C. Universitetets institutter,
museer m.v.
I. Det teologiske Fakultet
Grundlaget for undervisning og forskning ved Det teologiske
Fakultet er Bibelen, Det gamle Testamente og
Det ny Testamente, to tekstsamlinger, som dels er
skrevet på oldtidssprog, hebraisk og græsk, dels er blevet
til i en for os fremmed kultur for flere tusind år
siden. Disse forhold rejser de spørgsmål, som de teologiske
fag arbejder med: Flvorledes skal teksterne forstås
ud fra deres egne forudsætninger? Hvordan er de
blevet fortolket gennem tiden, og hvad har deres virkningshistorie
været? Og til sidst, hvorledes skal de forstås
i dag, og hvad er deres placering i vor moderne
kultur og samfund?
Disse spørgsmål betinger fakultetets opdeling i tre
institutter og arbejdet på disse institutter.
Ved Institut for bibelsk Eksegese er flertallet af lærerne
engageret i en nyoversættelse af Bibelen på initiativ
fra Det danske Bibelselskab; desuden arbejdes der
med fortolkningen af de bibelske tekster og en række
bidiscipliner:
Fortolkningsprincipper, bibelsk teologi, den historiske
og kulturelle baggrund for de bibelske tekster,
geografi, topografi, arkæologi, antropologi, herunder
den bibelske kvindeopfattelse.
Ved Institut for Kirkehistorie forskes der særligt i
høj- og senmiddelalder, reformationen, 17.-19. årh. og
Tredie Verdens kirkehistorie. Man bør også nævne
salmeregistranten og kalkmaleriregistranten, som har
en udstrakt servicevirksomhed udadtil; sidstnævnte er
mod slutningen af året blevet styrket med en særlig
forskningsbevilling.
Institut for systematisk Teologi er delt op i fire afdelinger,
idet man har særlige afdelinger for praktisk teologi,
(med religions- og kirkesociologi), for økumeni
(forholdet til andre kirker) og Søren Kierkegaard Biblioteket,
som yder en udstrakt international servicevirksomhed,
og som er et internationalt center for Søren
Kierkegaard studier. Denne enhed er i år blevet
styrket med en akademisk halvdagsstilling og har endvidere
faet særlige forskningsbevillinger til EDB-materiel
og kursusvirksomhed. Af vigtige områder ved instituttet
skal nævnes dogmatik, religionsfilosofi og
etik.
Fakultetet har i dette år haft nogenlunde stabile
økonomiske forhold, men har set en begyndende erodering
af forskningen som følge af påbudte besparelser.
Fakultetet, herunder fakultetsstudienævnet, har i år
været inddraget i arbejdet med at forberede forslag til
ny bekendtgørelse om teologisk kandidateksamen,
som forventes at træde i kraft til september 1989. Det
er fakultetets håb, at den ikke blot vil forkorte studietiden
på papiret, men også vil effektivisere og forkorte
den faktiske studietid.
Endelig skal nævnes, at fakultetet i efteråret har påbegyndt
en ombygning og sammenlægning af bibliotekerne,
der vil strække sig over de nærmeste år. Samtidig
er fakultetet ved at fa installeret et netværk, som til
næste år ventes færdigudbygget og tilsluttet KU's netværk.
John Strange
Systematisk Teologi 235
1. Institut for systematisk Teologi
Historie:
Institut for systematisk Teologi (IST) blev oprettet i
juni 1970, men det fik først rådighed over lokaler, da
Det teologiske Fakultet som helhed i oktober 1971 flyttede
ind i ejendommen Købmagergade 44-46. Instituttet
dækkede fra begyndelsen fagene dogmatik, etik
og religionsfilosofi, der er sammensluttet i den egentlige
hovedafdeling. 1. april 1972 blev Økumenisk Institut,
der siden sin grundlæggelse i 1956 og indtil 1971
havde haft til huse på Vodroffsvej 8, integreret i IST
som Afdeling for økumenisk Teologi. 1974 blev Søren
Kierkegaard Instituttet (før 1969 det såkaldte Søren
Kierkegaard Bibliotek), der fra 1964 til 1971 havde
lokaler i Skt. Peder Stræde 5, indlemmet i IST og blev
til Afdeling for Søren Kierkegaard Forskning. 1975 integreredes
endelig Institut for Religionsvidenskab og
praktisk Teologi, der oprindeligt og indtil 1974 havde
været Afdeling for Religionssociologi under Institut
for dansk Kirkehistorie, i IST som Afdeling for praktisk
Teologi og Religionsvidenskab. IST består i dag
således af 4 afdelinger.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 14.
Professorer: U. Forell, J. Glebe-Møller, Th. Jørgensen.
Lektorer: S. Bjerg, J. Blum, B. Hahn, E. Harbsmeier,
H. Raun Iversen, P. Muller, P. Nørgaard-Højen.
Adjunkt: A. Grøn.
Kandidatstipendiater: J. Garff, P. Grove.
Forskningsrådsstipendiat: I.-M. Børgesen.
Forskerakademistipendiater: S. Grunnet, C. Pallesen.
Ekstern lektor: J. Florstmann.
Undervisningsassistenter: M. Gramstrup, K. Grønbech,
O. Hansen.
Vid. medarbejdere: B. Mastrup, L. Mikkelsen, L.
Rasmussen.
TAP: Antal årsværk: 2.
(Kontor)assistenter: H. R. Andersen (vikar), I. Grastrup-
Hansen, I. Ravn (vikar), R. Smith, S. Ziihlke.
Assisterende leder af Afdelingen for Søren Kierkegaard
Forskning: Julia Watkin.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter følgende teologiske fag:
Dogmatik med konfessionskundskab og økumenisk
teologi, religionsfilosofi, etik, praktisk teologi og religionsvidenskab
(religions- og kirkesociologi). Alle disse
discipliner kan behandles under en historisk og en
aktuel synsvinkel. Men det primære sigte er at yde bidrag
til en samlet aktuel redegørelse for kristendommens
teori og praksis, herunder også kristendommens
forhold til andre religioner. I metodisk henseende må
systematisk teologi opfattes som en tolkningsvidenskab
og må ud fra sit sigte arbejde interdisciplinært i
samspil med især humaniora og samfundsvidenskab.
Det fremgår af forskningsområder som forholdet mellem
teologi og kunst, kulturelle dissonanser, den teologiske
formidlingsproblematik i forskellige sprogteoriers
belysning og etnologiske lokalundersøgelser i forholdet
mellem folk og kirke.
Der er under ledelse af Arne Grøn afholdt forskerkursus
om subjektivitetsbegrebet hos Kierkegaard,
Hegel og i den moderne kontekst. Med Kierkegaard
Selskabet er der i 1988 indgået en samarbejdsaftale
vedrørende Kierkegaard Forskningen.
Under de enkelte discipliner ved instituttet forskes i
følgende emner:
/. Dogmatik med konfessionskundskab og økumenisk
teologi
1.1 Dogmatikkens prolegomena samt en kommenteret
Grundtvig-udgave på tysk (Th. Jørgensen).
1.2 Stedfortrædelseskategorien, humant og kristeligt
på den narrative teologis præmisser (S. Bjerg).
1.3 Nyere amerikansk teologi i videnskabsteoretisk
belysning (J. Glebe-Møller).
1.4 Schleiermachers dialektik og troslære (P. Grove).
1.5 Økumeniske metodespørgsmål samt udarbejdelse
af lærebog i symbolik (P. Nørgaard-Højen).
2. Religionsfilosofi
2.1 Andsbegrebet ud fra især Hegel og Kierkegaard
(A. Grøn).
2.2 Forholdet mellem kunst og teologi samt udarbejdelse
af lærebog om religionsfilosofiske problemstillinger
(B. Hahn).
2.3 Hovedbegreber i Søren Kierkegaards tænkning
og Kierkegaards betydning for R. Bultmanns teologi
(P. Muller) samt Kierkegaard og det æstetiske (J.
Garfi).
2.4 Teologi og æstetik i Fr. Schlegels ungdomsskrifter
(S. Grunnet).
2.5 Den teologiske formidlingsproblematik i forskellig
sprogteoriers belysning (C. Pallesen).
3. Etik
Etiske grundbegreber i den kristne etik samt i Kants
og von Wrights etik (U. Forell).
236 Det teologiske Fakultet
4. Praktisk teologi og religionsvidenskab
4.1 Praktisk-teologiske emner med henblik på udarbejdelse
aflærebog i faget (E. Harbsmeier).
4.2 Etnologiske lokalundersøgelser af kirkens plads i
folks hverdagsliv (H. Raun Iversen, I.-M. Børgesen).
4.3 Kirken og kristendommen i mediekulturen samt
ordinationens teori og praksis (H. Raun Iversen).
4.4 Afskyelighedstærskler i forbindelse med kulturelle
dissonanser (J. Blum).
Anden virksomhed:
R Nørgaard-Højen er medlem af Kirkernes Verdensråds
Commission on Faith and Order. R Muller er
formand for ogj. GarflTsamt E. Harbsmeier medlem af
bestyrelsen for Kierkegaard Selskabet. Th. Jørgensen
er medlem af baggrundsgruppen for Center for
Grundtvigstudier ved Århus Universitet.
Udgivervirksomhed:
Følgende medarbejdere indgår i følgende redaktioner:
Fønix (J. GarflQ, Kierkegaardiana (E. Harbsmeier og
J. Watkin), International Kierkegaard Newsletter (J.
Watkin), Kritisk Forum for praktisk Teologi (E.
Harbsmeier og H. Raun Iversen), Nyt Synspunkt (H.
Raun Iversen), Nordisk Missionstidsskrift (H. Raun
Iversen). Studia Theologica (J. Glebe-Møller og A.
Grøn), Kerygma und Dogma, Gottingen (Th. Jørgensen),
Lutherische Monatshefte, Hannover (P. Nørgaard-
Højen), Mosaik-Serien, Gads Forlag, New Athenaeum,
New Jersey samt Gutachterausschuss flir
die kritische Gesammtausgabe von Schleiermacher
Werken, Gottingen (Th. Jørgensen), International
Kierkegaard Commentary, Mercer University Press,
USA, samt Kierkegaards Writings, Princeton University
Press, USA (J. Watkin).
Gæster og rejser:
Instituttet har haft følgende gæsteforelæsere: Otto
Hermann Pesch, Hamburg, Wolfgang Lienemann,
Marburg, Gerd Theissen, Heidelberg, og Steven Sykes,
Cambridge. Følgende har forsket ved Kierkegaard-
afdelingen: W. McDonald (Australien), S. Hogue
(Canada), A. McKinnon (Canada), R. Poole
(England), H. Liehu (Finland); T. Hagermann
(Vesttyskland), H. Schmid (Vesttyskland), T. Hachiya
(Japan), S. Nakazato (Japan), M. Otani (Japan),
H. Yurugi (Japan), Y. Zhou (Kina), R. Larraneta
(Spanien), C. Hinkson (USA),J. Rumble (USA).
Følgende medarbejdere har afholdt gæsteforelæsninger:
J. Glebe-Møller i Wroclaw, Polen, A. Grøn i
Paris, Th. Jørgensen i Koln, P. Muller i Kiel, J. Watkin
i Minnesota og Brighton. Ved den internationale
Kierkegaard-konference i Hillerød har A. Grøn, P.
MiillerogJ. Watkin forelæst.
P. Grove har studeret i Gottingen i efterårssemesteret,
E. Harbsmeier har været på studieophold i
Koln og Friedrichsrode, H. Raun Iversen i London
og P. Nørgaard-Højen i Brasilien, Frankrig, Schweiz,
Sverige og Tyskland.
Publikationer:
Bjerg, S.: Litteratur og Teologi. Transfigurationer -
omkring Graham Greene. Århus 1988, 174 s.
Jørgensen, K., Lillelund, B.B., Lindhardt, J., Steffensen,
PH., Sørensen, E: Pædagogisk manifest
'88 — Kristendom i folkeskolen. Århus 1988, 55 s.
—: Den etiske fortælling. Moral og etik, Benny Grey
Schuster (udg.), s. 14, Århus 1988.
—: Jesus fortalt gennem narrativ eksegese. Kritisk
forum for Praktisk Teologi 33, s. 6, Århus 1988.
Foreli, O.U.: Sjålvfbrverkli gande och sjålvutgivande.
Jåmforande studier i Kants ochh Kiinkels etik.
København 1988, 97 s.
-: Tre dialoger: 1. Musiken som åndlig symbol. 2.
Doden och livet. 3. Trons mojlighet och grund.
København 1988, 45 s.
GarfT, J.: Anmeldelse af: "Essays om Babel" Red.
Hans Hauge og Benny Grey Schuster. Anis 1986.
Fønix Årg. 12, nr. 2, s. 132-34, København 1988.
—: Den subjektive tænkers stil. (Bidrag til en sommerserie
om Kierkegaard). Kristeligt Dagblad 23.
juli, s. 6, København 1988.
-: Anmeldelse af Johannes P. Almar: Søren Kierkegaard.
Eksistensfilosofien. Eksistenspædagogikken.
Eksistentialpædagogikken. Odense Universitetsforlag
1986. Fønix Årg. 12, nr. 2, s. 128-30, København
1988.
—: Teologisk soufflé. En præsentation afMark. C. Taylors
"Erring". Fønix Årg. 12, nr. 3, s. 191-98, København
1987.
Gelbe-Møller, J.: Diskursetikken. Moral og etik,
Bennt Grey Schuster (udg.), s. 16, Århus 1988.
Glebe-Møller, J.: A modern American Theology: James
M. Gustafson's Ethic s from a Theocentric
Perspective. Studia Theologica 2, s. 23, Oslo 1988.
Glebe-Møller, J.: Fromhed styrker rigerne. Christian
IVs Verden, Svend Ellehøj, s. 26, København
1988.
—: Two Views of Religion in Wittgenstein. The
Grammar of the Heart, Richard H. Bell, s. 15, San
Francisco 1988.
—: En amerikansk økumenisk teologi. Fønix 12, s. 14,
København 1988.
-: Identitet og inkulturation. Kristendommen og de
andre religioner, Peder Nørgaard-Højen (red.), s.
15, Århus 1988.
Grunnet, S.E.: Ironi og subjektivitet. En studie over
S. Kierkegaards disputats "Om Begrebet Ironi"
København 1988, 135 s.
Grøn, A.: Religion, sprog, subjekt. Kredsen 54/1, s.
97-104, København, Odense, Århus 1988.
Kirkehistorie 237
Den unge Hegel og religionen. Teologisk Forum.
Tillæg til Kristeligt Dagblad 9, s. 4-6, København
1988.
Livsform og normativitet. Philosophia Arg. 17,
nr. 1-2: Livsform og livsverden, s. 77-87, Århus
1988.
Artikler til: Filosofilexikonet. Filosofilexikonet,
Poul Liibcke (red.), s. 60 6, Stockholm 1988.
Hahn, B.: Rudolf Bultmann og historismen, set i litterær
belysning. Teologi og Tradition. Festskrift
til Leif Gråne, Th. Grosbøll, Bent Hahn, St.
Kjeldgaard-Pedersen (udg.), s. 353-68, Århus
1988.
Lt forsøg på en Nietzsche-oversættelse. Rocky
Mountains — festskrift til Pet Høj bolts 60 årsdag
22.7.1988, Bent Hahn, s. 66-73, København 1988.
Harbsmeier, E.: Nye konfirmationsritualer, Liturgikommissionens
betænkning om konfirmationen.
Præsteforeningen Blad 15, s. 305-11, København
1988.
—: Den bibelske og den livsnære prædiken. Kritisk
Forum for Praktisk Teologi 33, s. 38-50, Århus
1988.
-: Kirken i sociologisk og teologisk belysning. Kritisk
Forum for Praktisk Teologi 33, s. 70-77, Århus
1988.
—: Dåbsteologi og dåbspraksis. Kristisk Forum for
Praktisk Teologi 34, s. 69-80, Århus 1988.
Iversen, H.R.: Folkelighed og kristendom. Menneske
først, kristen så. Helge Grells Grundtvigdisputats
til debat, Jens Holger Schørring (red.), s. 67-
84, Århus 1988.
-: Ånd og livsform. Den frie Lærerskole 2, s. 19-23,
Ollerup 1988.
-: Om diakoniens kristelige nødvendighed. Rødder
og netværk. En bog om diakonalt og socialt arbejde
i København, Stiftsudvalget for diakonale opgaver
i København (udg.), s. 44-51, København
1988.
—: Menneskesyn i Diakoni og socialt arbejde. Rødder
og netværk. En bog om diakonalt og socialt
arbejde i København, Stiftsudvalget for diakonale
opgaver i København (udg.), s. 36-43, København
1988.
-: Kristendommen og andre afrikanske religioner.
Kristendommen og de andre religioner, Peder
Nøigaard-Højen (red.), s. 173-204, Århus 1988.
Bibelbrug empirisk belyst. Kritisk Forum for
Praktisk Teologi 33, s. 68-69, Århus 1988.
Det er ordningskirkelighed. Dansk Kirketidende
22, s. 363-64, København 1988.
-: Sammen i mission - i husliv, folkeliv og kirkeliv.
Santalposten August 88, s. 6-12, København
1988.
Jørgensen, T: Gott - Hjerr oder Sinn der Geschichte?
Fine Problemanzeige. Gott und Geschichte.
25. Konferenz derHo chschultteologen der Ostseelånder,
Hans-Jårgen Zobel, s. 14, Greifswald
1988.
—: En editorisk bedrift; Daniel Ernst Schleiermacher,
Kritische Gesamtausgabe. Dansk Teologisk
Tidsskrift Årg. 51, nr. 2, s. 13, København 1988.
-: Treenighedsteologi og folkelighed. Menneske
først, kristen så. Helge Grells Grundtvig-disputats
til debat, Theodor Jørgensen, Jens Holger Schjørring,
Anders Pontoppidan-Thygessen, Kaj Thaning,
Hans Raun Iversen, Helge Grell, s. 17, Århus
1988.
Menneskesynet i Biblen. Levende Stene - Menneske
og kirke i 80-erne, Erik Jørgensen, Henning
Thomsen, s. 15, Århus 1988.
-: Religioneres teologi. Kristendommen og de andre
religioner, Peder Nørgaard-Højen (red), s. 20, Århus
1988.
-: Den AIDS-ramte i det kristne fællesskab. AIDSreplikker
til en folkelig debat, Jørgen Hviid, s. 6,
København 1988.
Nørgaard-Højen, P; Bekenntnis, Einheitskonzept
und Lehrverurteilung. Einheit der Kirche. Neue
Entwicklungen und Perspektiven, Giinther Gassmann,
Peder Nørgaard- Højen, s. 179, Frankfurt
am Main 1988.
Helgendyrkelse i økumenisk perspektiv. Teologisk
Forum/Kristeligt Dagblad 10, s. 1-3, København
1988.
-: Heilige sind keine Hohenpriester. Die Seligsprechung
von Niels Stensen und die Okumene. Lutheriske
Monatshefte 12, s. 535-36, Hannover
1988.
Reinkarnation og Historie. Overvejelsertil et omstridt
tema i mødet mellem religionerne. Kristendommen
og de andre religioner, Peder Nørgaard-
Højen, s. 356, Århus 1988.
—; Kristendommens absoluthedskrav i dogmatisk
belysning. Kristendommen og de andre religioner,
Peder Nørgaard-Højen, s. 356, Århus 1988.
Hans Raun Iversen
2. Institut for Kirkehistorie
Historie:
Institut for Kirkehistorie er opstået ved sammenlægning
af Institut for dansk Kirkehistorie, indrettet 1956
i villaen Vodroffsvej 8, og Institut for Kirke- og Missionshistorie,
oprettet 1967.
Ved Det teologiske Fakultets indflytning i Købmagergade
44-46 i 1971 samledes de to institutter.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
238 Det teologiske Fakultet
Professorer: Leif Gråne, Steffen Kjeldgaard-Pedersen.
Forskningsprofessor: Holger Bernt Hansen.
Lektorer: Knud Banning, Jørgen 1. Jensen, Martin
Schwarz Lausten, Lauge Olaf Nielsen, Jørgen Pedersen.
Adjunkt: Niels Kastfelt.
Seniorstipendiat: Ninna Jørgensen.
Forskningsstipendiater: Karen Glente, Helga Koch.
Kandidatstipendiat: Jesper Yde.
TAP: Antal årsværk: 1,25.
M. Havlykke, M.C. Rasmussen, A. L. Willerup.
Forskningsvirksomhed:
Med udgangspunkt i den grundlæggende opgave at
studere kirkedannelserne, deres teologi, forkyndelse
og institutionelle historie i samspil med de skiftende
samfundsforhold og åndelige strømninger omfatter
forskningen og undervisningen ved instituttet principielt
alle fænomener, der hænger sammen med kristendommens
udbredelse og vekslende udtryksformer.
I tilrettelæggelsen af arbejdet lægger instituttet
vægt på at fastholde, at kirkehistorie udgør et sammenhængende
forløb, og lader derfor ikke en definitiv
specialisering bestemme opgavernes fordeling. Ikke
uden forbindelse hermed er det endvidere karakteristisk
for instituttet, at det udøver sin virksomhed i
samarbejde og dialog med en række humanistiske discipliner.
1. Oldkirken
Studier i forholdet mellem kætteri og rettroenhed i
oldkirken med henblik på den moderne ny-religiøsitet
(Jørgen 1. Jensen).
2. Høj- og senmiddelalderens teologi og filosofi
2.1 I fortsættelse af publikationer om Augustin (visdommen),
Dante (kærligheden) og Kierkegaard (friheden)
færdiggørelse af arbejder om Bonaventura
(visdommens veje) og Nicolaus af Cusa (visdommen
og kristologien; maximus homo) (Jørgen Pedersen).
2.2 »The medieval wall-paintings in the churches of
Lolland, Falster, Møn and Bornholm« (Knud Banning
sammen med Søren Kaspersen (Institut for
Kunsthistorie) og Louise Lillie).
2.3 Den teologiske reflektion i og bag de middelalderlige
exemplumsamlinger
Middelalderens »exempla« eller »prædikenanekdoter
« er indtil nu overvejende blevet undersøgt ud fra
folkloristisk interesse (for for-former til eller rudimenter
af folkeeventyr), hvorimod deres funktion i de oprindelige
brugs-miljøer er blevet betragtet som noget
sekundært. Projektet placerer dem i deres naturlige
omgivelser og lægger herunder særlig vægt på den betydningsændring,
der finder sted, da de fra og med det
13. årh.'s tiggermunkeprædikener transplanteres bort
fra deres ældre monastiske omgivelser og gøres gældende
som almen moralbelæring for hele (læg)folket
(Ninna Jørgensen).
2.4 Menneskebillede og tilværelsesforståelse i den
hellige Birgittas åbenbarelsesbøger. Der fortsættes
med en teologisk-filosofisk og litterær undersøgelse af
Birgitta af Vadstenas forfatterskab (Helga Koch).
3. Reformationen
3.1 Den unge Luthers Bibelfortolkning med særligt
henblik på Galaterbrevskommentaren 1519 (Steffen
Kjeldgaard-Pedersen).
3.2 Studier i den danske kirkes »grundlov«, Kirkeordinansen,
den latinske (1537), den danske (1539)
samt forarbejdelse, med henblik på en udgivelse af
teksten, forsynet med indledning og noter (Martin
Schwarz Lausten).
3.3 Studier over Jakob Madsen Aarhus (1538-1586)
med henblik på hans Kommentar til Prædikerens Bog
(Leif Gråne).
3.4 Studier over humanismen i sidste halvdel af det
16. århundrede (LeifGråne).
4. 17. og 18. århundredes teologi- og filosofihistorie
4.1 Den teologiske debat mellem independenter og
presbyterianere i 1640'ernes England. Teologi og naturvidenskab
i 1600-tallets England. Der forskes især i
forholdet mellem teologi og naturvidenskab hos Walter
Charleton, Robert Boyle, Isaac Newton og John
Ray (Lauge O. Nielsen).
4.2 Der udarbejdes en afhandling om harmonibegrebet
hos G. W. Leibniz med særligt henblik på de theodicéfiske
skrifter (Jesper Yde).
5. 19. århundrede
5.1 Fortsatte studier over vækkelsesprædikanten,
skolelærer Rasmus Sørensens virke som bondepolitiker
og udvandreragent, 1844-1865 (Knud Banning).
5.2 Studier i grundtvigsk teologi (Grundtvig, Otto
Møller, Er. Helveg) (Jørgen I.Jensen).
5.3 Studier i forholdet mellem kultur og religion omkring
århundredeskiftet (Jørgen 1. Jensen).
5.4 Kommunitetets historie ca. 1830-1979. Skal udgøre
et afsnit i Bind II af »Københavns Universitet
1479-1979«, redigeres sammen med Kaj Hørby (Historisk
Institut) (LeifGrane).
Kirkehistorie 239
6. 20. århundrede
Den dialektiske teologi i Danmark indtil Anden Verdenskrig
(Steffen Kjeldgaard-Pedersen).
7. Tredje Verden
7.1 Kirke-stat problematikken under kolonialisme, nationalisme
og afkolonisering
Dette projekt omfatter perioden fra ca. 1930 frem tilbegyndelsen
af 1960'erne, hvor selvstændigheden opnåedes
i de fleste afrikanske stater. Med Uganda som
udgangspunkt er målet at belyse missionens og kirkens
rolle i den omstillingsproces, som politisk, økonomisk
og socialt karakteriserede udviklingen især i perioden
efter 2. verdenskrig. (Projektet udføres med assistance
fra forskere ved Makere University, Uganda,
og i tæt kontakt med forskere ved Oxford University
og University of London) (Holger Bernt Hansen).
7.2 Religion og udvikling - kirke og krise i Afrika
Projektet har som udgangspunkt at undersøge den tese,
at krisen i afrikanske lande nødvendiggør inddragelsen
af frivillige, ikke-statslige organisationer, herunder
i særlig grad de kirkelige organisationer såvel
lokalt som i Europa. Et første element i dette projekt
har været at undersøge, hvilken kapacitet kirken og
missionen har til at påtage sig en sådan rolle, og hvilke
konsekvenser det har for begge organer at engagere sig
så stærkt i den samfundsmæssige udvikling (Holger
Bernt Hansen).
7.3 Kristen mission og afrikansk politik
En analyse af Dansk Forenet Sudan Missions arbejde i
Nigeria siden 1913. En undersøgelse af missionens og
de lokale kirkers betydning for den politiske udvikling
i Nordnigeria og af sammenhængen mellem den kirkelige
og politiske udvikling i perioden fra 1940 til 1960
er under afslutning (Niels Kastfelt).
8. Kvindeteologi
Kønskarakter og kønsidentitet som tema i tysk tænkning
og debat fra Wilhelm von Humbolt til Georg
Simmel (Karen Glente).
Udgivervirksomhed, redaktionshverv m.v.:
Archiv fur Reformationsgeschichte (LeifGrane), Acta
theologica danica (LeifGrane), Fønix (Jørgen I.Jensen
og Steffen Kjeldgaard-Pedersen), Teologisk Forum
(Steffen Kjeldgaard-Pedersen), ICO-den iconographiske
Post (Knud Banning) Dansk teologisk
1 idsskrift (Martin Schwarz Lausten), African Affairs
(Holger Bernt Hansen).
Martin Schwarz Lausten er redaktør af recensionsområdet
»Skandinavien« i Archiv fur Reformationsgeschichte
og formand for »Selskabet for Danmarks
Kirkehistorie« fra 1.6.88, Knud Banning er formand
for »Selskabet for Danmarks Kirkehistorie« og redaktør
af »Kirkehistoriske Samlinger« indtil 31.5.88, Leif
Gråne er prodekan og desuden hovedredaktør for jubilæumsværket
»Københavns Universitet 1479-1979«
og medlem af Die Kommission zur Herausgabe der
Werke Martin Luthers, Jørgen 1. Jensen er medlem af
bestyrelsen for Salmehistorisk Selskab, og medtilrettelægger
af det tværfaglige Augustin-seminar, Steffen
Kjeldgaard-Pedersen er anmelder og medarbejder
ved Lutherjahrbuch/Lutherbibliographie og medarbejder
ved Evangelisches Kirchenlexikon, og formand
for Salmehistorisk Selskab og Nordisk Institut for
Hymnologi og medlem af Lutherforskningskongressens
Continuation Committee.
Rejser:
Martin Schwarz Lausten har deltaget i 7. International
Congress for Luther Research i Oslo i august med
fremlæggelse af »paper« og deltaget i 2. Roskilde-Rugen
Symposium i Stralsund september med forelæsning.
Holger Bernt Hansen har deltaget i European
Science Foundation's konference om »European Expansion
and Migration« ved Goteborgs Universitet i
maj med forelæsning og deltaget i African Studies Association
of the UK: Silver Jubilee Conference ved
Cambridge University i september med præsentation
af bog »Uganda Now. Between Decay and Development
«. Jesper Yde var på studieophold i Wien ved Institut
fur harmonikale Grundlagenforschung februarjuni.
Steffen Kjeldgaard-Pedersen har deltaget som leder
af seminar om Luthers Galaterbrevskommentar
1519 på 7. internationale Lutherforskningskongres i
Oslo i august. Niels Kastfelt har drevet arkivstudier
ved Institute ofCommenwealth Studies, University of
London og ved Rhodes House Library, University of
Oxford i februar. Karen Glente har deltaget i First
International Conference of the International Society
for the Study ofeuropean Ideas i september i Amsterdam
med indlæg i workshop: Popular versus Elite culture.
Lauge O. Nielsen, Martin Schwarz Lausten og
Leif Gråne har deltaget i 7. internationale Lutherforskningskongres
i Oslo. Steffen Kjeldgaard-Pedersen
og Jørgen I.Jensen har ledet en studierejse til de
reformatoriske steder i DDR for teologistuderende
med støtte fra Tuborgfondet.
Gæsteforelæsninger:
LeifGrane har holdt forelæsninger i Rom, Helsinki og
Hamburg. Niels Kastfelt har holdt forelæsning i Oxford.
Alle instituttets lærere har i årets løb holdt forelæsninger
og foredrag i faglige foreninger, andre institutter
på KU, Folkeuniversitetet, arbejdskredse m.v.
Mag.art. Hans jørgen Frederiksen, Aarhus Universitet,
har holdt gæsteforelæsning om kirkekunst og liturgi.
Diverse:
Instituttet har modtaget en særbevilling af universitetets
pulje til styrkelse af grundforskningen, til udforsk240
Det teologiske Fakultet
ningen af middelalderlig kirkekunst (Eva Louise Lillie).
Publikationer:
Gråne, L.: Studia humanitatis und Theologie an denUniversitaten
Wittenberg und Kopenhagen im
16. Jahrhundert: komparative Uberlegungen.
(Mitteilung XIV der Kommission fur Humanismusforschung).
Der Humanismus und die oberen
Fakultåten, G. Keil et al. (eds), s. 65-114, Weinheim
1988.
Hansen, H.B., Twaddle, M.: Uganda Now. Between
Decay and Development. London 1988, 376 s.
—: Mission og u-landshjælp. Livsoplysning. Festskrift
til K. E. Bugge, Steffen Johannessen, Torben
Krogh, s. 15, Frederikshavn 1988.
—: Dilemmaer og paradokser i dansk indvandrerforskning.
Invandrare & Minoriteter Arg. 15, nr. 4-
5, s. 3, Stockholm 1988.
Jensen, J.L: Intuitiv rettroenhed. Teologisk Forum 6,
s. 3, København 1988.
—: A sense of form and clandestine meetings with expressionism.
Stockholm 1988, 20 s.
—: Gådeord til hjertebanken. Studenterkredsen 1888-
1988, Anne Braad m.ll. (red.), s. 12, København
1988.
Jensen, J.L: Forventningens teologi. Teologi og Tradition.
Festskrift til Leif Gråne, Th. Grosbøll, B.
Halm, S. Kjeldgaard-Pedersen (udg.), s. 232-60,
Århus 1988.
-: Cultural Theology. Northrop Frye between Totality
and Decentralisation. A literary miscellany presented
to Eric Jacobsen, J. D. Caie, H. Nørgaard, s.
406-18, København 1988.
Kastfelt, N.: Kristendom i Afrika. Træk af kimbangismens
historie. Kristendommen og de andre religioner,
Peder Nørgaard-Højen (red.), s. 205-31, Århus
1988.
Kjeldgaard-Pedersen, S.: Træk af den religiøse propaganda
i det 16. århundrede: protestanter og katolikker.
Fjendebilleder og fremmedhad, KristofK. Kristiansen,
Jens R. Rasmussen, s. 75-88, København
1988.
—: Et skoleeksempel. Teologi og tradition. Festskrift
til Leif Gråne, Thorkild Grosbøll, Bent Hahn, Steffen
Kjeldgaard-Pedersen, s. 261 -277, Århus 1988.
—: Art. Gnesiolutheraner. Evangelisches Kirchenlexikon.
Bd. 2, Erwin Fahlbusch m.fl. (udg.), s. 239-41,
Gottingen 1988.
Lausten, M.S.: Christian d.4. og kirken. Berlingske
Tidende 13. februar, s. Kronik, København 1988.
Nielsen, L.O.: A Seventeenth-Century Physician on
God and Atoms: Sebastian Basso. Meaning and Inference
in Medieval Philosophy. Studies in Memory
ofjan Pindborg, Norman Kretzmann (ed.), s.
297-369, Dordrecht, Boston, London 1988.
Jørgen /. Jensen
3. Institut for bibelsk Eksegese
Historie:
Instituttet blev oprettet i efteråret 1968 og var det første
år bemandet med en institutbestyrer, en institutamanuensis,
og en halvdags-ansat kontorassistent.
Instituttet havde til huse i Linnésgade 22 indtil oktober
1969; derefter i Lille Kirkestræde 1 indtil oktober
1971. Derefter har instituttet haft til huse i Købmagergade
44-46 sammen med de øvrige teologiske institutter.
Instituttet er arbejdsplads for dem, der studerer og
udforsker Gammel og Ny Testamente; begge fag indgår
i den teologiske kandidateksamen.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12.
Professorer: Niels Hyldahl, Niels Peter Lemche, Mogens
Muller, Eduard Nielsen.
Forskningsprofessor: Troels Engberg-Pedersen.
Lektorer: Martha Byskov, Lone Fatum, Geert Hallback,
Arne Munk, John Strange.
Adjunkt: Karin Friis Plum.
Seniorstipendiat: Jesper Høgenhaven.
Ekstern lektor: Kjeld Nielsen.
Undervisningsassistenter: Lars Brinth, Bodil Ejrnæs,
Stamatis Giannoullos, Preben Svoldgaard Larsen,
Michael Bjørn Pedersen.
TAP: Antal årsværk: 1.
Lise Lock, Anne-Lise Pemmer.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter fortolkningen af de bibelske
skrifter (Gammel og Ny Testamente) og fortolkningens
historie.
Hertil kommer en række bidiscipliner: hermeneutik
(om fortolkningens principper), tidshistorie (om den
kulturelle og historiske baggrund for de bibelske tekster),
geografi og arkæologi, bibelsk teologi og antropologi,
herunder kvindeopfattelsen i de bibelske
skrifter.
En række af instituttets medarbejdere har været engageret
i arbejdet med at oversætte Gammel og Ny
Testamente med henblik på udgivelsen af en ny, autoriseret
dansk Bibel. Det danske Bibelselskab er igangsætter
og sponsor for dette arbejde.
/. Gammel Testamente
1.1 Oversættelse
Arbejdet med oversættelsen af Det gamle Testamente
ledes af Svend Holm-Nielsen, der fratrådte som professor
i 1986, i samarbejde med Bodil Ejrnæs og lektor
Knud Jeppesen fra Århus Universitet. Med i arbejdet
er John Strange, Arne Munk, Kjeld Nielsen og
Eduard Nielsen. Arbejdet ventes afsluttet før 1990.
Bibelsk eksegese 241
/. 2 Pagten i Gammel Testamente
Revision og afslutning af manuskript til en mindre
monografi om pagtforestillingen i GI. Testamente og
den nyere diskussion herom, tænkt som en introduktion
til emnet for studerende og andre interesserede
(Jesper Høgenhaven).
1.3 Profeti og propaganda i Israel og den Nære Orient
i oldtiden
Fortsatte studier over de profetiske orakler i GI. Testamente
i nærorientalsk sammenhæng, bl.a. under ophold
ved University ofChicago i efteråret 1988 (Jesper
Høgenhaven).
1.4 Kana'anæerne og deres land. De gammeltestamentlige
kana 'anæere i nyt lys
Monografi. Undersøgelse af den etniske betegnelse
»kana'anæer« og den geografiske betegnelse »Kana'ans
land« i og uden for Det gamle Testamente
(Niels Peter Lemche).
1.5 Jobs Bog
Studier med henblik på udarbejdelse af en kommentar
(Arne Munk).
1.6 Deuteronomium
Kommentar (på tysk) til 5. Mosebog (Eduard
Nielsen).
1. 7 Kommentar til udvalgte salmer
Kommentar (på dansk) til 30 udvalgte salmer
(Eduard Nielsen).
1.8 Amos og Mika
Studier over Amos- og Mika-bogen (Eduard Nielsen).
1.9 Kvindeligheden i bibelsk-teologisk belysning
En bibelsk-teologisk undersøgelse af kvindeligheden,
som den socialt og symbolsk beskrives i henholdsvis de
gammel- og nytestamentlige skrifter og i Bibelen som
helhed (Karin Friis Plum).
1.10 Ezekiels tempelvision
Udarbejdelse af artikel til festskrift. Forsøg på at se,
hvilken teologisk betydning visionen har (John Strange).
1.11 Ikonografi, arkitektur og religions politik
Undersøgelse af, hvorledes skiftende religionspolitiske
og andre ideologiske holdninger afspejles i de store
sakrale byggerier i Jerusalem i perioden fra ca. 1000
f.Kr. til 700 e.Kr. (John Strange).
2. Ny Testamente
I arbejdet på en ny dansk oversættelse af Det nye
Testamente medvirker Niels Hyldahl, Mogens Miiller,
Troels Engberg-Pedersen og Geert Hallbåck.
2.1 Romerbrevet kapitel 8
En eksegetisk undersøgelse med særligt henblik på
dette kapitels betydning for forståelse af brevets kristologi
og skabelsestro (Martha Byskov).
2.2 Hellenistiske aspekter af Paulus' teologi
En undersøgelse af Paulus' teologi anskuet som et konvergenspunkt
for selvstændige udviklinger i hellenistisk
tid inden for henholdsvis græsk etik og moralpsykologi
og jødisk religion (Troels Engberg-Pedersen).
2.3 Paulus'breve
Kommentar til Paulus' breve til Flipperne og til Filemon
(Lone Fatum).
2.4 Markusevangeliet
Fortsatte semiotiske studier af Markusevangeliets
struktur, med særligt henblik på forholdet mellem litterær
komposition og narrativ struktur (Geert Hallbåck).
2.5 4. Ezrabog
En afhandling om 4. Ezrabog, der er udgangspunkt i
skriftets teodicé-problematik vil søge at belyse den
produktive bevidsthedskonflikt bag den apokalyptiske
litteratur, er under udarbejdelse med henblik på offentliggørelse
i Forum for Bibelsk Eksegese 2 (Geert
Hallbåck).
3. Pagtsteologi i Det nye Testamente
Undersøgelse af indflydelsen fra de gammeltestamentlige
forestillinger om en ny pagtslutning i nytestamentlig
kristologi og etik (Mogens Muller).
Anden virksomhed:
Flere af instituttets faste lærere har været medarbejdere
på en serie af almentilgængelige fortolkninger til bibelske
skrifter, udgivet af Det danske Bibelselskab.
Udgivervirksomhed:
Under redaktion af Geert Hallbåck og Karin Friis
Plum og med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd
og Gads Fond udkom i august 1988 første
nummer af et årsskrift for instituttet. Forum for Bibelsk
Eksegese.
Monografi-serien Tekst og Tolkning, udgivet af Instituttet,
redigeres af Niels Hyldahl og Eduard
Nielsen.
Niels Peter Lemche er redaktør af Scandinavian
Journal of the Old Testament og er medarbejdere ved
Internat. Zeitschriftenschau f. Bibelwiss. u. Grenzgebiete.
Eduard Nielsen er medlem af redaktionen af Vetus
Testamentum, redaktør af Supplements to Vetus
Testamentum, og medlem af redaktionen af Acta
242 Det teologiske Fakultet
Theologica Danica. John Strange er medlem af redaktionskomitéen
for Scandinavian Journal for the Old
Testament.
Mogens Muller er medlem af redaktionen af Dansk
teologisk Tidsskrift.
Gæster og rejser:
Jesper Høgenhaven opholdt sig fra september-december
1988 som »Visiting Scholar« ved University of
Chicago, hvor han gæsteforelæste i december 1988.
Niels Feter Lemche gæsteforelæste ved SBL International
Meeting, Sheffield, i august 1988.
Karin Friis Flum gæsteforelæste i Oslo på konferencen:
Feminist Reconstruction of Early Christian History
— Methodological and Hermeneutical
Questions, i november 1988.
Troels Engberg-Pedersen gæsteforelæste ved SBL
International Meeting, Sheffield, i august og var på
studieophold ved Yale University (USA) fra september-
december 1988.
Lone Fatum gæsteforelæste ved Det teologiske Fakultet
i Lund i marts 1988 samt ved konferencen »Feminist
Reconstruction of Early Christian History« i
Oslo i november 1988.
Geert Hallbåck gæsteforelæste på seminar ved Oslo
Universitet i november 1988.
Publikationer:
Engberg-Pedersen, T: Paulus og hans evangelisering.
Kritisk Forum for Praktisk Teologi 31, s. 21-37, Arhus
1988.
-: Review of Brad Inwood: Ethics and Human Action
in Early Stoicism. The Philosophical Review 97, no.
2, s. 252-56, Cornell, Ithaca, N Y 1988.
-: Skriften på hjertets tavle. En metafors udvikling fra
Det Gamle Testamente til Paulus. Det Gamle Testamente
og den kristne fortolkning, Karin Friis
Plum, Geert Hallbåck, s. 85-1 16, København 1988.
-: Etik og filosofiens grænser. Moral og etik, Benny
Grey Schuster, s. 159-87, Århus 1988.
Fatum, L.: Tango med en tidsel. Om at finde værdigheden
i elendighedsforskningen. Forum for Kvindeforskning
1, s. 6-15, København 1988.
Hallbåck, G.: Sted og anti-sted. Om forholdet mellem
person og lokalitet i Markusevangeliet. Religionsvidenskabeligt
Tidsskrift 11, s. 55-73, Århus 1988.
Hyldahl, N.: Otto Møller og astronomien. Teologi og
Tradition. Festskrift til Leif Gråne 11. januar 1988,
Thorkild Grosbøll, Bent Hahn, Steffen Kjeldgaard-
Pedersen (udg.), s. 66-84, Århus 1988.
-: E. P. Sanders' Jesusbog. Dansk Teologisk Tidsskrift
51, s. 104-11, København 1988.
Derfor efterlod jeg dig på Kreta. Fønix 11. årg., s.
157-63, København 1987.
Lemche, N.P: Rachel and Lea. Or: On the Survival of
Outdated Paradigmas in the Study of the Origin of
Israel. IL Scandinavian Journal of the Old Testament
1, 1988, s. 39-65, Århus 1988.
-: Ancient Israel. A New History of Israelite Society.
Sheffield, England 1988, 276 s.
Muller, M.: Graeca sive Hebraica veritas? Forsvaretfor
Septuaginta i oldkirken. Det gamle Testamente
og den kristne fortolkning. Forum for bibelsk eksegese
1, Karin Friis Plum, Geert Hallbåck (red.), s.
117-37, København 1988.
-: Mattæusevangeliet for folket. København 1988,
363 s.
-: Bibelens troværdighed og troværdig bibelbrug.
Nogle grundtvigske overvejelser. Fønix 1, s. 2-11,
København 1988.
-: Jødedommens Bibel på nytestamentlig tid og den
kristne Bibel. Hebraica sive Graeca veritas? Dansk
teologiske Tidsskrift 3, s. 220-37, København 1988.
"Jeg er vejen og sandheden og livet". Kristus-troens
eksklusivitet i Det nye Testamente. Kristensdommen
og de andre religioner, P. Nørgaard-Højen
(red.), s. 36-47, Århus 1988.
Nielsen, E.: "Du må ikke have andre guder end mig."
Den gammeltestamentlige monoteisme. Kristendommen
og de andre religioner, P. Nørgård-Højen
(red.), s. 11-35, Århus 1988.
(sammen med H. Glahn og E. Dal): L. P. Thura's
Højsangsparafrase. Hymnologiske Meddelelser 17
(5), s. 199-252, København 1988.
-: Mika-bogen - et trøsteskrift fra eksilet? Dansk Teologisk
Tidsskrift 51, s. 204-19, København 1988.
Plum, K. Friis: Bibeltolkning og bibelsk teologi. Forum
for Bibelsk Eksegese 1, s. 24-51, København
1988.
Strange, J., Andersen, F.G.: Bericht iiber drei Søndagen
in Umm Qes, Jordanien, im Herbst 1983. Zeitschrift
des Deutschen Palåstina-Vereins 103,
1987, s. 78-100, Wiesbaden 1988.
-: Bibelatlas. København 1988, 64 s.
-: Højsangen i gudstjeneste og forskning. Forum for
bibelsk Eksegese I, s. 70-84, København 1988.
-: Tempelvisionen. Ezekiels Bog fortolket af Kirsten
Nielsen med bidrag af John Strange, Kirsten
Nielsen, s. 223-273, København 1988.
Mogens Muller