II. Universitetets centrale administration 1. Generelt Københavns Universitets internationale aktiviteter er i stadig udvikling. Den daglige søgning til Det internationale Kontor afspejler interessen for internationale studie- og forskningsmuligheder. I 1988 blev der søgt ca. 100 internationaliseringsstipendier og ca. 30 Erasmus-stipendier. I alt 60 pladser som udvekslingsstuderende fra Københavns Universitet til vore samarbejdsuniversiteter blev formidlet. Københavns Universitet modtog 25 udvekslingsstuderende fra disse universiteter. Vore egne studerende har ydet et godt stykke arbejde i forbindelse med de mange opgaver, som modtagelsen af udenlandske studerende giver. Som et led i stykeisen af forbindelserne mellem Københavns Universitet og det omliggende samfund har universitetet etableret et projektkontor, der skal virke som et service- og kontaktorgan mellem forsknings- og uddannelsesmiljøerne ved de fem fakulteter og erhvervsliv, offentlige og private forskningsinstitutioner samt andre offentlige institutioner. Projektkontoret skal endvidere bistå forskere på Københavns Universitet med kontraktansøgninger og konsulentbistand ved deltagelse i såvel EF's forskningsprogrammer som i nordiske og danske programmer. Projektkontoret skal sammen med Videnskabsbutikken, Universitetsavisen og universitetets informationsenhed og erhvervsvejledning virke som Københavns Universitets service- og kontaktafdeling udadtil. Projektkontoret er placeret i Symbion. Den administrative udvikling i de kommende år vil bl.a. blive præget af den edb-plan, der er udarbejdet af den centrale administration. Planen er sendt til godkendelse i Undervisningsministeriet, der har udtalt sig positivt om den. 2. Økonomi, bygnings-og lokaleforhold a. Universitetets økonomiske forhold Universitetets samlede udgifter på finanslovskonto §20.08.01 var i 1988 på 1.185.172 t.kr.. hvilket er ca. 4,6 mill.kr. eller 0,4 % mindre end de samlede bevillinger, se tabel 1. 68 Almindelig beretning Tabel 1 Udgifter Udgifter minus bevilling 1000 kr. i alt abs. pet. Lønudgifter 771.269 2.277 0,3 Andre driftsudgifter 308.712 -6.312 -2,1 Beskæftigelsesordninger 12.962 - 95 -0,7 Driftsudgifter i alt 1.092.943 -4.130 -0,4 Tilskud (stipendier mv.) 33.326 32 0,1 Øvrige tilskud 9.939 264 2,6 Tilskud (moms) 48.964 - 794 -1,6 Tilskud i alt 92.229 - 498 -0,5 Udgifter i alt 1.185.172 -4.627 -0,4 Driftsindtægter 19.429 - 55 -0,3 Regnskabets fordeling på hovedområder fremgår af tabel 2. Tabel 2 Fri StiAndre Hovedområde Løn ramme pendier tilskud I alt Teologi 10.831 1.078 340 35 12.295 Samfundsvidenskab 75.802 11.082 7.812 189 94.885 Lægevidenskab 131.552 50.452 9.511 899 192.414 Humaniora 152.498 17.362 9.126 737 179.724 Naturvidenskab 252.932 52.894 6.527 4.737 317.090 Fællesområdet 136.575 175.748 - 3.342 315.665 Fordelingsområdet 24.041 95 - 48.964 73.099 I alt 784.231 308.711 33.326 58.903 1.185.171 Foruden disse udgifter, der er afholdt over universitetets ordinære drifts- og tilskudsbevillinger (finanslovskonto § 20.08.01), har universitetet afholdt udgifter i forbindelse med: a) Retsmedicinske undersøgelser (§ 20.08.12), b) Indtægtsdækket virksomhed (§20.08.02), c) DVU's fællesbevillinger (§ 20.08.87 o.a.), d) Statslige tilskud, e) Private tilskud. a) Retsmedicinske undersøgelser Udover forskning og undervisning foretager de retsmedicinske institutter i København, Odense og Århus undersøgelser for retsvæsenet. Denne del af aktiviteten er finansieret ved brugerbetaling, hvor justitsministeriet er den altdominerende bruger. Københavns Universitets drifts- og investeringsregnskab fremgår af tabel 3. Universitetets centrale administration 69 Tabel 3 1.000 kr. Driftsregnskab'. Disponible indtægter i alt 32.387 Overføres til investering — 2.217 Driftsindtægter 30.170 Udgifter i alt —26.490 Overskud 3.680 (Refusioner indgår både i indtægter og udgifter med 350.000 kr.) Investeringsregnskab: Overført fra 1987 1.128 Driftsoverskud 1986, prisreguleret i 1987 1.260 Driftsoverskud 1987 746 Prisregulering ved overførslen (4,7 %) 147 Overført fra drift 1988 2.217 Afdrag på lån 1986 og 1987 — 994 Forbrugil988 —2.600 Overførsel til 1989 1.904 b) Indtægtsdækket virksomhed De vigtigste aktiviteter er salg af radioaktive Virksomheden havde i 1988 en omsætning på isotoper, geografiske og geologiske undersøgel- 1,7 mill. kr., hvilket er en halvering i forhold til ser, salg af forsøgsdyr og kursusaktiviteter. 1987. Regnskabsresultater fremgår af tabel 4. Tabel 4 1.000 kr. Indtægter i alt 1.606 Udgifter i alt — 1.692 Statens andel af overhead — 134 —1.826 Betalingsoverskud i 1988 — 220 Overførsel fra 1987 1.458 Prisregulering ved overførslen (4,7 %) 69 Overførsel til 1989 1.307 c) D VU'sfellesbevillinger DVU's fellesbevillinger omfatter midler til aflønning af adjunkter og ekstraordinære lektorer fra forskerrekrutteringsplanen, kandidatstipendier samt bevillinger til edb- og undervisningsapparatur, jfr. tabel 5, hvor også apparatur bevilget over anlægsbudgettet er medtaget. Øvrige fællespuljemidler er optaget på tillægsbevillingsloven under universitetets hovedkonto og indgår altså i tabel 1 og 2. F.eks. indgår grundforskningsbevillingen på 16 mill.kr. i dette regnskab med 2,7 mill.kr. i 1988. 70 Almindelig beretning Tabel 5 1.000 kr. R-adjunkter (102.7 årsværk) -f ekstraordinære lektorer (34,7 årsværk) 38.180 Kandidatstipendier 14.431 EDB-kapacitetsudvalget 3.902 Undervisningsapparatur 240 Apparatur (anlægsbevilling-Panum) 9.797 I alt 66.550 d) Statslige tilskud De statslige tilskud stammer hovedsagelig fra de statslige forskningsråd, der dels støtter en række enkeltprojekter dels forestår programbevillinger som f.eks. det bioteknologiske forskningscenter og det humanistiske forskningscenter. Til denne gruppe er også henregnet EF-forsknings- og studiekontrakter samt samarbejdsaftaler med andre statslige myndigheder. I alt er forbruget af sådanne tilskud i 1988 opgjort til næsten 108 mill.kr. Der henvises også til afsnit III.2.b om fondsstøtte. e) Private tilskud Til denne gruppe hører tilskud fra private fonde og indtægter i forbindelse med samarbejdsaftaler med private virksomheder, kommuner og amtskommuner. Forbruget af denne type midler i 1988 er opgjort til knap 77 mil.kr. Der henvises også her til afsnit III.2.b. Finanslovsforslaget for 1988 Universitetet indgav sit bidrag til FFL 1989 i marts 1988. I 1988 blev der pålagt en dispositionsbegrænsning på 2 % af lønbevillingen, som skulle videreføres i 1989 med 3 %. I tabel 6 er vist hovedområderammerne for 1989 sammenlignet med 1988, før disse nedskæringer er indarbejdet. Fra og med 1989 er bevillingerne til forskerrekrutteringsplanen og DVU-stipendierne indarbejdet i universitetets ordinære budget men i alt 64,4 mill.kr. I tabellen er samme beløb lagt til 1988-tallene for sammenlignelighedens skyld. Tabel 6 1000 kr. skønnet 1989 PL-niveau 1988 1989 Diff. Teologi 14.896 14.916 0,1 % Samfundsvidenskab 102.975 105.510 2,5 % Lægevidenskab 212.157 202.519 -4,5 % Humaniora 204.546 199.479 -2,5% Naturvidenskab 345.497 344.238 -0,4% Fællesområdet 321.472 317.199 -1,3% I alt 1.201.543 1.183.861 -1,5% Fallene skal tages med det forbehold, at skønnet over pris- og især lønudviklingen er blevet ændret siden. Universitetets samlede finanslovsbevilling for 1989 er på 1.161.785 t.kr. Bevillingsrammerne på længere sigt DVU udsendte i august 1988 overslag over budgetteringsrammerne for årene 1990-1992 samt for den mål- eller ligevægtssituation, som rammerne gradvis tilnærmes. Det fremgår heraf, at der planlægges en forstat nedgang i universitetets aktivitetsniveau. I tabel 7 er vist denne teoretiske ligevægtssituation. Universitetets centrale administration 71 Tabel 7 1000 kr. Ib. 1988 PL-niveau Ligevægtssituation Pet. i forhold til 1989 Teologi 12.141 -16,4% Samfundsvidenskab 104.714 5,6 % Lægevidenskab 155.566 -21,3% Humaniora 140.130 -27,6% Naturvidenskab 271.471 -19,2% Fællesområdet 293.066 - 6,4% I alt 969.696 -16,4% De generelle tendens er, at universitetet skæres ned, dels som led i regeringens politik at nedskære den offentlige sektor dels som led i en omfordelingspolitik mellem uddannelsesinstitutionerne og fagområderne. b. Bygge-og anlægsvirksomhed Den bygge- og anlægsvirksomhed, der foregår for tiden, er ikke udtryk for det aktuelle og fremtidige behov, men er præget af de nedskæringsplaner, der i sin tid blev aftalt med Undervisningsministeriet omkring universitetets lokalemasse. Året har været præget af en stærk forøgelse i forskningsaktiviteterne, der tillige med en forøget studentertilgang, navnlig på samfundsvidenskab og naturvidenskab, har resulteret i et øget behov for lokaler. Disse aktivitetsudvidelser har udover lokalemanglen medført en kraftig belastning af universitetets driftsbevillinger til bygninger, rengøring og administration - en belastning, som ikke er blevet tilgodeset ved en tilsvarende forøgelse af bevillingerne på fællesområdet. For fakulteterne i de indre bydele er der udarbejdet — og vedtaget - en plan for den fremtidige anvendelse af lokalemassen i Indre By. Planen imødekommer delvis et stort behov for arealforøgelse for dele af Det samfundsvidenskabelige Fakultet samt et voksende behov for store undervisningslokaler i den indre by. Som led i Indre By-planens gennemførelse er projekteret en istandsættelse af ejendommen St. Kannikestræde 13 til brug for Det teologiske Fakultets kontorer. Endvidere er man påbegyndt planlægning af ombygninger i Købmagergade 44-46 med henblik på at samle de teologiske institutters mange spredte små biblioteker. Første etape af den længe ventede renovering af universitetets hovedbygning blve gennemført i sommer. Der er nu etableret et nyt varmeanlæg, således at lokalerne kan varmes forsvarligt op. Og i de følgende to somre vil auditorierne og festsalen blive istandsat. Der er gjort indledende forberedelser til udarbejdelse af en samlet plan for Det naturvidenskabelige Fakultet - store dele af dette fakultets lokalemasse kan, selv efter omfattende ombygninger, kun i et vist omfang leve op til de miljøkrav, der stilles til den moderne biologiske forskning. Planen vil derfor indeholde forslag til, at der på længere sigt opføres et Molykylærbiologisk Centralinstitut. I det forløbne år er der, for at afhjælpe de akutte behov foretaget omfattende ombygninger i den gamle polytekniske læreanstalt på Sølvtorvet til Molykylærbiologisk Centralinstitut. Det lægevidenskabelige Fakultet er bedre stillet, idet Panum Instituttet er en fuldt moderne forskningsbygning - alligevel må der investeres i mindre ombygninger, når laboratorierne skal godkendes til genteknologisk forskning. For at forbedre lokaleforholdene omkring de lægevidenskabelige institutter, der hidtil ikke er blevet tilgodeset på Panum Instituttet, har det været planen at ombygge og hovedistandsætte Rockefellerkomplekset - denne plan er indtil videre skrinlagt, idet de økonomiske rammer for dette byggeris gennemførelse ikke længere skønnes at være tilstede. Andre løsningsmuligheder undersøges. 72 Almindelig beretning Den omfattende rokering af institutterne på KUA med det formål at skaffe plads til flere institutter, er nu afsluttet. I det forløbne år er Filosofisk Institut flyttet fra Købmagergade 50 og Institut for Kunsthistorie flyttet fra Esplanaden 34, hvorved der frigøres et lejemål. Endvidere er udskiftningen af gulvtæpper til linoleum på KUA afsluttet i år. De nye miljøkrav rammer universitetets udbygningsplaner og tiltrængte renoveringer hårdt, idet krav fra Arbejdstilsynet om fjernelse af asbest, indretning af laboratorier til genteknologisk forskning osv. samt ønsker om forbedring af de handicappedes forhold m.v. i en del tilfælde må gå forud for ønsker om forbedringer og indretning til nye centre etc. I asbestsaneringer er der i det forløbne år investeret 4 mio.kr., hvilket kun kan betragtes som toppen af isbjerget. Der er etableret handicapadgang til Bispetorvet 3, således at alle de jurastuderende har adgang til juridisk Laboratorium. Endvidere er der etableret handicapadgang til Øster Farimagsgade 2D, hvor der er øvelseslaboratorier, seminarrum og institutlokaler for de botaniske fag. Der er udarbejdet en forundersøgelse af mulighederne for at forbedre adgangsforholdene for handicappede til universitetets bygninger i Indre By. På grund af nedskæringerne i personalerammerne også inden for bygningsdriftsområdet, må der fortages væsentlige omlægninger af bygningsdriften. For at afbøde en for stor reduktion i serviceniveauet, vil det blive nødvendigt at reducere vedligeholdelsesinvesteringerne til fordel for investeringer i teknisk apparatur, EDBanlæg, nye telefoncentraler og tekniske anlæg. c. Kantineforhold Til driften af universitetets kantiner er på finansloven for 1988 i henhold til kantinecirkulæret afsat ialt 2.460.000 kr., heraf 1.275.000 kr. under tilskud. Som følge af et forhøjet aktivitetsniveau har man anmodet om godkendelse af, at der på tillægsbevillingsloven for 1988 overføres et beløb på 125.000 kr. fra driftsudgiftsbevillingen til tilskudskontoen. Ved dekret af 5. februar 1988 blev selskabet, der drev kantinen på Amager, taget under konkursbehandling. Den 1. maj 1988 genåbnedes kantinen med ny forpagter. Efter at Rigsrevisionen har fastholdt, at personalet ved universitetets 6 små brugerstyrede kantiner skal ansættes ved den enkelte kantine, er dette sket med virkning fra 1. september 1988. 3. Personaleforhold a. Videnskabeligt personale pr, I. januar 1988 (Årsværk) Adjunkt/ Ekstraord. lektorer/adjunkt Kandidatog senior Professorer lektorer forskerrekrut stipendiater Det teologiske Fakultet 9.0 16.5 4.0 4.0 Det samfundsvidenskabelige Fakultet 31.5 80.1 6.0 38.8 Det lægevidenskabelige Fakultet 56.6* 166.8 26.0 43.0 Det humanistiske Fakultet 43.3 314.6 38.0 39.3 Det naturvidenskabelige Fakultet 45.0 389.6 53.0 59.0 I alt 185.4 967.6 127.0 184.1 *) incl. 10,7 årsværk svarende til 29 honorarlønnede professorer. Universitetets centrale administration 73 b. Afdøde professorer i 1988 Professorer afgået ved døden medens i tjeneste: Dr.phil. Sven Aage Jensen Ellehøj, professor i historie, den 28. januar 1988. Dr.jur. Henning Skovgaard, professor i retsvidenskab med særligt henblik på undervisning og forskning i formueret (ejendomsret), den 9. marts 1988. c. Professorer fratrådt i 1988 Den 31. december 1987 fratrådte professor i cellebiologi og anatomi, phil.dr. Karl Georg Wingstrand. Han var konstitueret professor fra 1955 og kongeligt udnævnt professor fra 1956. Den 31. januar 1988 fratrådte honorarlønnet professor i intern medicin, dr.med. Laurids Korsgaard Christensen. Han var professor fra 1971. Den 29. februar 1986 fratrådte professor i epidemiske sygdomme, dr.med. Johannes Viggo Faber. Han var professor fra 1975. Den 31. marts 1988 fratrådte professor i medicinsk anatomi, dr.med. Harald Moe. Han var professor fra 1964. Den 31. marts 1988 fratrådte professor i medicinsk anatomi, dr.med. Harald Moe. Han var professor fra 1964. Den 31. marts 1988 fratrådte professor i anæstesiologi, dr.med. Ole Vilhelm Secher. Han var professor fra 1964. Den 31. maj 1988 fratrådte honorarlønnet professor i kirurgi, dr.med. Poul Martin Christiansen. Han var professor fra 1981. Den 31. august 1988 fratrådte professor i nationaløkonomi, dr.polit. Poul Nørregaard Rasmussen. Han var professor fra 1956. Den 31. oktober 1988 fratrådte professor i thoraxkirurgi, Hans Rahbek Sørensen. Han var professor fra 1976. Den 30. november 1988 fratrådte professor i fysik, dr.techn. Henning Højgaard Jensen. Han var professor fra 1960. d. Professorer udnævnt i 1988 Professor, dr.polit. Hans Keiding i økonomi fra 1. november 1987. Professor, cand.med. Elisabeth Marianne Bock i cellulær biologi fra 1. december 1987. Professor, lic.merc. Torben Beck Jørgensen i politologi med særligt henblik på forvaltning og organisation fra 1. december 1987. Konstitueret professor, fil.dr. Carl Christopher Toll i semitisk filologi fra 1. januar 1988. Adjungeret professor, dr.med. Claus Bræstrup i neurovidenskab fra 1. marts 1988 - 28. februar 1993. Professor, dr.med. Stig Haunsø i intern medicin fra 1. april 1988. Professor, dr.techn. Stig Skelboe i datalogi fra 1. juli 1988. Professor, honorarlønnet overlæge, dr.med. Niels Hoiby i medicinsk mikrobiologi med særligt henblik på bakteriologi fra 1. september 1988. Konstitueret professor, med.dr. Bengt Ingvar Lindskog, i medicinens historie fra 1. september 1988. Professor, dr.scient. Aksel Christopher Wiin Nielsen i dynamisk meteorologi fra 1. oktober 1988. Adjungeret professor, fil.dr. Lars Tornstam i social gerontologi fra 1. oktober 1988. Professor, dr.scient. Christian Wichmann Matthiessen i geografi og med fagområde bebyggelses- og bygeografi fra 1. december 1988. Professor, mag.scient. Carl Christian Tscherning i geodæsi fra 1. december 1988. e. Lektorer udnævnt i 1988 Det teologiske Fakultet: Ingen. Det samfundsvidenskabelige Fakultet: Lic.jur. Henning Koch, lektor 1/4-88 ved Retsvidenskabeligt Institut B Cand.jur. Kirsten Ketscher, lektor 1/9-88 ved Retsvidenskabeligt Institut B. Det lægevidenskabelige Fakultet: Ingen. Det humanistiske Fakultet: Cand.mag. et lic.phil. Bente Rosenbeck, lektor 1/1-88 ved Center for Kvindeforskning. Mag.art. Annette Rathje, lektor 1/5-88 ved Intitut for Folkloristik og klassisk Arkæologi. 74 Almindelig beretning Det naturvidenskabelige Fakultet: Lic.scient. Jens Konnerup-Madsen, lektor 1/1- 88 ved Geologisk Centralinstitut. Lic.scient. Steen Holmberg, lektor 1/3-88 ved Genetisk Institut A. Lic.scient. Bergfinnur Jogvan Durhuus, lektor 1/6-88 ved Matematisk Institut. Lic.scient. Jesper Bartholdy, lektor 1/7-88 ved Geografisk Institut. Anders Hammershøj, Ph.D, lektor 1/7-88 ved Kemisk Laboratorium 1. Dr.scient. Knud Erik Heller, lektor 1/7-88 ved Institut for Populationsbiologi. Lic.scient. Finn Nygaard Rasmussen, lektor 1/7-88 ved Botanisk Laboratorium. Lic.scient. Jesper Michael Møller, lektor 1/8- 88 ved Matematisk Institut. Lic.scient. Bjarne Hove-Jensen, lektor 1/9-88 ved Institut for biologisk Kemi B. Lic.scient. Reinhardt Møbjerg Kristensen, lektor 1/9-88 ved Zoologisk Museum. f. Hovedsamarbejdsudvalget Det i henhold til finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten nedsatte hovedsamarbejdsudvalg har i 1987/88 afholdt fem ordinære og ét ekstraordinært møde. Udvalget har haft følgende medlemmer: Rektor Ove Nathan (formand). Ledelsesrepræsentanter (udpeget af rektor): Lektor Dorte Olesen (fra 1. juni 1988: professor Peter Johansen), lektor Kjeld Møllgård, lektor Jørgen Skafte Jensen (fra 1. september 1988: lektor John Kuhlmann Madsen), lektor Christian Thune, universitetsdirektør N.J. Hertzum og kontorchef Lis Andersen. Personalerepræsentanter (udpeget af organisationerne): Teknisk assistent Poul Erik Krogshave (næstformand) (Teknisk Landsforbund), overassistent Lene Seedorff (HK), laboratoriebetjent Erik Jensen (Dansk Metalarbejderforbund), laborant Birthe Petersen (Dansk Laborant-Forening under HK), laboratoriebetjent Bent Mijakowski (CO I), overassistent Geert Aksfeldt- Holm (CO II), lektor Per Fibæk Laursen (Dansk Magisterforening), fuldmægtig O. P. Henningsen (Danmarks Jurist- og Økonomforbund) og Lene Løgstrup (Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark). Udvalgets sekretær: Gerd Wesenberg (fra 1. marts 1988 Niels Tvede Hansen). Udvalget har i det forløbne år bl.a. beskæftiget sig med: - vedtagelse af retningslinier for afskedigelse og reallokering af medarbejdere som følge af bevillingsreduktioner, - dispositionsbegrænsningen på 3 % i universitetets budget for 1987, - dispositionsbegrænsningen på 2 % af universitetets lønsum i 1988, - oprettelse af lokale samarbejdsudvalg (koordinationsudvalg) på fakulteterne, - hovedsikkerhedsudvalgets beretning for 1987, - personalepolitiske initiativer vedrørende stillingsopslag, ansættelsesudvalg, orlovspraksis m.v., - universitetets forslag til finanslov for 1989 og budget og regnskab for 1987, - drøftelse af spørgsmål om ændringer i Fællesområdets struktur samt beslutning om oprettelse af et nyt samarbejdsudvalg for rengøringen og det bygningsrelaterede personale, - arbejdsskadestatistik for 1987, - arbejdstidsnedsættelsen til 38 timer ugentligt pr. 1. september 1988, -regnskab for 1987 for Københavns Universitets Feriefond, - universitetets professorpolitik. g. Personaleforhold i øvrigt A rbejdstid Med virkning fra den 1. september 1988 udgør den ugentlige arbejdstid for heltidsansatte 38 timer. Universitetet har - indtil videre — ikke centralt besluttet, at de deltidsansattes arbejdstid generelt skal nedsættes tilsvarende, men det kan blive nødvendigt, hvis der ikke er økonomisk dækning for en opretholdelse af de deltidsbeskæftigedes hidtidige timetal. I forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen pr. 1. september 1988 er åbnings- og ekspeditionstiden ved en række af universitetets enheder bl.a. centraladministrationen blevet afkortet. Der er i forbindelse med arbejdstidsforkortelsen alene givet budgetmæssige kompensationer til undervisningen. Besparelser på statsinstitutioners lønsummer Den af regeringen dekreterede nedskæring af Universitetets centrale administration 75 statsinstitutionernes lønsummer med 2 % i 1988, 3 % i 1989, og en række andre besparelser (begrundet med krav om produktivitetsforbedringer) har blandt meget andet medført, at der i fællesområdet har måttet indføres et såkaldt »blødt ansættelsesstop«, der i realiteten medfører at næsten ingen stillinger kan genbesættes. Da området i forvejen gik ind i finansåret med bevillingerne anvendt helt ud til det yderste er det klart, at situationen er vanskelig. Ikke mindst fordi området samtidig stilles over for krav om at tage nye arbejdsopgaver op og modernisere andre med en række udgifter til følge. 1 det seneste år er oprettet et internationalt kontor og i 1988 oprettes et projektkontor, og der stilles konstant yderligere krav om informationsvirksomhed. Fællesområdet har vanskeligere ved at indrette sit forbrug efter sådanne pludselige nedskæringer end fakultetsområdet, fordi personaleomsætningen - bortset fra rengøringsområdet - er særdeles lille. På fakultetsområdet giver det store antal medarbejdere, der ønsker tjenestefrihed uden løn, normalt bedre muligheder, men det er klart at også denne redningsplanke har sine snævre grænser. Til trods for de nye besparelsestiltag har universitetet endnu formået at klare sig igennem denne nedskæringsrunde uden afskedigelser, og det er KF's politik, at dette også skal være tilfældet fremover. Men budgetnedskæringer samtidig med at nye opgaver skal varetages og eksisterende ikke må forsømmes, er ikke nogen enkel balancegang. Flexløn Universitetet har siden sidste årsberetning høstet de første erfaringer med de nye flexlønspuljer, som skal sikre en mere individuel lønfastsættelse i staten. Det er blandt andet lykkedes at skaffe tillæg ti! en række adjunkter/lektorer ved Datalogisk Institut af puljen til rekruttering/fastholdelse. På denne måde fastholdes/rekrutteres medarbejdere, der ellers ikke ville have været ved universitetet. Også på andre områder ved universitetet har man kunnet tiltrække eller fastholde medarbejdere inden for personalekategorier, som traditionelt aflønnes bedre i den private sektor. Der blev derimod dryppet malurt i bægeret i forbindelse med afslutningen af de individuelle lønoprykninger af flexlønspuljen til individuel omklassificering bl.a. inden for HK-området. Resultatet for kontorgruppen var nedslående - kun to kontorfunktionærer blev opnormeret ved hele universitetet - og det står slet ikke i rimeligt forhold hverken til det store antal kvalificerede ansøgere eller til det store administrative, arbejde, som er forbundet med indkaldelsen. Hertil kommer de mange skuffede forventninger på tjenestestederne om lønforbedringer. Inden for andre grupper gik det bedre, f.eks. fik universitetets overenskomstansatte maskinmestre en længe tiltrængt tillægsforbedring. For AC-gruppen er der fortsat intet sket, idet man ikke på højere niveau har fundet frem til retningslinier for, hvordan de afsatte midler bør fordeles. Nye afskedigelsesretningslinier Hovedsamarbejdsudvalget (SU) har den 13. november 1987 efter flere års debat vedtaget et nyt sæt retningslinier for uansøgte afskedigelser som følge af bevillingsnedgang. Som en væsentlig ændring kan nævnes, at VIP'ernes afskedigelsesområder er blevet defineret bredere end hidtil. Formålet hermed var at modvirke, at en afskedigelse i det enkelte tilfælde opleves som en negativ kvalifikationsbedømmelse. Turnusordningen for sekretærer Ifuldmægtige Som led i turnusordningen for overenskomstansatte sekretærer/fuldmægtige i staten blev der for første gang afviklet en turnusrunde inden for Undervisnings- og Forskningsministeriets turnusområde I, som tæller departementet, direktorater og højere læreanstalter i Københavnsområder. Der blev udvekslet en halv snes sekretærer/ fuldmægtige mellem universitetet (centraladministrationen) og det øvrige turnusområde. Introduktionsstipendier Forskerakademiet indførte i indeværende periode Introduktionsstipendieordningen, og universitetet fik tildelt ca. 20 »introduktionsstipendieårsværk «. De benyttedes i længere eller kortere perioder af i alt 44 stipendiater. Reglerne for stipendierne er, at de normalt tildeles for 6 måneder, men kan udstrækkes til 12 måneders varighed. 76 Almindelig beretning Introduktionsstipendierne kan også gives for »skæve perioder«, idet de kan tildeles umiddelbart efter kandidateksamen i perioden frem til førstkommende ordinære uddeling af kandiatstipendier. Der er her indført et godt og rimeligt smidigt tilbud til forskningsinteresserede unge kandidater, der ønsker at komme i gang med et større forskningsprojekt (normalt et licentiatstudium). Hidtil har det været særdeles vanskeligt at lå finansieret tiden indtil et ordinært stipendium kunne opnås. Derved er forskningstalenter desværre gået tabt. Introduktionskursus Der blev i januar 1988 afholdt et introduktionskursus for alle nyansatte beskæftiget med administrativt arbejde, først og fremmest i central administrationen. Der er opstillet 3 formål med kurset: 1. Det skal give deltagerne en grundig orientering om den nye arbejdsplads og arbejdsopgaverne. 2. Det skal bidrage til en udbygning af kontakten mellem de enkelte administrative enheder også gennem personlige forbindelser. 3. Kurset skal ved at bibringe en større viden om de enkelte kontorers arbejde fremme mulighederne for en større rokering mellem kontorerne. 26 medarbejdere blev optaget på kurset. Det blev vurderet som en succes, og det er besluttet, at der skal afholdes endnu et introduktionskursus i første halvdel af 1989. Langtidsledige Universitetet fortsatte med at beskæftige 60-70 langtidsledige og kunne med tilfredshed notere sig, at visse af disse arbejdstilbud resulterede i, at de pågældende (bagefter) kom i varigejob andetsteds. EFG-Elever Universitetet havde gennemsnitligt 106 elever/ praktikanter tilknyttet - en naturlig opgave - ikke mindst, fordi universitetet er bekendt med, at de elever, der uddannes, har et godt ry på arbejdsmarkedet. Desværre medfører budgetbeskæringerne, at elevtallet må reduceres i fremtiden. 4. De studerende a. Adgangen til universitetet Bestand og tilgang af studerende Fr. oktober 1988 var bestanden af studerende ved universitetet i alt 24.289. Det var 589 færre studerende end på samme tidspunkt sidste år. Såvel antallet af nyimmatrikulerede som antallet af studieskiftere var dog større i 1988 end året før. Således kunne der registreres 202 flere nyimmatrikulerede og 294 flere studieskiftere. Bestanden af studerende fordelte sig på de enkelte fakulteter som vist nedenfor; Bestand Heraf nyimm. Det teologiske Fakultet 810 108 Det samlundsvidenskabelige Fakultet 6.733 1.098 Det lægevidenskabelige Fakultet 2.683 260 Det humanistiske Fakultet 9.053 710 Det naturvidenskabelige Fakultet 5.110 789 Universitetet i alt 24.289 2.965 Universitetets centrale administration 77 Der var pr. 1. oktober 1988 registreret 278 licentiatstuderende ved universitetet. Adgangsbegrænsning Fra år til år fastsætter Undervisningsministeriet antallet af optagelsespladser til uddannelserne på Københavns Universitet som led i adgangsreguleringen til de videregående uddannelser, der blev indført i 1977. Reguleringen omfatter adgang til alle uddannelserne og optagelsen sker gennem områder, der kan omfatte en eller flere uddannelser. Ved optagelsen i 1988 blev den fri adgang til en række naturvidenskabelige uddannelser videreført uændret. Ved optagelsesområderne på Københavns Universitet blev fastsat følgende optagelsestal i 1988 incl. overbookningpladser: Optagelsesområde Antal pladser Lægevidenskab , 275 Naturvidenskab (kemi, matematik, fysik, geografi, matematik-økonomi, matematik-kemi, geologi, biokemi og statistik Fri adgang Biologi 180 Forsikringsvidenskab (aktuar) 40 Idræt 34 Datalogi-matematik/fysik/kemi 60 Datalogi-frit bifag 60 Teologi 120 Humaniora 545 Musik 55 Kunsthistorie/Filmvidenskab 64 Forhåndstilsagn til internationalt studieår (engelsk, tysk og fransk) 30 Forhåndstilsag til datalingvistik 30 Jura 600 Samfundsfag/Forvaltning 80 Forvaltning-datalogi 70 Statsvidenskab 380 Antropologi 35 Psykologi 115 Når der som hovedregel er flere ansøgere end der er pladser til på de enkelte optagelsesområder, begrænses adgangen efter de regler, som er fastlagt i »Bekendtgørelse nr. 325 af 26. maj 1987 om optagelse ved uddannelserne på Københavns, Århus og Odense Universiteter«. En række naturvidenskabelige uddannelser havde fri adgang, således at alle ansøgere blev optaget når de opfyldte adgangsbetingelserne og havde søgt rettidigt. Til flygtninge var der afsat et antal særpladser på 40 til naturvidenskab og 15 til statsvidenskab. Til uddannelserne ved Københavns Universitet var der i 1988 adgangsbegrænsning jfr. følgende oversigt over grænsekvotienter for de enkelte optagelsesområder. Grænsekvotienten for gruppe I er den laveste eksamenskvotient, der gav optagelse, mens den kvotient, der er anført for gruppe 11, er den laveste eksamenskvotient, som i forbindelse med 18 måneders godkendt erhvervserfaring gav adgang til det pågældende optagelsesområde. 78 Almindelig beretning Gruppe I Gruppe II Optagelsesområde kvotient kvotient Lægevidenskab 9,6 8,8 Naturvidenskab (kemi, matematik, fysik, geografi, matematik-økonomi, matematik-kemi, geologi, biokemi og statistik) Alle optaget Biologi 9,1 8,5 Forsikringsvidenskab (aktuar) 9,1 7,8 Idræt 9,3 9,0 Datalogi-matematik/fysik/kemi 9,0 8,6 Datalogi-frit bifag 9,7 9,0 Teologi 8,3 7,7 Humaniora 9,1 8,8 Musik 9,4 8,8 Kunsthistorie/filmvidenskab 9,7 9,4 Forhåndstilsagn til internationalt studieår (engelsk, tysk og fransk) . . . 9,7 9,2 Forhåndstilsagn til datalingvistik Alle optaget Jura 9,4 8,9 Samfundsfag/forvaltning 9,6 8,9 Forvaltning-datalogi 8,8 8,5 Statsvidenskab 8,7 7,8 Antropologi 9,9 9,2 Psykologi 9,8 9,4 Ekstraoptagelse i 1988 I 1988 blev Universitetet pålagt en ekstraoptagelse efter en forudgående forhandling med Undervisningsministeriet. Den særlige optagelse blev gennemført i august og september måned og omfattede ca. 170 uddannelsespladser til en række udvalgte fag, som blev tilbudt studerende, der allerede havde opnået tilsagn til den pågældende uddannelse med studiestart i 1989. Ekstraoptagelsen medførte herved, at den berørte gruppe studerende er påbegyndt deres uddannelse et år tidligere end forventet. Optagelse på tilsagn Omkring 440 ansøgere i 1988 lå så tæt på at blive optaget på den højst prioriterede uddannelse, at de fik løfte om at blive optaget på denne uddannelse i 1989. Jfr. tilsagnsordningen skal de, som har opnået tilsagn til studiestart året efter, normalt have optjent erhvervserfaring inden optagelsen - eventuelt i kombination med »Faglig Supplering«. Dispensater og udenlandske studerende Dispensater: Pr. 1. september 1988 har Dispensationskontoret modtaget ca. 400 dispensationsansøgninger mod ca. 375 på samme tidspunkt i 1987^ Den faglige fordeling: De tre mest søgte fag er, som gennem de sidste 15 år: Jura, psykologi og humaniora. De øvrige ansøgninger fordeler sig jævnt på de andre fag. Immatrikutation: Antallet af dispensater, der søgte immatrikulation pr. september 1988 er 134 mod 93 i 1987. Retningslinier for den administrative dispensationsbehandling: Ordningen henvender sig til ansøgere over 25 år, der ikke har en adgangsgivende eksamen. Der skelnes mellem generelle krav I og II og særlige krav. I de generelle krav er det generelle dispensationsgrundlag fastsat: I Realeksamen/9. kl./lO. kl. -t- 3-årig relevant mellemuddannelse og relevant erhvervsarbejde II Realeksamen/9, kl./10. kl. + en mindst 2- årig boglig/praktisk uddannelse samt relevant erhvervsarbejde gennem en årrække. Universitetets centrale administration 79 Særlige krav: Der er fastsat suppleringskrav for forskellige studier eller studieområder. Suppleringskravet består af op til 5 hf-fag, og omfatter både almene fag og særligt studierelevante fag. Suppleringskravene kan efter skøn erstattes af andre tilsvarende krav på samme niveau. Disse regler ligger således forholdsvis fast. Derimod kan særtilfælde ikke defineres. Det beror på administrationen skøn, om der kan være tale om et særtilfælde, hvorefter sagen forelægges for dispensationsnævnet. Der har kun været fa egentlige ankesager, og forespørgsler om en afgørelse er oftest klaret ved en personlig samtale. Udenlandske studerende: Siden 1979 har Dispensationskontoret indsamlet oplysninger om antallet af forskellige grupper af udenlandske studerende ved de højere uddannelser. Da begrebet udenlandske studerende kan defineres forskelligt (efter eksamen og/eller statsborgerskab), må tallene tages med et vist forbehold. De viser imidlertid, at der indtil 1983 var over 1000 udenlandske studerende ved Københavns Universitet. Fra 1984 er tallet faldet til 550. Dette må nok ses i forbindelse med indførelsen af den almindelige adgangsbegrænsning i 1977, ophør (med el. uden eksamen/hjemrejse) og det begrænsede antal studiepladser, der nu er til rådighed for ansøgere med udenlandsk eksamen. I løbet af 1988 har Dispensationskontoret behandlet ca. 560 udenlandske foreløbige ansøgninger og en lang række skriftlige og personlige henvendelser om studiemuligheder. Immatrikulation er søgt af ca. 325 ansøgere, og afdisse er ca. 110 indstillet til en studieplads. Flest afslag var til medicin, datalogi, humaniora og psykologi. Gymnasiale indslusningskurser for flygtninge (GIF): Forhandlinger mellem DVU, DGHF, Flygtningehjælpen og Fællesnævnet til vurdering af udenlandske ansøgere og udenlandske eksaminer (Fællesnævnet) har resulteret i, at der fra august 1986 er oprettet Gymnasiale Suppleringskurser for flygtninge ved en række af landets gymnasier o.l. Formålet med disse kurser er at give flygninge, hvis hidtidige uddannelse ikke kan anerkendes som adgangsgrundlag til de højere uddannelser i Danmark, et ét-årigt indslusnings- og forberedelseskursus på gymnasialt plan. Der er oprettet to typer kurser, et der forbereder til medicin og naturvidenskabelige studier og et til økonomiske- og handelsstudier. Fællesnævnet har på institutionernes vegne godkendt GIF som gældende adgangsniveau for flygtninge uden mindst to års dokumenterede universitetsstudier, og karaktererne ved GIF er afgørende for optagelse. Flygtninge, der søger andre studier (f.eks. humaniora) må påregne andre eller yderligere tillægsprøvekrav. Danske statsborgere med omregnede eksaminer: 77 danske statsborgere havde ved udgangen af september indsendt immatrikulationsansøgninger på grundlag af studentereksamen fra England, Frankrig, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Grækenland, Israel, Spanien, Portugal, Holland samt den Europæiske Studentereksamen og International Baccalaureate. Enkeltkurser I det forløbne år er der modtaget 4.680 ansøgninger om optagelse på enkeltkurser. Omkring 15 % af ansøgningerne er blevet afvist fra fagene p.gr.a. pladsmangel på de enkelte undervisningshold. Andelen af kursusansøgninger, som afvises, er vokset i forhold til det foregående år og har i øvrigt været voksende de seneste tre til fire år. Dette forhold skal ses i lyset af, at mange ansøgere undlader at søge, når de far oplyst, at der ikke kan påregnes ledige pladser. Stigningen i antallet af ansøgninger har fordelt sig nogenlunde ligeligt på hovedområderne. Halvdelen af kurserne læses på Det humanistiske Fakultet. Ca. 40 % læses på Det samfundsvidenskabelige Fakultet og ca. 10% på Det naturvidenskabelige Fakultet. Kun en mindre del af kurserne læses på Det teologiske- og Det lægevidenskabelige Fakultet. b. Studie-og erhvervsvejledningen Studie- og Erhvervsvejledningens hovedopgave er at drage omsorg for, at nuværende og kommende studerende modtager tilfredsstillende og dækkende information om studieforhold, adgangskrav, optagelsesbetingelser samt erhvervsmuligheder efter endt uddannelse. Interessen for universitetsuddannelser er fortsat stor. På mange af forårets studieorienterende møder sporedes en større interesse og op80 Almindelig beretning timisme, end det har været tilfælde de nærmest foregående år. Studie- og Erhvervsvejledningen koordinerer møderne i regionen øst for Storebælt. Der afholdtes i alt 58 møder på gymnasier spredt over hele regionen. Ved universitetets Åbent Hus-arrangement i efteråret efterkom mere end 2.000 besøgende invitationen til at komme inden for og få en prøve på, hvordan livet som studerende kan forme sig. Et stort og stigende antal henvendelser om mulighederne for at blive optaget på universitetet på baggrund af en adgangsgivende eksamen som er fem til ti år gammel viser, at universitetsuddannelserne også har appel til befolkningsgrupper, herunder særligt kvinder, som i første omgang valgte en mellemuddannelse. Ved optagelsen i 1988 fik samtlige afviste ansøgere skriftlig tilbud om en vejledningssamtale enten på universitetets Studie- og Erhvervsvejledning eller på et arbejdsformidlingskontor. Et meget stort antal benyttede sig af tilbudet om sagkyndig bistand til at afklare uddannelsesønsker og planlægge kvalificering med henblik på optagelse til næste år. Som et resultat af det store antal afviste ansøgere fik universitetet mulighed for at foretage et meroptag blandt ansøgere som havde fået tilsagn om en studieplads i 1989. Den usikkerhed, som dagspressens ufuldstændige meddelelser om meroptaget skabte, medførte en bølge af henvendelser, ligesom mange af de ansøgere, som i den forbindelse fik tilbudt en studieplads, søgte vejledning, førend de besluttede, om de kunne acceptere tilbudet. Næsten-kadidater, det vil sige de studerende, som befinder sig på slutningen af studiet, føler for manges vedkommende stor utryghed ved for første gang at skulle tilbyde arbejdsmarkedet deres kvalifikationer. For at lette overgangen fra studium til arbejdsmarked tilbydes hvert semester kurser for næsten-kandidater. 1 det forløbne år har der været afholdt 6 to-dagskurser. De foregående år har der også været tilbudt kurser af en uges varighed. En effektivisering af kurserne har været nødvendig p.gr.a. ressourcemangel, men dog forsvarlig, fordi holdningen til at søge bredt på hele arbejdsmarkedet er positiv blandt stort set alle kategorier af næsten-kandidater. Studie- og Erhvervsvejledningen udarbejder informationspjecer om samtlige studier ved universitetet. Derudover udarbejdes studieinformerende materiale af mere generel karakter. Informationsmateriale, som særlig retter sig til næsten-kandidaterne, omhandlende jobsøgningsteknik og specifikke problemstillinger i forbindelse med studieafslutningen, udarbejdes ligeledes. Det skriftlige vejledningsmateriale revideres løbende. c. Statens Uddannelsesstøtte Stipendiekontoret har i 1987/88 af Statens Uddannelsesstøttes midler formidlet indtil 31/7 1988: Antal ansøgninger Stipendium alene 3.725 Stipendium og statslån 3.624 Stipendium, statslån og statsgaranteret lån 2.494 Statsgaranteret lån alene 1.721 Tildeling i alt 11.564 Stip. Statslån kr. Stg. lån kr. Stipendium alene 73.364.131 Stipendium og statslån 77.178.309 38.301.021 Stipendium, statslån og statsgaranteret lån 50.128.452 23.862.769 31.106.404 Statsgaranteret lån alene 67.005.062 Tildeling i alt 200.670.892 62.163.790 98.111.466 Universitetets centrale administration 81 d. Universitetets legater Universitetets legater er uddelt for støtteåret 1987/88 til 240 studerende i portioner å kr. 3.500,-. Der er foretaget uddeling af legatportioner af ca. 18 specielle legater til de studerende ved de enkelte fakulteter. e. Kollegieforhold Der er gennemført en række renoveringsarbejder på Regensen for den ved akt. stk. 82 af 10. december 1986 ydede statsbevilling. Spørgsmålet om statens overtagelse af Kommunitetsbygningen, Nørregade 8-10, er ikke afgjort. Efter pålæg fra Finansministeriet i henhold til bekendtgørelse nr. 461 af 10. sept. 1984 er den økonomiske administration (formueforvaltning, regnskabsføring m.v.) pr. 1. januar 1989 overført fra universitetet til anerkendte pengeinstitutter o.lign. for en række legater samt nedennævnte kollegier: Borchs Kollegium, Elers Kollegium, Valkendorfs Kollegium og Regensen (alle indgår i »Københavns Universitets Kollegiesamvirke af 1983«) samt Kvinderegensen og Studentergården. Københavns Universitet har foretaget indtilling om/udpeget medlemmer til bestyrelserne for kollegierne: Rebæk Søpark Kollegiet, Sofiegården, Øresundskollegiet, Østervold Kollegiet, Rigshospitalets Kollegium og Kollegiet Solbakken. 5. Universitetets Publikations- og Forskningsregister (PUF) Publikations- og Forskningsregistret (databasen PUF) indeholder samtlige universitetets publikationer udkommet efter januar 1983, ca. 3.500 pr. år - med udgangen af 1988 ca. 22.000 poster. Starten til en samlet database over dansk forskning, DANDOK-basen, blev etableret i september 1988, efter flere års pilotarbejde mellem PUF, DANDOK, regeringens officielle organ for informationsvirksomhed m.v., og UNIC. Indtil videre indeholder DANDOK-basen kun Københavns Universitets database PUF samt projekter under FTU-programmet. Der er planer om, at samtlige forskningsaktiviteter, der modtager støtte fra forskningsrådene, skal indgå i basen, og en lang række institutioenr har meldt sig som fremtidige leverandører til DANDOK-basen. Etableringen af DANDOK-basen betyder, at alle via UNFC nu også har adgang til onlinesøgning efter sagsområder i universitetets videnskabelige publikationer. I november 1988 nedsatte Konsistoriums Forskningsudvalg og Konsistoriums Informations- og Formidlingsudvalg på et fællesmøde en arbejdsgruppe til revision og modernisering af PUF på Københavns Universitet. 6. Internationale forbindelser I 1988 tog bestræbelserne for internationalisering for alvor til. Det internationale Kontor blev praktisk talt løbet over ende af ivrige studerende interesserede i et studieophold i udlandet. Ud over administration af Københavns Universitets internationale forbindelser i bred forstand og ikke mindst de opgaver for universitetet, som følger af samarbejdsaftalerne, er vejledning af disse studerende om muligheden for at studere i udlandet en vigtig funktion. Nye opgaver i forbindelse med modtagelse af udenlandske studerende, som etablering af et intensivt danskkursus, indplacering i undervisningen og sikring af de udenlandske studerendes sociale kontakt 82 Almindelig beretning med de danske, blev Hot klaret ved hjælp af en stor indsats af engagerede lærere og studerende. Ved årets afslutning var der 35 aftaler om akademisk samarbejde med udenlandske universiteter og yderligere 5 aftaler, som var tæt på indgåelse. Disse aftaler, som er indgået efter drøftelse i Det internationale Udvalg af den faglige interesse, af muligheder for studenterudveksling og af mulighed for at sikre gensidighed, medfører både fordele for forskere og studerende og forpligtelser for hele universitetet. Aftalerne vil kun blive levedygtige, hvis vi på Københavns Universitet er i stand til at modtage udenlandske udvekslingsstuderende i et omfang svarende til det antal, vi gerne vil sende afsted. Ud over udarbejdelse af informationsmateriale om Københavns Universitet, som kan bruges af vore samarbejdspartnere i forbindelse med rekruttering, skal der skaffes bolig, koordineres danskundervisning, oparbejdes et kontraktnet på hele universitetet, vejledes i forbindelse med indskrivning til kurserne, holdes ugentligt »åben hus« for at sikre, at opståede problemer bliver fanget i tide m.m. Der er i det akademiske år 1988-89 foreløbig i alt 29 udvekslingsstuderende på Københavns Universitet (13 fra USA og Canada, 5 fra Lund og resten fra Europa). Der blev fra DVU bevilget 1,63 mio. kr. til ca. 85 studerende ved Københavns Universitet til udenlandske studieophold, udvalgt blandt ca. 180 ansøgere. Afdisse 85, har 38 faet studiepladser som udvekslingsstuderende på samarbejdsuniversiteter. Den fakultetsmæssige fordeling af rejsestipendierne var: Teologi 1, Lægevidenskab 10, Naturvidenskab 27, Humanistisk 29, og Samfundsvidenskab 18. Uddeling af disse stipendier, som åbner for realistiske muligheder for et udenlandsk studieophold som led i et studieforløb på Københavns Universitet, har medført store informations- og vejledningsopgaver, i form af udarbejdelsen af ansøgningsskema, vejledningsmateriale, indhentning af oplysninger om forhold på samarbejdsuniversiteterne samt personlig vejledning af de studerende. Der blev også, meget sent, givet meddelelse om bevilling af 9.517 ECU (ca. 80.000 dkr.) til 8 studerende af EF's meget omtalte Erasmusmidler, samt 25.847 ECU (ca. kr. 206.776) til stipendier i forbindelse med samarbejdsprojekter i Erasmus-regie. Projektstipendier kan kun søges af studerende med tilknytning til det pågældende projekt. Der er tydelige signaler fra Bruxelles om, at Erasmus-stipendierne fremover i stadig stigende grad vil være bundet til samarbejdsprojekter, hvilket stiller store krav til den enkelte lærer og institutterne samt til administrationen, som skal koordinere ansøgningerne, som efter EF-reglerne skal underskrives af rektor/direktør, for at kunne komme i betragtning. Et hidtil noget upåagtet bidrag til internationalisering er gæstestuderendeordningen, hvor udenlandske studerende, som har gennemført mindst 2 års studier på hjemmeuniversitetet, kan søge om optagelse til et års studier på Københavns L^niversitet, med mulighed for forlængelse til op til 2 år, hvis det berørte institut finder det fagligt anbefalelsesværdigt. Studierne på Københavns Universitet må ikke resultere i tildeling af nogen akademisk grad her, men skal godskrives af hjemmeuniversitetet. Der var i 1987-88 registreret 22 gæstestuderende, mens der i 88-89 er 42. Det skal også nævnes, at der kommer 2-3 henvendelser dagligt fra udenlandske studerende, som ønsker at komme til at læse ved Københavns Universitet. Langt de Heste af disse må meddeles, at det ikke er muligt, da de intet kendskab har til dansk. Selv om de er villige til at ofre et år på propedeutiske danskstudier, er det ligeledes umuligt, da der ikke kan opnås opholdstilladelse til elementær danskundervisning. Disse breve skal imidlertid besvares, og information udarbejdes, da der også her er tale om universitetets ansigt udadtil.