under skandinaviske forhold. I 6
926 Det naturvidenskabelige Fakultet
uger inden da blev der indsamlet en række vilde kartofler
i det centrale og sydlige Mexico til genbanken i
Sturgeon Bay, Wisconsin, USA.
Peter Krogstrup og C. Nielsen har deltaget i 2nd
Nordic Symposium on Cell & Tissue Culture, Helsingør,
9.-10. september.
P. Krogstrup, som er medlem af COST-87, EF-arbejdsgruppen
»Advanced Regeneration Techniques«
(omhandler regenerationsprocesser i cellesuspensioner
dyrket i bioreaktorer), deltog 18.-20. september i
et arbejdsgruppemøde hos KEMIRA OY, Finland.
Peter Krogstrup og C. Nielsen har besøgt Northern
Research Station, Roslin, Midlothian, Skotland, 20.-
25. september.
J.V. Nørgaard har besøgt Inst. f. snellwachsende
Baumarten, Hannover, Munden FRG. og Inst. f. Biologie,
Forschungsanstalt Geisenheim, 21.-23. november.
Anden virksomhed:
Formidlende virksomhed
Dette års udstilling har haft temaet »Oldemors potteplanter
«. De mest almindelige potteplanter i perioden
1900-1910 blev udstillet i den lille bygning bag palmehuset
i et interiør, som ledte tankerne hen til århundredeskiftet.
Udstillingen var usædvanlig velbesøgt,
den åbnede 26. marts og sluttede den 2. oktober, for at
give plads for Skoletjenestens arrangement i efterårsferien.
Udstillingen gik videre til Hvidovre Bibliotek,
og senere skal den til Den geografiske Have i Kolding.
I forbindelse med udstillingen udgav Botanisk Haves
forlag en lille bog, som vakte stor interesse. Den er
nu købt af et andet forlag, som vil genoptrykke den.
I december måned udkom Botanisk Haves nye
postkortserie med 24 motiver fra palmehuset og haven.
De er tegnet af botanikeren Kirsten Madsen.
I forbindelse med udstillingen om Christian IVs
planter på Botanisk Museum har haven leveret og
passet de udstillede, levende planter.
Service ydet til gennemførelse af andre institutters undervisning
og forskning:
Undervisning
Fra forsøgsmarken i Tåstrup er der til Botanisk Laboratoriums
undervisning leveret ca. 150 urteagtige og
30 træagtige arter, alle i klassesæt.
Planterne blev sået på forskudte tidspunkter eller
nedskåret til remontering, for at sikre den rette udvikling,
når de skulle bruges i undervisningen.
Der er fra andre dele af haven leveret afskåret materiale
til følgende:
Botanisk Skoletjeneste 43 arter 240 stk.
Botanisk Laboratorium 233 arter 4877 stk.
Farmaceutisk Højskole 14 arter 805 stk.
Kgl. Vet.- og Landbohøjskole 57 arter 180 stk.
Folkeuniversitetet 145 arter 1115 stk.
Anden undervisning 75 arter 200 stk.
lait 567 arter 7417 stk.
Afd. for generel mikrobiologi har ved forskellige Nkoncentrationer
dyrket Medicago sativa podet med
Rhizobium. Rodknoldenes udvikling og den fixerede
mængde N blev undersøgt.
Forskningsvirksomhed:
Botanisk Haves forsøgsafdeling omfatter faciliteterne i
Tåstrup og 469m2 væksthusareal i København. Her
har 54 forskere fra 10 institutter haft 74 projekter løbende.
Der dyrkes mere end 6000 plantenumre.
1. Botanisk Laboratorium
1.11 forbindelse med Flora ofThailand projektet dyrkes
en større samling levende orkideer, der studeres
taxonomisk (G. Seidenfaden, F. N. Rasmussen, I.D.
Lund). Denne samling benyttes også til undersøgelse
af blomsterudvikling og reproduktionsbiologi (F. N.
Rasmussen, B.Johansen). Et arbejde om vegetativ arkitektur
af orkideer i slægten Eria er publiceret (T. F.
Andersen, B.Johansen, 1. D. Lund, F. N. Rasmussen,
H. Rasmussen, 1. Sørensen). Udvalgte planter fra
samlingen er udgangspunkt for forsøg med in vitro
dyrkning af organer (H. Rasmussen, F. N. Rasmussen)
og celler, specielt de frigjorte celler (»eleuterocyter
«) i grifielkanalen (B.Johansen).
En del af orkideerne i de levende samlinger må betragtes
som stærkt truede i naturen. Både tropiske,
subtropiske og danske orkideer fra disse samlinger
indgår i reproduktionsbiologiske studier og forsøg på
in vitro formering, dels asymbiotisk (B.Johansen, M.
Steril), dels symbiotisk ved hjælp af mycorrhiza-dannende
svampe (H. Rasmussen, T F. Andersen, B.Johansen,
M. Steril). Dette resulterer i en betydelig
planteproduktion til udveksling med andre botaniske
haver. Der er opbygget en bank af orkidefrø, tildels
baseret på havens plantesamling, hvortil der i 1988 er
indgået frø af 54 arter. En tilsvarende bank er opbygget
for svampekulturer, dels kølekulturer, dels kulturer
under mineralsk olie. Denne samling tæller nu I 75
numre, der er registreret som symbiosesvampe (Rhizoctonia
spp.), heraf er 42 isolater indgået i 1988. Der
er opnået en del resultater i forsøgene på at rationalisere
den symbiotiske formeringsmetode, der kræver et
indgående kendskab til plante-svamp-forholdets dynamik,
men som til gengæld giver mulighed for at producere
orkideer mere effektivt. Det er vist, at symbiosen
er stærkt temperaturfølsom, og at vækstraten er
høj (op til 50 % pr. uge) ved spredt udplantning. Spiringens
afhængighed af lys er ved at blive undersøgt
(H. Rasmussen, T F. Andersen, B.Johansen). Identifikation
af de imperfekte svampe ved hjælp af struktuBotanik
927
relle kendetegn er vanskelig, men der arbejdes med
elektronmikroskopiske undersøgelser af porekarakterer,
med protein og DNA-analyser og med forsøg på
sporulering (T. F. Andersen). Forsøgene støttes af
Statens jordbrugs- og veterinærvidenskabelige Forskningsråd.
Enkimbladede planter fra Botanisk Haves samlinger
benyttes til studier af bladets vækstzoner (meristemer),
specielt epidermis differentiering og mønsterdannelse
(FI. Rasmussen).
1.2 I forbindelse med projektet kimudvikling hos sukkerroe
dyrkes såvel Beta vulgaris (sukkerroe) som vilde
arter af Beta både »in vivo« og »in vitro« (L.
Bruun).
1.3 I forlængelse af et licentiatprojekt om bl.a. slægten
Hvidtjørn (Crataegus) dyrkes forskellige taxa fra
Grækenland og Danmark med henblik på kromosomundersøgelser
(K. F Christensen).
1.4 I forlængelse af en revision af Bjergfyrkomplekset
(Pinus mugo) dyrkes flere provenienser af Bjergfyr og
Skovfyr (Pinus sylvestris) med henblik på undersøgelse
af kromosomer og kemiske indholdsstoffer (K. F
Christensen).
1.5 Til morfologisk-embryologiske undersøgelser
dyrkes Polygonum viviparum i Arktisk Hus. Planterne
stammer fra forskellige lokaliteter i Grønland, Færøerne
og Island (K. Engell).
1.6 Ontogenetisk-embryologisk undersøgelse af de
apomiktiske slægter Antennaria, Arnica og Erigeron,
som dyrkes i Arktisk Hus. Disse slægter sammenlignes
med andre fra Kurvblomstfamilien (Compositae)
dyrket andet steds i haven (K. Engell).
1.7 I tilknytning til Triticeae-projektet (byg, hvede,
rug og deres vilde slægtninge) er der dyrket forskellige
arter til biosystematiske undersøgelser. Projektet udføres
i nært samarbejde med R. v. Bothmer (Sveriges
Lantbruksuniversitet). lait er 500 indsamlinger i kultur.
Samlingen anvendes i forbindelse med krydsningsforsøg,
der er koncentreret omkring dels enårige
Triticeer (S. Frederiksen), dels sydamerikanske arter
af Elymus og Agropyrum (O. Seberg). Et udvalg af
naturindsamlinger skal på længere sigt overgå til Nordisk
Genbank. Foreløbig er ca. 20 kollektioner af slægten
Hordeum opformeret (O. Seberg).
1.8 I forbindelse med projektet: »Biosystematiske og
cytotaxonomiske studier i Carex muricata komplekset
« er et stort antal planter under dyrkning i
bænk og på friland. Formålet med projektet er at klarlægge
årsagerne til den udbredte aneuploide variation
i slægten, og undersøge betydningen af aneuploidi og
hybridisering for dannelsen af det delvis apogamiske
reproduktionssytem, der er udviklet i komplekset. Et
stort antal F1 planter af forskellige hybridkombinationer
skal analyseres cytologisk for udspaltning (eller
manglende sådan) af forskellige mutationer i karyotypen
(P. Hartvig).
1.9 I forsøgsvæksthusene dyrkes en samling sennepsolieglukoseindholdige
plantefamilier, som bruges til
sammenlignende strukturelle og kemiske undersøgelser
i forbindelse med afklaring af familiernes slægtskabsforhold
(L. B.Jørgensen).
1.10 Spiringsforsøg i væksthus har haft til formål at
blotlægge frøbanken i dels artsrige græssede kær og
dels i et artsfattigt høslået kær.
Baggrunden for projektet er et ønske om at kunne
inddrage frøbanken i overvejelser omkring retableringsmuligheder
af ugræssede kærområder under tilgroning.
Endvidere ønskes belyst hvilken indvirkning
prøvetagningstidspunkt og opbevaringsforhold har
for frøspiringen (E. Ploger, P. Leth).
1.11 I lighed med tidligere år er omfattende samlinger
af græske og tyrkiske planter blevet dyrket på forsøgsmarken
i Tåstrup og i forsøgsafdelingen ind mod
Botanisk Laboratorium i forbindelse med projekterne
Græsk Bjergflora og Flora Hellenica. De senest tilkomne
stammer fra løg og frø indsamlet afK. F Christensen,
K. B. Møller og A. Strid i 1987 og A. Strid i
sommeren 1988. Fixering, kromosomtælling, fotografering,
presning m.v. er fortsat rutinemæssigt. Se videre
under instituttets beretning (K. F Christensen, P.
Hartvig, A. Strid).
2. Institut for økologisk Botanik
2.1 På forsøgsmarken i Tåstrup dyrkes Geranium sessiloflorum
for at kunne undersøge sammenhængen
mellem antallet af pollenkorn på støvfanget og antal
modne frø, samt om der er en selektion under pollenrørets
vækst ned gennem griflen. I samarbejde med
H. E. Svart Madsen dyrkes Armeria maritima på forsøgsmarken
for at foretage krydsningsforsøg til belysning
af, om en bestemt plante kan vælge mellem forskellige
pollendonorer. I Botanisk Haves forsøgshuse
er jordprøver fra arktiske områder dyrket for at konstatere
frøbankens sammensætning (M. Philipp).
2.2 På forsøgsmarken i Tåstrup dyrkes Lotus corniculatus
for at undersøge bestøver-adfærd, pollen- og
frøspredningsafstande. I forsøgshusene i Botanisk Have
er krydsningsforsøg til belysning af uforenelighedsforhold
og blomsterfænologi udført (B. Brødsgaard, F
Rasmussen).
2.3 I Botanisk Haves forsøgshuse er der dyrket Brassica
napus til undersøgelse af sammenhængen mellem
928 Det naturvidenskabelige Fakultet
pollenrørskonkurrence og frøanlægsabortering (E.
Helsing,J. Højland).
2.4 I forsøgshusene i Botanisk Have er jordprøver fra
danske skove dyrket til analyse af frøbankens indhold
(G. Kjellsson).
2.5 På forsøgsmarken i Tåstrup er gennemført spiring
og opformering af Medicago lupulina og Lotus corniculatus
med henblik på undersøgelser af ærteplanters
følsomhed overfor først og fremmest Ozon, men også
kombinationen af03 med NO2 og SO2 (IbJohnsen).
3. Plantefysiologisk Institut
3.1 Et større antal planter hørende til familien Com-
•melinaceae har været dyrket for at undersøge støvblads-
og pollendimorfi og til brug i undervisningen
(O. Mattsson).
3.2 En række haploide individer af Nicotiana tabacum
er frembragt udfra støvbladkulturer (F. B. Hansen,
O. Mattsson).
4. Institut for org. kemi. DTH. Til brug for biosyntesestudier
af iridoidglucosider har Verbena pulchella
været dyrket i Tåstrup. Deuteriummærkede precusorer
tilsættes. Produkterne isoleres og analyseres for
deuterium ved NMR. Flere serier forsøg er gennemført
med gode resultater, som forventes publiceret
(B.J. Nielsen).
Publikationer:
Arnklit, F.: EDV in Kopenhagen. Gårtnerisch-Botanische
Brief93,s. 18, Tiibingen, Vesttyskland 1988.
—: Unentbehrlich; Der Pflanzenbestimmer. Gårtnerisch-
Botanische Brief 93, s. 19, Tiibingen,
Vesttyskland 1988.
Index Seminum. Hortus Universitatis Hauniensis
Anno 1987, s. 1-57-l-IV, København 1988.
—: Bibliographie der Botanischen Gårten Europas/
Kopenhagen. Bibliographie der Botanischen Gårten
Europas/Supplement 1, F. Ebel, S. Fritzsche, F.
Kummel, CH. Miiller-Uri, s. 80-81, Halle, Østtyskland
1 988.
Boulay, M P, Gupta, P.K., Krogstrup, P, Durzan,
D.J.: Development ofsomatic embryos from cell suspension
cultures of Norway spruce (Picea abies
karst.). Plant Cell Reports 7, s. 134-37, Tyskland
1988.
Krogstrup, P, Møller, J.D.: Somatic embryogenesis
in Sitka spruce (Picea sitchensis). 2nd Nordic symposium
on cell & tissue culture, september 9-10,
1988, Anonym, s. 48, Helsingør 1988.
—, Eriksen, E.N., Møller, J.D., Roulund, H.: Somatic
embryogenesis in Sitka spruce (Picea sitchensis
(Bong.) Carr.). Plant Cell Reports 7, s. 594-97,
Vesttyskland 1988.
Rahn, K.: Wrong names in botanical gardens. Newsletter.
European-Mediterranean Division of I-
.A.B.G 9, s. 5-9, Berlin 1988.
KnudRahn
2. Botanisk Museum
Historie:
Botanisk Museum er udgået fra Botanisk Have (oprettet
ved skøde af Christian IV 2.8.1600), hvorfra de
konserverede samlinger i tidens løb er udskilt som museum
(herbarium). Indtil havens flytning fra Nyhavn
til dens nuværende beliggenhed opbevaredes samlingerne
i særlige værelser i havens direktørbolig. Ved
anlægget af den nye have opførtes 1876-77 museumsbygningen
ved havens hovedindgang. Museet havde
status som underafdeling af Botanisk Have, et forhold
der bevaredes helt frem til 1970. Først da blev museet
et selvstændigt institut under Botanisk Centralinstitut.
Med vedtagelsen af den nye museumslov i 1984 blev
museets stilling som et af landets 3 naturvidenskabelige
centralmuseer slået fast.
I 1984-85 overflyttedes en stor del af Botanisk Museums
samlinger fra Gothersgade 130 til nyindrettede
herbariemagasiner i Sølvtorvskomplekset.
I juni 1985 overflyttedes det botaniske lokalitetsregister
fra Landbohøjskolen, og i december 1985 blev
skoletjenesten en realitet ved ansættelse af en pædagogisk
medarbejder. Skoletjenesten fungerer som et
samarbejde mellem museet. Botanisk Have og Københavns
Kommune. I 1986 påbegyndtes offentlige
udstillinger.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11,75.
Lektorer: B. Fredskild, 1. Friis, A. Hansen, B. Hansen,
C. Hansen, E. S. Hansen, H. Knudsen, J. Lewinsky,
G. S. Mogensen, R. Nielsen.
Kandidatstipendiat: C. Bay.
Forskningsstipendiater: D. F. Boesen, T. Læssøe, P.
Wind, S. A. Elborne.
Lektor emerita A. Fox Maule og lektor emeritus J. B.
Hansen fortsætter begge deres forskning ved museet.
TAP: Antal årsværk: 11,3.
J. Andersen, E. Brokmann, H. Clasen, R. Frostig, L.
Fugmann, B. Hammer, A. Hansen, B. Hansen, A. R.
Jensen, G. Jensen, K. Jørgensen, B. Kjær, J. Knudsen,
O. Lansø, M. Nissen, B. Wennerwald.
Skoletjenesten: Adjunkt B. Garbers, samt 8 studentermedhjælpere.
Botanik 929
Forskningsvirksomhed:
Botanisk Museums forskning er i vid udstrækning relateret
til de videnskabelige samlinger. Et af hovedområderne
er herbarietaxonomi, dvs. beskrivelse og klassifikation
af plantegrupper, især baseret på herbariemateriale.
Målet er en entydig navngivning af enhederne
i en nærmere defineret gruppe, og resultatet
er et nødvendigt redskab for kommunikation ikke alene
blandt taxonomer, men blandt alle der arbejder
med planter.
Ved museet arbejdes der for tiden mest med systematiske
undersøgelser af mere afgrænsede gruppers
taxonomi. Her falder arbejdet groft set i 3 kategorier:
monografier, revisioner og florabidrag.
1. Overordnede systematiske undersøgelser
1.1 Systematik og fylogeni hos Urticaceae (nældefamilien).
Karakterfordelingen hos alle slægter af Urticaceae
er undersøgt til et internationalt symposium
om fylogeni (udvikling) hos Hamamelideae, en gruppe
af blomsterplanter med små, vindbestøvede blomster.
Arbejdet har delvis bekræftet, delvis ændret den
hidtidige klassifikation. Resultaterne vil fremkomme i
symposieberetningen, planlagt udgivet i 1989. Slægtsafgrænsningen
hos Buxaceae i Afrika er undersøgt og
et manuskript antaget til udgivelse (I. Friis).
2. Taxonomiske revisioner og revisions lignende arbejder
2.1 Blomsterplanter
2.1.1 Revisionen af de sydøstasiatiske slægter indenfor
familien Acanthaceae specielt Ancylacenthus,
Hallieracantha, Oreothyrsus, Polytrema og Ptyssiglottis
er fortsat. Målet er dels at opnå en bedre forståelse
af Acanthacé-slægternes indbyrdes relationer dels
at tilvejebringe et materiale til udarbejdelse af »Flora
of Thailand« og på længere sigt »Flore de Cambodge,
du Laos et du Viet-nam« samt »Flora Malesiana«. Arbejdet
udføres som herbarietaksonomiske studier (B.
Hansen).
2.1.2 Revisionen af slægter i tribus Sonerileae indenfor
familien Melastomataceae er blevet fortsat. Hovedvægten
har været lagt på slægten Phyllagathis, der
er vidt udbredt i SØ-Asien og Malesien. I forbindelse
med arbejdet på Melastomataceae til »Flore du Cambodge,
du Laos et du Viet-nam« er Plagiopetalum blevet
revideret (C. Hansen).
2.1.3 En revision af slægten Pilea i Afrika og på Madagascar
er afsluttet og manuskriptet antaget. En
mindre artikel om en nyopdaget morfologisk variation
langs en højdegradient hos arter af Urticacé-slægten
Droguetia er under færdiggørelse (1. Friis).
2.1.4 Revisionen af de thailandske orkidéer er fortsat.
Manuskriptet til det 15 og afsluttende bind er under
udarbejdelse og forventes færdiggjort i 1990.
»The Orchids of Indochina«, der skal afløse en forældet
og meget ufuldkommen fransk publikation fra
1934, er under udarbejdelse. Den kommer til at omfatte
7-800 arter og publikationen vil blive ca. 400 sider
incl. ca. 200 figurer (G. Seidenfaden).
2.1.5 I samarbejde med Roy. Bot. Gardens i Kew udarbejdes
en stærkt revideret udgave af »The Orchids
of Malaya and Singapore«, den mest benyttede orkide-
håndbog i Sydøstasien. Det påregnes at blive en
bog af omtrent det dobbelte omfang af Indochina-bogen.
Begge disse bøger skulle gerne foreligge klar til
trykning ved udgangen af 1989 (G. Seidenfaden, J.
Wood).
2.2 Mosser
Revision af slægten Zygodon i Australien og New Zealand.
I forbindelse med udarbejdelse af florabidrag til
»Flora of Australia« og »Mossfiora of New Zealand«
er blevet foretaget taxonomiske, plantegeografiske,
økologiske og morfologiske studier. Slægten tilhører
familien Orthotrichaceae, inden for hvilken slægten
Orthotrichum er blevet studeret tidligere. Manuskript
under udarbejdelse.
Studier af slægten Orthotrichum i Sydafrika, Sydamerika
og på Hawaii. Baseret på nye indsamlinger er
beskrevet nye arter fra disse områder. Et manuskript er
afsendt, et andet er under udarbejdelse (J. Lewinsky).
2.3 Alger
Projektet omfattende kulturstudier, taxonomi og registrering
af små marine grønalger er fortsat, i år koncentreret
om arter af Acrochaete. Desuden arbejdes
der med etableringen af renkultur af små marine grønalger,
som vokser på og i sten og muslingeskaller modtaget
fra Australien, Canada, Danmark, Norge og Tahiti
(R. Nielsen).
2.4 Svampe
2.4.1 En revision af vokshattene hørende til Hygrocybe
vitellina-komplekset i Europa og Nordamerika er
under udarbejdelse (D. Boertmann).
2.4.2 En revision afCamillea og de lyssporede arter af
Hypoxylon (kernesvampe) omfattende 24 arter og en
ny slægt, Leprieuria, er afleveret til trykning (T. Læssøe,
J.D. Rogers, A.J.S. Whalley).
2.4.3 To nye arter af kernesvampe fra familien Xylariaceae
er ved at blive beskrevet i hver deres nye slægt
(T. Læssøe, A.J.S. Whalley).
2.4.4 Kernesvampen Biscogniauxia nothofagi, der
snylter på sydbøg på Tasmanien, er beskrevet som en
ny art (T. Læssøe, Kile, A.J. S. Whalley).
930 Det naturvidenskabelige Fakultet
3. Floraer og checklister
3.1 Blomsterplanter
3.1.1 Et manuskript til »Flora of Tropical Fast Africa
« om Urticaceae (20 slægter og 60 arter og intraspecifikke
taxa) er under trykning.
Fn checkliste over karplanter (ca. 500 arter) i Bale
Mountains National Park i SØ-Fthiopien er under
udarbejdelse, delvis baseret på egne feltstudier (F
Friis).
3.1.2 Afsnittet om orkidéer i K. M. Matthew (ed.)
»The Flora of Palni Hills« fra den indiske delstat Tamilnadu
er under udarbejdelse og forventes færdiggjort
i 1989 (G. Seidenfaden).
3.2 Mosser
3.2.1 Arbejdet med »Illustrated Moss Flora of Arctic
North America and Greenland« er fortsat. Flæfterne
4-6 er under udarbejdelse.
Et manuskript er udarbejdet til familien Encalyptaceae
til »Illustrated flora of Nordic Mosses« (G. S.
Mogensen).
3.2.2 Arbejdet med en færøsk mosflora er fortsat. I
1988 er rentegnet ca. 50 arter (J. Lewinsky, D. Boesen).
3.3 Lichener
Revisionen af slægten skjoldlav (Peltigera) i Grønland
er forsat i samarbejde med O. Vitikainen (Helsinki).
Der samles oplysninger til en samlet oversigt over
de grønlandske lichener med særligt henblik på deres
økologi og udbredelse (F. S. Hansen).
3.4 Svampe
3.4.1 Et manuskript til de nordiske mørkhatte (Psathyrella)
med 78 arter er udarbejdet til floraen »Nordic
Macromycetes«. Floraen forventes publiceret i 1989
(H. Knudsen, J. Vesterholt).
3.4.2 En revision af Ridderhatfamiliens (Tricholomataceae's)
godt 120 arter i Grønland med henblik på en
kommende grønlandsk storsvampeflora er fortsat (S.
Elborne).
4. Plantegeografi og udviklingshistorie
4.1 Der er i årets løb udarbejdet prikkort for 125 arter
i Vestgrønland mellem 62o20' og 740N, og med de tidligere
90 kort er nu mere end halvdelen af områdets
llora (knap 400 arter) kortlagt (B. Fredskild).
4.2 En plantegeografisk undersøgelse i Nordgrønland
er fortsat med kortlægningen af karplanterne nord for
740N. Projektet omfatter ca. 215 arter af karplanter.
Desuden indgår en undersøgelse af vegetationens
sammensætning og produktion samt en sammenligning
med vegetationsforholdene i andre høj arktiske
egne (C. Bay).
4.3 En sammenfatning af tidligere arbejder om grønlandske
mosser med plantegeografiske, taxonomiske,
biometriske og historiske problemstillinger er under
udarbejdelse. Arbejdet omfatter studier i perioden
1971-88, indenfor taxonomi, plantegeografi, subfossile
forekomsters dateringer, cytologi, samt sporogenesen,
til konkrete modeller for den mulige oprindelse af
den arktiske mosflora samt kortlægning af de geografiske
vandringsveje, der har været tilgængelige under
Pleistocæn. Arbejdet ventes afsluttet i 1989 (G. S. Mogensen).
4.4 Udbredelsen af storsvampe (Basidiomycetes) i
Grønland er ved at blive kortlagt. Arternes relationer
til klimatiske, topografiske og jordbundsmæssige forhold
undersøges. Figeledes vil svampenes association
med højere planter blive undersøgt, specielt de symbiotiske
(mykorrhiza) (S. A. Elborne).
5. Floristiske undersøgelser
5.1 Blomsterplanter
5.1.1 En artikel om vegetationen i det sydlige Somalia
er i trykken.
Artikler er udarbejdet om plantegeografiske forhold
hos Ficus (Moraceae) i tropisk Afrika og om skovvegetationen
i tropisk NØ-Afrika (Ethiopien, Djibouti og
Somalia); disse udkommer som symposie-bidrag i
1989 (F Friis).
5.1.2 1 forbindelse med det internationale Tropical
Mountains Ecosystems Programme er i samarbejde
med Addis Abeba Universitet gennemført feltarbejde
til beskrivelse af vegetation og jordbund i alle zoner fra
1400 m til 4377 m på Bale Mountains i SØ-Fthiopien
(F Friis, A. Michelsen).
5.1.3 De floristiske undersøgelser af de Kanariske
Øer (Fuerteventura), de græske, østægæiske øer (Mytilini/
Fesbos) og Madeira (Madeira, Porto Santo) er
fortsat.
Den floristiske undersøgelse af danske planter er
fortsat med indsamlinger på Ærø, Møn og Sydvestsjælland
(A. Hansen).
5.2 Alger
I årets løb er der foretaget adskillige ekskursioner for
at registrere algernes nuværende forekomst med henblik
på en sammenligning med tidligere (R. Nielsen).
Botanik 931
5.3 Lichener
Der arbejdes på en afhandling om Thules, Scoresbysunds
og Peary Lands lichenflora i relation til et antal
økologiske parametre (E. S. Hansen).
5.4 Svampe
5.4.1 En oversigt over Århus Amts svampe, ialt 1973
arter, er afsluttet og publiceret (J. Vesterholt).
5.4.2 En artikel om første fund af blækspruttesvampen,
Clathrus archeri, i Danmark er afleveret til trykning
(J. Vesterholt, K. Sørensen).
5.4.3 En artikel om de dødeligt giftige slørhatte er afleveret
til trykning (J. Vesterholt, J. Heilmann-Clausen).
5.4.4 En oversigt over de nordiske arter af Hypoxylon
s.l. med specielt henblik på deres økologi og udbredelse
er under udarbejdelse (H. Knudsen, T. Læssøe,
A. J. S. Whalley m.fl.).
5.4.5 En oversigt over kernesvampen Hypocreopsis
lichenoides forekomst i Danmark er udarbejdet.
En artikel om sørgehatten, Melanomphalia nigrescens,
som er genfundet i Danmark efter 50 år, er afleveret
til trykning (T. Læssøe).
5.4.6 En artikel om første fund afgulstokket knoldfod,
Squamanita paradoxa, i Danmark er afleveret til trykning
(T. Læssøe, C. Lange).
5.4.7 En sammenfatning af min specialeopgave om
danske klitsvampe er under udarbejdelse. Eørste del
afleveret til trykning (S. A. Elborne).
5.4.8 En undersøgelse af svampe på brændenælder er
afsluttet og de 24 arter beskrevet (J. Vesterholt, R.
Toft, J. H. Petersen).
6. Morfologi og cytologi
Det luldt udviklede peristom hos 16 udvalgte arter af
Orthotrichum er blevet undersøgt i SEM (scanning
elektronmikroskop) med henblik på de fylogenetiske
konsekvenser for slægten. Manuskript er under udarbejdelse.
DAPl-undersøgelser af Pterygophyllum dentatum.
Ved en specifik farvning med 4', 6-diamidino-2-phenylindol
af DNA i cellekernerne i et blad af dette mos
var det muligt at måle cellernes relative DNA-indhold
ved mikroskospektrofluorometri. Undersøgelserne
ønskes fortsat (J. Lewinsky).
7. Palæontologiske undersøgelser
Der er udarbejdet et pollendiagram, der dækker hele
perioden fra isen forsvandt og til i dag, på øen Qeqertarssuatsiaq
syd for Egedesminde. Indvandringstidspunkter
for en del planter er daterede ved hjælp af kulstof-
14. Desuden er der analyseret 2 pollendiagrammer
fra tørveprofiler i køkkenmøddingen ved den 4-
5.000 år gamle eskimoboplads på øen Qeqertasugssuk
i den sydøstlige del af Disko Bugt, og tilhørende makrofossilprøver
(frø, frugter, blade etc.) er ved at blive
analyserede for at belyse ændringer i natur- og klimaforhold
(B. Eredskild).
8. Projektorienterede undersøgelser
8.1 Vegetationsødelæggelse samt de positive og negative
effekter af træplantning i plantager er studeret i
området omkring Gondar i N-Ethiopien for DANIDA
(1. Friis, J. Lawesson).
8.2 En undersøgelse af verdens nordligste moskusoksepopulations
fourageringsstrategi og aktivitet er afsluttet
og under sammenskrivning i samarbejde med
D. R. Klein (Alaska). Den botaniske del omfatter undersøgelser
af vegetationstyperne og den del af biomassen,
som er tilgængelig for moskusokserne. De vigtigste
fødeplanters næringsindhold og fordøjelighed
undersøges. En sammenligning med tilsvarende undersøgelser
i Alaska, Canada og Østgrønland vil klarlægge,
hvordan Nordgrønlands (Peary Lands) moskusokser
er tilpasset dette biologisk ekstreme område.
Biologisk-arkæologisk kortlægning af Grønlands
østkyst mellem 750N og 79o30'N. Det 3-årige projekts
formål er at tilvejebringe en oversigtlig kortlægning af
de biologiske og arkæologiske ressourcer i dette lidet
undersøgte område. Områdets vegetationsforhold er
klassificeret og lokaliseret ved fly-rekognoscering. Hermed
er der skabt grundlag for udvælgelse af de områder,
som skal undersøges detaljeret i de kommende år,
og biologisk vigtige områder er udpeget (C. Bay).
8.3 Fåreavlens indflydelse på Sydgrønlands vegetation
undersøges ved hjælp af pollenanalyser. Ved feltarbejdet
blev der i samarbejde med B. Ammann,
Bern, udtaget prøveserier i 6 søer og damme ved Sdr.
Igaliko i det kraftigst eroderede landskab i Sydgrønland.
Specielt blev det øverste »mudder« skåret i tynde
skiver, så ændringer i mængden af sand og andet
uorganisk materiale og i vegetationen, både på land og
i vandet, kan registreres og dateres ved isotoper (B.
Fredskild).
8.4 Udfærdigelsen af manuskript til bind 7 i serien
Foreløbig oversigt over Botaniske Lokaliteter omhandlende
Århus Amt er afsluttet.
Klargøring af botaniske oplysninger fra Viborg og
Nordjylland amter, herunder litteratursøgning og
vurdering af botaniske oplysninger dels fra litteraturen,
dels fra Topografisk-botanisk Undersøgelsers arkiv
og fra herbariemateriale i Dansk Herbarium pågår.
Udfærdigelsen af manuskript til bind 8 om Viborg
amt forventes færdiggjort i 1989 (P. Wind).
932 Det naturvidenskabelige Fakultet
8.5 En gennemgang af publicerede kilder samt museets
herbarium med henblik på udarbejdeise af en
»rødliste« for danske svampe er startet (H. Knudsen,
J. Vesterholt).
8.6 I samarbejde med ICI og kemikere fra Bradford
University er en række kernesvampe fra familien Xylariaceae
blevet analyseret for indholdsstoffer og
screenet for mulig antibiotisk effekt (T. Læssøe,
A. J. S. Whalley, R. Edwards).
9. Historie og nomenklatur
9.1 En undersøgelse af Martin Vahls materiale til og
arbejde med »Symbolae Botanicae« I-III (1790-94) er
fortsat med sporing afVahls typemateriale og arbejdseksemplarer
i herbariet, koordineret med hans upublicerede
kartotek og andet arkivmateriale fra perioden
(A. Fox Maule).
9.2 Et udredningsarbejde omkring de tidlige binære
artsnavne er påbegyndt for den Internationale Botaniske
Nomenklaturkomité (I. Friis).
9.3 Kompileringen og registreringen af den danske
botaniske litteratur i 25 året 1960-84 er fortsat sammen
med årene 1985-1988 (A. Hansen).
9.4 En artikel om problemerne ved typificering af Hebeloma
fastibile er færdiggjort i samarbejde med T.
Kuyper (Holland) (J. Vesterholt).
Museumsvirksomhed:
Et meget vigtigt led i de museumsansattes arbejde består
i forvaltning af de videnskabelige botaniske samlinger,
således at disse til stadighed er opbevaret og
registreret i overensstemmelse med international
praksis. Nyt materiale erhvervet ved bytte, egne indsamlinger
eller gaver samt i sjældnere tilfælde ved køb
søges hurtigst muligt gjort tilgængeligt for forskere i
ind- og udland.
I 1988 modtog museet dr. h.c. Niels Foged's samling
af kiselalger som en testamentarisk gave. Samlingen
omfatter omkring 20.000 præparater samt de dertil
hørende rå og rensede prøver. Materialet er meget
omfattende og indeholder indsamlinger fra de fleste
verdensdele.
Foruden selve plantematerialet omfatter gaven også
et kartotek over kiselalger, fotografier og negativer
til disse, originaltavlerne til Foged's publikationer,
kort over indsamlingslokaliteterne, notesbøger, manuskripter
og korrespondance. Med samlingen fulgte
den store bogsamling som museet erhvervede i 1981
for en bevilling på 50.000 kr. fra Carlsbergfondet. Bogsamlingen
omfatter ca. 4.500 særtryk, bøger og bestemmelsesværker.
I forbindelse med museets overtagelse af samlingen
er der fra Carlsbergfondet givet tilladelse til, at det
mikroskop Niels Foged benyttede, kan forblive på museet.
Det betyder at de koordinater. Foged har opgivet
for hver art på de mikroskopiske præparater, uden
større besvær kan findes igen.
Den normale tilgang i 1988 omfattede 18.625 planter
til museet. Af disse udgjorde egne indsamlinger
5.863, 7.846 blev modtaget som gaver, 4.326 ved bytte
med udenlandske institutioner og 590 blev indkøbt
bl.a. fra vanskeligt tilgængelige egne i Sydamerika.
Museets samlinger omfatter nu 2.223.812 eksemplarer.
Af særlig betydning er museets righoldige samling
af typeeksemplarer, dvs. planter, som er anvendt
ved den første gyldige beskrivelse af en art, og som
knytter et bestemt navn til denne.
Fra udlandet har været hjemlånt 6.423 planter fordelt
på 135 lån hovedsageligt til danske forskere. Af
museets samlinger har 8.994 planter fordelt på 194 lån
været udlånt overvejende til udenlandske forskere.
Udstilling:
I forbindelse med 400-året for Christian d. IV's tronbestigelse
afholdt museet fra d. 21. maj til d. 28 august
en udstilling om »Botanik på Christian d. IV's tid«,
arrangeret af lektorerne Peter Wagner, Botanisk Centralbibliotek
og Hans Tybjerg, Inst. f. økologisk Botanik.
Udstillingen viste botanikken i slutningen af det
16.- og begyndelsen afdet 17. århundrede og især kongens
betydning for dens videreudvikling. Kongen udstedte
bl.a. gavebrevet til den første botaniske have i
år 1600, ligesom han tilskyndede en udgivelse af den
første danske »Flora Danica« af Simon Paulli.
Udstillingen besøgtes af8600 gæster, en stigning på
25 % i forhold til udstillingen før. Desværre afslørede
en hedebølge også, at bygningen fungerer dårligt både
som udstillingslokale og herbarium. Sidstnævnte kræver
nemlig, at der af hensyn til indkommende insekter
er lukket for udluftningen undtagen gennem fluenet,
der i høj grad hindrer en rimelig hurtig luftudskiftning.
Botanisk Skoletjeneste:
Botanisk Skoletjeneste har i 1988 haft besøg af 98 skolegrupper
med tilsammen 1610 elever, hvilket er en
glædelig stigning i forhold til tallene fra 1987.
1 januar/februar havde skoletjenesten et særtilbud
om orkidéer, som var meget søgt, og i lighed med andre
år var der også specielle aktiviteter i dette års efterårsferie.
Der blev bl.a. demonstreret fletning med
halm og en lille udstilling om årets gang i naturen, som
den afspejler sig i planternes cyklus.
Udgiver- og redaktionsvirksomhed:
Fra Botanisk Museum udsendes undertiden exsiccater
som bytte til andre institutioner. Det drejer sig om
helt identiske sæt af herbarieplanter. Hvert taxon er
nummereret, og planter med samme nummer stammer
fra samme kollektion. Exsiccater udgør således
vigtigt referencemateriale. For tiden udsendes grønBotanik
933
landske karplanter (B. Fredskild), mosser (G. S. Mogensen
i samarbejde med W. C. Steere, New York) og
lichener (E. S. Hansen).
Følgende medarbejdere deltager i udgivelsen af nationale
eller internationale tidsskrifter; D. F. Boesen
er teknisk redaktør af »Nordic Journal of Botany«. I.
Friis er medlem af redaktionen for »Nordic Journal of
Botany« og medlem af redaktionskomiteen for »Flora
of Ethiopia«. A. Hansen er medlem af redaktionskomiteen
for »Urt«, »Flora Iberica« og »Fontqueria«. B.
Hansen er medlem af redaktionskomiteen for »Flora
of Thailand«. H. Knudsen er medredaktør af floraen
»Nordic Macromycetes«. G. S. Mogensen er hovedredaktør
af »Lindbergia« og »Illustrated Moss Flora of
Arctic North America and Greenland« og redaktør af
»Meddelelser om Grønland, Bioscience (Botany)«.
Kollegiale organer:
B. Fredskild (formand for Arktisk Stations Bestyrelse,
Nationalparkrådet (Grønland), UNESCO's Man and
Biosphere's nationalkomite, bestyrelsen for »Peary
Land Fonden«).
I. Friis (International Committee for Botanical Nomenclature
(Section Spermatophyta), Verdensnaturfondens
videnskabelige udvalg. Det naturvidenskabelige
Fakultetsråd).
A. Hansen (The European Plant Specialist Group
for the Species Survival Commission, Working Party
on Author Abbreviations og komiteen til udarbejdelse
af en ny »Skandianvien-Flora«).
H. Knudsen (European Committee on the Protection
of Fungi).
J. Lewinsky (Museumsrådet for København og
Frederiksberg).
G. S. Mogensen (præsident for Nordisk bryologisk
Forening).
Gæster og rejser:
J. Lewinsky har 1. november afsluttet et års studieophold
ved University of Melbourne, herunder en måneds
indsamling af mosser på New Zealand i april. T.
Læssøe afsluttede d. 1. juli et års studieophold ved Liverpool
Polytechnic. Under opholdet har han desuden
indsamlet svampe forskellige steder i Storbritannien.
G. S. Mogensen har d. 15 juli afsluttet et års studieophold
ved University of Duke, North Carolina. Under
opholdet har han desuden foretaget mosindsamlinger i
store dele af USA og afholdt en kollokvierække. I december
deltog han sammen med H. Knudsen i International
Conference on Research in the Arctic i Leningrad.
H. Knudsen deltog desuden i et symposium om
Arctic and Alpine Mycology på Svalbard i august og
var hovedarrangør af den IX-Nordisk-mykologiske
Kongres i Danmark i september. B. Hansen deltog i
symposiet »Tropical Forests, Botanical Dynamies,
Speciation, and Diversity« på Århus Universitet i
august.
C. Bay har været på planteindsamling i Thule og
Nordøstgrønland i juli, S. A. Elborne har været på
svampeindsamling i Thule i juli-august. B. Fredskild
har været på planteindsamling og optagning af boreprøver
fra søer i Vestgrønland i juli og i Sydgrønland i
august. 1. Friis har været på planteindsamling i Ethiopien
i juli-august og i oktober-november. A. Hansen
har været på planteindsamling på Fuerteventura, Lesbos
og Madeira i marts, maj-juni og september. E. S.
Hansen har været på lichenindsamling i Peary Land i
juni-juli. J. Vesterholt har været på svampeindsamling
på Færøerne i juli-august. P. Wind har undersøgt
botaniske lokaliteter i Nordjyllands Amt i juli.
Dr. L. Cramer, Chenkaladi, Sri Lanka, studerede
asiatiske Acanthacéer på museet i april-maj sammen
med B. Hansen.
Publikationer:
Bay, C., Boertmann, D.; Biologisk-arkæologisk kortlægning
af Grønlands østkyst mellem 75o00'N og
79o30'N. København 1988, 63 s.
—: En plantegeografisk undersøgelse af Nordgrønland.
Tusaat, Forskning i Grønland 1, s. 16-27, København
1988.
Boertmann, D.: Hepialus-snyltekølle fundet i Danmark.
Svampe 17, s. 34, København 1988.
Borgen, T, Høiland, K.; Cortinarius subgenus Dermocybe
in Greenland. Nordic Journal of Botany 8
(4), s. 409-13, København 1988.
Dahlgren, R., Leistner, O.A., Plessis, E.d.: Flora of
southern Africa, vol. 16, Fabaceae, part 3, Papilionoideae,
fascicle 6, Crotalarieae (Aspalathus). Pretoria
1988, 430 s.
Feilberg, J.: Økologisk-botanisk feltarbejde i 1986-
1987. Arbejdsgruppen vedrørende miljø og fåreavl
Rapport nr.12, 48 s., København 1987.
Fredskild, B.: Planteresterne. Naturens Verden 11-12,
s. 429-31, København 1988.
Fredskild, B., Bay, C.: Grønlands Botaniske Undersøgelse
1987. Grønlands Botaniske Undersøgelse, Botanisk
Museum 1987, 40 s., København 1988.
—: Agriculture in a Marginal Area — South Greenland
from the Norse Landnam (985 A.D.) to the Present
(1985 A.D.). The Cultural Landscape - Past, Present
and Future, H H. Birks, H, J. B. Birks, P. E.
Kaiand, D. Moe, s. 381-93, Cambridge 1988.
Friis, L, Wilmot-Dear, C.M A revision of the tribe
Forsskaoleae (Urticaceae). Nordicjournal of Botany
8, s. 25-59, København 1988.
Forest trees of Northeast Tropical Africa (Ethiopia,
Djibouti, Somalia) — An atlas project. Monographs
in Systematic Botany from the Missouri Botanical
Garden 25, s. 543-53, St. Louis, USA 1988.
—: Distribution patterns and biologicai observations in
the Urticaceae of sub-Saharan Africa, Madagascar
and the Mascarenes. Monographs in Systematic Bo934
Det naturvidenskabelige Fakultet
tany from the Missouri Botanical Garden 25, s. 527-
42, St. Louis, USA 1988.
Distribution patterns of Ficus in tropical NE Africa.
(Abstract). Douzieme reunion pléniere de 1'Association
pour l'Ftude taxonomique de la flore d'Afrique
Tropicale, Anonym, s. 68-69, Hamburg 1988.
—, Tadesse, M.: The evergreen forests of tropical NE
Africa. (Abstract). Douzieme reunion pieniere de
l'Association pour l'Etude taxonomique de la Flore
d'Afrique Tropicale, Anonym, s. 70-71, Flamburg
1988.
—: New taxa and combinations in tropical African Pilea
(Urticaceae). Kew Bulletin 44, s. 648, Kew,
London 1988.
Hansen, A.: Floristiske Meddelelser. Urt 4, s. 124-27,
København 1988.
—: Floristiske Meddelelser. Sammenstilling af fund
især fra 1986 og 1987. Urt 3, s. 76-81, København
1988.
A botanical bibliography of the Archipeiago of Madeira
(additions 1977-1986). Bol. Mus. Mun. Funchal
(Madeira) 39 (185), s. 38-45, Funchal, Madeira
1988.
—: A botanical bibliography of the Azores (additions
1977-1986). Bol. Mus. Mun. Funchal (Madeira) 39
(186), s. 46-50, Funchal, Madeira 1988.
Hansen, B.: Xyridaceae, Flora ofThailand, Tem Smitinand,
Kai Larsen, s. 130-38, Bangkok 1987.
—: Revision af Thysanostigma (Acanthacecae). Nordicjournal
of Botany 8, s. 227-30, København 1988
Hansen, C.; A revision of the genus Plagiopetalum
Rehd. (Melastomataceae). Bull. Mus. Hist. Nat.
(Paris), 50, Adansonia 2, s. 127-36, Paris 1988.
Hansen, E.S., Breuss, O.: The lichen genera Catapyrenium
and Placidiopsis in Greenland. PI. Syst. Evol.
159, s. 95-105, Østrig 1988.
-, Hard, R.: Qaanaami naasartuni ujaqqat qalipaat,
(lichenerne i Qaanaaqs vegetationsmosaik). Hainang
1 &2, s. 26-29, 21-28, Thule 1988.
Sårbare og truede laver og lavbiotoper på Bornholm.
Fjælstaunijn I, s. 3-16, Nexø, Bornholm
1988.
Knudsen, H., Sørensen, P.G.: Årsrapport 1/12 1986-
30/1 1 1987. Svampe 17, s. 35-44, København 1988.
Lewinsky, J.: Rhizoidal gemmae in Glyphomitrium
daviesii (With.) Brid. Studies in the moss flora of the
Faroes 6. Lindbergia 13, s. 155-58, København
1988.
Orthotrichum (Orthotrichaceae) in South America
2. Taxonomic revision of taxa with superficial
stomata. Memoirs of the New York Botanical Garden
45, s. 326-70, New York 1987.
Maule, A.F, Vestergaard, P: Gravhøjes flora - samspil
mellem natur og kultur gennem 70 år. Fortidsminder
og kulturhistorie. Antikvariske studier 9, s.
121-43, København 1988.
Mogensen, G.S.: Taxonomy and Distribution of
Greenland Mosses. 1. Eucalypta brevipes, E.mutica,
E.longicolla, and Amblyodon dealbatus. Beik.
Nova Hedwigia 90: 387-97, Stuttgart 1988.
Nielsen, R.: Small green algae from brackish water in
the Tvårminne area, southern Finland. Ann. Bot.
Fennici 25, s. 237-57, Finland 1988.
—, Correa, J.: A comparative study of Gomontia polyrhiza
and Chlorojack ia pachyclados gen. et sp.
nov (Chlorophyta). Can. L Bot. 65, s. 2467-72, Canada
1987.
—; Marine algae within calcareous shells from New
Zealand. New Zealand J. Bot. 25, s. 425-38, New
Zealand 1987.
Raid, E., Boertmann, D.: Vokshatteslægten Camarophyllus
i Danmark. Svampe 17, s. 1-10, København
1988.
Vesterholt, J., Knudsen, H.: Usædvanlige danske
svampefund. Svampe 18, s. 89-93, København
1988.
Vesterholt, J.: Svampe på brændenælder. Svampe 18,
s. 51-67, København 1988.
—; Århus Amts svampe. København 1988, 265 s.
Henning Knudsen
3. Botanisk Centralbibioltek
Historie:
Botanisk Centralbiblioteks historie kan føres tilbage
til biblioteket i det Kongelige botaniske Institut, der
oprettedes i 1 752 på befaling af Frederik V som et led i
regeringens bestræbelser på at udforske og nyttiggøre
de naturgivne ressourcer i de Dansk-Norske Kongeriger.
Den fra Tyskland indkaldte botaniker Georg Chr.
Oeder blev ansat som kongelig professor i botanik og
leder af nævnte institut, og han foretog de nødvendige
indkøb til et offentligt botanisk bibliotek, der fik til
huse i det nylig opførte Frederiks Hospital (nu Kunstindustrimuseet)
mellem Bredgade og Amaliegade,
hvor der også blev anlagt en ny stor botanisk have.
Det var egentlig regeringens tanke, at Oeder skulle
ansættes som professor i botanik ved universitetet;
men dette kunne ikke gennemføres på grund af modstand
her, hvor man vel hellere havde set en dansker i
dette embede. I stedet blev Oeder da ansat som »kongelig
professor« ved et institut, hvis udgifter afholdtes
af kongens particulairkasse. Den del af Oeders virksomhed,
der huskes bedst i dag, blev planlægningen
og påbegyndelsen af udgivelsen af de berømte »Afbildninger
til Flora Danica«; men det er også værd at
erindre, at han var den første, som her i landet beklædte
en lærestol, der udelukkende var helliget botanik.
Hidtil havde botanikken herhjemme kun været betragtet
som en hjælpevidenskab for medicinen.
Botanik 935
I 1 770 blev det Kongelige botaniske Institut ophævet,
og den botaniske have og biblioteket i Amaliegade
blev underlagt universitetet; men selv efter overførslen
hertil vedblev det botaniske bibliotek at være tilgængeligt
for offentligheden, og biblioteket fik - lige til
1806 - et tilskud fra particulairkassen på 200 rigsdaler
årligt.
Foruden ved almindelige indkøb forøgedes bibliotekets
samlinger gennem bytte med det kongelige værk
»Flora Danica«. Hertil kommer, at kongen i 1805 købte
professor Martin Vahls meget betydelige bogsamling
(ca. 3000 bind) og skænkede den til vort bibliotek.
I 1778 flyttedes den botaniske have og dens bibliotek
til Charlottenborg, og da forholdene blev for indskrænkede
her, flyttede haven og det dertil knyttede
bibliotek i 1876-77 til det gamle voldterræn, hvor biblioteket
fik til huse i det nybyggede botaniske museum,
Gothersgade 130.
I 1928 fik Botanisk Haves bibliotek status som Danmarks
hoved-fagbibliotek for faget botanik og fik da
navnet Botanisk Centralbibliotek. I forbindelse hermed
blev en hel del botaniske værker overført hertil fra
Det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket.
Samtidig med at Botanisk Centralbibliotek nu officielt
har faet forpligtelse til at dække landets behov for
botanisk litteratur, har det som hidtil fungeret som institutbibliotek
for de botaniske afdelinger inden for
Botanisk Haves område. Disse afdelinger - Botanisk
Have, Botanisk Laboratorium og Botanisk Museum —
udgjorde indtil 1959 et enkelt institut, ledet af professoren
i botanik; men de har siden udviklet sig til 5
forskellige institutter, som er samlet i Botanisk Centralinstitut.
I 1980 flyttedes biblioteket til nyindrettede lokaler i
den gamle polytekniske læreanstalts kemifløj i Sølvgade
83, opgang S.
Supplerende oplysninger om Botanisk Centralbiblioteks
historie kan findes i Botanisk Tidsskrift bd. 68,
p. 94-98, 1974 (M. Skytte Christiansen: Botanisk Centralbibliotek
- The Central Botanical Library of the
University of Copenhagen) og i den der citerede litteratur.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3.
Lektorer: Mogens Skytte Christiansen, Annelise
Hartmann, Peter Wagner.
TAP: Antal årsværk: 5,5.
Ib Hansen, Lene Henriksen, Aase Koefoed, Kari
Lausten, Tina Pedersen, Inger Marie Reinholtz.
Lokaleforhold:
I beretningsåret har Botanisk Centralbibliotek lånt
Botanisk Laboratorium et stort loftslokale. Lokalet
har tidligere været udlånt til Botanisk Museum. Det er
hensigten, at det skal rumme de store, græske plantesamlinger,
som laboratoriets medarbejdere har hjembragt.
Overflytningen er påbegyndt. Det er aftalt, at
Botanisk Laboratorium skal kunne disponere over
rummet, indtil Flora Hellenica-projektet er afsluttet.
Muligvis vil der også blive tale om at udlåne nogle af
loftsetagens studierum til samme projekt. Det er tanken,
at lokalerne engang i fremtiden skal bruges til udvidelse
af bibliotekets bogmagasiner.
Biblioteksvirksomhed:
Årets udlån på Botanisk Centralbibliotek har været på
16.363 bind, idet der er ekspederet 11.161 bind til
hjemlån og yderligere 5.202 bind til brug på læsesalene.
Dette er en stigning på 14 % i forhold til foregående
år. I samme periode har bibliotekets læsesale haft
3.417 besøgende. En stadig større andel af bibliotekets
udlån går til virksomheder og institutioner uden for
universitetets område, hvilket tydeligt afspejler sig i et
større fjernlån (en stigning på 2.000 bind sammenlignet
med 1987), færre besøgende på læsesalene og afsendelse
af stadig flere postpakker (over 700 i 1988).
Denne udvikling er ny i bibliotekets historie. Tendensen
har længe været følelig, men den er nu markant.
Den registrerede tilvækst har været på 844 bøger,
1.054 særtryk og 882 årgange af tidsskrifter, således at
bogbestanden nu er på ca. 120.000 bibliografiske enheder.
Til bibliotekets faste 220 bytteforbindelser er der i
årets løb udsendt følgende materiale: »Lindbergia«
vol. 13 hefte 1.2-3.
Udover hvad biblioteket har erhvervet ved køb og
bytte har det forøget sine samlinger med gaver - modtaget
fra såvel privatpersoner som fra offentlige institutioner.
Dette år har vi bl.a. modtaget afdøde professor
T. W. Bochers meget store og værdifulde særtrykssamling.
Fa rskni ngsv irksomhed:
Det forskningsarbejde, der er udført af bibliotekets videnskabelige
medarbejdere, har dels vedrørt bibliotekets
generelle botanisk-bibliograflske virksomhed,
dels de enkelte medarbejderes specielle fagområder,
nemlig henholdsvis lichenernes og de lichenophile
svampes økologi, systematik og mikrobiologi samt
vedanatomi.
1. Botanisk-bibliografisk virksomhed
Revisionen af bibliotekets tidsskriftbestand med bestandsangivelse
er fortsat og en revideret udgave af
»Fortegnelse over løbende periodica« ligger klar til
trykning.
25. årgang af »Meddelelser fra Botanisk Centralbibliotek
« er udarbejdet og redigeret (Annelise Hartmann).
2. Botanikkens historie
2.1 En gennemgang af de i Rigsarkivet bevarede arki936
Det naturvidenskabelige Fakultet
valier vedrørende Flora Danica's historie er påbegyndt.
Vedrørende Oeders rejser i Norge og sammenhængen
mellem de botaniske anstalter på Amalienborg
og naturaliekabinettet på Charlottenborg er meget
nyt kommet for dagen (Peter Wagner).
2.2 I samarbejde med Hans Tybjerg (IØB) arrangeredes
en udstilling på Botanisk Museum: »Botanik på
Christian IV's Tid«. Som led i forberedelserne undersøgtes
nogle ufuldstændigt belyste aspekter af de botaniske
initiativer regeringen tog på den tid. Nogle af
disse undersøgelser fortsættes i samarbejde med Hans
Tybjerg. Andre undersøgelser navnlig vedrørende Otto
Sperling anses for afsluttede (Feter Wagner).
3. Lichener og lichenophile svampes systematik og økologi
3.1 Undersøgelserne over udbredelsen og variationsmønstret
af de marine Verrucariaceer med særligt
henblik på Verrucaria erichsenii-gruppen er fortsat
(M. Skytte Christiansen).
3.2 Fortsatte studier af typemateriale af arter af slægten
Verrucaria. I samarbejde med Dr. Claude Roux,
Marseille, er færdiggjort en afhandling om typificeringen
afVerrucaria viridula (M. Skytte Christiansen).
3.3 Studierne af den danske lavflora er fortsat og i
samarbejde med Vang Alstrup (IØB) og Steen N.
Christensen (I.Sp) er udarbejdet en afhandling om de
på Samsø fundne laver (M. Skytte Christiansen).
3.4 Undersøgelserne af lichenophile svampe er videreført,
og det er hensigten at publicere en afhandling
om en ny slægt af lichenophile Hyphomyceter (M.
Skytte Christiansen).
Redaktionsvirksomhed:
M. Skytte Christiansen har fungeret som medredaktør
af »Nordic Journal of Botany«. Annelise Hartmann
har arbejdet som fagreferent for tidsskriftet »Excerpta
Botanica«, Stuttgart. Peter Wagner sidder fortsat i
forretningsudvalget i »Fonden for Træer og Miljø« og
har været medredaktør af fondens publikationer: Gerlevparken.
Den danske træsamling og rosensamlingen
& Gerlevparken. Fortegnelse over roserne i rosensamlingen.
Publikationer:
Alstrup, V, Christensen, S.N., Christiansen, M.S.:
Samsø's laver. Graphis Scripta 2(1), s. 19-27, København
1988.
Christiansen, M.S., Hartmann, A.: Fortegnelse over
nyerhvervet botanisk litteratur. Meddelelser fra
Botanisk Centralbibliotek Arg. 25, nr. 1-5, s. 176,
København 1988.
—, Roux, C.: Typification de Verrucaria viridula
(Schrad.) Ach. Bulletin de la Société linnéenne de
Provence 39, 1987, s. 107-27, Marseille 1988.
Tybjerg, H., Wagner, P: Botanik på Christian IV's
tid. Urt 2, s. 35-51, København 1988.
Wagner, PH.: Arboretplaner omkring 1760. Dansk
Dendrologisk Årsskrift Vol. VI, nr. 4, s. 235-41,
København 1988.
—: Otto Sperling's uddannelse og virksomhed som botaniker.
Medicinsk Forum Vol. 41, nr. 6, s. 169-81,
København 1988.
Annelise Hartmann
4. Botanisk Laboratorium
Historie:
Instituttet er opstået i sin nuværende form pr. 1. maj
1986 ved en sammenlægning af Institut for systematisk
Botanik og Institut for Planteanatomi og Cytologi.
Vedr. historiske forhold i øvrigt, se Årbog 1987.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 14,94, heraf 10,08 fra KU.
Professor: Arne Strid.
Lektorer: Kell Damsholt, Kirsten Engell, Signe Frederiksen,
Ole Hamann, Per Hartvig, Lise Bolt jørgensen,
Jette Dahl Møller (også Botanisk Have), Finn N.
Rasmussen (fra 1.7.).
Adjunkter: Hanne Rasmussen, Ole Seberg (fra 1.10.).
Adjungeret professor: Peter Olesen.
Kandidatstipendiater: Torben Frank Andersen
(SJVF), Lone Bruun (SJVF), Knud Ib Christensen
(SNE, indtil 1.8.), Bojohansen (KU, fra 1.9.), Mårten
Sørensen (EF-bevilling, indtil 1.9.).
Fondslønnede medarbejdere: Susan Diemar (EF-bevilling),
Michael Steril (fra 1.6., bevilling fra Augustinus
Fonden).
Gæsteforskere: Prof. John J. Skvarla (6 mån., bevilling
fra Forskerakademiet), Dr. Kit Tan (4 mån., NATO
Senior Guest Fellowship).
TAP: Antal årsværk: 9,54.
Karin Singman Beck, Lis Munk Frederiksen, Lise
Girsel, Charlotte Hansen, Inger Marie Jegstrup, Lisbet
Knudsen, Kate Jensen, Erik Kron, Lis Mathorne,
Yvonne Madsen, Flemming Sarup, Margit Toft.
Lokaleforhold:
Der er ikke sket væsentlige ændringer i løbet af året.
En bevilling fra fakultetets midler til mindre byggearbejder
vil muliggøre indretning af et vævskulturlaboratorium
i 1989 i tilknytning til lignende faciliteter i
Botanisk Have.
Botanik 937
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er karplanternes og
mossernes taxonomi, struktur, evolution og udbredelse.
Der arbejdes med såvel deskriptive som eksperimentelle
metoder og fra ultrastrukturelt til makromorfologisk
niveau. Naturbevarelse og ressourceevaluering
udgør også en del af instituttets virksomhed.
Der samarbejdes især med Botanisk Have og med en
række udenlandske institutioner.
1. Eksperimentel taxonomi
1.1 Triticeae-projektet (bygm.v.)
Der er udførligt redegjort for projektet i Årbog 1984.
Projektet omfatter taxonomiske og cytologiske forhold
hos vilde arter beslægtet med byg, hvede og rug. Der
samarbejdes med bl.a. R. v. Bothmer (Sveriges Lantbruksuniversitet,
Svalov), C. Baden (Botanisk Institut,
KVL) og I, Linde-Laursen (Forsøgsanlæg Risø).
Krydsninger mellem Taeniatherum og andre slægter er
bearbejdet og manuskripter udarbejdet (S. Frederiksen
i samarbejde med RvB og IL-L). I øvrigt er arbejdet
fortsat med de overvejende enårige slægter Eremopyron,
Heteranthelium, Cnthop.sis og Dasypyrum (S. Frederiksen).
Undersøgelser af den lille slægt Festucopsis er
næsten afsluttet (S. Frederiksen og O. Seberg i samarbejde
med CB). Undersøgelser af slægten Elymus s.l.
(marehalm m.v.) på den sydlige halvkugle er fortsat
(O. Seberg).
1.2 Biosystematiske undersøgelser af den tropiske rodfrugtslægt
Pachyrhizus (»jamsbønne«)
Projektets formål er at belyse slægten Pachyrhizus'
potentiale som højtydende rodfrugtafgrøde i den tredie
verden ved etablering af artshybrider og/eller forbedrede
kultivarer. Undersøgelserne er fortsat med
bl.a. spirings- og vækstforsøg og sammenlignende
analyser af indholdsstoffer i blade. Nyt materiale er
indsamlet i Mellemamerika og Karibien i nov.-dec.
Projektet bekostes af EF-midler indtil udgangen af
1991; der samarbejdes med institutioner i Frankrig,
Mexico, Costa Rica og Tonga (Mårten Sørensen).
1.3 Karyotype-differentiering i Carex muricata komplekset
Igangværende undersøgelser er blevet videreført, se
Årbog 1987 og tidligere (Per Hartvig).
2. Taxonomi, floristik og plantegeografi
2.1 Grækenlands flora
Materiale til det andet og afsluttende bind af Mountain
Flora of Greece (ca. 1100 maskinskrevne sider +
illustrationer) er nu under redigering og forventes afleveret
til Cambridge University Press i foråret 1989.
Fra BL har Per Hartvig bearbejdet familierne Campanulaceae,
Cyperaceae, Gentianaceae og Orobanchaceae;
Arne Strid har bearbejdet bl.a. familierne Asclepiadaceae,
Boraginaceae, Convolvulaceae og dele af
Poaceae, og er redaktør for hele værket. Kirsten Bruhn
Møller har overført manuskripter til tekstbehandlingsanlæg.
Flora Hellenica projektet er officielt startet pr.
1.1.1988. Ledelsesgruppen (Werner Greuter, Dimitrios
Phitos, Sven Snogerup og Arne Strid) har holdt
møde i København d. 6.-7. februar og i Berlin d. 31.
oktober. Der forventes publiceret 10 bind med 18-24
måneders mellemrum; værket vil blive udgivet af
Koeltz Scientific Books. Der er vedtaget detaljerede
retningslinier, og opgaver til bind 1-3 er blevet fordelt
blandt ca. 20 medarbejdere. Et sekretariat er oprettet
ved BL. Et omfattende databasesystem er oprettet og
afprøvet, især ved bistand fra Thomas Bernth. Susan
Diemar har arbejdet det meste afåret med registrering
af herbariemateriale m.v. til databasen.
Knud Ib Christensen har afsluttet sit licentiatprojekt,
der dels består af en undersøgelse af Crataegus
(tjørn), især på Balkan Halvøen, dels af bearbejdelse
af en række vedplantegrupper til de første bind af Flora
Hellenica. En floristisk undersøgelse af øen Patmos
er fortsat.
Kit Tan, Royal Botanic Garden, Edinburgh, tidl.
research associate i Flora of Turkey projektet, har opholdt
sig ved BL i 4 måneder sidst på året (NATO
Senior Guest Fellowship) som videnskabelig medarbejder
i Flora Hellenica projektet.
Feltarbejde i Grækenland: Arne Strid 14 dage i maj
(Kreta) samt 14.6.-1.8. (nordlige grænseområder
m.v., sammen med græske medarbejdere); Ole Seberg
og Susan Diemar 14.5.-15.6. (øerne Thasos og Samothraki
m.v.); Peter Laulund 14 dage i juni (vegetation
på kalk/serpentin på bjerget Kallidromon); Mogens
Dervantier Olsen 10 dage i juni/juli (engvegetation i
Katara passet); Henry Nielsen 1 uge i juni (øen Lesvos,
sammen med Alfred Hansen, Botanisk Museum).
Undersøgelserne af Grækenlands flora støttes af
bl.a. SNF, Carlsbergfondet og EF's miljøforskningsprogram.
2.2 Flora Nordica
Til den planlagte nordiske flora (hovedredaktør prof.
Bengt Jonsell, Stockholm) medvirker Knud Ib Christensen
med bearbejdelse af gymnospermer og visse
andre vedplanter; Per Hartvig bidrager til bl.a. slægten
Carex og O. Seberg med slægten Mentha.
2.3 De enkimbladedes (især orkidéernes) systematik og
fylogeni
Undersøgelser af anatomiske og morfologiske karakterer
i orkidé-familien er videreført med materiale fra de
højest udviklede underfamilier. Arbejde med orkidéerne
til værket »Families and Genera of Flowering
Piants« er blevet fortsat (Finn N. Rasmussen). I denne
forbindelse er den systematisk vanskelige og dårligt
938 Det naturvidenskabelige Fakultet
kendte gruppe »Aeridinae« blevet behandlet (FNR
sammen med G. Seidenfaden). Et arbejde om den vegetative
bygning i slægten Eria er publiceret. En numerisk-
taxonomisk og fylogenetisk undersøgelse af enkimbladede
familier er fortsat (FNR og Ole Seberg).
Bearbejdelse af orkidé-materiale fra Østafrika er fortsat.
2.4 Flora og vegetation på Galdpagos øerne
I okt.-nov. gennemførtes fornyede feltundersøgelser
på flere af øerne. Undersøgelserne koncentrerer sig om
vegetationsøkologi i relation til øernes status som nationalpark,
og især om flg. emner: 1. Succession og regeneration
i udvalgte økosystemer, specielt med henblik
på sammenligning mellem uberørte områder og
områder ændret p.g.a. græsning af forvildede husdyr
og/eller invasion af indslæbte plantearter; Udvalgte
arters overlevelsesstrategi og populationsdynamik;
3. Indslæbte, forvildede plantearters spredning i
øgruppen.
Inden for de sidste 7 år har Galåpagos været udsat
for ekstreme klimasituationer, hvilket har medført store
fluktuationer i øernes økosystemer og i mønsteret
for eksotiske dyre- og plantearters etablering. Disse
ændringer analyseres v.hj.a. tidligere etablerede, permanente
prøveflader, og modeller for succession, regeneration
m.v. søges opstillet.
Et bidrag om indslæbte, forvildede plantearters
spredning i øgruppen til et større atlas-værk om Galåpagos
er under udarbejdelse (Ole Hamann).
2.5 Fennoskandiske og grønlandske levermosser
Manuskript til en ny udgave af »Illustrated Flora of
Nordic Liver- and Hornworts« er under udarbejdelse.
Illustrationsarbejdet er afsluttet, og manuskript forventes
færdigt til 1990.
Projektet »The Hepaticae of South Greenland« blev
startet i 1980 i samarbejde med prof. R. M. Schuster,
Univ. of Massachusetts. Planen var at behandle de
sydgrønlandske levermosser i lighed med en tidligere
(1974) fælles publikation om de vestgrønlandske arter.
Af udgivningsmæssige årsager og fordi arbejdet
med de nordiske levermosser er blevet for tidskrævende,
er projektet delt, så at prof. Schuster selv udgiver
den taxonomiske del på et tysk forlag, medens udbredelseskort
senere vil blive udarbejdet (af K. D.) til udgivelse
på et dansk forlag (Kell Damsholt).
2.6 Teoretisk biogeografi
Et manuskript er udarbejdet sammen med Dr. C.).
Humphries, British Museum, som en kritik af et forsøg
på at kvantificere E. Croizats panbiogeografi (Ole
Seberg).
2.7 International naturbevarelse
Det internationale samarbejde for forskning og naturbevarelse
på Galåpagos er fortsat gennem Charles
Darwin Foundation. Der arbejdes fortsat med bidrag
til programmet for bevarelse af medicinalplanter i de
tropiske u-lande, iværksat af WHO, IUCN og WWF.
Gennem IUCN-WWF Plant Advisory Group videreudvikles
disse organisationers program for plantebevarelse,
bl.a. med henblik på at styrke de botaniske
havers rolle (Ole Hamann).
3. Strukturelle undersøgelser
3.1 Embryologi hos Hordeum (byg)
Der er arbejdet videre med undersøgelse af kimsækkens
celler og selve befrugtningen samt kimens udvikling
i de første 100 timer efter befrugtningen. En lysog
elektronmikroskopisk undersøgelse af ægcellen før
og efter befrugtning er påbegyndt for at søge de allertidligste
cytologiske og histokemiske forandringer i zygoten.
Undersøgelse af kimens udvikling i hvert af de
første 19 døgn efter befrugtningen er påbegyndt. Undersøgelserne
indgår i FTU-projektet »Celle- og vævskultur
som hjælp i planteforædlingen«. Der samarbejdes
bl.a. med Eandbrugsafdelingen ved Forsøgsanlæg
Risø (Kirsten Engell).
3.2 Undersøgelse af epidermis-celler hos enkimbladede
Differentiering af hår og spalteåbninger i epidermis
hos Hypoxis villosa er studeret bl.a. ved hjælp af scanning-
elektronmikroskop (samarbejde med Institut for
fysiologisk Botanik, KVE). Epidermis i den basale
vækstzone (meristem) i blade af Asphodelus tenuifolius
er analyseret m.h.t. celletæthed og celleproduktion
(samarbejde med P. Gandar, Palmerston North, New
Zealand). På dette grundlag kan cellernes bevægelser
i vækstzonen beskrives og der kan angives tidsmæssige
rammer for de forskellige celletypers differentiering.
Vækstzonens opbygning og udstrækning synes at forblive
konstant selv om bladets vækstrate ændres. En
artikel om cellernes bevægelser (»pathlines«) i vækstzonen
er under udarbejdelse (Hanne Rasmussen).
3.3 Vedanatomi: transferceller i ved
Der udføres ultrastrukturelle undersøgelser af de levende
parenkymceller, der støder direkte op til kar og
tracheider. Deres fælles væg er undertiden udformet
som »transfer-væg«, hvis udformning og udvikling undersøges.
Endvidere arbejdes på en hurtig metode til
screening af evt. forekomst af transfer-celler i ved med
henblik på kortlægning af deres forekomst i plantesystemet
(Jette Dahl Møller).
3.4 Glucosinolatholdige planters struktur
I forbindelse med arbejdet med specialiserede, proteinholdige
celletyper, særlig myrosinceller, som er karakteristiske
for familier med sennepsolieglucosider,
er i 1988 undersøgt en række nye slægter. For de fleste
er foruden vegetativt væv også frøene undersøgt både i
lys- og transmissionselektronmikroskop, og der har
Botanik 939
vist sig større variation end hidtil kendt m.h.t. myrosincellernes
struktur og placering i kimen. Som
led i karakteriseringen af »vestured pits« (beklædte
porer) i karceller i xylemet er 23 arter blevet analyseret
i SEM. Der er påbegyndt et samarbejde med
John J. Skvarla (Oklahoma) og Martin Ettlinger
(Kem. Lab. II, KU) om pollenmorfologi i de aktuelle
familier; samarbejdet startede under Skvarlas
ophold som gæsteprofessor ved BL, finansieret af
Forskerakademiet. Et samarbejde med J. W. Jaroszewski
m.fl. (Farmaceutisk Højskole og Kem. Lab.
II) om cyanogene glucosider i Carica er afsluttet og
manuskript er under udarbejdelse (Lise Bolt Jørgensen).
4. Celle- og væv s dyrkning
4.1 Symb wsejorhold mellem orkideer og svampe
Forsøg med Dactylorhiza majalis går ud på at optimere
betingelserne for in vitro dyrkning af jordorkideer i
samliv med svampe af formslægten Rhizoctonia. En
række spirings- og vækstforsøg over en temperaturgradient
er foretaget. Forhold som mediesammensætning,
svampevalg, plantetæthed og lysforhold bliver
også undersøgt (Hanne Rasmussen, Torben F. Andersen,
Bo Johansen).
4.2 Orkidé-blomstens udvikling ved dyrkning på sterilt
medium
Stængelstykker, blomsterstande og knopper af en række
orkidé-arter dyrkes for at undersøge organdannelse
under varierende forhold (Finn N. Rasmussen, Hanne
Rasmussen).
4.3 Karakterisering af svampe afformslægten Rhizoctonia
Grupper inden for Rhizoctonia søges karakteriseret
ved undersøgelser af (1) kromosomalt DNA ved hjælp
af hybridisering med udvalgte probes, (2) isoenzymer
ved hjælp af elektroforese, og (3) ultrastruktur, især
med henblik på porestruktur i hyfernes tværvægge.
(Torben F Andersen i samarbejde med Mogens Bohl
Pedersen, Carlsberg Forsøgslaboratorium, og Søren
Rosendahl, Institut for Sporeplanter).
4.4 Befrugtning og kimudvikling hos sukkerroe
Pollenspiri ig, pollenrørets vækst, befrugtning og kimudvikling
studeres ved hjælp aflys- og elektronmikroskopi.
Studier af kimudviklingen har især til formål at
klarlægge de uforenelighedsforhold, der hersker efter
belrugtning. Frøanlæg fra intra- og interspecifikke
krydsninger studeres under naturlige forhold på planten
(in vivo) og i kultur (in vitro). Den normale kimudvikling
in vivo anvendes som referenceramme for de
in vitro dyrkede frøanlæg. Ultrastrukturelle undersøgelser
af frøanlæggets opbygning fortsættes (Lone
Bruun i samarbejde med Peter Olesen, A/S De danske
Sukkerfabrikker og Aksel Buchter Larsen, Maribo
Frø).
4.5 Embryogene cellekulturer hos sitkagran
Der udføres en strukturel analyse af udviklingen fra
enkeltceller til somatiske kim på materiale dyrket under
forskellige betingelser (Lone Bruun og Jette Dahl
Møller i samarbejde med Peter Krogstrup, Botanisk
Have).
4.6 Pollen-støvfangs interaktioner hos orkidéer
Isolerede celler fra orkidé-støvfang (eleutherocyter)
søges dyrket på sterilt medium sammen med levende
pollen. Herved åbnes der mulighed for nøjere at undersøge
årsagen til selvsterilitet hos orkidé-slægten
Dendrobium. Det specielle selvsterilitets-system gør
det muligt for første gang at arbejde isoleret med de
celler, der forårsager selvsteriliteten, hvorved fysiologi
og struktur lettere kan undersøges (Bo Johansen).
Redaktionshverv m.v.:
Kell Damsholt er medlem af editorial board for tidsskriftet
Lindbergia.
Ole Hamann er vice-præsident og sekretær for Europa
i Charles Darwin Foundation for the Galåpagos
Islands; sekretær for IUCN-WWF Plant Advisory
Group; medlem af præsidiet og videnskabeligt udvalg
i WWF-Verdensnaturfondens danske afdeling; reviewer
for tidsskriftet Vegetatio og for symposieberetningen
»Tropical Forests«.
Per Hartvig er medlem af nationalkomiteen for Flora
Nordica og formand for Botanisk Forenings fredningsudvalg.
Jette Dahl Møller er redaktør af Dansk dendrologisk
Forenings Årsskrift.
Finn N. Rasmussen er project reviewer for National
Science Foundation, USA; medlem af »The orchid
specialist group of the species survival commission«,
IUCN; redaktør af Orchidaceae for »Families and
Genera of Flowering Piants«.
Ole Seberg er project reviewer for National Science
Foundation, USA.
Arne Strid er redaktør for »Mountain Flora of Greece
« og sekretær for »Flora Hellenica« projektet; medlem
af redaktionskomiteerne for »Atlas Florae Europaeae
«, »Acta Botanica Fennica« og »OPTIMA
Newsletter«; medlem afOPTIMA's ledelse og priskomité.
Rejser, gæsteforelæsninger m.v.:
Lone Bruun har deltaget i Tenth International Symposium
on Sexual Reproduction in Higher Piants i
Siena, Italien, d. 30.5.-4.6., i EUCARPIA-mødet Genetic
Manipulation in Plant Breeding i Helsingør d.
11.-16.9. og i 2nd Nordic Cell and Tissue Culture
Symposium samme sted.
Kell Damsholt har deltaget i Nordisk bryologisk
940 Det naturvidenskabelige Fakultet
Forenings årsmøde og kongres i Karelen, Finland, d.
7.-12. august.
Kirsten Engell har deltaget med foredrag og poster
i Tenth International Symposium on Sexual Reproduction
in Higher Piants i Siena, Italien d. 30.5.-4.6.
og i 2nd Nordic Cell and Tissue Culture Symposium
i Helsingør i september; har desuden gæsteforelæst
på Koldkærgårds Landboskole i november.
Ole Hamann: Deltagelse (planlægning og forelæsning)
i et symposium med WHO, IUCN og WWF i
Chiang Mai, Thailand, d. 21.-27. marts; deltagelse i
møder med Charles Darwin Foundation i Holland og
Luxembourg d. 25.-27. april og i Ecuador d. 12.-14.
oktober; deltagelse i møde med IUCN-WWF Plant
Advisory Group i London d. 10.-12. maj; deltagelse i
symposium om tropebotanik i Århus d. 8.-10. august;
forskningsrejse til Ecuador og Galåpagos Øerne d.
10.9.-9.10.
Bo Johansen og Mårten Sørensen har foretaget en
rejse i Mellemamerika og Karibien d. 31.10.-21.12.
for indsamling af levende materiale af orkidéer og af
ærteblomst-slægten Pachyrhizus.
Bo Johansen har holdt foredrag ved et orkidé-symposium
i Marburg, BRD, d. 10.-13.3. og har deltaget
i 2nd Nordic Cell and Tissue Culture Symposium i
Helsingør i september.
Jette Dahl Møller og Hanne Rasmussen har deltaget
med posters i 2nd Nordic Cell and Tissue Culture
Symposium i Helsingør i september.
Finn N. Rasmussen har deltaget i møde i the Willy
Hennig Society i Stockholm d. 23.-27. august.
Ole Seberg: Forelæsning ved møde i the Willy
Hennig Society i Stockholm d. 23.-27. august; feltarbejde
i Grækenland (sammen med Susan Diemar, se
2L).
Arne Strid: Feltarbejde i Grækenland (se 2.1.); har
organiseret et nordisk symposium om floraprojekter
og floristiske databaser på Kongskilde Friluftsgård d.
3.-5. juni; deltaget i møder med ledelsesgrupper i
Flora Hellenica i København d. 6.-7.2. og i Berlin d.
31.10.-1.11.; deltaget i møde med fagkyndighedskomiteen
for professoratet i botanik ved Uppsala Universitet
d. 4.IL; forelæst ved Sållskapet Trådgårdsamatorernas
50-årsjubilæum i Stockholm d. 22.5.
Gæsteforskere, m.v. :
Prof. John J. Skvarla, University ofOklahoma, USA:
6 måneder (bevilling fra Forskerakademiet) for forskning
og vejledning i palynologi.
Dr. Kit Tan, Royal Botanic Garden, Edinburgh: 4
måneder (NATO Senior Guest Fellowship) for medvirken
i Flora Hellenica projektet.
Dr. P. W. Gandar, Plant Physiology Division,
DSIR, Palmerston North, New Zealand, har besøgt
instituttet 2x8 dage i februar og august for samarbejde
med vævsgruppen.
Dr. C. J. Humphries, British Museum, har holdt en
række kollokvier over kladistisk biogeografi i efterårssemestret.
Publikationer:
Andersen, TF, Johansen, B., Lund, L, Rasmussen,
F.N., Rasmussen, H., Sørensen, L: Vegetative architecture
of Eria. Lindleyana 3, s. 117-32, Florida
1988.
Brockie, R.E., Loope, L.L., Usher, M.B., Hamann,
O.: Biological invasions of Island nature reserves.
Biological Conservation 44 (1+2), s. 9-36, England
1988.
Bruun, L., Olesen, P: A structural investigation ofthe
ovule in sugar beet. Beta vulgaris: The degenerated
synergid and the micropylar nucellus. Sexual Reproduction
in Higher Piants, M. Cresti, P. Gori, E.
Pacini, s. 462, Berlin, Heidelberg, New York 1988.
Christensen, K. I.: A morphometric study of the Pinus
mugo Turra complex and its natural hybridization
with P. sylvestris L. (Pinaceae). Feddes Repertorium
98 (11-12), s. 623-35, Berlin 1987.
Damsholt, K.: Bryological Contributions Presented in
Celebration of the Distinguished Scholarship of Rudolf
M. Schuster: Rudolf M. Schuster in Greenland.
Beihefte zur NOVA HEDWIGIA 90, s. 31-
37, Berlin, Stuttgart 1988.
—: "BRYOPHYTA" — et udviklingstrin (Kompendium).
København 1988, 21 s.
Engell, K.: Embryology of Barley II: Synergids and
Egg Cell, Zygote and Embryo Development. Sexual
Reproduction in Higher Piants, M. Cresti, P. Gori,
E. Pacini (eds), s. 383-88, Berlin, Heidelberg,
New York 1988.
—: Embryology of Barley HI: Synergids and Pollen
tube before and after Fertilization. Sexual Reproduction
in Higher Piants, M. Cresti, P. Gori, E. Pacini
(eds), s. P471, Berlin, Heidelberg, New York
1988.
Hamann, O.: lUCN-WWF'S internationale program
for plantebevarelse. Svensk Bot. Tidskr. 82, s. 466-
70, Lund 1988.
Hansen, H.V: A taxonomic revision of the genera
Gerbera sect. Isanthus, Leibnitzia (in Asia), and
Uechtritzia (Compositae, Mutisieae). Nordic Journal
ofBotany 8 (1), s. 61-76, København 1988.
-: Hvorfor er birkens bark hvid? Naturens Verden 4,
s. 128-29, København 1988.
Loope, L.L., Hamann, O., Stone, C.P: Comparative
Conservation Biology of Oceanic Archipelagoes.
Bioscience Vol. 38, No. 4, s. 272-82, Washington,
D.C.1988.
Lund, I.D.: The genus Cremastra (Orchidaceae), a
taxonomic revision. Nordic Journal ofBotany Vol.
8, No. 2, s. 197-203, Odense 1988.
Nielsen, H.: Dueurter i Danmark IL Indslæbte arter.
Urt 12(1), s. 15-22, København 1988.
Rasmussen, H., Andersen, TF, Johansen, B.: SymBotanik
941
biotic micropropagation oforchids; EfTects ofphysicai
factors on plant/fungus relations. 2nd Nordic
Symposium on cell and Tissue culture, C.J.Jensen
(ed), s. 17, Risø 1988.
Seberg, O.: The Genera Oreobolus R. Br. & Schoenoides
Seberg ( Cyperaceae) - List of specimens
seen -. København 1988, 43 s.
Taxonomy, phylogeny, and biogeography of the
genus Oreobolus R. Br. (Cyperaceae), with comments
on the biogeography of the South Pacific continents.
Bot. Journ. Linn. Soc. 96, s. 119-95, London
1988.
Leaf Anatomy of Oreobolus R. Br. and Schoenoides
Seberg (Cyperaceae). Bot. Jahrb. Syst 110, s.
187-214, Stuttgart 1988.
Nye bud på landplanternes oprindelse og udvikling.
Kormofyt-nyt 2, s. 2-7, København 1988.
Steril, M., Rasmussen, F.N.: Gunnar Seidenfaden
and the Thai Orchid collection in Copenhagen,
Denmark. American Orchid Society Bulletin 57, s.
1250-54, Florida 1988.
Strid, A.: Some autumn-flowering bulbs of Greece.
Herbertia 43 (2), s. 12-21, Pasadena, California
1988.
Arne Strid
Erhvervsforskerstipendiater; C. N. Rosendahl, G.
Zahka.
Forskningsrådsstipendiat: M. Sasa.
Introduktionsstipendiat (Forskerakademiet); N.
Vørs.
Projektansat: G. Hansen.
Pensioneret lektor, dr.scient.h.c. T. Christensen fortsætter
som emeritus sit forskningsarbejde ved instituttet.
TAP: Antal årsværk: 8.
E. M. Andersen, L. Christiansen, G. B. Hansen, L.
Thrane Haukrogh, R. Bruus Jakobsen, A.-G. Kreiborg,
N. H. Larsen, E. Levin, E. Nielsen, K. Pedersen,
D. Thye-Petersen.
Herudover til hjælp med glasvask: L. Andersen, R.
Persson.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde omfatter alger, svampe
og visse protozoer. Inden for disse grupper arbejdes
der især med finstrukturelle, taxonomiske, biokemiske,
økologiske og biogeografiske projekter.
5. Institut for Sporeplanter
Historie:
Institut for Sporeplanter oprettedes formelt i 1959, da
der ved færdiggørelsen af nybygningen til de biologiske
fag ved universitetet skete en delvis udflytning fra
det da 70 år gamle botaniske laboratorium i Gothersgade
140, hvilket også muliggjorde betydeligt forbedrede
forhold for de tilbageværende botaniske discipliner.
Institut for Sporeplanter rådede over kælderlokalerne
i Gothersgade 140 indtil 1969, da instituttet flyttde
til nyindrettede lokaler i Øster Farimagsgade-fløjen
af den tidligere Polytekniske Læreanstalt.
Instituttet er opdelt i henholdsvis algeafdelingen
(med feltstation i Frederikshavn) og svampeafdelingen.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 14.
Professor: M. Lange.
Lektorer: H. Dissing, L. Hansen, Aa. Kristiansen, J.
Kristiansen, 0. Moestrup, H. Nielsen, L. W. Olson,
P. M. Pedersen, U. Søchting, H. A. Thomsen.
Seniorstipendiat:J. Larsen.
Kandidatstipendiater: H. Gøtzsche, S. Rosendahl.
1. Algeafde ungen
Algeafdelingens forskning omfatter en lang række projekter
indenfor såvel marine og brakvandsalger som
ferskvandsalger. Mange af projekterne er baseret på
instituttets faciliteter til dyrkning af alger, andre på
det elektronmikroskopiske og lysmikroskopiske udstyr
(inkl. video), som muliggør detaljerede studier ved høje
forstørrelser.
Arbejdet med giftige marine planktonalger er blevet
fortsat, specielt med henblik på forebyggelse af muslingeforgiftninger,
men i det forløbne år har afdelingen
også været stærkt involveret i det nationale og nordiske
forskningssamarbejde om den pludselige masseforekomst
af den giftige stilkalge Chrysochromulina polylepis.
Udbygningen af algekultursamlingen til et skandinavisk
algekulturcentrum er fortsat.
Tyngdepunkterne inden for forskningen har været
ultrastruktur hos encellede alger, giftige marine
planktonalger, især furealger og stilkalger, marint nanoplankton,
især arktisk og antarktisk, benthiske marine
alger (især brunalger), og inden for ferskvandsalger
især gulalger.
Der er startet et stort, treårigt projekt inden for samarbejdsprojektet
Hav 90, finansieret af Miljøstyrelsen,
og omfattende undersøgelser af basale problemer vedrørende
de danske farvandes fytoplankton. Bevillingen
har muliggjort betydelige apparaturanskaflelser
og ansættelse af videnskabelige medarbejdere samt af
teknisk assistance foruden studentermedhjælp.
942 Det naturvidenskabelige Fakultet
1.1 Marint phytoplankton
1.1.1 Undersøgelserne over silicoflagellaten Dictyocha
speculums finstruktur er afsluttede og et manuskript er
færdigt til publikation
Silicoflagellatens finstruktur og livscyklus beskrives
for første gang i detaljer. Dictyocha anses for ansvarlig
for fiskedød i Danmark i 1983, og der vil i den kommende
tid blive gjort yderligere forsøg på at dyrke den
i tilstrækkelig mængde i renkultur til undersøgelse af
dens evt. giftighed (7 kloner er i kultur) (0. Moestrup).
1.1.2 Prasinophyceers ultrastruktur, taksonomi, fylogeni
og biogeografi. Bogprojekt s.m. Jahn Throndsen,
Oslo Universitet
Under studieophold ved University of Melbourne er
etableret ca. 30 kulturer af prasinophyceer, herunder
4 ny arter af Pyramimonas, to ny slægter samt Cymbomonas,
en ejendommelig prasinophycé, som blev beskrevet
i 1913 fra Middelhavet, genfandtes her i 1985,
og som man nu har i kultur fra Australien. Det er en af
de mest ejendommelige prasinophyceer, og den vil
derfor blive undersøgt i detaljer med seriesnitning og
rekonstruktion afflagelapparatet (0. Moestrup).
1.1.3 Dinoflagellaterne Alexandrium ca tene l la og A.
fundyense aff
Disse forårsagede i jan.-marts 1988 stor opstandelse i
Melbourne-området, Australien, da de forgiftede
muslingerne, hvilket man ikke tidligere har konstateret
der. En afhandling om morfologi, forekomst og
analyse af toxinerne er under udarbejdelse (s.m. J.
Huisman, nu Murdoch University, Western Australia)
(0. Moestrup).
1.1.4 Chrysochromulina popylepis
I forbindelse med forårets opblomstring af Chrysochromulina
popylepis deltog JL i identifikationen af algen.
Flagellaten er nu bragt i kultur med henblik på
videre studier af især ultrastruktur og mulig lokalisering
af toxinet i cellens organeller. Desuden vil blive
udført forsøg med dens evt. påvirkning af andre protozoer.
Sidstnævnte del udføres i samarbejde med Marinbiologisk
Laboratorium i Helsingør (J. Larsen).
1.1.5 Nanoplankton
1.1.5.1 Isefjordens nanoplankton: materiale indsamlet
til belysning af årstidsvariationen af nanoplankton
(organismer < 20nm) i et typisk dansk fjordsystem viderebearbejdet
(H. A. Thomsen).
1.1.5.2 Nanoplankton fra Weddell Havet, Beagle
Channel og Østersøen: publikation af dette materiale
er fortsat i 1988. Formålet med disse indsamlinger har
været i første omgang at give en regional beskrivelse af
nanoplanktonet, på længere sigt til at tilvejebringe
materiale til en monografisk bearbejdelse af udvalgte
nanoplankton-grupper (f.eks. choanoflagellaterne)
(H. A. Thomsen).
1.1.6 Benthiske flagellaters systematik og økologi
To større arbejder om benthiske protozoer er afsluttet
i 1988. Disse arbejder omfatter dels et review over heterotrofe
flagellater og ciliaters økologi og dels et floristisk
arbejde med beskrivelse af 130 arter af flagellater
fra tropiske sedimenter (samarbejde med D. J. Patterson,
University of Bristol, UK) (J. Larsen).
1.1.7 Nøgne dinoflagellaters taxonomi
Arbejdet med de nøgne dinofiagellaters taxonomi fortsættes,
baseret på indsamlinger dels i danske farvande
og dels i Port Phillip Bay og Bass Strædet ud for
Australiens sydkyst. Disse studier udbygges nu med
materiale indsamlet ved Antarktis. Undersøgelserne
vil blive videreført i de kommende år hovedsagelig baseret
på indsamlinger i de danske farvande (J. Larsen).
1.1.8 Is- og koldtvands-relaterede heterotrofe flagellater
Materiale indsamlet i Finske Bugt i marts samt i Kattegat
og i Isefjorden, bl.a. i samarbejde med Miljøstyrelsens
Havforurenings-laboratorium (under Bøjeprojektet
og Havforsknings-Program 90), bearbejdes
med henblik på en beskrivelse af flagellaternes biogeografi,
ultrastruktur, taxonomi og autoøkologi (N.
Vørs).
1.1.9 Videoarkivet over marine organismer
Arkivet er blevet videreudbygget i 1988 (H. A. Thomsen).
1.2 Marine benthiske alger
1.2.1 Temperaturens indflydelse på vækst og formering
hos danske populationer af brunalger
1.2.1.1 Scytosiphon lomentaria; temperaturresponsforsøgene
er fortsat med populationer fra Øresund.
Der er undersøgt en langsomtvoksende population (6
ugers forsøgsperiode), som først etablerer en basalpude
førend de oprette rør evt. vokser frem. Basalpudens
reproduktion er undersøgt, ligesom de oprette rørs
vækst og formering undersøges. Derefter er der påbegyndt
studier af populationer fra samme lokalitet,
men med en anden type basalsystem for at se hvorledes
de to slags basalsystemer influerer på forekomst og
udbredelse i naturen (Aa. Kristiansen, P. M. Pedersen).
1.2.1.2 Petalonia zosterifolia. Der udføres temperaturresponsforsøg
for at se, hvorledes arten varierer
med henblik på nærmere studier af livshistorie og taksonomi
(Aa. Kristiansen, P. M. Pedersen).
Botanik 943
1.2.2 Studier af livshistorie og taxonomi hos et større
antal brunalgearter fra Vancouver-området, Canada
(P. M. Pedersen).
1.2.3 Fortsatte studier over brunalgers livshistorie og
morfologi, taxonomi baseret på kulturer etableret fra
materiale indsamlet ved New Zealand, Chile, Lanzarote,
Grønland, Norge, Island, Isle of Man og Danmark
(P. M. Pedersen).
1.2.4 EM-studier over plasmodesmata og afkastning
af vægelementer hos Compsonema minutum (brunalge)
(P. M. Pedersen og Gunwant Sohki, Univ. of Delhi).
1.3 Ferskvandsalger
1.3.1 Skælbærende gulalgers struktur, økologi og udbredelse
1.3.1.1 Undersøgelserne over parasitten hos Mallomonas
teilingii er fortsat, specielt med henblik på ultrastrukturen
hos dens sværmerstadium (J. Kristiansen).
1.3.1.2 Undersøgelserne over gulalgernes forekomst
og økologi er fortsat, med særlig henblik på den kinesiske
gulalgeflora, i samarbejde med gæstestipendiat
Tong Dan, Beijing, og især baseret på dennes indsamlinger
i forskellige egne af Kina. Ligeledes er der, sammen
med Tong Dan, gennemført en undersøgelse af et
gulalgemateriale fra Nord-Korea, indsamlet af Kirsten
Olrik, Miljøbiologisk Laboratorium (J. Kristiansen).
1.3.1.3 Biogeografiske studier over gulalgernes globale
udbredelse er fortsat (J. Kristiansen).
1.3.2 Kiselalger og forsuring
Projekt med analyse af sedimenter fra Kaigårds sø er
forsøgt fortsat, men indtil videre har midler til datering
af boreprøver ikke kunnet opnås (H. Nielsen).
2. Svampeafdelingen
Undersøgelserne over storsvampenes (basidiomyceter
og ascomyceter) taxonomi, økologi og biogeografi
fortsættes, liere af de økologiske projekter er nu under
afslutning og bearbejdning.
Undersøgelserne over laver fortsættes, især angående
deres rolle som luftforureningsindikatorer.
Interessen for mykorrhiza er stadig stigende, og et
stort antal projekter angående forskellige aspekter af
dette emne er i gang.
L ndersøgelserne over vandsvampe fortsættes og
udbygges.
2.1 Storsvampenes økologi, systematik og biogeografi
(basidiomyceter)
2.1.1 Svampevegetationens afhængighed af træart og
jordbund er undersøgt i 10 plantager udlagt af Det
forstlige Forsøgsvæsen i perioden 1985-88. Materialet
er under bearbejdning (M. Lange).
2.1.2 Græssvampenes afhængighed af nitrogenkilder,
klimaforhold og græsart er undersøgt på Statens Planteværns
forsøgsparceller. Den 10-årige observationsserie
er under bearbejdning (M. Lange).
2.1.3 Svampearternes succession på faldne bøgestammer
undersøges i Strødamreservatet. Undersøgelsen
omfatter nu 26 aldersdaterede stammer. En 10-
årig undersøgelse afsluttes i 1989 (M. Lange).
2.1.4 Arktiske Gasteromyceters systematik og geografiske
udbredelse. Der er i 1988 foretaget supplerende
indsamlinger på Svalbard, ialt ca. 100 kollektioner
(M. Lange).
2.1.5 Undersøgelse af Danmarks poresvampe, specielt
slægterne Polyporus s.str. og Daedaleopsis (L,
Hansen).
2.2 Ascomyceter (Sæksporesvampe)
2.2.1 27 kollektioner, 17 arter, fra Barrow, Alaska, er
bearbejdet. 4 arter i slægterne Neottiella, Lamprospora,
Peziza og Scutellinia er beskrevet som nye, sammen
med S. Sivertsen, universitetet i Trondheim (H.
Dissing).
2.2.2 Nomenklaturen omkring slægten Pulparia er
udredt og under publikation, i samarbejde med R. P.
Korf, Cornell University, og S. Sivertsen, universitetet
i Trondheim (H. Dissing).
2.2.3 Familien Ascobolaceae, hovedsagelig baseret
på egne indsamlinger fra Barrow, Alaska, Ellesmere
Island, Canada, Grønland og Svalbard er under udarbejdelse.
Ialt 20 arter, hvoraf 6 er ubeskrevne (H. Dissing).
2.2.4 I forbindelse med 3. Int. Symp. on Arctic and
Alpine Mycology på Svalbard i august indsamledes 70
kollektioner afOperculate Discomyceter i Ny Ålesund
og Longyearbyen (H. Dissing).
2.3 Mykorrhiza
2.3.1 Effekt af kvælstofbelastning af rødgranmykorrhiza.
Forsøg skal belyse effekterne på rødgran af overoptimale
mængder af kvælstof i relation til den stigende
deposition til omgivelserne. Kvælstof tilføres rødgranstiklinger
dels som gødning, dels ved fumigering med
ammoniak. Specielt undersøges effekten af mykorrhizaudvikling
og værtstræets vækst og trivsel.
Projektet blev startet november 1987. Forsinket af
en række tekniske vanskeligheder er behandlingerne
944 Det naturvidenskabelige Fakultet
nu indledt. De første delresultater forventes i sommeren
1989 (H. F. Gøtzsche).
2.3.2 VA-mykorrhiza svampes overlevelse og vækst
undersøges i veldefinerede voksemedier, som anvendes
inden for gartnerierhvervet. Der tilvejebringes viden
om svampenes evne til at øge planters resistens
mod stressfaktorer som patogener og vandstress (C.
Rosendahl).
2.3.3 Taxonomi og diversitet hos VA-mykorrhizadannende
svampe.
2.3.3.1 Taxonomien hos arter af slægten Glomus (Endogonaceae)
undersøges ved sammenligning af sporemorfologiske
forskelle med forskelle i mobilitet af specifikke
enzymer efter polyacrylamid gelelektroforese
(PAGE) (S. Rosendahl).
2.3.3.2 Diversitet af genetisk forskellige mycelier af
VAM svampe i naturlig vegetation og svampe i kultur
undersøges ved PAGE (S. Rosendahl, A. Michelsen,
C. N. Rosendahl).
2.3.4 Forekomst og betydning af VAM i aride områder.
Forekomst af VAM i aride områder i Somalia undersøges
med henblik på genplantning af eroderede
områder. VAM's evne til at beskytte planter mod udtørring
undersøges hos Acacia og Leucaena (A. Michelsen,
S. Rosendahl).
2.3.5 Mykorrhizas indflydelse på rodudvikling hos
rødgranstiklinger. Mykorrhizasvampes evne til at
fremme roddannelse og rodudvikling hos Picea abies
og P. sitchensis undersøges in vitro ved at inokulere
mikrostiklinger og somatiske embryoer med udvalgte
svampearter (M. Sasa og P. Krogstrup, Botanisk
Have).
2.3.6 Anvendelse af Agrobacterium rhizogenes plasmid
transformerede rodkulturer til plantepatologiske
studier. Dual-member in vitro kulturer forsøges etableret,
og forholdet mellem vært og obligat parasit undersøges
(G. Zahka).
2.3.7 I samarbejde med speciale- og licentiatstuderende
er en række mykorrhizaprojekter videreført (se
1987). Der er foretaget åben-top kammer forsøg med
luftforurenings indflydelse på lyng-mykorrhiza. Undersøgelser
af kvælstof-effekter på lyng-mykorrhiza er
fortsat (M. Olsen, U. Søchting).
2.4 Lichener
2.4.1 Taxonomisk bearbejdelse af slægten Caloplaca
Studier af arktiske Caloplaca-arter er fortsat (se
1987). Der er tillige indledt samarbejde med cand.real.
Dag Olav Øvstedal, Bergen, om revision af Caloplaca
fra Antarktis (U. Søchting).
2.4.2 Likénhedeprojekt
Overvågning af likénheder er fortsat, og der er udlagt
yderligere 150 permanente prøveflader, heraf en del i
Slesvig (U. Søchting, F Johnsen).
2.4.3 Laver i danske naturskove
Der er foretaget en bearbejdelse af laver i danske skove
med henblik på udpegning af gammelskove med stor
økologisk kontinuitet. I forbindelse med dette projekt
er danske populationer af alm. lungelav blevet kortlagt
med det formål at overvåge luftforurening og
skovklima (U. Søchting, S. N. Christensen).
2.4.4 Rødliste over danske laver
Der er udarbejdet en rødliste over danske lavarter (V.
Alstrup, U. Søchting).
2.4.5 Dansk Lavflora
Der er arbejdet videre på en dansk lavflora og udarbejdet
en revideret udgave (U. Søchting).
2.5 Vandsvampe
2.5.1 Udvælgelse af og screening af akvatiske svampe
med henblik på isolering af arter, som anvender komplekse
kulhydrater som eneste kulstofkilde (L. W. Olson,
stud.scient. Jan Larsen).
2.5.2 Protein og isoenzymanalyse af Allomyces, Pythium
og Phytophthora, med henblik på identifikation
af ikke-sexuelle isolater (L. W. Olson, stud.scient. Jan
Larsen).
2.5.3 Screening af marine svampe med »interessante«
enzymatiske forhold (L. W. Olson).
2.5.4 Funktionen af mikrotubuli og actinfilamenter
under zoosporedannelsen hos akvatiske svampe med
henblik på bekæmpelse af akvatiske svampe (L. W.
Olson, L. Lange, NOVO A/S).
2.5.5 Udvikling af selektions/screeningsmetode med
henblik på fungicider med Pythium og Phytophtora
(L. W. Olson, L. Lange, NOVO A/S).
2.6 Myxomyceter (slimsvampe)
Arktiske og subarktiske Myxomyceter. Materiale fra
Island, bestående hovedsagelig af egne feltindsamlinger
og fugtigkammerprøver samt kollektioner fra Akureyri
Museum of Natural History, er færdigbearbejdet
og vil blive indleveret til publicering i begyndelsen af
1989.
Materiale fra Grønland er for tiden under bearbejdning
og ventes klar til publicering medio 1989 (H. F.
Gøtzsche).
Botanik 945
Redaktionshverv:
M. Lange er hovedredaktør og styrelsesformand for
»Nordic Journal of Botany« og »Opera Botanica«. J.
Kristiansen er sektionsredaktør for den fykologiske
sektion, og H. Dissing er medlem af redaktionen for
den mykologiske sektion.
J. Kristiansen er desuden medlem af redaktionskomiteen
for »Algological Studies« og for »Archiv fur
Protistenkunde«. Han er hovedredaktør for symposiebindet
fra Second International Chrysophyte Symposium,
Berlin 1987, og medlem af redaktionen (ansvarlig
for gulalgerne) af »Encyclopedia of Algal Genera
«, udgivet af Bruce Parker.
0. Moestrup er ligeledes medlem af redaktionen for
»Encyclopedia of Algal Genera«, som ansvarlig for
Cryptophyceae, Raphidophyceae, Haptophyceae,
Prasinophyceae og Glaucophyceae. Han er associate
editor af Phycologia, udgivet af International Phycological
Society. Medredaktør af særnummer af tidsskriftet
BioSystems (vol. 21): Papers presented at the
7th Meeting of the International Society for Evolutionary
Protistology, London.
L. Hansen er, sammen med H. Knudsen, Botanisk
Museum, redaktør for floraen »Nordic Macromycetes
«.
Internationale hverv:
J. Kristiansen er medlem af International Phycological
Society's Executive Committee, og af SIL Biologicai
Monitoring Group. Han var med-organizer af Second
International Flagellate Symposium, Tasmanien,
20.-27. aug.
0. Moestrup er medlem af Organizing Committee
for Fourth International Phycological Congress.
H. A. Thomsen er medlem af Advisory Committee
for »Center of the Culture of Marine Phytoplankton«,
Bigelow Laboratories, Maine, USA. Han er desuden
medlem af Organizing Committee for »International
symposium on the biology of free-living heterotrophic
flagellates«.
Gæster:
Tong Dan, Beijing, Kina, har været gæstestipendiat
siden 1. marts, på et års stipendium fra Forskerakademiet,
for studier over gulalger.
Gunwant Sohki, University of Delhi, Indien, har
været gæsteforsker på instituttet siden 1. september,
for studier over brunalger.
Kongresser og gæsteforelæsninger:
F. Christensen deltog med inviteret foredrag i symposiet
»The Chromophyte Algae« i Plymouth 5.-8. april.
H. Dissing deltog i 3. International Symposium on
Arctic and Alpine Mycology i Longyearbyen på Svalbard,
10.-20. august med foredraget »Svalbard Pezizales,
- a preliminary survey«.
H. Gøtzsche har deltaget i Nordisk Ekskursion -
Forsuringsrelateret botanisk Skogøkologi, Sverige og
Norge, 2.-10. august; 2nd European Symposium on
Mycorrhiza, Prag, 14.-19. august; 9th Nordic Mycological
Congress, Rønshoved, 19.-24. september.
M. Lange deltog i symposiet om »Arctic and Alpine
Mycology« på Svalbard 10.-20. august.
J. Larsen deltog, efter invitation fra Miljøstyrelsen,
i en to-dages konference i Bonn (23.-24.6.) angående
opblomstring af Chrysochromulina polylepis.
Aa. Kristiansen deltog med foredrag i Third International
Phycological Congress, Melbourne,
Australien, 14.-20. august, med påfølgende postkongresekskursion
fra 20.-27. august; Havalger på kyststrækningen
Melbourne-Adelaide.
J. Kristiansen deltog i symposiet »The Chromophyte
Algae« i Plymouth 5.-8. april, og han deltog i
Third International Phycological Congress, Melbourne
14.-20. august, med foredrag »Biogeographical
problems in some scale-bearing chrysophytes«,
samt i Second International Flagellate Symposium,
Tasmanien 21.-27. august med diskussionsindledning
»Flagellate Biogeography«.
0. Moestrup har deltaget med foredrag i Third
International Phycological Congress i Melbourne
14.-20. august, og har under opholdet i Australien
forelæst om giftige plankton-algeopblomsringer ved
følgende institutioner: University of Melbourne, La-
Trobe University, Monash University, Queenschiff
Marine Science Laboratories.
H. Nielsen har deltaget i lOth International Symposium
on Living and Fossil Diatoms, Huhmari,
Finland, 28. august-2. september.
L. W. Olson har deltaget med foredrag i 5th International
Congress of Plant Pathology, Kyoto, Japan,
20.-27. august.
P. M. Pedersen har deltaget med foredrag i Third
International Phycological Congress, Melbourne,
Australien, 14.-20. august.
C. N. Rosendahl har holdt gæsteforelæsning på
Vilvorde Havebrugsskole, Tølløse: Praktisk anvendelse
af VA-mykorrhiza svampe, 12. april.
S. Rosendahl har holdt følgende gæsteforelæsninger:
Havebrugsskolen Vilvorde: Mykorrhiza - forekomst
og betydning, 12. april, KVL: Plantepatologi
2A: VA-mykorrhiza - vekselvirkninger med plantepatogene
svampe, samt deltaget i workshop: Biospecific
electrophoretic methods, KVL, og 2nd European
symposium on mycorrhiza, Prag, 26. juni-1. juli.
M. Sasa har deltaget i 2nd European Symposium
on Mycorrhiza, Prag, Czechoslovakiet, i august, og
IX Nordic Mycological Congress, Rønshoved, 19.-
24. september.
U. Søchting har ligeledes deltaget i 2. European
Symposium on Mycorrhiza, Prag, Czechoslovakiet,
samt i en ekskursion til Chamonix, arrangeret af
L'Association Fran^aise de la Lichenologie.
946 Det naturvidenskabelige Fakultet
H. A. Thomsen deltog i oktober i et nordisk forskermøde
i Oslo ang. toxinproducerende alger.
N. Vørs deltog med foredrag i forskergruppen PELAG
H's møde i Tvårminne, Finland, 3.-4. marts,
samt i kurset Biology and Ecology of Marine Protozoa
i Flelsingør, 1.-10. juni.
G. Zahka deltog i 2. European Mycorrhiza Symposium
i Prag, Czechoslovakiet.
Andre rejser:
J. Larsen har haft to ugers ophold ved University of
Bristol, UK, i forbindelse med færdiggørelsen af manuskripter
om benthiske flagellater, 24. marts-5. april.
J. Larsen & H. A. Thomsen er i perioden 18.11.88-
12.1.89 på to måneders forskningsophold ved Antarktis
inviteret af EPOS (European Polarstern Study of
the European Science Foundation).
J. Kristiansen harværet ijena, DDR, 16.-18. maj til
redaktionsmøde i Arch. f. Protistenkunde.
0. Moestrup har i perioden nov. 1987-nov. 1988
været på studieophold ved University of Melbourne.
Studierejser herfra til CSIRO, Marine Laboratories,
Hobart, Tasmanien, University of Sidney, samt University
of Canterbury, N.Z.
C. Rosendahl har deltaget i et kursus i General Mycology,
Centraalbureau voor Schimmelcultures,
Baarn, Holland, 1.-25. februar.
M. Sasa har i februar besøgt Sverige for en studietur
på Avd. for skoglig mykologi och patologi, Sveriges
Lantbruksuniversitet, Uppsala. December i Frankrig:
studietur på Laboratoire de Microbiologie Forestiére,
Nancy; Laboratoire de recherches sur la Flore Pathogéne
dans le Sol, Dijon; Laboratoire de Mycologie,
Lyon; Laboratoire de recherches sur les Symbiotes de
Racines, Montpellier.
H. A. Thomsen har udover deltagelse i EPOS ekspeditionen
til Weddell Havet i Antarktis (se ovenfor)
også deltaget i et planlægningsmøde i Bremerhafen i
januar. I marts var han i Tvårminne, Finland, for
sammen med S. og G. Hållfors at diskutere publikation
af Østersømateriale. I august besøgte han Arktisk
Station, Disko, Grønland, for at undervise på Arktisk
Kursus.
N. Vørs har foretaget to rejser til Tvårminne i Finland,
1.-14. marts en indsamlingsrejse sammen med
G. Hållfors, anden gang 1.-29. august indsamling i
forbindelse med PPT.AG H's Mesocosmos-projekt.
G. Zahka har foretaget en studierejse til Plant Protection
Institute, Budapest, Ungarn.
Kollegiale hverv:
L, Christiansen og Aase Kristiansen er medlemmer af
Det naturvidenskabelige Fakultetsråd.
J. Kristiansen er bestyrer for Institut for Sporeplanter.
H. Nielsen har, mod delvis undervisningsfritagelse,
varetaget studieadministration.
P. M. Pedersen var indtil 1. december formand for
Biologisk Studienævn.
H. A. Thomsen er suppleant i Det naturvidenskabelige
Fakultetsråd.
Publikationer :
Alstrup, V., Søchting, U.: Rødliste for danske laver.
(Rapport til Skov- og Naturstyrelsen). Institutpublikation
1988, 16 s.
-, Søchting, U.: Liste over danske laver med angivelse
af deres sårbarhed. (Rapport til Skov- og Naturstyrelsen).
Institutpublikation 1988, 17 s.
-, Christensen, S.N., Christiansen, M.S.: Samsø's laver.
Graphis Scripta 2 (1), s. 19-27, København
1988.
—, Svane, S., Søchting, U.: Notes on the lichen flora of
Denmark. IL Graphis Scripta 2, s. 72-77, København
1988.
Christensen, S.N.: The ability of selected epigaeic lichens
to colonize bare sand. Graphis Scripta 2, s.
60-68, København 1988.
Christensen, T: Alger i naturen og i laboratoriet. (2.
udgave). København 1988, 137 s.
—: Salinity preference of twenty species of Vaucheria
(Tribophyceae). Journal of The Marine Biological
Association ofThe United Kingdom Bd. 68, nr. 3, s.
531-45, Cambridge 1988.
Niels Foged (5 February 1906-24 January 1988).
Phycologia 27(4 ), s. 549-550, Oxford 1988.
Mogens Skytte Christiansen 70 år. Graphis Scripta
2(2), s. 31-32, København 1988.
Dissing, H., Sivertsen, S.: Latraeodiscus arcticus gen.
nov., sp.nov. (order Pezizales), a new discomycete
from North Greenland and Svalbard. Mycologia
80, s. 832-36, New York, USA 1988.
Pulvinula Boud., a synonym for Pulparia Karst.
Mycotaxon 32, s. 365-68, New York, USA 1988.
-, Hansen, L., Søchting, U.: Introduktion til svampe.
Århus 1988, 174 s.
Gøtzsche, H.F., Sasa, M., Søchting, U.: The Effect of
Nitrogen Stress on Ectomycorrhiza of Norway
Spruce. Ectomycorrhiza and acid rain. Proceedings
of the Workshop on Ectomycorrhiza/Expert Meeting,
December 10-11, 1987 Berg enDal, the Netherlands,
A. E.Jansen,J. Dighton, A. H. M. Bresser,
s. 127-32, Bilthoven 1988.
Hansen, G., Moestrup, 0.: The formation and phylogenetic
significance of body scales in the dinoflagellate
Katodinium rotundatum (Lohm) Loeblich.
Third International Phycological Congress. Abstracts,
Monash University, s. 29, Melbourne,
Australien 1988.
Hepper, C.M., Azcon-Aquilar, C., Rosendahl, S.,
Sen, R.; Competition between three species of Glomus
used as spatially separated introduced and
indigenous mycorrhizal inocula for leek (Allium
Botanik 947
porrum L.). New Phytologist 110, s. 207-15, England
1988.
Johansen, L.H., Heide, M., Olson, L.W.: Differentiation
of Pyrenophora graminea and P. teres by Isoenzyme
Analysis. 5th International Congress of
Plant Pathology, Science Council of Japan, s. 1, Kyoto,
Japan 1988.
Kaas, H., Larsen, J., Thomsen, H.A.; Algeopblomstringen
i foråret 1988. LIrt 4, s. 119-24, København
1988.
Kristiansen, A.: Effect of temperature on growth and
reproduction in populations of the brown alga Scytosiphon.
Third International Phycological Congress,
Abstracts, Monash University, s. 24, Melbourne,
Australien 1988.
Kristiansen, J.: Seasonal occurrence of silica-scaled
chrysophytes under eutrophic conditions. Hydrobiologia
161, s. 171-84, Dordrecht 1988.
-, Tong, D.: Silica-scaled Chrysophytes of Wuhan, a
preliminary study. Journal of Wuhan Botanical Research6,
s. 97-100, Wuhan, Hubei, P.R.China 1988.
The problem of "enigmatic chrysophytes". Archiv
fur Protistenkunde 135, s. 9-15, Jena, Østtyskland
1988.
—: Biogeographical problems in some scale-bearing
chrysophytes. Third International Phycological
Congress, Abstracts, Monash University (eds), s.
24, Melbourne 1988.
—; Trophic status of Phacus suecicus Lemmermann.
Schweizerische Zeitschrift fur Hydrologie 49, s.
388-89, Basel 1987.
Lange, L., Heide, M., Olson, L.W.: Dot Immunobinding
(DIB) for Detection of Virus and Bacteria in
Seed. 5th International Congress of Plant Pathology,
Science Council of Japan, s. 1, Kyoto, Japan
1988.
Lange, L., Edén, U., Olson, L.W.: Internal mycelium
of Pseudoperonospora cubensis, the causal agent of
cucurbit downy mildew. Nordic Journal of Botany
8, s. 505-10, Danmark 1988.
-, Edén, U., Olson, L.W.: The zoospore of Pseudoperonos
pora cubensis, the causal agent of cucurbit
downy mildew. Nordic Journal of Botany 8, s. 511-
16, Danmark 1988.
—, Edén, U., Olson, L.W.: Ultrastructure of zoosporogenesis
in Pseudoperonospora cubensis, the
causal agent of cucurbit downy mildew. Nordic
Journal of Botany 8, s. 497-504, Danmark 1988.
Larsen, J.: An ultrastructural study of Amphidinium
poecilochroum (Dinophyceae), a phagotrophic dinoflagellate
feeding on small species of cryptophytes.
Phycologia 27, s. 366-77, USA 1988.
Moestrup, 0., Throndsen, J.: Light and electron microscopical
studies on Pseudoscourfieldia marina, a
primitive scaly green flagellate (Prasinophyceae)
with posterior flagella. Canadian Journal of Botany
66, s. 1415-34, Canada 1988.
—, Hansen, P.J.: On the occurrence of the potentially
toxic dinoflagellates Alexandrium tamarense
( = Gonyaulax exvacata) and A. ostenfeldii in Danish
and Faroese waters. Ophelia 28, s. 195-213,
Helsingør 1988.
Olson, L.W., Lange, L.: The Mode of Action of Downy
Mildew Fungicides, a Cytological Analysis. 5th
International Congress of Plant Pathology, Science
Council of Japan, s. 1, Kyoto, Japan 1988.
-, Lange, L.: The use of "reverse agar" (BASF-F127)
for the selection of microbial antagonists. 5th International
Congress of Plant Pathology, Science Council
ofjapan, s. I, Kyoto, Japan 1988.
Olson, L.W., Borkhardt, B., Brown, T.A., Thim, P:
The mitochondrial genome of the aquatic phycomycete
allomyces macrogynus. Physical mapping
and mitochondrial DNA instability. Current Genetics
13, s. 41-47, Heidelberg 1988.
Roongruangsree, U., Olson, L.W., Lange, L.: The Seed-
borne Inoculum of Peronospora manshurica,
Causal Agent of Soybean Downy Mildew. J. Phytopathology
123, s. 10, Berlin 1988.
-, Kjeruld-Jensen, C., Olson, L.W., Lange, L.: Viability
Tests for Thick Walled Fungal Spores (ex: Oospores
ofPeronospora manshuria). J. Phytopathology
123, s. 8, Berlin 1988.
Thomsen. H.A., Buck, K.R., Coale, S.L., Garrison,
D.L., Gowning, M.M.: Nanoplanktonic C occolithophorids
(Prymnesiophyceae, Haptophyceae)
from the Weddell Sea Antarctica. Nord. J. Bot. 8, s.
419-36, København 1988.
-: Ultrastructural studies of the flagellate and cyst
stages of Pseudopedinella tricostata (Pedinellales,
Chrysophyceae). British Phycological Journal 23,
s. 1-16, England 1988.
Fine structure of Pyramimonas nansemi (Prasinophyceae)
from Danish coastal waters. Nord. J.
Bot. 8, s. 305-18, København 1988.
—: An Electron Microscopical Study of Marine Loricate
Choanoflagellates: Nannoeca minuta (Leadbeater)
gen. et comb. n. and Stephanoeca cupula
(Leadbeater) comb. n. Zoologica Scripta 17, s. 315-
23, England 1988.
Vørs, N.: Discocelis saleuta gen. nov. et sp. nov. (Protista
incertae sedis) - A new Heterotrophic Marine
Flagellate. Europ . J. Protistol. Vol. 23 (4), s. 297-
308, Stuttgart, New York 1988.
Jørgen Kristiansen
6. Institut for økologisk Botanik
Historie:
Samtidig med oprettelsen af Institut for systematisk
Botanik pr. 1.4.1959 blev der ved dette institut indret948
Det naturvidenskabelige Fakultet
tet en økologisk afdeling med lokaler i den nye bygning
i Botanisk Have fra samme dato. Adressen var Gothersgade
140.
Fra 13.11.1968 fik Økologisk Afdeling status af selvstændigt
institut, under navnet Institut for økologisk
Botanik, med lokaler og adresse som hidtil.
Pr. 1.9.1972 flyttede instituttet til nye lokaler i Øster
Farimagsgade 2 D.
Ved oprettelsen af Økologisk Afdeling bestod den
videnskabelige stab af én afdelingsleder. I løbet af perioden
indtil 1.1.1974 voksede staben til én professor
og 5 lektorer. Siden 1.6.1980 har professorstillingen
været vakant. — I de senere år er der igen sket en forøgelse
af den videnskabelige stab, dels pr. 1.1.1985
med 2 faste stillinger som følge af reallokeringerne indenfor
Botanisk Centralinstitut, dels pr. 1.7.1986 med
en adjunkt under forskerrekrutteringsordningen.
Instituttet har de senere år modtaget betydelige
økonomiske midler udefra, som har gjort det muligt at
gennemføre en række omfattende forskningsprojekter,
videnskabelige såvel som mere anvendelsesorienterede.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8,75.
Lektorer: H. Adsersen, FE. Eckardt, I.Johnsen, P.
Milan Petersen, M. Philipp, H. Tybjerg, P. Vestergaard.
Adjunkt: H. Ro-Poulsen.
Kandidatstipendiat: G. Kjellsson.
Erhvervsforskningsstipendiat: L. Moseholm.
Undervisningsassistent: V. Alstrup.
TAP: Antal årsværk: 7,8.
G. Andersen, S. Danbæk, R. Bruusjakobsen, K. Bach
Jensen, C.Jørgensen, K. Larsen, T. Olesen, S. Aa.
Svendsen, K. Horskjær, J. Sargent Larsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets arbejde omfatter undersøgelser over de
terrestriske økosystemers struktur, funktion og dynamik
i relation til omverdensfaktorerne, herunder menneskets
påvirkning og udnyttelse.
Kendskab til plantedækkets produktion, vandhusholdning
og stofoptagelse og plantepopulationernes
dynamik, og de faktorer, der indvirker herpå, er nødvendigt
for forståelsen af andre økologiske problemstillinger,
såsom plantearternes udbredelse og spredning,
ændringer i vegetationens sammensætning i tid
og rum, og plantedækkets reaktion på belastninger af
forskellig art, herunder luftforurening.
Undersøgelser inden for de nævnte områder udgør
den grundvidenskabelige baggrund for løsningen af
praktiske problemer i forbindelse med luft- og jordbundsforurening,
samt naturforvaltning og naturpleje.
I det forløbne år har instituttets forskning inden for
de nævnte områder omfattet følgende emnekredse:
1. Populationsbiologiske undersøgelser
1.1 Anemone nemorosa's (Hvid Anemone) udvikling i
årets løb og tørstoffordeling
Undersøgelserne, der er påbegyndt i 1986, er fortsat i
1987 og 1988, med ugentlige indsamlinger af over- og
underjordiske plantedele. Rhizomtilvækstens størrelse
som funktion af skuddets længde registreres og
frugtsætningen følges gennem sæsonen. Undersøgelserne
vil blive fortsat i 1989 (M. Philipp, P. Milan Petersen).
1.2 Pollenrørs konkurrence og selektiv zygotedannelse
hos Armeria maritima (Engelskgræs)
I samarbejde med H. E. Svart Madsen er undersøgelserne
med det formål at afklare, i hvilken grad frøforældreplanten
er i stand til at vælge mellem forskellige
pollendonorer, fortsat. Det indsamlede materiale er
under bearbejdning (M. Philipp).
1.3 Frøspredning hos Carex pilulifera (Pille-Star)
Et simulerings-program, DISPMOD, til analysering
af forskellige frøspredningsmodeller er benyttet på to
kortlagte populationer af Pille-Star. Arbejdet er afsluttet
som del af licentiatrapport (G. Kjellsson).
1.4 Undersøgelser over betydningen af frøbanken for vegetationsudviklingen
i løvskove
Der er spiret frø fra jordprøver fra forskellige kulturpåvirkede
skove på Sjælland samt fra relativt upåvirkede
lokaliteter i Sønderjylland. Artssammensætning og
-hyppighed i frøbanken er registreret og sammenlignet
med den nuværende vegetation på prøvefladerne.
Arbejdet er afsluttet som en del af en licentiatrapport
(G. Kjellsson).
1.5 Frøbank i arktiske områder
Der er i 1988 fra et antal lokaliteter i Vest- og Østgrønland
indsamlet jordprøver. Disse er her i København
blevet sorteret og bredt ud på steril jord. De fremkomne
kimplanter registreres dagligt (M. Philipp).
1.6 Populationsdynamik hos Cnidium dubium (Brændeskærm)
Undersøgelsen af Brændeskærm-bestanden på Vestamager
er fortsat. På de 4 udlagte permanente prøveflader
er der indtil nu registreret og målt ialt 1087 individer.
Blomstrende individer på et større areal er målt
og deres blomster talt i 1988. Planlægning af strukturen
af databasen til bearbejdning af de mange observationer
er påbegyndt (H. Tybjerg).
2. Vegetationsdynamik og vegetationsbeskrivelse
2.1 Undersøgelserne af vegetations- og jordbundsudviklingen
i to drænede moser, ved Glumsø og ved Jyderup
I samarbejde med Anna Bodil Hald (Center for JordBotanik
949
økologi). Undersøgelserne i felten er afsluttet og
jordprøverne er analyseret. Bearbejdelsen af resultaterne
fortsætter (P. Milan Petersen).
2.2 Undersøgelser i Maglemose i Grib Skov
Undersøgelser af en række af de vigtigste plantearters
populationsdynamik og hjortevildets indflydelse herpå
er fortsat. Endvidere foretages der tidvis vandstandsmålinger
i mosen (P. Milan Petersen).
2.3 Stævningsskove på Langeland
En undersøgelse der skal belyse de ændringer, der sker
med træ-og busklagets sammensætning, jordbunden
og skovbundsfloraen i stævningsskov, når regelmæssig
stævningsdrift ophører. Der er foreløbig udlagt 25 prøveflader,
hvor urtevegetationen er analyseret i maj og
august. Trælaget er blevet beskrevet, og der er taget og
analyseret jordprøver. For de foreløbige resultater er
der gjort rede ved FERNS workshop »Influence of
Man on European Eorest Ecosystems« i Trento i form
af en poster (P. Milan Petersen).
2.4 Vegetationsudviklingen på det kunstige forland
foran det fremskrudte dige ved Højer
På baggrund af detaljerede undersøgelser i perioden
1980-1983 er de løbende ændringer i vegetationsforhold
og morfologi, specielt i forbindelse med anlæggelse
af slikgårde, blevet registreret ved besøg i 1984,
1985, 1987 og igen i 1988 (P. Vestergaard).
2.5 Effekter af klimaændringer på vegetation og økologiske
processer i klitter
Som led i forberedelserne til en europæisk konference,
»Landscape-Ecological Impact ofClimatic Change«,
der afholdes i 1989, er et materiale om sydøst-danske
klitområders morfologi og vegetation i relation til klima
under indsamling og bearbejdning (P. Vestergaard).
2.6 Lichénhedeprojekt
I samarbejde med U. Søchting (Institut for Sporeplanter)
er undersøgelserne over populationsbiologi
og stofkredsløb i permanente prøveflader, udlagt i lichénheder
i Jylland, fortsat i 1988 (I.Johnsen).
2.7 Vegetationens udvikling i Køge Bugt Strandpark
Sammen med professor Kjeld Hansen (Botanisk Institut,
Landbohøjskolen) blev i perioden 1978-1983
udført undersøgelser af planternes indvandring og
plantedækkets ogjordbundens udvikling på et udvalgt
areal i strandparken. Undersøgelserne blev i 1988 videreført
med registrering af ændringer fra 1983 til
1988 (P. Vestergaard).
2.8 Vegetations dynamiske undersøgelser
Metoder til kvantitativt at fa udtrykt vegetationens
udvikling ud fra gentagne vegetationsanalyser er under
udarbejdelse. Der er arbejdet med materiale fra
Vorsø, Saltholm, Vestjyske heder (materialet indsamlet
af H.H. Degn), og fra Galåpagosøerne. En
model, der tillader statistisk vurdering af den observerede
variation, er under evaluering (H. Adsersen).
2.9 En regional undersøgelse af vegetationen på
strandenge i Sydøst-Danmark i relation til omverdensfaktorer
I undersøgelsen indgår 20 lokaliteter, der repræsenterer
et bredt spektrum med hensyn til hydrografi, geomorfologijordbundsforhold
og kulturpåvirkning.
I perioden 1982-86 er på lokaliteterne udført kortlægning
af vegetationen og undersøgelser af jordbunden,
herunder laboratorieanalyser af jordbundsfysiske
og -kemiske faktorer. lait er analyseret 283 vegetationsafdelinger
og 775 jordprøver. Desuden er udført
nivellementer samt fremskaffet detaljerede oplysninger
om ejerforhold og landbrugsmæssige drift på lokaliteterne.
I løbet af efteråret 1986 blev materialet
EDB-behandlet. Foreløbige resultater blev publiceret
i 1987 (P. Vestergaard).
2.10 En undersøgelse af høslæts indflydelse på vegetationens
struktur og biomasse samt på jordbundsfaktorer
i strandengssamfund langs en økologisk gradient
På Ølsemagle Revle, Køge Bugt, er udlagt 8 parceller,
der i perioden 1979-1985 hvert år i august måned er
blevet analyseret og efterfølgende afslået med le. Undersøgelsen
blev foreløbig afsluttet i 1985 med en sammenlignende
analyse af slåede parceller og referenceparceller
m.h.t. vegetationens struktur og artssammensætning
samt stående biomasse og jordbundsfaktorer,
specielt salinitet. I 1986, 1987 og 1988 er undersøgelsen
fortsat ved mere ekstensive analyser af samtlige
parceller, og med slåning af visse parceller, hvor
vegetationen endnu ikke synes at have stabiliseret sig.
Et manuskript er under udarbejdelse (P. Vestergaard).
2.11 Økologisk-botaniske undersøgelser på Galåpagosøerne
Undersøgelserne er startet under H. Adsersens ansættelse
som UNESCO-expert i »plant ecology« i 1974 på
Charles Darwin Research Station, Galåpagosøerne.
Under senere ophold i 1977, 1984, 1985 og 1987 er de
udvidet til at omfatte følgende: 1) Biogeografi, autøkologi,
evolution og taxonomi af Galåpagosplanter;
2) Vegetationstyper på Galåpagos, deres struktur og
fordeling; 3) Succession under uforstyrrede forhold,
under indflydelse af samt efter indgreb mod indførte
dyr og planter, samt efter brand; 4) Galåpagosøernes
øbiogeografi; 5) Satellitoptagelsers anvendelse til
geografisk og vegetationsdynamisk analyse. I 1988 er
det store indsamlede materiale blevet fortsat bearbejdet.
Et manuskript om kystvegetationen udarbejdet
950 Det naturvidenskabelige Fakultet
sammen med H. van der Werff (Missouri Botanical
Garden) er afsluttet (H. Adsersen).
2.12 Vegetationen i det nordlige Kitui distrikt, Kenya
I samarbejde med P. Frederiksen (Roskilde Universitetscenter)
er vegetationens sammensætning og tilstand
beskrevet med henblik på anvendelse til tolkning
af satellitbilleder ved digital billedanalyse, en
teknik der tænkes anvendt til overvågning og varsling
af vegetationsændringer og ørkenspredning (V. Alstrup).
3. Planter og luftforurening
3.1 Planters reaktion på forhøjede niveauer i luften af
ozon, svovldioxid og nitrogendioxid, enkeltvis og i kombinationer
I specielle, halvåbne vækstkamre foretages eksperimentelle
begasninger af træer (rødgran og bøg), afgrødeplanter
(hvede) og forskellige planter fra naturlige
plantesamfund. Forsøgene foretages alle med renset
luft som reference, og der lægges vægt på at belyse påvirkninger
og vækstmønstre og eventuelle tidsmæssige
forskydninger af disse. Det undersøges f.eks. hvordan
ozon påvirker knopudspring, skudlængdevækst og
den naturlige ældning hos flere afgrødeplantearter,
Kællingetand og Humle-Sneglebælg, samt strækningsvækst
af nåle hos Rødgran. I samarbejde med
plantefysiologer fra Newcastle og Edinbourgh er ozons
indflydelse på Rødgraners fysiologi undersøgt.
Hovedparten af forsøgene indgår i EF's forskningssamarbejde
(COST 612) og forsøgene udføres i et
samarbejde med Miljøstyrelsens Luftforureningslaboratorium
på RISØ (Lisbeth Mortensen). Lars Moseholm,
(COWIconsult) er tilknyttet som statistisk
konsulent. U. Søchting (Institut for Sporeplanter)
medvirker i forsøgene med vilde planter (H. Ro-Poulsen,
I. Johnsen).
3.2 Overførings funktioner mellem luftforureninger og
planteeffekter
Et erhvervsforskerprojekt er afsluttet med en licentiatafhandling,
hvori sammenhænge mellem flerdimensionale
luftforurenings- og miljøpåvirkninger og
væksteflekter på planter er analyseret. Forskningsområdet
videreføres i tilknytning til 6.1 (L. Moseholm).
3.3 Insektherbivori, luftforurening og klima-faktorer
Undersøgelser over sammenhæng mellem angreb af
herbivore insekter på urter og træer, og luftforureningen
med Oj, NO.) og SO2. Tre introduktionsstipendiater
har udført forsøgsarbejde ved Lancaster University
som led i samarbejdsaftalen med Københavns Universitet.
Arbejdet har resulteret i en review-artikel, og
en publikation er under udarbejdelse. L. W. Kristiansen
udførte efterfølgende forsøgsarbejde ved Imperial
College som led i et fælles EF-projekt. Hun viderefører
forskningsaktiviteten i kraft af et Forskerakademi-licentiatprojekt
ved Miljøstyrelsens Luftforureningsiaboratorium
i tilknytning til 3.1 (L.W. Kristiansen, J.
Riemer, T. Mikkelsen, H. Ro-Poulsen, I.Johnsen).
4. Laver og svampe
4.1 Polens lavflora
I samarbejde med Maria Olech, universitetet i Krakow,
er projektet fortsat med nye indsamlinger og udarbejdelse
af et floristisk arbejde. En samlet oversigt
over Tatra Nationalparks lavflora er under udarbejdelse
(V. Alstrup).
4.2 En ny lav-art fra Antarktis
I samarbejde med N. Olech (universitetet i Krakow)
er et manuskript indeholdende beskrivelse af Thelocarpon
cyaneum fra King George Island udarbejdet
(V. Alstrup).
4.3 Status over danske laver
I samarbejde med U. Søchting (Institut for Sporeplanter)
er der udarbejdet en rødliste for danske laver.
Desuden en liste over danske laver med angivelse over
deres sårbarhed (status) (V. Alstrup).
4.4 Nye og sjældne laver i Danmark
I samarbejde med S. Svane (Botanisk Institut, Aarhus
Universitet) og U. Søchting (Institut for Sporeplanter)
er et floristisk arbejde om nye og sjældne laver i
Danmark afsluttet (V. Alstrup).
4.5 Laver på Samsø
I samarbejde med S. N. Christensen (Institut for Sporeplanter)
og M. Skytte Christiansen (Botanisk Centralbibliotek)
er en artikel om Samsø's laver færdigskrevet
(V. Alstrup).
4.6 Danske lavers udbredelse
En oversigt over lavernes geografiske udbredelse i
Danmark er under udarbejdelse (V. Alstrup).
4.7 Masseforekomst af operculate, jordboende bægersvampe
Materiale til belysning af baggrunden for en masseforekomst
af operculate, jordboende bægersvampe
(især Aleuria aurantia og Melastia chateri) er færdigbearbejdet
og et manuskript udarbejdet (P. Milan Petersen).
5. Historisk botanik
5.1 Botanik på Christian IVs tid
Med udgangspunkt i forarbejdet til en udstilling med
dette tema er nogle mindre emner, bl.a. oprettelsen al
Botanisk Have, taget op til grundigere undersøgelse i
Botanik 951
samarbejde med P. Wagner (Botanisk Centralbibliotek)
(H. Tybjerg).
Anden virksomhed:
H. Adsersen er formand for Dansk økologisk Forening
OIKOS og medlem af Teknologirådets arbejdsgruppe
om »Behov for økologisk viden i lyset af bioteknologiens
udvikling«.
I. Johnsen er formand for Naturfredningsrådet,
medlem af Miljøankenævnet, medlem af Botanisk
Centralinstituts forskningsudvalg, og har bestyrelsesposter
i flere foreninger, sammenslutninger og udvalg.
P. Milan Petersen er medlem af styringsgruppen for
Miljøstyrelsens projekt: Næringsstoftilbageholdelse
på oversvømmede enge, samt bestyrer af Botanisk
Centralinstitut.
M. Philipp er medlem af arbejdsgruppe for Skov- og
Naturstyrelsens udredningsprojekt om introduktion
af eksotiske planter og dyr, samt institutbestyrer.
H. Ro-Poulsen er medlem af»Steering Committee«
for EF-samarbejdet i COST 612 »Eflects of air pollution
on terrestrial and aquatic ecosystems«.
H. Tybjerg har i samarbejde med P. Wagner, Botanisk
Central Bibliotek, arrangeret en udstilling: Botanik
på Christian IV.s tid på Botanisk Museum, og er
medlem af Biologisk Studienævn.
P. Vestergaard er formand for Dansk botanisk
Forening og studieleder i botanik ved Folkeuniversitetet
i København. Han er medlem af bestyrelsen for
Københavns Universitets laboratorium på Læsø. Flar
desuden som medlem af en europæisk arbejdsgruppe i
forbindelse med lUBS-projektet »Vegetation Map of
Europe«, udarbejdet udkast til et vegetationskort over
Danmark i 1:2.500.000.
Redaktionsvirksomhed:
V. Alstrup er redaktør af Nordisk lichenologisk Forenings
blad Graphis Scripta. I.Johnsen er videnskabelig
redaktionsmedarbejder på Reclamation & Revegetation
Research.
Rejser:
H. Adsersen var inviteret til »European Biosafety
Workshop on the Uncontained Use of Modified Organisms
in the Environment« i Berlin november. V. Alstrup
opholdt sig på universitetet i Krakow,en måned i
juli-august. P. Milan Petersen deltog i FERN Workshop:
»Influence of Man on european Forest Ecosystems
« i Trento i september. M. Philipp var inviteret
til »Arctic Botany Workshop« i Tromsø i september.
H. Ro-Poulsen var inviteret til Oslo af Norsk Institut
for Skogsforskning.
Publikationer:
Adsersen, A., Adsersen, H., Brimer, L.: Cyanogenic
constituents in Piants from the Galåpagos Islands.
Biochemical Systematics and Ecology 16, s. 65-77,
England 1988.
Adsersen, H.E.: Vegetation succession in the Galapagos
Islands. Remote sensing aspects. ESA Følgeforskning
1987 9, s. 61-62, København 1988.
—: Null Hypotheses and species composition in the
Galapagos Islands. Diversity and pattern in plant
communities, H. J. During, M. J. A. Werger, H. J.
Willems, s. 37-46, Haag 1988.
Alstrup, V., Søchting, U.: Rødliste for danske laver.
(Rapport tilSkov- og Naturstyrelsen). Institutpublikation
1988, 16 s.
-, Søchting, U.: Liste over danske laver med angivelse
af deres sårbarhed. (Rapport til Skov- og Naturstyrelsen).
Institutpublikation 1988, 17 s.
-, Christensen, S.N., Christiansen, M.S.: Samsø's laver.
Graphis Scripta 2 (l),s. 19-27, København 1988.
—, Svane, S., Søchting, U.: Notes on the lichen flora of
Denmark. IL Graphis Scripta 2, s. 72-77, København
1988.
-: Stendiger under fredning i Danmark. Graphis
Scripta 2, s. 28-29, København 1988.
-, Olech, M.: Additions to the lichen flora of the polish
Tatra mountains. Zeszyty Naukowe, Uniwersytetu
Jagiellonskiego, Prace Botaniczne 17, s. 179-
83, Warszawa, Krakow 1988.
Barnes, J.D., Davison, A.W., Ro-Poulsen, H., Mortensen,
L., Skårby, L., Eamus, D.: Interactions between
air pollutants and winter stress. Aspects of
Applied Biology 17, s. 151-61, England 1988.
Eckardt, F.E.: Fragility of the Plant Cover in the Arctic.
Flora 180, s. 7-17, Jena 1988.
-: Anmelselse af: B. Marshall & F. L. Wood, Instrumentation
for Environmental Physiology Society
for Experimental Biology. Seminar Series 22, 242
p., Cambridge Univ. Press. Nordicjournal of Botany
7, s. 1, København 1987.
—: Det arktiske plantedække, fotosyntetisk produktion,
overlevelsesstrategi og sårbarhed. Urt 87-4, s.
78-86, København 1987.
Goldberg, C., Buch, H., Moseholm, L., Weeke, E.R.:
Airborne Pollen Records in Denmark. Grenå 27, s.
209-17, Uppsala 1988.
Johnsen, L, Mortensen, L., Ro-Poulsen, H., Moseholm,
L.: Ozone sensitivity of open-top chamber
grown cultivars of spring wheat and spring rape.
Air Pollution and Ecosystems. Proc. Int. Symp.
Grenoble, France, 18-22 May 1987, P. Mathy (ed.),
s. 637-40, Bruxelles, Belgien 1988.
Johnsen, L: Tungmetaller i jord. Kemiske stoffer i
landjordsmiljøer, Arne Helweg (red.), s. 96-110,
København 1988.
Malmborg, L.: Botanisk overvågning af Saltholm -
En vurdering af vegetationsudviklingen på Saltholm
fra 1976 til 1987. København 1988, 87 s.
Maule, A.F., Vestergaard, P.: Gravhøjes flora — samspil
mellem natur og kultur gennem 70 år. Fortids952
Det naturvidenskabelige Fakultet
minder og kulturhistorie. Antikvariske studier 9, s.
121-43, København 1988.
Mortensen, L., Moseholm, L., Ro-Poulsen, H , Johnsen,
I.: Growth dynamics ofozone fumigated Norway
spruce. Relationships between above and below
ground influences of air pollutants on forest trees.
CEC Air Pollution Research Report 16, EUR
117738 EN, J. Bevaes, P. Mathy, P. Evers (eds), s.
141-47, Bruxelles, Belgien 1988.
Moseholm, L.: Transfer Functions between Air Pollutant
Exposures and Plant Responses. Analysis of Univariate
and Multivariate Dose-Response Relationships.
(Dissertation). København 1988, 170 s.
—, Weeke, E.R., Petersen, N.: Forecast of Pollen Concentrations
of Poaceae (Grasses) in the Air by Time
Series Analysis. Pollen et Spores 29, s. 305-22, Paris
1988.
—, Andersen, B., Johnsen, I.; Acid Deposition and
Novel Forest Decline in Central and Northern Europe.
Assessment of Available Information and
Appraisal of the Scandinavian Situation. Nordic
Council og Ministers. København 1988, 130 s.
Analysis of Air Pollution Plant Exposure Data :
The Soft Independent Modelling ofClass Analogy
(SIMCA) and Partial Least Squares Modelling
with Latent Variable (PLS) Approaches. Enviromental
Pollution 53, s. 313-31, England 1988.
Olech, M., Alstrup, V.: Notes on some species of Peltigera
Willd. in Poland. Zeszyty Naukowe, Uniwersytetu
Jagiellonskiego, Prace Botaniczne 17, s. 175-
78, Warszawa, Krakow 1988.
Petersen, P.M.: En botanisk beskrivelse af ni småskove
på Røsnæs med præg af tidligere tiders drift. Flora
og Fauna 94, s. 15-22, Århus 1988.
Philipp, M.: Reproductive Biology of Geranium sessiliflorum.
II. The genetics and morph frequencies of
the leaf colour polymorphism. New Zealand Journal
of Botany 25, s. 309-313, New Zealand 1987.
—: Grønlandske blomsterplanters tilpasninger til de
arktiske levevilkår. Urt 4, s. 70-77, Danmark 1987.
Ro-Poulsen, H., Mortensen, L., Johnsen, I.: Year-to-
Year Variation of Plant Response to Air Pollution.
Pollution Climates in Europe and Their Perception
by Terrestrial Ecosystems. Air Pollution Research
Report 6, EUR 11432EN, Commission of the European
Communities, s. 181-88, Bruxelles, Belgien
1988.
Taudorf, E., Moseholm, L.; Pollen Count, Symptom
and Medicine Score in Birch Pollinosis. A Mathematicale
Approach. Int. of Allergy Appl. Immun.
86, s. 225-33, Basel 1988.
Tybjerg, H., Wagner, P.: Botanik på Christian IV's
tid. Urt 2, s. 35-51, København 1988.
Vong, RJ., Moseholm, L., Govert, D.S., Sampson,
P.D., O'Loughlin, J.F., Stevenson, M.N., Charlson,
RJ) Larson, TV: Changes in Rainwater Acidity
Associated with the closure of a Copper Smelter.
Journal of Geophysical Research 93, s. 7169-79,
USA 1988.
Peter Westergaard
Geologi 953
Geologi
Geologisk Centralinstitut
Geologisk Centralinstitut er et administrativt og fagligt
fællesorgan for de fire geologiske institutter (Øster
Voldgade 10) og Geologisk Museum (Øster Voldgade
5-7). De fire institutter er i økonomisk henseende totalt
integreret i centralinstituttet. Museet har museal
styreform og eget annuum til museale aktiviteter, men
indgår i øvrigt i et nært samarbejde med institutterne.
Museet tilgodeser driften af Geologisk Bibliotek, mens
institutterne i samarbejde med Grønlands geologiske
Undersøgelse driver en række forskningslaboratorier.
Centralinstituttet er direkte ansvarlig for fællesfaciliteter
såsom reception/telefonomstilling, fotolaboratorium
og værksteder.
Som fællespersonale er til drift af værksteder, fotolaboratorium,
omstilling, trykkeri, slibelaboratorium,
regnskab, centralinstitutkontor og studienævn ansat
10,4 TAP årsværk.
A. Berthelsen
1. Institut for almen Geologi
Historie:
Institut for almen Geologi er en del af Geologisk Centralinstitut,
der blev oprettet 1. september 1967. Centralinstituttet
har til huse i Øster Voldgade 10, 1350
København K. Instituttets historie er beskrevet i Københavns
Universitets Årbog for 1986.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 14.
Professor: A. Berthelsen.
Lektorer: L. B. Clemmensen, O. Graversen, B. P. Hageskov,
G. K. Pedersen, S. Pedersen, D. Postma (orlov,
DTH), T. C.R. Pulvertaft (orlov, GGU), G.
Schonharting, S. Sjørring, L. Skjernaa, H. Stendal.
Adjunkter: M. Houmark-Nielsen, H. Thybo.
Forskningsstipendiater: N. E. Hamann, M. Marker,
A. O. Pratt.
Kandidatstipendiat: U. H.Jakobsen.
Eksterne lektorer: L. J. Andersen (DGU), N. P Christensen
(DANCOMP), H.C. Larsen (GGU), F. Surlyk
(GGU).
TAP: Antal årsværk: 5,7.
P.P. Andersen (til 1.9.88), N.K.V. Christensen,
B. V. Damgaard, P. E. Krogshave, R. Madsen, G. Pedersen
(fra 1.9.88), S. Lauge Petersen.
Forskningsvirksomhed:
Ved Institut for almen Geologi udføres forskning inden
for et bredt spektrum afgeovidenskab, herunder;
1) Strukturgeologi, grundfjeldsgeologi samt skorpeog
lithosfæretektonik.
2) Geologisk anvendt geofysik.
3) Isotopgeologi og aldersbestemmelse.
4) Malm- og prospekteringsgeologi.
5) Sedimentologi.
6) Istidsgeologi.
1. Strukturgeologi, grundfjeldsgeologi samt skorpe- og
lithosfæretektonik
Forskningen inden for disse emner oplyser om geologiske
strukturer og processer i jordskorpen. En væsentlig
del af forskningen er baseret på geologisk kortlægning
med tilhørende strukturgeologiske, petrologiske,
geokemiske og isotopgeologiske undersøgelser inden
for det danske område (incl. Grønland), Skandinavien,
samt - i forbindelse med det Europæiske Geotravers
projekt (EGT) - også i de centrale dele af Europa.
1.1 Bassin analyse af Central Graven, Danmark
Projektet er baseret på et samarbejde mellem Københavns
Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks
geologiske Undersøgelse og Grønlands geologiske U ndersøgelse,
samt Dansk Olie- og Gasproduktion A/S.
Projektet finansieres af Statoilgruppen ved en samarbejdsaftale
mellem Københavns Universitet og DOPAS
A/S som led i forsknings- og udviklingsforpligtelser
i forbindelse med tildeling af efterforskningslicenser
i Danmark.
Den strukturelle analyse har i 1988 været koncentreret
om Arne-Elin Graven, der er blevet præget af intens
forkastningsaktivitet i Trias og Jura. Senere blev området
sammenpresset, så de tidligere nedforkastede aflejringer
blev foldet og forskudt ind over tilgrænsende
områder med yngre aflejringer (Kridt). I den nordlige
del er den deformerede zone yderligere forstyrret (i
Tertiær) af indtrængning af salt fra dybereliggende
lag.
De gentagne deformationsfaser gør tolkningen vanskelig,
hvorfor analyserne har været koncentreret om
et enkelt niveau (Nedre Kridt). Foreløbig ser det ud
til, at det valgte niveau for undersøgelserne bringer
øget forståelse af områdets udvikling. En række af de
strukturelle analyser har været præsenteret ved internationale
møder i ind- og udland. Arbejdet er udført
hos Dansk Olie- og Gasproduktion A/S (O. Graversen).
1.2 Bassinanalyse af Rønne Graven, Danmark
Rønne Graven, vest for Bornholm, er en ca. 75x25 km
stor blok, karakteriseret af 2-5 km indsynkning i tidsrummet
230-65 mill. år før nu. Undersøgelser af mere
end 12.000 km reflektionsseismiske profiler er grundlaget
for en strukturel analyse, en kortlægning af tyk954
Det naturvidenskabelige Fakultet
kelsesvariationerne af de mesozoiske sedimenter samt
for en beskrivelse afden tektoniske udvikling i en del af
Tornquist Zonen, som er en af de mest markante tektoniske
zoner i Nordvest-Europa (N. E. Hamann).
1.3 Norbottenprojektet
Resultaterne af projektet, der er afsluttet i årets løb,
blev præsenteret ved det 18. geologiske Vintermøde,
og en artikel herom er under trykning.
Der er opstillet definitioner for »sheat«- og »tubular
«-folder (folder, der har form som fladklemte kegler
eller cylindre, der er lukkede i den ene ende), og der er
opstillet geometriske modeller for deres mulige dannelsesmåde.
En række tidligere beskrevne dannelsesmåder
har vist sig at være geometrisk umulige. Der er
især fokuseret på dannelsen af »sheat« og »tubular«-
folder i forbindelse med nappeoverskydninger, hvor
det er påvist, at de kun kan dannes under særlige omstændigheder.
Tidligere undersøgelser i Grapesvareområdet
nordvest for Jåckvik i Nordsverige har ført
frem til en strukturel model for området (L. Skjernaa i
samarbejde med geologer fra Lunds Universitet).
1.4 Atå-projektet
Projektet, der påbegyndtes i 1988 med støtte fra SNE
og Grønlands geologiske Undersøgelse, består af en
kortlægning af et område mellem 69° 15'N og 70°N omkring
Atå-sund nord for lllulissat (Jakobshavn),
Vestgrønland. Der foretages kartering, prospektering
og detailundersøgelser af områdets prækambriske
grundfjeldsbjergarter, især med hensyn til deres aldersrelationer,
oprindelse og deformation. Der er indsamlet
et stort antal prøver fra forskellige delområder
(L. Skjernaa og seks specialestuderende).
1.5 Skorpeudviklingen i Østfold-Marstrand bæltet,
SØ-Norge - V-Sverige
Østfold-Marstrand bæltet er et jordskorpesegment inden
for den ca. 1000 mill. år gamle Sveconorvegiske
provins, som også findes i de dybere dele af den danske
undergrund. Skorpedannelsen er især knyttet til tre
vigtige perioder: Den gotiske Bjergkædedannelse for
I 750-1600 mill. år siden. Den sveconorvegiske Bjergkædedannelse
for 1200-850 mill. år siden og den mellemliggende
periode (1600-1200 mill. år), der adskiller
de to faser med bjergkædedannelser.
Forløbet af skorpedannelsen studeres gennem den
deformationsmæssige udvikling under bjergkædedannelserne
samt ved at undersøge de talrige magmabjergarter,
der efterhånden udvikledes og dannede
kontinentskorpe. I indeværende år har der været fokuseret
på den deformationsmæssige udvikling af SØ-
Norge under den gotiske og sveconorvegiske bjergkædedannelse
samt på den intrusive udvikling i den mellemliggende
periode (B. Hageskov).
1.6 Skorpeudvikling i Setesdal, Norge
I Setesdal i det centrale Sydnorge er der gennem en
årrække foretaget geologiske undersøgelser, der belyser
skorpeudviklingen i den yngste del af det prækambriske
skandinaviske grundfjeldsområde. Projektet
har til formål dels at analysere den regionalgeologiske
udvikling og dels at klarlægge karakteren og udbredelsen
afden senprækambriske Setesdal magmaprovins.
Der er udført detaljeret kortlægning af en tokomponent-
intrusion og en omfattende prøveindsamling har
fundet sted. Endvidere er der påbegyndt undersøgelser
af endnu ikke nøjere kortlagte intrusioner (S. Pedersen).
1.7 Den europæiske Geotravers
Den europæiske Geotravers (EGT) er et internationalt
projekt, der har til formål at udbrede kendskabet
til jordskorpens og den øvre kappes fysiske egenskaber
og strukturer i et bredt bælte fra Nordskandinavien
gennem Europa til Tunis i Nordafrika.
Planlægningen forestås af en videnskabelig styringsgruppe
i European Science Foundation (ESF),
der for den nordlige dels vedkommende ledes fra Danmark
(A. Berthelsen, bistået af videnskabelig sekretær
M. Marker).
De dybseismiske felteksperimenter i Sydsverige,
Danmark og Nordtyskland er nu analyserede og tolkede,
og resultaterne er publicerede (A. Berthelsen).
De geologiske resultater af Polar Profil undersøgelserne
i Finsk Lapland er under trykning (A. Berthelsen,
M. Marker m.fl.).
I forbindelse med sammenstillingen af geologiske
data langs den europæiske Geotravers' nordlige segment
er N-S forskifringszonen i Sydsverige tolket, og
eksistensen af et ældre 0-V brudzone-system er påvist.
Dette sidste berører også Bornholm, hvortil der er
udarbejdet en ekskursionsfører for grundfjeldet (A.
Berthelsen).
1.8 Granulit-tektonik: Det laplandske Granulitbteltes
tektonik og den proterozoiske Kola-kollisionssutur
1.8.1 Gennem en strukturgeologisk kortlægning og
tektonisk analyse belyses de tektoniske forhold i den
øvre jordskorpe langs det dybseismiske Polar Profil i
den nordlige del af Det Baltiske Skjold. Projektet er en
del af EGT-projektet og støttes af SNE
I det forløbne år er de dybe jordskorpestrukturer
tolket ved en analyse af indkomne strukturelle data,
nytolkning af seismiske profiler samt nye oplysninger
om de metamorfe tryk-temperatur forhold. En bedre
dokumenteret model for den proterozoiske tektoniske
udvikling afden nordlige del af Det Baltiske Skjold er
opstillet og præsenteret ved 'Tornebohm Memorial
Meeting' i Lund (M. Marker).
1.8.2 Yderligere er der udført undersøgelser af relationerne
mellem suprakrustale bælter og arkæiske gnejGeologi
955
ser i Disko Bugt-området i Vestgrønland (M. Marker).
Sideløbende har M. Marker arbejdet som l/2-tids
videnskabelig sekretær for EGT-projektets nordlige
segment.
2. Geologisk anvendt geofysik
Laboratoriet beskæftiger sig med tolkning afjordskorpestrukturer
på grundlag af refleksions- og refraktionsseismiske,
gravimetriske, magnetiske og geoelektriske
metoder, samt med metodeudvikling på disse
områder. Endvidere forskes der i palæomagnetisme og
bjergartsmagnetisme i forbindelse med den oceaniske
skorpes oprindelse.
2.1 Studier af skorpestrukturer i Europa med anvendelse
af geofysiske metoder, EGT-projektet
Udvikling og opstilling af avanceret databehandlingsog
modelleringsudstyr til brug ved dybseismisk tolkning
er blevet fortsat. Der er behandlet data fra EUGENO-
S, profilerne 1, 2, 4 og 5 og planlægningen af
instituttets deltagelse i delprojektet ILIHA (heterogenitet
og anisotropi i den nedre lithosfære under den
Iberiske halvø) fortsætter (G. Schonharting, H. Thybo).
2.2 Udvikling af metoder til seismisk modellering
Der er blevet arbejdet med udvikling af nye metoder
til beregning af en-dimensionale syntetiske seismogrammer,
og gyldighedsområdet for den viscoelastiske
dæmpningsmodel er blevet vurderet. Afhandlinger
herom er færdiggjort og er i trykning (H. Thybo).
2.3 Geofysisk!geologisk tolkning og modellering
2.3.1 Tolkning af integrerede refleksions- og refraktionsseismiske
data fra den aktive subduktionszone
ved Canadas vestkyst er afsluttet. Deltagelse i KRISP
(Seismisk projekt i Kenya), der var planlagt til 1989,
er udsat afformelle årsager (H. Thybo).
2.3.2 Endelig er tolkninger af data fra Skagerrak blevet
indledt sammen med kolleger fra Oslo Universitet
(H. Thybo).
2.4 Ocean Drilling Program (ODP)
2.4.1 Det internationale ODP-projekt er fortsat og sedimentprøver
indsamlet ved Leg 104 på Vøring Plateauet
er blevet undersøgt for magnetiske egenskaber.
Resultaterne er nu sammenskrevet (G. Schonharting).
2.4.2 I samarbejde med N. Abrahamsen (Aarhus
Universitet) er basaltprøver fra boring 642E, Leg 104,
blevet undersøgt for palæomagnetiske egenskaber.
Resultaterne er sammenskrevet og de giver oplysninger
om den første havbundsspredning i Nordatlanten
(G. Schonharting).
2.5 Troodos Ofiolit Projekt (1CRDG)
Projektet afsluttedes oflicielt i 1987, men de seismiske
tolkninger fortsætter (G. Schonharting).
3. Isotopgeologi og aldersbestemmelse
3.1 Ved hjælp af et faststofmassespektrometer af typen
Varian MATTHS er der udført isotopgeologiske undersøgelser
og aldersbestemmelser af bjergarter især
ved brug af Sr-isotoper og Rb/Sr-metoden. Rb/Sr-dateringer
og geokemiske undersøgelser af deformerede
plutoniske bjergarter fra den nordlige del af Østfold,
Norge, er blevet fortsat (O. Graversen, S. Pedersen).
3.2 Der er påbegyndt en undersøgelse af Sr-isotopforholdet
i muslingeskaller fra Nordgrønland (S. Funder,
Geologisk Museum, S. Pedersen).
3.3 Der er udført Sr-isotopanalyser på lavaer fra Hawaii
(S. Maaløe, Bergens Universitet, S. Pedersen).
3.4 Der er påbegyndt en undersøgelse af Sr-isotopfordelingen
i basalter fra Vestgrønland (F. Ulff-Møller,
S. Pedersen).
3.5 Undersøgelserne af element- og isotopvandringer
over kontakter mellem metamorfoserede gange og deres
værtsbjergarter er blevet fortsat (B. Hageskov, S.
Pedersen).
4. Malm- og prospekteringsgeologi
Malmgeologien omfatter mineralforekomsters dannelsesmåde
tolket ud fra kortlægning af forekomster
samt petrografiske, strukturelle og geokemiske undersøgelser.
Kendskabet til de geologiske processer skaber
grundlaget for at finde nye forekomster.
Eftersøgning (prospektering) af nye mineralske råstofler
sker ved hjælp af geologiske, geokemiske og
geofysiske metoder.
4.1 Granitprojekt i Nordnorge
De geokemiske og geologiske undersøgelser af mineraliseringspotentialet
i et 40km2 stort proterozoisk granitområde
(Ersfjordgranitten) på vestsiden af Kvaløya,
Troms Fylke, Nordnorge, er påbegyndt med støtte
fra SNE. Området har et anormalt indhold af en
række grundstoffer som W, Sn, Y, Nb, Zr og sjældne
jordartsmetaller. Den foreløbige konklusion på grundlag
af sommerens feltarbejde synes at være, at de anomale
geokemiske værdier er knyttet til mylonitzoner,
der er berigede med Zr og W (H. Stendal samt en specialestuderende).
4.2 Jernprojektet i Tyrkiet
Jernmalme fra Divrigi er færdigundersøgt og delvis
beskrevet. I denne forbindelse var Dr. Taner Unlii,
MTA, Ankara, på et halvt års studieophold ved instituttet
(indtil 1.6.88).
956 Det naturvidenskabelige Fakultet
Hacancelebi-projektet påbegyndtes i 1988 med en
kortlægning af et magnetit-skapolit-område. Formålet
er at udrede relationerne mellem forskellige hydrothermale
faser i forbindelse med magnetitremobilisering
og skapolitisering (H. Stendal, J. Konnerup-
Madsen, Institut for Petrologi, T. Unlii, MTA, Ankara).
4.3 Pb-Zn forekomster i Tauriderne, SØ- Tyrkiel: En
mulig model for dannelsen af Alpin-type Pb-Zn forekomster
i karbonatbjergarter
Projektet, der gennemføres som et licentiatstudium,
har i 1988 omfattet afsluttende feltundersøgelser af
Cafana Zn-Pb-Ba forekomsten i det sydøstlige Tyrkiet
med en geologisk detailkortlægning af og prøveindsamling
i et 25-30 km2 stort område.
Hovedparten af laboratorieundersøgelerne er også
afsluttet. Laboratoriearbejdet har i 1988 omfattet:
a) Geokemisk analyse ved atomabsorption og XRF
for hoved- og sporelementer, b) petrografiske undersøgelser
af tyndslib og polerprøver, c) geokemisk analyse
af udvalgte prøvers indhold for organisk kulstof,
d) mikrosondeundersøgelser af den kemiske sammensætning
af sulfidmineralerne pyrit og sphalerit og
e) svovl-isotop analyser af udvalgte prøver fra Cafana
forekomsten analyseret ved Riksmuseet i Stockholm
(A.O. Pratt).
4.4 Betydningen af kulbrinter for dannelsen afZn, Pb
og Ba mineraliseringer i nedre palæozoiske sedimentære
bjergarter fra Nordgrønland
Projektet, der er et licentiatprojekt, påbegyndtes i oktober
1987. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen
egentlige resultater - hovedsagelig på grund af
forsinkelse af analyseresultaterne. Førstedel af projektet,
der omhandler sammenhængen mellem geokemi
og organisk materiale i to sedimentære bjergartsenheder
i Nordgrønland, er derfor ikke afsluttet, men en del
af de foreløbigt opnåede geokemiske og mineralogiske
data er blevet behandlet.
Planlagt studieophold i slutningen af 1988 ved Penn
State University, USA, for at analysere svovl-isotopsammensætningen
af mineraliserede prøver fra Nordgrønland
er fra amerikansk side blevet udsat til februar
1989 (U. Hjorth Jakobsen).
5. Sedimentologi
De sedimentære (aflejrede) bjergarter udgør mere end
2/3 af de blottede bjergarter på Jordens overflade, de
er værtsbjergarter for stort set alle kendte olie- og gasforekomster,
størstedelen af verdens grundvandsressourcer,
samt adskillige malmforekomster.
Instituttets forskning er for tiden koncentreret om
klastiske sedimenter, der består af materiale (partikler),
der er transporteret til aflejringsstedet, og især
med facies analyser og tolkning af aflejringsmiljøer i
kontinentale og i kystnære marine sedimenter.
5.1 Facies analyser af æoliske aflejringssystemer
5.1.1 Analyserne har til formål at undersøge stratifikationstyper,
sedimentære strukturer, sedimentær arkitektur
og sekvensdannelse i æoliske aflejringssystemer.
I 1988 er undersøgelsen af de Nedre jurassiske
Sandhav (Wingate Sandstene og Moenave Formation)
på Colorado Plateauet i USA blevet afsluttet, og
to afhandlinger er i trykken (L. B. Clemmensen, H.
Olsen, R. Blakey).
5.1.2 Undersøgelsen af æoliske sedimenter af Perm
alder i Skotland er blevet fortsat. Et manuskript om
sandhavets dynamik er nær sin afslutning, og et mindre
indlæg om fossile klitters morfologi er sendt til
trykning (L. B. Clemmensen, J. Hegner).
5.1.3 Også analyserne af æoliske sedimenter fra Nedre
Perm i NØ-England er blevet fortsat. Den sedimentære
arkitektur af disse usædvanligt velbevarede fossile
længdeklitter er blevet studeret, og et abstract til 28.
Internationale geologiske Møde i Washington 1989 er
blevet færdigskrevet (T. Chrintz, L. B. Clemmensen).
5.1.4 Samtidig hermed er horisontalt til svagt hældende
interklit lag nederst i denne sekvens blevet undersøgt
med henblik på tolkning af længdeklitternes
dynamik (L. B. Clemmensen). En undersøgelse af velbevarede
Prækambriske Skjoldklitter i Sydgrønland
er blevet afsluttet og resultaterne publiceret (L. B.
Clemmensen).
5.2 Facies analyser af æoliske og associerede sedimenter
5.2.1 Analyserne har til formål at belyse sedimentære
processer, facies geometri og sekvensdannelse i disse
sammensatte aflejringssystemer. I 1988 er æolisk
sandtæppe og associerede fluviatile aflejringer i den
Nedre kambriske Neksø Sandsten på Bornholm blevet
undersøgt. Erkendelsen af æoliske sandsten i denne
formation er ny og er baseret på detaljerede studier af
sandstenens stratifikationstyper. De første resultater
af arbejdet er publiceret (L. B. Clemmensen, G.
Dam).
5.2.2 I årets løb er undersøgelserne af sedimentære
processer og resulterende facies i overgangszonen mellem
strand og kystklitter fortsat, og der er i den forbindelse
udført feltarbejde bl.a. på Rømø (L. B. Clemmensen).
5.3 En sedimentologisk undersøgelse af kretassiske og
tertiære sedimenter i Det vestgrønlandske Bassin
Projektet indledtes i 1986, videreførtes i 1987 og fortsattes
med 6 ugers feltarbejde i 1988 i samarbejde med
Grønlands geologiske Undersøgelse. Bearbejdningen
Geologi 957
af de opmålte profiler samt analysearbejdet på de indsamlede
prøver vil fortsætte i 1989.
Det vestgrønlandske Bassin rummer 400-800 m høje
profiler i deltaaflejringer af Kridt og Tertiær alder.
De store mægtigheder muliggør en registrering af både
laterale og vertikale faciesvariationer. Projektet er
led i en bassinanalyse, der skal sammenfatte magmatiske,
tektoniske og sedimentologiske resultater (G. K.
Pedersen og tre specialestuderende).
5.4 En sedimentologisk undersøgelse af Fjerritslev Formationen
i Stenlille Strukturen
Projektet omfatter undersøgelse af borekerner og petrofysiske
logs, som leveres af DOPAS A/S, der etablerer
et naturgaslager i Stenlille Strukturen. Det store
antal boringer giver mulighed for at kortlægge faciesvariationer
inden for en mudderdomineret shelfsekvens
i en detalje, der er uden sidestykke i udforskningen
af den danske undergrund (G. K. Pedersen).
6. Istidsgeologi
Istidsgeologien omfatter studiet af de kvartære nedisningers
aflejringer, deres sammensætning og strukturelle
forhold. Med inddragelse af de istektoniske studier
har forskningen ført til en ny opfattelse af det danske
istidslandskabs opbygning.
De stratigrafiske undersøgelser, hvor moderne sedimentologiske,
strukturelle og petrografiske metoder
inddrages, har medført, at danske resultater nu bedre
kan knyttes sammen med tilsvarende resultater fra vore
nabolande.
6.1 De ældre istidsajlejringer i Vestdanmark
I forlængelse af dette projekt er der udført godt 20 analyser
af bjergartssammensætningen i moræne og smeltevandsaflejringer
i fire kornstørrelsesintervaller mellem
2 og 8 mm for at undersøge, om der er en systematisk
ændring af bjergartsindholdet som alene afhænger
af kornstørrelsen, men som er uafhængig af geografisk
og stratigrafisk placering. Visse tilsyneladende lovmæssigheder
undersøges nu nærmere for om muligt at
kunne nå frem til 'oversættelse' for fingrusanalyser udført
i forskellige fraktioner. Samtidig vil der kunne gives
en vurdering af kornstørrelsesbestemt gruskvalitet
(S. Sjørring).
6.2 Is tids a/lejringerne på Nordmors
Efter indsamling og behandling af supplerende prøver
er en sammenskrivning af resultaterne påbegyndt (S.
Sjørring).
6.3 Istidsajlej ringerne under København
Indsamling af materiale (borekerner opbevaret hos
DSB, der ikke længere kan huse prøverne) er fortsat
med henblik på en samlet behandling (S. Sjørring).
6.4 Glacialstratigrafi i det sydøstlige Danmark
Der er udført feltarbejde med udtegning aflithologiske
lagsøjleprofiler, udredning af istektoniske strukturer,
prøveindsamling samt laboratoriebehandling. Arbejdet
har været centreret om klinterne på Østmøn, hvor
et nyt nøgleprofil undersøges lithostratigrafisk og pollenanalytisk,
og endelig søges udvalgte sedimentære
enheder absolut dateret (M. Houmark-Nielsen).
6.5 Øresundsområdets kvartærgeologi
I samarbejde med E. Lagerlund, Lunds Universitet,
undersøges sedimenter fra de sidste isdækker i NØ-
Sjælland og i V-Skåne. En ny deglaciationsmodel for
området er under opstilling. Modellen beskriver den
geologiske udvikling mellem isdækkernes nedsmeltning
og transgressionen af det Yngre Yoldiahav i perioden
15.000-13.000 før nu (M. Houmark-Nielsen).
6.6 NORD QUA 1986, istiden i Thule-området,
Grønland
De samlede resultater blev præsenteret ved Nordisk
geologisk Vintermøde i København, og en afhandling
er nu i trykken. Ligeledes er en afhandling om de regionale
aspekter i trykken (M. Houmark-Nielsen, S.
Funder, Geologisk Museum, sammen med en række
geologer fra de øvrige nordiske lande).
Redaktionsvirksomhed:
A. Berthelsen er medredaktør af Tectonophysics, Special
Issue, vol. 150.
A. Berthelsen, S. Pedersen og S. Sjørring er medlemmer
af VARVs redaktion.
S. Sjørring er redaktør for Dansk geologisk Forenings
Årsskrift.
Gæstefo re læsninger :
A. Berthelsen har efter indbydelse holdt foredrag om
Tornquist Zonen ved et seminar om Bassinudvikling
ved Aarhus Universitet samt om Protogin Zonen og
den Sveconorvegiske Front ved Geologisk Forenings
tema-møde i Goteborg.
B. Hageskov deltog som inviteret foredragsholder i
symposiet »Middle Proterozoic crustal evolution of
the North American and Baltic Shields« i Set. Johns,
Canada.
M. Houmark-Nielsen har været gæsteforelæser ved
universiteterne i Poznan og Torun i Polen.
G. Schonharting har været gæsteforelæser ved
Moskva Universitet, USSR.
Gæster:
Dr. T. Unlii, Tyrkiets geologiske Undersøgelse, Ankara,
6 måneder.
Anden virksomhed:
A. Berthelsen har været centralinstitutbestyrer i det
forløbne år.
958 Det naturvidenskabelige Fakultet
Publikationer:
Berthelsen, A., et a.: Crustal structure and tectonic
evol ution of the transition between the Baltic
Shield and the North German Caledonides. Tectonophysics
Vol. 150, nr. 3 (special issue), s. 253-348,
Amsterdam 1988.
Berthelsen, A.: Bornholms fjeld. Varv 2, s. 36-43, København
1988.
—; Europa som puslespil. Forskning og Samfund Arg.
14, nr. 8, s. 15-18, København 1988.
—; Tornquist Zonen - her og der. 18. Nordiske Geologiske
Vintermøde, København 1988, Abstracts,
Organisationskom. for NGV-88 (udg.), s. 48, København
1988.
Clemmensen, L.B.: The recognition, characteristics
and importance of thin aeolian sandstones - an example
from the Lower Triassic of Helgoland. (Abstract).
18. Nordiske Geologiske Vintermøde, Danmarks
Geologiske Undersøgelse (udg.), s. 78-79,
København 1988.
Aeolian morphology preserved by lava cover, the
Precambrian Mussartut Member, Eriksfjord Formation,
South Greenland. Bull. geol. Soc. Denmark
37, s. 105-116, København 1988.
Dam, G., Clemmensen, L.: Bornholms Geologi II. Palæozoikum
(lokalitet P-l, P-2, P- 3 og P-4). Varv 3,
s. 84-88, København 1988.
Freeman, R., Berthelsen, A., Mueller, S.; Preface to
special issue: the European Geotraverse part 4: EUGENO
S. Tectonophysics Vol. 150, nr. 3, s. 1II-V,
Amsterdam 1988.
Garde, A.A., Marker, M.: Corundum crystals with
blue-red colour zoning near Kangerdluarssuk, Sukkertoppen
district, West Greenland. Rapp., Grønlands
geol. Undersøgelse 140, s. 46-49, København
1988.
Guggisberg, B., Berthelsen, A.: A two-dimensional
velocity model for the lithosphere beneath the
Baltic Shield and its possible tectonic significance.
TERRA Cognita 7 (4), s. 631-38, Cambridge
1987.
Hageskov, B.: The 1450-1200 Ma Anorogenic Periode
in the Østfold-Marstrand belt of the Sveconorwegian
Province, Scandinavia. Joint annual Meeting
1988, Vol. 13, G.A.C., M.A.C. CSPG, s. A50, St.
John's, Canada 1988.
—, Pedersen, S.: Rb-Sr age determination of the Kattsund-
Koster dyke swarm in the Østfold-Marstrand
belt of the Sveconorwegian Province,W Sweden —
SE Norway. Bull. Geol. Soc. Denmark 37, s. 51-61,
København 1988.
Houmark-Nielsen, M.: Glaciotectonic unconformities
in Pleistocene stratigraphy as evidence for the behaviour
of former Scandinavian icesheets. Glaciotectonics,
forms and processes, David D. Croot (ed.),
s. 91-99, Rotterdam 1988.
Nyt om sidste istid. Klintholm, et nyt kvartærgeologisk
nøgleprofil i Øst-Danmark. VARV nr. 4, Geologisk
Centralinstitut 4, København 1988.
-, Lagerlund, E.: The Helsingør Diamicton. Bu|le. of
the Geologicai Society of Denmark Vol. 36, part 3-
4, s. 11, København 1987.
Jensenius, J., Buchardt, B., Jørgensen, N.O., Pedesen.
S.: Oxygen and carbon isotope studies of the
chalk reservoirs in the Skjold Oil field, Danish
North Sea: Implications for diagenesis. Chemical
Geology (Isotope Geosci. Sec) 73, s. 97-107, Amsterdam
1988.
Knudsen, C., Appel, P.W.V, Hageskov, B., Skjernaa,
L.; Geologicai recognaissance in the Precambrian
basement of the Ata Area centralWest Greenland.
Rapp. Grønlands Geol. Unders. 140, s. 9-17, Køb
enhavn 1988.
Kriiger, J., Sjørring, S.: Det sydsjællandske landskab
fra istiden til i dag. I: Danmark. Sydsjælland. Poul
Grinder-Hansen, s. 277-94, København 1988.
-, Sjørring, S.: Geologi og landskabsudvikling på Lolland
Falster Møn. I: Danmark. Lolland / Falster /
Møn. Frederik Raben-Levetzau, s. 242-58, København
1988.
Marker, M., Garde, A.A.: Border relations between
the amphibolite facies Finnefjeld gneiss complex
and granulite facies grey gneisses in the Fiskefjord
area, southern West Greenland. Rapp., Grønlands
geol. Undersøgelse 140, s. 49-54, København 1988.
—: Early Proterozoic thrusting of the Lapland Granulite
Belt and its geotectonic evolution, northern Baltic
Shield. Geol. Foren. Stockholm Forh. 110, s.
405-10, Uppsala 1988.
Pedersen, G.K.: A fluvial dominated lacustrine delta
in a volcanic province. (Abstract til foredrag). 18.
Nordiske Geologiske Vintermøde, København
1988. Abstracts, Danmarks geologiske Undersøgelse
(udg.), s. 336-37, København 1988.
—, Jeppesen, M.W.: Examples of bar accretion in fluvial
sand, the Atane Formation, eastern Disko,
West Greenland. Rapp. Grønlands geol. Unders
140, s. 38-43, København 1988.
Pedersen, S.; Setedalsprovinsen: En senproterozoiskmagmatisk
provins fra det centrale Sydnorge. 18.
Nordisk Geologiske Vintermode, København 1988.
Abstracts, Danmarks Geologiske LIndersøgelse
(udg.), s. 340-41, København 1988.
—: The setesdal province: A highly evolved igneous
province from central South Norway. Joint Annual
Meeting, Vol. 13, Geol. Ass. of Canada (eds), s.
A96, Newfoundland 1988.
-: Proterozoic crustal development in the central part
of southern Norway. Joint Annual Meeting, Vol.
13, Geol. Ass. of Canada (eds), s. A96, Newfoundland
1988.
Petersen, L.R., Stendal, H.: Wolfram i Salten-regionen.
Statusrapport. NGU-Rapport, Norges Geologiske
Undersøkelse 177, s. 30, Norge 1987.
Geologi 959
Schonharting, G., Abrahamsen, N.: Paleomagnetism
of the volcanic seguence in hole 642 e, odp leg 104,
voring plateau, and correlation with early tertiary
basalts in the North Atlantic. 18. Nordiske Geologiske
Vintermøde, Abstracts, Danmarks geologiske
Undersøgelse (udg.), s. 372, København 1988.
Sjørring, S.: Kænozoikum. VARV 2, s. 76-79, København
1988.
Stendal, H.: Iberisk Pyrit. VARV 1, s. 3-9, København
1988.
Thybo, H., Schonharting, G.: Integrated Geophysical
and Geological Interpretation of the Silkeborg
High, Denmark from Seismic, Gravity and Magnetic
Data. (Extend. Abstr.). Institutpublikation
1988.
Steen Sjørring
2. Institut for historisk Geologi og Palæontologi
samt Geologisk Studiesal
Stab:
VIP: Antal årsværk: 13.5.
Professor: Valdemar Poulsen.
Docent: Hansjørgen Hansen.
Lektorer: Ulla Asgaard, Niels Bonde, Richard G.
Bromley, Bjørn Buchardt-Larsen, Eckart Håkansson,
Niels Olufjørgensen, Nanna Noe-Nygaard.
Forskningsstipendiat: Claus Heinberg.
Kandidatstipendiater: Tommy Cederberg, Lena
Madsen, Arne Thorshøj Nielsen.
Projektmedarbejder: Claus Koch Clausen.
Ekstern lektor: K. Raunsgaard Pedersen.
TAP: Antal årsværk: 6,2.
Jan Aagaard, Henrik Egelund, Inge juul, Birthe Møller,
Else Møller-Hansen, Jørgen Fuglsang Nielsen,
Lena Troelsen, Birte Warming.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde samler sig hovedsagelig
om studiet af fossile dyr og planter samt de bjergarter
hvori disse forekommer. Der har været øget interesse
for sammenhængen mellem palæontologiske studier
og den almindelige geologiske udvikling de seneste år,
hvilket har resulteret i at instituttet særligt har fremmet
geokemiske og isotopgeologiske metoder, der,
sammen med de palæontologiske, danner mulighed
for at nå til mere omfattende synteser på en række områder.
Men også andre forskningsfelter af betydning
for instituttets samlede forskningsprofil inddrages. Da
fossile organismers økologi ofte er vanskelig at udlede,
beskæftiger en del af instituttets forskning sig med studier
over nulevende organismers økologi og de tolkninger,
man ad den vej kan udlede om fossile organismer.
Ligesom dette felt danner et bindeled til biologi,
knytter instituttets forskning via geo-arkæologiske udgravninger
af organisk materiale stærke bånd til arkæologien.
Instituttet lægger i øvrigt vægt på biostratigrafisk
forskning (af betydning bl.a. for aldersbestemmelse)
og på større regionalgeologiske projekter, hvor
palæontologiske, stratigrafiske og strukturelle data
sammen med aflejringernes dannelsesbetingelser giver
mulighed for nyvurderinger af vigtighed for analyse
af større sedimentbassiner, ofte af direkte eller indirekte
betydning for energiforskning. Egentlige energiforskningsprojekter
indgår fortsat i instituttets forskningsprofil.
Inden for disse brede rammer har instituttets medarbejdere
udfoldet sig på talrige områder —oftest i projekter
af tværdisciplinær karakter, og det er karakteristisk,
at den enkelte medarbejder er involveret i flere
meget forskelligartede projekter. I nedenstående,
kortfattede gennemgang er denne mangfoldighed forsøgt
samlet inden for en række overordnede emnekredse:
1) Systematisk palæontologi og biostratigrafi.
2) Regionalgeologi.
3) Kridt/Tertiær-grænsen og skrivekridt.
4) Teoretisk palæontologi.
5) Recente organismer.
6) Isotopgeologi og geokemi.
1. Systematisk palæontologi og biostratigrafi
1.1 Biostratigrafisk inddeling og modenhedsanalyse af
Nedre palæozoiske bjergarter i Danmark og Skåne
På basis af boringerne Slagelse 1 og Ljunghusen er
arbejdet med at opstille en micropalæontologisk biostratigrafi
ved at være afsluttet.
Undersøgelserne er udbygget med Amoco's boring i
Kattegat samt prøver fra lokaliteter i Skåne og på
Bornholm. Potentiale for olie og gas er vurderet ud fra
farveændring af det organiske materiale med stigende
indkulningsgrad. Regionale variationer har ført til opstilling
af en teori for varmefordeling, der kan medføre
betydelig revurdering af potentielle efterforskningsområder
(Claus Koch Clausen).
1.2 Nedre Ordoviciske Trilobiter, Syd-Skandinavien
Med basis i et stort trilobitmateriale fra den Nedre
Ordoviciske »Orthoceratit Kalk« i Bornholm-Skåne-
Oslo områderne forventes opstillet en detaljeret biostratigrafisk
zoneinddeling for enheden, ligesom aflejringsmiljøets
styring af trilobiternes fordeling søges
belyst. I det forløbne år er den taxonomiske revision af
udvalgte trilobitgrupper videreført med en bearbejdning
og statistisk analyse af slægten Nileus, og ved
årets udgang foreligger dermed ca. 500 manuskriptsider.
Projektet forventes færdiggjort i første halvdel af
1989 (Arne Thorshøj Nielsen).
960 Det naturvidenskabelige Fakultet
1.3 Kamhro-Ordovicium i sydøstlige Newfoundland
Den stratigrafiske bearbejdelse af en sortskifer lagfølge
på ca. 2000 meter på Random Island er afsluttet.
Lagfølgen spænder over Øvre Kambrium-Nedre Ordovicium,
og inddelingen i zoner og subzoner har været
baseret på olenide trilobiter. Ligheden med den
engelske og skandinaviske lagfølge er slående med
hensyn til den fossile fauna, som dog også rummer eksotiske
former kendt fra Mexico og Sydamerika. Samtlige
trilobitarter er analyseret og beskrevet, og en afsluttende
vurdering af de tektoniske forhold er i gang
(i samarbejde med professor Michael M. Anderson,
Canada) (Valdemar Poulsen).
1.4 Permo-Karbone bryozoer fra Nordgrønland
En taxonomisk bearbejdelse af den meget rige bryozofauna
fra Nordgrønland er påbegyndt. Arbejdet har
indtil nu dokumenteret tilstedeværelsen af mindst 21
slægter, repræsenterende alle 5 Palæozoiske bryozoordner
(Lena Madsen, Eckart Håkansson).
1.5 Tidligt Tertiære fisk
Studiet af det ældste kendte skelet af en torskefisk er
fortsat (fra V-Grønlands tidlige Danien - i samarbejde
med dr. C. Patterson, London); ligeledes er de fylogenetiske
undersøgelser af torskefisk fra det Øvre Paleocæne
moler fra Nordjylland videreført, dog stærkt
hæmmet af den fortsatte mangel på præparationshjælp
(af samme grund er studiet af den meget store
»bentungede fisk«, som var et sensationsfund i 1985
på Fur, midlertidigt sat i stå; præparation af det hidtil
bedste fuglefund fra moleret har heller ikke kunnet
fortsættes) (Niels Bonde).
1.6 Plio-Pleistocæne bryozoer fra Rhodos
Bryozofaunaen udgør en af de mest diverse og udbredte
invertebrat grupper i de Plio-Pleistocæne sedimenter
på Rhodos. Den nu påbegyndte bearbejdning af
denne fossilgruppe vil derfor kunne udgøre en velegnet
baggrund for vurderingen af aflejringsmiljøerne i
de meget varierende sedimenter (Eckart Håkansson,
Lena Madsen).
2. Regionalgeologi
2.1 Nordgrønlands Senpalæozoiske- Tertiære udviklingshistorie
Arbejdet med at udrede det Nordgrønlandske WANDEL
SEA BASIN's dynamik og aflejringshistorie har
været koncentreret om den Carlsbergfond-finansierede
Ingeborg Expedition 1988 til området omkring Station
Nord. Blandt expeditionens markante resultater
er den grundlæggende udredning af deformationsfaserne
i det regionalgeologisk betydningsfulde Wandel
Hav Strike-Slip Mobile Belt, samt en fyldig dokumentation
af den stærkt afvigende lokale udvikling i de
Perme aflejringer. Den nu undersøgte sekvens understreger,
at bassinets differentierede dynamik var af betydning
allerede ved slutningen af Palæozoikum (i
samarbejde med Stig Schack Pedersen, DGU)
(Eckart Håkansson, Lena Madsen).
2.2 Sporfossiler og sedimenter fra Øvre Perm på
Vestsvalbard
Feltarbejdet i lavtvands-spiculiter og karbonatbjergarter
er afsluttet. Det viser en interessant kombination
af typisk lavtvandsaktivitet vekslende med gravegange,
som de fleste forskere hidtil har antaget hørte
hjemme på store havdybder. Den øvrige fauna og de
sedimentære strukturer viser imidlertid, at det drejer
sig om aflejringer på shelfen.
Sporfossilerne afspejler derfor ikke havdybden, men
nærings- og iltindhold i sedimentet på det pågældende
tidspunkt (i samarbejde med Niels-Martin Hanken,
Norge, og Ulla Asgaard) (Richard Bromley).
2.3 Den Fennoskandiske randzone
Projektet har til formål at klarlægge den sedimentære
udvikling langs denne overordnede tektoniske grænse,
samt at opstille en generel model for bassiner dannet
langs kontinentale transforme forkastninger domineret
af extension. En måneds feltarbejde i tilsvarende
aflejringer påjameson Land (0. Grønland) har vist at
de her udbredte gigant skala kryds-lejrede sandstensaflejringer
tilhører et enormt submarint sandbankefelt
overreddet af migrerende megaribber. Dette sandområde
har de bedst tænkelige egenskaber som et gigantisk
oliereservoir (i samarbejde med Finn Surlyk,
GGU) (Nanna Noe-Nygaard).
2.4 Lakustrine aflejnngssy s terner
Bevaringsforholdene i vore østdanske lakustrine bassiner
for organisk materiale er sammenlignelige med
selv de bedste fossil »lagerståtten«. De organiske aflejringer
fra ca. 10000 B.P til ca. 2000 B.P. i Åmosebassinet
er så velbevarede, at fortidige plante- og dyresamfund
kan rekonstrueres. Desuden er det muligt
ved målinger af de stabile isotoper O, H og C at rekonstruere
klimaændringer gennem ca. 8000 år. Et større
fondsstøttet projekt er startet om dette emne med deltagelse
af B. Buchardt, N. Noe-Nygaard og T. Cederberg
samt en række speciale- og licentiat-studerende.
2.4.1 En dynamisk model for sammenhængen mellem
palæoklima, palæogeografi og palæobiologi
Et isotopgeokemisk studie afde organiske sedimenter i
et lakustrint aflejringsbassin samt af de i forbindelse
hermed levende hvirveldyr. Projektet er især baseret
på kulstof-isotop undersøgelser af knoglekollagen hos
typiske skovdyr, såvel subfossile som recente. De første
resultater synes at vise, at det er muligt at relatere
isotopvariationer i jordfundne hvirveldyrsrester til
biotopændringer som f.eks. tilgroning af skov med stiGeologi
961
gende recirkulation af CO2 til følge (Nanna Noe-Nygaard,
Bjørn Buchardt).
2.4.2 Sen- og Postglaciale klimaændringer i Danmark,
tolket ud fra stabil-isotop analyser af søaflejnnger
Projektet har til formål at vurdere mulighederne for at
tolke klima- og miljøændringer i sen- og postglacial tid
ud fra geokemiske, herunder stabilisotopgeokemiske
analyser af søaflejringer. Første fase af projektet baseres
på data fra fossile søsystemer på Lolland og i Nordsjælland.
Derudover inddrages materiale fra recente
søer, herunder Tissø og Arresø på Sjælland. Projektet
samkøres med igangværende undersøgelser af moseaflejringer,
herunder Amosen på Sjælland (Bjørn Buchardt,
Nanna Noe-Nygaard).
2.4.3 Analyse af lH0/16O-forholdet i cellulose fra højmosetørv
til belysning af temperaturudviklingen i de seneste
8000 år i Danmark
Prøver fra Abkærmose i Sønderjylland er nu blevet
analyseret, men de målte isotopværdier viser ikke
umiddelbart nogen sammenhæng med den forventede
temperaturudvikling eller humuficeringsgrad af tørven.
Tekniske problemer ved analysemetoden kan være
forklaringen, og nogle kalibreringsanalyser er ved
at blive udført i samarbejde med et hollandsk laboratorium
(i samarbejde med Bent Aaby, DGU) (Tommy
Cederberg).
3. Kridt- Tertiær-grænsen og skrivekridt
3.1 Kridt-Tertiær-grænsen i Danmark og andre lande
I et samarbejde mellem forskere fra Risø, D.G.U.,
Geofysisk Institut og Geologisk Centralinstitut er en
række Kridt/Tertiær grænser blevet undersøgt. Det er
for første gang lykkedes at fastlægge denne grænse i
Frankrig over lag med dinosauræg, idet der er påvist
koncentration af kulsod samt en iridium anomali. Det
kan vises, at de sidste dinosaurer i Frankrig forsvandt
200-400.000 år tidligere end Kridt-Tertiær grænsen.
Den samme grænse i marine aflejringer i Slovakiet er
vist at være inkomplet, idet der mangler aflejringer fra
ca. 300.000 år. I det centrale Polen er grænsen meget
nær komplet, idet der her blot mangler hvad der svarer
til nogle decimeter af det yngste skrivekridt på
Stevns Klint (Hansjørgen Hansen).
3.2 Skrivekridthavets økologi
Arbejdet med fossile muslingesamfund fra skrivekridt i
bl.a. Danmark, Frankrig og England, har demonstreret
at kridthavet var karakteriseret ved helt usædvanligt
høje artstal. Dette gælder i særlig grad for de yngste
aflejringer fra Stevns Klint, som arbejdet på det seneste
har koncentreret sig om. Det kan vises, at muslingerne
her udgør et 'Community' med over 100 arter.
Hyppighedsfordelingen af arterne antyder endda,
at tallet kan ligge væsentligt højere. Samtidig viser
prøver taget langs hele klinten en meget høj grad af
ensartethed, hvad angår såvel artssammensætning
som hyppighed af de 10-15 dominerende arter. Det
høje artstal og den samfundsmæssige konstans tegner
billedet af et usædvanligt højt udviklet og differentieret
økosystem her i den absolut sidste del af den Mesozoiske
periode; et forhold som formodes at have haft
afgørende indflydelse på de hændelser, som udspandt
sig ved overgangen til Tertiærtiden (Claus Heinberg).
3.3 Bassinanalyse, geokemi og kemistratigrafi i de danske
skrivekridtbassiner
Den stratigrafiske og geografiske fordeling af grundstofferne
Mg, Sr, og Mn, samt karbonatindholdet og
de stabile ilt- og kulstof isotoper og dagblotninger i
Danmark og Nordtyskland danner grundlag for en
korrelering af de danske skrivekridtbassiner. Den herved
etablerede kemostratigrafi er korreleret med biostratigrafisk
veldaterede sekvenser i disse bassiner. De
geokemiske undersøgelser danner ligeledes grundlag
for karbonatdiagenetiske studier af skrivekridtet og
andre kalkbjergarter (Niels Oluf Jørgensen).
4. Teoretisk palæontologi
4.1 Hominidernes udvikling
Under studiet af menneskets udviklingshistorie er
»det palæontologiske artsproblem« kommet til fornyet
debat: Hvor mange arter af fortidsmennesker har der
egentlig været? En detaljeret oversigt er under udarbejdelse,
også med diskussion af vort sandsynligvis
ganske komplicerede stamtræ (Niels Bonde).
4.2 Variabilitet og artsbegrebet hos sen-Palæozoiske
tre pos tome bryozoer
Variabiliteten af de fleste taxonomisk betydningsfulde
karakterer hos Permo-Karbone bryozoer fra Nordgrønland
er vist at gå langt ud over, hvad der er foreneligt
med den nugældende artsopfattelse. Det
igangværende projekt sigter derfor mod at klarlægge
nogle fundamentale taxonomiske rammer for Palæozoiske
trepostome bryozoer i almindelighed, primært
gennem en bestemmelse af variabiliteten af de relevante
taxonomiske karakterer i en række populationer
fra N. Perm i Nordgrønland, 0. Perm på Svalbard og
0. Perm i 0. Grønland (Lena Madsen).
5. Recente organismer
5.1 Bioerosion
En række delprojekter sigter mod at klarlægge forskellige
facetter af den biologiske nedbrydning af karbonatmateriale
i form af skeletdele eller kalksten.
5.1.1 Recent og kvartær bioerosion ved svampe
Marine, borende svampe spiller en stor rolle i nedbrydning
af kalksten og skaller. Hidtil har det været
962 Det naturvidenskabelige Fakultet
svært at angive, hvilke arter der spiller en rolle i nedbrydningen,
hvor lang tid processen tager i de enkelte
tilfælde, og hvilke svampearter der er ansvarlige for de
forskellige typer boringer. Flere års feltarbejde viser
overraskende, at liere arter af boresvampe er i stand til
at frembringe vidt forskellige boringer under forskellige
levevilkår. Dette medfører, at man i fremtiden ikke
kan anvende den eksisterende simple identifikationsnøgle
for svampeboringer i tolkningen af fossile miljøer
(i samarbejde med A. d'Alessandro) (Richard G.
Bromley).
5.1.2 Bioerosion og hårdt-substratøkologi, Rhodos
Beskrivelsen af en topografisk meget varierende Kvartær
kalkstenklint med mange mikromiljøer har i nogle
år ligget brak ventende på resultaterne fra de recente
boresvampe. Feltarbejdet blev gentoptaget i 1987 og
forventes afsluttet i 1989 (i samarbejde med Ulla Asgaard)
(Richard Bromley).
5.1.3 Kolonisation og bioerosion af udlagte marmorblokke
på 3-27 m dybde ved Rhodos, Grækenland
6 års observationer viser, at kolonisationen af eroderende
organismer dels foregår i et langsommere tempo
end hidtil antaget, dels er afhængig af substratets form
og dets stabilitet på havbunden samt sedimentmængden
og turbulensen i vandet. En række nye marmorblokke
af den erfaringsmæssigt mest favorable form og
størrelse blev udlagt for de sidste 4 år af projektet (i
samarbejde med Niels-Martin Hanken (Norge) og
Ulla Asgaard) (Richard Bromley).
5.2 Cyclostome bryozoers morfologi
Som baggrund for arbejdet med at fastlægge zooidets
morfologi og funktion hos uddøde bryozogrupper er
påbegyndt en række undersøgelser af den cyclostome
slægt Heteropora, der på mange måder ligner de Palæozoiske
Trepostomata. Herudover er der indsamlet
Recente cyclostome bryozoer ved Rhodos, ligesom en
bearbejdning af bryozofaunaer fra Færøerne er under
forberedelse (Lena Madsen, Eckart Håkansson).
5.3 Recente og Plio-Pleistocæne brachiopoder på
Rhodos
Indsamlingen er udvidet til også at omfatte andre
små-bassiner end Lindos-området. Disse indsamlinger
suppleret med iagttagelsen af recente brachiopoders
kolonisation af udlagte blokke understøtter til
dels andre forskeres iagttagelser med hensyn til brachiopodernes
optræden på lavt vand; men viser desuden
at brachiopoderne i forbindelse med sedimenterne
kan bruges til detaljeret kortlægning af småbassiner
med gentagne tektoniske forstyrrelser (Ulla Asgaard).
6. Isotopgeologi og geokemi
6.1 Alunskiferens geokemi, termale modenhed og hydrocarbonpotentiale
Projektet har til formål at vurdere det organiske materiales
sammensætning og termiske ændringer, samt
relationerne mellem det organiske og uorganiske materiale
i den Nedre Palæozoiske Alunskifer Formation
i Skandinavien. Første del af projektet, der er udført i
samarbejde med M. Lewan (Amoco Production Company)
er afsluttet i 1988. Projektets væsentligste resultater
er: 1) Bekræftelse af Alunskiferens manglende
kulbrintepotentiale i det danske område, 2) påvisning
af sammenhæng mellem uranindhold og kerogenændringer
i de uranrige horisonter af skiferen,
samt 3) påvisning afvitrinitlignende partikler af ikketerrestrisk
oprindelse i Alunskiferen (Bjørn Buchardt).
6.2 Kulstofisotopvariationer i organisk materiale fra
danske aflejringer
Projektet har til formål at etablere en geokemisk database
vedrørende kulstofisotopvariationer i kerogener
fra sedimentære aflejringer i Danmark. Data fra bl.a.
Nordsøboringer viser systematiske ændringer i det organiske
materiales kulstofisotopsammensætning gennem
de sidste 500 millioner år, sandsynligvis stammende
fra ændringer i plantematerialets fotosyntese
(Bjørn Buchardt, Tommy Cederberg).
6.3 Stabil isotopundersøgelser og organisk geokemiske
analyser på dybhavskerner fra Ocean Drilling Program
Leg 105: Baffinbugten og Labrador
Med det formål at beskrive den primære oprindelse af
porevandet samt de diagenetiske reaktioner og udvekslingsprocesser
imellem sediment og porevand, er
såvel porevand som det organiske materiale undersøgt
med hensyn til stabile isotoper af kulstof, ilt og brint og
anden kemisk sammensætning (Tommy Cederberg).
6.4 Anaerobe miljøer belyst ved Cerium-anomalier
Blandt de lanthanide grundstofler kan Cerium i svagt
oxiske miljøer skifte iltningstrin til +4, mens de øvrige i
gruppen forbliver +3.1 aerobe miljøer vil cerium blive
adsorberet på ferriforbindelser og vil derfor mangle i
bundvandet. Ved måling af forholdet mellem Cerium
og nabogrundstoflerne i fosfatiske fiske-rester håber vi,
at få en uafhængig oxidations indikation. Projektet har
ydet lovende foreløbige resultater (i samarbejde med
Svend Stouge, DGU) (Hansjørgen Hansen).
6.5.1 Geokemiske og karbonatpetrografiske undersøgelseraf
Holocæne methan-relaterede submarine karbonater
i Kattegat
Karbonatcementering i Holocæne marine sedimenter
er et udbredt fænomen i Kattegat, hvor det er betinget
af omfattende gasudslip i lagsøjlen.
Geologi 963
Karbonatudfældningen finder sted i den anoxiske
zone som følge af methan-oxidation under medvirken
af sulfat-reducerende bakterier.
Karbonatmineraliseringen består af aragonit, magnesiumcalcit
og dolomit. De igangværende geokemiske
og karbonatpetrografiske undersøgelser har til formål
at belyse samspillet mellem methanoxidation og
udfældningen af de forskellige karbonatfaser i det marine
sedimentære miljø (Niels Oluf Jørgensen).
6.5.2 Kulstof- og brintisotopbestemmelser på overflade
nær melhangas fra Nordjylland
I forbindelse med dette projekt er et stort antal gas- og
grundvandsprøver blevet indsamlet, og ved isotopanalyser
forsøges det klarlagt, om gassen er biogent
dannet fra istidsaflejringer eller om den er en dybere,
thermogen gas (Niels Oluf Jørgensen, Bjørn Buchardt,
Tommy Cederberg og T. Laier, DGU).
Redaktionsvirksomhed:
Richard Bromley er medlem af Editorial Board ved
'Lethaia' og 'Cretaceous Research'. Hans Jørgen
Hansen er redaktør af 'Bulletin of the Geological Society
of Denmark' samt medlem af Editorial Board
ved 'Alan Hancock Foundation' og 'Journal of Foraminiferal
Research'. Nanna Noe-Nygaard er medlem
af Editorial Board ved 'Archaeozoology' samt medredaktør
af to symposiebind 'Reading patterning in
faunal assemblages' og 'Stable isotopes in archaeozoology'.
Valdemar Poulsen er redaktør af tidsskriftet
'VARV og medlem af styrelsen for 'Lethaia'.
Anden virksomhed:
Bjørn Buchardt er næstformand i Det faglige Landsudvalg
for naturvidenskabelige Uddannelser, FLUNA.
Niels Oluf Jørgensen var formand for Geologisk
Studienævn i kalenderåret 1988.
Internationalt samarbejde:
N. Bonde er medlem af det permanente råd for »Association
International pour l'étude de la Paleontologie
Humaine' (tilknyttet UNESCO).
R. Bromley er dansk repræsentant i IGCP-projektet
156 »Phosphorits«, samt europæisk repræsentant i
SEPM.
B. Buchardt er sekretær ved IGCP-projekt 254
»Metalliferous Black Shales«.
E. Håkansson er medlem af Advisory Board, »International
Bryozoology Association«.
N. Noe-Nygaard er medlem af Executive Committee
»International Council of Archaeozoology«, samt
formand for »Subcommission on bone modifications«.
N. Noe-Nygaard er derudover medlem af »Subcommission
on Paleoecology ofearly Man« i tilknytning til
INQUA.
V. Poulsen er medlem af »Precambrian-Cambrian
Boundary Working Group« og »The Cambrian Working
Group«.
Gæster:
Følgende gæster har opholdt sig ved instituttet igennem
længere tid: A. Boyd, Århus Universitet, D. P.
Attas, University of Ghana, Stig Schack Pedersen,
D.G.U.
Rejser - Gæsteforelæsninger:
N. Bonde har været indleder ved en paneldiskussion
om det palæontologiske artsproblem ved et symposium
om biologisk systematik (Hennig VII) i Stockholm.
R. Bromley har været gæsteforelæser ved Paleontological
Association, London, ved Freie Universitåt,
Berlin, samt ved Norsk geologisk Forening. Han har
herudover udført feltarbejde på Svalbard, i Italien og i
Grækenland.
B. Buchardt har været gæsteforelæser ved Geologisk
Institutt, Oslo Universitet, samt været officiel opponent
ved en disputats sammesteds.
H.J. Hansen har været gæsteforelæser ved Kiel
Universitåt, Vesttyskland, University of South Florida
samt University of Southern California. Han har
endvidere udført feltarbejde i Polen.
E. Håkansson har været gæsteforelæser ved universitetet
i Oslo. Han har endvidere været leder af en ekspedition
til Nordgrønland, samt udført feltarbejde på
Rhodos og Fuerteventura.
Lena Madsen har udført feltarbejde i Nordgrønland
og på Rhodos.
N. Noe-Nygaard har været inviteret ordstyrer ved
møde i Executive Committee of ICAZ i Budapest,
samt ordstyrer og indleder ved et symposium på Roskilde
Universitetscenter.
Publikationer:
Birkelund, T, Clausen, C.K., Hansen, H.N., Holm,
L.; The Hectoroceras kochi zone (Ryazanian)in the
North Sea Central Graben and remarks on the late
Cimmerian Unconformity. Danm. Geol. Unders.
Årbog 1982, s. 53-72, København 1983.
Bonde, N., Heinberg, C.; Kritik afneo-darwinismen —
gradualisme kontra punktualisme. Naturens historiefortællere,
Bonde, Hoffmeyer, Stangerup (eds ),
s. 182-95, København 1987.
The distribution of Teleostei in sediments of the
Danish Subbasin. (Skema). The NW-European
Tertiary Basin - I.G.C.P. No. 124. (Geol. Jahrb.,
A, Bd. 100), R. Vinken (ed.), 1 s., Hannover 1988.
-, Skoletjenesten : Fiskenes udvikling. (Undervisningshæfte
for de ældste elever). Danmarks Akvarium,
Charlottenlund 1988, 10 s.
Dinosaurerne er tilbage. (Katalog til udstilling i
Tivoli). Hellerup 1988, 10 s.
964 Det naturvidenskabelige Fakultet
—, Fenchel, T., Nielsen, C., EnghofT, H., Kristensen,
N.P., Just, J., Bredsdorff, T.: Entwicklung der
Tiere. (Væg-plakat fra Naturhistorisk Museum,
Århus). 1 pi.. Institutpublikation 1988.
Bromley, R.G., D'Alessandro, A.; Bioerosion of the
Plio-Pleistocene transgression ofsouthern Italy. Rivista
Italiana di Paleontologia e Stratigrafia 93, s.
379-442, Milano 1987.
Buchardt, B.; Section S-S': Denmark, Sweden, the
westcoast ofJutland — Sealand — Copenhagen, Scania.
In: R. Vinken (ed.): The Northwest European
Tertiary Basin (IGCP project 124 ). Geol. Jahrbuch
100, s. 134, Hannover 1988.
—, Cederberg, T: Carbon isotope composition of organic
matter from Mesozoic and Cenozoic deposits
in Denmark and the Danish North Sea. 18.
Nordiske Vintermøde. Abstracts, K. Binzer, T.
Marcussen, P. Konradi (udg.), s. 70-71, København
1988.
—, Heilmann-Clausen, C.: The Danish Subbasin.
Southern Jutland. In: R. Vinken (ed.): The Northwest
European Tertiary Basin (IGCP project 124).
Geol. Jahrbuch 100, s. 83-89, Hannover 1988.
—: Section R-R': Denmark, Tønder - Central Jutland
— Viborg. In: R. Vinken (ed.): The Northwest European
Tertiary Basin (IGCP project 124). Geol.
Jahrbuch 100, s. 133, Hannover 1988.
—, Lewan, M.D., Dons, D.T, Olsen, M.: Organic
chemistry and uranium concentrations in the
Cambrian Alum Shale formation in Scandianvia.
IAS International Symposium on Sedimentology
related to Mineral Deposits, Abstracts, S. Wong,
C. Cheng (eds.), s. 10-11, Beijing, Kina 1988.
—: Basin modelling, paleotemperatures, northern Europe.
Int ernal report, part ofDMG-report on Basin
Modelling of the Danish Central Trough, Danmarks
Geologiske Undersøgelse (udg.), 8 s., København
1988.
Buchardt, B., Christiansen, F.G., Nøhr-Hansen, H.,
Larsen, N.H., Østfeldt, P: Composition of organic
matter in source rocks. In: F.G. Christiansen (ed.).
Petroleum Geology of North Greenland, Final Report
'Nord-olie'. Internal Report, Open, Grønlands
geologiske Undersøgelse (udg.), s. 4: 1-21, København
1988.
—, Lewan, M.: Organic geochemistry and source rock
potential of the Cambro-Ordovician Alum Shale of
southern Scandinavia. Internal report. Tulsa, Oklahoma,
USA 1988, 90 s.
Christensen, W.K., Håkansson, E., Surlyk, F.: Comment
on "Maastrichtian molluscan biostratigraphy
and extinction patterns in a Cretaceous/Tertiary
boundary section exposed at Zumaya, Spain". Geology
16 (8), s. 764-65, Boulder 1988.
Christiansen, F.G., Buchardt, B., Jensenius, J., Jepsen,
H., Nøhr-Hansen, H., Thomsen, E., Østfeldt,
P: Bitumen forekomster i det nedre Paleozoiske
bassin i Nordgrønland. Evidens for dannelse og migration
af olier. 18. Nordiske Geologiske Vintermøde.
(Abstracts), Danmarks Geologiske Undersøgelse
(udg.), s. 74, København 1988.
-. Buchardt, B., Jensenius, J., Jepsen, H., Nøhr-Hansen,
H., Thomsen, E., Østfeldt, P: Evidence of Hydrocarbon
generation and migration. In: F.G.
Christiansen (ed.). Petroleum Geology of North
Greenland, Final Report "Nordolie". Internal report,
Open, Grønlands Geologiske Undersøgelse, s.
6: 1-28, København 1988.
Clausen, C.K.: Muslinge-økologi i Nedre Kimmeridge
Clay (Øvre Jura, England). Dansk Geol.
Foren Årsskrift for 1984, s. 123-26, København
1985.
—, Vilhjålmsson, M.: Substrate control of lower Cambrian
trace fossils from Bornholm, Denmark. Palaeogeography,
Pataeoclimatology, Palaeoecology 56,
s. 51-68, Amsterdam, Holland 1986.
Ekdale, A.A., Bromley, R.G.: Diagenetic microlamination
in chalk. Journal of Sedimentary Petrology
58, s. 857-61, Tulsa, Oklahoma 1988.
Friedrich, W.L., Eriksen, U., Tauber, H., Heinemeier,
J., Rud, N., Thomsen, M.S., Buchardt, B.: Existence
of a water-filled caldera prior to the Minoan
eruption of Santorini, Greece. Naturwissenschaften
75, s. 567-69, Berlin 1988.
Hansen, H J., Abd-Elshafy. E.: Secreted calcitic matrix
in fossil agglutinated foraminifera? Abhandlungen
Geologisches Bundes-Anstalt Bd. 41, s. 109-19,
Wien 1988.
-, Rogl, F.: Nonion de Monfort, 1808 (Foraminiferida):
proposed designation of Nautilus faba Fichtel
& Moll, 1798 as the type sepcies. Bull. Zool. Nomenclature
45, s. 104-05, London 1988.
—, Rogl, F.: Hanzawaia Asano, 1944 (Foraminiferida):
proposed conservation. Bull. Zool. Nomenclature
45, s. 106-07, London 1988.
-, Rogl, F.: Caicarina d'Orbigny, 1826 (Foraminiferida):
proposed conservation. Bull. Zool. Nomenclature
45, s. 109-11, London 1988.
—, Rogl, F.: Dendritina d'Orbigny, 1826 (Foraminiferida):
proposed conservation. Bull. Zool. Nomenclature
45, s. 112-13, London 1988.
-, Rogl, F.: Planularia Defrance, 1826 (Foraminiferida):
proposed conservation. Bull. Zoll. Nomenclature
45, s. 114-15, London 1988.
-, Rogl, F.: Nautilus repandus Fichtel & Moll, 1798
(Currently Eponides repandus;Foraminiferida):
proposed replacement of the neotype. Bull, Zool.
Nomenclature 45, s. 118-19, London 1988.
-, Rogl, F: Borelis de Montfort. 1808 (Foraminiferida):
proposed conservation. Bull. Zool. Nomenclature
45, s. 116-17, London 1988.
-, Gwozdz, R., Rasmussen, K.L.: High-resolution
trace element chemistry across the Cretaceous-Tertiary
boundary in Denmark. Revista Espanola de
Geologi 965
Paleontologia, Special Issue Special Volume, s. 21-
30, Spanien, Bilbao 1988.
Hansen, H.J., Gwozdz, R., Rasmussen, K.L.: Highresolution
trace element ch emistryacross the Cretaceous-
Tertiary boundary in Denmark. Revista Espanola
de Paleontologia Extraordinario, s. 21-29,
Spanien 1988.
Hansen, J.M., Clausen, C.K.: Palynofacies image analysis.
(Abstract). Petroleum Geology of North
West Europe, J. Brooks, K. Glennie (eds), s. 1213,
London 1987.
Heinberg, C.; Dinosaurier og dialektik. Naturkampen
32, s. 30-33, København 1984.
En videnskab om forandring. Naturens historiefortællere,
Bonde, Hoffmeyer, Stangerup (eds), s. 196-
202, København 1987.
—: Evolutionen kan ikke gentages. Naturkampen 43,
s. 12-18, København 1987.
—: Økosystemt, struktur og evolution. Naturens historiefortællere,
bd. 2, Bonde, Hoffmeyer, Stangerup
(eds), s. 252-87, København 1987.
Hjort, C., Håkansson, E., Mølgaard, P: Bird observations
on Kilen, northeasternmost Greenland, 1985.
Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 82, s. 19-24, København
1988.
Hjort, C., Håkansson, E., Mølgaard, P: Brent Geese
Branta bernicla, Snow Geese Anser caerulescens
and Barnacle Geese Branta leucopsis on Kilen,
Kronprins Christian Land, Northeast Greenland,
1985. Dansk Orn. Foren. Tidskr. 81, s. 121-28, København
1987.
Håkansson, E., Madsen, L.: POAOZ - hvad nogle
bryozoer ku' fortælle. Varv 4, s. 115-25, København
1988.
Did Tertiary compressional tectonics affect North
Greenland? Summary of the evidence. Norsk Polarinstitutt
Rapportserie 46, s. 101-04, Oslo 1988.
Jensenius, J., Buchardt, B., Jørgensen, N.O., Petersen,
S.: Carbon and Oxygen isotope studies of the
Chalk reservoir in the Skjold oilfield, Danish North
Sea: Implications for the diagenesis. Chem. Geology
73, s. 97-107, Amsterdam 1988.
Noe-Nygaard, N.: Washover fan and brackish bay sedimentation
in the barriasian-valanginian of bornholm,
Denmark. Sedimentology 35, s. 197-217,
London 1988.
—: 6 1 'C-values of dog bones reveal the nature of changes
in man's food resources at the Mesolithic-Neolithic
transition, Denmark. Chemical Geology (Isotope
Geoscience Section) 73, s. 87-96, Amsterdam
1988.
Faphonomy in Archaeology with Special Emphasis
on Man as a Biasing Factor. Journal of Danish
Archaeology 6, 1987, s. 7-62, Odense 1988.
Pedersen, S.A.S., Håkansson, E.; Structural styles of
the Wandel Hav Strike-Slip Mobile Belt. 18. Nordiske
Geologiske Vintermøde København 1988. Abstracts,
Danmarks Geologiske Undersøgelse
(udg.), s. 441-42, København 1988.
Pemberton, S.G., Frey, R.W., Bromley, R.G.: The
Ichnotaxonomy ofConostichus and other plug-shaped
ichnofossils. Canadian Journal of Earth Sciences
Vol. 25, s. 866-92, Ottawa, Canada 1988.
Poulsen, V., Rose-Hansen, J., Springer, N.: Geostatistik.
4. udgave. København 1988, 211 s.
Surlyk, F., Noe-Nygaard, N.: Alger og massedød for
140 millioner år siden. Naturens Verden 9, s. 338-
49, København 1988.
3. Institut for Mineralogi
Historie:
Institut for Mineralogi blev oprettet i 1967 ved deling
af universitetets Mineralogisk-geologiske Institut og
Mineralogisk Museum. Instituttet var fra starten placeret
i det nuværende Geologisk Museums bygning og
fik først sit nuværende område ved overflytningen til
Østervoldgade 1 O-komplekset i 1982.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 5.
Professor: Harry Micheelsen.
Lektorer: Niels Hansen (lektor emeritus), Aage Jensen,
Erik Leonardsen, Emil Makovicky, Jørn Rønsbo.
Seniorstipendiat: Holger Lindgreen.
Forskningsstipendiat: Helle Krabbe.
TAP: Antal årsværk: 2,3.
John Fløng, Merete Lykke Johansen, Tove Poulsen.
Aflønnet af Grønlands geologiske Undersøgelse: Toni
Larsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er studiet af mineraler,
dvs. de i den non-biologiske natur forekommende kemiske
forbindelser. Forskningen omfatter mineralernes
strukturer og systematik, deres forekomst og deres
egenskaber. Metodisk spænder arbejdet fra teoretiske
overvejelser og beregninger, over eksperimentelt laboratoriearbejde,
til udvikling af målemetoder og indsamling
af materiale. Gennem sine undersøgelsesmaterialer,
metodik og mål er det mineralogiske studium
tæt forbundet med og vigtig for almen geologi, petrologi,
malmgeologi, gemmologi, geokemi såvel som for de
faste stoffers fysik og kemi.
/. Mineralers struktur og systematik
1.1 Undersøgelserne af komplekse sulfider (sulfosalte)
er fortsat. Der er afsluttet og sendt til publikation
966 Det naturvidenskabelige Fakultet
en klassifikationsoversigt over alle kendte sulfosaltgrupper,
baseret på en revideret definition af homologe
serier, såvel som en mineralogisk beskrivelse af en
sulfosaltparagenese fra Långdal, Sverige (med S. Karup-
Møller, DTH, Lyngby og G. Pilstrom, Boliden).
Med Y. Moelo (Orléans) og S. Karup-Møller er afsluttet
redigering af en afhandling om sulfosalte af andorit-
fizelyit familien og en beskrivelse af claudelevyite,
et nyt mineral fra cylindritgruppen (E. Makovicky).
1.2 Samarbejdet med G. Amthauer (Salzburg) om et
Mossbauerstudium af Fe-holdige tetraedriter og med
W. G. H. Mumme (Melbourne) om en krystalstrukturbestemmelse
af en Ag, Bi-holdig heyrovskyit befinder
sig i en afsluttende fase (E. Makovicky).
1.3 Som dansk medlem af Den internationale mineralogiske
Associations Kommission for nye Mineraler er
H. Micheelsen ansvarlig for evalueringen af nye og
ændrede mineral-definitioner. Dele af dette arbejde er
uddelegeret til lektor Ole Johnsen, Geologisk Museum,
og til instituttets medarbejdere med specialviden
inden for de enkelte mineralgrupper. I 1988 har der
været foretaget 50 evalueringer af nye mineraler og behandlet
8 redefinitioner (Aa. Jensen, O. Johnsen, E.
Makovicky, H. Micheelsen, J. Rønsbo). Yderligere er
der i år påbegyndt en samlet fortegnelse over de af
IMA foretagne nomenklaturændringer (H. Micheelsen,
E. Leonardsen).
2. Mineralers forekomst
2.1 Undersøgelsen af potentielle grønlandske smykkesten
er fortsat. Korundforekomsten ved Sukkertoppen
er blevet kortlagt af Adam Garde (Grønlands geologiske
Undersøgelse) og Mogens Marker (Institut for
almen Geologi), og det hjembragte materiale er blevet
gemmologisk undersøgt. Korunderne fremtræder blåligt
røde, ofte er i samme krystal såvel tydeligt røde
som tydeligt blå partier, så man kan tale om såvel rubinfarve
som safirfarve. Krystallerne er ugennemskinnelige
og med mange indeslutninger, hvilket sidste er
årsagen til den lave massefylde (3.76-3.95), medens
ædelkorund altid har massefylde mellem 3.95 og 4.03.
Der er fundet stjerneeffekt i materialet, men en prøveslibning
af fem cabochoner har vist at stjerneefiekten
er temmelig svag (Aage Jensen).
2.2 Der er foretaget mikrosondeanalyser afjern-titanoxiderne
i udvalgte gange inden for hver af de tre sektorer
i Koster gangsværmen i Vestsverige (Aage
Jensen).
2.3 Projektet vedrørende mineraler beriget på de
sjældne jordartselementer (RE) er fortsat. I samarbejde
med lektor O. V. Pedersen, Geologisk Museum, er
beskrivelsen af et nyt mineral, nacareniobsit, fra Ilimaussaq
intrusionen afsluttet. Nacareniobsit er Nbanalogen,
NbNa3Ca3 REE(Si207)20F3, til rinkit, Ti-
Na2Ca4REE(Si207)20F3. I lighed med andre rinkitgruppe
mineraler kan nacareniobsit være kraftigt
»Na-leached«, dvs. at Na+ er erstattet med H+ og
H2O (J. Rønsbo, E. S. Leonardsen).
2.4 Undersøgelserne af REE-rige apatiter og REEholdige
apatitanaloger er fortsat. Den del af undersøgelsen,
der belyser sammenhængen mellem magmaets
sammensætning og de mulige substitutioner i forbindelse
med REE-berigelsen, Ca2+ + P34^ 5=^ REE3+ +
Si4+ og 2Ca2+ ^ Na+ + REE3+ er afsluttet (J.
Rønsbo).
2.5 I samarbejde med lektor E. Krogh-Andersen
Odense) er krystal-strukturen af Acuminit, et Sr-Alfluorid
fra Ivigtut, Grønland, gjort klar til publikation
(E. Leonardsen).
2.6 I samarbejde med S.Jakobsson, Island, fortsætter
arbejdet med beskrivelse af Islands mineraler. Der bliver
udarbejdet en tabel med røntgendata for hvert mineral
fundet på Island. Et røntgendiagram af et
'ukendt' mineral, vil kunne identificeres ved hjælp af
disse tabeller og tilhørende bestemmelsesnøgler (E.
Leonardsen).
3. Mineralers egenskaber
3.1 Veksellagsmineralernes omdannelse under lerstensdiagenesen
i udvalgte, Øvre Jurassiske, potentielle
og aktuelle moderbjergarter for olie og gas: De
eksperimentelle undersøgelser (røntgendiffraktion,
totalkemisk analyse, infrarød spektroskopi) er afsluttede
og undersøgelsens resultater forelagt og diskuteret
ved et møde i Cambridge (Clay Mineral diagenesis
in hydrocarbon reservoirs and shales) arrangeret af
Clay Minerals Society. En publikation herfra er under
trykning. Øvrige resultater er under sammenskrivning
efter udløbet af seniorstipendiet 1.10.1988 (H.
Lindgreen).
3.2 I samarbejde med M. Makovicky, J. Rose-Hansen
(Institut for Petrologi) og S. Karup-Møller (DTH,
Lyngby) er arbejdet fortsat i EF-projekter over platinmetallernes
koncentrationsprocesser i deres forekomster
(fasesystemer Pt-Pd-As-S-Fe og Pd-Fe-Ni-S) (E.
Makovicky).
Som supplerende led i undersøgelsen af veksellagsmineralernes
omdannelse er der udført:
3.3 En optisk mikroskopisk undersøgelse af mineralindholdet
i siltfraktionen i boreprøver af lersten fra
source rocks i Nordsøen. Formålet er at vise, hvilke lag
der oprindeligt har været vulkansk aske (H. Micheelsen).
Geologi 967
3.4 Foranlediget af ejendommelige mineralfund i siltfraktionen
fra lersten i Nordsøen er der i samarbejde
med lic.scient. Claus Hammer, Geofysisk Isotoplaboratorium
og mag.scient. Ole Jørgensen, Arbejdsmiljøinstitutet,
påbegyndt optisk mikroskopi af kosmisk
støv fra Grønlands indlandsis (H. Micheelsen).
3.5 I projektet med udvikling af konoskopiske metoder
indenfor krystaloptikken er delprojektet over tykkelsesbestemmelse
af præparater fortsat, ligesom udviklingen
af regneprogrammel hørende til det overordnede
projekt er fortsat. Projektets formål er at muliggøre
en mere pålidelig mineralbestemmelse i bjergartsmikroskopien
(H. Micheelsen).
3.6 Lermineralogien i prøver fra det centrale Østgrønland
(Øvre Perm-Nedre Kridt) og danske landboringer
(Nedre-Øvre Jura) er bestemt ved hjælp af
røntgendiffraktometri og infrarød spektroskopi. Desuden
er den geometriske fordeling af organisk stof og
mineraler i prøverne samt typer af kerogen partikler
under mikroskopisk analyse. Der er arbejdet med optimering
af en metode til simulering af kulbrintedannelse
i laboratoriet med henblik på at udrede en eventuel
mineraleffekt (Helle Krabbe).
Anden virksomhed:
Instituttet forestår driften af laboratorier for røntgendiffraktion,
elektronmikrosonde, lysbrydningsbestemmelse,
mikrokemisk analyse og optisk goniometri,
som benyttes af medarbejdere ved Geologisk Centralinstitut,
Grønlands geologiske Undersøgelse,
Danmarks geologiske Undersøgelse og Danmarks tekniske
Højskole.
Arbejde inden for videnskabelige organer:
Aa. Jensen er medlem af IMA's Commission on Gem
Materials.
E. Makovicky er medlem af IMA's Commission on
Physics of Minerals og IMA's ad hoc Committee on
Sulphosalts. Endvidere er han medlem af ad hoc Subcommittee
for the Nomenclature of Inorganic Structure
Types of the International Union of Crystallography.
H. Micheelsen er medlem af IMA's Commission on
New Minerals and Mineral Names.
J, Rønsbo er medlem af IMA's Commission on Mineral
Data and Classification.
Arbejde inden for kollegiale organer:
Aa. Jensen er bestyrer for Institut for Mineralogi samt
medlem af Centralinstitutbestyrelsen for Geologisk
Centralinstitut.
E. Leonardsen er medlem af Centralinstituttets
EDB- og sikkerhedsudvalg.
H. Micheelsen er medlem af Licentiatudvalget.
J. Røndbo er medlem af Centralinstitutbestyrelsen
for Geologisk Centralinstitut og medlem af Centralinstituttets
apparatudvalg.
J. Fløng er medlem af Centralinstitutbestyrelsen og
sikkerhedsudvalget.
Publikationer:
Makovicky, M., Makovicky, E., Rose-Hansen, J.; Experimental
evidence on the formation and mineralogy
of platinum and palladium ore deposits. Mineral
Deposits within the European Community, J.
Boisonnas, P. Omenetto (eds), s. 558, Berlin, Heidelberg
1988.
Micheelsen, H.: Uniaxial grain orientation determined
from interference figures. Neus Jahrbuch Mineralogie,
Monatshefte Hefte 8, s. 347-58, Stuttgart
1988.
Pedersen, A.K., Rønsbo,J., Nygaard, E., Koch, C.: En
pyrometamorfoseret jurassisk heterolit med månemineralet
armalcolit og metalliskjern fra Lavø-1 boringen
i Nordsjælland. 18. Nordiske Geologiske Vintermøde,
København 1988, Abstracts, K. Binzer, 1.
Marcussen, P. Konrandi, s. 443, København 1988.
Aage Jensen
4. Institut for Petrologi
Historie:
Institut for Petrologi er oprettet i 1967 ved en opdeling
af det hidtidige Mineralogisk-geologiske Institut og
Museum, Siden 1983 har instituttet været placeret i
Østervold 10 kompleksets område VI (Se endvidere
Årbog 1984).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8.
Professor: H. Sørensen.
Afdelingsleder, Lektor: J. Rose-Hansen.
Lektorer: J. Bailey, C. K. Brooks, J. Konnerup-Madsen,
O. Larsen, H. P. Zeck.
Adjunkt: P. M. Holm.
Stipendiater: K. Hansen (aflønnet af Nordisk Ministerråd
indtil 30. juni, derefter af Energiministeriet), J.
Jensenius (aflønnet af energiministeriet, indtil 21. oktober),
M. Makovicky (aflønnet af EF).
TAP: Antal årsværk: 6,5 (heraf 1 årsværk udlånt fra
Grønlands geologiske Undersøgelse, 1 årsværk udlånt
fra Geologisk Museum og 1 årsværk vikarstilling, som
udløb pr. 31.12.1988)
Jørgen Christensen (aflønnet af Grønlands geologiske
Undersøgelse), Mariajankowski (udlånt afGeologisk
Museum), Merete Lykke Johansen, Vagn Moser,
Birthe Møller, Jytte Pedersen (vikar), Peter Venslev.
968 Det naturvidenskabelige Fakultet
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed falder inden for fagområderne
mineralogi, petrologi, geokemi og isotopgeologi
og behandler især magmabjergarter og metamorfoserede
bjergarter samt deres tilknyttede malmforekomster.
Derudover har medarbejdere ved instituttet
beskæftiget sig med bl.a. miljøgeokemiske undersøgelser.
(Der henvises i øvrigt til Årbog 1987).
Ved instituttet er indrettet laboratorier for fremstilling
af tyndslib af mineraler og bjergarter, mineralseparation,
petrografisk analyse, kemisk analyse ved
røntgenfluorescens-, spektral- og neutronaktiveringsmetoder,
analyse af væske-gas-indslutninger i mineraler
og fissionsspor i mineraler, eksperimentel petrologi,
præparation af prøver for isotopanalyse og massespektrometrisk
bestemmelse af isotopforhold.
/. Magmabjergarlernes petrologi og geokemi
Magmabjergarter opstår ved størkning af smeltemasser,
magmaer, der er dannet i dybder fra ca. 15 til mere
end 200 km under jordoverfladen. Størkningen kan
ske i forbindelse med vulkanske processer påjordoverfladen
under dannelse af lavaer og andre vulkanske
bjergarter. På større dyb kan smeltemasserne trænge
ind i, intrudere, de eksisterende bjergarter under dannelse
af intrusioner. Magmatiske processer har spillet
en afgørende rolle i jordklodens nuværende opbygning
samt i dannelsen af atmosfæren, oceanerne og de fleste
malmforekomster. Magmatiske og metamorfe bjergarter
udgør tilsammen størstedelen af jordens skorpe
og en forståelse af de processer, der danner de såkaldte
hårde bjergarter, er derfor et vigtigt led i uddannelsen
af geologer.
En væsentlig del af instituttets forskning inden for
magmapetrologien har igennem en årrække haft alkaline
bjergarter som et hovedemne. Det er først og fremmest
studiet af forekomster af alkaline bjergarter i
Sydgrønland og i Østgrønland, der har bragt instituttet
i frontlinie inden for dette felt. Denne forskning er i
de senere år udvidet til at omfatte forekomster i Italien,
Frankrig og Sydnorge. Selvom disse projekter virker
geografisk spredt, er de ikke desto mindre nært
knyttet til hinanden, idet de forsøger at løse de samme
gennemgående problemer.
1.1 IIirnaussaq-komplekset ved Narssaq i Sydgrønland
Der har ikke i 1988 været kapacitet til at videreføre det
mangeårige geokemiske projekt. To hovedfagsstuderende
har imidlertid påbegyndt specialeopgaver i
komplekset i forbindelse med to mineralselskabers aktiviteter.
Projekterne vedrører den såkaldte grænsepegmatitzone
langs kompleksets sydgrænse og den
geokemiske udvikling af udvalgte lujavritsekvenser
(vejleder: H. Sørensen).
1.2 Kryoliten ved Ivigtut
Et flerårigt petrologisk og geokemisk projekt, som er
rettet mod en kvantitativ geokemisk analyse af Ivigtut-
graniten og den ledsagende kryolitforekomst, er
blevet fortsat. Graniten tilhører den senprækambriske
Gardar alkaline magmatiske provins i Sydgrønland og
dens geokemi angiver en dannelse ved fraktionering af
et basisk magma (J. Bailey).
1.3 Skorpeudvikling og oceandannelse i Østgrønland
Der blev igen i 1988 afholdt en ekspedition til Kangerdlugssuaq
distriktet, Østgrønland, som en del af
det tidligere omtalte projekt (Årbog 1987) med deltagelse
af 10 personer af hvilke fem er studerende, der
udfører specialestudier eller licentiatstudier i området.
Arbejdet blev koncentreret på a) Kærven-syeniten
på vestsiden af Kangerdlugssuaq, b) sedimenter
nordøst for fjorden og c) en guldmineralisering i
Skærgårdsintrusion. Arbejdet blev støttet af Det naturvidenskabelige
Forskningsråd. I årets løb blev der
publiceret artikler over Kærven syenits geokemi
(P. M. Holm, N. O. Prægel), isotopundersøgelser af
de nedre lavaer (P. M. Holm) og sporelementer i de
samme bjergarter samt deres tilknyttede gange (C. K.
Brooks og andre). En oversigt over områdets geologi
og resultater af isotopundersøgelse af gabbroer og ultramafiter
blev præsenteret af C. K. Brooks og P. M.
Holm ved et kollokvium i Paris. Planer for sommeren
1989 blev drøftet under et besøg i Toronto i efteråret.
Arbejdet i Østgrønland er i de senere år udført i nært
samarbejde med Troels Nielsen, Grønlands geologiske
Undersøgelse, D. Bird, Stanford University og
Platinova Resources Ltd. af Toronto (leder: C. K.
Brooks, desuden P. M. Holm, E. Hoch, Geologisk
Museum og N.-O. Prægel, Danmarks geologiske Undersøgelse).
1.4 K-rige bjergarter i Centralitalien
Et flerårigt projekt vedr. undersøgelsen af dannelsen i
jordens kappe af områder ekstremt beriget, på kalium
og andre inkompatible grundstoffer er fortsat. 6 specialestuderende
(2 har i årets løb taget kandidateksamen)
samt M. Allen fra University ofEondon deltager
i projektet. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd
støttede årets feltarbejde. To artikler er indsendt
til bedømmelse i internationale tidsskrifter
(P. M. Holm).
1.5 Petrologiske-geokemiske undersøgelser af magmabjergarter
fra Oslo-områdets magmaprovins
Projektet, der er muliggjort ved hjælp af en tre-årig
rammebevilling fra SNF, sker i et samarbejde med
Professor Else Ragnhild Neumann, universitetet i Oslo,
og med Norges geologiske Undersøgelse (NGU),
Trondheim.
Hovedaktivitet i 1988 var geologiske feltundersøgelser
på kortbladet »Siljan«, der ligger nord for Skien.
Omkring søerne Vesleokteren og i Skrehelle blev kontaktrelationerne
mellem larvikit og rhombeporfyr unGeologi
969
dersøgt med henblik på at planlægge de kommende
års detaljerede geologiske kortlægning (P. M. Holm).
Den nordlige del af kortbladet blev geologisk kortlagt.
Området rummer en meget interessant grænsezone
mellem larvikit og ekerit. Arbejdet har frembragt nye
oplysninger om at ekeriten er intruderet ved stoping.
Desuden er som led i kortlægningen undersøgt forekomster
af globulare indeslutninger af basaltiske
bjergarter i ekerit (O. Larsen). Omkring søen Mykle
blev kortlægning indledt med indsamling af prøver af
flest mulige bjergartstyper. Specielt blev kontaktrelationerne
mellem ekerit og de ældre syeniter og forekomster
af globulare basiske bjergarter undersøgt (H.
Sørensen). To hovedfagsstuderende afsluttede den i
1987 indledte geologiske kortlægning af områder lige
vest for Siljan-kortbladet, hvor man kan følge Oslofeltets
magmabjergarter ud til kontakterne mod
grundfjeld, kambro-silur-sedimenter og basalt (vejledere:
P. M. Holm, H. Sørensen).
1.6 Alkaligraniter på Corsika
Det i 1985 indledte samarbejdsprojekt med professor
B. Bonin, Université Paris-Sud, vedrørende en petrologisk
undersøgelse af alkaligranit fra det nordlige
Corsika er blevet foreløbig afsluttet med Anders ThygeJohansens
specialeafhandling: »Legranite de Bonifatto
« (vejleder: H. Sørensen).
1.7 Vestgrønlands tertiære Magmaprovins
Med støtte fra NATO samarbejder P. M. Holm, A. K.
Pedersen, N. Hald (fra GCI) samt T. F. D. Nielsen
(GGU) ogj. G. Larsen (H. Topsøe A/S) med University
of London om en undersøgelse af magmaudviklingen
i forbindelse med den kontinentale opsprækning
mellem Vestgrønland og Canada i Tertiærtiden.
De første resultater blev offentliggjort i årets løb.
1.8 Kalk-alkaline vulkanske bjergarter fra Kuriløerne
og Kamchatka
En petrologisk undersøgelse afvulkaniter af Kridt til
Recent alder fra Kuriløerne og Kamchatka er blevet
fortsat. De foretagne mineralkemiske, geokemiske og
isotopgeokemiske undersøgelser har bekræftet, at lavtryks-
fraktionering har ført til dannelse af smelter af
dacit og andesit. Desuden undersøges den geokemiske
sammensætning af havbundssedimenter fra det nordvestlige
Stillehav med henblik på at belyse den Kurilske
vulkanske øbues geologiske dannelseshistorie.
Samarbejde med TI. Frolova, A. A. Tsvetkov
(Moskva), P. Taylor (Oxford) og P. M. Holm (J. Bailey).
2. De metamorfe bjergarters petrologi og geokemi
Fagområdet omfatter studiet af kemiske, mineralogiske
og strukturelle ændringer i bjergarter under indflydelse
af ændringer i det fysiske og kemiske miljø.
Det har et naturligt overlap med fagområderne sedimentologi
(lav-grads metamorfose — diagenese),
struktur-geologi (fabric-analyse - mikroskopisk deformationsanalyse),
magmatisk petrologi (høj-grads metamorfose
- anatexis) og malmgeologi (fluid-rock interaktion
— hydrotermale malmdannelser).
2.1 Fluid-rock interaction
I 1988 er gabbro-amfibolit-overgangen blevet nærmere
undersøgt. En afhandling, om volumen-effekten, affattet
i samarbejde med to kolleger fra oliebranchen (Z
og S, Stavanger, og Mærsk Olie & Gas), udkom i årets
løb. En afhandling er i trykken, og en er sendt til review.
Arbejdet støttes af SNF og SGU (H. P. Zeck, K.
Willadsen).
2.2 Anatolien projektet - Ofwlit obduktion og dertil
knyttede bjergarts-opsmeltning i den nedre skorpe, det
Alpine Bælte, Tyrkiet
En afhandling, hvori opsmeltningsprocesserne foreslås
at have fundet sted for c. 110 Ma siden, udkom i
årets løb. En anden afhandling, med et mere generelt
sigte, udkom ligeledes i 1988. Arbejdet udføres i samarbejde
med den Tyrkiske geologiske Undersøgelse,
og finansieres af de tyrkiske myndigheder og SNF
(H P Zeck).
2.3 Peridotit komplekser og den orogene udvikling i de
Betiske Cordillerer, S. Spanien
Arbejdet udføres i samarbejde med universitetet i
Granada og finansieres delvis af de spanske myndigheder
(H. P. Zeck og to specialestuderende).
2.4 Dals lands geologi - geologisk kartering og geologisk
syntese
Projektets formål blev udførligt beskrevet i 1987-Arbogen.
I 1988 udkom en afhandling baseret på fissionssporsstudier.
Dette arbejde blev udført i samarbejde
med Det isotopgeologiske Forskningsinstitut
ved universitetet i Amsterdam, instituttets Fissionsspors
Laboratorium (Kirsten Hansen), Forskningscenter
RISØ og DANOP (Statoil). En afhandling,
hvori regional-metamorfosen i området dateres
til at være 1.000 ± 10 Ma gammel, er i trykken. Dette
arbejde blev udført i samarbejde med Det isotopgeologiske
Forskningsinstitut ved universitetet i Miinster.
Projektet støttes for de danske deltageres vedkommende
af SNF og SGU (H. P. Zeck og tre specialestuderende).
2.5 Den post-orogene vulkanske provins i SØ Spanien -
dens geodynamiske placering og hydrotermale omdannelse
Projektet påbegyndtes i sommeren 1987 og omtales
nærmere i 1987-Arbogen. Arbejdet udføres i samarbejde
med universitetet i Granada og DTH, og finansieres
af SNF (H. P. Zeck og to specialestuderende).
970 Det naturvidenskabelige Fakultet
3. Ftsswmsporanalyser
Metoden bygger på undersøgelse af naturligt opståede
fissionsspor i mineraler. Apatit er særlig velegnet til
undersøgelse af lavtemperaturbegivenheder. Der arbejdes
især med to projekter: 1) en undersøgelse på
Jameson Land i Østgrønland af regionale forskelle i
varmepåvirkningen af sedimenterne og en fastlæggelse
af tidspunktet for påvirkningerne (økonomisk støtte
fra Nordisk Ministerråd ogSNF).2) I juli 1988 påbegyndtes
et nyt fissionssporsprojekt finansieret af Energiministeriet
som et samarbejde med forskningsinstitution
Risø. Materialet er fra dybdeboringer i den
danske del afCentralgraben og resultaterne forventes
at kunne indgå i bassinmodellering for området. Sideløbende
med dette arbejde udføres en udbygning af
FT faciliteterne (Kirsten Hansen).
4. Den geologiske fluide fase og væske-gas-indeslutninger
i mineraler
Tilstedeværelsen af fluide faser under mineralers og
bjergarters dannelse er væsentlig for deres endelige
udformning. Undersøgelser afvæske-gas-indeslutninger
i mineraler foretages med henblik på en bestemmelse
af de kemiske og fysiske karakterer af disse fluide
faser, samt af de tryk og temperaturer, bjergarterne er
dannet under. I årets løb er studiet af væske-gas-indeslutninger
i mineraler indgået som en væsentlig del
af følgende undersøgelser:
4.1 Dannelses betingelserne for malmforekomster knyttet
til magmatisk aktivitet
— Granittyper og kryolit-forekomsten ved Ivigtut,
Sydgrønland (J. Konnerup-Madsen).
— En skarn-type sulfid mineralisering på Santorini,
Grækenland (J. Konnerup-Madsen i samarbejde med
University of Athens, Grækenland) samt Mn-mineraliseringer
og granitter i Nordgrækenland (J. Konnerup-
Madsen, EF-støttet projekt i samarbejde med IGME,
Grækenland).
— En skapolit-magnetit mineralisering i det centrale
Anatolien, Tyrkiet (J. Konnerup-Madsen i samarbejde
med FI. Stendal, Institut for almen Geologi og
MTA, Ankara, Tyrkiet).
4.2 Anvendelse af væske-gas-indeslutninger ved prospektering
efter guld i kvartsårer
(J. Rose-Hansen i samarbejde med Cairo University,
Ægypten og Ægyptens geologiske Undersøgelse).
4.3 Den fluide fase tilknyttet alkalin magmatisk aktivitet.
I Ilimaussaq komplekset, Sydgrønland (J. Rose-Hansen,
J. Konnerup-Madsen i samarbejde med Danmarks
geologiske Undersøgelse og Utrecht University).
4.4 Geokemiske undersøgelser af Hamme granitten,
Norge
Delvis ved hjælp af væske-gas-indeslutninger, forventes
afsluttet i 1989 (J. Rose-Hansen i samarbejde med
Geologisk Institut, Århus Universitet).
4.5 Kulbrinte-geologiske undersøgelser
Resultaterne af undersøgelser af de fysiske og kemiske
egenskaber samt oprindelsen af den fluide fase under
diagenesen af olie- og gas-reservoirer i den danske del
af Centralgraben er sammenskrevet til afhandlinger.
Hydrogen-isotop-sammensætningen af indeslutningsvandet
fra sprækkefyldninger af calcit er blevet målt i
et samarbejde med R. Kreulen, Rijks Universiteit
Utrecht. Dette har givet en række interessante resultater,
som der stadig ikke er opnået en tilfredsstillende
tolkning af. I et forsøg på at forklare resultaterne er et
nyt samarbejde med H. Krabbe (Institut for Mineralogi)
og R. Kreulen påbegyndt. Formålet er at bestemme
isotop-sammensætningen af vand indlejret i smectitmineraler.
Den 1. november ophørte projektet formelt,
men der vil fortsat blive arbejdet på at tolke de
opnåede resultater. En afsluttende rapport er indsendt
til Energiministeriet (J. Jensenius).
5. Eksperimentel petrologi og mineralogi
Eksperimentelle undersøgelser af dannelsesbetingelserne
for platinforekomster, med hovedvægten lagt på
bestemmelser af opløseligheden af platinmetaller i
metalsulfider og arsenider ud fra faseforholdene i systemet
Pt-Pd-Fe-As-S ved temperaturerne 400, 470,
550, 725 og 850oC. Undersøgelserne indgår i det internationale
projekt »Factors governing concentration of
PGE (platinum group elements) in layered complexes
«, der finansieres afEF, foreløbig indtil 1990. Resultater
er publiceret i årets løb og forelagt på kontaktmøde
i Portugal. Undersøgelserne er udført ved Laboratoriet
for eksperimentel Petrologi (M. Makovicky, J.
Rose-Hansen, E. Makovicky (Institut for Mineralogi),
i samarbejde med S. Karup-Møller, DTH.
Internationalt samarbejde:
C. K. Brooks repræsenterer »European Gonsortium
for Ocean Drilling« i Western Pacific Panelet og har i
den anledning deltaget i møder i Hannover og Palisades,
New York. Under samme organ har han været
koordinator af en workshop afholdt i Helsinki og deltaget
i et uformelt møde om Europas planer for nordatlantiske
boringer afholdt i Amsterdam. Han er medlem
af den danske Nationalkomitee for Geodæsi og
Geofysik og holdt et inviteret foredrag ved et NATO
møde i Vordingborg om »Causes and efiects of earthquakes
at passive margins and in areas with postglacial
rebound on both sides of the North Atlantic«.
J. Jensenius har udført analysearbejde ved Vrie
Universiteit, Amsterdam og ved universuetet i
Utrecht.
J. Konnerup-Madsen har været censor ved univerGeologi
971
sitetet i Oslo og afbedømmelseskomiteen ved besættelse
af professorat ved Virginia Polytechnic, Virginia,
USA.
J. Rose-Hansen er korresponderende medlem af
IGCP (International Geological Correlation Programme)
No. 239 IGBAD; A world data base in igneous
petrology og af COFFI (Commission on the
Ore Forming Fluids in Inclusions).
Henning Sørensen er formand for det panel, der administrerer
NATO's »Special Scientific Programme:
Global Transport Mechanisms in the Geosciences«;
af International Union of Geologicai Sciences, Commission
on Systematics in Petrology, der holdt møde i
København i maj 1988; og af Council for International
Association of Geochemistry and Cosmochemistry.
Han var, sammen med Professor R. Brousse, Paris,
arrangør af et dansk-fransk kollokvium om oceanøer
og oceanernes vulkanisme, der blev afholdt i Orsay
i juni 1988, som en del af det dansk-franske kulturfremstød.
Der var ti deltagere fra Danmark. Henning
Sørensen var »commissaire scientifique« for den danske
videnskabelige del af kulturfremstødet. Henning
Sørensen var i maj officiel opponent ved en disputats
på Stockholms Universitet og i juni ved en disputats
på Université Paris-Sud, Orsay.
Anden virksomhed:
G.K. Brooks er medlem af redaktionskomiteen for
»Journal of Volcanology and Geothermal Research«.
Han har været referee for National Science Foundation
(Washington, D.G.) og for Kommissionen for videnskabelige
Undersøgelser i Grønland.
J. Konnerup-Madsen er medlem af redaktionen for
VARV.
J. Rose-Hansen er referee for »Chemical Geology«.
Henning Sørensen er medlem af redaktionskomiteen
for »LITHOS«, for et værk om primære radioaktive
mineraler, som Theoprastus Publications i Athen udgiver,
samt for Bulletin de la Société Géologique de
France. Han er formand for Nationalkomiteen for Geologi
og medlem af Nationalparkrådet for Grønland.
C. K. Brooks og H. Sørensen er medlemmer af to
bedømmelsesudvalg vedrørende disputatser ved Københavns
Universitet og en disputats ved Aarhus
Universitet.
Rejser:
J. Konneruo-Madsen var gæsteforelæserved University
of Athens, Grækenland, i april. I forbindelse hermed
foretages prøveindsamling og diskussion af fremtidigt
samarbejde med University of Athens og IGME.
P. M. Holm opholdt sig i foråret ved Royal Holloway
and Bedford New College, University of London,
for at foretage isotopanalyser af picriter fra Vestgrønland.
John Rose-Hansen var i januar gæsteprofessor ved
Cairo Universitet.
H. P. Zeck har besøgt Det geologiske Institut ved
Utrecht Universitet, Holland, og foretaget mikrosondeanalyser.
Publikationer:
Bailey, J., Brooks, C.K.: Petrochemistry and tectonic
setting of Lower Cretaceous tholeiites from Franz
Josef Land, U.S.S.R. Dansk geologisk Tidsskrift 37,
s. 31-49, København 1988.
Brooks, C.K.: PNG school of mines is needed — now
Post Courier. Papua New Guinea 17. marts, s. 11,
Port Moresby 1988.
—: Byen inde i vulkanen: Rabaul, Ny Guinea. Naturens
Verden 1, s. 26-35, København 1988.
—, Gittins, J.: Comment on the paper "Pseudoleucite
from the Gardarof south Greenland" by Stephen P.
Hesselbo. Bull. Geol. Soc. Denmark 36, s. 337-38,
København 1987.
Christensen, F.G., Buchardt, B., Jensenius, J., Jepsen,
H., Nøhr-Hansen, H., Thomsen, E., Østfeldt,
R: Evidence for hydrocarbon generation and migration.
In: F. G. Christensen (Ed.) Petroleum geology
ofNorth Greenland. Open file report, Geological
Survey of Greenland. København 1988, 1-28 s.
Christensen, F.G., Buchardt, B. , Jensenius, J., Jepsen,
H., Nøhr-Hansen, H., Thomsen, E., Østfeldt,
P: Bitumen forekomster i det nedre Paleozoiske
bassin i Nordgrønland. Evidens for dannelse og migration
af olie. 18. Nordiske Geologiske Vintermøde.
(Abstracts), Danmarks Geologiske Undersøgelse
(udg.), s. 74, København 1988.
Frolova, T.L, Bailey, J.C., Larsen, O.: Compositional
variation of volcanics of Kurile island arc in the
light of data on strontium isotopes. Doklady Akad.
Nauk SSSR 297, nr. 1, s. 179-83, Moskva 1987.
Frolova, T.L., Bailey, J.C., Burikova, LA., Dril, S.L:
On genetic common features of low-silicic olivineanorthitic
and host rocks of the Kuril island arc.
Pacific Ocean Geology. In Russian: Tikhookeanskaja
Geologija 5, s. 27-35, Novosibirsk 1988.
Gill, R.C.D., Nielsen, TFD, Brooks, C.K.: Tertiary
volcanism in the Kangerdlugssuaq region. Fast
Greenland: trace element geochemistry of the lower
basalts and tholeiitic dyke swarms. Early Tertiary
Vulcanism and the Opening of the NE Atlantic,
Morton & Parson (eds.), s. 161-79, London 1988.
Hansen, K.: Preliminary report offission track studies
in the Jameson Land basin, East Greenland. Geol.
Surv. Greenland Report 140, s. 85-89, København
1988.
—: Fission Track analysis of apatites from sediments
from the Jameson Land basin reveal and date low
temperature events in the area. 18. Nordiske Geologiske
Vintermøde, København 1988. Abstracts, K.
Binzer, J. Marcussen, P. Konradi (red.), s. 154, København
1988.
972 Det naturvidenskabelige Fakultet
—: Thermal history of the Jameson Land basin: A fission
track study. (Abstracts). 6th International Fission
Track Dating Workshop, 5.-9. September
1988. København 1988, 1 s.
Holm, P.M.: Nd, Sr and Pb isotope geochemistry of
the lower lavas, E. Greenland tertiary Igneous Province.
In: Early Tertiary Volcanism and the Opening
of the NE Atlantic, A. C. Morton, L. M. Parson
(eds), s. 181-95, Oxford 1988.
—, Prægel, N.O.: The Tertiary Kærven syenite complex,
Kangerdlugssuaq, East Greenland: Mineral
chemistry and geochemistry. Mineralogical Magazine
52, s. 435-50, London 1988.
—: The Italian potassic volcanics: New isotope and elemental
evidence for the composition of the metasomatic
mantle source from lamproitic and basal tic
primitive rocks from Tuscany, Lmbrio and Latium.
18. Nordiske Vintermøde, Abstracts. K. Binzer,
J. Marcussen, P. Konradi (red.), s. 169-70, København
1988.
Rare Earth element geochemistry of the Kærven
syentite complex Kangerdlugssuaq,East Greenland.
18. Nordiske Vintermøde, Abstracts. K. Binzer,
J. Marcussen, P. Konradi (red.), s. 171-72, København
1988.
-, Gill, R.C.O., Pedersen, A.K., Larsen, J.G., Hald,
N., Nielsen, T.F.D., Thirewall, M.F.: Tertiary Picrites
of West Greenland: Petrogenetic implications
of trace element & Sr-Nd isotope geochemistry.
Chem. Geol. 70, s. 49, Amsterdam 1988.
-: The transition from Continental to oceanic magmatism
in East Greenland, Isotope evidence for the
influence of an OIB type source. Colloque France-
Danemark: Les Iles Océanique et les volcanisme
des Ocean. Publication Spéciale, s. 51-53, UPS Orsay
1988.
Jensenius, J., Munksgård, N.C.: Large scale hot water
convection systems around Danish North Sea oilfields.
18. Nordiske Geologiske Vintermøde. (Abstracts),
Danmarks Geologiske Undersøgelse
(udg.), s. 191-92, København 1988.
Burruss, R.G. : Biodegradation in Danish North
Sea oilfields; evidence from oil inclusions and sulphur
isotopes. 18. Nordiske Geologiske Vintermøde.
(Abstracts), Danmarks Geologiske Undersøgelse
(udg.), s. 189-90, København 1988.
—: Chemical an physical properties and the origin of
the fluid phase during diagenesis of oil and gas reservoirs
in the Danish central trough — Final report
— EFP 1313/87-14. København 1988.
—, Buchardt, B., Jørgensen, N.O., Pedersen, S.: Oxygen
and carbon isotope studies of the chalk reservoirs
in the Skjold oilfield, Danish North Sea: Implications
for diagenesis. Chemical Geology (Isotope
Geosci. Sec) 73, s. 97-107, Amsterdam 1988.
Konnerup-Madsen, J., Dypvik, H.: Fluid inclusions
and quartz cementation in Jurassic sandstones
from Haltenbanken, offshore Mid-Norway. Bulletin
de Minéralogie 111, s. 401-11, Frankrig 1988.
-, Kreulen, R., Rose-Hansen, J.: Stable isotope characteristics
of hydrocarbon gases in the alkaline Ilimaussaq
complex, south Greenland . Bulletin de
Minéralogie 111, s. 567-76, Frankrig 1988.
-: Abiogenic hydrocarbon gases associated with alkaline
igneous activity. Journal of the Geological Society
of India, Memoirs Special Issue, s. 13-24,
Bangalore, Indien 1988.
Makovicky, M., Makovicky, E., Rose-Hansen, J.: Experimental
evidence on the formation and mineralogy
of platinum and palladium ore deposits. Mineral
Deposits within the European Community, J.
Boisonnas, P. Omenetto (eds), s. 558, Berlin, Heidelberg
1988.
Pedersen, G.K., Jeppesen, M.W.: Examples of bar
accretion in fluvial sand, the Atane Formation, eastern
Disko, West Greenland. Rapp. Grønlands geol.
Unders 140, s. 38-43, København 1988.
Poulsen, V, Rose-Hansen, J., Springer, N.: Geostatistik.
4. udgave. København 1988, 211 s.
Rose-Hansen, J.: Dråber i sten viser vej. Naturligvis
Særnummer, s. 6-8, København 1988.
Sørensen, H.: Jordklodens ressourcekredsløb. TIT,
Teknologinævnet Nyhedsbrev 5. januar, s. 16-18,
København 1988.
—, Semenov, E.L, Bohse, H., Katajeva, Z.T: Leukofan
v Shchelochnykh Pegmatitakh Ilimausaka. Mineralogischeskij
Zhurnal Bd. 9, nr. 2, s. 84-85,
Kiew, USSR 1987.
Zeck, H.P.: The Varmland Hyperite Formation — a
suite of c. 1,500 Ma old gabbroic sills, Proterozoic
basement, SW Sweden. Joint Ann. Meeting (GAG,
MAC, CSPG) St.John's 88, Dept. of Mines (eds), s.
A138, St.John's, Canada 1988.
-, Ottesen, C., Toft, J.: Two per cent volume increase
accompanying a gabbro to amphibolite transition,
Vårmland Hyperite Formation, Sweden. 18. Nordiske
Geologiske Vintermøde, Danmarks Geologiske
Undersøgelse, Abstracts, s. 434-35, København
1988.
-, Unlii, T: Murmano plutonunun yasi ve ofiyolitle
olan iliskisi (Divrigi, Sivas). Maden Tetkik ve Arama
Dergisi 108, s. 82-97, Ankara, Tyrkiet 1988.
—, Andriessen, P.A.M., Hansen, K., Jensen, P.K.,
Rasmussen, B.L.: Paleozoic paleo-cover of the Southern
part of the Fennoscandian Shield - fission
track constraints. Tectonophysics 149, s. 61-66,
Amsterdam 1988.
—, Unlii, T: Alpine ophiolite obduction before 110 ± 5
Ma ago, Taurus belt, eastern central Turkey. Tectonophysics
145, s. 55-62, Amsterdam, Holland 1988.
-, Hansen, B.T: Rb-Sr mineral ages for the Grenvillian
metamorphic development of spilkes from the
Dalsland Supracrustal Group, SW Sweden. Geologische
Rundschau 77, s. 683-91, Stuttgart 1988.
Geologi 973
Ottesen, C., Toft, J.: Volume effect of a gabbroamphibolite
transition. Chemical Geology 67, s.
141-53, Amsterdam, Holland 1988.
C. K. Brooks
5. Geologisk Museum
Historie:
Geologisk Museum (tidligere Mineralogisk Museum)
og Zoologisk Museum har en lang fælles historie bag
sig, men for Geologisk Museums vedkommende kan
følgende hovedpunkter fremhæves.
I 1770 oprettedes Universitetets nye Naturaltheater
(Universitetsmuseet), og dette var færdiginstalleret i
Kommunitetsbygningen (Konsistoriebygningen) i
Nørregade i 1772. I 1810 oprettedes Naturhistorisk
Museum (Grev Moltkes Universitet tilhørende Naturhistoriske
Museum), og det hidtidige naturhistoriske
professorat deltes, således at mineralogi og zoologi
fik hver sin selvstændige professor. Dette museum
havde også til huse i Kommunitetsbygningen i Nørregade.
I 1870 flyttede Zoologisk Museum til nybygningen
i Krystalgade, og Geologisk Museum kunne nu
råde over hele museumsarealet i Nørregade. I 1893
flyttede Geologisk Museum til en nybygning på Øster
Voldgade 5-7, og her har det været siden.
Geologisk Museum har ved knopskydning kunnet
give liv til Danmarks geologiske Undersøgelse i 1888
og Grønlands geologiske Undersøgelse i 1946. Effektiv
støtte har også kunnet gives til oprettelsen af Geologisk
Institut og Mineralogisk Institut ved Danmarks
tekniske Højskole i henholdsvis 1961 og 1963. I 1967
blev de fire universitetsinstitutter, Institut for historisk
Geologi og Palæontologi, Institut for almen Geologi,
Institut for Petrologi og Institut for Mineralogi,
udskilt. De fire institutter og Geologisk Museum udgør
tilsammen Geologisk Centralinstitut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 19,7.
Professor; David Bridgwater.
Lektorer: Svend Erik Bendix-Almgreen, Merete Bjerreskov,
Walter Kegel Christensen, Søren Floris,
Svend Funder, Poul Graff-Petersen, Niels Hald, Ella
Hoch, Erik Schou Jensen, Ole Johnsen, Gunni Jørgensen,
Erik Kristiansen, Asger Ken Pedersen, Ole V.
Petersen.
Adjunkter: Marianne Bagge Johansen, M. Paul
Smith.
Stipendiater; Ole Bennike, Minik Rosing, Finn Ulff-
Møller, Lasse Schiøtte, Flemming Mengel.
TAP: Antal årsværk: 10,2.
Bente Soltau Bang, Annemarie Kongslev Brantsen,
Karina Brenøe, Mona Bukh, Vibeke Haarup, Steen
Lennart Jakobsen, Maria Jankowsky, Ragna Larsen,
Anne-Dorthe Rex, Steen Skytte, Nina Topp.
Museet:
Geologisk Museum er, bortset fra nogle ganske få lokale
museer, det eneste danske museum med videnskabelige
geologiske samlinger og er centralmuseum
med rigsarkiv funktion for dansk geologi.
Museets opgaver og forpligtelser er fastlagt i »Regler
vedrørende de naturvidenskabelige museer under
Københavns Universitet« af marts 1977. Hovedopgaverne
fremgår af disse reglers paragraf 2:
— at forvalte de videnskabelige samlinger samt udbygge
disse ved egne indsamlinger, køb, bytte og
modtagelse af gaver.
— at drage omsorg for samlingernes forskningsmæssige
udnyttelse af for forskningsresultaternes offentliggørelse.
Samlingerne skal arkiveres, registreres
og publiceres på en sådan måde, at de som forskningsmateriale
er tilgængelige for videnskabsmænd
fra alle lande, og sådan at museet kan bistå forskere
og offentlige institutioner i faglige spørgsmål.
— at formidle kendskab til geologi og bidrage til at
fremme interessen for naturen og dens værdier ved
at opretholde en offentlig udstillingsvirksomhed
med dertil knyttede museale aktiviteter af oplysende
og igangsættende karakter og ved at samarbejde
med andre institutioner på disse områder.
— at drive videnskabelig forskning, fortrinsvis i fagdiscipliner
med relation til samlingernes tilstedeværelse,
herunder at medvirke i nationale og internationale
forskningsprojekter, arbejdsgrupper og kommissioner.
— at vejlede specialestuderende, licentiatstuderende
og stipendiater.
De tre universitetsmuseer, Botanisk Museum,
Geologisk Museum og Zoologisk Museum, samt Botanisk
Have er repræsenteret i Konsistoriums permanente
Museumsudvalg (KpM), som er et rådgivende
udvalg under Konsistorium. Udvalget er endvidere
kontaktorgan museerne og haven imellem.
Universitetsmuseerne har ifølge »Lov om museer
m.v.« selvstændig repræsentation (1 medlem) i Statens
Museumsnævn, der er et rådgivende organ i museumsspørgsmål
for ministeren for kulturelle anliggender.
De er endvidere repræsenteret i Museumsrådet
for København og Frederiksberg og medlemmer af
Foreningen af danske naturvidenskabelige Museer,
som er tilsluttet Samrådet for danske Museumsorganisationer.
Der er indgået aftale om deponering af typemateriale
med Geologisk Institut, Århus Universitet og Grønlands
geologiske Undersøgelse, København.
Museet omfatter den mineralogiske samling, den
974 Det naturvidenskabelige Fakultet
petrografiske samling, den dynamisk-geologiske samling,
den stratigrafisk-phytopalæontologiske samling,
den invertebratpalæontologiske samling, den vertebratpalæontologiske
samling, samt skolesamlingstjenesten,
biblioteket og arkivet.
Der henvises i øvrigt til den mere detaljerede Årsberetning
1988 for Geologisk Museum.
Museets udadvendte virksomhed:
Museets udstillinger har været holdt åbne 18 timer/
uge, tirsdag til søndag kl. 13.00-16.00. I perioden 30.
oktober-18. december var åbningstiden endvidere udvidet
om søndagene til kl. 11.00-17.00. Det samlede
besøgstal i åbningstiden var 81.226, som er en stigning
på 194 % i forhold til året før. Skoleklasser, foreninger
og andre grupper er blevet vist rundt uden for åbningstiden,
i alt 5.712 besøgende fordelt på 407 rundvisninger.
Til de populære aftenforedrag var der i foråret
og efteråret i alt 1.070 tilhørere. Det samlede besøgstal
på museet har således været 88.008.
Den 17. maj åbnede to nye permanente udstillinger;
1) en udstilling, der fortæller om Solsystemet, dets
dannelse og sammensætning, de »geologiske« processer,
der udspiller sig på planeterne og deres måner, og
Jordens ældste historie, og 2) en udstilling om krystallografi,
hvor følgende emner belyses: krystalkemi,
krystalgeometri, krystalfysik, samt krystallografiens
historie. Som supplement til denne udstilling har Geologisk
Museums Støttefond udgivet en 64 siders publikation:
»Krystallernes Verden«.
Den 6. juli åbnede en særudstilling med titlen »Chr.
IV's gode og dårlige miner«, som belyser den tidlige
minedrift i Norge: Sølvminerne i Kongsberg og kobberminerne
i Røros.
Den 15. oktober - i forbindelse med skolernes efterårsferie
— åbnede en særudstilling om dinosaurer, som
blev en stor publikumssucces. I forbindelse hermed
arrangeredes en lang række aktiviteter, delvis i samarbejde
med Nationalmuseet, Glyptoteket og Københavns
City Center: Sporlege, filmforevisninger, populære
foredrag, tegnekonkurrence, m.m. Åbningstiden
var udvidet fra kl. 10.30 til kl. 16.30, og der var i alt
39.447 besøgende i efterårsferien.
Desuden åbnedes i årets løb en mindre udstilling
om de to millioner år gamle plante- og dyrerester fra
Kap København i det nordligste Grønland, 800 km fra
Nordpolen, og der blev vist spektakulære mineraler
fra Peru i en af mineralsalene.
Samarbejdet med andre museer, fortrinsvis i provinsen,
er fortsat, og der er ydet bistand til følgende:
Fakse geologiske og kulturhistoriske Museum, Fakse;
Midtsønderjyllands Museum, Gram; Møns Museum,
Stege, Nordsømuseet, Hirtshals, Museet for Thy og
Vester Hanherred og Stevns Museum, Højerup.
Museets populære foredragsrække har i foråret behandlet
emnerne: Danmarks geologiske Undersøgelse
gennem 100 år. Den geologiske kortlægning ved
DGU, DGU's rolle i grundvandseftersøgning og -beskyttelse,
Geobotanisk forskning ved DGU, Om borearkivet
ved DGU, og Udforskning af dybhavenes geologi.
De seks foredrag havde 377 tilhørere. I efteråret
behandledes emnerne: Om dinosaurernes uddøen.
Nyt fra Østgrønlands 375 millioner år gamle 'Firbenede
fisk'. Har I fundet en krokodille? oplevelser på vej
mod Grønlands Kridt-Tertiær-grænse, Nye strømninger
i udforskningen af dinosaurerne, og Fortidsdyrenes
vækst og udbredelse. Disse foredrag havde 693 tilhørere.
Museet har udført undersøgelser for, afgivet udtalelser
til, samt udlånt materiale til en lang række institutioner
og forskere i ind- og udland.
Museet har i årets løb haft en betydelig tilvækst af
videnskabeligt materiale. Dette er modtaget som gaver
eller i bytte fra privatpersoner eller institutioner,
ved køb eller gennem medarbejdernes egne indsamlinger.
Desuden er der deponeret materiale i henhold
til aftalerne med Geologisk Institut, Århus og Grønlands
geologiske Undersøgelse, København.
Forskningsvirksomhed:
1. Den mineralogiske samling
1.1.1 De Sydgrønlandske nephelin-syenit pegmatiters
mineraler
Undersøgelser og beskrivelser af enkelte mineralspecies,
specielt deres morfologiske, optiske, røntgenografiske
og kemiske egenskaber, fra de alkaline komplekser
i Sydgrønland, Narssårssuk, Ihmaussaq og Ivigtut,
samt en karakterisering af disse mineralers parageneser.
Formålet er at bidrage til den systematiske
mineralogi i almindelighed og nephelin-syenit pegmatiters
mineralogi i særdeleshed, specielt med beskrivelser
af nye species samt at bidrage til Grønlands topografiske
mineralogi. Der har bl.a. været udført undersøgelser
på barylit, nacareniobsit-(Ce), vinogradovit,
lazulit, jarlit og eudialyt (Ole V. Petersen, Ole
Johnsen i samarbejde med J. G. Rønsbo, E. S. Leonardsen,
Institut for Mineralogi og H. Pauly, Institut
for Mineralindustri, D TH).
1.1.2 En sammenligning af mineralparageneserne på
Narssårssuk, Grønland og Mt. St. Hilaire, Quebec,
Canada
Formålet er, gennem et dansk-canadisk samarbejde,
at undersøge og sammenligne mineralparageneserne
på Narssårssuk, Grønland - en relativ lille pegmatit i
randen af Igdlerfigssalik centret i Igaliko komplekset —
og Mt. St. Hilaire, Canada. For begge forekomster
gælder det, at de ud over en rigdom på sjældne mineraler
kendt fra nephelin-syenit pegmatiter tillige indeholder
en lang række unikke mineraler, der skyldes
karbonatrige faser, rige på bl.a. sjældne jordarter, og
disse fasers reaktioner med nephelin-syenit pegmatit
Geologi 975
mineralerne. En fælles ekspedition til Narssårssuk
blev gennemført i juli. Ekspeditionen udførte flere
større og mindre udgravninger i både de centrale og
marginale dele af forekomsten; herved blotlagdes talrige
pegmatitiske lommer, deres form, opbygning og
mineralindhold blev registreret og der blev foretaget
omfattende indsamlinger. Det indsamlede skal sammen
med det materiale fra Narssårssuk, der befinder
sig i museets samlinger, danne grundlag for kommende
detaljerede mineralogiske undersøgelser. En fælles
ekspedition til Mt. St. Hilaire, Canada forventes gennemført
i 1989 (Ole V. Petersen, Ole Johnsen i samarbejde
med H. Micheelsen, Institut for Mineralogi, R.
Gault, J. Grice og G. Robinson, National Museum of
Canada, Ottawa and W. Birch, Museum of Victoria,
Melbourne, Australien).
1.1.3 Karl Ludwig Giesecke
Undersøgelserne har været koncentreret om de samlinger
af grønlandske mineraler, som K. L. Giesecke
donerede til diverse samlinger i Europa i årene ISHIS^.
Kataloger og stykker er blevet korreleret i Joanneum,
Graz og Naturhistorisches Museum, Wien
(Ole V. Petersen).
2. Den petrograjiske samling
2.1.1 De færøske gange: Petrografi og kemisk sammensætning
Undersøgelsen af de færøske gange er fortsat i samarbejde
med lic.scient. Regin Waagstein, Danmarks
geologiske Undersøgelse. Formålet med undersøgelsen
er at beskrive afslutningen af den vulkanske aktivitet
på øerne, idet de fleste afgangene formodes at være
yngre end den mindst 5 km tykke lava-serie. De opnåede
resultater er blevet forelagt i forbindelse med henholdsvis
18. Nordiske geologiske Vintermøde i København
og kollokviet Les iles océaniques et le volcanisme
des oceans på Université de Paris-Sud. Udvidede
abstracts er udarbejdet i forbindelse med begge foredrag
(Niels Hald).
2.1.2 Tertiære sills og dykes i det nordlige Østgrønland
En undersøgelse af tertiære sills og dykes i området
mellem Kong Oscars Fjord og Kejser Franz Josephs
Fjord er påbegyndt. Mens der i de senere år er publiceret
detaljerede undersøgelser af de tertiære lavadækker
syd og nord herfor, omkring Scoresby Sund og på
Hold with Hope, findes der endnu kun fa oplysninger
om de samtidige doleriter i det mellemliggende område,
hvor lava-dækket stort set mangler. Undersøgelsens
formål er først og fremmest gennem mineralogiske
og kemiske undersøgelser at bidrage til vor viden
om de magmatiske processer i forbindelse med den begyndende
opsprækning af det nordøstlige Atlanterhav
i den ældste del af tertiær-tiden (Niels Hald).
2.1.3 Arkæologiske undersøgelser
I samarbejde med arkæologen Anders Fischer, Fredningsstyrelsen,
undersøges de såkaldte skolæstøkser
fra Stenalderen. I samarbejde med bl.a. arkæologen
Siri Myrvoll fra Bergen undersøges hvæssesten fundet
ved udgravninger i Ribe. Et manuskript om hvæssestenenes
petrografn og proveniens er afleveret til trykning
i Ribe Excavations, 1970-1976 (Niels Hald).
2.2.1 Sediment-magmareaktioner ved høje temperaturer
Jordens mest omfattende og mest velblottede selskaber
af stærkt reducerede vulkanske bjergarter er dannet
ved højtemperaturreaktioner mellem basisk magma
og sedimenter med organisk stof på Disko og
Nugssuaq. Et værk bestående af 12 publikationer og
en oversigtsafhandling om dette emne er forsvaret og
den naturvidenskabelige doktorgrad konfereret A. K.
Pedersen.
2.2.2 Vulkanologisk og petrologisk analyse af Østdisko
og Nugssuaq
En feltundersøgelse af tertiære vilkanske bjergarter i
det østlige Disko og på Nugssuaq giver vigtige oplysninger
om bassinudviklingen i området. Takket være
omfattende helikopterstøtte har hidtil ukendte eller
meget sporadisk kendte områder kunnet undersøges.
Projektet gør det muligt at datere en del af den vulkanske
lagserie ved fundet af samtidige marine sedimentære
bjergarter med mikrofossiler. To artikler er udarbejdet
og sendt til trykning (L. M. Larsen, Grønlands
geologiske Undersøgelse, A. K. Pedersen).
2.2.3 Isotopundersøgelser af ultramafiske lavaer i
Vestgrønland
Til belysning af lithosfæren under den vestgrønlandske
kontinentalskorpe foretages isotop- og sporelementanalyser
af ultramafiske lavaer fra Disko til Svartenhuk.
Sr- og Nd-isotopforholdene viser små men betydningsfulde
variationer fra område til område og indenfor
det enkelte område imellem de større vulkanske
enheder. Et abstract om undersøgelsen er trykt
(R. C. O. Gill, Royal Holloway and Bedford New College,
London, P. M. Holm, Institut for Petrologi, N.
Hald & A. K. Pedersen, Geologisk Museum, J. G.
Larsen, København og T F. D. Nielsen, Grønlands
geologiske Undersøgelse).
2.2.4 Ultramafiske og mafiske alkaline bjergarter fra
Disko
Ultramafiske og mafiske alkaline bjergarter findes
som lavaer og glasbreccier i den tertiære Vaigat Formation
på Disko. De alkaline bjergarter viser tre forskellige
udviklingslinier karakteriseret af forskellig
grad af alkalinitet. Mineralkemiske studier af bjergarternes
strøkorn viser tegn på blanding mellem alkaline
og ikke-alkaline magmaer (L. M. Larsen, Grønlands
geologiske Undersøgelse, A. K. Pedersen).
976 Det naturvidenskabelige Fakultet
2.2.5 Skråbilledfotogrammetri
Under feltarbejde på Nugssuaq og Disko er foretaget
stereofotografering i farver fra helikopter med henblik
på at udvikle nye geologiske opmålingsmetoder i utilgængeligt
terræn. De nye optagelser er så lovende, at
de kan danne grundlag for metodeafprøvning i det
moderne fotogrammetriske instrument »Den analytiske
plotter« (K. S. Dueholm, Institut for Landmåling
og Fotogrammetri, DTH, samt U. S. Geological Survey,
Denver, A. K. Pedersen).
3. Den dynamisk-geologiske samling
3.1.1 Meteoritter
Undersøgelsen af særlige brudmønstre på ferskvandsis
efter et formodet, men ikke forekommet meteoritfald
bearbejdes stadig i samarbejde med ISVA, DTH.
Mange iagttagelser fra offentligheden om boliders
(ildkuglers) passage gennem atmosfæren over Danmark
viste, at de ikke havde kunnet resultere i meteoritfald
her. Undersøgelsen af et formodet meteoritfald
på Lolland fastslog, at en stor kraterdannelse i moræneler
skyldtes lynnedslag (Poul GrafT-Petersen).
3.1.2 Naturlige bygnings s tens egenskaber
Holdbarhed og betingede skader på bygninger og monumenter
undersøges i forbindelse med den stigende
interesse for bevaring og restaurering (Poul Graff-Petersen).
3.2 Jordskred på Færøerne
Der er på grundlag af luftfotos over hele det færøske
område indledt en undersøgelse af lokaliteter med
jordskred, flydejord og lignende fænomener på Færøerne.
Tidligere undersøgelser, omfattende luftbilledstudier
efterfulgt af feltobservationer, har vist, at jordskreddene
på Suduroy står i forbindelse med 1. tektoniske
forhold (svaghedslinier), 2. kullag og 3. tuflag.
Der findes mindre skred overalt på Færøerne. Meget
store skred er konstateret på Suduroy og Sandoy i henholdsvis
nederste basaltserie og øverste basaltserie. I
begge serier adskilles lavabænkene af tuflag (Gunni
Jørgensen).
4. Den stratigrafisk-phytopalæontologiske samling
4.1 Videreførelse af undersøgelser af fossile scleractinie-
koraller og undersøgelser af koralbankestrukturer
i kalkbruddet ved Fakse (Søren Floris)
4.2.1 Der er opbygget en taxonomisk samling af kvartære
mollusker fra Vestgrønland. Databasen med
artslister og andre oplysninger er udbygget og omfatter
200 prøvenumre. Gennemgangen af materialet har
ført til fund af nye og sjældne fossiler fra Grønland, og
fire prøver er sendt til datering. Når resultaterne foreligger
vil de og deres klimatisk-oceanografiske implikationer
blive publiceret (S. Funder i samarbejde med
A. Weidick, Grønlands geologiske Undersøgelse).
4.2.2 »Kap København Projektet, Peary Land«
Det enestående materiale af to millioner år gamle
planterester er færdigbearbejdet og en monografi er
indsendt til trykning. Også molluskfaunaen er færdigbearbejdet
(i samarbejde med L. Simonarson, Reykjavik,
og K. Strand Petersen, DGU). En datering af forekomsten
ved hjælp af den nye strontium-isotop metode
er påbegyndt, i samarbejde med Geologisk Centralinstitut
(S. Pedersen). Resultaterne har været forelagt
ved foredrag ved Université du Québec å Rimouski,
og Université Laval, Québec (O. Bennike og S.
Funder).
4.2.3 »>NORDQUA-86, Thule«
Projektet er nu afsluttet. Det omfattede indsamling og
datering ved hjælp af thermoluminiscens, kulstof-14,
aminosyreanalyse og molluskfaunakorrelation, af
nogle klassiske såvel som nyfundne lokaliteter i Thuleområdet.
Resultaterne har været præsenteret ved en
række foredrag ved Det 18. geologiske Vintermøde i
København, samt ved universitetet i Uppsala og Université
du Québec å Rimouski. En større monografi er
færdigredigeret og, ligesom flere mindre afhandlinger,
indsendt til trykning. Projektet vil blive fortsat næste
år i projektet THULE-89 (S. Funder).
4.2.4 NORD-88
Som et led i dette projekt, der ledes af E. Håkansson,
Geologisk Centralinstitut, er der foretaget kvartærgeologisk
kortlægning, samt indsamling af drivtømmer
på Prinsesse Ingeborg Halvø, Nordgrønland.
Mollusk-faunaerne er siden bestemt, og der er udtaget
prøver til datering, mens drivtømmeret behandles på
Lunds Universitet (S. Funder).
5. Den invertebratpalæontologiske samling og laboratorium
5.1.1 Øvre Kridt belemniter fra den nordlige hemisfære.
- Arbejdet med Øvre Kridt belemniterne fra Europa
og Grønland, herunder deres taxonomi, stratigrafi,
palæobiogeografi og fylogeni er videreført. To
arbejder herom er blevet publiceret. I samarbejde
med prof. F. Surlyk (GGU) og lektor E. Håkansson
(Institut for historisk Geologi og Palæontologi) er
publiceret et mindre arbejde med kritiske kommentarer
til en afhandling om Kridt-Tertiær grænsen og ammonitzonation
i Maastrichtien forfattet af P. Ward et
al. og publiceret i tidsskriftet Geology. Et større manuskript
med titlen »Coniacian-Lower Campanian belemnites
from the chalks of Norfolk and southern England:
Taxonomy, biometry, biostratigraphy and palaeobiogeography
« er afsluttet og sendt til sproglig revision
og faglig kritik hos en engelsk kollega. Manuskriptet
forventes indleveret til publikation straks i det
nye år. Desuden er der videreført studier af belemniter
fra Corbiéres regionen i de franske Pyrenæer (i samarbejde
med Dr. M. Bilotte, Toulouse), fra Østgrønland
Geologi 977
(i samarbejde med lektor Ella Hoch, Geologisk Museum),
fra Mons bassinet i Belgien (i samarbejde med
Prof. F. Robaszynski) og fra Bornholms Øvre Kridt (i
samarbejde med Dr. M.-G. Schulz, Kiel) (Walter Kegel
Christensen).
5.1.2 Det marine Øvre Kridt på Bornholm
I samarbejde med Dr. K.-A. Troger, Freiberg, DDR
er et manuskript ved at blive afsluttet vedrørende de
inoceramide muslinger fra Arnager Grønsandet, Amager
Kalken og Bavnodde Grønsandet på Bornholm. I
samarbejde med Dr. W.J. Kennedy, Oxford er påbegyndt
et manuskript vedrørende ammoniterne fra
Arnager Kalken og Bavnodde Grønsandet (Walter
Kegel Christensen).
5.1.3 Andet
Er på forskellig vis involveret i færdiggørelsen af Prof.
T. Birkelunds efterladte manuskript over de danske
skrivekridt ammoniter, i lektor H. Wienberg Rasmussens
efterladte manuskript over fossile krebsdyr fra
Nugssuaq i Vestgrønland, som gøres klar til publikation
af henholdsvis Dr. W.J. Kennedy, Oxford (ammoniter)
og Mr. J. Collins, Dulwich/London (krebsdyr)
(Walter Kegel Christensen).
5.2.1 Der er fortsat foretaget bestemmelser og beskrivelser
af Nordgrønlands Ordoviciske og Silure graptoliter
i samarbejde med kortlægningsafdelingen og kulbrinteafdelingen
ved Grønlands geologiske Undersøgelse
til anvendelse ved relativ datering og korrelation
af de geologiske lag. Undersøgelserne har i 1988 især
været koncentreret om en udarbejdelse af den ordoviciske
graptolitstratigrafi og korrelation, og er afsluttet
med manuskriptet »Ordovician graptolite biostratigraphy
in North Greenland«, som er færdiggjort til
trykning. Endvidere blev resultaterne præsenteret ved
foredraget »The Ordovician graptolite sequences in
North Greenland« ved 5. Int. Ordoviciske Symposium,
Newfoundland. Udarbejdelsen af et korrelationsdiagram
over Ordovicium på Grønland, i samarbejde
med J. Peel (GGU) og P. M. Smith (Geologisk Museum)
er fortsat (Merete Bjerreskov).
5.2.2 Desuden er der foretaget studier af silure graptoliter
i Humbolt Museum i Østberlin med henblik på
en videreførsel af systematiske, biostratigrafiske og
palæoøkologiske undersøgelser af Nordgrønlands silure
graptoliter (Merete Bjerreskov).
5.3 Er knyttet til Unescos IGCP Project 216, der
handler om korrelation og globale bioevents gennem
Jordens historie og har således i 1988 videreført undersøgelser
af en rig og velbevaret fauna af små brachiopoder
fra det Nordvesteuropæiske Øvre Kretassisk-
Nedre Tertiære skrivekridt, heriblandt fra Danmark,
Tyskland, Polen, England, Frankrig og Holland-Belgien.
Som et led i en intens international debat om dels
uddøenhedsmønstre og udvikling gennem Jordens historie
og dels masseuddøen og faunistisk udskiftning
på tværs af Kridt-Tertiær grænsen (for 65 millioner år
siden) arbejdes med et bredt spektrum af palæontologiske
discipliner, bl.a. systematik, biostratigrafi, palæoøkologi
og udviklingsmodellering. Et arbejde herom
er blevet trykt og tre er sendt til publikation. Desuden
er afsluttet et stort manuskript om brachiopod
faunaens udviklingsmønstre op gennem 25 millioner
år langt stabilt tidsrum sammenlignet med deres kortvarige,
drastiske masseuddøen på Kridt-Tertiær
grænsen og deres genopdukken i det nederste Tertiær
(Marianne Bagge Johansen).
5.4.1 Conodonternes palæobiologi
Har sammen med R.J. Aldridge (Nottingham). Dr.
E. N. Clarkson (Edinburgh) og Dr. D, E. G. Briggs
(Bristol) fortsat arbejdet med beskrivelsen af conodonter
med bløddele og analysen af struktur og funktion
af kæbeapparatet. Desuden arbejdes med beskrivelse
af nye eksemplarer med bløddele fra Edinburgh
og den initiale diversifikation af conodonter fra det
øverste Kambrium og nederste Ordovicium. En monografi
omhandlende Nedre Ordoviciske conodonter
fra Nord- og Østgrønland er afsluttet og sendt til publikation
(M. Paul Smith).
5.4.2 Den arktiske regions udvikling i Kambnurn-Ordovicium
Udførte i samarbejde med andre feltarbejde i det
nordlige Østgrønland. Arbejdet er del af et større studium
af Kambrium og Ordovicium i Nordgrønland,
Østgrønland, Svalbard og Skotland med et formål at
korrelere aflejringer i disse områder ved hjælp af sedimentologiske
og biostratigrafiske analyser. Her desuden
fortsat arbejdet med bassinudviklingen i Nordgrønland
i samarbejde med Dr. I. D. Bryant, Rijswijk
(M. Paul Smith).
6. Den vertebratpalæontologiske samling og laboratorium
6.1.1 Østgrønlands marine Øvre Perm vertebratfauna
Undersøgelserne blev igen i år suppleret med nye indsamlinger
under feltarbejde på Wegener Halvø. Resultater
herfra er blevet samarbejdet med observationsmateriale
fra tidligere udførte feltarbejder og
publiceret (S. E. Bendix-Almgreen).
6.1.2 Østgrønlands Øvre Devone tetrapoders palæoøkologi
De in situ fund af artikulerede skeletdele af den Øvre
Devone tetrapod Acanthostega gunnari, som blev
gjort under feltarbejde på Gauss Halvø i 1987, er blevet
gjort til genstand for undersøgelser også i relation
til de sedimentære forhold på fundstedet. Arbejdet er
978 Det naturvidenskabelige Fakultet
udført i samarbejde med Dr, Jennifer A. Clack (Cambridge,
UK) og lic.scient. Henrik Olsen (GGU) og
delresultater herfra er publiceret. Endnu et arbejde
ved de samme forfattere er færdiggjort og forventes afsendt
til trykning omkring årsskiftet (S. E. Bendix-
Almgreen).
6.1.3 Morfo- og histologiske undersøgelse af Hadimopanella,
Nedre Kambrium, Nordgrønland
I samarbejde med Dr. John S. Peel (GGU) er gennemført
en detailundersøgelse af et stort materiale af den
biostratigrafisk signifikante mikrofossil-slægt Hadimopanella.
På grundlag af sammenligninger med
skieriter fra recente tunikater (bl.a. Cystodytes lobatus)
vises, at Hadimopanella og andre lignende mikrofossiler
fra Nedre Palæozoikum kan interpreteres som
skleritdannelser fra repræsentanter af klasse urochordata,
der ikke tidligere er påvist så langt tilbage i geologisk
tid. Resultaterne er publiceret (S. E. Bendix-
Almgreen).
6.1.4 Studier over Palæo- og Mesozoiske elasmobrancher
På basis af samlingens eget store materiale og stykker
lånt fra museer i England, Skotland, Frankrig og USA
fortsættes palæoanatomiske og histologisk/ultrastrukturelle
undersøgelser. I denne forbindelse er et manuskript
med resultater fra en komparativ analyse af fossile
og recente elasmobranch hård-vævs anorganokemiske
sammensætning, udført i samarbejde med Bente
Soltau Bang (Geologisk Museum), under færdiggørelse.
Endvidere samarbejde med Dr. Erich Malzahn
(Hannover) om gennemgang og bestemmelse af mikrofossilindhold,
bl.a. vertebratrester, fra de såkaldte
»Hvide Blokke« fra Kap Stosch området i Østgrønland
(S. E. Bendix-Almgreen).
6.2.1 Fossiler og sedimenter fra det centrale Østgrønland
Som led i Kangerdlugssuaq 88 Ekspeditionen (leder
C. K. Brooks, Institut for Petrologi) undersøgtes to
områder bag Blosseville Kysten med havaflejringer
fra sen Kridt/tidligste Tertiærtid. Sedimenterne er bevaret
under tykke lag af basalt (lava) opstået i forbindelse
med forlængelsen mod nord af Det atlantiske
Ocean i tidlig Tertiærtid. Sedimentologiske studier
bestemmer Pyramiden nunataks »sorte skifte« som afsat
af slamstrømme fra NNV. Sporfossiler indicerer
havdybden, og mikro- og større fossiler muliggør en
aldersbestemmelse. »Skiferen« er aflejret for ca. 90
millioner år siden. Kerogen-analyse vil afsløre dens
evt. olie-potentiale. En ejendommelig uddød hajslægt,
Ptychodus, er registreret her for første gang på Grønland.
I »Sedimentbjergene« fandtes yngre, mere sandige
aflejringer, hvis strukturer viser deres afsætning
yderst i et delta. Stedvis er der aftryk afblade og andre
organiske rester. Den store »Kangerdlugssuaq-bugt«
er blevet stadig mere lavvandet frem mod begyndelsen
af åbningen af Grønlandshavet. Flora-emnerne angiver
en varieret vækst af løvtræer og indicerer dermed
en tid senere end angiospermernes opstået og et klima
varmere end nu, hvor de fossile blade, nogle over 10
cm lange, ligger som aftryk i sten i et arktisk, skovløst
landskab. Palæobiogeografiske undersøgelser udføres
i samarbejde med W. Kegel Christensen (Geologisk
Museum). De foreløbige resultater har været præsenteret
ved foredrag i Boulogne, Frankrig og i København.
Et resumé er indsendt til European Union of
Geosciences møde i Strasbourg 1989 (Ella Hoch og
Lars Hamberg, Institut for almen Geologi).
7. Andre undersøgelser
7.1.1 Fluid-bevægelser, element transport og den isotop-
geokemiske sammensætning af den dybe jordskorpe
Forskningsgruppen har i år arbejdet med materiale
fra SØ Grønland, SV Grønland, Labrador og Norge i
samarbejde med Geological Survey of Canada, Department
of Mines, Newfoundland, Oslo University,
University of Toronto, Memorial University Newfoundland,
Heidelberg University, University of Rennes,
Australian National University, University of
Miinster, Columbia University og Standford University.
Redaktionen af artikler præsenteret ved et møde i
Bergen, 1987 er afsluttet. De bestående samlinger er
suppleret med nyt materiale fra feltarbejde i Labrador.
Laboratoriestudier er fortsat i København, Columbia,
Canberra og Miinster. En serie publikationer
er antaget til publikation (D. Bridgwater, M. Rosing,
L. Schiøtte).
7 /. 2 Proterozoisk geokemi
Geokemiske, isotopiske og mineral kemiske undersøgelser
af Proterozoiske intrusiver er afsluttet (D.
Bridgwater, F. Mengel, gæsteprofessor J. Winter, H.
Austrheim, Oslo, B. T. Hansen, Miinster).
7.1.3 IGCP project 257 »Precambrian dyke swarms«
En kompilation af geokemiske, isotopiske og mineral
kemiske resultater fra Proterozoiske basiske dykes fra
SØ Grønland, SV Grønland og Labrador er under
klargøring til publikation (D. Bridgwater, F. Mengel,
H. Austrheim, Oslo, B. Fryer, Memorial University).
7.2. Undersøgelser af Kap København Formationens
aflejrings miljø og dens planterester
Disse undersøgelser er nu afsluttet. Kortlægning afdet
centrale Nordgrønlands kvartærgeologi i samarbejde
med M. Kelly, England, er fortsat (O. Bennike).
7.3.1 Som deltager i en international forskningsgruppe
med deltagere fra Canada (H. Halls - palæomagnetisme,
B. Ryan og R. Wardle regional geologi),
USA (J. Winter - metamorf petrologi), Tyskland (B.
Geologi 979
Tauber Hansen - isotop geologi), Norge (H. Austrheim
- petrologi) og Danmark (D. Bridgwater og L.
Schiøtte isotopgeologi og geokemi) er arbejdet med
problemstillinger i Sydgrønlands og Nordlabradors
Prækambrium. Studierne er koncentreret om den metamorfe
og strukturelle udvikling af grænsen mellem
Proterozoiske og Arkæiske bjergarter, specielt som
den ytrer sig i det nordlige Labrador. Dette arbejde
knytter sig tæt til the International Lithosphere Project,
working group 2: »Thermal, mechanical and chemical
evolution of the Continental crust« (F. Mengel).
7.3.2 Studierne af Proterozoiske gange foregår som en
del af to projekter under auspicier af IGCP (International
Geological Correlation Programme: Project
257 (Precambrian dyke swarms) og project 217 (Proterozoic
geochemistry). I forbindelse med projekt 257
er der ligeledes indledt palæomagnetiske studier af
Proterozoiske gange fra Labrador (Dr. H. C. Halls, F.
Mengel).
7.4 Magma-sedimentreaktion og dannelse af metallisk
jern
Undersøgelser af en forekomst af metallisk jernførende
vulkanske bjergarter fra Disko i Vestgrønland belyser
dannelsen af jern i forbindelse med reaktion mellem
magma og skifer (kontamination) i et lagdelt magmakammer
på ca. 3 km's dybde. Reduktionen til jern
skyldes kulbrinter i skifrene og ikke primært kulstof,
som ofte antaget. Et overraskende resultat er, at de
stærkt (> 40%) kontaminerede bjergarter ikke viser
nævneværdige tegn på krystaludfældning, hvilket divergerer
med en hyppig benyttet teoretisk model, hvor
de to processer antages at være nært forbundne. En
foreslået model for kontaminationsprocessen kan forklare
variationerne i jernets kemiske sammensætning,
hvilket har betydning for forståelsen af platin-mineraliseringers
dannelse i de pågældende bjergarter. Et
manuskript er indsendt til et tidsskrift (Finn Ulff-Møller).
7.5 OSKAP-projektet
Har sammen med lektor Giinther Schonharting, Institut
for almen Geologi færdigbearbejdet de seismiske
og magnetiske data indsamlet i den centrale Oslofjord
i forbindelse med OSKAP projektet 1978-82. Resultaterne
er udtegnet i 4 kortblade i 1:50.000 og et ledsagende
manuskript om den centrale Oslofjords strukturelle
opbygning er under udarbejdelse. I fortsættelse
af dette arbejde deltager han i en projektgruppe sammen
med dr. Søren Gregersen, Geodætisk Institut,
lektor Niels Balling, Århus Universitet, prof. dr. Asger
Berthelsen, Institut for almen Geologi samt prof. dr.
Eystein Huseby, Geologisk Institutt, Oslo. Projektet
søger gennem seismiske data at klarlægge jordskorpens
lagdeling og struktur i Oslofjord-Skagarakområdet
mellem det svekonorvegiske grundfjeld i Sydnorge,
Oslofeltets sedimentære og vulkanske bjergarter
og det Dansk-norske sedimentbassin. Har endvidere
fortsat de vulkanologiske undersøgelser af »Kongshavnvulkanen
« på Jeløya og videreført de geokemiske
undersøgelser af rhombeporfyrlavaerne på det sydlige
Jeløya (E. Schou Jensen).
Redaktionsvirksomhed:
Lektor Merete Bjerreskov er medredaktør afGraptolite
Newsletter. Professor David Bridgwater er medlem
af redaktions-komiteen for Precambrian Research.
Lektor Svend Funder er medlem af redaktionskomiteerne
for Boreas og Arctic and Alpine Research. Lektor
Ella Hoch er medlem af redaktionskomiteen for Historical
Biology.
Rejser og gæsteforelæsninger :
Lektor Svend Erik Bendix-Almgreen deltog efter invitation
fra Alfred Wegener Institut fur Polar- und Meeresforschung
(Bremerhafen, BRD) i F. S. Polarstern
Ekspeditionen AKR 3/b til Østgrønland i august,
hvor han udførte feltarbejde på Wegener Halvø.
Lektor Asger Ken Pedersen har i syv uger i sommeren
1988 udført feltarbejde på Disko og Nugssuaq i
Vestgrønland.
Lektor Merete Bjerreskov har efter invitation holdt
gæsteforelæsningen »Neue Aspekte der Silurstratigraphie
und Graptolithenzonierung« ved Institut fur
Geologie und Palåontologie der Technischen Universitåt,
Vestberlin.
Lektor Svend Funder har efter invitation afholdt foredrag
ved universitetet i Uppsala, Université de Québec
å Rimouski og Université Lava, Québec.
Lektor Erik Schou Jensen har afholdt 2 gæsteforelæsninger:
»De palæozoiske sedimenter og vulkaniter
på Jeløya« og »Den strukturelle opbygning af den centrale
Oslofjord« ved Norges Landbrukshøgskole.
Lektor Ole V. Petersen holdt efter invitation foredraget
»Gronland: Mineralogie, Geologie und Geschichte
« for Osterreichische Mineralogische Gesellschaft
(OMG) ved Universitåt Innsbruck, og Universitåt
Salzburg, for Naturwissenschaftliches Verein fur
Kårnten, Klagenfurt, for OMG, Naturwissenschaftlichen
Verein fur Steiermark og Joanneum-Verein ved
Universitåt Graz og for OMG og Freunden des Naturhistorischen
Museum (Wien) på Naturhistorisches
Museum, Wien; foredraget »Der Narssårssuk Pegmatit
« for OMG ved Universitåt Wien og foredraget
»Mineralogie und Geologie Siidgronlands der alkalinen
Komplex von Ih'maussaq« for Mineraliensammlervereinigung
Wienerwald, Modling.
Seniorstipendiat Finn Ulff-Møller deltog som foredragsholder
ved et kollokvium i Orsay ved Paris i forbindelse
med det fransk-danske kulturår.
Gæsteophold:
Dr. J. Winter, Whitman College, Walla Walla, har
980 Det naturvidenskabelige Fakultet
været gæsteprofessor ved museet i perioden 15.
august-31. december 1988.
Videnskabelige organer:
Lektor Merete Bjerreskov er viceformand for Graptolite
Working Group of the International Palaeontological
Association.
Professor David Bridgwater er dansk repræsentant i
IGCP Projekt No. 217 (Proterozoisk Geokemi).
Lektor Walter Kegel Christensen er kontaktperson
mellem danske palæontologer og International Palaeontological
Association (IPA) og dansk repræsentant i
IGCP Projekt No. 216, »Global Bio-Events«. Han er
chairman for »Working Group on the Coniacian to
Maastrichtian Stages« inden for Subcommission on
Cretaceous stratigraphy, samt corresponding member
af subkommissionen.
Lektor Svend Funder er medlem af INQUA Commission
on the Holocene stratigraphy of Canada and
Greenland og afarbejdsgruppen til planlægning afprojektet
»Late Cenozoic evolution of the North Atlantic
Polar margins« for European Science Foundation.
Lektor Niels Hald er Geologisk Museums repræsentant
(sekretær) i Nationalkomiteen for Geologi.
Lektor Ella Hoch var sekretær for den danske nationalkomité
for Geologi gennem de foregående år og
indtil 4. marts.
Lektor Ole Johnsen er medlem af IMA's working
group on Abstracts.
Lektor Ole V. Petersen er dansk medlem af IMA's
Commission on Museums. Han er dansk national representative
and voting delegate i I MA. Han har i hele
1988 været medlem af IMA's fem mands store council,
der sammen med præsidenten, 1. og 2. vicepræsidenterne,
kassereren og sekretæren, udgør IMA's
øverste organ.
Kollegiale organer:
Konservator Bente Bang er medlem af Statens Museumsnævns
konserveringsfaglige referencegruppe.
Lektor Walter Kegel Christensen er medlem af bestyrelsen
for Geologisk Centralinstitut, centralinstituttets
forretningsudvalg, samt næstformand i dette
(indtil 30.4.1988). Han er medlem af og næstformand i
Konsistoriums permanente Museumsudvalg og medlem
af Geologisk Museums biblioteksudvalg. Han var
endvidere medlem af organisationskomiteen for det
18. Nordiske geologiske Vintermøde.
Lektor Poul Graff-Petersen repræsenterer de naturvidenskabelige
centralmuseer (Botanisk, Geologisk og
Zoologisk Museum) i Statens Museumsnævn.
Lektor Niels Hald er næstformand (sekretær) for
Museumsrådet for København og Frederiksberg,
samt medlem af bestyrelsen for Foreningen af danske
naturvidenskabelige Museer.
Lektor Erik Schou Jensen er medlem af fakultetsrådet,
fakultetets bygge- og planlægningsudvalg, fakultetets
informationsudvalg, samt konsistoriums bladudvalg.
Han er desuden valgt som fakultetets repræsentant
i »Studieskolen«s styrelse og Universitetsbogladens
repræsentantskab. Han har forestået den praktiske
afvikling af det 18. nordiske geologiske Vintermøde
i København d. 11-15. januar.
Lektor Asger Ken Pedersen er formand for Dansk-
Islandsk Fond, udpeget af Konsistorium, medlem af
bestyrelsen for Arktisk Station i Godhavn, medlem af
repræsentantskabet for Arktisk Station, udpeget af
Arktisk Station, medlem (formand) af Nordisk Ministerråds
styrelse for Nordisk vulkanologisk Institut i
Reykjavik, samt medlem af Nordisk Ministerråds styrelse
for »De nordiske geo-ekskursioner til Island«.
Han har endvidere været medlem af bestyrelsen for
Geologisk Centralinstitut.
Stipendiat Minik Rosing er medlem af Arktisk Instituts
bestyrelse.
Publikationer:
Bendix-Almgreen, S.E., Clack, J.A., Olsen, H.: Upper
Devonian and Upper Permian vertebrates collected
in 1987 around Kejser Franz Joseph Fjord,
central East Greenland. Rapp. Grønlands Geol.
Unders 140, s. 95-102, København 1988.
Fra Uummannaq landets geologiske annaler - Uummannaq
eqqaata ujarattaanik allattuiffiit. Uummannaq.
Grønlandske Egnsbeskrivelser, Børge
Fristrup, Else Fristrup, Jørgen Fisker (red.), s. 125-
57, København 1988.
—: The Upper Permian marine vertebrate fauna of
East Greenland considered in the light of new material
collected on Wegener Halvø. Bericht iiber die
Polarstern-Expedition ARK V/3b — 2. August-29.
August 1988, E. Hillermann (ed.), s. 55-60, Hamburg
1988.
Peel,J.S.: Hadimopanella from the LowerCambrian
of North Greenland: structure and affinities.
Bull. geol. Soc. Denmark 37 (1-2), s. 83-103, København
1988.
Bennike, O.: Træer på Nordpolen. Varv 1, s. 13-17,
København 1988.
Kelly, M.: Polarulven i Nordgrønland. Naturens
Verden 1, s. 36-40, København 1988.
The Greenland caribou - zoogeography, taxonomy,
and population dynamics by Morten Meldgaard.
(Anmeldelse). Arctic Bd. 41, nr. 2, s. 146-47,
Calgary, Canada 1988.
Bjerreskov, M.: Nordgrønlands Ordoviciske og Silure
biostratigrafi, baseret på graptoliter. 18. Nordiske
Geologiske Vintermøde. Abstracts, Danmarks Geologiske
Undersøgelse, Miljøministeriet, s. 51-52,
København 1988.
—: The Ordovician graptolite sequence in North
Greenland. In: Fifth International Symposium on
the Ordovician System. Program & Abstracts, s.
10, 1988.
Geologi 981
Christensen, W.K.: Belemnella (Pachybelemnella)
inflata (Arkhangelsky) from Nago ryany, USSR.
Beitr. Palåont. Osterr. 13, s. 79-84, Wien 1988.
—: Upper Cretaceous belemnites of Europe: State of
the art. The Chalk District of the Euregio Meuse-
Rhine, M. Streel, M. J. M. Bless (eds), s. 5-16,
Verviers, Belgien 1988.
—, Håkansson, E., Surlyk, F.: Comment on
"Maastrichtian molluscan biostratigraphy and extinction
patterns in a Cretaceous/Tertiary boundary
section exposed at Zumaya, Spain". Geology
16 (8), s. 764-65, Boulder 1988.
Dueholm, K.S., Pedersen, A.K.: Geologicai photogrammetry
using oblique aerial photographs.
Rapp. Grønlands geol. Unders. 140, s. 33-38, København
1988.
Ermonovics, I., Kranendonk, M.v., Corriveau, L.,
Bridgwater, D., Mengel, E, Schiøtte, L.: Geology
of North River-Nutak Map Areas, Nain-Churchill
Provinces, Labrador. Current Research Part C,
Geol. Surv. Canada 88-1 c, s. 8, Canada 1988.
Funder, S.: Interglacial marine deposits in northern
Greenland: Nordqua 86 results. 18. Nordiske Geologiske
Vintermøde, Abstracts, Danmarks Geologiske
Undersøgelse (udg.), s. 124-25, København
1988.
Graff-Petersen, P: Danekræ. Danske Museer 2, s. 9-
11, Viborg 1988.
—: Geschichte der Meteoritensammlung, Kopenhagen.
Meteorite, RolfW. Biihler, s. 173, Basel 1988.
Hald, N., Waagstein, R.: De færøske gange; petrografi
og kemisk sammensætning. 18. Nordiske Geologiske
Vintermøde, København 1988, Abstracts,
K. Binzer, I. Marcussen, P. Konradi, s. 147-48,
København 1988.
Hoch, E.; Mere om dinosaur-udstillingen. Hovedområdet
9, s. 2-3, København 1988.
—; Forstenede fugle og flyvning. Ingeniøren 20, s. 7,
København 1988.
Mere om den første fugl. Ingeniøren 22, s. 5, København
1988.
—; International Union of Geological Sciences,
IUGS (Rapport). Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskab. Oversigt over Selskabets Virksomhed
1986-87, s. 110, København 1988.
Towards biostratigraphical reasoning. (Abstract).
lerra Cognita 7 (2-3), s. 216, Strasbourg 1987.
Holm, P.M., Gill, R.C.O., Pedersen, A.K., Larsen,
J.G., Hald, N ., Nielsen, T.FD., Thirewall, M F:
lertiary Picrites of West Greenland: Petrogenetic
implications of trace element & Sr-Nd isotope geochemistry.
Chem. Geol. 70, s. 49, Amsterdam
1988.
Johansen, M.B.: Baggrunds- og masseuddøen af brachiopoderne
fra det Øvre Kretassiske-Nedre Tertiære
skrivekridt i nordvest Europa. 18. Nordiske
Geologiske Vintermøde, København, Januar 1988.
Abstracts, K. Binzer, J. Marcussen, P. Konradi
(eds), s. 195-96, København 1988.
-: Brachiopod extinction in the Upper Cretaceosus
to lowermost Tertiary chalk of Northwest Europe.
Revista Espanola de Paleontologia No Extraordinario,
Octubre 1988, s. 41-56, Bilbao, Spanien
1988.
-: The micromorphic brachiopod genus Rugia Steinich
from the Middle Coniacian-Lower
Maastrichtian chalk of Lågerdorf and Kronsmoor,
Northwest Germany. Mitteilungen aus dem Geologisch-
Palåontologischen Institut der Univ.
Hamburg Heft 63, s. 127-83, Hamburg 1987.
Johnsen, O.: Den kongelige majestæts grube. Naturens
Verden 4, s. 138-45, København 1988.
-: Krystallernes Verden. København 1988, 64 s.
Jørgensen, G., Rasmussen J.: Geologisk kort over
Færøerne. Geological map of the Faeroe Islands.
Isbevægelser på Færøerne. Ice movements in the
Faeroe Islands. Isgongdin i Føroyum. Danmarks
Geologiske Undersøgelse. Kortserie nr. 5. 5 s. +
kort, København 1988.
-: Portrætter og buster i mineralsal og forhal. (Museumsfolder).
Institutpublikation 1988, 2 s.
Larsen, L.M., Pedersen, A.K.: Investigations of Tertiary
volcanic rocks along the south coast of Nuqssuaq
and in eastern Disko, 1987. Rapp. Grønlands
geol. Unders. 140, s. 28-32, København 1988.
Pauly, H., Petersen, O.V: Bøgvadite, Na2SrBa2
Al4F20, a new fluoride from the cryolite deposit,
Ivigtut, S. Greenland. Bull. Geol. Soc. Denmark
37 (1-2), s. 21-30, København 1988.
Pedersen, A.K., Rønsbo, J., Nygaard, E., Koch, C.:
En pyrometamorfoseret jurassisk heterolit med
månemineralet armalcolit og metallisk jern fra Lavø-
1 boringen i Nordsjælland. 18. Nordiske Geologiske
Vintermøde, København 1988, Abstracts, K.
Binzer, 1. Marcussen, P. Konrandi, s. 443, København
1988.
—: Geologiske og petrologiske studier af reducerede
vulkanske bjergarter og deres indeslutninger fra
Disko og Nuqssuaq, det centrale Vestgrønland
(Dr. Scient Thesis, dansk sammendrag). København
1988, 47 s.
Petersen, O.V: La pegmatite di Narssarssuk. (la
Parte). Rivista Mineralogica Italiana 4, s. 185-200,
Milano, Italien 1988.
-: Karl Ludwig Giesecke. Offizieller Katalog der 25.
Mineralientage Miinchen 1988, s. 91-94, Miinchen
1988.
Schiøtte, L., Compston, W., Bridgwater, D.: Late
Archaean ages for the deposition of clastic sediments
belonging to the Malene supracrustals, southern
West Greenland: evidence from an ion probe
U-Pb zircon study. Earth and Planetary Science
Letters 87, s. 45-58, Amsterdam 1988.
-: Isotopic and Geochemical Characteristics of Gra982
Det naturvidenskabelige Fakultet
nulite Facies Gneisses in the Archaean Gneiss
Complex of Northern Labrador, Canada. Terra
Cognita 8, s. 1, Trondheim, Norge 1988.
—: Field Occurrence and Petrology of Deformed Metabasite
Bodies in the Rinkian Mobile Belt, Umanak
Distriot, West Greenland. Rapp. Grønlands
Geol. Unders. 141, s. 36, København 1988.
Walter Kegel Christensen
Geografi 983
Geografi
Geografisk Institut
Historie:
Geografi har været doceret ved Københavns U niversitet
siden 1526. Lærestol i geografi/historie oprettedes
1630, første professor var Peter Spormand (1635-
1661). Særligt kendte indehavere af lærestolen var Arni
Magnussen (1720-1730) og Ludvig Holberg (1730-
1754).
Forbindelsen med Det naturvidenskabelige Fakultet
(oprettet 1850) blev etableret afj. Fr. Schouw, professor
i botanik, omkring 1823. 1883 oprettedes lærestol
ved fakultetet, et docentur. Dets indehaver, E.
LøfTler, blev senere professor (1888-1910).
I 1928 oprettedes yderligere et professorat i kulturgeografi,
som beklædtes med G. Hatt. De øvrige professorater
er fra 1953 og 1970 (geografi og geomorfologi)
. En meget kraftig udvidelse af fagets aktiviteter og
stab fandt sted under Niels Nielsens ledelse (professor
1939-64).
Geografiens historie frem til fagets selvstændige etablering
i 1880erne er broget. Faget omfattede vidt forskellige
typer af viden om verdens lande, samlet under
overskriften jordbeskrivelse. Kortlægning, topografiske
iagttagtelser og målrettede ekspeditioner var centrale
for dets registreringer. Jordoverfladens morfologi,
topografi jordbundstyper, klima, plantedække, befolkning
og erhverv knyttedes sammen i regionale beskrivelser
eller ved identifikation af årsagssammenhænge.
Ved slutningen af det 19. århundrede grundlagdes
geografiens institutioner. 1871 etableredes skolefaget,
som med skoleforordningen af 1903 slog igennem;
1876 stiftedes Det kongelige danske geografiske Selskab
(DKDGS), og ved indførelsen af skoleembedseksamen
1883 fandt universitetsfaget sin plads.
Skolegeografien medførte efterspørgsel på geografisk
viden, og mange kræfter anvendes til skoleformål.
DKDGS skabte publikationsmulighed for videnskabelige
resultater og blev forum for inspirerende diskussioner.
Den videnskabelige geografi førte til specialisering
og udvikling af discipliner (f.eks. geomorfologi,
klimatologi, hydrologi, jordbundsgeografi, geoøkologi,
befolkningsgeografi, kulturgeografi og økonomisk
geografi). Disciplinerne er stadig moderniseret
og videreført, mens nogle er udskilt fra faget (f.eks.
etnografi og plantegeografi).
Den regionale beskrivelse af den forklarende analyse
af menneskelivets afhængighed af miljøet spillede
den store rolle i begyndelsen af det 20. århundrede.
Det dokumenteres i det store værk >Jorden og Menneskelivet
I-IV« (Vahl & Hatt, 1922-27), hvori de to faglige
hovedretningers resultater præsenteres samlet.
Det 20. århundredes midterste del var en ekspansionsperiode.
Feltstudier fik øget vægt, Skalling-Laboratoriet
oprettedes, og økologiske studier i Vadehavsog
marskegnene fremmedes. DKDGS startede nye
skriftserier: Kulturgeografiske Skrifter, Folia Geographica
Danica og Atlas over Danmark. Også den
topografiske tradition videreførtes og moderniseredes
med Trap Danmarks V. udgave (1953-72).
Efter 2. Verdenskrig fik økonomiske og sociologiske
studier større vægt, og erhvervsgeografien var i vækst.
Teoretiske diskussioner og kvantitative analyser
vandt indpas, disciplinorienteringen understregedes,
mens regionalgeografi i traditionel forstand tabte terræn.
I 1960- og 1970erne blev problemformulering og
kritisk kulturgeografi moderne.
Tilsammen førte disse tendenser til en øget opsplitning
mellem natur- og kulturgeografi. Mange steder i
verden blev konsekvensen af splittelsen en deling af
faget — ofte med ulykkelige konsekvenser; men ved
Københavns Universitet lykkedes det at sammenholde
den brede vifte af discipliner. 1980ernes faglige orientering
har bekræftet, at studiet af samspillet mellem
mennesket og dets naturmiljø er et bæredygtigt forskningsfelt,
som udfylder sin plads blandt videnskaberne.
Indtil 1901 foregik geografiundervisningen i universitetets
almindelige lokaler, idet det dog vides, at Peter
Spormand i sit hus på Gråbrødretorv rådede over betydelige
samlinger afkort og bøger og derfor antagelig
underviste hjemme. 1901 stilledes auditorium 7, Frue
Plads, til rådighed som »Geographisk Auditorium«.
1916 indrettedes »Geografisk Laboratorium« i Studiestræde
6. 1957 toges bygningen Kejsergade 2 i brug
som Geografisk Institut. Instituttet flyttedes 1965 til
Haraldsgade 68, og i februar 1985 toges de nuværende
lokaler i Øster Voldgade 10 i brug. Flytningen er blevet
benyttet til en tiltrængt udvidelse af laboratoriefaciliteterne
og en stærk ekspansion af ebd-afdelingen.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 36.
Professorer: Sofus Christiansen, Niels Kingo Jacobsen,
Christian Wichmann Matthiessen, Harald
Svensson.
Lektorer: Jesper Bartholdy, Henrik Breuning-Madsen,
Sten Engelstoft, Steen Folke, Rolf Guttersen,
Frank Hansen, Bent Hasholt, Ole Hebin, Ole Humlum,
Henrik Jeppesen, Margot Jespersen, Johannes
Kriiger, Hans Kuhlman, Jan Magnussen, Henning
Mørch, Bue Elkjær Nielsen, Jørgen Nielsen, Niels
Nielsen, Erik Rasmussen, Kjeld Rasmussen, Anette
Reenberg, Henrik Søgaard.
Adjunkter: Hans Thor Andersen, Thyge Enevoldsen,
Morten Pejrup, Peter Strømgaard.
Kandidatstipendiater: Troels Aagaard, Thomas Balstrøm,
John Jørgensen, Birger Ulf Hansen, Ole Beier
Sørensen.
984 Det naturvidenskabelige Fakultet
Seniorstipendiater: Hans Thor Andersen, Bjarne
Holm Jakobsen, Jens Lerche, Sitna Mohamed.
Eksterne lektorer; Bjørn Hermansen, Torben Lund
Jensen, Chris Jensen-Butler, Torben Nøhr, Sten Valling
Rasmussen, Henning Strand, Peder Michael Sørensen,
Gitte Vedel.
Fondslønnede forskningsassistenter: Thomas Balstrøm,
Merete Binderup, Helle Fischer, Niels Fold,
Jens Carl Grundtmann, Birger Ulf Hansen, Jørgen
Holm, Henrik Hagen Olesen.
Undervisningsassistenter: Erik André Andersen, Lars
Andersen, Karin Andreasen, Torben Birch-Thomsen,
Keld Buciek, Ole Cohen, Mette Dahl, Vibeke
Ernstsen, Niels Fold, Esbern Friis-Hansen, Birgit
Hjermov, Bjarne Holm Jakobsen, Anders K.Jørgensen,
Preben Kastrup, Lajla Klamer, Ole Odgaard,
Henning Strand, Geert Nicolai Vestergaard-Hansen,
Age Vestergård, Peter Vogelius.
Instruktorer. Helle Kohler, Claus Agø Hansen, Michael
Hoff, Michael Rasmussen.
TAP: Antal årsværk: 19.
Pia Bach Andersen, Susan Busk, Anette Christiansen,
Anne Dollas, Karen Edelvang, Anne Eiby, Lilli Finnich,
Vagn Jakobsen, Henrik J. Bundgaard Jensen,
Villy P. Jensen, Finn Brian Luders Jensen, Anna
Johnsen, John Jønsson, Preben Sonne Jørgensen (udlånt
fra Det kongelige Bibliotek), Vibekejerrebo Levring,
Elisabeth Møller, Elinor Nielsen, Jette Orstrand,
Inger Petersen, Katrine Marie Petersen, Inge
Primstad, Jonna Rasmussen, Kirsten Simonsen, Lene
Helsing Svendsen, Henning Heide Sørensen, Jørgen
Ulrich, Kirsten Winther, Annie Witte.
Databehandling:
Anvendelse af edb ved Geografisk Institut er omfattende
og berører stort set alle forsknings- og undervisningsområder,
hvortil kommer at instituttets administration
i stigende grad overgår til edb.
Instituttet råder over 35 PC-ere og en IBM 6150.
Dertil kommer, at DKDGS har 3 PC-ere, der specielt
anvendes i forbindelse med publikationsvirksomhed.
Til anlæggene er tilsluttet et antal printere, herunder
3 høj-kvalitets printere.
Det naturvidenskabelige Fakultets IBM 9370-anlæg
er placeret i samme bygning som Geografisk Institut
og udnyttes intentivt i undervisningen; Geografisk
Institut råder over 5 terminaler til IBM-anlægget og
kører desuden på det regionale edb-center UNI*C. Et
lokalnet med forbindelse til universitetets netværk er
under etablering.
Laboratorium:
I laboratoriet arbejdes med jordbunds- og sedimentationsanalyser,
ionsammensætninger i primitive landbrugssystemet
m.v. I tilknytning til laboratoriet er
etableret et forsøgsanlæg, hvor hydrauliske modelforsøg
gennemføres i stor skala.
Bibliotek og samlinger:
Geografisk Instituts bibliotek, kort- og billedsamlinger
er under fælles administration; sideløbende indføres
moderne teknologi til katalogisering og søgning.
Biblioteket har status som centralbibliotek for faget
og fungerer som informationscenter for offentlighed,
institutioner og erhvervsliv. Det omfatter 3300 hyldemeter,
rummer ca. 27.000 bibliografiske enheder og
har 1150 tidsskrifter i løbende abonnement. Biblioteket
vedligeholder et omfattende katalog, og litteratursøgning
sker bl.a. via forskningsbibliotekernes fælles
system.
En stor del af bibliotekets samlinger hidrører fra
samarbejde med DKDGS. Dets anmeldervirksomhed
(i Geografisk Tidsskrift) medfører betydelig tilgang af
nye bøger, og dets store net af bytteforbindelser begrunder
hoveddelen af tidsskriftssamlingen.
Kortbibliotek:
Kortsamlingen rummer ca. 53.000 kortblade dækkende
Danmark, Europa og udvalgte oversøiske lokaliteter.
1988 er kortsamlingen etableret i nye, rummelige
lokaler. Kataloget er påbegyndt omlagt til edb. Denne
omstilling forventes at gøre den p.t. noget vanskeligt
tilgængelige samling operationel inden for overskuelig
tid.
Billedsamlinger:
Flybilledsamlingen består af ca. 18.000 luftfotografier.
Disse dækker primært Danmark, Grønland, Færøerne
og det øvrige Norden; desuden findes udvalg fra andre
lande og regioner. I tilknytning til flybilledsamlingen
er opstillet kortlægnings- og tolkningsudstyr: aviograf
WIED BBS og interpretoskop. Til brug i undervisning,
til lærebogsillustrationer og anden udadvendt
virksomhed råder instituttet over ca. 40.000 lysbilleder
og en ældre samling sort/hvide fotografier. Samlingerne
rækker langt tilbage, men er i de seneste tiår
blevet forsømt. I forbindelse med den igangværende
omlægning af instituttets biblioteker og samlinger
planlægges det at gøre billedsamlingerne operationelle
igen.
Forskningsvirksomhed:
Geografi var traditionelt en beskrivelse af lande og regioner.
Den klassiske beskrivelse hvilede på en gennemgang
af terræn, klima, befolkning og erhverv.
Geografiundervisning og populærvidenskabelige værker
spændte over disse discipliner, som nu er udviklet
til omfattende geografiske specialer, der i forskellige
sammensætninger præsterer forskning og uddannelse
i samspillet mellem mennesket og dets omgivelser.
Der er således primært tale om studier, som med udgangspunkt
i den omliggende verdens udviklingsproGeografi
985
cesser analyserer relationerne mellem mennesket og
en række objektive forhold. I praksis er forskningen
specialiseret til en række discipliner, som samlet opfylder
det overordnede mål.
Geografisk Institut omfatter Naturgeografisk Laboratorium
A (jord, vand og klima). Naturgeografisk
Laboratorium B (geomorfologi), Kulturgeografisk
Laboratorium A (kulturøkologi og landbrugsgeografi).
Kulturgeografisk Laboratorim B (bebyggeisesgeografi,
bygeografi og fysisk planlægning) og Kulturgeografisk
Laboratorium C (almen kulturgeografi).
Instituttet har til huse i den 4-etages, trefløjede
bygning, der kaldes Område V, Øster Voldgade 10
(1350 K). I bygningen er desuden installeret Det naturvidenskabelige
Fakultets edb-anlæg, IBM 9370.
Under Geografisk Institut bestyres Skalling-Laboratoriet
med afdelinger i Esbjerg, Ho og Tønder samt
Sermilik Stationen ved Angmagssalik, Grønland. Instituttet
råder over motorbåden »Skallingen II«, der
har station i Esbjerg. Feltstationerne er åbne for forskere
og videregående studerende efter aftale.
Tilsammen dækker forskningen ved Geografisk Institut
et bredt spektrum fra naturvidenskabelige til
samfundsvidenskabelige emner.
Jordbundsgeografi er som disciplin vokset ud af
detaljerede sedimentstudier i Tøndermarsken. I samarbejde
med Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
og Arealdatakontoret i Vejle er arbejdet centreret om
danske jordbundstyper samt anvendelse af remote
sensing ved jordbundskortlægning. Der arbejdes endvidere
med jorderosion.
Hydrologi/klimatologi har især koncentreret sig
om problemstillinger vedrørende vandbalance, fluvialmorfologi
og materialetransport i danske og grønlandske
nedbørsområder. I sammenhæng hermed er
der inden for klimatologi udviklet metoder til bestemmelse
af sneforhold og energibalance ud fra satellitdata.
Vadehavs- og æstuarieforskning har rod i Skalling-
Laboratoriet (1930-) og De danske Vade- og Marskundersøgelser
(1953-72). Den har i de seneste 10 år
gennemgået en faglig-teknisk fornyelse ved benyttelse
af selvregistrerende apparatur og inddragelse af remote
sensing teknik. Der udføres specialprogrammer
vedrørende sedimentbalancen i Vadehavsområdet
samt for vandudvekslingen med Nordsøen. Dette indebærer
nye perspektiver i miljø- og forureningsdebatten
såvel lokalt som i europæisk regie. Det naturvidenskabelige
Fakultet har udpeget området stoftransport
og sedimentbalance i fluviale og æstuarine
systemer som mærkesag.
Arktisk geomorfologi med glacialmorfologi har udviklet
sig til et studium af den recente dynamik i de
glaciale og periglaciale processer og de deraf følgende
terrænformer i arktiske egne. I Grønland er der især
arbejdet med hastighed og omfang af erosion, transport
og aflejring i arktiske landskaber. Ved Myrdalsjøkull,
Island, analyseres de processer, sedimenter og
terrænformer, som i dag dannes ved en gletscherfront,
navnlig med henblik på tolkning af danske
landskaber. Den recente og fossile permafrost og den
arktiske vinderosion studeres i Skandinavien ud fra
detailstudier af processer i aktuel udvikling.
Kyst- og klitmorfologi har siden 1940rne haft en
stærk international position opnået gennem studier af
formdannelsen. I de senere år er forskningsaktiviteten
koncentreret om kystzonens morfodynamik. Ny
feltmetodik er udviklet til registrering af materialeomsætningen
i forbindelse med kystændringer. Resultaterne
har åbnet nye perspektiver i den kystmorfologiske
grundforskning og har fundet anvendelse i
projekter vedrørende kystsikring og kystpleje.
Landbrugsgeografi undersøger landbrugssystemer
og deres naturgrundlag, herunder dansk landbrug,
dets ændringer og arealudnyttelse, specielt for marginaljordernes
vedkommende. Yderligere forskes i
fremmede landbrugsformer, såsom flyttemarksbrug,
mediterrant landbrug, samt Sudan-Sahel-områdets
specielle forhold. Analyserne foregår på et økologisk
grundlag, eksempelvis gennem studiet af energi- og
stofstrømme.
Bygeografi (bebyggelsesgeografi) bygger på geografiens
tradition for at analysere kulturlandskabets
udvikling og sigter især mod det bebyggede miljø og
omfatter felterne bysystemgeografi og bystrukturanalyse.
En række studier over arealbenyttelse i byer er
dokumenteret ved emner som »Danske byers vækst«,
»Ændringer i arealbenyttelse i danske provinsbyer«
og »Anvendelse af ældre erhvervsarealer«. Bysystemets
sammensætning og forandring analyseres såvel
for at fastslå bebyggelsessystemets udvikling som for
med teoretisk baggrund at søge en fremskrivning heraf.
Det naturvidenskabelige Fakultet har udpeget
området bebyggelses- og bygeografi som mærkesag.
Regional udvikling er centreret om undersøgelser
af udviklingsprocesser internationalt og regionalt
med hensyn til produktionens ressourcemæssige og
økonomisk-sociale side samt deres vekselvirkning.
Eksempelvis analyseres den internationale Syd-Syd
handel. Desuden flere emner om regional omstrukturering
af erhverv, beskæftigelse og befolkning i Europa,
specielt regionalgeografiske ændringer i Danmark.
Digital billedbehandling er vokset frem af instituttets
anvendelse af flyfoto. Der har vist sig at være behov
for datafremskaffelse via satellitobservation i flere
geografiske discipliner som klimatologi og landbrugsgeografi
samt i samarbejdet med internationale
bistandsorganisationer. I store områder af verden er
det den eneste form for data om jordoverfladen, der
er tilgængelig.
Instituttet er teknisk i stand til en avanceret udnyttelse.
Geografers brede uddannelse gør dem særligt
velegnede til at tolke satellitdata, som indeholder
986 Det naturvidenskabelige Fakultet
mange typer informationer om såvel natur- som kulturforhold.
1. Naturgeografisk Laboratorium A. Jord, vand og
klima
Laboratoriet for almen Naturgeografi beskæftiger sig
især med forskningsopgaver inden for jordbund, sedimenttransport,
hydrologi og klimatologi. Andre forskningsopgaver
er interdisciplinære, f.eks. projekter inden
for miljø og digital billedbehandling. Forskningen
bygger i udstrakt grad på feltarbejde kombineret med
laboratorieanalyser, digital billedbehandling eller anden
edb-behandling.
1.1 Undersøgelse af fluviatilt tilført N, P, tungmetaller
op suspenderet materiale til Det danske Vadehav
(J. Bartholdy).
1.2 Sedimentologiske studier i Det danske Vadehav
(J. Bartholdy).
1.3 Undersøgelser af vandløbs restaurering i Løgumkloster
(J. Bartholdy).
1.4 Petrologiske undersøgelser i landskontorets kvadratnet
for nitratundersøgelser (H. Breuning-
Madsen).
1.5 NPO-projektet. Omfattende beregninger af kvælstofudvaskning,
stofbalance og overfladeafstrømning
(H. Breuning-Madsen).
1.6 Bearbejdning af data fra profilundersøgelserne
langs DONGs naturgasledning (H. Breuning-
Madsen).
1.7 Undersøgelser af jorderosion og fosfortransport.
Der redegøres for jorderosionens andel af fosfortransporten
i vandløb med henblik på at udpege udsatte
arealer (B. Hasholt).
1.8 Gletscherhydrologi ved Sermilik. De glacial-hydrologiske
observationer ved Mitdluagkat gletscheren
er afsluttet (B. Hasholt).
1.9 Sedimenttransport i danske vandløb (B. Hasholt).
1.10 COST 647, Vadehavets sedimenter og fysisk
geografiske parametre (N. Kingo Jacobsen)
1.11 Sydgrønlands naturforhold. Studier af jordbundserosion
(N. Kingo Jacobsen).
1.12 Jordbundsstudier af marine forlandsjorde, modning
og sætning (N. Kingo Jacobsen).
1.13 Værftsundersøgelser, Tøndermarsken og Ballummarsken
(N. Kingo Jacobsen).
1.14 Sedimenttransport i Det danske Vadehav. Sedimentationsprocesser
i kystnære miljøer. I forbindelse
med Miljøstyrelsens Havforskning 90-program
udføres et studium af sedimentationsprocesserne i
det marine miljø. I Vejle Fjord og Århus Bugt studeres,
hvilke parametre der er styrende for marine
sedimentationsprocesser i kystnære farvande (M.
Pejrup).
1.15 Ørkenspredning i Vestafrika (H. Søgaard).
1.16 Fortsatte jordbundsgeografiske undersøgelser i
Grønland. Udarbejdelse af oversigtlige jordbundskort.
Analyse af procestyper i forbindelse med translokationsprocesser
i podzolerede jorde. Jorderosionens
omfang, tidsmæssige forløb samt mulige betydning
for nordbokulturens sammenbrud. Indsamling
af data vedrørende jordtemperaturer, fordampning
og jordvandsindhold af betydning for plantevæksten
i området (B. Holm Jakobsen).
1.17 Klima- og vegetationsanalyse i et sydgrønlandsk
område baseret på digitale satellitdata og
feltmålinger 1987-1990 med henblik på en hurtig,
billig og detaljeret kortlægning af de regionale og
tidsmæssige variationer af klimatologiske parametre
og planteproduktionen (B. U. Hansen).
2. Naturgeografisk Laboratorium B. Geomorfologi
Den geomorfologiske forskning beskriver og forklarer
Jordens landskabsformer, deres dannelse og forandring
ved forskellige processer, herunder menneskets
aktivitet.
Landskabet opfattes som et dynamisk system, i
hvilket erosions-, transport- og aflejringsprocesser til
stadighed bearbejder og omfordeler materialer.
Feltarbejdet er centralt i geomorfologiske undersøgelser.
Her indsamles informationer om terrænformer,
processer og materialer. Laboratorie-, flyfoto- og
kortanalyse indgår i forskningen, der sammenfattes i
morfo-dynamiske modeller og geomorfologiske kort.
Fagområdet er af grundvidenskabelig karakter, men
benyttes også i fysisk planlægning og miljøforvaltning.
2.1 Arktisk geomorfologi, Disko, Vestgrønland. Geomorfologisk
kortlægning samt undersøgelser vedrørende
typiske hastigheder af landskabsdannende processer
(O. Humlum).
2.2 Mitdluagkat gletscheren, Østgrønland. Måling af
bevægelseshastigheder og -retninger samt specifik
massebalance (O. Humlum).
2.3 Blokgletscherforekomst i Europa. Kort visende
Geografi 987
blokgletscheres udbredelse i Europa er under udarbejdelse
(O. Humlum).
2.4 Vadehavets kystmorfologi. Langsigtede undersøgelser
af den geomorfologiske virkning af humane indgreb
i Vadehavsområdet. Projektet består af en række
delprojekter. Arbejdet har i 1988 været koncentreret
om: Vade- og forlandsudviklingen foran det fremskudte
dige ved Højer. Opvæksten i slikgårdene foran
det fremskudte dige. Nedbrydningen af øen Jordsand
(M.Jespersen, E. Rasmussen).
2.5 Studier af aflejringsmiljøer, sedimenter og terrænformer
i et recent glaciationsområde Myrdalsjokull,
Island, med henblik på tolkning af glaciale sedimenter
i Danmark (J. Kriiger).
2.6 Grundnøgle til feltbeskrivelse af glaciale diamicter
og miljøer med eksempler fra Island, Danmark og
Canada. I samarbejde med Institut for almen Geologi
(KU) og Institut for teknisk Geologi (DTH) (J.
Kriiger).
2.7 Bidrag til B. Hasholts undersøgelse af fosfortransport
til og i åer. Ved at opmåle og analysere eventuelle
fygningsdriver søges belyst den kemiske virkning på
åen fra jordfygning (H. Kuhlman).
2.8 Kystudviklingen i Køge Bugt. Sammenhængen
mellem dokumenterede ændringer i sedimentbudgettet
i sidste 30 år og variationer i vindklima og middelvandstand
undersøges (J. Nielsen, N. Nielsen).
2.9 Studier af den periglaciale udvikling på arktiske
kyster og undersøgelser af sedimentationsforholdene
omkring kælvende gletschere (O. Humlum, N.
Nielsen).
2.10 »Atlas over Fyns kyster år 0-1500 e.Kr.« I samarbejde
med Vikingeskibsmuseet, Institut for Navneforskning,
Nationalmuseet og Fyns Stiftsmuseum fortsætter
undersøgelserne med henblik på maritime aktiviteter
i perioden fra jernalderen til slutningen af middelalderen
(M. Binderup, N. Nielsen).
2.11 Kystundersøgelser i Danmark. Barrierers vertikale
sedimentstruktur undersøges (J. Bartholdy, J.
Nielsen, N. Nielsen, M. Pejrup).
2.12 Arktisk vindslibning på grundQeld og erratiske
blokke med rekonstruktion af aktive vindretninger.
Analyse og rekonstruktion af periglaciale overfladeog
terrænformer i Norden.
Studier af periglaciale sedimentstrukturer i landhævningsniveau
fra Allerød og Yngre Dryas med C14-
datering af organisk materiale.
Identificering og analyse af erosions- og akkumulationsformer
dannet under arktiske forhold i sydsvenske
klippekyster.
Færøernes glaciale geomorfologi (H. Svensson).
2.13 »Potentielle jernalder-naturhavne på SØ-Fyn«.
Landskabs- og kystudviklingen analyseres. (Samarbejde
med Svendborg og Omegns Museum og Skibshistorisk
Laboratorium, Nationalmuseet) (M. Binderup).
2.14 Studier aflangperiodiske stående bølger (edge
waves) og deres betydning for kystens morfodynamik.
Herunder analyseres selektionsmekanismer og deres
konsekvenser i højenergisituationen (T. Aagaard).
3. Kulturgeografisk Laboratorium A. Økologisk kulturgeografi
og landbrugsgeografi
Forskningsfeltets væsentligste sigte er en analyse af
humane økosystemer. Udgangspunktet for denne er
de menneskeformidlede stof- og energistrømme, som
er knyttet til produktionen, og som bl.a. afspejles i kulturlandskabets
udformning. De forskellige udnyttelsessystemers
forsyningsevne og stabilitet, som er nøglebegreberne
i analyserne, er betydningsfulde set i relation
til nutidens produktionspres på Jordens ressourcer.
De aktuelle hovedaktiviteter ved laboratoriet
er analyser af forskellige landbrugssystemer, omfattende
såvel udvalgte globale typeeksempler som mere
detaljerede studier.
3.1 Hedebrug, Hjerl Hede. Kontrolleret retablering
af det gamle hedebrugs intervention til genskabelse af
'ægte' hede og til bestemmelse af naturindgrebets art
og styrke (S. Christiansen).
3.2 Bygdeproblematikken på Færøerne (kommer delvis
i Topografisk Atlas Færøerne, forventes 1989).
Herunder et delarbejde som gør status over udviklingen
af den økonomiske 200 sømils zone (R. Guttesen).
3.3 Landbrugssystemer i Ghana, Vestafrika (H.Jeppesen).
3.4 Africa Prokonsularis studerer det romerske virke i
Nordafrika; en evaluering af ressourcer bl.a. med henblik
på bebyggelsens lokalisering i relation til ressourcer
(H. Mørch).
3.5 Satellitbaseret kortlægning og overvågning af
landbrug, vegetation og miljøforhold i Afrika, herunder
landbrugspotentiale i Burkina Fasos Sahelregion
(K. Rasmussen, A. Reenberg).
3.6 Deltagelse i »Atlas Agriculture Européen Regional
«-projektet vedr. regionale ændringer i EFs/Vesteuropas
landbrugsstruktur (A. Reenberg).
988 Det naturvidenskabelige Fakultet
3.7 Samarbejde med ADK om projekt »European
Rapid Yield Estimates« — land use kartering til
groundtruth materialet for Danmark (A. Reenberg).
3.8 Næringsstofcirkulation i Mombo skovsavannen,
Zambia og Tanzania, bearbejdning af indsamlede data
(P. Strømgaard).
3.9 Planlægning af forskningssamarbejde med Institute
of Resource Assessment, Dar es Salaam: »Monitoring
Deforestation and Aforestation in Tanzania,
based on Satellite Remote Sensing« (P. Strømgaard).
4. Kulturgeografisk Laboratorium B. By geografi, hebyggebesgeografi
og fysisk planlægning
Fagområdet analyserer kulturlandskabets udvikling,
særligt for de bebyggede områders vedkommende, og
den rumlige struktur, der opstår gennem integration
af natur- og samfundsmæssige processer.
Urbanisering —kulturlandskabsanalyse, som dansk
bygeografi fagligt har fælles med landbrugsgeografien,
demonstrerer anvendeligheden af den geografiske
forskningstradition.
Bysystemteori omfatter bebyggelsesmønsteret, byernes
rumlige fordeling og funktionelle sammenhæng.
Traditionen for at beskæftige sig hermed omfatter flere
arbejder om servicecenterteori og om de nordiske og
europæiske bysystemers udvikling.
Bystrukturanalyse omfatter emnerne arealbenyttelse
i byer, befolkningsfordeling, arbejdspladsfordeling
og infrastruktur, bymodeller samt bystrukturteori.
4.1 Storkøbenhavnske erhvervsarealer (Samarbejdsprojekt
med Hovedstadsrådet i forbindelse med Regionplan
89) (H. T. Andersen, S. Engelstoft).
4.2 By, samfund og rum omfatter en række studier af
kulturlandskabets forankring i samspil med sociale,
økonomiske og politiske forventninger. Vægten er særlig
lagt på det byggede miljøs forandring (H.T Andersen,
S. Engelstoft).
4.3 Deltagelse i projektet »Atlas comparatif des villes
de FEurope du Nord-Ouest« (S. Engelstoft).
4.4 Urbinno-projektet blev iværksat 1987. Dette internationale
samarbejdsprojekt analyserer sammenhængen
mellem innovationer og byvækst (C. Wichmann
Matthiessen).
4.5 Det europæiske Samarbejdsprojekt »The city«
analyserer de store byers vækst og fornyelse og spørgsmålet
om deres nationale funktion (C. Wichmann
Matthiessen).
4.6 Storbyudvikling, økonomisk omstrukturering og
informationsteknologi. En analyse afinformationsteknologiens
betydning for omstruktureringerne på det
storkøbenhavnske arbejdsmarked i 1970erne og 80erne
(J.Jørgensen).
5. Kulturgeografisk Laboratorium C. Almen kulturgeografi
Forskningen centreres om undersøgelser af udviklingsprocessen
internationalt og regionalt med hensyn
til produktionens ressourcemæssige og økonomisk-sociale
side samt deres vekselvirkning. Herunder hører
forholdet mellem produktion og ressourcer, mellem
produktive og ikke-produktive erhverv, mellem landbrug
og industri, mellem land og by samt sammenhængen
mellem økonomisk udvikling og levevilkår.
Endvidere samspillet mellem områder domineret af
forskellige produktionsmåder og stående på forskellige
udviklingstrin, først og fremmest de økonomiske relationer,
handelen og kapitalbevægelserne.
5.1 Syd-Syd dimensionen af den nye internationale
arbejdsdeling. Projektet fokuserer på Syd-Syd handel
med industrivarer set i forhold til landenes udviklingsstrategier
(S. Folke, T. Enevoldsen, N. Fold).
5.2 Samfundsudvikling og kulturgeografi i Norden.
En idéhistorisk gennemgang med vægten langt på
tiden efter 1950 (F. Hansen).
5.3 Produktion og livsformer i Vesteuropa (F.
Hansen).
5.4 Ændringer i indtjeningsmulighederne for håndværkere
i landdistrikterne i Indien - et case study fra
Orissa (J. Lerche).
5.5 En kulturgeografisk analyse af livsformer og teknologi
- konsekvenser af teknikinddragelse i arbejde
og hverdagsliv. Nye tendenser i social arbejdsdeling
og i livsformsinterne sociale relationer (Ole Beier Sørensen).
6. Remote sensing, digital billedbehandling og geografiske
informationssystemer
Faciliteter til analyse af digitale satellitbilleder er etableret,
og vægten lægges i stadig højere grad på integration
af satellitdata og andre geografiske informationer
i »geografiske informationssystemer«. Satellitbilledernes
tværdisciplinære informationsindhold udnyttes
af natur- og kulturgeografer i tæt samarbejde.
Vigtige anvendelsesområder er studier af arealanvendelse
(by, landbrugs- og skovmæssig) i såvel Danmark
som u-lande, af klima/agroklima og jordbundsforhold,
samt af kystnære miljøer. En række forskningsprojekter,
ofte finansieret af fondsmidler og samarbejdsaftaler,
udnytter faciliteterne, og flere eksternt
finansierede medarbejdere er tilknyttet. Et fakultært
undervisningstilbud på området er etableret. Andre
Geografi 989
institutter ved fakultetet, bl.a. Geofysisk Institut, Datalogisk
Institut, Institut for botanisk Økologi og Geologisk
Centralinstitut er inddraget i et samarbejde, ligesom
kontakten til udenlandske institutter er omfattende.
6.1 Udvikling og afprøvning af metoder til behandling
af andengenerations satellitdata. - Jordprofilstudier
af Ribe A's nedbørsområde (Samarbejde mellem
Landbrugsministeriet, ADK, Vejle og Geografisk Institut)
(T. Balstrøm, H. Breuning-Madsen, K. Rasmussen).
6.2 Undersøgelse af agroklimatiske og vegetationsbeskrivende
parametre i Burkina Faso og Niger. Finansieret
af EF (H. Søgaard, K. Rasmussen, J. Flolm).
6.3 Dansk delprojekt, »Greenland Fiels Experiment
«, inden for »International Satellite Land Surface
Climatology Project« (H. Søgaard).
6.4 Kortlægning og monitering af danske skove. Samarbejdsprojekt
med Landbrugsministeriet (Arealdatakontoret)
og Skov- og Naturstyrelsen (T. Balstrøm,
K. Rasmussen,J. Holm).
6.5 Opbygning af et »geografisk informationssystem«
med henblik på jordbunds-Zjordressourcekortlægning
i Danmark baseret på integration af digitale satellitdata
og eksisterende (vektor) databaser (T. Balstrøm).
6.6 Udvikling af metoder til overvågning af vegetation
og agroklima i Senegal i samarbejde med Centre
de Suivi Ecologique, Dakar. Finansieret af DANIDA
(K. Rasmussen,J. Holm).
6.7 Uddragning af højdeinformation af stereopar af
digitale SPOT-billeder. Samarbejde med Datalogisk
Institut, KU, og Institut for Landmåling og Fotogrammetri,
DTH, finansieret af SNF (K. Rasmussen).
6.8 Evaluering af anvendeligheden af data fra den japanske
MOS-1 satellit til miljø- og landbrugsmæssig
overvågning i Sahel. Finansieret af Rumudvalget (K.
Rasmussen).
6.9 Satellitbaseret miljøovervågning i Sahel og Danmark.
Finansieret af »grundforskningsmidler« (J.
Holm).
Udgivervirksomhed:
Større arbejder og artikler, der sigter direkte på et internationalt
publikum, udgives af Det kongelige danske
geografiske Selskab i dettes skriftrækker: Geografisk
Tidsskrift (udkommer årligt) samt Folia Geographica
Danica, Kulturgeografiske Skrifter og Atlas over
Danmark (sidstnævnte udkommer lejlighedsvis) (N.
Kingo Jacobsen, H. Breuning-Madsen, C. Wichmann
Matthiessen, H. Mørch er medlemmer af redaktionen).
Kulturgeografiske Hæfter er et fagkritisk tidsskrift,
der udgives af foreningen »Fagligt Forum«. Det udkommer
3 gange årligt - dels med udgivelser af forskningsarbejder,
dels med formidling af forskningsresultater
til undervisningsbrug. Derudover udgives udvalgte
studenteropgaver i en særskilt publikationsserie
(F. Hansen og T. Enevoldsen er medlemmer af redaktionen).
Instituttet udgiver »Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet
«, som redigeres af N. Kingo Jacobsen.
Til støtte for undervisningen udgiver Geografisk Institut
en række kompendier, oftest tilpasset de enkelte
undervisningsmoduler. Derudover udgives videnskabelige
arbejder og rapporter i serier svarende til de fem
laboratorier.
H. Breuning-Madsen er medlem af redaktionen for
tidsskrifterne »Soil Survey and Land Evaluation« og
»Vand og Miljø«, R Strømgaard og B. Holm Jakobsen
af »Geografisk Orientering«, S. Folke af »Antipode
« og C. Jensen-Butler af »Environment and Planning
«.
Kongresdeltagelse med forelæggelse af paper fra deltagerne
:
H.T Andersen: »Det fremtidige erhvervsbyggeri i
centralkommunerne«. Byplanforskermøde '88; »Byog
Regionplanforskningen mod år 2000«. Status og
fremtid for dansk byplanforskning.
T. Balstrøm: »The possibility of mapping less favoured
areas in Denmark using SPOT & Landsat data
«. Seminar: »Marginaljorder«. Nordiskejordbrugsforskeres
Forening. Kalø Landbrugsskole; »Principper
i anvendelse af telemålingsdata - databearbejdning
«. Seminar: »Anvendelse af telemåling i Danmark
«. Dansk Selskab for Telemåling. Fåborg.
"H. Breuning-Madsen: »Potentielle marginaljorder
i Danmark«. NJF Seminar-139 »Marginaljorder i
Norden«. Kalø Landbrugsskole; »Establishment of a
soil profile and analytical database connected to ECsoil
map«. EF-workshop »Application of computerized
EC soil map and climatic data«. Wageningen.
B.U. Hansen: »Monitoring Vegetationindex and
Biomass Production in Southern Greenland based on
NOAA-AVHRR Data«. 21st International Symposium
on Remote Sensing of Environment. Ann Arbor.
F. Hansen: »Livsformstudier og Kulturgeografi«.
Nordisk Symposium for kritisk Samfundsgeografi.
Oslo Universitet.
B. Hasholt: »Transport af partikulært fosfor i danske
vandløb«. Nordisk hydrologisk Konference. Nordisk
hydrologisk Forening/Finsk komité for Hydrologi.
Rovaniemi; »Sermilik — a field station in Eastern
Greenland«. Northern Research Basin Symposium.
990 Det naturvidenskabelige Fakultet
GTO, GI ogGGU. Jacobshavn; »Methods for measuring
soil erosion applied in the Danish NPO-project«.
International Symposium on Water Erosion. IHP,
MAB, UNESCO. Varna, Bulgarien.
O. Humlum: »Eksempler på vindaktivitet i et recent
arktisk område, Disko Vestgrønland«. Geomorfologisk
feltsymposium: »Vindslipning och paleoklimat
«. KU og Lunds Universitet.
N. Kingo Jacobsen: »Geoecological Studies in
South Greenland«. 26. International Geographical
Congress, Australia. Commission on Mountain Geoecology,
University ofChristchurch, New Zealand.
J. Kriiger: »Neoglacial stratigrafi og landskabsudvikling
ved Myrdalsjokull, Island. XVIII. Nordiske
geologiske Vintermøde. DGU. København.
C. Wichmann Matthiessen: »Population and Social
Structure«. Symposium: »Innovation and Urbanization.
Economic, Demographic and Territorial Implications
«. Universita Di Bari, Italien.
J. Nielsen: »Coastal erosion related to changes in a
tidal inlet morphology, western Baltic, Denmark«. 26.
International Geographical Congress. Sydney,
Australia.
N. Nielsen: »Observations of sea ice influence on
Littoral sediment exchange, North Zealand, Denmark
«. 26th International Geographical Congress,
Sydney, Australia.
K. Rasmussen (sammen med H. S. Andersen, J.
Holm, H. Søgaard): »A PC-based image processing
system for environmental monitoring«. »International
Satellite Land Surface Climatology Project, 2nd
Results Meeting«. Niamey, Niger.
P. Strømgaard: »Structure, function and nutrient
cycling of miombo agro-ecosystems & a study of soil
vegetation nutrient systems«. »Resource availability
and the structure and functioning of tropical ecosystems
- an international symposium on tropical studies
«. University of Miami.
H. Svensson: »Några praktiskt-teoretiska problem
rorande vindslipning med exempel från sydvåstra
Sverige«. Feltsymposiet »Vindslipning och paleoklimat
«. KU og Lunds Universitet.
H. Søgaard: »Monitoring snow cover and surface
runofTin Greenland by use ofNOAA-AVHRR satelite
data«. 7th Northern Research Basin Symposium.
GTO, KU, GGU. Illuisat; »Comparison between
NDUI & ET in Sahel«. ERIM-konferencen, Abidjan.
O. Beier Sørensen: »Mod en rekonstrueret livsformteori
«. Nordisk Symposium for kritisk Samfundsgeografi.
Oslo Universitet.
Publikationer:
Aagaard, T: A study of nearshore bar dynamics in a
low-energy environment: Northern Zealand, Denmark.
Journal of Coastal Research Vol. 4, No. 1, s.
115-28, Charlottesville, Virginia, USA 1988.
-: Nearshore bar morphology on the low-energy coast
ofnorthern Zealand, Denmark. Geografiska Annaler
Vol. 70A, No. 1-2, s. 59-67, Stockholm, Sverige
1988.
-: Rhythmic beach and nearshore topography: Examples
from Denmark. Geografisk Tidsskrift Vol.
88, s. 55-60, København 1988.
Andersen, H.T: Byforskningen og materielstrukturen.
Storbyens sociologi, I. C. Tonboe (red.), s. 261,
Ålborg 1988.
—: The Changing Urban Morphology and Public Involvement.
Geografisk Tidsskrift Bd. 88, s. 28-34,
København 1988.
Breuning-Madsen, H., Holst, K.A.: A nation-wide
mapping of dry soils for plant production — A case
study from Denmark. Geografisk Tidsskrift 88, s. 1 -
8, København 1988.
-, Jensen, N.H.: Potentially acid sulfate soils in relation
to landforms and geology. Catena Vol. 15, No.
2, s. 137-45, Cremlingen, Vesttyskland 1988.
-, Jensen, N.H.: Vejledning til beskrivelse af jordprofiler.
Vejle 1988, 34 s.
Folke, S., Enevoldsen, T, Fischer, H., Fold, N.:
South-South tråde in manufactured goods- with a
case study of I ndia's export of capital goods to Tanzania.
Geografisk Tidsskrift 88, s. 34-44, København
1988.
-: Satellite Monitoring of the Biomass Produktion in
Southern Greenland. Geografisk Tidsskrift Vol. 88,
s. 94-99, København 1988.
-: Klima- og satellitstudier 1986-1987. (Rapport nr.
11, Arbejdsgruppen vedr. Miljø og Fåreavl. Grønlands
Hjemmestyre/Ministeriet for Grønland). Institutpublikation
1987, 49 s.
—, Søgaard, H.: Monitoring Vegetationindex and
Biomass Production in Southern Greenland based
on NOAA-AVHRR Data. Proceedings of the
Twenty-First Symposium on Remote Sensing of
Environment, ERIM (eds), s. 883-92, Ann Arbor,
Michigan, USA 1987.
Hasholt, B.: Massbalance studies of the Mitdluagkat
glacics, eastern Greenland. Collected Occasional
Papers Denmark Vol. 8, s. 82-85, København 1988.
-: On the assesment of soil erosion in Denmark. Agriculturs.
Erosion, assesment and modelling, R. P. C.
Morgan, R. J. Rickson, s. 354, Luxembourg, Brussels
1988.
-: Kortlægning af Mitdluagkat Gletscheren og nogle
hydro-glaciologiske observationer. Geografisk
Tidsskrift 86, s. 9-16, København 1987.
-: A new map of the Mitdluagkat glades - a preliminary
report. Geografisk Tidsskrift 87, s. 19-21, København
1987.
Holst, K.A., Breuning-Madsen, H.: Modelling the irrigation
need - The influence of climate and soil
water contention the irrigation need for barley and
grass. Acta Agriculturæ Scandinavica 38, 3, s. 261-
69, Stockholm 1988.
Geografi 991
Humlum, O.; Rock glacier appearance level and rock
glacier intiation line altitude; a methodological
approach to the study of rock glaciers. Arctic and
Alpine Research 20 (2), s. 160-78, Boulder, USA
1988.
Natural cairns on rock glaciers as an indication of
a solid ice core. Geografisk Tidsskrift 88, s. 78-82,
København 1988.
Jacobsen, N.K.: Nordisk nationalatlassymposium.
Nationalverksamheten i Norden. Danmark. Terra
100, 3, s. 381-86, Helsingfors, Finland 1988.
Studies on soils and potential for soil erosion in
the sheep farming area of south Greenland. Arctic
and Alpine Research Vol. 19, No. 4, s. 498-507,
Boulder, Colorado, USA 1987.
Jakobsen, B.H.: Soil Formation on the Peninsula
Tugtuligssuaq, Melville Bay, North West Greenland.
Geografisk Tidsskrift Bd. 88, s. 86-93, København
1988.
Accumulation of Pyrite and Fe-rich Carbonate
and Phosphate Minerals in a Lowland Moor Area.
The Jcjurnal of Soil Science 39 (3), s. 447-55, London
1988.
Jørgensen, J.: Industrins regionala omfordeling i
Danmark, 1972-84. Regional struktur och industriella
strategier i Norden, Roger Andersson, Anders
Malmberg (red.), s. 55-81, Uppsala 1988.
—, et al: Industrins regionala utveckling i fyra nordiska
lander - en komparativ analys. Regional
strucktur och industriella strategier i norden, Roger
Andersson, Anders Malmberg (red.), s. 25-53,
Uppsala 1988.
-, Nielsen, L.D.: Teknologi og arbejde i storbyen.
Storbyens sociologi, Jens Chr. Tonboe (red.), s.
71-90, Ålborg 1988.
Storbyens erhvervsgrundlag. Planlægning under
postmoderne vilkår, Kirsten Simonsen (red.), s.
81-100, Roskilde 1988.
Kriiger, J.: Neoglacial stratigrafi og landskabsudvikling
ved Myrdalsjokull, Island. 18. Nordiske Geologiske
Vintermøde, København 1988, Danmarks
Geologiske Undersøgelse (udg.), s. 238-39, København
1988.
Glacial geomorphological research at Myrdalsjokull,
Iceland, 1977-86. I: The northern margin.
Geografisk Tidsskrift 88, s. 68-77, København
1988.
Matthiessen, C.W.: Bysystemet i Danmark. Nye udviklingstendenser.
Bysystemer. Nordens store byer,
Vol. 4, Tor Fr. Rasmussen, Gunnar Gussqard
(red.), s. 22-39, Oslo 1988.
Mørch, H.; Fwo types of Danish rural population
change based on natural resources - a long-term
perspective (1769-1981). Geografisk Tidsskrift 88,
s. 13-20, København 1988.
Nielsen, N.; Observations of sea ice influence on the
littoral sediment exchange, North Zealand, Denmark.
Geografisk Tidsskrift 88, s. 61-67, København
1988.
Nørr, A.H., Platou, S.W., Holst, K.A., Breuning-
Madsen, H.: A Geographical Information System
for Soil Data - a Study on Concepts, User Requirements
and Application. Socio-economic factors
in land Evaluation, J. M. Boussard, s. 147-72,
Luxemborg 1988.
Pejrup, M.: The triangular diagram used for classification
of estuarine sediments: A new approach.
Tide-influenced sedimentary environments and fades,
P. L. de Boer, A. van Gelder, S. D. Nio(eds),
s. 12, Utrecht, Holland 1988.
—: Flocculated suspended sediment in a micro-tidal
environment. Sedimentary Geology Vol. 57, s.
249-56, Holland 1988.
—: Suspended sediment transport across a tidal flat.
Marine Geology Vol. 82, s. 187-98, Holland 1988.
Rasmussen, K., Olesen, H.H.: Applications of multivariate
statistical analysis in remote sensing of agriculture.
Geografisk Tidsskrift 88, s. 100-107,
København 1988.
Reenberg, A., Kuhlmann, H., Jensen, M.K.: Naturog
kulturlandskabet i Vejle Varde. Natur- og kulturlandskabet
i arealplanlægningen. (Miljørapport
1987:3), Nordisk Ministerråd, s. 178-214, København
1988.
-: Agricultural land-use in Denmark in the 1980's.
Occational Papers Denmark Vol. 8, s. 8-13, København
1988.
Rott, H., Søgaard, H.: Spectral reflectance of snowcovered
and snow-free terrain in Western Greenland.
Zeitschrift fur Gletscherkunde und Glazialgeologie
23 (2), s. 115-21, Innsbruck 1987.
Strømgaard, P: The Grassland Mound-System of
the Aisa-Mambwe of Zambia. Tools and Tillage,
Nationalmuseet 6 (1), s. 33-46, København 1988.
Svensson, H.: Recent frost fissuring in a coastal area
of southwestern Sweden. Norsk Geografisk Tidsskrift
Vol. 42, s. 271-77, Oslo 1988.
—: Ice-wedge casts and relict polygonal patterns in
Scandinavia. Journal of Quaternary Science Vol.
3, s. 57-67, Harlow 1988.
—: Arktisk vindslipning på morån block. Svensk Geografisk
Årsbok Årgang 64, s. 119-31, Lund 1988.
Søgaard, H.: Estimation of the surface energy balance
in the Sahelian zone of Western Africa. Geografisk
Tidsskrift 88, s. 108-15, København 1988.
—: Snow-mapping in Western Greenland. Europe
from space European Space Agency Sp-258, s.
245-49, Noordwijk, Holland 1986.
Søgaard, H., Thomsen, T: Monitoring of snow cower
and surface runoff in Greenland by use of
NOAA-AVHRR Satellite data. Proceedings of the
Seventh Northern Reserarch Basins Symposium,
Danish Society for Arctic Technology (eds), s. 179-
88, København 1988.
992 Det naturvidenskabelige Fakultet
Hydrological quantities from satellite data. The
International Satellite Land-surface Climatology
Project, F. Becker, H. J. Bolle, P. R. Rowntree, s.
38-40, Passau, Vesttyskland 1988.
—, Thomsen, T: Application of Satellite data to Monitoring
Snow Cover and Runoff in Greenland.
Nordic Hydrology Vol. 19., No. 4, s. 225-36, Lyngby
1988.
Geocoded information systems. World Climate
Programme series 94 (samt WMO/TD no. 46), s.
67-70, Geneve 1985.
—: Variation in Surface Albedo and Energy Balance
in an Artic/subartic Environment. Proc. ISLSCPconference,
European Space Agency, Rome SP-
248, s. 493-96, Noordwijk, Holland 1986.
Christian Wichmann Matthiessen
Øvrige naturvidenskabelige områder 993
1. Universitetets Arktiske Station, Godhavn,
Disko
Historie:
Arktisk Station, Københavns Universitet, blev oprettet
i 1906 på initiativ af botanikeren Morten P. Porsild.
I de første år blev den administreret af Kultusministeriet,
senere af Grønlandsdepartementet.
I 1953 overtog Københavns Universitet »Den danske
arktiske Station«, som samtidig fik sit nuværende
navn; Arktisk Station. Den er henlagt under Det naturvidenskabelige
Fakultet og hører administrativt
under Botanisk Centralinstitut.
Stab:
Cand.scient Vilhelm Dalgaard, skipper Jakob Broberg,
forvalter Leif Skytte.
Bestyrelse:
Bent Fredskild, Reinhardt Møbjerg Kristensen, Niels
Nielen, Asger Ken Pedersen.
Forskningsvirksomhed:
1. Til brug for Vilhelm Dalgaards studier over de
grønlandske karplanters cytotaxonomi er der i årets
løb fikseret blomsterknopper og rodspidser fra ialt 221
populationer, og der er indsamlet frø af 173 arter af
blomsterplanter til dyrkning i Botanisk Haves arktiske
væksthus til fremtidige, mere detaljerede cytologiske
og eksperimentelle undersøgelser. Sidst på året
blev hovedparten, ialt 134 numre, at de planter, der de
sidste år har været dyrket i drivbænk ved Arktisk Station,
sendt hjem til det arktiske væksthus. En artikel
omhandlende bl.a. kromosomtal hos 33 arter fra Disko
Bugt området er publiceret. 5 af disse arter voksede
nær radioaktive kilder på Disko, men der er dog foreløbig
ikke iagttages kromosomafvigelser.
To af de automatiske temperaturmålere, der registrerer
de mikroklimatiske forhold i udvalgte vegetationstyper,
er i årets løb blevet erstattet med moderne
dataloggere. I forbindelse med anskaffelsen af disse er
der indkøbt edb-udstyr til stationen.
2. En del af V. Dalgaards feltarbejde blev udført i
samarbejde med lektor Bent Fredskild, Grønlands botaniske
Undersøgelse, Botanisk Museum, der i disse
år er i gang med at kortlægge udbredelsen af de højere
planter i Vestgrønland. Plantevæksten i Nordre
Strømfjord var hidtil dårlig undersøgt, men ved hjælp
at stationens kutter »Porsild« blev der i løbet af nogle
uger i juli foretaget meget store indsamlinger lige fra
indlandet og til yderkysten.
3. 22.7.-15.8.88 blev der afholdt feltkursus i Arktisk
Biologi. Som lærere fungerede lektor Helge A. Thomsen
(Inst. for Sporeplanter), vid. leder Vilhelm Dalgaard
(Arktisk Station) og lektor Reinhardt Møbjerg
Kristensen (Zool. Museum). Der deltog 14 studerende
fra Københavns Universitet og en studerende fra
Alaska/Fairbanks. Kurset var opdelt i en kort generel
introduktion til de grundliggende begreber i Arktisk
Biologi, efterfulgt af 2 ugers projektarbejde.
Følgende projekter blev udført i Godhavn-området
og i Disko Fjord:
a) Phytoplankton-undersøgelser over krave- og kalkflagellater.
Der blev optaget videooptagelser af det
marine phytoplankton, og desuden blev der lavet elektromikroskopiske
præparater.
b) Kalkalge-samfund. Meio- og makrofauna blev undersøgt
på kalkinkrusterende rødalger. Prøvetagningen
foregik ved Godhavn, Diskofjord bygd og Nipisat.
c) Flora og Fauna omkring de varme kilder. Der blev
udvalgt to radioaktive og to ikke radioaktive kilder,
hvor dyre- og plantelivet blev sammenlignet. Desuden
blev der målt: temperatur, ledningsevne, ioner og
gamma-stråling.
d) Mågeadfærd. Mågernes aktivitet blev relateret til
følgende parametre: solhøjde, vandstand, temperatur
og tilstedeværelsen af menneskebetinget føde (fiskeaffald).
e) Slædehundes etologi. Hundenes adfærd i Godhavn
blev sammenlignet med hunde udsat på en ø i Disko
Fjord. Desuden indsamlede stud.scient. Martin Jørgensen
kinorhyncher, som blev fikseret til scanningog
transmissionselektronmikroskopi. Materialet vil
indgå i hans afsluttende speciale om ultrastruktur og
fylogeni hos dyregruppen Kinorhyncha.
4. Sylvia Feder, Univ. of Alaska, Fairbanks, studerede
i juli-august de grønlandske slædehundes adfærd
for at sammenligne den med tilsvarende undersøgelser
i Canada og Alaska. Stud.scient. Lars Angantyr,
K.U., har i flere måneder, både sommer og vinter, opholdt
sig på stationen for at indsamle og studere sælmavernes
indhold. Materialet indgår i hans speciale
om sælernes fødevalg.
5. Dansk botanisk Forening havde i år ekskursion til
Grønland. 18.-27. juli opholdt de 15 deltagere sig på
stationen, hvorfra den artsrige og meget varierende
flora omkring Godhavn blev studeret.
Publikationer:
Dalgaard, V.: Chromosome numbers in some vascular
piants from the Disko Bugt area (West Greenland).
Willdenowia 18, 243-252, 1988.
Higgins, R. P. & R. M. Kristensen: Kinorhyncha
from Disko Island, West Greenland. Smithsonian
Contrib. Zool. 458: 1-56, 1988.
Bent Fredskild
994 Det naturvidenskabelige Fakultet
2. H. C. Ørsted Institutet
Historie:
Tanken om et fælles institut for fysik, kemi og matematik
blev fremsat i 1956. Byggeriet påbegyndtes i
1958, og indvielsen fandt sted 26. september 1964.
H. C. Ørsted Institutet blev således den fælles ramme
omkring forskningen og undervisningen i de 3 faglige
områder.
Stab:
TAP: Antal årsværk: 27 + 3 ledere.
Rengøringspersonale: 41+2 ledere + 1 administrativ
medarbejder.
Kantinepersonale; 7 + 1 leder.
Fælle s afde linger:
Instituttet råder over følgende afdelinger: administrationskontor,
centralværksted, driftafdeling, indkøbscentral,
rengøringsafdeling, tegnestue, trykkeri.
Afdelingerne tager sig dels af bygningsdrift, dels af
serviceopgaver for de på instituttet hjemmehørende 5
kemiske, 1 fysisk og 3 matematiske institutter, der gennem
deres centralinstitutter stiller et annuum til rådighed
for de fælles aktiviteter.
Malte Olsen
3. Edb-Afdelingen
Historie:
Edb-Afdelingens aktiviteter startede i begyndelsen af
1984, hvor universitetet fra IBM Danmark A/S modtog
et 4341-anlæg med tilhørende perifert udstyr og et
omfattende programmel-sortiment. Hensigten med
anskaffelsen var at tilvejebringe gode betingelser for
opbygningen af fagintegrerede edb-kurser.
Ved installationen af anlægget blev der etableret direkte
terminalforbindelser til undervisningslokaler i
Studiestræde for Det samfundsvidenskabelige Fakultet
og Øster Voldgade og H. C. Ørsted Instituttet for
Det naturvidenskabelige Fakultet. Anlægget blev således
indtil 1988, hvor Det samfundsvidenskabelige
Fakultet anskaffede eget anlæg, drevet af de to fakulteter
i fællesskab.
Stab:
Afdelingen har i august måned 1988 faet bevilget en
fuldtidsansat edb-medarbejder som varetager de daglige
driftfunktioner i samarbejde med en ekstern systemprogrammør.
Hertil kommer 2-3 studentermedhjælpere,
som tilgodeser den direkte kontakt med anlæggets
brugere og drift af terminallokalerne, samt en
bestyrer.
Nyanskaffelser:
Afdelingen har i løbet af sommeren udskiftet det oprindelige
centrale regneanlæg med et nyt, IBM 9370
model 60, som muliggør en betydelig driftsbesparelse.
Samtidig er en del bruger-programmel blevet installeret
i nye versioner.
Virksomhed:
Ifølge sit formål har afdelingen ikke til opgave at udføre
forskningsvirksomhed, men at tilvejebringe regnefaciliteter
for de afinstitutterne udbudte, fagintegrerede
edb-kurser. Afdelingen har således til dette formål
stillet de nødvendige terminaler og udskrivningsmuligheder,
samt programmel til rådighed for et stort antal
kurser. Anlægget har således løbende ca. 800-900
aktive brugere hovedsageligt fra de geografiske, geologiske,
kemiske, fysiske, biologiske og matematiske fagområder.
Sten Rettrup