II. Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Det samfundsvidenskabelige Fakultet har også i 1988
måttet konstatere betydelige problemer med at tilgodese
fagenes behov for undervisningsressourcer inden
for de givne budgetmæssige rammer.
Fakultetet kan ikke betragte det som et holdbart argument
for opretholdelsen af den markant høje S/L
ratio på 20,5, at fakultetets studerende til trods herfor
gennemsnitligt har de korteste studieforløb og de højeste
gennemførelsesprocenter på universitetet.
Flos alle fakultetets fag er det et højt prioriteret ønske
at kunne reducere de urimelige holdstørrelser, cg
at kunne forøge omfanget af mere individuel vejledning
af de studerende.
I forhold til det studentertal, der ligger til grund for
budgetmodellens tildeling af ressourcer til det samlede
universitet, har fakultetet ansvaret for undervisning
af 36,8 % af universitetets studerende, mens fakultetet
kun disponerer over 9,4 % af universitetets
forskningsårsværk.
Trods dette ulige forhold mellem undervisningsbyrderne
og forskningsressourcerne, har niveauet og omfanget
af forskningen generelt været tilfredsstillende.
Fakultetets forskere har i betydeligt omfang udnyttet
de nye muligheder for internationalisering af forskningen
og deltager videre i stigende grad i tværinstitutionelle
og tværfaglige forskningsprojekter, ligesom et
voksende antal eksternt finansierede forskere nu er tilknyttet
institutterne.
I betragtning af biblioteksfunktionens centrale betydning
for forskningen, må det betragtes som særdeles
positivt, at resultatet af arbejdet i et udvalg med
deltagelse af repræsentanter for Det kongelige Bibliotek
og Københavns Universitet har været, at Det kongelige
Bibliotek har indstillet til kulturministeren, at
Universitetsbibliotekets 1. afdelings bygning i Fiolstræde
overgår til anvendelse udelukkende som nærbibliotek
for de samfundsvidenskabelige fag.
Fakultetet prioriterer fortsat udviklingen af en samfundsvidenskabelig
kvindeforskning, og det er derfor
glædeligt, at fakultetets Center for Kvindeforskning
(Samkvind) i kraft af deltagernes initiativrigdom er
inde i en fortsat positiv udvikling.
^kultetets Center for anvendt Datalogi fungerer
stadig som en uundværlig baggrund for fagenes udbygning
på EDB-området.
Fakultetet tog i 1987 initiativ til i et samarbejde med
Det humanistiske Fakultet at formulere to forslag til
et-årige suppleringsuddannelser i henholdsvis økonomi
og forvaltning for humanistiske studerende. Direktoratet
for de videregående Uddannelser har givet bevillingsmæssig
dækning for gennemførelse af disse uddannelser
med et årligt optag på 20 studerende i hver.
Uddannelsen i økonomi er placeret ved Økonomisk
Institut og uddannelsen i forvaltning ved Institut for
Samfundsfag og Forvaltning.
Inden for det antropolotisk-sociologiske fagområde
fortsætter den af Direktoratet for de videregående
Uddannelser påbudte afvikling af den hidtidige kandidatuddannelse
i sociologi og af Sociologisk Institut.
Universitetets statut er i den anledning ændret
således, at faggruppen i tiden indtil 30. november
1994 ledes af det samfundsvidenskabelige fakultetsråd.
Den ved aftale mellem universitetet og Direktoratet
for de videregående Uddannelser forudsatte oprettelse
af en ny sociologisk uddannelse blev i august stillet i
bero af direktoratet under henvisning til den voldgiftssag,
der var rejst af Dansk Magisterforening og Danmarks
Jurist- og Økonomforbund. I december gav en
opmandskendelse de to organisationer medhold i, at
det er i modstrid med gældende arbejdsret, når direktoratet
til grund for aftalen med universitetet lægger,
at de nuværende faste lærere ved Sociologisk Institut
ikke kan overføres til den nye uddannelse. Ved årets
udgang havde direktoratet endnu ikke tilkendegivet
sin stilling til denne kendelse.
Kandidatuddannelsen i kultursociologi er ligeledes
under afvikling. Fakultetet har i overensstemmelse
med de indgåede aftaler med Direktoratet for de videregående
Uddannelser tiltrådt et forslag til videreførelse
af instituttet og de dertil knyttede faste videnskabelige
medarbejderes forskning. Forslaget forudsætter
imidlertid, at en væsentlig del af medarbejderne kan
knyttes undervisningsmæssigt til en reorganiseret sociologiuddannelse.
Ved Institut for Antropologi begyndte fra efterårs244
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
semesteret uddannelsen i henhold til den reorganiserede
femårige kandidatuddannelse.
Ved fagrådet for statsvidenskab foreligger der efter
et omfattende forarbejde nu en ny bekendtgørelse
for kandidatuddannelsen. Undervisningsministeriet
har i øvrigt besluttet, at uddannelsens kandidatgrad
valgfrit er enten cand.polit. eller cand.oceon.
Samtidig er kandidatgraden i samfundsfag/forvaltning
ændret fra cand.adm.pol. til cand.scient.pol.
Kandidatuddannelsen i forsikringsvidenskab er
efter aftale med Det naturvidenskabelige Fakultet
bekendtgørelsesmæssigt overflyttet dertil.
Et af de tungeste problemer for fakultetsrådet har
i de senere år været de lokalemæssige rammer. Der
er fortsat betydelige problemer med hensyn til undervisningslokaler,
men det var derfor en glædelig
udvikling, at fakultetsrådet i juni kunne tiltræde en
lokaleplan, der under de givne vilkår indeholder en
tilfredsstillende løsning på institutternes lokalebehov.
Christian Thune
Retsvidenskab 245
Retsvidenskab
1. Retsvidenskabeligt Institut A
Historie:
Det retsvidenskabelige Institut blev oprettet i foråret
1964 med hjemsted i Krystalgade 16, 2. sal.
I 1972/73 påbegyndtes en opdeling af Det retsvidenskabelige
Institut i flere afdelinger. Siden 1976 har
de nuværende tre retsvidenskabelige institutter A, B
og C haft til huse i Studiegården, Studiestræde 6. Kriminalistisk
Institut, der allerede blev oprettet i 1957,
har adresse i Sankt Peders Stræde 19.
I 1987 blev de retsvidenskabelige institutter tildelt
nogle kontor- og mødelokaler i Store Kannikestræde
18.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 13.
Professorer: Bent Christensen, Hans Gammeltoft-
Hansen (fra 1.1.1987 folketingets ombudsmand og
dermed på orlov), Bernhard Gomard, Mogens Koktvedgaard,
Preben Stuer Lauridsen (orlov fra
1.9.1988), Ditlev Tamm.
Lektorer: Inger Diibeck, Lise Skovby, Eva Smith.
Adjunkter: Mads Bryde Andersen, Gerda Rump
Christensen, Henrik Stevnsborg (indtil 1.11.1988 seniorstipendiat).
Seniorstipendiat: Grethe Jacobsen (fra 1.10.1988).
Kandidatstipendiat: PerH. Schaumburg-Miiller.
Forskningsrådsstipendiat: Per Håkon Schmidt (indtil
31.7.1988).
Videnskabelig assistent: Poul Boeg ('/s stilling).
Eksterne lektorer: Jon Andersen, Ejler Bruun, Arne
Gerlyng-Hansen, Flemming Kragh Hansen, Jens Ulf
Jørgensen, Inger Loft, Mogens Moe, Jens Møller,
Claes Nilas, Jens Ravnkilde, Charlotte Schydt, Merethe
Stagetorn, Anne Grete Stokholm, Søren Theilgaard,
John Vogter (flere eksterne lektorer henhører
også under institut C).
TAP: Antal årsværk: 5,5.
Hanne Christensen (20 timer), Inge Christiansen (32
timer), Edith Jensen (29 timer), Lisbeth Jessen (19,5
timer), Hanne Krogh (32 timer), Gerda Ørveile (24
timer).
Bibliotekarer: Mettejønson, Pernille Lehn Petersen.
Fo rskn i ngsv irksomhed:
Opdelingen af de retsvidenskabelige institutter har en
historisk baggrund og følger som hovedregel ingen
særlig, fagligt begrundet arbejdsdeling. Institutterne
A, B og C, er ikke kun knyttet til et enkelt eller ganske
fa fag, og forskningen ved institut A har en særdeles
stor faglig bredde. Instituttets fagområde omfatter både
offentligretlige fag, dvs. fag der beskriver offentlige
organers virkemåde, og privatretlige fag, dvs. fag der
beskriver retsforholdet mellem borgerne indbyrdes.
Hertil kommer fag, der, som f.eks. procesretten, ligger
mellem de offentligretlige og privatretlige, samt mere
almene fag som retshistorie og den almindelige retslære.
Instituttets fagområde omfatter også helt nye discipliner
som f.eks. EDB-retten. Nærmere bestemt hører
følgende fag under instituttet: 1) forvaltningsret,
der omfatter almene principper i vor styreform og administration,
2) dele af formueretten samt selskabsog
transportretten, 3) procesretten, som omfatter både
den civile og den strafferetlige proces, 4) immaterialretten,
EDB-retten og konkurrenceretten, 5) retshistorien,
som omfatter dansk og europæisk retsudviklingshistorie,
herunder romerret, og 6) den almindelige
retslære, hvori bl.a. juraens grundbegreber og
grundtræk af juridisk fortolkningslære fremstilles.
Medarbejderne på de retsvidenskabelige institutter er
fortsat travlt beskæftiget med omlægningen afjurastudiet
til et nyt studium, som startede i efterårssemesteret
1987. Studiereformen har medført, at en række fag
skal omstruktureres, og at der skal oparbejdes nye lærebøger.
1. Forvaltningsret
Efter udgivelsen af Forvaltningsret: Forvaltningens
opgaver og organisation i 1987, er der arbejdet på en
ny bog med titlen Forvaltningsret: Domstolsprøvelse
af forvaltningsakter. Bogen er afleveret til forlaget
med udgangen af 1988 (Bent Christensen).
2. Formue-, selskabs- og transportret
2.1.1 Obligationsret: En gennemgang og undersøgelse
af almindelig kontraktsret og især udviklingen på
dette område i de senere år. Resultatet af arbejdet foreligger
i en bog, der samtidig har karakter af lærebog
og afrapportering af forskningsarbejde med titlen Almindelig
kontraktsret. Undersøgelsen er fortsat med
afsnit af den almindelige obligationsret og er her ført
til en foreløbig afslutning i november måned. Resultatet
af arbejdet er under trykning, og vil fremkomme
som Obligationsret 1. del (Bernhard Gomard).
2.1.2 Forsikringsret: En studie over de særlige retlige
og økonomiske vilkår for gensidige forsikringsselskaber
er gennemført og præsenteret på De gensidige Forsikringsselskabers
kongres i september 1988. Afhandlingen
er under trykning (Bernhard Gomard).
2.1.3 Selskabsret: En afhandling om énmandsselskabet
(société unipersonalle) er under udarbejdelse. Afhandlingen
skal præsenteres som rapport general på
en kongres i Montreal i 1990. Nogle af resultaterne fra
dette arbejde søges udnyttet i en kortfattet oversigt
over grundprincipper i selskabsretten (Bernhard Gomard).
246 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
2.2.1 Udgivelsen af en helt ny samlet fremstilling af
dansk ejendomsret er påbegyndt. Fremstillingen udarbejdes
i samarbejde med kontorchef i Justitsministeriet
Michael Elmer. De to første bind af fremstillingen
vedrørende henholdsvis tredjemandsproblemer i
løsøreomsætningen, henholdsvis reglerne om tinglysning
ved fast ejendom, er udarbejdet i 1988 og udgivet
under titlerne Ejendomsretten 1 (Jurist- og Økonomforbundets
Forlag 1988, 164 s.) og Ejendomsretten 2
(Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1989, 300 s.).
Arbejdet med den samlede fremstilling vil blive fortsat
i 1989-90 (Lise Skovby).
2.2.2 Retsforholdet mellem de persongrupper, der er
eller kan være involveret i transportaftaler, er gjort til
genstand for en nærmere undersøgelse. Sigtet er en
samlet fremstilling og analyse af nordisk ret vedrørende
disse retsspørgsmål (Lise Skovby).
2.2.3 Arbejdet med en ny fremstilling af retsforholdet
ved transport af farligt gods og miljøansvar er fortsat
(Lise Skovby).
2.2.4 Arbejdet med en samlet fremstilling og analyse
af den nordiske transportret er ligeledes fortsat. Sigtet
hermed er at påvise ligheder og forskelle i lovreglernes
udformning og i retspraksis i de enkelte nordiske lande,
bl.a. med legislative overvejelser. Der er tale om et
overordentligt omfattende arbejde. Dele affremstillingen
forventes publiceret i 1989 (Lise Skovby).
2.2.5 Sideløbende hermed er arbejdet med en fremstilling
og analyse af visse spørgsmål indenfor den internationale
transportrets område og indenfor retsområder,
der har nær sammenhæng hermed, fortsat. Sigtet
hermed er at tilvejebringe en fremstilling, som vil
kunne være til nytte for erhvervslivet og undervisningsinstitutioner
i tilknytning hertil. Denne fremstilling,
hvoraf dele allerede er publiceret i stencilform til
undervisningsbrug ved Handelshøjskolen i København,
forventes publiceret i 1989 (Lise Skovby).
2.2.6 Den komparative undersøgelse af reglerne i den
internationale privat- og procesret med særlige henblik
på transportretten er fortsat (Lise Skovby).
2.2.7 Undersøgelsen af transportformidlerens retsstilling
er fortsat. Sigtet hermed er en fuldstændig revision
af min bog Speditøren fra 1977 og tilvejebringelsen
af en kommentar til Nordisk Speditørforbunds Almindelige
Bestemmelser fra 1985 (Lise Skovby).
2.3.1 Et hovedprojekt med titlen: »Tilsynet med finansielle
institutioner« er videreført. Der foretages en
indgående sammenlignende studie i tilsynslovgivningen
angående banker og sparekasser, forsikringsselskaber
og realkreditinstitutter af inter-disciplinær karakter.
Sigtet hermed er at påvise ligheder og forskelle
i de pågældende lovreglers udformning, samt overveje
en rationel målsætning og relevante midler for et financielt
tilsyn (Per Schaumburg-Miiller).
2.3.2 Sammen med professor Werlauff arbejdes der
med en kritisk beskrivelse af retsstillingen for så vidt
angår aktie- og obligationshandel, der finder sted med
den ene parts kendskab til ikke offentliggjorte oplysninger
(insider trading) i dansk og europæisk ret (Per
Schaumburg-Miiller).
2.3.3 Et mindre arbejde om klasseregistreringens
retsvirkninger i dansk (og nordisk) ret er afsluttet (Per
Schaumburg-Miiller).
2.3.4 Et mindre arbejde om provsteretter er færdiggjort.
Sigtet hermed er at påvise den manglende hensigtsmæssighed
ved bevarelsen af dette institut (Per
Schaumburg-Miiller).
2.3.5 Endelig er et arbejde om tilbagekaldelse (kontramandering)
af checks i nordisk ret tilendebragt
(Per Schaumburg-Miiller).
3. Proces
3.1.1 Gennemarbejdning af en ny fremstilling af den
danske straffeproces er fortsat. Strafferetspleje I -
Grundbegreber, domstolene, påtalen - er endnu under
udarbejdelse, mens Strafferetspleje II — Sigtede,
forsvaret, efterforskning, tvangsindgreb - er færdiggjort
i 1988 (udkommer omkring 1.1.1989) (Hans
Gammeltoft-Hansen).
3.1.2 Der er arbejdet med en ny revideret udgave af
Kommenteret Retsplejelov, bd. HI (kap. 61-75b, 80
og 93-93b). Kapitlerne er færdiggjort og det samlede
værk af Kommenteret Retsplejelov udkommer i begyndelsen
af 1989 (Hans Gammeltoft-Hansen).
3.1.3 Endelig er nogle kapitler til Juridisk Grundbog
under udarbejdelse. Kapitlerne omhandler forvaltningslovens
grundbegreber, inhabilitet samt begrundelsespligten
(Hans Gammeltoft-Hansen).
3.2.1 Der arbejdes på en vurdering af lægdommersystemet
i straffeproces. En artikel om lægdommersystemet
vil blive udarbejdet i forbindelse hermed (Eva
Smith).
3.2.2 Der arbejdes på en vurdering af efterforskningsdokumenter
i straffeproces. En artikel vil blive udarbejdet
om emnet (Eva Smith).
3.2.3 Der er udarbejdet en grundlæggende lærebog i
Civilproces til brug for den nye studieordning. Bogen
er udkommet (Eva Smith).
Retsvidenskab 247
3.2.4 Endelig er der udarbejdet en grundlæggende lærebog
i StrafTeproces til brug for den nye studieordning
(Eva Smith).
3.3.1 Et hovedprojekt om modregning er fortsat. En
fremstilling om modregningsrettens begrebsdannelse
og anvendelse ved tvangsfuldbyrdelse ved pengekrav
er planlagt. Bogen forventes udgivet i 1989 (Gerda
Rump Christensen).
3.3.2 En ny lærebog om Betalingsstandsning — Udstrækning
og retsvirkninger — er under udarbejdelse.
Bogen gennemgår hovedelementerne i det komplicerede
samspil af regler, som findes i tiden før en virksomheds
konkurs. Bogen indeholder en del statistik,
som viser, at kun en vis del af de konkursramte virksomheder
overhovedet har gennemløbet en periode
med anmeldt betalingsstandsning. Der er medtaget et
kapitel med konkurslovens historiske udvikling og et
kapitel om hovedprincipperne i den internationale
konkursret. Bogen udkommer i begyndelsen af 1989
(1. kapitel, ca. 30 sider, vil foreløbigt blive optrykt i
procesfaghæfte I) (Gerda Rump Christensen).
3.3.3 Endelig er der udarbejdet en ny revideret 2. udgave
af Materialesamling til kursusfag i Eogedret.
Materialesamlingen indeholder oversigter, statistik,
litteratur, love, formularer og domme (265 sider)
(Gerda Rump Christensen).
4. Immaterial-, edb- og konkurrenceret
4.1.1 En samlet, lærebogsmæssig fremstilling af Immaterialrettens
hoveddiscipliner (Ophavsret, Fotoret,
Patentret, Mønsterret og Varemærkeret) er tilendebragt
og udgivet (Mogens Koktvedgaard).
4.1.2 Der arbejdes på et projekt om den globale udvikling
vedrørende retsbeskyttelse af plante- og dyreforædling
af biologiske fænomener, genteknologi og
levnedsmidler. Projektet, der finansieres af Planlægningsrådet
for Forskningen via Statens jordbrugs- og
veterinærvidenskabelige Forskningsråd, tilsigter at give
opdaterede informationer om den internationale
udvikling og at belyse de centrale juridiske problemer
på området (Mogens Koktvedgaard sammen med
Mads Bryde Andersen).
4.1.3 I forbindelse med formandsskabet for Kulturministeriets
lovudvalg arbejdes der med ophavsrettens
tilpasning til den moderne teknologi (Mogens
Koktvedgaard).
4.1.4 Endelig arbejdes med databaseproblemer i forbindelse
med edb-systemer vedrørende domstolsafgørelser
m.v. — i forbindelse med formandsskabet for Justitsministeriets
Retsinformationsråd (Mogens Koktvedgaard).
4.2.1 Et projekt med titlen »EDB og Ansvar - studier
i EDB-erstatningsrettens beskrivelsesproblematik« er
afsluttet med en afhandling, der er antaget til forsvar
for den juridiske doktorgrad (Mads Bryde Andersen).
4.2.2 En række studier om afgrænsede EDB-retlige
spørgsmål er publiceret i forskellige fagtidsskrifter. I
månedsmagasinet PC-World er publiceret; Ny chiplovgivning,
boganmeldelser og Edb og arbejdsmiljø. I
årbogen DATA-88 er publiceret: De vidensbaserede
systemer og retssystemet (Mads Bryde Andersen).
4.2.3 I forbindelse med undervisningen i faget Privatret
for aktuarstuderende er udarbejdet et mindre undervisningshæfte
med titlen »Noter til privatret for aktuarstuderende
« (Mads Bryde Andersen).
4.2.4 I forbindelse med undervisningen i faget formueret
på jurastudiets første år er udarbejdet hæftet
»Introduktion til formueretten og læsevejledning til
erstatningsretten« (Mads Bryde Andersen).
4.2.5 I forbindelse med en udvekslingsrejse mellem
de retsvidenskabelige institutter og Leicester Polytechnics
er et foredrag med titlen »The new technologies
and legal method« blevet fremlagt (Mads Bryde
Andersen).
4.2.6 Under et studiebesøg ved universitetet i Oslo,
Institutt for Rettsinformatikk, er der holdt foredrag
over emnet »Edb, culpa og produktansvar« (Mads
Bryde Andersen).
4.2.7 På Aarhus Universitet er der holdt et foredrag i
oktober over emnet »Lønmodtagerens rettigheder til
edb-programmel« (Mads Bryde Andersen).
4.3.1 En afhandling med titlen; »Teknologi og immaterialret
- et studie i patent- og ophavsretten særligt
med henblik på retsbeskyttelsen af edb-programmer
og microchips« er indleveret til bedømmelse. Forskningsvirksomheden
er afsluttet med udløbet af stipendiet
i forbindelse med overgang til advokatvirksomhed
(Per Håkon Schmidt).
5. Retshistorie
5.1.1 Som led i forstudierne til en fremstilling af dansk
retshistorie arbejdes med ældre dansk retspraksis.
Ved hjælp af en Carlsbergbevilling registreres alle rettertingsdomme
1537-1659 (i alt ca. 8.000 domme)
med henblik på analyse ved hjælp af edb (Ditlev
Tamm, Jens Chr. V.Johansen).
5.1.2 Der arbejdes på en fremstilling af forskellige opfattelser
af døden, således som de fremtræder i retligt
materiale (testamenter, fundatser o.l.) og i andre kil248
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
der, med henblik på at fastslå, hvorledes retskilder afspejler
vekslende holdninger til døden (Ditlev
Tamm).
5.1.3 Sammen med arkivar dr. Gustav Henningsen
arbejdes på udgivelse af Codex Moldehaverianus, et
håndskrift fra den spanske inkvisition på Det kgl. Bibliotek
(Ditlev Tamm).
5.2.1 Der er foretaget indsamling af komparativt materiale
vedrørende anglo-amerikanske forhold til brug
for igangværende undersøgelse af aktieselskabsrettens
udvikling. I denne sammenhæng arbejdes videre med
problemerne om de frie lønarbejderes vilkår, arbejdernes
produktionsassociationer (Inger Diibeck).
5.2.2 Desuden forberedes en fremstilling af kvindernes
retsstilling belyst ud fra især jydske middelalderkilder
(Inger Diibeck).
5.3.1 Politiets historie 1938-1947; Undersøgelserne af
politiets historie fra enhedspolitiets oprettelse i 1938
og til nedlæggelsen af de kommunale vagtværn i 1947
er fortsat. Hovedinteressen samler sig om besættelsestiden,
men der er tillige inddraget en periode før og
efter. Formålet hermed er at kunne belyse kontinuitet
og ikke blot brudflader. Undersøgelserne er baseret på
såvel den foreliggende litteratur som kvalitative data
(interviews) og kvantitative data (arkivforskning).
Undersøgelserne, der gennemføres sammen med lektor
Henning Koch (Retsvidenskabeligt Institut B), er
blevet til på initiativ af Politihistorisk Selskab (Henrik
Stevnsborg).
5.4.1 Kvinder, lovgivning og lavsregler i det danske
bysamfund, 1400-1600. En analyse af kvinders retsstilling
ifølge købstadslovgivningen, lavsreglerne og
retspraksis og deres muligheder for udøvelse af erhverv
i overensstemmelse med deres funktioner som
døtre, hustruer, mødre og enker (GretheJacobsen).
6. Almindelig retslære
Et større arbejde om pressefrihed og personlighedsret
i dansk, tysk, engelsk og amerikansk ret er blevet afsluttet
med udgivelsen af bogen: »Pressefrihed. Personlighedsret
« (Preben Stuer Lauridsen).
Andet:
Mads Bryde Andersen deltager som Danmarks repræsentant
i CELIM (Comité Europeen Lex Informatica
Mercatoriaque).
Bent Christensen er medlem af Valgretsnævnet og
af taksationskommissionen for Sjælland.
Inger Diibeck er medlem af Statsministeriets Udvalg
om statslige arkivaliers opbevaring i Færøernes
Landsarkiv.
Hans Gammeltoft-Hansen er det danske medlem af
styrelsen for Nordisk Forening for Procesret, indtil
maj 1988 som formand.
Bernhard Gomard er formand for Industriministeriets
Selskabsretspanel, medlem af Monopolankenævnet,
medlem afKonkurslovudvalget, medlem afbestyrelsen
for den danske afdeling af de Nordiske Juristmøder
og dommer ad hoc i Menneskerettighedsdomstolen
i Strassbourg.
Mogens Koktvedgaard er formand for det faglige
landsudvalg for de samfundsvidenskabelige uddannelser
(FLUSA), formand for Monopolrådet, formand
for Retsinformationsrådet, formand for Kulturministeriets
Ophavsretsudvalg, næstformand for Registerrådet
og institutbestyrer for Det retsvidenskabelige
Institut A.
Lise Skovby har indtil december 1988 været formand
for Det Retsvidenskabelige Studienævn, derefter
medlem af Studienævnet og formand for en række
afdets underudvalg, herunder Kursusudvalget, Overbygningsudvalget,
Ansættelsesudvalget og Dispensationsudvalget.
Er medlem af Handelshøjskolen i Københavns
HD-fagudvalg for erhvervsret, formand for
Evalueringsudvalget under Rektorkollegiet, efter anmodning
fra Justitsministeriet Danmarks repræsentant
ved forhandlingerne i De Forenede Nationers
Økonomiske Kommission for Europa vedrørende en
international konvention om erstatningsansvar for
skade ved landtransport og transport ad indre vandveje
af farligt gods. Tillige efter anmodning fra FN
medlem af den Drafting Committee, som udarbejder
konventionsteksten. Dansk medlem af Styret for nordisk
Institutt for Sjørett, Oslo, og medlem af bestyrelsen
for P. M. Gertz' Mindelegat.
Eva Smith er Danmarks medlem af en ekspertgruppe
nedsat af EF-kommissionen med henblik på sammenligninger
mellem de enkelte EF-lande vedrørende
den civile retspleje, medlem af International Association
of Procedural Law, sekretær for Nordisk Forening
for Procesret og medlem af Justitsministeriets kriminalpolitiske
Forskningsgruppe.
Ditlev Tamm er konsulent for lenskontrollen, Familieretsdirektoratet,
medlem af bestyrelsen for Societé
Jean Bodin og formand for det Anders Sandøe Ørstedske
prismedaille-legat.
Redaktionsvirksomhed:
PC-World (Mads Bryde Andersen, fagredaktør),
Universitetets Årbog (Gerda Rump Christensen, formand
for redaktionskomiteen for det samfundsvidenskabelige
område), Scandinavian Studies in Law
(Bernhard Gomard, dansk redaktør), Ugeskrift for
Retsvæsen, litterær afdeling B (Mogens Koktvedgaard,
ansvarshavende redaktør), og Nordiskt Immaterielt
Råttsskydd (Mogens Koktvedgaard, dansk redaktør).
Retsvidenskab 249
Gæster og rejser:
Mads Bryde Andersen har været på studierejse til
Universitetet i Oslo (Institutt for Rettsinformatikk),
deltaget i et seminar om Foreign Tråde and Arbitration,
arrangeret i Moskva af I nternational Bar Association,
på studierejse til Rom med deltagelse i Forth
International Congres on the Theme Law and Computers,
på studierejse til Leicester (udvekslingsbesøg
ved Leicester Polytechnics, School of Law), på studiebesøg
i London (Institute of Advanced Legal Studies)
og i Stockholm (den femte nordiske retsinformatikkonference).
Stanley Anderson, professor ved University ofCalifornia,
Californien, har været instituttets gæst i oktober
og november 1988.
Gerda Rump Christensen har deltaget i Nordisk
Forening for Procesrets møde i Bergen i maj.
Inger Diibeck har holdt gæsteforelæsning i april ved
universitetet i Amsterdam, har været på studierejse til
USA i efteråret, holdt forelæsninger ved New York
University og University of Wisconsin-Madison, samt
deltaget i en paneldiskussion ved »Eighteenth Annual
Meeting for American Society for Legal History« i
Charleston, South Carolina.
Andrzej Gaga, docent dr. ved universitetet i Torun,
Polen, har været instituttets gæst i tre måneder i foråret
1988.
Andreas Galtung, forskningsmedarbejder ved Institutt
for Rettsinformatikk, Universitetet i Oslo, har
været gæst ved instituttet i april måned.
Hans Gammeltoft-Hansen har (som formand) deltaget
i Nordisk Forening for Procesrets møde i Bergen
i maj.
Mogens Koktvedgaard har deltaget i AIPPI's executivkomitémøde
i Sydney, april 88, og i ALAI's executivmøde
i Miinchen, oktober 88.
Per Håkon Schmidt har været på studieophold i
London i april og i Oslo i juni.
Adolf M. Sefier, projektstuderende ved Universitetet
i Frankfurt am Main, har været gæst ved instituttet
i marts måned.
Lise Skovby har deltaget i det XIII nordiske søretsseminar
i Oslo.
Eva Smith har (i maj) holdt foredrag i Bergen (ved
Nordisk Forening for Procesret) om »Bevisdokumenter
i strafTesager«, deltaget i europæisk seminar om
procesret i Coimbra, Portugal (i maj), deltaget i internationalt
seminar om procesret i Beijing, Kina (i slutningen
af august/begyndelsen af september), og har
holdt foredrag om »Vidnebeviset« i Trondheim for
dommere og advokater (i oktober).
Ditlev Tamm har været på gæsteophold i Amsterdam,
Leyden og Nijmegen (april), holdt gæsteforelæsning
i Barcelona (maj), deltaget i IAHCC'S kongres
om strafferetsplejens historie i Paris (juni), været på
studieophold i Madrid (juli) og i USA, Charlottesville
(oktober), holdt gæsteforelæsninger i Torun og
Gdansk i Polen (november) og ved Færøernes Akademi
(december).
Publikationer:
Andersen, M.B.: Edb og arbejdsmiljø. PC-World 11.
oktober, s. 64-66, København 1988.
Anmeldelse af edb-ordbøger. PC-World 4. april, s.
86-89, København 1988.
Ny chip-lovgivning. PC-World 5. april, s. 48-l-94f,
København 1988.
Introduktion til formueretten og læsevejledning til
erstatningsretten. Institutpublikation 1988, 45 s.
Noter til Privatret for aktuarstuderende. Institutpublikation
1988, 77 s.
—: De vidensbaserede systemer og retssystemet. DATA
88, Keld Lund Jensen (red.), s. 21-28, København
1988.
Edb og ansvar. Studier i edb-erstatningsrettens beskrivelsesproblematik.
København 1988, 447 s.
Christensen, B.: Domstolsprøvelse vedr. expropriationserstatnings
størrelse. Ugeskrift for Retsvæsen
14, s. 145-52, København 1988.
Revisorkommissionen og andre nævn og råd i centraladministrationen.
Revisorkommissionen 1913-
1988, Poul Seier-Petersen (red.), s. 6, København
1988.
Hvem bestemmer? Centralisering contra decentralisering.
Fremtidens skattevæsen. — Fem synspunkter,
Kommunernes Landsforening (udg.), s. 13-21,
København 1988.
Le medicin et le Droit Public Danois. Journées de
la Société de législation comparé No. spécial Vol. 9,
s. 305-09, Paris 1 987.
Christensen, G.R.: Materialesamling til kursusfag i
fogedret. Oversigter, statistik, litteratur, love, formularer,
domme, 2. udgave. Københavns Universitet
1988, 265 s.
—: Ændringer til Niels Ørgaards Konkursret (om betalingsstandsning).
Procesfaghæfte I, 1988, s. 1-52,
København 1988.
Diibeck, L: Indvandrere i ældre dansk ret. 1066 -
Tidsskrift for Historisk Forskning 18. årg., nr. 2, s.
3-16, København 1988.
Herrefolket og hedningen. Politiken 26. marts.
Kronik, København 1988.
—; General Rye og dampmaskinerne. Siden Saxo.
Magasin for dansk historie Arg. 5, nr. 3, s. 31-35,
København 1988.
De nordiske lovbøger 1683, 1687 og 1734. Råttshistoriska
Studier, Serien II Bd. 14, s. 53-65, Stockholm
1988.
Gerhard Deter; Handwerksgerichtsbarkeit zwischen
Absolutismus und Liberalismus. Zur Geschichte
der Genossenschaftlichen Jurisdiktion in
Westfalen im 18. und 19. Jahrhundert. IUS Commune.
Zeitschrift fur Europåische Rechtsgeschichte
XV, s. 302-03, Frankfurt am Main 1988.
250 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Gomard, B.: Almindelig kontraktret. København
1988, 216 s.
—: Konkurrencelovgivningen. Advokaten II, s. 233-
36, København 1988.
—: A programme of legal policy on judgemade law.
Scandinavian Studies in Law, Stockholms Universitet,
Faculty of Law, s. 11-46, Stockholm 1988.
—: A comparison between Joint-Stock and Mutual Insurance
Companies. AISAM Association Internationale
des Société d'Assurance Mutuelle 2, s. 42-
60, Paris 1988.
Koktvedgaard, M.: Lærebog i Immaterialret. København
1988, 291 s.
—: Regional cooperation in the fieids of copyright and
neighboring rights. Copyright 9, s. 348-51, Généve,
Schweiz 1988
Lauridsen, P.S.: Om juristerne og universiteterne.
Retspolitisk status, Helle Lokdam (red.), s. 1 18-27,
København 1988.
—: Kildebeskyttelsen i bl.a. tysk ret. Juristen 1, s. 21-
32, København 1988.
—: Om foreningssammenslutninger og ophørsbestemmelser.
Ugeskrift for Retsvæsen 2, s. Bl-9, København
1987.
—; Har journalister ved radio og tv vidnespligt? Juristen
5, s. 180-89, København 1987.
Foreningens vedtægter. Ugeskrift for Retsvæsen
19, s. B 213-15, København 1987.
—: Et utrykt ministersvar om anvendelse af skjult
båndoptager. Ugeskrift for Retsvæsen 41, s. B 342-
46, København 1987.
—: Hjernedødskriteriet. Nordisk Forsåkringstidskrift
(NET) 4, s. 312-22, Stockholm 1987.
Hvad med Danmark. Et Levende Samfund, Finn
Slumstrup (red.), s. 31-48, København 1987.
Schaumburg-Miiller, R, Werlauff, E.; Insider trading
i retlig belysning. Ugeskrift for Retsvæsen 7, s. B 73-
87, København 1988.
Provsteretten i retlig belysning. Præsteforeningens
Blad 5, s. 105-08, København 1988.
Den ofTentlige løngaranti ved konkurs. Revisor
Bladet 4, s. 39-40, København 1988.
—: Klasseregistreringens retsvirkninger i nyere dansk
varemærkeret. Nordisk Immateriellt Råttsskydd 2,
s. 151-64, Stockholm, Sverige 1988.
—; Europæisk insiderret. Ugeskrift for Retsvæsen 40,
s. B329-34, København 1988.
Insider Trading og obligationshandel. Finans/Invest
7, s. 28-31, København 1988.
Skovby, L., Elmer, M.: Ejendomsretten 1. 164 s. København
1988.
Smith, E.: De almindelige domstoles stedlige kompetance.
Procesfaghæfte I, 1988, s. 55-95, København
1988.
Begrebet Vidneidentifikation. Advokaten 12, s.
241-49, København 1988.
Vidnebeviset. Om vidneforklaringer og afhøringsmetoder.
Advokaten 9, s. 181-90, København
1988.
—: Straffeproces. Grundlæggende regler og principper.
København 1988, 161 s.
—: Civilproces. Grundlæggende reeler og principper.
København 1988, 210 s.
Stevnsborg, H., Christensen, J.: Anm. af: Lotte Dombernowsky;
"Slagsmaale ere nu om Stunder langt
sjeldnere.." 1985, Eckhard Formella:
"Retchtsbruch und Retchtsdurchsetzung im Herzogtum
Holstein um die Mitte des 19.Jahrhundrets"
1985. Scandinavian Journal of History Vol.
12, s. 276-78, Stockholm 1988.
-, Christensen, J.: Masker og maskeforbud. Ugeskrift
for Retsvæsen 1988 B, s. 139-41, København 1988.
—: Stavnsbåndet 1788-1988. Ugeskrift for Retsvæsen
1988 B, s. 233-36, København 1988.
Tamm, D.: Retshistoriske indslag i afhandlinger med
andet primært sigte. Juridisk Forskning, Skriftserie
A. Handelshøjskolen i Aarhus 3, s. 70-83, Århus
1988.
—: Nationalsocialismens grænser. Dansk ret i hagekorsets
skygge. Retfærd. Nordisk juridisk Tidsskrift
2, s. 129-32, København 1988.
—: Procuratorer og tingstude i 350 år. Advokaten 16,
s. 297-99, København 1988.
-, Henningsen, G.: Moldenhawer, inkvisitionen og
computeren. Forskning og Samfund 4, s. 13-16, København
1988.
-: Die rechtsgeschichtliche Forschung in Danemark —
einige Tendenzen. La Storiografia Giuridica Scandinava,
Paolo Grossi, s. 25-33, Milano 1988.
—: Comparative Law in Ancient Times. Nordic Journal
of International Law Vol. 56, s. 271-75, København
1987.
-: Rechtswissenschaft im Dienste der Theologie. Akten
des 26 Deutschen Rechtshistorikertages, Dieter
Simon (eds), s. 559-69, Frankfurt am Main 1987.
-: Norske Lov - set fra Danmark. Ugeskrift for Retsvæsen
B 10, s. 217-21, København 1987.
Mogens Koktvedgaard
2. Retsvidenskabeligt Institut B
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1976, da instituttet flyttede
til sine nuværende lokaler i Studiegården, Studiestræde
6. Instituttet udspringer af Retsvidenskabeligt Institut,
der blev oprettet i 1964. I februar 1973 flyttede
en del af instituttet til lokaler i Studiestræde 10 og i
sommeren 1973 blev denne afdeling gjort til et selvstændigt
institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 13.
Retsvidenskab 251
Professorer: Ole Espersen (orlov), Ole Krarup, Henrik
Zahle.
Lektorer: Peter Blume, Frederik Harhoff, Carsten
Henrichsen, Kirsten Ketscher, Henning Koch, Peter
Møgelvang-Hansen (orlov), Steen Ronsholdt.
Adjunkt: Anita Rønne.
Seniorstipendiater: Gerd Battrup, Hanne Petersen.
Kandidatstipendiater: Else Gjørrild Andersen (fra
1.4.), Knud Wallberg.
Introduktionsstipendiat: Mette Damgaard.
TAP: Antal årsværk 4,2.
Assistenter: Grethe Cramer, Pi Djurhuus, Kirsten
Ehlers, Mariann Helbrandt, Rut Hynne.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets undervisning dækker under den nye studieordning
Offentlig Ret, Ret og Samfund og Juridisk
Informationssøgning. På den gamle studieordning
dækkes Stats- og forvaltningsret samt Folkeret (2. årsprøve).
Hertil kommer en række kursusfag såsom Arbejdsret,
Forvaltningslære, Kommunalret, Kvinderet,
Socialret og Politiret. Instituttets forskning vedrører
primært offentlig ret dels med henblik på en beskrivelse
af de retlige krav, der stilles til forvaltningen, dels
beskrivelse af de øverste statsorganers virksomhed,
dels endelig forholdet mellem forvaltning og samfundsstruktur.
1. Offentlig ret
1.1 Det kommunale selvstyre
Projektet »Det kommunale selvstyre« behandler
spørgsmål vedr. den kommunale selvstyreret og den
kommunale organisation ud fra den overordnede tese,
at kommunalretten også bør ses som en forfatningsret.
En hovedproblemstilling i projektet er diskussion af
indholdet i den kommunale selvstyreret, jfr. grundlovens
§ 82 om kommunernes ret til at styre egne anliggender.
Det drøftes på baggrund af historiske og komparative
undersøgelser o.a., om hvorvidt kommunernes
omfattende politiske autonomi understøttes af en
retlig autonomi af et langt større omfang, end hvad
traditionelt antaget i retsvidenskabelig litteratur, der i
almindelighed ser kommunerne som et i det store og
hele underordnet led i den samlede statsstyrelse.
Projektet behandler endvidere spørgsmål om de
kommunale styrelsesorganer, herunder især de politiske
mindretals stilling, spørgsmål om borgernes stilling
over for de kommunale styrelsesorganer, herunder
i forbindelse med diverse »nærdemokrati«- eller
»selvstyre«-foranstaltninger (Gerd Battrup).
/. 2 Kommunalret
Der arbejdes med forskellige kommunalretlige studier
med henblik på en større samlet fremstilling. Kommunalretten
har — som en del af den samlede offentlige ret
- traditionelt været ret stedmoderligt behandlet. Denne
relative upåagtethed står i grelt misforhold til kommunens
og kommunalbestyrelsens centrale placering i
det samlede forvaltningssystem. Kommunalbestyrelsen
er nu den helt dominerende forvaltningsenhed.
Centralt i disse studier står spørgsmålet om sammenhængen
mellem kommunalt demokrati/selvstyre
og antagelser om en særlig offentligretlig retsstilling
for kommunerne. En væsentlig indgang til undersøgelsen
af dette spørgsmål er den retlige kontrol med
kommunerne. De kommunalretlige kravs indhold og
fremtræden er således i høj grad bundet til relationen
kommunalbestyrelse/kontrolmyndighed. En stor del
af de kommunale retsreglers udvikling og retskildegrundlag
kan ganske enkelt ikke forstås løsrevet fra
den retlige kontrol. Den kommunalretlige retsdannelse
har i udpræget grad sit udspring i et polycentrisk
organiseret system. Til trods for en tilsyneladende velordnet
hierarkisk opbygning er der reelt tale om et
ganske sammensat til tider uigennemskueligt system.
Spørgsmålet om kompetencefordelingen mellem kommunalbestyrelse
og de forskellige kontrolmyndigheder
og - i forbindelse hermed - spørgsmålet om disses
afgørelser som udtryk for gældende ret kompliceres af
de særlige forudsætninger, der gør sig gældende i forholdet
mellem kommunalbestyrelsen og kontrolmyndighederne
samt forholdet mellem kontrolmyndighederne
indbyrdes. Undersøgelsens genstand omfatter
bl.a. følgende spørgsmål: Hvor er kompetencen til fortolkning
og udfyldning af retten placeret? Hvilken
retskildeværdi har den enkelte myndigheds retsopfattelse
i forhold til andre myndigheders divergerende
retsopfattelse? Hvornår og under hvilke omstændigheder
kan en given retsopfattelse siges at være udtryk
for gældende ret? (Steen Rønsholdt).
1.3 Forvaltnings proces
Arbejder på en samlet fremstilling af forvaltningsprocessen.
Første del af dette projekt omfatter sagsbehandlingskravene
i medfør af forvaltningsloven, dvs.
reglerne om: Habilitet, kontradiktion, aktindsigt,
tavshedspligt etc. (Steen Rønsholdt).
1.4 Retsstat, retsudvikling og retfærdighed
Fortsatte studier i retlige samspilsrelationer mellem
stat og individ med henblik på klarlæggelse og drøftelse
af problemer i den aktuelle retsudvikling.
Udgangspunktet er en undersøgelse af de skiftende
måder, hvorpå de ideale forestillinger om retsstatslighed,
retssikkerhed og retfærdighed konkretiseres i
1800- og 1900-tallets samfund med et konstitutionelt
statsstyre.
Arbejdshypotesen er, at den hidtidige udvikling kan
beskrives som en fortsat udvidelse af de anførte værdiforestillinger,
og at der aktuelt - med de seneste par
årtiers samfundsændringer - er behov for en nytænkning
og videreudvikling af disse forestillinger.
252 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Projektet gennemføres foreløbig særskilt for de tre
problemområder (Carsten Henrichsen).
1.5 Statslig og kommunal forvaltning i Danmark
Fortsatte studier i den offentlige forvaltnings organisatoriske
og styringsmæssige forhold med henblik på
udarbejdelse af en lærebog i forvaltningslære (Carsten
Henrichsen).
1.6 Børnepasning i retlig belysning
Projektet er et kvinderetligt projekt, dvs. en del af den
nye retsvidenskabelige disciplin, der undersøger sammenhænge
mellem kvindekøn og retsregel. Børnepasning
forstås i dette projekt som en kvinderelateret aktivitet
og service.
Børnepasningens retlige regulering behandles ud
fra to grundaspekter: egenpasning og fremmedpasning.
Den retlige regulering af børnepasningen indgår
som et væsentligt led i kvinders retsstilling, på den ene
side i forhold til kvinders traditionelle ret og pligt til at
passe egne børn og på den anden side som et led i kvinders
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Som led i spørgsmålet om egenpasning behandles
reglerne om: barselsdagpenge, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge
m.v. Under aspektet fremmedpasning
behandles først og fremmest den offentlige børnepasningsservice.
De problemstillinger der tages op er:
planlægning og tilvejebringelse af pasningstilbud, visitation,
opsigelse og flytning, betalingsspørgsmål
samt reguleringen af børnepasningens indhold.
Grundlaget for undersøgelsen er regelstrukturerne
samt først og fremmest den administrative praksis (i
ankestyrelse, ankenævn og 1. instans) (Kirsten Ketscher).
1.7 Rejsning af patientklagesager
Forskningsprojektet omhandler forvaltningsretlige
problemstillinger, set fra en retssikkerhedsmæssig
synsvinkel, i forbindelse med patienters rejsning af
klager over medicinalpersoners faglige fejl begået under
udøvelsen af deres sundhedsfaglige virksomhed
(Else Gjørrild Andersen).
1.8 Politiet under besættelsen
Undersøgelsen, der er iværksat efter anmodning fra
Politihistorisk Selskab, udføres sammen med seniorstipendiat,
lic.phil. Henrik Stevnsborg.
Formålet med undersøgelsen er at analysere det
danske - navnlig det københavnske - politis situation
og udvikling fra 1938-1947. Undersøgelsen hviler
navnlig på en gennemgang af det samtidige kildemateriale
fra forskellige arkiver.
Kildematerialet vedrører 3 sagstyper: Sager af mere
generel karakter, der belyser politiets organisation,
funktioner og beføjelser, herunder tillige personalespørgsmål
samt denne organisations relationer til besættelsesmagten.
Sager vedrørende visse sammenslutninger,
offentlige forsamlinger, gadeuro (Henning
Koch).
1.9 Flygtningeret
Der arbejdes med et projekt, der omhandler en undersøgelse
af det retlige grundlag for integrationen af
flygtningen i Danmark, og projektet omfatter en undersøgelse
af flygtningenes retsstilling på de områder,
der i bred forstand kan betegnes som integrationsområdet,
f.eks. sprogundervisning, boligplacering, økonomisk
bistand, erhvervs- og uddannelsesplacering
m.v.
Grundlaget for undersøgelsen er regelstrukturen på
de respektive områder samt den administrative praksis
i Socialministeriet, amtsankenævnene og Den sociale
Ankestyrelse (Mette Damgaard).
1.10 Det danske rigsfællesskab
Projektet er en fortsættelse af det projekt, der har været
beskrevet tidligere i årbogen.
Projektet drejer sig om hjemmestyreordningernes
retlige status. Efter indførelse af hjemmestyre på Færøerne
og i Grønland er lovgivningskompetencen inden
for de i hjemmestyrelovene angivne områder
gradvist overført til hjemmestyremyndighederne. Der
opstår herved det statsretlige problem, at grundlovens
enhed brydes i den forstand, at lovgiver i Danmark
ikke længere har monopol på at lovgive for hele riget i
enhver henseende, såfremt det antages, at hjemmestyreordningerne
ikke kan tilbagekaldes eller aændres
ensidigt af Folketinget og regeringen. Hvis denne antagelse
holder stik, må den danske forfatning revideres,
idet der i så fald er tale om en ny statslig struktur.
Til støtte for synspunktet om hjemmestyreordningernes
uigenkaldelighed er der tillige foretaget en
sammenligning af andre områder, hvor spørgsmålet
om indfødte folks rettigheder er aktuelt, f.eks. de samiske
områder i Norge, Sverige og Finland samt inuit i
Canada og Alaska.
Endelig er der foretaget en undersøgelse af folkerettens
regler om indfødte folks selvbestemmelsesret
(Frederik Harhoff).
1.11 Dansk forfatningsret
En systematisk fremstilling af dansk forfatningsret
med grundlag i en foreløbig udgave (Henrik Zahle).
1.12 Energiret
Efter at en foreløbig del om den offentlige regulering af
olie- og naturgasvirksomheden er publiceret, arbejdes
der med mere specielle og uddybende dele af olieretten.
Fremstillingen omfatter en behandling af koncessionene
som retsform, samarbejdsaftalen (joint-venture
aftalen) som offentligt reguleringsmiddel, samt et
afsnit om olierettens kilder.
Der arbejdes desuden med en fremstilling af andre
energiressourcer end olie og naturgas. Med henblik på
Retsvidenskab 253
oflentliggørelse i I.B.A.'sJournal ofEnergy and Natural
Resources Law er en artikel om den danske kulindustri
under udarbejdelse (kullets placering i den danske
energiforsyning, organisering, Elsams og Elkrafts
praksis, embargo mod import fra Sydafrika m.v.
(Anita Rønne).
2. Andre emner
2.1 Informationsret
Et karakteristisk træk ved den nyere samfundsudvikling
er udviklingen af nye informationssystemer og
den generelt øgede betydning som informationsformidling
tillægges. På denne baggrund er det undersøgelsens
formål at afklare, hvorvidt informationsbegrebet
i alle dets forskellige afskygninger kan danne et
hensigtsmæssigt udgangspunkt for en beskrivelse af
retlige fænomener. Mange forskellige dele af retssystemet
er normeret af regler, der tager sigte på informationsbehandling
og -bedømmelse. Det er dermed forsvarligt
at tage udgangspunkt i en hypotese om, at information
kan være et velegnet nøglebegreb til en forståelse
af disse reglers udformning. Hypotesen vil blive
søgt afklaret ved specialstudier inden for udvalgte
retsområder (Peter Blume).
2.2 Kvinde perspektiver på ret og arbejde
Jeg har igennem min ansættelsesperiode som seniorstipendiat
indsamlet empirisk materiale i form af kvalitative
interviews og observationer på 4 forskellige arbejdspladser
i den offentlige sektor. Dette materiale
skal bl.a. danne grundlag for en beskrivelse og vurdering
af den informelle rets betydning for kvinders lønarbejde
samt for en analyse af omfanget af »juridisk
pluralisme« i reguleringen af lønarbejdet. Begreberne
»informel ret« og »juridisk pluralisme« er bl.a. anvendt
af retsantropologer i deres beskrivelse af retssystemer
både i tidligere kolonilande og i vestlige lande.
De retsteoretiske overvejelser vil angå spørgsmålet om
betydningen af denne informelle ret og juridiske pluralisme
i fortolkningen af den formelle ret og i forståelsen
af retstilstanden på området. Desuden vil de angå
spørgsmålet om, hvilken rolle det spiller for reguleringen
af arbejde i det moderne samfund, at der retligt er
blevet opereret med et arbejdsbegreb, der er begrænset
til lønarbejdet. Endelig vil de retsteoretiske overvejelser
berøre spørgsmålet om, hvilken retlig betydning
det far, at det ikke er muligt at tale om ét kvindeperspektiv
på ret og arbejde, men at det er nødvendigt
at operere med flere perspektiver (Hanne Petersen).
2.3 Arbejdsret
I fortsættelse af tidligere virksomhed arbejdes der med
en omfattende analyse af de modsigelser der ligger bag
arbejdets retsforhold. Særlig bearbejdes spørgsmålet
om processystemet og sanktionsreglerne (bod) (Ole
Krarup).
2.4 Produktsikkerhed i forbrugerforhold
Projektet er tænkt som en analyse af den eksisterende
nationale produktsikkerhedslovgivning set fra forbrugernes
synsvinkel.
Formålet er at klarlægge de forskellige reguleringsmekanismer
og disses egnethed til at beskytte forbrugerne
mod farlige produkter.
Da den nationale regelfastsættelse på alle områder
sker på baggrund af internationalt samarbejde — ikke
mindst i EF-regi - indgår de internationale aspekter
med stor vægt i projektet (Knud Wallberg).
2.5 Retssikkerhed
En række spørgsmål om de hemmelige overvågningsorganers
(efterretningstjenesters) politiske aktiviteter
og undergravning af retssikkerheden er taget op med
udgangspunkt i sagen om Arne Treholt (Ole Krarup).
2.6 Ret og samfund
Der arbejdes fortsat med en generel teori om forholdet
mellem ret og samfund med inddragelse af historiske,
sociologiske og antropologiske problemfelter, i samarbejde
med Humanistisk Forskningscenter m.fl. (Ole
Krarup).
2.7 Studier i retsdogmatik og retskritik
(Henrik Zahle).
Anden virksomhed:
Peter Blume: Institutbestyrer for Retsvidenskabeligt
Institut B og for Juridisk Laboratorium; Det retsvidenskabelige
Fagråd; Formand for Det samfundsvidenskabelige
Fakultets biblioteksudvalg; Konsistoriums
biblioteksudvalg.
Grethe Cramer: Det samfundsvidenskabelige Fakultetsråd;
Det samfundsvidenskabelige Forskningsudvalg.
Frederik Harhoff: Konsistorium.
Carsten Henrichsen: Det samfundsvidenskabelige
Fakultetsstudienævn (næstformand); Ruskursusudvalget.
Rut Hynne: Det retsvidenskabelige Fagråd.
Kirsten Ketscher: Det samfundsvidenskabelige Fakultetsråd;
Det retsvidenskabelige Fagråd; Det samfundsvidenskabelige
Fakultets Lokaleudvalg; Bestyrelsesmedlem
ved Det samfundsvidenskabelige Fakultets
Center for Kvindeforskning og Undervisning;
Medlem af Folkeuniversitetets styrelse.
Henning Koch: Det retsvidenskabelige Studienævn;
Kursusudvalget for Retsvidenskab; Justitsministeriets
arbejdsgruppe vedr. politiforskning.
Anita Rønne: Stipendiatudvalget.
Steen Rønsholdt: Formand for Det retsvidenskabelige
Fagråd.
Udgivervirksomhed:
Peter Blume: Hovedredaktør for Nordisk Årbog i
254 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Retsinformatik 1989; medlem af editorial committee
for The International Computer Law Adviser.
Frederik Harhoff: Medlem af redaktionskomiteen
for Nordic Journal of International Law.
Kirsten Ketscher; Redaktionsmedlem af Årbog for
Kvinderet; medlem af redaktionen af Retfærd.
Ole Krarup: Redaktør af Arbejdsretligt Forlags serie
»Lighed for Loven«.
Hanne Petersen: Hovedredaktør af Retfærd.
Anita Rønne: Rapportør til Journal of Energy and
Natural Resources Law.
Steen Rønsholdt: Medlem af redaktionen af Retfærd.
Knud Wallberg: Medlem af redaktionen af Retfærd.
Henrik Zahle: Medlem af redaktionen af Retfærd.
Rejser m.v.:
Else Gjørrild Andersen: Temadag om »Aktindsigt og
tavshedspligt« afholdt af Dansk Sygeplejeråd i Hillerød
6.4.; Nordisk symposium om »En moderne retsdogmagik
« i Gilleleje 13.-16.6.; European Conference
on Critical Legal Studies i Gilleleje 21 .-23.9.; Symposium
i »Halse- och sjukvårdsrått« på Uppsala Universitet
21.23.11.
Gerd Battrup: Retsfilosofisk symposium i Tiøme,
Norge (august).
Peter Blume: London 20.-27.3. (studieophold);
Stockholm 24.-28.4. (studieophold); Rom 16.-21.5.
(4th World Conference on Computers and Law); Amsterdam
31.5.-3.6. (Computer Law Association Conference);
Leicester 27.6.-1.7. (studieophold); Oslo
17.-21.10. (studieophold); Stockholm 23.-25.11. (5.
Nordiske retsinformatik Konference).
Frederik HarhofT: Canada januar til september
(forskningsophold); Foredrag ved Canadian Council
of International Law, Ottawa, oktober; Foredrag ved
Arctic Policy Conference, Montreal, december.
Carsten Henrichsen: Nordisk symposium om »En
moderne retsdogmatik« i Gilleleje 13.-16.6.; Nordisk
administrativt Forbunds 22. alm. møde i Reykjavik
I 7.-20.8. (konference om forvaltningens betydning for
udviklingen i 90erne).
Kirsten Ketscher: Gæsteforelæsning på universitetet
i Basel, Schweiz (februar); Foredragsholder i kvindekonferencen
Nordisk Forum i Oslo (august); Retsfilosofisk
konference i Norge (august); Studierejse Oslo
(november); Nordisk socialretssymposium i Uppsala
(november).
Henning Koch: Landsarkivet for de Sønderjyske
Landsdele, Åbenrå 26.-29.7.; Forelæsning om »Nationalsocialismen,
demokratiet og retten«, Aarhus Universitet
(oktober).
Ole Krarup: Arbejdsretligt seminar på universitetet
i Greiffswald, DDR (april); Indleder på Nordisk Treholt-
Komite's seminar (november).
Hanne Petersen: Studierejse i USA fra oktober 1987
til februar 1988; Gæsteforelæsninger ved UCLA (University
ofCalifornia, Los Angeles) (januar); Gæsteforelæsning
på Oslo Universitet (oktober).
Anita Rønne: Studieophold i Australien og New
Zealand (University of Melbourne og University of
Wellington) samt deltagelse i konferencen »Energy
Law 88« i Sydney, International Bar Association (primo
februar til medio april); I.B.A. Offshore-Contract
Seminar i Kbh. 20.-21.5.; Foredragsholder på Nordisk
Ministerråds Seminar »Olie, Fiskog Miljø« på Færøerne
1 .-3.6.; Olieretsseminar i Bergen 29.111.12.
Steen Rønsholdt: Studieophold på Institut of Advanced
Legal Studies, London 20.-27.3.; Deltagelse i
4th World Congres »Computer and Law« i Rom 16.-
21.5.
Knud Wallberg: Studierejse til London og Oxford
17.-24.11.
Henrik Zahle: Gæsteforelæsning ved det juridiske
fakultet, universitetet i Oslo, om den nyejuridiske studieordning
(januar); Forelæsning ved Institutt for offentlig
rett. Universitetet i Oslo, om kvinderet og forfatningsret
(maj); Forelæsning om videnskabeliggørelse
afretsdogmatikken, ved Retfærd's redaktionsseminari
Hadeland, Norge (maj); Forelæsningved Nordisk Forskerseminar
i Gilleleje om retsdogmatik og retskritik
(juni) •
Publikationer:
Blume, P: Offentlig information. Studier, Retsvidenskabeligt
Institut 26, s. 91-97, København 1988.
-: Nve reeisterresrler i Danmark. Lov og Data 13, s. 2-
3, Oslo 1988,
-: New Danish Rules on data potection. International
Computer Law Adviser Vol. 3, No. 2, s. 16-19,
Californien 1988.
-: Tavshedspligt og ytringsret. Djøf-Bladet 8, s. 26,
København 1988.
-: Retlig information - før, nu og i 90'erne. Retspolitisk
status, Flemming Balvig, Helle Lokdam (udg.),
s. 149-66, København 1988.
-: Anmeldelse af Mads Bryde Andersen (red.): EDBret
for brugere. Ugeskrift for Retsvæsen 11, s. 141-
43, København 1988.
-: Ansattes ophavsret til edb-programmer. Juristen
2, s. 101-14, København 1988.
—: Computer Contracts in Danish Law. International
Computer Law Adviser Vol. 2, No. 4, s. 13-18, California
1988.
—: Data Protection Denmark. Data Protection Laws
in the United Kingdom and Denmark, Euan Cameron,
Peter Blume, s. 14-28, Leicester 1988.
-: Lovsystematik. Ugeskrift for Retsvæsen 13, s. 113-
17, København 1988.
-: I demokratiets grænseland. Djøf-bladet 5, s. 43-44,
København 1988.
-: Hvem har ophavsretten. Djøf-Bladet 2, s. 25-26,
København 1988.
Retsvidenskab 255
Den nye Registerlovgivning. Studier, Retsvidenskabeligt
Institut B 25, s. 1-16, København 1988.
—: Informationsdød. DF-Revy 3, s. 65-67, København
1988.
—: Folket og loven. Siden Saxo 1, s. 36-43, København
1988.
New Danish Aet on Semiconductor Chips. International
Computer Law Adviser Vol. 2, No. 7, s.
21-22, Californien 1988.
To informationssystemer - to retssprog. Informasjonskløftene
og demokratiet, Helge Omdal (udg.),
s. 128-37, Oslo 1988.
—; Two lectures on law and modern technology. Studier,
Retsvidenskabeligt Institut B 27, s. 1-30, København
1988.
Den elektroniske forvaltning og borgerne. Nordisk
Årbok i Rettsinformatikk 5, s. 102-14, Oslo 1988.
Den danske chipslov. Lov og Data 15, s. 7, Oslo
1988.
Om adgangen til registrede oplysninger hos offentlige
myndigheder. Juristen 8, s. 357-68, København
1988.
—: Afgørelser i Retsinformation. Lov og Data 16, s. 7,
Oslo 1988.
Dårligt uddannede sælgere skaber et image-problem
for edb-branchen. Computerworld 43, s. 30-
31, København 1988.
Henrichsen, C.M.: Fra sygehusvæsen til sundhedsvæsen.
Studier, Retsvidenskabeligt Institut B 28, Arsberetning
1987, s. 109-26, København 1988.
Ketscher, K.; Børnepasning i retlig belysning. København
1988, 304 s.
—: Rechtliche Regelung der Fortpflanzungstechnologie
- Betrachtungen aus frauenrechtlicher Sicht.
Streit - Feministische Rechtszeitschrift 1, s. 15-18,
Frankfurt 1988.
—, Petersen, H.: Materialesamling til kursusfaget
Kvinderet, Forårssemestret 1988. København
1988, 95 s.
-, Petersen, H.: Ligestillingslovgivning. Doms- og afgørelsessamling.
Forårssemestret 1988. København
1988, 103 s.
—: En konstruktiv Retskritiker. Om Henrik Bang.
Studier 26, s. 15-20, København 1988.
The legal base for local Governmetn and public
participation in Denmark. Decentralization and
Local Goverment. A Danish-Polish Comparative
Study in Policical Systems, Jerzy Regulski m.fl.
(red), s. 42-48, Lodz, Poland 1988.
Some Legal Aspects of Local Goverment in Denmark,
Illustrated by Three Cases. Decentralization
and Local Goverment. A Danish-Polish comparative
study in political systems, Jertzy Regulski m.fl.
(red), s. 217-24, Lodz, Poland 1988.
Koch, H.: Fra folkeviljen til folkepjecen. Social Kritik
Årg. 1, nr. 1, s. 33-40, København 1988.
Demokratisk lovgivning mod udemokratisk adfærd.
Retfærd 41 (Nationalsocialismen och ratten),
s. 148-53, København 1988.
—: Kriminologiens venner og fjender. Retsvidenskabelige
Studier - Årsberetning 1987, Retsvidenskabeligt
Institut B 26, s. 37-46, København 1988.
—: Demonstrationsfriheden (Offentliggørelse af licentiatforelæsning
i forkortet version). Berlingske
Tidende 22. maj, s. 16, 1 .sekt, København 1988.
De sikkerhedspolitiske dagsordener. (Materialesamling).
Institutpublikation 1988, 22 s.
Krarup, O.; Omrids af en humanistisk retskritik.
Råttsdogmatikens alternativ, Kaarlo Tuori (udg.),
s. 9, Helsinki 1988.
En dom om lighedsgrundsætningen. Ugeskrift for
Retsvæsen 18, s. 3, København 1988.
—: Treholt-sagen og menneskerettighedskonventionen.
Dagbladet Politiken 5. august, s. KRONIK,
København 1988.
—: Det juridske elfenbenstårn - Udluftning eller nedrivning?
Studier, Retsvidenskabeligt Institut B 26,
Årsberetning 1987, s. 9, København 1988.
Petersen, H.: Om arbejdsretsforskernes rolle og opgaver.
Studier, Retsvidenskabeligt Institut B 26, Årsberetning
1987, s. 31-36, København 1988.
—; Løndiskrimination pga. køn — nogle amerikanske
erfaringer. Retspolitisk Status, Flemming Balvig,
Helle Lokdam (udg.), s. 201-15, København
1988.
Retsbeskyttelse af kvinders værdighed. Seksuel
chikane i komparativ og retsteoretisk belysning.
Tidsskrift for Rettsvitenskap 3, s. 253-307, Oslo
1988.
Perspectives of women on work and law. Studier,
Retsvidenskabeligt Institut B 28, s. 32, København
1988.
—: Seksuel chikane. Køn, arbejde og livsstrategier,
Samkvind, s. 42-54, København 1988.
—, Ketscher, K.; Ligestillingslovgivning. Doms- og afgørelsessamling.
Forårssemesteret 1988. 103 s. København
1988.
-, Ketscher, K.: Materialesamling til kursusfaget
kvinderet. Forårssemesteret 1988. 95 s. København
1988.
Rønne, A.; Offentlig regulering af olie — og naturgasvirksomheden
i Danmark. Marius 149, s. 159, Oslo
1988.
Betydningen af beretninger fra Folketingets energipolitiske
udvalg. Studier, Retsvidenskabeligt Institut
B 26, Årsberetning 1987, s. 6, København
1988.
Zahle, H.: Kommunal inhabilitet. Ugeskrift for Retsvæsen
3, s. 25-31, København 1988.
Støj uden ekspropriation, Kommentar til UfR 1988
547 H. Ugeskrift for Retsvæsen 49, s. 429-31, København
1988.
Loven i retten. Om domstolenes kontrol af loves
grundlovsmæssighed. Årsberetning 1987, Studier,
256 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Retsvidenskabeligt Institut B 26, s. 47-54, København
1988.
Alternative bevismodeller. JFT 4, s. 182-85, Finland
1988.
Retsdogmatik og retskritik. Råttsdogmatikens alternativ,
K. Tuori (red.), s. 235-42, Tammerfors,
Finland 1988.
—: Den danske grundlov og menneskerettighederne.
Menneskerettigheder, L. Nordskov Nielsen m.fl.
(red.), s. S.77-81, København 1987.
Dansk forfatningsret. Registre. København 1987,
48 s.
Retskilder i den offentlige ret. Materialesamling til
Modul II. Inst. for Samfundsøkonomi og Planlægning,
Institut for Samfundsøkonomi og Planlægning,
RUC (red.), s. 19, Roskilde 1987.
Peter Blume
3. Retsvidenskabeligt Institut C
Historie:
Siden 1973 har instituttet haft status som selvstændigt
institut. Instituttet udspringer af Retsvidenskabeligt
Institut, som oprettedes i 1964 med hjemsted i Krystalgade
16, 2. sal. Siden 1976 har instituttet haft til
huse i Studiegården, Studiestræde 6.
Instituttet har sammen med Retsvidenskabeligt Institut
A og B rådighed over kontor og mødelokaler i
Store Kannikestræde 18.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 15.
Professorer: Isi Foighel, Claus Gulmann, Anders Vinding
Kruse, Lars Nordskov Nielsen, Erik Siesby, Finn
Taksøe-Jensen.
Lektorer: Bo von Eyben, Holger Hansen, Svend
Gram Jensen, Joseph Lookofsky, Vibeke Vindeløv.
Adjunkt: Linda Nielsen.
Seniorstipendiater: Ivan Sørensen pr. 1.9.1988.
Kandidatstipendiat: Kaare Bangert, Ivan Sørensen
(LI.-31.8.88), LeifWeizmann.
TAP: Antal årsværk: 5,02.
Anette Laurvig Hansen,Jytte Hvidsø, Piajerle,Jeanne
Muldgaard, Hanna Mulvad, Bodil van de Velde,
Mette Willer.
Forskningsvirksomhed:
Medarbejdernes forsknings- og undervisningsvirksomhed
ligger hovedsagelig - men ikke udelukkende —
inden for følgende retsvidenskabelige fagområder:
Formueret, skatteret, folkeret og EF-ret samt familieog
arveret. En væsentlig del af medarbejdernes forsknings-
og undervisningsvirksomhed består i at tilvejebringe
lærebøger og materialesamlinger m.v. som
grundlag for undervisningen i en række hovedfag i det
juridiske studium samt en række kursusfag, bl.a. skatteret,
international privatret og komparativ ret.
1. Formueret
1.1 Et mangeårigt forskningsprojekt om kompensation
for personskade er bragt til en foreløbig afslutning
med publiceringen af afhandlingen: »Kompensation
for personskade II - en retssociologisk undersøgelse.«
Den retspolitiske problemstilling undersøges dog videre
i en nordisk arbejdsgruppe nedsat under nordisk
embedsmandskomite: En præliminær rapport blev afgivet
i april 1988. En udvidet rapport afgives i begyndelsen
af 1989 som grundlag for nordisk konference,
der planlægges afholdt i efteråret 1989 (Bo von Eyben).
1.1.1 En undersøgelse af de erstatningsretlige og forsikringsmæssige
problemer i forbindelse med skader
på nedgravede ledninger forvoldt ved udgravningsarbejder
er iværksat; undersøgelsen baseres bl.a. på en
omfattende utrykt retspraksis. Undersøgelsen vil i begyndelsen
af 1989 udmunde i en rapport, der afgives
til Fællesudvalget for Ledningssamarbejde (Bo von
Eyben).
1.1.2 Der forberedes artikler om revision af arbejdsskadeforsikringsloven
på grundlag af betænkning nr.
1142/1988 om forældelse af erstatningsansvar, særligt
om betydningen af DL 15-14-4 (Bo von Eyben).
1.1.3 Endelig forberedes en større fremstilling om patientforsikring
i forbindelse med patientforsikringslovens
forventede ikrafttræden d. 1.6.1990 (Bo von Eyben).
1.2 Videreførelse af retsvidenskabelig undersøgelse
vedrørende sælgers og købers retsstilling, herunder internationale
køb og køb af fast ejendom. Undersøgelserne
er snart afsluttede og vil blive offentliggjort i
bogform (herunder lærebogsform) og i en justitsministeriel
betænkning (A. Vinding Kruse).
1.2.1 Endvidere foretages en retsvidenskabflig undersøgelse
af interrelationerne mellem de privatretlige
erstatningskrav, forsikringsinstituttet, offentligretlige
reguleringer og foranstaltninger, herunder straffebestemmelser
og sociale ydelser. Dele af undersøgelsen
er offentliggjort i 4. udgave af »Erstatningsretten«
1986 og i en justitsministeriel betænkning vedrørende
erstatningsansvarsloven (A. Vinding Kruse).
1.2.2 Endelig skal nævnes en retsvidenskabelig undersøgelse
af de erstatningsretlige problemer vedrørende
professionsansvaret, hvoraf dele er offentliggjort
samt en retsvidenskabelig undersøgelse af erstatningsansvaret
for miljøskader (A. Vinding Kruse).
Retsvidenskab 257
1.3 Efter at arbejdet med en større retssammenlignende
analyse »Consequential Damages in Comparative
Context: From Breach of Promise to Monetary
Remedy in the American-Scandianvian International
Law of Contract and Sales«, er afsluttet, idet afhandlingen
er indleveret til bedømmelse med henblik på
erhvervelse af den juridiske doktorgrad ved Københavns
Universitet, er der i efteråret 1988 påbegyndt
flere arbejder vedrørende »United Nations Convention
on Constracts for the International Sale of
Goods«, jfr. det i december 1989 vedtagne lovforslag L
35 (Joseph Lookofsky).
1.4 Afsluttet lærebog om international privatret og
procesret. Fortsat arbejdet med menneskerettigheder
(Erik Siesby).
1.5 Efter afslutningen af afhandlingen »Den private
syge- og ulykkesforsikring«, som er indleveret til bedømmelse
med henblik på erhvervelse af den juridiske
licentiatgrad ved Københavns Universitet, er påbegyndt
et projekt med titlen »Forbrugerbeskyttelsen i
forsikring« (Ivan Sørensen).
2. Folkeret og EF-ret
2.1 Videreført arbejdet på en retsdogmatisk fremstilling
af den retlige regulering af dansk fiskeri. Hovedvægten
lægges på de komplicerede praktiske og retlige
problemer, der opstår i forholdet mellem de forskellige
internationale retssystemer og dansk national ret
(Kaare Bangert).
2.2 Videreførelse af retsvidenskabelig undersøgelse
med henblik på EF's realisering af Det indre Marked
samt med den internationale regulering af miljøbeskyttelse
for øje (Claus Gulmann).
2.2.1 Et endnu upubliceret manuskript til en ny lærebog
i folkeret er færdiggjort. Arbejdet er udarbejdet
sammen med lektor Tyge Lehmann ogjohn Bernhard
(Claus Gulmann).
3. Offentlig ret
3.1 Fortsat arbejdet med lovgivning, der regulerer
fast ejendom set fra såvel de offentlige myndigheders
synspunkt som fra den enkelte ejendomsejers (Holger
Hansen).
3.2.1 Arbejdet på en fremstilling vedrørende folketingets
ombudsmand er genoptaget (Lars Nordskov
Nielsen).
3.2.2 Deltaget i en tværfaglig gruppe vedrørende
prioritering i sundhedssektoren. Har skrevet det afsnit
i gruppens hvidbog, som omhandler de retlige synspunkter
på prioriteringsspørgsmålet. Hvidbogen står
umiddelbart foran offentliggørelse (Lars Nordskov
Nielsen).
3.2.3 Arbejder med menneskerettighedsspørgsmål i
forbindelse med Centret for Menneskerettigheder,
herunder med spørgsmålet om menneskerettighedernes
betydning for strafforfølgning og straffuldbyrdelse
(Lars Nordskov Nielsen).
4. Person-, familie- og arveret
4.1.1 Fortsatte studier i de økonomiske solidaritetsregler
mellem ægtefæller - særlig reglerne om ligedeling
på ægtefælleskifte (Linda Nielsen).
4.1.2 Indsamlet og bearbejdet materiale fra en lang
række lande om de nye forplantningsteknologier. På
grundlag af materialet redegøres for de juridiske konsekvenser,
særlig de familie- og arveretlige af kunstig
insemination, reagensglasbefrugtning og rugemoderskab.
Arbejdet forventes offentliggjort i 1989 (Linda
Nielsen).
4.2 Påbegyndt et juridisk-sociologisk grundforskningsprojekt,
der består i at undersøge indholdet af de
i 1987 oprettede notartestamenter. Resultaterne af undersøgelsen
ventes offentliggjort i efteråret 1989 i en
afhandling: »Hvad går virkelighedens testamenter ud
på« Endvidere påtænkes udgivet en håndbog i testamentskoncipering
(Finn Taksøe-Jensen).
4.3 Fortsat arbejdet med studier over forholdet mellem
videnskabsteori/metode og retsvidenskaben (Vibeke
Vindeløv).
4.3.1 Påbegyndt projektet »Komparative studier af
konfliktløsningsmodeller på det civilretlige område i
Japan og Danmark« (Vibeke Vindeløv).
5. Skatteret
5.1 Efter udfærdigelse af lærebog i skatteret, »Skat -
Personer«, udgivet 1988, arbejdes videre på lærebog i
skatteret, »Skat - Erhverv«, som forventes udgivet i
1989. Begge bøger udarbejdes i fællesskab med lektor
Jens Dreyer, Peter Taarnhøj og Kjeld Henningsen (Isi
Foighel).
5.2.1 Fortsat arbejdet med lærebogsskrivning i skatteret
udmøntet i kapitlerne. Skatterettens kilder, Skattepligt
og Skatteproces (Svend Gram Jensen).
5.2.2 Afsluttet et endnu upubliceret manuskript til en
lærebog i almindelig retslære »Almindelig Retslære«
(Svend Gram Jensen).
Universitetsadminstrationen:
Claus Gulmann: Næstformand i Fagrådet, prodekan i
Det samfundsvidenskabelige Fakultetsråd, medlem af
arbejdsgruppen vedrørende Offentlig Rets arbejde
med den nye studieordning.
Holger Hansen: Formand for Biblioteksudvalget
258 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
ved De Retsvidenskabelige Institutters Bibliotek,
medlem af Studienævnet, formand for Studienævnet
pr. december 1988.
Svend Gram Jensen: Stedfortrædende medlem af
Stipendieudvalget og Husrådet for »Hvalkælderen«.
Anders Vinding Kruse: Medlem af Fagrådet.
Joseph Lookofsky: Medlem af Det Retsvidenskabelige
Studienævns Kursusudvalg, medlem af Biblioteksudvalget
ved de Retsvidenskabelige Institutters
Bibliotek, medlem af instituttets edb-udvalg.
Lars Nordskov Nielsen: Formand for det af Fagrådet
nedsatte stipendiatudvalg.
Linda Nielsen: Medlem af Det samfundsvidenskabelige
Fakultets Forskningsudvalg, medlem af Det
samfundsvidenskabelige Fakultetsstudienævn, medlem
af udvalget vedrørende tilrettelæggelse af uddannelse
for retsvidenskabelige stipendiater m.v.
Vibeke Vindeløv: Institutbestyrer, medlem afinstituttets
EDB-udvalg, medlem af styringsgruppen for
faget »Ret og Samfund«, medlem af styrelsen for Center
for Øst- og Sydøstasien.
Medlemskab af udvalg, kommissioner m.v.:
Kaare Bangert: Medlem af Udenrigsministeriets havretsudvalg
med henblik på udarbejdelse af dansk følgelovgivning
i forbindelse med ratifikation af Havretskonventionen.
Bo von Eyben: Stedfortrædende formand for Revaliderings-
og Pensionsnævnet i Københavns Amt,
medlem af Organisationskomiteen for etablering af
»International Society for the Prevention of latrogenic
Complications«, medlem af nordisk forskergruppe
vedrørende udviklingen af reglerne om personskadeserstatning.
Isi Foighel: Formand for Kommissionen for videnskabelige
undersøgelser i Grønland, formand for Udvalget
for Dansk Polarcenter II, medlem afUN Committee
for Illumination of Racial Discrimination.
Claus Gulmann: Formand for bestyrelsen for Det
danske Menneskerettighedscenter, medlem af bedømmelsesudvalget
i anledning af danske juridiske kandidaters
studieophold ved Det europæiske Universitets
Institut i Firenze, Næstformand i Helsingforskomiteen.
Holger Hansen: Formand for Indenrigsministeriets
Valglovsudvalg, formand for Landbrugsministeriets
Struktur- og Planudvalg.
Anders Vinding Kruse: Formand for Justitsministeriets
udvalg vedrørende Nordisk og International
Købelov, formand for Justitsministeriets udvalg vedrørende
ansvar for miljøskader, medlem af Justitsministeriets
udvalg vedrørende beskyttelse af købere af
bolig.
Joseph Lookofsky: Generalsekretær for Den danske
Komité for komparativ ret (Association International
des SciencesJuridiques).
Lars Nordskov Nielsen: Formand for Erhvervsuddannelsesrådet
og Lærlingerådet (under Undervisningsminsiteriet),
forligsmand, formand for bestyrelsen
for socialforskningsinstituttet og præsident for
»Kræftens Bekæmpelse«, medlem af bestyrelsen for
Det danske Center for Menneskerettigheder, medlem
af hovedbestyrelsen for Nordisk Administrativt Forbund.
Erik Siesby: Formand for Den danske Helsingforskomité.
Udgivervirksomhed m.m.:
Bo von Eyben er juridisk medarbejder ved Karnov's
Lovsamling med henblik på redaktionsarbejdet vedrørende
de årlige suppleringsbind.
Isi Foighel er medredaktør af Nordisk Tidsskrift for
International Ret.
Claus Gulmann er redaktør af Karnov's Lovsamling
samt Karnov's EF-samling. Er redaktør af tidsskriftet
Justitia og med i redaktionskomiteen for Nordisk
Tidsskrift for International Ret, Tidsskrift for
Retsvidenskab og Yearbook for European Law.
Lars Nordskov Nielsen er redaktør af tidsskriftet Juristen.
G ces ter og rejser:
Kaare Bangert: På studierejse med et af søværnets inspektionsskibe
i Nordatlanten ved Island og Sydgrønland
(juni) måned, har afholdt indlæg og deltaget i
panel på Nordisk Ministerråds Seminar: »Olje, Fisk
og Miljø« i Thorshavn (juni), har afholdt forelæsning
og deltaget i paneldiskussion på fiskeri- og ofiicerskursus
(marts) på Søværnets taktikskole. Holmen.
Bo von Eyben: Foredrag på forsikringskongres i
Stockholm (april) måned om personskaderegulering i
sociologisk belysning. Tilsvarende foredrag på Assurandørsocietetets
pressekonference (november), gæsteforelæsning
(april) på Helsingfors Universitet om
resultaterne af den retssociologiske undersøgelse af erstatningsretten,
foredrag på efteruddannelseskurser
for danske ingeniører om erstatningsretlige problemer
i forbindelse med ledningsregistrering og ledningsbeskadigelser,
foredrag om patientforsikring, dels i Juridisk
Forening i Århus, dels ved Klinisk Symposium på
Odense Sygehus, Kirurgisk Institut. Foredrag om ansvar
for medicinalpersoner og medicinalprodukter,
dels på Lægeforeningens diplomkursus i Marketing,
dels på Lægeforeningens tillidsmandskursus om lægeansvar.
Isi Foighel: Foredrag på Seminar om Menneskerettigheder,
(november), foredrag om udviklingen inden
for skatteretten i forskellige fora for revisorer, advokater
og lign.
Claus Gulmann: Deltaget i enkelte konferencer, seminarer
og lign. arrangeret af Den danske Europarets
Forening samt Det danske Menneskerettighedscenter.
Medarrangør og lærer ved Duke University's
sommerprogram i København. Medvirket til De retsRetsvidenskab
259
videnskabelige Institutters deltagelse i det såkaldte ERASMUS-
projekt om studenterudveksling mellem
bl.a. Edinburgh, Utrecht og Eouvain's universiteter.
Holger Hansen: Indleder på kursus på Danmarks
Eorvaltningshøjskole vedrørende lovteknik, indleder
på konference på Den kommunale Højskole om planlægning
som politisk styringsinstrument, miljø- og
landskabsområdet. Gæsteforelæsning på Aalborg
Universitetscenter om lovforenkling og udvikling i
grænsefladen mellem miljø- og landbrugssektoren.
Anders Vinding Kruse; Deltager i European Legal
Symposium. Afholdt kursus for statsautoriserede revisorer
vedrørende ansvar for fejlagtig skatterådgivning.
Joseph Lookofsky: Studieophold i New York, USA
(maj-juni) i forbindelse med færdiggørelse af afhandling,
studierejse (juni) Leicester Polytechnic, England
i forbindelse med et EC(ERASMUS) projekt vedrørende
indførelse af »computerassisted legal instruction
«.
Lars Nordskov Nielsen: Deltaget i den internationale
ombudsmandskonference (oktober) Canberra,
Australien, deltaget i den årlige departementschefkonference
(januar) med foredrag om offentlig information,
deltaget i 5 konferencer/kurser med foredrag
om offentligt ansattes ytringsfrihed, 3 gæsteforelæsninger
ved hollandske universiteter (universiteterne i
Leyden, Tilburg og Groningen). Alle 3 forelæsninger
vedrørte ombudsmandsinstitutionen (november).
Linda Nielsen: Indlæg på The Sixth World Conference
of the International Society of Family Law i Tokyo
(april) under emnet »The Law and the Elderly«,
indlæggets titel »Support of the Elderly in Denmark -
Old Age Pension, the Support System and its Problems
and Challenges«, udarbejdet i samarbejde med
Vibeke Vindeløv, afholdt foredrag for advokater.
Ivan Sørensen: Deltaget i symposium i Paris (november)
European Legal Symposium vedrørende erstatningsregler
i EF-landene.
Vibeke Vindeløv: Indlæg på The Sixth World Conference
of the International Society of Family Law i
Tokyo (april) under emnet »The Law and the Elderly
«, indlæggets titel »Support of the Elderly in Denmark
— Old Age Pension, the Support System and its
Problems and Challenges«, udarbejdet i samarbejde
med Linda Nielsen. Deltagelse i kvindekonference i
Oslo (august), emnet: Forplantningsteknologi.
Publikationer:
Eyben, B.v.: Utvecklingen av regierna om personskada.
Promemoria till de nordiska justitieminesterierna,
Trygve Bergsåker, Bo von Eyben, Carl Martin
Roos, I homas Wilhelmsson, 46 s., Helsingfors
1988.
Patientforsikring i Norden. Nordisk Medicin Vol.
103, Nr. 4, s. 115, Stockholm 1988.
—: Assurance-responsabilité du patient. La version
danoise du modéle nordique. Revue International
de droit Comparé Vol. 9, Special no., s. 361-77, Paris
1988.
—: The Development of Accident Compensation. The
Danish System in the Perspective of the Swedish
Alternative. Nordisk Forsikringstidsskrift 2, s. 114-
31, Stockholm 1988.
—: Kompensation for personskade IL En retssociologisk
undersøgelse af erstatningsrettens og andre
kompensationssystemers funktion ved ulykker med
personskade. København 1988, 867 s.
Gulmann, C.: Sources of EEG Law. Kansainoikeus
Jus Gentium 1-2, s. 4-16, Helsingfors 1988.
EF-retskilder. Miljøbeskyttelse og EF-ret. (Bidrag
til konference). Institutpublikation 1988, 10 s.
Gulmann, C., Hagel-Sørensen, K.: EF-ret. København
1988, 360 s.
Menneskerettigheder mellem ret og moral. Almanak,
Københavns Universitet, s. 157-67, København
1988.
—, Fejø, J.: Nye EF-regler og -domme i 1987. Ugeskrift
for Retsvæsen B 13, s. 279-87, København
1988.
—: Den europæiske menneskerettighedskonvention
som bestanddel af dansk ret? Juristen 28. oktober, s.
285-93, København 1988.
Hansen, H.; Ændringer i miljø- og planlovgivningen
som følge af Arealudvalgets arbejde. Juristen 5, s.
17, København 1988.
-: Regeringsdannelsen, september 1987. Juristen 1, s.
5, København 1988.
-: Regeringsdannelsen efter folketingsvalget den 10.
maj. Juristen 8, s. 13, København 1988.
Jensen, S.G.: Fra bondeby til Hække. Bidrag til Hals
bys historie. Fra Himmerland og Kjær Herred Arg.
77, s. 55-72, Aalborg 1988.
Kruse, A.V: The Evaluation of Personal Injuries in
the Countries of the Community, Denmark. Paris
1988, 9 s.
—: Fiat-rate Calculation of and Maxima for the Amount
of Compensation of Personal Injuries (Economic
and Non-Economic Loss) in Danish Law.
Paris 1988, 9 s.
Nielsen, L.: Pensionsrettigheders inddragelse på ægtefælleskifte.
Ugeskrift for Retsvæsen 1988 mv, s.
161-69, København 1988.
—: Individual and Family Economic Security and the
Role of the State: Changes in Denmark since 1960.
Family, State and individual economic security, M.
T. Meulders-Klein, J. Eekelaar, s. 457-67, Bruxelles
1988.
-, Vindeløv, V., Lund-Andersen, L: Retsstillingen
for ugifte samlevende. København 1988, 320 s.
Vindeløv, V, Lund-Andersen, L, Nielsen, L.: Retsstillingen
for ugifte samlevende. København 1988,
320 s.
260 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
—; De økonomiske forhold mellem ugifte samlevende
— dogmatik og retspolitik. København 1987, 246 s.
Vibeke Vindeløv
4. Kriminalistisk Institut
Historie:
Instituttet dækker undervisningen i fagene strafferet,
retssociologi, kriminologi, samt ret og samfund i samarbejde
med det øvrige retsvidenskabelige område.
Medarbejdernes forskningsopgaver falder hovedsageligt,
men ikke udelukkende, inden for disse felter.
Instituttet oprettedes i 1957 som det første institut
på det retsvidenskabelige område og med det primære
formål at styrke den kriminologiske forskning. Fysisk
blev instituttet placeret i et lokale i St. Kannikestræde
13. Kort tid efter flyttedes til Bispetorvbygningen og
igen i 1958 til Studiestræde 10. Fra 1966 til 1977 havde
instituttet til huse i Rosenborggade 17, og siden 1977
har instituttets adresse været: Sankt Peders Stræde 19,
1453 Kbh. K.Tlf. 33 91 21 66.
Stab:
VIP: Antal årsværk: Strafferet 3, kriminologi, retssociologi
og ret og samfund 3, samt stipendiater.
Professorer: Ulla Bondesøn, Knud Waaben.
Lektorer: Flemming Balvig, Berl Kutchinsky, Jørn
Vestergaard.
Seniorstipendiat: Preben Wilhjelm.
Kandidatstipendiater: Henning Beier, Leise Døllner,
Rubya Mehdi.
Introduktionsstipendiat: Ettie Trier Petersen.
Forskningsstipendiater: Joi Bay, Margaretha Jårvinen,
Britta Kyvsgaard, Annika Snare, Thorkild Thorsen,
Jacob Hilden Windsløw.
Forskningsmedarbejdere: Bjarne Angelsø, Annalise
Kongstad, Nell Rasmussen, Marie Stender.
TAP: Antal årsværk: 3,63.
Overassistent: Kirsti Sparrevohn (bibliotek og regnskab).
Assistenter: Inger Bruun, Gitte Høyer (orlov), Lone
Jensen (vikar), Annelise Sørensen.
Forskningsvirksomhed:
Strafferet
Strafferetten angår fastlæggelsen af det strafbares område,
samt brugen af strafferetlige sanktioner. Strafferetlig
forskning vedrører fortolkning og analyse a(
straffeloven og af særlovgivningens straffebestemmelser.
Fortolkningsvirksomheden sker blandt andet ud
fra lovforarbejder samt retspraksis. Det undersøges,
hvordan de retsudøvende myndigheder anvender reglerne,
når de skal afgøre, hvorvidt en person har begået
noget kriminelt, og hvilken straf den pågældende i
givet fald pålægges. Interessen kan også knytte sig til
forholdene omkring straffuldbyrdelsen. Om denne
indfaldsvinkel benyttes til tider betegnelsen kriminalpolitik,
men dette udtryk har også en videre betydning,
hvor det blandt andet omfatter de grundlæggende
principper for kriminalisering. Strafferetlige studier
kan være afretshistorisk art, ligesom der kan foretages
komparative undersøgelser af forskellige landes
strafferetlige system.
Retssociologi
Retssociologien er den gren af sociologien, der beskæftiger
sig med forholdet mellem ret og samfund. Blandt
de vigtigste retssociologiske emner kan nævnes rettens
sociale funktion, lovgivningens virkninger og rettens
rationalitet, retlig regulering som styringsmiddel i forhold
til enkelte myndigheder og personer, domstole og
administrative myndigheder som konfliktløsere, den
juridiske profession samt retten i lyset af samfundsmæssige
forandringer.
Traditionelt skelnes der mellem den operationelle
retssociologi, der vedrører rettens indvirkning på andre
samfundsforhold, og den genetiske retssociologi,
der vedrører samfundsmæssige forholds indvirken på
retten. Ofte vil der kunne iagttages en vekselvirkning
mellem retsregler og samfundsudvikling. For retssociologien
er det en central problemstilling, hvorledes
lovenes intentioner opfyldes i praksis, idet lovenes virkemåde
er afhængig af den sociale, økonomiske og politiske
sammenhæng. Retlig regulering kan have utilsigtede
virkninger, endog stik imod det tilsigtede. Almindeligvis
skelnes der i den forbindelse mellem lovenes
manifeste og latente funktioner. Forholdet mellem
loven på papiret og loven i praksis kan studeres inden
for alle retsområder, f.eks. ved at undersøge familien,
arbejdsmarkedet, socialforsorgen eller kriminalforsorgen.
Kriminologi
Kriminologi er studiet af kriminalitetens udbredelse,
årsager og virkninger. Medens strafferetten beskæftiger
sig med kriminalitet ud fra en juridisk synsvinkel,
anlægger den kriminologiske forskning en psykologisk,
sociologisk eller socialpsykologisk synsvinkel.
Kriminalitet er resultatet afet samspil mellem en række
faktorer: Individet (som det har udviklet sig blandt
andet gennem opdragelsen), de små og de store grupper
man vokser op i og lever i (f.eks. familie, kammerater,
arbejdsplads, skole, bymiljø), den sociale position
(bestemt især af uddannelse, erhverv og økonomi), love
og andre regler, diverse institutioner (politi, domstole,
fængsler, forsorg osv.), massemedierne (aviser
og ugeblade, fjernsyn og film) og mange andre samfundsforhold.
For at kunne beskrive, forstå og forklare kriminaliteten,
og hvilken rolle den spiller for borgerne i vort
Retsvidenskab 261
samfund, er det derfor nødvendigt at studere andet og
mere end blot de kriminelle handlinger og personer.
Man må også inddrage de andre faktorer i samspillet.
På samme måde må man studere kriminalitetens virkninger
ikke blot på ofre for kriminalitet, men også på
de kriminelle selv og deres familier og på dem, der ikke
direkte er indblandet. Kriminologer nøjes ikke med at
søge at konstatere, hvorledes tingene forholder sig.
Det hører også til deres opgave at søge at forudsige
udviklingen og at fremsætte begrundede forslag til løsning
af aktuelle kriminalitetsproblemer. Først og
fremmest interesserer man sig naturligvis for måder til
bekæmpelse af kriminalitet (kriminalprævention). Et
væsentligt led heri er at bidrage med forskningsresultater
til den stadige ajourføring og revision af lovgivningen
på især det strafferetlige område.
1.1 Der er udarbejdet en samlet fremstilling af fundamentale
oplysninger om kriminalitet og straf i henholdsvis
Danmark og Norge (Flemming Balvig, i samarbejde
med Cecilie Høigård, Oslo Universitet).
1.2 En engelsksproget udgivelse af en forskningsrapport
om kriminalitet og straffesystem i Danmark og
Schweiz — et formodet lavkriminalitetsland - er foretaget
(Flemming Balvig).
1.3 Endvidere er der færdiggjort en engelsksproget
forskningsrapport om ungdomskriminalitet i en københavnsk
forstadskommune (Flemming Balvig).
1.4 Der er udarbejdet og forsvaret en disputats om
tyveriforbrydelsen set fra en kriminal- og retssociologisk
synsvinkel (Flemming Balvig).
1.5 Forberedelser er foretaget til et grundforskningspræget
og teoretisk betonet projekt om formelle sociale
kontrolsystemers karakter, forudsætninger og virkninger
(Flemming Balvig).
2. Kulturanalytisk studie af »En mandekultur i opbrud
« med fokus på den subkultur, der eksisterer i de
såkaldte »rygmærke-MC-klubber« (Joi Bay).
3. Undersøgelse af de anmeldte voldtægtstilfælde i en
række politikredse i Danmark samt en interviewundersøgelse
med voldtægtsdømte (Henning Beier).
4.1 Opfølgning af studier omkring fangesamfundet og
longitudinelt studium af straffede. Recidiv er studeret
blandt forskellige typer af tidligere frihedsberøvede og
relateret til prisonisering. Monografi på engelsk er under
udgivelse (Ulla Bondeson).
4.2 Den almindelige og judicielle retsbevidsthed.
Replikation af visse spørgsmål fra en tidligere undersøgelse
(Ulla Bondeson).
4.3 Det moralske klima i Norden. Spørgeskema omfattende
ca. 100 spørgsmål er udarbejdet og 500 interviews
i hvert nordisk land er udført (Ulla Bondeson).
4.4 Variationer i sanktionsvalg og strafudmåling. En
opfølgning for visse forbrydelsestypers vedkommende
planlægges efter ændring af regler for strafudmåling
(Ulla Bondeson).
4.5 Anklagerens beslutningsproces. Tilpasning er
sket til nordiske forhold af et internationalt projekt om
»prosecutorial decisionmaking«. Spørgeskemaer er
udsendt til samtlige anklagere i Sverige før og efter en
lovændring angående påtalepligt. Analyse af data
fortsætter (Ulla Bondeson, i samarbejde med Jørgen
Hansen).
5. Vold mod sagesløs. Et projekt om gadevolden med
henblik på at belyse, hvordan denne vold udspiller sig,
hvad baggrunden er for den og hvilke konsekvenser
den har for de implicerede (Eeise Døllner).
6. Prostitution og social kontrol. Et forskningsprojekt
om prostitution (med støtte fra Finlands Akademi).
Projektet tager udgangspunkt i politimateriale om
prostitution og alfonseri i Helsingfors. Dertil interviews
med callgirls, hotelprostituerede m.fl. (Margaretha
Jårvinen).
7. Retrospektiv og prospektiv undersøgelse af seksuelle
overgreb inden for familien på grundlag af retlige
og sociale sagsakter (Annalise Kongstad, i samarbejde
med Beth Grothe Nielsen).
8.1 En sammenlignende undersøgelse af udviklingen
i voldskriminaliteten og seksualkriminaliteten i perioden
1964-84 i Danmark, Sverige, BRD og USA er afrapporteret
(Berl Kutchinsky).
8.2 En systematisk analyse af HIV-testens rolle i forebyggelsen
af AIDS er gennemført og rapporteret som
monografi på engelsk (Berl Kutchinsky).
8.3 Incestpanikken - forstået som den løst funderede
mistanke om incest, der ofte rammer i flæng - har
bredt sig i de senere år. Problematikken belyses gennem
en sag fra England i 1987, hvor 200 børn på en
overvejende ubegrundet mistanke blev fjernet fra deres
hjem. Baggrunden og betingelserne for incestpanikken
analyseres, og det påpeges at nogle af disse betingelser
også er til stede i Danmark (Berl Kutchinsky).
8.4 En afhandling om den danske pornofrigivelses
baggrund, årsager og virkninger er under færdiggørelse
og vil blive udgivet på Yale University Press (Berl
Kutchinsky).
262 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
9.1 Afsluttet undersøgelse om kriminalitet og levevilkår,
hvor registerdata fra Danmarks Statistik er udnyttet
til at belyse domfældtes og prøveløsladtes levevilkår
(Britta Kyvsgaard).
9.2 Påbegyndt projekt om børnekriminalitet og kriminalitetsforebyggende
foranstaltninger, hvor bl.a.
børnekriminalitetsudviklingen samt kriminalpræventive
projekter (SSP-initiativer) skal kortlægges og analyseres
(Britta Kyvsgaard).
10. En analyse af den »islamisering« der er sket af
straffeloven, grundloven og familieretten i Pakistan
samt en sammenligning af dette med et sekulært system,
som f.eks. Danske Lov på de respektive områder
(Rubya Mehdi).
11. Udlændinges retsstilling. En undersøgelse af udvisning
af udlændinge på grund af kriminalitet med
særligt henblik på at belyse retspraksis efter lovændringen
i 1983 (Ettie Trier Petersen).
12. Et projekt om voldsforbrydelser har været under
gennemførelse. Projektet tager udgangspunkt i indsamlingen
af et materiale om danske kvinder dømt for
angreb på liv og legeme m.m. (Annika Snare).
13. Omfanget af og udviklingen i alkoholrelaterede
skader i Danmark fra 1920'rne og fremefter (Thorkild
Thorsen).
14.1 Forhandling mellem anklagemyndigheden og
den sigtede: Ud fra amerikansk teori og praksis omkring
pleabargaining er der i en artikel foretaget en
gennemgang afdenne tradition i strafferetsplejen med
henblik på en sammenligning med danske forhold
(Jørn Vestergaard).
14.2 Alternativer til frihedsstraf. Til brug for en rapport
fra FNs kriminalpolitiske institut i Helsingfors er
der udarbejdet en oversigt vedrørende alternativer til
frihedsstraf (Jørn Vestergaard).
14.3 Samfundstjeneste. Der er indsamlet materiale til
brug for vurderingen af forsøgsordningen med samfundstjeneste
(Jørn Vestergaard).
14.4 Alternativ konfliktløsning. Der er publiceret artikler
om udenlandske erfaringer med alternativ konfliktløsning,
mæglingsmøder, konfliktråd m.v. (Jørn
Vestergaard).
14.5 Erstatning til ofre. Der er publiceret en artikel
om danske og udenlandske erfaringer med statslig erstatning
til ofre for kriminalitet (Jørn Vestergaard).
14.6 Tvang i psykiatrien. Der er publiceret artikler
om retssikkerhed i forbindelse med psykiatrisk tvang.
Forslag til lovreformer er gennemgået (Jørn Vestergaard).
14.7 Den kriminalpolitiske udvikling. Den aktuelle
kriminalpolitiske udvikling er gennemgået i artikelform
for en nordisk læserkreds. Lovgivning, praksis og
litteratur er behandlet i et tysksproget værk om de senere
års strafTeretsudvikling i Europa (Jørn Vestergaard).
15.1 En empirisk-statistisk undersøgelse af praksis
vedrørende de straffeprocessuelle tvangsindgreb,
sammenholdt med intentionerne bag og de lovbestemte
kriterier herfor, er afsluttet (Preben Wilhjelm).
15.2 En spørgeskemaundersøgelse vedrørende lægdommeres
opfattelse af deres rolle og vilkår er afsluttet
(Preben Wilhjelm).
15.3 Der er arbejdet med spørgsmålet om, hvilke krav
der må stilles til et egentligt retsregister, som skulle
kunne anvendes afforskere og beslutningstagere, samt
hvorledes et sådant register kunne tænkes etableret
(Preben Wilhjelm).
15.4 På grundlag af de første godt tre måneders kæremålssager
er anvendelsesområdet for den nye retshåndhævelsesarrest
i voldssager belyst og sammenholdt
med begrundelserne for den nye bestemmelse
(Preben Wilhjelm).
15.5 En undersøgelse af ændringerne i området for
nævningebehandling m.v. i forbindelse dels med ændringen
i 1982 af strafTerammerne for voldtægt, røveri
og brandstiftelse, dels med de i 1985 ændrede nævningekriterier,
har været under forberedelse (Preben
Wilhjelm).
16.1 Projektet Den sociologiske profession, den sociologiske
betragtningsmåde, og socialpolitikken. En kritisk
analyse af processer i og funktioner af den anvendt-
empiriske socialforskning (Jacob Hilden
Windsløw).
16.2 Fortsatte studier over den kroniske morfinismes
historie (Jacob Hilden Winsløw).
16.3 Mindre undersøgelser af metode- og modelproblemer
i kriminologien (Jacob Hilden Winsløw).
17.1 Universitetshistoriske og strafferetshistoriske
studier samt undersøgelser inden for aktuelle kriminalpolitiske
områder (Knud Waaben).
Anden virksomhed:
Flemming Balvig: Institutbestyrer. Medlem af Det
Retsvidenskab 263
retsvidenskabelige Fagråd. Medlem af instituttets
forretningsudvalg, edb-udvalg, lokaleudvalg samt
samarbejdsudvalg. Medlem af fagrådets udvalg vedrørende
retslære, retshistorie og retssociologi. Medlem
af styringsgruppen for faget ret og samfund.
Medlem af fagrådets udvalg vedrørende tilrettelæggelsen
af uddannelsen for retsvidenskabelige stipendiater.
Medlem af udvalget under Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd vedrørende kriminologisk
og kriminalpolitisk forskning. Medlem af Danmarks
Statistiks kriminalstatistikudvalg og den af
denne nedsatte arbejdsgruppe. Medlem af bestyrelsen
i Dansk retspolitisk Forening. Medlem afjustitsministeriets
udvalg vedrørende edb og forskning.
Medlem afjustitsministeriets kriminalpolitiske forskningsudvalg
samt Justitsministeriets kriminalpolitiske
forskningsgruppe.
Joi Bay; Medlem af instituttets koordinationsudvalg.
Ulla Bondeson: Formand for bedømmelsesudvalg
vedrørende doktorafhandling ved Københavns Universitet.
Medlem afjustitsministeriets kriminalpolitiske
forskningsudvalg. Medlem af udvalget under Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd vedrørende
kriminologisk og kriminalpolitisk forskning.
Medlem af bestyrelsen i Dansk Kriminalistforening.
Medlem af Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi;
Board of Research Committee for the Sociology of
Deviance and Social Control, International Sociologicai
Association; Sécrétaire général adjointe Société
Internationale de Criminologie; Conseil de Direction
du Centre International de Criminologie Comparée.
Leise Døllner: Medlem af instituttets samarbejdsudvalg.
Varetagelse af instituttets lokaleadministration.
Medlem af Instituttets lokaleudvalg. Medlem af
Det samfundsvidenskabelige Fakultets lokaleudvalg.
Annalise Kongstad: Projektleder i gruppen Nordiske
prostitutionsforskere (med støtte fra Nordisk Ministerråd).
Kontaktsekretær i Nordisk Samarbejdsråd
for Kriminologi.
Berl Kutchinsky: Medlem af instituttets biblioteksudvalg
og fakultetets biblioteksudvalg. Medlem
af Udvalget under Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd vedrørende kriminologisk og kriminalpolitisk
forskning; Udvalget for taktisk kriminalpræventiv
rådgivning, præventionstaktisk arbejdsgruppe
samt arbejdsgruppen for butikstyverier, alle
under Det kriminalpræventive Råd; International
Academy of Sex Research; Society for the Scientific
Study of Sex. International Advisory Committee for
the 4th International Congress on AIDS, Stockholm
1988; Organizer og Chairman af Symposium on
AIDS Prevention and Safe Sex ved samme.
Britta Kyvsgaard; Medlem af instituttets informationsudvalg.
I horkild Thorsen ; Medlem af instituttets informationsudvalg.
Jørn Vestergaard; Medlem af instituttets forretningsudvalg,
biblioteksudvalg og FDB-udvalg. Medlem
af fakultetets EDB-udvalg. Medlem af fagrådets
udvalg vedrørende strafferet og proces under en ny
studieordning. Medlem af Justitsministeriets arbejdsgruppe
vedrørende forsøgsordningen med samfundstjeneste.
Medlem af Alkohol- og Narkotikarådets
repræsentantskab.
Preben Wilhjelm; Medlem af instituttets informationsudvalg.
Medlem af flygtningenævnet.
Jacob Flilden Winsløw; Medlem af instituttets informationsudvalg.
Medlem af Alkohol- og Narkotikarådets
repræsentantskab og af rådets narkotikaudvalg.
Knud Waaben; Medlem af fagrådets udvalg vedrørende
strafferet og proces under en ny studieordning.
Formand for straffelovrådet. Medlem af Nordisk
Strafferetskomité.
Udgivervirksomhed m.v.:
Instituttet udgiver skriftrækken »Kriminalistisk Instituts
Stencilserie«.
Flemming Balvig; Medlem af redaktionskomiteen
for tidsskriftet Social Kritik. Medlem af Editorial Board
for Socialwissenschaftlicher Verlag, Vesttyskland.
Tildels hædersgave fra Axel H. Pedersens fødselsdagslegat.
Tildelt SAS videnskabelige rejselegat.
Joi Bay; Redaktør af Nordic Youth Research Information.
Medlem af redaktionen for Årbog for Ungdomskulturforskning.
Ulla Bondeson; Medlem af redaktionen for Scandinavian
Studies in Criminology.
Berl Kutchinsky; Medlem af redaktionskomiteer
for »Victimology — An International Journal« og
»Nordisk Sexologi«. Consulting Editor for »Law and
Society Review«.
Rubya Mehdi; Medlem af redaktionsrådet for Diva;
A Quarterly Journal of South Asian Women.
Jørn Vestergaard; Redaktør af Kriminalistisk Instituts
Årsberetning. Medlem af redaktionskomiteen for
tidsskriftet Social Kritik.
Gæster og rejser:
Flemming Balvig; Gæstelærer ved California State
University, Sacramento, USA (1 måned).
Ulla Bondeson; Gæsteforelæsning ved Keio University,
Tokyo, Japan. Foredrag i Rigsdagshuset,
Stockholm, Sverige. Deltagelse i seminar om selvrapporteret
kriminalitet i Leeuwenhorst, Holland. Talt
ved Colloque L'Université et la Recherche Criminologigue
i Aix-en-Provence, Frankrig. Fremlagt papers
ved strafudmålingssymposium i Liineburg, Tyskland;
ved europæisk colloqium i Oxford, England; ved internationale
kriminologikongresser i Hamburg, Tyskland
og ved international drogkonference i Hongkong.
Leise Døllner; Gæsteforelæsning på Retsmedicinsk
Institut.
264 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Margaretha Jarvinen; Deltagelse i seminar om prostitution
på Rigshospitalet, København.
Berl Kutchinsky: Invited paper på 4th International
Conferenceon AIDS, Stockholm, samt 14th International
Congress on Law and Mental Health, Montreal.
Gæsteforelæst ved The City University of New
York.
Britta Kyvsgaard: Gæsteforelæst på Oslo Universitet,
Nordiska Hålsovårdshogskolan i Goteborg og på
Københavns Universitet.
Ettie Trier Petersen: Deltagelse i forelæsningsrække
i Folkeuniversitetets regi.
Publikationer:
Andersen, P.K., Bondesøn, U.: Recidivism among
Swedish Criminals 1970-81. Nordic Seminar on
Empiricai Life History Analysis and Panel Studies.
(Tekniske Rapporter nr. 46), Nordisk Statistisk Sekretariat,
s. 45-47, København 1988.
Balvig, F.: Studies on theft. English summary ofa dissertation
about the aet of theft in regard to population,
time and geographical space. Kriminalistisk
Instituts Stencilserie 44, 139 s., København 1988.
Det fængselsagtige samfund. Kan fængsel forsvares?,
Thomas Mathiesen, s. 11-22, København
1988.
—, Høigård, C.: Kriminalitet og straf i tal og tekst. København
1988, 155 s.
—: Tyveri nedbryder tilliden. Forskning & Samfund
2, s. 3-5, København 1988.
—, Lokdam, H.: Redaktion af: Retspolitisk status. København
1988, 351 s.
—: Kontrolbilleder. Retspolitisk status, Flemming
Balvig, Helle Lokdam (red.), s. 42-53, København
1988.
—, Høigård, C.: Kriminalitet og straff i tall og tekst.
Oslo 1988, 120 s.
—: The Snow-White Image. The hidden reality ofcrime
in Switzerland. Oslo 1988, 123 s.
Introduktion til den videnskabelige metode. Kriminalistisk
Instituts Stencilserie 45, 65 s., København
1988.
Delinquent and not-delinquent youth. Kriminalistisk
Instituts Stencilserie 43, 135 s., København
1988.
Hvor mange mennesker udsættes for kriminalitet?
Kriminalistisk Instituts Stencilserie 47, s. 53-64,
København 1988.
—: Ofre for tyveri. Kriminalistisk Instituts Stencilserie
50, s. 62-70, København 1988.
Hvor mange udsættes for kriminalitet? Kriminalistisk
Instituts Stencilserie 50, s. 8-19, København
1988.
Bay, J.: Ungdomsforskning. Idrættens vadefugle:
Rapport fra en forskerkonference, Finn Berggren,
Bjarne Ibsen, Ejgil Jesperson (red.), s. 83-89, København
1988.
Beier, H.: Voldtægtsforbryderen/Voldtægtsforbrydelsen.
(Prisopgave). København 1988, 254 s.
Bondesøn, U.V.: Prisonisering og recidiv. Kriminalitetens
ofre, Britta Kyvsgaard, Preben Wilhjelm
(red.), s. 160-166, København 1988.
-: Traitement en Liberté. Recherche sur l'Evaluation
(Resumé). OctavoCongresso Internacional deCriminologia,
A. M. Caeiro et al. (eds), s. 499-500, Lissabon
1988.
Døllner, L.: Vold mod sagesløs. Politiken 29. juli, kronik,
København 1988.
-: Voldskriminaliteten som problem. Kriminalistisk
Instituts Årsberetning 1987/88, Jørn Vestergaard
(red.), s. 65-74, København 1988.
-, Kongstad, A.: Ofre for voldelige overgreb. Kriminalitetens
ofre, Britta Kyvsgaard, Preben Wilhjelm
(red.), s. 24-33, København 1988.
Kongstad, A.; Seksuelle overgreb mod børn. Kriminalitetens
ofre, Britta Kyvsgaard, Preben Wilhjelm
(red.), s. 34-41, København 1988.
-: Why do Men Rape Women? Diva. A Quarterly
Journal of South Asian Wbmen Vol. 1, Issue 2, s.
12-15, Toronto, Canada 1988.
Kutchinsky, B.: Krisen der kradsede af. Omtale af to
bøger af Erik Jørgen Hansen om danskernes levekår
i 1986 sammenholdt med 1976. Weekendavisen 30.
marts 1988.
-: Erotik, erotika og pornografi. Et essay om køn, kultur,
kærlighed og kiosklitteratur. Nordisk Sexologi
Vol. 6, s. 108-28, København 1988.
-: Fugt, rasp og forbedring. Anmeldelse af Thomas
Mathiesen: Kan fængsel forsvares? Weekendavisen
11. marts 1988.
-: Hvad mænd og kvinder tænder på. Sex og Sundhed
4, s. 13-16, København 1988.
-: Menn, kvinder & pornografi. Cupido Vol. 5, nr. 4,
s. 32-40, Oslo 1988.
-: The roles ofsafe sex and HIV test in the preventionon
of AIDS. Paper presented at the Round Table
on AIDS Prevention and Safer Sex of the IVth International
Conference on AIDS, Stockholm, June
1988. Institutpublikation 1988, 32 s.
-: Hvordan undgår man at blive offer? Noget om kriminalprævention
og præventionsbrochurer. Kriminalitetens
ofre. Kriminalistisk Instituts Stencilserie
nr. 50, Britta Kyvsgaard, Preben Wilhjelm (red.),
s. 82-99, København 1988.
-: De ældres kriminalitetsproblemer. Kriminalitetens
ofre. Kriminalistisk Instituts Stencilserie nr.
50, Britta Kyvsgaard, Preben Wilhjelm (red.), s.
49-61, København 1988.
—; Stigende vold i samfundet? Psykologi 19. november,
s. 5-12, København 1988.
—: Pornography and sexual violence: The criminological
evidence from aggregate data in several counRetsvidenskab
265
tries. Pornography, Social Science and the Common
law, Augustine Brannigan (ed.), s. 11-91, Calgary
1988.
—: The role of HIV testing in AIDS prevention. Kiminalistisk
Instituts Stencilserie nr. 46. København
1988, 51 s.
Kyvsgaard, B.: Emmeko rankaise tarpeeksi? Uusi
Kriminaalihuolto 1, s. 27-30, Kerava, Finland
1988.
—: Uddannelse, Kriminalitet og Kultur. Uddannelse,
Undervisningsministeriets Tidsskrift 5, s. 311-20,
København 1988.
Straffede som ofre for retssystemet. Kriminalitetens
ofre. Kriminalistisk Instituts Stencilserie nr.
50, Britta Kyvsgaard, Preben Wilhjelm (red.), s.
141-60, København 1988.
—: Anmeldelse af Hans Goppinger: Life Style and
Criminality. Basic Research and Its Application:
Criminological Diagnosis and Prognosis. Springer-
Verlag, Berlin 1987. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
2, s. 155-57, København 1988.
-, Vestergaard, J.: Retssalenes alternativ. Politiken 7.
december, s. Kronik, København 1988.
Vestergaard, J.; Non — Custodial Alternatives in Europe
: Denmark. Non - Custodial Alternatives in
Europe, Helsinki Institute for Crime Prevention
and Control Affiliated with the United Nations
(eds), s. 190-96, Helsinki 1988.
—: Tvang i psykiatrien — et anliggende for hvem? Retspolitisk
Status, Flemming Balvig, Helle Lokdam
(red.), s. 248-71, København 1988.
—: Lovforslaget om tvang i psykiatrien — en ukritisk
videreførelse af sindssygelovens principper. Retspolitik
3, s. 3-12, København 1988.
—: Strafrechtsentwicklung in Europa: Danemark.
Strafrechtsentwicklung in Europa: Landesberichte
1984/86 iiber Gesetzgebung, Rechtssprechung und
Litteratur, A. Eser, Babara Huber, s. 313-74, Freiburg
1988.
-: Redaktion af: Kriminalistisk Instituts årsberetning
1987/88. København 1988, 119 s.
—: Interesse-rationalitet i sanktionsvalget. Kriminalistisk
Instituts årsberetning 1987/88, Jørn Vestergaard
(red.), s. 75-93, København 1988.
-: Nordisk samfundsforskning om narkotika og narkotikakontrol.
Kriminalistisk Instituts årsberetning
1987/88, Jørn Vestergaard (red.), s. 107-16,
København 1988.
—: Statslig erstatning til ofre — juristeri og offentlige
almisser? Kriminalitetens ofre, Britta Kyvsgaard,
Preben Wilhjelm (red.), s. 100-14, København
1988.
—, Kyvsgaard, B.: Alternativ konfliktløsning - offeret,
lovovertræderen og samfundet. Kriminalitetens ofre,
Britta Kyvsgaard, Preben Wilhjelm (red.), s.
115-30, København 1988.
—: Dansk kronik 1986-87. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
1987, s. 49-62, København 1987.
-: Redaktion af: Kriminalistisk Instituts årsberetning
1986. København 1987, 127 s.
—: Afrusningsklinikker — alternativ til anbringelser i
politiets detentioner og tvangsindlæggelser på psykiatriske
afdelinger. Alkoholpolitik - Tidskrift for
Nordisk Alkoholforskning Vol. 4, s. 147-55, Helsinki
1987.
—: Human afrusning - alternativer til anbringelser i
politiets detentioner og tvangsindlæggelser på psykiatriske
afdelinger. Kriminalistisk Instituts årsberetning
1986, Jørn Vestergaard (red.), s. 71-89, København
1987.
-: Fangerøster — Berettiget kritik af retssystemet. Anmeldelse
af Preben Wilhjelm: Dømte om retssystemet.
Informations kronik 19. oktober 1987.
Wilhjelm, R: Tvangsindgreb i strafferetsplejen 1976-
85. København 1988, 408 s.
Wilhjelm, R: Ofre for kriminalitetsbekæmpelsen.
Kriminalitetens ofre, Britta Kyvsgaard, Preben
Wilhjelm (red.), s. 132-140, København 1988.
—: Praksis vedrørende den nye 'retshåndhævelsesarrest'.
Kriminalistisk Instituts Årsberetning 1987/
88, Jørn Vestergaard (red.), s. 96-106, København
1988.
-: Behovet for en retsstatistik. Retspolitisk status.
Dansk Retspolitisk Forening. 10 års jubilæum,
Flemming Balvig, Helle Lokdam (red.), s. 177-91,
København 1988.
—: Folkevalgte dommere. Lægdommerundersøgelse
1987. København 1988, 230 s.
—: Politiets efterforskningsmuligheder. Kriminologiske
bidrag til 80'ernes kriminalpolitiske debat, Britta
Kyvsgaard, Preben Wilhjelm, Jacob Hilden
Winsløw, s. 20-28, København 1986.
—: Udviklingen i anvendelsen af retsplejelovens paragraf
762, stk. 2, "retshåndhævelsesarrest". Juristen
6. marts, s. 15, København 1987.
-: Dømte om retssystemet. En enquete blandt indsatte
i Vridsløselille og Horserød. København 1987,
150 s.
Flemming Balvig
Statsvidenskab 267
Statsvidenskab
1. Økonomisk Institut
Historie:
En væsentlig begivenhed i forhistorien for Økonomisk
Institut var oprettelsen af Instituttet for Historie og
Samfundsøkonomi i 1926. I 1950'erne blev ønsket om
at oprette et selvstændigt økonomisk institut fremført
med stigende vægt. Et forslag om oprettelse af Økonomisk
Institut blev fremsendt til Konsistorium ved Københavns
Universitet og godkendt på Konsistoriums
møde den 23. oktober 1957. Efter denne godkendelse
blev det på et bestyrelsesmøde besluttet »at lade instituttet
starte pr. 1. april 1958«.
Instituttets adresse er Studiestræde 6, 1455 København
K.
Økonomisk Institut er i de forløbne år vokset til et
stort institut, hvor 50 videnskabelige medarbejdere og
14 teknisk-administrative medarbejdere pr. 31. december
1988 havde deres daglige arbejdsplads. Instituttet
har efter sine ledelsesregler »til opgave at drive
forskning inden for området økonomi«. Instituttets
aktiviteter spænder over en bred vifte af discipliner inden
for dette område. Instituttets størrelse og faglige
bredde har medført, at der omkring forskellige forskningsområder
er opstået en række uformelle arbejdsgrupper.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 45,3.
Professorer: Ellen Andersen, Sven Danø, Hector
Estrup, Birgit Grodal, Erik Gørtz, Hans Keiding, P.
Nørregaard Rasmussen, Niels Thygesen, Karl Vind,
Anders Ølgaard.
Lektorer: Karsten Albæk, Anders Borglin, Poul Buch-
Hansen, Jørgen Peter Christensen, Jørgen Estrup,
Christian Groth, Jan Gunnarsson, Y. P. Gupta, Frank
Hansen, Ingrid Henriksen, Christian Hjorth-Andersen,
Katarina Juselius, Niels Kærgård, Klavs Lindeneg,
Jørgen Birk Mortensen, Axel Mossin, Peter Erling
Nielsen, Søren Bo Nielsen, Gunnar Persson, Peter
Birch Sørensen, Troels Østergaard Sørensen, Thorbjørn
Waagstein, Hans Aage.
Adjunkter: Henning Bach, Klavs Lindeneg, Finn
Tarp.
Seniorstipendiater: Karsten Albæk, Jens Bonke, Morten
Hviid, Michael Teit Nielsen, Christian Schultz,
Bent Sørensen.
Kandidatstipendiater: Jørgen Elkjær, Eskil Heinesen,
Hans Jørgen Jacobsen, Niels Buus Kristensen, Henrik
Lando, Michael Teit Nielsen, Michael Osterwald-Lenum,
Lars Haagen Pedersen, Agnete Raaschou-
Nielsen, Peter Stephensen, Bent Sørensen, Svend
Wunder.
Forskningsstipendiater: Peter Fristrup, Michael Osterwald-
Lenum, Karsten Nimb Pedersen.
Introduktionsstipendiater: Henrik Lando, Lise
Nielsen, Karsten Nimb Pedersen, Torben Pedersen.
Antal årsværk: 11,8.
Edda Andersen, Aase Andersen, Henning Asmussen,
Anne Lise Bagge, Karin Eriksson, Jette Florin, Hanne
Hansen, Jane Hoe, Rigmor Lundgaard, Susanne Olsen,
Else Marie Pedersen, Lene Petersen, Vibeke
Ring, Inge Merete Schytte, Bjarne Skarin, Pia Lund
Vestergaard.
Forskningsvirksomhed:
Nærværende beretning rapporterer om medarbejdernes
forskningsmæssige aktiviteter m.m. Det vil ses, at
undervisningmæssig og forskningsmæssig aktivitet ikke
er helt nem at adskille. Vi kan i denne forbindelse
pege på medarbejdernes vejledningsopgaver i forbindelse
med licentiat- og kandidatstuderendes store specialeopgaver
som hørende under instituttets aktivitetsområder.
Licentiatstudiet er en forskningsuddannelse,
der forventes at have betydning for forskningsrekrutteringen
til Københavns Universitet og
andre højere læreanstalter, hvor der undervises i økonomi,
samt i forskningslignende stillinger uden for
universitetet. Dererp.t. immatrikuleret 13 kandidater
ved lic.-studiet.
Instituttets forskningsaktivitet spænder over så
bredt et område, at det kan være vanskeligt at sammenfatte
disse aktiviteter i en fælles karakteristik, selv
om et fælles udgangspunkt er økonomisk teori. En kort
karakteristik af vigtige forskningsområder, der dyrkes
på instituttet, er givet som indledning til en omtale af
de af instituttets medarbejdere, som naturligt kan rubriceres
under en sådan karakteristik. Det drejer sig
om følgende grupper:
1. Mikroteori og generel ligevægtsteori
2. Driftsøkonomi og operationsanalyse
3. Offentlig økonomi og planlægning
4. Pengeteori og pengepolitik, herunder international
monetær økonomi
5. Politisk økonomi
6. Fordeling, allokering, inflation, udviklingsøkonomi
og økonomisk historie
7. Økonometri og anvendt økonomi
Nogle af instituttets medarbejdere har ikke naturligt
kunnet rubriceres i disse grupper.
1. Mikroteori og generel ligevægtsteori
(Anders Borglin, Birgit Grodal, Frank Hansen (fra
1.3.), Morten Hviid, Hans Jørgen Jacobsen (indtil
31.7.), Hans Keiding, Jørgen Birk Mortensen, Lise
Nielsen (fra 1.12.), Michael Teit Nielsen, Christian
Schultz, Karl Vind).
Den mikroøkonomiske teori handler om samspillet
mellem enkeltindividernes økonomiske adfærd. Det
268 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
undersøges her, hvorledes den enkeltes handlinger
inden for de rammer, der er fastlagt af de økonomiske
regler og institutioner i samfundet, betinger
og påvirker den økonomiske situation i dette samfund.
Gruppens medlemmer har i det forløbne år beskæftiget
sig med følgende emner og projekter: Forsøg
på at forklare arbejdsløshed i markedsøkonomier
inden for modeller med et mikroøkonomisk fundament.
Analyse af betydningen af forventninger og
læreregler i overlappende generationsøkonomier.
Resultater i forbindelse med et nyt ligevægtsbegreb
(Walras-ligevægt med koordinering), som bl.a. er
relevant i forbindelse med økonomier med eksterne
effekter og økonomier med ufuldstændige markeder.
Endvidere har gruppen arbejdet med institutioner i
generel ligevægtsteori, imperfekt konkurrence og information
samt incitamentsproblemer i private og
ofTentlige virksomheder.
1.1 Forskningsaktiviteten har bestået i arbejde med
empiriske modeller til forklaring af produktivitetscyklus'en
og med teoretiske modeller med henblik
på at undersøge relationen mellem efficiente, optimale
og maksimale programmer i vækstmodeller. I
forbindelse med undervisningen er øvelsesmateriale
til et kursus i Dynamisk Økonomi blevet lavet, og
endvidere er øvelsesmaterialet til kurset i Mikro 1
blevet revideret og udvidet (Anders Borglin).
1.2.1 Afsluttet arbejdet med forhandlingsløsningen
(Bargaining set) i en atomløs økonomi med ikke totale
og transitive preferencer (Birgit Grodal).
1.2.2 Fortsat undersøgelsen (sammen med W. Hildenbrand)
af den aggregerede efterspørgselsfunktions
egenskaber under specielle antagelser på indkomstfordelingen
og de individuelle efterspørgselsfunktioner
(Birgit Grodal).
1.2.3 Arbejdet med teorien for økonomier med en
vilkårlig markedsstruktur (Birgit Grodal).
1.3 Moyalproduktet for funktioner på faserummet
er studeret. Der sigtes specielt mod udvikling af en
spektralteori, som kan behandle symmetriske men
ikke essentielt selvadjungerede operatorer. Anvendelser
indenfor distributionsteori og kvantemekanik
(Frank Hansen).
1.4 Arbejder med et projekt om overførsel af information
mellem virksomheder som følge af disses
handlinger. Projektet fokuserer bl.a. på effekten af
observerbare produktionsplaner på virksomhedernes
strategivalg. Projektet er i forlængelse af Ph. D. afhandling
(Morten Hviid).
1.5 I fortsættelse af projektet »De fundamentale årsager
til arbejdsløshed« er foretaget en række analyser
af, hvorledes økonomier med imperfekt konkurrence
på arbejdsmarkedet fungerer og reagerer på
forskellige indgreb. Der er, med basis i den mikroøkonomiske
metode, udviklet en række generelle ligevægtsmodeller
til at belyse problemstillingen. Et par
arbejder, der søger præcist at identificere, under
hvilke omstændigheder sådanne økonomier genererer
arbejdsløshed, er færdiggjort. Det er påvist, at
der findes økonomier, hvor indførelse af overskudsdeling
(som foreslået af den amerikanske økonom
M. L. Weitzman) leder til stigende arbejdsløshed, i
modsætning til, hvad man i litteraturen normalt forestiller
sig. Ligeledes er det vist, at finans- og pengepolitik
generelt vil have reale effekter i en økonomi,
hvor forventningsdannelsen er rationel, og hvor
der er imperfekt konkurrence på arbejdsmarkedet.
Yderligere er det undersøgt — inden for rammerne af
en model med rationelle forventninger - i hvilket
omfang imperfekt konkurrence på varemarkedet kan
lede til situationer, hvor der vil være arbejdsløshed
uanset, hvor lav lønnen er (Hans Jørgen Jacobsen,
Christian Schultz).
1.6 Projekt, der behandler incitamentsproblemer i
offentlige og private virksomheder. I forbindelse
med den økonomiske diskussion omkring konsekvenser
af privatisering er betydningen af ejendomsret,
konkurrenceforhold og reguleringsform undersøgt i
relation til mål med privatisering. Analysen har specielt
taget udgangspunkt i den teoretiske debat i
England og de erfaringer, man her har haft med privatisering
siden Thatcher-regeringens tiltræden. En
rapport med titlen: »Privatisering - den engelske debat
« er færdiggjort (Jørgen Birk Morgensen).
1.7 I forbindelse med et studieophold ved Princeton
University er licentiatafhandlingen »Expectations
and Learning in an Overlapping Generations Economy
« blevet færdiggjort. I afhandlingen gives der
resultater vedrørende eksistens, entydighed, stabilitet
og optimalitet af markedsligevægte i en økonomi,
hvor markederne koordinerer de økonomiske beslutninger
periodevis i stedet for at koordinere for alle
perioder på een gang.
Dernæst er der påbegyndt en forskning i, hvordan
virksomheder kan spekulere i muligheden af at gå
fallit. H vis den pris, en virksomhed sælger til, viser
sig at blive høj (efter at produktionsbeslutningen er
truffet), far virksomheden en høj profit; bliver prisen
lav, far virksomheden ikke en negativ profit, men
går derimod fallit. Det vises, at sådanne fallitovervejelser
kan forårsage et uventet reaktionsmønster. For
eksempel kan de føre til, at virksomheden formindsker
sin produktion, når markedsforholdene forbedres
(Michael Teit Nielsen).
Statsvidenskab 269
1.8.1 Afsluttet et arbejde om karakterisering af »Bargaining
set« i atomløse økonomier (Karl Vind).
1.8.2 Fortsat samarbejdet med Birgit Grodal og John
Roemer, Davis, om sammenligning af valg med forskellige
former for handel med stemmer (Karl Vind).
1.8.3 Påbegyndt to arbejder om ikke-totale og ikketransitive
proferencer. I det første generaliseres subjektive
sandsynligheder. I det andet generaliseres tilbagediskonteret
nytte. Begge klasser af resultater har
omfattende implikation for og anvendelser i økonomisk
teori (Karl Vind).
1.8.4 Fortsat samarbejdet med Birgit Grodal om
Walras-ligevægt med koordinering og anvendelse af
dette begreb på økonomier med ufuldstændige markeder
(Karl Vind).
2. Driftsøkonomi og operationsanalyse
(Sven Danø, Jan Gunnarsson, Morten Hviid, Thorbjørn
Waagstein).
Traditionelt drejer driftsøkonomien sig om den enkelte
virksomheds økonomiske problemer og forskellige
metoder til at løse dem. Driftsøkonomien formulerer
gerne problemerne som optimeringsproblemer,
hvor det i en given problemsituation gælder om at finde
de for virksomheden fordelagtigste handlingsstrategier.
Driftsøkonomien leder derfor frem til et studium
af økonomiske optimeringsproblemer i al almindelighed,
til undersøgelse af deres matematiske formulering,
deres struktur, typificering og deres løsninger og
gyldighedsområder for løsninger. Læren om økonomiske
optimeringsproblemer betegnes hyppigst operationsanalyse.
Driftsøkonomiske og operationsanalytiske
undersøgelser udgør kun en mindre del af instituttets
samlede forskning, men fagene er af betydning
for helhedsbilledet, fordi driftsøkonomi er en vigtig
økonomisk specialdisciplin, og fordi driftsøkonomi og
operationsanalyse kan være til stor hjælp ved mangfoldige
typer af økonomiske undersøgelser, der ikke netop
behøver at have virksomheden til genstand, således
som den klassiske driftsøkonomi har det. Driftsøkonomi
og operationsanalyse kan give redskaber til undersøgelser
af feks. den offentlige sektor, regionalplanlægning,
sektorplanlægning eller virksomhederne i en
socialistisk økonomi.
2.1 Afsluttet arbejdet med en samlet fremstilling af
investeringsplanlægningens teori, der udkom i bogform
i december 1988 (Sven Danø).
2.2 Arbejdet med et projekt om ledelse af økonomier
gennem relationer offentligt-privat. Opgaven er, fra et
informationsteoretisk perspektiv at forklare ressourcefordelingssystemer,
hvor offentlige og private aktører
koordinerer deres aktiviteter gennem decentrale beslutninger.
Projektet er opbygget omkring en case-studie
af en samordningsgruppe (nedsat af regeringen)
med ansvar for et erhvervsudviklingsprogram for en
svensk region.
Et lærebogsprojekt om kommunal organisation,
sammen med forskere ved Handelshøjskolerne i Bergen
og Goteborg, er afsluttet. Bogen udgives af forlaget
Studentlitteratur i Lund i vinteren 88-89.
Endvidere arbejdes med et oplæg om decentraliseret
styring, baseret på erkendelsesteori og begrænset
rationalitet. Oplægget forventes publiceret.
Arbejdet sammen med en gruppe af forskere ved
Det statsvidenskabelige Fakultet, Lunds Universitet,
og ved Handelshøjskolen i Goteborg på et projekt om
styringsproblemer i blandingsøkonomier. Projektet
støttes af det svenske byggeforskningsråd og af lånsstyrelsen
i Malmø (Jan Gunnarsson).
2.3 Arbejder med et projekt om reklame og information,
hvor specielt reklameindsatsen over et produkts
livscyklus bliver analyseret. Der fokuseres på tilfældet,
hvor der er to producenter af produktet, for at undersøge,
hvilken effekt konkurrence har på reklameomfanget.
Har i forbindelse med projektet opholdt sig (til
juli 1988) på Yale University.
Har endvidere sammen med Bente Villadsen
(Odense Universitet og Yale University) arbejdet på
et projekt om koncentrationsindex's statistiske fordeling.
På basis af antagelser om fordelingen på den variabel,
hvorfra indexet er beregnet, forsøges det at komme
med konklusioner om, hvilken fordeling indexet
må have. For at belyse dette benyttes tildels simulationer
(Morten Hviid).
2.4 Arbejde med fornyelse af pensum i driftsøkonomi,
herunder udarbejdelse af noter til undervisningen i
eksternt regnskabsvæsen (Thorbjørn Waagstein).
3. Offentlig økonomi og planlægning
(Peter Fristrup (fra 1.4.), Hans Keiding og Klavs Lindeneg).
Gruppen arbejde med en række problemstillinger
omkring samspillet mellem den offentlige sektor og
den øvrige økonomi, struktureret om hovedproblemet:
Organisationsform og økonomisk aktivitet. Videre
er gruppen beskæftiget med forskning inden for
planlægningsteori og kollektive beslutninger.
3.1 Kollektive valgprocedurer: En undersøgelse af,
hvad der karakteriserer magtstrukturen i valgprocedurer,
som kan implementeres i kooperative strategier
(Hans Keiding).
3.2 Offentlige goder: Undersøgelse af, hvorvidt en
række fænomener i en økonomi lader sig forklare som
forekomst af passende typer af offentlige goder; en sådan
forklaring vil have den fordel, at den samtidig åb270
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
ner mulighed for at benytte procedurer i allokeringen,
der sikrer et samfundsmæssigt tilfredsstillende resultat
(Hans Keiding, Peter Fristrup).
3.3 Kollektive valgprocedurer og løsningsbegreber:
En undersøgelse af, hvorvidt der findes rimelige løsninger
for kooperative spil givet ved effektivitetsfunktioner,
som dels eksisterer i tilpas mange situationer,
dels giver en rimelig indskrænkning i, hvad der kan
anses for et endeligt resultat (Hans Keiding, Peter Fristrup).
3.4 Implementering: En undersøgelse af mulighederne
for at decentralisere samfundsmæssige beslutninger,
således at individuelt rationel adfærd inden for
passende fastlagte rammer resulterer netop i det, som
på det samfundsmæssige plan regnes for ønskeligt
(Klavs Lindeneg).
3.5 International økonomi og tidshorisonten: En undersøgelse
af sammenhænge mellem priser, renter,
forbrug og betalingsbalancer over tid. Resultaterne
kan blandt andet give en bedre forståelse af de internationale
gældsproblemer (Hans Keiding).
3.6 Sovjets økonomi: Beskrivelse af den igangværende
omstilling af den sovjetiske økonomi samt en vurdering
af, dels hvilke langsigtede resultater der vil kunne
forventes, dels hvorvidt der kan drages paralleller til
danske forhold (Hans Keiding).
4. Pengeteori og pengepolitik, herunder international
monetær økonomi
(Henrik Eando (fra 1.4.), Peter Erling Nielsen, Søren
Bo Nielsen, Niels Thygesen).
Gruppen har især gennemført forskning inden for
områderne monetær makroteori — herunder også nyklassisk
makroteori — penge- og statsgældspolitik og
spørgsmål vedr. international tilpasning, bl.a. med
henblik på europæiske monetære forhold.
4.1 Har analyseret kreditbegrænsning som konsekvens
af asymmetrisk information mellem låntager og
långiver samt sammenhænge mellem det generelle aktivitetsniveau
og kreditbegrænsninger. Har studeret
en ny teoriretning, der forsøger at etablere et informationelt
mikrogrundlag for keynesiansk teori (Henrik
Eando).
4.2 Fortsat arbejdet med en analyse af de nordiske
landes penge- og valutapolitik og finansielle systemer.
Nordisk økonomisk Forskningsråd bar støttet dette
arbejde frem til sommeren 1988 (og yder fortsat støtte
til beregnermedhjælp). Hertil er kommet diskussion af
den løbende tilpasning af den danske pengepolitik
(Peter Erling Nielsen).
4.3 Arbejdet med forskellige problemstillinger inden
for international økonomi ved særlig vægt på international
politikkoordinering og makroøkonomiske problemstillinger
for mindre, åbne økonomier såsom tilpasning
til devalueringer og udefra kommende prischok.
Endvidere arbejdet med nyere udenrigshandelsteori,
herunder mikro- og makroøkonomiske virkninger
af protektionisme, med en oversigt over nyere teori
inden for international økonomi samt med en vurdering
af USAs rolle i verdensøkonomien (Søren Bo
Nielsen).
4.4 Fortsat arbejdet med økonomisk politisk koordination
med særligt henblik på det Europæiske Monetære
System (EMS) og dettes videreudvikling i retning
af en monetær union. Efter at have offentliggjort
en mindre bog herom sammen med Dr. Daniel Gros
for Centre for European Policy Studies (CEPS) i
Bruxelles i foråret 1988 på det Europæiske Råds møde
i juni udpeget som et af tre uafhængige ekspertmedlemmer
af et udvalg ledet af EF-kommissionens formand
Jacques Delors. Udvalget skal til Rådsmødet i
Madrid i juni 1989 udarbejde en rapport om konkrete
skridt til gennemførelse af en økonomisk og monetær
union inden for EF (Niels Thygesen).
5. Politisk økonomi
(Jens Bonke, Christian Groth, Lars Haagen Pedersen,
Torben Pedersen (fra 1.7), Gunnar Persson, Agnete
Raaschou-Nielsen (indtil 31.1.), Peter Stephensen
(fra 1.9.), Thorbjørn Waagstein, Hans Aage).
Gruppens forskningsområde kan karakteriseres
som samspillet mellem økonomiske og politiske mekanismer
i forskellige samfundssystemer. Herunder arbejdes
der med teorier om økonomisk vækst, fordeling
og konjunktursvingninger, arbejdsmarkedsforhold,
overskudsdeling samt den uformelle økonomi.
5.1 Forskningsprojekt om forholdet mellem den formelle
og informelle økonomi i Danmark. Der er foretaget
en teoretisk og empirisk analyse af sammenhængen
mellem husholdningsproduktionens størrelse og
karakter og forskellige socioøkonomiske forhold. Der
er endvidere indledt analyser af udviklingen i husholdningsproduktionens
størrelse og sammensætning
siden midten af 60'erne, herunder af sammenhængen
mellem kvinders øgede erhvervsbeskæftigelse og arbejdsdelingen
i husholdningerne (Jens Bonke).
5.2 Arbejder med forskellige problemer i teorien om
konjunkturbevægelser. Har færdiggjort et delprojekt
om selvforstærkende og selvafdæmpende uligevægtsmekanismer
i dynamiske IS/LM-modeller. Udarbejdet
undervisningsnoter til faget videregående makroteori.
Udformet pensum i faget makroøkonomi ved
matematik-økonomi studiet, herunder udarbejdet undervisningsmateriale
(Christian Groth).
Statsvidenskab 271
5.3 Fortsat licentiatprojekt om dynamiske modeller
med endogent kapitalapparat, hvor modellens dynamik
fremkommer som følge af rationel adfærd hos
agenterne.
I forbindelse hermed er virkningen af indførelsen af
forskellige typer overskudsdeling i økonomien blevet
belyst. Endvidere er der arbejdet med forhandlingsmodeller
til bestemmelse af lønnen i lyset af udviklingen
af kapitalapparatet (Lars Haagen Pedersen).
5.4 Undersøgelser af dansk erhvervslivs placering i
den internationale arbejdsdeling. Motiverne bag
udenlandsk-ejede virksomheders etablering i Danmark
og de økonomiske effekter af etableringerne er
belyst (Torben Pedersen).
5.5 Arbejder med analyser af dårligt dokumenterede
økonomiers vækst, og har i løbet af året udført sådanne
analyser af engelsk jordbrug i perioden 1688-1801 og
aggregeret vækst i England i perioden 1801-1841
(Gunnar Persson).
5.6 Fuldført en licentiatafhandling, i hvilken der præsenteres
en række nyere økonomiske teorier om institutionel
udvikling, og det forsøges vurderet, hvilke
muligheder og begrænsninger der ligger i anvendelse
af disse teorier til økonomisk-historiske undersøgelser
(Agnete Raaschou-Nielsen).
5.7 Arbejder med nyere teorier om fagforeninger som
rationelle maximerende agenter. Er herunder i gang
med at skrive en artikel om beskæftigelsen og reallønnen
på lang sigt i en økonomi med fagforeninger og
OD (Peter Stephensen).
5.8 Forskningsprojekt om effekten af den nyliberale
politik i landene i det sydlige Latinamerika (Chile og
Argentina) i det seneste årti, herunder specielt de
strukturforandringer, den økonomiske politik har givet
anledning til. Arbejdet med projektet har stået på
siden efteråret 1986, og har tidligere resulteret i 3 delrapporter.
Afsluttende rapport er nu udarbejdet og
fremkommer i artikelform (Thorbjørn Waagstein).
5.9 Sammenlignende undersøgelse af arbejdsløshed
og incitamenter på arbejdsmarkedet i forskellige samlundssystemer
med særligt henblik på Sovjetunionen
og Danmark. En analyse af udviklingen i forbruget og
dets fordeling i Sovjetunionen er afsluttet, og arbejdet
har derudover især drejet sig om den aktuelle fordelingsdebat
i Sovjetunionen og om en sammenlignende
analyse af ca. 60 forskellige erhvervsgruppers lønforhold
i USSR, USA, UK og Danmark, hvor der viser
sig markante forskelle, idet sammenhængen mellem
løn og uddannelsesniveau er væsentligt svagere i
USSR end i de tre vestlige lande, især Danmark (Hans
Aage).
6. Fordeling, allokering, inflation, udviklingsøkonomi
og økonomisk historie
(Poul Buch-Hansen (orlov), Jørgen Peter Christensen,
Jørgen Estrup (3/4 orlov), Ingrid Henriksen, Peter
Birch Sørensen, Troels Østergaard Sørensen og Finn
Tarp (fra 1.8.)).
Gruppen har arbejdet med nyere makroteori, arbejdsmarkeds-
og inflationsteori, finansvidenskabelige
problemstillinger samt forskellige problemkredse
inden for udviklingsøkonomi og økonomisk historie.
6.1 Arbejdet med tre projekter
1) Sovjetunionens økonomiske historie, hvor der er
udarbejdet et manuskript for tiden efter 1953. Arbejdet
er en generel fremstilling af Sovjetunionens økonomiske
historie, idet der lægges vægt på at se den økonomiske
udvikling i de enkelte perioder i sammenhæng
med den skiftende økonomiske politik. Første
del af arbejdet, der færdiggjordes sidste år, omhandler
foruden udviklingen i Sovjetunionen fra 1917 til 1953
en gennemgang af den økonomiske udvikling i den sidste
del af Tsartiden. Hovedtemaer i anden del vedrørende
tiden efter 1953 er den økonomiske planlægning
og økonomiske reformer, ligesom også problemerne
inden for det sovjetiske landbrug indtager en central
plads. Desuden er lagt vægt på en belysning af årsager
til den aftagende vækst i den sovjetiske økonomi i efterkrigstiden.
2) Delprojekt om industriens arbejdskraft inden for
projektet Dansk industris historie efter 1870 under
Carlsbergfondet og Det humanistiske Forskningsråd.
Delprojektet om industrien omhandler en analyse af
ændringer i arbejdskraftens sammensætning, bl.a. på
faglært-ufaglært arbejdskraft, og af kvindernes øgede
beskæftigelse i industrien. Endvidere lægges vægt på
en belysning af arbejdsforholdene inden for industrien
i den ca. 100-årige periode. Desuden belyses udviklingen
i løn og levestandard; yderligere behandles forholdet
mellem arbejdsgivere/ledelse og lønmodtagere, og
i forbindelse hermed bl.a. organisationsdannelsen.
Projektet forventes afsluttet i den første tid af det kommende
år.
3) Med tilknytning til projektet om industriens arbejdskraft
er udarbejdet et papir om rationalisering og
arbejderne - dansk industri i mellemkrigstiden, som
blev forelagt på et to-dages seminar på Handelshøjskolen
om Ledelsesformer, produktionsorganisering
og arbejdskraft i historisk-sociologisk belysning. Papiret
forventes at indgå i en planlagt publikation, bl.a.
med indlæg fra seminaret.
Endvidere arbejdet med pensum og struktur i undervisningen
i økonomisk historie og udviklingsøkonomi
(Jørgen Peter Christensen).
6.2 Forskningsvirksomheden er foregået inden for arbejdsmarkedsteori
og -politik med særligt henblik på
løndannelse, opsparing og pensionsreform, men be272
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
grænses af orlov i 3/4 af lektorstillingen som
medlemsskab af Folketinget (Jørgen Estrup).
le af
6.3 1) Arbejdet med den økonomiske udvikling i
Danmark som forudsætning for moderniseringsprocessen
i slutningen af det 19. århundrede har foreløbig
i 1988 resulteret i udarbejdelsen af et manuskript vedrørende
vækst og institutionel forandring i det foregående
århundrede med særlig vægt på landbrugets forhold
før og efter den store reformperiode. Arbejdet falder
i tre sammenhængende dele: En del vedrørende
skøn for den samlede vækst i erhvervet hovedsagelig
ud fra kendskabet til væksten i produktionsfaktorerne
og faktorproduktiviteten, en anden del vedrørende
godsøkonomien og godssystemets forvandling samt
for det tredje en del om bondeøkonomien og bøndernes
stigende markedsorientering. Dette arbejde bliver
fulgt op af videre studier i landbrugets rolle i forbindelse
med den begyndende industrialiseringsproces i
slutningen af det 19. århundrede, idet udviklingen søges
indplaceret i international sammenhæng.
2) Fortsat arbejde med pensumfornyelse i økonomisk
historie, specielt vedrørende samspillet mellem
teoriudvikling og økonomisk politik (Ingrid Henriksen).
6.4 Finansvidenskabelige problemstillinger, herunder
specielt spørgsmål vedrørende skattesystemets
virkninger på ressourceallokeringen, indkomstfordelingen
og de samfundsøkonomiske balanceproblemer.
Har i det forløbne år udbygget og færdiggjort en større
empirisk analyse af afkastbeskatningen i Danmark.
Har i forlængelse af tidligere arbejde af lignende art
foretaget en teoretisk studie afsåkaldt optimal kapitalbeskatning
i en lille åben økonomi under alternative
internationale regelsæt vedrørende beskatningen af
afkastet af udlandsinvesteringer. Har analyseret de
danske afskrivningsreglers virkning på kapitaldannelsen
og kapitalimporten med henblik på at vurdere behovet
for en afskrivningsreform.
Har foretaget en teoretisk undersøgelse af de dynamiske,
makroøkonomiske virkninger af forskellige former
for kapitalafkastbeskatning i en lille åben økonomi.
Har foretaget en undersøgelse af skatte- og statsgældspolitikkens
virkning på det samfundsøkonomiske
udviklingsforløb i Danmark i 1980'erne.
Har udarbejdet en beskrivelse af det såkaldte nye
syn på spørgsmålet om det danske betalingsbalanceunderskud
og betydningen af henholdsvis den offentlige
og den private sektors låntagning.
Har færdiggjort en undervisningsnote om beskatningens
velfærdseffekter, herunder om forskellige metoder
til måling af det såkaldte økonomiske effektivitetstab
ved opkrævning af »forvridende« skatter (Peter
Birch Sørensen).
6.5 Makroøkonomiske og arbejdsmarkedsteoretiske/
politiske problemstillinger. Arbejder med forskellige
modelformuleringer af løndannelse, indkomstfordeling
og arbejdsløshed og har herunder afsluttet en teoretisk
analyse af sammenhænge mellem aflønningsformer
og strukturarbejdsløshed. Arbejder endvidere
med analyser af arbejdsmarkedspolitik, herunder med
landesammenligninger, incitamentsstrukturen på arbejdsmarkedet
og effekter af en ændret uddannelsespolitisk
indsats. Har gennemført pensumfornyelse i faget
arbejdsmarkedspolitik (Troels Østergaard Sø-
6.6 Foretaget indledende studier med henblik på udarbejdelse
af en afhandling. Studeret generel litteratur
om udviklingsøkonomi. Arbejdet med ændringer i undervisningsudbuddet
i udviklingsøkonomi bl.a. i sammenhæng
med den igangværende studiereform (Finn
Tarp).
7. Økonometri og anvendt økonomi
(Karsten Albæk, Ellen Andersen, Henning Bach (fra
1.11.), Jørgen Elkjær, Yash Pal Gupta, Eskil Heinesen
(fra 1.6.), Chr. Hjorth-Andersen, Katarina Juselius,
Niels Buus Kristensen, Niels Kærgård, Axel Mossin,
Michael Osterwald-Lenum (fra 1.2.), Karsten Nimb
Pedersen (fra 1.4.), Bent Sørensen, Sven Wunder (fra
1.8.)).
Gruppen arbejder dels med udvikling af økonometrisk
teori og metode, dels med konkrete empiriske undersøgelser
på danske talmaterialer. Arbejdet inden
for gruppen strækker sig således lige fra projekter med
konstruktion og analyse af data til rent teoretiske arbejder
vedrørende matematisk-statistiske estimationsmetoder.
7.1 Undersøgelser af det danske arbejdsmarked. Licentiatafhandling
om lære- og praktikpladsproblemet
er færdiggjort. Der er dannet skøn over de danske minimumslønningers
konsekvenser for beskæftigelsen,
som synes ikke ubetydelige (med Erik Strøjer Madsen,
Handelshøjskolen i Århus). Fagforeningernes reaktion
på forskellige typer løntilskud og beskatningssystemer
er behandlet (Karsten Albæk).
7.2 Der er arbejdet videre med en boligmodel for et
samfund, der som det danske har både et frit og et
rationeret delmarked; en empirisk anvendelse af modellen
på et tværsnit af kommuner og med anvendelse
af materiale fra ejendomsvurderingerne er faldet lovende
ud. Der arbejdes med at erstatte den repræsentative
forbruger med en mere realistisk beskrivelse af
efterspørgslen (Ellen Andersen).
7.3 Studeret løndannelse på arbejdsmarkedet, herunder
fænomenet lønstivhed. Flexibilitetsbegrebets relation
til arbejdsmarkedets funktionsmåde er også blevet
undersøgt (Henning Bach).
Statsvidenskab 273
7.4 Studeret entreprenørbegrebet i økonomisk teori,
herunder dette begrebs anvendelse hos økonomer som
Schumpeter, Marshall, Keynes og Kirzner (Jørgen
Elkjær).
7.5 Analyse af modelgrundlaget for Indiens femte 5-
års plan under forskellige forudsætninger. Derudover
er det hensigten at modificere modellen i lyset af erfaringer
opnået i perioden 1974-79. Anvendelsen af Bayesianske
metoder i estimation af økonometriske modeller
(Y. P. Gupta).
7.6 Har studeret matematik og økonometrisk teori.
Færdiggjort en beskrivelse af de dele af den økonometriske
model ADAM, der vedrører privat forbrug og
boliginvesteringer (udkommer som rapport fra modelgruppen
i Danmarks Statistik) (Eskil Heinesen).
7.7 Forskningsvirksomheden i 1988 har været koncentreret
om to projekter. For det første færdiggørelsen
af artikler med baggrund i projektet »Pris og Kvalitet
«. For det andet en indledende orientering i tre nye
områder for anvendt økonomisk teori, nemlig forbrugerpolitik,
kulturøkonomi og retsøkonomi. Der er tale
om områder med en betydelig forskningsaktivitet i udlandet,
men med en meget beskeden indsats i Danmark
(Chr. Hjorth-Andersen).
7.8 Den nye økonometriske kointegrationsmetode er
afprøvet på kvartalsmodeller for nøglerelationer i den
finansielle sektor i den danske økonomi. Metoden går
ud på at effektivisere estimationen af modellernes
langtidsegenskaber ved en optimal »maximum likelihood
« metode. Ved hjælp af disse langtidsestimater
undersøges eksistensen af kortsigtede uligevægts-tilstande
på det danske rente- og pengemarked. Deres
effekt på reale og finansielle makrorelationer undersøges
ved at inddrage disse størrelser som determinanter
i de endelige økonometriske modeller i form affejlkorrektionsmekanismer
(KatarinaJuselius).
7.9 Udarbejdet artikel om industriens vækst 1870-
1913. Arbejdet med en empirisk analyse af udviklingen
i lønstrukturen på det danske arbejdsmarked samt
studeret økonometrisk metode i forbindelse hermed
(Niels Buus Kristensen).
7.10 Analysen af de langsigtede økonomiske udviklingsforløb
er fortsat. Desuden har tilgrænsende historiske
og statistiske problemer været genstand for undersøgelse;
det gælder dels vurdering af forskellige
estimationsmetoder og dels teorihistoriske og økonomisk-
historiske problemstillinger (specielt har den
danske industrialisering været undersøgt). Samspillet
mellem økonomien og det politiske system har også
været undersøgt (Niels Kærgård).
7.11 En oversigt over teorier om virksomhedsadfærd
er udarbejdet. Forslag til ændringer af formueskatten
er udformet. Der er arbejdet teoretisk med ændringer i
makroforbrugsmønstre i relation til sektorudviklingen
i dansk økonomi (Axel Mossin).
7.12 I projektet »The Error-Correction Model and its
Potential Uses in the Financial Sector« indgår et studium
af det (matematisk-) statistiske grundlag for
økonometrien, af teorien om kointegrerede stokastiske
vektorprocesser og teorierne om den finansielle sektor
(specielt porteføljesammensætning på makroplan)
(Michael Osterwald-Lenum).
7.13 En makroøkonomisk flersektormodel med hovedvægten
på det mellemlange til lange sigt søges opstillet.
Det er målet med modellen at belyse ændringer
i udbudsforhold, som traditionelle efterspørgselsorienterede
makromodeller ikke er rettet mod og ikke er
velegnede til at analysere (Karsten Nimb Pedersen).
7.14 Arbejde på en licentiatafhandling, som vil bestå i
teoretisk formulering og empirisk estimation af en
økonomisk vækstmodel (Bent Sørensen).
7.15 En undersøgelse af strukturelle ændringer tilknyttet
økonomisk udvikling, industrialisering og
samfundsmæssig modernisering i forskellige latinamerikanske
lande, med specielt henblik på fordelingsaspektet
(Sven Wunder).
8. Andre økonomiske discipliner
(Hector Estrup, Erik Gørtz, P. Nørregaard Rasmussen,
Anders Ølgaard).
8.1 Fortsat undersøgelser over rationalitet og adfærdsbeskrivelse
af agenten i økonomisk teori. Der foreligger
et foreløbigt manuskript på ca. 200 s., indeholdende
bl.a. en undersøgelse af Sens liberalitetsparadox
og Arrows umulighedssætning. Herudover udarbejdet
et manuskript på ca. 200 s. om den økonomiske
teoris historie fra merkantilisterne til og med
Marx (Hector Estrup).
8.2 Arbejdet med en række problemstillinger inden
for økonomisk politik, herunder kreditmarkedspolitik
og energipolitik, sidstnævnte som led i Energiministeriets
analyseaktivitet. Endvidere påbegyndt en analyse
af udviklingen i den offentlige sektors og andre servicesektorers
relative størrelse; projektet har resulteret
i et første mindre arbejde (Erik Gørtz).
8.3 Har - omend i nedsat tempo - fortsat arbejdet
med 20'rnes pengepolitik samt kapitalteori. Sygdom
og undervisning har bremset. Agter i 1989 at fortsætte
arbejdet med disse emner (P. Nørregaard Rasmussen).
274 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
8.4 Fortsat arbejde med en række problemstillinger i
den økonomiske politik, i første række boligpolitikken,
herunder en analyse af boligmarkedet og boligpolitikken
i Danmark. Herudover - mere generelt — mulighederne
for samtidig at løse de forskellige danske balanceproblemer.
Desuden - mere specielt og mindre
dybtgående - problemer i forbindelse med en generel
arbejdsmarkedspension, en direkte forbrugsskat og
det danske landbrugs struktur (Anders Ølgaard).
Anden virksomhed:
Karsten Albæk: Medlem af »Det rådgivende udvalg
vedrørende Grønlands økonomi«, nedsat af Statsministeriet.
Ellen Andersen: Medlem af Videnskabernes Selskab.
Medlem af Registerrådet. Medlem af Boligministeriets
udvalg vedrørende boligforsyningen - 01-
gaard-udvalget. Medlem af Erhvervsankenævnet.
Jens Bonke: Medlem af Working Group on Consumer
Economics, EEC. Medlem af referencegruppe for
samfundsvidenskabelig forskning i Forskningsinstitut
for human Ernæring.
Jørgen Peter Ghristensen: Deltager i centerråd m.v.
vedr. områdestudier ved Københavns Universitet.
Sven Danø: Medlem af ATV og Videnskabernes
Selskab.
Hector Estrup: Medlem af Videnskabernes Selskab.
Formand for det statsvidenskabelige fagråd.
Jørgen Estrup: Medlem af bestyrelsen for Selskabet
for Historie og Samfundsøkonomi. Medlem af Danmark-
Amerika Fondets legatbestyrelse.
Birgit Grodal: Fellow i Econometric Society. Medlem
af Council for Econometric Society. Regional
Consultant for Skandinavien og formand for gruppen
af consultants. Medlem af Council for European Economic
Association. Founding member af Academia
Europaea. Medlem af Det samfundsvidenskabelige
Forskningsråd og dettes Forretningsudvalg. Medlem
af Styrelsen for nordiske Forskerkurser. Rådgiver for
Department of Economics, Toulaine University, vedrørende
ansættelse af professor.
Erik Gørtz: Formand for Dansk energiøkonomisk
Selskab. Medlem af programkomité for konferencen
»Whither Macroeconomics«, Helsinki, juni 1988.
Medlem af Scientific Programme Committee for International
Association of Energy Economists' lOth
International Conference, Euxembourg, juli 1988.
Formand for bedømmelsesudvalg vedr. disputats,
Københavns Universitet.
Christian Hjorth-Andersen: Medlem af Monopolrådet,
Folkeuniversitetets programråd samt af en styringsgruppe
under Egmontfonden.
Niels Kærgård: Medlem af organisationskomiteen
for de danske økonometrikermøder på Sandbjerg Slot
og for det årlige danske symposium i anvendt statistik.
Medlem af bestyrelsen i Nationaløkonomisk Forening.
Klavs Lindeneg: Sekretær for Forskergruppen vedrørende
det offentlige og samfundsøkonomien til
15.11.
Axel Mossin: Medlem af Konsistorium og KF. Formand
for Det samfundsvidenskabelige Fakultets
forskningsudvalg. Medlem af Formueskatteudvalget
nedsat af skatteministeren. Medlem af eksekutivkomitéen
for European Association for Research in Industrial
Economics.
Peter Erling Nielsen: Næstformand for Betalingskortudvalget
under forbrugerombudsmandens embede.
Medlem af Erhvervsankenævnet under Industriministeriet.
P. Nørregaard Rasmussen: Medlem af Videnskabernes
Selskab, af Akademiet for de tekniske videnskaber
og medlem af The European Advisory Committee
for Encyclopædia Britannica. P.g.a. pensionering
fra 1.9. bl.a. fratrådt formandskabet for licentiatudvalget.
Modtog i december 1988 æresgave fra
G. E. C. Gads Fond.
Niels Thygesen: I sommeren 1988 afsluttet en syvårig
periode som medlem af forskningsrådet for Det
europæiske Universitetsinstitut i Firenze, hvor han
fortsætter som bestyrelsesmedlem, udpeget af Rektorkollegiet.
Medlem af styrelsen forCEPS, Bruxelles, og
fra maj 1988 formand for Société Universitaire Européenne
de Recherches Financiéres (SUERF) og formand
for dettes programudvalg for en konference i Nice
i oktober 1988 om »Financial Institutions in Europe
Under New Competitive Condition«. Medlem af programkomitén
for International Economic Association's
konference om Business Cycles i Rungsted i juni
1989.
Anders Ølgaard: Medlem af ATV. Formand for
Nationaløkonomisk Forening. Formand for Boligministeriets
udvalg til belysning af udviklingen på boligmarkedet
i de kommende år. Bestyrer for Økonomisk
Institut.
Udgiver- og redaktionsvirksomhed m.v.:
Instituttet udgiver løbende 4 serier memoer: blå og
gul serie (begge arbejdspapirer og undervisningsmateriale),
rød serie (licentiatafhandlinger) samt rosa serie
(discussion papers).
Ellen Andersen: Referee for Scandinavian Journal
of Economics.
Hector Estrup: Co-editor, Scandinavian Journal of
Economics.
Birgit Grodal: Associate editor for Econometrica.
Referee for Econometrica, Journal of Mathematical
Economics og Review of Economic Studies.
Erik Gørtz: Medlem af redaktionsrådet og referee
for Scandinavian Journal of Economics.
Frank Hansen: Referee for Mathematische Annalen.
Christian Hjorth-Andersen: Associate editor. Journal
ofConsumer Policy.
Statsvidenskab 275
Katarina Juselius: Associate editor, International
Journal of Forecasting.
Hans Keiding: Associate editor, Journal of Mathematical
Economics. Referee for Econometrica og
Scandinavian Journal of Economics.
Niels Kærgård: I redaktionen for Økonomi og Politik,
Klavs Lindeneg: Redaktør af Miljokonomi i Norden
(der udgives af Nordisk Ministerråds kontaktgruppe
for miljøøkonomi).
Søren Bo Nielsen: Medredaktør af Økonomisk Kronik
fra Det udenrigspolitiske Selskab. Referee for Oxford
Economic Papers.
Peter Birch Sørensen: Referee for European Economic
Review.
Karl Vind: Referee for Journal of Mathematical Economics,
Econometrica og Review of Economic Studies.
Rådgiver for National Science Foundation,
USA.
Hans Aage: Referee for Economics of Planning og
Journal ofComparative Economics.
Gæster:
Takket være en bevilling fra Forskerakademiet har
Økonomisk Institut i 1988 haft besøg af Professor William
Zame, State University of New York at Buffalo, i
de første 7 måneder af 1988. Professor Zame's længerevarende
besøg har været særligt værdifuldt derved,
at det har muliggjort et forskerkursus i spilteori for
licentiatstuderende m.fl. og yngre forskere fra andre
institutioner som led i Forskerakademiets forskerkurser.
I forbindelse med dette kursus havde instituttet
endvidere besøg af Professor Elaine Bennett, University
of Kansas, og Professor Eric van Damme, Bonn
Universitet.
Kevin George Allison fra England (University of
Southampton) har været gæst hos gruppen for økonometri
og anvendt økonomi til 1. oktober 1988. Han
arbejder med undersøgelser af produktivitetsudviklingen
i UK og Danmark. Opholdet var delvist finansieret
af Forskerakademiet.
Takket være en bevilling fra Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd (SSF) har Leif Danziger
(Bar-Ilan University, Israel) besøgt instituttet og forskergruppen
vedrørende det offentlige og samfundsøkonomien
i perioden juni 1988-oktober 1988. I denne
periode har han forsket i emner inden for gruppens
område, herunder bl.a. optimal allokering med offentlige
goder.
Takket være bevillinger fra Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd (SSF) har Økonomisk Institut
i 1988 haft kortere besøg af følgende udenlandske
gæsteforelæsere og -forskere:
Professor Hans-Werner Sinn, Volkswirtschaftliches
Institut, Miinchen Universitet, marts 1988.
Professor William P. Cliveland, Federal Reserve
System, Washington, april 1988.
Professor Charles Goodhart, LSE Financial Markets
Group, London School of Economics, april 1988.
Professor David Gale, University ofCalifornia, Berkeley,
maj 1988.
Professor Mancur Olson, University of Maryland,
maj 1988.
Professor John J. McCall, University ofCalifornia,
Los Angeles, og The Hoover Institution, juni 1988.
Professor Bennett McCallum, Carnegie-Mellon
University, juni 1988.
Professor Rudiger Dornbusch, Massachusetts Institute
of Technology, juni 1988.
Professor Chi-fu Huang, Massachusetts Instituteof
Technology, juli 1988.
Professor Grayham E. Mizon, Southampton University,
august 1988.
Professor David Schmeidler, Tel Aviv University,
september 1988.
Professor Hildegard Dierker, Wiens Universitet,
oktober 1988.
Instituttet har endvidere, oftest i samarbejde med
andre danske universiteter eller forskningsinstitutioner,
haft besøg af følgende udenlandske gæster:
Professor ThomasJ. Rothenberg, University ofCalifornia,
Berkeley, marts 1988.
Professor Ray Rees, Cardiff og Guelph U niversitet,
april 1988.
Professor Robert Engle, Department of Economics,
University of California, San Diego, maj 1988.
Professor Werner Baer, University of Illinois, maj
1988.
Professor Su Shaozhi, Kinas Socialvidenskabelige
Akademi, oktober 1988.
Professor Hans Brems, University of Illinois, oktober
1988.
Professor Lance Taylor, Massachusetts Institute of
Technology, oktober 1988.
Professor dr. Sunjian, Peoples University ofChina,
oktober 1988.
Professor Louis Mahe, Institut National de Recherche
Agronomique, november 1988.
Gæsteforelæsninger og -seminarer:
Jens Bonke: Gæsteforelæsning ved seminar om »konsument*
og husholdningsspørgsmål«, Finlands Akademi.
Jørgen Peter Christensen: Forelagt et papir på seminar
på Handelshøjskolen.
Sven Danø: Gæsteforelæsning om »Dynamisk programmering
og maskinudskiftning«. Universitetet i
Bergen.
Birgit Grodal: Gæsteforelæsning ved Ålborg Universitetscenter
og Tilburg University, Holland. Seminarer
på Workshop i Matematisk Økonomi, University
of Marseilles, og på Workshop om teorien for økonomier
med ufufdstændige markeder, Bonns Universitet
(B0W088).
276 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Frank Hansen; Gæsteforelæser ved Research Institute
of Mathematical Sciences (RIMS), Kyoto University
(oktober 1988).
Katarinajuselius: Inviteret til at holde en 40 timers
forelæsningsrække i dynamisk økonometri ved Handelshøjskolen
i Helsingfors i Januar 1988. Inviteret til
at holde foredrag ved Norges Statistikksentral, Oslo,
om »Struktur-model metoden ved analyse af sæson i
dynamiske modeller«. Inviteret til at holde foredrag
ved Økonomisk Institut, Århus Universitet, om
»Cointegrationsanalyse af den danske pengeefterspørgsel
«.
Niels Kærgård: Gæsteforelæsninger ved Manchester
University, Oxford University og Danmarks tekniske
Højskole.
Jørgen Birk Mortensen: Gæsteforelæsning ved Institut
for økonomisk Historie, Københavns Universitet.
Gunnar Persson: Gæsteforelæsninger i Oxford,
Lund og Goteborg.
R Nørregaard Rasmussen: Gæsteforelæsning på
Handelshøjskolen i København (»Om balancerede
budgetter«).
Niels Thygesen: I januar 1988 gæsteprofessor ved
Institut d'Etudes Politiques, Université de Paris. Gæsteforelæsninger
ved universiteterne i Tilburg, Milano
og Bruxelles og konferenceindlæg ved den Trilaterale
Kommissions årsmøde i Tokyo, Italian Macroeconomic
Group årsmøde i Castelgandolfo, Europakollegiets
årlige konference i Bruges, Nordisk Nationaløkonomisk
møde i Oslo, Louvain Universitetets jubilæumskonference
i Bruxelles for Robert Triffin, samt seminar
ved Centre for Economic Policy Research, London.
Holdt foredrag i seks europæiske centralbanker.
Hans Aage: Gæsteforelæsninger ved The Kennan
Institute for Advanced Russian Studies (Smithsonian
Institution, Washington, D.C.), Harvard University,
University of California, Berkeley samt to forelæsninger
ved University of Pittsburgh.
Kongre s fore drag m.m.:
Jens Bonke: Indlæg på konference om »konsumentekonomisk
utbildning«. Nordisk Højskole for Husholdsningsvidenskab.
Indlæg på seminar for brugere
af databasen vedr. Socialforskningsinstituttets Tidsanvendelsesundersøgelse
1987.
Christian Groth: Foredrag om »Corridor effects
and limit cycles in Keynesian-Monetarist dynamics«
ved Econometric Societys årsmøde, Bologna, august
1988.
Erik Gørtz: Indlæg på og chairman ved I.A.E.E.'s
verdenskongres i Luxembourg, juli 1988. Foredrag
om »Pensionsøkonomi« på konference om pensionsforhold,
Kolding, 16. april 1988. Foredrag om »EF's
indre marked« og paneldiskussion på debatmøde med
erhvervsrepræsentanter og EF-parlamentarikere på
Rødovregård IL november 1988. Foredrag om »De
fremtidige samfundsøkonomiske muligheder for tildeling
af ressourcer til sundhedssektoren« og paneldiskussion
på Nordisk administrativt Forbunds konference
om administrative og styringsmæssige udfordringer
inden for sundhedsområdet, 3.-4. november
1988 på Scanticon, Århus.
Eskil Heinesen: Foredrag ved »The Eight International
Symposium on Forecasting«, 12.-15. juni 1988 i
Amsterdam, om sammenhængen mellem forbrug,
indkomst og formue i Danmark analyseret ved hjælp
affejlkorrektionsmodeller og kointegrationsmetode.
Christian Hjorth-Andersen: Foredrag i Bologna på
European Meeting of the Econometric Society og på
European Economic Association's årsmøde om »Quality
Indicators: In Theory and In Faet«. Har afholdt
en forelæsningsrække på Folkeuniversitetet.
Hans Jørgen Jacobsen: Fremlagt fællespapir med
Christian Schultz: »Unemployment and Economic
Policy in a General Equilibrium model with Wage
Bargaining«, på »Economic Theory Conference on
General Equilibrium, Perfect Competition and Monopolistic
Competition« afholdt på Universitade Nova
de Lisboa, Lissabon, Portugal.
Katarinajuselius: Indlæg på Sandbjergmødet om
»Testning af lineære hypoteser i kointegrationsmodellen
«. Leder og arrangør af gruppearbejdet »Økonomisk
modelanalyse« på 12. Nordiske møde i Matematisk
Statistik i Åbo, Finland. Medforfatter til et indlæg
om »Hypothesis testing for cointegration vectors -
with an application to the demand for money in Denmark
and Finland« på Econometric Society's møde i
Bologna, Italien.
Niels Kærgård: Papir om »Cointegration in retrospect
« ved The eighth International Symposium on
Forecasting, Amsterdam. Papir om »Robust Estimation
of the Danish investment function«, The eighth
COMSTAT-Symposium, København. Papirer om
»Arbejdsløsheden før 1904« og »Robust estimation af
den danske investeringsfunktion«. Dansk symposium
i anvendt statistik. Handelshøjskolen i København.
Foredrag om »Cointegration i teorihistorisk lys« ved
Dansk økonometrikermøde på Sandbjerg slot.
Søren Bo Nielsen: Papir om »Protection, the Wage
Response and Exchange Rate Dynamics« i Sloan/IFS
Workshop in International Economics på Princeton
University. Papir med titlen »Will the Investment Response
Prevent an Improvement in the Tråde Balance
After a Devaluation?« på Midwest International Economics
Meeting på University of Minnesota, Minneapolis.
Lars Haagen Pedersen: Papir om »Profit Sharing,
Employment and Investment« ved European Economic
Association's 3. Annual Congress i Bologna.
Gunnar Persson: Præsenteret papers på European
Economic Association's årlige konference i Bologna
og haft workshop i Quantitative Economic History i
Brighton.
Statsvidenskab 277
Christian Schultz: Fremlagt fællespapir med
Hans Jørgen Jacobsen: »Unemployment and Economic
Policy in a General Equilibrium model with
Wage Bargaining« på Econometric Society's European
Meeting, Bologna. Fremlagt fællespapir med
Hans Jørgen Jacobsen: »Undominated Wage Rates
in a Unionized Economy« på European Economic
Association's 3. årsmøde, Bologna.
Peter Birch Sørensen: Papir om »Optimal Taxation
of Capital and Labour in A Small Open Economy
« ved international konference om »Tax Reform
for Tax Neutrality« i Bielefeld, Vesttyskland.
Papir om »Optimal Capital Taxation in A Small
Open Economy« på årskongressen i International
Institute of Public Finance, Istanbul, Tyrkiet. Papir
om »Dynamic Incidence of Capital Income
Taxation in a Small Open Economy« på Nordic
Workshop on »Financial Markets and Taxation of
Capital Income« i Helsinki, Finland. Papir om
»Taxation, Budget Deficits and Economic Performance
« på årskongressen i Foundation for Fiscai
Studies, Dublin, Irland.
Troels Østergaard Sørensen: »Structural Unemployment,
Employmentprotection and Profit Sharing
« præsenteret ved European Economic Association
Third Annual Congress, Bologna.
Finn Tarp: Holdt foredrag på Danida's orienteringskurser.
Thorbjørn Waagstein: Præsenteret et papir på
årsmødet i den Nordiske Sammenslutning for Latinamerikaforskning
(NOSAEF) i juli.
Anders Ølgaard: Medarrangør af det 26. Nordiske
nationaløkonomiske Møde i Oslo, august 1988.
Rejser i øvrigt:
Jørgen Elkjær: Studieophold i USA fra 1.9.
Michael Teit Nielsen: Ophold ved Princeton University,
New Jersey, USA, fra september 1987 til juni
1988.
Søren Bo Nielsen: Studieophold i USA i ca. 4 måneder
i foråret 1988 (især på Princeton University).
Bent Sørensen: Studieophold i USA fra 1.2.
Karl Vind: Deltager i BoWo 88 - den første Bonn
Workshop om finansielle og andre ufuldstændige markeder—
i juni.
Hans Aage: Ophold ved The Kennan Institute for
Advanced Russian Studies, Smithsonian Institution
(Washington, I).C.), Harvard University, University
of Pittsburgh og University ofCalifornia, Berkeley (januar-
august 1988),
Publikationer:
Aage, H.: Individuel arbejdsaktivitet - som led i perestrojka,
glasnost og demokratizatsija. Nybrud i
Sovjetunionen, SF's Sovjetgruppe, s. 14-16, Århus
1988.
—: Bonus sharing in the Soviet enterprise. Discussion
Papers, Økonomisk Institut 87 (7), 18 s., København
1988.
—: Consumption, Income Distribution, and Incentives.
The Soviet Economy: A New Course, R.
Weichhardt (ed.), s. 47-70, Bruxelles 1988.
-: Attitudes towards Reform of Retail Prices. Radio
Liberty Research RL 523/88, November 23,
6 s. Miinchen 1988.
Albæk, K., Madsen, E.S.: Lønfordelinger og beskæftigelseskonsekvenser
af den danske minimunsløn.
Studies in Labor Market Dynamics
Working Paper 88-2, s. 48, Århus 1988.
-: En økonomisk analyse af lære- og praktikpladsproblemet
(Licentiatafhandling). København
1988, 251 s.
Andersen, E., Matthiessen, P.C., Ølgaard, A.: Boligmarkedet
og boligpolitikken — et debatoplæg.
København 1988, 186 s.
Danø, S.: Investeringsplanlægning. København
1988, 466 s.
Elkjær, J.R.: Krelles formalisering af entreprenørbegrebet
med udgangspunkt i Schumpeters bidrag.
Gul memoserie, Økonomisk Institut 99, 16
s., København 1988.
—: Entreprenørforskning. Ceteris Paribus 3, s. 31-
38, København 1988.
-: Entreprenørbegrebet i økonomisk teori. Gul memoserie,
Økonomisk Institut 98, 58 s., København
1988.
—: Entreprenøren og foretageren i økonomisk teori.
Nationaløkonomisk Tidsskrift Bd. 126, nr. 1, s.
96-111, København 1988.
Estrup, H.: Ceteris Paribus. Ceteris Paribus 3, s.
40-45, København 1988.
—: Ødipuseffekten. Memo, Økonomisk Institut 165,
41 s., København 1988.
Fristrup, R, Keiding, H.: The minimal number of
public goods. København 1988, 12 s.
Keiding, H.: Strongly Implementable Social
Choice Correspondences. Discussion Papers,
Økonomisk Institut 88-14, s. 18, København
1988.
Grodal, B.: Bargaining Sets and Walras Allocations
for Atomless Economies with Incomplete Preferences.
Discussion Papers, Økonomisk Institut
88-15, s. 19, København 1988.
Grodal, B.: Bargaining Sets and Walrasian Allocations
for Atomless Economies with incomplete
preferences. Discussion Papers, Økonomisk Institut
88-15, 19 s., København 1988.
Groth, C.: 1S-LM Dynamics and the Hypothesis of
Combined Adaptive-forwardlooking Expectations.
Recent Approaches to Economic Dynamics,
Peter Flashel, Michael Kriiger (eds), s.
251-66, Frankfurt am Main 1988.
Gunnarsson, J.: Self-organizing public-private
structures in local economies in change. Econo278
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
mie change and the local planning process 1, Swedish
Council for Building Research 1)3 1988 (udg.),
s. 179-96, Stockholm 1988.
Gørtz, E.: Det umuliges kunst. Politiken 26. september,
kronik, København 1988.
—; Lille amt i Europa. Politiken 30. maj, kronik, København
1988.
—: Sundhedsvæsenets aktivitet og forbrug af ressourcer.
København 1988, 35 s.
Spar på det ideologiske krudt. Administrativ Debat
4, s. 10-11, København 1988.
Hjorth-Andersen, C.: Miljøbøder: Danske erfaringer.
Miljøøkonomi i Norden 1, s. 5-8, København 1988.
—: Monopolistic Competition or Spatial Competition
or Something Else: Empiricai Evidence. European
Journal of Political Economy Vol. 4, No. 1, s. 151-
78, Regensburg 1988.
-: The Principle of Minimum Differentiation: This time
from an empiricai point of view. Gul Memoserie,
Cykelafdelingen 95, 24 s., København 1988.
—: Quality indicators— In theory and in faet. Discussion
Papers, Økonomisk Institut 88-08, 35 s., København
1988.
Jacobsen, H.J., Schultz, C.: Undominated wage rates
in a unionized economy. Discussion Papers, Økonomisk
Institut 88-06, 30 s., København 1988.
—, Schultz, C.: A general equilibrium model with wage
bargaining. Discussion Papers, Økonomisk Institut
87-05, 26 s., København 1987.
Johansen, S., Juselius, K.I.: Hypothesis Testing for
Cointegration Vectors - with an Application to the
Demand for Money in Denmark and Finland. Preprint.
Institut for matematisk Statistik 2, 62 s., København
1988.
Juselius, K.I.: Cointegration and identification in a
vector time series model. An application to the demand
for money in Denmark. Discussion Papers,
Økonomisk Institut 88-03, 27 s., København 1988.
-: Model based seasonal extraction with both deterministic
and stochastic seasonality. Some simulation
results. København 1988, 45 s.
Johansen, S.: Hypothesis Testing for Cointegration
Vectors - with an Application to the Demand
for Money in Denmark and Finland. Discussion Papers,
Økonomisk Institut 88-05, 46 s., København
1988.
Keiding, H., Volkovich, VE.: Multikriterieoptimering
med koalilionsstruktur i kriterierne. Kibernetika
6, s. 109-11, Kiev, USSR 1987.
Eindeneg, K.: Fair and Emplementable Allocatrons.
København 1988, 14 s.
—, Eund, E.: Nationaløkonomi II. København 1988,
291 s.
Eund, E.: Nationaløkonomi I. København 1988,
311 s.
-, Pitzner-Jørgensen, F: Økonomisk teori i Sovjetunionen.
Esbjerg 1988, 103 s.
Kristensen, N.B., Wunder, S.: To analyser af dansk
industrialisering før 1914. Blå Memoserie, Økonomisk
Institut 161, 62 s., København 1988.
Kærgård, N.: Den økonomiske krise og den politiske
styring. Økonomi og Politik 61. årg., nr. 1, s. 4-10,
København 1988.
-: Banebrydende forskning. Dagbladet Information
5.januar, kronik, København 1988.
-: Den danske arbejdsløshed 1845-1903. Symposium
i anvendt statistik, Per Thorbøll (red), s. 471-84,
København 1988.
—, Nielsen, H.B.: Robust estimation af den danske investeringsfunktion.
Symposium i anvendt statistik,
Per Thorbøll (red.), s. 399-412, København 1988.
-: Demokratiets svage led. Jyllands-Posten 23. november,
kronik, København 1988.
—: Økonomisk historie, økonomi og matematisk statistik.
Historie, Jyske Samlinger Ny række 17(3), s.
30-53, Århus 1988.
Eindeneg, K.: Miljøkonomi i Norden 88. Miljøkonomi
i Norden 1, s. 31, København 1988.
-: Planlægning og decentralisering af økonomisk aktivitet.
Rød Serie, Økonomisk Institut 17, s. 133, København
1988.
Mossin, A.: Formueskat — erhvervsfremme, opsparing,
ægteskab. (Debatindlæg). Berlingske Tidende
28. maj. Kronik, København 1988.
—: Formueskat - mindretallets synspunkter og forslag.
Formueskat. Betænkning, nr. 1136, Skattedepartementet,
s. 35-50, København 1988.
-: Teorier om virksomhedsadfærd. Nyere udviklingslinjer
i økonomisk teori, Klaus Nielsen (red.), s. 18,
København 1988.
—: Snævert, skævt forlig om formueskatten. (Debatindlæg).
Politiken 19. december, kronik, København
1988.
Nielsen, P.E.: Dansk pengepolitik inden 1985. Fagskrift
for Bankvæsen 1, s. 5-13, København 1988.
-: Opsparing og konkurrenceevne. Finans/Invest 1,
s. 4-9, København 1988.
-: Pengepolitikken i 1987. Danmarks Nationalbank-
Kvartalsoversigt Maj 1988, s. 10-13, København
1988.
-: Monetary Policy in 1987. Danmark Nationalbank.
Monetery Review May, s. 10-13, København 1988.
-: Ingen pengepolitisk autonomi. Ekonomisk Debatt
3, s. 223-24, Stockholm 1988.
-, Jensen, F.D.: Dansk pengepolitik siden 1969, 9.
udg. Memo, Økonomisk Institut 118, s. 1-41, København
1988.
Nielsen, S.B.: A note on macroeconomic transmission
of tarifis. Discussion Papers, Økonomisk Institut
88-11, 17 s., København 1988.
-: Er en devaluering og en lønsænkning ækvivalente?
Blåt Memo, Økonomisk Institut 162, 13 s., København
1988.
-: Protection, the wage response and exchange rate
Statsvidenskab 279
dynamics: A two-country analysis. Discussion
Papers, Økonomisk Institut 88-12, 27 s., København
1988.
—: USA i verdensøkonomien. Økonomi og Politik 3,
s. 12, København 1988.
The puzzle of welfare-reducing tråde diversion:
A supplementary note. Oxford Economic Papers
40 (4), s. 2, Oxford 1988.
—: Nyere teori inden for international økonomi. Nyere
udviklingslinier i økonomisk teori, Klaus
Nielsen, s. 55-77, København 1988.
Pedersen, L.H.: Overskudsdeling uden medeje eller
medinflydelse — vejen til fuld beskæftigelse? Økonomi
og Politik 4, s. 9, København 1988.
—; Profit sharing, employment and investment. Discussion
Paper, Økonomisk Institut 88-02, 30 s.,
København 1988.
—: Omlægning af arbejdsgiverafgift til merværdisafgift
eller omsætningsafgift. Blå Memo Serie.
Økonomisk Institut 160, s. 26, København 1987.
Persson, G.K.: Skrå och marknad. Ekonomisk — historiska
vingslag, Olle Krantz, O. Rolf Olsson, s.
231, Lund 1988.
Pre-industrial Economic Growth. Social Organization
and Techonological Progress in Europe.
159 s. Oxford 1988.
Sørensen, P.B.; Beskatning og velfærd. Blå Memoserie,
Økonomisk Institut 164, 43 s., København
1988.
—: Formueskat, indkomstskat og opsparing. Blå
Memoserie, Økonomisk Institut 163, 50 s., København
1988.
—: Skattereglerne forvrider investeringsmønstret.
Sparekassen Arg. 89, nr. 4, s. 4, København
1988,
Skatteincitamenter til opsparing og investering:
En vurdering af firsernes skattereformer. Nationaløkonomisk
Tidsskrift Bd. 125, nr. 3, s. 20,
København 1988.
-: Den kommunale indkomstbeskatning i Danmark,
København 1988, 126 s.
—: Afskrivningsregler, investeringer og udlandsgæld.
Økonomi og Politik Arg. 61, nr. 4, s. 15,
København 1988.
—: Reforms of Danish capital income taxation in
the 1980's. Kinnish Economic Papers Vol. I, No.
1, s. 25, Helsinki 1988.
Sørensen, TØ.: Arbejdsløshed og gulerødder. Økonomi
og Politik 3, s. 54-57, København 1988.
—: Structural unemployment, employment protection
and profit sharing. Discussion Papers, Økonomisk
Institut 88-13, s. 22, København 1988.
I hygesen, N., Gros, D,: The EMS; Achievements,
current issues and directions for the future.
Bruxelles 1988, 79 s.
The european monetary system : Introduction.
The european monetary system, Francesco Giavazzi,
Stefano Micossi, Marcus Miller (eds), s. 1-
20, Cambridge 1988.
-: International adjustment and the dollar : Policy
illusions and economic constraints : Comment on
William H. Branson. Economic policy coordination.
International Monetary Fund, HWWA —
Institut fur Wirtschafts Forschung, Hamburg
(eds), s. 84-93, Washington D. C 1988.
-: Decentralization and accountability within the
central bank : Any lessons from the US experience
for the potential organization of a european
central banking institution? The ECU and european
monetary integration, Paul de Grauwe,
Theo Peeters (eds), s. 91-1 14, London 1988.
-: Implementing a European Economic Space :
The Monetary Parameters. FEC-EFTA: More
than just good friends?, J. Jamar, H. Wallace
(eds), s. 68-91, Tempelhof, Bruges 1988.
Waagstein, T: Development models - Theoretical
considerations and some observations on the
Southern Cone. Discussion Papers, Økonomisk
Institut 88-07, 35 s., København 1988.
Ølgaard, A.: Pensionsdebatten. Nationaløkonomisk
Tidsskrift Bd. 126, nr. 2, s. 119-23, København
1988.
—: Den forkalkede boligpolitik. Nationaløkonomisk
Tidsskrift 126 (3), s. 267-85, København 1988.
Anders Ølgaard
2. Statistisk Institut
Historie:
Statistisk Institut oprettedes i 1953 under Det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet, hvor der allerede var en
lang tradition for undervisning og forskning i teoretisk
statistik ved det statsvidenskabelige studium. Med
Anders Halds udnævnelse til professor i statistik i
1947 indførtes nye statistiske metoder, inspirerede af
englænderen R. A. Fisher, i undervisningen og forskningen.
I løbet af 1950'erne udvidedes instituttets stab
betydeligt, hvilket bl.a. skyldtes aftaler med Danmarks
tekniske Højskole og Handelsministeriets Produktivitetsudvalg
med henblik på at fremme anvendelsen
af statistiske metoder i industrien. Oprettelsen
af Institut for matematisk Statistik i 1961 førte til at
mange medarbejdere forlod instituttet, og med udnævnelsen
af Georg Rasch til professor i teoretisk statistik
indledtes en forskydning af instituttets arbejdsfelt
over mod problemer og metoder med tilknytning
til analysen af data af samfundsvidenskabelig karakter,
herunder bl.a. demografiske problemstillinger.
Instituttet havde oprindeligt lokaler i St. Peders
Stræde 19 og flyttede i november 1975 til sin nuværende
adresse Studiestræde 6.
280 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6 9/12.
Professorer: Erling B. Andersen, Poul Christian Matthissen
(Institutbestyrer fra 15. september 1988).
Docent: Jon Stene.
Lektorer: Hans Oluf Hansen, Niels-Erik Jensen, Nils
Kousgaard (Institutbestyrer indtil 15. september
1988), Anders Milhøj (indtil 31. juli 1988).
Ekstern lektor: Gorm Gabrielsen.
Kandidatstipendiat: Susanne Schøtt Kristensen (indtil
29. februar 1988).
Undervisningsassistenter: Peter Allerup, Otto Andersen
(indtil 31 juli 1988), Hans Bay, Lars Borchsenius,
Bendix Carstensen, Gerda Engholm, Kirsten Frederiksen
(fra 1. august 1988), Susanne Schøtt Kristensen
(fra 1. august 1988), G. W. Leeson, Peter Linde.
TAP: Antal årsværk: 21/2.
Myrtha S. Cereceda, Vibeke M. Christensen (indtil
31. marts 1988), Mette J. Haagensen (fra 1. april
1988), Lis Olsen.
Fo rskn i ngsv i rksomhed :
Forskningen ved Statistisk Institut finder sted indenfor
områderne teoretisk statistik og demografi. Hovedformålet
med den statistiske forskning er at udvikle
modeller og metoder med henblik på ^anvendelser indenfor
samfundsvidenskaberne. Den demografiske
forskning har til formål at beskrive og analysere befolkningens
vækst og struktur og sætte disse størrelser i
relation til de økonomiske og sociale forhold. Den teoretisk-
statistiske forskning har været koncentreret omkring
emnerne regressions- og tidsrækkeanalyse, kategoriserede
data, latent strukturanalyse, dataindsamlingsteori,
samt kø- og lagerteori. Den demografiske
forskning har især beskæftiget sig med arbejdsstyrken,
demografisk aldring og den demografiske transition.
Instituttet udgiver hvert år en beretning, der udførligt
beskriver de samlede aktiviteter.
I. Statistisk analyse af kategoriserede data
Forskningen vedrører den statistiske analyse af datamaterialer,
hvor de statistiske variable typisk er kategoriserede.
Aktiviteterne i 1988 har været koncentreret
om både teoretiske og formidlingsmæssige aspekter,
herunder:
- Fortsat arbejde med en monografi om den statistiske
analyse af kategoriserede data. Bogen bliver
færdig i foråret 1989 og udgives på Springer Verlag.
- Studieophold i 3 måneder i Frankrig.
- Udarbejdelse af en EDB-programpakke til PCere til
supplering af standard programpakker.
Udarbejdelse af artikel om korrespondance analyse
anvendt på danske økonomiske data. Fremlægges
på konference om anvendt statistik i januar
1989.
— Gennemførelsen af videregående kursus for økonomistuderende
på grundlag af ovennævnte monografi
(Erling B. Andersen).
2. Kø- og lagerplanlægningsproblemer
En bog, der beskriver, hvorledes visse driftsøkonomiske
planlægningsproblemer kan løses, er under udarbejdelse.
Det drejer sig dels om egentlige køproblemer,
hvor kunderne enten helt afvises eller må vente
på grund af begrænset betjeningskapacitet, dels om
visse lagerproblemer. I begge tilfælde skal antal kunder
i kø, henholdsvis lagerets størrelse kunne beskrives
ved en stokastisk proces.
Hvis denne køproces er en fødsels- og dødsproces, er
det velkendt, at man ved at betragte et diagram af mulige
overgange for processen kan bestemme en såkaldt
ligevægtsfordeling for processen. På grundlag heraf
kan det vises, at betjenings- henholdsvis lagerkapaciteten
kan dimensioneres således, at de forventede
samlede omkostninger til drift af en virksomhed minimaliseres.
Metoden er blevet anvendt på en række kø- og lagerproblemer
herunder også nogle der ikke er en fødsels-
og dødsproces. Det viser sig, at metoden kun kræver,
at køprocessen er tidsreversibel.
Der arbejdes videre med at benytte denne løsningsmetode
på køproblemer, hvor fiere end én kunde kan
betjenes samtidigt. I den forbindelse kan det nævnes,
at ligevægtsfordelingen er bestemt, både når et antal
betjeningssteder er parallelforbundne og når de er serieforbundne.
I førstnævnte tilfælde er fordelingen også
fundet, når ankommende kunder skal opsøge betjeningsstederne
i en bestemt rækkefølge. Er betjeningsstederne
derimod serieforbundne skal kunden successivt
passere betjeningsstederne, og først når det sidste i
rækken forlades, er betjeningen afsluttet. Dette er
feks. tilfældet ved samlebåndsproduktion, ved kontrol
på et hospital, etc. I denne situation åbner løsningsmetoden
mulighed for at studere hvorledes kapaciteten
påvirkes af blokering. Blokering foreligger,
når en kunde under betjening må vente på i'te betjeningssted
indtil der bliver en ledig plads i køen foran (i
+ Lte) betjeningssted. Det viser sig at systemets udnyttelsesgrad
afhænger af antallet af køpladser mellem
de serieforbundne betjeningssteder (Niels-Erik
Jensen).
3. Anvendelsen af regressionsmodeller inden for samfundsvidenskaberne
Regressionsmodeller anvendes i situationer hvor man
skal beskrive værdien af en responsvariabel for kendte
værdier af en række såkaldte forklarende variable.
Den hyppigst anvendte af disse modeller er den lineære
regressionsmodel med additive fejlled. Ved analyser
baseret på denne model anvender man som regel
Statsvidenskab 281
mindste kvadraters metode. Imidlertid kan tilstedeværelsen
af enkelte afvigende eller ekstreme observationer
påvirke konklusionerne af en sådan analyse i et
ganske betydeligt omfang, og det er derfor vigtigt at fa
identificeret sådanne observationer. Dette kan gøres
ved i den indledende fase af analysen at anvende en
såkaldt robust metode, dvs. en metode med den
egenskab at de enkelte observationer kun i begrænset
omfang kan påvirke analysens konklusioner. Specielt
har den såkaldte »mindste kvadraters metode« været
studeret. Endvidere har arbejdet med anvendelsen af
transformationer af de variable i regressionsmodeller
været fortsat (Nils Kousgaard).
4. Tidsrækkeanalyse og økonometri
Arbejdet med ARCH modellerne er fortsat. Bl.a. ved
hjælp af vektorprocessoren er fordelingen af de estimerede
antikorrelationer for en kvadreret ARCH proces
studeret ved Monte Carlo metoder. Ligeledes er langtidsligevægte
i Error Correctionmodeller for økonometriske
data studeret ved simulationer (Anders Milhøj).
5. Sandsynlighedsmodeller og statistiske metoder til
analyse af familiedata
Datamaterialer bestående af grupper af individer som
udvælges klyngevis som følge af at de er bundet sammen
på en eller anden måde, forekommer i en række
sammenhænge. Et sådant datamateriale kan repræsentere
data over familier eller slægter, hvor de enkelte
medlemmer kan have et af flere mulige kendetegn,
hvoraf nogle kan være unormale egenskaber som arvelige
sygdomme.
I mange tilfælde rapporteres familierne efter at der
er født et eller flere medlemmer med en arvelig sygdom.
Dette medfører, at de familier, hvor forældrene
kunne have fået børn med en sådan sygdom, men tilfældigvis
ikke har faet nogle, ikke bliver inkluderede i
sådanne datamaterialer. Dette må der tages hensyn til
ved udviklingen af metoder til bestemmelse af skøn
over sandsynligheden for at børn af forældre med de
nævnte arveanlæg vil have den pågældende sygdom.
Projektet består af et studium afforskellige metoder
til rapportering af data, f.eks. om en familie rapporteres
ved fødslen af det første barn med en arvelig sygdom,
om den først rapporteres ved fødslen af det andet
eller et senere barn, eller om det er helt tilfældigt hvilket
af de syge børn som fører til at familien rapporteres.
Til hver type af rapportering hører en statistisk
metode til bestemmelse af skøn over sandsynligheden
for nedarvningen af sådanne metoder og vurderingen
af deres teoretiske egenskaber indgår i projektet.
I 1988 er de statistiske egenskaber til visse meget
anvendte standardmetoder blevet studeret. Det er påvist
at de meget ofte vil give fejlagtige eller unøjagtige
resultater, fordi de ofte bliver anvendt ukorrekt. Foreløbige
resultater er under publicering.
Et studium af metoder udviklet i Tyskland i perioden
1912-1940 er blevet påbegyndt. Disse metoder,
der for længst er gået i glemmebogen, vil blive sammenlignet
med de metoder, der anvendes i den moderne
anglo-amerikanske litteratur på området (Jon Stene).
6. Risiko for fødsel af børn med kromosomabnormiteter
Forskellige analyser er nylig blevet publiceret af data
om prenatale diagnoser hvor man har registreret om
fosteret har normale kromosomer eller en eller anden
kromosomabnormitet, f.eks. et ekstra kromosom (som
ved Down's syndrom) eller en nedarvet translokation.
Analyserne er blevet gennemført med henblik på at
bestemme risikoen for at et foster har unormale kromosomer
som kan medføre at barnet bliver mentalt
retarderet givet enten forældrenes aldre eller at en af
dem har en harmløs kromosomabnormitet (balanceret
translokation). De aktuelle datamaterialer har
strukturer, der gør dem uegnede for analyser med statistiske
standardmetoder, f.eks. yderst få observationer
for mange variabelkombinationer eller afhængige
observationer fordi individerne er beslægtede. I flere
analyser, gennemført i USA, har man alligevel anvendt
statistiske standardmetoder i form af lettilgængelige
statistiske programpakker. Et par analyser af
denne art er blevet kritisk gennemgået. En række fejl
og tvivlsomme resultater er blevet påvist, og vil blive
publiceret i to afhandlinger i 1989 (Jon Stene).
7. Flerdimensionale statistiske metoder med SAS
Undervisningsmateriale til et kursus under polit-studiet
om flerdimensionale statistiske metoder med anvendelse
af programpakken SAS er under udarbejdelse.
En del af dette materiale er udarbejdet som forelæsningsnoter
i forbindelse med afholdelsen af en studiekreds
om anvendt matriceregning med SAS efteråret
1988 (Jon Stene).
8. Analyse af arbejdsstyrkens bevægelser gennem
1970'erne og 1980'erne
Viden om arbejdsstyrkens bevægelser, om forskydningerne
på arbejdsmarkedet, samt om differential overlevelse
er af grundlæggende betydning ved udførelse af
arbejdsmarkedsfremskrivninger og økonomiske livsforløbskalkuler
samt ved forsørgerbyrdebetragtninger.
Projektet, der er videreført i 1988, tager udgangspunkt,
dels i individrelaterede forløbsdata etableret
ved interviewing af stikprøvepaneler med successiv
udskiftning og fornyelse i perioden 1969-1979, og dels i
aggregerede data fra den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik.
Arbejdet med implementering af overlevelsestavlemodeller
til arbejdsmarkedsfremskrivning og til beregning
af nutidsværdi afgivne kapitalstrømme (løn,
opsparing, etc.) og en given rentestruktur i nærvær af
282 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
differential overlevelse og arbejdsmarkedsmobilitet er
videreført. Med et igangvægende delprojekt tilsigtes
belysning af generationsaspektet i intensitet for tilgang
og udtræden af arbejdsstyrken (Hans Oluf Hansen).
9. Analyse af databasestrukturer og implementering af
populations regis tre med henblik på analyse af sociodemografiske
processer
Historiske og aktuelle befolkningsregistre afspejler
fragmenter af mangeartede empiriske socio-demografiske
processer. Med henblik på effektiv analyse afsådanne
processer vil forløbsorienteret integration af tilgængelige
befolkningskilder ofte være påkrævet og
nødvendig.
Med udgangspunkt i et konkret historisk datamateriale
er i årets løb påbegyndt analyse af tre integrerede,
forløbsorienterede befolkningsregistre med databasestruktur.
I disse projekter belyses en række aspekter
affamiliedannelsen og overlevelsen ved anvendelse
af udvalgte ikke-parametriske metoder og simulation
(Hans Oluf Hansen).
10. Den demografiske aldring i industrisamfundene
Dette projekt tilsigter at give en analyse af de økonomiske
og sociale konsekvenser af fertilitetsnedgangen
og aldringen i industrilandene. Ændringerne i befolkningens
størrelse, køn- og aldersfordeling medfører
f.eks. ændringer i mobiliteten af arbejdskraften, befolkningens
geografiske fordeling og boligefterspørgsel,
ligesom behovet for omstillinger i den offentlige
sektor påvirkes.
En af aldringens konsekvenser er således en ændret
boligefterspørgsel pr. 100 indbyggere på grund af de
stærke strukturændringer, som befolkningen er genstand
for. I denne forbindelse er der foretaget en historisk
og prognostisk kortlægning af de demografiske
faktorer bag boligefterspørgslen (Poul Christian
Matthiessen).
11. Den aktuelle fertilitetssituation i historisk perspektiv
Med udgangspunkt i den demografiske situation i
Danmark tilsigter projektet at sætte den aktuelle befolkningssituation
i de nordiske lande (og andre industrilande)
ind i en historisk sammenhæng. Herved
skulle det blive muligt at opnå en bedre forståelse af
den aktuelle situation — dens baggrund og fremtidsperspektivet.
De første resultater er publiceret og flere
er under publicering (Poul Christian Matthiessen).
Udgivervirksomhed m.v.:
Hans Oluf Hansen er medlem af redaktionskomitéen
for »Bibliographie de la Démographie Historique«.
Poul Christian Mattiessen har været korrespondent
for »European Journal of Population« og Member of
Editorial Council for »Comprehensive Gerontology«.
Jon Stene er medlem af Editorial Advisory Board
for »Biometrics«, korrespondent for Norden til »Biometric
Bulletin«, reviewer for »Mathematical Reviews
« og har været referee for »American Journal of
Medical Genetics«.
Anden virksomhed:
Erling B. Andersen har været medlem af Idrættens
Forskningsråd, af Programkomitéen for Compstat
1988, af Det statsvidenskabelige Fagråd og dettes Forretningsudvalg,
samt af Det samfundsvidenskabelige
Fakultets lokaleudvalg.
Hans Oluf Jensen har været formand for Det statsvidenskabelige
Studienævns pædagogiske udvalg.
Niels-Erik Jensen har været medlem af Det samfundsvidenskabelige
Fakultetsstudienævn. Det samfundsvidenskabelige
Fakultets lokaleudvalg, formand
for Det statsvidenskabelige Studienævn, budgetkonsulent
for Studienævnet og medlem af følgende udvalg
under Studienævnet; Budgetudvalget, Undervisningsplanlægningsudvalget
og Lærervejledningsudvalget.
Desuden er han medlem af bestyrelsen for Statistisk
Institut.
Nils Kousgaard har været bestyrer for Statistisk Institut
indtil 15. september 1988. Han er desuden rådgiver
for Rockwool Fondens forskningsprojekt vedrørende
Forbrug og Tidsanvendelse og for Rehabiliteringscentret
for Torturofre.
Poul Christian Matthiessen er medlem af European
Population Committee, af WHO's National Advisory
Board for WHO Collaborating Centre, af Boligministeriets
Ølgaard-udvalg. Han har været bestyrer for
Statistisk Institut siden 15. september 1988 og medlem
af instituttets biblioteksudvalg. Videre er han
konsulent i demografi for Danmarks Statistik, fagreferent
i demografi for Det kgl. Bibliotek og medlem af
EGV's styregruppe for fremtidsprojektet: Ældre år
2000.
Anders Milhøj er medlem af Alkohol- og Narkotikarådet,
repræsentantskabet for UNI-C, organisationskomitéen
for Compstat 1988, kasserer for Dansk Selskab
for teoretisk Statistik, Det samfundsvidenskabelige
Fakultets edb-udvalg og har deltaget som suppleant
i Det statsvidenskabelige Fagråd og dettes forretningsudvalg.
Desuden har han været medlem af
Statistisk Instituts bestyrelse.
Jon Stene er sekretær for Nordic Region of Biometric
Society og medarrangør af en Joint Biometric
Conference 27.2.-2.3.1989 i Celle, BRD. Han er videre
medlem af Dansk Standardiseringsråd, Det samfundsvidenskabelige
Fakultets biblioteksudvalg, Det
statsvidenskabelige Studienævns udvalg for internationale
studier og formand for Statistisk Instituts biblioteksudvalg.
Desuden er han statistisk rådgiver for
Abteilung fur Pådiatrische Genetik, Kinderpoliklinik
der Universitåt Miinchen.
Statsvidenskab 283
Seminarer, kurser, formidlende foredrag:
Erling B. Andersen holdt den 7. juni et institutseminar
ved Université Sabbatier, Toulouse om: »RC-associationsmodeller
og korrespondanceanalyse«.
Poul Christian Mattiesen holdt den 26. februar i Socialministeriet
et foredrag for en gruppe franske deputerede:
»Den demografiske og befolkningspolitiske situation
i Danmark«. Ved et Postgraduate Course on:
»Demographic Trends and Population Policy« ved
Inter-University Centre i Dubrovnik 6.-12. juni holdt
han indlæg om: »Demographic Trends and Population
Policy in Denmark«. Han holdt et foredrag om:
»Demografisk Gerontologi« den 31. oktober ved et
kursus i langtidsmedicin og geiatri ved Rigshospitalet,
København; et foredrag om: »Den fremtidige ældrebefolkning
« ved Biblioteksskolen, København den 7.
november og et foredrag om: »Befolkning og boliger« i
Dansk demografisk Forening den 1. december.
Gæster og rejser:
A. J. Kutylowski, nordisk stipendiat, har gæstet instituttet
fra 1. september.
Erling B. Andersen opholdt sig fra 1.5. til 1.8. ved
Unité de Biometrie, Université de Montpellier,
Frankrig.
Susanne Schøtt Kristensen afsluttede i februar et
studieophold ved Center for Operations Research and
Econometrics, Université Catolique de Louvain, Belgien.
Kongresforedrag rn.m.:
Erling B. Andersen holdt den 29. marts et foredrag
ved Multiway 88 i Rom: »Residuals in latent structure
models«.
Nils Kousgaard deltog i Den 12. nordiske Konference
i matematisk Statistik i Åbo, Finland, 6.-10. juni,
hvor han organiserede en session om regressionsanalyse
og holdt et foredrag: »Least squares regression
or robust regression?«.
Anders Milhøj holdt den 7. maj et foredrag for
Sandbjergkredsen af danske økonometrikere: »Error
corrections — modeller for den danske obligationsrente
og pantebrevsrente«.
Jon Stene holdt på Mathematical Genetics Meeting
88 i Bonn, BRD fra 6.-19. marts foredraget: »Corrections
for ascertainment for families ascertained
through a single proband«. Ved XlVth International
Biometrie Conference i Namur, Belgien, 18.-23. juli
holdt han foredraget: »Effects of incomplete information
in segregation analysis«.
Publikationer:
Andersen, E., Matthiessen, PC., Ølgaard, A.: Boligmarkedet
og boligpolitikken - et debatoplæg. København
1988, 186 s.
Andersen, E.B.: The use of standardized residuals as
diagnostics for latent structure analysis. Research
Report, Statistisk Institut 102, 33 s., København
1988.
Hansen, H.O., Boel, A.M., Larsen, J.: Family Formation
and Child Mortality in Kenya and Lesotho.
Scandinavian Population Studies 8, s. 145-59, København
1988.
Matthiessen, P.C.: Befolkningsudviklingen - og dens
samfundsmæssige konsekvenser. København 1988,
68 s.
Matthiessen, PC.: De demografiske perspektiver i
pensionsdebatten. Nationaløkonomisk Tidsskrift
Bd. 126, nr. 2, s. 124-31, København 1988.
-: Danmarks befolkning i historisk perspektiv. Nye
tider - nye ældre. Befolkningen, EGV-Fonden
(udg.), s. 10-23, København 1988.
—: Samfundet, der ældes - fødselsudviklingen og uddannelsessektoren.
Uddannelse 9, s. 495-504, København
1988.
—: Befolkningudviklingen i 1986. Befolkningens Bevægelser,
Danmarks Statistik (udg.), s. 13-17, København
1988.
—: Den demografiske og befolknings-politiske situation
i Danmark i 1987. Sociale og økonomiske konsekvenser
av stagnasion og nedgang i folketallet.
Rapport nr. 3: Seminarrapport, Rådet for samfundsvidenskabelig
forskning (RSF), s. 38-44, Oslo
1987.
Stene, J., Stengel-Rutkowski, S.: Genetic risks offamilial
reciprocal and Robertsonian translocation carriers.
The cytogenetics of mammalian autosomal
rearrangements. Art Daniel (ed.), s. 3-72, New York
1988.
Stengel-Rutkowski, S., Stene, J., Gallano, R: Risk estimates
in balanced parental reciprocal translocations.
Analysis of 1120 pedigrees. Annales de Génétique
Monographie, s. 1-147, Paris 1988.
Jon Stene
Antropologi, kultursociologi og sociologi 285
Antropologi, kultursociologi og
sociologi
1. Institut for Antropologi
Historie:
Etnografi blev oprettet som selvstændig disciplin med
magisterkonferens ved Københavns Universitet i
1945, henhørende under Det naturvidenskabelige Fakultet.
I 1965 oprettedes Institut for Etnologi og Antropologi
ledet af den i 1964 udnævnte professor i etnografi
Johannes Nicolaisen.
Fra 1973 fik instituttet til huse i sine nuværende lokaler,
Frederiksholms Kanal 4, og samtidigt overflyttedes
det til Det samfundsvidenskabelige Fakultet.
Uddannelsen blev reorganiseret i 1988, bl.a. ved at
magistergraden afløstes af en kandidatordning, og en
ny bekendtgørelse lå klar den 2. oktober. Studenteroptag
blev fordoblet allerede i 1988 og den nødvendige
forøgelse af undervisnings- og forskningskapaciteten
(2 professorater og en rekrutstilling) tilføres i løbet af
1989-90.
Som led i rekonstruktionsprocessen forsvinder »etnologi
« fra instituttets navn — dog ikke fra vores forskning-
og fremover kommer vi blot til at hedde Institut
for Antropologi.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11,3.
Lektorer; Ann-lisbet Arn (vikar fra 1.9.), Niels Fock,
Jonathan Friedman, John Liep, Ake Nordborg, Bror
Westman (vikar indtil 31.7.), Michael Whyte, Susan
VVhyte, Peter Aaby (indtil 31.8.).
Ekstern lektor: Ann-lisbet Arn (indtil 31.6.).
Seniorstipendiat: Karen Fog Olwig.
Kandidatstipendiater: Peter Hervik, Søren Hvalkof,
Karsten Pærregaard, Ann-Belinda Steen.
Introduktionsstipendiat: Aage Jørgensen.
Forskningsstipendiater: Ann-lisbet Arn (RUF, indtil
31.8.88), Mette Bovin (SHF, RUF), Ole Bruun
(RUF), Michael Jacobsen (SHF), Anders Baltzerjørgensen
(RUF), Finn Korzen (SHF/SSF), Dorte Ulrik
Petersen (SHF), Karsten Pærregaard (SHF/SSF),
Steven Sampson (SSF), Inger Grue Sjørslev (SHF),
Ann-Belinda Steen (SHF, indtil 28.2.88).
Scholarstipendiat: Grethe Krogh Skylv.
Undervisningsassistenter: Steen Bergendorff, Birthe
Lundetoft Clausen, Geert Egger, Rolf Gilberg, Yvonne
Mørck, Ilse Kirke Nielsen, Kristian Paludan, Inger
Sjørslev, Vibeke Steffen, Bo Wagner Sørensen.
TAP: Antal årsværk: 2,8.
Assistenter: Annelise Larsen, Ketty Wendelboe.
Biblioteksmedhjælp: Hanne jessen, Nina johnsen.
Studienævnssekretær: Lone Kragh Nielsen.
Fo rskm ngsv i rksomhed:
Antropologien er den almene grundvidenskab om
menneskelige kulturer og samfund. Forskningen tager
sit udgangspunkt i det etnografiske feltarbejde, en metode
der tilstræber indlevelse og forståelse af små lokalsamfund,
der opfattes som anderledes end antropologens
normale miljø, og hvis baggrund, socialt og historisk
er ukendt eller sparsomt belyst. Gennem en
langvarig tilstedeværelse i et sådant fremmed miljø,
hvor den sociale og kulturelle livsudfoldelse fortolkes
og analyseres gennem deltagerobservation tilstræbes
en alsidig, holistisk fremstilling af kulturens betingelser
og udviklingspotentiale.
Mødet med mennesker, hvis handlen og opfattelser
er præget af kulturspecifikke økonomiske, politiske og
erkendelsesmæssige strukturer er udgangspunkt for
en forståelse dels af lokalsamfundets afhængighed af
det større f.eks. nationale samfund, dels af lokalsamfundstypens
sammenlignelighed med andre tilsvarende
samfundsformationer. Det er især det sidste perspektiv,
der etablerer den generelle antropologi, hvis
perspektiv er globalt og med en tidsdybde, der kun
begrænses af eksisterende historisk og forhistorisk kildemateriale.
Med sit tværkulturelle perspektiv og sin spændvidde
fra det lokale »græsrodsniveau« til regionale og verdensomspændende
systemer har antropologien i de
senere år oplevet en faglig blomstring. Ikke mindst
den af feltarbejdet afledte holistiske kulturanalyse har
med sin kvalitative metode været en inspiration for andre
videnskaber, ikke blot de humanistiske, men også i
forbindelse med sundhedssektoren og udviklingsorganisationerne,
ligesom den åbner perspektiver i forbindelse
med erhvervslivets internationalisering.
1. Feltarbejde og andre empiriske studier
Antropologisk forskning har i mange generationer ladet
sig inspirere gennem feltarbejde. Processen og inspirationen
blev videreført i 1988 af 10 af instituttets
medarbejdere. Deres undersøgelser giver et første indtryk
af den mangfoldighed der er karakteristisk for antropologien
i dag.
1.1 Feltundersøgelser i ikke-vestlige samfund
1.1.1 Afsluttet et medicinsk antropologisk arbejde i
Kenya med fokus på småbørns fejlernæring (Susan
Reynolds VVhyte).
1.1.2 Fortsat arbejde i Guinea-Bissau med aktuelle
sundhedsproblemer (mæslinger, HIV-2, børnedødelighed)
(Peter Aaby).
1.1.3 Opfølgende feltarbejde blandt Pwo Karenerne i
Vestthailand (Anders Baltzer Jørgensen).
1.1.4 Opfølgende feltarbejde i Brasilien med fokus på
afro-brasiliansk religion (Inger Sjørslev).
286 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
1.1.5 Arbejde i Brazzaville, Folkerepublikken Congo,
vedrørende kulturel identitet og modernisering (Jonathan
Friedman).
1.1.6 Arbejde i Niger-Republikken for at indsamle etno-
botaniske data (Mette Bovin).
1.1.7 Fortsat byantropologisk feltarbejde blandt selvstændige
erhvervsdrivende i Kina (Ole Bruun).
1.2 Feltundersøgelser i en vestlig kontekst
1.2.1 Feltarbejde blandt vestindiske immigranter i en
nordengelsk by (Karen Fog Olwig).
1.2.2 Undersøgelser af erhvervsdrivende indvandrere
i Danmark (Steven Sampson).
1.2.3 Feltarbejde blandt tamilske flygtninge bosat i
Danmark (Ann-Belinda Steen).
1.3 Konsulentvirksomhed i udland
1.3.1 Team-leader og coordinator ved flere evalueringsstudier
i Bangladesh (Ann-lisbet Arn).
1.3.2 Team-leader ved et evalueringsstudie i Kenya
(Susan Reynolds Whyte).
1.3.3 Medlem af »fact-fmding mission« til Sri Lanka
(Ann-Belinda Steen).
2. Medicinsk antropologi
Medicinsk antropologi er blevet et vigtigt tema indenfor
dansk forskning. Den har taget form dels af undersøgelser
af pragmatisk karakter f.eks. hvorledes konsekvenserne
af europæiske sygdomme eller følgevirkninger
kan modvirkes, dels af analyser af sammenstødet
mellem rationel vestlig medicin og indfødte sygdomssystemer
og klassifikationer. Et vigtigt perspektiv har
også været indførelsen af antropologiens kvalitative og
holistiske metode indenfor den danske sundhedssektor.
2.1 Småbørns fejlernæring i Kenya
Fejlernæring af børn under fem år synes at være stigende
i det vestlige Kenya, betinget af et samspil mellem
forandring i familiestrukturen, økonomiske vanskeligheder
og infektionssygdomme. Projektet, der
blev afsluttet i februar, undersøgte virkningerne af et
ernæringsprogram etableret flere steder i det landlige
Kenya. Programmets mål var at gribe forebyggende
og helbredende ind på et område hvor sociale, kulturelle
og medicinske faktorer alle skulle tages i betragtning.
Data-indsamling foregik i samarbejde med en
kenyansk psykolog og tre universitetsstuderende (Susan
Reynolds Whyte).
2.2 Lægemidler i udviklingslande
Oversvømmelsen af den 3. verden med vestlig farmaka
er et centralt problem på området sundhed og udvikling.
Projektet har som formål at undersøge vestlige
lægemidlers tiltrækning i forhold til andre behandlingsformer
og det gennemføres i samarbejde med en
hollandsk antropolog (Susan Reynolds Whyte).
2.3 Langtidseffekterne af mæslinger
Tidligere studier i Guinea-Bissau har påvist at »overcrowding
« og smitteintensitet er afgørende for mæslingeinfektioners
alvorlighed og den høje dødelighed
som eksisterer i mange ulande.
Resultaterne heraf fremlagdes i en doktordisputats i
medicin i oktober i år. Der er nu indledt undersøgelser
med henblik på et fastlægge disse infektioners
langtidseffekt på morbiditet og den dermed forbundne
senere overdødelighed. Samtidig undersøges mulighederne
for en bedre kontrol med mæslinger i forbindelse
med indførelsen af en ny type mæslingevaccine
(Peter Aaby).
2.4 Andre medicinsk antropologiske studier i Guinea-
Bissau
Der er tale om tre langtidsprojekter der bygger på et
omfattende demografisk-epidemologisk materiale
indsamlet over mange år: a. Retrovirus infektionernes
epidemiologi (FIIV-2); b. Diarresygdommenes
epidemiologi; c. Kønsopposition som en risikofaktor i
forbindelse med børnedødelighed (Peter Aaby).
2.5 Apopleksi - en medicinsk antropologisk undersøgelse
Projektet er nået til analyse-stadet. Et omfattende materiale
(dybdeinterviews, observation, spørgeskemaer)
er blevet indsamlet fra en gruppe apopleksipatienter
på Københavns Amtssygehus i Glostrup. Disse data
bearbejdes, for at vise hvordan de apopleksi-ramte
og deres familier oplever det lange behandlingsforløb
på hospitalet og overgangen til en anderledes hverdag i
hjemmet. Der lægges vægt på tidsoplevelsen, og dens
betydning for patienter, og på vor kulturs forestilling
om personlig autonomi i forhold til behandling på hospital
og i familieregi. Projektet udføres af to studerende
(Pia Flaudrup Christensen og Lisbeth Ekstrom Rasmussen)
under vejledning (Susan Reynolds Whyte).
2.6 Trækkerdrenge og deres miljø
Trækkerdrengemiljøet er i Danmark så godt som ukendt
og kontakter fra myndighederne til miljøet sporadiske.
Projektet, der er tværfagligt og udformet med
henblik på en målrettet indsats mod spredning af
HIV-virus, rummer en almen social del og en socialmedicinsk
del. Den antropologiske komponent i projektet
genemføres af to antropologistuderende (Anders
Dahl og Steffen Johncke) under vejledning (Annlisbet
Arn).
Antropologi, kultursociologi og sociologi 287
3. Identitetsstudier
Identitetsstudier har altid haft en central plads i antropologisk
forskning. I og med at autonome stammefolk
især efter den 3. Verdens afkolonisering er blevet
integrerede dele af nationalstater er deres kultur blevet
opfattet som udtryk for etnisk identitet, og samtidig
har differentieringen af det moderne samfund i stigende
grad medført dannelsen af subkulturelle identiteter.
Endelig finder vi en række sociale identiteter
f.eks. knyttet til udøvelsen af bestemte erhverv, der i
nogle tilfælde spiller sammen og mod hinanden i
komplementære par. De følgende projekter illustrerer
mangfoldigheden af identiteter, der kan placeres mellem
den nationale og den personlige identitetsfølelse.
3.1 Vestindisk kulturel identitet
På baggrund af både feltarbejde og historiske arkivstudier
analyseres udviklingen af afrocaribisk identitet
gennem tid. Med udgangspunkt i et case study af
den tidligere britisk-vestindiske ø Nevis undersøges,
hvorledes kulturel identitet er skabt i mødet mellem en
dominerende, stærkt hierarkiseret europæisk kolonimagt
og en domineret, egalitær afro-caribisk befolkning.
Det har resulteret i en »forskudt« kulturel identitet,
som kommer til udtryk dels ved at lokalbefolkningen
har tilegnet sig og omformet de »fremmede« europæiske
institutioner, der stadig præger øsamfundet,
dels ved at befolkningen er udvandret fra øen for at
skabe deres eget liv i vestindiske migrationsmål i udlandet.
I det forløbne år er der blevet foretaget en måneds
feltarbejde blandt nevisianere i et vestindisk
kvarter i den nordengelske by Leeds (Karen Fog Olwig).
3.2 Indvandrere og handelsliv i Danmark
Indvandrere til Danmark, fortrinsvis tyrkere, pakistanere
og polakker, og deres karriere som butiksindehavere,
er fokus for dette projekt. Der sigtes mod en fremstilling
af disse iværksættere i forhold til deres forskellige
sociale og kulturelle baggrund - og også i forhold
til deres hidtidige livsforløb. Endvidere undersøges de
faktorer der kan være bestemmende for en positiv tilpasning
til den danske butiksverdens sociale og økonomiske
krav, bl.a. ved at foretage interviews med
danske butiksindehavere (Steven Sampson).
3.3 Er flygtningekultur også flygtningenes kultur?
Projektet er et komparativt studie af tamilske flygtninge,
primært i Danmark, men også i forhold til den bredere
europæiske kontekst. Der fokuseres på Tamil kultur
og på analysen af de relationer, netværk og processer,
som tamilerne indgår på grund af deres status som
flygtninge i Danmark/Europa. Projektet sigter mod at
bidrage til den nationale og internationale diskussion
vedrørende integration af fremmede kulturer, samt
præmisserne for kulturopretholdelse/dannelse blandt
genbosatte flygtninge fra den 3. verden (Ann-Belinda
Steen).
3.4 Krise, kultur og identitet
Den hawaiianske kulturbevægelse er et eksempel på
en type: kulturelle bevægelser der stræber imod at
genskabe et »traditionelt samfund«. Bevægelsen analyseres
i et verdenssystemisk perspektiv; det er udgangspunktet
for et mere omfattende projekt vedrørende
forholdet mellem økonomiske og politiske processer
på makroplan og kulturelle transformationer
(Johathan Friedman).
4. Antropologisk udviklingsforskning
Antropologisk udviklingsforskning er et vanskeligt afgrænseligt
begreb i og med at enhver kultur altid er
under udvikling i betydningen strukturel differentiering.
Udvikling identificeres imidlertid tendentiøst
med vesternisering, modernisering etc. og optræder i
denne sammenhæng specifikt som tilstrækkeligt stærke
eksterne påvirkninger af lokalsamfundet. En væsentlig
antropologisk indfaldsvinkel til udviklingsproblematikken
er imidlertid, at forskellige samfund
udviser meget varierende strategier med henblik på
kulturelle alternativer, lige fra et traditionelt kulturelt
forsvar til helt utopiske moderniseringsbestræbelser.
Uanset de globale systemers uomtvistelige betydning
er der derfor grund til at skelne mellem udvikling, der
kommer indefra og udvikling påført udefra.
4.1 Staten og den lokale magtstruktur i Bangladesh
Projektet udføres i samarbejde med Chr. Michelsens
Institut i Bergen. Undersøgelsens formål er at analysere
de ændringer i magtstrukturen der finder sted på
landsbyplan, når det traditionelle patron-klient forhold,
der var baseret på kontrol over lokale ressourcer
udskiftes med relationer der baserer sig på adgang til
eksterne statslige ressourcer (Ann-lisbeth Arn).
4.2 Tørkens nomader i Sahel
Projektet, der er baseret på festarbejder i Niger Republikken
og Burkina Faso i årene 1985-87, færdiggjordes
i juli 1988. Det var en undersøgelse af hvorledes
helnomader og halvnomader (agro-pastorale folk)
reagerer på tørkeperioder, og hvilke overlevelsesstrategier
de har valgt at følge før, under og efter de vanskelige
tørkeperioder i 1968-74, 1982 og 1984-85. Der
fokuseres på økonomiske, økologiske, sociale og kulturelle
«svar« på tørkekatastrofer hos henholdsvis VVodaabe
(helnomader) og Fulbe Eiptaako (halvnomader)
og Fulbe Bornanko'en (Mette Bovin).
4.3 »Overgræsning« i Sahel?
Det tørkeramte land Niger er udvalgt til forskningsprojektet,
og der foretages studier i felten (okto288
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
ber til november 1988 og igen juni-august 1989) af
plantevæksten, der udnyttes af henholdsvis en gruppe
helnomader, en gruppe agro-pastoralister og en gruppe
rene agerbrugere i samme regionale område, Diffa
Departementet nær ved den udtørrede Tchad-sø. Hele
problematikken omkring begrebet »overgræsning«
forsøges indkredset og kritiseret, fra økologiske, botaniske
og antropologiske synsvinkler. Projektet er et led
i en række forskningsprojekter om »Balanceret udnyttelse
af det tropiske vegetationsdække«, og tværfagligt
samarbejde er indledt. I Niger samarbejdes der med
Wodaabe-nomader, Fulbe-nomader og Kanuri-bønder
(Mette Bovin).
4.4 Kultur, rigdom og udvikling
Projektet handler om den kulturelle dimension af rigdoms
anvendelse i Congo Republikken og om grænsefladen
mellem lokale, nationale og internationale
strukturer. Den behandler virkelige strategier for kulturel
akkumulering i forhold til gængse modeller for
udvikling. I forbindelse med projektet, der udføres i
samarbejde med Kajsa Ekholm-Friedman, blev der
foretaget et kortere feltarbejde i år (Jonathan Friedman).
4.5 Sammenbrud og genskabelse i Afrika
Projektet drejer sig om de genskabelsesprocesser i lokale
samfund der sker i skyggen af statssammenbrud
flere steder i Afrika. Udgangspunktet er Uganda i årene
1972-87, hvor man har gennemløbet krise efter krise
- økonomiske, politiske og kulturelle. Staten har efterhånden
mistet magt og autoritet, men samtidig er
der sket en form for genrejsning på det lokale plan.
Projektet tager udgangspunkt i undersøgelser af et
specifikt eksempel - risdyrkning og fødevareeksport i
Bunyole, det østlige Uganda. Udviklingen følges stadig,
men der arbejdes også komparativt med at indsamle
materiale fra bl.a. Tanzania og Zaire (Michael
A. Whyte).
4.6 Returmigration i Mexico
Projektets mål er at undersøge migranter, der returnerer
til deres hjemegn, og der sættes fokus på samspillet
mellem returmigranten og lokalsamfundet i reintegrationsprocessen.
Teorier og forskning omkring returmigration
har fortrinsvis anskuet returmigration som
et neutralt fænomen, der ikke bibringer lokalsamfundet
nogen udvikling. Selve returmigranten betegnes
ofte som ødsel og konservativ. Dette projekt lægger op
til, gennem et feltarbejde blandt returmigranter i det
centrale Mexico, at afdække nye aspekter ved returmigration
(Aage Jørgensen).
4.7 Familiebaseret små-håndværk i Sichuan
Projektet undersøger udviklingspotentialet i familiens
genopståen som økonomisk enhed i Sichuan, Kina.
Den kinesiske familie, der siden kulturrevolutionen
har været frataget sin økonomiske betydning, er igen
blevet væsentlig i opbygningen af mindre håndværksvirksomheder,
og projektet skal belyse omfanget og
successen af denne ændring, dens betydning for lokalsamfundet,
samt dens interne organisationsform og
ideologi (Ole Bruun).
4.8 Kunsthåndværk i turisme planlægning
Under et praktikophold ved Soloman Islands Tourist
Authority og Soloman Islands National Museum blev
indsamlet oplysning om kunsthåndværksproduktionen
gennem interviews med kunsthåndværker. Dette
materiale danner grundlag for en analyse af kvaliteten
af den nuværende produktion i forhold til tidligere
tiders. Desuden udarbejdes forslag til promovering og
beskyttelse af det traditionelle kunsthåndværk i forbindelse
med en generel turismeplanlægning i Soloman
Islands. Projektet gennemføres af to antropologistuderende
(Gitte Engholm og Bente Wolff) under
vejledning (Niels Fock).
5. Analyse af sociale og kulturelle systemer
Den klassiske etnografiske forskning bygger på langvarige,
gentagne feltundersøgelser i en region og nøje
kendskab til relevante historiske og etnografiske kilder.
Gennem en indgående analyse af betydningssystemer
og social dynamik, afdækkes de principper der
ligger til grund for strukturer og processer i lokalsamfund.
5.1 Monografiske arbejder
Den antropologiske monografi - en samlende, holistisk
beretning om et folks samfund og kultur - har
været et kendetegn for faget i dette århundrede. Netop
fordi den moderne antropologi er blevet mere problemorienteret,
er monografien og dens krav til den
analytiske integration af forskellige arter af etnografiske
iagttagelser, en essentiel del af faget. Det er gennem
monografiskrivning at faget fornyer sig selv.
5.1.1 Udviklingens Kultur og det Indianske Grænseland:
Bidrag til Amazonlandets politiske økologi
På baggrund af primære data indsamlet under et 2/i
årigt feltarbejde i peruansk Amazonas 1985-87, søges
udarbejdet en monografi omhandlende specifikke befolkningsgruppers
begrebsliggørelse af moderniseringsprocessen,
samt hvorledes denne omsættes i deres
aktuelle overlevelsesstrategier. Arbejdet har form
af en kontemporær etnografi (Søren Hvalkof).
5.1.2 »Hvem er du?« - personopfattelse og vanskæbne i
Bunyole
Projektet bygger på mange års arbejde med et omfattende
feltmateriale om køn, identitet og vanskæbne i
Bunyole, det østlige Uganda. Den centrale problemstilling
er at vise hvordan forhandlinger om social identitet
ligger til grund for behandling af sygdom og
Antropologi, kultursociologi og sociologi 289
andre problemer. Den personopfattelse hos Nyole,
som kommer til udtryk i behandlingsprocesser, er ikke
en fast ide, men et sæt af muligheder som bliver bearbejdet
af den syge, familien, naboer og rituelle eksperter.
Analysen er kommet længere ved udarbejdelsen af
en artikel, 'Uncertain persons in Nyole divination' og
flere kapitler til en monografi (Susan Reynolds Whyte).
5.1.3 Agerbrugere og hyrder i en landsby i Åndes: Et
studie i komplementaritet
Projektet (der er blevet indleveret til licentiatbedømmelse)
omhandler en bearbejdelse af et års feltarbejdsmateriale
fra en landsby i Åndes og koncentrerer sig
om samspillet mellem ikke blot økologiske grupper,
men også dualistiske, demografiske og sociale grupperinger
inden for landsbyen. Analysen har form af en
monografi og behandler følgende emner: Historie, demografi,
social differentiering, produktion, overrisling,
byttehandel, social organisation, ritualer, dualisme,
betydningsproduktion og kosmologi (Karsten
Pærregaard).
5.1.4 Canar-indianerne og deres etniske placering i det
nationale samfund
Monografisk arbejde over Canar-indianerne i Ecuador
og deres etniske placering i det nationale samfund.
De sider af projektet, der er blevet ført videre, drejer
sig især om analyser af de særlige former for kommunikation,
der karakteristisk udfolder sig mellem etniske
og subkulturelle grupper og de dominante grupper
(Niels Fock).
5.1.5 Et samspil med natur og statsmagter
Projektet har som mål at afslutte et arbejde, der har
løbet over en årrække, gennem at fuldføre to delvist
færdige arbejder vedrørende Pwo Karenerne, en etnisk
minoritet i grænselandet mellem Burma og Thailand.
Det første er en etnobotanik, der omhandler Karenernes
brug og opfattelse af planteverdenen omkring
dem. Det andet omhandler karenernes samspil
med omgivende natur og statsmagter. Værket har tre
hovedformål: at beskrive deres dyrkningsform, svedjebruget
og at analysere deres tilpasning til og manipulation
med naturen. Det vil påvises, at samspillet
med naturen kan beskrives i næsten samme termer
som deres inkorporering i /undvigelse af de omgivende
stater. Endelig vil karenernes utroligt atomiserede
samfundsform blive analyseret (Anders Baltzer Jørgensen).
5.2 Andre analyser af sociale og kulturelle systemer
5.2.1 Modernitetens antropologi
Projektet omhandler Hawaii, Kongo Republikken og
udvalgte områder i Vesten, med speciel vægt på de
forskellige former moderniteten har antaget og de systemisk
betingede forhold mellem dem. Projektet gennemførtes
under en orlov fra instituttet, og med tilknytning
til Det humanistiske Forskningscenter; i forbindelse
med projektet blev der afholdt en international
konference i København med temaet: Modernity
as History (Jonathan Friedman).
5.2.2 Udveksling og social reproduktion
Projektet bygger på feltarbejde i subregionen Massim,
specielt Rossel Island, Papua New Guinea 1971-73 og
1980, samt omfattende regionale og teoretiske litteraturstudier.
Det vedrører social reproduktion, sociale
hierarkier og kulturelle betydningsstrukturer med
særlig fokus på gaveudveksling. I årets løb er der blevet
focuseret på variationer i udvekslingsstrukturer og
sociale magthierarkier i Ny Guineas højland og i Massim
i forbindelse med en kritisk diskussion af henholdsvis
Sahlins' og Godeliers »big-man« og »greatman
« modeller, samt Feils komparative studie af evolutionen
af højlandssamfundene. Endvidere er et mere
teoretisk-kritisk arbejde om gaveudveksling og identitetskonstruktion,
der inddrager også materiale om
Maorierne på New Zealand, blevet færdiggjort (John
Eiep).
5.2.3 Post-kolonial modernisme og den traditionelle
kontekst
Et studie i national statslig etablering og neo-kulturalistisk
respons i Papua New Guinea (Michael Jacobsen).
5.2.4 Canar dual-systemet igennem tid
Et andet arbejde om Canar-indianere i Ecuador drejer
sig om en historisk-arkæologisk analyse af et for Canar
særlig karakteristisk dual-system, som manifesterer
sig i rituelle kampe mellem sektorer og nabogrupper
og som synes at være grundet i problemer med fordelingen
afvand i kunstvandingssystemet.
5.2.5 Kontinuitet og forandring i afro-brasiliansk religion
Med udgangspunkt i et materiale om besættelsesreligioner
indsamlet under feltarbejde i Brasilien, og en
gennemgang af historisk litteratur om religionernes
udspring i Vestafrika, arbejdes med spørgsmålene om
kulturel og personlig identitet i forbindelse med sociale
transformationer, og om kulturel kontinuitet i forbindelse
med radikale historiske forandringer (Inger
Sjørslev).
6. Arkitektur antropologi
Med udgangspunkt i fænomenologi og semiologi studeres
grundlaget for 'det byggende menneske' (homo
aedificans). Formålet med denne forskning er bag de
kulturelle forskelle at søge en basal menneskelig opfattelse
af, hvad det vil sige at »føle sig hjemme« (Bror
Westman).
290 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
7. Sprog og kultur
7.1 Lunyole-English ordbog
Projektet består først og fremmest i, at producere ordbogen.
En 1. udgave, baseret på ældre feltmateriale er
blevet edb-behandlet og er under revision i Uganda.
Ordbogen er selvfølgelig praktisk (og den laves på Banyole-
folkenes opfordring). Samtidigt far den en større
symbolsk betydning for Banyole, som ikke har deres
»eget« skriftsprog. Projektet er også en undersøgelse af
et skriftsprogs tilblivelse og dets betydning for den ny
identitet Banyole er i gang med at skabe for sig selv
(Michael A. Whyte).
7.2 Caciquer, skriftideologi og sproglig modstand
En undersøgelse afcaciquers rolle i lokal implementering
af en national skriftideologi og dens betydning for
den sproglige modstand og sociale mobilitet på Yucatan
i Mexico. Projektet koncentrerer sig om at undersøge
det semantiske skred i cacique-begrebet, caciquismos
påståede forbindelse med anarki og analfabetisme
og caciquernes brokerrolle mellem sociale grupper
og kvasi-grupper. Et feltarbejde i Mexico er under forberedelse
(Peter Hervik).
8. Musik-etnologi
8.1 Lyrens musik- og kulturhistorie
Projektet udgør et musik- og kulturhistorisk studie af
lyren fra antikken til i dag. I 1988 er materiale om
vestasiatiske lyrer fra det tredie århundrede f.Kr. blevet
indsamlet og bearbejdet. Herved er der blevet foretaget
en revision af tidligere typologier. Desuden er
udviklingen afde sumeriske s.k. »tyrelyrer« blevet studeret
og tidligere præsentationer herafer blevet diskuteret.
Den gensidige påvirkning mellem Syrien og Mesopotamien
i det tredie årtusind hvad angår konstruktion
og anvendelse af lyrer er også blevet studeret (Ake
Norborg).
Anden virksomhed:
Instituttets medarbejdere påtager sig en del formidling,
ikke mindst i forbindelse med Folkeuniversitetet,
hvor Niels Fock er medlem af programrådet og Karen
Olwig og Søren Hvalkof har holdt forelæsninger.
Af tværfagligt samarbejde må nævnes Michael
VVhytes og Ake Nordborgs bidrag til Center for Afrikastudier
og Niels Focks arbejde som formand for
Konsistoriums arbejdsudvalg for minoritetsstudier.
Jonathan Friedman har været tilknyttet Det humanistiske
Forskningscenter (KUA) under en orlov fra instituttet.
Peter Aaby er medlem af styringsrådet for
Koordinationskontor for Tropemedicin og Hygiejne.
Formidling og tværfagligt samarbejde spiller ind i
instituttets udviklingsrelaterede aktiviteter. Flere
medarbejdere har været foredragsholdere og konsulenter
på DANIDAs kursuscenter, og Ann-lisbet Arn
og Søren Hvalkof har været aktive i planlægning og
afholdelse af en række aktiviteter vedr. udviklingsproblematikken
i samarbejde med sociologi og kultursociologi.
Ann-lisbet Arn har også forelæst ved
Danmarks tekniske Højskole og Karen Olwig ved
Center for Udviklingsstudier (RUC). Søren Hvalkof
og Michael Whyte, i samarbejde med Center for
Udviklingsforskning, har stået for planlægningen af
et tværfagligt forskningsseminar - finansieret af Forskerakademiet
- i temaet Metoder i udviklingsforskning.
Instituttets medarbejdere har udført adskillige udrednings-
og konsulentopgaver. Ann-lisbet Arn har
været leder, koordinator og deltager i forskellige evalueringsstudier
i Bangladesh for DANIDA, SI DA og
DCIS. Susan Reynolds Whyte har udført et impactstudy
og en evaluering af et DANIDA-støttet projekt
i Kenya. Ann-Belinda Steen har foretaget en
rejse til Sri Eanka som konsulent for Dansk Flygtningshjælp.
Søren Hvalkof har været rådgiver i et
jordreformprogram i peruansk Amazonas rettet mod
de Indfødte Fællesskaber og konsulent ved udformningen
af et andet, norskstøttet projekt i Peru.
Susan Reynolds Whyte er medlem af Statens humanistiske
Forskningsråd, Statens Forskningsråd for
Udviklingsforskning og Kræftens Bekæmpelses Psykosociale
Udvalg; hun er desuden medlem af Centerstyrelsen
for Det humanistiske Forskningscenter
ved Aarhus Universitet.
Peter Aaby er medlem af lUSSPs Committee for
Anthropological Demography.
Niels Fock var institutbestyrer (indtil november)
og studienævnsformand (indtil december); han fortsætter
i Fakultetsrådet.
Ake Norborg overtager posten som studienævnsformand
og bliver instituttets næstbestyrer.
John Liep og Karen Olwig er studienævnsmedlemmer.
Udgiver- og redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver en skriftrække, hvor bl.a. magisterafhandlinger
gøres tilgængelige for en bredere kreds af
læsere. Dette støtter desuden det afde antropologistuderende
redigerede »Vildspor; forum for antropologisk
debat«. Antropologforeningens tidsskrift »Stofskifte
« og Dansk etnografisk Forenings populærvidenskabelige
tidsskrift »Jordens folk« samt dens internationale
tidsskrift »Folk« har til huse på instituttet.
Susan Reynolds Whyte sidder i redaktionen på
»Folk«, Karen Olwig var ansvarshavende redaktør for
»Jordens folk« indtil juni og Inger Sjørslev sidder i
»Stofskifte«s redaktion. Desuden er Susan Reynolds
Whyte corresponding editor ved »Medical Anthropology
Quarterly« og Jonathan Friedman er associate
editor ved tidsskrifterne »Current Anthropology«,
»Culture and History«, og »Theory, Culture and Society
«. Desuden er han consulting editor ved »DialecAntropologi,
kultursociologi og sociologi 291
tical Anthropology« og medlem af editorial advisory
board af »Critique of Anthropology«.
Gæsteforelæsninger og deltagelse i konferencer:
Professor Bruce Kapferer (University College, London)
var gæsteprofessor ved instituttet i september og
oktober. Professor Kapferer forestod en seminarrække
over emnet: Vold, staten og den politiske kultur; desuden
holdt han adskillige forelæsninger baseret på det
feltarbejde han har udført på Sri Lanka samt gav individuel
vejledning især til licentiatstuderende. Hans
besøg var en stor succes og instituttet retter en tak til
Forskerakademiet, der afholdt Professor Kapferers
udgifter.
Det XIII Nordiske Etnografmøde i Aarhus havde
bidrag fra Mette Bovin, Søren Hvalkof og Karsten
Pærregaard. Så godt som alle medarbejdere har i øvrigt
i det forløbne år holdt forelæsninger eller bidraget
til seminarer og konferencer i Danmark. Af udenlandske
aktiviteter kan nævnes følgende:
Ann-lisbet Arn har holdt foredrag ved Nordisk Forum,
Oslo.
Mette Bovin bidrog ved 4. Colloque Méga-Tchad,
ORSTOM/CNRS, Paris.
Ole Bruun var på studierejse/arkivstudier ved
School ofOriental and African Studies, London.
Niels Fock deltog i 46th International Congress of
Americanists, Amsterdam.
Jonathan Friedman holdt gæsteforelæsninger ved
Goteborgs Universitet, Stockholm Universitet og
University of Lancaster; desuden deltog han i kongresser
om Global Futures (Aberdeen) og om Critical
Anthropology, Twenty Years Later (Bob Scholte memorial
conference, Amsterdam).
Søren Hvalkof har deltaget i kongresser i Oslo (Dialogues
on Development) og Bolivia (Coordinadora de
las Organizaciones Indigenas de la Cuenca Amazonica);
han har bidraget med to papers og stået for symposiet:
Ethnodevelopment and Territoriality ved 46th
International Congress of Americanists, Amsterdam.
Ake Norborg var på studierejse til Vorderasiatisches
Museum, Berlin.
Karsten Pærregaard bidrog ved 46th International
Congress of Americanists, Amsterdam.
Steven Sampson var gæsteforsker ved Bundesinstitut
fur Osteuropawissenschaft (Koln) og gæsteprofessor
ved Institut fur Ethnologie, Freie Universitåt, Berlin;
han har desuden holdt foredrag ved Institut fur
Ostwissenschaftligen Studien (Koln) og bidraget til
Society for Economic Anthropology Meetings, Knoxville,
Tennessee.
Ann-Belinda Steen har været på gæsteophold hos
Refugee Study Program, Queen Elizabeth House, Oxford
hvor hun også afholdt seminar.
Michael Why te bidrog ved African Studies Association
Annual Meetings, Chicago.
Susan Reynolds Whyte bidrog ved Rundbordssamtale
om Kvinder og Bistand, Oslo og forelæste ved Satterthwaite
Colloquium on African Religion (U.K.).
Peter Aaby bidrog ved Meeting on Alternative Measles
Vaccination Strategies (Washington, D.C.) og
Congress on African Populations (Dakar). Han har
også holdt foredrag ved Tropemedicinsk Diplomkursus
i Stockholm og Institute of Preventive Opthamology,
University of London.
Publikationer:
Aaby, P, Jensen, TG., Hansen, H.L., Kristiansen,
H., Thårup, J., Poulsen, A., Sodemann, M., Jakobsen,
M., Knudsen, K., Silva, C.M.d.: Trial ofHighdose
Edmonston-Zagreb measles vaccine in Guinea-
Bissau: Protective efficacy. Lancet 2, s. 809-11,
London 1988.
—: Malnourished or overinfected. An analysis of the
determinants of acute measles mortality. (Disputats).
København 1988, 31 s.
—, Bukh, J., Lisse, I.M., Silva, C.M.d.: Increased perinatal
mortality among children of mothers exposed
to measles during pregnancy. Lancet 1, s. 517-
20, London 1988.
—: Le surpeuplement, un facteur determinant de la
mortalité par rougeole en Afrique. 53 s., Paris 1988.
-: Severe measles: A new perspective. Postgraduate
Doctor Middle Fast 11, s. 140-47, London 1988.
—: Severe measles in Copenhagen, 1915-1925. Review
of Infectious Diseases 10, s. 452-56, Chicago 1988.
—: Malnutrition and overcrowding-exposure in severe
measles infection. A review of community studies.
Review of Infectious Diseases 10, s. 478-91, Chicago
1988.
-, Bukh, J., Lisse, I.M., Silva, C.M.d.: Measles mortality:
Further community studies on the role of
overcrowding and intensive exposure. Review of
Infectious Diseases 10, s. 474-77, Chicago 1988.
-, Bukh, J., Lisse, I.M., Silva, C.M.d.: Measles mortality
decline: Nutrition, age at infection, or exposure.
British Medical Journal 296, s. 1225-28, London
1988.
-, Clements, J., Cohen, N.: Key issues in measles immunization
research: A review of the literature.
EPI/WHO Documents 6A6, Geneve 1987.
Arn, A.: Målrettet bistand - eksempel kvinder. Frivillig
Særnummer, Oktober, s. 2, København 1988.
Bovin, M.: Tørken i Sahel: "Mælk overgår al anden
føde her i verden". Mad - en mangel. Kvinder og
fødevarekriser. KULU Emneserien U-landskvinden,
no. 7, Kvindernes U-landsudvalg (udg.), s. 6-
12, København 1988.
—: Cultures de contre-saison, République du Niger.
Enquetes sociologigues du 1. octobre 1987 - 1. fevrier
1988, Departements de Zinder et Difia (Rapport).
186 s., Gladsaxe 1988.
—: Provocation Anthropology: Bartering performance
in Africa. The Drama Review: A Journal of Perfor292
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
mance Studies. (TDR) Vol. 32, No. 1, s. 21-42, C
ambridge, London 1988.
Fock, N.: Feltarbejdets komplementaritet: skiftende
positioner blandt latinamerikanske indianere. Feltarbejde:
oplevelse og metode i etnografien, K. Hastrup,
K. Ramløv (udg.), s. 185-98, København
1988.
—: Sydamerika: Waiwai. Skriftløse folks religioner, J.
Podemann Sørensen (udg.), s. 188-204, København
1988.
—: Det plurale samfunds sociale og kulturelle dimensioner.
Minoritetsstudier. Rapport fra: Konference
vedrørende oprettelse af minorietetsstudier, N.
Fock, A. Lauesen (udg.), s. 14-21, København
1988.
—: Introduktion til konferencen vedrørende oprettelse
af minorietetsstudier. Minoritetsstudier. Rapport
fra: Konference vedrørende oprettelse af minoritetsstudier,
N. Fock, A. Lauesen (udg.), s. 84, København
1988.
Hvalkof, S.: Drommen om Den Store Slette. Indianere,
nybyggere og udvikling i Amazonas. Jordens
Folk 1, s. 4-16, København 1988.
Liep, J.: Samarbejdets nødvendighed. Sort snak og
skalpenge. Feltarbejde, K. Hastrup, K. Ramløv, s.
43-60, København 1988.
—: Al magt til de gamle (mænd)! Jordens Folk Bd. 23,
nr. 2, s. 52-59, København 1988.
—: Review of A. Appadurai, ed.: The social life of
things. Commodities in cultural perspective. New
York, 1986. Ethnos Vol. 53, Nr. 3-4, s. 288-90,
Stockholm 1988.
-: Review of M. Kahn: Always hungry, never greedy.
Food and the expression ofgender in a Melanesian
society. New York, 1986. Ethnos Vol. 53, Nr. 3-4, s.
284-85, Stockholm 1988.
—: De l'histoire de la culture å la culture et å l'histoire,
l'évolution de l'anthropologie danoise. Anthropologie
et Sociétés Vol. I I, Nr. 3, s. 35-55, Québec, Canada
1987.
Olwig, K.F: Ret og lov - magt og afmagt. Et eksempel
fra Dansk Vestindien. Historie Ny række 17(3), s.
387-400, Århus 1988.
—: Danish Perceptions and West Indian Realities:
Slavery in the Danish West Indies. The Bridge,
Journal of the Danish American Heritage Society
Vol. 11 No. 2 , s. 5-21, Oregon, USA 1988.
-: Book review: The Black Saturnalia: Conflict and
its ritual expression on British West Indian slave
plantations, by Robt Dirks Gainesville: University
of Florida Press, 1987. Ethnos 53 (HI-IV), s. 285-
87, Stockholm 1988.
-: Children's attitudes to the island community - The
aftermatli ofout-migration on Nevis. Land and Development
in the Caribbean, Jean Besson, Janet
Momsen (eds), s. 153-70, London 1987.
-: Village, Culture and Identity on St. John V. 1. African-
Caribbean Institute of Jamaica, Research
Review 2. Special Issue, s. 20-44, Kingston, Jamaica
1987.
Pærregaard, K.: Samfundet mellem ydre og indre naturbilleder
i en andin landsby. Paper præsenteret
på Nordisk Etnografmøde, d. 29-31 August, 1988
XIII, s. 24, Aarhus 1988.
-: Why fight over Water? Power, Conflicts and Irrigation
in an Andean Village. Paper presented at the
46th International Congress of Americanists, July,
1988 46th, s. 20, Amsterdam, Holland 1988.
-: Alderdommens privilegium. Jordens Folk 23:2, s.
60-64, København 1988.
Whittle, H., Hanion, P, O'Neill, K., Hanion, L.,
Marsh, V., Aaby, P: Trial of high-dose Edmonston-
Zagreb measles vaccine in The Gambia: Antibody
response and side-effects. Lancet 2, s. 811-14,
London 1988.
Whyte, M.A.: Kunsten at blive gammel. Jordens Folk
23:2, s. 64-72, København 1988.
—, Arn, A.: Kunsten at lytte. Udvikling Arg. 13, nr. 2,
s. 20-22, København 1988.
—: Nyole economic transformation in Eastern Uganda.
Uganda Now, Holger Bernt Hansen, Michael
Twaddle (eds.), s. 111-26, London 1988.
Whyte, S.R.: The power of medicines in East Africa.
The Context of Medicines in Developing Countries,
Sjaak van der Geest, Susan Reynolds Whyte (eds),
s. 217-33, Dordrecht, Boston, London 1988.
—, Geest, S.v.d.: Medicines in context: an introduction.
The Context of Medicines in Developing
Countries, Sjaak van der Geest, Susan Reynolds
Whyte (eds), s. 3-11, Dordrecht, Boston, London
1988.
-, Whyte, M.A.: At tælle skikke. Deltagelse med
Land Rover i Uganda. Feltarbejde. Oplevelse og
metode i etnografien, Kirsten Hastrup, Kirsten
Ramløv (red.), s. 123-37, København 1988.
-: Kenya's Family Life Training Programme: an Impact
Study. København 1988, 75 + tabs.
-: Den kulturelle konstruktion af epilepsi i Østafrika.
Stofskifte 18, s. 5-12, København 1988.
Michael A. Whyte
2. Institut for Kultursociologi
Historie:
Institut for Kultursociologi er forholdsvis nyetableret.
Den første studieordning for magisterkonferens i kultursociologi
blev udarbejdet og vedtaget i 1965 og et
selvstændigt Institut for Kultursociologi blev oprettet
i 1967. Instituttet er i 1988 begyndt på afvikling afdets
uddannelse, ifølge Direktoratet for de videregående
Antropologi, kultursociologi og sociologi 293
Uddannelsers intentioner om at oprette en ny sociologiuddannelse
ved Københavns Universitet. Instituttet
modtog derfor ingen nye studerende i efterårssemestret
1988. Instituttet har udarbejdet en plan for
forskning og undervisning frem til og med 1994.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9,5.
Lektorer; Charlotte Bloch (orlov u/løn aug. 87-juh
88), LeifChristensen (prorektor), Søren Damkjær, Lis
Højgaard (orlov u/løn marts 88-marts 89), Allan
Madsen, Ida Nicolaisen, Jonathan Schwartz.
Seniorstipendiat: Birte Bech Jørgensen.
Kandidatstipendiater: Laila Sønder Rasmussen, Ulrik
Sparre, Finn Stepputat.
Forskningsstipendiater: Kirten Drotner, Beth Elverdam,
Kjeld Høgsbro, Jørgen Steen Madsen, Lotte
Bøggild Mortensen, Pia Steen, Inger Agger.
Eksterne lektorer og undervisningsassistenter: Henning
Bech, Jesper Due, Peter Duelund, Christian
Horst, Jørn Falk, Jean Fischer, Leif Jacobsen, Axel
Lunddahl, Klaus Rasborg, Kim Rasmussen, Ninna
Nyberg-Sørensen, Peter Wad, Jesper Koppel, Frode
Rasmussen.
TAP: Antal årsværk: 3,5.
Marianne Bonde, Anette Hermund, Vinni Steffensen,
Inga Sørensen.
EFG-elev: Maj-Britt Grøndahl.
Forskningsvirksomhed:
Kultursociologien er defineret som en integreret videnskab
om mennesket, samfundet og kulturen. Kultursociologien
beskæftiger sig derfor med sociale systemer
og strukturer, men også især med systemets udtryk,
som dette tolkes og reageres på af mennesker
gennem givne kultur- og tydningsmønstre.
Kultursociologien er baseret i fagene sociologi, socialpsykologi
og socialantropologi, uden at den kultursociologiske
analyse derfor tager udgangspunkt i
det enkelte fag. Kultursociologien karakteriseres netop
ved bestræbelsen på at overskride traditionelle
samfundsvidenskabelige og humanistiske disciplinopdelinger.
Den kultursociologiske faglighed er ikke baseret
på at studere flere fag sideløbende, men på en
integration ned til de grundlag de involverede discipliner
hviler på. Derfor er videnskabsteori, metodereflektion
og -kritik helt centrale bestanddele i kultursociologien.
Kultursociologien tager sit udgangspunkt i den
klassiske sociologiske antagelse, at samfund og den
samfundsmæssige udvikling er præget af modsætninger
og konflikter. En væsentlig del af den kultursociologiske
forskning er derfor også rettet mod udviklingsteori
og social forandring. Men kultursociologien tager
også udgangspunkt i den kendsgerning, at samfundene
på trods af konflikter overlever som sociale
enheder. De forskellige sociale grupper og lag har deres
særlige kulturelle kendetegn og samfundet som
helhed har en lang række fælles værdier, normer og
tydningsunivers - et fælles kulturelt mønster. Kulturelt
forskelligartede livsformer sameksisterer i et dynamisk
og konfliktfyldt forhold. Der skabes til stadighed
forskydninger og brud i fælles værdier og normer. Disse
kulturelle processer, der både er præget af konflikter,
men som samtidig sikrer samfundets fortsatte reproduktion,
er kultursociologiens væsentligste forskningsområde.
Med basis i en sådan generel bestemmelse afkultursociologien
har instituttets forskning det sidste par år
været centreret omkring en række mere velafgrænsede
emnekredse. Det drejer sig om følgende:
/. Kultur og hverdagsliv
Under dette tema arbejdes der med en række forskellige
emner, hvor kultur- og hverdagslivsbegreberne udgør
en central forståelsesramme.
1.1 Det nye voksenliv
Der er tale om en undersøgelse af de sidste årtiers ændringer
i familieformerne og disse ændringers betydning
for forholdet mellem voksne og mellem voksne og
børn. En gennemarbejdning af projektets teoretiske
forudsætninger foreligger i artiklen: »Familien — Opløsning
eller kulturel nyskabelse« i Bloch, C. m.fl.:
Hverdagsliv, Kultur og subjektivitet. Projektets empiriske
del skal omfatte en undersøgelse af familiedannelsesprocessen
og familielivets kulturelle og sociale
processer i to forskellige generationer. Undersøgelsen
falder i to dele: en kvantitativ, som skal vise voksne
mænd og kvinders familiedannelsesforløb og en kvalitativ,
som skal belyse den historiske betydning og forvaltning
afkulturelle opbrud og sociale omplaceringer
indenfor de to generationer, samt den måde disse
kommer til udtryk på i familien (Lis Højgaard).
1.1.2 Hverdagslivsteori
Med udgangspunkt i den fænomenologiske filosofi og
sociologi er der arbejdet på en teori om hverdagslivet -
en teori, der skal muliggøre en dybdeanalyse af et omfattende
empirisk materiale om unge kvinders arbejdsløshedstilværelse.
Formålet er at lokalisere og
begrebsbestemme de unge kvinders upåagtede aktiviteter
under arbejdsløsheden. Disse aktiviteter indgår i
særlige kulturelle mønstre, og de kan - i kombination
med bestemte samfundsskabte forhold - fa utilsigtede
virkninger på de unge kvinders tilværelse (Birte Bech-
Jørgensen).
1.1.3 Hverdagsliv, brud og livscyklus
På baggrund af en empirisk undersøgelse af hvordan
arbejdsløse kvinder i forskellige livsfaser forvalter arbejdsløshedssituationen
over et længere tidsforløb, arbejdes
der med en teoretisk analyse af forholdet mel294
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
lem hverdagsliv, brud i hverdagen og selvfølelse med
dertil knyttede handle- og udtryksformer. Derudover
arbejdes der fortsat med udfra det empiriske materiale
at præcisere sammenhængen mellem selvfølelse, arbejdsløshed
og livscyklus indenfor en hverdagslivssammenhæng
(Charlotte Bloch).
1.1.4 Unge piger i Danmark og deres kulturer Jra
1940'rne til 1980erne
Projektet er en lokalundersøgelse af forholdet mellem
de offentlige og de private aspekter i unge pigers kulturer.
Tre kvindegenerationer interviewes og deres oplevelser
og erfaringer analyseres i forhold til undersøgelser
vedrørende periodens massekulturelle udtryk for
unge: Film, blade, mode, musik (Kirsten Drotner).
1.2 Kultur og idræt
Den faglige opprioritering af hverdagslivsstudier er
også udmøntet i undervisning og forskning indenfor
området 'Kultur og idræt'. Instituttet har i samarbejde
med August-Krogh-Instituttet og Danmarks Højskole
for Legemsøvelser udarbejdet en ny struktur for
idrætsuddannelserne ved de berørte institutioner. Instituttets
indsats vedrører selvsagt især de samfundsfaglige
elementer i en eventuel ny uddannelse i 'Kultur
og idræt'.
1.2.1 Kroppens kulturfilosofi
Søren Damkjær har beskæftiget sig med kulturvidenskabernes
videnskabsteori og kropskulturens videnskabsteori,
især Merleau-Ponty's fænomenologi, Giddens'
handlingsteori og Sloterdijk's filosofi under arbejdstiden:
»Diskurser om Kroppen«. 1 forbindelse
med idrætssociologi har Søren Damkjær arbejdet med
international eliteidræt og den Olympiske Bevægelses
fremtid. Med henblik på udarbejdelsen af en artikel
om kulturkamp og idræt i mellemkrigstiden er der indsamlet
dokumentarisk materiale vedrørende Niels
Bukh.
2. Migrations- og etnicitetsstudier
Indvandrer- og flygtningestudier er indenfor de senere
år blevet et stadigt mere centralt undervisnings- og
forskningsområde. Der er for øjeblikket tale om følgende
projekter:
2.1 »Et forsvar for hjemve«
I projektet anses 'hjemve' ikke som et klinisk symptom,
men som en kulturel ressource og har i øvrigt
tilknytning til kullursociologiske studier over identitet,
lokalitet og globalitet. Projektet er afsluttet i 1988
og udgives af Akademisk Forlag i foråret 1989 med
følgende titel: »In Defense of Homesickness, Nine Essays
on Identity and Locality (Jonathan Schwartz).
2.2 »At være eller ikke være«
En analyse af tyrkisk ungdom i Københavns- og Ankaras
tilflytterkvarterer.
Hensigten med projektet er inden for rammerne af
to regionale områder, København og Ankara, at analysere
sociale og kulturelle konsekvenser af ekstern og
intern migration blandt tyrkisk ungdom. Med udgangspunkt
i tidligere feltarbejder og planlagte empiriske
undersøgelser ønskes der foretaget en analyse af
de unges placering i tilslyttersamfundet. Der vil blive
fokuseret på konflikten mellem forældregenerationens
sociale, økonomiske og kulturelle ballast og de unges
muligheder for - og ønsker om — økonomisk og social
integration i nationalstaten. Samspillet mellem kønsspecifik
socialisering, skoleuddannelse, lønarbejde og
divergerende ideologier (islam, nationalisme og forbrugerisme),
som manifesterer sig i relation til familien
og den danske/tyrkiske nationalstat, skal danne
grundlag for dette projekt, hvis formål er at nå til en
bedre forståelse af en udsat social/kulturel gruppes
livsbetigensler (Lotte Bøggild Mortensen).
2.3 Muslimske indvandrere og deres møde med det danske
sundhedssystem - med eksempler fra hospital og
praksislæge
Målet med forskningen er at bearbejde materialet fra
to undersøgelser omkring muslimske indvandrerkvinders
møde med det danske hospital, samt indvandrerkvinders
erfaringer med deres praktiserende læge, således
at det kan publiceres i bogform (Beth Elverdam).
2.4 Islamiske og latinamerikanske flygtningekvinders
opfattelse af egen kønsidentitet
De kvindelige flygtninge er en udsat gruppe, der konfronterer
behandlere indenfor sundhedsvæsenet med
nye udfordringer. En af disse udfordringer kan sammenfattes
under temaet »flygtningekvinders seksualitet
« med problemstillinger indenfor områder som børnefødsler,
prævention og samlivsproblemer. Disse
problemer må ses i sammenhæng, dels med flygtningekvindernes
baggrund og historie og dels med den
nutid og fremtid, der møder dem. De fleste flygtningekvinder
ankommer til modtagerlandet med fysiske
og psykiske følger efter flugt, krig og måske også
fængsel og tortur. I modtagerlandet møder de en fremmed
kultur med andre handlemuligheder for kvinder
og andre forestillinger om kvindelig kønsidentitet.
Projektet sigter derfor mod at undersøge - gennem
interviews med en gruppe flygtningekvinder fra mellemøstlige,
islamiske kulturer og med en gruppe fra
latinamerikanske, kristne kulturer — hvorledes mødet
med en vestlig kultur påvirker opfattelsen af egen
kvindelig kønsidentitet. Formålet er at skabe bedre
forudsætninger for en professionel transkulturel behandlingsindsats
i sundhedsvæsenet (Inger Agger).
Antropologi, kultursociologi og sociologi 295
2.5 »Katastrofer, flygtninge og hverdagskultur i den
tredje verden«. En analyse af flygtninges strategier til at
genetablere et hverdagsliv
Projektet er en analyse af samspillet mellem nødhjælpsorganisationernes
strategier - specielt strategier,
der skal hjælpe flygtningene til selvforsyning-og
flygtningenes strategier til at etablere et sammenhængende
og sikkert hverdagsliv. Formålet med projektet
er 1) at bidrage til en ramme for analysen af
flygtningesituationer og, i et bredere perspektiv, analysen
af forholdene kultur/hverdagsliv og tradition/
forandring under bratte og påtvungne forandringer i
livsbetingelserne. Og 2) at bidrage til udviklingen af
hensigtsmæssige nødhjælps-strategier. Teoretisk henter
projektet næring i antropologien, psykologien og
sociologien, og empirisk focuseres på de guatemalanske
flygtninge i det sydlige Mexico (Finn Stepputat).
3. Udviklingsstudier
Under dette tema arbejdes der med analyser af kulturelle
og sociale forhold i den 3. verden, med afdækning
af betingelserne for socio-økonomisk udvikling samt
afklaring af teoretiske tilgange til begribelse af disse
komplekse forhold. Der arbejdes endvidere med bistandsproblemer
og bistandsorienteret forskning.
3.1 Diligent Men - Determined Women. - The cultural
Dynamics of Gender and Status among the Punan Bah
Dette er arbejdstitlen på et større værk, der baserer sig
på analysen af et primært datamateriale indsamlet under
3 års feltstudier blandt det hidtil ukendte Punan
Bah folk i Borneos regnskov. Det overordnede teoretiske
mål er, at øge vor indsigt i dynamikken i det strukturelle
samspil mellem på den ene side kulturelle forestillinger
og deres symbolske og rituelle udtryk og på
den anden side social organisering. Mere specifikt at
bidrage til teoridannelsen om kønshierarkier og social
lagdelings udformning (Ida Nicolaisen).
3.2 The Longboat and Life of a Bornean People
Projektet tager udgangspunkt i en detaljeret beskrivelse
af fremstillingen af en sammensyet stammebåd, en
såkaldt langbåd, fra Borneo. En sådan byggedes af
originale materialer i 1986 i Vikingeskibshallen i Roskilde
af Kohan Kavang fra Punan Bah folket. I projektet
analyseres langbådens økonomiske, sociale og kulturelle
betydning blandt Punan Bah ligesom denne
bådtype sættes ind i et bredere kulturhistorisk perspektiv
(Ida Nicolaisen).
3.3 Kollektive organiseringsformer i agrare og urbane
sektorer i Nicaragua som grundlag for folkelig deltagelse
i reformstrategier
Undersøgelsen retter sig imod to nøgleområder: Kooperativiseringen
i landbruget samt de såkaldte sandinistiske
forsvarskomiteer i byområderne. Baseret på
ophold i udvalgte lokalområder tilsigter undersøgelsesprojektet
en forståelse af disse organiseringer, i tilknytning
til den almene udviklingsproces i Nicaragua.
Undersøgelsen forsøger at belyse de konkrete forudsætninger
og muligheder for folkelig deltagelse i sandinisternes
reformprogrammer og udviklingsstrategi
(Ulrik Sparre).
3.4 Kvinder og økologi
Udfra indsamlet materiale i Uttara Kannada i Sydindien
om kvindernes hverdagsliv, deres deltagelse i den
økologiske bevægelse, Appiko og deres overlevelsesstrategier
med hensyn til energiressourcer, videreudvikles,
på baggrund af tidligere teoretisk arbejde, forståelsen
af nye politiske udtryk. Inspirationen til en
aktiv kulturforståelse og et nyt politikbegreb hentes
fra Birminghamskolen, Hannoverskolen, pro-strukturalisterne
og den nyere kvinde- og udviklingsforskning
(Laila Sønder Rasmussen).
4. Teknologi og samfund
4.1 Arbejde, teknologi og samfund
Projektet sigter mod en større fremstilling af knudepunkter
i arbejdets socialhistorie og teknologihistorien.
Der argumenteres for nødvendigheden af at se teknik
og teknologisk udvikling i sammenhæng med arbejdets
organisation og forskydninger i samme. Dette
illustreres historisk konkret og som baggrund for forståelse
af aktuelle tendenser af nogle benævnt »den informationsteknologiske
revolution«, »det postindustrielle
samfund« osv. (Allan Madsen).
5. Sociale bevægelser
5.1 Socialt arbejde i sociale bevægelser
Projektet indeholder en undersøgelse af det sociale arbejde
indenfor organisationer der er baseret på selvorganisering
og selvhjælp. Der fokuseres både på arbejdets
indhold, de organisatoriske og samfundsmæssige
betingelser for organisationernes arbejde og på den
forståelse, deltagerne har for arbejdets problemer og
muligheder.
Projektet bidrager på denne måde til en diskussion
af selvhjælpsaspektet indenfor det frivillige sociale arbejde.
Projektet indeholder en diskussion dels af udviklingen
i omsorgs- og velfærdsbegreber dels af de
samfundsmæssige betingelser for arbejdet i organisationer,
der søger at ændre den givne måde at definere
»de sociale problemer« og de givne institutionelle
rammer for deres løsning.
Derved bidrager projektet til en belysning af en række
udviklingsprocesser som er karakteristiske for den
politiske kultur i de moderne velfærdsstater (Kjeld
Høgsbro).
296 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
5.2 Fountain House - et rehabiliteringsprogram for
kronisk sindslidende
Der er tale om en løbende evaluering af et 3-årigt EFfinansieret
rehabiliteringsprojekt for kronisk sindslidende.
Evalueringen giver samtidig mulighed for en
forskningsmæssig indsats af mere systemteoretisk karakter,
idet Fountain House også repræsenterer et velafgrænset
socialt system med egne subkulturelle udtryk.
En midtvejsrapport forventes færdig omkring
årssskiftet 1988/89.
Projektet gennemføres i samarbejde med ekstern
lektor Christian Horst (Allan Madsen).
6. Metodiske og videnskabsteoretiske studier
6.1 The Roots and Flowers of Pragmatism
Forskningen er primært rettet mod amerikanske og italienske
udtryksformer som pragmatismens grobund.
Eksempelvis William James, Thorstein Veblen,
George Herbert Mead, John Dewey, Wallace Stevens
og William Carlos Williams. Italiensk pragmatisme
stammer fra Giambattista Vico's The New Science
(1744) og har fundet et moderne udtryk i A. Gramsci's
arbejde (Jonathan Schwartz).
Anden virksomhed:
Søren Damkjær er medlem af Team Danmarks forskningsudvalg.
Christian Horst er med i projekter på henholdsvis
Gasværksvejens Skole (forældreundervisning, -rådgivning)
og på Fountain House (om psykisk syge),
bygge- og bosætningsprojekt med tegnestuen Ussing/
Hoff og pædagogisk leder på Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsorganisations kursus vedr. indvandrerbørn.
Ida Nicolaisen er medlem af styringsgruppen for
Carlsbergfondets projekt: Dansk Nomadeforskning,
af SSF's styringsgruppe for indvandrerinitiativet.
Derudover har Ida Nicolaisen været medarrangør og
underviser på det af Forskerakademiet støttede forskerkursus:
Feltarbejdets metode, teori og etik, afholdt
31.8.-12.9. på Sandbjerg Slot.
Peter Wad er medlem af bestyrelsen for Læreranstalternes
fælles U-landskursus, medlem af bestyrelsen
for Center for Øst- og Sydøstasien, bestyrelsen for
Nordisk Forening for sydøstasiatisk Samfundsforskning
og bestyrelsen af Center for alternativ Samfundsanalyse.
Udgivervirksomhed m.v.:
Instituttet har i 1988 udgivet 3 publikationer i skriftserien
»Kultursociologiske Skrifter« (Akademisk Forlag).
Redaktionsvirksomhed:
Inger Agger er medredaktør af særnummer af Nordisk
Sexologi 6, (1-2), 1988 om »Transkulturel sexologi«.
Kirsten Drotner er medredaktør af Ungdomskultur:
Årbog for ungdomskulturforskning.
Peter Duelund er medredaktør af tidsskriftet »Teater
88«.
Jørn Falk er medlem af redaktionen for Acta Sociologica
og medredaktør af tidsskriftet Kontext.
Lis Højgaard er medredaktør af tidsskriftet Kontext.
Ida Nicolaisen er medredaktør af tidsskriftet Folk.
Peter Was er medlem af Editorial Advisory Group,
International Labour and Social Movements Review
(to be published by/Zed Press London 1988).
Rejser:
Ida Nicolaisen har opholdt sig i januar som research
associate ved Hunter College, CUNY, New York.
Ulrik Sparre har i foråret været på feltarbejde i Mellemamerika.
Finn Stepputat har gennemført et 5 måneders feltarbejde
i Mexico, hvor størstedelen af tiden tilbragtes i
flygtningelejren Maya Tecun.
Peter Wad har været på feltarbejde i Mozambique i
maj og november.
Gæsteforelæsninger og foredrag på konferencer:
Inger Agger har gæsteforelæst ved følgende konferencer:
The 8th Nordic Research Conference on Latin
America, Stockholm 1 .-3. juli, WHO Advisory Group
on the Health Situation of Refegees and Victims of
Organized Violence, Gothenburg 26.-27. august,
First European Conference on Traumatic Stress Studies,
Lincoln August 30. september, Refugee Studies
Programme, University of Oxford 9. september, Muslimska
kvinnor i Norden, Goteborg 5.-6. december.
Kirsten Drotner har gæsteforelæst på følgende konferencer:
IAMCR konference, Barcelona, juli 1988,
Nordisk Råd, Stockholm, RUC, Institut for sociala
Studier, Vesterås, BUKS, Århus Universitet, SAMKVIND,
Københavns Universitet, Kgl. Kultur- og
Vetenskapsdepartement, Norge, Vasa Låns Ungdomsforum,
Finland, Goteborgs Universitet og Lunds
Universitet.
Jesper Due har forelæst følgende steder: Danmarks
Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, DJØF, Danmarks
Journalisthøjskole, FTF, Dansk Magisterforening,
Dansk Teleforbund, FIU, Ingeniørforbundet,
SID, KAD, Dansk Politiforbund, COH og Dansk
Flygtningehjælp, og har deltaget i kongresser for
Dansk Sygeplejeråd, COH, Danmarks Lærerforening,
Statsansattes Kartel og FTF.
Peter Duelund har gæsteforelæst følgende steder:
Nordrefo, Helsingfors, Finland, Ålborg Universitetscenter
om Habermas og moderne Kulturteori, Handelshøjskolen
i København, Statens Byggeforskningsinstitut,
Hørsholm, De danske Biblioteksforeningers
Årsmøde, Danmarks Biblioteksskole, København,
Teatervidenskabeligt Institut København, Den danAntropologi,
kultursociologi og sociologi 297
ske filminstruktørsammenslutning, Odense, Filosofisk
Forum, København.
Beth Elverdam har gæsteforelæst ved universitetet
i Bergen i maj i forbindelse med migrationsseminar.
Christian Horst har forelæst følgende steder; Skolen
på Kastelsvej, Ballerup Seminarium, Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd, (projektseminar),
Amtscentralen i Slagelse, Vestsjællands
Amt, Den sociale Højskole, Esbjerg/Sydjysk Universitetscenter,
Københavns Universitet Amager, Antiracistisk
uge. Socialpolitisk Forenings konference:
Flygtning i Danmark. Integrationspolitik og boligpolitik.
International Sociologicai Association. New
Frontiers in Social Research: Ethnic, Race and Minority
Relations. Amsterdam.
Jørgen Steen Madsen har gæsteforelæst for Danmarks
Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd og Foreningen
af Arbejdsmarkedsjournalister, og har deltaget
i kongresser for Dansk Sygeplejeråd, COH,
Danmarks Lærerforening, Statsansattes Kartel og
FTF.
Laila Sønder Rasmussen har gæsteforelæst ved
Internationale Studier, RUC, Odense socialpædagogiske
Seminarium, Nordisk Forum, Oslo, Forum for
Energi og Udvikling, U-landskursus/SFOF.
Jonathan Schwartz har gæsteforelæst om danskhed
ved Gerlev Idrætshøjskole, marts. Antropologforeningen
i Danmark, april. Den internationale
Højskole i Helsingør, august, Københavns Amts
indvandrerlærerkursus, oktober, Migration og Mobility
ved Inter-University Center, Dubrovnik, maj
og holdt foredrag ved Nordisk Etnografmøde i Arhus,
august og ved Center for Kulturforskning, Arhus
Universitet, december.
Ninna Nyberg Sørensen har forelæst ved CVSkonferencen
i oktober måned.
Peter Wad har gæsteforelæst Tråde with Asian
Countries, Lahti Finland og ved Center for Sprog/
Økonomi på Handelshøjskolen, september.
Publikationer:
Agger, L, Jensen, S.B.: Mødet i flugten. Hug, Tidsskrift
for Kultur og Politik 11 (52), s. 53-60, København
1988.
—: Die politische Gefangene als Opfer sexueller Folter.
Zeitschrift fur Sexualforschung 1 (3), s. 231-41,
Stuttgart 1988.
-: Psychological Aspects of Torture. Psychological
aspects of torture with special emphasis on sexual
torture: Sequels and treatment perspectives. (Paper).
Institutpublikation 1988, 23 s.
—, Jensen, S.B.: Couples in exile. Politicai consciousnes
s as an element in the psychosexual dynamics of
the Latinamerican refugee couple. (Paper). Institutpublikation
1988, 9 s.
-, Jensen, S.B.: Den potentielle ydmygelse. Seksuel
tortur af mandlige politiske fanger: Nedbrydningsstrategier
over for mandlig potens. Nordisk
Sexologi 6 (1-2), s. 31-54, København 1988.
-: Det terapeutiske vidnesbyrd. En politisk fange fra
El Salvador aflægger vidnesbyrd: En kasuistisk
fremstilling af vidnesbyrdet som transkulturel terapeutisk
metode. Nordisk Psykologi 40(2), s. 93-
105, København 1988.
—: Nogle synspunkter på transkulturel flygtningekvindeforskning.
(Paper). Institutpublikation
1988, 20 s.
—: Flygtningekvinder i Danmark. — Udvalgte data
til belysning af nogle psyko-sociale problemer hos
flygtningekvinder fra Mellemøsten og Latinamerika.
København 1988, 54 s.
-: Sexuelle Folter weiblicher politischer Gefangener.
Praktische Sexualmedizin, W. Eicher, G. Kockott,
H.-J. Vogt, V. Herms, R. Wille (Hrsg.), s.
277-80, Wiesbaden 1988.
Bech-Jørgensen, B.: Storbyliv — hverdagsliv. Planlægning
under postmoderne forhold, Kirsten Simonsen
(red.), s. 11, Roskilde 1988.
Damkjær, S.: De Olympiske Lege år 2000. Idrætshistorisk
årbog Årgang 4, nr. 1, s. 128, Åbybro
1988.
—: Kroppen: En kulturvidenskabelig synsvinkel. Idrættens
Vadefugle, Finn Berggren et al., s. 13,
Slagelse 1988.
Drotner, K.: English Children and Their Magazines,
1751-1945. New Haven 1988, 288 s.
—: The Modern Girl and Mass Culture. Ethnologia
Scandinavica 1988, s. 95-101, Lund 1988.
Due, J., Madsen, J.S.: Når der slås søm i. Overenskomstforhandlinger
og organisationskultur. København
1988, 360 s.
Duelund, P: Handlingsplan for nordisk kulturelt
samarbejde. København 1988, 379 s.
-: Fejø, nu og i fremtiden. Teknologiens muligheder
- og menneskets, Erik Maaløe, Nils Thomsen, s.
210, København 1988.
-: Teknologi og kultur. København 1988, 70 s.
-: Da ordet blev til handling. Hug 63, s. 15, København
1988.
-: Der er da håb. Politikens. 1, København 1988.
-: Ravnsborg bredbåndsnet - Midtvejsrapport. København
1988, 101 s.
—: Teknologi og kultur. Nordrefo 4, s. 15, Helsinsrfors
1988.
-: Under brostenene ligger stranden. Dansk pædagogisk
Tidsskrift 8, s. 15, København 1988.
—: Kulturen i det åbne rum. Amter/kulturregioner,
Københavns Amt (udg.), s. 122, København
1988.
Eichberg, H.: Anmeldelse af Erik Eckermann: Nathan
S. Stern. Ingenieur aus der Friihzeit des
Automobils. Diisseldorf 1985. Technikgeschichte
54, s. 331-32, Diisseldorf 1987.
—: Anmeldelse af Werner Hahlweg: Das Kriegswe298
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
sen der Stadt Danzig. Osnabriick 1982. Zeitschrift
fur historische Forschung 14, s. 479-81, Berlin 1987.
—: Idræt og socialt arbejde. Muligheder for samspil
mellem idrætsforeninger og sociale institutioner —
samt idrætsforskning. Idrættens vadefugle. Rapport
fra en forskerkonference på Storebæltcentret,
Nyborg 7-8 december 1987, Finn Berggren, Bjarne
Ibsen, Ejgil Jespersen (red.), s. 32-46, København
1987.
Horst, C.: Sundhed — indvandrerbørn og deres familier
i det flerkulturelle samfund. Oprør fra knæhøjde,
Dion Sommer, Niels Michelsen, Ulla Fasting
(udg.),s. 13, København 1988.
—; Tolkninger af fremmede i Danmark idag. Fjendebilleder
og fremmedhad. (Antologi), Kristof K.
Kristiansen, Jens R. Rasmussen, s. 15, Holme Olstrup
1988.
—: Integration og assimilation. Den flerkulturelle udfordring.
(Antologi), Christian Horst(red.), s. 23,
Viborg 1988.
Høgsbro, K.: Hverdagslivet, det sociale arbejde og de
sociale bevægelser i efterkrigstiden. København
1987, 24 s.
Jensen, S.B., Agger, I.: The Testimony-Method. The
use of testimony as a psychotherapeutic tool in the
treatment of traumatised refugees in Denmark.
(Paper). RPN — Refugee Participation Network 3, s.
14-18, USA 1988.
—, Agger, I.: Vidnesbyrdmetoden. Vidnesbyrdet anvendt
som psykoterapeutisk metode i behandlingen
af politiske flygtninge, der har været udsat for tortur.
Agrippa-psykiatriske tekster 10 (1), s. 40-56,
København 1988.
Lunddahl, A.M.: Field research in China: The case of
the Yantai project. China Information Vol. 2, No.
3, s. 10, Holland 1988.
Mortensen, L.B.; "At være eller ikke være". En analyse
af Tyrkisk Ungdom i København- og Ankaras
tilflytterkvarterer. Dokumentation om Indvandrere.
M. S. 4, s. 4, København 1988.
—: Tyrkisk skolegang i Konya og København. Folkeskolen
41, s. 2, København 1988.
—: Den ansvarlige og den uansvarlige værn. Tyrkisk
og Dansk Familieideologi under folkeskolens paraply.
Folkeskolen 41, s. 2, København 1988.
—: "Jeg ved godt, du er undertrykker". Mediets- og
Offentlighedens fortolkning af en "Tyrker-sandhed".
Islam og muslimer i de danske medier, Asta
Olesen (red.), s. 6, Århus 1988.
Børnenes Dag. 23. April. Samspil. Et Tidsskrift for
og om Indvandrere Arg. 5, nr. 2, s. 2, København
1988.
Nicolaisen, I.: Concepts and Learning among the Punan
Bah of Sarawak. Acquiring Culture; Cross Cultural
Studies in Child Development, G. Jahoda, I.
M. Lewis (eds), s. 193-221, London 1988.
—: En menneskeofrer blandt hovedjægere. Feltarbejde
hos Punan Bah på Borneo. Feltarbejde, Kirsten
Hastrup, Kirsten Ramløv (udg.), s. 26, København
1988.
Kultursammenstød i regnskoven & Svedjebrug på
Borneo. Skovbogen, Helle Askgaard, Eigil Christiansen,
Jette Gade, Per Gundersen, Christian Kruse,
Ida Nicolaisen, Kirsten Nielsen, s. 10, Herning
1988.
Schwartz, J.: Anmeldelse af: Karen Fog Olwig og Steven
Sampson, (red.): Uden regning: Danmarks anden
økonomi og kultur. Folk 29, s. 3, København
1987.
-: Om højskolebevægelsen i Appalachia, USA: Noter
om identitet og lokalitet. Høj skolebladet 8. august,
s. 4, Odense 1987.
Schwartz, J.M.: Danskhed hos Erik H. Erikson.
Dansk Pædagogisk Tidsskrift 4.august, s. 6, København
1988.
-: "You are what you burn" or Keeping the home fires
burning. Naturen, Nordisk Etnograf Møde,
august 1988, Aarhus Universitet, s. 178-95, Århus
1988.
Schwartz, J.M.: "The Quarries are Silent": Notes on a
Scandinavian Community in New England. American
Studies in Scandinavia 20, s. 15-26, Oslo 1988.
-: Hvorfor praxis,men ikke pragmatisme. Information
6. juli, kronik, København 1988.
-: Fremstillinger af "de andres" kultur: Kultursammenstød
og kulturkløft. Rapport fra: Konference
vedrørende oprettelse af minoritets-studier, Københavns
Universitet, s. 6, København 1988.
-: Er Heidegger en Nomade eller en Husmand? Stofskifte
17, s. 3, København 1988.
Wad, P: Workers in East — and southeast Asia: Abrief
survey of labour studies. Labour, Capital and Society
April, s. 86-109, Montreal, Canada 1988.
Jonathan Schwartz
3. Sociologisk Institut
Historie:
Sociologisk Institut blev oprettet i 1950 som en afdeling
under det daværende Økonomisk-statistiske Laboratorium;
men med eget lokale i det nuværende Metro-
annex i Fiolstræde 4.
1955 blev instituttet selvstændigt med det nuværende
navn og fremdeles beliggende i Metro-annexet,
men med større lokalekapacitet end oprindelig. Lokalerne
blev udvidet, da projekt Metropolit gik i gang i
løbet af 1964/65; men kun kortvarig med midlertidig
lokaler i Kannikestræde og i en lejlighed i en ejendom
højere oppe i Fiolstræde, indtil man gradvis indrettede
sig i Rosenborggade 15, hvor man holdt til, indtil man
Antropologi, kultursociologi og sociologi 299
i 1973 flyttede ind i de nuværende omgivelser i Linnésgade
22. I 1987 fremkom et af Undervisningsministeriet
nedsat udvalg med et forslag som i sin konsekvens
betød en nedlæggelse afSociologisk Institut. Udvalget
fremkom med sit forslag uden at vurdere instituttets
faglige og forskningsmæssige virksomhed. Denne vurdering
foretog Undervisningsministeriet ved at erklære
at »man skulle begynde på en frisk«.
På trods af denne dom har Sociologisk Institut ufortrødent
fortsat sin virksomhed, som hermed skal berettes.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9.
Lektorer: A. Boserup, T. Broch, G. Djurfeldt, M.
Holm, E. Høgh, E. Manniche, K. Aagaard Nielsen,
G. Olofsson, B. Simonsen.
Seniorstipendiat: P. Abrahamson.
Kandidatstipendiat: J. Andersen.
Eksterne lektorer: E. Hofmeister, P. H.Jensen, J. Kirstein,
L. Landberg, J. Elm Larsen, J. Mortensen, J.
Nielsen, Jeff Smidt, A. Wangel.
TAP: Antal årsværk: 4,1.
B. Hove Christensen, G. Hansen, B. Hoveskov Rasmussen
(til 1.9.), M.Jacobsen (til 1.9.), A. Petersen
(til 1.9.).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets samlede forskningsvirksomhed har været
præget af, at der ikke har været tilført nye forskningsressourcer
i form af kandiat- og seniorstipendier.
Forskningsvirksomheden har således været en forlængelse
af de fastansatte videnskabelige medarbejderes
forskningsvirksomhed — men med enkelte fornyelser
igennem tilknytning af eksternt finansierede forskningsprojekter.
Instituttets forskningsvirksomhed deler sig nogenlunde
lige imellem 1) almene grundsociologiske
forskningsproblemstillinger, som videnskabsteori,
kvalitative og kvantitative metoder og 2) aktualiseret
forskning i levevilkårene og deres samspil med systemiske
institutionelle forandringer. I de grundsociologiske
arbejder lægges der dels vægt på udvidelser af de
sociologiske undersøgelsesregistre: kvalitative metoder,
sociale eksperimenter, videnskabskritik - bl.a. videnskabernes
bundethed til køn.
Den aktualiserende forskning har især været koncentreret
om områder som familiestrukturens udvikling,
velfærdsstatens forvandling: den traditionelle
lighed-ulighedsproblemstilling er udviklet til en differentieret
undersøgelse af dualiseringen af samfundet i
en marginaliseret del og en velintegreret del. Men også
inden for tidligere veletablerede forskningsområder
som industrisociologi og udviklingsteori er der i 1988
sket forskningsmæssige nyudviklinger.
På grund af instituttets gradvise indskrænkninger i
årets løb har det ikke været muligt at være værter for
større videnskabelige arrangementer, men som det
fremgår af afsnittet om rejser og gæsteforelæsninger
har medarbejderstaben været involveret i den sociologiske
offentlighed andre steder.
Det har også været en bevidst interesse for instituttet
at tilknytte forskere med fondsmidler for at modvirke
den kvantitative udmarvning af forskningsmiljøet.
Dette er lykkedes tilfredsstillende.
1. Videnskabsteori, metode og videnssociologi
1.1 Videnskab og køn
I forbindelse med et projekt, der bærer overtitlen
»Køn som samfundskonstituerende faktor« undersøges
i samarbejde med Roskilde Universitetscenter-forsker
(Knud Illeris), hvordan de eksisterende videnskaber
forholder sig til kønsproblematikken og hvilke
bidrag, der findes til en forståelse af kønsrelationerne
(Birgitte Simonsen).
En specifikation af videnskabernes kønsbundethed
— især inden for naturvidenskaberne — er udforsket i et
eksternt finansieret forskningsprojekt med tilknytning
til Sociologisk Institut (Wenche Lauritzen).
1.2 Livsform og betydningsdannelse
I tilknytning til projektet »fattigdom og arbejdsløshed
« er der foretaget en analyse af de heri gennemførte
kvalitative interviews med sigte på at belyse betydningsdannelsen
i marginaliserede og fattigdomstruede
gruppers livssituation (Tom Broch).
1.3 Sociale eksperimenter
Et område som kun begrænset har været taget op i den
københavnske sociologi er gennemførelsen af sociale
eksperimenter. Inden for projektet »Industri og Lykke
« udarbejdes sammen med to andre forskere (Birger
Steen Nielsen, Peter Olsén) en nyudvikling af fremtidsværkstedsmetoden
igennem supplering med såkaldte
Forskningsværksteder, der har til formål at
fremme det socialt eksperimenterende output af gennemførte
fremtidsværksteder (Kurt Aagaard Nielsen).
2. Velfærdsstat og Socialpolitik. Sociale klasser, social
ulighed, sociale bevægelser
2.1 Fattigdom og langtidsarbejdsløshed
Formålet med projektet er at undersøge sammenhængen
mellem langtidsledighed og fattigdom, og hvorledes
de offentlige sociale- og arbejdsmarkedspolitikker
påvirker risikoen for marginalisering og fattigdom.
Undersøgelsen omfatter perioden fra midten af
1970'erne til 1985 med vægt på 1980'erne, hvor langtidsledigheden
er steget stærkt. Projektet undersøger
social- og arbejdsmarkedspolitikkernes evne til at
modgå markant indtægtsnedgang ved langtidsledig300
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
hed og til at sikre langtidslediges fortsatte arbejdsmarkedstilknytning.
Endvidere undersøges typisk
»fattigdomskarrieren« gennem kvalitative interviews
og gennem statistisk materiale om bistandshjælpsmodtagere.
Det belyses hvilke faktorer, som
er bestemmende for, om fattigdomsrisici slår om i
en faktisk fattigdomssituation, og fattigdommens
konsekvenser for livsforløbet. De kvalitative interviews,
som har midaldrende langtidsledige kvinder
og mænd som informanter, søger desuden at belyse,
hvorledes fattigdommen opleves.
Projektet tilsigter en nærmere præcisering af fattigdomsbegrebet
og en vurdering af kvantitative og
kvalitative metoders anvendelighed i empiriske fattigdomsstudier.
Projektet knytter sine empiriske undersøgelser an
til en international forskning i fattigdom for at bidrage
til en referenceramme for forskning i marginalisering
og fattigdom. Projektet har været støttet
af Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd
(Gunnar Olofsson, John Andersen, Jørgen Elm
Larsen).
2.2 Pensionssystem og pensions politikkens dilemmaer
i Norden
I forlængelse af et afsluttet projekt om private pensioner
arbejdes på en antologi med denne overskrift. I
denne antologi formidles de vigtigste forskningsresultater
af projektet, der har været støttet af NOS-S
(Gunnar Olofsson, Jørgen Rasmussen, Per Kampmann,
Jan P. Henriksen).
2.3 Den offentlige omfordelings former - afdrag, bidrag,
skat
Dette projekt er støttet af Socialdepartementet i Sverige.
Det er rettet imod en undersøgelse af de effekter
som forskellige støtte-, subventions- og tilskudsformer
i den svenske boligpolitik har haft på omfordelingen af
formuer på boligmarkedet. Skattesystemet og skattefradrag
vies stor opmærksomhed. Dertil arbejdes med
mere generelle overvejelser omkring fordeling og omfordeling,
om forholdet mellem forskellige fordelingssystemer,
og om forholdet mellem det offentlige og private
i den sociale velfærdsfordeling (Gunnar Olofsson).
2.4 Planlægning og fattigdom i det moderne velfærdssamfund
Dette projekt er lagt makrosociologisk op. Der gennemføres
en undersøgelse af forskellen på planlægningskritikken,
som den blev formuleret i relation til
kapitalismeanalysen og planlægningsdiskussionen,
som den ser ud fra en såkaldt postmoderne position.
Endvidere undersøges formerne for arbejdsmarkedets
segmentering og den dualisering af samfundet, som
vokser ud her fra. Den empiriske anskueliggørelse af
denne proces belyses igennem studier af, hvordan der
nutidigt skabes fattigdomskulturer i byerne (Peter
Abrahamson).
3. Industrisociologi. Organisation, kvalifikation og
teknik
3.1 Industri og Lykke
Dette projekt gennemføres i samarbejde med Birger
Steen Nielsen og Peter Olsen (sidstnævnte fra Danmarks
tekniske Højskole). Det sigter imod at udvikle
modeller for eksperimenter med demokratisk industri.
Udgangspunktet er, at der i industrielle udviklingsforsøg
i alt for ringe grad er arbejdet med demokratiudkast,
som er tilblevet ud fra arbejdersiden. Igennem en
form for udvidet fremtidsværksted igangsættes utopiudvikling
om demokratisk industri inden for fiskeindustrien
i Danmark. Deltagere i eksperimentet er
ufaglærte og mellemteknikere, som er ansatte i dansk
fiskeindustri. - Som støtte for omsætning af de således
fremkomne utopiske visioner til praktiske sociale eksperimenter
afprøves der i projektet en ny ekspertfunktion:
forskningsværksteder. Ud over at igangsætte sociale
eksperimenter med demokratisk industri ønsker
projektet at afprøve nye former for samarbejde imellem
arbejdere, teknikere og forskere. Projektet er støttet
af Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd
og Teknologinævnet (Kurt Aagaard Nielsen).
3.2 Industriel modernisering og arbejdsliv
Projektet »Industriel modernisering og forandringer i
arbejdslivet i beklædningsindustrien« er i efteråret
1988 forberedt igennem et introduktionsstipendium
ved Forskerakademiet. En landssammenlignende
branche- og virksomhedsundersøgelse i Danmark og
Vesttyskland i relation til aktuelle ændringer i produktionsformer
og arbejdsliv inden for beklædningsindustrien
er planlagt igangsat i 1989. Beklædningsindustrien
er valgt som empirisk case for en branche i
omstilling og med tunge arbejdsmiljøproblemer. Formålet
med undersøgelsen er at belyse, hvordan enkeltvirksomheder
igennem tekniske fornyelser og navnlig
indførelse af nye arbejdsstrukturer kan imødekomme
krav til 1) etablering af bedre arbejdsmiljø i produktionen
samtidig med 2) strukturtilpasning til ændrede
markeds- og konkurrencevilkår. Undersøgelsesresultater
og projektudviklet viden forventes også at
vise sig relevant for andre industrielle brancher og
virksomheder, og at bidrage til diskussionen i øvrigt
om »nye industrielle udviklingsveje og industriarbejdets
fremtid« (GeorgJelleJensen).
4. Udviklingsstudier
4.1 Økologi, marked og stat i sydindisk landbrug
I 1988 er et mangeårigt projekt afsluttet med udgivelsen
af en bog med titlen »Broken Bunds; Production
Relations and Agrarian Change in South Indian AgriAntropologi,
kultursociologi og sociologi 301
culture« (Goran Djurfeldt i samarbejde med Venkatish
Athreya i Indien og Staffan Lindberg i Lund).
4.2 Udvikling i jordbrugsøkonomien i Spanien efter
Franco
Der er påbegyndt et nyt projekt om godsøkonomiens
udviklingsbetingelser i Spanien efter Francos død og i
forbindelse med medlemskabet af EF. Projektet er
støttet af Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd
(Goran Djurfeldt).
4.3 Udviklingsstrategier, familiestruktur og fertilitet
Med udgangspunkt i en forskningsmæssig interesse i
familiesociologi er der i 1988 påbegyndt et nyt forskningsfelt,
der handler om sammenhængen imellem
udviklingsbistand ændring i familiestruktur og fertilitet.
Mange bistandsorganisationers udviklingsstrategier
sigter imod en reduktion i modtagerlandenes fertilitet.
Det er projektets formål at undersøge resultaterne
af disse bistandsindsatser, at vurdere relationen
imellem udvikling og befolkningernes motiv til at reducere
børnetallet. Det er projektets tese, at reduktion
af børnetallet forudsætter den lokale befolknings motivation,
hvilket ikke kan betragtes som en automatisk
følge af udvikling (Mogens Holm).
4.4 Tanzanias småbyer
Et ligeledes nyt forskningsprojekt inden for udviklingsstudier
omhandler migrationens betydning for
væksten i nogle udvlagte småbyer.
Det er formålet med projektet at undersøge migrationen
til småbyernes vækstområder ud fra følgende
faktorer: — boligforhold, institutioner og infrastruktur.
— kvindelige og mandlige migranters levevilkår i
vækstområderne — vekselvirkning mellem de socioøkonomiske
forhold i landbrugsområderne og i de små
byer. Det er projektets tese at cirkulations- og solomigrationen
har konsekvenser for småbyernes vækstområder,
for produktionsstrukturen, for samspil med omegnen
og mandlige/kvindelige migranters levevilkår
(Mogens Holm).
4.5 Det lokale arbejdsmiljøarbejdes betingelser i et industrialiserende
udviklingsland
Der gennemføres en undersøgelse af det lokale arbejdsmiljøarbejdes
betingelser på udvalgte virksomheder
inc'en for metalindustrien i Malaysia. Der er
gennemført en række interviews i forbindelse med et
feltophold. Projektet er desuden tilknyttet Danmarks
tekniske Højskole (Arne Wangel).
5. Kvindeforskning - kønnets sociologi
5.1 Køn som samfundskonstituerende faktor
Som udpræget grundforskning arbejdes der med kønsrelationernes
historie, som beskrives ud fra foreliggende
materiale om de sidste 400 års civilisationshistorie.
Undersøgelserne bliver teoretisk vurderet i forhold til
kønsteori, kønspolitik og kønsrelationerne i hverdagslivet.
Arbejdet gennemføres i samarbejde med lektor
Knud Illeris på Roskilde Universitetscenter (Birgitte
Simonsen).
5.2 Afsluttet projekt om »kvinder og naturvidenskab«
Her er undersøgt den empiriske udvikling i rekruttering
af kvinder til naturvidenskabelig forskning. Desuden
analyseres — som videnskabsteoretisk undersøgelse
— hvordan kønnet påvirker tilgangsvinkler og
forståelseshorisonter i naturvidenskabens videnskabshistorie
(Wenche Lauritzen).
5.3 Abortundersøgelse
Der udarbejdes en empirisk undersøgelse af ældre
abortus provocatus data (perioden fra ca. 1950 til
1973). I tilknytning hertil studeres juridiske og andre
foranstaltninger vedrørende abortus provocatus fra
ca. 1200 i Danmark (Erik Manniche).
6. Familiens udvikling i det moderne samfund
6.1 Empirisk undersøgelse og beskrivelse af mønsteret i
»ugift samboen« i Danmark 1970-1985
(Erik Manniche).
6.2 Familien i velfærdssamfundet
Velfærdssamfundet er præget af statslige interventioner
overfor en række omsorgs- og opdragelsesområder,
der traditionelt ligger inden for privatsfæren. I de
sidste to år er der udarbejdet en kortlægning af relationen
imellem det private liv og den offentlige sfære, og
det er blevet fremhævet at samfundssfæren deler sig i
3; De offentlige myndigheder, den sociale offentlighed
og privatssfæren.
Det er projektets tese, at myndighedernes interventioner
er en trussel for det sociale netværk og at reprivatiseringen
derfor støder på nogle grænser. Den sociale
offentlighed tømmes for indhold, mens intimiteten
i privatlivet bliver en form for kompensation. I undersøgelsen
sigtes imod at tydeliggøre, hvad denne
udvikling har af konsekvenser for familielivet (Mogens
Holm).
7. Freds- og konfliktforskning
7.1 Ikke-offensivt forsvar i Europa
Der har i 1988 især været arbejdet med modelstudier
over stabiliteten i zonearrangementer, der bygger på
gensidig omlægning til mere defensive styrkestrukturer.
I en del af året har forskningen været tilknyttet
Center for Freds- og Konfliktforskning (Anders Boserup).
302 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
8. Svmbolmiljø, socialsemiotik
8.1 Semiotik og social kontekst
Gennem videreudvikling og generalisering af strukturel
semiologisk teori og indordning af informationsteorien
i det generaliserede semiologiske perspektiv, søges
udviklet en teoretisk bestemmelse af kommunikationsfænomenernes
udvikling, struktur og funktion i
en samfundsmæssig helhed. Gennem udvikling af et
centralt begreb om social og kulturel formning forbindes
kommunikationsanalysen med en strukturel analyse
af den sociale kontekst. Samfundsfænomenerne
bestemmes herefter som forskellige sammensætningsforhold
af to tilgrundliggende værdisubstanser (arbejdsværdi,
som er dominerende i produktionssfæren
og destinktivitetsværdi, som er dominerende i kommunikationssfæren).
Den mere praktiske nytte af projektet er, at det søger
at vise, hvorledes forskellige problemstillinger inden
for emnekredsen »kommunikation og samfund«
er forbundet, og hvorledes teoretisk metodologiske tilgange
kan kombineres (Tom Broch).
9. Fremtidsforskning
9.1 Demokratisk industri
I tilknytning til ovenfor omtalte projekt »Industri og
Lykke« arbejdes med utopier om demokratisk industri.
Dette arbejde orienteres imod mulige måder at
udvikle eksperimenter, der foregriber disse utopier.
Igennem dette arbejde åbnes en type fremtidsforskning,
som er alternativ til de »empiriske fremskrivninger
« (Kurt Aagaard Nielsen).
9.2 Rigets tilstand II
Der udarbejdes en beskrivelse af det danske samfunds
udvikling, samt den vifte af fremtidsmuligheder Danmark
har (Erik Høgh).
Anden virksomhed:
Mogens Holm er medlem af Alkohol- og Narkotikarådets
repræsentantskab.
Birgitte Simonsen har arrangeret forskeruddannelsesseminar
i samfundsvidenskabelige kvindeforskningsteorier.
Birgitte Simonsen er tilknyttet »SAMKVIND
«.
Goran Djurfeldt har været konsulent ved Danidaprojekt
om »økologiske problemer i overrislet landbrug
i Sydasien«.
Kurt Aagaard Nielsen og Birger Steen Nielsen har
været konsulenter for Københavns Radio i et »lyttereksperiment
«: Ny By.
Udgivervirksomhed:
Peter Abrahamson er redaktør af Acta Sociologica.
Tom Broch er medlem at bestyrelsen i forlaget Sociologi.
Gunnar Olofsson er advise editor for Journal of Social
Policy.
Gunnar Olofsson er i redaktionen for: Arkiv for Studier
i Arbetarrorelsens Historia (Sverige).
Kurt Aagaard Nielsen er medlem af redaktionen i
tidsskrifter »Kontext«.
Gæster og rejser:
Gunnar Olofsson har holdt foredrag ved konferencen
»Ofårdens Ansikten« i Lund; ved Arbejdslivsseminaret
ved Lunds Universitet.
Mogens Holm har holdt oplæg ved »African Population
Conference« Dakar, Senegal.
Birgitte Simonsen har afholdt gæsteforelæsning i
»Danske Kvinders Nationalråd«.
Goran Djurfeldt har afholdt følgende gæsteforelæsninger:
Ved AKUT-seminarets studiedag om Indien i
Uppsala; ved miljøbeskyttelsesprogrammet ved
Lunds Universitet; ved Lunds Universitet om »Perspektiver
på Brundtland-rapporten.
Kurt Aagaard Nielsen har afholdt følgende gæsteforelæsninger:
ved medarbejderuddannelse i Storstrøms
Amt om »Habermas og Velfærdsstaten«; i
foreningen »Fofu« om »Betydning og indhold i konceptet
om 'det hele menneske' i folkeoplysning; Ledet
en workshop for arbejdspsykologer i Ebeltoft.
Medarbejderne ved instituttet har foretaget forskningsforsøg
i Spanien: Barcelona, Cardoba og Sevilla
vedrørende »Landgodsejerne i Spanien efter Franco«
(Goran Djurfeldt).
Forskningsophold i USA: Berkeley of Washington
(Peter Abrahamson).
Publikationer:
Abrahamson, P: Urban Poverty and the Welfare State:
Comparative Reflections on Scandinavia and
the U.S.A. (Working paper, No . 481). Californien
1988, 43 s.
-: Social Dynamics of the Contemporary Welfare
States And the Future of Solidarity:Market State of
Self-Help? (Working paper, No. 482). Californien
1988, 55 s.
-, Andersen, J., Henriksen, J.P., Larsen, J.E.: Poverty
unemployment marginalization. (Research Report).
København 1988, 228 s.
-: Welfare States in Crisis: The Crumbling of the
Scandinavian Model? København 1988, 228 s.
—: Fattigdommens teori. Fattigdom i den første og
den tredje verden, Arne Wangel (red.), s. 56-77,
København 1988.
-: Fattigdom i velfærdsstaten: På vej mod bistandssamfundet.
Sociolog-Nyt 106, s. 9-52, København
1988.
-: Social Movements and the Welfare State:Comparing
the Struggle Against Urban Poverty in Scandinavia
and the U.S. (Arbejdspapirer). København
1988, 40 s.
Antropologi, kultursociologi og sociologi 303
Andersen, J., Henriksen, J.P., Larsen, J.E.: Fattigdommens
Sociologi. København 1988, 236 s.
—: Poor Welfare: Poverty and Politics in the Welfare
State. Welfare States in Crisis, Peter Abrahamso n
(ed.), s. 20, København 1988.
—: From Welfare State to Welfare Society Privatization
or Self-management in Social Policy. Welfare
States in Crisis, Peter Abrahamson (ed.), s. 25, København
1988.
—: The Scandinavian Model Does, it Exists. Welfare
States in Crisis, Peter Abrahamson (ed.), s. 32, København
1988.
-, Andersen, J., Henriksen, J.P., Larsen, J.E.: Poverty
and Poverty Politics in Denmark in the 1980's.
Poverty — Unemployment - Marginalization. Research
Report, No. 1, Peter Abrahamson et al., s.
68, København 1988.
—: Poverty, Unemployment, and Marginalization:
Introducing the Problematique. Poverty - Unemployment
— Marginalization. Research Report, No.
1, Peter Abrahamson et al., s. 17, København 1988.
-: Dualisation of Welfare Society: Towards an Urban
Culture of Poverty? (Arbejdspapirer). København
1987, 44 s.
Boserup, A.: Common Security and the Concept of
Non-Offensive Defence. A Just Peace Thorugh
Transformation, Chadwick Alger, Michael Stohl
(udg.), s. 455-69, Boulder, Colorado, London 1988.
-: A way to undermine hostility. Bulletin of Atomic
Scientists Vol. 44, No. 7, s. 16-19, Chicago, USA
1988.
Broch, T: Danske marginaler. København 1988, 80 s.
Djurfeldt, G.: Med Hegels lik i lasten. Håften for kritiska
studier 2, s. 57-64, Stockholm 1988.
-: Shanin's Russia. Acta Sociologica Vol. 31, No. 2, s.
181-84, Oslo 1988.
-, Olsen, O.: Environmental Problems in irrigated
'green revolution' agriculture in South Asia. An environmental
analysis covering Agriculture and Livestock
Husbandry, ..., in medium to high-potential
agricultural areas in Eastern Africa and South
Asia, Center for Udviklingsforskning, København
1988.
Henriksen, J.P., Kampmann, R, Rasmussen, J.: Fordelingen
af private pensioner. København 1988,
250 s.
Holm, M.: Så er det slut med den sociologiske fantasi.
Sociologi Nyt 1, s. 3, København 1988.
-: Living conditions of the welfare family: Human
consequences of welfare interventions. Welfare states
in Crisis: The Crumbling of the Scandinavian
model?, Peter Abrahamson (ed.), s. I 7, København
1988.
-: Development, Family Structure and Fertility. A
Discussion of the Impact of Development on the
Rate of Fertility. Arbejdspapir, Sociologisk Institut
8, s. 11, København 1988.
Høgh, E.: Tekniske forslag til erhvervsomskoling og
produktion i Danmark. Micro Publications Social
Science Series Vol. 5, s. 32, København 1988.
—: Danskerne ser på erhvervsuddannelse, arbejde og
arbejdsløshed (1986). Micro Publications Social
Science Series Vol. 5, s. 75, København 1988.
Larsen, J.E., Andersen, J.: Arbejdsløs og på bistand -
hvor længe? København 1988, 121 s.
-, Andersen, J.: Arbejdsløs og på bistand — hvor længe?
Samfundsøkonomen 4, s. 29-33, Vallensbæk
1988.
-, Andersen, J.: Fattigdomsforskning og politik. En
kritisk kommentar til den danske fattigdomsdebat.
Fattigdom i den første og den tredje verden, Arne
Wangel (red.), s. 78-92, København 1988.
—, Andersen, J.: Den sociale krise. Håbefulde visioner
— nødvendige brud, Søren Kolstrup (red.), s. 35-48,
Århus 1988.
-, Andersen, J., Henriksen, J.P: Unemployment and
poverty : The cases of Denmark and Great Britain
in the 1980's. Welfare states in crisis : The crumbling
of the Scandinavian model?, Peter Abrahamson
(ed.), s. 171-208+ 1, København 1988.
Manniche, E.: Studie af afdelingssygeplejersker i
1960erne og 1980erne. Micro Publications - Social
Science Series Vol. 5, s. 16, Zug, Schweiz 1988.
Nielsen, K.A., Nielsen, B.S., Paaby, K.: Fremtidsværksted
som foregrebet utopi. Kontext 51, s. 56,
København 1988.
-: Sociologi og Socialisation. Kritik af de kapitalistiske
herredømmeformer. 2. revideret udgave. København
1988, 200 s.
-, Nielsen, B.S., Olsen, P: Industri og lykke. Muligheden
af betingelse for demokratisk industri. København
1988, 21 s.
Olofsson, G.: Marx som samhållsvetenskaplig teoretiker.
Samhållsvetenskapens klassiker, Margareta
Bertilsson, Bjorn Hansson (red.), s. 145-72, Lund
1988.
—: Indledning om E. J. Hobsbawm. Arkiv for studier i
arbetarrorelsens historia 39, s. 1-2, Lund 1988.
-: After the Working-class Movement? An Essay on
What's 'New' and What's 'Social' in the New Social
Movements. Acta Sociologica 31 (1), s. 15-34, Oslo
1988.
—: "Den strånge fadern og den goda modern": sociologiska
perspektiv på den moderna svenska staten.
Sverige - vardag och struktur, Ulf Himmelstrand,
Goran Svensson (red.), s. 585-615, Stockholm 1988.
Tom Broch
Samfundsfag 305
Samfundsfag
Institut for Samfundsfag og Forvaltning
Historie:
Instituttet etableredes i 1960, da Institut for Historie
og Samfundsøkonomi opdeltes i tre, herunder Institut
for Samtidshistorie og Statskundskab. Herefter har
det gennemgået en meget dynamisk udvikling. Den
udvikling har dels været afhængig af ændrede ydre vilkår
og dermed ændrede krav til instituttet, dels af udviklingstendenser
i instituttets videnskabelige miljø.
Disse indre og ydre udviklingsfaktorer har også manifesteret
sig i organisatoriske forandringer. I 1972 deltes
Institut for Samtidshistorie og Statskundskab i to
institutter, det ene med betegnelsen Institut for Samfundsfag,
hvis kandidater blev cand.phil.'er inden for
humanist-bekendtgørelsens rammer. I 1980 blev dette
institut overført til Det samfundsvidenskabelige Fakultet.
Instituttets uddannelsesområde udvidedes i
1981 med en forvaltningseksamen (cand.adm.pol.), i
1983 med et studium, der kombinerer forvaltning og
anvendt datalogi, og i 1988 med en overbygningsuddannelse
i forvaltning for humanister m.fl. En studieordning,
som omfatter de tre hoveduddannelser, er
vedtaget af studienævnet i juni 1987 inden for rammerne
af Undervisningsministeriets bekendtgørelse
nr. 212 af 4. april 1986.
I juni 1983 ændredes instituttets navn til Institut for
Samfundsfag og Forvaltning. I 1988 ændrede Undervisningsministeriet
kandidatbetegnelsen fra cand.
adm.pol. til cand.scient.pol.
Det daværende institut flyttede i 1966 fra lokaler i
Set. Pedersstræde og Museumsbygningen til en lejet
ejendom i Rosenborggade 15-17, den hidtidige
»KFUM-borg«. Her har instituttet fortsat til huse i
det, der nu kaldes »Rosenborgannekset« og ejes af Københavns
Universitet. På grund af en ekspansion af
nye faste stillinger og stipendier har instituttet fra
august 1987 faet 5 kontorlokaler til rådighed i Store
Kannikestræde 18.
Forandringerne i uddannelsesprofilen har vist sig i
kandidaternes beskæftigelsesmønster; flere far arbejde
uden for uddannelsessektoren, specielt i administrative
stillinger i offentlige og private organisationer.
Interesserede henvises i øvrigt til den historiske
oversigtsartikel i »Københavns Universitet 1479-
1979«, bd. X, s. 527-568, skrevet af professor Ole Karup
Pedersen.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 26.
Professorer: forben Beck Jørgensen, Ole Karup Pedersen,
Gunnar Sjoblom.
Lektorer: Karl-Henrik Bentzon (orlov), Tage Bild,
Lars Bille, Peter Bogason, Henning Bregnsbo, Tom
Bryder, Bolette M. Christensen (fra. 1.8.), Torben
Grage, Holger Bernt Hansen (orlov), Bertel Heurlin,
Willy Johansen, Tim Knudsen, Roger Leys, Per
Kongshøj Madsen, Hans Jørgen Nielsen, Ib Damgaard
Petersen, Steen Sauerberg, Tove Lise Schou,
Kirsten Thomsen, Christian Thune, Niels-Henrik
Topp, Søren Villadsen (orlov fra 1.7.).
Adjunkt: Hans Mouritzen (fra 1.8.).
Seniorstipendiater: Jens Hoff (fra 15.3.), Morten Kelstrup
(fra 1.8.).
Kandidatstipendiater: Uffe Jakobsen, Hanne Nexø
Jensen, Peter Karnøe, Jørgen Elm Larsen (fra 1.5.),
Thomas Pedersen.
Introduktionsstipendiater: Carsten Jensen (15.6.-
15.1 1), Torben Huss (1.7.-31.12.).
Forskningsrådsstipendiater: Henrik Poul Bang, Morten
Kelstrup (til 31.7.), Jens Hoff (til 15.3.).
Bibliotekarer: Ann Broholm (fra 1.10.), Birthe Rasmussen.
Studievejledere: Kim Brickmann (fra 1.10.), Karen
Rønnow (til 1.10.), Helge Jacobsen, Allan Dreyer
Hansen.
TAP: Antal årsværk: 43/4.
Ulla Andersen (fra 1.12.), Margrit Hansen, Birthe
Nyholm, Lene Olsen, Annelise Petersen (fra 1.9.),
Britta Tørnquist (til 1.2.).
Forskningsvirksomhed:
Som det fremgår har instituttet under sin korte historie
været udsat for mange såvel organisatoriske som
faglige forandringer. Men de grundlæggende intentioner
har været de samme. Målet har været, således som
det fremgår af den trykte oversigt over publikationer
fra instituttet i perioden 1963-1983. (»Publikationer
fra Institut for Samfundsfag og Forvaltning, Københavns
Universitet 1963-1983« Forlaget Politiske Studier
1983), at kombinere den samfundsvidenskabelige
grundforskning og knytte den til mere formidlende
forskning.
Kendetegnende for såvel instituttets forskningssom
undervisningsprofil har været, at man har prøvet
at udvikle instituttet fra at have været et flerdisciplinært
institut til at blive et tværdisciplinært institut,
der især prøver at kombinere de politologiske, økonomiske
og sociologiske discipliner med særligt henblik
på belysning afsamfundsudviklingens politiske aspekter.
Instituttets medarbejdere er således ikke i nogen
streng forstand knyttet til bestemte emnekredse, hvilket
i øvrigt vil fremgå af projektbeskrivelserne, hvor
nogle medarbejdere optræder med projekter indenfor
flere områder. Det er instituttets ønske i de nærmeste
år at prøve at videreføre denne udvikling, såvel i
grundforskningen som i den mere formidlende forskning
og undervisning. Det betyder ligeledes et ønske
om at fastholde den mere brede samfundsvidenskabe306
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
lige forskningsprofil og formidlingsaspektet i uddannelsen,
da vi vurderer, at instituttet herigennem uddanner
kvalificerede kandidater til en lang række
funktioner.
Foruden samarbejde med andre universitetsinstitutter
m.h.p. undervisning og forskning har instituttet
i de senere år kunnet notere en tiltagende rekvireret
forskning fra såvel ofTentlige som halvofTentlige institutioner.
Som led i bestræbelserne på at udvide kontakterne
med brugerne af instituttets forskningsresultater
er instituttet i de sidste år begyndt at arrangere
seminarer omkring temaer, hvor instituttet kan yde
specialviden, hvortil brugere inden for såvel privat
som offentlig administration som politikere og andre
interesserede er blevet inviteret.
Man bestræber sig på at udvikle en forsknings- og
uddannelsesprofil, der kendetegnes af, at man koncentrerer
sig om de politiske processer og deres realiteter
såvel nationalt som internationalt. Det er imidlertid
karakteristisk for instituttets forsknings- og uddannelsesprofil,
at man ikke vælger at studere og undervise
omkring disse processer og deres resultater udelukkende
udfra et snævert politologisk udgangspunkt,
men prøver at forstå disse problemer som et samspil
mellem politiske, sociale og økonomiske udviklingstendenser.
Til forskningsvirksomheden hører endvidere de interne
institutforskningsseminarer, som normalt afholdes
en snes gange om året, hvor de videnskabelige
medarbejdere fremlægger deres forskningsresultater.
Normalt medvirker udefrakommende opponenter.
Udover den nævnte egentlige forskningsvirksomhed
har en række af instituttets medarbejdere udmøntet
og formidlet deres forskningsresultater og -indsigt i
mindre skriftlige indlæg, i foredrag, og i massemedier
som aviser, tidsskrifter, radio og fjernsyn.
Fra 1987 er instituttet indgået i et samarbejde med
Institut for Organisation og Institut for Informatik og
Økonomistyring, begge ved Handelshøjskolen i København
om et forskningscenter for offentlig organisation
og styring (COS), som over en 5-årig periode har
laet bevilget 4 mill. kr. fra Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd. Fra instituttet medvirkede i
1988 Karl-Henrik Bentzon, Tage Bild, Jens Hoff Torben
Beck Jørgensen og Kirsten Thomsen. COS har
lokaler og postadresse i Blågårdsgade 16A, 2200 København
N, tlf. 01 37 02 67.
Efterfølgende bringes en kort oversigt over medarbejdernes
forskningsprojekter fordelt på enkelte forskningsområder.
1. Komparativ politik
Politisk teori inddeles i en normativ orientering (undertiden
kaldet politisk filosofi), der søger at besvare
spørgsmål om, hvorledes samfundet bør indrettes
(.eks. m.h.t. frihed og lighed, rettigheder og pligter
o.lign., dels i en empirisk retning, der søger at opstille
og underbygge hypoteser om lovmæssigheder i de politiske
processer. Denne sidste orientering udmøntes i
sine empiriske bestræbelser ikke mindst inden for det,
som kaldes komparativ politik, hvor der arbejdes med
en lang række af tilgange og begrebsapparater, der
rækker fra system-, beslutnings-, kultur-, udviklings-,
klasse-, parti-, interessegruppe- og eliteteorier til kommunalpolitik
og vælgeradfærd.
1.1 Stat og Marked
Projektet foregår under COS (jfr. ovenfor), hvor en
projektgruppe arbejder med en vurdering af foreliggende
(og især klassisk) teori om forholdet mellem stat
og marked; der sigtes imod en antologi. En del af projektet
tager udgangspunkt i Max Webers teori om
stats- og markedsrationalitet, hvis gyldighedsfordringer
vurderes, bl.a. ved sammenligning med den japanske
stat (Tage Bild). En anden del koncentrerer sig om
»public choice« teoriernes syn på stat og marked
(Karl-Henrik Bentzon). En analyse focuserer på, om
teknologipolitik og innovationsteori kan/skal være
grundlag for en revurdering af stat-marked forholdet
(Peter Karnøe).
1.2 Parlamentarisk politik
Løbende udarbejdelse af halvårsoversigter over den
poiitisk-parlamentariske udvikling (Lars Bille).
Som et led i deltagelsen i Statens humanistiske
Forskningsråds 5-årige forskningsinitiativ »Dansk politik
under forandring 1945-1985« sigtes bl.a. imod
udarbejdelsen af en samlet fremstilling af udviklingen
i dansk politik efter 1945 (Lars Bille).
Danske partier. Et led i et internationalt, komparativt
studie af udviklingen i partiorganisationerne i
Vesteuropa og USA siden 1960 (Lars Bille).
Folketingsvalget 1988 analyseres med henblik på
vælgervandringer i forhold til forrige valg, og set i forhold
til valgene siden starten af 1960erne (Steen
Sauerberg).
1.3 Danske regeringer: programmer og beslutningsproces
Projektet er sammensat af to delprojekter, der er internationalt
og komparativt lagt op. Delprojekt 1 er en
undersøgelse af danske regeringsprogrammer og partiernes
valgløfter og lovgivningsinitiativer, koordineret
fra University of Essex. Delprojekt 2 er en undersøgelse
afdanske regeringers beslutningsprocesser 1965-
1985, koordineret fra Det europæiske Universitetsinstitut
i Firenze (Tove Lise Schou).
1.4 Interesseorganisationer og politik
Under projekttitlen »Dansk industri i politik« og i
sammenhæng med generel forskning i interessegruppeaktivitet,
herunder lobbyisme, foretages en undersøgelse
af specielt dansk industri som politisk faktor,
bl.a. gennem interviews (Henning Bregnsbo).
Samfundsfag 307
Der foretages en undersøgelse af borgernes holdninger
til fagforeninger; projektet analyserer ud fra surveyundersøgelser
opfattelser af fagforeningernes politiske
rolle. Der inddrages systemer, hvor fagforeningerne
står stærkt (Skandinavien), moderat stærkt
(England) og svagt (Frankrig, USA) (Hans Jørgen
Nielsen).
1.5 Politisk teori
Der arbejdes med forskellige facetter af politisk teori.
En generel politisk kritik af Habermas' system —
livsverden model - set i lyset af Anthony Giddens'
struktureringsteori (Henrik Poul Bang).
Machiavalli og moderne politisk analyse: Færdiggørelse
af bog: »Machiavelli and Modern Politicai
Analyses« (Tom Bryder).
Teori — Strategi - Konjunktur: Projektet er en analyse
af relationer mellem politisk teori og strategi inden
for arbejderbevægelsen, og er koncentreret om en
undersøgelse af ændringer i Karl Kautskys politiskteoretiske
udvikling, hvor endvidere såvel grundlæggende
samfundsteori som analyser af den aktuelle
samfundsmæssige konjunktur inddrages. Projektet
sigter mod en generel forståelse af politiske teoriers opkomst
og udvikling (UffeJakobsen).
Demokratiteorier er analyseret. Der er diskuteret
demokratiske regime-normer og relationerne mellem
dem, samt hvordan partier i demokratier indpasser sig
til fundamentale samfundsforandringer (Gunnar
Sjoblom). Leninisme og demokrati - leninismens logik
og udviklingsmuligheder (Torben Grage).
Som del af et internationalt projekt analyseres ideologi
som et samfundsvidenskabeligt begreb (Torben
Grage).
Den samtidige debat om liberalismen, dennes præmisser,
værdiforestillinger og udviklingsmuligheder
(Torben Grage).
Endelig er der foretaget en diskussion af ændringen
af politisk tid (Gunnar Sjoblom).
1.6 Ungdommens inddragelse i politik
Adolescence and involvement in Public Affairs. Survey-
undersøgelse af alle 15-16 årige i Esbo kommune,
Finland. Dataindsamling er fra 1983, analysearbejde
foretages nu (Tom Bryder).
1.7 Klassestruktur, klassebevidsthed og sociale modsætningsforhold
Projektet er et led i et større internationalt projekt under
ledelse af den amerikanske sociolog Erik Olin
Wright. Formålene med projektet er 1) en international
sammenligning af klassestrukturerne i de undersøgte
lande, og 2) en analyse af en række sociale modsætningsforhold
i Danmark: mellem klasser, stat og
borger, industri og forbruger m m. I forbindelse med
projektet er gennemført en større spørgeskemaundersøgelse
i efteråret 1985. Projektet gennemføres i samarbejde
med Institut for Statskundskab, Århus Universitet
(Jens Hoff).
1.8 Terrorisme som politisk middel
Projektet beskæftiger sig med en diskussion af selve
begrebet terrorisme. Endvidere med forholdet mellem
terrorisme som en trussel mod et samfund/system og
systemets reaktion herpå. Der argumenteres for at se
terrorisme i dette forhold, hvor systemreaktionen betragtes
som en afgørende faktor. Videre vil internationale
forhandlinger samt massemediernes rolle blive
behandlet (WillyJohannsen).
1.9 Teknologien i dansk vindmølleindustri 1976-86
En analyse af teknologiudviklingen i den danske vindmøllesektor,
med vægt på det offentliges rolle som igangsætter
af en industriel udviklingsproces. Arbejdet
udgør en del af det empiriske grundlag for en diskussion
af udformningen af mulige industripolitiske strategier
overfor mindre og mellemstore virksomheder i
Danmark (Peter Karnøe).
1.10 Lokal erhvervs- og velfærdspolitik
Komparativt projekt om lokal erhvervs- og velfærdspolitik
i England, Frankrig og Danmark (Søren Villadsen).
Den kommunale forvaltnings og økonomis udvikling
(Søren Villadsen).
1.11 Massekommunikation og politik i Skandinavien
1960-1990
Udviklingen i samspillet mellem den politiske massekommunikation
og partistrukturen i Danmark, Norge
og Sverige, dvs. en forklaringsmåde til Sveriges stabilitet,
Danmarks partisplintring og Norges »midterposition
« (Steen Sauerberg).
1.12 Lokale produktionsrelaterede institutioner
Bearbejdning af litteraturen om »nyinstitutionalismen
« i politologien med henblik specielt på en begrebsanalyse.
Specielt er der interesse for at tage begrebet
solidaritet og knytte det til lokale beslutningsprocesser
med henblik på fælles, produktionsrelaterede
og teknologisk avancerede apparaturer. Der anvendes
eksempler fra kooperative mejerier i 1880'erne og
lokale telestuer i 1980'erne. Projektet indgår i et internationalt
projekt om udviklingen i statsteori ved Bielefeld
Universitet (Peter Bogason).
1.13 Familiens politik
Familieformer under forandring — politik, ideologi og
livsformer i velfærdsstaten (Kirsten Thomsen).
308 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
I . I 4 Udfra en hypotese om, at der i Storbritannien i
80'erne er udviklet en særlig materialistisk metode,
undersøges samspillet mellem politiske forandringer,
indholdsmæssige teorier og metodiske påstande (Carstenjensen).
2. Forvaltning
Forvaltningsforskningen ved instituttet arbejder ud
fra politologiske synsvinkler. Der er tale om liere tilgange
inden for såvel den nationale som den internationale
forvaltning. Specielt forskes i forvaltningens
funktioner, organisatoriske forhold, arbejdsprocesser
(herunder ledelse), relationer til andre offentlige og
private organisationer, relationerne forvaltning-borger
og på det sidste også forvaltningshistorie. På internationalt
plan har specielt de internationale organisationers
sekretariater, deres personalesammensætning
og forhold til den politiske ledelse været i focus.
2.1 Moderniseringen af den offentlige sektor
Projektet er etableret under COS (jfr. oven for) og har
til formål at beskrive og evaluere firkløverregeringens
plan for en modernisering af den offentlige sektor. Fra
instituttets medarbejdere er et første delprojekt en
gennemgang af moderniseringsprogrammets tilblivelse
og udvikling (Karl-Henrik Bentzon). Et andet delprojekt
er en analyse af institutionelle restriktioner for
implementeringen af moderniseringen af den offentlige
sektor, specielt de grundlæggende træk i den offentlige
forvaltnings forhold til borgerne, og om moderniseringsplanen
er artsfremmed i forhold hertil (Torben
Beck Jørgensen).
2.2 Dansk forvaltningsforskning
Sammenfatning og bearbejdning af dansk, politologisk
forskning om dansk forvaltning til en fremstilling
al forvaltningen i en beslutningsteoretisk ramme (Peter
Bogason).
2.3 Bureaukrati, demokrati og marked
Den nordiske velfærdsstats forvaltning. Projektet søges
etableret i et nordisk samarbejde med vægten på
Danmark og Sverige, i en historisk belysning af statsbygningen
(l im Knudsen).
2.4 Adfærden i offentlige organisationer under omstilling
Projekt er tilknyttet COS (jfr. oven for). Formålet er at
analysere organisatoriske ændringer i forskellige offentlige
organisationer, samt de ansattes individuelle
og kollektive reaktioner herpå (Jens FIofT).
2.5 Organisationsudvikling og omstilling i kommuner
Projektet omhandler servicemanagement, planlægning
og organisation i udvalgte kommuner. Forskningsrapporter
og -artikler under udarbejdelse er udarbejdet
(Søren Villadsen).
2.6 Styring af offentlige organisationer
Analyse af den eksterne og interne styring af offentlige
organisationer, der producerer ydelser over for borgerne.
Med basis i detaillerede case-studier af større
offentlige organisationer er projektet et led i en undersøgelse
af offentlig produktion i vid forstand, især interne
og eksterne produktionsvilkår, ledelsesvilkår,
økonomistyring, forhold til omgivelserne - såvel kunder
og korporative organer som andre offentlige myndigheder
(Torben Beck Jørgensen).
2.7 International forvaltning
En undersøgelse af de internationalt ansatte embedsmænd
og deres forhold til den politiske ledelse (Hans
Mouritzen).
2.8 Danmark og international forvaltning
En undersøgelse af Danmarks politik over for EF og
FN, herunder en undersøgelse afden danske udenrigspolitiske
forvaltnings rolle i policy-processen (Tove
Lise Schou).
3. International politik
International politik er en del affaget politologi. International
politik beskæftiger sig med alle former for internationale
og transnationale politiske processer og
med samspillet mellem nationale og internationale
politiske processer. Typiske emneområder er internationale
konflikter, krig, fred, international organisation,
politisk-økonomisk udvikling både i ulandssammenhæng
og i forbindelse med transnationale organisationer
og virksomheder.
3.1 Teorier i international politik
Adaptiv Politik. Hans Mouritzen har forsvaret sin disputats
om adaptiv politik i december 1988, jfr. publikationsliste.
Dansk videnskabelig litteratur om internationale
relationer i det sidste 10-år. Projektet ledes af Niels
Amstrup, Århus Universitet, og Bertel Heurlin og udføres
af Henrik Holtermann. Arbejdet udføres som internationalt
projekt under International Studies Associations
auspicier. Det foreløbige resultat er en forskningsrapport.
International regime-teori. Den lille stats adfærd
behandles som betinget af det internationale systems
struktur såvel som af interne politiske, økonomiske og
sociale strukturer (Tove Lise Schou).
3.2 Sikkerhedspolitik og våbenkontrol
Der arbejdes med en række facetter heraf.
SPD's sikkerhedspolitik. En beskrivelse, analyse og
diskussion med særlig henblik på perioden 1982-87.
Analysen foretages bl.a. på grundlag af tolkning af
SPD's historie og tradition og afden særlige udvikling,
der prægede SPD i forbindelse med SPD's skift fra regerings-
til oppositionparti i 1982 og i den såkaldte
Samfundsfag 309
efterrustningsdebat. Projektet koncentrerer sig særligt
om, hvorledes SPD formulerer sin afspændingspolitiske
interesse og hvordan denne søges konkretiseret
og realiseret i europæisk politik (Morgen Kelstrup).
Et beslægtet projekt beskriver, analyserer og diskuterer
Forbundsrepublikken Tysklands sikkerhedspolitik
med særlig henblik på perioden 1982-87. Centrale
problemer i projektet angår forbundsregeringens
holdning til afspændingspolitikken, NATO-politikken,
storpolitikken, det tysk-tyske forhold og det tyskfranske
forhold samt europapolitikken. Der lægges
vægt på, at klarlægge, hvad der er kontinuitet, og
hvad der er ændringer i Forbundsrepublikkens sikkerhedspolitik,
og hvad der bestemmer forbundsregeringens
handlingsrum, samt hvilke interne og eksterne
forhold, der influerer sikkerhedspolitikkens konkrete
udformning (Morgen Kelstrup).
Politiske og militære aspekter af Vesteuropas sikkerhed
i 80'erne med særligt henblik på forbundsrepublikken
Tysklands rolle (Morten Kelstrup).
Den militære balance i Europa. På grundlag af officielle
tilkendegivelser fra USA/NATO og USSR/
Warszawapagten søges den politiske forståelse og anvendelse
af begreber som balance, paritet, overlegenhed/
underlegenhed, identificeret og analyseret. Herefter
foretages en vurdering på grundlag af centrale
kvantitative og kvalitative vurderinger af styrkebalancen.
Der stiles mod udgivelsen af bog (ca. 100 s.) i
1989 (Bertel Heurlin).
Vesteuropæisk sikkerhedspolitisk samarbejde. Projektet
sigter mod at analysere de sikkerhedspolitiske
samarbejdsaktiviteter indenfor rammerne af det Europæiske
Politiske Samarbejde (EPS), vestunionen
(WEU) samt det bilaterale, fransk-vesttyske samarbejde
med særlig vægt på udviklingen i 80'erne (Thomas
Pedersen).
En empirisk beskrivelse og analyse af dybe strukturer
i international politik 1823-1982 er afsluttet (Ib
Damgaard Petersen).
Et projekt vedrørende sammenhængen mellem
»niveauer af international spænding og sandsynligheden
for utilsigtet kernevåbenkrig« er fortsat. En dataindsamling
vedrørende indikatorer for international
spænding 1978-87 er afsluttet. En række foreløbige
resultater er fremlagt i rapportform. Arbejdet udføres
i international sammenhæng, p.t. ved universiteter i
England, Australien og New Zealand (Ib Damgaard
Petersen).
Kernevåbnenes fremtidige rolle. Arbejdet med dette
emne fortsættes og intensiveres efter offentliggørelsen
af forskningsrapporten »The Future Role of Nuclear
Weapons« (Bertel Heurlin).
3.3 International organisation
Projekt om EF-EFTA forholdet set i lyset af EF's indre
marked; et projekt med deltagelse af de nordiske
udenrigspolitiske institutter. Royal Institute for International
Affairs og Institut fur Europåische Politik
(Thomas Pedersen, Christian Thune).
3.4 Danmark og internationale organisationer
FN og Danmark. En analyse af ændringer i FN's beslutningsstrukturer
og disses betydning for Danmarks
deltagelse i FN's virksomhed (Ole Krarup Pedersen).
Med udgangspunkt i en åben organisationsperspektiv
model er organisationsadfærd i international
sammenhæng blevet analyseret ud fra den såkaldte
»Garbage Can« model. Det er påvist, at beskrivelser
af stokastiske strømme af organisationsadfærd med
fordel lader sig forklare ved hjælp af denne model, men
det vises samtidig, at der ikke er tale om helt anarkiske
organisationer. Der kan påvises en struktur i de stokatiske
strømme, og der er påvist skift i strukturen i forbindelse
med nye parametre for organisationens arbejde
(Ib Damgaard Petersen).
3.5 »Foreign Policy Adviser«
Projektet skal udvikle kunstig intelligens til udenrigspolitisk
beslutningstagen. Der er tale om udvikling af
et program i sproget C og PROLOG, samt dokumentation
(Tom Bryder).
3.6 International arbejderbevægelse og krig/fred
Dette projekt, som er en del af projektet »Teori - Strategi
— Konjunktur«, er en analyse af sociale bevægelsers
muligheder som aktør i udenrigs- og international
politik. Det er koncentreret om en undersøgelse af teorier
om imperialisme og krig og af arbejderbevægelsens
nationale og internationale organisationers politik
med henblik på opnåelse og sikring af fred i forbindelse
med 1. Verdenskrig (UffeJakobsen).
3.7 Arbejdskraftvandringer i internationalt perspektiv
Efter en del års studier af arbejdskraftvandring og politik
i Afrika, forsøges mere komparative studier af arbejdskraftvandringssystemer
internationalt. Fokus
ligger på to hovedproblematikker; I, Arbejdskraftvandrings
påvirkning af national og lokal politik og
2. Teoridannelse omkring arbejdskraftvandring i international
politik. Forskningsprojektet bygger på
forskningsophold i Mexico og Californien af 6 mdr. i
1986 og I mdr. i 1987 (Roger Leys).
3.8 Debatten om dansk udenrigspolitk (herunder sikkerhedspolitik)
En analyse af udviklinger i den danske debat i løbet af
de sidste 10-15 år med det formål at afveje samspillet
mellem nationale (interne) over for internationale (externe)
ændringer (Ole Krarup Pedersen).
Dansk forsvarspolitik i 1990'erne. Ud fra den generelle,
internationale udvikling og ud fra Danmarks
specifikke regionale og internationale position søges
danske forsvarspolitiske interesser, muligheder og be310
Det samfundsvidenskabelige Fakultet
grænsninger identificeret og analyseret (Bertel Heurlin).
Danmarks strategiske og geopolitiske placering. En
undersøgelse af Danmarks strategiske og geopolitiske
placering som en del af Norden og som en del af Centraleuropa
er afsluttet. »Er Danmark et lavspændingsområde
« vil foreligge som artikel i 1989. Kernevåbnenes
fremtidige rolle. Arbejdet med dette emne fortsættes
og intensiveres (Bertel Heurlin).
3.9 Danmark og det europæiske politiske samarbejde
Projektet skal belyse EPS-medlemsskabets generelle
betydning for udformningen og vilkårene for dansk
udenrigspolitik (Christian Thune).
3.10 National regulering af transnationale selskaber
En analyse af udviklingslandenes muligheder for at regulere
transnationale selskabers økonomiske aktiviteter.
Hovedvægten ligger på en diskussion af de institutionelle
betingelser i værtslandet for effektiv kontrol af
transnationale selskaber (Torben Huss).
4. Økonomisk politik
Den økonomisk-politiske forskning ved instituttet omfatter
især studier af, hvordan samspillet imellem den
økonomiske og den sociopolitiske udvikling giver sig
udslag i udformningen af den økonomiske fordeling.
Endvidere omfatter forskningsområdet analyser af
muligheder og begrænsninger for alternative økonomisk-
politiske strategier, herunder industri- og teknologipolitik.
4.1 Makroøkonomiske modeller og økonomisk rådgivning
Formålet med projektet er at undersøge samspillet
mellem økonomisk rådgivning, herunder rådgivning
med anvendelse af makroøkonomiske modeller, og
den politiske beslutningsproces i forbindelse med økonomisk
politik. Vigtige temaer i projektet er; (1) Udredning
af den faktiske anvendelse af modellerne i den
økonomiske rådgivning, (2) Casestudier af modelbrugen
i forbindelse med økonomisk-politiske konfliktsituationer
og (3) Generelle vurderinger af modellernes
betydning for samspillet mellem rådgivere
og politiske beslutningstagere. Som et sidetema i projektet
indgår endvidere studier af den måde, hvorpå
ekspertudredninger (f.eks. evalueringsstudier) indgår
i beslutningsprocesserne på andre områder, specielt
indenfor arbejdsmarkedspolitikken (Per Kongshøj
Madsen).
4.2 Økonomisk politik
Som en fortsættelse af arbejdet med de finanspolitiske
ideer i Danmark er der påbegyndt en undersøgelse af
effekten af den førte finanspolitik i de skandinaviske
lande 1930-1945 (Niels-Henrik Topp).
5. Informatik
Forskningen i informatik omfatter de former og indhold,
måder og teknik hvormed videnskaben behandles,
kommunikeres og modtages på.
5.1 Begrebsanalyse
En mindre analyse af indholdet i begrebet informatik
er afsluttet (Ib Damgaard Petersen).
5.2 EDB-teknikkens betydning for arbejdssituationen
(Bolette M. Christensen).
5.3 Computerbaserede analyser af politisk sprogbrug
i Europaparlamentets debatter om det indre marked
1974-1992 (Tom Bryder).
5.4 Anvendt datalogi: Ekspertsystemer og udenrigspolitik.
Systemudvikling i programmeringssproget
Turboprolog (Tom Bryder).
6. Metodologi
Metodologi omfatter udviklingen af såvel kvalitative
som kvantitative forskningsmetoder. Indenfor området
beskæftiger man sig såvel med videnskabsteoretiske
problemstillinger som med anvendelse af en række
nyere samfundsvidenskabelige forskningsmetoder.
6.1 Samfundsvidenskabelige forklaringsmåder
En analyse af kausalforklaringens logik og dens konkrete
varianter i samfundsvidenskabelig analyse (Tage
Bild).
6.2 Systemer til behandling af samfundsvidenskabelige
forskningsdata (Bolette M. Christensen).
6.3 Anvendelse af nyere kvindeteorier og -metoder inden
for udvalgte områder af samfundsvidenskaberne
En gennemgang og analyse af nyere kvindeteorier og
-metoder, hvor en diskussion af et magtbegreb, der
kan indfange kvinders modstand, hverdagsliv og erfaringer,
er fremtrædende. Det udgør et teoretisk og metodisk
fundament for en empirisk undersøgelse af
»Kvinders potentialer, magt og modstand i organisationer
«. Et sigte hermed er bl.a. at vurdere kvindeteoriers
og -metoders forklaringskraft sammenlignet med
f.eks. en organisationsteoretisk tilgang.
6.4 Utraditionelle data i forvaltnings- og organisationsstudier
En undersøgelse af skønlitterære beskrivelser af forvaltning,
organisation og ledelse videreføres i en
ECPR-workshop i 1989. Deltagelse i projekt ved COS
om anvendelse af fotos i samfundsforskningen (Torben
Beck Jørgensen).
Samfundsfag 311
7. Andre samfundsfaglige forskningsområder
7.1 Fritidsanvendelse
Fritidsvaner og tidsanvendelse i øvrigt på basis af en
interview-undersøgelse foretaget afSFI i foråret 1987,
for en gruppe interessenter (DR, Bibliotekstilsynet,
Statens Byggeforskningsinstitut, Kulturministeriet,
Arbejdsministeriet) og en gruppe forskere fra AU,
HHA, KU og Danmarks Lærerhøjskole. Undersøgelsen
er den tredie kortlægning af tidsanvendelse i Danmark.
De tidligere blev ligeledes gennemført af SFI i
årene 1964 og 1975 (Steen Sauerberg).
7.2 Økonomi, fattigdom og afsavn
Projektet drejer sig dels om teorier om fattigdom i moderne
velfærdsstater og om økonomiske, sociale og
psykiske konsekvenser af fattigdom for individet og familien,
dels om policies i Danmark (og til dels i England),
som hæmmer eller fremmer arbejdsmarkedsmarginalisering
og fattigdomsrisici (Jørgen Elm Larsen).
7.3 Til- og afgang af kontanthjælpsmodtagere
En paneldataundersøgelse om til- og afgang af bistandshjælpsklienter
1980-86, herunder overgang til
efterløn og førtidspension (Jørgen Elm Larsen, i samarbejde
med John Andersen og Gunnar Olofsson, Sociologisk
Institut).
Forskningsmæssigt samarbejde med andre institutter eller
institutioner:
Center for Freds- og Konfliktforskning, København
(BFI); Center for samfundsvidenskabelig Kvindeforskning,
København (KT, FINJ); Center for Television
Research, Leeds (STS); Center for Lidviklingsforskning,
København (BH); Center for Øst- og Sydøstasien,
København (TB); Centre for Defense and
Strategic Studies, University of Canterbury, New
Zealand (IDP); Centre for Peace and Conflict Studies,
University of Sydney (IDP); Centre Sociologie
Urbaine, Paris (SV); Dansk udenrigspolitisk Institut
(BH); Department of Sociology, Essex; (JH, KT).
Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg, København
(BH, OKP); Erasmus University, Rotterdam
(STS); European Consortium of Politicai Research
(GS, TLS); European University Institute, Firenze
(GS, TLS). Fondation des Villes, CEMS, Paris
(SV); Institute for International Peace Studies, University
of Notre Dame, Indiana (BH); Institute of International
Studies, University ofCalifornia, Berkeley
(BH); Institute of Peace and Conflict, Australian National
University, Canberra (IDP); Institut for Erhvervs-
og Samfundsforskning, Handelshøjskolen i
København (PK); Institut for Organisation og Arbejdssociologi,
København (TBJ,TB,JH, PK); Institut
for Samfundsøkonomi og Planlægning, Roskilde
Universitetscenter (TB, TK, SV); Institut for Sociologi
og Socialpsykologi, Tampere (JH). Institut for
Statskundskab, Århus (HJN); Institut for Statskunskap,
Åbo Akademi (GS); Institut flir Europåische
Politik, Bonn (CT); Institutt for Samfunnsforskning,
Oslo (STS); Institut Internationale de Philosophie
Politique, Sorbonne (TG); Liverpool Polytechnic
(IDP); London School ofEconomics and Politicai Science
(HJN, TG, GS, CT, SV); Nordisk Ministerråd
(PKM); Nordplan, Stockholm (TK); Richardson Institute
Lancaster, University of Lancaster (IDP);
Royal Institute of International Affairs, London
(CT); School for Advanced Urban Studies, Bristol
(SV); Sociologiska Institutionen, Uppsala (JH); Sosiologisk
Institut, Bergen (JH); Statsvetenskapliga
Institutionen, Lund (GS); Statsvetenskapliga Institutionen,
Uppsala (TK); Statsvetenskapliga Institutionen,
Goteborg (HJN); The International Studies Association,
University of South California (BH); Université
Lille (TLS); Universitåt Liineburg (TLS);
Universitåt Mannheim (GS); University of Essex
(TLS); University ofLouisville, Kentucky (StS). University
of Salford (SV); University of South Pacific,
Suca, Fiji (IDP); University of Wisconsin, Madison
(JH); Workshop in Political Theory and Policy Analysis,
Indiana University (PB); Zentrum fur Interdisziplinåre
Forschung, Universitåt Bielefeld (PB).
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver fire forskellige skriftserier, hvis
publikationer optages i Dansk Bogfortegnelse. I 1988
er udgivet 11 Arbejdspapirer og 8 Forskningsrapporter.
Endvidere publiceres »Copenhagen Politicai Studies
Abstracts« (CPSA) med korte, engelske resumeer
af medarbejdernes publikationer, sidste er CPSA
1985-86. 1987-88 versionen kommer i foråret 1989. En
fortegnelse over medarbejdernes publikationer 1963-
82 blev udgivet i 1983.
Redaktionsvirksomhed:
Tage Bild er medlem af redaktionen for »Copenhagen
Papers in Fast and Southeast Asian Studies« (Udgives
af Center for Øst- og Sydøstasien) og kontaktmand
for Håften for Kritiska Studier.
Lars Bille er medlem af redaktionen for »Økonomi
og Politik«.
Tom Bryder er medlem af redaktionen for »Bokbox
«. Referent for »Political Psychology«, og Statsvetenskabelig
Tidskrift. Boganmelder på »Res Publica«.
Ufie Jakobsen er Corresponding Editor for »Socialism
and Democracy«
Carsten Jensen er medlem af redaktionen for tidsskriftet
Grus.
Roger Leys er Overseas editor of »The Review of
African Political Economy«.
Per Kongshøj Madsen er ansvarshavende redaktør
af »Samfundsøkonomen«, udgivet af Danmarks Jurist-
og Økonomforbund.
312 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Hans Mouritzen er referent for »Journal of Peace
Research« og »International Studies Quarterly«.
Ib Damgaard Petersen har været redaktør af »Politiske
Studier« indtil juli 1988.
Kirsten Thomsen er medlem af redaktionsgruppen
til landsdækkende Årbog for Kvindeforskning 1988
samt medlem af redaktionsgruppen for SAMKVINDs
skriftserie.
Christian Thune redigerer (med Nikolaj Petersen)
»Dansk udenrigspolitisk Årbog« og er medlem af redaktionsudvalget
for »Økonomi og Politik«.
Søren Villadsen er medlem af redaktionen for »International
Journal of Urban and Regional Research
«.
Andet:
Karl-Henrik Bentzon var bestyrer for Centeret for offentlig
organisation og styring (COS) indtil 1.11.
Tage Bild er vicebestyrer i Center for Øst- og Sydøstasien.
Lars Bille er medlem af styregruppen for Det humanistiske
Forskningsråds forskningsinitiativ »Dansk
politik under forandring 1945-1985«, og medlem af
bestyrelsen for Selskaber for Historie og Samfundsøkonomi.
Peter Bogason er medlem af Statens Byggeforskningsinstituts
rådgivende udvalg for byplanafdelingen.
Henning Bregnsbo er medlem af bestyrelsen for
Dansk Selskab for Statskundskab.
Bertel Heurlin er medlem af Formandsskabet for
Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg,
medlem afforsvarskommissionen af 1988, samt sekretær
for kommissionens udredningsgrupper for 1) sikkerheds-
og nedrustningspolitik og for 2) NATO-relationer
(byrdefordeling, infrastruktur, forstærkninger
m.v.
Uffe Jakobsen er formand for Selskabet til Forskning
i Arbejderbevægelsens Historie's Internationale
Udvalg.
Willy Johannsen er medlem af Universitetslærerafdelingen
i Dansk Magisterforening.
Torben Beck Jørgensen er medlem af styregruppen
for COS (jfr. oven for), medlem af forretningsudvalget
for den danske afdeling af Nordisk administrativt Forbund,
parlamentarisk revisor for forlaget »Nye fra
Samfundsvidenskaberne«, samt medlem af bestyrelsen
for forlaget »Politiske Studier«.
Morten Kelstrup er medlem af arbejdsgruppen om
byrdefordeling under den af regeringen nedsatte forsvarskommission.
Tim Knudsen er medlem af bestyrelsen for forlaget
»Politiske Studier« og medlem af rådet for »Læreranstalternes
fælles byplankursus.«
Per Kongshøj Madsen er personlig udpeget medlem
af Socialforskningsinstituttets Forskningsudvalg
vedr. arbejdsmarkedsforskning.
Hans Jørgen Nielsen var formand for Dansk Selskab
for Statskundskab indtil maj 1987.
Ole Krarup Pedersen er medlem af regeringens sikkerheds-
og nedrustningspolitiske Udvalg; medlem af
bestyrelsen for Center for Freds- og Konfliktforskning;
og medlem af Nordisk Samarbejdskomité for international
politik, herunder freds- og konfliktforskning
(NORDSAM) fra april 1988.
Ib Damgaard Petersen er formand for bestyrelsen
for forlaget »Politiske Studier«.
Steen Sauerberg er medlem af Rådgivende Udvalg
for Dansk Data Arkiv og Member of govering council,
International Society of Political Psychology.
Gunnar Sjoblom er medlem af »Executive Committee
«, European Consortium of Political Research.
Formand for dens Workshop Committee. Medlem af
et doktorbedømmelsesudvalg ved Lunds Universitet.
Kirsten Thomsen er medlem af centerrådet for
COS, medlem af centerrådet/styringsgruppen for
SAMKVIND, medlem af international arbejdsgruppe
under IPSA: »Women in Public Administration
and Management«, og medlem af EGPA Women's
Group (European Group of Public Administration).
Christian Thune er dekan for Det samfundsvidenskabelige
Fakultet, medlem af ekspertgruppen vedrørende
Forsvarskommissionen, medlem af styringsgruppen
for internationalt projekt om forholdet EF/
EFTA, medlem af den danske komite for Europa-kollegiet
i Briigge, formand for Dansk udenrigspolitisk
Institut, medlem af bestyrelsen for Selskabet for Historie
og Samfundsøkonomi, medlem af regeringens
sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg, medlem
af Det faglige Landsudvalg for de samfundsvidenskabelige
og sociale Uddannelser, medlem af Udvalget
vedrørende internationalisering af de videregående
Uddannelser.
Rejser:
Tage Bild har deltaget i ECPR Joint Sessions of Workshops,
Rimini 5.-10. april 1988.
Lars Bille har deltaget i ECPR Joint Sessions of
Workshops, Rimini 5.-10. april 1988.
Peter Bogason har ledet en workshop (sammen med
Bjørn Beckman, Lund) om »Advances in theories on
Guidance, Control and Coordination« i ECPR Joint
Sessions of Workshops, Rimini 5.-10. april 1988 og har
deltaget som panelmedlem om institutionel teori i International
Political Science Associations kongres,
Washington D.C. 28. august-2. september 1988.
Peter Bogason har været gæsteforsker ved Zentrum
fur Interdisziplinåre Forschung, forskergruppen om
udviklingen i statsteori, i en række besøg i februar, oktober
og november-december 1988.
Tom Bryder har været på The International Society
of Political Psychology's kongres i New York, juli
1988.
Bertel Heurlin har været på kortere studieture i forSamfundsfag
313
bindelse med Europaprojekt: Bonn, Wien, London,
Oslo, (marts, april, maj, november). Længere rejser:
Rio de Janeiro, IPRAs Verdenskonference, august.
Moskva, NOVOSTI-konference, februar. St. Louis,
USA, ISAs konference, marts-april.
Uffe Jakobsen har været på gæsteophold ved International
Institute of Social History, Amsterdam, i perioden
september 1988 til februar 1989.
Carsten Jensen har deltaget i Center For Velfærdsstatsstudiers
konference på Århus Universitet oktober
1988 som workshopleder og paper-skriver.
Hans Jørgen Nielsen har været visiting fellow ved
Harvard University til juli 1988.
Hans Jørgen Nielsen har deltaget i konference om
Europe and the Pacific Challenge, Taipei marts 1988.
Thomas Pedersen har været gæsteforsker ved Royal
Institute of International Affairs, London, januar-juli
1988.
Ib Damgaard Petersen har været på gæsteophold
ved University of Lancaster i juni, ved University of
Sydney september-december og ved Australian National
University, Canberra, oktober og december.
Tove Lise Schou har deltaget i ECPR Joint Sessions
of Workshops, Rimini 5.-10. april 1988, Dansk Selskab
for Statskundskabs årsmøde på Sandbjerg 24.-
25. maj 1988 og et seminar på universitetet i Lille 26.-
27. maj 1988.
Gunnar Sjoblom har i maj været »visiting scholar«
ved Forschungsstelle fur gesellschaftliche Entwicklung,
Universitåt Manheim.
Steen Sauerberg har deltaget i The International
Society of Political Psychology's kongres i New York,
juli 1988.
Kirsten Thomsen har været leder af workshoppen
om Kvinder i den offentlige forvaltning på den nordiske
konference om Politik, magt og køn.
Søren Villadsen har været på rejser til London
School of Economics, universitetet i Rennes, Frankrig
og Nordplan, Stockholm.
Gæsteforelæsninger:
Henning Bregnsbo: En række gæsteforelæsninger om
interessegrupper og lobbyisme ved erhvervsjurastudiet
ved Handelshøjskolen i København.
Peter Bogason: Gæsteforelæsning om »Forvaltning,
planlægning og politik« ved Handelshøjskolen i København
september 1988; gæsteforelæsning om »nyinstitutionalisme
« ved Statens Byggeforskningsinstitut
november 1988, gæsteforelæsning om »Nyinstitutionalisme
og politologer« ved Handelshøjskolen i København,
november 1988.
Willy Johannsen: Forsvarsakademiet.
Carsten Jensen: Gæsteforelæsning ved Roskilde
Universitetscenter om hegemoni- og ideologiteori i
Storbritannien.
Torben Beck Jørgensen: Gæsteforelæsninger ved
regeringens moderniseringskonference februar 1988,
Socialdemokratiets konference marts 1988, NORAS'
forskningskonference, Oslo maj 1988, Københavns
Amtskommunes budgetdag maj 1988, Dansk Selskab
for Statskundskabs seminar september 1988, Foretagsekonomiska
Institutionen, Uppsala oktober 1988.
Peter Karnøe har holdt et foredrag ved American
Wind Energy Association's årlige konference, Honolulu,
Hawaii september 1988.
Per Kongshøj Madsen: Gæsteforelæsning på Danmarks
Lærerhøjskole om økonomisk politik, og Roskilde
Universitetscenter om makroøkonomiske modeller.
Hans Mouritzen: Om adaptiv politik. Institut for
Samtidshistorie, KU 10.11.1988.
Ib Damgaard Petersen har gæsteforelæst over emnet
»Levels of International Tension and the Probability
of Unintended Nuclear War« ved University of
South Pacific, Suva, Fiji, og over emnerne »Unintended
Nuclear War and Deterrence« og »The international
Tension Monitor, a Confidence Building Measure
« ved University of Sydney, Centre for Peace and
Conflict Studies.
Gunnar Sjoblom har afholdt en gæsteforelæsning
om »Dimensions ofchange« ved Mannheims Universitet.
Steen Sauerberg har afholdt gæsteforelæsninger ved
Inter-University of Dubrovnik, ved Erasmus Universitet
i Rotterdam og ved det nordiske velfærdsprojekt i
Oslo.
Kirsten Thomsen har gæsteforelæst på SAMKVIND
om »Familien i politisk tænkning«, og hun
har tilrettelagt og forelæst på Folkeuniversitetets forelæsningsrække
»Familien under forandring« foråret
1988.
Christian Thune har afholdt gæsteforelæsning om
EF-EFTA, Foreign Office, London, og om den sikkerhedspolitiske
baggrund for folketingsvalget maj 1988
ved Royal Institute of International Affairs, London.
Søren Villadsen har gæsteforelæst ved London
School of Economics and Political Science om Skandinavisk
boligpolitik og hos Håndværksrådet om lokale
erhvervspolitiske perspektiver.
Gæsteforelæsere udefra:
Hans Brems, University of Illinois, september 1988.
Tarja Cronberg, Handelshøjskolen i København,
november 1988.
Bob Jessop, University of Essex, april 1988.
Peter Pruzan, Handelshøjskolen i København, september
1988.
Gordon Smith, London School of Economics and
Political Science, foråret 1988.
Susan Strange, London School of Economics and
Political Science, april 1988.
Oliver P. Williams, University of Pennsylvania,
Philadelphia, maj 1988.
Walter Williams, University of Seattle, juni 1988.
314 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Publikationer:
Hild, T.: Kommentar (om Robert Michels). Fra Marx
til Habermas - Samfundsudvikling og offentlig regulering,
Flenning Sørensen, Egil Fivelsdal (red.),
s. 90-93, København 1988.
Bille, L.: Niels Brocks Handelsskole i 100 år. Vigtigere
end nogensinde. Uddannelse - Fanker — Perspektiver,
Lars Bille et al. (red.), s. 9-33, København
1988.
Party System Change in Denmark. The Sartorian
Way. Arbejdspapir, Inst. for Samfundsfag og Forvaltning
3, s. 34, København 1988.
Dansk partipolitik II. Syv bidrag til debatten.
August 1987-maj 1988. Arbejdspapir, Institut for
Samfundsfag og Forvaltning 5, s. 43, København
1988.
Politisk Kronik. 2. halvår 1987. Økonomi og Politik
Årg. 61, nr. 2, s. 52-59, København 1988.
Politisk Kronik. 1. halvår 1988. Økonomi og Politik
Årg. 61, nr. 3, s. 58-69, København 1988.
Bogason, P.: Solidarity as a concept of guidance, Control
and coordination. Arbejdspapir, Institut for
Samfundsfagog Forvaltning, København 1988,25 s.
Denmark. Public administration in developed democracies.
A comparative study, C. Donald Rowat
(ed.), s. 133-46, New York 1988.
Organisation og beslutning. Offentlig administration
i Danmark. Herning 1988, 300 s.
Institutioner og politologer. Statsvetenskaplig Tidskrift
Vol. 90, no. 4, s. 287-98, Lund 1987.
Advances in Research on Guidance and Control.
Arbejdspapir, Institut for Samfundsfag og Forvaltning,
32 s., København 1988.
Bregnsbo, H.: Danish industry in politics. Perceptionand
behaviour of danish small and medium-sized
firms. Arbejdspapir, Institut for Samfundsfag og
Forvaltning, København 1988, 27 s.
Egsmose, T., Egsmose, L.: Obstacles to a National
Smoking Control Programme. Smoking and Health
1987, M. Aoki, S. Hisamichi, S. Tominaga, s. 417-
19, Holland 1988.
Grage, T.W.: De liberale ideer i Sverige. Libertas 4, s.
6-, København 1988.
Metaforernes makt. Statsvetenskapl. Tidskr. 3,
1988.
Heurlin, B.: Anmeldelse af: Kjell Goldmann, Håkon
Karlsson (red.) ''Rivalitet om samexistens".
Lund, 1987. Politica 2, s. 220-22, Århus 1988.
Kampen om morgendagens Europa. Ny Politik 1,
s. 17-21, København 1988.
Seks sikkerhedspolitiske artikler 1988. Arbejdspapir,
Institut for Samfundsfag og Forvaltning 1988/
11, s. 32, København 1988.
Hoff J., Bild, T.: Party system and state dependents.
Rapport nr. 8 fra projekt: Klassestruktur, klassebevidsthed
og sociale modsætningsforhold. København
1988, 40 s.
-: Arbejdstid, fritid og familie. Livsformer og rådata.
Rapport nr. 7 fra projekt: Klassestruktur, klassebevidsthed
og sociale modsætningsforhold. København
1988, 156 s.
-, Andersen, J.G.: Spørgeskema til projekt: Klassestruktur,
klassebevidsthed og sociale modsætningsforhold.
Rapport nr. 2 fra projekt: Klassestruktur,
klassebevidsthed og sociale modsætningsforhold.
København 1988, 38 s.
-: Magt og strategi i en offentlig organisation under
omstilling. (COS-forskningsrapport nr. 10/1988).
København 1988, 95 s.
Andersen, J.G.: Projektbeskrivelse. Rapport nr, 4
fra projekt : Klassestruktur, klassebevisthed og sociale
modsætningsforhold. Århus 1988, 89 s.
-: Antonio Gramscis "praksis-filosofi". Politica 3, s.
330-46, Århus 1988.
-, Bild, T.: Party System and State Dependents.
Working Paper no. 40. Madison, Wisconsin, USA
1988, 40 s.
Andersen, J.G.: The Danish Questionnaires - Danish
Language Version and English Translation
Version. Technical Paper 17. Madison, Wisconsin,
USA 1988, 42 s.
Jakobsen, U.: Karl Marx' glemte arvtager. Det fri Aktuelt
17. oktober, s. 28, København 1988.
—: Karl Kautsky og socialismen i Sydøsteuropa. Arbejderhistorie
30, s. 21-28, København 1988.
Jensen, H.N.: Om at synliggøre kvinders modstand.
Køn, arbejde og livsstrategi, Sanne Ipsen m.fl.
(red.), s. 12, København 1988.
-: Mulighedernes verden. Kvindeteorier og -metoder
inden for samfundsvidenskaberne. (Forskningsrapport,
nr. 7). København 1988, 60 s.
Jørgensen, TB.: Moderniseringens nødvendighed og
umulighed : skønlitterære billeder af forvaltning og
borger. Fra vækst til omstilling, K.-H Bentzon
(red.), s. 117-44, København 1988.
—: Relations between Public Organizations and their
Customers. COS Research Report 6, s. 36. København
1988.
-: Fictional Pictures of Administration and Citizens :
The Giaconda Smile of Bureaucracy or the Necessity
or Impossibility of Modernization. COS Research
Report 5, s. 34, København 1988.
Kelstrup, M.: Ny politisk konfliktkultur. Perspektiver
i Øst-Vest forholdet. Ny Politik 1, s. 33-37, København
1988.
-: SPD's Europapolitik. Europa i opbrud, Jens-Jørgen
Jensen (red.), s. 170-88, Esbjerg 1988.
-: SPD's atompolitik og holdning til konventionelt
forsvar: Ændringer i atomvåbnene rolle og overgang
til "strukturel ikke-angrebsevne". Forskningsrapport
1988/1. København 1988,61 s.
-: Om konventionel stabilitet og fred i Europa. RefeSamfundsfag
315
rat og diskussion af Egon Bahrs bog: "Zum europåischen
Frieden. Eine Antwort auf Gorbatschow".
København 1988, 47 s.
-: Egon Bahrs svar til Gorbatjov. Udenrigs 3, s. 81-
84, København 1988.
Knudsen, T.: Klassekamp och sociala reformer: Anmeldelse.
Håften for Kritiska Studier 2, s. 90-93,
Stockholm 1988.
—: Historieløse planlæggere? Byplan 5-6, s. 166-69,
København 1988.
—: Paradigmer og Professionskampe i den tidlige danske
byplanlægning. Fabrik og Bolig 1, s. 21, København
1988.
—: Storbyen støbes: København mellem kaos og byplan,
1840-1917. København 1988, 230 s.
—: International influences and professional rivalry in
early Danish planning. Planning Perspectives 3, s.
297-310, London 1988.
—: Svenskerne og staten: Hypoteser qm svensk statsbygning
og politi3k kultur. Grus 26, s. 43-57,
Aalborg 1988.
—: Success in Planning. International Journal of Urban
and Regional Studies Vol. 12, No. 4, s. 17, London
1988.
Larsen, J.E., et al: Fattigdommens sociologi. København
1988, 236 s.
-, Andersen, J.: Arbejdsløs og på bistand - hvor længe?
København 1988, 121 s.
-: De fattige i Danmark. Sociolog Nyt 106, s. 53-80,
København 1988.
-, et al.: Poverty, Unemployment, Marginalization.
København 1988, 228 s.
-, Andersen, J.: Arbejdsløs og på bistand — hvor længe?
Samfundsøkonomen 4, s. 29-33, Vallensbæk
1988.
—, Andersen, J.: Fattigdomsforskning og politik. En
kritisk kommentar til den danske fattigdomsdebat.
Fattigdom i den første og den tredje verden, Arne
Wangel (red.), s. 78-92, København 1988.
-, Andersen, J.: Den sociale krise. Håbefulde visioner
- nødvendige brud, Søren Kolstrup (red.), s. 35-48,
Århus 1988.
—, Andersen, J., Henriksen, J.P: Unemployment and
poverty : The cases of Denmark and Great Britain
in the 1980's. Welfare states in crisis : The crumbling
of the Scandinavian model?, Peter Abrahamson
(ed.), s. 171-208, København 1988.
Madsen, P.K.: Et tag i røven. Djøf-bladet 7, s. 13-15,
København 1988.
-: Smec til højre, smec til venstre? Økonomisk Bulletin
12, s. 51-58, København 1988.
—: Nyreformisme — kapitalisme uden tårer? Økonomi
og Politik Årg. 61, nr. 2, s. 15-22, København 1988.
—: Op med humøret — eller: 60.000 lærere bør ikke tage
fejl. Folkeskolen 43, 27. oktober, s. 1787, København
1988.
Mouritzen, H.: Finlandization. — Towards a General
Theory of Adaptive Politics. (Disputats). Aldershot,
England 1988, 463 s.
-: Forvaltningen i internationale organisationer og
dens klienter. - Model-opstilling og forarbejdet til
et case-studie. København 1988, 65 s.
Nielsen, H.J.: The Danish election survey project.
(Seminar). Institutpublikation 1988, 8 s.
—: How to kill a labor movement — or was it suicide?
The decline of labor unions in the United States.
(Paper). Institutpublikation 1988, 26 s.
-: European Public Opinion and Far Eastern Labor.
(Conference Paper). Institutpublikation 1988, 20 s.
—: Det amerikanske præsidentvalg. Økonomi og Politik
3, s. 10, København 1988.
Pedersen, O.K.: Synspunkter på dansk østersøpolitik.
Såkerhetsutvicklingen i Ostersjoområdet: tendenser,
Låge, Framtidsperspektiv, Pertti Joenniemi,
Unto Vesa (red.), s. 2, Tampere, Finland 1988.
—: Anmeldelse af Jens-Jørgen Jensen (red.): Europa i
opbrud. Sydjysk Universitetsforlag, Esbjerg. 1988.
Politica. Tidsskrift for politisk Videnskab Arg. 20,
nr. 4, s. 523-25, Århus 1988.
—: Anmeldelse afjørgen Elklit: Fra åben til hemmelig
afstemning. Aspekter af et partisystems udvikling.
Med et bilag af Jan Skytte. Politica, Århus, 1988.
Økonom & Politik Årg. 61, nr. 3, s. 52, København
1988.
Sauerberg, S.: Demokrati og informationskløfter. Informationskløfterne
og demokratiet, Helge Omdal,
s. 1-184, Oslo 1988.
Schou, T.L.: Denmark ch.10 i Jean Blondel & Ferdinand
Muller-Rommel (eds): Gabinets in Western
Europe. MacMillan London. London 1988, 167-82
s.
Sjoblom, G.: Some Democratic Regime Norms and
Their Relations. Rationality and Legitimary. Essays
on Political Theory, D. Anckar, H. Nur mi, M.
Wiberg (eds), s. 181-201, Jyvåskylå, Finland 1988.
—, Stjernquist, N.: Le Relazioni fra Amministrazione
e Partiti: Svezia. (Særtryk). ISAP: Archivio 2 (5), s.
49, Milano, Italien 1988.
Thomsen, K.: Kvindelige ledere —køn og karriere. Paper
til Nordisk konference "Politik, Køn, og Magt",
Tversted 1988. Institutpublikation 1988, 25 s.
—: Familien - findes den? Arbejdspapir, Institut for
Samfundsfag og Forvaltning 10, s. 53, København
1988.
—: Køn og magt. Forskningsrapport, Institut for Samfundsfag
og Forvaltning 4, s. 54, København 1988.
—: Redaktion af: Sociale grupper og modsætningsgorhold.
Læsestykker. Folkeuniversitetet, KU. Institutpublikation
1988, 90 s.
-: Strategien zur Verbesserung der Beschåftigungssituation
von Frauen im Offentlichen Dienst am Beispiel
Danemark. Frauen in Fiihrungspositionen im
Offentlichen Dienst, M. Langkau-Hermann, H.-D.
Dyroff (red.), s. 61-68, Bonn 1988.
316 Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Thune, C.: Problems of Transistion. Europe in the
Western Alliance. Towards an European Defence
Entity ?, Jonathan Alford, Kenneth Hunt (eds), s.
84-109, London 1988.
Danish Defense Problems. Nato - Warsaw Pact
Force Mobilization, Jeffrey Simon (ed.), s. 501-20,
Washington D.C. 1988.
Petersen, N.: Dansk Udenrigspolitisk Årbog 1987.
574 s. København 1988.
—: Denmark, Europe and the creation ofEFTA. L'Aele
d'hier å demain/efta from yesterday to morrow,
Pierre du Bois, Bettina Huri (eds), s. 74-86, Geneve
1987.
Topp, N.; Fiscai policy in Denmark 1930-1945. European
Economic Review Vol. 32, nr. 2, s. 512-518,
Holland 1988.
Bertel Heurlin
Anvendt datalogi 317
Anvendt datalogi
Center for anvendt Datalogi
Historie:
Center for anvendt Datalogi blev oprettet i 1985 som
en videreførelse og udbygning af Indre By Terminalen,
der var blevet oprettet i 1972 med det formål at
stille centrale edb-faciliteter til rådighed for Det samfundsvidenskabelige
og Det humanistiske Fakultet.
Efter at Det humanistiske Fakultet havde etableret
Amagerterminalen, overgik Indre By Terminalen i
1979 helt til Det samfundsvidenskabelige Fakultet.
Indre By Terminalen fungerede som en fællesafdeling,
men Center for anvendt Datalogi blev oprettet
som et selvstændigt institut - styringsmæssigt placeret
direkte under fakultetet og fakultetsrådet. Centrets
VIP-stillinger oprettes imidlertid med en særlig tilknytning
- valgteknisk og arbejdsmæssigt - til en bestemt
faggruppe, og det videnskabelige personale ved
centret skal således udover at deltage i centrets almindelige
virksomhed og udvikling specielt varetage undervisnings-
og udviklingsopgaver rettet mod det særlig
tilknyttede fagområde.
Indre By Terminalen havde fra starten lokaler i
Frederiksholms Kanal 4, men flyttede i 1980 til Anneksbygningen
i Studiegården, Studiestræde 6. Ved
etableringen i 1985 af Center for anvendt Datalogi
blev Indre By Terminalens bevillinger, personale, udstyr
og lokaler overført til centret, og samtidig blev
iværksat en større ombygning, hvor Anneksbygningens
kælderetage blev istandsat og indrettet til terminalrum.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 1.
Lektor: Torben Warnich-Hansen.
TAP: Antal årsværk: 2.
Arne Facius, Jesper Lauritsen, Keld Jørn Simonsen.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Center for anvendt Datalogi må ses i
sammenhæng med den udvikling, der karakteriserer
edb-anvendelsen inden for de samfundsvidenskabelige
fag. Centret har til formål at tage initiativer, yde
bidrag til og støtte udviklingen af fagintegreret og anvendt
datalogi i forbindelse med undervisning og
forskning inden for fagene ved Det samfundsvidenskabelige
Fakultet. Anvendelsen af edb som værktøj i forskellige
faglige sammenhænge far herved en central
placering, og det kan ofte være vanskeligt at adskille
forskning, udviklingsarbejde og den formidlende virksomhed,
der udøves i samarbejde med medarbejdere
fra fakultetets øvrige institutter eller i forbindelse med
deltagelse i udvalg og udredningsarbejde. Den ret brede
forskningsprofil, der præger centret, gør det vanskeligt
at opstille forskningsområder, men et væsentligt
område er metoder og teknikker vedrørende samfundsvidenskabeligt
orienterede ekspertsystemer og
fagorienterede programpakker.
Anden virksomhed:
I samarbejde med Danmarks Edb-center for Forskning
og Uddannelse (UNI-C) og en række institutioner,
der er brugere af UNI-C, udvikles og vedligeholdes
programprodukter til dataudtræk fra tidsseriedatabanker
fra f.eks. OECD og International Monetary
Fund (IMF).
Centret yder edb-mæssig vejledning og rådgivning
vedrørende et meget bredt spektrum af programmeringssprog,
styresystemer og programpakker. Desuden
gives vejledning, rådgivning og praktisk hjælp i
forbindelse med anskaffelse afedb-udstyr ved fakultetets
enkelte institutter og i forbindelse med anskaffelse
og implementering af nye programprodukter.
Torben Warnich-Hansen: Medlem af bestyrelsen
for Danmarks Edb-center for forskning og uddannelse
(UNI-C). Formand for Undervisningsministeriets
Edb-kapacitetsudvalg.