IV. Det humanistiske Fakultet
Historie 597
Historie
1. Historisk Institut
Historie:
Historisk Instituts historie kan med rimelighed føres
tilbage til 1895, hvor professor Kristian Erslev blev
forstander for det nyetablerede filologisk-historiske laboratorium.
Faget Historie havde i disse år til huse i
kommunitetsbygningen ud mod Nørregade og betjentes
her sammen med andre fag som nordisk latin,
græsk, romansk og tysk og engelsk filologi. I 1938 udskiltes
Historisk Laboratorium herfra som selvstændigt
område for sidst i 1950'erne og først i 1960'erneat
blive opdelt i 3 institutter: Institut for økonomisk Historie,
Institut for Samtidshistorie og endelig Historisk
Institut. Efter i en periode at have rådighed over
lokaler i Studiegården (fra 1916) flyttede instituttet i
1963 over i Bispetorvsbygningen for sluttelig i 1979 at
blive placeret i det nye universitetskompleks på Amager.
De tre nævnte historiske institutter blev umiddelbart
derefter — i 1982 - samlet i et Centralinstitut for
Historie.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 24,32.
Professorer: Jens Erik Skydsgaard, Niels Steensgaard.
Lektorer: Esben Albrectsen, Axel Bolvig, Arne Søby
Christensen, Karl-Erik Frandsen, Kai Hørby, Johny
Leisner, Niels Lund, Bengt Malcus, Knud Prange
(Lokalhistorisk afd., se denne), Niels M. Saxtorph,
Benito Scocozza, Inge Skovgaard-Petersen, Hans
Vammen, Alex Wittendorff, Peter Ørsted.
Adjunkt: Nanna Damsholt (ligel. tilknyttet Center for
Kvindeforskning, se dette).
Eksterne lektorer: Peter Christensen, Jens Rahbek
Rasmussen.
Seniorstipendiat: Bjørn Poulsen.
Kandidatstipendiater: Hans Bonde, Henriette Bugge,
Merete Harding, Gurli Jacobsen, Grethe Jensen,
Henrik Mouritsen.
Forskningsstipendiater: Niels Clemmensen, Thorkild
Kjærgaard, Gunner Engberg Lind.
TAP: Antal årsværk: 3,9.
Overassistenter: Grethe Christensen, Birgit Sampson.
Assistenter: Bodil Ring Brodersen, Tove Nielsen, Jytte
Skytte.
Kontorelev: Hanne Lykke Rasmussen.
Forskningsvirksomhed:
Historsk Institut er ikke en isoleret enhed. Det er en
del afet fakultet, som igen er en del afet universitas, et
universitet i ordets egentlige betydning, d.v.s. en helhed
omfattende alle fag og videnskaber. I dette universitet,
som er vokset frem gennem et halvt årtusinde,
har faget historie tidligt indtaget sin plads som et af de
store humanistiske fag med berøringsflader og tilknytningspunkter
til mange andre fag, emnemæssigt eller
metodisk. Denne sammenhæng med et bredt forskningsmiljø,
dette tilhørsforhold til en videnskabernes
familie med gensidig inspiration er en af forudsætningerne
for den betydelige spændvidde såvel i tidsmæssig
og geografisk som i emnemæssig og metodisk henseende,
som kendetegner den forskning, der omtales
på de følgende sider.
I internationale fagkredse foregår der en livlig diskussion
om det, man kunne kalde den faglige selvforståelse
- forestillingerne om hvad historie og historieforskning
er og fagets forhold til det enkelte individ
og til samfundet. Denne debat foregår også hos os, og
man vil i den beskrevne forskning finde flere tendenser
repræsenteret. En går, i forlængelse af fagets videnskabelige
tradition, i retning af kronologisk og emnemæssigt
begrænsede empiriske undersøgelser, hvor hovedvægten
lægges på erkendelsens sikkerhed. Herudover
kan peges på forskning, hvor de konkrete, empiriske
undersøgelser i højere grad er styret af en samfundshistorisk
eller universalhistorisk problematik, der spænder
over længere, eventuelt meget lange, tidsrum. En
tredie tendens orienterer sig imod en mere omfattende
historieteori og søger i højere grad at overskride den
klassiske kildekritiks opfattelse af kildernes natur og
forskerens stilling til dem, og tillige at genoplive den
historiefilosofiske debat om historiens drivkræfter.
Det skal dog understreges, at der mellem disse tendenser
ofte er tale om frugtbare blandformer og gensidig
inspiration, der som forudsætning har instituttets kronologiske
og emnemæssige spændvidde. De interne
diskussioner om faget har i øvrigt i de senere år i høj
grad været præget af den internationale debat om nye
metodisk-teoretiske tilgangsvinkler til skabelse af historisk
viden, til dels udviklet ved nedbrydning af traditionelle
faggrænser og sammenlignende studier af
forskellige samfund. Det er baggrunden for, at man på
de følgende sider vil finde forskning, der har karakter
af mentalitetshistorie, kvindehistorie og økologihistorie.
En meget betydelig del af forskningen ved instituttet
er grundforskning inden for Danmarks historie, til
hvilket der påhviler os en særlig forpligtelse, fordi andre
landes historikere så godt som ikke beskæftiger sig
med Danmark. Det er en af vores væsentligste opgaver
at videreudvikle og forny den solide tradition for studiet
af landets historie, bl.a. ved at anvende de nævnte
nye tilgangsvinkler her. Vi anser det for betydningsfuldt,
at den nationale selvforståelse ikke forringes i en
tid, da det synes vigtigere end nogensinde, at Danmark
kan hævde sig i kraft af sit særpræg og sine traditioner.
Nedenfor er en mere detaljeret oversigt over den igangværende
forskning ved Historisk Institut forsøgt.
598 Det humanistiske Fakultet
Den tematisering, som findes der, må nødvendigvis
være meget bred og har primært til formål at lede
læseren frem til de emner, som måtte have særskilt
interesse. I praksis vil yderligere oplysninger om det
enkelte forskningsprojekt afsløre, at den givne problemstilling,
emne og kildemateriale ikke kan omfattes
af et enkelt tema alene. Der eksisterer således et
dilemma mellem et ønske om en mere dybtgående
beskrivelse og de relativt snævre rammer, som denne
årbog må have. I et forsøg på at løse dette dilemma
har Historisk Institut udarbejdet en bred og udadvendt
oversigt over den forskning, som er omtalt nedenfor.
Oversigten »Forskning ved Historisk Institut
« Københavns Universitet 1982 (75 s.) kan rekvireres
ved henvendelse til Historisk Institut.
1. Samlede fremstillinger af større tidsafsnits historie
Samlede fremstillinger af historien er en nødvendighed,
og sådanne oversigtsværker må skrives af hver
generation, der fortolker fortiden ud fra sine forudsætninger
og med inddragelse af fagets nyeste landvindinger.
1.1 Kn række af instituttets medarbejdere skriver hver
et bind i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie.
Bind 5 (1250-1400) (Kai Hørby) er under udgivelse.
Bind 7 (1500-tallet) (Alex Wittendorfl) og bind 8
(1600-tallet) (Benito Scocozza) vil ligeledes udkomme
i 1989.
1.2 Flere medarbejdere er engageret i at skrive til et
stort samleværk om Det romerske Imperiums opkomst,
blomstring, forfald og lange indvirken på Europas
senere historie frem til nutiden (Arne Søby
Christensen, Kai Hørby, Johny Leisner, Niels M.
Saxtorph, Jens Erik Skydsgaard, Peter Ørsted).
2. Historieteori, historisk metode og historiografi
2.1 Historieteori, historisk metode og historiografi
indgår i al historieforskning, men dyrkes også særskilt,
inden for rammerne af projektet Videnskabernes historie
i det 20. århundrede arbejdes med en monografi
om vort århundredes udforskning af middelalderens
historie (Kai Hørby).
2.2 Spørgsmålet om middelalderens egen historieopfattelse
vil blive drøftet på en European Science Foundation
kongres i Paris i begyndelsen af 1989, bl.a. på
grundlag af et skriftligt oplæg fra en dansk historiker
om tidsalderens universalhistoriske fremstillinger (Inge
Skovgaard-Petersen).
3. Audiovisuelle emner
3.1 De audiovisuelle kilder m.m. indgår i megen historieforskning,
skønt historikeren traditionelt har
haft udforskning af de skriftlige kilder som hoveopgave.
Der er her samarbejde med fagene filmvidenskab.
arkæologi og kunsthistorie. En medarbejder arbejder
med temaet kunst og arkitektur i det feudale Danmark
med henblik på en fremstilling af den socialhistoriske
sammenhæng mellem samfundsstrukturen
og kunstproduktionen fra ca. 1100 til 1800 (Axel
Bolvig).
3.2 Danske kalkmalerier registreres og studeres til
stadighed (Niels M. Saxtorph).
4. Antikken
Den klassiske oldtid udforskes ofte med særlig udnyttelse
af ikke-skriftlige kilder. Det arkæologiske materile
fra byhøjen San Giovenale bearbejdes med henblik
på publikation (Bengt Malcus).
Det græske landbrug ca. 800-300 f.Kr. studeres med
henblik på monografi om emnet (Jens Erik Skydsgaard),
og et stort historisk-arkæologisk projekt, finansieret
gennem fondsstøtte, belyser forholdet mellem
by og land i det romerske Nordafrika, det nuværende
Tunesien. Feltarbejdet ventes afsluttet i 1989,
hvorefter følger en publikationsfase, der skulle kunne
afsluttes ret hurtigt, da de indsamlede genstande registreres
på edb på stedet. Projektet ledes fra Historisk
Institut (Peter Ørsted) og Nationalmuseet. En fremstilling
af den romerske militærhistorie er under afslutning
(Niels M. Saxtorph), og der forskes fremdeles
i hærens sociale rekruttering (samme). De indre toldgrænser
byerne imellem i Gallien og Germanien udforskes
(Peter Ørsted), og det senantikke samfund og
dets overgang i middelalderen studeres med henblik
på en sammenligning mellem de romerske provinser
England og Gallien (Arne Søby Christensen).
5. Middelalderen
5.1 Middelalderens samfunds- og statsudvikling i
Skandinavien er et stort forskningsområde. Opmærksomheden
har været koncentreret om den danske militærorganisation
i tidlig middelalder (Niels Lund), og
studier over rigsbegrebets indhold specielt set i forhold
til Sønderjylland er bragt til afslutning (Esben
Albrectsen).
5.2 Studierne over Saxos historieskrivning samt udforskningen
af vikingetidens historie fortsætter (Inge
Skovgaard-Petersen).
5.3 Der drives stadig arkivstudier i den italienske
middelalderby Gubbio med henblik på en skildring af
byens politiske og sociale struktur og italiensk kommunalforvaltning
i 1300-årene (Kai Hørby).
6. 16.-18. århundrede
6.1 Det 16.-18. århundredes betydning for vor tids
opdeling mellem i-lande og u-lande er i disse år genstand
for en betydelig international forskning. Som et
led heri arbejdes der med studiet af markedsmekanisHistorie
599
mer og voldsanvendelse under udviklingen af det moderne
verdensmarked, aktuelt i forbindelse med en bestemmelse
af den engelske og nederlandske fjernhandels
omfang og sammensætning og dens økonomiske
og politiske virkninger (Niels Steensgaard).
6.2 Den danske matrikel af 1662 er et vidnesbyrd om
den danske enevældes administration og giver mulighed
for minutiøse studier over enkelte landbebyggelser
og landbrugsenheder. En kartografisk og statistisk
analyse med anvendelse af edb-teknik er afsluttet i
1988, og en samlet edb-analyse af befolkning og bebyggelse
i Tårnby 1660-1900 er ligeledes i den afsluttende
fase (Karl-Erik Frandsen).
6.3 For yderligere studier i lokalhistorie se Lokalhistorisk
Afdeling. For samlede fremstillinger af periodens
Danmarkshistorie se ovenfor.
7. 19. århundrede
Det 19. århundredes historie optræder mindre repræsentativt
i denne årsberetning, fordi en medarbejder
midlertidig er overflyttet til Humanistisk Forskningscenter
(Claus Bjørn), og en anden forestår opbygningen
af Center for Arbejderkulturstudier (Niels
Finn Christiansen). Begges forskning registreres der.
En tredie medarbejder (Hans Vammen) har administreret
fakultetets fælleskursus Humanisme og europæisk
Kultur. Der arbejdes stadig med 19. årh.s verdenshistorie
med henblik på en samlet fremstilling af
perioden (Johny Leisner), og en skildring af Den franske
revolution vil udkomme i 1989 i anledning af 200
årsjubilæet (samme).
Studier over martsdagene 1848 er afsluttet og under
udgivelse (Hans Vammen). Guldalderens mentalitetshistorie
og selvopfattelse er genstand for flere specialstudier
(samme).
8. Forskeruddannelsen
8.1 Forskeruddannelse er en vigtig del af instituttets
arbejde. Under vejledning af faste medarbejdere arbejder
forskerstuderende efter kandidateksamen eller
i slutningen af magisterstudiet på særlige projekter,
der skal munde ud i en større afhandling til bedømmelse
for licentiat- eller doktorgrad. De politiske, økonomiske
og kulturelle modsætninger i oldtidens Italien
studeres af Henrik Mouritsen, og den kristne sekt
Donatismen, der spillede en betydelig rolle især i oldtidens
Nordafrika, studeres ud fra sociale, økonomiske
og religiøse forudsætninger af Merete Harding. Byer
og handel i det romerske Gallien og Germanien studeres
af Gurli Jacobsen under et længere ophold ved
Universitetet i Heidelberg. Kapitaldannelsen i Slesvig
i 16.-17. årh. studeres af Bjørn Poulsen og skovvegetationens
udvikling i det danske kulturlandskab ca.
1500-1800 af Bo Fritzbøger. Protestantisk og katolsk
missionsvirksomhed i Sydindien i det 19. årh. studeres
af Henriette Bugge, og Dansk gymnastikhistorie 1900
til 1940 af Hans Bonde.
8.2 Et meget avanceret projekt, Hæren og magten i
Danmark 1614-62, undersøger, bl.a. ved brug af edbteknik,
hvordan den danske hær blev skabt og placeret
i den sociale og politiske struktur (Gunner Lind), og
samme har også fungeret som rådgiver for instituttets
forskere hvad angår ny teknologi.
8.3 Lejlighedsvis er der afholdt kollokvier med indlæg
af forskerstuderende og diskussion af deres projekter
og delresultater, og nogle har kunnet deltage i tværfaglige
forskerkurser i nordisk eller internationalt regi.
Tilknyttet instituttet forsker Sidsel Eriksen i den danske
afholdsbevægelses udvikling og karakter 1880-
1917.
Redaktionelle hverv m.v.:
Esben Albrectsen er (sammen med Carsten Due-
Nielsen) redaktør af Historisk Tidsskrift. Arne Søby
Christensen er tilsynsførende ved Dansk historisk Bibliografi.
Kai Hørby er redaktør af Danske Magazin,
medlem af hovedredaktionen for værket »Københavns
Universitet 1479-1979«, udgiver af Aksel E.
Christensens efterladte manuskript om Kalmarunionens
historie efter 1439 og medvirkende ved en udgave
af Niels Skyum-Nielsens efterladte manuskript »Fruer
og Vildmænd. Danmarkshistorie uden retouche«.
Niels Lund er redaktør af Festskrift til Peter Sawyer.
Jens Erik Skydsgaard er medredaktør af Classica et
Mediaevalia og formand for selskabet til Historisk
Kildeskrifters Oversættelser. Peter Ørsted er medredaktør
af project Africa Proconsularis.
Esben Albrectsen er medlem af bestyrelsen for Den
danske historiske Forening og forstanderskabet for
Det kgl. Selskab for Fædrelandets Historie samt Den
historiske kommision ved Institut fur Landesforschung
der Christian-Albrechts-Universitåt, Kiel.
Axel Bolvig er kunstnerisk leder af Søllerød kommunes
udstillingsbygning GI. Holtegaard. Merete Harding
er næstformand i centernævnet ved Center for
Kvindeforskning. Kai Hørby er dansk repræsentant i
European Science Foundation's projekt »The Origins
of the Modern State, 13th-18th Century, udpeget af
Statens humanistiske Forskningsråd. Inge Skovgaard-
Petersen er medlem af styrelsen for Dansk Selskab
for Oldtids- og Middelalderforskning. Jens Erik
Skydsgaard er medlem af Dronning Ingrids romerske
Fond, medlem af bestyrelsen for Det danske Institut
for Videnskab og Kunst i Rom og formand for selskabet
Philadelphia. Niels Steensgaard har til I. august
været medlem af Statens humanistiske Forskningsråd,
Det nordiske Samarbejdsnævn for Humaniora og
Standing Committee for the Humanities under European
Science Foundation og er fortsat medlem af styrelsen
for Det humanistiske Forskningscenter i Kø600
Det humanistiske Fakultet
benhavn (formand), styrelsen for Nordisk Institut for
Asienstudier, Forskningsbiblioteksrådet samt flere legatbestyrelser.
Alex Wittendorff er medlem af bestyrelsen
for Dansk vejhistorisk Selskab, der arbejder på
oprettelsen af et vejhistorisk museum i Billund.
Gæsteforelæsninger og formidling:
Esben Albrectsen har ved Kiels Universitet forelæst
om »Die rechtliche Stellung Schleswigs im Spåtmittelalter
«, Bengt Malcus ved Lunds Universitet om »Byer
og jordejere i Lilleasien i mellemste kejsertid«, Benito
Scocozza ved Lunds Universitet om Christian den IV,
Niels M. Saxtorph ved de arkæologistuderendes forening
på Moesgård, Århus Universitet, om »Romerne
ved Rhinen«, Inge Skovgaard-Petersen ved Center for
Middelalderforskning om »Det middelalderlige kejserdømme
«, i Selskab for nordeuropæiske Oldtids- og
Middelalderstudier, Århus, om »Universalhistoriske
træk i Saxos Danmarkshistorie« samt i Historisk Samfund
om »Det skånske oprør«, Niels Steensgaard ved
Det humanistiske forskningscenter i Århus om »Centrum
og periferibegreberne i historisk forskning«, ved
Det humanistiske Forskningscenter i København om
»A model for early modern global history« og Peter
Ørsted ved Sorbonne, Paris, om de økonomiske relationer
mellem by og land med udgangspunkt i det
dansk-tunesiske forskningsprojekt Africa Proconsularis.
Forskningsformidling til videre kredse er et særkende
ved dansk kultur. 1988 har været præget af to jubilæer,
nemlig for Christian IV.s tronbestigelse og for
Stavnsbåndets ophævelse. Adskillige medarbejdere
har medvirket på forskellig vis, især ved foredrag
rundt om i landet, i radio og tv og ved udsendelse af
publikationer, herunder en Christian IV-biografi (Benito
Scocozza).
Desuden er der et nært samarbejde med Folkeuniversitetet
i København og folkeuniversitetsforeningerne
rundt om i landet. Endelig skal nævnes deltagelse
som lærere ved faglige efteruddannelseskurser for
gymnasielærere og bibliotekarer m.m. Denne måde at
formidle de nyeste landvindinger inden for forskning
på er af stor betydning — også for forskeren selv. Der er
afholdt mere end 100 foredrag af instituttets medarbejdere
i 1988.
Forsknings- og kongresrejser:
Gurli Jacobsen har hele året opholdt sig ved universitetet
i Heidelberg (med fondsstøtte) med henblik på
afslutning af sit licentiatprojekt om handelen i de galliske
og germanske provinser i romersk kejsertid. Henrik
Mouritsen har opholdt sig i tre måneder i Rom
med henblik på studier i det tyske arkæologiske Bibliotek
af Italiens hellenisering. Peter Ørsted har været i
Tunesien i to måneder i forbindelse med det dansktunesiske
forskningsprojekt Africa Proconsularis.
Arne Søby Christensen har på Augustin-kollokvium
holdt foredrag om »Beretning og levning. Nogle
metodiske problemer belyst ved eksempler fra senantik/
tidlig middelalderlig kildemateriale«. Kai Hørby
har på Andet Riigen-Roskilde Symposium holdt foredrag
om »Erzbishof Jakob Erlandsen von Lund. Ein
Nachfolger Absalons« og på Ikonografisk Symposium,
Hadeland, Norge, om »Reformationens gennemførelse
i Danmark og Norge«.
Publikationer:
Albrectsen, E.: Constitutio Valdemariana i 1448.
Kongemagt og Samfund i Middelalderen. Festskrift
til Erik Ulsig, Poul Enemark, Per Ingesman,
Jens Villiam Jensen, s. 16, Århus 1988.
—: Var Sønderjylland i middelalderen en del af Danmarks
rige? Historisk Tidsskrift Bind 88, hæfte 1, s.
18, København 1988.
Bolvig, A.: Det kultiverede landskab. København
1988, 128 s.
Det evige øjeblik. Danmark 1987, 228 s.
—; En tysk kunstnerkoloni ved Egernsund. København
1987, 64 s.
Bonde, H.: Den hurtige mand. Historisk Tidsskrift
Hæfte 1, s. 18-60, København 1988.
De olympiske leges værdi grundlag. Idrætshistorisk
Årbog 4, s. 52-74, Aunsing 1988.
Køn, Klasser og Kropskultur. Idrætshistorisk Arbog
1, s. 61-75, Auning 1985.
Frem med boldenø Utopi og Fremskridtsideologi i
den tidlige danske arbejdersport (1880-1920). Årbog
for arbejderbevægelsens historie 1986 16, s.
147-67, Århus 1986.
Den sportslige askese — Om den protestantiske etik
og sportens ånd. Centring 1, s. 18-27, Slagelse 1986.
En stålsat karakter i et hærdet legeme. Nord Nytt,
Nordisk Tidsskrift for folkelivsforskning 2, s. 7-27,
Viborg 1986.
—: Sports History in Scandinavia. The International
Journal ofthe History ofSport l,s. 108-11, London
1987.
Kønnenes kamp i sport og gymnastik. Idrætshistorisk
Årbog 3, s. 23-54, Auning 1987.
Christensen, A.S.: The Vita of Saint Germanus of
Auxerre and Fifth-Century History. Studies in Ancient
History and Numismatics presented to Rudi
Thomsen, Aksel Damsgaard-Madsen, Erik Christiansen,
Erik Hallager (udg.), s. 224-31, Århus 1988.
Christiansen, N.F: Europa i revolution 1700-1870.
Menneske, Samfund, Historie. Kapitler afverdenshistorien,
Mogens Carstensen m.fl. (red.), s. 33,
Køben havn 1988.
—: Jubilæumsskrifter i gamle og nye gevandter. Arbejderbevægelsens
Bibliotek og Arkiv Årsskrift 1987, s.
7, København 1988.
—: Frø af ugræs. Danmark og Tyskland i det 19. århundrede.
Fjendebilleder og fremmedhad, Kristof
Historie 601
K. Kristiansen, Jens R. Rasmussen (red.), s. 14,
København 1988.
Frandsen, K.: Det danske landbrugs historie 1536 -
1720. Det danske landbrugs historie bd. 2, Claus
Bjørn m.fl. (red.), s. 1-209, Odense 1988.
—: Landboreformernes sociale følger i Nørre Grimmelstrup.
Lokalhistorisk Arkiv for Nørre Alslev
Kommune Årsskrift 1988, s. 63-72, Nørre Alslev
1988.
Fjellerup. Arv og Eje: "De pløjede og de såede",
Dansk Kulturhistorisk Museumsforening 1988, s.
101-17, Danmark 1988.
—, Christensen, J., Lind, G.: Grimulf. Data fra.en
dansk landsby 1660-1900. ( + edb-diskette + vejledningshæfte).
Odense 1988, 44 s.
—: Kulturlandskabet under forandring. Landboreformerne
på Falster. Landboreformerne - Forskning
og forløb, Claus Bjørn m.fl. (red.), s. 44-53, Odense
1988.
—: Christian V's Matrikel 300 år. Et overset jubilæum.
1066. Tidsskrift for Historisk Forskning Arg.
18, nr. 4, s. 3-13, København 1988.
Harding, M.: Anmeldelse af Augustin: Om Guds Stad
1.-5. bog og6.-10. bog ovs. med indledning og noter
af Bent Dalsgaard Larsen. Historisk Tidsskrift 88,
s. 193-94, København 1988.
-, Jacobsen, G.: Die Bedeutung der zivilen Zuwanderung
aus Norditalien fur die Entwicklung der Stådte
in Noricum und Pannonia. Classica et Mediaevalia
XXXIX, s. 117-206, København 1988.
Hørby, K.A.: Den danske reformationshistories epoke.
Teologi og tradition. Festskrift til Leif Gråne
11 .januar 1988, s. 96-110, Ringkøbing 1988.
-: Sorø kloster gavebog. Kongemagt og Samfund i
Middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig 13.februar
1988, s. 55-62, Århus 1988.
—: Reformation. Denmark. Dictionary of Scandinavian
History, Byron J. Nordstrom (ed.), s. 500-03,
Westport, Connecticut, London 1986.
—: Anmeldelse af Nanna Damsholt: Kvindebilledet i
dansk højmiddelalder (2. officielle opposition ved
afhandlingens forsvar for den filosofiske doktorgrad
på Københavns Universitet 15. maj 1985). Historisk
Tidsskrift Bd. 86, s. 153-61, København 1986.
Lammers, K.C., Christiansen, N.F, Nissen, H.S.:
Danmarks historie bind 7: Tiden 1914-1945. København
1988, 479 s.
Leisner, J.; Den oplyste enevælde - historien om en
dansk succes. Landboformerne - Forskning og Forløb,
Claus Bjørn, s. 14, København 1988.
Lind, G.: Rigets Sværd. Krig og Krigsvæsen under
Christian IV. Christian IV's Verden, Svend Ellehøj
(udg.), s. 98-122, København 1988.
-, Christensen, J., Frandsen, K.: Grimulf. Data fra en
dansk landsby 1660-1900. Odense 1988, 44 s.
-, Christensen, J., Frandsen, K.: Grimulf- Håndbog
(og edb-program). Odense 1988, 48 s.
Saxtorph, N.M.: Danske kalkmalerier (Anmeldelse).
Fortid og Nutid 2, s. 1, Odense 1988.
—: Dansk artilleri i Napoleonstiden (Anmeldelse).
Dansk Artilleritidsskrift 5, s. 3, Varde 1988.
Saxtorph, N.M.: The Emperor's Men. Studies in Ancient
History and Numismatic Presented to Rudi
Thomsen, Damsgaard-Madsen, Christiansen, Hallager,
s. 162-66, Aarhus 1988.
Skovgaard-Petersen, L: Anmeldelse af: Gillian Fellows
Jensen: Settlement Names in the North West.
Navnestudier nr. 25, C. A. Reitzels Forlag, 1985.
Fortid og Nutid XXXIV, s. 152-53, København
1988.
-: Lund og Roskilde. Gåvobrevet 1085, Skansjo,
Hans Sundstrom (red.), s. 79-89, Lund 1988.
Skydsgaard, J.E.: L'agricoltura grecae romana: tradizioni
a confronto. Analecta Romana Instituti Danici
XVI, s. 7-24, Rom 1988.
—: Transhumance in Ancient Greece. Pastoral Economies
in Classical Antiquity, C. R. Whittaker (ed.),
s. 75-86, Cambridge 1988.
—: Solons Tele and the Agrarian History. Studies in
Ancient History and Numismatics presented to Rudi
Thomsen, Aksel Damsgaard Madsen, Erik Christiansen,
Erik Hallager, s. 50-54, Århus 1988.
—: Fjendebilleder i den klassiske oldtid. Fjendebilleder
og Fremmedhad, En antologi, Kristof K. Kristiansen,
Jens R. Rasmussen, s. 39-48, København
1988.
Vammen, H.: Casino 1848. Historisk Tidsskrift Bd.
88, hft. 2, s. 253-81, København 1988.
Wittendorff, A.: "Fire stolper holder et skidehus".
Tidens forestillingsverden. Christian IV's Verden.
Svend Ellehøj (red.), s. 214-48, København 1988.
-: De danske reformationer og den folkelige bevisthed.
Til kamp for friheden. Sociale Oprør i Nordisk
Middelalder. Anders Bøgh, Jørgen Wiirst Sørensen,
Lars Tvede-Jensen (red.), s. 215-31, Ålborg
1988.
—: 1350-1700. Europa i krise og under forvandling.
Menneske, Samfund, Historie. Kapitler af verdenshistorien,
Mogens Carstensen m.fl. (red.), s. 134-
67, København 1988.
Ørsted, P: "Men i Afrika er det anderledes." Project
Africa Proconsularis - et dansk-tunesisk samarbejde
om udforskningen af Antikkens Historie. Forskning
& Samfund 7, s. 12-18, København 1988.
-: Et Verdensrige af bystater. Gyldendals kompakte
verdenshistorie. Menneske. Samfund. Historie, s.
37-69, København 1988.
-: Regiones it aliae, Ehreninschriften und Imperialpolitik.
Studies in Ancient History ond Numismatics,
s. 124-39, Århus 1988.
Alex Wittendorff
602 Det humanistiske Fakultet
la. Lokalhistorisk Afdeling
Historie:
I 1943 blev Institut for lokalhistorisk Forskning oprettet
på initiativ af professor Albert Olsen, der repræsenterede
Københavns Universitet, og den senere
rigsarkivar Johan Hvidtfeldt, der repræsenterede
Dansk historisk Fællesforening. Først og fremmest på
grund af krigen kom dette institut aldrig i funktion,
men tanken blev ikke opgivet. I 1967 henvendte
Dansk historisk Fællesforening sig til rektor for Københavns
Universitet for at få etableret en institution,
der skulle fremme udforskningen af dansk lokalhistorie,
og året efter vedtog Det humanistiske Fakultet, at
der med virkning fra 1970 skulle oprettes »en afdeling
for lokalhistorisk forskning«. Dette blev tiltrådt af
Konsistorium, og afdelingen blev knyttet til Historisk
Institut.
Afdelingens leder fik som arbejdsopgave at deltage i
lokalhistorisk forskning, herunder at vejlede historiestuderende
med specialer og afløsningsopgaver. Afdelingens
hovedopgaver er:
— at iværksætte og gennemføre lokalhistoriske forskningsopgaver
af almenhistorisk værdi,
— at inspirere historiestuderende til at foretage lokalhistoriske
undersøgelser,
- at bistå og inspirere det historiske arbejde i de lokalhistoriske
foreninger og institutioner ved vejledning,
afholdelse af kurser, udgivelse af hjælpemidler
etc.
- og at højne kvaliteten af de lokalhistoriske årbøger
ved rådgivning til forfattere og redaktører.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 1.
Lektor; Knud Prange.
TAP: Antal årsværk; 0.
Forskningsvirksomhed:
Afdelingens formål gør det naturligt, at en væsentlig
del af forskningen foregår i nært samarbejde med (lokal)
historikere og institutioner m.m. overalt i landet
samt i det øvrige Norden. Arbejdet sigter først og
fremmest mod at udvikle den lokalhistoriske forskning,
for eksempel ved at deltage i drøftelse og analyse
af principielle og metodiske problemer, ved at stille
nye arbejdsredskaber og hjælpemidler til rådighed og
ved at udføre konkrete forskningsopgaver.
1. Arbejdet med de principielle problemer har i det
forløbne år først og fremmest givet sig udtryk i foredrag
og et trykt bidrag om den moderne lokalhistories
placering i forskningen.
2. Der er påbegyndt udarbejdelse af en grundbog i
lokalhistorie, som I lige grad henvender sig til amatører,
professionelle historikere og videnskabsmænd fra
andre fag. Arbejdet afsluttes i 1989.
3. Den redaktion, der under afdelingens ledelse forbereder
en slægtshistorisk studiebog med redegørelser
for bl.a. væsentlige dele af Rigsarkivets og iandsarkivernes
indhold, har afsluttet planlægningen og disponeringen
af værket.
4. Studierne over social og geografisk mobilitet er i år
blevet udmøntet i en trykt afhandling og i et par foredrag—
samt i universitetsundervisningen.
Anden virksomhed:
Også afdelingens øvrige aktiviteter (gennemlæsning
af manuskripter, rådgivning, mødedeltagelse) har været
præget af et godt samarbejde med en række kolleger
fra ind- og udland, og med institutioner så forskellige
som Foreningen Norden, Danmarks Adels
Aarbog og Akershus Kulturvernråd. Specielt kan
nævnes deltagelse i et seminar i Goteborg, hvor en
nordisk forskergruppe planlagde en sammenlignende
undersøgelse af kystbefolkninger i Norden.
Som et led i det ordinære samarbejde mellem de lokalhistoriske
institutter i Norden afholdtes det 6. nordiske
seminar i lokalhistorie. Dette skete i Finland,
hvor man drøftede lokalsamfundene mellem de to verdenskrige.
Der var 7 danske deltagere i seminaret.
Bestræbelserne på at opprioritere lokalhistorien ved
Københavns Universitet er fortsat, og Det humanistiske
Fakultet har i efteråret vedtaget at oprette et etnologisk-
lokalhistorisk center. Der har siden været holdt
diverse møder om centrets nærmere udformning.
Blandt formidlende aktiviteter kan nævnes, at afdelingens
leder har afholdt et fjernkursus under Folkeuniversitetet.
Afdelingens leder har faet tildelt Dansk historisk
Fællesforenings pris.
Udgivervirksomhed m. v.:
Der er givet en løbende orientering om afdelingens
virksomhed i kvartalsskriftet; Lokalhistorisk Journal.
Afdelingens leder har deltaget i redaktionen af Personalhistorisk
Tidsskrift og er hovedredaktør af en ny
håndbog i slægtsforskning.
Publikationer:
Prange, K; En middelaldergenealogs glæder og problemer.
Personalhistorisk Tidsskrift 107(2), s. 179-
97, Viborg 1987.
-; Arme riddere. Om riddertitlen og mulighederne
for at opdele middelalderens adel i sociale grupper.
I; Kongemagt og Samfund i Middelalderen. Festskrift
til Erik Ulsig. Udg.; Poul Enemark, Per Ingesman,
Jens Villiam Jensen, s. 191-208, Århus
1988.
Historie 603
45 De ældste heraldiske figurer. Danske kalkmalerier.
Senromansk tid 1 175-1275, L'lla Haastrup,
Roberg Egevang (red.), s. 154-55, København 1988.
Da løverne vendte tilbage til Sønderjylland. Sønderjysk
Månedsskrift 1, s. 3-12, Aabenraa 1988.
Udviklingstendensen i lokal- og kulturhistorien i
dag, og hvad skal vi samarbejde om? Fortid og Nutid
Bd. 35, hft. 1, s. 78-81, Odense 1988.
"I vor nød og trængsel". Siden Saxo Arg. 5, nr. 2, s.
33-36, København 1988.
—: Den lokalhistoriske søslange. Lokalhistorisk Journal
Årg. 17, nr. 3, s. 7-9, Skive 1988.
Knud Prange
2. Institut for Samtidshistorie
Historie:
Studiet af samtidshistorie blev i Danmark institutionaliseret
med oprettelsen af Institut for Historie og
Samfundsøkonomi i 1927. Initiativet skyldtes især P.
Munch og støttedes af bl.a. Niels Neergaard, to ledende
politikere, der tillige var blandt de mest fremtrædende
samtidshistorikere. En grundlæggende tanke
var at forene og formalisere samarbejdet mellem historikere
og økonomer og at fremme de spæde tendenser
til andre mere generaliserende og teoretiske samfundsvidenskaber.
Emneområderne blev dels den historiske
og samfundsvidenskabelige beskrivelse af det
danske samfund i de sidste 100 år, dels den internationale
politik.
Instituttet var ikke et egentligt universitetsinstitut,
man var tilknyttet Københavns Universitet og lededes
i et samarbejde mellem historikere og økonomer. En
konsekvent tværvidenskabelig integration forblev
imidlertid snarere et mål end en realitet, og med den
almindelige tendens til institutdannelse på universitetet
i 1950'erne og væksten i studenter- og lærertal i
fagene blev en nedlæggelse af instituttet naturlig. Aktiverne
overførtes til Økonomisk Institut, Historisk
Institut og et nyoprettet Institut for Samtidshistorie
og Statsvidenskab i 1958/59.
Sidstnævnte institut skulle søge — mindre afhængig
af det øgede undervisningspres i de store fag, historie
og økonomi - at videreføre den tværfaglige tradition
under ledelse af Sven Henningsen, fra 1953 universitetets
første professor i Samtidshistorie og Samfundskundskab.
Fra instituttet udgik imidlertid initiativet
til oprettelsen af det nye fag. Samfundsfag, hvilket
medførte, at instituttet fra 1965 blev den organisatoriske
ramme for forskning og undervisning i såvel dette
fag som den samtidshistoriske del af historiefaget.
Med den stærke vækst i samfundsfag i slutningen af
1960'erne lagdes vægten i stigende grad på de teoretiske
og generaliserende aspekter af samfundsvidenskaberne
og dette påvirkede også instituttets historie. I
samme periode blev samtidshistoriske emner i stort
omfang forskningsområde for talrige nye institutter og
forskningsmiljøer i og udenfor universitetet, således at
de egentlige samtidshistorikere kun blev een blandt
mange grupper. Deres hovedinteresse rettede sig i disse
år mod den politiske historie, ikke mindst indenfor
den internationale politik i det 20. århundrede.
Universitetets nye styrelsesordning i begyndelsen af
1970'erne antoges at skabe så store formelle vanskeligheder
for institutter der dækkede flere fag, at det blev
besluttet at dele instituttet i 1971 i et større Institut for
Samfundsfag og et mindre Institut for Samtidshistorie.
De nye institutter opretholdt dog et fælles bibliotek
— hvis grundstamme var overtaget fra det gamle
Institut for Historie og Samfundsøkonomi - ligesom
de forblev i Rosenborggade 15, hvortil de var flyttet fra
Skt. Pedersstræde i 1966.
Først med de humanistiske institutters udflytning
til Njalsgade (for Histories vedkommende i 1979) og
med Samfundsfags overflytning til Det samfundsvidenskabelige
Fakultet, ophævedes endeligt den tværfaglige
grundtankes formelle rammer, efter at have
været søgt opretholdt i over 50 år.
Efter udflytningen til Amager er Institut for Samtidshistorie
til gengæld indgået i et nærmere samarbejde
med de to søsterinstitutter i faget Historie, Institut
for økonomisk Historie og Historisk Institut, samt
med det i 1982 oprettede Center for Arbejderkulturstudier.
Samtidig er forbindelsen til Samfundsfag opretholdt
på enkelte punkter, eksempelvis i det fælles
valgforskningsprojekt. Med lidt optimisme kan man
måske hævde, at tværfagligheden ikke længere behøver
institutionelle rammer, men kan trives i de enkelte
medarbejderes interesser. For samtidshistorikerne
gælder, at de i de senere år har lagt vægt på teoretiske
og historiografiske emner, og at den sociale og økonomiske
historie nu indtager en større plads ved siden af
den politiske.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 7, stipendiater 3.
Professor; Carl-Axel Gemzell.
Lektorer; Carsten Due-Nielsen, Inga Floto, Hans
Kirchhoff, Karl Christian Lammers, Henrik Sandø
Nissen, Torben Worre.
Fonds- og Forskningsrådsstipendiater; Erik Thostrup
Jacobsen, Hans Mouritzen, Poul Villaume.
Ekstern lektor; Michael Wolfe.
TAP: Antal årsværk; 1.
Overassistent Inge Wallin.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets medarbejdere har i 1988 været engageret i
604 Det humanistiske Fakultet
en række større og mindre forskningsprojekter. Det
drejer sig både om længerevarende og dybtgående
studier i væsentlige samtidshistoriske emner og om
synteser og oversigter. Nogle af projekterne er initieret
udefra eller er udformet i samarbejde med andre
institutioner, men de fleste udspringer af medarbejdernes
egne ideer. Betragtet under et berører projekterne
ganske brede felter inden for samfundshistorien,
og ved en specialisering omkring emner, der kan
betragtes udfra flere synsvinkler, indgår instituttets
forskning i mange sammenhænge, ofte med tilknytning
til de internationale debatter inden for samtidshistorisk
forskning. Forskningsområdet dækker både
dansk og international historie, udenrigspolitiske og
indenrigspolitiske emner, socialhistorie og idehistorie,
og ikke mindst forholdet mellem disse områder.
Tilgangene er ganske varierende, herunder også inddragelse
af teorier og metoder fra de generaliserende
samfundsvidenskaber.
1. Synteser og oversigtsværker
1.1 Arbejde med en fremstilling af fascismens og nazismens
historie 1919-1945, herunder færdiggørelse af
manuskript til Hitler-biografi (K..C. Lammers).
1.2 Udarbejdelse af manuskript til Danmarkshistorie
for perioden 1950-1970 (Henrik S. Nissen).
1.3 Arbejde som redaktør af et større værk om 2. Verdenskrigs
historie, hvor han desuden selv skriver om
Holocaust, tysk repression og besættelse, og europæisk
modstandsbevægelse (Hans Kirchhoff).
2. International historie
2.1 Fortsat arbejde med tysk historie i form af en undersøgelse
af SPDs politik over for fascisme og nazisme
1920-1933 (Karl Christian Lammers).
2.2 Behandling af det bidrag, som engelske naturvidenskabsfolk
gav til udvikling af den engelske velfærdsstat
i Mellemkrigstiden og under 2. Verdenskrig
ved deres ideer om rationalitet og styring, og ideernes
kanalisering og gennemslagskraft i samfundet (Carl-
Axel Gemzell).
2.3 Arbejde med modernisering og strukturel forandring
i Sydeuropa 1860-1980 (Carl-Axel Gemzell).
2.4 Arbejde med studier i Japans historie i det 20. århundrede
med særlig vægt på moderne japansk politik
og problemerne omkring den amerikanske okkupation
afjapan (Inga Floto).
2.5 Færdiggørelse af disputats om »Finlandization«
(Hans Mouritzen).
3. Dansk historie
3.1 Det danske borgerskabs historie (Karl Christian
Lammers).
3.2 Indsamling af materiale til en biografi om Frihedsrådets
gesandt i Moskva, Thomas Døssing (Hans
Kirchhoff).
3.3 Fortsat arbejde med forberedelsen af en fremstilling
af Danmarks udenrigspolitik efter 1945 (Carsten
Due-Nielsen).
3.4 Analyse af dansk sikkerhedspolitik og rammerne
for dens udformning under den kolde krigs ideologiske
indflydelse i perioden 1949-1961. Bl.a. på grundlag af
hidtil ubenyttet amerikansk og engelsk materiale belyses
den danske politik og stilling inden for NATO, herunder
de vigtigste politiske partiers og opinionens rolle
i den interne danske beslutningsproces og sammenhænge
mellem ideologi og sikkerheds- og forsvarspolitik
(Poul Villaume).
3.5 Den danske kirke under besættelsen. På grundlag
af en grundig gennemgang af embeds- og privatarkiver
samt de kirkelige tidsskrifter, arbejdes på en beskrivelse
af periodens kirkelige forhold (Erik T Jacobsen).
3.6 Vælgeradfærd ved folketingsvalgene i 1987 og i
1988. Surveyundersøgelser i forlængelse af det danske
valgforskningsprojekt (Torben Worre).
3.7 Forberedelse af projekt til forskningsområdet
Dansk Identitetshistorie (Henrik S. Nissen).
Andet:
Henrik S. Nissen har været medlem af det rådgivende
akademiske udvalg i Erasmus-projektet og han har
deltaget i Det humanistiske Forskningsråds planlægningsgruppe
vedrørende initiativområdet Dansk politisk
historie 1945-85. Inga Floto har været formand for
Selskabet for Udgivelse af Kilder til Danmarks Historie.
Carl-Axel Gemzell er medlem af en international
arbejdsgruppe for studier af Middelhavsområdet og af
et internationalt forskningsråd for the Research on
Higher Education Program. Poul Villaume har gæsteforsket
på University of Massachusetts, Amherst i
»Denmark in NATO in the 1950's«.
Udgivervirksomhed:
Hans Kirchhoff og Carsten Due-Nielsen er sammen
med Esben Albrechtsen redaktør af Historisk Tidsskrift.
Inga Floto er sammen med Niels Thorsen og
Paul Levine redaktør af American Studies in Scandinavia.
Karl Christian Lammers er medlem af redaktionen
for Den jyske Historiker. Carsten Due-Nielsen er
Historie 605
medlem af redaktionskomiteen for Økonomi og Politik.
Rejser:
Torben Worre har deltaget i nordisk forskerkursus i
nyere redigeringsmetoder (Oslo) og ECPR's sommerskole
i databehandling (Essex).
Carl-Axel Gemzell har været på forskningsrejser til
Grækenland og Italien.
Inga Floto har været på studierejse til Nissan Institute
for Japanese Studies, Oxford University.
Poul Villaume har været på forskningsophold på
University of Massachusetts, Amherst, USA.
Publikationer:
Due-Nielsen, C.; Luck and Calculation. Danish Neutrality
Policy before 1914. Proceedings of the Seventh
Biennial Conference of Teachers of Scandinavian
Studies in Great Britain and Northern Ireland,
R. D. S. Allan, M. P. Barnes (eds), s. 18-32,
London 1988.
Floto, I.: Kapitel IX. Vesten erobrer verden. Kapitel
X. Fra den russiske revolution til atombomben.
Gyldendals Kompakt Verdenshistorie. Menneske,
samfund, historie. Kapitler af verdenshistorien fra
oldtiden til vor tid, Elin Rand Nielsen, Peter Ørsted,
Henrik Tvarnø, Erik Ulsig, Alex Wittendorff,
Niels Steensgaard, Niels Finn Christiansen, s. 258-
328, København 1988.
Kapitel IX. Vesten erobrer verden. Kapitel X. Fra
den russiske revolution til atombomben. Menneske,
samfund, historie. Kapitler fra verdenshistorien,
Elin Rand Nielsen, Peter Ørsted, Henrik Tvarnø,
Erik Ulsig, Alex Wittendorff, Niels Steensgaard,
Niels Finn Christiansen, s. 258-328, København
1988.
Gemzell, C.: Aussenwirtschaft und Politik ; Die Beziehungen
zwischen den Grossmåchten und Schweden
1911 bis 1939. WissenschaftlicheZeitschriftder
Ernst-Moritz-Arndt-Univ. Greifswald 36, 3-4,
1987, s. 30-33, Greifswald 1988.
Kirchhoff, H.: Retsopgøret og det politiske system.
Anmeldelse af Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen.
Retfærd, Nordisk Juridisk Tidsskrift 41,
s. 162-71, København 1988.
Lammers, K.C.: Tyskland og 12 års nazisme 1933-
1945. Den jyske Historiker 43-44, s. 167-195, Århus
1988.
—, Sørensen, N.A.: Nationalstatens undergang. Tyskland
1945-1955. Den jyske Historiker 43-44, s. 196-
223, Århus 1988.
Tater und Opfer. Kinder von Nazis und Juden berichten.
later und Opfer. Kinder von Nazis und
Juden berichten (tekster af Peter Sichrovsky), Karl
Christian Lammers, Therkel Stræde, 189 s., København
1988.
Historikerstriden i Vesttyskland. Historie & Samtid
2 , s. 105-08, København 1988.
—, Christiansen, N.F., Nissen, H.S.: Danmarks historie
bind 7: Tiden 1914-1945. 479 s., København
1988.
Wqrre, T: Denmark at the Crossroads; The Danish
Referendum of28 February 1986 on the EC Reform
Package. Journal of Common Market Studies Vol.
XXVI, No. 4, s. 361-88, Oxford 1988.
Karl Christian Lammers
3. Institut for økonomisk Historie
Historie:
Disciplinen »økonomisk historie« indførtes ved Københavns
Universitet i 1960 med oprettelsen af det af
Kristof Glamann beklædte professorat i økonomisk historie
ved faget historie og med det i 1966 af Svend
Aage Hansen beklædte professorat i Danmarks statistik
og dansk økonomisk historie ved økonomistudiet.
De to professorer tog i 1967 initiativ til oprettelsen
af Institut for økonomisk Historie med et direkte samarbejde
mellem de to fagområder, inspireret af internationale
tendenser og af de positive erfaringer fra det
gamle Institut for Historie og Samfundsøkonomi, der
var nedlagt i 1958. Institut for økonomisk Historie er
stadig det eneste af sin art her i landet. Hovedformålet
med etableringen var, at instituttet skulle fungere som
et forskningsinstitut, der desuden skulle varetage uddannelses-
og undervisningsmæssige formål. En af instituttets
hovedopgaver har stadig været udforskningen
af den danske økonomiske historie i nyere og nyeste
tid.
Under universitetets nye regler af 1972 måtte instituttet
formelt opgive sin stilling som tværfaglig enhed,
og det har siden alene være underlagt Det humanistiske
Fakultet, men de til instituttet knyttede lærere har
regelmæssigt undervist i økonomisk historie på politstudiet,
ligesom det forskningsmæssige samarbejde er
fortsat. I foråret 1973 flyttede instituttet til Nørregade
7 C, København K og i august 1979 til nye lokaler på
Københavns Universitet Amager.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 6.
Professorer; Ole Feldbæk, Niels Thomsen.
Lektorer; Ole Hyldtoft, Ole Justesen, Carl-Axel Nilsson,
Erik Helmer Pedersen.
Ekstern lektor: Hatla Thelle.
Kandidatstipendiat; Ole Odgaard.
Fonds- og forskningsrådsaflønnede stipendiater; Carl
Erik Andersen, Per Bro, Henriette Bugge, Leon Dal606
Det humanistiske Fakultet
gas Jensen, Hans Kryger Larsen, Jette Mackintosh,
Jette Søllinge.
TAP: Antal årsværk: 2.
Overassistent Birgit Kragh (udlånt til Center for Afrikastudier
med 0,4 årsværk), overassistent Lis Lachtane.
Forskningsvirksomhed:
Institut for økonomisk Histories forskningsmæssige
hovedområde er den økonomiske historie i nyere og
nyeste tid, i stigende grad med inddragelse af de social
aspekter. Økonomisk historie kan defineres som studiet
af fortidens fremstilling, fordeling og forbrug af
varer og tjeneste med fremdragelse af de bestemmende
faktorers relative betydning og indbyrdes forhold.
Instituttet har fortsat i 1988 kunnet opretholde og
til dels udbygge en forholdsvis stærk og bred forskningsprofil,
fordi instituttet også i 1988 har haft et
forskningsmiljø med et stort antal eksternt finansierede
stipendiater, som arbejder dels med enkeltpersoner,
dels i tilknytning til større forskningsinitiativer.
Også de øvrige medarbejdere har været engageret i
udadvendte, tildels internationalt orienterede aktiviteter.
Fra etableringen har instituttet til stadighed arbejdet
med udforskningen af den danske industris udvikling
i det 19. og 20. århundrede, og denne side er yderligere
styrket siden 1984 gennem samarbejdet med
Statens humanistiske Forskningsråd og Carlsbergfondet
om projektet »Dansk industrihistorie 1870-1980«,
samt det indledte forskningsinitiativ under Statens
humanistiske Forskningsråd; Dansk politik under forandring:
1945-1985. Dette samarbejde vil også præge
forskningsprofilen i det kommende år. Men også inden
for mere traditionelle områder som handel, økonomisk
politik og prishistorie har medarbejderne ydet
nye forskningsbidrag. Endelig har forskningen i oversøisk
historie, der er koncentreret om Afrika og Asien,
yderligere kunnet udbygges, og flere af medarbejderne
har deltaget aktivt i de nye områdestudier, i videreførelse
af Center for Afrikastudier og Center for Øst- og
Sydøstasien og i arbejdskredse for migrationshistoriens
enkelte forskningsområder.
/. Landbrug
Erik Helmer Pedersen er ved at udarbejde manuskript
til bd. IV i serien »Det danske landbrug historie«: perioden
1914-1988. Bogen ventes at udkomme i første
halvdel af 1989. Erik Helmer Pedersen har i denne
sammenhæng arbejdet sammen med cand.phil. Jens
Christensen.
2. Industri
Instituttet har i de forløbne år fungeret som værtsinstitution
for det tidligere nævnte projekt »Dansk industris
historie siden 1870«, der er nærmere beskrevet i
pjecen »Industriens vækst og vilkår« (Kbh. 1985). I
projektet deltager følgende medarbejdere: Preben Etwil,
Ole Hyldtoft, Leon Dalgas Jensen, Hans Kryger
Larsen, Carl-Axel Nilsson og Niels Thomsen. De to
sidstnævnte er samtidig medlemmer af styringsgruppen.
Projektets faste forskningssekretær har været
Hans Kryger Larsen, der sammen med Carl-Axel
Nilsson har fortsat og afsluttet studier vedrørende produktion
og forbrug af danske industrivarer, der er under
trykning som 2. bind af oversigtsværket »Dansk
Industri efter 1970«, der udgives af projektet.
2.1 Niels Thomsen arbejder fortsat på udgivelse af et
2-bindsværk om »Industri, stat og samfund 1870-
1970« under projektet.
2.2 Ole Hyldtoft har arbejdet videre med et større arbejde
om teknologisk forandring i dansk industri fra
1870 til 1930. Første del frem til midten af 1890'erne er
stort set afsluttet. Tyngdepunktet ligger på industriens
kraftmaskiner, maskinindustrien, tegl- og cementindustrien,
træteknologien samt de intensive industrier.
2.3 Leon Dalgas Jensen arbejder fortsat med »Marshallpianens
betydning for dansk økonomisk politik
1947 til 1953«. Vægten lægges på at belyse, hvorledes
Marshallplanen og Danmarks deltagelse heri påvirkede
dansk økonomisk politik. Specielt søges den erhvervs-
og industripolitiske udvikling belyst.
2.4 Carl Erik Andresen har fortsat undersøgelsen under
projektet Dansk industris historie siden 1870
»Dansk møbelindustri 1870 til 1950«. Der er lagt særlig
vægt på at beskrive den teknologiske udvikling og
arbejdskraftsforholdene.
2.5 I øvrigt har følgende forskningsprojekter vedrørende
industrihistorie været aktuelle:
2.6 Med finansiering af Industrirådet har Hans Kryger
Larsen sammen med Niels Thomsen færdiggjort
manuskript om dansk økonomisk og industriel udvikling
i dette århundrede, med særligt henblik på Industrirådets
rolle og betydning.
2.7 Carl-Axel Nilsson har sammen med tre forskere
fra Sverige og Finland lået bevilling fra Nordisk Samarbejdsnævn
for Samfundsforskning til igangsættelse
af et projekt om Nordisk industrialisering 1870-1930.
2.8 Ole Hyldtoft har afsluttet forskellige arbejder om
den danske teglværksteknologi fra 1840 til 1870 med
særligt henblik på udenlandske forbilleder. Endvidere
har han påbegyndt en artikel om industriel arkæologi i
Danmark til The Encyclopaedia of Industrial Archaeology
(Basil Blackwell).
Historie 607
2.9 Peter Bøegh Nielsen har afleveret sit projekt om
Industriens investeringsmønstre og finansielle struktur
1840-1914 til bedømmelse for licentiatgraden.
3. Industrialiseringens sociale følger
Carl-Axel Nilsson har genoptaget en tidligere forskning
omkring de arbejdskraftsmæssige aspekter på
overgangen fra sejl- til dampteknologi i den danske
handelsflåde, specielt i ekspansionsperioden omkring
århundredskiftet 1900.
4. Handel, transport og pengevæsen
Per Bro har i 1987 fortsat arbejdet med sit projekt:
»Harald Plums rolle i og betydning for det danske
samfunds og erhvervslivs udvikling, herunder især
Landmandsbankens stilling i 1922«.
5. Økonomisk politik, politisk adfærd m.v.
5.1 Ole Feldbæk har afsluttet og indleveret manuskript
til bind 9 i Gyldendal-Politikens Danmarkshistorie,
under redaktion af rigsantikvar Olaf Olsen:
»Den lange fred. 1700-1800«. Endvidere har Ole Feldbæk
fortsat arbejdet med en fremstilling af Danmarks
økonomiske historie 1500-1850.
5.2 Niels Thomsen har fortsat deltaget i projektet under
Statens humanistiske Forskningsråd »Dansk Politik
under Forandring 1945-1985« og har været medforfatter
til den publicerede projektbeskrivelse. Leon
Dalgas Jensen har bl.a. arbejdet med udviklingen i
den danske centraladministration efter 1945 og med
udviklingen i danske udenrigsøkonomisk politik i perioden
1945-1985.
5.3 Niels Thomsen og Jette Søllinge har fortsat arbejdet
med oversigtsværket »De danske Aviser fra 1634
til 1984«, I-HI. Manuskriptet til 2. bind for perioden
1634-1847 er afsluttet (1. bind for perioden 1634-1847
udkom i marts 1988), og manuskriptet til tredie bind
er under færdiggørelse. Niels Thomsen har udarbejdet
indledninger samt bearbejdelse af kontrol- og supplementsoplysninger,
billedtekster, kort m.v. til opslagsog
oversigtsværket. Projektet finansieres ligeligt af de
danske dagblade, formidlet af Dagspressens Fond, og
af Statens humanistiske Forskningsråd og Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd.
5.4 Niels Thomsen har udarbejdet oversigtsartikler
om medierne og om den politiske kultur til 1. bind af
»Dagligliv i Danmark efter 1945« (red. af G. Nellemann
m.fl.), der udkom i oktober. Endvidere har han
afsluttet en analyse om vælgerdeltagelsen i Danmark
1906-13, trykt i Festskrift til Tage Kaarsted, og skrevet
en artikel om »Folkestyret under Stress« til Økonomi
og Politik.
6. Oversøiske emner
6.1 Henriette Bugge har fortsat arbejdet med en undersøgelse
af »Dansk missionsvirksomhed i Arcot-distriktet
i Sydindien 1862-1920« som et led i det af Det
humanistiske Forskningsråd finansierede projekt
»Kristen mission og kulturpolitik 1820-1790«.
6.2 Ole Justesten har fortsat været engageret i det af
Carlsbergfondet og Statens humanistiske Forskningsråd
finansierede projekt om oversættelse og udgivelse
af danske kilder til Ghanas historie i det 17. og
18. århundrede. Materialet for perioden 1650-1754 er
nu indsamlet og udskrevet, og Ole Justesen har i 1988
redigeret og kommenteret det med henblik på oversættelse
og udgivelse. Til dette formål har Ole Justesen
været fritaget for undervisning, og instituttet har
modtaget erstatningsmidler fra henholdsvis Statens
humanistiske Forskningsråd og Carlsbergfondet. Sideløbende
hermed har Ole Justesen videreført indsamlingen
af dansk og udenlandsk kildemateriale til
en fremstilling af de danske etablissementer på Guldkysten
1801-1842.
6.3 Gunnar Viby Mogensen har afsluttet arbejdet
med en bog om Kinas nyere økonomiske historie.
6.4 Irene Nørlund har fortsat arbejdet med projektet
»Tekstilkvinder i Vietnam og Filippinerne. Formelt
og uformelt arbejde i samfundsforandringen«. Projektet
er en undersøgelse af kvindernes arbejde i tekstil og
beklædning. Formålet er at analysere kvinders levevilkår
og placering i samfundsforandringen i to udviklingslande,
der følger forskellige udviklingsstrategier.
Irene Nørlund har indsamlet skriftligt materiale og
gennemført interviewundersøgelse under feltophold i
de to lande.
6.5 Ole Odgaard har arbejdet på et projekt om
»Landsbyvirksomhedernes udvikling i Kina efter
Mao — De private og kooperative virksomheders betydning
«. Projektets generelle formål er at undersøge,
hvordan politiske institutioner kan aktivere en bedre
udnyttelse af lokale ressourcer. Projektet ønsker konkret
at undersøge de nye virksomhedstyper, som med
de økonomiske reformer er ekspanderet kraftigt i de
kinesiske landsbyer. Det er især private og kooperative
virksomheder, hvor en eller flere familier på andelsbasis
har ledelsen.
6.6 Jette Mackintosh arbejder fortsat på projektet
»Danske immigranters vandrings- og bosættelsesmønster
samt deres sociokulturelle tilpasning til det
amerikanske samfund«. Immigranternes økonomiske
forhold før og efter immigrationen sammenlignes.
Desuden undersøgelse af påvirkningen fra den danske
baggrund på landbrugsmetoderne. Hypotesen om at
608 Det humanistiske Fakultet
amerikanske metoder blev overtaget hurtigt har kunnet
modbevises.
7. Tværfaglige projekter
Ole Feldbæk har været fritaget for undervisning fra
1.9.1988-31.12.1988 for på Det humanistiske Fakultets
opfordring at forberede og lede et tværfagligt projekt
med ti forskere over emnet »Dansk identitetshistorie
«. Forskningsgruppen vil fa lokale på Institut for
økonomisk Flistorie, hvis bestyrer vil have sæde i
gruppens ledelse. Hans Kryger Larsen har under denne
forskningsgruppe påbegyndt undersøgelse af dansk
økonomisk nationalisme i tiårene omkring århundredskiftet.
Udgivervirksomhed m.v.:
Ole Feldbæk er dansk redaktør af Scandinavian Journal
of History. Ole Hyldtoft er medredaktør af Fabrik
og Bolig. Niels Thomsen er redaktør af Pressens Arbog.
Endvidere er Niels Thomsen formand for Selskabet
for Historie og Samfundsøkonomi og medlem af
redaktionen af dets tidsskrift Økonomi og Politik. Irene
Nørfund er medlem af redaktionen af »Copenhagen
Papers in East- and Southeast Asian Studies«, som
udgives af Center for Øst- og Sydøstasien.
Andet:
Niels Thomsen er endvidere medlem af Videnskabernes
Selskabs udadrettede udvalg og formand for Historisk
Samfund, hvor Carl Erik Andresen er sekretær.
Ole Hyldtoft er medlem af bestyrelsen for Arbejdermuseet
samt formand for Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer,
hvor Carl Erik Andresen er kasserer.
Carl Erik Andresen er endvidere medlem af bestyrelsen
for Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens
Historie. Den 14.-16. juni 1988 deltog Ole Hyldtoft,
Hans Kryger Larsen og Carl Erik Andresen i en teknologihistorisk
konference i Stavanger, Norge, hvor
Ole Hyldtoft fremlagde et paper om »Udenlandsk teknologi
og den danske teglværksindustri 1830-1870«,
og Carl Erik Andresen et paper over emnet »Teknologi-
overførsel til dansk møbelindustri«. Ole Justesen er
Viceprecident for European Council for African Studies,
sekretær i den danske nationalkomité for Fontes
Historiae Africanae, og medlem af styringsgruppen
for det af Det humanistiske Forskningsråd igangsatte
initiativområde »Dansk kristen Mission og Kulturpolitik
«. Hans Kryger Larsen og Ole Hyldtoft er medlemmer
af Nordisk Planlægningskomité for Teknologihistorie.
Irene Nørlund er medlem af bestyrelsen for
Foreningen af Udviklingsforskere, bestyrelsen for
Center for Øst- og Sydøstasien, hvoraf Ole Hyldtoft
også er medlem, samt Styringsgruppen for Nordisk
forening for Sydøstasiatisk Samfundsforening. Erik
Helmer Pedersen er formand for Historisk-topografisk
Selskab for Søllerød kommune siden 1984 og medlem
af styrelsen for Landbohistorisk Støttekreds og bestyrelsen
for Udvandringshistorisk Selskab. Niels Thomsen
har været medlem af bedømmelsesudvalg til besættelse
af professorat i massekommunikation ved Gøteborgs
Universitet og afsluttet arbejdet i juni måned.
Desuden har han været formand for bedømmelsesudvalget
ved Niels Peder Stilling disputats. I dette udvalg
havde Ole Hyldtoft ligeledes sæde, og arbejdet
afsluttedes i august måned. Ole Feldbæk er Københavns
Universitets repræsentant i Orlogsmuseets bestyrelse.
Gæster og rejser:
I efterårssemestret har Jan Asmussen fra Christian-
Albrechts Universitåt, Kiel, været tilknyttet instituttet
som stipendiat i forbindelse med hans forskningsprojekt
om tre danske handelskompanier i Asien
og deres forbindelse med købstæder i Slesvig-Holsten.
Irene Nørlund har i forbindelse med sit projekt om
»Tekstilkvinder i Vietnam og Filippinerne« været på
feltophold i Filippinerne og Vietnam fra januar til
august måned. Ole Odgaard har fra marts til april været
på feltstudier i Zenzhang amt i Sichuan Provinsen i
Kina; og i september til november, i Renshou amt i
Sichuan provinsen.
Publikationer:
Arnfred, S., Nørlund, I., Ringgård, A., Thorbek, S.,
Vinding, D., Wilson, F.: Den 3. verdens kvinder i
kort og tal. København 1988, 86 s.
Feldbæk, O.: Kongen bød -. Enevælden og reformerne.
Landboreformerne. Forskning og forløb, Claus
Bjørn (udg.), s. 21, Odense 1988.
Linieskibet Holsten i Slaget på Rheden. Linieskibet
Holsten 1772-1814, Ole L. Frantzen (red.), s.
23, København 1988.
Denmark. Nationalism in the Age of the French
Revolution, Otto Dann, John Dinwiddy (udg.), s.
14, London 1988.
Godsejerne og de store landboreformer. Gutenberghus'
Årsskrift 1988, s. 7, København 1988.
Hyldtoft, O.; Med vandkraft dampmaskine og gasmotor.
Erhvervshistorisk årbog nr.37, 1987, s. 52, Arhus
1988.
Moderne teglværksteknik i 1850'erne. Danmark
Teknisk Museum Årbog 1987, s. 50, Helsingør
1988.
Jensen, L.D.: Mod en langsigtet erhvervspolitik. De
erhvervs- og industripolitiske spørgsmål som anvendelsen
af modværdimidlerne rejste. Økonomi og
Politik 60. årg., nr. 4, 1987, s. 255-62, København
1988.
Nogle tal om Marshallplanen og hjælpen til Danmark.
Økonomi og Politik 60. årg., 1987, nr. 4, s.
210-12, København 1988.
Mackintosh, J.: "Little Denmark" on the Prairie. A
Study of the Towns Elk Horn and Kimballton in
Historie 609
Iowa. Journal of American Ethnic History Vol. 7,
No. 2, s. 46-68, Georgia 1988.
Nørlund, I.: Cocktailparty i Bogor. Vietnam 3, s. 7-9,
København 1988.
Nørlund, I.: Sværd eller plovjern. Kontakt 4-1987/88,
s. 8-13, København 1988.
Pedersen, E.H.: Landbrugsudstillingen på Bellahøj
1938. Bol og By. Landbohistorisk Tidsskrift 1, s. 30,
Odense 1988.
—: Bønder og penge — reformer og landbrug 1750-
1800. Landboreformerne — forskning og forløb,
Claus Bjørn, Ole Feldbæk, Karl-Erik Frandsen, Erik
Helmer Pedersen, Tohny Leisner, s. 16, Odense
1988.
—, Lotze, K.: Denmark's picture of Australia 1800-
1870. Emigranten. Årsskrift for Dansk udvandringshistorisk
Selskab 4, s. 16, Aalborg 1988.
—: Danish emigration to America: Some notes on the
historical background. Proceedings of: 7th Danish
Canadian Conference, Winnipeg, May 27-29, 1988,
Forbundet af danske Foreninger i Canada, s. 10,
Ontario, Canada 1988.
Søllinge, J.D.: Danmarks ældste avisbilleder. Siden
Saxo Årg. 5, nr. 3, s. 12-16, København 1988.
Thomsen, N.: Folkestyret under stress. Økonomi og
Politik 1, s. 10, København 1988.
-: En note om valgdeltagelsen. Festskrift til Tage
Kaarsted, H. C. Johannsen, Mogens Pedersen, s.
337-46, Odense 1988.
-: Den politiske kultur. Dagligliv i Danmark 1945, G.
Nellemann, lørn Piø, Birgit Worre (red.), s. 95-128,
København 1988.
-: I mediernes vold. Dagligliv i Danmark eft er 1945,
G. Nellemann, lørn Piø, Birgit Worre, s. 129-67,
København 1988.
Carl-Axel Nilsson
Samfunds- og kulturhistorisk orienterede fag 611
Samfunds- og kulturhistorisk
orienterede fag
1. Institut for europæisk Folkelivsforskning
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1960. Indtil maj 1968 havde
det til huse i Nationalmuseets bygninger i Brede,
hvorefter det flyttede til den nuværende adresse på
Brede Allé 69. Denne beliggenhed nær Frilandsmuseet
og Nationalmuseets afdeling i Brede understreger
den tætte tilknytning, som instituttet i hele sin levetid
har haft til de kulturhistoriske museer i Danmark.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Professor: Bjarne Stoklund.
Lektorer: Poul Balle-Petersen, Palle Ove Christiansen,
Thomas Højrup.
Kandidatstipendiat: Lone Rahbek Christensen.
Eksterne lektorer: Ena Hvidberg, Johannes Møllgaard,
Ole Mørkegaard.
TAP: Antal årsværk: 0,8.
Anette Jepsen, Elly Sandgren.
Langtidsledig: Bettina Mørch Simonsen.
Forskningsvirksomhed:
Etnologiens forskningsområde er dagliglivet såvel i
nutidige som i historiske samfund. Det er etnologens
opgave at beskrive og analysere hverdagslivets former,
som de tegner sig i samspillet mellem mennesker,
i de ting de omgiver sig med og i deres forestillinger
om, hvad er er rigtigt og forkert, godt og ondt, smukt
og grimt. Etnologen må søge at forstå karakteren af
disse former, dechifrere den kode, som de udgør. Han
må analysere, hvorledes kulturelle og sociale forskelle
etableres og kommunikeres og søge at forklare, hvorfor
de kulturelle mønstre viser så store variationer i tid
og rum.
Vi bruger ofte i vor hverdag begreber som livsform
og kultur til at referere til de komplekse helheder, som
mønstrene i den menneskelige hverdag udgør. Disse
begreber har ofte været brugt nærmest som deskriptive
samlekasser, hvilket må ses i sammenhæng med, at
faget længe har haft en overvejende beskrivende og dokumenterende
karakter. I de seneste år er der imidlertid
for alvor kommet gang i en systematisk udvikling af
en etnologisk metodik, som søger at præcisere begreber
som livsform, ideologi og kultur og gøre dem operationalisérbare.
LI Bjarne Stoklund har fortsat sine studier over de
økologisk-økonomiske variationer i den førindustrielle
bondekultur. Studierne udmøntes i en oversigt over
»bonden og landskabet«, hvoraf foreløbig afsnittet om
de østdanske slette- og skovbønder foreligger i en første
redaktion.
1.2 Bjarne Stoklund har endvidere arbejdet med museumshistoriske
spørgsmål, herunder navnlig problemet
om samspillet mellem folkemuseer, kunstindustrimuseer
og de store udstillinger i sidste halvdel af
det 19. århundrede.
2.1 Poul Balle-Petersen har fortsat sit studie af provinskøbmændene
i første halvdel af 1800-tallet. Med
udgangspunkt i forskellige arkivfonds, først og fremmest
konkursboer, er det hensigten at forsøge at forstå
provinskøbmændenes placering mellem på den ene side
kunderne i købstaden og på landet, som for bøndernes
vedkommende også var leverandører fortrinsvis af
kornvarer, og på den anden side »den store verden«
udenfor, dvs. de store handelshuse i København,
Hamborg og andre steder.
3.1 Palle O. Christiansen har arbejdet videre med
empirisk forandring i langtidsperspektiv. Beskrivelse
og forklaring af forandring og permanens i kultur og
samfund er ét af de store gamle temaer i etnologien
såvel som i adskillige andre historiske discipliner.
Igennem flere år har Christiansen arbejdet med dette
problem på baggrund af en udvalgt godsregion på
Sjælland indeholdende højst forskellige lokale grupperinger
af varierende form og alder. Projektet »Struktur
og kultur i et dansk godsområde 1750-1980« søger at
demonstrere, at permanens og forandring — ganske
vist på forskellige planer — kan opfattes som to sider af
det samme forhold. Derfor kan nogle (gamle) former i
nutiden, trods deres samtidighed, kun forklares med
henvisning til den »plads« de har indtaget i en tidligere
og ofte ganske anderledes sammenhæng. Ved at udrede
denne tidligere sammenhæng kommer arbejdet
metodisk til at understrege den historiske situationsanalyses
nødvendighed for forandringsanalysen.
3.2 Palle O. Christiansen har afsluttet kapitel 7 om
forandringsformer på Giesegaard gods 1800-1850 (jfr.
sidste indberetning). Derefter er der færdiggjort to
mere beskrivende kapitler (8 og 9) om henholdsvis anlæggelse
af en lejehusmandslokalitet 1835-50 og om to
landarbejderbeboelser og deres beboere 1850 og op til
i dag. POC arbejder p.t. med en sammenfatning af
studiens del IH (kap. 7-9) om systemforskydning.
3.3 Desuden arbejder Palle O. Christiansen med lokalisering
af to faglige dilemmaer (det store rum og
historien) i den skandinaviske etnologi fra 1960'erne
og op til i dag. Indlæg herom til etnologkongressen i
Norge 1989.
4.1 Thomas Højrup har arbejdet med en rekonstruk612
Det humanistiske Fakultet
tion af statsbegrebet som et led i at lokalisere de logiske
figurer i den klassiske problematik, der ligger bag
europæisk kulturteori. Han har med udgangspunkt i
Hegel og Clausewitz genlæst forholdet imellem Platon
og Aristoteles og er igang med en omtolkning af den
grundliggende teoretiske problematik i Aristoteles'
Politik og Etik, samt i Platons Lovene.
Han har fortsat den videnskabsteoretiske udforskning
af de teoretiske figure hos Hegel, Marx, Durkheim
og Weber, med henblik på at lokalisere de teoretiske
forudsætninger for begreberne samfund og civilsamfund,
og har videreudviklet livsformsanalysens logiske
struktur udfra det synspunkt, at livsformer forholder
sig til produktionsmåder som terminalbegreber
til relationsbegreber. Dette arbejde synes at bidrage
til afklaringen af forholdet imellem klassisk kulturanalyse
og strukturel livsformsanalyse. En del af disse
resultater er under publicering i artikelform.
Alle tre projekter er elementer i en mere omfattende
udforskning af mulighederne for at skabe en selvbærende
stats- og livsformsteori.
4.2 Thomas Højrup har genoptaget arbejdet med anvendt
livsformsanalyse i forbindelsen med strategisk
planlægning og politiske processer. Arbejdet er koncentreret
omkring de igangværende industrireformer
(OD og ØD), og består dels af analyser og reformernes
udvikling (samspillet imellem de politiske partier og
befolkningens livsformer), dels af udarbejdelse af alternative
modeller til løsning af de aktuelle og mere
langsigtede problemstillinger.
5. Lone Rahbek Christensen har fortsat sin undersøgelse
af gymnasieelevers mål og strategier for voksenlivet
— set i livsformsanalysens perspektiv.
Gennem et indsamlet materiale bestående af ca.
1000 stile og dertilhørende spørgeskemaer forfattet af
gymnasieelever i 42 klasser landet over er det hensigten
at belyse:
a) Hvilke mål og strategier for voksenlivet de unge
har,
b) med hvilke livsformsbegreber de tænker sig disse
mål og strategier,
c) hvorledes vilkårene for de kvindespecifikke livsformer
er ændret og
d) hvorledes den offentlige debat har præget de begrebsverdener,
hvormed de unge tænker deres liv.
Dette arbejde forgår ved såvel en kvalitativ som en
kvantitativ analyse af materialet.
Formidlende og anden virksomhed:
Instituttets medarbejdere har lagt vægt på at formidle
deres forskningsresultater dels til kolleger inden for de
højere læreranstalter, dels til et bredere publikum
uden for universitetets og fagfællers snævrere kredse.
Bjarne Stoklund er medlem af referencegruppen for
nyere tids kulturhistorie under Statens Museumsnævn
og medlem af bestyrelserne for Sonningfonden,
Hjerl Fonden, Hjerl Hedes Frilandsmuseum og Landbohistorisk
Selskab samt eforatet for Gieses Legat.
Bjarne Stoklund har i oktober i samarbejde med
Museumshøjskolen arrangeret et seminar/efteruddannelseskursus
for museumsinspektører med temaet
»Nyt lys på de regionale kulturvariationer«.
Han holdt i december efter indbydelse gæsteforelæsninger
på Institut fur Volkskunde i Freiburg og på
Institut fur deutsche Philologie i Wiirzburg. Besøgte i
den forbindelse også institutter og museer i Miinchen
og Nurnberg.
Thomas Højrup er instituttets repræsentant i Fællesudvalget
for Centralregistrering vedrørende Dansk
Kunstindex og Det kulturhistoriske Centralregister.
Han er konsulent ved den svenske stats byggeforskningsinstitut
med henblik på planlægningsforskning
på Koster-øerne ved den svenske vestkyst, og har fortsat
sit samarbejde med Sociologisk Institut om forskningsseminaret
»Strukturel dialektik«.
Thomas Højrup har sammen med Anders Boserup
(Soc. Inst.) arrangeret et to dages seminar om »Strukturel
livsformsanalyse« på Sociologisk Institut i København
(7/6-8/6). Han har holdt gæsteforelæsninger
på Chalmers tekniska Hogskola i Goteborg (22/2-
26/2) og på Institut for samfundsøkonomi og planlægning,
RUC (8/12 og 15/12).
Lone Rahbek Chirstensen har i årets løb efter invitation
holdt gæsteforelæsninger ved følgende institutioner:
Institut for folklivsforskning, Stockholms Universitet,
Panum Instituttet, KU, Sexologisk Seminar,
Rigshospitalet, Chalmers tekniska Hogskola og institutionerne
for Etnologi og Socialt Arbete, Goteborgs
Universitet, Institutt for Etnologi, Oslo Universitet,
Sociologiska Institutionen, Lunds Universitet.
Udgivervirksomhed:
Bjarne Stoklund er fortsat hovedredaktør af det internationale
tidsskrift Ethnologia Europaea, Journal of
European Ethnology, som fra 1984 er udsendt fra Institut
for europæisk Folkelivsforskning.
Desuden er Bjarne Stoklund indtrådt som dansk redaktør
for det nordiske tidsskrift Ethnologia Scandinavica.
Palle O. Christiansen er medlem af redaktionen for
tidsskriftet Fortid og Nutid.
Publikationer:
Christensen, L.R., Højrup, T: Strukturel livsformsanalyse.
Samfundsfagsnyt 69, juni, s. 17-37, Sønderborg,
Danmark 1988.
Christensen, L.R.: Livsformer i Danmark. København
1988, 132 s.
—: Livsformer - Passer vi sammen? Kvindens hvem
hvad hvor 1989, Politikens Forlag (udg.), s. 68-71,
København 1988.
Samfunds- og kulturhistorisk orienterede fag 613
Christiansen, P.O.: Construction and Consumption
of the Past. From "Montaillou" to "The Name of
the Rose". Ethnologia Europaea XVIII, s. 5-24,
København 1988.
Schaumburg-Miiller, P: Om tilbagekaldelse af
checks. Tidsskrift for Rettsvitenskap 1-2, s. 108-26,
Oslo, Norge 1988.
Stoklund, B.: Was ist Kulturgeschichte? Troels-Lund
und der kulturgeschichtliche Meinungsstreit in Deutschland
in den 1880er Jahren. Wandelder Volkskultur
in Europa. Festschrift fur Giinter Wiegelmann
zum 60. Geburtstag. (Beitråge zur Volkskultur
in Nordwestdeutschland 60), Niels-Arvid Bringéus
m.fl. (eds), s. 3-16, Miinster 1988.
Stoklund, B.; Arbejde og kønsroller på Læsø o. 1200-
1900. Læsø 1988, 63 s.
Lokal-og kulturhistorien i faghistorisk perspektiv.
Fortid og Nutid XXXV, 1, s. 81-85, København
1988.
Poul Balle-Petersen
2. Institut for Folkloristik
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1967 under betegnelsen Institut
for Folkemindevidenskab. Navneændringen til
Institut for Folkloristik godkendtes af Det humanistiske
Fakultetsråd og Konsistorium i foråret 1988. Ved
oprettelsen tildeltes instituttet lokaler i Købmagergade
46, hvorfra det flyttedes i 1969 til Torvegade 47 og i
1979 til Københavns Universitet Amager.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3,75 (6,0).
Lektorer: Karsten Biering (heltidsudlånt i 1988 til
Center for Arbejderkulturstudier), Michael Chesnutt
(orlov/udenlandsk studieophold januar-august 1988),
Bengt Holbek, Birgitte Rørbye, Michéle Simonsen
(orlov fra september 1988).
Adjunkt: Morten Thing (heltidstilknyttet Center for
Arbejderkulturstudier).
Kandidatstipendiat: Flemming Hemmersam.
Ekstern lektor: Steen Ove Christensen.
Undervisningsassistenter: Charlotte S. H. Jensen,
Lisbet Torp m.fl.
TAP: Antal årsværk: 0,8.
Assistent Karin Thomsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsfelt er folketradition, bredt defineret
som kulturytringer overleveret i ikke-skriftlig
form (fortælling, sang, musik, skikke, ritualer, erindringer
m.v.). Ud over selve kulturytringerne studeres
deres sociale og historiske baggrund, deres funktion,
form osv. I 1988 har forskningen fortsat været samlet
om emnekredsene erindringer, folkedigtning og etnomedicin.
1. Erindringer m .v.
1.1 Den indsamling af arbejdererindringer, som blev
påbegyndt i februar 1985, er foreløbigt afsluttet med
udgivelsen i instituttets årbog for 1987 af en projektredegørelse
med udvalgt eksempelmateriale. I 1989 udgives
erindringsbogen »En bryggeriarbejders liv«
(Hemmersam).
1.2 Undersøgelsen »Etnologisk og folkloristisk forskning
i arbejderbeskrivelse og arbejderfolklore fra 1920
til i dag« er afsluttet ultimo februar. En delpublicering
vil finde sted i 1989 i det nordiske tidsskrift »Arv«
(Hemmersam).
1.3 I 1990 er det 100 år siden den første 1. maj-fest
blev afholdt. Med støtte fra LO arbejdes der sammen
med to andre forskere på en bog om festdagens historie
i Danmark til udgivelse i forbindelse med jubilæet
(Hemmersam).
2. Folkedigtning
2.1 Der er gennemført en monografisk undersøgelse
af legendetyperne Aarne-Thompson 750A-B (»The
Wishes; Hospitality Rewarded«). Hovedresultaterne
ventes udgivet i artikelform i 1989/90 (Chesnutt).
2.2 I forlængelse heraf er der udarbejdet en artikel om
et afsnit i den oldislandske Snorra Edda, som kan betragtes
som en historisk variant af typen Aarne-
Thompson 750B. Artiklen udkommer 1989 i en mindebog
for den islandske filolog Gudbrand Vigfusson
(Chesnutt).
2.3 Der er foretaget studier over den historisk-geografiske
metodes forskningshistorie med henblik på en
kommende fagteoretisk fremstilling (Chesnutt).
2.4 Der er udarbejdet en (forkortet) dansk udgave af
disputatsen »Interpretation of Fairy Tales« fra 1987
samt ydet konsulentbistand ved redaktionen af en ledsagende
tekstsamling (Holbek).
2.5 Der er ydet konsulentbistand ved oversættelsen til
engelsk af Axel Olrik: »Nogle grundsætninger for
sagnforskning« (1921). Oversættelsen er udført af
Kirsten Wolf og Jody Jensen og udkommer på et amerikansk
forlag (Holbek).
2.6 Den tysksprogede antologi »Dånische Volksmårchen
« er færdigredigeret og oversættelsen kontrolleret
(Holbek).
614 Det humanistiske Fakultet
2.7 Arbejdet med lærebogen »The Folktale« er genoptaget
efter at have været stillet i bero en del af året
(Holbek).
3. Etnomedicin
Der er arbejdet videre med undersøgelsen: »Sundhed
forpligter. Et medicinsk-folkloristisk studie af vilkårene
for de folkelige erfaringsdannelser vedrørende
sundhed og sygdom i den universitetsmedicinske periode
i Danmark«. Undersøgelsen opridser konturerne
for den offentlige udvikling af den tvetydige sundhedsbevidsthed
i Danmark ca. 1500-2000. Ud fra en
kulturkritisk metode afdækkes konkrete og latente
spændinger og interessemodsætninger. Tre tidsrum
afgrænses, hvor opbruddene har været så intensive, at
de betegnes som perioder karakteriseret af sundhedsbevægelser.
Særlig vægt lægges på tiårene o. 1800,
hvor den offentlige sundhedssektor for alvor er under
etablering. Studiet af hovedlinjerne og de mere indgående
undersøgelser af sundhedsbevægelserne fører
frem til den folkloristiske analyse af det spændingsfelt,
som knytter sig til udviklingen af den danske sundhedsbevidsthed
gennem et halvt årtusinde. Målet er
at sætte de folkelige erfaringsdannelser vedrørende
sygdom og sundhed ind i et kulturelt og samfundsmæssigt
perspektiv med henblik på en nærmere bestemmelse
af deres betydning for den historiske udvikling
(Rørbye).
Andet:
Chesnutt har udført ad hoc-opgaver for universitetets
internationale kontor, herunder repræsenteret Københavns
Universitet ved et møde for de danske lektorer
i USA afholdt ultimo april i Eugene, Oregon. Han
er dansk suppleant i styrelsen for Nordisk Institut for
Folkedigtning (NIF) i Åbo, Finland.
Holbek var medarrangør af efterårets internationale
symposium på Laboratoriet for folkesproglig
Middelalderlitteratur ved Odense Universitet.
Rørbye er fagrådsmedlem i Dansk gerontologisk
Selskab og dansk medlem af styrelsen for NIF. Hun
repræsenterede instituttet ved jubilæumssymposierne
på Etno-folkloristisk Institut ved universitetet i Bergen
(maj) og Folklivsarkivet ved Lunds Universitet
(december).
Udgivelsesvirksomhed:
Instituttet udgiver årbogen »Unifol«, som i 1988 havde
temaet »Arbejdererindringer«.
Holbek er medredaktør af serien »FF Communications
« samt af tidsskrifterne »Folk og Kultur«, »Arv«
og »Merveilles et Contes«.
Rejser, gæsteforelæsninger m.v. :
Chesnutt opholdt sig fra januar til august som gæsteprofessor
i folkloristik og skandinaviske studier ved
University of California-Berkeley.
Holbek forelæste 31.4. ved University of Wisconsin-
Madison.
Holbek og Chesnutt forelæste ved Colloquium on
Nordic Narrative Folklore afholdt 25.4.-26.4. ved University
of California-Berkeley.
Chesnutt deltog 28.4.-30.4. ved University of Oregon
i årsmødet i det amerikanske Society for Advancement
of Scandinavian Studies. - 5.5. holdt han foredrag
for The Celtic Colloquium ved University of California-
Berkeley.
Rørbye forelæste 5.5. og 7.5. ved universitetet i Bergen.
Chesnutt forelæste ved kongressen »Folklore in the
Middle Ages« afholdt 21.10.-22.10. på Center for Medieval
and Early Renaissance Studies ved State University
ofNew York-Binghamton. - 28.10. deltog han i
et seminar om aktuelle tendenser i nordisk folkloristik
ved American Folklore Society's årsmøde i Cambridge,
Massachusetts.
Holbek forelæste ved eventyrsymposiet afholdt
21.11.-22.11. på Laboratoriet for folkesproglig middelalderlitteratur
ved Odense Universitet.
Publikationer:
Chesnutt, M.: Minstrel Reciters and the Enigma of
the Middle English Romance. Culture and History
2, s. 48-67, København 1987.
Holbek, B.: Redaktion af: Unifol. Årsberetning 1987,
Tema: Arbejdererindringer. København 1988, 95 s.
Rørbye, B.: Da kvinderne havde faet valgret fik vi
sundhedsplejeskerne. Barndom - Børns vilkår og
sundhed før og nu. Dansk Sygeplejeråd (udg.), s.
89-95, Århus 1988.
—: Helsebølgen. Dagligliv i Danmark i vor tid I: Samfund
og familie, George Nellemann, lørn Piø, Birgit
Vorre (red.), s. 499-512, København 1988.
Simonsen, M.: Furansu No Minwa. Japan 1988,
155 + XI s.
-: Tradition orale et idéologie nationale - Svend
Grundtvig et les ballades médiévales danoises. Le
monde kalevaléen en France et en Finlande. Avec
un regard sur la tradition populaire et Fépopée bretonne,
Heikki Kirkinen, Jean Perrot, s. 229-41, Paris,
Helsinki 1987.
Michael Chesnutt
3. Institut for forhistorisk og klassisk Arkæologi
Historie:
Forhistorisk-arkæologisk Institut og Institut for klassisk
Arkæologi under Københavns Universitet blev
pr. 15. februar sluttet sammen til ét institut. Institut
for forhistorisk og klassisk Arkæologi.
Samfunds- og kulturhistorisk orienterede fag 615
De to oprindelige institutters historie er indgående
beskrevet i Københavns Universitets Årbog for 1987.
Instituttet har et omfattende samarbejde med Nationalmuseet,
Glyptoteket, Thorvaldsens Museum og
Den kongelige Afstøbningssamling. Disse museers
samlinger, arkiver, biblioteker og laboratorier er essentielle
for den arkæologiske forskning.
Instituttet omfatter foruden kontorer, biblioteker,
billed- og lysbilledsamling, også læse- og studierum
for de studerende o.a., tegnerum, computerrum, rum
til fundbearbejdning samt i kælderen et større magasinareal
til fund, der er under bearbejdning (før afgivelse
til museerne). Instituttet er desuden i besiddelse
af en enestående samling flintprøver, arkæologiske
eksperimenter (især flint) samt oldsager, kopier m.v.,
der opbevares i studiesamlingen. Eksperimenter og
flintstudier foretages i flintkælderen, der udgør en del
af laboratoriet i Frederiksholms Kanal 4. Laboratoriet
er indrettet til flintstudier, tekniske undersøgelser af
bl.a. keramik, vaskning og ordning af fund fra udgravninger,
slemning m.v. Laboratoriet er fortsat i 1988
blevet udbygget med nye instrumenter.
Af 1988's aktiviteter skal følgende fremhæves; Fra
1/12 1987 til 31/5 1988 har dr. Richard Hodges været
gæstelærer ved instituttet, bekostet af Forskerakademiet.
Pr, 1. februar tildeltes Forhistorisk Arkæologi en
universitetslønnet kandidatstipendiat, 1. marts tildeltes
Klassisk Arkæologi et introduktionsstipendium, og
pr. 1. maj besattes et lektorat i Klassisk Arkæologi.
Forhistorisk Arkæologi har endvidere fået bevilget
endnu et lektorat til besættelse pr. 1/1 1989 i Marin
Arkæologi.
Ombygning og indretning af laboratorier i Frederiksholms
Kanal 4 er fortsat i 1988.
Instituttet har indgået samarbejdsaftale med universitetet
i Lund og Klassiska Institutionen i Lund,
samt universiteterne i Kiel, Tiibingen, Berlin, Miinster,
Amsterdam, Bordeaux, Cambridge, Southampton,
Bradford og Sheffield. Dertil findes der aftaler
med Liverpool Museum; University of Liverpool; Istituto
Orientale, Napoli; Soprintendenza Archeologica
di Salerno; Museo Archeologico di Pontecagnano;
Hunter College, New York; Washington University,
St. Louis; University of Wisconsin; Madison University
of Winnipeg, og det arkæologiske institut i Leningrad.
Instituttet var vært for et besøg af lederen af Det
arkæologiske Institut i Leningrad professor V. M.
Masson, ligesom instituttet har arrangeret et internationalt
forskeruddannelsessymposium med temaet
»Arkæologi, historie og kunst ca. 400-1000/1200
e.Kr.«, bekostet af Forskerakademiet.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8.
Lektorer; Erik Brinch Petersen, Klaus Ebbesen, Ulla
Lund Hansen, Klavs Randsborg, Annette Rathje,
Ingrid Strøm.
Lektorvikar; Lone Wriedt Sørensen.
Adjunkt; Bjarne Grønnow.
Forskningsstipendiater; Morten Axboe, Jane Fejfer,
Tobias Fischer-Hansen, LeifChr. Nielsen.
Introduktionsstipendiat; Sanne Houby-Nielsen (Forskerakademiet).
Kandidatstipendiat; Lars Jørgensen.
Gæste-VIP; Richard Hodges (Forskerakademiet).
Undervisningsassistenter m.v.; 3 kurser (pr. år) i ekstrafakultære
emner, dertil undervisning ved gæstelærere
i historie og klassisk filologi, samt seminargravninger.
TAP: Antal årsværk: 1,74.
Korrespondent Una Koester, tegner Poul Christensen.
Forskningsvirksomhed:
Til instituttet er foruden den faste stab knyttet forskere
i bebyggelsesforskning (bl.a. C.J. Becker, profem.),
etruskiske bronzer (udarbejdelse af corpus ved
PJ. Riis, prof.em., assisteret af stud.mag. Susanne
Bernth), teknologi m.v. Instituttet har desuden gavn
af det videnskabelige samarbejde med de arkæologiske
museer i København, herunder Nationalmuseet,
og det bør pointeres, at en lang række ældre studerende
er beskæftiget med videnskabeligt arbejde i ind- og
udland, herunder bl.a. som ledere/deltagere i arkæologiske
udgravninger for Nationalmuseet, provinsmuseer
og udenlandske museer/institutioner. De nævnte
forhold forøger den videnskabelige ekspertise på instituttet
og er medvirkende til at skabe bl.a. et højt forskeruddannelsesniveau
med en, i forhold til et studenterantal
på over 250, lille fast stab.
Instituttets primære forskningsområder er;
1. Kultur- og samfundsudviklingen i Nordeuropa i
perioden fra ca. 12.000 f.Kr. til det 12. årh.e.Kr. Den
forhistorisk-arkæologiske forskning har et nært samarbejde
med andre arkæologiske forskningstraditoner
(bl.a. den klassisk-mediterrane) og med de øvrige
samfunds- og historievidenskaber. Af væsentlig betydning
er arkæologiens kontakt med naturvidenskaben.
I de seneste år er der endvidere etableret forskning i
arktisk arkæologi og etnoarkæologi.
2. Middelhavslandenes arkæologi fra forhistorisk tid
til senantik, samt arkæologi i de øvrige områder under
græsk-hellenistisk eller romersk kultur.
Instituttet har traditionelt særdeles nære forbindelser
med det internationale forskningsmiljø. Instituttet
og dets videnskabelige medarbejdere er repræsenteret
i alle styrende råd (Det arkæologiske Nævn, Fortidsminderådet,
Fællesudvalget for centralregistrering,
m.v.) for dansk arkæologi samt i adskillige internationale
komiteer, nævn og udvalg og yder en meget betydelig
ulønnet servicevirksomhed, især overfor Natio616
Det humanistiske Fakultet
nalmuseet og andre danske museer (udgravninger,
styringsgruppe- og komitéarbejde, foredrag m.v.). To
af instituttets medarbejdere er knyttet til Forskningsrådets
projekt »Stamme-Stat«. Alle instituttets
medarbejdere er engageret i populærvidenskabelig
formidling gennem skrevne eller visuelle medier.
De følgende projektbeskrivelser omfatter kun instituttets
og de videnskabelige medarbejderes hovedprojekter
og bl.a. ikke den meget vigtige studenterforskning.
1. Vedbækprojektet
Ud fra nye udgravninger for Nationalmuseet og Søllerød
Museum og gennem behandling af tidligere fremgravet
materiale studeres en jægerbefolknings tilværelse
omkring en nordsjællandsk fjord gennem Atlantisk
tid (ca. 5.500-ca. 3.000 f.Kr.).
Denne sæsons udgravning i Vedbæk foregik yderst
på strandvolden på grundstykket Gøngehusvej nr. 7,
som netop i år lå ryddet inden et kommende anlægsarbejde
i 1989. Stud.mag.'erne Johan Sobotta, Keld
Møller Hansen og Lykke johansen udgjorde assistentholdet.
Udgravningen foregik to meter nede i strandvolden,
og kom til at omfatte godt 100 kvadratmeter. Som vigtigste
resultat må fremhæves den nøjagtige registrering
af en bopladsflade, i hvilken der blandt mange
andre anlæg også fandtes en serie børnegrave med
brændte såvel som ubrændte skeletter, samt en enkelt,
vist nok, gravlagt hund (Erik Brinch Petersen).
2. Andre mesolitiske grave
Sammen med Nationalmuseets bevaringssektion afsluttedes
laboratorieudgravningen af Strøby Egede
graven inden den klargjordes til udstilling på Køge
Museum (Erik Brinch Petersen).
3. Arktiske undersøgelser
Sammen med museumsinspektør Troels Romby-Larsen,
Christianshåb Museum, og studerende foretoges
sammen med stud.mag. Keld Møller Hansen en antikvarisk
rekognoscering af skærgården omkring udstedet
Ikamiut, Diskobugten. Arbejdet foregik i juli
måned og herunder registreredes ca. 700 fundsteder,
hvoraf de vigtigste var 18 paleoeskimoiske lokaliteter
(Erik Brinch Petersen).
4. Undersøgelser over den neolitiske tragtbægerkultur i
Nordeuropa, d.v.s. den ældste nordiske bondekultur fra
ca. 4.000-2.700f.Kr.
Projektet omfatter primærforskning over alle fundkategorier
(bopladser, grave, dysser, jættestuer, og enkle
jordgrave samt offerfund). Også skeletmaterialet samt
det zoologiske materiale fra stenalderen er inddraget.
Der sigtes mod en almindelig kulturhistorisk skildring
af samfundsforholdene, så vidt de kan belyses med et
arkæologisk materiale og med bidrag fra en række naturvidenskaber.
I årets løb er udsendt en række mindre
artikler, ligesom manuskriptet til flere er afsluttet.
Et par bogmanuskripter er endvidere under udarbejdelse
(Klaus Ebbesen).
5. Yngre neolitisk tid i Danmark
Tidligere troede man, at de forskellige arkæologiske
komplekser repræsenterede folkestammer, som havde
levet side om side i Danmarks stenalder. Naturvidenskabelige
dateringer samt nye arkæologiske fund har
imidlertid vist, at de i stedet repræsenterer forskellige
kronologiske stadier i det danske samfunds udvikling.
Navnlig udviklingen i det 3. årtusind f.v.t. må som følge
heraf nyvurderes. Projektets formål er ved anvendelse
af en evolutionistisk tolkningsmodel og på
grundlag af omfattende kildestudier at beskrive samfundets
struktur og udvikling i yngre neolitisk tid eller
enkeltgravstid (ca. 2.700-1.900 f.Kr.). Et par artikler
er udsendt i årets løb og et større manuskript er under
udarbejdelse. Delvis som led i ovennævnte studier er
etableret et dansk-svensk forskningsprojekt til udforskning
af stridsøksetidens bopladser og huse
(Klaus Ebbesen).
6. Yngre romersk jernalder i Danmark
Der arbejdes videre med udformningen af publikationen
af de såvel i 1829-1954 som de fra 1977 og fremefter
undersøgte grave fra Himlingøje på Østsjælland.
Gravenes udstyr består afsåvel fremragende hjemlige
genstande som af romerske importvarer af høj
kvalitet. Gravfundene vurderes på såvel lokalt som internationalt
plan for at analysere denne specielt rige
befolkningsgruppes rolle og indflydelse på interne udvekslingssystemer
og vareudveksling med Skandinavien
og Romerriget.
Naturvidenskabelige discipliners deltagelse i bearbejdningsfasen
sigter mod en optimal udnyttelse af alle
fremdragne spor i grave og landskabet omkring
dem.
Som den første danske jernaldergravplads analyseres
lokaliteten i et videre perspektiv på basis af et samarbejde
med pedologer fra Geologisk Institut, Århus
Universitet, med det formål at rekonstruere det lokale
romertidslandskab, herunder de datidige vådområders
udstrækning. Endvidere samarbejdes med en
pollenanalytiker og en zoolog fra Københavns Universitet,
ligesom der foretages frøbestemmelser og C-
14 anlyser (Nationalmuseet). Skeletterne analyseres
af en fysisk antropolog og tænderne af odontologer
(Antropologisk Laboratorium ved Københavns Universitet)
.Jernalderens mennesker og dyr sættes i relation
til andre jernalderpopulationer.
Publikationen vil endvidere komme til at rumme
katalog samt afbildninger af alle romerske importgenstande
fra yngre romertid på Sjælland. Endvidere vil
de romerske mønter fra Danmark blive bearbejdet fra
numismatisk side.
Samfunds- og kulturhistorisk orienterede fag 617
I forbindelse med projektet er der foretaget studierejser
til Koln, Trier, Saalburg og London (Ulla
Lund Hansen).
7. Sporelementstudier af romerske bronzekar
I samarbejde med univ.lektor Haldis J. Bollingberg,
Geologisk Centralinstitut, Institut for Petrologi, Københavns
Universitet, foretages sporelementstudier af
arkæologiske metalgenstande ved laser/buespektografi
til udvidet karakterisering og forståelse af de romersk
producerede bronzekars oprindelse.
Der udtages prøver fra romerske bronzekar fundet i
såvel de skandinaviske lande som det øvrige Europa. I
forbindelse med projektet er der foretaget studierejser
til Oslo (Ulla Lund Hansen).
8. Samfundsudviklingen i Europa og Middelhavsområdet
i det første årtusind e.Kr.
Gennem studiet af især arkæologiske kilder søges de
basale, først og fremmest økonomiske forhold belyst i
denne periode, der omfatter afslutningen af de antikke
samfund, begyndelsen af den moderne vesteuropæiske
udvikling, og integrationen af det »barbariske« Europa,
bl.a. Norden, i en international økonomisk og samfundsmæssig
sammenhæng. Det arkæologiske materiale
er særlig velegnet til at dokumentere landbrugs- og
bosættelsesudviklingen (både på land og i by) og til at
aftegne vareproduktion og -distribution.
Andre arkæologiske kildegrupper, grave, monumentalarkitektur
m.v. åbner for en videre diskussion
dels af spørgsmål som værdi-investering eller »forbrug
«, dels af samfundsstrukturernes og ideologiens
forandring i den nævnte centrale periode. Nogle af de
»store« temaer i den sene forhistorie og tidlige historie
er ad denne vej blevet belyst. Projektet har givet anledning
til et udpræget tværfagligt arbejde inden for så
forskellige områder som klimatologi, botanik, zoologi,
kulturgeografi, numismatik, historie, socialantropologi
m.v. og ikke mindst til integration af metoder og
resultater fra såvel klassisk middelalder - som såkaldt
forhistorisk arkæologi. Hovedprojektet omfatter de
facto snesevis delprojekter.
I det forløbne år er der foretaget studierejser til
U.S.A. og Italien, udarbejdet flere manuskripter samt
afsluttet en monografi om emnet (udkommer i 1989 på
Cambridge University Press).
Endelig skal det nævnes, at der i samarbejde med
Accademia de Danimarca, Istituto Svedese samt British
School, alle i Rom, i januar 1987 arrangeredes et
internationalt fire-dages symposium over »Det første
Årtusinde e.Kr.«. Symposieberetningen er i trykken
og udkommer i 1989 på L'Erma, Roma (Klavs Randsborg).
9. Regionalundersøgelse i et mindre område på Østfyn
( Gudme)
Gudme-området er i det første årtusind e.kr. et høvdingecenter
og udvekslingsknudepunkt i Sydskandinavien
og har givet et overraskende stort og rigt arkæologisk
fundmateriale. Samtidig er det en af de tidligst
udforskede egne af Danmark med verdens første
»regionalundersøgelse«, hvilket åbner interessante
forskningsmæssige perspektiver.
I tilknytning til det arkæologiske arbejde foretages
et forskningsetnologisk studie omkring aspekter af det
forrige århundredes herregårdskultur, især person- og
begravelseskult.
Arbejdet, der gennem Gudme-styringsgruppen i
1986 blev integreret med bl.a. Nationalmuseets undersøgelser,
har i det forløbne år omfattet totalregistreringer
af det meget store fundmateriale fra området
(Klavs Randsborg).
10. Samfundsudviklingen i Europa og Middelhavsområdet
i andet og første årtusind f.Kr.
Med anvendelse af de samme metoder og data-typer
som i det nu afsluttede projekt vedrørende det første
årtusind e.Kr. er påbegyndt et arbejde omkring en
samfundsmæssig og historisk, ideologisk fortolkning
af det arkæologiske materiale m.v. fra den sene del af
oldtiden indtil vor tidsregnings begyndelse (Klavs
Randsborg).
11. Det ideologiske program i frisen fra det etruskiske
kompleks i Mur lo (Siena)
Undersøgelsen sigter mod udarbejdelsen af en endelig
publikation af arkitekturfrisen fra det store etruskiske
bygningskompleks i Murlo nær Siena. Der er tale om
1) en mekanisk undersøgelse af flere 1000 bevarede
frisefragmenter for at rekonstruere frisens længde og
plads på bygningen, 2) et studie af det samlede ikonografiske
program, for at sætte de fire fremstillinger:
procession, hestevæddeløb, forsamling og banket ind i
en helhed. Da Murlo's banketscene repræsenterer det
ældste kendte eks. på en liggende banket i Etrurien og
yderligere må sættes i relation til fund af banketudstyr
fra selve bygningskomplekset, studeres bankettens socialkulturelle
funktion, ( 1) i samarbejde med stud.
mag. Margit von Mehren). Delaspekter er publiceret i
artikelform i internationale tidsskrifter. Annette Rathje
deltog i Ficana seminar i Frederiksstad med samtlige
videnskabelige medarbejdere af projektet, ligesom
A. R. deltog i den internationale etruskerkongres i
Berlin, DDR, i oktober (Annette Rathje).
12. Latiumsjernalder
Annette Rathje er medarbejder ved det I talo-nordiske
forskningsprojekt udgravningen af Ficana i det gamle
Latium, og arbejder med publikationen af materialet
fra et arkaisk hus.
I forbindelse med dette projekt arbejdes på publiceringen
af Dr.phil. Molly Cottons efterladte manuskript
»The Iron Age of Latium Vetus«, en syntese,
som A. R. er blevet opfordret til at udgive af Molly
618 Det humanistiske Fakultet
Cotton Foundation. A. R. foretog i juni en studietur til
Edinburgh med henblik på at diskutere tilrettelæggelsen
af bogen om Latiums jernalder (Annette Rathje).
13. Det argiviske Heraion
Videreførte studier over det tidlige argiviske Fleraion,
ca. 800-550 f.Kr. og dets relationer til andre græske
helligdomme og byer/beboelsessamfund, specielt Argos.
Studierne har koncentreret sig om arbejdets anden
del: Votivbronzer (Ingrid Strøm).
14. Mon te Becco
Udarbejdelse af endeligt manuskript med henblik på
publikation af udgravningsmaterialet fra den etruskiske
beboelseshøj, Monte Becco, nær Bolsenasøen i
Mellemitalien. Beboelsen dateres ca. 700-ca. 300 f.Kr.
Cirka halvdelen af manuskriptet er færdigskrevet
(Ingrid Strøm).
15. Canadian Palaepathos Survey project
Bearbejdning af cyprisk keramik fra jernalderen med
henblik på publikation (Lone Wriedt Sørensen).
16. Qeqertasussuk-projektet. - Saqqaq-kulturen
(2.400-1.000f.Kr.) i nyt perspektiv
Projektet omfatter en større tværfaglig behandling af
fundstoffet fra den over 4.000 år gamle boplads, Qeqertasussuk,
i Diskobugten Vestgrønland.
Saqqaq-kulturen er hidtil kun beskrevet ud fra stenredskaber.
Nu har Christianshåb Museums omfattende
udgravninger (ledet af Bjarne Grønnow siden
1983) på bopladsen Qeqertasussuk åbnet helt nye veje
for udforskningen. Bopladsen har exceptionelt gode
bevaringsforhold. Genstande af træ, ben, barde og fjer
og rester af skinddragter er bevaret i de permafrosne
kulturlag. Boliger og andre stenbyggede anlæg på bopladsen
er ganske uforstyrrede. Naturvidenskabsfolk,
eskimologer og arkæologer arbejder sammen om undersøgelsen.
Feltarbejdet er nu afsluttet, og projektet
er i analysefasen. Fra naturvidenskabelig side belyses
datidens klima, vegetation, insektliv og udnyttelsen af
fangstdyrene. Den arkæologiske analyse belyser, for
første gang i palæo-eskimologisk sammenhæng, følgende
emner:
1) Redskabernes skæftningsmåder og funktion.
2) Arbejdsprocesserne fra råemne til det faglige redskab.
3) Fjernforbindelser (studier af råstoffernes
proveniens. 4) Bopladsens struktur (aktivitetsområder).
5) Boligens konstruktion og indretning. (En boligtomt
med alt organisk materiale bevaret er udgravet).
Resultaterne af de tværfaglige analyser planlægges
publiceret inden for de næste ca. 5 år i en række bind af
den engelsksprogede skriftrække »Meddelelser om
Grønland« fra »Kommissionen for videnskabelige
Undersøgelser i Grønland«. Projektets naturvidenskabelige
del ledes af stud.lic.scient. Morten Meldgaard,
Zoologisk Museum. Carlsbergfondet har bevilget
EDB-udstyr til analysefasen.
Endvidere er der lagt særlig vægt på populær formidling
af udgravningsresultaterne (Bjarne Grønnow).
17. Renjægerkulturer - studier af ændringsprocesser i
bosætningsmønstre og ressourceudnyttelse
Projektet er en videreførelse af Bjarne Grønnows
forskning omkring økonomi og bosætning hos rensdyrjagt-
baserede samfund i Grønland og senglacialtidens
Nordeuropa. Studiet er af etnohistorisk/etnoarkæologisk
karakter; arbejdet i disse år koncentreres
om det vestgrønlandske indlandsområde, Angujaartorfiup
Nunaa. Fotografier, optegnelser og interviews
med de lokale jægere belyser renjagten i området
fra begyndelsen af dette århundrede til nu. Forrige
århundrede dækkes af de grønlandske jægeres egne
akvareller og korttegninger og de nedskrevne fortællinger,
mens et omfattende sagn-materiale rækker tilbage
til før kolonisationen i 1700-tallets begyndelse.
De arkæologiske fund i området udvider tidsperspektivet
til omkring 2000 f.Kr. Med dette projekt søges en
belysning af ændringsprocesserne i bosætning og ressourceudnyttelse
gennem tiden. Resultaterne af disse
diakrone studier skal da anvendes i analysen af de senpalæolitiske
bopladsfund fra Europa.
I det forløbne år er Qeqertasussuk-projektet og
Rensdyrjægerforskningen præsenteret ved flere symposier
og gæsteforelæsninger i Danmark og international
sammenhæng. Her kan nævnes fremlæggelser ved
»Hugo Obermaier Gesellschaft fur Erforschung des
Eiszeitalters und der Steinzeit« (30. Tagung, Schloss
Gottorf, Schleswig), Menschen im Eis - Eskimo Fruher
und Heute (Niederrheinisches Museum der Stadt
Duisburg), Sixth Inuit Studies Conference (Inuit Studies,
Københavns Universitet).
B. G. har gennemført et Nordisk Forskerkursus i etnohistorisk
metodik ved Umeå Universitet (»Problem
och mojligheter vid den etnohistoriska metodens anvånding
i et skandinaviskt sammenhang«) (Bjarne
Grønnow).
18. Guldbrakteater
Arbejdet med folkevandringstidens guldbrakteater
har i 1988 stået i dataregistreringens tegn. Brakteaternes
billedmotiver er opdelt i deres detaljer (øjne, ører,
fødder o.s.v.), og der er udskilt og defineret typer af de
enkelte motivdetaljer. De er registreret i et specielt udviklet
database-program. Materialet omfatter over
560 forskellige præg; i gennemsnit er der registreret 14
detaljer pr. præg. Den videre bearbejdning sker dels
ved kombinerede søgninger på databasen; dels ved videre
behandling i særlige programmer, der foretager
kombinatoriske og multivariable analyser (korrespondens-
analyse).
Som i 1987 blev deltagelsen i projektet betalt af
Samfunds- og kulturhistorisk orienterede fag 619
Deutsche Forschungsgemeinschaft, idet M. A. er
Wissenschaftlicher Mitarbeiter ved Institut fur
Friihmittelalterforschung, Miinster.
»Stand der Forschung« blev fremlagt på kollokviet
»Gotterbildamulette einer spåtantiken Randkultur
« i Bad Homburg 28.11.-1.12.1988, finansieret af
Werner Reimers-Stiftung. En almen oversigt over ikongrafiske
problemer og metoder i den forhistoriske
arkæologi blev givet på Dansk Magisterforenings
symposium om ikonografi 9.-10.5.1988 (Morten Axboe).
19. Romerske portrætter
Publikation af en gruppe romerske portrætter fra herresædet
Ince Blundell Hall nu i Liverpool Museum.
De romerske kvindeportrætter er i trykken.
Der sker en videre bearbejdning af de romerske
mandsportrætter med henblik på katalog-fremstilling
(Jane Fej fer).
20. De kunstneriske og kulturhistoriske relationer mellem
Etrurien og Sicilien og Magna Graecia fra arkaisk
tid til hellenistisk tid
Formålet med projektet er at klarlægge, hvorfra de forskellige
vestgræske elementer i etruskisk kultur stammer;
det vil sige udrede de forskellige vestgræske områders
og byers indflydelse i Mellemitalien, med særlig
henblik på arkitektur, mytologi, ikonografi og maleri.
T. F.-FI. har deltaget i kongressen »Agrigento e la
Sicilia greca. Storia e immagine (580-406 a.C.)«, i
Agrigent, maj 1988 (Tobias Fischer-Hansen).
21. Omme-undersøgelsen
Arbejdet med projektet »Omme-undersøgelsen. Vikingetidens
bebyggelse i Danmark« er fortsat. Nyt vikingetidigt
fundmateriale er registreret.
Fra undersøgelsens specifikke del, udgravningerne
på Omgård i Ringkøbing amt, er færdiggjort en rapport
om undersøgelsen i 1986 afvandmøllekomplekset
samt generelt om udgravningerne i 1978-85 (jvf. Acta
Archaeologica 57, 1986). Flere store manuskripter er
under udarbejdelse.
Til udgravningerne på Omgård er endvidere knyttet
et dendrokronologisk dateringsprojekt, der varetages
af forstkandidat Kent Havemann. Der foreligger
herfra en ny række vigtige dateringer.
De stratigrafisk-kronologiske problemer på Trelleborg
er også blevet viderebehandlet. Det har vist sig,
at Trelleborg består af et ældre og et yngre anlæg, der
er adskilt af en brandfase. Det ældre kompleks består
af den indre ringborg og den ældre, hedensk prægede,
del af gravpladsen, og det yngre af en storgård, hvortil
forborgsanlægget og den yngre, kristent prægede, del
af gravpladsen hører. I det samlede kompleks' genstandsmateriale
er i øvrigt påvist et meget stort indslag
af levn fra skibsbyggeri og fabrikation af kister
eller skrin.
Indenfor projektet »Ribe-egnens bebyggelse gennem
10.000 år« behandles tidsrummet ca. 300 e.Kr.-
ca. 1050 e.Kr. Den samlede afhandling forventes at
udkomme i 1989.
Behandlingen af vikingetidens gravfund er fortsat
(LeifChr. Nielsen).
22. Græske gravskikke på Attika i perioden 700-300
f.Kr.
Gennem en computerregistreret tværkronologisk registrering
af grave og gravfund på Attika, Grækenland, i
perioden 700-300 f.Kr. udarbejdes en oversigt over de
strukturelle forandringer i de attiske gravskikke.
Idet forandringerne indenfor gravskikkene dels forstås
som resultat af en lokal (økonomisk såvel som social)
udvikling, dels som resultat af en gensidig påvirkning
de græske bystater imellem og i en bredere forstand
som en reaktion på en generel udvikling i det
mediterrane område, foregår analysen på to niveauer:
1) en rumligt og genstandsmæssigt snæver analyse af
især forholdet imellem den synlige repræsentation (offentlige)
af graven i form af gravmonumenter og den
ikke-synlige (private) i form af gravgaver, offerpladser
o.lign. 2) Den rumlige organisering af graven.
3) Valget af aldersgruppe, som optages i de »formelle
« begravelsesgrupper. I forbindelse med studiet er
foretaget to studierejser: Et to ugers museumsbesøg i
Grækenland og ved samme lejlighed deltagelse i et internationalt
symposium med titlen »Celebrations of
Death and Divinity in the Bronze Age Argolid« afholdt
på det Svenske arkæologiske Institut i Athen.
Dertil en studietur til Oxford for dels at præsentere
mit projekt, idet en del forskning omkring græske
gravskikke har foregået i Oxford, dels konsultere det
nyligt oprettede EDB-arkiv over græske vaser (Sanne
Helene Houby-Nielsen).
23. Familiegravlæggelsesmønstre og arvesystemer i centraleuropæiskjernalder
fra 0-800 e.Kr.
Som licentiatprojekt foretages der en undersøgelse af
samfundsudviklingen i Centraleuropa på basis af
gravpladsanalyser. I området omfattende Nordfrankrig,
Belgien, Tyskland og Schweiz findes der et meget
stort antal gravfund fra perioden 0-800 e.Kr. De veldokumenterede
gravfund er velegnede til analyser af
gravlæggelsesmønstre på familieplan. Herved kan der
iagttages ændringer i de enkelte familiers gravlæggelser
fra generation til generation, som afspejler tilsvarende
omlægninger i den mere almene samfundsstruktur.
Analyser er tidligere udført på dansk gravmateriale
(Bornholm), og hidtil ukendte arvesystemer er
herved blevet afdækket. Disse resultater er netop publiceret.
Undersøgelsen af det bornholmske materiale har
resulteret i en analysemodel, hvorefter det centraleuropæiske
materiale vil blive behandlet. Der er i det
forløbne år foretaget materialeindsamling, og et edb620
Det humanistiske Fakultet
program til kvantitativ analyse af gravfundene er under
udarbejdelse (LarsJørgensen).
24. Bækkegård og (Jlasergård - to bornholmske gravpladser
fra yngre jernalder
To af de vigtigste danske gravpladser fra yngre jernalder
er Bækkegård og Glasergård på Bornholm med ca.
170 grave fra perioden 530-850 e.Kr. De blev udgravet
i sidste halvdel af det 19. årh., men har aldrig været
fuldstændig publiceret. De rummer det største fundmateriale
fra denne periode i Danmark, specielt mange
dyreornamenterede smykker og våben. Der er nu
udarbejdet et manuskript i monografiform med inventaret
afbildet. I tilknytning til dette er der også udarbejdet
et manuskript omhandlende centerdannelsen
på Bornholm i det 3.-6. årh., i hvilken forbindelse de to
gravpladser skal ses. Omkring 500 e.Kr. knyttes der
nære kontakter mellem den bornholmske elite og tilsvarende
på kontinentet. Resultatet er en kortvarig
horisont af meget rige våbengrave efter kontinental
model, som ses på Bornholm 550-625 e.Kr. — en markering
af den lokale elites kontakter til især centraleuropæiske
ledende personer (Lars Jørgensen).
Redaktionsvirksomhed:
En meget betydelig del afdansk arkæologisk videnskabelig
redaktionsvirksomhed er knyttet til instituttet.
Instituttet udsender selv to monografiserier, »Arkæologiske
Studier« i internationalt udstyr, samt »Arkæologiske
Skrifter«.
Erik Brinch Petersen er redaktør af anmeldelserne i
»journal of Danish Archaeology«.
Klaus Ebbesen er redaktør af den populærvidenskabelige
serie »Danske Fortidsminder« (Odense
Universitetsforlag).
Ulla Lund Hansen er redaktør af Oldskriftsselskabets
tidsskrift »Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og
Historie« og monografiserien »Nordiske Fortidsminder
«, samt dansk redaktør af »Studien zur Sachsenforschung
« (Hannover).
Klavs Randsborg er hovedredaktør af det fællesnordiske,
fremmedsprogede tidsskrift »Acta Archaeologica
« samt dansk redaktør af det internationale samleværk
»Inventaria Archaeologica«.
C. J. Becker er dansk redaktør af »Hoops Reallexikon
der Germanischen Altertumskunde« og medredaktør
af »Acta Archaeologica«.
Annette Rathje er medredaktør af den nye monografiserie
»Acta Hyperborea. Danish Studies ofClassical
Archaeology«.
Ingrid Strøm er redaktør for den danske afdeling af
»Comitato Scientifico Internazionale per il Corpus
Speculorum Etruscorum«. Bind 2 fra Thorvaldsens
Museum er under udarbejdelse ved museumsinspektør
Torben Melander.
Endvidere er Ingrid Strøm skandinavisk repræsentant
(sammen med professor R-G. Gierow, Lund) i
Comitato Scientifico per la Pubblicazione degli Scavi
di Ficana; og Danmarks repræsentant i komitéen for
publikation af skulpturerne i Ince Blundeli Hall Collection,
Liverpool Museum. Første bind om de romerske
kvindeportrætter ved mag.art. Jane Fejfer er i
trykken.
Tobias Fischer-Hansen er redaktør for »Acta Hyperborea.
Danish Studies of Classical Archaeology«.
Bd. I, 1988.
Gæster:
Kirsten Elna Alma Langenbach, Miinster, Ute Pfeiffer,
Berlin, og Koen Verlaeckt, Belgien, har opholdt
sig ved instituttet som statsstipendiater. En række
udenlandske forskere har endvidere været på kortere
besøg.
Rejser:
Ulla Lund Hansen har efter indbydelse fra Romisch-
Germanisches Museum, Koln, i juni holdt foredrag på
symposiet, »Romisches Glas 2.-6. Jahrhundert«; endvidere
har ULH efter invitation af Universitetet i Bergen
holdt foredrag med emnet »Økonomiske centre i
Norden i romertid«, april 1988. ULH har efter indbydelse
fra Uniwersytet Jagiellonski, Instytut Archeologii,
Krakow, Polen, holdt forelæsninger i november
1988.
På kollektivet »Gotterbildamulette einer spåtantiken
Randkultur« har Ulla Lund Hansen inviteret af
Werner-Reimers-Stiftung, Bad Homburg, december
1988 holdt foredrag med titlen »Die Hortproblematik
im Licht der neueren Diskussion zur Chronologie und
zur Deutung der Goldschåtze in der Volkerwanderungszeit
«.
Annette Rathje gennemførte i juli måned et ophold i
Murlo for at tilrettelægge tegnearbejdet af frisefragmenterne
samt havde studieophold i Firenze og Venedig.
Ingrid Strøm havde et forskningsophold på Det
danske Institut i Rom i månederne juni og juli med
henblik på færdigbearbejdelse af Monte Becco-publikationen.
Endvidere deltog Ingrid Strøm i kongressen:
»Die Welt der Etrusker« på Staatliche Museen,
Berlin, DDR, 23.-26.10. med foredraget; Die Thronlehne
aus Chiusi. SMB DDR M.I 8383. Endelig har
Ingrid Strøm holdt gæsteforelæsninger ved Klassiska
Institutionen, Goteborgs Universitet i september og
november med titlerne: 1) Det argiviske Heraion; og
2) Orientaliserende bronzerelieffer fra Chiusi.
Lone Wriedt Sørensen har i april deltaget i kongres i
Edinburgh »Early Cyprus« samt i tilslutning hertil i
London »Cyprus and the Eastmediterranean in the
Iron Age« med foredraget »Greek Finds in Cyprus
and Cypriote Finds in Greece« i samarbejde med
mag.art. John Lund, Antiksamlingen, Nationalmuseet.
Samfunds- og kulturhistorisk orienterede fag 621
Jane Fejfer har sommeren 1988 gennemført en studierejse
til Liverpool Museum.
Publikationer:
Ebbesen, K.: Hvordan bygges megalitgrave? Naturens
Verden 1988, s. 121-27, København 1988.
Pederstrup oldtidsminder. Maribo 1988, 36 s.
Dannevirke holdt skansen i over 1000 år. Illustreret
Videnskab 9, s. 52-53, København, Stockholm,
Oslo 1988.
Stenalderhøvdingenes grave / Die Gråber der Steinzeithåuptlinge.
Slesvigland 1985, 5, s. 148-54,
Flensburg 1988.
—: Stenaldergraven ved Vistoft på Mols. Historisk
Aarbog fra Randers Amt 1988, s. 5-13, Randers
1988.
Tidlig neolitiske tapkøller. Aarbøger for nordisk
Oldkyndighed og Historie 1987, s. 7-26, København
1988.
Grønnow, B.: Nye perspektiver i Saqqaq-forskningen.
En orientering om de tværfaglige undersøgelser på
bopladsen. Qeqertasussuk, Christianshåb Kommune.
Palæoeskimoisk forskning i Grønland. Foredr
ag fra et symposium om de palæoeskimoiske
kulturer i Grønland, afholdt på Moesgård i marts
1987, Tinna Møbjerg, Bjarne Grønnow, Helge
Schultz-Lorentzen (eds), s. 21-38, Århus 1988.
Paleoeskimo Cultures in Greenland. Summary of
final discussion. Palæoeskimoisk forskning i Grønland.
Foredrag fra et symposium om de palæoeskimoiske
kulturer i Grønland, afholdt på Moesgård i
marts 1987, Tinna Møbjerg, Bjarne Grønnow, Helge
Schultz-Lorentzen (eds), s. 102, Århus 1988.
Meldgaard, M.: Boplads i dybfrost - fra Christianshåb
Museums udgravninger på Vestgrønlands
ældste boplads. Naturens Verden 11-12, s. 409-40,
København 1988.
Hansen, U.L.: Vi beholdt det bedste fra romerne.
Forskning & Samfund 3, s. 7-11, København 1988.
Handelscentre i Danmark i romersk og ældre germanskjernalder.
København 1988, 14 s.
—: Hovedproblemer i romersk og germansk jernalders
kronologi i Skandinavien og på kontinentet. Fra
stamme til stat i Danmark. 1 .Jernalderens stammesamfund,
Peder Mortensen, Birgit M. Rasmussen
(red.), s. 21-35, Århus 1988.
Handelszentren der romischen Kaiserzeit und
Volkerwanderungszeit in Danemark. Acta Archaeologica
Lundensia 16, s. 155-66, Lund 1988.
—; Anmeldelse af: Magdalena Tempelmann-M^iczyhska.
Die Perlen der romischen Kaiserzeit und der
friihen Phase der Volkerwanderungszeit im mitteleuropåischen
Barbaricum. Offa. (Berichte und
Mitteil. zur Urgesch. Friihgesch. und Mittelalterarch.)
44, s. 276-79, Neumiinster 1987.
Houby-Nielsen, S.H.: Augustus and the Hellenistic
Kings. A Note on Augustan Propaganda. Acta Hyperborea
Danish Studies in Classical Archaeology
I, s. 116-28, København 1988.
Jørgensen, L.: Family Burial Practices and Inheritance
Systems. The Development of an Iron Age Society
from 500 BC to AD 1000 on Bornholm, Denmark.
Acta Archaeologica 58, 1987, s. 17-53, København
1988.
Oldtidens Landbrug, 4000 f.kr.-lOOO e.kr. Bornholmske
Samlinger 1988, s. 21-27, Rønne 1988.
—: Rige jernaldergrave fra Bornholm . Nyt fra Nationalmuseet
40, s. 2, København 1988.
Petersen, E.B.; Ein mesolithisches Grab mit acht Personen
von Strøby Egede, Seeland. Archåologisches
Korrespondenzblatt 18, Heft 2, s. 121-25, Mainz
1988.
—; Senpaleolitikum og mesolitikum. Arkæologiske
Udgravninger i Danmark 1987, Det arkæologiske
Nævn (udg.), s. 65-67, København 1988.
Randsborg, K.: Denmark and the Mediterranean in
the First Millenium A.D.: An Archaeological Perspective.
First Millenium Papers, Western Europe
in the First Millenium A.D., BAR-S-401, R.EJ. Jones,
J.H.F. Bloemers, S.L. Dyson, M. Biddle (eds),
s. 37, Oxford 1988.
—; Romische Glaser und Bronzegefasse im Norden:
Ein Kommentar. Acta Archaeologica 57, 1986, s.
211, København 1988.
—: Byen, magten og jorden: Europa og Danmark i det
første årtusind. Jernalderens Stammesamfund. Fra
stamme til stat i Danmark 1, P. Mortensen, B. M.
Rasmussen (red.), s. 9-19, Århus 1988.
-: Europas fødsel. Skalk 5, s. 18-26, Højbjerg 1988.
—: The Neolithic Copper Disc from Rude, Jutland
and Hfivice, Bohemia. Acta Archaeologica 58, s.
234, København 1988.
—: Chronological Problems? On the Early Bronze Age
in Southern Scandinavia. Acta Archaeologica 58, s.
229, København 1988.
Rathje, A.: Manners and Customs in Central Italy in
the Orientalizing Period: Influence from the Near
East. Acta Hyperborea Danish Studies in Classical
Archaeology 1, s. 81-90, København 1988.
Ulla Lund Hansen
4. Institut for Religionshistorie
Historie:
Institut for Religionshistorie består af fire afdelinger,
nemlig Afd. for Religionshistorie, Afd. for Kristendomskundskab,
Afd. for Religionssociologi samt Afd.
for indianske Sprog og Kulturer.
Instituttet er i sin nuværende form opstået ved en
622 Det humanistiske Fakultet
sammenlægning pr. 1. oktober 1982 af to institutter,
nemlig det hidtidige Institut for Religionshistorie
(med afdelingerne Religionshistorie og Kristendomskundskab)
og Institut for Religionssociologi med
indianske sprog og kulturer.
Det oprindelige Institut for Religionshistorie (da
uden Kristendomskundskab) blev oprettet i 1969. I
starten var instituttet uden lokaler, men fra 1970
lånte man to små lokaler i Skindergade 15. I september
1970 flyttede instituttet til sine nuværende
lokaler i Købmagergade 44-46.
Faget kristendomskundskab blev i en lang årrække
administreret af Det teologiske Fakultet, og fagets
lærere havde indtil begyndelsen af 1970'erne sæde i
Det teologiske Institutråd. Lærernes daværende
kontorer hørte under forskellige af de teologiske institutter
i Købmagergade 44-46. I december 1973
blev faget, efter at et ønske om selvstændigt institut
var blevet nedstemt i Konsistorium, placeret som en
afdeling under Institut for Religionshistorie.
Institut for religionssociologi med indianske Sprog
og Kulturer blev oprettet i 1972. I de første år havde
det til huse som gæst hos Institut for iransk Filologi,
men fra 1975 fik det egne lokaler på hjørnet af Niels
Hemmingsensgade og Skindergade. Allerede samme
år måtte man flytte (p.gr.a. sammenstyrtningsfare)
til Skindergade 3. Herfra flyttede instituttet i 1979
til St. Kannikestræde 11, hvor det endnu har til
huse.
Ved oprettelsen af det nye Institut for Religionshistorie
skete der ingen lokalemæssige ændringer.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8,2.
Lektorer: Carsten Breengaard, Una Ganger, Vagn
Duekilde, Jørgen Skafte Jensen, Lars Kruse-Blinkenberg,
Tove Tybjerg.
Adjunkter: Jørgen Podemann Sørensen, Margit Warburg.
Seniorstipendiat: Erik Reenberg Sand.
Eksterne lektorer: Merethe Sundby-Sørensen (forskningsrådsstipendiat),
Karin Weinholt.
Undervisningsassistent: Tim Jensen.
TAP: Antal årsværk: 1,3.
Birgit Danielsen, Lene Hjeds.
Lokaleforhold:
Instituttet er fortsat placeret på to forskellige adresser,
idet afdelingerne for Religionshistorie og Kristendomskundskab
har til huse i Købmagergade 44-46,
mens afdelingerne for Religionssociologi og Indianske
sprog og kulturer bebor St. Kannikestræde 11.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets fire afdelinger dækker tilsammen et bredt
kulturhistorisk felt, primært af religionsvidenskabelig
karakter, men også omfattende sprogvidenskabelige
aspekter.
/. Religionshistorie
1.1 Fortsatte studier inden for nordisk religion, specielt
med henblik på en undersøgelse af mytologien
omkring visdomsdrikken og dens erhvervelse (Vagn
Duekilde).
1.2 Påbegyndt kildesøgning med henblik på forskningsprojektet
»Den klassiske hinduismes eskatologi
«. Desuden fortsat arbejde med færdiggørelsen af en
førsteudgave af sanskrit-teksten Pandurangamahatmya,
samt en religionshistorisk analyse af denne tekst
sammenholdt med de øvrige kilder til helligstedet
Pandharpurs historie på henholdsvis sanskrit og marathi
(Erik Sand).
1.3 Religiøs kundskab og religiøse litteraturformer i
det faraoniske og det hellenistiske Ægypten: en undersøgelse
af den ægyptiske kulturproces, der kulminerer
i de gnostiske og hermetiske strømninger i 2.-4. årh.
e.Kr. (Jørgen Podemann Sørensen).
2. Kristendomskundskab
2.1 Fortsatte studier over kristendom og politisk magt
i romerriget (Carsten Breengaard).
2.2 Kristendommen i den tidlige kejsertid (Jørgen
Skafte Jensen).
2.3 Fortsatte studier over dansk religiøs sprogbrug set
under hovedsynsvinklen majoritet (punkt 2.3.1) over
for minoritet (punkterne 2.3.2 og 2.3.3):
2.3.1 Undersøgelse over det 17. århundredes danske
bibelsprog betragtet som vendepunkt i det danske bibelsprogs
historie, dvs. det århundrede, hvor en række
endnu konstaterbare karakteristiska ved det danskprotestantiske
religiøse sprog opstod. Et større manuskript
afsluttet februar 1988 har resulteret i overvejelser
over det betimelige i at udarbejde en seddelsamling,
der kunne vise forskelle i to typer dansk-protestantisk
religiøst sprog, a) det ene med udgangspunkt
i den danske lutherbibel af 1550 og optryk og revideringer
heraf foretaget til og med 1802, b) det andet
med udgangspunkt i Resens bibel 1607 med revideringer
heraf foretaget indtil 1907. Etableringen af en sådan
seddelsamling kan dog ikke foregå som enkeltmandsarbejde,
der udføres inden for den del af arbejdsugen,
der for tiden er afsat til forskning.
2.3.2 Fortsatte undersøgelser over dansk-jødisk
sprogbrug siden ca. 1814.
2.3.3 Undersøgelser af dansk-katolsk sprogbrug fra
Grundloven 1849 indtil 1988 med inddragelse afjoSamfunds-
og kulturhistorisk orienterede fag 623
hannes Jørgensens forfatterskab for den ældre periodes
vedkommende og hovedvægten på andet vatikankoncils
betydning for etableringen af messen på nationalsprogene
og de nu konstaterbare udslag heraf for
den nyeste periodes vedkommende (Lars Kruse-Blinkenberg).
3. Religionssociologi
3.1.1 Fortsatte studier i nyere religiøse bevægelser i
Danmark; Samspillet mellem identitet, institution og
samfund (Merethe Sundby-Sørensen).
3.1.2 Religionsforskningens metoder og teoretiske
problemstillinger inden for de mesoamerikanske studier
(Merethe Sundby-Sørensen).
3.2.1 Fortsatte studier af nordvestkyst-indianernes
kulturer (Tove Tybjerg).
3.2.2 En forskningshistorisk undersøgelse af manabegrebet
(Tove Tybjerg).
3.3 Bahå'i i Danmark: Undersøgelsen af Det danske
Bahå'isamfund er fortsat og har dels bestået i sammenskrivning
af allerede indsamlet og bearbejdet materiale,
dels i supplerende kilde- og feltstudier i ind- og
især udlandet (Bahå'i World Centre, Flaifa) (Margit
Warburg).
4. Indianske sprog og kulturer
4.1 Aztekisk ordbog som produkt af en gradvis udvikling
af database over aztekiske tekster fra det 16. og 17.
århundrede: Ordbogen vil være organiseret efter rødder;
eksemplerne på de enkelte ord vil fremstå i konteksten
af en hel sætning. Ordbogen tænkes ikke udgivet
i bogform, men vil kun være tilgængelig gennem
computer. Et pilotprojekt er startet pr. 1. december
med det formål at klarlægge EDB-strukturen for relationen
mellem de indtastede tekster og selve ordbogen.
I pilotprojektet vil der indgå behandlingen af SOGO
sider tekst, og det vil være et afsluttet projekt af
leksikografisk værdi i sig selv. Derefter vil udbygningen
af ordbogen alene ske ved behandling og indtastning
af nye tekster, hvilket tænkes udført i samarbejde
med forskere i USA og Mexico (Una Canger).
Andet:
Una Canger har undervist på forskerkursus i feltarbejde
på Sandbjerg Slot, 31. august-22. september, og på
Institut for grønlandsk ved Ilisimatusarfik (Grønlands
Universitet) i Nuuk, 7.-21. oktober.
Udgivervirksomhed m.v.:
I samarbejde med Norges almenvitenskapelige Forskningsråd
og Religionshistorisk Forening, København,
udgiver instituttet Chaos: Dansk-norsk Tidsskrift for
religionshistoriske Studier (ansv. redaktør: Jørgen Podemann
Sørensen). Carsten Breengaard er redaktør af
Kirkehistoriske Samlinger, udgivet af Selskabet for
Danmarks Kirkehistorie.
Gæster og rejser:
Erik Reenberg Sand har deltaget i Third International
Conference on Maharashtra: Culture and Society,
Heidelberg 21 .-24 juni, og i Fourth Conference on Devotional
Literature in New Indo-Aryan Languages,
Cambridge 1.-4. september. Merethe Sundby-Sørensen
deltog i den 46. Internationale Amerikanistkongres
4.-8. juni, Amsterdam. Margit Warburg deltog i
The Xth Nordic Conference in Sociology of Religion,
Trondhjem, 15.-17. august, og har været på studieophold
ved Bahå'i World Centre i Haifa, Israel, 21.
august-19. januar 1989.
Publikationer:
Breengaard, C.: Regnum og sacerdotium i en Saxodisputats—
og hos Saxo. Kirkehistoriske Samlinger
1988 Årg. 1988, s. 17-31, København 1988.
-: Regnum og sacerdotium i Knud Den Helliges gavebrev.
Gavebrevet 1085, Sten Skansjo, Hans
Sundstrom, s. 90-103, Lund 1988.
Canger, U.: Nahuatl Dialectology: A Survey and Some
Suggestions. International Journal of American
Linguistics 54, No. 1, s. 28-72, Chicago 1988.
—: Subgrupos de los dialectos nahuas. Smoke and
Mist. Mesoamerican Studies in Memory of Thelma
D. Sullivan. J. Kathryn Josserand, Karen Dakin
(red.),s. 473-98, Oxford 1988.
—: Another look at Nahuatl -åskå 'Possession'. International
Journal of American Linguistics Vol. 54,
No. 2, s. 232-35, Chicago, Illinois 1988.
Kruse-Blinkenberg, L.: Goldschmidts formål med
miljøtegningen i "En Jøde". Danske studier 1987
Bd. 82, s. 58-78, København 1987.
-: Kompromisets oversættelse. Tolvprofetbogen Det
gamle Testamente i ny oversættelse, København
1985. Dansk Teologisk Tidsskrift Årg. 50, s. 204-20,
København 1987.
Sørensen, J.P.: Sydøstasien: Andamanerne. Skriftløse
folks religioner: Traditioner og dokumenter, Jørgen
Podemann Sørensen (red.), s. 79-102, København
1988.
—: Indledning. Skriftløse folks religioner: Traditioner
og dokumenter, Jørgen Podemann Sørensen (red.),
s. 7-30, København 1988.
—: Billedet som ritual: En undersøgelse af ægyptiske
billedserier. CHAOS. Dansk-norsk Tidsskrift for
Religionshistoriske Studier 8, s. 37-58, København
1987.
Tybjerg, T: Nordamerika : Kwakiutl. Skriftløse folks
religioner, Jørgen Podemann Sørensen (red.), s.
128-58, København 1988.
—: Nogle indledende bemærkninger om ikonografi.
624 Det humanistiske Fakultet
CHAOS. Dansk-norsk Tidsskrift for Religionshistoriske
Studier 8, s. 5-19, Køben havn 1987.
Warburg, M.: Udviklingslinjer i religionsforskningen.
Religionshistorie og religionssociologi i Danmark.
CHAOS. Dansk-norsk Tidsskrift for Religionshistoriske
Studier 8, s. 106-12, København 1987.
Vagn Duekilde
Kunstfag m.v. 625
Kunstfag m.v.
1. Institut for Film, TV og Kommunikation
Præsentation:
Filmvidenskab er en ung uddannelse på Københavns
Universitet. Alligevel er det landets ældste mediefag
og fortsat det eneste universitetsfag, der er specialiseret
i de audiovisuelle medier: Film, TV og video, samt
de samfundsmæssige og bevidsthedsmæssige forhold,
der vedrører disse.
Historie:
Faget blev oprettet i 1967 på initiativ af Filmfonden—
den institution, der dengang havde ansvaret for fordelingen
af den statslige filmstøtte. Sigtet med filmstudiet
var i starten rent filmhistorisk/æstetisk. Men
snart føjedes filmsociologi og filmpsykologi til, og TV
blev inkluderet. I 1970-erne blev også en praktisk side
inddraget; uddannelsen i videoproduktion voksede
frem og blev en væsentlig del af faget. I 1980'erne er
computergrafik og lyd/diaformidling kommet til.
Uddannelsen dækker dermed i dag alle former for
»levende billeder«, den omfatter såvel humanistiske
som samfundsvidenskabelige elementer og kombinerer
teoretisk og praktisk arbejde.
Fagets videnskabelige bredde giver sig bl.a. udtryk i
lærerstabens sammensætning, idet den udover tre magistre
i filmvidenskab omfatter forskere med baggrund
i filologi, teologi, historie og sociologi. Lærerstaben afspejler
således de levende billedmediers sammensatte
karakter.
Pr. 1.8.1988 blev instituttets faglige bredde yderligere
udvidet ved reallokering af 6 medieforskere: Lektorerne
Ib Bondebjerg (fra Nordisk Filologi), og Torben
Kragh Grodal (fra Litteraturvidenskab), adjunkterne
Michael Bruun Andersen, Klaus Bruhn Jensen
og Ulrik Lehrmann (fra Litteraturvidenskab) samt
kandidatstipendiat Henrik Søndergaard (fra Massekommunikation).
Endvidere overførtes fra Massekommunikation
videnskabelig medarbejder Oscar
von Schmalensee (fratrådt oktober 1988).
Samtidig med udvidelsen ændrede instituttet navn
fra »Institut for Filmvidenskab« til »Institut for Film,
TV og Kommunikation« - mens faget har bevaret betegnelsen
»Filmvidenskab«.
Ligeledes pr. 1.8.1988 nedlagdes Center for Massekommunikation.
I de 6 år, centret eksisterede, fungerede
det som rammen om et forskningsmæssigt samarbejde
på tværs af fagene, som bl.a. har ført til afholdelse
af udadrettede seminarer og udgivelse af bøger om
TV-forskning. På undervisningssiden har centret afholdt
en række kurser, herunder erhvervsrettede kurser
udviklet af medarbejdere ved centret.
Fra fakultetets side har der længe været ønske om at
styrke massekommunikationsområdet. Men centret
passede organisatorisk dårligt ind i de givne strukturer.
Derfor førte ønskerne om at styrke området parakdoksalt
nok til centrets nedlæggelse. Denne er imidlertid
blevet modsvaret af Institut for Filmvidenskabs
kraftige udvidelse, hvorved der er dannet en væsentlig
stærkere enhed for humanistisk medieforskning end
de hidtidigt eksisterende.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12.
Lektorer: Ib Bondebjerg, Martin Drouzy, Marguerite
Engberg, Karsten Fledelius, Torben Kragh Grodal,
Lennard Højbjerg Hansen, Frank Henriksen, Peter
Schepelern, Bertel Kaare Schmidt.
Adjunkter: Michael Bruun Andersen, Klaus Bruhn
Jensen, Ulrik Lehrmann.
Seniorstipendiat: Palle Schantz Lauridsen.
Kandidatstipendiater: Henrik Søndergaard, Flemming
Timmermann.
Ekstern lektor: Carl Schenstrøm Nørrested,
Videnskabelig medarbejder: Oscar von Schmalensee.
Undervisningsassistenter: Jan Fogt Mikkelsen, Lene
Nordin, Ulla Ryum, Steen Salomonsen.
Hjælpelærere: Lene Nørgaard Mikkelsen, Erik Norsker,
Lone Scherfig.
Studievejleder: Lene Nørgaard Mikkelsen.
TAP: Antal årsværk: 1.
Sekretær: Hugo E. Berentsen.
Sekretærmedhjælp ved Massekommunikation: Mari
Helene Kristiansen (1.1.-31.1.), Jakob Thorborg
(1.2.-31.7.).
AV-service: Ole Alskov, Kaj Nielsen.
Teknisk-administrativ medhjælp: Lars E. Gandsø.
Ledelse:
Bestyrer: Kaare Schmidt.
Vicebestyrer: Karsten Fledelius.
Studienævnsformand: Kaare Schmidt.
Næstformand for studienævnet: Troels Degn Johansson.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning fordeler sig på seks hovedområder:
1. teori og metode, 2. institutionsanalyse,
3. æstetik og fortælleformer, 4. programflade-, programtype-
og modtageranalyse, 5. film-, TV- og videnskabshistorie,
6. anden historie.
1. Teori og metode
1.1 Udarbejdelse af en generel metodelære for analyse
af film og TV, med inddragelse af bl.a. semiotiske
og kildekritiske analyseteknikker (Karsten Fledelius).
1.2 Kanoniske former i audiovisuel kommunikation.
Studier af formater for fremstilling af ting, personer og
626 Det humanistiske Fakultet
hændelser i audiovisuel kommunikation ud fra perceptionsfænomenologiske
og kognitionspsykologiske
perspektiver (Frank Henriksen).
1.3 En teoretisk og historisk undersøgelse af forholdet
mellem filmens billeder og lyd (Falle Schantz Lauridsen).
2. Institutionsanalyse
2.1 TV-produktionsanalyse med særligt henblik på
forholdet mellem kreativitet og organisation (Michael
Bruun Andersen).
2.2 Forholdet mellem kunstinstitution og massekultur
(Michael Bruun Andersen).
2.3 Danmarks Radio i TV-konkurrencens tidsalderpå
basis af indsamlede data, programmer, sagsakter
m.v. og indbefattende en analyse af public service ideens
udvikling (Flenrik Søndergaard).
3. Æstetik og fortælleformer:
3.1 Analyse af TV-underholdningen i dens forskellige
manifestationer og institutionelle former, centreret
om en hel TV-serie inden for sit-com formatet: »Huset
på Christianshavn« (Michael Bruun Andersen).
3.2 Fortællestruktur og kulturel identitet - som led i
det nordiske forskningsprojekt »Nordisk Qernsyn under
forvandling« (Michael Bruun Andersen).
3.3 En analyse af 4 TV-føljetoner ud fra et kultursociologisk,
semiologisk og receptionsmæssigt perspektiv,
samt en behandling afTV-fiktionens visuelle æstetik
generelt, med inddragelse af nationale og internationale
perspektiver på forholdet mellem public service
TVog kommercialisme (Ib Bondebjerg).
3.4 Udarbejdelse af en generel teori for beskrivelse af
genre-strukturers følelsesmæssige virkninger på modtagere
(læsere eller tilskuere til visuel fiktion) - samt
på grundlag af de opstillede teorier og modeller gennemførelse
af konkrete analyser af karakteristiske enkelttekster
inden for hovedgenrer som komedie, gyser,
kriminalfiktion, melodrama og lyrisk fiktion (Torben
Kragh Grodal).
3.5 Den æstetiske indstillings sociologi: Undersøgelser
af samfundsmæssige faktorer, som hæmmer resp.
fremmer den æstetiske indstilling (Frank Henriksen).
3.6 Fra skriftkultur til billedkultur - et projekt om udviklinger
i kultur- og bevidsthedsformerne under indtryk
af billedmedierne i informationssamfundet, med
udgangspunkt i Danmark, U.K. og USA (Klaus
Bruhn Jensen).
3.7 Narrative strukturer i amerikansk TV-fiktion - og
narrative former i de amerikanske medier generelt
(Peter Schepelern).
3.8 Film og TV's produktionsforhold og æstetik —
hvordan de fungerer og udspringer af hinanden
(Kaare Schmidt).
4. Programflade-, programtype og modtageranalyse
4.1 Analyse af udviklingen i den skandinaviske public
service TV model i lyset af internationaliseringen af
TV, med vægt på programflade, institutions- og kulturhistoriske
forhold, genrer og publikumsforhold -
som led i det kollektive skandinaviske projekt »Nordisk
TV i forvandling« (Ib Bondebjerg).
4.2 Receptionsanalyse af levende billeder-en undersøgelse
af tekstkohærens og mediespecifik udtrykssubstans
(Lennard Højbjerg Hansen).
4.3 Metodiske studier af program-ratings - med udgangspunkt
i Danmarks Radios, TV-2's og TVR's seerundersøgelser
studeres udviklingstendenser i specifikke
programtyper i lyset af forskellige statistiske modeller
(Frank Henriksen).
4.4 Receptionsanalyse af massemedier: teori, metodik,
empiri (Klaus Bruhn Jensen).
4.5 Modtagerforskning vedr. trykte medier: undersøgelse
aflæsekultur blandt danske arbejdere 1870-1900
på grundlag af materiale fra arbejderlæseforeninger
(Ulrik Lehrmann).
4.6 Den åndelige egnsudviklings tid: undersøgelse af
læsekultur i et vestjysk sogn ca. 1955-65 på basis af
biblioteksudlån (Ulrik Lehrmann).
4.7 Reklamefilm og deres effekt - en undersøgelse af
reklamefilm 1985-88 med henblik på kortlægning af
indholds- og formmæssige elementer i relation til empiriske
publikumsefTektmålinger (FlemmingTimmermann).
5. Film-, TV- og videnskabshistorie
5.1 Forskellige undersøgelser om Carl Th. Dreyers livog
film (Martin Drouzy).
5.2 Udarbejdelse af en kortfattet dansk TV-historie
fra 1951 til 1985 (Marguerite Engberg).
5.3 Udarbejdelse af forskningsoversigter vedr. de
audiovisuelle medier i historieforskningen, til (Dansk)
Historisk Tidsskrift og til The Historical Journal of
Film, Radio and Television (Karsten Fledelius).
5.4 En undersøgelse af, hvorledes Romerriget er blevet
behandlet på film (Karsten Fledelius).
Kunstfag m.v. 627
6. Anden historie
6.1 Undersøgelser af den romerske kejser- og rigsidé's
videreførelse i Byzans, Rusland, Det tysk-romerske
Rige og Østrig-Ungarn (Karsten Fledelius).
6.2 National sammensathed, økonomisk krise, historisk
arv; en dødbringende cocktail? - undersøgelser
vedr. baggrunden for Jugoslaviens aktuelle samfundsproblemer
(Karsten Fledelius).
Udgivervirksomhed:
Lene Nordin, Peter Schepelern og Kaare Schmidt redigerer
fortsat Det danske Filmmuseums tidsskrift
»Kosmorama«.
Martin Drouzy redigerer et særhæfte af »Sekvens« i
anledning af 100-året for Carl Th. Dreyers fødsel.
Marguerite Engberg og Karsten Fledelius er medredaktører
af »Historical Journal of Film, Radio and
Television«, der udgives i Oxford af forlaget Carfax i
samarbejde med The International Association for
Audio-Visual Media in Historical Research and Education
(IAMHIST).
Torben Kragh Grodal er medlem af redaktionen for
tidsskriftet »Kultur og Klasse«.
Lennard Højbjerg Hansen redigerer antologien
»Reception af levende billeder«.
Klaus Bruhn Jensen er koordinator for det internationale
netværk NEQTAR (Network on Qualitative
Audience Research) og redaktør af netværkets newsletter.
Palle Schantz Lauridsen er medredaktør af tidsskriftet
»Tryllelygten - levende papirer om levende
billeder«.
Som sidste bog i Skriftrække fra Center for Massekommunikation
har centret udgivet Stig Hjarvard &
Henrik Søndergaard: »Nærsyn på fjensyn. Kanal 2 og
Weekend-TV«.
Tillidshverv:
Karsten Fledelius er vicepræsident for The International
Association for Audio-Visual Media in Historical
Research and Fducation (IAMHIST), formand
for Den danske nationalkomité for byzantinske Studier,
medlem afDen internationale Byzantinistkomité
samt medlem af Den danske komité for historikernes
internationale Samarbejde og af Komitéen for udlandsforeningernes
kulturelle Samvirke (K.U.K.S.).
Torben Kragh Grodal har været projektleder for
forskeruddannelseskursus og seminarrække i »Fiktionsteori
« under Forskerakademiet.
Klaus Bruhn Jensen er dansk koordinator for det
fællesnordiske projekt »Nordic Television in Transition
«.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Med støtte fra fakultetet og Statens humanistiske
torskningsråd har Ib Bondebjerg, Torben Kragh
Grodal og Klaus Bruhn Jensen deltaget som arbejdsgruppeledere
og bidragydere ved XVI Congress of IAMCR
(International Association for Mass Communication
Research) i Barcelona i juli 1988.
Med støtte fra Nordiska Samarbetsnåmnden for
humanistisk Forskning har Michael Bruun Andersen,
Ib Bondebjerg, Torben Kragh Grodal, Klaus Bruhn
Jensen og Henrik Søndergaard deltaget i seminaret
»Strategies in TV-analysis« under det nordiske forskningsprojekt
»Nordic Television in Transition«,
Stockholm, oktober 1988.
Marguerite Engberg, Karsten Fledelius og Kaare
Schmidt har holdt foredrag i forbindelse med det internationale
seminar »Television for the Future« på
Københavns Universitet Amager, april 1988.
Klaus Bruhn Jensen og Henrik Søndergaard har
deltaget i konference om »Nordisk TV frem mod år
2000« i Bergen ijuni 1985.
Ib Bondebjerg har holdt gæsteforelæsning om Danmarks
Radios historie på Centrum for Massekommunikation,
Stockholms Universitet, i oktober 1988.
Martin Drouzy har deltaget i symposium i Paris om
fransk stumfilm, samt afholdt filmkursus i Torshavn.
Marguerite Engberg har holdt foredrag om dansk
film ved Festival de Cinéma i Rouen i februar, deltaget
i international filmarkiv-kongres i Paris i juni og stumfilmskongres
i Pordenone i Italien i oktober, samt
holdt gæsteforelæsning (om dansk films bidrag til
filmkunstens udvikling) ved Roms Universitet i december
1988.
Karsten Fledelius har med støtte fra Statens humanistiske
Forskningsråd repræsenteret den Danske Komité
for byzantinske Studier ved Association International
des Etudes Byzantines' interkongres-møde i
Thessaloniki, november 1988, deltaget i seminar vedr.
Romerideen og dens efterliv, på Sandbjerg Slot ved
Sønderborg i december, holdt forelæsninger om emner
vedr. historisk filmforskning på den Nordiske Højskole
i Kungålv og universiteterne i Odense, Helsingfors
og Umeå, holdt foredrag ved det 22nd Spring
Symposium of Byzantine Studies ved University of
Nottingham i april, om det første byzantinske korstog
og overleveringen om det i det middelalderlige Norge,
samt forelæst om normannernes ekspansion fra Nordamerika
til Syrien ved Colloque Normand 2 på Christiansborg
i København, september 1988.
Torben Kragh Grodal har holdt gæsteforelæsning
på Odense Universitet i november 1988, i forbindelse
med forskeruddannelseskursus.
Klaus Bruhn Jensen har været bidragyder ved et
seminar om »Politikformidling gennem massemedierne
« på Roskilde Universitetscenter, deltaget i
konference om »Erhvervslivet på kommunikationskursus
« på Hotel Sheraton i København, holdt gæsteforelæsninger
ved universiteterne i Bergen og Stockholm
og ved Handelshøjskolen i København om kvalitativ
receptionsforskning, samt forelæst på nordisk
628 Det humanistiske Fakultet
forskerkursus i Uppsala om »Validitetsspørgsmålet i
den kvalitative samfundsforskning«. Fra september
1988 er Klaus Bruhn Jensen på forskningsophold
ved Anneberg School of Communications, University
of Southern California, med støtte fra American
Counsil of Learned Societies.
Palle Schantz Lauridsen har holdt forelæsning i
Bern om filmmusikkens historie og æstetik.
Peter Schepelern har indtil efterårssemestrets
start været på forskningsophold ved University of
Southern California, Los Angeles, med støtte fra
Statens humanistiske Forskningsråd, Carlsberg-fondet
samt Commission for Educational Exchange Between
Denmark and the United States of America
(»Fulbright Commission«); under sit USA-ophold
har han deltaget som bidragsyder ved University
Film & Video Association's konference på University
of Montana i juli 1988.
Kaare Schmidt har holdt foredrag om forskellen
mellem film- og TV-produktion ved kongres på Københavns
Universitet Amager afholdt af International
Television and Video Association (FFVA) i november
1988. Ved samme lejlighed holdt Lennard
Højbjerg Flansen foredrag om fagets undervisning i
videoproduktion.
Henrik Søndergaard har holdt gæsteforelæsning
om programflade-æstetik på Centrum for Massekommunikation,
Stockholms Universitet, i oktober
1988.
Flemming Timmermann har holdt foredrag om
»De folkelige bevægelsers indflydelse på radio og
fjernsyn eller mangel på samme?« ved Kristelig Lytter-
og Fjernseerforenings/Kirke og Mediers repræsentantskabsmøde
i Vingsted i marts, og om »Programpolitik,
seeradfærd og seerundersøgelser« ved
møde for de regionale TV2-stationer i Aalborg i september
1988.
Seminarajholdelse:
7.-8.4.1988 afholdt Center for Massekommunikation
et internationalt seminar, »Television for the Future«,
om bevaringskriterier for fjernsynsudsendelser, begrundet
i problemerne om hvilke udsendelser det er
vigtigt at bevare for fremtidens forskning. Seminaret,
hvis arrangør var Karsten Fledelius, havde deltagere
fra medieinstitutioner, arkiver og universiteter i Danmark,
Holland, England, Vesttyskland, Italien og
USA. Det blev afholdt i samarbejde med The International
Association for Audio-Visual Media in Historical
Research and Education (IAMHIST) og var støttet
af Statens humanistiske Forskningsråd.
Erhvervsrettet kursusvirksomhed:
Instituttet har ved Lennard Højbjerg Hansen afholdt
kurser i videoproduktion for Den grafiske Højskole.
Flemming Søgaard Sørensen, i 1987 kursusudvikler
ved Center for Massekommunikation, har i marts
1988 afholdt kursus om reklame-TV for KTAS, med
bl.a. Klaus Bruhn Jensen som lærer.
Pædagogisk udviklingsarbejde:
Lennard Højbjerg Hansen udarbejder læreplaner for
undervisning i film og TV og lærebog for lærere ved
EFG for Direktoratet for Erhvervsuddannelserne.
Kaare Schmidt arbejder på produktion af videnskabeligt
baseret undervisningsmateriale for gymnasium
og HF i forbindelse med film og TV's nye status i undervisningssystemet.
Udstillingsvirksomhed:
På udstillingen »Vejen til Medierne« i Bibliotekssalen
i Rundetårn 9.-30.1.1988 deltog instituttet med en
stand. Den præsenterede fagets indhold og kandidaternes
kvalifikationer i ord og billeder på en række
plancher, en præsentationsvideo samt en række studenter-
videoproduktioner, herunder spots lavet for
Brugsens Reklametjeneste.
På udstillingen uddeltes fagets nye bogtrykte brochure,
der orienterer aftagere af kandidater, fortrinsvis
i mediesektoren, om uddannelsens forskellige
sider.
Også Center for Massekommunikation deltog med
en stand på udstillingen og bidrog til arrangementet
med to offentlige foredrag: »TV-kritik for menigmand
« (Karsten Fledelius) og »Seernes TV-avis«
(Klaus Bruhn Jensen).
Produktioner:
Karsten Fledelius har i samarbejde med cand.mag.
Anne-Mette Gravgaard og cand.phil. Allan Ekstrøm
samt AV/ITV afdelingen videreført arbejdet med optagelse
af videointerviews for Det kgl. danske Videnskabernes
Selskab. Herudover har Karsten Fledelius
færdigredigeret videoproduktionen »Amateurfilm als
Geschichtsquelle«.
Publikationer:
Andersen, M.B.: Kan man planlægge kreativitet. Om
TV-produktionsanalyse. Mediekultur 8, s. 6-25,
Ålborg 1988.
Bondebjerg, L: Den elektroniske fiktion. Æstetik, fascination
og ideologi i TV-serierne Dallas og Heimat.
Kultur & Klasse 60, s. 54-86, København
1988.
Critical Theory, Aesthetics and Reception Research.
Nordicom Review 1, s. 21-31, Goteborg 1988.
TV-mediet, populærfiktionen og det postmoderne
kulturmønster. Mediekultur 9, s. 29-49, Ålborg
1988.
Kløfter og vækst. Massemedierne i efterkrigstidens
Kunstfag m.v. 629
kulturelle landskab. Massekommunikation - nyeste
tid. Det faglige Udvalg for dansk (udg.), s. 28-
45, København 1988.
—: Den postmoderne medie-populisme. Kultur &
Klasse 62, s. 88-98, København 1988.
Filmen og det narrative begær. Om Bertoluccis
"1900". Sekvens. Filmvidenskabelig årbog 1987/
88, Institut for Film, TV og Kommunikation
(udg.), s. 25-55, København 1988.
Drouzy, M.: Qui était Gertrud? Gertrud de Carl Th.
Dreyer, Fabrice Revault d'allonnes (eds), s. 102-06,
Crisnée, Belgien 1988.
Un film qui vient trop tot. L'Avant Scene Cinema
367-68, s. 155-59, Paris 1988.
At sætte tænder i et billede. Kosmorama 183, s. 24-
31, København 1988.
Une oeuvre do foi "en Fart et la verite". L'Avant
Scene Cinema 367-68, s. 9-13, Paris 1988.
Engberg, M.: Film History. Yesterday, Today and
Tomorrow. Låhikuva, Nordic Cinema Studies 1-2,
s. 2, Turku, Finland 1988.
Engberg, M.; Danemark (La télévision du Danemark).
Les televisions d u monde, Guy Hennebelle
(ed.), s. 3, Paris 1988.
Fledelius, K.: Wien 1910- Faet und Fiction. Der Wiener
Film im Dritten Reich, Walter Fritz, s. 13-
25,87-9, Wien 1988.
Mellem Byzams og Islam. SFINX Årg. 11, nr. 2, s.
66-70, Århus 1988.
—: Die Fernsehserie "Jane Horney". Die Gegenwart
der Vergangenheit. Geschichte und nationale Identitåt
in Deutschland und Dånemark, Klaus Schulte,
Wolf Wucherpfennig (udg.), s. 103-10, Roskilde
Universitetscenter 1987.
Grodal, TK.: Det moderne gennembruds fremstillingsformer
i social historisk lys. The Modern Breakthrough
in ScandinavianLiterature 1870-1905,
Bertil Nolin, Peter Forsgren, s. 10, Kållered, Sverige
1988.
Emotion, narration, illusion og distance. Kultur og
klasse 60, s. 26, Holte 1988.
—: Det synlige og det usynlige. Fortrængning, konstruktion
og "Kejserens nye Klæder". Kultur og
klasse 62, s. 15, Holte 1988.
Tendenser i nyere fiktionsanalyse: kommunikation,
ekspression og historisering. Kultur og Klasse
61, s. 17, Holte 1988.
Henriksen, F.: De københavnske biografer. Audiovisuellemedia
7. årg., nr. 3, s. 32, København 1988.
Indføring i institutionsanalytisk metode. (Institutionsanalytiske
arbejdspapirer 1988:1). Institutpublikation
1988, 40 s.
De eftertragtede spillefilm. Inquirer 2. oktober, s.
18-24, København 1988.
Kunstværket som tegn. Overvejelser over Jan Mukarovsky's
teoretiske anskuelser. Institutpublikation
1988, 8 s.
TV-reklame i TV-Syd. Bliver det til noget? Institutpublikation
1988, 5 s.
Hvad sagde jeg? Om TV-nyhedsudsendelser i DR
ogTV2. Institutpublikation 1988, 7 s.
En forelæsning om filmpolitik. Institutpublikation
1988, 26 s.
—: Theatrical movies in Denmark. A survey of recent
trends in the market. Communications. The European
Journal of Communication 14,2, s. 19-34,
Frankfurt am Main 1988.
- : Hvad er moralen? Et spørgsmål til mediebrugere.
Sekvens Filmvidenskabelig Arbog87/88., Institut
for Filmvidenskab, s. 70-87, København 1988.
Højbjerg, L.: Upstairs and Downstairs — entertainment
serving as mental theraphy. Paper at IAMCR
1988— Popular Fiction s. 6, Barcelona 1988.
FILM, TVog VIDEO. København 1988, 78 s.
Forsøg med en alternativ TV-avis. Sekvens. Filmvidenskabelig
Årbog 1987/88, Institut for Filmvidenskab
(udg.), 18 s., København 1988.
Jensen, K.B.: Televisiouutiset, arkipåivån tietoisuus
ja poliittinen toiminta. Tiedotustutkimus Vol. 10,
No. 4, 1987, s. 1 1-23, Tampere, Finland 1988.
News as Social Resource: A Qualitative Empiricai
Study of the Reception of Danish Television News.
European Journal of Commmunication 3 (3), s.
275-301, London 1988.
Schmidt, K.: Sikken herlig krig. Kosmorama Årg. 34,
nr. 185, s. 2, København 1988.
—; Kandidaten fra Kennedy-æraen. Kosmorama Årg.
34, nr. 186, 8 s., København 1988.
Et åbent vindue. Video, et ungt medie - de unges
medie, Gunnar Witt (red.), 56 s., København 1987.
Søndergaard, H., Hjarvard, S.: Nærsyn på fjernsyn:
Kanal 2 og Weekend-TV. København 1988, 355 s.
Karsten Fledelius
2. Institut for Kunsthistorie
Historie:
Som universitetsfag er kunsthistorie grundlagt af
N. L. Høyen, der ganske vist var professor ved Kunstakademiet
inden han fik med universitetet at gøre.
Han havde aldrig tænkt sig at blive universitetslærer,
men i 1856 udnævnte kultusminister C. C. Hall ham
til docent i kunsthistorie. 1866 tog Julius Lange som
den første magistergraden i kunsthistorie ved Københavns
Universitet og han efterfulgte 1871 Høyen, først
som midlertidig docent, men med fast ansættelse fra
1875. Efter Julius Langes tidlige død i 1896 var lærestolen
vakant i en årrække, men blev endelig i 1909
630 Det humanistiske Fakultet
besat af Francis Beckett. Hans elev, Christian Elling,
blev udnævnt til docent 1932, året efter at Beckett havde
forladt stillingen. I 1939 blev docenturet endelig
ændret til et ordinært professorat, som Elling bestred
indtil sin afgang i 1967. Trods fagets lange tradition
ved universitetet fik det altså meget sent et professorat,
og egentlige institutforhold kan man først tale om i
1935, da Elling oprettede universitetets kunsthistoriske
laboratorium. Det fik dengang lokaler i en fløj af
det gamle Frederiks Hospital, ud mod Amaliegade.
Fra 1949 havde laboratoriet egne lokaler i en sidebygning
til Chirurgisk Akademi i Bredgade 62. Efter Ellings
afgang blev Else Kai Sass professor (1967-78):
Laboratoriet ændrede navn til Institut for Kunsthistorie
og fik som følge af den voksende studentertilgang
nye lokaler i Grønningen. På grund af lejeforholdene
blev dette en midlertidig løsning, og efter et par år flyttede
instituttet til Esplanaden 34, som har været dets
faste adresse siden 1975. Sommeren 1988 flyttede instituttet
til Københavns Universitet Amager.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Professor: Teddy Brunius.
Lektorer: Øystein Hjort, Marianne Marcussen, Hannemarie
Ragn Jensen.
Forskeradjunkt: Søren Kaspersen (samt, fra 1. november:
Jens Toft).
Eksterne lektorer: Hanne Abildgaard, Erik Fischer,
Hakon Lund, Hanne Raabyemagle.
Undervisningsassistenter: 10 (forår), 12 (efterår).
TAP: Antal årsværk: 1,6.
Annette Gotzsche, Hanne Ilsøe, Kurt Simonsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets centrale forskningsområder ligger inden
for den vesteuropæiske kunsts historie, fra antikken til
vor egen tid. Medarbejdernes forskning spreder sig
med mange projekter over det meste af dette tidsrum;
kun i begrænset omfang inddrages for øjeblikket ekstra-
europæiske kulturers kunst. Videnskabsteoretiske
aspekter af billedtolkning, metodesporgsmål og
udviklingslinjer i æstetikkens historie er, sammen med
fortolkningsproblemer inden for samtidskunsten, andre
centrale emner. Specifikke projekter har været sat i
gang i forbindelse med Christian IV jubilæet i 1988.
Instituttet har de sidste par år huset dets sekretariat,
der under ledelse af projektleder, mag.art. Charlotte
Christensen, planlagde og koordinerede udstillinger
og aktiviteter hvormed jubilæet blev fejret.
/. Middelalder
LI Fortsatte studier i senmiddelalderlig ikonografi
med henblik på en belysning af periodens væsenstræk,
især relateret til dyrkelsen af Maria og Kristi legeme.
Et konkret resultat heraf foreligger med en nytolkning
af tavlerne på Isenheimeralterets midtstilling (Søren
Kaspersen).
2. Renæssance og nyere tid
2.1 Kunsten i Norden. En gennemgang af kunstværker,
miljøer, bygninger, parker m.v. i de nordiske
lande. En kunsthistorisk oversigt bestilt af Nordisk
Ministerråd (Teddy Brunius).
2.2 Fortsatte komparative undersøgelser af rumudsmykningen
i renæssancen i Italien. Et studie af kunstnernes
valg af maleteknikker for at udtrykke forskellige
allegoriske sammenhænge i forbindelse med udsmykningen
af Palazzo Schifanoia i Ferrara (Hannemarie
Ragn Jensen).
2.3 Videreførte studier i de vesteuropæiske klassicismer
og deres betydning, især relateret til dannelsesprocesser:
Specifikt den nederlandske palladianismes
gennemslag i Danmark i slutningen af 1600-tallet (Søren
Kaspersen).
2.4 Studier i nyklassicismens og romantikkens antikreception.
Delresultater vedr. guldaldermalernes interesse
for udgravningerne af antikke monumenter i
Rom forelagt ved et seminar på KUA arr. af de klassiske
arkæologer (Hannemarie Ragn Jensen).
2.5 Forberedelse af katalog over danske malere i islandske
samlinger i I. halvdel af det 19. århundrede
(Hannemarie Ragnjensen).
3. Det 20. århundrede
3.1 USA i 1960'erne: bidrag til Danmarks Radios og
Københavns Universitets Åbent Universitets-projekt,
»Amerikanske forbilleder«, med et kapitel til grundbogen,
manuskript til en tv-udsendelse samt til en radioudsendelse
om »Religion in America«. Deltager i
arbejdsgruppen bag projektet. Fortsatte studier i amerikansk
samtidskunst som udtryk for processer i samfundsudviklingen
efter Vietnam (Øystein Hjort).
3.2 Viderebearbejdelse af problemstillinger inden for
rumkonstruktion og farveteori med særligt henblik på
det 20. årh.s kunst (Marianne Marcussen).
4. Kunstteori, æstetik m.v.
4.1 Fortsat arbejde med en samling studier af enkelte
kunstværker og kunstteoretiske problemer samlet under
titlen Problems and Proposals (Teddy Brunius).
4.2 Fortsatte studier med henblik på en jævnføring og
kritik af især den ikonografiske og semiotiske billedfortolkning
(Søren Kaspersen).
4.3 Fortsat indsamling af materiale til en bog om
kunsthistorisk metode. Studier i dansk kunsthistorisk
Kunstfag m.v. 631
historiografi med særligt henblik på Julius Lange og
Karl Madsen (Marianne Marcussen).
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver Hafnia, Copenhagen Papers in the
History of Art under redaktion af Øystein Hjort og
Marianne Marcussen. Under forberedelse er bind 12
med bidrag fra et symposium på instituttet i september
1987 om den romanske kunst i Norden i dens kontinentale
sammenhæng; her medvirker Søren Kaspersen
som gæsteredaktør. Teddy Brunius er medlem af
redaktionen af The Journal of Aesthetics and Art Criticism.
Øystein Hjort er dansk redaktør af det fællesnordiske
kunsttidsskrift Siksi, udgivet af Nordisk
Konstcentrum i Helsingfors. Søren Kaspersen er
medredaktør af Argos, Tidsskrift for kunstvidenskab,
visuel kommunikation og kunstpædagogik og medlem
af den nordiske redaktionskomité for Enciclopedia
dell'arte medievale. Marianne Marcussen er redaktør
af Nordik, Informationsblad for Nordisk Komité for
Kunsthistorie. Hannemarie Ragn Jensen er gæsteredaktør
af et planlagt bind af Hafnia med Christian IV
som tema, og billedredaktør på akterne efter et seminar
om Esterne som mæcener.
Anden virksomhed:
Teddy Brunius er medlem af styrelsen for den internationale
organisation for kunsthistorikere, CIHA, og af
Braunschweigs videnskabelige akademi. Øystein
Hjort er rådsvalgt medlem af Akademirådet og formand
for dets Udvalg for Kunstformidling. Han er
medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond
og medlem af bestyrelsen for Louisiana, Museum for
moderne Kunst. Søren Kaspersen er formand for
Dansk Kunsthistoriker Forening. Marianne Marcussen
er styrelsesmedlem i Nordisk Selskab for Æstetik
samt i Nordik, Nordisk Komité for Kunsthistorie.
Sammen med rektor Else Marie Bukdahl, Kunstakademiet,
ledede hun et seminar om Beskrivelse og fortolkning
i de æstetiske videnskaber. Hannemarie
Ragnjensen er medlem af initiativgruppen for Forum
for Renæssancestudier.
Rejser:
Teddy Brunius har foretaget studierejser til Island,
Færøerne, Shetlands, Orkneys og Skotland i forbindelse
med sin planlagte bog om Kunsten i Norden.
Søren Kaspersen deltog med et foredrag i det 11. nordiske
symposium for ikonografi på Gran i Norge. Marianne
Marcussen har været på studierejse til Paris i
forbindelse med færdiggørelsen af en artikel om Marcel
Duchamp. Hannemarie Ragnjensen var på studierejse
i Rom i anden halvdel afjanuar og deltog i maj
i tilrettelægningen af Atlante de Schifanoia i Ferrara.
Publikationer:
Hjort, 0.: Anselm Kiefer's "Ausgiessung". En samling
under udvikling. Ny Carlsbergfondets gaver til
Louisiana 1974-1988, Kjeld Kjeldsen, Charlotte
Sabroe (udg.), s. 59-65, Humlebæk 1988.
Nina Sten-Knudsen. København 1988, 18 s.
Jensen, H.R.: Lunds festdekoration. Forblommet antik.
Klassicismer i dansk arkitektur og havekunst.
Studier tilegnede Hakon Lund, 18. oktober 1988,
Kjeld de Fine Licht (red.), s. 182-91, København
1988.
Kaspersen, S.: Isenheimeralteret og ikonologien. Argos
5, s. 65-93, Odense 1988.
Købmand Michelbeckers Palæ og den københavnske
palladianisme — En arkitekturhistorisk og socialpsykologisk
studie. Forblommet antik : Klassicismer
i dansk arkitektur og havekunst — Studier
tilegnede Hakon Lund 18. oktober 1988, Kjeld De
Fine Licht (red.), s. 9-57, København 1988.
Bildende Kunst, Theater und Volkstiimlichkeit im
mittelalterlichen Danemark. Popular drama in
northern Europe in the later middle ages — A symposium,
F. G. Andersen m.fl. (red.), s. 201-50, Odense
1988.
Cotton-Genesis, die Toursbibeln und die Bronzetiiren
- Vorlage und Aktualitåt. Bernwardinische
Kunst — Bericht iiber ein wissenschaftliches Symposium
in Hildesheim vom 10.10. bis 13.10.1984,
Martin Gosebruch, Frank N. Steigerwald (red.), s.
79-103, Gottingen 1988.
—: 3 opslag om dansk romansk vægmal eri — med forskellige
titler. Danske kalkmalerier - Romansk tid
1080-1175, Ulla Haastrup, Robert Egevang (red.),
s. 6, København 1986.
—: 5 opslag om dansk senromansk vægmaleri — med
forskellige titler. Danske kalkmalerier - senromansk
tid 1175-1275, Ulla Haastrup, Robert Egehave
(red.), s. 10, København 1987.
Den bastante mur - replik til dr.theol.Carsten Breengaard.
Dansk Teologisk Tidsskrift 50, s. 59-62,
København 1987. Øystein Hjort
3. Institut for Litteraturvidenskab
Historie:
Institut for Litteraturvidenskab blev oprettet som sådant
i 1967, dets historie går imidlertid tilbage til den
lærestol i æstetik, der oprettedes i 1 783, men som først
i 1790 blev besat med Knud Lyhne Rahbek, og ikke,
som nogle havde håbet, med Jens Baggesen. Lidt inde
i det 19. århundrede blev Adam Oehlenschlåger professor
i faget, og ved dets midte overtog Carsten
Hauch lærestolen, der så ved århundredets slutning,
efter berømte stridigheder, i 1892 gik til Julius Paludan,
og ikke til Georg Brandes.
632 Det humanistiske Fakultet
I 1918 overtog Valdemar Vedel professoratet i faget,
der samtidig omdøbtes til almindelig litteraturvidenskab,
og Vedel afløstes i 1933 af Paul V. Rubow.
Mens Hans Sørensen var professsor, fra 1966 til 1976,
blev faget til det nuværende institut, fik tilknyttet flere
lærere og forkortede navnet til litteraturvidenskab. I
1979 tiltrådte Peter Madsen som professor.
Instituttet havde oprindelig til huse i Købmagergade
44, flyttede derfra til Metro-annekset og siden til
Dyrkøb. I midten af halvfjerdserne flyttede instituttet
som et af de første til Amager.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 14 (indtil 1.8.88: 19).
Professor: Peter Madsen.
Lektorer: Jan Ulrik Dyrkøb (orlov), Jørgen Egebak,
Torben Kragh Grodal (fra 1.8.88 overgået til Institut
for Film, TVog Kommunikation), Uffe Hansen, Peter
Larsen (orlov), Ralf Pittelkow (orlov), Lars Peter
Rømhild, Marie-Louise Svane.
Adjunkter: Michael Bruun Andersen, Klaus Bruhn
Jensen, Ulrik Lehrmann (disse tre er fra 1.8.88 overgået
til Instutut for Film, TV og Kommunikation),
Martin Zerlang.
Seniorstipendiater: Niels Gunder Hansen, Lis Møller.
Forskningsrådsstipendiater: Lise Busk Jensen, Flemming
Roland Jensen.
Kandidatstipendiater: Peter Bornedal, Erling Davidsen,
Henning Goldbæk.
Eksterne lektorer: Peter Allingham, Steen Beck, Søren
Nagbøl, Maj Skibstrup.
Undervisningsassistent: Hans Henrik Møller.
TAP: Antal årsværk: 1,8.
Rosa Cedermark (til 1.10.88), Aase Grosen Rasmussen,
Hanne Christa Torp (fra 8.11.88).
Forskningsvirksomhed:
En stor del af instituttets forskningsvirksomhed har
karakter af forening af teoretisk og empirisk undersøgelse.
Veletablerede litteraturvidenskabelige forskningsfelter
som litteraturhistorie, tekstanalyse og litteraturteori
står som hidtil centralt i instituttets samlede
forskningsvirksomhed. Samtidig bør det fremhæves,
at de senere års nyorientering afinstituttets forskning i
retning af bredere kulturhistoriske analyser og kulturteoretiske
refleksioner manifesteres i flere projekter.
Dette indebærer (i lighed med hvad der er tilfældet
ved mange tilsvarende institutter i udlandet), at der
sker en overdrivelse aflitteraturvidenskabens traditionelle
grænser, således at de enkelte forskningsprojekter
bevæger sig på tværs af kunstarter og kulturområder
eller sigter mod afklaring af kulturteoretiske problemstillinger,
der ikke berører den litterære kultur.
Flere medarbejdere arbejder således inden for den
moderne kulturs område, ligesom mentalitetshistoriske
emner behandles. Igennem en længere årrække
har massekommunikationsforskning været væsentlig
for instituttets virksomhed, pr. 1.8.88 er der imidlertid
med henblik på en styrkelse af dette forskningsfelt sket
en sammenføjning af flere kræfter ved fakultetet samtidig
med en omdannelse af Institut for Film, TV og
Kommunikation, hvortil en lektor, tre adjunkter og en
kanditatstipendiat er overflyttet fra litteraturvidenskab.
Den rolle massekommunikationen spiller i det
moderne kulturunivers tilsiger dog, at den fortsat vil
blive genstand for forskningsmæssig opmærksomhed i
forbindelse med studier i moderne kultur ved instituttet.
1. Litteraturhistorie og tekstanalyse
1.1 Emily Dickinson: En litteraturhistorisk perspektiveret
læsning af Emily Dickinsons lyrik med henblik
på udviklingen af et begrebsapparat, der undgår såvel
skematisk sammenfatning som mystificering af forfatterskabet.
Teoretisk inddrages synspunkter på psykose,
sprog og litteratur, særlig af psykoanalytisk, men
også nyere tekstteoretisk observans (Lis Møller).
1.2 Goethe efter 1805: En afklaring af spørgsmålet
om, hvordan Goethe kom gennem sin produktionskrise
efter Schillers død (Jørgen Egebak).
1.3 Den umulige Kafka: Ud fra begrebet om situationel
kontekst behandles Franz Kafkas produktion i
et bestemt moment (efteråret 1912) med henblik på en
undersøgelse af kontekstualiseringens teoretiske perspektiver
(Jørgen Egebak).
1.4 Romantikkens kvindelitteratur: Litteraturhistorisk
fremstilling af kvindelig fiktionslitteratur med
særlig vægt på dansk litteratur fra perioden 1827-76.
Det danske materiale undersøges på baggrund af
mentalitetshistoriske studier i hjemmelivskultur, idehistoriske
studier i den romantiske filosofi, receptionshistoriske
undersøgelser af det kvindelitterære marked,
og det analyseres i forlængelse af europæisk kvindelitteraturs
tradition (Lise Busk-Jensen).
1.5 Selvbiografi og køn: Et foredrag, holdt ved den
internationale skandinavistforenings kongres: »Den
erindrende muse Johanne Louise Heiberg«, om forholdet
mellem selvbiografisk genre og romantisk subjekt-
og kønsproblematik, er omarbejdet til en mindre
afhandling (Marie-Louise Svane).
1.6 Poe og den amerikanske renaissance (licentiatprojekt):
Den kulturoptimistiske tradition omkring
Emerson og Thoreau set i lyset af den samtidige, men
ret underbelyste kulturkritiske og skeptiske tradition
hos Poe, Melvilleog Hawthorne-på baggrund af den
politiske historie. Historisk med udblik til Baudelaires
holdning til den moderne udvikling og teoretisk med
baggrund i Walter Benjamin (Henning Goldbæk).
Kunstfag m.v. 633
1.7 Apollo. Ein Brief: Holderlins brev fra Tyskland
efter hans hjemkomst fra Frankrig, omhandlende centrale
såvel historiefilosofiske som æstetiske temaer
(Flemming Roland Jensen).
2. Litteraturteori og kritikhistorie
2.1 Tekst, diskurs og historie: En behandling - med
Joseph Conrads Heart of Darkness som materiale - af
tekstuel flerdimensionalitet med henblik på en overvindelse
af nyere tekstteoris kontekstskyhed og kontekstualiserende
litteraturanalyses hyppigt demonstrerede
tekstblindhed. Et forarbejde er publiceret
(Peter Madsen).
2.2 Diskurs, tematik, narrativitet (licentiatprojekt):
Undersøgelse inden for rammerne af den strukturelle
tekstvidenskab af forholdet mellem tekstens statiske
strukturer, dens tematik, og dens dynamiske strukturer,
dens narrativitet (Erling Davidsen).
2.3 Tale og system (licentiatprojekt): Gennem inddragelse
af nyere sprog- og kommunikationsteorier,
fortolkningsteori, samt skriftteori søges forskellen mellem
talt og skrevet sprog belyst. Endvidere undersøges
denne forskels betydning i dannelsen af teoretiske systemer
og i fortolkningsprocessen (Peter Bornedal).
2.4 The Freudian Reading. Analytical and Fictional
Constructions: Psykoanalytisk fortolkning og fortolkningsteori,
dels generelt, dels med særlig henblik på
litteraturlæsning. Der påvises en spænding mellem
Freuds »arkæologiske« model for fortolkning og hans
egen praksis. Afsluttet i 1988 (Lis Møller).
2.5 Poul de Mans læsning af Nietzsche: En mindre
afhandling herom er under udgivelse (Jørgen Egebak).
2.6 Fænomenologi og litterær genreteori: Sondering
af forbindelser mellem den fænomenologiske filosofi,
specielt livsverdensbegrebet, og den litterære genreteori,
samt undersøgelse af specifikke udgaver af fænomenologisk
og hermeneutisk litteraturteori (Niels
Gunder Hansen).
2.7 Teoretiske positioner i feminismen: Videnskabsteoretiske
undersøgelser af væsentlige udviklingstendenser
i feministisk forskning med særligt henblik på
centrale kategorier som subjektbegreb og kvindekultur
(Lise Busk-Jensen).
2.8 Valdemar Vedel som litteraturhistoriker: Fortsatte
studier i litteraturhistorieskrivning, kulturhistorie
og æstetik omkring 1900 samt Vedels trykte og
håndskrevne efterladenskaber med henblik på en
fremstilling afVedel som litteraturhistoriker (Lars Peter
Rømhild).
3. Mentalitetshistorie og kulturhistorie
3.1 Mentalitetshistoriens teori: I forbindelse med og
i forlængelse af arbejdet med en gymnasielærebog i
kulturhistorie er det hensigten at give en historiografisk
redegørelse for den mentalitetshistoriske forskning
og at foretage en teoretisk drøftelse af implikationerne
for tekstanalyse og litteraturhistorie (Martin
Zerlang).
3.2 Form og erfaring i moderne kultur: En analyse af
udvalgte emner inden for det sidste århundredes kultur
ud fra historiske synsmåder, særlig forholdet til
moderniseringsprocessen, teknologi og urbanisering
(Peter Madsen).
3.3 Kvinder, billeder, modernitet: Forbindelserne
mellem køn-visualitet-erfaring-modernisme belyst
gennem Paula Modersohn Becker og Kathe Kollwitz
på baggrund af udvalgte billeder samt brev- og dagbogsmateriale
og under inddragning af den aktuelle
debat om repræsentationsformer i moderne maleri
(Marie-Louise Svane).
3.4 Musik og litteratur: I forlængelse af en radioserie
er det planen at skrive en mindre afhandling om samspillet
mellem musik og litteratur i 1800-tallets Danmark
(Martin Zerlang).
3.5 Georg Simmel - sociologi og livsfilosofi: En større
licentiatafhandling omhandlende Simmels værk med
særligt henblik på en idehistorisk indplacering i forhold
til livsfilosofien er afsluttet (Nils Gunder Hansen).
3.6 Paradigmeskiftet i personlighedspsykologien: En
undersøgelse af skredet i opfattelsen af den menneskelige
psyke, der fandt sted i 1879-80 foranlediget af den
danske hypnotisør Carl Hansens demonstrationer for
tyske, østrigske og franske psykiatere; et bidrag til psykoanalysens
forhistorie og til den psykologiske romans
tilblivelseshistorie. Manuskriptet er i alt væsentligt
færdigt (Uffe Hansen).
Seminarvirksomhed:
Instituttet har med støtte fra Forskerakademiet i foråret
afholdt en række forskeruddannelsesseminarer
om fiktionsteori, forstået som teorier og metodiske tilgang,
der er fælles for de litterære og musisk-æstetiske
fag. Desuden afholdtes om samme emne et intensivseminar
i juni måned (kursusleder Torben Kragh
Grodal).
Ligeledes med støtte fra Forskerakademiet afholdtes
som de første i en række, der afsluttes foråret 89, to
forskeruddannelsesseminarer i efteråret. Tema: Modernitet/
Avantgarde/Modernisme (kursusleder: Peter
Madsen).
634 Det humanistiske Fakultet
Andet:
Instituttets videnskabelige medarbejdere har i årets
løb afholdt gæsteforelæsninger i ind- og udland, deltaget
i videnskabelige seminarer og kongresser, medvirket
ved efteruddannelseskurser, udøvet konsulentvirksomhed,
såvel som anmeldervirksomhed og andet
formidlingsarbejde.
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver serien Skriftrække fra Institut for
Litteraturvidenskab (SIL). Redaktionsarbejdet koordineres
af Peter Madsen.
Lise-Busk Jensen, Marie-Louise Svane og Martin
Zerlang deltager i redaktionen af tidsskriftet »Kultur
og klasse«.
Nils Gunder Hansen deltager i redaktionen af tidsskrifterne
»Litteratur og samfund« og »Tid/-Skrift«.
Peter Madsen arbejder sammen med professor Helge
Rønning, Oslo, på et udvalg af afhandlinger om
Litteratur og modernitet til udgivelse i 1989.
Marie-Louise Svane arbejder sammen med adjunkt
Tanja Ørum, Center for Kvindeforskning, på et udvalg
af bidrag til diskussionen om kønsspørgsmålets
relevans i postmodernismedebatten.
Lars Peter Rømhild har sammen med lektor Flemming
Conrad, Institut for nordisk Filologi, afsluttet
arbejdet med en tekstkritisk udgivelse af Vilhelm
Bergsøe; »Fra Piazza del Popolo« med efterskrift og
noter (Det danske Sprog- og Litteraturselskab, serien
Danske Klassikere).
Rejser:
Peter Madsen var i det akademiske år 87-88 på forskningsophold
ved Center for Twentieth Century Studies,
University of Wisconsin-Milwaukee, Milwaukee,
USA.
Uffe Hansen var i august-september på forskningsophold
i Strasbourg og Nancy med henblik på
arkivstudier vedrørende sit projekt om paradigmeskiftet
i personlighedspsykologien.
Medarbejderne ved instituttet har i 1988 deltaget i
følgende videnskabelige seminarer og kongresser som
foredragsholdere:
»Civilization and its Others: Formulations of difference
«, University of Wisconsin-Madison, 28.-30. april
(Peter Madsen).
»Scandinavian Joseph Conrad Society; First Symposium
on Joseph Conrad in the Nordic Countries«,
København-Lund, 22.-25. september (Peter
Madsen).
»Nye veje i litteraturhistorieskrivningen i Skandinavien
«, universitetet i Bonn, 12.-13. februar (Martin
Zerlang og Lise Busk-Jensen).
»Nordisk romantik«, lASS-seminar XVII, Ziirichs
universitet, 7.-12. august (Lise Busk-Jensen og Marie-
Louise Svane).
»Tekst, historie, tolkning«, forskeruddannelsesseminar,
Odense Universitet, 24.-26. oktober (Lise
Busk-Jensen).
»Mandlig magt og kvindelige strategier«, doktorandkursus,
Lunds Universitet, 1. december (Lise
Busk-Jensen).
»Fiktionsteori«, forskeruddannelseseminarer, Københavns
Universitet, foråret (Lise Busk-Jensen og
Lis Møller).
»Modernitet/Avantgarde/Modernisme«, forskeruddannelsesseminar,
Københavns Universitet, efteråret
(Henning Goldbæk).
Publikationer:
Bornedal, P: Om forståelse. Arbejdspapirer fra NSU
28, s. 17-37, Aalborg 1988.
Selv-dekonstruktion. Tid Skrift 7, s. 41-59, København
1987.
—; Filosofien som sin egen genotand. Profil/semiotik
3+14, s. 27-34, Oslo 1987.
Busk-Jensen, L.: Dette er ikke en kvinde ... Feminismens
subjektbegreb. Kultur og Klasse 62, s. 37-55,
København 1988.
Nye historier om kvindernes litteratur. Kultur og
Klasse 61, s. 102-10, København 1988.
Conrad, F, Rømhild, L.P: Vilhelm Bergsøe: Fra Piazza
del Popolo.Tekstudgivelse, Efterskrift og Noter.
København 1988, 548+ 113 s.
Dyrkjøb, J.U.: Det umuliges kunst, eller: Litteraturen
som eksperimentalfelt for teologien. Kritisk Forum
for Praktisk Teologi 32, s. 71-76, Århus 1988.
-: Romantikken som bevidsthedsudvidelse. Kritik
83, s. 6-14, København 1988.
—: For Frye: Fra litteraturkritik til teologisk æstetik.
Fønix 2, s. 74-83, København 1988.
Egebak, J.: Et uhyre går gennem teksten. Om metafiktion
og fantastisk litteratur. Kritik 86, s. 80-96, København
1988.
Goldbæk, H.: Glemselens melankolske Blomst - Om
den centraleuropæiske kultur i tyverne - med udgangspunkt
i Milan Kunderas forfatterskab. Kultur
og Klasse 61, s. 110, København 1988.
-: Efterord til den danske oversættelse af Wagner af
Theodor W. Adorno. Wagner, Theodor W. Adorno,
s. 136, Århus 1988.
-: Reddet af kavalleriet. VS-Bulletin 249, s. 47, København
1988.
Hansen, N.G.: Læserengle og tekstdæmoner. Om Canettisroman
"Die Blendung". Kultur og Klasse 61,
s. 24-41, Holte 1988.
-: Georg Simmels Livsfilosofi - om eventyret, skæbnen,
kærligheden og døden. Subjektivitet og intersubjektivitet
(Arbejdspapirer fra Nordisk Sommeruniversitet),
Dinesen, Jørgensen (ed.), s. 59-75,
Ålborg 1988.
-: Den sociale smitte - massepsykologi mellem forklaring
og forståelse. Stoftskifte. Tidsskrift for antropologi
18, s. 157-79, København 1988.
Kunstfag m.v. 635
Den fremmede og den hjemkomne. En indgang til
forholdet mellem livsverden og fortælling. Kredsen
2, s. 75-92, Århus 1988.
Jensen, K.B.: Flimmer fra vugge til grav. Om massemedier,
uddannelse og folkeoplysning. Uddannelse
3, s. 143-48, København 1988.
—: Fire argumenter for at afskaffe den empiriske receptionsforskning.
Medie Kultur 7, s. 118-25, Alborg
1988.
Answering the Question: What Is Reception Analysis?
Nordicom Review 1, s. 3-5, Goteborg 1988.
—; Fundamentally Pluralistic; Review of "The Media
Revolution in America and Western Europe", by
Rogers and Balle. Journal of Communication 36
(2), s. 136-40, New York 1986.
A methodological bridge: Review of "Discourse
and Communication", by van Dijk. Journal of
Communication 37 (2), s. 174-78, New York 1987.
Madsen, P.: Subjektet og historien. Det postmoderne
samfund set indefra - (En samtale med Fredric Jameson).
Samtiden 1, s. 61-65, Oslo 1988.
—: Den intrikate fordring — om Ibsens "Vildanden".
The Modern Breakthrough in Scandinavian Literature
1870-1905, Bertil Norlin, Peter Forsgren
(eds), s. 257-60, Kållered, Goteborg 1988.
—: Modernitet og melankoli. Fortælling, diskurs og
identitet i Joseph Conrads "Mørket Hjerte". Fortælling
og erfaring, O. Birklund Andersen m.fl, s.
97-118, Århus 1988.
Erkendelse og Interesse. Samtalens fornuft, Jiirgen
Habermas, et al., s. 63-82, Charlottenlund 1987.
Møller, L.B.: Erindringens poetik: William Wordsworth
og psykoanalysen. Kritik 83 83, s. 45-64,
København 1988.
—: The Great Debate. Traditionen og den dekonstruktive
engel - om M. H. Abrams og J. Hillis Miller.
Tekst og Trope. Dekonstruktion i Amerika,
Lars Erslev Andersen, Hans Hauge (red.), s. 49-62,
Århus 1988.
—: Historisk sandhed og narrativ sandhed. Den psykoanalytiske
fortælling. Kultur og Klasse 62, s. 75-
87, Holte 1988.
Rømhild, L.P.: Bernhard Glienke: Fatale Pråzedenz
-Karen Blixens Mythologie. Neumiinster 1986.
Danske Studier 1988, s. 185-90, København 1988.
Rømhild, L.P.: En kritikhistorisk anekdote (Vald. Vedel
og "Politiken"). Kritik 84, s. 48-53, København
1988.
Rømhild, E.P.: Brevvekslingen mellem Valdemar Vedel
og Harald Høffding. Fund og forskning i Det
Kgl. Biblioteks samlinger. Bd. XXVIII, Det Kgl.
Bibliotek (edg.), s. 40, København 1988.
-: Det moderne gennembruds poesi - eller hur? Poesien
ca. 1870-1890. I he Modern Breakthrough in
Scandinavian Literature 1870-1905, Bertil Norlin,
Peter Forsgren (red.), s. 271- 74, Kållered, Goteborg
1988.
-, Conrad, F: Tekstudgivelse, efterskrift og noter for
Vilhelm Bergsøe: Fra Piazza del Popolo, bd. I-III.
København 1988, 661 s.
Stjernfelt, F, Hansen, N.G.: Fodbold - Spil, struktur
og udvikling. Litteratur og Samfund 44, s. 29, København
1988.
Svane, M.: Den erindrende muse: Johanne Luise Heiberg.
Fortælling og erfaring, Ole Birklund Andersen,
Flemming Harrits, Jens Hougaard, Morten
Kyndrup, s. 24-38, Århus 1988.
-: Hvad betyder "kvinde" i talen om det moderne?
Kultur og klasse 57, s. 91-111, København 1987.
Zerlang, M.: Mindefest som massekultur. Den jyske
Historiker 45, s. 59-70, Aarhus 1988.
-: Juan Rulfo's lonely storytellers. Culture & History
3, s. 23-37, København 1988.
—: Skåltale med malurt. Studenterkredsen 1888-1988
- et jubilæumsskrift, Anne Bønløkke Braad, Henrik
Brandt-Pedersen, Michael Riis, s. 119-23, København
1988.
-: Litteraturhistorie og kulturhistorie. Historien i
kulturhistorien, Vagn Wåhlin, s. 277-94, Århus
1988.
-: Landboreformerne i almanakken. Historie & Samtid
1, s- 16-19, København 1988.
-: Plot til lyst. Om Gabriel Garciå Mårquez' fortællekunst.
Fortælling og erfaring, Ole Birklund Andersen
m.fl, s. 119-34, Århus 1988.
Peter Madsen
4. Musikvidenskabeligt Institut
Historie:
Musik som disciplin har spillet en rolle ved universitetet,
sålænge dette overhovedet har eksisteret, og musikfaget
har fra gammel tid været centralt placeret i
hele det akademiske og videnskabelige univers. Men i
mere moderne forstand har faget en knap 100-årig historie
som universitetsfag ved Københavns Universitet.
Disse 100 år viser et fag i stadig udvikling fra de
første musikhistoriske forelæsninger over antikkens og
middelalderens musik blev holdt i 1896 af privatdocent
Angul Hammerich og frem til det brede spektrum
af discipliner og holdninger, som i dag tilsammen tegner
musikfaget.
Den første egentlige lærestol i musikvidenskab ved
universitetet blev oprettet i 1916; allerede året før havde
man indført en magistergrad i faget. Kort efter at
den første professor var blevet udnævnt i 1924, åbnedes
der mulighed for at aflægge eksamen i musik som
bifag (»sang«) til skoleembedseksamen. Først 14 år senere,
i 1938, indførtes en hovedfagsordning, og den nu
velkendte tredeling af faget i en historisk, en teoretisk
og en praktisk del blev en realitet.
636 Det humanistiske Fakultet
Indtil 1936 levede faget under trange kår i det såkaldte
»Panums værelse« i hjørnet af universitetsgården
på Frue Plads. De følgende 30 år havde man
lejet sig ind i loftsetagen over Kunstindustrimuseet i
Amaliegade, hvor man rådede over eget undervisningslokale,
kontor og bibliotek. Som følge af uddannelseseksplosionen
i 1960'erne blev disse lokaleforhold
efterhånden for trange, og instituttet blev
spredt på en række forskellige adresser i den indre
by. I 1973 flyttede man omsider ind i eget hus i den
gamle frimurerloge i Klerkegade 2. Fler blev foruden
de sædvanlige undervisningsfaciliteter også indrettet
lærerkontorer, øvelokaler, aflytningsrum, kantine
m.v., og her kunne man udfolde sig musikalsk uden
store gener for omgivelserne. I 1983 blev en række
lokaler overdraget Institut for Retorik, som siden da
har haft bofællesskab med Musikvidenskabeligt Institut.
Fra foråret 1988 har også Dansk Musiktidsskrift
haft fast adresse på instituttet, foreløbig for en treårig
periode.
Med det stigende aktivitetsniveau, som præger instituttet,
er der trods den i mange henseender velfungerende
bygning tale om lokalemangel. Særlig
mærkbart er savnet af en egentlig repræsentativ koncertsal.
Helt frem til begyndelsen af 1980'erne var fagets
studieplan og virksomhed præget af, at gymnasieskolen
fungerede som hovedaftager af de færdige
kandidater. Den politiske og samfundsmæssige udvikling
i løbet af den sidste halve snes år har afgørende
ændret ved dette. Som det gælder for de øvrige
gamle skoleembedseksamensfag må også musikfagets
kandidater se sig om efter andre jobs end de
traditionelle gymnasiejobs. Denne situation har naturligvis
medført en række ændringer af fagets struktur
og holdninger, og det er lykkedes at uddanne
kandidater, som har kunnet finde arbejde uden for
gymnasiet; arbejdsløshed i større omfang kendes ikke
blandt instituttets kandidater.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 20,5.
Professorer: J. Bergsagel, H. Glahn,J. Maegaard.
Lektorer: J Brincker, N. Brincker, V. Brincker, 1.
Bruland, C. E. Hatting, S. Høgel, N. M. Jensen, N.
Krabbe, J.W. Madsen, G. Rischel, E. Schouenborg,
T. Schousboe, R. Teglbjærg, M. Topp, B. Trærup, E.
Wiedemann.
Adjunkt: J. M. Rossen.
Kandidatstipendiater: H.T. Jespersen, S. M. Sørensen.
Undervisningsassistenter: E. Brodersen, A. Christensen,
A. Christoffersen, K. Eskildsen, H. Graugaard,
A. Gørtz, 1. F. Hansen, E. M. Jensen, A. Kirkegaard,
B. B. Madsen, A. M. Nielsen, H. C. Nielsen, A. Nobbio,
O. Nørlyng, H. E. Philip, J. Rohard, P. Rosenbaum,
A. Rossing-Schow, M. Schuldt-Jensen, E.
Skjoldan, J.G. Sørensen, B. Thanning, J.O.
Traasdahl, V. Warlev, P. Weincke, T Westenholz.
TAP: Antal årsværk: 3.
K. Binne, O. G. Larsen, L. Nielsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed er bestemt af, at faget
indeholder både videnskabelige og kunstneriskhåndværksmæssige
elementer. Dette giver forskningen
såvel en traditionel historisk og teoretisk retning
som en mere eksperimenrende, der sigter på den
praktiske musikudøvelse. Hertil kommer pædagogiske
og fagdidaktiske emner.
Selvom kompositionsmusikken stadig — af historiske
grunde — er den dominerende, spiller dog også den
rytmiske musik en væsentlig rolle.
Hvad selve behandlingen af stoffet angår, spænder
tilgangen fra en ren stil-, genre- og personalhistorisk
metode, over socialhistoriske og sociologiske, til kommunikations-
orienterede undersøgelser. Nedenstående
redegørelse for de enkelte medarbejderes forsknings-
område er opdelt i disciplinerne musikhistorie,
etnomusikologi, musikteori og pædagogik, samt tale
og sang.
1. Musikhistorie, Danmark
1.1 Studier i musikken i Danmark på Christian IV's
tid (J. Bergsagel, H. Glahn, C. E. Hatting, N. M.Jensen,
N. Krabbe) i forbindelse med instituttets engagement
i Christian IV året 1988 (se nedenfor under
»Andet«).
1.2 Undersøgelse og udgivelse af håndskrift
A. M.76.80 i Det kongelige Bibliotek med den ældste
flerstemmige musik overleveret i et dansk manuskript
(J. Bergsagel, N. M.Jensen i samarbejde med andre
danske og nordiske kolleger).
1.3 Udgivelse af håndskrift i Kiel med dansk Skt.
Knuds Officium (J. Bergsagel).
1.4 Studier over violinvirtuosen og komponisten M.
Jarnovics og komponisten K. Szymanowskis besøg i
Danmark i henholdsvis 1802 og 1930'erne (B.
Trærup).
1.5 Studier over den danske Christian IV musiker
Truid Aagesens messe, overleveret ukomplet i manuskript
i Danzig Stadtbibliotek (Henrik Glahn).
1.6 Studier over Peder Palladius' parafrase af Psalme
128 (Henrik Glahn).
1.7 Arbejde med Carl Nielsens kompositioner med
Kunstfag m.v. 637
henblik på en kritisk udgave, en tematisk værkfortegnelse
samt en monografi (T. Schousboe).
1.8 Kvinder i musikprofessioner i Danmark i det 20.
århundrede (I. Bruland).
1.9 Deltagelse i tværfagligt forskningsprojekt ved
Københavns Universitet under titlen »Dansk identitetshistorie
« (N. M.Jensen).
1.10 Studier i moderne kompositionsmusik, specielt
forholdet mellem dansk musik efter 2. verdenskrig og
musik fra de andre nordiske lande, Sovjetunionen og
Centraleuropa. Vigtige temaer er her forholdet mellem
kompositionsteknikker, der er overtaget fra modernismen,
og den postmoderne æstetik, samt forholdet
mellem materiale og sprog Q. Brincker).
1.11 Studie i ældre dansk jazzhistorie med henblik på
en fortsat udbygning af Arkiv for dansk Jazzhistorie,
der har til huse på instituttet, samt udgivelse af Ipserie
med ældre danske jazzoptagelser (E. Weidemann).
2. Musikhistorie, Europa og USA
2.1 «Magnus Liber Organi« fragment. Undersøgelse
og udgivelse af nyopdukket fragment i Det kongelige
Bibliotek med musik fra Paris o. 1200, anvendt som
indbinding af astronomisk håndskrift (J. Bergsagel).
2.2 Studier over 1400-tals teoretikeren Johannes
Tinctoris med henblik på udarbejdelsen af en monografi;
specielt søges fremdraget netop den musik, der
dannede udgangspunkt for Tinctoris' beskrivelse af
den musikalske udvikling i begyndelsen af 1500-tallet
(J. Bergsagel).
2.3 Studier over 1600-tallets instrumentalmusik:
den nordtyske tradition og italiensk instrumentalmusiks
spredning (N. M.Jensen).
2.4 Tekstkritiske problemer i D. Buxtehudes orgelværker
(H. Glahn).
2.5 J.S. Bachs harmonik. En undersøgelse af sekvensteknik
i de kontrapunktiske værker for tasteinstrument
(J. W. Madsen).
2.6 Beggar's Opera gennem 250 år. En virkningshistorisk
undersøgelse af John Gays opera fra 1728 til
1988 (N. Krabbe).
2.7 Det autonome musikalske kunstværk. Hovedtræk
af musikæstetikkens historie fra æstetikbegrebets
opkomst til 1960'erne med særligt henblik på udviklingen
af værkbegrebet (S. M. Sørensen).
2.8 Studier over Mozarts opera »Cosi fan tutte« (N.
Brincker).
2.9 Mozart-receptionen. En undersøgelse af de forhold,
hvorunder Mozarts musik og opfattelsen af komponisten
er blevet modtaget og vurderet fra hans levetid
og til i dag (C. E. Hatting).
2.10 Den svenske sangerinde Jenny Linds sangstudier
hos Manuel Garcia i Paris i begyndelsen af
1840'erne (S. Høgel).
2.11 Brahms, »Ein deutsches Requiem«; specielt forholdet
mellem ord og motiv, herunder motivernes afgørende
betydning for opbygningen af melodistruktur
og toneartsforhold (M. Topp).
2.12 Udgivelse af Arnold Schonbergs opera »Die
gliickliche Hand« som bind i den samlede udgave af
Schonbergs musik (J. Maegaard).
2.13 Studier over Alexander Zemlinskys opera »Es
war einmal«, specielt Gustav Mahlers andel i partituret
(J. Maegaard).
2.14 Duke Ellingtons musik. En annoteret værkkronologi
omfattende ca. 1.500 kompositioner samt en
diskografisk registrering af den såkaldte »Mercer Ellington-
samling«, omfattende en række Duke Ellington-
bånd i Danmarks Radio (E. Wiedemann).
2.15 Deltagelse i forberedelse af en verdensmusikhistorie
(UNESCO-projekt under ledelse af Berry S.
Brook, New York), specielt de tre bind, der skal behandle
europæisk musik (J. Brincker, C. E. Hatting,
N. Krabbe).
3. Musikteori og musikpædagogik
3.1 Metodeproblemer i den harmoniske analyse, herunder
specielt problemer knyttet til den såkaldte
»Riemann'ske« funktionsanalyse (J. Maegaard, G.
Rischel).
3.2 Jazzharmonik/arrangementsteknik, herunder
specielt pædagogiske overvejelser over en eventuel
sammenkædning af elementær harmonilære med først
klaver- siden arrangements-specifik harmonilære
(J. W. Madsen).
3.3 Undersøgelser over de koriske virkemidler, herunder
problemer i forbindelse med tempo og taktering
på basis af egen indstudering og opførelse af forskellig
kormusik både med professionelle og amatører (M.
Topp).
4. Etnomusikologi
4.1 Studier over østeuropæisk folkemusik specielt in638
Det humanistiske Fakultet
den for de albanske, tyrkiske og jugoslaviske områder
(B. Trærup).
4.2 Undersøgelser af musikken på øerne i Vestpolynesien
i forbindelse med et internationalt UNESCOstøttet
projekt (J. M. Rossen).
4.3 Undersøgelser over kvindens stilling i musiklivet
på Bellona Island som delprojekt under den internationale
studiegruppe omkring temaet »Music and
Gender«, oprettet af International Council for Traditional
Music (J. M. Rossen).
5. Tale og sang
Fagets kunstneriske sider varetages i alt væsentligt af
sang- og klaverlærere, hvoraf kun sanglærerne i kraft
af deres ansættelse har forpligtelser, der rækker ud
over de rent undervisningsmæssige.
Sanglærernes forskningsforpligtelse kan selvsagt
opfyldes på andre måde end musikhistorie- og teorilærernes.
Den kan således dels omfatte egen kunstnerisk
perfektionering, dels forskning inden for fortolkningsmæssige
og formidlingsmæssige sider af faget. Hertil
kommer studier i stemmens funktion og muligheder.
Ligesom forskning i mere traditionel forstand er den
nødvendige baggrund for historie- og teorilærernes
undervisning, er sådanne sangtekniske og fortolkningsmæssige
undersøgelser den naturlige forudsætningfor
den sangundervisning, der gives af instituttets
sanglærere (N. Brincker, V. Brincker. S. Høgel, E.
Schouenborg, R. Teglbjærg).
Andet:
Instituttet giver husly for Arkiv for dansk Jazzhistorie,
der under ledelse af Erik Wiedemann er dokumentationscentral
for specielt ældre dansk jazzhistorie. Her
findes et betydeligt antal musikoptagelser, diskografier,
båndinterviews, scrapbøger, fotos samt artikler,
bøger og noder vedrørende dansk jazz med hovedvægten
på perioden før 1950.
Endvidere har Dansk dansehistorisk Arkiv adresse
på instituttet. Arkivet er informationscenter for alle
former for dans og danseforskning i Danmark. Det indeholder
en materialesamling af noder, bøger og andet
dokumentarisk materiale til belysning af dansk
dansehistorie. Arkivet ledes af Henning Urup. Telefonisk
henvendelse til instituttet tilrådes forud for personlig
kontakt til arkivet.
Det danske center for det internationale musikbibliografiske
projekt, RILM (Repertoire Internationale
de Litterature Musicale) har hjemsted på instituttet.
Her registreres dansk musikvidenskabelig litteratur
med henblik på indlemmelse i den internationale
RILM-database, der dels er søgbar via dataværten
DIALOG, dels udkommer fire gange årligt i bogform.
Medlemmer af den danske RILM komité er Torben
Schousboe og Niels Krabbe med bibliotekar Tine
Vind som sekretær, betalt af midler fra Statens humanistiske
Forskningsråd. Komiteen afsøger løbende litteratur
(artikler og monografier) publiceret i Danmark
og forsyner de relevante titler med »abstracts«
(korte indholdsbeskrivelser) og emneord.
Instituttet har fortsat og udbygget sit engangement
i Københavns Universitets »Åbent Universitets undervisning
«. I forlængelse af samarbejdet med Danmarks
Radio omkring en række TV- og radio-udsendelser
har der været afholdt to forløb i musikhistorie
på grunduddannelsen med hold i København og provinsen
(J. Brincker, K. Eskildsen, C.E. Hatting,
N. M.Jensen, A. Kirkegaard, N. Krabbe, G. Rischel,
R Weincke); ialt ca. 300 eksterne studerende har deltaget
i disse kurser og adskillige har aflagt eksamen.
Med henblik på en gradvis udbygning af tilbuddene
for de åbent universitets-studerende er der udarbejdet
undervisningsmateriale og »program« for kurser i faget
musikalsk analyse på grunduddannelsen (1. Bruland
og G. Rischel). Denne undervisning iværksættes
fra foråret 1989 som en kombination af fjernundervisning
og heldagsseminarer.
Endelig skal det nævnes, at der er knyttet en række
kontakter til lignende udadrettede voksenundervisnings-
projekter i musik ved udenlandske universiteter
med henblik på udveksling af studiemateriale (J.
Brincker).
Instituttets medarbejdere har taget aktiv del i fejringen
af »Christian IV året 1988«. De mange musikalske
aktiviteter i denne anledning har præget en
række ansattes forskning og samtidig markeret instituttet
udadtil. Den 16. marts afholdtes på instituttet et
pressemøde, hvor syv nodehæfter og fire compact
discs med musik fra Christian IV's tid blev præsenteret.
Endvidere var instituttet medansvarlig for det faglige
indhold af den Christian IV musikfestival, der
blev afholdt i Tivoli i dagene 28. maj til 3. juni. I tilknytning
hertil afholdtes tre velbesøgte åbent hus arrangementer
på instituttet. Endelig har Christian IV
året sat sig præg på en række publikationer udarbejdet
af fagets lærere og magisterstuderende.
Instituttets kor MUKO har under ledelse af Morten
Topp i årets løb givet koncerter i Danmark og Østrig,
det sidste i forbindelse med en korkonkurrence i
Spittal a.d.Drau.
Den 1. september overførtes afdøde professor Jens
Peter Larsens store samling af bøger og musikalier til
instituttet, hvor den fremover beror som en lukket
præsenssamling. Den blev i 1987 erhvervet i medfør af
en bevilling fra Københavns Universitet og Carlsbergfondet.
Tyngdepunktet i samlingen ligger på
hymnologi, musikteoretisk litteratur fra det 18. og tidligere
19. århundrede samt litteratur og musikalier
omkring komponisterne G. F. Håndel og J. Haydn.
Udgivervirksomhed:
Instituttets årlige publikation, Musik & Forskning,
Kunstfag m.v. 639
med artikler af medarbejdere ved instituttet udkom i
1988 med sit trettende bind. Redaktionsarbejdet er forestået
af et under institutrådet nedsat udvalg med
Jan Maegaard som formand.
Som nævnt ovenfor har instituttet endvidere udgivet
syv nodehæfter under titlen »Musik i Danmark på
Christian IV's tid« (J. Bergsagel, H. Glahn, C. E.
Hatting, N. M.Jensen, N. Krabbe).
De enkelte medarbejderes redaktionelle hverv omfatter;
medlemskab af redaktionskomiteen for Monumenta
Musicae Byzantinae (J. Bergsagel, H. Glahn);
kongresrapport fra Internationalt Heinrich Schiitzseminar
i København i november 1985 (N. M. Jensen);
hovedredaktør for musikantologien Concentus
Musicus, Det tysk-historiske Institut i Rom (N. M.
Jensen).
Rejser:
Studieophold i udlandet: J. M. Rossen (Australien).
Følgende medarbejdere har medvirket med bidrag på
internationale kongresser og seminare eller holdt gæsteforelæsning
i udlandet: J. Bergsagel (Edinburgh),
J. Brincker (Milton Keynes), I. Bruland (Oslo), C. E.
Hatting (Åbo), N. M.Jensen (Åbo), N. Krabbe (Åbo,
Berlin og Greifswald), J. Maegaard (Berlin og Dresden),
J. M. Rossen (Heidelberg og Australien), B.
Trærup (Montenegro).
Publikationer:
Bergsagel, J.D.: Musik i Danmark på Christian IV's
tid: Bind II - Instrumental Ensemblemusik. København
1988, 79 s.
—, Glahn, H.: Musik i Danmark på Christian IV's tid:
bind VI - Anonym messe og lejlighedsmotetter.
København 1988, 44 s.
-: Anmeldelse af Ingrid de Geer: Earl, Saint, Bishop,
Skald - and Music. The Orkney Earldom of the
Twelfth Century. A Musicological Study. Uppsala
Univ., Inst. for Musikvetenskap, 1985. (Disputats).
Svensk Tidskrift for Musikforskning Vol. 69, 1987,
s. 149-55, Stockholm 198 8.
Glahn, H.: Faber Early Organ Series, Vol. 10: The
Netherlands & N. Germany c. 1590-c. 1650. Sweelinck
... etc. London 1988, 38S s.
-: Musik i Danmark på Chr. IV's tid. Bd. IV: Messe
og Motetter af Mogens Pedersøn. København 1988,
30 s.
-: Musik i Danmark på Chr. IV's tid. Bd. III: Musik
for tasteinstrumenter - "Voigtlånder-tabulaturet".
København 1988, 20S s.
-, Bergsagel, J.: Musik i Danmark på Chr. IV's tid.
Bd. VI: Anonym Messe og Lejlighedsmotetter. København
1988, 44 s.
Faber Early Organ Series, Vol. 12: The Netherlands
& N. Germany c. 1650-c. 1710, Weckmann,
Buxtehude ... etc. London 1988, 38 s.
-: Faber Early Organ Series, Vol. 11: the Netherlands
& N. Germany c. 1610-c. 1700, H. Praetorius...
etc. London 1988, 38 s.
-, Nielsen, E., Dal, E.: L. P. Thura's Højsangsparafrase.
Hymnologiske Meddelelser 17 (5), s. 56, København
1988.
Hatting, C.E., Krabbe, N.: Musik i Danmark på Christian
IV's tid. Bind I. Viser fra Voigtlånders og
Terkelsens samlinger. (Nodeudgivelse med introduktion).
København 1988, 37 + 23 s.
Jensen, N.M.; Dansk nationalromantik. Forsøg til en
begrebs- og indholdsbestemmelse. Musik og Forskning
13, 1987/88, s. 37-56, København 1988.
-: Nårodni jako funkcni esteticå kategorie (Det nationale
som æstetisk funktionskategori). Opus Musicum
XIX(l), s. 2-7, Brno, Tjekkoslovakiet 1987.
Krabbe, N.: Træk af musiklivet i Danmark på Christian
IV's tid. København 1988, 192 s.
Maegaard, J.: Die Komponisten der Wiener Schule
und ihre Textdichter sowie das Komponisten-
Dichter-Verhåltnis heute. Studien zur Wertungsforschung
20: Zum Verhåltnis von zeitgenossischer
Musik und zeitgenossischer Dichtung, Otto Kolleritsch
(ed.), s. 168-83, Wien, Graz 1988.
—: Fartein Valen: Den ekspressive polyfoni. Aspekter
ved Fartein Valen og hans musikk. En rapport fra et
seminar avholdt ved 100-årsjubileet, Arvid O. Vollsnes
(red.), s. 6-19, Universitetet i Oslo 1988.
Rossen, J.M.: Ubesungne kvinder; sange og politik på
Mungiki, Salomonøerne. Musik og Forskning 13, s.
132-46, København 1988.
Schousboe, T; Carl Nielsen and Danish National
Music. Philharmonie Oktober, s. 23-28, Tokyo, Japan
1988.
Trærup, B.; Srbija i Crna Gora u danskim putopisima
(1840-1940) (sa posebnim osvrtom na beleske o narodnom
pevanju i sviranju). Summary; Serbia and
Montenegro in Danish travel accounts 1840-1940.
Zbornik radova XXXV Kongresa Saveza Udruzenja
Folklorista Jugoslavije Rozaje, 26-29. Septembra
1988. (Kongresberetning), Udruzenje
Folklorista Crne Gore (eds), s. 9-14, Titograd 1988.
Wiedemann, E.: Die Geschichte des Jazz in Danemark.
That's jazz. Der Sound des 20. Jahrhunderts,
Annette Hauber et al. (red.), s. 483-88, Darmstadt,
Vesttyskland 1988.
-; Ellington i Danmark — en diskografisk ekskurs.
Musik & Forskning 13, 1987-88, s. 57-69, København
1988.
-; 36 artikler om danske jazzmusikere og -orkestre.
The New Grove Dictionary ofjazz, Volume 1 & 2,
Barry Kernfeld (ed.), London 1988.
Niels Krabbe
640 Det humanistiske Fakultet
5. Teatervidenskabeligt Institut
Historie:
Faget teatervidenskab, eller som det hed dengang: Teatrets
æstetik og historie, blev oprettet ved Københavns
Universitet i 1953, men først i 1962 fik det sit
eget institut med lokaler i Det kgl. Teaters bibliotek.
Tordenskjoldsgade 3. Skønt instituttets administrations-
og undervisningslokaler siden af pladsmangel
flyttede andetsteds hen, blev bofællesskabet med Det
kgl. Teater videreført til 1986, idet instituttets og teatrets
bibliotek fortsatte med at udgøre en enhed, til
uvurderlig gavn for fagets lærere og studerende, ikke
mindst på grund af teatrets enestående arkiv med godt
to hundrede års regi- og scenografimateriale.
I 1970 flyttede instituttet (-H bibliotek) til lokaler i
Grønnegade 22. Her arrangeredes der 1971 international
kongres for teaterforskning.
Seks år senere, i 1976, holdt instituttet påny flyttedag;
denne gang blev adressen dets nuværende: Fredericiagade
18. Her fik faget hvad det længe havde
savnet: Egen teatersal, hvor den praktiske undervisning
kunne foregå.
Maj 1986 ophørte biblioteksfællesskabet med Det
kgl. Teater; instituttets bøger samt mikrofilm af Det
kgl. Teaters arkivmateriale overførtes til lokalerne i
Fredericiagade.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4,6.
Professor: Kela Kvam.
Lektorer: Svend Christiansen, Klaus Neiiendam,
Meir Stein, Jytte Wiingaard.
Kandidatstipendiat: Stig Jarl Jensen.
Ekstern lektor: Henrik Lundgren.
Undervisningsassistent: David Keir Wright.
TAP: Antal årsværk: 1.
Else Fønss.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er teatret, i dette ords
allervideste betydning, dvs. indbefattende alle former
for scenisk optræden der har fundet sted gennem
tiderne og overalt på jorden, vurderet i sammenhæng
med den almindelige historie, klassisk arkæologi, sociologi,
kultur-, kunst-, litteratur-, musik- og filmhistorie
samt medieforskning, idet man dog hele tiden
søger at fremdrage de teaterspecifikke aspekter.
I det forløbne år er der især blevet forsket inden for
følgende områder:
/. Dansk teater
1.1 Betty Nansen — myter og virkelighed (Kela
Kvam).
1.2 Undersøgelse af forholdet mellem teaterpolitik og
teaterproduktion i Danmark i de seneste år (Stig Jarl
Jensen).
1.3 Teaterhistorie i Danmark. Fællesprojekt med teaterforskere
fra andre universiteter (Kela Kvam, Jytte
Wiingaard).
2. Europæisk teater
Skuespilkunst i antikken. Studier i klassisk, hellenistisk
og byzantinsk teater (Klaus Neiiendam).
3. Mediekommunikation
Receptionsæstetiske undersøgelser af Heibergtidens
teaterpublikum: Med udgangspunkt i Hegels opfattelse
af kunsten som noget for sig og for os, et publikum,
er hensigten at fremdrage æstetiske synspunkter om
teaterforestillingen og dens publikum. Heri indgår tillige
sociologen Bourdieus bestemmelse af smag over
for ikke-smag og tidens syn på dannelsesbegrebet (Jytte
Wiingaard).
4. Teaterkonventioner, teaterspecifikke udtryksformer
William Shakespeare og teatrets konventioner. Undersøgelsen
udstrækkes til ligeledes at gælde de foregående
middelalderspil og court-masques og det efterfølgende
restaurationsteater samt renæssanceteatret i
det øvrige Europa (herunder den danske skolekomedie)
(Svend Christiansen).
5. Kunsthistorie
5.1 Fortsatte studier i kunsten ved Christian IV's hof
(Meir Stein).
5.2 Fortsatte studier i fransk maleri 17.-18.- årh. samt
dansk i 18. årh. (Meir Stein).
Udgivervirksomhed:
Kela Kvam er hovedredaktør af det engelsksprogede
tidsskrift for nordisk teaterforskning »Nordic Theatre
Studies. Yearbook for Theatre Research in Scandinavia
«, hvoraf første nr. udkom efteråret 1988.
Instituttets publikation »Teatervidenskabelige Studier
« udkom i 1988 med sit tiende bind.
Anden virksomhed:
Meir Stein medvirkede ved udstillingen »En Konges
TafTel« på Amalienborg (Chr. VH's palæ).
Rejser og gæsteforelæsninger:
Klaus Neiiendam var i efterårssemestret på et forskningsophold
i Rom.
Kela Kvam forelæste om »Dansk teater i mellemkrigstiden
« ved et symposium med fællestitlen »Från
sekelskifte mot sekelslut« i september i Umeå. \ed
samme symposium holdt Stig Jarl Jensen en forelæsKunstfag
m.v. 641
ning om »Dansk teaterpolitik og teaterstruktur i de
seneste år«.
Ved Institut for Dramaturgi ved Århus Universitet
forelæste Stig Jarl Jensen endvidere om følgende emner:
»Teaterloven skal revideres — og hva' så?« og
»Teater i teaterlovens forstand«.
Publikationer:
Christiansen, S.: Det komiske på teatret. Teatervidenskabelige
Studier X. København 1988, 287 s.
Kvam, K.: Betty Nansen. A Unique Figure in Danish
Theatre. Nordic Theatre Studies. Yearbook for
Theatre Research in Scandinavia, Kela Kvam
(ed.), s. 134, København 1988.
—: Europæisk teater 1830-1914. Verdens Litteraturhistorie,
Bind 5, Hans Hertel, s. 35, København 1988.
Neiiendam, K.: Renaissanceteatret i Danmark. København
1988, 171 s.
—; Opéra Comique at the Théåtre Italien. Theatre
Research International Vol. 13, No. 1, s. 5+ILL,
Oxford 1988.
—: A Fresco showing a Hellenistic Performance of
Euripides' "Iphigenia in Aulis". Rom 1988, 7 s.
Stein, M.: De dansk-franske kunstforbindelser i det
18. århundrede. En konges Taffel. Guldsmedekunst
og borddækning i det 18. århundrede (Katalog
over udstilling i Christian Vils Palæ Amalienborg
28. maj - 18. september 1988), Ole Villumsen
Krog (red.), s. 11-27, København 1988.
Kela Kvam
Sprogvidenskab 643
Sprogvidenskab
Institut for almen og anvendt Sprogvidenskab
Historie:
I 1956 oprettedes Institut for Lingvistik og Fonetik,
som fik lokaler i en tidligere professorbolig i St. Kannikestræde
13. I 1966 blev instituttet delt i Institut for
Lingvistik og Institut for Fonetik. I løbet af 1960'erne
blev der opbygget en instrumental afdeling, som i
1971 Hyttedes til Skindergade 3.
I 1967 oprettedes Sproglaboratoriet ved Københavns
Universitet, som i 1970 ændrede navn til Institut
for anvendt og matematisk Lingvistik. I 1969 ændredes
adressen fra Købmagergade 44-46, 4. sal, til
Nørre Voldgade 96-fra 1973 til 1978 med en filial på
Øster Voldgade 10.
I 1975 blev de tre institutter flyttet til Københavns
Universitet Amager, Njalsgade 96, hvor de har været
fælles om at drive Lingvistisk Bibliotek. Samtidig oprettedes
Audiologopædisk Forskningsgruppe, som i
1982 blev til Center for Audiologopædi.
Fra 1. maj 1988 er Institut for Lingvistik, Institut
for Fonetik, Institut for anvendt og matematisk Lingvistik
samt Center for Audiologopædi lagt sammen til
et Institut for almen og anvendt Sprogvidenskab
(IAAS).
I 1985 blev der under Institut for Lingvistik oprettet
en Afdeling for Leksikologi og Leksikografi, som fra 1.
januar 1989 indgår i et nyoprettet Center for Oversættelsesvidenskab
og Leksikologi med løs tilknytning til
IAAS.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 25.
Professorer: Ebbe Spang-Hanssen, Henning Spang-
Hanssen, Jørgen Rischel.
Lektorer: Børge Frøkjær-Jensen, Esther Glahn, Nina
Grønnum, Jesper Hermann, Peter Holtse, Birgit Hutters,
Jens Juhl Jensen, Lars von der Leith, Niels Reinholt
Petersen, OlufM. Thorsen.
1 ilknyttet Afdelingen for Leksikografi: Mogens Dyhr,
Jørgen Harrit, Elisabeth Møller.
Adjunkter: Elisabeth Engberg-Pedersen, Peter Molbæk
Hansen, Knud Anker Jensen, Jens Elmegård
Rasmussen.
Kandidatstipendiat: Carsten Elbro.
Forskningsstipendiater: Birgitte Jacobsen, Ib Ulbæk.
Ingeniører: Otto Bertelsen, Preben Dømler.
Forskningsprofessor: Bente Maegaard (Eurotra).
Videnskabelige assistenter: Michael Bundgaard,
Niels Dyhr (begge betalt afSTVF), Carsten Henriksen
(betalt afTFL).
Gæsteforskere: Euginie Engberg (fhv. konsulent i Socialstyrelsen),
Otto Hansen (fil & fil dr), Karen Marie
Hauschild (logopæd), Karvig Rasmussen (fhv. omsorgschef.
Institutionen for døve), Berta Vishnivetz
(cand.psyk.), Deborah Du Nann Winther (MA,
Whitman College, Walla Walla, Washington).
Eksterne lektorer: Niels Buch, Henrik Rue.
Undervisningsassistenter: Viggo H. Balle, Ulla Boberg,
Christian Bohr, Kirsten Brøndsted, Jennifer
Draskau, Nina Eliasson, Maria Claude Højlund, Lise
Randrup Jensen, Jan Katlev, Birte Kristensen, René
Rasmussen, Vibeke Rechnitzer, Kirsten Thyme-
Frøkjær, Ane-Mette Øster.
TAP: Antal årsværk: 7,4.
Bibliotekar: Lisbet Larsen.
Ingeniørassistenter: Svend-Erik Lystlund, Steen
Schøler Petersen.
Overassistenter: Ethel Ussing, Solveig Vind.
Assistenter: Anelise Frederiksen, Britt Løtvedt, Kirsten
Nissen.
Under jobtilbudsordningen: Dan Carl Pedersen, Benedikte
Preisler.
Forskningsvirksomhed:
Almen sprogvidenskab, til forskel fra anvendt sprogvidenskab,
sigter mod dybere forståelse af hvad sprog er
for noget og at bidrage til beskrivelse og klassifikation
af jordens sprog som baggrund for de almene teorier
om sproget. Forskningen inden for almen sprogvidenskab
er således af helt fundamental betydning for beskæftigelse
med sproget i videre forstand. Fonologi,
som er den del af den almene sprogvidenskab der beskæftiger
sig med sprogets lydside, er i høj grad tilgodeset
ved instituttet, men forskningsaktiviteten inden
for almen sprogvidenskab i øvrigt er meget fragmentarisk,
fordi vi i de senere år har oplevet en voldsom underbemanding
af faget.
Ved Københavns Universitet er indoeuropæisk
sammenlignende sprogvidenskab skilt ud som et særligt
forskningsområde.
Anvendt sprogvidenskab er forskning, der sigter på
at besvare sproglige spørgsmål eller at løse sproglige
opgaver, som er stillet uden for forskningen selv. Opgaverne
kan have meget forskellig baggrund, fx. i
fremmedsprogsundervisning, i staveproblemer, i brug
af fagsprog, i sprogbehandling med edb osv., men visse
træk er typiske for arbejde med anvendt sprogvidenskab.
De faktiske opgaver angår som regel store
mængder af sproglige data — mange menneskers
sprogbrug, store ordforråd, lange tekster, masseproduktion
af tekster - og dette fører til at inddrage statistiske
og andre matematiske metoder og til at gøre
brug af apparatur, fx. edb-udstyr.
Samtidig indgår det menneskelige moment meget
stærkt, da man ikke reelt har løst stillede sproglige
spørgsmål eller opgaver medmindre løsningerne godtages
af sprogets brugere. Fx. kræver udarbejdelse af
metoder og materialer til at lære tilvandrere dansk en
644 Det humanistiske Fakultet
indsigt i, hvordan tilegnelse af sprog, såvel modersmål
som fremmedsprog, foregår. Også andre sprogpsykologiske
spørgsmål hører til instituttets forskningsområde.
Edb's udbredelse i samfundet har aktualiseret forholdet
mellem menneske og maskine, dvs. hvordan
automatiserede systemer kan udformes efter brugernes
behov og muligheder. Problemerne er i høj grad af
sproglig natur og angår bl.a. om ordrer til datamater
vil kunne gives i naturligt sprog. Da sproget og sprogene
i det hele taget er afgørende elementer i information
og kommunikation, stiller informationsteknologien på
mange måder nye opgaver for anvendt sprogvidenskab
og gør det samtidig klart, at forskning vedrørende
edb på sproglige områder - datalingvistik - er sammenvævet
med anvendt sprogvidenskab.
Fonetikken beskæftiger sig med det talte sprog:
hvorledes det er opbygget (studier af den lydlige struktur
og lydenes funktion i sproget kaldes fonologi) og
hvorledes talen frembringes og opfattes (fonetik i
snævrere forstand). Med dette genstandsområde er fonetikken
en del af sprogvidenskaben; men studiet af
lydfrembringelsen og lydopfattelsen har naturnødvendigt
et stærkt fysiologisk, akustisk og psykologisk
islæt. Fonetikken er i denne forstand en grænsevidenskab,
og det er da også karakteristisk for den fonetiske
forskning, at den ved sin metodik til dels er stærkt naturvidenskabeligt
og endda stærkt teknisk og datalogisk
orienteret, samtidig med at forskningen hele tiden
har et klart sprogligt udgangspunkt.
Den fonetiske forskning tager dels sigte på at bidrage
til den almene teoretiske debat inden for faget, dels
på at bidrage med præcise beskrivelser af visse bestemte
sprog. Der er en tæt vekselvirkning mellem disse
to sider af den fonetiske forskning: når der forskes i
fonetiske problemer inden for enkeltsprogene, sker
dette under stadig hensyntagen til de almene perspektiver
i undersøgelserne. I taleteknologien, som beskæftiger
sig med syntetisk tale og automatisk talegenkendelse,
kombinerer man resultaterne af den almene teoretiske
og den sprogspecifikke forskning til datamaskinbaserede
modeller af, hvorledes tale kan frembringes
og opfattes. løvrigt er grænserne mellem fonetik og
de andre sprogvidenskabelige discipliner, fx. morfologi
og syntaks, flydende, hvad der viser sig, når man
skal gøre rede for stød, tryk og intonation samt skrifttil-
lyd regler.
Den fonetiske forskning finder anvendelse på talrige
områder uden for sprogvidenskaben, især teknologiske,
kliniske og pædagogiske.
Ved faget audiologopædi uddannes akademiske læse-,
høre- og talepædagoger. I forskningen søger man
at løse spørgsmålet: Hvorledes bringer man mennesker,
der af en eller anden grund har en nedsat evne til
at kommunikere med omverdenen, til at kommunikere
optimalt? Det indebærer en integration af kommunikations-
og handicapforskning. Begge disse områder
er brede og kræver en tværfaglig forskning med kontakt
bl.a. med handicaporganisationer og -institutioner.
Til løsningen af de forskellige forskningsopgaver arbejdes
såvel med kvalitative som kvantitative metoder,
de sidste oftest ved hjælp af avanceret teknisk udstyr
(datamatstyring af dataopsamling fra specielt analyseudstyr
m.v.). Da feltet er relativt uopdyrket, foregår
en del af forskningen som udviklingsarbejde, hvor
de studerende inddrages i projekterne.
Det gælder for en lang række discipliner inden for
instituttet: audiologopædi, fonetik, sprogpædagogik,
psyko- og sociolingvistik, datalingvistik og sproglig informatik,
at forskningsopgaverne ofte har tværvidenskabelig
karakter og derfor løses i samarbejde med forskere
fra andre fagområder inden for og uden for universitetet.
1. Deskriptiv/historisk sprogvidenskab
1.1 Rekonstruktion af det indoeuropæiske grundsprog
og dettes forhistorie
Herunder er udarbejdet/arbejdes med udformningen
af artikler om emnerne:
Indoeuropæisk s, der synes at have mindst fire forskellige
baggrunde.
Laryngalvokalisering, der forekommer at være senitiv
over for mange flere faktorer end almindeligt antaget.
Nasalpræsens, hvis struktur ses at være underlagt
en løbende standardisering, der viser gode overensstemmelser
mellem de enkelte sprog (Jens Elmegård
Rasmussen).
1.2 Sproghistoriske spørgsmål inden for de enkelte grene
af den indoeuropæiske sprogæt
Herunder er behandlet:
Armenske etymologier, der viser nedarvede ordtyper,
der ellers ikke er kendt fra dette sprog.
Balto-slavisk akcent: oversigt over udviklingen fra
grundsprog til de historiske sprog; udviklingen ses at
være meget enklere end almindeligvis antaget.
Albansk sproghistorie: historisk og komparativ lydog
formlære. Påtænkes udgivet som monografi (Jens
Elmegård Rasmussen).
1.3 Fortsat tilretning og korrekturlæsning af disputatsen
»Studien zur Morphophonemik der indogermanischen
Grundsprache«, der for tiden er i trykken (Jens
Elmegård Rasmussen).
1.4 Studier af sproget mlabri i Sydøstasien (i samarbejde
med Søren Egerod)
Sproget hos en lille stamme af samlere og jægere (»de
gule blades ånder«) udforskes. Sproget har bl.a. interesse
for forståelsen af hele sprogudviklingen i Thailand-
Laos, fordi det indeholder meget gamle låneord.
Sprogvidenskab 645
I 1988 er det konstateret, at ordforrådet er yderst forskelligt
hos forskellige smågrupper, og at det åbenbart
ændrer sig meget hastigt. Dette har almen interesse for
teorierne om sammenhængen mellem sprogforandringer
og ydre vilkår. - To artikler afJR om mlabri (og
det beslægtede sprog t'in) er ved at gå i trykken (Jørgen
Rischel).
1.5 Dansk fonologi
Et kompendium til brug for undervisningen i dansk
fonetik og fonologi er under færdiggørelse.
Afsnittene om vokaler og tryk er udleveret til de studerende
samt til en kreds af indvandrerlærere. Konsonanter
og stødregler foreligger i løbet af foråret 1989
(Oluf Thorsen).
2. Sprogvidenskabens historie
Der arbejdes på en monografi om »Sprogvidenskabens
historie i det 20. århundrede« (Jørgen Rischel).
3. Sprog og kognition hos dyr og mennesker
Sigtet med licentiatafhandlingen er at afklare de evolutionære
forudsætninger for de sproglige og kognitive
evner man finder hos mennesker. Problemstillingen
har især været centreret omkring i hvilken forstand
man kan sige at dyr tænker. Dyrs kognition kan forstås
som en evolutionær forudsætning for de menneskelige
evner til abstrakt tænkning og sprogbrug. Den kan på
den måde være med til at afklare hvilke faktorer som
har spillet en rolle i det menneskelige sprogs oprindelse,
idet denne evne adskiller sig væsentligt fra de andre
dyrearters kommunikation (Ib Ulbæk).
4. Sproget og Selvet
Der søges opnået en syntese af to traditioner i opfattelsen
af Selvet; den fænomenologisk-eksistentialistiske
og den interaktionistisk-semiotiske tradition. To problemer
undersøges: Selvets status i forhold til sproget
og Den ontogenetiske dannelse af Selvet (Jesper Hermann
i samarbejde med Simo Køppe, Psyk.lab.).
5. Analyse af danske døves tegnsprog
5.1 Brugen af det tredimensionale rum i danske døves
tegnsprog
Fortsat analyse af døves brug af det tredimensionale
rum i opbygningen af tekster og sætninger på tegnsprog.
Man kan skelne mellem tekstrummet, dvs. den
brug af rummet, der gøres til tegnsprog, og indholdsrummet,
dvs. de rumlige relationer, man taler om.
Analysen af tegnsprog viser, at tekstrummet ofte bryder
med indholdsrummet, fordi tekstrummet har flere
funktioner ud over at gengive rumlige relationer (hvor
der er overensstemmelse mellem tekstrum og indholdsrum):
tekstrummet bruges også til at gengive tidslige
relationer og til at holde referenter ude fra hinanden
og fastholde den enkelte referents identitet. En beskrivelse
af brugen af tre tidslinjer i tekstrummet kaster lys
over nogle af de problemer, man har mødt ved beskrivelsen
af tidsudtryk i lydsprog, idet disse udtryk i meget
vidt omfang bygger på en rumopfattelse (Elisabeth
Engberg-Pedersen).
5.2 Modifikation af tegn i danske døves tegnsprog
De enkelte tegn i døves tegnsprog kan modificeres
(»bøjes«) ved at man ændrer deres bevægelse og/eller
det sted, de udføres i rummet. Fx. kan en række verbetegn
udføres med en twistende bevægelse i håndleddene,
som angiver, at den handling, verbet betegner, er
en proces. Undersøgelsen omfatter tillige en modifikation,
der betegner en afsluttet handling, og forskellige
former for flertalmodifikationer (Elisabeth Engberg-
Pedersen).
6. Information og dokumentation
6.1 Humanioras situation på BDI-området (biblioteks-,
dokumentations-, informationsområdet)
Et kursus på avanceret niveau for lærere ved fakultetet
er afholdt i 1988, og der arbejdes videre med teoretisk
og praktisk at udbygge forskeres og studerendes viden
om, adgang til, og medvirken i informationssystemer
på humanistisk område (Henning Spang-Hanssen i
samarbejde med bl.a. Jørgen Olsen (Humanistisk
Edb-center) og Gorm Schou Rode (Engelsk Institut)).
6.2 Terminologisk ordbog på BDI-området
Udarbejdelse af en dansksproget, alfabetisk ordnet
fremstilling af BDI-områdets begreber i nutiden regnes
gennemført i 1989 (Henning Spang-Hanssen som
medlem af et specialudvalg under Dansk Standardiseringsråd).
6.3 Sagregistre (stikordsregistre) i håndbøger af forskellig
art frembyder mange problemer af sprogvidenskabelig
karakter. I tilknytning til udarbejdelse af brugervenlige
registre til en dansk udgave af det universelle
klassifikationssystem UDK behandles principper
for, hvorledes opslagsord svarer til brugeres søgeniveau,
og hvorledes opslagsord udformes sprogligt
(Henning Spang-Hanssen).
7. Leksikografi
7.1 Dansk-tysk ordbog og Dansk-russisk ordbog
Den fælles ordbogsredaktions arbejde består i 1) udarbejdelse
af en fælles konception af, hvordan en tosprogsordbog
bør være indrettet, idet der tages hensyn
til specielle forhold som sprog- og kulturbetingede faktorer,
adressatgruppe m.v.; 2) udarbejdelse af fælles
overordnede redaktionsregler for de forskellige typer
af ordbogsartikler; 3) udarbejdelse af et fælles ajourført
korpus i form af standardordlister over de enkelte
bogstaver i dansk; 4) udarbejdelse af ordbogsartikler
646 Det humanistiske Fakultet
til dansk-russisk og dansk-tysk ordbog med løbende
diskussion af de enkelte artiklers opbygning og indhold;
5) udskillelse af principielle problemer af almen
leksikologisk og leksikografisk art, som kræver nærmere
undersøgelse med henblik på opstilling af forbedrede
beskrivelsesmodeller (fx. komposita, partikler,
præpositioner, adjektiver, fraseologisk stof, stilistik);
6) indtastning af de færdige artikler på edb, korrekturlæsning
etc.
Hele standardordlisten er færdig og foreligger på
disketter. Edb-formaterne til begge ordbøger er færdige
og under indarbejdelse i de indtil nu færdiggjorte
bogstaver.
Efter sin sovjetiske medforfatters død erJH nu alene
om arbejdet med den Dansk-russiske ordbog. Han har
måttet revidere en del afdet tidligere klarmeldte materiale.
Der foreligger nu ca. 25% af ordbogen i færdig
form, og der er fremstillet prøvesats af bogstav C. Begge
de involverede forlag har accepteret en materialeoverskridelse
på 50% (Elisabeth Møller, Mogens
Dyhr, Jørgen Harrit).
7.2 Grønlandsk-dansk ordbog
Der arbejdes på en ny, udvidet udgave af skoleordbogen
til brug i grønlandske skoler, kontorer m.v. Bogen
skal udkomme sommeren 1989 (Jørgen Rischel i samarbejde
med Chr, Bertelsen, Frederik Nielsen, Inge
Kleivan, Birgittejacobsen).
S. Fremmedsprogspædagogik
8.1 Projekt indvandrerdansk
Projektets formål er at undersøge voksne indvandreres
kommunikative og interaktive kompetence på dansk.
Der blev derfor i efteråret 1986 og foråret 1987 indsamlet
mundtlige data fra 14 udenlandske og danske
informanter. Efter transskriptionsfasen er projektet
nu nået til starten af analyserne. Der bliver tale om
både rent sproglige og interaktionelle analyser i løbet
af 1989 (Knud Anker Jensen, Esther Glahn).
8.2 Udarbejdelse af en prototype for datamatstøttede
lytteforståelsesøvelser i fransk
Øvelsen med tilhørende ordliste er færdiggjort på papiret
og skal nu implementeres på datamaten. Den
første afprøvning skulle kunne foregå i januar 1989
(Esther Glahn i samarbejde med Anne Lindskov Hansen,
Aurehøj Gymnasium).
9. Skrive- og læseprocesser. Dysleksi
9.1 Skriftsprog og skriveproces
Ny skrivepædagogisk litteratur sammenholdes med
praksis i skolen for at indkredse de dimensioner man
bør have for øje i arbejdet med egne tekster (Jesper
Hermann).
9.2 On-line undersøgelser af læsning
Fremvisning af tekster på edb-skærm giver mulighed
for en præcis registrering af læseres strategier. Et system
af typen »moving text-window« er konstrueret og
afprøvet. Systemet lader teksten komme til syne i et
lille »vindue« på fx. 16 bogstaver, som bevæger sig glidende
i læseretningen. Hastigheden bestemmes aflæseren
og registreres af maskinen. En særlig version er
udviklet, som tillader styring af fremvisning i overensstemmelse
med informationstætheden i teksten.
En anden version af systemet er under afprøvning,
hvor teksten vises rykvis i enheder, der er fastlagt på
forhånd. Sigtet er at finde, hvilke enheder læsere på
forskellige trin klarer sig bedst med. Der sammenlignes
med svenske læsere i samarbejde med prof. Ingvar
Lundberg og Robert J. Jarvella, Umeå Universitet
(Carsten Elbro).
9.3 Sprogpsykologiske årsager til dysleksi
Projektet sammenligner læse- og skrivestrategier i tre
grupper: en gruppe stærkt ordblinde, normale begynderlæsere
og normale læsere på alder med de ordblinde.
Desuden undersøges de ordblindes sproglige forudsætninger
for at udnytte skriftens principper: deres
lydskelneevne, benævnelsesfærdigheder, og opmærksomhed
på de betydningsbærende bestanddele i ordene
(morfemerne) (Carsten Elbro).
9.4 Genetiske aspekter vedrørende dysleksi
På grundlag af egne publicerede undersøgelser og andre
forskeres arbejder forsøges en kortlægning af arvelige
faktorer, specielt forekomsten af genetiske markører,
hos dysleksiske og deres pårørende. Arbejdet er
særligt rettet mod indikationer for specifik dysleksi
som et fænomen med autoimmun ætiologi. Metodologisk
arbejdes der med syntaktisk diagnostisk analyse
(Otto Hansen).
10. Prosodi (tryk og tone m.m.)
10.1 Bibliografi over dansk og udenlandsk litteratur
vedrørende prosodi i genuint talesprog
Bibliografien er knyttet til projektet »Prosodi i genuint
talesprog«, der hører under Statens humanistiske
Forskningsråds initiativområde »Dansk talesprog i
dets variationer«. Det meste af den litteratur der beskriver
prosodi, handler om enkelte eller ganske fa
sætninger i mere eller mindre styrede testsituationer.
Der er ikke så megen litteratur om prosodi i genuint
talesprog, fordi det er så uhåndterligt at beskrive. Det
nævnte projekt skal samle den litteratur der findes og
som kan være nyttig og relevant for den kommende
undersøgelse af dansk talesprog (Birgitte Jacobsen).
10.2 Empiriske akustiske analyser af dansk prosodi
(især intonation)
Der er i løbet af de sidste par år foretaget en sammenSprogvidenskab
647
lignende undersøgelse afde prosodiske systemer i danske
regionalsprog. Bornholmsk og sønderjysk er sammenlignet
med de tilsvarnede systemer i skånsk og
standard-svensk hhv. tysk. Den sidste delrapport (om
sønderjysk) er ved at være færdigudarbejdet. Arbejdet
har dels sigtet mod at kortlægge specifikt danske forhold,
dels har resultaterne kunnet belyse mere almene
teoretiske problemstillinger inden for prosodien (Nina
Grønnum).
10.3 Indflydelse fra enkeltlyde på grundtonen (mikroprosodi)
Der arbejdes med perceptionen af mikroprosodiske
fænomener. I årets løb er der gennemført en mindre
undersøgelse af vokalkvalitetens indflydelse på opfattelsen
af musikalske intervaller, hvor det viser sig, at
opfattelsen af et givet interval som rent eller falsk, afhænger
af de vokalkvaliteter der indgår i intervallet
(Niels Reinholt Petersen).
I I . L o g o p æ d i
11.1 Hvilken type afvigende udtale foretrækker forældre
til børn født med ganespalte?
Formålet med projektet er at undersøge, om forældre
til børn født med ganespalte foretrækker den kompenserende
- og stort set uforståelige - udtale, eller udtalen
med hørligt luftudslip gennem næsen. De foreløbige
resultater tyder på, at forældrene foretrækker udtalen
med nasalt udslip, uanset om vægten lægges på det
æstetiske eller på det kommunikative. Dette støtter ikke
antagelsen om, at forældre, hvis børn af ukendte
årsager begynder at anvende den kompenserende udtale,
stimulerer børnene til at bruge denne udtale, der
er meget vanskelig at komme af med, på trods af de
fysiologiske forhold er normaliseret operativt. Undersøgelsen
ventes afsluttet i foråret 1989 (Birgit Hutters i
samarbejde med Kirsten Brøndsted, Taleinstituttet i
Hellerup).
11.2 Undersøgelse af Elektroglottografens kliniske anvendelighed
For tiden koncentrerer undersøgelsen sig om at finde
nogle kliniske parametre til beskrivelse af stemmens
funktion. Den tidligere beskrevne duty cycle parameter
(den tid den elektroglottografiske kurve er positiv i
forhold til periodetiden, udtrykt i %) er blevet anvendt
på forskellige former for stemmegivning og til
sammenligning af glottogrammer optaget af studerende
før og efter 1-2 semestres undervisning i stemmedannelse.
Statistisk signifikans er blevet verificeret.
Duty cycle bliver op til 5% kortere som resultatet af
stemmetræningen. Da der synes at være informationer
at hente i den måde duty cycle ændrer sig på i løbet af
et ord, udvides projektet til at omfatte udvikling af
edb-programmel, der skal beregne duty cycle i fortløbende
tale på basis af glottografisk registrering med
samtidig registrering af tonehøjde- og intensitetskurver.
Til publikation i kongresberetningen fra 1. Nordiske
Konference for Logopædi og Foniatri (Børge Frøkjær-
Jensen).
11.3 Bog om stemmedannelse
Der er arbejdet på færdiggørelsen af en lærebog på engelsk
om stemmedannelse, specielt baseret på Accentmetoden,
som oprindelig blev udarbejdet af prof.
Svend Smith og pædagogisk videreført af Kirsten
Thyme. 12 kapitler (ca. 100 sider) er færdige, andre 3
kapitler er planlagt. Bogen forventes fotosat inden 1/4
1989 (Kirsten Thyme-Frøkjær, Børge Frøkjær-Jensen).
11.4 ITV-film om stemmedannelse
Der er i efteråret optaget ca. 5 timers bånd med stemmedannelsesøvelser
m.m. til belysning af Accentmetoden.
Båndene vil i foråret blive klippet sammen til
en ca. Vi times ITV-film. Optagelserne er foretaget i
fakultetets ITV-studier (Kirsten Thyme-Frøkjær,
Børge Frøkjær-Jensen).
12. Datalingvistik (herunder taleteknologi)
12.1 Dansk sætningsanalyse på PC
Projektet går ud på at udarbejde et program til automatisk
sætningsanalyse af skrevne danske sætninger
af forholdsvis varierede typer, især således at programmet
kan klare de ret frie ordstillingsforhold der
gælder på dansk. Der lægges endvidere særligt vægt på
verbalanalysen (Henrik Rue, Ebbe Spang-Hanssen).
12.2 Om at få en datamat til at forstå rumlige adjektiver
Den første artikel om dette projekt er i trykken under
den anførte titel. Det drejer sig om at fa en datamat til
at vælge de rette betegnelser for de forskellige dimensioner
på en genstand (dvs. høj, lang, bred, tyk, dyb
el.lign.), når den far forelagt beskrivelsen af genstanden
i form af en mængde koordinater (Ebbe Spang-
Hanssen, Jens Erlandsen).
12.3 Automatisk transformation af dansk tekst til syntetisk
tale
Der er foretaget studier inden for dansk morfologi, fonologi
og syntaks samt datamatisk lingvistik med henblik
på udarbejdelse af algoritmer til automatisk analyse
af danske tekster, herunder programmering af
mere eller mindre omfattende analyseprogrammer
(parsere) og udvikling og strukturering af disses datadele
(»morfemleksika« m.m.). Specielt udvikling af et
generelt program til sætningsanalyse på alle niveauer:
fonologi, morfologi, syntaks og til dels semantik. Programmellet
anvendes bl.a. til automatisk lydskriftgenerering
(udtaleordbogslignende tekster) af store ordsamlinger
(Peter Molbæk Hansen).
648 Det humanistiske Fakultet
12.4 Syntetisk tale
Inden for området syntetisk tale er et PC-kort til automatisk
konvertering af dansk tekst til tale så vidt færdigudviklet,
at det netop er sendt på markedet gennem
et dansk firma. Syntesesystemet er baseret på et
svensk system og udviklet i samarbejde med Kungliga
tekniska Hogskolan i Stockholm. Der har i den sidste
tid hovedsageligt været arbejdet med udvikling af en
endelig version af en morfologisk baseret analysedel,
der er af væsentlig betydning for beregning af udtale
på grundlag af ortografiske data.
Sideløbende hermed er arbejdet med udvikling af et
næste generations syntesesystem blevet intensiveret i
nært samarbejde med Teleteknisk Forskningslaboratorium
(TLF), København. Modellen for syntesesystemets
enkelte komponenter er blevet gennemgående
revideret, således at der nu er åbnet mulighed for en
meget fleksibel afprøvning af alternative procedurer.
Der er gjort omfattende forarbejder til inddragelse af
den nyeste hardware teknologi til selve fremstillingen
af syntetisk tale, og der er arbejdet med videreudvikling
af fonetiske og fonologiske regler i forhold til det
svensk baserede system. Endvidere er arbejdet med
inddragelse af syntaktisk analyse som en del af beregning
af udtale fortsat.
12.5 Automatisk talegenkendelse
Udviklingen af et system til genkendelse afkorte danske
sætninger er fortsat i samarbejde med Institut for
elektroniske Systemer (AUC), Jydsk Telefon A/S, firmaet
Elbau og støttet af Teknologistyrelsen og Statens
teknisk-videnskabelige Forskningsråd. Der arbejdes
inden for en generel ekspertsystemmodel, hvor signalbehandling,
fonetisk og syntaktisk analyse integreres.
Man har i projektet endvidere gjort forsøg med at udnytte
neurale netværk i specielt den fonetiske analyse.
12.6 Fonetisk database
Som et generelt værktøj ved udforskningen af dansk
talesprog såvel som ved udvikling inden for mere anvendelsesorienterede
områder planlægges en datamaskinelt
baseret database med henblik på en koordineret
beskrivelse på fiere lingvistiske niveauer på én
gang.
Arbejdet med syntetisk tale har været udført af Feter
Molbæk Hansen (morfologisk og syntaktisk analyse
samt ortografi-lydskrift konvertering), Niels Reinholt
Petersen og Carsten Henriksen (fonetiske regler),
Peter Holtse (talesyntesemodul, systemintegrering og
-udvikling), Otto Bertelsen og Preben Dømler (signalbehandling
og hardware udvikling). Michael Bundgaard
og Niels Dyhr har arbejdet med talegenkendelse
og Peter Holtse med fonetisk database.
13. Kommunikationshandicappedes livsvilkår
13.1 Skrivetelefonprojektet
En arbejdsgruppe har støttet handicaporganisationerne
og teleselskaberne i at undersøge, hvilken indflydelse
på hverdagen for høre- og talehandicappede
adgangen til at betjene sig af en skrivetelefon hjemme
og på arbejde har.
Undersøgelserne har pågået siden 1986 og fortsætter
frem til 1991 (Lars von der Lieth, Børge Frøkjær-
Jensen, Euginie Engberg, Karvig Rasmussen og en
studentergruppe).
13.2 »Hjalp vi dem?«
Der er foretaget en efterundersøgelse under titlen
»Hjalp vi dem?«, som havde til formål at undersøge,
hvorledes en tidlig diagnosticering af sproglige vanskeligheder
med efterfølgende visitation til behandling
kunne influere på en gruppe dysfastiske børns
mulighed for at udvikle sproglige færdigheder. Der er
gennemført en spørgeskemaundersøgelse med ca. 200
probander og en mere intensiv testning af ca. 80 af de
200. De første resultater er blevet fremlagt på nordisk
logopædkonference, og den endelige rapport vil foreligge
i 1989 (Lars von der Lieth, Carsten Elbro, prof,
dr.med. Bengt Zachau-Christiansen, Karen Marie
Hauschild og en studentergruppe).
13.3 Psykiske problemer hos unge og voksne døve
Arbejdet med psykiske problemer hos unge og voksne
døve er blevet intensiveret i 1988, idet der er startet et
nyt europæisk selskab for arbejdet med psykiske problemer
hos døve. Vi har været medvirkende til at forberede
og gennemføre den første europæiske konference
om psykiatriske/psykologiske problemer hos døve.
Samtidig er en undersøgelse af psykodramas anvendelsesmuligheder
som terapeutisk middel over for unge
døve blevet afprøvet. Endelig er en efterundersøgelse
af indlagte døve på psykiatriske afdelinger under
forberedelse i samarbejde med KAS Nordvang (Lars
von der Lieth, Hanne Schulsinger (Institut for klinisk
Psykologi), Udi Baatory).
13.4 Aabybro undersøgelsen
Da det er af stor vigtighed for handicappede børn og
deres forældre, at handicappet bliver diagnosticeret så
tidligt som muligt og hjælpeforanstaltninger sat i
værk, er der indledt et samarbejde med Aabybro
Kommune omkring en 2 V2 års screening af alle børn
hjemmehørende i kommunen. En arbejdsgruppe har
foreløbigt udarbejdet undersøgelsesmaterialet og afprøvet
dette. Selve undersøgelsen vil først kunne gennemføres,
når der er opnået fondsstøtte (Lars von der
Lieth og projektgruppen i Aabybro).
14. Om de kropslige emotionelle udtryk
Gennemgang af litteraturen om emotionsteori og udSprogvidenskab
649
tryk for emotioner. Til undersøgelse er udvalgt fire
emotioner; glæde, sorg, frygt og vrede, som beskrives
ud fra anatomiske, fysiologiske, psykologiske og topografiske
parametre. Videooptagelser af emotionerne,
vist gennem de kropslige bevægelser, analyseres, og
bedømmes af iagttagere. Analysen og bedømmelserne
sammenlignes (Berta Vishnivetz).
Udgivervirksomhed m.m.:
Den fremtidige publikationspolitik efter institutsammenlægningen
skal fastlægges i begyndelsen af 1989.1
1988 udkom:
Bind 22 af Annual Report of the Institute of Phonetics,
University ofCopenhagen (ARIPUC), bind 13 af
Skrifter om anvendt og matematisk Lingvistik
(SAML), og bind 7 af Arbejdspapirer udsendt af Institut
for Lingvistik, Københavns Universitet (APILKU).
Carsten Elbro er medredaktør af skriftserien Sprog,
Tale og Skrift og af Mål og Mæle.
Elisabeth Engberg-Pedersen er medlem af the editorial
board for International Journal of Sign Linguistics.
Birgitte Jacobsen er medlem af redaktionen af den
nye udgave af den grønlandsk-danske ordbog.
Jens Elmegård Rasmussen er redaktør af APILKU
og redaktionssekretær for Acta Linguistica Hafniensia,
hvoraf bind 21, no. 1 udkom i 1988.
Jørgen Rischel er redaktør af ARIPUC og medredaktør
af Acta Linguistica Hafniensia og Internationaljournal
of American Linguistics, samt afden grønlandske
ordbog.
Henning Spang-Hansen er sammen med Bente
Maegaard redaktør af SAML.
Jørgen Rischel er medlem af Statens humanistiske
Forskningsråd, medlem af Nordisk publiceringsnåmnd
for humaniora, medlem af bestyrelsen for
Lingvistkredsen i København, efor for forskellige videnskabelige
legater samt formand for initiativområdet
Dansk talesprog (under SHF).
Henning Spang-Hanssen varetager i perioden
1987-89 formandsskabet NORDINFO (Det nordiske
samarbejdsorgan for videnskabelig information).
Rejser og foredragsvirksomhed:
Carsten Elbro: forelæsning på The Seventh International
Symposium on Developmental Dyslexia and
Dysphasia i Stockholm, 18-21/6-foredrag på The 4th
International Conference on Systems Research, Informatics,
and Cybernetics i Baden-Baden, 15-21/8 - forelæsning
om læsevanskeligheder ved et seminar på
Psykologiska Institutionen ved Umeå Universitet,
19/2, og ved det 3. Symposium i Ålborg om dysleksi,
6/5 - indlæg på en Nordisk Konference om tv-tekstning
25-17/11, afholdt af Nordisk Råds Sprogsekretariat.
Jens Elmegård Rasmussen: deltagelse med foredrag
i kongresserne (1) Association Internationale des Etudes
Arméniennes, 4th Conference, Fribourg 13-15/10
- og (2) Sprachwissenschaft und Philologie: Jacob
Wackernagel und die Indogermanistik Heute, i Basel,
ligeledes 13-15/10.
Børge Frøkjær-Jensen: konference om »Edb i specialundervisningen
« på Hosle Speciallærerhøjskole,
Norge (april).
Esther Glahn: foredrag om indvandrerdansk på det
internationale forskningsseminar i Dubrovnik, Second
Language Acquisition and Foreign Language
Learning (maj).
Otto Hansen: NATO Advanced Study Institute,
»The Origin of Human Language«, Cortona, 8-22/7:
forelæsningens titel: »Do the Words Matter That
Much?«, — Fourth International Conference on Systems
Research, Informatics and Cybernetics, Baden-
Baden, 15-21/8: forelæsning om »Systems Methodology
Applied to the Question of a Common Genetic Origin
of Specific Dyslexia and Insulin Dependent Diabetes
mellitus«.
Birgitte Jacobsen: foredrag på 6th Inuit Studies
Conference (København) med titlen: »Recent phonetic
changes in the Polar Eskimo dialect«.
Knud Anker Jensen: 1987-88: 1 års studieophold på
UCLA ved Institut for anvendt Sprogvidenskab. - Foredrag
på UCLA om »Innateness and Language Acquisition
«, — og på Odense Universitet om »Nyere
trends i amerikansk fremmedsprogspædagogik«.
Lars von der Lieth: deltagelse i følgende seminarer/
konferencer som foredragsholder og/eller chairman: i
Herning og Askov om skrivetelefon og voksen specialpædagogisk
undervisning, — i Tel-Aviv om forskningsmetoder
inden for døvepsykologien, — i Rotterdam:
1. europæiske konference om døvepsykiatri/-
psykologi, — i Bruxelles og Cent: workshop om døvepsykologiske
undersøgelsesmetoder, - samt nordisk
konference i Lund om international adoption.
Peter Molbæk: COST 209-møde, Miinchen (februar).
Niels Reinholt Petersen: foredrag om »The role ofintrinsic
fundamental frequency in the perception of singing
« ved Fonetiksymposiet i Lund (maj).
Jørgen Rischel: indbudt foredragsholder ved 1) Phonologische
Tagung, Krems (juli), plenarforedrag, —
2) Leksikografimøde i Fuglsø (maj), — 3) »Mon-
Khmer-workshop« i Lund (oktober).
Henning Spang-Hanssen: 1) Møder i Luxembourg
som dansk delegat i EF-udvalg (CCC-12 og CSC)
vedr. sproglige spørgsmål, især planlægning og styring
af maskinoversættelsesprojektet EUROTRA. -
2) Møder i nordiske lande som formand for det nordiske
samarbejdsorgan for videnskabelig information
(NORDINFO). - 3) Deltagelse i FID's (Federation
internationale d'information et documentation) 44.
kongres i Helsingfors (august), med indlæg (paper)
om registerudarbejdelse som lingvistisk problem.
650 Det humanistiske Fakultet
Ih Ulbæk: deltagelse i kongressen »Origin of Language
« i Cortona, 8-22/7, - deltagelse i forskerkursus i
»Filosofiske problemer i konnektionisme«, 6-11/9 i
Blommenslyst.
Berta Vishnivetz: studieophold ved University of
California, november 1987 til april 1988, - gæsteforelæsning
på ], F. Kennedy University, Dance Therapy
Dpt. (marts) og Såo Paulo Universitet (maj).
Publikationer:
F)yhr, M., Zint, F: Lubliner Jiddisch, Ein Beitrag zur
Sprache und Kultur des Ostjiddischen im 20. Jahrhundert
anhand eines Idiolekts (Phonai Band 37).
Tiibingen 1988, 246 s.
Elbro, C., Christoffersen, J.: Reading in a moving
text-window: differences between fast and slow adult
readers. Scandinavian Journal of Educational
Research Årg. 32, s. 141-51, Oslo 1988.
Heiberg, T.K.: Læseundervisning i gymnasiet og
på universitetet. Gymnasieskolen Arg. 71, nr. 4, s.
180-83, København 1988.
—; Sproglig opmærksomhed, læsevanskeligheder og
læsestrategier. Hvidbog fra Fredsborg-konferencen
om sproglig opmærksomhed, J. Frost (udg.), s. 56-
78, Rønne 1988.
Engberg-Pedersen, E.: Misteltenen i arbejdet med døve
børns bevidsthed om sprog: Sprogets status.
Sproglig Bevidsthed, Elisabeth Hansen (red.), s.
105-21, København 1988.
—: Mimik, bevægelse og pantomime. Døvebladet 11,
s. 19-20, København 1988.
Glahn, E., Jensen, K.A., Jensen, L.R.: Modeller i
fremmedsprogstilegnelsen. SAML, Institut for almen
og anvendt Sprogvidenskab 13, s. 129-64, København
1988.
Hermann, J.: Informationsteknologi og Aniarabørn.
Fønix 2, s. 1 1 7-26, København 1988.
Informationsteknologi og Aniarabørn. Teknik-
Samfund 25, s. 12, København 1988.
Bilingualism versus Identity. Bilingualism in Society
and School. Copenhagen Studies in Bilingualism,
Volume V, Normann Jørgensen et al., s. 240,
Avon, England 1988.
Hutters, B.: Clinical use of nasal airflow in assessment
of the velopharyngeal mechanism. Working Papers,
Department of Linguistics, Lund University
34, s. 68-71, Lund 1988.
Jensen, K.A., Kiel, E.: Innateness and Language Acquisition.
Pluridicta 10, s. 1-33, Odense 1988.
Kommunikationsprocesser og -strategier i tysk
som fremmedsprog:. Pluridicta 7, s. 1-17, Odense
1988.
Maegaard, B.: Designing and testing linguistic development
phases in a machine translation project.
Coling Budapest. Proceedings of the 12th international
conference on computational linguistics. Vol.
1, Dénes Vargha (ed.), s. 387-89, Ungarn 1988.
Møller, E.: Komposita - ihre Behandlung in ein-bzw.
zweis prachigen Worterbiichern. Lexicographica,
Series Maior, Nr:19, Karl Hyldgård-Jensen, Arne
Zettersten (eds), s. 503-15, Tiibingen 1988.
Petersen, N.R.; The role of intrinsic fundamental frequency
in the perception of singing. Working Papers,
Dept. of Lunguistics, Lund University 34, s. 4,
Lund 1988.
Rasmussen, J.E.: The Indo-European background of
the Slavic nasal-infix presents. APILKU, Institut
for Lingvistik 7, s. 185-94, København 1988.
—: On some Slavic words in -ci : k from laryngeal? APILKU,
Institut for Lingvistik 7, s. 173-84, København
1988.
On the North Germanic treatment of -eww-. APILKU,
Institut for Lingvistik 7, s. 161-71, København
1988.
Indo-European ablaut -i e-/-o-. APILKU, Institut
for Lingvistik 7, s. 125-42, København 1988.
New evidence for infixal -o- in Indo-European: Ablaut
re-/or-. APILKU, Institut for Lingvistik 7, s.
143-54, København 1988.
—: The ablaut resistency of the "thematic vowel": A
Balto-Fennic parallel. APILKU, Institu t for Lingvistik
7, s. 155-60, København 1988.
-: The make-up of Indo-European morphology. Diachronica
4, nos. 1+2, s. 107-22, Hildesheim, Ziirich,
New York 1988.
-: Review article on: Studia Linguistica Diachronica
et Synchronica ... Werner Winter ... oblata. Acta
Linguistica Hafniensia 21/1, s. 63-98, København
1988.
—: Tocharian B onkolmo, A onkalåm "elephant": an
etymologicai suggestion. Tocharian and Indo-European
Studies 2, s. 166-83, Reykjavik 1988.
Rasmussen, J.E.: Zur Herkunft des slavischen Imperfekts.
APILKU, Institut for Lingvistik 7, s. 195-
201, København 1988.
Spang-Hanssen, H.: Det faglige ordforråd. Sproget
her og nu. Dansk sprognævns skrifter 14, Erik Hansen,
Jørn Lund (red.) Dansk Sprognævn (udg.), s.
92-102, København 1988.
—: Fagord og stavning. Nyt fra Sprognævnet 2, s. 6-8,
København 1988.
Thorsen, N., Thorsen, O.: Fonetik for sprogstuderende.
København 1988, 170 s.
Thorsen, N.G.: Standard Danish intonation. Annual
Report, Institut for Fonetik 22 , s. 1-23, København
1988.
—: Intonation on Bornholm — between Danish and
Swedish. Annual Report, Institut for Fonetik 22, s.
25-138, København 1988.
—, Hansen, P.M., Granstrom, B.: A Danish text-tospeech
system using a text normalizer based on
morph analysis. Annual Report, Institut for Ponetik
22, s. 139-43, København 1988.
—: Stress group patterns, focus signalling and sentenSprogvidenskab
651
ce intonation in two regional Danish standard languages:
Aalborg and Næstved. Annual Report, Institut
for Fonetik 22, s. 145-95, København 1988.
—; Default sentence accents and focal sentence accents.
Papers from the Second Swedish Phonetics
conference held at Lund, May 5-6 1988.Working
Papers, Lund University, Department of Linguistics
34, Sidney Wood, s. 120-24, Lund 1988.
—, Hansen, P.M., Granstrom, B.: A Danish text-tospeech
system using a text normalizer based on
morph analysis. Papers from the second Swedish
Phonetics conference held at Lund, May 5-6 1988.
Working Papers, Lund University, Department of
Linguistics 34, Sidney Wood, s. 55-58, Lund 1988.
Oluf M. Thorsen
Nordiske sprog 653
Nordiske sprog
1. Institut for nordisk Filologi
Historie:
Institut for nordisk Filologi, der hverken er opstået
ved nogen deling eller sammenlægning, er oprettet
ved Konsistoriums beslutning af 5.4.1967. Fra april
1967 til juni 1970 havde instituttet til huse i Købmagergade
44 og fra juni 1970 til 31. januar 1977 Nørre
Voldgade 80. Instituttet har siden 31 .januar 1977 været
placeret på Københavns Universitet Amager,
Njalsgade 80, 2300 København S.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 42,7.
Professorer: Thomas Bredsdorff, Erik Hansen, Aage
Henriksen, Hans Hertel, Poul Lindegård Hjorth.
Lektorer: Jens Kr. Andersen, John Edelsgaard Andersen,
Lars Arild, Erik Aschengreen, Poul Behrendt, Ib
Bondebjerg, Flemming Conrad, Pil Dahlerup, Bent
Fausing, Otto Glismann, Frans Gregersen, Anne E.
Jensen, Jørgen Bonde Jensen, John Chr. Jørgensen,
Iver Kjær, Klaus Kjøller, Jette Lundbo Levy, Flemming
Lundgreen-Nielsen, Mogens Løj, Klaus P. Mortensen,
Erik A. Nielsen, Olli Nuutinen (finsk), Stig
Orjan Ohlsson, Thorkil Damsgaard Olsen, Ib Poulsen,
Hanne Ruus, Tarja Soutkari (finsk), Harald
Steensig, Erik Sønderholm, Ole Togeby, Knud Wentzel,
Keld Zeruneith.
Nordiske lektorer: Eva Haettner Olafsson, Øystein
Rottem.
Ekstern lektor: Sirkka Kroman.
Adjunkt: Helen L. Krag.
Kandidatstipendiater: Elisabeth Møller Jensen, Eva
Pohl, Erik Svendsen, Frederik Stjernfelt, Kirsten Thisted,
Poul Erik Tøjner.
Undervisningsassistenter: Per Avsum, Nina Møller
Andersen, Marianne Barlyng, Steen Beck, Chr. Becker-
Christensen, Niels Dalgaard, Jens Frederiksen,
Carsten Hansen, Søren Peter Hansen, Birgit Henriksen,
Ulrik Herskind, Stig Hjarvard, Signe Højholt,
Søren Jakobsen, El. Roland Jensen, Lillliane Højgaard
Jørgensen, Esther Kielberg, Marie-Louise
Kjølby^, Finn Klysner, Kåre Engberg Lind, Karen
Lund, Michael Meyer, Jan Eogt Mikkelsen, Erik Møller,
Hans Henrik Møller, Anne-Louise Sommer, Fl.
Søgaard Sørensen, Ole Nedergaard Thomsen, Henrik
Wivel.
TAP: Antal årsværk: 6,6.
Jan Bendixen, Berit Grimstad Jensen, Birgitte Rishøj
Jensen, Keld Jensen, Kirsten Mathiesen, Anette
Jønqvist Pedersen, Jan Boris Pedersen, Solveig Wiberg,
Winnie Østergaard-Larsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde kan beskrives som studiet
af det danske/nordiske kulturområdes tradition
inden for sprog og litteratur (i dette ords videste betydning)
. Frem til slutningen af 1960'erne foregik denne
forskning i et sprogligt og et litterært studiefelt. I de
sidste årtier har faget undergået en kraftig forvandling.
Det skyldes dels store ændringer i de dele af uddannelsessystemet,
som faget leverer lærerkræfter og i
noget omfang efteruddannelse til, dels den rivende udvikling
i medieverdenen. Instituttet viderefører således
forskningen inden for de felter, der oprindelig definerede
faget, men har tillige inddraget nye, store
forskningsområder, især i forbindelse med nutidens
massekulturelle strømninger.
Vekselvirkningen mellem disse forskelligartede tendenser
resulterer i en frugtbar og stærkt nuanceret
forskning. Den spænder fra tekstkritiske og kommenterede
udgivelser af ældre forfatterskaber/enkel tværker
til analytiske undersøgelser af de omformninger,
der finder sted i det moderne bevidsthedsliv, således
som det lader sig beskrive ud fra litteratur, kommunikationsformer,
ideologidannelser og danskfagets egen
formidlingshistorie og praksis.
Herudover arbejdes der på tværs af traditionelle
faggrænser og i vidt forskellige metoder og publikationstyper,
fra store litteraturhistoriske oversigtsværker
til indgående detailundersøgelser af enkelte fagrelevante
fænomener (forfatterskaber, genrer, temaer).
De indvundne resultater præsenteres dels i videnskabelige
monografier og afhandlinger, dels i lærebogsmateriale
til f.eks. gymnasie- eller HF-undervisning.
Faget har i de senere år i stigende grad været beskæftiget
med dansk som fremmedsprog. Det er nødvendigt
at uddanne lærere, som kan undervise de
mange immigranter og flygtninge i dansk, og der mærkes
med uddannelsessystemets tiltagende internationalisering
også et behov for at lære udenlandske studerende
tilstrækkeligt dansk, til at de kan klare et studieforløb
på danske læreanstalter. Brugen af EDB er
ligeledes blevet intensiveret i takt med udbredelsen af
PC'ere i befolkningen; faget betragter EDB både som
et forskningsredskab og som en forskningsgenstand og
udbyder jævnligt kurser heri. En specialuddannelse i
dansens æstetik og historie er under forberedelse som
et andet eksempel på udvidelsen af tekstbegrebet i
faget.
Faget har i en årrække haft en del ubesatte forskerstillinger.
Det har selvsagt været en væsentlig hindring
for integreringen af nye, centrale stofområder. I en
større statusopgørelse »Dansk 1983-90« har instituttet
redegjort for konkrete ekspansionsfelter til styrkelse af
fagets forskning, samt differentiering af uddannelsesmulighederne
for de studerende. Mange af disse aktiviteter
er påbegyndt, men har på grund af belastningen
fra fagets store studenterbestand ikke kunnet udvikles
i det tempo, som var ønskeligt.
654 Det humanistiske Fakultet
Instituttet har endelig i det forløbne år fortsat en
åben universitetsuddannelse i samarbejde med Folkeuniversitetet
i København. Forhandlinger med folkeuniversitetskontoret
i Nykøbing Falster vil i 1989 resultere
i et åbent universitetskursus der. Forberedelse
til en TV-radio-udsendelsesrække (»mediebåret
åbent universitet«) har beskæftiget en lærergruppe
gennem hele 1988, men besparelserne på DR's budget
på finansloven for 1989 kan betyde, at projektet ikke
lanceres i det planlagte omfang.
1. Sprogforskning og sproghistorie
1.1 Semantik, morfologi, syntaks
1.1.1 Tekstlingvistik (Mogens Løj).
1.1.2 Beskrivelse af sproglig betydning (Hanne
Ruus).
1.1.3 En semantisk beskrivelse af tempus i dansk med
særligt henblik på de faktorer, der bestemmer valget
mellem præsens og præteritum (Otto Glismann).
1.1.4 Udarbejdelse af en stor moderne dansk grammatik
(Erik Hansen, med Lars Heltoft, RUC).
1.2 Sprogbrugsforskning
1.2.1 Sproghandlinger — på dansk (John E. Andersen).
1.2.2 Praxt, pragmatisk tekstteori. Beskrivelse af,
hvad det er at forstå et sprogligt udtryk (Ole Togeby).
1.2.3 Dansk-amerikansk talesprog (Iver Kjær, med
Mogens Baumann Larsen, AUC).
1.2.4 Minoritetsforhold, dels med henblik på den
sproglige dimension i almindelighed, dels med henblik
på nationaliteter/minoriteter i Sovjetunionen
(Helen L. Krag).
1.2.5 Dansk som fremmed- og andetsprog (John E.
Andersen).
1.2.6 Ledelse af det af SHF finansierede projekt Bysociolingvistik,
som del af initiativområdet Dansk talesprog
(Frans Gregersen).
1.2.7 Ledelse af projektet Behov og brugerprofiler for
Dansk Ordbank (Hanne Ruus).
1.3 Filologi og sproghistorie
1.3.1 Sproglig og kulturhistorisk beskrivelse af de
gammeldanske landskabslove (Thorkil Damsgaard
Olsen).
1.3.2 Datamatiske undersøgelser af ældre nordiske
tekster (Thorkil Damsgaard Olsen, Hanne Ruus).
1.3.3 Bearbejdelse til moderne dansk af rimkrønikens
afsnit om Amleth (Iver Kjær).
1.3.4 Almanakhistoriske studier (Thorkil Damsgaard
Olsen).
1.3.5 Færdiggørelse af Aage Hansens efterladte afhandling
om Peder Laales ordsprog (Iver Kjær, med
Merete K.Jørgensen).
1.3.6 Den danske sprogvidenskabelige strukturalismes
historie 1927-1960 med særligt henblik på Louis
Hjelmslev og Paul Diderichsen (Frans Gregersen).
1.3.7 Studier omkring gamle baltiske og germanske
låneord i østersøfinsk (Olli Nuutinen).
1.4 Datamatik
1.4.1 Udvikling af edb-programmer til analyse, lagring
og søgning af informationer i tekster (Kiaus Kjøller).
2. Tekstudgivelser
I samarbejde med andre forskere såvel inden for som
uden for instituttet medvirker instituttets medarbejdere
ved tekstkritiske udgaver af ældre og nyere danske
og nordiske tekster. Det økonomiske og faglige ansvar
for disse udgaver beror hyppigst hos udgiverselskaber
som Det danske Sprog- og Litteraturselskab og
Universitets-Jubilæets danske Samfund. Det ligger i
sagens natur, at denne virksomhed for den enkelte forsker
kan strække sig over adskillige år. flere af de i det
følgende nævnte projekter befinder sig dog i de afsluttende
faser.
2.1 Ghemen-trykket af Lucidarius (Thorkil Damsgaard
Olsen).
2.2 Ghemen-trykket af De femten Tegn (Poul Lindegård
Hjorth).
2.3 Kommentarbind til Den danske Rimkrønike
(Thorkil Damsgard Olsen, med Hanne Regnar).
2.4 Danmarks gamle Ordsprog, HI, omfattende Anders
Sørensen Vedels, Søren Andersen Vedels og Ludvig
Pouchs ordsprogssamlinger (Iver Kjær).
2.5 C. C. Lyschander: Digtning, I-H (Flemming
Lundgreen-Nielsen).
2.6 Jens Bielke: Relation om Grønland (Flemming
Lundgreen-Nielsen).
Nordiske sprog 655
2.7 J. H. Wessel: Samlede Skrifter (Anne E.Jensen).
2.8 Ove Malling: Store og gode Handlinger af Danske,
Norske og Holstenere (Erik Hansen).
2.9 J. L. Heiberg: Nye Digte (Klaus P. Mortensen).
2.10 Vilh. Bergsøe: Fra Piazza del Popolo (Flemming
Conrad, med Ears Peter Rømhild).
2.11 Indledet og kommenteret udgave på tysk af
N. F. S. Grundtvigs Skrifter I-III (Flemming Eundgreen-
Nielsen, med K. E. Bugge og Theodor Jørgensen).
3. Litteratur- og teksthistorie
3.1 Teori og begrebsanalyse
3.1.1 Studier i litteraturteori (Pil Dahlerup).
3.1.2 Eitteraturens former, grundbog til DR's Åbent
Universitet (Erik A. Nielsen).
3.1.3 Formens genese - strukturens problem. Undersøgelse
af muligheder for formel beskrivelse af semiotiske
strukturer (Frederik Stjernfeldt).
3.1.4 Undersøgelser af sammenhængen mellem kristendom
og æstetik (Erik A. Nielsen).
3.1.5 Analysemetoder i forbindelse med dansens
æstetik og historie (Erik Aschengreen).
3.2 Historiske fremstillinger
3.2.1 Hovedredaktion af Gyldendals Verdenslitteraturhistorie
1-7 (Hans Hertel).
3.2.2 Sophokles med særligt henblik på hans Ødipus
(Poul Behrendt).
3.2.3 Mariaviser (Pil Dahlerup).
3.2.4 Utopia. Et motiv i dansk lyrik fra middelalderen
til nutid (Knud Wentzel).
3.2.5 Svenske kvinders selvbiografier 1640-1840 (Eva
Haettner Olafsson).
3.2.6 Salmens tonestige, undersøgelser i danske salmer,
især hos Kingo, Brorson og Grundtvig (Erik A.
Nielsen).
3.2.7 Professor Holbergs komedier, en strukturel og
historisk undersøgelse (Jens Kr. Andersen).
3.2.8 Undersøgelse af tilblivelsen af begrebet Danskhed
1750-1900 med særligt henblik på Grundtvigs
tidsskrift »Danskeren« (Flemming Lundgreen-
Nielsen).
3.2.9 Opfattelsen af romerriget i dansk åndsliv fra
Tyge Rothe til og med Georg Brandes (Flemming
Lundgreen-Nielsen).
3.2.10 Receptionshistorisk undersøgelse af St. St. Blichers
»Sildig Opvaagnen« som del af undersøgelse af
forholdet mellem novelle og epoke ud fra sociologiske
og bevidsthedshistoriske synsvinkler (Lars Arild).
3.2.11 Biografi af August Bournonville (Erik Aschengreen).
3.2.12 H. C. Andersen-biografi, især ud fra årene
1819-1839 (Klaus P. Mortensen).
3.2.13 H.C. Andersen, en kombineret stil- og kulturhistorisk
analyse (Jørgen Bonde Jensen).
3.2.14 Ægteskabsromanen som kvindelitterær genre
fra Thomasine Gyllembourg til i dag (Elisabeth Møllerjensen).
3.2.15 Ironi og kritisk bevidsthed hos Kierkegaard,
Nietzsche, Thomas Mann m.fl. (Poul Erik Tøjner).
3.2.16 Henrik Ibsens forfatterskab, en undersøgelse
især ud fra offer-motivet som grundstruktur (Jette
Lundbo Levy).
3.2.17 Kunstnerisk selvforståelse. Selvportrætter og
kunstnerromaner 1880-1920 (Eva Pohl).
3.2.18 Sophus Claussen samt bidrag om individuation
og erkendelse (Aage Henriksen).
3.2.19 LIndersøgelse af Sophus Claussens liv og forfatterskab
(Keld Zeruneith).
3.2.20 Tidlig modernisme, undersøgelse af linjerne
fra Pound, Eliot og imagismen til ældre nordisk lyrisk
modernisme (Thomas Bredsdorff).
3.2.21 Surrealisme og surrealismeteorier, især ud fra
Georges Batailles socialantropologiske forfatterskab
(Jette Lundbo Levy).
3.2.22 Analyse af Heretica og specielt Wivels forlag i
1940'erne og dets fusion med Gyldendal i 1950'erne
(Poul Behrendt).
3.2.23 1980'ernes mandlige kriseromaner i Norge
(Øystein Rottem).
3.2.24 Undersøgelse af overgangen fra mundtlig for656
Det humanistiske Fakultet
tælletradition til skriftsprog i grønlandsk litteratur,
herunder brydningen mellem eskimoisk og kristent
livssyn (Kirsten Thisted).
4. Kritikhistorie
4.1 Den danske nationale litteraturhistorieskrivning
ca. 1820-1850 (Flemming Conrad).
4.2 Studier i dansk kritikhistorie siden 1835 (Hans
Hertel).
5. Medieforskning
5.1 Studier i bogmarkedets og den litterære kulturs
udvikling (Hans Hertel).
5.2 Den elektroniske fiktion. TV-serier og visuel æstetik
(Ib Bondebjerg).
5.3 Nordisk TV i forvandling (Ib Bondebjerg).
5.4 Tavshedens æstetik, undersøgelser ved hjælp af
billedteori, lingvistik og psykosemiotik af det uudtaltes
betydning i nyere fin- og populærkulturs æstetik
(Bent Fausing).
5.5 Radioavisens forståelighed (Ib Poulsen).
6. Didaktik
Danskundervisning og erfaringspædagogik. Et fagdidaktisk
udviklingsarbejde omkring tekstarbejdets muligheder,
karakter og funktion i en fortrinsvis problemog
projektorienteret undervisning (Harald Steensig).
Redaktions- og foredragsvirksomhed:
En lang række af fagets lærere er aktivt involveret i
diverse tidsskriftredaktioner: Alef - tidsskrift for jødisk
kultur (Helen Krag), Arkiv for nordisk Filologi
(Poul Lindegård Hjorth), Danske Studier (Iver Kjær,
Flemming Lundgreen-Nielsen), Jahrbiicher fur Geschichte
Osteuropas (Helen Krag), Kredsen (Poul
Erik Tøjner), Kritik (Poul Erik Tøjner), Litteratur og
Samfund (Frederik Stjernfelt), Mål & Mæle (Erik
Hansen, Ole Togeby), News from the Top of the
World (Øystein Rottem), Nordic Journal of Linguistics
(Ole Togeby), Nordica (Jens Kr. Andersen), Nydanske
Studier (John E. Andersen), Tid skrift (Frederik
Stjernfelt), Vardøger (Øystein Rottem), Videnskabernes
Selskabs skrifter (Poul Lindegård Hjorth).
Nogle af lærerne er knyttet som ledere til videnskabelige
eller folkeoplysende institutioner: Dansk Sprognævn
(Erik Hansen), Det danske Sprog- og Litteraturselskab
(Iver Kjær), Selskab for nordisk Filologi
(Hanne Ruus), Universitets-Jubilæets danske Samfund
(Poul Lindegård Hjorth), UNI.C's bestyrelse
(Hanne Ruus), Studieskolen (Thorkil Damsgaard
Olsen).
Andre har deltaget aktivt i forelæsnings- og kursusvirksomhed
for lærere og studerende fra andre fag, fra
andre højere læreanstalter i Danmark, for gymnasieog
sproglærere, for deltagere i folkeuniversitetsundervisning
m.m. (John E. Andersen, Bent Fausing, Frans
Gregersen, Hans Hertel, Elisabeth Møller Jensen,
Eva Pohl, Hanne Ruus, Frederik Stjernfelt).
Endelig har en medarbejder i april-maj forhandlet
samarbejdsaftaler i Schweiz og den tyske forbundsrepublik
samt i USA (University of California), sidstnævnte
sted tillige forberedelse af sprogkurser ved instituttet
for amerikanske udvekslingsstuderende
(John E. Andersen).
Mange af instituttets lærere har deltaget med indlæg
i kongresser og symposier i udlandet: Barcelona
(Ib Bondebjerg, Bent Fausing), Berkeley (Pil Dahlerup),
Delfi (Thomas Bredsdorff), Essen (Erik Aschengreen),
Eugene (Øystein Rottem), Goteborg (Hanne
Ruus), Hamarøy (Øystein Rottem), Kiel (Jørgen
Bonde Jensen, Øystein Rottem), Koln (Flemming
Lundgreen-Nielsen), Lima (Thomas Bredsdorff),
Linkoping (Bent Fausing), Madison (Pil Dahlerup,
Jette Lundbo Levy), Madrid (Thorkil Damsgaard Olsen),
Minneapolis (Pil Dahlerup,Jette Lundbo Levy),
Moskva (Erik Hansen), Miinster (Erik Hansen), New
York (Bent Fausing), Ontario (Thomas Bredsdorff),
Oslo (Hans Hertel, Elisabeth Møller Jensen, Øystein
Rottem), Santiago (Thorkil Damsgaard Olsen), Sorbonne
(Erik Aschengreen), Stockholm (Erik Aschengreen,
Ib Bondebjerg), Toronto (Erik Aschengreen),
Tromsø (Ole Togeby), Uppsala (Frederik Stjernfelt),
Wien (Helen L. Krag), Åland (Helen L. Krag).
Publikationer:
Albris, J., Gregersen, F, Holmberg, H., Møller, E.,
Pedersen, I.L., Thomsen, O.N.: Projekt bysociolingvistik:
Interim Report on The Copenhagen Study
in Urban Sociolinguistics. København 1988, 231
s.
Andersen, J.K.: Anm. af: Sigrid Peters: Ludvig Holbergs
Menippeische Satire. Das "Iter subterraneurrT
und seine Beziehungen zur antiken Literatur,
Frankf. 1987. Danske Studier 1988, s. 175-78, København
1988.
-: Holberg - le Moliére Danois. Exportateurs Danois
'88, Kjeld Andersen, Kamma Andersen (red.), 25
s., København 1988.
Aschengreen, E.: August Bournonville. Une tradition
franfaise au Danemark. Troisiéme Congrés international
sur la recherche en danse. Actes provisoires
/ fascicule no. I, Histoire, Departement de danse,
Université de Paris-Sorbonne, Paris IV (eds), 38
s., Paris 1988.
Behrendt, P: Fragmenter af Ødipus. Kilden og flammen,
Frans Lasson (udg.), 7 s. Viborg 1988.
-: Absolut relativt. Studenterkredsen 1888-1988, Anne
Bønløkke Braad, 4 s. København 1988.
—: Hvad er det med Sverige? I anledning af Ingmar
Nordiske sprog 657
Bergmans erindringer. Kritik 82, 17 s., København
1987.
Bredsdorff, T., Meisling, P: Amalie Skram: Hellemyrsfolket.
I-II. Udgivet efter manuskriptet med
indledning (Thomas Bredsdorff) og ordliste (Peter
Meisling). København 1988, 480+446 s.
The sins of the Fathers: Bergman, Ronconi, and
Ibsen's 'Wild Duck'. New Theatre Quarterly 14, s.
159-72, Cambridge, England 1988.
Conrad, F., Rømhild, L.P.: Vilhelm Bergsøe: Fra Piazza
del Popolo.Tekstudgivelse, Efterskrift og Noter.
København 1988, 548+ 113 s.
Fausing, B.: Drømmebilleder: om billeder, drøm og
køn, København 1988, 400 s.
—: Bilder ur månnens historia. Stockholm 1988, 220 s.
-: The Intimate Moment. Mass Communication and
Cultural Identity. Papers from International Association
of Mass Communication Research XVI.
Assembly and General Meeting, Barcelona 1988,
33 s., Barcelona 1988.
-: Tavshedens æstetik. Tyve still-billeder om den talende
tavshed. Hug Arg. 11, nr. 52, s. 7-15, København
1988.
Gregersen, F.: Rasmus Rask 200 år. Mål og Mæle
Årg. 12, nr. 2, s. 20-23, København 1988.
Køppe, S.: Against epistemological relativism.
Studies in History and Philosophy of Science Vol.
19, No. 4, s. 447-87, London 1988.
Hansen, E.: Grammatik: Bøjning og syntaks. Sproget
her og nu, Erik Hansen, Jørn Lund (red.), 199 s.,
København 1988.
—, Lund,J.: 60 Sprogminutter. København 1988,125 s.
-: Rigtigt Dansk. København 1988, 175 s.
Hertel, H.: Nogen fortæller en historie for nogen. Et
essay om det episke behov og fortællekunstens forvandlinger.
Litteraturens vågar. Litteratursociologiska
studier tillågnade Lars Furuland, Bo Bennich-
Bjorkman, Erik Johannesson, Sonja Svensson
(eds), s. 159-72, Stockholm 1988.
-: Bøgerne, skolen, ungdomskulturen i 80'erne. Bogdropper-
debatten 1982-87. Bogens fremtid er ikke
hvad den har været - en debatbog om læsning, Kurt
Fromberg, Hans Hertel (udg.), s. 11-51, København
1988.
—: Formidling som kulturpolitik. Fra 1960'ernes
vækstfilosofi til 80'ernes grænser for vækst: bogmarkedet
og den litterære kultur under forvandling. Bogens
fremtid er ikke hvad den har været — en debatbog
om læsning, Kurt Fromberg, Hans Hertel
(udg.), s . 127-57, København 1988.
-: Verdens litteraturhistorie, bd. 5: 1830-1914. København
1988, 436 s.
Hjorth, P.L.: Karl Martin Nielsen. Københavns Universitet
Årbog 1987, Yum Levison, Ejvind Slottved
(red.), s. 34-39, København 1988.
Randnoter til Johan Monrads selvbiografi. Bøger.
Biblioteker. Mennesker. Et nordisk Festskrift tilegnet
Torben Nielsen, Erland Kolding Nielsen m.fl.
(udg.), s. 401-14, København 1988.
Jensen, J.B.: Oprøret i 68. Tre forelæsninger efterfulgt
af en litterær anmeldelse. København 1988, 96 s.
-: Søren Kierkegaards Augenblick. Efterord til ny
oversættelse til tysk af "Øieblikket". Der Augenblick,
oversat af Hanns Grossel, Hans Magnus Enzensberger
(udg.), 47 s., Nordlingen, Vesttyskland
1988.
—: "At vågne op er som at ramme ved siden af sig
selv". En diskussion af temaer i Villy Sørensens
dagbøger. Fredag, tidsskrift for litteratur, kultur og
politik 20, 6 s., København 1988.
—: Om Bernhard Glienke: Fatale Pråzedenz Karen
Blixens Mythologie (Doktordisputats). Skandinavistik
Jahrgang 18, Nr. 2, 3 s., Kiel, Neumiinster,
Vesttyskland 1988.
Kjær, L: En bog og dens skæbne. Om Oudin: Refranes
o Proverbios Espanoles traduzidos en lengua
Francesa, Brux: Velpius, 1608. Om bogens vej gennem
tider, lande og hænder ind i UB Kbh. — og ud i
verden igen. Bøger, Biblioteker, Mennesker. Et
nordisk Festskrift tilegnet Torben Nielsen, Universitetsbiblioteket
i København, Erland Kolding
Nielsen, Jesper Diiringjørgensen, Erik Dal, s. 9-58,
København 1988.
Krag, H.: Jerevan —en by i Rusland. Undervejs 6-7, s.
14-16, København 1988.
-: Sprog som spændingsfaktor. Rapport fra konference
vedrørende oprettelse af minoritets-studier. Københavns
Universitet, 4. december 1987, N. Fock,
A. Lauesen (red.), s. 32-42, København 1988,
—: Grus i Glasnost-maskineriet! Sovjets minoriteter
sieer fra. Forskninsr oe Samfund 6, s. 14-17, København
1988.
—: Når ordet er frit i Moskva. Glasnost og jøderne.
Alef, Tidsskrift for Jødisk Kultur Årg. 1, nr. 2, s. 37-
38, København 1988.
-: Man hat nicht gebraucht keine Reis egesellschaft...
Wien, Østrig 1988, 180 s.
Levy,J.L.: Ibsens og Brandes' Kvindebilleder. Norrøna
Sonderband 1, 16 s., Kiel 1988.
-: Spændingsfeltet mellem realisme og romantik hos
kvindelige forfattere. Kan virkeligheten uttrykkes,
Jan Asklund, Maiken Ims, Torodd Karlsten, Odd
Kvall Pedersen, 13 s., Norge 1986.
-: Modstandens figurer. Fiktion, historie og køn, København
1987, 174 s.
-: Skyggen af en drøm. Udvalgte essays af Christa
Wolf. Skyggen af en drøm, Christa Wolf, 180 s., København
1987.
Lundgreen-Nielsen, F.: Hovedstrømninger. N. F. S.
Grundtvigs og Georg Brandes' historieskrivning.
Bøger. Biblioteker. Mennesker. Et nordisk Festskrift
tilegnet Torben Nielsen, Erland Kolding
Nielsen, Jesper Diiringjørgensen, Erik Dal, s. 497-
517, København 1988.
658 Det humanistiske Fakultet
Nielsen, E.A.: Dansk salmedigtning. Ord og musik.
Tijdschrift voor Skandinavistiek 8. årg. nr. 2, 14 s.,
Amsterdam 1988.
Kvintdestillatet. Rocky Mountains. Festskrift til
Per Højholt, Bo Hakon Jørgensen, Erik Skyum-
Nielsen, Harly Sonne, Pia Tafdrup, Søren Ulrik
Thomsen, 8 s., København 1988.
Vision og tradition - en samtale med Erik A.
Nielsen (Henrik Wivel). Kredsen 54/1, 13 s., København
1988.
Mytens realistiske fbrfattare. Om Vagn Eundbye.
Vår Losen 88/3, 6 s., Uppsala 1988.
Sangværk til den danske kirke. Fortællingen om en
titel. Teologi og tradition. Festskrift til Eeif Gråne.
Th. Grosbøll, Bent Hahn, St. Kjeldgaard-Pedersen,
18 s., Århus 1988.
Den grædende helt. Kilden og flammen. En bog til
Thorkild Bjørnvig, Frans Easson, 12 s., Viborg
1988.
Prædikenvejledninger. (Artikel-serie). Præsteforeningens
Blad 1, 3, 5, 7, 9, 11-14 og 16-19, 100 s.,
Skjern 1988.
—: Prædikenvejledninger. (Artikel-serie). Præsteforeningens
Blad 47 og 49-53, 25 s., Skjern 1987.
Nuutinen, O.: Malo — balttilainen lainasanarelikti.
Virittåjå 4, s. 514-30, Helsinki 1987.
Olsen, ED.: Dansk middelalderlitteratur ca. 1977-
1987. Danske Studier 1987, s. 108-40, København
1988.
Ruus, H., Duncker, D.: Ordbøger i Danmark: datamatstøttet
leksikografi i praksis. Nordiske Datalingvistikdage
og Symposium for datamatstøttet
leksikografi og terminologi 1987. Proceedings
(Eambda nr. 7), Institut for Datalingvistik, Handelshøjskolen
i København (udg.), s. 259-72, København
1988.
Implicit Semantic Categories in the Danish Dictionary
of Concepts. Symposium on Eexicography
IV. Proceedings of the Fourth International Symposium
on Eexicography April 20-22, 1988 at the
University of Copenhagen, Karl Hyldgaard-Jensen,
Arne Zettersten, s. 115-32, Tubingen 1988.
General Purpose Semantics: Hyponymy and Generic
Relationships. Nordic Journal of Einguistics
11, s. 111-28, Norge 1988.
Stjernfelt, F: Rum og punkt - Sprogets mystik hos
Gunnar Ekelof. Subjektivitet og intersubjektivitet,
Anne Marie Dinesen, Keld Gall Jørgensen (udg.),
19 s., Aalborg 1988.
Stjernfelt, F, Hansen, N.G.: Fodbold - Spil, struktur
og udvikling. Eitteratur og Samfund 44, 29 s., Københa
vn 1988.
—: Opblæste Gloser merkes let. Overvejelser over barokbegrebet
omkring Tøger Reenbergs "Ars poetica".
Danske Studier 7. række, I I. bind, 27 s., København
1988.
-: Hvad blir vi som ikke blir noget? Anerkendelsens
strukturer i Hamsuns "Ringen sluttet". Norskrift
57,41 s., Oslo 1988.
—: En duft af jeg ved ikke hvad. - En apéritif til en
madens semiotik. Hug 48, 8 s., København 1987.
Billedets tid / Time and the picture. Siksi 4, 5 s.,
Helsingfors 1987.
Jørgensen, H.: Substance, substrat, structure. Sur
la controverse épistémologique qui a oppose Brøndal
et Hjelmslev. Eanguages 86, 16 s., Paris 1987.
-: Eys, vand og rum. I anledning af Søren Ulrik
Thomsens "Nye digte '. Kritik 82, 14 s., København
1987.
-: Post. Om de helt små andetheder og fornuftens mening-
itis. Den blå port 7, s. 5, København 1987.
Zeruneith, K.: Det hele menneske. En ny biografi i
praksis og teori. Eivsformer. Otte bidrag om biografi,
Keld Zeruneith (red.), 36 s., København
1988.
Zerunith, K.: Biografiens bagside. Berlingske
Tidende 15. marts, kronik, København 1988.
Flemming Lundgreen-Nielsen
2. Institut for Retorik
Historie:
Instituttet er grundlagt af professor, dr.phil. Arhur
Arnholtz (1901-1973). Officielt fik det institutstatus i
1958, i hvilket år det fik tillagt sit første annuum. Det
blev navngivet: »Eaboratoriet for Metrik og Foredragslære
«. Sine første lokaler fik laboratoriet i det
gamle fonetiske øvelsesrum og det tilstødende værelse
i Studiegårdens anneksbygning ud mod Set. Pederstræde.
I 1967 fik det rådighed over det tredje rum
mod gaden og i 1968 yderligere et rum mod gården
samt de to kælderauditorier C og D, der i årene derefter
blev lydisoleret. Desuden benyttedes de store anneksauditorier
A og B, der kunne rumme de undertiden
ret store hold dansk- (og musik-)studerende, der
her modtog undervisning i vers- og prosalæsning m.v.
En meget omfattende opgave havde laboratoriet desuden
i varetagelsen af den undervisning i stemmebrug
og mundtlig udtryksfærdighed, der blev givet som tilbud
til studerende fra alle fakulteter. Denne aktivitet
måtte afvikles i slutningen af tresserne på grund afden
økonomiske afmatning. I 1970 blev retorikstudiet
etableret som instituttets kommende forsknings- og
undervisningsopgave, og tiden har herefter været helliget
udviklingen af dette fag. Der er i årene fra 1971 til
nu uddannet godt og vel tre snese kandidater med retorik
som bifag, der er kommet en forskning i gang, og
der er sluttet kontakter til udenlandsk, ny-retorisk
forskning. 1 1979 flyttede instituttet ind i det nye byggeri
på Amager, men flyttede af faglige grunde tilbage
Nordiske sprog 659
til den indre by i 1983, til ejendommen Klerkegade 2,
hvor man i dag bor under tag med Institut for Musikvidenskab.
Instituttet er som varetager af moderne retorikforskning
det eneste af sin art i Skandinavien.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3,5.
Professor; Jørgen Fafner.
Lektorer; Sten Høgel (halv stilling, den anden halve
ved musikvidenskab), Christian Kock, Lone Rørbech.
Ekstern lektor; Charlotte Jørgensen.
TAP: Antal årsværk; 0,6.
Inge Persson.
De midler, som instituttet henter ind ved sin indtægtsdækkede
virksomhed (se nedenfor) bruges hovedsagelig
til aflønning af den eksterne lektor.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet varetager forskning indenfor retorikken,
dvs. læren om den effektive, sproglige kommunikation.
Faget svarer nogenlunde til de amerikanske begreber
»public address« og »oral interpretation«, men
det har solide rødder i europæisk, klassisk tradition.
Det forbinder således den praktiske side (som bl.a. erhvervslivet
kan have gavn af) med god humanistisk
forskningstradition.
Der er en stadigt stigende interesse for faget. Det
har bl.a. vist sig ved en forholdsvis stor stigning i studentertilvæksten.
Man kan næppe afvise, at denne tilvækst,
hvis den fortsætter, vil skabe ressource- og
pladsproblemer i de kommende år. Indtil videre har vi
taget bestik af situationen og f.eks. givet dele af den
forskningsmæssige produktion en mere lærebogsagtig
drejning. Hvor klar tale er mulig, kan den kun gavne
forskningen.
Denne drives dels som grundforskning, dels som anvendt
forskning indenfor retorikkens tre hovedgebeter;
Offentlig retorik, litterær retorik og læren om
stemme- og sprogbrug. I tråd hermed falder instituttets
forskning p.t. indenfor følgende områder: argumentation
i offentlig (herunder politisk) debat, formidling
afskønlitteratur (med hovedvægt på versdigtning)
samt den sproglige fremstillings praksis, der omlatter
stemmebrugslære og skrivepædagogik.
1. Offentlig debat
Siden 1.11.87 har projektet »Retorik der flytter stemmer
« været i gang med støtte fra Statens humanistiske
Forskningsråd (se Årbogens afsnit om fondsstøtte
samt Årbog for 1987 s. 631). Projektgruppen består af
Christian Kock, som er ansvarshavende, Lone Rørbech
og Charlotte Jørgensen. Sidstnævnte har siden
1.1.1988 været fast videnskabelig medarbejder på halv
tid, lønnet af midlerne fra forskningsrådet. Af disse
midler har man også kunnet lønne en kortvarig studentermedhjælp.
Arbejdet består i, at der ved indgående analyser af
TV-debat-programmerne »Bytinget« søges opstillet
begrundede hypoteser om, hvilke retoriske påvirkninger,
der kan flytte stemmer i en repræsentativ vælgergruppe.
Man er her nået frem til at definere en lang række
retoriske påvirkninger og systematisere dem. Charlottejørgensen
har således — med Max Atkinsons undersøgelser
over den politiske retoriks »claptraps« som
metodisk forbillede - analyseret effekten af latter og
bifald i debatten. Desuden har hun undersøgt virkningen
af »eristiske« træk (d.e. agressiv adfærd) og virkningen
heraf i debatten. Metodisk er projektgruppen
godt på vej til at opstille pålidelige kriterier for at måle
den enkelte debattørs »persuasive gevinst« i en given
debat. Man har her faet sagkyndig assistance fra Københavns
Universitets Institut for matematisk Statistik.
Der har, som det fremgår, allerede i projektets første
år tegnet sig frugtbare resultater, som gruppen nu vil
arbejde videre på. Herunder vil der også i den kommende
tid blive inddraget andre faktorer af betydning
for argumentationen som f.eks. debattørernes uddannelsesbaggrund,
deres kropssprog og deres køn etc.
Arbejdets resultater tænkes publiceret i alment tilgængelig
fremstilling i bogform med righoldige eksempler,
illustrationer m.v.
Projektet vil givetvis være til nytte for vor viden om
den offentlige debatform i Danmark. Men eftersom
det synes at være uden fortilfælde på internationalt niveau,
finder gruppen det hensigtsmæssigt også at publicere
hovedresultaterne i udenlandske (engelsksprogede)
tidsskrifter.
2. Dansk verskunst
Indenfor området litteraturformidling er der blevet
arbejdet videre med projektet Dansk Verskunst (Jørgen
Fafner). Af de tre planlagte bind er det første,
versteorien, nu færdigskrevet. Bogen udkommer i anden
halvdel af 1989 under titlen »Digt og Form. Klassisk
og moderne verslære«. Tredie bind, versregistranten,
har længe foreligget trykklar og vil blive publiceret
sammen med bind to, vershistorien, der p.t. er under
renskrivning.
3. Stemmebrug
Forskningen i stemmebrugslæren er især rettet mod
forholdet mellem tale- og sangstemmen.
Der fortsættes med undersøgelsen af den klassiske,
italienske støtteteknik, appoggio (Sten Høgel). Resultaterne
tænkes publiceret i 1989. Under udarbejdelse
er desuden en artikel om Jenny Linds sangstudier hos
Manuel Garcia (»några få, viktiga saker«), samt en
introduktion til Kristian Riis' og Fl. Bonde Petersens
afhandling om kroppens funktion under klassisk sang.
660 Det humanistiske Fakultet
til udgivelse i Festskrift til Danmarks Pigekor (Sten
Høgel).
Endvidere laves der video-optagelser af stemme-,
krops- og åndedrætsøvelser til brug for undervisningen
(Sten Fløgel, Lone Rørbech).
4. Skrivepædagogik
Efter færdiggørelsen af en lærebog i skriftlig formidling
(1988; udk. i begyndelsen af 1989) arbejdes der
videre på skrivepædagogik med særlig henblik på formidlende
sagprosa (Christian Kock).
Anden virksomhed:
Instituttet fortsætter med at afholde kurser i dansk
sprogfærdighed (mundtlig og skriftlig formidling,
stemmebrug, praktisk argumentation m.v.) for ansatte
i offentlige institutioner og private virksomheder i
henhold til Undervisningsministeriets regler om indtægtsdækket
undervisning.
Ved siden af den almindelige cand.mag. uddannelse
(grunduddannelse og overbygningsuddannelse)
varetager instituttet et étårigt hovedfagsmodul i Praktisk
Formidling. Det har faet god søgning og tør vel nu
betegnes som en succes.
Der har (i »Retorikforeningen«'s regie) været afholdt
et par møder med faglige foredrag og en erhvervs-
høring for ældre og nuværende studerende.
Udgivervirksomhed:
Skriftserien »Retorik Studier« er i den almindelige
travlhed stillet i bero. Medlemsbladet for »Retorikforeningen
« (red. af Inge Persson og Jørgen Fafner) er
som vanligt udkommet med to numre.
Gæster og rejser:
Formidlet af Nordisk Ministerråd har instituttet i efteråret
1988 haft en finsk forskerstipendiat, Esko
Karppanen, tidligere underviser og lektor ved universiteterne
i Groningen og Posnah, nu lektor i retorisk
didaktik ved Uleåborgs Universitet. Karppanens studieområde
ved instituttet har været den skrevne og oplæste
poesis ontologi.
Sten Høgel har afholdt gæsteforelæsninger og stemmedannelseskurser
ved efteruddannelseskurser for
gymnasielærere i musik i september 1988 samt tilsvarende
for dirigenter i Kor 72 i juni 1988. Christian
Kock har forelæst ved efteruddannelseskurser for
gymnasielærere i dansk i Ærøskøbing og i Hillerød, og
Jørgen Fafner har gæsteforelæst ved et Retorik-seminar
for universitetslærere og -studerende ved Stockholms
Universitet i maj 1988. Bidragene vil udkomme
i Sverige i løbet af 1989.
Publikationer:
Kock, C.; Hvordan man jonglerer med én bold ad
gangen. 13 tips til at skrive godt — nemmere. Mål og
Mæle 3, s. 24-31, København 1988.
100 råd til skriftlig fremstilling. Norsklæreren 2, s.
9-12, Oslo 1987.
Rørbech, L.: Oplæsning skal der til. Sprog og Samfund.
Særnummer (læse og forstå — gør vi?), s. 2,
København 1988.
Jørgen Fafner
3. Det arnamagnæanske Institut
Historie:
Det arnamagnæanske Institut blev oprettet i 1956
med det formål at skabe et forskningsmiljø, der sikrer
den videnskabelige udnyttelse af Den arnamagnæanske
Håndskriftssamling. Denne samling, der består af
ca. 2.800 håndskrifter, hvoraf størsteparten er islandske,
testamenterede islænderen Arni Magnusson (d.
1730) tillige med sin formue til Københavns Universitet,
hvor han var professor. Håndskriftsamlingen og
formuen dannede grundlaget for oprettelsen af Den
arnamagnæanske Stiftelse, der siden 1772 har været
bestyret af Den arnamagnæanske Kommission. Samlingen
opbevaredes efter 1730 i Universitetsbiblioteket,
indtil 1861 på loftet af Trinitatis Kirke, derefter i
Fiolstræde. I 1957 blev samlingen overført til det nyoprettede
instituts lokaler i Proviantgården, Christians
Brygge 8. I 1976 flyttede instituttet til Københavns
Universitet Amager, Njalsgade 76.
Den del af håndskriftsamlingen, som i henhold til
lov af 26.5.1965 overgives til Islands Universitet, opbevares
på Stofnun Arna Magmissonar å Islandi,
Reykjavik. Sagen om de islandske håndskrifter blev
endeligt afsluttet i 1986, og i forbindelse hermed indgik
de to landes undervisningsministre en samarbejdsaftale
omhandlende en række forhold, som vedrører
instituttet. Det første møde i et nyoprettet samarbejdsudvalg
for de to arnamagnæanske institutter blev
holdt i Reykjavik efteråret 1987, det følgende i København
sommeren 1988.
Instituttet omfatter også en Færøsk afdeling, indtil
1982 et selvstændigt institut med navnet »Færøsk Laboratorium
«. Laboratoriet var oprindelig et lokale i
universitetets ejendom i Sankt Peders Stræde 19, der i
1942 blev indrettet til studiet af færøsk sprog og kultur,
først og fremmest for at skabe arbejdsmuligheder for
udarbejdelsen af en videnskabelig færøsk-dansk ordbog
og en tekstudgave af de færøske folkeviser. Fra
1954 havde laboratoriet til huse i Store Kannikestræde
13 og fra 1965 i Dyrkøb 3. I 1977 flyttede det til
Københavns Universitet Amager, og 1. januar 1982
blev Færøsk Laboratorium lagt sammen med Det arnamagnæanske
Institut.
I forbindelse med nedlæggelsen af Vestnordisk Institut
ved Aarhus Universitet pr. 1.8.1988 overførtes
Nordiske sprog 661
de to videnskabelige medarbejdere til Det arnamagnæanske
Institut 1.8.1987 hhv. 1.8.1988.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professor: Jonna Louis-Jensen (orlov 1.9.1988 til
31.8.1989).
Lektorer: Britta Olrik Frederiksen, Finn Hansen, Helle
Jensen, Agnete Loth, Orn Olafsson (islandsk lektor),
Mariane Overgaard, Margit Lave Rønsholdt,
Feter Springborg.
Adjunkt: Jogvan Isaksen (færøsk).
TAP: Antal årsværk: 4,5.
Åslaug Bryld, Arne Mann Nielsen, Bent Mann
Nielsen, Anne Lise Nielsen, Aslaug Svane.
Tilknytning til instituttets forskningsvirksomhed har
endvidere en række forskere ansat ved andre institutioner
i ind- og udland. Cand.mag. Gu5var5ur Mår
Gunnlaugsson, stud.mag. Tove Hovn Ohlsson og
stud.mag. Erik Kristiansen (edb-konsulent) har i en
del af 1988 været ansat af Den arnamagnæanske Kommission.
Hertil kommer Den arnamagnæanske Kommissions
Ordbog (Ordbog over det norrøne prosasprog)
med en stab på 5 redaktører (ikke universitetsansatte).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er først og fremmest islandsk,
færøsk og ældre norsk sprog og litteratur med
særligt henblik på den videnskabelige udnyttelse af
Den arnamagnæanske Håndskriftsamling.
En af instituttets vigtigste opgaver er at udarbejde
tekstkritiske udgaver af den islandske og norske middelalderlitteratur
og af den senere islandske og færøske
litteratur indtil ca. 1800. Denne litteratur er overleveret
i håndskrifter, kun undtagelsesvis i trykte bøger.
Meget fa værker er bevaret i originalmanuskriptet,
og de fleste er overleveret i et ofte betydeligt antal
afskrifter fra forskellige tider og i forskellige versioner.
En del af de overleverede værker er oversat efter
udenlandsk forlæg (latin, fransk, tysk, dansk, o.fl.), og
ofte har de under oversættelsen undergået en kraftig
bearbejdelse under indflydelse fra den hjemlige kultur
og tradition.
Grundlaget for en tekstkritisk udgave er en undersøgelse
af hele håndskrift materialet og en klarlæggelse
af sammenhængen mellem de forskellige tekster. I udgaverne
aftrykkes den eller de tekster, der har vist sig
at repræsentere det originale værk bedst, med variantapparat
og noter. Hovedformålet med et variantapparat
er at levere det tekstmateriale fra andre håndskrifter,
som er relevant i forbindelse med rekonstruktion
af den tabte original, men et variantapparat kan tillige
bringe tekstmateriale, der belyser den sekundære udvikling
af den tekst, der udgives. En udgave omfatter
dog ikke altid hele håndskriftoverleveringen af et
værk, den kan f.eks. begrænses til en enkelt redaktion
eller til et fragment. I forbindelse med tekstundersøgelserne
må der i reglen foretages omfattende undersøgelser
af de enkelte værkers benyttelse af forlæg eller
kilder og af håndskrifternes sprog og historie, og man
vil derved ofte nå til en præcisere placering af værker
og håndskrifter i en sproglig og kulturel sammenhæng.
For oversatte værkers vedkommende fører forsøgene
på at finde de udenlandske forlæg ikke sjælden til en
påvisning af, at der i islandsk og norsk overlevering er
bevaret tekster, hvis udenlandske original helt eller
delvis er gået tabt.
En stor del af instituttets øvrige forskning er snævert
forbundet med den aktuelle udgivervirksomhed. Beskæftigelsen
med et bredere forskningsemne af tværgående
karakter, f.eks. en genre eller en periode, vil
således både kunne resultere i kritiske tekstudgaver af
enkeltværker og i afhandlinger, der på forskellige måder
søger at perspektivere den undersøgte litteratur.
Omvendt viser det sig ofte, at det er arbejde med en
kritisk udgave, der giver anledning til videregående
undersøgelser.
En mindre del af den forskning, der udføres på eller i
tilknytning til instituttet, baseres på arnamagnæanske
håndskrifter i anden sprogform end islandsk, færøsk
og norsk, f.eks. dansk, svensk eller latin.
1. Større udgivelsesprojekter
En række større tekstkritiske udgaver er under udarbejdelse
ved instituttets VIP. Projekterne befinder sig
på forskellige stadier.
1.1 Kongesagaer: Hulda-Hrokkinskinna (Jonna
Louis-Jensen).
1.2 Islændingesaga: Z-redaktionen af Laxdæla saga
(Jonna Louis-Jensen).
1.3 Islændingesaga: Hrafnkels saga Freysgo5a (Peter
Springborg).
1.4 Islændingesaga: Egils saga. En videreførelse af
det af Jon Helgason påbegyndte kritiske udgivelsesprojekt,
der omfatter separat udgivelse af en A-, B- og
C-tekst. A-tekstbindets udgivelse varetages af Bjarni
Einarsson, Reykjavik (HelleJensen).
1.5 Breta spgur, en norrøn oversættelse af Geoffrey of
Monmouths Historia Regum Britanniæ (Jonna
Louis-Jensen).
1.6 Islandske folkebøger: Der forberedes i første omgang
udgivelse af en serie folkebøger med bibelsk emne.
Disse blev i det 16. og 17. årh. oversat fra tysk til
dansk og udgivet i København eller provinsen. Udgaverne
har hurtigt fundet vej til Island, for man finder
662 Det humanistiske Fakultet
dem alle oversat i islandske håndskrifter fra det 17.
årh. Det er hensigten al udgive folkebøgerne på normaliseret
moderne islandsk i brugervenlige udgaver,
forsynet med indledning, noter og bibliografi. I indledningen
redegøres for værkernes udenlandske oprindelse,
deres overlevering på Island og deres forhold til
de danske forlæg, og så vidt muligt for deres oversætter,
deres udbredelse og benyttelse på Island (Mariane
Overgaard).
2. Andre udgivelsesprojekter
2.1 En diplomatarisk udgave af to fragmenter, AM
598 I (3, 4to og AM 325 III, 4to, Mpttuls saga og
Orkneyinga saga (Jonna Louis-Jensen, sammen med
Marianne Kalinke, Illinois).
2.2 Udgivelsen af det danske blandingshåndskrift
AM 76,8vo fra det 15. årh. er et tværfagligt projekt der
varetages af musikhistorikere, filologer, en kodikolog
og en teolog. Medlemmerne af arbejdsgruppen kommer
fra Danmark, Norge og Sverige. En række
dansksprogede afsnit er færdigredigeret (Britta Olrik
Frederiksen er udgiver af nogle af håndskriftets danske
tekster og repræsenterer instituttet i projektledelsen.
Helle Jensen er konsulent).
2.3 Udgivelse af færøske visehåndskrifter i København.
I første omgang foretages indtastning på datamat
af nogle af håndskrifterne ved stud.mag. Kaj Larsen
(projektet ledes af Jogvan Isaksen sammen med
Jonna Louis-Jensen og Michael Chesnutt i samarbejde
med Frodskaparsetur Føroya).
3. Forskellige igangværende specialundersøgelser
3.1 Lucidarius i islandsk overlevering. Undersøgelsen,
der er på et forberedende stadium, sigter mod at
klarlægge kilde- og håndskriftforhold (HelleJensen).
3.2 Norrøne kortfortællinger (J^ættir). Den igangværende
undersøgelse tager bl.a. sigte på udarbejdelse af
tekstkritiske udgaver, samt en bibliografi (Margit Lave
Rønsholdt).
3.3 Renæssancen på Island i det 17. årh. Om præsten
Porsteinn Bjornsson, hans afskrivning af islandske
middelaldertekster og hans latindigtning (Peter
Springborg).
3.4 De oldnordiske adverbial-syntagmer. Beskrivelsen
foretages på grundlag af et materiale på o. 25.000
perioder der er ekscerperet fra oldislandske, gammelnorske
og færøske tekster, således at såvidt muligt alle
teksttyper inddrages (Finn Hansen).
4. Moderne islandsk litteratur
4.1 Halldor Stefånsson og den islandske ekspressionisme.
Med udgangspunkt i den islandske forfatter
Halldor Stefånssons noveller stiler undersøgelsen mod
en sammenligning af den islandske ekspressionisme i
trediverne med ekspressionismen i Tyskland (Orn
Olafsson).
4.2 Færdiggørelse af oversættelse til islandsk af fransk
doktordisputats (1985) om den venstresocialistiske litteraturbevægelse
på Island i mellemkrigstiden (Orn
Olafsson).
5. Færøsk litteratur og malerkunst
5.1 HecMn Brus forfatterskab. En større monografi på
dansk er under afslutning (Jogvan Isaksen).
5.2 En færøsk litteraturhistorie i 3 bind, der skal behandle
perioden fra genindførelsen afskriftsproget (o.
1870) til i dag. Værket skrives på færøsk, men en kortere
version vil udkomme på dansk (Jogvan Isaksen).
5.3 En antologi om færøsk malerkunst (sammen med
Johannes Enni) og en bog om maleren Ingålvur av
Reyni planlægges udgivet i 1989 (Jågvan Isaksen).
6. Ældre dansk sprog
6.1 Den signede dag — et nordisk anliggende. Oversigt
over en salmes historie, med fremlæggelse af den eneste
kendte middelalderlige tekstform. Under trykning
(Britta Olrik Frederiksen).
6.2 Studier i ældre middeldansk sprog 1. En beskrivelse
af sproget i håndskriftet Ledreborg 12 (Skånske
Lov) med henblik på proveniensbestemmelse, og med
diskussion af beskrivelsesmetoden. Manuskript under
udarbejdelse (Britta Olrik Frederiksen).
6.3 »mirra thorn thet rødhæ«. Forsøg på tolkning af et
tekststed i en Mariavise i AM 76,8vo (se 2.2). Manuskript
under udarbejdelse (Britta Olrik Frederiksen).
6.4 De syv bodssalmer i gammeldansk overlevering.
En undersøgelse af forholdet mellem 4 indbyrdes nærstående
varianter (herafen i AM 76,8vo) af en fælleseuropæisk
liturgisk tekst (Britta Olrik Frederiksen).
7. Håndskriftkatalogisering
Katalog over fragmentsamlingen Accessoria 7 i Den
arnamagnæanske Håndskriftsamling. Det drejer sig
om latinske liturgiske håndskrifter af overvejende islandsk
proveniens. Manuskriptet er klargjort til fotosats
af forfatteren, og kataloget skal udkomme i 1989
(Merete Geert Andersen).
8. Anden virksomhed:
Til instituttets aktiviteter hører også følgende, der
snarest kan karakteriseres som forskningsformidlende
og fagudviklende:
Nordiske sprog 663
8.1 Oversættelser
Instituttet medvirker ved udgivelsen af en serie nyoversættelser
til dansk af islandske sagaer (redaktør:
Peter Springborg). Oversættelserne foretages på videnskabeligt
tekstgrundlag og forsynes med indledning
og noter. Der forberedes et bind indeholdende
Droplaugarsona saga (ovs. Margit Lave Rønsholdt),
Hænsa-Poris saga og Bandamanna saga (ovs. Gerda
S al toft).
Til udgivelse i anden sammenhæng forberedes en
kommenteret oversættelse af to mindre bispesagaer,
Isleifs jaattr og Hungrvaka, der udkommer i 1989.
Desuden er en oversættelse af j3orlåks saga byskups
under forberedelse (Agnete Loth).
8.2 Vejledning for udgivere af norrøne tekster
Der forberedes en - i første omgang i hvert tilfælde —
primitiv publikation indeholdende praktisk vejledning
og gode råd i forbindelse med en række af de problemer,
som vil møde en uerfaren tekstudgiver (Helle
Jensen, i samarbejde med Stofnun Arna Magnussonar
å Islandi, m.fl.).
8.3 Edb
Instituttet begyndte i 1982 indsamlingen af maskinlæsbare
tekster til et båndarkiv, som administreres af
en internationalt sammensat komité, og der har været
eksperimenteret med databehandling af islandske tekster.
I forbindelse med begyndende indførelse af edb i
instituttets arbejde er i samarbejde med redaktørerne
ved Den arnamagnæanske Kommissions ordbog og
medarbejderne ved Stofnun Arna Magmissonar å Islandi
(nu via Samarbejdsudvalget) forskellige projekter
under planlægning, bl.a. med hensyn til indsamlingen
af data om den arnamagnæanske samlings og
andre samlingers håndskrifter; kartoteker over håndskriftbenyttelse
i faglitteraturen, over identificerbare
skrivere, sproglige fænomener, osv.
Udgivervirksomhed m.v.:
Redaktionen for Den arnamagnæanske Kommissions
skriftserier, Bibliotheca Arnamagnæana og Editiones
Arnamagnæanæ, har indtil maj 1988 bestået af Jonna
Louis-Jensen (hovedredaktør), Helle Jensen og Peter
Springborg. Efter en rekonstruktion omfatter den herefter
alle instituttets videnskabelige medarbejdere. Til
hvert udgivelsesprojekt er der knyttet et eller to af redaktionsmedlemmerne
som projektleder eller konsulent/
redaktør. Arbejdet med budget, forbindelse til
trykkeri, forfattere, m.v. varetages af Margit Lave
Rønsholdt som koordinator.
I det forløbne år har der i større eller mindre omfang
været arbejdet på følgende udgivelser i serierne:
Catalogue of the Icelandic Manuscripts in the British
Library, af Jon Helgason (redaktør Jonna Louis-Jensen).
Eyrbyggja saga, udgiver Forrest Scott (projektleder
Jonna Louis-Jensen, konsulent Davf5 Erlingsson).
Mirmants saga, udgiver Desmond Slay (projektleder
Jonna Louis-Jensen, konsulent Peter Springborg).
Mpttuls saga, udgiver Marianne Kalinke (redaktørjonna
Louis-Jensen, konsulent Peter Springborg).
Plåcidus saga, udgiver John Tucker (projektleder
Mariane Overgaard, konsulent Jonna Louis-Jensen).
Tiodels saga, udgiver Tove Hovn Ohlsson (projektleder
Jonna Louis-Jensen). Hulda-Hrokkinskinna,
udgiver Jonna Louis-Jensen (redaktør Margit Lave
Rønsholdt). AM 76,8vo, udgiver en forskergruppe
(projektleder Britta Olrik Frederiksen, konsulent Hellejensen).
Britta Olrik Frederiksen er redaktør af Selskab for
nordisk Filologis årsberetning og for samme selskabs
75 års jubilæumsskrift.
Jogvan Isaksen er medredaktør af tidsskrifterne Brå
(færøsk) og Café Existens (svensk), fast anmelder ved
den færøske avis Sosialurin, samt sekretær i Selskabet
til Udgivelse af færøske Kildeskrifter og Studier.
Agnete Loth er medredaktør af tidsskriftet Acta
Philologica Scandinavica og udgiver serien Early Icelandic
Manuscripts in Facsimile.
Jonna Louis-Jensen er Associate Editor af Bibliography
of Old Norse-Icelandic Studies.
Peter Springborg er redaktør af oversættelsesserie,
se ovenfor.
Gæster og rejser:
Følgende gæster har arbejdet på instituttet i perioder
fra ca. 1 til 12 måneder i 1988:
Sarah M. Anderson, Cornell, Ithaca, Bjarni Einarsson,
Reykjavik, Thomas Krommelbein, Berlin, David
McDougall, Toronto, Ian McDougall, Toronto, Desmond
Slay, Aberystwyth, foruden de følgende som
danske statsstipendiater: Noriko Banzai, Tokyo, Carla
Cucina, Milano, og Gesa Snell, Gottingen.
Jogvan Isaksen har besøgt Færøerne flere gange i
årets løb i forskningsøjemed.
Britta Olrik Frederiksen og Margit Lave Rønsholdt
deltog i kurset Europæisk middelalder på Skælskør
folkehøjskole i august med foredrag om hhv. Musik,
digtning og fortælling i En Klosterbog (AM 76,8vo),
og De islandske »totter« — norrøn kortprosa. — På et
forskerkursus i filologisk metode arr. af Finlands Akademi
i Vorå i august holdt Britta Olrik Frederiksen tre
forelæsninger, deltog endvidere i et planlægningsmøde
i Stockholm i november vedr. udarbejdelsen af en
håndbog i østnordisk middelalderfilologi, samt i 2.
Møde om udforskningen af dansk sprog i oktober i Århus.
—Jonna Louis-Jensen deltog i juli i en konference i
Reykjavik arr. af Stofnun Siguråar Nordals om undervisning
og forskning i islandskuden for Island, med et
foredrag: Blæja Guårunar Osvifursdottur.
Publikationer:
Frederiksen, B.O.: Til diskussionen om den middelalderlige
dagvises jordiske hjemsted og himmelske
664 Det humanistiske Fakultet
ophav. Danske Studier 1988, s. 5-31, København
1988.
—: Projekt AM 76,8° - En præsentation. Tekstkritisk
teori og praksis. Eit nordisk symposium, Bjarne
Fidjestøl, Odd Einar Haugen, Magnus Rindal
(udg.), s. 138-44, Oslo 1988.
Isaksen, j.: Udgiver af: J H O Djurhuus: Yrkingar
1898-1948. Lagt til rættis: Chr. Matras. Greitt til
prentingar: Anfinnur Johansen ogjågvan i Lon Jacobsen.
København 1988, 439 s.
—: Udgiver af: Toroddur Poulsen: Heilagt kriggj. København
1988, 47 s.
—: Om Steinbjørn B.Jacobsen. Café Existens 1, s. 26-
27, Goteborg 1988.
—: Illa-Beinta ver5ur til Barbaru: En præsentation af
Jørgen-Frantz Jacobsen. Skeggin 4, s. 13, København
1988.
—: At taka dagar imillum. Um at ummæla og eitt urval
av ummælum. Torshavn 1988, 245 s.
—: I gruåm eru allir litir. Bokmentagreinir. Torshavn
1988, 127 s.
-: Ingen rose er rose hele dagen. Roi Paturssons digtning.
Tillæg et udvalg af Roi Paturssons digte. København
1988, 111 s.
-: Udgiver af: Malan Poulsen: Låt. Tårshavn 1988,
38 s.
—: Ein skiiladagur \ K. Føroyskar skemtisøgur. I tirvali
og vid inngangi eftir Jogvan Isaksen. Torshavn
1988, 283 s.
et al: Redaktion av: Brå nr. 12. 84 s., Torshavn
1988.
Jensen, H., Springborg, P, et al.: Redaktion af: The
Arnamagnæan Institute & Dictionary, Bulletin 16,
1985-87. København 1988, 36 s.
-: Debatindlæg til Odd Einar Haugen. Tekstkritisk
teori & praksis, eit nordisk symposium, Bjarne Fidjestøl,
Odd Einar Haugen, Magnus Rindal (red.),
s. 95-97, Oslo 1988.
—: Profilering og standardisering af udgivelsespraksis.
Tekstkritisk teori & praksis, eit nordisk symposium,
Bjarne Fidjestøl, Odd Einar Haugen, Magnus
Rindal (red.), s. 101-15, Oslo 1988.
Larsen, J., Loth, A.: Bibliography of Scandinavian
Philology XXXV, 1961-69 - part V: Indices. Acta
Philologica Scandinavica Vol. 34/35, No. 2, s. 277-
396, København 1988.
Loth, A.: Hovedredaktør af: Early Icelandic Manuscripts
in Facsimile, vol. XVII, the King's Mirror,
AM 243 a fol. Edited by Ludvig Holm-Olsen.
27 + 88 facs., København 1987.
Springborg, P: Weltbild mit Lowe. Die Imago mundi
von Honorius Augustodunensis in der altwestnordischen
Textiiberlieferung. Cultura classica e cultura
germanica settentrionale, a cura di Pietrojanni,
Diego Poli, Carlo Santini. Atti del Convegno Internazionale
di Studi, Universitå di Macerata
(eds), s. 167-219, Rom 1988.
Sørensen, P.M.: The Individual and Social Values in
Gunnlaugs saga ormstungu. Scandinavian Studies
60, s. 247-66, Madison, USA 1988.
-: Historiefortælleren Sturla Pordarson. Sturlustefna.
Rådstefna haldin å sjo alda årti5 Sturlu Pår5arsonar
sagnaritara, 1984. Stofnun Arna Magnussonar
å Islandi. Rit 32, Gudrun Asa Grimsdottir, Jonas
Kristjånsson (udg.), s. 112-26, Reykjavik 1988.
—: Loki's senna in Ægir's hall. Idee. Gestalt. Geschichte.
Festschrift Klaus von See, Gerd Wolfgang
Weber (udg.), s. 239-59, Odense 1988.
—: Gudrun Gjiikadottir in Miåjumdalr. Zur Aktualitåt
nordischer Heldendichtung im Island des 13.
Jahrhunderts. Heldensage und Heldendichtung im
Germanischen, Heinrich Beck (udg.), s. 183-96,
Berlin, New York 1988.
Peter Springborg
4. Institut for dansk Dialektforskning
Historie:
1909: Udvalg for Folkemaal nedsat afforeningen Danmarks
Folkeminder. 1922: Udvalg for Folkemaal
etableret som permanent arkiv og forskningsinstitution
med faste medarbejdere, adresse: Tøjhusgade 9.
1939: Udvalg for Folkemaal flyttet til Universitetsbiblioteket,
Fiolstræde 1. 1960: Lidvalg for Folkemaal
knyttet til Københavns Universitet som Institut for
dansk Dialektforskning, adresse: St. Kannikestræde
13. 1977: Instituttet flyttet til KUA, Njalsgade 80.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8,9.
Professor: Inger Ejskjær.
Lektorer: Inger Bévort, Finn Køster, Jørgen Larsen,
Bent Jul Nielsen, Magda Nyberg, Inge Lise Pedersen,
Karen Margrethe Pedersen.
Kandidatstipendiat: Tore Kristiansen.
TAP: Antal årsværk: 1,8.
Anna-Lise Bøjstrup, Lillian Keller.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets centrale forskningsområde er de danske
dialekter, som sprogformer og som kulturelt og socialt
udtryk.
Instituttet har med sine betydelige samlinger funktion
som landsdækkende arkiv (i samarbejde med Institut
for jysk Sprog- og Kulturforskning, AU) for indsamlet
dialektmateriale (optegnelser og lydoptagelser).
Der foregår fortsat indsamling ved instituttets
medarbejdere, ligesom der indsendes materiale fra interesserede,
herunder en kreds på ca. 80 lokale medarbejdere
i området øst for Lillebælt.
Nordiske sprog 665
Det indsamlede materiale gøres anvendeligt bl.a.
ved udskrivning på ordsedler og ved aflytning af båndoptagelser.
De aflyttede båndtekster lagres i et vist
omfang ved hjælp af edb.
Den videnskabelige udnyttelse af materialet kan
rette sig mod dialekternes udtryksmæssige ejendommeligheder:
Lyd- og bøjningsforhold, lydlige og syntaktiske
strukturer osv., eller mod det mere indholdsmæssige:
Ordforrådet, ordbetydningerne, den kulturelle
baggrund osv. I begge tilfælde kan forskellige
synspunkter være fremherskende: Det geografiske, det
historiske og andre faktorer, der er af betydning for
forekomsten.
Ved siden af den rent sprogbeskrivende virksomhed
arbejdes der med udforskningen af dialekternes rolle i
forskellige sociale sammenhænge og i denne forbindelse
også med samspillet mellem dialekter og rigsmål i
det moderne samfund samt med de københavnske talesprogsformer
og deres sociale rolle.
1. Ordbogsarbejder
1.1 Ordbog over de danske ømål
Dette omfattende projekt kan efter sin indretning betegnes
som en ordbog, men har et langt videre sigte
end ordbøger i almindelighed. Ordbogen dækker hele
ordforrådet (altså ikke kun de dialektale særord) i dialekterne
på Sjælland, Sydøerne og Fyn (med tilhørende
småøer). Der redegøres for ordenes udtale, bøjning
og betydning. I artiklernes udtaleafsnit anføres lydskriftformer,
der er normaliseret på grundlag af fonematiske
analyser af enkeltdialekterne. Der gøres rede
for ordenes bøjning, enten ved opstillede paradigmer
eller ved angivelse af, hvilke bøjningsklasser ordene
tilhører. Betydningsafsnittene indeholder ud over definitionen
et ofte fyldigt citatafsnit, hvor ordenes anvendelse
eksemplificeres. Da dialekterne fortrinsvis
har været talt i bondesamfund, og da ordbogens materiale
i saglig henseende fortrinsvis dækker perioden
1800-1920, indtager det 19. århundredes bondekultur
en central plads i ordbogen. Redskaber, arbejdsprocesser
m.m., der tilhører denne kultur, beskrives udførligt,
idet det tilstræbes at klarlægge forbindelsen
mellem sagforhold og sprogligt udtryk. Projektet befinder
sig i redaktionsfasen, i 1988 er afsnit i bogstaverne
F og G færdigredigeret. Der foreligger nu godt
5.700 A4-sider trykfærdigt manuskript foruden indledning
og kilde- og forkortelseslister. - Der foretages i
begrænset omfang løbende supplering afordbogssamlingerne
ved udsendelse af spørgelister, excerpering af
litteratur og båndoptagelser samt edb-søgning i transskriberede
båndoptagelser (I. Bévort, F. Køster,
K. M. Pedersen, og i begrænset omfang J. Larsen og
I. L. Pedersen).
1.2 Der arbejdes med en taksonomisk beskrivelse af
Ømålsordbogen (efter principperne i Descriptive
Tools, udg. af Danlex-gruppen). Ordbogens informationstyper
beskrives og klassificeres med henblik på
evt. lagring i database. Beskrivelsen kan endvidere anvendes
til at sikre større konsistens og klarhed i redaktionsprincipperne,
og den kan danne grundlag for
sammenligning med andre ordbøger. I 1988 er der foretaget
en foreløbig analyse af betydningsafsnittene i
en række af de eksisterende artikler i Ømålsordbogen
(K. M. Pedersen).
2. Mindre ordbogsarbejder
Arbejdet på en ordbog over den danske dialekt i Angel
er fortsat med redaktion inden for bogstaverne S og V
(B.J. Nielsen, M. Nyberg).
3.1 Ordforråd; terminologi
3.1 En afhandling om nogle jyske betegnelser for »for
lidt salt« eller »vammel« er afsluttet, endvidere er der
udarbejdet en afhandling om »Svensk og dansk våsk(
er) - og vårsk. Et jysk og sydsvensk dialektord - en
folkeetymologi og en ordbogshyperrestitution?« (1.
Ejskjær).
3.2 En undersøgelse af et par betydningsbeslægtede
adjektivers udbredelse og historie i (især) nordiske dialekter,
der foreløbig har resulteret i artiklen »Usnuttelig
og usøs«; endvidere kortlægning af betegnelser
for strikkeskeer samt nogle andre strikkebetegnelser i
Skåne (bidrag til en artikel i Kulturen 1988); samt endelig
en undersøgelse af en række museale betegnelsers
forhold til dialektal terminologi, især inden for
tekstilterminologi (1. L. Pedersen).
4. Lydlige og fonologiske undersøgelser
4.1 Udarbejdelse af en afhandling om »Præpositionsled
uden præposition« på grundlag af ældre og nyere
materiale fra Ærø (1. Bévort).
4.2 En afhandling om »Stød and Pitch Accent« til Acta
Linguistica Hafniensia (1. Ejskjær).
4.3 Fortsat undersøgelse af den sprogligt betingede
variation i to- og flerstavelsesordenes svagtryksstavelse
med henblik på en beskrivelse af apokope- og bøjningsforhold
i Sydømålene og sjællandsk.
Endvidere en undersøgelse af kortvokalstødets frekvens
og udbredelse i vestsjællandsk (F. Køster).
4.4 Udarbejdelse af en afhandling om klusilparasittens
udbredelse i det sønderjyske område på grundlag
af båndoptagelser fra 18 sogne, hvorved det har kunnet
konstateres, at klusilparasitten kan forekomme i
områder, hvor den ikke tidligere har været registreret
(M. Nyberg).
5. Dialektgeografi
Fortsat deltagelse i arbejdet med et fælleseuropæisk
sprogatlas (ALE): redigeret dansk materiale, der er
666 Det humanistiske Fakultet
leveret til andre ALE-medarbejdere, udarbejdet »germansk
legende« til et par ALE-spørgsmål forud for
germansk møde i Rothenberge (Vesttyskland). Desuden
deltagelse i hovedredaktionsmøde i Balatonzåbadi
(Ungarn) (I. Ejskjær).
6. Sprogsociologi; regionalsprog
6.1 »Sproglig norm og variation i Næstved« er et sociolingvistisk
projekt med det formål at studere, hvordan
forskellige grupper af befolkningen på Næstvedegnen
taler forskelligt — i første omgang m.h.t. udtalen.
Samtidig er projektet en undersøgelse af, hvilke
holdninger der knytter sig til de forskellige måder at
(ud)tale på. Materialet omfatter båndoptagelser med
ca. 100 mennesker samt data fra en række forskellige
holdningsundersøgelser (T. Kristiansen).
6.2 Fortsat undersøgelse af talesprogsvariationen i en
østjysk kommune (Odder). Der er foretaget aflæsning
i lydskrift og optællinger med henblik på trækanalyse
af yderligere 13 interviewoptagelser. Der er på grundlag
af de 19 udvalgte informanter, der dannede baggrund
for rapporten i Danske Folkemål 1988 (om informanternes
sprog set i forhold til rigsmålet), udarbejdet
en rapport oro informanternes sprog set i relation
til yngre (københavnsk) rigsmål. Materialet er
forøget med yderligere 17 interviews (B. J. Nielsen, M.
Nyberg).
6.3 Den i 1987 påbegyndte indsamling af materiale (i
forbindelse med projektet Sproglig urbanisering —
normkonflikt eller tilpasning) til belysning af optagesituationens
indflydelse på den sproglige variation, og
analysen heraf, er fortsat (FL. Pedersen).
6.4 Bidrag til Projekt Bysociolingvistiks midtvejsrapport
og forarbejder til projektets endelige rapport
(I. L. Pedersen).
6.5 Fortsat undersøgelse af talesprogsvariationen på
Langeland. Formålet med projektet er at undersøge
dialektudtyndingen og at beskrive de sproglige varieteter
hos yngre langelændere (fra 15 til 60 år) samt
at sætte disse varieteter i relation til sociale faktorer
(alder, køn, erhverv) og kulturgeografiske faktorer
(befolkningsstruktur, til- og fraflytning m.m.). Sproget
beskrives ved hjælp af en trækanalyse, hvor trækkene
er udvalgt således, at de kan belyse påvirkningen
fra fynsk regionalsprog og fra rigsmål. Der er i 1988
indsamlet 8 interviews å 30-60 min. i Tranekær kommune.
Dele af disse bånd er aflæst i lydskrift, og der er
foretaget optælling af udvalgte træk (K. M. Pedersen).
7. Bibliografi
Af bibliografien over nordisk sprogvidenskab er perioden
1961-80 færdigbehandlet og publiceret, for
1970'ernes vedkommende i provisorisk form. I årets
løb er der trykt udførlige registre (120 s.) for perioden
1961-69. Til perioden 1970-88 er der tilvejebragt et
omfattende materiale, som indtil videre ikke kan gøres
tilgængeligt i trykt form, fordi udgivelsen af Acta philologica
Scandinavica ultimo 1988 er stillet i bero (J.
Larsen i samarbejde med Agnete Loth og stud.mag.
Karl-Erich Brink).
8. Samlinger
Ømålssamlingen er forøget med ca. 3.700 ordsedler,
de jyske samlinger med ca. 350. Manuskriptsamlingen
er forøget med 4 numre. Båndsamlingen er forøget
med 28 optagelser, heraf 22 fra Øerne, 6 fra Jylland;
hertil kommer de ovennævnte optagelser fra Odder og
Langeland. Desuden er der indgået 4 sogneoptagelser
fra Jylland og 4 fra Øerne i form afoverspilninger.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Instituttets tidsskrift. Dansk Folkemål, redigeres afinstituttets
publikationsudvalg, p.t. Magda Nyberg,
Finn Køster og Karen Margrethe Pedersen. Inger Ejskjær
er medlem af hovedredaktionen af Atlas Linguarum
Europae. Jørgen Larsen er redaktionssekretær og
fungerende redaktør af Acta philologica Scandinavica
samt medlem af referencegruppen for humanistisk information
og dokumentation under Statens DANDOK-
udvalg. Inge Lise Pedersen er medlem af styringsgruppen
for SHF's initiativområde Dansk talesprog
i dets variationer og leder sammen med Frans
Gregersen Projekt Bysociolingvistik; hun har endvidere
været medarrangør og bidragyder ved et af Forskerakademiet
støttet forskerkursus i feltarbejdets teori.
Andre aktiviteter:
Der er besvaret en række henvendelser fra offentligheden
vedrørende dialektalt sprog samt efter anmodning
leveret kopier af dialektale sprogprøver til undervisnings*
og studiebrug til en række eksterne institutioner.
Konsulenttjeneste er ydet til Institut for Grænseregionsforskning.
Landbohistorisk Selskab og Kildeskriftselskabet.
Medarbejdere ved instituttet har holdt
foredrag for bl.a. Gustav Adolfs Akademien (Uppsala)
og Museumshøjskolen samt medvirket i radioudsendelser
om dialekter, dels i Radio Fyn, dels i DR,
Undervisningsafdelingen (6 »Sprogkvarter«).
Kongresbidrag:
Indlæg på 2. møde om det danske sprogs udforskning
(Århus oktober 1988): Tore Kristiansen, Bent Jul
Nielsen og Magda Nyberg, Inge Lise Pedersen.
Publikationer:
Albris, J., Gregersen, F, Holmberg, H., Møller, E.,
Pedersen, LL., Thomsen, O.N.: Projekt bysociolingvistik:
Interim Report on The Copenhagen Study
in Urban Sociolinguistics. 231 s., København
1988.
Nordiske sprog 667
Ejskjær, I.: Synspunkt på Atlas Linguarum Europae.
Second Questionnaire. Nordiske Studiar.
Innlegg på den tredje nordiske dialektologkonferansen,
1986, Andreas Bjørkum, Arve Borg
(red.),s. 9-26, Oslo 1988.
Kristiansen, T.: Autoritet og sprog. — Et debatindlæg
om sprogforskningens autoritet og ansvar.
Danske Folkemål 30, s. 89-132, København
1988.
—: Sprogholdninger hos unge i Næstved og omegn.
SNAK Årg. 2, nr. 2, s. 2-21, Odense 1987.
Selvrapporteret og faktisk sprogbrug hos 3 informanter.
1. Møde om Udforskningen af Dansk
Sprog, K. Ringgaard, s. 163-76, Århus 1987.
Larsen, J., Loth, A.: Bibliography of Scandinavian
Philology XXXV, 1961-69 - part V (,2): Indices.
Acta Philologica Scandinavica Vol. 34/35,
No. 2, s. 277-396, København 1988.
Nielsen, BJ., Nyberg, M.: Talesprogsvariationen i
Odder Kommune. En foreløbig rapport. Danske
Folkemål 30, s. 31-87, København 1988.
Nyberg, M.; Tyske låneord i sønderjysk. Undersøgelser
over en gruppe især nedertyske låneords
form, betydning og anvendelse samt deres forekomst
i de øvrige danske dialekter. Dialektstudier
Bd. 5, s. 1-337, København 1988.
Låneordsstudier i sønderjysk. Pluk fra forskningen
i Sønderjylland 1, s. 2-8, Åbenrå 1988.
Pedersen, EL.: Dagligliv og dagligsprog — en bondedagbog
fortæller. Sønderjysk Månedsskri ft 6/
7, s. 178-84, Aabenraa 1988.
Dialektforskning. Reception 5, s. 13-17, København
1988.
Binde, pregle, spita, sticka, sy. Udkast til en
kortlægning af nordisk strikketerminologi. Nordiske
Studiar. Innlegg på den tredje nordiske dialektologkonferansen
1986. (Skrifter frå Norsk
Målførearkiv XL), Andreas Bjørkum, Arve Borg
(red.), s. 303-26, Oslo 1988.
—; Usnuttelig og usøs - med en fynbo på opdagerfærd
i det jyske. Ord og Sag, Institut for jysk
sprog- og kulturforskning 8, s. 31-38, Århus
1988.
Bent Jul Nielsen
5. Institut for Navneforskning
Historie:
Institut for Navneforskning er en fortsættelse af Stednavneudvalgets
kontor, der blev etableret i 1910 med
det formål at udsende videnskabelige stednavnepublikationer
samt at fastsætte retskrivning af stednavne og
udsende retskrivningslister med autoriserede navneformer.
I 1960 omorganiseredes Stednavneudvalget,
og dets kontor blev et selvstændigt institut med
navneforskning som emne.
Lokaleforhold:
Instituttet har haft lokalefællesskab med Gammeldansk
Ordbog og Supplementet til Ordbog over det
danske Sprog siden 1985 og med Dansk Udtaleordbog
siden 1986.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8.
Professor: J. Kousgård Sørensen.
Lektorer: G. Albøge, V. Dalberg, G. Fellows-Jensen,
B.Jørgensen, E. Villarsen Meldgaard, B. Hjorth Pedersen,
L. Weise.
TAP: Antal årsværk: 1,8.
K. Pors Lindberg, FE Olufson, T. Thystrup.
Forskningsvirksomhed:
Institut for Navneforskning er Danmarks eneste stedog
personnavnearkiv, og dets meget betydelige samlinger
og specialbibliotek udgør det nødvendige fundament
for udforskningen af dansk navneforråd.
1. Danske stednavne
1.1 Arbejdet med at supplere og revidere instituttets
samlinger er fortsat i årets løb. I samarbejde med
Landbohistorisk Selskab (ved Susanne Vogt) er arbejdet
med navneregistrering og navneidentifikation fra
danske adkomstdokumenter 1513-50 ført videre (B.
Jørgensen).
1.2 Navne fra flere egne af Danmark er under udgivelse
i serien Danmarks Stednavne.
1.2.1 Ved årets slutning forelå Stednavne i Københavns
Amt, Smørum Herred, Nordlige del i færdigudarbejdet
manuskript. Bindet behandler samtlige
mark-og naturnavne samt ældre bebyggelsesnavne i
herredets fem nordlige sogne (B.Jørgensen).
1.2.2 Stednavne i Thy. Ved årets slutning forelå færdigudarbejdet
manuskript til Hanherrederne (G. Albøge).
1.2.3 Stednavne i Sorø Amt. Ved årets slutning forelå
Vester og Øster Flakkebjerg herreder i færdigudarbejdet
manuskript, medens Ringsted herred var under
udarbejdelse (L. Weise).
1.2.4 Manuskript er under udarbejdelse til naturnavne
i Svendborg Amt, Sallinge Herred (B. Hjorth Pedersen).
1.3 Bearbejdelsen af danske sø- og ånavne med begyndelsesbogstaverne
T-A forelå ved årets slutning i
668 Det humanistiske Fakultet
trykklart manuskript, og arbejdet med det afsluttende,
ottende bind i serien er påbegyndt. Heri behandles
generelle problemer inden for hydronymien; bindet
skal ligeledes indeholde tillæg, rettelser og registre Q.
Kousgård Sørensen).
1.4 Gårdnavne i Tjæreby sogn, Vester Flakkebjerg
herred behandles i samarbejde med lokale folk (L.
Weise).
1.5 Indsamling af materiale til en beskrivelse af det
danske marknavneforråds alder, system, typologi og
sproglige indhold er fortsat (B.Jørgensen).
2. Stednavnenes form og struktur
2.1 Under titlen »Afgrænsningsproblemer i navneforskningen
« er problemer vedrørende propriets afgrænsning
over for appellativet og forskellige toponymiske
kategoriers afgrænsning over for hinanden blevet
behandlet (V. Dalberg).
2.2 Undersøgelsen af danske mark- og bebyggelsesnavne
på -inge er fortsat (L. Weise).
3. Stednavne i brug
3.1 Under projektet »Stednavneskifte i Danmark« er
undersøgt spor efter tabte stednavne ved beskrivelse af
de sproglige og saglige kriterier, der danner basis for
antagelsen af, at en række lokaliteter engang har båret
navne, som enten ikke er overleveret eller ikke overleveret
med den pågældende denotation (V. Dalberg).
3.2 Bebyggelsesnavne forsvundet senest i højmiddelalderen
undersøges, og deres mulige efterliv som
mark- og naturnavne(led) sættes i relation til marknavnenes
datering og til kun eftermiddelalderligt
overleverede marknavneindikationer af forsvundne
bebyggelser (B.Jørgensen).
3.3 Den nordiske bosættelses indvirkning på de eksisterende
stednavne i England undersøges med henblik
på, hvilke typer navne der var mest udsat for sproglig
påvirkning (G. Fellows-Jensen).
4. Stednavne som kilder
4.1 Den sproglige kontakt mellem Nordjylland og
Sydvestnorge er blevet undersøgt (G. Albøge).
4.2 Stednavne i East Anglia og det sydlige Skotland
undersøges som kilder til bebyggelsens historie (G.
Fellows-Jensen).
4.3 En kontrastiv undersøgelse af stednavnene i Danelagen
og Normandiet udnytter ligeledes disse som
bebyggelseshistorisk kilde (G. Fellows-Jensen).
4.4 Med udgangspunkt i den britiske navnesituation
undersøges stednavne som kilde til viden om kulturelle
kontakter mellem forskellige nationaliteter (G. Fellows-
Jensen).
5. Personnavne
5.1 Personnavneprojektet DaNavn er videreført. Ved
årets slutning forelå materialedelen. Fornavnebogen, i
trykklart manuskript, og den tværgående behandling
af materialet. Danske Personnavne, var under afsluttende
behandling (B. Hjorth Pedersen, L. Weise).
5.2 En række personnavneprojekter har været under
fortsat bearbejdelse i årets løb:
5.2.1 Københavnske fornavne 1650-1950, en undersøgelse
af navnemoder, flernavnekombinationer, afledte
kvindenavne, tvillingers navne m.v., var ved årsskiftet
nær afslutning (E. Villarsen Meldgaard).
5.2.2 Fornavnebrug i religiøse kredse (G. Albøge).
5.2.3 Sociale og regionale aspekter på moderne danske
fornavne (B. Hjorth Pedersen).
5.2.4 Patronymer i Danmark i nyere og nyeste tid (J.
Kousgård Sørensen).
5.2.5 De personnavneønsker der forelægges instituttet
i dettes egenskab af konsulent for Kirkeministeriet
og Familieretsdirektoratet undersøges løbende (B.
Hjorth Pedersen).
5.2.6 En undersøgelse af kvindenavne på -ine forelå i
korrektur ved årets udgang (L. Weise).
5.2.7 Opkaldelsesskikke i en ældre højborgerlig og
lærd familie, Bartholinernes, er under behandling (E.
Villarsen Meldgaard).
5.2.8 OfTicielle og uofficielle navne, tilnavne fra middelalder
til nutid i et dansk øsamfund (L. Weise).
5.2.9 Nordiske personnavne i Skotland (G. Fellows-
Jensen).
6. Internationalt samarbejde
6.1 Som led i samarbejdet med Koninklijke Nederlandse
Akademie van Wetenschappen er under emnet
Komparative studier i nederlandsk og dansk toponymi
undersøgt afgrænsningsproblemer i navneforskningen
og spor efter tabte stednavne, jfr. 2.1 og 3.1 (V.
Dalberg).
6.2 Et internationalt projekt til indsamling og tolkning
af stednavnene på Man er indledt ved universitetet
i Mannheim, Afdeling for Keltologi med bl.a.
dansk deltagelse (G. Fellows-Jensen).
Nordiske sprog 669
6.3 Undersøgelsen af tanzaniansk personnavngivning,
herunder navnenes betydning og brug, er med
støtte fra Undervisningsministeriets internationale
kontor fortsat i samarbejde med University of Dar-es-
Salaam, Institute of Kiswahili Research (B. Hjorth
Pedersen).
7. Andre projekter
7.1 Den afsluttende udgivelse af Peder Syvs ordsprog
med efterskrift (DgO VII,2) er blevet forberedt,
ligesom der sammen med lektor Iver Kjær er arbejdet
på register og ordbog til hele udgaven (J. Kousgård
Sørensen).
7.2 Danske indbyggerbetegnelser, specielt disses
dannelsestyper, er blevet undersøgt (V. Dalberg).
Konsulentvirksomhed:
I tæt samarbejde med Kirkeministeriet og Justitsministeriets
familieretsdirektorat rådgives om de personnavne,
der skal optages på ministeriets lister og om
sproglige principper (B. Hjorth Pedersen). Som medlemmer
af Stednavneudvalget har B. Hjorth Pedersen
(formand), J. Kousgård Sørensen (sekretær) og L.
Weise rådgivet med hensyn til stednavnes retskrivning.
Der er også ydet råd og vejledning om stednavne
og personnavne til flere af landets kommuner, Danmarks
Radio, diverse dagblade og tidsskrifter, og der
er svaret på mange skriftlige, telefoniske og personlige
henvendelser fra både ind- og udland.
Redaktionsvirksomhed:
E. Villarsen Meldgaard er medredaktør af Studia anthroponymica
Scandinavica ogj. Kousgård Sørensen
af Namn och Bygd. V. Dalberg og B.Jørgensen redigerer
en kommende rapport i Nordisk Samarbejdskomité
for Navneforsknings skriftrække.
Gæster og rejser:
Dr. R. Rentenaar, P. J. Meertens-Instituut voor Dialectologie,
Volkskunde en Naamkunde, Amsterdam,
har arbejdet på instituttet i flere perioder. Professor
Lars Brink, Universitetet i Reykjavik, har haft arbejdsplads
på instituttet september-december i forbindelse
med arbejde på Dansk Udtaleordbog. Seniorforsker
Deasun Breatnach, Trinity College i Dublin,
har i november-december arbejdet på instituttet på et
personligt forskningsprojekt.
Instituttets medarbejdere har efter indbydelse
holdt foredrag og forelæsninger for fagligt-videnskabelige
forsamlinger følgende steder; Amsterdam (V.
Dalberg), Newcastle upon Tyne, Manchester, København
(G. Fellows-Jensen), Gdteborg, København
(B. Hjorth Pedersen), Gran på Hadeland, Bad Homburg
(J. Kousgård Sørensen), København (L. Weise).
Publikationer:
Albøge, G.; Norden for lands lov og ret. Namn och
bygd 76, s. 87-111, Uppsala 1988.
Dalberg, V: Denotationsskifte og denotatumsskifte.
Denotationsbyte i ortnamn. (NORNA-rapporter
37), Peter Slotte, s. 11-17, Uppsala 1988.
—: Indbyggerbetegnelser i dansk. Mål & Mæle Arg.
12, nr. 3, s. 5-10, København 1988.
—: Afgrenzingsproblemen in de naamkunde. De naamkunde
tussen taal en cultuur, R. Rentenaar, E. Palmboom
(udg.), s. 25-40 , Amsterdam 1988.
Fellows-Jensen, G.; Danske stednavne på -by i England
og det sydlige Skotland fra vikingetiden. Historisk
Atlas Danmark, Jette KjærulffHellesen, Ole
Tuxen, s. 51, København 1988.
—: The world of the vikings. Annuaire Souvenir Normand
1988, s. 5-9, København 1988.
—: Scandinavian place-names and Viking settlement
in Normandy: A review. Namn och Bygd 76, s. 113-
37, Uppsala 1988.
Jørgensen, B.: Mellemkyse. Et navn og et ord. Danske
Folkemål 30, s. 1-6, København 1988.
—: Fast appositionel markering af ny denotation. Denotationsbyte
i ortnamn. (NORNA-rapporter 37),
Peter Slotte, s. 115-18, Uppsala 1988.
Stednavne i Københavns Amt. Smørum Herred.
Sydlige del. 278 s., København 1988.
Et signalement af den danske almanaks navnerække.
Studia anthroponymica Scandinavica 6, s. 71-
87, Uppsala 1988.
—; Nordisk namnforskning 1987. Norna-rapporter 39,
s. 183-84, 187, 190-92, Uppsala 1988.
Meldgaard, E.V: Tilnavne blandt skolebørn. Selskab
for Nordisk Filologi, Årsberetning 1985-1986, s. 38-
45, København 1988.
Bent Jørgensen
Øvrige europæiske sprog 671
Øvrige europæiske sprog
1. Engelsk Institut
Historie:
I årene 1802-34 havde Københavns Universitet et ekstraordinært
professorat i engelsk; derefter forsvandt
sproget fra universitetet, men i 1851 blev der ansat en
lektor i engelsk sprog og litteratur. Dette lektorat blev i
1893 normeret som et professorat, og den første ordinære
professor i faget blev udnævnt; året efter fik faget
desuden en docent, i 1916 endnu en docent, og i 1919
blev det ældste docentur omdannet til et professorat; i
1929 begyndte man at supplere de fast ansatte læreres
undervisning med undervisning ved assistenter. I
sommeren 1966 blev Engelsk Institut indrettet i Store
Kannikestræde 18 og fik tillagt et annuum i finansåret
1966/67. Instituttet flyttede i februar 1970 til Højbro
Plads 7 og i januar 1972 til Lille Kirkestræde 1, men
havde desuden lokaler i Højbro Plads 7 og Købmagergade
52, idet undervisningen dog fortsat fandt sted i
bygningerne i Latinerkvarteret. Ved udflytningen til
Amager i januar 1976 blev de forskellige funktioner
samlet, men først efter et års tid kunne alle instituttets
lokaler tages i brug. I takt med reduktionen i lærer- og
studentertallet har Engelsk Institut siden da afgivet en
del af disse lokaler. Foruden de normerede stillinger
har instituttet en overtallig videnskabelig stilling i engelsk
sprog, en testamentarisk gave efter overstenograf,
mag.art. Edvard Giese.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 27,75 + 1 (Giese-stillingen).
Professorer: Eric Jacobsen, Paul Levine (orlov), Bent
Nordhjem, Arne Zettersten. (Robert Fulk og Miles
Orvell, amerikanske gæsteprofessorer).
Lektorer: H. E. Andersen, Grå Borup-Nielsen, Cay
Dollerup, Dorrit Einersen, Else Fausbøll, Allan Findlay,
Niels Bugge Hansen, Peter Harder, Inge Kabell,
Hanne Lauridsen, Jørgen Erik Nielsen, Ingeborg Nixon,
Viggo Hjørnager Pedersen, Gorm Schou Rode,
Henrik Rosenmeier, Bruce Clunies Ross, Steen
Schousboe, Jørgen Sevaldsen, Niels Jørgen Skydsgaard,
James Stewart, Henrik Strandgaard, Niels
Thorsen, Torben Thrane, Henning Ørum (Ingeborg
Nixon har været udlånt til Kvindecentret, Torben
Thrane og Henning Ørum har været udlånt til Edbcentret).
Adjunkt: David E. Nye.
Ekstern lektor: Henrik Nepper-Christensen.
Seniorstipendiater: Jørgen Christian Hansen, Jørgen
Staun.
Kandidatstipendiat: Dorte Albrechtsen.
Undervisningsassistenter: Vera Boiken, Hanne Carlsen,
Jens Bechgaard Christensen, Jennifer Draskau,
Vibeke Fengers, Elsebeth Flarup, Marlene Hansen,
Thora Runge Hansen, Gunver Hasselbalch, Lise
Trock-Jansen, Ebbe Klitgård, Tine Knudsen, Jean
Lundskær-Nielsen, Yvonne Sørensen, Jenny Weatherford-
Hommeltoft, Annette Wernblad.
Langtidsledig akademisk medarbejder: Eva Hartby.
TAP: Antal årsværk: 4,3 + 1 efg-elev.
Marlene Barner (efg-elev), Birte Erichsen, Ditte
Laursen, Eva Nørregaard, Annette Rasmussen, Charlottejespersen,
Birgitte Sneum (orlov).
Forskningsvirksomhed:
Engelsk Institut beskæftiger sig i sin undervisning og
forskning med engelsk sprog og den dertil knyttede
kultur. Principielt interesserer instituttet sig således
for alle områder inden for sprog, litteratur, kultur og
samfundsforhold i den engelsksprogede verden, samt
den engelsksprogede verdens forhold til andre sprog,
kulturer og lande, herunder specielt Danmark.
Traditionelt opdeles instituttets forskningsaktivitet
i tre hovedområder:
I Det engelske sprog: Der forskes i sprogets historie,
i moderne sprog (primært britisk og amerikansk),
og i sprogteoretiske spørgsmål med engelsk som
basis.
II Den engelsksprogede litteratur og kultur: Her ligger
hovedvægten også på Storbritannien og USA,
men der studeres desuden litteratur fra andre engelsksprogede
områder (f.eks. Australien, Afrika
og den keltiske kultur).
IH De samfundsforhold, der eksisterer eller har eksisteret
i de engelske sprogområder, fortrinsvis
Storbritannien og USA.
Inden for alle tre områder er der gradvist blevet lagt
mere vægt på at anlægge en dansk synsvinkel, hvor
forholdet mellem dansk og engelsk står centralt. Der
anstilles således sammenligninger mellem dansk og
engelsk sprog (kontrastiv sprogbetragtning), og det
undersøges, hvordan engelsk sprog og kultur modtages
og anvendes i Danmark (f.eks. sprogundervisning
og litterær reception). I øvrigt overskrider instituttets
virksomhed den snævre sproggrænse; således arbejdes
der med irsk, og der er mange tværfaglige kontakter
uden for instituttet. I takt med reduktionerne er der
dog områder, der ikke mere dækkes forskningsmæssigt.
1. Sprogforskning
Eftersom undervisningen i den engelsksprogede kultur
er central for instituttets virke er der forskellige
projekter, der ligger inden for fremmedsprogspædagogik
og pædagogik i bredeste forstand.
Således har Dorte Albrechtsen analyseret stile skrevet
på engelsk af danske gymnasieelever som en del af
672 Det humanistiske Fakultet
det større nordiske projekt »Nordskriv«, der foregår i
samarbejde med universiteterne i Trondheim og
Lund samt Åbo Akademi. Formålet med projektet er
at udforme pædagogiske strategier til at forbedre undervisningen
i fri skriftlig fremstilling på engelsk, og
den nordiske forskningsgruppe har i årets løb haft arbejdsmøder
i Trondheim, Helsinki og Umeå. Herudover
har Dorte Albrechtsen indenfor projektet færdiggjort
en fælles artikel om analyser af udviklingen i
diskursstrukturen hos elever på forskellige klassetrin
samt et kapitel om det at tale på et fremmedsprog i en
grundbog om fremmedsprogspædagogik.
Som en del afsit licentiatstudium om den amerikanske
forsøgsskole etableret afjohn Dewey, og Det danske
Selskabs Skole grundlagt afC. N. Starcke, har Grå
Borup-Nielsen især samlet sig om Rousseaus »Emile«
som en fælles inspiration for de to skolers grundlæggere.
Som optakt til denne gennemgang har hun skrevet
et kapitel om, hvilke forbindelseslinier der kunne tænkes
at have været mellem de to skoleledere, eftersom
de i så udstrakt grad foretog sig det samme og greb
dette ens an. Endnu et kapitel, der lægger op til gennemgangen
af Deweys eksemplar af Rousseaus »Emile
«, handler om Rousseau-citater hos Dewey, der ellers
hævdede, at han ikke kendte Rousseau, da han
oprettede sin forsøgsskole. På denne baggrund er Deweys
egne understregninger og kommentarer i »Emile
« værdifulde. I forbindelse med arbejdet har Grå Borup-
Nielsen kontakt med bl.a. Dewey-centret og universiteter
i Florida og Chicago.
Det flerårige projekt, der handler om brugen af ny
teknologi i undervisningen, er fortsat under ledelse af
Arne Zettersten. CALL-Projektet (Computer-assisted
Language Learning) udvikler undervisningsmateriale;
evaluerer det eksisterende programmel inden
for området ved at afprøve det i undervisningsforløb;
og formidler resultaterne via anvendelsesorienterede
kurser. I årets løb har Renée Humle og Birte Kristensen
udgivet en bog om datamatstøttet undervisning,
der er den første dybtgående analyse af området på
dansk. Desuden har Arne Zettersten deltaget i en række
kongresser og symposier om emnet i bl.a. Finland,
og han har ligeledes behandlet spørgsmål omkring datamater
i undervisningen i en række artikler.
»Sprogtest« er en test, der afprøver forståelsen af
læst engelsk hos førsteårsstuderende. Inden for denne
ramme har projektet i årets løb analyseret bl.a. læsevanernes
betydning for forståelsen aflæst engelsk. Arbejdet
ledes afCay Dollerup.
2. Leksikografi
Inden for det leksikografiske område er der to større
projekter;
DEMEP (Dictionary of Early Modern English Pronunciation)
foregår i samarbejde med forskere i USA,
Storbritannien, Tyskland og de andre nordiske lande.
I Danmark ledes det af Arne Zettersten. Formålet
med det er at udarbejde et leksikon over moderne engelsk
udtale, dvs. udtalen efter 1477, hvor bogtrykkerkunsten
indførtes i England, og der er forholdsvis
mange kilder.
Som en del af DEMEP har Else Fausbøll arbejdet
med lydforholdene på tidligt nyengelsk på basis af digteren
John Skeltons rim.
Projektet har derudover inspireret Inge Kabell og
Hanne Lauridsen til omfattende studier af den tidligste
dansk-engelske ordbog (fra anden halvdel af det
17. århundrede). Arbejdet har vakt international interesse,
hvilket i årets løb har medført at det blev omtalt
i bl.a. »The Times«. Herunder har de i årets løb
redegjort for den første ordbogsforfatter, Friderik Bøllings
Ostindiensrejse. De har færdiggjort en biografi
om Bolling, der vil blive trykt sammen med en kommenteret
facsimile-udgave af hans ordbog; herudover
har de skrevet en artikel om hans valg af opslagsord.
Planen for Inge Kabells og Hanne Lauridsens undersøgelser
er at arbejde videre med både Bøllings og
hans efterfølgeres engelske ordbøger (f.eks. Karl Bertrams
værker).
Det andet omfattende projekt er Engelsk Instituts
Ordbogsprojekt, der ledes afjørgen Erik Nielsen. Det
registrerer nydannelser på dansk og engelsk og omfatter
arbejde inden for semantik og leksikografi, og H. E.
Andersen, Grå Borup-Nielsen, Inge Kabell, Jørgen Erik
Nielsen samt Viggo Hjørnager Pedersen er tilknyttet
det.
Arbejdet omkring en ny udgave af den store danskengelske
ordbog (Vinterberg og Bodelsen) er nu færdigt,
og ordbogen forventes udgivet 1989/90. Dette arbejde
er ledet af Viggo Hjørnager Pedersen.
3. Sproglig grundforskning og moderne engelsk sprogbeskrivelse
Inden for dette område er der en række undersøgelser.
Steen Schousboe har offentliggjort arbejder om genus
(»ordets køn«) og om fornærmelser i årets løb.
Han har videreført sine studier af reklamesprog og af
pronominal sprogbrug i moderne amerikansk talesprøg.
Peter Harder arbejder med emnet »Struktur og
funktion i sprogbeskrivelsen«. Han har færdiggjort
mindre artikler om verbalsemantik og om almen semantik
med særligt henblik på nominalreference, og
han arbejder med henblik på en længere samlet fremstilling
af området. I forbindelse med projektet har
han deltaget i bl.a. konferencer i Amsterdam.
Hans Erik Andersen har arbejdet videre med sin
beskrivelse af content/contents ( = »indhold«). Et første
udkast til MS. foreligger, omfattende en indledning
om kongruens og kvantifikation, en Del I indeholdende
en redegørelse for fordelingen af de tre former,
sg., differentieret og distributiv pi., og en beskrivelse
af, i hvilke betydninger de nævnte former bruges;
og en Del II, der behandler spørgsmålet, under hvilke
Øvrige europæiske sprog 673
kontekstuelle betingelser betydningerne er de i Del I
beskrevne.
Bent Nordhjem har arbejdet videre med sine studier
af nominaliserede »phrasal verbs«, dvs. substantiver
der består afverbalstamme og efterfølgende partikel.
Inden for oldengelsk har Else Fausbøll beskæftiget
sig med det oldengelske ordforråds fordeling på dialekterne,
og med brugen af akkusativ/dativ efter forskellige
oldengelske præpositioner.
4. Litteratur- og kulturformidling
4.1 Historiske perioder
Dorrit Einersen har udgivet artikler om kvindens rolle
i middelalderen, især ud fra indgående studier af Margery
Kempe; og i årets løb er hun (med Nanna Damsholt)
gået i gang med en sammenligning mellem Margery
Kempe og Birgitta af Vadstena.
Eric Jacobsen har fortsat studiet af Francesco da
Barberinos »Documenta aris« og som en udløber heraf
den middelalderlige kortfortællings baggrund, især
i form af sygehistorier og retstilfælde. Begge dele er
udmøntet i foredrag ved et seminar om middelalderens
kortfortællinger.
Inspireret af Christian IV-året har Inge Kabell og
Hanne Lauridsen i en kronik redegjort malende for
Christian IV's besøg i England.
Allan Findlay er i gang med at udarbejde noterne til
sit arbejde om det engelske renæssanceteater i London.
Der er løbende kontakt med Shakespeare-Instituttet
i Birmingham.
Hanne Carlsen har publiceret en artikel om Shakespeares
brug af Ovid i »A Midsummer Night's Dream
«. Det er et forstudie til et arbejde om overensstemmelsen
mellem Ovid og Shakespeares holdning til
menneskelivet, idet belysningen af dette åndelige og
kunstneriske slægtskab vil kunne bidrage dels til fortolkningen
af Shakespeares dramaer, dels til forståelsen
af Ovidreceptionen i England i Renaissancen.
Inden for det 18. århundredes litteratur har Bent
Nordhjem udgivet sit arbejde om Congreves »style«.
Og Niels Jørgen Skydsgaard har fortsat sin forskning
af »The whole duty of man«, en prosa- og idehistorisk
studie af de mest udbredte engelske opbyggelsesbøger.
Det 19. århundredes litteratur har været genstand for
Jørgen Erik Nielsens studie af modtagelsen af og beskæftigelsen
med Walter Scott i Danmark og i Norge.
Jørgen Erik Nielsen har herudover undersøgt Byrons
forhold til den franske revolution.
Inden for det 20. århundredes litteratur har Allan
Findlay afsluttet redigeringen af et værk om fortolkningsproblematikken
i E. M. Forsters »A Passage to
India«, og han er ved at afslutte forord, indledning og
bibliografi til den. I årets løb har Allan Findlay i denne
forbindelse studeret Forstermanuskripter på
King's College i Cambridge.
Niels Bugge Hansen har publiceret en artikel om
Arnold Weskers skuespil »The Merchant«, som en
gendigtning af Shakespeares »The Merchant of Venice
«.
Hanne Carlsen er gået i gang med et studie af »T. S.
Eliot, Graham Swift, og Heraclit«.
Henrik Strandgaard arbejder med studier af Jean
Rhys og Sylvia Plath.
Efter færdiggørelsen af arbejdet om palimpsestteknikken
hos James Joyce, Virginia Woolf, Doris Lessing
og Lawrence Durrell, er Jørgen Christian Hansen
begyndt at studere engelske og amerikanske kvindelige
forfattere, herunder især Gertrude Stein og Djuna
Barnes, i Paris i perioden 1900 til 1940. Han har holdt
foredrag om dette emne i Amsterdam, har udarbejdet
en introduktion til Geoffrey Hills poesi og interviewet
Josept Heller.
4.2 Generelle studier
En del undersøgelser strækker sig over flere perioder
eller er af mere generel eller teoretisk art. Således arbejdes
der fortsat med projektet »Kvinden som uhyre«
ved Dorrit Einersen og Ingeborg Nixon. Det handler
om, hvordan menneskets (mandens) fantasi gennem
tiden - fra den klassiske oldtid til nutiden - har skabt
kvindelige skræmmebilleder som Lamia, sfinxen, havfruer
og kæmpekvinder i europæisk, især engelsk,
overtro og litteratur. Arbejdet samler sig især om analysen
og fortolkningen af det symbolsk-my tiske og psykologiske
grundlag for disse fremstillinger.
Dorrit Einersen og Ingeborg Nixons undersøgelse
af kvinders rolleskift er udmøntet i undervisningen og i
en artikel, som udkommer i næste nummer af Instituttets
skriftserie POET. Den belyser kvinders forsøg på
at bryde ud af det vedtagne mønster for deres adfærd,
som dette problem anskues i engelsk litteratur fra middelalderen
til i dag.
Niels Jørgen Skydsgaard har fortsat sine studier af
litteraturteori, og har udmøntet dem i artikler om det
litterære fænomen og om danske morgensalmer. Udarbejdelsen
af et hæfte til brug for undervisningen i
tekstforståelse er rettet mod instituttets undervisningsside.
Niels Bugge Hansen arbejder fortsat med moderne
britisk og amerikansk drama.
Bent Nordhjem har afsluttet en analyse af det heroiske,
det tragiske, og det komiske som betydningselementer
i litteraturtolkningen.
Gorm Schou Rode er færdig med en lærebog i informationssøgning
med trykte kilder og forbereder en tilsvarende
om EDB-søgning.
Desuden har Jørgen Erik Nielsen færdiggjort sin del
af en studie om anglistiske studier i Danmark. Arbejdet
foregår i samarbejde med en litauisk kollega.
674 Det humanistiske Fakultet
4.3 Anden litteratur
Der arbejdes også med litteraturen uden for Storbritannien
og USA.
James Stewart har fortsat sine studier af Giraldus
Cambrensis og er begyndt at studere nogle af Yeats'
gæliske kilder. Herudover har han færdiggjort en artikel
om gæliske oversættelser af Boccaccios »Decameron
« samt en artikel om sider i Les A. Murrays digtning.
Bruce Clunies Ross arbejder med studier af
australsk kultur. Han har skrevet første kapitel af Penguins
litteraturhistorie om Australien, og offentliggjort
en artikel om den australske musiker Percy
Graingers ungdom. Sammen med en kollega ved
Glasgow University er Bruce Clunies Ross ved at lave
en samling af den australske digter Les A. Murrays
essays. Desuden arbejder han med en udgave af Percy
Graingers behandlinger af musik og med studier af
australsk litteratur og kultur fra omkring 1930 til i
dag. Endvidere har Bruce Clunies Ross påbegyndt
studier af litterær geografi.
5. Historie og samfundsforhold
Ved instituttet behandler forskningen inden for dette
område især de sidste hundrede år.
Jørgen Sevaldsen har fortsat sine undersøgelser af
britiske forhold med hovedvægten lagt på dansk-engelske
forhold i dette århundrede og med særligt henblik
på de økonomiske, politiske og kulturelle aspekter
efter 1945. Han har holdt foredrag om det danske image
i Storbritannien, og afholdt flerdags-kurser om engelske
samfundsforhold og om kulturformidlingen.
Niels Thorsens afhandling om Woodrow Wilsons
tanker er udgivet af Princeton University Press og blev
forsvaret for den humanistiske doktorgrad.
David Nye har foretaget studier af betydningen af
indførelsen af elektriciteten, ikke blot med henblik på
de samfundsmæssige ændringer, men også andre områder.
Herudover har han publiceret artikler om det
danske Arbejderbevægelsens Museum, om fotografeting
som kommunikation, og om massekultur. I forbindelse
med sine studier har David Nye deltaget med
indlæg i kongresser i bl.a. Ankara, Budapest og Amsterdam.
Desuden har David Nye og Niels Thorsen i samarbejde
med Danmarks Radio og kolleger fra bl.a.
Aarhus Universitet og RUC tilrettelagt et fjernsynsprogram
i Åbent Universitets regi og udarbejdet en
lærebog til brug for undervisningen.
6. Formidling og tværfaglige kontakter og samarbejde
Ud over ovenstående forskningsaktiviteter har instituttet
og dets medarbejdere en række områder, hvor
formidling i bredeste betydning står i centrum. Det
gælder f.eks. sproglig, litterær og kulturel formidling.
»Engelsk i Danmark« er et tværkulturelt forskningsprojekt,
der gennemføres i samarbejde med Engelsk
Institut ved Handelshøjskolen i København og
med Institut for Fremmedsprog ved Danmarks Lærerhøjskole.
Der er i årets løb blevet holdt 7 forelæsninger,
hvor forskere har redegjort for metoder og resultater
inden for studiet af forholdet mellem den engelsksprogede
verden og Danmark.
»Oversættelseskredsen« har arrangeret otte tværfaglige
foredrag. Blandt emnerne har været oversættelse
af dialekter til dansk (Jørgen Erik Nielsen), om
alexandrinere hos Pierre Corneille (Ulla Palmgren
Gjedde), og om oversættelse af børnebøger (Jennifer
Draskau).
Viggo Hjørnager Pedersen har udgivet »Essays on
Translation«. Han fortsætter sit arbejde med oversættelsesteori
og med studiet af H.C. Andersen på engelsk.
Som en udløber af det sidste deltager han ved
Odense Universitet i et projekt med at udarbejde engelsksprogede
undervisningsprogrammer om H.C.
Andersen.
Desuden har flere medarbejdere revideret artikler
for kolleger fra andre institutter.
7. Forespørgsler og øvrig formidling
Instituttets medarbejdere er blevet spurgt til råds af
mange officielle såvel som private instanser og personer
om forhold i den engelsktalende verden. De fleste
forespørgsler rettes til biblioteket og til ordbogsprojektets
medarbejdere. Af henvendelser til andre kan nævnes
spørgsmål om bibliografisk materiale over afrikansk
skønlitteratur i dansk oversættelse og om Otto
Jespersen (fra USA).
Instituttet udsendte som sædvanlig sin egen årsberetning,
der indeholdt bidrag, der især handlede om
instituttets undervisningsaktiviteter, bl.a. om Åbent
Universitet, om undervisningen på DTH, og om datamatstøttet
undervisning (Dorte Albrechtsen, Inge
Kabell, Hanne Lauridsen, Arne Zettersten).
I foråret 1988 afholdt instituttet et forskningssymposium,
hvor både studerende og lærere redegjorde
for deres arbejde. Symposiet var åbent for alle interesserede
og tiltrak med sine 9 oplæg og indlæg knap
hundrede tilhørere.
I samarbejde med Germansk Institut stod Engelsk
Institut (ved Charlotte Jespersen og Arne Zettersten)
for arrangementet af Det fjerde internationale Leksikografisymposium
på KL'A, 20.-22. april 1988.
I løbet af 1988 har instituttet også truffet en del forberedelser
til Det nordiske Anglistmøde, der skal afholdes
i Danmark i 1989.
Herudover har instituttets medarbejdere afholdt
kurser og forelæsninger (bl.a. for Folkeuniversitetet og
Det danske Selskab).
Viggo Hjørnager Pedersen har fungeret som anmelder
af engelsk litteratur ved Information. Hanne Carlsen
er studieleder af Folkeuniversitetets liniestudium i
engelsk kultur- og samfundsliv. Og David Nye sidder i
bestyrelsen for The Danish Fulbright Board.
Øvrige europæiske sprog 675
8. Tværfagligt samarbejde
Der er formaliseret et tværfagligt samarbejde med
Middelaldercenteret (ved Dorrit Einersen), med
Kvindecenteret (Dorrit Einersen og Ingeborg Nixon),
med det nyoprettede Oversættelsescenter (Viggo
Hjørnager Pedersen) og med Afrikacenteret (Allan
Findlay).
Ericjacobsen arbejder i styringsgruppen for Forum
for Renaissancestudier og har her samarbejde med Institut
for klassisk Filologi og Institut for Kunsthistorie.
Arbejdsgruppen for studiet af litteraturoplevelser
(Engelsk Institut, Psykologisk Laboratorium og Danmarks
Lærerhøjskole) har i årets løb færdiggjort rapporter
om oplevelsen under læsningen, som amerikanske
og danske læsere har rapporteret den, og om udviklingen
af et spørgeskema til tværkulturelle studier.
Udveksling og kongresser:
I lighed med tidligere år har instituttet haft en udvekslingsordning.
Steen Schousboe var 1987/88 udvekslet
med Robert Fulk, Bloomington, Indiana University,
og i 1988/89 er Niels Bugge Hansen udvekslet med
Robert Sayre fra University of Iowa. Desuden har instituttet
haft glæde af Fulbrightprofessorerne Miles
Orvell (Temple University, Philadelphia) og James
McGovern (West Florida State University).
En række af instituttets medarbejdere har deltaget i
konferencer og kongresser, holdt gæsteforelæsninger
ved inden- og udenlandske universiteter og været på
studieophold. Det gælder Dorte Albrechtsen, Hanne
Carlsen, Peter Harder, David Nye, Viggo Hjørnager
Pedersen, Niels Jørgen Skydsgaard, Niels Thorsen,
Arne Zettersten.
Disputatser:
I årets løb er der blevet forsvaret en doktorafhandling,
nemlig Niels Thorsens »The Political Thought of
Woodrow Wilson, 1875-1910.«
Desuden har Thomas E. Kennedy forsvaret sin licentiatafhandling
»The concept of verisimilitude,
with reference to recent critical writing on the subject.
«
Publikationer:
Caie, G.D., Nørgaard, H.: A Literary Miscellany.
Presented to Eric Jacobsen. København 1988, 428
s.
Carlsen, H.: "What fools these mortals be"ø Ovid in
"A Midsummer Night's Dream". A Literary Miscellany
Presented to Eric Jacobsen, Graham D.
Caie, Holger Nørgaard (eds), s. 94-107, København
1988.
Clunies, B.A.R.: The art of Randolph Stow (Revised
British Version). Planet 71, s. 72-81, Aberystwyth,
Wales 1988.
Dollerup, C., Reventlow, L, Hansen, C.R.; The
Complete Texts of the Stories Used in the "Folktale-
Project". København 1988, 64 s.
Reventlow, L, Hansen, C.R.: A Listing of Edited
Statements Made by Readers During the Reading
of Three Stories in the "Folktale-Project".
København 1988, 60 s.
An Ontologicai Approach to Translation and
Intranslatability. Semantik, Kognition und Akvikalenz,
Gert Jager, Albrecht Neubert (eds), s.
138-47, Leipzig 1988.
Reventlow, L, Hansen, C.R.: The Procedures
for Establishing the Same Definitive Versions in
Danish and in English of a Danish, a Greenlandic
and a Turkish Story in the "Folktale-project".
København 1987, 60 s.
Heavenbound 1670-1783: some inter-planetary
voyages as precursors of science fiction. Proceedings
from the Third Nordic Conference for English
Studies, Ishrat Lindblad, Magnus Ljung
(eds), s. 573-86, Stockholm 1987.
—, Reventlow, L, Hansen, C.R.: The Construction
and Experimental, Cross-National Testing of the
First Version of the Questionnaire no the Readers'
Backgrounds in the "Folktale Project". København
1987, s.
Einersen, D., Nixon, L; Virago and Lamia. Woman
as Monster. Angles on the English Speaking
World, Engelsk Institut 2, s. 3-30, København
1987.
Findlay, A.: André Brink's "The Wall of the Plague"
- usefui and pleasurable. A Literay Miscellany.
Presented to Eric Jacobsen, Holger Nørgård,
Graham Caie (eds), s. 315-25, København
1988.
Hansen, J.C.: Introduktion til Geoffrey Hill. Engelsk
Meddelelser 46, s. 38-43, København 1988.
Harder, R: Skolen - Et værksted for værdier. Uddannelse,
Undervisningsministeriets Tidsskrift 7,
s. 398-403, København 1988.
—: Two unexorcised spectres? On grammar and
mother tongue in relation to language teaching.
Angles, Engelsk Institut 2, s. 66-78, København
1988.
—: Contrastive Linguistics in the Classroom. Papers
and Studies in Contrastive Linguistics Vol. 24, s.
149-59, Poznån, Polen 1988.
Kabell, I.K.: En universitetslærers mange ansigter.
Engelskmeddelelser 50, s. 74-77, København
1988.
En humanist på DTH. Engelsk Instituts Beretning
for året 87 87, s. 32-34, København 1988.
-, Lauridsen, H.: Christian IV og England. Jyllandsposten
15. oktober. Kronik, København
1988.
—, Lauridsen, H.; The First English — Danish Dictionary:
Friderik Bolling's Engelske Dictionarium
1678. Lexicographica, Series Maior 19, Karl
676 Det humanistiske Fakultet
Hyldgaard-Jensen, Arne Zettersten (eds), s. 373-
89, Tiibingen 1988.
—, Lauridsen, H.: Comments on Bollin g's Choice of
Entry Words and the Danish Translations. Lexicographica.
Series Maior 26, Karl Hyldgaard-Jensen,
Arne Zettersten, s. 281-303, Tiibingen 1988.
-, Lauridsen, H.: Chr. IVand England. Anglo-Dania
Magazine 4, s. 16-19, København 1988.
—, Lauridsen, H.: Præstens fantastiske rejse. Kristeligt
Dagblad 16. december, s. Kronik, København
1988.
Humaniora er ikke noget der kan vejes og måles.
Berlingske Tidende 23. oktober. Debat, København
1988.
—, Lauridsen, H.: Comments on the Earliest Danish
Grammars of English, Including the First English-
Danish Dictionary. Angles, Engelsk Institut 2, s.
79-93, København 1987.
Lauridsen, H., Kabell, I.K.; Chr. IV and England.
Anglo-Dania Magazine 4, s. 16-19, København
1988.
Man beskærer det amputerede. Politiken 25. juni.
Kronik, København 1988.
Giv dem dog en chance. Berlingske Tidende 29.
august. Kronik, København 1988.
Magistre vurderet som et spisested. Politiken 1.
september. Kronik, København 1988 .
Manley, J., Jacobsen, J., Pedersen, V.H.: Telling lies
efiiciently; Terminology and the microstructure in
the bilingual dictionary. Symposium on lexiography
III, K. Hyldgård-Jensen, A. Zettersten, s. 281-
302, Tiibingen 1988.
Nielsen, J.E.: The Danish Translations of "A Tale of
Two Cities". A Literary Miscellany Presented to Ericjacobsen,
Graham D. Caie, Holger Nørgaard, s.
388-405, København 1988.
Lexicography and the Establishment of Translation
Norms. Symposium on Lexicography 111 (Lexicographica
Series Maior 19), Karl Hyldgaard-Jensen,
Arne Zettersten, s. 355-64, Tiibingen 1988.
Anmeldelse af Knud Sørensen: Charles Dickens:
Linguistic Innovator (1985). Angles on the English
Speaking World 2, s. 102-04, København 1987.
Nixon, L: Thomas and the Lady. Some Aspects of the
Narrative Element in "Thomas of Erceldoune". A
Literary Miscellany. Presented to Eric Jacobsen.
Publications of the Department of English, Vol. 16,
Engelsk Institut (eds), s. 52-66, København 1988.
Nordhjem, B.: Congreve's Style. Angles on the English
Speaking World 2 (1987), s. 30-47, København
1988.
Pedersen, V.H.: Essays on translation. København
1988, 148 s.
-: Anmeldelse af Ebba Hjorth et al: Description
Tools for Electronic Processing of Dictionary Data.
Danske Studier Syvende række, bd. 11, s. 192-93,
København 1988.
—: Make It New - Howard Pyle's Robin Hood. A Literary
Miscellany. Presented to Eric Jacobsen, Engelsk
Institut (eds), s. 338-52, København 1988.
Ross, B.A.C.: Australian Literature and Australian
Culture. A New Literary History of Australia,
Laurie Hergenhan (ed), s. 3-26, Victoria, Australien
1988.
-: Percy Grainger in His Letters. Meanjin 47,2, s.
233-42, Melbourne 1988.
Schousboe, S.: Kunsten at fornærme. Sprint 1, s. 16-
20, København 1988.
-: The Function of Gender. Anglica et Americana 23,
s. 7-19, København 1988.
Sevaldsen, J., Djursaa, M.: England og Englænderne:
En kort præsentation for danske besøgende. København
1988, 39 s.
—: Engelske Danmarksbilleder. Engelskmeddelelser
50, s. 40-59, København 1988.
-: Krav til lærebøger i britiske samfundsforhold.
SPRINT, Handelshøjskolen 1, s. 2-5, København
1988.
-: Forfaldets Fascination: "The Decline of Britain" —
debatten. Historisk Tidsskrift 2, s. 282-312, København
1988.
Skydsgaard, N.J.: Tekstforståelse. Engelsk grunduddannelse
hæfte 1; Indledning. 25 s., København
1988.
-: Se, hvilken morgenstund. Teologi og tradition.
Festskrift til Leif Gråne, Thorkild Grosbøl, Bent
Hahn, Steffen Kjeldgaard-Pedersen (red), s. 182-
93, Århus 1988.
The literary phenomenon-. Literature as intentional
process. A literary miscellany presented to Eric
Jacobsen, Graham D. Caie, Holger Nørgaard, s.
419-28, København 1988.
Thorsen, N.: Fjendebilleder, politisk opdragelse og
amerikansk verdensmagt 1945-1987. Fjendebilleder
og Fremmedhad, Kristof K. Kristiansen, Jens
R. Rasmussen, s. 117-34, København 1988.
-: The Politicai Thought of Woodrow Wilson, 1875-
1910. Princeton, Newjersey 1988, 273 s.
Zettersten, A., Holdgaard, T: The Talking Dictionary.
A Demonstration ofNatural Sound to be used in
Connection with Dictionaries and Databases. Symposium
on Lexicography IV. Proceedings of the
Fourth International Symposium on Lexicography
April 20-22, 1988 at the University ofCopenhagen,
Karl Hyldgard-Jensen, Arne Zettersten, s. 308, Tiibingen
1988.
-: Communicative CALL. Language Training Vol.
9, s. 11, Avon 1988.
-: Att kommunicera med och kring datorn. Norddata
1, Helsinki 1988.
-: Everyman and the Computer. A Literary Miscellany,
Graham D. Caie, Holger Nørgaard, s. 87-93,
København 1988.
-, Hyldgaard-Jensen, K.: Symposium on LexicoØvrige
europæiske sprog 677
graphy III. Proceedings of the Third Symposium
on Lexicography May 14-16, 1986 at the University
of Copenhagen. Tiibingen 1988, 532 s.
-, Hyldgard-Jensen, K,: Symposium on Lexicography
IV. Proceedings of the Fourth International
Symposium on Lexicography April 20-22, 1988 at
the University of Copenhagen. Tiibingen 1988, 308
s.
Jørgen Erik Nielsen
2. Institut for germansk Filologi
Historie:
Institut for germansk Filologi blev officielt oprettet
den 1. juli 1967. Instituttet dækker det tyske og det
nederlandske sprogområde (samt jiddisch), men disse
fags historie på Københavns Universitet er langt ældre.
Således oprettedes allerede 1836 den første lærestol
i faget som et lektorat i tysk sprog og litteratur; fra
1888 blev denne lærestol et professorat. Efter instituttets
oprettelse ekspanderede det med den stigende studentertilgang
op gennem 70'erne, og instituttet fik
gentagne gange nye lokaler, indtil det i 1979 fik til huse
på Københavns Universitet, Amager, Njalsgade 80.
Med instituttets ekspansion blev undervisningen i discipliner
som tysk historie og samfundsforhold udvidet,
og nederlandsk, der sammen med frisisk hører til fagområdet,
fik en selvstændig eksamensordning. Med
den nye humanistbekendtgørelse udarbejdedes nye
eksamensordninger for både tysk og nederlandsk; disse
trådte i kraft fra efterårssemestret 1985. På grund af
de senere års besparelser er instituttet blevet beskåret,
lokalemæssigt såvel som bemandingsmæssigt.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professorer: Sven-Aage Jørgensen, Per Øhrgaard
(orlov).
Docent: Helge Hultberg (fratrådt).
Lektorer: Arne Dittmer, Bjørn Ekmann, N. Axel
Grossert, Lisbeth Falster Jakobsen, Børge Kristiansen,
Birgit Nielsen, Rolf Wiecker (50% undervisning
ved Institut for Kunsthistorie), Vibeke Winge (orlov
fra 1/9-88). Lektor Jørgen Olsen er allokeret Humanistisk
EDB-center. Lektorerne Mogens Dyhr og Elisabeth
Møller er allokeret Institut for Lingvistik, leksikografisk
afdeling, dog således, at instituttet kan rekvirere
20% af de to årsværk til undervisning ved instituttet.
Adjunkt: Niels-Erik Larsen.
Undervisningsassistenter: Hans Peter Dahm, Carsten
Hansen, Ole Frimann Olesen, J. D. Domela Nygaard,
Anette Petersen, Peter Sørensen.
Forskningsråds-stipendiat: Ruth Dinesen.
TAP: Antal årsværk: 1,5.
Gurli Egelund Olsen, Gurli Tietz (halvtid).
Forskningsvirksomhed:
På grund af reduktionen af lærerstaben og radikale
ændringer i normalstudieplanen ligger nogle forskningsfelter
nu brak, medens nye er under udvikling.
Den sproghistoriske forskning havde tidligere som følge
af de årtusindgamle tætte forbindelser mellem Danmark
og de nedertysktalende områder syd for den nuværende
grænse en stærk stilling, og adskillige af fagets
tidligere professorer har skrevet vægtige afhandlinger
om disse emner. Under en historisk sprog-sociologisk
synsvinkel forskes der imidlertid i brugen af det
tyske sprog i Danmark fra middelalderen til det 19.
århundrede.
Der forskes endvidere intensivt i kontrastive problemer:
syntaks, leksikografi, grammatik, tekstlingvistik
og desuden i grænsesprogsproblemer. Med en lærers
delvise overgang til nederlandsk er der påbegyndt
forskning i dansk-nederlandsk kontrastiv lingvistik.
Lærere med litterært forskningsfelt har ikke blot
overtaget undervisningen i tyske samfundsforhold,
men også i vid udstrækning undervisningen i sprogfærdighed.
Skønt denne omstillingsproces har lagt beslag
på en del kræfter, kan det allerede nu konstateres,
at der også er blevet opdyrket nye forskningsfelter.
Medens det 19. århundrede og Goethetiden tidligere
stod i centrum, fordi det var i de perioder, i hvilke
Danmarks forhold til tysk kultur var afgørende for landet,
har der i det sidste tiår og mere været en voksende
interesse for studier som det i de sidste årbøger omtalte
værk om de tyske emigranter i Danmark. Symptomatisk
er både den dominerende stilling, som det 20.
århundrede har fået, og inddragelsen af ikke-litterært
materiale samt anlæggelsen af sociale, politiske og
ideologisk-historiske synspunkter. Dog forskes der
stadig i ældre perioder, og det må anses for vigtigt, at
fagets historiske dimension ikke går tabt. Også i de
nuværende tysksprogede stater - først og fremmest vore
umiddelbare naboer BRD og DDR - spiller kulturtraditionerne
en afgørende rolle.
Forskningen er traditionelt en blanding afindividuelle
og kollektive projekter, de sidste også tværfaglige,
tværinstitutionelle og tværnationale.
1. Det sproglige område
1.1 Kontrastiv lingvistik
Projektet »Kontrative Dånisch-Deutsche Grammatik
«, KONTRA, er beskrevet i årbogen 1975/76. Pro678
Det humanistiske Fakultet
jektgruppen består af Mogens Dyhr, (Institut for
Lingvistik, KUA), Cathrine Fabricius-Hansen (Oslo),
Erik Hansen (Nordisk Filologi, KUA) Lisbeth
Falster Jakobsen, Jørgen Olsen (Center for Edb,
KUA), Monika Wesemann (WHO, København).
KONTRA er gruppens serie til udgivelse af arbejdsberetninger.
Der er udkommet bd. I-VIL Jørgen
Olsen er ansvarlig for projektets maskinlæsbare
korpus.
Arbejdet har på grund af medarbejdernes omposteringer
i nogen grad skiftet karakter, idet der nu
også arbejdes inden for leksikografi (da-ty) (Mogens
Dyhr) og da-nederl. syntaks (Lisbeth Falster Jakobsen)
inden for rammen af den kontrastive valensmodel.
Inden for samme er den teoretiske beskrivelse
rykket fra valens og sætningsmønstre til sætningsled
og disses realisater (Lisbeth Falster Jakobsen). Samtidig
arbejdes der videre med indholdsvalens (da-tynederl.)
(Lisbeth Falster Jakobsen).
1.2 Grænseregions forskning
Sprogvariation i Flensborg. I undersøgelsen af dette
dansk-tyske kulturelle og sproglige kontaktfænomen
lægges hovedvægten på udviklingen i voksne flensborgeres
brug af forskellige sprogvarieteter i tiden efter
1945; dog inddrages tidsrummet tilbage til ca. 1800 i
nogen grad med henblik på en historisk perspektivisering
af nutidige forhold. Projektet gennemføres i samarbejde
med lektor Ingeborg Zint, Handelshøjskolen i
København (Mogens Dyhr).
1.3 Leksikografi
1.3.1 Dansk-tysk ordbog. Denne almensproglige ordbog
er primært planlagt som en produktionsordbog
for danskere. Manuskriptet skal planmæssigt foreligge
ultimo 1993. Projektet gennemføres i samarbejde med
lektor Elisabeth Møller (Mogens Dyhr).
1.3.2 Udarbejdelse af bind i-k, Friihneuhochdeutsches
Worterbuch, red. Prof. Oskar Reichmann, Universitåt
Heidelberg. Ordbogen, der vil omfatte 10
bind, er den første ordbog, der registrerer ordforrådet i
det tyske sprog fra ca. 1350-1650 (Vibeke Winge).
1.4 Grammatik
Kritisk beskæftigelse med moderne grammatiske
fremstillingers regelformuleringer; arbejde med nyformuleringer
(Arne Dittmer).
1.5 Ældre sprog og dialektologi
1.5.1 Oldhøjtysk. 1. Ordstillingen i den oldhøjtyske
Tatianoversættelse. 2. Synkron fremstilling af de svage
verber. 1. Præterium (Arne Dittmer).
1.5.2 Med støtte fra DAAD og Statens humanistiske
Forskningsråd er i Kiel og Miinster indsamlet og bearbejdet
materiale til undersøgelse af »Tysk i Danmark«
fra middelalderen til det 19. århundrede (Vibeke
Winge).
1.5.3 I forbindelse med Nationalmuseets udstilling
»På Herrens Mark« transkription af 1 bind af dagbog,
ført af Luise Reventlow, født Bernstorff (Vibeke
Winge).
1.5.4 Jiddisch: Fortsatte studier over jiddisch versus
tysk (A. Dittmer). Undersøgelser over jiddisch med
vægt på kontakten til tysk sprog og kultur (Mogens
Dyhr).
2. Litteraturvidenskab
2.1 Middelalderlitteratur
Forskning i Tristanmyten, Perceval- og Gralmyten,
for begges vedkommende med henblik på en bestemmelse
af deres herkomst (Niels Axel Grossert).
2.2 Nyere tysk litteratur
2.2.1 Udgivelse af Wielands romaner »Don Sylvio
von Rosalva«, »Der goldene Spiegel« og »Der weise
Danischmend« (Deutcher Klassiker Verlag). »Arbeitsbuch
« om Wieland til brug for universitetsundervisning
(Verlag C. H. Beck) (Svend-AageJørgensen).
2.2.2 Redegørelse for tankestrukturen i Novalis:
Hymnen an die Nacht (Niels Axel Grossert).
2.3 Det 20. århundredes litteratur
2.3.1 Påbegyndt »Agypten als Sinnbild der Dekadenz
in Thomas Manns Romantetralogie >Joseph und seine
Briider«. Sigtet med dette arbejde er at belyse den
måde, hvorpå dekadencen og dens problematik er
fremstillet i Joseph-romanerne for på den baggrund at
vise, på hvilke betingelser denne roman taler demokratiets
sag (Børge Kristiansen).
2.3.2 Studier i »Dr. Faustus« (Børge Kristiansen).
2.3.3 Artikel om venskabet mellem Karin Michaelis
og ægteparret Brecht (se Årbog 1986) (Birgit
Nielsen).
2.3.4 Fortsættelse af samarbejdet med forskningsbibliotekar
Willy Dåhnhardt, Det kgl. Bibliotek, om redigering
og udvidelse af bogen »På flugt fra nazismen«
(650 s.) i forbindelse med en tysk udgave af bogen (se
årbog 1987) (Birgit Nielsen).
2.3.5 Arbejde på en biografi om Karin Michaelis
samt en udgave af breve fra hendes efterladte papirer
(se årbog 1987) (Birgit Nielsen).
2.3.6 Udarbejdelse til manuskript til en 1 times film
Øvrige europæiske sprog 679
om Karin Michaelis til en amerikansk filmrække om
fremtrædende kvinder (Birgit Nielsen).
2.3.7 Udgivelse af nogle af Maiia Lazars værker (se
årbog 1986) (Birgit Nielsen).
2.3.8 Nelly Sachs biografi. Arbejdet fortsætter efter
de tidligere fremstillede retningslinier (R. Dinesen).
2.4 Litteraturteori
2.4.1 Fortsatte studier i oplevelsens æstetik ved læste
og hørte tekster —se årbog 1987 — (navnlig skønlitterære
tekster på tysk i 18.-20. århundrede) med særlig
vægt på vekselvirkningen mellem indlevelse og fremmedgørelse.
Udvalgte afsnit med analyser af dramatiske,
lyriske og episke tekster af Grillparzer, Goethe,
Brecht, Novalis, Brentano og Hoffmann offentliggøres
løbende i TEXT & KONTEXT (Bjørn Ekmann).
2.4.2 Den internationale tværfaglige arbejdsgruppe
om emnekredsen humor, satire, komik, Witz, spøg og
latterkultur fortsætter (Bjørn Ekmann).
3. Tyske samfundsforhold m.m.
Historiesyn, museumspædagogik og forholdet til national
og kulturel tradition i de to tyske stater (Bjørn
Ekmann).
4. Kildestudier
Projekt vedr. fremdragelse af utrykt materiale om
Chr. L. v. Hagedorns forsvundne malerisamling er afsluttet,
men vil fortsætte i en bredere form med et forsøg
på at kortlægge den danske kunsthandel i perioden
ca. 1800-1950. Det undersøges, om det vil være muligt
at benytte edb til formålet (Rolf Wiecker).
5. Nederlandsk
5.1 Affattelse af en nederlandsk syntaks for danske
studerende. Det vil blive en ret fyldig fremstilling med
kontrastive indslag, især på det funktionelle område,
og den vil være baseret på excerperet eget eksempelmateriale.
Der er udarbejdet ca. 50 sider (omfattende
dele af ordstillingen, af verbalsyntaksen og sætningsledslæren)
(Lisbeth Falster Jakobsen).
5.2 En grafematisk analyse af en middelnederlandsk
tekst. Projektet har både et alment og et mere specielt
sigte. Det almene er at udforme en tilfredsstillende
metode til beskrivelse af udtrykssystemet i et sprogtrin,
der kun er overleveret skriftligt. En sådan analyse
må tage udgangspunkt i det faktum, at den overleverede
tekst er det objektivt foreliggende, medens det lydsystem,
der måtte have ligget til grund herfor, har en
større eller mindre grad af hypotese. Man tvinges derved
til at betragte teksten som udtryk for et skriftligt
udtrykssystem sui generis (grafemsystem) og til at forsøge
at etablere dette system uden skelen til lydlige
forhold. Først når denne internt skriftlige analyse er
tilendebragt, vil det være muligt at fremsætte hypoteser
om et koeksisterende lydligt udtrykssystem.
De teoretiske aspekter omkring en grafematisk analyse,
tidligere udformninger af en sådan, samt den første
del, den interne analyse, er behandlet i en rapport
på 200 sider og i en artikel, der vil udkomme i 1989.
Der arbejdes videre med den lydlige analyse.
Det specielle sigte med undersøgelsen er en analyse
af den ældste skriftlige overlevering i den betydende
flamske by Gent som udtryk for de ældste bestræbelser
for udformning af et nederlandsk skriftsprog. Undersøgelsen
har derfor også til formål at tilvejebringe en
øget forståelse af dette områdes sproghistoriske betydning
(Niels-Erik Larsen).
5.3 Faget nederlandsk har også i dette år varetaget
adskillige servicefunktioner — hvoraf en del ret arbejdskrævende
— over for andre institutioner. Der kan
bl.a. nævnes:
— oversættelse af nederlandsk renæssancelyrik (Jan
Luyken) (Nationalmuseet)
— oversættelse af påskrifter på tegninger af Rubenseleven
Willem Panneels (Statens Museum for Kunst)
— oversættelser af nederlandsksprogede indberetninger
fra den danske koloniadministration på Guldkysten,
17. årh. (Institut for økonomisk Historie).
Andre aktiviteter:
I efterårssemestret 1988 har faget påbegyndt Abenundervisning
i tysk litteratur og samfundsforhold
(Bjørn Ekmann, Niels Axel Grossert, Sven-Aage Jørgensen).
I april var professor dr.habil. Gerhard Helbig (Herder-
Institut, Karl Marx-Universitåt, Leipzig), gæsteprofessor
ved instituttet. I samarbejde med Arne
Dittmer og Lisbeth Falster Jakobsen afholdt han med
støtte fra Forskerakademiet seminarer over valensgrammatik
og desuden forelæsninger over nyere tendenser
i DDR's lingvistiske forskning for instituttets
studerende og lærere samt deltagere i forskeruddannelser
ved KU, HHK og andre højere læreanstalter.
I oktober afholdt prof. Martin GreifTenhagen (Universitåt
Stuttgart) og Sylvia GreifTenhagen i samarbejde
med Sven-Aage Jørgensen og med støtte fra Goethe-
Institut et tredages seminar om »Phasen des
deutschen Konservatismus«.
Kongresser og symposier:
Som bestyrelsesmedlem af Verein fur niederdeutche
Sprachforschung tilrettelæggelse af foreningens kongres
i Koln, maj 1988 (Vibeke Winge).
Udstillinger:
Birgit Nielsen forestod udstillingen »Forfattere på
flugt fra nazismen«, der blev udarbejdet sammen med
Willy Dåhnhardt, Det kgl. Bibliotek, i 1986, og er ble680
Det humanistiske Fakultet
vet vist i Kiel januar-marts 1988 i en stærkt udvidet
form. Den skal vises andre steder i Tyskland i det kommende
år. I forbindelse hermed er et udstillingskatalog
»Gefliichtet unter das dånische Strohdach (239 s.)
udarbejdet. En mindre dansk plancheudstilling fra
den oprindelige udstilling på Det kgl. Bibliotek vises
rundt om i landet på biblioteker og skoler, bl.a. også
på KUA i november-december 1988.
Birgit Nielsen forestod ligeledes indføringen til
ovennævnte plancheudstilling på KUA.
Formidlende virksomhed:
Den udadvendte virksomhed er af flere af lærerne varetaget
ved foredrag for tysklærere og undervisning på
Folkeuniversitetet, ved gymnasier og højskoler. Således
har Bjørn Ekmann holdt en række foredrag om
Brecht i folkeuniversitetsregi samt foredrag om humor
og latterkultur. Endvidere en række foredrag om historiesyn
og museumspædagogik i Øst- og Vesttysk-
Ian. Yderligere har Bjørn Ekmann undervist på DTH.
På instituttet har været afholdt henholdsvis intensivt
kursus og semesterkursus for studerende fra andre
fakulteter og højskoler m.v. ved lektor Bjørn Ekmann
og cand.mag. Anette Petersen.
Instituttet har afholdt arrangementet TYSK — ET
SPROG, FIRE KULTURER, dels omfattende en
meget velbesøgt forelæsningrække på Frue Plads
(»Gå-hjem« forelæsninger kl. 16.15), dels seminarer
afholdt i instituttets lokaler på Københavns Universitet,
Amager. Udover gæsteforelæsere fra de tysktalende
lande og fra andre institutter deltog følgende medarbejdere:
Ruth Dinesen, Mogens Dyhr, Niels Axel
Grossert, Sven-Aage Jørgensen, Børge Kristiansen,
Birgit Nielsen, Peter Sørensen, Vibeke Winge og Per
Øhrgaard. Disse forelæsninger og seminarer, der
overværedes af mange tilhørere »udefra«, og hvor også
en del ambassadefolk, bl.a. såvel forbundsrepublikkens
som DDR's ambassadør var til stede, afvikledes i
månederne september-oktober-november. Forelæsningerne
vil blive publiceret.
Redaktionsvirksomhed:
Redaktion af det løbende emneområde »Humor und
Lachkultur« i >Jahrbuch fur internationale Germanistik
«. En række bidrag publiceret i 1988, flere under
udgivelse (Bjørn Ekmann).
»Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Linguistik
«. Redaktion Mogens Dyhr, Jørgen Olsen,
Karl Hyldgaard-Jensen.
»Text & Kontext«, redaktører: Klaus Bohnen
(AUC), Sven-Aage Jørgensen og Børge Kristiansen.
(Forlagsleder: Anette Petersen).
Sven-Aage Jørgensen er desuden medlem af Herausgeberbeirat
GERMANISTIK (Tiibingen) og
GERMAN QUARTERLY (St. Louis), Editorial
Board.
Gæsteforelæsninger, deltagelse i kongresser m.v.:
Arne Dittmer har gæsteforelæst i Rzeszow i Polen og
deltaget i Dansk Germanistkollokvium, Sandbjerg.
Mogens Dyhr har deltaget i følgende konferencer:
Konferencer til forberedelse af »Konferenz zur interkulturellen
Verståndigung DDR-Nordeuropa«, Rostock
24.-27.2. »Jahrestagung des Instituts fur deutsche
Sprache in Mannheim: Wortbildung + Phraseologie
«, Mannheim 15.17.3. »Sitzung des Wissenschaftliches
Rates des Instituts fur deutsche Sprache
Mannheim«, Mannheim 18.3. »Konferenz zur interkulturellen
Verståndigung DDR-Nordeuropa«, Uppsala
4.-7.5. Konference om dansk leksikografisk forskning,
Fuglsøcentret (Mols), 8.-10.6. Societas Linguistica
Europaea-kongres, Freiburg/Br. 12.-15.7. Konferenz
der Arbeitsgruppe Sprachkontakt mit dem
Thema »Untersuchungen zu Attituden und zum
Sprachgebrauch im deutsch-dånischen Grenzgebiet«,
Leck 22.-23.9. Kollokvium for danske Alexander von
Humboldt-stipendiater, Århus 30.9.-1.10.
Bjørn Ekmann har holdt foredrag i Liibeck om faget
tysk's situation i Danmark.
Lisbeth Falster Jakobsen har afsluttet et 5 måneders
studieophold ved Amsterdams Universitet. Formål:
studier i nederlandsk og almen lingvistik (functional
grammar) til støtte for projekter i kontrastiv lingvistik.
Lisbeth Falster Jakobsen har ligeledes deltaget
i kollokvium i verbalsyntaks i Odense, ved professor
Werner Abraham. Endvidere deltaget i tiende Colloquium
Neerlandicum i Gent samt deltaget i nordisk
forskerkursus: »Tekstlingvistik og diskursanalyse« i
Gilleleje. Yderligere har Lisbeth Falster Jakobsen deltaget
i Dansk Germanist Kollokvium, Sandbjerg.
Gæsteforelæsning efter invitation på 2. internationale
konference »Theorie und Praxis der deutsch-polnischen
Konfrontation/Translation i Rzeszow, Polen
(Lisbeth Falster Jakobsen).
Sven-Aage Jørgenen har holdt: Foredrag på kongres
arrangeret af Gesellschaft fur Barockforschung
(Wolfenbiittel) om den barokke statsroman og det 18.
århundredes utopiske roman. Foredrag på kollokvium
om J.G. Herders »Ålteste Urkunde des Menschengeschlechts
« om Hamanns og Herders syn på skabelsesberetningen
Herder Arbeitskreis, Buckeburg). Seminar
over Hamanns »Aesthetica in nuce« på kongressen
»Hamann und die Krise der Aufklarung«,
Miinster. Deltaget i symposium om »Wien als ein
Zentrum der deutschen Aufklarung« i Bad Homburg
v.d. Hohe, arrangeret af Lessing-Akademie.
Børge Kristiansen har efter invitation deltaget i
»Zweites Internationales Mann-Kolloquium«, Liibeck,
14.-16. april 1988.
Birgit Nielsen har deltaget i ovennævnte kongres.
Vibeke Vinge: Efter indbydelse gæsteforelæsning i
Heidelberg om »Deutsche Dånen oder diinische Deutsche
«. Afholdt seminar med medarbejderne ved
Niederdeutsche Abteilung, Universitåt Miinster, og
Øvrige europæiske sprog 681
ved Universitåt Kiel om historisk sprogsociologisk beskrivelse
af tosprogethed.
Anden virksomhed:
Sven-Aage Jørgenen er medlem af udvalget for internationale
studier; endvidere institutbestyrer-stedfortræder
Børge Kristiansen.
Studienævnsformand er Arne Dittmer; Birgit
Nielsen er ligeledes medlem af studienævnet og medlem
af fakultetsstudienævnet.
Niels Axel Grossert er medlem af fakultetsrådet.
Lisbeth Falster Jakobsen er fakultetsrepræsentant i
Studieskolens bestyrelse.
Sven-Aage Jørgensen har ledet forhandlinger i Ziirich,
Freiburg/Breisgau, Tiibingen og Koln om samarbejdsaftalerne
med de daværende universiteter og
har repræsenteret Københavns Universitet ved FUBerlins
40 års jubilæum.
Publikationer:
Dinesen, R.: "Und Leben hat immer wie Abschied
geschmeckt" Friihe Gedichte und Prosa der Nelly
Sachs. Stuttgart 1987, 265 s.
Jakobsen, L.F, Olsen, J.: On syntactic levels - one
tertium comparationis in contrastive linguistics.
Papers and Studies in Centrastive Linguistics Vol.
22, s. 5-20, Posnan, Polen 1988.
—: Valency Grammar. Three Studies in the Linking
Power of Verbs. Copenhagen Studies in Language
Cebal Series No. 11, s. 35-56, København 1988.
Jørgensen, S.: Hamann und seine Wirkung im Idealismus.
Idealismus und Aufklårung, Christoph Jamme,
Gerhard Kurz, s. 153-161, Stuttgart 1988.
Tids- og rumutopier - kiliaster og utopister. Renaissancen.
Dansk-europæisk-globalt. Renaissancestudier
2, Marianne Pade, Minna Skafte Jensen, s.
54-68, København 1988.
—: Hamann und Hervey. Zur Bibellektiire wåhrend
Hamanns Londoner Krise. Historische Kritik und
biblischer Kanon in der deutschen Aufklårung.
Wolfenbiitteler Forschungen Bd.41, Henning Graf
Reventlow, Walter Sparn, John Woodbridge, s.
237-48, Wiesbaden 1988.
Nielsen, B.S., Dåhnhardt, W., Lohmeier, D.: Gefliichtet
unter das dånische Strohdach, Schriftsteller und
bildende Kiinstler im dånishen Exil nach 1933. Udstillingskatalog.
Bind 3. i: Schriften der Schleswig-
Holsteinischen Landesbibliothek. Heide in Holstein
1988, 239 s.
V\ inge, V.: Mittelniederdeutsches Handworterbuch.
(Anmeldelse). Niederdeutsches Jahrbuch 111, s.
137-38, Neumiinster 1988.
Svend-Aage Jørgensen
3. Romansk Institut
Historie:
Med enkelte afbrydelser i den første periode har der
siden 1669 altid været ansat mindst én professor til at
undervise i et eller flere romanske sprog ved Københavns
Universitet.
Først i 1966 blev administrationen af de romanske
fag henlagt fra professorernes bopæl til et par lokaler i
den indre by, Dyrkøb 3, og da et par etager i samme
ejendom blev stillet til rådighed i 1968, oprettedes Romansk
Institut som sådant.
I 1971 flyttede instituttet til Østervoldkomplekset
(0. Voldgade 10) og i 1972 videre til Stokhusfløjen af
samme kompleks (Rigensgade 13). Udflytningen til
KUA fandt sted i 1979. Gennem de sidste år har en del
lokaler måttet afgives i takt med reduktionen af lærerstaben.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 36 (heraf 4 på orlov og 3 udlånte).
Professor: John Pedersen.
Lektorer: José Alegre-Peyron, Hans Boll-Johansen
(orlov), Isabelle Durousseau, Eric Eggli (Orlov), Merete
Gerlach-Nielsen (orlov), Harald Gettrup, Merete
Grevlund, Vibeke Grubbe, Svend Hendrup, Ole
Hjordt Vetlesen (orlov), Hugo Ibsen, Steen Jansen
(udlånt), Eva Dam Jensen, Ole Kongsdal Jensen,
Jonna Kjær, Oleg Koefoed, Ginette Kryssing-Berg,
Maryse Laffitte, Karen Landschultz (udlånt), Hanne
Lange, Eugéne Lozovan, Hans Peter Lund, Julius
Lund, John Kuhlmann Madsen, Franfois Marchetti,
Ghani Merad, Annie Noer, Berta Pallares, Lene
Waage Petersen, Henrik Prebensen (udlånt), Poul
Bøggild Rasmussen, Arne Schnack, Gunver Skytte
Schmidt, Nils Soelberg, Luis de Vasconcelos, Thora
Vinther.
Seniorstipendiat: Gert Sørensen.
Kandidatstipendiater: Birger Lohse, Lene Waagstein.
Udenlandske lektorer: Bénédicte Madinier, Paola Polito.
Undervisningsassistenter: Karin Andersson, Poul
Fangel, Maria Giacobbe, Carsten Juhl, Patrick Lavaud,
Irene Lindahl, Anne Loddegaard, Carla Juul
Madsen, Maryse Mikkelsen, Lone Schack Rasmussen,
Peter Rohde Jensen, Hanne Thygesen.
TAP: Antal årsværk: 5,5.
Elsebeth Bolwig (orlov), Bitten Brandt, Anita Hilbert
(vikar), Agnete Langkjær (orlov), Hanna Laulund,
Birgit Matz (vikar), Lisbeth Thing Mortensen (vikar),
Else Skydsgaard, Annick Wewer.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Romansk Institut tilstræber at dæk682
Det humanistiske Fakultet
ke det romanske sprogområde på en sådan måde, at
hvert enkelt sprog anskues som et mødested for et teoretisk
sprogsystem, en sproglig praksis i form af (navnlig)
tekster og en række sociale og kulturelle eksistensbetingelser.
Dette medfører, at forskningen inden for
fransk, italiensk, portugisisk, rumænsk og spansk søger
at tilgodese de tre hovedområder, sprog, litteratur
i bred forstand og historie/samfundsforhold. Nogle
projekter ligger klart inden for ét sprog og ét område,
mens andre er defineret som en kombination af flere
tilgange.
Som i de nærmest foregående år har instituttet måttet
leve op til kravet om at dække et bredere forsknings-
og undervisningsmæssigt spektrum end det traditionelle.
Den samfundsrelaterede forskning udbygges
støt, også på grund af dette områdes større vægtning
i studieordningerne, men da reduktionen af lærerstaben
i fransk fortsætter (to lærere er meddelt orlov
i det forløbne år), bliver det stadig vanskeligere at
opretholde det faglige beredskab over hele linjen. Det
er således en kendsgerning, at forskningen i fransk
lingvistik i dag lever på Handelshøjskolen og er skruet
ned på vågeblus på Københavns Universitet.
Når bortses fra denne højest beklagelige kendsgerning,
er det stort set lykkedes - ikke mindst på grund af
stor solidaritet mellem de romanske fag - at bevare
bredden i instituttets engagement på det tværfaglige
og internationale plan, men nye reduktioner vil uvægerligt
skabe alvorlige huller i det faglige beredskab.
Forskningsprojekter og mere almene faglige problemstillinger
drøftes ved månedlige seminarer, hvor
medarbejderne mødes på tværs af fag og individuel
ekspertise. Herudover organiseres jævnligt studiekredse
over mere specifikke emner; således har en
gruppe medarbejdere i efteråret søgt at kortlægge de
historiske og litterære implikationer i Poul Ricoeurs
store værk »Temps et Récit« fra 1985.
I det følgende gives en kort redegørelse for den igangværende
aktivitet; hvad der i årets løb er afsluttet
og udgivet figurerer i publikationslisten.
/. Det sproglige område
Som naturligt er for et fremmedsprogsinstitut, spænder
den sproglige forskning over et bredt felt, fra indlæringsmetoder
med moderne tekniske hjælpemidler
til egentlig lingvistisk grundforskning.
1.1 Fremmedsprogspædagogik
1.1.1 Annie Noer og Karen Landschultz fortsætter
udviklingen af et edb-styret diktatprogram til opbygning
af lytteforståelse i forbindelse med indlæring af
ortografi.
1.1.2 Isabelle Durousseau lægger sidste hånd på et
projekt, som udnytter analyse affransk nyhedsformidling
i TV til udbygning af video-undervisningsmidler.
1.1.3 Udnyttelsen af video i sprogundervisningen er
nået et godt stykke frem i 1988. Eva Dam Jensen og
Thora Vinthers videoserie i 15 afsnit til undervisning i
avanceret spansk talesprog, »Encuentros Video«, er
nu taget i brug i en foreløbig form (opfølgningsmateriale
under udarbejdelse) og afventer international udgivelse.
1.1.4 Samme medarbejdere har i årets løb afsluttet
edb-designet og produktionen af supplerende video
materiale med henblik på overførsel af Encuentros til
interaktiv video. Projektet er standset på grund af
manglende bevilling.
1.1.5 Generelt har udnyttelsen af moderne tekniske
hjælpemidler i sprogpædagogikken stimuleret en bred
forskningsindsats, hvis resultater jævnligt meddeles i
rapporter og artikler.
1.2 Leksikografi og oversættelsesteori
1.2.1 På det leksikografiske felt samarbejder flere forskere
(Franfois Marchetti Ghani Merad, Nils Soelberg)
med kolleger fra især Handelshøjskolen om en
særdeles omfattende revision af Blinkenberg & Høybyes
»Dansk-fransk ordbog«.
1.2.2 Nils Soelberg har afsluttet et mindre, teoretisk
arbejde om ækvivalensfunktionen i den tvesprogede
ordbog.
1.2.3 Birger Lohse deltager i ordbogsprojektet »portugisisk-
dansk database« ved Handelshøjskole Syd.
1.2.4 Oleg Koefoed er ved at afslutte et arbejde om de
vigtigste teoridannelser vedr. oversættelsesprocessen
mellem dansk og fransk.
1.2.5 Arne Schnack har påbegyndt udarbejdelsen af
en studiebog i oversættelse fransk-dansk, med det formål
at definere syntaktiske oversættelsesregler udfra
en systematisering af de hyppigst forekommende fejltyper.
1.3 Inden for fællesromansk lingvistik undersøger
Gunver Skytte Schmidt romanisten Kr. Sandfelds
indflydelse på dansk romanistik gennem tiden (delresultat
publiceret i 1988).
1.4 Fransk lingvistik
1.4.1 Harald Gettrup arbejder med kontrastiv undersøgelse
af forbindelsesadverbialer (konnektorer) med
udgangspunkt i tema/rema-strukturen, argumentationsretninger
og udsigelsesbegrebet.
1.4.2 Ole Kongsdal Jensen analyserer strukturerne i
den franske ortografi (delresultat publiceret i 1988).
Øvrige europæiske sprog 683
1.5 Italiensk lingvistik
1.5.1 Gunver Skytte Schmidt fortsætter sin grammatisk-
historiske forskning, med særligt henblik på fremstillingen
afgerundio.
1.5.2 Hugo Ibsen viderefører sin undersøgelse af en
række substantiver med 2 pluralisformer.
1.6 Spansk og portugisisk lingvistik
1.6.1 I spansk lægger Poul B. Rasmussen sidste hånd
på en række delresultater af sin bredt anlagte undersøgelse
af modusproblemer.
1.6.2 I portugisisk søger Birger Lohse at definere aspektkategoriens
status i indikativ og konjunktiv i moderne
sprog.
1.6.3 Poul B. Rasmussen er i færd med at udgive en
lingvistisk, sociologisk og litterær bearbejdelse af en
række spanske folkeeventyr (båndoptagelser).
2. Det litterære område
2.1 Litteratur- og tekstteori
2.1.1 Steen Jansen (p.t. EDB-centret) forsker fortsat i
forholdet mellem tekstanalyse og »story-understanding
«-teorier, med særligt henblik på tekster fra Commedia
dell'Arte.
2.1.2 Nils Soelberg arbejder med opstilling af en narratologisk
analysemodel til anvendelse på norm-overskridende
fiktionstekster fra 19. og 20. århundredes
franske litteratur.
2.2 Inden for litteratur- og idéhistorien spænder instituttets
forskning fra Middelalder til nyeste tid
2.2.1 Hanne Lange deltager fortsat i et større projekt
om symbolikken i 12. århundredes franske litteratur,
med perspektivering til moderne semiologi (bd. 4 af 7
udkommer januar 1989).
2.2.2 Hanne Lange arbejder endvidere med fortolkning
af symbolik og strukturer i den franske høviske
roman.
2.2.3 Jonna Kjær kortlægger Tristan-myten i fransk
middelalderlitteratur.
2.2.4 Svend Hendrup fortsætter udforskningen af det
profane teater i fransk sen-middelalder.
2.2.5 Med udgangspunkt i et nu afsluttet projekt om
Laclos' roman »Les liaisons dangereuses« (artikel udkommer
1989), undersøger Maryse Laffitte kvindelige
mediationsfigurer i fransk roman, teater og maleri fra
17. til 20. årh.
2.2.6 Vibeke Grubbe arbejde fortsat på en bred analyse
af de nye tendenser i spansk kulturliv, sat i relation
til den generelle moderniseringsproces efter 1975.
I forbindelse hermed planlægges en grundbog i »Spanien
efter Franco« til brug for spanskstuderende.
2.3 Udgivelse af ældre tekster engagerer flere medarbejdere
2.3.1 I samarbejde med forskere fra Rom og Paris står
Hanne Lange for udgivelsen af Geoffroy d'Auxerre's
samlede værker fra 12. årh. (udkommer 1990).
2.3.2 Svend Hendrup udgiver fortsat franske sange
fra sen middelalder og tidlig renæssance.
2.3.4 José Alegre lægger sidste hånd på en kritisk udgave
af romanen »Lazarillo de Tormes«.
2.3.5 Og Berta Pallares afslutter i nær fremtid de første
dele af sin kommenterede udgave af den spanske
dramatiker Tirso de Molina.
2.4 Vedr. tekster fra 17. årh. arbejder John Kuhlmann
Madsen videre på kortlægningen af det spanske
klassiske teaters skæbne i Danmark 1660-1985, sidst
med påvisning af de tyske vandretruppers indsats.
2.5 18. årh. 's litteratur
Inden for sit arbejde med fransk rejselitteratur (fortælleregistre
og persontyper) er Merete Grevlund tæt på
afslutningen af sit delprojekt vedr. Robert Challe; hun
fortsætter sin undersøgelse af jesuitternes udnyttelse
afrejselitteraturen til opbyggelige formål.
2.6 19. og 20. årh. 's litteratur
2.6.1 Hans Peder Lund bidrager til Gyldendals Verdenslitteraturhistorie
med afsnit om bl.a. lyrikken i
Vesteuropa og USA 1830-1914 (under udgivelse), lyrikken
i de romanske lande 1914-1945 (nær afslutning)
samt om lyrikken efter 1945.
2.6.2 En artikel af samme medarbejder om kunstens
status og funktionsformer hos Villiers de l'Isle-Adam
er under udgivelse.
2.6.3 Lene Waage Petersen analyserer fortællestrukturerne
hos den italienske forfatter Italo Calvino (et
delresultat er udgivet, et andet under udgivelse).
2.6.4 Samme medarbejder redigerer sammen med
Steen Jansen udgivelse af Pirandellos samlede værker:
»Pirandello på dansk« (udkommer foråret 1989).
2.6.5 Lene Waagstein fortsætter sin kortlægning af
argentinsk litteratur gennem det sidste tiår, — med hovedvægten
på ideologiske brud og forskydninger under
militærregeringen 1976-83.
684 Del humanistiske Fakultet
2.6.6 Thora Vinther arbejder med en undersøgelse af
myterne om kvindens placering i samfundet, således
som disse myter kommer til udtryk i nyere argentinsk
romanlitteratur, af kvindelige forfattere.
2.6.7 Samme medarbejder analyserer udviklingen i
den mexikanske forfatterinde Rosario Castellanos
holdning til kvindespørgsmålet.
3. Historie og samfundsforhold
3.1 Dokumentationscentre: I fransk og spansk har
der i de sidste år været arbejdet intensivt med opbygning
af centre til indsamling og lagring af informationsmateriale
vedr. aktuelle samfundsforhold i de respektive
lande. Denne opbygning kan nu siges at være
afsluttet, og betjeningen af brugerne er i fuld gang.
3.1.1 Spansk dokumentationscenter, hvis daglige leder
er José Alegre, fungerer som et referencekartotek
med informationssøgning i databaser; det kan betjene
eksterne rekvirenter samt egne lærere og studerende.
3.1.2 Fransk dokumentationscenter, hvis daglige leder
er Ginette Kryssing-Berg, fungerer primært som
en tilgængelig dokumentsamling; det kan betjene egne
lærere og studerende samt eksterne rekvirenter.
3.2 Projekter med direkte pædagogisk sigte
3.2.1 Julius Lund påregner i 1989 at udgive en introduktion
til studiet af Latinamerika i 20. årh., med udgangspunkt
i jordfordelingsproblematikken (instituttets
læremiddelserie).
3.2.2 Ginette Kryssing-Berg lægger sidste hånd på et
projekt i undervisningsmetodik inden for franske samfundsforhold,
en lærebog opbygget som en række tematiske
centrer med et bredt spektrum af tilgange (i
samarbejde med Jean-Poul Clipet).
3.2.3 Flere medarbejdere planlægger udgivelse om
den franske revolution, i anledning af 200-året. Merete
Grevlund undersøger revolutionens forbindelsesfunktion
mellem oplysningstid og romantik, Ginette
Kryssing-Berg skriver om kvindens problematiske ligestilling
under revolutionen, ogjohn Pedersen udarbejder
en studiebog, som skal tjene til indføring i de
vigtigste revolutionære begivenheder samt eftertidens
tolkning af dem.
3.3 Forskning af mere teoretisk tilsnit
3.3.1 Eugéne Lozovan fortsætter sin analyse af kontroversielle
spørgsmål i historisk metodologi. En konkret
udløber af dette projekt er en undersøgelse af den
russisk-osmanniske konflikt på Peter den Stores tid.
3.3.2 José Alegre har påbegyndt en undersøgelse af
sociale strukturer på karolingernes tid, og fortsætter i
øvrigt sit arbejde med den arabiske indflydelse på europæisk
kultur.
3.3.3 I fransk har Harald Gettrup påbegyndt et projekt
vedr. forholdet mellem industri og finansverden i
80'ernes Frankrig.
3.3.4 I italiensk arbejder Gert Sørensen med Antonio
Gramscis refleksioner over moderniseringsprocessen i
det italienske samfund 1890-1930.
3.3.5 I spansk fortsætter Vibeke Grubbe sin udgivelse
af kildemateriale til det 20. årh.'s historie og litteratur
(bd. 2 forventes udgivet 1989).
3.3.6 Luis de Vasconcelos fortsætter sin kortlægning
af rigsarkivets dokumenter vedr. forbindelsen mellem
Danmark og Portugal.
3.3.7 Samme medarbejder er ved at færdiggøre en afhandling
om opførelsen af Estrela-Basilikaen; afhandlingen
udgives i 1989 af Lissabons bystyre.
3.3.8 Julius Lund færdiggør en bog om menneskeretskonfliktens
betydning for Argentina, herunder forholdet
mellem officerskorps og civilt styre, og dette forholds
betydning for demokratiets beståen.
3.3.9 En gruppe medarbejdere (John Pedersen, Gunver
Skytte Schmidt, Gert Sørensen) forbereder udgivelse
af et temanummer om Sardinien i tidsskriftet
»Piranesi-italienske studier«. Særnummeret vil bl.a.
omfatte artikler om Sardiniens socio-lingvistiske situation
og en analyse af G. Ledda: »Padre Padrone«.
Rejser:
En række medarbejdere har været inviteret til at holde
foredrag ved internationale kongresser eller gæsteforelæsninger
ved fremmede universiteter. John Pedersen
i Lund om Simone de Beauvoir (disputatsopposition);
José Alegre i Belgien, Spanien og USA; Vibeke Grubbe
ved Odense Universitet om spansk film; Eva Dam
Jensen i Prag og Madrid om fremmedsprogspædagogik;
Thora Vinther i Buenos Aires om dansk kvindebevægelse
samt i Neuquén (Argentina) om José Hernåndez;
Lene Waagstein ved 8. nordiske latinamerikakonference
i Stockholm om fascismen i Argentina;
Lene Waage Petersen i Venedig om Galvino, Gunver
Skytte Schmidt i Anacapri om italiensk lingvistik; Nils
Soelberg om tosproget leksikografi på Handelshøjskolen.
- Hertil kommer en omfattende foredragsvirksomhed,
bl.a. ved Folkeuniversitetet, på højskoler og ved
efteruddannelseskurser for lærere i de romanske
sprog.
Som et led i den løbende omstillings- og videreuddannelsesproces
har adskillige medarbejdere i årets
Øvrige europæiske sprog 685
løb deltaget i kurser og kollokvier her og i udlandet.
Mange deltog i et dansk-fransk kollokvium om leksikografi
på Handelshøjskolen; Hanne Lange og Nils
Soelberg var på kortere sommerkurser i Frankrig
vedr. franske samfundsforhold; Harald Gettrup har
fulgt intensive kurser i 6 måneder ved Institut d'Etudes
Politiques de Paris; Isabelle Durousseau har deltaget
i sprogpædagogisk seminar i Lille; Hans Peder
Lund har deltaget i litterært kollokvium ved College
de France; Eva Dam Jensen har været på kursus i
fremmedsprogspædagogik i Dubrovnik; Thora Vinther
har været på 2 måneders forskningsrejse i Argentina,
og Lene Waage Petersen på forskningsrejse til Firenze,
Pavia og Rom.
Andre aktiviteter:
I oktober var Romansk Institut arrangør (ved Maryse
Laffitte) af et kollokvium om »Poesien og romanen,
former og erkendelsesformer«, med deltagelse af forskere
fra KU og AU samt en række udøvende kunstnere
(oplæg fra Romansk Institut ved John Pedersen,
Lene Waage Petersen, Vibeke Grubbe og Maryse Laffitte).
Instituttet har aktivt deltaget i en række forsøg på at
stille viden til rådighed for folk uden for huset. Fransk
har leveret undervisning til Åbent Universitet fra dettes
oprettelse og oplever nu en stigende efterspørgsel.
Fransk har gennem de sidste år leveret undervisning i
1 semesters moduler til DTH, og der har i foråret,
sommeren og efteråret 1989 været udbudt »særlige
sprogkurser« i fransk, italiensk og spansk til studerende
fra andre uddannelsesinstitutioner med henblik på
studieophold i de pågældende lande.
Redaktionsvirksomhed:
Romansk Institut udgiver med støtte fra Statens humanistiske
forskningsråd det romansksprogede tidsskrift
Revue Romane (redaktion: Hans Peder Lund,
Michael Herslund, Hanne Korzen, Ginette Kryssing-
Berg, John Kuhlmann Madsen, Ghani Mérad, Lene
Waage Petersen, Nils Soelberg).
I serien Etudes Romanes udgives større monografier
med støtte fra Det humanistiske Fakultet (redaktør:
Merete Grevlund).
Kontakter til inden- og udenlandske udgivelser: José
Alegre er medredaktør af »Carta Atlantica« (Massachuset'-
s); Isabelle Durousseau, Karen Landschultz
og Ole Kongsdal Jensen er medredaktører af »Tous
Azimuts« (pædgogisk tidsskrift udgivet i samarbejde
mellem KU, DLH og BAL); Maryse Laffitte er medredaktør
af tidsskriftet Semiotik; Jonna Kjær er dansk
redaktør på to løbende middelalderbibliografier, Encomia
(Bibliography of the International Courtly Literary
Society) og Bulletin bibliographique de la société
internationale arthurienne (BBSIA); Hans Peter
Lund er dansk korrespondent for Revue d'histoire littéraire
de la France; Eugéne Lozovan er redaktør af
»revue des etudes roumaines« (Paris), og tilknyttet
»Atlas linguistique méditerranéen« (Venedig); Gert
Sørensen er medredaktør af tidsskriftet »Piranesi-Italienske
studier«.
Publikationer:
Andersen, F, Merad, G.: Fra dansk til fransk med
grammatik. (2. reviderede udgave). København
1988, 214 s.
Boll-Johansen, H.: Ti forklaringer på maj 68, 58 dage
der rystede Frankrig. Information, Moderne Tider
15. april, s. 1, København 1988.
—: Franskmændenes Europa. Europas opdagelse. Historien
om en ide, Hans Boll-Johansen, Michael
Harbsmeier (udg.), s. 156r85, København 1988.
—: Moral er umulig, men nødvendig. Sartres ufuldendte
etik. Moral og etik, Benny Grey Schuster
(udg.), s. 188-204, Aarhus 1988.
Durousseau, L: La France toujours par la bande. København
1988, 59 s.
—: La politique å la télévision. Tous Azimuts, Danmarks
Lærerhøjskole 26, s. 16-19, København
1988.
Grevlund, M.: L'ordre du récit dans l'Histoire de
Monsieur Cleveland de l'abbé Prévost. Lettres et
Reålités. Mélanges de littérature générale et de critique
romanesque, Université de Provence, s. 131-
45, Aix-en-Provence, Frankrig 1988.
Hendrup, S.; Notice sur les vers 253-254 du Testament
de Vilion. Revue Romane 23. 1, s. 97-106, København
1988.
-: Margaret Jennifer Kewley Draskau: "The Quest
for Equivalence; On Translating Villon", København
1986. Anmeldelse af disputats (Københavns
Universitet 20. feb. 1987). Revue Romane 23. 1, s.
139-45, København 1988.
—, Christoffersen, P.W.: "Chansons fra det 14. århundredes
Frankrig: Guillaume de Machaut, Philippe
de Vitry og Solage" 8 sange: tekstudgivelser m.
oversættelser. Koncert-udsendelse i Danmarks Radio
program II, den 29.7.1988. Institutpublikation
1988, 40 min. s.
—, Christoffersen, P.W.: "Loyset Compere (ca. 1415-
1518): chansons og rondeaux fra det gamle franske
håndskrift Ny kgl. saml. 1848-20. Kgl. Bibi. Kbh."
Tekstudgivelser med oversættelser. Koncert. Danmarks
Radio den 15.7.1988. Institutpublikation
1988, 40MIN s.
—, Christoffersen, P.W.: "Hjerte og smerte: 26 gamle
franske sange fra håndskriftet 1848-2°, Det kgl. Bibliotek,
København." Tekstudgivelser m. oversættelser.
(Koncertprogram). København 1986, 8 s.
—, Christoffersen, P.W.: "Chansons og rondeaux af
Guillaume de Machaut ca. 1300-1377)". 8 sange fra
fransk middelalder: tekstudgivelser m. oversættelser.
(Koncertprogram). København 1987, 8 s.
—, Christoffersen, P.W.: "Du skønneste blandt blom686
Det humanistiske Fakultet
ster". 4 chansons fra fransk senmiddelalder og
tidlig renæssance: tekstudgivelser m. oversættelser
koncert i Holmens Kirke 10. feb. 1987. (Koncertprogram).
København 1987, 8 s.
Jensen, E.D.: Production of video programs for foreign
language teaching — a neglected area. System
16 (3), s. 8, England 1988.
—: Produktion af videoprogrammer til sprogundervisning
- Et forsømt område. Rids 120, s. 12, København
1987.
Kjær, J.: Anmeldelse af: Y. Bellenger & D. Quéruel
(ed.): "Thibaut de Champagne. Prince et poéte
au XIIP siécle". Nyt fra Historien XXXVII,1, s.
28-29, Århus 1988.
-: Anmeldelse af: Jean-Charles Huchet: "L'Amour
Discourtois. La 'Fin'amors' chez les premiers
troubadours". Nyt fra Historien XXXVII,!, s. P.
28, Århus 1988.
-: Le déguisement dans les "Folies Tristan" et la
mort chez Thomas d'Angleterre. Masques et déguisements
dans la littérature médiévale. Etudes
recueillies et éditées par Marie-Louise Ollier, s.
65-73, Montréal, Canada 1988.
-: L'Istoire de la Chastelaine du Vergier et de Tristan
le chevalier. (XV siécle). Revue Romane 23,
2, s. 260-82, København 1988.
-: Anm. af: Ph. Ménard (éd.): "Le roman de Tristan
en prose", t. 1. TLF 353, Droz, Genéve,
1987. Revue Romane 23, 2, s. 297-99, København
1988.
Kryssing-Berg, G.: Un je å la recherche de son identité
(dix ans de littérature féminine). Rids, Romansk
Institut 119, s. 31, København 1987.
Laffitte, M.: Oversættelse og sproglig revision af
tidsskriftet "Langages" (juin 1987, no. 86).
(Oversættelse: 53 s.. Sproglig revision: 38 s.).
Laneasres (Larousse) 86, s. 53 + 38, Paris, Frankrig
1987.
-: Kvinden og kulturen. Semiofil (Profil/Semiotik)
3/14, s. 1 1-16, København 1987.
Landschultz, K., Brendstrup, J.: Lyt og tal. Lytteøvelser
til franskundervisningen + lydbånd. København
1988, 250 s.
Lange, H.: Symbolisme, exégése, littérature profane:
intertextualité et intratextualité dans le "Conte
du Graal" de Chrétien de Troyes. Actes du
XVII le congrés international de linguistique et
de philologie romane, (Trier, 1986), t. IV, Trier,
1988, Dieter Kremer (udg.), s. 289-303, Tiibingen
1988.
Lohse, B.J.: Anmeldelse af: Aurélio Buarque de Holanda
Ferreira: Novo Dicionårio da Lingua Portuguesa.
Rio de Janeiro, Nova Fronteira, 1986.
XXIV+1832 p. 2a edigao revista e aumentada.
Revue Romane 23, 1, s. 147-49, København 1988.
—: Den leksikografiske behandling af divergerende
regionale normer. Tilfældet Portugal-Brasilien.
Flerspråklig leksikografi og terminologi. Rapport
fra seminar, Bergen 22.-23. mai 1987. (Særnummer
af Tribune), Tove Jacobsen, Jan Roald
(red.), s. 77-95 B, Bergen 1987.
Lund, H.P: Indl. og overs, af Benjamin Constant:
Cæcilie. København 1988, 89 s.
-: Indl. og overs, af G.-O. Chåteaureynaud: Den
unge mand med saksofonen. Fredag 16, s. 34-46,
København 1988.
—: Maleri og lyrik: avantgarden skiller sig ud. Verdens
Litteraturhisorie. Bind 5, 1830-1914, Hans
Hertel (red.), s. 34 4-48, København 1988.
—: Fra symbolisme til modernisme i lyrikken. Verdens
Litteraturhistorie. Bind 5, 1830-1914, Hans
Hertel (red.), s. 285-312, København 1988.
-: Fra revolutionær romantik til poetisk realisme.
Verdens Litteraturhistorie. Bind 5, 1830-1914,
Hans Hertel (red.), s. 80-97, København 1988.
-: Lyrikken for sig: fra boheme til avant-garde. Verdens
Litteraturhistorie. Bind 5, 1830-1914, Hans
Hertel (red.), s. 51-55, København 1988.
-: Anm. af Bertrand Marchal: Lecture de Mallarmé,
Gardner Davies: Maliarmé et la "couche suffisante
d'intelligibilité", Stéphane Maliarmé: Poésies.
Revue Romane 23 (2), s. 304-06, København
1988.
—: Le XIXe siécle å Fétranger. Dix-neuviéme siécle.
Bulletin de la Société des études romantiques 2
(8), s. 22-26, Saint-Etienne 1988.
Marchetti, F: Dresde ou Florence-Sur-L'Elbe. Forum
4, s. 44-49, Paris 1988.
-: Marcelin Albert, Fapotre (déchu) des vignerons
du Midi. Forum 8, s. 11-15, Paris 1988.
- : San Franscisco: Chinatown, la Catastrophe de
1906. Forum 6, s. 8-12, Paris 1988.
Merad, G., Pedersen, ]., et al: Udgivere af: Traditions
et tendances nouvelles des études romanes
au Danemark. København 1988, 282 s.
Noer, A.: Le Centralisme dans la Politique linguistique
- La Corse. Un exemple de Minorité nationale.
København 1988, 132 s.
Pedersen, J.: La Place Royale revisiteé. Etudes Romanes
31, s. 251-59, København 1988.
-: Anmeldelse af J. K. Sanaker: Le discours mal
apprivoisé. Revue Romane, Romansk Institut
23,2, s. 299, København 1988.
-: Georges Perec, Den skrivende puslespiller. Litteraturmagasinet
Standart Årg. 2, nr. 5, s. 12-13,
Århus 1988.
-: Anmeldelse af B. Larsson: La réception des Mandarins.
Revue Romane, Romansk Institut 23,2, s.
307-08, København 1988.
Petersen, L.W.: Rubrik: Littérature italienne. Anmeldelse
af: Pieter De Meijer: La prosa narrativa
moderna, in Letteratura italiana, diretta da Asor
Rosa, Vol. HL Revue Romane 23 (I), s. 154 -58,
København 1988.
Øvrige europæiske sprog 687
Umberto Eco. Introduktion til et alsidigt forfatterskab.
Om rosens navn, Kirsten Grubb Jensen
(red.), s. 9-22, København 1987.
Petersen, L.W.: Calvino nel panorama culturale scandinavo.
Italo Calvino. Atti del convegno internazionale,
a cura di Giovanni Falaschi (red.), s. 369-80,
Milano 1988.
—; Ludovico Ariostos epos Orlando Furioso. Kildertekst-
Læser. Renæssancen. Dansk-Europæisk-Globalt.
(Renæssancestudier II), Marianne Pade,
Minna Skafte Jensen (red.), s. 90-114, København
1988.
Peyr6n,J.M.A., Jensen, N., Durån, V.; Svinesektoren
i Spanien. København 1988, 25 s.
Anotaciones al estudio del feudo en la Francia capeta:
nobleza, campesinado y renovacion economica.
Traditions et tendances novelles des études romanes
au Danemark. Articles publiés å l'occasion
du GOeme anniversaire d'Ebbe Spang-Hanssen, Revue
Romane, No. 31, Romansk Institut (udg.), s. 9-
21, København 1988.
—, Ruiz, R.N.: Espanol avanzado. Estructuras gramaticales.
Campos léxicos. Salamanca, Spanien
1988, 227 s.
Peyron, J.M.A., Ruiz, R.N.: Conversaciones hispånicas.
Introduccion a la lectura y conversacion. Salamanca,
Spanien 1988, 83 s.
Skytte, G.; Anmeldelse af Roberto Brunicardi; Dante
på dansk. Et praktisk eksempel på anvendelse af en
moderne oversættelsesteoretisk metode. Studier fra
Sprog- og Oltidsforskning, Museum Tusculanums
Forlag, Kbh. Revue Romane 23,1, s. 145-46, København
1988.
La grammaire dans la tradition des romanistes danois.
Traditions et tendances nouvelles des études
romanes au Danemark, Michael Herslund, Hanne
Korzen, Ghani Merad, John Pedersen, s. 35-44,
København 1988.
—: Italienisch: Phraseologie. Fraseologia. Lexicon der
Romanistischen Linguistik (LRL). Band/Volume
IV. Italienisch, Korsisch, Sardisch. Italiano, Corso,
Sardo, Giinter Holtus, Michael Metzeltin, Christian
Schmitt, s. 75-83, Tiibingen 1988.
Italienisch: Flexionslehre. La flessione. Lexicon
der Romanistischen Linguistik (LRL). Ba nd/Volume
IV. Italienisch, Korsisch, Sardisch. Italiano,
Corso. Sardo, Giinter Holtus, Michael Metzeltin,
Christian Schmitt, s. 39-51, Tiibingen 1988.
—: Anmeldelse af Harfo Stammerjohann (ed.): Tema-
Rema in Italiano. Theme-Rheme in Italian. Thema-
Rhema im Italienischen. Symposium, Frankfurt
am Main, April 1985. Gunter Narr, Tiibingen,
1986. IX + 288p. Revue Romane 23,2, s. 289-96,
København 1988.
-: DifTerenze strutturali, fenomeni di interferenza e
comprensione: Riflessioni metodologiche basate
sull'insegnamenso delTitaliano ai danesi. Dalla
parte del ricevente: percezione, comprensione, interpretazione,
Tullio De Mauro, Stefano Gensini,
Maria Emanuela Piemontese (eds), s. 361-66, Roma
1988.
-: Linguistic symposium on Romance Languages
XVII. 27-29 marzo, 1987, Rutgers University, New
Brunswick, Newjersey, USA, Resoconto. Boll. della
Socieå Int. di Linguisticae Filologia Italiana 2.1,
s. 7-16, Baltimore, USA 1987.
Soelberg, N.: Le pari de Pascal : un calcul å l'absurd
e. Traditions et tendances nouvelles des études romanes
au Danemark. Etudes Romanes No. 31, Michael
Herslund Hanne Korzen, Ghani Merad,
John Pedersen (red.), s. 269-80, København 1988.
-: Anmeldelse af Gerard Genette: "Seuils", Editions
du Seuil, 1987. Revue Romane 23, 2, s. 313-17, København
1988.
Nils Soelberg
4. Institut for Slavistik og Øststatsforskning
Historie:
Studiet af de slaviske sprog og kulturer indførtes ved
Københavns Universitet i 1859, da det første docentur
i slaviske sprog blev oprettet. Slavisk Institut blev
dannet i 1955 og havde fra 1958 lokaler i Bispetorvsannekset.
I 1971 flyttede instituttet til Østervoldkomplekset
og derfra i 1978 til de nuværende lokaler på
KUA.
I 1988 skiftede instituttet navn til Institut for Slavistik
og Øststatsforskning, således at det nye navn afspejler
hele undervisnings- og forskningsområdet og
den omstændighed, at instituttet har uddannet sine
første kandidater i øststatskundskab.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11.
Lektorer: Hans Bagger, Kristine Heltberg, Per Jacobsen,
Niels Erik Rosenfeldt, Jens Skov-Larsen, Eigil
Steffensen.
Adjunkter: Rolf Christensen, Jens Nørgård-Sørensen.
Seniorstipendiater: Emanuel Halicz, Bronislaw Swiderski.
Kandidatstipendiat: Alex Fryszman.
Sovjetisk gæstelektor: S. P. Novikov.
Akademisk sekretær: Kirsten Barker Hansen.
Akademisk medarbejder: Birgitte Hertz.
Forskningsstipendiat: Erik Andersen.
TAP: Antal årsværk: 1,6.
Rita Nærvig-Jensen, Birgitte Wasehuus.
Under jobtilbudsordningen: Rita Jacobsen.
688 Det humanistiske Fakultet
Fo rskni ngsv i rksomhed:
Instituttets forskning falder i hovedsagen inden for fagets
tre traditionelle hovedgrene: lingvistik, litteratur
og historie-samfundsfag, men også tværfaglig forskning
er ved at finde plads i instituttets aktiviteter.
Inden for den lingvistiske del af slavistikken arbejdes
der fortsat på differensformernes opståen og udvikling
i russisk og de øvrige slaviske sprog. Afhandlingen
skal beskrive, hvorledes de slaviske sprog ved
hjælp af forskellige endelser i en og samme kasus ved
substantiver af samme bøjningsklasse har udviklet (og
afviklet) metoder til formelt at skelne mellem kategorier
som liv og ikke-liv, person og ikke-person m.m.
(Rolf H. Christensen); endvidere udarbejdes forskningsbaseret
materiale, som giver et overblik over de
morfologiske grundbegreber, som er mest relevante
ved beskrivelser af de slaviske sprog, og et lignende
materiale som giver et overblik over nogle grundlæggende,
almene oversættelsesproblemer og nogle typiske
sprogpar-specifikke problemer ved oversættelse
tjekkisk-dansk og russisk-dansk (Jens Skov-Larsen).
Inden for russisk arbejder Jens Nørgård-Sørensen
på en afhandling om kohærens. Arbejdet, som skal
munde ud i en større afhandling (forventet afslutning i
1989), omfatter en strukturelt-semantisk beskrivelse
af forskellige typer kohærens-markører i russisk: adverbialer,
anaforiske og demonstrative pronominer,
ellipsis o.a.
Endvidere er der i kortere forskningsforløb gennemført
en kritik af den sovjetiske tradition, ifølge hvilken
ordstillingen i russisk reguleres af stilistiske faktorer.
Som alternativ er der opstillet en model for en beskrivelse
ud fra semantiske kriterier (Jens Nørgård-Sørensen).
I polsk arbejdes der med de strukturelle problemer
omkring det polske sprogs udvikling i det 16. årh.,
hvor dels bogtrykkerkunstens indførelse, dels debatterne
omkring reformationen og væksten i velstand giver
de ydre rammer for sprogets opblomstring, mens
den sprogvidenskabelige belysning ikke er fuldtud
gennemført ud fra sprogsystemet som forudsætning
(Kristine Heltljerg).
I tjekkisk er ten tjekkisk-dansk grundordbog, i samarbejde
med cand.mag. Rudolf Kudera, under forberedelse
til trykning. Ordbogen (som vil være den hidtil
første ordbog mellem tjekkisk og dansk) omfatter det
mest centrale tjekkiske ordforråd, ca. 2.400 ord valgt
ud fra frekvensundersøgelser. Der sigtes mod at give
danske brugere mulighed for fuldstændig identifikation
af ordformer, der forekommer i tekster, v.h.a. et
konsekvent system af henvisningsord og grammatisk
information. Udvælgelsen afde mest relevante danske
ækvivalenter foregår delvis på grundlag af edb-frekvensanalyser
ud fra relevante tjekkiske tekster (Jens
Skov-Larsen).
Inden for litteratur forskes der i russisk litterær kritik i
det 19. århundrede og arbejdet med en antologi af
upublicerede afhandlinger af kritikeren A.V. Druzinin
fortsættes. (Anmartin Brojde).
Projektet »Den russiske avantgardes æstetik: teoretisk
debat og kunstnerisk praksis« videreføres. Formålet
er en udforskning af interaktionen mellem parallelle
udviklingsforløb inden for det litteraturteoretiske,
det kunstteoretiske, det æstetiske og det kulturfilosofiske
område. Hovedvægten lægges på avantgardekulturens
tilkomst og udvikling op gennem 1920'erne (Alex
Fryzman).
Projektet »Mellem utopi og apokalypse« vedr. centrale
symboldannelser inden for russisk litteratur i perioden
mellem århundredeskiftet og oktoberrevolutionen
i 1917 fortsættes (Eigil Steffensen).
I samarbejde med Dansk Sprog- og Litteraturselskab
videreføres projektet med udarbejdelsen af en
publikation af Georg Brandes' omfattende brevveksling
med russiske kulturpersonligheder (Lene Tybjerg
Schacke).
Vedr. jugoslavisk litteratur foregår en indsamling af
materiale til bd. 3 af værket »Litteraturen i Jugoslavien
«. Bindet skal omfatte behandlingen af den serbiske
og kroatiske litteratur fra 1945 til i dag (Per Jacobsen).
Inden for faget Øststatskundskab forskes der fortsat i
det sovjetiske politiske system, med særligt henblik på
Stalin-tiden. En afhandling om »de særlige afdelinger
« af Stalins magtapparat er netop blevet færdiggjort.
Her analyseres de hemmelige kommunikationskanaler
i den sovjetiske statsforvaltning og deres relationer
til Stalins personlige kancelli. Samtidig har den
udenrigspolitiske beslutningsproces (herunder forholdet
til Komintern) været gjort til genstand for undersøgelse,
ligesom en afhandling om de mere generelle
kommunikationsprocesser i det stalinistiske system er
under udarbejdelse (Niels Erik Rosenfeldt).
Forskellige studier i sovjetisk udenrigs- og sikkerhedspolitik
føres videre, delvis i sammenhæng med, at
en af vort instituts medarbejdere er medlem af Det sikkerheds-
og nedrustningspolitiske Udvalg (SNU)
(Niels Erik Rosenfeldt).
Sovjetisk inden- og udenrigspolitik har desuden været
behandlet af to øststatsforskere, der er tilknyttet til
instituttet som hhv. ekstern lektor og forskningsstipendiat.
Det drejer sig om en ajourføring af en tidligere
udgivet bog om Sovjetunionen under Gorbatjov og
om forberedelse af et skrift om vesteuropæisk østpolitik
(Mary Dau) og om en analyse af Gorbatjovs økonomiske
reformstrategi i lyset af de eksisterende problemer
i plansystemet (Erik André Andersen).
Endvidere forskes der intensivt i Ruslands ældre historie,
med særlig vægt på 1700-tallet og 1800-tallet.
En strukturel analyse af Ruslands politik over for de
skandinaviske stater i perioden 1721-1780 er således
under udarbejdelse (Hans Bagger).
En omfattende afhandling med titlen »Russia and
Øvrige europæiske sprog 689
Denmark 1856-64. A Chapter of Russian Policy towards
the Scandinavian Countries« er blevet definitivt
afsluttet, og der samles fortsat materiale ind til
projektet »Historie og den nationale mentalitet«, der
bl.a. vil indeholde en kritisk evaluering af de væsentligste
historiske og filosofiske værker om emnet (Emanuel
Halicz).
Af de øvrige østeuropæiske lande har især Polen
været i centrum for opmærksomheden. Således arbejdes
der i øjeblikket på et projekt om intelligentsiaen
i Polen efter 1945, hvis sigte er at belyse ændringerne
i intelligentsiaens strategi overfor den politiske
magt og instelligentsiaens selvforståelse under
kriserne i 1956, 1968, 1976 og 1980'erne. To mindre
afhandlinger om hhv. historien som den polske oppositions
»rådgiver« og om politiske kulturstrategier
1970-80 er desuden blevet færdiggjort (Bronislaw
Swiderski).
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver tre skriftrækker »Studier«, »Materialer
« og »Rapporter«.
Redaktionsvirksomhed:
K. Heltberg, P.Jacobsen, N. E. Rosenfeldt og E. Steffensen
er medlemmer af redaktionskomiteen for instituttets
skriftrækker. Niels Erik Rosenfeldt er medlem
af Editorial Advisory Committee, Nordic Journal of
Sovjet and East European Affairs og medlem af den
danske regerings Sikkerheds- og nedrustningspolitiske
Udvalg (SNU).
Jens Nørgård-Sørensen er medlem af redaktionen af
»Svantevit«, dansk tidsskrift for slavistik.
Eigil Steffensen er medlem af Advisory Board for
»Scando-Slavica«.
Bronislaw Swiderski er medlem af redaktionen af
»Svantevit«, dansk tidsskrift for slavistik.
Erik André Andersen er medlem af redaktionen af
»Nordisk Østforum« og har deltaget i redaktionen af
»Kulturgeografiske hæfter«.
Kongresser og forelæsninger:
Instituttet har arrangeret en konference om »Polen
1863-1918-1988« med deltagelse af forskere fra Polen,
Sverige og Danmark. Kristine Heltberg har deltaget i
det polske videnskabsakademis (PANs) konference
om »Polen i historien« i Warszawa og i konferencen
om »Polen 1863-1918-1988« arr. af Institut for Slavistik
og Øststatsforskning, KUA.
Niels Erik Rosenfeldt har deltaget med foredrag i
konferencen »Sovjetunionen og Østeuropa efter perestrojka
« ved Center for the Study of international
Conflicts, Lunds Universitet og i international workshop
på Ærø om »The Gorbachev Revolution; The
Politics ofChange in the Sovjet Union«.
Hans Bagger har holdt foredrag om »Russion Policy
towards the Scandinavian Countries in the Decades
following the Peace ofNystad« ved University of
Glasgow.
Eigil Steffensen har deltaget med foredrag i X. internationale
Slavistkongres i Sofija, og i samme forbindelse
deltaget i session i bestyrelsen for den internationale
Slavistkommitte og eksekutivudvalget for
den internationale faglige organisation MAIRSK.
Per Jacobsen har holdt gæsteforelæsning om moderne
jugoslavisk litteratur ved jysk åbent universitet.
Erik André Andersen har holdt foredrag på Danmarks
Biblioteksskole.
Jens Nørgård-Sørensen har deltaget med foredrag
ved alment lingvistisk kollokvium på Handelshøjskolen,
København.
Emanuel Halicz har deltaget med foredrag i konferencen
om »Polen 1863-1918-1988« i København.
Erik André Andersen og Emanuel Halicz har deltaget
i konferencen »Sovjetunion im Wandel — vom
Krisenmanagement zur Reformpolitik« i Sankelmark.
Anmartin Michal Brojde har talt om »Homo Sovjeticus
of the Stalin Period in the USSR (1930-
1953)« på Odense Universitet.
Bronislaw Swiderski har deltaget med foredrag i:
(1) seminar om »Polska kulturstrategier 1970-
1980«, Stockholm, (2) Nordisk symposium om »Sovjetisk
og østeuropæisk socialpolitik«, arr. af Nordic
Committee for Sovjet and East European Studies,
Rømø, og (3) konference om »Polen i 1863-1918-
1988« i København.
Lene Tybjærg Schacke og Alex Eryszman har
holdt foredrag om sovjetisk litteratur på Løgumkloster.
Rejser:
Lene Tybjærg Schacke har været på studierejse til
Moskva og Leningrad.
Alex Eryzman har været på studierejse til Moskva.
Emanuel Halicz har været på studierejse til Rom
(Arkivo Storico-Diplomatico) og Paris (Biblioteque
Nationale).
Arbejde inden for kollegiale organer:
Kristine Heltberg er institutbestyrer, medlem af falkutetsrådet
og dettes forskningsudvalg.
Eigil Steffensen er medlem af biblioteksudvalg og
bestyrelsen for instituttet.
Hans Bagger er studienævnsformand.
Niels Erik Rosenfeldt er medlem af instituttets bestyrelse
og formand for biblioteksudvalg.
Per Jacobsen er næstformand i slavisk institutråd.
Jens Skov-Larsen er eksamensleder, medlem af studienævnet,
fakultetsstudienævnet (Humanistisk Fakultet),
instituttets biblioteksudvalg samt sikkerhedsrepræsentant.
690 Det humanistiske Fakultet
Per Jacobsen er blevet indvalgt i Det serbiske Akademi
for videnskab og kunst, og er blevet dekoreret
med den jugoslaviske faneorden med guldkrans.
Ph.D.-studerende, undervisningsassistent Britta
Bjørn arbejder med en undersøgelse over indirekte
tale i russisk.
Publikationer:
Halicz, E.; The 1863 polish uprising and Scandinavia.
The year 1863, the turning-point in Russo-Scandinavian
relations. København 1988, 169 s.
—: The polish armed forces and war 1764-1864. Essays
on war and society in east central Europe 1740-
1920, S. F ischer Galati, B. K. Kiraly, s. 6, Highland
Lakes, Newjersey 1987.
—: The Polish Uprising and Scandinavia. The year
1863, the Turning Point in Russo-Scandinavian
Relations. København 1988, 169 s.
Tadeusz Kosciuszko and the Napoleonic Wars. East
Central European War Leaders: Civihan and
Military, B. K. Kiraly, A. A. Nofi (eds), s. 1 7, Highland
Lakes, Newjersey 1988.
- ; Norman Davies: Heart of Europe. Zeitschrift fur
Ostforschung 1, s. 5, Marburg, Lahn 1988.
—: Polska XIX wieku. Zeszyty Historyczne 84, s. 9,
Paris 1988.
Anmeldelse af: John Nielsen: 1864 —Da Europa gik
af lave. Historisk Tidsskrift Bd. 88, Hæfte 1, s. 3,
København 1988.
-: Aleksander II - Michail Gorbaczow. Zeszyty Historyczne
85, s. 4, Paris 1988.
—: Zarys powstania styczniowego opracowanyw
Warszawskiej Cytadeli. Zeitschrift fur Ostforschung
2, s. 6, Marburg, Lahn 1988.
—: The Polish Armed Forces and War 1764-1864. Essays
on War and Society in East Central Europe
1740-1920, S. Fischer-Galati, B. K. Kiraly (eds), s.
6, New York 1987.
Heltberg, K.: Baudouin de Courtenay a glossematycy.
Wokol j?zyka. Rozprawy i studia poswifcone
pamifci prof. M. Szymczaka, PAN, InstytutJ^zyka
Polskiego, Warszawa, s. 7, Warszawa, Wroclaw
1988.
Jacobsen, P: Jugoslavien og Jugoslaverne. (Odense
Teaters Program). 4 s., 1988.
-: Om forfatteren og kunstens vilkår. (Odense Teaters
Program). 4 s., 1988.
-: Litteraturen i Jugoslavien I. Kroatisk litteratur
1800-1945. København 1988, 106 s.
-: Serbo-kroatisk og makedonsk. Indvandrere - indvandrersprog,
Jørgen Gimbel (red.), s. 29-53, København
1988.
—: Andricéva hronika kao knjizevna vrsta. Naucni sastanak
slavista. Referati i saopstenja 16/2, Medjunarodni
Slavistiski Centar (eds), s. 107-12, Beograd
1988.
—: Rask i Vuk. Tipologija dvaju ortografskih reformi.
Naucni sastanak slavista. Referati i saopstenja 17/
2, Medjunarodni slavisticki centar, s. 313-19, Beograd
1988.
Rosenfeldt, N.E.: Anmeldelse afj. Arch Getty: Origins
of the Great Purges: The Soviet Communist
Party Reconsidered, 1933-1938, New York, 1985,
277 ss. Soviet Union/Union Sovietique 13, No. 3,
1986, s. 371-73, Arizona, USA 1988.
—: Anmeldelse af C. A. Koefoed: My Share in the
Stolypin Agrarian Reforms. Edited by Bent Jensen,
Odense University Press, 1985. Historisk
Tidsskrift Bd. 87, hæfte 2, s. S.440, København
1988.
-: Stalin, Gorbatjov og pyramiderne. Forskning og
Samfund Årg. 14, nr. 1, s. 3-6, København 1988.
-: Sovjetunionen og Danmark i sikkerhedspolitisk
belysning. Russisk Jubilæumsskrift 1963-1988,
Russisklærerforeningen (red.), s. 53-67, Kalundborg
1988.
Steffensen, E.: Sovjetlitteraturens forvandling.
Dansk udsyn 3, s. 173-80, Askov, Vejen 1988.
-: Oprør fra oven. Fra koldfront til tøbrud i sovjetisk
litteratur. København, Oslo 1988, 214 s.
—: La révolution et la littérature. Alexei Gastiev. Historie
de la littérature russe. Le xxe siécle. 2. La
révolution et les anneés vingt, E. Etkind, G. Nivat,
1. Serman, V. Strada (eds), s. 50-60, Paris
1988.
-: Wilhelm Møller as an Interpreter of Turgenev.
The Slavonic World and Scandinavia. Cultural
Relations, Kjeld Bjørnager, Lene T. Schacke, Eigil
Steffensen, s. 167-74, Århus 1988.
Swiderski, B.: Pierestrojka, pisarze. Zeszyty Literackie
22, s. 144-45, Paris 1988.
-: Myth and Scholarship. University students and
political development in XIX century Poland.
København 1988, 152 s.
-: Østeuropæernes Europa. Europas opdagelse, historien
om en ide, H. Boll Johansen, M. Harbsmeier
(red.), s. 145-60, København 1988.
Kristine Heltberg
5. Institut for Nygræsk og Balkanistik
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5,3.
Lektorer: Sysse G. Engberg, Lars Nørgaard, Ole L.
Smith.
Adjunkt: Jørn I. Qvonje.
Forskningsstipendiat: Lars Bærentzen.
Ekstern lektor: Sophia Scopetéa.
Videnskabelig medarbejder: Lisbet Forpjensen.
Øvrige europæiske sprog 691
TAP: Antal årsværk: 0,5.
Elisabet Mortensen.
Instituttet udlåner lærerkræfter til Institut for Slavistik
og Øststatsforskning, KU, i forbindelse med undervisning
i bulgarsk.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning er centreret om to emneområder;
nygræsk og balkanistik. Det sammenlignende studium
af græsk, albansk, makedonsk, bulgarsk og rumænsk
nutidigt sprog er ét tyngdepunkt, mens studiet
af græsk middelalderlig (byzantinsk) folkesproglig, så
vel som lærdsproglig, litteratur er et andet. Den moderne
græske litteratur og kunst udgør også en væsentlig
del af genstandsområdet for instituttets forskning.
Med instituttets nyeste projekt: græsk, folkelig musik i
bykulturen, de såkaldte »rebetika«, forenes studiet af
musik, dans og tekst med undersøgelsen af de samfundsforhold
i hvilke rebetika trivedes, til en tværfaglig,
sociologisk-folkloristisk undersøgelse. En anden
væsentlig del af instituttets forskning omfatter Grækenlands
historie i moderne tid, specielt i 1940'ernes
besættelse og borgerkrig.
1. Sprog
Jørn Qvonje har fortsat affatningen af et større arbejde,
af historisk-typologisk karakter, over udtryksmåderne
for personal pronominal possessor i balkansprogene.
Det bulgariske afsnit er fuldført, og der gøres
forstudier til det græske. Han har fuldført et komparativt
studie over præpositionalstrukturen i lettisk og
bulgarsk: »Lettisk iz — bulgarsk iz«, samt et arbejde
vedrørende den albanske formans -sh, der forventes at
indgå i et større arbejde »Albanske studier«. Indleveret
til trykning er en artikel, der undersøger særforhold
af syntaktisk karakter ved substantiver der betegner
slægtskab, kombineret med possessivum. Afsluttet er
endvidere »Hjælpemiddel i albansk« indeholdende
grammatik, glossar og øvelser til lærebogen Gjuha
shqipeI.
2. Litteratur og kunst
2.1 Lisbet Torp Jensen arbejder indenfor musikologi
på projektet »Rebetika: Et miljø og dets udtryksformer-
tilblivelsen afen kulturel identitet«. Hertil hører
registrering af ca. 1.500 fotografier til dokumentation
af miljøet, samt udarbejdelse af registranter over rebetikamusikere
indtil midten af 1950'erne, over ensemblekombinationer,
samt publiceret nodemateriale indenfor
rebetikamusikken. Hun fortsætter sine studier
af traditionel dans (»folkedans«), set i sin kontekst.
2.2 Lars Nørgaard fortsætter, i samarbejde med N.
Petsalis-Diomidis (Athen), sit arbejde på en monografi
om den græske maler loannes Altamura. Endvidere
arbejder han fortsat med Nikolaos Lunzi's dagbøger.
som er skrevet under hans ophold i Danmark 1813-
1819.
2.3 Ole Smith har færdiggjort sin udgave af Oxfordversionen
af den byzantinske folkesprogstekst »Achilleiden
«. Han arbejder desuden indenfor græsk musikologi
på en registrant og diskografi til »rebetika« før
1940.
2.4 Sophia Scopetéa fortsætter arbejdet på en afhandling
om Søren Kierkegaard og den antikke græske filosofi.
3. Historie og samfundsforhold
3.1 Lars Bærentzen arbejder på udgivelsen af et atlas
over det moderne Grækenlands historie, i samarbejde
med dr. J. M. Wagstaff, Southamptons Universitet.
Endvidere arbejder han på et bidrag til et samleværk
om den græske borgerkrig under redaktion af prof.
David Close, Flinders University, Australien.
3.2 Ole Smith fortsætter sine studier i det græske
kommunistpartis historie, her især Borgerkrigen. Han
har en artikel herom under færdiggørelse, ligeledes til
publikation i ovennævnte samleværk. I samarbejde
med Prof. Hagen Eleischer, Athen, forbereder han en
bibliografi over perioden 1945-1949 i Grækenland.
4. Byzantinistik
4.1 Sysse Engberg har i forbindelse med sine fortsatte
undersøgelser over håndskriftoverleveringen af det
græske gammeltestamentlige lektionar »Profetologion
« foretaget håndskriftsstudier i Rom, Grottaferrata,
Firenze og Milano, samt Athen. Hun har fortsat systematiseringen
af håndskrifterne på database, samt studeret
forholdene omkring de liturgiske, græske trykudgaver
fra Venezia i det 16. århundrede, herunder
specielt udgiveren Manolis Glynzunis, og i den forbindelse
færdiggjort tre artikler. Endvidere har hun udstrakt
sin undersøgelse af profetologets overleveringshistorie
til også at omfatte tyrkisksprogede (karamanlidika)
håndskrifter.
4.2 Ole Smith arbejder på færdiggørelsen af udgaven
Scholia graeca in Aeschylum II, fase. 3 i samarbejde
med prof. Charles Zabrowski, Boston, og Akademie
der Wissenschaften der DDR.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver tidsskriftet »EPSILON - Modern
Greek and Balkan Studies«, som udkommer dels med
ordinære numre, dels med supplementsnumre. Instituttets
lærere samt Bo-Lennart Eklund udgør redaktionen
for dette tidsskrift, og Sysse Engberg er hovedredaktør.
EPSILON er en fortsættelse af det tidligere
»Scandinavian Studies in Modern Greek«. Lars Bærentzen
er medlem af redaktionskomiteen for »Mo692
Det humanistiske Fakultet
dern Greek Studies Yearbook«, udgivet af University
of Minnesota, og af »Modern Greek Society. A Social
Science Newsletter«, udgivet i samarbejde med Modern
Greek Studies Association, USA.
Sysse Engberg er hovedredaktør for EPSILON og
redigerer desuden serien »Nygræske Studier«. Hun er
medlem af redaktionen for »Mandatoforos«, Amsterdam
og Athen.
Lisbet Torp Jensen er medredaktør af »Yearbook
for Traditional Music« vol. 23, og redaktør af kongresberetningerne
for symposiet om »Dance Event«.
Ole Smith er medlem af redaktionen af »Classica et
Mediaevalia«, samt af »Journal of the Hellenic Diaspora
«, New York.
Rejser m.v.
Lars Bærentzen holdt i april et foredrag med titlen
»The Modern Greek Diaspora in Maps« ved kongressen
»The Hellenic Diaspora from Antiquity to Modern
Times« i Athen. Sysse Engberg deltog i samme
kongres med foredraget »Greek Literacy and Liturgicai
Books«. Hun opholdt sig i Rom i januar og marts,
og i Athen i november med henblik på håndskriftstudier.
Lars Nørgaard rejste til Athen i januar og november
for at registrere billeder af Altamura i privatsamlinger.
Ole Smith var på forskningsophold i Athen
juni-august, og han holdt i november foredraget »Den
stiftende kongres i Grækenlands socialistiske arbejderparti
« på Center for marxistiske Studier, Thessaloniki.
Andet:
Sysse Engberg er formand for Dansk Forening for nygræske
Studier.
Lisbet Torp Jensen er formand for Dansk Selskab
for traditionel Musik og Dans, samt medlem af bestyrelsen
for International Council for Traditional Music
(ICTM). Hun er desuden formand for ICTM Study
Group for Ethnochoreology.
Hun var arrangør af et internationalt symposium
med temaet: The »Dance Event«. A Complex Cultural
Phenomenon. Endvidere arrangerede hun en udstilling
om bulgarsk folklore på KUA.
Jørn Qvonje er formand for Balkanistikudvalget.
Publikationer:
Bærentzen, L.; The Arrival of the Soviet Military Mission
injuly 1944 and KKE Policy: A StudyofChronology.
Journal of the Hellenic Diaspora Vol. XIII,
3-4 1986, s . 77-111, New York 1988.
British Strategy towards Greece in 1944. British
Political and Military Strategy in Central, Eastern
and Southern Europe in 1944, William Deakin, Elisabeth
Barker, Jonathan Chadwick (eds), s. 130-50,
London 1988.
Anmeldelse af; Hagen Fleischer: Im Kreuzchatten
der Måchte. Griechenland 1941-1944. I-IL Peter
Lang, Bern 1986. Yearbook of Modern Greek Studies
4, Minneapolis, Minnesota 1988.
Engberg, S.G.: Ajia Mavra tis Peloponnisou — An Addendum.
Epsilon. Modern Greek and Balkan Studies
2, s. 42-44, København 1988.
—; Greek literacy and liturgicai books: Manolis Glynzounis'
edition of the "profetie", Venice 1595/96.
Epsilon. Modern Greek and Balkan Studies 2, s. 31-
41, København 1988.
Engberg, S.G.: Sinai, Tischendorf, and the Greek Manuscript
Fragment Cambridge University Library
Add. 1879.1. Classica et Mediaevalia XXXIX, s.
253-58, København 1988.
Nørgaard, L.: Den litterære renæssance 1590-1669.
Sfinx 2, s. 76-79, Århus 1988.
-: Den protestantiske udnyttelse - Theofilos Kairis i
Danmark. Theofilos Kairis, National Research
Center, Greece (eds), s. 145-50, Athen 1988.
Qvonje, J.L: Des composants du pronom "kush". Studia
Albanica 24/2, s. 151-54, Tirana 1987.
Scopetea, S.: Om Kierkegaard-antologier. Kierkegaardiana
XIV, s. 122-30, København 1988.
Smith, O.L.: Review of: Greek Communist Party. Official
Documents, Vol. 6, 1945-1949. Journal of Modern
Greek Studies 6, 1, s. 135-40, Princeton, New
Jersey 1988.
—: Notes on the Byzantine Achilleid: The Oxford Version.
Classica et Mediaevalia XXXIX, s. 259-72,
København 1988.
-: Self-Defence and Communist Policy 1945-1947.
Studies in the History of the Greek Civil War 1945-
1949, L. Bærentzen, J. O. Latrides, Ole L. Smith
(red.), s. 159-77, København 1987.
-: The Tsaldaris offers for negotiations 1948: A lost
Opportunity or a Canard? Epsilon 1, s. 83-89, København
1987.
—: Bibliography on Modern Greek History. Epsilon 1,
s. 7-23, København 1987.
Torp, L.: The anastenari (nestinarstvo) ritual a sperformed
in the village of Langadha, Thessaloniki, by
families originating from Kosti village in Bulgarian
Thrace. Vtori Mezhdinaroden kongres po Bulgaristika
Dokladi 15 Folklor, Bulgarska Akademija na
Naukite, s. 312-17, Sofia, Bulgarien 1988.
Sysse G. Engberg
Ikke-europæiske sprog og kulturer 693
Ikke-europæiske sprog og kulturer
1. Institut for orientalisk Filologi
Historie:
Institut for orientalsk Filologi er oprettet i juli 1983
ved sammenlægning af 4 oprindelig selvstændige institutter:
Centralasiatisk, Indisk Filologi, Iransk Filologi
og Semitisk Filologi. I en overgangsperiode fra
1981 til 1983 indgik de i et løsere samarbejde i form af
et centralinstitut.
De oprindelige 4 institutlers historie:
Det centralasiatiske Institut er oprettet i 1948. Det
havde oprindelig til huse i Set. Pedersstræde 19, 1. sal
og flyttede i begyndelsen af 1960'erne til Kejsergade 2,
1. sal og derfra til 2. sal.
Institut for indisk Filologi er oprettet i 1960 med
lokaler i Kejsergade 2, stuen. I 1968 flyttede instituttet
til 3. sal.
Institut for iransk Filologi blev oprettet i 1961, baseret
på Arthur Christensens bibliotek. Det fik lokaler i
Kejsergade 2.
Institut for semitisk Filologi blev oprettet i 1968 og
fik samtidig lokaler i Kejsergade 2, 2. sal.
Selv om disse institutters historie er forholdsvis
kort, må det bemærkes, at fagene har en meget lang
historie ved Københavns Universitet. Semitisk filologi
har haft en lærestol siden 1557, indisk siden 1844,
iransk siden 1919 og centralasiatisk siden 1946.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9.
Professorer: J. P. Asmussen, Christopher Toll.
Lektorer: K. Eksell (til 1.8.88), 1. Fiser, K. Thomsen
Hansen, C. Lindtner, I. Raphael Meyer (orlov, fratrådt
1.10.88), S. M. Søndergaard, F. Vahman, J.
Winther.
Forskningsrådsstipendiater: B A. Olsen, J. Bæk Simonsen.
Kandidatstipendiat: Kurt Villads Jensen.
Ekstern lektor: B. Salomonsen.
Undervisningsassistenter: Y. N. Sallam, Ellen Wulff,
June Dahy.
TAP: Antal årsværk: 1,4.
Verner Jul Andersen, F Hay-Schmidt.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets fire afdelinger dækker tilsammen et geografisk
område, der strækker sig fra Centralasien og
det indiske subkontinent i øst over den iranske og tyrkiske
verden til den semitiske (hebraisk, arabisk) i
vest. I idsmæssigt spænder forskningsområdet over
mere end et par årtusinder fra oldtiden til vore dage
(idet dog studiet af oldtidskulturerne i Mesopotamien
og Egypten hører hjemme i Carsten Niebuhr Inst.).
Der forskes i disse områders sprog, litteratur, religion,
filosofi og historie. Hovedvægten ligger på det filologiske
arbejde med de primære tekstkilder.
1. Centralasiatisk afdeling
Der er udarbejdet en artikel om oldmongolsk udtale (i
trykken), samt en artikel om altaiske diftonger, bidrag
til spørgsmålet om de altaiske sprogs evt. genetiske
slægtskab (K. Thomsen Hansen).
2. Indisk afdeling
2.1 Mange års analytiske og bibliografiske studier af
kama-shastra litteratur står nu afslutningen af første
fase nær (I. Fiser).
2.2 Fortsat arbejde på en tekstkritisk udgave (sanskrit-
tibetansk) af Bhavyas Tarkajvala-Madhyamakahrdaya,
kapitlerne 4 og 5, med engelsk oversættelse
(afDavid Eckel, Harvard) (C. Lindtner).
2.3 Der arbejdes på en tekstkritisk udgave af Ratnavali
(med Jiang Zhongxin, Beijing), på grundlag af et
nyligt opdaget sanskritmanuskript i Tibet (C. Lindtner).
2.4 Der arbejdes endvidere på en tekstkritisk udgave
(sanskrit) af Dharmakirtis Pramanavarttika med Manorathanandins
kommentar (med Hu Haiyan, København/
Beijing), ligeledes på grundlag af manuskripter
fra tibetanske klosterbiblioteker (C. Lindtner).
3. Iransk afdeling
3.1 Fortsat arbejde med de leksikografiske undersøgelser
af jødisk-persiske tekster, især Bibeltekster. En
afhandling om en enestående jødisk-persisk oversættelse
af Prædikerens Bog (festskriftet til Gilbert Lazard)
kommer i slutningen af 1988 eller begyndelsen af
1989, og under udarbejdelse er en undersøgelse af de
jødisk-persiske gengivelser af fuglenavne i den hebraiske
Bibel. Det jødisk-persiske ordforråd gør en klarere
forståelse (også semantisk) af det persiske sprogs udvikling
fra oldiransk til nyiransk (J. P. Asmussen).
3.2 Fortløbende arbejde med udarbejdelse af artikler
til Encyclopaedia Iranica. I årets løb er tre færdiggjorte
artikler (Arthur Christensen. A bibliography. Manichaean
confession. Zoroastrian confession) sendt til
redaktionen i New York (J. P. Asmussen).
3.3 Fortsat, men langsomt fremadskridende arbejde
med den en vis Olympianos tilskrevne armenske fabelsamling
og dens forhold til den æsopiske tradition
(J. P. Asmussen).
694 Det humanistiske Fakultet
3.4 Fortsat arbejde med et for nogle år siden indledt
langsigtet projekt sammen med I)r. Asatrian, Videnskabernes
Akademi, Erevan, hvis formål er at bearbejde
og udgive vest-iransk dialektmateriale, som er indsamlet
af den engelske forsker D. L. Lorimer i 1906. 1.
bind udkom i 1987 (F. Vahman).
3.5 Løbende bidrag til Encyclopaedia Iranica (Columbia
University, New York), om forskellige iranske
emner (F. Vahman).
3.6 Fortsat godt fremadskridende arbejde med udarbejdelsen
af persisk-dansk ordbog ud fra materialet
samlet af Bent Hunø. Projektet er det første af sin art i
Danmark (F. Vahman).
3.7 Fortsat arbejde med projektet »Klassisk armensk
nominal orddannelse på grundlag af bibeloversættelsen
«, hvor sprogets nominale afledninger søges analyseret
på sproghistorisk grundlag. I forbindelse hermed
mindre artikler om lydlige problemer, der må anses
for væsentlige for en endelig vurdering af de enkelte
armenske afledningssuflikser. Der arbejdes endvidere
på en anmeldelse af F. O. Lindeman »Introduction to
the »Laryngeal Theory««. Oslo 1987, til Bibliotheca
Orientalis, Leiden (Birgit A. Olsen).
3.8 Temaer om Islam. En undersøgelse afkristne beskrivelser
af islam og af muslimer fra islams opståen til
i dag (Kurt Villads Jensen). Aktiviteten i 1988 har været
koncentreret om undersøgelser af Robert Holkots
og Humberts Romans skrifter om muslimer (fra 1340-
erne og fra 1260-erne), og om apokalyptisk litteratur i
1200-tallet (Kurt Villads Jensen).
4. Semitisk afdeling
4.1 Beskrivelse af islamiske astrolabier i Skandinavien
(med lektor K. Møller Pedersen, Aarhus Universitet)
(C. Toll).
4.2 Analyse af al-Hamdanis astrologiske værk Sara'ir
al-hikma (10. årh.) magala 10 (den eneste bevarede),
efter to håndskrifter i Sanca (C. Toll).
4.3 Bearbejdelse af artiklen »Minting technique according
to Arabic Litterary sources« (Orientalia Suecana
19-20 1970-71) foren revideret udgave bestilt af
Revue Numismatique, Paris (C. Toll).
4.4 Undersøgelse af de økonomiske årsager til den islamiske
kulturs opgang og nedgang (C. Toll).
4.5 Undersøgelse af de aramaiske ideogrammer i
middelpersisk. Udgivelse af en beretning om den
svenske ministers audiens hos storvisiren og sultanen i
Konstinanopel 1825 med sproglige noter (C. Toll).
4.6 Fakultetsopponent ved J. Bæk Simonsens forsvar
den 21.9.88 af doktordisputats »Studies in the Genesis
and Early Development of the Caliphal Taxation System
«. (C. Toll).
4.7 Fortsat konsulentvirksomhed på en dansk-arabisk
ordbog (med mag.art. Ellen Wulff og fil.dr. Noman
Kanafani) (S. M. Søndergaard).
4.8 Et foredrag om de jødiske fællesskaber i middelalderen
er gjort færdig til udgivelse. Der er udarbejdet
artikler om jødiske kulturpersonligheder i Norden (til
The Blackwell Companion ofjewish Culture) og der
er foretaget en undersøgelse af statsideen og forløsningsbegrebet
hos Harav Avraham Jitzhak Hokohen
Kook (1865-1935) (J. Winther).
4.9 »Arabernes syn på europæerne i middelalderen«
(artikel i trykning) (S. Søndergaard).
Anden virksomhed:
Til instituttet er for tiden knyttet to forskningsstipendiater.
Udgivervirksomhed m.v.:
C. Lindtner er redaktør af serien »Indiske Studier«,
København 1981. Redaktør afbind 28 af Acta Iranica,
som udkom i Belgien i efteråret 1988, er F. Vahman.
Redaktør af »Europa og de fremmede i middelalderen
« (K. V.Jensen).
Arrangør af kongressen »Djingis Khan og hans efterfølgere
« (marts 1988) og redaktør af udgivelsen af
kongresforedragene (begge dele sammen med exam.
art. Verner Jul Andersen).
Rejser og gæster m.v.:
Christian Lindtner har i 1988 forelæst ved: Universitetet
i Lausanne, Schweiz, Harvard University, Cambridge
Mass., og University of Virginia, Charlottesville,
samt foretaget forskningsrejser til Freiburg in
Breisgau, Heidelberg og forskellige universiteter i
Nordamerika.
Birgit Olsen har i oktober 1988 deltaget i kongres
afli. af Assosiation Internationale des Etudes Arménieens
i Fribourg, samt holdt foredrag.
C. Toll har deltaget i XXIV Deutscher Orientalistentag
i Koln med forelæsning, samt gæsteforelæst
ved Religionshistorisk Forening, KU, samt Århus Universitet
og Middelhavsmuseet, Stockholm.
Judith Winther har forelæst ved Religionshistorisk
Forening, KU, samt Århus Universitet. Forskningsrejse
til Jerusalem, samt foredrag. Forelæst ved
Universitad de Barcelone.
Dr. Hu Haiyan er siden 1.5.88 gæsteprofessor ved
IOE støttet afSHF.
Ikke-europæiske sprog og kulturer 695
Publikationer:
Asmussen, J.P.: Az, Iranian demon (s. 168-69). Encyclopædia
Iranica Vol. III Fase. 2, Ehsan Yarshater,
University of Columbia (eds), s. 111, London,
New York 1988.
Manichaen Literature. Persian Literature (Columbia
Lectures on I ranian Studies 3), Ehsan Yarshater,
University of Columbia (eds), s. 57-71,
New York 1988.
Hvem kaldte barnet Immanuel? Nogle overvejelser
om verbalformen i Jesaja 7:14. Teologi og Tradition.
Festskrift til Leif Gråne 11. januar 1988, Thorkild
Grosbøll, Bent Hahn, Steffen Kjeldgaard^Pedersen
(udg.), s. 62-65, Århus 1988.
—; Bnagragitaken mi harc'i veraberyal (owlti ew aseli
arelcvace) (mtt. 19,24, mark. 10,25, lowk. 18,25). Istoriko
- filologiceskij Surnal 4 (119), s. 139-44, Erevan,
Armjanskoj, USSR 1987.
Jensen, K.V.: Ricoldo da Monte Croce. Pilgrim og
missionær i Mellemøsten i slutningen af 1200-tallet.
Mennesker i Danmarks og Europas Middelalder,
Brian P. McGuire, Kirsten Grub Jensen, Kurt Villadsjensen
(udg.), s. 38-61, København 1986.
Mission og korstog. SFINX 3, s. 115-22, Århus
1987.
—: Nogle vesteuropæers syn på fremmede i 1200-tallet.
Iran, Islam og Vesten i Middelalderen, Kurt
Villads Jensen (udg.), s. 17-26, København 1987.
Lindtner, C.: Forord til "Dannebrog på Stepperne".
"Om dansk Centralasienforskning". Dannebrog på
Stepperne, Kurt Villads Jensen, s. 5, København
1988.
Buddhist References to Old Iranian Religion. Acta
Iranica; A Green Leaf. Paper in Honour of Professor
Jes P. Asmussen XII, s. 433-44, Leiden 1988.
Nagarjuniana. Studies in the Writings and Philosophy
ofNagarjuna. New Delhi 1987, 327 s.
Olsen, B.A.; On the interpretation of four Vedic
verbs: irajyåti and iradhanta — badhnåti and ubhnåti.
Apilku 7, s. 85-100, København 1988.
A trace of Indo-European accent in Armenian: On
the development of *-nt-. With an excursus on Greek
-ab. Apilku 7, s. 101-24, København 1988.
—: I he Proto-Indo-European Instrument Noun Suffix
*-TLOM and its Variants. København 1988,
48 s.
The formation of the subjunctive paradigm in classical
Armenian. Annual of Armenian Linguistics 9,
s. 7-14, Cleveland 1988.
Vahman, F: Fwo Baxtiari Prose Texts. Acta Iranica,
A green leaf, Papers in honour of Professor Jes P.
Asmussen. F. Vahman, W. Sundermann, J. Duchesne-
Guillemin (eds), s. 253-57, Leiden, Holland
1988.
Winther, J.: Religion, Tradition og Jødisk Mystik.
Chaos, Dansk-Norsk Tidsskrift for Religionshistoriske
Studier G, s. 128-50, København 1988.
Rabbi Avraham Yizhak Hacohen Kook: Between
Exile and Messianic Redemption. Åbo, Finland
1988, 13 s.
Brandes, Edvard. The Blackwell Companion to Jewish
Culture, Glenda Abramson (ed.), Oxford
1988.
—: Brandes, Georg. The Blackwell Companion to Jewish
Culture, Glenda Abramson (ed.), Oxford
1988.
Ehrenpreis, Marcus (Mordecai). The Blackwell
Companion to Jewish Culture, Glenda Abramson
(ed.), Oxford 1988.
—; Simonsen, David. The Blackwell Companion to Jewish
Culture, Glenda Abramson (ed.), Oxford
1988.
—: Nathansen, Henri. The Blackwell Companion to
Jewish Culture, Glenda Abramson (ed.), Oxford
1988.
Levertin, Oscar. The Blackwell Companion to Jewish
Culture, Glenda Abramson (ed.), Oxford
1988.
—; G oldschmidt, Melr Aron. The Blackwell Companion
to Jewish Culture, Glenda Abramson (ed.),
Oxford 1988.
—: Koppel, Herman. The Blackwell Companion to Jewish
Culture, Glenda Abramson (ed.), Oxford
1988.
Christian Lindtner
2. Østasiatisk Institut
Historie:
Oprettet 1960 med lokaler i Niels Hemmingsensgade
23. I 1962 flyttedes til Gråbrødretorv 6, og i 1968 til
Kejsergade 2, 3. sal. Senere skete udvidelser med lokaler
i Store Kannikestræde 11.11988 flyttede instituttet
til de nuværende lokaler på KUA, 3die etage mellem
trapperne 6 og 8.
Instituttet startede sin virksomhed med forskning
og undervisning i kinesisk sprog. Feltet blev siden udvidet
med Kinas litteratur, ældre og nyere historie,
åndshistorie, og med oprettelsen af en selvstændig afdeling
for kinesisk kunst og kultur også med kultur- og
kunsthistoriske emner. I løbet af 1960'erne blev oprettet
stillinger i andre af Østasiens sprog- og kulturområder:
japansk, koreansk, thai og vietnamesisk. I begyndelsen
af 1980'erne kom Østasiatisk Institut også
til at huse faget tibetansk.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9,25.
Professorer: S. Egerod, O. Lidin.
Lektorer: B. Arendrup, V. Brun, S. Heilesen, L. Littrup
(orlov), Y. Nagashima, R. Tung (orlov).
696 Det humanistiske Fakultet
Ekstern lektor: J. 0. Petersen.
Adjunkt; K. E. Brødsgaard.
Seniorstipendiat: D. Wagner.
Kandidatstipendiat: F. Faber.
Undervisningsassistenter: K. Gottfredsen, N. Hansen,
T. R. Holst, C. S. Krarup, T. T. Losang, W. Liu,
K. T. Nielsen, J. 0. Petersen, B. L. Petersen, S.
Schierbeck, H. H. Sørensen, M. Toft.
TAP: Antal årsværk: 1,4.
Sekretær: R.Jørgensen.
Bibliotekar: Bente Schlamowitz.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsvirksomheden ved Østasiatisk Institut
spænder vidt. I geografisk henseende fra det burmansk-
tibetanske sprogområde i vest og til det malayo-
polynesiske i syd og øst, og til de japanske, kinesiske
og koreanske mod nord og nordøst. Med hensyn til
emner omfattes sproglige såvel som kulturelle, samfundsmæssige
og historiske. Og det tidsmæssige span
omfatter alt lige fra forhistorisk til moderne tid.
1. Japansk
1.1 Fortsat arbejde med Keizaigaku, »politisk økonomi
« i Kyoho-tidens Japan med nyredigering af Ogyu
Sorai's Seidan. Afsluttende bearbejdelse af manuskript
til History ofjapanese Thought. Fortsatte studier
i moderne japansk litteratur, specielt Abe Kobo's
forfatterskab (O. Lidin).
1.2 Japanernes møde med Danmark. Et stykke sammenlignende
kulturforskning i samarbejde med japanske
institutioner. Herunder: oversættelse af Edouard
Suenson's »Skitser frajapan, 1866-67«. Mori Ogai's
oversættelse af skandinavisk litteratur. Et komparativt
studium i et hidtil uudforsket aspekt i forfatterskabet.
Det specifikt japanske. Gennemgang af
nogle aktuelle aspekter ved forholdet mellem kulturtradition
og kulturfornyelse i Japan. Herunder: Japans
lukning af landet i Tokugawa perioden (Y. Nagashima).
2. Kinesisk
2.1 Studier i moderne kinesisk litteratur og lingvistik
(B. Arendrup).
2.2 Fortsatte studier i den økonomiske og politiske reformproces
i Kina efter Mao. Studier i den kinesiske
udviklingsproces efter 1949 (K. E. Brødsgaard).
2.3 Studier i teksten Taiping jing. Studier i Sunzi
Bingfa som grundlag for militærteoretiske skrifter
(J. 0. Petersen).
2.4 Fortsatte studier i den traditionelle kinesiske jernog
stålteknologi (D, Wagner).
3. Kinesisk kunst og kultur
3.1 Studier inden for kinesisk ikonografi (S. Heilesen).
3.2 Fortsatte studier i kinesisk buddhisme, specielt
buddhistisk figurkunst fra Dazu amtet, Sichuan
(H. H. Sørensen).
4. Koreansk
Studier i den sino-koreanske Chan/Son buddhistiske
tradition. Oversættelse af Son teksten Songa Kugam
(H. H. Sørensen).
5. Thai
5.1 Cindamani: Oversættelse og analyse af de to første
lærebøger i Thai (1680 og 1732). Viden og Magt:
struktur og ideologi i traditionelle Thai-manualer.
Udarbejdelse af edb-baseret Nordthai-engelsk leksikon
(V. Brun).
5.2 Beskrivelse af Mlabri-sproget i Thailand (S. Egerod).
6. Tibetansk
rDzogs chen doktrinens tidlige udvikling i Tibet. Analyse
af rDzogs chen's kronologiske udvikling og filosofi
som den er beskrevet i de ældste dogmatiske tekster,
men støttet af den nutidige tolkning samt studier i rDo
Rje Sems dpu'i zhus Ian og gNubs chen Sangs rgyas ye
shes skrifter (F. Faber).
7. Østasiatisk
7.1 Fortsatte studier i konfucianismens betydning for
den østasiatiske moderniseringsproces (K. E. Brødsgaard).
7.2 Fortsatte studier i de østasiatiske sprogs typologi
og grammatik (S. Egerod).
8. Øvrige emner
Fortsatte studier i informationsteknologiens indvirkning
på samfundet. Studier i programmeringssproget
Prolog. Udvikling af edb-programmer til behandling
af sproglige problemer (S. Heilesen).
Anden virksomhed:
Instituttet deltager i tværfagligt samarbejde via Center
for Øst- og Sydøstasien.
Servicevirksomhed:
Japansk Informationscenter er blevet videreført i samarbejde
med den japanske ambassade i Danmark. O.
Lidin er formel og Y. Nagashima daglig leder af centret.
Ikke-europæiske sprog og kulturer 697
Redaktionsvirksomhed:
B. Arendrup: redaktør af Copenhagen Papers in East
and South East Asian Studies, no. 1:88.
K. E. Brødsgaard: Redaktør af Copenhagen Papers
in East and South East Asian Studies. Medlem af redaktionspanelet
for Vindue mod Øst. Medlem af redaktionspanelet
for Pacific Review.
V. Brun: Medlem af redaktionskomitéen for Copenhagen
Papers in East and South East Asian Studies.
Medredaktør af Southeast Asia between Autocracy
and Democracy. Papers fra Nordisk konference om
Sydøstasien 1988.
S. Egerod: Redaktør af Acta Orientalia. Medredaktør
af Acta Lingvistica Hafniensia.
S. Heilesen: Medlem af redaktionskomitéen for Copenhagen
Papers in East and South East Asian Studies.
Redaktør af East Asian Institute Occassional Papers.
Y. Nagashima: Redaktør afSekai bungaku daijiten.
Kongresdeltagelse:
V. Brun: Local and elite cultural perceptions in Thailand,
SOAS, London 4-7/5 (Some remarks on the manual
tradition in Thailand). Nordic Conference on
South East Asian studies, Lammi 30/9-2/10 (Past and
future: traditional concepts of time in Thailand).
K. E. Brødsgaard: 2nd European-American conference
on exchanges in East Asian studies, New York 7-11/
9 (The role of confucianism in the East Asian modernization
process); Nordic conference on South East Asian
studies, Lammi 30/9-2/10 (Tradition and modernity
in the East Asian industrialization process); European
Council of International Schools Konference,
Hamburg 17-20/11 (The post-Mao reform process in
China & Agricultural reforms in post-Mao China). S.
Heilesen: DME symposium i billedlæsning, Tisvilde
9-10/5 (Kinesisk kunst i kinesisk og vesterlandsk
kunsthistorie). Y. Nagashima: Nordic symposium on
Japanese and Korean studies (Iwano Hamei, Akutagawa
and Strindberg).
Gæster og rejser:
O. Lidin: gæsteprofessor v. Institute for Advanced
Studies of World religions, New York State University
1/4-1/6. Gæsteprofessor v. Tokyo Universitet 1/12-
88-1/6-89. K. E. Brødsgaard: USA September 1988.
Publikationer:
Arendrup, B.: I he Romance of the Three Kingdoms:
Inquiries into the Language of the Sanguo Yanyi.
Analecta Hafniensia. 25 Years of East Asian Studies
in Copenhagen. Occasional Papers No. 3, Leif
Littrup (ed.), s. 3-18, London 1988.
-: Redaktion af: Chinese Intellectual Life Post-Mao:
Education, Ideology, Literature and the Arts. Copenhagen
Papers in East and Southeast Asian Studies
1, s. 106, København 1988.
-: People's Literature: From Piano Pupils and Languorous
Youth to Bloodsucking Adulterers and Living
Buddhas. Copenhagen Papers in East and
Southeast Asian Studies 1, s. 85-99, København
1988.
-: Anmeldelse af: Yue Daiyun and Carolyn Wakeman:
To the Storm — The Odyssey of a Revolutionary
Chinese Woman. Berkeley 1985. Acta Orientalia
48, s. 249-52, København 1987.
-: Anmeldelse af: Fire bøger skrevet eller redigeret af
E. Perry Link, udkommet i årene 1981-1984, i USA.
Acta Orientalia 48, s. 252-59, København 1987.
Brun, V.: Med folket som tilskuere. Kontakt 2, s. 2-5,
København 1988.
—, Schumacher, T: Traditional herbal Medicine in
Northern Thailand. Berkeley, Los Angeles, London
1987, 349 s.
Brødsgaard, K.E.: Confucianism and Economic Modernization
in East Asia: The Case of The People's
Republic of China. International Symposium on
Confucianism and the Modern World: Proceedings,
Guoji Kongxue Huiyi Dahui Mishuchu, s.
1101-18, Taipei 1988.
-: Models of the Chinese Policy-Making Process: Beyond
the Two Lines. Analecta Hafniensia: 25 Years
of East Asian Studies in Copenhagen, Leif Littrup
(ed.), s. 29-39 , London 1988.
-: Breaking Away From the Soviet Model: Issues and
Problems in the Chinese Quest for Socialist Development.
Proceedings from the NFU Fourth Annual
Conference, Norwegian Association for Development
Research (eds), s. 40-67, Norge 1988.
—: Redaktion af: East Asian Security and Foreign Policy
in the 1980s. København 1988, 102 s.
Heilesen, S.B.: Three album leaves ofthe Qing period.
Analecta Hafniensia. 25 Years of East Asian Studies
in Copenhagen. Occasional Papers No. 3,
Scandinavian Institute of Asian Studies (eds), s. 66-
74, London 1988.
Heilesen, S.B.: Yet another journal. Occasional Papers,
Østasiatisk Institut 1, s. 5-8, København
1988.
Lidin, O.G.: Korean Studies in Denmark. Occasional
Papers, Østasiatisk Institut 1, s. 3, København
1988.
Lidin, O.G.: Abe Kobo no kokusaishugi. Shinchosha
3, s. 8, Tokyo 1988.
Lidin, O.G.: Treaty Revision in Meiji Japan (1868-
1912). Analecta Hafniensia: 25 Years of East Asian
Studies in Copenhagen, Leif Littrup (ed.), s. 7,
London 1988.
Nagashima, Y: Shoki Nippon-Denmark bunka-koryushi
ni tseite no oboegaki (Om det tidligste stadium
af de japansk-dansk kulturelle forbindelser). Nihon
rekishi 479, s. 53-70, Tokyo, Japan 1988.
698 Det humanistiske Fakultet
Ogai yaku Strindberg geki (1) — "Hitori-butai"
("Hitori-butai" - Ogais oversættelse afStrindbergs
skuespil "Den Starkare"). Ogai 43, s. 347-63, Tokyo,
Japan 1988.
Henshu oboegaki (Redaktionens kommentar). Ogai
43, s. 366-67, Tokyo, Japan 1988.
Kobo Abé's "Real" Box Man. Analecta Hafniensia,
25 Years of East Asian Studies in Copenhagen,
Leif Littrup (ed.), s. 105-1 1, København 1988.
—: C. F. Tietgen og den opgående sols orden. Carlsbergfondet/
Frederiksborgmuseet/Ny Carlsbergfondet.
Årsskrift 1988, Carlbergfondet, s. 93-
94, København 1988.
Sørensen, P.K.: Tibetan Love Lyrics, the Love Songs
of The Sith Dalai Lama, An Annotated, Critical
Edition of Tshans-dbyans Rqya-mtsho'i Mgul-glu.
Indo-Iranian Journal 30, s. 13-58, Dordrecht Boston
1988.
Wagner, D.B.: Swords and ploughshares, ironmasters
and ofilcials: Iron in China in the third century B.C.
Analecta Hafniensia; 25 years of East Asian studies
in Copenhagen, Leif Littrup (ed.), s. 174-92, London
1988.
Simon B. Heilesen
3. Carsten Niebuhr Instituttet
Historie:
Carsten Niebuhr Instituttet for nærorientalske oldtidskulturer
oprettedes den 1.9.1982 ved en sammenlægning
af Ægyptologisk Institut, Assyriologisk Institut
og faget Nærorientalsk Arkæologi. Denne sammenlægning
begrundedes i ønsket om at udvikle samarbejdet
mellem fag der fra forskellige udgangspunkter
arbejder med kildematerialer fra et fælles område:
Oldtidskulturerne i den nære Orient. Ægyptologi og
Assyriologi har begge eksisteret ved Københavns Universitet
i mere end 50 år. Fagene fik eksamensordninger
i 1926. Assyriologisk Laboratorium havde oprindeligt
til huse i St. Pederstræde 19. Ægyptologisk Laboratorium
havde i en årrække lokaler i kælderen under
universitetets hovedbygning på Frue Plads. Begge
disse institutter flyttedes til Kejsergade 2 i 1959 som et
led i samlingen af universitetets orientalistiske institutter
i et enkelt hus. Faget nærorientalsk arkæologi
oprettedes med selvstændig eksamensordning i 1968
ved Institut for klassisk og nærorientalsk Arkæologi og
havde følgelig til huse på Vandkunsten 5 inden overflytningen
til Carsten Niebuhr Instituttet i september
1982. I januar 1987 flyttede instituttet til lokaler på
KUA.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11.
Lektorer: Paul John Frandsen, Mogens Trolle Larsen
(orlov), Evelyn Oldenburg, Daniel T. Potts, Karl-G.
Prasse, Aage Westenholz, Eva Richter Ærøe.
Seniorstipendiat: Katarzyna Grosz.
Kandidatstipendiat: Jesper Eidem.
Forskningsstipendiater: Marie-Louise Thomsen, Ingolf
Thuesen.
TAP: Antal årsværk: 1,6.
Lis Skærbo, Anne Zeeberg.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet er i sin struktur en tværfaglig konstruktion
og dækker flere forskningsområder.
Ægyptologisk afdeling varetager udforskningen af
det førislamiske Ægyptens sprog og kultur med hovedvægt
på den førkristne tid. Nærorientalsk arkæologisk
afdeling beskæftiger sig med arkæologien i hele det
nærorientalske område fra forhistorisk tid til Senantikken.
Assyriologisk afdeling varetager udforskningen
af Mesopotamiens, Levantens og Anatoliens historie
og kultur i den førhellenistiske oldtid og af det
sumeriske og akkadiske sprog. Afrikansk afdeling beskæftiger
sig med forskning i berbersprog og nordafrikansk
kultur, lejlighedsvis også arabisk folkemål (Kairodialekt,
marokkansk arabisk); hovedvægten ligger
på tuaregisk (berbersprog i Niger, Mali m.v.).
1. Afrikansk afdeling
1.1 Overleverede tuaregiske digte i Ayr-dialekt (Niger)
Indtastning på computer og korrekturlæsning af
fransk oversættelse (600 sider) er tilendebragt.
Indledning med indholdsanalyse er under udarbejdelse.
Sproglig revision ved fr. Solange Rovsing Olsen
(Karl-G. Prasse).
1.2 Overleverede tuaregiske digte og folkeeventyr i A -
drar-dialekt (Mali)
Transskription af 38 kassettebånd å 90 minutter er afsluttet
(informant Ekhya ag-Sidiyene, Kidal, Mali).
1.3 Revision af Ghoubeid Alojaly og Karl-G. Prasse:
Lexique towareg-franqais (1980) (Niger)
Et sæt bøjningstavler til ovennævnte (80 sider) er revideret
og indtastet på computer (Karl-G. Prasse).
1.4 Redaktion af tuaregisk ordbog over Adrardialekt
(Mali)
Arbejdet påbegyndt. 150 spalter redigeret på computer
(Karl-G. Prasse). (Informant Ekhya ag-Sidiyne,
Kidal, Mali).
Ikke-europæiske sprog og kulturer 699
1.5 Redaktion af tuaregisk ordbog over Hoggar-dialekt
(Algeriet)
Arbejdet påbegyndt. 30 sider redigeret på computer.
(Informant Akhmadou Jakal, Tazrouk, Algeriet). Foreløbig
anlagt som en total revision af transskriptionen
af opslagsordene i Charles de Foucauld; Dictionnaire
touareg-franfais I-IV (1952), uden oversættelse
(Karl-G. Prasse).
2. Assyriologisk afdeling
2.1 Publikation af kileskriftdokumenter fra Nippur fra
3. årtusinde f.Kr.
Projektet omfatter ca. 850 tekster, hvoraf 565 på nuværende
tidspunkt er publiceret. Teksterne forelægges
i håndtegnet kopi og transliteration, såvidt muligt forsynet
med oversættelse og kommentar. Der gøres udførligt
rede for teksternes generelle indhold, samt for
deres arkæologiske fundomstændigheder, på grundlag
af de upublicerede udgravningsberetninger fra University
of Pennsylvania's udgravninger i Nippur 1889-
1900, med henblik på offentliggørelse. Disse beretninger,
der fylder op mod 10.000 sider, plus arkitektoniske
plander, diagrammer, og godt 1.000 fotografier,
giver utallige oplysninger om fundomstændighederne
for tekster og oldsager, der hidtil ikke har været tilgængelige,
og hjælper os til at forstå disse tekster og oldsager
langt bedre i deres oprindelige sammenhæng
(Aage Westenholz).
2.2 Oversættelse af Gilgamesh-Eposet til dansk
I samarbejde med stud.mag. Ulla Koch udarbejdes en
helt up-to-date oversættelse af det babylonske epos om
Gilgamesh til dansk, med benyttelse af alle tilgængelige
kilder og inddragelse af egne forskningsresultater.
På nuværende tidspunkt er ca. fire femtedele af eposet
oversat (Aage Westenholz).
2.3 Family Structures in Mesopotamia in the II MUL
B.C.
Projektet er et seniorstipendieprojekt og formålet er,
gennem studier af hovedsagelig juridiske og økonomiske
dokumenter, at belyse familiestrukturen i Mesopotamien
ud fra socialantropologiske indfaldsvinkler.
Perioden der er genstand for undersøgelsen strækker
sig over 1.000 år, men historisk, geografisk og filologisk
kan den inddeles i mindre underperioder.
Projektet er påbegyndt for den oldbabylonske periodes
vedkommende, og formålet er at undersøge familiestrukturen
og familiens rolle som den grundlæggende
sociale, økonomiske og kulturelle enhed. Kvindens
rolle i videreførelsen affamilien og i oprettelsen af
forbindelser mellem familier vil blive skænket særlig
opmærksomhed (Katarzyna Grosz).
2.4 Socialt landskab i Nordmesopotamien
Licentiatprojekt, der omfatter en reevaluering af de
demografiske forhold i det nordlige Mesopotamien i
perioden ca. 1850-1725 f.Kr. som afspejlet i det omfattende
kildemateriale fra oldtidsbyerne Mari, Shemshara,
Rimah og Leilan, samt udgivelse af kildesamlinger
fra Shemshara og Leilan (Jesper Eidem).
2.5 Udgivelse af kileskrifttekster fra Te II Shemshara
Der arbejdes på en monografi indeholdende primær
bearbejdelse samt filologiske og historiske analyser af
de ca. 150 administrative dokumenter fra Tell Shemshara
i irakisk Kurdistan, som blev fundet ved danske
og irakiske udgravninger i 1957-58. Et færdigt manuskript
vil foreligge i 1989 (Jesper Eidem).
2.6 Udgivelse af kileskrifttekster fra Tell Leilan
Ved udgravningen af Tell Leilan (Nordøst-Syrien),
ledet af Prof. H. Weiss, Yale University, blev i 1987, i
et palads-kompleks fra det 18. årh. f.Kr. fundet et stort
arkiv af kileskrifttekster: administrative dokumenter,
breve og politiske traktater.
Jesper Eidem, som var ekspeditionens epigraf, leder
udgivelsen af dette vigtige materiale, og er assisteret af
C. Vincente (Yale) og F. Ismail (Tiibingen). Der forberedes
en monografi med brevene og de politiske
traktaler (Eidem), samt to monografier med de administrative
dokumenter (Vincente, Ismail).
3. Nærorientalsk afdeling
3.1 Den arabiske Golf i oldtiden
Publikationen The Arabian Gulfin Antiquity, som i to
bind behandler Golf-områdets arkæologi og historie
fra forhistorisk tid til den islamiske erobring er gjort
færdig og vil blive publiceret af Oxford University
Press i 1989 (Daniel Potts).
3.2 Præ-islamiske mønter
En samling på ca. 290 mønter fra ed-Dur er blevet
studeret og fotograferet i London med henblik på publikation
(Daniel Potts).
3.3 Udgravninger i ed-Dur
I samarbejde med forskere fra Edinburgh, Gent og
Lyon, gennemførtes i januar-februar den anden udgravningskampagne
i ed-Dur i emiratet Umm el-Qaiwain
(De forenede arabiske Emirater) (Daniel Potts).
3.4 Tell Shemshara - de hurritiske perioder
De arkæologiske levn fra begyndelsen af 2. årtusind i
Tell Shemshara i det nordøstlige Iraq er fortsat blevet
behandlet med henblik på en publikation, som vil omfatte
en beskrivelse af de geografiske forhold, udgravningens
historie, stratigrafi, arkitektur og løsfund (Ingolf
Thuesen).
3.5 Tell Brak
Jesper Eidem har som epigraf og arkæolog deltaget i
700 Det humanistiske Fakultet
udgravningen af Tell Brak (nordøstsyrien), martsmaj
1988. Sammen med lederen af dette projekt.
Prof. D. Oates (Cambridge), stod Eidem for udgravningen
af et større bygningskompleks fra den Oldakkadiske
periode (ca. 2200 f.Kr.). Blandt fundene fra
denne bygning er en lille gruppe kileskrift-tekster, som
nu forberedes til udgivelse.
Sammen med D. Warburton foretoges en mindre
overfladerekognoscering i området omkring Tell Brak
for at undersøge bosættelsesmønstrene her. Det indsamlede
materiale vil i 1989 kunne studeres i Danmark
og forberedes til udgivelse (Jesper Eidem).
3.6 Tall Sukas i Nordsyrien
Ved Carlsbergfondets udgravninger i 1958-1961 og
1963 på byhøjen Tall Sukas blev der i en sondage fundet
levn fra perioden neolitisk tid til og med sen bronzealder.
En del af disse fund, nemlig arkitektur-rester,
keramik og småfund fra chalkolitisk periode og tidlig
bronzealder er bearbejdet, og det færdige manuskript
er indleveret til Videnskabernes Selskab (Evelyn Oldenburg).
3.7 Tidlige, Ægyptiske hytter
I den seneste forhistoriske periode og i 1.-3. dynasti
afbildedes forskellige bygninger, som normalt anses
for at være konstruktioner af træ og siv. Der arbejdes
med de enkelte hytteformer og deres konstruktion,
samt med deres eventuelle overleven i tiden efter 3.
dynasti (Evelyn Oldenburg).
4. Ægyptologisk afdeling
4.1 Tabu-forestillinger
Projektet, hvis formål er at undersøge hvad ægypterne
mente, når de henregnede visse personer, genstande
og handlinger til en kategori der siges at være BWT,
har stort set ligget stille. Der er dog skrevet en enkelt
artikel om emnet (Paul John Frandsen).
4.2 Deir el-Medina
Arbejdet med en artikel om diverse topografiske og
administrative forhold i Deir el-Medina, landsbyen
hvor de mennesker der lavede faraonernes grave i Det
Ny Rige boede, er blevet afsluttet (Paul John Frandsen).
4.3 Balsamering og ordspil
Der er skrevet en artikel om ovennævnte tema (Paul
John Frandsen).
4.4 Offergivmng og gavegivmng
Under den nævnte arbejdstitel er der påbegyndt et
større projekt som forsøger at anskue kultofleret og (?)
alle former for økonomiske transaktioner (handel),
»lønarbejde«, etc. under samme synsvinkel: udveksling
af gaver (Paul John Frandsen).
Udgivervirksomhed:
Paul John Frandsen har fortsat arbejdet dels som redaktør
af instituttets publikationsserie, Carsten
Niebuhr Institute Publications, dels som medlem af
Det humanistiske Fakultets Publikationsudvalg. Desuden
er Daniel Potts blevet udgiver af Newsletter of
the Society for Arabian Studies (British Academy,
London), hvis første bind vil komme i 1989.
Gæster og rejser:
Daniel Potts har holdt foredrag og forelæsninger ved
et CNRS-møde i Lyon (april), ved Ashmolean Museum,
Oxford (maj), ved Institute of Archaeology, London
(juni), på British Museum, London (juli) og ved
Institut fiir Vorderasiatische Altertumskunde, Berlin
(oktober). Desuden har han i januar-februar ledet de
arkæologiske udgravninger i ed-Dur, Umm al-Quaiwain,
United Arab Emirates, og i februar-august været
på studieophold i Oxford.
Jesper Eidem, Ingolf Thuesen og Aage Westenholz
har holdt foredrag på Rencontre Assyriologique Internationale,
Philadelphia, U.S.A. (juli).
Jesper Eidem har i marts-maj deltaget i udgravningen
af Tell Brak, og i to perioder, i marts og oktoberdecember
opholdt sig i Deir ed-Zoor (Syrien) for at
studere materiale fra Tell Leilan.
Ingolf Thuesen har efter invitation deltaget i et møde
om arkæologisk keramik i Ravello, Italien (nov./
dec.).
Poul John Frandsen har holdt forelæsning ved det
skandinaviske ægyptolog-Symposium i Bergen, Norge
(maj).
Publikationer:
Eidem, J.: Tell Qal'at al Hadi again. N.A.B.U., Nouvelles
Assyriologiques Breves et Utilitaires I, s. 6,
Paris 1988.
—: Note on Tell Lelan Tablets 1987. N.A.B.U. (Nouvelles
Assyriologiques Breves et Utilitaires) 4, s. 70-
71, Paris 1987.
Archives Royales de Mari XXIII. Archives administratives
de Mari 1. (Anmeldelse). Syria 64, s.
349-51, Paris 1987.
M.A.R.I. Annales des Recherches Interdisciplinaires
3. (Anmeldelse). Syria 64, s. 347-49, Paris
1987.
Grosz, K.: The Archive of the Wullu Family. København
1988, 287 s.
Potts, D.T: Trans-Arabian routes of the pre-islamic
period. L'Arabie et ses mers bordiéres, J.-F Salles
(udg.), s. 35, Lyon 1988.
Arabia and the Kingdom ofCharacene. Araby the
blest, D. T. Potts, s. c. 30, København 1988.
Prasse, K., Tolstrup, I.A.; Ægyptisk-arabisk begynderbog
I (Cairo-dialekt). København 1988, 55 s.
-, Tolstrup, LA.: Ægyptisk-arabisk begynderbog 2.
(Cairo-dialekt). København 1988, 62 s.
Ikke-europæiske sprog og kulturer 701
The Values of the Tenses in Tuareg (Berber). On
the Dignity of Man, Oriental and Classical Studies
in Honour of Fri thiof Rundgren = Orientalia Suecana
XXXIII-XXXV (1984-86), Tryggve Kronholm,
Eva Ried (eds), s. 333-39, Stockholm 1986.
Thuesen, I.: Hama I - The Pre- and Protohistoric Periods.
København 1988, 280 s.
—: Technical Analysis of Scarlet Ware Pottery from
Mesopotamia. Paléorient 13/2, s. 123-31, Paris
1987.
Westenholz, A.: Personal Names in Ebla and Pre-SargonicBabylonia.
Archivi Reali di Ebla - Studi 1, s.
99-117, Rom 1988.
Evelyn Oldenburg
4. Institut for Eskimologi
Historie:
Der har siden 1920 været en lærestol i »Grønlandsk
(eskimoisk) sprog og kultur« ved Københavns Universitet,
men Institut for Eskimologi blev først oprettet
i 1967. Instituttet har haft til huse forskellige steder
i den indre by, siden 1980 i Fiolstræde 10.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Lektorer: Jens Dahl, Michael Fortescue, Inge Kleivan.
Eksterne lektorer: Gaba Thorning, Birgitte Sonne.
Seniorstipendiat: Jens Brøsted.
Kandidatstipendiat: Hans-Erik Rasmussen.
Undervisningsassistent: Birgitte Hertling efterfulgt af
Lars Kristoffersen.
TAP: Antal årsværk: 0,7.
Kirsten Hansen (orlov), vikar: Mads Fægteborg.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter sproglige,
kulturelle og samfundsvidenskabelige emner. Geografisk
er forskningen koncentreret om inuit-områderne i
Grønland, Canada, Alaska og Sibirien med hovedvægten
lagt på Grønland.
De sidste årtiers økonomiske og politiske udvikling i
de arktiske områder har medført et øget behov for eskimologisk
forskning i bred forstand og dermed et forsknings-
og informationsmæssigt pres på medarbejderne
ved instituttet, som er det eneste tværfaglige institut i
Danmark med speciale i Arktis. Det er siden instituttets
oprettelse lykkedes at opbygge et særdeles godt
bibliotek, der indeholder meget materiale, som ikke
findes andre steder i Danmark.
Institut for Eskimologi var den 17.-20. oktober vært
for »Sixth Inuit Studies Conference«, som samlede et
stort antal deltagere fra mange lande, deriblandt et
betydelig antal grønlændere og inuit fra Alaska og Canada.
Det var første gang en »Inuit Studies Conference
« blev afholdt i Europa, og for første gang var også
sovjetiske forskere repræsenteret. Hovedansvarlig var
Jens Dahl, men også instituttets øvrige medarbejdere
og de studerende deltog i planlægningen og gennemførelsen
af den vellykkede konference, som fandt sted på
Københavns Universitet, Amager.
/. Fangstens betydning i Grønland
Forholdet mellem lønarbejde, indhandling og subsistens
i Grønland. Udgangspunktet er en mindre bygd
i det centrale Vestgrønland (Jens Dahl).
2. Selvbestemmelse, kultur og identitet
Fortsat arbejde med komparativt projekt over selvstyremodeller
i det arktiske område. En voksende etnisk
bevidsthed har medført fremsættelse af krav om forskellige
former for selvbestemmelse. Flere eksempler
tyder imidlertid på, at den omvendte proces også forekommer.
Projektet sigter mod en kortlægning af forholdet
mellem etnopolitiske processer og identitetsskabelsen
(Jens Dahl).
3. Den komparative eskimoiske ordbog
Under Michael Fortescues ophold ved University of
Alaska i foråret 1988 blev der påbegyndt en komparativ
eskimoisk ordbog, der skal dække samtlige eskimoiske
sprog. Det er tale om et langsigtet projekt i
samarbejde med lingvister ved U.A.F.'s Alaska Native
Language Center af en forventet varighed på cirka
5 år. I værket, der løbende bliver indtastet på EDB,
rekonstrueres de protoeskimoiske former for alle de
leksikale stammer og affikser, der findes attesteret i
flere end ét af de moderne sprog. Resultatet skulle
kunne sidestilles med lignende komparative ordbøger
for andre sprogfamilier. Blandt andre ressourcer ved
Institut for Eskimologi indgår der i projektet en gennemgang
af det komparative materiale, som afdøde
professor Erik Holdved i sin tid samlede med henblik
på en komparativ ordbog. Eksperter i eskimoiske
sprog i USA, Canada, USSR, Grønland og Norge er
inddraget i en konsultativ rolle i forbindelse med projektet
(Michael Fortescue).
4. Grønlandsk bårnesprogsundersøgelse
Der arbejdes fortsat på en beskrivelse af grønlandske
børns tilegnelse af det grønlandske sprog (sammen
med Lise Lennert Olsen, Sisimiut) (Michael Fortescue).
5. Grønlandsk-dansk ordbog
Deltagelse i redaktionsarbejdet med den grønlandskdanske
ordbog »Ordbogi«, som skal udgives i en revideret
og stærkt forøget udgave (Inge Kleivan).
702 Det humanistiske Fakultet
6. Vurdering af Knud Rasmussens indsats
Knud Rasmussen har indsamlet mere viden om inuits
kultur i Grønland, Canada og Alaska end nogen anden,
og det canadiske tidsskrift Etudes/Inuit/Studies
forbereder nu et bind, hvor denne indsats tages op til
vurdering af forskellige forskere. Under udarbejdelse
er afsnittet om Knud Rasmussen og Vestgrønland,
samt afsnittet, der giver en samlet vurdering af Knud
Rasmussens produktion (Inge Kleivan).
7. Agayut - eskimoiske masker
Afsluttet er analyse og beskrivelse af Knud Rasmussens
Nuvivaksamlinger og tilhørende optegnelser i
den lokale kulturhistoriske sammenhæng. Påvirkninger
fra den russisk ortodokse eller/og den katolske mission
på det overfor liggende fastland er fremtrædende i
Rasmussens optegnelser, og det skønnes at samme påvirkninger)
har gjort sig gældende i udviklingen af
maskernes form i overensstemmelse med ikoner og
helgenbilleder. Påvirkningen fik desuden næring fra
russiske handelsmænds integrering i S.V. Alaskaeskimoernes
samfundsliv og handels- eller gaveudvekslingsceremonier
(Birgitte Sonne).
8. Tvangsforflytninger, urbefolkninger og folkeret
Undersøgelser over folkerettens og menneskerettighedslovgivningens
behandling af tvungne folkeflytninger
med særligt henblik på indfødte folk og situationer
i de nordlige eller arktiske egne (Jens Brøsted).
9. Indfødte rettigheder og menneskerettigheder
Studier og rapportering over arbejdet indenfor FN og
ILO med udvikling af folkeretlige normerom indfødte
folks rettigheder. Jens Brøsted har siden 1984 som observatør
deltaget i FNs Arbejdsgruppe vedr. Indfødte
Folk og indfødte folks forberedende virksomhed i tilknytning
hertil (Jens Brøsted).
10. Ansvaret for hundesyge i Grønland
I forbindelse med konkret udbrud af hundesygeepizooti
i Nordgrønland gennemførtes litteratur- og arkivundersøgelser
over forvaltningen af smitsomme hundesygdomme
i Grønland, specielt med henblik på vurderingen
af det grønlandske sundhedsvæsens udvikling
og rolle, samt spørgsmålet om ansvarsplacering
før og efter hjemmestyrets indførelse (Jens Brøsted).
11. Grønlands urfolksretlige status
Fortsatte undersøgelser og materialeindsamlinger
vedrørende Grønlands urfolksretlige status. Projektet
sigter særligt på spørgsmål vedr. den grønlandske befolknings
territorielle rettigheder og selvbestemmelse.
Aktuelle elementer har været spørgsmål adgang/ikke
adgang til at udøve rådighed i strid med grønlandske
interesser (offentlig regulering eller ejendomsrådighed)
og forfatningsretlig beskyttelse af grønlandske
territorielle rettigheder før og efter Grundloven 1953
(Jens Brøsted).
12. Suverænitetsbevægelsen i Alaska
Undersøgelser over indfødte folks adgang til at udøve
selvstændige regeringsbeføjelser i Alaska bl.a. på
grundlag af aktuelle domme (Jens Brøsted).
13. Ægteskabsstruktur og betydningsmønstre i
Vestgrønland
Afsluttet indsamling og registrering af genealogiske og
demografiske data. Fortsat arbejde med opbygning af
genealogisk/demografisk database på mikrodatamat,
samt fortsatte analyser af de indsamlede data. To af de
store vestgrønlandske slægter, Berthelsen-slægten og
Kleist-slægten, er publiceret i form afefterslægtstavler
m.v. for Holsteinsborg Distrikt ca. 1800-1945 (Hans-
Erik Rasmussen).
14. Fattigdom blandt Brødremissionens grønlændere
En undersøgelse af etnografiske og befolkningsmæssige
forhold for den herrnhutiske Brødremissions menigheder
i Vestgrønland indtil år 1900. Specielt søges
bosætningsmønstre, genealogiske relationer og demografiske
ændringer kortlagt for Lichtenfels Missionsdistrikt
1758-1900, for derved at give nye bidrag til
diskussionerne om årsagerne til den udbredte fattigdom
og forarmelse blandt Brødremissionens grønlændere.
Undersøgelsen bygger hovedsageligt på upubliceret
arkivmateriale (Hans-Erik Rasmussen).
15. Fortsat indsamling, registrering m.v. af ældre grønlandske
personalhistoriske og etnografiske amatørfotos
og materialer i privat besiddelse
(Hans-Erik Rasmussen).
Udgivervirksomhed:
Jens Dahl er i redaktionen af Stofskifte - tidsskrift for
antropologi, Michael Fortescue i redaktionskomiteen
for Acta Linguistica Hafniensia, Inge Kleivan i redaktionskomiteen
for Etudes/Inuit/Studies, og Hans-
Erik Rasmussen i redaktionen af Jordens Folk — Etnografisk
revue. Jens Dahl og Inge Kleivan har været
gæsteredaktører af Folk - Journal of the Danish Ethnographic
Society vol. 30 med temaet Inuit Studies
tilegnet den tidligere professor i Eskimologi Robert
Petersen, nu leder af Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet.
Inge Kleivan er gæsteredaktør af et nummer
af tidsskriftet Etudes/Inuit/Studies hvor Knud Rasmussens
forskningsindsats tages op til vurdering.
Gæster og rejser:
Tre gæsteforskere har tilbragt hele efterårssemestret
på instituttet: Larry Kapian, University of Alaska,
som deltager i det komparative ordbogsprojekt, Irene
Sullivan, University of Colorado, og Didier Dechery,
Ecole des hautes études en sciences sociales, Paris.
Ikke-europæiske sprog og kulturer 703
Som et resultat af udvekslingsaftalen mellem Københavns
Universitet og University of Alaska, Fairbanks,
opholdt Michael Fortescue sig i forårssemestret
1988 på University of Alaska.
Forskningsrejser: Geneve (Jens Brøsted), Diskobugten,
Vestgrønland (Jens Dahl), Anaktuvuk Pass,
Alaska (Michael Fortescue), Nuuk, Vestgrønland
(Inge Kleivan).
Deltagelse i symposier og kongresser: Small Nations
in the North, seminar i Sydgrønland (Jens Brøsted
og Jens Dahl), Børnefolklore i Norden i forvandling,
seminer i Mariehamn, Åland (Inge Kleivan),
Sixth Inuit Studies Conference i København (alle
medarbejdere).
Gæsteforelæsninger: Roskilde Universitetscenter,
Danmarks Lærerhøjskole, Selskabet for arktisk Teknologi,
Zoologisk Museum, Danmarks Biblioteksskole
(Jens Dahl), University of Alaska (Michael Fortescue).
Publikationer:
Brøsted, J.: En kortfattet rapport om FN's Arbejdsgruppe
vedrørende indfødte folk (WGIP)'s 5. mødesession
i Geneve, d. 3.-7. august 1987. Institut
Nyt, Institut for Eskimologi 28. oktober, s. 6-9, København
1987.
—: Da staten kom til Thule. Genoptryk af Politikens
jubilæumskronik d. 1.8.1987 i anledning af 50-året
for overdragelse af Kap York-stationen Thule til
den danske stat d. 1. august 1937. Thule, De grønlandske
Posthistorikere, s. 31-33, København 1988.
—: Miniks saga. Anmeldelse af: Kenn Harper: Giv
mig min far igen - New York-eskimoen Miniks liv.
Information 12. januar, s. 7, København 1988.
-: Menneskerettigheder på Grønlandsk. Udenrigs 4,
s. 18-20, København 1988.
-, Fægteborg, M.: Thule - inuiaat piniartuusut sakkutooqarfiillu.
København 1988, 269 s.
-: Blodhævn og hjælpeånder . En kulturel bedrift i
Østgrønlandsforskningen. Anmeldelse af: Otto
Sandgren, "Øje for øje og tand for tand", Otto
Sandgrens Forlag, 1987. Information 31. december,
København 1988.
—: Naalagaaffiup Thulemik ingerlatsilernera. 1&2.
Kalaaleq 7 + 8, s. 12-3+ 13-4, Nuuk 1988.
Dahl, J., et al.: Our Way of Whaling- Arfanniariaaserput.
Nuuk, Grønland 1988, 30 s.
—: Self-government, land claims and imagined Inuit
Communities. Folk Vol. 30, s. 73-84, København
1988.
-: Inuit udviklingsstrategi. Information fra Selskabet
for Arktisk Teknologi 19/1, s. 1-6, København
1988.
Fortescue, M.: The Eskimo-Aleut-Yukagir Relationship:
an Alternative to the Genetic/Contact Dichotomy.
Acta Linguistica Hafniensia 21,1, s. 21-50,
København 1988.
—: Eskimo Orientation Systems. Meddelelser om
Grønland, Man and Society 11, 30 s., København
1988.
Kleivan, I.: The creation ofGreenland's new national
symbol: the flag. Folk, Journal of the Danish Ethnographic
Society Vol. 30, s. 33-56, Københav n 1988.
—: Om planlægningen af "Sixth Inuit Studies Conference"
København den 17.-20. oktober 1988. Tidsskriftet
Grønland 2-3, s. 33-38, Charlottenlund
1988.
Rasmussen, H.: Slægten Berthelsen i Holsteinsborg
Distrikt 1800-1945. Tabellarisk og generationsvis
opstilling som efterslægtstavle. (Stencil). Institutpublikation
1988,81 s.
-: On Socio-Genealogies in South West Greenland,
1750-1950. Acta Borealia Vol. 4, nr. 1-2, s. 43-52,
Norge 1988.
Slægten Kleist i Holsteinsborg Distrikt 1801-1945.
Tabellarisk og generationsvis opstilling som efterslægtstavle.
(Stencil). Institutpublikation 1988,
52 s.
Inge Kleivan
.
Klassiske sprog 705
Klassiske sprog
1. Institut for græsk og latinsk
Middelalderfilologi/
Center for europæiske Middelalderstudier
Historie:
Intituttet (IGLM) oprettet i 1958, Center for europæiske
Middelalderstudier (CEM) i 1982.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6.
Docent: J. Raasted.
Lektorer: G. D. Caie, S. Ebbesen, B. McGuire.
Adjunkt: K. Friis-Jensen.
Kandidatstipendiat: L. B. Mortensen.
Eksterne lektorer: K. M, Fredborg, G. Tortzen.
Undervisningsassistenter: H. Bojesen, K. Grubb-
Jensen.
TAP: Antal årsværk: 1.
Overassistent: H. Krogh Hansen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets arbejdsfelt omfatter en lang række aspekter
af vor kulturs middelalderlige rødder. Principielt
falder ingen side af europæisk middelalderkultur uden
for instituttets arbejdsområde; men i praksis sætter
medarbejdernes antal og specielle ekspertise en naturlig
grænse for de forskningsområder som rent faktisk
dyrkes. Afgrænsningen er dog flydende, og nye felter
tages bestandigt op — ofte fremkaldt af samarbejde
med andre forskere i ind- og udland.
Det internationale samarbejde udfolder sig dels
gennem individuel forskerkontakt, dels inden for rammerne
af formaliserede aftaler med udenlandske universiteter
og middelaldercentre. Som eksempel kan
nævnes en aftale med Lancaster University (fra 1987),
bl.a. med et fælles undervisnings- og forskningsprogram
i middelalderdrama. Dette program omfatter
udveksling af lærere og studerende, fælles undervisningsforløb
og undervisningsmateriale, og en fælles
produktion af engelske mysteriespil.
Instituttets forskning er orienteret i 4 retninger:
1. En bredere, ofte tværfaglig beskæftigelse med
middelalderens litteratur og kulturhistorie.
2. Et snævrere studium af bestemte typer af videnskabelige
tekster på datidens to internationale sprog
(græsk og latin).
3. Studiet af middelalderlige håndskrifter (koncentreret
dels om produktionen af latinske klassikerhåndskrifter
indtil år 1200, dels om Danmarks middelalderlige
bogvæsen).
4. Studiet af den græsk-orthodoxe kirkes musik i
middelalderen (»byzantinsk musik«); i tilknytning
hertil også eftermiddelalderlig græsk kirkemusik samt
slavisk og gregoriansk musik.
Læsning og studium af håndskrevne bøger (især på
latin og græsk) og udarbejdelse af tekstudgaver på basis
af håndskrevne kilder har således altid stået som et
centralt objekt for instituttets forskning. I efterårssemestret
1988 har IGLM/CEM sammen med Det arnamagnæanske
Institut iværksat et et-årigt forskeruddannelsesmodul
i »tekstudgivelse og editionsteknik«.
Modulet vil blive gentaget med regelmæssige intervaller.
1. Middelalderens litteratur og kulturhistorie
1.1 Studier over cisterciensertekster: (a) exemplumfortællinger
om Bernhard afClairvaux; (b) Birgitta af
Vadstenas ophold i Alvastra klostret 1343-46; (c) cistercienser-
hagiografiens placering i 14. århundredes
kultur; (d) om skærsilds-versioner; (e) om munkenes
ansvar for hinandens frelse (B. McGuire).
1.2 Folkevandringsrigernes historikere 400-800, en
litterær og idéhistorisk indplacering af de første nationalhistorier
(Jordanes, Isidor og Paulus Diaconus). I
tilknytning hertil et mindre studie i Vesteuropas forhold
til »de fremmede« i samme periode (L.B.Mortensen,
licentiatafhandling).
1.3 Fortsat arbejde med en tekstkritisk udgave af Saxos
Gesta Danorum (K. Friis-Jensen).
1.4 Oprettelse af et Saxo-dokumentationscenter: Anskaffelse
af edb-læsbare tekster samt et håndbibliotek,
koncentreret om Saxo og det 12. århundredes historiografi.
Anskaffelserne, som forventes afsluttet i 1989,
skal danne grundlaget for udgiverarbejde og for videre
studier i Saxo og middelalderlig historiografi. Dokumentationscentret
skal også betjene forskere fra andre
fag (f.eks. historikere og nordiske filologer) med interesse
i danske middellatinske tekster (K. Friis-Jensen,
L. B. Mortensen).
1.5 Udarbejdelse af bibliografisk essay-samling om
oldengelsk litteratur: artiklerne vil udkomme under
titlen »A Companion to Old English Studies«, Toronto
University Press (G. D. Caie).
1.6 Fortsat arbejde på kritiske udgaver afoldengelske
digte (Judgment Day II, Beda's »De die iudicii«, og
dommedagsprædikenen fra håndskriftet Hatton 113)
til McMaster Old English Studies and Texts, Toronto
University Press (G. D. Caie).
2. Middelalderens videnskabelige litteratur
2.1 Der arbejdes fortsat på en samlet fremstilling af
den europæiske filosofis historie fra ca. 500 e.K. til ca.
1600 (S. Ebbesen).
706 Det humanistiske Fakultet
2:2 Fortsat arbejde med udgave af Boethius de Dacias
Sophismata (S. Ebbesen, i samarbejde med l. Rosier
fra CNRS, Paris).
2.3 Medarbejde ved udgaver af to logiske værker (Johannes
Buridanus' Summulae fra ca. 1330 og »Magister
Abstractionum« fra 13. årh.), henholdsvis som
teamleder og konsulent (S. Ebbesen).
2.4 Forarbejder til registrering af Aristoteleskommentarer
i nordiske biblioteker (S. Ebbesen, sammen
med forskere fra Danmark, Sverige og Finland).
2.5 Registrering (for Société Internationale pour l'étude
de la Philosophie Médiévale) af oplysninger om
middelalderlige afhandlinger inden for genrerne »sophismata
« og »obligationes« samt om moderne studier
over disse middelalderlige logik-genrer (S. Ebbesen).
2.6 Undersøgelser af Florats-kommentering i 11. og
12. årh. (K. Friis-Jensen).
2.7 Overleveringshistoriske undersøgelser af de tabeller
og vejledninger (fra 12.-14. årh.) som indgår i
middelalderens gængse astronomiske regneredskab,
de såkaldte »Toledotabeller« og hermed beslægtede
tekster. Ledsageforskning til Corpus Philosophorum
Danicorum Medii Aevi (F. S. Pedersen).
3. Den middelalderlige bog
3.1 Studiet af den klassiske litteraturi 11. og 12. årh.:
Fortsat arbejde på en kulturhistorisk undersøgelse,
der på grundlag af samtlige kilder - især bevarede
håndskrifter og biblioteksinventarer — søger at vise
hvilke klassiske værker der blev læst i middelalderen,
samt at belyse hvornår, af hvem og navnlig hvordan
de blev studeret; de første 3 bind udkom 1982-87, i
indeværende år arbejdes på bd. 4 og 5 (B. M. Olsen).
3.2 Tilrettelæggelse af de latinske dele af blandingshåndskriftet
AM 76,8°, med henblik på udgivelse i
Editiones Arnamagnæanæ (J. Raasted).
3.3 Fortsat undersøgelse og lokalisering af den teksttradition
som har været benyttet af Saxo for dennes
prosaforbilleder Curtius og Valerius Maximus (K.
Friis-Jensen).
3.4 De middelalderlige bibliotekers rolle i tekstoverleveringen:
Med henblik på et bidrag til bd. 1 af »Histoire
des bibliothéques francaises« (i samarbejde med
P. Petitmengin) undersøges de middelalderlige bibliotekers
rolle for bevarelsen og udbredelsen især af antikke
og patristiske tekster (B. M. Olsen).
3.5 Forarbejder til en udgave af de middelalderlige
bibliotekskataloger fra Peterborough Abbey, til serien
»Corpus of British Medieval Library Catalogues« (K.
Friis-Jensen).
3.6 Undersøgelse af florilegiernes værdi som kilde til
den middelalderlige kulturhistorie, med henblik på
udarbejdelse af et bind i serien »Typologie des sources
du moyen åge occidental«, Louvain-la-Neuve (B. M.
Olsen).
4. Middelalderlig kirkemusik
4.1 Fortsat arbejde på facsimileudgave af det byzantinske
musikhåndskrift Ambrosianus græcus 44 (= A
139 sup), til Monumenta Musicae Byzantinae (J.
Raasted, B. Schartau).
4.2 Udarbejdelse af kongres- og symposiebidrag vedrørende
byzantinsk og gregoriansk musik (J.
Raasted).
5. Andet
5.1 Udarbejdelse af en komplet analytisk-deskriptiv
katalog over Det kongelige Biblioteks græske håndskrifter
og håndskriftfragmenter (B. Schartau, fondsstipendiat).
5.2 Indkøb og installering af maskinel og programmel
til oprettelse af en PC-arbejdsstation med faciliteter til
avanceret tekstbehandling og søgning i tekstbaser;
stationen, der primært skal anvendes i forbindelse
med Saxo-dokumentationscentret (se 1.4) og forskeruddannelsesmodulet
i »tekstudgivelse og editionsteknik
«, vil formentlig være operationel tidligt i 1989
(L. B. Mortensen).
Udgivervi rksomhed:
S. Ebbesen: Redaktion af Cahiers de Tlnstitut du
moyen-åge grec et latin (CIMAGL), hvoraf numrene
56-57 udkom i 1988, samt af Corpus Philosophorum
Danicorum Medii Aevi (hvor dr. N.J. Green-Pedersens
udgave af Nicolaus Drukkens kommentar til
Analytica Priora er under udarbejdelse).
G. D. Caie: Redaktion af »McMaster Old English
Studies and Texts«; medudgiver af »Publications of
the Department of English, University of Copenhagen
«; skandinavisk udgiver af New Chaucer Society's
bibliografi.
B. McGuire: Redaktion af »Vox Medaevalis«, et internationalt
kontaktblad for forskning og aktiviteter
ved middelaldercentre, der udgives af universiteterne
København og Western Michigan.
B. M. Olsen: Medredaktør af »Classica et Mediaevalia
«, »Revue d'Histoire des Textes« og »Société des
Anciens textes fran9ais«.
J. Raasted: Medredaktør af »Monumenta Musicae
Byzantinae« (MMB) og MMBs underserie »Corpus
Scriptorum de Re Musica« (CRM).
Klassiske sprog 707
Gæster og rejser:
Instituttet har i 1988 haft følgende udenlandske gæster
på længerevarende ophold;
R. Lambertini og A. Tabarroni (Bologna, Italien:
statsstipendiater; oktober 1988-januar 1989).
J. Haywood (Lancaster, England; ERASMUS-stipendiat;
april 1988-februar 1989).
G. D. Caie har gæsteforelæst ved University of Lancaster.
S. Ebbesen har gæsteforelæst ved University of
London (King's College), Iowa University, Ecole
Pratique des Hautes Etudes (Paris), samt ved Roms
Universitet. Han har efter invitation deltaget med foredrag
ved symposier i Freiburg (BRD) og Kalamazoo
(USA) samt Warburg Institute (London).
K. Friis-Jensen har i foråret 1988 haft et studieophold
ved Det danske Institut i Rom, og har studeret
håndskrifter i Oxford juli 1988.
B. McGuire har gæsteforelæst ved universiteter i
USA.
J. Raasted har efter invitation deltaget med foredrag
ved kongresser i Bydgoszcz (Polen) og Delphi
(Grækenland).
Anden virksomhed:
G. D. Caie har ledet opførelsen af det engelske mysteriespil
»The Death of the Virgin« ved The York Festival
i juli 1988; han er »international secretary« for The
New Chaucer Society og konsulent ved Det Internationale
Kontor, Københavns Universitet.
K. Friis-Jensen er blevet valgt til formand for den
komité der skal forberede den 8. internationale nylatinkongres
i København 1991.
J. Raasted har været officiel opponent ved disputats
om byzantinsk/syrisk/arabisk kirkemusik i Jounieh
(Libanon).
Instituttets medarbejdere har i årets løb arbejdet
med eller færdiggjort artikler m.v. som til sin tid vil
blive publiceret og fortegnede i universitetets samlede
publikationsregister (FUF). Udover de allerede anførte
rejser af mere end en måneds varighed og kongresdeltagelse
med foredrag efter invitation, har de fleste
af medarbejderne været på kortere rejser (håndskriftsstudier,
kongresser, forhandlinger med medudgivere,
planlægning af internationalt undervisningssamarbejde,
m.v.)
Publikationer:
Caie, G.D.; The Vernacular Poems in MS CCCC 201
as Penitential Literature. A Literary Miscellany.
Presented to Eric Jacobsen, G. Caie, Holger Nørgaard
(eds), s. 72-78, København 1988.
—, Nørgaard, H.: A Literary Miscellany. Presented to
Eric Jacobsen. København 1988, 428 s.
—: A City Built to Music": An Introduction to the
Story of Arthur. The Vitality of the Arthurian Legend,
Mette Pors (ed.), s. 13-23, Odense 1988.
The Marriage of Philology and Mercury: the Nuptial
of Unequal Partners in "The Canterbury Tales".
Proceeding s from the Third Nordic Conference
for English Studies. Stockholm Studies in English.
Acta Universitatis Stockholmiensis LXXIII,
Ishrat Lindblad, Magnus Ljung, s. 21-31, Stockholm
1987.
Ebbesen, S., Mortensen, L.B.: Andreae Sunonis Filii
Hexaemeron pars 2. = Corpus Philosophorum Danicorum
MediiAivi XL2. København 1988, 240 s.
Concrete accidental terms: Late Thirteenth-Century
debates about problems relating to such terms
as "album". Meaning and Inference in Medieval
Philosophy. Studies in memory of Jan Pinborg.
Synthese Historical Library 32, Norman Kretzmann
(ed.), s. 107-74, Dordrecht 1988.
—: A Grammatical Sophisma by Nicholas of Normandy
»Albus Musicus Est«. Cahiers de ITnstitut du
Moven-Aare Grec et Latin 56, s. 103-16, København
1988.
—, Spade, P.V: More Liars. Cahiers de LTnstitut du
Moyen Age Grec et Latin 57, s. 193-227, København
1988.
—: Les grecs et L'ambiguite. L'ambiguité. Cing Etudes
historiques, Irene Rosier (ed.), s. 15-32, Lille
1988.
-: Stray Questions: Little Logicai Notes in British
and French Manuscripts. Cahiers de ITnstitut du
Moyen-Age Grec et Latin 57, s. 68-80, København
1988.
—: Buridans kommentarer til Aristoteles' Etik og Politik.
Platonselskabets Symposium, København juni
1987. Antikkens Moraltænkning, Ulf Hamilton
Clausen, Jørgen Mejer (eds.), s. 89-103, København
1988.
—: The Semantics of the Trinity according to Stephen
Langton and Andrew Sunesen. Gilbert de Poitiers
et ses contemporains. Actes du sept. symposium europeén
d'histoire de la logique et de la sémantique
médiévale. = History oflogic 5, Jean Jolivet, Alain
De Libera (eds), s. 401-35, Napoli 1987.
Friis-Jensen, K.: Humanism and politics. The Paris
edition of Saxo Grammaticus's Gesta Danorum
1514. Analecta Romana Instituti Danici 17-18, s.
151-64, Rom 1988.
-: Do the Lassen and the Kali Rasmussen fragments
of Saxo Grammaticus's Gesta Danorum belong to
the same codex? A literary miscellany. Presented to
Eric Jacobsen, Graham D. Caie, Holger Nørgaard
(udg.), s. 67-71, København 1988.
Saxo Grammaticus's Bjarkamål and its Latin models.
Cultura classica e cultura germanica settentrionale,
Pietrojanni m.fl., s. 307-15, Rom 1988.
-: Horatius liricus et ethicus. Two twelfth-century
school texts on Horace's poems. Cahiers de ITnstitut
du Moyen-Age Grec et Latin 57, s. 81-147, København
1988.
708 Det humanistiske Fakultet
McGuire, B.P.: Rebirth and Responsibility: Cistercian
Stories from the late twelfth century. Cahiers de
Flnstitut du Moyen-Age Grec et Latin 57, s. 148-
58, København 1988.
Friendship and Community: The Monastic Experience
350-1250. Kalamazoo Michigan, USA 1988,
571 s.
—; Daily Life in Danish Medieval Monasteries. Medium
Aevum Quotidianum 15, s. 14-22, Krems, 0-
strig 1988.
Mortensen, L.B.: Imitation og originalitet hos en tidlig
renæssancehumanist. Renæssancen. Dansk-Europæisk-
Globalt, M. Pade, M. Skafte Jensen
(udg.), s. 115-31, København 1988.
Goternes historie på romersk. Museum Tusculanum
57, s. 169-82, København 1987.
Olsen, B.M.: Le biblioteche del XII secolo negli inventari
dell' epoca. Le biblioteche nel mondo antico
e medievale, Guglielmo Cavallo, s. 137-62, Bari, Italien
1988.
Ovide au moyen age (du IX"" au XIT siécle). Le
Strade del testo, Guglielmo Cavallo (ed.), s. 65-96,
Bari 1987.
Raasted, J.: Quis quid ubi quibus auxiliis... Notes on
the Transmission of the Hagiopolites. Scriptorium
XLII, 1, s. 83-92+P1.7, Bruxelles 1988.
—: Byzantine Heirmoi and Gregorian Antiphons. Some
Observations on Structure and Style. Musica
Antiqua VIII,!: Acta Musicologica, s. 837-62,
Bydgoszcz 1988.
J. Raasted
2. Institut for klassisk Filologi
Historie:
Institut for klassisk Filologi oprettedes som en organisatorisk
enhed i april 1967. Fysisk omfattede det nogle
fa rum i Niels Hemmingsensgade 23, som fra 1966
havde tjent som et fagligt sekretariat. Fra oprettelsen
havde IKF en »afdeling« for nygræsk filologi. Fra 1.
april 1968 indgik »Studiesalen for græsk papyrologi«,
der var oprettet i 1932, og som husedes i Filologisk
Laboratorium, Frue Plads, som en »afdeling« for papyrologi
i IKF.
1969 tildeltes IKF nogle yderligere lokaler i Skindergade
13. Disse brugtes til undervisning, til en
håndbogssamling og som hjemsted for Nygræsk Samling,
der oprettedes ved overtagelse af professor Carsten
Høegs efterladte nygræske bogsamling.
I maj 1973 flyttede IKF til lokaler i St. Kannikestræde
11.
I december 1974 flyttede IKF til Fiolstræde 10 og
samtidig overgik Filologisk Laboratoriums klassiske
bibliotek til instituttet og husedes i Fiolstræde; ved
samme lejlighed flyttede Nygræsk Afdeling til Nørregade
7. Fra og med denne flytning kunne IKF foruden
administration rumme fagets samlede bibliotek. Desuden
kunne lærere og enkelte studerende få kontorer/
læsepladser, og nogen undervisning foregå i instituttets
lokaler. I august 1979 flyttede IKF med Afdeling
for Papyrologi og Nygræsk Afdeling til KUA. 1984 udskiltes
Nygræsk Afdeling for at indgå i Institut for Nygræsk
og Balkanistik.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professor: Johnny Christensen.
Lektorer: Mogens Herman Hansen, Minna Skafte
Jensen, Jørgen Mejer, Helle Salskov Roberts, Christian
Marinus Taisbak.
Seniorstipendiat: Vincent Gabrielsen.
Kandidatstipendiat: Marianne Pade.
Introduktionsstipendiat: Peter Zeeberg.
Forskningsprofessor: Adam Biilow-Jacobsen.
Fondslønnede stipendiater: Marianne Alenius, Lene
Andersen, Hanne Sigismund Nielsen, Karen Skovgaard-
Petersen.
TAP: Antal årsværk: I.
Assistent Lone Kievehøj.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet danner ramme om forskning i meget forskellige
emner med det fællestræk, at beherskelsen af
græsk og/eller latin er forudsætning for at man kan
behandle stoffet. For meget af instituttets forskning
gælder det endvidere, at kyndighed i benyttelsen af
håndskrevne bøger er af central betydning - arbejdet
består her i at frembringe trykte udgaver af bøger, der
ellers kun eksisterer i form af nogle fa middelalderlige
håndskrifter.
Hovedemnerne er sprogvidenskab, udgivelse og
oversættelse samt kommentering af tekster, litteratur,
filosofi, videnskabshistorie, historie, arkæologi og
kunsthistorie. Instituttet er hjemsted for Forum for
Renæssancestudier (se videre under »Tværfaglige
centre«).
1. Sprogvidenskab
1.1 Undersøgelse af det græske akcentsystem (J.
Christensen).
1.2 Udarbejdelse af et computer program til undersøgelse
og løsning af metriske problemer i latinske vers
(C. M. Taisbak).
2. Udgivelse, kommentering, oversættelse m.v.
2.1 Medoversætter ved Det danske Bibelselskabs igangværende
oversættelse af Det ny Testamente samt
Klassiske sprog 709
konsulent med henblik på klassisk græsk (L. Andersen).
2.2 Udgivelse og oversættelse af F. C. Eilschovs
(1725-50) latinske afhandlinger i forbindelse med forberedelse
af samlet udgave af dennes skrifter (J. Christensen
sammen med C. H. Koch, Filos. Inst., og H.
Galberg Jacobsen, Dansk Sprognævn).
2.3 Arbejde med en monografi over de 94 theoremer
der er overleveret blandt den græske matematiker Euklids
værker under navnet »Data«. Monografien vil
indeholde en kommentar på engelsk til værket og, hvis
muligt, fastslå forfatterens identitet (C. M. Taisbak).
2.4 Udgivelse, kommentering og oversættelse af de
græske ostraka (potteskår), der findes ved udgravningen
afMons Claudianus (se punkt 7.1).
3. Græsk Papyrologi
Papyrussamlingen og den papyrologiske udgivervirksomhed
har i år været varetaget af A. Biilow-Jacobsen.
Det papyrologiske bibliotek er blevet forøget. Igangværende
aktiviteter (jvf. også nedenfor pkt. 7.1):
3.1 Der udgives løbende diverse Papyri Carlsberg
som findes på Carsten Niebuhr Instituttet for nærorientalske
Oldtidskulturer. Disse papyri er overvejende
skrevet på demotisk ægyptisk, men en del er skrevet på
græsk (A. Biilow-Jacobsen).
4. Litterære undersøgelser
4.1 »Heksametriske orakelsvar, mantiske vers og dermed
beslægtet digtning som del af traditionsbetinget
græsk poesi«. Inden for rammerne af dette projekt er
planlagt 3 bind, hvoraf det første »Studies in Oracular
Verses; Concordance to Delphic Responses in Hexameter
« udkom 1987. For nærværende arbejdes der på
at tilvejebringe en samling af ikke-delfiske, heksametriske
orakelsvar og andre mantiske vers med henblik
på udgivelse i kommenteret form - arbejdstitel »Studies
in Oracular Verses II: Mantic Hexameters of
non-Delphic Origin«. Det tredje bind skal behandle
sprog og stil i såvel delfiske som ikke-delfiske mantiske
heksametre (L. Andersen).
4.2 Fortsatte studier i Homers poetik på komparativt
grundlag (M. Skafte Jensen).
5. Filosofi
5.1 Fortsatte studier af den antikke filosofis overlevering
i oldtiden, specielt doxografi: i hvilket omfang
man skrev og underviste i, filosofihistorie, hvordan og
hvorfor, med henblik på et bidrag til den nye udgave af
Uberwegs Grundriss der Geschichte der Philosophie
bind I (J. Mejer).
5.2 Fortsat arbejde med et bidrag om Diogenes Laertius'
afsnit om filosofiske systemer til Aufstieg und
Niedergang der romischen Welt (J. Mejer).
6. Antikhistorie
6.1 Projekt om trierarchiets udvikling som fiskal-militær
institution i Athen i tiden ca. 500-323/2 f.Kr. Projektet
sigter mod en empirisk redegørelse for trierarchiets
oprindelse, udvikling og funktion i Athens finans-
og militærorganisation. Med udgangspunkt i
socialhistoriens metoder og begrebsapparat vil denne
redegørelse blive lagt til grund for en analyse af det
athenske borgerskab i denne periode (V. Gabrielsen).
6.2 I forbindelse med ovennævnte projekt er færdiggjort
to epigrafiske undersøgelser: den ene behandler
problemet om de athenske krigsskibskommandanters
(trierarchers) finansielle forpligtelser i forbindelse
med beskadigelse eller tab af krigsskibe. Undersøgelsen
tager sit udgangspunkt i en fortolkning af indskriften
IG II2 1623; den anden undersøgelse søger på
grundlag af de bevarede flåderegnskaber at fastslå antallet
af trierarcher, som årligt udførte arbejde i den
athenske flåde i perioden 340-323/2 f.Kr. (V. Gabrielsen).
6.3 I samarbejde med fire af instituttets studerende
(Lars Bjertrup, Thomas Heine Nielsen, Lene Rubinstein
og Torben Vestergård) er der udarbejdet en registrant
på 4.635 numre over alle gravmæler over athenske
borgere ca. 400 f.Kr.-ca. 300 e.Kr. Formålet er,
med udgangspunkt i dette personbeskrivende materiale,
at undersøge borgernes vandring fra land til by,
bybefolkningens muligheder for at reproducere sig
selv, samt forskydninger i de attiske demers (kommuners)
relative størrelse ned gennem århundrederne.
Undersøgelsen vil for første gang kunne belyse rekrutteringsgrundlaget
for Athens råd på 500, siden 600
rpand, og give et sikrere grundlag for at bedømme borgerbefolkningens
størrelse og eventuelle vækst. De forskellige
resultater er blevet forelagt på et seminar i
Melbourne i oktober. En undersøgelse af materialets
sociale repræsentativitet er afsluttet. Den vil blive
publiceret i artikelform i 1990 (M. Herman Hansen).
6.4 I forbindelse med en planlagt bredere skildring af
det athenske demokrati arbejdes med lovgivningsproceduren
og de særlige lovgivningskommissioner, som
blev indført i 403 i forbindelse med at folkeforsamlingen
blev frataget enhver ret til at give love i egentlig
forstand (M. H. Hansen).
6.5 En revideret og omskrevet engelsk udgave af »Det
athenske demokrati i 4. årh.« er under udarbejdelse;
revisionen foretages i samarbejde med professor John
Crook, Cambridge. Udgives af Blackwell, Oxford
1989 (M.H. Hansen).
710 Det humanistiske Fakultet
6.6 Undersøgelse af demokratibegrebet i antik og moderne
politisk teori er gennemført. Den vil blive publiceret
i Videnskabernes Selskabs Meddelelser i 1989.
Undersøgelsens konklusioner blev fremlagt i Melbourne
i oktober som årets Allen Memorial Lecture
(M. H. Hansen).
6.7 En nyvurdering af familiestrukturen i kejsertidens
Rom med specielt henblik på børnenes position og deres
sociale udviklingsmuligheder. Der anvendes primært
indskriftsmateriale til undersøgelsen. Ved hjælp
af kvantitativ undersøgelse af de tilgængelige gravindskrifter
sat over børn og unge er det muligt dels at finde
ud af hvilken betydning de enkelte relationsbetegnelser,
som blev anvendt om tidens barn/voksenrelationer,
har haft, dels hvilket indhold relationerne har
haft. Også retskilder og samtidig litteratur inddrages i
undersøgelsen (H. Sigismund Nielsen).
7. Arkæologi og kunsthistorie
7.1 Deltagelse i udgravningen af Mons Claudianus i
Ægypten og udgivelse af de dér fundne græske ostraka.
Mons Claudianus er et granitbrud nær den ægyptiske
Dødehavskyst, som blev udnyttet af romerne i en
relativt kort periode omkring år 100 e.Kr. Den korte
udnyttelsesperiode og stedets utilgængelighed giver
næsten ideelle fundomstændigheder, idet kun lidt er
ødelagt, fjernet, ændret eller overbygget. Blandt andre
interessante vidnesbyrd om et vanskeligt dagligliv på
dette øde sted for over 1800 år siden giver udgravningen
i tusindvis af potteskår, der er beskrevet med
græsk skrift, såkaldte ostraka. Disse indeholder breve,
regnskaber, og mandskabslister og er af stor interesse
for oldtidshistorie og klassisk filologi.
Udgravningen finansieres og ledes fra Danmark,
Belgien, England og Frankrig (A. Biilow-Jacobsen).
7.2 Undersøgelse af de i Danmark fundne romerske
bronzestatuetter, som findes i Nationalmuseets I. afdeling,
med henblik på nærmere bestemmelse af motiv,
produktionstidspunkt og -sted, funktion i det herværende
miljø i oldtiden samt de hermed forbundne
historiske og kulturelle forhold (H. Salskov Roberts).
7.3 Undersøgelse af figurer og indskriftsmateriale i
museer i Eondon, New York, Cambridge, Bruxelles,
Bastogne, Aries, Trier, Eyon, Paris og Rouen (H. Salskov
Roberts).
8. Retorik
Antikkens retoriske praksis med henblik på anvendelse
af ekstemporalfremførelse og eventuel udarbejdelse
af manuskript før eller efter fremførelsen (J. Christensen).
9. Nylatin
9.1 Fortsatte studier i Niels Stensens »Specimen Elementorum
Myologiae«, et værk om musklerne, skrevet
i Firenze 1667. Der stiles mod en tresproget udgave
(latin-dansk-engelsk), med medicinalhistoriske kommentarer
og indledning ved dr.med. Troels Kardel
(M. Alenius).
9.2 Fortsatte studier i »Danmarks lærde kvinder
1600-1800«, bl.a. udarbejdelse af bidrag til »Projekt
Nordisk Kvindelitteraturhistorie« (M. Alenius).
9.3 Udgivelse med oversættelse, noter og indledning
af Hans Jørgensen Sadolin »Epithalamion... Johannis
Francisci«, Wittenberg 1566 (M. Skafte Jensen).
9.4 Fortsatte studier i 1500-tallets danske latinpoesi,
litteratursociologisk og begrebshistorisk (M. Skafte
Jensen).
9.5 Fortsatte studier i italienske renæssancehumanisters
oversættelser af Plutarchs »Parallelle Eevnedsskildringer
«, specielt Guarino Veroneses oversættelser,
idet det er lykkedes at finde hidtil ukendt materiale,
bl.a. kommentarer til hans egne oversættelser, en
bearbejdning af en andens arbejde samt en dedikationsskrivelse
(M. Pade).
9.6 Udgave og oversættelse af Erasmus Eætus' latinske
skrift om Chr. IV's fødsel og dåb (1577). Dette
skrift, der kun er overleveret i forfatterens egen kladde,
giver i fire bøger, ud over en beskrivelse af Chr. IV's
fødsel og dåb, også et panegyrisk portræt af Frederik
II og en skildring af Danmarks generelle forhold i perioden.
Det har længe været anset for et vigtigt kildeskrift,
men har kun været udgivet i uddrag og har aldrig
tidligere været oversat. En tekstudgave med paralleloversættelse,
indledning og navneindeks er under
forberedelse (K. Skovgaard-Petersen, P. Zeeberg).
9.7 Den nylatinske eposskrivning i Danmark. Projektet
består i kortlægning af materialet og analyse af digtene
med henblik på deres brug af klassiske forbilleder
og deres indhold af politisk propaganda. Arbejdet har
i år været koncentreret om Ole Borch »Amagria vindicata
« og Henrik Harder »Hafnia Eiberata« (K. Skovgaard*
Petersen).
9.8 Forberedelse af en kommenteret udgave på engelsk
af Thomas Finckes »Geometria Rotundi« (dediceret
til Frederik II i 1583), især kendt for begrebsmæssige
nydannelser inden for trigonometrien (C. M.
Taisbak).
9.9 Tycho Brahes latindigtning, dens sociale temaer
og sociale funktion. Tycho Brahe og hans akademi Uraniborg
havde stor betydning for det kulturelle liv i
datidens Danmark. Det undersøges, hvilken funktion
Klassiske sprog 711
de mange latinske digte, der er bevaret fra Tychos
hånd, har haft i denne forbindelse: Hvordan indgår
de i det sociale liv omkring Tycho og i Uraniborgs officielle
virke — og hvordan afspejles dette i digtenes
indhold. Dette sammenlignes med andre samtidige
latindigtere både i Danmark og Tyskland (P. Zeeberg).
9.10 Projekt Nordisk Nylatin
På IKF er placeret den danske del af Forum for Renæssancestudiers
fællesnordiske forskningsprojekt
»Nordisk litteratur på latin og dens forhold til Europa
«, der er finansieret af Nordisk Samarbejdsnævn for
humanistisk Forskning (NOS-H) og de humanistiske
forskningsråd i de fem nordiske lande. Hertil er knyttet
en af IKF's faste lærere, M. Skafte jensen, to forskningsstipendiater,
M. Alenius og K. Skovgaard-Petersen
samt en introduktionsstipendiat, P. Zeeberg. Projektet
har til formål at udforske latinske tekster skrevet
i Norden, eller af nordboer ude i Europa, efter reformationen.
Der arbejdes på en koordineret edb-registrering
af sådanne tekster; denne registrant har hovedsæde
i København. I det forløbne år er der foretaget
registrering af danske latin-tekster fra 1500-tallet.
Desuden arbejdes der med udgivelse af danske nylatin-
tekster og studier i disse. I forbindelse med projektet,
og med tilskud fra Nordisk Ministerråd, har der
22.-24. april været afholdt et fællesnordisk symposium
om nylatin på Hanasaari ved Helsinki.
10. Filologiens historie
Udkast til bidrag til »Encyclopedia ofClassical Scholars
« om den danske klassiske filolog J. N. Madvig og
den svenske religionshistoriker Martin P. Nilsson Q.
Mejer).
Udgivervirksomhed m.m.:
M. Alenius er medredaktør af akterne fra et nordisk
seminar om »Latin og Nationalsprog i Norden ca.
1500-1800« (s. m. K. Friis Jensen, IGLM, og Birger
Bergh, Lund), medlem af bestyrelsen for Museum
Tusculanum, hvor hun også i perioder har fungeret
som forlagschef, samt medlem af initiativgruppen for
Forum for Renæssancestudier.
L. Andersen er redaktør af »Homerstudier«, 4. bind
i et firebindsværk om Homer og hans danske oversætter
Chr. Wilster, planlagt og udført af en arbejdsgruppe
med tilknytning til IKF, hvis øvrige medlemmer er
J. Christensen, M. Skafte Jensen, H. Salskov Roberts
og lektor, dr.phil. K. Møller Nielsen.
A. Biilow-Jacobsen er Field Director for the International
Photographic Archive of Papyri og medlem
af The International Committee for the Excavation of
Mons Claudianus.
J. Christensen er formand for Videnskabernes Selskabs
Kommission for Corpus Lexicographorum
Græcorum, medlem af samme selskabs Kommission
for Thesaurus Linguae Latinae og medlem af SHF's
Styringsgruppe for rådsinitiativet om Dansk Nylatin.
M. Herman Hansen er referee for tidsskrifterne American
Journal of Ancient History, Classical Philology,
Greek, Roman and Byzantine Studies og Classical
World.
M. Skafte Jensen er medlem af redaktionskomitéen
for tidsskriftet Oral Tradition, af initiativgruppen for
Forum for Renæssancestudier, af redaktionen af serien
Renæssancestudier og af styrelsen for Center for
sammenlignende Kulturforskning, efor for Den arnamagnæanske
Kommission samt leder af NOS-H projektet
»Nordisk litteratur på latin og dens forhold til
Europa« og af det tilsvarende danske SHF-initiativ.
J. Mejer er formand for Folkeuniversitetet i København
samt studieleder for Antikken og medlem af
programrådet ved samme, medlem af Platonselskabets
præsidium og generalsekretær ved samme samt
redaktør af rapporten fra Platonselskabets symposium
i København 1987.
M. Pade er medlem af redaktionen af serien Renæssancestudier.
P. Zeeberg er medlem af redaktionen for Museum
Tusculanum og af initiativgruppen for Forum for Renæssancestudier.
Gæster og rejser:
Fra februar til juni havde instituttet besøg af papyrologen
Prof.dr. Alia Hanafi el Hassanein fra Ain Shams
University, Cairo.
M. Alenius, M. Skafte Jensen, M. Pade, K. Skovgaard-
Petersen og P. Zeeberg har deltaget i og holdt
foredrag ved The International Association of Neolatin
Studies' Congress i Toronto. M. Skafte Jensen
holdt et afkongressens fem plenumforedrag.
M. Alenius, J. Christensen, M. Skafte Jensen, K.
Skovgaard-Petersen og P. Zeeberg har deltaget i og
holdt foredrag ved Projekt Nordisk Nylatins Seminar i
Helsinki.
M. Alenius har holdt gæsteforelæsning ved Odense
i 1000 år, Karen Brahe Selskabet.
A. Biilow-Jacobsen har i Ægypten deltaget i udgravningen
af Mons Claudianus.
V. Gabrielsen har deltaget i et »survey« på Kypern i
forbindelse med et tværfagligt projekt om det romeske
Kypern.
M. Herman Hansen har været gæsteprofessor ved
Melbourne University, hvor han bl.a. holdt årets Allen
Memorial Lecture ved Ormond College, og har
desuden gæsteforelæst ved University of Western
Australia, Sidney University og MacQuarie University.
M. Skafte Jensen har været stipendiat ved Herzog
August-biblioteket i Wolfenbiittel.
J. Mejer har gæsteforelæst ved University of Colorado,
Boulder, og University of Maryland, College
712 Det humanistiske Fakultet
Park, samt holdt foredrag i Religionshistorisk Forening
i København.
H. Sigismund Nielsen har været på studierejse til
Rom og holdt foredrag ved 5. nordiske oldtidshistoriske
seminar.
H. Salskov Roberts har været på studierejse til England,
Belgien, Tyskland og Frankrig, og holdt foredrag
ved 10. Internationale Kongres over antikke
bronzer i Freiburg.
K. Skovgaard-Petersen og P. Zeeberg har holdt foredrag
i Forum for Renæssancestudier.
C. M. Taisbak har holdt seminar ved Institut for de
eksakte videnskabers historie, Århus Universitet.
P. Zeeberg har holdt foredrag ved renæssancemusikugen
på Engelsholm.
Publikationer:
Alenius, M.: En gang på KB — Altid på KB. Biblioteker
på vor vej — af 24 brugere af danske forskningsbiblioteker,
N. H. Gylstorff, Torben Nielsen,
Mette Stockmarr (udg.), s. 11-20, København
1988.
Om at forske på det Kongelige Bibliotek- en brugers
betragtninger. Det Kongelige Bibliotek som
Forskningsinstitution, Det Kongelige Bibliotek
(udg.), s. 10-11, København 1988.
Love at first (W)ink. A fragment of Otto Sperling's
Neolatin Correspondence. A Literary Miscellany
Presented to Eric Jacobsen, Graham Cacie, Holger
Nørgaard (eds), s. 164-84, København 1988.
—; Anna Maria van Schurmans veje og vildspor i universitetslivet.
Museum Tusculanum 57, s. 9-23,
København 1987.
Andersen, L.; Greek Epic and Greek Mythology and
their Links with the Near East. Danish Studies in
Classical Archaeology. Acta Hyperborea 1. Cultural
Relations in the Acient World, Tobias Fischer-
Hansen (ed.), s. 33-43, København 1988.
Biilow-Jacobsen, A., el-Sawy, S.: The Cairo-Preisigke
Papyri, Piates. Bruxelles 1988, 104 s.
Mons Claudianus. Roman Granite-Quarry and
Station on the Road to the Red Sea. Acta Hyperborea.
Danish Studies in Classical Archaeology I. East
and West. Cultural Relations in the Ancient
World, Tobias Fischer-Hansen (ed.), s. 159-65,
København 1988.
Gabrielsen, V.; A Naval Debt and the Appointment of
a Syntrierarch in IG IL 1623. Classica et Mediaevalia
39, s. 24, København 1988.
Hansen, M.H.: Was the Athenian Demokratia a Democracy?
Ormond Papers 5, s. 56-67, Melbourne
1988.
—: Demography and Democracy Once Again. Zeitschrift
fur Papyrologie und Epigraphik 75, s. 189-
93, Bonn 1988.
—: The Organization of the Athenian Assembly. A
Reply. Greek Roman and Byzantine Studies 29, s.
51-58, Durham, North Carolina, USA 1988.
Three Studies in Athenian Demography. København
1988, 28 s.
The Average Age of the Athenian Bouleutai and
the Proportion of Bouleutai who Served Twice. Liverpool
Classical Monthly 13, s. 67-69, Liverpool
1988.
—: The Athenian Board of Generals. Studies in Ancient
History and Numismatices Presented to Rudi
Thomsen, A. Damsgaard-Madsen, E. Christiansen,
E. Hallager (eds), s. 69-70, Aarhus 1988.
Jensen, M.S.; Humanist Friendship In 16th Century
Denmark. A Literary Miscellany Presented to Eric
Jacobsen. Ed. by Graham D. Caie, Holger Nørgaard,
s. 185-201, København 1988.
En heltehistorie. Marin Barietis Skanderbeg. Fortælling
og erfaring. Tilegnet Johan Fjord Jensen.
Udg. af Ole Birklund Andersen, Flemming Harri ts,
Jens Hougaard, Morten Kyndrup, s. 135-58, Århus
1988.
—; Jaan Puhvel, Comparative Mythology. Baltimore,
London: Thejohns Hopkins University Press 1987.
Fabula 29, s. 221-22, Berlin, New York 1988.
—; Latinsk renæssancepoesi i Danmark. Renæssancen,
Dansk — Europæisk - Globalt ( = Renæssancestudier
2), Marianne Pade, Minna Skafte Jensen
(eds), s. 132-45, København 1988.
Mejer, J.: Demokris etik. Platonselskabet Symposium,
Kbh. juni 1987; Antikkens Moraltænkning, V.
Hammelton Clausen, J. Mejer (udg.), s. 23-37, København
1988.
Tidstavle, litterære begreber, litteraturhenvisninger.
Verdens litteratur historie. Bd. 5, Hans Hertel,
s. 390-425, København 1988.
Nielsen, H.S.: Has primum audiet puer. Om ammeerhvervet
og dets udøvere i kejser-tidens Rom. Museum
Tusculanum 57, s. 183-203, København
1987.
Alumnus: A term of relation denoting qvasi-adoption.
Classica et Mediaevalia Vol. XXXVIII, s.
141-88, København 1987.
Pade, M.: Classical influences on Danish biographical
writings in the 16th century. Quaderni Linguistici e
Filogici HI, s. 371-83, Spanien 1988.
Alfonso I's triumf i Napoli. Brugen af antikken i det
reræsentative sprog. Museum Tusculanum 57, s.
203-21, København 1987.
Danske ligtaler i det 16. årh. Litteratur og Lærdom.
Renæssancestudier 1, s. 95-106, København
1987.
Roberts, H.S.: Homerstudier. Aspekter af den materielle
kultur. Ad Fontes. Græsk-romersk bibliotek.
Bd. 2; Homer. Del 4: Homerstudier, Lene Andersen,
Øivind Andersen, Johnny Christensen, Minna
Skafte Jensen, Kai Møller Nielsen, Helle Salskov
Roberts, s. 103-31, København 1988.
Klassiske sprog 713
Some Observations on Etruscan Bowls with Supports
in the Shape of Caryatids or Adorned by Reliefs.
Acta Hyperborea. Danish Studies in Classical
Archaeology. 1. East and West. Cultural Relations
in the Ancient World, Tobias Fisher-Hansen
(udg.), s. 69-80, København 1988.
—: On the Interpretation of Mirror Supports from
Southern Italy and Greece. Griechische und romische
Statuetten und Grossbronzen. Akten der 9. Internationalen
Tagung iiber antike Bronzen Wien
21-25 April 1986, K. Gschwantler, A. Bernhard-
Walcher (eds), s. 249-57, Wien 1988.
Skovgaard-Petersen, K.: Et dansk hyldestdigt til
Niirnberg. Renæssancen. Dansk - Europæisk -
Globalt. (= Renæssancestudier 2), Marianne Pade,
Minna Skafte jensen (eds.), s. 146-60, København
1988.
—: Erasmus Lætus' Margaretica. Klassisk epos og
dansk propaganda. Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning,
Serie 312, s. 103, København 1988.
—: Margaretica. Et bidrag til den dansk-svenske pennefejde
i det 16. århundrede. Historisk Tidsskrift 2,
s. 209-37, København 1987.
-, Zeeberg, P: Erasmus Lætus' Dåbsskrift (1577) -
præsentation af et dansk renæssancefestskrift. Museum
Tusculanum 57, s. 222-39, København 1987.
Taisbak, C.M.: Lidt drømmeri om de ældste romerske
kalendere I-IL Klassikerforeningens Meddelser
117-118, s. 9+ 11, Fredensborg 1988.
Zeeberg, P; Amor på Hven — Tycho Brahes digt til
Erik Lange. Renæssancen. Dansk — Europæisk -
Globalt. ( = Renæssancestudier 2), Marianne Pade,
Minna Skafte Jensen (ed.), s. 161-81, København
198 8.
Jørgen Mejer
Filosofi, psykologi og pædagogik 715
Filosofi, psykologi og pædagogik
1. Filosoflsk Institut
Historie:
Filosofisk Institut oprettedes som Filosofisk Laboratorium
i 1959 i øverste etage af Metroannexet. Disse lokaler
havde faktisk været anvendt af faget i nogle år.
Instituttet er ikke opstået ved deling eller sammenlægning
med andre institutter. Navneskiftet skete i 1968.
Instituttet flyttede i sommeren 1969 til lokaler i Trinitatisannekset,
Købmagergade 50. I december 1987
Hyttede instituttet til Københavns Universitet Amager,
Njalsgade 80.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9 2A.
Professorer; Karsten Friis Johansen, Svend Erik
Stybe.
Lektorer: Erik Elten, Jan Riis Flor, Peter Kemp, C. H.
Koch, Flemming Steen Nielsen, Kjell Sellin.
Adjunkt: Finn Collin.
Forskningsstipendiat: Peter Sandøe.
Kandidatstipendiat: Carsten M. Hansen.
Videnskabelig medarbejder: Lars Christiansen.
Undervisningsassistenter: Per Clausen, Bronik Matwijkiw,
Gunnar Nielsen, Peter Sandøe.
Antal årsværk: 1 13/39.
Inge Bernhoff, Anders Buch, Jørgen Mikkelsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter et bredt
felt af emner såvel inden for filosofi- og idéhistorie som
inden for filosofiens systematiske discipliner. I overensstemmelse
med gammel tradition og med de undervisningsopgaver
over for studerende fra andre fag,
der påhviler instituttet, lægges vægt på problemer, der
har tilknytning til fagvidenskabelige problemstillinger,
såvel inden for naturvidenskab som inden for
samfundsvidenskab og humaniora.
Den følgende redegørelse for de videnskabelige
medarbejderes øvrige forskningsvirksomhed er opdelt
efter emner på en måde, der svarer til den inddeling i
tre hovedområder: Filosofi- og idéhistorie, teoretisk filosofi
og praktisk filosofi, der anvendes ved filosofistudiets
opbygning.
1. Dansk filosofi- og idéhistorie
1.1 Undersøgelse af den danske hegelianisme især
med henblik på A. P. Adler (C. H. Koch).
1.2 Studier i Anton Thomsens efterladte papirer og
breve (C. H. Koch).
1.3 Fortsat forberedelse af en udgivelse af Fr. C. Eilschovs
samlede værker. Arbejdet foregår sammen
med professor Johnny Christensen (Institut for klassisk
Filologi) og cand.mag. H. Galberg Jacobsen
(Dansk Sprognævn) (C. H. Koch).
1.4 Supplering af tidligere undersøgelser af den danske
filosofis historie i det 17. århundrede med henblik
på en endelig revision af bidrag til nyudgivelsen af
Uberweg: Geschichte der Philosophie (C. H. Koch).
1.5 Fortsat udarbejdelse af 3. del af en dansk idéhistorie:
en fremstilling af de filosofiske, videnskabelige, religiøse,
moralske og politiske ideer i Danmark fra ca.
1920 til 1980 (Sv. E. Stybe).
2. Antik filosofi
2.1 En større fremstilling af den antikke filosofis historie
er færdigskrevet. I tilknytning hertil er der i indeværende
år især gjort studier i Augustin og tidlig kristen
tænkning (K. Friis Johansen).
2.2 Undersøgelser af hellenistisk filosofi som medlem
af en arbejdsgruppe nedsat af SFIF (K. Friis Johansen).
3. Nyere tids filosofi
Studier over H.-G. Gadamers historisme-kritik ud fra
hans »Wahrheit und Methode« (Lars Christiansen).
4. Teoretisk filosofi
4.1 Udarbejdelse af en lærebog i videnskabsteori, der
lægger vægt på at markere de fælles træk ved natur- og
adfærdsvidenskaber og samtidig give en præcis karakteristik
af det, der adskiller dem (F. Collin).
4.2 Studier i M. Bunges helhedsfilosofi; der planlægges
et arbejde om hans opfattelse af sjæl-legeme problemet
(E. Elten).
4.3 Undersøgelse af naturalistiske opfattelser af information
og intentionalitet i sammenhæng med en analyse
af repræsentationsbegrebet i klassisk AI og konnektionisme
(J. Riis Flor).
4.4 Fortsatte studier af tidsproblemet i moderne tysk
og fransk filosofi (P. Kemp).
4.5 Fortsat arbejdet med A. Sidgwicks argumentationsteori,
i indeværende år især koncentreret om
Sidgwicks forhold til logisk positivisme og hans kritik
af den traditionelle logiske behandling af nogle logiske
grundbegreber (F. S. Nielsen).
4.6 Fortsat arbejdet med stipendieprojektet: Semantisk
realisme og den anti-realistiske udfordring (C. M.
Hansen).
716 Det humanistiske Fakultet
5. Praktisk filosofi
5.1 Udarbejdet manuskript om det etiske indhold i
Mattæusevangeliet (E. Elten).
5.2 Fortsat arbejdet om livssynsfrihed/lighed i de
nordiske lande (E. Elten).
5.3 Fortsat arbejdet med projektet; Forholdet mellem
etik og teknologi (P. Kemp).
Redaktionsvirksomhed:
C. H. Koch, J. Riis Flor og K. Friisjohansen er redaktører
af Filosofiske Studier.
F. Collin er medlem af redaktionen af Danish Yearbook
of Philosophy.
P. Kemp er medredaktør af et særnummer af Philosophy
and Social Criticism om P. Ricoeur.
Gæster og rejser:
P. Kemp har i perioden 1.1-1.8 været gæsteprofessor
ved Goteborgs Universitet. Han har holdt foredrag på
kursus om Réseaux et partenariat, Interuniversity
Center, Dubrovnik, 16-30/4, på et dissidentseminar i
Prag, 8-10/5, på en kongres om Science et metaphysique
i Acad.Intern, de Phil. des Sciences, Cesena 18-22/
5, på 1. Nordiske Kongress om Omsorg ved Livets Slut,
Bergen 6-9/6, på Ricoeur-seminar i Ceresy-la-Salle, 1-
10/8, på Kierkegaard-symposion i Paris 29/9-1/10, på
religionsfilosofisk kongres i Perugia 5-7/10, på møde
om Ethique et pouvoir sur la vie, arr. af Europarådet,
Strasbourg 3-4/11 og oplæg på workshop om Which
Ethics for Bioethics?, Universita di Genova 2-3/12.
C. H. Koch har forelæst om Jens Kraft som filosof
ved det 7. symposium for nordisk idé- og videnskabshistorie
22-24/4.
Sv. E. Stybe har holdt foredraget Kierkegaard im
Spannungsfeld vom modemen Kollektivismus und
Individualismus ved Kieler Universitåtstage og foredraget
Anarkisme, Kierkegaard og Max Stirner i Søren
Kierkegaard-Selskabet.
Publikationer:
Collin, F.: Organisationskultur som forandringsredskab.
Produktionsfilosofi, Ulli Zeitler (red.), s. 131-
54, København 1988.
At måle organisationskultur. København 1988,
105 s.
Johansen, K.F.: Platons filosofi. Udvikling og enhed.
(2. udgave). København 1988, 169 s.
Kemp, P.; Etik och narrativitet. På spåning efter den
implicita etiken i Ricoeurs verk om"Tid og beråttelse".
Text och verklighet - Paul Ricoeur (Res Publica,
nr. 9), Bengt Kristensson, Peter Kemp (red.), s.
85-120, Lund 1988.
—, Kristensson, B.; Indledning. Från text till Handling,
Paul Ricoeur, s. 11-27, Lund 1988.
Lykke og lidelse i livets sidste tid. (Foredrag på 1.
Nordiske kongress. Omsorg ved Livets Slutt, Bergen
6.-9. juni 1988). Omsorg for alvorlig syke og
døende, Informasjonsbull. fra den Norske Kreftforen.
5(2), s. 13-16, Norge 1988.
—: Filosofiske refleksioner over forholdet til døden.
(Foredrag på 1. Nordiske kongress. Omsorg ved Livets
Slutt, Bergen 6.-9. juni 1988). Omsorg for alvorlig
syke og døende, Informasjonsbull. fra Den
Norske Kreftforen. 5(2), s. 18-21, Norge 1988.
Historia och beråttelse. Dikussion av nyare historieteori.
Res Publica 11, s. 1-33, Lund 1988.
Pour une Technologie au service d'une société plus
humaine: Une nouvelle formation interdisciplinaire
å l'Université de Copenhague. Recherche, Formation,
Developpement — leur interrelations. Actes
du Premier Forum PRELUDE, Dakar 1987, Georges
Thill (eds), s. 165-78, Belgien 1988.
—: Discussione. Fede Filosofica della Religione, Albino
Babolin (ed.), s. 60-1,101-3, Perugia 1988.
-, Thill, G.; Liminaire. Le triomphe des Biotechnologies.
La domestication de l'animal humain/ The
Triumph of Biotechnologies. The Domestication of
the Human Animal, Peter Kemp, Georges Thill
(eds), s. 5-10, Belgien 1988.
—; Ethique, normativité et normalisation. Le triomphe
des Biotechnologies. La domestication de l'animal
humain/ The triumph of Biotechnologies.
The Domestication of the Human Animal, Peter
Kemp, Georges Thill (eds), s. 19-24, Belgien 1988.
Les comités d'éthique et le politique (Danemark).
Le triomphe des Biotechnologies. La domestication
de l'animal humain/ The Triumph of Biotechnologies.
The Domestication of the Human Animal, Peter
Kemp, Georges Thill (eds), s. 151-61, Belgien
1988.
Remarque sur l'étre humain et le vivant. A la suite
du débat sur la communication de Kjeld Møllgaard.
Le triomphe des Biotechnologies. La domestication
de l'animal humain/ The Triumph of Biotechnologies.
The Domestication of the Human Animal,
Peter Kemp, Georges Thill (eds), s. 185-86,
Belgien 1988.
Etyka w spoleczenstwie skomputeryzowanym.
Problem isolacji komunikacji wspolczesnej. Etyka.
Instytut Filozofii i Socjologii Polskie j Akademii
Nauk 24, s. 205-28, Warszawa 1988.
—: La postulat religieux de l'injustifiabilité de la torture.
Archivio di Filosofia LVI(l-3), s. 327-42, Cedam.
Rom, Italien 1988.
"Metafysik og etik" i Metafysik og excorsisme.
Indlæg ved forsvaret af Lars-Henrik Schmidts doktorafhandling
Den sociale excorsisme. Slagmarks
Skyttegravsserie 1988, s. 11-22, Århus 1988.
Viden, techné og etik. Moral og etik, Benny Grey
Schuster (red.), s. 205-12, Århus 1988.
Nærhedsetikkens begrænsning. Moral og etik,
Benny Grey Schuster (red.), s. 213-28, Århus 1988.
Filosofi, psykologi og pædagogik 717
Møllgård, K.; Umanitå nell' embrione. La dignatå
umana relativamente alla ricerca su embrioni e feti
umani e al loro impiego. KOS, Rivista di scienza e
etica, Nouva serie IV(38), s, 8-9, Milano 1988.
Kristensson, B.: Udgivelse af Paul Ricoeur: Från
text till Handling. Lund 1988, 244 s.
Paul Ricoeurs filosofi om tid og fortælling (Kompendium).
København, Goteborg 1988, 96 s.
-, Thill, G.: Redaktion af; Le triomphe des Biotechnologies.
La domestication de l'animal humain/
The Triumph of Biotechnologies. The Domestication
of the Human Animal. Belgien 1988, 266 s.
Indledning. Etik och Oåndlighet, Emmanuel Lévinas,
s. 11-22, Lund 1988.
—: Skampletten. Refleksioner over det ondes symbolik
i en forurenet tid. Kritik 82, s. 47-65, København
1987.
—; Tekst og handling. Udviklingen i Paul Ricoeurs filosofi.
Slagmark 10, s. 114-23, Århus 1987.
—: Etik og narrativitet. På sporet af den implicitte etik
i Paul Ricoeurs værk om "Tid og fortælling". Slagmark
10, s. 143-71, Århus 1987.
Koch, C.H.: Filosofien i mellemkrigsårenes København.
Slagmark 11, s. 87-95, Århus 1988.
Nielsen, F.S.: Alfred Sidgwick on Vagueness and
"Meaning-Dilemmas". Ruch Filozoficzny 44(3-4),
s. 257-66, Torun, Polen 1987.
J. R. Flor
K\J
2. Institut for klinisk Psykologi
Historie:
Institut for klinisk Psykologi blev oprettet i 1968 med
tre afdelinger: en børneklinik, en voksenklinik og en
forskningsafdeling. Børnekliniken var allerede blevet
etableret i september 1950 som Universitetets Børnepsykologiske
Klinik (UBK) og havde hidtil henhørt
under Psykologisk Laboratorium. De to øvrige afdelinger
var nyoprettede.
Disse afdelinger var spredt på forskellige adresser
indtil udflytningen til Amager i 1974. Institut for klinisk
Psykologi er nu samlet i Københavns Universitet
Amager, Njalsgade 90.
Ved uistituttets oprettelse fungerede de tre afdelinger
som selvstændige enheder, men med styrelseslovens
ikrafttræden i 1971 blev strukturen tilpasset de
nye ledelsesregler, således at alle ledelsesfunktioner
blev integreret på institutplan.
Institut for klinisk Psykologi har sit særpræg ved, at
det ud over undervisning og forskning har et tredie
hovedfunktionsområde, den psykologiske klinik, som
udøves i arbejdsgrupper svarende til de tidligere børne-
og voksenklinikker og en nyoprettet projektklinik
med speciale i behandling af psykosomatiske reaktioner.
Klinikarbejdet er underlag for både studenterundervisning
og postgraduat uddannelse i psykoterapi af
kliniske psykologer, ligesom klinikken også danner
grundlag for psykoterapeutisk udviklingsarbejde og
forskningsprojekter.
Undervisningen i faget psykologi varetages i fællesskab
af Psykologisk Laboratorium og Institut for klinisk
Psykologi under samme studienævn.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 27.
Professor: L. Østergaard.
Lektorer: O. Almstrup, K. Boman, A. Darum, J.
Gammelgaard, U. Haslund, B. Hutchings, E. Friis
Jørgensen, A. Larsen, 1. Leth, L. Lindgård, G. M.
Mirdal, V. Maar, H. Schulsinger, B. Strandbygaard,
L. Tata Arcel, J. Smidt Thomsen, J, Vestergaard-Bogind.
Adjunkter: S. Lunn, E. Ørum.
Seniorstipendiat: T. W. Teasdale.
Introduktionsstipendiat: P. Kirk Jørgensen.
Kandidater: J. Bech-Jessen, R. Elgaard, E. Groth, M,
Malm, D. M. Søndergaard, H. Winsløw.
Medarbejder tilknyttet via fondsmidler: Hanne
Munck.
TAP: Antal årsværk: 11,6.
V. Andersen, J. Andreassen, H. Daun, H. Dittmann,
R. Ellegaard, M. Gige, R. Gregersen, P. Matejka, B.
Matz, C. Nathan, 1. Poulsen, H. Qvortrup, H. Riiber,
L. Seedorff, B. Strange.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter falder under syv brede
områder, i forhold til hvilke de fleste af fagets forskningsopgaver
og -projekter vil kunne placeres. Det er
dog vigtigt at fremhæve, at disse syv områder i den
konkrete forskning ofte integreres og supplerer hinanden:
1. Studier af psykiske lidelser/probemer; 2. Sundhedspsykologi:
psykosomatiske og somatopsykiske
problemstillinger; 3. Studier af behandlingsmæssige
forløb; 4. Forebyggelse af psykiske lidelser hos børn
og voksne; 5. Teoretiske og metodiske overvejelser
vedrørende klinikvirksomhed; 6. Eksperimentel psykopatologi;
7. Komparative studier i udviklingslandene.
1. Psykiske lidelser/problemer
Denne del afinstituttets forskningsaktiviteter afspejler
de psykiske problemer og sygdomme, som i en given
tidsperiode er mest udbredte blandt klienterne. Meget
tyder på, at visse sygdomme, f.eks. hysteri, er ved at
forsvinde ud af det moderne sygdomsbillede, mens andre,
som f.eks. nervøs spisevægring (anorexia nervo718
Det humanistiske Fakultet
sa) og stressreaktioner, træder i forgrunden. Ligeledes
nødvendiggør den voksende gruppe af fremmede i
Danmark udvikling af tværkulturel diagnostik og behandling.
1.1 Hysteri
Projektet fortsætter med en analyse af baggrunden for
hysteriens tilsyneladende forsvinden. Ved gennemgang
af den lægevidenskabelige litteratur om hysteri
fra antikken til vort århundrede og med udgangspunkt
i psykoanalysens begreber såvel som i en feministisk
kritik undersøges kvindens ændrede samfundsmæssige
stilling i relation til psykiske lidelsesformer (Judy
Gammelgaard).
1.2 Spiseforstyrrelser
En medarbejder er i gang med et projekt om spiseforstyrrelser,
der fortrinsvis rammer unge kvinder, og
som behandlingsmæssigt volder store vanskeligheder.
Samtidig er det en lidelse, der skrives meget om, og
som der stort set er lige så mange meninger om som
folk, der har interesseret sig for fænomenet. Projektet
er dels et forsøg på at bringe orden i forvirringen på det
teoretiske plan, dels empirisk at belyse forskelle/ligheder
mellem personer med anorexia nervosa og bulimi
med hensyn til ætiologi, psykopatologi, kognitiv funktion
og behandling. Undersøgelsen omfatter personer,
der henvises til eller henvender sig til Institut for klinisk
Psykologi. Undersøgelsesmetoderne er: psykoterapi
og klinisk psykologiske tests (Susanne Lunn).
1.3 Selvmordsforsøg hos kvinder, et tværkulturelt
projekt
Denne undersøgelse har baggrund i en mangeårig interesse
for kvindeforskning. Undersøgelsen er afsluttet
og materialet bearbejdet. Der fokuseres aktuelt på
skamfølelse som analytisk kategori i relation til selvmordsforsøg.
Undersøgelsens resultater er publiceret i
danske tidsskrifter. Publikation til internationalt tidsskrift
er under udarbejdelse (Libby Tata Arcel).
1.4 Indvandreres og flygtninges psykiske konflikter
Psykiske konflikter hos mennesker fra andre kulturer
frembyder metodeproblemer i psykologisk diagnostik
og behandling. Med udgangspunkt i unge indvandreres
kulturkonflikter undersøges sammenhængen mellem
individopfattelse og kulturel livsform (Libby Tata
Arcel).
1.5 Prospektiv langtidsundersøgelse af skizofrene
mødres børn
1.5.1 I forbindelse med det sidste follow-up (der startede
i slutningen af 1986) af den prospektive langtidsundersøgelse
af skizofrene mødres børn og deres kontroller,
der har forløbet siden 1962 på Psykologisk Institut,
Kommunehospitalet i København, er følgende
undersøgelse foretaget:
En undergruppe på 42 personer med gennemsnitsalderen
40 år fra høj-risikogruppen (de skizofrene
mødres børn), som ved det kliniske interview i 1972-74
blev diagnosticeret som grænsepsykotiske (personlighedsforstyrrede)
tilstande, kunne på grund af de daværende
righoldige kliniske interviewdata nu omklassificeres
efter DSM-III-R systemet. Disse 42 personer
har nu (1987-88) afsluttet den sidste follow-up. Ved en
analyse fandt man en betydelig stabilitet af DSM-IIIR
personlighedsdiagnosen: Schizotypal Personality
Disorder, som var selektionskriteriet fra 1972-74. Kun
tre af disse 42 havde udviklet en egentlig psykotisk tilstand.
Undersøgelsesresultaterne fremkom som en
meddelelse, afholdt som indbudt plenarforedrag på
»The First International Congress on Personality Disorders
« i København i august. Publikation til internationalt
tidsskrift er under udarbejdelse (Hanne Schulsinger).
1.5.2 Efter ovennævnte undersøgelse har man fortsat
arbejdet med at transformere de resterende 231 forsøgspersoners
interviewdata fra 1972-74 til DSM-IIIR
diagnoser. Dette foregår med henblik på at kunne
analysere deres kliniske forløb efter afslutningen af det
endelige follow-up ved udgangen af 1988 (Hanne
Schulsinger).
1.6 En prospektiv undersøgelse af 1800 3-års børn i
Mauritius
Disse børn blev som led i et internationalt projekt undersøgt
i 1972-73 med sociale, medicinske, udviklingspsykologiske
og psykofysiologiske metoder. En undergruppe
på 200 børn blev udvalgt til særligt intensiv
observation fra 3-5 års alderen. Halvdelen af disse fik
desuden daglig pædagogisk stimulation i særligt veludrustede
»danske« børnehaver.
Nu er populationen knap 19 år gammel. En personlig
interviewundersøgelse er i oktober 1988 påbegyndt
af den særlige gruppe på 200 plus et repræsentativt
udsnit på 400 af resten af gruppen. Man har i de mellemliggende
år indsamlet skoleoplysninger og oplysninger
om børnenes sociale forhold og adfærd fra eksterne
kilder.
Den nuværende undersøgelse vedrører følgende:
1) efterprøvning af hypotese om psykofysiologiske
prædiktorer for skizofrenirelateret udvikling, 2) psykosociale
prædiktorer for ungdomskriminel udvikling.
En mauritiansk født, dansk uddannet psykolog interviewer
under supervision af undertegnede (Hanne
Schulsinger).
1. 7 Seksuelt misbrug af børn og unge
1.7.1 Første del af en planlagt surveyundersøgelse er
afsluttet, idet data om omfang og karakter af det seksuelle
misbrug er beskrevet. Anden del omfatter en
analyse af data rapporteret om senere psykisk helse og
skal anvendes til at belyse eventuelle senvirkninger af
Filosofi, psykologi og pædagogik 719
seksuelt misbrug på psykisk helbredstilstand (Ingrid
Leth i samarbejde med cand.scient.soc. Bodil
Stenvig).
1.7.2 I samarbejde med praktiserende psykologer laves
videooptagelser af særligt strukturerede legeobservationer
af to grupper 6-årige børn, hvoraf den ene
mistænkes for at have været udsat for seksuelt misbrug,
den anden er kontrolgruppe. Hensigten er at
skærpe opmærksomheden på børns formidling af seksuelle
emner. Sådanne informationer er af væsentlig
betydning ved vurdering af mindre børns vidneudsagn
i sædelighedssager. Dataindsamling foregår stadig
(Ingrid Leth).
/. 8 Børn og tab
Flere medarbejdere er i gang med en undersøgelse af
alderstypiske reaktions- og oplevelsesmåder hos børn,
som har været udsat for tab og har været i behandling
på instituttets børneklinik (Ole Almstrup, Annie Darum,
Vivi Maar).
1.8.1 Sideløbende er studier af reaktioner på tab hos
en gruppe forældre påbegyndt (Ole Almstrup).
2. Sundhedspsykologi: psykosomatiske og somatopsykiske
problemstillinger
Efter den nye studieordning, som trådte i kraft i 1987,
er sundhedspsykologi et særskilt uddannelsesprogram
i psykologistudiet med henblik på at forberede psykologer
til beskæftigelse inden for den primære og sekundære
sundhedstjeneste. Medarbejdernes forskningsaktiviteter
inden for sundhedspsykologien drejer
sig om undersøgelser af baggrunden for og behandlingen
af dels psykosomatiske reaktioner (d.v.s. somatiske
klager/sygdomme, hvor psykiske faktorer spiller
en afgørende rolle) og dels somatopsykiske reaktioner
(d.v.s. psykiske reaktioner på sygdom, medicinsk behandling
og hospitalsindlæggelse).
2.1 Videreførelse af en psykosomatisk klinik
Flere medarbejdere har arbejdet med forskellige
aspekter af den psykologiske behandling af somatiske
problemer samtidig med, at det nye undervisningsprogram
om sundhedspsykologi er etableret (John
Smidt Thomsen, Gretty M. Mirdal, Susanne Lunn,
Eva Ørum, Vibeke Nathan).
2.2 En bog om psykosomatiske lidelser med baggrund
i nyere psykoanalytisk og stressforskning samt
klinisk illustrativt materiale er under udarbejdelse
(Gretty M. Mirdal).
2.3 AIDS
En empirisk undersøgelse af de psykosociale og neuropsykologiske
implikationer af AIDS foretages i samarbejde
med infektionsmedicinsk afsnit, Hvidovre
Hospital, og Psykologisk Institut ved Kommunehospitalet.
Undersøgelsen støttes af Det lægevidenskabelige
Forskningsråd.
Undersøgelsespopulationen består af tre grupper å
hver 20 homoseksuelle mænd: en gruppe AIDS-syge,
en gruppe raske antistof-positive og en gruppe antistof-
negative. Hver person undersøges med et kvalitativt
psykosocialt interview, et neuropsykologisk testbatteri
og et psykiatrisk spørgeskema.
Mere specifikt kan formålet formuleres således:
1) at belyse de tre gruppers psykiske og sociale reaktioner
på sygdommen/smitten; 2) at undersøge eventuelle
neuropsykologiske ændringer; 3) at belyse forskelle/
ligheder mellem de tre grupper; 4) at undersøge
muligheden for at opstille hypoteser om psykosociale
faktorers betydning for sygdomsforløb/prognose.
Dataindsamlingen er afsluttet pr. september 1988,
og der er udfærdiget en rapport på grundlag af den del
af undersøgelsen, der er færdigbearbejdet, med titlen:
Neuropsykologiske og psykosociale implikationer af
AIDS og HIV-smitte — en statusrapport over et sundhedspsykologisk
forskningsprojekt (Susanne Lunn,
Marianne Skydsbjerg).
2.3.1 Supervision og rådgivning ved psykosocial og
neuropsykologisk AIDS-undersøgelse på Hvidovre
Hospital og Institut for klinisk Psykologi. Se nærmere
i forskerrekrut Susanne Lunns rapport (Hanne Schulsinger).
2.4 Genetisk og miljømæssig indflydelse på præmatur
død hos voksne adopterede
For at undersøge genetiske og miljømæssige faktorers
indflydelse på voksen dødelighed fulgte man 960 familier,
som inkluderede børn født i perioden 1924-1926,
som tidligt i livet blev anbragt hos adoptivforældre,
der ikke var beslægtede med dem. Det konkluderes, at
præmatur død hos voksne har en stærk genetisk baggrund,
især hvad angår infektionssygdomme og kredsløbssygdomme.
I modsætning dertil synes død på
grund afkræft at være påvirket af familiemiljøet (Thomas
W. Teasdale).
2.5 Intelligens, uddannelse og nærsynethed
Intelligenstestscores og uddannelsesniveauer sammenlignes
mellem 5.943 myopiske og 9.891 ikke-myopiske
danske værnepligtige. Førstnævnte grupperedes
efter grad afmyopi mellem —0.25 dioptri (D) til —7.75
D i henhold til styrken af den nødvendige linsekorrektion.
Nærsynede af alle grader havde signifikant højere
testresultater og uddannelsesniveau end ikke-nærsynede.
Forholdet mellem disse to variable er imidlertid
ikke lineært; for begge variable fandtes ingen signifikant
forskel mellem myopigrupper i området —2.0 til
— 7.75 D. Medens faktorer, som associeres med intelligens
og uddannelse, synes vigtige til at fremkalde my720
Det humanistiske Fakultet
opiens indtræden, synes de at være mindre vigtige i
bestemmelsen af den grad, i hvilken myopien progredierer
(Thomas W. Teasdale).
2.6 Med tilknytning til instituttets uddannelsesprogram
i sundhedspsykologi udføres et udviklingsarbejde
vedrørende psykologisk rådgivning og psykoterapi
sideløbende med lægelig behandling af patienter/klienter
med somatiske og psykosomatiske sygdomme
(John Smidt Thomsen, Vibeke Nathan).
3. Studier af behandlingsmæssige forløb
3.1 Par terapi
Der foretages en gennemgang af instituttets journalmateriale
om psykoterapi med par. Ud fra denne dataindsamling
sytematiseres erfaringsmaterialet med
henblik på videreudvikling af modeller for forskellige
former for parterapi (Eric Friis jørgensen, Kirsten Boman,
Jytte Vestergaard-Bogind).
3.2 Længerevarende samtalebehandling med par
Der er nu færdiggjort et trykkeklart manuskript til en
tidsskriftsartikel om psykoterapi med par, hvor den
ene lider af en psykoterapeutisk vanskeligt tilgængelig
lidelse. Et resultat af arbejdet er, at parterapi synes at
indebære visse fordele i form af direkte intervention
mellem ægtefællerne. Kontakten mellem ægtefællerne
behandles umiddelbart, hvilket bl.a. ser ud til at medføre
en bedring i realitetstilpasningen hos den syge
samt en påkrævet aflastning af den raske i parret (Eric
Friis Jørgensen, Eise Eindgård).
3.3 Skilsmisseprojektet
En kortere, foreløbig redegørelse for den psykologiske
skilsmisse er under udarbejdelse med henblik på publicering
i 1989 i et samlet værk sammen med et par
andre forskere inden for området.
Databearbejdelse og dataindsamling fortsættes.
Det sidste dels for at sikre et tilstrækkeligt stort materiale,
dels for at iagttage eventuelle ændringer i de psykologiske
reaktioner som følge af samfundsudviklingen
(Kirsten Boman).
3.4 Gruppeanalyse
Der er foretaget litteraturstudier og en nærmere analyse
af et længerevarende gruppeanalytisk terapiforløb
med henblik på en beskrivelse af overførings- og
modoverføringsfænomener og disses udvikling, specielt
set i relation til teorier om udviklingen af tidlige
objektrelationer (Vivi Maar).
3.5 Intern årsrapport for behandlingsarbejdet i børneklinikken
i årene 1984-87
(Annie Darum).
4. Forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og voksne
4.1 Klinisk forsøgs- og udviklingsprojekt: Center for
spædbørn og deres familier. Forebyggende rådgivning
og behandling
Projektstart medio august 1988. Formålet er over en 3-
årig periode at udforske og afprøve modeller for tidlig
intervention over for psykiske problemer det første år i
spædbarnsfamilier. Projektet foretages i samarbejde
med Københavns Kommune og støttes økonomisk af
Socialstyrelsens forsøgsudvalg. Sygekassernes Helsefond
og Egmont Fonden. Projektleder: cand.psych.
Hanne Munk. Øvrige deltagere: Marissa Alvares
(stud.psych.) og medarbejdere fra instituttet: Inger
Poulsen (socialrådgiver), Marianne Malm (psykologkandidat),
Pernille Matejka (afspændingspædagog).
5. Teoretiske og metodiske overvejelser vedrørende klinikvirksomhed
5.1 Psykodynamisk korttidsterapi
Udviklingsarbejde med psykodynamisk korttidsterapimodel,
hvori visualiserings- og hypnoterapeutisk
metode søges integreret (Jytte Vestergaard-Bogind).
5.2 Kathar sis
I forlængelse af undersøgelsen af den hysteriske lidelse
arbejdes der på en historisk og etymologisk undersøgelse
af begrebet katharsis. Dette forskningsarbejde er
tværfagligt anlagt, idet der foretages en sammenligning
af tragediens katharsis og psykoterapiens katharsis.
Formålet med projektet er at afklare og præcisere
katharsis' betydning i det, man populært kalder de nyere
følelsesforløsende terapiformer (Judy Gammelgaard).
5.3 Supervision af psykoterapi
Der arbejdes med udvikling af modeller for teorineutral,
skoleneutral eller multiteoretisk psykoterapisupervision
(supervisionen indrettes efter supervisandens
teoridannelser). I 1988 er udgivet en publikation
herom. Indsamling af litteratur om supervisionsteorier,
supervisionsmetoder og supervisionsteknikker
fortsætter. Endvidere sammenholdes andres erfaringer
med instituttets erfaringer om den grundlæggende
indføring i supervision af psykoterapi, som instituttets
kandidater modtager ved deres medvirken i studenterklinikken
(Eric Friis Jørgensen).
5.4 Studenterklinik, udvælgelse og evaluering
Der foretages litteraturindsamling og litteraturstudier
om udvælgelse af klienter til »studenterklinikken«,
hvor ældre studerende under vejledning (supervision)
har psykoterapeutiske samtaler med udvalgte klienter
(egnede for begynderterapeuter). Desuden undersøges
mulighederne for systematisk evaluering af resultatet
af samtaleforløbene med de pågældende klienter
Filosofi, psykologi og pædagogik 721
(Eric Friis Jørgensen, Kirsten Boman, Lise Lindgård,
John Smidt Thomsen, Vibeke Nathan).
5.5 Formidling af klinisk psykologi
Der foreligger nu et udkast til en samlet redegørelse for
teori og praksis på området. Der gennemarbejdes et
publikationsudkast med henblik på udgivelse i instituttets
skriftserie. Udkastet indeholder en diskussion
af den oplevelsesorienterede undervisningsmetodes
principper med en gennemgang af følgende grundlæggende
begreber; opmærksomhed, involvering, ansvarlighed
og indsigt sat i relation til formidling af forskellige
former for psykoterapi (Eric Friis Jørgensen, Kirsten
Boman).
5.6 Familieterapi
Alkohol er en vigtig komponent i mange af de problemer,
psykologer arbejder med. Projektet, som er i sin
indledende fase, går ud på at afprøve og videreudvikle
en systematisk familieterapimodel over for alkoholproblemer,
hvor fokus for beskrivelsen ligger på, hvad
terapeuten gør og tænker i forhold til klientsystemet.
De par, som er den sociale konfiguration, der almindeligvis
deltager i selve samtaleforløbet, karakteriseres
ved, at den ene har misbrugt alkohol. Terapien foregår
på et behandlingshjem, hvor en del af projektet
har været at medinddrage den ikke-indlagte partner i
behandlingen. I den anden del af projektet foregår
samtalerne ambulant, således at familieterapien foregår
parallelt med hjemmets sædvanlige behandling.
Ved behandlingens afslutning aftales tre follow-up
sessioner inden for det første år, som skal modvirke
tilbagefald.
Behandlingsresultaterne fra pilotforløbene peger
på, at man med den ambulante model, inden for relativt
fa sessioner, kan opnå resultater, som klientsystem
og terapeut er tilfredse med. I den kombinerede behandling
har effekten af inddragelsen af partneren ikke
kunnet fastslås på baggrund af behandlingsresultatet,
men både klienter og behandlere anser tiltaget
som vigtigt for et godt resultat. Denne del kræver dog
yderligere udvikling af koordineringsforanstaltninger
mellem de to behandlingssystemer.
Sideløbende med behandlingen udvikles et evalueringsskema,
som dels bruges til at systematisere og
indsamle data, og dels er tænkt som styringsinstrument
for terapeuten (Per Kirk Jørgensen).
6. Eksperimentel Psykopatologi
6.1 Virkningen af diazepam på hukommelse og emotionelle
reaktioner
Barry Flutchings har i samarbejde med mag.art. Hans
Henrik Jensen afsluttet dataindsamlingen på KAS
Nordvang vedrørende undersøgelse af interaktionen
mellem stress og angstdæmpende medicin i forbindelse
med afklaring af kognitive og emotionelle processers
samvirke. En omfattende databearbejdning er nu
i gang (Barry Hutchings).
6.2 Stress og idrtet
I samarbejde med cand.psych. Annelise Alberts, Danmarks
Højskole for Legemsøvelser, er udført en række
kortere forsøg i forbindelse med emnet stress og idræt.
To rapporter foreligger (Barry Hutchings).
6.3 Odontofobi (tandlægeskræk)
I samarbejde med dr.odont. Erik Friis-Hasche, Institut
for Pædodonti, Københavns Tandlægehøjskole, er
der etableret en klinik for psykologisk behandling og
forskning. I det forløbne år er 25 patienter med odontofobi
blevet behandlet (Barry Hutchings).
6.4 Visuel genkendelse
Som et forslag til løsning af et basalt perceptionspsykologisk
problem: mønstergenkendelsesproblemet,
udvikles en beregningsmæssig model for visuel genkendelse
ved sammenligning af synsindtryk med hukommelsesbilleder.
I modellem antages genkendelse
at være baseret på template matching i form af krydskorrelation.
Positions-, størrelses- og orienteringsinvarians
opnås ved aksetransformationer, mens støjproblemet
tackles ved gaussisk filtrering. Modellen er
implementeret som et computerprogram, hvis anvendelsesområde
for øjeblikket retter sig mod genkendelse
af enkeltvis præsenterede todimensionale mønstre
(såsom håndskrevne bogstaver) (Axel Larsen).
7. Klinisk psykologi med særligt henblik på komparative
studier i udviklingslandene (Human Studies in International
Development)
Studierne er videreført efter samme retningslinier som
tidligere beskrevet, og der har været givet undervisningstilbud
om psykologiske teorier om sygdom og
sundhed i tværkulturel belysning samt om brug/-misbrug
af medicin i udviklingslandene, specielt som følge
af lægers ordinationsvaner (Lise Østergaard).
7.1 Studiet over »Women in Development« har også i
dette år medført publikationer og foredrag (se konferencer
og gæsteforelæsninger) (Lise Østergaard).
7.2 Der er sluttet kontrakt mellem Københavns Universitet
og EF-kommissionen om gennemførelse af anden
fase af forskningsprojektet »Enhancing Gender Awareness
«. En bevilling på 35.000 ECU er stillet til
rådighed, dels til redaktion og produktion af træningsmateriale
med henblik på »trainingoftrainers«, som vil
bliveudført ved InstituteofDevelopment Studies, University
ofSussex; dels til redaktion og produktion af en
bogom »Genderand Development« til brugforadministrative
udviklingsplanlæggere i EF-kommissionen og i
medlemslandenes bistandsorganisatione, som vil blive
udført ved Københavns Universitet (Lise Østergaard).
722 Det humanistiske Fakultet
7.3 I efteråret 1988 har Lise Østergaard afsluttet første
fase af en kontrakt med WHO, Action Programme
on Essential Drugs, gennem udarbejdelsen af en rapport
(300 sider) med titlen; »Survey of Literature related
to Frescription Habits in Developing Countries«.
Samtidig har hun indleveret Study Froposal til den
empiriske fortsættelse af studiet: »An Interdisciplinary
Strategy for Research into the Cognitive and Contextural
Aspects of Frescription«. Kontrakt om anden
fase vil blive sluttet med WHO i januar 1989 (Research
Committee: Lise Østergaard, Susan Whyte,
Fh.D., dr.med. Feter Elsass, cand.pharm. Ebba Holme
Hansen, Bjørn Melgaard, MD, og Jørn Korn,
MD).
7.4 Lise Østergaard har søgt etableret et Center for
internationale Studier ved Det humanistiske Fakultet
ved Københavns Universitet. Oprettelsen af dette
blev bevilget november 1987 af fakultetsrådet og siden
atter tilbagetrukket juni 1988 (Lise Østergaard).
Klinikvirksomhed:
Klinikvirksomheden, hvor børn, familier og voksne
modtager psykologisk rådgivning og behandling, er
grundlaget for instituttets praktiske og teoretiske udforskning
af basale områder inden for klinisk psykologi.
Herudover integreres det klinisk psykologiske arbejde
i såvel undervisningen af studerende som den
postgraduate undervisning af psykologiske kandidater.
En af grundtankerne bag undervisningen i klinisk
psykologi er at uddanne de studerende og de psykologkandidater,
som er tilknyttet instituttet, efter en videnskabelig-
professionel model. Målsætningen er, at
relationen mellem teori og praksis integreres i den enkeltes
arbejde inden for faget.
Studenterklinikken, som i de sidste 10 år har været
et led i klinikvirksomheden som et tilbud til specielt
interesserede studerende, indgår nu som en fast del af
de tre kliniske uddannelsesprogrammer: børneklinisk,
voksenklinisk og sundhedspsykologi, som indgår i den
nye studieordning for psykologi. De studerende far i
studenterklinikken, hvor de har egen klientkontakt
under supervision af de faste lærere, personlig træning
i og kendskab til nogle af psykologiens undersøgelsesog
behandlingsmetoder og indhøster erfaringer, som
ikke ville kunne opnås ved at iagttage eller læse om
andres praktisk kliniske arbejde. Studenterklinikken
inddrages i kandidatuddannelsen i forbindelse med
kandidaternes supervisionstræning.
Da instituttet ikke er bundet af en serviceforpligtelse,
f.eks. over for et bestemt geografisk område, kan vi
foretage klientudvælgelsen under hensyntagen til de
undervisningsforpligtelser og forskningsformål, som
gælder for instituttet. Ved en række behandlingsprojekter
henvender instituttet sig til andre institutioner
for at få henvisninger med en speciel problematik.
Dette kræver ofte stor FR-indsats, inden egnede henvisninger
foreligger. 1 børneklinikken har der således i
efteråret været anvendt ressourcer dels til at samle en
gruppe af 5-7-årige børn med behandlingskrævende
psykiske følger af sansemotoriske og/eller perceptuelle
vanskeligheder. Dels til oprettelse af en terapeutisk
gruppe af unge gymnasieelever, hvor det at blive gymnasieelev
har forstørret allerede eksisterende konflikter.
Ved visitation afklienter til instituttet foretages ikke
blot et skøn over, hvilken behandlingsform der i det
enkelte tilfælde vil være mest hensigtsmæssig (individuel,
par-, familie- eller gruppebehandling), men også
over, hvilken grad af terapeutisk erfaring der synes påkrævet
for gennemførelse af behandlingen. Således vil
de sager, som behandles af instituttets kandidater og
kliniklærere, gennemgående være længerevarende og
mere dybtgående end de studerendes mere kortvarige
behandlingsforløb.
Af undervisningsmæssige grunde anses det for betydningsfuldt
at arbejde med et differentieret klientel,
som giver mulighed for kontakt med klienter fra forskellige
befolkningsgrupper og med forskellige former
for psykiske lidelser. Ofte er klienternes situation præget
ikke blot af psykologiske, men også af medicinske
og sociale problemstillinger og fordrer derfor et tæt
samarbejde med institutioner inden for social- og
sundhedsvæsenet.
Inden for de overordnede faste rammer for arbejdet
i klinikken er behandlingsstrategier under stadig udvikling,
hvilket fremgår af de enkelte klinikmedarbejderes
forskningsbeskrivelser.
Til varetagelse af klinikvirksomheden bruges for de
fastansatte psykologers vedkommende en samlet arbejdsindsats
svarende til 4 VIF-årsværk, men fordelt
på 11 lektorer. Fsykologkandidaterne har deres fulde
arbejdstid i klinikkerne, og det samme gælder det øvrige
behandlerpersonale, pædagoger og socialrådgivere.
Antallet af klienter/klientfamilier, der har været i
behandling i instituttet i perioden I. januar-31. december
1988, ligger omkring 325, en lille stigning i forhold
til forrige år (Annie Darum, Eric Friis Jørgensen).
Rejser:
Ole Almstrup har i forbindelse med omstillingen og
udviklingen af uddannelsesprogrammet: klinisk psykologisk
behandling af børn, unge og familier som
visiting scientist i en 5-ugers periode været knyttet til
The Tavistock Clinic, The Anna Freud Center and
Institute of Family Therapy, London.
Libby Tata Arcel har, som led i omstillingen og udviklingen
af uddannelsesprogrammet: Sundhedspsykologi,
været på en måneds studierejse i USA på følgende
universiteter: New York University, Albert
Einstein Medical School, University of California,
Filosofi, psykologi og pædagogik 723
San Francisco, og endelig University of California,
Los Angeles, hvor hun var tilknyttet Health Psychology
Department i 14 dage.
Per Kirk Jørgensen har i august været på et månedlangt
kursusophold i systematisk terapi ved Brief Family
Therapy Center i Milwaukee, USA, der ledes af
Steve de Shazer og Insoo Kim Berg. Opholdet drejede
sig specielt om losningsfokuseret terapi i forhold til
misbrugsproblemer, hvor hovedvægten lå på både selve
behandlingen og behandlingsforskning.
Vivi Maar har aflagt kortere studiebesøg ved New
York University, Department of Psychologi, NYU
Psychology Clinic, ved Columbia University, Center
for Psychological Services, ved Jewish Board of Family
and Children's Services, New York, ved Center for
Preventive Psychiatry, White Plains, ved North Shore
University Flospital, Center for Neuropsychological
Services og ved Washington Square Institute for Psychotherapy
and Mental Health, New York.
Hanne Schulsinger har foretaget forskningsrejse
som medarbejder og superviser ved »en prospektiv
undersøgelse af 1.800 3-års børn i Mauritius«, 20.-29.
oktober 1988.
Lise Østergaard har deltaget som ekstern konsulent
i »Improved Family Health for Young Women Project,
Review/Planning Exercise« i Zambia 14.-26. november
1988 for International Planned Parenthood
Federation.
Konferencer, foredrag, gæsteforelæsninger:
Libby Tata Arcel har gæsteforelæst på Århus Universitet
og Den sociale Højskole i Århus på efteruddannelseskursus
om tværkulturel psykologi over emnet;
Individopfattelse og kulturel livsform, 23.-24. marts
1988; Sydjysk Universitetscenter og Den sociale Højskole
i Esbjerg på efteruddannelseskursus om flygtninge
og indvandrere over emnet: Anden generations
indvandrere, 21 .-23. september 1988; Århus Universitet,
Psykologisk Institut, over emnet: Individopfattelse,
kultur og psykoterapi, 7. december 1988.
Kirsten Boman har holdt foredrag ved Centofte
Zonta International, seminar i samarbejde med
kunsthistorikeren Kirsten Dorey: Voksenudvikling og
kultur, 25. januar 1988; efteruddannelse for kursusledere
ved studievejlederuddannelsen, seminar i: Individuelle
problemer hos unge/voksne i uddannelsessystemet,
17. marts 1988; XIV International Congress
of Psychotherapy, Lausanne, workshop: Various aspects
of training in psychotherapy, med indlæg om:
I he integration of graduale and postgratuate training
in psychotherapy, 9.-15. oktober 1988.
Judy Gammelgaard har foredraget for Nordisk psykoanalytisk
Kongres i Dansk psykoanalytisk Selskab;
Danske psykiateres kurser for speciellæger i børnepsykiatri;
Folkeuniversitetets regi i Danmarks Radio, på
skoler og højskoler; Danmarks Statistik; Rigshospitalets
psykologer og læger.
Ingrid Leth har holdt foredrag ved Nordisk Forums
Kvindekonference i samarbejde med professor Harriet
Holter vedrørende en sammenligning mellem norske
og danske undersøgelsesresultater i to nordiske
surveys om udbredelsen af seksuelt misbrug af børn og
unge, august 1988; WHO og Foreningen for Familieplanlægning,
for praktiserende læger, om emnet:
Incest - børns grænser, oktober 1988; International
Family Planning Association, Europe, workshop, med
præsentation af sine resultater fra den danske survey
om seksuelt misbrug af børn og unge, december 1988.
Susanne Lunn har været indbudt til at holde et plenarforedrag
om »Anorexia Nervosa, personality
structure and choice of treatment modalities« ved
World Psychiatric Association, Sektion for Psykiatri i
Almen Praksis' symposium om spiseforstyrrelser i
Royan, Frankrig, 5.-7. september 1988; og har holdt
foredrag om: Psykosociale og neuropsykologiske implikationer
af AIDS, på Hvidovre Hospital, infektionsmed.
afd.; Anorexia nervosa, en casegennemgang,
på Centralsygehuset i Hillerød, psykiat.afd. S;
Psykoanalytisk orienteret behandling af anorexi-patienter,
på Rigshospitalet, børnepsykiatrisk afdeling;
Overvejelser vedrørende vanskeligheder i behandlingen
af anorexipatienter, på Montobello, Helsingør;
Anorexia nervosa i psykoanalytisk perspektiv, på
Montebello, Helsingør; Psykoanalytisk orientret individuel
og gruppeterapi, på KAS Nordvand.
Gretty M. Mirdal har været indbudt som foredragsholder
ved Danske kvindelige Lægers Forenings kursus
i Hanstholm med titlen: »Kultur og sygdom«, 28.-
30. januar 1988; ved Den danske Lægeforenings Fællesudvalgs
kursus med titlen: »Udvandrernes børn«,
17. marts 1988; ved en konference om kriminalitet
blandt indvandrerbørn i Fyns amt med titlen: »Er bikulturel
identitet en myte?«, 15. januar 1988; hos
Foreningen af Skolelæger i Ringkøbing Amt, med titlen:
»Indvandrerbørn i skolealderen og deres familier
«, 3. maj 1988; ved Sundhedsstyrelsens tværfaglige
kursus for speciallæger over emnet: »Psykosomatik i
tværkulturelt perspektiv«, 26. september 1988; ved en
international konference arrangeret afjohn F. Kennedy
Instituttet om Viden og forebyggelse af handicaps
hos børn af indvandrerfamilier, med titlen: »Concepts
of illness and reactions to misfortunes in Turkish society
«, 27. september 1988.
Vivi Maar har gæsteforelæst ved Gruppeanalytisk
træningsprogram. Statshospitalet i Risskov, Århus;
har været indbudt foredragsholder i Selskabet for analytisk
gruppe- og familieterapi, emne: Karakteristiske
afslutningsforløb i gruppeanalytisk psykoterapi, maj
1988.
Vivi Maar og John Smidt Thomsen har været inviteret
til Foreningen af yngre Psykiateres seminar om
Psykoterapiuddannelse, og deltog med oplæg: Erfaring
med oplæring af ældre psykologistuderende og
psykologkandidater i psykoterapi, juni 1988.
724 Det humanistiske Fakultet
Hanne Schulsinger har været indbudt plenarforedragsholder
ved »The First International Congress
om Personality Disorders«, 2.-5. august 1988 i København;
har deltaget i World Psychiatric Association,
Sektion for Psykiatri i Almen Praksis' symposium om
spiseforstyrrelser, Royan, Frankrig, 5.-7. september
1988; har deltaget i Første internationale Kongres om
Skadestuepsykiatri, 31. oktober-4. november 1988 i
St. Denis, Ile de Reunion, Frankrig.
Dorte Marie Søndergaard har været indbudt til at
tale ved European Forum of Socialist Feminists' 4th
Conference i Manchester, med foredrag: »Where does
a gender revolution take us? Today's politics and its
future consequences« (18.-21. november 1988).
Lise Østergaard har været gæsteforelæser ved Akademiet
for anvendt Filosofi med emnet; Etiske aspekter
ved teknologioverførsel i den farmaceutiske industri;
ved Folkeuniversitetet med emnet: En ny (kvindelig)
lederstil, samt været gæstelærer i tiden 18.-24.
april 1988 ved kursus på Universitetscentret i Dubrownik,
Jugoslavien, vedrørende »Technologies,
Network and Partnership« med emnet: Transfer of
technology within the pharmaceutical industry; som
medlem af Akademiet for de tekniske Videnskaber
deltaget i den danske delegation ved 1988 Convocation:
»Technology for Living on the Frontiers«, afholdt
af Australian Academy for Technological Sciences
and Engineering, Sydney, Australien, 12.-14. oktober
1988.
Informationsvirksomhed:
Libby Tata Arcel har deltaget i debatter om indvandrere
og flygtninge i dagspressen, Danmarks Radio og
kommunale forvaltninger
Ingrid Leth har holdt en række foredrag om sit
forskningsprojekt, bl.a. ved Folkeuniversitetet i Holbæk,
Ungdomsklinikken i København, Frederiksborg
Amts Plejehjemsforening. Hun har endvidere i TV,
dagspresse og radio redegjort for den danske survey
om seksuelt misbrug af børn og unge, samt på anmodning
fra Socialministeriet fremstillet de vigtigste resultater
til brug for Socialministeren og Folketingets sociale
udvalg; er fortsat tilknyttet Danmarks Radios
spørgeprogram »Familiespejlet«; er medlem af Dansk
Psykologforenings etiknævn.
Susanne Lunn har været lærer ved Institut for analytisk
Gruppe- og Familieterapi.
Vivi Maar har deltaget som lærer og superviser ved
Institut for analystisk Gruppe- og Familieterapi, Gentofte,
i efteruddannelsen af professionelle behandlere.
John Smidt Thomsen har ved Præstehøjskolen i Løgumkloster
for sygehus- og fængselspræster forelæst
om oplæring i krisebearbejdende samtaler.
Lise Østergaard har taget del i den offentlige debat
gennem de trykte medier, radio og TV samt gennem
en omfattende foredragsvirkssomhed omhandlende
emner som flygtningeproblematikken i Danmark,
småbørnsfamiliernes vilkår i Danmark, kvinders rolle
i international udvikling m.v.; gennem medlemskab af
Justitsministeriets arbejdsgruppe om lægers og patienters
retsstilling vedrørende behandling af patienter,
som ikke ønsker udsigtsløs livsforlængende behandling;
Miljøministeriets forskningsudvalg; Den almindelige
danske Lægeforenings AIDS Initiativgruppe;
Akademiet for anvendt Filosofi: DANIDA's Råd;
Mellemfolkeligt Samvirkes repræsentantskab; Bestyrelsen
for Den internationale Højskole; samt som formand
for bestyrelsen af bistands- og miljøorgansationen
CARE Danmark.
Udgivervirksomhed:
Axel Larsen er redaktør af Scandinavian Journal of
Psychology.
Lise Østergaard har ud over udgiveraktiviteten i forbindelse
med det under forskningsvirksomhed omtalte
EF-støttede proj ekt vedrørende »Gender and Development
« været medlem af en redaktionsgruppe, der desuden
har omfattet teologer og læger, med henblik på en
fondsstøttet udgivelse af en bog om Etik og Aids.
Andet:
Judy Gammelgaard har i indeværende år færdiggjort
sin uddannelse som psykoanalytiker inden for Dansk
psykoanalytisk Selskab.
Vibeke Nathan er blevet indvalgt i bestyrelsen for
E.G.A.TI.N. (European Group Analytic Training
Institutions Network). Har deltaget i bestyrelsesmøder
i Zagreb, London og Heidelberg.
Publikationer:
Arcel, L.T: Livsform og individopfattelse. Psyke &
Logos 9(1), s. 128-40, København 1988.
-: Iphigenie: Opfer oder Tater. Viele Orte. Uberall?
Feminismus in Bewequng. Festschrift fur Frigga
Haug., Kornelia Hauser (Hg.), s. 153-61, Berlin
Hamburg 1987.
Boman, K.: Gennem røg, duftende kommunikation og
psykologi. Psykologi 18, s. 11-17, København 1988.
Jørgensen, E.F.: Parterapi og terapeutiske begreber.
Nordisk Psykologi 39 (2), s. 9, Danmark 1987.
Larsen, A., Bundesen, C.: Visuel genkendelse ved
template matching. Psyke & Logos 9, s. 357-69, København
1988.
Lunn, S.: Forholdet mellem anorexia nervosa og bulimi.
Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 42, s. 339-403,
Oslo 1988.
—: Psykoanalytisk orienteret psykoterapi med anorexipatienter.
Dansk Psykolognyt Temanummer om
spiseforstyrrelser, s. 399-404, København 1988.
Maar, V: Kommentar til referat af psykoterapiseminar.
Matrix - tidsskrift for psykoterapi Arg. 5, nr. 3,
s. 85-86, København 1988.
Malm, M.: Incest - En krænkelse af personligheden.
Psykologi 4, København 1988.
Filosofi, psykologi og pædagogik 725
Mirdal, G.M.: Indvandrerbørn. Børnepsykiatri, L.
Lier, T. Isager, O. L. Jørgensen, F. W. Larsen
(red.), s. 7, København 1988.
—: The interpreter in cross-cultural therapy. International
Migration Review Vol. 26, No. 3, s. 22-27,
Schweiz 1988.
Tolken bij cross-culturelle therapie. Hulpverlening
en gezonheidspromotie med Turkse migranten, L.
Leclyse, H. Baert (eds), s. 6, Bruxelles 1988.
Parnas, J., Jørgensen, A., Teasdale, T.W., Schulsinger,
F, Mednick, S.A.: Temporal course of symptoms
and social functioning in relapsing schizophrenics.
Comprehensive Psychiatry 29, s. 361-71,
New York 1988.
Schulsinger, F, Parnas, J., Schulsinger, H., Teasdale,
T.W., Mednick, S.: Recent Trends from Nature-
Nuture Research in Schizophrenia. Schizophrenia.
Recent Biosocial Developments, Costas N. Stefanis,
Andreas D. Rabavilas, s. 39-53, New York
1988.
Søndergaard, D.M.: Die Frauenbewegung in Danemark.
Argument Sonderband AS 150, s. 14, Berlin,
Hamburg 1988.
Sørensen, T.I.A., Nielsen, G.G., Teasdale, T.W., Andersen,
P.K.: Genetic and environmental influences
on premature death in adult adoptees. New
England Journal of Medicine 318, s. 727-32, USA
1988.
Teasdale, T.W., Fuchs, J., Goldschmidt, E.: Degree of
myopia in relation to intelligence and educational
level. The Lancet II, s. 1351-54, London 1988.
—: Goldschmidt, E., Owen, D.R.: Shortsighted children.
The Lancet 8575/6, s. 64-65, London 1988.
—, Owen, D.R., Sørensen, TLA.; Regional differences
in intelligence and educational level in Denmark.
British Journal of Educational Psychology
58, s. 307-14, England 1988.
Goldschmidt, E.. Myopia and its relationship to
education intelligence and height. Preliminary results
from and on-going study of Danishdraftees.
Acta Ophthalmologica Suppl. 185, Vol. 66, s. 41-
43, København 1988.
John Smidt Thomsen
3. Psykologisk Laboratorium
Historie:
Psykologisk Laboratorium er grundlagt under navnet
Det psychofysiske Laboratorium af Alfred Lehmann i
1886. Det er således et af de ældste psykologiske laboratorier
i verden. Efter en begyndelse under trange kår
i Metropolitanskolens kælder blev det i 1903 overtaget
af universitetet og kunne i 1916 rykke ind i den nyopførte
bygning i Studiegården. Med indførelsen af den
psykologiske kandidateksamen i 1944 blev pladsen
snart så trang, at en del af forskningen og undervisningen
måtte forlægges til andre steder. Først oprettedes
»Afdeling B« i Fredericiagade, senere blev virksomheden
spredt til adskillige lokaliteter rundt om i byen.
Med støtte fra Rockefeller Foundation oprettedes under
laboratoriet i 1950 Universitetets Børnepsykologiske
Klinik, som blev begyndelsen til Institut for klinisk
Psykologi, der i 1968 udskiltes fra laboratoriet. I april
1975 blev alle laboratoriets »afdelinger« igen forenede
i det nye kompleks på Amager.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 35.
Professorer: Martin Johansen, 1. K. Moustgaard, Rolf
Willanger.
Lektorer: Svend Børge Andersen, Inger Bernth, Jens
Berthelsen, Kresten Bjerg, Annelise Bom, Vilhelm
Borg, Claus Bundesen, Ole Dreier, Niels Engelsted,
Jørgen Hviid, Anker Helms Jørgensen, Benny Karpatschof,
Rolf Kuschel, Melvin Lyon, Aksel Mortensen,
Sven Mørch, Lone Pål, Johs. Mørk Pedersen, Arne
Friemuth Petersen, Arne Poulsen, Arne Prahl, Nini
Prætorius, Iven Reventlow, Strange Ross, Ivy Schousboe,
Erik Schultz, Poul Vidriksen.
Adjunkter: Peter Berliner, Karin Borg, Anders Gade,
Claus Ljungstrøm.
Kandidatstipendiater: Michael May, Hitomi Shibuya.
Eksterne lektorer: Antal årsværk: 3,6: Helle Andersen,
Hanne Colling, Peter Harrit, Michael Jepsen, Jørgen
Bram Jespersen, Finn Jørgensen, Ida Koch, Svend
Kreiner Møller, Kristian Paludan, Svend Aage Rasmussen,
Eva Thaulow, Flemming Vestergaard.
Undervisningsassistenter: Antal årsværk: 5,1: Anne
Bovbjerg, Karin Back, Hanne Colling, Inge Danielsen,
Ivan Divac, Torben Elmo, Birgit Erichsen,
Lisbeth Eriksen, Ragna Fischer, Henning Green, Uno
Hedelund, Gorm Hetmar, Tytte Hetmar, Dorte
Plauborg Jensen, Hans Henrik Jensen, Svend Age
Jepsen, Lisette Jespersen, Irene Kejser, Gry Kirstein,
Nicolaj Lunøe, Anita Madsen, Marian Nielsen, Svend
Pedersen, Jan Rattleff, Torben Schjødt, Birgitte Seymour,
Birgitte Skovgaard, Hellen Ziegler, Hanne
Aagaard, Jørgen Thorstrup, Aksel Gilbert Jespersen.
TAP: Antal årsværk: 9,75.
Henrik Andersen, Gitte Gade, Gunnie Hallas, Niels
Jørgen Hansen, Ole jørgensen, Mikael L. Mortensen,
Lejf Rasmussen, Lene Seedorff, Bente Sveegaard, Jytte
Sørensen.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Psykologisk Laboratorium er bredspektret.
Betragtet under ét omfatter forskningen ved
726 Det humanistiske Fakultet
Psykologisk Laboratorium og ved Institut for klinisk
Psykologi stort set alle psykologiens basale discipliner
og anvendelsesfelter. I det følgende gøres rede for hver
enkelt af laboratoriets videnskabelige medarbejderes
forskningsindsats i det forløbne år.
1. Forrige års studier af intensitetsfænomener i følelseslivet
er fortsat. Det herom skrevne indgår i en større
tekst om nogle dynamiske og strukturelle træk ved følelser,
der udarbejdes med henblik på at udgive en bog
(Martin Johansen).
2. Der udvikles et eksperimentelt udstyr til studier af
synsoplevet lokalisation.
En artikel om observationsbegrebet i fysik og psykologi,
en anden om »The general Whorfeffect«, en tredie
om tidsregistrering i den klassiske eksperimentalpsykologi
er klargjort til publikation. Endvidere er
teksten om »Psychological Observation and Description
« fortsat under bearbejdelse (Ib K. Moustgaard).
3. Under det overordnede tema, hvordan hjernen formidler
psykologiske processer, er der forsket for at
klarlægge processtadier i perception, skildret i egne
tidligere publikationer omkring benægten og negligering.
Processtadiers organisation i forhold til bevidsthed
(preconscious processing) er et af de felter, der på
basis af eksperimentel empiri er blevet bearbejdet
(Rolf Willanger).
4.1 Indsamlede empiriske data om udbytte ved deltagelse
i et uddannelsesprogram om »Personcentered
Expressive Art Therapy« er ved at blive bearbejdet
(sm.m. kollega ved Sonoma State University).
4.2 I en undersøgelse af følelsers erkendelsesmæssige
funktioner er der afsluttet en fase, præget af den erkendelse
at der er en ligefrem sammenhæng mellem den
personlige og den faglige udvikling i uddannelsen af
psykologer. Næste fase, indsamling og bearbejdelse af
empiriske data, er indledt (Svend Børge Andersen).
5.1 Der er pr. spørgeskemaer udført en sammenlignende
undersøgelse af bygde- og byskoler i Grønland
på den ene side, skoler i Danmark på den anden. En
forbedret model for forståelse af undervisning og indlæring
søges udviklet gennem analyse af omgivelser,
skolers indre »kultur« og elevforudsætninger. Optimering
af undervisningsprocesser er sigtet (Peter Berliner
sammen med Aksel Mortensen).
5.2 Endvidere har dataindsamling fundet sted med
henblik på at fremstille en kontekst-orienteret-kognitionspsykologisk
teori, hvis hovedbegreber er kognitive
skift, brud i kognitionen, metakognition og kognitiv
coping. Indlæringshandling og »episk bevidsthed« er
andre begreber (Peter Berliner).
6. Der er foretaget litteraturstudier og rejser med henblik
på at undersøge, hvordan man forskellige steder
bestemmer den ny disciplin »anvendt udviklingspsykologis
« afgrænsning, indhold og teoretiske tilgang.
Om Jean Piaget's udviklingspsykologiske teori er en
udløber af 1800-tals-problemer som forholdet mellem
tro og viden, samfundsharmoni og -kaos er yderligere
taget op som forskningsemne (Inger Bernth).
7. Der er hos lånere indsamlet spørgeskemaer om anvendeligheden
af 15 her producerede psykologiske
rådgivende videofilm, der kan lånes fra Herlev Hovedbibliotek.
Ovenpå studierejse i USA er spørgsmål omkring
brug af den der studerede interaktive video i undervisning
blevet analyseret sm.m. medarbejdere på Handelshøjskolen
og Kunstakademiets arkitektskole (Jens
Berthelsen).
8. I »halvfemserhjemsprojektet« er en sammenkobling
af forskellige informationsteknologier i et levende
hjemmemiljø under udvikling — i samarbejde med
bl.a. B&O, Lyngsø og KTAS. Der er foretaget en vektorgrafisk
indtegning af eksperimentalhjemmets arkitektur
og indretning og sket en sammenbygning og afprøvning
af et Beolink system i samspil med datamater
for håndtering aflyd, videobillede, farvegrafik, telefonlinie-
kommunikation, skrivning og læsning. Der
er gjort forsøg med kontinuert hverdagsbrug af en kerne
af systemet, tilføjet camcorder. Og udarbejdet en
igangsættelsesrapport, der udgives af BUR (Byggeriets
Udviklingsråd) (Kresten Bjerg).
9. Arbejdets og arbejdstidens betydning for familielivet
og helbredet undersøges med hensyn til krav og
belastninger i arbejdet, samt strategier for organiseringen
af dagliglivet. Data i form af observationer og
interviews fra arbejdspladser og hjem fra familier,
hvor den ene eller begge har »atypiske« arbejdstider,
er under bearbejdning. En formidlingaktionsforskning
om arbejdets organisering i samarbejde med
Kvindeligt Arbejderforbund.
Til et internationalt symposium om arbejdstidens
lleksibilisering og reduktion er udarbejdet en rapport
om arbejdstidens udvikling i Danmark (sm.m. Knud
Erik Skovby, DTH) (Karin Borg).
10. Om de psykiske virkninger af ensidigt gentaget
arbejde er en forskningsoversigt udarbejdet i forbindelse
med Arbejdstilsynets indsats overfor arbejdsmiljøet.
Der er endvidere påbegyndt en teoretisk oversigt
over den internationale forskning m.h.t. samfundsmæssig
og psykologisk intervention overfor - og forebyggelse
og behandling af - hjerte-kar-sygdomme
(Vilhelm Borg).
Filosofi, psykologi og pædagogik 727
11.1 En kognitionspsykologisk model for visuel genkendelse
ved sammenligning af synsindtryk med hukommelsesbilleder
er blevet videreudviklet og implementeret
som et computerprogram (Claus Bundesen
sm.m. Axel Larsen).
11.2 En matematisk udformet kognitionspsykologisk
model for, hvordan opmærksomheden kan rettes mod
bestemte objekter i synsfeltet under bortseen fra andre
objekter, er blevet videreudviklet og testet ved analyse
af en række klassiske forsøgsresultater (Claus Bundesen).
12. En bæredygtig teori om psykologisk ekspertices
natur er søgt udarbejdet på basis af empiriske studier
— og deltagelse i internationale drøftelser - af psykologisk
behandlingspraksis, endvidere på grundlag af
studier af efter- og videreuddannelse af psykologer.
Nogle analyser har ført til nogle artikler om sagen (Ole
Dreier).
13. Arbejdet med værket om personlighedens almene
grundlag er fortsat, desuden bestræbelserne for at afslutte
manuskriptet om »Arbejdets hemmelighed«,
hvori Leontjews arbejdsbegreb diskuteres. De principielle
psyko-logiske deprivationer, der følger med arbejdsledighed,
og som konfereres med de basale personlighedsfunktioner,
er fremdeles temaet for en analyse
af »betydningsløshed«. Et projekt om Psyke som
grundbegreb er yderligere under udarbejdelse (Niels
Engelsted).
14.1 Der er opgjort data og skrevet artikel om retrograd
amnesi (Anders Gade sammen med Erik Lykke
Mortensen, Psykologisk Institut, Kommunehospitalet).
14.2 Der udarbejdes en artikel om diabetisk encefalopati
(Anders Gade sammen med læge Anders Dejgård,
Hvidøre Hospital).
14.3 På basis af resultater fra normale forsøgspersoner
er der udarbejdet edb-program til bestemmelse
af forventede testscores hos individuelle neurologiske
patienter ud fra baggrundsvariable (sm.m. Erik Lykke
Mortensen) (Anders Gade).
15.1 Et arbejde om AIDS-problematikken er afsluttet
med udgivelsen af en bog, skrevet sammen med otte
andre forfattere (Jørgen Hviid).
15.2 Et projekt om udbrændthed og ressourcer er resulteret
i et manus. Der arbejdes med at skrive om
nederlag, vækst og værdier (Jørgen Hviid).
16. »Tænke-højt« metodens nytte for praktisk udvikling
af edb-systemer undersøges. Dels forbedrer metoden
systemernes brugergrænseflader, har det vist sig,
dels relationer mellem udviklere og brugere.
Endvidere er erfaringer med formalisering i design
af brugergrænseflader blevet analyseret, og det forsøges
på basis af 200 spørgeskemaer, udsendt til danske
virksomheder og stedvist fulgt op af interviews, at give
udviklerne bedre muligheder for at skabe brugergrænseflader
af brugervenlig karakter.
Hvilke faciliteter til at brugeren kan »snitte« et edbsystem
til efter egne behov, brugere faktisk anvender
og hvorfor —endelig hvilke teknikker der tjener det formål
at modellere samspillet mellem bruger og edb-system
kognitivt, er nogle af andre begyndte projekters
problemer (Anker Helms Jørgensen).
17. Der er påbegyndt en afhandling om »virksomhedsteorien
som udgangspunkt for de antropologiske
videnskaber« for her at diskutere, om teoriens integration
af det individualpsykologiske perspektiv med den
samfundsmæssige og kulturelle kontekst for individets
aktivitet på handle-, tænke- og føleområdet kan bære
at danne referensramme for alle antropologiske videnskaber
(Benny Karpatschof).
18. En afhandling, »Vengeance is their Reply: Blood
feuds and Homicides on Bellona Island«, er klargjort
til trykning (Rolf Kuschel).
19. Et arbejde med at præcisere grundproblemer ved
teoridannelse indenfor evalueringsforskning er fortsat.
Der er forsket i muligheder for at generalisere
kvantitative data og kvalitative erfaringer, endvidere i
relationen mellem kvantitative og kvalitative metoder
og i den mellem undersøgelses- og interventionsmetoder
med henblik på udvikling af anvendt socialpsykologi
(Claus Ljungstrøm).
20. Der er arbejdet med et licentiat-projekt om semiotik,
kognitionsforskning og datamatiske modeller af
betydningsprocesser (Michael May).
21.1 I et påbegyndt projekt om skolens kontekst eller
omgivelses-faktorer forskes der i, hvordan skolens undervisning
påvirkes af forhold uden for skolen på en
højst uigennemsigtig måde. Analysen er inspireret af
tværkulturelle undersøgelser f.eks. i Grønland og Liberia.
Problemet manifesterer sig bl.a. gennem »sekstimers-
syndromet« hos sådanne børn, som fungerer
helt normalt uden for skolen, men intet får ud af den
formelle undervisning. To publikationer er fuldført
(Aksel Mortensen sm.m. Peter Berliner).
21.2 En artikel om »Tværkulturel forskning i den kulturhistoriske
tradition« er oversat og publiceret, endvidere
er en mindre, kritisk analyse af TV's indvirkning
på barndom og børns følelsesliv publiceret (Aksel
Mortensen).
728 Det humanistiske Fakultet
22.1 Der er i artikler arbejdet videre med ungdomsforskningens
teoretiske og metodiske spørgsmål. Et
design for en empirisk undersøgelse af unges problemhåndtering
er udviklet og en forundersøgelse af 9. klasse-
skoleelever gennemført (Sven Mørch).
22.2 Yderligere har der i forbindelse med evalueringsforskning,
bl.a. under et studieophold i USA, været
arbejdet med problematikker omkring forholdet
mellem generaliseringskrav og konkrete empiriske
metoder (Sven Mørch).
23. Incest, der nu begribes som et samfundsmæssigt
problem, der kræver normaliserende indsatser, har
ført til et studium af måden, hvorpå der i løbet af blot
ét decennium er sket et brud i den faglige og offentlige
diskurs, som peger mod videreudvikling henholdsvis
af et nyt speciale for psykologer og af nye kontrol- og
disciplineringsmetoder i samfundet. Men hvordan
influerer det nævnte brud herpå? Eksemplet med incest
benyttes til at afprøve »magtteori«, især af fransk
afstamning. En artikel til tidsskriftet »Udkast« er under
udarbejdelse (Lone Pål).
24.1 Et projekt, der er fortsat fra 1987, går ud på at
undersøge baggrunden for fordomme og mulighederne
for at bryde disse. Er det pædagogisk muligt at udvikle
en »videnskabelig holdning i hverdagslivet« og
dermed en »immunitet« mod propaganda? Den teoretiske
referenceramme, der oprindeligt var baseret på
Shands lære om »sentiments«, er (under indflydelse af
Niels Engelsted) modificeret således, at begrebet »ansvar
« er blevet centralt. Hermed er også etiske spørgsmål
kommet i fokus (Johs. Mørk Pedersen).
24.2 Et andet projekt om psykologiens videnskabsteori
er videreført fra 1987. En række af psykologiens
»grundlæggere« er studeret, herunder Kant og Wundt
(Johs. Mørk Pedersen).
25.1 En afhandling baseret på et tidligere arbejde om
betydningen af improvisation og leg i problemløsning
er offentliggjort (Årbog 1984, s. 562). - En undersøgelse
af kemisk kommunikation hos fisk er fortsat med
afprøvning af syntetisk fremstillede fraktioner (Arne
Friemuth Petersen sammen med C. Christoffersen,
Kemi II, H. C. Ørsted Instituttet).
25.2 En sammenlignende undersøgelse af psykotiske
og normale børns kommunikative adfærd er fortsat
(Årbog 1987, s. 698).
25.3 Manuskriptet til en introducerende bog om prosemantisk
kommunikation hos dyr og mennesker er
afsluttet (Årbog 1987, s. 698) (Arne Friemuth Petersen).
26. I et større teoretisk arbejde undersøges det, hvordan
udvikling af de højere mentale funktioner - bevidsthed,
selvbevidsthed, reflektion og abstrakt tænkning
- er afhængig af samfundshistoriske, social-psykologiske
og kulturelle forandringer (Arne Poulsen).
27.1 I anledning af en analyse af hvordan læreprocesser
betinger, at et socialpolitisk system, herunder et
lokalsamfund udvikler sig, er evalueringsproceduren
som et væsentligt led i denne udvikling blevet beskrevet
i en AKF-publikation. Der arbejdes nu med udviklingsprojekter
for nordiske og indiske lokalsamfund
(Arne Prahl).
27.2 Til brug for et nordisk forskersymposium er der
endvidere foretaget en kritisk analyse af holdningsbegrebet
i den eksperimentelle socialpsykologiske tradition
(Arne Prahl).
28. Der har været arbejdet på at analysere de auditive
sansecellers funktionsmåde ved hjælp af modeller, der
simuleres på en computer. Ved f.eks. at inddrage inhibitorisk
feed-back i en model, der tidligere ikke kunne
redegøre for nogle specielle funktionelle egenskaber,
søges denne modificeret (Strange Ross).
29.1 På baggrund af en analyse af forskellige mulige
explicitte eller implicitte mål for integration, der i dag
anvendes som strategi for at fremme sund personlig
udvikling, er der opstillet fire integrationsformer, og
disses egnethed som betingelser for den nævnte udvikling
er blevet diskuteret.
29.2 Derudover er et projekt om kvalitativ forskning i
teori og praksis i støbeskeen (Ivy Schousboe. I sidstnævnte
projekt sammen med Kirsten Poulsgaard, Socialstyrelsen).
30. Med afsæt i den nyligt forfattede doktorafhandling
om »personlighedspsykologi på erkendelsesteoretisk
grundlag« er der arbejdet på at give motivationspsykologien
et erkendelsesteoretisk fundament. I den
anledning undersøges en ingenlunde ny tese om, at
mennesker kan motiveres af symboler, og denne tese
søges indplaceret i den viden, man har om sammenhængen
mellem individ og samfund (Erik Schultz).
31. En eksperimentel undersøgelse af selektiv opmærksomheds
betydning for visuel informationsbearbejdning
er sat igang. Der arbejdes på at formulere
sandsynlighedsmodeller til beskrivelse af begrænsning
og fleksibilitet i forarbejdnings- og lagringskapacitet,
når forsøgspersoner perciperer visuelt materiale
af varierende kompleksitet (Hitomi Shibuya sm.m.
Claus Bundesen, Axel Larsen).
32. Der arbejdes på et bidrag til forståelse af den anFilosofi,
psykologi og pædagogik 729
vendte psykologis udvikling i Danmark, med særlig
vægt på Poul Bahnsens pionérindsats på arbejdspsykologiens
område (Poul Vidriksen).
Redaktionsvirksomhed:
Martin Johansen har redigeret instituttets årbog.
Rolf Willanger har været referee på artikler til Acta
Neurologica Scand., Pharmacol. & Toxicol.
Karin Borg, medredaktør af tidsskriftet Kontext.
Claus Bundesen, medlem af redaktionskomiteen for
tidsskrifterne »Psychological Research« og »European
Journal ofCognitive Psychology«.
Ole Dreier, medlem af redaktionen af »Forum Kritische
Psychologie« og af Dansk psykologisk Forlags
redaktørstab.
Niels Engelsted, medredaktør af »Psykologiens almene
grundlag«, fødselsdagspublikationen (Henrik
Poulsens 60-årsdag, Århus Universitet).
Benny Karpatschof, medlem af redaktionen af
»Psyke & Logos«.
Claus Ljungstrøm, medlem af redaktionen af »Udkast
«, tidsskrift for kritisk samfundsvidenskab.
Aksel Mortensen, medlem af redaktionsgruppen for
»Nordisk Psykologi« og Forskningsspalten i »Psykolog
Nyt«.
Sven Mørch, medlem af redaktionen af »Udkast«,
tidsskrift for kritisk samfundsvidenskab.
Arne Poulsen, medlem af redaktionen af »Psyke &
Logos«.
Kongresdeltagelse m.v.:
Svend Børge Andersen har efter invitation i januar og
juli deltaget i to workshops ved The Person-Centered
Expressive Therapy, Santa Rosa, Californien. Endvidere
efter invitation i marts deltaget i en konference
om Person-Centered and Experiental Learning ved
Sonoma State University, Californien.
Peter Berliner har holdt foredrag ved Ilisimatusarfik,
Grønlands Universitet i april.
Jens Berthelsen har været på studierejse til Californien,
Utah, Washington og New York september og
oktober.
Ole Dreier har holdt gæsteforelæsninger på University
ofChicagQ, University ofCalifornia San Diego og
Institute for Research on Learning, Palo Alto, Californien.
Anders Gade har holdt foredrag i Lahti, Finland,
juli.
Jørgen Hviid har holdt foredrag i Paris, april.
Claus Ljungstrøm har været på forskningsrejse til
USA november-december og gæsteforelæst på Berkeley
University, Institute for Research on Learning
(Palo Alto) og University of Wisconsin (Madison).
Sven Mørch har været på forskningsrejse til USA
november-december og gæsteforelæst på Berkeley
University, Institute for Research on Learning (Palo
Alto) og University ofWisconsin (Madison).
Arne Friemuth Petersen har været på forskningsophold
ved INSERM U.70 & Hopital de la Colombiére,
Montpellier fra januar til august og en måned i efteråret.
Har gæsteforelæst ved Université Paul Valéry,
Montpellier i april og holdt kongresforedrag i Cortona
i juli.
Kollegiale organer:
Karin Borg er medlem af centernævnet for Center for
Kvindestudier.
Vilhelm Borg var medlem af studienævnet.
Niels Engelsted er medlem af institutbestyrelsen.
Rolf Kuschel er medlem af institutbestyrelsen.
Aksel Mortensen er medlem af Det faglige Råd for
Danmarks pædagogiske Institut.
Sven Mørch var institutbestyrer indtil 1.5.88.
Johs. Mørk Pedersen var medlem af institutbestyrelsen
indtil 1.5.88.
Arne Poulsen er institutbestyrer fra 1.5.88.
Arne Prahl var medlem af FLUSA.
Strange Ross var medlem af institutbestyrelsen, fakultetsrådet
og dettes budget- og forretningsudvalg.
Erik Schultz var studienævnsformand.
Formidlende virksomhed, fagligt udviklingsarbejde
m.m.:
Kresten Bjerg har forelæst ved DTH, Institut for Konstruktionsteknik.
Karin Borg har holdt foredrag på Folkeuniversitetet
samt på seminar afholdt af Ergoterapeutforeningen.
Har endvidere været ressourceperson på Kvindeligt
Arbejderforbunds kursus bl.a. om arbejdsmiljø,
-organisering og -tid. Samt været koordinator på konference
ved Center for Velfærdsstatsstudier.
Vilhelm Borg har holdt foredrag for Arbejdstilsynet
og Selskabet for Arbejdsmiljø samt ved Arbejdsmiljøfondets
konference om arbejdsmiljø og hjerte-kar-sygdomme.
Anders Gade har holdt forelæsninger på Folkeuniversitetet.
Benny Karpatschof har holdt foredrag ved en konference
om »Nye krav til matematikkundskaber«.
Rolf Kuschel har holdt forelæsninger ved Folkeuniversitetet.
Claus Ljungstrøm har samarbejdet med statsvirksomhed
om intern rekruttering af medarbejdere.
Sven Mørch har været gæstelærer ved den socialpædagogiske
efteruddannelse og ved skolevejlederuddannelse.
Johs. Mørk Pedersen har deltaget i studiekreds om
videnskabsteoretiske emner i »Akademiet for anvendt
filosofi«.
Ivy Schousboe har holdt foredrag om Arskursus for
sundhedsplejersker.
Erik Schultz. Forelæsninger på Folkeuniversitetet.
Studieleder på Folkeuniversitetets liniestudie i psykologi.
730 Det humanistiske Fakultet
Poul Vidriksen har gennem indtægtsdækket virksomhed
formidlet nogle af arbejdspsykologiens forskningsresultater
bl.a. til Foreningen af Sygehjælpere og
Social- og Sundhedsforvaltningens personaleafdeling.
Publikationer:
Berliner, R: Oversættelse af: Jean Lave: Formidling
eller praktisk forståelse. Udkast 2, s. 150-80, København
1988.
—: Mulighederne for udvikling af en funktionel tværkulturel
psykologi. Psyke og Logos I, s. 60-91, København
1988.
-: Kognition, jægersamfund og skolegang. Udkast 2,
s. 115-49, København 1988.
—: Børnelitteraturens billede afjægersamfund. Plys 3.
Årbog for børne- og ungdomslitteratur, Finn Baldby,
Jakob Gormsen, s. 118-21, Rødekro 1988.
—, Mortensen, A.: Undervisning og omgivelsesfaktorer.
Nordisk Psykologi 5, s. 403-06, København
1988.
—: Inuit-Forekningen har solidaritet som levebrød.
Information: Moderne Tider 4. November, s. 5,
København 1988.
—, Sørensen, K.: Voksenpædagogik, formidling og engagement.
Magisterbladet 24, s. 16-17, København
1988.
—: Small scale schooling and national development.
Acta Borealia 1/2 1987, s. 137-46, Bergen, Norge
1988.
Berthelsen, J.K., Mørch, A.T.: Interaktiv video. Studerendes
hjælpemiddel i undervisningen. Kræmmerhuset
9, s. 3, Køben havn 1988.
—: Studentens, lærerens og forskerens arbejdsbord.
Kræmmerhuset 9, s. 3, København 1988.
Bjerg, K.: The Home of the 90's — rationale for an attempt
to develop a total-environmentprototype for
the study ofuser-needs. Concerning Home Telematics,
F. van Rijn, R. Williams (eds), s. 199-204, Amsterdam
1988.
Borg, K., Mortensen, J., Nielsen, K.A.: RUC-Stadig
i vore hjerter. Kontext 51, s. 118-31, København
1988.
—: Forskning, formidling og forandring. Psykolognyt
20, s. 702-706, København 1988.
Dollerup, C., Reventlow, L, Hansen, C.R.: The
Complete Texts of the Stories Used in the "Folktale-
Project". København 1988, 64 s.
-, Reventlow, L, Hansen, C.R.: A Listing of Edited
Statements Made by Readers During the Reading
of Three Stories in the "Folktale-Project". København
1988, 60 s.
—, Reventlow, L, Hansen, C.R.: The Procedures for
Establishing the Same Definitive Versions in Danish
and in English of a Danish, a Greenlandic and
a Turkish Story in the "Folktale-Project". København
1987, 60 s.
-, Reventlow, L, Hansen, C.R.: The Construction
and Fxperimental, Cross-National Testing of the
First Version of the Questionnaire no the Readers'
Backgrounds in the "Folktale Project". København
1987, s.
Dreier, O.: Der Psychologe als Subjekt therapeutischer
Praxis. Zum Verhåltnis von Theorie und
Praxis in der Psychologie, J. Dehler, K. Wetzel, s.
26, Marburg 1988.
—, Kleinmanns, M., Konitzer-Feddersen, M., Michels,
H., Raitola, A.: Die Bedeutung institutioneller
Bedingungen psychologischer Praxis am Beispiel
der Therapie. Zum Verhåltnis von Theorie
und Praxis in der Psychologie, J. Dehler, K. Wetzel,
s. 32, Marburg 1988.
—: Denkweisen iiber Therapie. Forum Kritische Psychologie
22, s. 42-67, Berlin 1988.
—; Der Psychologe als Subjekt therapeutischer Praxis.
Kritische Psychologie. Wissenschaftskritik, Kategorien
Anwendungsgebiete, N. Kruse, M. Ramme
(eds), s. 185-207, Hamburg 1988.
—: Zur Socialpsychologie der Therapie von Ubergewichti
gen. Zeitschrift fur Sozialpsychologie Bd. 19,
H.4, s. 287-95, Bern, Stuttgart, Toronto 1988.
Gade, A., Mortensen, E.L., Bruhn, P: "Chronic painters'
syndrome". A reanalysis of psychological test
data in a group ofdiagnosed cases. Based on comparisons
with matched control. Acta Neurologica
Scandinavica 77, s. 293-306, København 1988.
-, Mortensen, E.L.: Retrogade amnesia and patterns
of remote memory loss in non-alcoholic dementia
and amnesia syndromes. (Abstract). Journal ofClinical
and Fxperimental Neuropsychology 10, s.
331, Amsterdam 1988.
—, LMesen, H., Mortensen, E.L.: Visuel closure —
Street Completion test. Nordisk Psykologi 40, s.
194-201, København 1988.
-: Dissemineret sclerose. Psykolognyt 42, s. 710-11,
København 1988.
Gregersen, F, Køppe, S.: Against epistemological relativism.
Studies in History and Philosophy of Science
Vol. 19, No. 4, s. 447-87, London 1988.
Kuschel, R.: Cultural reflections in personal names.
The Journal of the Polynesian Society Vol. 97 (1), s.
49-79, Auckland 1988.
Kuschel, R.: Øje for øje, tand for tand - og en lavine af
mord. Humaniora 1, 2. årg, s. 28-30, København
1988.
-: Udstationering og kunsten at vende hjem. IP-Information
1, s. 1-6, København 1988.
-, Naur, M.: Interkulturel kommunikation. Virksomhedens
internationale Aktiviteter, Rolf Kuschel,
Maja Naur, s. 1-10, København 1988.
—: Vengeance is Their Reply. Blood Feuds and Homicides
on Bellona Island. Part I. Underlying Conditions
for Generations of Bloodshed. 289 s., København
1988.
—: Vegeance is Their Reply. Blood Feuds and HomiFilosofi,
psykologi og pædagogik 731
cides on Bellona Island. Part 2. Oral Traditions.
København 1988, 392 s.
Larsen, A., Bundesen, C.; Visuel genkendelse ved
template matching. Psyke & Logos 9, s. 357-69,
København 1988.
Mortensen, A., Berliner, P: Skolen og dens omgivelser
- vekselvirkninger i lokalsamfundet. Psykologi
20, s. 22-34, København 1988.
Mortensen, A.: På vej imod skamløshedens epoke?
Udkast, Psykologisk Laboratorium Arg. 16,nr.2, s.
215-31, København 1988.
Oversættelse af: Michael Cole: Tværkulturel
Forskning i den Kulturhistoriske Tradition. Udkast
16 (1), s. 3-29, København 1988.
Berliner, P: Skolen og dens omgivelser. Psykologi
20, s. 22-34, København 1988.
—, Poulsen, A.: Amager-Californien retur. Psykolog
Nyt 2, s. 44-47, København 1988.
-: Når mennesker først er kommet i skole er der ingen
vej udenom. En bog til Jesper, Mogens Jansen,
Finn Rasborg (udg.), s. 11-12, København 1988.
—, Berliner, P: Undervisning og omgivelsesfaktorer.
Nordisk Psykologi Årg. 40,nr.5, s. 403-06, København
1988.
Mørch, S.: Ungdomsmestring og ungdomstilværelse.
Uddannelse. Undervisningsministeriets tidsskrift
5, s. 5, København 1988.
-: Samfund og psykologi. Nordisk Psykologi 4, s. 13,
København 1988.
—: Fremmede og fordomme. Noter om indvandrerproblematikken.
Udkast. Dansk Tidsskrift for Kritisk
Samfundsforskning 1, s. 28, København 1988.
Petersen, A.F.: Ethologie humaine; le cas des enfants
autistes: évitement et stéréotypie (Seminarpapir
ved Labaratoire de Psychologie Expérimentale et
Compareé, Université Paul Valéry, Montpellier).
17 s.. Institutpublikation 1988.
-: Why children and young animals play: A new theory
of play and its role in problem solving. Historisk-
filosofiske Meddelelser 54, s. 57, København
1988.
—: Psykoanalyse: Selvbiografi eller videnskab? -
Kommentar til S. Køppe. Psyke & Logos 1, s. 179-
83, København 1988.
-: Om følelser og suggestibilitet i pædagogikken udviklingsbiologisk
set. Skolepsykologi 4, årg.25, s.
282-95 + 347, København 1988.
-: Why man began to speak: On possible feedback
effects of speech on individual levels of emotion
and anxiety. Institutpublikation 1988, 21 s.
—: Jeu et improvisation: Un raccourci dans la resolution
de problemes tel que l'usage d'objets. Cahiers
du CERFEE 1988, s. 87-98, Montpellier 1988.
Prahl, A.: Evaluering af forsøgsvirksomhed i et decentraliseret
system - erfaringer fra anvendelsen af
Socialstyrelse ns forsøgsmidler i perioden 1980-86.
Anvendelse af evalueringsforskning, G. Korreman,
T. Nilstun, O. Rieper, L. Rose, s. 15, København
1988.
Prætorius, N., Duncan, K.D.: Verbal reports. A problem
in research design. Tasks, Errors and Mental
Models, L. P. Goodstein, H. B. Adersen, S. E. Olesen,
s. 293-314, London 1988.
Shibuya, H., Bundesen, C.: Visual selection from
multielement displays: Measuring and modeling
effects of exposure duration. Journal of Experimental
Psychology : Human Perception and Performance
14, s. 591-600, Arlington, Virginia 1988.
Niels Engelsted
4. Institut for Pædagogik
Historie:
Den 1. oktober 1955 blev dr.phil. Knud Grue-Sørensen
kaldet til det første professorat i pædagogik ved
Københavns Universitet. Dermed startedes den udvikling,
der er resulteret i det nuværende Institut for
Pædagogik. Den 13. maj 1957 indførtes magisterkonferens
i pædagogik, den 5. december 1960 en cand.art.
prøve i pædagogik. Denne sidste eksamen blev dog afskaffet
i 1971, da fakultetets almene regler for bifagsog
hovedfagsstudier for alle fakultetets fag også kom til
at gælde pædagogik.
Den 14. april 1968 indviedes Institut for teoretisk
Pædagogik i lokaler i Linnésgade 22, L, 1361 København
K, der udover professoratet fik tilknyttet to heltidsvidenskabelige
medarbejdere. I 1970 flyttede instituttet
til lokaler i St. Kannikestræde 18, 1169 København
K og den 1. februar 1987 til de nuværende
lokaler på Københavns Universitet Amager, Njalsgade
80, 2300 København S.
Den 1. januar 1970 etableredes Institut for anvendt
Universitetspædagogik, Fiolstræde 24, 1171 København
K. Instituttet blev oprettet med det formål af
foranstalte universitetspædagogiske kurser for universitetets
lærere, samt i almindelighed at drive forskning
i de højere læreanstalters pædagogik. Det fik i alt tildelt
fem heltidsvidenskabelige medarbejdere. Dette
institut var oprindeligt placeret direkte under Konsistorium,
men den 1. april blev det lagt ind under Det
filosofiske Fakultet.
Fra midten af 1970'erne startede bestræbelserne på
at sammenlægge de to pædagogiske institutter og den
1. april 1979 bar disse anstrengelser frugt med dannelsen
af Institut for Pædagogik i dets nuværende form
med i alt 9 heltidsvidenskabelige medarbejdere. Foruden
fagstudiet pædagogik forestår insituttet en uddannelse
i voksenpædagogik og en i u-landspædagogik.
Desuden skal instituttet varetage undervisning og
konsulentarbejde i universitetspædagogik.
732 Det humanistiske Fakultet
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9.
Professor: StafCallewaert.
Lektorer: Joan Conrad, Helge Dohn, Bo Jacobsen,
Per Fibæk Laursen, Lars Jakob Muschinsky, Sven
Erik Nordenbo, Knud D. Wagner, Thyge Winther-
Jensen.
Amanuensis: Sten Clod Poulsen (midlertidig udvekslingsordning
med lektor Sven Erik Nordenbo).
Forskningsadjunkt: Anne-Marie Søderberg.
Kandidatstipendiat: Tine Rask Eriksen.
Forskningsstipendiater: Kirsten Grønbæk Hansen,
Vibe Aarkrog.
Lektor K. D. Wagner har haft orlov siden 1.8.1986.
TAP: Antal årsværk: 2,1.
Mette Worning Andersen, Lone Dahl, Inger Nyegaard
Jensen.
Forskningsvirksomhed:
1. Projektet vedr. Pædagogikkens objekt, teori og metode
er blevet fortsat. Projektet sigter mod, med udgangspunkt
i P. Bourdieus uddannelsessociologi og videnskabsteori,
at formulere en afgrænsning af pædagogik
som videnskab. I sidste halvår har arbejdet koncentreret
sig om Bourdieus praksis- og habitusteori i
hans nyere publikationer i 80'erne. 2. I første halvår,
under orlov fra Københavns Universitet, tilbage som
videnskabelig vejleder på Institut for Pædagogik, Bissau,
Guinea-Bissau, gennemførtes en stor interviewundersøgelse
blandt et repræsentativt udvalg af
2.000 elever og 200 lærere sammen med INDE's medarbejdere.
Et manuskript »La crise de l'école en Guinéa-
Bissau: description, analyse, stratégie« (200 s.).
3. I samme periode fortsattes et feltarbejde vedr. nyreligiøse
bevægelser som sociolisationsinstans i Guinea-
Bissau (sammen med Inger Callewaert-Sjøbert).
4. Deltager i et projekt »Transnationelle kulturindflydelser
og uddannelser«. Lunds universitet, med støtte
fra Statens humanistiske og samfundsvidenskabelige
Forskningsråd, Sverige (StafCallewaert).
2. Arbejdet med »Den Pædagogiske uddannelse af lærere
til den højere skole« fortsættes. 2. Uddannelsesproblemer
i forbindelse med formelle og non-formelle
uddannelsesprojekter i den 3. verden. 3. Projektet
vedrørende yngre lægers uddannelsessituation er afsluttet
og en rapport vil foreligge med udgangen af
1988 UoL Conrad).
3. Færdiggørelse af undersøgelsen vedr. frafald i gymnasiet,
betydningen af psykologiske, sociologiske og
pædagogiske forhold. 2. Undersøgelse af lægers videreuddannelse:
Psykologiske og pædagogiske faktorer
ved påbegyndelse og gennemførelse af uddannelsen til
speciallæge i psykiatri og kirurgi. Undersøgelsen gennemføres
som spørgeskemaundersøgelse og har til formål
at belyse faktorer af betydning for valget af specialerne
psykiatri og kirurgi, at kortlægge og vurdere det
kliniske og teoretiske uddannelsesforløb efter grunduddannelsen
herunder i forhold til de to uddannelsers
formål (sammen med Jørgen Nystrup) (Helge Dohn).
4. Studier i forskningsmiljøets socialpsykologi og
forskningens psykologi.
Der foretoges undersøgelser af udvalgte forskningsmiljøer
(observationer, interviews m.v.) samt
undersøgelser af enkeltforskeres psykologiske udvikling.
Herved opnås en generel viden om mulighederne
for at udføre forskningsevaluering, specielt i humanistiske
og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer
(Bo Jacobsen sammen med Kirsten Grønbæk
Hansen).
5. Arbejder videre med undersøgelsen vedr. studenterfrafald
ved Det naturvidenskabelige Fakultets matematisk-
fysiske faggruppe. Desuden med projektet
Voksenundervisning og edb. En undersøgelse af efteruddannelsesbehov
og -udbud hos deltagere i edb-kurser
(sammen med Leif Hansen og Vibe Aarkrog).
Yderligere en undersøgelse af Unges valg af videregående
uddannelse. En forløbsundersøgelse af et repræsentativt
udvalg af 88-89 skoleårets 3. G'ere mhp. deres
valg af videregående uddannelse (sammen med
Ole Bredo, Arne Jakobsen, Lisette Jespersen og Thomas
Nissen) (Per Fibæk Laursen).
6. Omsorgsrelationen/den pædagogiske relation. Der
arbejdes med en nøjere præcisering af »den pædagogiske
relation« med henblik på en indholdsbestemmelse
af barndommen som social kategori udfra et kulturteoretisk
perspektiv. Yderligere arbejdes der med et projekt
vedr. »Uddannelsesbaseret virksomhedsudvikling
«. Der arbejdes med analyser og modeller vedr.
uddannelsesbaseret virksomhedsudvikling, specielt
med henblik på læreruddannelse og strukturreformer,
inden for erhvervslivet (I samarbejde med stud.mag.
Anne Wessberg og Susanne Lemvig) (Lars Jakob Muschinsky).
7. Har afsluttet undersøgelsen af status, vilkår og
satsningsområder for dansk pædagogisk forskning nu
og i de kommende år.
Pædagogik og følelser. Videreudviklet tidligere
fremsatte tanker om følelsernes rolle i undervisningsprocessen,
samt herunder diskuteret kritiske indlæg
fra andre forskere.
Når voksne lærer. Undersøgelsen om edb-uerfarne
voksnes møde med informatikkens verden er afsluttet.
I tilknytning hertil er udarbejdet forslag til nye kvalitative
analysemetoder til beskrivelse af interviewmateriale
(sammen med Per Fibæk Laursen).
Pædagogisk paternalisme. Fortsat undersøgelsen af
beherskelsesforhold i pædagogiske sammenhænge.
Filosofi, psykologi og pædagogik 733
Årets arbejde har været koncentreret om den »antipædagogiske
« bevægelse (Sven Erik Nordenbo).
8. Undersøgelsen af den videnskabelige personlighed
m.v. er nedprioriteret, idet et nyt licentiatprojekt ved
instituttet angår næsten samme område.
Uddannelse i erhvervslivet. Som led i omlægningen
af forskningsområdet fra de offentlige uddannelsesområder
til »erhvervsnær uddannelse«, har jeg været på
studiebesøg i 4 mdr. på Institut for Organisation og
Arbejdssociologi ved Handelshøjskolen i København.
Besøget vedrørte studiet af organisationsteoretisk og
ledelsesteoretisk litteratur mhp. at opnå bedre forståelse
af erhvervslivets tænkning (og rationalitetsform)
vedr. uddannelse og personaludvikling. Litteraturstudierne
er blevet videreført. Desuden udnyttet forarbejdet
til undersøgelsen af den videnskabelige personlighed
til et studium af lærerpersonligheden. Manuskript
»Den boglærde lærer« er under udarbejdelse. Derudover
arbejdet videre med overvejelserne fra analysen
af den videnskabelige personlighed til et studie i feltforskerens
psykologi og socialitet (Sten Clod Poulsen).
9. Arbejdet med et projekt vedr. Undervisningens
grundkatagorier. Det drejer sig om en analyse af de
fundamentale begreber, som spørgsmål vedr. undervisning
behandles i: mål, indhold og metode. Det er
formålet med analysen at fa afdækket strukturen bag
disse begreber, således som den har udviklet sig under
indflydelse af forskellige pædagogiske teorier. Desuden
arbejdet med et projekt vedr. Læreruddannelser
i Norden — En komparativ analyse (Thyge Winther-
Jensen).
10. Fortsat arbejde med projektet Historicitet, tekstlæsning,
erfaringsdannelse med analyser af datamateriale
og teoretisk refleksion i tilknytning til en empirisk
undersøgelse af danskundervisning i gymnasiet. Derudover
arbejdet med et projekt vedr. Evaluering af det
mediestøttede åbne universitet. Det drejer sig om dataindsamling
(observationer, spørgeskemaundersøgelse,
interviews m.m.), kvantitativ og kvalitativ analyse
og rapportskrivning som støtte for en både formativ
og summativ evaluering af det første forsøg i Danmark
med mediestøttet åben universitetsundervisning
(I samarbejde med Estrid Anker Olsen, Undervisningsafdelingen,
Danmarks Radio) (Anne-Marie Søderberg).
11. Fortsat arbejdet med et komparativt forløbsstudie
af det konkrete sammenstød mellem omsorgskultur og
systemverden i de kvindelige reproduktive omsorgsuddannelser
med det formål at skaffe viden om det
konkrete sammenstød mellem organisation og systemverden
mhp. at identificere spillerummene i systemets
logik samt formulere handlerum for omsorgsarbejdet i
sygeplejefaget. Genstandsområdet for projektet er at
udforske det konkrete sammenstød mellem den kvindelige
omsorgskultur og systemverden under den
kombinerede teoretiske og praktiske sygeplejeuddannelse.
Metodemæssigt er projektet bredt funderet.
Kvantitative og kvalitative analyseformer anvendes
til hhv. den omfangsmæssige- og den indholdsmæssige
beskrivelse. Også klasserumsobservationer af praksis
ud fra den antropologiske metode inddrages. 1. del af
rapport om den kvindelige omsorgsstruktur forventes
at foreligge i begyndelsen af 1989 (Tine Rask Eriksen).
12. Forskningsprocessen i humanistiske og samfundsvidenskabelige
fag. Gennem interviews med forskere,
der repræsenterer forskellige tilgange inden for
humaniora og samfundsfag, er det målet at nå en dybere
afklaring af den enkelte forsker. Det er målet at
beskrive den humanistiske og samfundsvidenskabelige
forskningsproces' egenart og opnå viden om de sociale
og psykologiske krav, denne proces stiller. Projektet
skal desuden bidrage til den psykologiske teoridannelse
om erkendelsens processer; især mht. sammenhængen
mellem kognition og emotion. Derudover
skulle projektet bidrage til videnskabssociologien, der
belyses fra to sider: dels »indefra« indvidets psykiske
processer, dels »udefra«, som en del af et socialt miljø
(Kirsten Grønbæk Hansen).
Redaktionsvirksomhed:
Staf Callewaert er regional redaktør for Skandinavien
af »International Journal of Qualitative Studies in
Education«. Joan Conrad er redaktør afScandinavian
Journal of Educational Research. Per Fibæk Laursen
er medlem af redaktionskomiteen for Nyt fra DACIE
(Dansk Erhvervspædagogisk Selskab). Lars Jacob
Muschinsky er redaktør af Dansk pædagogisk Tidsskrift.
Sven Erik Nordenbo er i redaktionen af Danish
Yearbook of Philosophy, vol. 25 (1988). Tine Rask
Eriksen er medlem af Advisory panel i tidsskriftet
Scandinavian Journal of caring sciences og er i referencegruppen
for tidsskriftet Social Kritik.
Arbejde inden for kollegiale organer:
Staf Callewaert er medlem af fagstudienævnet samt
medlem af udvalget vedr. kriteriet for god undervisning
på humaniora, K. U Joan Conrad er medlem afKonsistoriums
budget- og forretningsudvalg. Bojacobsen er
medlem af fagstudienævnet. Per Fibæk Laursen er fællestillidsmand
for magistrene samt medlem af Hovedsamarbejdsudvalget.
Lars Jacob Muschinsky er institutbestyrer
samt instituttets repræsentant i Det faglige
Råd ved Danmarks pædagogiske Institut. Sven Erik
Nordenbo er medlem af programudvalg og studieleder
ved Folkeuniversitetet i København samt medlem af
repræsentantskabet i Dansk audiologisk Forening.
Derudover er han repræsentant i DANDOKs referencegruppe
i pædagogik. Anne-Marie Søderberg er næstformand
i Studienævnet.
734 Det humanistiske f akultet
Rejser:
Staf Callewaert har foretaget konsulentrejser som videnskabelig
vejleder på Institut for Pædagogik, Bissau
i Guinea-Bissau. Lars Jacob Muschinsky har været på
studierejse i USA (New York) med specielt henblik på
privatiseret socialpædagogik.
Gæsteforelæsninger efter invitation:
Staf Callewaert har holdt gæsteforelæsning ved det
svenske udenrigsministeriums konference New Direction
in Development Aid for the social and educational
Sector i Stockholm, sept. 1988. Helge Dohn holdt
gæsteforelæsning »Pædagogiske principper for lægers
videreuddannelse« ved konference om låkarneas specialistutbildning
i Norden, Goteborg, arr. af Nordisk
Ministerråd. Lars Jacob Muschinsky har afholdt seminar
for doktorstuderende på University of Rochester
om »Educational Strategies and European Childhood
«. Thyge Winther-Jensen holdt gæsteforelæsninger
»Dansk Ungdomspolitik« ved University of
Twente, Enschede, Holland, og om »Dansk Erhvervsuddannelse
« ved seminar i Siena i forbindelse med
Erasmus-projekt. Anne-Marie Søderberg holdt forelæsning
ved konference i New Orleans, april 1988 arrangeret
af American Educational Research Association.
Desuden været leder og underviser ved internatkursus
om kvalitative metoder for Dansk Sygeplejeråd,
april 1988 samt været officiel opponent ved Annica
Danielssons doktordisputats, Institut for Litteraturvetenskap.
Lunds Universitet, maj 1988. Tine
Rask Eriksen har ved N.EP.E's konference i Oslo,
marts 1988 fremlagt paper: Omsorgsarbejde og psykisk
arbejdsmiljø med fokus på de usynlige undertrykkelsesformer
i sygeplejerskernes arbejdsmiljø. På Vilvorde
kursuscenter holdt oplæg om sit projekt i april
1988 samt holdt gæsteforelæsning på Sociologisk Institut
i oktober 1988 om kvinder og magt i forhold til
sygepleje og omsorgsarbejde. I december 1988 holdt
gæsteforelæsning på Esbjerg Socialpædagogiske Seminarium,
emne: Kvindelige kvalifikationer i pædagogisk
arbejde.
Gæster ved instituttet:
Ren Chencun fra Teachers Training Department in
Shaanxi Foreign Languages Teachers' College har i
1988 været gæstestuderende.
Publikationer:
Christensen, K.N., Dohn, H., Hiittel, M.: Kursusevaluering.
Et forsøg i den anæstesiologiske speciallægeuddannelse.
Ugeskrift for Læger 150 (12), s. 761-
62, København 1988.
Conrad, J.: Uddannelse og personlighedsudvikling.
Tandlægernes Nye Tidsskrift 6, s. 12-18, Århus
1988.
Dohn, H., Wagner, K.D.: Tilegnelsesvanskeligheder
— når humaniorastuderende skal lære datalogi.
Nordisk Psykologi 40 (2), s. 142-45, København
1988.
-, Nystrup, J.: An empiricai approach to the assessment
of the balance between general Education,
Vocational Training, and further Training in medical
Curricula. Higher Education in Europe 13
(1-2), s. 127-30, Bucharest 1988.
Pædagogiske principper i et regelbundet (regelerat)
respektiv et ikke regelbundet (oregelerat) uddannelsessystem.
Låkarnes specialistutbildning i
Norden, Nordisk Ministerråd, s. 1-7, København
1988.
Frafald i gymnasiet — psykologiske, sociologiske
og pædagogiske forholds betydning. København
1988, 244 s.
Goldbach, L, Winther-Jensen, T; Greenland: Society
and Education. Comparative Edu cation
Vol. 24, No. 2, s. 257-66, London 1988.
Jacobsen, B.: Krigen , freden og danskerne. En undersøgelse
af voksne danskeres opfattelse af internationale
forhold. København 1988, 96 s.
Den almene voksenundervisning og fremtidens
Danmark. KURSUS-nyt Årg. 5, nr. 3, s. 29-34,
København 1988.
Laursen, PE: Information og frafald. XL Nordiske
konference for informationsmedarbejdere ved universiteter
og højere læreanstalter. (Papers), Københavns
Universitet (udg.), s. 27-33, København
1988.
—: Åbent hus. En evaluering af informationsarrangementer
på Københavns Universitet. København
1988, 18 s.
-: Hvorfor studenterfrafald? Uddannelse 9, s. 537-
40, København 1988.
Hansen, L., Aarkrog, V: Oplyst kvalificering? På
vej mod en bredere efteruddannelse. København
1988, 119 s.
Muschinsky, LJ.: The Educational Allince - fra
kulturcenter til institution. Dansk Pædagogisk
Tidsskrift 4, s. 4, København 1988.
—; Billeder fra den amerikanske uddannelsesvirkelighed.
Dansk Pædagogisk Tidsskrift 4, s. 5, København
1988.
Nordenbo, S.E.: Dansk pædagogisk forskning 1988 -
status, vilkår og satsningsområder. Dansk pædagogisk
Tidsskrift Årg. 36, nr. 5, s. 238-47, København
1988.
-: Gymnasialer Philosophieunterricht in Danemark.
Zeitschrift fur Didaktik der Philosophie 10. Jahrgang.
Heft 4, s. 247-53, Hannover 1988.
Søderberg, A.: Dansk i kikkertperspektiv. Refleksioner
over et pædagogisk feltarbejde. Nordisk Pædagogik
4, s. 165-77, Oslo 1988.
Winther-Jensen, T: Aspects of Danish education
and youth policy. Verslag van de Konferentie
over Jeugdbeleid in internationaal Perspektief,
Raad voor het Jeugdbeleid, The Dutch National
Filosofi, psykologi og pædagogik 735
Council for Youth Policy, s. 53-69, Amsterdam
1988.
—: The Danish "EFG" Basic Vocational Education
Reforms of the 1980's. Education to Employment:
Problems and Issues. (Occasional Paper no. 4),
The British Comparative and International Education
Society, s. 30-33, Glasgow 1988.
Lars Jacob Mus c hinsky
Tværfaglige centre 737
Tværfaglige centre
1. Center for Arbejderkulturstudier
Historie:
Centret blev oprettet 1982 som en tværfaglig undervisningsplatform
for flere af fakultetets fag. 1 1987 vedtog
fakultetsrådet at reorganisere centret, således at hovedvægten
i virksomheden fra 1988 bliver forskning
samt varetagaelse af formidlings- og konsulentopgaver
udadtil.
Formålet med centret er primært at styrke og udvide
den eksisterende forskning i arbejderklassens kultur
og levevis i fortid og nutid og i arbejderbevægelsens
organisatoriske, politiske og ideologiske historie
og dermed arbejde henimod en integreret, tværfaglig
forståelse af arbejderkulturen i sin helhed. Det er endvidere
centrets opgave at fremme den tværfaglige diskussion
af metoder og teorier knyttet til området.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3.
Lektorer; Karsten Biering, Niels Finn Christiansen.
Adjunkt: Morten Thing.
TAP: Antal årsværk: Ca. 0,5.
Karin Thomsen m.fl.
Forskn i ngsv i rksomhed:
Arbejderkulturforskning er et bredt og mangesidigt
område i stadig udvikling, nationalt såvel som internationalt.
Der er mange institutioner — også uden for
universiteterne (bl.a. arkiver, biblioteker og museer) —
der beskæftiger sig med dele af forskningsområdet, og
det er nødvendigt for centret i den kommende tid yderligere
at pleje de relevante kontakter med henblik på
at udvikle fælles forsknings- og formidlingsprojekter,
som ingen ville være i stand til at gennemføre på egen
hånd alene.
På denne baggrund har centrets videnskabelige
medarbejdere udarbejdet et overordnet langsigtet
forskningsprojekt med titlen: Den danske arbejderklasse
1945-1990: »Livsformer og kultursammenstød
«, hvori indgår en række delprojekter, funderet på
empiriske undersøgelser. Nogle af delprojekterne søges
udført i samarbejde med museer og arkiver samt
arbejder- og fagbevægelsens organisationer.
Inden for den overordnede ramme planlægges følgende
delprojekter gennemført med undersøgelse af:
• 1. Et nyindustrialiseret provinsmiljø, hvor Danfoss/
Nordborg vil være et nærliggende analyseområde.
2. Et klassisk industriområde i provinsen, f.eks.
Horsens.
3. En københavnsk udflytterkommune på Vestegnen
med både industri og nye typer arbejderkvarterer.
4. Det kvindelige industriarbejde efter 1945 m.h.p.
en indkredsning af nye former for kvindeliv.
5. Arbejderbevægelsens uddannelses- og oplysningsvirksomhed,
navnlig i forhold til arbejderlivet
(tillidsfolk, teknologi, miljø, sygdom etc.).
Det er tanken, at disse delundersøgelser skal »bindes
sammen« af centrets faste medarbejdere og gennemføres
af stipendiater.
1. Forarbejder til en fremstilling af folkloristisk feltarbejde
med særligt henblik på de fremgangsmåder og
problemstillinger, der knytter sig til indsamling gennem
interviews og mundtlig fortalte erindringer som
kildegruppe (Biering).
2. Centret udvikler et forskningsprojekt om den danske
arbejderklasse og -bevægelse siden 1945 med hovedvægt
på livsformer og kultursammenstød. En del
af projektet vil koncentrere sig om det folkloristisk-faglige
og materialemæssige fundament for oprettelsen af
et industrihistorisk museum for Sønderjyllands amt,
og som væsentlige bestanddele heri vil indgå regional
teglværkshistorie og udviklingen af Danfoss-industrien,
særligt på Nordals. Dette arbejde vil foregå i
samarbejde med Museet på Sønderborg Slot
(Biering).
3. En større almen fremstilling af Danmarks historie
ca. 1900-1925. Projektet forventes afsluttet sommeren
1989 (Christiansen).
4. Centret udvikler et forskningsprojekt om den danske
arbejderklasse og bevægelse efter 1945 med hovedvægt
på livsformer og kultursammenstød. En del af
projektet vil koncentrere sig om virkningerne for den
politiske arbejderbevægelse af de store sociale og kulturelle
omstruktureringer, der har fundet sted siden
midten af 1950'erne. Det er hensigten at analysere velfærdspolitikkens
formulering, dens gennemførelse og
virkningerne heraf for arbejderklassens livsmønstre og
holdningsdannelse. Det skal helst føre frem til (tentative)
forklaringer på arbejderbevægelsens krise fra
midten af 1970'erne (Christiansen).
5. Kommunistisk kultur i Danmark 1918-ca. 1960.
En undersøgelse af forholdet mellem arbejderkultur
og intellektuel kultur i dansk kommunisme. Undersøgelsen
tager sigte på at give en historisk, kulturhistorisk
og sociologisk fremstilling af den kommunistiske
kulturs udvikling med særlig vægt på den rolle, de intellektuelle
spillede (Thing).
6. Centret udvikler et forskningsprojekt om den danske
arbejderklasse og -bevægelse efter 1945 med hovedvægten
på livsformer og kultursammenstød. En
738 Det humanistiske Fakultet
del af projektet vil dels rette sig mod den kommunistiske
subkultur og dels generelt mod betingelserne for
den voldsomme ændring, der skete i arbejderkulturen,
især i 1950'erne og 1960'erne (Thing).
7. Indenfor rammerne af Research Group on Western
Communism (Nanterre, Paris) deltager centret i et
europæisk komparativt projekt om kommunismens
historie, sociologi og fremtidige muligheder. Som et
delprojekt udsprunget heraf tillige i et fællesnordisk
projekt om kommunismen i Norden (Thing).
Anden virksomhed:
Centrets videnskabelige medarbejdere varetager en
'omfattende faglig formidlingsvirksomhed både over
for offentligheden (f.eks. gennem dagspressen og Folkeuniversitetet)
og over for arbejderbevægelsens organisationer
(f.eks. gennem foredrag ved seminarer og
konferencer). Flerudover ydes der rådgivning over for
enkeltprojekter uden for universitetet (f.eks. i forbindelse
med »grav-hvor-du-står« initiativer).
Udgivervirksomhed:
Medlem af redaktionen for »Årbog for Arbejderbevægelsens
Flistorie« (Christiansen).
Publikationer:
Biering, K.: Det en arbejdsmand kan fortælle kan godt
være af værdi. Årbog for arbejderbevægelsens historie
1988, s. 47-57, København 1988.
Thing, M.: Marx—journalist og historiker. Verdensmarkedet.
Avisartikler, breve m.v. 1847-1895, bind
3, Kjeld Schmidt, Morten Thing (udg.), s. 375-404,
København 1988.
—: Den blodige civilisation. Et efterskrift om Blod.
Blod, Rudolf Broby Johansen (forf.) Morten Thing
(udg. ), s. 49-77, København 1988.
Karsten Biering
2. Center for Kvindeforskning og -undervisning
Historie:
Center for Kvindeforskning er oprettet i september
1982 og er administrativt knyttet til Romansk Institut,
hvor det har til huse i et antal lokaler mellem nummer
16.3.8 og 16.3.105 (møderum). Ved sin oprettelse fik
centret til opgave at udfylde to funktioner: 1. at fastholde
et af de nedskæringstruede forskningsområder
på humaniora, 2. at skabe frugtbare rammer om og
bedre vilkår for de tværfaglige kvindestudier.
Center for Kvindeforskning har siden oprettelsen
sat sig følgende arbejdsopgaver:
1) At tilbyde tværfaglig undervisning i kvinde- og
kønsrelevante emner. Centret tilbyder en række kurser,
som kan give studiemæssig merit, enten ved en
godskrivning af kurset på det fag, de studerende er
indskrevet ved, eller ved at tage eksaminer hhv. skrive
afløsningsopgaver, der kan indgå som en eksamen ved
moderfaget. Desuden tilbyder centret en et-årig suppleringsuddannelse
i kvindestudier.
2) At fremme den tværfaglige kvindeforskning og
det tværfaglige kvindeforskningsmiljø ved fakultetet.
3) At sørge for kontakt til og samarbejde med inden-
og udenlandske kvindeforskningsmiljøer, bl.a.
via gæsteforelæsninger, seminarer og medlemskab af
og deltagelse i forskellige organisationers møder m.m.
En skiftende række af indlånte lektorer fra forskellige
fag har bidraget til centrets aktiviteter sammen
med undervisningsassistenter, langtidsledige, stipendiater
og licentiatstuderende, ligesom centrets lærere
har deltaget i fakultetets fælleselementundervisning
og i kursusforløb på tværs af faggrænserne. I januar
1988 blev der ansat en lektor i kvindeforskningens teori
og metode. Med det stigende antal fastansatte lærere,
stipendiater og licentiatstuderende er centrets
forskningsaktiviteter blevet udvidet. Centrets forskningsfelt
er kvinders liv, krop, bevidsthed, kultur, psykologi
og historie. Formålet er at afdække kønnets betydning
for det humanistiske fagområde, for dets teorier
og metoder. Det er, som ovenfor nævnt, centrets
mål at opbygge den tværfaglige kvindeforskning, men
også at integrere kvinde- og kønssynsvinklen overalt
på det humanistiske fagområde.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Lektorer: Dorrit Einersen (halv tid), Ingeborg Nixon,
Hilde Olrik, Bente Rosenbeck.
Adjunkter: Nanna Damsholt (halv tid), Tania Ørum
(orlov i efterårssemesteret).
Eksterne lektorer: Tine Andersen, Lene Koch (indtil
1. september 1988).
Forskningsrådsstipendiater: Anne Margrete Berg, Ingeline
Bonde, Fran Hopenwasser.
Kandidatstipendiat: Karin Liitzen (orlov i forårssemesteret).
Undervisningsassistenter: Tove Andersen, Margrethe
Andreassen, Tove Hansen, Marianne Sørensen.
Kvindeforskningskoordinator: Anne Margrethe Berg.
Gæsteforsker: Carol Gold.
Akademikere i arbejdstilbud: Vibeke Thorup Andersen,
Caritas Berner, Helen Cliff, Ingernete Landt.
TAP: Antal årsværk: 0,9.
Merete Jacobsen, Hanne jensen, Marianne Kruckow
(alle i efterårssemesteret), Birgit Langhans, Anne-
Mette Møller (begge i forårssemesteret).
Forskningsvirksomhed:
Kvindeforskning er et bredt og mangesidigt forskTværfaglige
centre 739
ningsområde i stadig udvikling. Den humanistiske
kvindeforskning har tilsyneladende virket inspirerende
udadtil, både i forhold til andre fakulteters kvindeforskning
og i forhold til den offentlige diskussion uden
for universiteterne, og den har indadtil stået i et frugtbart
vekselvirkningsforhold til fagene ved Det humanistiske
Fakultet. Den humanistiske kvindeforskning
er fundamentalt fagkritisk og tværfaglig, idet den tager
udgangspunkt i begrebet køn, som har været underbelyst
i den traditionelle forskning og som bedst
udforskes på tværs af den traditionelle opdeling i discipliner
og institutioner.
Forskningen ved centret spænder over tre dimensioner,
som er karakteristiske for den humanistiske kvindeforskning:
For det første forskning udfra et »ligestillingsperspektiv
«, hvor det drejer sig om at afdække,
forklare og kritisere kvinders placering samt den diskrimination
og undertrykkelse, kvindekønnet historisk
og aktuelt udsættes for på mange forskellige områder;
materielt, psykologisk og videnskabeligt. For det
andet den forskning, der sigter på at »synliggøre kvinders
anderledeshed«, deres særlige livsbetingelser, bevidstheds*
og udtryksformer, for dermed at kaste lys
over kulturhistoriske udviklingsforløb og udvikle nye
teoretiske og metodiske indfaldsvinkler til at forstå
kvinders indsats i kulturhistorien og krav til nutidens
samfund. Og for det tredie en »teori- og metodekritisk
dimension«, der drejer sig om, hvorledes kønsforskelle
konstrueres historisk og inden for forskellige videnskabelige
og æstetiske fremstillingsformer, og om på hvilke
måder disse fortolkninger indgår i vores kulturarv,
videnskabstradition og virkelighedsopfattelse, og om
hvordan de omdefineres.
Centret har i pjecen: »Kvindecentret på KUA« udarbejdet
en lidt mere omfattende oversigt over den
forskning som er omtalt nedenfor. Denne pjece kan
rekvireres ved henvendelse til centret.
1. Historisk forskning
Den historiske forskning ved centret spænder periodemæssigt
over analyse af kvinders forhold og kvindesyn
fra middelalderen til i dag.
1.1 Samlede fremstillinger og oversigtsværker
Nanna Damsholt og Bente Rosenbeck er begge tilknyttet
et nordisk projekt med at skrive kvindernes
verdenshistorie, planlagt til at udkomme i 5 bind fra
1990. Nanna Damsholt er medforfatter på bind 2,
Bente Rosenbeck er medforfatter på bind 4 og 5.
1.2 Middelalderen
1.2.1 Nanna Damsholt har afleveret første udkast til
et bidrag til Gyldendals Danmarkshistorie bind 10,
om historieskrivningen i Danmark i perioden frem til
1560. Derudover fortsætter Nanna Damsholt sine studier
i patriarkatet i Danmark, især i højmiddelalderen.
Under sit ophold i Rom, foråret 1988, studerede
Nanna Damholt Birgitta af Vadstenas åbenbaringer
samtidig med, at hun undersøgte kvinders vilkår i
1300-tallets Rom og Italien. Endvidere fortsætter hun
sine studier i kanonisation af kvinder. I samarbejde
med Dorrit Einersen planlægger Nanna Damsholt at
udarbejde en lærebog med oversættelse af tekster om
kvinder i middelalderen, beregnet for gymnasium/
HF. Tekster om Birgitta af Vadstena skal her sammenstilles
med tekster af den uortodokse mystiker
Margery Kempe.
1.3 Nyere historie (1700-1960)
1.3.1 Anne Margrete Berg arbejder på et projekt med
titlen »Køn og magt i 1700-tallets Danmark — fra bål
og brand til spindehus og dårekiste?«
Udgangspunktet tages på det tidspunkt da de danske
trolddomsprocesser er hørt op og formålet er at
undersøge forholdet imellem kvinders kriminalitet og
strafferettens udvikling. Centralt i undersøgelsen står
dels ændringer i den strafieretlige udvikling både i
retspraksis og i de retslærdes diskussioner, dels de indsatte
kvinder i kvindefængslet på Christianshavn i
1700-tallet og undersøgelser af de dømtes forbrydelser
og pådømte straffe.
1.3.2 Carol Colds afsluttede i juni 1988 sit gæsteophold
på centret. Hendes projekt handler om etableringen
af danske pigeskoler i slutningen af 1700-tallet og
deres socialisering af pigerne.
1.3.3 Karin Liitzens projekt, som har titlen »Frøkner
og den moderne familie«, er en undersøgele af, hvorledes
filantropiske frøken-par socialiserede københavnske
sociale afvigere til heteroseksualitet i tidsrummet
1877 til 1927. I forårssemesteret har Karin Liitzen
haft orlov og været ansat af Justitsministeriet til at foretage
en undersøgelse af lesbiske kvinders livs- og
kulturformer - projektet blev også støttet af Undervisningsministeriet
og Sundhedsstyrelsen. Hun har interviewet
25 kvinder i alderen 80 til 16 år fra forskellige
egne af landet og fra forskellige sociale miljøer. Bogen
er udkommet efteråret 1988 under titlen: »At prøve
lykken. 25 lesbiske livshistorier«.
1.3.4 Bente Rosenbecks har arbejdet med en sammenfatning
af de teoretiske og metodiske overvejelser
bag bogen: »Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds
historie 1880-1980« fra 1987. I en videreførelse af bogens
undersøgelse arbejder hun på at videreudvikle
teorier til afdækning af kvinders og kønnets historie i
en kombination af kulturanalyse, patriarkatsteori og
feministisk teoridannelse. Derudover forsker Bente
Rosenbeck i den moderne videnskabs udvikling i det
19. og 20. århundrede. Karin Liitzen og Bente Rosenbeck
har sammen afsluttet en artikel om den kvindelige
seksualitets historie til et tysk tidsskrift.
740 Det humanistiske Fakultet
/. 4 Samtidshistorie
1.4.1 Tine Andersen arbejder — i forlængelse af bogen
»Rå silke. Kropsnære kvindehistorier fra 1970 til i
dag« udgivet 1988 sammen med Hanne Møller-med
den moderne kvindes kropslige, seksuelle og psykiske
forandringshistorie op gennem de sidste 30-40 år.
Centralt står arbejdet med at sammentænke den psykologiske
og den kropslige kvindelighed og indplacering
af en kvindelig krops- og driftsstruktur i en teori
om individers historiske forandrings- og civilisationsprocesser.
Projektet sigter mod at indholdsbestemme
og udforme begrebet om en specifik kvindelig potens.
1.4.2 Ingeline Bonde arbejder på et projekt om antifeministiske
kvinder i USA. I begyndelsen af året foretog
hun under et studieophold i USA en undersøgelse
af disse kvinders selvforståelse af kvinderollen, kvindelighed,
deres politiske engagement og deres modsætningsforhold
til kvindebevægelsen. På baggrund af
denne undersøgelse har hun omtolket den hidtidige
forståelse af kvinders antifeminisme, som et ideologisk
forsvar for husmodertilværelsen eller et reaktionært efterslæb,
og i stedet påvist sammenhængen mellem en
religiøs omvendelsesproces og den gradvise udvikling
af anti-feministiske holdninger.
1.4.3 Caritas Berner arbejder inden for området bevidsthed
og vækstprocesser. I arbejdet inddrages alternative
helbredelsesmetoder og forståelser, samt
mere meditative indfaldsvinkler. Der arbejdes med
den nære sammenhæng mellem krop og bevidsthed,
samt med mentale strukturer og andre bevidsthedstilstande.
1.4.4 Helen Cliff har arbejdet på et projekt med titlen
»Jordemoderliv«. Projekte er dels en analyse af interviews
med jordemødre uddannede i perioden 1927-
1949, dels en analyse af Den almindelige Jordemoderforenings
historie og udvikling.
2. Idehistorisk og kulturhistorisk forskning
Den idehistoriske og kulturhistoriske forskning ved
centret tager udgangspunkt i sammenhængen mellem
kvindesynets historiske udvikling eller udformning i
en konkret historisk periode og studier i filosofi og litteratur.
2.1 Dorrit Einersen og Ingeborg Nixon arbejder fortsat
sammen på projektet »Kvinden som uhyre«. Menneskets
- især mandens — fantasi har gennem tiderne
skabt kvindelige skræmmebilleder så som lamia og
sfinxen i den klassiske oldtid, og havfruen, huntrolde
og kæmpekvinder i den europæiske folketro og litteratur.
Dorrit Einersen og Ingeborg Nixon har især interesseret
sig for brugen af disse skræmmebilleder i den
ældre og nyere — især engelske - litteratur og kunst, og
navnlig for at følge den ubrudte tråd fra oldtiden frem
til nutiden hos forfattere som f.eks. Fay Weldon. De
fortolker og analyserer den symbolske-mytiske og psykologiske
baggrund for disse fremstillinger. Dorrit Einersen
og Ingeborg Nixon har i forlængelse af kurset
»Kvinders rolleskift« skrevet en artikel til Engelsk Instituts
tidsskrift Poet.
2.2 Hilde Olrik forsker i kvindeskikkelser i det 19. århundredes
franske roman med fokus på en række
mandlige forfatteres ambivalente fremstilling af den
kvindelige seksualitet (Freuds »sorte kontinent«).
3. Litterær forskning. Feministisk litteraturkritik/
æstetik
Flere medarbejdere ved centret arbejder med ældre og
nyere skønlitteratur i analyser af enkelte værker eller
forfatterskaber. De aktuelle diskussioner inden for nyere
feministisk litteraturkritik og litteraturteori reflekteres
i flere medarbejderes projekter.
3.1 I sit projekt om »Erindring og køn« analyserer
Margrethe Andreassen kvinders erindringsarbejde,
og forholdet mellem erindring og fiktion i den moderne
kvinderoman. Desuden arbejder hun med den androgyne
figur i historisk og litterær belysning. Margrethe
Andreassen har skrevet en artikel til Årbog for
Kvindeforskning 1988.
3.2 Fran Hopenwassers projekt har titlen »Seksualitet
og spiritualitet i den afro-amerikanske kvindelitterære
tradition«. Fran Hopenwasser opholder sig i
USA i efteråret 1988.
3.3 Marianne Sørensen er i gang med et større projekt
om George Eliots forfatterskab. I dette projekt afsøger
hun feltet mellem æstetik, køn og kultur gennem en
konkret læsning af et forfatterskab. Teoretisk knytter
projektet an til nyere fransk teori (Foucault, Derrida,
Lacan) og former sig samtidig som en løbende dialog
med den litterære kvindeforskning i 70'erne og 80'erne
(fra Elaine Showalters litterære historieskrivning til
»dekonstruktivisterne« i England og USA). Samtidig
har Marianne Sørensen påbegyndt et nyt litteraturhistorisk
projekt om »Køn og intertekstualitet«.
3.4 Tania Ørum arbejder på et projekt om køn, skrift
og modernitet. Central er de franske teorier om køn og
skrift (Lacan, Derrida, Cixous, Kristeva) og den nytænkning,
det har inspireret til blandt feministiske og
semiotiske/dekonstruktive forskere specielt i USA og
England. Inden for dette teoretiske felt interesserer
Tania Ørum sig især for nye læsninger af værker fra
forskellige kunstarter og medier. Den antologi om feminisme
og postmodernisme, der skal præsentere disse
nye tendenser, er nu færdiggjort i samarbejde med
lektor Marie-Louise Svane, Institut for Litteraturvidenskab,
og udkommer foråret 1989. Tania Ørum forTværfaglige
centre 741
sker desuden i Kroppen som billede - dvs. hele det felt
af forestillingsbilleder, der knytter sig til kroppen, og
som iagttages i billedkunsten, hverdagens billedverden,
i litterære og teoretiske skrifter. Tania Ørum har i
efteråret 1988 haft orlov og arbejdet i Danmarks Radio.
4. Kunsthistorisk forskning
Tove Hansen arbejder med fotografier fra Pina
Bausch's Tanztheater i Wuppertal, fotografier optaget
af Ulla Weiss. (Performance, her = tanzteater, er
vor tids søgen efter ritualer: vore moderne ritualer.
Denne søgen spejles i fotografierne, som bliver bærere
af sociale og kulturelle fænomener, og dermed er med
til at befordre denne søgens udtryk. I det teoretiske felt
inddrages den nye semiotiske/dekonstruktive forskning
(Derrida, Culler, Kuhn, Wollen, Schechner);
særligt en udforskning af feltet mellem teori og praksis).
Desuden arbejder Tove Hansen med en redegørelse
for fotografiens udvikling historisk og kulturelt i
Danmark fra 1840-1990.
5. Krop og køn
Centrets medarbejdere har hver deres individuelle
forskningsprojekter, men vi forsøger også at udarbejde
nogle fælles forskningsmæssige rammer. Krop og køn
har været en samlende kategori, og omfatter forskning
i kvindekroppens og reproduktionens historie, den
konkrete udformning og opfattelse af kvindekroppen i
forskellige historiske perioder, samt kvinders eget forhold
til deres kroppe — historisk og aktuelt. Også forholdet
mellem køn og seksualitet, køn og biologi, krop
og videnskab samt kroppen som billede behandles
her. Indenfor denne ramme er der i efteråret blevet
afholdt en seminarrække; »Kvindekroppen. Dødvægt
eller potentiale« med deltagelse af Lene Koch, Birgit
Petersson, Lone Toft Christensen, Marie Louise Svane,
Lisbet Holst, Anne Klahn samt Tine Andersen og
Bente Rosenbeck.
Medarbejderne i øvrigt:
Lene Koch er pr. 1. september fratrådt centret, idet
hun er blevet leder af Kvinfo. Hun er ved at afslutte sit
projekt om kvinder og ny forplantningsteknologi med
særligt henblik på invitro/fertilisation (reagensglasbefrugtning).
Projektet udkommer som bog i foråret
1989.
Andre aktiviteter:
Forum for arbejdsløse kvindeforskere
Siden 1984 har centret huset organisationen Forum
for arbejdsløse kvindeforskere, der fungerer som faglig
og social ramme om diskussioner mellem arbejdsløse,
løstansatte og forskere uden for universiteterne. I 1988
blev der på møderne fremlagt specialer og forskningsprojekter,
ligesom der blev holdt oplæg om vilkår
og muligheder for arbejdsløse kvindeforskere, jobstrategier
m.v. Møderne gav anledning til spændende teoretiske
diskussioner, foruden at de klarlagde arbejdsløshedsproblemernes
almene karakter. For at fremme
dialogen mellem kvindeforskere på tværs af institutions-
og ansættelsesgrænser udgiver Forum et nyhedsbrev
med information og meddelelser om aktiviteter
og initiativer, der har interesse for kvindeforskere.
Koordination af kvindeforskning
Da Folketinget i 1985 vedtog en aktionsplan for kvindeforskning
var det blandt meget andet også startskuddet
til en samlet koordinationsvirksomhed af den
danske kvindeforskning. »Styringsgruppen for Kvindeforskning
« — nedsat under Planlægningsrådet for
Forskningen — ansatte året efter to kvindeforskningskoordinatorer
på halv tid. De to koordinatorer har arbejdsplads
i hver deres landsdel, således blev først
Anette Borchorst ansat i Århus, og da hun fratrådte,
kom Ann-Dorte Christensen til i Aalborg. Anne
Margrete Berg har i hele perioden været ansat og er
stadig ansat i København med arbejdsplads ved Center
for Kvindeforskning.
En af opgaverne er at skabe et bredt kendskab til og
overblik over den kvindeforskning, der bedrives i de
danske kvindeforskningsmiljøer. Udgivelsen og redigeringen
af nyhedsbrevet Kvindeforskning er en anden
vigtig del af koordinatorernes arbejde. Nyhedsbrevet
udgives med fem numre om året og uddeles til
interesserede. Det udkom ultimo 1988 i et oplag på
1.400 med 1.200 indenlandske og udenlandske abonnenter.
I 1987 tog koordinatorerne initiativ til nedsættelsen
af en redaktionsgruppe, som skulle udgive en landsdækkende
årbog for kvindeforskning. Årbogen udkommer
først i 1989 og hedder »Den tredje skønhed«.
Nummer to er under udarbejdelse under temaet:
magt, kultur, livsformer, køn. Desuden har koordinatorerne
taget initiativ til en landsdækkende evaluering
af kvindestudier ved universiteter og højere læreanstalter.
Ved vedtagelsen af finansloven for 1989 besluttede
folketinget fortsat at støtte kvindeforskningen, således
at koordinatorerne fortsætter deres arbejde i endnu en
tre-årig periode.
Udgivelser:
Center for Kvindeforskning udgiver to gange årligt en
pjece med oplysninger om kurser og aktiviteter ved
centret. Pjecen redigeres af Marianne Kruckow og
Hanne Jensen og uddeles til studerende og lærere ved
de humanistiske institutter samt til kvindeforskningsmiljøerne
og andre interesserede.
Desuden udgiver centret Nyt fra Center for Kvindeforskning,
i 1988 redigeret af Helen Cliff, Margrethe
Andreassen og Caritas Berner. Der er endvidere ud742
Det humanistiske Fakultet
kommet 2 numre af tidsskriftservice. Centret har også
udformet en lille pjece, som udgives både på dansk og
engelsk.
I 1988 er følgende udkommet i centrets publikationsrække;
Mona Dithmer m.fl.: Ud med sproget —
Indgange til Helene Cixous' skrift og læsning. Marie
Louise Sodemann: Så megen troskab — historier om og
af Helene Cixous. Helen Cliff m.fl. (red.): Kvindecentret
på KUA.
Redaktionsvirksomhed:
En del medarbejdere udfører redaktionsvirksomhed.
Ingeline Bonde udgiver Nyhedsbrev for Forum for arbejdsløse
kvindeforskere. Tine Andersen er medredaktør
af »Årbog for dansk Kvindeforskning«. Margrethe
Andreassen har været medredaktør på tidsskriftet
Transit.
Repræsentation i organer og udvalg:
Ingeline Bonde er koordinator for Forum for arbejdsløse
kvindeforskere. Nanna Damsholt fungerer som
dansk kontaktperson for »The International Federation
for Research on Women's History« hvortil der i
1988 blev afleveret en rapport om dansk kvindehistorisk
forskning. Desuden er hun centrets repræsentant i
Ligestillingsudvalget på Københavns Universitet.
Hun er desuden medlem afDet etiske Råd. Bente Rosenbeck
er medlem af Danske Kvinders Nationalråds
styrelse og er suppleant til Ligestillingsrådet, som er
blevet udvidet med en kvindeforsker. Hun repræsenterer
centret i »Forum for Kvindeforskere i Danmark
«, hvor hun har været koordinator. Desuden har
hun været dansk repræsentant i »Nordisk Forum for
Kvindeforskning« og i Planlægningsgruppen for de
nordiske kvindehistorikermøder. Karin Liitzen er bestyrelsesmedlem
i »Kvinde kend din krop«-fonden.
Margrethe Andreassen er koordinator for kredsen:
Køn, æstetik og kultur under Nordisk Sommeruniversitet.
Censorvirksomhed:
Nanna Damsholt er censor ved RUC og AUC. Tania
Ørum fungerer som censor ved Litteraturhistorie, Arhus
Universitet, ved medieuddannelsen på RUC og
ved litteraturvidenskab, Odense Universitet. Bente
Rosenbeck er censor ved Center for Kvindestudier og
ved Center for Kulturarbejde- og formidling, begge
Odense Universitet.
Gæster:
I 1988 har centret haft 2 gæstestuderende fra henholdsvis
Norge og Vesttyskland. I forårssemesteret
var Carol Gold fra University of Alaska tilknyttet centret
som gæsteforsker.
Møder og seminarer:
Centret har i 1988 haft en del både inden- og udenlandske
gæsteforelæsere, bl.a. Else Trangbæk, Helen Cliff,
Eva Marie Lassen, Grethe jacobsen, Nina Lykke, Elisabeth
Wilson, Anne Marie Mai, Lene Sjørup, Lisbeth
Jørgensen, Charlotte Meldal og Hanne Møller.
Samarbejde:
Det nordiske samarbejde har stået centralt i 1988, idet
Nordisk Forum 88 i Oslo også lagde hus til den hidtil
største tværnordiske og tværfaglige kvindeforskningskonference.
Bente Rosenbeck og Anne Margrethe
Berg indgik i det forberedende arbejde. På Nordisk
Forum deltog endvidere Nanna Damsholt og Ingeline
Bonde. Ud over de faglige bidrag deltog centrets medarbejdere
i workshoppen: Erfaringer og fremtidsperspektiver
fra 2 kvindeforskningscentre i Norden. Der
blev i anledning af konferencen udgivet en pjece Kvinneforskning
i Norden, som kan rekvireres.
En udvekslingsaftale under ERASMUS programmet
mellem centret og Womens Center ved Universitetet
i Lancaster er under planlægning, og en ansøgning
om en study-visit mellem de to centre er under
udarbejdelse. Samarbejdet med Lancaster er blevet
varetaget af Nanna Damsholt.
Rejser og gæsteforelæsninger
Margrethe Andreassen har holdt oplæg om pigesocialisation
på seminar om Piger og kvindefag. Desuden
har hun deltaget i Nordisk Sommeruniversitets Vintersymposium
samt forskerkollekvium på Institut
Francais. Tine Andersen har holdt en række foredrag
om 80'ernes kvinde på vej mod<en kvindelig potens
(Kolding, Århus, Hillerød, m.v.).
Ingeline Bonde har været på studietur til USA. Hun
har holdt oplæg på Seminar for samfundsfaglige kvindeforskere
og på Nordisk Forum i Oslo. Desuden har
hun deltaget i et forskeruddannelseskursus.
Nanna Damsholt har i to måneder opholdt sig på
Det danske Akademi i Rom, hvor hun deltog i et seminar
om middelalder og renaissance på The British
School in Rome. Desuden har hun holdt en række foredrag
om kvindehistorie og kvinder i middelalderen
(Hillerød, Horsens, Det danske Institut i Rom, RUC
og Nordisk Forum i Oslo). Hun har holdt oplæg om
Etik og genteknologi samt bidraget med oplæg på Ligestillingshøringen
på Københavns Universitet. Dorrit
Einersen har sammen med Ingeborg Nixon holdt
oplæg om kvinders rolleskift på Engelsk Institut. De
har begge deltaget i Engelsk Instituts Forskningssymposium.
Tove Hansen har holdt oplæg på Munch museet i
Oslo om Dansk surrealisme og foto samt om kvindelige
fotografer på Kvinfo.
Karin Liitzen har holdt en række oplæg på Panum
Instituttet (sexologisk seminar), på Sygeplejeskolen,
samt på Dansk Journalistforbunds kvindeseminar.
Desuden har hun holdt foredrag i Bergen og i Svensk
TV-Kulturen.
Tværfaglige centre 743
Bente Rosenbeck har holdt en række foredrag i forbindelse
med udgivelsen af hendes bog (AUC, Odenses
adelige Jomfrukloster, Kvindehuset i Hillerød,
Dannerhuset, Kvindelige Akademikere, Alnor Husmoderforening,
Kirstine Frederiksens studiekreds,
sexologisk seminar på Risskov m.v.). Desuden har
hun holdt foredrag på Kursus for historielærere i
gymnasiet, på en vejlederkonference i Vejle Amt
samt Nordisk Forum. Både hun og Tania Ørum har
holdt foredrag på Senter for Kvinneforskning, Oslo
Universitet.
Tania Ørum har desuden holdt foredrag på et forskeruddannelseskursus
og på Amtscentralen for undervisningsmidler.
Hun har deltaget i en række konferencer
bl.a. på Kunstakademiet og Institut Francaise.
Desuden bidrager en del af centrets lærere til Folkeuniversitetets
feminologiundervisning.
Publikationer:
Andersen, T, Møller, H.: Rå Silke. Kropsnære kvindehistorier
fra 1970 til idag. København 1988, 240
s.
—: Kvindekroppe i forandring. Forum for Kvindeforskning
3, s. 9, København 1988.
Bonde, I.; Anti-feministiske kvinder i 70'ernes og
80'ernes USA. Forum for Kvindeforskning 1, s. 34-
39, København 1988.
Den omsorgsfulde mor som politisk aktivist. Forum
for Kvindeforskning 2, s. 33-40, København
1988.
Anti-feminisme: modbevægelse, nostalgi eller
kvindepolitisk strategi. Noter 98, s. 40-46, Odense
1988.
Damsholt, N.: Siden Eileen Power. Nyt fra Historien
XXXVH, 1, s. 1-5, Århus 1988.
Kvinderne i "Ansgars liv". Tradition og Historieskrivning,
Kirsten Hastrup, Preben Meulengracht
Sørensen (red.), s. 71-83, Århus 1987.
Finersen, D.; Etruscan Insouciance. A Literary Miscellany.
Presented to Eric Jacobsen. PDE. Vol. 16,
Graham D. Caie, Holger Nørgaard (red.), s. 270
-85, København 1988.
—, Nixon, I.: Virago and Lamia. Woman as Monster.
Angles on the English Speaking World, Engelsk Institut
2, s. 3-30, København 1987.
—: Margery Kempe and a Woman's Place in Medieval
Society. Proceedings from the Third Nordic
Conference for English Studies, Ishrat Lirtdblad,
Magnus Ljung (eds), s. 629-39, Stockholm 1987.
Hansen, T.: Dansk surrealisme og foto. Oslo, Norge
1988, 15 s.
Liitzen, K.: At prøve lykken. 25 lesbiske livshistorier.
København 1988, 257 s.
Rosenbeck, B.: Kvindeforskning - forskningspolitikpolitik.
Kvindeforskning, Nyhedsbrev 1, s. 5-8, Århus
1988.
—: Kvindeforskning i Norden. Humanist 12, s. 4-5,
København 1988.
Må jeg præsentere en suppleant? Humanist 2, s.
2-3, København 1988.
Den mytiske biologi. Forum for Kvindeforskning
3, s. 21-29, København 1988.
Ørum, T; Køn og civilisation. Information 15. september,
s. 5, København 1987.
Deres drømmes Indien. Information 5. februar, s.
4, København 1988.
—: Postmodernisme og feminisme. Sociologi i Dag 2,
s. 3-15, Oslo, Norge 1988.
—: Begær, fiktion, virkelighed — Viginia Woolf, en
modernisme-læsning. Transit, Nordisk tidsskrift
for tekst, køn, kultur og æstetik Årg. 1, nr. 2, s. 38-
51, København 1988.
Syv aldre. Eva Figes' tredje roman på dansk. Dagbladet
Information 15. december, s. S.7, København
1988.
Hvor er vi så henne? — om postmodernisme og feminisme.
Kultur & Klasse 62, 16. årg., nr. 2, s. 22-
36, København 1988.
At være ren eller gøre rent. Information 16. januar,
Kronik, København 1987.
—: Med humorens armslængde imellem. Information
20. januar. Kronik, København 1987.
Rå grin og selvironisk latter. Information 23. januar,
Kronik, København 1987.
Hvis jeg kan skrive det, kan du også læse det. Information
13. marts, s. 4, København 1987.
—: Morgen i et elementært livsrum. Information 7.
maj, s. 5, København 1987.
Fornuftig snak og natlige drømme. Information 3.
juni, s. 4, København 1987.
- : Historiens linier og slægtens kæde. Information 7.
juli, s. 4, København 1987.
—: Keep a stiff upper lip. Information 4. november, s.
5, København 1987.
Mode er modernitetens ironi. Information 12.-13.
december, s. 5, København 1987.
—: Verdensånden på Damecykel. Information 18. april,
Kronik, København 1986.
Bente Rosenbeck
3. Center for sammenlignende Kulturforskning
Historie:
Det humanistiske Fakultet oprettede pr. 1.2.1985
Center for sammenlignende Kulturforskning. Centret
er administrativt knyttet til Carsten Niebuhr Instituttet
for nærorientalske Oldtidskulturer. Centret blev
oprettet med henblik på at fremme og koordinere
744 Det humanistiske f akultet
tværfaglige aktiviteter i udforskningen af sociale og
kulturelle systemer i deres historiske kontekst.
Centrets aktiviteter har siden 1.1.1986 i det store og
hele været overført til det nyoprettede Humanistiske
Forskningscenter, og har ikke haft selvstændige bevillinger
siden 1986.
Evelyn Oldenburg
4. Forum for Renæssancestudier
Historie:
Forum for Renæssancestudier blev oprettet sommeren
1984 af en tværfaglig initiativgruppe fra 5 forskellige
fakulteter. Dets formål er at støtte forskningen i renæssanceemner
og at fremme kontakt mellem mennesker,
som forsker inden for området. Renæssancen forstås
som betegnelse dels for en europæisk strømning i 15.-
17. århundrede, dels for et typologisk fænomen, som
også kendes fra andre perioder og kulturkredse.
Forums adresse; c/o Institut for klassisk Filologi.
Stab:
Der er ingen selvstændig stab, men initiativgruppens
medlemmer er tilknyttet andre af fakultetets institutter.
Den består af Marianne Alenius (klassisk), Karsten
Friis-Jensen (græsk og latinsk middelalder), Eric
Jacobsen (engelsk). Hannemarie RagnJensen (kunsthistorie),
Minna Skafte Jensen (klassisk), Peter Ulf
Møller (slavisk), Marianne Pade (klassisk), Lene
Waage Petersen (romansk), Knud Prange (historie)
og Peter Zeeberg (klassisk).
Susanne Brammning Hansen har varetaget kontorarbejdet.
Forskningsvirksomhed:
Projekt nordisk Nylatin
Fællesnordisk forskningsprojekt om »Nordisk litteratur
på latin og dens forhold til Europa«, finansieret af
NOS-H og de humanistiske forskningsråd i de fem
nordiske lande. Nationale forskningsledere er Hans
Aili (Stockholm), Minna Skafte Jensen (København,
leder af projektet), Egil Kraggerud (Oslo), liro Kajanto
(Helsinki) og Sigurdur Pétursson (Reykjavik).
Til den danske del, der har til huse på Institut for klassisk
Filologi, er knyttet to forskningsrådsstipendiater,
Marianne Alenius og Karen Skovgaard-Petersen; desuden
arbejder en introduktionsstipendiat, Peter Zeeberg,
i tæt tilknytning dertil.
Projektet har til formål at udforske latinske tekster
skrevet i Norden eller af nordboer ude i Europa efter
reformationen. Der arbejdes på en koordineret edbregistrering
af sådanne tekster; registranten har hovedsæde
i København. Desuden arbejdes der med udgivelse
af nylatintekster og studier af disse.
Projektet afholdt et seminar i Helsinki 22.-24. april
med 16 deltagere fra alle fem nordiske lande. Desuden
har fem af vore nordiske kolleger besøgt København
individuelt i årets løb og diskuteret samarbejdet, især
omkring registranten.
Offentlige forelæsninger og foredrag:
Forums forelæsningsrække behandlede i foråret Christian
IV og hans tid, og i efteråret Machiavelli (Foredragsholdere;
Harald Ilsøe (historie. Det kongelige
Bibliotek), Christian Gorm Tortzen (klassisk), Kr.
Peder Moesgaard (videnskabshistorie, Århus Universitet),
Charlotte Christenen (kunsthistorie), Karen
Skovgaard-Petersen og Peter Zeeberg (klassisk,
K.U.), Lars Vissing, Daniela Quarta (litteratur.
Rom), Jan Lindhardt (teologi, Århus Universitet).
Peter Zeeberg har holdt to foredrag om dansk renæssance
ved renæssancemusikugen på Engelsholm.
Marianne Pade har holdt foredrag om renæssancebegrebet
ved fælleselementkurserne på Det humanistiske
Fakultet.
Minna Skafte Jensen har i efteråret tilrettelagt en
foredragsserie (8 gange) på Hillerød Folkeuniversitet
om Renæssancen i Firenze. Fire medlemmer fra Forum
medvirkede, samt Daniela Quarta fra Roms Universitet.
Udgivervirksomhed:
Forum udgiver en skriftserie med titlen »Renæssancestudier
«. I 1988 er udkommet bind 2; »Renæssancen-
Dansk, Europæisk, Globalt«, en samling artikler af
danske forskere, redigeret af Minna Skafte Jensen og
Marianne Pade. Yderligere fire bind er under udgivelse,
herunder akterne fra to tidligere afholdte seminarer.
Gæster og rejser:
Dott.ssa Daniela Quarta, Roms Universitet, har fra 1.
september-1. december opholdt sig som gæstelærer og
-forsker ved Forum for Renæssancestudier, inviteret i
samarbejde med Forskerakademiet. Daniela Quarta
har afholdt en møderække over emnet; Den videnskabelige
dialog fra Giordano Bruno til Galilei, med deltagelse
af forskerstuderende og Forums medlemmer.
Hun har vejledt studerende, deltaget i Forums møder,
samt holdt foredrag i Forums forelæsningsserie om
Macchiavelli. Hun har fremlagt resultaterne af en indledende
undersøgelse af den tidlige italienske samling
på Det kgl. Bibliotek.
I juli gæstede prof. Peter M. Dal, Montreal, Forum
med et foredrag om The Index Emblematicus.
I begyndelsen af august var Marianne Alenius,
Karsten Friis-Jensen, Minna Skafte Jensen, Marianne
Pade, Karen Skovgaard-Petersen og Peter Zeeberg
i Toronto for at deltage i den internationale nylaTværfaglige
centre 745
tinkongres, og alle holdt foredrag. Kongressens acta
vil blive udgivet med Mario di Cesare (Binghamton,
New York) som hovedredaktør. På generalforsamlingen
blev det vedtaget, at næste kongres (1991) skal
finde sted i København med Karsten Friis-Jensen som
lokalt hovedansvarlig.
Hannemarie Ragn Jensen deltog d. 23.-30. maj i
Ferrara i det andet møde vedr. det internationale
tværfaglige projekt »Atlante di Schifanoia«. Hendes
delprojekt er »Studiet af kunstnernes valg af maleteknikker
i forbindelse med forskellige allegoriske sammenhænge
«.
Minna Skafte Jensen har været stipendiat ved Herzog
August-biblioteket i Wolfenbiittel 1.1 .-31.3. og også
besøgt biblioteket en uge i oktober.
Lene Waage Petersen og Peter Zeeberg
5. Humanistisk Edb-center
Historie:
Humanistisk Edb-center oprettedes den 1. januar
1985.
Centret administrerer for Det humanistiske Fakultet
henved 300 mikrodatamater, hvoraf de fleste er opstillet
i et 3,5 km langt ethernet og 4 mindre lokalnet
på Amager-universitetet. Desuden administrerer centret
en del hjælpeudstyr og programmel.
Centrets primære opgaver er undervisning og forskning
i humanistisk informatik og datamatik. Hertil
kommer en forpligtelse til at yde service i form af konsulentarbejde
på edb-området for Det humanistiske
Fakultet og dets institutter, udvikle programmel, vejlede
brugere m.v.
I 1988 har Det humanistiske Fakultet faet Undervisningsministeriets
godkendelse af en kandidatuddannelse
i datalingvistik. Lærere til denne uddannelse
rekvireres af et nyoprettet studienævn for de datamatiske
uddannelser under humaniora fra Institut for almen
og anvendt Sprogvidenskab og edb-centret.
Efter at centret nu har fungeret i fire år har Københavns
Universitet ansøgt Undervisningsministeriet
om tilladelse til pr. 1/1 1989 at omdanne centret til et
Institut for humanistisk Informatik.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 8.
Lektorer: Simon B. Heilesen, Steen Jansen, Karen
Landschultz, Stig O. Ohlsson, Jørgen Olsen, Henrik
Prebensen, Torben Thrane, Henning Ørum.
TAP: Antal årsværk; 4.
Bjarne Christoffersen (ingeniørassistent), Keld Hansen,
Ole F.Jensen (programmører), Kirsten Schaumburg
(administration).
Studentermedhjælp; Hanne Koefoed (administration
og sekretær ved FTU-projekt).
Forskningsvirksomhed:
Ved centret arbejdes med projekter inden for edb og
humaniora af såvel grundforskningsmæssig som anvendelsesorienteret
art. Desuden har enkelte medarbejdere
produceret en del programmel til forskere
uden for centret til brug ved frembringelse eller formidling
af forskningsresultater.
Centrets forskning har hovedvægt på kunstig intelligens
og repræsentationsproblemer specielt med henblik
på datamatisk repræsentation af tekst, betydning
og viden, f.eks. i databaser, informationssystemer og
ekspertsystemer. Herunder arbejder man særligt med
programmeringssproget PROLOG og dets udnyttelse
til repræsentation og behandling af tekster og informationer
på naturligt sprog.
Der arbejdes desuden med databaseprogrammel,
publiceringssystemer, herunder specielt med forholdene
omkring fremmede tegnsystemer, samt med informatik
i undervisningen, og interaktiv video. Endelig
arbejdes med erkendelsesmæssige og sociale virkninger
af informationsteknologiens fremtrængen.
1. Området kunstig intelligens, tekst og sprog
FTU gruppen har fortsat sit arbejde med anaforisk
resolution med fortsat bevilling fra Forskningsrådet.
Gruppen har i 1987 omfattet J. Olsen, H. Prebensen,
S.Jansen, T. Thrane, H. Ørum, fra Edb-centret,
lektor Klaus Kjøller fra Nordisk Institut, professor
Ebbe Spang-Hanssen fra Institut for almen og anvendt
Sprogvidenskab, samt lektor Finn Sørensen,
Inst. f. Datalingvistik, Handelshøjskolen. Sekretær H.
Koefoed.
Gruppens medlemmer har i 1988 udarbejdet og i
visse tilfælde udgivet forskellige artikler om teoretiske
og anvendelsesorienterede aspekter ved datamatisk
tekstforståelse. Disse arbejder udgives samlet i rapportform
i foråret 1989. Gruppen har i efteråret 1988
beskæftiget sig intenst med modelteori i matematik og
sprogvidenskab og planlagt en samling arbejder herom
til efteråret 1989.
Gruppens bevilling fortsætter i 1989. Her vil arbejdet
koncentrere sig om relevansteori og modalitet. Steen
Jansen har udarbejdet et PROLOG-program til
analyse af handlingsstrukturen i en Commedia dell'arte
tekst. Programmet har været præsenteret på en
konference i Gol, Norge, november 1988. To artikler
og en rapport om programmet er under udgivelse i
henhv. Norge, Canada og Danmark.
Henrik Prebensens eksperimentelle PROLOG-program
Blockhead, der simulerer dialoger på engelsk
med en robot er blevet præsenteret ved forskellige foredrag
og kurser i København. Programmet er under
746 Det humanistiske Fakultet
stadig udvikling med henblik på fortsatte eksperimenter
omkring forståelse af nominalsyntagmer. På nordisk
datalingvistik kongres i København, oktober
1987, har Henrik Prebensen holdt foredrag om Analysen
af nominalsyntagme og Torben Thrane om Semantisk
repræsentation. Begge ventes publiceret i
1988.
Torben Thrane arbejder med udviklingen af et program,
PAKA (Program for Automated Knowledge
Acquisition), ligeledes skrevet i PROLOG. Programmet
skal generere vidensrepræsentation for tekster
skrevet på et naturligt sprog (engelsk).
På 1 st Nordic Conference on Textcomprehension in
Man and Machine, Sigtuna, oktober 1988 (arr. Nordisk
Ministerråd), har Henrik Prebensen og Torben
Thrane holdt foredrag om deres projekter. Disse foredrag
ventes publiceret i 1989.
2. Det pædagogiske område
Karen Landshultz arbejder med flere projekter om interaktiv
video og anden informationsbaseret teknologi
i undervisningen. I projekterne deltager forskere fra
Handelshøjskolen i København og Romansk Institut.
Programmeringsteknisk assistance ydes af Ole Jensen.
3. Anvendelsesorienteret forskning
Til brug for Gammeldansk Ordbog udarbejder Henrik
Prebensen et database-program (skrevet i PROLOG).
Materialet er optisk indlæst fra Danmarks
Stednavne nr. 12 (1964). Databasen genereres automatisk
på basis afdenne tekst. Der kan søges på (trunkerede)
opslagsord, belægsalder (hvornår optræder
navnet første gang?) og gammeldanske sprogformer,
evt. i kombinationer (f.eks. navne på -toft, før 1500,
med det urnordiske berga- i forstavelsen). Forventes
afsluttet i foråret 1989.
Henning Ørum har udarbejdet en ny version af det
llersprogede editeringsprogram Scriptor, der benyttes
bl.a. til udarbejdelse af ordbøger.
4. Forskningsprojekter uden tilknytning til edb-centret
Stig Ohlsson er ved at færdiggøre første bind af en
tekstkritisk udgave af Urban Hiårnes værker og der er
bevilget støtte til trykning heraf i 1989.
Stig Ohlssons forskning om runer i vikingetiden
fortsættes.
Anden virksomhed:
Centrets medarbejdere har i 1988 udviklet programmel
til diverse formål på fakultetet, især behandling af
fremmede tekster til publikationer.
Jørgen Olsen har sammen med professor Henning
Spang-Hanssen (Almen og anvendt Sprogvidenskab)
forestået et semesters kursus for forskere ved fakultetet
i avanceret informations- og dokumentationssøgning.
Udgivervirksomhed:
Centret udgiver hæfter med arbejdspapirer under titlen
Data Humana. Redaktør; H. Prebensen.
Redaktionsvirksomhed:
S. Heilesen: Copenhagen Papers in East and South
East Asian Studies og Occasional Papers, East Asian
Institute.
K. Landschultz: Tous Azimuts.
J. Olsen: Kobenhagener Beitråge zur Germanistischen
Linguistik og Kontra.
Publikationer:
Jakobsen, L.F., Olsen, J.; On syntactic levels - one
tertium comparationis in contrastive linguistics.
Papers and Studies in Centrastive Linguistics Vol.
22, s. 5-20, Posnan, Polen 1988.
Jansen, S.; Sur la segmentation du texte dramatiqueet
sur quelques scénarios de Flaminio Scala. The Science
of Buffoonery : Theory and History of the
Commedia dell'Arte, Domenico Pietropaolo, s.
149-66, Ottawa, Canada 1988.
Analyse textuelle et intelligence artificielle. Quelques
suggestions pour l'analyse des Scénarios de
Flaminio Scala. Traditions et tendances nouvelles
des études romanes au Danemark, Herslund, Korzen,
Merad, Petersen, s. 185-99, København 1988.
Landschultz, K.: Anm. af Barbara Melchior: "Databaser
i undervisningen". Tous Azimuts 26, s. 66-70,
København 1988.
Prebensen, H.: Misunderstanding Natural Language.
PC-Prolog 3.10. Advanced User's Guide, Prolog
Development Center, s. 30, København 1988.
Nominalsyntagme-specificitet og diskursuniverser.
Lambda 7, s. 1 7, København 1988.
L'ordre et le Chaos: la philosophie du langage devant
le défi de l'ordinateur. Tradition et tendances
nouvelles å l'occasion du 60e anniversaire d'Ebbe
Spang-Hanssen, Etudes Romanes 21 (eds), s. 21,
København 1988.
Morlille kan ikke flyve - natursproglig semantik og
datamater. Psyke & Logos 9 (2), s. 20, København
1988.
Henrik Prebensen
6. Det humanistiske Fakultets AV/ITV-afdeling
Historie:
AV/ITV-afdelingen blev oprettet i 1979 i forbindelse
med Københavns Universitets udbygning på Amager,
på foranledning af en række humanistiske brugeres
ønske om et fælles audiovisuelt (AV) center.
Afdelingen havde først til huse i lokaler ved AudioTværfaglige
centre 747
logisk Forskningsgruppe på KUA, og flyttede i august
1980, i forbindelse med færdiggørelsen af afdelingens
tekniske faciliteter, til den nuværende adresse ved
trappe 14.
Pr. 1. februar 1985 blev der udskilt en satellit fra
afdelingen, bestående af to medarbejdere, beliggende
trappe 1, 3. sal, Njalsgade 90.
Stab:
TAP: Antal årsværk: 6,5 og 1 EFG-lærling.
René Christensen, Erik Jensen (satellit), Lajla Michelsen,
Kaj S. Nielsen (Satellit), Susanne Petersen,
Georges Renedo, Boris Søndersted, SuzanneJ. Thomsen,
Jens Wichmann.
Lokaleforhold:
AV/ITV-afdelingen har til huse ved trappe 14, Njalsgade
102.
Fællesafdelingens arbejdsområde:
1. Afdelingen er — i AV henseende — et fælles teknisk
serviceorgan for institutterne ved Det humanistiske
Fakultet.
1.1 Udlån, reparation, vedligeholdelse og indkøb af
AV-apparatur/lyd- og videobånd, samt AV-teknisk
konsulentbistand til institutterne (Georges Renedo,
Boris Søndersted, Jens Wichmann).
1.2 Teknisk hjælp ved AV-apparaturbrug. Desuden
giver afdelingen instruktion og afholder kurser i brug
af AV-apparatur. Der har således, i løbet af året, været
tilmeldt 16 kurser i brug af videoudstyr, hvoraf de 13
er gennemført, og 7 kurser i brug aflyd/dias-udstyr
m.v. for 6 institutter samt ydet teknisk støtte til 12 videoproduktioner
og 8 lyd/diasproduktioner (René
Christensen, Georges Renedo, Jens Wichmann).
1.3 Ombygning — og videreudvikling af eget og institutternes
elektroniske AV-udstyr (Boris Søndersted,
Jens Wichmann).
1.4 Der er således udskiftet og moderniseret videoapparatur
i gennemsynsrum, samt installeret satellitmodtager
og udskiftet videobåndmaskiner til optagelse
af TV-programmer.
Forskningsaktiviteterne, der berører afdelingen,
sker ved institutternes anvendelse af den konsulentvirksomhed
og det apparatur, som afdelingen stiller til
rådighed.
1.5 Fløbet af året har AV/ITV-afdelingen, i samarbejde
med Romansk Institut, afsluttet videodelen af et
projekt, som var påbegyndt 1987, hvor man har anvendt
interaktiv video i forbindelse med sprogundervisning.
Afdelingen har stået for optagelser og redigering
af videomaterialet. Endvidere har afdelingen været
medproducer på videoen »Hvor« i forbindelse med
udstillingen af samme navn, som blev vist i eftersommeren.
2. Videoproduktioner
»Hora hos Vlaherne« (Svend Nielsen, Folkemindevidenskab).
»Bolden ind i feltet« (Studerende fra Litteraturvidenskab).
»Corona Danseteater« (Urup, Musikvidenskab).
»Tavshed Isabel Fisen« (Urup, Musikvidenskab).
»Himlens Karrusel« (Studerende fra Nordisk Filologi).
»Løberen« (Studerende fra Teatervidenskab).
»Drømmepigen« (Studerende fra Teatervidenskab).
»CarlJacobsensvej 25« (Teatervidenskab).
»Kvinder i musik« (Studerende fra Center for
Kvindeforskning).
»Amateurfilm als Geschmichtquelle« (Karsten Fledelius.
Institut for Film, Tv og Kommunikation).
»Kommercielt italiensk TV« (Arbejdstitel) (Studerende
fra Litteraturvidenskab).
»Hvor« (Fakultetskontoret og AV/ITV-afdelingen).
Jens Wichmann