VI. Tværfakultære centre og eksterne
forskningscentre m.v.
Københavns Universitet har atter i år opfordret alle
eksterne forskningsinstitutioner med lokaler på universitetet
til - i lighed med universitetets egne institutter-
at indsende en kort årsberetning til Københavns
Universitets Årbog.
Da universitetet meget gerne ser, at dets årbog også
afspejler virksomheden som værtsinstitution, er det
glædeligt at konstatere den store velvilje, hvormed opfordringen
er blevet modtaget.
1. Center for Afrikastudier
Historie:
Center for Afrikastuder er den økonomiske og organisatoriske
ramme for et 2-årigt tværfagligt Afrikaområdestudie,
der er oprettet ved Københavns Universitet
i 1984. Studiet finansieres af Direktoratet for de videregående
U ddannelser og af Københavns U niversitet.
Studiet sigter imod at uddanne kandidater, der, efter
en afsluttet grunduddannelse af 2 års varighed i en
lang eller mellemlang videregående uddannelse, agter
at arbejde i Afrika eller søger ansættelse i offentlige
organer og private virksomheder, der har aktiviteter i
relation til Afrika syd for Sahara. Studiet søger derfor
at bibringe kandidaterne relevante sproglige færdigheder
og en viden om kultur- og samfundsforhold i det
moderne Afrika, baseret på resultaterne i den seneste
forskning.
Studiet er bygget op med 1. år, hvor der undervises i
seks grunddiscipliner, hver i 4 ugentlige timer i et semester.
De seks grunddiscipliner er henholdsvis Afrikas
geografi, antropologi, og historie i det 19. og 20.
århundrede, Afrikas økonomi, afrikansk politik og afrikansk
kultur- og sprogforhold. I studiets 2. år undervises
der i en række tværfaglige seminarer, bl.a. i »Udviklingsstrategi
og -politik i Afrika« og i »Strukturelle
og normative udviklingsprocesser i Afrika«, samtidig
med at de studerende udarbejder en tværfaglig projektopgave.
Herudover skal de studerende følge undervisning
i mindst 2 sprog, der anvendes i Afrika.
Studiet gennemførtes 1. gang i perioden 1984 til
1986, medens 2. studieforløb påbegyndtes i september
1986. I efteråret 1987 er Afrikaområdestudiet blevet
evalueret af en af DVU nedsat evalueringskommission.
Kommissionens hovedkonklusion var, »at Afrikaområdestudiet
bør videreføres med en mere stabil finansieringsform
og sikring af et stabilt forskningsmilieu
«. Udover indskrevne studerende ved studiet har
centrets kursushold løbende været benyttet af universitetets
øvrige studerende samt af udefra kommende
studerende under enkeltfagsordningen.
Ved centret er der opbygget et mindre bibliotek, der
indeholder relevant forskningslitteratur og andre former
for information vedrørende Afrika. Såvel bibliotek
som de til centret knyttede lærere har betjent eksterne
brugere med information vedrørende Afrika syd
for Sahara.
Stab:
Det akademiske personale, der har undervist ved centret,
er dels fastansatte lærere fra institutter på KU,
hvorunder deres forskningsforpligtelse ligger, dels
eksterne lektorer og undervisningsassistenter.
VIP:
Professorer: Holger Bernt Hansen (Institut for Kirkehistorie).
Lektorer: Jørgen Peter Christensen (Økonomisk Institut),
Allan Findlay (Engelsk Institut), Ole justesen
(Institut for økonomisk Historie), Roger Leys (Institut
for Samfundsfag og Forvaltning), Ake Norborg
(Institut for Etnologi og Antropologi), Michael Whyte
(Institut for Etnologi og Antropologi).
Adjunkter: Thyge Enevoldsen (Geografisk Institut),
Peter Strømgard (Geografisk Institut).
Eksterne lektorer: Niels Severin Munk (DANIDA),
Jan Ovesen og Margrethe Silberschmidt (Institut for
Etnologi og Antropologi).
Universitetsassistenter: Vibe Johnsen, Annemette
Kirkegaard, Peter Mutahi.
996 Universitetets årbog 1987
TAP: Antal årsværk: 1
Overassistent Birgit Kragh (udlånt fra Institut for
økonomisk Historie), bibliotekar Jane Mortensen.
Studievejleder: Trunte M. Løssl.
Lokaleforhold:
Centrets adresse er: Kejsergade 2, 2., 1155 København
K.
Forskningsvirksomhed:
Med hensyn til forskningsvirksomheden henvises til
årsberetninger fra de institutter, der har stillet faste
lærerkræfter til rådighed for centret.
Udgivervirksomhed:
I centrets Working Papers serie er udkommet to publikationer
i indeværende år: Nr. 1 »Crisis and recentralization:
»Indigenous Development« in Eastern
Uganda« og nr. 2 »Development in Eastern Uganda«,
begge af Michael Whyte, Institut for Etnologi og Antropologi.
Gæster:
Per Hernæs, der er stipendiat fra Norges Almenvitenskaplige
Forskningsråd, har været tilknyttet centret
hele 1987.
Thyge Enevoldsen
2. EUROTRA-DK
Historie:
EUROTRA-DK er den danske afdeling af EF-Kommissionens
maskinoversættelsesprojekt EUROTRA,
der er udformet som et decentralt forsknings- og udviklingsprojekt
med deltagelse af EF-Kommissionen
og forskningsgrupper i de 12 medlemsstater.
Den første, forberedende fase blev for Danmarks
vedkommende afsluttet i slutningen af 1984 med undertegnelse
af en samarbejdsaftale mellem EF og Danmark
og oprettelsen af den danske EUROTRAgruppe.
Indeværende, anden fase løber frem til 30. juni
1988, hvor der fra dansk side skal foreligge et analysemodul
og et genereringsmodul for dansk samt oversættelsesmoduler
til dansk fra de andre EF-sprog: engelsk,
fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk,
spansk og tysk. Ordbøgerne skal indeholde 2.500
indgange.
Der har fra starten været opereret med 3 faser, og
tredie fase forventes officielt vedtaget i løbet af foråret
1988. Den skal løbe fra 1 .juli 1988 til 30. juni 1990, og
på disse to år skal det lille system fra anden fase på
2.500 ord udvides til en »præ-industriel prototype«
med et ordforråd på 20.000 ord.
Der er ikke lagt præcise planer for projektet efter
afslutningen af 3. fase, men det er meningen, at der
skal udvikles et oversættelsessystem, der kan integreres
i EF's oversættelsestjenester som et praktisk hjælpemiddel
for oversætterne. Desuden skal systemet løbende
udbygges såvel kvalitativt gennem en mere
præcis sproglig beskrivelse og inddragen af elementer
fra såkaldt kunstig intelligens (implikationer på
grundlag af vidensbaser m.v.), som kvantitativt gennem
tilføjelse af flere ordbogsindgange og udvidelse af
de emneområder, det kan behandle.
Projektet har til huse på KUA og administreres af
Københavns Universitet. Projektet er underlagt en
styrelse, der har rektor for Københavns Universitet
som formand og i øvrigt består af repræsentanter for
universitetet. Statens humanistiske Forskningsråd,
Handelshøjskolen i København, Forskningsdirektoratet
og den daglige leder af forskningsgruppen.
Af maskiner råder projektet over en VAX 750, en
HP 825 (en flerbruger minidatamat), en HP 318 (arbejdsstation)
og en række IBM PC'ere.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12.
Lingvister: Poul Andersen (daglig leder), Annelise
Bech, Frede Boje, Anna Braasch, Boel Bøggild-Andersen,
Hanne Fersøe, Niels Jæger, Sabine Kirchmeier-
Andersen, Susanne Nøhr Pedersen, Uffe Sonne
Svendsen, Henrik Selsøe Sørensen, Ole Togeby.
Dataloger/dataingeniører: Anders Nygaard, Carsten
Kruse Olsson.
Datalog/lingvist: Eva Nørreslet.
TAP: Antal årsværk: 2.
Fuldmægtig: Annette Hartnack.
Assistent: Lizzi Wiirtz.
Andre:
Ansat i jobtilbud: cand.mag. Basile Bouras.
Studentermedhjælp: Marianne Dall, Lise Damsgaard
Johansen, Patrizia Paggio.
Tilknyttet projektet uden noget formelt ansættelsesforhold:
Forskningsprofessor Bente Maegaard.
Fratrådt i 1987: Steffen Heger, Hannejensen, Bradley
Music, Hanne Ruus, Ebbe Spang-Hanssen, Charlotte
Toubro (orlov).
Forsknings- og udviklingsvirksomhed:
Arbejdet i gruppen er nogenlunde ligeligt fordelt pa
forskning og udvikling, uden at der dog kan drages
nogen klar skillelinie mellem disse to aktiviteter.
Forskningsvirksomheden består dels i lokalt at beTværfakultære
centre og eksterne forskningscentre m.v. 997
skrive dansk grammatik på en måde, der egner sig til
at blive implementeret og anvendt til datamatisk behandling
af dansk sprog, dels i - sammen med sproggrupperne
i de andre lande — at finde frem til og teste
hensigtsmæssige beskrivelsesmodeller for sproglige
fænomener, der skal gives en ensartet beskrivelse på
tværs af de forskellige sprog.
Udviklingsarbejdet består i at implementere resultaterne
af forskningsarbejdet i form af datamatiske
grammatikker og ordbøger, der kan anvendes af oversættelsesprogrammet
til analyse og generering af danske
tekster og til oversættelse til dansk fra de andre
sprog. Udviklingsarbejdet fungerer samtidig som en
forlængelse af forskningsarbejdet, idet teoriernes holdbarhed
her bliver afprøvet i praksis og nye, upåagtede
problemer drages frem i lyset.
Med projektets fremadskriden ændrer aktiviteterne
gradvis karakter, idet forskningsvirksomheden tenderer
mod i højere grad at tackle den del af det sproglige
univers, der skal gives en fælles behandling af systemet,
nemlig semantikken eller betydningslæren. Ved
semantik forstås her ikke kun de enkelte ords betydningskomponenter,
der markeres med semantiske
træk, f.eks. markeres det, om et ord betegner noget
konkret eller noget abstrakt, om det betegner noget
menneskeligt o.s.v., men også den betydning, der udtrykkes
med grammatiske former, f.eks. udtrykkes en
fremtidig handling på engelsk normalt med futurum
af verbet, mens den på dansk ofte udtrykkes med præsens.
Samtidig sker der det, at udviklingsarbejdet kommer
til at spille en større rolle, efterhånden som forskningsarbejdet
producerer resultater, der kan implementeres.
En anden væsentlig forudsætning for udviklingsarbejdet
er programmeludviklingen, der imidlertid
selv forudsætter, at projektet først definerer, hvilke
krav det ønsker programmellet skal opfylde, og som
derfor nødvendigvis må foregå sideløbende med det
øvrige arbejde.
I løbet af 1987 skiftede projektet til en ny programmelversion,
og der var en ret stor udskiftning af medarbejdere
i den danske gruppe. Herved kom 1987 til at
fungere som en slags ny start. Med udgangspunkt i
forskningsresultaterne og erfaringerne fra de to forudgående
år opbyggedes et dansk analysemodul, baseret
på den danske grammatiker Paul Diderichsens sætningsskema
for dansk. Dette modul kan klare de fleste
syntaktiske fænomener inden for den enkelte sætning.
Hvad der mangler i beskrivelsen afdansk er en semantisk
beskrivelse, som der som nævnt forskes i sammen
med de andre sproggrupper, og en morfologisk beskrivelse,
hvor der har været gjort nogle forsøg tidligere,
men hvor vi bl.a. har savnet et effektivt programmel til
udviklingsarbejdet. Dansk generering er der endnu ikke
blevet arbejdet meget med, men det ventes, at analysemodulet
i vid udstrækning kan genbruges til generering.
I transfermodulerne finder den egentlige oversættelse
sted fra et analyseresultat på et sprog til en tilsvarende
beskrivelse på et andet sprog, der danner grundlag
for generering af en tekst. Transferarbejdet har hovedsagelig
bestået i skrivning af to-sprogede datamatiske
ordbøger, hvor der nu foreligger ordbøger til
dansk fra engelsk, fransk, nederlandsk og tysk med et
ordforråd på 1000-2000 ord pr. ordbog. Disse ordbøger
skal stadig udvides frem til afslutningen af 2. fase
pr. 30. juni, men hovedarbejdet bliver at teste oversættelser,
hvilket først kan ske, når vi, formodentlig i februar-
marts 1988, modtager analyseresultater i den
nye programmelversion fra de andre sproggrupper.
Desuden skal der udarbejdes transfermoduler for de
sidste tre sprog: italiensk, spansk og portugisisk.
Udover det lokale sproggruppearbejde har gruppen
også været stærkt involveret i centralt EUROTRAarbejde.
Bente Maegaard har siden begyndelsen af
1986 været formand for Liaison Group, der består af
en repræsentant for hver sproggruppe samt en repræsentant
for EF-Kommissionen, og som koordinerer arbejdet
i sproggrupperne. Flere medlemmer af EUROTRA-
DK har under en særlig kontrakt deltaget i design
og udvikling af programmellet, der er fælles for
alle sproggrupper, og hvor der som nævnt i 1987 blev
lanceret en ny version, der bedre egner sig til projektets
specifikke formål.
Formidling:
EUROTRA-DK har været repræsenteret med foredrag
på følgende konferencer:
1.4-3.4 Association of Computational Linguistics,
European Chapter (København).
Konferencen var arrangeret af Bente
Maegaard.
1.6.-3.6. Association for Literary and Linguistic
Computing (Gøteborg), hvor Bente
Maegaard holdt foredrag.
17.8-21.8. AILA-8th World Congress of Applied
Linguistics (Sydney), hvor Poul Andersen
og Annelise Bech holdt foredrag
(støttet afSHF).
8.9. Second World Basque Conference, Artificial
Intelligence (San Sebastian,
Spanien), hvor Bente Maegaard holdt
foredrag.
2.11.-4.11. Nordiske Datalingvistikdage (København),
hvor Poul Andersen, Annelise
Bech, Frede Bøje og Ole Togeby holdt
foredrag.
Desuden har gruppen været repræsenteret uden foredrag
ved flere andre konferencer. Gruppen har deltaget
i flere mindre arrangementer og adskillige møder
og workshops i EUROTRA-regi, og den har selv været
vært for flere EUROTRA-møder.
EUROTRA-DK har holdt to velbesøgte åbenthusarrangementer:
4.6. specielt for interesserede kandi998
Universitetets årbog 1987
dater i forbindelse med en ny ansættelsesrunde.
3.11. for deltagere i Nordiske Datalingvistikdage.
3 studerende fra datamatisk lingvistik har skrevet
deres afsluttende projektopgave på EUROTRA-DK.
I øvrigt har EUROTRA-DK haft mange gæster i
årets løb; medarbejdere fra andre EUROTRA-grupper,
gæster ved Københavns Universitet og gymnasieklasser,
der som led i edb-undervisningen har faet
en orientering om maskinoversættelse.
Der er skrevet artikler til fagblade (Datatid, Nordisk
Datanyt, Dataposten) og givet interviews til populariserende
artikler i bl.a. EF-avisen, HK-korrespondent.
Børsens Nyhedsmagasin, Ud & Se.
Rapporter:
S. Heger, H. Selsøe Sørensen; Improvement of IS, FDK
test, 9 s. tekst + 35 s bilag, januar.
A. Bech; Feature = >Structure translation in generation.
Preposition and Determiners, 6 s., januar.
C.Toubro, B.Maegaard; Linguistic coverage in the
second cycle of the second phase, 15 s., februar.
P. Andersen et al; Report on Danish implementation
work Ist November 1986-13th March 1987. Danish
analysis & generation, Transfer GB->DK & D->
DK, 18 s. tekst + 29 bilag, marts.
A. Bech; Generators in the E-Framework, i Framework-
Engineering Group Report, s. 9-18, april.
A. Bech; Translatørs in the E-Framework, i Framework-
Engineering Group Report, s. 2-9, april.
S. Heger; A description of the NP specifier system and
a number of examples from the Danish Corpus, 14
s., april.
S. Fieger; A working definition of determination phenomena,
4 s., april.
F. Boje; Inventory; Semi-Fixed Idioms, 4 s., april.
C.Toubro; Inventory; Parenthetical expressions, appositions,
6 s., april.
H. Fersøe, C.Toubro; Inventory; Extraposition and
other stylistic movement, 6 s., april.
H. Fersøe, C. Toubro; Inventory; Non-stylistic movement,
7 s., april.
F. Boje, H. Fersøe; Inventory; Discontinuities, 4 s.,
april.
P. Andersen; Inventory; Comparatives, 3 s., april.
P.Andersen; Inventory; Imperatives, 1 s., april.
O.Togeby, A. Hartnack; Inventory; Ellipsis outside
Comparatives and coordinate Structures, 1 s.,
april.
F. Boje; Inventory; Semi-fixed Idioms, 4 s., april.
O.Togeby, A. Hartnack; Inventory; Interactions between
Phenomena, 5 s., april.
C.Toubro, B.Maegaard; Linguistic coverage in the
second cycle of the second phase. Revised version,
18 s., april.
P.Andersen, C.Toubro; Filled out assessment sheet
from EUROTRA-DK, 10 s., april.
A. Hartnack, P. Andersen, H. Ruus; Activity Report
from EUROTRA-DK, 1. Nov. 1986-31. Jan. 1987,
3 s., april.
F.Boje, H. Fersøe; Feedback on coordination document
1, 3 s., april.
H. Selsøe Sørensen, C.Toubro; Research on Modality,
22 s., maj.
F. Boje, B. Bøggild-Andersen; Feedback on genitives,
possessives and related constructions, 6 s., maj.
B. Maegaard; (red.); Framework Engineering Report,
27 s., juni.
H. Selsøe Sørensen; Subject fieids, 7 s., juni.
P.Andersen, M.Dall, A. Hartnack, S. Kirchmeier-
Andersen, F. Boje, S. Nøhr Pedersen, H. Selsøe Sørensen;
Report on Danish implementation work
16th March 1987-30th June 1987. Danish Generation,
Transfer F->DK & NL->DK, 12 s. tekst +
bilag, juni.
A. Bech; Userguide to the E-prototype, 30 s., juni.
A. Bech, A. Nygaard; Experiences with the E-Prototype,
3 s., juli.
A. Hartnack, P.Andersen, M.Dall; Activity Report
from EUROTRA-DK, Ist February 1987-31st
May 1987, 4 s., august.
A. Hartnack, O. Togeby; Time experiment — analysis
ofDanish sentences, 18 s., august.
A. Bech; A Discussion of the Division of Labour between
Translatørs and Generators in the E-Framework,
13 s., september.
A. Bech, A. Nygaard; Feature to Structure Changes in
the Generator, 5 s., september.
A. Bech, A. Nygaard; Consolidation and the Application
of Feature Rules, 3 s., september.
A. Bech, A. Nygaard; A Strategy for Coping with Ordering
Problems, 8 s., september.
H. Selsøe Sørensen; Modality, 17 s., september.
A. Bech, A. Nygaard; Some Comments on »Rewriting
English Modules into the Mu2E Formalism« by
J. Lindop, N. Underwood and L. Hammond, 5 s.,
oktober.
F. Boje; Feedback on focus, 3 s., oktober.
P.Andersen, B.Bøggild-Andersen, F.Boje, H. Fersøe,
N. Jæger, S. Kirchmeier-Andersen, H. Selsøe
Sørensen, O. Togeby; Report on Danish implementation
work Ist June-30th November 1987. Danish
Analysis in MU2E. Transfer GR->DK, 14 s. tekst
+ 13 bilag, december.
A. Bech, D. Maas; Userguide to the E-Framework, 37
s., december.
A. Braasch et al; Survey of available lexicographical
ressources, 3 s. tekst + 18 skemaer, december.
Poul Andersen
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 999
3. Center for Freds- og Konfliktforskning
Baggrund:
Centret blev oprettet i 1984 i tilknytning til Københavns
Universitet, men med selvstændigt budget og
egen styrelse, og det skal ifølge folketingsbeslutning
initiere og fremme freds- og konfliktforskning i Danmark.
Det har til huse i universitetets ejendom. Vandkunsten
5, og far også i andre henseender faciliteter og
ydelser stillet til rådighed af universitetet.
I maj 1987 besluttede Folketingets finansudvalg og
udvalg for videnskabelig forskning at videreføre centret,
foreløbigt for en tre-årig periode.
Centrets bestyrelse bestod i 1987 af lektor Anders
Boserup (KU), direktør Asbjørn Eide (Institut for
Menneskerettigheder, Oslo), lektor Hans-Henrik
Holm (AU), institutleder Andreas Jørgensen (SUC)
(formand), cand.mag. Bjørn Møller, rektor Ove Nathan
(som repræsentant for KU) og cand.phil. Ole
Wæver (fra 11.3.87). Bestyrelsens mandat blev på
grund af besættelsesproceduren for den opslåede centerlederstilling
forlænget udover den oprindelige periode,
foreløbigt til 31.12.87.
Som konsekvens af den manglende besættelse af
centerlederstillingen er også andre stillinger ubesatte
eller kun midlertidigt besat.
I overensstemmelse med centrets mandat koncentrerer
forskningen sig om to projektområder:
1. Ikke-offensivt forsvar i Europa.
2. Ikke-militære aspekter af europæisk sikkerhed.
Centret udgiver kvartalstidsskriftet »Krig og Fred«,
som imidlertid har været stillet i bero siden sommeren
1987, samt et engelsksproget newsletter, »Non-Offensive
Defence«, der i 1987 er udkommet med 2 numre
plus en bibliografi.
Centret yder bevillinger til enkeltforskere og institutioner
til fremme af freds- og konfliktforskning i Danmark.
I 1987 bevilgedes til dette formål ialt kr.
1.370.024,-.
Stab:
Forskningsmedarbejdere: Cand.mag. Per Clausen
(indtil 1/8-87), M.Sc. Ninel Danos (1/7-87-31/12-87,
med arbejdssted Frankfurt Universitet), profdr. Egbert
Jahn (indtil 10/9-87), cand.phil. Pierre Lemaitre,
cand.mag. Bjørn Møller, oberstløjtnant P. 0. Nielsen
(pens.) (på deltid), M.Litt.Oxon Elzbieta Tromer (fra
1/7-87), cand.phil. Ole Wæver.
Lektor Anders Boserup (udlånt fra Sociologisk Institut,
KU) har ledet projektet »ikke-offensivt forsvar i
Europa«. Professor Egbert Jahn har ledet projektet
»ikke-militære aspekter af europæisk sikkerhed« indtil
1/9-87.
Cand.scient.soc. Ole Bernild har været tilknyttet
som stipendiat med arbejdssted på centret, men med
eget projekt (Sea power og naval strategi).
Redaktion: Journalist Jørgen Dragsdahl (indtil 1/4-
87), journalist Klavs Birkholm (periodevis ansættelse).
Sekretariat: Overassistent Gerd Illum (indtil 31/3-87),
overassistent Grete Bille-Paulsen (fra 1/4-87).
Studentermedhjælpere på deltid: Poul Holm Andreasen,
Frank Ewald, Karsten Ole Knudsen (indtil 28/2-
87), Peter Michael Nielsen.
Forskningsvirksomhed:
1. Ikke-offensivt forsvar i Europa
Ved et ikke-offensivt forsvar forstås et militært apparat,
der i kraft af udrustning, uddannelse, logistik og
doktrin er således opbygget, at helheden er tydeligt
uegnet til angreb, men samtidig udgør et overbevisende
konventionelt forsvar. Kernevåben kan i denne
sammenhæng højst indgå som afskrækkelse mod kernevåbenangreb.
Om ikke-offensivt forsvar bruges betegnelser
som »defensivt forsvar«, »ikke-provokerende
forsvar«, »ikke-truende forsvar« m.fl.
Formålet med et ikke-offensivt forsvar er at skabe
mere stabile militære forhold gennem en indretning af
styrkerne (helst på begge sider), så de er velegnede til
forsvar, men uegnede til angreb og derigennem skabe
grundlag for gensidig tillid og bedre muligheder for
afspænding og nedrustning.
Projektets opgave er at videreudvikle og analysere
ideen om ikke-offensivt forsvar, at overveje de mulige
udformninger det kunne have, og at bidrage til vurderingen
af dets ønskelighed og gennemførlighed i en europæisk
sammenhæng.
I 1987 har arbejdet især koncentreret sig om analysen
af, hvordan forskellige modeller for ikke-offensivt
forsvar eventuelt ville kunne tilpasses til de særlige vilkår
i det danske område, til de typer af trusler der normalt
regnes med, og til Danmarks allianceforhold,
herunder sammenhængen med forsvaret i Centraleuropa.
Særlig vægt lægges på spørgsmålet om sammenhængen
mellem sø-, land- og luftforsvar og på problemerne
vedrørende ikke-offensivt søforsvar i snævre
havområder.
Den seneste internationale udvikling har bevirket,
at spørgsmålet om fælles aftaler om en mere defensiv
indretning af styrkerne på begge sider i Europa nu
overvejes som en realistisk mulighed. Det kunne dreje
sig om en kombination af nedskæring og tilbagetrækning
af de mest angrebsegnede styrker og delvis omlægning
i mere defensiv retning. På den baggrund orienteres
projektarbejdet i stigende grad mod analysen
af sådanne gensidige arrangementer (betingelser for
militær stabilitet, politisk acceptabilitet o.s.v.).
Der har været stor offentlig og international interesse
for projektets emne. Medarbejderne har derfor haft
en omfattende foredrags- og mødevirksomhed i indog
udland, ligesom man jævnligt diskuterer emnet
1000 Universitetets årbog 1987
med gæster på centret. Hertil kommer centrets
newsletter »Non-OfTensive Defence«.
(Anders Boserup, Per Clausen, Bjørn Møller,
P. 0. Nielsen samt Poul Holm Andreasen og Klavs
Birkholm).
2. Ikke-militære aspekter af europæisk sikkerhed
Staters sikkerhed forbindes almindeligvis med militærmagt.
Men bag en given militærpolitik ligger der
en række ikke-militære opfattelser. Opfattelser af,
hvem der er ens fjender, hvem der er ens allierede,
karakteren af ens eget — såvel som modstanderens
samfund, hvilke midler, der fremmer — og hvilke der
modarbejder statens sikkerhed m.m. Disse forestillinger
bunder i staters og befolkningsgruppers forskellige
geografiske placering og størrelse, forskellig historiskkulturel
baggrund og samfundssystem.
I efterkrigstidens Europa er disse forestillinger i meget
høj grad knyttet til Øst-Vest konflikten. Projektet
anser fem problemområder for særligt relevante for
studiet af europæisk sikkerhed. For det første at beskrive
udviklingen af europæisk sikkerhed og usikkerhed
inden for det internationale system i tiden efter
Den Anden Verdenskrig. Formålet er at identificere
de problemer, europæisk sikkerhedspolitik sandsynligvis
vil stå overfor i de kommende år. For det andet
at undersøge relationerne mellem de enkelte landes indre
sikkerhed, den nationale sikkerhed og international
sikkerhed; relationerne mellem sikkerhed og fred
samt de erfaringer, der hidtil har været med at opstille
regler for ikke-militære løsninger på internationale
konflikter. For det tredie at undersøge konkret hvilke
sikkerhedspolitiske opfattelser forskellige europæiske"
regeringer, oppositionspartier, organisationer og eksperter
har — såvel i Øst som i Vest. For det Ijerde at
sammenligne disse opfattelser med henblik på at vurdere
deres forenelighed. Endelig at opstille sikkerhedspolitiske
muligheder, som de politiske kræfter i
Europa eventuelt kan benytte sig af.
Projektets analyse af den sikkerheds- og usikkerhedspolitiske
situation i Europa foregår parallelt på to
planer. Arbejdet på det ene plan sker med henblik på
at opstille en teoretisk ramme for projektet. På dette
plan analyseres teorier om national og international
politik, herunder teorier om sikkerhed og fred. Endvidere
analyseres forskellige opfattelser af, hvad begrebet
»Europa« dækker, hvad der ligger i begrebene
»sikkerhed«, »ikke-militære aspekter« etc.
På det andet plan analyseres centrale sikkerhedsopfattelser
i NATO og Warzawapagten og i de enkelte
medlemslande. Denne analyse tager udgangspunkt i
disse landes selvforståelse og egne præmisser. Ligeledes
søges de politisk-økonomiske og historisk-kulturelle
forhold, der er bærere afsikkerhedsopfattelserne,
identificeret. »Centrale sikkerhedsopfattelser« er dels
blevet defineret ud fra, om de pågældende opfattelser
har stor vægt i Europa i dag, dels ud fra, om der er
elementer af nytænkning, der sandsynligvis vil fa
stor betydning i fremtiden. På grundlag af disse
kriterier er det blevet besluttet at analysere sikkerhedsopfattelser
i Forbundsrepublikken Tyskland,
Danmark, Sovjetunionen, Ungarn og Polen.
Projektet søger desuden, bl.a. ved eksterne bevillinger,
seminarer og konferencer, også at holde sig
orienteret om udviklingen i sikkerhedstænkningen
og den underliggende politisk-økonomiske udvikling
i andre lande. Det gælder især Frankrig, England,
de øvrige skandinaviske lande, DDR og USA, samt
på organisationsplan, NATO, Warzawapagten, EF
og COMECON.
Det teoretiske arbejde er i 1987 blevet sammenfattet
i publikationen: Egbert Jahn, Pierre Lemaitre,
Ole Wæver: »European Security - Problems of
Research on Non-military Aspects« samt i artiklen
af samme forfattere med titlen; »Conflict Analysis
and Conflict Continuation. Understanding the
European Security Configuration by Concepts of
Security« (Jf. publikationslisten).
De teoretiske aspekter af europæisk sikkerhed og
de forskellige nationale perspektiver herpå blev diskuteret
på konferencen »European Security —
Various National Viewpoints on Non-military
Aspects«. Konferencen, der var arrangeret af projektet,
havde deltagere fra 17 europæiske lande, socialistiske
såvel som ikke-socialistiske. Oplæggene,
der blev produceret til konferencen, samt en sammenfatning
af diskussionerne vil senere blive publiceret
(På projektet har arbejdet: M.Sc. Ninel Danos
(1.7.-31.12.87), Professor Egbert Jahn (indtil
10.9.87), Pierre Lemaitre, Elzbieta Tromer (fra
1.7.87) og Ole Wæver).
3. Forskningsbevillinger:
Centret har i 1987 ydet tilskud til nedennævnte større
forskningsprojekter, der gennemføres uden for centret
(en fuldstændig fortegnelse kan rekvireres):
Forholdet mellem udviklingen/nyformuleringen i
sovjetisk udenrigspolitik og det sovjetiske militær
(Palle Andersen, SUC).
Sea power og Naval strategi (Ole Bernild, KU).
Socialdemokratiets atomvåbenpolitik (Erik Boel,
ÅU).
Sikkerhedspolitikken og demokratiet (Jørgen Christensen,
AU).
Mediernes dækning af de freds-, forsvars- og sikkerhedspolitiske
stofområder (pilotprojekt) (Arne Notkin
og Dan Larsen, Danmarks Journalisthøjskole).
Nye center-nation alliancer i lyset af den østasiatiske
udfordring (Jacques Hersh, AUC).
Det franske socialistpartis sikkerheds- og forsvarspolitik
(Ulla Holm).
Befolkningens bevidsthed om krig og fred (Bo Jacobsen,
KU).
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 1001
Vesteuropas østpolitik (Knud Erik Jørgensen, 09.-11.04.:
ÅU).
Forbundsrepublikken Tysklands sikkerhedspolitik
med særligt henblik på perioden 1982-87 (Morten
Kelstrup, KU).
CSCE-processen set i sikkerhedsregime-teoretisk 08.-10.05.;
perspektiv (Peter Michael Nielsen, KU).
Virkningen af international spænding på sandsyn- 18.-20.05.;
ligheden for utilsigtet atomkrig (Ib Damgaard Petersen,
KU, og Paul Smoker, University of Lancaster).
Kontinuitet og forandring i forholdet mellem Sov- 23.-26.05.;
jetunionen og Østeuropa (Mette Skak, AU).
Fredsbevægelserne og den politiske udvikling (Judith
Winther).
De britiske minelægninger i de indre danske farvan- 02.-04.06.;
de og deres konsekvenser for den svenske, tyske og
danske skibsfart 1940-45 (Frank Weber).
Forelæsninger:
Centret arrangerer lejlighedsvis forelæsninger, dels
ved egne medarbejdere, dels ved inviterede forskere.
Projektet »Ikke-offensivt forsvar i Europa« arrange- 09.-18.06.;
rede således i 1987 en forelæsningsrække om ikke-offensivt
forsvar (Poul Andreasen, Anders Boserup, Per
Clausen, J.J. Graabæk, Bjørn Møller). 10.-13.06.;
Endvidere har forelæsninger været holdt af; Dr.
Dietrich Fischer, Princeton University, Dr. Paul Smoker,
University of Lancaster, og Dr. Summan Khanna,
New Delhi University.
Derudover har en række forskere m.fl. fra ind- og
udland besøgt centret mere uformelt for samtaler med 26.07.-07.08.
centrets medarbejdere.
Afholdte konferencer:
»Fredsforskningen i Danmark«, 22.-23.2.87, Christiansborg
og Københavns Universitet. 01.-08.08.;
»European Security; Various National Viewpoints on
Non-military Aspects of European Security«. Scheffergården,
København, 25.-27.9.1987. 17.-20.08.;
Deltagelse i konferencer:
09.-11.01.; Nordisk Sommeruniversitets Europa- 22.-23.08.;
kreds, vintersymposium, Oslo (Ole
Wæver).
09.02.; »Alternative Defense Workning 27.-29.08.;
Group«, Institute for Defense and Disarmament
Studies, Brookline, Mass.,
USA (Bjørn Møller).
14.-16.02; »International Peace Forum«, Moscow,
14-16 February 1987 (Anders Bo- 28.-30.08.;
serup, Egbert Jahn).
10.-12.04.; »Briefing on new political and defence
thinking in Western Europe«, Bonn,
10-12 April 1987. Foredrag om »Concepts
of a Defence of Western Europe 01.-06.09.;
which Specializes on the Defensive«
(Anders Boserup).
»Disarmament and Development; The
Political and Moral Implications of
Neutrality in Europe«, Centre for Peace
and Conflict Research, Irish School of
Ecumenics, Dublin (Bjørn Møller).
Østersøpolitik«, Mariehamn, Alandsøerne
(Ole Bernild, Ole Wæver).
East-West workshop on defensive defence
and reasonable sufficiency, Moskva
(Anders Boserup).
»49th PUGWASH symposium on
»Common Security in Europe«. Mragowo,
Polen (Anders Boserup, Pierre
Lemaitre).
»The Interrelationship of Bilateral and
Multilateral Disarmament Negotiations
«, Baku, USSR, 2-4 June, 1987
(arr. UN Institute for Disarmament
Research and Institute of World Economics
and International Relations)
(Anders Boserup).
Nordisk Forskerkursus om »Sovjetisk
Udenrigspolitik«, Sigtuna, Sverige
(Pierre Lemaitre).
»Outside the Nuclear Club; Options for
Non-nuclear Powers«, York University,
Toronto, Canada. Foredrag om »Alternative
Defence Strategies« og »Conventional
Arms Control in Europe«
(Anders Boserup).
US/European Summer School 1987;
Global Security and Arms Control.
University of Sussex. Foredrag om
»Deterrence Theory« (Anders Boserup).
Nordisk Sommeruniversitets Europakreds,
Sommersession, Hvanneri, Island
(Ole Wæver).
»Towards a Comparative Analysis of
Peace Movements«, IPRA, Lund, Sverige
(Ole Wæver).
»Udfordringer for nordisk sikkerhed«.
Nordisk Forum for Sikkerhedspolitik,
Oslo (Ole Wæver).
»Europa i opbrud - Europa under forandring
«, Sydjysk Universitetscenter,
Rømø (Egbert Jahn, Peter Michael
Nielsen, Elzbieta Tromer, Ole Wæver,
Pierre Lemaitre).
»Fred och Fortroende«, Godby, Åland
(arr. Nordiske Samarbejdskomité) Foredrag
om »Ikke-offensivt forsvar som
led i tillidsskabelse mellem Øst og
Vest« (Anders Boserup).
»From Confrontation to Rapprochement;
30 anniversary of Pugwash«,
37th Pugwash Conference, Gmunden,
1002 Universitetets årbog 1987
Østrig (Anders Boserup, J.J. Graabæk,
Elzbieta Tromer).
07.-09.09.: 4. Arbeitstagung der Arbeitsgruppe
Friedensforschung und Europåische Sicherheitspolitik
(AFES), Mossbach-
Necharelz (BRD) (Bjørn Møller).
18.-20.09.: »European Security and Non-ofTensive
Defence«, Varna, Bulgarien (Biørn
Møller).
25.-26.09.: »From Arms Race to Disarmament«,
Stockholm, September 25-26 (arr.
Svenska Ingeniorer Mot Kårnvapen«).
Foredrag om Non-Provocative Defence
(Anders Boserup).
01.-04.10.: »6th Workshop of the Pugwash Study
Group on Conventional Forces in Europe
« (Anders Boserup, J.J. Graabæk).
17.-20.11.: »Østersølandenes bidrag til europæisk
sikkerhed og samarbejde«, Szczecin
Universitet (Bjørn Møller, Elzbieta
Tromer, Ole Wæver).
20.11: »Frieden und Sozialer Fortschritt heute
«, Humbolt Universitåt, Berlin, DDR
(Bjørn Møller).
04.-06.12: »Peace Movements — Challenges and
Chances of Europe«. Polish Peace
Committee and Polish Peace Council.
Warszawa (Poul H.Andreasen, Pierre
Lemaitre, Elzbieta Tromer).
Studieophold:
21.11 .-03.12.: Polen (Warzawa, Krakow og Szczecin).
Samtaler med polske samfundsforskere
og embedsmænd i det polske
udenrigsministerium. Brug af biblioteket
ved Polish Institute for International
Affairs (PISM) (Elzbieta Tromer).
05.01.-17.01.: Ungarn (Budapest). Studieophold ved
det Ungarnske Institut for internationale
Studier. Samtaler med instituttets
forskere samt forskere ved universiteterne,
det ungarnske fredsforskningsinstitut
og i kommunistpartiet. Samtaler
med ambassadører og embedsmænd i
udenrigsministeriet (Pierre Lemaitre)
Publikationer:
Robert Neild & Anders Boserup: »Beyond an INFAgreement.
A New Approach to Non-nuclear Forces
«. World Policy Journal, Fall 1987.
Anders Boserup: »Angriberen er sårbar«. Krig og
Fred, nr. 3, 1987.
Anders Boserup: »Forsvarets udformning«, Krig og
Fred, nr. 3, 1987.
Egbert Jahn: »Entspannung und Kooperation«. I:
Jorg Callies et al. (red), Praxis der Umwelt- und
Friedenserziehung, bind 1, Diisseldorf, 1987.
Egbert Jahn, Pierre Lemaitre & Ole Wæver: »Conflict
Analysis and Conflict Continuation: Understandig
the European Security Configuration by Consepts
of Security«, kommer i: Chadwick Alger (red), Proceedings
of the XIth General Conference of the International
Peace Research Association.
Pierre Lemaitre: »Ungarn: Sikkerhedspolitik, Sikkerhedspolitisk
tænkning og Socialismemodel«. Kapitel
til Jens Jørgen Jensen (red.): Europa i Opbrud —
Europa under Forandring (Esbjerg, udkommer i
1988).
Bjørn Møller: »The Need for an Alternative NATO
Strategy« i: Journal of Peace Research, nr. 1, 1987.
Bjørn Møller: »Ikke-førstebrug af atomvåben og ikkeoffensivt
forsvar« i: H. Sørensen (red.): Sådan skal
Danmark forsvares. Nyt fra Samfundsvidenskaberne,
København 1987.
Bjørn Møller: »Ti påstande - ti svar« i Krig og Fred,
nr. 3, 1987.
Bjørn Møller: »Forskningen blomstrer frem overalt«.
Krig og Fred, 1986-87, nr. 3.
Bjørn Møller: Udvidet luftforsvar - europæisk forsvarsinitiativ.
En analyse af NATOs planer om et
taktisk missilforsvar. Manuskript, oktober 1987.
Ole Wæver: »Finsk Forskning i Fragmegration« — review-
essay i Rauhantutkimus (Den finske Fredsforskerforenings
Tidsskrift), 1987/1, s. 98-122.
Ole Wæver: »Spekulationer over Vesttyskland, Sikkerhed
samt Øst og Vest«. Oplæg til Nordisk Sommeruniversitets
sommersession på Island, august
1987 -optrykt i Intern Bulletin, nr. 3.
Ole Wæver: »Sømilitære udviklinger og nordisk sikkerhed
«. (Foredrag i Århus, maj 1987). 1: Ekstraposten,
nr. 13, 1987, s. 4-12.
Ole Wæver: »Danmark — Jokeren«. 1: J.Winther
(red.): Hvem behersker havene?, København,
1987, s. 46-50.
Ole Wæver: »Hvordan skal Danmark forsvares politisk?
De langsigtede perspektiver af dansk forsvarspolitik
«. I: H.Sørensen (red.): »Sådan skal Danmark
forsvares« Nyt fra Samfundsvidenskaberne,
København 1987.
Ole Wæver: »Sikkerhedsfigurer i vesttysk debat, 1983-
1987«, til udgivelse i Jens Jørgen Jensen (red.): Europa
i opbrud, Esbjerg 1988.
Ole Wæver: »Afspænding Hvorfra« i Krig og Fred,
1986-87,nr. 2, s. 25-29.
Publikationer udgivet af Centret:
Forskningsra p po rter:
Egbert Jahn, Pierre Lemaitre og Ole Wæver: »European
Security: Problems of research on Non-military
Aspects« Copenhagen Papers 1.
Arbejdspapirer:
1987/1: Anders Boserup: Two Papers on Maritime
Defence.
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 1003
1987/2: Bjørn Møller; Disengagement and Non-offensive
Defence in Europe.
1987/3: Bjørn Møller: A Non-ofiensive Maritime
Strategy for the Nordic Area - some Preliminary
Ideas.
1987/4: Per Clausen: Trusselbilledet og principperne
for ikke-offensivt forsvar.
1987/5: Bjørn Møller: Common Security and Military
Posture.
Konferencepapi rer:
Poul H.Andreasen: »Non-Offensive Defence. Strategy
and Politics in the Nuclear Age«. Conference on
»Peace Movement — Challenges and Chances of
Europe«, Warszawa, 4.-6.12.
Klavs Birkholm: »European Peace Movement and
SDI«. Foredrag for IFLRY-seminar i Aalsgaard,
12.-15.2.
Klavs Birkholm: »NATO, Warszawapagten og defensivt
forsvar — en mulighed for nedrustning?« Til seminar
i Freds- og sikkerhedspolitisk Selskab, 3.5.
Anders Boserup: »Mutual Reduction of Offensive Capabilities:
the key to disarmament and security in
Europe. International Forum of Scientists«, Moskva,
14-16.2.
Anders Boserup: »Air Power and Mutual Defensive
Superiority —problems and possibilities«. Pugwash
Study Group Conventional Forces in Europe (Sixth
Workshop), Altamura (Italien), 1-4.10.
Anders Boserup & J. J. Graabæk: »Some Speculations
about Neutralization of Air Power in Europe«. Pugwash
Study Group Conventional Forces in Europe
(Sixth Workshop), Altamura (Italien), 1-4.10.
Anders Boserup: »Defensive Potential of Video Guided
Drones«. Pugwash Study Group Conventional
Forces in Europe (Sixth Workshop) Altamura (Italien),
1-4.10.
J. J. Graabæk: »Some Considerations about Future
Warfare and Shock Absorbing Zones« Pugwash
Study Group Conventional Forces in Europe (Sixth
Workshop), Altamura (Italien), 1-4.10.
Pierre Lemaitre: »An Aspect of Mutual Security. —
War in Europe and Modern Methods of Production
«. Arbejdspapir til PUGWASH symposium i
Mragowo, 23.-26.5.
Pierre Lemaitre: »Stalinperiodens teori om international
politik«. Arbejdspapir til Nordisk Forskerkursus
i Sigtuna, 9.-18.6.
Pierre Lemaitre: »Hungarian Concepts ofSecurity Policy
and the Security Policy of Hungary«. Arbejdspapir
til centrets konference i København 25.-27.9.
Pierre Lemaitre: »Duble Zero and the Prospects for
European Security«. Arbejdspapir til konference i
Warszawa 4.-6.12.
Bjørn Møller: »A Non-offensive Maritime Strategy for
the Nordic Area — Some Preliminary Ideas«, fremlagt
ved Symposium i Brookline, Mass., 9.2.
Bjørn Møller: »Disengagement and Non-Offensive
Defence. The Role of and Prospects ofCooperation
Between Neutral an »Semi-Aligned« Countries —
With a special Emphasis on Weapons Procurement
«, fremlagt i Irish School of Ecumenics, Dublin
9.-11.4.
Bjørn Møller: »Die dånische Debatte iiber defensive
Verteidigung«, fremlagt i Mosback-Neckarelz, 7.-
9.9.
Bjørn Møller: »Krisenstabilitåt und defensive Verteidigung
«, fremlagt i Mosback-Neckarelz, 7.-9.9.
Bjørn Møller: »Common Security and Military Posture
«, fremlagt i Varna 18.-20.9.
Bjørn Møller: »Current and Alternative Trends in the
Military Confrontation in the Baltic Area — With a
Special Emphasis on Naval Forces«, fremlagt i
Szczecin 1 7.-20.11.
Bjørn Møller: »Paradigmenwechsel, Gemeinsame Sicherheit
und Defensive Verteidigung«, fremlagt i
Berlin, DDR, 20.11.
Ole Wæver: »Politics of Movement: A Contribution to
Political Theory in and on Peace Movement«.
Fremlagt til IPRA-studiegruppes konference i
Lund, 17.-20.8.
Ole Wæver: »Tillidsskabende tiltag og rustningskontrol
i nordområderne«. Tillæg ved Nordisk Forum
for Sikkerhed, konference i Oslo 22.-23.8.
Ole Wæver: »Sikkerhedsfigurer i vesttysk debat, 1983-
1987«, fremlagt til konferencen Europa i opbrud,
Rømø, 27.-29.8.
Ole Wæver: »Concepts of Détente and Change in the
Federal Republic ofGermany«. Til centrets konference
i København 25.-27.9.
Ole Wæver: »The Interplay of Some Regional and
Subregional Dynamics of Security: The Case of
Europe, the Baltic Area and »The North« in the
1980es«. Præsenteret for konference i Szczecin 17.-
20.11.
Arbejdspapirer til intern diskussion:
Poul H. Andreasen: »Det leninistiske materiebegreb«.
Juli 1987.
Klavs Birkholm: »Staten, samfundet og krigen hos
Boserup«. Februar 1987.
Klavs Birkholm: »Aristoteles om demokrati«. Marts
1987.
Klavs Birkholm: »NUL-NUL-og derefter...«,
10.10.87. »Efter topmødet: NATO på vej mod ny
dobbelt-beslutning?«, 23.11.87. »NATOs øverstkommanderende:
kamp til døden«, 30.11.87,
»Traktaten«, 30.11.87, »NATO efter Washington
«, 3.12.87, »Striden i NATO eskalerer«, 9.12.87,
og »Dagsordenen for 1988«, 22.12.87.
Anders Boserup: »Unilateral and Bilateral Approaches
to Mutural Defensive Superiority. A Note on
the Interplay of Stationary and Mobile Forces
along an Extended Front«. Maj 1987.
1004 Universitetets årbog 1987
Større artikler i dagblade o.L:
Anders Boserup: »The Best Form Of Defence Is A
Real Defence«, Los Angeles Times/International
Herald Tribune, 10.7.87.
Anders Boserup: »Gensidig reduktion af offensiv kapacitet:
Nøglen til nedrustning og sikkerhed i Europa
«, Information, 13.3.87.
Bjørn Møller: »Kritisk ide har måske også en fremtid
i Warszawa-pagten«, Information, 23.1.87.
Bjørn Møller: »En ny trussel«. Aktuelt, 19.3.87.
Bjørn Møller: »De tre søjler i fredskampen«. Socialistisk
Weekend, 3.4.87.
Bjørn Møller: »Rådet for Forsvarspolitiske vurderinger
«, Information, 14.10.87.
Bjørn Møller: »Konventionelle våben«, Berlingske
Tidende, 20.10.87.
Elzbieta Tromer: »Rejsen til Polen var et led i en
større polsk plan. Jaruzelski-styret har hårdt brug
for støtte«, Politiken, 11.11.87.
Elzbieta Tromer: »Det ene gavner også det andet. To
mål i polsk fredspolitik«, Politiken, 18.12.87.
Grete Bille-Paulsen
4. Det danske Sprog- og Litteraturselskabs
Ordbøger
4.a Gammeldansk Ordbog
Historie:
1952: Indsamling af materiale til Gammeldansk Ordbog
(en ordbog over sproget i middelalderen) påbegyndtes.
1975: Gammeldansk Ordbog fik til huse i
Københavns Universitets Institut for Navneforskning,
Rosenborggade 15. 1977: Ved Institut for Navneforsknings
udflytning til KUA fik Gammeldansk
Ordbog egne kontorer på instituttet.
1985: I forbindelse med Supplement til Ordbog
over det danske Sprogs flytning til KUA har Gammeldansk
Ordbog fået stillet yderligere plads til rådighed.
Stab:
Redaktører: Antal årsværk: 2,25.
Ebba Hjorth, Bente Holmberg (se også Supplement
til Ordbog over det danske Sprog), Merete Korvenius
Jørgensen (forskningsrådsstipendiat),John Kousgård
Sørensen (se også Institut for Navneforskning).
Medhjælp: Antal årsværk: 0,3.
Frode Christiansen.
Ordbogens virksomhed:
Formålet med Gammeldansk Ordbog er
— at give en lingvistisk beskrivelse i leksikalsk form af
det danske sprog i tidsrummet ca. 1100-1515.
— at tilvejebringe en filologisk håndbog, der kan været
et hjælpemiddel ved læsning af tekster fra den
gammeldanske periode.
Gammeldansk Ordbog, der planlægges til at omfatte
8 bind, tager hensyn til det sprogstof, der er overleveret
fra middelalderen.
— enten direkte i håndskrifter eller som trykte bøger
(f.eks. lovtekster, brevstof, bibeloversættelsen, postiller,
lægebøger o.s.v.),
— eller indirekte (som (del af) stednavn eller som tilnavn).
Gammeldansk Ordbogs seddelsamling, som rummer
godt I million sedler, er nu redaktionsklar. Senest er
der blevet arbejdet på følgende områder:
— de middelalderlige landskabslove er færdigbehandlet,
— et register over ord, der indgår som andet sammensætningsled
i ordbogens seddelsamling, er udarbejdet;
på grundlag af dette register udarbejdes en alfabetisk
liste over sammensætningernes andetled,
— nyopdagede og nyudgivne småtekster er behandlet,
— en alfabetisk ordliste er under udarbejdelse på
grundlag af den slutredigerede seddelsamling.
Ebba Hjorth har - med henblik på automatisk behandling
af ordbogsmateriale - som medlem af
DANLEX-gruppen (en arbejdsgruppe under Statens
humanistiske Forskningsråds auspicier bestående af
Gert Engel (Handelshøjskole Syd, Sønderborg), Ebba
Hjorth (Gammeldansk Ordbog), Jane Rosenkilde
Jacobsen (Engelsk Institut), Bodil Nistrup Madsen
(Handelshøjskolen i København), Ole Norling-Christensen
(Gyldendal), Hanne Ruus (Institut for nordisk
Filologi)) arbejdet med fastlæggelse af en taksonomi
for ordbøger, der skal muliggøre formulering af
redaktionsregler som en struktur over veldefinerede
felter. I tilknytning hertil har gruppen gjort forsøg
med lagring af og søgning i komplekse ordbogsdata
(først og fremmest artikler fra Gammeldansk Ordbog)
i forskellige databasesystemer. Disse arbejder er
offentliggjort i bogen »Descriptive Tools for Electronic
Processing of Dictionary Data« (se også publikationer).
Ebba Hjorth har deltaget, ligeledes som medlem af
DANLEX-gruppen, i et SHF-initieret udredningsarbejde
med henblik på at tilvejebringe grundlaget for
en koordinering af
— forskning vedrørende de teoretiske forudsætninger
for almindelig leksikografi og
— arbjedet med konkrete - både igangværende og
kommende - ordbogsprojekter under almindelig
leksikografi.
Udredningsarbejdet blev fremlagt for og diskuteret i
en kreds af leksikografer ved »Seminar om koordinering
af danske ordbogsprojekter« arrangeret af DANLEX-
gruppen i marts 1987.
Resultaterne af udredningsarbejdet samt foredrag
og resumeer fra drøftelserne på seminaret er offentTværfakultære
centre og eksterne forskningscentre m.v. 1005
liggjort i »Ordbøger i Danmark. En oversigt« (se også
publikationerne).
Bente Holmberg har beskæftiget sig med stednavnenes
vidnesbyrd om ældre tiders forhold,
— religionshistorisk ved deltagelse i et symposium i
Åbo i Finland med temaet »Religionsmoten i nordisk
forntid och kultiska ortnamn«, hvor hun holdt
et foredrag med titlen »Synet på sakrale stednavne.
En forskningshistorisk oversigt«,
— marinhistorisk som ansvarlig for den onomastiske
del af projektet Atlas over Fyns kyst 0-1500 e.Kr.,
der bl.a. registrerer arkæologiske og onomastiske
spor af maritime aktiviteter i den fynske strandzone.
Hun præsenterede dette tværfaglige forskningsprojekt
ved NORNAs 14. symposium »Stadnamn i
kystkulturen« i Volda i Norge.
Merete Korvenius Jørgensen arbejder — støttet af
Statens humanistiske Forskningsråd — med gennemførelse
af projektet »Det gammeldanske ordforråd i stednavne
— til brug for Gammeldansk Ordbog«. Projektet
skal tilvejebringe en ny og mere fuldstændig viden om
ordforrådet i middelalderens danske sprog
— kvantitativt i form af en forøgelse af ordbogsord,
— kvalitativt i form af en mere nuanceret viden om
ordenes kronologi, geografiske distribution, lydforhold,
morfologi og betydningsindhold.
Ebba Hjorth og Bente Holmberg deltog i »Seminar
om koordinering af danske ordbogsprojekter« i Lyngby
i marts 1987 arrangeret af DANLEX-gruppen.
Ebba Hjorth, Bente Holmberg og Merete Korvenius
Jørgensen deltog i symposierne »VI Nordiske Datalingvistikdage
« og »Datamatstøttet leksikografi og
terminologi« på Handelshøjskolen i København i november
1987.
Redaktørerne har besvaret en række skriftlige og
mundtlige henvendelser fra udenlandske og indenlandske
forskere.
Publikationer:
DANLEX-gruppen: Descriptive Tools for Processing
of Electronic Dictionary Data. Studies in Computational
Lexicography (Lexicographica. Series Maior
20). Tiibingen 1987. 285 s.
DANLEX-gruppen: Ordbøger i Danmark. En oversigt.
Duplikeret. København 1987. 188 s.
Bente Holmberg: Supplement til Ordbog over det
danske Sprog, i: Ordbøger i Danmark. En oversigt.
Kbh. 1987 s. 103-106.
Ebba Hjorth
4.b Supplement til Ordbog over det danske Sprog
Historie:
Det danske Sprog- og Litteraturselskab udgav i årene
1918-56 Ordbog over det danske Sprog (ODS), bind
1-28, og i 1956 begyndte arbejdet på et supplement til
ordbogen. Formålet med dette supplement er at forbedre
ODS' beskrivelse af dansk rigssprog i perioden
1700-1955. ODS-Supplementet skal altså ikke fortsætte
beskrivelsen af sprogets udvikling gennem det 20.
århundrede, men det skal bøde på de fejl og mangler,
som findes i ODS.
Indtil 1979 foregik supplementsarbejdet på Det kgl.
Bibliotek, hvor også ODS havde til huse. På grund af
pladsmangel på biblioteket flyttedes supplementets
samlinger i 1979 til Universitetsbiblioteket i Fiolstræde.
Her fik redaktionen stillet nogle læsesalspladser til
rådighed, og den fik desuden direkte adgang til bibliotekets
bøger. Egne lokaler fik ODS-Supplementet
først ved udflytning til Københavns Universitet Amager
i november 1985. Supplementet har siden da —
sammen med Gammeldansk Ordbog — haft lokalefællesskab
med Institut for Navneforskning, og i 1986
kom Dansk Udtaleordbog til.
Stab:
Redaktører: Antal årsværk: 1,5.
Anne Duekilde, Bente Holmberg (se også Gammeldansk
Ordbog).
Medhjælp: Antal årsværk: 0,5.
Lise Bak.
Ordbogens virksomhed:
ODS-Supplementets materialesamling består af ca.
1,3 mill. sedler. Hovedparten af disse sedler er håndskrevne,
og de indeholder citater fra tekster af enhver
art inden for ODS-perioden (1700-1955). Ca. 10 % af
seddelsamlingen udgøres af forskellige former for henvisninger
til ODS-artikler.
Foruden den egentlige supplementssamling råder
ODS-Supplementet over en række særsamlinger:
1. En alfabetisk ordnet samling af citatsedler, som
ikke er medtaget i ODS, men som fandtes i ordbogssamlingen
på redaktionstidspunktet. Denne samling
består af mellem 1,5 og 2 mill. sedler, og den leverer
ofte værdifuldt materiale, f.eks. til ODS-Supplementets
fremmedordsartikler.
2. En efterledsregistrant over de sammensætninger
og til dels afledninger, som er medtaget i ODS. Registranten
er alfabetisk ordnet efter sammensætningernes
og afledningernes sidste led, og den omfatter både
ODS' opslagsord og ord, der på anden måde er redaktionelt
fremhævet, f.eks. rækkesammensætninger, der
er nævnt i en samleartikel.
3. Kaj Boms samling af slangmateriale. Samlingen
er ordnet efter emner og består dels af excerpter fra
litterære kilder efter tiden omkring 1830, dels af meddelelser
modtaget i tiden omkring 1950.
4. Et utrykt ordregister til Kaj Bom, Slangordbogen
(1957).
1006 Universitetets årbog 1987
5. Ca. 45.000 citatsedler fra H. A. Brorson, Samlede
Skrifter I-III.
Supplement til Ordbog over det danske Sprog er projekteret
til 6 bind af ODS-størrelse. Indholdet vil stort
set angå alle sider af ODS-artiklernes indhold. Dog vil
det især blive præget af følgende:
— Nye ord, udtryk og betydninger ca. 1920-55.
— Fremmedord inden for hele ODS-perioden.
— Afhjælpning af forskellige mangler i ODS, forårsaget
af et utilstrækkeligt citatmateriale (f.eks. væsentlige
tilbagedateringer af ord og udtryk, bedre belysning
af ordenes betydning og brug i både ældre og nyere
tid).
For at give en kreds af fagfæller og andre interesserede
et indtryk af supplementsartiklernes indhold og
udformning udsendte Det danske Sprog- og Litteraturselskab
(DSL) i årets løb et prøvehæfte. For redaktionen
og for DSL havde prøven desuden det formål at
give erfaringer vedrørende ordbogstekstens vej fra
håndskrevet seddelmanuskript til rentryk.
I løbet af året har redaktionen svaret på diverse forespørgsler
vedrørende dansk rigssprog i perioden
1700-1955.
Anne Duekilde og Bente Holmberg deltog i marts
1987 i et seminar om koordinering af danske ordbogsprojekter,
arrangeret af DANLEX-gruppen, og i november
1987 i de Nordiske Datalingvistdage og i et
symposium om datamatstøttet leksikografi og terminologi
på Handelshøjskolen i København.
Bente Holmberg har efter indbydelse holdt foredrag
ved faglige symposier i Volda, Norge (NORNAs 14.
symposium) og i Abo, Finland (Donnerska Institutets
symposium).
Anne Duekilde har i 1987 medvirket i Danmarks
Radios serie Sprogminuttet.
Publikationer:
Holmberg, Bente; Supplement til Ordbog over det
danske Sprog, i: Ordbøger i Danmark. En oversigt.
Ved DANLEXgruppen. Duplikeret, Kbh. 1987, s.
103-106.
Supplement til Ordbog over det danske Sprog. Prøvehæfte.
Udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab.
Udarbejdet af Anne Duekilde og Bente Holmberg
under medvirken af Lise Bak. Kbh. 1987.
Bente Holmberg
5. Center for Hjerneskade
Centret blev åbnet 1. marts 1985. Det er placeret med
tilknytning til de psykologiske institutter, Københavns
Universitet, Amager. Centrets formål er at yde
behandling og genoptræning af mennesker, der er
hjerneskadede f.eks. som følge af trafikulykker, arbejdsulykker,
blodpropper eller andre akut opståede
sygdomme i hjernen.
Det er endvidere formålet at bidrage til øget viden
om hjernen og om de skader, der kan ramme hjernen,
ved undervisning af studerende, efteruddannelse af involverede
faggrupper, oplysningsvirksomhed i øvrigt,
samt ved medvirken i forskningsprogrammer.
Stab:
VIP: Direktør, cand.psyk. Anne-Lise Christensen.
Psykologer: Eva Mugge Pinner, Peter Lønberg Madsen,
Palle Møller Pedersen, Nicole K. Rosenberg, Birgitte
Forchammer.
Afspændingspædagog: cand.psyk. Inge Albrecht.
Fysioterapeut: Gitte Rasmussen.
Talelærere: Finn Malmqvist, Lise Randrup Jensen.
Speciallærere: Steen Hartmann, Kaj Keiser.
TAP:
Grete Mørup Pedersen, Mette Ishøy, Mona Olsen,
Olga Johansen, Marianne Ploug Ewald.
Historie:
Baggrunden for et arbejde med undersøgelse af mennesker
med hjerneskade og deres behandling skal findes
i sovjetisk neuropsykologi igennem studieophold
hos A. R. Luria. Desuden har kendskab til genoptræningscentre,
der siden 1960'erne er åbnet i en række
andre lande, været inspirerende. Interessen for at
medvirke til en lignende udvikling her i landet manifesterede
sig i ansøgning til Egmont Fonden i efteråret
1984. Fonden besluttede at bevilge en sum, der gjorde
det muligt at etablere, samt drive centret i en forsøgsperiode
med henblik på, at centret skulle kunne blive
selvfinansierende. Placeringen af centret ved de psykologiske
institutter mod til gengæld at yde undervisning,
har for centrets vedkommende været en lykkelig
placering. Den nære tilknytning til undervisning har
styrket det pædagogiske aspekt i centrets formålserklæring,
ligesom forskningsmiljøet har givet inspiration
til centrets igangværende forskning og stimuleret
til nye projekter. Således er samarbejdet med Institut
for Fonetik, Center for Audiologopædi samt Instituttet
for anvendt og matematisk Lingvistik øget og også
med de nye grenspecialer, som er udviklet på Psykologisk
Laboratorium, ses øgede muligheder for gensidig
udveksling og indflydelse. Centrets tilstedeværelse og
vækst i forbindelse med udbygningen af det psykologiske
studium har dog medført nogle lokalemæssige problemer,
der er ret alvorlige og som det knapt er lykkedes
at løse.
Centrets virksomhed:
1. Behandling
Til det første egentlige træningsprogram, der startede
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 1007
i august 1985 er i løbet af 1987 føjet en række muligheder
for at behandle klienter individuelt eller i mindre
grupper, et antal timer om ugen, over 4 til 6 måneder.
Disse klienter kan typisk deles i 2 kategorier, hvor den
ene rummer klienter, der endnu ikke er så selvhjulpne,
at de kan indgå i dagprogrammet. Disse klienter har
brug for en behandling, der kan belyse de prognostiske
muligheder, der er til stede. Den anden kategori er klienter,
der kun er ramt i lettere grad og specielt har
behov for den støtte, der kan øge deres selvforståelse
og særlige vanskeligheder, så de kan genoptage uddannelse
eller arbejde.
Det semesterlange program, der indbefatter træning
af kognitive funktioner, terapeutisk behandling
af emotionelle forhold samt støtte til fremme af social
tilpasning og interaktion er udbygget yderligere i takt
med de erfaringer, der er indhøstet. Også med hensyn
til den motoriske træning og aktivering har indsatsen
været øget, specielt takket være professor Cynthia Berrol,
specialist i »cognitive dance therapy«, der besøgte
centret fra marts til juni 1987.
2. Undervisning
Gennemgang af neuropsykologisk undersøgelsesmetode
og dennes betydning for genoptræning er gennemført
i begge semestre for psykologistuderende.
Hertil har centret haft psykologistuderende i praktik.
Desuden er der fra centret givet kursus i neurolingvistik.
Der er desuden givet undervisning i form af kurser
på centret eller på andre behandlingssteder eller tilrettelagt
deltagelse i centrets daglige aktiviteter for studerende
og færdiguddannede inden for en række faggrupper
(psykologer, læger, fysioterapeuter, speciallærere,
ergoterapeuter og logopæder) fra såvel forskellige
steder i Danmark som fra udlandet, specielt Sverige.
Centret har desuden i juni 1987 afholdt en international
konference »Neuropsychological rehabilitation:
Current Knowledge and Future Directions« med inviterede
foredragsholdere fra U.S.A. og deltagere fra
England samt de nordiske lande. Konferencens indhold
samt en beskrivelse af Center for Hjerneskade,
Københavns Universitet, vil blive publiceret april
1988 af Kluwer Academie Publishers, Boston, Mass.,
U.S.A.
3. Forskning
Centret har til den Videnskabsetiske Komité, København
og Frederiksberg kommuner samt til Nordjyllands
Amt indsendt og fået godkendt den forskningsprotokol,
som en nedsat forskningsgruppe har
udarbejdet. Hovedprotokollens titel er; Neuropsykologisk
rehabilitering af kranietraumepatienter. Luria's
kvalitative syndromanalyse anvendt som udgangspunkt
for et dynamisk, pædagogisk behandlingsprogram
for kranietraumepatienter. Delprotokollerne
rummer: 1. Medicinsk neurologisk evaluering;
2. Neuropsykologisk social evaluering; 3. Logopædisk
evaluering; 4. Fysioterapeutisk evaluering;
5. Evaluering af specialpædagogik samt endelig;
6. Evaluering af ændringer i det regionale, cortikale
aktiveringsmønster under neuropsykologisk genoptræning
af patienter med traumatisk betinget hjerneskade.
Undersøgelsen vil omfatte 75 patienter med forskellige
typer hjerneskade, fordelt på 3 grupper af 25
patienter. Den 3. gruppe er at opfatte som kontrolgruppe,
og patienterne her undersøges i Nordjyllands Amt.
Centrets kombinerede forsøgs- og forskningsprogram
i samarbejde med en række kommuner i Københavns
Amt nærmer sig sin afslutning. En rapport er
under udarbejdelse, hvori effekten af genoptræningen
på centret søges præciseret i særdeleshed vedrørende
socialt-økonomiske aspekter. Det er håbet, at rapporten
vil kunne belyse betydningen af neuropsykologisk
genoptræning i samspil med allerede eksisterende
hjælpemuligheder samt formidle forsøgsprojektets erfaringer
bredt ud til kommunale myndigheder, institutioner,
faggrupper m.v. Endelig er det håbet, at centrets
indplacering på længere sigt i social-, sundhedseller
undervisningssektoren kan afklares.
4. Internationalt samarbejde
En række forskere, der er velkendte inden for områderne
neuropsykologisk metodik og rehabilitering har arbejdet
på centret: Professor Brenda Townes, University
of Washington, Seattle, var her i januar 1987, professorerne
Cynthia og Sheldon Berrol fra henholdsvis
California State University, Hayward og San Francisco
General Hospital, Californien, fra marts til juni,
Georg Prigatano, Clinical director. Neurologicai Rehabilitation,
Barrow Neurological Institute, Phoenix,
Arizona i 2 uger i august.
En række andre forskere har været på kortere besøg
og herunder holdt seminarer og givet forelæsninger arrangeret
i samarbejde med Psykologisk Laboratorium
og flere medicinske specialer. Centrets leder har været
inviteret til konferencer i U.S.A., i Dallas, New York,
Philadelphia og Minnapolis; i England, i London;
samt i Sverige, i Umeå, Stockholm og Lund. Desuden
har medlemmer af centrets stab undervist i Norge og
Sverige samt holdt forelæsninger i Finland.
Publikationer:
Anne-Lise Christensen, Lise Randrup Jensen, Jarl
Risberg: »Luria's Neuropsychological and Neurolinguistic
Testing«, i: »Journal of Neurolinguistics
«. In press.
Anna-Lise Christensen, Ulla Tarp Danielsen: »Neuropsychological
rehabilitation in Denmark«, i:
Manfred J. Meier, Arthur L. Benton, Leonard Diller:
»Neuropsychological rehabilitation«. 1987.
Anne-Lise Christensen
1008 Universitetets årbog 1987
6. Humanistisk Forskningscenter
Stab:
VIP: I løbet af 1987 kom den videnskabelige stab op
på at bestå af i alt 12 ansatte:
Hans Boll-Johansen (1/9-86 — 3 år), Stephen Christensen
(15/3-86), Michael Harbsmeier (1/1-86— 3 år
+ særlige vilkår, se senere), Jørgen Jensen (1/1-87- 1
år), Preben Kaarsholm (1/9-86 - 3 år), Anne Knudsen
(1/8-87 - 3 år), Kristian Kristiansen (1/8-87 - 2
år), Mogens Trolle Larsen (1/1-86 - 2 år + 3 år, se
senere), Leif Littrup (1 /9-87 - 3 år), Karen Schousboe
(1/4-86 — 3 år), Bronislaw Swiderski (1/3-86- 1 år + 1
år, se senere), Per Øhrgaard (1/2-87 — 3 år).
Derved er følgende fag repræsenteret ved centret: romansk
filologi, historie, antropologi, forhistorisk arkæologi,
litteraturvidenskab, assyriologi, sinologi, europæisk
etnologi, slavisk filologi og germansk filologi.
Michaels Harbsmeiers ansættelsesforhold er i 1987
blevet ændret på en sådan måde, at han fra 1/11-87 er
halvtidsansat til at gennemføre sit treårige projekt,
samtidig med at han ansættes fra samme dato indtil
31. december 1990 i en halvtidsstilling som administrativ
sekretær med særligt henblik på varetagelse af
formidlingsopgaver.
Mogens Trolle Larsen har faet sin ansættelse som
centerleder forlænget med 3 år.
Bronislaw Swiderski har faet sit stipendium forlænget
med I år.
Jonathan Friedmans ansættelse i 3 år er foreløbig
udsat på grund af problemer med at fa det samfundsvidenskabelige
Fakultet til acceptere de eksisterende
frikøbsbetingelser.
Sekretariat:
Agnete Langkjær og Tine Jambang fungerer fortsat
som centrets sekretariat. Den førstnævnte er blevet
oprykket til stilling som overassistent. I perioden med
Tinejambangs graviditet, fra 1. december, vikarierede
Bente Jensen. Disse to har i særlig grad skullet tage
sig af skriveopgaver i forbindelse med centrets publikationsvirksomhed,
hvorimod Agnete Langkjær fungerer
som almen administrativ sekretær.
Lokaler:
Med en stab på 12 stipendiater, to sekretærer og en
række gæster, hvoraf nogle opholder sig så lang tid ved
centret at de har behov for en fast arbejdsplads, må
man sige, at de lokaler vi råder over udnyttes til bristepunktet.
Fakultetets lokaleudvalg har desværre ikke hidtil
set sig i stand til at hjælpe os med en udvidelse af det
tildelte areal og det er vanskeligt at se nogen tilfredsstillende
løsning på de opståede problemer. En nyindretning
af det store fælleslokale med henblik på at
etablere 10 standardkontorer vil koste ca. 200.000 kr. i
følge overslag fra arkitekt Jølver. Fn flytning af centret
vil betyde en adskillelse fra Det humanistiske Fakultets
institutter, og det må anses for uønsket. Desværre
vil problemerne blive større i 1988 og 1989.
Administrative forhold:
Den daglige administration af centrets drift er primært
i hænderne på Agnete Langkjær, mens Tine
Jambang (og vikaren Bente Jensen) i overvejende
grad arbejder med skrivearbejder foranlediget af centrets
publikationsvirksomhed.
I takt med den voksende stab og de øgede administrative
opgaver i forbindelse med arrangementer og
publikationsarbejde har det vist sig nødvendigt at finde
en aflastning for centerlederens forskellige arbejdsopgaver,
og centerstyrelsen indstillede derfor til SHF
at man ansatte Michael Harbsmeier halvtids i en administrativ
funktion, således at denne ansættelse er sideløbende
med stipendieansættelsen. Han tager sig i
overvejende grad af publikationsarbejdet, både med
tidsskriftet, med den danske bogserie, og med tilrettelæggelsen
af centrets engelsksprogede skriftrække.
Forskningsprojekter:
1. Claus Bjørn, ansat 3 år fra 1/2-88: Brødrene
Chr. D. og Johan Ludv. Reventlow - en studie i reformmiljø
og Reformpolitik i Danmark i slutningen af
1700-tallet. En undersøgelse af brødrene C. D. ogjoh.
Ludv. Reventlow og deres kreds som reformmiljø og
reformpolitik i slutningen af 1700-tallet med særligt
henblik på samspillet mellem offentlig og privat sfære.
2. Hans Boll-Johansen, ansat fra 1/9-86: Ændringer i
det franske samfunds identitet og selvforståelse med
særligt henblik på perioden efter 1945. Projektet placerer
sig på grænseområdet mellem litteraturvidenskab,
filosofi, sociologi og historie. Formålet er at analysere
det ikke helt præcise, men meget anvendte begreb
»national identitet« ud fra en konkret undersøgelse
af centrale kulturfænomener i det moderne Frankrig
- med eksempler hentet fra dette samfunds egen
reflektion over de træk der konstituerer den nationale
egenart i modsætnig til andre landes.
3. Stephen Christensen, ansat 2 år fra 1/3-86: Introduktion
af tyrkiske kulturfænomener i England, Frankrig
og det Tysk-Romerske Rige sammenholdt med de
europæiske tyrkerforestillingers regionale og sociale
variationer. For tidsrummet 1400 til 1730 vil projektet
analysere englænderes, franskmænds, tyskeres og italieneres
indbyrdes forskellige introduktion og accept
af tyrkiske kulturfænomener som kaffedrikning, tyrkiske
bade, de særlige osmanniske militære og administrative
principper vedrørende feks. den nonkombative
fyrste etc. Den selektive kulturspredning fra Osmannerriget
til disse områder i Europa vil blive knytTværfakultære
centre og eksterne forskningscentre m.v. 1009
tet sammen med en analyse af regionale forskelle med
hensyn til europæernes tyrkerforestillinger i denne periode.
4. Michael Harbsmeier, ansat 3 år fra 1/1-86: Struktur
og kontinuitetsbrud i sociale kosmologier: en komparativ
undersøgelse af rejseberetninger. Vores identitet
og selvforståelse som danskere, nordeuropæere,
europæere, som del af den vestlige, demokratiske, udviklede,
modene, industrielle, kapitalistiske verden er
uløseligt knyttet til en lang række mere eller mindre
bevidste og eksplicitte billeder om det vi ikke er, om
»de andre«. En systematisk undersøgelse af hvordan
vore billeder af og forestillinger om andre og fremmede
samfund og kulturer bekræftes eller anfægtes af,
hvad rejseberetningerne fortæller, vil kunne føre til en
bedre forståelse af de faktorer og forhold, der skaber,
vedligeholder og forandrer vore sociale kosmologier,
d.v.s. vor selvforståelse i forhold til resten af verden.
5. Lotte Hedeager, ansat 2 år fra 1/2-88: Krigeraristokrati
og Kongemagt. En analyse af statsdannelse
og germansk identitet i det 1. årtusind. Projektet »Krigeraristokrati
og Kongemagt« sigter på at belyse,
hvad der konstituerer de tidligste nordeuropæiske
statssamfunds etablering, konsolidering og ekspansion
i det 1. årtusind e. Kr. I undersøgelsen vil der
blive lagt tre snit, geografisk og kronologisk, hvor det
arkæologiske materiale viser de tydeligste brud.Etableringsfasen
vil bygge på en analyse af de dynamiske
forbindelser mellem Østdanmark, Østtyskland og
Mellemsverige i 3.-4. årh. Konsolideringsfasen vil
med udgangspunkt i handelspladsen Gudme på Fyn
belyse den tidlige kongemagts handels- og produktionspladser
(4.-5 årh.), og endelig ekspansionsfasen,
som skal undersøges med udgangspunkt i Målarområdet
i 6.-10. årh., der er centrum for en etableret og
ekspansiv kongemagt.
6. Preben Kaarsholm, ansat 3 år fra 1/9-86: Den imperialistiske
arvs betydning for de kulturelle udviklingsbetingelser
i det sydlige Afrika, 1899-1985. Projektet
falder i to faser: 1) imperialistisk ideologi i Boerkrigstiden,
1899-1902, og 2) overgangen fra modstandskultur
til establishment-kultur i Zimbabwe,
1970-85.1 fase 1 klarlægges den imperialistiske ideologis
indflydelse ved århundredskiftet i to overordnede
sammenhænge, dels i forhold til britisk kultur forstået
som en helhed af modstridende kræfter og tendenser,
dels i forhold til spændingen mellem center- og periferikultur,
mellem europæisk og afrikansk kultur. I fase
2 analyseres transformationen i det kulturelle hegemoni
i Zimbabwe i perioden omkring den nationale
selvstændiggørelse 1980.
7. Anne Knudsen, ansat 3 år fra 1/8-87: Integration,
regionalisme og kulturel identitet: Korsika i den Tredie
Republik. Under den Tredie Republik blev øen
Korsika for alvor integreret med Frankrig (som havde
erobret øen i 1769), hvad angår administration, økonomi,
infrastruktur og politik. I det samme tidsrum
(1871-1940) udvikledes på Korsika en regional kulturel
bevarings- og selvstændighedsbevægelse, og den
korsikanske kulturelle identitet blev formuleret af korsikanerne
selv. I 1920'erne og 30'erne vandt denne
»kulturalisme« navnlig genklang i Italien, hvor Mussolini
aktivt støttede »le corsisme« og forlangte Korsika
»hjem«, hvilket sluttelig medførte, at »corsisterne«
formelt nedlagde deres organisationer i protest. Projektet
bygger dels på arkivforskning (tidsskrifter, bøger,
politisk presse etc.) fra perioden, dels på feltforskning
blandt de endnu levende deltagere i de forskellige
regionalistiske organisationer.
8. Kristian Kristiansen, ansat 2 år fra 1/1-87: Det historiske
Europa grundlægges: Europa i det første årtusind
f.Kr. Det er projektets tese at de økonomiske og
politiske forskelle som har karakteriseret Europa fra
Kristi fødsel og op til industrialismen blev grundlagt i
det første årtusinde f.Kr. Før den tid bestod Europa af
relativt homogene stamme- og høvdingesamfund,
men fra ca. 1000 f.Kr. begynder vandene at skilles —
Centraleuropa udvikler de første stats- og bysamfund,
mens Nordeuropa gik den modsatte vej og blev organiseret
i landsby- og bondesamfund. Denne udvikling
har været bestemmende for historien helt op til vor tid.
9. Mogens Trolle Larsen, ansat som centerleder fra
1/1-86: Samfundsændringer og kommunikationssystemer:
skriftens opfindelse, brug og udviklingshistorie
i Mesopotamien. Vor egen tids dramatiske udvikling
på det kommunikationsteknologiske område er
baggrunden for den store interesse, der er vist historiske
fænomener som skriftlighed, alfabetisering, indførelsen
af bogtryk og lignende. Skriften opfandtes første
gang i Mesopotamien omkring 3100 f.v.t., og det uhyre
righoldige materiale fra de følgende 3000 år giver
mulighed for at følge udviklingsforløb, brud og forandringer
inden for en klart defineret kulturel tradition.
Det er derfor muligt at afprøve en række teorier om
kommunikationsteknologiens betydning for de historiske
processer og for kulturelle og intellektuelle udviklinger.
10. Leif Littrup, ansat 3 år fra 1/9-87: Det nye verdensbillede
i øst-asiatiske verdenshistorier med særligt
henblik på de kinesiske. Med udgangspunkt i de
nyeste kinesiske verdenshistorier undersøges det verdensbillede,
der kommer til udtryk i disse og hvilke
ændringer, der kan spores i forhold til verdenshistorier,
der er udkommet tidligere i dette århundrede,
herunder navnlig den rolle, der tillægges Kinas og de
andre ikke-euro-amerikanske landes historie. Samtidig
inddrages den teoretiske debat omkring forskning i
1010 Universitetets årbog 1987
og skrivning af historie. Der foregår for tiden en livlig
debat om, hvorledes man skal skrive en ikke-eurocentreret
verdenshistorie i Kina. Anden østasiatisk verdenshistorieskrivning
kan inddrages i projektet. Der
er etableret samarbejde med kinesiske og amerikanske
historikere, der arbejder med lignende problemer omkring
begrebet verdenshistorie.
11. Peter Ulf Møller, ansat 3 år fra 1/1-88: Rusland
mellem øst og vest: kulturtradition og fornyelse. Projektet
Rusland mellem øst og vest: Kulturtradition og
fornyelse belyser særegenheder ved russisk kultur og
den udvikling i perspektiv af udviklingen i nabo- eller
genbokulturer. Det er hensigten at indplacere Rusland
i et billede af den globale kulturudvikling fra middelalder
til nutid. Et nøglebegreb er national identitet,
forstået som russernes »vi/de andre«-holdninger gennem
tiden. Der fokuseres på tre gennemgribende fornyelser
af russisk kultur: »byzantinisering«, »vesteuropæisering
« og »sovjetisering«, i henholdsvis middelalder,
det 18.-19. årh. og tiden efter 1917, samt på
Ruslands kulturproblemer som multinationalt imperium,
senere union af republikker. I projektet indgår
specialundersøgelser af russisk-japanske relationer
1790-1905, af den litterære kulturs kredsløb af af nyere
sovjetiske teorier om den globale kulturudvikling.
12. Karen Schousboe, ansat 3 år fra 1/4-86: Kulturel
udvikling og struktur-forandring i Danmark ca. 1400-
1550 set i et nordvesteuropæisk perspektiv. Formålet
med projektet er at studere senmiddelalderlige tankesæt,
livsformer og samfundsforhold i Danmark i et
nordvesteuropæisk komparativt perspektiv. Der tilstræbes
en klarere forestilling om sammenhængen
mellem den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling.
Et mere generelt mål er at udvikle en måde hvorpå
der kan gives mere konsistente skildringer af sådanne
sammenhænge. Dette tænkes opnået gennem sammenstillinger
af biografier og prosopografier over personer
og grupper der karakteriserede de forskellige befolkningskategorier.
13. Bronislaw Swiderski, ansat 2 år fra 1/3-87: Staten
og intelligentsiaen i Polen efter 1945. Polen har i de
sidste tre årtier været scenen for mange interessante
bevægelser og ideer der har spredt sig ud over landets
grænser. Polen-forskere finder her både demokratiske
tanker i kamp mod en autoritær stat, socialistiske teorier
i et land med katolske traditioner, og stræben efter
national og individuel frihed konfronteret med en politisk
og økonomisk afhængighed. Projektet prøver at
analysere og forklare disse modsætninger ved at fokusere
på disse bevægelsers og teoriers skabere, nemlig
den polske intelligentsia.
14. Henrik Tvarnø, ansat i 3 år fra 1/9-87: Romersk
bycivilisation - en komparativ undersøgelse af forholdet
mellem strukturer og kulturelle ændringer. Projektets
formål er at undersøge byudviklingen i centrale
dele af Romerriget ud fra såvel økonomisk-historiske,
sociologiske, mentalitetshistoriske og socialantropologiske
synsvinkler. Ved at afdække det bredest mulige
spektrum af byudviklingens forudsætninger og virkninger
er det hensigten at belyse de vigtige bevidsthedsmæssige
udviklinger, der sættes i gang i visse befolkningsgrupper
i den vestromerske by — netop i kraft
af den særlige position, den romerske by efterhånden
opnåede i samfundet. Blandt de vigtigste mentalitetsændringer
er uden tvivl kristendommens udbredelse,
der fik virkning for den europæiske historie langt hinsides
den romerske by, den opstod i.
15. Per Øhrgaard, ansat 3 år fra 1/1-87: Forandringer
i de tysksprogede landes identitet og selvforståelse
med særligt henblik på tiden efter anden verdenskrig.
Det tyske sprogområde har haft en særdeles dramatisk
historie i dette århundrede, som har påvirket hele resten
af Europa, herunder også Danmark. I den forbindelse
har spørgsmålet om national identitet og selvforståelse
været centralt, idet det tyske område indledte
århundredet som en slags »rige i midten« og efter nazismen
og anden verdenskrig er blevet delt mellem de
to store magtblokke. Til belysning af områdets selvforståelse
og identitet inddrages tekster og andre kulturelle
manifestationer fra politik, filosofi, litteratur etc.
med henblik på at vise både parallelle og modsatte
udviklinger i forskellige miljøer, regioner og stater.
Konferencer:
Centret har afholdt en række konferencer, temadage
og lignende i årets løb, flere gange i samarbejde med
andre grupper eller institutioner: »Violence and Social
Identities under Conditions of Change in Late
Medieval and Early Modern Europe«, en eendags
konference, der afholdtes på KUA den 24. april. Indledere
var Robert Muchembled fra Université de Paris
XIII, V.G. Kiernan fra Edinburgh University,
foruden Karen Schousboe og Stephen Christensen fra
forskningscentret. Sidstnævnte havde ansvaret for
dette arrangement og forbereder en publikation på
grundlag af de givne indlæg.
»Doomsday-projektet«, en præsentation af det engelske
video-disk-projekt der viser nye eje såvel i sin
udnyttelse af den nyeste teknologi som gennem organiseringen
af indsamlingen af et uhyre omfattende
materiale af samfundsmæssig og kulturel interesse.
Præsentationen blev foretaget af en af de engelske deltagere,
professor Alan MacFarlane fra Cambridge,
sammen med Peter Looms, Danmarks Radio, og Carsten
Larsen, Nationalmuseet. Jørgen Jensen og Karen
Schousboe var ansvarlige for arrangementet.
»Literacy and Society in Early North Western Europe,
400-1200«, en firedages konference afholdt på
Schæffergården i dagene 22.-25. maj i samarbejde
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 1011
med Middelaldercentret, med støtte fra SHF og British
Council. Indlæggene på konferencen blev givet af
en række engelske, tyske og danske forskere, og mødet
samlede ganske enkelt den førende ekspertise på de
mange enkeltfelter, der var engageret i problemstillingen.
»The Humanities and the Media«, en heldagskonference
på KUA afholdt 27. maj, hvor fire engelske
eksperter der alle har erfaringer med at arbejde med
præsentationen af humanistisk forskning i TV gav oplæg
til diskussion og viste prøver på deres produktioner.
Basil Davidson diskuterede sin TV-serie om Afrikas
historie, mens David Smith, Cardiff Universitet,
Jeff Guy, Trondheim Universitet, og produceren Edward
Milner præsenterede andre serier. Preben
Kaarsholm var ansvarlig for dette arrangement.
»L'identité fran^aise existe-t-elle?« var temaet for
en todages konference på KUA der fandt sted i dagene
20. til 21. november med deltagelse af en række af verdens
førende eksperter på fransk kultur. Konferencen
var arrangeret af centret i samarbjede med Institut
Franfais, og den ansvarlige for arrangementet var
Hans Boll-Johansen. I tilknytning til selve konferencen
arrangeredes en række seminarer med indbudte
forelæsere, og Boll-Johansen lavede et par udsendelser
i radioen om konferencens tema; endelig afholdtes i
samarbejde med fransk fagråd en debataften med Dan
Tchernia, der havde produceret en helaftens fjernsynsudsendelse
om Frankrig.
Konferencen var derfor særdeles velforberedt, og
selve arrangementet var meget fint besøgt og forløb
meget tilfredsstillende for alle involverede.
Interne møder:
I forbindelse med udpegningen af nye ansatte har centret
afholdt to weekend-møder på Schæffergården,
hvor man har forelagt de forskellige projekter, drøftet
samarbejdsmuligheder og -former, og haft en generel
planlægning af fælles aktiviteter. Disse møder har været
væsentlige for arbejdsklimaet og samarbejdet på
centret, og der bør afholdes mindst eet hvert år.
Anne Knudsen arrangerede en temadag med en
gruppe af indbudte, bl.a. Howard Bloch, med temaet
Symbolsk udveksling; denne fandt sted på KUA den
24. november.
I forbindelse med Tom Pattersons ophold ved centret
i efteråret arrangerede vi 25. og 26. november et
lukket seminar med temaet The Construction and the
Uses of History. Inviterede gæster var Keith Nields
fra Leicester, Michael Rowlands fra London og Peter
Gran fra Philadelphia; udover ansatte på centret deltog
også Howard Bloch fra Berkeley, der var i København
i forbindelse med konferencen om fransk identitet.
Diskussionen baserede sig på rundsendte papirer.
Møder og seminarer:
Der har været arrangeret så mange gæsteforelæsninger
og -seminarer, at det ikke er muligt her at nævne
alle. Der kan imidlertid være grund til specielt at nævne
tema-serie med overskriften »Humanioras fremtid
«, der fandt sted på KUA i perioden februar til maj
med indlæg fra en række centralt placerede personer.
Planer om at publicere disse indlæg blev skrinlagt under
hensyntagen til det relativt begrænsede fremmøde,
der var ved disse arrangementer, men møderne
blev grundigt refereret bl.a. i Humanist. Det er vanskeligt
at finde en fornuftig forklaring på, at fakultetets
stab ikke fandt det umagen værd at deltage i diskussionen
i større udstrækning end tilfældet var.
Det er også værd at bemærke, at vi i stigende grad
samarbejder med fakultetets institutter om gæsteforelæsninger,
således bl.a. at selve møderne lægges i lokaler
som institutterne selv råder over. Dette er helt specielt
for institutter, der ikke befinder sig på Amager, og
ordningen har betydet et stærkt forøget fremmøde til
seminarer om arkæologiske og antropologiske emner.
Gæster:
I efteråret havde centret sin første gæsteforsker på
længere ophold, Tom Patterson, ekspert i latinamerikansk,
og specielt Peruviansk arkæologi. Patterson er
en bredt orienteret forsker, der i særlig grad interesserede
sig for arkæologiens historie under sit ophold
ved centret, og han holdt et par seminarer om konstitueringen
af en amerikansk tradition for latinamerikansk
arkæologi set i sammenhæng med de økonomiske
og politiske udviklinger. Den omtalte konference
om brugen af historien var inspireret og tilrettelagt
af ham. Hans tilstedeværelse medførte interessante
diskussioner på baggrund af de meget kontante forskelle
i forskningstradition og holdninger.
Howard Blochs ugelange ophold i forbindelse med
deltagelse i forskellige arrangementer gav ligeledes
anledning til en livlig udveksling af ideer og erfaringer,
ikke mindst i sammenhæng med hans indtræden i redaktionsgruppen
for tidsskriftet.
Formidling:
Culture & History
Der er udkommet to numre som planlagt i 1987. Tre af
centrets egne folk har bidraget sammen med tre af fakultetets
medarbejdere, en fra Århus Universitet og
fem udlændinge. Det er tanken, at hvert nummer såvidt
muligt skal indeholde artikler forfattet af centrets
medarbejdere.
Der er etableret en redaktionel baggrundsgruppe
hvori sidder både danske og udenlandske forskere.
Disse er udvalgt under hensyntagen dels til deres forbindelser
til centret og dels til deres faglige placering i
relation til tidsskriftets profil;
Robert MaC Adams, secretary of the Smithsonian,
Howard Bloch, fransk, Berkeley, Johannes Fabian,
antropologi, Amsterdam, Jonathan Friedman, antro1012
Universitetets årbog 1987
pologi, København, UlfHannerz, antropologi, Stockholm,
Kirsten Hastrup, antropologi, Århus, Fritz
Kramer, antropologi, Berlin, Kristian Kristiansen,
arkæologi, forskningscentret, Orvar Lofgren, etnologi,
Lund, Christopher Muller, fransk og afrikansk litteratur,
Yale, Michael Rowlands, arkæologi og antropologi,
London, Niels Steensgård, historie, KU, Jesper
Svenbro, klassisk filologi, Paris, Uffe Østergård,
historie, forskningscentret i Århus.
Vi håber at kunne udvide kredsen yderligere og at
kunne inddrage flere faggrupperinger.
Tidsskriftets profil er defineret som historisk antropologi
og almen intellektuel historie, det sidste med
udgangspunkt specielt i den humanistiske fagtradition.
Vi håber med denne drejning at kunne finde en
niche, der ikke varetages af andre internationale tidsskrifter
i øjeblikket.
Bind 3 er under produktion og udkommer inden
sommerferien. Det rummer indlæg af Howard Bloch,
Masao Miyoshi, Christopher Miller, Martin Zerlang,
Anne Knudsen og Martin Bernal. Bind 4 vil udkomme
i efteråret og indeholde bidrag af Fred Bohrer, jørgenjensen,
Per Øhrgård og Tom Patterson. I øvrigt er
en række temanumre under planlægning.
Europabogen
Skrivningen og redaktionen af centrets første forsøg på
bred forskningsformidling har vist sig at være en meget
lang og vanskelig proces. Vi har lagt vægt på, at så
mange som muligt af centrets medarbejdere bidrog til
bogen, og af dem der reelt kunne have været inddraget
er kun to (Preben Kaarsholm og Karen Schousboe)
ikke repræsenteret med et kapitel. Efter lange overvejelser
besluttede vi desuden at undlade at invitere udefra
kommende til at bidrage, selvom det stod klart, at
visse for temaet centrale kapitler ikke kunne skrives af
centrets egne folk (f.eks. et kapitel om den klassiske
verden eller et om de sikkerhedspolitiske aspekter af
den øjeblikkelige Europa-debat). Begrundelsen herfor
var dels, at vi med bogen satsede på at præsentere centret,
dels at vi under alle omstændigheder ikke kunne
satse seriøst på at dække alle vigtige temaer ind. Bogen
fremstår derfor som en afspejling af den øjeblikkelige
kompetence og det etablerede samarbejde på centret,
og den er »en bog« snarere end »bogen« om Europatanken.
Christian Ejlers forlag har påtaget sig at udgive
bogen, hvilket forhåbentlig vil sikre den en kompetent
distribution og markedsføring. Bogen udkommer
i april måned i et oplag på 2000 og kommer til at koste
198 kr. i boghandelen.
Hans Boll-Johansen og Michael Harbsmeier, bogens
to redaktører, har haft ansvaret for både det redaktionelle
arbejde med artikler og illustrationer og
samarbejdet med Christian Ejlers.
Dansk Bogserie
Europabogen er tænkt som første forsøg på at formidle
på dansk i bogform og vi håber at kunne præstere en
lille serie af bøger i løbet af centrets levetid. Den næste
bog er allerede i gang, med arbejdstitlen »Hvad bruger
man historien til?«, og tanken er at levere en række
kapitler der illustrerer betydningen af den historiske
bevidsthed i vor egen verden - hvor man på den ene
side fornægter, at fortiden kan lære os noget, og alligevel
forklarer alt med henvisning til historien. Vi håber
at kunne få bogen ud til næste forår.
Mogens Trolle Larsen
7. IWGIA (International Work Group for
Indigenous Affairs)
Historie:
IWGIA, the International Work Group for Indigenous
Affairs, blev oprettet på Amerikanistkongressen i
Stuttgart, august 1968, på initiativ af samfundsforskere,
specielt socialantropologer. Gennem deres videnskabelige
feltarbejder havde disse forskere faet indblik
i den vanskelige situation for indfødte folk - forhold,
der gik fra direkte fysisk udryddelse til kulturel undertrykkelse
og tilintetgørelse. Forskere mente, at man
som videnskabsmand, der studerede disse folk, havde
et ansvar. IWGIA blev derfor oprettet med det formål
at koordinere forskning indenfor dette område, oplyse
om forholdene, samt primært at publicere de videnskabelige
analyser i en dokumentationsserie. Organisationen
blev ledet af lektor Helge Kleivan, Institut
for Eskimologi ved Københavns Universitet. Han var
indtil sin død i 1983 både drivkraften bag oprettelsen
og den fortsatte funktion af organisationen. På baggrund
af Helge Kleivan's tilknytning til Københavns
Universitet, blev IWGIA's hovedsæde etableret i lokaler,
som universitetet stillede til rådighed. Fra at
være en organisation, der blev drevet med frivillig arbejdskraft,
har organisationen - takket være bevillinger
fra de nordiske udenrigsministerier — efterhånden
været i stand til at lønne en fast stab på 3 til 4 personer.
Indtil 1980 opholdt IWGIA sig i to mindre lokaler i
Frederiksholm Kanal 4 A med tilknytning til Institut
for Etnologi og Antropologi. I 1980 flyttede IWGIA til
de nuværende lokaler i Fiolstræde 10 sammen med Institut
for Eskimologi, som er en naturlig samarbejdspartner
inden for IWGIA's operationsfelt.
International bestyrelse:
René Fuerst (formand), Etnografisk Museum i Geneve,
Schweiz.
Georg Henriksen (vice-formand). Socialantropologisk
Institut, Bergen Universitet, Norge.
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 1013
Jens Dahl, Institut for Eskimologi, Københavns Universitet.
Aud Talle, Antropologisk Institut, Stockholm, Sverige.
Espen Wæhle, Etnografisk Museum & Socialantropologisk
Institut, Oslo, Norge.
Stab:
Internationalt sekretariat:
VIP: Antal årsværk: 2,5.
Co-directors: Teresa Aparicio (antropologisk forskning
og redaktør af spanske publikationer), Andrew
Gray (antropologisk forskning og redaktør af engelske
publikationer).
Promotion: Jørgen Brøchner Jørgensen (antropologisk
forskning og internationale relationer).
TAP: Antal årsværk: 1.
Administration: Karen Andersen.
Pressetjeneste: Javier Farje.
PR: Anna Lena Lund.
I sekretariatet har der ydeligere med skiftende besætning
arbejdet fire til fem langtidsledige og en militærnægter,
beskæftiget med oversættelser, maskinskrivning,
biblioteksarbejde og forsendelser.
Virksomhed og struktur:
IWGIA er ideologisk og politisk uafhængig med forankring
indenfor samfundsvidenskaberne og menneskerettighederne.
Organisationen beskæftiger sig med de sager og forhold,
som indfødte folk over hele verden konfronteres
med. Disse folk befinder sig oftest i en situation, hvor
de fratages rettighederne til deres eget territorium, egne
ressourcer og egen kulturelle egenart. De er truet af
undergang, hvad enten det drejer sig om direkte fysisk
udryddelse eller tvangspåførsel af en fremmed og uforståelig
»europæisk« inspireret kultur, og ofte nægtes
de ressourcerne til at føre deres egen kultur videre -
d.v.s. henholdsvis folkemord og kulturdrab.
IWGIA's formål er at sikre disse indfødte folks
fremtid i overensstemmelse med deres egne bestræbelser
og ønsker. Med basis i de samfundsvidenskabelige
professioner, søger IWGIA: 1) at drive forskning omkring
indfødte folks situation og publicere denne,
2) at skabe international forståelse, indsigt og engagement
omkring de indfødte folks situation, 3) at bekæmpe
racisme og sikre politiske, økonomiske og sociale
rettigheder, samt fastslå de indfødte folks ret til
selvbestemmelse, og 4) at formidle projekter og anden
form for støtte til indfødte folk og folkegrupper
med henblik på at styrke deres sociale, kulturelle og
politiske stilling.
IWGIA opererer globalt gennem et netværk af kontakter,
der på forskellig vis har berøring til de indfødte
folk og deres situation. Disse kontakter kan være akademikere,
indfødte repræsentanter, jurister, journalister
og mange andre. Ligeledes er IWGIA i konstant
kontakt med organisationer af forskellig art, indfødte
som ikke-indfødte. Disse rangerer fra små lokale organisationer
til internationale som f.eks. FN. Organisationen
far endvidere henvendelser fra f.eks. udenlandske
universiteter og de skandinaviske udenrigsministerier
om objektiv og up-to-date information fra diverse
områder i verden. IWGIA er medlem af Centerrådet
i det af folketinget nyoprettede Danske Center
for Menneskerettigheder.
Gennem årene har IWGIA faet opbygget et dokumentationscenter
omkring indfødte folk, der er Nordeuropas
mest omfattende. Materialet, der modtages
gennem det globale netværk, er placeret i organisationens
forskningsbibliotek. Dette bibliotek udgør (sammen
med biblioteket på Institut for Eskimologi) et
omfattende ressourcecenter, der takket være bidrag
fra bl.a. UNESCO i år til indkøb af edb-udstyr, videomaskine
og lysbilledfremviser, nu er blevet moderniseret
og har gjort det muligt at færdiggøre katalogiseringen
af bibliotekets bogsamling, forevise bibliotekets
video-film etc., og dermed gøre det lettere for indfødte
folk, forskere, journalister og offentligheden at
bruge bibliotekets faciliteter. IWGIA er desuden med
i et dokumentationssamarbejde (HURIDOCS — Human
Rights Documentation System), der på længere
sigt vil muliggøre et større kendskab til og udbredelse
af IWGIA's dokumentationsmateriale og på langt
over 20.000 bøger, tidsskrifter, dokumenter, avisartikler
m.m., d.v.s. ikke kun for besøgende, men også for
andre organisationer (IGO's og NOG's) tilknyttet
HURIDOCS-samarbejdet.
I 1987 startede IWGIA på provisorisk basis en PRog
pressetjeneste med henblik på en PR-kampagne for
IWGIA i forbindelse med dets 20 årsjubilæum i 1988.
Det har foreløbig resulteret i pressekontakt med op
mod 100 inden- og udenlandske redaktioner, regelmæssig
udsendelse af pressemateriale på dansk, engelsk
og spansk, større avisartikler, interviews, medvirken
ved udarbejdelse af regelmæssige radioudsendelser,
og planlægning af udstillinger i København og
Stockholm om organisationens aktiviteter. I promoveringen
af IWGIA indgår også udarbejdelsen af en
hårdt tiltrængt folder om hvad IWGIA står for.
IWGIA har i 1987 modtaget midler til driften fra
menneskerettighedssektionerne ved de danske, norske,
finske og svenske udenrigsministerier, samt fra
Tipsmidlerne. Finansiering af projekter og møder/rejser
blev modtaget af NORAD (Norwegian Agency of
Development), UNESCO, Folkekirkens Nødhjælp,
Diakonia, Lutherhjælpen, Norsk Flygtningehjælp og
de danske og norske udenrigsministerier.
De juridiske og økonomiske ansvarlige for IWGIA
er en international bestyrelse af anerkendte forskere
oprettet i 1980, der mødes halvårligt for i fællesskab
med det internationale sekretariat at diskutere og læg1014
Universitetets årbog 1987
ge rammerne for arbejdet. Det internationale sekretariat
sørger for den daglige drift af organisationen, dokumentationsvirksomheden
og kontakterne på det
globale niveau.
Der eksisterer ligeledes tre lokalgrupper i Skandinavien
og en nyoprettet lokalgruppe i Schweiz, som arbejder
med at fremme de indfødte folks sag på et nationalt
plan. Lokalgrupperne er placeret i København,
Oslo og Ziirich. Lokalgrupperne er frivillige og ulønnede.
Medlemmerne består primært af studerende fra
samfundsvidenskaberne.
IWGIA dækker mange arbejdsområder, og organisationen
reflekterer mangfoldigheden af strategier og
kulturer indenfor de indfødte folks verden. Arbejdet i
1987 har bl.a. afspejlet sig i nedenstående:
Dokumentation og forskning:
Dokumentation og forskning foregår dels ved organisationens
hovedsæde i København og dels rundt om i
verden ved hjælp af et netværk af kontakter. Herved
dækkes alle aspekter inden for forskningen omkring
indfødte folk. IWGIA's primære formål er med videnskabelig
baggrund at dokumentere forholdene for de
indfødte folk, hvilket som konsekvens giver, at det er
på dette område, at hovedparten af arbejdsmængden
og økonomien ligger. IWGIA udgiver således fortløbende
fire publikationsserier: A) De engelsksprogede
Documents og Newsletters, og B) De spansksprogede
Documentos og Boletines. Selv om overlapninger kan
finde sted mellem publikationerne på de to sprog, så er
de dog uafhængige af hinanden. De spanske publikationer
er således primært for distribution i Syd- og Centralamerika.
Documents/Documentos omhandler enten en enkelt
region, et folkeslag eller et tema, og er omfattende
baggrundsanalyser.
Newsletters/Boletines indeholder kortere artikler
fra alle verdens regioner med de seneste nyheder og
udvikling i sager; kortere og sammenlignende analyser
af diverse temaer; negative og positive resultater af
projekter; forhandlingsresultater etc. I 1987 udgav
IWGIA 3 Documents, 1 Documento, 4 Newsletters
(heraf 1 dobbeltnummer) og 2 Boletines (dobbeltnummer).
Desuden udarbejdede IWGIA i 1987 for anden
gang en årbog på engelsk - IWGIA Yearbook 1987.
Disse årbøger belyser årets vigtige begivenheder indenfor
den 4. verden samt afsnit om internationale rettigheder
og vigtige emner, der berører indfødte folk.
Den indeholder også en oversigt over IWGIA's arbejde
i det forløbne år. IWGIA's første årbog (1986) blev
meget positivt modtaget af den skandinaviske presse
og institutioner indenfor socialforskning. IWGIA
Yearbook udgives nu fast hvert år.
Foruden forskningen i sager og områder, der ikke
specifikt er rettet mod publicering, fortsatte IWGIA
også i 1987 flere af forskningsprogrammerne fra 1986.
Disse bliver udført af IWGIA's dokumentations- og
forskningsmedarbejdere i samarbejde med kontakter
gennem organisationens internationale netværk.
1. Indigenous Women 's Programme
Kaster lys over vilkårene for indfødte kvinder. En stor
del af 1987 er blevet brugt til at fortsætte arbejdet på
dokumentet om indfødte kvinders forhold. En medarbejder
hos IWGIA færdiggjorde forskningsarbejdet i
maj 1987 og fortsatte derefter med indsamling af artikler
med henblik på udgivelsen af dokumentet i 1988.
Af bidragsydere blandt mange indfødte kvinder til
kvindeprojektet bør især nævnes Domitila Chungara
fra Bolivia, Jean McLiing fra Filippinerne og Mililani
Trask fra Hawaii.
2. Indigenous Peoples and the Environment
Beskæftiger sig med de indfødte folks forhold til miljøet,
samt konsekvenserne af miljøorganisationers arbejde
i områder, hvor indfødte folk traditionelt lever.
Gennem møder i februar i København med både danske
og andre skandinaviske miljøorganisationer, besøg
af en repræsentant fra the Environmental Defence
Fund i USA og under et møde, arrangeret af Verdensbanken
i London i oktober, har IWGIA udvidet kontakten
og samarbejdet med miljøorganisationer. For
tiden er IWGIA ved at undersøge, hvorledes den nyligt
udgivne Bruntland-rapport: »Vor Fælles Fremtid
« indvirker på indfødte folks vilkår, hvilket vil fremgå
af IWGIA's årbog 1987.
3. Development Programme
belyser udviklingsprojekters konsekvenser for indfødte
folk. Gennem 1987 har IWGIA øget sin indsats for
at støtte indfødte folk på dette felt. Et særligt vigtigt
arbejdsområde har været at analysere Principerklæringen
om Retten til Udvikling fra 1986, da tiden nu er
moden til en større debat herom. Dette emne, som i
øvrigt optog en stor del af menneskerettighedskonferencen
i København i november, vil være hovedtemaet
i IWGIA's årbog 1987.
Projekter:
Da IWGIA først og fremmest beskæftiger sig med dokumentation,
har organisationen ikke egne midler til
projektvirksomhed. Men de indfødte folk som oftest
også har behov på dette område, modtager IWGIA
ofte projektansøgninger og søger finansieringen på
vegne af disse. Ligeledes har NORAD og IWGIA i
stigende grad udvidet deres samarbejde. Således er
der indgået en kontraktligt konsulentsamarbejde for
1988, der betyder, at NORAD vil sende alle de projekter
der vedrører indfødte folk til en foreløbig bedømmelse
hos IWGIA. I 1987 lykkedes det IWGIA at
skafle finansiering til adskillige nye projekter og opfølgning
af andre fra 1986:
1. Transportprojekt hos indianerne i Nordbrasilien.
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 1015
2. Uddannelseshjælp til Harakmbut studerende fra
Madre de Dios regionen (Peru).
3. Støtte til Human Rights Fund for Indigenous
Peoples (der bedrog til, at 30 indfødte repræsentanter
kunne deltage i De Forenede Nationers Arbejdsgruppe
for Indfødte Folk).
4. Støtte til afholdelse af en international konference
på Filippinerne for den indfødte Cordillera Peoples
Alliance.
5. Lægemidler til Nagaland.
6. Afhjælpning af den alvorlige situation for Chakma
flygtningene fra Chittagogn Hill Tracts (Bangladesh)
i Tripura.
Yderligere 6 projekter, som IWGIA støtter, afventer
godkendelse hos de bevilgende organisationer.
Møder og rejser:
IWGIA betaler sjældent rejser og deltagelse i møder
fra hovedbudgettet, men far støtte fra andre steder.
Nogle af de vigtigste i 1987 var følgende:
1) Besøg hos indiansk samfund med udviklingsprojekter
i Nicaragua, Peru og Brasilien med længere ophold
hos Yanomani — og Xavante indianerne (Brasilien)
for situationsvurdering.
2) World Council of Indigenous Peoples' 5. samling i
Lima, Peru.
3) Besøg hos indfødte samfund i Cordillera bjergene
på Filippinerne for projektevaluering, samt deltagelse
i Nuclear Free and Independent Conference i Manila.
4) Etnografisk Filmfestival i Tromsø, Norge, med efterfølgende
rundrejse i Saamiland på invitation af
Saami organisationerne i Norge, Sverige og Finland.
5) 5. Nordiske Konference om Menneskerettigheder i
nærheden af København, arrangeret af Det danske
Center for Menneskerettigheder.
6) Repræsentation ved indfødte folks forberedende
møde forud for hovedmødet i De Forenede Nationers
Arbejdsgruppe for Indfødte Folk. Ved selve hovedmødet
deltog IWGIA med en 3-mands delegation.
7) International konfererence i London med repræsentanter
fra Verdensbanken og visse af de lande, der
modtager støtte fra Verdensbanken, såsom Indien,
Indonesien og Brasilien.
8) Netværksmøde i Paris angående Chittagong Hill
Tracts (Bangladesh).
9) Konference om Amazonas holdt i Wien.
10) Møder i Strasbourg og Oslo om deltagelsen i HURIDOCS
samarbejdet.
IWGIA var inviteret til mange andre konferencer og
møder, men havde ikke mulighed for at deltage i alle.
Gaster:
IWGIA får hvert år mange besøg af forskellig karakter,
lige fra almen informationssøgning fra folkeskoler
til journalister, udenlandske forskere og kontakter. I
1987 var de vigtigste besøgende med specifikke
formål:
1) Latinamerika: a) Adrian Esquina Lisco om situationen
i El Salvador, b) Donald Rojas Maroto, nyligt
valgt præsident for Verdensrådet for Indfødte Folk,
om sine planer for organisationen de næste 5 år og om
valget af Costa Rica's præsident som modtager af
årets Nobel fredspris, c) Crispulo Richards fra Panama
om de indfødte folks situation i Panama, specielt
Kuna folket, d) Sydamerikansk delegation bestående
af ledere fra organisationen Co-ordinadora of the
Amazon Basin, Evaristo Nugkuag (Peru), Eloi Licoy
(Ecuador), Miguel Garcia (Bolivia) og Antolio Quirra
(Colombia) om problemer for de indfødte folk i
Amazon området.
2) Asien: a) Delegation fra Filippinerne bestående af
Jean McLiing, César Taguba, Angelito Omos og Eduardo
Solong om udviklingen i deres hjemland siden
Corazon Aquino blev præsident, b) 2 repræsentanter
fra Nagaland, der ønsker anonymitet, om de nylige
drab, udført af den indiske hær, som har fundet sted i
deres land.
3) Stillehavsområdet: a) Victor Kaisiepo, repræsentant
for West Papua, om situationen på West Papua,
b) Den indfødte australier (aboriginal) filmskaberen
Rikki Shields under færdiggørelsen i København af
hans film om aboriginals og om hans protestkampagne
mod festligholdelse af Australiens 200 årsjubilæum
i 1988. c) Mililani Trask, den første guvernør for den
indfødte nation Hawaii, om tilblivelsen af det indfødte
Hawaiis forfatning tidligere på året og om hendes arbejde
som guvernør.
4) Nordlige folk: a) Borgmesteren i Thule, Inuit, og
en delegation, om deres forsøg på at få kompensation
for tvangsforflytningen fra deres landområder for at
gøre plads til luftbasen i Thule i 1952. b) Adskillige
besøg af medlemmer af Nordisk Same Råd. Samarbejdet
er blevet udvidet gennem de seneste 2 år og nu
afholdes regelmæssige fællesmøder.
5) Internationale relationer: 2 besøg af medlemmer af
De Forenede Nationers Arbejdsgruppe for Indfødte
Folk - a) Miguel Alfonso Martinez (Cuba) og b) Danilo
Tiirk (Jugoslavien), om arbejdsgruppens fremskridt.
c) Augusto Willemsen Diaz, ansat ved De Forenede
Nationers afdeling for menneskerettigheder i 30
år, om hans erfaringer vedrørende den internationale
udvikling omkring indfødte folks menneskerettigheder.
d) En repræsentant fra ILO, om vigtige emner i
forbindelse med revideringen af ILO Konvention 107
(omhandler indfødte folks rettigheder).
I forbindelse med gæstebesøgene har IWGIA arrangeret
pressemøder, forelæsninger, og andre offentlige
arrangementer.
Kampagner, lobbying og protester:
I adskillige tilfælde må IWGIA, udover sin dokumentationsvirksomhed,
tage hurtig aktion i bestemte sager,
samt udføre intensiv lobbyvirksomhed. Dette sker
ofte i samarbejde med andre internationale organisa1016
Universitetets årbog 1987
tioner. Blandt de mange kampagner og protester, som
IWGIA har beskæftiget sig med i 1987 kan specielt de
følgende nævnes, da de er blevet fulgt med særlig opmærksomhed
- selv om de langt fra dækker hele spektret
af aktiviteter;
1. Flygtninge fra Chittagong Hill Tracts
35.000 indfødte flygtninge fra Bangladesh lever i flygtningelejre
i Tripura i Indien under katastrofale forhold,
for manges vedkommende med fare for at blive
tilbagesendt af de indiske myndigheder til en usikker
skæbne i Bangladesh. IWGIA har protesteret over for
den indiske regering og indtrængende anmodet dem
om ikke at tilbagesende flygtninge. IWGIA har som
medlem af Chittagong Hill Tracts netværk, som nu
også breder sig til de amerikanske kontinenter og Asien,
udsendt righoldigt materiale til kontakter i Europa.
2. Transmigration Projekt i Indonesien
I 1987 var IWGIA medunderskriver på en detaljeret
protest mod Verdensbanken om transmigrationens
virkning, og lobbyede herom i Folketinget. IWGIA's
indlæg i forbindelse med udarbejdelsen af protesten
mod Verdensbanken medvirkede til, at adskillige økologiske
organisationer gjorde de indfødte folks situation
til den mest tungtvejende del af problemerne omkring
flygtningen. IWGIA diskuterede problemet direkte
med en repræsentant for den indonesiske regering
og ved et møde med Verdensbanken i London.
3. Overgreb i Peru
Det lykkedes IWGIA sammen med peruanske bondeog
indianerorganisationer at la regeringen til at (jerne
en paragraf i den nye landbrugslov for højlandet, der
ville have betydet tvangsopkøb af »ubrugte« landområder,
der opdyrkes og bruges af indianerne. IWGIA
udtrykte offentligt sin afsky og fordømmelse over mordet
på en ung Amarakaeri indianer, der blev skudt ned
med koldt blod af en nybygger på indianerlandsbyens
jorder.
4. Sterilisationsforsøg i Guatemala
Løbende rapporter i 1987 om eksperimenter med sterilisation
af indfødte indianske kvinder i Guatemala er
blevet fulgt op af IWGIA.
5. Yanomami projektet (i Brasilien) i fare
I oktober forlød det, at arbejderne i det område, der
skulle blive Yanomami National Park, er blevet smidt
ud. Ikke alene har det alvorligt skadet det sundhedsprojekt,
som IWGIA støtter, men også FUNAI (indenrigsministeriets
afdeling for indianske anliggender)
har ikke vist sig i stand til at sikre indianernes
landområder mod guldsøgeres indtrængen, hvilket
udsætter Yanomami indianerne for stor fare. IWGIA
protesterede i november over disse forhold.
6. Turisme i Yanomami territoriet (i Venezuela)
I sommerperioden var IWGIA med i en kampagne
mod et dansk rejsebureaus tur til den venezolanske del
af Yanomami territoriet, der ville have betydet en alvorlig
trussel mod indianernes helbred og kultur. Efter
indlæg i dagspressen og nogen diskussion blev turen
stoppet.
7. Massedrab af Embera indianerne i Colombia
Uoverensstemmelser over guldminerettigheder førte i
august til en konflikt, som resulterede i, at mere end 40
landsbybeboere blev dræbt af politiet og kolonister.
IWGIA sendte en meget skarp protest om disse drab
til Colombias præsident.
8. Miljøsager
I begyndelsen af året mødtes IWGIA med andre
NGO organisationer for at diskutere de forskelle, der
måtte være, når miljøet betragtes ud fra henholdsvis
en økologisk synsvinkel og en synsvinkel set med indfødte
folks øjne. Resultatet blev en samarbejdsaftale,
som har ført til koordinerede protesttilkendegivelser,
især over for Verdensbanken.
Lokalgrupper:
Grupperne i København, Oslo, Goteborg og Ziirich
arbejder på nationalt plan med oplysningsvirksomhed.
I 1987 har disse grupper bl.a. haft kontakt med
skoler, holdt foredrag, vist videofilm og lysbilledserier,
lavet et voksende antal radioprogrammer, arrangeret
udstillinger og seminarer, samt taget sig af besøgende
til de respektive lande.
Publikationer:
IWGIA Document 58: IWGIA: Self Determination
and Indigenous Peoples. Saami Rights and Northern
Perspectives (176 sider).
IWGIA Document 59: Carmen Junqueira & Betty
Mindlin: The Aripuana Park and the Polonoroeste
Programme (104 sider).
IWGIA Document 60: Roberto Lizarralde, Stephen
Beckermann & Peter Elsass: Indigenous survival
among the Bari and Arhuaco: Strategies and perspective
(80 sider).
IWGIA Documento 6: Carmen Junqueira & Betty
Mindlin: El Parque Indigena Aripuana y el Programa
Polonoroeste (124 sider).
IWGIA Newsletter 49: 15 artikler (122 sider).
IWGIA Newsletter 50: 19 artikler (144 sider).
IWGIA Newsletter 51/52: 25 artikler (119 sider).
IWGIA Boletin vol. 6, Nos. V2 (eg. %): 19 artikler
(176 sider).
Andrew Gray: The Amerindians of South America, i
tidsskriftet Minority Rights Group, Report 15,
London 1987.
Peter Boisen
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 1017
8. Centralinstitut for nordisk Asienforskning
Formål:
I følge sine statutter har Centralinstitut for nordisk
Asienforskning (CINA) til opgave at fremme og styrke
studiet af Asiens kulturer og samfundsforhold i de nordiske
lande. Instituttet skal indenfor sit virksomhedsområde
befordre kontakt og samarbejde mellem forskere
og forskningsinstitutioner i Norden. Instituttet
skal især forsøge at samordne asienforskning og uddannelse
afasienforskere ved universiteterne og de højere
læreanstalter i de nordiske lande, fremme informations-
og dokumentationsvirksomheden samt sørge
for tilvejebringelse af de nødvendige hjælpemidler til
asienforskning og uddannelse af asienforskere. For at
opfylde disse mål kan instituttet tage initiativ til og
medvirke i nordiske forskningsprojekter, konferencer
og kurser, ligesom instituttet gennem egen forskning,
indbydelse af gæsteforskere og gæsteforelæsere, uddeling
af stipendier og på anden vis skal stimulere interessen
i de nordiske lande for studiet af Asien og formidle
de generelle kundskaber om denne verdensdel.
Organisation:
Instituttet ledes af en styrelse bestående af to medlemmer
fra hvert af landene Danmark, Finland, Norge og
Sverige samt to repræsentanter for instituttets personale.
Island kan på begæring repræsenteres i styrelsen
med et medlem. De nationale medlemmer i styrelsen
udnævnes af Nordisk Ministerråd.
Nordisk Ministerråd besluttede i 1986 på grundlag
af evalueringskomiteens rapport om CINA 1985, at
lade instituttet omorganisere. Ministerrådet besluttede
at oprette en organisationskomité for CINA, hvis
fire nationale medlemmer blev udnævnt i slutningen
af 1986 som interimstyrelse for instituttet. Gennem
året 1987 har instituttet været ledet af interimstyrelsen.
En ny styrelse bestående af to medlemmer fra
hvert af de nordiske lande og to repræsentanter for CINA's
personale forventes udnævnt i begyndelsen af
1988.
Til at varetage ledelsen af instituttet indkaldte Nordisk
Ministerråd docent Bo Utas, Sverige, til at fungere
som interimforstander i perioden 1.1-30.6.1987,
hvorefter interimledelsen blev overtaget af Ph. D.
Kauko Laitinen, Finland.
Forskningspersonale:
Forskningsledere: Poul Mohr, candjur., Danmark;
ansvarsområde; Kina og Sydøstasien, specielt med
henblik på love og lovstiftning; Karl Reinhold Hællquist,
fil.lic., Sverige; ansvarsområde; Sydasien. Han
har specielt udarbejdet undervisningsmateriale for
skolelærere; varetager CINA's publikationsvirksomhed;
Per Sørensen, mag.art., Danmark; ansvarsområde;
Sydøstasien; Marina Thorborg, fil.dr., Sverige;
ansvarsområde; Kina, specielt økonomisk historie og
kvindeforskning.
Forskningsassistent; (vikar) Knut S. Vikør, cand.philol.,
Norge; ansvarsområde; Vestasien.
TAP:
Overassistent Anne Schlanbusch, mag.art., Danmark.
Sekretær; Overassistent Leena Hoskuldsson,
fil.mag., Finland. Sekretær, varetager informationsog
stipendiesager; assistent Erik Skaaning, stud.mag.,
Danmark. Biblioteksassistent, sekretær; assistent Lois
Egerod, Ph.D., Danmark (USA). Sekretær, redaktion,
korrekturlæsning og sproggranskning af CINA's
publikationer; assistent Helle Søderberg Hansen,
exam.art., Danmark. Bogholder og sekretær; Kirsten
Gottfredsen Minami, stud.mag., Danmark. Biblioteksassistent.
Temporær medarbejder; Roger Greatrex,
fil.kand., Sverige. Halvtidsassistent/datakonsulent.
Endvidere findes der bibliotekspersonale udstationeret
af Det kongelige Bibliotek til at varetage CINA's
bibliotek; bibliotekar Hanne Balslev (t.o.m.
15.11.1987, derefter forskningsbibliotekar Charlotte
Rohde) og biblioteksassistent Ib Norel.
Virksomhed:
1. Dokumentation/Bibliotek
Biblioteket har påbegyndt det forberedende arbejde
til den i 1988 planlagte overgang til edb, herunder er
forskellige muligheder for retrospektiv inddatering af
katalogen blevet undersøgt.
I begyndelsen af året publiceredes »SubjectCatalog
of the Library - Third Supplement«, compiled by
Hanne Balslev. Tredje supplement dækker bibliotekets
accession 1981-84. Det er blevet udsendt til relevante
bibliotker og institutioner i Norden.
2. Informationsvirksomhed
Informationsvirksomeden, herunder de vejledende og
rådgivende funktioner, der påhviler det videnskabelige
personale og/eller bibliotekspersonalet, har fortsat
mærket en voksende efterspørgsel.
Mange studenter og forskere har besøgt eller i kortere
perioder opholdt sig ved CINA, dels med henblik
på studier i biblioteket, dels med henblik på vejledning
fra instituttets videnskabelige medarbejdere.
Endvidere er der givet vejledning med hensyn til
kildemateriale og litteratursøgning. Instituttets medarbejdere
har ligeledes udarbejdet forslag til forelæsninger
og litteratur til arrangører af kurser. Information
om asiatiske emner og om CINA's virksomhed er
blevet givet i massemedierne og til besøgende repræsentanter
fra universiteter, institutter og myndigheder.
1018 Universitetets årbog 1987
3. Publikationsvirksomhed
I den videnskabelige serie Monograph Series er to titler
blevet publiceret, heraf er genoptrykt (No. 55, Elisabeth
Eide, »China's Ibsen«, resp. Nr. 47, Christine
Dobbin, Islamic Revivalism in a changing Peasant
Economy, Central Sumatra, 1784-1847).
Informationsbladet »CINA-NYTT« er udkommet
med tre numre, 6-8. »Annual Newsletter« No. 20 er
udkommet.
Subject Catalog of the Library er kompletteret i løbet
af året med et »Third Supplement«.
4. Stipendievirksomhed
Der blev uddelt 23 rejsestipendier til studieophold i
Asien og 23 kontaktstipendier til kortere studieophold
ved CINA og/eller andre institutioner i de nordiske
lande til et samlet beløb af dkk. 296.000.
5. CINA 'S asiatiske gæsteforsker program
I efteråret 1987 foretog professor Gong Weixin fra Department
of World Economy ved Shanghai University
of Finance and Economics og professor Montri Umavijani
fra Faculty of Humanities ved Kasetsart University,
Bangkok, forelæsningsturneer i de nordiske
lande.
Kauko Laitinen
9. Nordisk Institut for teoretisk Atomfysik/
Nordita
Nordisk Institut for teoretisk Atomfysik (Nordita) er
et fællesnordisk institut, der finansieres af Nordisk Ministerråd.
Instituttet far stillet lokaler til rådighed på
Niels Bohr Institutet. Der er et nært samarbejde mellem
forskere på de to institutter.
Formål:
Nordita blev oprettet i 1957. Det har til formål at fremme
videnskabeligt samarbejde mellem de nordiske
lande inden for den grundlæggende teoretiske atomfysik.
Instituttet skal drive forskning og uddannelse
samt fremme forskningen ved samarbejde mellem de
nordiske institutioner inden for området, f.eks. via udveksling
af forskere, ved at arrangere og finansiere besøg
af udenlandske gæsteforskere ved institutioner i
Norden, og ved at anordne eller yde bidrag til symposier
m.m. Instituttet modtager stipendiater fra de nordiske
lande (i reglen for to-års perioder) og udenlandske
gæsteforskere.
Organisation:
Nordita ledes af en styrelse bestående af indtil 3 medlemmer
fra hvert af de nordiske lande samt tre repræsentanter
for Norditas personale. Desuden er Norditas
direktør født medlem af styrelsen.
De nationale repræsentanter i styrelsen udnævnes
af Nordisk Ministerråd efter forslag af vedkommende
forskningsråd eller tilsvarende organ i respektive land.
For hvert land udnævnes en suppleant i styrelsen.
Styrelsen nedsætter blandt sine medlemmer et forretningsudvalg
bestående af direktøren og en af personalerepræsentanterne
samt et medlem fra hvert land,
herudover styrelsens formand, som tillige er formand
for udvalget.
Norditas professorer danner et professorkollegium,
der virker som rådgivende organ i videnskabelige
spørgsmål. Direktøren er formand for kollegiet.
Alle ansatte ved Nordita, herunder forskningsstipendiaterne,
danner et rådgivende institutkollegium.
Direktøren har ansvaret for den daglige ledelse af
Norditas virksomhed i overensstemmelse med de retningslinier,
der afstikkes af styrelsen, og for udførelsen
af styrelsens beslutninger i øvrigt.
Direktøren udnævnes af Nordisk Ministerråd efter
indstilling fra styrelsen.
Fagudvalg nedsættes afstyrelsen. Udvalgene består
af mindst et medlem fra de nordiske lande samt mindst
et medlem af Norditas professorkollegium. Fagudvalgene
virker som rådgivende organ for styrelsen.
Stab:
VIP:
Direktør: Allan R. Mackintosh.
Administrationschef: Nils Robert Nilsson.
Professorer: John Hertz, Alan Luther, Ben Mottelson,
Christopher Pethick, Paolo Di Vecchia.
Adjungerede professorer: Jens Nørskov til 30.6.1987,
G. E. Brown, Stony Brook.
Assisterende professorer: Mogens Høgh Jensen, Bernard
Jones, Roland Svensson, Andreas Wirzba.
Langtidsgæster: Bulbul Chakraborty, L. M. Falicov,
Andrew J.Jackson, Hans Skriver, E. Ormand, N. Nakayama,
S.-K. Yang.
Stipendiater: L. Appel, M.Arbman, T.Bengtsson,
G. Bjornsson, K. J. Donner, M. Flensburg, J. Grundberg,
P. A. Hansen, P. Hedegård, H. Heiselberg, J. R.
Honkonen, T.Jonsson, U.G.Jørgensen, H.Knutsen,
S. Larsson, M. L. Laursen, T. K. Lonnroth,
R.Madsen, E. J. O. Nykånen, M.Nylén. S. Sannan,
M. Springborg, G. 1. Thorbergsson, A. K. Tollstén,
E. Vuorio, M. Ogren.
TAP:
Helle Kiilerich, Ellen Pedersen, Inger Wadil, Birthe
Thorup, Hanne Bergen, Lisbeth Nordly, Inge Søndergård.
Forskningsvirksomhed m.v.
Instituttets virksomhed omfatter elementarpartikelfysik,
kernefysik, astrofysik og faststoffysik. Inden for
Tværfakultærc centre og eksterne forskningscentre m.v. 1019
astrofysik er de vigtigste forskningsområder kosmologi
og galaktisk fysik.
Programmet for faststoffysik omfatter blandt andet
komplekse og uordnede systemer, kvantevæsker og
beskrivelsen af elektroner på overflader. De grundlæggende
problemer, som studeres ved Nordita inden for
disse områder, har ofte interesse også for anvendt
forskning.
Kernefysik oplever i disse år en udvidelse af sine
grænser. Traditionelle problemer inden for kernestruktur
belyses gennem nye eksperimentelle indfaldsvinkler.
Fænomener, der har at gøre med nye faser,
studeres med projektiler med høj energi. Disse områder
bliver alle aktive udforsket ved Nordita i samarbejde
med eksperimentelle grupper i de nordiske
lande.
Norditas forskning inden for partikelfysik har først
og fremmest at gøre med strenge-teori, som ser ud til
at udgøre den mest lovende vej mod yderligere fremskridt.
Virksomheden i 1987 har stor set fulgt planerne. I
løbet af året besøgte et stort antal fysikere Nordita og
adskillige aflagde også besøg ved andre nordiske institutioner.
Af langtidsgæster opholdt 6 sig i København
og 9 i de nordiske lande. Desuden foregik som altid en
regelmæssig udveksling af forskere mellem Nordita og
medlemslandene.
Ved udgangen af 1987 var der 15 stipendiater fra
alle de 5 nordiske lande ved Nordita, hvor de fortsatte
deres uddannelse i teoretisk fysik.
Der blev afholdt 2 symposier ved Nordita, og Nordita
ydede støtte til yderligere 9 symposier i de nordiske
lande.
I 1987 blev der, bl.a. på basis af en rapport om Norditas
EDB-behov af D. Bailey udarbejdet for Nordisk
Ministerråd, taget beslutning om investering i EDBudstyr
i form af en grafikstation, og kompletterende
udstyr for at muliggøre en mere effektiv udnyttelse af
den VAX datamaskine på Niels Bohr Institutet som
Nordita har adgang til.
Nordita har i 1987 haft 30-års jubilæum. En detaljeret
beskrivelse af Norditas aktiviteter i 1987 vil kunne
findes i årsrapport og virksomhedsberetning.
Nils Robert Nilsson
10. Ordbog over det norrøne prosasprog
Den arnamagnæanske kommissions ordbog
Historie:
I 1937 blev det af Den arnamagnæanske kommission
(se tidligere) besluttet at påbegynde arbejdet på en
ordbog over det norrøne prosasprog. Begrænsningen
til prosasproget motiveredes med, at en ordbog over
det poetiske ordforråd nylig var udkommet (1931).
Ordbogen var i øvrigt oprindelig planlagt som et
supplement til Johan Fritzners ordbog (1886-96). Det
viste sig imidlertid snart både af videnskabelige og
praktiske grunde mere formålstjenligt at udarbejde en
selvstændig ordbog, som under ét behandlede alle belæg
på sproglige foreteelser uden hensyntagen til, om
de var registreret i ældre ordbogsværker eller ej.
Ordbogen skulle have til huse i København, hvor
størstedelen af de håndskrifter, som skulle fa betydning
for ordbogsarbejdet, opbevaredes i Den arnamagnæanske
samling og på Det kongelige Bibliotek. I
1939 kom arbejdet så småt i gang, og det første arbejdssted
blev Universitetsbiblioteket i Fiolstræde,
hvor de arnamagnæanske håndskrifter opbevaredes. I
1957 flyttede ordbogen sammen med det nyoprettede
Arnamagnæanske institut (se tidligere) til Proviantgården
på Christians Brygge, og i 1976 flyttede ordbog
og universitetsinstitut til Københavns Universitet på
Amager, Njalsgade 76, hvor vi nu kan arbejde tæt
sammen under gunstige betingelser; den faglige kontakt
med instituttets medarbejdere og gæster er af stor
betydning for ordbogsarbejdet i redaktionsfasen, og
vigtig er stadigvæk den nemme adgang til instituttets
enestående bibliotek og samling af håndskrifter/håndskriftfotografier.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4,5.
Redaktører: Helle Degnbol, Bent Chr. Jacobsen (ordbogsleder
juli 1986-juni 1988, jvf ndf), Eva Rode,
Kirsten Wolf.
Engelsksproget redaktør: Christopher Sanders.
TAP: Antal årsværk: 0,8.
Assistent: John Tietze.
Studentermedhjælp (45 t ugtl.): Gudvar5ur Mår
Gunnlaugsson, Gu5run Magmisdottir, Jette Knudsen,
Sign5ur Stefånsdottir, Veturli5i Oskarsson.
Ordbogen:
Ordbog over det norrøne prosasprog skal registrere og
beskrive ordforrådet i det norsk-islandske middelalderlige
sprog, som det foreligger i håndskrifter fra ældste
tid, dvs. ca. 1150. Grænsen nedad i tiden er for de
islandske teksters vedkommende sat til 1540, da den
ældste bevarede trykte islandske bog udkom. For de
norske teksters vedkommende er grænsen sat til ca.
1370 med den begrundelse, at der omkring det tidspunkt
skete så store forandringer i det norske sprog, at
norsk og islandsk herefter kun med vanskelighed kan
betragtes under ét. Ordbog over det norrøne prosasprog
i København knytter således an til det videnskabelige
ordbogsprojekt i Reykjavik, Ordabok Håskålans,
som leksikograferer det islandske sprog fra 1540
til vor tid, og til ordregistranten ved Norsk Leksikografisk
Institutt, Avdeling for gammelnorsk og mel1020
Universitetets årbog 1987
lomnorsk, hvis opgave det er at tilvejebringe et
fuldstændigt ordarkiv indtil ca. 1550. Middelalderlige
tekster, som kun er bevaret i sene afskrifter, behandles
af ordbogen på lige fod med de bevarede
middelalderlige værker.
Excerperingen er med enkelte undtagelser selektiv.
Den er for størstedelen af materialets vedkommende
sket efter trykte udgaver, men hvor der enten
ikke har foreligget nogen udgave, eller hvor den
eksisterende har været utilstrækkelig, har ordbogen
excerperet direkte fra håndskrifterne. Ved indsamlingen
har ordbogen bestræbt sig på at fa ordstof
fra forskellige tider og forskellige genrer repræsenteret,
især har en tættere udnyttelse af mindre klassiske
genrer og tekster resulteret i, at denne ordbog
kan fremvise et større og mere broget ordforråd end
tidligere norrøne ordbogsværker. Fremmedord i
norrøn kontekst hører med til materialet, navnestof
derimod ikke. Den i Norge og Island oversatte litteratur
nyder særlig opmærksomhed, og udenlandske
paralleller er inddraget til belysning af det norrøne
ordforråd.
Indsamlingen af materiale er i princippet færdig;
der foretages dog fortløbende opdateringer. Samlingen
består af ca. en million håndskrevne sedler.
I de alfabetisk ordnede ordbogsartikler vises ordenes
formvariation, morfologi og syntaktiske brug,
men størst vægt lægges der på den semantiske beskrivelse.
Ordforklaringer gives på både dansk og
engelsk og ledsages af et fyldigt citatmateriale med
nøjagtige, daterbare henvisninger til kilden.
Ordbogen skal udkomme i 12 bind. Det første,
der skønnes at blive på 3-400 sider, vil indeholde
indledning og følgende registre; 1. Register over
signaturer for benyttede udgaver/håndskrifter,
2. Register over benyttede pergamenthåndskrifters
dateringer, 3. Forkortelsesliste, 4. Bibliografi.
De øvrige 11 bind, hvert på 5-600 sider, skal
bringe ordbogsartikler.
I 1983 udkom: Ordbog over det norrøne prosasprog.
Udgivet af Den arnamagnæanske Kommission:
Prøvehæfte/A Dictionary of Old Norse Prose,
Published by The Arnamagnean Commission: Prospectus.
København.
Organisation:
Ordbogen ledes af ordbogsrådet, hvis medlemmer er
samtlige fastansatte medarbejdere. Ordbogens repræsentant
udadtil, ordbogslederen, vælges blandt de heltidsansatte
redaktører for to år ad gangen; hvervet går
på omgang efter en rækkefølge fastlagt ved lodtrækning.
Virksomhed i 1987:
Der arbejdes på såvel registre som ordbogsartikler
med henblik på ordbogens to første bind. Den grafiske
udformning styres elektronisk af medarbejderne. Alle
registre lægges i database. Registerbindet skal udkomme
i 1988.
I øvrigt henvises til The Arnamagnean Institute
& Dictionary: Bulletin.
Redaktionen
11. Pali Ordbogen
På det gammelindiske sprog pali - et indoeuropæisk
sprog nært beslægtet med sanskrit - er overleveret en
meget omfattende og righoldig litteratur. Den består i
hovedsagen af kanoniske tekster (Trekurven) med tilhørende
kommentarer og udgør vor vigtigste kilde til
kundskab om den ældste og — på grund af overleveringens
fuldstændighed og autenticitet - vel nok mest betydningsfulde
af den buddhistiske verdensreligions
skoler, Theravåda, efter sin geografiske spredning undertiden
også benævnt den »sydlige« buddhisme.
Inden for udforskningen af den ældre buddhismes
sprog og litteratur har de danske filologer Rasmus
Rask, Michael V. Fausbøll, Carl V. Trenckner, Dines
Andersen og Hans Hendriksen leveret leksikografiske,
grammatiske og tekstkritiske bidrag m.v., der blandt
fagfolk anses for både grundlæggende og mønstergyldige.
A Critical Pali Dictionary, der for tiden har til huse i
Købmagergade 52, 3., er et stort anlagt ordbogsprojekt,
der bygger på omfattende forarbejder foretaget af
Trenckner (1824-1891) og siden videreført og udbygget
af Andersen (1861-1940) i samarbejde med svenskeren
Helmer Smith (1882-1956). I tidens løb er flere
andre materialer (palitekster, konkordanser, seddeludskrifter
m.v.) indgået i samlingerne i København,
der dermed tjener som ordbogens hovedkontor.
Det er ordbogens opgave at give en grundig og kritisk
beskrivelse af ordforrådet som det forefindes i de i
Europa og Asien publicerede palitekster. Hver af ordbogens
artikler søger på grundlag af omhyggeligt udvalgte
eksempler og med nøjagtige stedhenvisninger
at registrere og defindere det behandlede ords betydning
(eller betydninger), betydnings-nuancer og -udvikling.
Formålet hermed er ikke blot at skabe et arbejdsinstrument
til brug for paliforskningen, men tillige
et redskab af stor indirekte betydning for studiet af
andre buddhistiske skoler, samt for indologien og den
indiske sprogvidenskab i almindelighed.
Adskillige har gjort den erfaring, at ordbogen er af
afgørende betydning for forståelsen af buddhismen, de
fleste er bekendt med at buddhismen har været den
vigtigste kulturskabende faktor i store dele af Asien, og
enhver vil forstå den praktiske betydning af at vide
god besked om forholdene på den del af kloden i vore
dage. Om den almene, om end indirekte, værdi af et
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 1021
tilsyneladende så eksotisk foretagende som »Københavner-
ordbogen« er der således næppe grund til at
nære tvivl.
Ordbogens første bind, der udkom hæftevis i årene
1924-48, omfatter ord begyndende med A. Ikke
mindst i mangel af dansk arbejdskraft lå foretagendet
herefter stille nogle år før udgivelsen af andet bind
kunne tage sin begyndelse med første hæfte i 1960 —nu
og siden og til forskel fra før, med en lang og vekslende
række udenlandske navne blandt bidragsyderne. Også
chefredaktørerne måtte hentes udenlands: siden
1968 stod professor Alsdorf, (Hamburg), med det videnskabelige
ansvar, og efter hans død i 1978 gik det
videre til K.R.Norman, (Cambridge). Begge redaktører
har fra dansk side haft en højt værdsat hjælp i fru
Else Paulys udmærkede indsats indtil denne i 1984
blev afløst af Chr. Lindtner, der fortsat er ordbogens
danske redaktør og administrator (sammen med Det
kongelige danske Videnskabernes Selskabs ordbogskommission,
hvoraf han også er medlem). Som videnskabelig
medarbejder blev i 1986 ansat Ole Holten-
Pind.
Andet binds fjortende hæfte var færdigt i slutningen
af 1987, og det betyder at ordbogen nu nærmer sig
afslutningen af vokalbindet. Man regner her med 1990
som skæringsår.
A Critical Pali Dictionary's fremtidsudsigter har i årenes
løb givet de involverede parter anledning til en del
hovedbrud og bekymring. Fra dansk side har Carlsbergfondet
og Statens humanistiske Forskningsråd tilsagt
støtte til vokalbindenes afslutning, altså endnu et
par år. Uden disse organers mangeårige trofaste støtte
var ordbogen ikke nået så vidt, som den trods alt er. På
den anden side er der fra alle kanter et enstemmeigt
ønske om, at vi fortsætter arbejdet med de følgende
bind (ca. otte konsonantbind). Disse omstændigheder
har naturligt medført, at ordbogens ledelse ser det som
sin opgave at sondere mulighederne for udenlandsk
støtte fremover, d.v.s. efter skæringsåret 1990. Der er
behov forsåvel videnskabelig som økonomisk støtte for
at projektet kan fortsætte. Hvis man fra dansk side virkelig
er indstillet på at sige fra, vil det sikkert være
muligt at videreføre ordbogsarbejdet uden for landets
grænser med udenlandske midler. Det er en tænkelig
løsning, men alligevel noget af en falliterklæring.
Hvad den danske ordbogskommission derfor sigter
mod, er at opretholde kontoret i København med en
hel eller halv videnskabelig medarbejder bistået af en
medhjælp på deltid. Denne tanke finder glædeligvis
loyal opbakning hos ordbogens udenlandske medarbejdere.
For tiden arbejdes på andet binds femtende hæfte,
som forventes at udkomme i 1988.
I årets løb har ordbogens kontor traditionen tro
modtaget besøg af chefredaktøren, K. R. Norman, fra
Cambridge (august) samt C. Caillet og N. Balbir, begge
Paris. På den danske side arbejder Pali-ordbogen
med et årligt budget på omkring kr. 200.000 . Midlerne
hidrører ligeligt fra Carlsbergfondet og Statens humanistiske
Forskningsråd og anvendes til aflønning af
en videnskabelig medarbejder på hel tid, bistået af en
sekretær på deltid, og til dækning af omkostninger i
f.m. trykning og kontorhold.
For trykningen svarer Bianco Luno, for udgivelsen
står Det kongelige danske Videnskabernes Selskab og
for salget selskabets agent Ejnar Munksgaard A/S,
København.
Fra tysk side yder Akademie der Wissenschaften
und der Literatur, Mainz, sit bidrag ved opretholdelsen
af et veludstyret ordbogskontor besat på fuld tid
med Friedgard Lottermoser.
I Calcutta har den indiske regering med regeringens
støtte for år tilbage oprettet et ordbogskontor.
Under ledelse af Dr. H. Chatterjee er vore indiske kolleger
for tiden i gang med at forberede artikler til offentliggørelse
i det første af de påtænkte konsonantbind.
Chr. Lindtner