V. Det naturvidenskabelige Fakultet
Prioritering og planlægning
»Mærkesager«
I sin langtidsplan fra 1986 har fakultetet prioriteret 19
fagområder særlig højt. Disse såkaldte »mærkesager«
repræsenterer områder, hvor der internationalt sker
en stærk udvikling i disse år, og hvor fakultetet rummer
enten spirende eller veletablerede forskergrupper
på højt internationalt niveau. Fakultetet ønsker hermed
at støtte sådanne områder, som kan markere
dansk forskning internationalt.
Fakultetet har til hensigt løbende at justere langtidsplanen.
Ved en drøftelse med ministeriet og dets
rådgivende organer i januar 1987 blev fakultetets plan
i hovedtræk meget positivt modtaget. Kun ved to af
mærkesagerne stillede Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd sig tvivlende overfor det rigtige i at udbygge
disse områder ved Københavns Universitet.
Det drejede sig om etologi-stressbiologi og brakvandsøkologi.
Med kaldelsen i februar 1987 af professor, dr.phil.
Tom Fenchel til professoratet i marinbiologi pegede
fakultetet selv på et nyt højt prioriteret område, den
biologiske oceanografi.
Fakultetets mærkesager for de kommende år er således:
Matematik: Operatoralgebra
Partielle differentialligninger, Lie
grupper og matematisk fysik.
Datalogi: Semantikbaseret programbehandling
Diskret optimering
Programmering af paralleldatamater
Kemi: Marin naturstofkemi
Fysik: Materialefysik
Klimaforskning
Teoretisk fysik
Detektorsystemet Nordball
Zoologi: Akvatisk økologi
Etologi-stressbiologi
Botanik: Celle-, vævs- og organdifferentiering
Molekylærbiologi: Stofskiftekontrol og regulation af
genexpression i bakterier
Zoofysiologi: Membranfysiologi og -biokemi
Muskelfysiologi og -metabolisme
Geologi: Studier af gas-væske indeslutninger
i mineraler
Geografi: Stoftransport og sedimentbalance
i fluviale og æstuarine systemer
Bygeografi og bebyggelsesgeografi.
Nogle konkrete tiltag
Disse områder har fakultetet i 1987 søgt at styrke bl.a.
gennem følgende konkrete tiltag:
I datalogi er i april 1987 besat to professorater: det
ene med henblik på mærkesagen semantikbaseret programbehandling,
det andet med henblik på mærkesagen
diskret optimering. Der er med henblik på besættelse
i 1988 sket genopslag af det i 1987 ledigblevne
professorat indenfor programmering af paralleldatamater.
Herudover har fakultetet søgt at støtte opbygningen
af disse emner gennem løbende opslag af adjunkt-
og lektorstillinger, og ved at søge særlige rekrutterings-
og fastholdelsestillæg til lærerne ved Datalogisk
Institut.
I fysik har fakultetet på sit møde i december 1987
vedtaget at kalde dr.scient.h.c. Aksel Wiin-Nielsen til
et professorat i fysik med særligt henblik på dynamisk
meteorologi og dennes samspil med den dynamiske
oceanografi. Herudover har fakultetet søgt ministeriets
støtte til at besætte et lektorat i dynamisk oceanografi
over forskningsomstillingspuljen. Hermed søges
området klimaforskning styrket gennem tilførsel af
tværgående ekspertise på det meteorologisk-oceanografiske
område.
I fysik har fakultetet støttet Fysisk Laboratorium i
dettes bestræbelser på at fa eksterne midler til det apparaturkrævende
område materialefysik, og laboratoriet
er sidst på året blevet udpeget som hjemsted for et
instrumentcenter med henblik på molekylstråleepitaksi.
728 Universitetets årbog 1987
I zoologi har fakultetet som nævnt kaldt professor,
dr.phil. Tom Fenchel, der indtil 1. april 1987 var professor
ved Aarhus Universitet, for at starte opbygningen
af en stærk forskergruppe indenfor den marine
økologi/den biologiske oceanografi ved Marinbiologisk
Laboratorium i Helsingør. Fakultetet tilfører såvidt
muligt ressourcer hertil, således er i 1987 tilført et
adjunktur til dette område.
I molekylærbiologi har fakultetet opslået et professorat
i biokemi, hvis fagområde skal styrke og udbygge
mærkesagen. Fakultetet er tillige indstillet på at tilføre
midler til ombygning på dette vigtige område ud af
egen ramme.
I geologi har fakultetet styrket mærkesagen gas-væske
indeslutninger i mineraler gennem opslag af en
lektorstilling, der netop blev besat ved årets udgang.
I geografi er bygeografien søgt styrket gennem et
professoratsopslag, og gennem tilførsel af eksterne lektorer
til aflastning af den faste videnskabelige stabs
store undervisningsbelastning.
Professorats plan
I langtidsplanen fremlagde fakultetet en professoratsplan,
der indebærer besættelse af 27 professorater i perioden
1987-93. Efter enkelte justeringer er denne plan
nu iværksat, og dette har ført til besættelse af 3 professorater
i 1987 og opslag af yderligere 7 professorater
med henblik på besættelse i 1988. Det er fakultetets
formulerede politik at opslå disse professorater internationalt,
og erfaringerne i 1987 viser stor udenlandsk
interesse for at søge disse danske slutstillinger.
Det naturvidenskabelige Fakultet 729
Fysik
1. Astronomisk Observatorium
(Observatorierne i København og Brorfelde og
observationsstationerne ved European Southern
Observatory, Cerro La Silla, Chile, og
Observatorio del Roque de los Muchachos, La
Palma, Spanien).
Historie:
Astronomien, læren om himmellegemernes forhold,
har ældgamle rødder. For vor vestlige kultur skal blot
nævnes, at astronomi i den græske oldtid ligesom historie
havde sin muse (Urania og Kleio), og Hipparchos
og Ptolemæus er de to fremragende personligheder
i den videnskabelige astronomi.
Ved Københavns Universitet kom faget ind med
praktisk virke ved almanakberegningen, fra begyndelsen
(o. 1536) udført af professorerne i medicin, senere
af en professor i matematik, men fra 1717 af den ordinerede
professor i astronomi. Endnu i dag udføres den
ofTicielle almanaks beregninger af Københavns Universitets
Astronomiske Observatorium. I den astronomiske
forskning står Tycho Brahe og Ole Rømer
blandt de store, banebrydende i naturvidenskabernes
historie. Opførelsen af Rundetårn som det næstældste
statsobservatorium i Europa begyndte 1637, fire år efter
at det ældste blev grundlagt i Leiden. Astronomisk
Observatorium er således universitetets ældste, endnu
fungerende institut. Fler virkede Brahes elev Longomontanus
som første professor i astronomi, og kendte
navne herfra er Rømer og Horrebow samt Thomas
Bugge, der udover astronomisk arbejde og varetagelse
af mangeartede praktiske hverv ligesom Rømer også
blev den ledende skikkelse i Videnskabernes Selskabs
kortlægning af Danmark.
Fra 1815 til 1850 var H.C.Schumacher ordinær
professor, men opnåede 1826 tilladelse til at bosætte
sig i Altona i forbindelse med, at han skulle lede Den
Danske Gradmåling, som han havde foreslået udført
fra Lauenburg til Skagen. Schumacher indstiftede
desuden tidsskriftet Astronomische Nachrichten, der
blev et hovedorgan for international astronomisk
kommunikation. Fra 1831 udnævnes C.F.Olufsen
som vikar i København, først som lektor, fra 1832 som
professor til sin død i 1855. Rundetårn var efterhånden
utidssvarende, og Olufsen virkede derfor overvejende
med bearbejdelse af observationer opnået andetsteds
og ved teoretiske undersøgelser. Efterfølgeren,
den tyskfødte H. L. d'Arrest, der var ordinær professor
fra 1857 til sin død i 1875, virkede for opførelse
af et nyt observatorium på Rosenborgbastionen på
den gamle Østervold, altså lidt nord for Rundetårn
med dettes meridian gående gennem det nye meridiankredsrum.
Observatoriet, der var færdigt i 1861,
udstyredes med en 28 cm/4.9 m Merzrefraktor (linsekikkert,
objektivdiameter/brændvidde) i kuppelrummet
og meridiankreds og passageinstrument i hver af
de to mellemrum grænsende til embedsboligerne for
professor og observator mod henholdsvis vest og øst.
Arkitekt for det nye observatorium var akademiprofessor
Chr. Hansen.
Meridiankredsens astronomiske formål er bestemmelse
af stjernepositioner, men dette sker under tilknytning
til tidsmålinger. Omvendt kunne disse observationer
også benyttes til tidskontrollen, og Danmarks
olficielle tidstjeneste hørte derfor under observatoriet
ved dettes hovedur. Senere kontrolleredes
dette ved radiosignaler knyttet til meridianobservationer
andre steder, og senere igen kontrolleredes hoveduret
af Polyteknisk Læreanstalts kvartsur. Fra 1965
ophørte observatoriets ansvar for tidstjenesten.*
I en tidlig fase af denne markeredes tiden udadtil
med signaler klokken tolv middag - først med et signalflag
fra Rundetårn, siden hen med en kugle anbragt
på Nikolaj Kirketårn, senere på silopakhuset i
Frihavnen, og kugler også andetsteds i landet.
Der virkedes meget aktivt med aktuel observationsmæssig
forskning på det nye observatorium på Østervold
af professor og observator, og i 1895 anskaffedes
en ny dobbeltrefraktor med to kikkerter til henholdsvis
visuelle og fotografiske observationer. Men allerede
under d'Arrest's efterfølger som professor og direktør,
Th. N. Thiele, gik man ind i overvejelser om at
opbygge et observatorium helt uden for København,
som selvstændig enhed eller som filial af observatoriet
i København. Tanken måtte dog opgives den gang af
praktiske, kommunikationsmæssige og økonomiske
grunde.
Under Thieles efterfølger, Elis Stromgren, der virkede
som professor fra 1907 til 1940, fortsattes observationsarbejdet,
men perioden blev især markeret ved
meget omfattende beregninger inden for celest mekanik
(Solsystemets bevægelsesforhold). Fra 1914 med
1. verdenskrigs udbrud kom observatoriet til at spille
en afgørende rolle som neutral formidler af international
astronomisk kommunikation gennem oprettelsen
af et centralbureau på Østervold, som så efter stiftelsen
af den Internationale Astronomiske Union (I AU)
i 1919 overtog denne unions telegrambureau. Der går
her en klar forbindelse tilbage til Schumachers oprettelse
af Astronomische Nachrichten. Telegrambureauet
forblev ved observatoriet indtil 1965. Observatoriets
anseelse udadtil markeredes også af, at Stromgren
var præsident for det Internationale Astronomische
Gesellschaft fra 1921 til 1930. I 1946 afholdtes et
internationalt møde i København, hvor fremtrædende
* De i moderne tid udviklede fysiske »frekvensnormaler
« i kvartsure og atomure overgår så langt den
astronomiske jordens rotationstid, i stabilitet.
730 Universitetets årbog 1987
delegerede forberedte den første IAU kongres efter 2.
verdenskrig.
Ved Bengt Stromgrens tiltrædelse som ekstraordinær
og fra 1940 som ordinær professor, iværksattes undersøgelser
af områder på Sjælland med henblik på
oprettelse af et filialobservatorium med moderne teknisk
udstyr og kikkerter af moderat størrelse, som ville
være ydedygtige i det danske klima. Ved Ole Rømers
300 årsdag i 1944 skænkede Carlsbergfondet en bevilling
til anskaffelse af en moderne meridiankreds. Ved
Tycho Brahes 400 årsdag i 1946 suppleredes beløbet
op til aktuelt prisniveau, fondet gav tilsagn også om et
betydeligt beløb til det kommende observatoriums hovedbygning,
og der blev fra staten givet bevilling til
køb af en grund og til forberedende arkitektarbejder. I
1947 erhvervedes en gård i Brorfelde. Observatoriebakken
(38 ha) forblev universitetets ejendom, medens
resten frasolgtes —og den nye meridiankreds blev
bestilt hos det ansete astrooptisk-tekniske firma
Grubb Parsons i Newcastle. I 1952 tiltrådte finansudvalget,
at en første etape af Brorfelde-observatoriet
blev påbegyndt. Meridiankredsbygningen stod færdig,
da kikkerten blev leveret det følgende år, og i 1955
var det mekaniske værksted samt de tre første tjenesteboliger
opført. I 1957 stod hovedbygningen og den
fjerde bolig færdig, i 1958 Schmidtkikkertbygningen
og i 1964 den femte og sidste bolig.
Værkstedet var dimensioneret i størrelse og maskinudstyr
sådan, at de mekaniske kikkertmonteringer
kunne konstrueres der - optikken måtte så leveres
udefra. Hovedkonstruktionen blev Schmidt-kikkerten,
der stod færdig opstillet i 1966; men desuden er
der blevet bygget en række mindre kikkerter med
spejldiametre fra 40 til 60 cm. Den første var en 50 cmkikkert,
som blev opstillet i Brorfelde i 1958.
Udover meridiankredsen og Schmidt-kikkerten var
der planlagt en tredie hovedkikkert (linseastrograf),
men da man nåede hertil, var Danmark blevet medlem
af organisationen ESO (European Southern Observatory)
med observatorium i Chile. Hertil blev 50
cm-kikkerten flyttet i 1969 til udnyttelse for dansk astronomi
med 2/3 og for ESO med 1/3 af nætterne året
igennem. Statsbevillingen til den tredie Brorfelde-kikkert
blev da konverteret til aktuelt prisniveau og suppleret
med bevillinger fra Carlsbergfondet og Statens
naturvidenskabelige Forskningsråd. En spejlkikkert
med spejldiameter 1,5 m og i moderne optisk dimensionering
blev konstrueret hos ovennævnte Grubb Parsons,
opstillet ved ESO i Chile med driv- og kontrolsystem
af nyeste klasse og udstyret med de mest moderne
og ydedygtige biinstrumenter. Observationerne
begyndte i 1978. Kikkerten deles med ESO med lige
store del af observationstiden til hver part.
Meridiankredsen er i løbet af de 30 år efter opstillingen
blevet udnyttet til meget nøjagtige positionsbestemmelser
først med fotografisk senere med fotoelektrisk
registreringsteknik, hvilken sidste er direkte tilgængelig
for automatisk programmering og styring
samt EDB-reduktion af målingerne.
I 1979 skabte Spanien, repræsenteret ved Instituto
de Astrofisica de Canaria (IAC), mulighed for, at en
række lande kunne etablere observationsfaciliteter på
Observatorio del Roque de los Muchachos på den kanariske
ø, La Palma. Danmark tilsluttede sig det internationale
samarbejde ved at flytte den fuldautomatiske
meridiankreds til observatoriet, hvor den blev taget
i brug i 1984. Driften af meridiankredsen har siden
foregået i et samarbejde mellem Spanien, England og
Danmark. Som led i et nordisk samarbejde vil en 2.5 m
kikkert blive opstillet på La Palma fra 1988.
K. Gyldenkerne
Stab:
VIP: Antal årsværk: 21,2.
Professor: H. E.Jørgensen.
Lektorer: J.Andersen (/s orlov), J.V.Clausen,
O. H. Einicke, K. Gyldenkerne, L.Hansen, L. Helmer,
B. E. Helt, E. Høg (orlov fra 1.8.87), K.T.Johansen,
A. Nordlund (orlov fra 1.8.87), B. Nordstrom
{Vt orlov), E. H. Olsen, H. J. Fogh Olsen, J. Otzen Petersen
(bestyrer), P. Kjærgaard Rasmussen.
Adjunkt: J. Knude.
Civilingeniører: P. C. Hansen, R. Florentin Nielsen.
Stipendiater: G.K.Andreasen, C. V Fabricius,
G. A. P. Franco, P. Møller, C. Petersen.
TAP: Antal årsværk: 17,8.
K. A. Augustesen, J.Christiansen, H. Dyrhof,
L. B. Cross, H. Hansen, R. Hansen, Å. Hansen,
N. Holme, B. E.Jensen, K. S.Jensen, M.Jensen,
P. B.Jensen, K.Jiirs, A.-L. Kiessling, R. Kleitrup,
T. Knudsen, H. H. Larsen, N. Michaelsen, K. Florentin
Nielsen, P. Nørregård, A. Pedersen, T. Petersen,
T. Søgaard.
Forskningsvirksomhed:
Ved Astronomisk Observatorium arbejdes der med
astronomiske forskningsprojekter inden for et meget
bredt felt. Astronomiens to hovedområder er astrometri
— studiet af himmellegemers positioner og disses
ændringer med tiden - og astrofysik - studiet af himmellegemernes
fysiske egenskaber. Der foregår ved instituttet
en betydelig aktivitet inden for begge områder.
For astrofysikkens vedkommende arbejdes der
både teoretisk og observationelt, og emnerne omfatter
problemstillinger i såvel vor egen galakse. Mælkevejssystemet,
som i Universet uden for denne - ekstragalaktisk
astronomi.
Instituttets forskningsvirksomhed er desuden karakteriseret
ved en høj grad af samarbejde. For det
første samarbejdes der inden for instituttet på konkrete
problemstillinger ved, at forskellige forskergrupper
koordineret angriber emnet fra vidt forskellige synsvinkler
og således bidrager til en mere alsidig belysDet
naturvidenskabelige Fakultet 731
ning af dette. For det andet udføres langt den største
del af de enkelte forskningsprojekter som led i nationalt
og internationalt samarbejde, og disse kontakter
er meget omfattende. Foruden med kolleger fra danske
institutter som Astronomisk Institut ved Aarhus
Universitet, Niels Bohr Institutet, NORDITA,
Dansk Rumforskningsinstitut og Geodætisk Institut
samarbejdes der med kolleger fra de nordiske lande,
især Sverige og Finland. Men herudover samarbejdes
der også med en række observatorier i medlemslandene
i European Southern Observatory (ESO),
herunder Belgien, Frankrig, Flolland, Italien, Svejts
og Tyskland, såvel som i lande uden for ESO.
Blandt disse kan nævnes Brasilien, Canada, England,
Japan, Kina, Mexico, Polen, Spanien og USA.
Hjørnestenen i instituttets observationelle forskning
er Danmarks medlemskab af ESO. Herigennem
har danske astronomer adgang til et stort, moderne
bjerg-observatorium på den sydlige halvkugle
på Cerro La Silla, Chile. Derfra kan man udforske
dele af Universet, der ikke kan observeres fra Danmark,
fx Mælkevejssystemets centrum eller dettes to
satellit-galakser, de Magellanske Skyer. Herudover
er der ved ESO adgang til teleskoper med op til 3.6
m diameter og til observationsinstrumenter, der teknisk
og økonomisk langt overstiger vores egne kræfter.
Hertil kommer et fremragende klima med exceptionelt
gode observationsbetingelser. En mangedobling
af det forskningsmæssige udbytte af ESOmedlemskabet
(Danmarks andel i ESO er kun ca.
3%) er opnået ved placeringen af Københavns Universitets
egne 1.5 m og 50 cm kikkerter ved ESO.
Adgangen til rimelige mængder observationstid på
moderne kikkerter i et godt klima er en helt afgørende
forudsætning for en stor del af instituttets forskning.
Ved en række forskningsprojekter er der behov for
tilsvarende faciliteter på den nordlige halvkugle.
Her har man adgang til observatorier i Frankrig,
Mexico, Spanien og USA, til dels som led i samarbejdsaftaler
om gennemførelse af større forskningsprojekter.
På længere sigt er en fast etablering
dog at foretrække. Den er opnået ved Danmarks deltagelse
i det internationale observatorium Roque de
los Muchachos på den kanariske ø La Palma, hvor
Brorfelde-observatoriets meridiankreds nu er i fuld
aktivitet (se nedenfor). Herudover får man efter aftalerne
en vis adgang til at benytte de større, hovedsagelig
engelske, teleskoper til astrofysiske observationer.
Danske og øvrige nordiske astronomers fremtidige
forskningsmuligheder på nordhimlen vil herudover
forbedres betydeligt, når det Nordiske Optiske Teleskop
(NOT) med en spejldiameter på 2.5 m opstilles
på La Palmaobservatoriet, efter planen i 1988. Projektets
organisation er nærmere beskrevet i Årbog
for 1984.
Observationsaktiviteten ved Astronomisk Observatorium
er imidlertid ikke begrænset til jordbaserede
teleskoper. Observationer i bølgelængdeområder
uden for det synlige, dvs. i radioområdet, i det infrarøde
og i ultraviolet-, røntgen- og gammastråleområderne,
belyser fysiske betingelser og processer, der
ofte på afgørende vis bidrager til forståelsen af de
studerede objekter. Bortset fra radioområdet foretages
disse observationer fra satellitter, og adskillige
forskningsprojekter ved instituttet er baseret på eller
inddrager data fra satellitter, oftest således at satellitobservationerne
kompletteres med nøjagtige observationer
udført med instituttets egne eller med ESO's
kikkerter i Chile. Danmarks medlemskab af European
Space Agency (ESA) er den afgørende forudsætning
for adgangen til at udføre satellitobservationer.
Hertil kommer, at flere medarbejdere ved instituttet
har kunnet aflønnes af ESA-følgeforskningsmidlerne
til rumforskningsprojekter. Forskningsprojekter
udført af instituttets medarbejdere omfatter
observationer med IUE, EXOSAT og IRAS-satellitterne,
og der deltages endvidere i planlægningen
af den astrometriske satellit HIPPARCOS og af programmer
hertil. Endelig er der bevilget tid til flere
forskningsprojekter på det 2.4 m store rumteleskop
(Space Telescope), der opsendes i 1989 og forventes
at bringe revolutionerende fremskridt inden for flere
astronomiske forskningsfelter. Et EDB-anlæg til
bl.a. billedbehandling i forbindelse med disse projekter
blev installeret i 1984 (se Årbog 1984) og er
videre udbygget i 1985-87.
Efter ovenstående generelle oversigt over rammerne
for instituttets forskningsaktiviteter skal der i det
følgende kort redegøres for status og udvikling vedrørende
instituttets observationsinstrumenter, dvs.
1.5 m og 50 cm teleskoperne ved ESO, La Silla,
Chile, meridiankredsen ved Roque de los Muchachos
observatoriet. La Palma, og Schmidt-teleskopet
og de fotometriske teleskoper i Brorfelde. Herefter
vil de enkelte forskningsprojekter blive omtalt, grupperet
efter hovedemner. For såvel instrumentelle udviklingsprojekter
som for hovedparten af de astronomiske
forskningsprojekter gælder, at de planlægges
og udføres langsigtet, dvs. over perioder på flere år.
Nærværende beretning vil kun nærmere beskrive de
projekter, der er taget op eller afsluttet i 1987. For
øvrige projekters vedkommende vil der blot blive redegjort
for status og resultater opnået i årets løb,
mens der henvises til tidligere årbøger for fyldigere
beskrivelser af projekterne.
/. Astronomisk Observatoriums teleskoper
1.1 1.5 m teleskopet
Instrumentet har været i rutinemæssig drift i hele
1987. Den tilgængelige observationstid er fortsat fuldt
besat. I de mørke perioder er der hovedsagelig obser732
Universitetets årbog 1987
veret med CCD-kameraet. De månelyse perioder er
især anvendt til fotometri og til radialhastighedsobservationer
med specialinstrumentet CORAVEL. 1.5 m
teleskopet har igennem hele året fungeret med bemærkelsesværdigt
fa tekniske forstyrrelser.
I Årbog 1986 blev en mulighed for yderligere forbedring
af 1.5 m kikkertens billedkvalitet omtalt. Denne
forbedring af Ritchey-Chretien fokus blev etableret
i foråret 1987 ved hjælp af en mellemring.
Det mekanisk og det elektroniske værksted i Brorfelde
har i samarbejde med M. Ziebell og D. Hofstadt,
ESO, udviklet en ny adapter til 1.5 m teleskopet. Den
eksisterende adapter har været i drift i 10 år, og nogen
mekanisk nedslidning er konstateret. Det nye adapterdesign
inkluderer TV-guiding, og vil udnytte det forbedrede
fokus, som netop er omtalt. De nødvendige
bevillinger til gennemførelse af udskiftningen af adapteren
er givet i 1987, og arbejdet forventes afsluttet i
1988 (H. Dyrhof, H. H. Larsen, R. Florentin Nielsen,
R Nørregaard).
/. 2 50 cm teleskopet
Som nævnt i tidligere årbøger er dette teleskop under
fuld kontrol af et i Brorfelde udviklet mikrocomputersystem.
Dette har også i 1987 fungeret problemfrit og
til observatørernes fulde tilfredshed.
Et programmel, som gør det muligt at observere
fuldautomatisk med fotoelektrisk fotometri på 50 cm
teleskopet er sat i drift. Det udnytter en autocentreringsanordning
i kikkertindstillingssystemet, således
at kikkerten selv kan finde og observere stjernerne fra
en liste. Til minde om professor Bengt Stromgren (21.
januar 1908-4. juli 1987) benævnes teleskopet herefter
»Stromgren Automatic Telescope«. E. H. Olsen har
gennemført en lang observationsrække med fuldautomatisk
drift af teleskopet (H. H. Larsen, R, Florentin
Nielsen, R Nørregaard, E. H. Olsen).
1.3 Meridiankredsen
»Carlsberg Automatic Meridian Circle« (CAMC) har
været i rutinemæssig drift på La Palma hele året. Drift
og vedligeholdelse uden teknisk personale fast på stedet
har fungeret tilfredsstillende.
Der er året igennem lagt en noget større vægt på
observationsprogrammer med svage stjerner end i tidligere
år. Omkring 14000 programstjerner er færdigobserveret,
der er udført 2200 observationer af planeter
og satellitter, samt 20000 observationer af fundamentalstjerner.
Observationsresultaterne for 1986 er færdigdiskuteret
og under trykning. De omfatter 106548 observationer
af 19156 programstjerner og 2997 observationer af
4 planeter, 1 måne og 61 småplaneter, hertil kommer
mere end 20000 observationer af fundamentalstjerner.
Ved reduktionerne er for første gang anvendt det nye
fundamentalkatalog, FK5, og det har endvidere været
muligt at drage fordel af elimineringen af indre refraktion
i kikkertrøret. Hvad de i 1986 og 1987 observerede
programmer angår henvises til beskrivelsen i årbøgerne
for 1984-1986.
Et nyt passagemikrometer er bygget færdigt og afprøvningen
er i gang. Det forventes installeret på La
Palma i marts 1988 (O. H. Einicke, C.Fabricius,
L. Helmer (projektleder), B.E.Jensen, R B.Jensen,
T. Knudsen i samarbejde med kolleger fra England og
Spanien).
1.4 Schmidt-teleskopet og 25 og 40 cm teleskoperne i
Brorfelde
Teleskoperne i Brorfelde er fortsat i regelmæssig drift.
Schmidt-kikkerten anvendes både til fotometriske observationer
ved ekstragalaktiske programmer og til
astrometriske observationer bl.a. afobjekter i solsystemet.
De mindre kikkerter anvendes til en række fotometriske
programmer. Der har i denne forbindelse
manifesteret sig stor interesse fra 1. dels studerende for
at udføre øvelsesopgaver, bl.a. inden for fotometri,
med teleskoperne i Brorfelde. 25 cm teleskopet anvendes
til fotometri af variable stjerner. Københavns Folkeuniversitet
har herunder også benyttet dette teleskop
(K. Augustesen, J. V. Clausen, K. Gyldenkerne,
R. Florentin Nielsen, RJensen).
2. Ekstragalaktisk forskning
I en række forskningsprojekter studeres selve Universets
struktur, udstrækning og udvikling (kosmologi),
såvel som fænomener i fjerne galaksehobe og enkeltgalakser.
Det følgende afsnit behandler disse projekter.
2.1 Dobbeltkvasaren QSO 0957 + 561 A,B er formentlig
et dobbelt billede af een og samme kvasar
dannet af en gravitationel linse. Observationerne med
Schmidt-teleskopet i Brorfelde er videreført for at opnå
en sikrere bestemmelse af tidsforskellen mellem de
to gravitationelt afbøjede billeder af kvasaren. I 1987
er der ikke fundet større intensitetsændringer, hverken
i komponent A eller i komponent B; og den bedste værdi
for tidsforsinkelsen er uændret 1.55 år.
I Årbog 1986 nævntes eftersøgning af hurtige lysvariationer
i dobbeltkvasaren, som kan skyldes »mikrolinsning
«, en linseeffekt, der forårsages af små objekter,
fx stjerner, i den galakse der ligger mellem kvasaren
og os. Eftersøgningen var resultatløs, idet signal/
støjforholdet i observationerne var for ringe. Det kan
forbedres ved brug afCCD detektor (K. Augustesen,
R. Florentin Nielsen, A. B. Saust).
2.2 En gennemmønstring af udvalgte felter på sydhimlen
med 1.5 m kikkerten for dybtgående eftersøgning
afkvasarer er snart afsluttet. Nødvendige supplerende
observationer andet steds har været under
langsommere udvikling (K. Gyldenkerne i samarbejde
med M. Hawkins og R. Cannon, Skotland).
Det naturvidenskabelige Fakultet 733
2.3 Gennemsigtigheden afUniverset i den ultraviolette
del af spektret for bølgelængder kortere end Lymangrænsen
på 912 A studeres i et projekt, der næsten er
afsluttet. Størrelsen af den ultraviolette absorption
har betydning for evt. eftersøgning af objekter med ekstrem
høj rødforskydning og for bestemmelsen af heliumindholdet
i fjerne, intergalaktiske gasskyer
(P. Møller).
2.4 Der er planlagt CCD fotometri for udvalgte kvasarer
for at studere korrelationer mellem rødforskydningerne
i deres absorptions- og emmissionsliniesystemer
og kvasarernes indre egenskaber, som fx deres energiudstråling
eller tilstedeværelsen af støvabsorption
og variabilitet (P. Møller, P. Kjærgaard Rasmussen).
2.5 En analyse af absorptionslinier i kvasarspektre baseret
på 8 spektre med høj rødforskydning (indtil 3.2)
er ved at være afsluttet (P. Møller i samarbejde med
P.Jakobsen og M. A. C. Perryman, ESA/ESTEC,
Holland).
2.6 Eftersøgningen efter naboer til kvasarer med stor
rødforskydning (z > 3), ved hjælp af CCD optagelser
gennem smalle filtre, fortsætter som planlagt. Indtil
nu er 17 felter observeret færdig.
I litteraturen diskuteres karakteren af det hidtil eneste
fundne objekt (PK.S 1614 -(-51A) ivrigt. Nogle
hævder, at det drejer sig om en meget ung galakse,
hvorimod andre finder, at det er en udstrakt sky, fotoioniseret
af kvasaren selv. Hvis den sidste forklaring er
rigtig, skulle man (vurderet fra kendte systemer ved
lavere rødforskydning) forvente sådanne ledsagere
ved 5% til 10% af kvasarerne ved høj rødforskydning.
Da flere grupper har annonceret, at de er i gang med
lignende studier er det planen at publicere foreløbige
resultater i løbet af 1988 (P. Møller, P.Kjærgaard
Rasmussen).
2.7 Eftersøgningen af meget fjerne supernovae fortsættes,
men indtil nu er der ikke fundet nogen. Supernova-
raten synes væsentlig lavere end oprindelig antaget,
hvilket også antydes af nyere arbejder. Supernova-
raten i sig selv har i øvrigt stigende interesse, bl.a. i
forbindelse med supernovae's opvarmning af den
røntgen-emitterende gas i elliptiske galakser (L. Hansen,
H.E.Jørgensen i samarbejde med H.U.Nørgaard-
Nielsen, Dansk Rumforskningsinstitut).
2.8 En undersøgelse vedrørende fordelingen af udstrakt,
ioniseret gas i forbindelse med radiogalakser er
afsluttet (L.Hansen, H.E.Jørgensen i samarbejde
med H. U. Nørgaard-Nielsen, Dansk Rumforskningsinstitut).
2.9 Studiet af støv og ioniseret gas i elliptiske galakser,
der er indhyllet i 10-100 millioner grader varm gas.
fortsættes. Observationerne med HJE-satellitten blev
afsluttet i januar, mens teoretiske studier på grundlag
af observationer med IRAS-satellitten stadig pågår.
For at afgøre, hvor hyppigt støv og ioniseret gas forekommer
i elliptiske galakser, er der startet et nyt observationsprogram
med 1.5 m teleskopet, idet en liste
på 58 elliptiske galakser klarere end 12. størrelsesklasse
er udvalgt fra Shapley-Ames kataloget og observeres
for støv og gas (L. Hansen, H. E.Jørgensen i samarbejde
med H.U.Nørgaard-Nielsen, DRI, og T. de
Jong, Amsterdam).
2.10 Supplerende observationer i infrarød- og radioområderne
er gennemført fornylig i de morfologiske og
kinematiske undersøgelser af nære, aktive galakser, jf.
Årbog 1986 (K. Gyldenkerne sammen med D. Axon
og K. Taylor, England).
2.11 Bestemmelse af vinkeldiametre for fjerne, elliptiske
galakser ved overfladefotometri, på basis af CCD
optagelser med 1.5 m teleskopet, er fortsat. De foreløbige
resultater tyder på, at man iagttager en udviklingseffekt
af samme størrelsesorden som den, der forventes
fra teoretiske modeller (K.T.Johansen i samarbejde
med J. Teuber, NBI).
3. De Magellanske Skyer
De to Magellanske Skyer er dværggalakser, der bevæger
sig i baner omkring vor egen galakse, Mælkevejssystemet.
Som de nærmeste galakser uden for vor egen
indtager de en nøglestilling, idet enkeltstjerner af
mange forskellige typer relativt let kan observeres, også
med det danske 1.5 m teleskop. Projekter vedrørende
de Magellanske Skyer samles derfor her i et særligt
afsnit.
Den astronomiske sensation i 1987 var supernovaen
SN 1987a i den Store Magellanske Sky. Den blev opdaget
den 24. februar af Ian Shelton på Las Campanas
Observatoriet i Chile som en ny klar stjerne i den Store
Magellanske Sky, og er siden blevet studeret meget
intensivt, fx projekt 3.4 nedenfor. Det er første gang
siden Tycho Brahes supernova i 1572 og Keplers supernova
i 1604, at det har været muligt at se en supernova
med blotte øjne. Da det er første gang en klar
supernova har kunnet studeres med moderne, teknisk
udstyr, forventer astronomer store fremskridt i supernovaforskningen
i de kommende år.
3.1 Stjernehobe i den Store Magellanske Sky studeres
med henblik på en forbedret afstandsbestemmelse.
Det elektronografiske observationsprogram er beskrevet
i årbøgerne 1983-86. I 1987 er de detaljerede resultater
for farve-lysstyrke diagrammet for NGC 1841
publiceret. Det reviderede skøn placerer nu hoben i
samme afstand som selve den Store Magellanske Sky;
dette forklarer en række inkonsistenser i tidligere observationer.
For den unge hob NGC 1866 er en række
734 Universitetets årbog 1987
kalibreringsproblemer i observationsmaterialet undersøgt;
hobens afstand skulle herefter kunne bestemmes.
En artikel om opdagelsen af et antal Cepheidevariable
i hoben, og disses betydning for afstandsbestemmelsen
til de Magellanske Skyer (og resten af Universet)
er færdiggjort (J. Andersen, J. Storm i samarbejde
med A. Blecha, Geneve, og M. F. Walker,
Lick Observatory, USA).
3.2 Observationerne af Cepheidevariable i de Magellanske
Skyer er fortsat med radialhastighedsinstrumentet
CORAVEL til komplettering af radialhastighedskurver
for langperiodiske variable og dobbeltstjerner.
Et vigtigt mål er separat bestemmelse af bane-
og pulsationsbevægelser for nyopdagede dobbeltstjerner
blandt disse Cepheider (J.Andersen,
B. Nordstrom i samarbejde med den øvrige CORAVEL-
gruppe: M. MayorogG. Burki, Geneve, M. Imbert,
E. Maurice og L. Prévot, Marseille, A. Ardeberg,
Lund, og H. Lindgren, ESO).
3.3 Detaljerede analyser af formørkende dobbeltstjernesystemer
kan føre til nøjagtige bestemmelser af
stjernernes masser, radier og overfladetemperaturer
(se afsnittet om dobbeltstjerner nedenfor). Herved fas
også en uafhængig afstandsbestemmelse. Denne metode
søges udnyttet til bestemmelse af afstanden til de
Magellanske Skyer (se Årbog 1983-86). Indtil nu er
der foretaget CCD observationer af 6 udvalgte systemer.
Analysen af lyskurverne er indledt
(J.V.Clausen, K.S.Jensen i samarbejde med A. Giménez,
Madrid).
3.4 Supernovaen SNI987a i den Store Magellanske
Sky er lige siden opdagelsen blevet observeret med
den danske 0.5 m kikkert på La Silla. Takket være
imødekommenhed fra ESO og stor samarbejdsvilje fra
alle brugere af kikkerten, såvel danske som udenlandske,
er der gennemført regelmæssige observationer,
som udføres på ensartet vis. Hidtil er de fleste reduktioner
foretaget i København. Lyskurver i seks farver er
løbende publiceret, og observationerne forventes fortsat
til SNI987a bliver for lyssvag for kikkerten.
Kontinuerte observationer af SN 1987a på nogle fa
nætter cirka 10 døgn efter eksplosionen dokumenterer,
at lyset ikke viser variabilitet med tidsskalaer fra få
minutter til få timer (B. E. Helt).
3.5 For at gøre lyskurverne fra SNI987a mere anvendelige,
både for andre observatører og for sammenligning
med teoretiske beregninger, er transmissionsfunktionerne
for 0.5 m kikkert-spektrofotometer-systemet
beregnet og publiceret (G. A. P. Franco,
B. E. Helt, R Florentin Nielsen).
4. Mælkevejssystemets struktur og udvikling
Vor egen galakse. Mælkevejssystemet, er prøvestenen
for alle teorier vedrørende galaksernes dannelse og kemiske
og dynamiske udvikling. Kun i Mælkevejssystemet
kan vi bestemme masse, alder, detaljeret kemisk
sammensætning, rumlig fordeling og bevægelsesforhold
for enkeltstjerner af alle typer. Observation af
disse parametre og korrelationer mellem dem er målet
for en række omfattende, langsigtede forskningsprojekter
foreslået og koordineret af prof. B. Strømgren
(nærmere beskrevet i tidligere årbøger).
4.1 Der findes kun ret få fundamentale observationsmæssige
bånd på teorierne for vort Mælkevejssystems
udvikling. Et af de vigtigste bånd er fordelingen af tungere
grundstoffer i stjernetyper, der udvikler sig så
langsomt, at de kan eksistere i det væsentlige uændret i
hele Mælkevejssystemets levetid. Denne fordeling er
meget dårligt kendt, men er alligevel blevet brugt til at
tilbagevise adskillige udviklingsmodeller. Det er projektets
formål at etablere et stort, komplet, fotometrisk
defineret katalog bestående af G- og K-dværgstjerner.
Disse stjerner er meget velegnede til at bestemme fordelingen
af tungere grundstoffer, og dette kan gøres
alene på grundlag af den såkaldte uvby fotometrei.
Kataloget vil være praktisk talt uden udvælgelseseffekter,
dvs. systematiske mangler og »skævheder«
forårsaget af den måde, hvorpå stjernerne er blevet
udvalgt. Alle tidligere bestemmelser af den omtalte
fordeling indeholder, mere eller mindre sikre, korrektioner
for sådanne udvælgelseseffekter.
Observationsprogrammet omfatter ca. 10.000 Gstjerner,
hvoraf ca. 25% forventes at være G-dværge
inden for 100 lysår. Observationerne blev afsluttet i
oktober 1987, og de endelige reduktioner er påbegyndt.
De første resultater antyder, at væsentlige ændringer
i den omtalte grundstoffordeling vil blive resultatet
af undersøgelsen (E. H. Olsen).
4.2 Til den endelige diskussion af det netop omtalte
observationsmateriale kræves en opdeling efter kinematiske
egenskaber. For ca. 3000 dværgstjerner er observationer
af hastigheder blevet påbegyndt. Alle
10.000 G-stjerner er på meridiankredsens observationsprogram
med henblik på forbedring af egenbevægelserne
(J. Andersen, B. Nordstrom, E. H. Olsen).
4.3 En undersøgelse af metalfattige F-stjerner er videreført.
Projektets formål er at undersøge sammenhængen
mellem grundstofindhold, alder og bevægelsesforhold
for et komplet udvalg af stjerner inden for 300
lysår. En stjernes kemiske overfladesammensætning
og visse baneparametre bevares og indeholder derfor
oplysninger om forholdene på det sted og til den tid,
da stjernen blev dannet. Vigtig information om det
interstellare stofs egenskaber tidligt i vort Mælkevejssystems
historie kan derved uddrages. I 1987 er observationer
af radialhastigheder blevet færdiggjort, bestemmelse
af stjernernes individuelle rødfarvning og
Det naturvidenskabelige Fakultet 735
afstand er blevet væsentligt forbedret og aldre for ca.
4500 stjerner er blevet genberegnet (E. H. Olsen).
4.4 Et projekt til bestemmelse af rumhastigheder for
omkring 3500 F-stjerner over hele himlen som funktion
af alder og metalindhold er tidligere omtalt (Arbog
1984-86). Til den endelige beregning af alderen
kræves kendskab til styrken af Balmerlinien Mi. Et
fotometrisk observationsprogram er blevet iværksat
ved 40 cm teleskopet i Brorfelde.
CORAVEL-observationerne blev i alt væsentligt
afsluttet i løbet af 1984 for både den sydlige og den
nordlige halvkugles vedkommende (fra La Silla og
Observatoire de Flaute Provence, Frankrig). Observation
af de tidlige, hurtigt roterende F-stjerner, der
ikke kan observeres med CORAVEL, er for nordhimlens
vedkommende påbegyndt fra Oak Ridge Observatory,
USA; ca. 500 observationer er foretaget i 1987.
En fortsættelse af programmet til ca. 2000 dværgstjerner
af spektraltype G, dvs. til endnu ældre og mere
metalfattige stjerner, er indledt Q.Andersen, R. Florentin
Nielsen, B. Nordstrom, E. H. Olsen i samarbejde
med M. Mayor, Genéve, m.fl.).
4.5 Den detaljerede stofsammensætning i F-stjerner
studeres som funktion af alderen. Observationerne i
dette program (se tidligere årbøger) er afsluttet, og foreløbige
resultater fremlagt ved I AU Symposium 132 i
Paris. Reduktionerne af de sidste observationer forventes
afsluttet i 1987, og indsamling af supplerende
data (parallakser, egenbevægelser, radialhastigheder)
til brug ved diskussionen af resultaterne er påbegyndt
(J.Andersen, B. Nordstrom sammen med P.E.Nissen,
Århus, B. Gustafsson og B. Edvardsson, Uppsala,
og D. Lambert ogj. Tomkin, Austin, Texas).
4.6 Der udføres detaljeret analyse af bevægelsesforhold
for fjerne F-stjerner i retninger mod de galaktiske
poler. Dette projekt er udvidet i retning mod begge
galaktiske poler for at følge udviklingen i kinematik for
disse stjerner med afstanden fra den galaktiske plan,
såvel som med alder og metalindhold. Ca. 1200 Fstjerner
med V-størrelsesklasse ned til 11 inden for 20°
fra den nordlige galaktiske pol og med kendt 4-farve
fotometri, observeres fra Oak Ridge Observatory i
USA. Ca. 400 radialhastighedsobservationer er foretaget
i 1987. I retning af den sydlige galaktiske pol er
radialhastigheder bestemt for i alt 27 svage F-stjerner
ved hjælp af 4.5 m Multiple Mirror Telescope, Mt.
Hopkins, Arizona (J. Andersen, J. Knude, B. Nordstrom).
4.7 Som et led i den netop omtalte undersøgelse af
bevægelsesforhold i Mælkevejssystemet er den såkaldte
»tykke skive« studeret. Det er en vigtig opgave at
bestemme den tykke skives lokale tæthed relativt til
den bedre kendte tynde skive. Resultatet af en amerikansk
undersøgelse er, at ca. 10% af stjernerne i Mælkevejssystemets
symmetriplan tilhører den tykke
skive.
Disse stjerner fra den tykke skive er undersøgt detaljeret
ved udnyttelse af foreliggende fotometriske kataloger.
En opdeling i undergrupper efter stjernernes
absolutte lysstyrke giver interessante resultater. Inden
for hver undergruppe findes uventet skarpe relationer
mellem metalindhold og alder, selv om der ikke
er nogen klar relation for gruppen bestående af alle
kendte medlemmer af den tykke skive. Det viser sig
endog, at relationerne forskydes mod lavere metalindhold,
når lysstyrken øges (J. Andersen, J. Knude,
B. Nordstrom).
4.8 Et kombineret spektroskopisk/fotometrisk projekt
vedrørende A, F og G superkæmpestjerner er
igangsat. Ved at sammenligne klassifikationsspektre
(optaget med University of Toronto teleskopet på Las
Campanas, Chile) med uvby-B fotometri (50 cm teleskop,
La Silla) for ca. 800 superkæmper forsøges det at
udvikle kalibreringer, som skal gøre det muligt at bestemme
disse stjernetypers afstande, temperaturer og
metalindhold. Dette vil være af betydning ved udforskningen
af fjernere egne i vor galakse og af andre
galakser (R. O. Gray, E. H. Olsen).
5. Dobbeltstjerner
Dobbeltstjernesystemer er interessante fra to synsvinkler:
I systemer, hvor komponenterne ikke påvirker
hinandens udvikling, kan man nøjagtigt bestemme
nogle fundamentale parametre for normale stjerner,
som er utilgængelige for observation i enkeltstjerner,
først og fremmest stjernernes masse. Hvis stjernerne
derimod er tilstrækkeligt tæt på hinanden, vil
deres udvikling ændres radikalt i forhold til enkeltstjerners;
og helt nye, ofte ekstreme fænomener observeres
(røntgenkilder, neutronstjerner, sorte huller).
5.1 Et flerårigt projekt, hvor formørkelsesvariable
dobbeltstjerner med velegnede spektre benyttes til
nøjagtige, fundamentale bestemmelser af stjernemasser,
radier og overfladetemperaturer til sammenligning
med teoretiske stjernemodelberegninger, er løbende
omtalt i Årbog for 1986 og tidligere år.
I 1987 er analyserne af lyskurverne for systemerne
AI Phe og UX Men afsluttet. Komponenterne i de to
systemer har meget nær samme masser (1.1 og 1.2 solmasser),
men deres udviklingsfaser er forskellige. AI
Phe består af en F7 hovedseriestjerne og en KO kæmpestjerne;
begge UX Men's komponenter er stadig hovedseriestjerner.
Nøjagtige empiriske bestemmelser af
masser, radier samt effektive temperaturer-og for AI
Phe også metalindhold - er tilvejebragt. Nye teoretiske
stjernemodeller med heliumindhold som Solens
reproducerer alle observerede egenskaber for AI Phe's
komponenter med stor præcision, og systemet giver et
736 Universitetets årbog 1987
meget værdifuldt check af de teoretiske modeller.
For UX Men mangler p.t. en empirisk bestemmelse
af metalindholdet; dette er planlagt.
Fotometrisk analyse af EM Car, BW Aqr og GG
Lup er næsten afsluttet; to artikler vedrørende EM
Car er stort set færdige. Dette system (08 V) repræsenterer
de største, nøjagtige, empiriske masser til
dato (22.3 og 20.9 solmasser).
I februar/marts 1987 er der foretaget supplerende
fotometriske observationer af bl.a. V539 Ara, AO
Vel, VV Pyx, SW CMa, AS Vel og NSV 5783, som
dermed er komplette/nært komplette, samt af en
række potentielle G-K hovedseriestjernesystemer
(bl.a. TY Leo, SU Gen, V636 Gen og RV Grt). Disse
er taget op for at fremskaffe gode empiriske data
også for denne del af HR diagrammet.
De spektroskopiske målinger er afsluttet for U
Oph (B5) og yderligere tre O-type dobbeltstjerner
med ellipsoidisk lysvariation.
Blandt helt nydannede stjerner (pre-main-sequence
stjerner) er meget fa dobbeltstjerner kendt, - p.t.
kun tre. Observationer af den relativt klare pre-main-
sequence stjerne AK Sco har vist, at den er en
dobbeltstjerne med periode omkring 13.6 døgn, en
opdagelse af stor betydning for de fortsatte studier af
sådanne unge stjerner (J.Andersen, J.V Glausen,
B. E. Helt, K. S.Jensen, B. Nordstrom i samarbejde
med J.M.Garcia og A. Giménez, Madrid, J. Tomkin,
McDonald, Texas og L. R R. Vaz, Belo Horizonte,
Brasilien).
5.2 En ny spektroskopisk bane for den køligere komponent
i W Serpentis-systemet RX Gas (se Årbog
1986) er observeret fra Mt. Hopkins, Arizona. Denne
viser, antagelig for første gang, effekten af reflektion
af lys fra den varmere komponent. En konsistent
model for udviklingen af RX Cas og »søstersystemet
« SX Gas er opstillet, og artikler er under
færdiggørelse (J.Andersen, B. Nordstrom i samarbejde
med M. Mayor, Geneve, og R. Polidan,
Tucson).
5.3 Observationer af spektroskopiske dobbeltstjerner
i åbne galaktiske stjernehobe er fortsat med henblik
på bestemmelse af perioder og baner. Analysen af
nye uvby lyskurver for GW Cep i associationen III
Gep OB og analysen af eksisterende lyskurver for
AG Per i II Per er fortsat.
Der er indledt fotometriske observationer af systemer,
som er (potentielle) medlemmer af sydlige åbne
hobe (DW Gar i Gol 228, GV Gar i NGG 3532,
V906 og V907 i M7). Formålet er her at bidrage
ned uafhængige data vedrørende hobaldre, afstande
og metalindhold. Den basale reduktion af observationerne
er afsluttet. DW Car er stort set komplet;
projektet er tildelt yderligere I måneds observationstid
i 1988 (J. Andersen, J. V. Clausen, B. Nordstrom
i samarbejde med M. Mayor og J. C. Mermilliod,
Geneve).
5.4 Forekomsten af dobbeltstjerner er af afgørende
betydning for den dynamiske udvikling af kugleformede
stjernehobe (mulig kollaps af hobens centrale
dele); men yderst fa dobbeltstjerner er rent faktisk
opdaget. Systematisk eftersøgning af dobbeltstjerner
i den sydlige kuglehob Omega Centauri foretages
ved regelmæssige observationer med CORAVEL.
Der er udført et betydeligt antal målinger også i
1987; men programmet vil tage flere år, da omløbsperioderne
er måneder eller år (J.Andersen,
B. Nordstrom i samarbejde med M. Mayor og
G. Meylan, Geneve).
6. Pulsationsvariable stjerner
Pulsationsfænomener er en vigtig nøgle til forståelsen
af stjerners indre struktur og er herudover korreleret
med væsentlige fysiske parametre som fx stjernernes
masse og absolutte lysstyrke. Pulsationsperioder kan
bestemmes med særlig stor nøjagtighed — ofte 1:105
eller bedre. Det er hovedårsagen til, at pulserende
stjerner giver gode muligheder for afprøvning af teorien
for stjerners opbygning og udvikling. Ofte kan sammenligningen
med teoretiske modeller foretages med
lige så stor præcision.
6.1 Udnyttelsen af Fourierparametre ved diskussion
af observerede lyskurver er fortsat med flere studier
(se Årbog 1983-86 for beskrivelser af tidligere projekter).
I 1987 er en detaljeret analyse af klassiske Cepheider
i Mælkevejssystemet færdiggjort. Heri behandles
især sammenhængen mellem Fourierparametre
og størrelser, der giver en anskuelig beskrivelse af
lyskurveformen (G. K. Andreasen).
6.2 Der er udført Fourieranalyser af 72 lyskurver for
Gepheider i den Lille Magellanske Sky. Under hensyntagen
til usikkerheden i de afledte data er der foretaget
sammenligninger med de tidligere omtalte resultater
for Gepheider i den Store Magellanske Sky og i
Mælkevejssystemet. Sammenligningerne bekræfter,
at Gepheider (med samme periode) i de Magellanske
Skyer og i Mælkevejssystemet har praktisk taget samme
fysiske egenskaber (G.K.Andreasen, J.O.Petersen).
6.3 Periodebestemmelser for Gepheider i de Magellanske
Skyer med et programsystem, der udnytter følsomme,
moderne, statistiske metoder, har resulteret i
opdagelsen af to dobbeltperiodiske Cepheider i den
Store Magellanske Sky. Disse stjerner udfører svingninger
i grundtonen og i første overtone på een gang.
Det er de to første, som er fundet udenfor Mælkevejssystemet;
og opdagelsen øger antallet af kendte, dobbeltperiodiske
Cepheider fra 13 til 15. En tilsvarende
Det naturvidenskabelige Fakultet 737
analyse afdata for den Lille Magellanske Sky gav intet
sikkert resultat. Det er dog sandsynligt, at forbedrede
observationsdata vil resultere i opdagelsen af flere
dobbeltperiodiske Cepheider i de Magellanske Skyer
(G. K. Andreasen).
6.4 I mere end 15 år har astrofysikere søgt efter en fornuftig
forklaring på det observerede periodeforhold
0.70-0.71 for dobbeltperiodiske Cepheider. Det er et
alvorligt problem, fordi alle standard-ideer om opbygningen
af Cepheider indtil nu har krævet et periodeforhold
på ca. 0.74; og forskellen mellem observationer
og teori er mindst 10 gange usikkerheden.
For nylig har amerikanske fysikere publiceret nye
beregninger af stofegenskaber i stjerner. Deres hovedresultat
er, at stoffet ikke er så gennemsigtigt for stråling
som tidligere forudsat, især ved temperaturer omkring
500 000 K.
Nye pulsationsmodeller, hvor de nye, ændrede stofegenskaber
er indbygget, kan give det ønskede, teoretiske
periodeforhold 0.70-0.71. Disse modeller giver
altså en fin overensstemmelse med observerede periodeforhold
for dobbeltperiodiske Cepheider; og de giver
samtidig en klar forbedring i forståelsen af tre andre
pulsationsproblemer. Dog kræver de bedste af modellerne
større ændringer i stofegenskaberne end dem,
fysikerne foreslår. Det er derfor for tidligt at konkludere,
at de nye, meget tiltalende modeller giver den endelige
forklaring på de dobbeltperiodiske Cepheider
(G. K. Andreasen, J. O. Petersen).
6.5 Se afsnit 3.1 og 3.2 ovenfor vedrørende udnyttelsen
af Cepheidevariable til bestemmelse af afstanden
til de Magellanske Skyer.
7. Stjerneatmosfæreberegninger
En serie forskningsprojekter behandler numerisk simulering
af Solens og andre stjerners atmosfærer. Simuleringerne
udføres i tre dimensioner med beregning
af det tidslige forløb. I de mest realistiske tilfælde
inkluderer beskrivelsen simultan hydro- og magnetohydrodynamisk
behandling af konvektionsbevægelserne,
strålingstransport, tilstandligning m.m. Til
sammenligning med observationerne beregnes spektrallinieprofiler,
der tillader diagnose af hastighedsfeltet
og magnetfeltet i stjerners atmosfære. De meget
omfattende numeriske beregninger udføres på vektorprocessoranlæg
i USA. Delprojekter omhandlende
Solens fotosfære og kromosfære, atmosfæremodeller
og syntetiske spektre for kulstofstjerner og stjerner af
soltypen, samt reflektionseffekter i dobbeltstjerner er
nærmere omtalt i beretningerne for 1982-85 (Å. Nordlund
i samarbejde med især svenske kolleger).
7.1 »International Program for Solar Astrophysics«
(IPSA) er et langsigtet europæisk-amerikansk videnskabeligt
rumprogram for solforskning, først med et
mindre (30 cm) teleskop opsendt med Spacelab og
rumfærgen, senere et 1.3 m stort Solar Optical Telescope
(SOT), der forventes opsendt først i 1990'erne.
Til studium af meget små detaljer på Solens overflade
(0."05 eller 35 km) udvikles en instrumentpakke til koordineret
optagelse af todimensionale billeder og
spektre med meget høj opløsning. Som en del af IPSAprojektet
skal de numeriske modeller af soloverfladens
fysik udbygges og integreres (A. Nordlund i samarbejde
med R. Stein, Michigan, D. Dravins, Lund,
G. Scharmer, Stockholm, M. Karlsson, Oslo, mfl.).
7.2 Der udvikles to alternative metoder til at beskrive
spektralliniers dannelse i inhomogene områder fx i Solens
fotosfære og kromosfære. Da spektrallinier typisk
dannes i de yderste lag af atmosfæren, hvor fysikken er
overordentlig kompliceret, bliver dette problem tredimensionalt
med kobling i alle retninger. Numeriske
beregningsmetoder, der kan håndtere sådanne problemer,
bliver nødvendigvis meget tidskrævende og
kræver adgang til de store vektorprocessoranlæg
(Å. Nordlund).
8. Astrometri
Astrometriske målinger har til formål at bestemme
nøjagtige positioner og vinkelbevægelser for himmellegemerne.
For nære stjerner er disse målinger den
fundamentale metode til bestemmelse af stjernens afstand
(parallakse) og af hastighedsvektoren i retning
vinkelret på synslinien til stjernen (tangentialhastighed).
Ved observation af både meget fjerne objekter
(kvasarer, radiogalakser) og af objekter i Solsystemet
fastlægges det referencesystem (inertialsystem), der er
grundlag for beskrivelse og måling af alle dynamiske
fænomener. Astrometriske observationer er således et
nødvendigt komplement til mangfoldige astrofysiske
målinger.
8.1 Observatoriets astrometriske hovedinstrument er
'meridiankredsen', Carlsberg Automatic Meridian
Circle, der efter automatiseringen og overflytningen
til Roque de los Muchachos Observatoriet på La Palma
står som det mest produktive instrument af sin art.
Udførlige redegørelser for meridiankredsprojektet er
givet i Årbog 1984 og 1985. Senere tekniske fremskridt
og hovedtræk af de igangværende observationsprogrammer
er omtalt i afsnit 1.3 ovenfor (O. H. Einicke,
C. Fabricius, L. Helmer (projektleder) i samarbejde
med britiske og spanske kolleger).
8.2 Der er i 1987 udarbejdet en observationsliste til
meridiankredsen på godt 15000 stjerner af visuel størrelsesklasse
ca. 11.5 mellem deklination —3° og +90°.
Målet er at dække hele himlen med en tæthed på 1
stjerne per kvadratgrad. Der mangler endnu et stort
antal stjerner mellem +32° og +64° foruden hele sydhimlen.
Stjernerne udvælges i hovedsagen fra Det
738 Universitetets årbog 1987
Astrografiske Katalog, således at egenbevægelserne
kan bestemmes (O. H. Einicke, C. Fabricius, L. Helmer,
B. E.Jensen, P. B.Jensen).
8.3 Et af de vigtigste observationsprogrammer på meridiankredsen
er observationer af svage referencestjerner
omkring udvalgte radiokilder. Disse observeres
med henblik på at knytte det dynamisk definerede referencesystem
FK5 (Fundamentalkatalog nr. 5) til et
ekstragalaktisk rotationsfrit inertialsystem. IAU kommission
24 har udarbejdet en liste på 224 felter omkring
radiokilder, hvis position ved radiobølgelængder
er bestemt med overlegen nøjagtighed. I samtlige
felter, der er synlige fra La Palma, er der udvalgt et
antal svage stjerner til observation med meridiankredsen.
Cirka halvdelen af disse referencestjerner er nu
færdigobserveret.
8 af felterne er i 1987 blevet observeret fotografisk
med wide-field kameraet på det danske 1.5 m teleskop.
Pladerne ventes udmålt i 1988 og nøjagtige positioner
af radiokildernes optiske genparter vil blive bestemt
ud fra referencestjernernes positioner i FK5 systemet
(O. H. Einicke, C. Fabricius, L. Helmer).
8.4 Refraktion i atmosfæren bestemmes hver nat ud
fra observationer med en meridiankreds sammen med
instrumentets såkaldte bøjning. Det har vist sig, at
disse fundamentale størrelser kan bestemmes meget
nøjagtigere, når man anvender den simple cirkulation
af luften i kikkerten, der er installeret på La Palma
meridiankredsen (C. Fabricius, E. Høg).
8.5 Schmidt-teleskopet i Brorfelde udnyttes rutinemæssigt
til optagelser til bestemmelse af positioner af
småplaneter (asteroider) og kometer; se Årbog 1984
for en nøjere beskrivelse af projektet.
På en plade optaget af K. Augustesen den 25. oktober
fandt P. B.Jensen et billede, der kunne være en ny
komet. Midt i november var den nøjagtige position
udmålt fra pladen. Den 24. november publicerede C.
og P. Shoemaker, Mt. Palomar Observatoriet, USA,
opdagelsen af en ny komet sammen med en tilnærmet
position. P. B.Jensen fandt da, at denne komet svarede
udmærket til hans position og fremsendte sine data
til den Internationale Astronomiske Unions Centralbureau.
IAU gav herefter kometen det officielle navn
Jensen-Shoemaker. Det er første gang siden 1906, at
en ny komet er fundet fra Danmark (P. B.Jensen,
K. Augustesen).
8.6 Eftersøgningen af hidtil ukendte jordstrejfende
småplaneter er fortsat. Der foretages optagelser i udvalgte
felter som led i en international kampagne
(H.J. Fogh Olsen, P. B.Jensen, K. Augustesen).
9. Instrumentel forskning og udvikling
Som det fremgår indirekte af mange af ovenstående
projektbeskrivelser og direkte af tidligere årsberetninger,
er instrumentel forskning og udvikling et uundværligt
led i observatoriets forskningsaktiviteter.
9.1 Den tekniske udvikling ved Astronomisk Observatoriums
teleskoper i Chile, på La Palma og i Brorfelde
er beskrevet i afsnit 1 i denne og tidligere årsberetninger.
I 1987 har hovedopgaverne for det mekaniske og det
elektroniske værksted i Brorfelde været planlægning af
den i afsnit 1.1 omtalte udskiftning af adapteren på 1.5
m teleskopet, udvikling og bygning af en ny type mikrometer
til Carlsberg-meridiankredsen, design af et
nyt styresystem til Schmidt-teleskopet i Brorfelde
samt arbejdet med instrument-adapteren til det nordiske
2.5 m teleskop (NOT) til La Palma.
Det nye passagemikrometer til meridiankredsen
har optisk måling af spaltepladens øjeblikkelige position
og en forbedret detektor med højest mulig effektivitet.
Herved forventes endnu bedre positionsnøjagtighed
og mulighed for observation af svagere stjerner
end tidligere. Som nævnt i afsnit 1.3 forventes mikrometret
afprøvet i marts 1988.
Brorfelde Observatoriets Schmidt-teleskop er udstyret
med et styresystem, der - ligesom kikkerten -
stammer fra 1967. Systemet er i dag helt forældet. I
1987 er der bevilget midler til et nyt styre- og autoguide-
system; og systemet er under udvikling i værkstederne.
Det nye styresystem vil gøre det muligt at observere
svagere objekter med større nøjagtighed end
hidtil. I det sidste års tid har det vist sig, at anvendelsen
af moderne, følsomme film til erstatning af de traditionelle
glasplader giver en gevinst i grænsestørrelsesklassen
på omkring 1 størrelsesklasse, så Schmidtkikkerten
nu kan nå ca. 19. størrelsesklasse. Ved evt.
senere udnyttelse afCCD-detektor vil man formentlig
kunne nå endnu længere. Herudover vil det nye styresystem
forbedre kvaliteten af de opnåede spektre, idet
systemet kan korrigere for uundgåelige mekaniske
unøjagtigheder i kikkertophænget (L. Helmer, R. Florentin
Nielsen i samarbejde med medarbejderne på
værkstederne).
9.2 I Årbog 1984 er det nordiske 2.5 m teleskop-projekt
udførligt omtalt. Gennem 1987 er arbejdet med
instrument-adapteren fortsat i Brorfelde. I samarbejde
med teknikere fra NOT-organisationen på Risø er
opbygningen af finmekanik og samlingen af de mekaniske
dele af adapteren færdiggjort. Herefter mangler
elektronikken og afprøvning af udstyret (R. Florentin
Nielsen sammen med værkstedernes personale).
9.3 Der blev i 1986 undertegnet en samarbejdsaftale
med to kinesiske institutter: Shaanxi Astronomicai
Observatory og Nanjing Astronomicai Instruments
Factory om udvikling og fælles anvendelse af et
Dansk-Kinesisk Meridian Teleskop. Projektets
Det naturvidenskabelige Fakultet 739
grundlag er dels Glasmeridiankredsen, der har været
under udvikling i Brorfelde i nogle år, og dels det
know-how om meridiankredsteknik, der findes ved
Astronomisk Observatorium. Instrumentet er under
bygning dels i Danmark, dels i Kina, og det skal først
afprøves i Nanjing. Dernæst er det planen at opstille
det et år i Brorfelde til optimering, hvor tre kinesere
ventes at deltage. Til slut skal det opstilles ved
Shaanxi Observatoriet, hvor klimaet er godt til astrometriske
observationer.
En delegation fra Shaanxi bestående af professor
Wu Shouxian, dr. Li Zhigang og dr. Qi Guarong besøgte
Danmark 14 dage i maj 1987. Deltagerne holdt
foredrag i Brorfelde, København og Århus og traf aftaler
om projektet. Udvikling og afprøvning af visse mekaniske
og elektroniske moduler i Brorfelde er nu afsluttet,
og de er sendt til Kina (E. Høg i samarbejde
med ing. Xu Xinqi fra Nanjing og andre kinesiske kolleger).
9.4 ESAs astrometriske satellit-projekt HIPPARCOS/
TYCHO sigter mod at forbedre vort kendskab
til Mælkevejssystemets struktur og dynamik gennem
en nøjagtig bestemmelse af positioner, egenbevægelser
og parallakser (afstande) for ca. 500 000 stjerner
fordelt over hele himmelkuglen. Afgørende er, at HIPPARCOS
satellitten, der skal opsendes i april 1989 for
at observere i 2.5 år, vil nå en meget større nøjagtighed
(2 millibuesekunder) end det er muligt fra Jordens
overflade for et så stort antal stjerner. En dansksvensk-
engelsk projektgruppe har 1981 påtaget sig data-
analysen for HIPPARCOS-delen, og parallelt udvikles
reduktionssystemet for TYCHO-delen af projektet
i et dansk-svensk-tysk-fransk-italiensk-engelskamerikansk
samarbejde.
I 1987 er reduktionssystemet for HIPPARCOS afprøvet
med simulerede data modtaget fra England.
Reduktionssystemet for TYCHO er blevet klarlagt, og
den astrometriske proces er nøje beskrevet (E. Høg,
P.C.Hansen, C.S.Petersen i samarbejde med
N. Lund, Dansk Rumforskningsinstitut, K, Poder,
Geodætisk Institut og omkring tredive udenlandske
kolleger).
9.5 En teoretisk undersøgelse har vist, at lysstyrkemålingerne
med TYCHO kan bruges til opdagelse af
mindst lige så mange nye variable stjerner, som man
nu kender (E. Høg i samarbejde med H. Mauder, Tiibingen,
Tyskland).
9.6 Muligheden for at konstruere en lavdispersionsspektrograf
til 1.5 m teleskopet på La Silla undersøges
for tiden. Det foreslåede design ligger tæt op af det, der
udnyttes i ESOs såkaldte EEOSC spektrograf. Spektrografen
planlægges, så den kan operere på følgende
måder: (1) Direkte optagelse i et felt 4 gange så stort
som den nuværende; (2) Spaltespektroskopi af enkelte
objekter med opløsning fra ca. 10 Å til ca. 100 Å;
(3) Spalteløs felt-spektroskopi; (4) Multiobjektspektroskopi
med mulighed for at anvende spalteplader
med mange huller; og (5) Echelle transmissionsgitter,
der vil kunne give en opløsning på omkring 2.5
Å for klare objekter (P. Kjærgaard Rasmussen).
Almanakudgivelser:
Der er foretaget beregninger i forbindelse med dansk,
færøsk og grønlandsk almanak, og disse er udgivet efter
de gældende retningslinier. Yderligere forbedringer
er indført i de anvendte programmer (O. H. Einicke).
Einicke, O. H., 1987: Almanak, Skriv- og Rejsekalender
for det år efter Kristi fødsel 1988.
- 1987: Færøsk Almanak 1988.
— 1987: Grønlandsk Almanak 1988.
Rekvirerede undersøgelser:
Einicke, O. H., 1987: Sunrise/Sunset Tables for selected
Stations in Greenland and on the Faroe Islands
1988 — Luftfartsdirektoratet, Luftfartsinformationstjenesten.
Herudover besvarelse af et stort antal henvendelser
fra offentlige myndigheder mv. vedrørende
astronomiske forhold.
Gæster:
G. Baessgen, Tyskland, D. Dravins, Sverige, G. A. P.
Franco, Brasilien (hele 1987), M. Garcia, Spanien,
A. Giménez, Spanien, R. O. Gray, Canada (hele
1987), Qi Guarong, Kina, T. dejong, Holland, B.-
C. Kåmper, Tyskland, L. Lindegren, Sverige, O. Rodrigues,
Brasilien (1. nov.-31. dec. hos J. Andersen og
B. Nordstrom i Cambridge, USA), Wu Shou-xian,
Kina, S. Soderhjelm, Sverige, Xu Xinqui, Kina (1.
jan.-30. juni). Li Zhigang, Kina.
Observationsrejser:
J. V. Clausen til La Silla, Chile.
O. H. Einicke til La Palma, Spanien og La Silla, Chile.
C. Fabricius til La Palma, Spanien (3 gange).
L. Hansen til Madrid, Spanien og La Silla, Chile.
L. Helmer til La Palma, Spanien (4 gange).
B. E. Helt til La Silla, Chile.
H. E.Jørgensen til La Silla, Chile (2 gange).
J. Knude til La Silla, Chile.
P. Møller til la Silla, Chile.
B. Nordstrom til La Silla, Chile.
E.H.Olsen til Observatoire de Haute Provence,
Frankrig og La Silla, Chile.
C. Petersen til La Silla, Chile.
P. Kjærgaard Rasmussen til La Silla, Chile
Andre rejser:
J. Andersen til Cambridge, USA (ophold, orlov).
E. Høg til Tiibingen, Tyskland (ophold aug.-dec.,
orlov).
740 Universitetets årbog 1987
Å.Nordlund til Boulder, USA (ophold aug.-dec.,
orlov).
B. Nordstrom til Cambridge, USA (ophold, orlov).
Herudover har Astronomisk Observatoriums medarbejdere
foretaget ca. 55 kortere rejser i forbindelse
med inviterede forelæsninger, symposier, forskningssamarbejde
mv.
Publikationer:
Andersen, J., Clausen, J.V., Nordstrom, B.; Absolute
dimensions ofeclipsing binaries. XII. TZ Mensae.
Astronomy and Astrophysics 175, s. 60-70,
Vesttyskland 1987.
—, Garcia, J.M., Giménez, A., Nordstrom, B.: Absolutedimensions
ofeclipsing binaries X. VI143 Cygni.
Astronomy and Astrophysics 174, s. 107-15,
Tyskland 1987.
-, Nordstrom, B., Jensen, K.S.; Radial velocities of
bright southern stars. VI. Standard and reference
stars 1983-1986. Astronomy and Astrophysics,
Supplement Series 68, s. 347-49, Frankrig 1987.
—, Vaz, L.P.R.: Erratum. Absolute dimensions of
eclipsing binaries. III. KW Hydrae: a detached Am
system with unequal components. Astronomy and
Astrophysics 175, s. 355, Vesttyskland 1987.
—, Blecha, A., Walker, M.F.; Colour-magritude diagrams
of stars clusters in the Magellanic Clouds
from wide-fleld electronography-III. NGC 1841.
Mon. Not. R. Ast. Soc 229, s. 1-13, England 1987.
—: Absolute Magnitude Results from the Copenhagen
Eclipsing Binary Programme. Bulletin d'Information
November, s. 59-61, Frankrig 1987.
—, Blecha, A., Walker, M.F.: A Halo Cluster of the
LMC at 10 KPC:NGC 1841. ESO Workshop on
Stellar Evolution and Dynamics in the Outer Halo
of the Galaxy, M. Azzopardi, F. Matteucci (eds), s.
473-75, Tyskland 1987.
Andersen, J.: Radial Velocity Measurements. Observational
astrophysics, proceedings of "Nordisk Forskerkursus"
Copenhagen University Observatory,
Brorfelde, June 1987, R. Florentin Nielsen (red.), s.
21-30, Esbjerg 1987.
Andreasen, G.K., PetersenJ.O.: Fourier decomposition
of LMC Cepheid light curves. Stellar Pulsation,
A. N. Cox, W. M. Sparks, S. G. Starrfield,
(eds), s. 195-98, Berlin 1987.
—, Petersen, J.O.: Cepheids in the Magellanic Clouds
I . Fourier decomposition of LMC Cepheid light
curves. Astronomy and Astrophysics Vol. 180, s.
129-44, Berlin 1987.
Clausen, J.V, Giménez , Garcia, J.M., Rolland, A.:
Four-Colour photometry of eclipsing binaries.
XXV. Light curves of V451 Ophiuchi. Astronomy
and Astrophysics Supplement Series 68, s. 141-46,
Frankrig 1987.
Einicke, O.H., Fabricius, C.: Meridiankredsen på La
Palma. Gamma 69, s. 15-21, København 1987.
Gray, R.O.: Broad-Lined Standards For The A-type
Stars. Standard Star Newsletter 11, s. 6-8, Milano
1987.
A Classification System For Weak-Lined F-type
Stars. Standard Star Newsletter 11, s. 3-5, Milano
1987.
—: Spectral Classification. Observational Astrophysics,
Proceedings of "Nordisk Forskerkursus",
Copenhagen University Observatory, Brorfelde,
June 1987, R. Florentin Nielsen (ed.), s. 45-57, Esbjerg
1987.
Grønbech, B., Andersen, J., Clausen, J.V, Nordstrom,
B., Reipurth,B.: Four-colour photometry of
eclipsing binaries. XXIX. Light curves ofTZ Mensae.
Astronomy and Astrophysics, Supplement Series
68, s. 331-37, Frankrig 1987.
—, Clausen, J.V, Reipurth, B.: Four-colour photometry
of eclipsing binaries XXVIIa. Light curves
of AO Velorum. Astronomy and Astrophysics
Supplement Series 68,s. 317-22, Frankrig 1987.
—, Andersen, J., Clausen, J.V, Helt, B.E., Jensen,
K.S.; Four-colour photometry of eclipsing binaries.
XXVIII. Light curves of BWAquarii. Astronomy
and Astrophysics, Supplement Series 68,
s. 323-29, Frankrig 1987.
Gyldenkerne, K.; Nyere resultater inden for den observerende
kosmologi. Gamma 69, s. 22-31, København
1987.
Hansen, L., Nørgård-Nielsen, H.U., Jørgensen, H.E.:
Search for Supernovae in Distant Clusters ofGalaxies.
Messenger 47, s. 46-49, Miinchen 1987.
-, Nørgård-Nielsen, H.U., Jørgensen, H.E.: Morphology
of extended emission-line regions associated
with radio galaxies. Astronomy and Astrophysics,
Suppl. Series Vol. 71, s. 465-91, Paris 1987.
—: Determination of q0 from SNI Light Curves. Observational
Astrophysics, Proceedings of "Nordisk
Forskerkursus", Copenhagen University Observatory,
Brorfelde, June 1987, R. Florentin Nielsen
(ed.), s. 31-44, Esbjerg 1987.
Hansen, P.C.: Detection of near-singularity in Cholesky
and LDL1 factorizations. Journal ofComputational
and Applied Mathematics 19, s. 293-99, Holland
1987.
The truncated SVD as a method for regularization.
BIT 27, s. 534-53, Danmark 1987.
Helt, B.E.: Four-colour photometry of eclipsing binaries
XXVI A. RYAgr: a low-mass semidetached
system with intrinsic variability. Astronomy and
Astrophysics 172, s. 155-66, Berlin 1987.
-, Vaz, L.P.R., Jørgensen, H.E.. The Supernova in
the LMC. Strømgren Photometry. The Messenger
47, s. 28, Miinchen 1987.
—: Four-Colour photometry of eclipsing binaries
XXVI B. Light curves of RY Aqr. Astronomy and
Astrophysics, Supplement Series 68, s. 187-92, Les
Ulis 1987.
Det naturvidenskabelige Fakultet 741
—, Christiani, S., Clausen, J.V.,Gimenez, A., Vaz,
L.P.R.: Photometry of SN 1987a. Astronomy and
Astrophysics 177, s. L5-L8, Berlin 1987.
—, Franco, G.A.P., Nielsen, R.F.: Strømgren Photometry
of SN 1987a. ESO Worshop on the SN
1987A, I. J. Danziger, s. 89-96, Garching bei Miinchen
1987.
Fløg, E.: Astrometric Techniques. Observational
Astrophysics, Proceedings of "Nordisk Forskerkursus",
Copenhagen University Observatory Brorfelde,
June 1987, R. Florentin Nielsen (red.), s. 19-20,
Esbjerg 1987.
Jensen, R, Augustesen, K., Olsen, H.J.F: Minor
Planet Observations. Minor Planet Circular 12508,
s. 1, USA 1987.
Augustesen, K., Olsen, H.J.F: Minor Planet Observations.
Minor Planet Circular 12507, s. 1, USA
1987.
-, Augustesen, K., Olsen, H.J.F: Minor Planet Observations.
Minor Planet Circular 12373, s. 1, USA
1987.
-, Augustesen, K., Olsen, H.J.F: Minor Planet Observations.
Minor Planet Circular 12374, s. 1, USA
1987.
—, Augustesen, K., Olsen, H.J.F: Minor Planet Observations.
Minor Planet Circular 12372, s. 1,USA
1987.
—, Augustesen, K., Olsen, H.J.F: Minor Planet Observations.
Minor Planet Circular 12371, s. 1, USA
1987.
-, Augustesen, K., Olsen, H.J.F: Minor Planet Observations.
Minor Planet Circular 12370, s. 1,USA
1987.
-, Augustesen, K., Olsen, H.J.F: Minor Planet Observations.
Minor Planet Circular 11908, s. 1, USA
1987.
-, Augustesen, K.., Olsen, H.J.F: Minor Planet Observations.
Minor Planet Circular 11909, s. 1, USA
1987.
-, Augustesen, K., Olsen, H.J.F: Minor Planet Observations.
Minor Planet Circular 11699, s. 1, USA
1987.
Augustesen, K., Olsen, H.J.F: Minor Planet Observations.
Minor Planet Circular 11700, s. 1, USA
1987.
-, Augustesen, K., Olsen, H.J.F: Minor Planet Observations.
Minor Planet Circular 11701, s. 1, USA
1987.
-, Augustesen, K., Olsen, H.J.F: Minor Planet Observations.
Minor Planet Circular 11592, s. 1,USA
1987.
-, Augustesen, K., Olsen, H.J.F: Minor Planet Observations.
Minor Planet Circular 11593, s. 1, USA
1987.
Augustesen, K., Olsen, H.J.F: Minor Planet Observations.
Minor Planet Circular 11483, s. 1, USA
1987.
Kjærgaard, P: The interpretation of the uv light of
elliptical galaxies. Astronomy and Astrophysics
176, s. 210-22, Heidelberg 1987.
Knude, J.K.: The reddening and distance of Scorpius
X-l. Astronomy and Astrophysics Vol. 171, s. 289-
96, Heidelberg 1987.
—, Winther, M., Nielsen, H.S.: The pianar age-velocity
dispersion relation from a polar sample of F stars
with solar composition. Astronomy and Astrophysics
Vol. 179, s. 115-26, Heidelberg 1987.
—, Schnedler N.H., Winther, M.: Relaxation Time for
a Polar Sample of F Stars with Solar Composition.
Stellar Evolution and Dynamics in the Outer Halo
of the Galaxy, Azzopardi, Mateucci, s. 117-22, Garching
bei Miinchen 1987.
Maurice,E., Andersen, J., Ardeberg, A., Bardin, C.,
Imbert, M., Lindgren, H., Martin, N., Mayor, M.,
Nordstrom, B., et al: Radial velocities of southern
stars obtained with the photoelectric scanner CORAVEL.
VI 233 F to M type stars in and near the
Small Magellanic Cloud. Comparison with 80 spectrographic
radial velocit. Astronomy and Astrophysics,
Supplement Series 67, s. 423-45, Frankrig
1987.
Møller, P, Jakobsen, P: Z (abs) — Z (em) Absorption
systems in quasar spectra: Evidence for a correlation
with luminosity? QSO absorption lines: Probing
the universe, Chris Blades, Colin Norman, David
Turnshek, s. 28-30, Baltimore 1987.
—, Jakobsen, P: Will space telescope find the Heil
forest? QSO absorption lines: Probing the universe,
Chris Blades, Colin Norman, David Turnshek, s.
173-76, Baltimore 1987.
—, Jakobsen, P: Z (abs) - Z (em) absorption systems
in quasar spectra: A correlation with radio and Optical
luminosity? The Astrophysical Journal, Letters
320, s. L75-L79, USA 1987.
Nielsen, R.F, Larsen, S.K.: Position Servo Drive for
Glass Meridian Circle Telescope. International
Rapport, Astronomisk Observatorium 12, s. 1-91,
København 1987.
-: Om vejtræer og galakser. Ingeniøren 33, s. 18-19,
København 1987.
—: Nordisk stjernekikkert. Naturligvis September,
s. 14-15, København 1987.
—, Nørregaard, P, Olsen, E.H.: First Fully Automatic
Telescope on La Silla. The Messenger 50, s.
45-46, Tyskland 1987.
—: Zero, One and Two dimensional photon counting
detectors. Observational Astrophysics. Methods
and Techniques in Optical Astronomy, R. Florentin
Nielsen (ed.), s. 58-74, Esbjerg 1987.
-: Redaktion af: Observational Astrophysics Methods
and Techniques in Optical Astronomy. Esbjerg
1987, 258 s.
Olsen, E.H.: Methods and Applications in Stromgren
uvby-P Photometry. Observational Astrophysics,
742 Universitetets årbog 1987
Proceedings of "Nordisk Forskerkursus" Copenhagen
University Observatory, Brorfelde, June 1987,
R.Florentin Nielsen (ed.), s. 249-57, Esbjerg 1987.
Perry, C.L., Olsen, E.H., Crawford, D.L.: A Catalog
of Bright uvby-fi StandardStars. Publications ofthe
Astronomicai Society of the Pacific Vol. 99, s. 1184-
1200, USA 1987.
Petersen J.O., Andreasen, G.K.: Studies of Cepheidtype
variability V. The Fourier phases of Type II
Cepheids with periods of 1-3 days. Astronomy and
Astrophysics Vol. 176, s. 183-87, Berlin 1987.
—: Dobbeltperiodiske Cepheider. Gamma 69, s. 44-
55, København 1987.
Stromgren, B.: An investigation of the relations between
age, chemical composition and parameters
of velocity distribution based on uvby-(3 photometry
of F stars within lOOparsec. The Galaxy.
Proceedings of the NATO Advanced Study Institute,
Cambridge,UK, August 1986, G. Gilmore, B.
Carswell (eds), s. 229-46, Dordrecht, Holland
1987.
West, R.M., Lauberts, A., Jørgensen, H.E., Schuster,
H.E.: Astrometry of SN 1987A and Sanduleak -
69202. Astronomy and Astrophysics 177, s. L1-L3,
Berlin 1987.
Jørgen Otzen Petersen
2. Fysisk Laboratorium
Historie:
Fysisk Laboratorium er oprettet i maj 1986 ved en
sammenlægning af de tidligere Fysisk Laboratorium I
og II og fremstår nu som et afDet naturvidenskabelige
Fakultets største institutter. De tidligere laboratorier I
og II havde begge deres oprindelse i Københavns
Universitets Fysiske Laboratorium, der blev oprettet i
1819. Efter at have været adskilt i en lang række år som
beskrevet i detaljer i årsberetningen for 1985, og efter
at have fungeret som to helt selvstændige institutter
siden indflytningen i H.C.Østed Instituttet i 1963,
var der i de senere år sket en stærk tilnærmelse mellem
de to institutters forsknings- og undervisningsprofil.
Som en naturlig følge af denne tilnærmelse og i håb om
at opnå nogen administrativ rationalisering, blev
sammenslutningen gennemført pr. l.maj 1986.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 33,9; heraf udgør instituttets
stab: 24,8.
Professorer: H.H.Andersen, H.Højgaard Jensen,
A. R. Mackintosh, H. Smith.
Lektorer: N.O.Andersen {V2 orlov), B.Andresen,
K. Carneiro (orlov), E. B. Hansen, O. P. Hansen,
J.Henningsen, A.Hermansen, H. G. Jensen, J.Jensen,
A.Johansen, S.F.Johnsen (orlov), E.Johnson,
J. M. Knudsen, U. Larsen, M. T. Levinsen, P. E. Lindelof,
H.Nielsen, J.S.Olsen, M.Olsen, F.B.Rasmussen,
L. Sarholt-Kristensen, S. Steenstrup, E.
Veje.
Adjunkter: A.-P.Jauho, P. Hedegaard.
Seniorstipendiat: O. H. Nielsen.
Andre stipendiater og fondsaflønnede medarbejdere:
H. Bruus, B.Damgaard, C. Feensberg, Q. Geng, M.
Hammerich, J. Hanberg, L. K. Hansen, K. W.Jacobsen,
S. Linderoth, J. Nørregaard, A. Olafsson, J. M.
Pedersen, S. Q. Wang, Z. Xia.
TAP: Antal årsværk: 14,2.
L.Andersen, A. Ank, M.Bernt, M.M.Borre, J.
Brinchmann Christensen, L. Damsgaard, C. Farver,
F. Ferrall, L. Friding, T. Baldtzer Hansen, M. Henriksen,
1. M.Jensen, K.Jensen, B. Larsen, F. Mørtz,
A.L.Nielsen, B.Nielsen, J.Nielsen, K. Persson,
B. Pedersen, B. Hermann Petersson, J. Schwerdfeger,
S. A. Svendsen, C. B. Sørensen, E. Winther.
Forskningsvirksomhed:
I. Generel oversigt
Fysisk Laboratorium har fortsat sin udvikling mod en
situation, hvor materialefysiske problemstillinger stadigt
mere dominerer dets forskningsindsats. Inden for
denne overskrift koncentrerer indsatsen sig om en
række særområder, der dog er ret nært koblet til hinanden.
Områderne kan beskrives under slagordsagtige
titler, som optiske materialer, der her refererer både
til laserfysik og halvlederfysik, syntetisering og karakterisering
af høj-temperatur superledere, samt ionbestråling
af metaller. En stor del af indsatsen inden for
optiske materialer sigter mod forskellige aspekter af
lyslederteknologien. En række detailprojekter inden
for disse områder er beskrevet nedenfor.
Laboratoriets eksperimentelle forskning er karakteriseret
ved et forholdsvis stort krav til TAP personale.
Selv om de foregående års stærke nedgang i TAP-staben
kun er fortsat i langsommere tempo, giver de
manglende muligheder for individuel lønfastsættelse
stadigt problfmer. Især er det bekymrende, at det tager
så lang tid at få indplaceret nyansatte medarbejdere,
at de har valgt igen at forlade Københavns Universitet
på det tidspunkt, hvor en accept af de indstillede
lønforhold foreligger. For laboratoriets forskning i almindelighed
og for den teoretiske forskning i særdeleshed
er det også utilfredsstillende, at det er så vanskeligt
at fastholde sekretærbemanding, at sekretariatets
arbejdsindsats næsten udelukkende nu koncentreres
om administrative forhold, og at det kan være vanskeligt
eller i bedste fald langsommeligt at fa assistance til
renskrivning af manuskripter. At laboratoriet på trods
af dette opretholder en høj publikationsrate må indiDet
naturvidenskabelige Fakultet 743
kere, at en stor del af de videnskabelige medarbejdere
bruger megen tid på dele af manuskriptudarbejdelsen,
som TAP-medarbejdere ville være mere kvalificerede
til at udføre.
En stor del af laboratoriets midler stammer fra eksterne
kilder. Dette er dog ikke noget direkte mål for
dets samarbejde med institutioner uden for Københavns
Universitet samt med det private erhvervsliv.
En meget stor del af samarbejdet med erhvervslivet er
af uformel karakter og giver sig ikke økonomiske udslag.
Andre dele er ganske vist formelle, men giver kun
et meget begrænset økonomisk nedfald, som den fælles
vejledning af erhvervsforskerstipendiater. Det er laboratoriets
opfattelse, at såvel erhvervslivet som laboratoriet
har det største udbytte af samarbejdsprojekter,
såfremt disse ikke indebærer kraftige økonomiske bindinger.
En række samarbejdsprojekter vil blive nævnt
nedenfor sammen med beskrivelsen af laboratoriets
øvrige forskning.
Laboratoriets medarbejdere har i det forløbne år
modtaget meget betydelige bevillinger til eksperimentelt
apparatur. Der er således stillet midler til rådighed
til opbygning af et nyt laserlaboratorium og laboratoriet
er blevet stillet i udsigt, at der i begyndelsen af
1988 vil blive givet bevilling til et stort MBE-apparatur
(Molekulær-beam-epitaxi). Endvidere har laboratoriet
fra Niels Bohr Institutet overtaget en ældre ionaccelarator
of ionseparatortypen. Den er nu under
genopbygning. Alle disse projekter vil stille betydelige
krav til laboratoriets stab i det kommende år.
2. Heterostrukturer og III- V halvledere
Laboratoriets omfattende arbejde både på den teoretiske
og eksperimentelle front for at skabe baggrund for
at modtage et MBE udstyr er blevet fortsat. Et sådant
udstyr vil repræsentere den hidtil langt største apparaturinvestering
ved laboratoriet. Der har været udført
et omfattende arbejde for at udarbejde og dokumentere
ansøgninger (O. P. Hansen, P. E. Lindelof,
C. Sørensen).
2.1 Symposium om »Submicronp hys i c s and its applications
«
Som led i laboratoriets generelle aktiviteter vedrørende
mikrostrukturer i III-V halvledere har der inden
for rammerne af Nordiske Forskersymposier været afholdt
et møde på Sostrup Slot med 18 udenlandske
foredragsholdere (O. P. Hansen, P. E. Lindelof, T.
Claeson (Chalmers)).
2.2 GaAs højmobilitets transistorer
I samarbejde med firmaet Nordiske Kabel- og
Traadfabrikker A/S har der været arbejdet på at fremstille
halvlederkomponenter baseret på GaAs heterostrukturer.
Samarbejdet fremstår som et erhvervsforskerprojekt
med titlen »Eksperimentelle processer til
fremstilling af højmobilitets transistorer«. I 1987 er
der udviklet metoder til kontaktering af de todimensionale
elektronlag i GaAs heterostrukturerne. Der er
endvidere designet og indkøbt GaAs heterostruktur
wafers, der er udgangspunkt for fremstillingsprocesserne.
De indkøbte wafers er blevet karakteriseret
(J. Nørregaard, P. E. Lindelof).
2.3 Elektronlokalisering i tynde metalfilm
Et forskningsprojekt hvor tynde metalfilm er blevet
undersøgt ved lave temperaturer og i små magnetfelter
er afsluttet i 1987. Arbejdet har omfattet målinger
af svag lokalisering af elektronerne i tynde magnesium
film med forskellige filmtykkelser/resistiviteter som
funktion af de ydre parametre temperatur og magnetfelt.
Det er blevet påvist hvorledes substratmateriale,
ionimplantering og højfrekvens elektromagnetiske
bølger påvirker lokaliseringen (S.Wang, P. E. Lindelof).
2.4 Kvante-Hall effekten som modstandsnormal
I samarbejde med Dansk Institut for fundamental
Metrologi (DEM) er der med støtte fra Statens Metrologiråd
startet et projekt »Kvante-Hall effekten som
Modstandsnormal«. Over en 3-årig periode er det planen
at oparbejde et know-how, der skal gøre det muligt
efter projektets afslutning at etablere en primær
modstandsnormal ved DEM baseret på kvante-Hall
effekten. Der har i 1987 været udført indledende undersøgelser
af den kvantiserede Hall modstand på
prøver fra flere forskellige GaAs heterostruk wafers
med to-dimensionale elektronlag. Projektet benytter
sig af laboratoriets 13 tesla superledende magnet med
'He indsats. Denne facilitet blev installeret ved en bevilling
fra Statens naturvidenskabelige Forskningsråd
(H. Bruus,J. Hanberg, P. E. Lindelof).
2.5 Elektronstrålelitografi
Ved bevilling fra Philips Fond af 1958 og Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd blev der i 1984 givet
støtte til forskning inden for elektronstrålelitografien.
I 1987 er det scanning elektron mikroskop, der tidligere
var udlånt til formålet helt blevet helliget elektronstrålelitografien.
De litografiske apparater og scanning
elektron mikroskopet er nu anbragt sammen, således
at udstyret fremstår som en samlet facilitet. Der
er foretaget indledende forsøg på fremstilling af forskellige
submikrone mønstre på GaAs heterostrukturer
og undersøgelsen af sådanne submikron-komponenter
vil optage en stigende del af halvlederforskningen
ved Fysisk Laboratorium (C. B. Sørensen, J. Hanberg,
H. Bruus, J. Nørregaard, P. E. Lindelof).
2.6 Kvante-Hall effekt i silicium
Der er gennemført detaillererede målinger af svag lokalisering
og kvante-Hall effekt i silicium metaloxydhalvleder
felt-effekt-transistorer (MOSFET) i 13 tesla
magneten. På bases af målinger af resistiviteten og den
744 Universitetets årbog 1987
svage lokaliserings magnetoresistans har det været
muligt at give et konsistent billede af de fremherskende
spredningsmekanisemer for elektronerne i MOSFET
inversionslag. Projektet er afsluttet med udgangen
af 1987 (J, Hanberg, P. E. Lindelof).
2.7 Elektronlokalisering i GaAs heterostrukturer
Der er i 1987 startet et nyt projekt med henblik på en
undersøgelse af lokaliseringsfænomener i det to-dimensionale
elektronlag i GaAs heterostrukturer ved
lave magnetfelter. Der er udført preliminære målinger
af svag lokalisering magnetoresistans i temperaturområdet
fra 1 til 4 K (R. Taboryski, J. Hanberg, H. Bruus,
P. E. Lindelof).
2.8 Transportteori i mikrostrukturer
Kvantekinetiske ligninger for halvledere i høje elektriske
felter og for rumlig kvantisering i heterostrukturer
er blevet udledt ved hjælp af mangelegemeteori (A. P.
Jauho, O. Ziep (Humboldt — Universitetet, Berlin)).
De ovennævnte systemer er også blevet studeret ved
Monte Carlo simulationsmetoder (A. P.Jauho,
L. Reggiani (Modena) og P. Lugli (Roma)). Endeligt
er tunneleringstider, resonnant tunnelering og koherent
versus sekventiel tunnelering i heterostrukturer
blevet undersøgt ved numerisk simulering (A. P.Jauho,
M. Nieto, Los Alamos, ogj. Kimret, MIT).
2.9 Teori for heltallig Kvante-Hall effekt
Grundideen er at alle observerede effekter vedrørende
den heltallige Kvante-Hall effekt i det væsentlige kan
forklares inden for »Random phase approximationen
«, hvor den enkelte elektron antages at bevæge sig i
et selvkonsistent middelfelt stammende fra de øvrige
elektroner. Urenhederne nedbryder fasekorrelationerne,
således at den fraktionelle effekt, der afhænger
af disse korrelationer kun ses i meget rene prøver og
ved meget lave temperaturer (under 1 K). Det er lykkedes
at forklare, hvorledes det selvkonsistente potential
ændres med magnetfeltet og herved i grove træk at
redegøre for den temperaturafhængige magnetokonduktivitet
samt nedbrydningen af Kvante-Hall effekten
i en lang snæver kanal som funktion af magnetfeltet.
Afgørende er, at et delvist fyldt Landau-niveau
udviser perfekt afskærmning af et elektrisk felt, således
at strømmen kun løber i et område med heltallig fyldningsgrad
(H. Bruus, E. B. Hansen, H. Nielsen).
2.10 Symmetri af fraktionel Kvante-Hall effekt omkring
v = /i
De eksperimentelle undersøgelser af den fraktionelle
Kvante-Hall effekt har afsløret en slående symmetri
omkring fyldningsgraden v = Vi. I intervallet 0< v =
1 danner de observerede fraktioner dubletter med
sammenlignelig styrke og med magnetfelter, der ligger
symmetrisk omkring Bv = V2.
Alene på basis af antagelsen om, at ladningstætheden
er rumligt homogen, er det vist, at det angulære
moment per elektronpar er — v . Dette lægger op til en
antagelse om, at grundtilstandsbølgefunktionerne for
de forskellige fraktioner kan skrives som antisymmetriserede
produkter af parbølgefunktioner, f| og fs,
med henholdsvis det angulære moment — h og — 3h.
Med en sådan antagelse kan symmetrien omkring v =
/i forstås som et udtryk for, at bølgefunktionerne i en
doublet fremgår af hinanden ved ombytning aff) og fs.
På trods af teoriens enkle udgangspunkt viser beregningen
af gabene i excitationsspektrene sig at være
utrolig kompliceret. Der arbejdes med en beregningsmæssig
genvej, der i lighed med Laughlim's oprindelige
arbejde betjener sig af analoger til plasmafysikken
(H. Bruus, E. B. Hansen, H. Nielsen).
2.11 Indflydelse af ikke-parabolicitet på cyklotronresonans
i to-dimensionale elektronsystemer
Ikke-parabolicitetens indflydelse på cyclotronmassen
og transmissionskurvernes liniebredde er blevet undersøgt.
Beregninger på basis af en model med konstant
relaxationstid viser, at ikke-paraboliciteten giver
anledning til oscillationer i liniebredde og masse. Udover
ikke-paraboliciteten giver også screeningens afhængighed
affyldningsfaktoren anledning til oscillationer,
således at de eksperimentelle kurver må tolkes
som en overlejring af de to fænomener. I det videre
arbejde sigtes der på en afklaring afden relative betydning
af screening og ikke-parabolicitet under forskellige
forsøgsbetingelser (E. B. Hansen, O. P. Hansen).
3. Supraledning i metaloxider
Indtil 1986 kendtes fænomenet supraledning kun ved
temperaturer lavere end 23 Kelvin. Trods ihærdige
anstrengelser igennem den foregående snes år var det
ikke lykkedes at finde eller fremstille materialer med
højere overgangstemperaturer. 1. september 1986
rapporterede Bednorz og Muller (Nobelpris 1987)
supraledning ved næsten 40 Kelvin i et kobberoxid
med La og Ba. 5 måneder senere blev det vist, både i
Kina og i USA, at stoffet YB2CU3O7 har en overgangstemperatur
omkring 92 Kelvin. Hvis ellers dette keramiske
materiale kan produceres i en brugbar form, indebærer
denne opdagelse enorme tekniske muligheder,
fordi kølingen kun kræver det billige og lettilgængelige
flydende kvælstof. Videnskabeligt set medfører
opdagelsen et brud med herskende teoretiske opfattelser,
og den er blevet fulgt op af en hektisk aktivitet i
fysikinstitutter jorden over, sigtende på at forstå fænomenet
og på at udvikle »bedre« materialer.
I Danmark er der hurtigt begyndt et samarbejde,
der involverer kemikere og fysikere ved Forskningscenter
Risø, DTH, universiteterne i København
og Århus og tre private virksomheder: Haldor Topsøe,
NKT og Ferroperm. Samarbejdet indebærer en vis
fælles planlægning og har bl.a. givet sig udslag i en
fælles bevillingsansøgning til Forskningsrådene og
Det naturvidenskabelige Fakultet 745
Teknologirådet. Der afholdes regelmæssigt møder,
hvor man udveksler resultater, erfaringer, materialeprøver
m.v.
Ved Fysisk Laboratorium er det eksperimentelle arbejde
koncentreret om fremstilling af keramikker i
tynde lag ved plasmasprøjtning eller laserfordampning
og at undersøge de elektriske og strukturelle
egenskaber. Ved hjælp af mere massive prøver er det
lykkedes at påvise Josephson effekten i en punktkontakt
(P. E. Lindelof, M.T.Levinsen, M.Olsen,
F. B. Rasmussen).
3.1 Struktur ved høje tryk
En systematisk undersøgelse af keramiske superledere
ved høje tryk op til 600 000 atm er foretaget for forbindelser
af typen RBa2Cu Og.f, (R = Y, Cd, Ho, Eu, Nd).
Faseovergange er fundet ved tryk over 200 000 atm.
(J.S.Olsen).
3.2 Teori for højtemperatur superledere
Fysisk Laboratoriums indsats på det teoretiske område
startede i september. Der er afholdt en studiekreds,
hvor man har diskuteret et antal af de fremsatte teorier.
Der har været bidrag fra en stor del af teoretikerne
ved instituttet og fra gæster og medarbejdere ved
NORDITA.
Der er dannet en mindre gruppe bestående af Per
Hedegaard, K. Flensberg (licentiatstuderende fra
DTH) og Michael Brix (specialestuderende ved
HCØ). Man har udover at studere litteraturen især
beskæftiget sig med teorien for fotoemission fra disse
materialer, samt med en analyse af, hvorledes positivt
ladede muoner opfører sig i de ny supraledere. Muoner
kan nemlig vise sig at være en uafhængig probe,
når det drejer sig om at afgøre det kontroversielle
spørgsmål, hvorvidt der er et gab i stoffernes excitationsspektrum
(L. Falicov, E. B. Hansen, P. Hedegaard,
J.Jensen, H. Nielsen, H. Smith).
4. Undersøgelser af flydende He
Målinger af relaksationstider for flydende 3He monolag
er blevet fortsat. Der søges nu et mere veldefineret
substrat end de hidtil benyttede teflonoverflader. Blyiodid
er krystalliseret som et meget fint pulver, hvor de
enkelte korn afgrænses afkrystalflader formentligt hørende
til kun en krystalretning. Egentlige målinger
har måttet afvente en mindre ombygning af kryostaten.
(M. Olsen, F. B. Rasmussen).
5. Magnetiske egenskaber af de sjældne jordarter
Den kraftigste indbyrdes kobling af de magnetiske
momenter i de sjældne jordarter skyldes den kvantemekaniske
»exchange« vekselvirkning mellem elektronerne.
Den klassiske magnetiske dipol-dipol vekselvirkning
er i sammenligning svag men langtrækkende,
og den er anisotrop. I en magnetisk krystal,
hvor længden af de ensrettede magnetiske momenter
ændres sinusnusformet fra et plan til det næste, vil den
magnetiske dipolenergi afhænge kraftigt af vinklen
mellem moduleringens og momenternes retning. Hvis
de to retninger er vinkelrette på hinanden, vil dipolenergien
være nærmest upåvirket af moduleringen. I
det parallelle tilfælde øges energien momentant så
snart systemet moduleres. På trods af denne meget
specielle opførsel sker det sjældent, at dipol-vekselvirkningernes
indflydelse på de mikroskopiske forhold
kan detekteres, fordi energibidraget er lille.
I holmium har dipolvekselvirkningens bidrag til
den magnetiske energi vist sig at være »tungen på
vægtskålen« for systemets valg mellem to forskellige
magnetisk ordnede strukturer ved helt lave temperaturer.
Dette er blevet vist ved en kombination af numeriske
beregninger og eksperimentelle målinger (på
holmium legeret med 10% terbium). Den ekstreme
følsomhed systemet udviser over for dipolkoblingen
har resulteret i at den springvise ændring af dipolenergien,
der finder sted, når systemet moduleres, er kraftig
nok til at den kunne observeres i inelastiske neutronspredningsforsøg.
I en magnetisk krystal vil lydbølgernes hastigheder
normalt ændres, når systemet påtrykkes et ydre magnetfelt.
Det ydre felt medfører, at krystallen ikke længere
er invariant over for en drejning i rummet. Dette
symmetri-brud giver anledning til karakteristiske hastighedsændringer.
Den teoretiske beskrivelse af dette
fænomen er blevet videreudviklet, og det har vist sig at
være vigtigt, også i dette tilfælde, at medtage dipolvekselvirkningen.
Den teoretiske analyse har ført til
resultater, der er i meget fin overensstemmelse med
Wang og Liithi's lydhastighedsmålinger udført på
thulium-antimonid (J.Jensen, C.C.Larsen (Risø),
A. R. Mackintosh).
6. Generel teori
6.1 Kinetisk transportteori
Udarbejdelsen af en stor monografi om transportfænomener
i kondenserede materialer er næsten blevet
afsluttet i 1987. En udførlig beskrivelse af projektet
kan findes i 1986 årbogen (H. H.Jensen, H. Smith).
6.2 Extremumprincipper for stokastiske systemer
På linie med det kendte mindstevirknings-princip inden
for dynamikken er der opstillet et nyt extremumprincip
for såkaldt stokastiske processer (dvs. processer
hvor tilfældige indflydelser spiller en central rolle).
Dette overordnede princip - i forbindelse med de matematiske
fremskridt, som gør det operativt - muliggør
analyser af en særdeles omfattende klasse af fænomener,
hvor det ikke hidtil har været muligt at forklare,
eller forudsige processernes forløb i tid og rum.
Man kan for eksempel nævne den klasse af diffusive
processer, hvor systemerne skal passere komplicerede
energi-barriere strukturer — især hvor der foreligger
746 Universitetets årbog 1987
indefrossen uorden (såsom i glasser og spin glasser).
På grund af princippets nyhed er de fleste potentielle
anvendelsesområder indtil videre ikke udforskede.
Men princippet er for nylig anvendt inden for studiet
af det gammelkendte problem vedrørende glassers
smelte/fryse overgang, hvor teorien for en ny type kinetiske
singulariteter er blevet udarbejdet. Fænomenet
kan antages at have vidtrækkende implikationer
per analogi (U. Larsen).
6.3 Maximum entropi princippet
En informationsteoretisk metode, som oprindelig indført
af C. Shannon som en teori for datatransmission,
anvendes i stigende omfang på problemer fra andre
områder: statistisk mekanik, billedbehandling, strukturanalyse
o.m.a. Styrken ligger bl.a. i, at der i metoden
indgår en konsistent teori til behandling af underbestemte
problemer. De teoretisk tiltrækkende egenskaber
ved metoden betales med vanskeligheder ved
at implementere ideerne i praksis. Der er dels problemer
af mere teoretisk fundamental karakter dels af
praktisk numerisk art. Med de algoritmer der er udarbejdet
i samarbejde med CSIRO i Australien dels til
udfoldning af spektra dels til strukturbestemmelse
(Fourierinversion) er der opnået særdeles overbevisende
resultater.
Set ud fra den informationsteoretiske synsvinkel er
udfoldningsproblemet og fourierinversionsproblemet
og mange andre inversionsproblemer identiske. Arbejdet
med dels de fundamentale teoretiske aspekter
dels med undersøgelse af i hvor høj grad de forskellige
inversionsproblemer kan behandles ens fortsætter
(S. Steenstrup).
6.4 Endelig-tids termodynamik
Betydningen af en endelig procestid undersøges, dels
med generelle metoder, dels ved analyser af specifikke
processer. Arbejdet i det forløbne år har været centreret
omkring optimeringsmetoden simuleret udglødning
(simulated annealing) p.g.a. dens direkte analogi
til statistisk mekanik. De optimale (dvs. mindst tabsgivende)
processer i endelig-tids termodynamik, specielt
de, der er defineret ved termodynamisk længde,
kan derfor umiddelbart overføres som udglødningsrate,
og er de hidtil intuitivt definerede rater overlegne.
Vi søger at forstå de krav, der må stilles til overgangssandsynligheder
og nabosæt for at oponå mikroskopisk
reversibilitet og dermed tilladelig klumpning af
tilstandsrummet fra f.eks. 10" til 20 tilstande. Metoderne
afprøves på grafopdeling samt inversion af seismiske
reflektionsdata. Endelig udvikles en algoritme,
som under simuleringen udnytter opsamlede termodynamiske
data til at fastlægge den optimale udglødningsrate
for en bestemt ønsket nøjagtighed (B.Andresen,
J. M. Pedersen, P. Salamon, m.fl.).
6.5 Myoner i faste stoffer
Ved lave temperaturer vil myoner implanteret i et fast
stof begynde at opføre sig kvantemekanisk. For eksempel
vil diffusion kun foregå, fordi myonen kan tunnellere
fra plads til plads. Den uundgåelige vekselvirkning
med det faste stofs frihedsgrader, såsom elektronhul
par i metaller og fononer vil give en temperaturafhængig
tunnelamplitude og dermed diflusionskonstant.
Ved meget lave temperaturer resulterer det i en
diffusionskonstant der øges som funktion af faldende
temperatur. Denne opførsel er blevet studeret og forklaret
teoretisk.
Selve målingen af myonen foregår ved hjælp af den
såkaldte mu-SR teknik, hvor man måler myonens
spin, når den henfalder. Sammenhængen mellem myonens
spin og dens bevægelse er beskrevet i teorien for
»motional narrowing«, der er en teori for partikler
med spin, hvis bevægelse er klassisk. Hvad der sker,
hvis partiklen er kvantemekanisk, studeres nu, og der
arbejdes i øjeblikket på en artikel om »Quantum Motional
Narrowing« (P. Hedegård).
6.6 Kvantemekanisk stress og generaliseret vinalteorem
Den kvantemekaniske formalisme for lokale (mikroskopiske)
stress tensorer i atomare klynger og krystaller
udvikles inden for Born-Oppenheimer approximationen.
Ved hjælp af én-partikel tæthedsmatricen og
par-fordelingsfunktionen findes en stress tensor, hvis
divergens er lig med de kræfter, som påvirker det
(klassiske) kerne-system. Udgangspunktet er den lokale
impuls-balance, og vi genfinder Nielsen-Martin
stress teoremet som en generalisation af virialteoremet,
samt et udtryk for makroskopisk stress, som kun
involverer integraler over enhedscellens overflade.
Exakte relationer for lokal stress er udledt inden for
tætheds-funktional formalismen, som varianter af
ovennævnte generelle udtryk. Specielt viser vi, hvorledes
et exakt udtryk kan udledes i lokal-tætheds approximationen
(P. Ziesche, J. Gråfenstein, Dresden, og
O. H. Nielsen).
6.7 Atomare kræfter fra atomare overflade-integraler
Mikroskopiske stress felter giver umiddelbart mulighed
for at beregne atomare kræfter ud fra overfladeintegraler
over vilkårlige flader omsluttende et atom (eller
rettere dets kerne, der betragtes som en klassisk
partikel). Modsat det velkendte Hellmann-Feynman
teorem, som siger, at kraften er den elektrostatiske
kraft fra elektroner og kerner, giver denne metode
kraften som en kombination af et kinetisk bidrag (impuls-
flux) og et potentielt bidrag fra alle ladninger
udenfor den atomare overflade på alle ladninger indenfor
fladen. Projektet forsøger at videreudvikle formalismen
med henblik på beregninger af de kinetiske
og potentielle stress felter på atom-centrerede kugler,
og herudfra beregne den kraft, som påvirker atomet.
Metoden implementeres inden for den gennemprøveDet
naturvidenskabelige Fakultet 747
de lokal-tætheds formalisme, og vil direkte kunne
sammenlignes med standard resultater udledt ved
hjælp af Hellmann-Feynman metoden. Der forventes
opnået væsentlige forbedringer i evalueringen af atomare
kræfter, såvel inden for planbølge baserede metoder
som for atomar-kugle baserede metoder. Der resterer
endnu nogle praktiske problemer at løse inden
metoden kan anses for at være fuldt implementeret
(O. H. Nielsen).
6.8 Beregning af totalenergi og elektronstruktur for
halvleder-overflader med og uden urenheder
Der arbejdes på en nøgagtig beskrivelse af halvleder
overflader med og uden urenheder. Projektet koncentreres
om silicium halvledere indeholdende urenheder
af hydrogen (og de dermed beslægtede positive myon
urenheder) såvel på overfladen som inde i halvlederen.
Da man endnu ikke har nogen tilfredsstillende
teoretisk forståelse af disse simple urenheders opførsel
i halvleder materialer, endsige en konsistent fortolkning
af de mangfoldige experimentelle data, er det
nødvendigt med nøjagtige teoretiske beregninger baseret
på evaluering af hele systemets totalenergi.
Disse beregninger af numerisk art er nødvendigvis
meget omfattende, idet urenheder må behandles enten
med en »supercelle« metode (som i nærværende
arbejde) eller med en »Greenfunktion metode«. De
teoretiske beregninger baseres på lokal-tætheds approximationen
for elektroners exchange og korrelation,
samt på løsning af Schrodinger-ligningen ved
hjælp af normbevarende pseudopotentialer og planbølge
basis-sæt. Der arbejdes dels med at udvikle metoder
til løsning af egenværdiproblemet for meget store
Hamilton-matricer (af dimension 3000 gange 3000
eller større) dels med tilpasning af regnemaskine-programmerne
til beregninger på en CRAY-2 vektorprocessor,
samt med at designe pseudopotentialer for hydrogen.
Dette projekt er del af et FTU-program med
titlen Overflade forskning på mikroskopisk grundlag
(O. H. Nielsen, J. K. Nørskov, DTH, FI. L. Skriver,
NORDITA).
6.9 Ulineære systemers dynamik
Arbejdet med superledende mikrobro parametriske
forstærkere baseret på Josephson effekten er fortsat.
De eksperimentelle undersøgelser suppleret med analog
computer beregninger er nu udmundet i en forståelse
af at excessstøjen i disse forstærkere skyldes deterministisk
kaos.
Arbejdet med dynamiske neuron-modeller er ligeledes
fortsat. Disse modeller udviser faselås under ekstern
stimulering. Som for andre ulineære systemer
(f.eks. Josephson lign.) kan parameterrummet opdeles
i områder, hvor løsningerne er periodiske og kvasiperiodiske,
og områder hvor faselås eksisterer overalt
undtagen på en mængde med mål nul. På grænsefladen
findes en såkaldt djævle-stige med fraktal-dimension
0.87 som for Josephson systemet, der tidligere er
undersøgt i detaille. Til forskel er der dog ikke global
hysterese og kaos i neuron systemet (M.T Levinsen,
P. Alstrøm, NORDITA, R. Rasmussen, Cornell).
7. Jerns kosmiske historie
De mest primitive meteoritter — de såkaldte kulkondritter
— indeholder grundstoffet jern i forskellige forbindelser.
Især, følgende har interesse; Der findes jern
i magnetit (FesO,^ og i en ikke-identificeret superparamagnetisk
fase. Oprindelsen af disse forbindelser er
ikke kendt. Nogle mener, at magnetitkornene er uforandrede
interstellare korn. Sådanne korn skulle eksempelvis
være årsag til stjernelysets polarisation
(ensretning af kornene i interstellare magnetfelter).
Andre er af den opfattelse, at såvel den supermagnetiske
fase som magnetitkornene er dannede ud fra oxidation
af små metalkorn. Oxidationsprocessen skal
være foregået i meteorittens moderlegeme (f.eks. en
komet) ved vekselvirkning med vand.
Med det mål at belyse dannelsesprocessen af de supermagnetiske
korn studerer vi for tiden med Mossbauer
spektroskopi og røntgendiffration af bl.a. »red
tropical soil« og tilsvarende forbindelser på overfladen
af Mars og i meteoritter, der formodes at stamme fra
Mars (J. M. Knudsen, H. G. Jensen, M. Olsen, S.
Linderoth).
7.1 Numerisk behandling af Mossbauerdata
Arbejdet sigter på at udvikle regnemaskineprogrammer
til optimering af Mossbauer-spektraldata for
spektre med Lorentz-formede eller næsten Lorentzformede
linier ved stokastiske (såkaldt Monte Carlo
metoder, samt forskellige hjælpeprogrammer hertil)
(fejlkorrigerende programmer, tegnemaskinestyreprogrammer)
(H.G.Jensen).
8. Udvikling og anvendelse af lasere
8.1 Frekvens fordobling af CO 2 laserstråling
Formålet med projektet er at frembringe kohærent
stråling i bølgelængdeområdet omkring /u,m ved frekvensfordobling
af CO2 laserstråling i det ulineære
materiale AgGaSe2.
Ved udnyttelse af et 500 MHz afstemningsområde
for CO2 laseren bliver det i princippet muligt at opnå
1000 MHz frekvensafstemning af det frekvensfordoblede
signal, og projektet sigter imod at anvende dette
til spektroskopiske formål (J. Henningsen, Zhiming
Xia).
8.2 Infrarød-mikrobølge dobbeltresonnans
Projektet vedrører undersøgelser af kohærente effekter
og højere ordens processer i forbindelse med infrarødmikrobølge
dobbelt resonnans (J. Henningsen,
J. C. Petersen (University of Alabama)).
748 Universitetets årbog 1987
8.3 Udvikling af laserbaseret system til detektion af
molekyler i små koncentrationer
Formålet med projektet er at udvikle et følsomt, hurtigt,
og alsidigt system til fotoakustisk detektion og
identifikation af molekyler, der er tilstede i små koncentrationer.
Der sigtes mod anvendelse dels til sporstofanalyse
af atmosfærisk luft, dels til studier af atmosfærefysiske
og -kemiske reaktioner gennem tidsopløst
monitering af reaktionsprodukter. Systemet anvender
nyudviklede infrarøde bølgelederlasere, der
kan udsende stråling i et stort antal laserlinier, og frekvensafstemmes
over 500 MHz omkring centeret af
hver linie. Herved bliver det muligt at anslå en lang
række molekyler i deres specifikke rotations-vibrations
overgange, og ved at måle absorptionen i en fotoakustisk
resonator, kan man registrere og identificere
molekylerne med større følsomhed end ved andre
kendte metoder. Som en konkret anvendelse arbejdes
der på foranledning af de danske elværker med problemer
vedrørende monitering af ammoniak i røggas (J.
Henningsen, A. Olafsson, M. Hammerich, L. Hansen,
J. Biilow).
8.4 Kollisionsinduceret redistribution af laserlys
Den spektrale linieform og fluorescenpolarisationen af
lineært polariseret laserlys, der er spredt fra termiske
kollisionskomplekser, er blevet kortlagt for Ba-Kr
kvasimolekylet i et område på 1000 cm-2 omkring resonnanslinien
ved 5535 A. SNF har bevilget midler til
indkøb af de nødvendige argon ion- og farvestoflasere,
således at denne aktivitet kan overføres til og videreføres
ved Fysisk Laboratorium i foråret 1988 (N. Andersen,
J. Bak, Aarhus).
8.5 Associativ ionisation af termiske, laser præ parerede
Na-atomer
Associativ ionisation, dvs. dannelse af en molekylion
udfra to frie atomer, er blevet undersøgt for Na-atomer
fra to modsat rettede termiske stråler, resonnansexciteret
uafhængigt med forskellige kombinationer af
lineært og cirkulært polariseret laserlys. Herved er der
for første gang opnået information om kohærensens
betydning for sådanne processer, som bl.a. har astrofysisk
interesse. Metodens generelle muligheder er under
overvejelse (N.Andersen, H. A. J. Meijer,
Utrecht, R. Morgenstern, Groningen).
9. Atomare og molekylære kollisioner
9.1 Energetiske kollisioner af laserpræ parerede atomer
I samarbejde med eksperimentelle og teoretiske grupper
i Orsay, Aarhus, Freiburg og Madrid er der påbegyndt
et treårigt program, rettet mod at studere kollisionsegenskaberne
af exiciterede atomare tilstande,
hvis dynamik kontrolleres fuldstændigt ved hjælp af
lineært og cirkulært polariseret laserlys. Det er tanken
at undersøge excitations-deexcitationsprocesser og
ladningsoverførsel, hvor det har speciel interesse at
se på højre-venstre asymmetrier for cirkulært orienterede
tilstande. Projektet startede med en workshop
i Orsay i Juni med omkring 40 deltagere. Hovedinstrumentet
er acceleratoren »Elvire« i Orsay. Financieringen
sker via en EF-kontrakt under CODESTprogrammet
(N. Andersen, S. E. Nielsen, Kern.Lab.
111, T. Andersen, Aarhus, C. Courbin og D. Dowek,
Orsay, I. V. Hertel, Freiburg, P. Wahnon, Madrid).
9.2 Alignment og orientering i atomare kollisioner
Dette løbende samarbejde med JILA Data Center under
National Bureau afStandards (Boulder, Colorado)
har som emne en kritisk evaluering af al tilgængelig
litteratur (pt. ca. 500 afhandlinger) om kollisionsinduceret
alignment og orientering af atomernes ydre
skaller, dvs. parametre, der beskriver elektronskyens
form og dynamik efter kollisionen. Bind 1, der omhandler
direkte excitation ved elektron og atom beskydning,
er i trykken. Indsamling og bearbejdning af
materiale om kvasimolekylær excitation, samt data
opnåede med spinpolariserede stråler, er netop begyndt
(N. Andersen, 1. V. Hertel, Freiburg, I. W. Gallagher,
NBS).
9.3 Stoppeevne bibliografi
Arbejdet med at opdatere en indexeret bibliografi over
stoppeevne og rækkeviddedata er blevet fortsat
(H. H. Andersen).
9.4 Penetrering afladede partikler gennem materialer
En stor oversigtsartikel, der skal behandle de fleste penetreringsproblemer
(energitab, multipel spredning,
ladningstilstande, channeling, etc.) er under udarbejdelse
(H H. Andersen, P. Sigmund, Odense, K. O.
Groeneveld, Frankfurt).
10. Sputteringprocesser
10.1 Sputtering af enkeltkrystaller
Ved beskydning af kobber og kobolt krystaller med
energirige ioner, har sputteringprocessen vist sig at
være stærkt afhængig af ioninducerede faseovergange,
dvs. af legeringsdannelse og opløselighed af de indskudte
ioner. Dette gælder såvel det totale sputteringsudbytte
som vinkelfordelingen af de sputterede atomer.
I kobolt beskudt med ædelgasioner inducerer beskydningen
en faseovergang fra hep til fee over et
bredt temperaturinterval. Kobber beskudt med tin
genspejler i sputteringsprocessen og i dybdefordelingerne
tin's opløselighed i kobber, hvorimod kobber
beskudt med bly udviser en uventet opførsel. Bly er
uopløseligt i kobber, men en måling af de sputterede
blyatomers vinkelfordeling viser imidlertid en typisk
krystalstrukturfordeling. Endvidere viser RBS-undersøgelser,
at ved høje fluenser drives blyet bort fra overDet
naturvidenskabelige Fakultet 749
fladen og SEM-undersøgelser, at sputteringen medfører
en meget ujævn overfladetopografi afénkrystallen.
De nævnte undersøgelser vil blive fulgt op af beskydninger
med cæsium og kalium, der ligesom bly er
uopløselige i kobber. Ved at variere targettemperaturen
vil man endvidere kunne »simulere« en beskydning
med en gas (A.Johansen, E.Johnson, L. Sarholt-
Kristensen, H.H.Andersen, V. Chernysh, Moskva,
N. Chechinin, Moskva).
10.2 Opbygning af200 kV accelerator
Opbygning af en moderne 200 kV accelerator til bombardement
af faste stoffer med ioner af overgangsmetaller
er blevet påbegyndt. Laboratoriet har fra Niels
Bohr Institutet faet overført en ældre accelerator som
vil blive ombygget og moderniseret. Accelerator faciliteten
vil ved brug af negativ ionkilde give mulighed for
et bredt udvalg af iontyper med passende store strømstyrker.
Samtidig er vacuumsystemet i beskydningskammeret
gjort oliefrit, således at acceleratoren kan
anvendes i laboratoriets arbejde med atomare kollisioner
(H.H.Andersen, Allan Johansen, E.Johnson,
L. Sarholt-Kristensen).
10.3 Vinkelfordeling af s putteret materiale
Indflydelse af overfladebinding og spredning samt
masseforhold på vinkelfordelingen af materiale sputteret
fra isotopiske blandinger og legeringer er blevet
vurderet. Der er blevet udarbejdet en oversigtsartikel
(H. H. Andersen).
10.4 Beskydningsinducerede sekundær emissioner
Excitationsprocesser i sputtering er fortsat undersøgt
ved hjælp af optisk spektrometri, og der er foretaget
målinger af sekundærelektron emission (E. Veje).
I I . M o d i f i k a t i o n og a n a l y s e aj f a s t e s t o f f e r ved i o n b e skydning
11.1 Faste ædelgasinklusioner i metaller implanteret
med tedelgasioner
Det er for nylig blevet vist, at der ved implantation af
ædelgasserne Ar, Kr eller Xe i en række metaller dannes
ædelgasinklusioner, der er under så højt tryk, at
den indesluttede gas er på fast form. Inklusionerne
dannes således, at de alle er ens orienterede krystallinsk
parallelle med gitteret i de implanterede metaller.
Sådanne inklusioner er blevet undersøgt med
røntgendiffraktion og Rutherford tilbagespredning/
channeling. Det er blevet bekræftet, at inklusionerne
er faste og under et tryk på 10-20 GPa. Ved cykliske
opvarmnings- og nedkølingssekvenser har det været
muligt at følge smelteovergangen, der sker ved 116 K
for de største inklusioner. Da smeltningen sker ved
konstant volumen, er den ledsaget af en trykinduceret
temperaturudbredning. Ved højere temperatur begynder
de mindste inklusioner at tabe deres epitaktiske
orienteringsforhold, idet de indre overflader på
metalkaviteterne undergår en ruhedsovergang
(H.H.Andersen, L. Gråbæk, E.Johnson, A.Johansen,
E. Sarholt-Kristensen, J. Bohr, Risø, V. Surganov,
Minsk).
11.2 Struktur og egenskaber af hurtigtstørknede legeringer
En række rustfri stål (Ee-Cr-Ni) legeringer er blevet
fremstillet ved ultrahurtig størkning i den såkaldte
»melt spinning« proces. Fordelingen af faser mellem
på den ene side austenit og den anden side martensit/
ferrit er blevet undersøgt ved transmissions Mossbauer
spektroskopi, og det er vist, at hurtigstørkning undertrykker
martensittransformationer og hæmmer
dannelsen af ferrit. På det foreliggende materiale er
der blevet foreslået ændringer til det såkaldte Schaeffler
diagram, der angiver fasefordelingen i konventionelt
fremstillede rustfri stål. Fra Mossbauer målingerne
er det muligt at bestemme det indre magnetfelt af
de fremstillede ternære legeringer, og det er blevet
vist, at de følger additionsprincippet for binære legeringer.
I Cu-B legeringer fremstillet ved ultrahurtig størkning,
findes bor delvist i overmættet opløsning, selvom
der kan konstateres en vis udfældning af borider langs
korngrænserne. Der sker en mikrosegregagering af bor
til overfladerne af de fremstillede bændler, hvor koncentrationer
på op til 8 at % kan ses i 20-50 nm tykke
overfladelag. Strukturelt dannes der et tilsyneladende
amorft lag på hjulsiden af bændlerne, og dette lag er
både hårdere og mere korrosionsresistant end resten
af legeringen (E.Johnson, A.Johansen, E. Sarholt-
Kristensen, L. Gråbæk, J. V. Wood, The Open University).
11.3 Undersøgelser af martensittransformationer i toniimplanterede
rustfri stål
Martensittransformationer i austenitiske, rustfri stål
kan induceres ved ionimplatation. Det har tidligere
været vist, at disse transformationer primært induceres
på grund af opbygninger af ekstremt høje indre
spændingsniveauer i de implanterede lag. Dette er
blevet verificeret ved en serie implantationer i type
304 stål med brint, deuterium og helium. Heliumimplanterede
prøver transformerer ved 100 gange mindre
dosis end prøver implanteret med brint eller deuterium.
Dette er i overensstemmelse med, at helium
danner højkomprimerede luftbobler, medens brint og
deuterium forsvinder fra det implanterede lag ved diffusion
gennem overfladen. De implanterede prøver er
blevet undersøgt med konversions elektron Mossbauer
spektroskopi og med røntgendiffraktion under strejfende
indfald.
Dybdefordelingen af martensit i de implanterede
lag er undersøgt med Rutherford tilbagespredning og
channeling ved »in situ« Xe implantation af enkelt750
Universitetets årbog 1987
krystaller. Foreløbige undersøgelser viser en næsten
fuldstændig transformation af det implanterede lag og
en tykkelse af laget, der er 3-5 gange så stor som de
implanterede ioners rækkevidde (E.Johnson, A.Johansen,
L. Sarholt-Kristensen, L. Gråbæk, E. Gerritsen,
Eindhoven, N. Hayashi, Niihari-gun, P. Børgesen,
Cornell, B. M. U. Scherzer, Garching).
11.4 Undersøgelse af slids por på flint-oldsager
Ved brug af flintværktøj modificeres æggen. Overfladen
bliver glattere og skifter optiske reflektionsegenskaber.
Dette benyttes nu rutinemæssigt ved analyser
med optisk- eller scanning-elektron mikroskopi, idet
modifikationerne på karakteristisk måde afhænger af
hvilket materiale, der har været bearbejdet. Objektiviteten
af disse metoder har dog været betvivlet i litteraturen.
Det er derfor betryggende at ionbeamanalyse
har kunnet benyttes til udmåling af brintprofiler i slidsporene.
Også disse profiler afhænger tydeligt af hvilke
materialer der har været bearbejdet. Herved bekræftes
en model, gående ud på, at modifikationen indebærer
en omdannelse af flinten til en vandholdig silikagel
i det belastede område (H.H.Andersen,
H. J. Whitlow, Uppsala, H. juuljensen, Moesgaard).
12. Synkrotronstrålingsanalyse af faste stoffer under
høje tryk
12.1 Højtryksundersøgelser af quasikrystallinske Al-
Mn legeringer
Al-Mn legeringer med ca. 14 vægtprocent Mn indeholder,
når de er fremstillet ved ultrahurtig størkning,
en såkaldt kvasikrystallinsk fase, der er karakteriseret
ved at udvise 5-folds symmetri. Legeringer med denne
fase er ved brug af synkronstråling (DESY i Hamburg)
blevet undersøgt med røntgendiffration samtidig
med, at de var underkastet ekstremt høje tryk i en
diamantcelle. Det er derved blevet bevist, at disse metastabile
strukturer er konstante for hydrostatiske tryk
op til 47 GPa, og den kvasikrystalinske fases bulk modul
er blevet bestemt til 146 GPa (E. Johnson,J. S. Olsen^.
V. Wood, The Open University).
12.2 Actinider og sjældne jordarter
Studiet af thorium- og uranforbindelser med natriumchlorid
struktur er blevet fortsat, idet vi nu dækker
alle elementer fra grupperne IV, Vog VI i det periodiske
system. Der kan således nu observeres systematiske
træk med hensyn til de observerede højtrykstrukturer,
scaling af bulk moduler etc.
Som eksempel kan nævnes uran monopnictiderne.
Her har vi fundet, at bulk modulus er omvendt proportional
med volumet for enhedscellen opløftet til 5/
3. Højtryksfaserne er bestemt af den elektroniske
struktur gennem uran - uran afstanden med en kritisk
værdi på ca. 3.4 A. UN har den mindste anion og derved
den mindste uran — uran afstand nemlig 3.34 Å
ved fasetransformationen. Dette transformerer til en
deformeret fcc struktur under indflydelse af sf elektronerne.
De andre pnictider har større uran - uran afstand
og transformerer til CsCl struktur ved høje tryk,
bestemt væsentligt af 7s og 6d elektronerne.
Et studium af samarium er blevet foretaget til det
højeste tryk målt i Europa - 1000.000 atm. Det er et
led i en undersøgelse af de sjældne jordarter ved meget
høje tryk.
Nye uran og thorium forbindelser med strukturen
Th3P4 er ligeledes taget op (J. S. Olsen, S. Steenstrup,
Lab.Tekn.Fys., DTH, University of Exeter og Lab.F.
Transuranium Elements, EEG Karlsruhe).
12.3 Kalibrering af høje tryk med bor-nitrid krystaller
Kalibrering af tryk i Megabar området er i høj grad et
problem i dag, hvor man rutinemæssigt opnår adskillige
Megabar i diamant trykceller. En metode som undersøges
nøje for tiden er optisk aktive fononers frekvensskift
som funktion af tryk. Man har benyttet små
diamant krystaller som prober, og diamant fononers
egenskaber er i forbindelse hermed undersøgt i detalje
ved høje tryk. Det påtænkes nu at undersøge om kubiske
bor-nitrid (BN) krystaller er bedre egnede som kalibrant,
idet deres signal ikke vil være maskeret i samme
grad af diamant amboltene, der formidler det høje
tryk. I et samarbejde med experiementelle og teoretiske
grupper i Paris undersøges nu BN's optiske fononer
ved meget høje tryk, idet de teoretiske regninger
vil være essentielle for opnåelsen af pålidelige kalibreringskurver
(J. Besson, K. Kunc, Université de Paris
VI, O. H.Nielsen).
i 2.4 Indre Jo rskydmngstensorer i halvledere
Undersøgelsen af indre forskydningstensorer i halvledere
som Si, Ge og GaAs er blevet fortsat. Reviderede
værdier for tensorkomponenterne i Si og Ge er i overensstemmelse
med teoretiske beregninger (J.C.Olsen,
Lab. Tekn. Fys., DTH og Univ. ofExeter, UK).
Redaktionsvirksomhed:
H H . A n d e r s e n e r m e d r e d a k t ø r a f A p p l i e d P h y s i c s A
(Springer) og redaktør for Nuclear Instruments and
Methods B. Beam Interactions with Material and
Atoms Elsevier.
N. O. Andersen er medredaktør af Zeitschrift fur
Physik D; Atoms, Molecules and Glusters (Springer).
Jes Henningsen og Ulf Larsen er medlemmer af redaktionskomiteen
for Naturens Verden.
J. M. Knudsen er medredaktør af Physica Scripta.
A. R. Mackintosh er medredaktør af Journal of
Magnetism and Magnetic Materials.
Medlemskab af udvalg, bestyrelser, råd, m.m.:
H. H. Andersen er medlem af Planlægningsrådet for
Forskningen. Han er medlem af bestyrelsen for
UNI C, Dansk Institut for fundamental Metrologi og
Det naturvidenskabelige Fakultet 751
Forskningscenter Risø. Han er næstformand for sidstnævnte
bestyrelse og fungerende formand for perioden
1.11-31.12.87. Han er vicepræsident for Danmarks
naturvidenskabelige Samfund og siden december
1987 præsident. Endelig er han dansk delegat til
CERN Council og medlem af Acceleratorudvalget under
SNE.
N.O.Andersen er formand for Dansk fysisk Selskabs
Atomfysiksektion og Board Member, Division
of Atomic and Molecular Physics of the European
Physical Society.
O. P. Hansen er medlem af Statens Metrologiråd.
H. H.Jensen er medlem af Den internationale Komite
for Mål og Vægt (ICPM).
A. R. Mackintosh er direktør for NORDITA. Han
er medlem af bestyrelsen for Novo's Fond og har været
præsident for Danmarks naturvidenskabelige Samfund
til december 1987.
H. Nielsen er censorformand på RUC.
M.Olsen er medlem af Teknisk Museum's bestyrelse.
H. Smith er medlem af FLUNA og af Council for
European Physical Society. Han er medlem af Dansk
fysisk Selskab's og NORDITA's bestyrelser. Endelig
er han medlem af ASI/ARW panel under NATO's
Science Committee.
Gæster:
J. Ahelta, Los Angeles, USA; N.Chechinin, Moskva,
USSR; V. Chernysh, Moskva, USSR; L. Falicov, Berkeley,
USA; E. Gerritsen, Eindhoven, Holland; A. Lugovoi,
Sverdlovsk, USSR; J. Nulton, San Diego, USA;
C. Proetto, Berkeley, USA; A. Reich, Berkeley, USA;
P. Salamon, San Diego, USA; A. Schuhl, Orsay,
Frankrig; V. Surganov, Minsk, USSR; O. Zip, Berlin,
BRD.
Længerevarende rejser, udlandsophold:
N. O. Andersen har besøgt Joint Institute for Laboratory
Astrophysics, NBS, Boulder, USA og Laboratoire
des Collisions Atomiques et Moléculaires, Orsay,
Frankrig. Han har deltaget i Nordisk Greenland Projekt
1987, Scoresbysund, Grønland og forelæst ved
NATO ASI i Meraten, Italien.
B.Andresen har besøgt Heidelberg Universitåt,
BRD og Copernicus Universitetet i Krakow, Polen.
H. Bruus har deltaget i NATO ASI om Quantum
Wells and Superlattices, Erice, Italien.
M. Hammerich har besøgt ETH, Ziirich. Nijmegen
Universitet og Wagemingen Landbohøjskole, Holland.
A.-P.Jauho har besøgt Humboldt Universitetet i
Berlin, BRD og Cornell University, Ithaca, University
of Illinois, Urbana-Champaign, Illinois og State
University of Arizona, Tempe, Arizona, USA.
H H .J e n s e n h a r d e l t a g e t i G e n e r a l k o n f e r e n c e n f o r
Mål og Vægt, Paris, Frankrig.
A.Johansen og E.Johnson og L. Sarholt-Kristensen
har besøgt Moskva Statsuniversitet, USSR.
E. Johnson har deltaget i en kongres i Montreal, Canada
og besøgt Cornell University, Ithaca, USA.
M. T. Levinsen og F. B. Rasmussen har besøgt Japan
i forbindelse med LT 18.
A. R. Mackintosh har besøgt Iowa State University,
Ames, USA.
J.S.Olsen har arbejdet ved HASYLAB, DESY,
Hamburg, BRD.
J. M. Pedersen har besøgt Heidelberg Universitet,
BRD.
F. B. Rasmussen har arbejdet ved Université de Paris-
Sud, Orsay, Frankrig.
H. Smith har i forbindelse med sin deltagelse i IUPAPs
generalforsamling besøgt Cornell University,
Ithaca, og Bell Laboratorierne, New Jersey, begge
USA.
E. Veje har arbejdet ved Institut fur Kernphysik,
Frankfurt, BRD. Han har besøgt Okayama, Japan og
Jinan, Kina i forbindelse med kongresdeltagelse.
Publikationer:
Alstrøm, P, Levinsen, M., Rasmussen, D.R.: Scaling
exponents, relations, and orderdependence for circle
maps. Physica 26 D, s. 336-46, Amsterdam 1987.
Andersen, H.H.: Review of "Treatise on Heavy-Ion
Science. Vol. 6". Nuclear Physics A 474, s. 717-19,
Amsterdam 1987.
-, Bohr, J., Johansen, A., Johnson, E., Sarholt-Kristensen,
L., Surganov, V: Melting and misalignment
of solid crystalline krypton inclusions in aluminum.
Physical Review Letters Vol. 59, No. 14, s.
1589-92, New York 1987.
—: Computer simulations of atomic collisions in solids
with special emphasis on sputtering. Nuclear Instruments
and Methods Vol. BIS, s. 321-43, Amsterdam
1987.
Andersen, N., Nielsen, S.E.: Propensity rules for orientation
by atom impact: 1. Three-state description
of direct S-P transitions. Zeitschrift flir Physik D :
Atoms, Molecules and Clusters 5, s. 309-19, Berlin,
Heidelberg, New York, Tokyo 1987.
Low-energy heavy-atom impact as a tool for production
and classification of doubly excited states.
Notas de Fisica Vol. 10, No. 2, s. 37-44, Cuernavaca,
Mexico 1987.
Andresen, J.E., Levinsen, M.T.: On the noise rise in
an X-band microbridge parametric amplifier. Japanese
Journal of Applied Physics 26, Suppl. 26-3,
s. 1575-76, Tokyo 1987.
Benedict, U., Dabos, S., Gerward, L., Olsen, J.S., Beuers,
L, Spirlet, J.C., Dufour, C.: Study of heavy
fermion compounds under high pressure. Journal of
Magnetism and Magnetic Materials 63 - 64, s. 403-
05, Amsterdam 1987.
Christensen, N.E., Mackintosh, A.R.: Electronic
752 Universitetets årbog 1987
Structure ofCubic Sodium Tungsten Bronze. Physical
Review B35, s. 8246-49, New York 1987.
Cousins, C.S., Gerward, L., Olsen, J.S., Selsmark,
B., Sheldon, B.J.: Surface effects in uniaxiallystressed
crystals: the internal-strain parameters of silicon
and germanium revised. J. Phys. C: Solid State
Fhys 20, s. 29-37, England 1987.
Elvidge, C.J., Wood, J.V., Johnson, E., Johansen, A.,
Sarholt-Kristensen, L.: Structure and phasestability
in rapidly solidified and ion-implanted martensitic
steels. Nucl. Instr. Meth. in Phys. Res. B
19/20, s. 190-95, Amsterdam 1987.
Geng, Q., Rasmussen, F.B.: Heating effects with
spin-polarized 'He Liquid. J. Low Temp. Phys.
67,s. 441, New York, London 1987.
—, Olsen, M., Rasmussen, F.B.: Field dependence of
relaxation rates in 'He-plus-substrate systems.
Jap. J. Appl. Phys. 26. Suppl. 26-3, s. 329, Tokyo
1987.
—, Olsen, M., Rasmussen, F.B., Chapellier, M.,
Schuhl, A.: Experiments on the 1 'F dipole-dipole
reservoir in Polytetrafluoreothylene. Jap. J. Appl.
Phys. 26, Suppl. 26-3, s. 331, Tokyo 1987.
Gerward, L., Olsen, J.S.: Edda — a program for predicting
energy — dispersive powder diffraction
spectra. Journal of Applied Crystallography 20, s.
324, København 1987.
Hansen, O.P.: Influence of non-parabolicity on cyclotron
resonance lineshapes in semiconductors. Europhysics
Conference Abstracts 7th General Conference
of the Condensed Matter Division of the
EPS 7.-10. April 1987, Pisa, S. Methfessel (ed.), s.
157, Geneve 1987.
—: Influence of non-parabolicity on cyclotron resonance
lineshapes in semiconductors. Forårsmøde
1987. Dansk fysisk Selskab, Dansk fysisk Selskab,
s. 23, Danmark 1987.
—, Hansen, E.B.: Cyclotron resonance in 2D-systems:
Influence of non-parabolicity on line shape. Forårsmøde
1987. Dansk fysisk Selskab, Dansk fysisk
Selskab, s. 22, Danmark 1987.
Hayashi, N., Johnson, E., Johansen, A., Sarholt-Kristensen,
L., Sakamoto, I.: Martensitic transformation
in ion inplanted 17/7 stainless steel. Proceedings
of the International Conference on Martensidic
transformations (1986), The Japan Institute
of Metals, s. 539-44, Tokyo 1986.
Henriksen, O., Johnson, E., Johansen, A., Sarholt-
Kristensen, L., Wood, J.V.: The effect of boron
implantation on the corrosion behaviour, microhardness
and contact resistance of copper and silver
surfaces. Nucl. Instr.Meth. in Phys. Res. B 19/
20, s. 253-58, Amsterdam 1987.
Hidalgo, C., Linderoth, S., Nieues, D.D.: Positron
trapping mechanisms at dislocations in deformed
Zn.Physical Review B 36, s. 6740, USA 1987.
—, Linderoth, S., Nieves, D.D.: Positron - Dislocation
Interaction in Deformed Zn and Cd. Physica Status
Solidi (a) 102, s. 113, DDR 1987.
Itié, J.P., Benedict, U., Dabos, S., Darlyge,E., Fontaine,
A., Tourillon, G., Olsen, J.S.; High Pressure
X-ray Absorption Spectroscopy on Uranium
Compounds. Inorganica Chimica Acta 140, s. 193-
95, Schweizl987.
Jacobsen, K.W., Smith, H.: Critical current for the
flow of superfluid 3He in a confined geometry.
Journal of Low Temperature Physics 87, s. 83-89,
New York 1987.
Jensen, J., McEwen, K.A., Stirling, W.G.: Magnetic
excitations in the longitudinally polarized antiferromagnetic
phase of Praseodymium. Physical Review
B 35, s. 3327-40, New York 1987.
Johnson, E., Johansen, A., Sarholt-Kristensen, L.,
Graabæk, L., Hayashi, N., Sakamoto, L: Mossbauer
and TEM study of martensitic transformations
in ion implanted 17/7 stainless steel. Nucl.
Instr. Meth. in Phys. Res. B 19/20, s. 171-76, Amsterdam
1987.
Larsen, C.C., Mackintosh, A.R., Møller, H.B., Legvold,
S., Beaudry, B.J.: Rare Earth Solutes and
Magnetic Properties of Terbium. Journal of Magnetism
and Magnetic Materials 54-57, s. 1165-66,
Amsterdam 1987.
Larsen, U.: Optimal Network Kinetics; A New Significance
to the Principle of Least Time. Physics Letters
A 121, s. 371-79, Amsterdam 1987.
—: Indirect Exchange Interaction with the Antipodes;
RKKY Interaction on the Sphere. Physics Letters
A 122, s. 361-66, Amsterdam 1987.
—; Vogel — Fulcher time seale for glass Freezing. Annals
of the New York Academy of Sciences 484, s.
304-06, New York 1900.
—; Causal Description of Measurement in Quantum
Mechanics. Annals of the New York Academy of
Sciences 480, s. 590-93, New York 1986.
Linderoth, S., Rajainmåki, H., Nieminen, R.: Recovery
in Aluminium Proton irradiated at 20 K. Physical
Review B 15, s. 5524, USA 1987.
-, Rajainmåki, H., Nielsen, B.: Hydrogen in Vacancies
in Mo and Ni. Materials Science Forum 15-18,
s. 751, Schweiz 1987.
-, Shishkin, A.; Hydrogen interactions with defects
in Fe. Philosophical Magazine A 55, 8.291, England
1987.
Hidalgo, C.: Direct evidence for positron annihilation
from shallow traps. Physical Review B, Rapid
Communications 36, s. 4054, USA 1987.
Mackintosh, A.R.,: The First Electronic Computer.
Physics Today 59, s. 712-15, New York 1987.
-, Møller, H.B.: Foundations of Rare Earth Magnetism.
Journal ofLess Common Metals 126, s. 1-19,
Amsterdam 1986.
Meijer,H.A.J., Pelgrim, T.J.C., Heideman, H.G.M.,
Morgenstern, R., Andersen, N.: Influence ofcoheDet
naturvidenskabelige Fakultet 753
rence on associative ionization in Na (3p) + na (3p)
collisions. Physical Review Letters 59, s. 2939-42,
USA 1987.
Nielsen, S.E., Andersen, N.: Propensity rules for orientation
by atom impact: II. Many-state description
of direct transitions. Zeitschrift fur Physik D :
Atoms, Molecules and Clusters 5, s. 321-29, Berlin,
Heidelberg, New York, Tokyo 1987.
Panev, G.S., Andersen, N.,Andersen, T., Dalby, P:
Orientation and alignment of Mg+(3p) states excited
in 1-60 kev collisions with He and Ar. Zeitschrift
fiir Physik D : Atoms, Molecules and Clusters
5, s. 331-37, Berlin, Heidelberg, New York,
Tokyo 1987.
—, Andersen, N., Andersen, T, Dalby, P, Nielsen,
S.E.: Confirmation of propensityrule for chargecloud
orientation: Mg+(3s-3p-l--1) excitation in 1-
60 kev Mg+-He,Ar collisions. Europhysics Letters
3, s. 565-71, 1987.
Rajainmåki, H., Linderoth, S., Nieminen, R.; Positron
Lifetime Studies on the Annealing of Aluminium
Irradiated with p or He at 20 K. Materials
Science Forum 15-18, s. 611, Schweiz 1987.
Salamon, P, Komlos, J., Andresen, B., Nulton, J.D.:
A geometric view of welfare gains with non-instantaneous
adjustment. Mathematical Social Sciences
13, s. 153-63, Amsterdam 1987.
Smith, H.: Long Mean Free Paths In Quantum
Fluids. Progress in Low Temperature Physics Vol.
XI, D. F. Brewer (ed.), s. 77-125, England 1987.
Tang, F., Henningsen, J.O.: Conditions for single-line
and single-mode tuning of a CO2 waveguide laser.
Applied Physics B 44, s. 93-98, New York 1987.
Veje, E.: Possible additions to the spectra of core-excited
neutral potassium, rubidium, and cesium.
The Physical Review A 36, s. 1474-77, New York
1987.
—: Excitation of Fe and Cu sputtered from compounds
holding different electronic core configurations.
Nuclear Instruments and Methods 18, s. 570-73,
Amsterdam 1987.
Secondary photon emission induced by particle
bombardment of alkali chlorides. Nuclear Instruments
and Methods B 18, s. 566-69, Amsterdam
1987.
Hans Henrik Andersen
3. Geofysisk Institut
Geofysisk Institut har til huse i Haraldsgade 6 og består
af 4 afdelinger: Afdelingerne for meteorologi, glaciologi,
fysisk oceanografi og den faste jords fysik.
Instituttet blev oprettet i 1984 ved sammenlægning
af de oprindelige fire geofysiske institutter, hvilket afspejler
sig i den nuværende opbygning med fire afdelinger.
De geofysiske fag blev første gang repræsenteret ved
Københavns Universitet i 1952 ved oprettelsen af et
professorat i teoretisk meteorologi. I 1960'erne oprettedes
yderligere to professorater og i 1971 blev professor
W. Dansgaard tilknyttet fagområdet ved oprettelsen
af det tidligere Geofysisk Isotoplaboratorium. Endelig
er der i 1987 bevilget et professorat i geodæsi,
som ved sammenlægningen i 1984 blev overflyttet fra
matematikerne til geofysik.
Instituttets forskning er baseret på en matematisk/
fysisk/kemisk beskrivelse og forståelse af forholdene i
atmosfæren, oceanerne, isen og den egentlige faste
jord. I det videnskabelige arbejde forenes eksperimentel
virksomhed med teoretisk modellering, og det er
koncentreret omkring et par indsatsområder: klimatologien
og udforskningen afjorden med henblik på søgning
efter energi og råstofressourcer.
De igangværende projekter foregår ofte i samarbejde
med andre forskere. Der er tale om en bredt sammensat
gruppe af samarbejdspartnere: Institutter ved
Københavns Universitet, sektorforskningsinstitutioner,
andre læreanstalter i Danmark og udlandet, samt
enkelte private firmaer.
Der gives undervisning i afdelingernes specialeområder,
på såvel 1. del, 2. dels- og licentiatniveau. Ved
oprettelsen af professoratet i geodæsi er der sket en
styrkelse af undervisningen i dette fag, en styrkelse der
retter sig mod de grene af geodæsien, der mest knytter
sig til de øvrige geofysiske fag.
Geokosmosfysik, dvs. læren om de fysiske forhold i
rummet nærmest ved Jorden, er i form af et eksternt
lektorat tilknyttet Geofysisk Institut som et undervisningsfag.
Der gives også her undervisning på 1. del, 2.
del- og licentiatniveau.
I 1986 påbegyndtes en 3-årig exam.scient.-uddannelse
i meteorologi. Sigtet med uddannelsen er ansættelse
ved landets vejrtjenester som praktisk arbejdende
forecastere.
I 1986/87 gennemførte Geofysisk Institut et efteruddannelseskursus
i geodæsi for farvandsdirektoratets
søopmålere.
I forbindelse med Geofysisk Instituts engagement i
udforskningen afjorden med henblik på søgning og
udvinding af energi og råstoffer er der etableret et
samarbejde mellem instituttet og ingeniørfirmaet
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe Aps. omkring udvikling
af en metode til optimering af seismiske dataindsamlingsparametre.
Ekspertise i anvendelse af en ionkromatograf er resulteret
i en mindre samarbejdsaftale mellem glaciologisk
afdeling og Skærbækværket, Fredericia, med henblik
på måling af visse ionforbindelser i meget rent
vand.
754 Universitetets årbog 1987
Stab:
VIP: Antal årsværk: 19.
Professorer: W. Dansgard, E. Eliasen, G. Kullenberg,
P. V. Sharma.
Lektorer: H. B. Clausen, D. Fisher, C. U. Hammer,
A. W. Hansen, N. K. Højerslev, B. Machenhauer, K.
Nygård, E. Rasmussen, T. Risbo.
Adjunkter: K. Mosegaard, K. L. Rasmussen.
Stipendiater: C. Hansen, D. Dahl-Jensen, P. Sloth,
J. P. Steffensen.
Eksterne lektorer: H.C.Larsen, K. Poder, O. Remmer,
C. C. Tscherning, E. Ungstrup.
Undervisningsassistenter: T. S.Jacobsen, E. Kaas.
A-TAP: Antal årsværk: 2.
N. Gundestrup, H. Hundahl.
TAP\ Antal årsværk: 13/2.
U.Andersen, A. Boas, E. Chrillesen, C. Daasness,
A.Guldager, S.B.Hansen, J.Holck, R.Jenrich,
C.Jensen, K. Kierkegaard, O. Kristensen, K. Larsen,
L. Laursen, J. O. Nielsen, H. T. Petersen, L. Sorth.
Fo rskn ingsvi rksomhed:
I. Afd. for meteorologi
Der arbejdes ved afdelingen fortrinsvis inden for dynamisk
meteorologi. Herved forstås studiet af bevægelsessystemerne
i atmosfæren ud fra fysiske love.
Et vigtigt redskab i dette forskningsområde er numeriske
simuleringsmodeller af atmosfæren. Ved
hjælp af numeriske skemaer simuleres atmosfærens fysiske
processer: strømning, stråling, diffusion, sky- og
nedbørsdannelse, samt de turbulente processer, der
foregår i grænselaget tæt ved jordoverfladen.
Sådanne modeller anvendes til studier af vejrets opførsel
på tidsskalaer fra timer til nogle dage (fx rettet
mod praktisk anvendelse i vejrtjenester) og til studier
af de generelle træk ved atmosfærens cirkulation, også
kaldet klimaet. I sidste forbindelse kan simuleringsmodeller
fortælle videnskaben, hvad der sker med klimaet,
hvis væsentlige forhold af sig selv og/eller på
grund af menneskelig aktivitet ændres, fx en øgning af
atmosfærens CCVindhold, fjernelse af de store skove,
vending af russiske floder, etc.
Atmosfærens tilstand til et givet tidspunkt bestemmes
ud fra observationer, som foretages over hele Jorden
rutinemæssigt, ved jordoverfladen eller oppe i atmosfæren
ved brug af balloner, fly eller raketter. Hertil
kommer observationer taget fra satellitter: ved måling
af reflekteret sollys og egenudstrålingen fra Jordens
overflade, luften og skyerne kan meteorologiske
parametre som temperatur, fugtighed og vind bestemmes.
Sådanne »remote sensing«-data indgår i afdelingens
forskning som et vigtigt supplement til de konventionelle
observationer.
1.1 Klimamodellering
Den detaljerede numeriske model som blev udviklet
og anvendt i 1986 på Meteorologisk Instituts regneanlæg
er i løbet af sommeren 1987 blevet overført til
UNI.C's nye Amdahl vektorprocessor med deraf følgende
bedre muligheder for at udføre større numeriske
eksperimenter.
Der er blevet gennemført en række sådanne eksperimenter
til belysning af betydningen af beskrivelsen af
forskellige fysiske faktorer.
Det er planlagt at gennemføre en række eksperimenter
med modellen med henblik på belysning afforskellige
overfladeanomaliers indvirkning på klimaet,
fx ekstra varmt vand i den tropiske Stillehavsregion
(E. Eliasen, L. Laursen).
1.2 Polare lavtryk
Over nordlige farvande udvikles ved vintertid såkaldte
polare lavtryk. Disse lavtryk er ansvarlige for mange
hårdt-vejrs situationer. Deres udvikling og dynamik
adskiller dem fra vestenvindsbæltets sædvanlige
lavtryk og de registreres kun i særlige vejrsituationer.
To delprojekter er i gang: a) Generel undersøgelse
af de polare lavtryks struktur og dynamik og b) en
undersøgelse af forekomsten af polare lavtryk over havet
ved Nordøstgrønland samt disse systemers dynamik
(E. Rasmussen).
1.3 TOVS-data
De amerikanske vejrsatellitter i NOAA-serien nedsender
data om Jordens udstråling set fra ca. 1000 km's
højde. Sådanne data kan fortælle noget om overfladen,
atmosfærens temperatur og dens vanddampsindhold
og forekomsten af skyer.
Anvendelsen i polare/arktiske egne af TOVS-data
studeres (E. Rasmussen).
1.4 Klimatiske tidsserier
Klimaet varierer på alle tidsskalaer. Inden for et århundrede
siger erfaringen fra de sidste 300 år, at variationer
omkring 0C forekommer.
Et studium af klimaudviklingen ved danske stationer
er igangsat med henblik på studiet af sammenhængen
mellem danske klimaforhold, den globale opvarmning
og menneskeskabte udslip af drivhusgasser
(A. W. Hansen).
2. Afd. for glaciologi
Forskningen er fortsat koncentreret om den grønlandske
indlandsis efter retningslinier omtalt i tidligere
årbøger. Arbejdet følger 2 hovedlinier: Opsamling
af »stjernestøv« (mikrometeoritter) og andet arbejde
på isoverfladen nær randen af indlandsisen, samt iskerneundersøgelser
af de centrale dele af iskappen.
På europæisk basis er der etableret et samarbejde
med EF som hovedsponsor og i samarbejde med kolleger
fra Schweiz og Frankrig. Projektet skal undersøge
Det naturvidenskabelige Fakultet 755
klima og nedbørskemiske forhold i de sidste 1000 år.
Dette vil bl.a. blive gennemført ved at optage og studere
300 m lange iskerner fra Centralgrønland. Projektet
er i de indledende faser og vil kulminere med feltarbejdet
i 1989.
Afdelingen samarbejder med amerikanske kolleger
om glaciokemiske undersøgelser af voldsomme vulkanudbruds
»fodspor« i arktiske og antarktiske iskerner,
samt om studier af iskappens flytning dybt under
overfladen. Disse data indgår i de isfysiske beregninger
til etablering af en forbedret flydemodel til blandt
andet en forbedret forståelse af iskappers opførsel under
ændrede klimatiske forhold.
Sammen med kolleger fra Island og USA er der udviklet
en model, der ud fra stabil isotopiske målinger
kan bestemme kildeområdet for den nedbør, der falder
på indlandsisen. Modellen vil forbedre fortolkningen
af klimainformationerne fra iskernen.
Det nordiske samarbejde til undersøgelser på Renland
iskappen i bunden af Scoresbysund fjorden resulterede
i en opmåling af overfladetopografi og istykkelse
i det område, der er af interesse i forbindelse med
iskerneboringer. Endvidere blev der optaget nogle
korte iskerner for belysning af lokale variationer. I
samarbejde med Meteorologisk Institut blev der opsat
en automatisk satellitbaseret vejrstation. Baseret på
disse oplysninger vil der blive foretaget en iskerneboring
til bunden i 1988.
Feltarbejderne har omfattet meteorit- og overfladeundersøgelser
nær Sdr. Strømfjord, målinger af ishastighed
nær DYE-2 i Sydgrønland og arbejdet på Renland.
3. Afd. for den faste jords fysik
Afdelingens forskningsvirksomhed fordeler sig på palæomagnetisme
og magnetostratigrafl, spektral repræsentation
af geofysiske data, planet-fysik og meteoritter
samt inversionsmetoder i reflektionsseismologi-
3.1 Palæ omagne tisme og magnetostratigrafi
De palæomagnetiske undersøgelser af sedimentkerner
fra Voringplateauet (en del af »Ocean Drilling Project
«) har stor betydning i forbindelse med spørgsmålet
om varigheden af ændringer i intensitet og retning
afjordens magnetfelt.
Normalt benævner man geologiske lag, der hører til
samme tidsperiode med en given retning af magnetfeltet
ved internationalt fastlagte navne. Op igennem
Jordens geologiske historie skifter magnetfeltet retning
med en ret regelmæssig rytme.
Afdelingen har i 1987 studeret lagene hørende til
retningsskiftene benævnt med navnene Brunhes/Matuyama
og Upper Olttuvai.
I samarbejde med Danmarks geologiske Undersøgelser
(afdelingen på Færøerne) er der påbegyndt undersøgelser
af borekerner fra Vestmanna med henblik
på klarlægning af det jordiske magnetfelts polaritetsskift
(retningsskift) op igennem lagserien. Foreløbige
resultater af de palæomagnetiske målinger viser tydeligt
et polaritetsskift omkring 638-640 m's dybde.
Magnetfeltets styrke omkring polaritetsskiftene undersøges
i samarbejde med Liverpool Universitet
(P. V. Sharma, S. Kentved).
3.2 Matematisk fysik og geofysik
I geofysik (inkl. geodæsi) har man ofte brug for i kompakt
form at repræsentere felter, der er givet på Jordens
overflade som punktværdier. Matematisk set gøres
dette ved anvendelse af såkaldte spektrale metoder.
Oftest har man anvendt kuglefunktioner til datarepræsentationen.
Numerisk arbejde på computere
ved brug af disse funktioner er dog en relativ langsom
proces.
En ny matematisk metode er udviklet, så super-effektive
beregningsmetoder oprindeligt skabt til brug i
plangeometri nu også kan anvendes med stort udbytte
for kuglegeometrien (T. Risbo).
3.3 Planetfysik og meteoritter
Fortsat arbejde med beregningsmodeller over jernmeteoritters
nedkølingshastigheder.
3.3.1 Det i Årbog 1986 omtalte projekt angående temperaturen
i visse af solsystemets planeter er videreført.
Termiske modeller for Merkur, Månen og asteroider
er således under opbygning.
Den biologiske katastrofe omkring overgangen
kridt-tertiær for 65 millioner år siden, herunder dinosauernes
uddøen, er stadig et emne, der optager sindene.
I forlængelse af impact-teorien er der fra amerikansk
side fremsat den teori, at vældige skovbrande af
global skala opstod næsten samtidigt og som følge af
meteornedslaget.
Ved afdelingen har man i samarbejde med
H. J. Hansen, Geologisk Centralinstitut, studeret sodindholdet
i aflejringer fra kridt-tertiærgrænsen.
En række resultater herfra tyder stærkt på, at soden
kommer fra vulkanske udbrud. Dette resultat er indeholdt
i en populærvidenskabelig bog, der er under udarbejdelse
(K. L. Rasmussen).
3.3.2 I 1986 bevægede ESA's rumsonde, Giotto, sig
tæt forbi Halley's komet. En mængde data blev herved
indsamlet. I samarbejde med Dansk Rumforskningsinstitut
udføres en undersøgelse over vekselvirkningen
mellem partikler, der blæses ud fra Solen, den såkaldte
solvind, og kometen. Man studerer, om der herved opstår
bølger, der kan detekteres ved korrelation af data
fra sondens magnetometer og dens »Ion Mass Spectrometer
«, altså det instrument, der opsamler data om
de partikler, sonden møder (T. Risbo).
756 Universitetets årbog 1987
3.4 Reflektionsseismik
3.4.1 Reflektionsseismik er en analyse af registreringer
ved jordoverfladen af rystelser forårsaget af kunstige
eksplosioner. Disse registreringer kan give oplysninger
om de geologiske lags seismiske bølgeudbredelseshastigheder
og massefylder og herved danne
grundlag for en vurdering af lagenes eventuelle indhold
af olie og gas.
Analysen af registreringerne sker numerisk på computere
og er meget krævende med hensyn til regnetid.
K. Mosegaard har i samarbejde med andre, specielt
forskere ved H. C. Ørsted Institutet udviklet en analysemetode
til bestemmelse af den »bedste« løsning.
Metoden er en videreudvikling af »Simulated Annealing
« og udnytter en lang række kendte egenskaber
ved termodynamiske systemer.
Metoden repræsenterer en forbedring af »Simulated
Annealing« og synes at være velegnet til at invertere
seismiske data, d.v.s. ud fra målinger af rystelser på
jordoverfladen at bestemme de geologiske lags dybde
og struktur (K. Mosegaard).
3.4.2 I forbindelse med ovennævnte projekt er der i
samarbejde med et ingeniørfirma igangsat et projekt
angående anvendelse af modeloptimeringsmetoder til
inversion af reflektionsseismiske data fra udvalgte zoner
i undergrunden (K. Mosegaard).
3.5 »Enhanced OU Recovery«
I samarbejde med Fysisk-kemisk Institut, DTH, udføres
målinger på kalkstensprøver mættet med olie,
vand og detergent. Hensigten er at bestemme hastigheden
af seismiske bølger i kalkstenene. Analoge eksperimenter
udføres også på porøse glaskerner, mættet
med væske (K. L. Rasmussen).
4. Afd.for fysisk oceanografi
Oceanografien, videnskaben om havet, motiveres
blandt andet af vor udnyttelse af havets ressourcer.
Denne forudsætter kendskab til de ydre livsbetingelser
i havet, fx havvandets fysiske og kemiske egenskaber,
havstrømme, energiforhold, langtidsvariationer i temperatur,
saltindhold, iltindhold og næringssalte. Udnyttelse
af andre materialer ude på havet, såsom olie,
gas og mineralforekomster kræver ligeledes et kendskab
til både de fysiske og kemiske forhold på udvindingsstedet.
Eksempelvis er forureningsgraden og
-måden et vigtigt og relevant forskningsfelt. Samfundets
forurening af havet gennem direkte og indirekte
spildevandsudledninger til vore kystområder har i dag
nødvendiggjort, at oceanografien må prioritere forskningsindsatsen
på dette område ganske højt. Denne
indsats koncentrerer sig især omkring de kystnære
vandmassers blandingsmåder og deres evne til at
transportere de miljøbelastende hovednæringssalte.
Afdelingens virksomhed omfatter undersøgelser af
havstrømme samt disses transport af salt, varme, svæv
og udvalgte stoffer (opløst organisk materiale, næringssalte,
olie, etc.). Desuden arbejdes der fortsat på
en global klassifikation på optisk grundlag af de øvre
vandmasser i verdenshavet. Denne klassifikation bygger
i dag på et materiale, der omfatter ca. 30 opmålte
havområder i de 3 oceaner, og er benyttet til at udvikle
og verificere algoritmer, som tillader beregninger af
havets varmeindtag som følge af dagslysindstrålingen
samt dets indhold af biomasse ud fra satelit- eller flybaserede
data. Hele dette forskningsmateriale er nøje
fulgt op med en instrumentudvikling - og produktion
— på vort laboratorium. Disse instrumenter har international
klasse og benyttes således da også af en række
havforskningscentre verden over.
Af naturlige grunde er de danske, nordiske, færøske
og grønlandske farvande vigtige undersøgelsesområder,
uden at de dog af den grund nødvendigvis far den
højeste prioritet. I de allerseneste år har der været en
tendens til at koncentrere forskningsinteressen omkring
subtropiske og tropiske farvande ud for Afrika,
sydlige USA, vestlige Australien og Adriaterhavet.
4.1 Lysforhold og vandets optiske egenskaber
4.1.1 Havenes optiske egenskaber giver en række oplysninger
om deres indhold af plankton, opslemmet
materiale i form af detritus og sediment, samt om opløst
organisk materiale. Herudover kan man fa oplysninger
om dybden af den nedre grænse for den plankton-
produktive zone, vandkvaliteten og eutrofieringen
samt om energitransformationer af det indfaldende
dagslys til andre energiformer: varme, kemisk energi
(fotosyntese) og fluorescent energi, for blot at nævne
de tre vigtigste.
Satellit- og flymålinger over verdenshavet og kystnære
farvande til kortlægning af specielt planktonforekomster
og vandkvalitet kan alene udføres på baggrund
af forudgående optiske målinger udført til søs.
Forskningsaktiviteterne inden for den marine optik
har derfor i hele instituttets eksistensperiode omfattet
instrumentudvikling, optiske målinger til søs og teoridannelse.
I de seneste 10 år er der arbejdet med data over
havets farve, målt fra satellit (Nimbus 7 - Coastal Zone
Color Scanner) og fra fly med et lignende instrument.
De to metoder giver, efter korrektion for atmosfærens
indvirkning, sammenfaldende resultater.
I de sidste par år er denne farvemålingsteknik blevet
udvidet med satellitmålinger af havets overfladetemperatur
for bedre at kunne beskrive biomassens
vandringer i de øvre vandmasser (H. Hundahl,
N. K. Højerslev, L. Nykjær).
4.1.2 Arbejdet med at udvikle en globalt gyldig optisk
klassifikation af vandmasser er fortsat, specielt med
henblik på at forbedre muligheden for pålidelig bestemmelse
af biologisk aktivitet nær havoverfladen fra
fly eller satellit - uden brug af forskningsskibe.
Det naturvidenskabelige Fakultet 757
Tidligere mangeårige vandkvalitetsmålinger i de
indre danske farvande med optiske metoder er analyserede
og rapporteret. Disse målinger peger hen
imod, at eutrofieringen i disse områder er mere end
fordoblet i de seneste 20 år.
Metoder til måling af havets varmeindtag som følge
af dagslysindstrålingen er forenklet og forbedret
(J. Holm, N. K. Højerslev).
4.2 Instrumentudvikling
Et selvregistrerende bøjesystem er færdiggjort og testet
i havet ved flere lejligheder. Systemet måler vandets
gennemskinnelighed, biologisk aktivitet gennem
målinger af fluorescensen fra klorofyl-a, samt dagslysindstrålingen
over og under vandoverfladen. Bøjesystemet
er konstrueret således at instrumenter til flere
måleparametre kan indkobles.
En optisk partikeltæller til bestemmelse af størrelsesfordelingen
og mængden af suspenderet materiale
(plankton, oliedråber, o.lign.) er færdigudviklet på laboratoriet
og er testet ved feltforsøg i 1987.
Arbejdet med et én-kanals oliefluorometer anses for
færdiggjort, idet instrumentprototypen er kalibreret,
testet ved et olie-feltforsøg i Nordatlanten samt rapporteret.
Endelig arbejdes der på laboratorieplan med at udvikle
en spektral, kompakt og profilerende lystransmissionsmåler
uden bevægelige dele (H. Hundahl,
N. K. Højerslev).
Redaktionsvirksomhed:
W. Dansgaard er referee for 3 internationale tidsskrifter.
E. Eliasen er redaktionsmedlem ved tidsskriftet
Tellus.
H. B. Clausen er co-editor ved Journal of Glaciology
og co-editor for Annals of Glaciology, vol. 10.
Kollegiale organer og lign.:
W. Dansgaard: Afsluttede i 1987 sit medlemskab af
Statens naturvidenskabelige Forskningsråd, Rumudvalget
og Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser
i Grønland. Er medlem af Nationalkomiteen for
IUGG, Nationalkomiteen for Klimaforskning, Accord
Group, Greenland Ice Sheet Program, ESF's Advisory
Group, Polar Network, ESF's Ice core Group,
Polar Network, Advisory Comm., Dahlem Konf, Berlin,
Energiministeriets fagl. udvalg vedr. kulbrinteforskning,
Videnskabernes Selskabs udvalg vedr. nye
medlemmer. Bestyrelsen for Inge Lehmans Fond og
Naturens Verdens Fond.
E. Eliasen; Formand for Nationalkomiteen for Klimaforskning.
D. A. Fisher: Medlem afNational Research Council
of Canada, Glacier research sub-committee, ad hoc
climate change committee, Canada.
C. U. Hammer: Medlem af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd, Kommissionen for videnskabelige
Undersøgelser i Grønland, Rumudvalget, International
Glaciologicai Society's bestyrelse, International
Ice core Forums bestyrelse. Dansk National
Komite for INQUA, ESF's Planning Group i Polar
Networks og formand for Dansk geofysisk Forening.
A. W. Hansen: Medlem af nordisk ekspertgruppe
vedrørende ozon- og klimaspørgsmål og afsluttede i
1987 sit formandskab for Dansk geofysisk Forening.
N. K. Højerslev: Medlem af Nordisk Kollegium for
fysisk Oceanografi, Dansk Nationalråd for Oceanologi,
Det internationale Havforskningsråd inden for hydrografi
og remote sensing, dansk lAPSO-repræsentant,
samt medlem af workine sroup on marine optics,
IAPSO.
E. A. Rasmussen: Medlem af International Commission
on Dynamic Meteorology, formand for
Workins; Group C on Mesoscale Dynamics under
ICDM.
T. Risbo: formand for the Danish Space Magnetic
Observatory Group (DSMOG).
P. V. Sharma: medlem af Den Danske National
Komite for IUGG.
Gæster og rejser:
Professor J. Neumann, Israel i hele 1987. Professor
S. Paterson, Vancouver i 3 mdr. Professor R. Long,
USA i 2 mdr. Mr. Sun og Mr. Wu, Kina i 3 mdr.
Fra afd. for Glaciologi har medarbejdere været i
Grønland, hvor feltaktiviteterne foregår.
Fra afdl. for Fysisk Ocanografl har medarbejdere
været på togt i Den mexicanske Havbugt.
H. B. Clausen har i 2 mdr. arbejdet ved State University
of New York at Buffalo.
Publikationer:
Camp, L.v., Nykjær, L.: Marine Geographical Information
Systems as a tool for the Integrated processing
of remote sensing data, in-situ data and
maps. Remote sensing of pollution of the sea, F.
Clement, P. Franco, L. Nykjær, P. Schlittenhardt,
s. 130-39, Oldenburg, Vesttyskland 1987.
—, Goossens, R., Nykjær, L.: A multi-source image set
for the study of soil texture and drainage as observed
from thematic mapper data in Northern Belgium.
IGARSS'87 symposium proceedings s. 221-
25, Ann Arbor, USA 1987.
Clarke, G.K.C., Fisher, D.A., Waddington, E.D.:
Wind pumping: A Potentially significant heat
source in ice sheets. Proceedings ofThe Symposium
on the Psysical Basis of Ice Sheet Modelling. (Publ.
no. 170), E. Waddington (ed.), s. 169-80, Vancouver,
Canada 1987.
Dahl-Jensen, D., Gundestrup, N.S.: Constitutive
properties of ice at Dye3, Greenland. The Physical
Basis of Ice Sheet Modelling (Proceedings of the
Vancover Symposium, August 1987, IAHS Publ.
758 Universitetets årbog 1987
No. 170), E. P. Waddington, I. S. Walder, s. 31-43,
Oxfordshire, England 1987.
Dansgaard, W.: Klima, vejr og menneske. Odense
1987, 128 s.
—; Ice core evidence of abrupt climatic changes. Abrupt
cl imatic change, evidence and implications,
W. H. Berger, L. D. Labeyrie, s. 223-33, Dordrecht
1987.
Fisher, D.A.: Enhanced flow of Wisconsin ice related
to solid conductivity through strain history and recrystallization.
Proceedings of The Symposium on
the Physical Basis of Ice Sheet Modelling. (Publ.
no. 170), E. Waddington (ed.), s. 45-51, Vancouver,
Canada 1987.
Gundestrup, N.S., Clausen, H.B., Hansen, B.L.,
Rand, J.: Camp century suvvey 1986. Cold Regions
Science and Technology 14, s. 281-88, Amsterdam
1987.
Hammer, C.U., Clausen, H.B., Friedrich, W.L.,
Tauber, H.: The minoan eruption of santorini in
Greece dated to 1645 BC? Nature 6130, s. 517-19,
London 1987.
Hansen, A.W.; Ozon, ozonhuller og klimaet. Vejret 2,
s. 15-21, København 1987.
Hansen, H.J., Rasmussen, K.L., Gwozdz, R., Kunzendorf,
H.; Iridium-bearing carbon black at the
cretaceous-tertiary boundary. Bull. Geol. Soc. Denmark
Vol. 36, s. 305-14, København 1987.
—, Gwozdz, R., Bromley, R.G., Rasmussen, K.L., Vogensen,
E., Rasmussen, K.R.: Cretaceous-Tertiary
boundary spherules from Denmark, New Zealand
and Spain. Bull. geol. Soc, Denmark Vol. 35, s. 75-
82, København 1986.
Maurette, M., Jehanno, C., Robin, E., Hammer,
C.U.: Characteristics and mass distribution of extraterrestial
dust from the Greenland Ice Cap. Nature
6132, s. 699-702, London 1987.
Nykjær, L., Clement, F, Franco, P., Schlittenhardt,
P; Northern Adriatic Sea and River Po; Oceanographic
in Situ Measurements, Remote Sensing
and Modelling as a Contribution to the Understanding
of Dispersion Phenomena. Remote sensing of
pollution of the sea, F Clement, P. Franco, L.Nykjær,
P. Schlittenhardt, s. 98-111, Oldenburg,
Vesttyskland 1987.
-, Camp, L.v., Metzner, M., Schlittenhardt, P: Remote
sensing of the Northwest African upwelling
area - an example of the distribution of chlorophylllike
pigment and sea surface temperature. IGARSS'
87 symposium proceedings s. 12, Ann Arbor,
USA 1987.
Orhchin, O., Gjessing, Y., Lunde, T ., Repp, K.,
Wold, B., Clausen, H.B., Liestøl, O.: Oxygen isotopes
and accumulation rates at Riiser-Larsenisen,
Antarctica. Norsk Polarinstitut Skrifter 187, s. 33-
47, Oslo 1986.
Rasmussen, E.A.; How satellite imagery describes the
evolution and structure of polar lows. Satellite and
radar image-interpretation. Preprints for a Workshop
held at Reading England 20-24July 1987, EUMETSAT,
European Organization for the Exploitation
of Meteorologicai Satellites (eds), s. 18,
Darmstadt, Vesttyskland 1987.
—, Lystad, M.: The Norwegian Polar lows Project: A
summary of the International Conference on Polar
Lows. Bulletin of the American Meteorological Society
Vol. 68,No. 7, s. 16, Boston, USA 1987.
—, Zick, C.: A subsynoptic vortex over the Mediterranean
with some resemblance to polar lows. Tellus
39A, s. 18, København 1987.
Reeh, N.: Steady-state three- dimensional ice flow
over an undulating base; First-order theory with linear
ice rheology. Journal of Glaciology Vol. 33,
No. 114, s. 177-85, England 1987.
—, Thomsen, H.H., Clausen, H.B.: The Greenland
Ice-sheet Margin-A Mine of Ice for Palaeo-Environmental
Studies. Palaeogeography, Palaeoclimatology,
Palaeoecology 58, s. 229-34, Amsterdam
1987.
-, Hammer, C.U., Thomsen, H H., Fisher, D.A.;
Use of trace constituents to test flow models for ice
sheets and ice caps. IAHS Publikation 170, s. 299-
310, Vancouver 1987.
Sharma, PV: Magnetic method applied to mineral
exploration. Ore GeologyReviews 2, s. 35, Amsterdam
1987.
Warren, PH., Rasmussen, K.L.: Megaregolith insulation,
internal temperatures and bulk uranium
content of the moon. Journal of Geophysical Research
Vol. 92, s. 3453-65, Washington D.C 1987.
Aksel Walløe Hansen
4. Niels Bohr Institutet
Historie:
Kort skitse af Niels Bohr Institutets udvikling
Baggrunden for instituttets oprettelse var følgende: I
1913 udkom Niels Bohrs første banebrydende arbejder
om atomernes opbygning og stabilitet. De følgende
par år tilbragte Bohr i England efter indbydelse fra
Rutherford. 1 1916 vendte han hjem for at overtage det
nyoprettede professorat i teoretisk fysik ved Københavns
Universitet.
I begyndelsen havde Bohr blot et lille arbejdsværelse
i Sølvgade, men han tog hurtigt initiativ til oprettelsen
af et institut, hvor arbejdet skulle koncentrere sig
om udforskningen af de helt nye og overraskende lovDet
naturvidenskabelige Fakultet 759
mæssigheder, som atomernes verden havde åbenbaret.
Gennem en storsindet indsamlingsindsats fra privat
side blev en grund ved Fælleden erhvervet, og staten
bekostede opførelsen af den bygning, som stadig rummer
auditoriet i sin oprindelige skikkelse.
»Instituttet for teoretisk Fysik« stod færdigt i 1921.
Instituttet blev hurtigt et internationalt samlingssted,
og kredsen omkring Bohr med Heisenberg i spidsen
lagde grundstenen til den helt nye begrebsbygning,
som vi kalder kvantemekanikken. I trediverne,
efter opdagelsen af neutronen, blev studiet af atomkernernes
struktur et centralt element i instituttets virke,
som det er den dag i dag, hvor dog selvfølgelig mange
andre nye problemkredse er kommet til, f.eks. forbundet
med udforskningen af kernepartiklernes indre
struktur og Universets udvikling på stor skala.
Siden 1921 har instituttet gentagne gange gennemgået
udvidelser, både ved egentlig tilbygning og ved
overtagelse af de oprindelig til lærerboliger indrettede
»villaer«, samt ved udviklinger af det eksperimentelle
udstyr. Udvidelsen 1924-26 blev bekostet af International
Education Board (den senere Rockefeller Foundation),
og grunden blev stillet til rådighed af Københavns
Kommune. En ny betydelig udvidelse af instituttet
fandt sted i 1946-48, bekostet af statsmidler med
store tilskud, især til den eksperimentelle udrustning,
fra Carlsbergfondet og Thrigefondet. I 1961 kom så
Tandem Accelerator Laboratoriet til, der af pladsmæssige
hensyn placeredes som nabo til forsøgsstationen
Risø.
Niels Bohr virkede til sin død i 1962 som instituttets
bestyrer. I den siden da forløbne tid har instituttets
stab set det som en hovedopgave at bevare og videreudvikle
instituttets særlige karakter af et internationalt
videnskabeligt samarbejdssted, som har præget
det lige siden dets grundlæggelse, ligesåvel som den
særlige vægt på et nært samarbejde mellem teoretisk
og eksperimentel forskning.
Ved Niels Bohrs 80-års dag i oktober 1965 fik Instituttet
for teoretisk Fysik officielt det navn, som det i
årevis havde haft i folkemunde: Niels Bohr Institutet.
I 1957 oprettedes NORDITA (Nordisk Institut for
teoretisk Atomfysik) som en internordisk institution i
tæt tilknytning til Niels Bohr Institutet. De to institutter
har siden da boet og arbejdet nært sammen i bygningskomplekset
på Blegdamsvej. Gennem virksomheden
ved NORDITA har miljøet ved de to institutter
for eksempel faet udbygget kontakten med faststoffysik
og astrofysik.
Stab:
Blegdamsvej
VIP: Antal årsværk: 61, hvoraf 34,2 er lønnet af Københavns
Universitet, og 26,8 er lønnet på basis af eksterne
midler.
Professorer: Aa. Bohr, T. Huus, O.Nathan (orlov),
Aa. Winther.
Forskningsprofessor: H. Bech Nielsen.
Lektorer: J. M. Bang, S.Bjørnholm, J. Bondorf,
N. Brene, R. A. Broglia, H.Bøggild, E.Dahl-Jensen,
G. Damgaard, T. Døssing, J. D. Hansen, K. H. Hansen
(bestyrer), S. Holm, J.E.Hooper, J.Kalckar,
B. Lautrup, E. R. Lohse, B. Madsen, R. Møllerud,
B. Nilsson, R Olesen, J. L. Petersen, N. O. Roy-Poulsen,
O. Ulfbeck, L. Vistisen.
Lektorstipendiater: T.Bohr, P. Cvitanovic, C. Dasso,
P. R. Møller.
Adjunkter: J.Ambjørn, P.H.Damgaard, H. Flyvbjerg,
P. H. Hansen.
Kandidatstipendiater: C.Jensen, J. Sidenius, K.
Sneppen, K. Spang.
CERN Følgeforsknings stipendiater: J. R. Hansen,
B. S. Nielsen, G. Petersen.
Forskningsrådsstipendiat: U. Gråe Jørgensen.
Carlsberg stipendiater: B. Lauritzen, J. Hesselbjerg
Christensen.
SARG stipendiat: H. Vedel.
Andre stipendiater og langtidsgæster: C.S.Aulakh,
Z.Bern, D. C. Dunbar, M. L. Frau, E. Gozzi, O. Kofoed-
Hansen, R. Nakayama, A. Pais, D. Rohrlich,
T. Shimada, K.Tsokos, M. Yu, H.-B. Zheng, R. Artuso,
R. A. Kvatadze, M. Brack, C.-K. Choi, J. A. Lopez,
E. G. Liibeck, H. Nishioka, E. Ormand, J. Pacheco,
Y. Pivovarov, P. Ponisch, C. Yannouleas.
Ansat under indtægtsdækket virksomhed: K. M.Jensen,
M.-L. Andersen.
A-TAP: Antal årsværk: 4.
H. Bertelsen, P. Dam, A. Lindahl, J. Madsen.
TAP: Antal årsværk: 41.
R. Almegaard, M. Andersen, B. O. Andersen, L. Antvorskov,
F. Benajem, H.Bork, E. Damborg, S. Aa.
Djernæs, A. Elsving, E. Grothe, K. Gudbjerg Hansen,
H. Gustafsson, E. V. Hansen, F.Hansen, F. B. Hansen,
J. B. Hansen, U H. Hansen, U. M. Hansen,
B. Heitmann, Aa. Hellsten, I.Holm, E.G.Jacobsen,
J.U. Jensen, P. B. Jensen, L.Jørgensen, L. Karrer,
I.Kjems, B.Kristensen, BL. Larsen, V. Lasheras,
B. Madsen, L. Madsen, B. Maimin, R. Mehroyan,
J.Michaelsen, L.J. Mortensen, K. Møller, A. Nielsen,
B.Nielsen, R.Nielsen (orlov), S. Aa. Nielsen,
E. Perl, E. Petersen, B. Poulsen (orlov), L. Raundorf,
E. Rostrup, V. Rothenberg, C. Sehsted, J. Skjoldborg
Christensen, O. Slott, L. Thorn, T. Trinnerup, H. Vedel,
V. Voetmann, B. Wetche Engelbrecht.
Tandem Accelerator Laboratoriet
VIP: Antal årsværk: 25,5, hvoraf 15 er lønnet af Københavns
Universitet, og 10,5 er lønnet på basis af
eksterne midler.
Professor: B. Elbek.
760 Universitetets årbog 1987
Lektorer; J. H. Bjerregaard, J. Borggreen, P. Rex
Christensen, C.Ellegaard, C.Gaarde, J.Garrett,
G. Hagemann, B. Herskind, A. Holm, P. Høy-Christensen,
J.Syrak Larsen, M.Olesen, J.Pedersen,
G. Sletten, F. Videbæk (orlov).
Lektorstipendiat: J.J. Gaardhøje.
Carlsberg stipendiat: T. Sams Jørgensen.
SARG stipendiater: B. Fabricius, K. Hansen.
Andre stipendiater og langtidsgæster: A. Bruce,
M. Carpenter, P. Chowdhury, J. M. Espino, K. Furuno,
Y. Iwata, D. Jerrestam, B. Million, J. Nyberg,
S. Ogaza, K. J. SchifTer, P-J. Shen, Chang-hong Yu.
A-TAP: Antal årsværk: 3.
K. Hagemann, N. J. S. Hansen, P. Knudsen.
TAP: Antal årsværk: 25.
1. Aarosin, B.Andersen, S.Andersen, K. Bjørnholt,
L.W.Boesen, I.Bærentsen, 1. Christiansen, S.Dahl,
J.Engelhardt, C.Hansen, E.I. Hansen, L. Glem
Hansen, H.E.Hansen, H.J. Hansen, J. C. Hansen,
L. Hansen, B. Hørmann, 1. Jørgensen, J. E. Knudsen,
H. Kyndbo (orlov) K.W.Lauritzen, N.K.Lindegaard,
C.Mortensen, E.K.Olsen, G.W.Olsen,
O.B.Rasmussen, J.E.Sørensen, G.Thomsen (orlov),
B. Thorvaldsen, J. Westergaard.
Det fremgår af de ovenstående lister over de 86,5 videnskabelige
årsværk ved instituttet, at 49,2 af disse
årsværk er aflønnet af Københavns Universitet, og
37,3 årsværk er aflønnet af eksterne midler.
Lokaleforhold:
Blegdamsvej
Efter nedlæggelsen af instituttets Kemiafdeling som
følge af afskedigelserne i 1985/86 er Kemilaboratoriet
overgået til brug for den indtægtsdækkede virksomhed,
Isotop Produktions Projektet.
Forskningsvirksomhed:
Fysikkens udvikling i vort århundrede er ikke mindst
kendetegnet ved dens stadigt videre rækkende sammenhæng
og fastere vævede enhed, der så at sige
spænder over hele naturens register fra atomkernepartiklernes
(nukleonernes) indre struktur over makroskopiske
stofformer til selve opbygningen og udviklingen
af universet som helhed. Niels Bohr Institutet må i
overensstemmelse med sine traditioner og sin funktion
i det internationale videnskabelige samarbejde føle
det på én gang som en naturlig forpligtelse og som en
inspirerende udfordring at søge at bidrage til den videnskabelige
udvikling over den størst mulige del af
dette spektrum. - Det siger sig selv, at de følgende linier,
hvori situationen søges malet med bred pensel,
ikke kan yde retfærdighed mod de mange separate
fremskridt og detaljer, hvoraf helheden til syvende og
sidst bygges op. I så henseende henvises den interesserede
læser til instituttets årlige forskningsrapport.*
Et grundlæggende træk i kvantefysikken er dette, at
den rum-tidslige udstrækning af de strukturer, som
man kan undersøge med en given stråle af atomare
partikler, varierer i omvendt forhold til energien af de
anvendte partikler. Dette træk - som direkte afspejler
bølgeaspektet af de atomare objekter — er grunden til,
at udforskningen af nukleonernes (protonens og neutronens)
indre struktur kræver anvendelsen af meget
store acceleratorer til frembringelse af høj-energetiske
partikelstråler. Sådanne anlæg overstiger et enkelt
lands ressourcer (undtagen for de allerstørstes vedkommende),
men takket være Danmarks medlemskab
af den inter-europæiske organisation CERN er instituttets
medarbejdere i stand til at bidrage til den eksperimentelle
højenergifysik gennem deltagelse i det
internationale samarbejde om eksperimenter ved
CERN's accelerator laboratorium i Geneve.
Her har man tilvejebragt forhold, baseret på anvendelse
af stråler af partikler med høj energi, hvor man
ved undersøgelser af partikelstrålingen fra sammenstød
mellem partikler ved store energier kan studere
stoffets kvantestruktur (i spektret afde udstrålede partiklers
art) og de sammenstødende partiklers indre
struktur, deres sammensætning af delpartikler (ved
hyppighederne af de forskellige sluttilstande). I en
lang periode har medarbejdere ved Niels Bohr Institutet
deltaget i undersøgelser af partikelstrålingen fra
stærkt uelastiske sammenstød mellem to protoner eller
mellem en proton og en antiproton. I strålingsmønstret
fra sådanne sammenstød ser man nu klare vidnesbyrd
om, at de hyppigt er præget af, at der under de
to sammenstødende objekters passage igennem hinanden
er sket et tæt og hårdt sammenstød af en enkelt
(lille) delpartikel (quark eller gluon) fra hver af de to
objekter. Herved kan man studere sammenstød mellem
quarker og gluoner.
De teoretiske problemstillinger inden for højenergifysikkens
område karakteriseres ved den kompleksitet,
der er et resultat af forsøgene på at indbygge
relativitetsteoriens krav i en konsekvent kvanteteoretisk
beskrivelse. Lovende udviklinger er forbundet
med en feltbeskrivelse af de elementære vekselvirkninger
gennem en særlig klasse af felter, de såkaldte
gauge felter.
De elementære partikler, som erfaringsmaterialet
udpeger, omfatter tre familier på hver to quarker som
elementarpartikler for de stærkt vekselvirkende kernepartikler
og tre familier på hver to leptoner (hvoraf
elektronen og dens tilhørende neutrino er een), som
ikke påvirkes af de stærke kénekræfter. Disse to sæt af
* 1. Research Activities at the Niels Bohr Institute &
Nordita, seneste udg. primo 1988. Fås ved henvendelse
til instituttet.
Det naturvidenskabelige Fakultet 761
seks partikler er alle såkaldte fermioner (partikler med
halvtalligt spin (/s)).
Kraftfelterne, som virker imellem partiklerne, har
kvanter, de såkaldte bosoner (partikler med heltalligt
spin). Af dem kendes fotonen (kvantet af de elektromagnetiske
kraftfelter) gluonerne (kvanter af kraftfelterne
imellem quarkerne) og de tunge vektorbosoner
Wog Z (kvanter af de svage kernekraftfelter).
En af hovedaktiviteterne på Niels Bohr Institutet er
den teoretiske og eksperimentelle udforskning af
atomkernernes struktur og egenskaber. Med undtagelse
af kernerne af de letteste grundstoffer er atomkernerne
jo sammensat af et stort antal nukleoner. Sådanne
mange-partikel kvantesystemer opviser træk,
der er helt forskellige fra de enkelte bestanddeles egenskaber,
såkaldte »kollektive effekter«. Et ledemotiv i
kernefysikkens udvikling gennem de sidste tyve år har
været samspillet mellem enkelt partikel egenskaber og
kollektive egenskaber. I den forløbne periode er et rigt
nuanceret billede af kernestoffets egenskaber under
normale forhold tonet frem, og en vis foreløbig afklaring
er nået. For en nøjere efterprøvelse af de stadig
mere omfattende teoretiske forestillinger er det nu af
største interesse at studere kernerne under forhold,
der afviger stærkt fra de normale. Af særlig betydning i
denne henseende er situationer, hvor kernerne er i hastig
rotation, hvorved indflydelsen af de sædvanligvis
ganske svage centrifugalkræfter og Corioliskræfter bliver
særdeles følelig.
Studiet af kernestoffet under disse forhold involverer
sammenstød mellem ioner af tunge kerner. Alt efter
hvor tæt kernerne passerer forbi hinanden, kan der
i sådanne processer ske en hel række reaktioner, lige
fra rent elektromagnetiske anslag (når kernerne passerer
langt fra hinanden), overførsel af nogle fa nukleoner
(når kernerne akkurat kommer inden for kernekræfternes
rækkevidde) til såkaldte dybt inelastiske
kollisioner og fusionsreaktioner, i hvilke de to kerner
smelter sammen til én kerne. I det sidste tilfælde er det
netop, at denne ved fusionen frembragte »compound
«-kerne udmærker sig ved meget høje rotationshastigheder
(store impulsmomenter), der rækker helt
op til den grænse, hinsides hvilken kernen ikke længere
er stabil.
Ligesom det som nævnt er tilfældet for atomkernerne,
der udviser karakteristiske egenskaber resulterende
ved et samvirke af et stort antal kernepartikler,
frembyder materien i den faste og flydende tilstandsform
egenskaber, som må fortolkes som typiske kollektive
effekter (et eksempel herpå er den såkaldte supraledning).
Faststoffysikken, der især dyrkes i gruppen
ved NORDITA, har berøringsflader både til astrofysikken
(stoffets tilstandsformer under ekstremt høje
tryk, som inde i stjernerne) og til kernefysikken og
endda højenergifysikken, hvor man i den formelle beskrivelse
støder på problemstillinger, der er analoge til
dem, man møder ved karakteriseringen af faseovergange
(f.eks. overgang fra fast til flydende eller supraledende
til normal fase).
Astrofysikken, der udgør den yderste ende af fysikkens
register, fra det uendelig små til det uendelig store,
tilstræber tillige i mange henseender en syntese af
samtlige fysikkens discipliner. Det eksperimentelle
grundlag er naturligvis astronomiske observationer af
optiske kilder (synligt lys) eller radiokilder. Instituttet
kan i disse år glæde sig ved en løfterig udvikling såvel
af kontakten til den observerende astronomi, som af
opbygningen af en teoretisk astrofysikgruppe ved
NORDITA, som medarbejdere ved Niels Bohr Institutet
kan samarbejde med. Overmåde indtryksfuld er
den indsigt, at universet ikke er et statisk system — en
teaterscene - men et system i en dynamisk udvikling,
om hvis faser vi gennem astrofysikken får stadigt mere
pålidelige vidnesbyrd. Den foreløbige eksperimentelle
indsigt er i overensstemmelse med den antagelse, at
universet er begyndt med en uhyre lille udstrækning
med overmåde høj tæthed og temperatur og er opstået
i et »big bang« for 10-20 milliarder år siden. I den
første korte tid efter »big bang« må man tænke sig
forhold ligesom dem, der studeres i vore dages højenergi
fysik og ved endnu højere partikelenergier
(temperatur). Siden da er temperaturen og tætheden
aftaget som følge af en stadig kosmisk udvidelse, om
hvilken rød-forskydningen af spektrallinierne fra fjerne
galakser (mælkevejs-systemer) bringer os bud.
Der er al mulig grund til at tro, at fysikken også i
fremtiden inden for forskellige områder af det samlede
register vil give anledning til ny dybtgående belæring
med hensyn til rækkevidden og foreneligheden af fundamentale
dagligdags begreber inden for et stadig udvidet
erfaringsområde. Som det allerede blev erkendt
efter udviklingen af relativitetsteorien og kvanteteorien
har denne belæring en meget generel karakter, idet
den øger vor indsigt i vilkårene for gensidig menneskelig
meddelelse og beskrivelse af erfaringer overhovedet.
De tæt beslægtede fag, fysik og astronomi, har igennem
tiderne udviklet sig i stærk gensidig påvirkning,
og i vore dage er kontaktfladen imellem de to fagområder
så stærk som nogensinde. Atomkernefysikken er i
vid udstrækning stjernernes fysik og sammen med højenergifysikken
også Big Bang's fysik. Den stærke udvikling
i astrofysikken bæres i betydelig grad af de
mange nye observationer af strålingen fra fjerne stjerner
og galakser over et vidt spektrum af elektromagnetisk
og andre former for stråling, herunder også de
rumbaserede observationer.
Hvad angår de eksperimentelle/observerende former
af teknik i kerne- og partikelfysikken og i astronomien
har de faet det tilfælles, at det er blevet nødvendigt
at anvende meget stort, komplekst og kostbart udstyr,
til en vis grad af samme art.
Det er baggrunden for, at Niels Bohr Institutet i sit
bidrag til Det naturvidenskabelige Fakultets langtids762
Universitetets årbog 1987
planlægning i 1986 tilslutter sig forslaget om, at der på
grundene Blegdamsvej 15-21 skabes et nyt forskningscenter
omfattende Niels Bohr Institutet, NORDITA,
Dansk Rumforsknings Institut og Københavns
Universitets astronomiske Observatorium.
Dette forslag fremsættes i tilknytning til Rumforskningsinstituttets
ønske og behov for at flytte fra de nuværende
lejede lokaler i Lyngby til en placering i nærmere
tilknytning til fysik og astronomi ved Københavns
Universitet.
I juli 1987 blev forslaget om et nyt forskningcenter
på Blegdamsvej 15-21 formelt fremført i en skrivelse til
undervisningsministeren fra Københavns Universitet,
NORDITA og Dansk Rumforskningsinstitut.
1. Teoretisk partikelfysik
Problemstillingerne inden for den teoretiske partikelfysik
tager i dag udgangspunkt i den såkaldte »standard
model«. Denne udgøres af teorierne for de fire
naturkræfter; de elektromagnetiske og de svage (beskrevet
af Glashow-Weinberg-Salam-teorien), de
stærke (beskrevet af kvantekromodynamikken) samt
de gravitationelle eller tyngdekræfterne (beskrevet af
Einsteins almene relativitetsteori). Alle disse teorier
behandler naturens frihedsgrader som geometriske,
ikke som mere almene numeriske størrelser. De kaldes
gauge-teorier. Ifølge standard-modellen er stoffet
sammensat af såkaldte quark- og leptonpartikler, der
vekselvirker indbyrdes som beskrevet af teorierne. Der
kendes 3 såkaldte familier, hver bestående af to quarkog
to lepton-»arter«. Standard-modellen har fejret en
lang række triumfer og står idag uimodsagt af eksperimenter.
Imidlertid står mange spørgsmål stadig uafklarede.
Den aktuelle forskning sigter dels på en uddybende
forståelse af den måde, standard-modellen virker
på, dels på forsøg på at indbygge standard-modellen
i en større forenet rammeteori for alle vekselvirkninger.
Af betydelig interesse i disse år er således forestillinger
om, at alle standard-modellens kvanter
(frihedsgrader) har deres udspring i forskellige anslåede
tilstande af en »universel« superstreng. For at undersøge
disse og andre forhold søger forskningen i partikelfysik
inspiration fra mange nabodiscipliner: astrofysik,
faststoffysik, overfladefysik, matematik etc.
Niels Bohr Institutet og NORDITA afholdt i oktober
1987 et internationalt symposium med titlen »Perspectives
in String Theories« med omkring 100 deltagere.
(H. Bech Nielsen, professor P. Di Vecchia, Nordita,
N. Brene, B. Lautrup, P. Olesen, J. Lyng Petersen,
P. Cvitanovic, J.Ambjørn, P.H.Damgaard,
H. Flyvbjerg, J.Sidenius, C.S.Aulakh, Z.Bern,
C. C. Dunbar, M. L. Frau, E. Gozzi, R. Nakayama,
D. Rohlich, T. Shimada, K.Tsokos, Ming Yu, Hai-
Bin Zheng).
2. Relativitetsteori og kvanteteorien
I kvanteelektrodynamikken møder vi de for kvanteteorien
karakteristiske komplementaritets-træk, der i
denne relativistiske beskrivelse optræder i nyt lys på
grund af, at teorien nu inkorporerer samtidighedens
relativitet. Iagttagelses-problemerne i denne situation
blev analyseret af Niels Bohr (i samarbejde med
L. Rosenfeld) i 2 afhandlinger (1933 og 1953). I forbindelse
med disse studeres mulighederne for at forenkle
argumentationen, og nye iagttagelses-situationer
analyseres. Dette sker med henblik dels på affatningen
af kommentarer i bind 7 af N. Bohr; Collected
Works (se senere under Niels Bohr Arkivet), hvori
afhandlingerne indgår, dels på udarbejdelsen af en separat
artikel (J. Kalckar, professor J. Lindhard, Fysisk
Institut, Aarhus).
3. Almen kvantefysik
Tilstanden af et atom eller en partikel, - eller et andet
kvantesystem -, kan karakteriseres ved sin symmetri,
der angiver, hvorledes tilstanden forholder sig ved ændringer
af henførelsessystemet (translation, tidsforskydning,
spejling, tidsomvending, drejning, Lorentz
(Galilei) transformationer). Herudover er stoffets
kvaliteter og dets opbygning udtryk for symmetri i et
rum (gaugerummet), hvis dimensioner ligger uden for
rumtidskontinuet.
De forskellige symmetrier er i almindelighed ikke
ombyttelige. (For eksempel forskyder spejlbilledet sig
i modsat retning af den genstand, der spejles). Sådanne
uforenelige symmetrier kan ikke bæres af een og
samme kvantetilstand. Hvis een symmetri har en bestemt
værdi i en sådan tilstand, er de dermed uforenelige
symmetrier ubestemte. De fysiske størrelser, der
er knyttet til forskellige symmetrier, fremtræder på
denne måde som komplementære, idet en fastlæggelse
af den ene medfører ubestemthed af den anden. Det
mest velkendte eksempel på komplementære størrelser
i fysikken er en partikels sted og impuls, som knyttes
til forskydninger af partiklen i rummet og ændringer
i partiklens hastighed.
Undersøgelserne i det forløbne år har især taget sigte
på den udvidelse af begrebet symmetri, som ligger i,
at selve tilstanden af et kvantesystem kan bære symmetri
(være egentilstand for en symmetri). Heraf udspringer
den kvantiske ubestemthed, og når flere
komplementære symmetrier inddrages i beskrivelsen
generaliseres kvantetilstanden for een symmetri til en
superposition af tilstande, der tilsammen bærer de
modstridende symmetrier.
Arbejdet med disse problemstillinger er knyttet til
udviklingen af et kursus i kvantefysik, »Kvanter og
Stoffets Opbygning«. Foruden den almene opbygning
af kvantefysikken omhandler kurset træk af stoffets opbygning
på de forskellige trin af kvantestigen (faste
stoffer, flydende helium, elektronstof i normal og superflydende
fase, samt kernestof) (A. Bohr, O. Ulfbeck).
Det naturvidenskabelige Fakultet 763
4. Eksperimentel partikelfysik
Erfaringerne angående stoffets mangfoldige former og
omformninger viser, at stoffet ved en bestemt temperatur
består af nogle forholdsvis fa arter af bestemte
partikler, som er (næsten) uforanderlige under alle
stoffets omformninger ved den temperatur (svarende
til en bestemt størrelsesorden af energiudvekslingerne
mellem partiklerne). Ved jordoverfladens temperatur
på ca. 300 Kelvin er grundstofatomerne de (næsten)
uforanderlige partikler, »elementarpartiklerne«. I et
højere temperaturområde er det atomkernerne og
elektronerne, som er uforanderlige partikler, og ved
endnu højere temperaturer er det elektroner, neutrinoer,
nukleoner (protoner og neutroner) og deres familie
af kernepartikler (hadronerne), som er stoffets
»elementarpartikler«.
Disse separate niveauer af stoffets tilstande er et karakteristisk
træk af kvantestrukturen og et mål for forståelse
i dagens fysik. Elementarpartiklerne for et niveau
svarende til en høj temperatur er frosset fast i
bestemte strukturer i niveauerne svarende til lavere
temperaturer.
I tiden siden den anden verdenskrig har protonens
og de øvrige hadroners fysik været et fremtrædende
emne for de eksperimentelle undersøgelser af »elementarpartiklerne
«. Hertil har det været nødvendigt
at anvende stråler af partikler med tilstrækkelig høj
energi til, at de i et sammenstød imod en proton kan
anslå dens indre frihedsgrader og til at kunne virke
lokalt inden for protonens udstrækning. Sådanne forhold
er yderst bekostelige at etablere og at anvende i
eksperimenter, hvor man kan studere virkningerne,
herunder partikelproduktionen i sammenstød imellem
en proton og en anden atomar partikel ved høje
energier. Derfor er der kun fa laboratorier for studier
af højenergi partikelfysik i verden. I Europa har 14
lande i samarbejde skabt organisationen CERN med
laboratoriet ved Geneve til formålet.
Danmark er et af de 14 medlemslande i CERN, og
medarbejdere ved Niels Bohr Institutet har siden oprettelsen
af CERN deltaget i det internationale samarbejde
om eksperimenterne, som CERN giver muligheder
for.
I de sidste par årtier har et hovedemne for disse eksperimenter
som nævnt været protonens og de øvrige
hadroners fysik, og man har fundet, at hadronerne har
en bestemt indre struktur; de består af små delpartikler,
som kaldes quarker. Quarkerne bærer en hidtil
ukendt ladning, som kaldes Farve, og kraftfeltet imellem
farveladninger har kvanter, som kaldes gluoner.
Man har fundet, at der er tre forskellige familier med
hver to forskellige quarker, og at hver af de seks quarker
har tre mulige værdier af deres farveladning. Disse
erkendelser er vundet i et tæt samarbejde imellem undersøgelser
af hadron kollisioner og undersøgelser af
elektron-positron kollisioner og af lepton-hadron kollisioner.
Samtidig har man erkendt, at leptonerne (de
partikler med halvtalligt spin, som ikke påvirkes af de
stærke kernekræfter) omfatter tre forskellige familier
med hver to leptoner (elektronen og elektronneutrinoen
er den ene af disse familier).
Quarkerne og leptonerne ser i alle kendte eksperimentelle
resultater ud som »punktpartikler« uden udstrækning
og dermed uden nogen indre struktur. Det
er et helt åbent spørgsmål, om man dermed er nået til
en ende af stoffets kvantestige, eller om fremtidige eksperimenter
ved højere energier vil afsløre udstrækning
og indre struktur af disse partikler.
Niels Bohr Institutets deltagelse i disse eksperimentelle
undersøgelser har i den sidste tiårsperiode været
koncentreret om undersøgelser af ekstremt uelastiske
sammenstød imellem to protoner og imellem en proton
og en antiproton. Ved disse undersøgelser har
man kunnet isolere og studere hårde og tætte sammenstød
imellem en enkelt quark eller gluon fra hver af de
to objekter, som passerer igennem hinanden.
Nu angår hovedindsatsen bidrag til opbygningen af
to af de ialt fire store eksperimenter, som er under forberedelse
til studier af de elektron-positron kollisioner
ved høj energi, som planlægges tilvejebragt afCERN's
LEP projekt i 1989, og som vil tillade studier af såvel
leptoner som quarker og deres vekselvirkninger.
En mere sporadisk forskningsindsats finder sted
som deltagelse i de studier af sammenstød imellem relativistiske
tunge ioner, som i disse år gennemføres i en
række pionereksperimenter ved CERN. Sigtet er her
at søge efter tilstande af opvarmet og komprimeret
kernestof, som ikke består af nukleoner, men af et
quark-gluon plasma. Forholdene omkring en sådan
faseovergang forventes at kaste lys over naturen af
quarkernes indespærring i hadronerne. Disse studier
forventes at fa fremtidige udviklingsmuligheder enten
i CERN ved den omdiskuterede LHC (Large Hadron
Collider), som kan tænkes udviklet i LEP tunnellen,
eller ved det planlagte RHIC (Relativistic Heavy Ion
Collider) anlæg ved Brookhaven National Laboratory
ved New York (ISR/DELPHI eksperimenterne:
H.Bøggild, E.Dahl-Jensen, G.Damgaard, K. H.
Hansen, J. E. Hooper, E. R. Lohse, P. R. Møller,
K. Spang samt CERN Følgeforskningsstipendiat
B. Svane Nielsen og gæsteforsker R. Kvatadze. SPS/
ALEPH eksperimenterne: J. Dines Hansen, B.Madsen,
R. Møllerud, adjunkt P. H. Hansen samt CERN
Følgeforskningsstipendiaterne: J. Renner Hansen,
G. Petersen, professor O. Kofoed-Hansen).
5. Teoretisk kernefysik
De teoretiske studier af atomkernernes egenskaber er
stærkt præget af den store teknologiske udvikling af de
eksperimentelle muligheder, som har fundet sted i det
sidste årti.
Gennem konstruktion af nye acceleratorer ved adskillige
udenlandske laboratorier er det blevet muligt
at frembringe energirige projektiler af store atomker764
Universitetets årbog 1987
ner, der bringes til at ramme andre atomkerner. Kollisioner
mellem atomkerner kan bringe kernestoffet i situationer,
der er vidt forskellige fra forholdene i de stabile
atomkerner. Med variation af projektilets størrelse
og energi fas en righoldighed af overgange til nye
former for kernestof, rækkende fra opløsningen af superfluiditet
ved de laveste energier, over en eksplosiv
fordampning af de kolliderende kerner ved mellemenergier,
til en eventuel opløsning af den indre struktur
af kernernes protoner og neutroner ved de højeste
energier.
Den teoretiske kernefysikgruppe ved Niels Bohr Institutet
har i samarbejde med de mange gæster, der
har besøgt instituttet, været centralt placeret i undersøgelser,
som dækker hovedparten af dette store felt.
Ved de laveste energier har de kolliderende atomkerner
en tendens til at smelte sammen til en enkelt
kerne. Sandsynligheden for sammensmeltning er givet
ved en kvante-tunneleffekt. Overførsel afløst bundne
nukleoner kan give overraskende modifikationer af
tunnelprocessen. Ved lidt højere energi kan den sammensmeltede
kerne rotere stærkt efter dannelsen, eller
de to kerner kan hænge sammen i kort tid for derefter
at fortsætte deres bevægelse, efter at have udvekslet
både energi og stof. Disse reaktionsprodukter fra kollisionerne
er varme kerner, der roterer og vibrerer. Under
deres afkøling udsendes nukleoner og gammastråling.
Studiet af højt anslåede kvantesystemer og den
måde, de mange forskellige bevægelsesformer indvirker
på hinanden, har været en væsentlig aktivitet i
gruppen i det forløbne år. Disse studier har hentet inspiration
fra de højt udviklede eksperimentelle metoder
til detektion af gammastråle henfald, som er udviklet
på Institutets Tandem Accelerator Laboratorium.
Teoretiske undersøgelser af selve kollisionsforløbet
er en anden problemkreds. I denne forbindelse er
der udført teoretiske studier af de gnidningskræfter,
der bremser den relative bevægelse af de to atomkerner.
Når bombardementsenergien i kollisionsprocessen
kommer over en vis tærskelværdi, kan kernestoffets
sammenhængskræfter overskrides, og de kolliderende
kerner vil brydes i mange større eller mindre stykker.
Disse brudfænomener i kollisioner ved højere energier
har været et vigtigt forskningsområde for gruppen i
det forløbne år. En sådan fragmentering er kendt fra
andre grene af fysikken og giver fælles aktivitet med
grupper inden for faststoffysik og astrofysik.
Ved voksende energi kan stoffet også komprimeres,
og over en vis temperatur vil nukleonernes indre frihedsgrader
anslås, og pi-mesoner udsendes. Den dynamiske
udvikling af kernestoffets bevægelse i disse
voldsomme kernekollisioner er en kompliceret problemstilling,
der har optaget gruppen i stigende grad i
det forløbne år.
Ved meget høj energi kan nukleonerne antages helt
at miste deres identitet, hvilket betyder, at stoffet i et
kort tidsrum og inden for det lille volumen, der udspændes
af de kolliderende atomkerner, overgår til en
tilstand, der formentlig eksisterede tidligt i det ekspanderende
univers - den såkaldte quark-gluon fase.
Der findes endnu ikke eksperimentelle data, som kan
understøtte denne teoretiske overvejelse, der har stigende
international interesse i disse år. I gruppen i
København har der været aktivitet også inden for dette
felt.
Nukleonernes indre frihedsgrader kan vise sig i andre
kerneegenskaber, der også er blevet studeret ved
Niels Bohr Institutet. Ved kernereaktioner, som benytter
sig af lette projektiler med middelhøje energier,
har man anslået en spin-kæmperesonans. De nærmere
undersøgelser af denne tilstand har vist effekter fra
nukleonernes indre frihedsgrader og har været studeret
ved modeller, hvor nukleonerne opfattes som opbygget
af quarker. Gruppen har også været engageret i
teoretiske studier af betydningen af de indre nukleonfrihedsgrader
for egenskaberne ved udstrakt kernestof.
Disse udviklinger i kernefysikken, som bliver gennemført
i et nært samarbejde med flere udenlandske
grupper og NORDITA, er ved ved at åbne grænseområdet
til partikelfysikken (Aage Bohr og Aage Winther,
J. M. Bang, J.Bondorf, R. A. Broglia, T.Døssing,
B.S.Nilsson, C. Dasso, K. Sneppen, Bent
Lauritzen, M. Brack, C.-K. Choi, J. A. Lopez, E. G.
Liibeck, H. Nishioka, E. Ormand, J. Pacheco, Y. Pivovarov,
V. Ponishc, C. Yanouleas).
6. Eksperimentel kernefysik ved Tandem Accelerator
Laboratoriet
Den eksperimentelle forskning i kernefysik er koncentreret
omkring Institutets Tandem Accelerator Laboratorium
ved Risø. Acceleratoren, som anvendes både
af laboratoriets egne medarbejdere og gæsteforskere
på kortere eller længere ophold, bliver i disse år udbygget
med en efter-accelerator for tunge ioner. Denne
forventes færdig i slutningen af 1987, og det bliver
således muligt at accelerere feks. Ca ioner op til en
energi på 230 MeV
Samtidig udvikles der et multi-detektor-system kaldet
NORDBALL i samarbejde med nordiske forsker
grupper og grupper fra Japan, Holland, Italien og
Tyskland. Dette instrument vil være særlig velegnet til
studier af de gammastrålekaskader, som udsendes fra
hurtigt roterende atomkerner.
Denne udvikling tager sigte på at studere atomkernens
kvantetilstande under de mest ekstreme forhold,
som kan opnås ved at smelte to tunge atomkerner
sammen op til grænsen af maksimalt impulsmoment,
med rotationshastigheder på op til 1020 omdrejninger/
sek. Ved endnu større impulsmoment rives den sammensmeltede
compoundkerne igen i stykker af de
stærkt virkende centrifugal- og Coriolis-kræfter og undergår
fission.
Det naturvidenskabelige Fakultet 765
Atomkernen, som udgør et af naturens mest enestående
laboratorier for studiet af kvantefysikkens love
for et lukket system af stærkt vekselvirkende partikler,
kan herved studeres under påvirkning af disse velkendte
fiktive kræfter. Kernestoffet udviser en særlig
dualitet, hvor kernepartiklerne på den ene side danner
et middelfelt, hvori den enkelte partikels bevægelse
kan beskrives som uafhængig af de andre i enkeltpartikel
baner, men på den anden side giver to-legeme vekselvirkningerne
imellem partiklerne grund til en række
kollektive effekter, som for eksempel bestemmer
kernens form og superfluiditet.
Indtil moderniseringen af laboratoriet er tilendebragt,
udføres en stor del af medarbejdernes forskning
som samarbejdsprojekter ved udenlandske acceleratorer,
især i England og Frankrig. Data fra eksperimenterne
indsamles der og hjemtages på magnetiske
tapes. Den egentlige analyse og fortolkning af resultaterne
foregår på Tandem Laboratoriet ved hjælp af
den herværende VAX 11/780 datamat, og to NORD
dataprocessorer, som også samtidigt anvendes til online
analyse af forsøg med afdelingens tandem accelerator.
Forsøgene i Daresbury, England, tager sigte på studiet
af diskrete kvantetilstande med højt spin (stor rotationshastighed)
og lav indre energi, hvor bl.a. faseovergangen
imellem kernens superflydende og normale
tilstand kan studeres. Samspillet mellem enkeltpartikel-
og kollektive frihedsgrader er studeret på atomkerner
i overgangsområdet mellem sfærisk og ellipsoid
facon i masseområdet A = 150-160. Flere kerner viser
sameksistens af flere former ved høje spin.
For nylig har man observeret kerner med ekstremt
store ellipsoide deformationer med akseforhold 2; I.
Disse specielle tilstande findes kun i enkelte kerner og
kan kun fødes ved de højeste impulsmomenter, som
kernen kan bære, ved hjælp af tung-ion fusion. Kernespektret
kan studeres indgående, fordi tilstandene bliver
indfanget i en potentialbrønd, hvorfra de ikke kan
henfalde over et stort spinområde på grund af Corioliskræfternes
indflydelse og reduktion af parkorrelationerne
ved den høje rotation. Denne nye stabilitet ved
store deformationer er betinget af kernens skalstruktur
og giver mulighed for et videregående eksperimentelt
studium af kvantemekaniske effekter i en hurtigt
roterende vædskedråbe.
Ved lidt højere indre energi, hvor niveautætheden
bliver stor, har de nyeste eksperimenter vist, at de underliggende
diskrete rotationsbåndsstrukturer blandes,
således at der sker en dæmpning af henfaldssandsynligheden.
Dette kvantefænomen, som også studeres
af instituttets teoretikergruppe, svarer sandsynligvis
til liniebredden i nuclear magnetic resonance
(NMR), som er velkendt og skyldes blanding af elektronbanernes
kvantetilstande gennem spinvekselvirkning.
Ved endnu højere indre energi kan »kæmpe resonanser
« svarende til stærke kollektive excitationer af
atomkernen, bygget på tilstande af høje temperaturer
og spin, observeres ved gammastråler, som med stor
energi men lille sandsynlighed (10~3) udsendes i konkurrence
med partikelfordampningen. Nye målemetoder
til studiet af kæmperesonansernes energifordeling
med stor nøjagtighed er blevet udviklet i forbindelse
med forsøgene i Daresbury, hvor for eksempel
kernens formændringer ved højere temperatur og spin
studeres.
Energiområdet er udvidet yderligere ved lignende
forsøg udført ved den dobbelte cyklotron-accelerator i
Grenoble, Frankrig, hvor det for første gang er lykkedes
at verificere disse kollektive bevægelsesformer i
kerner med ekstremt høje temperaturer (kT = 6MeV,
hvor k er Boltzmanns konstant), tæt på grænsen, hvor
man forventer, at kernerne går fra »flydende« — til
»dampform«.
En gruppe ved laboratoriet studerer i samarbejde
med forskere fra Frankrig og Sverige, hvordan pi-mesonen
opfører sig i kernestoffet. Disse undersøgelser
kræver meget høj beam-energi og udføres ved Laboratoire
National Saturne i Frankrig. Der benyttes kernereaktioner
med både lette (deuterium og tritium) og
tunge (l2C, 160 og 20Ne) kerner som projektiler. Det er
de såkaldte ladningsombytningsreaktioner, der er meget
selektive over for spin-korrelationer i kernerne,
som man benytter. Specielt er (d,JHe) reaktionen nyttig,
da den kan udføres med spinpolariserede projektiler.
De benyttede reaktioner giver anledning til anslag
af indre frihedsgrader i selve atomkernens partikler,
nukleonerne, og feltet rummer således aspekter af både
kernefysisk og partikelfysisk karakter (Samtlige videnskabelige
medarbejdere ved Tandem Accelerator
Laboratoriet har bidraget til en eller flere af de nævnte
forskningsaktiviteter).
7. Klyngefysik
Som en udløber af laboratoriets eksperimentelle undersøgelser
over kernens kvantesystemer er der taget
initiativ til at studere klynger af metalioner, hvor ledningselektronernes
bevægelse er analoge til nukleonbevægelserne
i kernerne. Små klynger af alkali metal
kan frembringes ved ekspansion af metaldamp under
højt tryk igennem en fin dyse ind i et område med kølegas
under lavt tryk. Der opbygges en klynge-kilde med
tilhørende måleudstyr. Et første mål vil være at studere
uafhængig-partikel bevægelsen, hvis kvantisering
giver sig udslag i skal-strukturer, der kan aflæses i
massefordelingen af klyngerne. For klynger af størrelsesorden
N = 1000 vil disse kvante-skal-effekter vise
sig som interferens mellem frekvenserne i de radiale og
i de angulære klassiske bevægelser i et middelfelt
(stødtoner). Dette fænomen kan ikke studeres i kernerne
på grund af det begrænsede antal nukleoner
(Sven Bjørnholm,J. Borggreen, A. Holm,J. Pedersen,
Klavs Hansen).
766 Universitetets årbog 1987
8. Eksperimentel kernefysik ved andre laboratorier
På grund af den pålagte reduktion af VIP-staben ved
instituttet er den formelle deltagelse fra Niels Bohr Institutet
i ISOLDE samarbejdet ved CERN ophørt i
1986.
Det hidtidige internationale samarbejde HIJAC
omkring tungion eksperimenter ved CERN's synchrocyklotron
er ophørt med udgangen af 1986. Med basis
i dette samarbejde og i udvidet form med deltagelse fra
især skandinaviske laboratorier påbegyndtes i 1987 et
nyt projekt CHIC, der især sigter på eksperimenter
med tungion-kollisioner ved to acceleratorer i det nyoprettede
Svedberg Laboratorium i Uppsala, men også
på eksperimenter ved andre udenlandske laboratorier.
I den nye CELSIUS accelerator i Uppsala kan
der opnås langt højere energier end hidtil i CERN's
synchrocyklotron, og det er hensigten at studere kernestoffet
i et energiområde, der hidtil næsten ikke har
været benyttet. I dette område påregnes der kompression
afkernestoffet, og anslag af indre nukleon frihedsgrader
forventes at spille en væsentlig rolle. Niels Bohr
Institutet deltager med bygning af spredningskammer
og med teoretisk assistance til projektet (J. P. Bondorf,
T. Døssing, K. Sneppen).
9. Astrofysik
Niels Bohr Institutets indsats inden for astrofysikken
er dels koncentreret omkring observerende arbejde,
hvor der benyttes kikkerter beliggende på ESO's observatorium
i Chile i forbindelse med bl.a. detektor
udstyr udviklet på instituttet, og dels omkring mere
teoretiske projekter. En del af det observerende arbejde
sker i et nært samarbejde med astronomerne ved
Astronomisk Observatorium, Københavns Universitet,
medens de mere teoretiske aspekter af de til observationerne
hørende analyser foregår i et nært samarbejde
med astrofysikerne ved NORDITA.
Følgende forskellige emner er for tiden i fokus:
9.1 Identifikation og radial-hastigheds bestemmelser af
fjerne blå horisontal gren stjerner
Projektets formål er at identificere og måle radial-hastigheden
af blå horisontal gren (HB) stjerner i den ydre
del af Galaksens halo - ud til en afstand af ca. 40 kpc
fra Galaksens centrum. Ud fra et kendskab til rumlige
og kinematiske egenskaber for systemet af HB stjerner
vil man være i stand til at belyse spørgsmålet: Er Galaksen
omgivet af en massiv halo af ikke-lysende stof?
Endvidere opnår man værdifulde oplysninger om dele
af Galaksens synlige halo ved hjælp af HB stjernerne.
En stjerne-dynamisk analyse af de til nu opnåede
resultater viser noget overraskende, at egenskaberne
af systemet af blå horisontal gren halo stjerner kan forklares
uden at antage, at Galaksen er omgivet af en
massiv halo af ikke-lysende stof. På den anden side,
hvis den massive halo er en realitet, så indikerer resultaterne,
at Galaksen blev dannet ved enten en langsom
sammentrækning fra en turbulent quasi-ligevægts tilstand
eller ved en sammensmeltning af mange allerede
delvis virialiserede småsystemer og ikke ved en hurtig
sammentrækning fra en temmelig »kold« begyndelses
tilstand (J. Sommer-Larsen, P. R. Christensen).
9.2 Teoretiske modeller for atmosfærestrukturen i røde
kæmpestjerner
Imod slutningen af en stjernes liv far den sin energi fra
atomkerne omdannelser i en skal af stof langt uden for
centrum. Ustabiliteter kan bringe nyproducerede
grundstoffer op til de synlige lag af stjernen, atmosfæren,
og videre ud i det interstellare rum. I samarbejde
med forskere på Astronomiska Observatoriet i Uppsala
konstrueres modeller for atmosfærelagene af sådanne
stjerner. Specielt koncentrerer man sig på NBI om
kvantemekaniske beregninger af lysabsorbtionen af de
molekyler, som findes i stjerneatmosfæren. Ved at
kende absorbtionen fra de gasser, som indgår i atmosfæren,
er det muligt at beregne, hvordan spektret bør
se ud, hvis stjernen har en given kemisk sammensætning,
masse osv. Ved at justere input-parametrene, til
man far overensstemmelse med observerede spektre,
afslører man derfor den kemiske sammensætning,
temperatur o.m.a. hos de observerede stjerner. Ved
hjælp af observationer og beregninger forsøger man at
forstå aspekter af de røde kæmpestjerners udvikling
(U. Gråe Jørgensen).
9.3 Anisotropier i Hubble ekspansionen
I almindelighed benytter man størrelsesklasse begrænsede
sampler af galakser for at studere forskellige
egenskaber ved galakser. Men med den til stadighed
voksende mængde af information om galaksernes rødforskydninger,
er det nu blevet muligt i stedet at anvende
rødforskydnings begrænsede sampler, hvilket
omtrent er ækvivalent med at bruge volumenbegrænsede
sampler.
Den observationelle del af projektet består i at udvælge
et rødforskydnings begrænset sample af spiralgalakser.
Galaksernes afstand bestemmes ved anvendelse
af en infrarød farve —størrelsesklasse relation for
spiralgalakser. Ved at studere variationen af forholdet
mellem de enkelte galaksers rødforskydning og afstand
over himmelkuglen kan anisotropier i Hubbleekspansionen
bestemmes, uden at resultatet kan være
påvirket af ujævnheder i galaksefordelingen.
En anden del af projektet består i en statistisk simulering
af observationer af rødforskydning og størrelsesklasser
af galakser med en computermodel, der
med hensyn til galaksefordelingen ligner det virkelige
univers. Man kan i en sådan simulering undersøge betydningen
af at benytte størrelsesklasse begrænsning
ved de observationer, der har dannet grundlaget for
bestemmelsen af anisotropi i Hubbleekspansionen
(J. Hesselbjerg Christensen, B.Jones, NORDITA,
P. R. Christensen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 767
9.4 Galaksedannelse
I projektet udvikles en teoretisk model for dannelsen
af galakser. Man vil især studere den dynamik, der
ligger bag opdelingen af galakserne i halo og disk komponenter
med forskellige kinematiske egenskaber. Det
vides, at rotationsforholdene i protogalaksen og deres
udvikling samt energidissipation er af stor betydning,
men først gennem de sidste års forbedringer inden for
den numeriske behandling af disse emner er det blevet
muligt at inddrage dem i modellerne uden urimeligt
simplificerende antagelser.
Projektet er stærkt knyttet til observationer. Det er
planlagt at foretage detaljerede observationer af enkelte
skivegalakser. Endvidere vil allerede foretagne
observationer af HB-stjerner og K 11 I-stjerner danne
baggrund for vore ideer om begyndelsesbetingelserne,
medens observationer af elliptiske galakser vil beskrive
de tidligere stadier i rotationsforholdenes udvikling
(H.Vedel, B.Jones, NORDITA, H.Jørgensen,
Astronomisk Observatorium, P. R. Christensen).
9.5 Fordelingen af Lyman-alpha absorptionslinier
Quasarspektra
I quarsarspektra observeres en lang række absorptionslinier,
der hver for sig repræsenterer en hydrogensky
med en afstand svarende til absorptionsliniens
rødforskydning. Antallet af linier vokser med rødforskydningen
og bliver ved store rødforskydninger så
stort, at linierne overlapper hinanden. Det bliver dermed
et statistisk problem at finde den rigtige fordeling
af skyerne.
I projektet studeres løsningen af dette problem ved
komputersimulation af quasarspektra. Hermed kan
man finde den sande relation mellem skelnelige absorptionslinier
og fordelingen af hydrogenskyer. Analysen
viser, at hidtidige resultater har undervurderet
antallet af skyer ved store afstande. Ydermere giver
analysen vigtige resultater for forståelsen af fordelingen
af skyernes størrelser (X. D. Liu, B.Jones, NORDITA).
9.6 N-body simulering af hydrodynamik
Ved processer, der involverer gasskyer, spiller hydrodynamik
en afgørende rolle. Man er i færd med at udvikle
et computerprogram til numerisk simulation af
hydrodynamiske processer. Umiddelbart vil et sådant
program være meget tidskrævende, så en vigtig del af
projektet er derfor at finde forskellige approksimationer,
som repræsenterer de studerede systemer tilfredsstillende.
Programmet vil blive anvendt til dels at studere
dannelse af galakser, hvor gas falder ind i en potentialbrønd,
og dels til at studere indfald af gas på allerede
dannede galakser i forventning om, at man herved kan
forklare observationerne af gas-ringe og jets, som de
ses omkring visse elliptiske galakser (X. D. Liu, B.Jones,
NORDITA).
10. Undersøgelse af meteoritter
I en speciel astrofysisk sammenhæng studerer en
gruppe medarbejdere i samarbejde med Jens Martin
Knudsen og andre medarbejdere fra Fysisk Laboratorium
og med medarbejdere ved andre institutter meteoritters
strukturer, med særlig vægt lagt på jern-nikkel
strukturer i meteoritterne. De kan være forskellige
fra de strukturer, som findes i jordisk materiale på
grund af en meget langsom afkøling af meteoritten.
Man forsøger at anvende de observerede jern-nikkel
faser i meteoritternes som indikatorer for udviklingshistorien
i solsystemet.
Den anvendte metode er baseret på Mossbauer
spektroskopi, og gruppen har udviklet metoder med
anvendelse af konversionselektroner til undersøgelser
af tynde overfladelag (~ 500 Ångstrøm) afjernholdige
materialer.
De udviklede metoder anvendes også af gruppen til
undersøgelser af jern i ionbeskudte stållegeringer
(N. O. Roy-Poulsen, L. Vistisen).
11. Ikke-lineære og komplekse systemers fysik
I de senere år er der ved NBI og NORDITA opbygget
en forskningsindsats på et nyt område, der kan karakteriseres
som »ikke-lineære og komplekse systemers
fysik«. Det adskiller sig fra instituttets traditionelle hovedfelter,
kernefysik og højenergi partikelfysik, ved at
beskæftige sig med fællestræk i et meget bredt spektrum
af fysiske systemer, ikke nødvendigvis knyttet til
kvantefysikken.
De fleste realistiske fysiske problemer er »ikke-lineære
«, og ofte spiller denne »ikke-linearitet« en helt
dominerende rolle. Den kan give anledning til kooperativ
opførsel, hvorved nye, komplicerede strukturer
kan opstå, og den kan fremkalde en bevægelse, der er
så irregulær (»kaotisk«), at det er umuligt at forudsige
den langt frem i tiden, selv i systemer uden ydre
støj. Et fællestræk ved dette store emneområde er den
hyppige forekomst af objekter med uhyre kompleks
geometri, såkaldte fraktaler. Forståelsen af sådanne
strukturer er et af emnets kerneproblemer og har været
et vigtigt tema for forskningen ved NBI og NORDITA
på området.
De metoder, der udvikles på dette område, kan anvendes
på et bredt spektrum af fysiske problemer,
hvor det er vigtigt at have en god forståelse af ikkelineære
processer. Som eksempler kan nævnes; hydrodynamisk
turbulens, ikke-lineære bølger og diffusion,
kvantesystemer med mange frihedsgrader (f.eks.
atomkerner), Josephson overgange, kemiske processer,
astrofysik (solsystemets dynamik, turbulens i
stjerner, fordeling af galakser), biologiske processer og
evolution, partikelaccelerator design, plasma confinement
og konstruktion af netværk, der kan lære at genkende
strukturer. For hele dette område gælder, at ud viklingen
har været snævert forbundet med udviklingen
af og adgangen til slagkraftige computere, som har
768 Universitetets årbog 1987
givet mulighed for at iagttage fænomener, som man
før kun har kunnet gætte om (De nuværende aktiviteter
på området ved NBI og NORDITA er repræsenteret
af et antal grupper: Dynamiske systemer, kaos,
fraktaler: P. Cvitanovic, Tomas Bohr, M. Høgh Jensen.
Neurale Netværk; Teori for Synet: B. Lautrup,
H. Flyvbjerg, J. Hertz, NORDITA. Fraktale strukturer
i universet: B.Jones, NORDITA. Ikke-lineære
processer og kaos i atomkerner: J. Bondorf, gæsteforsker
H. Nishioka. Feltteori og kaos: H. Bech Nielsen,
N. Brene, gæsteforsker D. Bennett).
12. Instituttets regneanlæg
I 1986 fik Niels Bohr Institutet på grundlag af en stor
gave fra VELUX Fonden af 1981 sit eget regneanlæg
(VAX 8650) på Blegdamsvej og en udbygning af det
allerede eksisterende VAX anlæg på Tandem Accelerator
Laboratoriet.
Disse regneanlæg har givet nye muligheder og nyt
liv på næsten alle arbejdsområder ved NBI og NORDITA.
De har bevirket en meget stærk reduktion i instituttets
brug af edb kapacitet på UNI.C udover den
særlige form for kapacitet, som vektorprocessoren ved
UNI.C tilbyder.
Driftsudgifterne for regneanlæggene afholdes af bevillinger,
som tidligere blev brugt til betaling af edbkapacitet
på UNI.C.
Anden virksomhed:
Isotop produktions Projektet
Den indtægtsdækkede virksomhed. Isotopproduktions
Projektet, er videreført i 1987 med anvendelse af
instituttets cyclotron. Der er fremstillet et stort antal
radioaktive kilder af bestemte, ønskede isotoper, mest
til medicinske anvendelser, men også til anvendelse i
biologiske og biokemiske forsøg og i private industrivirksomheder.
Isotopproduktions Projektet har i 1987 haft behov
for og kunnet bære ansættelse af to deltids videnskabelige
medarbejdere. Instituttets kemilaboratorium
spiller en vigtig rolle for projektet. Som nævnt ovenfor
er det i 1986 nedlagt som en selvstændig aktivitet ved
instituttet, men laboratoriets faciliteter opretholdes af
hensyn til blandt andet Isotopproduktions Projektets
behov.
Isotopproduktions Projektet har nu fungeret som et
pilotprojekt i omkring 15 år, og det har vist sig som en
levedygtig virksomhed, som der er behov for i omgivende
forsknings- og erhvervs-virksomheder. Der er fremsat
forslag om, at projektet flyttes til det strålingslaboratorium,
som er under oprettelse ved Rigshospitalet.
Niels Bohr Institutet har tilsluttet sig dette forslag
(N. O. Roy-Poulsen, M.Jensen, M.-L. Andersen).
PIXE projektet
Instituttets Van de Graaff accelerator på Blegdamsvej
anvendes af Miljøministeriet til luftforurenings analyser.
(PIXE: Proton Induced X-ray Emission).
Der er knyttet en stab på to videnskabelige medarbejdere
og en forskningstekniker til projektet.
Projektets fremtidige permanente placering er et
åbent spørgsmål, som blandt andet er koblet til Niels
Bohr Institutets pladsbehov.
Niels Bohr Arkivet
Niels Bohr Arkivet blev den 7. oktober 1985 oprettet
som en tilskudsberettiget selvejende institution i tilknytning
til Niels Bohr Institutet og Københavns
Universitet. Arkivets samlinger, som opbevares på
instituttet, rummer enestående kilder til studiet af
kvantefysikkens historie. En af hovedaktiviteterne er
udgivelsen af »Niels Bohr. Collected Works«, hvoraf
der nu er udgivet 8 ud af de ialt 11 planlagte bind. I
1987 udkom bind 8: »The Penetration of Charged
Particles through Matter«, redigeret af Jens Thorsen.
Bind 7 (Foundations of Quantum Physics II) er
under udarbejdelse med Jørgen Kalckar som redaktør.
Bind 10 er under udarbejdelse med David Favrholdt
som redaktør.
Arkivets lønnede personale udgøres for tiden af forstanderen,
en sekretær og en konserveringstekniker.
Der er behov for udvidede rammer for Niels Bohr Arkivet.
Dels til opbevaring på tilgængelig måde af arkivets
samlinger, og dels til de gæsteforskere, som ønsker
at studere og anvende arkivets materiale.
Udgivervirksomhed:
De fysikstuderende udgiver ved en redaktionskomité
med Niels Bohr Institutets støtte bladet GAMMA.
Det udsendes til fysikere, studerende og gymnasier i
fire numre om året i et oplag på 3000 eksemplrer. Der
er forslag om, at GAMMA i fremtiden skal indgå i en
publikation udgivet af Dansk fysisk Selskab og Selskabet
for Naturlærens Udbredelse.
Internationalt samarbejde:
I løbet af kalenderåret 1987 har 87 gæsteforskere opholdt
sig ved Niels Bohr Institutet og NORDITA i en
periode på mere end 3 måneder.
De er fordelt på følgende lande:
Brasilien 1 Korea 1
Danmark 10 Mexico 1
England 3 Norge 4
Finland 5 Polen 1
Frankrig 1 Portugal 2
Grækenland 1 Spanien 2
Indien 3 Sverige 11
Italien 7 USA 11
Island 3 USSR 2
Japan 6 Vesttyskland 8
Kina 4
Herudover har institutterne haft omkring 375 gæsDet
naturvidenskabelige Fakultet 769
ter på kortere besøg under 3 måneder samt gæster,
som har deltaget i symposier ved NBI og NORDITA.
På de teoretiske forskningsområder foregår det internationale
samarbejde i udstrakt grad ved gæsteforskeres
ophold her. Langt størstedelen af de ovennævnte
87 gæsteforskere er teoretikere.
Deltagelse i eksperimentel højenergi partikel-fysik
er helt baseret på internationalt samarbejde om eksperimenter
ved acceleratorlaboratorier andre steder i
verden; hidtil udelukkende omkring eksperimenter
ved CERN. Et eksperiment foreslås og gennemføres
almindeligvis af en kollaboration bestående af grupper
på hver 5-10 medarbejdere fra ialt 10-40 institutter.
Den totale varighed af en sådan kollaboration fra
et forslags fremsættelse til afslutningen af den sidste
publikation er typisk 10-15 år.
I den fremtidige udvikling må man forudse interesse
for at deltage i højenergi eksperimenter ved andre
acceleratorlaboratorier end CERN. For eksempel vil
den planlagte tungions Collider (kolliderende ionstråler
med 100 GeV per nukleon og massetal omkring
200), RHIC i Brookhaven National Accelerator Laboratory
tiltrække interesse.
Denne interesse vil påvirkes af udviklingen af den
omdiskuterede »Large Hadron Collider« (LHC) i
LEP tunnellen i CERN.
Den eksperimentelle kernefysik drives med en
hjemmebasis på Tandem Accelerator Laboratoriet.
Her kan man gennemføre nogle af de forsøg, som man
ønsker at gøre, og gæsteforskere kommer her for at være
med. Andre forsøg, som stiller krav, der ikke kan
opfyldes på TAL, gennemføres i udstrakt grad som
rejsefysik til udenlandske laboratorier, som regel i et
samarbejde med fysikere ved det udenlandske laboratorium.
Det fornødne detektorudstyr kan ofte bygges
og forberedes på TAL. Almindelige udførelsesperioder
ved det udenlandske laboratorium er en uge til en
måned.
Den nye ionstråle fra Tandem Acceleratoren og det
nye detektorkompleks NORDBALL vil i en periode
fra sommeren 1988 forskyde balancen imellem eksperimenter
ved Tandem Accelerator Laboratoriet og
eksperimenter udført som rejsefysik i retning af de
førstnævnte.
Rejser:
J. Bang til Dubna i februar-marts og i april-juni.
I. Bohr til Budapest i maj. R. Broglia til Oak Ridge og
Michigan i november-december. P. Rex Christensen
til La Silla, Chile i maj-juni. P. Cvitanovic til Rockefeller
University, New York i februar og til University
of West Australia, Perth, i maj. H. Flyvbjerg til Beg
Rohn, Frankrig, i maj-juni. J. Renner Hansen til
CERN i juni-august. J. Kalckar til Det danske Akademi
i Rom i juli og i december, gæsteforelæser ved universitetet
i Catania i november. B. Lauritzen til University
of Michigan i juni-december. H. Bech Nielsen
til Japan, Kina og Indien i oktober-december.
K. Sneppen til Lawrence Berkeley Laboratory, Berkeley,
i juni-oktober.
Publikationer:
Ambjørn, J., Durhuus, B., Jonsson, T: Random paths
with curvature-dependent action. Europhys. Lett
3, s. 1059-65, Geneve 1987.
—, Durhuus, B.: Regularized bosonic strings need extrinsic
curvature. Phys. Lett. B 188, s. 253-57, Amsterdam
1987.
—, Durhuus, B., Jonsson, T: Scaling of the string tension
in a new class of regularized string theories.
Phys. Rev. Lett. 58, s. 2619-22, New York 1987.
-, Laursen, M., Shaposhnikov, M.E.; Baryon asymmetry
of the universe. A Monte Carlo study on the
lattice. Phys. Lett. B 197, s. 49-54, Amsterdam
1987.
—, Forcrand, P.D., Koukiou, F, Petritis, D.: Monte
Carlo simulations of regularized bosonic strings.
Phys. Lett. B 197, s. 548-52, Amsterdam 1987.
—, Durhuus, B.: Regularized bosonic string theory.
Proc. XX Int.Symposium Ahrenshoop on the Theory
of Elementary Particles, IFH, s. 169-83, Berlin-
Zeuthen 1986.
Ambjørn J., Durhuus, B.: Regularized bosonic strings
need extrinsic curvature. Physics Letters 188 B, s.
253-57, Amsterdam 1987.
-, Durhuus, B., Jonsson, T: Random paths with curvature
dependent action. Europhysics Letters 3, s.
1059-65, Bologna, Paris 1987.
—, Durhuus, B., Jonsson, T: Scaling of the string tension
in a new class of regularized string theories.
Physical Review Letters 58, s. 2619-22, New York
1987.
—, Durhuus, B.: Regularized bosonic string theory.
Proceedings of the XX International Symposium
Ahrenshoop on the Theory of Elementary Particles,
F. Kaschluhn, s. 169-82, Berlin, Zeuthen 1987.
Ansari, R., Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen,
PH., Kofoed- Hansen, O., Madsen, B., Møllerud,
R., et a.: Search for decays of the W+ and Z bosons
into quark-antiquark pairs. Phys.Lett. B 186, s.
452-60, Amsterdam 1987.
—, Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen, PH., Kofoed-
Hansen, O., Madsen, B., Møllerud, R., et a.:
Measurement of W andZ production properties at
the CERN proton-antiproton Collider. Phys. Lett.
B 194, s. 158-66, Amsterdam 1987.
—, Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen, PH., Kofoed-
Hansen, O., Madsen, B., Møllerud, R., et a.:
Measurement of the Standard Model parameters
from a study of W and Z bosons. Phys. Lett. B 186,
s. 440-51, Amsterdam 1987.
-, Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen, PH., Kofoed-
Hansen, O., Madsen, B., Møllerud, R., et a : Jet
measures and hadronic event shapes at the CERN
770 Universitetets årbog 1987
proton-antiproton Collider. Z Phys. C — Particles
and Fields 36, s. 175-87, Berlin 1987.
-, Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen, P.H., Kofoed-
Hansen, O., Madsen, B., Møllerud, R., et a.:
Search for exotic processes at the CERN protonantiproton
Collider. Phys. Lett. B 195, s. 613-22,
Amsterdam 1987.
Auerbach, D.,Cvitanovic, P, et a.: Exploring chaotic
motion through periodic orbits. Phys. Rev. Lett. 58,
s. 2387-89, New York 1987.
Baldo, M., Rapisarda, A., Broglia, R.A., Winther, A.:
Multiparticle transfer and frictional forces in heavy
ion collisions. Nucl. Phys. A472, s. 333-57, Amsterdam
1987.
Barranco, F., Gallardo, M.,Broglia, R.A.; Nuclear
field theory of spin dealignment in strongly rotating
nuclei and the vacuum polarization induced by pairing
vibrations. Phys. Lett. B 198, s. 19-24, Amsterdam
1987.
—, Broglia, R.A.: Effect of surface fluctuations on the
nuclear density. Phys. Rev. Lett. 59, s. 2724-27,
New York 1987.
Barz, H.W., Bondorf, J.P, Giiet, C., Lopez, J.,
Schulz, H.: Subthreshold pion production and statistical
multifragmentation in nucleus-nucleus collisions.
Europhys. Lett 4, s. 997-1001, Geneve 1987.
-, Bondorf, J.P, Schulz, H.: On the limiting excitation
energy of nuclei. Phys. Lett. B 184, s. 125-28,
Amsterdam 1987.
-, Bondorf, J.P, Schulz, H.: Energy spectra of fragments
calculated with the model of the statistical
multifragmentation of nuclei. Nucl. Phys A462, s.
742-50, Amsterdam 1987.
—, Bondorf, J.P, Donangelo, R., Schulz, H., Sneppen,
K.: Isotope distribution in nuclear multifragmentation.
Phys. Lett. B 191, s. 232-36, Amsterdam 1987.
—, Bondorf, J.P, Donangelo, R., Lopez, J., Schulz, H.;
Ternary versus binary fragmentation processes.
Phys. Lett. B 194, s. 459-62, Amsterdam 1987.
Beck, E.M., Herskind, B., Holm, A., et a.: High-spin
state spectroscopy in l65 l66Yb. Nucl. Phys. A464, s.
472-96, Amsterdam 1987.
Bengtsson, R., Dudek, J., Nazarewicz, W., et a.: Shape
coexistence and shape transitions in even-even
Pt and Hg isotopes. Phys. Lett. B 183, s. 1-6, Amsterdam
1987.
Bennett, D.L., Brene, N., Nielsen, H.B.: Random dynamics.
Physica Scripta TI5, s. 158-63, Stockholm
1987.
-, Nielsen, H.B., Brene, N., Mizrachi, L.: The confusion
mechanism and the heterotic string. Proc. XX
Int. Symposium Ahrenshoop on theTheory of Elementary
Particles, IfH, s. 361-82, Berlin-Zeuthen
1986.
-, Nielsen, H.B., Picek, L: Number of generations related
to coupling constants by confusion. Proc. XX
Int. Symposium Ahrenshoop on the Theory of Elementary
Particles,IfH, s. 383-93, Berlin-Zeuthen
1986.
Bentley, M.A., Sletten, G., et a.: Intrinsic quadrupole
moment of the superdeformed band in 152Dy. Phys.
Rev. Lett.59, s. 2141-44, New York 1987.
Bergqvist, L, Ellegaard, C., Gaarde, C., Larsen, J.S.,
et a.: The (!He,t) reaction at intermediate energies:
Spin-isospin transitions to states in l2N and l3N.
Nucl. Phys. A469, s. 648-68, Amsterdam 1987.
Bern, Z., et a.: Continuum regularization ofquantum
field theory; IV.Langevin Renormalization. Z.
Phys. C — Particles and Fields 35, s. 255-74, Berlin
1987.
-, Shimada, T; Field redefinitions and Chern-Simons
terms in the heterotic string. Phys. Lett. B. 197, s.
11 9-24, Amsterdam 1987.
—, Shimada, T,Hochberg, D.; Incompatibility of torsion
with the Gauss-Bonnet combination in the bosonic
string. Phys. Lett. B 191, s. 267-74, Amsterdam
1987.
Bertsch, G.F,Barranco, E, Broglia, R.A.: How nuclei
change shape. Windsurfing the Fermi Sea., Vol. 1,
T K.uo, J. Speth (eds), s. 33, New York 1987.
Bjørnholm, S.: Atomkernernes væskeegenskaber. Naturens
Verden 1987, s. 59-71, København 1987.
—: Dynamics of the nuclear quantum liquid. Proc. Int.
Symp. on Nuclear Fission and Heavy-Ion Induced
Reactions, Rochester, April 1986, H. Freiesleben,
W. Schroder, s. 169-82, New York 1987.
Bohr, H., Brunak, S.: Simulated annealing and the
complexity of protein conformations. Proceedings
of the workshop on statistical physics and related
topics in biophysics, H. G. Bohr, O. G. Mouritsen,
s. 17-31, København 1987.
Bohr, T, Rand, D.: The entropy function for characteristic
exponents. Physica 25D, s. 387-98, Amsterdam
1987.
—, Cvitanovic, P: Chaos is good news for physics. Nature
329, s. 391-92, England 1987.
—, Jensen, M.H.: Order parameter, symmetry breaking,
and phase transitions in the description of
multifractal sets. Phys. Rev. A 36, s. 4904-15, New
York 1987.
-, et a.: Coherence,chaos, and broken symmetry in
classical, many-body dynamical systems. Phys.
Rev. Lett 58, s. 2155-58, New York 1987.
—: Precursors of chaos or how to draw a phase diagram
of a swing. Physica Scripta TI3, s. 124-28, Stockholm
1986.
Borggreen, J., Sletten, G., Bjørnholm, S., Pedersen,J.,
Zoppo, A.D., et a.: Single particle radiation between
high spin states in l4'Gd. Nuc. Phys. A466, s.
371-84, Amsterdam 1987.
Bortignon, PF, Dasso, C.H.; Effective mass and level-
density parameter in nuclei at finite temperature.
Phys. Lett. B 189, s. 381-83, Amsterdam 1987.
Broglia, R.A., Døssing, T, Lauritzen, B., Mottelson,
Det naturvidenskabelige Fakultet 771
B.R.: Nuclear rotational damping: Finite-system
analog to motional narrowing in nuclear magnetic
resonances. Phys. Rev. Lett. 58, s. 326-28, New
York 1987.
-, Døssing, T., Lauritzen, B.: Motional narrowing in
the damping of rotational and vibrational motion.
Proc. XXV International Winter Meeting on Nuclear
Physics, Bormio, Italy, Ricerca Scientifica ed
Educazione Permanente (eds), s. 371-94, Milano
1987.
-, Lauritzen, B.: Relaxation processes in rotational
motion. Windsurfing the Fermi Sea. Vol. 2, T. Kuo,
J. Speth (eds), s. 3-9, New York 1987.
—, et a.: Dynamics of nuclear fieids at finite temperature.
Nuclear structure, reactions and symmetries.
Vol. 2. Conf. proc. Dubrovnik June 1986, R. Meyer,
V. Paar, s. 882-92, Singapore 1986.
Chakrabarty, D.R., Gaardhøje, J.J., et a.: Giant resonances
in excited Sn isotopes. Phys. Rev. C 36, s.
1886-95, New York 1987.
Collaboration, A.F.S., Thodberg, H.H.: Gluon
Bremsstrahlung and double parton scattering in pp
collisions at sqrt(s)=63 GeV. Proc. XXIII International
Conference on Fligh Energy Physics. Berkeley,
Ca. July 1986, S. C. Loken, s. 1096-102, Singapore
1987.
Collaboration, A., Hansen, J.R.: A study of multi-jet
events at the CERN proton-antiproton Collider.
Proc. XXIII International Conference on High
Energy Physics. Berkeley, Ca. July 1986, S. C. Loken,
s. 1045-50, Singapore 1987.
—, Hansen, P.H.; Direct photon production at the
CERN proton-antiproton Collider. Proc. XXIII
International Conference on High Energy Physics.
Berkeley, Ca. July 1986, S. C. Loken, s. 1119-21,
Singapore 1987.
Cranmer-Gordon, H.W., Riley, M.A., Sletten, G.,
Bengtsson, T., et a.; Discrete levels in '54Dy above
spin 30h: Evidence for terminating band structures.
Nucl. Phys. A465, s. 506-28, Amsterdam 1987.
Cvitanovic, P: Renormalization description of transitions
to chaos. Order and Chaos in Non-linear
Physical Systems, S. Lundquist, N. H. March, E.
Tosatti, s. 73-97, New York 1987.
—: Hausdorff dimension of irrational windings. Proc.
XV Int. Coll. on Group Theoretical Methods in
Physics, R. Gilmore, s. 184-98, Singapore 1987.
Donau, F: Electromagnedc radiation of rotating nuclei.
Nucl.Phys A471, s. 469-88, Amsterdam 1987.
Damgaard, PH.: The adjoint string at finite temperature.
Phys. Lett. B 183, s. 81-85, Amsterdam 1987.
—: The free energy of higher representation sources in
lattice gauge theories. Phys. Lett. B 194, s. 107-13,
Amsterdam 1987.
-, Huffel, H.: Stochastic quantization. Physics Reports
152, s. 227-398, Amsterdam 1987.
-, Heller, U.M.: The fundamental SU(2) Higgs
model at finite temperature. Nucl. Phys. B294, s.
253-78, Amsterdam 1987.
Dasso, C.H., Landowne, S.: Finite range effects in
multi-dimensional barrier penetration problems.
Phys. Lett. B 183, s. 141-43, Amsterdam 1987.
—, Vitturi, A.: Reconstructing the nuclear profile in
gauge space. Phys. Rev. Lett 59, s. 634-37, New
York 1987.
-, Vitturi, A.: Radial localization of s and d bosons.
Nucl. Phys. A469, s. 437-44, Amsterdam 1987.
—, Liotta, RJ .: Sum rule for two-particle excitation
processes in heavy-ion reactions. Phys. Rev. C 36, s.
448-51, New York 1987.
-, Vitturi, A.: Mechanism for double-charge exchange
in heavy ion reactions. Phys. Rev. C 34, s.
743-45, New York 1986.
Deleplanque, M.A., Døssing, T, Neergaard, K., et al:
Particle-hole states at high spin in '50Dy. Phys.
Lett. B 195, s. 17-21, Amsterdam 1987.
Demiyanova, A.C., Bang, J.M., et al: Angular distributions
of elastic, inelastic and charge exchange
reactions of6Li-(- l4C at E6Ll=93 MeV Phys. Lett. B
184, s. 129-32, Amsterdam 1987.
Derrida, B., Flyvbjerg, H.: The random map model: a
disordered model with deterministic dynamics.
Journal de Physique 48, s. 971-78, Les Ulis Cedex,
Frankrig 1987.
—, Flyvbjerg, H.: Statistical properties of randomly
broken objects and of multivalley structures in disordered
systems. J. Phys. A: Math. Gen. 20, s. 5273-
88, England 1987.
-, Flyvbjerg, H.: Distribution of local magnetisations
in random networks ofautomata. J. Phys. A: Math.
Gen. 20, s. LI 107-12, England 1987.
Di Vecchia P, Hornfeck, K., Yu, M .: Infinite number
ofconserved charges and the N-string vertex. Phys.
Lett. B 195, s. 557-62, Amsterdam 1987.
—, Nakayama, R., Petersen, J.L., Sciuto, S.: Properties
of the three-Reggeon vertex in string theories. Nucl.
Phys B282, s. 103-24, Amsterdam 1987.
-, Nakayama, R., Petersen, J.L., Sidenius, J.R., Sciuto,
S.: Covariant N-string amplitude. Nucl. Phys.
B287, s. 621-57, Amsterdam 1987.
Ellegaard, C., Gaarde, C., Jørgensen, T.S., Larsen,
J.S., et a.: Reaction (dpoi^He) at intermediate energies.
Phys. Rev. Lett. 59, s. 974-77, New York 1987.
Flyvbjerg, H.: Random complex automata: analogy
with spin glasses. Computer Simulation in Brain
Science, R. M. J. Cotterill, s. 240-48, England 1987.
Gaarde, C.: A-excitations in nuclei. Weak and Electromagnetic
Interactions in Nuclei.Proc. Int. Symposium
Heidelberg July 1986, H. V. Klapdor, s.
260-67, Berlin 1986.
Gaardhøje, J.J., Bruce, A.M., Garrett, J.D., Herskind,
B., et a.: Limits of collective motion in hot
nuclear matter. Phys. Rev. Lett. 59, s. 1409-12,
New York 1987.
772 Universitetets årbog 1987
Gallardo, M., Luis, F.J., Broglia, R.A.: Role of thermal
fluctuations in the damping of the giant dipole
resonance of spherical and deformed nuclei; ^Zr
and '64Er. Phys. Lett. B 191, s. 222-26, Amsterdam
1987.
Giai, N.V., Bortignon, RF., Zardi, F., Broglia, R.A.:
Underlying structure of continuum response functions
in random phase approximation Phys. Lett. B
199, s. 155-58, Amsterdam 1987.
Gozzi, E., Thacker, W.D.; Classical adiabatic holonomy
and its canonical structure. Phys. Rev. D 35, s.
2398-2406, New York 1987.
—, Thacker, W.D.; Classical adiabatic holonomy in a
Grassmannian system. Phys. Rev. D 35,s. 2388-97,
New York 1987.
Guba, V.G., et a.; Partial El-radiation widths of isobaric
analog resonances. Phys. Lett. B 192, s. 17-20,
Amsterdam 1987.
Hansen, J.R.: Report from the working group on triggering
and data acquisition. Proc. of the Workshop
on Physics at Future Accelerators, La Thuile, J. H.
Mulvey, s. 274-94, Geneve 1987.
Hansen, P.H.: Single photon production at the SPS
Collider.Multiparticle Dynamics 1985. Proc. XVI
Int. Symposium, Jerusalem 1985, J. Grunhaus, s.
553-59, Singapore 1986.
—: Jet physics from UA1 and UA2. Multiparticle Dynamics
1985. Proc. XVI Int. Symposium, Jerusalem
1985, J. Grunhaus, s. 89-102, Singapore 1986.
Hattula, J., Sletten, G., et a.: Neutron and proton
bands inl22Xe at high spins. J. Phys. G: Nucl. Phys.
13, s. 57-68, England 1987.
Herskind, B., Lauritzen, B., Schiffer, K.S., Broglia,
R.A., et a.: Population and decay of the superdeformed
rotational band of l52Dy. Phys. Rev. Lett. 59, s.
2416-19, New York 1987.
Holm, A., Høy-Christensen, R, et a.: Design of the
Nordball Data Support System. IEEE Trans, on
Nuc. Science NS-34, s. 1008-11, England 1987.
Jackson, A.D., Bøggild, H.: A model of transverse
energy production in high energy nucleus-nucleus
collisions. Nucl. Phys A470, s. 669-82, Amsterdam
1987.
Jørgensen, F.H., Døssing, T, Nilsson, B.S., Randrup,
J.: Tangential friction in nuclear reactions studied
with time-dependent Hartree-Fock model. Phys.
Lett. B 191, s. 323-27, Amsterdam 1987.
Krofcheck, D., Gaarde, C., et a.: Gamow-Teller
strength distribution in "'Kr and the consequences
for a BIBr solar neutrino detector. Phys. Lett. B 189,
s. 299-303, Amsterdam 1987.
Lautrup, B., et a.: Stochastic quantisation and gauge
fixing in lattice gauge theories. Nucl. Phys.
B290(FS20), s. 188-204, Amsterdam 1987.
Lehto, M., Nielsen, H.B., Ninomiya, M.: Semilocality
of one-dimensional simplicial quantum gravity.
Nucl. Phys. B289, s. 684-700, Amsterdam 1987.
Maglione, E., Pollarolo, G., Vitturi, A., Broglia, R.A.,
Winther, A.: Semiclassical analysis of two-particle
elastic transfer. Phys. Lett. B 191, s. 237-39, Amsterdam
1987.
Mo, J.N., Garrett, J.D., Hagemann, G.B., Herskind,
B., Riley, M.A., Sletten, G., et a.: High-spin, discrete
line spectroscopy of l62Yb and 164Hf and the systematics
of N = 92 isotones. Nucl. Phys A472, s.
295-317, Amsterdam 1987.
Nazarewicz, W., Szymanski, Z., Dudek, J.: Pairing
correlations in the superdeformed rotational bands:
The frequency-deformation scaling. Phys . Lett. B
196, s. 404-08, Amsterdam 1987.
Nielsen, H.B., Bennett, D.L.; Amorphous gauge glass
theory. Proceedings of the Workshop on statistical
physics and related topics in biophysics, H. G.
Bohr, O. G. Mouritsen, s. 59-69, København 1987.
—: The Cheshire cat principle for hybrid bag models.
Proc. of the Workshop on Skyrmions and Anomalies,
M. Jezabek,M. Praszalowicz (eds), s. 277-308,
Singapore 1987.
—, Brene, N.: Spontaneous emergence of gauge symmetry.
Proc. of the Workshop on Skyrmions and
Anomalies, M. Jezabek, M. Praszalowicz (eds), s.
493-98, Singapore 1987.
Nielsen, N.K., Olesen, P: Dynamical properties ofsuperconducting
cosmic strings. Nucl. Phys B291, s.
829-46, Amsterdam 1987.
Olesen, P, Yang, S.K.: Static potential in a string model
with extrinsic curvatures. Nucl. Phys B283, s.
73-92, Amsterdam 1987.
Petersen, J.L.; Conformal and superconformal 2-dimensional
field theories. Special topics in Gauge
Field Theories.Proc. XIX Int. Symposium Ahrenshoop
1985, I.F.H., s. 1-34, Berlin, Zeuthen 1985.
—: N —2 Superconformal Theories. Topological and
Geometricai Methods in Field Theory. Symposium
in Espoo, Finland, June 1986, J. Hietarinta et al, s.
133-45, Singapore 1986.
Piiparinen, M., Borggreen, J., et a.: Level structure of
l48Gd up to 1 = 44. Phys. Lett. B 194, s. 468-72, Amsterdam
1987.
Rapaport, J., Gaarde, C., Larsen, J.S., et a.: (p^n)
reaction on carbon isotopes at Ep= 160 MeV Phys.
Rev. C 36, s. 500-12, New York 1987.
Rasmussen, D.R., Bohr, T: Temporal chaos and spatial
disorder. Phys. Lett. A 125, s. 107-10, Amsterdam
1987.
Reinhardt, H.: Scaling behaviour of the effective chiral
action and stability of the chiral soliton. Phys.
Lett. B 188, s. 482-86, Amsterdam 1987.
Riezebos, H.J., Peterson, R.J., Hagemann, G.B.,et a.:
Rotational side bands in l6{)Dy. Nuc. Phys. A465, s.
1-24, Amsterdam 1987.
Rose, R.D., Rohrlich, D.; Counting sectioned cells via
mathematical reconstruction. J. Comparative Neurology
263, s. 365-86, USA 1987.
Det naturvidenskabelige Fakultet 773
Shastry, S., Bacelar, J.C., Garrett, J.D., Hagemann,
G.B., Herskind, B., Kownacki, J.: Signature-splitting
systematics of the positive-parity bands in odd-
N rare-earth nuclei. Nucl. Phys. A470, s. 253-65,
Amsterdam 1987.
Shen, W.Q., Back, B.B., Bjørnholm, S., Sørensen,
S.P., et a.: Fission and quasifission in U-induced
reactions. Phys. Rev. C 36, s. 115-42, New York
1987.
Shimizu, Y.R., Vigezzi, E., Broglia, R.A.: Role ofstatic
and dynamic pairing correlations in the superdeformed
band of l52Dy. Phys. Lett. B 198, s. 33-36,
Amsterdam 1987.
Simpson, J., Riley, M.A., Hagemann, G.B., et a.: Near-
yrast discrete line y-ray spectroscopy of l59Er
and 'b"Er to I 40 h. J. Phys. G: Nucl. Phys. 13, s.
847-81, England 1987.
Sneppen, K.: Partitioningofa two component particle
system and the isotope distribution in nuclear fragmentation.
Nucl. Phys. A470, s. 213-29, Amsterdam
1987.
Sommer-Larsen, J., Christensen, P.R.: Vejning af
Mælkevejen. Forskning & Samfund 2, s. 6-8, København
1987.
—, Christensen, P.R.; Discovery of a star cluster in the
galactic halo. Mon. Not. R. Astr. Soc. 225, s. 499-
503, England 1987.
—, Christensen, P.R.: Blue horizontal branch field
stars in the outer galactic halo. ESO Messenger 47,
s. 13-14, Geneve 1987.
Taddeucci, T.N.,Gaarde, C., Larsen, J.S., et a.: The
(p,n) reaction as a probe of beta decay strength.
Nucl. Phys. A469, s. 125-72, Amsterdam 1987.
Winther, A.: Macroscopic description of pairing.
Journal de Physigue C2-48, s. 329-38, Les Ylis Cedex,
Frankrig 1987.
—; Summary talk. Proc. Beijing International Symposium
on Physics at Tandem Beijing, May 1986, J.
Chenglie et al, s. 5 99-603, Singapore 1987.
Yang, S.K., Zheng, H.B.: Superconformal invariance
in the two-dimensional Ashkin-Teller model.Nucl.
Phys. B285(FS19), s. 410-22, Amsterdam 1987.
Yu, M., Zheng, H.B.: N = 2 superconformal invariance
in two-dimensional quantum field theories.
Nucl. Phys. B288, s. 275-300, Amsterdam 1987.
—: The unitary constructions of the N=4 SU (2) extended
superconformal algebras. Phys. Lett. B 196, s.
345-86, Amsterdam 1987.
—: The unitary representations of the N=4 SU (2) extended
superconformal algebras. Nucl. Phys. B
294, s. 890-904, Amsterdam 1987.
Akesson, T, Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen,
E., Dahl-Jensen, L, Damgaard, G., Hansen, K.H.,
Møller,R., et a.: Evidence for a directional dependence
of Bose-Einstein correlations at the CERN
Intersecting Storage Rings. Phys. Lett. B 187, s.
420-24, Amsterdam 1987.
—, Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen, E., Dahl-
Jensen, L, Thodberg, H.H., Damgaard, G., Hansen,
K.H., Møller, R., et al: Direct photon plus away-
side jet production in pp collisions at
sqrt(s)=63 GeV and a determination of the gluon
distribution. Z Phys. C - Particles and Fields 34, s.
293-302, Berlin 1987.
-, Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen, E., Dahl-
Jensen, L, Damgaard, G., Hansen, K.H., Møller,
R., Thodberg, H.H., et al: The production of
prompt positrons at low transverse momentum increases
with the square of the associated charged
multiplicity. Phys. Lett. B 192, s. 463-70, Amsterdam
1987.
—, Bøggild, H.,Botner, O., Dahl-Jensen, E., Dahl-Jensen,
L, Damgaard, G., Hansen, K.H., Møller, R.,
Thodberg, H.H., et al: Double parton scattering in
pp collisions at sqrt(s)=:63 GeV. Z Phys. C - Particles
and Fields 34, s. 163-74, Berlin 1987.
-, Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen, E., Dahl-
Jensen, L, Damgaard, G., Hansen, K.H., Møller,
R., Thodberg, H.H., et al.: Search for direct y production
at low transverse momentum in 63-GeV pp
collisions. Phys. Rev. C 36, s. 2615-23, New York
1987.
—, Bøggild, H., Botner, O., Dahl-Jensen, E., Dahl-
Jensen, L, Damgaard, G., Hansen, K.H., Møller,
R., Thodberg. H H. , et a.: Pion interferometry in jet
events at the CERN Intersecting Storage Rings. Z.
Phys.C - Particles and Fields 36, s. 517-26, Berlin
1987.
Knud Hansen
Det naturvidenskabelige Fakultet 775
Kemi
De kemiske institutters historie:
Det første Laboratorium Chymicum lå i Skidenstræde
(det nuværende Krystalgade) i årene 1778-1806. Fra
1805-1813 holdtes kemiforelæsninger i Østergade 52.
I 1813-1819 boede den fysiske og kemiske samling
til leje i Det Thottske Palæ, og i årene 1819-1823 var
universitetets fysiske og kemiske laboratorium indlejet
i Nørregade.
I 1823-1829 var universitetets kemiske laboratorium
overført til en bagbygning i Studiestræde (nuværende
nr. 6).
I 1829-1859 var kemisk og fysisk laboratorium fælles
for universitetet og den nyoprettede Polytekniske
Læreranstalt i Set. Pederstræde 106 (kemilaboratorium
i gården og i stueetagen mod Set. Pederstræde).
1859-1892 havde universitetets laboratorium til
huse i Ny Vestergade 11.
1892-1962 overførtes laboratoriet til Østervoldgade
5. Fra 1907 foregik undervisningen af universitetsstuderende
i organisk kemi og fra 1908 tillige af kemiingeniørstuderende
i organisk kemi på dette laboratorium,
medens undervisningen både af universitetsstuderende
og kemiingeniørstuderende i uorganisk kemi foregik
på Polyteknisk Læreanstalts kemiske Laboratorium
A (Sølvgade 83). Bestyrelsen af Universitetets kemiske
Laboratorium og af Polyteknisk Læreanstalt.
1908-1928. Det nyoprettede fysisk-kemiske laboratorium
får lokaler på Polyteknisk Læreanstalt (Sølvgade
83). Ligesom på de foran anførte laboratorier undervises
både universitetsstuderende og polytekniske
studerende, og professoren er professor både ved universitetet
og Polyteknisk Læreanstalt.
1929-1963. Det fysisk-kemiske laboratorium flyttes
til Blegdamsvej 19 i en bygning opført med støtte fra
Rockefeller foundation (til professor Brønsted).
1944. Der oprettes et særligt organisk-kemisk laboratorium
på Polyteknisk Læreanstalt og et professorat
i organisk kemi for professor Stig Veibel, hvorved adskillelsen
af kemiundervisningen for universitetsstuderende
og ingeniørstuderende påbegyndes.
1962. Adskillelsen fuldbyrdes, idet universitetet nu
far sit eget uorganisk-kemiske laboratorium (Kemisk
Laboratorium I) og fysisk-kemiske laboratorium (Kemisk
Laboratorium IV) på H. C. Ørsted Instituttet,
hvis bestyrere, professor J. Bjerrum og professor
C.J. Ballhausen, ophører med samtidig at være professorer
ved Polyteknisk Læreanstalt (hvor de efterfølges
af henholdsvis professor N. Hofman-Bang og professor
J.Koefoed). Det fysisk-kemiske Institut på
Blegdamsvej 19 fungerer i en overgangsperiode som
fysisk-kemisk laboratorium for Polyteknisk Læreanstalt.
1962. Det kemiske laboratorium på Østervoldgade
4 deles ved udflytningen til H. C. Ørsted Instituttet i
tre laboratorier: Kemisk Laboratorium II (almen og
organisk kemi), Kemisk Laboratorium III (laboratoriet
for kemiundervisning af lægevidenskabelige studerende;
efter dr. Thor A. Baks overtagelse af professoratet
kaldet laboratoret for almen og teoretisk kemi)
samt Kemisk Laboratorium V (Molekylspektroskopi).
Denne tredeling var gennemført formelt allerede i
1960 på det gamle laboratorium. Den officielle deling
kan formentlig fastsættes til det tidspunkt, da professorerne
Børge Bak og K. A.Jensen fik tildelt bestyrerhonorar,
nemlig i 1962.
Om de kemiske laboratoriers oprindelse er udførligere
oplysninger meddelt i Hans H. Kjølsens bog: Fra
Skidenstræde til H. C. Ørsted Instituttet. København
1965.
1. Kemisk Laboratorium I (Uorganisk kemi)
Historie:
Universitetets laboratorium for uorganisk kemi oprettedes
i april 1960 og havde i begyndelsen hjemsted på
Polyteknisk Læreanstalts kemiske Laboratorium A. I
februar 1962 udflyttedes det som Kemisk Laboratorium
I til H. C. Ørsted Instituttet.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9,75.
Professorer: Claus Erik SchåfTer, Jannik Bjerrum (emeritus).
Lektorer: Peter Andersen, Frode Galsbøl, Jørgen Glerup,
Sven E. Harnung, Kirsten Michelsen, Ole Mønsted,
Gwyneth Nord, Erik Pedersen, Eva Bang (emerita).
Adjunkt: Anders Hammershøi.
Kandidatstipendiater: Morten Bjerrum, Michael
Brorson (fondslønnede).
TAP: Antal årsværk: 8,75.
Jette Riis Eriksen, Martha Hansen, Solveig Kallesøe
Hansen, Hans Bormann Jensen, Karen Jørgensen,
Adam Mere, Birthe Mortensen, Henning Karlsson
Nielsen, Karen Margrethe Nielsen, Johnny Degnbol
Pedersen.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsområde er uorganisk kemi
med hovedvægten på kemien af metalforbindelser, for
tiden omfattende især grundstofferne fra første overgangsperiode
(f.eks. mangan, chrom og cobalt) og platinmetallerne
(f.eks. ruthenium, rhodium og iridium).
Laboratoriets forskning koncenterer sig om eksperimentelle
og teoretiske undersøgelser af elektroniske.
776 Universitetets årbog 1987
strukturelle og reaktivitetsmæssige forhold, og fremstilling
og karakterisering af nye kemiske forbindelser
spiller for alle projekter en væsentlig rolle.
Følgende projektoverskrifter giver et summarisk
indtryk af den aktuelle virksomhed. Et enkelt af laboratoriets
forskningsprojekter er beskrevet mere udførligt,
og tilsvarende beskrivelser af andre projekter har
været givet i tidligere årbøger.
1. Fremstilling af nye forbindelser og karakterisering af
deres struktur og reaktivitet
(Peter Andersen, Eva Bang, Michael Brorson, Frode
Galsbøl, Kirsten Michelsen, Ole Mønsted, Claus
Schåffer).
2. Ligevægtsforhold i opløsning
(Peter Andersen, Jannik Bjerrum).
3. ESR-spektroskopi, magnetisme og optiske egenskaber
af to- og flerkernede metalkomplekser set i sammenhang
med deres struktur
(Jørgen Glerup, Kirsten Michelsen, Erik Pedersen).
4. Molekylær elektronisk og geometrisk struktur, studeret
ved hjælp af naturlig og magnetisk-induceret circulardichroisme
(Sven Harnung).
5. Ligandfeltmodeller
(Michael Brorson, Jørgen Glerup, Claus Schåffer)
6. Metalkompleksers termiske ogfotokemiske reaktioner
(Anders Hammershøi, Ole Mønsted, Gwyneth
Nord).
7. Rhodium- og iridiumkemi
(Frode Galsbøl).
8. Biouorganisk kemi
(Morten Bjerrum, Anders Hammershøi, Ole Mønsted,
Gwyneth Nord).
9. Heterometalliske flerkernede forbindelser
Kemiske forbindelser indeholdende to eller flere forskellige
metaller har været benyttet og skattet i århundreder.
Et kendt eksempel er den berømte ædelsten
i den britiske imperiekrone, »Den Sorte Prins'
Rubin«, som i virkeligheden ikke er nogen rubin og
dermed et oxid af aluminium, men en spinel, et mineral,
hvor de to metaller magnesium og aluminium indgår
i en blandet oxidfase. Ligesom en ægte rubin er
kronjuvelen »rød som blod fra en nyslagtet due«, fordi
den indeholder lidt chrom.
Den oprindelige spinel kom til at give navn til en hel
klasse af naturligt forekommende eller menneskeskabte
blandede oxider med samme strukturelle opbygning,
men indeholdende andre divalente og trivalente
metaller end magnesium og aluminium. Spinellerne
har ligesom de beslægtede blandede oxider af ilmenit
og perovskittypen i nyere tid fået skelsættende betydning
for moderne videnskab og teknik.
Fra fortidens symboler på magt og rigdom til nutidens
superledere kan springet synes langt. Men selv
om deres værdiskalaer er usammenlignelige, er deres
forskel ikke stor ud fra et kemisk synspunkt. Superlederne
består også af blandede oxider, om end af tre
metaller, feks. kobber, barium og yttrium. Den strukturelle
opbygning følger tilmed mønsteret for en simpel
eller modificeret perovskit-struktur og dermed en
af de traditionelle strukturer for heterometalliske oxider.
I de blandede oxider, klassiske eller moderne, er
hvert metalatom A omgivet af et antal metalatomer B
og deler med disse nogle fælles oxygenatomer. Da disse
nabometalatomer B på deres side har andre naboatomer
A i det tredimensionale netværk, vanskeliggøres
fortolkningen af metallernes vekselvirkning. For at
omgå dette problem har vi på laboratoriet fremstillet
en række ny, såkaldt flerkernede forbindelser. Disse
indeholder diskrete enheder af et metal A omgivet af
to, tre eller fire nabometalatomer B og bundne til
hvert af disse via to hydroxidbroer med oxygen som
det bindende atom. Det centrale metalatom A's plads
har vist sig at kunne indtages af praktisk talt et hvilket
som helst divalent, trivalent eller tetravalent metal både
fra det periodiske systems hoved- og undergrupper,
indtil videre blot med det forbehold, at metallets ionradius
ligger mellem 0.5 og 1.1 Ångstrøm. Metallet B
er trivalent chrom eller cobolt. Til B er yderligere bundet
fire nitrogenatomer, som er en del af fire monovalenteaminer
(ammoniak), todivalente aminer eller en
tetravalent amin. Aminliganderne skærmer den indre
del af den flerkernede forbindelse imod vekselvirkning
med metalioner udenfor.
Forbindelserne er alle veldefinerede salte, hvor den
flerkernede forbindelse udgør kationen. De er forholdsvis
velkrystalliserede og tilsyneladende med en
ordnet struktur. De har farver, som varierer fra orangerød
til rødviolet. De er med enkelte undtagelser opløselige
i flere organiske opløsningsmidler, hvori de tillige
er relativt stabile, og i vand, hvori nogle er stabile.
I overensstemmelse med metallernes forskellighed
med hensyn til valens og ionstørrelse grupperer forbindelserne
sig i forskellige klasser. Hvis der vælges
samme aminligand og samme anion, synes alle forbindelser
inden for samme klasse at være isomorfe og
blandbare i den faste fase. De divalente ioner afcobolt,
nikkel, mangan, zink og magnesium danner f.eks. to
klasser af forbindelser med henholdsvis tre og fire kerner,
d.v.s. metalatomer, i den flerkernede ion. De
sjældne jordarter danner to klasser med henholdsvis
fire og fem metalatomer i den flerkernede ion, mens de
trivalente ioner afjern, vanadium, chrom, cobolt, aluminium
og indium ligesom tetravalent cerium, tin, tiDet
naturvidenskabelige Fakultet 777
tan, zirkon og thorium kun danner een klasse, hver
med fire metalatomer i kationen. Kobber-chrom forbindelserne
danner en enkelt, men specielt interessant
klasse, der ligesom enkelte andre metalkonstellationer
med chrom udviser ferromagnetisme ved lav
temperatur. Dette fænomen sandsynliggør, at nye
stoffer indeholdende de pågældende metaller alternerende
med chrom i en kædestruktur eller i en tredimensional
gitterstruktur har magnetiske egenskaber,
som måske gør dem teknisk anvendelige.
At denne type af heterometalliske forbindelser,
d.v.s. forbindelser indeholdende flere metalatomer,
der er forskellige, kunne eksistere, var uforudsigeligt,
men ikke uforklarligt med kendt viden. For enhver
kemiker er det umiddelbart forstyrrende, at en væsentlig
del af det periodiske systems metaller tilsyneladende
kan danne binding til seks hydroxogrupper
ved et pH, hvor de normalt fældes som oxider eller
hydroxider. Reaktionsforløbet bliver straks mere forståeligt,
hvis man erindrer sig, at hydroxogrupperne
ikke er terminale, d.v.s. kun bundet til eet metalatom,
men derimod brobundne, d.v.s. forbindende
den centrale ion A med den perifere B. Broerne forekommer
yderligere i par, således at den egentlige ligand
(bindende gruppe) til A bliver den komplexion
af chrom eller cobolt, som indeholder de to hydroxogrupper.
Den her beskrevne opfattelse af de flerkernede forbindelser
har måske det perspektiv, at hydroxogrupperne
kan erstattes med andre brodannende ligander,
metallet B med andre metaller og aminliganderne
med andre ligander.
Det forhold, at disse ny forbindelser dækker så stor
en del af alle vore metalliske grundstofler, gør dem
særlig interessante fra et uorganisk-kemisk grundforskningssynspunkt.
Men vi håber også, at de sammen
med de forbindelser, som de har inspireret os til
at forsøge at fremstille i fremtiden, kan give en viden
om sammenhængen mellem forskellige metalkombinationer
og stofegenskaber, som vil kunne udnyttes
inden for materialeforskning og forskning i katalysatorer
(Kirsten Michelsen).
10. Bemærkninger
I forbindelse med projekt nr. 3 er et nyt elektron-spinresonansspektrometer,
bevilget afSNF, taget i brug.
I forbindelse med projekt nr. 4 opbygges der p.t.
spektroskopisk udstyr til måling afcirculardichroisme
og magnetocirculardichroisme i det vacuumultraviolette
område. Projektet har modtaget støtte fra SNF og
er blevet tildelt en permanent stråle på MAX synkrotronen
i Lund.
Anden virksomhed:
Peter Andersen har udført indtægtsdækket virksomhed
for laboratoriet i form af optagelse og fortolkning
af røntgenpulverdiagrammer for privat foretagende.
Jørgen Glerup har været formand for Kemisk Centralinstitut
fra foråret 1986.
Sven Harnung er medlem af Den danske Nationalkomité
for Kemi, den danske ICSU nationalkomités
forretningsudvalg, Euchem konferencernes bestyrelse,
Det naturvidenskabelige Fakultetsråd og H. C. Ørsted
Instituttets bestyrelse.
Erik Pedersen har arbejdet deltids hos Haldor Topsøe
A/S.
Claus Schåffer er medlem af Divisionen for uorganisk
Kemi under den Internationale Union for Ren og
anvendt Kemi (IUPAC).
Udgivervirksomhed m.v.:
Sven Harnung er medlem af bestyrelsen af det videnskabelige
tidsskrift »Acta Chemica Scandinavica«.
Rejser:
Peter Andersen har efter invitation deltaget i et symposium
under den XXV International Conference on
Coordination Chemistry i Nanjing, Kina.
Claus Schåffer har, støttet af private fondsmidler,
arbejdet 1 måned ved institutionerne Nagoya University,
Daido Institute of Technology (Nagoya) og Nara
Women's University, alle i Japan.
Herudover har laboratoriet været repræsenteret
ved videnskabelige konferencer i England, Holland og
Tjekkoslovakiet.
Publikationer:
Andersen, P, Døssing, A., Larsen, S., Pedersen,E.:
The Crystal Structure, and Magnetic and Other
Properties of Tri-^.-hydroxo-bis(triamminechromium(
III)) Perchlorate. Acta Chemica Scandinavica
A 41, s. 381-90, Sverige 1987.
Ardon, M., Bino, A., Michelsen, K.: Olation and
Structure. Journal of the American Chemical Society
109, s. 1986-90, USA 1987.
—, Bino, A., Michelsen, K., Pedersen, E.: Long-Distance
Magnetic Exchange between Chromium
(III) Atoms Bridged by H3O2 Ligands. Journal of
the American Chemical Society 109, s. 5855-56,
USA 1987.
Bang, E., Eriksen, J., Mønsted, O.: Chromium (HI)
Complexes of Macrocyclic Ligands. Reactivity and
Structure of Chromium (III) Complexes of
1,5,9,13-Tetraazacyclohexadecane. Acta Chemica
Scandinavica A 41, s. 506-12, Sverige 1987.
Bjerrum, J.; Determination of Small Stability Constants.
A Spectrophotometric Study of Copper(H)
Chloride Complexes in Hydrochloric Acid. Acta
Chemica Scandinavica A 41, s. 328-34, Sverige
1987.
Bramley, R., Brorson, M., Sargeson, A.M., Schåffer,
C.E.: Hydrogen and Nitrogen NMR Chemical
Shifts ofPentaamminecobalt (HI) Complexes: Cor778
Universitetets årbog 1987
relations with Parameters Calculated from Ligand
Field Spectra. Inorganic Chemistry Vol. 26, Nr. 2,
s. 314-19, USA 1987.
Brorson, M., Gajhede, M.: Crystal Structure ofCesium
Molybdenum Alum, Cs(Mo(H20)6)(S04)2.
6H2O, at 100 K. Inorganic Chemistry 26, s. 2109-
12, USA 1987.
Collins, M.A., Hodgson, D.J., Michelsen, K.., Towle,
D.K.: Synthesis and Character, of the Binuclear
Complex Di-(J.-oxo-bis(N,N'bis(2-methylpyridyl)-
ethane-1,2-diamine)dimanganese( III ,1V) Perchlorate
Trihydrate, [(bispicen)MnO)2-
(C104)3.3H20. Journal of the Chemical Society,
Chemical Communications 21, s. 1659-60, England
1987.
Curtis, NJ., Hammershøi, A., Nicolas, L.M., Sargeson,
A.M.: Stereoselective Synthesis of Coordinated
Penicilloates. Acta Chemica Scandinavica A
41, s. 36-51, Sverige 1987.
Galsbøl, F.: Preparation of Ammine Complexes of
Iridium(III). Abstracts — 3rd International Conference
on the Chemistry of the Platinum Group
Metals. Sheffield, England 12-17 Julyl987, The
Royal Society of Chemistry, s. 1-5, ShefTield, England
1987.
—: Preparation and Characterization of Ammine
Complexes of Iridium(III). Proceedings of the
llth Conference on Coordination Chemistry, The
Slovak Technical University, s. 77-82, Smolenice,
Bratislava 1987.
Geselowitz, D.A., Hammershøi, A., Taube, H.;
Stereoselective Electron-Transfer Reactions of
(Ethylenediaminetetraacetato)cobaltate(HI),
(Propylenediaminetetra acetato)cobaltate(IH),
and (1,2-Cyclohexanediaminetetraacetato)cobaltate(
III) with Tris (ethylenediamine) cobalt (II).
Inorganic Chemistry 26, s. 1842-45, USA 1987.
Hammershøi, A., Lawrance, G.A., Sargeson, A.M..
Redox Properties of Macrotricyclic Hexaamine
Cobalt(HI) Complexes. Australian Journal of
Chemistry 39, s. 2183-86, Australien 1986.
House, D.A., Eriksen, J., Mønsted, O.: Preparationand
Properties of Some Chromium(HI) Complexes
of 1,5,9,13-Tetraazatridecane. Acta Chemica
Scandinavica A 41, s. 335-41, Sverige 1987.
Mønsted, L., Mønsted, O.: Photoinduced Water Exchange
of the Isomeric Ammineaquachromium
(IH) Complexes,and Mechanism of Solvent-Assisted
Excited State Deactivation. Acta Chemica
Scandinavica A 40, s. 637-45, Sverige 1986.
Mønsted, O., Nord, G., Pagsberg, P: A Pulse Radiolysis
Study of the Reaction of Hydroxyl Radicals
with trans-Dihydroxo- (1,4,8,11-tetraazacyclotetradecane)
chromium(HI). Acta Chemica Scandinavica
A41, s. 104-09, Sverige 1987.
Schåffer, C.: The Orthonormal Operator Formulation
of Symmetry-based Ligand Fields; Rhombohedral
Hierarchies as a General Example. Understanding
Molecular Properties, J. Avery et al.
(eds), s. 143-75, D. Reidel Publ. Co., Holland
1987.
Topsøe, H., Clausen, B.S., Topsøe, N., Muller, A.,
Bogge, H., Lengeler, B., Pedersen, E., Niemann,
W.: Inorganic Cluster Compounds as Models for
the Structure of Active Sites in Promoted Hydrodesulphurization
Catalyst. Journal of the Chemical
Society, Faraday Transactions I 83, s. 2157-67,
England 1987.
Claus Schåffer
2. Kemisk Laboratorium II (Almen og organisk
kemi)
Historie:
Kemisk Laboratorium II blev oprettet i 1960 og fik
selvstændige lokaler i 1962 på H. C. Ørsted Instituttet
ved udflytning og deling af Universitetets kemiske Laboratorium
(UKL) fra Øster Voldgade 5. Professor
K. A.Jensen, ekstraordinær professor ved UKL siden
1950, ordinær professor 1960-1978, blev laboratoriets
første bestyrer (1960-78), efterfulgt af lektor G. Schroll
(1978-81), lektor O.Dahl (1981-84), lektor A. Holm
(1984-86) og lektor Bo Svensmark (fra 1986).
Stab:
VIP: Antal årsværk; 32.
Professorer: Ole Buchardt, Klaus Bechgaard (forskningsprofessor),
K.A.Jensen (emeritus).
Lektorer: Uffe Anthoni, Carsten Christophersen, Otto
Dahl, Hanne Eggert, Martin G. Ettlinger, Ole
Hammerich, Steen Hammerum, Niels Harrit, Lars
Henriksen, Ulla Henriksen, Arne Holm, Roald Boe
Jensen, Charles Larsen, Per Halfdan Nielsen, Bo
Svensmark.
Adjunkter: Ibjohannsen, Steen Ingemannjørgensen,
Morten Meldal.
Erhvervsforskerstuderende: Eva Bie Kjær, med Hempel
A/S.
Kandidatstipendiater: Thomas Bjørnholm, Gunnar
L. Karup, Tore Vulpius.
Fondslønnede kemikere: Rolf Berg, Jørn Bolstad
Christensen, Bjarne Hugo Dahl, Britta Dahl, Henrik
I.Elsner, Mogens H.Jakobsen, Mikkel Jørgensen,
Anders Kanstrup, Bjarne Due Larsen, Jan Larsen,
Knud Lerstrup, John Nielsen, Merete Folmer
Nielsen, Ole Nielsen, Karin Nilsson, Hans Petersen,
S. Rosenkilde.
TAP: Antal årsværk: 21,5.
Nina Aister, Tove Wennervaldt Andersen (elev), Ib
Det naturvidenskabelige Fakultet 779
Andreasen, Marianne Wehmeyer Arfjeld, Preben
Axen, Kirsten Bidstrup, Charlotte Bisgaard (fondslønnet),
Ulrich Ehrbar, Preben Hansen, Birthe Hoffmann
(fondslønnet), Anne Jepsen, Jytte Nielsen, Vibeke
Larsen, Svend Aage Laursen, Inga Nordstrøm,
Sven Pantmann, Leif Hans Povlsen, Anne Birgitte
Schliiter, Tove Thomsen, Henning Wang, Bent Winther,
Elke Wolff-Jensen (orlov).
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsområde er organisk kemi og
dækker et bredt udsnit af den organiske kemi: Massespektrometri
(kationradikaler i gasfase), radikalkemi,
metalorganisk kemi og organiske metaller (særligt
charge-transfer komplekser), organisk elektrokemi,
herunder studier af anion- og kation-radikalers kemi.
Naturstofkemi (højere planters kemi, insektkemi og
marine organismers kemi). Bioorganisk kemi; DNAprotein-
vekselvirkning, protein-proteinvekselvirkning,
kemisk protein engineering, polymermodifikation
og immobilisering af bioaktive stoffer, peptidkemi
og nucleotidkemi, herunder udvikling af nye metoder
og principper til oligonucleotid- og oligopeptidsyntese.
Heterocyklisk kemi, især på termisk ustabile systemer,
organisk phosphor- og selenkemi (præparation
og struktur), photokemi (photoaffinitetsmærkning,
biologisk og organisk photokemi), photoelektronspektroskopi,
organisk-kemiske reaktionsmekanismer (kinetiske,
syntetiske og teoretiske metoder), samt analytisk
kemi (toxicitet af tungmetaller).
Laboratoriets forskningsprojekter omfatter bl.a.
fremstilling af nye kemiske forbindelser, undersøgelser
over reaktionsmekanismer samt isolering og undersøgelser
af forbindelser fra biologisk materiale, og
involverer anvendelse af en række spektroskopiske og
analytiske metoder. En del af projekterne er direkte
knyttet til biologi, biokemi, pharmakologi m.m.
I det følgende er nogle af laboratoriets forskningsprojekter
beskrevet mere udførligt.
I. Marin og limnisk naturstofkemi
Der arbejdes hovedsageligt med naturstofkemisk
grundforskning over emnet marine og limniske organismers
økologi og biologi. De anvendelsesorienterede
aspekter af de biologiske aktiviteter, der studeres, søges
udviklet. Ved dette laboratorium arbejdes der i
overvejende grad med de kemiske sider af projekterne
dvs. isolering, renfremstilling, karakterisering, syntese
og syntetiske modifikationer af naturstoffer, samt
biosyntetiske undersøgelser.
De biologiske, pharmakologiske og lægevidenskabelige
forskningsopgaver foregår i samarbejde med
andre universitetsafdelinger, udenlandske universiteter,
forskningsinstitutioner og private firmaer. Som
eksempler kan nævnes: Biomedicum, Uppsala (dr.
L. Bohlin, pharmakologiske undersøgelser), Kræftforskningsinstituttet,
Århus (kræfthæmmende forbindelser,
antivirale forbindelser), Universidad Autonoma
de Baja California Sur, Mexico (dra. R. Encarnacion,
ethnopharmakologi og bioaktive marine naturstoffer),
Université Bretagne Occidentale, Frankrig
(dr. L. Chevolot, marine alkaloider) og University of
the Ryukyus, Okinawa (dr. T. Higa, bioaktive marine
naturstoffer). Endvidere har gruppen et udstrakt samarbejde
med en række virksomheder inden for pharmaka-
og agrikultursektoren eksemplificeret ved Cheminova
A/S (insekticider), GEA A/S (potentielle
pharmaka), Hempel A/S (begroningshæmmende naturstoffer)
og NOVO A/S (mikrobiologiske og pharmakologiske
undersøgelser).
Herudover har vi specifikke projekter i samarbejde
med flere andre forskere, for eksempel en chemotaxonomisk
undersøgelse af marine svampe sammen med
dr. O. S. Tendal, Zoologisk Museum.
På indeværende tidspunkt arbejdes med en række
projekter, der kan inddeles i følgende områder.
1.1 Marine mos dyr s økologi
Undersøgelser over indholdsstofferne i marine mosdyr
har givet anledning til isoleringen af halogenholdige
alkaloider. Marine alkaloider er en gruppe kemiske
forbindelser, der praktisk taget tidligere var ubeskrevet.
I de sidste år er der indtil videre isoleret og strukturopklaret
12 bromsubstituerede alkaloider fra arten
Flustra foliacea. Disse forbindelser har antibiotisk,
antiviral og muskelrelakserende virkning, og undersøges
videre. Fra bryozoen Chartella papyracea er der
ligeledes isoleret og strukturopklaret seks chlor- og
brom-substituerede alkaloider, der alle indeholder
den usædvanlige B-lactam ringstruktur. Andre bryozoer
er på indeværende tidspunkt medtaget i undersøgelsen
og fra Securiflustra securifrons er der isoleret
alkaloider af en ny type. Dele af dette arbejde er foretaget
sammen med L. Chevolot, Université de Bretagne
Occidentale.
1.2 Ferskvands planters økologi
Ferskvandsplanters økologi er genstand for studier på
grund af udtalte aktiviteter konstateret hos flere arter.
Forbindelserne, der isoleres, har potentiel interesse
som bekæmpelsesmidler mod insekter, svampe og
ukrudt. Det er nu vist, at mange af disse organismer
indeholder forbindelser med photosyntheseinhiberende
virkning. Antibiotika er også isolerede fra denne
gruppe.
1.3 Marine toxiner
Forekomster af giftige marine organismer, f.eks. algeblomst
af giftige mikroalger, er et stigende problem.
Marine toxiner har imidlertid også interesse som et
potentielt mål for pharmakologiske studier. Toxiner
isoleret fra bl.a. Gastropoda og Echinodermata undersøges
med henblik på pharmakologiske aktiviteter,
men også et kendskab til indholdet af toxiner er af stør780
Universitetets årbog 1987
ste betydning i de tilfælde, hvor en re- eller nyvurdering
af en art til konsumbrug er på tale. Dette arbejde
udføres i samarbejde med Lars Bohlin, Biomedicum,
Uppsala.
1.4 Praktisk massespektrometri
Massespektroskopiske teknikker, som f.eks. positiv og
negativ FAB på stærke polære forbindelser, søges udviklet
til diagnostisk brug, specielt for marin kemi.
Ved GC-MS teknik undersøges de letflygtige komponenter
i bl.a. Porifera.
1.5 Antifouling
Med udgangspunkt i studiet af kemiske »signaler« fra
marine organismer forskes der i naturligt forekommende
begroningshæmmende kemiske forbindelser.
Området har, foruden det grundvidenskabelige, også
et anvendelsesorienteret mål, nemlig udviklingen af
ugiftige, effektive anti-fouling forbindelser.
Opgaven har nødvendighedens karakter, idet de
hidtil anvendte kemiske forbindelser ikke længe vil
være tilladt.
Projektet har opnået støtte fra FTU-midlerne og
har tilknyttet en erhvervsforsker, ingeniør Eva Bie
Kjær, i samarbejde med Hempel A/S.
/. 6 Ethnopharmakologi
I samarbejde med Universidad Autonoma de Baja
California Sur, Mexico, forskes der i phytokemien inden
for den enestående flora omkring la Paz. Ud fra
ethnopharmakologiske overvejelser udvælges relevant
plantemateriale og bioaktive sekundære metabolitter
isoleres.
1.7 Diverse projekter
Undersøgelser over elritsens »skrækhormon« nærmer
sig en foreløbig afslutning, idet det aktive stof er isoleret
(prof. O. Buchardt, cand.scient. G. Karup). Denne
undersøgelse har foruden den grundvidenskabelige
betydning også betydning for dambrugsindustrien.
Resultater fra en undersøgelse over glykeringen af humant
hæmoglobin (dr. med. H. B. Mortensen, Rigshospitalet)
anvendes nu rutinemæssigt på diabetesklinikker
her og i udlandet. Studier over organisk geokemi
med specielt henblik på olieprospektering
(stud.lic.scient. P. Østfeldt, Grønlands geologiske
Undersøgelse) har givet værdifuld ny viden om geokemien
af dele af den danske Nordsøsektor. Nye biologiske
markører undersøges.
Gruppen har i de sidste år modtaget støtte fra SNF,
STVF og FTU og er i 1987 blevet tilsluttet Center for
marin Bioteknologi (Uffe Anthoni, Carsten Christophersen,
Charles Larsen, Per Flalfdan Nielsen).
Udover de ovennævnte lektorer består gruppen af
en fondslønnet laborant og en erhvervsforsker-studerende.
2. Organisk selenkemi
Interessen for grundstoffet selen og dets organiske forbindelser
har i de senere år været stigende. Dette skyldes
dels opdagelsen af selens rolle som mikronæringsstofog
dels dets anvendelse i en lang række kemiske og
tekniske processer. Der er dermed et behov for øget
information om selenforbindelsers struktur og reaktivitet.
En af de mest lovende kilder for denne information
er 77Se NMR spektroskopi.
Vi arbejder på, i et samspil mellem "Se NMR spektroskopi
og præparativ organisk selenkemi, dels at videreudvikle
denne analytiske metode, og dels at anvende
dens resultater til forståelse og forudsigelse af
selenforbindelsers struktur og reaktivitet (Hanne Eggert,
Lars Henriksen, Ib Johannsen).
3. Bioorganisk kemi
Biologiske, specielt molecularbiologiske problemstillinger
formuleres og søges løst under anvendelse af organisk
kemiske metoder, dvs. på så detailleret et moleculært
niveau som muligt. En meget væsentlig del af
denne forskning udføres i forbindelse med det nyoprettede
»Center for medicinsk Bioteknologi«, og omhandler
derfor meget væsentlige grundlæggende bioteknologiske
metoder.
Der arbejdes inden for følgende områder:
3.1 Nucleinsyrer
Udvikling af nye principper og methoder til oligonucleotidsynthese,
indbygning af ikke naturligt forekommende
nucleinsyrer, affinitetsmarkører, e.g. biotin;
fremstilling af oligonucleotider til undersøgelse af
DNA-bindende moleculers opførsel, NMR spektroskopiske
undersøgelser af DNA's konformation og interaktioner
med DNA-bindende molekyler, fremstilling
af site-specifikke DNA-kløvende reagenser (kunstige
restriktionsenzymer), DNA-site specifikke mutagener,
reagenser til DNA-probes, etc., og fremstilling
af DNA-oligomere til brug ved genmanipulation, etc.
3.2 Proteiner
Fremstilling og undersøgelse af proteinmodificerende
og proteinkrydsbindende reagenser, og nucleinsyreproteinkrydsbindende
forbindelser til brug som biologiske
værktøjsmoleculer og til kemisk proteinmodifikation,
dvs. protein engineering.
3.3 Peptider
Udvikling af nye maskiner, computer programmer,
principper og metodik til oligopeptidsyntese og fremstilling
af oligopeptider til biologisk anvendelse (immunologi,
monoklonale antistoffer, diagnostik, vaccinefremstilling,
etc.), undersøgelse af protein-nucleinsyrevexelvirkning.
Kortlægning af proteinaktivitet.
3.4 Protein engineering
Aktiv site-analyse og undersøgelse af nærmeste naboDet
naturvidenskabelige Fakultet 781
er samt kemisk bestemmelse af konformation, specielt
hvilke dele af resten af et protein der befinder sig i nærheden
af de aktive sites, etc. Kemisk site-specifik modifikation
af proteiner med henblik på at ændre, forbedre
deres egenskaber, inclusiv krydsbinding og veldefineret
immobilisering.
3.5 Polymermodifikation
Baseret på en nyudviklet, patentanmeldt modifikation
af polymethylmethacrylat immobiliseres DNA. Ved
at lade plasma fra patienter med systemisk lupus erythematosis
(SLE) løbe igennem et sådant modificeret
granulat kan så meget DNA-antistof fjernes, at en klinisk
behandling synes inden for rækkevidde. Enzymog
antistofimmobilisering er demonstreret og andre
sygdomme vil kunne behandles enten ved fuldblodsbehandling
eller via plasma-separation. Vi har ligeledes
udviklet en ny meget versatil method til modifikation
af hydroxylholdige overflader (cellulose, kieselgel,
controlled pore glas, under patentanmeldelse)
som er afprøvet til chromatografi og peptidsynthese
med held.
3.6 Diagnostik
Enkeltstrenget og dobbeltstrenget DNA er immobiliseret
og en SLE-diagnostisk methode er under udvikling.
Der foregår samarbejde med andre akademiske laboratorier
og hospitaler, m.m.; Carlsberg Forskningscenter,
Biokemisk Institut B, Patologisk anatomisk
Institut, Proteinlaboratoriet (Københavns Universitet),
Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Aarhus
Universitet, Odense Universitet, Kræftforskningsinstituttet
i Aarhus, Statens Seruminstitut, Chalmers,
Goteborg, The Rockefeller University, New York,
samt en række industrier.
(Den bioorganiske gruppe består i øjeblikket af følgende
universitetsansatte: O. Buchardt, O. Dahl, H. Eggert,
N. Harrit, L. Henriksen, U. Henriksen, A. Holm,
R.B.Jensen, G.Karup, M. Meldal samt laborant I.
Nordstrøm. Desuden følgende forskningsstipendiater:
cand.scient.'er: R.Berg, J.B.Christensen,
B. H. Dahl, B. Dahl, H. Elsner, M. H.Jakobsen, A.
Kanstrup, B.D.Larsen, O.Nielsen, H.Petersen,
S. Rosenkilde, laborant C. Bisgaard og laboratorietekniker
J. Poulsen, samt et antal specialestuderende).
4. lonradikalers kemi i opløsning
Stabile organiske forbindelser indeholder næsten
uden undtagelse et lige antal elektroner. Når en sådan
forbindelse optager eller afgiver én elektron, opstår
henholdsvis et anionradikal og et kationradikal. Følgelig
har ionradikaler et ulige antal elektroner og dermed
radikalkarakter og bærer desuden en ladning
(positiv eller negativ) og har dermed også ionkarakter.
lonradikaler har vist sig at være mellemprodukter
ved en lang række kendte kemiske reaktioner og spiller
en fundamental rolle i kemien. Dette gælder såvel den
konventionelle organiske kemi som den biologiske og
biouorganiske kemi.
Laboratoriets forskning inden for ionradikalers kemi
i opløsning er centreret om afklaring af detaillerne
ved de reaktionsforløb, hvori ionradikaler deltager.
Arbejdet omfatter såvel mekanistiske og reaktionskinetiske
undersøgelser som de mere præparative aspekter
af ionradikalkemien. Undersøgelserne er næsten
udelukkende baseret på anvendelsen af elektrokemiske
metoder, som har vist sig alle andre overlegne til
dette formål. Oplysningerom ionradikalernes reaktioner
fas via målinger af reaktionshastigheder, reaktionsordener,
aktiveringsenergier, isotopeffekter, produktidentifikation
etc.
lonradikaler har på grund af deres ladning ofte
stærkt basiske (anionradikaler) eller sure (kationradikaler)
egenskaber. Dette medfører, at deres kemi kun
kan undersøges hensigtsmæssigt i ikke-vandige opløsningsmidler.
Som en konsekvens heraf omfatter arbejdet
også undersøgelser af syre-baseforhold i sådanne
opløsningsmidler.
lonradikaler er i opløsning associeret til solventmolekyler
og modioner, hvilket påvirker forløbet af de reaktioner,
hvori ionradikalerne deltager. Undersøgelserne
af ionradikalers egenskaber omfatter derfor også
sammenligninger mellem analoge reaktioner, der finder
sted i henholdsvis væske- og gasfase.
Inden for området bioorganisk kemi undersøges de
redoxkatalytiske egenskaber af nitrogenasemodelforbindelser,
herunder specielt jern-svovl-forbindelser af
typen Fe4S4(SR)42~ og Mo2Fe6S8(SR)43 .
Oplysninger om konkrete projekter og detailler vedrørende
de anvendte metoder kan fas ved henvendelse
til lektor Ole Hammerich (Ole Hammerich, Hanne
Eggert, Steen Ingemann, Ole Mønsted (Kem. Lab.
I), cand.scient. Merete Folmer Nielsen, stud.scient.'
erne Mogens L. Andersen og Søren K. N. Bolvig
samt samarbejdspartnere i Danmark, Norge, USA og
Rumænien).
5. Radikalkemi i gasfase (massespektrometri)
Organiske radikaler - forbindelser med et ulige antal
elektroner — der tillige besidder en ladning kan bekvemt
undersøges ved hjælp af massespektrometre.
Her kan isolerede ion-radikalers unimolekylære og bimolekylære
reaktioner studeres ved meget lave tryk,
enten med henblik på analyse og identifikation af meget
små stofmængder eller med det formål at undersøge
de fysiske og kemiske egenskaber hos ionradikaler
med meget lav energi.
Det igangværende arbejde sigter primært på de
grundvidenskabelige aspekter af lavmolekylære kationradikalers
kemi, hvor vi søger at belyse dels isomeriforhold,
dels forløbet af simple spaltningsreaktioner.
Det har vist sig at mange kationradikalers struktur i
både gasfase og opløsning afviger betydeligt fra neu782
Universitetets årbog 1987
trale molekylers, hvilket spiller en stor rolle for forståelsen
af deres egenskaber og reaktioner. Dette er
af betydning, da kationradikaler spiller en stor rolle
i atmosfære- og astrokemi, og ved biologiske og
klassisk kemiske oxidationsprocesser.
Undersøgelserne af isomeriforhold og spaltningsreaktioner
sigter på at bestemme hvad der afgør ionernes
relative stabilitet, og hvad der afgør den hastighed
de dannes og omdannes med. Hertil benyttes
fortrinsvis isotopmærkede forbindelser, både ved
undersøgelser der drejer sig om ioner dannet ved
spaltnings- og omlejringsreaktioner, og ved eksperimenter
med ioner dannet ved kollisioner i gasfase.
Det eksperimentelle arbejde udføres næsten udelukkende
på udenlandske forskningsinstrumenter,
især i Tyskland, Schweiz, Frankrig og England
(Steen Hammerum, Steen Ingemann, Tore Vulpius).
6. Analytisk kemi
Den toxiske virkning af tungmetaller i biospheren er
yderst kompliceret, især fordi tungmetallerne forekommer
i forskellige kemiske former, der hver for sig
har yderst forskellig toxicitet. Med det formål at kunne
måle koncentrationen af de forskellige kemiske former
af de vigtigste tungmetaller (Hg, Cu, Pb og Cd)
har vi udviklet en elektrokemisk målemetode, anodisk
stripping staircase voltammetri, og opbygget et mikrodatamatstyret
instrument med hardware og software
helt fra grunden. Med dette instrument kan selve
målingen af f.eks. 10 ppb tungmetal foretages på kun
10 sekunder, og man behøver ikke fjerne ilt fra opløsningen,
som det ellers er nødvendigt ved elektrokemiske
målinger. Dette har stor betydning, idet det er vist
i litteraturen, at dette indgreb kan forskyde koncentrationerne
af de forskellige kemiske former med flere
hundrede procent ved måling af tungmetaller i naturlige
medier. Selve den elektrokemiske analysemetode
involverer en stor del anvendt datalogi, digital signalbehandling,
interaktiv styring, grafik m.m.
Den elektrokemiske analysemetode anvendes ved
studiet af effekten af tungmetal, specielt cadmium, på
en højere organisme, Tetrahymena pyriformis. På nuværende
tidspunkt har vi fundet en operationel metode
til at måle koncentrationen af »toxisk cadmium«,
en koncentration der er væsentligt lavere end totalkoncentrationen
af cadmium i de undersøgte vækstmedier.
Det endelige formål med disse projekter er at
kunne forklare såvel toxicitet som effekt på det molekylære
plan; hvilke komplekser dannes, hvordan
transporteres tungmetallerne, og hvordan virker de
forskellige former i organismen.
De beskrevne projekter udføres i et snævert samarbejde
med Jørgen Larsen, Institut for Cellebiologi og
Anatomi, idet det er af helt afgørende betydning at
have såvel kemisk som biologisk ekspertise og eksperimentelle
metoder til rådighed for at trænge ind i dette
grænseområde mellem kemien og biologien (Bo
Svensmark, stud.scient. Steffen Danielsen).
7. Organiske materialers elektroniske egenskaber
7.1 Syntetiske metaller og superledere
Fremstilling af nye materialer afledt af gode elektrondonorer
og/eller acceptorer.
Disse materialer er fremstillet af molekylære byggeblokke,
som typisk er flade molekyler med delokaliserede
elektronsystemer for at opnå lave ioniseringsenergier
eller høje elektronaffiniteter. På grund af den
valgte molekylære geometri opnås faste stoffer, hvor
den mest karakteristiske egenskab er regelmæssige
molekylstakke.
Undersøgelserne går især ud på at forstå de anisotropieffekter,
der er knyttede til stakstrukturerne og
stakkendes indbyrdes vekselvirkninger.
7.2 Organisk syntese
De undersøgte materialer er oftest afledt af nye molekyltyper,
som ikke tidligere har været fremstillede.
Derfor foregår der et omfattende syntetisk arbejde.
De interessante molekyltyper er som regel heteroeller
carbocykliske systemer.
Molekylerne undersøges fysisk-kemisk (spektroskopisk)
og der foretages simple semiempiriske beregninger.
7.3 Magnetiske egenskaber af en-dimensionale materialer
I en række materialer opnår man ikke metalliske egenskaber,
idet elektronerne er helt eller delvist lokaliserede
på de enkelte molekyler. Dette giver anledning til
interessante magnetiske effekter, som undersøges primært
ved spin-resonans og måling af statisk susceptibilitet.
7.4 Tynde films (Langmuir-Blodgett films) elektroniske
egenskaber
I visse tilfælde kan det elektronisk aktive molekyle integreres
i et andet molekyle, som er film-dannende.
Typisk anvendes sæbelignende enheder, hvilket giver
mulighed for at fremstille veldefinerede typer film (typisk
20-30 Å tykke), som kan undersøges som overfladelag
på vand eller overflyttes til substrater, f.eks. silicon
waifers eller kvarts-plader. Disse overfladelag har
bemærkelsesværdige optiske, elektriske og magnetiske
egenskaber.
7.5 Pakningsmodeller for molekylkrystaller
Som »værktøj« i det ovennævnte arbejde (7.1-7.4) forsøges
det at udvikle hurtige og præcise forudberegninger
af krystalstrukturer ved hjælp af »molecular mechanics
« modeller. Disse beregninger er endnu ret primitive,
men man håber at kunne udvikle dem yderligere.
Det naturvidenskabelige Fakultet 783
Fra den beregnede »krystalstruktur« er der mulighed
for at beregne elektronstrukturen og dermed mulighed
for at udvælge egnede molekyltyper til fremstilling
af nye materialer med specifikke elektroniske
egenskaber.
Oplysninger om konkrete projekter kan fas ved henvendelse
til Klaus Bechgaard eller Ib Johannsen
(Klaus Bechgaard, Ib Johannsen, Knud Lerstrup,
Thomas Bjørnholm, Jan Larsen, stud.scient. Peter
Frederiksen samt samarbejdspartnere i Danmark,
Frankrig, USA, Finland og BRD).
A rrangementer:
Otto Dahl har i jan. 87 arrangeret et symposium og
kursus i fastfasesyntese af oligonucleotider (H. C. Ørsted
Instituttet).
Arne Holm har i jan. 87 arrangeret et symposium og
kursus i fastfasesyntese af peptider (H. C. Ørsted Instituttet).
Foredrag:
Otto Dahl: Universitat Ulm, Vesttyskland, april 87.
Hanne Eggert; Kemisk Forenings Årsmøde i Odensejuni
87.
Martin G. Ettlinger: Medorganisator og foredragsholder
ved XIV International Botanical Congress,
Berlin (West),juli-aug. 87.
Ole Hammerich: XIII Scandinavian Meeting on
Organic Electrochemistry, Sandbjerg; medorganisator
af »Nordisk Kontaktsymposium i Elektrokemi«,
Helsingør, aug. 87.
Steen Ingemann; IX Meeting on Organic Chemistry,
Odense, sept. 87.
Morten Meldal; Fastfasesyntese af peptider (symposium),
jan. 87; Kemisk Forenings Årsmøde i Odensejuni
87; IX Meeting on Organic Chemistry, Odense,
sept. 87;
Rejser:
Ib Johannesen har i perioden feb. 86-jan. 87 opholdt
sig ved IBM Almaden Research Center, California,
USA.
Tore Vulpius har i perioden sept. 86 til aug. 87 opholdt
sig ved Institut Chimie-Physique, EPF-Lausanne,
Schweiz.
Gæster:
Professor Tatsuo Higa fra University of the Ryukyus,
Japan (sept. 87).
Oceanolog Gabriel Carrasco, Universidad Autonoma
de Baja California Sur, Mexico (jan.-juli 87).
Publikationer:
Anthoni, U., Nielsen, P.H., Smith-Hansen, L., Wium-
Andersen, S., Christophersen, C.; Charamin, A
Quaternary Ammonium Ion Antibiotic from the
Green Alga Chara globularis. J. Org. Chem. Vol.
52, s. 694-95,USA 1987.
Larsen, C., Nielsen, P.H., Christophersen, C.:
1,1,3,3-Tetramethyl-1,3-bis-(octadecyl)disiloxane.
An artefact found on octadecyl-packed chromatography
columns. Analytical Chemistry Vol. 59, s.
2435-36, USA 1987.
-, Larsen,C., Nielsen, P.H., Christophersen, C.:
Haphazard Isolation of a Peroxide from Diethyl
Ether, Autooxidation of Diethyl Ether and Structure
of Mozuku Toxin A. Acta Chem. Scand. Vol.
B41, s. 216-18, Sverige 1987.
—, Chevolot, L., Larsen, C., Nielsen, P.H., Christophersen,
C.; Marine Alkaloids. 12. Chartellines, Halogenated
P-Lactam Alkaloids from the Marine
Bryozoan Chartella papyracea. Journal of Organic
Chemistry Vol. 52, s. 4709-12, USA 1987.
-, Bock, K., Chevolot, L., Larsen, C., Nielsen, PH.,
Christophersen, C.: Marine Alkaloids. 13. Chartellamide
A and B, Halogenated (3-Lactam Indole —
Imidazole Alkaloids from the Marine Bryozoan
Chartella papyracea. Journal of Organic Chemistry
Vol. 52, s. 5638-39, USA 1987.
Berg, R., Holm, A., Tam, J.P.: A mild and novel approach
to sulfatation of serine-and threonine-containing
peptides during the SN2 deprotection step.
Tenth American Peptide Symposium, St. Louis,
Missouri, USA. Abstracts, Washington University,
St. Louis, s. 21, USA 1987.
Bjørnholm, T, Jørgensen, M., Bechgaard, K.: Elektrisk
ledende molekylkrystaller. Dansk Kemi 68, s.
116-20, Danmark 1987.
Breddam, K., Kanstrup, A.; Cyanylation of the Single
Sulfhydryl Group in Carboxypeptidase Y with Cyanogen
Bromide. Carlsberg Research Commun.
Vol. 52, s. 65-71, Berlin-Heidelberg 1987.
Brossard, L., Tomic, S., Mailly, D , Jerome, D., Ribault,
M.,Bechgaard, K.; Shubnikov de Haas oscillatons
and (0 1/2 1/2) anion ordering in
(TMTSF)2Re04 at 14 Kbar observed by transport
measurements. Physica B + C Vol. 143, s. 409-11,
Amsterdam 1986.
Buchardt, O., Egholm, M., Nielsen, P.E., Karup,G.:
9-(4-Nitrobenzamidopolymethylene)aminoacridines
and their photochemical cleavage of DNA. J.
Chem. Soc., Chem. Commun. s. 1696-97, England
1987.
—, Jensen, R.B., Hansen, H F, Nielsen, P.E., Andersen,
D., Chinoin, L: Thermal chemistry of podophyllotoxin
in ethanol and a comparison of the cytostatic
activity of the thermolysis products. Journal
of Pharmaceutical Sciences 75, s. 1076-80, USA
1986.
Christophersen, C.; Marin Pharmakognosi. Arch.
Pharm. Chem Vol. 94, s. 383-95, København 1987.
—: Marine Alkaloids, Vol. 24. The Alkaloids. Che784
Universitetets årbog 1987
mistry and Physiology, A.Brossi (ed.), s. 25-111,
USA 1985.
—, Anthoni, U.: Organic Sulfur Compounds from
Marine Organisms. Sulfur Reports Vol. 4, s. 365-
56, London 1986.
Creuzet, F., Bourbonnais, L.G., Caron, L.G., Jerome,
D., Bechgaard, K..: A13C NMR study of the interplay
between the spin-Peierls and antiferromagnetic
ground states in TMTTF2PF6 under pressure.
Synthetic Metals Vol. 19, s. 289-94, Schweiz 1987.
Dahl, B.H., Nielsen, J., Dahl, O.: Mechanistic studies
on the phosphoramidite coupling reaction in oligonucleotidesynthesis.
1. Evidence for nucleophilic
catalysis by tetrazole and rate variations with the
phosphorus substituents. Nucleic Acids Research
Vol. 15, s. 1729-43, England 1987.
—, Nielsen, J., Dahl, O.: Substituent Influence on the
Reaction Rate of Deoxyribonucleoside Phosphoramidites
with Deoxyribonucleosides Catalysed by
Tetrazole. Nucleosides & Nucleotides 6(1 & 2), s.
457-60, New York 1987.
Dahl, O.: Kemisk DNA-syntese. Dansk Kemi 68, s.
188-95, København 1987.
—: Tervalent phosphorus acids. Specialist Periodical
Reports Vol. 18, chapter 4, s. 104-33, London 1987.
Delrieu, J.M., Roger, M., Toffano, Z., Mbougue,
E.W., James, R.S., Bechgaard, K.: NMR proton
lineshape in TMTSF2X: Incommensurability of
nesting vector, order parameter and anisotropy of
SDW. Synthetic Metals Vol. 19, s. 283-88, Schweiz
1987.
Forro, L., Cooper,J.R., Rothaemel, B., Schilling, J.S.,
Weger, M., Schweitzer,D., Keller, HJ., Bechgaard,
K.; Pressure effects on the magnetic susceptibility
of low dimensional organic conductors a,P-
(BEDT-TTF) and (TMTSF)2X (X = C104,
PF6, Re04). Synthetic Metals Vol. 19, s. 338-46,
Schweizl987.
Hammerich, O., Parker, V.D.: The Effect of Structure
and Solvation on the Thermodynamic Parameters
for the Formation of Singly and Doubly Charged
Ions of Organic Molecules in Solution.
Understanding Molecular Properties, J. Avery, J.
P. Dahl, A. E. Hansen, s. 489-502, Dordrecht 1987.
Hammerum, S.: Alexander Borodin (1833-1887): Oxidativ
decarboxylering og tre symfonier. Dansk Kemi
s. 365-66, København 1987.
Harrit, N., Holm, A., Dunkin, J.A., PoliakofT, M.,
TurnerJ.: Viscosity-dependent fluorescence and
low-temperature photochemistry of mesoionic 4-
phenyl-l,3,2-oxathiazolylium-5-olate. J. Chem.
Soc. Perkin Trans. I 6, s. 1227-38, London 1987.
Henriksen, L.: Insertion and extrusion reactions. The
Chemistry of Organic Selenium and Tellurium
Compounds. Chapter 10, S. Patai (ed.), s. 393-420,
England 1987.
Johannsen, L, Bjørnholm, T: Nye højtemperatur superledere.
Dansk Kemi Vol. 68, s. 172-75, Danmark
1987.
Eggert, H., Gronowitz, S., Hornfeldt, A.B.: 77Se-
NMR.77Se-7?Se Coupling Constants in Selenoloselenophenes
and Alkylseleno-substituted Selenophenes.
Chemica Scripta 27, s. 359-61, Stockholm
1987.
-, Henriksen, L., Eggert, H.: Se NMR. 2. The Basis
for Application of Js<..s<. and Js^-h in Structure Assignments
of Mono-, Di, and Triseleno-Substituted
Alkenes.J. Org. Chem. 51, s. 1657, USA 1986.
Keil, P., Nielsen, E.G., Anthoni, U., Christophersen,
C.: Marine Alkaloids. 11. Flustramide B and Flustrarine
B from the Marine Bryozoan Flustra foliacea.
Syntheses ofFlustrarine B. Acta Chemica Scandinavica
Vol. B40, s. 555-559, København 1986.
Krogfelt, K.A., Meldal, M., Klemm, P: K88 fimbrial
antigens; Identification of antigenic determinants
by the use of synthetic peptides. Microbial Pathogenesis
Vol. 2, s. 465-72, London 1987.
Lacoe, R.C., Cooper, J.R., Jerome, D., Creuzet, F,
Bechgaard, K., Johannsen, L: Nonlinear electrical
transport effects in tetrathiafulvalene-tetracyanoquinodimethane
as driven through charge-density
-wave commensurability. Phys. Rev. Lett. 58, s.
262-65, New York 1987.
-, Cooper, J.R., Jerome, D., Schulz, H.J., Creuzet,
F, Bechgaard, K., Johannsen, L: The evolution of
nonlinear electrical transport effects in TTFTCNQ
as driven through CDW commensurability.
Physica B + C 143, s. 41-45, Amsterdam 1986.
Larsen, C., Anthoni, U., Nielsen, PH., Christophersen,
C.; FAB MS with or without a matrix. Org.
Mass Spectrom. Vol. 22, s. 117-18, USA 1987.
Larsen, J., Bechgaard, K.: 1,3,5,7-Tetrathia-s-indacene-
2,6-dionechemistry. Synthesis of new multisulphur
donor molecules and nickel-dithiolate electron-
transfer complexes. Journal of Organic Chemistry
Vol. 52, s. 3285-88, USA 1987.
Marugg, J.E., Nielsen, J., Dahl, O., Burik, A., Marel,
G.A.v.d., BoomJ.H.v.; (2-Cyano-l,l-dimethylethoxy)
bis(diethylamino)phosphine: a convenient
reagent for the synthesis of DNA fragments. Reel.
Trav. Chim. Pays-Bas Vol. 106, s. 72-76, Holland
1987.
Meldal, M., Sheppard, R.C.: Esters ofFMOC-Amino
Acids with 3,4-Dihydro-3-hydroxy-4-oxo-l ,2,3-
benzotriazine. A New Class of Self-Indicating, Activated
Intermediates for Solid Phase Synthesis.
Peptides 1986, D. Theodoropoulos (ed.), s. 131-34,
New York 1987.
-, Sheppard, R.C., Atherton, E., Cameron, L.: Selfindicating
Activated Esters for Use in Solid Phase
Peptide Synthesis. Fluorenylmethoxycarbonylamino
Acid Derivatives of 3-Hydroxy-4-oxodihydrobenzotriazine.
J. Chem. Soc., Chem. Commun 24,
s. 1763-65, England 1986.
Det naturvidenskabelige Fakultet 785
Sheppard, R.C., Atherton, E., Cameron, L.; Feedback
Control in Organic synthesis. A System for
Solid Phase Peptide Synthesis with True Automation.
J. Chem. Soc., Chem. Commun 4, s. 270-72,
England 1986.
Miane, J.L., Filhol, A., Almeida, M., Johannsen, I.:
Principal electrical conductivities in the organic
conductors TEA(TCNQ)2 and TTF(TCNQ): the
microwave approach. Mol. Cryst. Liq. Cryst. Vol.
136,s. 317-33, New York 1986.
Nielsen, J., Dahl, O., Remaud, G., Chattopadhyaya,
J.: Phosphitylation of Guanine or Inosine Bases
During the Preparation of Nucleoside Phosphoramidites.
Acta Chemica Scandinavica Vol. B41, s.
633-39, Sverige 1987.
—, Dahl, O.: Improved synthesis of
(Pr2N)2POCH)CH2CN. Nucleic Acids Research
Vol. 15, s. 3626, England 1987.
Nielsen, M.F., Hammerich, O., Parker, V.D.: The
Effect of Deviations from Pseudo First-Order Conditions
on Transient Electrochemical Response as
Illustrated by the Protonation of Anthracene
Anion Radical by Phenol in N,N-Dimethylformamide.
Acta Chemica Scandinavica B41, s. 50-63,
København 1987.
—, Hammerich, O., Parker, V.D.: The Stoichiometric
Consequences of Intramolecular or Ion Pair
Stabilization of the Anions Formed During
Protonation of Anion Radicals in Aprotic Solvents.
Acta Chemica Scandinavica B 41, s. 64-66, København
1987.
—, Almdal, K., Hammerich, O., Parker, V.D.: The
Application of Runge-Kutta Integration in Digital
Simulation of Electroanalytical Experiments. An
Accurate Treatment of the Homogeneous Kinetics.
Acta Chemica Scandinavica A 41, s. 423-40,
København 1987.
-, Hammerich, O.: The Application of Linear Sweep
Voltammetry for the Determination of Rate Constants
in the Range 10M08 M 's"1 for Protonation
of Anion Radicals in N,N-Dimethylformamide.
Acta Chemica Scandinavica B 41, s. 668-78, København
1987.
Norden, B., Wirth, M., Ygge, B., Buchardt, O.,
Nielsen, P.E.: Interactions between DNA and psoralenamines
studied with dichroism techniques.
Photochemistry & Photobiology 44, s. 587-94,
USA 1986.
Penicaud, A., Batail, P, Bechgaard, K., Sala-Pala, J.:
A conductive tetramethyltetraselenafulvalenium
salt based on a divalent oxalato-bridged bis(tetrafluorometallate)
complex: (TMTSF)3(Ti2GF8-
(C2O4)). Synthetic Metals Vol. 22, s. 201-07, Holland
1987.
Ribault, M., Pesty,F., Brossard, L., Piveteau, B., Garoche,
P, Cooper, J., Bechgaard, K., Moradpour,
A., Tomic, S.; Field induced phase transitions in
the Bechgaard salts. Physica B+C 143, s. 393-96,
Amsterdam 1986.
Sakemi, S., Higa, T, Anthoni, U., Christophersen,
C.: Antitumor Cyclic Peroxides from the Sponge
Plakortis lita. Tetrahedron Vol. 43, s. 263-68, England
1987.
Schultz, A.J., Sifter, T, Bechgaard, K., Wang, H.H.,
Soderholm, L., Williams, J., Whangbo, M.: Grystal
structure of (Au(DDDT)2)0 and ((n-Bu^N]-
(Ni(DDDT)2)z and the ligandlike character of
(Au(DDDT)2)0 and (Ni(DDDT)2). Inorganic
Chemistry Vol. 26, s. 3757-61, USA 1987.
Svensmark, B.: Staircase Voltammetry as a Rapid
Detection Method for Anodic Stripping Determination
of Lead. Analytica Chimica Acta Vol. 197,
s. 239-48,Holland 1987.
Tomic, S., Brossard, L., Lacoe, R.C., Jerome, D.,
Mailly, D., Ribault, M., Bechgaard, K., Rindorf,
G.: The role of the anions in determining the
ground state and the low temperature behavior of
the organic alloy (TMTSF^ClO^.JReO^,;,
O^x^l. Physica B + C Vol. 143, s. 375-77, Amsterdam
1986.
Wium-Andersen, S., Christophersen, C., Anthoni,
U., Jørgensen, K.H.: Algal Growth Inhibitors in
Sium eréctum Huds. Arch. Hydrobiol. Vol. 111, s.
317-20, Stuttgart 1987.
Zhen, W., Buchardt, O., Nielsen, H., Nielsen, P.E.:
Site specificity of psoralen-DNA interstrand crosslinking
determined by nuclease Bal 31 digestion.
Biochemistry 25, s. 6598-603, USA 1986.
Bo Svensmark
3. Kemisk Laboratorium III
(Almen og teoretisk kemi)
Historie:
Kemisk Laboratorium HI blev oprettet ved delingen
af det kemiske laboratorium på Østervoldgade og udflytningen
til H. C. Ørsted Instituttet i 1962. Dr. Thor
A. Bak blev udnævnt som professor ved laboratoriet i
1963. De første år udgjorde kemiundervisningen aflægevidenskabelige
studerende langt den største del af
undervisningen. Denne undervisning blev i 1968 overflyttet
til det nyoprettede Medicinsk-kemiske Institut
under Det lægevidenskabelige Fakultet. Hovedparten
af undervisningen foregår nu i almen kemi og fysisk
kemi. Forskningsområderne ligger alle inden for fysisk
kemi med hovedvægten på den teoretiske kemi. I årene
1985-86 skete der en betydelig reduktion af laboratoriets
videnskabelige personale, dels på grund af
rammenedskæringer, dels på grund af ansættelse uden
for. universitetet (med orlov). Dette problem er nu ble786
Universitetets årbog 1987
vet løst ved at overflytte tre kemikere fra Medicinskkemisk
Institut på Panum Instituttet til Kemisk Laboratorium
III (pr. 1. januar 1988). Denne løsning
har kunnet lade sig gøre, fordi omfanget af kemiundervisningen
ved Kemisk Centralinstitut er steget voldsomt
i de senere år samtidig med at omfanget af kemiundervisningen
ved Det lægevidenskabelige Fakultet
er faldet drastisk.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 10.
Professor: Thor A. Bak.
Lektorer: Knud Andersen, Ole J. Heilmann (4/5 orlov),
Aase Hvidt, Finn Hynne, Ole Kramer, Rene
Moss (orlov), Svend Erik Nielsen (orlov), Carl Nyeland,
Preben Graae Sørensen.
TAP: Antal årsværk: 8,6.
Flemming Damm, Dorte Heldrup, Esben Møller,
Gerda Nielsen, Aage Nissen, Edith Nørgaard, Carl
Erik Ungermann Olsen (orlov), Nanne Engberg Olsen
(vikar), Merete Torpe, Lise Ullidtz (orlov).
Forskningsvirksomhed:
Ved laboratoriet arbejdes der med teoretisk og eksperimentel
forskning i fysisk kemi inden for områderne
kemisk kinetik, statistisk mekanik, termodynamik og
polymerkemi. I det følgende er nogle af laboratoriets
forskningsprojekter beskrevet mere udførligt.
1. Ikke-lmeær kinetik i komplekse kemiske reaktionssystemer
Kemiske systemer, hvor mange forskellige kemiske
stofler samtidig reagerer med hinanden ved en lang
række kemiske elementarreaktioner, viser undertiden
en kompleksitet i reaktionsforløbet, som ikke kan beskrives
med de metoder, der er kendt i den klassiske
kemiske kinetik. Kompleksiteten viser sig bl.a. ved tilsyneladende
tilfældige og uforudsigelige oscillationer i
koncentrationerne af de reagerende kemiske stofler. I
nogle tilfælde er det lykkedes at beskrive disse svingninger
ved hjælp af teorien for kaotiske bevægelser i
ikke-lineære dynamiske systemer, og dermed vise at
den tilsyneladende tilfældighed sker i et af reaktionsskemaet
defineret mønster og ikke er forårsaget af termodynamisk
støj.
Det har vist sig frugtbart at koncentrere undersøgelserne
om åbne kemiske systemer, d.v.s. systemer, hvor
der til stadighed tilføres nyt kemisk stof, samt at undersøge
systemernes opførsel, når reaktionerne har
forløbet i lang tid. Under sådanne betingelser gennemløber
tilstandene for det kemiske system en meget
lille del af tilstandsrummet, som kaldes en tiltrækker.
Der arbejdes med at udvikle eksperimentelle metoder
til at bestemme indlejringen af sådanne tiltrækkere
i koncentrationsrummet ved at analysere systemets
respons på tilsætning af bestemte mængder af de reagerende
stofler i bestemte faser af oscillationerne. For
harmoniske kemiske svingninger nær en Hopf-bifurkation
er det blevet vist, at det er muligt kvantitativt at
bestemme grænsekredsens beliggenhed i det ufuldstændigt
kendte koncentrationsrum med sådanne metoder
(Finn Hynne, Preben Graae Sørensen).
En anden lovende metode til at studere egenskaber
af tiltrækkere er at måle reaktionssystemets respons på
periodiske pertubationer, og sammenligne de eksperimentelle
resultater med numeriske simulationer af kinetiske
modeller for det kemiske system (Preben
Graae Sørensen).
2. Molekylær kemisk kinetik
Intermolekylære potentialer bestemmes ved at sammenholde
eksperimentelle data for forskellige kinetiske
fænomener som kemiske hastighedskonstanter,
transportkoefficienter og relaxationstider med molekylærkinetiske
beregninger. Analyse af transportkoefficienter,
specielt varmeledningsevnens temperaturafhængighed,
har givet mulighed for at bestemme anisotrope
potentialer for nitrogen-nitrogen og hydrogen
fluorid-hydrogen fluorid systemerne ved termiske
energier. Et arbejde om rotations- og vibrationsfrihedsgraders
indflydelse er afsluttet i år. (Samarbejde
med Gert Due Billing, Panum Instituttet). Eksperimentelle
resultater med molekylstråler har været benyttet
til at opnå information om isotrope potentialer
mellem inerte gasatomer, og til formulering af en kombinationsregel,
der ved hjælp af ladningsfordelinger
gør det muligt at bestemme et potentiale mellem to
forskellige atomer (A-B) ud fra kendskab til de tilsvarende
potentialer mellem ens atomer (A-A og B-B).
Arbejder om anisotrope potentialer mellem molekyler
indbyrdes og mellem molekyler og ioner er under udarbejdelse,
mens et projekt om potentialer mellem molekyler
og overflader af faste stofler er planlagt. Dette
arbejde udføres i samarbejde med J. P. Toennies, Gottingen
(Carl Nyeland).
3. Polymerisations kinetik
I samarbejde med Lu Binglin er kinetiske ligninger,
der beskriver opbygning og nedbrydning af polymerer
sammensat af forskellige typer af monomerer, blevet
udarbejdet. For en given polymerisation kan monomererne
være ens eller forskellige, de kan have to eller
flere funktionelle grupper, ligesom der kan forekomme
monomerer med kun en funktionel gruppe. Den sidst
omtalte type hæmmer en polymerisationsreaktion
(quenching). Ud fra bifunktionelle monomerer dannes
lineære kædepolymerer, medens monomerer med
flere funktionelle grupper fører til polymernetværk, og
dermed eventuelt til geldannelse. Beregning af betingelser
for geldannelse (herunder bl.a. hæmning ved
tilstedeværelse af en monofunktionel monomer) har
praktisk betydning ved industriel anvendelse af polymerer
(Thor A. Bak).
Det naturvidenskabelige Fakultet 787
4. Termodynamik
Udgangspunktet for det ene projekt er data for varmekapaciteter,
reaktionsenthalpier, ligevægtskonstanter
og Henry's lov konstanter, alle målt ved flere temperaturer.
Med henblik på interpolation, ekstrapolation og
beregning afde andre termodynamiske funktioner kan
forskellige funktionstyper tilpasses ovennævnte data.
I projektet er specielt CPT-, CPRT- og YPRT-ekspansionerne
blevet undersøgt. Der er udarbejdet
praktiske metoder til databehandlingen, og funktionernes
egnethed er blevet sammenlignet. (CPRT:
Varmekapaciteten er et polynomium i den reciprokke
temperatur. CPT: Varmekapaciteten er et polynomium
i temperaturen. YPRT: Planck-funktionen er et
polynomium i den reciprokke temperatur).
Et andet igangværende projekt med et lignende sigte
drejer sig om blandingers excess Gibbs' fri energi i
afhængighed af sammensætningen (Knud Andersen).
5. Karakterisering af vand som solvent
Vand er en stærkt struktureret væske, og molekylære
vekselvirkninger i vandige systemer bevirker langtrækkende
strukturefTekter i såvel vand som opløste
molekyler. F.eks. er dannelse af miceller, membraner
og proteinkonformationer resultater af vekselvirkninger
mellem de organiske molekyler og vand. Disse effekter
- og dermed vands rolle i levende organismer -
er langt fra opklaret i detaljer. Som et led i bestræbelser
på at belyse dem undersøger vi termodynamiske
egenskaber (f.eks. volumen, overfladespænding, varmekapacitet)
af vandige opløsninger af proteiner og af
små molekyler (Aase Hvidt).
6. Polymerrelaksation og struktur
Aktiviteterne har det sidste år været fokuseret på to
projekter. Det ene går ud på at undersøge relaksationsegenskaberne
af polymerblandinger med og uden
total blandbarhed. Stud. lic. Kristoffer Almdal har
opstillet en vacuum linie til anionisk plymerisation og
har fremstillet de nødvendige polymerer. Næste skridt
er at måle de rheologiske egenskaber af de rene polymerer
og af blandinger.
Det andet projekt går ud på at fremstille polymernetværk
ud fra små dele som på passende måde hægtes
sammen til et tre-dimensionalt netværk. Det har hidtil
vist sig at være vanskeligt at undgå et stort antal netværksdefekter
i sammenkoblede netværk, som derfor
har dårlige egenskaber. De nye principper, der bruges
i dette projekt, skulle give meget færre netværksdefekter,
men der stilles meget store krav til det syntetiske
og karakteriseringsmæssige arbejde. Stud. lic. Kristoffer
Almdal har under et ophold på Institut Charles
Sadron i Strasbourg lavet de indledende forsøg, som
kun lykkedes delvis. De nye principper er imidlertid så
interessante, at arbejdet vil blive fortsat (Ole Kramer).
Anden virksomhed:
T. A. Bak er sekretær for Videnskabernes Selskab og
har sammen med B.Andresen arrangeret en vinterskole
i endelig tids termodynamik på Spåtind Høyfjellshotel.
Aa. Hvidt har været medlem af Kemiudvalget under
det svenske forskningsråd.
O. Kramer er medlem af komiteerne for European
Polymer Federation og Polymer Networks Group.
C.Nyeland er medlem af komiteen for MOLECmøderne.
(MOLEC står for Molecular Low Energy
Collisions).
Redaktionsvirksomhed:
Aa. Hvidt er medlem af redaktionskomiteen for »Physiological
Chemistry & Physics«.
Gæster:
Lic.scient. Lu Binglin, Fushun Petroleum Institute,
Den kinesiske Folkerepublik, til 1.10. Dr. Jacek Garbarski,
Institute of Technology, Warszawa, Polen,
1.10.-31.12.
Rejser:
T. A. Bak deltog som inviteret foredragsholder i et møde
om matematiske modeller i kemisk kinetik, Oberwolfach,
BRD, 5.7.-11.7.
O. Kramer har holdt inviterede foredrag ved University
of Mexico, University of Wisconsin, American
Chemical Society mødet i Denver, Colorado, og Society
of Rheology mødet i Atlanta, Georgia.
C. Nyeland har været på studieophold ved Max-
Planck-Institutet i Gottingen, Vesttyskland, 20.1-
20.3.
Publikationer:
Bak, T.A., Lu, B.L.: The General Solution of the Coagulation
Equation for Branced Polymers. Chemical
Phycics 112(1987) 189-198. Chemical Phycies 112,
s. 189-98, Holland 1987.
—: Kemikeren. H.C. Ørsted, F. J. Billeskov Jansen,
Egill Snorrason Chr. Lauritz-Jensen (red.), s. 85-
100, København 1987.
Eu, B.C., Khayat, R., Billing, G.D., Nyeland,C.: Nonlinear
Transport Coefficients and Plane Couettes
Flow of a Viscous, Heat-conducting Gas between
Two Piates at different Temperatures. Canadian
Journal of Physics s. 65, s. 1090-1 103, Canada 1987.
Hvidt, A.: Water and Aqueous Solutions. Understanding
Molecular Properties, Aa E. Hansen, J.
Avery, J. P. Dahl, s. 7, Holland 1987.
—: Solubility of Hydro-Carbons in Water. Physiological
Chemistry and Physics 19, s. 275-78, 1987.
Hynne, F., Bullough, R.K.: The scattering of light IL
The complex refractive index of a molecular fluid.
Phil. Trans. R. Soc. London A321, s. 305-60, England
1987.
788 Universitetets årbog 1987
—: Multiple Light Scattering in Molecular Fluids.
Journal of Wave-Material Interaction 2, s. 335-47,
Pennsylvenia, USA 1987.
-, Sørensen, P.G.: Quenching of Chemical Oscillations.
Journal of Physical Chemistry 91, s. 6573-75,
USA 1987.
Hynne, F.: Multiple light scattering in molecular
fluids. Multiple Scattering of Waves in Random
Media and Random Rough Surface, V. V. Varadan,
V. K. Varadan, s. 83-96, USA 1987.
Kramer, O.: The EfTect of Chain Entanygling in
Cross-Linked Elastomers. (Proceedings). Kautschuk
+ Gummi. Kunststofe 40, s. 109-10, Gothenburg
1987.
—: Non-Equilibrium Mechanical Properties of Model
Networks. Brit. Polym. J. 17, s. 129-33, England
1985.
Lu, B.L.: The Evolution of the Cluster Size Distribution
in Coagulations Systems. J. Statistical Physics
49, s. 3-4, 1987.
—: The exact solution of the coagulation equation with
kernel A(i-(-j) + B. J. Physics A : Mat. Gen 20, s.
2347-56, England 1987.
Mortensen, K., Kramer, O., Batsberg, W., Fetters,
LJ Coi'l Relaxation in Uniaxially Deformed Polymer
Melts. Mat. Res. Soc. Symp. Proc. 79, s. 259-
62, Pittsburgh, USA 1987.
Ole Kramer
4. Kemisk Laboratorium IV (Fysisk kemi)
Historie:
Fysisk-kemisk Institut blev oprettet i 1908 og havde i
perioden 1908-1928 til huse på Polyteknisk Læreanstalt
og fra 1929-62 på Blegdamsvej 19. Siden 1962:
Fysisk-Kemisk Institut, Kemisk Laboratorium IV,
Universitetsparken 5. De kemiske institutters historie
er nærmere omtalt i Årbogen for 1983.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12.
Professor: C.J. Ballhausen.
Lektorer: John S. Avery, Ulla Christensen, Finn
Grønlund, Aage E. Hansen, Sine Larsen, Preben Juul
Møller, Sten Rettrup, IbTrabjerg.
Adjunkt: Michael Gajhede.
Forskningsstipendiater: Jens E.T.Andersen, Kim
V. Andersen, Peter Sommer-Larsen, Asger Karlsson.
TAP: Antal årsværk: 10.
Leif Broberg, Kjeld Christensen, Flemming Hansen,
Karin Iversen, Torben Johansen (elev), Edgar Wendelboe
Jørgensen, Jytte Ersholt Kamp, Lene 1. Madsen,
Mette Bøgelund Jensen (elev), Gitte Stjerne (vikar),
Henning Vibæk, Kurt Werner.
Forskningsvirksomhed:
Den forskning, der foregår ved laboratoriet, udgør et
bredt spektrum af det fysisk-kemiske emneområde og
omfatter både teoretiske og eksperimentelle projekter.
De teoretiske projekter omfatter grundlæggende
kvantekemisk arbejde og kvantekemiske beregninger
af molekylære egenskaber. En del af disse beregninger
bliver foretaget på store datamater i Danmark og i udlandet.
I tilknytning til dette forskningsarbejde foregår
der en betydelig udvikling af programmel.
Den eksperimentelle forskning, hvis resultater primært
er baseret på en analyse og fortolkning af fysisk
kemiske målinger, omfatter enzymkinetiske undersøgelser,
studiet af faste stoffers overflader, studiet af
elektroniske overgange samt strukturkemiske undersøgelser
ved røntgendiffraktion. En væsentlig del af de
eksperimentelle målinger for ovennævnte områder foretages
med nyt og avanceret udstyr.
Laboratoriet samarbejder med forskere ved en række
udenlandske og danske forskningsinstitutioner
samt ved danske industrivirksomheder.
I det følgende er den videnskabelige aktivitet nærmere
beskrevet, opdelt i emnegrupper, idet der dog
udføres adskillige arbejder, der falder inden for mere
end en af disse grupper.
1. Kvantekemiske undersøgelser
1.1 Anvendelse af flerdimensionale kuglefladefunktioner
på det kvantemekaniske mangelegeme problem.
Det tilstræbes at opnå en direkte løsning uden de sædvanlige
tilnærmelser (J. S. Avery).
1.2 Båndstrukturberegninger på faste stoffer. Der arbejdes
med at færdiggøre et programmel, som vil gøre
det muligt at beregne båndstrukturen ud fra eksperimentelt
bestemte ladningsfordelinger for silicium.
Desuden foretages båndstrukturberegninger ud fra
kendskab til den teoretisk bestemte elektronfordeling
for de molekyler, der opbygger krystallen. Hensigten
med disse beregninger er at opnå en forståelse af endimensionale
lederes fysiske egenskaber (J. S. Avery,
P Sommer-Larsen).
1.3 Anvendelse af en Frenkel exciton beskrivelse til at
karakterisere optiske egenskaber for store molekyler
og klynger (clusters). En model, som er velegnet til at
beregne optiske egenskaber for store molekyler som
polypeptider, polynucleotider og membraner, er under
udvikling (J. S. Avery, S. Hvidt, RUC).
1.4 Undersøgelser af Jahn-Teller koblingen og potentialer,
der kan danne basis for »step op - step ned«
operatorer. Disse undersøgelser danner en helhed, idet
spørgsmålet om de »step op - step ned« operatoDet
naturvidenskabelige Fakultet 789
rer, der anvendes i et todimentionalt potentiale, er
fundamentale for den eksakte løsning af exE Jahn-Teller
koblingen (C.J. Ballhausen).
1.5 Teoretiske og beregningsmæssige studier af molekylære
elektroniske egenskaber. Arbejdet inden for
dette felt foregår i samarbejde med grupper i USA
(T. D. Bouman), Holland (J. Snijders), Italien (G. L.
Bendazzoli, P. Palmieri), og Indien (C. R. Sarma).
1.5.1 Udvikling af metoder til beregning af og strukturel
analyse af NMR-skærmningstensorer og »chemical
shifts« for 'H, 'H, l3C og l5N kerner, dels med henblik
specielt på skærmningen af kerner i lavsymmetri positioner,
og dels med henblik på studiet afskærmningens
variation med kernebevægelserne til forståelse af isotop-
og temperatureffekter (Aa. E. Hansen).
1.5.2 Arbejdet med revision og dokumentation af et
programsystem til beregning af elektronspektre, cirkular
dichroisme og NMR skærmning er i sin afsluttende
fase. Programsystemet vil derefter blive gjort tilgængeligt
gennem international programudveksling
(Aa. E. Hansen).
1.5.3 En metode til beregning af molekylære polarisabiliteter,
hyperpolarisabiliteter og to-foton overgangssandsynligheder
er blevet udviklet og implementeret.
Dette programsystem er blevet anvendt til at studere,
hvorledes små radikaler vekselvirker med laserfelter
(S. Rettrup).
1.5.4 Alternative metoder til udførelse af konfigurations-
vekselvirkningsberegninger er blevet studeret
(S. Rettrup).
2. Enzymkinetik
Enzymkatalyserede reaktioners kinetik og termodynamik
studeres. Formålet med disse undersøgelser er
dels at opklare reaktionsmekanismer, dels at belyse
sammenhængen mellem struktur og funktion for enzymer.
For tiden foretages der reaktionskinetiske undersøgelser
for carboxypeptidaser og reaktionsmekanismerne
studeres for a-2-makroglobulinanaloge proteiner
og for plasminogenaktivatorenzymer og enzymsystemer
(U. Christensen).
3. Eksperimentelle studier af elektroniske overgange
3.1. Fotoakustiske og fotokemiske undersøgelser af
farve og farvestabilitet i levnedsmidler, bl.a. oksekød.
Der benyttes et nyligt færdigbygget fotoakustisk spektrometer
til måling i området 200-3000 nm (I.Trabjerg).
3.2 Et udstyr til måling af cirkulær dichroisme og
magnetisk cirkulær dichroisme er ved at blive udviklet.
Med dette udstyr vil det være muligt både ved traditionel
og mange-kanal teknik at måle i det synlige
ultraviolette og vakuum ultraviolette område for at
studere den elektroniske og geometriske struktur af
metalkomplekser og proteiner (I. Trabjerg).
3.3 Opbygning af udstyr til fluorescensmålinger på
biologiske aktive molekyler ved traditionel og multikanalteknik
(I. Trabjerg).
3.4 Måling af fotoluminescens af sjældne jordarter og
overgangsmetaller i transparente værtskrystaller.
Projektets formål er at kortlægge mekanismerne for rekombination
af de anslåede ioner for at studere energioverførslen
med eventuel benyttelse til laserteknologi
(I. Trabjerg).
4. Undersøgelser af faste stoffers overflader
4.1 Eksperimentelle undersøgelser ved anvendelse af
Auger-, energitabs-, røntgen- og photoelektronspektroskopi
samt elektrondiffraktion af elektron- og krystalstrukturer
af halvledere og isolatorers overflader,
samt molekylstrålesyntese af ultratynde metalliske
film på disse overflader. Der er især arbejdet med krystalflader
af MgO i samarbejde med I. Alstrup, Haldor
Topsøe A/S og afa-Fe203 i samarbejde med J. D.
Remeika, AT&T Bell Labs, USA (PJ. Møller).
4.2 Overflade-elektronspektroskopiske metoder er
også blevet benyttet til at studere kemisk sammensætning
og struktur ved røggaskorrosionsprocesser på
jernlegeringer (P. J. Møller, A. Karlsson, F. L. Smidth
& Co. A/S).
4.3 Tynde film af metalsilicider på silicium-krystaller
er blevet analyseret ved anvendelse af ovennævnte
teknikker (PJ. Møller i samarbejde med J. R. Chen,
Taiwan).
4.4 Eksperimentelle adsorptions-volumetriske undersøgelser
af overfladetopografien for krystallinske
og amorfe metaloxidpulvere samt af kemisorption af
vanddamp på disse (PJ. Møller i samarbejde med
C.J. W.Koch, KVE).
4.5 Tilsvarende undersøgelser af overflader af mineraler
taget ved boringer i Nordsøen (PJ. Møller i
samarbejde med H. Lindgren, Mineralogisk Institut).
4.6 Som et led i samarbejde med forskere ved dansk
industri- og sektorforskningslaboratorier er der udført
bestemmelser af specifikt overfladeareal og porestruktur
for en række pulvere og mineraler (P. J. Møller).
4.7 Udvikling af et forbedret servosystem til en Cahn
mikrovægt, således at usikkerheden kommer under,
hvad der svarer til et monolag oxygenatomer adsorberet
på metaloverflader (F. Grønlund).
790 Universitetets årbog 1987
5. Strukturkemiske (røntgenkrystallografiske) undersøgelser
5.1 Undersøgelser af modulerede strukturer
Visse forbindelser krystalliserer som inkommensurabelt
modulerede strukturer. For at fa forståelse for disse
forbindelsers fysiske egenskaber arbejdes der for
øjeblikket med at løse strukturen for en endimensional
organisk leder, der danner inkommensurabelt modulerede
krystaller. Det er ligeledes hensigten at foretage
beregninger af båndstrukturen for denne forbindelse
(M. Gajhede, P. Sommer-Larsen).
5.2 Undersøgelser af eksperimentelt bestemte elektrontætheder
Ud fra nøjagtige røntgendiffraktionsdata er det muligt
at fa detaljerede oplysninger om ladningstætheder i
krystaller. Denne type målinger har hidtil været benyttet
til studiet af såkaldte deformationstætheder.
Der arbejdes med at udvikle en metode og programmel,
som vil gøre det muligt at beregne elektrostatiske
potentialer ud fra ladningstætheder (M. Gajhede,
P. Sommer-Larsen, S. Larsen).
5.3 Undersøgelser af forskelle i diastereoisomere saltes
opløselighed
En nøjere analyse af pakningsforholdene for par af sådanne
salte er blevet gennemført og kompletteret ved
at måle forbindelsernes termodynamiske egenskaber
(J. E. T. Andersen, S. Larsen).
5.4 Strukturbestemmelser
Som led i et samarbejde med forskere fra andre laboratorier
foretages en række strukturbestemmelser af uorganiske
og organiske forbindelser. Disse indgår i forskningsprojekter,
hvor det enten drejer sig om entydigt
at fastlægge strukturen eller om at undersøge strukturfunktions
sammenhænge (K. V. Andersen, M. Gajhede,
S. Larsen).
Anden virksomhed:
Der er udført rekvirerede overfladeanalyser for et industrilaboratorium
samt for Danmarks geologiske
Undersøgelser (PJ. Møller).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter, hæderspriser:
]. S. Avery er medlem af redaktionsudvalget for »Internationaljournal
of Quantum Chemistry«.
C.J. Ballhausen har modtaget The Samuel
Friedman Rescue Award og er medlem af redaktionsudvalget
for »Advances in Chemical Physics« og International
Advisor in Chemistry ved World Scientific
Publisheing Co.
Ib Trabjerg er medredaktør ved >Journal of Material
Science« (Wroclaw, Polen).
Gæster:
Dr. Sutatip Siripaisarnpipat, Kasetsart University,
Bangkok, Thailand, feb.-aug. 87.
Professor C. R. Sarma, Indian Institute of Technology,
Bombay, april-maj 87.
Professor R. A. Krause, University of Connecticut,
Stoors, USA, maj-juni 87.
Dr. F. L. Phillips, University of Ghana, Legon,
Ghana, sept.-dec. 87.
Rejser:
John Avery har i september været gæsteprofessor ved
Institute of Modern Physics Xl'an, Shaanxi, Kina.
Han har desuden efter invitation forelæst i Chinese
Chemical Society og på Chemistry Department, Peking
University. John Avery holdt inviteret forelæsning
på Odense Universitet i Kemisk Forenings Teoretiske
Sektion.
C.J. Ballhausen var inviteret som gæsteforelæser
ved Teoretisk Sommerskole, Universidad de Chile,
jan. 87.
Aage E. Hansen har opholdt sig som gæsteforsker
ved Department of Chemistry, Southern Illinois University
at Edwardsville, USA, okt.-nov. 87.
Preben Juul Møller har efter invitation holdt foredrag
ved Fourth International Conference on Solid
Films and Surfaces, Hamamatsu, Japan, aug. 87, og
opholdt sig som gæsteprofessor ved Institute of Physical
Chemistry, Peking University og ved Institute of
Modern Physics, Fudan University, Shanghai, Kina
aug. — sept. 87. I sept. var Preben Juul Møller gæsteprofessor
ved Department of Materials Science and
Engineering, National Tsing Hua University, Hsinchu,
Taiwan. I forbindelse med denne rejse, holdt han
efter invitation gæsteforelæsninger på Beijing Institute
of Aeronautics and Astronautics på Tsing Hua
University, Beijing, og på Zhejiang University, Hangchou,
Kina samt på Kasetsart University, Bangkok,
Thailand.
Sten Rettrup har efter invitation forelæst ved »The
International Symposium on Atomic, Molecular and
Solid State Physics, St. Augustine, Florida, USA i
marts. Han har endvidere efter invitation holdt gæsteforelæsninger
ved Department of Physical and Theoretical
Chemistry, Free University, Amsterdam, Holland
i juni samt ved Departimento di Chimica Fisica
ed Inorganica, Bologna University, Bologna, Italien i
september.
Efter invitation holdt Aage E. Hansen i august plenarforedrag
i Budapest, Ungarn ved »Second International
Conference on Circular Dischroism«.
Publikationer:
Andersen, P, Døssing, A., Larsen, S., Pedersen, E.:
The Crystal Structure, and Magnetic and Other
Properties of Tri-|X-hydroxo-bis(triamminechromiDet
naturvidenskabelige Fakultet 791
um(II I)) Perchlorate. Acta Chemica Scandinavica
A 41, s. 381-90, Sverige 1987.
—, Sommer-Larsen, R: Measured Electron Densities
and Band StructureCalculations. Density Matrices
and Density Functionals, R. Erdahl, V. H. Smith
(eds), s. 693-706, Dordrecht 1987.
—: Correlation in Iterated Solutions of the Momentum-
Space Schrodinger Equation. Chemical Physics
Letters Vol. 138, No. 6, s.520-24, Amsterdam
1987.
—, Dahl, J.R , Hansen, A.E. (eds.): Understanding
Molecular Properties. Dordrecht 1987, 598 s.
—: Optical Properties of Large Molecules in the Frenkel
Excition Approximation. Understanding Molecular
Properties, J. Avery, J. P. Dahl, A. E. Hansen
(eds), s. 379-402, Dordrecht 1987.
—: Many-Dimensional Hydrogenlike Wave Functions
and the Quantum Mechanical Many-Body
Problem. International Journal of Quantum Chemistry.
Quantum chem. Symp. Vol. 20, s. 57-63,
New York 1986.
Ballhausen, C.J.: The Energies and the Transitions in
Transition Metal Complexes. Ciencia Abierta 4, s.
23-55, Santiago, Chile 1987.
Bouman, T.D., Hansen, A.E.: A Current View of the
Mechanism of Ketone Optical Activity. Conference
Proceedings, Second International Conference on
Circular Dichroism, Budapest, Hungary, M. Kajtar
(ed.), s. 21-37, Budapest, Ungarn 1987.
Brorson, M., Gajhede, M.: Crystal Structure ofCesium
Molybdenum Alum, Cs(Mo(H20)6)(S04)2.
6H2O, at 101 K. Inorganic Chemistry 26, s. 2109-
12, USA 1987.
Christensen, U.; Kinetics of plasminogen-activation.
Effects of ligands binding to the AH-site of plasminogen.
Thromb. Haemos. 58, s. 440, Stuttgart, New
York 1987.
Gajhede, M., Larsen, S., Rettrup, S.; Electron Density
of Orthoboric Acid Determined by X-ray Diffraction
at 105 K and ab initio Calculations. Acta
Crystallografica B42, s. 545-52, England 1986.
Grønlund, F, Møller, P.J.: Nucleation control in metal
surface oxidation. Surface Science Vol. 184, s.
530-40, Amsterdam 1987.
Guldberg, A., Rettrup, S.,Bendazzoli, G.L., Palmieri,
P: A New Symmetric Group Program for Direct
Configuration Interaction Studies of Molecules. Internationaljournal
of Quantum Chemistry: Quantum
chemistry symposium 21, s. 513-21, New York
1987.
Hansen, A.E., Bouman, T: Molecular Orbital Calculations
of Optical Activity and Extraction of Mechanisms
in Kirkwood's Theory. Conference Proceedings,
Second International Conference on Circular
Dichroism, Budapest, Hungary, M. Kajtar
eds, s. 1-20, Budapest, Ungarn 1987.
Bouman, T.D.: Understanding Molecular Optical
Activity. Understanding Molecular Properties, J.
Avery, J. P. Dahl, Aa. E. Hansen (eds.), s. 343-57,
Dordrecht 1987.
He, J., Møller, P.J.: The initial stages of deposition of
Cu on ZnO(lOIO) and MgO(OOI) surfaces studied
by eletron energy loss spectroscopy. Surface Science
Vol. 180, s. 411-20, Amsterdam 1987.
—, Møller, P.J., Chen, J. R.: An Auger electron spectroscopy/
electron energy-loss spectroscopy study
on the oxidation of WSi2 thin film. Journal of Vacuum
Science & Technology A Vol. 5, s. 1456-58,
New York 1987.
Koch, C.J.W., Møller, P.J.: Adsorption of nitrogen
and water vapour onto goethite surfaces. Thermochimica
Acta Vol. 114, s. 139-44, Amsterdam 1987.
Møller, P.J., Grønlund, F.: Electron beams in surface
analysis. Understanding Molecular Properties, Aa.
E. Hansen, J. Avery, J. P. Dahl (eds.), s. 251-
58,Dordrecht, Holland 1987.
—, He, J.: The room-temperature oxidation of Cu/
Si(100) and Cu/Si( 111) interfaces studied by Auger
electron spectroscopy, electron energy-loss spectroscopy,
and high resolution electron energy-loss
spectroscopy. Journal ofVacuum Science & Technology
A Vol. 5, s. 996-1002, New York 1987.
Rettrup, S., Bendazzoli, G.L., Evangelisti, S., Palmieri,
P: A symmetric group approach to the calculation
of electronic correlation effects in molecules.
Understanding Molecular Properties, J. Avery, J.
P. Dahl, A. E. Hansen (eds.), s. 533-46, Dordrecht
1987.
Siripaisarnpipat, S., Larsen, S.: The Crystal Structure
at 105 K of Two Compounds Derived from Tryptamine,
l-fluoroacetyl-3-(2-trifluoroacetamidoethyl)
indole and Tryptamine 3,4-Dimethoxybenzoate.
Acta Chemica Scandinavica A41, s. 539-47, Stockholm
1987.
Trabjerg, L: Anvendelse at cirkulært polariseret lys til
kemiske målinger. DOPS — Nyt 2, s. 4, København
1987.
Experimental Research in the Optical Laboratory
ofChem. Lab. IV, H. C. Ørsted Institute. Understanding
Molecular Properties, J. Avery, J. P. Dahl,
A. E. Hansen (eds.), s. 11, Holland 1987.
Vala, M., Baiardo, J., Wierzbicki, A., Trabjerg, L:
Trap Phosphorescence Spectra and lifetimes from
Crystalline Tetramethylcyclobutane-1,3-dithione.
Chem. Physics 116, s. 221-30, Amsterdam 1987.
Sine Larsen
792 Universitetets årbog 1987
5. Kemisk Laboratorium V
(Molekylspektroskopi)
Historie:
Kemisk Laboratorium V oprettedes (samtidigt med
Kemisk Laboratorium II og III) i 1962 ved deling af
Københavns Universitets kemiske Laboratorium, der
havde til huse i Østervoldgade 5.
Egne lokaler fik laboratoriet i oktober 1962 ved udflytningen
til H. C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken
5.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 10.
Lektorer: D. H. Christensen, N.Wessel Larsen, J.J.
Led, F. M. Nicolaisen, O. Faurskov Nielsen, L. Nygaard,
E.J. Pedersen, T.Pedersen, K. Schaumburg,
G.O. Sørensen.
Forskningsstipendiater: F.Abildgaard, H.Gesmar,
ChristofTe Fajolles (fransk stipendiat).
TAP: Antal årsværk: 9,3.
1. Blangsted, J. Cohr, K. Dayan, O.Fich, R.Ipsen,
M.Jørgensen, R. Lunding, A. Wix Nielsen, 1. Peretti,
E. Phillipp (orlov fra 1/2), L. K. Ryelund.
Forskningsvirksomhed:
Indenfor mange fagområder er molekylspektroskopi
værdsat som et hjælpemiddel til løsning af en lang
række analysemæssige opgaver. Forskningen på Kemisk
Laboratorium V tjener til at udvikle molekylspektroskopien
teoretisk og eksperimentelt og dermed
dens generelle anvendelighed. De enkelte forskningsprojekter
er knyttet til specielle anvendelser, især
med det grundvidenskabelige formål at studere molekylers
struktur og deres bevægelsesformer.
Laboratoriet råder over apparatur til optagelse af
mikrobølge-(MW)-spektre, infrarød-(I R)-spektre,
Ramanspektre og kernemagnetisk resonans-(NMR)-
spektre. Disse apparater er tilvejebragt overvejende
gennem fondsbevillinger og må løbende fornyes for at
den nyeste udvikling er tilgængelig for forskning og
uddannelse.
Gennem puljen til fornyelse af forskningsapparatur
blev i 1986 bevilget midler til anskaffelse af et nyt Ramanspektrometer.
Dette blev installeret i foråret 1987
og har medført en væsentlig styrkelse af laboratoriets
forskning inden for området Ramanspektroskopi. Pladelageret
til datamaskinen, der styrer laboratoriets
Fourier-transform infrarød(FIIR)-spektrometer, er
blevet væsentligt forøget gennem en bevilling fra Statens
naturvidenskabelige Forskningsråd. Den nye
strålekilde til MW-spektrometret, der i 1986 blev bestilt
for midler delvis fra Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd, er blevet afprøvet i årets løb. Desværre
har der vist sig visse indkøringsvanskeligheder. Problemerne
er ved at være løste, selv om en bedre ydeevne
af strålekilden kunne være ønskelig til løsningen af
de vanskelige opgaver, afdelingen normalt giver sig i
kast med. To spektrometre til NMR-studier blev bevilget
fra Teknologistyrelsen i slutningen af 1986. I
forbindelse med disse spektrometres installation har
det været nødvendigt med en del ombygninger på afdelingen.
Datamaskinen til projektet vedrørende studier
af biologiske forbindelser er blevet opstillet og
indkøring af programmel er begyndt. Resten af udstyret
forventes leveret i foråret 1988. Det samme gælder
apparaturet bevilget til undersøgelser af faste stoffers
NMR-spektre.
Parallelt med de eksperimentelle undersøgelser arbejdes
der teoretisk på at videreudvikle matematiske
modeller, som kan simulere molekylernes opførsel under
de forskellige strålingspåvirkninger, der modsvarer
de eksperimentelle betingelser. Laboratoriet opretholder
en bred kontakt til udenlandske forskere
samt danske virksomheder og ofientlige institutioner,
der anvender spektroskopi.
1. Bestemmelse af molekylstruktur ved mikrobølgespektroskopi
For mindre molekyler kan strukturen ofte bestemmes
ved undersøgelse afgasformige prøvers rotationsspektre.
Spektrenes grovstruktur kan give oplysninger om
konformationsforhold, medens mere detaljerede spektre
af flere isotopsubstituerede species fører til strukturbestemmelse
af meget høj præcision (N.Wessel
Larsen, L. Nygaard, T. Pedersen, G. O. Sørensen).
2. Undersøgelser af struktur og konformation i væsker
og geler
2.1 Information om molekylstruktur og molekylkonformation
i væskefasen kan opnås ved hjælp af spektroskopi.
Mindre organiske molekyler og store molekyler
af biologisk interesse undersøges med NMR
spektroskopi (F.Abildgaard, H.Gesmar, J.J. Led,
E.J. Pedersen, K. Schaumburg).
2.2 Også Ramanspektroskopi benyttes til at bestemme
konformationsforhold for oligonucleotider i vandig
opløsning. Disse anvendes som modelstofler for de
mere komplicerede nucleinsyrer. Specielt undersøges
de konformationelle ændringer, der forekommer, når
anti-cancervirkende intercalerende forbindelser anvendes.
Arbejdet foregår i samarbejde med Université
Paris VII (D. H. Christensen, O. F. Nielsen).
2.3 Visse polysaccharider, f.eks. pektin og carrageenaner
danner i vandige opløsninger gelfaser. Strukturforholdene
i gelfasen, herunder sekvensfordelingerne
er studeret bl.a. ved hjælp af NMR-spektroskopi
(K. Schaumburg).
2.4 Paramagnetiske metalcomplexers struktur og kiDet
naturvidenskabelige Fakultet 793
netik kan med særlig fordel studeres ved hjælp af
NMR-spektroskopi. Dette skyldes de uparrede elektroners
store indvirkning på NMR spektrene. Sådanne
studier foretages af biologisk relevante metalcomplexer
af aminosyrer og nucleo tider samt af metalloenzymer
bl.a. med henblik på opklaring af mekanismer
for biologiske processer (J. J. Led).
2.5 Små proteiner og polypeptiders struktur kan i dag
bestemmes ud fra NMR data. På grund af de komplicerede
NMR spektre af sådanne forbindelser må der
anvendes specielle NMR spektroskopiske metoder
(f.eks. todimensional NMR spektroskopi), specifikke
isotopmærkninger og avancerede computerbaserede
analysemetoder (Linear Prediction og Maximum Entropy
Method). Der foretages studier af denne art.
Studierne omfatter dels videreudvikling af de eksperimentelle
og beregningsmæssige metoder, dels undersøgelse
af konkrete proteiners struktur bl.a. med det
formål at klarlægge sammenhænge mellem molekylernes
struktur og funktion (F.Abildgaard, H. Gesmar
og J.J. Led i samarbejde med Forsknings- og Udviklingsafdelingen
ved Nordisk Gentofte A/S).
3. Studier af molekylers indre bevægelse
Atomerne i et molekyle er aldrig i ro; de bevæger sig
altid i forhold til hinanden. Bevægelserne kan beskrives
som kollektive vibrationer (normalvibrationer) af
atomerne og/eller som indre rotation af dele af molekylet
i forhold til resten. Ved hjælp af IR-, Raman- og
mikrobølgespektroskopi kan molekylernes indre bevægelse
studeres, og man kan opnå kendskab til de
kræfter, der betinger at atomerne holder sammen til et
molekyle. Molekyler med indre bevægelser med store
amplituder har især interesse såvel ud fra et eksperimentelt
som et teoretisk synspunkt (N. Wessel Larsen,
F. M. Nicolaisen, T. Pedersen, G. O. Sørensen).
4. Studier af molekylers dynamik og vekselvirkning i rene
væsker, opløsninger og gasser
4.1 Molekylers rotation, vibration og diffusion i væskefasen
studeres ved hjælp af infrarød absorptionsspektroskopi
(FTIR) og lysspredning (Rayleigh og
Raman spektre). Undersøgelserne koncentreres særligt
om det lavfrekvente Ramanspektrum, hvor den
såkaldte R(v)-repræsentation anvendes. Sådanne vibrationer
kan være vigtige for forståelsen på et molekylært
plan af biologiske processer. For at fa fastslået
svingningsbilleder for disse vibrationer udføres eksperimentelle
undersøgelser af modelstoffer, ligesom teoretiske
beregninger gennemføres. Arbejdet foregår i
samarbejde med grupper i Canada, Frankrig, Sverige
og USA (D. H. Christensen, O. F. Nielsen).
4.2 Også ved hjælp af NMR-spektroskopi, specielt
ved relaksationsmålinger, kan man fa oplysninger om
bevægelse og omdannelse af molekyler i væskefasen.
F.eks. undersøges rotationsdiffusionsbevægelser og
konformationsligevægte (E.J. Pedersen, K. Schaumburg).
4.3 NMR-spektroskopi kan tillige give detaljerede
oplysninger om enzymkatalyserede reaktionsmekanismer.
Sådanne "C- og ''P-NMR studier udføres
bl.a. af enzymet tRNA-synthetases katalyse af det første
trin i levende organismers proteinsyntese, samt af
kulsyreanhydrases katalyse af bicarbonat/carbonatomdannelse
(J.J. Led i samarbejde med K.F.Jensen,
Institut for biologisk Kemi B).
4.4 Studier af molekylers absorption i gasfase ved
hjælp af infrarød spektroskopi med høj opløsningsevne
kan ligeledes føre til oplysninger om molekylers
vekselvirkning under deres indbyrdes kollisioner. Molekylernes
vekselvirkning giver sig udslag i tryk- og
temperaturafhængighed af absorptionsliniernes profil,
og studiet af disse forhold kan føre til en detaljeret
beskrivelse af vekselvirkningen mellem to molekyler
(ens eller forskellige). Emnet, der er taget op i 1986 i
samarbejde med Carl Nyeland (Kem. Lab. III) og
Kemiafdelingen på Risø, har udover stor grundvidenskabelig
interesse praktisk betydning bl.a. i forbindelse
med den forurenede atmosfæres absorption af infrarød
stråling (F. M. Nicolaisen).
5. Undersøgelser af stofskifteprodukter i lever
Ved hjælp af51P-NMR udføres undersøgelser af metabolitter
dels i ekstrakter fra rottelever og dels i den
intakte lever. Der arbejdes med henblik på at bestemme
stofskifteændringer forårsaget af indgivelse af
fremmede stoffer (E.J. Pedersen i samarbejde med
B. QuistorfT, Biokemisk Institut A, Panum Instituttet).
6. Medicinsk anvendelse af NMR spektroskopi
I samarbejde med Onkologisk afdeling, Finsen Instituttet,
Rigshospitalet og Patologisk-anatomisk Institut,
Københavns Universitet, udføres in-vivo NMR
spektroskopiske undersøgelser af cancer implanteret
på nøgne mus. Undersøgelserne udføres med henblik
på bestemmelse af tumorers energistofskifte under
vækst samt behandlingseffekter, herunder bestemmelse
af hvor hurtigt og i hvilke koncentrationer lægemidler
trænger ind i og påvirker tumorvævet (E.J. Pedersen).
7. Infrarød gasfase-spektroskopi
Ved hjælp af infrarød spektroskopi med høj opløsningsevne
er det muligt i stor detalje at studere molekylers
opførsel i gasfase (luft).
Der arbejdes p.t. med følgende områder:
a) Studier af små molekylers struktur og indre dynamik
(samarbejde med Kemisk Institut, Århus Universitet).
.
794 Universitetets årbog 1987
b) Studier af molekylers vekselvirkning i gasfase.
c) Studier af tryk- og temperaturafhængighed af
molekylers absorption med henblik på studiet af dynamiske
systemer ved hjælp af infrarøde lasere (samarbejde
med Kemiafdelingen, Risø).
d) Kvantitativ gasfase spektroskopi.
Hvad angår punkterne b-d rettes interessen mod
emner af særlig betydning for forståelsen af atmosfærens
kemi og luftforurening (F. M. Nicolaisen).
8. Datamatiske projekter
8.1 I forbindelse med de større apparater benyttes datastyring
og/eller opsamling og behandling af måleresultater
ved hjælp af datamater. Der har i 1987 været
arbejdet både med etablering og med forbedring af sådanne
styrings/databehandlingssystemer. Desuden er
der udviklet et system, som tillader styring fra en IBM
PC af bl.a. titrerudstyr. Herudover er udviklet et omfattende
programmel til behandling og analyse af
NMR-spektre ved hjælp af H. C. Ørsted Instituttets
RC-8000 regneanlæg (D. H. Christensen, H. Gesmar,
N. Wessel Larsen, K. Schaumburg).
8.2 Til simulering af teoretiske modeller for spektroskopiske
eksperimenter udvikles sparse matrix algoritmer
og programmer såvel til løsning af lineære ligningssystemer
som til stive ordinære differentialligningssystemer
(K. Schaumburg).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
K. Schaumburg er medlem af redaktionskomiteen for
Dansk kemi og Naturens Verden samt redaktør af Alfred
Benzon Symposium No. 26 Proceedings.
Gæster:
Deputy Group Leader, Dr. I. Bigio, Los Alamos National
Laboratory, Los Alamos, USA.
Prof. G. Dodin, Université Paris VII, Frankrig.
Rejser:
F.Abildgaard; Eighth International Meeting on
NMR-Spectroscopy, Canterbury, England.
N. W. Larsen: lOth Colloquium on High Resolution
Molecular Spectroscopy, Dijon, Frankrig.
J.J. Led: Eighth International Meeting on NMRSpectroscopy,
Canterbury, England.
F.Nicolaisen: 18th Symposium on Free Radicals,
Oxford, England. Tropospheric NOx Chemistry-
Gasfase and Multiphase Aspects, Risø National Laboratory.
O. F. Nielsen: European Molecular Spectroscopy
Conference XVIII, Amsterdam, Holland samt besøg
på Institut de Topologie et de Dynamique des Systemes,
Université Paris VII, Frankrig (1 uge).
K. Schaumburg: Har været dansk repræsentant ved
følgende møder i Bruxelles, Belgien; European Community
Chemistry Commission; European Rectors
Conference Liason to EEC samt OECD mødet om
Science Parks.
G. O. Sørensen; lOth Colloquium on High Resolution
Molecular Spectroscopy, Dijon, Frankrig.
Publikationer:
Bendtsen, J., Nicolaisen, F.M.: The pure rotational
absorption spectrum of deuterated hydrazoic acid
(DNj) in the far-infrared region. J. Mol. Spectrosc.
125, s. 14-23, USA 1987.
Bigio, I.J., Nielsen, O.F., Johnston, C.T: Laser techniques
to study nonlinear dynamics in biopolymers.
Computer analysis for life science, progress and
challenges in biological and synthetic polymer research,
C. Kawabata, A. R. Biskop, s. 272-78, Tokyo
1986.
Brodersen, S., Lolck, J.: Caiculation ofrotation-vibrational
energies directly from an anharmonic potential
fiuiction. I. Mol. Spectrosc. 126, s. 405-26, USA
1987.
Gong, S.S., Christensen, D.H., Zhang, J., Wang,
C.H.: Holographic method for the investigation of
the photochemical processes of methyl red in poly-
(methyl methacrylate) and polystyrene. J. Phys.
Chem. 91, s. 4504-06, Washington DC 1987.
Hansen, P.E., Schaumburg, K.: Fra NMR til MR. En
spektroskopisk metode i udvikling. Dansk Kemi 68,
s. 76-82, Søborg 1987.
—, Berg, A., Schaumburg, K.: Carbon-carbon
(nJ(C = 0,C)) and carbon-fluorine coupling constants
(nJ(CF)) of ortho-substituted benzoic acids
and acid fluorides. INDO-SOS calculations and evaluation
of rotational effects. Magn. Reson. Chem.
25, s. 508-13, London 1987.
Hegelund, F, Nicolaisen, F.M.;The infrared spectrum
ofgaseous cis-d2-ethylene below 1400 cm'1. J.
Mol.Spectrosc. 126, s. 32-57, USA 1987.
Jaroszewski, J.W., Olafsdottir, E.S., Cornett, C.,
Schaumburg, K.: Cyanogenesis of Adenia volkensii
Harms and Tetrapathaea tetranda Cheeseman
(Passifloraceae) revisited, tetraphyllin B and Volkenin.
Optical rotatory power ofcyclopentenoid cyanohydrin
glucosides. Acta Chem. Scand. B41, s.
410-21, København 1987.
Langkilde, F.W., Wilbrandt, R., Nielsen, O.F, Christensen,
D.H., Nicolaisen, F.M.; Vibrational spectra
of 1,3,5-hexatriene and methylated derivatives.
Spectrochim. Acta 43A, s. 1209-30, Oxford 1987.
Larsen, N.W.; pH på PC. Aurum 1, s. 26-34, København
1987.
-, Steinarsson, T; Conformation, barrier to internal
rotation, and structure of the PH2-group in phenylphosphine,
studied by microwave spectroscopy.
J. Mol. Spectrosc. 123, s. 405-25, USA 1987.
Led, J.J., Neesgaard, E.; Paramagnetic carbon-13
NMR relaxation studies on the kinetics and mechanism
of the HCO3/CO2 exchange catalyzed by
Det naturvidenskabelige Fakultet 795
manganese (II) human carbonic anhydrase I. Biochemistry
26, s. 183-92, Washington DC, USA
1987.
Nicolaisen, F.M., Nielsen, O.J.: SO2 pressure broadening
and frequency shifting of H2O absorption lines
in the infrared region. Mol. Phys. 62, s. 1111-17,
London 1987.
Nielsen, O. F.: R [varepræsentationen og dens anvendelse
(disputats). 132 s., København 1985.
—: R(v)-repræsentationen og dens anvendelse. Dansk
Kemi 68, s. 163-65, Søborg 1987.
-, Bigio, 1.1, Berquier, J. M., Olsen, I L. B.: Hydrogen
bonding in amides and proteins. A low frequency
study (10-400 cm'1). Proceedings of the lOth Internat.
Conf. Raman Spectrosc., W. L. Peticolas,
B. Hudson, s. 1-70 og 1-71, USA 1986.
—, Bigio, IJ., Olsen, I., Berquier, J.: Low frequency
(20-400cm ') vibrational spectra of N-methylacetamide
in the liquid state. Chem. Phys. Lett. 132, s.
502-06, Holland 1986.
Outtrup, H., Fogh, R., Schaumburg, K.: The interaction
between proanthocyanidins and peptides. European
Brewery Convention Proc. 21st Congr. Madrid
1987, European Brewery Convention, s. 583-
90, Oxford 1987.
Pascaud, E., Poussigue, G., Guelachvili, G., Lolck,J.:
The pentad af l2CD4 line parameter analysis of the
IR spectrum in the range 1775-2350 cm"1. J. Mol.
Spectrosc. 121, s. 20-49, USA 1987.
Pedersen, EJ.: Vin-fup eller fup-vin. Dansk Kemi 68,
s. 260-62, Søborg 1987.
Pedersen, T: Mikrobølger. Aurum 1, s. 35-38, København
1987.
O, Oj og O3. Aurum 1, s. 75-83, København 1987.
Symmetri og struktur i kemien. Naturens Verden
(8), s. 270-78, København 1987.
Spanget-Larsen, J., Christensen, D.H., Thulstrup,
E.W.: Symmetry assignments of vibrations in 9,10-
anthraquinone aligned in stretched polyethylene.
Spectrochim. Acta 43A, s. 331-35, Oxford 1987.
Wasniewski, J., Schaumburg, K., Zlatev, Z.: Vectorizing
codes for solving systems of linear ODE's. Supercomputer
18, s. 40-51, Amsterdam 1987.
Ole Faurskov Nielsen
Det naturvidenskabelige Fakultet 797
Matematik
1. Forsikringsmatematisk Laboratorium
Historie:
Før begyndelsen af dette århundrede fandtes der ingen
egentlig aktuarundervisning i Danmark, men aktuarer
fik deres uddannelse gennem det praktiske arbejde
på forsikringsselskabernes beregnerkontorer og
ved selvstudier. Den danske aktuarforening, som blev
stiftet i 1901 på Thieles initiativ, foranledigede imidlertid
oprettelsen af en lærestol i forsikringsmatematik
i 1916 ved universitetets matematisk-naturvidenskabelige
fakultet, og en eksamen i forsikringsvidenskab
og statistik blev oprettet året efter under det rets- og
statsvidenskabelige fakultet. Laboratoriet havde i
starten lokaler i Tordenskjoldsgade 10, herefter i Studiestræde
6 og Set. Pederstræde 19.1 februar 1964 flyttede
laboratoriet til de nuværende lokaler på H. C. Ørsted
Instituttet.
Fagets første professor var J. F. Steffensen (1873-
1961), der bl.a. ydede bidrag til udjævningsteorien,
numerisk analyse og livsforsikringsmatematikken.
J.F.Steffensen blev i 1943 efterfulgt af professor
W. Simonsen (f. 1904), der beskæftigede sig med invalideforsikringens
matematiske teori, rentelære, dødelighedsanalyse,
kurveudjævning og livsforsikringsteknik.
W. Simonsen var professor frem til 1974, hvor han
blev efterfulgt afj. M. Hoem (f. 1939) som professor i
forsikringsmatematik. Hoem beskæftigede sig især
med kurveudjævning, demografi og anvendelse af statistiske
metoder indenfor skadeforsikring. Endvidere
blev der på Floems initiativ foretaget en større omlægning
af studiet, og antallet af videnskabelige stillinger
ved laboratoriet blev udvidet til tre. På grund af de
attraktive beskæftigelsesmuligheder udenfor universitetet
har disse stillinger ikke kunnet besættes varigt.
Professoratet har været ubesat siden 1981, hvor Hoem
fratrådte. Da der samtidig er stor søgning til studiet,
har der fra 1985 været adgangsbegrænsing (fra 1986
sat til maksimalt 40 nyoptagne pr. år).
I 1985 afgav Aktuarudvalget, et udvalg nedsat af
Direktoratet for De videregående Uddannelser, indstilling
om afhjælpning af manglen på aktuarer. Indstillingen
anbefaler udbygning, hovedsageligt ved
»egenproduktion«, af laboratoriets videnskabelige
stab til 5-7 fastansatte i løbet af en 5-års periode.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 2.
Lektor: H. Ramlau-Hansen.
Kandidatstipendiat: O. Hesselager.
Eksterne lektorer: J. E.Christensen, J. Hertig, T. Elkær-
Hansen, B. Olai-Hansen, R. Norberg, S. Søndergaard
Pedersen.
Undervisningsassistenter: K.J.Johansen, J. Perch
Nielsen, J. Præstgaard.
TAP: Antal årsværk: 2.
V. Rønn Bertelsen, B. Elk Larsen, B. Schultz.
Forskningsvirksomhed:
Forsikringsmatematikken omfatter livsforsikringsmatematik,
skadeforsikringsmatematik, forløbsanalyse,
generel risikoteori, kredibiiitetsteori, finansmatematik,
forsikringsrelevante statistiske metoder og dele af
operationsanalyse og numerisk matematik.
1. Erstatningsreserver
I samarbejde med Dr. Thomas Witting (Bayerische
Riickversicherung AG) er der udviklet en kredibilitetsmodel
til prediktion af skadebeløb for indtrufne,
men endnu ikke anmeldte skader. Modellen tillader
tilfældige variationer mellem skadeår i de underliggende
anmeldelsessandsynligheder (Ole Hesselager).
2. Frafaidsundersøgelse
Der er ved hjælp af en model med flere dødsårsager
foretaget en matematisk beskrivelse af, hvorledes de
aktuarstuderende henholdsvis falder fra og gennemfører
aktuarstudiet (Henrik Ramlau-Hansen).
3. Hattendorffs sætning
Hattendorffs sætning i livsforsikring udtrykker, at gevinster
og tab realiserede i forskellige år på en livsforsikring
er ukorrelerede. Der er foretaget en generalisering
af denne sætning til situationer, hvor der betragtes
en vilkårlig livsforsikring, der beskrives ved en tidsinhomogen
Markovkæde (Henrik Ramlau-Hansen).
4. Livsforsikring for diabetikere
Dette samarbejde med Niels Steensens Hospital
(Knut Borch-Johnsen, Torsten Deckert) og Statistisk
Forskningsenhed (Per Kragh Andersen, Niels
Chr. Bang Jespersen), som blev beskrevet i 1986 beretningen,
er afsluttet med publiceringen af arbejdet
Ramlau-Hansen et al. (Henrik Ramlau-Hansen).
5. Parameterestimation i hierarkiske kredibilitetsmodeller
Der er blevet studeret metoder til estimation af varianskomponenter
i en hierarkisk regressionsmodel
med stokastiske effekter på flere niveauer. Metodernes
asymptotiske egenskaber, når antallet af klasser på laveste
niveau vokser, er analyseret. En serie simulationseksperimenter
belyser, hvorledes de foreslåede
metoder virker i forhold til tidligere kendte (Ole Hesselager).
6. Rentesregning
Der er blevet studeret de stokastiske egenskaber ved
den terminsvise realiserede rente, når der investeres i
798 Universitetets årbog 1987
obligationer, som udtrækkes (Henrik Ramlau-Hansen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Henrik Ramlau-Hansen er dansk redaktør af Scandinavian
Actuarial Journal.
Gaster:
Professor Ragnar Norberg, Oslo Universitet, begyndte
et 1-årigt gæsteophold ved laboratoriet september
1987.
Rejser:
Ole Hesselager; Konference i risikoteori, Oberwolfach,
Vest-Tyskland.
Henrik Ramlau-Hansen: University of Waterloo,
Canada. University of Marritoba, Canada. XX-th Astin
Colloquium, Scheveningen, Holland. Nordic Seminar
on Empiricai Life History Analysis and Panel
Studies, Stockholm, Sweden.
Publikationer:
Ramlau-Hansen, H., Jespersen, N.C.B., Andersen,
P.K., Borch-Johnsen , Decker t, T.: Life insurance
for insulin-dependent diabetics. Scandinavian Actuarial
Journal 87, s. 19-36, Stockholm 1987.
-: The life history of actuarial students. Arbejdsrapport
65, s. 18, København 1987.
—: Yields on lottery bonds. Arbejdsrapport 66, s. 22,
København 1987.
—: Krav til egenkapitalen i skadesforsikring. Nordisk
Forsikringstidsskrift (NFT) 1, s. 6, Stockholm 1987.
—: HattendorfFs Theorem: A Markow chain and
counting process approach. Working Paper, Forsikringsmatematisk
Laboratorium 68, s. 29, København
1987.
-: Statistical Analysis of Policy and Claims Data in
Non-life Insurance: A Solvency Study. Part 1 : Introduction
to the study and analysis ofglass claims.
Arbejdsrapport 60, s. 47, København 1986.
-: Statistical Analysis of Policy and Claims Data in
Non-life Insurance: A Solvency Study. Part 4 : Solvency
margin requirements. Arbejdsrapport 63, s.
50, København 1986.
—: Statistical Analysis of Policy and Claims Data in
Non-life Insurance: A Solvency Study. Part 3 : Analysis
of windstorm claims. Arbejdsrapport 62, s. 55,
København 1986.
-: Statistical Analysis of Policy and Claims Data in
Non-life Insurance: A Solvency Study. Part 2 : Analysis
offire claims. Arbejdsrapport 61, s. 45, København
1986.
Vibeke Rønn Bertelsen
2. Matematisk Institut
Historie:
På initiativ af daværende docent Niels Nielsen, professor
ved universitetet 1909-1913, oprettedes i 1907
Universitetets matematiske Laboratorium. Egentlige
egne lokaler fik laboratoriet først i 1910 i Kommunitetsbygningen
og siden i 1916 i Studiestræde 6.
I 1934 flyttede Matematisk Institut —som det herefter
hed — ind i en nyopført bygning Blegdamsvej 15,
skænket af Carlsbergfondet og med forbindelse til Institut
for teoretisk Fysik. Under ledelse af Harald
Bohr, professor ved universitetet 1931-1951, blev den
nye institutbygning rammen om et frugtbart matematisk
miljø med betydeligt samkvem med udenlandske
kolleger. I 1963 fik Matematisk Institut de nuværende
lokaler i H. C. Ørsted Instituttet.
Stab:
Matematik:
VIP: Antal årsværk: 34,8.
Professorer: Erik Sparre Andersen (emeritus), Thøger
Bang (emeritus), Christian Berg, Werner Fenchel
(emeritus), Bent Fuglede, Christian U.Jensen, Børge
Jessen (emeritus), Gert Kjærgård Pedersen, Hans
Tornehave (emeritus).
Lektorer: Arne Brøndsted, Erik Christensen, Jens Peter
Reus Christensen, George A. Elliott, Gunnar
Forst, Hans-Bjørn Foxby, Gerd Grubb, Hans Plesner
Jakobsen, Anton Jensen, Søren Jøndrup, Esben Kehlet,
Mogens Esrom Larsen, Kjeld Bagger Laursen,
Lars-Erik Lundberg, Knud Lønsted, Tage Gutmann
Madsen, Dorte Olesen (dekan), Jørn Børling Olsson,
Niels Vigand Pedersen, Asmus L. Schmidt, Anders
Thorup, Flemming Topsøe.
Adjunkter: Bergfmnur Durhuus, Niels Grønbæk,
Frank Hansen, Jesper Michael Møller.
Kandidatstipendiater: Ian Kiming, Niels Jørgen
Kokholm, Jan Philip Solovej.
Forskningsrådsstipendiater: Torben Maack Bisgaard,
Torben Bygballe Johansen, Ryszard Nest, Mikael
Rørdam.
Gæstestipendiat: Marco Thill.
Eksterne lektorer: Inge Futtrup Christensen, Birger
Friis, Erik Hansen, Niels Martin Hansen, Sten Hansen,
Lars Hebjørn, Louise Stampejacobsen, Henning
Brandt Jensen, Torben Bygballe Johansen, Ib Jørgensen,
Jens Ulrik Lefmann, Hans Jørgen Ligaard, Jørgen
Lindstrøm, Martin Olsen, Carsten Boeck Pedersen,
Leif Raavad, Peter Juul Trosborg, Søren Vagner.
Undervisningsassistenter: Anders Nygaard, Martin
Olsen, Jens Erik Wang.
TAP: Antal årsværk: 6,5.
Dita Andersen, Joan Bødker, Nina Mary Glarborg,
Det naturvidenskabelige Fakultet 799
Lene Kørner, Vivi Madsen, Lillian Stegger, Annelise
Tarnov, Lone Winberg.
Eksakte videnskabers histoie:
VIP: Antal årsværk: 1
Professor: Olaf Schmidt (emeritus).
Lektor: Jesper Liitzen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning fordeler sig over et bredt spektrum
af matematiske discipliner. Disse omfatter foruden
centrale områder af ren matematik også anvendelser
af matematikken i andre fag, især datalogi,
sandsynlighedsteori og matematisk fysik. I anledning
af 100-året for Harald Bohrs fødsel arrangeredes af
Dansk matematisk Forening et symposium ved
H. C. Ørsted Instituttet, »The Harald Bohr Centenary
«, den 24.-25. april 1987. Henved 100 danske og
godt 20 udenlandske matematikere deltog i mødet.
Der blev holdt 12 foredrag om næstenperiodiske funktioner
og deres anvendelser, siden teorien for disse
funktioner skabtes af Bohr. Beretning om symposiet
vil blive publiceret i Det Kgl. danske Videnskabernes
Selskabs Matematisk-fysiske Meddelelser. For arrangementet
stod Christian Berg, Bent Fuglede og Lars-
Erik Lundberg, alle Københavns Universitet.
I. Talteori og gruppeteori
1.1 Der arbejdes med eksplicit beskrivelse af normale
udvidelser med foreskrevne opløselige grupper som
Galoisgrupper over vilkårlige legemer af karakteristik
0 (C. U.Jensen).
1.2 Der arbejdes med Galoisk'sk kohomologiteori og
indlejringsproblemer for p-grupper over legemer med
fra p forskellig karakteristik (I. Kiming).
1.3 Arbejdet med blokteorien for overdækningsgrupperne
for de endelige symmetriske og alternerende
grupper er blevet fortsat. Der er foretaget undersøgelser
af disse grupper samt af de klassiske lineære grupper
med henblik på den såkaldte Alperin-McKay formodning
(J. Børling Olsson i samarbejde med
G. Michler, Essen).
1.4 Der arbejdes med algoritmer i talteori; specielt er
der ved hjælp af multipræcisionsprogram foretaget
studier af kædebrøksalgoritmer der har analogi til de
af Apéry for zeta 2 og zeta 3 fundne (A. L. Schmidt).
1.5 Der er foretaget undersøgelser af Mennickes zetafunktioner
med hensyn til talringe (A. L. Schmidt,
A. Thorup).
2. Algebraisk geometri
2.1 Der arbejdes med aksiomatisk opbygning af bivariant
snitteori for noetherske skemaer (A. Thorup).
2.2 Der er indledt undersøgelser af anvendelser af
fuldstændige korrelationer i enumerativ geometri
(A. Thorup i samarbejde med D. Laksov, Stockholm
og A. Lascoux, Paris).
2.3 Arbejdet vedrørende Koszul-kohomologi fortsættes
(A. Thorup i samarbejde med S. Kleiman, Cambridge,
Massachusetts).
3. Ring- og modulteori
3.1 Studiet af ringhomomorfier af endelig flad dimension
er blevet videreført. Nu er differentielle graduerede
ringe inddraget; dette giver resultater, der er
nye selv for ringe med triviel differential og graduering
(H.-B. Foxby i samarbejde med L. Avramov,
Sofia).
3.2 Studiet af dualitetsbegreber for moduler over
kommutative ringe er genoptaget (H.-B. Foxby).
3.3 En samlet fremstilling vedrørende anvendelser af
modelteori/logik på teorien for ringe, moduler og legemer
er afsluttet og vil udkomme som en monografi
(C. U.Jensen i samarbejde med H. Lenzing, Paderborn).
3.4 Studiet af automorfier af ikke-kommutative ringe
er fortsat. Specielt er automorfier af modul-endelige
ringe undersøgt. Endvidere er den fulde gruppe af Kautomorfier
for visse prime K-algebraer blevet bestemt
(S.Jøndrup).
4. Generel topologi, målteori og sandsynlighedsregning
4.1 Der arbejdes med matematisk trafikteori (J. P.
Reus Christensen).
4.2 Arbejdet med Vitalisystemer og differentiationsteori
er blevet fortsat (F.Topsøe i samarbejde med
L. Mejlbro, DTH).
5. Differentialligninger og matematisk fysik
5.1 Det dansk-svenske Analyseseminar videreføres.
Der blev holdt to heldagsmøder (et i Lund og et i København)
og et to-dages møde i Lund, med gæster fra
Frankrig, Tyskland, Japan, USA, Canada, Schweiz,
Sovjetunionen samt danske og svenske matematikere
(G. Grubb i samarbejde med L. Hormander og
A. Melin, Lund).
5.2 Studiet af regulariserede strengmodeller (eller
statistisk mekaniske flademodeller) er blevet videreført.
En undersøgelse af visse generaliserede diffusionsprocesser
er blevet afsluttet (B.J. Durhuus).
5.3 Hullerne i spektret for en diskret I-dimensional
800 Universitetets årbog 1987
Schrodinger operator med næsten periodisk potential,
der antages at have en enkel irrational frekvens som
tillige er et Liouville tal, er blevet eftervist at have en
naturlig parametrisering ved de hele tal (G. A. Elliott i
samarbejde med M.-I).-Choi, Toronto, og N. Yui,
Kingston).
5.4 Det er blevet godtgjort ved hjælp afConnes' cykliske
kohomologi, at Hall konduktiviteten af et to-dimensionalt
krystal i et magnetisk felt er et heltalsmultiplum
af en konstant, der er relateret til finstrukturkonstanten
(G.A.Elliott, R. Nest i samarbejde med
T. Natsume, Saitama, ogj. Xia, Buffalo).
5.5 Der arbejdes med det ikke-lineære Navier-Stokes
ligningssystem, der beskriver tidsudviklingen af hastighed
og tryk i en vædske (i et begrænset område af
vilkårlig dimension), samt det tilhørende lineariserede
problem. Der er udviklet en pseudo-differentiel metode
for de vigtigste typer af randbetingelser
(G. Grubb i samarbejde med V. A. Solonnikov, Leningrad).
5.6 Der er undersøgt funktionsrum, som er algebraer
under Moyal-produktet af funktioner på R*'1 og bevist
en spektralsætning for disse. Anvendelser findes i
kvantemekanik og i teorien for pseudo-differentialoperatorer
og disses symboler (F. Hansen).
5.7 Der arbejdes med defektindices for differentialoperatorer,
med isotrope »wave front sets«, ikke-lineaære
hyperbolske dinerentialligninger, numerisk løsning
af elliptiske partielle differentialligninger samt
matematiske modeller for polymerisation (N.J. Kokholm).
5.8 Restriktionen af irreducible repræsentationer af
Poincarégruppen til Lorentzgruppen og disses dekomposition
i irreducible repræsentationer er blevet
studeret (L.-E. Lundberg).
5.9 Undersøgelserne af Lorentzinvariant kvanteteori
er blevet videreført under benyttelse af repræsentationsteorien
for Lorentzgruppen (L.-E. Lundberg).
6. Operatoralgebra og ikke-kommutativ harmonisk analyse
6.1 Hochschild-kohomologien for C*-algebraer uden
spor er vist at være nul (E. Christensen i samarbejde
med A. Sinclair, Edinburgh).
6.2 Det er bevist, at enhver injektiv von Neumann algebra
på et separabelt Hilbertrum er fuldstændig begrænset
isomorf enten med en abelsk von Neumann
algebra eller med algebraen af alle begrænsede operatorer
(E. Christensen i samarbejde med A. Sinclair,
Edinburgh).
6.3 Idealstrukturen af multiplikatoralgebraen for en
separabel simpel AF-algebra er bestemt; den afhænger
kun af keglen af spor på AF-algebraen, samt af
oplysningen om hvilke spor der er endelige og af norm
1 (G. A. Elliott).
6.4 Ovenstående resultat blev udledt på grundlag af
en beregning af K0-gruppen og dimensionsrækken af
multiplikatoralgebraen, som også viser, at sporene af
norm 1 er de samme for AF-algebraen som for multiplikatoralgebraen,
såfremt de udgør et kompakt rum
(G. A. Elliott i samarbejde med D. E. Handelman, Ottawa).
6.5 En række betingelser vedrørende virkningen af en
(ikke abelsk) kompakt gruppe på en separabel primisk
C*-algebra med primisk fikspunktalgebra er påvist at
være ækvivalente (G. A. Elliott i samarbejde med
0. Bratteli, Trondheim og A. Kishimoto, Sendai).
6.6 Krydsproduktet af en fuldstændig lokalkonveks
algebra med en passende glat virkning af de reelle tal
er blevet defineret, og en analogi til Connes' dimensionsskifteisomorfi
for K-grupperne hørende til et énparametret
C*-algebrakrydsprodukt er fundet for den
periodicerede cykliske kohomologi (G. A. Elliott og
R. Nest i samarbejde med T. Natsume, Saitama).
6.7 Der er opnået en fuldstændig beskrivelse af unitariserbare
højeste-vægt moduler for klassiske super Lie
algebraer (H. P.Jacobsen).
6.8 Der arbejdes fortsat med lokalkompakte grupper
og operatoralgebra (E. Kehlet).
6.9 Det er påvist, at enhver lineær begrænset operator
på et B-rum er restriktionen af en algebraisk dekomponerbar
operator (K. B. Laursen).
6.10 Undersøgelserne af algebraisk spektrale underrum
for lineære operatorer er blevet fortsat
(K. B. Laursen, delvis i samarbejde med P. Vrbova,
Prag).
6.11 Studiet af punktvis unitære virkninger på C*-algebraer
med kontinuert spor er blevet videreført. Resultaterne
har vist sig at have anvendelse i teorien for
grupperepræsentationer (D. Olesen i samarbejde med
1. Raeburn, New South Wales, Australien).
6.12 En større undersøgelse af corona algebraer er blevet
afsluttet. Det er blevet bevist, at disse har en asymptotisk
abelsk Riesz separationsegenskab. Dette
generaliserer Kasparov's tekniske hovedsætninger indenfor
C*-algebraisk topologi. Som en anvendelse påvises,
at ethvert nilpotent element i en kvotientalgebra
er billedet af et nilpotent element (af samme orden) i
Det naturvidenskabelige Fakultet 801
den oprindelige algebra (G. Kjærgård Pedersen i samarbejde
med C. L. Olsen, BufTalo).
6.13 For en stor klasse af sammenhængende Lie grupper
er det vist, at kvantiseringsafbildningen etablerer
en Lie algebra isomorfi fra rummet af kvantiserbare
funktioner på en coadjungeret bane med hensyn til en
given reel polarisering til det tilsvarende rum af kvantiserede
operatorer. Ved hjælp af dette resultat er den
symplektiske struktur for de coadjungerede baner for
en eksponentiel opløselig Lie gruppe fuldstændigt
klarlagt. Desuden er arbejdet med udvikling af algoritmer
i repræsentationsteorien for disse grupper fortsat.
Herunder er der bl.a. for første gang givet et ikkeinduktivt
bevis for flere af Kirillov teoriens grundlæggende
resultater. Endelig er arbejdet med at udvikle
en formel for de primitive idealer i gruppe C*-algebraen
for en opløselig Lie gruppe fortsat (N. Vigand Pedersen).
7. Funktionalanalyse og analyse i e, o rigl
7.1 I forbindelse med repræsentationer i rum med indefinit
metrik optræder en klasse funktioner, der generaliserer
de positivt definitte, og der er opnået resultater
om disse funktioner (C.Berg i samarbejde med
Z. Såsvari, Dresden).
7.2 I forbindelse med Jesper Liitzens opdagelse af
Liouvilles potentialteoretiske arbejde er det blevet afklaret,
at den af Liouville betragtede operator virkelig
er kompakt under meget svage regularitetsforudsætninger
(C. Berg).
7.3 Momentproblemer på semigrupper er blevet undersøgt.
En overraskende enkel løsning af det tosidede
komplekse momentproblem er fundet. Semigrupper af
momentfunktioner på tællelige semigrupper er blevet
karakteriseret ved en Lévy-Khinchin fremstilling, og
en strukturel karakterisering er fundet af de endeligt
frembragte semigrupper med identisk involution for
hvilke enhver positivt definit funktion er en momentfunktion
(T. Maack Bisgaard).
7.4 Det er påvist, at positivt definitte funktioner på *-
delelige semigrupper har entydige integralfremstillinger,
og kriterier for udvidelse af karakterer på semigrupper
er fundet. Desuden er opnået to tilstrækkelige
betingelser for kontinuitet af foldningssemigrupper på
topologiske semigrupper (T. Maack Bisgaard i samarbejde
med P. Ressel, Eichstått).
7.5 En karakterisering af svag amenabilitet, som generaliserer
en kendt karakterisering af amenabilitet,
er fundet (Niels Grønbæk).
7.6 Ækvivalente betingelser for amenabilitet af vægtede
foldningsalgebraer er opnået ved hjælp af begrænsede
approksimerende identiteter i diagonalidealet
i den indhyllende algebra (Niels Grønbæk).
7.7 Der er opnået foreløbige resultater vedrørende
kernen for en vilkårlig algebrahomomorfi defineret på
en funktionsalgebra C(X) (K. Bagger Laursen).
8. Geometri
8.1 Der arbejdes fortsat med konvekse polytoper
(A. Brøndsted).
8.2 For konvekse legemer i n dimensioner er afvigelsen
fra kugleform blevet vurderet meget præcist ved en
simpel eksplicit funktion af den isoperimetriske defekt
(B. Fuglede).
9. Differentialgeometri og algebraisk topologi
Generelle egenskaber ved rum af ækvivariante snit i
ækvivariante fibreringer er blevet undersøgt
(J. M. Møller).
10. Kombinatorik og datalogi
10.1 Arbejdet med klassifikation af kombinatoriske
identiteter er fortsat (E. Sparre Andersen).
10.2 Arbejdet med kombinatoriske undersøgelser af
problemer fra talteorien og teorien for abelske grupper
er fortsat (T. Bang).
10.3 En effektiv FORTRAN baseret version af
TERM-systemet er færdigudarbejdet (A.Jensen).
10.4 Der arbejdes med digital billedbehandling, med
vægt på indførelse af statistiske metoder i stedet for de
klassiske uniforme. Den umiddelbart praktiske betydning
af dette er, at man er i stand til at foretage analyser
ved hjælp af et PC-baseret billedsystem, i stedet for
at være henvist til store computere. Selv ved brug af
sådanne vil statistiske metoder muliggøre behandling
af større opgaver end hidtil (K. Lønsted).
11. Eksakte videnskabers historie
11.1 Undersøgelserne af matematikkens anvendelse
af fæstningsingeniører i perioden 1550-1825 er fortsat
(Th. Bang).
11.2 Der er foretaget studier af Liouvilles arbejder inden
for differentialgeometri, dobbeltperiodiske funktioner
og potentialteori (J. Liitzen).
Hæderspris:
Dorte Olesen har modtaget Tagea Brandts Rejselegat.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Christian Berg er medlem af Editorial Board ved Journal
ofTheoretical Probability.
802 Universitetets årbog 1987
George A. Elliott er medlem af Editorial Board ved
Canadian Journal of Mathematics og ved Canadian
Mathematical Bulletin.
Bent Fuglede er medlem af Editorial Board ved Expositiones
Mathematicae.
Gæster:
Professor William Bade (Berkeley) opholdt sig ved instituttet
6. januar-18. februar 1987.
Professor Thomas Branson (Iowa) opholder sig ved
instituttet i det akademiske år 1987/1988.
Professor Steven Kleiman (Cambridge, Massachusetts)
opholdt sig ved instituttet 2. juni-5. september.
Professor T. Loring (Warwick and Swansea) opholdt
sig ved instituttet i september.
Professor Gerhard Michler (Essen) opholdt sig ved
instituttet 20. august-20. september.
Dr. Toshikazu Natsume (Saitama) opholdt sig ved
instituttet hele året.
Professor Catherine L. Olsen (Bufialo) tilbragte
årets første halvdel ved instituttet.
Professor Jiang Shen-yuan opholdt sig ved instituttet
fra den 12. september.
Rejser:
Thøger Bang deltog i årsmødet for Deutsche Gesellschaft
fur Festungsforschung i Stade, 9.-11. oktober.
Christian Berg deltog i vintermøde for American
Mathematical Society i San Antonio, Texas, 19.-24.
januar, og i Symposium sur l'analyse harmoniqe,
Luxembourg, 7.-11. september.
Torben Maack Bisgaard opholdt sig ved Katholische
Universitåt Eichstått 1 .januar-31. marts 1987.
Erik Christensen deltog i Symposium on operator
algebras and applications i Warwick, 1.-31. maj, i et
møde om opertoralgebra organiseret af London Mathematical
Society i Durham, 2.-10. juli, samt i et møde
om operator algebra ved Mathematisches Forschungsinstitut
i Oberwolfach, 27. september-3. oktober.
Jens Peter Reus Christensen er siden 1. februar ansat
ved KTAS med orlov fra universitetet.
George A. Elliott var gæsteprofessor ved University
of Toronto 1. januar-30. august med orlov fra universitetet.
Han deltog i Symposium on operator algebras
and applications i Warwick, 24. februar-27. marts, i
15th Canadian Annual Symposium on Operator algebras
i Kingston, 18.-22. maj, i Great Plains Operator
Theory Symposium i Kansas, 26. maj-3.juni, og endelig
i et møde om operator algebra ved Mathematisches
Forschungsinstitut i Oberwolfach, 27. september-3.
oktober.
Hans-Bjørn Foxby opholdt sig ved Mathematical
Sciences Research Institute, Berkeley, og University
of Illinois, Urbana, 17. juni-14. juli, og deltog endvidere
i Kommutative Algebra und algebraische Geometrie
ved Mathematisches Forschungsinstitut i
Oberwolfach, 24.-30. maj.
Bent Fuglede deltog i Conference on Potential Theory,
Praha, 19.-24. juli.
Niels Grønbæk deltog i Semester on Automatic
Continuity and Banach Algebras ved University of
Leeds, 4. marts-3. juli.
Gerd Grubb deltog i Elliptic Operators on Singular
and Non-Compact Manifolds ved Mathematisches
Forschungsinstitut i Oberwolfach, 17.-23. maj,
og i Microlocal Analysis ved Mathematisches Forschungsinstitut
Oberwolfach, 15.-21. november.
Hans Plesner Jakobsen deltog i Harmonische Analysis
und Darstellungstheorie topologischer Gruppen
ved Mathematisches Forschungsinstitut i Oberwolfach,
28. juni-4. juli.
Christian U.Jensen deltog i Conference internationale
de Théorie des Nombres ved Université Laval,
Quebec, 5.-18. juli.
Søren Jøndrup deltog i Perspectives in Ring Theory,
NATO Antwerp Research Workshop i Belgien,
20.-29. juli.
Kjeld Bagger Laursen tilbragte forårssemestret ved
University of Leeds.
Jesper Lutzen foretog i maj studier i parisiske arkiver
for at belyse Liouvilles videnskabelige karriere.
Han deltog i møde ved British Society for the History
of Mathematics i Cambridge, 17.-20. september, samt
i møde ved Mathematische Gesellschaft der DDR,
19.-22. oktober og endelig i årsmøde i Nationalkomiteen
for videnskabshistorie og videnskabsfilosofi, 6.-7.
november.
Knud Lønsted er siden 1 .juni genindtrådt i sin stilling
ved instituttet på halv tid. Han var medarrangør
af 7. Nordiske konference om matematikundervisningen
ved de polytekniske læreanstalter, Aalborg, 19.-
21. august.
Dorte Olesen har tilbragt i alt 5 uger i februar, maj
og juli ved University of Warwick i forbindelse med
det derværende løbende Symposium on Operator Algebra.
Jørn Børling Olsson opholdt sig i 6 uger i maj-juni
ved Universitåt Essen og ved Mathematisches Forschungsinstitut
i Oberwolfach, og deltog endvidere i
London Mathematical Society's Symposium on Representation
Theory of Algebraic Groups, Durham,
14.-25. juli.
Gert Kjærgård Pedersen opholdt sig ved University
of Warwick 1. maj-15. juli og deltog i Symposium
on Operator Theory i Cork i maj samt i London
Mathematical Society's Symposium on Operator
Algebras, Durham i juli. Endelig deltog han i
Tagung an C*-Algebren ved Mathematisches Forschungsinstitut
i Oberwolfach, 27. september-3. oktober.
Niels Vigand Pedersen deltog i Harmonische Analysis
und Darstellungen topologischer Gruppen i
Oberwolfach, 28. juni-4. juli, samt i Analysis on Lie
groups, Bielefeld, 6.-9. juli.
Det naturvidenskabelige Fakultet 803
Mikael Rørdam har opholdt sig ved University of
Pennsylvania, Philadelphia, hele året.
Asmus L. Schmidt deltog i Journées d'Arithmétiques,
Ulm, 13.-20. september.
Jan Phillip Solovej har opholdt sig ved Princeton
University, Princeton, hele året.
Anders Thorup opholdt sig i februar og marts ved
Mittag-Leffler Institutet, Djursholm, og endvidere
deltog han i Enumerative Geometry, Sitges i juni.
Flemming Topsøe deltog i Rare Workshop, Valencia,
4.-6. maj samt i Topology and Measure Theory V,
Binz, DDR, 18.-24. oktober, og endelig i EUREKAworkshop
on COSINE, Bruxelles, 3.-4. november
1987.
Publikationer:
Berg, C.; The multidimensional moment problem and
semigroups. Moments in Mathematics. Proceedings
of Symposia in applied mathematics. Vol.37,
HenryJ. Landau (ed.), s. 110-24, Providence, Rhode
Island 1987.
Brøndsted, A.: Optimering og konveksitet. Noter til
Matematik 2 OK. (Forelæsningsnoter). Institutpublikation
1987, 70 s.
Christensen, E.: The C*-algebra associated with a von
Neumann algebra. Operator theory: Advances and
Applications, vol. 24, I. Gohberg, Gr. Årsene, E.
Christensen et al, s. 51-58, Basel 1987.
—, Sinclair, A.M.: Representations of completely
bounded multilinear operators. Journal of Functional
Analysis Vol. 72, s. 151-81, New York, London
1987.
—, Effros, E.G., Sinclair, A.M.: Completely bounded
multilinear maps and C*-algebraic cohomology.
Inventiones Mathematicae Vol. 90, s. 279-96,
Vesttyskland 1987.
Durhuus, B.; Strings and random surfaces. Danish-
Swedish Analysis Seminar on Partial Differential
Equations and Mathematical Physics, G. Grubb, L.
Hormander, A. Melin, s. 13-16, København 1987.
-, Ambjørn J.: Regularized bosonic strings need extrinsic
curvature. Physics Letters 188 B, s. 253-57,
Amsterdam 1987.
—, Jånsson, T: Random paths with curvature dependent
action. Europhysics Letters 3, s. 1059-65, Bologna,
Paris 1987.
—, Ambjørn, J., B., Jonsson, T: Scaling of the string
tension in a new class of regularized string theories.
Physical Review Letters 58, s. 2619-22, New York
1987.
—, Ambjørn, J., B.: Regularized bosonic string theory.
Proceedings of the XX International Symposium
Ahrenshoop on the Theory of Elementary Particles,
F. Kaschluhn, s. 169-82, Berlin, Zeuthen 1987.
Elliott, G.A.: The ideal structure ofthe multiplieralgebra
of on AF algebra. C. R. Math. Rep. Acad. Sci.
Canada 9, s. 225-30, Ottawa 1987.
-, Brenken, B., Cuntz, J., Nest, R.: On the classification
of noncommutative teori, III. Operator Algebras
and Mathematical Physics (Contemporary
Mathematics, Volume 62), P. E. T. Jorgensen, P. S.
Muhly (eds), s. 503-26, Providence, Rhode Island
1987.
—, Behncke, H.: Lexicographic direct sums of elementary
C*-algebras. Canadian Journal of Mathematics
39, s. 257-96, Toronto 1987.
—, Bratteli, O., Robinson, D.W.: The characterizations
of differential operators by locality: classical
flows. Compositio Mathematica 58, s. 279-319,
Dordrecht 1986.
—, Bratteli, O., Robinson, D.W.: The characterization
of differential operators by locality; C*-algebras
of type 1. Journal of Operator Theory 16, s.
213-33, Bucharest 1986.
—: Gops in the Spectrum of an almostperiodic Schrodinger
operator, IL Geometric Methods in Operator
Algebras, H.Araki, E. G. Effros (eds), s. 181-91,
Essex 1986.
Fuglede, B.: Finely holomorphic functions and flnely
harmonic morphisms. Aequationes Mathematicae
34, s. 167-73, Waterloo, Canada 1987.
—: Fonctions finement holomorphes de plusieurs variables
— un essai. Séminaire d'Analyse P. Lelong-
PDolbeault-H. Skoda Années 1983/84, P. Lelong,
P. Dolbeault, H. Skoda (eds.), s. 133-45, Berlin
1986.
—: Fine potential theory — a survey. Mitteilungen der
Mathematischen Gesellschaft der DDR Heft 2-3, s.
3-22, Berlin, DDR 1986.
Grubb, G., Hormander, L., Melin, A.; Danish-Swedish
Analysis Seminar on partial differential equations
and mathematical physics 1986-87 (KUMI,
Report no. 1, Institutpublikation). Seminarrapport,
Matematisk Institut Report No. 1, 49 s., København
1987.
—: Complex powers of pseudo-differential boundary
value problems with the transmission property.
Pseudo-Differential Operators, H. O. Cordes, B.
Gramsch, H. Widom (eds), s. 169-91, Berlin 1987.
Jensen, C.U., Yui, N.: Quaternion Extensions. Algebraic
Geometry and Commutative Algebra in Honor
of Masayo Shi Nagata, M. Maruyama, K. Ueno
(eds), s. 101-28, Tokyo 1987.
Jøndrup, S.: Automorphisms of upper triangular
matrix rings. Arch. Math. 49, s. 497-502, Basel
1987.
Liitzen, J.: The solution of partial differential equations
by separation of variables: A historical survey.
Studies in the History of Mathematics, Esther R.
Phillips (ed.), s. 242-277, USA 1987.
Larsen, M.E.: Kryptiske sider. Illustreret Videnskab
1-12, i alt 36s., København, Oslo, Malmo, Helsinki
1987.
—: Sådan bliver matematik til kunst. Illustreret Viden804
Universitetets årbog 1987
skab 9, s. 42-45, København, Oslo, Malmo, Helsinki
1987.
—, Jensen, B.S.: Growth and Long-Run Stability. Acta
Applicandae Mathematicae 9, s. 219-37, Dordrecht
1987.
—: Hvornår begyndte man at regne med nul. Illustreret
Videnskab 12, s. 6, København, Oslo, Malmo,
Helsinki 1987.
—: Pell's equation: a tool for the puzzle-smith. The
Mathematical Gazette 71, s. 261-65, London 1987.
Laursen, K.B.: Continuity of homomorphisme from
C*-algebras. Journal of the London Mathematical
Society (2) 36, s. 165-75, London 1987.
Lundberg, L.E.: Matematik 2, Matematisk analyse
kap. IV-VI. (Forelæsningsnoter trykt ved Matematisk
Institut). Institutpublikation 1985, 130 s.
—: Lorentz invariant quantum theory. Schrodinger
Operators, Aarhus 1985, Erik Balslev (ed.), s. 167-
78, Berlin, Heidelberg, New York 1986.
Møller, J.M.: Nilpotent spaces of sections. Trans. Amer.
Math. Soc 303, s. 733-41, Providence, Rhode
Island 1987.
—: Spaces of sections of Eilenberg-MacLane fibrations.
Pacific J. Math 130, s. 171-85, Carmel Valley,
Californien 1987.
Olesen, D., Hurder, S., Raeburn, L, Rosenberg, J.:
The Connes spectrum for actions of Abelian
groups on continuous-trace algebras. Ergodic theory
and dynamical systems 6, s. 541-60, England
1986.
Olsson, J.B.: A note on a theorem of Wada. Hokkaido
Mathematical Journal 16, s. 145-50, Sapporo,
Japan 1987.
Pedersen, G.K.: Unitary extensions and polar decompositions
in a C*-algebra. J. Operator Theory
17, s. 357-64, Bucharest 1987.
Extreme n-tuples of elements in C*-algebras. Bull.
London Math. Soc. 19, s. 264-70, London 1987.
—, Akemann, C.A., Anderson, J.: Excising states of
C*-algebras. Canadian J. Math 38, s. 1239-60, Toronto
1986.
—, Akemann, C.A., Anderson, J.: Diffuse sequences
and perfect C*-algebras. Transactions of the American
Math. Soc 298, s. 747-62, Ann Arbor, Providence
1986.
Thorup, A., Hefez, A.; Reflexivity of Grassmannians
and Segre varieties. Communications in Algebra
15, Nr. 6, s. 1095-1108, New York, Basel 1987.
—, Kleiman, S.; Complete Bilinear Forms. (Preprint,
Rapport No. 1, Institut Mittag-Leffler, Stockholm).
Institutpublikation 1987, 67 s.
Topsøe, F, Andersen, N.T, Alstrup, J., Rostrup-
Nielsen, J.R.: Statistical Models for Ensemble
Centrol by Alloying and Poisoning of Catalysts, I.
Mathematical Assumptions and Derivations.
Journal ofCatalysis 104, No. 2, 1987.
Euromath - det integrerede database- og kommunikationssystem
for europæiske matematikere.
Normat 35, s. 7, Oslo 1987.
Hans-Bjørn Foxhy
3. Institut for matematisk Statistik
Historie:
Instituttet blev formelt etableret i 1960 efter oprettelsen
af den statistiske kandidatgrad i 1958 og udnævnelsen
af en professor i matematisk statistik i 1960.
Professoratet blev besat med A. Hald, indtil da professor
i statistik ved Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Fra statistikstudiets oprettelse i 1958 var endvidere
tilknyttet H.Brøns (afdelingsleder 1961, professor
1972).
Instituttet fik i begyndelsen tildelt lokaler i Skt. Peder
Stræde 19, hvor også Statistisk Institut holdt til. I
1963 flyttede instituttet til H. C. Ørsted Instituttet.
Undervisningen i forbindelse med det nye studium
blev i starten varetaget af H. Brøns og A. Hald, med
bistand af skiftende gæster fra indland og (især) udland.
Fra begyndelsen af60'erne til midten af70'erne
voksede den videnskabelige stab til 12 medarbejdere.
Undervisningen udvidedes til at omfatte førstedelskurserne
statistik 1 og 2 (som også benyttes af de aktuarstuderende)
og et fuldt udbygget andendelsprogram.
Med henblik på den stigende anvendelse af statistiske
metoder i andre naturvidenskaber oprettedes
endvidere servicekurset statistik A (hovedsageligt
henvendt til matematik-fysik- og datalogistuderende,
men også benyttet af andre). For nylig er en nødtørftig
introduktion til statistikkens problemstillinger indarbejdet
i matematik 1, bl.a. på baggrund af at elementær
statistik nu indgår i gymnasiets matematikundervisning.
Kandidatproduktionen har i mange år ligget ret
konstant på ca. 5 om året. Der er næppe tvivl om, at
markedet kan aftage flere.
Væksten i statistikkens anvendelsesområde er et internationalt
fænomen. Her i landet er der, både i offentligt
og privat regi, oprettet mange stillinger på alle
niveauer inden for de senere år.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7.
Professor: H. Brøns.
Lektorer: S.Andersson, 1. Henningsen, M.Jacobsen,
S. T.Jensen, S.Johansen, T. Tjur.
Kandidatstipendiat: Aksel Bertelsen.
TAP: Antal årsværk: 3.
Overassistent: Vivi Arp (vikar).
Det naturvidenskabelige Fakultet 805
Assistenter: Ursula Hansen, Inge Johansen, Solveig
Offersen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområder er matematisk statistik
og sandsynlighedsregning. For en historisk gennemgang
af instituttets forskningsvirksomhed må henvises
til tidligere årbøger. Her skal kun forsøges en generel
beskrivelse af instituttets forskningsprofil, idet en enkelt
mere konkret facet dog vil blive trukket frem, fordi
den har haft betydning for den institutionelle udvikling.
I instituttets forskning inden for matematisk statistik
ligger hovedvægten på studiet af statistiske modeller
og disses relationer til hinanden, medens der i mindre
grad er lagt vægt på emner som beslutningsteori,
deskriptive metoder og ikke-parametrisk statistik.
Det nationale matematisk-statistiske miljø er præget
af det høje matematiske niveau, som fra starten
blev indbygget i statistikstudiet. I mange andre lande
har man en mere markant forståelseskløft mellem, på
den ene side anvendelsesorienterede statistikere, og på
den anden side matematikere og sandsynlighedsteoretikere.
Dette er uden tvivl en af årsagerne til, at danske
statistikere har kunnet bidrage væsentligt til den internationale
udvikling af faget. Det gælder både inden for
snævert anvendelsesorienterede områder, hvor det
matematiske overblik ofte giver det forspring, der skal
til for at sætte tingene på plads, og inden for mere teoretiske
områder, hvor den anvendelsesmæssige ballast
er afgørende for, at forskeren ikke lader sig fange ind af
matematiske spidsfindigheder.
Effektiviteten af denne kombination af en solid matematisk
baggrund med en veludbygget anvendelsesmæssig
tradition illustreres udmærket af den udvikling,
der er sket inden for analysen afoverlevelsesdata.
Statistiske modeller for overlevelsesdata, er et relativt
nyt felt i grænseområdet mellem statistik og sandsynlighedsregning,
med store anvendelsesmuligheder inden
for medicinsk forskning. Internationalt er der her
sket en rivende udvikling i løbet af de sidste 10 år. Det
danske bidrag har været af et sådant omfang, at København
må anses for et af centrene i denne sammenhæng.
Instituttets forskning inden for dette område er
en væsentlig del af baggrunden for det femårige forskningsrådsinitiativ
»Statistisk Forskningsenhed«
(1978-84) under ledelse af en af instituttets medarbejdere
(N. Keiding). Statistisk Forskningsenhed er nu
etableret som Institut for Biostatistik ved Det lægevidenskabelige
Fakultet.
1. Flerdimensional statistisk analyse
1.1 Arbejdet med gitterteoriens anvendelse inden for
lineære modeller og varianskomponentmodeller er afsluttet.
Sammen med M. D. Perlman, University of
Washington, Seattle, arbejdes på færdiggørelsen af en
artikel om simple skemaer for manglende observationer
og en artikel om normalfordelingsmodeller givet
ved parvise betingede uafhængigheder. I forlængelse
af disse arbejder studeres mere komplicerede skemaer
for manglende observationer og kovariansstrukturer
givet ved distributive gitre og symmetri (Steen Andersson).
1.2 Ikke-centrale fordelinger i forbindelse med tests af
strukturen af kovariansmatricer har været studeret
(Aksel Bertelsen).
1.3 Arbejdet med en samlet fremstilling af den algebraiske
teori for de flerdimensionale, normale statistiske
modeller er fortsat (Hans Brøns).
1.4 Et arbejde om estimation i modellen for proportionale
kovariansmatricer er afsluttet (Søren Tolver
Jensen, Søren Johansen)
1.5 Varians og kovarians komponentmodeller. Ved
estimation i vilkårligt ubalancerede varians og kovarians
komponentmodeller (dvs. flerdimensionale normale
modeller, hvor kovariansmatricen er givet som
linearkombination af et antal kendte matricer med
ukendte koefficienter) løber man let ind i numeriske og
datalogiske problemer, fordi de gængse estimationsmetoder
forudsætter inversion af hele kovariansmatricen
i hvert enkelt iterationstrin. I mange tilfælde har
kovariansmatricen en struktur, der kan udnyttes til at
gøre beregningerne væsentligt mere overkommelige.
Vanskelighederne med at definere og udnytte denne
struktur har imidlertid bevirket, at de kendte statistiske
standardprogrammer til analyse af sådanne modeller
kun fungerer under ret snævre restriktioner. De
teoretiske problemer i forbindelse hermed er blevet
studeret (C. Holst, T. Tjur), og første version af et mere
fleksibelt standardprogram er udviklet (C. Holst).
2. Eksponentielle familier
2.1 Arbejdet med at klassificere de fulde eksponentielle
transformationsmodeller er fortsat. Specielt er
klassen af modeller, hvor parameterområdet indeholder
et lineært underrum, undersøgt (Søren Tolver
Jensen).
2.2 For eksponentielle familier undersøges en globalt
konvergent algoritme til bestemmelse af maksimaliseringsestimatoren
(Søren Tolver Jensen, Søren Johansen).
2.3 Et arbejde om eksistens og entydighed af maksimaliseringsestimatoren
i diskrete eksponentielle familier
er afsluttet (Martin Jacobsen).
3. Forsøgsplanlægning
3.1 Et arbejde vedrørende en sammenhæng mellem
block designs og elektriske netværk er afsluttet. Det
806 Universitetets årbog 1987
drejer sig om en række anvendelser af en relation
mellem visse lineære normalfordelingsmodeller og
potentialteorien, først beskrevet af Borre og Meissl i
1974.
Specialiseringen til tosidet variansanalyse, som
blev bemærket af H.Brøns ca. 1975, er blevet anvendt
til direkte udledning af varianser på estimerede
kontraster ved brug af de almindelige regler for kombination
af modstande i elektriske netværk. Netværksanalogien
fører til en klarere forståelse af disse
variansers afhængighed af designets kombinatoriske
struktur og har som et biprodukt givet inspiration til
en algoritme til generering af optimale eller næsten
optimale designs. Der arbejdes videre med denne algoritme,
som synes at være langt mere effektiv end de
hidtil publicerede (Tue Tjur).
3.2 Gruppefrembragte designs. Hovedparten af de
forsøgsplaner, der på engelsk kaldes fractionalfractorials
— typisk forsøgsplaner, hvor hovedvirkninger af
adskillige faktorer ønskes belyst ved få observationer
— kan konstrueres ved at man udstyrer mængden af
forsøgsenheder som Abelsk gruppe og opfatter faktorerne
som homomorfier ind i andre Abelske grupper.
Klassen af sådanne forsøgsplaner har en række pæne
egenskaber. For eksempel er faktorerne i sådanne
designs altid ortogonale, og begrebet konfundering
har et simpelt modstykke i gruppeformuleringen.
Dette har blandt andet ført til en afklaring af de
komplicerede regler for konfundering i 2k-designs,
3k-desings etc. Der arbejdes med færdiggørelse af
disse resultater til publikation (K.Christoffersen,
T. Tjur).
4. Markovprocesser
Arbejdet med at benytte stidekompositioner til at
sammenkoble to Markovkæder fortsætter (Martin Jacobsen).
5. Overlevelsesanalyse
Der er udviklet en teori for svag konvergens af tosidede
stokastiske integraler, med særligt henblik på anvendelse
i modeller for venstretrunkerede overlevelsesdata
(Michael Davidsen, Martin Jacobsen).
6. Produktintegraler og tælle processer
En samlet fremstilling af teorien for produktintegraler
og deres anvendelse i sandsynlighedsregning og statistik
er givet (Søren Johansen).
7. Statistiske analyser af økonometriske modeller
Der er udarbejdet en statistisk teori for fejlkorrektionsmodeller
herunder estimations- og testmetoder samt
disses fordelingsmæssige egenskaber (Søren Johansen).
8. Messpecijikationstest
En række simple test baseret på fortegnsskift afresidualer
fra regressionsanalyse er udarbejdet. (Søren Johansen).
Instituttets preprintserie:
På grund af den betydelige forsinkelse i forbindelse
med udgivelse af tidsskriftsartikler foregår en stor del
af den internationale statistiske frontforskningskommunikation
ved hjælp af fotokopierede manuskripter
og preprints. Institut for Matematisk Statistik bidrager
hertil med sin preprintserie. Preprints udsendes til
større statistiske forskningsinstitutter i Europa og
USA, til nordiske broderinstitutter og til personer,
som forfatterne korresponderer med. De fleste preprints
publiceres senere (i revideret, ofte forkortet
form) som tidsskriftsartikler. Instituttet har i 1987 udgivet
11 preprints.
Rejser:
Steen Andersson har besøgt Dept. of Statistics, University
of Washington, USA i perioden 13.7.-
15.8.1987.
Hans Brøns har besøgt Dept. of Statistics, Stanford
University, USA fra 1.8.1986-31.7.1987.
Martin Jacobsen har besøgt Goteborgs Universitet
den 19.1.-23.1. og holdt 3 forelæsninger om statistisk
analyse af tælleprocesser. Fra den 9.8.-15.8. har Martin
Jacobsen deltaget i mødet »Inference from stochastic
processes«, Cornell University, New York og
holdt følgende inviterede foredrag: »Right censoring
and the Nelsson-Aalen and Kaplan-Meirestimators«.
Et foredrag med samme titel holdtes ved Dansk Selskab
for teoretisk Statistiks møde på Aarhus Universitet
den 5.5.
Martin Jacobsen har efter invitation 16.11.-20.11
holdt en forelæsningsrække om »Counting processes
and survival analysis«, ved et symposium om »Point
processes and applications« ved Istituto per de Ricerche
di Matematica Applicata, Bari, Italien. Den
15.12. har Martin Jacobsen besøgt Afdelingen for teoretisk
Statistik, Aarhus Universitet og holdt et foredrag
med titlen: »Om eksistens af maksimaliseringsestimatoren
i nogle simple eksponentielle familier«.
Søren Johansen har fra den 9.8.-15.8. deltaget i mødet
»Inference from stochastic processes«, på Cornell
University, New York og holdt følgende inviterede foredrag:
»Inference for cointegration vectors in nonstationary
processes«. Søren Johansen har tillige deltaget
i Economic Society European Meeting i København
og holdt et foredrag den 26.8. med titlen »The statistical
analysis of cointegration vectors«. I perioden
9.9.-16.9. har Søren Johansen deltaget i 46lh Session
of the International Statistical Institute i Tokyo og
holdt et foredrag med titlen »Weak exogeneity and
Identification«. Endelig har Søren Johansen besøgt
Center for operations research and economics (LouDet
naturvidenskabelige Fakultet 807
vain) den 25.11. og Erasmus Universitet (Rotterdam)
den 26.11 og holdt foredrag om »The statistical analysis
of error correction models«.
Tue Tjur holdt ved Dansk Selskab for teoretisk Statistiks
møde på Aarhus Universitet den 6.5 et foredrag
med titlen »Blockdesigns og elektriske netværk«.
I samarbejde med Avdelingen Ibr matematisk Statistik,
Lunds Universitet og Institut for matematisk
Statistik og Operationsanalyse, DTH afholdtes »Øresundssymposium
i statistik« i Lund den 25.9. Steen
Andersson holdt et foredrag med titlen »Forskellige
emner i multivariat analyse«. Martin Jacobsen holdt
et foredrag med titlen »Lidt om tælleprocesser«, og
Tue Tjur holdt et foredrag med titlen »Blockdesigns
og elektriske netværk«.
Anden virksomhed:
Inge Henningsen er medlem af konsistorium, konsistoriums
budget- og forretningsudvalg, forskningsudvalg
samt uddannelsesudvalg.
Søren Johansen er formand for programkomiteen
for International Statistical Institute's møde i Tokyo i
august 1987 og hovedredaktør af Scandinavian Journal
of Statistics.
Publikationer:
Andersson, S., Perlman, M.D.: Group-Invariant Analogues
of Hadamard's Inequality. Preprint, Institut
for matematisk Statistik Series 9, s. 31, København
1987.
The Lattice Structure of Orthogonal Linear Models
and Orthogonal Variance Component Models.
Preprint Series 11, s. 72, Institut for matematisk
Statistik, København 1987.
Asmussen, S., Thorisson, H.: A Markov chain approach
to periodic queues. Journal of Applied Probability
24, s. 215-25, Sheffield, England 1987.
Bertelsen, A.: On the problem of testing reality of a
complex multivariate normal distribution. Preprint
Series 3, s. 22, København 1987.
On the problem of testing reality of a complex multivariate
normal distribution, IL Preprint, Institut
for matematisk Statistik Series 8, s. 5, København
1987.
Dalgaard, P, Johansen, S.; The Asymptotic Properties
of the Cornish-Bowden — Eisenthal Median
Estimator. Journal of Statistical Planning and Inference
15, s. 279-99, Amsterdam, Holland 1987.
Hald, A.; Two Generalizations of the Problem of
Points by Bernoulli, de Moivre and Montmort.
Preprint, Institut for matematisk Statistik Series
10, s. 14, København 1987.
—; On the early history of life insurance mathematics.
Scandinavian Actuarial Journal 1987, s. 4-18,
Stockholm 1987.
Jacobsen, M.: Right censoring and the Kapian-Meier
and Nelson-Aalen estimators. Preprint Series 6, s.
53, København 1986.
Jensen, S.T. , Johansen, S.: Estimation of proportional
covariances. Preprint Series 1, s. 11, København
1987.
Jespersen, N.C.B.: On the structure of simple transformation
models. Preprint Series 1, s. 25, København
1986.
—: Histologic malignancy grading of invasive ductal
breast carcinoma. Cancer 60, s. 7, 1987.
Johansen, S.: Product integrals and Markov processes.
CWI Newsletter 12, s. 3-13, Amsterdam 1987.
—, Richard, G.: Product integrals and counting processes.
Centre for Mathematics and Computer Science
Report MS-R8707, s. 36, Amsterdam 1987.
-, Jensen, S.T: Estimation of proportional covariances.
Statistics and Probability Letters 6, s. 83-85,
Holland 1987.
—: Statistical analysis of cointegration vectors. Preprint
Series 7, s. 32, Institut for matematisk Statistik,
København 1987.
-, Richard, G.; Product integrals and counting processes.
Preprint Series 4, s. 36, Institut for matematisk
Statistik, 36, København 1987.
Nielsen, H.E., Haase, P, Blaabjerg, J., Stryhn, H.,
Hilden, J.; Risk factors and sib correlation in physiological
neonatal jaundice. Acta Pædiatrica Scandinavica
Bd. 76, s. 504-11, Danmark 1987.
Ramlau-Hansen, H., Jespersen, N.C.B., Andersen,
P.K., Borch-Johnsen , Deckert, T: Life insurance
for insulin-dependent diabetics. Scandinavian Actuarial
Journal 87, s. 19-36, Stockholm 1987.
Rootzén, H.: Extremes, loads and strengths. Preprint
Series 2, s. 9, København 1987.
—; A ratio limit theorem for the tails of weighted sums.
Annals of Probability 2, s. 20, Hay Ward, California
1987.
—, Leadbetter, M.R.; Ekstremal Theory for Stochastic
Processes. Preprint Series 5, s. 70, København 1987.
Tjur, T; Block Designs and Electrical Networks.
Preprint Series 6, s. 66, Institut for matematisk Statistik,
København 1987.
Contribution to discussion of "What is Analysis of
Variance" By T. P. Speed. Annals of Statistics 15, s.
1, USA 1987.
Steen Andersson
4. Datalogisk Institut
Stab:
VIP: Antal årsværk: 25.
Professorer: P.Johansen, N.D.Jones, J.Krarup,
P. Naur.
808 Universitetets årbog 1987
Lektorer: J. D. Andersen, N.Andersen, D. Chetverikov,
H. Clausen, J. Clausen, P. Darvas, R. Fairwood,
K. Hansen, G. Koch, L. B. Kovåcs, B. Pedersen,
J. Sand, S. Skelboe, E. Sveinsdottir, T. U. Zahle.
Adjunkter: J. Arnspang, j. Bansler, O. Danvy, E. Frøkjær,
P. Galle, U. Grolin, K.Grue, E.Jul, S.Olsen,
H. Tucker, P. Winter.
Kandidatstipendiater: A. Bondorf, K. Danielsen,
F. Froling, C. P. Lunau, T.Æ.Mogensen, M.Rosendahl,
H. Søndergaard, M. Tofte.
Eksterne lektorer: J.U.Dalgaard, T.J. Goldman,
P.R.Hansen, P. Holm, H.S.Jensen, P Lindgreen,
K.Madsen, B. Rosenkrands, T.Skovgaard, C. Topsøe-
Jensen.
Undervisningsassistenter: R. Hansen, K. H. Holm,
P.Høgh, M.Jensen, N.C.Juhl, S.Lauesen, J. L.
3Lauritsen, G.S.Pedersen, F". S. Sørensen, E.Thomsen,
P. Vestergaard.
Fondsansatte: Antal årsværk: 3,5.
P.U.Andersen, H.Dybkjær, K.Henriksen, K. Høglund,
M. Kjærulff, C. P. Lunau, J. McCullogh, K.
Storm, J. L. Tråff
TAP: Antal årsværk: 22.
S. Amundsen, I.Borch, H. Gundermann, S.Hansen,
I.ulHaq, B.Holst-Christensen, B. 1. Hougaard,
G. Howard, K. Høglund, E.Jacobsen, S.Jensen,
T.Jensen, I.Jørgensen, L.Jørgensen, N. Kahnam,
M. Kjærulff, P. A. Kaastrup, L. K. Lassen, S. Linden,
V. Læssøe, R. Løvgreen, L. Mathiesen, T. Meiborg,
E. M. Nielsen, R.Nielsen, T.Nielsen, L.Olsen,
K.Outzen, J. Palludan, K.P.Pedersen, L.Povlsen,
P. Rasmussen, N. Schachtschabel, R. Seindal,
V. Strobel, J. B. Sørensen.
Forskningsvirksomhed:
1. Datamatisk programudvikling som menneskelig aktivitet
Der arbejdes fortsat med studier over programudviklingens
psykologiske og filosofiske natur. Bestræbelserne
viser sig at nødvendiggøre afklaringer af programudviklingens
forhold til såvel den menneskelige
sproglighed, modeldannelse og menneskelig indsigt
mere generelt. Studierne støttes af empirisk orienterede
studenterprojekter (Peter Naur).
2. EDB-teknologiens indvirkning på virksomhedskulturen
Hensigten med forskningsprojektet er at udvikle metoder
og samarbejdsformer, der gør det muligt at afdække,
hvorledes indførelsen af ny teknologi påvirker
virksomhedskulturen. Det er yderligere målsætningen
at belyse, hvorledes indførelsen og anvendelse afedbteknologi
påvirker virksomhedskulturen i en række
konkrete virksomheder og / eller organisationer. Endelig
skal projektet bidrage med konkrete anvisninger
på, hvorledes det vil være rimeligt at fastholde bestemte
og ønskede kulturformer, når ny teknologi indføres
(Hasse Clausen).
3. EDB-fagets udvikling
Ligesom andre fag udvikler edb-faget sig med tiden, i
takt med den teknologiske udvikling. Nye metoder til
systemudvikling og nye programmeringsværktøjer tages
i anvendelse, arbejdsdelingen mellem forskellige
grupper af ansatte forandrer sig og der stilles nye krav
til arbejdskraftens kvalifikationer og uddannelse. Forandringerne
hænger sammen med udviklingen af basis-
teknologien (d.v.s. maskinel, basisprogrammel og
udviklingsværktøjer), med udbredelsen af nye ledelsesstrategier
og organisationsprincipper samt med
udviklingen i den internationale arbejdsdeling.
Formålet med dette projekt er at beskrive og analysere
denne udvikling. Vægten lægges især på at studere
den teknologiske udviklings konsekvenser for
kvalifikationskravene til edb-arbejdskraften og for arbejdsforholdene
inden for edb-faget. I første omgang
er det således planen at studere, hvordan de såkaldte
4. generationsværktøjer til systemudvikling vil blive
anvendt i praksis, og hvilken betydning de vil få for
organiseringen af systemarbejdet (Jørgen P. Bansler).
4. Styringsproblemer i det offentliges edb-anvendelse
Udvikling og indførelse af store datasystemer inden
for det offentlige har ofte været præget af betydelige
budgetoverskridelser, forsinkelser og systemer af skuffende
kvalitet. Problemerne er undersøgt i et historisk
studium med særlig vægt på arbejdet med at samordne
de statslige og kommunale datasystemer. Årsagerne
til vanskelighederne er mangeartede. Fremtrædende
er: Centralisering og forvaltningspolitiske interessemodsætninger,
utilstrækkelig datalogisk kompetence,
herunder dårlig brug af systemudviklingsmetoder
(Erik Frøkjær).
5. Systemudviklingsmetoder og prototypeudvikling
Arbejdet har især taget sigte på studier af programmeringsværktøjer
til brug ved prototypebaseret udvikling
af administrative edb-systemer; dvs. værktøjer
der understøtter en iterativ systemudviklingsform,
hvorunder alternative løsningsmuligheder undersøges
ved hjælp af et antal prototyper. Der er opstillet et
design for et rammesystem, kaldet Nimbus, som har
været nyttigt til konkretisering af ideer til faciliteter i
sådanne programmeringsværktøjer (Edda Sveinsdottir,
Erik Frøkjær, Martin Jensen).
6. Organisation af programudviklingsprojekter
Der foretages en teoretisk og empirisk analyse af,
hvordan programudviklingsprojekter bør organiseres
(Kaare Danielsen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 809
7. Design af et 4. generationsværktøj
En prototype af et multi-dimensionelt spread sheet er
blevet implementeret og afprøvet. På baggrund af erfaringerne
fra dette projekt designes et 4. generationsværktøj
(Kaare Danielsen).
8. Ækvivalens af database modeller
Projektets formål er at lave en oversigt over, hvad der
er skrevet om database ækvivalens. Ækvivalensbegrebet
bruges i forskellige betydninger, og der ønskes en
afklaring af disse med det formål bedre at kunne klassificere
databasesystemer (Torben U. Zahle).
9. Emerald: Et objektorienteret, fordelt system
I de senere år er det blevet nemt og billigt at sammenkoble
en række datamater via et lokalnet. Programmeringen
af sådanne systemer er derimod stadig vanskelig.
Emerald projektets mål er at simplificere programmeringen
af fordelte systemer ved at definere et
nyt programmeringssprog, Emerald, der er specielt
egnet hertil.
Sproget udmærker sig ved:
— at det er objektorienteret, idet al data repræsenteres
som objekter uanset størrelse — selv simple heltal er
objekter.
— at faciliteter til fordelt databehandling er medtaget
som en integreret del af sproget. Blandt andet kan
objekter frit flyttes fra datamat til datamat.
— at det i modsætning til tidligere objektorienterede
sprog, såsom Smalltalk, har et veludbygget typesystem.
— at sproget er designet med henblik på effektiv implementation
- simple operationer skal kunne udføres
lige så hurtigt som i traditionelle sprog til sekventiel
programmering, f.eks. Pascal.
Emerald er udviklet ved University of Washington i
samarbejde med Andrew Black, Henry Levy og Norman
Hutchinson (Erikjul).
10. Opdeling af hierarkier i objektorienterede systemer
Projektet går ud på at opdele klassehierarkiet i objektorienterede
programmeringssprog i to selvstændige
hierarkier. De to hierarkier er et type og et implementationshierarki.
I forbindelse med opdelingen er eksisterende
type algoritmer blevet undersøgt, og opdelingen
er baseret på en polymorph type algoritme, der er
anvendt i andre eksperimentelle programmeringssprog.
Implementationshierarkiet er opbygget af
selvstændige programstykker, der ved hjælp af information
fra typehierarkiet samles til enheder der implementerer
en type. I øjeblikket undersøges fordelene
ved nævnte opdeling (Charlotte Pii Lunau).
11. Semantikbaseret programbehandling
Der har været en næsten eksplosionsagtig vækst i brugen
af datamaskiner over de sidste 20 år og specielt
over det sidste tiår p.g.a. mikrodatamatens fremkomst.
På den anden side har væksten i antal afkvaliiicerede
dataloger været meget mindre. Resultatet er
den nu velkendte »programmelkrise«.
En måde at lette problemet er at muliggøre programmering
i specialiserede problemorienterede
sprog, som henvender sig til hver sin klasse problemer
og brugerkreds. Et alternativ er at bruge selve datamaskinen
som redskab til automatisk produktion af
programmel. Forskningsprogrammet drejer sig om
både teoretiske undersøgelser og praktiske eksperimenter,
der er relevante for begge metoder til at afhjælpe
programmelkrisen. Mere specifikt drejer det
sig om behandling af programmer som dataobjekter,
der kan udføres, analyseres, syntetiseres, transformeres
og verificeres — en behandling, der kræver kendskab
til og datamatisk systematisering af semantikken
for programmeringssprog.
Området blev identificeret af Det naturvidenskabelige
Fakultet som en af DIKUs »mærkesager« over en
femårs periode for forskningsplanlægning og er blevet
støttet af Statens naturvidenskabelige Forskningsråd
(Neil D.Jones).
12. Aspekter affunktions programmering, maskinarkitektur,
partiel evaluering og procendural reflektion
I forbindelse med MIX-projektet arbejdes der for øjeblikket
med udviklingen af en 'broforbindelse' mellem
partiel evaluering og procedure reflektioner, baseret
på identiteten af det behandlede sprog og metasproget.
Sammen med tre studerende fra DIKU arbejdes
med udvikling af en ny udgave af København-LISP
systemet (oprindelig udviklet af Olivier Danvy), og
yderligere med skrivning af en bog på dansk, en komplet
manual og en semantik (Olivier Danvy).
13. Automatisk programbehandling
Forskellige metoder til automatisk analyse/transformation/
konstruktion af programmer undersøges og
implementeres.
Dette omfatter bl.a. automatiske oversætter konstruktionssystemer
(Torben Æ. Mogensen).
14. Automatisk programbehandling
Forskningsprojektet omhandler semantikbaseret
automatisk programbehandling. Emnet omfatter programgenerering,
-transformation, - analyse og -optimering.
Programmer opfattes som dataobjekter. Begrebet
»program« skal forstås bredt, idet også udførbare
specifikationer såsom f.eks. denotations- semantikker
er omfattet. En programtransformationsmetode,
der indgår centralt i projektet, er partiel evaluering.
Ved brug af partiel evaluering er det muligt at
specialisere - og dermed optimere - generelle programmer
til specielle situationer hvor en del af programmets
inddata ligger fast. En vigtig anvendelse af
partiel evaluering og andre programgenereringsmeto810
Universitetets årbog 1987
der er automatisk oversættergenerering (Anders Bondorf).
15. Programtransformation
Projektets formål er at udvikle et programmeringssystem,
der med et fatal af styrende anvisninger fra brugeren
kan omsætte en problemnær (og derfor korrekt)
specifikation til et effektivt maskinprogram.
Specielt undersøges mulighederne for at benytte et
funktionsorienteret sprog eller et genskrivningssystem
som specifikationssprog, og der arbejdes med algebraiske
sider af sådanne sprogs og systemers syntaks og
semantik (Nils Andersen).
16. Logikprogrammering
Logikprogrammering handler om umiddelbar anvendelse
af logiske formalismer som programmeringssprog.
Inden for dette emne har der i indeværende
år fortrinsvis været arbejdet med datalingvistiske
problemstillinger, heriblandt såkaldte dataflowtræer.
Et dataflow-træ er et dekoreret træ hvor attributterne
danner et dataflow. Sådanne størrelser er tilsyneladende
fuldstændig ignoreret i den videnskabelige litteratur,
på trods af at de spiller en central rolle i mange
datamatiske sammenhænge, ikke mindst inden for
sprogbehandling. At det ikke udelukkende drejer sig
om sprogbehandling kan ses med eksempler fra datamatisk
behandling af grafer.
Inden for sprogbehandling kan træstrukturen passende
være syntakstræet. Attributterne kan være dybdekasus
og andre beskrivende attributter, og dataflow'et
kan bestemme processen som opbygger en semantisk
repræsentation for teksten. Hvis teksten er et
program i et programmeringssprog, kan den semantiske
repræsentation passende være en abstrakt kode.
Hvis teksten er en humansproglig tekst, så kan den
semantiske repræsentation passende være en prædikatlogisk
formel. Hvis teksten specielt er en humansproglig
forespørgsel til et databasesystem, så kan den
logiske formel repræsentere et program i et traditionelt
databaseforespørgselssystem.
Et tegn på at brugen af disse dataflow-træer er
frugtbar er, at de har formidlet en automatisering af
konstruktionen af sådanne semantiske oversættere ud
fra eksempler på tekster og deres ønskede semantiske
repræsentationer.
Det ser ud til, at denne metodik udgør den første og
hidtil eneste datamatiske løsning på det urgamle og
klassiske sprogtilegnelsesproblem; Hvordan forklares
det at menneskelige individer er i stand til at tilegne
sig sproglige færdigheder. Løsningen består af en,
ganske vist temmelig primitiv, datamatisk model.
Disse tanker er bearbejdet til en række publikationer.
Blandt andet er arbejdet med en disputats (med
den danske titel; Datamatisk logiko-semantisk induktion
og andre bidrag til datamatisk forståelse af humansproglige
tekster) blevet afrundet, vedrørende sådanne
automatiserbare metoder til konstruktion af logiske
programmer til semantisk analyse og oversættelse
til et bredt udpluk af logiko-semantiske repræsentationer
(Gregers Koch).
17. Automatisk oversættelse af fransk
Fransk grammatik, generelt; Udfærdigelse af regler
for de almindeligste franske sætningsstrukturer med
henblik på at bruge dem i en automatisk analyse.
Fransk grammatik, konstituenter; En beskrivelse af
de franske verbers valens, herunder en afvejning af,
hvilke sætningsled, man bør arbejde med i en automatisk
analyse. Der lægges særlig vægt på at præcisere
analysen gennem viden om hvert leds mulige konstituenter.
Automatisk syntaksanalyse; Udarbejdelse af et brugervenligt
edb-program, der gør det muligt at arbejde
med forskellige morfologiske, syntaktiske og valensmæssige
oplysninger på samme tid som man varierer
sin sprogbeskrivelse (grammatik).
Dybdestrukturer; Afvejning af, hvilke franske sætningsstrukturer,
der direkte kan bruges i en automatisk
oversættelse, og hvilke der først må underkastes en
nærmere semantisk orienteret analyse (Franz Froling).
18. Logikprogrammering og videnbaserede systemer
Logikprogrammeringsbegreber og Prolog-teknikker
er udviklet til brug ved videnbaseret modellering og
delvis automatisk problemløsning på forskellige områder.
Systemet for design af bygningsgrundplaner, som
blev udfærdiget sidste år, er blevet udbygget og inkluderer
nu flere arkitektoniske begreber (lys, nonrektangulære
former, krævede og forbudte forbindelsesveje).
En ny videnbaseret prototype indenfor maskinteknik
er blevet udviklet til design af pakninger. Systemet
er skrevet i logikprogrammeringssproget Prolog. Det
kan hjælpe en ingeniør med at lave et pakningsdesign
på forskellige måder; materialevalg, ingeniørberegninger,
afprøvning, beskrivelse og undersøgelse af fysiske
processer (begrebsmæssigt, praktisk).
Forskning er påbegyndt vedrørende beskrivelse af
relationsdatabasebegreber ved hjælp af logikprogrammering
(Låszlå Béla Kovåcs).
19. Kombinatorisk edb-generering af bygnings planer
Projektet, der er afsluttet i løbet af året, har haft til
formål at undersøge datamatens muligheder som
hjælpeværktøj i kreativt designarbejde; mere specifikt
i arkitekters skitsering af grundplaner for bygninger
eller bebyggelser. Foruden en tidligere publiceret artikel
om resultater af en forundersøgelse er arbejdet indtil
videre dokumenteret ved fire forskningsrapporter i
DIKUs »blå serie«, som hver behandler et aspekt,
nemlig henholdsvis; (I) Generelle metodeovervejelDet
naturvidenskabelige Fakultet 811
ser. (2) Et matematisk veldefineret »skitsebegreb«,
der bruges til at styre en kombinatorisk søgning efter
løsninger, der opfylder givne krav om størrelse og placering
af rum m.v., via klasser af tilnærmede løsninger
med stigende grad af præcision. (3) Et formelt specifikationssprog
for beskrivelse af de løsninger, man ønsker
maskinen skal generere. (4) En ny, anvendelsesuafhængig
søgemetode, »Branch & Sample«, der muliggør
udtagning af repræsentative, jævnt fordelte
stikprøver af løsninger i tilfælde, hvor der (som ofte
ved design af bygningsplaner) er for mange teoretisk
brugbare løsninger.
Artiklen og de fire rapporter er sammen med en offentlig
forelæsning, der blev afholdt i august, blevet
godkendt som grundlag for tildeling af licentiatgraden
i datalogi (Per Galle).
20. Kombinatoriske algoritmer til paralleldatamat
Første fase i undersøgelsen af sammenhængen mellem
beskrivelsen af parallelle algoritmer (i form af bl.a.
specifikation af egenskaberne med hensyn til kommunikation
i den forudsatte maskinarkitektur) og den
faktiske inplementation af algoritmerne på en konkret
— men arkitektonisk anderledes — multiprocessor er
gennemført, bl.a. gennem studenterprojekter på instituttets
iPSC Hypercube.
Der arbejdes nu med et konkret problem, grafopdelingsproblemet,
med stor praktisk relevans i forbindelse
med løsning af lineære ligninger og dataanalyse.
Problemet er blandt de sværeste kombinatoriske problemer,
og i projektet afprøves dels heuristiske, dels
eksakte metoder til dets løsning. Herigennem afprøves,
hvorvidt det med den eksisterende arkitektur er
muligt for et problem af denne type at opnå en hastighedsforøgelse
svarende til antallet af processorer ved
afvikling af metoderne på en paralleldatamat (Jens
Clausen, Jesper Tråff).
21. Numeriske algoritmer til paralleldatamat
I samarbejde med prof. I. N. Hajj fra University of Illinois
er der udviklet en algoritme til parallel LU-faktorisering
og løsning af lineære ligningssystemer med
blok tridiagonale (båndformede) matricer. Algoritmen
er implementeret på DIKU's hyperkubus paralleldatamat
iPSC/d5 af Per Ulfkjær Andersen.
LU-fak toriseringen er baseret på en omordningsstrategi,
hvor et sæt skillevariable og -ligninger
identificeres og ordnes sidst, så ligningssystemet optræder
som en samling forbundne delsystemer. Delsystemerne
LU-faktoriseres i parallel, så skilleligningerne
ender delvis faktoriserede med samme struktur som
det oprindelige system. Algoritmen anvendes nu på
skilleligningerne osv., indtil systemet er fuldstændig
faktoriseret.
Anvendes algoritmen på en båndmatrix af dimension
n og båndbredde 2 m + 1, har algoritmen komplexiteten
0(m3(c + log2(n/m))), hvor c er en konstant.
når der er p = (1 + n/m) /2 processorer til rådighed.
Er der et fast antal processorer p til rådighed, opnår
algoritmen en speed-up over en sekventiel algoritme
på S ~ p/3.
Algoritmen er i sin nuværende form kun effektiv for
m<<n, men der arbejdes med modifikationer, som
skal råde bod på dette (Ibrahim N.Hajy, Stig Skelboe).
22. Kombinatorisk optimering
Med udgangspunkt i en opgave stillet af Danmarks
Lærerhøjskole i forbindelse med faget »Datalogisk
Praktik« har vi beskæftiget os med matricer af ikkenegative
heltal med givne række- og søjlesummer. I
første omgang er anvist en såkaldt »grådig« algoritme,
der enten finder et sådant arrangement af heltal eller
stopper hvis løsninger ikke findes. Algoritmen er ledsaget
af et særligt simpelt bevis samt en syntese af den
relevante litteratur siden 1957, hvor problemet oprindeligt
var beskrevet.
Det betragtede problem kan generaliseres til at omfatte
bl.a. maksimal parring i en todelt graf, et klassisk
optimeringsproblem med mange anvendelser. Det er
endnu uvist, om en tilsvarende algoritme vil kunne løse
alle datatilfælde eller kun visse familier af sådanne.
De videre studier har bl.a. til formål at karakterisere
de datatilfælde, hvor algoritmens gyldighed kan vises
(Jens Clausen, Jakob Krarup).
23. Lokalisering
Studiet af lokaliseringsmodeller, hvor kunder eller
brugere af et system fordeler fx. en række ugentlige
besøg på to eller flere faciliteter, således at den endelige
fordeling kan beskrives som en ligevægtstilstand, er
fortsat. Hovedresultatet er, at lokaliseringsmønstret
kan variere med kundernes adfærd og at evt. forhåndsviden
herom derfor bør tages med i overvejelserne, når
der træfies beslutning om faciliteternes placering. I
årets løb er udarbejdet en artikel om de præliminære
resultater; arbejdet blev efter invitation fremlagt ved
IFORS-kongressen i Buenos Aires (Jakob Krarup,
Martine Labbe).
24. Optimale stencils
Stencils (beregningsmolekyler) benyttes til at estimere
partielle afledede af reelle funktioner, hvis værdier
kun er givet for en diskret mængde af argumenter. Karakteristisk
for stencils er, at de indeholder mange parametre,
der især har betydning for stencil'ens anvendelighed
i tilfælde af unøjagtige (fejlbehæftede) funktionsværdier.
En sandsynlighedsteoretisk model for
denne fejl har gjort det muligt at udlede nye stencils,
der ifølge modellen, skulle være optimale (Jørgen
Sand).
25. Kontraktivitetsteoretiske værktøjer
Kontraktivitetsteori er et ofte nyttigt værktøj til at
812 Universitetets årbog 1987
etablere stabilitetsresultater for dynamiske systemer,
der indeholder variable parametre. Dette skyldes, at
teorien gør det muligt at opstille krav, der dels er tilstrækkelige
for at systemerne er stabile og dels kan verificeres
ved analyse af systemernes lokale opførsel.
I forbindelse med de (diskrete) dynamiske systemer,
der fremkommer ved numerisk løsning af sædvanlige
differentialligninger, har de hertil udviklede
kontraktivitetsteoretiske krav dog ofte været for restriktive,
og der arbejdes for tiden med nye typer af
vektor-normer, der tillader en tilpasning af kravene til
flere af de i praksis forekommende løsningsmetoder og
differentialligninger (Jørgen Sand).
26. Multira te integrationsmetoder
Ved simulering af digitale integrerede elektriske
kredsløb vinder den såkaldte bølgeform relaxtionsmetode
stigende udbredelse. Metoden kan på en meget
naturlig måde udnytte multirate integrationsmetoder
og henter en stor del af sin effektivitet herfra.
Bølgeform relaxationsmetoden med multirate integration
har været anvendt med succes i flere år, uden
at stabilitetsegenskaberne har været kendt. Nærværende
forskningsprojekt er nu begyndt at komme med
teoretiske stabilitetsresultater, foreløbig kun for simple
testproblemer, men mere generelle resultater er på
vej. De foreløbige resultater viser, at multirate princippet
fører til svagere stabilitetsegenskaber, end man
kunne have håbet, men på den anden side demonstrerer
rutinemæssig brug af metoderne, at dette ikke ødelægger
deres praktiske anvendelighed (Stig Skelboe).
27. Indlæring
En teori for indlæring af den amerikanske psykolog
Guthrie er givet en præcis formulering, og det er bevist,
at teorien kan lære periodisk gentagelse uden på
forhånd at kende periodens starttidspunkt eller dens
længde.
Studerende på kurset datalogi 1 har programmeret
algoritmen og udført eksperimenter i »maskinindlæring
« (Peter Johansen).
28. Datamatsyn
Et billede kan til beregninger repræsenteres ved en tabel
af tal som i hvert punkt angiver lysintensiteten i det
pågældende punkt. Der findes dog andre måder at
repræsentere den samme information. Et eksempel er
ved fourier koefTicienterne for en båndbegrænset funktion
af to variable.
I projektet undersøges den såkaldte toppunktsrepræsentation.
Man kan sige at et toppunkt er det sted i
billedet og den »sløringsgrad« ved hvilken en »detalje
« forsvinder. På denne måde kan et billede beskrives
ved samlingen af sine »detaljer«. Detajer og sløringsgrad
kan gives en præcis matematisk formulering.
Sideløbende med den teoretiske undersøgelse har
stud.scient. Hans Dybkjær programmeret beregningen
af et billedes toppunkter. Det er hensigten at anvende
toppunkterne til analyse af billedets indhold,
specielt at opdele det i områder (segmentering), samt
til at sammenligne to billeder med henblik på at beregne
afstanden til punkter i den scene som afbildes (Peterjohansen).
29. Udvikling af metoder til stereoanalyse afbilleder
Forskningsprojektet omhandler analyse af et eller typisk
flere billeder af en scene. Formålet er at rekonstruere
scenens rumlige form. Konkret analyseres stereobilleder
digitaliseret fra fly- eller satellitbilleder
samt stereobilleder fra to CCD kameraer. Rekonstruktion
af en scenes rumlige form kan f.eks. udnyttes
i navigation af en robot i ukendte omgivelser. En anden
anvendelse er automatisk konstruktion af topografiske
kort fra fly- eller satellitbilleder. Endvidere
kan eksperimenter med stereoalgoritmer muligvis øge
forståelsen af visse »tidlige« processer i stereosynet
hos mennesket. Forskningsprojektet omfatter (ud over
metoder til stereoanalyse) også andre metoder hvorved
tredimensional information af en scene kan tilvejebringes
ud fra billedinformation. Her kan f.eks.
nævnes »form fra gråtonevariation«, »form fra konturer
« og »form fra tekstur«. Endvidere kan tredimensional
information også tilvejebringes ud fra en
billedserie af en scene i bevægelse. For samtlige metoder,
måske bortset fra stereometoden, gælder, at ingen
pålidelige algoritmer endnu er blevet udviklet. Forskningsfeltet
er således overordentligt interessant (Søren
Olsen).
30. Lokal kinematik i datamatsyn
Forskning i datamatsyn involverer elementer af matematik,
fysik, datalogi, psykologi og fysiologi. Forskningen
er derfor ofte inspireret via tværfaglige seminarer
og workshops og publiceres i en bred vifte af tidsskrifter.
Ved at analysere en eller flere billedsekvenser, optaget
af et eller flere perspektiviske kameraer, der bevæger
sig relativt til en flade, ønskes position, geometri af
enhver orden samt bevægelsen af fladen bestemt. Den
videnskabelige metode har i det forløbne år været matematisk
analyse af nogle nøglespørgsmål, opstilling af
eksakte teorier i forskellige idealiserede fysiske verdener
samt illurtration af disse ved datamatiske eksperimenter.
Hovedresultaterne er som følger:
Vedrørende optisk bevægelse: Gyldighedsområdet
for den klassiske optiske bevægelsesligning er afklaret
og påstande i litteraturen afvist. Et uendeligt sæt af
bevægelsesligninger, indeholdende den klassiske optiske
bevægelsesligning, er udledt. Nye lineære metoder
til bestemmelse af optisk bevægelse af en given orden
er udledt. En egenskab ved førsteordens optisk bevægelse
er udledt.
Det naturvidenskabelige Fakultet 813
Vedrørende optisk acceleration: Optisk acceleration
er defineret, dets relation til optisk bevægelse
samt metoder til dets bestemmelse er diskuteret. Det
er vist, at ved accelererende, men ikke roterende bevægelse
i et kraftfelt med kendt acceleration (en hoppende
iagttager i jordens tyngdefelt, etc.), kan såvel afstand
som hastighed af den iagttagne flade bestemmes
absolut, og ikke blot relativt, som hidtil antaget i litteraturen.
Vedrørende direkte fladebestemmelse; Metoder
udledes til direkte bestemmelse af afstand, geometri
og hastighed af en flade, uden beregning og anvendelse
af hverken optisk bevægelse eller optisk acceleration.
Det påvises at perspektivisk afbildning ikke kan
opfattes som lokal ortografisk, som hidtil antaget i store
dele af litteraturen. De lineære bestemmelsessystemer
bliver regulære, hvis fladens albedo lokalt varierer
tilstrækkeligt. Teorierne udvides til et aggregat
af okularer; herved kan alle ønskede størrelser bestemmes
absolut, også afstand og hastighed, uden anvendelse
af optisk bevægelse eller optisk acceleration eller
bestemmelse af korresponderende punkter, de enkelte
okularer imellem dvs. uden løsning af 'stereo korrespondance
problemet' (Jens Arnspang).
31. Datamatsyn og probabilistiske metoder
Der studeres anvendelsen af probabilistiske metoder i
forbindelse med datamatsyn bl.a. i form af kausale
network til modellering af fortolkningen af scener.
Disse teknikker forventes bl.a. at kunne benyttes på
følgende måder:
— til at repræsentere fundamentale bindinger i billeddannelsesprocessen,
— til at modellere nogle af de stærke forudsætninger
som anvendes af biologisk syn ved fortolkning af
scener, så som symmetri og regelmæssighed af objekter,
og kunne løse problemer med inkonsistente
fortolkninger,
— til at håndtere usikkerhed ved billedfortolkning og
— til at kombinere fakta fra de forskellige kilder så som
højniveauviden.
Det er meningen, at der i begyndelsen skal arbejdes
med enkle billeder og simple objekter og emner, afledt
af datamatgenererede modeller og TV-billeder (Roger
Fairwood).
32. Arkitektur med brugergrænseflade styresystemer
(BGSS)
I de senere år er der opstået to forskellige modeller for
BGSS (Seiheim og Seattle modeller). Disse modeller
tager højde for en del af de faciliteter, man kunne forvente
at finde i en brugergrænseflade - men ikke alle.
Forskningen koncentreres idag omkring fleksible brugergrænseflader,
som kan struktureres af brugeren
selv, uanset det er et CAD/CAM system eller et kontorsystem.
Data & Control flow modeller: Der er to væsentlige
aspekter i en brugergrænseflade - data gennemkørsel
og kontrolinitiativ - hvis man kan lave tilfredsstillende
modeller af disse, kan man løse programmørens såvel
som brugerens grænsefladeformulering og derved
fastsætte BGSS arkitekturen (Hugh Tucker)
33. Elektronisk trykning - datatryk
Udforskning af brugergrænseflader (user interfaces)
ved Desktop Publishing systemer foregår med sammenligning
af visuelle WYSIWYG (What You See Is
What You Get) systemer med markup languages som
GML, Laser-I- og andre SGML (Standard Generalized
Markup Language) orienterede datatryk systemer.
Med brugerkredsens udvidelse fra typografer til
kontorfolk er der et behov for at forbedre brugergrænseflader
for disse systemer.
Brugerens anvendelse af macro sprog indenfor PDL
(Page Description Languages) for datatryk systemer:
Det er meget afgørende for anvendelsen af datatryk
systemer, at brugeren kan modificere sit output. En
god måde at gøre det på er med et macro sprog, som er
nemt at bruge og at fortolke. Eksempler på eksisterende
systemer, som forskningen omhandler, er: Laser-I-,
TEX og PostScript (Hugh Tucker).
34. Ekspertsystemer
Ekspertsystemer er programmer, der kan øge anvendeligheden
og udnyttelsen af højteknologisk specialistviden.
En brugbar opdeling af et ekspertsystem er:
domænedatabasen (der indeholder viden om anvendelsesområdet),
inferensmaskinen (som udvælger viden
og træffer beslutninger) og brugergrænsefladen.
Der arbejdes på metoder til opbygning af domænedatabasen
ved at kombinere strukturelt formuleret ekspertviden
med empiriske data indsamlet fra anvendelsesområdet,
med henblik på en modsigelsesfri og »korrekt
« (eventuelt verificerbar) beskrivelse af ekspertsystemets
anvendelsesområde. Desuden arbejdes der
med forskellige modeller for inferensmaskinen De udviklede
metoder afprøves i praksis, dels på medicinsk
diagnosticering i samarbejde med en lægegruppe på
Hvidovre Hospital, dels i forbindelse med eksperimenter
med at få robotter til at genkende og håndtere
objekter, der bliver overvåget af TV-kameraer (Jens
Damgaard Andersen).
35. Kontrolstrategier i videnbaserede systemer
Projektets formål er at opbygge en prototype af et såkaldt
»blackboard-paradigme« for videnbaserede systemer.
Paradigmer af denne type har vist sig særlig
relevante i forbindelse med videnbaserede systemer
for problemer, hvor integration af viden fra uafhængige
kilder er påkrævet.
I systemer baseret på blackboard-paradigmet opsamles
viden i separate delsystemer, som bidrager til
problemløsningen ved at opdatere en fælles database
(blackboard). En af de centrale, og langt fra klarlagte.
814 Universitetets årbog 1987
problemstillinger i denne sammenhæng er specificeringen
af overordnede problemløsningsstrategier
(kontrolstrategier). Foruden de sædvanlige faciliteter,
som man plejer at finde i blackboard-paradigmer
(blackboard, blackboard monitor, inference maskine,
faciliteter til opbygning af delsystemer), vil det nye paradigme
derfor indeholde særlige faciliteter til sammenfletning
af domæneviden med kontrolstrategier
(skeduler, agenda).
Paradigmet vil blive afprøvet på et videnbaseret system
til diagnose af et kraftværk. Undersøgelsen vil
først og fremmest fokusere på paradigmets fleksibilitet
med hensyn til formuleringen afkontrolstrategier (Pawel
Winter).
36. Videnhjemtagning om ekspertsystemer på mikrodatamater
En systematik til karakteristik af ekspertsystemværktøjer
og deres brug er opstillet og en undersøgelse af
seks værktøjer gennemført (DIKU rapport 87/2).
Værktøjerne blev indkøbt i 1986 på en studietur til
USA i forbindelse med et videnhjemtagningsprojekt
støttet af Teknologistyrelsen (Edda Sveinsdottir, Erik
Frøkjær).
37. Robot programmering
Der arbejdes med udvikling af metoder til opgaveorienteret
(task level)programmering af sensorstyrede
robotter. Opgaven omfatter bl.a. robotstyre- og kontrolsystemer,
som tillader reaktion på sensoriske data
under afvikling af robot bevægelser. I dette arbejde benyttes
resultater fra datamatsynforskningen: low level
vision samt modelbaseret objektgenkendelse (Jens
Damgaard Andersen).
38. Datakommunikationsprogrammel
Projektet har til formål at undersøge hvorledes en
klasse af tidstro systemer, d.v.s. datanetprogrammel,
bedst struktureres set på baggrund af ISO's arbejde
og de protokoller og tjenester der dermed standardiseres.
Der har været arbejdet med procesopdeling, procesgrænseflader
og ressourcekontrol. Der sigtes mod
realisering af en model programmeret i Modula-2
(Klaus Hansen).
Anden virksomhed:
Arrangement af Workshops:
Systematisk Realisering af Kommunikationsprotokoller,
Hanstholm, 27/9-1/10 (Klaus Hansen).
Fourth Copenhagen Workshop on Computational
Vision, DIKU, 23/11-26/11 (PeterJohansen).
Partial Evaluation and Mixed Computation, GI.
Avernæs, Ebberup, 19/10-23/10 (Neil D.Jones).
Datalogisk Kollokvium, DIKU, fredage året rundt
(Neil D.Jones).
Udgivervirksomhed m.v.:
Jens Clausen er europæisk redaktør af COAL-Newsletter
(Committee on Algorithms, Mathematical Programming
Society) samt referent for BIT og European
Journal ofOperational Research.
Per Galle er referent for European Journal ofOperational
Research.
Neil D.Jones var referent for Fællesmarkedets
ESPRIT projekt GENESIS.
Jakob Krarup er medlem af redaktionskomiteen for
Advances in Management Studies, Annals of Operations
Research, Discrete Applied Mathematics, European
Journal of Operational Research, JORBEL og
OR Spektrum.
Peter Naur er redaktør for området Computer Science
ved BIT.
Jørgen Sand er referent for BIT.
Stig Skelboe er medredaktør af BIT samt referent
for BIT, IEEE Transactions ofCurcuits and Systems
og IEEE Transactions on Computer-Aided Design of
Integrated Curcuits and Systems.
Rejser og gaster:
Jens Damgaard Andersen holdt foredraget »Operational
and model-theoretical semantics for inference systems
with probability - weighted rules« ved AIWorkshop
on Inductive Reasoning, Forskningscenter,
Risø.
Jørgen P. Bansler holdt foredraget »Systemudviklingens
teorihistorie« ved Nordisk Symposium om
Teknologi og Arbejdsliv, Klarskovgaard.
Anders Bondorf holdt foredraget »Towards a selfapplicable
partial evaluator for term rewriting systems
« ved Workshop on Partial and Mixed Computation,
GI. Avernæs.
Olivier Danvy holdt foredraget »Across the bridge
between reflection and partial evaluation« ved Workshop
on Partial and Mixed Computation, GI. Avernæs.
Klaus Hansen holdt foredraget »Naming and Adressing
« ved NORDUNET-87, Helsinki.
Peter Johansen holdt følgende inviterede foredrag:
»Computing the toppoints of an image« ved Workshop
on Computer Vision, Stockholm samt »Automatic
3-dimensional data acquisition from visual data«
ved International Coloquium on Progress in Terrain
Modelling, DTH.
Neil D.Jones holdt det inviterede foredrag »The
theory and practice of automatic program specialization
« ved The Third Workshop on the Mathematical
Foundation of Programming Language Semantics, i
New Orleans, USA. På samme rejse holdt han foredrag
på University of Missouri og Kansas State University.
Han besøgte INRIA (ITnstitute Nationale de
Recherche en Informatique et l'Automatique), Sophia-
tipolis, Frankrig i fem uger. Han blev optaget
som medlem af og afholdt foredrag ved International
Det naturvidenskabelige Fakultet 815
Federation of Information Processing Societies Working
Group 2.2 (Formal Description of Programming
Concepts): »Binding time analysis in programming
languages«. Neil Jones besøgte to steder i Paris: INRIA
og l'Ecole Polytechnique samt tre steder i England:
Cambridge University, Imperial College (London)
og Bristol University. Han holdt et eller to foredrag
hvert sted. Han holdt foredragene »Automatic
program specialization: a re-examination from basic
principles« og »Challenging problems in partial evaluation
and mixed computation« samt deltog i den afsluttende
paneldiskussion ved Workshop on Partial
and Mixed Computation, GI. Avernæs.
Eric Jul holdt foredraget »Fine-grained mobility in
the Emerald system« ved ACM Symposium on Operating
Systems Principles, Austin, Texas. Han har
desuden tilbragt sommeren 1987 samt en kortere periode
i efteråret 1987 ved University of Washington,
Seattle.
Gregers Koch har holdt foredragene »Semantic
induction and lexical-functional grammars« ved AIWorkshop
on Inductive Reasoning, Risø, »Prolog in
the automation of the semantic component« ved Eighteenth
ACM Technical Symposium, Saint Louis,
Missouri, »Computational semantic induction« ved
SAIS-87, Uppsala »On logico-semantic induction«
ved Second International Workshop on Natural Language
Understanding and Logic Programming, Vancouver,
B.C. og »A technical perspective on expert systems,
modern grammars, semantic abstraction, and
their implementations« ved Fifth Symposium on Empiricai
Foundations of Information and Software
Sciences (EFISS), Risø.
La'szlo' B. Kova'cs tilbragte de sidste to uger af september
1987 ved Computer Research and Innovation
Center, Budapest.
Jakob Krarup holdt foredraget »Optimal location:
minisum versus equilibrium allocation« ved
IFORS'87 1 Ith Triennial Conference on Operational
Research, Buenos Aires. Han har desuden foretaget
adskillige rejser i forbindelse med forskningssamarbejde:
Computer and Automation Institute under
Hungarian Academy ofScience, CORE ved Université
Catholique de Louvain, RUTCOR ved Rutgers
University, New Jersey, The George Washington
University, Washington D.C., University of California,
Berkeley, Swinbourne Inst. of Technology, Melbourne
samt Australian Operational Research Society,
Sydney.
Torben Æ. Mogensen holdt foredraget »Partially
static structures in a self-applicable partial evaluator«
ved Workshop on Partial Evaluation and Mixed Computation,
GI. Avernæs.
Peter Naur holdt det inviterede foredrag »Programming
studied from case activity records« ved
Fith Symposium on Emperical Foundations of Information
and Software Sciences.
Søren I. Olsen har holdt foredragene »Stereo analysis
and surface reconstruction« ved Workshop on
Computervision, Stockholm, og »A multi resolution
stereo algorithm« ved 4th Copenhagen Workshop in
Computational Vision.
Jørgen Sand holdt foredraget »Choices in contractivity
theory of one-leg and multistep methods« ved
12th Biennial Conference on Numerical Analysis,
Dundee, Scotland.
Stig Skelboe holdt det inviterede foredrag »Stability
properties of linear multirate formulas« ved 1987 European
Conference on Curcuit Theory and Design,
Paris, samt foredraget »A multilevel parallel solver for
banded linear systems« ved 12th Biennial Conference
on Numerical Analysis, Dundee, Scotland.
Torben U. Zahle holdt foredraget »A comparison of
selfcontained and embedded database languages« ved
VLDB87.
DIKU har i 1987 haft følgende gæster på kortere
varende besøg: D. A. Schmidt, Martine Labbé, Peter
Wegner, Albert E. Ruehli og Gustaf Soderlind.
Følgende gæster har opholdt sig på DIKU i en lidt
længere periode: Olivier Danvy (12 måneder), Peter
Darvas (7 måneder), Dimitri Chetverikov (6 måneder),
Roger Fairwood (5 måneder), Keisuke Toyama
(4 måneder) samt Jonathan McCullough, Marek
Rycko, Marciej M. Syslo, John Launchbury, Valerie
Belton og Stanislav Walukiewicz (alle 1 måned).
Publikationer:
Andersen, J.D.: The use of systolic arrays in robot vision.
Computer Applications in Production and Engineering,
K. Bø, L. Estesen, P. Falster, E. A. Warman,
s. 111-25, Amsterdam, New York 1987.
Arnspang, J.: Depth from Photometric Motion. Proceedings,
5'th Scandinavian Conference on Image
Analysis, Stockholm, June 1987, Jan-Olof Ekhlundh,
s. 505-12, Stockholm 1987.
Bamler, J.: Systemudvikling - Teori og historie i skandinavisk
perspektiv. Lund 1987, 242 s.
-: Syv samtaler om systemarbejde. DIKU-Rapport,
Datalogisk Institut 15, s. 72, København 1987.
Borch, L, Krarup, J.: DIKU's puljestøttede internationale
aktiviteter i 1986. DIKU-Blad, Datalogisk
Institut 3.2, s. 23, København 1 987.
Christensen, A., Zahle, T.U.: A Comparison of Self-
Contained and Embedded Database Languages.
Proceedings of the Thirteen'th International Conference
on Very Large Data Bases, Brighton, England,
1987, P. M. Stocker, W. Kent, P. Hammersley,
s. 209-16, Los Altos, USA 1987.
Clausen, J.: A New Family of Exponential LP-problems.
European Journal of Operations Research
32, l,s. 10, Holland 1987.
—: A Note on the Edmonds-Fukuda Pivoting Rule for
Simplex Algorithims. European Journal of Operations
Research 29, 3, s. 6, Holland 1987.
816 Universitetets årbog 1987
EDB mini-ordbog. København 1987, 48 s.
Galle, R: A Formalized Concept of Sketching in
Automated Floor Plan Design. DIKU Rapport
87/3, s. 177, København 1987.
—: Branch & Sample: Systematic Combinatorial
Search With out Optimization. DIKU Rapport
87/5, s. 73, København 1987.
—; A Basic Problem Definition Language for Automated
Floor Plan Design. DIKU Rapport 87/4,
s.l 13, København 1987.
—: Computer Methods in Architectural Problem
Solving: Critique and Proposals. DIKU Rapport
86/6, s. 32, København 1985.
Johansen, P.: Computing the Toppoints of an
Image. Progress in Terrain Modelling. Proceeding
of Int. Colloq., P. Frederiksen, O. Jacobi
(red.), s. 7, Danmark 1987.
—; An algorithm for machine learning. Proceedings
from AI-Workshop on Inductive Reasoning: Managing
Empiricai Information in AI-systems.,
Risø National Laboratory (eds), s. 11, Risø 1987.
Jones, N.D.: DIKU: The institute of computer
science at Copenhagen University. DIKU Rapport
I, s. 33, København 1987.
—: Flow analysis oflazy higher-order functional programs.
Abstract interpretation of declarative languages,
S. Abramsky C. Hankin, s. 20, Chichester,
England 1987.
—, Søndergaard, H.: A semantics-bassed framework
for the abstract interpretation of prolog. Abstract
interpretation of declarative languages, S.
Abramsky, C. Hankin, s. 20,Chichester, England
1987.
—: Towards automating the transformation of programming
language specifications into compilers.
DIKU Rapport 9, s. 60, København 1985.
-, Mycroft, A.: Data flow analysis of applicative
programs using minimal function graphs. Conference
recond of 12th ACM Symposium on principles
of programming languages, Association for
Computing Machirery (eds), s. 11, St. Petersburg,
Florida, USA 1986.
Koch, G., Spang-Hanssen, E.: Sproganalyse og -generering.
Nogle datalingvistiske prolog-programmer
til undervisning. København 1987, 75 s.
Kovacs, L.B.: Logic Programming Systems Development
for Floor Plan Design. DIKU Rapport
87/13, s. 1-57, København 1987.
Olsen, S.L: The design and analysis of a feature
based stereo algorithm. DIKU Rapport 18, s.
200, København 1987.
Skelboe, S.: Stability properties of implicit linear
multirate formulas. Proceedings of the European
Conferenceon Circuit Theory and Design, 1987,
R. Gerber (ed.), s. 6, Paris 1987.
—: Stability properties of linear multirate formulas.
DIKU Rapport 86/13, s. 37, København 1987.
Winter, R: Steiner problem in networks: A survey.
Networks 17, s. 129-67, New York 1987.
—: Steiner problem in Halin networks. Discrete Applied
Mathematics 17, s. 281-94, Holland 1987.
-: Generalized Steiner Problem in Series-Parallel
Networks. Journal of Algorithms 7, 4,s. 549-66,
USA 1986.
Zahle, T.U.: Udviklingen inden for databaseområdet.
På job i edb-branchen 1986-1991, Jens
Clausen (ed.), s. 10-12, København 1986.
Stig Skelboe
Det naturvidenskabelige Fakultet 817
Biologi
1. Institut for biologisk Kemi B
Historie:
I forbindelse med Agnete Munch-Petersens udnævnelse
til professor blev Institut for biologisk Kemi B
etableret i 1967 som en delvis selvstændig afdeling af
Institut for biologisk Kemi.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 15.
Professor: Agnete Munch-Petersen (indtil 1/10-87).
Lektorer: Karin Hammer (orlov fra 1/5-87), Jesper
Hoffmeyer, Kaj Frank Jensen, Bente Mygind, Jan
Neuhard, Per Nygaard.
Adjunkt: Bjarne Hove-Jensen.
Seniorstipendiat: Peter Poulsen.
Kandidatstipendiater: Alfonsus Bonekamp, Gert
Dandanell, Claus Emmeche, Mogens Kilstrup, Dan
Nilsson, Li Mei Meng, Hans Henrik Saxild, Michael
Theissen.
TAP: Antal årsværk: 7,7.
Jenny Christensen, Tonny Dedenroth Hansen, Nina
Jensen, Edith Pedersen, May Britt Prahm, Lise
Schack, Peter Schmidt, Elisabeth Stauning.
Tekniske assistenter: Anny Biihring, Lizzie Ekeløf.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning har som samlende mål en kortlægning
af cellernes nukleosid- og nukleotidstofskifte.
Nukleotiderne er forstadier til cellens nukleinsyrer,
RNA og DNA. Vi forsøger at belyse dette stofskifte og
dets kontrol både på et genetisk, biokemisk, et molekylærbiologisk
og et fysiologisk niveau. Således oprenser
vi de involverede proteiner (enzymer, regulatoriske
proteiner, transportproteiner), undersøger bindingen
mellem de regulatoriske proteiner og DNA, samt bestemmer
den cellulære lokalisation af transport proteinerne.
Specifikke gener, såvel som regulatoriske, klones
og kortlægges fysisk, og deres primære struktur bestemmes.
De områder af generne, som er af betydning
for deres ekspression, identificeres ved transkriptionsanalyser
in vivo og in vitro, ved subkloning af udvalgte
områder i generne i specifikke ekspressionsvektorer og
ved site directed mutagenese. Disse metoder benyttes
også til identifikation af katalytiske områder og ligandbindingsites
i proteinerne. Endelig søges konklusionerne
bekræftet/afkræftet ved fysiologiske og genetiske
studier af de oprindelige bakterier.
Som modelorganismer anvender vi såvel de gramnegative
bakterier: Escherichia coli og Salmonella
typhimurium som de gram positive bakterier: Bacillus
subtilis og Bacillus caldolyticus.
Resultaterne af vores forskning har ikke blot bidraget
til en bedre forståelse af, hvordan bakterier afpasser
deres indhold af nukleinsyre byggesten i overensstemmelse
med det til enhver tid eksisterende behov
for disse forbindelser. De har også bidraget til at uddybe
kendskabet til de kontrolmekanismer, prokaryote
celler har til rådighed for at regulere komplekse stofskifteveje.
Sideløbende med disse eksperimentelle studier er
der etableret et teoretisk forskningsprojekt, hvis overordnede
sigte er at kaste lys på de forandringsprocesser,
som et nyt naturgrundlag baseret på bl.a. kendskabet
til biologiske informationsteknikker må ventes
at sætte igang. Centralt står her den vestlige kulturs
fremherskende natursyn, der igen sætter rammen for
dets teknologi og videnskab. Socialhistoriske, teknologihistoriske
perspektiver søges koblet sammen med
analyse af de biologiske teoridannelsers aktuelle situation.
Særlig interesse har her den begyndende fremvækst
af synsmåder, der betoner den levende natur
som et kommunikativt system.
1. Pyrimidin nukleotid biosyntesens regulation
Pyrimidin nukleotid biosyntesen katalyseres af seks
enzymer, der kodes af generne pyrA (eller carAB i E.-
coli) og pyrB, C, D, E, F. I gram-negative organismer
(E.coli og S.typhimurium) er de seks pyrimidin gener
beliggende spredt på kromosomet. Syntesen af hvert
af de seks enzymer er reguleret på en kompleks måde
af de intracellulære nukleotid koncentrationer.
Følgende delprojekter, som alle beskæftiger sig med
opklaring af de molekylære mekanismer, der ligger til
grund for reguleringen, pågår i øjeblikket:
1.1 Bestemmelse af primærstrukturen af E.coli kromosomet
i pyrE området (81.7 min): Da pyrE operonens
promotor region dirigerer transkription i begge
retninger på kromosomet har det været nødvendigt at
opklare strukturen af et større DNA område opstrøms
for pyrE genet (P. Poulsen og K. F.Jensen).
1.2 OrfE proteinets funktion: OrfE proteinet kodes af
det første gen i pyrE operonen. Vi kender dets primære
struktur fra E.coli og forsøger ved DNA hybrid- og
immunteknikker at overproducere og oprense proteinet
for nærmere karakterisering (Stud. scient. Jens
Tønne Andersen, P Poulsen, K. F.Jensen).
1.3 Det regulatoriske område af pyrC genet fra S.typhimurium:
Det område af pyrC genet, som er ansvarlig
for initiering af translationen, kan foldes i alternative
komplekse sekundærstrukturer, hvor stedet for ribosom
binding enten er skjult eller fri. Der arbejdes
efter en hypotese om, at disse strukturer kan forklare
nukleotid reguleringen af pyrC genets ekspression
(Stud. scient. Kim I. Sørensen, Jan Neuhard).
818 Universitetets årbog 1987
1.4 Karakterisering af orfC genet fra S.typhimurium:
Genet er beliggende umiddelbart før pyrC. Det koder
for et 20 kDa protein med ukendt funktion. Nukleotidsekvensen
af genet samt dets promoter position er bestemt
(Stud.scient. Peter Stephensen, Jan Neuhard).
1.5 Regulering af pyrF operonens aktivitet i S.typhimurium;
PyrF genet er det første gen i en bicistronisk
operon med orfF som det andet gen. Operonens ekspressionsniveau
er reguleret på transkriptions niveau.
Desuden syntetiseres de to proteiner i stoichiometriske
mængder, idet der er translationel kobling i den
intercistroniske region forstået således, at ribosomer,
som translaterer pyrF informationen på mRNA kæden
fortsætter direkte til orfF. Mekanismen for denne
translationelle kobling undersøges (M. Theissen, Jan
Neuhard).
1.6 Dihydroorotat dehydrogenasens struktur og funktion:
Enzymet reducerer dihydroorotat til orotat. Det
kræver FMN som kofaktor og er bundet til den cytoplasmatiske
membran. Ved brug af DNA hybrid teknikker
og immunologiske metoder søger vi at bestemme,
hvilke områder af proteinet, der er nødvendige for
binding af substrat, binding af flavin kofaktoren og
binding til membranen (Stud.scient. Lise Linde,
K. F.Jensen).
2. Koblingen mellem transkription og translation
Bakterier har ingen cellekærne membran. Derfor bindes
ribosomerne til mRNA kæderne og påbegynder
proteinsyntese allerede før, mRNA kæderne er lavet
færdig af RNA polymerase. Transkription og translation
er således fysisk koblede processer. Denne kobling
er af vital betydning for bakterierne, og variationer i
koblingens kinetik, dvs. de i relative hastigheder,
hvormed RNA polymerase og ribosomer bevæger sig,
er af fundamental betydning for genekspression og for
cellernes fysiologi.
Vi har i det forløbne år forsøgt at bruge pyrE genets
regulatoriske region, hvor terminering af mRNA kæderne
finder sted, til at studere koblingen mellem translation
og transkription under forskellige vækstforhold
for at opklare hvilke faktorer, som påvirker RNA polymerasens
og ribosomernes hastighed, når de aflæser et
gen.
2.1 RNA polymerasens hastighed: Det viser sig, at
RNA polymerase er umættet med sine substrater.
Fluktuationer i disses koncentrationer forandrer derfor
den hastighed, hvormed RNA kæderne vokser i levende
bakterier (P. Poulsen, K. F.Jensen).
2.2 RNA polymerase mutanter: En forskningsgruppe
i Madison, Wisconsin studerer den primære defekt i
en række RNA polymerase mutanter. En del af disse
mutanter har som konsekvens et forandret pyrimidin
stofskifte. Vi studerer dette og kan ved måling af
mRNA kæde termineringsfrekvensen ved pyrE genet
bestemme, om RNA polymeraserne bevæger sig for
hurtigt eller for langsomt. Dette er tænkt som et bidrag
til bestemmelse af en struktur funktions relation i
RNA polymerase (K. F.Jensen).
2.3 Kodon brugens betydning for translationshastigheden:
Vi har tidligere vist, at udskiftning af AGGkodons
for arginin i det translaterede pyrE område opstrøms
for det strukturelle gen med CGU-kodons for
samme aminosyre forøger frekvensen, hvormed pyrE
genet transkriberes, ganske betragteligt. Denne observation
er blevet udvidet til et studium af et meget stort
antal kodons. Det viser sig, at de forskellige triplet kodons
oversættes med meget forskellig hastighed af ribosomerne.
Ved kemostat-forsøg har vi undersøgt om
forskellige kodons for samme aminosyre »rammes«
forskelligt ved begrænsninger i cellernes aminosyre
forsyning. Kodons, der »rammes« først tænkes at være
af størst betydning for kontrol afkoblingen mellem
translation og transkription (Fons Bonekamp,
K. F.Jensen).
2.4 Celler med langsomme ribosomer: Ved at studere
pyrE genets regulation i celler, hvor ribosomerne bevæger
sig langsomt på grund af mutationer i et ribosomalt
protein, har vi konkluderet, at koblingen ikke reduceres
særlig meget, når ribosomerne bevæger sig
langsomt. Der må således eksistere en mekanisme
(sandsynligvis pausering under transkriptionen) som
afpasser RNA polymerasens hastighed til ribosomernes
hastighed. Det ser ydermere ud til, at en tæt kobling
mellem transkription og translation er af stor betydning
for cellernes væksthastighed og for ekspression
af et meget stort antal gener i E.coli (K. F.Jensen).
3. Biosyntesen af purin nukleotider
Bakterier kan syntetisere deres purin nukleotider
(ATP og GTP) selv, men dette kræver medvirken af
mere end 20 enzymer. Hvis forstadier til nukleotiderne
er tilstede i omgivelserne (mediet) holder cellerne
op med at lave de biosyntetiske enzymer. Denne kontrol
undersøges ved følgende projekter.
3.1 Regulering i E.coli og S.typhimurium: I disse bakterier
foregår reguleringen tilsyneladende ved en repression
af transkriptionen. Purin baserne er de lavmolekylære
eflektorer. Ved brug af transposons til
mutagenese har vi identificeret et gen (purR), som koder
regulatorisk protein og er beliggende ved 36 min
på kromosomet af S.typhimurium. Mutationen medfører
tab af pur-gen kontrol. Det funktionelle gen er
klonet på plasmid (M. Kilstrup, Li Mei Meng, P. Nygaard^.
Neuhard).
3.2 Purin gener i Bacillus subtilis: Ved genetiske stuDet
naturvidenskabelige Fakultet 819
dier af mutanter i B.subtilis som kræver purin forbindelser
i mediet har vi vist, at de ti strukturelle
gener for IMP syntese er tæt koblede på kromosomet.
Deres rækkefølge er bestemt. De reguleres ikke
koordineret, så her er ikke tale om en operon. Gener
for transport af nukleotid forstadier ligger tæt
ved de biosyntetiske gener (H.H. Saxild, P.Nygaard).
3.3 Adenin deaminase hos Bacillus subtilis: En mutant
af Bacillus subtilis, som mangler adenin deaminase,
er blevet isoleret. Mutationen er beliggende
ved 130 grader på bakteriekromosomet. I et forsøg
på kloning af adenin deaminase genet med E.coli
som vært blev et plasmid isoleret, som i stedet for
adenin deaminase genet indeholder generne for de
to purin nukleosidphosphorylaser, pupA og pupG
(Stud.scient. Peter Duckert, P. Nygaard).
4. Regulering af nukleobase- og nukleosidstofskiftet
Præformerede nukleobaser og nukleosider omsættes
meget hurtigt i de fleste bakterier. Nukleosiderne nedbrydes
præferentielt til nukleobaser og et sukkerfosfat.
Sidstnævnte udnyttes som energikilde af bakterierne,
medens nukleobaserne indgår i biosyntesen afnukleotider
og nukleinsyrer. Til rådighed for dette stofskifte
har cellerne dels en række enzymer, der katalyserer
omsætningen af disse forbindelser, dels en række
transportsystemer, der er ansvarlige for optagelse af
nukleobaser og nukleosider fra vækstmediet. I E.coli
og S.typhimurium er såvel syntesen af enzymerne som
syntesen af transportsystemerne underkastet en
kompliceret regulation, der involverer mindst tre regulatoriske
proteiner: deoR repressoren, cytR repressoren
samt det såkaldte cyklisk AMP bindende protein,
CRP De to førstnævnte proteiner synes at være
specifikke for regulationen af cellernes nukleosidstofskifte.
Der arbejdes med følgende projekter:
4.1 Kooperativ binding af deoR repressoren til to operator
sites på DNA. Det er fundet, at repressionen ved
deoR repressoren er ganske svag, hvis kun et binding
site (operator) er tilstede i DNA. Flere repressor binding
sites forstærker repressionen af genekspression,
idet proteinets binding til DNA forstærkes. Kooperativiteten
kan registreres med en afstand mellem binding
sites på op til 10 000 basepar (Gert Dandanell,
Karin Hammer).
4.2 Karakterisering af promoter og operator mutanter
i deoPl. Der arbejdes på isolering og karakterisering af
mutanter i deo-operonens promoter PI, som påvirker
enten bindingen af repressor proteinet (deoR) eller
RNA polymerasens binding (Gert Dandanell, Karin
Hammer).
4.3 Oprensning og karakterisering af deoR repressoren.
Der er fremstillet plasmider, der medfører overekspression
af deoR repressor proteinet, som dernæst
er oprenset næsten til elektroforetisk homogeneitet.
Det oprensede protein er mindst en hexamer. Bindingen
til deo-operonens promoterregion undersøges ved
gelretarderingsassay, »footprinting« og elektronmikroskopi.
Den kooperative binding til flere sites på
DNA er iøjenfaldende. DeoR repressoren forandres
ved »site specific mutagenese« for at få indblik i hvilke
områder af proteinet, som har mest betydning for
binding til DNA (Stud.scient. Lisbeth Mortensen,
stud.scient. Charlotte Hansson, Karin Hammer).
4.4 Regulation af to nucleocid transportsystemer
(nupC og nupG) i E.coli. De involverede gener er klonet
på plasmider. Der arbejdes på at bestemme deres
primærstruktur samt på at identificere de regulatoriske
områder (Agnete Munch-Petersen, Bente Mygind).
4.5 Karakterisering af gener for transport og fosforibosylering
af uracil i E.coli. Genet for fosforibosylering
af uracil i E.coli er klonet sammen med et gen af
betydning for uracil transport over celle membranen.
Genernes primære struktur bestemmes (Stud. scient.
Paal Skytt-Andersen, Bente Mygind).
4.6 Karakterisering af cytR regulerede promotorer i
E.coli. Ved fusion af lacZ genet til områder på E.coli
genomet er et ukendt cytR reguleret gen identificeret.
Der arbejdes på dets funktionelle og strukturelle identifikation
(Bente Mygind).
4.7 Kontrol af cytosin deaminase dannelse i E.coli:
Cytosin deaminase kodes af codA genet i E.coli og katalyserer
omdannelsen af cytosin til uracil og ammoniak.
Hastigheden, hvormed genet udtrykkes, er komplekst
reguleret, idet den nedsættes ved tilstedeværelse
af både puriner, pyrimidiner og ammoniumioner.
Mængden af cytosin deaminase er vist at være under
global nitrogenkontrol. Vildtype codA genet samt det
tæt koblede codB gen, der koder for cytosin transport
over membranen, er blevet klonet. Efter mutagenese
med transposon Tn 10 blev der isoleret en mutant, som
ophævede purin repressionen af codA ekspressionen.
Denne mutation, som er døbt purR::Tnl0, destruerer
samtidig purinkontrollen af 11 af de 13 gener bag syntesen
af purin nukleotider. PurR genet er beliggende
ved 36 min på E.coli kromosomet. Vildtype genet er
klonet (Mogens Kilstrup, Jan Neuhard).
5. Regulation af fos[o nbosylpyrofosfat (PRPP) biosyntesen
i bakterierne E.coli og B.subtilis
PRPP indgår som komponent i biosyntesen af purin-,
pyrimidin- og pyridin nukleotider og endvidere i biosyntesen
af histidin og tryptofan. Syntesen af PRPP
katalyseres af PRPP synthetase, der kodes af prs ge820
Universitetets årbog 1987
net. For at opklare regulationen af FRPP syntesen er
følgende projekter sat igang:
5.1 Der er konstrueret deletioner i prs genet i E.coli,
som medfører at bakteriecellerne ikke længere kan
syntetisere PRFF. Mutanterne var fuldt levedygtige,
hvis guanosin, uridin, histidin, tryptofan og nikotinamid
mononukleotid blev tilsat i mediet (B. Hove-
Jensen).
5.2 Genet for FRPP synthetase, prs, indeholder en 302
basepar lang leader sekvens med positiv betydning for
udtrykket af prs genet. Dette fænomen undersøges
(Stud.scient. Maj-Britt Juhl Poulsen, B. Hove-
Jensen).
5.3 Karakterisering af B.subtilis PRPP syntetase og
prs gen. Genet er klonet og dets nukleotidsekvens bestemt.
B.subtilis PRPP syntetase består af 317 aminosyrerester.
Promoterpositionen er bestemt og en oprensning
af PRPP syntetase er påbegyndt med udgangspunkt
i celler, som overproducerer enzymet
(Stud.scient. Kirsten Arnvig, Dan Nilsson, B. Hove-
Jensen).
5.4 Struktur-funktions relationer i PRPP syntetase.
Med udgangspunkt i kendskab til aminosyresekvenserne
af PRPP syntetase fra forskellige organismer søges
stærkt konserverede regioner identificeret. Disse
sekvenser er kandidater for regioner af basal funktionel
betydning, idet evolutionær drift har været forhindret.
I denne forbindelse klones og undersøges ligeledes
prs mutantioner, som giver anledning til målelige
fejl i enzymets funktion (Dan Nilsson, B. Hove-Jensen).
6. Gensplejsede mikroorganismers skæbne
Det undersøges, hvordan plasmider, der traditionelt
betragtes som ikke mobiliserbare, kan spredes i en
bakteriepopulation. Vi har udført forsøg, hvor plasmidet
(pBR322) befinder sig i en bakterie, medens et F'-
episom befinder sig i en anden bakterie. Efter sammenblanding
af de to bakteriestammer måles overførslen
af plasmid til en tredie stamme, som til at begynde
med hverken indeholder plasmid eller episom.
Plasmidet bliver overført med lav frekvens, men det
bliver samtidig modificeret, idet transposons, tilstede
på F'-episomet, integreres på tilsyneladende tilfældige
steder i plasmidet (Stud.scient. Søren Sørensen,
K. F.Jensen).
7. Naturens semiotik
Introduktionen i disse år af biologiske og kulturelle
informationsteknikker indebærer, at fremtidens naturgrundlag
og dermed natursynet vil undergå forandringer.
Nærværende projekt drives af ønsket om at
forstå, hvilke konsekvenser dette vil kunne få for den
biologiske videnskabs grundliggende teorier og forskningsstrategier.
En vigtig konsekvens synes at være stigende anvendelse
i biologien af en række begreber, som er blevet
udviklet inden for kommunikationsteori eller mere
bredt semiotik (videnskaben om »tegn«). Eksempler
på sådanne begreber er »information«, »kontrol«,
»feedback«, og »kodning«. Indførelse af disse termer
rejser imidlertid en række videnskabsteoretiske problemer.
Hvis de nye begreber er essentielle redskaber
- og ikke blot unødvendige metamorforer — så er det
afgørende, at biologien udvikler en forståelsesramme,
der kan rumme de naturlige systemers semiotiske
egenskaber. Vores arbejde med at udvikle en sådan
»naturens semiotik« og herunder specielt at afklare
indholdet i det biologiske informationsbegreb er
fortsat.
Især i de områder af biologien, hvor formdannelsens
problem står centralt, forekommer det semiotiske
perspektiv at være et lovende supplement til den traditionelle
funktions-orienterede forklaringsmodel. En
semiotisk beskrivelse af ontogenesen og af præbiotisk
evolution er under udvikling.
Vigtigt for projektet har også været studiet af:
Hierarkiske niveauer, metamorforers forklaringsværdi,
neurologisk information, relationerne mellem digitalt
og analogt kodet information (kodedualitet-, komplekse
systemer samt forholdet mellem bioinformatik
og kognitiv videnskab (Claus Emeche, Jesper Hoffmeyer).
Kollegiale organer, redaktionsvirksomhed m.v.:
Lektor Jesper Hoffmeyer har sammen med Niels Bonde
og Henrik Stangerup redigeret »Naturens historiefortællere.
Udviklingsideens historie«, bind 2;
»Fra Darwins Syntese til Nutidens Krise«, Gads Forlag
1987. Han er desuden medlem af redaktionen for
tidsskriftet »Naturkampen«.
Professor Agnete Munch-Petersen har været medlem
afStatens naturvidenskabelige Forskningsråd.
Lektor Bente Mygind har været formand for instituttets
sikkerhedsgruppe.
Lektor Kaj Frank Jensen er for perioden 1987-1992
udpeget som medlem af Editorial Board for Journal of
General Microbiology og har været medlem af Biokemisk
studienævn.
Lektor Jan Neuhard har været institutbestyrer og er
medlem af bestyrelsen for Center for Mikrobiologi
med adresse på DTH. Desuden var Jan Neuhard arrangør
af AM-P Symposium, som blev afholdt i København
i oktober i anledning af professor Agnete
Munch-Petersens 70 års fødselsdag.
Lektor Fer Nygaard er medlem af Advisory Board
for tidsskriftet Physiologica Flantarum. Han er medlem
af konsistorium og fakultetets byggeudvalg. Per
Nygaard var instituttets repræsentant i bedømmelsesudvalget
for ansættelse af ny professor. Han har desDet
naturvidenskabelige Fakultet 821
uden været medarrangør af et internationalt møde i
Chateau d'Oex (Schweiz) i september med emnet:
Det humane purin og pyrimidin stofskifte.
Gæster:
Professor R. Kelln, University of Regina, Canada tilbragte
to uger i laboratoriet i maj måned.
Rejser og foredrag:
Stipendiat Fons Bonekamp har givet en forelæsning
ved Molekylærbiologisk Institut (Lund, Sverige) maj
1987, og holdt forelæsning ved EMBO kurset »Methods
for studying codon recognition«, Uppsala (Sverige),
juni 1987. Fons Bonekamp har ligeledes under et
studieophold ved Laboratorium voor Microbiologie
(Amsterdam, Holland) fra juli-december 1987 holdt
forelæsninger ved universiteterne i Amsterdam og
Leyden, Holland.
Stipendiat Gert Dandanell holdt forelæsning ved
»Kursus i gensplejsning« 8. maj DTH. Desuden deltog
han i marts 1987 i »Cologne Spring Meeting on
Protein-DNA Interactions«, Køln.
Lektor Karin Hammer var inviteret foredragsholder
ved »Cologne Spring Meeting on Protein-DNA
Interactions«, Køln, maj 1987, og gav foredrag ved
AM-P Symposiet, København, oktober 1987.
Adjunkt Bjarne Hove-Jensen var gæsteforsker ved
Department of Biochemistry, University at Urbana,
Illinois, i perioden 8. oktober-19. november og gav to
forelæsninger ved en »PRPP synthetase Workshop«
samme sted.
Lektor Jesper Hoffmeyer har holdt 16 foredrag ved
forskellige kurser og institutioner i årets løb, bl.a. ved
AM-P Symposiet oktober 1987, København. Desuden
var han jury-medlem ved konsensuskonferencen
»Kvælstof og fosfor i vandmiljøet«, 12.-14. august
ved Planlægningsrådet for forskning og deltog i Europaparlamentets
konference »Air Pollution. Climatic
Effects and Political Aspects«, 9.-10. november i Holte.
Jesper Hoffmeyer har desuden bidraget med rådgivning
og interviews til TV-serien »Den ny arv«,
samt til en undervisningsvideo om bioteknologi produceret
i samarbejde med industrirådet.
Lektor Kaj Frank Jensen deltog i mødet »Procaryotic
Gene Regulation«, Cold Spring Harbor, New
York, august 1987, og var derefter inviteret til at forelæse
og opholde sig ved Department of Bacteriology,
Madison, Wisconsin, 23.-28. august. Desuden gav
han et foredrag ved AM-P Symposiet, oktober 1987,
København.
Stud.scient. Lisbeth Mortensen var oktober-december
på et tre måneders studieophold hos professor
Henri Bue, Unite de Physicochimie des Macromolecules
Biologique, Institut Pasteur, Paris.
Professor Agnete Munch-Petersen deltog i mødet
»Molecular Aspects of Membrane Transport«,
Banff, Canada, maj 1987.
Lektor Jan Neuhard var inviteret til at give en forelæsning
ved Albert Ludwig-Universitetet, Freiburg, i
november 1987. Desuden deltog han i 18. FEBS møde,
Ljubljana.
Lektor Per Nygaard har givet forelæsninger ved
universiteterne i Halle og Greifswald, september
1987. Desuden holdt han foredrag ved AM-P Symposiet,
oktober, København.
Afsked og orlov:
Lizzie Ekeløf har ved årets udgang opsagt sin stilling
som teknisk assistent.
Agnete Munch-Petersen er per 1. oktober fratrådt
sin stilling som professor på grund af alder.
Karin Hammer er per 1. maj bevilget orlov fra sin
stilling som lektor for at varetage hvervet som forskningschef
ved Chr. Hansens Laboratorier.
AM-P Symposium:
I anledning af Agnete Munch-Petersens 70 års fødselsdag
og afsked som professor arrangerede instituttets
medarbejdere, med Jan Neuhard som primus motor,
et AM-P symposium 1.-2. oktober 1987. Selve
symposiet blev afholdt på Carlsbergs Forskningscenter
og blev omkranset af anden festivitas. Foruden instituttets
medarbejdere var der inviteret gæster fra andre
danske læreanstalter, hospitaler og industrier såvel
som forskere fra udlandet. Alle var personer, som
Agnete har haft tæt kontakt med gennem sin forskning.
Symposiet bestod af 16 foredrag, som repræsenterede
et bredt spektrum af biokemi og molekylær biologi.
De var inddelt i fire sektioner på to dage.
Publikationer:
Bonde,N., Hoffmeyer, J., Stangerup, H.: Redaktion
af: Naturens historiefortællere - Udviklingsideens
Historie, bd. 2: Fra Darwins syntese til nutidens
krise. København 1987, 565 s.
Dandanell, G., Valentin-Hansen, P, Larsen, J.E.L.,
Hammer, K.:Long-range cooperativity between
gene regulatory sequences in a prokaryote. Nature
325 (6107), s. 823-26, London 1987.
Emmeche, C.: Naturens levende former. Paradigma
4, s. 5-14, Åbyhøj 1987.
Hammer, K, Jensen, K.F, Poulsen, P, Oppenheim,
A.B., Gottesman. M.: Isolation of Escherichia coli
rpoB mutants resistant to killing by cl I protein and
altered in pyrE gene attenuation. Journal of Bacteriology
Vol. 169, No. 11, s. 5289-97, USA 1987.
Hansen, S.E.W., Jensen, N., Munch-Petersen : Studies
on the sequence and structure of the Escherichia
coli K-12 nupG gene, encoding a nucleosidetransport
system. Eur. J. Biochem 168, s. 385-91,
1987.
Hoffmeyer, J.N.: The constraints of Nature on Free
Will. Free Will and Determinism. Papers from an
822 Universitetets årbog 1987
interdisciplinary Research Conference, Viggo Mortensen,
Robert C. Sørensen (red.), s. 188-200, Århus
1987.
—: Menneskestyret Evolution. Naturens historiefortællere.
Fra Darwins syntese til nutidens krise,
Niels Bonde, Jesper Hoffmeyer (red.), s. 516-33,
København 1987.
—: Epilog. Naturens historiefortællere. Fra Darwins
syntese til nutidens krise, Niels Bonde, Jesper Hoffmeyer
(red.), s. 534-39, København 1987.
—: På plads i fosterstillingen. Om holismens farer. Fredag
11, s. 44-53, Gyldendal 1987.
—: By-Økologi. Naturen stopper ikke ved bygrænsen,
Miljøministeriet (udg.), s. 92-99, København 1987.
Neuhard, J., Nygaard, R: Rurines and Pyrimidines.
Escherichia coli and Salmonella typhimurium. Cellular
and Molecular Biology., F. C. Neidhardt, J. L.
Ingraham, K. B. Low, B. Magasanik, M. Schaechter,
H. E. Umbarger, s. 445-73, Washington D. C.
1987.
Nilsson, D., Hove-Jensen, B.: Phosphoribosylpyrophosphate
synthetase of Bacillus subtilis. Cloning,
characterization and chromosomal mapping of the
prs gene. Gene 53, s. 247-55, Amsterdam 1987.
Nygaard, R, Sundstrom, C.; Low cytidine deaminase
levels in human hematopoietic cell lines. Leukemia
Research 11 (8), s. 681-85, England 1987.
Petersen, M.B., Tranebjærg, L., Tommerup, N., Nygaard,
R, Edwards, H.: New assignment of the adenosine
deaminase gene locus to chromosome
20q 13.11 by study of a patient with interstitial deletion
20q. Journal of Medical Genetics 24, s. 93-96,
London 1987.
Poulsen, R, Jensen,K.F.: Effect of UTP and GTP pools
on attenuation at the pyrE gene of Escherichia
coli. Mol. Gen. Genet. 208, s. 152-58, Vesttyskland
1987.
Saxild, H.H., Nygaard, R; Genetic and physiological
characterization of Bacillus subtilis mutants resistant
to purine analogs. Journal of Bacteriology 169
(7), s. 2977-83, 1987.
Theisen, M., Kelln, R.A., Neuhard, J.: Cloning and
characterization of the pyrF operon of Salmonella
typhimurium. European Journal of Biochemistry
164, s. 613-19, Belgien 1987.
Kaj Frank Jensen
2. Genetisk Institut A
Historie:
Genetisk Institut blev oprettet ved tildeling af et ekstraordinært
professorat til Mogens Westergaard pr.
I. april 1949.
Genetisk Institut fik egne lokaler ved indflytning i
Biologisk Institut, Øster Farimagsgade 2A, pr. 1. december
1959. Man havde indtil dette tidspunkt lånt
lokaler hos Institut for sammenlignende Anatomi,
Universitetsparken 2.
Genetisk Instituts kursusfaciliteter var i perioden
1971-1984 indrettet i August Krogh Instituttet, Universitetsparken
13. Den 15. januar 1985 blev nyt øvelseslokale
taget i brug efter ombygning i kælderen, Gothersgade
140.
Endvidere efter ombygning har instituttet pr. 1. februar
1984 taget nye laboratoriefaciliteter i brug på 5.
sal i bygningen Øster Farimagsgade 2A. Omfattende
arbejder er foretaget i efteråret 1985 for at installere et
erstatningsluftanlæg i forbindelse med en genetablering
af effektive stinkskabe i bygningen.
Ny udvidet øvelsessal i mellemgangen blev taget i
brug i marts 1987.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12,54.
Professor: R. Egel.
Lektorer: E. Bahn, A. Kahn, T. Nilsson-Tillgren
K. Sick, L. Søndergaard, P. von Wettstein.
Gæsteprofessor: S.J. Aves.
Forskningsstipendiater: C. Gjermansen, T. Kjær,
0. H. Nielsen, D. Weilguny, X. Wang, J. R. Winther.
Ingeniør: C. Barr.
TAP: Antal årsværk: 11,73 (heraf 1 elev og 0,96 orlov).
G. Andersen, U. Eden, P. Eriksen, T. Friis, J. V. Hansen,
M. Hansen, 1. Larsen, L, Larsen, M. Mortensen,
S. Møller, G. Pedersen, L. Svarth, L. Werge, V. Ørsøe.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsindsats har en betydelig bredde
og dækker flere områder inden for genetikken med studier
rækkende fra genernes molekylære finstruktur til
deres umiddelbare indflydelse på individets adfærd.
Det er forskningsarbejdets overordnede mål i detaljer
at beskrive den arvelige styring af de basale livsprocesser,
der er fælles for alle celler. Et arbejde, som vil give
basisviden, der er en helt nødvendig forudsætning for
forståelsen og løsningen af en lang række biologiske/
medicinske problemer. For at nå dette mål anvendes
de adækvate, moderne molekylærbiologiske metoder
fra de nyeste gensplejsningsteknikker til elektronmikroskopi.
Ligesom instituttet har etableret et udstrakt
samarbejde med Fysiologisk Afdeling, Carlsberg
Forskningscenter, og tætte kontakter til udlandet:
USA, England, Frankrig, Tyskland og Sverige.
1. Gærgenetik
Instituttet lægger et betydeligt arbejde inden for gærgenetikken,
hvor der arbejdes såvel med Schizosaccharomyces
(spaltegær) som Saccharomyces (gær).
Det naturvidenskabelige Fakultet 823
I forbindelse med statens etablering af et antal bioteknologiske
forskningscentre er instituttets gær- og
spaltegær gruppe fra efteråret 1987 deltagere i et nyoprettet
Center for Mikrobiologi administreret ved
Lab. for Mikrobiologi på DTH.
1.1 Parringstypeskiftsystemet hos spaltegær undersøges
som et eksempel på, at forflytning af specificerede
DNA-afsnit kan spille en afgørende rolle i livscyklen af
en organisme. De to parringstyper ( + ) og ( —) hos
spaltegær styres af henholdsvis P og M gener, hvoraf
dog kun det ene eller det andet kan komme til udtryk
på samme kromosom. Ud over det til enhver tid aktive
gen findes der tavse udgaver af begge slags gener opmagasineret
et andet sted. Disse aktiveres kun under
skift ved at lave en ny kopi og overflytte denne »kassette
« hen til det aktive sted, hvor den så erstatter den
gamle kassette for den modsatte parringstype. Alle de
involverede kassetter foreligger som klonede DNAfragmenter
med kendt basesekvens. Ud fra disse er der
blevet fremstillet mindre stykker, der udelukkende indeholder
P og M-specifikke afsnit. Disse bruges som
»prober« til mere nøjagtige målinger i forskellige
stammer. Endvidere er nogle ved gensplejsning fremstillede
deletioner (tab af visse afsnit) ført tilbage til
kromosomet. Af selve parringstypegenerne styres en
række andre gener, som ligeledes har vor forskningsinteresse.
1.1.1 I det forløbne år er det lykkedes at kortlægge det
dobbeltstrengede DNA brud, der indleder parringstypeskiftene.
For tiden karakteriseres de regioner på
kromosomet, som er nødvendigefor dannelsen af dette
brud. Til fremstilling af syntetiske oligonukleotider
med delvis muteret sekvens i det interessante område
er der indgået samarbejde med Kemisk Laboratorium
II (O.Dahl). Det første af disse oligonukleotider er
blevet bygget ind i kromosomet, hvor den nye sekvens
forhindrer alle parringstypeskift. To naturligt opståede
mutationer med lignende fænotype er blevet klonet
og sekventeret. Desuden er ura4+ genet blevet integreret
forskellige steder i den udtrykte parringstypekassette
(R. Egel, O.Nielsen, U. Styrkarsdottir,
M. Willer).
1.1.2 Inden for et udstrakt DNA område imellem de
to tavse parringstypekassetter er meiotisk overkrydsning
fuldstændig undertrykt. Denne blokering er ophævet
i en nyopdaget mutant rikl. Den tilsvarende
vildtypefunktion undersøges nærmere (R. Egel).
1.1.3 To nye projekter går ud på at klone og undersøge
de parringstype-relaterede gener fusl og mapl.
F unktion af fus 1 genet er nødvendig under zygotedannelsen
til begrænset nedbrydelse af cellevæggene, og
det er ligegyldigt, hvilken af parringstyperne, der bidrager
med denne aktivitet. Funktion af map 1 genet
er specifik for ( + ) celler og bruges til induktion af både
konj ugation og meiose. Visse tegn tyder på, at signalmodtagelse
ved cellemembranen er påvirket i mapl
mutanter. To nye genbanker fra S. pompe er blevet
oprettet ved hjælp af nykonstruerede vektorplasmider,
og map 1 -komplementerende aktivitet er blevet klonet i
et antal transformanter (O. Nielsen, D. Weilguny).
1.1.4 For ura4+ genet, som vi i vidt omfang anvender
til selektion af transformanter, igangsattes en undersøgelse
af, hvor RNA-syntese fra dette gen normalt
kommer til ophør (S. Aves).
1.2 Hovedvægten i instituttets projekter med almindelig
gær (Saccharomyces), som foregår i tæt samarbejde
med Carlsberg Forskningscenters Fysiologiske
Afdeling, er lagt på en række problemstillinger, hvor
de nu veludviklede gensplejsningsmetoder for gær kan
bidrage til nye landvindinger. Især gennemføres en
detaljeret kortlægning af isoleucinvalin syntesevejen i
gær. Til dette formål er flere nye mutanter isoleret.
Disse kortlægges, karakteriseres og bruges som recipienter
ved molekylære forsøg på — ved hjælp af transformation
— at isolere de gener, der er involveret i syntesevejen.
Specielt har vi koncentreret os om den katabole
treonin/serin deaminase, der er en locus-specifik
suppressor af ILV1 genet. Genet er klonet og næsten
færdig sekventeret, og vi studerer i øjeblikket reguleringen
(T. Nilsson-Tillgren, M. Kielland-Brandt,
J. Litske Petersen, S. Holmberg, C. Gjermansen,
C. Bornæs, T. Lindegaard Nielsen).
1.3 I modsætning til bagerigær (Saccharomyces cerevisiae)
er bryggerigær (Saccharomyces carlsbergensis)
genetisk dårligt karakteriseret og vanskeligere at
arbejde med. Her er der udviklet en metode til at overføre
enkelte kromosomer fra den ene art til den anden,
således at disse kan undersøges videre på kendt baggrund.
Ad denne vej er en grov karakterisering af alle
bryggerigærens kromosomer næsten færdiggjort. Kromosom
111 og V i denne gær er blevet genetisk kortlagt
i det forløbne år.
Desuden studeres, hvordan cellen skelner mellem
forskellige kromosomer ved deres parring og fordeling
i meiose 1. Disse studier foregår i S. cerevisiae stammer,
der er diploide men trisome for kromosom HI, og
som bærer et eller to S. carlsbergensis kromosom HI
(T Nilsson-Tillgren, M. Kielland-Brandt, J. Litske
Petersen, S.Holmberg, C. Gjermansen, C. Bornæs,
T. Lindegaard Nielsen).
1.4 Det har vist sig, at bryggerigær er »allopolyploid«
med et sæt kromosomer, der stort set er homologt med
et cerevisiae-genom, og et andet (»homøologt«) sæt,
der må stamme fra en anden, kun lidt beslægtet gærart.
De tilsvarende geners rækkefølge er bevaret i begge
genomer, men de lokale sekvensforskelle er blevet
824 Universitetets årbog 1987
så store, at der ikke længere forekommer meiotisk rekombination
imellem de homøologe kromosomer.
Med dette materiale er instituttet godt på vej til med et
modelsystem i gær at kunne undersøge det minimale
afsnit af DNA omkring et givet gen, der muliggør meiotisk
parring samt overkrydsning, når det pågældende
område er sat ind i det tilsvarende kromosom fra en
anden gærart, som ellers ikke længere viser nogen kromosom-
homologi med den første. Genspejsningsteknikkerne
gør det muligt at foretage sådanne indgreb,
og således kan man eksperimentelt variere længden af
et homologt område, som befinder sig i ikke-homologe
omgivelser til begge sider. Forhåbentlig vil man derved
kunne klone og karakterisere de DNA sekvenser,
der træder i direkte kontakt med det synaptonemale
kompleks (som også findes i gær). Der er påbegyndt et
forsøg på at isolere mutanter, som tillader rekombination
mellem homøologe kromosomer. Til dette formål
bruges haploide S. cerevisiae stammer, der er disome
for kromosom III og heteroallele ikke-komplementerende
i his4 genet. Der ledes efter mutanter, som danner
prototrofe kolonier med høj frekvens (T. Nilsson-
Tillgren, M. Kielland-Brandt, J. Litske Petersen,
S. Holmberg, C. Gjermansen).
1.5 Endvidere pågår en undersøgelse af suppression
af his4-260 (opal, stop codon) hos bagerigær. Revertanter,
der ikke længere er histidin-krævende, induceres
og isoleres. Mutationer uden for his4 genet undersøges
for allelforhold. Hidtil er der konstateret et minimum
på 5 suppressor loci, og tallet vil utvivlsomt stige.
Suppressor-genernes evne til at suppressere andre
suppressible gener undersøges (A. Kahn).
2. Planternes molekylære genetik
Instituttets forskningsprojekter vedrørende planternes
molekylære og biokemiske genetik har behandlet
syntesen af fedtsyrer, anvendelse af monoklonale antistoffer
til karakterisering af planteproteiner, støvdragerkultur
og karakterisering af det komplekse hordein
2 locus.
Syntesen af fedtsyrer i cellen og af overfladevokset
sker ved et kompleks af enzymatiske aktiviteter, som
sammenfattende betegnes med fedtsyresyntetaser respektive
elongaser. Da instituttet har adgang til 1800
bygmutanter i 80 forskellige loci hos byg, er man begyndt
at klone generne for fedtsyresyntetasekomplekset
fra byg. Flere acylbærerprotein cDNA kloner er
blevet sekventeret og viser, at der i hvert fald findes tre
aktive gener for dette protein i bladene. Medens de
cofaktorbindende domæner i disse tre acylbærerproteiner
er stærkt konserverede, tyder primærstrukturen i
andre dele af molekylerne på, at de enkelte acylbærerproteiner
deltager i forskellige lipidstofskifteveje.
For at opnå molekylære sonder til isolering af generne
for de kondenserende enzymaktiviteter i fedtsyresyntetaser
og elongaser, isoleres og renfremstilles proteiner
med kondenserende enzymaktivitet fra byg og E.
coli. Ved hjælp af mutanter i E. coli klones generne for
de kondenserende enzymer ved komplementering.
Monoklonale antistoffer mod polypeptider i fotosystem
I af byg er fremstillet. Disse benyttes til isolering
af cDNA kloner, som koder for de pågældende polypeptider
med ukendt funktion. Monoklonale antistoffer,
som er specifikke for de nært beslægtede hordeinpolypeptider
i bygkernen er opnået.
Disse kobles til fluorescerende antistoffer, og der
udvikles en speciel teknologi for at bestemme mængden
af de enkelte polypeptider i bygkernen ved intensiteten
af fluorescensen. Metoden kan benyttes til at
identificere mutanter og genetiske transformanter,
som forekommer i en frekvens på 1 pr. 100.000 individer.
Støvdragerkulturmedium er blevet forbedret, således
at der kan produceres mange somatiske embryoner
fra en enkelt støvknap. Metoden bruges for at etablere
genetisk transformation ved mikroinjektion af
DNA i helt nye embryoner. Det er afinteresse at kende
organisationen af komplekse loci i højere planter. Hordein
2 locus indeholder en genfamilie på flere end 10
medlemmer, som koder for B hordeinpolypeptider.
Cellekerner af byg isoleres, og derfra udvindes højt
molekylære DNA fragmenter, som separeres ved alternerende
feltelektroforese. DNA fragmenter, som indeholder
mere end 1 hordein-gen, identificeres ved
molekylærhybridisering til B hordeinsonder, og nukleotidsekvensen
bestemmes.
Disse arbejder foregår i nært samarbejde med
Carlsberg Laboratoriets Fysiologiske Afdeling (P. von
Wettstein-Knowles, L.Hansen, M. Siggaard-Andersen,
S. Kauppinen, U. Rasmussen, F. Lok Olsen,
M. Blom Sørensen, L. Skou Hønberg).
3. Grønalge-genetik
Grønalger, der tilhører slægten Chlamydomonas, er
de eneste fotosyntetiske eukaryoter med en haplofase,
der hidtil er fundet egnet til krydsninger og afkomsgenetiske
analyser. Dette medfører, at man hos Chlamydomonas
ved hjælp af standard genetiske og mikrobiologiske
metoder kan undersøge mange fysiologiske
processer, der udelukkende findes hos grønne planter.
Det er blevet påvist, at Chlamydomonas reinhardtii
kan vokse med mange enkelte aminosyrer som eneste
kvælstofkilde. Denne generelle evne bestemmes af
mindst tre gener, hvis produkters medvirken er nødvendig
i denne vækst. Genprodukterne og deres virke
kendes ikke og søges belyst, idet resultaterne kan have
stor betydning for vor forståelse af kvælstofomsætningen
hos fotosyntetiske organismer.
Der er også opnået en del resultater med induktion
og isolation af gabaculin-resistente mutanter. Gabaculin
hæmmer glutaminsyre-1-semialdehyd aminotransferase
enzymet, som katalyserer et tidligt trin i
klorofylsyntesen. De tre hidtil undersøgte mutanter
Det naturvidenskabelige Fakultet 825
har forhøjede mængder af aminotransferase, medens
enzymet fortsat er følsomt over for gabaculin. Dette
tyder på, at mutationerne er regulatoriske og ikke i
struktur-gen kodningen. Aminotransferasens biokemiske
karakterisering og gabaculins hæmmende virkning
er genstand for igangværende, indgående studier
(A. Kahn, C. G. Kannangara, S. Gough, E. Dujardin,
K. Hoober).
4. Drosophila-genetik
Inden for Drosophila-arbejdsgruppen har undersøgelserne
især koncentreret sig om ebony mutanten, pyrimidinsyntesevejen
hos Drosophila melanogaster, og
gen ekspression i Drosophila celler i kultur.
4.1 I modsætning til de fleste andre mutantgener elimineres
ebony mutanten ikke fra eksperimentelle populationer,
men opretholder en vis lav hyppighed i
forhold til vildtype genet. Genetiske og miljømæssige
faktorers indflydelse på konkurrencen mellem mutant
og vildtype evalueres ved løbende prøvetagning fra et
antal populationskasser. Undersøgelser af en række
nye EMS-inducerede mutanter har afsløret betydelige
forskelle i disse mutanters evner til at konkurrere med
vildtypen. Specielt har lysforholdene vist sig afgørende
for ebony genets stabilitet i en population. Derfor
har de pleiotropiske effekter af ebony på parringsadfærden
været genstand for separate undersøgelser dels
i populationskasser og dels i enkeltparforsøg. Effekten
af de forskellige faktorer, som er ændret i ebony's parringsadfærd
sammenlignet med vildtypen, er undersøgt
ved at sammenligne med andre adfærdsmutationer,
som kun ændrer en enkelt af disse faktorer
(L. Søndergaard, K. Sick).
4.2 Ved hjælp af en lang række kendte mutanter inden
for pyrimidinsyntesevejen og induktion af nye mutanter
studeres regulationen af denne syntesevej hos bananfluen.
Interessant i denne forbindelse er black mutanten,
idet undersøgelser indikerer, at denne mutant
fænotype skyldes en blokade af et af trinene i nedbrydningen
af pyrimidin til beta-alanin. En betydelig interesse
knytter sig til en suppressor af black mutanten,
som ved en kortlægningsanalyse har vist sig at kunne
henføres til et område inden for rudimentary genet. I
overensstemelse hermed har det vist sig, at den suppresserende
effekt, som mutanten udøvede på black,
ophævedes i forbindelse med induktionen af en rudimentary
mutant. Endvidere er det lykkedes at inducere
hidtil helt ukendte suppressorer af dumpy mutanten.
Ved kortlægning er disse mutationer ligeledes
henført til rudimentary området. Dette er særdeles interessant,
fordi både dumpy og suppressor af dumpy
udøver en regulerende effekt på mindst tre af de seks
de novo pyrimidinsyntese enzymer. Da hele rudimentary
området på X-kromosomet er klonet og delvis
sekventeret, kortlægges de subfragmenter af dette område,
som er ansvarlig for de to suppressor effekter,
ved transformationsforsøg. Ved denne teknik mikroinjiceres
de relevante DNA stykker i ca. én time gamle
æg, hvorefter dette DNA integreres i genomet på de
celler, der senere danner gonadevæv. Der vil derfor
blandt afkommet af de injicerede fluer findes individer,
hos hvilke det injicerede DNA er stabilt integreret
i genomet. Ved at vælge den rette genetiske baggrund
vil fænotypen af de transformerede fluer give en indikation
af det integrerede DNAs funktion. Ved hjælp af
»hybrid dysgenesis« induceres nye mutanter i pyrimidinsyntesen;
disse mutanter, der er mærket på
DNA niveau med et mobilt element (f.eks. P-, copia
element) klones og undersøges for defekter ved hjælp
af restriktionsanalyse (K. Sick, L. Søndergaard,
E. Bahn, T. Kjær, F. Lindegaard, A. F. Sherald).
4.3 Endvidere har studier over mitokondrielle proteinforskelle
hos paralytiske mutanter og mutanter med
ændrede aktivitet af mitokondrielle enzymer hos Drosophila
vist forskelle, når der sammenlignes med vildtypen
ved hjælp af to-dimensionel elektroforese
(L. Søndergaard).
4.4 Drosophila-gruppen har også foretaget en række
undersøgelser over faktorer, der har indflydelse på,
hvor bananfluelarver fortrinsvis forpupper sig.
I speciallavede kulturrør far larver mulighed for at
forpuppe sig under forskellige veldefinerede forhold
f.eks. i lys eller mørke, ved høj eller lav fugtighed, eller
med mulighed for at vandre opad eller nedad. Det har
vist sig, at larverne ikke viser geotaksi (orientering i
forhold til jordens tyngdefelt), men i lige høj grad bevæger
sig nedad som opad, når de forpupper sig, derimod
er de ekstremt følsomme over for gradienter i
luftfugtigheden (K. Sick, L. Søndergaard).
4.5 Endelig har laboratoriet påbegyndt undersøgelser
af gen-ekspression i transformerede Drosophila celler,
for dels at undersøge hvilke promotor- og enhancer
DNA sekvenser, der er effektive i celler i kultur, og dels
hvilke fysiske omstændigheder (temperatur, pH, mediets
sammensætning, etc.), som betinger en effektiv
transkription og translation af de gener, som ved
transformation er integreret i cellens genom. Som eksempel
på et artsfremmed gen anvendes det humane
gen for blodstørkningsfaktor IX som model. Dette
protein giver også mulighed for at afprøve Drosophila
cellernes evne til at genkende artsfremmede signaler
for transport og posttranslationelle ændringer og udnytte
disse korrekt, idet F IX's biologiske egenskaber
er afhængige af sådanne modifikationer (L. Søndergaard,
T. Kjær).
5. Populationsgenetiske RFLP-analyser
De nyudviklede gensplejsningsteknikker kan med fordel
anvendes til undersøgelse af populationsgenetiske
826 Universitetets årbog 1987
problemstillinger. Ved hjælp af radioaktivt mærkede,
klonede DNA-»probes« sammenlignes forskellige
mønstre af restriktions-fragment-længde-polymorfi
(RFLP) i DNA ekstraheret fra kromosomer og/eller
mitokondrier. Til etablering af disse metoder ved Københavns
Universitet har Genetisk Institut startet to
samarbejdsprojekter med henholdsvis Zoologisk Museum
og Grønlands Fiskeriundersøgelser.
5.1 Til adskillelse affuglepopulationer og nærtstående
fuglearter udarbejdes simple og feltvenlige indsamlings-
og konserveringsmetoder af fugle DNA med
henblik på anvendelse i stor skala og opbygning af fugle
DNA samlinger. Til påvisning af RFLP-analysemetoders
anvendelighed undersøges udvalgte danske
gråspurve og skovspurve bestande. Kromosomalt
DNA og mitokondrie DNA analyseres, og såvel kendte
konserverede gener som tilfældige klonede gråspurve
gener forsøges anvendt som probes (P. Arctander,
T. Nilsson-Tiligren, J. Fjeldså).
5.2 Det andet projekt går ud på at undersøge, hvorvidt
man kan adskille lokale bestande af havpattedyr på
grundlag af forskelle i nukleotidsekvensen i det mitokondrielle
genom. I dette tilfælde undersøges bestandsopdelingen
af den nordatlantiske vågehval, Balaenoptera
acutorostata, hvor især den grønlandske
bestand undersøges nøje, i et forsøg på at afklare denne
bestands relationer til bestande i den øvrige del af
Nordatlanten. Projektet afvikles i samarbejde med
Grønlands Fiskeriundersøgelser, Wallenberg Laboratoriet
i Lund, Fiskeridirektoratets Havforskningsinstitut
i Bergen og The Whale Research Institute i Tokyo
(P. Palsbøll, K. Sick, T. Nilsson-Tiligren, F. Larsen).
6. Instituttets tidligere forskningsaktiviteter med
vandsvampe er afviklet, idet L. W. Olson er flyttet til
Institut for Sporeplanter. Instituttets faciliteter til elektronmikroskopi
opretholdes imidlertid efter indgået
aftale med Botanisk Centralinstitut.
Laboratorium og værksted:
Værkstedet har varetaget service på elektronmikroskop
og klimakamre samt den øvrige instrumentelle
udrustning på instituttet. Der er blevet konstrueret og
bygget et stort antal instrumenter til forsøgene i et tæt
samarbejde med de forskellige forskningsgrupper.
Instituttets værksted er blevet godkendt som praktikplads
for efg-lærlinge. (C. Barr).
Som tidligere har Carlsberg Forskningscenter, Fysiologisk
Afdeling, stillet laboratorier, instrumenter,
udstyr og teknisk assistance til rådighed i et værdifuldt
samarbejde.
Formidlende virksomhed:
En af ing. C. Barr konstrueret mikromanipulator for
gærmanipulation er efter CB's tegninger og instruktion
blevet bygget på Public Health Laboratory Service
Centre for Applied Microbiology & Research Therapeutic
Products Laboratory, Salisbury, England.
En anden bygges p.t. på Nordisk Gentofte A/S.
Hverv inden for de kollegiale organer :
E. Bahn er medlem afDet naturvidenskabelige Fakultetsråd
og dettes Budget- og Forretningsudvalg samt
formand for diverse underudvalg. Han har desuden
siden den brugerstyrede start af Bio-Kantinen i maj
1979 været formand for »De biologiske Institutters
Kantineforening«.
C. Barr har deltaget i Molekylærbiologisk Centralinstituts
lokaleudvalg vedrørende arealudnyttelse og
fremtidige behov i en evt. nybygning.
R. Egel er institutbestyrer og repræsentant i Molekylærbiologisk
Centralinstitutråd. Han har repræsenteret
instituttet i centralinstituttets stipendieudvalg og
er kontaktperson til fakultetets informationsudvalg.
A. Kahn er arbejdslederrepræsentant i instituttets
sikkerhedsgruppe.
T. Tillgren er formand for Biokemisk Studienævn.
L. Søndergaard er vicebestyrer og medlem af Molekylærbiologisk
Centralinstitutråd.
Redaktionshverv:
E. Bahn er dansk medlem af redaktionskomiteen for
tidsskriftet Hereditas.
Gæster:
Dr. S.J. Aves, University of Exeter, England, har været
på 2/2 måneds forskningsophold ved instituttets
gærgruppe.
S. Kauppinen har under et 2 måneder langt studieophold
betalt af Det finske Forskningsråd samarbejdet
med P. von Wettstein-Knowles.
Instituttet har modtaget en erhvervspraktikant til
orientering inden for diverse laboratoriefunktioner, ligesom
instituttets laboranter har uddannet årets laborantelev
som nr. 7 i rækken.
Rejser:
Stud.scient. P. Arctander har deltaget i Zoologisk
Museums ekspedition til Andes-Bjergene i januar-maj
1987.
Dr. S. Aves har afholdt to gæsteforelæsninger ved
KU og en ved DTH over emnerne »Cell cycle control
in fission yeast« og »Gene expression in fission yeast«.
Prof. R. Egel har deltaget med en poster m. titel:
»Unblocking of meiotic crossing over between the
two silent mating-type cassettes in a pleiotropic mutant
of S. pombe« i Svensk biokemisk Forening og
Svensk Forening for Mikrobiologi's årsmøde: »Molecular
Biology of Yeast« i Uppsala, Sverige, 21.-22.
august.
Cand.scient. O.H.Nielsen har deltaget i samme
årsmøde med en poster m. titel: »Mapping of the
Det naturvidenskabelige Fakultet 827
double-stranded DNA break at the mating type locus
in S. pompe by genomic sequencing«.
Herudover blev instituttet repræsenteret ved årsmødet
af dr. S. Aves, stud.scient. U. Styrkarsdottir
og stud.scient. M. Willer.
T. Nilsson-Tiligren har efter invitation holdt foredrag
ved Kemi Centrum, Lunds Universitet, Sverige,
over »Grundforskning och tillåmpad forskning
kring en industriell jåststams genetik«.
Han har gæsteforelæst over »A genetic and molecular
analysis of the brewing yeast Saccharomyces
carlsbergensis« ved University of loannina, Grækenland,
ved at møde afholdt under EF's Biotechnology
Action Programme.
Han har endvidere efter invitation deltaget i
XHth International Specialized Symposium on
Yeast i Weimar, DDR, med foredraget »Towards
diacetyl-less brewers yeast. Influence of ilv2 and ilv5
mutations«.
P. von Wettstein har efter invitation deltaget i et
seminar »Possibilities for genetic engineering of the
rapeseed plant« ved Karlshamns Oljefabriker,
Karlshamn, Sverige, d. 5.-6. maj. Hun har endvidere
gæsteforelæst over »Barley raincoats: biosynthesis
and genetics« ved Nato Advanced Study Institute in
Plant Molecular Biology afholdt i København d.
10.-19. juni.
Cand.scient. J. R. Winther har siden august været
på forskningsophold hos dr. T. Stevens, Inst. of Molecular
Biology, Univ. of Oregon, Eugene, Oregon,
USA.
Publikationer:
Borkhardt, B., Pedersen, M.B., Olson, L.W.: Mitochondrial
DNA in the aquatic fungus Allomyces.
Current Genetics Vol. 12, s. 149-56, Berlin 1987.
Egel, R., Eie, B.: Cell lineage asymmetry in Schizosaccharomyces
pombe: unilateral transmission of a
high-frequency state for mating-type switching in
diploid pedigrees. Current Genetics Vol. 12, s. 429-
433, Berlin 1987.
Gjermansen, C., Nilsson- Tiligren, T, et al: Towards
diacetyl-less brewers' yeast. Influence of ILV2 and
ILV5 mutations. Genetics of Nou-Conventional
Yeasts XHth International speciallized symposium
Weimar, Book of Abstracts, Academy of Science
of the GDR, s. 68-69, Weimar, Østtyskland 1987.
Holmberg, S., Petersen, J.G.L., Nilsson-Tiligren, T,
Gjermansen, C., Kielland-Brandt, M.: Biosynthesis
of isoleucine and valine in Saccharomyces gene
structure and regulation. Biological Research on
Industrial Yeasts, Vol. I, Graham G. Stewart, Inge
Russell, Ronald D. Klein, Ronald R. Hiebsch, s.
177-87, Boca Raton, Florida 1987.
Kahn, A., Kannangara, G.C.: Gabaculine-resistant
mutants ofChlamydomonas reinhardtii with elevated
glutamate 1-semialdehyde aminotransferase
activity. Carlsberg Res. Commun. Vol. 52, s. 73-81,
København 1987.
Kjær, T: The physiological effects of dumpy mutations
on de-novo pyrimidine synthesis in Drosophila
melanogaster. Hereditas Vol. 107, s. 213-17,
Lund, Sverige 1987.
Nilsson-Tillgren, T, Gjermansen, C., Holmberg, S.,
Petersen, J.G.L., Kielland-Brandt, M.C.; A genetic
and molecular analysis of the brewing yeast Saccharomyces
carlsbergensis. Abstr. Culture Collections
and Genetic engineering of Microorganisms.
Book of abstr., Meeting of Contracters of Biotech.
Action progr. (1985-89). Joannina, Greece 1987,
Commission of the European Communities, s. 16-
17, Bruxelles 1987.
Petersen, J.G.L., Nilsson-Tillgren, T: Structural heterozygosis
at genes ILV2 and ILV5 in Saccharomyces
carlsbergensis. Current Genetics Vol. 12, s.
167-74, Berlin 1987.
Søgaard, B., Wettstein-Knowles, P.v.: Barley: Genes
and chromosomes. Carlsberg Res. Commun. Vol.
52, s. 123-96, København 1987.
Wettstein-Knowles, P.v.: Genes, elongases and associated
enzyme systems in epicuticular wax synthesis.
The metabolism, structure, and function of
plant lipids, P. K. Stumpf, J. B. Mudd, W. D. Nes
(eds), s. 489-98, New York 1987.
Richard Egel
3. Genetisk Institut B (Biokemisk genetik)
Historie:
Instituttets oprettelse er knyttet til oprettelse og besættelse
af et professorat i genetik med særligt henblik
på biokemisk genetik (1.2.1970). Ved denne lejlighed
overgik den strukturkemiske gruppe på Proteinlaboratoriet
(Det lægevidenskabelige Fakultet) til det nye
institut. Indtil oktober 1971 fortsattes arbejdet i Proteinlaboratoriets
lokaler (Sigurdsgade 34), hvorefter instituttet
flyttedes til de nuværende laboratorier i Øster
Farimagsgade 2A. Yderligere oplysninger findes i årbøgerne
fra 1983 og 1984. Med udnævnelsen af en lektor
i immunologi blev der i 1986 etableret en ny forskningsgruppe,
som har til huse i Institut for experimentel
Immunologi, Nørre Alle 71.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3 5/6.
Professor: Bent Foltmann.
Lektorer: Vibeke Barkholt (orlov 6 mdr.), Bent Rubin
(orlov 8 mdr.), Karen G. Welinder.
Kandidatstipendiat: Michael Ploug.
828 Universitetets årbog 1987
TAP: Antal årsværk: 5 3/5 (heraf 1 elev).
Michael Dahm-Hansen, Arne L.Jensen, Linda
K. Nielsen, Vicka Nissen, Torben Olsen, Birgit
Rumler.
Fondslønnet TAP: Antal årsværk: I.
Tine E. Albertsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning er centreret om undersøgelser af
sammenhængen mellem proteiners struktur, funktion
og evolution.
Instituttet er instrumenteret med henblik på renfremstilling
af proteiner og bestemmelse afden lineære
aminosyrerækkefølge i proteiner. Men det er først når
de lange kædemolekyler er foldet til rumlige strukturer,
at proteinerne kan udøve deres biologiske aktiviteter.
Til bestemmelse af denne foldning undersøges
brydning af røntgenstråler i proteinkrystaller. Instituttet
er her i samarbejde med røntgenkrystallografiske
grupper ved andre universiteter.
En stor del af de enkelte forskningsprojekter er samlet
omkring den enzymgruppe, der kaldes proteaser.
Det er enzymer, der kan klippe de lange kæder af aminosyrer
i mindre stykker. Selvfølgelig er sådanne enzymer
af vigtighed i fordøjelsessystemet, hvor fødens
aminosyrer skal frigøres, før end de kan indgå i stofskiftet
som byggesten i nye proteiner. Men desuden
har mange proteaser vigtige regulerende funktioner.
Ved en begrænset klipning (tilskæring) kan proteaserne
omdanne andre enzymer fra uaktive til aktive former,
hormoner kan aktiveres, og en begrænset klipning
kan ændre proteinernes opløselighed. Det gælder
fx. de processer, der finder sted når blodet størkner,
eller når mælk løber sammen og danner ostemasse. De
enzymer, som deltager i den sidste proces, har i mange
år udgjort et af instituttets hovedprojekter. Et andet
projekt vedrører en gruppe af proteiner og proteaser
(komplementsystemet), der deltager i organismens
sygdomsforsvar (immunsystemet).
Forskningsarbejdet er først og fremmest grundforskning,
og de enkelte projekter kan forekomme specielle,
men de har alle en betydning, der rækker ud
over den rene grundforskning. Undersøgelserne af osteløbeenzymerne
danner baggrund for en produktion
af stor økonomisk og teknisk vigtighed, men på grund
af lighed mellem forskellige enzymer er disse undersøgelser
også af betydning ved kliniske analyser. Det
siger sig selv, at undersøgelser af sygdomsforsvaret bidrager
til ny forståelse af medicinske problemer.
I grundforskningen har de foreliggende strukturbestemmelser
bidraget til at kaste nyt lys over den biologiske
udvikling. Sammenligninger af proteinstrukturer
viser, at de fleste proteiner kan samles i storgrupper
eller grundtyper. Indenfor hver storgruppe er der
så stor strukturlighed, at det med overbevisende sandsynlighed
kan antages, at medlemmerne af en sådan
storgruppe alle er udviklet fra et fælles gen (en fælles
stamform). Desuden viser strukturbestemmelserne, at
talrige af de nuværende proteiner bærer spor af intern
genduplikation, og at mange proteiner er sammensat
af forskellige grundtyper. Det vil sige, at den biologiske
evolution er foregået ved hjælp af et modulsystem,
hvor der først er udviklet et begrænset antal grundtyper.
Ved gentagen duplikation og spontan gensplejsning
er de nuværende proteiner dannet.
Den immunologiske gruppes forskning er samlet
om immunsystemets effektor celler: T lymfocytter, B
lymfocytter og makrofager. Hvilket af disse tre forsvars-
værn, der sættes ind imod indtrængende fremmedorganismer,
eller imod fremvækst af interne neoplastiske
celler synes meget præcist styret via en endnu
ukendt mekanisme.
Formålet med det igangværende projekt er at undersøge,
om man kan udnytte immunitet med klonotypiske
eller allotypiske determinanter på Tcelle antigen-
receptorer (Ter) som beskyttelse mod T celle tumorer.
En sådan undersøgelse har betydning for forståelsen
af det forhold, at man hos musen har observeret
og isoleret meget fa T celle-lymfomer, som repræsenterer
modne perifere T lymfocytter. Hvis det immunologiske
»network« også opererer på T celle-niveau,
så burde der existere både cellulær og humoral
immunitet mod antigene determinanter på Ter. Det er
muligvis denne »medfødte« immunitet, som er årsagen
til det lave antal muse T celle-lymfomer. Hvis
denne antagelse er korrekt, burde det være relativt
simpelt at manipulere dette immunologiske network i
retning af øget immunitet mod Ter. En nærmere karakterisering
af det immunologiske forsvarssystem
mod T celle-lymfomer er derfor af stor betydning, ikke
mindst på grund af de muligheder, som derved kan
ligge i bedre behandling af patienter med T celle-lymfomer.
I. Aspartatproteaser (pepsinlignende enzymer)
Mavesaftens proteaser er de bedst kendte enzymer fra
denne hovedgruppe, men aspartatproteaser er påvist i
alle kernebærende celler (eukaryoter), hvor man har
søgt efter sådanne enzymer.
Aspartatproteasernes molekyler er todelte med en
dyb kløft gennem midten af molekylet. I denne kløft
findes to aspartatgrupper, der formidler den katalytiske
aktivitet, (deraf navnet aspartatproteaser), medens
resten af kløften er et udstrakt substratbindingsområde.
Denne foldning er i den biologiske evolution
bevaret uændret fra den gang, da skimmelsvampene
og pattedyrene havde en fælles stamform, og de aminosyrer,
der omgiver de to aspartatgrupper, har identiske
positioner i alle aspartatproteaser.
Chymosiner er proteaser med stor mælkekoagulerende
og ringe generel proteolytisk aktivitet. Disse
proteaser er dominerende i mavesaften hos nyfødte
pattedyr, der har overførsel af antistoffer fra moder til
Det naturvidensk'abelige Fakultet 829
unge med de første døgns mælk. Extrakter af kalvemaver
har traditionelt været anvendt til ostefremstiliing,
og strukturen afkalvechymosin er tidligere bestemt på
instituttet.
Undersøgelserne af chymosin fra pattegrise er fortsat
i samarbejde med P. Sangild, Den kgl. Veterinær
og Landbohøjskole, A. Turvey, University of Reading,
UK og P. Cranwell, La Trobe University Bundoora,
Australien. Histokemiske undersøgelser har
vist, at chymosin dannes i de samme celler (hovedceller),
der senere i dyrets udvikling vil danne pepsin.
Der er udviklet nye metoder til renfremstilling af svine
prochymosin og svine pepsinogen C. Med de renfremstillede
præparater er der indledt undersøgelser af disse
proteiners aminosyresekvens. Præparaterne skal
endvidere anvendes som standard referencer ved fysiologiske
undersøgelser.
Undersøgelser af forekomst af pepsinogener
udenfor maveslimhinden er fortsat i samarbejde med
Klinisk kemisk Afdeling, Hvidovre Hospital. I den
humane sædvæske forekommer der et proenzym, som
med polyklonale antistoffer viser immunologisk identitet
med det gastriske pepsinogen C; derimod har de
to zymogener afvigende elektroforetisk mobilitet. Det
seminale pepsinogen C er renfremstillet med henblik
på at kortlægge den strukturelle forskel, samt at undersøge
den fysiologiske betydning af det seminale
pepsinogen (B, Foltmann, H. B. Drøhse, P. B. Szecsi).
2. Komplementsystemet
Som led i vertebraters immunforsvar medvirker
komplementkomponenter til fjernelse og destruktion
af fremmede celler. Alle funktioner sker gennem serier
af reaktioner mellem proteiner i opløsning eller bundet
til celler, og forløbet af alle reaktioner er kontrolleret
dels af begrænset levetid af de aktiverede komponenter,
dels ved inhibering og nedbrydning effektueret
af andre proteiner. En sådan kontrol er nødvendig fordi
det er afgørende, at de destruktive effekter begrænses
til fremmede celler.
En forståelse af komplementsystemets funktioner
vil således kræve opklaring af strukturen af de indgående
komponenter, og analyser af disse protein-protein
interaktioner. Undersøgelser af de enkelte komponenters
funktion kan gøres ved sammenligning af forskellige
former af en komponent fra samme art eller af
komponenter med samme funktion fra forskellige arter.
Monoklonale antistoffer har også vist sig nyttige
til analyse af store molekylers funktion og interaktion
med andre proteiner.
2.1 Human komplement komponent C3
Komplement komponent C3 indgår centralt i de forskellige
reaktioner, der forløber ved aktivering af
komplementsystemet. Der er beskrevet to almindelige
polymorfier i Danmark (se Årbog 1986). De to polymorfier
giver fire forskellige former af C3, hvoraf den
ene er meget sjælden (0.03%). I samarbejde med
overlæge Henning Sørensen, Rigshospitalet, har vi
fundet donorer af alle fire typer og oprenset C3 herfra.
Disse præparationer anvendes til funktionelle og
strukturelle undersøgelser og til produktion af monoklonale
antistoffer (i samarbejde med overlæge Claus
Koch, Statens Seruminstitut, M. Ploug, K. Mondorf,
V. Barkholt).
2.2 Faktor B og komplement komponent C5
Med henblik på strukturstudier af proteasedelen (faktor
B og den beslægtede komponent C2) af komplement
konvertaserne har vi udviklet en meget hurtig og
effektiv oprensning af faktor B. De indledende røntgenkrystallografiske
undersøgelser forestås af professor
M.James, Canada. En meget enkel oprensning af
komplement komponent C5 er ligeledes udviklet med
henblik på proteinkemiske, og senere røntgenkrystallografiske,
studier. C5 er beslægtet med komplement
komponenterne C3 og C4, men mangler den reaktive
thiolester (K. G. Welinder).
2.3 Kloning og analyse af C4 komplement gener fra får
Komplement komponent C4 spiller en essentiel rolle i
aktiveringen af den klassiske komplement pathway.
Reaktiviteten af thiolesteren i komplement komponenterne
C3 og C4 samt i den homologe plasma inhibitor
alfa 2 makroglobulin ser ud til at være bestemt af
ganske fa aminosyrerester ca. 100 rester væk fra thiol
esteren. Hidtil har man kun i menneske fundet to C4
isotyper, C4A og C4B. Disse isotyper har udtalt forskellig
reaktivitet til trods for, at mere end 99 % af deres
1725 aminosyrer er identiske. C4A binder fortrinsvis
til aminogrupper på proteinantigener, mens C4B
binder effektivt til hydroxylgrupper på kulhydratantigener
(celleoverfladen). Hund, ko, mus, marsvin, kanin,
hval m.fl. har kun en C4 reaktivitet og den er C4B
lignende. For nylig fandt vi, at også far og ged har to
C4 reaktiviteter. C4A og C4B er kodet af tandem loci i
»major histocompatibility complex« (MHC) på kromosom
6 i mennesket. Med henblik MHC evolution
og thiolester specificeret har vi klonet og analyseret C4
gener fra far. Genomt fåre DNA blev spaltet med en
række restriktionsenzymer og analyseret ved Southern
blotning. En hybridiseringsprøve fra human genomt
C4A, der indeholder de kodende områder for både
thiolester og den formodede thiolester specificitetssekvens
100 aminosyrerester væk, viste to klart positive
C4 fragmenter fra alle spaltninger. Dette resultat tyder
ikke alene på at faret har to C4 gener, men også at
de er mere forskellige end de humane C4A og C4B
gener, der med de fleste restriktionsenzymer kun giver
et fragment. Et genomt fare DNA bibliotek blev splejset
ind i lambda vektor gt 10 og de 2 mio. rekombinater
gav 17 C4 positive kloner ved screening. De ønskede
fragmenter af begge C4 gener var repræsenteret og er
830 Universitetets årbog 1987
subklonet i pATX plasmidet og analyseret med restriktionsenzymer.
M13 kloning og sekventering er på
vej (K. G. Welinder, S. K. A. Law og A. W. Dodds,
University ofOxford).
3. Aminosyreanalyse
Højtrykskromatorgrafi til separation af peptider og
oprensning af proteiner har i de seneste år vundet stor
udbredelse. Disse metoder er meget hurtige og tillader
arbejde med meget mindre mængder end de klassiske
metoder. Det har medført et øget behov for hurtige,
følsomme aminosyreanalyser til vurdering af sådanne
kromatografier. Dette behov imødeses ofte ved introduktion
af metoder som nok er hurtige og følsomme,
men lidet præcise selv ved analyse af større mængder.
Præcise analyser er en forudsætning for nøjagtig bestemmelse
af totalsammensætning af proteiner; for sådanne
bestemmelser er der et øget behov i forbindelse
med sekvenatorprojekterne.
Vi har derfor arbejdet på at optimere aminosyreanalysen
med hensyn til tid og følsomhed uden at miste
præcision. Vi kan på 45 min analysere fra 25 picomol
til 5 nanomol aminosyrer fra et proteinhydrolysat. For
bestemmelse af 1 nanomol er reproducerbarheden
bedre end 1 % for næsten alle aminosyrer. Prolin, cystin
og cystein er vanskelige at bestemme, men ved
introduktion af et nyt reagens har vi løst problemet for
prolin, og foreløbige resultater viser, at summen af cystin
og cystein bestemmes korrekt (A. L.Jensen,
V. Barkholt).
4. Sekvenator
Fra januar 1988 har den af Teknologirådet bevilgede
Applied Biosystems Model 477A sekvenator med online
F1PLC været i funktion. Bevillingen indebærer at
50% af driftstiden kan anvendes til instituttets projekter,
mens resten står til rådighed for externe brugere.
Udstyret har i det forløbne år løst opgaver i forbindelse
med mange forskelligartede projekter fra metodeudvikling
til total aminosyresekventering af proteiner
eller proteinfragmenter.
Som led i bevillingen indgår en aftale om analyser
fra en række bioteknologiske virksomheder der yder
tilskud til driften af apparaturet (L. K. Nielsen,
K. G. Welinder, V. Barkholt).
5. Immunitet mod T celle receptorer og beskyttelse mod
Tcelle tumorer
Følgende basale fund ligger bag nærværende projekt:
1) De fleste undersøgte T lymfomer fra både menneske
og mus udtrykker Ter; 2) bestemte kromosom abnormaliteter
synes at forekomme i T lymfomer (som i
andre tumorer). Disse abnormaliteter involverer i T
celle-lymfomer ofte translokationer mellem MYG oncogener
og Ter alfa — gener; 3) cytotoxiske T celler
kan dræbe tumor celler via klonotypiske determinanter;
4) specifik immunitet med T celle-lymfomer kan
induceres ved pre-immunisering med inaktiverede
lymfomer.
T celle-lymfomer er opnået i vort laboratorium fra
antigenspecifikke T celle-linier ved »spontan« transformation
in vitro. Det transformerende agens er endnu
ukendt, men det synes tilstede i supernatanter fra
de isolerede tumorer. I samarbejde med Dr. Daniel
Birenbaum, Marseille, undersøger vi for tiden om T
lymfom cellerne indeholder oncogen-equivalent
mRNA. Nogle af T celle-tumorerne er klonet og gjort
HAT-sensitive. Alle disse T celle tumor kloner er af
hjælpe T celle-fænotype: Thy-1+, GD-4+, Lyt-1+,
GD-8_, Ig~ og la-. De synes imidlertid alle forskellige,
idet de producerer forskellige interleukiner og inducerer
delvis ikke-krydsreagerende protektions-immunitet.
De oprindelige tumor celle-populationer synes
således at repræsentere adskillige Tcelle kloner fra
den transformerede T celle linie, ja de repræsenterer
måske en væsentlig del af T celle liniens oprindelige T
celle receptor repertoire (de oprindelige utransformerede
Tcelle linier findes nedfrosset i flydende kvælstof).
Udvalgte T celle lymfom-kloner er undersøgt for
udtryk af Ter. Den indtil nu bedst undersøgte T-lymfom
klon, L12R4 samt klon L12R5 og T lymfom-populationerne
59.Fl, 59.B6 og 59.CBA har alle rearrangerede
Ter beta-gener, og de indeholder alle Teralfa
gen mRNA. Desuden producerer L12R4 og
59.GBA store mængder af alfa-I FN.
L12R4 celler vokser progressivt i syngene mus; ved
injektion af fra 102 til 106 tumor celler dør værtsmusene
efter 13-35 dage. Hvis de syngene værtsmus imidlertid
pre-immuniseres med Mitomycin-G behandlede
L12R4 celler, er overlevelse komplet selv efter injektion
af 106 levende L12R4 celler. Den inducerede
immunitet er specifik for L12R4 cellerne, idet andre T
celle-lymfomer (El-4 eller RBL-5) af samme H-2 haplotype
som L12R4 gror progressivt i de immuniserede
mus. Injektion af vore T celle-lymfomer i allogene mus
medfører afstødning af tumor cellerne. Antisera fra
pre-immuniserede syngene mus, som har afstødt levende
L12R4 celler, synes at indeholde antistofler,
som immunoprecipiterer Ter-lignende molekyler med
MW = 85.000 og 44.000/41.000 ved henholdsvis ikkereducerende
og reducerende undersøgelsesbetingelser.
5.1 Projektets gennemførelse
De forskellige medlemmer i vor gruppe undersøger
følgende parametre:
1) Skyldes den klon-specifikke immunitet overfor T
celle-lymfomerne klon-specifikke antistoffer eller T
celle-immunitet? Hvis det skyldes T celle-immunitet,
er det da Th kloner og/eller Tc kloner, som er ansvarlige
for dette respons.
2) Er den klon-specifikke immunitet forårsaget af
klonotypiske determinanter på T celle-lymfomernes
Ter?
Det naturvidenskabelige Fakultet 831
3) Kan man inducere immunitet mod T celle-lymfomer
ved preimmunisering med klonotypiske eller allotypiske
Tcr-preparationer, eller med synthetiske
peptider, som repræsenterer allotypiske determinanter?
Projektet er begyndt med undersøgelse af humoral
versus cellulær immunitet mod Tcelle-lymfom kloner:
a) Monoklonale antistofler (mAb) fra pre-immuniserede
syngene og allogene mus (og rotter) vil blive
produceret og undersøgt for beskyttende virkning (eventuelt
koblet til toxiner som ricin?). Desuden vil sådanne
mAb blive anvendt til at isolere Ter, som så vil
blive anvendt til pre-immuniseringsforsøg. Det vil blive
forsøgt at producere mAb, som reagerer mod allotypiske
determinanter, antistoffer som vil have mere
generel beskyttende evne. Dersom dette lykkes, vil det
blive undersøgt, om man kan synthetisere peptider,
som er repræsentative for allotypiske Ter determinanter,
og derved anvende sådanne peptider i pre-immunieringsforsøg.
b) Ligeledes vil det blive undersøgt, om de immuniserede,
beskyttede mus indeholder specifikke hjælpeog
cytotoxiske T celler rettet mod T celle lymfomklonernes
klonotypiske eller allotypiske determinanter.
c) L12R4 alfa og beta gener vil blive isoleret i form
afcDNA. Ved nukleotid sekvens-bestemmelse af disse
og sammenligning med andre Ter alfa og beta gener,
ønskes det at finde aminosyre sekvenser, som er
L12R4-Tcr specifikke eller synes at bestemme allotypiske
forskelle. Peptider svarende til disse sekvenser
vil blive synthtiseret og anvendt som »vaccine« mod
L12R4 celler.
d) En meget effektiv måde at producere store
mængder af frigjort Ter synes at være fremstilling af
hybrid-gener mellem Ter alfa og beta gener og Ig immunoglobulin
(Ig)geners membran/cytoplasma del.
L12R4 alfa og beta gener vil derfor blive »exonshuffled
« ind imellem Ig tung kæde V og C gener. De producerede
hybridmolekyler kan dernæst anvendes til
»vaccination«.
Hvis de to molekylær-biologiske projekter lykkes,
kan disse fremgangsmåder anvendes til fremstilling af
andre minoritære membran-antigener i en målestok
anvendelig til vaccine-production (B. Rubin, J. Schøller).
Anden virksomhed:
Instituttet har i to dage holdt kursus i moderne biologiske
metoder for gymnasielærere d. 23. og 24. november.
Kollegiale organer, redaktionsvirksomhed m.v.:
B. Foltmann er formand for organisationskomiteen for
den 18. Linderstrøm-Lang Konference, V. Barkholt
er medlem af komiteen. B. Foltmann er medlem af
Dansk National Kommite for Biofysik og direktionsmedlem
i Selskabet for Naturlærens Udbredelse.
B. Foltmann har været referee for følgende tidsskrifter;
Europan Journal of Biochemistry, Biochimie, Gene,
samt Proceedings of the National Academy of Science.
B. Rubin er medlem af the editorial board for Scand.
J. Immunology og medlem af bestyrelsen for Scandinavian
Society for Immunology.
Rejser og gæsteforelæsninger:
B. Foltmann har forelæst ved FEBS Satellite Meeting i
Ljubljana, Jugoslavien 4.-7. juli.
B. Rubin var chairmf.n ved Scand. Soc. Immunol's
årsmøde i Uppsala i juni, og holdt gæsteforelæsning i
Toulouse, Frankrig d. 14. september. B. Rubin arbejdede
indtil 1. november ved CIML, Marseile, Frankrig.
K. G. Welinder har været gæsteforsker ved MRC
Immunochemistry Unit, Department of Biochemistry,
University of Oxford, England, fra 1. august til
31. december, og holdt forelæsning her den 3. november.
Publikationer:
Barkholt, V.; Amino acid sequence ofendothiapepsin.
Complete primary structure of the aspartic protease
from Endothia parasitica. European Journal of
Biochemistry 167, s. 327-38, Belgien 1987.
Behrendt, N., Hansen, O.C., Ploug, M., Barkholt, V.,
Koch, C.; Localization and functional significance
of a polymorphic determinant in the third component
of human complement. Molecular Immunology
24,s. 1097-1103, England 1987.
Boel, E., Bech, A., Randrup, K., Draeger, B., Fiil,
N.P., Foltmann, B.: Primary structure ofa precursor
to the Aspartic Proteinase from rhizomucor
miehei shows that the enzyme is synthesized as a
zymogen. Proteins: Structure Function and Genetics
1, s. 363-69, New York 1986.
Cranwell, P.D., Foltmann, B.; Basal and pentagastrin
gastric acid and milk-clotting enzyme secretion in
pigs from birth to 4 weeks of age. Proceedings of
Nutrition Society 46, s. 25, England 1987.
Foltmann, B.: Biologi og bevidsthed - Evolutionsteoretiske
overvejelser. Naturens historiefortællere.
Bind 2, Niels Bonde, Jesper Hoffmeyer, Henrik
Stangerup (udg.), s. 455-68, København 1987.
—: General and Molecular Aspects of Rennets. Cheese:
Chemistry, Physics and Microbiology, P. F.
Fox, (ed.), s. 33-61, London, New York 1987.
-, Cranwell, P.D., Newport, M.J., Howarth, G.L.:
Ontogeny of pig gastric proteases: observations on
fetal, stillborn unsuckled newborn, suckled and
growing pigs. Proceedings of Nutrition Society 46,
s. 26, England 1987.
Forestier, C., Welinder, K.G., Darfeuille-Michaud,
A.,Klemm, R: Afimbrial adhesin from Escherichia
coli strain 2230; purification, characterization and
partial covalent structure. FEMS Microbiology
Letters 40, s.47-50, Holland 1987.
832 Universitetets årbog 1987
Gaastra, W., Heide, H.G.J.v.d., Avest, A.t., Hamers,
A., Welinder, K.G., Zeijst, B.A.M.v.d., Mooi,
F.R.: Characterization of fimbriae from bordetella
species. Bacterial Vaccines and Local Immunity.
Proceedings ofSelavo Int. Conf., Sienna, Italy, November
1986, E. Tatliabue et al. (eds), s. 299-307,
Sienna, Italien 1987.
Hinz, U.G., Welinder, K.G.: The Light-Harvesting
Complex of Photosystem II in barley. Structure
and chlorophyll organization. Carlsberg Res. Commun.
52, s. 39-54, København 1987.
Mooi, F.R., Heide, H.G.J.v.d., Avest, A.t., Welinder,
K.G., Livey, I., Zeijst, B.A.M.v.d., Gaastra, W.:
Characterization of fimbrial subunits from bordetelia
species. Microbial Pathogenesis 2,s. 473-84,
England 1987.
Szecsi, P.B., Halgreen, H., Poulsen, S.S., Axelsson,
C.K., Damkjær-Nielsen, M., Kjær, T., Foltmann,
B.: Demonstration of pepsinogen C in human pancreatic
islets. Gut 28, s. 1208-14, London, England
1987.
Welinder, K.G.: Proteolytic cleavage in RP-HPLC
solvents. Methods in Protein Sequence Analysis -
1986, K. A. Walsh (ed.), s. 339-44, Clifton, USA
1987.
B. Foltmann
4. Mikrobiologisk Institut
Historie:
Eksperimentel biologi udviklede sig kolossalt under og
efter 2. verdenskrig. Det naturvidenskabelige Fakultet
ved Københavns Univeristet fulgte tidligt med og lagde
planer om at bygge et laboratorium for fagene: Biokemi,
Genetik, Mikrobiologi og Plantefysiologi. Mønsteret
for denne sammenstilling af fagområder var
»Biology Division at Caltech« (California Institute of
Technology), og de mest aktive planlæggere var Herman
Kalckar og Mogens Westergaard. Det nye hus
blev bygget i Botanisk Have og taget i brug i efteråret
1958. Institutlederne var dengang: H. H. Ussing (Biokemi),
M.Westergaard (Genetik), O. Maaløe (Mikrobiologi)
og D. Muller (Plantefysiologi). Tre af institutterne
eksisterede allerede og flyttede ind i de nye
laboratorier fra mere beskedne faciliteter andre steder
i byen; Mikrobiologisk Institut (MI) var derimod en
nyskabelse, og O. Maaløe, der var ansat på Statens
Seruminstitut, blev opfordret til at lede det. I årenes
løb har Mikrobiologisk Institut spillet en væsentlig
rolle for udviklingen af molekylær biologi og genetik i
Danmark.
I den ombyggede tagetage i Øster Farimagsgade 2A
er nu indrettet nye laboratorier specielt med henblik
på arbejdet med eukaryote cellekulturer og virus.
Lokaleforhold:
Byggearbejdet i forbindelse med besættelse af instituttets
professorat afsluttet i løbet af 1987.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6,5.
Professor: Francesco Blasi.
Lektorer: Morten Johnsen, Olle Karlstrøm, Steen Pedersen,
Knud V. Rasmussen, Berthe Marie Willumsen.
Adjunkt: Laura Beguinot.
Stipendiater: Finn Bech, Steen Knudsen, Carsten Petersen,
Andrea Riccio.
TAP: Antal årsværk: 5,8.
Frede Henriksen, Anita Kiemer, Ulla Mortensen, Lis
Muir, Lissie D. Nielsen, Marit Warrer.
TAP: fondsansatte årsværk: 3,0.
Eva Gertman, Hanne Jørgensen, Alette Birk Nielsen,
Charlotte Schultz.
Laborantelev: Anne Lindschouw.
Fo rskn ingsvi rksomhed:
Arbejdsområder: Reguleringsmekanismer for genudtrykkelse
i pro- og eukaryote celler.
Vi studerer de molekylære mekanismer, der regulerer
syntese og aktivitet af specifikke proteiner, der er af
central betydning for forskellige organismer. Dette foregår
hovedsagelig ved anvendelse af molekylærbiologiske
teknikker dvs. ved analyse og mutation af klonede
gener og regulatoriske sekvenser.
Forskningsprojekter baseret på E. coli:
1) Translationsprocessens hastighed.
2) Regulering af ribosomal proteinsyntese.
3) Regulering af dannelsen af proteinsyntesehæmmer.
4) Faktorer som bestemmer messenger RNA's nedbrydningshastighed.
5) Regulering af DNA replikationen.
6) Konstruktion af vektorsystemer med god biologisk
indeslutning.
Forskningsprojekter baseret på mammale celler:
1) Design, selektion og analyse af mutanter i ras oncogenet
fra Harvey Sarcom virus.
2) Mutations- og ekspressionsanalyse af den humane
EGF-receptor.
3) Regulering af expression af den humane plaminogen
aktivator inhibitor 1.
4) Regulering af syntese og aktivitet af urokinase
plasminogen aktivator og dens receptor i humane
og murine systemer.
Bioteknologiske Forskningscentre: Instituttets videnskabelige
medarbejdere er alle tilknyttet et af de to
bioteknologiske forskningscentre:
1) Bioteknologisk forskningscenter for forskning i
mammale cellers molekylærbiologi. Dette center har
hovedsæde på instituttet.
Det naturvidenskabelige Fakultet 833
2) Center for Mikrobiologi, som har hovedsæde på
Laboratoriet for Mikrobiologi, DTH.
/. Studier af epidermal vækstfaktor (EGF)
Et stærkt mitogen der kontrollerer væksten af mange
forskellige typer celler. Funktionen af EGF styres af
EGF receptoren (EGF-R), et glykoprotein på celleoverfladen,
som har en tyrosin kinase aktivitet der sætter
proteinet i stand til at fosforylere sig selv og andre
cellulære proteinsubstrater.
Det normale gen for EGF receptoren bliver ofte forstærket
og overudtrykt i humane tumorer af epidermisk
oprindelse, og vi har fornylig vist, at det opfører
sig som et onkogen og forårsager tumorer når det overudtrykkes
i museceller. De igangværende projekter er
en fortsættelse af disse studier, hvor vi prøver at opnå
en bedre forståelse for de biokemiske og molekylære
mekanismer som tillader neoplastisk transformation
som konsekvens af en abnorm ekspression af den normale
receptor. Vi studerer især ligandens rolle i denne
process, den mekanisme der tillader neoplastisk transformation
(dvs. autocrin mod paracrin) og den selvregulerende
rolle som receptorens tyrosine-kinase aktivitet
har i dette proto-onkogens cancerfremkaldende
virkning. Dette projekt skulle føre til forståelse af EGF
receptorens rolle i neoplastisk transformation (L. Beguinot).
2. Studier af det humane urokinase gen
Plasminogen aktiveringssystemet studeres på molekylær
biologisk niveau. Dette system sikrer blodgennemstrømning
(forhindrer kooagulation når dette ikke er
nødvendigt) og tillader bevægelse af celler gennem
barrieremembraner (vigtigt i metastase og cellemigration).
Vi har især studeret regulationen af tre komponenter
i systemet ved hjælp af vækstregulerende agens.
Disse studier er udført på det genetiske niveau
(dvs. ved hjælp af de DNA sekvenser der er ansvarlige
for reguleringen af disse gener) samt på protein- og
aktivitetsniveau (F. Blasi).
3. Studier af det murine urokinase gen
Regulation af udtrykkelsen af det murine uPA gen undersøges
ved 1) Sekventering af det DNA, der ligger
5' for det strukturelle gen. 2) Analyse af udtrykkelsen
af deletionsmutanter i murine keratinocyter og fibroblaster,
og 3) Karakterisering af 5' sekvenser i både
det humane og det murine gen, der specifikt binder
proteiner fra nukleære ekstrakter (F. Blasi, M.Johnsen,
P. Rørth, C. Nerlov).
4. Studier af Escherichia coli genet, relF, der er homologt
til et plasmid-stabiliserende gen
Vi har tidligere studeret relB regionen i Escherichia
coli. Vi identificerede derved en operon bestående af
tre gener, relB genet, et gen for den translationsinhibitor,
der dannes efter aminosyresult i relB mutanter og
et gen relF, hvis produkt påvirker cellemembranen. Vi
viste endvidere, at relB genet, som er første gen i relB
operonen, koder for et protein, der har to funktioner:
Det er dels repressor for relB operonen, dels kan det
direkte modvirke inhibitorgenets aktivitet. Det tredie
gen i relB operonen, genet relF har en meget markant
fænotype: Når genet induceres på højt kopital plasmid,
blokeres indenfor fa minutter al syntese i cellen;
membranpotentiale og iltoptagelse falder meget hurtigt
til nul.
Vi undersøger nu relF genet videre (O. Karlstrøm,
S. Rasmussen).
5. Konstruktion af vektorsystemer med god biologisk indeslutning
Baggrunden for projektet er, at det ofte er vanskeligt at
udelukke, at plasmider der bærer klonede gener overføres
til andre organismer end den vært, hvori de er
blevet klonet. Dette kan undgås ved at den anvendte
plasmidvektor gøres totalt afhængig af sin oprindelige
vært.
Formålet med det planlagte projekt er at fremstille
praktisk anvendelige biologisk indesluttede systemer
efter dette princip til brug i Escherichia coli. Endvidere
ønsker vi at afprøve effektiviteten af denne type indeslutning.
I sikkerhedsplasmidet indbygges et »suicide-gen«
som aktiveres når plasmidet overføres til en ny vært
(O. Karlstrøm, S. Knudsen).
6. Undersøgelse af genregulation ved hjælp af transgene
mus
DNA kan injiceres direkte i cellekernen på befrugtede
museæg uden at deres levedygtighed ødelægges. Æg
behandlet på denne måde kan give ophav til såkaldte
transgene mus, dvs. mus der har nogle nye gener som
stammer fra det tilførte DNA.
I løbet af 1987 har vi forberedt igangsættelse af arbejde
med denne teknik. Den vil blive benyttet til at
studere geners vævsspecifikke regulering (O. Karlstrøm).
7. Undersøgelse af individuelle geners translations hastighed
Det er vist, at individuelle gener translateres med forskellige
hastigheder. Genet for elongeringsfaktor TS
med ca. 20 AA/sek, genet for ribosomalt protein S1 ca.
17 AA/sek og EF Tu, og EFG generne med ca. 15 AA/
sek. Generne for lac repressor og for betalactamase
translateres væsentligt langsommere end det gennemsnitlige
gen.
Det er vist, at codonbrugen er den væsentligste faktor,
der bestemmer translationshastigheden, og at andre
faktorer som f.eks. mRNA struktur højst spiller en
mindre rolle.
Der er foretaget en korrelation med hvilke codons
generne bruger, og det foreslås, at translationshastig834
Universitetets årbog 1987
heden for individuelle codons varierer en faktor 10,
hovedsageligt, men ikke fuldstændigt, bestemt af koncentrationen
af tRNA i cellen (S. Pedersen, M. A. Sørensen).
8. Genetiske studier af autoregulationsmekanismer for
rpsA genet
Studierne for ribosomalt protein SI fortsættes. Området
på mRNA, der er ansvarligt for translations repressionen,
er blevet karakteriseret yderligere ved en
deletionsanalyse, og punktmutationer, der ophæver
translationsrepressionen, er isoleret (S. Pedersen,
M. D. Rasmussen).
9. Studier over dnaA proteinets funktion
Forskning her på instituttet og andetsteds har i den
seneste tid bekræftet en hypotese fremsat i 1977 af
F.G.Hansen (nu DTH) og K.V.Rasmussen, at
dnaA proteinet ikke blot er en nødvendig initieringsfaktor,
men tillige en vigtig regulator, dels af sin egen
syntese, dels af selve initieringen af DNA-replikation.
Vi har ikke kunnet påvise andre faktorer, som har en
direkte virkning på kontrollen af initiering. Her på instituttet
arbejdes der på: 1) Undersøgelser over dnaA
proteinets betydning for »timing« af initiering i delingscyklus,
idet man ved »density shift« forsøg vil
følge, hvorledes tidsintervallet mellem successive initieringer
er fordelt over populationen. Udgangspunktet
er, at timing synes meget præcis i normale celler,
men ikke i visse dnaA (Ts) mutanter; 2) Ved at undersøge
fordelingen af minikromosomer (plasmider, der
repliceres fordi de indeholder det kromosomale replikationsorigin,
oriC) på enkeltceller i en population,
samt ændringer i denne fordeling, feks. når det gennemsnitlige
antal stiger fra ca. 1 til ca. 40 pr. celle, fås
oplysninger om hvordan cellerne regulerer replikation
og segregation af minikromosomer og - til en vis grad
— af kromosomer. Vore resultater tyder på, at cellerne
replicerer alle minikromosomer - uanset antal, så længe
en øvre grænse ikke er nået - een gang pr. delingscyklus,
sjældent mere. Det ser således ud til, at der
ikke er nogen egentlig kontrolmekanisme, der bestemmer
kopitallet af minikromosomer (sandsynligvis ligger
den primære kontrol på timing af replikation).
Kopitalbestemmelse i enkelte celler har hidtil bygget
på bestemmelser af enkeltcelleresistens mod antibiotika
som ampicillin og tetracyklin. Vi ønsker at udvikle
en mere direkte og langt nøjagtigere metode, baseret
på flow-cytometri (M. R.Jensen, K. V. Rasmussen).
10. Analyse af det transformerende gen fra Harvey sarcom
virus
Onkogener er varianter af gener, der kan inducere
kræft. Visse af de gener, der er involveret i dannelsen
af en kræftcelle, har man fundet, fordi de i eksperimentelle
dyremodeller er blevet inkorporeret i genomet for
en virus, som dermed er blevet onkogen. Harvey Sarcom
virus er en sådan virus (isoleret fra en rotte), og
det transformerende gen, den bærer, kaldes v-rasH.
Genet er en muteret variant af et gen, der normalt er til
stede i kimbanen; det koder for et protein på 189 aminosyrer.
I samarbejde med Dr. D. Lowy, Laboratory
of Cellular Oncology, National Institutes of Health,
U.S.A., har vi tidligere defineret hvilke dele af proteinet,
der er nødvendige for den transformerende funktion.
Vi har defineret områder, hvor selv relativt store
deletioner ikke medfører tab af transformerende evne.
Vi prøver nu at undersøge, om de områder, der ikke
har betydning for transformation, er essentielle for
den normale funktion af proteiner. Endvidere prøver
vi, for de områder der er følsomme for små ændringer,
om det er muligt at selektere revertanter i genet selv,
der gendanner muligheden for transformation.
Disse analyser skulle give større indsigt i, hvorledes
proteinet udfører sin normale vækstregulerende funktion
(B.M.Willumsen, T.M.Werge, H. Ernø,
M. Grønborg, Holger Rieman).
Anden virksomhed:
Steen Pedersen er medlem af det faglige landsudvalg
for de naturvidenskabelige uddannelser (FLUNA).
Desuden er S. Pedersen medlem af fakultetets økonomiudvalg.
Knud Rasmussen har været bestyrer for Molekylærbiologisk
Centralinstitut siden maj 1986.
Morten Johnsen er medlem afCentralinstitutbestyrelsen.
Berthe Marie Willumsen er medlem af Biokemisk
Studienævn.
Rejser:
Laura Beguinot har holdt foredrag ved Department of
Molecular and Cellular Biology, Il Medical School of
Naples, Napoli, Italien.
Francesco Blasi har opholdt sig i U.S.A. i sammenlagt
tre måneder i forbindelse med forskningssamarbejde
ved Health Sciences Center og ved Dept. of Biologicai
Sciences, Columbia University, New York,
samtved Laboratory of Molecular Genetics, NIH, Bethesda,
MD. F. Blasi har desuden afholdt flere seminarer
ved disse institutter. F. Blasi har deltaget i følgende
møder og kongresser, hvor han har været inviteret
foredragsholder: European Association of Cancer
Research, Helsinki, Finland, European Biotechnology
Meeting, Amsterdam, Holland, 3rd International
Congress on Hormones and Cancer, Hamburg,
Vesttyskland, EMBO Workshop on Extracellular
Matrix, S. Margherita, Italien, Meeting of the Italian
Genetic Engineering Group, Pavia, Italien, 3rd International
Meeting on Carcinogenesis, Helsingør, Molecular
and Cellular Genetics Ph.D. program of Naples
University, Napoli, Italien.
Olle Karlstrom har arbejdet i tre måneder ved UniDet
naturvidenskabelige Fakultet 835
versité de Nice, Frankrig for at lære de teknikker, der
bruges ved arbejdet med transgene mus. O. Karlstrom
har deltaget i kongressen »Gene '87« i Milano,
Italien og der bidraget med foredrag og poster.
Steen Pedersen var lærer ved et EMBO kursus ved
Uppsala Universitet i 2 uger. S. Pedersen har holdt
foredrag ved International tRNA Kongres i Umeå,
Sverige.
Berthe Marie Willumsen har arbejdet i to gange en
uge på Laboratory of Cellular Oncology, NIH, Bethesda
som led i et forskningssamarbejde, i forbindelse
med deltagelse i møderne; Growth Regulation of Cancer,
Utah, og Third Annual Meeting on Oncogenes, i
Frederick, Maryland. B.M.Willumsen har desuden
deltaget i mødet Oncogenes and Growth Control,
EMBL, Heidelberg, Vesttyskland. B. M. Willumsen
har holdt foredrag ved Zoofysiologisk Institut, Lund, i
Dansk Ingeniørforening, København, ved 6th meeting
of the Nordic Environmental Mutagen Society,
Rønne, ved Dansk Selskab for klinisk Kemi, København.
Desuden har B. M. Willumsen været medarrangør
og foredragsholder ved Dansk Selskab for medicinsk
Onkologi's møde om vækstfaktorer og onkogener,
Helsingør. Ved alle kongresser blev resultaterne
af forskningen ved instituttet fremlagt.
Publikationer:
Andreasen, P.A., Blasi, F, Lund, L.R., Riccio, A.,
Nielsen, L.S., Kristensen, R, Maiho, M., Saksela,
O., Danø, K.: Transforming Growth Factor B is a
Strong and Fast Acting Positive Regulator of the
Level of Type-1 Plasminogen Activator Inhibitor
mRNA in WI-38 Human Lung Fibroblasts. EMBOJournalG,
s. 1281-86, Oxford 1987.
—, Blasi, F, Pyke, C., Riccio, A., Kristensen, P,
Nielsen, L.S., Lund, L.R., Danø, K.: Plasminogen
activator inhibitor type-1 biosynthesis and mRNA
level are increaseded by dexamethasone in human
fibrosarcomcells. Molecular and Cellular Biology
7, s. 3021-25, New York 1987.
Diaz,I., Pedersen, S., Kurland, C.G.: Effect of MIAA
translation and growth rates. Molecular and General
Genetics 208, s. 373-76, Berlin 1987.
Petersen, C.: The functional stability ofthe lacZ transcript
is sensitive towards sequence alterations immediately
downstream of the ribosome binding site.
Molecular and General Genetics 209, s. 179-87,
Berlin 1987.
Willumsen, B.M., Kung, H., Johnsen, M., Lowy,
D.R.; A mutational analysis of ras function. Viral
Carcinogenesis, 24th Alfred Benzon Symposium,
N. O. Kjeldgård, J. Forchhammer (eds), s. 385-
400, København 1987.
Morten Johnsen
5. Plantefysiologisk Institut/
Generel Mikrobiologi
Historie:
Plantefysiologisk Laboratorium blev oprettet i 1883,
samtidig med at Rasmus Pedersen blev udnævnt til
professor.
Laboratoriet havde til huse i et par rum i Botanisk
Museums kælder, der var blevet overdraget til Rasmus
Pedersen i 1879 ved udnævnelse til docent. I året
1890 flyttede Rasmus Pedersen til den nyopførte bygning
i Gothersgade 140, hvor laboratoriet havde lokaler
intil okt./nov. 1959, hvor man flyttede til det nyopførte
Biologisk Institut, 0. Farimagsgade 2A.
Plantefysiologisk Laboratorium ændrede i 1972
navn til Plantefysiologisk Institut.
Den 1. januar 1985 oprettedes Afdeling for generel
Mikrobiologi. Afdelingen blev dannet ved en sammenlægning
af en mikrobiel forskningsgruppe fra
Plantefysiologisk Institut og Afdeling for mikrobiel
Økologi fra Institut for Sporeplanter, Botanisk Centralinstitut.
Afdelingen underviser biologi- og biokemistuderende
i generel mikrobiologi omhandlende mikroorganismers
fysiologi og økologi, eksperimentel og anvendt
mikrobiologi.
Afdelingen flyttede den 28. januar 1985 til Sølvgade
83H, stuen.
Stab:
Plantefysiologi
VIP: Antal årsværk: 5.
Lektorer; F. Floto, H. Frost-Christensen, E. Lohr,
O. Mattsson, M. Willemoes.
Fondslønnet stipendiat; J.Johansen.
Ekstern lektor; E. B. Hansen.
TAP: Antal årsværk; 6,2.
L. D. Hansen, S. A.Johansson, K. Larsen, L. Lefeldt,
F.B.Nielsen, L. S. Nyegaard, B.Sørensen, M.Tholstrup.
Generel Mikrobiologi
VIP: Antal årsværk; 8,8.
Lektorer; K. Allermann, A. Kjøller, J. Olsen, S.Struwe.
Adjunkt; P. Westermann.
Fondslønnede stipendiater; T.Jacobsen, B.Jensen.
Projektansatte; J.Aamand, H-J. Albrechtsen, H.
Christensen, S. Madslund.
TAP: Antal årsværk; 5,7.
B.Andersen, L.A.Hansen, B.Jelnes, K.Jensen,
J. Melsen, K. Vestberg.
836 Universitetets årbog 1987
Forskningsvirksomhed:
1. Plantefysiologi
Forskningen i plantefysiologi falder indenfor en række
områder, der omhandler: algefysiologi, fotosyntese,
vækst og differentiering i suspensionskulturer, arbejde
med protoplaster fra planter samt stressfysiologi hos
højere planter.
1.1 Kulstofoptagelse hos submerse planter
Havalgen søsalat, Ulva lactura, er kendt for at kunne
opretholde et stort vækstpotentiale under meget varierende
betingelser. Den fysiologiske baggrund herfor
undersøges på algethalli i eksponentiel vækst under
kontrollerede betingelser. Væksthastigheden ændrer
sig kun lidt ved en ændring i iltspændingen fra
30% til 150% af koncentrationen ved ligevægt med
atmosfærens ilt. Derimod falder væksthastigheden til
halvdelen, når kulstofkoncentrationen falder under 1
mM (halvdelen af det normale for havvand).
Ulva's affinitet til kulstof er temmelig lille (KM: 0,5-
1 mM); den stiger først ved lav kulstofkoncentration
(0,1-0,2 mM), længe efter at væksthastigheden er
faldet.
Ved pH over 9 falder væksthastigheden også, men
højt pH bevirker ikke en forøgelse af affiniteten.
Næste trin bliver en undersøgelse af kulsyreanhydrasens
rolle ved Ulva's kulstof-optagelse og af den indre
kulstofkoncentration under forskellige forhold
(H. Frost-Christensen).
1.2 To proteiner fra spinatthylakoider
Fra spinat thylakoider er isoleret en 58 kD katalase,
som katalyserer iltabsorption ved belysning. Det er
påvist, at den absorberede ilt omdannes til superoxid.
I den intakte plante dismuterer superoxid til brintoverilte
og ilt.
Brintoverilte kan dernæst bruges som elektrondonor
i fotosyntesen som et alternativ til vand. Det er
yderligere påvist, at det er muligt at inhibere elektrontransportkæden
helt uden at iltoptagelsen hæmmes.
Dette udelukker, at iltoptagelsen skyldes at ilt fungerer
som elektronakceptor efter PSI (Mehlerreaktionen).
Yderligere er fra thylakoider isoleret et 14 kD
protein, som er associeret med mangan, en brun kinon
og et gult pigment. Mangan og de to organiske forbindelser
formodes at indgå i det vandspaltende kompleks.
De to organiske forbindelser er nu oprenset til så
stor renhed og i så store mængder, at de første vellykkede
NMR-spektre er optaget. Projektet er delvis finansieret
af Carlsbergfondet (J.Johansen, M. Willemoes).
1.3 Fosfatoptagelse hos Cladophora rivularis
Projektet har til formål at undersøge fosfatoptagelsen
hos Cladophora rivularis som funktion af den interne
og eksterne fosfatkoncentration, for at vurdere denne
trådalges evne til at rense spildevand for fosfat. Der er
maksimalt opnået en intern total-P koncentration på
0,6% af tørvægten, halvdelen heraf er ekstraherbar
med H2O ved 100 0C i en time. Det formodes at høje
interne koncentrationer af de lettest ekstraherbare fosfatfraktioner
hæmmer optagelsen. Algen er indsamlet
fra Nivåen, og der er opnået en unialgal kultur. Vækstraten
er 0,7 d 1 (K. Reiter, C. Rye, Danisco, M. Willemoes).
1.4 Skovdøden - Undersøgelse af stress hos skovtræer
Kan man ved belastning af skovtræer gribe ind i deres
stofskifte og øge deres resistens imod ydre stressforhold
bl.a. luftforurening? Dette søges belyst ved feltforsøg.
Der fortsættes derfor med behandling af 1200-
1300 træer med forskellige stoffer i en rødgranplantage
i Klosterhede Skovdistrikt (E. Lohr).
1.4.1 Undersøgelser af kvælstofs betydning for udviklingen
af unge rødgranplanters rodsystem og deres mykorrhizadannelse
i jord fra 12forskellige danske skovdistrikter
Tyske undersøgelser viser, at den stadige tilførsel af
kvælstof til jorden via luftforureningen medfører skader
på mykorrhizasvampene og dermed ødelæggelse
af skovtræernes finrødder.
Projektet skal derfor afklare, om jordprøver fra forskellige
danske skovdistrikter indeholder koncentrationer
af opløseligt kvælstof, der bevirker reduktion af
mykoorhizasvampens udvikling og dermed reduktion
af skovtræernes finrødder. Rodsystemet på ca. 400 unge
træer (rødgran) undersøges (E. Lohr).
1.4.2 Forsøg på dyrkning af Lactarius rufus og Lactanus
thejogalus
Da begge disse svampe er rigt repræsenteret i Klosterhede
Skovdistrikt og netop i dette skovdistrikt formentlig
spiller en væsentlig rolle for skovtræernes trivsel,
er det ønskeligt at undersøge svampenes vækstforhold
samt evt. at forsøge infektion af unge træer (rødgran)
med netop disse svampe, for dermed at øge træernes
overlevelsesevne (E. Lohr).
1.5 Vækst differentiering og produktion af sekundære
metabolitter i suspensionskulturer
Ved en kombination af mikroskopiske, kemiske og fysiologiske
metoder undersøges sammenhængen mellem
forskellige parametre for vækst og differentiering
og dannelsen af sekundære metabolitter. Som modelsystem
benyttes fortrinsvis en cellelinie med høj produktion
af farvestoffet anthocyan. I det forløbne år er
der bl.a. undersøgt to vækststoffers indflydelse på
vækst og produktion. Endvidere er der påbegyndt et
arbejde med isolering og dyrkning af enkeltceller og
protoplaster for at opnå en række cellelinier med varierende
egenskaber. Der udnyttes her det forhold, at
den genetiske variation i en ældre kultur er ret stor
(O. Mattsson, F. Floto).
Det naturvidenskabelige Fakultet 837
1.6 Pollenmorfogenese og epigenetisk pollensterilitet
Indenfor planteslægten Tripogandra udvikles der to
slags støvblade, der hos visse arter far hver sin type
pollen, hvoraf den ene er steril og har en stærkt afvigende
struktur og kemisk opbygning. Undersøgelserne
i det forløbne år har især omfattet en histokemisk og
elektronmikroskopisk undersøgelse af nogle specielle,
ikke tidligere beskrevne celler i meget unge støvknapper.
Disse celler har muligvis betydning for det præcise
forløb af reduktionsdelingen og den tidlige udvikling
af støvknapperne (O. Mattsson).
1.7 Protoplasters fysiologiske tilstand bedømt ved respiration
og overflade potentiale
Ved enzymatisk behandling af planteceller kan væggene
fjernes, så protoplaster lader sig isolere. Disse
bruges f.eks. til fusion mellem celler af forskellige plantearter
og til indførelse af fremmede partikler og makromolekyler.
Metoderne involverer ofte pålægning af
et elektrisk felt. Ved disse behandlinger påvirkes cellerne
fysiologisk, så man kan forvente en ændring af
overfladeegenskaberne målt som zetapotentiale og af
cellens respiration. Denne kan måles ved polarografisk
registrering af iltindhold eller med et udarbejdet
mikrorespirometer (F. Floto, O. Mattsson).
2. Afdeling for Generel Mikrobiologi
Det centrale tema for afdelingen er vækstfysiologi hos
mikroorganismer, der for nuværende undersøges indenfor
følgende områder:
2.1 Skimmelsvampes substratudnyttelse, produktdannelse
og differentiering under forskellige dyrkningsbetingelser
Skimmelsvampe kan udskille et stort spektrum af produkter,
hvoraf mange har kommerciel betydning f.eks.
organiske syrer, antibiotika, polysaccharider, enzymer
m.v. De opstillede projekter har som mål at søge
en bedre forståelse for sammenhængen mellem svampes
fysiologiske tilstand og deres produktdannelse.
Som modelsystem til undersøgelse af hyfevækst og differentiering
har især skimmelsvampen Geotrichum
candidum været benyttet, idet denne svamp bl.a. på
grund af simple næringskrav, høj væksthastighed og et
simpelt differentieringsmønster har vist sig velegnet til
fysiologiske undersøgelser. Udskillelse af ekstracellulære
enzymer undersøges i relation til vækst og morfogenese
hos Geotrichum candidum og Aspergillus niger
samt hos den termofile svamp Thermomyces lanuginosus.
2.1.1 Sammenhæng mellem differentiering, metabolisme
og ekstracellulær proteinudskillelse hos den termofile
svamp Thermomyces lanuginosus, med sigte på regulering
og optimering af amylaseudskillelse
Det er lykkedes at fa adskilt og oprenset dele afet amylasesystem
fra Thermomyces lanuginosus, der kan udskille
såvel alpha amylase som amyloglucosidase og
alpha glucosidase. Oprensningsmetoden er udarbejdet
på dyrkninger af svampen i stillekultur (overflade)
. Kendskabet til dette system vil blive udnyttet ved
detaljerede undersøgelser af enzymbilledet under forskellige
fermenteringsbetingelser. Foreløbige undersøgelser
har vist, at der også i submerse systemer (rystekolber
og fermentorer) udskilles såvel alpha amylase
som amyloglucosidase; men resultaterne tyder på,
at forholdet mellem enzymerne kan varieres med
dyrkningsbetingelserne og den benyttede kulstofkilde.
Sideløbende med det videre arbejde med fermenteringerne
arbejdes der på en biokemisk karakterisering af
de oprensede enzymer. Der er planlagt fremstilling af
antistoffer mod de oprensede enzymer, således at disse
kan benyttes til karakterisering af delaktiviteterne i
medier fra de forskellige dyrkningsundersøgelser. Projektet
er delvis finansieret af SNF (B.Jensen, J. Olsen,
K. Allermann).
2.1.2 Sammenhæng mellem morfologi og metabolisme
ved udskillelse aflipase fra myceliesvampen Geotrichum
candidum
Lipasesystemet fra Geotrichum candidum er specielt
ved at indeholde en af de få fedtsyrespecifikke lipaser,
der kendes. Det er beskrevet, at lipasen udviser specificitet
over for fedtsyrer med en dobbeltbinding i cis 9
positionen, som i oliesyre. En række forhold kræver
imidlertid nærmere undersøgelser, bl.a. tilstedeværelsen
af flere lipaser. Der er derfor anvendt en del tid på
at videreudvikle vore dyrkningsmedier for at fa tilstrækkeligt
med enzym til forsøg med oprensning samt
reproducibilitet ved fermenteringerne, hvilket er et
kendt problem med lipase.
Dette arbejde pågår stadig; men det er nu lykkedes
at opnå et rimeligt højt udbytte, således at der f.eks. i
olivenolie inducerede dyrkninger er påvist lipaseaktivitet
i en højmolekylær og en lavmolekylær form. I den
lavmolekylære form er påvist 3 isoenzymer med forskellige
isoelektriske punkter. Nærmere undersøgelser
af disse isoenzymer pågår. Med henblik på at kunne
følge lipaseudskillelsen fra svampen, herunder fordelingen
ekstracellulært og cellebundet, er det lykkedes
at fremstille antistoffer mod enzymerne ved immunisering
af kanin. De fremstillede antistoffer har været
benyttet ved karakteriseringen af isoenzymer af lipasen,
som dannes ved dyrkning på olivenolie. Projektet
er delvis finansieret af SNF, og der pågår industrielt
samarbejde (T.Jacobsen, K. Allermann, J. Olsen).
2.2 Undersøgelse og simulering af mikroorganismers
vækst under naturlige betingelser med hensyn til næringsstoffer
og fysiske parametre
Undersøgelserne har været koncentreret om den aerobe
nedbrydning af organisk materiale i naturen, to
vådområder — en elle- og askesump er blevet undersøgt.
Nedbrydningen er undersøgt dels ved in situ må838
Universitetets årbog 1987
linger og dels ved modelforsøg i laboratoriet. Mikroorganismernes
(svampe og bakteriers) antal, biomasse
og potentielle enzymaktivitet er blevet fulgt ved månedlige
målinger. Ved anvendelse af gaschromatografisk
måleudstyr har det været muligt at inddrage flere
aktivitetsmål i undersøgelsen af mikroorganismerne i
jorden, og systematiske målinger af kvælstofbinding
og denitrifikation er blevet indledt. Denitrifikation er
en vigtig, men hidtil dårligt undersøgt proces, som nu
kan måles med god tilnærmelse (A. Kjøller, S. Struwe).
2.2.1 Denitrijikationsundersøgelser
Som led i denitrifikationsundersøgelserne i 2 vådområder
er der blevet isoleret ca. 50 bakterier fra hver
sump. Et halvflydende medium til direkte opformering
af denitrificerende bakterier blev benyttet som
isoleringssubstrat. Bakterierne er blevet rendyrket og
identificeret samt testet for denitrifikationsaktivitet
ved dyrkning i nitratholdigt medium og gaschromatografisk
måling af den udviklede ^O-mængde. Hovedparten
af isolaterne er Pseudomonas-arter.
De tidligere feltundersøgelser er udvidet til at omfatte
en sammenligning mellem denitrifikation in situ i
meget lidt forstyrret jord, og den potentielle aktivitet i
jordsuspensioner i laboratoriet. Aktiviteten er målt
som funktion af nitrat og acetat med og uden acetylenhæmmer
tilsat. Som i de tidligere undersøgelser er der
lagt vægt på at belyse døgn- og årstidsvariationen.
Desuden er der blevet målt nitrogenfixeringsaktivitet
på jord og rodknolde i ellesumpen ugentlig i foråret,
mens aktiviteten var høj. Resultaterne af disse målinger
vil blive publiceret i løbet af 1988 (S. Struwe,
A. Kjøller).
2.2.2 Konkurrencemæssige interaktioner mellem anaerobe
bakterier
Det hidtidige projekt over anaerobe mineraliseringsprocesser
i permanent våde jorde er fortsat med en
række afsluttende undersøgelser til belysning af interaktioner
mellem anaerobe bakterier. Dette er sket sideløbende
med en række forforsøg som baggrund for
studieophold ved UCLA i USA. Under studieopholdet
i USA er der siden 1. aug. 1987 arbejdet med udviklingen
af en metode til bestemmelse af kinetik og
omsætning af opløst hydrogen i nanomolære koncentrationer.
Endvidere er der arbejdet med rendyrkning
af en række anaerobe bakterier medbragt fra den permanent
våde jord i Danmark, med henblik på videre
konkurrenceforsøg (P. Westermann).
2.3 Under Miljøstyrelsens Losse plads projekt er 2 projekter
startet i 1987 som samarbejdsprojekter
2.3.1 Forurenet grundvands mikrobiologi, felt- og laboratorieundersøgelser
Projektets formål er at fa detaljeret viden om den mikrobiologiske
aktivitet i forurenet og uforurenet
grundvand. I projektet indgår undersøgelser af nedbrydningspotentialet
i grundvandsmagasinet dels i
vandfasen og dels i partikkelfasen. Partikkelfasen skal
fraktioneres efter størrelse og de forskellige fraktioner
undersøges (H.J. Albrechtsen, A. Kjøller, S. Struwe).
2.3.2 Afuærgeudviklingsprojekt ved Skrydstrup Specialdepot
Projektets formål er at bestemme potentialet for mikrobiel
nedbrydning af chlorerede aliphater i grundvandet
omkring Skrydstrup specialdepot. Der vil blive
lagt vægt på betydninen af forskellige primær substrater
og iltforhold (J. Aamand, A. Kjøller, S. Struwe i
samarbejde med Vandkvalitetsinstituttet, Laboratoriet
for teknisk Hygiejne, DTH og Tage Sørensen A/
S).
Anden virksomhed:
S. Struwe har indtil 31/8 87 været formand for Det
Faglige Landsudvalg for De naturvidenskabelige Uddannelser
(FLUNA).
K. Allermann er næstformand for bestyrelsen for
Fonden Københavns Forskerby Symbion.
Cand. scient. Sigga Madslund har siden 1. oktober
været ansat på deltid ved et samarbejdsprojekt med
Miljøstyrelsen for at udarbejde en rapport om mikrobiel
nedbrydning af miljøfremmede stofler i grundvand.
Cand. scient. Henrik Christensen har under indtægtsdækket
virksomhed for Miljøstyrelsen udført en
pesticid-revurderingsopgave.
Redaktionshverv:
O. Mattsson er fagredaktør ved Nordic Journal of Botany.
Rejser og gæsteforelæsninger:
P. Westermann har fra 7/7 været på et års forskningsophold
ved School of Public Health, University
ofCalifornia, Los Angeles, USA.
A. Kjøller, S. Struwe og B. Soderstrom (Lunds Universitet)
har planlagt og ledet afvikling af Nordisk
Forskerkursus i Mikrobiel Økologi, svampes fysiologi
og økologi på Lunds Universitet 10.-20. august. K. Allermann
og J. Olsen underviste på dette kursus.
K. Allermann holdt efter invitation en forelæsning
»Production of Microbial Protein« ved Third School
for Young Scientists, Bulgaria 20.-25. september.
Publikationer:
Ahring, B.K., Westermann, P; Product inhibition in
a thermophilic anaerobic butyrate degrading coculture.
Proceedings 4th European Congress on Bioterhnology,
Volume 3, O. M. Neijssel, R.R. van der
Meer, K. CH. A. M. Luyben (eds), s. 642, Holland
1987.
Det naturvidenskabelige Fakultet 839
—, Westermann, P.: Thermophilic anaerobic degradation
of butyrate by a butyrate-utilizing bacterium
in coculture and triculture with methanogentic
bateria. Applied and Environmental Microbiology
Vol. 53, No. 2, s. 429-33, USA 1987.
—, Westermann, R: Kinetics of butyrate, acetate
and hydrogen metabolism in a thermophilic anaerobic
butyrate-degrading triculture. Applied
and Environmental Microbiology Vol. 53,No. 2,
s. 434-39, USA 1987.
Albrechtsen, H.: Læsø-projektet. Mikrobiel omsætning
af ilanddrevet olie. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
15, s. 1-57, København 1987.
—: Impact of an actual oil spill on microbial activities
in a danish saltmarsh. 8th International
Symposium on Enviromental Biogeochemistry,
September 14-18, 1987, Nancy France. Abstracts.
Anonym, s. 79, Nancy 1987.
—, Nielsen, J.: Biodegradation of oil in chronic oilpolluted
costal sediments. 20th European Marine
Biology Symposium (EBMS), Hirtshals, Denmark,
9-13 september 1985. Poster Abstracts,
Anonym, s. 37, København 1985.
Elmholt, S., Kjøller, A.: Measurement of the length
of fungal hyphae by the menbrane filter technique
as a method for compararing fungal occurrence
in cultivated soil. Soil Biology and Biochemistry
Vol. 19, 6, s. 679-82, England 1987.
Jensen, B., Olsen, J., Allermann, K.; Effect of media
composition on the production of extracellular
amylase from the thermophilic fungus Thermomyces
lanuginosus. Biotechnology Letters
Vol. 9, No. 5, s. 313-16, Kew, England 1987.
—, Olsen, J., Allermann, K.: Extracellular amylase
from the thermophilic fungus Thermomyces lanuginosus.
Extracellular Enzymes of Microorganisms,
J. Chaloupka, V. Krumphanzl, s. 143-46,
New York 1987.
Kjøller, A., Struwe, S.: Functional groups o f microfungi
on decomposing ash litter.Pedologia 30,
s. 151-59, Jena, DDR 1987.
-, Struwe, S.; Potential denitrification under field
condition. Fourth International Symposium on
Microbial Ecology.Abstracts. ICOME Conference,
Ljublijana, Yugoslavia. August 1986. Abstracts,
Anonym s. 157.
Olsen, J., Allermann, K.: Microbial biomass as a
protein source. Basic Biotechnology. John Bu-
'Lock, Bjørn Kristiansen, s. 285-308, London
1987.
Struwe, S., Kjøller, A.: The role of denitrification
during decomposition of nitrogenrich litter. XIV
International Congress of Microbiology, 7.-13.
Sept. 1986. Abstracts, Anonym s. 359.
J. Olsen
Det naturvidenskabelige Fakultet 841
Zoologi
1. Institut for Cellebiologi og Anatomi
Historie:
Instituttet blev oprettet 1 .januar 1983 ved reorganisering
af Zoologisk Centralinstitut. Formålet hermed
var bl.a. Zoologisk Centralinstituts ønske om styrkelse
af den celle-/vævsbiologiske forskning og undervisning
samt en rationel udnyttelse af dyrt apparatur.
Herved blev de videnskabelige medarbejdere under
Zoologisk Centralinstitut, der udøvede forskningsaktivitet
på celle- og individniveau, samlet på det nye
institut ved dannelse af to forsknings- og arbejdsgrupper:
I. Celle- og vævsbiologi og 11. Zoologisk strukturanalyse.
Arbejdsgruppen for celle-/vævsbiologi blev
sammensat af medarbejdere ved det tidligere Institut
for almen Zoologi og Institut for sammenlignende
Anatomi. Arbejdsgruppen for zoologisk strukturanalyse
udgøres af medarbejdere fra det tidligere Institut
for sammenlignende Anatomi.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10 4/7.
Professor: K. G. Wingstrand.
Lektorer: G. N. Hansen, P. V.Jensen, A.Jespersen,
J. Liitzen, O. Munk, J.R.Nilsson, K.J.Pedersen,
P. Prentø, B. Theisen (4/7).
Adjunkt: R. M. Kristensen.
Seniorstipendiat: J. Larsen.
Kandidatstipendiater: A. Hay-Schmidt, B. Westergaard.
Forskningsstipendiater: J.T.Høeg, U. Midtgård,
E. Thomsen.
Gæsteforsker: C. Chapman-Andresen.
TAP: Antal årsværk: 7 4/7.
E. Beyerholm, K. Bording, E. S. Hansen, F. M. Hansen,
I. Knudsen, A. Kristiansen, K. Meilvang, T. Rømer,
O. Wetterberg.
Forskningsvirksomhed:
Det celle-/vævsbiologiske forskningsområde:
Arbejdsgruppens forskningsaktivitet omfatter cytotoxikologisk
og cellebiologisk grundforskning på såvel
eukaryote enkeltceller som specialiserede/differentierede
cellegrupper og væv. Metoderne omfatter bl.a.
elektronmikroskopi, immunhistokemi, histokemisk
metodik, autoradiografi, cellefraktionering og proteinseparation,
herunder diverse kromatografiske og
elektroforetiske teknikker, samt celledyrkning.
I cellekulturer med protozoer som model for »cellen
« undersøges virkningen af antimetabolitter og
tungmetaller for bestemmelse af dosisafhængige virkninger,
adaptation og intracellulære »angrebssteder«
for stofferne.
Integrerede cellulære systemer udgør et forgrenet
forskningsfelt, med bl.a. studier over forekomst og natur
af hormonale peptider i neuronale og endokrine
væv hos hvirveldyr såvel som hvirvelløse dyr. Disse
studier danner basis for forståelse af det neuroendokriene
systems funktion og udvikling, samt for disse peptiders
fylogenese og mulige virkemåde. En væsentlig
del af instituttets celle-/vævsbiologiske forskning til
belysning af generelle celle-/vævsbiologiske processer
udføres på hvirvelløse dyr, som på grund af deres enklere
opbygning tillader mere direkte og præcise eksperimenter.
Undersøgelser af cellefunktioner hos hvirvelløse
dyr udvider forståelsen af generelle celle-/
vævsbiologiske processer og danner basis for forståelse
af dyrs fysiologi og økologi. Således studeres bindevæv
og de ekstracellulære matrixsystemers udformning
som udgangspunkt for forståelsen om vævenes opståen
og opretholdelse samt for studiet af regenerationsprocesser.
Cellers og vævstypers indhold af enzymer
undersøges hos regnorme for at kortlægge de enkelte
celletypers kompetence og samspillet mellem cellerne,
og hos spyfluer undersøges hormoners indflydelse på
proteinsyntese, sekretion, transport og optagelse i forbindelse
med blommeproteindannelse. Arbejdsgruppens
(inklusive tilknyttet stipendiat (J. Larsen) og gæsteforskere
(C. Chapman-Andresen, E.Thomsen))
forskningsprojekter er omtalt nedenfor under punkterne
1-2.
Forskningsområde for zoologisk strukturanalyse m.m.:
Forskningsaktiviteten repræsenterer et bredt spektrum
inden for den zoologiske struktur- og funktionsanalyse.
Der er etableret et zoomorfologisk forskningsmiljø
— i sin art landets eneste - der med diverse
arbejdsmetoder udforsker dels de mange endnu uopdyrkede
områder inden for strukturel zoologi, dels søger
at bidrage til forståelsen af strukturers biologiske
rolle ud fra embryologiske, fysiologiske, evolutionære
og økologiske betragtninger. Der arbejdes med et
bredt udsnit af hvirvelløse dyr og hvirveldyr ud fra den
målsætning, at sammenhæng mellem struktur, funktion
og evolution bedst forstås, når morfologien er nøje
beskrevet på alle tilgængelige niveauer og i alle faser af
livscyklus. De anatomiske arbejdsmetoder spænder
fra klassiske (histologi, rekonstruktion, injektion
m.fl.) til moderne som tracerteknik, computeranalyser,
interferens fasekontrast mikroskopi (Nomarski),
scanning- og transmissionselektromikroskopi. Desuden
anvendes eksperimenter med det formål at bringe
organismer i velkontrollerede situationer, hverved
de anatomiske data far en veldefineret fysiologisk/økologisk/
ontogenetisk baggrund.
Af igangværende forskningsaktiviteter kan nævnes
ultrastrukturelle undersøgelser af celler som spermatozoer
hos krebsdyr, spindlere og bjørnedyr med funk842
Universitetets årbog 1987
tionelt og fylogenetisk sigte; sanseceller i syns- og lugteorganers
struktur korreleret med funktion feks. hos
ekstremt specialiserede arter; undersøgelser af karsystemets
anatomi hos fugle sammenholdt med målinger
af blood-flow (133 Xe-clearance) og temperaturregulering.
Endvidere arbejdes der med tandsættets ontogeni,
herunder mønsterdannelse og tand morfogenese
i evolutionær sammenhæng (amnioter); karsystem
og ekskretionssystemets morfologi og ultrastruktur
hos nemertiner (hvirvelløse dyr) med funktionelt og
evolutionært sigte; samt strukturelle adaptationsmekanismer
hos dyr, der findes i ekstreme miljøer (varme
kilder, ørken, dybhav, interstitielt), f.eks. tardigrader
(bjørnedyr), solifuger, monoplacophorer, loriciferer.
Livscyklus studier foretages; undersøgelse aflarvestadier,
metamorfosemekanismer og settlingsfaktorer
(eksperimentelle analyser og strukturelle undersøgelser)
samt forplantningsbiologiske studier (søpunge).
Som led i forskningen lægges betydelig vægt på internationalt
samarbejde og samarbejde med såvel intrasom
ekstrafakultære danske institutioner (Univ. Manchester,
UK, Scripps Institution of Oceanography,
Smithsonian Inst., USA, Univ. Hamb., Univ. Sydney,
Australien, Kristineberg Marinbiol. St., Sverige,
Zool. Museum KU og AU, Panum, Risø, Zoofysiol.
KU og ÅU).
Til arbejdsgruppen er knyttet lic.stud. A. Hay-
Schmidt og B. Westergaard samt forskningsstipendiaterne
J. Høeg, U. Midtgård.
1. Cellebiologiske undersøgelser på encellede dyr
1.1 Ciliaten Te trahymena pyriformis GL dyrket axenisk
(d.v.s uden tilstedeværelse af andre organismer) anvendes
som modelsystem for »cellen« i cellebiologiske
undersøgelser
1.1.1 Endocytose og fordøjelse i ciliaten Tetrahymena
pyriformis
Endocytose foregår i »mundregionen« af dette encellede
dyr under dannelse af membranbundne næringsvakuoler.
Endocytosehastigheden bestemmes eksperimentelt
ved antallet af vakuoler dannet pr. tidsenhed
under optagelse af røde karminpartikler (bakteriestørrelse).
Metoden anvendes i samtlige forsøg med Tetrahymena
som mål for cellernes fysiologiske tilstand,
da endocytosekapaciteten er følsom over for ændringer
i de ydre forhold (temperatur, pH, tilsætning af
antimetabolitter, farmaka og tungmetaller). Cellerne
dyrkes axenisk, d.v.s. uden tilstedeværelse af andre organismer,
i et organisk vækstmedium. Efter optagelse
afvækstmediet ses kun fa strukturelle ændringer i næringsvakuolernes
indhold; men efter optagelse af bakterier
(cellernes naturlige føde i naturen) ses en gradvis
nedbrydning af disse i næringsvakuolerne. Den
strukturelle nedbrydning af bakterier i Tetrahymena
er fulgt tidsmæssigt og relateret til fordøjelsestrin som
ændring af vakuolens pH og tilførsel af hydrolytiske
enzymer. Dette arbejde er publiceret. Andre aspekter
afendocytosen undersøges fortsat (J. R. Nilsson).
1.1.2. Vekstrelaterede forandringer i kulturmediet af
Tetrahymena
Under vækst af Tetrahymena (fra 200 til ca. 1.000.000
celler/ml) ændres vækstmediets sammensætning, og
cellernes generationstid forlænges under de sidste cellefordoblinger,
før væksten går i stå. Når cellevæksten
går i stå, er vækstmediets pH ændret fra den normale
pH værdi 6.8 til pH 8.0. Denne pH ændring er fulgt
ved kontinuerlig pH registrering under vækstperioden,
og pH stigningen begynder kort før en forlængelse
af cellernes generationstid registreres. De kemiske
faktorer (affaldsprodukter), der er årsag til pH skiftet,
er under bestemmelse. I forsøg, hvor pH holdes konstant
på 6.8, forlænges cellernes generationstid stadigt
ved høj celletæthed, så pH stigningen alene er ikke årsag
til den langsommere vækst. En afhandling er under
udarbejdelse (J.R.Nilsson i samarbejde med
J. Larsen og B. Svensmark).
1.1.3 Virkningen af antimetabolitter på ciliaten Tetrahymena
pyriformis
I dette forskningsprojekt benyttes Tetrahymena som
modelsystem for »cellen« i undersøgelser over den
dosisafhængige virkning af stoffer, der hæmmer eller
indvirker på cellers metabolisme på et eller andet niveau.
Sammenhængen imellem stoffernes virkning på
cellernes vækst- og endocytosehastighed (toxicitetstest)
og ændringer i cellernes finstruktur undersøges, i
visse tilfælde korreleret med undersøgelse af cellernes
aktivitet i DNA-, RNA- og proteinsyntese. Hidtidige
undersøgelser har omhandlet virkninen af bl.a. actinomycin
D, methotrexat, kloramfenicol og dimethylsulfoxyd.
Undersøgelsen over virkningen af platinol
(cisplatin), der benyttes i cancerkemoterapi er netop
afsluttet; dette stof påvirker cellerne ved at inducere
tab af den indre mitokondria (cellens respiratoriske
organeller) membran. I virkningen minder cisplatin
om den der i højere koncentrationer ses med methotrexat
og kloramfenicol. Undersøgelsen over virkningen
af chloroquine fortsættes (J. R. Nilsson).
1.1.4 Virkningen af tungmetaller og karakterisering af
»afgiftningsmekanismen« i Tetrahymena
Den dosisafhængige virkning af tungmetaller på cellernes
vækst- og endocytosehastighed har været undersøgt
over en årrække; dette forskningsprojekt fortsættes
(se også nedenunder). Forskellige tungmetaller
(bly, kobber, nikkel) hæmmer cellerne på forskellig
måde; men et fællestræk er cellernes evne til at adaptere
til fortsat vækst, dog med nedsat hastighed, i lave
koncentrationer af metallerne. Adaptationen menes at
være korreleret med aktivering af en cellulær »afgiftningsmekanisme
«, hvorved den intracellulære konDet
naturvidenskabelige Fakultet 843
centration af metallet nedsættes. Da alle adapterede
celler, såvel som alle behandlede celler, indeholder
små lysbrydende granula, menes disse at være involveret
i afgiftningsmekanismen ved at være »ophobningsstedet
« for tungmetallerne. Ved elektronmikroskopi
af celler behandlet med forskellige tungmetaller
søges teorien underbygget ved at undersøge den tidsmæssige
intracellulære fordeling af tungmetallerne
(J.R.Nilsson).
1.1.5 Virkningen af cadmium på ciliaten Tetrahymena
pyriformis
Undersøgelserne over virkningen af cadmium på Tetrahymena
har tidligere været koncentreret om virkningen
på cellernes vækst og endocytose (cellernes evne
til at danne næringsvakuoler), suppleret med cytologiske
undersøgelser og bestemmelser af indholdet af
metallet i cellerne. Resultaterne af disse undersøgelser
viser, at den dosisafhængige virkning af cadmium på
Tetrahymena forøges med stigende celledensitet af
kulturen, når cellerne dyrkes i et organisk næringsmedium.
Denne effekt af cadmium er usædvanlig, da toxiciteten
af tungmetaller normalt aftager ved en forøgelse
af antallet af organismer i populationen. En
ændret toxicitet af metallet gennem vækstperioden
kan forårsages dels af kemiske forandringer i vækstmediet
og dels ved forandringer i cellernes metabolisme.
Der er derfor påbegyndt en række kemiske analyser af
vækstmediet gennem vækstperioden med henblik på
en nøjere bestemmelse af baggrunden for den ændring
i toxiciteten af cadmium, der iagttages gennem vækstperioden.
Derudover fortsættes undersøgelserne over
kviksølvs virkning på Tetrahymena; specielt rettes opmærksomheden
mod den ændring i følsomheden over
for metallet, der iagttages ved længere tids eksponering
(J. Larsen. Dele af projektet udføres i samarbejde
med B. Svensmark, Kemisk Laboratorium II,
H. C. Ørsted Instituttet).
I.2 Sammenlignende studier over struktur og fysiologi
hos de store ferskvandsamøber
1.2.1 Cellecyklus og kernedeling
Antal, størrelse og finstruktur samt typen af selve delingsprocessen
er vigtige kriterier for klassifikationen
hos amøber, som mangler kønnet forplantning. På
grund af deres store cellevolumen og mange kerner var
to slægter, Chaos og Pelomyxa, oprindeligt betragtet
som meget nært beslægtede, men er i de senere år fjernet
mere og mere fra hinanden. Mens kerneforholdet
nu er godt kendt hos Chaos, som har ensartede kerner
og mitotisk deling, er forholdet anderledes hos Pelomyxa,
som har en mere kompleks livscyklus, med forskelligartede
kerner i de forskellige stadier. Selve kernedelingsprocessen
er stadig ukendt hos Pelomyxa,
men anses af nogle for at være amitotisk. Da dette problem,
ud over amøbeklassifikationen, er af evolutionær
betydning, fortsættes studier over kerner hos Pelomyxa
i de forskellige livscyklus stadier med henblik
på en beskrivelse af kernedelingen (C. Chapman-Andresen).
1.2.2 Superoxid dismutase og katalase
En væsentlig forskel mellem Chaos og Pelomyxa er deres
forhold til iltspænding i mediet. Mens Chaos carolinense
er en helt aerob art, trives Pelomyxa palustris
kun i vand med lav iltspænding, dog ikke helt anaerob.
Studier over mængde og lokalisering af nogle enzymer
ansvarlige for at modvirke ilt toksisitet, nemlig superoxid
dismutase (SOD) og katalase, er blevet fortsat. I
bestemmelser på hele homogenater af amøber viste
det sig, at Chaos indeholder ca. 65 U/mg protein af
SOD, og Pelomyxa ca. 15 U/mg protein: hvis tallene
omregnes på basis af amøbernes cellevolumen, er værdien
for Chaos ca. 7 gange større end for Pelomyxa.
Ved fraktionering af homogenater i en cytosol (organel-
fri) fraktion og en partikelfraktion, som indeholder
mitochondria og peroxisomer for Chaos vedkommende,
viste det sig, at den største del af SOD aktiviteten
var til stede i cytosolfraktionen; tilsvarende værdier
mangler endnu for Pelomyxa. Indholdet afkatalase er
ret lavt i Chaos sammenlignet med udvalgte flercellede
organismer og væv, mens mængden af enzymet i
Pelomyxa ligger under grænsen for bestemmelse ved
de her benyttede metoder (C. Chapman-Andresen i
samarbejde med P. Prentø).
2. Celle-/vævs biologiske undersøgelser på flercellede
organismer
2.1 Neuroregulatorer - endokrine kirtler
2.1.1 Neuroregulatorer hos invertebrater
For at en flercellet organisme kan fungere optimalt, er
det essentielt at dens enkelte celler indbyrdes kommunikerer
præcist og nøjagtigt. Hos de fleste højere organismer
er der to primære kommunikationssystemer:
hormoner og nerveceller. Hovedforskellen mellem disse
systemer ligger i den form for målsøgning, hvormed
de virker. Nervecellen afleverer sin kommunikationsmolekyler
(neurotransmittere) direkte på målcellen -
en celle til celle kontakt via synapser. Den endokrine
celle afleverer primært sit kommunikationsmolekyle
(hormonet) til blodbanen, hvorfra det sekundært indfanges
af specifikke receptorer på målcellerne. Nervetransmissionen
er en hurtig, præcis begivenhed, mens
den hormonale signaloverførsel kan tage adskillige timer.
På det molekylære plan er disse to systemer imidlertid
ikke så forskellige, som man umiddelbart skulle
tro. Mange signalmolekyler (af steroid såvel som af
peptid natur) bruges med større eller mindre modifikationer
i begge systemer, og det ser i stigende grad ud
til, at disse basalt set ens molekyler anvendes som
kommunikationssignaler ikke alene ved forskellige
844 Universitetets årbog 1987
kommunikationsmetoder (autokrin, neuroendokrin,
endokrin og neurotransmission), men også igennem
evolutionshierakiet helt ned til fritlevende encellede
organismer.
Med henblik på opdagelse af nye principper og
mulig udnyttelse af »nye« eksperimentelle modelsystemer
er studier af forekomsten af forskellige neuropeptider
og disses udbredelse hos insekter således
fortsat. En kortlægning og karakterisation af hormonet
prolactin i neuronale og neuroendokrine vævssystemer
hos kakerlakken, Leucophaea maderae, er
gennemført. Undersøgelsen indikerer bl.a. forekomsten,
hos dette insekt, af mindst to typer prolactin
(G.N.Hansen i samarbejde med B.L.Hansen, Medicinsk
mikrobiologisk Institut (K. U.) og professor
B. Scharrer, Albert Einstein College of Medicine,
N.Y., USA).
2.1.2 Distribution og karakterisation af regulatoriske
peptider i endokrine kirtler hos vertebrater
Undersøgelser — som beskrevet i årbogen gennem de
senere år — er videreført og uddybet. Studierne, der
primært er baseret på immuncytokemiske metoder,
har været koncentreret om kortlægning og karakterisation
af det cellulære indhold af regulatoriske peptider
— specielt insulin — i bugspytkirtlen hos »laverestående
« hvirveldyr (G. N. Hansen i samarbejde med
B. L. Hansen, K. U., P. N. Jørgensen, NOVO Forskningscenter).
2.2 Matrixbiologiske undersøgelser hos invertebrater
2.2.1 Lavere orme
Matrix- og bindevævsbiologi er et vævsbiologisk område
i rivende vækst, ikke mindst takket være de muligheder
moderne immunhistokemiske metoder giver.
Specielt i cancerforskning (invasion og metastasebiologi)
samt sårhelingsforskning er området af fundamental
praktisk betydning. En væsentlig mangel set
ud fra en grundvidenskabelig synsvinkel er, at det
næsten udelukkende er højere hvirveldyrs forhold, der
er undersøgt. Det er af væsentlig betydning at følge
oprindelse og udformning af den extracellulære matrix,
herunder de vigtige basalmembraner, hos hvirvelløse
dyr for at opnå et balanceret perspektiv inden
for denne forskningsgren. Specielt hos turbellarier
(fimreorme) ser man i de forskelige grupper klare forskelle
i bindevævssystemernes og matrix'ens udformning
(vist ved bl.a. elektronmikroskopi og histokemi).
Ud fra dette kendskab arbejdes der videre med moderne
immunhistokemi i et forsøg på at klarlægge matrixmolekylernes
forekomst og integration og deres betydning
for vævenes opståen og oporetholdelse. For en
bestemt gruppe, planariernes, vedkommende undersøges
også matrixmolekylernes betydning ved sårheling
og regeneration. Der forsøges en karakterisering
af den extracellulære matrix hos udvalgte turbellarier.
nemertiner samt Xenoturbella ved immunhistokemisk
påvisning af kollagen type I, HI, IV, samt aflaminin
og fibronectin. Der har været store praktiske
problemer forbundet med dette projekt, men ved et
samarbejde med en finsk forskningsgruppe (Paula
Lindroos, Åbo Akademi) er det lykkedes at opnå resultater,
der foreløbig er lovende.
Som en udløber af de matrixbiologiske undersøgelser
hos udvalgte invertebrater arbejdes der på et bestilt
review med arbejdstitlen: »Basal membranes
and composite basal matrix systems in selected invertebrates
« (K.J. Pedersen).
2.2.2 Højere orme
De i 1. anførte immunhistokemiske undersøgelser udstrækkes
til nøjere studium af de matrixbiologiske forhold
hos oligochæter, specielt regnorme og enchytræer
(K.J. Pedersen i samarbejde med P. Prentø).
2.3 Biokemisk-fysiologiske analyser på alm. regnorm,
Lumbricus terrestris
Regnorme benyttes her som en simpel model for en
avanceret flercellet organisme, specielt med hensyn til
de funktioner, der hos vertebrater er knyttet til tarmkanal
og lever.
Regnorme (Oligochaeta) tilhører klassen ledorme
(Annelida), som er den mest primitive dyregruppe
med ægte krophule, lukket karsystem og udelukkende
ekstracellulær fødenedbrydning i tarmen. Grupen er
således af stor evolutionær og fysiologisk-vævsbiologisk
interesse, hvortil kommer den overordentlig store
biomasse og turnover af regnorme og den deraf følgende
store økologiske betydning.
2.3.1 Biokemisk-fysiologiske enzymanalyser på Lumbricus
De i Årbog 86 nævnte undersøgelser (publiceret i 87
som 2 artikler) er fortsat med undersøgelser over lokaliseringen
af urinstof biosyntesen. Orme holdt tørt eller
i tilstedevær af 1 mMol/1 ammoniumchlorid overgår
fra kun at udskille kvælstof som ammonium til også
at udskille det som urinstof. Selve ammonium-produktionen
sker i midttarm epithelet (Årbog 86), mens
urea-cyklus synes at være til stede i både tarmepithelet
og i det omgivende chloragogvæv. Resten af ormen,
inklusive nephridierne, er uden påviselig urinstof produktion.
For selve tarmepithelet synes der at være en
anterior-posterior aktivitetsgradient. (Laktat dehydrogenase
viser en tilsvarende gradient, antagelig som
udtryk for en generel metabolisk gradient).
Bortset fra bagenden af tarmen findes en betydelig
del (størstedelen) af urea biosyntesen i chloragogvævet,
mens den bageste del af tarmen har hovedparten
af aktiviteten i epithelet. Dette tarmafsnit er fattigt på
chloragogvæv, udgør max. 10% af den totale tarm,
men er ansvarlig for ca. 1/3 af den samlede urinstof
produktion. Lokaliseringen af urea biosyntesen unDet
naturvidenskabelige Fakultet 845
derbygger således ikke nogen særlig analogi mellem
chloragogvæv og vertebrat lever (P. Prentø).
2.3.2 Ilt-detoksijikation hos Lumbricus
Undersøgelser over superoxid dismutase er fortsat.
Forsøg på isolering af enzymet efter samme fremgangsmåder
som for pattedyr-enzymet har indtil nu
ikke givet noget udbytte (P. Prentø).
2.3.3 Undersøgelser over enzymfordelinger og fordøgjelsesfysiologi
hos en parasitisk monogen ikte (Pseudodactylogyrus
anquillae)
Formålet var at bestemme fødeemnerne for ovennævnte
gælleparasit hos ål, arten af oplagsnæring,
samt nogle nøgleenzymer for ernæring og energiomsætning,
bl.a. for at afdække om parasitten er fuldt aerob
eller helt eller delvis med anaerobt stofskifte. Undersøgelserne
var overvejende histokemiske. Triglyciddråber
var talrige, og glykogenoplagring ringe, enzymerne
NADH-diaphorase og især succinatdehydrogenase
meget aktive, hvilket klart indicerer et overvejende
iltkrævende (aerobt) stofskifte.
Enzymer normalt associeret med extracellulær fordøjelse
i tarmen kunne ikke påvises, mens uspecifikke
esteraser og sur phosphatase i høj grad var til stede,
indicerende overvejende intracellulær fordøjelse i
tarmepithelet.
Ud fra indholdet i parasittens tarmkanal udgøres
føden af mucus, epithelceller og blodceller fra ålen,
muligvis med forskellig udnyttelsesgrad. Resultaterne
af undersøgelserne blev publiceret i 87 (P. Prentø i
samarbejde med K. Buchmann, ICVL og M. Køie,
Marinbiologisk Lab.).
2.4 Ægmodningscyklus hos spyfluen, Calliphora vicina
2.4.1 Syntese og nedbrydning af æg pr o teiner hos spyfluen
Calliphora
En generel indledning til undersøgelserne findes i Arbogen
for 1983 (P. V.Jensen).
2.4.1.1 fuvenilhormoners indflydelse på ægmodningen
Tidligere forsøg har vist, at fjernelse af det juvenilhormonproducerende
organ (corpus allatum) fører til en
forsinkelse af eller ligefrem forhindrer ægmodningen.
Inaktivering af juvenilhormonproduktionen er tidligere
sket ved operativ fjernelse af organet, men gentages
nu med en mere effektiv behandling med et syntetisk
»antijuvenilhormon« (Precocene), der selektivt
destruerer cellerne i organet. Nedbrydningen af cellerne
følges elektronmikroskopisk i kombination med assays
for cellernes selvødelæggende enzymer (lysosomale
enzymer). Det undersøges om antijuvenilhormonets
effekt er specifik ved at behandle Precoceneksponerede
dyr med et kunstigt juvenilhormon (ZR-515)
(P. V.Jensen).
2.4.1.2 Fedtlegemets og pericardialcellernes funktion i
forbindelse med Ægmodningen
Fedtlegemets produktion af ægproteiner under ægmodningen
er veldokumenteret. Fjernelse af ovarierne
virker (se Årbog 1986) tilbage på denne produktion,
så der kun dannes ét af de normalt tre blommeproteiner.
Tidligere forsøg har vist, at steroidhormonet
ecdysteron kan stimulere fedtlegemet i ovariektomerede
fluer, så det igen producerer alle tre
proteiner. Yderligere forsøg har vist, at denne effekt
er ret specifik, idet steroidhormoner af den type, man
finder hos pattedyr, ikke har nogen stimulerende effekt
på fedtlegemet.
Reguleringen af mængden af blommeprotein i blodet
sker ved en præcis balance imellem produktion, optagelse
og nedbrydning. Hos ovariektomerede fluer
sker der en konstant produktion og nedbrydning af
blommeprotein i blodet, så koncentrationen er konstant.
Denne nedbrydningsproces sammenlignes med
den nedbrydningsproces, der sker hos normale fluer
ved slutningen af ægmodningen, hvor »overflødige«
blommeproteiner skal fjernes. Det sker hos normale
fluer især i fedtlegemet, mens processen hos de ovariektomerede
fluer sandsynligvis forløber i de såkaldte
pericardialceller. Pericardialcellerne er en celletype,
hvis funktion sandsynligvis er optagelse af og nedbrydning
af fremmedstoffer, men deres funktion er
dårligt kendt.
2.4.2 Undersøgelse over sur fosfatase aktivitet i det imaginale
fedtlegeme og i hæmolymfen hos spyfluen Calliphora
vicina under den første ægmodningscyklus
(Se Årbog 1986). Er afsluttet (E. Thomsen).
2.4.2.1 Den hormonale regulering af udviklingen af det
imaginale fedtlegeme under den første ægmodningscyklus
hos Calliphora
Insekternes fedtlegeme har en række funktioner, som
berettiger til sammenligning med hvirveldyrenes lever.
Hos spyfluen Calliphora nedbrydes det larvale
fedtlegeme helt ved forvandlingen og erstattes hos det
voksne insekt af et nydannet, imaginalt organ.
Vi har tidligere undersøgt finstrukturen af det imaginale
fedtlegeme hos hunner af Calliphora vicina og
de ændringer, fedtcellerne gennemgår under den første
ægmodningscyklus (Thomsen og Thomsen, 1974).
Nu undersøges det, om hjernens mediale neurosekretoriske
celler påvirker opbygningen af fedtcellernes
synteseapparat.
Desværre er arbejdet blevet hæmmet af vanskeligheder
med elektronmikroskopet. Yderligere blev ekstirpationen
af de neurosekretoriske celler ofte umuliggjort
ved at de larvale fedtceller i hovedet ikke var
degenereret men persisterede, et usædvanligt forhold
(E. Thomsen).
846 Universitetets årbog 1987
3. Zoologiske strukturundersøgelser m.m.
3.1 Det perifere blodkarsystem hos fugle
Projektet omhandler undersøgelser af den funktionelle
anatomi og morfogenese af de strukturer, der har betydning
for fuglenes temperaturregulering (arteriovenøse
anastomoser, varmevekslere og kavernøse
vener).
3.1.1 Nerveforsyningen til de arteriovenøse anastomoser
er blevet undersøgt i rugepletten hos høns. Histokemiske
metoder viste, at anastomoserne har en rig
forsyning af adrenergiske og cholinergiske nerver, og
ved hjælp af immunhistokemi blev der også påvist
mange nerver, der indeholder vasoaktivt intestinalt
polypeptid (VIP). Tilstedeværelsen af VIP omkring
anastomoserne styrker den formodning, at dette peptid,
der har en karudvidende effekt, spiller en vigtig
rolle i forøgelsen af hudens blodgennemstrømning ved
kuldepåvirkning (U. Midtgård).
3.1.2 Anastomosernes differentiering er blevet undersøgt
i næsehulens slimhinder hos kyllinger fra klækningstidspunktet
til en alder af 120 dage. Det viste sig,
at tætheden af anastomoserne blev forøget markant i
den anden uge efter klækningen. Udviklingen af anastomoserne
falder sammen med differentieringen af de
slimproducerende kirtler. Sideløbende med disse undersøgelser
er der foretaget en morfometrisk analyse af
varmeveksleren i hovedet hos kyllinger og duer
(U. Midtgård i samarbejde med Dr. Z. Arad, Haifa).
3.1.3 Som supplement til ovennævnte er der på opfordring
af Prof. M. H. Bernstein (New Mexico) foretaget
en mindre undersøgelse af varmevekslerne og hudens
karforsyning hos den amerikanske kalkungrib.
Projektet finansieres af Carlsbergfondet.
3.2 Lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser af øjne
og lysorganer hos dybhavsfisk
3.2.1 Lysmikroskopisk undersøgelse af øjet hos en
dybhavsfisk, hvis nethinde har både stave og tappe
samt et retinalt tapet (O. Munk).
3.2.2 Lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser af
lysorganer hos flere arter af dybhavstudsefisk (se Arbog
1986). Lysorganerne har symbiotiske lysproducerende
bakterier (O. Munk).
3.3 Zoomorfologiske undersøgelser over lugteorganer
hos fisk
3.3.1 Lugteorganemes funktionelle morfologi hos forskellige
bruskfisk
Analyser af lugteorganernes funktionelle morfologi
med inddragelse af hydrodynamiske og fysiologiske aspekter.
Der arbejdes med repræsentanter fra forskellige
familier og med både bundformer og pelagiske former
for at finde generelle og specielle principper. Et
arbejde om forholdene hos to repræsentanter for familien
Carcharinidae (citronhaj og silkehaj) samt et
arbejde om lugteorganerne hos nogle pelagiske og
bentiske former er under offentliggørelse. En undersøgelse
over forholdene hos forskellige rokker fra familien
Rajidae er i gang og endvidere en sammenligning af
lugteorganerne hos pilrokke og en bundlevende haj,
ammehaj. Ultrastrukturelle undersøgelser omfatter
desuden celledød og regeneration af lugteepitelets
sanseceller i relation til forurening (B. Theisen i samarbejde
med E. Zeiske, Hamburg, S. H. Gruber, Florida
og H. Breucker, Hamburg).
3.3.2 Lugteorganemes funktionelle morfologi og elektrofysiologi
hos marine maller
Et arbejde om forholdene hos den japanske malle,
Gonzui (fam. Plotosidae) er ved at være afsluttet, og
en undersøgelse af familien Ariidae er påbegyndt
(B. Theisen i samarbejde med E. Zeiske, Hamburg,
J. Caprio, Louisiana og W. Silver, N. Carolina).
3.3.3 Lugteorganemes udvikling og funktionelle morfologi
hos benfisk
Der arbejdes videre med lugteorganernes udvikling
hos benfisk med kun en enkelt næseåbning i hver side,
specielt hos cichlider, og endvidere undersøges lugteorganernes
funktionelle morfologi hos voksne chichlider
(B. Theisen).
3.4 Histologiske, scanningelektroniske og EDB-grafiske
analyser af tandsætudviklingen hos amnioter
Fem forskellige krybdyr og to pattedyr er blevet undersøgt.
Desuden er resultaterne blevet videreført
med indledende eksperimentelle og immunhistokemiske
metoder.
Resultaterne viser, at alle tidligere publicerede undersøgelser
har fejlfortolket data, samt at variationen i
fosterudviklingen af tandsættet er langt større end før
antaget. På trods heraf viser udviklingen sig at foregå
efter et fælles grundmønster, hvilket har muliggjort en
homologisering af adskillige tidlige tænder mellem de
undersøgte krybdyrarter (B. Westergaard).
3.5 Larvale nervesystemer hos hvirvelløse dyr
Sammenlignende undersøgelse af nervesystemets
anatomi hos larver af hvirvelløse dyr (Phoronida, Brachiopoda,
Echinodermata, Hemichordata); specielt
med henblik på at beskrive udviklingen fra hvirvelløse
- til hvirveldyr. Det er kendt, at nerveceller stammer
fra kimepithelet (primært ektodermen). Hos en gruppe
af hvirvelløse dyr (Spiralia) differentieres de kommende
nerveceller efter at de er vandret fra ektodermen
ned i mesodermen. Hos en anden gruppe (Notoneuralia)
differentieres de kommende nerveceller allerede
i kimepithelet og migrerer ikke ud afepithelet. Et
Det naturvidenskabelige Fakultet 847
sådant epithelialt nervesystem antages at have været
det oprindelige hos hvirveldyr.
Nervesystemets opbygning undersøges dels ved
hjælp af elektronmikroskopi dels ved hjælp af immunohistokemiske
metoder for catecholaminer, serotonin,
FNRF-amid, SCR Dette arbejde vil fortsætte i
1988 (A. Hay-Schmidt).
3.6 Ekskretionsorganer hos lavere invertebrater
3.6.1 Eksretionsorganer hos Ashelminthes
Sammenlignende ultrastrukturel undersøgelse af ekskretionsorganer
hos Ashelminthes specielt Kinorhyncha,
Priapulida og Loricifera.
Ashelminthes har tidligere været brugt som en samlegruppe
for visse hvirvelløse dyr, hvis slægtskab med
andre hvirvelløse dyr er uafklaret. Dyrenes ringe størrelse
0.1-3 mm (samt enkelte noget større dyr flere cm)
gør det nødvendigt at benytte elektronmikroskopi ved
de anatomiske undersøgelser. Ekskretionsorganerne
(protonephridier) hos ashelminthes ser ud til at have
en nogenlunde konstant opbygning inden for de forskellige
grupper, hvilket gør dette organsystem velegnet
til sammenlignende undersøgelser.
Hos kinorhyncher har vi fundet et meget interessant
protonephridium, hvor af de i alt 5 celler, der indgår i
opbygningen, hver har sin funktion. Ydermere ser det
ud til at overgang fra at have 1 til flere cilier per celle kan
blive forklaret på en tilfredsstillende måde. Arbejdet
med priapulider og loriciferer vil fortsætte ind i 1988
(A. Hay-SchmidtisamarbejdemedR. M. Kristensen).
3.6.2 Finstruktur af nyrerne (protonefridier) hos nemer
tiner (slimbændler)
Formålet er ved elektronmikroskopets hjælp at afdække
den nøjagtige struktur af protonefridierne for derved
at bidrage til en klarere forståelse afslægtskabsrelationerne
mellem nemertiner og en række andre laverestående
hvirvelløse dyr. En korrekt fortolkning af
denne bygning er også helt nødvendig for at forstå,
hvorledes nyrerne hos sådanne lavere dyr fungerer (se
Årbog 1986).
Som materiale indgår fortrinsvis arter, der lever i
forskellige miljøer, for om muligt at sætte nyrebygningen
i relation til dyrenes forskellige levevis. Der er endvidere
valgt sådanne arter, hvis nyresystem enten er
uafhængigt af eller mere eller mindre intimt associeret
med dyrenes krophule (blodkarsystem) (Å.Jespersen,
J. Liitzen).
3.7.1 Anatomien af en parasitisk copepod (et krebsdyr)
i japanske kammuslinger
Denne snylter optræder ret hyppigt i gællerne på muslingerne,
hvis konsumværdi derved nedsættes. Undersøgelsen
har godtgjort, at både han og hun hører til
blandt de mest omdannede parasitiske copepoder; det
er hensigten at følge undersøgelsen op med et studie af
artens biologi og larveudvikling. Denne viden er nødvendig
for at kunne bekæmpe snylteren (J. Liitzen i
samarbejde med K, Nagasawa, Japan, ogj. Bresciani,
KVL).
3.7.2 Livscyklus hos rodkrebs (parasitiske krebsdyr)
Rodkrebsene er krebsdyr, som er nært beslægtet med
de velkendte ryrer og langhalse, men rodkrebsene er
så omdannede til en parasitisk levevis, at de kun kan
erkendes som krebsdyr på deres larver. Rodkrebsenes
larver er først fritsvømmende, men det sidste larvestadium
- cyprislarven - er specialiseret til at sætte sig
fast. Hunlarverne hæfter sig på det kommende værtsdyr,
som er andre krebsdyr, medens hanlarverne sætter
sig på allerede eksisterende parasitter. Efter fasthæftningen
(settlingen) foregår der en meget kompliceret
omdannelse (metamorfose). Den kommende parasit
udvikles ud fra nogle få udifferentierede celler,
som hunlarven injicerer ind i værtsdyret. Hanlarven
omformes til en yderst reduceret dværghan, som lever
som en sædcelleproducerende hyperparasit inde i den
hunlige parasit.
De forskellige stadier i parasitternes livscyklus studeres
ved at dyrke dem i laboratoriet og underkaste
dem en elektronmikroskopisk analyse. De seneste undersøgelser
har afsløret talrige hidtil ukendte forskelle
i anatomien mellem hanlige og hunlige cyprislarver og
har derved afvist en tidligere teori om at larvernes køn
først bestemmes ved selve fasthæftningen. Endvidere
undersøges en gruppe af rodkrebs (akentrogonider),
som formodes at være meget primitive, og derfor har
stor betydning for forståelsen af rodkrebsenes evolution
fra ikke parasitiske stamformer (J. Høeg).
3.7.3 Spermiernes bygning hos Ostracoder (muslingekrebs)
Projektet blev påbegyndt i 1972 og har resulteret i en
lang række helt nye resultater vedrørende spermiernes
cytologiske struktur og funktion. Det er afsluttet i december
1987 med et ca. 100 siders manuskript, som er
indleveret til trykning i »Biologiske Skrifter« fra Videnskabernes
Selskab.
Bl.a. vises, at mitochondrierne inden for en familie
ligger inden i cellekernen, og hvordan dette kommer i
stand. Hos en anden familie opbevares spermierne af
hunnen i en hårdvægget »spermatophor«, som støbes i
en fure på hunnens kønsorganer af sekreter i den ejakulerede
sperma. Hos en anden familie overføres spermatozoerne
til hunnen indpakket i en cyncytial plasmamasse
(cytophor), som dannes af spermatidernes
plasmamasse. Det sandsynliggøres, at de lange (flere
mm) spermier skruer sig ind i ægget ved roterende bevægelse
ved hjælp af en hos denne familie udviklet,
proptrækkerlignende forende.
Spermiernes oplysninger om ostracodernes slægtskabsforhold
diskuteres indgående (K. G. Wingstrand).
848 Universitetets årbog 1987
3.8 Korsetdyr (Loncifera)
3.8.1 Korsetdyrsystemalik
En stor mængde korsetdyr fra den Mexicanske Golf er
blevet udsorteret og præpareret. Deriblandt var flere
helt ukendte typer af loricifer-larver fra dybhavet
(2000 m), bl.a. en kønsmoden larve med otte embryonerede
æg i ovariet. Arbejdet vil blive publiceret som
en systemastisk monografi (R. M. Kristensen i samarbejde
med Dr. R. R Higgins).
3.8.2 Korsetdyrenes ultrastruktur
Ved hjælp af elektronmikroskopi er mund- og svælgapparatet
hos to slægter afkorsetdyr fra Roscoflf, Frankrig,
blevet analyseret. Der er blevet fundet en helt ny
bevægelsesmåde for organsystemer inden for dyreriget.
Det teleskopiske mundrør hos korsetdyr kan skydes
ud og ind ved hjælp af et sindrigt system af kutikulære
fibre. Disse kutikulære fibre løber tværs igennem
hovedet på dyret og forbinder sig til seks retraktormuskler,
som ligger i brystregionen. I selve mundrøret,
der kan være lige så langt som resten af dyret, er
der ingen muskler (R. M. Kristensen).
3.9 Elektronmikroskopiske og histokemiske undersøgelser
over Xenoturbella
Xenoturbella er et ret gådefuldt dyr, hvis placering i
dyreriget er meget omdiskuteret. Placeringen er af væsentlig
fylogenetisk betydning. En nærmere karakterisering
af dyrets cellulære og vævsmæssige organisation
foretages gennem elektronmikroskopiske, lysmikroskopiske
og histokemiske undersøgelser. Det er
blevet påvist, at Xenoturbella er i besiddelse af en
yderst kompliceret extracellulær matrix. Specielt er
det fundne subepidermale membrankompleks af interesse.
Første del af arbejdet, der omhandler den extracellulære
matrix, er publiceret i 1986. Anden del af
undersøgelserne vedrører den yderst komplicerede
epidermis, hvor specielt de fundne intracellulære
støttefibriller er af interesse, bl.a. gennem deres formodede
relation til intermediære filamenter. Dette
arbejde er nu afsluttet. Manuskriptet er antaget til
publikation. Artiklen indeholder et kort review om
epidermale cytoplasmatiske filamentsystemer hos invertebrater,
et ret forsømt område. Emnet er søgt belyst
ved anvendelse af moderne vævsbiologiske principper
(K.J. Pedersen i samarbejde med L. R. Pedersen,
Medicinsk-anatomisk Institut A, Panum Instituttet).
3.10 Bryozoers (mosdyrs) finstruktur
Tidligere ublicerede undersøgelser over marine mosdyrs
funktionelle anatomi suppleres med en elektronmikroskopisk
analyse af polypidets (»forkroppens«)
struktur hos Crisia. En del materiale foreligger, men
behøver supplement for at blive publiceret (K.J. Pedersen
i samarbejde med C. Nielsen).
4. Andre undersøgelser
4.1 Arktisk Meiofauna
I samarbejde med »Grønlands geologiske Undersøgelser
« er der indsamlet bjørnedyr og hjuldyr fra cryoconithuller
(huller, som solen smelter i gletcheris) fra
tre lokaliteter på selve Grønlands indlandsis. Det er
første gang det er påvist, at bjørnedyrene virkelig lever
og formerer sig inde på indlandsisen (R. M. Kristensen).
4.2 Varme kilder på Disko
Radioaktiviteten er blevet målt i flere af kilderne omkring
Godhavn og i Diskofjord. Der blev også foretaget
datalogging af temperatur og pH ved hjælp af en
transportabel computer (R. M. Kristensen i samarbejde
med specialestuderende H. Ramløv, P.Westh-
Andersen).
Anden virksomhed:
G. N. Hansen: Referee for »Cell and Tissue Research
«.
R. M. Kristensen: Referee for »Scripta Zoologica«.
Reviewer på lærebog af G. J. Brusca og R. C. Brusca:
»Invertebrate Zoology«. R. M. Kristensen: Kursusleder
på fælles tysk-dansk »Feltkursus i arktisk økologi
« (Institut fur Polarokologie, Kiel), Disko, Grønland,
3/8-24/8 1987.
J. R. Nilsson: Referee for Journal of Protozoology«,
»Journal of Cell Science og »European Journal of
Protistology«. Medlem af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd. Sekretær for den »Skandinaviske
sektion af Society of Protozoologists«. Afholdt (sammen
med T. Fenchel) 6th European Conference on
Ciliate Biology, august 1987.
Gæster og rejser:
G.N.Hansen: X'th International Symposium on
Neurosecretion, Bristol, U.K., september 1987.
A. Hay-Schmidt: 4 mdr. forskningsophold ved University
of Washington, USA, (Friday Harbor Laboratories).
J. Høeg: 1 måneds forskningsophold på Institut de
Biologie Marine Arcachon og Station Biologique,
RoscofT, Frankrig.
P. V.Jensen: »Kongresrejse«, Zinkovy, Czekoslovakiet.
J.R.Nilsson: Tusuba, Japan: Planlægning af kommende
VIII Congress of Protozoology (som medlem
af International Commission on Protozoology), juli
1987.
B.Westergaard: 4 mdr. forskningsophold ved University
of Manchester (Institute of Cell & Structural
Biology).
Publikationer:
Arad, Z., Midtgård, U., Bernstein, M.H.: PosthaDet
naturvidenskabelige Fakultet 849
ching development of the rete ophthalmicum in
relation to brain temperature of mailard ducks
(Anas platyrhynchos). The American Journal of
Anatomy 179, s. 137-42, USA 1987.
Bertolani, R., Kristensen, R.M.: New records of Eohypsibius
nadjae Kristensen, 1982, and revision
of the taxonomic position of two genera of Eutardigrada
(Tardigrada). Biology of Tardigrades.
Selected symposia and Monographs U.Z.I.l, Roberto
Bertolani, s. 359-72, Modena, Italien 1987.
Buchmann, K., Køie, M., Prentø, R: The nutrition
of the gill parasitic monogenean Pseudodactylogyrus
anguillae. Farasitol. Res. 73(3), s. 532-37,
Vesttyskland 1987.
Hansen, G.N., Hansen, B.L., Jørgensen, F.N.: Insulin-,
glucagon- and somatostatin-like immunoreactivity
in the endocrine pancreas of the lungfish,
Neoceratodus forsteri. Cell and Tissue Resarch
Vol. 248, s. 181-85, Berlin 1987.
Hansen, B.L., Scharrer, B.: Gastrin/CCK-like
immunoreactivity in the corpus cardiacum-corpus
allatum complex of the cockroach Leucophaea
maderae. Cell and Tissue Research 248, s. 595-
98, Berlin 198 7.
Høeg, J.T: Male cyprid metamorphosis, and a new
male larval form, the trichogon, in the parasitic
barnacle Sacculina carcini (Crustacea; Cirripedia:
Rhizocephala). Fhilosophicai Transactions of the
Royal Society Vol. B. 317, s. 47-63, London 1987.
-, Ritchie, L.E.: Correlation between cypris age,
settlement rate and anatomicai development in
lernaeodiscus porcellanae (Cirripedia; Rhizpcephala.
Journal of the Marine Biological Association
U.K Vol. 67 (3), s. 65-75, Plymouth, England
1987.
—; The relation between cypris ultrastructure and
metamorphosis in male and female Sacculina carcini
(Crustacea:Cirripedia) a: citrpedia).Zoomorphology
107, s. 299-311, Vesttyskland 1987.
Jespersen, A.; Ultrastructure of the protonephridium
in Prostoma graecense (Bohmig) (Rhynchocoela,
Enopla,Hoplonemertini). Zoologica Scripta
16, No. 3, s. 181-89, Norge 1987.
—: Ultrastructure of the protonephridium in Acteonemertes
bathamae Pantin (Rhynchocoela; Enopla;
Hoplonemertini). Acta Zoologica 68, s. 115-
25, Stockholm 1987.
—, Liitzen, J.: Ultrastructure of the nephridio-circulatory
connections in Tubulanusannulatus (Nemertini,
Anopla). Zoomorphology 107 (3), s. 181-
89, Tyskland 1987.
—, Liitzen, J.: Form og funktion, zoologisk del, tavler
og tekst. 2. reviderede udgave. København 1987,
258 s.
Kristensen, R.M.: Generic revision of the Echiniscidae
(Heterotardigrada), with a discussion of the
origin of the family. Biology of Tardigrades. Selected
symposia and monographs U.Z.I.l, Roberto
Bertolani, s. 261-335, Modena, Italien 1987.
Liitzen, J.: Life history parameters calculated fromgrowth
rings in parasitic barnacles of the family
Peltogastridae (Crustacea: Cirripedia: Rhizocephala).
Journal of Crustacean Biology Vol. 7, No.
3, s. 493-506, Kansas, USA 1987.
Midtgård, U., Hales, J.R.S., Fawcett, A.A., Sejrsen,
P: Skin blood flow in sheep: comparison of Xenon-
133 washout and radioactivemicrosphere
techniques. Journal of Applied Physiology 63(3),
s. 962-68, USA 1987.
Midtgård, U.: How heavily does the hen sit on her
eggs during incubation. Experientia 43, s. 1232-
33, Basel, Schweiz 1987.
Nilsson, J.R.: Structural aspects of digestion of Escherichia
coli in Tetrahymena. Journal of Protozoology
Vol.34 (1), s. 1-6, USA 1987.
Prentø, P: Distribution of 20 enzymes in the midgutregion
of the earthworm Lumbricus terrestris L.,
with particular emphasis on the physiological role
of the chloragog tissue. Comp. Bichem. Physiol. A
87 A, l,s. 8, England 1987.
—: Blood sugar, sugar metabolism and related enzymes
in the earthworm Lumbrius Terrestris L.
Comp. Biochem. Physiol. B 86 B, 2, s. 9, England
1987.
Theisen, B., Zeiske, E., Gruber, S.H.: Functional
morphology of the olfactory organ of two carcharhinid
shark species. Canadian Journal of Zoology
Vol. 65, No. 10, s. 2406-13, Canada 1987.
Westergaard, B., Ferguson, M.W.J.: Development
of the dentition in Alligator mississippiensis. Later
development inthe lower jaws of embryos,
hatchlings and young Juveniles. Journal of Zoology
212, s. 191-222, London 1987.
—, Bonde, N.: Menneskets afstamning - synspunkternes
udvikling. Naturens historiefortællere —
Udviklingsideens historie, bd. 2, N. Bonde, J.
Hoffmeyer, H. Stangerup (red.), s. 288-320, København
1987.
—, Ferguson, M.W.J.: Development of the dentition
in Alligator mississippiensis. Early embryonic development
in the lower jaw. Journal of Zoology,
(A) 210 (4), s. 575-97, London 1986.
Poul Prentø
2. Institut for Populationsbiologi
Historie:
Den første egentlige lærestol i zoologi blev oprettet i
1813. Frem til 1845 fandt undervisningen sted i tilknytning
til det Kgl. naturhistoriske Museum. Fra
850 Universitetets årbog 1987
1845 i det reetablerede Universitetsmuseum, der havde
til huse i Kommunitetsbygningen, Nørregade 10.
Her indrettedes - ved de videnskabelige samlingers
overførsel til den nyopførte museumsbygning i Krystalgade
— i 1868 en »Studiesamling« primært af hensyn
til de medicinstuderendes undervisning i zoologi.
Studiesamlingen lå oprindeligt i stuen, men flyttede c.
1917 op på 1. sal. Her havde Zoologisk Laboratorium
og Studiesamling til huse frem til 1960, da den nuværende
bygning i Universitetsparken 15 blev taget i
brug. Som led i en planlagt større reorganisering af
Zoologisk Centralinstitut blev Zoologisk Laboratorium
og Studiesamling nedlagt pr. 1. januar 1983, og
hele staben indgik i det nyoprettede Institut for Populationsbiologi.
Til dette nye institut knyttedes desuden
en række medarbejdere fra det tidligere Institut
for almen Zoologi og fra det tidligere Institut for sammenlignende
Anatomi.
Det nye institut overtog foruden Zoologisk Laboratorium
og Studiesamlings bygningsmæssige faciliteter
også de to nederste etager i den såkaldte Etape 3, Universitetsparken
15.
Ved den nævnte reorganisering samledes de fag og
medarbejdere under Zoologisk Centralinstitut, der
har til huse på Nørre Fælled, og hvis forskning vedrører
problemstillinger på populationsniveau og derover
i ét institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 20,3.
Professor: B.Christensen.
Lektorer: J.Andreassen, S.Christensen, J. Dyck,
O. Hindsbo, P. Holter, H, Dreisig Jensen, L. Lau Jeppesen,
H. Lind, M. Miinster-Swendsen, G. S. Nachman,
B. Vest Pedersen, J. Rabøl, O. Tendal (overflyttet
til Zoologisk Museum pr. 1.9. 1987), B. Friis Theisen.
Adjunkter: K. E. Heller, O. C. Pedersen.
Seniorstipendiat: H. Noer.
Forskningsstipendiater: M. Bildsøe, T. Dabeisteen,
M. Hvilsom (orlov).
TAP: Antal årsværk: 7,3.
J.Andersen, B.Brandt (indtil 1.6. 1987), M.Børgesen,
L. Hoffmann, V. Kiel, A.-M. Marsh, M B.
Nielsen, P. Selmer Olsen, G. B. Peterson, T. Simonsen
(orlov), K. Witney.
Forskningsvirksomhed:
Ved instituttet arbejdes der indenfor et bredt spektrum
af populationsbiologiske og økologiske discipliner.
Instituttet er opdelt i fire arbejdsgrupper: Terrestrisk
økologi. Etologi, Parasitologi og Evolutionsbiologi.
Inddelingen i arbejdsgrupper er dog så løs, at der
alt efter forskningsemne etableres samarbejde på
tværs af grupperne.
I. Terrestrisk økologi
1.1 Jordbundsbiologi.
1.1.1 For at fa en bedre forståelse af de processer, som
betinger stofomsætningen i jord, er denitrifikationen i
indeværende år målt i et engareal. Den mikrobielle denitrifikation,
som kun foregår under anaerobe forhold
og som nu kan måles specifikt, non-destruktivt og med
stor følsomhed er her brugt som mål for den anaerobe
del af stofomsætningen (S. Christensen).
1.1.2 Feltarbejdet i forbindelse med undersøgelser
over anti-parasitmidlet Ivermectins virkning på kokassers
nedbrydningshastighed og faunasammensætning
er nu færdiggjort. Arbejdet har vist at Ivermectin
injiceret i kreaturer har en vis forsinkende effekt på
gødningens nedbrydning, men svagere end den som
andre forskere har påvist fra Ivermectin indgivet som
en bolus i koens vom (P. Holter i samarbejde med forskere
fra KVL, Statens Skadedyrlaboratorium og
AU).
1.1.3 For at klarlægge det faktiske omfang af de fysiologiske
problemer, man må forvente i forbindelse med
insekters respiration i hulrum i kokasser, er der påbegyndt
et arbejde med at finde metoder til prøveudtagning
og analyse af de meget små gasmængder, som i
den forbindelse må formodes at være økologisk relevante.
Den mikrobielle nedbrydning forbruger nemlig
ilt og udvikler en række - til indånding mindre egnede
— gasarter som kuldioxid, methan og ammoniak, hvilket
må give visse fysiologiske problemer hos den rige
hovedsageligt luftåndende insektfauna, der lever i kokassernes
hulrum. Hulrum som til dels er gravet af
insekterne selv (P. Holter).
1.2 Populationsøkologi
1.2.1 I forbindelse med de løbende undersøgelser af
granvikleren, Epinotia tedella's populationsdynamik
studeres for øjeblikket a) granviklerens evne til at undertrykke
deres parasiterende snyltehvepselarver set i
relation til granernes og viklerens sundhedstilstand,
b) udbredelse og infektionsbiologi for en parasiterende
neogregarin (Mattesia?), der optræder hyppigt hos
voksne viklere, samt c) virkningen af kunstigt stress
hos grantræer på fødeværdi, dødelighed og formering
hos granvikleren (M. Miinster-Swendsen).
1.2.2 Insekticidresistensen hos ferskenbladlusen Myzus
persicae i Danmark er blevet kortlagt. Samtidig er
resistensforekomsten blevet undersøgt for stabilitet og
sammenhæng med formeringstypen (O. C. Pedersen).
1.2.3 Der er påbegyndt undersøgelser over, hvilke
teoretiske egenskaber der kræves af en parasitoid, som
enten er klepto- eller hyperparasit, for at fa en gunstig
formeringsmåde (O. C. Pedersen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 851
1.2.4 Der er planlagt undersøgelser over værtsplanteskadedyr
relationer i ærter som landbrugsafgrøde
(O. C. Pedersen).
1.2.5 Som led i den igangværende forskning omkring
modeller for biologisk bekæmpelse af skadedyr er der
fortsat studier over predator-byttedyr interaktioner
med udgangspunkt i bekæmpelsen af væksthusspindemiden
Tetranychus urticae ved hjælp af rovmiden
Phytoseiulus persimilis. En delvis stokastisk simuleringsmodeljusteres
og vurderes ved hjælp af data hentet
fra drivhusobservationer af samspillet mellem agurkeplanter,
spindemider og rovmider. Modellen
bruges til at undersøge systemets dynamik og stabilitetsegenskaber
med henblik på udarbejdelse af optimale
bekæmpelsesstrategier (G. S. Nachman).
1.2.6 Studier over samspillet mellem overvintrende
løvsanger og lokale sangere på Acacie-savannen i Kenya
med henblik på konkurrence, der medfører forskydninger
i habitatvalg, er fortsat. I forbindelse hermed
er der foretaget kritiske studier over begrebet karakterforskydninger.
Der er fortsat studier over variationen fra ø til ø i
tæthed og habitat-fordelinger af Kanarie-øernes landfugle.
Populationsstudier af sortmejsen på Endelave er
fortsat (J. Rabøl).
1.2.7 For at belyse fredningens indflydelse på populationsstørrelserne
af tre rovfuglearter er der foretaget
analyser af overlevelsen af rovfuglene før og efter totalfredningen
i 1967.
En tidligere fremsat statistisk model til beskrivelse
af overlevelsessandsynligheder før og efter en fredning
er blevet videreudviklet (H. Noer).
1.2.8 Studier over blåmuslinge-snylteren Mytilicola
intestinalis's populationssvingninger og de faktorer
der bestemmer bestandsstørrelsen er fortsat
(B. F. Theisen).
1.3 Adfærdsøkologi m.v.
1.3.1 På baggrund af en model for adfærdsmæssig
temperaturregulering er der foretaget og afsluttet en
række feltmæssige målinger af sandspringeren Cicindela
hybrida's kropstemperatur. Undersøgelsen bekræftede
den ovennævnte model. Parallelt hermed er
der startet en undersøgelse af den adfærdsmæssige
temperaturregulering hos klitsommerfuglen Hipparchia
semele. Også her synes den generelle model at
være anvendelig. Klitsommerfuglen regulerer sin
kropstemperatur ved at orientere sig og ved at ændre
vingeplanets hældning i forhold til solen (H. Dreisig
Jensen).
1.3.2 Undersøgelser over humlebiers søgemønster under
deres fouragering efter nektar i blomsterstande af
tjærenelliker er fortsat. Undersøgelsen udvides ved, at
der inddrages forskellige typer af blomsterstande
kombineret med laboratorieforsøg med kunstige
blomsterstande, hvor nektarmængden er kendt
(H. Dreisig Jensen).
1.3.3 Der er fortsat studier over småfugles orientering
ved hjælp af jordmagnetismen. Desuden er der foretaget
orienteringsforsøg i Kenya med fra Christiansø til
Kenya forflyttede småfugle (Broget Fluesnapper, Havesanger
og Gærdesanger) (J. Rabøl).
1.3.4 Undersøgelserne over de spektrale egenskaber af
grønne fjerpigmenter er fortsat (J. Dyck).
1.3.5 Der er påbegyndt en undersøgelse af fuglenes forekomst
i vådområder langs Tanzanias kyst.
Projektet er et fuglebeskyttelsesprojekt tilknyttet
»International Council for Bird Preservation«, som
foruden den grundforskningsmæssige del også indebærer
undervisning og træning af de tanzaniare, der
skal deltage i feltarbejdet (J. Dyck).
2. Etologi
2.1 Almen etologi
Undersøgelserne på Strødam over rumlig adfærd hos
vinbjergsneglen Helix pomatia er fortsat. Der har været
focuseret på følgende delprojekter:
a) Individuel tilknytning til overvintringssteder baseret
på detaljerig langtidshukommelse. Denne del er
færdiggjort.
b) Vandringsmønstre. På grundlag af et stort antal
mærkede snegle fra forskellige lokalitetstyper er der
lavet undersøgelser over i hvor høj grad vandringerne
er strukturerede.
c) Der er foretaget eksperimenter til belysning af
juvenile snegles vandringer og stedtilknytning.
d) Homingevne, homingstrategi og orienteringsmåder
er undersøgt ved hjælp af forflytningseksperimenter
omfattende individer, hvis home range og foretrukne
orienteringsretninger i forhold til skov og lysning
er kendt (H. Lind).
2.2 Lydkommunikation
Studier over solsortesangens rolle som kommunikationssystem
er fortsat med undersøgelser over sangens
transmissionspotentiel samt kodningssystemets resistens
over for maskering af støj, udviskning/svækning
forårsaget af lyddæmpende faktorer i det naturlige
miljø. I laboratorie- og feltforsøg testes gennem sammenligning
af reaktioner på naturlig og manipuleret
sang, hvorvidt computerændrede sange forstås af og
giver mening for artsfæller. Det dynamiske aspekt i
sangafgivelsen undersøges ved hjælp af et nyudviklet
digitalt lydafspilningsapparatur, som muliggør ekspe852
Universitetets årbog 1987
rimentel tovejskommunikation. I samarbejde med
forskere fra DTH og OU (T. Dabeisteen).
2.3 Stress-etologi
2.3.1 Der er fortsat selektionsforsøg med henblik på
udvikling af stress-betingede fysiologiske og adfærdsmæssige
aviskriterier hos husmus. Specielt er der gjort
forsøg med fremavl af to musestammer med forskellig
adfærdsmæssig og fysiologisk stressfølsomhed
(K. E. Heller, L. L.Jeppesen).
2.3.2 Baseret på modelforsøg med mus er der foretaget
studier over betydningen af social stress (crowding)
for virusinduceret leukemi samt involverede mekanismer
(K. E. Heller, L. L.Jeppesen).
2.3.3 Undersøgelser af forskellige adfærdsmæssige og
fysiologiske stressmarkører ved eksperimentel og social
stress hos pelsdyr er fortsat (K. E. Heller,
L. L.Jeppesen).
2.3.4 Undersøgelser over stressinducerede ændringer
af socialadfærd, fouragering og tilvækstforhold hos
fisk er fortsat. Specielt dominans/submissiv relaterede
reaktioner på påførte kroniske/akutte belastninger
studeres (M. Bildsøe).
2.4 Anvendt etologi
2.4.1 Undersøgelserne over metoder til nedsættelse af
kollisionsrisikoen mellem fly og fugle er fortsat. I denne
sammenhæng er der lavet undersøgelser over opblandingen
af individer fra forskellige hættemågekolonier
uden for koloniområderne (H. Lind i samarbejde
med Statens Luftfartsvæsen og Københavns Lufthavnsvæsen).
2.4.2 For at beskrive adfærdsforhold hos farmræve er
der påbegyndt undersøgelser af den visuelle kommunikation,
døgnaktiviteten, defækationsmønstret og redekassevalget
(L. L.Jeppesen).
3. Parasitologi
Arbejdsgruppen undersøger populationsregulering,
resistensmekanismer og overfølsomhedsreaktioner i
forbindelse med parasitinfektioner. Gnavere inficeret
med tarmparasitter anvendes som modeller.
3.1 Virkningen af sera fra værtsdyr immuniseret mod
bændelorm af slægten Hymenolepis er blevet undersøgt
in vitro overfor H. diminuta, H. microstoma og
den humane H. nana. Nye undersøgelser over virkningen
afkrophuleceller på H. diminuta in vitro er startet
(J. Andreassen).
3.2 Undersøgelser over krydsresistens i mus med H.
microstoma og H. nana samt ikten Echinostoma caproni
og H. diminuta er blevet udført (J. Andreassen).
3.3 Computerbehandling af data fra undersøgelser
over histopatologi og populationssvingninger ved infektioner
med tarmikten E. liei er iværksat (O.
Hindsboe).
3.4 Der er påbegyndt undersøgelser over den immunodepressive
effekt af rundormen Heligmosomoides
polygurus på værtsreaktioner mod H. diminuta (O.
Hindsboe).
3.5 Serologiske undersøgelser over indflydelsen af infektioner
med rundormen Nippostrongylus brasiliensis
på værtsdyrs allergi-reaktion er fortsat (O.
Hindsboe)
3.6 I samarbejde med etologerne fortsættes undersøgelser
over ændringer i parasitteringsgraden af encellede
parasitter (coccidier) hos mink under forskellige
stress- og infektionsforhold (O. Hindsboe, J. Andreassen).
3.7 Flere af projekterne udføres i samarbejde med forskere
fra andre forskningsinstitutioner (Keele University,
UK, Gifu University, Japan, Calgary University,
Canada, Dansk Bilharziose Laboratorium og Protein
Laboratoriet) (J. Andreassen, O. Hindsbo).
4. Evolutionsbiologi
Arbejdsgruppens overordnede målsætning er undersøgelser
over mekanismer bag opretholdelsen af genetisk
variation i naturlige populationer. Disse undersøgelser
er baseret på forskellige modeller.
4.1 Analyserne af de økologiske mekanismer bag sameksistensen
af triploide kloner af bænkebideren Trichoniscus
pusillus er blevet videreført. Der arbejdes
p. t. med undersøgelser af forskellige kloners reproduktive
strategier i relation til de økologiske forhold der
hersker i to dominerende mikrohabitattyper. For at
belyse aspekter af kloners sameksistens i fluktuerende
miljøer er der indledt en større feltundersøgelse i Strødamreservatet.
Arbejdet med de forskellige kloners fylogenetiske
forhold er fortsat (B.Christensen, H.Noer,
B. Theisen).
4.2 Undersøgelser over enzympolymorfier hos enchytræer
er fortsat med speciel focusering på tre delprojekter:
4.2.1 Sammenlignende studier af den genetiske variation
hos sameksisterende sexuelle og parthenogenetiske
former af arten Fredericia galba. Undersøgelsen
baseres på materiale fra forskellige habitattyper i
Rungstedlund.
4.2.2 En sammenlignende undersøgelse over frekvensen
af polymorfe loci hos en række arter med henDet
naturvidenskabelige Fakultet 853
holdsvis ameiotisk og meiotisk parthenogenese er under
udførelse.
4.2.3 Hos arten Buchholzia appendiculata, som dels
formerer sig seksuelt og dels overvejende ved aseksuel
fragmentering, er der lavet en større undersøgelse over
den klonale differentiering.
Differentieringen er søgt relateret til økologiske forhold.
Større dele af arbejdet nærmer sig deres afslutning
(B. Christensen, M. Hvilsom, B. Vest Pedersen).
4.3 Undersøgelser over kromosompolymorfier hos
dansemyglarven Chironomus plumosus i et antal sjællandske
søer er fortsat med henblik på en sammenlignende
beskrivelse af de enkelte søpopulationers kromosomale
karakteristika (B. Vest Pedersen).
4.4 De konstaterede enzympolymorfier hos dam- og
malermuslinger i Suså-systemet er søgt sammenlignet
med tilsvarende enzympolymorfier hos de samme arter
fra Tissø og fra nogle sjællandske og bornholmske
damme (M. Hvilsom, B. Vest Pedersen).
4.5 Der er fortsat studier over kønskromosom-polymorfi
hos den lille stueflue Fannia canicularis
(B. Christensen i samarbejde med K. Arevad, Statens
Skadedyrlaboratorium).
4.6 Projektet vedrørende systematik, zoogeografi og
biologi hos Komokiacea (Foraminifera) og Xenophyophoria
er fortsat på grundlag af nyindsamlet materiale.
Materialet som består afbilleder og egentlige prøver
giver muligheder for at undersøge bl.a. ændringer i
vækstform som funktion af alder for en del af arternes
vedkommende. Projektet omfatter desuden undersøgelser
over arter hørende til Astrorhizidae og Schizamminidae
(Foraminifera) (O. Tendal).
4.7 Arbejdet med systematik og forplantningsmønstre
hos skandinaviske og arktiske spongier er fortsat
(O. Tendal).
4.8 Et nærmere samarbejde med Inst. f. Marinbiologi,
Bergen i Norskehavet er fortsat (O. Tendal).
4.9 Arbejdet med udarbejdelsen af en tidssvarende
nøgle over Europas ferskvandsspongier er fortsat
(O. Tendal).
Anden virksomhed:
J. Andreassen: Formand for Scandinavian Society for
Parasitology og næstformand i World Federation for
Parasitologists. Medlem af DANIDA's sundhedsfaglige
panel.
B.Christensen; Medlem af Undervisningsministeriets
rådgivningsgruppe vedrørende udbygningen af
naturvidenskaberne ved Roskilde Universitetscenter.
K. E. Heller; Medlem af rådgivningsgruppe i EF
vedrørende stress hos husdyr. Medlem af Vildtbiologisk
Forskningsudvalg.
P. Holter; Medlem af Strødamudvalget. Bestyrelsesformand
for Hemmingsens Legat under Det Naturvidenskabelige
Fakultet.
H. Lind; Formand for Strødamsudvalget; Formand
for tilsynsrådet for zoologiske haver. Medlem af Bird
Strike Committee Europe og Dansk Fuglekollisions
komite. Medlem af bestyrelsen for Clements Legat under
Det naturvidenskabelige Fakultet.
M. Miinster-Swendsen; Formand for bestyrelsen
for Universitetets Læsø-laboratorium.
O. Tendal; Medlem af styringsgruppen for projektet
BIOFAR (undersøgelser af den marine fauna omkring
Færøerne) under Nordisk Kollegium for Marinbiologi.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
J. Andreassen; referee ved »Experimental Parasitology
« og >Journal of Helminthology«.
B.Christensen; i redaktionskomiteen for »Zeitschrift
fur zoologische Systematik und Evolutionsforschung
«.
H. Lind; Medlem af redaktionskomiteen for »Ethology
« (tidl. »ZeitschriftfurTierpsychologie«). Referee
ved »Animal Behaviour«.
K. E. Heller; Medlem af redaktionskomiteen for
»Behavioural Processes«. Referee ved »Physiology
and Behaviour« og »Pharmacology, Biochemistry and
Behaviour«.
M. Miinster-Swendsen; Referee ved »Ecological
Entomology«
O. Tendal; Redaktør af »Videnskabelige Meddelelser
fra Dansk naturhistorisk Forening«. Referee ved
»Sarsia«.
Foredrag, gæster og rejser:
J.Andreassen var gæsteforelæser ved »Intestinal Disease
Research Unit«, University of Calgary, Canada
og ved University of Alberta, Edmonton, Canada.
M. Bildsøe holdt foredrag ved »Aquaculture as a
commercial production form«, symposium ved Nordsøcentret.
S. Christensen var forelæser ved »Ecology of arable
land. The role oforganisms in nitrogen cycle«, symposium
i Uppsala og ved »Nitrogen efficiency of agricultural
soils and the efficiency use offertilizer nitrogen«
møde i Edinburgh.
K. E. Heller har været gæsteforelæser ved Kræftforskningsinstituttet,
Århus, Rigshospitalet, KVL,
Hvidovre Hospital, Panum Instituttet, Koldkærgård
Landbrugsskole og International Fur Tråde Federation.
P. Holter forelæser ved »4th Nordic Soil Zoology
Symposium 5, Molslaboratoriet.
854 Universitetets årbog 1987
L. Lau Jeppesen var gæsteforelæser ved Statens
Husdyrbrugsforsøgs Årsmøde i Herning.
M. Miinster-Swendsen gæsteforelæser ved Skov- og
Naturstyrelsens forskerseminar.
G. Nachman deltog i symposiet »Population dynamics
of spider mites and predatory mites«, Amsterdam.
H. Noer deltog i Founding Congress, European Society
for Evolutionary Biology, Basel.
J. Rabøl var på forskningsophold i Kenya (9.-30.
sept. 1987) og på Madeira (29. nov.-13. dec. 1987).
O. Tendal var på togt i Norskehavet (7.-21. juni
1987) og på togt ved Færøerne (15.-27. juli 1987).
Publikationer:
Andreassen, J., Thompson, R.C.A.: Cestodes and cestode
zoonoses. International Journal for Parasitology
Vol. 17, s. 1036-37, England 1987.
Christensen, B.: Neo-Darwinismen og den evolutionære
syntese. Naturens Historie-Fortællere, N.
Bonde, J. Hoffmeyer, H. Stangerup, s. 25-59, København
1987.
Mendel og Mutationer. Naturens Historie-Fortællere,
N. Bonde, J. Hoffmeyer, H. Stangerup, s. 13-
24, København 1987.
—, Noer, H., Theisen, B.F.; Differential reproduction
of coexisting clones of triploid parthenogenetic Trichoniscus
pusillus (Isopoda, Crustacea). Hereditas
106, s. 89-95, Lund 1987.
Clausen, I.H.S.: The Use of Spiders (Araneae) as Ecological
Indicators. Bulletin of the British Arachnological
Society 7 (3), s. 83-86, England 1986.
Dreisig, H.: Skallingen og insekterne. Ent. Meddr. 54,
s. 9-32, København 1987.
Hindsbo, O.: Indvortes snyltere. Se på fugle, J. Fjeldså,
K. Kommp, H. Meltofte, Søren Stubgaard
(red.), s. 99-100, København 1987.
Holter, P., Hendriksen, N.B.; Field method for measuring
respiratory loss and bulk export of organic
matter from cattle dung pats. Soil Biology and Biochemistry
Vol. 19, s. 649-50, Oxford 1987.
Loeschcke, V, Christensen, B.: Variation in chromosome
number in the sheep headfly Hydrotaea irritans
(Fallen)(Diptera:Muscidae). Experientia 43,
s. 447-48, Basel 1987.
Massaro, A.R., Albrechtsen, M., Bock, E.: Determination
of the neural cell adhesion molecule (NCAM)
in cerebrospinal fluid from patients with
multiple sclerosis. Cellular and Humoral Immunologicai
Components of Cerebrospinal Fluid in
Multiple Sclerosis. NATO ASI Series A: Vol. 129,
A. Lowenthal, J. Raus, s. 397-402, New York 1987.
Mikkelsen, J.D.: Rovfugle og fasanudsætninger i Danmark.
Danske Vildtundersøgelser 40, s. 1-32, Kalø,
Rønde 1986.
Miinster-Swendsen, M.: Index of vigour in Norway
spruce (Piceaabies Karst.). Journal of Applied Ecology
24, s. 551-61, Oxford 1987.
Sammenhæng imellem nedbør, tilvækst og viklerangreb
hos rødgran. Dansk Skovforenings Tidsskrift
72, (hæfte 1), s. 41-50, København 1987.
—: Gode prognoser for grannåleviklerangreb - indtil
videre. Skoven 3, s. 96-98, København 1987.
—: The effect of precipitation on radial increment in
Norway spruce (Piceaabies Karst.) and on the dynamics
of a lepidopteran pest insect. Journal of
Applied Ecology 24, s. 563-71, Oxford 1987.
Nachman, G.S.: Systems analysis ofacarine predatorprey
interactions. I. A stocastic simulation model of
spatial processes. Journal of Animal Ecology Vol.
56, No. 1, s. 247-65, Oxford 1987.
Systems analysis of acarine predator-prey interactions.
IL The role of spatial processes in system stability.
Journal of Animal Ecology Vol. 56, No.l, s.
267-81, Oxford 1987.
Pedersen, B.V, Tendal, O.S., Theisen, B.F.: Metazoernes
Stamtræ. (Kompendium). København 1987,
146 s.
Robinson, R.D., Andreassen, J., Arme, C.: Hymenolepis
diminuta: Ultrastructural observations on
complement-mediated tegumental lysis and destrobilation
of 4-day-old worms in vitro. International
Journal for Parasitology Vol. 17, s. 1225-32, England
1987.
Theisen, B.F.: Mytilicola intestinalis Steuer and the
condition of its host Mytilus edulis L. Ophelia 27
(2), s. 77-86, Helsingør 1987.
Bo West Pedersen
2a. Læsø Laboratoriet
Bestyrelse:
Mikael Miinster-Swendsen (formand), Peter Westergaard,
Bent Muus, Ole Lomholt.
Bestyrelsen har i juni 1987 holdt møde med repræsentanter
for Nordjylland Amts Fredningskontor og
Borgmester E. Malmose fra Læsø Kommune. Bygninger
og arealer blev gennemgået og den fortsatte naturpleje
blev planlagt ligesom en systematisk registrering
afvegetationsmæssige ændringer blev vedtaget. I
efteråret blev der foretaget udvendig reparation af
gavle og mure på det nye laboratoriums to bygninger.
M. Munster-Swendsen
2b. Strødam-Laboratoriet
Historie:
Strødamreservatet er beliggende ved Gadevang i tilDet
naturvidenskabelige Fakultet 855
slutning til den sydvestlige del af Gribskov og omfatter
160 ha skov, mark og eng. Området ejes af
Fonden for Uddannelse i Landbrugspraktik og Naturvidenskabelig
Forskning. Ifølge fredningsdeklaration
af 22. okt. 1925 skal skoven være reservat for nordsjællandsk
plante- og dyreliv og zoologisk-botanisk forskningsområde.
Siden da er reservatet blevet udvidet
med tilstødende arealer. I 1977 indgik universitetet en
10-årig aftale med fonden om leje af laboratorie-, undervisnings-
og kursuslokaler med tilhørende faciliteter
i Strødam hovedbygning med fri adgang til udnyttelse
af reservatet til feltundersøgelser. Lejeaftalen er i
1987 forlænget for en ny 10-årig periode. Strødam administreres
af en bestyrelse (Strødamudvalget), der er
nedsat af Det naturvidenskabelige Fakultet i henhold
til bestemmelserne i fredningsdeklarationen. Relationerne
mellem fonden og udvalget, herunder økonomisk
støtte til drift og forskningsarbejde, reguleres
gennem en 10-årig aftale, der ligeledes er fornyet i
1987.
Bestyrelse:
Peter Holter, Morten Lange, Hans Lind (formand).
Dagligt tilsyn:
Torben Dabeisteen.
Forskningsvirksomhed:
I laboratoriet og i felten udføres forskningsprojekter af
ansatte, stipendiater og studerende (specialeprojekter)
ved fakultetets biologiske institutter og desuden af
ansatte ved andre biologiske institutioner, i de senere
år Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Statens
Skadedyrlaboratorium, Miljøstyrelsens Center for
Jordøkologi og Danmarks tekniske Højskole. De hidtidige
projekter har i perioden 1977-86 resulteret i 43
publikationer og rapporter. I 1987 har følgende projekter
været under udførelse:
1. Udviklingen i svampevæksten på bøge-vindfælder
(M. Lange, Inst. f. Sporeplanter).
2. Fotosyntesen hos bøg under forskellige omverdensbetingelser
(F. E. Eckardt, Inst. f. økologisk Botanik).
3. Populationsbiologiske undersøgelser over forskellige
kloner af bænkebideren Trichoniscus pusillus
(B. Christensen, H. Noer, B. Friis Theisen, Inst. f. Populationsbiologi).
4. Populationsgenetiske undersøgelser over forskellige
arter og kloner af enchytræer (B.Christensen,
M. Hvilsom, B. Vest Pedersen, Inst. f. Populationsbiologi).
5. Populationsdynamik hos ædelgrannålevikleren
Epinotia proximana (M. Miinster-Swendsen, Inst. f.
Populationsbiologi).
6. Nedbrydning og borttransport af organisk materiale
i kokasser (P. Holter, N. Bohse-Hendriksen, Inst.
f. Populationsbiologi).
7. »Home range«-adfærd og orienteringsevne hos
vinbjergsnegle (H. Lind, Inst. f. Populationsbiologi).
8. Solsort-sang som kommunikationssystem, herunder
dynamiske aspekter i tovejskommunikation og
kodningssystemets resistens over for lyddæmpende
faktorer (T. Dabeisteen, Inst. f. Populationsbiologi).
9. Populationsundersøgelser over mejser (B. Bejer,
Zoologisk Inst., KVL)
10. Effekter af sur nedbør på udvaskningen af metaller
og anioner i nåleskove, og målinger af tungmetalindhold
i nedbør (L. Rasmussen, Laboratoriet for
Økologi og Miljølære, DTH).
11. Endvidere er nogle specialeprojekter under udførelse.
3 publikationer og 3 rapporter, der helt eller delvis er
baseret på undersøgelser ved Strødamlaboratoriet, er
fremkommet i 1987.
Anden virksomhed:
Der har været afholdt en række ekskursioner, nogle i
kombination med undervisningsvirksomhed. Strødamudvalget
har udarbejdet en plan for reservatets
udvikling indeholdende en beskrivelse af målsætningen,
hovedprincipperne i driften og en detaljeret
driftsplan. Der gennemføres en kortlægning af jordbundsforholdene
i reservatet (N. Bohse-Hendriksen),
og der er udført en optælling af ynglefugle i fortsættelse
af en tilsvarende optælling i 1986.
H. Lind
3. Zoologisk Museum
Historie:
Universitetets zoologiske Museum oprettedes i henhold
til »Museumsloven af 1862« ved sammenlægning
af »Det kongelige naturhistoriske Museum« og »De
grevelige Moltke'ske Universitet tilhørende naturhistoriske
samlinger«. Førstnævnte havde rødder tilbage
til det 17. århundrede (det kongelige »Kunstkammer
« og anatomiprofessoren Ole Worms private rarietetskabinet),
mens de ældste præparater i sidstnævnte
stammer fra den selvstændige læreanstalt
856 Universitetets årbog 1987
»Natural- og Husholdnings-Cabinettet på Charlottenborg
«, som eksistered' i årene 1759-72.
Det zoologiske universitetsmuseum fik til huse i en
nyopført bygning i Krystalgade og åbnedes for publikum
i 1870. Den nuværende bygning i Universitetsparken
15 indviedes i 1963 efter overførslen af de videnskabelige
samlingsafsnit; første etape af de nye
publikumssamlinger åbnedes i 1970.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 34,6.
Professor: Bent Muus.
Lektorer: Kim Aaris-Sørensen, Nils Møller Andersen,
Hans Baagøe, Henrik Enghoff, Jon Fjeldså, Tove Hatting,
Jean Just (orlov), Jørgen Kirkegaard, Niels Peder
Kristensen, Ole Lomholdt, Leif Lyneborg, Ole
E. Meyer, Claus Nielsen, Jørgen Nielsen, Børge Petersen,
Godtfred Høpner Petersen (orlov), Kay W. Petersen,
Niels Otto Preuss, Erik Rasmussen, Jens B. Rasmussen,
Ulrik Røen, Ingrid Sørensen, Ole Secher
Tendal, Torben Wolff.
Ekstern lektor: Jørgen Knudsen.
Kandidatstipendiater: Stig Andersen, Carl Chr.
Kinze.
Fondsstipendiater: Jens Bocher, Danny Eibye-Jacobsen,
Michael Hansen, Kathe Jensen, Margit Jensen
(lektorat), Morten Meldgaard, Verner Michelsen,
Thomas Pape, Nikolaj Scharff.
TAP: Antal årsværk: 58,4.
Personalekategorier; 9 konservatorer (1 på orlov), 1
fotograf, 1 værkstedsleder, 1 materialforvalter, 1 materialforvalterass.,
1 reprotekniker, 1 serigraf, 2 malere, 1
tegner, 2 overlaboranter, 1 histolaborant, 4 laboranter,
2 laboratorieteknikere, 2 overassistenter, 16 assistenter,
1 kontorassistent, 2 snedkere, 2 elektrikere, 1 elektromekaniker,
1 kedelsmed, 1 maskinarbejder, 5 laboratoriebetjente,
3 medhjælpere, 1 rengøringsleder
(heraf6 bygningsrelaterede medarbejdere).
Rengøringsassistenter; 20.
Studenterkustoder; 20.
Desuden fast tilknyttet 1 forskningsbibliotekar og 1
pædagogisk leder ved Skoletjenesten.
Zoologisk Museum er opdelt i tre videnskabelige afdelinger,
udstillingsafdelingen, værkstederne og administrationen.
Forskningsvirksomhed:
Museets primære forskningsområder er zoologisk systematik
og zoogeografi. Forskningen koncentreres
om udvalgte dyregruppers taxonomi (beskrivelse,
navngivning, klassifikation), fylogeni (slægtskabsanalyse)
og evolution belyst ved sammenlignende morfologiske,
biologiske, zoogeografiske og andre relevante
undersøgelser. Desuden arbejdes der med udvalgte regioners
faunistik, herunder den danske dyreverdens
sammensætning og udvikling. Museets forskning tager
først og fremmest udgangspunkt i de omfattende
videnskabelige samlinger. Som på andre sammenlignelige
museer tilstræbes det, at hver vigtigere samlingssektion
forvaltes under ledelse af en videnskabelig
medarbejder, »kurator«, med specialistviden på
det pågældende felt. Hver kurator kan kun gøre et
meget begrænset afsnit af »sin« sektion til genstand for
egen forskning og har derfor som en væsentlig opgave
at udsortere og udlåne relevant materiale fra de øvrige
afsnit til forskningsbrug for specialister andetsteds i
verden. Tilsvarende indgår i størsteparten af museets
forskningsprojekter omfattende materialer indlånt fra
udenlandske museer; museernes videnskabelige samlinger
far derved status som den internationale zoologis
fælles ejendom. Museet har også i 1987 haft gæsteforskere
fra mange lande, de fleste i kortere tidsrum.
Foruden de ansattes egne publikationer er der i 1987
registreret ca. 125 afhandlinger, der helt eller delvis er
baseret på museets materiale.
1. Hvirveldyr afdelingen
Afdelingens forskning tager sit udgangspunkt i studier
af fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr. Nogle af
disse grupper — fugle og pattedyr — er taxonomisk så
velkendte, at forskningen her især har koncentreret sig
om fylogeni, zoogeografi og generel biologi, i modsætning
til fisk, padder og krybdyr, hvor slægtsrevisioner
med tilhørende nybeskrivelser stadig udgør den væsentligste
del af forskningen. Som noget særligt for
hvirveldyrafdelingen gælder det, at den har en kvartærzoologisk
sektion, der forsker i hvirveldyrenes udvikling
og udbredelse gennem kvartærtiden i især
Danmark og Grønland, herunder de domesticerede
dyrs tidligste historie. Museets fugleringsmærkning
hører også naturligt til på hvirveldyrafdelingen. Ringmærkningssektionen
står for ringmærkningsarbejdet i
Danmark og Grønland samt på Færøerne.
Det er karakteristisk for meget af afdelingens forskning
— hvad enten den udføres af de fastansatte, eller
den leveres af de mange eksternt lønnede og ulønnede
medarbejdere - at den har stor betydning for andre
instansers arbejde med naturbevarelse og fredningsplanlægning
i såvel ind- som udland.
1.1 Dybhavsfisk
1.1.1 Slægtsrevisioner af ophidiiforme dybhavsfisk,
til dels i samarbejde med udenlandske kolleger fortsat
(J. G. Nielsen).
1.1.2 Revisionen af Monognathidae afsluttet (E. Bertelsen^.
G. Nielsen).
1.1.3 Arbejde om abyssale Ipnopidae (med N. Merritt,
England) afsluttet (J. G. Nielsen).
1.1.4 Bearbejdelse af forskellige materialer af dybhavstudsefisk
(E. Bertelsen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 857
1.2 A frikamke slanger
Checkliste over Ethiopiens slanger i forbindelse med
fortsatte undersøgelser af afrikanske slangers udbredelsesmønstre
påbegyndt. Undersøgelse af afrikanske
snoges systematik fortsat. Revision af den furetandede
slangeslægt Dipsadoboa næsten afsluttet (J.B.Rasmussen).
1.3 Andesbjergenes fuglefauna
Teknisk rapport plus forslag til prioritering af beskyttelse
af bjergskove i Andesbjergene i Peru og Bolivia.
Håndbog over Andesbjergenes fugle næsten afsluttet.
Finpudsning og afslutning af enkelte tidligere forskningsprojekter
(J. Fjeldså).
1.4 Fugleringmærkning og -økologi
1.4.1 Studier af grågåsens populationsdynamik fortsat
(N. O. Preuss)
1.4.2 Strandfuglenes populationsvariationer på Rågø
fortsat (N. O. Preuss).
1.4.3 Registrering og analyse af ringmærkningsresultater
fortsat (N. O. Preuss).
1.4.4 Grønlands havfugle, specielt Uria lomvia, især
bestandsudvikling og fredningsproblemer (K.
Kampp).
1.4.5 Overvågning af naturtilstanden på Tipperne,
Ringkøbing Fjord (H. Meltofte).
1.4.6 Bearbejdning af 9 års fugleobservationer i Tøndermarsken
(H. Meltofte).
1.4.7 Undersøgelse af forekomsten af måger og terner
på Blåvandshuk 1963-77 afsluttet (H. Meltofte).
1.4.8 Studie af døgnrytmen af vadefugletrækket ved
Blåvandshuk i Vestjylland og Revtangen i Sydvestnorge
afsluttet (H. Meltofte).
1.4.9 Lomviebestanden i Vestgrønland (H. Meltofte).
1.4.10 Antallet afsøkonger i Scoresby Sund, Østgrønland,
afsluttet (H. Meltofte).
1.5 Flagermus
Zoologisk Museums Flagermusprojekt: Analyse og
sammenligning af insektædende flagermusfaunaer
hvad angår diversitet i vingemorfologi, flugtstilarter
og habitatvalg suppleret med faunistiske undersøgelser
fortsat, i år specielt med studier af mellemeuropæiske
og sydspanske arter (med diverse kolleger).
Faunistiske undersøgelser af danske flagermus fortsat.
Forskning vedrørende rabies hos danske flagermus
i samarbejde med Statens veterinære Serumlaboratorium,
Veterinærdiktoratet m.fl. fortsat.
(H.J. Baagøe).
1.6 Hvaler
Studier over den danske hvalfauna fortsat. Projekt
Marsvin; Feltstudier af marsvin, studier af forekomst,
vandringer og intraspecifik variation fortsat
(C. C. Kinze).
1.7 Danmarks kvartærzoologi
1.7.1 Senpleistocæne og holocæne pattedyrs geografiske
og kronologiske udbredelse og evolution
(K. Aaris-Sørensen).
1.7.2 Omfattende revurdering af gammelkendt materiale
i forbindelse med udarbejdelse af bogmanuskript
om »Danmarks forhistoriske dyreverden« (Gyldendal),
de nyeste opfattelser af land-, hav- og isfordelingen
samt klima- og vegetationsudviklingen i sen Pleistocæn
og Holocæn har dannet baggrund for og tilskyndet
denne revurdering, der bl.a. indebærer nye
pollen- og C-14 analyser samt køns- og aldersbestemmelser
(ontogenetiske) for udvalgte arter i udvalgte
regioner (K. Aaris-Sørensen).
1.7.3 Undersøgelser af subfossile husdyr i Norden
samt undersøgelser af primitive recente racer af nordiske
landracefar fortsat (T. Hatting).
1.7.4 Undersøgelser over senglacial tidens vegetationsudvikling
fortsat (I. Sørensen).
1.7.5 Analyse af fiskeknoglematerialer fra Bjørnsholm
og Norsminde køkkenmøddinger (I. B. Enghoff).
1.7.6 Faunaen fra jernalderbopladserne ved Sejlflod,
udgravet af Aalborg Historiske Museum (G. Nyegaard).
1.7.7 Manuskript over knoglefund fra Næsbyholm (romerskjernalder)
omarbejdet og afsluttet (U. Møhl).
1.8 Grønlands kvartærzoologi
1.8.1 Undersøgelse af gejrfuglens forekomst i Grønland
påbegyndt (M. Meldgaard).
1.8.2 Forhistorisk økologi og ressourceudnyttelse i
Disko Bugt, Vestgrønland, fortsat (Th. Berg,
M. Meldgaard).
1.8.3 Studier over de grønlandske landpattedyrs zoogeografi
og systematik fortsat (M. Meldgaard).
1.8.4 Undersøgelse af størrelsesvariation blandt rensdyr
(med D. Klein og S. Fancy, University of Alaska),
afsluttet (M. Meldgaard).
858 Universitetets årbog 1987
1.8.5 Morfologisk variation blandt slædehunde (Th.
Berg).
1.8.6 Grønlands planteliv under Nordbotiden (I.Sørensen).
1.9 Øvrige projekter
1.9.1 Geografisk variation af isbjørne fra hele dyrets
udbredelsesområde (P. Henrichsen).
1.9.2 Undersøgelse af de faktorer, der hos biologiske
arter virker som homeostatiske systemer - dvs. på
selvregulerende måde — sætter evolutionen i stå og er
forudsætninger for, at arten kan eksistere i op til flere
millioner år, fortsat (F. W. Bræstrup).
1.9.3 Studie af hukommelsens aldersforandringer,
færdiggjort (F. W. Bræstrup).
1.9.4 Klimasvingninger i Grønland og Nordatlanten
(Chr. Vibe).
1.9.5 Studier over havslangeslægtens Hydrophis systematik
fortsat (A. Redsted Rasmussen, specialeprojekt).
1.10 Ulkefisk
1.10.1 Ulkefisks systematik baseret på otolith-morfologi
(L. Thomas).
1.10.2 Desuden diverse undersøgelser af otolither
»øresten« (L.Thomas, fortsættelse af specialeprojekt).
2. Den marine invertebratafdeling
Afdelingens arbejdsområde omfatter hvirvelløse dyr
(invertebrater-, dog ikke insekter, tusindben og spindlere,
der behandles på den entomologiske afdeling).
Afdelingens medarbejdere har i mange år især beskæftiget
sig med havets dyreverden og forskningen har,
som på museet i øvrigt, hovedsagelig drejet sig om
klassifikation, individudviklingen, slægtskabsforhold
og evolution, samt om økologi og faunistik. Desuden
er der arbejdet med forskellige marine emner, bl.a.
forurening og naturfredning på søterritoriet.
2.1 Foraminiferer, xenophyophorer og svampes systematik
og zoo geografi
Generel biologi, systematik og udbredelsesforhold hos
Komokiacea (Forminifera) samt hos Xenophyophorea.
Undersøgelse over skandinaviske og arktiske
spongiers systematik og livscykler er fortsat (Ole
S. Tendal).
2.2 Hydrozoemes livscyklus og evolution
Arbejdet med capitate hydroiders systematik og specielt
identifikation og beskrivelse af nye arter af Tubulariidae,
er fra 1.10. blevet genoptaget efter orlov fra
afdelingen (Kay W. Petersen).
2.3 Børsteormenes systematik og zoogeografi
2.3.1 Bearbejdelsen af »Gaiathea Ekspeditionens«
børsteorme af skælryggenes familie er afsluttet, og der
fortsættes med de øvrige familier fra bathyale og abyssale
dybder. En beskrivelse af de danske børsteormes
systematik og faunistik til serien Danmarks Fauna er
påbegyndt (Jørgen B. Kirkegaard).
2.3.2 Taxonomiske revisioner af flere grupper børsteorme
er fortsat (familierne Sigalionidae og Cirratulidae).
Ormebeskrivelser til brug for en engelsk udgave
af »Fauna Groenlandica« (Fabricius 1780) er kommenteret
og Fabricius' efterladte »Zoologiske Samlinger...
«, et 8-binds manuskript på Det kongelige Bibliotek
er gennemgået. I samarbejde med Dr. Michel
Bhaud, Frankrig, revideres slægten Spiochaetopterus.
En undersøgelse (i samarbejde med Marianne Køie,
ML) af nogle trematode parasitter hos børsteormen
Lanassa nordenskioeldi er afsluttet (Mary E. Petersen).
2.3.3 En fylogenetisk analyse af familien Phyllodocidae
er påbegyndt som licentiatprojekt, herunder en
revision af slægten Eumida (Danny Eibye-Jacobsen).
2.3.4 Arbejdet med færdiggørelsen af et bind om
regnorme til serien Danmarks Fauna er nu næsten afsluttet
(Martha Weis Clausen).
2.4 Mosdyrs og armfødders systematik, metazoemes fylogeni
2.4.1 Brachiopoden Cranias embryologi undersøges
lys- og elektronmikroskopisk. En undersøgelse af ormebløddyret
Chaetodermas forplantning og larveudvikling
er påbegyndt med studiet af larver opnået ved
kunstig befrugtning. Til studier af mosdyret Crisias
anatomi (med Dr. K J. Pedersen, ICA) er der foretaget
nye indsamlinger i det nordlige Øresund. Bindet
»Entoprocta« i serien »Synopses of the British Fauna«
er færdiggjort (Claus Nielsen).
2.4.2 Bearbejdelsen af materialer af Islands mosdyr
er fortsat (Karen Bille Hansen).
2.5 Krebsdyrs systematik, fylogeni og zoogeografi
2.5.1 En undersøgelse af taxonomi, ontogenese og forekomst
af brakvandsdecapoder fra Renneil Island er
fortsat. En systematisk revision af isopodfamilien
Pleurocopidae er afsluttet (Torben WolfI).
2.5.2 En undersøgelse af taxonomien i et artskompleks
af rejeslægten Palaemonetes er påbegyndt på
grundlag af indsamlinger og akvarieforsøg foretaget i
Georgia, USA (Erik Rasmussen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 859
2.6 Bløddyrs systematik, zoogeografi og økologi
2.6.1 Bearbejdelsen af abyssale muslinger fra Nordatlanten
samt af marine bløddyr fra Vestafrika er fortsat
(Jørgen Knudsen).
2.6.2 Gennem krydsningsforsøg og morfologiske studier
er det lykkedes at påvise identitet mellem visse
danske og sydfranske »usikre« arter af dyndsnegle.
Som led i udredningsarbejdet er der indsamlet yderligere
levende materiale i sydspanske og portugisiske
brakvandsområder (Bent Muus).
2.6.3 En bearbejdelse af samlingsmateriale og forsøgsresultater
vedrørende ascoglosse baggællesnegle indsamlet
ved Hong Kong er afsluttet. En bearbejdelse af
Elysia-arter fra Vestaustralien, og af materiale indsamlet
i Phuket, Thailand er påbegyndt. Studier af
danske ascoglossers adfærdsøkologi samt (med Bent
Theisen) elektroforeseforsøg til undersøgelse afallozymer
hos danske arter er fortsat (Kathe Jensen).
2.6.4 En undersøgelse af bløddyrfaunaen i Jørgen
Brønlund Fjord er afsluttet (Tom Schiøtte).
2.7 Pighudenes fylogeni, systematik og zoogeografi
2.7.1 Forarbejdet til søstjernebindet i serien »Marine
Invertebrates of Scandinavia« er fortsat, med revision
især af nordatlantiske Leptasterias (Fritz Jensenius
Madsen).
2.7.2 Udarbejdelse af bestemmelsesnøgle til søpølsefaunaen
ved øen Phuket, Thailand er påbegyndt. Arbejdet
med revision af slægterne Thyonidium og Orcula
(med Dr. Douglas McKenzie, Univ. of Leeds,
UK) er fortsat. Arbejdet med søpølsebindet til serien
»Marine Invertebrates of Scandinavia« er fortsat. En
rapport over echinodermkursus i Phuket, en biografisk
afhandling om den svenske echinodermforsker
Hjalmar Théel samt en taxonomisk revision af søpølseslægterne
Staurocucumis og Echinocucumis er afsluttet
(Bent Hansen).
2.7.3 »Søpindsvineprojektet«, omfattende en undersøgelse
af ydre og indre organers morfologi og funktion
hos gruppen Spatangoida (med U.Asgaard), af de
gravende søpindsvins bearbejdning af sedimentet
(med R. Bromley og U.Asgaard) samt af skelet og
vævsstrukturer hos spatangoider er fortsat. Et storsystematisk
oversigtsarbejde vedrørende Spatangoidea
er afsluttet. Et ultrastrukturelt studie (i samarbejde
med E. 1 homsen, Univ. Oslo) over recente og fossile
echinoderm-skeletdannelser er afsluttet (Margit Jensen).
2.8 Øvrige projekter
Arkivstudier af internationalt samarbejde i forbindelse
med forhistorie og etablering af Scientific Committee
on Oceanic Research (SCOR) bl.a. til kongrespublikation
er udført. Biografier om Forsskål og
Niebuhr samt beskrivelse af førstnævntes zoologiske
indsats på den arabiske ekspedition i 1761-67 er afsluttet
(Torben Wolff). Som led i kontrakt mellem ZM og
Skov- og Naturstyrelsen har Ole Norden Andersen
gennemført undersøgelser over havbundsfaunaen i
farvandene omkring Samsø (afsluttet 31/10).
3. Den entomologiske afdeling
Afdelingens arbejdsområde er først og fremmest insekter,
men også andre grupper af landlevende leddyr:
Edderkopper, tusindben m.m. I mange af disse grupper
er kun en brøkdel af verdens nulevende arter
kendt; derfor udgør beskrivelse og klassifikation af nye
arter en betragtelig del af afdelingens forskning. Dertil
kommer revisioner/nybeskrivelser af dårligt kendte
arter. En anden opgave er udarbejdelse af bestemmelsesværker
over udvalgte grupper i områder, hvor
faunaen er nogenlunde godt kendt, f.eks. Nordeuropa.
Hvad angår den danske fauna, er denne for mange
gruppers vedkommende ganske velkendt; her består
opgaven primært i kortlægning af arternes forekomst i
landet - sådanne faunistiske studier er af særlig betydning
for fredningsplanlægning o.l.
Afdelingen lægger herudover megen vægt på studier
over slægtskabsforholdene mellem de mange arter,
slægter, familier m.m. samt over deres biologiske
udvikling (fylogeni). Sådanne studier kræver ofte detaljerede
undersøgelser af dyrenes bygning.
3.1 Semiakvatiske tægers systematik
3.1.1 Systematiske og biogeografiske studier over de
marine semiakvatiske tæger af underfamilien Haloveliinae
(familien Veliidae) er fortsat, bl.a. under et ophold
på Phuket, Thailand ijanuar-februar 1987. Revisionen
af slægten Halovelia med 26 arter, heraf 19 ubeskrevne,
er afsluttet. Arbejdet med slægterne Haloveloides
og Xenobates ventes afsluttet i 1988 (Nils
Møller Andersen).
3.1.2 1 samarbejde med D. A. Polhemus, Colorado,
USA, er påbegyndt en undersøgelse af slægten Rhagovelia
(familien Veliidae) på Madagascar og omliggende
øer. Denne kosmopolitiske (pantropiske) slægt optræder
på Madagascar med en usædvanlig stor artsrigdom
og diversitet. Formålet med undersøgelser er
dels at revidere slægten systematisk, dels at analysere
gruppens slægtskabsforhold og biogeografi, specielt
med henblik på relationerne til Rhagovelia-faunaerne
i det kontinentale Afrika og Asien (Nils Møller Andersen).
3.1.3 En revision af nogle sydøstasiatiske slægter af
underfamilien Microveliinae (familien Veliidae) er
påbegyndt og ventes afsluttet ved årsskiftet (Nils Møller
Andersen).
860 Universitetets årbog 1987
3.2 Aculeate hvepses systematik ogfaunistik
3.2.1 Revisionen af gravehvepseslægten Sericophorus
forventes snarligt afsluttet. Beskrivelsen af nye Miscophus-
arter (gravehvepse) fra den afrotropiske region
er fortsat, ligesom arbejdet med et bestemmelsesværk
over nordvesteuropæiske bier og revisionen af de
danske guldhvepse (Ole Lomholdt).
3.2.2 Revisionen af de palæarktiske og orientalske
fløjsmyrer (familien Mutillidae) er fortsat; herunder
er et større arbejde over de af Linné og Fabricius beskrevne
arter, med revision af andre forfatteres arter i
tilknytning hertil, afsluttet (Børge Petersen).
3.2.3 Revisionen af skandinaviske klohvepse (familien
Drynidae) er fortsat; en undersøgelse af thailandske
klohvepse er påbegyndt (Michael Andersen, specialeprojekt).
3.3 Primitive sommerfugles anatomi og systematik
Anatomiske og systematiske studier over den primitive
australske familie Lophocoronidae og den primitive
rodæderslægt Fraus er fortsat (samarbejde med
E. S. Nielsen, CSIRO, Canberra). Anatomiske og systematiske
studier over den primitive newzealandske
familie Mnesarchaeidae er genoptaget — (samarbejde
med G. W. Gibbs, Victoria University, Wellington,
N.Z.). Ultrastrukturelle studier af larvekutikulaen
hos urmøl (familien Micropterigidae) er fortsat (samarbejde
med R.M.Kristensen, Inst. f. Cellebiol. &
Anatomi).
3.4 Fluers systematik
3.4.1 En revision af forskellige japanske slægter af stiletfluer
(familien Therevidae) er afsluttet (i samarbejde
med A. Nagatomi, Kagoshima University). Et arbejde
over en ny stiletflue-slægt med 2 arter fra Spanien
er afsluttet. Arbejdet med afrikanske stiletfluer er
fortsat, herunder er en revision af slægten Orthactia
afsluttet med beskrivelse af 6 nye arter. En revision af
orientalske stiletfluer forberedes (i samarbejde med
K.Ghorpade, University of Agricultural Sciences,
Bangalore) (I.eifLyneborg).
3.4.2 Den systematiske og faunistiske bearbejdelse af
de skandinaviske arter af snylteflue-underfamilien
Tachininae er fortsat. I tilknytning hertil er et arbejde
over slægten Phytomyptera afsluttet; heri revideres
slægten, slægtskabet mellem gruppernes Siphonini og
Graphogastrini diskuteres, og nogle interessante nye
detaljer i de hanlige genitalier beskrives. Projektet skal
munde ud i en bestemmelsesbog, der udover den systematisk-
faunistiske del vil indeholde en generel del
om snyltefluernes bygning, levevis og klassifikation
samt en udførlig behandling afde europæiske Siphonini
og Graphogastrini (Stig Andersen, licentiatprojekt).
3.4.3 Den systematiske og faunistiske bearbejdelse af
de skandinaviske blomsterfluer (familien Anthomyiidae)
er fortsat. I forbindelse hermed er en revision af et
artskompleks i slægten Pegomya afsluttet. De pågældende
arter udvikler sig i Mellemeuropa i skud af vortemælk-
arter, og nogle af arterne ønskes benyttet til
biologisk ukrudtsbekæmpelse i Canada (Verner Michelsen).
3.4.4 En systematisk revision af kødflueslægten Blaesoxipha
er påbegyndt (Thomas Pape, licentiatprojekt).
3.5 Vandkærer m.m.: fylogeni og klassifikation
Projektet har til formål at diskutere de basale fylogenetiske
sammenhænge indenfor bille-overfamilien
Hydrophiloidea. Denne omfatter traditionelt et dusin
underfamilier, af hvilke flere i nyere tid er blevet udskilt
som særlige familier. Foruden det overordnede
(og noget omdiskuterede) spørgsmål om Hydrophiloidea's
monofyli er det primært disse gruppers indbyrdes
slægtsskab og fylogenetiske status, der søges belyst.
I sammenhæng hermed diskuteres Hydrophiloidea's
placering blandt de polyphage biller samt sidstnævntes
basale udviklingslinier. Desuden gives et katalog
over samtlige Hydrophilodea-slægter (incl. synonymer)
med angivelse af typeart samt noter af relevans
for nomenklaturen. Endelig er det tanken om
muligt at inkludere nøgler til og diagnoser af samtlige
slægter (Ole Michael Hansen, licentiatprojekt).
3.6 Subfossile insekter på Grønland
Bearbejdningen af insektrester fra den 2 millioner år
gamle Kap København-formation, Peary Land, er
fortsat. Hidtil er udsorteret ca. 3000 insektfragmenter,
af hvilke omkring 20% er bestemmelige. Bestemmelsesarbejdet
er særdeles tidskrævende, men nu så fremskredent,
at nogle foreløbige resultater kan opgøres.
Afca. 150 navngivne taxa er ca. 125 biller, hovedsagelig
løbebiller og rovbiller. Artsbestemmelse har været
mulig i 35 tilfælde. Bortset fra en enkelt art af løbebiller
synes alle bestemte fragmenter at kunne henføres
til nulevende arter, af hvilke højst et par stykker
forekommer i vore dages Grønland. Zoogeografisk dominerer
arter med en nutids circumpolar udbredelse,
men der er også fundet former med en nutidig rent
nearktisk eller palæarktisk udbredelse. Ved overgangen
Tertiær-Kvartær repræsenterede Grønland altså,
ligesom i dag, et biogeografisk overgangsområde mellem
Nordamerika og Europa.
Sammensætningen af insektfaunaen har ikke fa palæoøkologiske
implikationer. Langt hovedparten af
formerne er boreale, med hovedudbredelse i birke- og
taigazonen; kun enkelte er arktiske. Nogle arter er specielt
tilknyttet træer, og beviser således tilstedeværelsen
af trævækst på stedet. En rig fauna af ferskvandsDet
naturvidenskabelige Fakultet 861
biller indicerer forekomsten af adskillige typer af ferskvandsbiotoper,
og en række varmeelskende arter er
snævert knyttet til solbeskinnede bredder af søer eller
vandløb.
En undersøgelse af insektrester fundet ved arkæologiske
udgravninger på bopladsen Qeqertasussuk ved
Christianshåb er påbegyndt (Jens Bocher).
3.7 Tusindbens systematik, udvikling ogfaunistik
Studiet af slægten Dolichoiulus på de makaronesiske
øgrupper er fortsat; i år med hovedvægten på et stort
materiale indsamlet på Tenerife og La Palma. Arbejder
over tusindben-underklassen Chilognatha's
grundplan, over et nyt dansk væksthus-tusindben
samt (i samarbejde med P. Schembri, University of
Malta) over Maltas tusindben er afsluttet. Arbejdet
med en oversigt over tusindbenenes postembryonale
udvikling (i samarbejde med J. G. Blower, University
of Manchester, og W. Dohle, Freie Universitåt Berlin)
og en revision afCylindroiulus truncorum-gruppen (i
samarbejde med Z. Korsos, Természettudomånyi
Muzeum Allattåra, Budapest) er fortsat (Henrik Enghoff).
3.8 Østafrikas edderkopper af familien Linyphiidae -
taxonomi og zoogeografi
Projektet har til formål at klarlægge edderkoppefamilien
Linyphiidae's artssammensætning og udbredelsesforhold
i Østafrika's isolerede »regnskovsøer«. Familiens
udbredelses-mønstre analyseres i relation til
eksisterende teorier om skovrefugier, ø-faunaer, klimaudvikling,
spredningsevne og gruppens taxonomi
for herigennem at teste hypoteser om Østafrikas
regnskoves oprindelse og affinitet. Projektet omfatter
bearbejdelse af stort materiale indsamlet i perioden
1980-1984, herunder beskrivelse af en lang række nye
arter (Nikolaj ScharflQ.
3.9 »Operation Opilio«
I 1986 blev der mange steder i Danmark fundet en
mejer, Opilio canestrinii, som ikke var kendt fra landet,
og som i de seneste årtier har spredt sig op gennem
Mellemeuropa. Dette gav anledning til en stor faunistisk
undersøgelse af danske mejere i 1987. Omkring
100 personer har indsamlet et stort materiale af mejere,
som stort set er blevet artsbestemt. Resultaterne
ventes sammenskrevet i 1988 (Flenrik EnghofT).
3.10 Danske og arktiske ferskvands krebsdyr
Udarbejdelsen af et dafnie-bind til serien »Danmarks
Fauna« samt studier over de danske dafniers udbredelse
er fortsat. Revisionen af arktiske dafnier er fortsat;
tre nye arter er under beskrivelse. Undersøgelsen
over subfossile krebsdyrrester fra Kap København er
fortsat (jvf Jens Bocher); foreløbige resultater foreligger
i korrektur (Ulrik Ib Røen).
3.11 Øvrige projekter
3.11.1 Danske smælderes udbredelse, fortsat (Ole
Martin).
3.11.2 Interessante norske sommerfuglefund, næsten
afsluttet (Ole Karsholt, med medforfattere).
3.11.3 En ny dansk sommerfuglemide, afsluttet
(Henrik Enghoff).
3.11.4 Zoologiske genstande i Det kongelige Kunstkammer,
næsten afsluttet (Peter Nielsen).
3.11.5 Naturovervågning ved hjælp af insekter, påbegyndt
(Peter Nielsen).
3.11.6 Et oversigtskapitel om insekternes slægtskabsforhold
på ordensniveau er udarbejdet til håndbogen
»Insects of Australia« (Niels Peder Kristensen).
De videnskabelige samlinger:
Tilgangen af materiale til museet har været følgende;
Fiskesamlingen har modtaget 685 nye ekspl. Padder/
krybdyr fik doneret 50 skildpadder af Fyns dyrecenter,
14 havslanger doneret af Arne Redsted Rasmussen og
10 afrikanske løvfrøer fra Natal Museum. Fuglesamlingen
er øget med 496 ekspl. I Pattedyrsamlingen er
indgået 616 ekspl., heraf 512 flagermus og 63 marsvin.
De kvartærzoologiske Samlinger har modtaget 44 nye
fund, det være sig enkelte knogler, enkelte skeletter eller
store bopladsmaterialer bestående af i tusindvis af
- knogler. Samlingen af marine invertebrater er forøget
med følgende prøver: 5 echinodermer, 119 krebsdyr
(heraf 3 typemateriale og 41 med nye arter) 68
orme (2 igleprøver, resten havbørsteorme ((heraf 46
med typemateriale)), 67 molluskprøver (heraf 3 med
typemateriale). Den entomologiske samling er blevet
forøget med 31.300 ekspl, fordelt på 76 større eller
mindre samlinger, herunder 400 marine semiakvatiske
tæger (samlet af N.M.Andersen), 2.000 biller
(skænket af P. Neerup Buhl), 1500 thailandske tusindben
o.a. leddyr fra Tenerife og La Palma (samlet af
H. EnghofT), 390 bladlus (skænket af O. Heie), 700
grønlandske sommerfugle (skænket af P.Johannesen),
ca. 7.500 insekter fra Peru (samlet af O. Karsholt),
ca. 800 græske insekter (samlet af Ole Lomholdt
og Georg Christensen), ca. 1.300 danske biller (skænket
af Dan Madsen), ca. 1.200 Diptera fra Danmark
og Sverige (samlet af V. Michelsen), ca. 1.000 danske
biller (skænket af R. Kry Poulsen), ca. 700 biller fra
Tanzania (skænket af N. Scharff), ca. 2.000 småsommerfugle
(skænket af Peder Skov) og 6087 danske mejere
(samlet af90 personer).
I bytte eller som gave har museet afgivet 9 større
prøver fra invertebratafdelingen og 748 ekspl., fordelt
på 272 arter, fra den entomologiske afdeling.
Museets ansatte har ekspederet 343 udlån og 119
862 Universitetets årbog 1987
indlån samt besvaret et stort antal forespørgsler fra
enkeltpersoner samt offentlige og private institutioner.
Udstillings- og formidlingsvirksomhed:
Den daglige ledelse af udstillinger og værksteder er
blevet varetaget af henholdsvis udstillingsleder Ole
E. Meyer og værkstedsleder Hans Madsen.
153.589 gæster besøgte de offentlige udstillinger, og
37.174 af dem var elever, som benyttede udstillingerne
i forbindelse med planlagt undervisning i biologi. Der
er tre nærliggende forklaringer på det ret lave besøgstal.
Lukningen afca. halvdelen af Københavns museer
(p.gr.a. strejke blandt vagt- og sikkerhedsfolk) fra
den 1. april og mere end fire måneder frem, havde en
kraftigt afsmittende virkning på de museer, der ikke
var ramt af strejken. Mange mennesker troede således,
at Zoologisk Museum også havde lukket. Som bekendt
var udstillingerne åbne, fordi vores kustoder aflønnes
efter anden overenskomst end V&S-personale.
— Den anden faktor, der har medført nedgang i besøget,
er Zoologisk Museums generelle mandagslukning,
som blev gennemført fra årets begyndelse. Den tredie
skyldes, at museet, grundet besparelser, holdt lukket
frem til 19. januar.
I Zoologisk Museums forhal blev udstillingen
»Humor og livsmod — keramiske dyr fra Læsø« nedtaget
i løbet af januar. Den 13. februar blev den efterfulgt
af en udstilling, der fortalte om gejrfuglens skæbne.
— »Nyt dansk fund af fortidens kæmpehjort« var
forhalsudstilling fra 28. april til 1. juli, og fra 7. juli til
9. november blev den afløst af udstillingen »Blomstertudser,
en ny slags tudsefisk i keramisk gengivelse
ved E. Bertelsen«. — Zoologisk Museums store særudstilling
»SANS — se, føl og hør« kom i oktober tilbage
fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, hvor den havde
været opstillet siden oktober 1986.
Som største særudstilling nogenside på museet blev
»Guld eller grønne skove?« åbnet for indbudte gæster
den 28. og for publikum den 29. september. Den behandler
emnerne naturforvaltning og -fredning i Danmark,
og den har faet økonomisk støtte fra Friluftsrådets
Tipsmidler, Skov- og Naturstyrelsen, Tuborgfondet
og fra Konsul George Jorck og hustru Emma
Jorcks Fond. »Guld eller grønne skove?« fik udmærket
pressedækning, idet omkring 30 aviser omtalte den
grundigt samtidig med, at månedsbladet »SAMVIRKE
« i sit oktober-nummer bragte en artikel om
udstillingen. Endvidere var der et særligt indslag om
den i radioprogrammet »Videnskaben og vi« (med
genudsendelse), og i TV blev den omtalt i naturprogrammet
»Omverden« (også med genudsendelse). —
Zoologisk Museums Marionetteater har afsluttet opførelsen
af »Hare Hop« med at fa stykket udsendt i
TV i børneudsendelsen »Den blå æske«. I tilknytning
til udstillingen »Guld eller grønne skove?« er et nyt
marionetspil for børn under udarbejdelse. Det vil primært
fortælle om odderen og dens situation i den danske
natur.
Samarbejdet med IBM Danmark A/S og Teknologi-
og Informatikcentret i København i bestræbelserne
på at afprøve datamatstyret formidling på offentlige
udstillinger er ført videre. Det er første gang på et
museum i Danmark, at publikum far mulighed for at
hente oplysninger gennem udstillingsstande med interaktiv
video (koblet microcomputer og videopladespiller).
To forsøgsstande blev åbnet på udstillingerne
den 7. december.
Besøgstallet i efterårsferien var 12.593, hvad der er
et par tusind mindre end i 1986. Aktiviteterne omfattede
mulighed for at tegne, farve, løse opgaver og deltage
i forskellige dyrespil. Som noget nyt blev der indrettet
et »dukketeater-værksted«, hvor børn under
vejledning kunne fremstille deres egen dyredukke.
Desuden var der akvarier med almindelige danske
ferskvandsfisk, og museets kustoder hjalp børnene tilrette,
når de skulle se på smådyr i mikroskop.
Søndag den 15. marts arrangeredes et sidestykke til
TV's »Tøm kommodeskuffen«, idet zoologer dagen
igennem holdt sig parat i forhallen til at bestemme og
fortælle om de naturalier, som publikum havde medbragt
og ønskede oplysning om. — Åbent Hus-arrangementer
med rundvisning i de videnskabelige magasiner
blev afholdt søndagene 5. april og 15. november
med deltagerantal på henholdsvis 625 og 425.
16 udenlandske og et lignende antal danske museumsfolk
og/eller musealt interesserede besøgte udstillingsafdelingen
for at drøfte udstillingsmæssige eller
pædagogiske spørgsmål.
Udgivervirksomhed:
Museet udgiver følgende tidsskrifter eller serier med
følgende medarbejdere som redaktører eller redaktionsmedlemmer
(red. nævnt først): »DYR - i Natur
og Museum« (T.Wolff, H. Enghoff, T.Hatting,
R Jensen, O. Karsholt, O. E. Meyer, J. Nielsen,
O H. Post, B. Ree); »Steenstrupia« (H. Enghoff,
N.M.Andersen, C. Nielsen, J. B. Rasmussen); »Atlantide
Report« (J.Knudsen, T.Wolff); »Gaiathea
Report« (T. Wolff) og »The Natural History of Renneil
Island« (T. Wolff).
Følgende medarbejdere er redaktører af fremmede
tidsskrifter/samlerværker: E. Bertelsen (Dana Reports
(Carlsbergfondet)), J. Fjeldså (Danmarks Fugle
(Gyldendal)), Jørgen B. Kirkegaard og Mary E. Petersen
(Proceedings, 2nd International Polychaete
Conference, Copenhagen 1986. (Brill, Leiden)),
Claus Nielsen (Acta Zoologica), Ole Tendal (Videnskabelige
Meddelelser fra dansk naturhistorisk Forening),
Torben Wolff (Deep-Sea Newsletter), N. Møller
Andersen (Entomologica scandinavica, hovedredaktør).
N. P. Kristensen (Zeitschrift fur zoologische
Systematik und Evolutionsforschung (entomologisk
redaktør)), Zoomorphology (do.)). L. Lyneborg
Det naturvidenskabelige Fakultet 863
(Fauna entomologica scandinavica, Entomonograph,
Danmarks Dyreliv). V.Michelsen (Entomologica
scandinavica-teknisk redaktør). P.Nielsen (Entomologiske
Meddelelser).
Følgende medarbejdere er redaktionsmedlemmer
af fremmede tidsskrifter/samleværker: J. Fjeldså
(Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift), T Hatting
(Museumsmagasinet), H. Meltofte (Dansk ornitologisk
Forenings Tidsskrift, »Se på Fugle«, en håndbog
fra G. E. C. Gad & DOF), Jørgen Knudsen (Malacologia),
Bent Muus (Ophelia og Levende Natur),
Claus Nielsen (Sarsia og Research Bulletin, Phuket
Marine Biologicai Center), Kay W.Petersen (Indo-
Malayan Zoology); Torben Wolff ( Bijdragen tot het
Dierkunde, Sarsia, Biological Oceanography, Levende
Natur, Naturvidenskab '87, Naturligvis og Naturens
Verden), H. Enghoff, O.M.Hansen, O.Karsholt
(Entomologiske Meddelelser). N.P.Kristensen
(Fauna Entomologica Scandinavica).
Følgende medarbejdere har været referent for diverse
tidsskrifter: H.J. Baagøe, J. Fjeldså (5 fagtidsskrifter,
2 bøger), C.C.Kinze (Ophelia), M.Meldgaard
(Arctic, Etudes Inuit/Inuit Studies),}. Nielsen (Cybium
— fransk ichthyologisk tidsskrift), Kathe Jensen
(Journal of Molluscan Studies), Jørgen Knudsen
(Oceanologica Acta, Paris), Claus Nielsen (Canadian
Journal of Zoology), Ole Tendal (Sarsia), N. Møller
Andersen (Entomologiske Meddelelser, Entomologica
Scandinavica, Journal of the New York Entomological
Society), H. Enghoff (Canadian Journal of Zoology,
National Geographic Research, Proceedings of
the 7th international Congress of Myriapodology).
N. P. Kristensen (Entomologica Scandinavica, Entomologiske
Meddelelser, International Journal of Insect
Morphology and Embryology). O. Lomholdt
(Entomologica Scandinavica). V. Michelsen (Systematic
Entomology). O. Karsholt (Entomologica
Scandinavica, Nota lepidopterologica).
Langtidsgæster:
Sergei Eevsenko, Inst. of Oceanology., Moskva, (Fiskesektionen)
fra 2/10-1 /11. - George W. Gibbs, Wellington,
25/7-31/12 (primitive sommerfugle).
Rejser:
David Boertmann, fuglestudier i Peru, 20/1-17/4,
M. Bohn Christensen var på 3/4 års feltarbejde om
fugle i relikte primærskove, Lagoa Santa, Brazilien,
Hans Baagøe foretog fletstudier over visse flagermusarter,
Spanien, 5/9-5/10, Jon Fjeldså foretog studier
over fuglelivet i reliktbjergskove, Peru og Bolivia, 16/1-
16/5, Kaj Kampp deltog i WWF's fuglefjeldsprojekt i
Grønland, 26/6-21/8, Niels Krabbe studerede fugle i
relikte bjergskove, Peru og Bolivia fra jan.-maj, Hans
Meltofte studerede havfugle i Vestgrønland, 3/8-11/9,
E. Pitter foretog 3/4 års fuglefeltarbejde i relikte primærskove,
Lagoa Santa, Brazilien, Niels Krabbe indsamlede
fugle i Peru og Ecuador, medio maj-primojuli,
Morten Meldgaard foretog kvartærzoologiske udgravninger,
Disko Bugt, Vestgrønland fra juni-august, Arne
Redsted Rasmussen indsamlede havslanger, Phuket,
Thailand, 15/9-10/12, Bent Hansen studerede holothuriesamlingen
i Phuket Marine Biological Center,
Thailand, 18/1-6/3, Michael Andersen studerede klohvepse,
N0 Thailand samt Kasetsart Univ., Bangkok,
1-30/9, Ole Karsholt indsamlede insekter i Peru, 16/1-
17/4 og Ulrik Røen deltog i 23. internationale limnologkongres,
New Zealand & Tasmanien, 4/2-4/3.
Publikationer:
Aaris-Sørensen, K.: Kæmpehjorten fra Grarup — et
spændende fortidsfund. Sønderjysk Månedskrift 8,
s. 213-19, Sønderjylland 1987.
Nyt dansk fund af fortidens kæmpehjort. Dyr i natur
og museum 1, s. 2-7, København 1987.
Fund af istidsdyr i Vendsyssel. Vendsyssel nu og
da 1986, s. 4-9, Hjørring 1987.
Mammutten og andre fortidsdyr. Istiden i Danmark.
København 1987, 58 s.
Andersen, N.M., Muus,B.: Den nye biogeografi. Naturens
historiefortællere, bind 2. Udviklingsideens
historie. Fra Darwins syntese til nutidens krise,
Niels Bonde, Jesper Hoffmeyer, Henrik Stangerup
(red.), s. 203-17, København 1987.
Baagøe, H., Muus, B.J., Preuss, N.O., Kinze, C.C.,
Fjeldså, J.: Projekter ved Zoologisk Museum. Naturovervågning,
Sten Asbirke, Hans Ohrt (red.).
Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet, s. 296-
308, København 1987.
Baagøe, H.J.: Summer Occurrence of Vespertilio murinus
Linné — 1758 and Eptesicus serotinus(Schreber-
1780) (Chiroptera, Mammalia) on Zealand,
Denmark, based on records of roosts and registrations
with bat detectors. Ann. Naturhist. Mus.
Wien 88/89B, s. 281-91, Wien 1986.
—, Grauballe, P.C., Fekadu, M., Westergaard, J.M.,
Zoffmann, H.: Bat Rabies in Denmark. The Lancet
8529, s. 379-80, London 1987.
—; The Scandinavian Bat Fauna; Adaptive wing
morphology and free flightin the field. Recent Advances
in the Study ofBats, M. B. Fenton, P. Racey,
J. M. V. Rayner (eds), s. 57-74, Cambridge 1987.
—, Zoffmann, H., Fekadu, M., Grauballe, P.C., Westergaard,
J.M.: Rabies hos flagermus i Danmark.
Ugeskrift for Læger 149, s. 1643-47, København
1987.
Baagøe, R, Hau, J.: Iglen gjør comeback.Illustrert
Vitenskap 4, s. 56-58,80, København 1987.
Hau, J.; Igeln gor comeback. Illustrerad Vetenskap
4, s. 56 -58,80, København 1987.
—, Hau, J.: Iglen gør come-back. Illustreret Videnskab
4, s. 56-57,80, København 1987.
Hau, J.: lilimato tekee paluuta. Tieteen Kuvalehti
8, s. 56-58+79, København 1987.
864 Universitetets årbog 1987
Bertelsen, E., Nielsen, J.: The deep sea eel family monognathidae
(Pisces, Anguilliformes). Steenstrupia
Vol, 13 (4), s. 141-98, København 1987.
Beu, A.G., Knudsen, J.; Taxonomy of gastropods of
the families Ranellidae ( = Cymatiidae) and Bursidae.
Part 3. A Review of the Trifid-ribbed ofCymatium
(Turritriton). Journal of the Royal Society of
New Zealand 17, s. 73-91, New Zealand 1987.
Bonde, N., Fenchel, T, Nielsen, C., Enghoff, H., Kristensen,
N.P, Just, J., Bredsdorff, T.H.: Dyrelivets
udvikling. (Plakat). Institutpublikation, Naturhistoriske
Museum, Århus 1986, 1 s.
Buhl, O., Falck, P, Karsholt, O., Larsen, K.,
Schnack, K.: Fund af småsommerfugle i Danmark i
1985 (Lepidoptera). Entomologiske Meddelelser
55 (1), s. 43-56, København 1987.
—, Karsholt, O., Larsen, K., Palm, E., Schnack, K.:
Fund af småsommerfugle i Danmark i 1984 (Lepidoptera)
. Entomologiske Meddelelser 54, s. 97-112,
København 1987.
Enghoff, FL: Vesteuropas insekter, dansk udgave af
Michael Chinery: Collins guide to the insects of Britain
and western Europe. København 1987, 320 s.
—: Amphitomeus attemsi (Schubart, 1934) endnu et
væksthustusindben nyt for Danmark (Diplopoda,
Polydesmida, Oniscodesmidae). Entomologiske
Meddelelser 54, s. 147-48, København 1987.
—: En ny mejer i Danmark. Dyr i Natur og Museum 1,
s. 29-31, København 1987.
—; Revision of Nepalmatoiulus Mauries 1983 — a
southeast Asiatic genus of millipedes (Diplopoda:
Julida: Julidae. Courier Forschungsinstitut Senckenberg
93, s. 241-331, Frankfurt a. M 1987.
—: En ny mejer i Danmark — hjælp med at finde den.
Natur 2, s. 3, København 1987.
—: Opilio canestrinii (Thorell, 1876) — en nyindvandret
mejer i Danmark (Opiliones). Entomologiske
Meddelelser 55, s. 39-42, København 1987.
-: Jagten på mejerne. Fynsk Natur 3, s. 20-21, Svendborg
1987.
—: A new Olympic record. Pachyiulus hungaricus
(Karsch) (Diplopoda, Julida, Julidae). Entomologist's
monthly Magazine 123, s. 208, Oxon 1987.
—: Karteroiulus niger Attems, 1909, in China (Diplopoda,
Julida, Parajulidae). Entomologist's monthly
Magazine 123, s. 207-08, Oxon 1987.
—: Thalassisobates littoralis (Silvestri) - an amphiatlantic
millipede(DiplopodaJulida, Nemasomatidae).
Entomologist's monthly Magazine 123, s.
205-06, Oxon 1987.
-: Massemord og mejere. Fynsk Natur 4, s. 23,
Svendborg 1987.
Fjeldså, J., Krabbe, N., Parker, T.A.: Rediscovery of
Cinclodes excelsior æricomae and notes on the nominale
race. Bullentin of British Ornithologists
Club 107,s. 112-14, England 1987.
Krabbe, N., Ridgely, R.J.: Great green macaw Ara
ambiana collected in northwest Ecuador, with taxonomic
comments on Ara militaris. Bullentin of
British Ornithologists Club 107, s. 28-31, England
1987.
—: Søers fuglesamfund. Naturovervågning — en rapport
fra et symposium i Middelfart, S. Asbirk, Fl.
Ohrt (red.), s. 303-05, København 1987.
—: Colorvariation in the ruddy duck Oxyura jamaicensis
andina. Wilson Bulletin 98, s. 592-94, Canada
1986.
—: Museum collections of birds - relevance and strategies
for the future. Acta Reg. Soc. Sci. Litt. Gothenburgensis
Zoologica 14,s. 223-28, Goteborg 1987.
Anmeldelse af King & Mclelland: Form and function
in Birds. Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift
81, s. 197, København 1987.
—: Anmeldelse af Scott & Carbonell: A Directory of
Neotropical Wetlands. Dansk ornotologisk Forenings
Tidsskrift 81, s. 196-197, København 1987.
—: Fuglenes systematik og bygning + samlinger. Se
på fugle, Peder Jacobsen, Leif Schack-Nielsen
(red.), s. 67-94 + 5S, København 1987.
—: Birds of relict foreste in the high Åndes of Peru and
Boliva. Technical report from the Polylepis forest
expedition of the Zoo. Museum, 1987 with some
preliminary suggestions for habitat preservation.
København 1987, 80 s.
—: Ku karointia: ICBP kaipaa tukea! Ornis Fennica
64, s. 161, Finland 1987.
—: Anmeldelse af P. Harrison: Seabirds an identification
quide. Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift
77, s. 161, København 1983.
-: Anmeldelse af H. B. Ginn & D. S. Mellville: Moult
in birds. Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift
77, s. 162, København 1983.
-: En kritik af øbiogeografisk teori som grundlag for
miljøforvaltning. Spredningsøkologi, Naturfredningsrådet.
Fredningsstyrelsen (udg.), s. 55-58,
København 1984.
-, Hatting, T: Museets bomærke gejrfuglen. Dyr i
natur og Museum 2, s. 13-19, København 1985.
-: Anmeldelse af R. O'Connor: Growth and development
of birds. Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift
79, s. 168, København 1985.
-, Jensen, J.K.: Invasion af Kumlin's og Hvidvingede
Måger Larus glaucoides på Færøerne. Dansk ornitologisk
Forenings Tidsskrift 79, s. 103-06, København
1985.
-: Brasiliens fugle -en særudstilling på Zoologisk Museum.
Dyr i natur og museum 2, s. 24-27, København
1986.
—, Christensen, B., Petersen, P.M., Enghoff, H.,
Hald-Mortensen, P, Møller, H.U.S., Winther,
J.K., Andersen-Harild, P, Thorup, S., Viltoft, M.:
Naturreservater og feltstationer — redskaber til
overvågning, udforskning, beskyttelse og forvaltning
af dansk natur. København 1986, 237 s.
Det naturvidenskabelige Fakultet 865
Management of endangered species of grebes, Podicipedidae:
the importance of biologicai research.
Report XXXI Annual Meeting IWRB, Paracas,
D. A. Scott, M. Smart, M. Carbonell(udg.), s. 117-
22, England 1986.
—: Feeding ecology and possible life history tacties of
the hooded grebe Podiceps gallardoi. Ardea 74, s.
40-58, Holland 1986.
—: Anmeldelse af Bonde, Hoffmeyer og Stangerup
(red.): Naturens historiefortællere. Dansk ornitologisk
Forenings Tidsskrift 80, s. 83, København
1986.
Anmeldelse af Physiological Strategies in Avian
Biology. Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift
80, s. 83, København 1986.
—, Krabbe, N.: Some range extensions and other unusual
records of Andean birds. Bulletin of British
Ornithologists Club 106, s. 115-24, England 1986.
Hansen, M.: The Hydrophiloidea (Coleoptera) of
Fennoscandia and Denmark. Fauna Entomologica
Scandinavica 18, s. 254, Leiden, København 1987.
Om mariehønen Hyperaspis pseudopustulata
Mulsant, 1853 i Danmark. Entomologiske Meddelelser
54, s. 179-80, København 1987.
—: Anacaena lutescens (Stephens, 1829) og Enochrus
halophilus (Bedel, 1878) to nye danske vandkærer
(Coleoptera ; Hydrophilidae). Entomologiske
Meddelelser 54, s. 129-32, København 1987.
—, Pritzl, G.: Nogle interessante biller fra et nordsjællandsk
moseområde, med to nye danske, til muldvarpereder
knyttede, arter (Coleoptera). Entomologiske
Meddelelser 54, s. 133-46, København
1987.
Jensen, K.R.: Effect ofstarvation on copulatory activity
of Ercolania nigra (Lemche, 1935) (Mollusca,
Opisthobranchia, Ascoglossa). Marine Behaviour
and Physiology 13, s. 89-97, England 1987.
Ismaila monstrosa Bergh (Copepoda: Splanchnotrophidae)
found parasitizing in Ercolania funerea
(Costa) (Gastropoda; Ascoglossa). Ophelia 28 (1),
s.75-84, Helsingør 1987.
Karsholt, O., Skou, P: Sommerfugle (Lepidoptera)
fra Skallingen. Entomologiske Meddelelser 54, s.
67-92, København 1987.
—; Anmeldelse (afE. Palm: Nordeuropas pyralider og
B. Coater: British Pyralid Moths). Entomologiske
Meddelelser 55 (1), s. 65-68, København 1987.
—, Larsen, K., Aarvik, L.: A remarkable disjunction:
Scrobipalpa reiprichi POVOLNY, 1984 discovered
in Norway, with the characteristics of the species
(Lepidoptera, Gelechiidae). Nota lepidopterologica
9 (3-4), s. 191-99, Schweiz 1986.
Kinze, C.: Den sparer energi på langkjøring. Illustren
Vitenskap 7, s. 28-33,81, Oslo 1986.
-: Den spar energi når det går fort. Illustrerad Vetenskap
7, s. 28-33,81, Malmø 1986.
Kinze, C.C.: Projekt marsvin. Foreningen til Dyrenes
Beskyttelse i Danmark. Årsberetning 1986, Foreningen
til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, s. 24,
København 1987.
-, Baagøe, H., Jensen, B.: Danish Strandings and
Sightings 1977-1985. European Cetacean Society
News Letter 1, s. 47-51, Hirtshals 1987.
—: Miekkavalaat oppivat kieltå toisiltaan. Tieteen
Kuvalenti 3, s. 10-17, Helsinki 1987.
-: Nordjyllands kyster - Danmarks hvaleldorado. Riden^
(4), s. 7-9, Hjørring 1987.
—: Spekkhuggerne går på språkskole hos hverandre.
Illustrert Vitenskap 11, s. 10-17, Oslo 1986.
—: Spåckhuggarna går i språkskola hos varandra. Illustrerad
Vetenskap 11, s. 10-17, Malmø 1986.
Klein, D.R., Meldgaard, M., Fancy, S.G.: Factors
determining leg length in Rangifer tarandus. Journal
of Mammology 68 (3), s. 642-55, Provo, Utah
1987.
Lomholdt, O.: Gravehvepse (Hymenoptera, Sphecidae)
fra Skallingen. Entomologiske Meddelelser
54,1, s. 93-94, København 1987.
—: Vejhvepse (Hymenoptera, Pompilidae) fra Skallingen.
Entomologiske Meddelelser 54, 1, s. 95,
København 1987
—: Anmeldelse af: Oliver E. Prys-Jones & Sarah A.
Corbet: Bumblebees. Entomologiske Meddelelser
55, s. 6, København 1987.
-, Midtgaard, F, Koch, F: The Danish Xyelidae
and Pamphiliidae (Hymenoptera). Entomologiske
Meddelelser 55, s. 31-37, København 1987.
—: Udvortes snyltere. Se på fugle, Peder Jacobsen,
Leif Schack-Nielsen (red.), s. 96-99, København
1987.
Lyneborg, L.: On the life history of Chyliza annulipes
Macquart, 1835 (Diptera: Psilidae). Entomologiske
Meddelelser 55, s. 27-29, København 1987.
—, Nagatomi, A.: Redescription of Irwiniella sauteri
from Taiwan and the Ryukyus (Diptera, Therevidea).
Memoirs of the Kagoshima University Research
Centre for the South Pacific 8, s. 12-20, Kagoshima
1987.
—: Genera of Therevidae new to the Palaearctic region
(Insecta, Diptera). Steenstrupia 12 (3), s. 61-
71, København 1986.
—: The Palaearctic species of Pandivirilialrwin & Lyneborg,
1981 (Insecta, Diptera, Therevidae). Steenstrupia
12 (5), s. 85-98, København 1986.
-: The genus Acrosathe Irwin & Lyneborg, 1981 in
the Old World (Insecta, Diptera,Therevidae). Steenstrupia
12 (6), s. 101-13, København 1986.
Meldgaard, M.: The First Westgreenlanders. The
Northern Råven 6 (4), s. 1-5, Vermont 1987.
-: Human Implications of Arctic Animal Polulation
Fluctuations: Caribou in Greenland. Arctic Heritage.
Proceedings of a Symposium, J. G. Nelson,
R. Needham, L. Norton (eds), s. 242-51, Ottawa
1987.
866 Universitetets årbog 1987
Merrett, N.R., Nielsen, J.G.: A new genus and specis
of the family Ipnopidae (Pisces, Teleostei) from the
eastern North Atlantic, with notes on its ecology.
Journal Fisheries Biology Vol. 31, s. 451-64, England
1987.
Michelsen, V., Ackland, D.M.; The Palearctic species
of the Phorbia curvicauda (Zetterstedt) group
(Diptera: Anthomyiidae). Entomologica Scandinavica
17, s. 423-32, København 1987.
—: A new genus for Chirosia hirtipes Stein, and a reassessment
of Heterostylodes Hennig (Diptera: Anthomyiidae).
Entomologica Scandinavica 17, s.
273-78, København 1987.
Muus, B.. Vadehavet. Mandø-Posten 108, s. 75-81,
Mandø 1987.
Naturforvaltning. Dyr i natur og museum 2, s.18-
21, København 1987.
Muus, B.J.: Naturreservaternes betydning. In-situ
bevarelse. Tropeskovene og Danmark, Bent Muus
(red.), s. 38-41, København 1987.
—: Naturovervågning i Danmark, en oversigt. Naturovervågning,
Sten Asbirk, Hans Ohrt (red.). Skovog
Naturstyrelsen, Miljøministeriet, s. 8-19, København
1987.
Møhl, U.: Faunalevn fra Argusgrunden: Er undersøisk
boplads fra tidlig Atlantisk tid. Artivariske
Studier 8, s. 59 -93, København 1987.
Nagatomi, A., Lyneborg, L.: A new species ofCliorismia
from Japan (Diptera, Therevidae). Kontyu 55
(2), s. 259-65, Tokyo 1987.
-, Lyneborg, L.: A new genus and species of Therevidae
from Japan (Diptera). Kontyu 55 (1), s. 116-22,
Tokyo 1987.
Nielsen, C.; Haeckelia (^Euchlora) and Hydroctena
and the phylogenetic interrelationships ofCnidaria
and Ctenophora. Zeitschrift fur zoologische Systematik
und Evolutionsforschung 25, s. 9-12, Hamburg
1987.
—: Structure and function of metazoan ciliary bands
and their phylogenetic significane. Acta Zoologica
68, s. 205-62, Stockholm 1987.
Petersen, B.: Subspecies of the Indo-Australian Polistes
stigma (Fabricius) (Hymenoptera: Vespidae).
Entomologica Scandinavica Vol. 18, No. 3, s. 227-
59, København 1987.
Petersen, G.H.: A comparison between arctic and antarctic
ecosystems. Mitteilungen zur Kieler Polarforschung
1, s. 4-10, Kiel 1986.
Petersen, M.E.: Cirratulidae + pi.78 and Color pi.78
in cap: Phylum Annelida. Marine Fauna and Flora
of Bermuda. A Systematic Guide to the Identification
of Marine Organisms, Wolfgang Sterrer (ed.),
s. 248-49, New York, Chichester, Brisbane, Toronto
1986.
Pritzl, G., Hansen, M.: Atheta nitella Brundin 1948,
en rovbille ny for den danske fauna, med beskrivelse
af den hidtil ukendte han (Coleoptra: Staphylindae).
Entomologiske Meddelelser 54, s. 153-58, København
1987.
Rasmussen, J.B.: Giftige og farlige slanger. Dyr i natur
og museum 1, s. 24-28, København 1987.
Røen, U.L: Chydorus arcticus n.sp., a new cladoceran
crustacean (Chydoridae: Chydorinae) from the
North Atlantic Arctic and Subarctic areas. Hydrobiologia
145, s. 125-30, Dordrecht 1987.
Wolff, T: The ships that laid the foundations. Deep-
Sea Newsletter 13, s. 19-21, København 1987.
Uden vand - intet liv. Tekst til lysbilledserie. København
1987, 12 s.
—: Krebsdyr og dolkhaler på afveje. Dyr i Natur og
Museum 1, s. 19-23, København 1987.
—: The Creation and early life of SCOR (Scientific
Committee on Oceanic Research) (abstract).4th
International congress on the history ofoceangraohy,
Deutsche Gesellschaft fur Meeresforschung, s.
99-100, Hamburg 1987.
—: Udnyttelse af plantemateriale i dybhavet. Naturligvis
Sept., s. 8-10, København 1987.
—: Tro og overtro:Næsehorn som handelsvare. Levende
Natur 3, s. 7-11, København 1987.
Flot jubilæumskonference i Assisi 1986. Levende
Natur 1, s. 10-11, København 1987.
—: Runde begivenheder i glimt. Naturkalenderen
1988, Niels Blædel, Bent Jørgensen, s. 275-80, København
1987.
—: På besøg i pandaens hjemland. Levende Natur 4,s.
8-11, København 1987.
Yaron, L, Schiøtte, T, Wium-Andersen, G.: A review
of molluscan taxa described by P. Forsskål and C.
Niebuhr with citation of original descriptions, discussion
of type-material available and selection of
some lectotypes. Steenstrupia 12 (10), s. 157-203,
København 1986.
N. P. Kristensen
4. Ferskvandsbiologisk Laboratorium
Historie:
Københavns Universitets ferskvandsbiologiske Laboratorium
er Europas næstældste ferskvandslaboratorium,
som stadig er aktivt. Det blev oprettet i 1897 af
C. J. Wesenberg-Lund og Carlsbergfondet. Laboratoriet
blev placeret ved Furesøens bred i Frederiksdal,
hvor Danmarks berømteste zoolog O. F. Muller, den
danske Linné, havde foretaget sine banebrydende studier
inden for ferskvandsbiologi 130 år tidligere, mens
han var huslærer på Frederiksdal Slot.
De ydre vilkår fra starten af laboratoriet var beskedne.
Det blev indrettet i dækshuset fra skonnerten INGOLF.
Det havde tjent som laboratorium i grønDet
naturvidenskabelige Fakultet 867
landske farvande. Størrelsen var 4 X 5,5 m, og det blev
delt i 3 rum. Det blev en frugtbar tid, hvor en række
danske naturvidenskabsmænd benyttede laboratoriet
til studier af Furesøen og dens omgivelser. Wesenberg-
Lund skrev selv den ene store monografi efter
den anden.
11911 flyttede laboratoriet til en lejlighed på Torvet
i Hillerød, da Wesenberg-Lund forudså den senere urbanisering
omkring Furesøen. Laboratorieforholdene
forbedredes væsentligt, bl.a. fik laboratoriet eget elektricitetsværk.
Andre forskningsemner blev taget op.
Det var studier over de nordsjællandske damme og deres
dyreliv. Adskillige monografier om dette emne og
emner fra Furesøtiden så dagens lys. I perioden 1911-
1930 blev laboratoriets navn og dermed dansk ferskvandsbiologi
slået internationalt fast.
I 1930 flyttede laboratoriet til en villa ved bredden
af Frederiksborg Slotssø, indkøbt til dette formål af
Carlsbergfondet. Laboratorieforholdene forbedredes
igen, idet huset blev indrettet til et moderne laboratorium.
Wesenberg-Lund avancerede først til docent og
siden til ekstraordinær professor. Ved hans afgang i
1939 blev professoratet gjort ordinært, og Carlsbergfondet
forærede laboratoriet til Københavns
Universitet. Carlsbergfondet havde overbevist staten
om, at faget var bæredygtigt. Det lykkedes efterfølgeren
Kaj Berg at udvide laboratoriet til praktisk taget
den størrelse, som det har i dag. I 1955 og 1967 blev
to større villaer erhvervet, og fra 1977 lykkedes det at
leje en tre-etagers bygning ved siden af vore laboratorier.
Laboratoriet råder i dag over en stor grund over for
Frederiksborg Slot med et kemihus, et botanikhus
med kontor og fællesfaciliteter, et zoologihus samt et
bibliotekshus med forskellige laboratorier. Endvidere
findes et magasin og en værkstedsbygning. Laboratorieforholdene
er ikke ideelle, men beliggenheden tæt
på nogle af vore forskningsområder i den nordsjællandske
natur er fortrinlig.
Laboratoriet har undervisning hele året. Kursusundervisning
foregår på laboratoriets feltstation. Salten
Skov Laboratoriet ved Silkeborg, midt i det jyske
sødistrikt. Forskningsaktiviteter i Jylland udgår herfra.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 15,5.
Professor: P. M.Jonasson.
Lektorer: S. Bosselmann, T. Moth Iversen, K. Sand
Jensen (orlov fra 1.9), C.Lindegaard, L. Kamp
Nielsen, B. Riemann, J. Thorup, S. Wium-Andersen
(orlov i 1987).
Adjunkt: J. Borum.
Stipendiater: P.C.Dall, O. Geertz-Hansen, K. Christoffersen.
Fondsansatte; K. Hamburger, H jerl Jensen, J. P.
Muller.
TAP: Antal årsværk: 12.
G.Andersen, H. Heegaard, B.Kjøller, 1. Larsen, W.
Martinsen, H. Møller, V. Kolbe Olsen, F. Petersen,
E.Poulsen, A. Thorsteinsson, C.Ungerman Olsen,
L. Thomsen, A. Trankjær Lundsgaard, M. Petersen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed dækker økologiske
problemstillinger på forskellige niveauer i et spektrum
af ferskvandssystemer eller dele heraf. Målet med denne
virksomhed er at beskrive og forklare biotisk og abiotisk
struktur og funktion i alle former for ferskvand:
Vandløb, søer og brakvandsområder. Hovedvægten
har været lagt på studiet af systemer med forskellige
former for kulturpåvirkning som eutrofiering, organisk
stof- og tungmetalforurening, vandindvinding og
vandløbspleje og -regulering i ferskvandsbiologiens
arbejdsområde. Som højeste synteseniveau arbejdes
med matematisk-økologiske modeller omkring sø- og
fjordeutrofiering, tungmetalforurening og omkring organisk
stof og ilt i vandløb. Inden for denne emnekreds
centrerer laboratoriets forskningsindsats sig om en
række hovedtemaer, hvoraf de vigtigste for øjeblikket
er:
- Procesdynamiske undersøgelser af stof- og energiudveksling
mellem alger, bakterier og dyreplankton
og fisk i søer med forskellig organisk stof- og næringssaltbelastning.
Detailbeskrivelse af algers udskillelse
af organisk stof, bakteriers produktion og optagelse af
opløst stof, samt dyreplanktonets produktion og græsning
af såvel bakterier som alger. Dette tema omfatter
nu eksperimenter med hele søer, hvor bl.a. effekter af
manipulation af skidtfiskebestanden (Skaller, Brasen)
belyses i relation til algevækst, næringssalt- og iltomsætning,
forekomst af bunddyr og fastsiddende vandplanter.
- Validering af opstillede søeutrofieringsmodeller
med baggrund i konkrete rensningsindgreb i søer,
hvor der tidligere er lavet undersøgelser og opstillet
modeller.
- Økosystemanalyser af søer, hvori indgår kemiske
stofbalancer, primærproduktionsbestemmelser af såvel
fasthæftede organismer som fy toplankton og populationsdyanmik,
produktionsstudier og energetik af
både invertebrater og fisk.
De konkrete systemer, som undersøges, er:
a) Thingvallavatn, Islands største sø, med henblik
på senere sammenligning af en dyb, subarktisk sø med
velundersøgte subarktiske og tempererede, dybe og
lavvandede søer.
b) Esrom Søs littoralzone med henblik på afklaring
af energiomsætningen og for senere sammenligning
med de velundersøgte forhold i Esrom Søs frie vandmasser
og på barbunden.
- Betydningen af skidtfisk (Skalle og Brasen) for forekomst
af planteplankton, bunddyr, næringsstoffer
og undervandsplanter i Frederiksborg Slotssø.
868 Universitetets årbog 1987
- Brug af det på ålegræs voksende epifytsamfund
som målestok for eutrofiering i brakvandsområder.
— Intern ilt- og kuldioxid-recirkulation og udveksling
hos vandplanter med henblik på vurdering af
planternes rolle i omsætning af organisk stof og ilt i de
frie vandmasser og i sedimentet.
— En undersøgelse af næringssaltenes transport og
omsætning i Roskilde/Isefjord-systemet og dets opland
samt deres påvirkning afvandsystemernes abiotiske
og biotiske struktur.
- I vandløb undersøges vækst- og produktionsforhold
hos invertebrater, relateret til en række abiotiske
og biotiske faktorer, herunder interaktioner mellem
heterotrofe og autotrofe organismer. Undersøgelserne
skal belyse dels effekten af belastning med næringssalte
og organisk stof i en række mindre jyske vandløb,
dels invertebratstrukturen i Rabis bæk som led i en
undersøgelse af effekten af næringssaltudvaskning fra
landbrugsarealer.
1. Økosystemanalyse af en dyb, subarktisk sø, Thingvallavatn
I samarbejde med Islands Alting, Islands Universitet,
Uppsala Universitet, Fiskeristyrelsens Sotvattenslaboratorium,
Drottningholm, Joensuu Universitet og
Oslos Universitet samt andre norske instanser er undersøgelsen
af Thingvallavatn fortsat. Formålet er at
klarlægge det organiske stofs opbygning og nedbrydning
på alle niveauer. Undersøgelsen, som startede i
1975, har foreløbig omfattet; Temperaturforhold, kemiske
forhold (især næringssaltbalancen), det organiske
stofs sedimentationsforhold, plante- og dyreplanktonets
sammensætning og produktion, plante- og dyresamfundenes
sammensætning og produktion på
sten, sandbund og klippekyst (der udgør ca. 40% af
søens areal), samt dyresamfundet på de bløde sedimentationsområder.
Fiskepopulationernes biologi og
kvantitative betydning i økosystemet undersøges også.
Thingvallavatn har en stor fjeldørredbestand og er
den eneste kendte sø, hvor der er fundet 4 varianter af
denne fisk. En særlig undersøgelse er derfor sat i gang
for at undersøge disse varianters genetiske forhold
indbyrdes. Med inddragelsen af undersøgelser af fiskebestandens
artssammensætning, størrelse og aldersfordeling,
fødevalg, vækst, dødelighed og det nuværende
fiskeris indflydelse på bestandens størrelse
far projektet også en almennyttig betydning. Projektet
forventes at udmunde i et sammenfattende økosystemstudie
og vil være den første undersøgelse af en
dyb fjeldørredsø i Norden (R M.Jonasson, C. Lindegaard,
H. Malmquist, R C. Dall, K. Hamburger).
2. Økosystemanalyse af en lavvandet subarktisk sø,
Myvatn
Laboratoriet foretog i 70'erne i samarbejde med det
islandske industriministerium en økosystemanalyse af
søen. I forbindelse med ønsket om en videregående
industriel udnyttelse af kiselgursedimentet i søen er
der på foranledning af industriministeriet startet nye
undersøgelser, hvor specielt sedimentets iltforbrug
under islægning, samt bunddyrenes og fiskenes iltforbrug
og iltbehov analyseres (R M.Jonasson, C. Lindegaard,
K. Hamburger, RC. Dall).
3. Energiomsætning i Esrom Sø's bredzone
Projektet vedrørende energiomsætning i Esrom Sø's
bredzone er fortsat. Projektet omhandler bestemmelse
af livscyklus, vækst og produktion af de forskellige
bunddyr på 0-2 m dybde i Esrom Sø. Undersøgelserne
gennemføres på flere lokaliteter, og resultaterne korreleres
med ligheder og forskelle i dyresamfundenes
sammensætning, mængden af føde samt omfanget af
predation fra fisk. Der foregår således undersøgelser
på alle primære fødekædeniveauer. De overordnede
projektresultater indgår i en omfattende økosystemanalyse
af energiomsætningen i Esrom Sø (C. Lindegaard,
P. C. Dall, P. M.Jonasson, K. Hamburger).
4. Energiomsætning i Esrom Sø's dybdezone
4.1 En langtidsundersøgelse over dybdefordeling, populationsdynamik
og produktion af ærtemuslinger foregår
(P. M.Jonasson, I.J. Holopainen).
4.2 Endvidere undersøges dybdeudbredelse og flyvetider
af dansemyg. (C. Lindegaard, P. M.Jonasson).
5. Regulering af bentiske alger i små vandløb med forskellig
belastning og betydningen af interaktioner mellem
alger og invertebrater
Formålet er
- at kvantificere de faktorer, som regulerer biomassen
af bentiske alger. Der fokuseres især på sedimentstabilitet,
P-tilgængelighed, lys og græsning.
- at kvantificere invertebratfaunaens græsning og
betydning for reguleringen af algebiomassen.
- at kvantificere invertebratfaunaens fordeling i relation
til algebiomassen og dens produktion i vandløb
med forskellig udvikling af bentiske alger.
6. Invertebratfaunens populationsdynamik og produktion
i el makrofytdomineret øvre vandløb
Skærbækken er et næringsfattigt, lysåbent øvre vandløb
med en overvintrende makrofytbiomasse og med
en tidvis stor biomasse af bentiske alger. Formålet er
at undersøge invertebratfaunaens populationsdynamik,
biomasse og produktion i et vandløbsmiljø, som
både fysisk og biologisk er stabilt, og som samtidig er
domineret af de autotrofe organismer.
7. Populationsdynamik og produktion hos invertebratfaunaen
i Rabis Bæk
I forbindelse med Miljøstyrelsens undersøgelser af
næringssaltudvaskning fra landbrugsarealer er der igangsat
omfattende projekter på bl.a. Rabis Bæk, som
Det naturvidenskabelige Fakultet 869
ligger i et udrænet landbrugsareal på den jyske hedeslette.
En analyse af invertebratstrukturen indgår i
undersøgelsen og i samarbejde med Erik Mortensen,
Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium bearbejdes
kvantitative prøver indsamlet i 1983-84. Invertebraternes
livscyklus, vækst og produktion klarlægges og
relateres til en række abiotiske og biotiske faktorer
(C. Lindegaard).
8. Balancen mellem makrofyter, fastsiddende mikroalger
og planteplankton under forskellige næringsstofforhold
I samarbejde med Miljøstyrelsen udfører laboratoriet
undersøgelser af, hvorledes øgede næringsstoftilledninger
påvirker balancen mellem de forskellige primærproducenter
i et fjordområde. Ifølge den traditionelle
opfattelse har eutrofieringseffekter som iltsvind,
bundvendinger og bundfauna-/fiskedød været forklaret
med en næringsstofbetinget forøgelse af den totale
stofproduktion og et deraf følgende forøget iltforbrug.
Man kan imidlertid, ud fra teoretiske overvejelser, forvente,
at iltsvindsproblemerne ikke så meget skyldes
kvantitative ændringer, men i høj grad beror på kvalitative
ændringer i primærproduktionen. Ved stigende
næringsrigdom øges planteplanktonets produktion
ganske vist, men samtidig forsvinder de stabile og særdeles
produktive bestande af bundvegetation.
For at afklare dette spørgsmål er tidligere foretaget
opgørelser af de forskellige primærproducenters biomasse
og produktion i to områder af Roskilde Fjord
med forskellig belastning. Arbejdet har i 1987 primært
bestået i at beskrive ændringerne i iltforhold i de to
undersøgelsesområder, samt at belyse de forskellige
primærproducenters bidrag til disse ændringer. Projektet
afsluttes med udgangen af 1988 (J.Borum,
K. Sand-Jensen, O. Geertz-Hansen).
9. Vækst og omsætning af søsalat i Roskilde Fjord
Eutrofiering af kystnære områder medfører masseforekomst
af fritsvømmende makroalger, bl.a. søsalat,
der bortskygger ålegræsset, øger risikoen for iltsvind
og ofte medfører alvorlige lugtgener. I Roskilde Fjord
aftager forekomsten af søsalat fra de indre hårdt belastede
afdelinger af fjorden til de ydre lavt belastede.
Felteksperimenter har vist, at væksten er lysbegrænset
forår og efterår og kvælstofbegrænset om sommeren.
Væksthastigheden er høj og næsten ens overalt i fjorden.
Derimod er græsningen fra invertebrater høj i den
ydre del af fjorden og lav i den indre del, og akkumuleringen
af søsalat i inderfjorden skyldes tilsyneladende
manglende græsning. Projektet afsluttes i begyndelsen
af 1988 (O. Geertz-Hansen, K. Sand Jensen).
10. Stofomsætning i de frie vandmasser i kystnære marine
områder
I 1987 blev der gennemført en række feltforsøg i Limfjorden
med henblik på at beskrive relationerne mellem
det opløste organiske stof, bakterier, flagellater,
ciliater og større dyreplankton som funktion af uorganiske
næringsstoffer samt effekter af filtrerende muslinger.
Forsøgene blev gennemført i store plastposer
og en række af feltmålingerne blev sammenholdt med
laboratorieforsøg, hvor væksteffektiviteten af henholdsvis
bakterier og flagellater blev undersøgt
(B.Riemann, M.Søndergaard, RUC, L.M.Jensen,
C14 Centralen, H. Munk Sørensen, Ringkjøbing
Amtskommune, P. K. Bjørnsen, Marinbiologisk Laboratorium,
K. U., T. G. Nielsen, Marinbiologisk Laboratorium,
K. U., J. Horsted, Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser).
11. Biomanipulation af fiskebestanden i Frederiksborg
Slotssø
I forbindelse med igangværende undersøgelser omkring
stofomsætningen i spildevandsbelastede søer er
der i 1987 gennemført en reduktion af fiskebestanden i
Frederiksborg Slotssø, idet 80% af Skalle- og Brasenbestanden
er fjernet manuelt. Effekterne af denne manipulation
er en stigning i dyreplanktonet, en reduktion
i planteplanktonet samt en bedring aflysforholdene.
Projektet fortsættes til 1990 og er et samarbejdsprojekt
med en række forskellige myndigheder. Projektets
intention er at beskrive hvem der regulerer
hvem i den spildevandsbelastede sø, samt at vurdere
mulighederne for at supplere restaurering af søer med
indgreb i fiskebestanden. Endvidere omfatter projektet
etablering af store plastiksække, hvori der manipuleres
med fisk og næringsstoffer. I disse korttidsforsøg
vurderes effekten af varieret predationstryk fra fiskeyngel
(Skalle og Brasen) på makrozooplanktonet
(B. Riemann, S. Bosselmann, C. Lindegaard Petersen,
K.Christoffersen, H.JerlJensen,J. P. Muller).
Som en del af Slotssø-projektet er der i 1987 indsamlet
kvantitative prøver af bundfaunaen på 8 stationer 8
gange i løbet af året. Prøverne er udsorteret og dyrene
bestemt og optalt. (C. Lindegaard).
12. Zooplanktonets græsning i Frederiksborg Slotssø
12.1 I forbindelse med et forsøg på opfiskning af
planktivore fisk i Slotssøen er zooplanktonets succession
i løbet af året blevet fulgt. De enkelte zooplanktonarters
græsning på fytoplanktonet er blevet undersøgt
eksperimentelt ved fodring med C'4 mærket fy toplankton
samt ved bestemmelse af tarmfloraen. Forsøgene
har belyst græsningen på forskellige størrelsesfraktioner
af naturligt fytoplankton, græsningens variation
i løbet af døgnet, individuelle græsningsarter i
relation til dyrenes livscyklus, samt betydningen af
uensartet mærkning af fytoplanktonet (S. Bosselmann,
K. Christoffersen).
12.2 Desuden undersøges mængden af detritus i de
frie vandmasser samt dets betydning som føde for zooplanktonet
(S. Bosselmann).
870 Universitetets årbog 1987
13. Zooplanktonets økofysiologi
I forbindelse med restaureringsprojektet i Frederiksborg
Slotssø (B. Riemann, S. Bosselmann) undersøges
krebsdyrplanktonets (Daphnia, Copepoda) potentielle
udnyttelse af blågrønalger (Microcystis, Anabaena)
i laboratorieforsøg (K. Hamburger).
14. Næringssalttransport og -omsætning i Roskilde
Fjord
I samarbejde med Miljøstyrelsen og Hovedstadsrådet
er der gennem 1986 fortsat prøvetagning langs en eutrofieringsgradient
i Roskilde Fjord. Månedlige prøvetagninger
på 8 stationer afbrudt af 3 intensivperioder
har omfattet transport med de største vandløb og
fra de væsentligste direkte kilder til fjorden af kvælstof
og fosfor. Endvidere er sedimentation og sedimentomsætning
af organisk stof, klorofyl, kvælstof og fosforkomponenter
blevet bestemt i samarbejde med Marinbiologisk
Laboratorium.
Næringssalt- og biomassevariationerne danner
sammen med fysiske variabler grundlaget for opstilling
af en matematisk eutrofieringsmodel for fjorden,
bestående af en hydraulisk advektion/dispersionsmodel
koblet med en biogeokemisk vandkvalitetsmodel
(L. Kamp Nielsen).
15. Omsætning af kvælstof og fosfor i oversvømmede
enge
Med henblik på at klarlægge vandløbsnære vådområders
betydning som buffer mellem vandløb, grundvand
og dyrkede marker er der gennem 1986 foretaget
et intensivt måleprogram med både hydrologiske og
omsætningsparametre. Endvidere er der indhentet
data fra en selvregistrerende klimastation opstillet på
forsøgsområdet ved Stevns A. I samarbejde med specialestuderende
undersøges mineralisering, sorption,
nitrifikation og denitrifikation med henblik på en modelbeskrivelse
af kvælstof- og fosforomsætning
(L. Kamp Nielsen).
16. Sørestaurering gennem P-reduktion
Generelle effekter af reduceret fosforbelastning af søer
undersøges af en international arbejdsgruppe ud
fra langtidsserier af næringssaltbalance og biomasseopgørelse
på 18 europæiske søer. Det planlægges at
udgive en bog samt at afholde en international konference.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
R M.Jånasson er hovedredaktør af Zoology of Iceland
og medredaktør af Archiv fur Hydrobiologie.
K. Sand Jensen er medredaktør af Ophelia og Vand
og Miljø.
Hæderspriser:
P. M.Jonasson har modtaget Naumann medaljen fra
Societas Internat. Limnologiae.
Rejser og gæster:
R M.Jonasson har holdt gæsteforelæsning ved Large
Lakes Symposium ved Konstanz Universitet.
L. K. Nielsen har deltaget i arbejdsgruppemøder i
Siegborg, Venedig, Konstanz, Amalfi og Amsterdam
samt holdt gæsteforelæsninger i Venedig, Amalfi og
Amsterdam.
B. Riemann har deltaget i møde på University of
Notre Dame, South Bend, Indiana, samt holdt gæsteforelæsning
ved Limnologisk Institut, Uppsala.
T. M. Iversen har deltaget i møde i British Ecological
Society.
R M.Jonasson, B. Riemann, K. S.Jensen, L. K.
Nielsen og K. Christoffersen har deltaget i Societas
Int. Limnologiae's kongres i Auckland, N. Zealand.
Følgende udenlandske forskere har besøgt laboratoriet:
G. Cabecadas og M. J. Brogueira fra Institute
Nacional de Investigacao das Pescas, Lissabon, Portugal.
B. C. Patten fra University of Georgia, Dept. of
Zoology, Athens, Georgia, Thomas L. Crisman fra
University of Florida, N.H.Anderson, Oregon, Dr.
Walter Boynton, CBL, University of Maryland,
U.S.A. Russel Bell, Uppsala Universitet. Timo Kairesalo,
Helsinki Universitet, Bror Jonsson, Trondheim
Universitet, Odd Terje Sandlund, Det Kgl. Selskab
for Norges Vel, Hellerup Torfinn Lindem, Fysisk Institut,
Oslo Universitet, Gunnar Stein Jånsson, Islands
Universitet, Hakon Adalsteinsson, National
Energy Authority, Island, Sigurdur S. Snorrason, Islands
Universitet.
Publikationer:
Borum, J.; Dynamics ofepiphyton on eelgrass (Zostera
marina L.) leaves; Relative roles ofalgal growth,
herbivory and substratum turnover. Limnology
and Oceanography 32 (4), s. 986-92, Kansas, USA
1987.
Dall, PC.: The ecology of the littoral leech fauna (Hirudinea)
in Lake Esrom, Denmark. Arch. F. Hydrobiol.
/ Suppl. 76, s. 256-313, Stuttgart 1987.
-, Iversen, T.M., Kirkegaard, J., Lindegaard, C.,
Thorup, J.: En oversigt over danske ferskvandsinvertebrater
til brug ved bedømmelse af forurening i
søer og vandløb. 2. udgave. København 1987, 237 s.
Geertz-Hansen, O.: Roskilde Fjord -Carbonkredsløb
og eutrofieringseffekter. Nordforsk 1, s. 9, Helsingfors
1987.
-, Olesen, M., Bjørnsen, P.K., Larsen, J.B., Rieman,
B.: Zooplankton consumption of bacteria in a eutrophic
lake and in experimental enclosures. Archiv
fur Hydrobiologie 10, s. 11, Stuttgart 1987.
Hamburger, K, Boétius, F: Ontogeny of growth, respiration
and feeding rate of the freshwater calanoid
copepod Eudiaptomus graciloides. Journal of
Plankton Research Vo 1. 9, No. 4, s. 589-606, Oxford
1987.
Iversen, T.M., Lindegaard, C., Sand-Jensen, K.,
Det naturvidenskabelige Fakultet 871
Thorup, J.: Vandløbsøkologi. 2. udgave 1987. København
1987, 109 s.
Thorup, J.: Population dynamics and production
ofSialis lutaria L. (Megaloptera) in the Danish River
Suså. Freshwater Biology 1 7, s. 9, London, Oxford,
Edinburgh, Melbourne 1987.
Jonsson, E.: Flight periods of aquatic insects at lake
Esrom, Denmark. Archiv Hydrobiologie 110, s.
259-74, Stuttgart, Tyskland 1987.
Jonasson, P.M., Sandlund, O.T, Jonsson, B.: Habitat
use of arctic charr Salvelinus Alpinus in Thingvallavatn,
Iceland. Environmental Biology of Fishes
Vol. 20, No. 4, s. 263-74, Dordrecht, Holland
1987.
—, Kairesalo, T, Gunnarsson, K., Jonsson, G.S.: The
occurrence and photosyntetic activity of epiphytes
on the tips of Nitella opaca AG. (charophyceae).
Aquatic Botany 20, s. 333-40, Amsterdam, Holland
1987.
Jeppesen, E., Iversen, T.M.: Two simple models for
estimating daily mean water temperatures and diel
variations in a Danish low gradient stream. Oikos
49, s. 149-55, København 1987.
—, Thyssen, N., Prahl, C., Sand-Jensen, K., Iversen,
T.M.: Kvælstofakkumulering og omsætning med
udgangspunkt i undersøgelser i Suså og Gryde A.
Vand og Miljø 4, s. 123-29, København 1987.
Kamp-Nielsen, L.; Modelling of eutrophication processes.
Lake Pollution and Recovery. Proc. of EWPCA
Int. Congress, Rome April 1985, R. Vismara,
R. Marforio, V. Mezzanotte, S. Cernuschi, s. 57-
69,Rom 1987.
Lindegaard, C., Jonsson, E.: Abundance, population
dynamics and high production of Chironomidae
(Diptera) in Hjarbæk Fjord, Denmark, duringa period
of eutrophication. Entomologica Scandinavica
Supplements 29, s. 293-302, Lund, Sverige 1987.
Riemann, B., Jensen, H.J., Muller, J.P: Manipulation
af søers fiskebestande. Vand & miljø 4, s. 163-
66, København 1987.
Bjørnsen, P.K.,Newell, S., Fallon, R.: Calculation
of cell production of coastal marine bacteria based
on measured incorporation of 3H thymidine. Limnology
and Oceanography 32, s. 471-76, Kansas,
USA 1987.
Sand-Jensen, K., Revsbech, N.: Photosynthesis and
light adaptation in epiphyte-macrophyte associations
measured by oxygen microelectrodes. Limnology
and Oceanography 32, s. 452-57, USA 1987.
—, Gordon, D.: Variable HCO3 and CO2 concentrations
during growth Oecologia 70, s. 426-32, Berlin
1986.
Thorup, J., Iversen,I .M., et a.: Life cycles offour species
of Baétis(Ephemeroptera) in three Danish
streams. Archiv fur Hydrobiologie 109, s. 17, Stuttgart
1987.
Vermaat, J., Sand-Jensen, K.: Survival, metabolism
and growth ofulva lactuca under winterconditions:
A laboratory study of Bottlenecks in the life cycle.
Marine Biology 95, s. 55-61, Berlin 1987.
S. Bosselmann
5. Marinbiologisk Laboratorium
Historie:
Marinbiologisk Laboratorium indviedes formelt i
1958. Grundlaget for dette laboratorium ligger imidlertid
helt tilbage til 1936, da den senere professor
Gunnar Thorson for private midler og med tilskud fra
Carlsbergfondet oprettede et lille laboratorium på øen
Hven midt i Øresund. Under meget primitive forhold
gennemførtes omfattende studier og undersøgelser af
Øresunds bunddyr og deres larvers forekomst og udbredelse.
Det var i denne periode, det faglige grundlag
for et egentligt marinbiologisk laboratorium blev
skabt. Besættelsestiden gjorde det umuligt at fortsætte
med arbejdet på Hven, og laboratoriet blev derefter
flyttet til et lille kælderlokale ved Helsingør Statshavn.
I den efterfølgende periode lykkedes det Gunnar
Thorson at overbevise de bevilgende myndigheder om
nødvendigheden af et marinbiologisk laboratoriums
placering i Danmark. I 1958 blev Marinbiologisk Laboratorium,
Helsingør Nordhavn, formelt indviet,
med Gunnar Thorson som professor.
Laboratoriet ekspanderede i starten meget kraftigt,
og en planlægning for udvidelse startede i 1964 og allerede
i 1970 kunne nye bygninger, der 4-doblede det
bebyggede areal indvies. I bygningens sydlige fløj blev
et offentligt akvarium indrettet, og driften af dette er
siden blevet videreført i samarbejde med Helsingør
Kommune.
Der blev ved indvielsen af den nye bygning mulighed
for at etablere flere separate vandsystemer med
forskellig saltholdighed og senere forskellige temperaturer.
Hvis et marint laboratorium skal fungere hensigtsmæssigt,
må tilførslen af rent og friskt vand være
let tilgængelig, og derfor blev en vandtankbåd med en
lasteevne på ca. 28 tons tilknyttet laboratoriet.
Udover nævnte vandtankbåd disponerer laboratoriet
over 2 andre både: »Ophelia«, som er 28 BTR og
udstyret til feltundersøgelser, kan medbringe op til 18
personer udover besætningen på 2 mand, og »Spisula
«, som er en 36 fods motorbåd beregnet til at arbejde
i lavtvandsområder. Til laboratoriet hører også en afdeling
med overnatningsmulighed for max. 31 personer.
Dette muliggør afholdelse af internatkurser m.v.
Af store investeringer på laboratoriet kan bl.a. nævnes
kølesystem (1982) til kontrol af saltvandets fremløbstemperatur
(ca. 1 mill. kr.) og installation af ny
Volvo-motor (1985) i vor kutter »Ophelia« (ca. V2
mill. kr.).
872 Universitetets årbog 1987
I 1964 startedes publikationen af vort tidsskrift
»Ophelia« indeholdende medarbejderes og gæsters
forskningsresultater. Det blev i 1976 omdannet til et
internationalt tidsskrift, hvori udenlandske artikler
dominerer.
Gunnar Thorson startede et nært samarbejde mellem
de nordiske landes marinbiologiske stationer:
Nordisk Kollegium for Marinbiologi. Formanden for
den danske sektion er pt. en af Marinbiologisk Laboratoriums
medarbejdere. Kollegiet arrangerer kurser
og uddeler stipendier, således at laboratoriet næsten
konstant har en stipendiat fra et af de andre nordiske
lande.
Laboratoriet underviser på alle niveauer hele året.
Lokaleforhold m.v.:
Laboratoriet har i 1987 med midler fra universitetet
og Statens naturvidenskablige Forskningsråd kunnet
påbegynde en betydelig renovering af laboratoriet og
oprettelse af nye forskningsfaciliteter. De vigtigste er
en total renovering af en del af laboratoriets våde laboratorier,
indretning af laboratorie og udstyr til arbejde
med radioisotoper, faciliteter til transmissionselektronmikroskopi
og anskaffelsen af forskelligt moderne
forskningsapparatur.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 9.
Professor: Tom Fenchel.
Lektorer: Grete Møller Christensen, Lars Hagerman,
Ebbe Kanneworff Marianne Køie, Kirsten Muus,
Kurt W. Ockelmann.
Seniorstipendiat: Vibeke Brock.
Kandidatstipendiater: Torkel Gissel Nielsen, Bent
Vismann.
TAP. Antal årsværk: 9.
Birthe Carlsen, Marianne Klem Ernsted, Harriet
Hansen, Inge Hansen, Bendt Jørgensen, Holger
Knudsen, Leif Knudsen, Benly Thrue, Ib Aagaard.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsområde er marine organismers
biologi og biologisk oceanografi, d.v.s de biologiske
processer i havet, deres fordeling i tid og rum
og den stofomsætning de afstedkommer. Placeringen
af et veludstyret laboratorium med let adgang til det
varierede marine område som udgøres af Kattegat,
Øresund og lavvandede fjorde giver specielt gode
muligheder for at løse forskningsopgaver af anførte
art.
Inden for dets bredt definerede forskningsområde
dyrkes en række forskningsprojekter således at laboratoriet
repræsenterer en rimelig bredde og kontinuitet
i sin forskning, men også kan forfølge problemstillinger
der udfra rent forskningsmæssige eller anvendte
synspunkter er specielt aktuelle og væsentlige.
Inden for systematisk biologi, faunistik og evolutionsbiologi
har laboratoriet specielt traditioner inden
for studiet af bløddyr og ikke mindst deres larvale og
juvenile stadier. Dette emne såvel som studiet af mikroevolution
og artsdannelse inden for nogle udvalgte
slægter af muslinger og af børsteorme dyrkes således
ved laboratoriet.
Et vigtigt forskningsområde er økofysiologi, d.v.s
studiet af fysiologiske mekanismer i lyset af den adaptive
betydning hos organismerne i deres naturlige miljø.
Speciel indsats gøres inden for studiet af osmoregulation
og respirationsbiologi hos forskellige arter af
krebsdyr. Studiet af fysiologiske reaktioner over for
hypoxi (bl.a. hos jomfruhummeren og andre kommercielt
vigtige arter) har også et anvendt aspekt gennem
opnåelse af basisviden vedrørende bunddyrs reaktioner
over for iltsvind. Disse studier er ved at blive udvidet
til undersøgelser af forskellige invertebraters detoxifikationsmekanismer
overfor svovlbrinte, et emne
der udfra såvel biokemiske, cellebiologiske og økologiske
synspunkter synes spændende. Den økofysiologiske
forskning er også udvidet til studiet af encellede
eukaryoters (protozoers) livscykler og kemosensoriske
adfærd i relation til miljømæssig heterogenitet, til den
adaptive rolle af toxinproduktion hos visse planktoniske
dinoflagellater og til cellebiologien hos obligat anaerobe
ciliater.
Parasitologi er fortsat en vigtig del af laboratoriets
forskning; i lang tid har denne forskning været koncentreret
omkring udbredelsen, morfologien og livscyklus
hos digene ikter. I de seneste år er parasitter hos brakog
ferskvandsfisk og fiskesygdomme (deriblandt hos
ål) blevet taget op.
Laboratoriet har gennem mange år opretholdt en
samling af fotosyntetiske, encellede alger og flagellater.
Denne udgør dels basis for forskning og tjener dels
som facilitet for anden forskning på Marinbiologisk
Laboratorium og for andre laboratorier inden og uden
for Københavns Universitet.
Inden for biologisk oceanografi har specielt koblingen
mellem primærproduktionen i vandmasserne og
omsætningen i havbunden (som skyldes sedimenterede
planktonorganismer været et vigtigt forskningsområde.
Emnet har speciel aktualitet som en »nøgleproces
« for forståelsen af hvordan anthropogen eutrofiering
af havområder kan føre til iltsvind i vandmasserne
over havbunden. Studierne omfatter såvel det
nordlige Øresund/sydlige Kattegat som lavvandede
fjorde. Laboratoriet planlægger betydelige udvidelser
inden for dette forskningsområde til at omfatte stofomsætningen
i de åbne farvandsområder og herunder
suspenderede mikroorganismers rolle og hvordan
rumlig og tidsmæssig heterogenitet influerer på planktonfødekæder.
Det naturvidenskabelige Fakultet 873
I. Marin økofysiologi
LI Økofysiologiske aspekter hos taskekrabben Cancer
pagurus
Hos ernærede og hos sultede taskekrabber fra Bretagne,
England og Danmark/Sverige undersøges ventilation
og cirkulation, visse blodparametre, ammoniumekskretion
og GDH-aktivitet ved forskellige iltspændinger.
I 1986 blev der arbejdet med dyr fra Bretagne,
i år med engelske resp. dansk/svenske dyr. Ammoniumekskretionen
afhænger af ernæringsniveau og
kropsreserver. Taskekrabberne sultedes derfor i 1-6
uger. Sult og lav iltspænding leder hver for sig til en
mindsket ammoniumekskretion, kort-tids kraftig hypoxi
(lav iltspænding) mindsker ekskretionen mere
end seks ugers sult, kombination leder til yderligere
mindskning. Sult leder også til mindskning i mængden
af blodproteiner og af blodpigmenter. Reduktionen af
ammoniumekskretionen viser at proteinkatabolismen
øger, og at lipid og kulhydratreserverne allerede efter
2-4 uger er udtømte. Også cirkulation og ventilation
påvirkes af sult og hypoxi. Der er ikke fundet nogen
væsentlig forskel mellem taskekrabber fra de tre lokaliteter
(Lars Hagerman sammen med Michéle Regnault,
Deborah Hosie, Roger Uglow).
1.2 Respiration, ventilation, cirkulation og anaerob
metabolisme hos glacialrelikten Saduria (Mesidotea)
entomon
Respiration, hjerterytmik og gællebevægelser registreres
på nedgravede dyr. Saduria's respiration er uafhængig
af iltspændingen helt ned til 1-2% iltmætning
hvilket er en meget effektiv udnyttelse af den tilgængelige
ilt. Under gode iltforhold varierer hjerte- og gællebevægelser
cyklisk: Få og lange pumpebevægelser bliver
gradvis hurtigere og kortere for siden at ændre sig
igen; en sådan cyklus tager 5-6 minutter. Ved lav iltspænding
pumper gællerne først meget hurtigt og med
korte bevægelser, efter nogle timer kan man genfinde
det cykliske mønster, men med kraftigere og flere
pumpebevægelser end ved højere iltspændinger. Pumpe-
effektiviteten for gællerne øges med faldende iltindhold
i vandet, effektiviteten for hjertet er konstant og
uafhængig af iltindholdet i vandet.
1 il forskel fra de fleste andre krebsdyr synes Saduria
ikke at danne laktat som slutprodukt for anaerob
metabolisme ved meget lave iltspændinger da blodet
også efter 100 timer i mindre end 1 % ilt kun indeholder
meget små mængder laktat. Dette tyder på at laktat
udskilles eller at der dannes andre slutprodukter
ved anaerobt stofskifte (Lars Hagerman sammen med
Anna Szaniawska).
1.3 Effekter af hypoxi på ammoniumproduktion og
ekskretion, aerob/anaerob metabolisme og syre-base balance
hos jomfruhummer, Nephrops norvegicus
Jomfruhummerfiskeriet i den danske del af Kattegat
lider kraftigt af den iltmangel som følger med den tiltagende
eutrofiering af området. En nær sammenhæng
mellem iltmætning, næringstilgang/søgning og blodpigmentmængde
er blevet påvist for jomfruhummer
ved undersøgelser i Kattegat-Skagerrak-Nordsøen.
Nu undersøges derfor også forandringer i ammoniumekskretion
og produktion og i de anaerobe processer
ved varierende iltspændinger, specielt når jomfruhummerne
har været udsat for iltmangel i lang tid.
Også 'recovery'-aspektet — evnen til at komme sig efter
at have været udsat for lave iltspændinger — er inkluderet
i projektet (Lars Hagerman sammen med Roger
Uglow, Susanne Baden og specialestuderende).
1.4 Økofysiologiske reaktioner hos sandkutlingen, Pomatoschistus
minutus, udsat for faldende iltspændinger
I 1987 er der udført forsøg omhandlende letalkoncentrationer
og flugtreaktioner med henblik på lave iltspændinger.
Endvidere har en større undersøgelse været
gennemført for at belyse den respiratoriske respons
på subletale ilt-koncentrationer hos både sultede og
fodrede fisk. Herunder er der foretaget analyse af koncentrationen
af blodhæmoglobin. Endelig er en serie
forsøg gennemført for at belyse subletale iltkoncentrationers
indvirkning på vækst (Gitte Petersen, Jens
K. Petersen).
1.5 Detoxifikationsmekanismer over for svovlbrinte hos
marine invertebrater
Svovlbrinte dannes i naturen overvejende gennem sulfat-
åndende bakteriers aktivitet og er allestedsnærværende
i marine, anaerobe miljøer og specielt i sedimentet.
Stoffet er imidlertid meget toxisk over for aerobe
organismer da det blokerer forskellige respiratoriske
enzymer. Benthiske invertebrater synes imidlertid at
besidde detoxifikationsmekanismer (enten gennem
enzymatisk oksidation af svovlbrinte eller ved at besidde
symbiontiske, sulfid-oksiderende bakterier).
Projektet, der først startede i efteråret 1987, har hidtil
koncentreret sig om en cytokemisk påvisning afsulfidoksidation
(Bent Vismann, Tom Fenchel).
1.6 Anaerobe protozoers cellebiologi
Obligat anaerobicitet er meget sjælden hos eukaryote
organismer, men findes inden for nogle fa grupper af
protozoer. Det er karakteristisk for de fritlevende former
(ciliater i anaerobe sedimenter) at de altid besidder
såvel endo- som ektocellulære, symbiontiske bakterier.
Det er tidligere vist at nogle af de endosymbiontiske
bakterier er methanogener hvis rolle for værtscellen
synes at være at holde Ho-trykket lavt. Det er for
første gang lykkedes at dyrke nogle af disse ciliater
(inklusive en art der kan gro under såvel absolut anoxiske
som aerobe betingelser) i laboratoriet ligesom vi
har påvist methanogene bakterier hos nogle flere arter.
Det er nu planen at undersøge den funktionelle
betydning af de øvrige bakterietyper, oxygentoxicitet
874 Universitetets årbog 1987
og hvordan anaerobe ciliater orienterer sig i kemiske
gradienter af H2S og O2 (Tom Fenchel sammen med
Stephan Holler).
1.7 Den adaptive betydning af toxin-produktion hos dinojlagellaten
Gonyaulax
Nogle planktoniske dinoflagellater, der ofte forekommer
lokalt i meget store koncentrationer, syntetiserer
meget potente giftstoffer. Fænomenet har betydelige
praktiske aspekter, idet navnlig muslinger, der samles
kommercielt til konsumption, kan blive giftige. Den
adaptive betydning for flagellaterne er - på trods af en
intensiv udforskning — stadig ikke klarlagt. Ciliater og
blandt dem specielt tintinnider, spiller en stor rolle
som græssere af dinoflagellater i naturen. Det har tidligere
været vist at det toxiske princip i Gonyaulaxtoxinerne
er at blokere iontransporten i cellemembranen.
Vi har vist at disse toxiner bevirker tab afkontrollen
over ciliebevægelsen hos ciliaterne så disse efter
sekunders eller minutters påvirkning bliver ude af
stand til at optage føde (Per Juul Hansen, Tom Fenchel).
1.8 Livscyklus og adfærd hos ciliater som respons på
heterogene miljøer
En sammenlignende undersøgelse med henblik på cellebiologiske
ændringer, livscyklus og komosensorisk
adfærd er foretaget på nogle ciliatarter (af slægterne
Cohnilembus, Strombidium og Uronema) der lever i
miljøer hvor ressourcer forekommer heterogent i tid
og rum. Undersøgelserne, der involverer såvel finstrukturelle
ændringer på det cellulære niveau, fordelingen
af forskellige livscyklus-stadier i naturen og adfærd,
har givet et indblik i mikrobielle samfunds heterogenitet.
En del af dette arbejde er ved at blive sammenskrevet
(Tom Fenchel, delvis i samarbejde med
Per Jonsson).
2. Biologisk Oceanografi
2.1 Kobling mellem vandmasser og havbund
Forskningsprojekt vedrørende kobling mellem vandmassens
stofproduktion og bundens stofomsætning,
påbegyndt i 1983-84, har som sit mål at beskrive hvordan
havbunden modtager plantemateriale fra vandmassen
(planktoniske microalger) og hvordan mineralisering
i havbunden foregår. Projektet focuserer på
de dybere dele af de indre farvande.
Første del af projektet (behandlet i publ. 1985 og
1986) har særligt beskrevet den tilførte (sedimenterede)
kiselalgemængde i nordlige Øresund om foråret og
betydningen for bunddyrene. Plantemateriale i betydelig
mængde sedimenteres 4-5 gange om året på havbunden.
Flver periode er afkort varighed. De forskellige
perioder har hver sin karakteristiske sammensætning.
Følgende eksempler kan gives.
Den tidligere beskrevne forårssedimentation af kiselalger
er overvejende levende plantemateriale af
særlig god sammensætning og konsumeres direkte af
bundens højere organismer. Den betydelige sedimentation
i oktober er domineret af »fødemæssigt værdiløse
« algetyper (furealger) og plantemateriale som er
delvist nedbrudt i vandmassen. Heraf følger ubetydeligt
konsum ved højere organismer (manglende attraktivitet)
og nedbrydning overvejende ved mikrobiel
omsætning, hvorved f.eks. iltindholdet i bundvandet
ofte reduceres i kritisk grad.
Tid på året, mængde og »kvalitet« af det tilførte
plantemateriale far en overordnet styrende funktion
på bundsamfundenes udvikling i.e. vækst, forplantning
og energifordeling mellem bundens organismer.
Forskningsindsatsen centreres derfor om at knytte
processer i vandmassen til sedimentering og at bestemme
betydninen af de forskellige faser i årets sedimentationsforløb
for bundens organismer og at bestemme
forløb og rater i nedbrydning af de respektive
stofpuljer (Ebbe Kanneworff).
2.2 Heterogenitet og stofomsætning i Kattegats vandmasser
Dette projekt der starter i løbet af foråret 1988 er blevet
nøjere planlagt i løbet af 1987. Projektet vil indebære
et nært samarbejde med Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser og Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium
(Ebbe Kanneworff, Tom Fenchel,
Torkel Gissel Nielsen i samarbejde med Thomas
Kiørboe og Flemming Møhlenberg).
3. Parasitologi
3.1 Ålens parasitter
3.1.1 Al fra marine, brakvands- og ferskvandslokaliteter
(vestlige Kattegat, Ringkøbing fjord, Isefjord, Ulfsund,
Arresø, Esrum sø) er undersøgt for parasitter,
lait er fundet ca. 50 arter. Infektionen med de forskellige
arter korreleres med temperaturen, saltholdigheden
og diversiteten af bunddyr på lokaliteten.
Antallet af parasitter i mave-tarm systemet er oftest
lille og formodes ikke at skade ålen. Ålens gæller er
derimod ofte stærkt inficerede med encellede parasitter,
monogene ikter og krebsdyr. Parasitterne ødelægger
gælleepithelet og nedsætter dermed ålens evne til
at optage ilt. Ved stress, f.eks. lav iltspænding dør de
inficerede ål først.
Den introducerede gælleparasit Pseudodactylogyrus
anguillae blev fundet på alle de undersøgte lokaliteter,
bortset fra det vestlige Kattegat, og kan således
leve og formere sig i både ferskvand og brakvand med
en saltholdighed op til ca. 20%o. Den er mest almindelig
ved en saltholdighed op til ca. 8%o. Anguillicola sp.,
der ligesom foregående parasit stammer fra Asien,
blev fundet i begge søer, Ulf sund og Ringkøbing fjord.
Rundormen lever i ålens svømmeblære hvor den suger
blod og kan blive flere cm lang og flere mm tyk. AnguDet
naturvidenskabelige Fakultet 875
illicola har i løbet af de sidste par år bredt sig i bl.a.
Tyskland, Holland og Italien og blev i 1987 også fundet
i England. Infektionsprocenten i danske ål er dog
lavere end i ovennævnte lande, måske p.g.a. en lidt
lavere sommertemperatur eller fordi parasitten endnu
ikke har nået at sprede sig i ålebestandene. Det må dog
fremhæves at danske vilde ål ikke bør anvendes i ålebrug,
da parasitterne fra en enkelt inficeret ål i det
varme vand hurtigt vil formere sig og spredes til de
øvrige ål.
En »ny« rundormeart, Daniconema anguillae, fundet
i svømmeblære i ål fra Esrum sø er beskrevet (Marianne
Køie sammen med F. Moravec, Czechoslovakiet).
3.1.2 Den økonomisk vigtigste parasit for danske ålebrug
er monogene ikter af slægten Pseudodactylogyrus,
der ødelægger ålens gæller. Der er arbejdet med
disse parasitters ernæring og det er blevet fastslået at
parasitterne bl.a. suger blod (Marianne Køie sammen
med bl.a. K. Buchmann, Institut for veterinær Mikrobiologi
og Hygiejne, KVL).
3.2 Marine trematoders livscyklus
Videre undersøgelser af marine digene ikters livscykler.
Hemiurus communis, H. luehei og Lecithaster
gibbosus livscykler er eksperimentelt klarlagte. Alle
tre arters larvestadier (cercarier) er tidligere ukendte.
Cercarierne, der er ca. 0.05 mm i diameter ædes af
pelagiske copepoder. Copepodernes mundlemmers
tryk på cercarien medfører at parasitten injiceres ind i
copepodens kropshule. Her mangedobler den sin størrelse,
ofte resulterende i copepodens død. Efter ca. 1
måneds forløb er den så udviklet at den kan overleve
hvis den ender i en copepod-ædende fisks mave. Heiurus
luehei findes næsten udelukkende i silde- og laksefisk,
mens H. communis og Lecithaster gibbosus findes
i så godt som alle fisk i det nordlige Atlanterhav
med tilstødende farvande. L. gibbosus findes desuden
i det nordlige Stillehav (Marianne Køie).
4. Systematik, faunistik, evolution
4.1 Beskrivelse af de tidlige juvenile bundstadier af
danske marine muslinger
Dette arbejde, som vil fa form af et gennemfotograferet
atlas med kort diagnostik af de forskellige arter, henvender
sig især til økologer, der arbejdet med marine
bundfaunaer. I årets løb afklaredes forholdene inden
for den vanskelige kammuslingegruppe og det totale
artstal, der vil blive behandlet, øgedes til godt 130
(K. Muus, K. W. Ockelmann).
4.2 Systematik ogfylogeni af muslingefamilien Mytilidae,
ister baseret på ontogenetiske mønstre
Dette arbejde sigter på en afklaring af de naturlige
slægtsskabsforhold inden for denne gruppe, der har
både central akademisk og meget stor økonomisk betydning.
Arbejdet involverer bl.a. en redefinition af alle
nulevende slægter. I årets løb er der tilkommet et
mindre materiale, der udfylder et par af de resterende
huller. - En publikation om et artspar af slægten Modiolus
er under udarbejdelse. Den vil kaste lys over de
forhold, hvorunder en ny art med en for marine bundinvertebrater
typisk forplantning og levevis, kan dannes
(K. W. Ockelmann).
4.3 Beskrivelse af en ny art af Ophryotrocha
Arterne af børsteormeslægten Ophryotrocha er gennemgående
små og meget ens morfologisk, men udviser
stor variation med hensyn til forplantningsbiologi.
En ukendt form, der dukkede op i akvarier i Helsingør,
holdes nu i kultur og søges karakteriseret både morfologisk
og biologisk. Den synes at repræsentere en mellemtype
imellem de hidtil beskrevne arter af slægten
(B. Akesson, K. W. Ockelmann).
4.4 Studiet af taxonomien og fylogenien af Phyllodocidae
(Annelida: Polychaeta)
Børsteormefamilien Phyllodocidae er gennemgående
karnivor og mange af dens arter er vigtige komponenter
i den marine bunddyrfauna. Systematikken har
imidlertid hidtil været meget usikker. Projektet førte
til en nærmest trykkeklar rapport (198 sider, på engelsk)
med følgende hovedelementer: Kritisk nybeskrivelse
af alle kendte danske arter, definition af alle
kendte slælgter og en kladistisk undersøgelse af hele
familien. Den sidste påviser en række mangler i den
hidtidige systematik, giver alternative svar og anviser
veje for det videre arbejde. Projektet førte desuden til
beskrivelse af en ny, men ret almindelig, dansk art af
slægten Eumida (D. Eibye-Jacobsen, vejledere:
J. B. Kirkegaard, K. W. Ockelmann).
4.5 Undersøgelse af vækstrytmer hos hjertemus linen,
Cardium edule
Analyser af mikrovækstringe i denne muslings skalmatrix
har givet anledning til to modstridende opfattelser,
hvoraf den ene går ud på, at der dannes ringe
dagligt, den anden, at der dannes ringe for hvert
tidevandsskift. Vi analyserer skalmateriale fra et konstant
vanddækket og meget svagt tidevandspåvirket
område af Limfjorden, fra et tidevandspåvirket område
i Vadehavet og fra et område fra vestkysten af Wales,
hvor der kun forekommer en enkelt tidevandscyklus
i døgnet. Denne undersøgelse danner bl.a. baggrund
for en undersøgelse af, hvilke årstider der er foretaget
muslingeindsamling af Ertebølle bopladsens
beboere i stenalderen (Vibeke Brock, Edwin Bourget).
876 Universitetets årbog 1987
4.6 Sammenligning af reproduktive forhold og den biokemiske
sammensætning for fem forskellige populationer
af hjertemushngekomplekset Cardium glaucum/lamarcki
En undersøgelse afantigenfællesskabet forC. lamarcki
og C. glaucum har vist, at de på et vist genetisk niveau
er forskellige. Fra marts til oktober er foretaget månedlige
indsamlinger afCardium individer fra fem populationer
(n = 30), henholdsvis fra Gdansk, Limfjorden,
Middelhavet og to Atlanterhavslokaliteter. Der er foretaget
individuelle analyser af alder, længde, højde og
tykkelse, køn og det reproduktive stade, indhold afglycogen
og andre carbohydrater, lipid, opløst protein og
uorganisk materiale. De fem populationer sammenlignes
med støtte af multivariate analyser af variance
(MANOVA) (Vibeke Brock, Maciej Wolowicz).
4.7 Undersøgelse af fordøjelsesenzym-aktiviteten (cellulase)
for de lo kommercielt betydningsfulde østersarter
Crassostrea virginica og C. gigas
Cellulaseaktiviteten for fordøjelseskirtelvæv og krystalstav
hos Crassostrea gigas og C. virginica undersøges
dels for opløst cellulose dels for partikulære alger.
Cellulaseaktivitetskinetiken undersøges for hvert afde
fire cellulaser i temperaturintervallet 12-28 grader
Celcius efter bestemmelse afcellulasernes pH-optima.
I samarbejde med Grete Møller Christensen undersøges
nedbrydningen af cellevæggen hos algerne Chlorella
stigmatophora, Dunaliella tertiolecta og Tetraselmis
svecica (Vibeke Brock).
4.8 Genetiske afstande mellem nærtbeslægtede arter af
henholdsvis hjertemuslinger, østers og blåmuslinger ved
hjælp af molekylærgenetiske metoder
Undersøgelserne omfatter denaturering-renaturering
af mitokondrielt DNA og spaltning af mitokondrie-
DNA ved hjælp af restriktionsenzymer efterfulgt af
elektroforetisk separation af de opnåede DNA-stykker.
Dette arbejde udføres i samarbejde med lektor
Gunna Christiansen, Aarhus Universitet. Endvidere
foretages basesekvensanalyse af mitokondrie-DNA i
samarbejde med lektor Roger Garrett, Aarhus Universitet
(Vibeke Brock).
5. Andre projekter
5.1 Økologien af den subantarktiske brunalge, Durvillaeae
På basis af en mængde indsamlede data og feltforsøg
på den subantarktiske ø, Marion Island, sammenskrives
en analyse af det algesamfund der dominerer i den
littorale zone (Peter Haxen).
5.2 Dyrkningsbetingelser, næringskrav og næringsværdi
hos to planktoniske kiselalger, Phaedactylum og Skele
tonema
(Grete Møller Christensen).
5.3 Systematik og finstruktur hos nogle planktoniske
mikroflagellater
En del meget små planktonprotozoer er meget dårligt
kendte, men repræsenterer en betydelig mængde udviklingslinier
inden for eukaryoterne. Vi har gennemført
elektronmikroskopiske studier af nogle af disse
former og herigennem bidraget til forståelsen af primitive
eukaryoters fylogeni (Tom Fenchel i samarbejde
med David S. Patterson).
Anden virksomhed:
Laboratoriet har som i tidligere år givet faglig bistand
til det tilknyttede publikumsakvarium. Grete Møller
Christensen har videreført kultursamlingen af alger og
flagellater og leveret kulturer til en række forskningsprojekter.
Kurt VV. Ockelmann har været dansk
styrelsesformand for »Nordisk Kollegium for Marinbiologi
« og er repræsentant i »Dansk Nationalråd for
Oceanografi«. Marianne Køie har været bestyrer for
laboratoriet i Frederikshavn. Flun har også afholdt et
avanceret kursus i fiskeparasitologi financieret af Nordisk
Kollegium for Marinbiologi. Ebbe Kanneworff er
fortsat beskikket medlem af Miljøankenævnet. Tom
Fenchel har deltaget som ekspert i en konference om
eutrofiering og iltsvind i de danske farvande. Han har
været medarrangør af »6th European Conference on
Ciliate Biology«, Århus, 1987 og er medlem af »Council
of Freshwater Biologicai Association«, U.K. Lars
Hagerman repræsenterer Danmark i »Baltic Marine
Biologists«.
Redaktions- og udgivervirksomhed:
Laboratoriet udgiver det internationale tidsskrift
»Ophelia« med Kirsten Muus som redaktør. I 1987 er
udkommet to bind på ialt 450 sider. Tom Fenchel er
medredaktør af »Marine Biology«, »Oikos« og journal
of Protozoology« og i redaktionskomiteen for yderligere
otte internationale tidsskrifter. Marianne Køie
er i redaktionskomiteen for »Diseases of Aquatic Organisms
«.
Gæsteforskere og rejser:
Følgende udenlandske forskere har besøgt laboratoriet
i længere tid i 1987: Dr. Anna Szaniawska,
Gdansk, Roger F. Uglow og Deborah Hosie, Hull
University, Michéle Regnault, Paris, David J. Patterson,
Bristol, Stephan Holler, Konstanz, og Per Jonsson,
Goteborg.
Vibeke Brock deltog i »6th Congress on Clinical Enzymology
«, Hannover, og har været gæsteforsker på
IFREMER, La Tremblade, Frankrig i oktober. Marianne
Køie deltog i »2. Int. Symp. Ichtyoparasitology
« i Tihany, Ungarn. Lars Hagerman deltog i »European
Marine Biologicai Symposium« i BarceDet
naturvidenskabelige Fakultet 877
lona og i »Baltic Marine Biologist« møde i Kiel; han
har desuden været gæsteforsker i Gdansk og på University
of Hull.
Publikationer:
Brock, V., Lopez, E., Bourget, E.: A marine biological
approach used for paleoenvironmental reconstruction
of the Littorina Sea habitat conditions at mesolithic
Ertebølle. Ophelia 28 (1), s. 11, Danmark
1987.
—: Genetic relations between the bivalves Cardium
(Cerastoderma) Edule, Cardium lamarcki and
Cardium glaucum, studied by means ofcrossed immunoelectrophoresis.
Marine Biology 93, s. 493-98,
Heidelberg, Vesttyskland 1987.
—, Kofoed, L.: Species Specific Irrigatory Efficiency
in Cardium (Cerastoderma) edule (L.) and C lamarcki
(Reeve) responding to different environmental
temperatures. Biologicai Oceanography
Vol. 4, nr. 3, s. 211-26, Canada 1987.
Buchmann, K., Køie, M., Prentø, P.: The nutrition of
the gill parasitic monogenean Pseudodactylogyrus
anguillae. Parasitol. Res. 73(3), s. 532-37, Vesttyskland
1987.
—, Mellergaard, S., Køie, M.: Pseudodactylogyrus infections
in eel: A review. Dis. aquat. Org 3 (1), s. 51-
57, Vesttyskland 1987.
Fenchel, T.: Patterns in microbial aquatic communities.
Organization of communities-past-and-present,
J. H. R. Gee, P. S. Giller (eds), s. 281-94, Oxford
1987.
Ecology-potentials and limitations. Excellence in
Ecology l,s. 186, Vesttyskland 1987.
—: Ecology of protozoa. Berlin, Madison, Wisconsin
1987, 197 s.
Hagerman, L., McLusky, D.: The toxicity ofchromium,
nickel and zinc; Efects ofsalinity and temperature,
annd the osmoregulatory con-sequences in the
mysid Praunus tlexuosus. Aquatic Toxicology Vol.
10, s. 225-38, Amsterdam 1987.
Køie, M.; Scanning electron microscopy ofrediae, cercariae,
metacercariae and adults of Mesorchis denticulatus
(Rudolphi, 1802) (Trematoda, Echinostomatidae).
Parasitol. Res. 73 (1), s. 50-56, Vesttyskland
1987.
Ultrastructural study of the host-parasite relationship
including encapsulation, of Buccinum undatum
(Gastropoda, Prosobranchia) infected withdaughter
sporocysts of Zoogonoides viviparus
(Trematoda). Dis. Aquat. Org. 2 (2), s. 117-25,
Vesttyskland 1987.
—: Eel parasites in natural waters and aquaculture in
Denmark. Parasites and Diseases in Natural Waters
and Aquaculture in Nordic Countries, Zoo-
Tax (eds), s. 38-45, Stockholm 1987.
Moravec, F., Køie, M.:Daniconema anguillae gen. et
sp. n., a new nematode of a new family Daniconematidae
fam. n. parasitic in European eels. Folia
Parasitol. 34(4), s. 335-42, Praha 1987.
Tom Fenchel
6. Iseljordlaboratoriet
Adresse:
Vellerup Vig, 4200 Skibby. Tlf. 02329205.
Bestyrelse:
Lektor, dr. phil. Erik Rasmussen (formand), lektor,
lic. scient. Helge A. Thomsen, laborant Tom Schiøtte,
studenterrepræsentant.
Dagligt opsyn og rengøring:
Mekaniker Mogens Bendtzen.
Laboratoriet har i 1987 været benyttet 97 dage med
det største besøg i sommerhalvåret. Den sene vinter
med is i fjorden til ca. 10. april og påfølgende dårligt
vejr sommeren igennem har tilsyneladende begrænset
besøget.
Atter i 1987 er antallet af besøgende fra udlandet
steget. Af 219 personenheder er de 92 udlændinge, der
ligesom danske gæster har lagt udstrakt beslag på laboratoriets
både.
Som i tidligere år er der blevet indsamlet dyremateriale
til undervisnings- og forskningsbrug af følgende
institutioner under Københavns Universitet: Marinbiologisk
Laboratorium (Helsingør), Ferskvandsbiologisk
Laboratorium (Hillerød), Institut for Cellebiologi
og Anatomi og Zoologisk Museum. I årets løb har
laboratoriet stået til disposition for større forskningsprojekter.
Forskningsvirksomhed:
1. Udenlandske projekter
1.1 Fortsættelse af undersøgelsen af polychætarten
Nereis succinea's kønsmodne, pelagiske stadier. Pheromoners
betydning for artens forplantningscyklus.
Ved drs. J.Hardege, H. Bartels-Hardege og G.W.
Wesselmann, Universitåt Oldenburg, Vesttyskland
(juni-august).
1.2 Nyt projekt: En populationsundersøgelse af slikkrebsen
Corophium volutator. Ved drs. V. Icle og
R. Klingberg, Universitåt Oldenburg, Vesttyskland
(juni og august).
2. Danske projekter
2.1 Afslutning af den i 1985 påbegyndte analyse af re878
Universitetets årbog 1987
produktionsmekanisme hos søpunge af slægten Dendroda.
Ved lektor, mag.sc. j. Liitzen, Inst. f. Cellebiologi
og Anatomi, K.U.
2.2 Fortsættelse af en undersøgelse af parasitter hos
visse fiskearter og rejer. Ved lektor, dr. sc. Marianne
Køie, Marinbiologisk Lab., K.U.
2.3 Fortsættelse af en undersøgelse affødeopotagelsen
(grønalger) hos visse ikke-skalbærende havsnegle.
Ved seniorstipendiat, ph. dr., cand. sc. Kathejensen,
Zoologisk Museum, K.U.
2.4 Fortsættelse af en undersøgelse af visse marine
mikro- og meiofaunadyr, specielt gruppen Tardigrada.
Ved lic. sc. R. Møbjerg Kristensen, Inst. f. Cellebiologi
og Anatomi, K.U.
2.5 Nyt projekt: Studier over skræntprocesser. Ved
stud. sc. E. Brandt, Geografisk Centralinstitut, K.U.
Erik Rasmussen
Det naturvidenskabelige Fakultet 879
Zoofysiologi
1. Zoofysiologisk Laboratorium A
Historie:
Laboratoriet oprettedes i 1909 under navnet Dyrefysiologisk
Laboratorium i forbindelse med oprettelsen
af et docentur i dyrefysiologi til August Krogh. Laboratoriet
indrettedes i universitetets ejendom Ny
Vestergade 11, som blev ledig ved Det medicobakteriologiske
Laboratoriums fraflytning. 11916 flyttedes
laboratoriet til Fysiologisk Institut på Rockefeller Instituttet,
der blev bygget for midler, som Krogh skaffede
fra »The Rockefeller Foundation«. Fysiologisk Institut
kom til at rumme laboratorier for biofysik, gymnastikteori
og dyrefysiologi. Ved flytningen ændrede
Dyrefysiologisk Laboratorium navn til Zoofysiologisk
Labortorium. I 1958 oprettedes et ekstraordinært professorat
til T. Weis-Fogh, som etablerede sig i Zoofysiologisk
Laboratorium B i lokaler på Juliane Mariesvej
36. Professoratet bortfaldt, da Weis-Fogh rejste
til England, men opdelingen i Zoofysiologisk Laboratorium
A og B opretholdtes. I 1965 blev professoratet
opdelt: 1. Zoofysiologi med særligt henblik på den
sammenlignende fysiologi, og 2. Zoofysiologi med
særligt henblik på den almene fysiologi. Professoratet i
sammenlignende fysiologi forblev knyttet til Zoofysiologisk
Laboratorium A. I 1970 flyttede laboratoriet til
August Krogh Instituttet, Universitetsparken 13. I
forbindelse med flytningen genoprettedes det ekstraordinære
professorat som ordinært professorat i zoofysiologi,
knyttet til Zoofysiologisk Laboratorium C.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6.
Professor: 1 vakant; C. Barker Jørgensen (emer.).
Lektorer: P.E.Budtz, J. Gomme, E.Hviid Larsen,
L. Olsen Larsen, P. Rosenkilde, 1. Spies.
TAP: Antal årsværk: 9.
H.J.Astrup, Z.Ademovska, S.Binzer, A.Karlsen,
G.Mortensen, A.Nielsen, A.V.Olsen, L.Pedersen,
B. Petersen, H. M, Schaltz, R. Tarkas.
Forskningsvirksomhed:
Hovedsigtet med laboratoriets forskning er en forståelse
afdet intakte dyrs funktion i dets naturlige miljø. De
fysiologiske fænomener studeres på celle-, og organeller
organismeniveau og omfatter emner med relation
til fødeoptagelse, energiomsætning, vækst, udvikling
og forplantning samt udveksling aforganiske og uorganiske
stoffer mellem organismen og omgivelserne.
Laboratoriets grundforskning har naturlige berøringsflader
med mange institutioner, hvor der foregår
anvendt forskning. Vi har i 1987 ydet vejledning ved
speciale-, licentiat- og andre projekter ved Statens
Husdyrbrugforsøg, Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium,
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
(Charlottenlund og Hirtshals), Dansk Akvakultur
Institut, Fibigerlaboratoriet, Rigshospitalet (neuromedicin,
reproduktionsbiologi og immunocytokemi),
DANIDA (akvakultur i Sri Lanka), Dansk Akvariefisk,
Løvens Kemiske Fabrik, Nordisk Gentofte
(væksthormon). Hagedorn Forskningslaboratorium
(sukkersyge) Statens Seruminstitut (fiskeimmunologi),
Vandkvalitetsinstituttet.
Forskningsvirksomhed:
1. Fødeindtagelse, forplantning, individudvikling,
vækst og differentiering
1.1 Fil trerings ernær in g hos muslinger (»filter feeding
«)
Undersøgelserne over fødeoptagelse hos filtrerende
vandlevende dyr har de seneste år været koncentreret
om at karakterisere muslingegællen som pumpe. Dette
arbejde, der er udført i samarbejde med Fluidmekanisk
Afdeling, DTH, Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium
og Biologisk Institut ved Odense Universitet,
er bragt til en foreløbig afslutning, og resultaterne
er publiceret eller under publikation. Påbegyndte
og planlagte undersøgelser omfatter de mekanismer,
hvormed partikler overføres fra vandstrømmene
gennem gællefilteret til vandstrømmene, der transporterer
partiklerne til munden. Til belysning heraf
indgår en nærmere undersøgelse af den effektivitet,
hvormed muslingegællen tilbageholder små partikler,
samt eventuelle faktorer, der påvirker effektiviteten.
Endvidere planlægges undersøgelser af de sorteringsmekanismer,
der sætter muslinger i stand til, ved høje
koncentrationer af partikler i det omgivende vand, at
indtage fødepartikler i suspenderet tilstand, samtidig
med at overskydende partikelmasser bindes i slim og
afgives som pseudofæces. Mekanismen er basis for
kvalitativ sortering af tilbageholdte partikler (C. Barker
Jørgensen).
/. 2 Fødeindtagelse hos skrubtudser
I samarbejde med Tom Reuter og medarbejdere, Helsingfors,
er skubtudsens reaktion på fødelignende objekter
ved ekstremt lave lysintensiteter fortsat. Arbejdet
har resulteret i et afsluttet finsk specialearbejde, og
en artikel er under udarbejdelse (Lis Olesen Larsen).
1.3 Forplantning hos ål
I samarbejde med Inge Boétius, Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser, er et forsøg med implantation af
hanligt kønshormon på ål afsluttet. Materialet er ikke
færdigbearbejdet, men der fandtes tydelige virkninger
på øjnenes størrelse, på testiklernes modning samt på
kropsvægttabet i sultperioden (Lis Olesen Larsen).
880 Universitetets årbog 1987
1.4 Larveudvikling og metamorfose hos padder
Paddernes dramatiske metamorfoseforløb er bygget
op af elementer, som i vid udstrækning er fælles med
sene stadier af fosterudviklingen hos fugle og pattedyr.
Immunsystemet er dog specielt tidligt udviklet, i overensstemmelse
med at paddelarver er fritlevende. Ved
metamorfosen sker der ændringer i vævstype; men
uforligelighedsreaktioner mellem larve- og voksenvævstype
undgås ved, at immunreaktioner er undertrykt,
mens ændringen foregår. Undersøgelser af dette
udviklingsforløb, hvortil den meksikanske axolotl er
særligt egnet, fordi metamorfosen kan udløses til ønsket
tid og i ønsket tempo ved behandling med hormoner,
er påbegyndt (Per Rosenkilde, Anne Ussing).
1.5 Cellekinetik i skrubtudsehud
Vi har tidligere vist (se Årbog 1982-83), at i skrubtudsens
overhud (epidermis) er produktionen af celler
(Kb, dvs. antal celler dannet per arealenhed per tidsenhed)
større end celletabet ved hamafkastninger
(Kd, dvs. antal celler tabt per arealenhed per tidsenhed),
og det er sandsynliggjort, at det derved dannede
»overskud« af celler elimineres på en kontrolleret måde.
I en epidermis, der ikke »vokser« (dvs. at den har
et konstant celletal per arealenhed), vil et forhold Kb/
Kd > 1 indicere, at celler elimineres på en anden måde
end ved hamafkastninger. I normale tudser er dette
forhold 2-3.
Efter fjernelse af hypofyseforlappen ændres forholdet
Kb/kd til ca. 0,5, hvilket dels skyldes en nedsat Kb,
dels en øget Kd (se Årbog 1982+ 1983).
Materialet fra de i Årbog 1986 nævnte forsøg med
implantation af hydrokortison-piller er i 1987 blevet
bearbejdet. Hovedresultatet af den celle- og vævskinetiske
analyse er, at forholdet Kb/Kd hos normale tudser
med hormonpiller implanteret over en 14-dages
periode steg til ca. 7, overvejende pga. en øget Kb. Hos
skrubtudser med bortopereret hypofyse medførte hormonimplantation
en stigning i forholdet Kb/Kd til ca.
2. Denne normalisering skyldes en normalisering af
både Kb og Kd.
Man kan således ved eksperimentel manipulation
frembringe forskellige Kb/Kd-forhold: lavt (< 1: fjernelsen
af hypofysen), medium (2-3: normale tudser)
eller højt (6-7; implantation af hydrokortison i normale
tudser). Da ingen af de eksperimentelle situationer
medførte ændringer i antallet af celler per arealenhed,
far de angivne resultater perspektiv med hensyn til
mulighederne for at undersøge de(n) mekanisme(r),
hvorved »overskudsproduktionen« af celler elimineres
(se nedenfor) (Povl Budtz).
1.6 Celledød i skrubtudsehud
Som nævnt under pkt. 1.5 dannes der normalt flere
celler ved celledeling, end der tabes ved hamafkastninger,
og det er derfor vigtigt at gøre rede for, hvordan
overskuddet af celler elimineres. Celledød er vanskelig
at definere, da der ikke findes et enkelt morfologisk
kriterium for, hvornår en celle er ved at gå til
grunde. Hertil kommer, at vi har kunnet beregne, at
den hyppighed, hvormed »dødsdømte« celler kan
forventes observeret i histologiske snit, er meget lav.
Vi har derfor udnyttet den gunstige situation, at man
ved eksperimentelle indgreb kan frembringe forskellige
Kb/Kd-forhold (se afsnit 1.5). Strukturer, der er under
mistanke for at være morfologiske udtryk for en
elimineringsproces, skulle således ikke (eller sjældent)
optræde i tudser efter fjernelse af hypofysen (Kb/Kd <
1) og optræde hyppigt i normale tudser, der har faet
implanteret en hydrokortisonpille (Kb/Kd: 6-7). En
foreløbig kvantitativ og kvalitativ analyse (lys- og elektronmikroskopi)
indicerer, at en særlig form for celledød,
kaldet apoptose, spiller en væsentlig rolle. Derudover
synes celler at kunne udvandre fra epidermis
til den underliggende dermis og dér nedbrydes af fagocytter.
Grundlaget for denne tolkning er histokemiske
undersøgelser med fluorescens-mærkede lektiner (se
Årbog 1986), men tolkningen forudsætter et nærmere
kendskab til dannelsen af basallaminaen (en kulhydratrig
proteinbarriére mellem epidermis og dermis),
samt til dennes »turnover«. Eksperimenter til belysning
af denne problemkreds er planlagt for 1988 (Povl
Budtz, Ingrid Spies).
1.7 Alerkelceller i skrubtudsehud
De kvantitative undersøgelser af Merkelcellerne i
skrubtudseepidermis fortsætter, men forventes afsluttet
medio 1988 (Povl Budtz, i samarbejde med professor
G. Zaccone, Messina, Italien).
2. Fiskefysiologi
2.1 Miljøgiftes virkninger
Overgangen fra ferskvands- til saltvandstype afosmoregulering
hos regnbueørred studeres i et projekt,
hvori det indgår som en særlig opgave at få pålidelige
udtryk for langtidsvirkninger af miljøgifte i lave koncentrationer.
Projektet støttes af en bevilling fra Teknologirådet
og Miljøstyrelsen til Vandkvalitetsinstituttet.
Deltagerne i projektet kommer fra Vandkvalitetsinstituttet,
Miljøministeriet og Zoofysiologisk Laboratorium
A.
Zoofysiologisk Laboratorium A's andel foregår i et
samarbejde mellem Per Rosenkilde og 5 specialestuderende,
som studerer dels det normale fysiologiske
grundlag for de processer og organer, der kan ventes at
blive skadet, dels de opståede skader (Per Rosenkilde).
2.2 Vaccineudvikling
Et specialeprojekt i samarbejde med Løvens Kemiske
Fabrik, og med Per Rosenkilde som intern vejleder, er
foreløbigt afsluttet med, at der er udviklet en vaccine,
der effektivt beskytter regnbueørred mod rødmundsDet
naturvidenskabelige Fakultet 881
syge. Vaccinen er taget i produktion og indgivet til
afprøvning hos veterinærmyndigheder i Norge og
Danmark (Per Rosenkilde, Dann Hansen, Jens Rainer
Hansen).
3. Epitheltransport: Stofudveksling mellem den dyriske
organisme og omgivelserne
3.1 Saltoptagelse i paddehuden, et højmodstandsepitehl
Efter at det er vist, at klorid-transporten gennem paddehuden
er lokaliseret til en højt specialiseret celletype,
de flaskeformede, mitokondrie-rige celler (Årbog
1986), har arbejdet i det forløbne år været centreret
om opbygning af en eksperimentel opstilling til måling
af intracellulære potentialer i disse celler. Teknikken
beror på enzymatisk isolering af epithelcellelaget fra
det underliggende bindevæv. Vores undersøgelser har
sandsynliggjort, at dette præparat har bevaret den intakte
huds transportegenskaber både med hensyn til
den cellulære absorption af NaCl og den meget ringe
paracellulære ionpermeabilitet. Det bliver forsøgt at
gennemtrænge cellemembranen fra serosa-siden ved
hjælp af en piezo-elektrisk transducer. Præparatet
monteres i et minikammer placeret under et fasekontrast-
interferens mikroskop. Teknikken er endnu ikke
færdigudviklet; der er en del tilbageværende konstruktionsarbejde
med selve forsøgskammeret. I et andet
projekt undersøges transporten af sulfationer, og det
har overraskende kunnet konkluderes, at den passive
transport af denne ion sandsynligvis er lokaliseret til
de mitokondrie-rige celler. Under transporten optræder
sulfationen som monovalent anion, sandsynligvis
associeret med enten H+, Na+ eller K+. Vi har også
påvist tilstedeværelse af aktiv sulfattransport. Undersøgelserne
fortsætter med at karakterisere denne hidtil
ukendte transportmekanisme, og det er vores arbejdshypotese,
at mekanismen er identisk med en anionexchange-
mekanisme, hvis funktion er at udveksle
klorid med bikarbonat. I et tredje projekt undersøges
Cl - og Na+ permeabiliteternes indbyrdes afhængighed
med henblik på at beskrive, hvilke cellulære mekanismer
denne afhængighed er underlagt (Erik Hviid
Larsen, Nina Magnussen, Lars Vestergaard).
3.2 Padders saltoptagelse fra meget fortyndede opløsninger
Padder kan optage NaCl fra meget fortyndede opløsninger
(mindre end 100/xM NaCl). Der er gode holdepunkter
for at CL optages via et elektroneutralt transportsystem,
der udveksler CL med bikarbonat. I de
videre undersøgelser studeres mekanismen for den
ledsagende udskillelse af protoner (Leonard B.
Kirschner, Jørgen Gomme, Erik Hviid Larsen).
3.3 Salttransport i svedkirtler fra mennesker
Vi har fortsat samarbejdet med Rigshospitalets Børneafdeling
med henblik på undersøgelse af iontransport
gennem kulturepithelvæv fra humane svedkirtler.
I indeværende år er transportsystemerne i de basolaterale
cellemembraner forsøgt karakteriseret med
hensyn til deres farmakologi. I de videre undersøgelser
planlægges måling af intracellulære ionaktiviter og
pH. Metoden til fremstilling af protonfølsomme, dobbeltløbende
mikroelektroder er indkørt. Også i indeværende
år har laboratorietekniker Lone Pedersen
været knyttet til projektet via midler fra »Cystic Fibrosis
Foundation« i Maryland, USA (Peter Steen Pedersen,
Erik Hviid Larsen).
3.4 Lindan i det marine miljø: transport, akkumulering
og nedbrydningsprodukter
Projektet gennemføres i samarbejde med Miljøstyrelsens
Havforureningslaboratorium som led i et større
forskningsprogram, der tager sigte mod beskrivelse af
konsekvenser af pesticidforurening i det marine miljø.
I nærværende delprojekt undersøges biologiske mekanismer
for lindans spredning i marine fødekæder. Lindan
er et persistent, lipofilt bekæmpelsesmiddel, og
det undersøges, om marine organismers optagelse af
lindan er knyttet til fedtabsorptionen i tarmen. En forsøgsopstilling
til fluksmåling af C-14 mærket lindan i
isoleret tarm fra skrubben (Platichthys fiesus) er konstrueret
og gennemprøvet. Det kunne vises, at lindan
transporteres aktivt over tyndtarmsepithelet. Det søges
nu klarlagt, om denne hidtil ukendte, selektive og
formodentlig cellulære optagelse af lindan forudsætter
samtidig optagelse af lipider (Helle Vang Andersen,
Lars Diernæs, Frank Nyrop Rasmussen, Erik Hviid
Larsen).
3.5 Transport af små organiske molekyler hos børsteorm
Transporten af lavmolekylære organiske forbindelser
(f.eks. aminosyrer og sukkerarter) gennem de udadvendende
cellemembraner i integumentet (»huden«)
hos marine invertebrater har været studeret i en årrække,
både på Zoofysiologisk laboratorium A og på
en række laboratorier i udlandet. Der er tale om ét af
de kontroversielle emner inden for den sammenlignende
fysiologi. De senere års arbejde har godtgjort, at
en række arter kan foretage en nettooptagelse af adskillige
forbindelser inden for de nævnte stofgrupper,
også fra de ekstremt lave koncentrationer, der findes i
naturligt havvand. Den kvantitative betydning af denne
stoftransport — og dermed den ernæringsmæssige
betydning af det opløste organiske stof— er der endnu
ikke enighed om, ligesom vi endnu ved relativt lidt om
de fysiologiske mekanismer, der er involveret i stofoptagelsen.
I samarbejde med professor Grover C.Stephens
(University of California) har Jørgen Gomme
studeret detaljerne ved den integumentale optagelse
og metabolisering af neutrale aminosyrer, idet børsteormen
Nereis diversicolor ligesom tidligere har været
anvendt som modelorganisme. Arbejdet har været
882 Universitetets årbog 1987
koncentreret om at forstå de mikrogradienter, der
dannes over den apikale epidermale cellemembran og
tilgrænsende strukturer, hvilket bl.a. giver mulighed
for at forstå aminosyreoptagelsens energetik. Det er i
denne forbindelse af betydelig interesse, i hvilken udstrækning
aminosyreoptagelsen fra de ekstremt lave
koncentrationer i det omgivende havvand sker ved
hjælp af de samme cellulære transportmekanismer
som dem, der nu er beskrevet i langt større detaljerigdom
fra diverse vertebratceller (Jørgen Gomme).
Anden virksomhed:
Rådgivning, evaluering, organisatorisk arbejde og ny
undervisning:
Jørgen Gomme har været hovedansvarlig for etablering
af tidssvarende EDB-faciliteter ved August
Krogh Instituttet i form af et EDB-netværk med kommunikationsadgang
til nationale og internationale
regnecentre. Netværket, der for øjeblikket omfatter ca.
50 arbejdsstationer, bruges i forskningen og danner i
øvrigt baggrund for den grundlæggende uddannelse af
de -biologistuderende med henblik på anvendelse af
EDB-metoder i biologien. Etableringen af anlægget er
sket i samarbejde med Zoologisk Centralinstitut (adjunkt
Ole Carsten Pedersen), der har hovedansvaret
for faggruppens EDB-undervisning.
I det forløbne år har Jørgen Gomme endvidere forestået
udbygning af August Krogh Instituttets isotopkursus,
der nu fremtræder som et samarbejdsprojekt
mellem Det naturvidenskabelige Fakultet, Det lægevidenskabelige
Fakultet og Danmarks farmaceutiske
Fløjskole. Kurset tilbyder grundlæggende uddannelse
i isotopteknik og strålehygiejne, og det indgår
som en del af speciallægeuddannelsen i nuklearmedicin
og klinisk fysiologi.
Jørgen Gomme har været sekretær for »European
Society for Comparative Skin Biology.«
Jørgen Gomme og Erik Hviid Larsen har været involveret
i planlægning og gennemførelse af en international
kongres over emnet »Transport in Cells and
Epithelia— Mechanisms and Regulation«, der afholdtes
på August Krog Instituttet i august 1987. Jørgen
Gomme fungerede som kongressens kasserer.
Erik Hviid Larsen er medlem af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd, Dansk National Komité
for Fysiologi og Det naturvidenskabelige Fakultetsråd.
Lis Olesen Larsen er medlem af en styringsgruppe
under bioteknologiprogrammets center for fiskebiologi
og er særligt ansvarlig for et underprojekt om fordøjelse
og vækst hos fiskelarver (samarbejde mellem
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Danmarks
tekniske Højskole og Odense Universitet).
Lis Olesen Larsen er fast rådgiver for »International
Federation of University Women« ved deres stipendieuddeling.
Med baggrund i forskning over emnet forplantning
hos lavere hvirveldyr og undervisning i menneskets
forplantning har Lis Olesen Larsen været rådgiver for
en af Folketinget nedsat kommission til belysning af
homoseksualitet.
Lis Olesen Larsen har rådgivet med hensyn til brug
af skrubtudser som »kæledyr« i Zoologisk Have.
Som en udløber af diskussioner af livskvalitet under
kurset i sundhedsbiologi (se Årbog 1986) har Lis Olesen
Larsen i maj måned forfattet et manuskript: Menneskelivet
(set i lyset af biologien og Biblen). Det henligger
til videre bearbejdelse, men blev brugt som
grundlag for et offentligt ugekursus, også annonceret
for biologistuderende.
Per Rosenkilde og Lis Olesen Larsen har for en særlig
bevilling fra Undervisningsministeriet planlagt og
undervist ved et ugekursus i Hirtshals for danske og
udenlandske deltagere: »Aquaculture as a commercial
production form«.
Lis Olesen Larsen og Per Rosenkilde har rådgivet
med henblik på en udstilling »Menneske kend din
krop« der planlægges af »Dansk Science Center«.
Per Rosenkilde er repræsentant for Danmark i
»European Communities Biologists Association«
(ECBA) og redaktør for ECBA's workshoprapporter.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Lis Olesen Larsen: medlem af redaktionskomitéen for
>Journal of Herpetology« og »Fish Physiology and
Biochemistry«.
Per Rosenkilde: medlem af redaktionskomitéen for
»General and Comparative Endocrinology«.
Desuden har den videnskabelige stab virket som
»referees« ved 8 forskellige internationale tidsskrifter.
Gæster:
Professor Grover C. Stephens (University of California)
har forsket på laboratoriet i perioden juli 1986-
juli 1987 i samarbejde med Jørgen Gomme.
Leionard B. Kirschner (University of Washington,
Pullman) har gæstet laboratoriet i to måneder sommeren
1987 som et led i et flerårigt forskningssamarbejde
med Erik Hviid Larsen og Jørgen Gomme.
Foredrag efter invitation:
Povl Budtz: XVth Meeting of the European Study
Group for Cell Proliferation, Sundvollen, Norge.
Jørgen Gomme: Transport in Cells and Epithelia,
ESCBP Conference, København.
C. Barker Jørgensen: LImeå Universitet.
Erik Hviid Larsen: Foster Club Lecture, Physiological
Laboratory, University of Cambridge, England.
Biologisk Selskab, København. Symposium on Cellular
and Molecular Aspects ofCystic Fibrosis, Verona,
Italien. Symposium on Conductive Pathways in Epithelia,
ESCBP Conference, København.
Det naturvidenskabelige Fakultet 883
Lis Olesen Larsen: Forskeruddannelseskursus ved
Karolinska Institutionen i Stockholm (livslængde og
programmeret død hos hvirveldyr). I forbindelse med
planlægning af et europæisk paddesymposium i 1988,
Karslruhe (paddehypofysens funktioner).
Publikationer:
Gomme, J.: Fysiologiske aspekter af opløst organisk
stof i det marine miljø - historisk perspektiv og status.
Historiske Perspektiver. Beretning fra fjerde
danske havforskermøde, København, januar 1986,
Torben Wolff, s. 123, København 1987.
—, Albrechtsen, S.: D-glucose transport by the intergument
of Schistosoma. Proc. Fur. Soc. Comp.
Physiol. Biochem. 9, 55, København 1987.
Jørgensen, C.B., Wind-Larsen, H.; Energetics of
growth in a temperate zone toad, Bufo bufo: Fffects
ofgrowth hormone. Acta Zool. (Stockh.) 68, s. 107-
13, Oxford 1987.
Clemmesen, B.: Fnergetic costs and efficiencies of
ciliary filter feeding. Mar. Biol. 94, s. 445-49, Tyskland
1987.
—, Wind-Larsen, H.; Allocation of matter in the body
of growing toads, Bufo bufo; Components of "condition".
Acta Zool. (Stockh.) 68, s. 57-64, Oxford
1987.
Larsen, F.H.,Ussing, H.H., Spring, K.R.: Ion Transport
by Mitochondria-Rich Cells in Toad Skin.
Journal of Membrane Biology 99, s. 25-40, New
York, Berlin, Heidelberg 1987.
—: The chloride conductance of mitochondria-rich
cells in toad skin. Proc. Fur. Soc. Comp. Physiol.
Biochem. 9, s. 69, København 1987.
Larsen, L.O.: Fffects of testosterone on development
of secondary sex characters in hypophysectomized
male river lampreys, Lampetra fluviatilis. Gen.
Comp. Fndocrinol Bd. 66, No. 1, s. 18, USA 1987.
—: The role of hormones in initiation of sexual maturation
in male river lampreys (Lampetra fluviatilis,
L.); Gondadotropin and testosterone. Gen. Comp.
Fndocrinol Bd. 68, No. 2, s. 197-201, USA 1987.
—, Kime, D.F.: Fffect of gonadectomy and hypophysectomy
on plasma steroid levels in male and female
lampreys (Lampetra fluviatilis, L.). Gen. Comp.
Fndocrinol. Bd. 68,No. 2, s. 189-96, USA 1987.
Pedersen, P.S., Larsen, F.H., Brandt, N.J.: Restitution
of chloride permeability in cystic fibrosis. Med.
Sci. Res. 15, s. 151-52, Fisevier, Fssex, Fngland
1987.
-, Larsen, F.H., Hainau, B., Brandt, N.J.: Transepithelial
ion transport in sweat duet cell cultures derived
from normals and patients with cystic fibrosis.
Med. Sci. Res 15, s. 1009-16, Essex, Fngland 1987.
—, Brandt, N.J., Larsen, E.H.: Qualitatively abnormal
beta-adrepergic response in cystic fibrosis
sweat duet cell cultur. IRCS Medical Science Vol.
XIV, s. 701-02, London 1986.
Wind-Larsen, H., Jørgensen, C.B.: Hormonal control
of seasonal growth in a temperate zone toad Bufo
bufo. Acta Zool. (Stockh.) 68, s. 49-56, Oxford
1987.
Povl E. Budtz
2. Zoofysiologisk Laboratorium B
Historie:
Laboratoriet er oprettet 1958 ved opdeling af det tidligere
Zoofysiologiske Laboratorium, jvf. beskrivelsen
under Zoofysiologisk Laboratorium A.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11.
Lektorer: G. Christoffersen, L. Engdahl, K. B. Hendil,
N.-Chr. Jørgensen, B. 1. Kristensen, L. O. Simonsen,
B. Vestergaard-Bogind.
Adjunkt: C.Juel.
Seniorstipendiat: P. Bennekou.
Kandidatstipendiater: P. Christophersen, P. Stampe.
TAP: Antal årsværk: 8,64.
K. Abel, G. Bengtson, J. G. Hansen (orlov), A. Honig,
K. M.Jensen, B. B.Jørgensen, B.J. Knifstrom, A.-
M. Lauridsen, H. Olesen, V. Rasmussen, 1. Somer.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsaktiviteter ligger inden for
området almen fysiologi og cellefysiologi. Specielt foregår
undersøgelser af de basale mekanismer, der er
knyttet til funktionen af cellens plasmamembran.
Plasmamembranen, der omgiver alle celler, besidder
komplicerede transportsystemer, der bevirker en
opretholdelse af en uens fordeling af ioner over membranen.
Disse ionkoncentrationsforskelle over membranen
er af betydning for f.eks. dannelsen af elektriske
signaler i nerve/muskelsystemet, og for cellers volumenregulering.
Calciumionen spiller en særlig rolle
ved muskelkontraktion, sekretion og ved regulering af
transport af andre ioner over cellemembranen. I denne
forbindelse undersøges calcium-, kalium- og kloridioners
bevægelser over cellemembranerne i det humane
røde blodlegeme og i Ehrlich ascites tumor cellen
samt ionforskydninger over cellemembranen i skeletmuskler
under arbejde.
Som noget nyt er »patch clamp« teknikken blevet
opbygget på laboratoriet, i første omgang til en videreførelse
og uddybning af undersøgelser omkring den
calciumfølsomme kaliumkanal og de konduktive anionfluxe
i det røde blodlegeme. Denne metode har
krævet en omfattende udvikling af apparatur og programmel
til overførsel af data og behandling af disse.
884 Universitetets årbog 1987
Ændringer i adfærd under indlæringer knyttet til forandringer
af synapsepotentialer, der indvirker på
korttids- og langtidshukommelsen. Undersøgelser
heraf kan bidrage til forståelsen af, hvorledes centralnervesystemet
fungerer. Hormoners fysiologiske regulering
af blodlegemets evne til at transportere ilt via
binding afilt til hæmoglobin studeres på kærneholdige
røde blodlegemer.
Endvidere undersøges omsætningen af protein i celler.
Proteinnedbrydning i cellerne er af betydning for
bl.a. nedbrydning af defekte proteiner og regulering af
cellernes væksthastighed. Derfor er især proteinnedbrydende
enzymer i dyrkede pattedyrceller genstand
for isolering og karakterisering.
I. Den Ca * -aktiverede K + -kanal i røde blodlegemer
1.1 Den i Årbogen for 1986 omtalte påvisning af en
meget stejl spændingsfunktion for den indadgående
ensretning af ionkanalens konduktans (J. Membrane
Biol. 95, 121-130, 1987) er blevet •"impletteret med en
nøjere beskrivelse afspændingsafhængigi^den for udadgående
strøm, specielt ved positive membranpotentialec.
Denne svage spændingsafhængighed har vist
sig at være en funktion af graden afCa2+-aktivering af
ionkanalen. En samlet matematisk beskrivelse af
spændingsafhængigheden ved forskellige aktiveringsgrader
har kunnet gennemføres på grundlag af den
klassiske opfattelse af en ionkanal som værende enten
lukket eller åben, idet denne mekanisme tillægges en
tilsyneladende valens på 0.4 (Per Stampe og Bent
Vestergaard-Bogind, accepteret til publication:
J. Membrane Biol.).
1.2 Et større experimentelt arbejde, hvor konduktansen
for udadgående strøm er blevet undersøgt som
funktion af forholdet mellem de cellulære koncentrationer
af kalium- og natriumioner er blevet afsluttet. En
beskrivelse af de opnåede resultater i form af en artikel
er under udarbejdelse (Kirsten Abel, Annelise Honig,
Per Stampe, Bent Vestergaard-Bogind).
1.3 Arbejde med karakterisering af den humane eryrocytmembrans
Ca2+-aktiverede K+ konduktans er
foretaget specielt med henblik på problemerne vedrørende
bestemmelse af konduktansen som funktion af
cellulære Ca2+ og H+ koncentrationer.
I forbindelse med ovenstående er også K+ konduktansen
som funktion af ekstracellulære H+ koncentrationer
blevet undersøgt og præliminære resultater er
publiceret (Per Stampe, Acta Physiol. Scand.).
1.4 Beskrivelsen af den humane erythrocyts cellulære
Ca-pufferkapacitet er blevet udbygget til også at dække
koncentrationsområdet helt ned til 0.1 /xM CaJ+ og
det er hermed blevet muligt med stor nøjagtighed at
karakterisere CaJ+-aktiveringen af K+-konduktansen
(Per Stampe).
2. Undersøgelser over den humane erythrocyts konduktive
transporter, specielt via »patch damp« studier
2.1 Undersøgelserne over anion-konduktansen i humane
røde blodlegemer er fortsat med karakterisering
af denne konduktans afhængighed af intracellulært ioniseret
calcium og ATP, ligesom effekten af anion exchange
hæmmeren DI DS er blevet undersøgt. Dette
arbejde har som resultat givet, at der kun er én betydende
fraktion i den samlede anion konduktans (Poul
Bennekou, Per Stampe).
2.2 I årets løb er »patch clamp« teknikken blevet indarbejdet
til brug for de fortsatte undersøgelser af den
CaJ + -sensitive K+ kanal og de konduktive anion-fluxe
i erythrocytter. Samtidig med dette er udviklet teknik
og programmel til overførsel af primære data til behandling
og lagring på computer (Poul Bennekou og
Benny Knifstrom). De fysiologiske undersøgelser er
påbegyndt (sammen med Palle Christophersen), ligesom
programmel til fortolkning af data er under udarbejdelse.
2.3 Enkeltkanalstudier på den humane erythrocyt er
foretaget ved »patch clamp« teknik. De initiale forsøg
blev udført på frøerythrocytter, (en større og langt
bedre egnet celle til »patch clamp«), men vi arbejder
nu udelukkende med humane celler: Det er lykkedes
at opnå »cell attached« og »inside-out« patches med
aktive Ca2+-aktiverede K+-kanaler. De forskellige resultater
er delvis i overensstemmelse med resultater
opnået af Grygorczyk & Schwarz (1983), idet kanalkonduktansen
(i symmetrisk K + ) findes større for indadgående
end for udadgående strøm (inward rectification).
Vi kan reproducere en enkeltkanalkonduktans
på ca. 18-20 pS (130 mM K+, 0 mV, 220C), men
kun i nærvær af I mM Mg2+. Uden tilsat Mg2+ er
konduktansen ca. 28 pS, Kanalens I-V karakteristik
er nonlineær såvel med som uden Mg2+, så den anormale
rectification i den humane erythrocyts K+-kanal
kan ikke tilskrives spændingsafhængig blokering via
Mg2+ som vist for andre inward rectifiers (Palle Christophersen,
Poul Bennekou).
3. Calciumtransport i røde blodlegemer
Undersøgelserne over passiv transport af calcium og
andre divalente kationer over erythrocytmembranen
er fortsat i samarbejde med Dr. A. M. Brown, Department
of Physiology and Pharmacology, University of
Nottingham Medical School, Nottingham, U.K. Undersøgelserne
har påvist en betydelig residual aktivitet
af Ca2+-pumpen både i røde blodlegemer, hvor
Ca2+-pumpen er hæmmet med vanadat, og i ATPdepleterede
røde blodlegemer, hvor man hidtil har
regnet med, at Ca2+-pumpen var sat helt ud af funktion.
Disse iagttagelser er af betydning i forbindelse
med undersøgelser over den ret lave permeabilitet af
erythrocytmembranen for divalente kationer.
Det naturvidenskabelige Fakultet 885
Undersøgelserne har desuden vist, at vanadat foruden
som ventet at hæmme Ca ' + -pumpen også inducerer
en øget passiv permeabilitet af erythrocytmembranen
for divalente kationer. Mekanismen bag denne
uventede virkning af vanadat er under nærmere undersøgelse.
De ovennævnte resultater er forelagt ved et
møde i Physiological Society på University College,
London i marts 1987 (Lars Ole Simonsen og Inga Somer
i samarbejde med stud. scient. Henrik Harbak).
4. lontrans port i Ehrlich ascitestumor celler
Tidligere undersøgelser i samarbejde med Else
K. Hoffmann og Ian H.Lambert, Institut for biologisk
Kemi A, har vist, at cellesvulmning fører til aktivering
af en K+-kanal og en lidet selektiv anion kanal,
og at aktiveringen synes at involvere frigørelse afCa2+
fra intracellulære depoter (se Årbog 1986).
I samarbejde med Else K. Hoffmann, med Søren
Christensen, Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet,
og med Torben Særmark, Proteinlaboratoriet, er foretaget
undersøgelser over mekanismen bag denne intracellulære
Ca2+-frigørelse. De foreløbige resultater
viser, at cellesvulmning fører til en forbigående nedgang
i cellemembranens indhold af fosfatidylinositol-
4,5-difosfat (PIP2) og stigning i cytoplasmaets indhold
af inositol-l^S-trifosfat (IP3), ændringer som i en
række andre systemer vides at føre til frigørelse af
Ca2+ fra cytoplasmatiske depoter (endoplasmatisk reticulum).
I samarbejde med Else K. Hoffmann har L. O. Simonsen
udarbejdet en oversigtsartikel til Physiological
Reviews over membrantransportmekanismer involveret
i cellers volumen- og pH-regulation (Lars Ole
Simonsen).
5. Ionfor skydninger under muskelarbejde
Der arbejdes på langt sigt med en karakterisering af
ionforskydningerne under muskelarbejde. Arbejdet
kan opdeles i to hovedområder: 1) Na-K-pumpen og
andre transportsystemers rolle under ionreguleringen
i forbindelse med muskelarbejde. 2) pH regulering og
laktattransport.
Flere transportsystemer deltager i ion bevægelserne
under muskelarbejde. K+-tabet under muskelaktivitet
skyldes ikke kun aktionspotentialkanalerne; en
Ca,+ aktiveret K+-kanal er også involveret. Efter muskelarbejde
er Na-K-pumpen ansvarlig for tilbagetransporten
af Na+ og K+, men denne aktivitet er afhængig
af både Na+/H+ exchange og Na-K-cotransport.
Dette samspil mellem flere transportsystemer
undersøges i øjeblikket.
Forsøg med selektive inhibitorer, måling af laktat,
og med pH følsomme mikroelektroder har ført til en
påvisning af en laktat-proton-carrier i muskler. Dette
er beskrevet i et nu antaget manuskript (Acta Physiol.
Scand.) Dette arbejde fortsættes i øjeblikket bl.a. med
brug afdobbelttracer teknik (Carsten Juel).
6. Calciumajhcengige membran/protein interaktioner
Mange aktiviteter i cellen reguleres af calcium. Ved
øgning af calciumkoncentrationen i cellen som følge af
en fysiologisk stimulus vil et regulatorprotein som for
eksempel calmodulin binde calcium, hvorved det bliver
i stand til selv at bindes til enzymer, hvis aktivitet
er calmodulinreguleret. Således starter calcium via
dette calcium-receptor protein et antal reaktioner, der
medvirker i styringen af en række cellefunktioner. Opmærksomheden
er i de sidste par år henledt på nye
calciumbindende proteiner, hvis struktur og funktioner
er genstand for undersøgelser.
Vi har isoleret et nyt sæt af calciumbindende proteiner
fra cytoplasmaet af Ehrlich ascites tumor cellen.
Disse proteiner associerer calcium afhængigt med
Ehrlich ascites cellens plasmamembran såvel som
med membranen fra det humane røde blodlegeme.
Elektroforetiske studier viser et antal proteiner med
molekylvægtene 33, 34 og 37 kDa og veldefinerede isoelektriske
punkter i området 5.4.-7.5. Ligevægtsdialyse
viser at disse proteiner i lighed med calmodulin binder
calcium.
Den calciumafhængige reversible binding af disse
proteiner til cellemembraner kan indicere, at de spiller
en rolle i reguleringen af membranens funktion. Proteinerne
her adskiller sig fra andre nyligt beskrevne calciumbindende
proteiner, der er substrater for proteinkinaser.
Autoradiografiske undersøgelser viser således,
at der ikke forekommer fosforylering af vore proteiner,
når cellerne inkuberes med radioaktivt mærket
uorganisk fosfat (P-32) under forhold, hvor andre cytoplamatiske
proteiner såvel som membranproteiner
mærkes med radioaktiv fosfat. Der arbejdes videre
med en nærmere karakterisering af disse proteiner og
en opklaring af deres funktion i cellen (Berit I. Kristensen
i samarbejde med Poul Kristensen, Biologisk
Kemi A, og Gurli Bengtson).
7. Regulering af røde blodlegemers ilttransportegenskaber
Vi har fortsat undersøgelserne af hormonale virkninger
på kerneholdige røde blodlegemers ilttransport.
Undersøgelserne har i år — foruden røde blodlegemer
fra amfibier - også omfattet røde blodlegemer fra fugle
(duer). I de foreløbige forsøg med fugleblod er P^ (iltpartialtryk
ved 50% iltmætning) blevet reduceret 10-
15% ved behandling med catecholaminer. Det er i de
sidste år blevet vist, at flere celletypers intracellulære
pH kan reguleres ved udveksling af Na+/H+ og/eller
CP/HC03~ gennem cellemembranen. Disse transportmekanismer
kan være hormonalt reguleret. Der er
derfor mulighed for regulering af de røde blodlegemers
ilttransport via regulering af sådanne membrantransporter
enten ved en direkte virkning af pH på hæmoglobinets
iltbinding (Bohr-effekt) eller ved andre
pH-afhængige virkninger. Vi har påbegyndt undersøgelser
af sådanne membrantranporter og deres regule886
Universitetets årbog 1987
ring i røde blodlegemer fra såvel fugle som amfibier
samt af deres betydning for de røde blodlegemers ilttransport
og dennes regulering (Niels-Christian Jørgensen,
Birgit B.Jørgensen).
8. Dannelsen af en langvarig informations ændring i en
nervecelle: synaptisk langtidsdepression
Når adfærd ændres under indlæring sker det på grund
af forandringer af synapsepotentialer på kritiske steder
i det adfærdsstyrende nervenetværk. Talrige eksempler
kendes på en sådan sammenhæng mellem såkaldt
»korttidshukommelse« (sec til timer) og forandringer
i en kritisk synapses informationsoverførsel.
Med hensyn til »langtidshukommelse« (timer til år)
er mængden af experimentelt belyste synaptiske baggrundsprocesser
imidlertid særdeles sparsom. Vi kender
kun et behersket antal synapseforandringer af varigheder,
som strækker ind i langtidsområdet.
I et udvalgt neuron, som modtager et synapsepotentiale
med kortvarig plasticitet (tidligere beskrevet
her på lab.), har vi registreret, at synapsepotentialet
kan udvise størrelsesforandringer, som er varige i
mindst 12 timer (langtidsdepression, Itd). Opbygningen
af Itd kræver et specifikt stimulationsskema, som
nøje modsvarer det, der påkræves for at opbygge en
langtidshukommelse.
Benyttelse af et proteinsyntese-hæmmende stof, puromycin,
har vist, at en proteinsyntese er nødvendig
for dannelsen af 1 td (men ikke for korttidsdepression).
Resultatet kan sammenholdes med, at puromycin generelt
hæmmer dannelsen af langtids men ikke korttidshukommelse.
Opmærksomheden koncentreres nu
om den kritiske periode under den cellulære »indlæring
«, hvor den proteinsyntese krævende langtidsproces
foregår (Gert Christofiersen, Lis Engdahl).
9. Et proteinnedbrydende enzym fra menneskeceller
Proteiner i levende celler bliver til stadighed nedbrudt
og erstattet ved syntese af nye proteiner. Denne omsætning
er vigtig for reguleringen af cellernes vækst og
for proteinsammensætning. For bedre at forstå proteinnedbrydningen
og dens regulering oprenses og undersøges
proteinnedbrydende enzymer.
Fra dyrkede humane carcinomceller (HeLa) og fra
placenta har vi oprenset en højmolekylær, cytoplasmatisk
proteinase. Molekylvægten er ca. 700 000, men
proteinet består af underenheder med molekylvægte
fra 24 000 til 32 000. Det vægtmæssige forhold mellem
disse underenheder er ens fra den ene oprensning til
den anden og ens i HeLa celler og placenta. Det samme
forhold mellem underenhederne ses også i proteinasen,
når den er immunfældet fra radioaktivt mærkede
celler, som er homogeniseret i tilstedeværelse af
proteinasehæmmere. Underenhederne er derfor ikke
proteolytiske kunstprodukter.
Vi har fremstillet kaninantistoffer mod proteinasen
og udviklet en følsom immunologisk analyse for den.
så vi kan undersøge reguleringen af enzymet i cellekulturer.
Vi forsøger også at fremstille monoklonale antistoffer
mod proteinasen for at kunne undersøge dens
struktur. Ved gelelektroforese, proteinblotting og reaktion
med lektiner har vi vist, at en underenhed med
molekylvægt 24 000 er et mannoseholdigt glycoprotein
(Anne-Marie Lauridsen, Klavs B. Hendil).
Rejser:
Palle Christophersen, Lis Engdahl, Carsten Juel, Berit
I. Kristensen og Per Stampe har deltaget i mellemmøde
i Nordisk Forening for Fysiologi i Stockholm.
Lars Ole Simonsen og Carsten Juel har deltaget i
Physiological Society's møde på University College,
London.
Publikationer:
Bennekou, P, Stampe, P: The chloride conductance
of the human red cell membrane is independent of
intracellular ionized calcium. Acta Physiol. Scand.
129, s. 21 A,Oxford 1987.
Christoffersen, G.R.J., Simonsen, L.; Intracellular
CaJ+ activity increases during synaptic potentials
in Helix. Society for Neuroscience Abstracts Vol.
10, s. 203, Anaheim, USA 198 4.
Fox, G., Flenckel, P, Juel, C., Falk-Rønne, J., Saltin,
B.: Skeletal muscle buffer capacity changes in standardbredhorses:
Effect of growth and training. Equine
Exercise Physiology. Proceedings of Second
Int. Conf. on Equine Ex. Phys, Fillespie, Robinson
(eds), s. 341-47, Davis, USA 1987.
Harbak, H., Simonsen, L.O.; Residual Ca pump activity
in vanadate-inhibited and in ATP-depleted human
red cells. J. Physiol. 390, s. 95P, London 1987.
Holm, C., Jensen, L.H., Christoffersen, G.R.J.; Acute
Flupenthixol Inhibition ofDopaminergic-And Facilitation
of Non-dopaminergic synaptic release in
Helix pomatia. Acta Physiol. Scand. 121, No. 3, s.
32A, København 1984.
Juel,C.: Evidence for a lactate carrier in mammalain
skeletal muscle. Acta physiol. Scand 129, s. 23A,
England 1987.
Number of Na+-K+ pumps and capacity for K+ reuptake
in mouse muscles stimulated in vitro. J.
Physiol. 390, s. P 222, Cambridge, England 1987.
Saltin, B., Sjøgaard, G., Strange, S.,Juel, C.: Redistribution
of potassium in the human body during
muscular exercise: its role to maintainwhole body
homeostasis. Man in stressful environments. Thermal
and work physiologi, Keizo Shiraki, Mohamed
K. Yousef (eds), s. 247-67, Springfield, USA 1987.
Simonsen, L.O., Zaiss, S., Brown, A.M.; I he effect of
1,4 dihydropyridine calcium antagonists on the uptake
of calcium and cobalt in intact human red biood
cells. Acta Physiol. Scand. 129, s. 20A, Oxford
1987.
Sjøgaard, G., Savard, G., Juel, C.: Muscle potassium
Det naturvidenskabelige Fakultet 887
loss during intermittent exercise. Acta Physiol.
Scand 129, s. 34A, England 1987.
Slot, L.A., Hendil, K.A.B.: Alpha-2-Macroglobulin:
fast and sensitive analysis with monoclonal antibodies.
Scand. J. Clin. Lab. Invest 47, s. 393-97, Oxford
1987.
Stampe, P.: Calcium buffering in human blood cells.
Acta Physiol. Scand. 128, s. P 52, København 1986.
Vestergaard-Bogind, B., Stampe, P, Christophersen,
P: Voltage dependence of the Ca2+-activated K+
conductance of human red cell membranes is
strongly dependent on the extracellular K+ concentration.
T. Membrane Biol. 95, s. 121-30, New York
1987.
Aabin, B., Kristensen, B.I.: Identification of calmodulin
in Ehrlich ascites tumor cells and its Ca2+-
dependent binding to the cell membrane. Acta Physiol.
Scand. 129, s. 18A, England 1987.
Berit Kristensen
3. Gymnastikteoretisk Laboratorium A og B
Historie:
Gymnastik - senere benævnt Legemsøvelser - blev
indført ved Københavns Universitet i 1909, som bifag
ved skoleembedseksamen under Det filosofiske og Det
naturvidenskabelige Fakultet. Lægen Johannes Lindhard
(1870-1947) fungerede først som docent og fra
1917 som ekstraordinær professor i faget gymnastikteori
under Det lægevidenskabelige Fakultet, men professoratet
blev senere, trods modstand, overflyttet til
Det naturvidenskabelige Fakultet. Et mindre lokale i
Ny Vestergade fungerede som studiesal for undervisningen
og bar betegnelsen »Gymnastikauditoriet«.
Lindhard udførte sine eksperimentelle arbejder som
gæst hos K. A. Hasselbalch på Finsenlaboratoriet og
hos August Krogh på Dyrefysiologisk Laboratorium.
Med flytningen af faget til Det naturvidenskabelige
Fakultet fulgte, at et lokale, beliggende under disputatsauditoriet
og trappen til Studiegården, blev stillet
til hans rådighed — det første gymnastikteoretiske laboratorium.
Ved indretningen af Fysiologisk Institut - Rockefellerinstitutet
— på Juliane Mariesvej i 1928 blev Det
gymnastikteoretiske Laboratorium tildelt 1. salen i
den nordlige fløj, nr. 32, med adgang til fælles bibliotek
og auditorier. På grund af fagets bredde og den
stærke tilgang af studerende fra både Det humanistiske
og Det naturvidenskabelige Fakultet, blev der oprettet
endnu et professorat i faget, og laboratoriet blev
i 1962 delt i to administrativt selvstændige laboratorier,
A og B, omend med fælles faciliteter i vidt omfang.
I 1970 flyttedes Gymnastikteoretisk Laboratorium
A og B til det nybyggede August Krogh Institut i
Universitetsparken. Dette betød en længe tiltrængt
fornyelse af de tekniske installationer beregnet til forsøg,
som fx klimakammer og undertrykskammer samt
en nyskabelse i form af et svømmebassin med strømmende
vand til studiet af svømningens fysiologi. Fra
styrelseslovens indførelse (1972) fungerede de 2 laboratorier
som et institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9,7.
Professorer: B. Sal tin og en vakant.
Lektorer: K.Jørgensen, K. Klausen, B. Nielsen,
B.Rasmussen, E. A. Richter, E.Nygaard Jensen
(kombinationsstilling).
Kandidatstipendiat: N. Fallentin, H. Klitgaard.
Forskningsstipendiat: J.Bangsbo, B.Jensen, B.
Kiens.
TAP: Antal årsværk: 8,2.
B. Bolmgren, D.Haugaard, M.Hemmingsen, 1.
Holm, P. Haarbye, H.Jensen, 1. Kring, L. Riis-Jacobsen,
E. M. Skræm, W. Taagerup, M. Vannby.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskning er koncentreret om menneskets
biologi og har en basal såvel som en anvendt fysiologisk
retning. Forskningen omfatter organsystemer
og processer, der er led i ilttransporten (respiration,
kredsløb, muskelstofskifte), varmeregulering,
vand- og ionbalance, samt direkte arbejds- og idrætsorienterede
studier. De regulationsmekanismer, der
ligger til grund for, at mennesket kan opretholde et
konstant internt miljø, er i centrum for laboratoriets
forskningsaktivitet. Disse regulationsmekanismer søges
klarlagt gennem forsøgsmodeller, der udsætter
den menneskelige organisme for forstyrrelser i det interne
og externe miljø, for derigennem at beskrive regulationsmekanismernes
omfang og natur. Undertiden
udføres dyreforsøg, hvor det skønnes nødvendigt
for tolkningen af resultaterne. Som eksempler på sådanne
experimentelt varierende stress faktorer, der
kan kontrolleres under laboratorieforhold, kan nævnes:
Ydre påvirkninger, fx varme, kulde, fugtighed,
høj eller lav iltprocent i indåndingsluften (højdeklima),
ændret virkning af tyngdefeltet eller muskelarbejde,
variation af kosten, endvidere kombinationer af
muskelarbejde med en eller flere af forannævnte ydre
betingelser. Forsøgspersoner af forskelligt køn, alder
og træningstilstand er blevet undersøgt for at få et indblik
i disse variablers betydning for menneskets tilpasningsevne
til omgivelserne. I visse forsøgsmodeller
undersøges virkningerne af ændringer i stofskifte eller
i nervesystemets følsomhed fremkaldt ved indgivelse
af forskellige lægemidler.
De ovenfor nævnte laboratoriemodeller forudsætter
et bredt udvalg af fysiske, kemiske og fysiologiske må888
Universitetets årbog 1987
lemetoder, og på baggrund af disse kan udføres undersøgelser
både i laboratoriet og i felten. Arbejds- og idrætsorienterede
undersøgelser kan eksempelvis dreje
sig om, hvorledes et samspil af muskler fungerer under
tunge løft i en arbejdssituation eller under løb i en
idrætssituation, eller hvorledes stofskifte og muskelkraft
ændrer sig med alderen hos voksne, eller i en population
af børn, der trænes.
Laboratoriet samarbejder med klinisk fysiologiske
og medicinske hospitalsafdelinger, med skoler, erhvervsvirksomheder
og andre institutioner inden for
og uden for universiteterne, foruden at der er et nært
samarbejde med forskellige udenlandske læreranstalter.
Laboratoriets virksomhed omfatter også konstruktion
af mekanisk og elektronisk udstyr til brug ved de
mangeartede undersøgelser.
Laboratoriets arbejdsområder er som nævnt mange.
Mange af aktiviteterne - beskrevet i sidste årbog —
er stadig under bearbejdelse og vil ikke nøjere blive
beskrevet i det følgende. Kun afsluttede eller igangværende
projekter omtales.
1. Muskelstofskifte og muskelgennemblødning
1.1 Undersøgelser over human muskulaturs insulinfølsomhed
efter 7 dages immobilisering
Som opfølgning af sidste års arbejde er insulinfølsomheden
af humane ben blevet undersøgt efter immobilisering
af det ene ben i knæledsbandage i 7 dage. Forsøgspersonerne
anvendte endvidere krykker for at opnå
total aflastning af det ene ben. Ved anvendelse af
den hyperinsulinæmiske, euglycæmiske clamp teknik
samt kateterisering af begge lårvener og en pulsåre
kan de to bens stofskifte nøje kvantificeres under påvirkning
med nøjagtig ens insulinkoncentration. Resultaterne
viser, at 7 dages immobilisering medfører
en lokal nedsættelse af benmuskulaturens insulinfølsomhed.
Sådanne forandringer kan have betydning
for glukosestofskiftet under bl.a. ophold i rummet
hvor lignende aflastning af muskulaturen forekommer
(E. A. Richter, B. Kiens, M. Mizuno, S. Strange).
1.2 Effekten af 10 dages immobilisering på muskelstofskifte
og gennemblødning under arbejde
Dette projekt som anvender samme immobiliseringsprotokol
som ovenfor, blot forlænget til 10 dage, blev
påbegyndt sidste år og er afsluttet experimentelt i år.
Immobiliseringen nedsætter den maximale isometriske
kraft i knæstrækkemusklerne med 20% samt udholdenheden
under hårdt dynamisk arbejde med ca.
35 % når der arbejdes med et ben ad gangen. Til trods
herfor kunne man ikke påvise forskelle i hverken stofskifte
eller kredsløb når de 2 ben arbejdede samtidigt i
60 min på en ikke-udmattende belastning. (E.A.
Richter, B. Saltin, B. Kiens, M. Mizuno).
1.3 Langvarig perfusion af rottemuskulatur med høje
insulin og/eller glukosekoncentrationer
I årets løb har vi videreudviklet perfusionsmodellen til
at kunne fungere i mindst 7 timer. Vi har herved i forsøg
kunnet vise at skønt skeletmuskulatur kontinuerligt
udsættes for maximalt stimulerende insulinkoncentrationer
og rigelig glukose (12mM) så stopper
nettoglykogensyntesen i musklerne efter 3-5 timer.
Dette skyldes dels nedsættelse af glykogensyntase-aktiviteten,
men også i høj grad en nedsættelse af membranpermeabiliteten
for glukose.
Yderligere forsøg har vist, at denne effekt på membranpermeabiliteten
især skyldes at musklerne var
udsat for høj glukose i perfusatet og kun i mindre grad
skyldtes udsættelse for den høje insulinkoncentration.
Med andre ord, udsættelse af skeletmuskulatur for 12
mM glukose medfører i løbet af fa timer udvikling af
en insulinresistent tilstand (E.A. Richter i samarbejde
med B. F. Flansen og S. A. Hansen).
1.4 Betydningen af glukose-fedtsyre cyklus i arbejdende
human skeletmuskulatur
Fra forsøg med perfunderede rottehjerter blev det for
25 år siden vist, at glukoseoptagelse og - oxidation
blev hæmmet ved samtidig tilstedeværelse af frie fede
syrer. Hvorvidt dette også er tilfældet i human muskulatur
under arbejde er aldrig blevet detailleret undersøgt.
Med henblik herpå udførte unge mænd i 60
min dynamiske knæekstensioner med det ene ben efterfulgt
af 60 min på præcis den samme belastning
med det andet ben og under infusion af triglycerid og
heparin. Herved øgedes den arterielle koncentration
af frie fede syrer til ca. det dobbelte af kontrolsituationen.
Stofskiftet i det arbejdende ben kvantificeredes
ved måling af arterio-venøse differencer for en lang
række substrater og metabolitter, udtagning af muskelprøver
samt måling af benets blodgennemstrømning.
De foreløbige resultater synes at vise at øgning
af koncentrationen af de frie fede syrer medfører en
klar ca. 35% reduktion i muskelens glukoseoptagelse,
mens glykogennedbrydningen i muskelen kun
hæmmedes i meget beskeden grad (E.A.Richter,
B. Kiens i samarbejde med M. Hargreaves, H.
Thomsen og H. Sømoed).
1.5 Betydningen af muskelkontraktioner for aktiviteten
af protein kinase C
Frotein kinase C (calcium og fosforlipid afhængig protein
kinase) er et enzym der kun har været kendt siden
slutningen af halvfjerdserne, og hvis rolle i den intermediære
metabolisme ikke er nøjere kendt. Enzymet
beskrives som forekommende dels i en form associeret
til membranstrukturer (den aktive form) dels i en form
opløst i cytosolen (den inaktive form). Aktivering af
enzymet kan således foregå ved en translokation af enzymet
fra cytosolen til membranfraktionen. For at undersøge
om muskelarbejde medfører en sådan transloDet
naturvidenskabelige Fakultet 889
kation undersøgtes enzymets distribution i rotteskeletmuskulatur
i hvile og efter elektrisk stimulation.
Forsøgene viste en klar translokation af protein kinase
C fra cytosolen til membranfraktionen under
elektrisk stimulering. De mulige metaboliske konsekvenser
heraf er dog endnu ukendte (E. A. Richter i
samarbejde med Prof. Michael Clark og Dr. Steven
Rattigan, Hobart, Australien).
1.6 Bestemmelse af anaerob kapacitet - effekt af træning
Hidtil har fortrinsvis mælkesyrekoncentrationer i blodet
efter maksimalt arbejde været anvendt til vurdering
af en persons anaerobe formåen, men der er en del
usikkerheder forbundet ved denne metode.
I de senere år er størrelsen af den anaerobe kapacitet
derfor blevet bestemt ved hjælp af en ny metode,
der måler en persons maksimale iltdeficit.
En del idrætsfolk (i alt 65) inden for forskellige
idrætsgrene har faet bestemt deres anaerobe kapacitet
ved denne metode. Det viser sig, at mellemdistance
løbere kan opnå de største værdier. Desuden tyder
de foreløbige resultater på, at størrelsen af den anaerob
kapacitet er afhængig af, hvor stor muskelmasse
der er involveret i arbejdet. Ved bestemmelser på
roere sås således højere værdier ved roning end ved
løb.
Resultaterne fra forsøg med løbere indikerer, at det
ved træning er muligt at øge den anerobe kapacitet.
Tilsyneladende er det den intensive intervaltræningsform,
der har den største effekt på den anerobe kapacitet
(Jens Bangsbo, Anders Pedersen, Lars Michalsik).
1.7 Knæstrækker muskulaturs anaerobe kapacitet
I de senere år er der (som nævnt) blevet arbejdet med
en metode til bestemmelse af hele kroppens anaerobe
kapacitet. Idéen i metoden er blevet anvendt i et forsøg
med isoleret muskulatur.
Forsøgspersonerne arbejdede med høj belastning til
udmattelse med forsiden af låret i en knæextensions
model. Ved måling af blodgennemstrømning og femorale
arterie-venøse iltdifferencer under submaksimale
og regelmæssigt under supra maksimalt arbejde blev
musklernes iltdeficit (anaerob kapacitet) bestemt. Iltdeficitet
var i størrelsesorden 0.4-0.7 1 »Eq O2« pr. kg
muskel. Før og umiddelbart efter arbejdet blev der udtaget
muskelbiopsier, som bl.a. blev anvendt til at bestemme
muskellaktatakkumulering. Sammenholdt
med laktatfrigørelsen under det supramaksimale arbejde,
blev det fundet at den glykolytiske aktivitet leverer
det væsentligste bidrag til musklens anaerobe
kapacitet. De videre analyser vil give et mere detaljeret
billede af bestanddelene i den anaerobe kapacitet
(Jens Bangsbo, Bente Kiens, Masao Mizuno, Carsten
Juel, Bengt Saltin i samarbejde med P. Gollnick, USA
og T. Graham, Canada).
1.8 Kredsløbsregulering under statisk (isometrisk) muskelarbejde:
Centrale og perifere kontrolmekanismer,
fiberkomposition og elektromyografisk aktivitet
I Årbog 1986 er ovenstående licentiat-projekt detaljeret
beskrevet. Centralt i projektet er måling af interstitiel
(K+) in vivo i intakt human skeletmuskulatur.
Metodisk søges dette løst gennem anvendelse af ionselektive
mikroelektroder. I årets løb er en ny type K+
selektiv elektrode udviklet og afprøvet. En række dyreforsøg
er afsluttet og de første pilotforsøg med måling i
human skeletmuskulatur under voluntær muskelkontraktion
er gennemført (N. Fallentin, vejledt af K.Jørgensen,
og C. Juel, Zoofysiologisk Lab. B).
1.9 Muskelgennemblødning under kombineret ar bejdsog
varmebelastning
Ved fysisk arbejde i varme omgivelser er arbejdsevnen
nedsat. Det ses selv hos veltrænede sportsfolk, når de
konkurrerer under varme klimaforhold. Under varmebelastning
lægges kredsløbet om. Det udpumpede
blod fordeles med en større blodmængde til huden i
termoreguleringens tjeneste, mens der sker reduktioner
i kredsløbet til de indre organer. Vi har i indledende
forsøg bestemt kredsløbet til den arbejdende muskulatur.
Varmebelastning blev fremkaldt ved, at forsøgspersonen
i en dragt beklædt med tynde plastrør fik
dragten gennemstrømmet med varmt vand, 480C
(modsætning til 0oC vand eller ingen gennemstrømning
i dragten). I modsætning til de fleste tidligere undersøgelser
fandt vi ved den direkte måling af blodgennemstrømningen
i det arbejdende ben (cykelarbejde),
at kredsløbet i musklen ikke blev reduceret under
varmebelastning. Temperaturreguleringen (hudkredsløbet)
blev således ofret på bekostning af vedligeholdelse
af kredsløbet til de arbejdende muskler. I de
igangværende forsøg undersøges muskelgennemblødningen
under mere »normale« varmebelastninger,
hvor arbejdet foregår i klimarum ved 40-45° C lufttemperatur.
Vi studerer, om høj muskeltemperatur
gennem hæmmende virkning på metaboliske processer
i den arbejdende muskulatur kunne give en forklaring
på den nedsatte arbejdsevne, hvis kredsløbet,
som det synes i vore indledende forsøg, ikke begrænses
under varmestress. I denne forbindelse ønskes det
yderligere at belyse insulin og katecholaminernes rolle
i reguleringen af glukoseomsætningen i musklerne under
varmebelastning. (B.Nielsen, B. Saltin, E. A.
Richter, G. Savard, B. Kiens).
1.10 Ødempreventive mekanismer ved siddende arbejde
Formålet med dette projekt er at kvantificere de ødempreventive
mekanismer ved at registrere de ændringer
i Starling-kræfterne i underben og fod, der indtræffer
ved overgang fra liggende til helt stillesiddende og derfra
videre til siddende stilling med standardiserede
ben/fod aktiviteter: intravenøse tryk blev målt fra fodryggens
og underbenets vener, blodprøver herfra ana890
Universitetets årbog 1987
lyseres for hæmatocrit, P02, Pco25 pH, laktat, K + ,
Na+ samt kolloidosmotisk tryk. Hudens blodgennemstrømning
måles ved hjælp af Xe-133 udvaskningsteknik.
Arterielt blodtryk, pulsfrekvens, rectaltemperatur
og hudtemperatur på fod og underben
monitoreres fortløbende. EMG afledes fra m. soleus
som indikator for muskelvenepumpens aktivitet i underbenet.
Sammenfattende er målet at forklare den betydelige,
ødempreventive virkning på ben og fødder af selv
beskedne bevægelser, som vi har fundet tidligere
(K.Jørgensen, B. Saltin, P.Sejersen, H. Noddeland,
Oslo, J. Winkel, Stockholm).
1.11 Forandringer i fodens vaskulære volumen og systemisk
plasmavolumen under langvarigt stillesiddende
Metodestudie bl.a. med henblik på at vurdere og
kvantificere eventuelle effekter af varierende temperaturer
i en vand-plethysmograf på målinger af fodens
vaskulære volumen. Forsøgsserie med 8 forsøgspersoner
afsluttet. Ventes publiceret i 1988 (J. Winkel,
Stockholm, H. Noddeland, Oslo, N. Fallentin).
1.12 Reguleringen af lipoprotein lipase aktiviteten i
muskelvæv
For at få kendskab til, hvorledes reguleringen af lipoprotein
lipase aktiviteten (LPLA) i muskelvæv hos
mennesket reguleres, er effekten af insulin blevet undersøgt
ved anvendeldese af den euglykæmiske hyperinsulinæmiske
clamp-teknik.
Ved en øget, men stadig fysiologisk, insulinkoncentration
i blodbanen viser undersøgelserne et signifikant
fald i musklens LPLA. Dette fald er signifikant (r
= 0.97, p < 0.05) korreleret til stigningen i muskelglukoseoptagelse
under insulininfusion. Endvidere findes
det initielle muskel-LPLA at være omvendt relateret
til musklernes insulinfølsomhed (B. Kiens, E. A. Richter).
/. 13 Regulering af kredsløbet under muskelarbejde
I løbet af året er der blevet fokuseret på størrelsen af
den sympatiske nerveaktivitet (SNA) til den arbejdende
ekstremitet ved arbejde med varierende dele af muskelmassen.
Der er øget SNA til både det arbejdende
og det hvilende ben, når kun eet ben er involveret i
arbejdet. På trods af, at SNA er større i det arbejdende
ben end i det hvilende ben, så ses ingen effekt på blodgennemstrømningen
i det arbejdende, men derimod i
det hvilende ben. Tydeligvis har perifere faktorer kontrollen
i den arbejdende ekstremitet. Hvis en større
muskelmasse involveres i arbejdet (2 ben + 2 arme),
øges SNA meget markant, men blodgennemstrømningen
i benene påvirkes ikke, førend iltoptagelsen nærmer
sig maksimal iltoptagelse. Ved hypoxi (~ 11 % O2
i N2) sker en markant øgning af blodgennemstrømningen
ved muskelarbejde med en lille muskelmasse for at
kompensere for det lavere iltindhold i arterieblodet. 1
denne situation bliver SNA endnu mere udtalt, når
armene adderes til benarbejdet. På trods af en markant
stigning i laktat og det lave P02 perifert, forårsager
SNA en stor reduktion i benenes blodgennemstrømning.
P.t. kan resultaterne fortolkes derhen, at
SNA øges med stigende arbejdsbelastning og muskelmassens
involvering i arbejdet. Lokale faktorer, som
forårsager vasodilatation kontrollerer hyperæmien, og
først når den samlede vasodilatation er så stor, at hjertets
pumpekapacitet overskrides, og der er en risiko for
blodtryksfald, har SNA en størrelse, der forårsager vasokonstriktion
(G. Savard, S. Strange, E. A. Richter,
B. Kiens, B. Saltin i samarbejde med P. Wagner,
USA).
2. Fysiologiske reaktioner på ydre påvirkninger
2.1 Betydningen af beklædningens farve (sort/hvid) og
materiale (bomuld/polyester) for varmebelastning under
udendørs arbejde i sollys
Varmeudvekslingen mellem kroppen og omgivelserne
afhænger af temperaturforskellen mellem kroppens
overflade og omgivelserne, d.v.s. luft og flader (vægge,
jord, himmel). Under udendørs forhold kan der udover
den af legemet producerede varme, yderligere tilføres
store varmemængder ved direkte solstråling.
Denne varmebalance er undersøgt for personer, der
cyklede kun iført små hvide shorts. Under de fleste
almindelige sportsudøvelser har udøveren imidlertid
tøj på, også på overkroppen. Denne beklædning vil da
virke bremsende på varmeafgivelse og svedfordampning,
men også bremse for solstrålingen til huden.
Det undersøges, hvorledes beklædningen kommer
til at påvirke varmebalancen under udendørs aktivitet,
og hvilken rolle beklældningens farve (sort-hvidrød)
og materiale (bomuld - polyester) spiller for varmebelastningen.
Det kan få stor betydning for det varmestress,
som sportsudøvere udsættes for ved langvarigt
udendørs aktivitet i varme omgivelser (B. Nielsen).
2.2 Mavetømningshastighed under løb i varme (3Cf) og
kølige omgivelser
Det er for nyligt vist, at mavetømningshastigheden,
der er begrænsende for den væsketilførsel, som kan opnås
under arbejde, er hurtigere ved løb end ved cykling,
den arbejdsform, der har været anvendt ved de
fleste tidligere undersøgelser. Desuden synes omgivelsernes
temperatur at spille ind; varme virker hæmmende
på tømningshastigheden. Der undersøges derfor,
hvor stor mavetømningshastigheden er for vand
og for en ca. 9% glukosepolymer under løb på løbebånd
ved 15° og ved 30° omgivelsestemperatur. Forsøgene
skal danne baggrund for udarbejdelse af en tabel
til brug for langdistanceløbere: På basis af oplysninger
om løbehastighed og omgivelsestemperatur
skal den optimale mængde og sammensætning af væDet
naturvidenskabelige Fakultet 891
sketilskud (fx under et marathonløb) kunne vælges
(B. Nielsen i samarbejde med Henrik Larsen).
2.3 Hypoxi
Resultatbehandlingen fra en undersøgelse af virkninger
af akut hypoxi (2500 m.o.h.) på 22 landsholdsspillere
(fodbold) er færdiggjort i løbet af året, og afrapporteret
i form af foredrag og afhandling (se desuden
Årbog 86) (K. Klausen, J. Bangsbo, T. Bro Rasmussen,
J. E. Larsen).
2.4 Tilpasning til stor højde
I forbindelse med en ekspedition til Mt. Everest, i hvilken
indgik 20 bjergbestigere, er undersøgelser blevet
foretaget ved havniveau og under en 4 ugers periode i
baselejren på 5.300 m over havet. Primært tre problemer
var genstand for undersøgelse: 1. skeletmuskulaturens
tilpasning, 2. hjertefrekvensregulering under
arbejde, og 3. laktatdannelse under arbejde (B. Saltin,
G. Savard, M. Mizuno).
2.4.1 Skeletmuskulaturens tilpasning
Både benenes og armenes muskler mindskedes i tværsnit
under højdeakklimatisering. På muskelfiberniveau
var reduktionen i gennemsnit 15% uden forskel
mellem ekstremiteterne. Dette taler for, at hypoxi per
se er et afgørende stimulus for proteinnedbrydning, og
at brug af muskulaturen ikke påvirker nedbrydningen
synderligt (benene bruges meget ved bestigning af Mt.
Everest fra nordsiden, medens armene bruges meget
lidt). Antal kapillærer pr. muskelfiber var uændret, og
det samme gjaldt musklernes indhold af substrat og
indhold afoxidative enzymer.
2.4.2 Hjertefrekvensregulering under arbejde
Ved langvarigt ophold på stor højde falder den maksimale
hjertefrekvens, men spørgsmålet er, hvad der regulerer
denne omstilling. Vore undersøgelser viser, at
den parasympatiske aktivitet var forhøjet på stor højde,
hvilket markant bidrager til sænkningen af hjertefrekvensen.
Den sympatiske aktivitet til hjertet, der
normalt driver hjertefrekvensen til maksimalt niveau,
var samtidig betydeligt mindsket. Ved at indånde
60% 02 (i N2) kunne lungernes og blodets iltindhold
normaliseres. Dette resulterede i at vagus aktiviteten
til hjertet umiddelbart normaliseredes, og at sympatikus
aktiviteten øgedes. Disse fund taler for, at reguleringen
sker centralt i vasomotor centret. Derimod synes
perifere receptorers antal og følsomhed ikke at være
ændret.
2.4.3 Laktatdannelse under arbejde
Laktatmetabolismen er tydeligt ændret ved ophold på
stor højde. Meget lidt laktat akkumuleres i blodet under
udmattende kortvarigt arbejde. Studierne af skeletmuskulaturen
viste, at glykogen findes lagret, og de
glykolytiske enzymer er uændrede. På trods af dette
produceres ikke nogen mælkesyre ved hårdt cykelarbejde.
Vi kunne vise, at musklerne kan producere
mælkesyre, hvis kun en lille del af muskelmassen er
involveret i arbejdet. Tydeligvis findes der en mekanisme,
som blokerer for normal acceleration af glycolysen,
når en stor del af muskelmassen er involveret i
arbejdet. Hvorfor og på hvilken måde denne regulering
sker, er uafklaret.
3. Ernæring og energiomsætning
3.1 Ernæringsfysiologi
Vore tidligere undersøgelser har vist, at såvel biokemiske
ændringer i human skeletmuskulatur, induceret
ved længerevarende muskeltræning spiller en væsentlig
rolle i reguleringen af lipoprotein metabolismen.
Diæten er en anden faktor, som synes at påvirke lipoproteinprofilen
i blodbanen, men hvorledes diætens
forskellige dele kan indvirke på lipoproteinsammensætningen
(Lp) er uafklaret.
Undersøgelser med det formål at belyse, hvorledes
komplexe henholdsvis simple kulhydrater (CHO) påvirker
Lp sammensætningen og reguleringen heraf er
netop afsluttet. Præliminære data viser, at foruden en
påvirkning af de forskellige lipoproteiner ved indtagelse
af komplexe kulhydrater (35E %) påvirker en sådan
kost endvidere både glucose og fedtsyreniveauet markant
i blodbanen. Det lave glucosesvar, som efter forventning
ses efter få dages indtagelse af komplexe kulhydrater,
forøges markant efter en længerevarende
indtagelse. Insulinniveauet holdes dog uændret. Samtidig
ses et markant højere fedtniveau i blodet under
indtagelsen af komplexe CHO sammenlignet med en
tilsvarende periode, hvor de komplexe CHO er erstattet
med simple (B. Kiens i samarbejde med H.Jensen).
3.2 Diætens indflydelse på idræts præstationer
Et lavere glucose og insulinsvar, som ses i blodbanen
ved akut indtagelse af mange komplexe i forhold til
simple kulhydrater, far en betydning for glycogendeponeringshastigheden
i muskelvævet. Vore igangværende
undersøgelser viser, at ved et stort indtag af kulhydrater
(CHO) (65 E%), hvor den overvejende del
dækkes af komplexe CHO, vil glycogenniveauet i
musklen efter først at være blevet tømt ved cykelarbejde,
først nå op på før-arbejdsniveauet efter 40 timer.
Erstattes de komplexe CHO derimod af simple CHO,
sker genopfyldningen af de ved arbejde tømte glycogendepoter
i løbet af 15-20 timer. Den hurtige absorption
af de simple CHO, bevirker en højere glucosekoncentration,
et højere insulinniveau i blodbanen samt
en forøget transport af glucose ind i muskelcellen, hvilket
kan forklare den hurtigere deponering afglucosen
ved indtagelsen af simple CHO.
Indtagelsen af simple CHO medfører endvidere et
højere og mere varierende energiforbrug i hvile
892 Universitetets årbog 1987
(RMR) end indtagelsen af komplexe kulhydrater.
Dette kan skyldes det højere og mere varierende insulinniveau
i blodet efter indtagelsen af simple CHO,
idet insulin har vist sig at virke aktiverende på det
sympatiske nervesystem og dermed forøgende på
energiforbruget (B. Kiens, E. A. Richter i samarbejde
med H.Jensen).
3.3 Kulhydratrig diæts indflydelse på præsttionsevnen
ved langvarigt intermittent arbejde. Evalueringsmodeller
for fodboldspillere
Et studie med fodboldspilere fra et dansk 1. divisions
fodboldhold sigtede på at belyse to områder.
For det første blev effekten for forskellige kostindtag
i dagene op til en langvarig intermittent test (ca. 17
km) vurderet. De foreløbige analyser viser, at det er af
stor værdi også i intervalidrætter, at indtage en kulhydratrig
diæt, idet udholdenheden forøges.
Det andet formål var at finde frem til fodboldrelevante
testmodeller på bane og i laboratoriet. Til brug
for denne del optog vi spillerne under hele fodboldkampe
på video, der senere blev analyseret i detaljer
ved hjælp af et af os udarbejdet computerprogram.
Observationerne af aktiviteterne under kamp blev
sammenholdt med de forskellige testresultater på bane
og i laboratoriet, hvorved vi fandt frem til en bane
og en laboratorietest, der giver et godt billede af en
intervalidrætsudøvers og specielt en fodboldspillers
præstation under kamp. Der er således skabt et fundament,
som fremtidige undersøgelser kan drage nytte
af. For at undersøge sammenhæng mellem præstationsevne
og musklernes fibertypesammensætning
blev der udtaget muskelbiopsier, der i nærmeste
fremtid vil blive analyseret (Jens Bangsbo, Lene Nørregård,
Finn Thorsøe, Benny Jørgensen).
4. Muskelstyrke, -udholdenhed og træthedsudvikling i
menneskets skeletmuskulatur
4.1 Den paravertebrale muskulaturs fiberkomposition
Vi har tidligere påvist sammenhæng mellem udholdenhedskapacitet
i rygmusklerne og lænde-ryggener.
Endvidere har vi vist, at disse muskler generelt har en
stor udholdenhed. En mulig forklaring på det kan være
musklernes fiberkomposition. Derfor har vi ved
autopsistudier på yngre, pludseligt døde mænd, undersøgt
muskelfibersammensætning af den paravertebrale
muskulatur på 3 forskellige niveauer af lænderyggen.
De foreløbige analyser viser, at musklernes fibertype
er klart domineret af »aerobt arbejdende« muskulatur,
ligesom musklerne er rigere kapillariseret end
ikke posturale muskler (K.Jørgensen, M. Kato, i
samarbejde med Tom Nicolaisen, Rigshospitalet).
4.2 Træthedsudviklingen i elektromyogrammet ved submaximalt
arbejde med lænderygmusklerne
Fortsatte studier. Forsøg med måling ved hjælp af intramuskulære
wire-elektroder er under forberedelse
(K.Jørgensen, C. Krogh-Lund, M. Kato).
4.3 Trcethedsudvikling i lænderyggens muskler under en
arbejdsdag ved 4 forskellige jobtyper (monotont/varierende,
rygbelastende/ikke rygbelastende)
Undersøgelser er gennemført på murere, jord- og betonarbejdere,
maskinarbejdere og automekanikere (ialt
32 personer), der har faet monitoreret elektromyogram
fra lænderyggen. Ligesom deres blodtryk, puls
og subjektive anstrengelsesgrad er registreret i løbet af
dagen. Dataindsamlingen er afsluttet og analyser og
resultatbehandling er igang (K.Jørgensen, B.Jensen,
M. Kato).
4.4 Undersøgelse af lænderygbesvær og lænderygbelastning
hos danske fægtere
(se Årbog 86) Afsluttet og afrapporteret (K.Jørgensen
og 2 specialestuderende).
4.5 Instrumenteret stol til måling af muskelstyrke og
-udholdenhed i skuldermuskleme
(se årbog 86). Resultater fra målinger på stolen (skulder-
løft) er vurderet i forhold til andre målemetoder
(K. Jørgensen, N. Fallentin, B. Saltin i samarbejde
med G. Sjøgaard, Arbejdsmiljøinstituttet).
5. Fysiologisk kvindeforskning
5.1 Energistofskifte hos kvinder
Fortsatte studier af energistofskiftet hos kvinder specielt
med henblik på belysning af forbrug af fedt som
substrat ved muskelaktivitet. Stofskifteparametre er
undersøgt før og efter diætintervention (diæt med højt
fedtindhold). Undersøgelsesgruppen inkluderede
yngre raske kvinder og mænd. Resultaterne støtter
tidligere fund: et relativt større forbrug af fedt som
substrat ved øget energiomsætning hos kvinder end
hos mænd (Else Nygaard Jensen).
5.2 Blodtryk, og blod tryks regulering hos kvinder
Det habituelle blodtryk er lavere hos kvinder end hos
mænd. Ligeledes ses under såvel kontinuerlig som intermittent
muskelaktivitet en mindre blodtryksstigning
hos kvinder end hos mænd. Vi har relateret blodtryksstigning
ved de to ovennævnte aktivitetsformer
til den aktive muskulaturs morfologi (muskelfibersammensætning,
fibertværsnit og kapillarisering). Resultaterne
antyder, at det relative større volumen af
højoksidative muskelfibre hos kvinder kan være medvirkende
årsag til de observerede kønsforskellige blodtryksreaktioner
(Else Nygaard Jensen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 893
5.3 Bibliografi over kvindefysiologi (1980-1987)
Under udarbejdelse (Else Nygaard Jensen).
6. Varia
6.1 Hillerøds projektet
Den 3-årige undersøgelse af virkningen af 5 ugentlige
idrætstimer i skolen på 10-14 årige børns fysiske præstationsevne
er i det forløbne år blevet færdiggjort
med hensyn til alle antropologiske data, kondition,
isometrisk og funktionel muskelstyrke, samt udholdenhed.
Disse resultater er accepteret for publikation
i internationalt tidsskrift i 1988 i form af 2 artikler.
Undersøgelsens resultater er endvidere præsenteret
ved en kongres i Norge (K. Klausen, B. Rasmussen,
B.Schibye).
6.2 Faste
Resultaterne fra projektet til belysning af virkningen
af en 10 dages saftfaste på udholdenheden under dynamisk
muskelarbejde (cykling) er endnu under bearbejdelse.
Arbejdet ventes afsluttet i efteråret 1988
(K. Klausen, B. Schibye).
6.3 Styrketræning
Resultaterne fra en undersøgelse over virkningen af 6
måneders styrketræning med 2 forskellige træningsprogrammer,
på den dynamiske og isometriske muskelstyrke
samt på muskelfiberstørrelse, fiberfordeling
m.v. er under fortsat bearbejdning (K. Klausen,
R Henkel, B. Schibye).
6.4 Maximal arbejdskapacitet hos diabetikere med forøget
renal proteinudskillelse
I samarbejde med læge Tonny jensen, Niels Steensens
hospital og læge Henning Kelbæk, Herlev Sygehus, er
maximal arbejdskapacitet og hjertets slagvolumen
under submaximalt arbejde blevet undersøgt hos patienter
med insulinkrævende sukkersyge og med forskellige
grader af diabetisk nyresygdom. Diabetikere
med meget lidt forøget proteinudskillelse i urinen
(men med i øvrigt normal nyrefunktion) har markant
nedsat maximal arbejdskapacitet i forhold dels til normale
kontrolpersoner, dels til diabetikere med samme
sygdomsvarighed men uden nyrekomplikationer. Under
submaximalt arbejde har diabetikere med nyrekomplikationer
endvidere et markant nedsat slagvolumen
og hjerteminutvolumen. Symptomet abnormt
forhøjet proteinudskillelse i urinen er således også et
symptom på nedsat hjertefunktion under arbejde
(E. A. Richter i samarbejde med Tonny Jensen, Niels
Steensens Hospital og Henning Kelbæk, Herlev Sygehus).
6.5 EDB-undervisningsmateriel
Arbejdet med at udvikle EDB-undervisningsprogrammet
til faget »Idræts« teoretiske del på HF og til
biologiundervisninen i gymnasiet er blevet fortsat.
Programudviklingen er næsten fuldendt og præsentation
af programmet har fundet sted for gruppen af lærere
i gymnasiet. Dette fortsætter i 1988. Målet er at
udvikle et værktøjsprogram, der kan bruges både til
talbehandling og til at opsamle data fra analog digital
konvertere fra forsøgsopstillinger (fysiologi-biologi-fysiskosv.)
(B. Rasmussen).
6.6 Nyttevirkning under arbejde
En undersøgelse af nyttevirkning under løb hos børn
og voksne er igangsat. Undersøgelsen er foranlediget
af tidligere resultater fra »Hillerødsundersøgelsen«,
hvor det viste sig, at børns nyttevirkning ved cykling
var lavere end det ses, når voksne cykler. Den nye undersøgelse
tager sigte på at undersøge om muskel-sene
apparatet er mere eftergiveligt hos børn end voksne.
Undersøgelsen udføres i samarbejde med E. Simonsen
og Mogens Jensen.
Redaktionelle hverv m.m.:
Klaus Klausen er medredaktør af Tidskrift for Idræt
og Scandinavian Journal of Sports Sciences.
Kurt Jørgensen er medlem af en komission under
EF vedrørende »Reduction af lumbar Injury Hazards
at Work« og er ligeledes dansk medlem i en projektgruppe
under Nordisk Ministerråd ved »Yrkesrelaterede
Rorelsesapparat Sjukdommar«.
Flere i staben fungerer som referees for internationale
videnskabelige tidskrifter.
Rejser og inviterede foredrag:
Kurt Jørgensen har været på studierejse i USA og Canada
og har holdt inviterede foredrag ved Boston University,
University of Massachusetts, University of
Vermont, Texas Technical University og Kansas State
University i USA, samt ved University ofWaterloo
og University of Alberta, Canada.
Bodil Nielsen holdt 2 inviterede foredrag ved en
kongres om »Heatstress« i Sydney, Australien.
Erik A. Richter har været på forskningsophold ved
University of Tasmania, Australien og har holdt inviterede
foredrag der samt ved The Garvan Institute,
Sydney, Australien og ved Tufts University, Boston
University, University of Texas, Austin, og University
of Texas, Dallas, USA.
Bente Kiens, Erik A. Richter og Bengt Saltin holdt
foredrag ved Team Danmark-seminar om »Idræt og
Ernæring«.
Birger Rasmussen og Else Nygaard er medlem af
Idrættens Forskningsråd.
Gæster: B. Bigland-Ritchie (USA), D.Costill
(USA), P.Wagner (USA), G. Mateev (Bulgarien),
J. Pastor (Spanien), T.Graham (Canada), J. Benedictsson
(Island), G. Savard (Canada), P. Gollnick
(USA), M. Hargreaves (Australien).
894 Universitetets årbog 1987
Publikationer:
Andersen, L.B., Henckel, R: Maxmial voluntary isometric
strength in Danish adolescenets 16-19 years
of age. European [ournal af Applied Physiologv 56,
s. 83-89, Berlin 1987.
—, Henckel, R, Saltin, B.: Maximal oxygen uptake in
Danish adolesents 16-19yearsofage. Europeanjournal
of Applied Rhysiology 56, s. 74-82, Berlin 1987.
Bangsbo, J., Galbo, H., Kjær, M., Lortie, G.: Role of
hypoxia per se on hormonal responses to dynamic
exercise at simulated high altitude in trained and
untrained man. Journal of Rhysiology 390, s. 126R,
London 1987.
Fox, G., Henckel, R, Juel, C., Falk-Rønne, J., Saltin,
B.: Skeletal muscle buffer capacity changes in standardbred
horses: EfTect of growth and training.
Equine Exercise Physiology. Proceedings of Second
Int. Conf. on Equine Ex. Phys, Fillespie, Robinson
(eds), s. 341-47, Davis, USA 1987.
Galbo, H., Ploug, T., Mikines, KJ., Vinten, J., Vissing^.,
Richter, E.A.: The efTect ofinsulin and contractions
on glucose uptake in muscle. Advances in
myochemistry, G. Benzi (ed ), s. 13-23, London,
England 1987.
Graham, T.E., Pedersen, P.K., Saltin, B.: Muscle and
blood ammonia and lactate responses to prolonged
exercise with hyperoxia. Journal of Applied Physiology
63 (4), s. 1457-62, USA 1987.
Hilsted, J., Richter, E., Madsbad, S., Tronier, B.,
Christensen, N.J., Hildebrandt, R, Damkjær, M.,
Galbo, H.: Metabolic and cardiovascular responses
to epinphrine in diabetic autonomic neuropathy.
New. Engl. J. Med 317, s. 421-26, Boston 1987.
—, Richter, E.A., Madsbad, S., Tronier, B., Christensen,
N.J., Hildebrandt, R, Damkjær, M., Galbo,
H.: Metabolic and cardiovascular responses to epinephrine
in diabetic autonomic neuropathy. New
England Journal of Medicine 317, s. 421-26, USA
1987.
Iwamoto, G.A., Mitchell, J.H., Mizuno,M., Secher,
N.H.; Cardiovascular responses at the onset of exercise
with partial neuromuscular blockade in cat
and man. Journal of Physiology 384, s. 39-47, England
1987.
Jørgensen, K., Winkel, J.: On the bipartite function of
the human soleus muscle. Biomechanics X-A. International
Series on Biomechanics. Volume 6a,
Bengt Jonsson, s. 259-64, Champaign, Illinois
1987.
-, Jensen, B., Stokholm, J.: Postural strain and discomfort
during loading and unloading flights. An
ergonomic intervention study. Trends in Ergonomics/
Human Factors IV, S. S. Asfour, s. 663-73,
Holland 1987.
Sid nu stille - Sider af den siddende arbejdsstillings
biologi. Tidsskrift for Idræt 52:2, s. 52-54, Nyborg
1987.
-, Nicolaisen, T: Trunk extensor endurance: Det ermination
and relation to low-back trouble. Ergonomics
30, s. 259-67, London 1987.
-, Biering-Sørensen, E: Lænderygbesvær og belastning
ved tunge løft. Muskelstyrke og -udholdenhed:
Relationen til lænderygbesvær. København 1987,
28 s.
Kiens, B., Essen-Gustavsson, B., Gad, R, Lithell, H.:
Lipoprotein lipase activity and intramuscular triglyceride
stores afterlong-term hugh-fat and highcarbohydrate
diets in physically trained men. Clinical
Physiology 7, Oxford 1987.
Klausen, K.: Er det værd at træne i MexicoCity? —om
idræt i stor højde. Tidsskrift for Idræt 52 årg., nr. 2,
s. 46-49, Nyborg 1987.
—: Muskelfibrene afgør dine idrætstalenter. I Form 1,
s. 62-65,København 1987.
Kuorinka, L, Jonsson, B., Kilbom, A., Vinterberg,
H., Biering-Sørensen, F., Andersson, G., Jørgensen,
K.: Standardised nordic questionnaires forthe
analysis of musculoskeletal symptoms. Applied Ergonomics
18, s. 233-37, London 1987.
Mikines, KJ., Dela, E, Sonne, B., Farrel, P.A., Richter,
E.A., Galbo, H.: Insulin action and secretion in
man: Effects of difTerent levels of physical activity.
Canadian Journal of Sport Science 12, s. 113-16,
Canada 1987.
Mikkelsen, E, Olesen, M.N.: Idrætsfysiologi - Håndbold.
Stockholm, Sverige 1987, 137 s.
Mortensen, J., Groth, S., Lange, R, Rasmussen, B.,
Larsen, J., Secher, N.H.: Fysisk træningstilstand efter
41 døgns roning på Altanterhavet. Ugeskrift for
Læger 42, s. 2, København 1987.
Nielsen, B.: Does diet-induced thermogenesis change
the preferred ambient temperature of humans? Eur.
J. Appl. Physioc 56, s. 474-78, Vesttyskland 1987.
—: The implications of endogenous versus exogenous
heat loads in stress tolerance. Heat Stress: Physical
exertion and environment. Transactions of the
Menzies foundation. Vol. 14, J. R. S. Hales, D. A.
B. Richards (udg.), s. 173-81, Melbourne 1987.
-: Effects of fluid ingestion on heat tolerance and exercise
performance. Heat Stress: Physical exertion
and environment. Transactions of the Menzies
foundation. Vol 14, J. R. S.Hales, D. A. B. Richards
(udg.), s. 85-92, Melbourne 1987.
-, Savard, G., Saltin, B.: Thermoregulation in hot
environments: Competition between muscle and
skin bloodflow.Man in Stressful Environments.
Thermanal and work physiology, Keizo Shiraki,
Mohamed K. Yousef (eds), s. 115-30, Illinois,
USA 1987.
Ploug, T, Galbo, H., Vinten, J., Jørgensen, M.,
Richter, E.A.: Kinetics of glucose transport in rat
muscle: effects of insulin and contractions. American
Journal of Physiology 253, s. E12-E20, USA
1987.
Det naturvidenskabelige Fakultet 895
Rasmussen, B.: The influence of body size on the evaluation
of result from a PWC170 test in children. 5th
European research Seminar on testning physical
fitness, Council of Europe Committee for the Developmenet
of Sport, s. 78-83, Strasburg 1987.
Richter, E.A., Cleland, RE, Rattigan, S.R., Clark,
M.G.: Contraction associated translocation of protein
kinase C in rat skeletal muscle. EEBS Letters
217, s. 232-36, Holland 1987.
—: Influence of hormones and exercise on metabolism
in isolated muscle. Canadian Journal of Sport Sciences
12, suppl. 1, s. 108-12, Toronto, Canada
1987.
Rowell, L.B., Saltin, B., Kiens, B., Christensen, N.J.:
Is peak quadriceps blood flow in humans even higher
during exercise with hypoxemia? American
Journal of Physiology 251, s. H1038-44, Bethesda,
USA 1986.
Saltin, B.: The physiologial and biochemical basis of
aerobic andanaerobic capacities in man: effect of
training and range of adaptation. Exercise, nutrition
and performance. Proceedings of the 5th Biennial
Conference, PerceRusso, Greg Gass (eds), s.
41-78, Sydney, Australien 1987.
—: Eluid, Electrolyte and energy demands in training
and competition. Exercise, nutrition and performance.
Proceedings of th 5th Biennial Conference,
Perce Russo, Greg Gass (eds), s. 79-90, Sydney,
Australien 1987.
—, Sjøgaard, G., Strange, S., Juel, C.: Redistribution
of potassium in the human body during muscular
exercise: its role to maintain whole body homeostasis.
Man in stressful environments. Thermal and
work physiologi, Keizo Shiraki, Mohamed K. Yousef
(eds), s. 247-67, Springfield, USA 1987.
—, Sjøgaard, G., Strange, S., Juel, C.: Redistribution
on of K in the human body during muscular exercise:
Its role to maintain whole body homeostasis.
Man in stressful environemnts. Thermal and work
physiologi, Keizo Shiraki, Mohamed K. Yousef
(red),s. 247-68, USA 1987.
—: The physiological and biochemical basis of aerobic
and anaerobic capacities in man; effect of training
andrange of adaptation. An Update on Sports Medicine
— Proceedings from the secondScandinavian
Conference in Sports Medicine., S. Mæhlum, S.
Nilsson, P. Renstrom (eds), s. 16-59, Norge 1987.
Fysisk arbejdsevne - Før og nu. Københavns Universitets
Almanak: Skriv-og rejsekalender for 1988,
L. Noval, O. U. Einicke (red.), s. 143-53, København
1987.
—: The Aging Endurance Athlete. Sports Medicine for
the Mature Athlete, John R. Sutton, Robert M.
Brock, s. 59-80, Indianapolis 1986.
Savard, G., Strange, S., Kiens, B., Richter, E.A.,
Christensen, N.J., Saltin, B.: Noradrenaline spill
over during exercise in active versus resting skeletal
muscle in man. Acta Physiologica scandinavica
131, s. 507-15, Stockholm 1987.
-, Kiens, B., Saltin, B.: Limb blood flow in prolonged
exercise: Magnitude and implication for cardiovascular
control during muscular work in man.Canadian
Journal of Sport Sciences 12 (suppl. 1), s. 89-
101, Toronto, Canada 1987.
—, Kiens, B., Saltin, B.: Central cardiovascular factors
as limits to endurance: with a note on the distinction
between maximal oxygen uptake and endurance
fitness. Exercise: Benefits, Limits and Adaptation,
D. Macleod, R. Maughan, M. Nimmo, T.
Reilly, C. Williams (eds), s. 162-80, London 1987.
-, Strange, S., Kiens, B., Richter, E.A., Christensen,
N.J., Saltin, B.: Nordrenaline spillover during exerise
in active versus resting skeletal muscle in man.
Acta Physiologica Scandinavica 131, s. 507-15,
England 1987.
Sjøgaard, G., Savard, G., Juel, C.: Muscle potassium
loss during intermittent exercise. Acta Physiol.
Scand 129, s. 34A, England 1987.
Terrados, N., Mizuno, M., Andersen, H.: Reduction
in maximal oxygen uptake at low altitudes; role of
training status and lung function. Clinical Physiology
5, Suppl. 3, s. 75-79, 1985.
Erik A. Richter
4. Institut for biologisk Kemi A
Historie:
Instituttets historie starter med oprettelsen af Isotopafdelingen
ved Zoofysiologisk Laboratorium i 1952.
Med hjælp fra bl.a. Michaelsen Fondet og Carlsbergfondet
fik afdelingen under professor H.FI.Ussing
stillet lokaler til rådighed i det nye Michaelsen
Institut. Denne bygning var planlagt som et Neurofysiologisk
Institut, og det blev krævet fra de bevilgende
myndigheders side, at der ikke på grund af Isotopafdelingen
måtte ske forøgelse af driftsudgifterne. Disse
måtte derfor erholdes af fondsmidler, hovedsageligt
fra Carlsbergfondet og Eli Lilly Foundation. Isotopafdelingen
varetog også fakultetets undervisning i biokemi
med professor Ussing, der på det tidspunkt var
extraordinær professor i zoofysiologi, som ansvarlig.
Biokemiundervisningen var startet i 1942, hvor antallet
af studerende var steget så meget, at Det lægevidenskabelige
Fakultet fandt det rimeligt, at Det naturvidenskabelige
Fakultet selv overtog undervisningen.
I 1959 flyttede afdelingen som »Institut for biologisk
Kemi« ind i det nye Biologiske Institut i Botanisk
Have, nu med professor Ussing som professor i biokemi.
I 1960'erne steg studentertallet kraftigt, ikke
mindst som følge af at biokemi blev obligatorisk fag på
896 Universitetets årbog 1987
biologistudiet. I 1967 blev instituttet derfor delt, og
Agnete Munch-Petersen udnævntes til ny professor.
Den nye afdeling, Institut for biologisk Kemi B, fik
midlertidigt lokaler i bygningens underetage, indtil
den i 1969 flyttede til Sølvgade 83 i den gamle Polytekniske
Læreanstalt.
Institut for biologisk Kemi A flyttede ved årsskiftet
1971 til de nuværende lokaler på August Krogh Instituttet.
Inden da havde der været flere forgæves forsøg
på at samle biokemien ved fakultetet under samme
tag.
Ved udflytningen delte de to institutter for biologisk
kemi den elementære undervisning, således at B-instituttet
overtog de biokemistuderendes og A-instituttet
de biologistuderendes undervisning i biokemi.
I 1982 blev instituttet administrativt overført fra
Biologisk Centralinstitut til Zoofysiologisk Centralinstitut.
Samtidigt hermed blev Zoofysiologisk Laboratorium
C nedlagt, og en del af staben herfra blev overført
til vakante stillinger ved Institut for biologisk Kemi
A. Professor S. O. Andersen overtog således den efter
professor Ussings afgang ledige stilling.
Ved udflytningen til August Krogh Instituttet flyttede
instituttets øvelseslokaler imidlertid ikke med. 0-
velseskurserne blev afholdt i Sølvgade 83 indtil 1976
og siden i Rockefellerkomplekset. Først i 1986 har instituttet
faet øvelseslokaler på August Krogh Instituttet
ved en rokade, hvorved Genetisk Institut fik øvelseslokaler
i Molekylærbiologisk Centralinstituts bygning.
VIP: Antal årsværk: 13.
Professorer: S. O. Andersen, H. H. Ussing (emer.).
Lektorer; E. K. Hoffmann, V. Koefoed-Johnsen,
P. Kristensen, S. Nedergaard, R. Nielsen, H. Rasmussen,
U. F. Rasmussen, W. Uerkvitz, G. B. Wybrandt.
Adjunkter: B. M.Jørgensen, 1. H. Lambert.
Kandidatstipendiat: H. Bjerregaard.
Fondslønnede VIP: Antal årsværk: 2.
Gæsteforsker: B. Kramhøft (Carlsbergfondet).
Kandidatstipendiat: F.Jessen (SNF).
TAP: Antal årsværk: 7,9.
K. Dissing, I.-L. Føhns, M. Grønlund, E. Storm Hansen,
P. Hansen, B. Hasman, P. Korsgaard, H. Lauritzen,
A. Nielsen, M. Schiødt.
Fondslønnede TAP: B. von Eyben (Carlsbergfondet).
Helga Sørensen (Carlsbergfondet).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning er centreret om biokemiske og
fysiologiske forhold ved den levende celle. Den er nedenfor
opdelt i felterne: 1. Membranbiokemi og transport,
2. mitochondriestofskifte og stofskifteregulering
og 3. proteinkemi og enzymologi.
På den ene side falder en sådan opdeling naturlig,
idet den bl.a. kan begrundes i anvendelsen afforskellige
indfaldsvinkler og tildels også metoder i felterne;
men på den anden side er den kunstig, idet der er betydeligt
fællesskab mellem forskningsfelterne, der således
kan virke inspirerende på hinanden. Membrantransportstudierne
udføres ikke kun inden for de rammer,
som dette område normalt er begrænset af, men
inddrager tillige i meget høj grad aspekter fra de andre
forskningsfelter, navnlig proteinkemi og reguleringsmekanismer.
Tilsvarende inddrager mitochondriestudierne
både fysiologiske og enzymkinetiske aspekter,
og endelig beskæftiger væsentlige dele af det proteinkemiske
felt sig med membranbundne enzymer og
proteiner på cellernes overflader. Bredden i instituttets
forskning er fordelagtig tillige ved at muliggøre en
bredere ekspertise i undervisningsmæssig henseende.
Det vil fremgå af beskrivelsen af forskningsfelterne,
at der anvendes meget forskelligartet forsøgsmateriale,
såsom bakterier, insekters hudskelet og tarm, frøskind,
duehjerter og kræftceller. Valget af forsøgsmateriale
er bestemt af, at visse fænomener bedst studeres
i eet eller nogle fa biologiske systemer. Disse kan
betragtes som modeller således, at de resultater, der
opnås, uanset det anvendte materiale, vil være af generel
betydning for opfattelsen af den levende celles
funktion.
1. Mitochondriestofskifte og stofskifteregulering
Det er et karakteristisk træk ved stofskiftebiokemien,
at den på den ene side beskæftiger sig med store oversigtsmæssige
forhold som feks. stofskiftesystemerne,
og at den på den anden side fordyber sig i detaljer som
feks. de enkelte enzymers egenskaber. Formålet er at
nå frem til en sammenhængende redegørelse for, hvorledes
stofskifteprocesserne forløber, og hvorledes de
reguleres. Nærværende bredere beskrivelse af studiet
af mitochondriestofskiftet bevæger sig også fra det
oversigtsmæssige til det detaljerede, og forskningsgruppens
interesseområder og indsats er så omtalt
i den naturlige sammenhæng. Selvom der næsten
udelukkende arbejdes med hjertemitochondrier, og
beskrivelsen derfor tager sit udgangspunkt i disses
egenskaber, så er mange af de beskrevne forhold dækkende
også for andre typer dyriske væv og for højere
planter.
Mitochondrierne er ca. I /im store partikler, som
findes i alle respirerende celler. De er opbygget af et
indre rum (matrix), en indre membran, et intermembrant
rum og en ydre membran. Mitochondrierne
syntetiserer kun fa af deres egne proteiner; resten syntetiseres
i den øvrige del af cellen (cytosolen) og »importeres
« så af mitochondrierne. Man kan med passende
metoder isolere mitochondrier fra dyriske organer
og planter. Nogle af de isolerede mitochondriers
stofskifteegenskaber tabes på forholdsvis kort tid (timer),
mens andre egenskaber findes bevaret i flere
Det naturvidenskabelige Fakultet 897
dage. Generelt må man dog, i hvert fald med duehjerte
mitochondrier, præparere friske mitochondrier forud
for hver forsøgsserie. Forskningsgruppen har ofret stor
opmærksomhed på præparationsmetodikken og på
den betydning, forsøgsdyrenes tilstand har for de isolerede
mitochondriers egenskaber. Der er bl.a. derved
opnået en meget ren og meget reproducibel præparation.
Den strukturelle adskillelse af mitochondrier og cytosol
i den levende celle modsvares også af en stofskiftemæssig
adskillelse. Mitochondriernes væsentligste
opgave i cellen er at udføre en række oxidationsreaktioner
og at udnytte energien herfra til dannelse af stoffet
ATP (adenosin triphosphat). ATP er det stof, som
praktisk taget alle cellens energikrævende processer
udnytter.
Substraterne for de mitochondrielle oxidationsreaktioner
stammer fra cytosolen, hvor de bl.a. dannes
ved omsætning af de næringsstoffer, der tilføres cellen.
Der er, lidt forenklet, to slags substrater, nemlig stoffer,
som skal omsættes i tricarboxylsyrecyclen, og stoffet
reduceret nicotinamid adenin dinucleotid
(NADH), i det følgende betegnet som externt NADH
for at understrege, at det findes udenfor mitochondrierne.
Tricarboxylsyrecyclen er et stofskiftesystem i
mitochondriernes matrix. Dens substrater bringes ind
i mitochondrierne af specielle transportsystemer, og
den producerer kuldioxid, reduceret flavin og internt
NADH. For at cellens stofskifteprocesser kan fortsætte,
skal det reducerede flavin, det interne NADH og
det externe NADH oxideres. De to førstnævnte stoffer
oxideres i den såkaldte respirationskæde, som findes i
den indre mitochondriemembran. Det er i tilknytning
til respirationskædens reaktioner, at ATP dannes i
den proces, som kaldes den oxidative phosphorylering.
Af energiproduktionens tre stofskiftesystemer, tricarboxylsyrecyclen,
respirationskæden og den oxidative
phosphorylering, er tricarboxylsyrecyclen nu det
bedst afklarede system. Forskningsgruppens interesseområde
er da også i årenes løb skiftet fra denne imod
respirationskæden og den oxidative phosphorylering.
Systemerne kan studeres på intakte, isolerede mitochondrier
eller på komponenter isoleret fra mitochondrierne.
Resultaterne fra de to typer studier skal naturligvis
kunne supplere hinanden, men visse fænomener
kan kun studeres på intakte mitochondrier, ligesom
man kan håbe på, at de resultater, der opnås hermed,
vil have størst relevans for beskrivelsen af mitochondriernes
stofskiftemæssige rolle i cellen. Forskningsgruppen
har derfor foretrukket at arbejde med
intakte mitochondrier, selvom det betyder, at et meget
stort felt, nemlig alle tre systemer, skal dækkes, og at
der kræves avanceret metodik.
Respirationskæden kan anskues på samme måde
som andre stofskiftesystemer. Der kan stilles spørgsmålene:
hvilke komponenter indgår? i hvilken rækkefølge
reagerer de? og hvorledes er deres indbyrdes reaktioner
reguleret? Men respirationskæden har det
særlige, at den er indlejret i den indre mitochondriemembran.
Dette medfører helt specielle forhold,
blandt andet med hensyn til komponenternes ekstraktibilitet
og deres indbyrdes reaktioner. Man har gennem
et meget stort forskningsarbejde påvist enzymerne
NADH dehydrogenase og succinat dehydrogenase,
cytochromerne b, Ci, c, og aas, samt stoffer som ubiquinon
og jern-svovl proteiner. Man har ydermere demonstreret
disse komponenters tilsyneladende organisation
i fire complexer og i store træk etableret komponenternes
reaktionsfølge. Forskningsgruppen har
været i stand til at bidrage til dette ved påvisningen af,
at der findes mindst tre forskellige cytochrom b redox
centre. Tidligere antoges kun eksistensen af to cytochrom
b redox centre, og de mere detaljerede modeller
af respirationskæden baserer sig på denne antagelse.
Det forhold, at der faktisk findes tre centre, og at de
tilsyneladende ikke reagerer i rækkefølge, betyder, at
disse modeller må modificeres.
Som nævnt tidligere oxiderer mitochondrierne ikke
kun reduceret flavin og internt NADH, men tillige externt
NADH. Det er imidlertid almindeligt accepteret,
at NADH ikke kan passere den indre mitochondriemembran,
og der er derfor foreslået en række
komplicerede mekanismer til forklaring af oxidationen
af externt NADH. Måske er nogle af disse mekanismer
aktive i andre organer, men i hjertet og musklerne
synes de ikke at være nødvendige. Forskningsgruppen
har nemlig påvist eksistensen af en speciel
respirationskæde, der er orienteret mod ydersiden
af den indre mitochondriemembran og som meget effektivt
og meget hurtigt oxiderer externt NADH. Dette
system, som kaldes exo-NADH oxidase systemet,
må derfor tillægges en central funktion i hjertets og
musklernes stofskifte, hvilket tillige underbygges af, at
dets aktivitet, i modsætning til det indre systems, med
meget stor sandsynlighed står under hormonal kontrol
og blandt andet påvirkes af dyrets stresstilstand.
Fra biokemiske undersøgelser af isolerede mitochondrier
er der altså opnået resultater, som er relevante
for en række biologiske og medicinske discipliner.
Men exo-NADH oxidase systemet har tillige
egenskaber, der gør det spændende at anvende i studiet
af mitochondriestofskiftet. Komponenterne i dets
respirationskæde reagerer ikke med komponenterne i
den normale, indre respirationskæde, undtagen ved
den komponent, som oxideres af ilt. Til gengæld reagerer
det indre systems komponenter med exo-systemets
komponenter. Denne mærkværdige »pool-opførsel
« studeres stadigvæk på cytochrom b og ubiquinon
niveau. Det må antages, at den på een eller anden
måde kun kan opretholdes, fordi systemerne er indlejret
i en membran, men samtidig viser resultaterne også,
at den gængse opfattelse af respirationskædens organisation
i denne membran er for enkel.
898 Universitetets årbog 1987
Den oxidative phosphorylerings mekanisme er nok
det dårligst afklarede område indenfor mitochondriestofskiftet.
Der er almindelig enighed om, at ATP
dannelsen skyldes, at respirationskæden genererer en
gradient af brintioner over den indre mitochondriemembran,
men de nærmere detaljer søges forklaret
i en række modstridende hypoteser. Respirationskædens
aktivitet medfører som nævnt forbrug af ilt og
dannelse af ATP, og forholdet mellem dannet ATP og
forbrugt ilt, det såkaldte P/O forhold, er en vigtig parameter.
Men P/O forholdet kan beregnes på to forskellige
måder med forskelligt resultat. Ved at undersøge,
hvorledes P/O forholdet, beregnet på de to måder,
afhænger af omstændighederne for mitochondriepræparationen,
er det lykkedes forskningsgruppen
at fastslå hvilken beregningsmåde, der giver fejlagtige
resultater. Resultaterne viser ydermere, at den
mest populære hypotese for den oxidative phosphorylerings
mekanisme (den kemi-osmotiske hypotese) ikke
er fyldestgørende. Til gengæld er resultaterne i
overensstemmelse med en anden hypotese (den lokaliserede
proton hypotese).
Studiet af mitochondriestofskiftet er som antydet
meget metodologisk og instrumentelt orienteret. Dette
betyder nok, at megen tid og opmærksomhed må ofres
på disse forhold, men også at arbejdet har frembragt
en række »biprodukter« indenfor bl.a. elektrokemi,
spektroskopi, analytisk metodik og EDB.
Andre biprodukter har været af pædagogisk art,
nemlig udarbejdelse af teoretiske og praktiske kurser
indenfor biokemisk metodik og stofskiftebiokemi. Det
sidste felt er iøvrigt fornyligt udvidet med et kursus i
ernæring (Ulla F. Rasmussen, Hans N. Rasmussen,
Bo M.Jørgensen).
2. Membranbiokemi og transport
Cellemembranen i pattedyrceller er udstyret med en
række transportsystemer, der har afgørende betydning
for cellens funktion, bl.a. for dens tilpasning til
omgivelserne og for dens reaktioner på ydre stimuli.
Nærværende projekt er sigtet dels på at beskrive reguleringen
af disse transportsystemer og dels på at isolere
selve transportproteinerne og karakterisere disse på
molekylært niveau.
I Universitetets årbog fra 1986 blev der givet en bredere
beskrivelse af dette felt.
2.1 Regulering af cellens vand- og ionindhold
I det forløbne år har arbejdet inden for denne emnegruppe
især været koncentreret om, hvordan de enkelte
K+ og Cl_-kanaler, der findes i cellemembranen,
styres.
2.1.1 Aktivering af adskilte anion- og K+-transportveje
(kanaler)
Det er vist, at cellesvulmning aktiverer både K+-kanaler
og uspecifikke anionkanaler. Disse kanaler aktiveres
også efter en stigning i intracellulært calcium
(Ca2+) og ved tilsætning af leukotrien-D4 (LTD4).
Det er desuden vist, at cellesvulmning ledsages af en
stigning i syntesen af leukotriener, og at hæmning af
leukotriensyntesen med specifikke hæmmere forhindrer
åbningen af kanalerne.
Forsøg med det antipsykotiske farmakon, pimozid,
som vides at hæmme Ca2+/calmodulinaktiverede systemer,
har desuden vist, at det calciumbindende protein
calmodulin er involveret i den Ca2+-inducerede
såvel som i den svulmningsinducerede aktivering af
K+ og Cl_-transportvejene. Derimod er der ved LTD4
aktiveringen tale om en direkte effekt på transportsystemerne,
som ikke involverer calmodulin.
Frigivelsen af arachidonsyre og dets videre metabolisering
til leukotriener i andre cellesystemer vides at
være kontrolleret afCa2+/calmodulin. Det er derfor en
foreløbig arbejdshypotese, at den stigning, der ses i
leukotriensyntesen efter cellesvulmning, er medvirkende
til aktivering af kanalerne.
I forlængelse af dette arbejde er vi i samarbejde med
Lars Ole Simonsen (Zoofysiologisk Lab. B) og Søren
Christensen (Fysiologisk Inst., Århus Universitet)
ved at undersøge, om cellesvulmning stimulerer fosforinositol
secondmessengersystemet. Dette ser i de foreløbige
undersøgelser ud til at være tilfældet, og vor
hypotese er nu, at stimuleringen af dette system fører
til frigivelsen af Ca2+ fra indre depoter, hvorefter
Ca2+-stigningen fører til åbningen af K+- og CT-kanalerne.
lonkanaler er strømbærende, og deres elektrofysiologiske
egenskaber vurderes dels ved måling af membranpotentiale
ved hjælp af fluorescerende prober i
samarbejde med Finn Jørgensen (Fysiologisk Inst.,
Odense Universitet) og dels direkte ved anvendelse af
den såkaldte patch-clamp teknik i samarbejde med
Ove Christensen (Institut for almen Fysiologi og Biofysik,
Københavns Universitet) (B, Aabin, E. K. Hoffmann,
1. H. Lambert).
2.1.2 Aktivering af K+, Cl -co trans port med SHgruppe
aktive stoffer
Såvel i røde blodlegemer som i Ehrlich celler er det
fundet, at det SH-gruppe reaktive stof N-ethylmaleimid
(NEM) aktiverer en normalt inaktiv K + , Cl~-cotransport,
hvilket medfører celleskrumpning som følge
af et nettotab af KC1. Den Na+, CT-cotransport,
der normalt ses efter skrumpning af Ehrlich celler, aktiveres
ikke i nærvær af NEM. Tungmetalsaltet HgCl2
har høj affinitet til SH-grupper. Vi har nu vist, at små
koncentrationer af HgC^ (1mm) forårsager celleskrumpning
som følge af et kloridafhængigt kaliumtab.
HgCl2 aktiverer altså ligesom NEM et K, Cl cotransportsystem.
I modsætning til NEM forhindrer
HgCl2 ikke aktivering af Na+, CL-cotransportsystemet
(E.K.Hoffmann, B. Kramhøft, 1. H.Lambert,
R. Pedersen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 899
2.2 pH-regulering
Vi har arbejdet videre med Na+/H+-udvekslingens
rolle i den cellulære pH-regulering. Vi har beskrevet,
hvordan systemet aktiveres, hvis pH i cytoplasma falder
til under en bestemt pH-værdi. Vi har også vist, at
denne tærskelværdi flyttes i mere basisk retning ved
behandling med kræftfremkaldende stoffer som phorbolestre
eller ved behandling med vækstfaktorer. Vi
har tidligere vist, at CUSO4 hæmmer volumenregulering
efter et hyposmotisk chok. Det er nu vist, at årsagen
er, at CUSO4 initierer en amiloridfølsom influx af
natrium. Sammenholdt med målinger af cellulært pH,
der viser, at CUSO4 medfører en amiloridfølsom alkalinisering
af cytoplasma og en ligeledes amiloridfølsom
udskillelse af syre, viser resultaterne, at CUSO4
primært aktiverer et Na+/H+ exchange system, der
under normale omstændigheder er inaktivt.
Vore resultater viser således, at de to tungmetalsalte
HgC^ og CUSO4 må formodes at reagere med forskellige
transportproteiner i cellemembranen
(E. K. Hoffmann, B. Kramhøft, I. H. Lambert).
2.3 Isolering og funktionel rekonstituering af membranproteiner
med transportfunktion
De væsentligste fremskridt er i år sket inden for isoleringen
afNa+, K + , 2Cl_-cotransportproteinet.
2.3.1 Na+, K+, 2Cr-cotransportproteinet
Vi har ved hjælp af affinitetskromatografi, hvor diuretikaet
bumetanid er bundet til et søjlemateriale, isoleret
to polypeptider, der er involveret i Na+, K + , 2CPcotransport
i Ehrlich celler. Dette transportsystem er
sandsynligvis identisk med det elektroneutrale Na+,
Kf, 2C1 -transportsystem, der findes i den tykke opadstigende
gren af Henle's slynge i nyren. Vi har nu
planlagt at anvende molekylærbiologiske teknikker på
proteinet med det mål at klone »cotransport« genet.
Arbejdet udføres for øjeblikket i samarbejde med dr.
Feit, Leo Pharmaceutical og professor Philip Dunham,
Syracuse, U.S.A. (E. K. Hoffmann, F.Jessen,
P. Kristensen, M. Schiødt).
2.3.2 K+ og Cr-transportproteiner
Arbejdet med isoleringen af disse transportproteiner
udføres sammen med Thomas Zeuthen, Institut for
almen Fysiologi og Biofysik. Proteinerne oprenses ved
hjælp af en furosemidgel (affinitetskromatografi), idet
det er vist, at furosemid hæmmer disse proteiners
funktion. De oprensede proteiner genindsættes i kunstige
lipidvesikler, således at vi kan studere deres funktion,
dels ved elektriske målinger, dels ved måling af
isotoptransport (E.K.Hoffmann, F.Jessen,
M. Schiødt).
2.3.3 Thiolgrupper i membranproteiner
Som beskrevet under 2.1.2 stimuleres en K + , CL-cotransport
af visse thiolreagenser som f.eks. N-ethylmaleimid
(NEM) og mercuriklorid. Vi har vist, at et
polypeptid med en molekylvægt på omkring 36. Da
mærkes med !H-NEM i højere grad end de øvrige polypeptider,
der findes i membranpræparationen. Dette
er interessant, idet et af de polypeptider, vi har isoleret
på bumetanidkolonner, også har molekylvægt i
dette område. Der foreligger derfor den mulighed, at
KCl-cotransporten kan være en variant af NaKCljcotransportsystemet.
Visse resultater tyder på, at oxidation
af thiolgrupper ikke leder til stimulering af
KCl-cotransporten. I de videre studier af systemet
indgår undersøgelse af effekten af non-permeerende
maleimidderivater og en nøjere undersøgelse af mærkningskinetikken.
Til dette formål har vi i samarbejde
med P. Korsgaard bygget en ny mekanisk homogenisator,
som skulle være mere velegnet til små cellemængder
end den sædvanlige nitrogencavitation. Undersøgelsen
af homogenatet og fraktioneringen af det
er for tiden i gang (B. Kramhøft, P. Kristensen, R. Pedersen).
2.3.4 Calciumbindende proteiner
Sammen med Berit Kristensen (ZLB) har vi undersøgt
nogle proteiner fra cytoplasmaet i Ehrlich celler,
som bindes calciumafhængigt til cellemembraner fra
både disse celler og fra røde blodlegemer. Proteinerne
isoleres ved hjælp af inside-out vesikler fra blodlegemer
ved manipulation af calciumkoncentrationen.
Med SDS-elektroforese har vi fundet, at de væsentligste
komponenter har molvægte på 33-37kDa. Isoelektrisk
fokusering under denaturerende betingelser giver
pl'er på 5.4 til 7.3. Disse proteiner fosforyleres ikke.
Ligevægtsdialyse efter Hummel og Dreyer viser, at
proteinerne binder calciumioner. De foreløbige resultater
er fremlagt på møde i Nordisk Forening for Fysiologi
i oktober 1987 (P. Kristensen).
2.3.5 Anionexchange protein fra Tetrahymena pyriformis
Da ciliaten Tetrahymena er nem at dyrke i store
mængder, og den derfor er en god kilde til cellemembraner,
har vi valgt herfra at oprense et protein, der
medierer anionexchange ved irreversibel mærkning af
proteinet med anionexchangehæmmeren DI DS og
påfølgende elektroforese. Disse forsøg vil blive fortsat i
den kommende tid med henblik på nærmere karakterisering
af dette og andre transportproteiner i Tetrahymena
(F.Jessen, B. Kramhøft).
2.4 Volumenregulation og iontransport i epiteler
Fortsatte studier af frøhudsepitelets iontransport og
volumenregulation. Arbejdet er udført med assistance
af laborant Fritze Lind. Det er tidligere vist, at den
indadvendede membran af epitelet besidder anionkanaler,
som normalt er næsten lukkede, men åbnes under
osmotisk svulmning af cellerne og ved elektrisk depolarisation
af membranen. Vi har nu studeret denne
900 Universitetets årbog 1987
transportvej nærmere, specielt med henblik på dens
permeabilitet for forskellige anioner. Det har vist sig,
at transportvejen på mange måder minder om den potentialafhængige
anionkanal i de mitrochondrierige
celler (som har frøhudens eneste gennemgående
transportvej for anioner). Denne undersøgelse er nu
under trykning.
Ved studierne af anionkanalerne anvendtes anionkanalhæmmeren
Indakrinon. Det viste sig nu, at Indakrinon
hæmmer de voldsomme oscillationer af det
transepitcliale potential, som fremkaldes, når Na+ i
ydermediet erstattes med Li+. Det lykkedes nu vidtgående
at forklare disse oscillationer som resultatet af en
meget langsom potentialafhængig åbning og lukning
af kaliumkanaler, og en ret hurtig potentialafhængig
åbning og lukning af anionkanaler i den basolaterale
membran. Lithiums rolle er at hæmme de normale,
ikke potentialafhængige kaliumkanaler. I fortsættelse
af denne undersøgelse viste det sig, at natrium-kaliumpumpen
i frøhuden ikke som man hidtil har troet
kan transportere Li+. Denne ion kan frit permeere ind
i cellerne fra ydersiden gennem natriumkanalerne,
men udøver formentlig en svag, kompetitiv hæmning
af ionpumpen. Derimod aktiverer den en Na+/H+ exchanger
i den basolaterale membran, og denne, der
foretrækker Li+ for H + , vil nu udveksle Li+ i cellerne
med Na+ fra indervæsken. Således forsynes ionpumpen
med Na+, som kører i ring, medens der foregår en
nettotransport af Li+ fra ydervæske til indervæske.
Li+-undersøgelserne er også under trykning
(H. H. Ussing).
2.5 Kaliumtransport i epiteler (frøskind)
I Universitetsårbogen 1985 blev der givet en bredere
fremstilling af dette forskningsfelt. K+-sekretionen via
epitelcellerne foregår ved at epitelcellerne aktivt (via
Na+-K+ pumpen) optager K+ fra blodet. K+ kan forlade
disse celler enten via K+-kanaler til blodet (via
den basolaterale membran) eller til ydermediet via
den apicale membran. Epitelcellerne indeholder altså
K + -kanaler både i den apicale og den basolaterale
membran; den mængde K + , der forlader cellerne via
K+-kanalerne i den apicale membran, er lig med K.+-
sekretionen. K + -sekretionen er under kontrolbetingelser
meget lille. En rationel regulering af K + -sekretionen
via epitelcellerne kræver, at K + -permeabiliteten
af de to membraner enten påvirkes modsat af det samme
signalmolekyle, eller at reguleringen af de 2 membraners
K + -permeabilitet er uafhængig af hinanden. I
en netop afsluttet serie forsøg har jeg vist, at K+-kanalerne
i den apicale membran kan klassificeres som
»inward rectifiers«, medens K+-kanalerne i den basolaterale
membran sandsynligvis hører til gruppen af
Ca^-aktiverede K+-kanaler. K+-kanaler af typen
»inward rectifier« menes at være hæmmet af divalente
ioner (Ca2+ eller Mg2+). Hvis det er tilfældet, vil
man forvente, at et fald i cellens indhold afdivalente
ioner skal forårsage en øget K+-sekretion, idet det bevirker,
at K+-kanalerne i den apicale membran åbner,
medens K+-kanalerne i den basolaterale membran
lukker. Forsøg, vi har udført, antyder, at ændringer i
cellens status af divalente ioner kunne være et af de
signaler, der er ansvarlige for reguleringen af K+-
transporten via epitelcellerne (R. Nielsen).
2.5.1 Salttransport via kirtler (Jrøskind)
Arbejdet med at undersøge, hvorledes saltsekretionen
via kirtler reguleres, er blevet fortsat, og vi har vist, at
den aktive saltsekretion via kirtlerne kan aktiveres ved
at øge cellernes Ca'+-indhold (tilsætning afCa2+-ionophoren
A23187); effekten er dog indirekte, idet vi har
vist, at den Ca'+-inducerede aktivering kan ophæves
ved at tilsætte enten calmodulinantagonisten trifluoperazin
eller phospholipase A2 hæmmeren quinacrine
eller cyclooxygenase hæmmeren indomethacin, medens
arachidonsyre og prostalglandin E2 kan aktivere
processen.
Disse forsøg kan forklares ved hjælp af følgende reaktionsvej:
Enzymet phospholipase A2 aktiveres ved hjælp af et
Ca'>+-calmodulin complex; phospholipasen frigør arachidonsyre
fra cellemembranens phospholipider, som
så via cyclooxygenasevejen omdannes til prostaglandin
E2. Prostaglandin E2 aktiveres så enten direkte eller
via C-AMP åbningen af ionkanalerne i kirtelcellernes
apicale membran (H. F. Bjerregaard, R. Nielsen).
2.5.2 Trijluoperazinstimuleret Naf -transport
I tidligere arbejder (se Årbog 1983-1984) er det vist, at
når Ca-calmodulin antagonisten trifluoperazin (TFP)
tilsættes indersiden, stimuleres den aktive Na+-transport
over frøskindsepitelet via en Ca-afhængig aktivering
af prostaglandin E2 (PGE2) syntesen. Tilsætning
af TFP til ydersiden af frøskindet stimulerer ligeledes
Na+-transporten, men ikke som følge af en forøgelse af
PGE2 syntesen. Mekanismen bag TFP's ydersideeffekt
blev derfor undersøgt nærmere.
Måling af kortslutningsstrømmen (SCC), cellepotentialet
samt Na+ in- og effluxe viser, at tilsætning af
TFP til Ringeropløsningen på ydersiden af frøskindet
stimulerer Na+-transporten som følge af en forøgelse
af ydermembranens Na+-permeabilitet.
Mekanismen bag denne permeabilitets forøgelse
blev undersøgt ved hjælp af hurtig-skift forsøg, effekt
af stigende Na+-koncentration i ydermediet og med
amilorid-hæmning. Flurtig-skift forsøgene viste, at
TFP ophævede Na+-selvhæmningen af Na+-transporten
på samme måde som 2-guanylbenzimidazol
(BIG), der netop er kendt for at stimulere SCC som
følge af en frigivelse af Na+-kanalerne fra Na+-selvhæmningen.
Tilsætning af stigende mængder Na+ til Ringeropløsningen
i yderkarret medførte en hæmning af SCC i
koncentrationsområdet 20-116 mM Na+, som netop
Det naturvidenskabelige Fakultet 901
er det koncentrationsområde, hvor selvhæmningen
ses i hurtig-skift forsøg. Forudgående tilsætning af
TFP kunne ophæve den Na+-afhængige hæmmende
effekt. Disse forsøg tyder på, at TFP - ligesom BIG —
stimulerer SCC ved at frigøre Na+-kanalerne i ydermembranen
fra substrathæmning forårsaget af høje
Na+-koncentrationer i ydermediet.
TFP og BIG påvirker begge amiloridhæmningen
af Na+-transporten ved at øge Na+-kanalernes affinitet
over for amilorid. Disse observationer tyder på,
at affiniteten af amilorid-bindingen til Na+-kanalerne
stiger i situationer, hvor den selvhæmmende effekt
af Na+ ikke er tilstede, d.v.s. ved tilsætning af
BIG, TFP eller en lav Na+-koncentration i ydermediet.
Mekanismen bag disse observationer kan forklares
med følgende model. Na+-kanalerne kan fra ydersiden
reguleres via et bindingssted for TFP, BIG og Na+.
TFP og BIG antages at virke som antagonister for
Na+, således at binding af disse stoffer til reguleringsstedet
fortrænger Na+, hvilket medfører en konformationsændring
af Na+-kanalen, der både øger kanalens
affinitet over for amilorid og Na+. Tilsvarende vil binding
af Na+ til reguleringsstedet bevirke et fald i både
amiloridbindingen og i Na+'s mulighed for at krydse
kanalen, hvilket kan antyde, at Na+ og amilorid har et
fælles bindingssted i kanalen (H.F.Bjerregaard,
R. Nielsen).
2.6 Transport gennem tarmepitel hos larven af den
amerikanske silkesommerfugl, Hyalophora cecropia
Tarmepitelet er kun eet cellelag tykt og transporterer
kaliumioner aktivt fra blodet ud i tarmlumen, uden at
kalium er koblet til natriumtransport, som det normalt
er tilfældet i de fleste dyriske væv.
Tarmepitelet består hovedsageligt af to celletyper,
goblet- og columnaceller, hvor den aktive transport
menes at gå gennem gobletcellerne, medens den passive
kaliumtransport, fra tarmlumen til blod, går gennem
columnacellerne.
I natriumtransporterende væv kender man en del af
egenskaberne af de mekanismer, hvorigennem ioner
kommer ud og ind i cellerne, og det er derfor nærliggende
at prøve, om nogle af disse mekanismer findes i
det kaliumtransporterende væv. I første omgang har
vi undersøgt virkningen af nogle kemiske forbindelser,
der er kendt for at hæmme eller aktivere optagelse eller
udskillelse i natrium-transporterende væv på larvens
kaliumtransport på tarmlumensiden, hvor kalium går
passivt ind i columnacellerne, evt. gennem specifikke
kaliumkanaler.
Indtil nu er der enten ikke fundet nogen virkning,
eller en meget lille effekt, som ikke svarer til virkningen
på kaliumkanaler i natriumtransporterende væv.
Men forsøgene er kun foreløbige, og ikke alle typer kanalhæmmere
er prøvet (S. Nedergaard).
3. Proteinkemi og eniymologi
3.1 Karakterisering af strukturproteiner fra insekters
hudskelet
Projektets hovedformål er at klarlægge det biokemiske
grundlag for biologiske strukturmaterialers egenskaber.
Vi har valgt insektkutikulaen som modelsystem,
idet der her findes strukturer med vidt forskellige egenskaber,
selvom de er bygget op efter samme grundmodel:
lange kitinfilamenter indlejret i en proteinmatrix.
Vi er for tiden beskæftiget med at oprense og karakterisere
proteinerne fra forskellige typer kutikula fra den
store vandregræshoppe, og i nært samarbejde med lektor
Peter Roepstorffs gruppe ved Odense Universitet
har vi efterhånden en del aminosyresekvenser for proteinerne.
I 1987 har vi især satset på oprensning af proteiner
fra vingekutikulaen, da denne må have ganske særlige
egenskaber for at fungere optimalt (lethed kombineret
med styrke og fleksibilitet). Fra den endnu ikke hærdede
vingekutikula har vi opnået 14 oprensede proteiner,
der er blevet karakteriseret med hensyn til aminosyresammensætning,
molekylvægt og ladningsmønster, og
vi er i gang med bestemmelse af aminosyresekvensen
for et afdem. Resultaterne viser, at vingeproteinerne på
forskellig vis afviger fra hovedproteinerne i kroppens
kutikula, selvom de alle tilhører samme proteinfamilie.
Under karakteriseringen af disse proteiner viste det
sig, at deres tilsyneladende molekylvægt afhænger af
den metode, der bruges til bestemmelsen. En detaljeret
undersøgelse ved hjælp af HPLC-gelfiltrering viste,
at dette bl.a. hænger sammen med, at proteinerne
er meget fleksible, så deres volumen er afhængig af betingelserne
i omgivelserne. De har volumenminimum
nær ved deres isoelektriske punkt, og ændringer i ionstyrke
eller tilstedeværelse af organiske solventer påvirker
deres volumen. Disse resultater kan bedst forklares
ud fra den antagelse, at proteinmolekylernes
kæder er helt tilfældigt foldet, og at der derfor ikke forekommer
en veldefineret proteinstruktur; det vil sige,
at den denaturerede tilstandsform er den naturlige for
disse proteiner. Denne mulighed er spændende fra et
proteinkemisk synspunkt, og den kan muligvis forklare
nogle af kutikulaens mekaniske egenskaber, bl.a. de
varierende grader af elasticitet, der kan forekomme.
Et andet aspekt, som vi har arbejdet med, er en sammenligning
mellem kutikulaproteinerne hos to græshoppearter,
vandregræshoppen og ørkengræshoppen.
Mange af proteinerne er identiske eller næsten identiske
hos disse to ikke særligt nærtstående arter, og denne
molekylære konservatisme tyder på, at en meget præcis
proteinsammensætning er påkrævet for at give kutikulaen
dens optimale egenskaber (S. O. Andersen).
3.2 Undersøgelser i hærdnings mekanismen i græshoppers
hudskelet
Kendskabet til insekters hudskelet er en forudsætning
902 Universitetets årbog 1987
for at kunne fremstille velegnede insektbekæmpelsesmidler.
Hudskelettet skal fungere perfekt, for at dyret
ikke skal gå til under hudskiftet. Den nydannede hud
hærdes i løbet afkort tid, til dels ved at diquinon forbinder
sig med protein (evt. også til chitin) og herved
danner tværbindinger. Projektet er videreført med afprøvning
af forskellige homopolyaminosyrer for at
klarlægge, hvorledes diquinoner bindes til proteinet.
Jeg har fundet, at flere aminosyresidekæder kan være
mulige bindingssteder og forsøger nu at finde bindingsmekanismen
(G. B. Wybrandt).
3.3 Enzymologiske og proteinkemiske undersøgelser af
en membranbunden phosphatase/phosphotransferase
fra bakterien Salmonella typhimurium
Enzymets aktivitet er undersøgt i nærvær af forbindelser
med forskellig grad af hydrofobicitet. Det er vist, at
denatureret enzym reaktiveres fuldstændigt af nonioniske
detergenter. Reaktiveringskinetikken er en funktion
af polariteten i disses hydrofile del, idet stigende
polaritet medfører faldende reaktiveringsudbytte.
F.eks. er detergenter afpolyoxyethylen (polyether) typen
mere effektive end de tilsvarende af polyhydroxy
typen. loniske detergenter, hvis hydrofobe del iøvrigt
er identisk med de nonioniskes, reaktiverer således ikke
enzymet. Dette gælder såvel enzymets phosphatase
som phosphotransferase aktivitet.
Phosphotransferase aktiviteten kendetegnes ved,
at organiske hydroxylforbindelser — i stedet for vand
— generelt kan virke som phosphat acceptorer med
organiske phosphatestre som donorer. Det er vist, at
denne aktivitet kan aktiveres selektivt på bekostning
af phosphatasens, afhængigt af hydroxylforbindelsernes
hydrofobicitet. Aktiveringen er forskellig fra
enzymets detergentafhængige reaktivering. Følgende
er vist for monovalente, primære, aliphatiske alkoholer:
Jo større uforgrenet alkylkæde, desto mere
ændres aktiviteten fra overvejende phosphatase
(f.eks. med methanol) til udelukkende phosphotransferaseaktivitet
(f.eks. med 1-butanol). Samtidigt
mangedobles enzymets phosphatdonor-spaltende
aktivitet, d.v.s summen af såvel transferase som
phosphatase aktiviteten. Med de isomere sekundære
og tertiære alkoholer nedsættes, respektive ophører,
transferase aktiviteten på grund af sterisk hindring,
idet aktiveringen af den phosphatdonor-spaltende
aktivitet bevares delvist. Indføres ioniske funktionelle
grupper i alkoholen, ophører såvel transferase aktiviteten
som aktiveringen af enzymet. Indeholder
alkoholen derimod nonioniske funktionelle grupper,
genetableres såvel transferase aktiviteten som aktiveringen,
afhængigt af disses polaritet. Der er tidligere
vist en fysiologisk funktion for phosphatasens
vedkommende. En tilsvarende funktion er ikke fundet
for phosphotransferase aktiviteten (W. Uerkvitz).
Andre faglige hverv:
Poul Kristensen var centralinstitutbestyrer ved Zoofysiologisk
Centralinstitut indtil 1.5.87.
Ulla Rasmussen har været institutbestyrer indtil
1.5.87.
Else Hoffmann er i bestyrelsen for Biologisk Selskab
og medlem af Dansk Nationalkomité for Biologi. Hans
Rasmussen har været i bestyrelsen for Dansk elektrokemisk
Forening, og Ulla Rasmussen er revisor for
Biokemisk Selskab.
Endvidere har Else Hoffmann og Robert Nielsen
deltaget i tilrettelæggelsen af symposiet »Cellular regulation
af transepithelial transport« ved European
Society for Comparative Physiology and Biochemistry
(ESCPB), 9th Conference, København, 16.-21.
august.
Redaktionskomitémedlemmer:
S. O. Andersen er medlem af komitéerne for Insect
Biochemistry samt for Carlsberg Research Communications.
H. H. Ussing er i redaktionen af Journal of Membrane
Biology.
Gæster:
Lic. pharm. Birte Kramhøft arbejder som gæst ved
instituttet på fuldtidsbasis.
Dr. Michelle Coronet, Liége, har været på studieophold
i en måned.
Rejser, kongresser m.m.:
H. H. Ussing har været inviteret foredragsholder ved
International Na, K-ATPase kongres i Århus, ved Alfred
Benzon Symposium om sekretion og ved ESCPBkongres
om transport i celler og epiteler.
E. K. Hoffmann har givet 2 gæsteforelæsninger ved
Pomorska Akademia Medycyna, Szczecin, Polen, og
en gæsteforelæsning ved universitetet i Parma, Italien.
Hun var endvidere inviteret til at holde foredrag ved
XIV Nationale Bioenergetikkongres, Padova, Italien.
Endvidere har instituttets medlemmer bidraget
med 8 posters og 2 foredrag ved internationale kongresser.
Publikationer:
Aabin, B., Hoffmann, E.K.: Inhibition of the volume
and Ca2+ activated Cl transport pathway in Ehrlich
ascites tumor cells. Acta Physiol. Scand 128, 1,
s. 42A, Stockholm 1986.
Andersen, H., Bjerregaard, H.F, Nielsen, R.: Effect of
Protein Kinase C Activator (TPA) on Sodium
Transport and Osmotic Water Transport in Frog
Skin. Acta Physiol. Scand. 129, s. 27A, Stockholm
1987.
Det naturvidenskabelige Fakultet 903
—: Effect of Arachidonic Acid, Fatty Acids, Prostaglandins,
and Leukotrienes on Volume Regulation
in Ehrlich Ascites Tumor Cells. Journal of Membrane
Biology 98, s. 207-21, New York 1987.
Larsen, E.H., Ussing, H.H., Spring, K.R.: Ion Transport
by Mitochondria-Rich Cells in Toad Skin.
Journal of Membrane Biology 99, s. 25-40, New
York, Berlin, Heidelberg 1987.
Nielsen, R.: Effect of Transepithelial Potential on
Ba2+ Blockade of Transepithelial K+ Flux. Acta
Physiol. Scand. 129, s. 13A, Stockholm 1987.
—; Effect of Ba2+ and Furosemide on K+ and Rb +
Secretion and Absorption in Isolated Frog Skin. Acta
Physiol. Scand. 131, s. 221-29, Stockholm 1987.
—: Ca2+ as Regulator of Transepithelial K+ Secretion
in Isolated Frog Skin. Acta Physiol. Scand. 130, s.
723-24, Stockholm 1987.
Roepstorff, P., Sundqvist, B.U.R., Andersen, S.O.:
Application of Plama Desorption Mass Spectrometry
to Molecular Weight Determination of Structural
Protein from Insect Cuticle. Biomedical and Environmental
Mass Spectrometry 13, s. 689-91, New
York 1986.
Ussing, H.H.: Role of Potassium in Epithelial Transport
Illustrated by Experiments on Frog Skin Epithelia.
Current Topics in Membranes and Transport,
Vol. 28, Gerhard Giebisch (ed.), s. 3-17, Orlando,
Florida 1987.
Grith B. Wybrandt
Andersen, S.O., Højrup, R; Extractable proteins
from abdominal cuticle of sexually mature locusts,
locusta migratioria. Insect Biochemistry Vol. 17,
No. 1, s. 45-51, England 1987.
Bjerregaard, H.F., Nielsen, R.: Prosaglandin E2-Stimulated
Glandular Ion and Water Secretion in Isolated
Frog Skin (Rana esculenta). Journal of Membrane
Biology 97, s. 9-19, New York 1987.
-, Nielsen, R.: Effect ofCa2+ on Cl and Water Secretion
from Frog Skin Glands. Acta Physiol. Scand.
129, s. 26A, Stockholm 1987.
Cherksey, B.D., Hoffmann, E.K., Jessen, F, Zeuthen,
T: The K+ and Cl channel protein from Ehrlich
ascites tumour cells under reducing and oxidizing
conditions. J. Physiol. 390, s. 223, London 1987.
Hoffmann, E.K.: Volume Regulation in Cultured
Cells. Current Topics in Membranes and Transport,
Volume 30, R. Gilles, A. Kleinzeller, L. Bolis
(eds), s. 125-80, Orlando, Florida 1987.
Cell Volume Regulation and Anion Transport in a
MammalianCell. (Doktorafhandling). København
1987, 194 s.
Lambert, I.H.: LTD^Induced Cell Shrinkage in Ehrlich
Ascites Tumor Cells. Acta Physiol. Scand. 129,
s. P3, Stockholm 1987.
—, Hoffmann, E.K., Christensen, R: Role of Prostaglandins
and Leukotrienes in Volume Regulation
by Ehrlich Ascites Tumor Cells. Journal of Membrane
Biology 98, s. 247-56, New York 1987.
Det naturvidenskabelige Fakultet 905
Botanik
1. Botanisk have
Historie:
Københavns Universitets 1. Botaniske Have (Hortus
Medicus) blev oprettet ved kgl. skøde og gavebrev af
2. august 1600, beliggende på en grund ved Skidenstræde,
det nuværende Krystalgade, på det tidligere
Zoologiske Museums plads. Der skulle bygges en »Residentz
« i studiegården som bolig for en af professorerne
med et jordtilliggende bestemt til en botanisk have
— »hvorudi kan ympes og plantes synderlige Simplicia
og skal den Professor, som i formeldte Residentze bliver
boende, have Opseende«.
Med oprettelsen af haven bevilgedes ingen midler
til vedligeholdelsen endsige løn til en gartner. Der
skulle gå henved 100 år før en af de kendte tilsynsførende,
Rasmus Caspar Bartholin, stiftede et legat i
1696, hvoraf renterne skulle bruges som tilskudshjælp
til at holde en 'urtegaardsmand'. En af de kendteste
personer fra denne tid, Ole Worm (1588-1654) arbejdede
omkring år 1620 på en reform af den medicinske
og botaniske undervisning og på en rekonstruktion af
den botaniske have, men planerne blev ikke udført. I
1621 overtog han selv ledelsen af den forfaldne have og
indførte et stort antal danske lægeplanter og sjældne
udenlandske arter, takket være hans mange bytteforbindelser
med udlandet.
Virkeligt ordnede forhold for haven blev først muliggjort
i 1769 ved Christian VII's gave på 2.500 daler
til universitetet, hvoraf renten skulle bruges til havens
istandsættelse og dyrkning. Allerede året efter skænkede
kongen en del af Oeder's Botaniske Have ved Amalienborg
til universitetet, da planerne om udvidelsen
af den gamle have ikke blev til noget. I 1778 blev
den 1. Botaniske Have nedlagt.
Christen Friis Rottbol (1727-1797), medicinsk
professor, nåede dog i de sidste år at opføre et
væksthus.
Københavns Universitets 2. Botaniske Have (Oeder's
Have) blev oprindelig anlagt af G.C.Oeder i
1752 på foranledning af Frederik V, nord for Frederiks
Hospital. Amaliegade delte haven i to dele, en vestlig
på 11.106 kvadratalen og en østlig på 24.539 kvadratalen,
som aldrig blev udnyttet. Kun den mindre have
blev nogenlunde færdiganlagt, bl.a. opførtes drivhuse,
og haven åbnedes for publikum 1763. Haven hørte direkte
under kronen indtil 1770, da den blev overdraget
til universitetet.
Havens direktør blev den tyskfødte G.C.Oeder. For
at understrege havens økonomiske betydning udkastede
Oeder den tanke at udgive et billedværk over alle
danske og norske planter. Det blev begyndelsen til
»Flora Danica«. Havens levetid blev kort. Kongen tilbagekøbte
haven i 1778 og skænkede en ny grund til en
botanisk have ved Charlottenborg.
Københavns Universitets 3. Botaniske Have
(Charlottenborg Haven): Planerne til en botanisk have
i slotshaven blev godkendt af kongen den 22. juli
1778. Haven skulle ledes af 2 direktører, 1 valgt fra
universitetet og 1 fra kongen, hhv. C. F. Rottbol og
Th. Holmskjold. I 1817 forandredes havens forfatning,
idet den samlede ledelse gik over til Botanisk
Have med en enedirektør, og med J. W. Hornemann
som den først udnævnte. Havens størrelse var ca. 3
tdr. land, et lavt, vandlidende areal, begrænset af
Charlottenborg, Nyhavn, Mynten og Bremerholm.
Mod Nyhavn opførtes hovedbygningen, som mod
nord rummede Botanisk Museum og tjenestebolig for
havens direktør og den botaniske gartner. I midterbygningens
overetage var havens bibliotek indrettet.
Dette udvikledes senere til Botanisk Centralbibliotek.
Hovedbygningens sydvendte rum benyttedes som
overvintringshus for de 'kapske planter'. Havens første
væksthus, Guiones Koldhus, opførtes 1784. Som
en gave fra kongen opførtes 1803 et halvtagsvæksthus
med 2 afdelinger, hver på 96 m2. Fra 1837 og i de følgende
år opførtes flere nye væksthuse.
Som tilskud til havens drift skaffede man sig indtægter
ved salg af planter og frø, et forhold som var almindeligt
for datidens europæiske botaniske haver. På
professor F. Schouw's initiativ blev al handel i 1841
forbudt og aflønningsforholdene reguleret ved faste
bevillinger.
Charlottenborg Haven blev på flere måder rammen
om en meget frugtbar udvikling. Som vigtige mærkepæle
bør man nævne oprettelsen af de første selvstændige,
botaniske embeder i 1770 som botanisk gartner,
og i 1778 som lektor ansat ved haven. Den første udnævnelse
som lektor faldt på M. Vahl, der havde en
stor andel i flytning af planterne fra Oeders Have til
Charlottenborg Haven og siden indlagde sig store
fortjenester ved revisionen af havens plantebestand.
Med oprettelsen af dette embede blev grundstenen
lagt for plantebestemmelsesembedet, som nu har fungeret
i over 200 år. Ved udnævnelsen af E. N. Viborg,
den 29. september 1797, til ekstraordinær professor i
botanik, markeredes botanikken som en selvstændig
videnskab i Danmark.
Endnu et personnavn bør nævnes, botanisk gartner
F. L. Holbøll, som virkede i haven fra 1793 til 1829. Fra
ham kender vi de ældste håndskrevne bøger over plantesamlingen,
og han startede kort efter sin tiltræden
opbevaring af frø fra hver art i de såkaldte originalposer,
der samtidig tjente som løbende kartotekskort.
1 1839, i Hornemanns sidste år i haven, indførtes
Endlichers system (udgivet 1837-40) efter naturlige
familier, og planterne blev nu nummereret efter Endlichers
slægtsnumre. Nummersystemet er bevaret til i
dag, men man er p.t. i færd med en omlægning til dataregistrering.
906 Universitetets årbog 1987
I tiden 1841-52 var J. F. Schouw direktør, og han
sørgede blandt flere væsentlige forandringer for, at de
årlige frøkataloger fra 1842 udsendtes som ny tryk
hvert år. En betydelig nydannelse var oprettelsen af et
kvarter for danske planter med 570 arter.
Vilkårene i den gamle Charlottenborg Have var
meget dårlige og trange, og fra 1842 og de kommende
år forstærkedes nødvendigheden af en flytning.
Københavns Universitets 4. Botaniske Have (Vold
Haven):
Iflg. Loven om Demarkationslinien af 6. Juli 1867 §
4 bestemtes det, at et areal på indtil 21 tdr. lands størrelse
kunne afstås til anlæg af en botanisk have. Efter
forhandlinger om ejendomsret m.m. bevilgedes der på
finansloven 1871/72 et beløb på 35.000 rigsdaler til et
anlæg af en ny botanisk have på glaciset.
Landskabsgartner H. Flindt udarbejdede planerne
for havens anlæg og terrænets udformning, og slotsgartner
Tyge Rothe og brygger F C.Jacobsen stod
for planlæggelsen af og tilsynet med opførelsen af
væksthusene i årene 1872-74. Efter datidens forhold
var det store væksthuskompleks en imponerende bygning
i støbejern, glas og træ med en grundflade på
2400 m2.
Den 9. oktober 1874 åbnedes haven for publikum,
274 år efter grundlæggelsen af den første 'Hortus Medicus'.
To gange blev havens areal indskrænket på uheldig
vis. 1904/05 blev et areal afgivet til Polyteknisk
Læreanstalt, og i 1955/57 blev et areal bebygget med
Biologisk Institut. Som kompensation for afståelsen til
læreanstalten blev det muligt at leje et areal mod Sølvgade
fra Københavns Kommune den 9. oktober 1905,
mod at haven åbnedes for gennemgang ad hovedgangen
til en låge ved Sølvgade. Det nye areal blev anlagt
som 'Etårigt Kvarter' og senere i 1963 udvidet, og det
rummer en af havens specialsamlinger. Ved havens
jubilæum i 1974 afgav Københavns Kommune en erklæring
om, at arealet fortsat kan lejes og disponeres af
Botanisk Have i årene fremover.
Med al respekt for havens historiske udformning
har man, af hensyn til dens fortsatte drift, været nødt
til at foretage en række forandringer og omlægninger.
Bl.a. træernes vækst har gjort det nødvendigt at flytte
alle bedene fra græsarealerne til samlede kvarterer. En
bedre arbejds- og studieudnyttelse af haven har medført
anlæg af et omfattende stisystem. For at skabe
bedre vækstbetingelser er nye anlæg udført, og store
dele af stenhøjene omlagt.
Havens bygninger og væksthuse var efterhånden så
forældede og tærede, at man i de sidste 20 år har gennemført
en række gennemgribende forandringer. Alle
væksthuse er om- eller nybyggede, og først og fremmest
er det store palmehuskompleks i 1980/82 nyrenoveret.
Nybygget er Arktisk Væksthus i 1959 og 3 nye
forsøgsvæksthuse i perioden 1963/83, det alpine
væksthus i 1973 og et væksthus for koldtempererede
planter i 1980. Alpint væksthus og et forsøgsvæksthus
var en gave fra Carlsbergfondet i anledning af havens
100 års jubilæum.
Den gamle overgartnerbygning blev i 1973/74 ombygget
til havens administrationsbygning, og renoveringen
af palmehuskomplekset medførte dels nybygning
af en varmecentral med arbejdsrum til gartnerne,
dels indretning af Sølvtorvskompleksets maskinhal i
1979/83 til personalerum, værksteder og arbejdsrum
for havens personale som erstatning for de nedrevne
lokaler bag palmehuset, og den nedbrændte barak.
Desuden nyopførtes henholdsvis istandsattes portnerhuset
ved Sølvgade og ved Gothersgade.
Bl.a. på grund af nåletræernes ringe udvikling i byen
besluttede man allerede 1904 at erhverve nogle arealer
i Sorø skovdistrikt til anlæggelse af et pinet og
nogle mindre arboreter, som blev udvidet med Christiansminde
Arboretet i 1971 til i alt 5,4 ha.
Siden 1874 har de botaniske forsøg været udført i
tilknytning til havens formeringsafdeling. Fra 1954
besluttede man at udflytte forsøgsarbejdet, først til Albertslund
og derefter til Højbakkegård i Tåstrup. Arealet
blev senere udvidet og omfatter nu 5,4 ha.
I forbindelse med de øvrige parkfredninger i København
blev der i 1977 udstedt en fredningsdeklaration
for Botanisk Have, så haven ikke længere kan berøves
arealer til bygninger som ikke direkte har tilknytning
til Botanisk Have. Det er fortsat muligt på
afgrænsede arealer at opføre væksthuse og bygninger,
som er nødvendige for havens drift.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5,8.
Lektorer: F Arnklit, K.Dahl, J.Dahl Møller,
J. P. Hjerting, K. Rahn.
Adjunkt: P. Krogstrup.
TAP: Antal årsværk: 45,6.
J.Andersen, KB. Andersen, S. A. Andersen, K. E.
Auvinen, K. Bate, A. F. Borch, K B. Busse, H. E.
Byrgesen, B. Christensen, J. G. Christensen, J. B. de
Krak, H. Rodi Hansen, T. Hinding, R. P. Holst, S. Ishøy,
U. E. Jacobsen, A. C. Jelsgaard, J. H. Jensen,
K. E.Jensen, L.Jensen, G.Johansen, K. S.Jørgensen,
S. E. Kammersgaard, E. Knudsen, A. E. Koch, G. B.
Koch, P. A. Krog Larsen, P. Meyer Larsen, C. Madsen,
A. N. P. Nielsen, C. Nielsen, T. Hovgaard
Nielsen, J. O. Olsen, J. S. Damgård Pedersen, H. Kirkegård
Petersen, K. Hartmann Petersen, V. Petersen,
S. P. Rasmussen, G. Schwab, S. N. Skovsted, B. G. Sørensen,
E. Sørensen, G. Lotrup Sørensen, F. L. L.
Thingvad, P. Velbak, G. Vold.
Lokaleforhold:
Den gamle barak er blevet nedrevet og fjernet. Den
blev for 71 år siden opført til Polyteknisk Læreanstalt
på betingelse af, at den skulle fjernes senest 5 år efter.
Tilladelsen blev imidlertid forlænget, og tilsidst overDet
naturvidenskabelige Fakultet 907
tog Botanisk Have bygningen. I 1970 brændte en del
af den efter et lynnedslag. Manglende genhusningsmuligheder
forsinkede nedrivningen, til forfaldet blev
så fremskredet, at brugsværdien var lig nul.
Under vagtfunktionærernes strejke lukkede man
indgangen ved Sølvgade, og opsynshuset blev flyttet
til indkørslen ved 0. Farimagsgade 2 C, bag Palmehuset.
Her er nu officiel indgang for publikum ligesom
ved Østervoldgade/Gothersgade. Publikum har altid
beklaget sig over, at der ikke var en indgang til haven
ved Palmehuset, og efter at indgangen til selve huset
ved ombygningen blev flyttet om på nordsiden, kunne
man ikke hindre, at publikum benyttede arbejdsindkørslen
fra Farimagsgade. Beklageligvis kan man nu
ikke gå direkte fra Botanisk Have via fodgængertunnelen
til Østre Anlæg, men må gå et kort stykke ad Farimagsgade.
Velux fonden har skænket Botanisk Have penge til
ombygning og indretning af et vævslaboratorium i havens
lokaler. Laboratoriet er beregnet til et projekt om
udvikling af vævskulturer for vedagtige planter (et
samarbejde mellem Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,
Arboretet i Hørsholm og Botanisk Have).
Lokalerne forventes færdige til april 1988. De skal indrettes
på 1. & 2. salen i den tidligere maskinhals nordvestende,
mens stueetagen her senere skal indrettes til
laboratorier fælles for Botanisk Centralinstitut. Botanisk
Haves frørensningsfunktioner i stueetagen og Frilandsafdeling
l's lokaler på 1. sal har man derfor måttet
rømme.
Det har kun været muligt at finde lokaler til disse
funktioner i den tidligere funktionærbolig ved havens
nye Farimagsgade indgang, hvor man havde planlagt
publikumsorienterede funktioner. 1. salen er blevet
indrettet til frørensning. I stueetagen skal både frilandsafdeling
1 og 2 have lokaler, men en istandsættelse
må vente. Halvdelen af etagen er optaget af maskinafdelingen
(nu under fællesområdet). Rektor har meddelt,
at smedene i havens maskinafdeling skal indgå i
fællesområdet og arbejde i et driftsfællesskab med de
tilsvarende grupper ved de andre bygninger i havefirkanten.
Een skal dog stadig tilgodese havens behov for
»institutarbejde«.
Det lykkedes heller ikke i 1987 at fa renoveret de
stærkt forfaldne væksthusene i havens formeringsafdeling
(Hus nr. 18-23). For eksterne midler er Hus 20
blevet indrettet med højtrykståge anlæg og stikkeborde
med undervarme. Disse faciliteter gør det nu muligt,
når de anvendes sammen med plantevækstregulatorer,
at formere flere planter vegetativt end tidligere.
I Hus 18 er gennemtærede bordkonstruktioner blevet
udskiftet og bordene nødtørftigt repareret.
I en af de fire afdelinger i Arktisk Hus er der i sommerens
løb blevet eksperimenteret for at finde mere
økonomiske og rationelle systemer for ventilation og
køling, men af økonomiske grunde må større ændringer
udskydes.
Samlinger:
For at forbedre mulighederne for dyrkning af stenhøjsplanter
er der foretaget en udtynding af busketterne
omkring de store stenhøje. Havens træer har efterhånden
vokset sig så store, at de stjæler en væsentlig del af
det sollys, som skulle komme de lyselskende, alpine
planter til gode. En meget stor Ginkgo biloba på stenhøjen
blev fældet. Om sommeren skyggede den meget,
og om efteråret, når bladene faldt af, begravede de
planterne under sig. Efter fældningen præsenterer
stenhøjene sig langt bedre for publikum.
Alle planter fra det tidligere afskærings- og undervisningskvarter
ved Gothersgade er nu fjernet, og jorden
har ligget brak med henblik på en udnyttelse til
biologisk kvarter og undervisningskvarter for Skoletjenesten.
Et ønske fra Skoletjenesten om at dyrke en
lang række grønsager er blevet imødekommet ved at
tømme 2 bede i 2-årigt kvarter og bruge pladsen til
køkkenhave.
I Tåstrup er der på forsøgsmarken ikke sket store
ændringer. Der er en stigende tendens til at forsøgsprojekterne
flyttes fra marken til bænkpladsen og ind i
væksthusene, hvorfor dele af marken er blevet udlagt
med græs.
I de senere år har haven ført en meget restriktiv politik
ved hjemtagning af nyt plantemateriale. Man har
ønsket at stabilisere havens plantebestand, og kun
supplere op i nødvendigt omfang. I årets løb er der
modtaget 196 portioner frø og 233 portioner planter. I
det internationale frøbytte med andre botaniske haver
og institutioner er der herfra sendt 12.105 portioner
frø til 338 forbindelser. I havens Index Seminum var
opført i alt 4.065 numre, hvoraf som sædvanlig en lang
række er indsamlet i naturen. Blandt indsamlerne af
frø fra naturen må nævnes medlemmer af Nordvestsjællands
naturhistoriske Forening, som siden 1973
hvert år har leveret 3-500 portioner frø; Bjørn Hjorth,
Hortus Botanicus Solroedensis, som ligeledes er en
trofast bidragyder, samt Vilhelm Dalgaard, Arktisk
Station, og Jon Feilberg, som begge har leveret frø fra
Grønland, henholdsvis Disko og Sydgrønland. Årets
ekskursion for indsamling af danske planter og frø gik
til Als. Som sædvanlig deltog Alfred Hansen, Botanisk
Museum, og personale fra havens frilandsafdeling 1.
Ekskursionen foregik 24.-27. august og var begunstiget
af godt vejr, en sjældenhed i denne sommer.
Plantebestemmeren har i årets løb foretaget 470
plantebestemmelser.
Vinteren 86/87 var som sine 2 forgængere både lang
og streng. Det har tydeligt kunnet mærkes på havens
plantebestand, som har lidt meget i de strenge vintre.
Så det galt ud for et år siden for planterne fra den sydlige
halvkugle på friland, så er der nu stort set ikke flere
tilbage. Efter den hårde vinter fulgte så en kølig sommer
med rigelig nedbør. De planter, som havde lidt en
del i vinterens løb, fik herved en god mulighed for at
komme godt igang igen, da der ikke indtraf nogen tør908
Universitetets årbog 1987
keperioder. Det er karakteristisk for året, at der så at
sige ikke har været vandet på friland, undtagen i prydbedene.
Den rigelige nedbør medførte til gengæld en
overfrodighed hos andre planter, og en række grenbrud
på store træer må sikkert tilskrives dette forhold,
samtidig med at der var perioder med kraftig blæst.
En stor Hestekastanie mistede halvdelen af kronen, og
den store Kastanie-Eg, som har været en af havens
seværdigheder på grund af sine lange, vandret udragende
grene, som udsprang fra stammen lige overjorden,
har nu mistet de vandrette grene, som gav den sit
særpræg.
Om den forgangne sommer nu har medført en dårlig
skudmodning hos havens planter, således at de er
ekstra modtagelige for vinterens indgreb, vil tiden vise.
Planteregistrering:
Den højest prioriterede opgave i 1987 var at fa hele
havens plantesamling registreret på EDB, dette er nu
gennemført. Et nyt system er blevet udviklet; det synes
at være hurtigt, fleksibelt og fungere efter hensigten.
Der benyttes 3 personal computere med 40 MB harddisk;
Ajourføring sker ved direkte indføring på hovedmaskinen.
Hver uge overføres rettelserne via back-up
herfra til de to andre maskiner. Opslag i registret, udskrifter
enkeltvis eller i form af lister efter tilgangsnumre,
navne eller voksested i haven kan fas på papir
eller skærm efter behov. Alle ændringer udskrives og
lagres desuden på disketter, så det er muligt at rekonstruere
en plantes historie i haven.
Ved årets slutning er 20.840 »planter« (tilgangsnumre)
registreret i systemet, men visse specialsamlinger,
som f.eks. Thailand-orkideerne eller andre
planter i forsøgsafdelingen er ikke indført. Inkluderes
disse, vil tallet nok komme nær de ca. 25.000, som haven
hidtil har regnet med var i samlingen.
Forskningsvirksomhed:
1. Vilde kartofler
Manuskriptet til bogen »The Potatoes of Bolivia:
Their Breeding Value and Evolutionary Relationship
« er færdiggjort og afleveret til Oxford University
Press og forventes at udkomme engang i sommeren
1988 (J. P. Hjerting).
2. In intro formering af højere planter
Botanisk Have og Botanisk Laboratorium har i 1987
indgået en samarbejdsaftale med Arboretet i Hørsholm
og Havebrugsinstituttet, begge fra Den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole om et projekt vedrørende
udvikling af bioteknologiske vævskulturmetoder for
vedagtige planter. Projektet er en videreførelse af et
forskningsprojekt (SJVF) udført ved University ofCalifornia,
Davis (P. Krogstrup) og omhandler undersøgelser
over basale vækst- og udviklingsprocesser i vedagtige
planter. Disse undersøgelser vil danne grundlaget
for udvikling af bioteknologiske vævskulturmetoder,
som primært skal anvendes i skovtræsforædlingen.
Skovtræer har med deres lange livscyclus og størrelsen
hidtil været et vanskeligt forsknings- og forædlingsobjekt.
Gruppen har af Velux fonden modtaget 2.4 mill. kr.
til opbygning af et komplet vævskulturlaboratorium i
Botanisk Have, hvorfra projektet ledes af P. Krogstrup.
Laboratoriet, som ventes færdigt til april 1988,
vil også stå til rådighed for mikroformering af truede
plantearter og muliggøre etablering af en genbank,
som er baseret på klonmateriale.
Ved velvillig bistand fra Molekylærbiologisk Centralinstitut
og apparaturmidler fra Velux fonden har
det været muligt at påbegynde vævskultur-arbejdet i
sommeren 1987.
2.1 Lys- og elektronmikroskopisk karakterisering af
embryogene og non-embryogene cellelinier i kalluskulturer
af rødgran (Picea abies)
Ved behandling med forskellige vækstregulatorer er
det muligt under samme dyrkningsbetingelser og i
samme genotype at selektere delingsstabile cellepopulationer
(cellelinier) med forskellige fænotypiske karakteristika.
Disse cellelinier adskiller sig ligeledes
med hensyn til morfogenesisk potentiale. Således er
kun en af de identificerede cellelinjer i stand til at danne
somatiske embryoer, d.v.s. kim dannet ved ikkekønnede
processer. Ved anvendelse aflys- og elektronmikroskopiske
samt histokemiske analysemetoder søges
disse cellelinier karakteriseret (P.Krogstrup,
J.Dahl Møller).
2.2 Planteregeneration fra somatisk polyembryogene
cellesuspensioner af rødgran
Ved dyrkning af embryogene cellelinier i flydende kultur
far man en hurtigtvoksende population af embryogene
celler, d.v.s. celler med evne til at danne somatiske
embryoer. Ved udpladning af suspensionen kan
man under særlige kulturbetingelser fa dannet komplette
kim med aktive apikale meristemer. Systemet er
demonstreret i lav frekvens, og der arbejdes på at optimere
delprocesserne. Ved anvendelse af lysmikroskopiske
og histokemiske metoder beskrives ontogenesen
af disse somatiske embryoer fra enkeltceller til komplette
kim (P. Krogstrup, J. Dahl Møller).
2.3 Adventiv skuddannelse i nåleprimordier fra embryonale
skud af adulte rødgran
Udvikling af metoder til isolation og kultur af nåleprimordier
fra embryonale skud af 88 år gamle træer^ I de
isolerede nåleprimordier undersøges effekten ^f substratfaktorer
på skudinduktion og vækstprocesser
(P. Krogstrup).
Det naturvidenskabelige Fakultet 909
2.4 Axillær skuddannelse i mikrostiklinger af rødgran
Forsøg med ontogenesisk foryngelse af apikale skudmeristemer
ved gentagen subkultur samt anvendelse
af vækstregulatorer (P. Krogstrup).
2.5 Mikroformering af udryddelsestruede planter indsamlet
på Mauritius
Arbejde med standardisering af metoder til in vitro
kultur, som kan anvendes når mængden af moderplantemateriale
er begrænset (P. Krogstrup).
3. Revision af slægten Sorbaria
Slægten er asiatisk, hører til Rosenfamilien og nærmest
beslægtet med Spiraea. 10 arter er reduceret til 4,
hvis indbyrdes slægtsskab og udbredelse er klarlagt.
Et manuskript er færdiggjort (K. Rahn).
4. Alliaceae
Et bidrag om denne familie (løgfamilien) til Kubitski
(ed.): The Families and Genera of Vascular Piants er
næsten færdigt (K. Rahn).
Anden virksomhed:
Formidlende virksomhed:
Den strejke, som lammede mange af landets museer
fra 1. april til 18. august, ramte også haven hårdt.
Takket være, at tre af de ansatte i opsynet var tjenestemænd,
kunne den ene indgang dog holdes åben en del
af tiden, men kun fra 8.30 til 16.00, som om vinteren.
Botanisk Haves PR-udvalg har i årets løb planlagt
og koordineret en række arrangementer af formidlende
karakter.
I det lille udstillingslokale bag Palmehuset blev i
perioden 15. februar til 8. marts afholdt en udstilling
med titlen: »Sydeuropas orkideer«.
Initiativet til udstillingen kom fra gartnerformand
Keith Bate, som i Alpin Afdeling dyrker disse særprægede
orchideer, som publikum normalt ikke har lejlighed
til at se. Udstillingen viste desuden eksempler på
symbiotisk orkideformering, som er et forskningsområde
ved Botanisk Laboratorium. Kunstmaler Bent
Johnsen udstillede endvidere sine akvareller af orchideer
fra middelhavslandene.
I perioden 15. maj til 9. oktober havde Botanisk
Museum og Botanisk Have sat »Grønlands planteverden
« i fokus. Arktisk Hus blev ved den lejlighed åbnet
for publikum, som der kunne se mange grønlandske
planter i blomst. Endvidere blev grønlandske planter,
som dyrkes på friland, forsynet med oplysende tekst.
Desværre var Botanisk Have netop i denne periode
ofte lukket på grund af strejke blandt opsynspersonalet.
I samarbejde med Dansk Orkide Klub, vistes i perioden
12. december 1987 til 12. februar 1988 i udstillingslokalet
en udstilling med titlen. »Orkideer fra natur
til kultur«, som illusterede alle faser i denne historie.
Der blev vist eksempler på, hvad man kan dyrke i
vindueskarmen, og på hvorledes man ved krydsning
har frembragt smukke sorter. Udstillingen blev illustreret
aftegner Bente Pedersen. Verdensnaturfonden
og Regnskovsgruppen Nepenthes deltog med plancher.
Til udstillingen: »Det grønne guld«, som blev vist
forskellige steder i alle de nordiske lande, deltog Botanisk
Have med en del fotografier af forskellige vedsorter,
optaget i scanningelektronmikroskop.
Botanisk Have har også i år haft stor succes med
udgivelsen af nye plakater. Tre nye er udgivet i 1987,
alle er af tegneren og botanikeren Kirsten Madsen.
Plakaternes motiver er vidt forskellige: en særpræget
orkide, Brassavola perrinii, en frilandsplante ved
navn Crinum X powellii, som hører til Amaryllisfamilien,
og endelig en udstillingsplakat med motiv fra
Grønland. Publikums interesse for køb af souvenir i
form af plakater eller postkort med motiver hentet fra
planteverdenen er langt større end forventet.
Botanisk Skoletjeneste har haft undervisning af 89
klasser med 4479 elever i 1987. Eleverne har under
deres besøg benyttet sig af havens og husenes plantesamling
som studiemateriale. I skolernes efterårsferie
benyttede skoletjenesten sig af havens udstillingsbygning
til en mini-udstilling om farvning med planter og
tilhørende farve-værksted. I denne uge blev der også
arrangeret 3 daglige rundvisninger i væksthusene.
Service ydet til gennemførelse af andre institutters undervisning
og forskning:
Undervisning:
Fra forsøgsmarken i Tåstrup er der til Botanisk Laboratoriums
undervisning leveret ca. 150 urteagtige og
30 træagtige arter, alle i klassesæt.
Planterne blev sået på forskudte tidspunkter eller
nedskåret til remontering, for at de kan have den rette
udvikling, når de skal bruges i undervisningen.
Der er fra andre dele af haven leveret afskåret plantemateriale
til følgende undervisning:
Botanisk Skoletjeneste 32 arter. 270 stk.
Botanisk Laboratorium 167 arter. 6744 stk.
Farmaceutisk Højskole 12 arter. 300 stk.
Kgl. Vet. og Landbohøjskole 45 arter. 90 stk.
Folkeuniversitetet 21 arter, 180 stk.
Anden botanikundervisning.
forskning og plantetegning 73 arter. 193 stk.
lait 350 arter. 7777 stk.
Forskning:
1. Botanisk Laboratorium
1.1 I lighed med tidligere år er omfattende samlinger
910 Universitetets årbog 1987
af græske og tyrkiske planter blevet dyrket på forsøgsmarken
i Tåstrup og ved forsøgsafdelingen ind mod
Botanisk Laboratorium i forbindelsen med projekterne
Græsk Bjergflora og Flora Hellenica. De senest tilkomne
stammer fra frø og løg, indsamlet af K. I. Christensen,
K. Bruhn Møller og A. Strid i foråret og sommeren
1987. Fixering, kromosomtælling, fotografering,
presning m.v. er fortsat rutinemæssigt. Se videres
under instituttets beretning (K.I.Christensen,
P. Hartvig, A. Strid m.fl ).
1.2 I forbindelse med et licentiatprojekt om slægten
Crataegus (hvidtjørn) dyrkes forskellige taxa, dels fra
Grækenland, dels fra Danmark og Sverige med henblik
på kromosom-undersøgelser (K. I. Christensen).
1.3 I forlængelse af den nu publicerede revision af
Bjærgfyr-komplekset dyrkes flere provenienser af
Bjærg- og Skovfyr på forsøgsmarken i Tåstrup med
henblik på undersøgelse af kromosomer og kemiske
indholdsstoffer (monoterpener m.v.) (K.I.Christensen).
1.4 I Arktisk Hus dyrkes flere arter af familien Compositae
(Kurvblomstrede), især af slægterne Arnica og
Erigeron. Dette materiale skal indgå i en ontogenetisk-
embryologisk undersøgelse sammen med andet
materiale fra Botanisk Have af denne familie (K. Engell).
1.5 Polygonum viviparum fra forskellige lokaliteter,
talrigst i Grønland og Færøerne, dyrkes i Arktisk Hus
til morfologisk-embryologiske undersøgelser (K. Engell).
1.6 I tilknytning til Triticeae-projektet (byg, hvede,
rug og deres vilde slægtninge) har Signe Frederiksen
og Ole Seberg dyrket forskellige arter til brug for biosystematiske
undersøgelser. Projektet udføres i nært
samarbejde med prof. R. v. Bothmer (Sveriges Lantbruksuniversitet)
og prof. N.Jacobsen (KVL). lait er
500 indsamlinger i kultur. Samlingen anvendes i forbindelse
med krydsningsforsøg, der er koncentreret
omkring dels enårige Triticeer (S. Frederiksen) dels
sydamerikanske arter af Elymus og Agropyron (O. Seberg).
Et udvalg af naturindsamlinger skal på længere
sigt opformeres, og frømaterialet overgå til Nordisk
Genbank. Foreløbig er ca. 20 kollektioner af slægten
Taeniatherum opformeret (S. Frederiksen).
1.7 Arbejdet med arktiske arter af slægten Festuca
(Svingel) er fortsat. Materialet indgår i en cytotaxonomisk
undersøgelse af de arter, der står den holarktiske
F. brachyphylla nær (S. Frederiksen).
1.8 I forbindelse med undersøgelsen af tribus Mutisieae
(i Kurvblomst-familien) er dyrkningen af slægterne
Gerbera, Leibnitzia og Mutisia fortsat, idet kromosomtællinger
er udført af laboranter på Botanisk
Laboratorium. En række andre slægter søges spiret,
især fra frø indsamlet af O. Seberg på dennes tur til
Sydamerika i januar-marts 1987 (H. V. Hansen).
1.9 I Botanisk Haves forsøgsvæksthus dyrkes en samling
af glucosinolat (sennepsolieglucosid)-holdige
plantefamilier, bl.a. Capparidaceae (Kapersfamilien),
Caricaceae (Melontræfamilien), Moringaceae og
Batidaceae, som anvendes til sammenlignende anatomisk/
cytologiske undersøgelser og til kemiske analyser
(L. B.Jørgensen).
1.10 I forbindelse med studier af afrikanske skovtræer
og Flora of Etiopia projektet dyrkes en samling af epifytiske
orkideer fra Etiopien og Somalia (F. N. Rasmussen).
1.11 I forbindelse med Flora of Thailand projektet
dyrkes en større samling levende orkideer, der studeres
taxonomisk (G. Seidenfaden). Denne samling benyttes
også til undersøgelser af blomsterudviklingen
in vivo og in vitro (F. N. Rasmussen) og reproduktionsbiologi
(B.Johansen). Et arbejde om orkideernes
vegetative arkitektur (slægten Eria) er afsluttet i 1987
(T.F.Andersen, B.Johansen, I. D. Lund, F.N.Rasmussen,
1. Sørensen). Både tropiske, mediterrane og
danske orkideer fra de levende samlinger formeres in
vitro, dels asymbiotisk til undersøgelse af frøkvalitet
efter eksperimentelle krydsninger, dels symbiotisk ved
hjælp af mykorrhiza-svampe. Der arbejdes med at rationalisere
den symbiotiske formeringsmetode, der
kræver et indgående kendskab til plante - svamp forholdets
dynamik, men som til gengæld giver mulighed
for at producere orkideer mere effektivt.
Parternes specificitet og samlivets afhængighed af
fysiske faktorer undersøges (H. Rasmussen, T. F. Andersen,
B.Johansen).
1.12 Botanisk Haves samling af enkimbladede planter
benyttes til studier af bladets meristemer, specielt
epidermis' differentiering og mønsterdannelse
(H. Rasmussen).
1.13 Væksthusforsøg med den tropiske rodfrugtslægt
Pachyrhizus, som hører til Ærteblomstfamilien, er
udvidet med yderligere materiale fra forskellige internationale
og nationale landbrugsforsøgsstationer.
Det omfatter nu samtlige tre dyrkede og to vilde arter.
Både vilde såvel som dyrkede varieteter af den
hyppigst dyrkede art er repræsenteret. De inter- og
intraspecifikke krydsningsforsøg er fortsat. Det første
frømateriale fra F2-generationen er høstet. Blomstringen
søges fortsat synkroniseret ved hjælp af kortdagsbehandling
i Botanisk Haves væksthuse (M.Sørensen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 911
2. Institut for økologisk Botanik
2.1 På forsøgsmarken i Tåstrup dyrkes Geranium sessiliflorum
for at kunne eksperimentere med sammenhængen
mellem antallet af pollenkorn på støvfangene,
antal spirede pollenkorn og antal modne frø, samt om
der er selektion under pollenrørets vækst ned gennem
griflen. I samarbejde med Hans Erik Svart Madsen
dyrkes Armeria maritima på forsøgsmarken for at
kunne foretage krydsningseksperimenter til belysning
af, om en bestemt moderplante vælger hvilke pollenkorn,
der skal befrugte ægcellen i frøanlæggene (Marianne
Philipp).
2.2 I Arktisk Hus dyrkes planter af Equisetum arvense
fra forskellige voksesteder ved Godhavn, Grønland,
under ens forhold, med henblik på at undersøge, hvorvidt
morfologiske og fænologiske forskelle mellem
planterne er bestemt af kårene, eller om de er genetisk
bestemte (P. Milan Petersen).
Publikationer:
Arnklit, F.; Index Seminum Hortus Universitatis
Hauniensis Anno 1986. Index Seminum Hortus
Universitatis Hauniensis Anno 1986, s. 57-(-IV,
København 1987.
Krogstrup, P: Formation of adventitious buds in needle
primordia isolated from embryonic shoots of
adult Picea abies. Biologia Plan tårum 29 (6), s. 437-
44, Prag 1987.
Møller, J.D.: Træets struktur. Træ og metal.Turisthåndbogen
1987, Henning Dehn-Nielsen, s. 3-15,
Århus 1987.
—: The Botanical Gardens in Copenhagen. Network af
Botanic Gardens, M. P. Nayar, s. 36-38, Calcutta
1987.
Olsen, O.; Elliottia racemosea Eli. Opdaget-Glemt-
Genfundet. Dansk dendrologisk Årsskrift Bd. VI 3,
s. 178-88, København 1987.
—: Botanischer Garten der Universitåt København.
Botanische Garten Mitteleuropas 2 K-Z Geschichte.
Technische Einrichtungen. Anlagen. Sammlungen
und Aufgaben, F. Ebel, F. Kiimmel, C. Beierlein,
s. 111-17, Halle 1986.
K. Rahn
2. Botanisk Museum
Historie:
Botanisk Museum er udgået fra Botanisk Have (oprettet
ved skøde af Christian IV 2.8.1600), hvorfra de
konserverede samlinger i tidens løb er udskilt som museum
(herbarium). Indtil havens flytning fra Nyhavn
til dens nuværende beliggenhed opbevaredes samlingerne
i særlige værelser i havens direktørbolig. Ved
anlægget af den nye have opførtes 1876-77 museumsbygningen
ved havens hovedindgang. Museet havde
status som underafdeling af Botanisk Have, et forhold
der bevaredes helt frem til 1970. Først da blev museet
et selvstændigt institut under Botanisk Centralinstitut.
I 1977 knyttedes Botanisk Museum nærmere til Zoologisk
og Geologisk Museum samt til Botanisk Have
og Botanisk Centralbibliotek, idet der udstedtes fælles
»Regler for de naturvidenskabelige museer under
Københavns Universitet«. Gennem disse pålagdes det
Botaniske Museum at etablere offentlige udstillinger.
Grundet mangel på plads, personale og penge var det
dog ikke muligt at effektuere disse. Samme år oprettedes
KPM, Konsistoriums permanente museumsudvalg,
et kontaktorgan mellem konsistorium og museerne
samt mellem museerne indbyrdes.
Med vedtagelsen af den nye museumslov i 1984 blev
museets stilling som et af landets 3 naturvidenskabelige
centralmuseer slået fast. Sammen med Zoologisk
og Geologisk Museum vælges en repræsentant til Statens
Museumsnævn.
I 1984-85 overflyttedes en stor del af Botanisk Museums
samlinger fra Gothersgade 130 til nyindrettede
herbariemagasiner i Sølvtorvskomplekset. Det medførte,
at også de tilbageblevne herbarier fik tålelige
pladsforhold. Desværre opnåedes denne forbedring på
bekostning af en yderligere geografisk opsplitning, der
vanskeliggør det daglige arbejde.
I juni 1985 overflyttedes det botaniske lokalitetsregister
fra Landbohøjskolen, og i december 1985 blev
skoletjenesten en realitet ved ansættelse af en pædagogisk
medarbejder. Skoletjenesten fungerer som et
samarbejde mellem museet. Botanisk Have og Københavns
Kommune. I 1986 påbegyndtes offentlige
udstillinger.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12,9.
Professor; R. Dahlgren (død 14/2).
Lektorer: B. Fredskild, I.Friis, A.Hansen, B.Hansen,
C. Hansen, E. S. Hansen, H. Knudsen, J. Lewinsky,
G. S. Mogensen, R. Nielsen.
Kandidatstipendiat: C. Bay.
Forskningsstipendiater: D. F. Boesen, J. Feilberg,
T. Læssøe, P. Wind.
TAP: Antal årsværk; 11,8.
J.Andersen, T. Augsburg, E. Brokmann, H.Clasen,
R. Frostig, L. Fugmann, B. Hammer, A. Hansen,
B. Hansen, A. Risbjerg Jensen, G.Jensen, K.Jørgensen,
B. Kjær, J. Knudsen, O. Lansø, A. Pedersen,
S. Toubro, B. Wennerwald.
Som følge af de besparelser, der blev pålagt universitetet
i 1985 og den deraf følgende plan for reallokering af
912 Universitetets årbog 1987
personale inden for de botaniske institutter for at minimere
antallet af fyringer, har museet i årets løb faet
tilført to lektorer fra undervisningsinstitutterne. Lektor
Ib Friis overførtes pr. 1 .juli fra Botanisk Laboratorium
for at indtræde i den ledigblevne stilling efter lektor
Anne Fox Maule, der gik på pension den 1 .januar
1986.
Lektor Ruth Nielsen overførtes pr. 1. september fra
Institut for Sporeplanter for at indtræde i den ledigblevne
stilling efter lektor J. B. Hansen, der gik på
pension den 1. marts 1987.
Forskningsvirksomhed:
Botanisk Museums forskning er i vid udstrækning relateret
til de videnskabelige samlinger. Et af hovedområderne
er herbarietaxonomi, dvs. beskrivelse og klassifikation
af plantegrupper, i stor udstrækning baseret
på herbariemateriale. Målet er en entydig navngivning
af enhederne i en nærmere defineret gruppe, og
resultatet er et nødvendigt redskab for kommunikation
ikke alene blandt taxonomer, men også blandt
morfologer, anatomer, økologer, plantegeografer, fytokemikere
o.m.a. Som inden for andre videnskaber er
det også for botanikken af største betydning at vide, at
der tales om samme ting. Dette gælder ikke mindst for
de mere anvendte grene såsom skovbrug, landbrug og
medicinalindustrien samt for miljøsektoren. Når de
enkelte enheder, taxa, er blevet fastlagt, følger naturligt
undersøgelser af deres indbyrdes slægtskabsforhold,
deres udbredelse samt om muligt deres udviklingshistorie.
Ved museet arbejdes der for tiden mest
med systematiske undersøgelser af mere afgrænsede
gruppers taxonomi. Her falder arbejdet groft set i 3
kategorier: monografier, revisioner og florabidrag.
Som monografi betegnes en alsidig og udtømmende
bearbejdelse af en plantegruppe, oftest en slægt eller
i sjældnere tilfælde en familie, i hele dens kendte
udbredelsesområde. Ud over de data, der indsamles
fra materialet ved direkte observationer, gøres brug
af relevante oplysninger fra litteraturen og fra egne
studier af gruppens anatomi, morfologi, cytologi, palynologi,
økologi og chorologi. Jo flere data, der peger
i samme retning, jo sikrere bliver konklusionen. En
gennemarbejdet monografi med mange henvisninger
til basismaterialet holder sin videnskabelige værdi i
mange år.
Revisionen adskiller sig fra monografien ved at være
af mere begrænset omfang. Enten behandles kun planter
fra et bestemt geografisk område eller kun en del af
en slægt. Basismaterialet må dog stadig være omfattende,
da revisionen ellers bliver af ringe værdi.
En flora er et bestemmelsesværk, der omfatter alle
arter i en given plantegruppe, feks. svampe, i et defineret,
geografisk område. Den er af stor praktisk betydning
og ofte baseret på ovennævnte monografier og
revisioner. I forbindelse med udarbejdelsen af en flora
udfærdiges ofte en checkliste, dvs. en oversigt over
samtlige artsnavne rapporteret fra det behandlede
område. En sådan liste er ofte udbygget med righoldige
litteraturangivelser, ligesom der angives, hvilke
navne forfatteren anser for gyldige.
1. Overordnede systematiske undersøgelser
1.1 »Families and genera of vascular piants: Monocotyledones
«
Dette internationale projekt med deltagelse af 50 botanikere
fra hele verden har ligget stille det meste af 1987
efter professor R. Dahlgrens død. Arbejdet er nu reorganiseret
således at R Goldblatt, St. Louis, USA, er
eneredaktør indtil sommeren 1988, da Finn Rasmussen,
Botanisk Laboratorium, træder ind i redaktionen.
Forskellige praktiske og økonomiske forhold omkring
projektet bestyres fra museet.
2. Taxonomiske revisioner og revisions lignende arbejder
2.1 Blomsterplanter
2.1.1 Revisionen af de sydøstasiatiske slægter indenfor
familien Acanthaceae er fortsat. Målet er at opnå
en forståelse af slægternes indbyrdes relationer og at
tilvejebringe et materiale, som på længere sigt skal udnyttes
til udarbejdelse af »Flora of Thailand« og »Flore
de Cambodia, du Laos et du Vietnam« samt »Flora
Malesiana«. En artikel om en ny sektion af Justicia,
sect. Grossa, er trykt og en revision af slægten Thysanostigma
afsluttet (B. Hansen).
2.1.2 Revisionen af slægter i tribus Sonerileae indenfor
familien Melastomataceae er blevet fortsat. Hovedvægten
har været lagt på slægten Phyllagathis,
der er vidt udbredt i SØ-Asien og Malesien (C. Hansen).
2.1.3 En revision af slægten Pilea i Afrika og på Madagascar
er næsten afsluttet.
Studier over slægtsafgrænsningen inden for Nældefamilien
(Urticaceae), med specielt henblik på slægterne
i den gamle verdens troper, er påbegyndt med en
analyse af blosterstrukturen (1. Friis).
2.1.4 Revisionen af de thailandske orkideer er fortsat.
Manuskriptet til bind 14 af serien er under trykning,
omfattende 59 slægter. Manuskriptet til det 15 og afsluttende
bind er under udarbejdelse med en revision
af slægten Paphiopedilum, samt plantegeografiske aspekter
af thailandske orkideers udbredelse, metodeafsnit
o.l. foruden tilføjelser og rettelser til de tidligere
bind.
I samarbejde med botanikere i Kew udarbejdes en
revideret udgave af R. E. Holttum: »Ihe Orchids of
Malaya«.
En revision af orkideerne i Laos, Campuchea og
Vietnam er under forberedelse (G. Seidenfaden).
Det naturvidenskabelige Fakultet 913
2.2 Mosser
Revisionen af slægten Orthotrichum i Sydamerika er
afsluttet. Det høje artsantal og den store morfologiske
variation inden for de sydamerikanske taxa understøtter
formodningen om, at slægtens oprindelsessted skal
søges i dette område.
I fortsættelse af ovenstående arbejdes med en revision
af Orthotrichum på Hawaii, hvorfra kun 6 arter er
kendt. Med øernes isolerede beliggenhed og forholdsvis
lave alder vil en afklaring af arterne og deres slægtskabsforhold
kunne tjene til at belyse arternes evolution
og spredningspotentiale (J. Lewinsky).
2.3 Alger
Et arbejde om grønalgen Stromatella monostromatica's
morfologiske variation, som har begrundet en ny
slægtsopfattelse blandt denne gruppe grønalger, er afsluttet
og ved at blive skrevet sammen (R. Nielsen).
2.4 Svampe
2.4.1 En revision af slægten Barkhat (Hohenbuehelia)
i Europa, omfattende ca. 20 arter, er afsluttet og
forventes sammenskrevet i 1988 (S. Elborne).
2.4.2 En revision af de slørbærende arter af slægten
Tåreblad (Hebeloma sect. Hebeloma) med ca. 16 arter
i Skandinavien er afsluttet (J. Vesterholt).
2.4.3 En revision af Stødsvampene (Xylaria) i Amazonas-
området med specielt henblik på Ecuador forventes
afsluttet i 1988.
For tiden arbejdes der med karakterer opnået ved
dyrkning af andre slægter indenfor familien Xylariaceae
samt undersøgelser i scanning-elektron-mikroskopet.
Denne del af arbejdet foregår i Liverpool i
samarbejde med A. Whalley (T. Læssøe).
3. Floraer og checklister
3.1 Blomsterplanter
3.1.1 En behandling af familien Balanophoraceae til
»Flora del Paraguay« er afsluttet (B. Hansen).
3.1.2 Slægterne Aschistanthera, Campimia, Kerriothyrsus
og Polannammia er revideret som starten på
en revision af familien Melastomataceae til »Flore du
Laos, du Cambodge et du Vietnam« (C. Hansen).
3.1.3 Afsnittet om orkideer i K.M.Matthew (ed.):
»The Flora of Pulney Hills« er under udarbejdelse
(G. Seidenfaden).
3.1.4 Arbejdet med et manuskript omhandlende Nældefamilien
(Urticaceae) til »Flora ofTropical East Africa
« er afsluttet med undtagelse af illustrationsmaterialet
(1. Friis).
3.1.5 Et manuskript omhandlende Amaranthfamilien
(Amaranthaceae) til »Flora de la Provincia de San
Juan« (Argentina) er afsluttet.
Et manuskript til slægterne Pfaffia og Amaranthus
(Amaranthaceae) til »Flora del Paraguay« er under
udarbejdelse.
Det tredie bidrag til en serie studier over sydamerikanske
Amaranthacéer er under udarbejdelse med beskrivelse
af en ny slægt Quaternella og af nye arter af
slægterne Gomphrena og Pfaffia (T Myndel Pedersen).
3.2 Mosser
3.2.1 Arbejdet med »Illustrated Moss Flora of Arctic
North America and Greenland« er fortsat. Hæfte 3 er
udkommet og hæfte 4 forventes trykt medio 88. Manuskripterne
til hæfte 5 og 6 forventes afsluttet i første
halvdel af 88. Floraen udarbejdes af 24 bryologer fra 8
lande under redaktion fra museet, hvor også prikkort
og illustrationer til de enkelte arter udarbejdes.
En tidligere påbegyndt checkliste over Grønlands
mosser er under færdiggørelse (G. S. Mogensen).
3.2.2 Arbejdet med en færøsk mosflora er fortsat. I
takt hermed er publiceret nye fund samt korrektioner
til en tidligere udsendt checkliste (J. Lewinsky).
3.3 Lichener
En revision af slægterne Gyalecta, Gyalidea, Sagiolechia,
Catapyrenium, Placidiopsis og Caloplaca i
Grønland er afsluttet i samarbejde med en række inden-
og udenlandske kolleger og publiceret eller under
publicering.
En revision af slægten Hundelav (Peltigera) i Grønland
er under udarbejdelse i samarbejde med O. Vitikainen,
Helsinki (E. S. Hansen).
3.4 Svampe
3.4.1 Et manuskript til de nordiske skørhatte (Russula)
med ca. 130 arter er udarbejdet til floraen »Nordic
Macromycetes«. Floraen udarbejdes af ca. 45 mykologer
fra 8 lande og redigeres fra museet i samarbejde
med L. Hansen (Inst. f. Sporeplanter).
Størstedelen af floraens bind to (hatsvampene) foreligger
i 2. korrektur, mens store dele af første bind endnu
mangler. Floraen forventes publiceret i 1988
(H. Knudsen).
3.4.2 En revision af Ridderhatfamiliens (Tricholomataceae's)
godt 100 arter i Grønland er startet med henblik
på en kommende grønlandsk storsvampeflora
(S. Elborne).
3.4.3 En revision af en underslægt af slørhatte (Cortinarius
subgen. Dermocybe) med 8 arter i Grønland er
afsluttet i samarbejde med K. Høiland (Oslo) og under
trykning.
914 Universitetets årbog 1987
En revision af Vokshattefamilien (Hygrophoraceae)
medca. 16 arter i Grønland er under udarbejdelse
i samarbejde med E. Arnolds (Wijster) (T. Borgen).
3.4.4 En revision af de grønlandske poresvampe o.l.
(Aphyllophorales) med godt 100 arter er næsten afsluttet
(K. Hauerslev i samarbejde med J. H. Petersen,
Årh us).
4. Plantegeografi og udviklingshistorie
4.1 Arbejdet med Grønlands plantegeografi er fortsat
med indsamling af blomsterplanter i Vestgrønland
mellem 68° og 70oN (Arfersiorfik, Qeqertarssuatsiaq,
Disko, Nugssuaq). Lektor Knud Jakobsens store, efterladte
samlinger er nu for størstedelens vedkommende
interkaleret i herbariet, og der er udarbejdet
udbredelseskort for 90 af de ca. 400 arter der er kendt
mellem 62o20' og 740N (B. Fredskild).
4.2 En plantegeografisk undersøgelse i Nordgrønland
er fortsat med kortlægningen af karplanterne nord for
740N. Desuden indgår en undersøgelse af vegetationens
opbygning samt en sammenligning med vegetationsforholdene
i andre højarktiske egne (C. Bay).
4.3 En sammenfatning af tidligere arbejder om grønlandske
mosser med plantegeografiske, taxonomiske,
biometriske og historiske problemstillinger er under
udarbejdelse (G. S. Mogensen).
5. Floristiske undersøgelser
5.1 Blomsterplanter
5.1.1 En artikel om vegetationen i det sydligste Somalia,
der henføres til den floristiske region »Zanzibar-
Inhambane«, strækkende sig fra det sydlige Somalia
til Natal, er under udarbejdelse (I. Friis).
5.1.2 De floristiske undersøgelser af de Kanariske
Øer (Fuerteventura), de græske, østægæiske øer (Mytilini)
og Azorerne (S. Miguel, Terceira, Faial, S.Jorge,
Pico) er fortsat.
Den floristiske undersøgelse af danske planter er
fortsat med indsamlinger på Ærø, Als og i Himmerland
(A. Hansen).
5.2 Mosser
Et studium af det atlantiske mos Glyphomitrium daviesii
har vist, at det på trods af et meget stort spredningspotentiale
har en udbredelse, der er begrænset,
formodentlig af klimatiske faktorer som nedbør og vintertemperaturen
(J. Lewinsky).
5.3 Alger
En bestemmelsesnøgle til små, marine grønalger fra
danske farvande er under udarbejdelse (R. Nielsen).
5.4 Lichener
Der arbejdes på en afhandling om Thules
(Qaanaaq's) lichenflora i relation til et antal økologiske
parametre. Materiale fra indsamlinger i Nordøstgrønland,
især Scoresbysund, er ved at blive bestemt
og vil derefter indgå i en lignende afhandling
(E. S. Hansen).
5.5 Svampe
5.5.1 En gennemgang af de 33 arter af Vokshatte
(Hygrocybe) i Danmark er afsluttet og trykt (D.
Boertmann).
5.5.2 En årsrapport over svampeårets forløb bl.a.
med fænologitabeller for 119 danske svampe er publiceret
i samarbejde med P. G. Sørensen.
En mindre rapport over en svampeekskursion til
Kaukasus i Sovjetunionen er publiceret (H. Knudsen).
5.5.3 En artikel om 5 poresvampe, som er nye for
Danmark, er publiceret i samarbejde med J. H. Petersen
(J. Vesterholt).
5.5.4 En omfattende økologisk-taksonomisk undersøgelse
af storsvampene i to nordjyske klitområder er afsluttet.
149 arter blev registreret på 16 permanente
prøveflader og svampenes relation til planter, jordbundsforhold
og meteorologiske faktorer blev undersøgt.
I et tillæg er der udarbejdet en liste over 357 arter
af danske klitsvampe med angivelse af deres udbredelse.
Arbejdet er udført som en specialerapport, der senere
vil blive publiceret i uddrag (S. Elborne).
6. Palæontologiske undersøgelser
I de løbende studier over vegetationens udvikling i
Grønland siden sidste istid er der udarbejdet et pollendiagram,
dækkende hele tiden fra isen forsvandt fra
øen Qeqertasugssuk i den sydøstlige del af Disko bugt.
I sommerens løb blev der boret i en ny sø på øen
Qeqertarssuatsiaq syd for Egedesminde nær yderkysten,
og en analyse af borekernen er påbegyndt
(B. Fredskild).
7. Projektorienterede undersøgelser
7.1 En oversigtsartikel omhandlende vegetationsfredning
i Sudan, Ethiopien, Djibouti og Somalia er
udarbejdet i forbindelse med den 10. kongres for medlemmer
af »International Association of Botanical
Gardens« (I. Friis).
7.2 En undersøgelse af verdens nordligste moskusoksepopulations
fourageringsstrategi og aktivitet er afsluttet
og under sammenskrivning i samarbejde med
D. R. Klein (Alaska). Den botaniske del omfatter undersøgelser
af vegetationstyperne og den del af biomassen,
som er tilgængelig for moskusokserne. De vigDet
naturvidenskabelige Fakultet 915
tigste fødeplanters næringsindhold og fordøjelighed
undersøges. En sammenligning med tilsvarende undersøgelser
i Alaska, Canada og Østgrønland vil
klarlægge, hvordan Nordgrønlands (Peary Lands)
moskusokser er tilpasset dette biologisk ekstreme område
(C. Bay).
7.3 De økologiske studier over plantesamfundene i
Sydgrønland i relation til faregræsningen er afsluttet
og under sammenskrivning (J. Feilberg).
7.4 I samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen er foretaget
en registrering af ekstremrigkær over det meste
af landet som led i et naturovervågningsprogram.
Ud fra ældre botanisk-topograflske undersøgelser er
en række ledearter udvalgt og deres lokaliteter opsøgt
for at undersøge denne stærkt truede naturtypes aktuelle
forekomst. Rapporten er under trykning
(P.Wind).
7.5 For Miljøministeriet er der udført en kortlægning
af ekstensivt udnyttede naturtyper (strandenge, ferske
enge og overdrev- i forbindelse med marginaljordsproblematikken
(L. Emsholm).
8. Historie
8.1 Et manuskript om den dansk-norske botaniker
Martin Vahl (1749-1804) er udarbejdet. Hovedemnet
for artiklen er Vahls betydning for udviklingen af typebegrebet
i systematisk botanik (I. Friis).
8.2 Martin Vahls folioværk »Symbolae Botanicae« IIII
(1790-94) indeholder intet register. I forbindelse
med en planlagt faksimileudgave af de tre bind udarbejdedes
et udvidet og kommenteret indeks med angivelse
af Vahls bevarede materiale, hvoraf en stor del er
typeeksemplarer, og dets påskrifter. Af økonomiske
grunde standsede udgivelsen efter første bind, og manuskriptet
er nu under omarbejdelse til en selvstændig
publikation (A. Fox Maule).
8.3 I samarbejde med L. Døssing (Nykøbing F.) er
udarbejdet og trykt en artikel om den internationalt
kendte, danske amatørmykolog F. H. Møller
(H. Knudsen).
8.4 Kompileringen og registreringen af den danske
botaniske litteratur i 25 året 1960-84 er fortsat sammen
med årene 1985-1987 (A. Hansen).
Museumsvirksomhed:
Et meget vigtigt led i de museumsansattes arbejde består
i forvaltning af de videnskabelige botaniske samlinger,
således at disse til stadighed er opbevaret og
registreret i overensstemmelse med international
praksis. Nyt materiale erhvervet ved bytte, som egne
indsamlinger eller gaver samt i sjældnere tilfælde ved
køb søges hurtigst muligt gjort tilgængeligt for forskere
i ind- og udland. Det betyder, at planterne skal klæbes
op, sorteres systematisk og lægges på plads i herbariet
i et rimeligt tempo. Den stadige beskæring af
museets TAP-stab og medhjælpssum vanskeliggør
dette arbejde.
Et stort antal planter sendes hvert år som lån til
botanikere i ind- og udland til brug for deres videnskabelige
arbejde. Ligeledes hjemlånes et stort materiale.
Dele af museets samlinger bliver således stadig revideret
med omplaceringer til følge.
I 1987 indgik 19.666 planter til museet. Af disse udgjorde
egne indsamlinger 4.748, 9.619 blev modtaget
som gaver, 4.481 ved bytte med udenlandske institutioner
og 818 blev indkøbt bl.a. fra vanskeligt tilgængelige
egne i Sydamerika.
Museets samlinger omfatter nu 2.205.187 eksemplarer.
Af særlig betydning er museets righoldige samling
af typeeksemplarer, dvs. planter, som er anvendt
ved den første gyldige beskrivelse af en art, og som
knytter et bestemt navn til denne. Samlingernes størrelse
og antallet af typer gør museet til et vigtigt dokumentationscenter
inden for botanikken.
Fra udlandet har været hjemlånt 5.284 planter fordelt
på 112 lån hovedsageligt til danske forskere. Af
museets samlinger har 8.707 planter fordelt på 208 lån
været udlånt overvejende til udenlandske forskere.
Udstillinger:
Museet har i 1987 vist udstillingen »Grønlands planteverden
«, et fælles arrangement med Botanisk Have.
Udstillingen gav et indblik i floraens historie gennem
de sidste 250 år, af udforskningen og det deraf følgende
floraarbejde, der i vid udstrækning finder sted på museet.
Den berettede om de enkelte plantegrupper og
deres tilpasning til livet højt mod nord og til helt specielle
substrater. Skoven i fortid og nutid var også omtalt.
Udstillingen var planlagt til at være åben i tiden
15. maj-23. august, men på grund af den langvarige
strejke blandt vagtpersonalet i Botanisk Have forlængedes
den til 25. oktober og indgik hermed som en del
af Botanisk Skoletjenestes efterårsarrangement. Besøgstallet
på 8.249 blev noget lavere end for de foregående
udstillinger. Dette skyldes uden tvivl strejken,
som afskar publikum fra at besøge museet i sommerperioden.
Weekenderne i efteråret var stadig pænt besøgt
- når vejret vel at mærke var godt.
Til verdens-frimærkeudstillingen »Hafnia 87« i
Bella-Centret i dagene 16.-25. oktober leverede museet
to plancher omhandlende henholdsvis Iris spuria og
Dactylorhiza purpurella samt rosen »Dronningen af
Danmark« og Rhododendron impeditum. Desuden
udlåntes frysetørret materiale af to svampe.
Botanisk Skoletjeneste:
Skoletjenesten har udbygget samlingen af AV-midler
og andre faciliteter i skolestuen. Antallet af undervis916
Universitetets årbog 1987
ningstilbud og arbejdsark er blevet forøget og spænder
nu over flere emner. Til lærernes orientering er der
udarbejdet en samlemappe.
Skoletjenesten har i årets løb været besøgt af 89
klasser, desuden har der været en række rundvisninger
for ikke-skole grupper.
Der har været afholdt lærerkursus i brug af byens
parker i biologi-undervisningen, og gennem Biologisk
Samling har skoletjenesten deltaget i projektet »Børn
og Miljø« i Vestskoven. Skoletjenesten har også været
involveret i arbejdet med etablering af en bygård i
samarbejde med U. Didriksen, Zoologisk Have. I
samarbejde med Botanisk Have er der udarbejdet et
undervisningsforløb til udstillingen »Orkideer, fra
natur til kultur«.
I skolernes efterårsferie blev der i lighed med 1986
arrangeret rundvisninger, aktivitet med farvning med
planter og tilhørende udstilling samt aktivitetsrum
med bl.a. fletning med pil (B. Garbers).
Udgiver- og redaktionsvirksomhed:
Fra Botanisk Museum udsendes undertiden exsiccater
som bytte til andre institutioner. Det drejer sig om
helt identiske sæt af herbarieplanter. Hvert taxon er
nummereret, og planter med samme nummer stammer
fra samme kollektion. Exsiccater udgør således
vigtigt referencemateriale. For tiden udsendes grønlandske
karplanter. (B. Fredskild), mosser (G. S. Mogensen
i samarbejde med W. C. Steere, New York) og
lichener (E. S. Hansen).
Følgende medarbejdere deltager i udgivelsen af nationale
eller internationale tidsskrifter: D. F. Boesen er
teknisk redaktør af »Nordic Journal of Botany«.
I. Friis er medlem af redaktionen for »Nordic Journal
of Botany« og medlem af redaktionskomiteen for
»Flora of Ethiopia«. A. Hansen er medlem af redaktionskomiteen
for »Urt«, »Flora Iberica« og »Fontqueria
«. B. Hansen er medlem af redaktionskomiteen
for »Flora of Thailand«. H. Knudsen er medredaktør
af »Svampe« og af floraen »Nordic Macromycetes«.
G. S. Mogensen er hovedredaktør af »Lindbergia« og
»Illustrated Moss Flora of Arctic North America and
Greenland«, redaktør af »Meddelelser om Grønland,
Bioscience (Botany)« og medredaktør af »Bryophyta
Arctica Exsiccata«.
Kollegiale organer:
B. Fredskild (formand for Arktisk Stations bestyrelse.
Nationalparkrådet (Grønland), arbejdsgruppen vedrørende
miljø og fareavl i Grønland, forskningssekretariatets
udvalg for biologisk forskning i Grønland, bestyrelsen
for »Peary Land Fonden«),
I. Friis (International Committee for Botanical Nomenclature
( Section Spermatophyta), Verdensnaturfondens
videnskabelige udvalg. Det naturvidenskabelige
Fakultetsråd).
A. Hansen (The European Plant Specialist Group
for the Species Survival Commission, Working Party
on Author Abbreviations og komiteen til udarbejdelse
af en ny »Skandinavien-Flora«).
H. Knudsen (European Committee on the Protection
of Fungi).
J. Lewinsky (Museumsrådet for København og
Frederiksberg).
G. S. Mogensen (hovedbestyrelsen for Magistrenes
Universitetslærerforening, bestyrelsen for International
Association of Bryologists, formand for Nordisk
bryologisk Forening).
Gæster og rejser:
Senior Research Officer Kongkanda Chaiyamarit,
Bangkok Forest Department, har afsluttet et 8 måneders
ophold ved museet som Danida stipendiat med
udarbejdelsen af et manuskript til familien Capparaceae
til »Flora of Thailand« under vejledning af
B. Hansen.
Damtew Teferra (Ethiopien) har afsluttet et års ophold
bl.a. med studie af herbarieteknik og deltagelse i
almindeligt herbariearbejde på museet.
Af museets medarbejdere har følgende været på
længere studie- eller indsamlingsrejser:
C. Bay på feltarbejde i Nordgrønland juli-august.
S. Elborne på indsamlingsrejse i Godthåbsfjorden i
august. J. Feilberg på feltarbejde i Sydgrønland i juliaugust.
B. Fredskild på indsamlingsrejse til Diskobugten
i Grønland i juli-august. A. Hansen på indsamlingsrejse
til Azorerne i juni-juli. E. S. Hansen på indsamlingsrejse
til Scoresbysundområdet i Grønland i
juli-august. H. Knudsen på indsamlingsrejse til Godthåbsfjorden
i august. J. Lewinsky har startet et års
studieophold i Melbourne i november. T. Læssøe har
været på indsamlingsrejse i Peru og Ecuador i junijuli.
G. S. Mogensen har været på studierejse til USA
og Canada i januar-februar og er startet på et års studieophold
ved Duke University i North Carolina fra
august. P. Wind har været på feltarbejde i Danmark
fra juni til september afbrudt af 3 ugers feltarbejde på
Azorerne.
Publikationer:
Alstrup, V, Friis, L, Michelsen, A.: Fuelwood Project
Mogadishou-Merca. Baseline studies. (Rapport til
DANIDA). København 1987, 40+75 s.
-, Læssøe, T: A late-season parasitic flora on Peltigera
didactyla at Allerød, Denmark. Graphis Scripta
1:3, s. 56-57, København 1987.
Bay, C., Holt, S.: Vegetationskortlægning afjameson
Land 1982-86. København 1986, 40 s.
Grum, H.A., Friis, V.G., Mogensen, G.S.: Sphagnaceae.
— In Mogensen, G. S. (ed.): Illustrated Moss
Flora of Arctic North America and Greenland.
Fase. 2. Meddelelser om Grønland, Bioscience 18,
s. 1-61, København 1986.
Døssing, L., Knudsen, H.: F. H. Møller lOOår —menDet
naturvidenskabelige Fakultet 917
nesket og mykologen. Svampe 15, s. 1-12, København
1987.
Elborne, S.A.: De danske Ramariopsis-arter. Svampe
13, s. 19-24, København 1986.
Feilberg, J.; Urte- og buskvegetation. Grønlands
Planteverden, Urt / Kaskelot (udg.) t (udg.), s. 53-
69, København, Hammel 1987.
Fredskild, B.: The National Park in northern and eastern
Greenland. European MAB Conference on
Biosphere Reserves and Ecological Monitoring.
Proceedings, Czechoslovak National MAB Committee,
s. 69-73, Ceske Budejovice 1987.
—, Bay, C., Petersen, F.R.: Grønlands Botaniske Undersøgelse.
Greenland Botanical Survey 1986.
Grønlands botaniske Undersøgelse 86, s. 41, København
1987.
—; Botanisk udforskning i dag. Grønlands Planteverden,
Dansk botanisk Forening / Biologforbundet
(udg.), s. 11-18, København, Hammel 1987.
Friis, I.: A new name in Pouzolzia (Urticaceae). Kew
Bulletin 42, s. 666, London 1987.
—: The identity of Chiovenda's species of 01ea(01eaceae).
Kew Bulletin 42, s. 586, London 1987.
—: Piants of the Mogadishu-Merca area.- Appendix I
til "Fuelwood project Mogadishu - Merka. Baselinestudies"
(Rapport). Institutpublikation 1987, 1-
38 s.
Hansen, A.: Literature on "Flower-Stamps". Bull.
Trimestr. Groupem. Thematiq. FI P. Bot. & Bot.
Appliqiiee 105, s. 2018-24, Profondeville, Belgien
1987.
Floristiske meddelelser.Sammenstilling af fund
mest fra 1986. URT 3, s. 79-83, København 1987.
Contributions to the flora of the Azores, V 1. Bol.
Mus. Munic. Funchal 39, s. 25-37, Funchal, Madeira
1987.
—: Contributions to the flora of the archipelago of Madeira.
Bocagiana 109, s. 1-11, Funchal, Madeira
1987.
Hansen, B.: Justicia sect. Grossa sect. nov. (Acanthaceae).
Nordic Journal of Botany 7, s. 505-509, København
1987.
—: Balanophoraceae. Flora del Paraguay, R. Spiciger
(ed.), s. 1-11, Geneve 1987.
—; Acanthaceae. Checklist of Generic Names, C. G.
G. J. van Steenis, s. 27-29, Leiden 1987.
Hansen, C.: Poilannammia C. Hansen (Melastomataceae),
a new genus of four new species endemic to
Vietnam. Bull. Mus. Hist. Nat. (Paris) 49 Adansonia
3, s. 263-71, Paris 1987.
—: Vietsenia scaposa C.Hansen, a new species of the
Melastomataceae for Vietnam. Bull. Mus. Hist.
Nat.(Paris) 49 Adansonia 3, s. 259-61, Paris 1987.
—: Aschistanthera, a monotypic new genus for
Vietnam (Melastomataceae). Nordic Journal of
Botany 7, s. 653-54, København 1987.
Hansen, E.S., Poelt,J., Søchting, U.: Die Flechtengattung
Caloplaca in Gronland. Medd. Grønl. Bioscience
25, s. 1-52, København 1987.
-, Leuckert, C., Schirrmeister, M.: Chemosystematical
investigation oflichens from Greenland. Dimelaena
oreina (Ach.) Norm. Bot. Jahrb. Syst. 108, s.
373-79, Stuttgart 1987.
—, Poelt, J., Vezda, A.: The lichen genera Gyalecta,
Gyalidea and Sagiolechia in Greenland. Herzogia
7, s. 367-74, Lehre 1987.
Lichenerne i Qaanaaqs vegetationsmosaik. Forskning
i Grønland/Tusaat 2, s. 28-39, København
1987.
—: Nordisk lichenologisk Forenings ekskursion til
Danmark 1987.Graphis Scripta 1 (4), s. 95-102,
København 1987.
—, Poelt, J.: New or interesting Greenland lichens IV.
Mycotaxon 30, s. 69-80, Ithaca, USA 1987.
—: Grønlands laver. Urt/Kaskelot 4, s. 27-38, København
1987.
Knudsen, H.; Ekskursion til Sovjetunionen 27/9-12/
10 1986. Svampe 16, s. 76-82, København 1987.
—, Sørensen, P.G.: Årsrapport 1/12 1985-30/11 1986.
Svampe 15, s. 16-26, København 1987.
Sørensen, P.G.: Årsrapport 1/12 1984 - 30/11
1985. Svampe 13, s. 30-37, København 1986.
Mutinus ravenelii-en ny dansk stinksvamp. Svampe
14, s. 64-65, København 1986.
—, Borgen, T; Agaricaceae, Amanitaceae, Boletaceae,
Gomphidiaceae, Paxillaceae and Pluteaceae
in Greenland. Arctic and Alpine Mycology II, Gary
A. Laursen, Joseph F. Ammirati, Scott A. Redhead
(eds), s. 235-53, New York 1987.
Lewinsky,J.,Johansen,J.: XIV International Botanical
Congress. Excursion No. 33. The vegetation and
bryophyte flora of the Faroe Islands (Denmark).
Excursion guide. Berlin 1987, 56 s.
—: Additions and corrections to the check-list of bryophytes
of the Faroes. Lindbergia 12, s. 170-73, København
1987.
Introduction and Comments to the "Species list".
In J. K. Bartlett: Mosses of the Mt. Owen and
Turks Cap Ranges, North-West Nelson, New Zealand.
Wellington Botanical Society Bulletin 43, s.
75, 84-86, Wellington, New Zealand 1987.
Læssøe, T: Xylaria corniformis reconsidered. Mycotaxon
30, s. 81-85, Ithaca, New York State 1987.
Maule, A.F.: Herbariets verden. Københavns Universitets
Almanak. Skriv- og rejse-kalender for det
år efter Kristi fødsel 1987, som er 3. år efter skudår,
Lillian Noval (red.), s. 135-48, København 1986.
Mogensen, G.S.: Dichelyma falcatum (Hedw.)Myr.,
a phytogeographically interesting moss newto
Greenland (Musci, Fontinalaceae). Lindbergia 13,
s. 93-96, København 1987.
—: Mosses of the Canadian Arctic Islands: Their Biological
Characteristics and Historie and Phytogeographic
Significance. The Canadian Arctic Islands
918 Universitetets årbog 1987
— Canada's Missing Dimension November 21-24,
s. 78, Ottawa, Canada 1987.
—, Enckell, P.H.: Redaktion af: Illustrated Flora of
Nordic Mosses fase. 1. Fissidentaceae - Seligeriaceae.
Illustrated Flora of Nordic Mosses, Elsa Nyholm,
s. 1-72, København 1987.
—: Taxonomy and distribution of Greenland mosses.
I. - Encalypta brevipes, E. multica, E. longicolla,
and Amblyodon dealbatus. Beh. Nova Hedwigia
90, s. 1-9, Berlin, Stuttgart 1987.
—: Grønlands mosser. Grønlands Planteverden, Urt/
Kaskelot 4, s. 39-46, København, Hammel 1987.
—; Taxonomy and distribution of Greenland mosses.
II. Platydictya Berk. (Musci: Amblystegiaceae).
Lindbergia 12, s. 139-43, København 1986.
—, Lewinsky, J.: Distribution maps of bryophytes in
Greenland 10. Lindbergia 12, s. 145-48, København
1986.
—: Moss studies at Disko. Eale-Paté — A new long
term terrestrial research project in the Greenland
botany. Newsletter from the Commision for Scientific
Research in Greenland 14, s. 20-23, København
1986.
—, Lewinsky, J.: Distribution maps of bryophytes in
Greenland II. Lindbergia 12, s. 149-52, København
1986.
Murray, B.M., Friis, V.G., Mogensen, G.S.; Andreaeobryaceae
— Tetraphidaceae. — In Mogensen,
G.S. (ed); Illustrated Moss Flora of Arctic
North America and Greenland. Fase. 3. Meddelelser
om Grønland, Bioscience 23, s. 1-38, København
1987.
Printz, P, Læssøe, T.: Vokshatteslægten Camarophyllopsis
i Danmark. Svampe 14, s. 83-92, København
1986.
Seidenfaden, G.: Om navneforandring (Chiloschista).
Orkideer 8 (3), s. 63, København 1987.
—: A proposed recommendation for labelling type
specimens. Taxon 35 (2), s. 396, Utrecht 1986.
Vesterholt, J., Weholt, 0.: Hebeloma sect. Hebeloma
in Scandinavia. Agarica 12, s. 158-77, Frederikstad,
Norge 1985.
—: Nye eller sjældne mælkehatte. Svampe 14, s. 54-
58, København 1986.
Whalley, A.J.S., Knudsen, H.: Hypoxylon vogesiacum
var. macrosporum, a new record for Grønland.
Transactions of the British Mycological Society
84 (3), s. 563, London 1985.
Henning Knudsen
3. Botanisk Centralbibliotek
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3.
Lektorer: Mogens Skytte Christiansen, Annelise
Hartmann, Peter Wagner.
TAP: Antal årsværk: 5,5.
Ib Hansen, Lene Henriksen, Aase Koefoed, Kari
Lausten, Tina Pedersen, Inger-Marie Reinholtz.
Biblioteksvirksomhed:
I kalenderåret 1987 har der været udleveret 9.281 bind
til hjemlån og der har været hentet yderligere 5.602
bind fra magasinerne til brug for vore lånere på bibliotekets
læsesale. I samme periode har biblioteket haft
5.253 besøgende. På alle områder er der tale om en
stigning i forhold til sidste år. Bibliotekets tilvækst har
været på 604 bøger, 1.173 særtryk og 860 årgange af
tidsskrifter, således at bogbestanden nu er på ca.
116.500 bibliografiske enheder.
Der har i årets løb været afsendt mere end 500 postpakker
til de øvrige universiteter og læreanstalter samt
til kommunebiblioteker og industrivirksomheder i
provinsen.
Til bibliotekets 220 bytteforbindelser er der i året
1987 udsendt følgende tidsskrifthefter: Lindbergia
vol. 12 no. 1. 2. og 3.
Foruden det, der er erhvervet ved køb og bytte, har
biblioteket modtaget bøger og særtryk som gave fra
talrige institutioner, foreninger og privatpersoner i
ind- og udland.
Forskningsvirksomhed:
Det forskningsarbejde, der er udført af bibliotekets videnskabelige
medarbejdere, har dels vedrørt bibliotekets
generelle botanisk-bibliografiske virksomhed,
dels de enkelte medarbejderes specielle fagområder,
nemlig henholdsvis lichenernes og de lichenophile
svampes økologi, systematik og mikrobiologi samt
vedanatomi.
1. Botanisk-bibliografisk virksomhed
1.1 Fortsat revisionen af bibliotekets tidsskriftbestand,
videreført udvekslingen af tidsskrifter med
udenlandske botaniske institutioner samt forestået redaktionen
af »Meddelelser fra Botanisk Centralbibliotek
« (Annelise Hartmann).
1.2 Afsluttet registreringen og afskrivningen af Flora
Danica-arkivalierne fra A. G. Molktes privatarkiv. I
Burger Bibliothek i Bern fundet og translittereret 48
breve fra Georg Christian Oeder, udgiveren af Flora
Danica. Brevene er skrevet til Albrecht von Haller og
indeholder vigtige oplysninger om markedsføreisen af
Flora Danica samt overordentlig interessante synsDet
naturvidenskabelige Fakultet 919
punkter om datidens slægts- og artsopfattelse (Peter
Wagner).
2. Vedanatomiske undersøgelser
2.1 De vedanatomiske undersøgelser, der var påbegyndt
i forbindelse med restaureringen af Det Lehman'ske
Chatol på Rosenborg, er desværre stillet i bero
af bevillingsmæssige årsager (Peter Wagner).
2.2 Udført vedbestemmelser for Fyns Stiftmuseum,
Konservatorskolen og Rosenborg (Peter Wagner).
3. Undersøgelser af licheners og lichenophile svampes
systematik og økologi
3.1 Fortsat undersøgelse af epifytiske lichener i danske
skovområder, i 1987 fortrinsvis i Sønderjylland og på
Sjælland (M. Skytte Christiansen).
3.2 Fortsat studierne af marine pyrolichener langs de
danske kyster og bl.a. arbejdet i det sønderjyske vadehavsområde.
I forbindelse med arbejdet her er påvist,
at der nu har indfundet sig forskellige samfund af marine
lichener på stensætningen ved foden af den i 1948
færdiggjorte dæmning til Rømø (M. Skytte Christiansen).
3.3 I samarbejde med Dr. Claude Roux, Marseille,
fortsat studierne af typemateriale af arter af slægten
Verrucaria (M. Skytte Christiansen).
3.4 Leveret materiale til følgende exsiccat-værker:
Fungi lichenicoli exsiccati, udgivet af R. Santesson,
Uppsala, og Lichenes selecti exsiccati, udgivet af
A. Vezda, Brno (M. Skytte Christiansen).
Redaktionsvirksomhed:
M. Skytte Christiansen har fungeret som medredaktør
af »Nordic Journal of Botany« og arbejdet som referent
for tidsskriftet »Excerpta Botanica«, Stuttgart.
Peter Wagner sidder fortsat i forretningsudvalget i
»Fonden for Træer og Miljø« og har redigeret Fondens
Årsberetning, ligesom han også stadig er medlem
af bestyrelsen i »Dansk dendrologisk Forening«.
Rejser:
Ved Dansk kulturhistorisk Museumsforenings sommerkursus
på Ry Højskole 11-19 juni 1987 har Peter
Wagner undervist i vedanatomi og dendrokronologi.
Annelise Hartmann har deltaget i 2 internatkurser arrangeret
af »Danmarks Forskningsbiblioteksforening
«.
Anden virksomhed:
Peter Wagner har i samarbejde med lektor Hans
Tybjerg påbegyndt arbejdet med en udstilling i anledning
af jubilæumsåret 1988 om »Botanik på Christian
IV's Tid«. Desuden har han fungeret som faglig
rådgiver for udvalget vedrørende et historisk optog
den 20. juni 1988 i anledning af Stavnsbånds-jubilæet.
M. Skytte Christiansen har forfattet teksten til
»Min første florabog«, en populær, illustreret bog om
den danske flora med fotografier af Jens H. Petersen
og tegninger af Poul Juul og JetteJørgensen.
Publikationer:
Christiansen, M.S.: Min første florabog. 64 s. København
1987.
Politikens florabog, ny udgave udsendt i Gyldendals
Bogklub efter overenskomst med Politikens
Forlag. 197 s. København 1987.
—, Hartmann, A.: Fortegnelse over nyerhvervet botanisk
litteratur. Meddelelser fra Botanisk Centralbibliotek
Årg. 24, nr. 1-4, 127 s., København 1987.
Annelise Hartmann
4. Botanisk Laboratorium
Historie:
Frem til 1. april 1959 var undervisningen i botanik
samlet under ét institut, Planteanatomisk Laboratorium,
der havde til huse i bygningen Botanisk Laboratorium,
Gothersgade 140. Fra 1. april 1959 skete en
opdeling i 3 institutter, som siden blev til 4; og kun 1
institut. Institut for systematisk Botanik, blev tilbage i
bygningen Botanisk Laboratorium. Denne bygning
blev gennemgribende ombygget 1973-76 til brug for
dette institut. På grund af indskrænkninger blev et af
udflytterinstitutterne. Institut for Planteanatomi og
Cytologi, pr. 1. maj 1986 administrativt sammenlagt
med Institut for systematisk Botanik til en ny institution,
der tog navnet Botanisk Laboratorium. Den fysiske
del af denne sammenlægning fandt sted 1. september
dette år efter mindre ombygninger i huset. Flytningen
og sammenstuvningen af personale, apparatur
og studerende har forårsaget, at alle nu lever under
trange kår på trods af, at de to sidst ansatte videnskabelige
medarbejdere blev afskediget, uansøgt og p.g.a.
indskrænkninger, i 1986 og en videnskabelig medarbejder
afgik p.g.a. alder i 1987.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 151/4.
Professorer: Arne Strid, Peter Olesen (adjungeret).
Lektorer: Kell Damsholt, Kirsten Engell, Signe Frederiksen,
Ib Friis, Ole Hamann, Per Hartvig, Lise
Bolt Jørgensen, Bodil Lange, Jette Dahl Møller (forskningsandel;
hovedstilling i Botanisk Have).
Adjunkter: Finn N. Rasmussen, Hanne Rasmussen.
Seniorstipendiat: Ole Seberg (SNE).
Kandidatstipendiater: Lone Bruun (SJVF), Hans
920 Universitetets årbog 1987
V.Hansen (KU), Mårten Sørensen (EF-bevilling),
Knud Ib Christensen (SNE).
Videnskabelig medarbejder: Susan Diemar (Carlsberg
bev.).
TAP: Antal årsværk: 11.
Karin Beck, Lis Munk Frederiksen, Lise Girsel
(SJVF), Lisbet Knudsen, Kirsten Horskjær, Hans
Elsted Jensen, Kate Jensen, Erik Kron, Lis Mathorne
Larsen, Yvonne Madsen, Cherry Nielsen, Lisa
Olsen (Carlsberg bev.), Flemming Sarup, Margit
Toft.
Lokaleforhold:
Tvunget af forhold, som vi ikke selv er herre over, er,
som nævnt under det historiske afsnit, 2 botaniske institutter
samlet i bygningen Botanisk Laboratorium.
Det forløbne efterår (1987) har i høj grad været præget
af indflytningen, og mængden af flyttekasser og uplacerede
apparater præger endnu gangene. I sammenlægningen
indgår, at de meget store græske plantesamlinger
skal flyttes til loftslokaler i Sølvtorvskomplekset.
Dette er endnu ikke sket, og det medvirker til
de trange pladsforhold.
Forskningsvirksomhed:
En væsentlig del af den grundvidenskabelige forskning,
der udføres omkring de højere planter, foregår
nu ved Botanisk Laboratorium. De forskningsmæssige
emner spænder fra celle-, vævs- og organdifierentiering
hos de højere planter til flora-arbejder, hvor
evolutionen, taxonomien og udbredelsen indtager den
centrale plads. Ny viden om planters variation, slægtskab,
fylogeni, udbredelse og andre biologiske forhold
udvikles ved dyrknings- og krydsningsforsøg, kromosomcytologiske
undersøgelser, feltarbejde og studium
af museumsmateriale, ligesom ny viden om bygning
og funktion af planters reproduktive- og vegetative dele
udvikles ved undersøgelser med såvel lysmikroskopi
(LM) som elektronmikroskopi (EM). — Det indgående
kendskab, som nogle medarbejdere far til et områdes
flora, fører til, at problemer omkring naturbevarelse,
naturovervågning og ressourcevurdering naturligt
kommer til at udgøre en del af instituttets forskningsområde.
Der er et nært samarbejde med andre
institutter, især med Botanisk Have, samt med mange
udenlandske institutioner.
1. Eksperimentel taxonomi
1.1 Triticeae-projekter (bygm.v.)
For dette projekt er udførligt redegjort i Årbog 1984 og
tidligere. En del af projektet foregår i samarbejde med
Institutionen for Kulturvåxternas Genetik och Foradling,
Sveriges Lantbruksuniversitet, Svalov og Botanisk
Institut, KVL samt Landbrugsafdelingen ved
forsøgsanlægget Risø. De eksperimentelle undersøgelser
af tribus Triticeae omfatter systematiske og cytologiske
forhold hos de slægter, der står nær byg, hvede
og rug (Signe Frederiksen, Ole Seberg).
1.1.1 Undersøgelser af de krydsningsplanter, der i
1986 blev frembragt ved krydsning mellem Taeniatherum
og andre slægter, er næsten færdige og udfærdigelsen
af manuskript påbegyndt. En herbarietaxonomisk
bearbejdelse af de mediterrane og asiatiske slægter
Eremopyrum, Heteranthelium, Crithopsis og Dasypyrum
er påbegyndt, og sideløbende hermed er
krydsningsforsøg startet. Der er indtil nu etableret
krydsningsplanter mellem 6 forskellige artskombinationer
indenfor slægten Eremopyrum. I 3 tilfælde er
slægtskrydsninger opnået med Eremopyrum som den
ene slægt og Hordeum (byg), Psathyrostachys og Taeniatherum
som den anden. Krydsningen mellem Taeniatherum
og Dasypyrum er tidligere frembragt. Undersøgelser
af krydsningsplanterne er næsten færdig.
Anatomiske undersøgelser afblade af vilde byg-arter
er påbegyndt (Signe Frederiksen).
1.1.2 Biosystematiske undersøgelser af slægten Elymus
s.l. (marehalm) i Sydamerika. I forbindelse med
projektet er der igen i år foretaget indsamlinger i det
sydlige Argentina. Hele området syd for en linie mellem
Mendoza og Buenos Aires er blevet undersøgt.
Det indsamlede materiale af Elymus (marehalm) og
Agropyron (kvik) indgår i det igangværende krydsningsprogram.
De indsamlede arter af Hordeum
(byg) er overladt til R. v. Bothmer (Sveriges Lantbruksuniversitet).
En herbarietaxonomisk undersøgelse
af Agropyron (kovik) er afsluttet og er ved at blive
sammenskrevet. I forbindelse med dette arbejde er
foretaget en separat analyse af A. pubiflorum-komplekset,
denne har vist, at variationen i gruppen er
kontinuert og korreleret med nedbøren. Det er derfor
kun rimeligt at anerkende én art. Et manuskript om
denne problemstilling er færdiggjort. Meioseanalyser
af hybrider mellem to arter af Elymus (kvik) og en
række arter af Hordeum (byg) er foretaget i samarbejde
med R. v. Bothmer. Et manuskript er under udarbejdelse.
I relation til undersøgelserne af A. pubiflorum-
komplekset er en biosystematisk undersøgelse af
variationen påbegyndt. Tillige undersøges om Elymus
patagonicus er en hybrid mellem E. agropyroides
og Hordeum parodii eller H. tetraploidum. Med støtte
fra det svenske Regnell-stipendium (bevilling
R. v. Bothmer) planlægges en ekspedition til det nordlige
Argentina og evt. Peru eller Bolivia i foråret 1988,
fortsat med henblik på indsamling af Triticéer (Ole
Seberg)
1.2 Biosystemtiske undersøgelser af den tropiske rodfrugtslægt
Pachyrhizus (»jamsbønne«).
Projektets mål er at belyse slægten Pachyrhizus' muligheder
som en højtydende rodfrugtafgrøde i den treDet
naturvidenskabelige Fakultet 921
die verden gennem frembringelse af inter/intra-specifikke
krydsninger og forbedrede kultivarer.
Undersøgelse af arternes slægtskabsforhold og udvikling
er fortsat. Det først høstede materiale, der
rummer F2-krydsninger, er parat til de indledende
dyrknings-forsøg med efterfølgende bedømmelse af
produktionsresultatet. Forsøget finder sted under
praktiske dyrkningsforhold i tropiske dele af den tredie
verden og er planlagt at starte i foråret 1988. Nyt
materiale af slægten Pachyrhizus modtages til stadighed
fra landbrugsinstitutioner og universiteter i Mellem-
og Sydamerika. Yderligere er et par kultivarer fra
Kina indgået i materialet (Mårten Sørensen).
1.3 Karyotype differentiering i Carex muricata-gruppen
(star-slægten)
En undersøgelse af den cytologiske variation i nordiske
populationer er afsluttet.
Tilsvarende undersøgelser er under udførelse på
materiale fra det øvrige Europa. En undersøgelse af de
cytologiske forhold hos kunstige hybrider skal belyse
udbredelsen af apogami (kønnet formering uden befrugtning)
i slægten (Per Hartvig).
1.4 Krydsnings- og selvbestøvnings-eksperimenter i
slægten Dendrobium (Orkidé-familien)
Selvbestøvnings-eksperimenterne er afsluttet i år og
afslørede et hidtil ukendt selvsterilitets-system, som
vil blive undersøgt nærmere. Med dette formål er startet
et pilotforsøg, hvor celler fra støvfang forsøges dyrket
på sterilt medium (in vitro) (BoJohansen).
2. Celle - og vævsdyrkning
2.1 Fortsatte studier over symbioseforhold mellem højere
planter og svampe
2.1.1 Maj Gøgeurt (Dactylorhiza majalis); studier
over symbioseforholdets temperaturafhængighed.
Spirings- og dyrkningsforsøg udføres på en temperaturgradient
plade for at fastlægge de optimale temperaturforhold.
Resultaterne opgøres som spiringsprocenter
og som tilvækst af protokormer. Infektionsforløbet
ved svampepartnerens indtrængning vurderes
kvalitativt ved mikroskopering og undersøges for varierende
vækstforhold. Projektet udføres sammen med
Torben F.Andersen og Bo Johansen (Hanne Rasmussen).
2.1.2 Orkidé-blomstens udvikling, dyrket på sterilt
medium (in vitro).
Blomsterstande af flere Pholidota-arter dyrkes »in
vitro« under forskellige ernæringsforhold. Tilvækst registreres
både som ydre mål og ved mikroskopisk analyse.
Projektet udføres sammen med Finn Rasmussen
(Hanne Rasmussen).
2.1.3 Identifikation af svampe-partner. Projektet stiler
mod at finde de bedste betingelser for opformering
af orkidéer. Da svampe-partneren er nødvendig for at
symbiose kan opstå, er en identifikation af denne af
vital betydning (Torben F. Andersen).
2.2 Callus-kulturen hos rødgran
Ved lys- og elektronmikroskopisk undersøgelser af
Callus-kulturer hos rødgran (Picea abies) søges fastlagt
en forskel på celler, der er embryonalt prægede og
de, der ikke når denne tilstand. Undersøgelserne udføres
i samarbejde med Peter Krogstrup, Botanisk Have
(Jette Dahl Møller).
2.3 Lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser af cellekulturer
af rødgran
Celle-suspensionskulturer med mange embryonalt
prægede celler af væv af rødgran følges udviklingsmæssigt.
Undersøgelserne udføres i samarbejde med
Peter Krogstrup, Botanisk Have (Jette Dahl Møller).
2.4 Kimudvikling hos sukkerroen (Beta vulgaris)
Projektet tager primært sigte på at klarlægge og beskrive
de uforenelighedsforhold, der udvikles efter befrugtningen,
idet kimudviklingen generelt set er afhængig
af den genetisk, fysiologisk og cytologisk betingede
uforenelighed mellem kimen og det omgivende
væv. Ved undersøgelsen lægges hovedvægten på en
strukturel sammenligning af kim og næringsvæv hos
forskellige intra- og interspecifikke krydsninger. Med
henblik på senere undersøgelser er i indeværende år
indsamlet frøanlæg fra 4 krydsninger. Disse skal danne
grundlag for en kortlægning af den normale kimudvikling.
Frøanlæg fra de nævnte krydsninger er efter
befrugtning dyrket under naturlige forhold (på planten,
»in vivo«) og under eksperimentelle forhold (i
kultur, »in vitro«), for at følge om kimen, og specielt
dennes ernæring, ændres ved forskellige vækstbetingelser.
Af de planter, hvorfra frøanlæggene er indsamlet,
er foretaget forsøg med induktion af haploide kim
(Lone Bruun).
3. Strukturelle undersøgelser
3.1 Elektron- og lysmikroskopiske undersøgelser af frøanlæg
hos byg (Hordeum vulgare)
Formålet er at klarlægge strukturelle ændringer i synergideceller
før og efter pollenrørets indtrængning i
kimsækken, samt at undersøge ændringer i ægcellen
og zygoten forud for delinger. Målet er, at fa klarlagt
hvornår 1. deling af zygoten sker, og hvor lang tid der
derefter forløber, før næste deling finder sted. Et tidsskema
for dette forløb fra pollination til kim er under
udarbejdelse for materiale dyrket in vivo (under naturlige
forhold, f.eks. i potte el. lign.). Senere skal et
tilsvarende tidsskema udarbejdes for materiale dyrket
in vitro (under eksperimentelle forhold, f.eks. på sterilt
medium).
922 Universitetets årbog 1987
Undersøgelsen er et delprojekt under fællesprojektet
»Celle- og vævskultur, som hjælp i planteforædling
«, der udføres i samarbejde med Landbrugsafdelingen
ved forsøgsanlægget Risø og Institut for fysiologisk
Botanik, KVL (Kirsten Engell).
3.2 Lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser af
kimsækkens celler hos byg (Hordeum vulgare)
Der er indledt en undersøgelse af antipodecellerne på
forskellige tidspunkter før og efter ægcellens befrugtning,
for at se om denne proces ændrer antipodecellernes
struktur og antal. Eventuelle ændringer i antipodecellerne
kan måske afklare deres funktion hos byg,
en funktion som måske er generel for alle græsser. Det
vil bl.a. kunne afklares, om antipodecellerne fungerer
som næringsformidlere under den første tid af kimens
udvikling inden frøhvidedannelsen er kommet i stand
(Kirsten Engell).
3.3 Planter der indeholder glucosinolater (sennepsolieglucosider)
Følgende delprojekter udføres til afklaring af slægtskabet
mellem de 15 plantefamilier, hvor stofferne er fundet
(Lise Bolt Jørgensen).
3.3.1 Undersøgelserne over forekomsten af proteinholdige
celler og disse cellers opbygning er fortsat.
Myrosinceller og celler med proteinholdige organeller
er fundet i alle 15 familier. Undersøgelserne er
foregået ved hjælp af lys- og transmissionselektronmikroskopi
af både vegetativt væv og frø, og resultaterne
blev forelagt på den XIV Internationale Botaniske
Kongres i Berlin, d.å. (Lise Bolt Jørgensen).
3.3.2 Undersøgelser over udbredelsen af »vestured
pits« er fortsat og har vist at denne specielle poretype
ikke findes hos alle familier med glucosinolater. Undersøgelsen
har også omfattet nærtstående grupper og
har været begrænset til de familier, hvis repræsentanter
udvikler sekundært ved.
3.3.3 Frø af arter fra familien Gyrostemonaceae er efter
spiring dyrket på sterilt medium (in vitro), hvor
cailus og små skudsystemer er udviklet. Differentieringen
af småplanterne er undersøgt i lysmikroskop
og sammenlignes med normalt voksende planter (Lise
Bolt Jørgensen).
3.4 Elektron- og lysmikroskopiske undersøgelser af sukkerroens
(Beta-slægtens) frøanlæg
En ultrastrukturel undersøgelse af frøanlægget hos
sukkerroen er fortsat i samarbejde med prof. lic. scient.
Peter Olesen, De Danske Sukkerfabrikker A/S
(Lone Bruun).
3.5 Kontaktceller i løv og nåletræer
Ultrastrukturelle undersøgelser af kontaktceller i nåleog
løvtræer er fortsat. Tidligere undersøgelser har vist
at kontaktceller hos vin (Vitis vinifera) er udviklet som
transfer-celler. Der arbejdes med en kortlægning af forekomsten
af transfer-celler i sekundært ved, set også
ud fra en funktionel synsvinkel (Jette Dahl Møller).
3.6 Differentiering i planters yderste cellelag, epidermis
3.6.1 Bladets vækstzone hos Asphodelus (Liljefamilien)
analyseres for at kortlægge udviklingen. Arbejdet
udføres sammen med P. Gandar, New Zealand (Hanne
Rasmussen).
3.6.2 Dannelse af spalteåbninger og hår hos liljeblomstrede.
Udviklingen af spalteåbninger og hår i bladets epidermis
studeres med glycolmethacrylat-teknik og lysmikroskopiske
analysemetoder, der giver mulighed
for at iagttage forandringer i cellevæggene under dannelsen.
Resultaterne tyder på, at teksturen i cellevæggene
har stor betydning for den tidlige opdeling i celletyper
under vævsudviklingen (fremlagt på den Internationale
Botaniske Kongres i Berlin d.å.) (Hanne
Rasmussen).
4. Taxonomi, floris tik og plantegeografi
4.1 Græsk bjergflora og Flora Hellenica
4.1.1 Arbejdet med manuskripter til det andet og afsluttende
bind af »Mountain Flora of Greece« er fortsat
og forventes afsluttet i første halvdel af 1988. I forbindelse
med projektet har Per Hartvig og Arne Strid
arbejdet ved Conservatoire Botanique i Geneve, jan.
1987, og flere udenlandske botanikere har været på
kortere besøg ved Botanisk Laboratorium (Arne
Strid).
4.1.2 Til Flora Hellenica-projektet er udarbejdet en
database til registrering af specimens, litteratur o.l..
Registreringsarbejdet er især udført afcand. scient.
Susan Diemar. Projektets mål er en moderne, kritisk
oversigt over Grækenlands karplanter. Der forventes
publiceret 10 bind med 1/2-2 års mellemrum, det første
formentlig i 1991 (Arne Strid).
4.1.3 Græske vedplanter
4.1.3.1 Biosystematiske undersøgelser over slægten
hvidtjørn (Crataegus) og andre vedplanter er næsten
afsluttet (Knud Ib Christensen).
4.1.3.2 Bearbejdelsen af en række vedplantefamilier
til Flora Hellenica er næsten afsluttet (Knud Ib Christensen).
4.1.3.3 Floristisk undersøgelse af øen Patmos. Arbejdet
udføres sammen med Kirsten Bruhn Møller
(Knud Ib Christensen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 923
4.1.3.4 Taxonomisk revision af hvidtjørn (Crataegus).
Revisionen afCrataegus sect. Azaroli sect., Cratagus
(Oxycanthae) og sect. Pentagynae baseret på et
meget stort herbariemateriale og egne indsamlinger er
fortsat. I et forsøg på at finde nye taxonomisk/fylogenetisk
betydningsfulde karakterer er indledt et SEMstudium
af overfladestrukturer på kronblade, støvtråde,
grifler og pollen hos rosenfamilien (Rosaceae) subfam.
Maloideae (Knud Ib Christensen).
4.1.3.5 Taxonomisk revision af dværgmispel
(Cotoneaster).
Et taxonomisk studium af slægten dværgmispel
(Cotoneaster) i det sydlige Balkan er indledt (Knud
Ib Christensen).
4.1.4 Familien gyvelkvæler (Orobanchaceae) og hvene-
slægten (en græs-slægt) er under udarbejdelse til
den græske bjergflora (Per Hartvig).
4.2 Flora og vegetation i Tropisk Afrika
Hovedvægten i dette arbejde har i år ligget på forberedelserne
og gennemførelsen af feltundersøgelser i det
sydlige Somalia i perioden 5. april til 28. juni. I forbindelse
med en undersøgelse for DANIDA organiseret af
Institut for økologisk Botanik, KU, blev vegetation og
flora studeret i et område mellem Merca og Mogadisho;
i området findes både klit- og buskvegetation på en
vidtstrakt flodslette langs Webi Shebelle. En anden
del af feltarbejdet omfattede studiet af delvis stedsegrøn
vegetation langs Juba-floden, på isolerede klippeknolde
(de såkaldte »burs«), og i den sydligste kystnære,
mellem Kisimayo og grænsen til Kenya. I disse
områder blev foretaget studier af skov og stedsegrøn
kratvegetation (Ib Friis).
4.3 Flora og vegetation på Galapagos øerne
4.3.1 Naturlige og menneskeskabte forandringer af
øernes økosystemer. Dette arbejde er pr. 30. juni i år
genoptaget efter udløb af en længere orlov. Forandringerne
i øernes økosystemer undersøges først og fremmest
på populations- og vegetationsniveau, men vurderes
også i relation til øernes status som National
Park. Herved udvikles et videnskabeligt grundlag for
det praktiske naturbevaringsarbejde. - Studier over
endemiske arters overlevelsesstrategier, vegetationsdynamik
og successioner er blevet fortsat ved kontrol
af tidligere etablerede, permanente prøveflader i udvalgte
områder. Af særlig interesse er sammenligning
mellem uberørte områder og områder udsat for græsning
af forvildede husdyr og/eller invasion af indslæbte
plantearter. I forbindelse med dette arbejde er færdiggjort
2 artikler til »Proceedings ofthe International
Workshop on Botanical Research and Management
in the Galapagos, Santa Cruz, Galapagos« (Ole Hamann).
4.3.2 Studier af slægten Eragrostis (græsfamilien) Baseret
på tidligere indsamlinger fra øgruppen er slægten
Eragrostis ved at blive undersøgt. Mindst tre arter
er konstateret som nye for øerne (Ole Seberg).
4.4 Tribus Mutisieae (kurvblomst-familien). Samtlige
undersøgelser, hvor især scanning-elektronmikroskopi
har været anvendt, er afsluttet i efteråret 1987,
ligesom samtlige manuskripter er ved at være færdige
eller allerede er trykt. Alle taxonomiske revisioner af
slægten Gerbera i bred forstand er udgivet, med undtagelse
af det sidste manuskript om forekomster i Asien,
der udgives i februar 88. Slægten Gerbera's kulturhistorie
er belyst i en artikel udarbejdet sammen med
Dr. E. Sahin, Sahin Seed, Alphen, Holland. I et særligt
arbejde belyses Gerbera-kompleksets fylogeni. De
øvrige arbejder har drejet sig om hele tribus Mutisieae.
Palynologiske undersøgelser af pollen fra mere
end 80 slægter har resulteret i et detaljeret studium
over pollenforhold i denne tribus. Endelig omhandler
den afsluttende publikation samtlige øvrige fylogenetiske
aspekter i Mutisieae med anvendelse af kladistik.
Projektet forventes afsluttet i meget nær fremtid
(Hans V. Hansen).
4.5 De enkimbladedes systematik og fylogeni
4.5.1 Klassifikation og evolution af orkidéfamilien
(Orchidaceae). Undersøgelser af anatomiske og morfologiske
karakterer er videreført med plantemateriale
fra underfamilierne Epidendroideae og Vandoideae.
Dyrkning af blomsterknopper og blomsterstande på
sterilt medium (in vitro) (Finn N. Rasmussen).
4.5.2 Generel behandling af Orchidaceae til et moderne
standardværk om karplantefamilier (Families
and Genera of Flowering Piants) er blevet fortsat
(Finn N. Rasmussen).
4.5.3 Arbejdet med en vegetativ beskrivelse af slægten
Eria (Orchidaceae) sammen med Hanne Rasmussen
og en gruppe studerende er afsluttet (Finn N. Rasmussen).
4.5.4 Makroevolution hos énkimbladede (monocotyledones).
En numerisk-fylogenetisk og fænetisk analyse
af énkimbladede familier er fortsat sammen med
Ole Seberg (Finn N. Rasmussen).
4.5.5 Østafrikanske orkidéer. Bearbejdning af et orkidé-
materiale fra Østafrika, indsamlet af Ib Friis og
Kaj Vollesen, er fortsat (Finn N. Rasmussen).
4.6 Fennoskandiske og grønlandske levermosser
Manuskript til en ny udgave af den nordiske levermosflora
er fortsat under udarbejdelse. Under de givne
forhold ventes manuskript tidligst færdigt 1990. Arbejdet
med de sydgrønlandske levermosser er stillet i
924 Universitetets årbog 1987
bero indtil arbejdet med den nordiske flora er afsluttet
(Kell Damsholt).
4.7 Slægten Sphagnum (tørvemosser) i det nordatlantiske
område
Arbejdet med udbredelse, taxonomi og sociabilitet i
slægten Sphagnum (tørvemos) er fortsat. Der arbejdes
med materiale fra såvel Danmark som fra extremt atlantiske
områder. En revision af Sphagnum-floraen på
Færøerne er under udarbejdelse (Bodil Lange).
4.8 Nomenklatur og historie
I forbindelse med en planlagt bog om den tværvidenskabelige
»Arabiske rejse«, der blev udsendt af den
danske regering til Egypten og Yemen i årene 1761-67,
er udarbejdet en artikel om rejsens botaniske betydning
(Ib Friis).
4.9 Biogeografi
I samarbejde med Dr. C. J. Humphries (British Museum)
foretages en analyse af et nyt forsøg på at kvantificere
Croizats pangeografi. Det synes åbenbart at
metodens grundlæggende svagheder ikke er overvundet
(Ole Seberg).
4.10 International naturbevarelse
I samarbejde med andre forskere i verden udarbejdes
et globalt, tværfagligt overblik over biologiske invasioners
økologi.
Projektet er startet af SCOPE (Scientific Committee
on Problems of the Environment), der er nedsat af
ICSU (The International Council of Scientific Unions).
Projektet ventes afsluttet med publikation af
en global syntese i 1988.
I forbindelse med dette arbejde er samarbejde igang
med forskere fra bl.a. New Zealand og Hawaii, og et
delprojekt om biologiske indvandringer på Hawaii og
Galåpagos samt i ø-naturreservater er afsluttet med 2
artikler.
»Botaniske Havers rolle i naturbevarelse«. Bidrag
om dette emne er udarbejdet i forbindelse med
IUCN'S (International Union for Conservation ofNature
and Natural Resources) program for bevarelse af
planter. Artiklen publiceres sammen med resultaterne
af en konference, der afholdtes i Cordoba's Botaniske
Have, Spanien, 1987, hvis emne var metoder til bevarelse
af den mediterrane flora (Ole Hamann).
Anden virksomhed:
Deltagelse i udarbejdelse af DANIDA's handlingsplan
for styrkelse af miljøaspekterne i dansk udviklingsbistand
(Ole Hamann).
Udarbejdelse af responsum for »Royal Botanic
Gardens«, Kew om de vilde slægtninge til de økonomisk
vigtige arter af løg (Allium) til brug for IBPGR,
(FAO), Rom. Registrering af stengærders ogjordvoldes
vegetation i hovedstadsområdet for Hovedstadsrådet
(Henry Nielsen).
Udgivervirksomhed m.v.:
Finn N. Rasmussen: Project reviewer for National Science
Foundation, USA. Medlem af »The Orchid-Specialist
Group of the Species Survival Commission«,
IUCN. Redaktør af Orchidaceae til »Families and
Genera of Flowering Piants«. Medlem af Board of Reviewers
i tidsskriftet »Lindleyana«.
Arne Strid: Redaktør for »Mountain Flora of
Greece« og sekretær for »Flora Hellenica«-projektet.
Medlem af redaktionskomiteerne for »Atlas Florae
Europaeae«, »Acta Botanica Fennica«, »Webbia« og
»OPTIM A-newsletter«.
Ib Friis: Medlem af redaktionskomiteerne for »Nordic
Journal of Botany« og »Flora of Ethiopia«. Medlem
af Verdensnaturfondens videnskabelige udvalg
(dansk afd.).
Ole Hamann: Vice-president og sekretær for Europa
for »The Charles Darwin Foundation for the Galåpagos
Isles.« Sekretær for »the IUCN-WWF Plant
Advisory Group«. Medlem af præsidiet og videnskabeligt
udvalg i verdensnaturfondens danske afdeling.
Medlem af redaktionskomiteen for »Botanic Gardens
and the World Conservation Strategy«, og for
»Proceedings of the International Workshop on Botanical
Research and Management in the Galåpagos Islands
«, afholdt på Santa Cruz, Galåpagos (april
1987). Reviewer for »Environmental Conservation«.
Jette Dahl Møller: Redaktør af »Dansk dendrologisk
Forenings Årsskrift«.
Ole Seberg: Project reviewer for »The National Science
Foundation, USA«.
Kell Damsholt: Medlem af »Editorial board« i tidsskriftet
»Lindbergia«.
Gæster og rejser:
Følgende deltog fra Botanisk Laboratorium med egne
bidrag i den XIV Internationale Botaniske Kongres i
Berlin, 24. juli-1. august: Arne Strid, Lise Bolt Jørgensen,
Hanne Rasmussen, Finn Rasmussen og Ole Hamann.
Ole Hamann: Arrangerede ved den internationale
botaniske kongres en rundbordskonference med emnet
»Plant Conservation«, og et møde i IUCN-WWF
»Plant Advisory Group«. Ligeledes medarrangør af et
specialistmøde om »Botanic Gardens in Conservation
«. Afleverede et indlæg ved symposiet »Flora i
Forvandling — nordisk Floravård«, Sveriges Lantbruksuniversitet
Uppsala, 15.-17. august. Deltog i de
efterfølgende festligheder i anledning af 200-års jubilæum
for Uppsala's Botaniske Have og i arbejdsmøde
om »Nordiske Botaniske Haver«, 17.-18. august.
Mårten Sørensen: Fremlæggelse af resultater af
projektet »Biosystematiske undersøgelser af den tropiske
rodfrugtslægt Pachyrhizus« for »Meeting afscienDet
naturvidenskabelige Fakultet 925
tists responsible for the contracts STD-1 concerning
the food legumes«, EEG. Faculté des Sciences agronomique
de l'Etat, Gembloux, Belgium, 4.-7. oktober.
Finn Rasmussen: Forelæser på den internationale
botaniske kongres om emnet »Taxonomy and the ontogeny
of orchid pollinaria«. Organisator sammested
af en poster session om enkimbladede (monocotyledones).
Arne Strid: I forbindelse med de græske floraprojekter
er udført feltarbejde, især på Peloponnes og
øen Lesvos (20. marts-2. maj) og i bjergområder i
det nordlige Grækenland (29. juli-12. august). - I
forbindelse med den internationale botaniske kongres
i Berlin er arrangeret og afviklet en ekskursion
(10.-23. juli) til det nordlige Grækenland. Gæsteforelæser
ved et symposium om mediterrane floratyper
ved Rancho Santa Ana Botanic Garden, Glaremont,
Californien (23. maj), med efterfølgende ekskursioner
i Sierra Nevada og til Baja Galifornia (25. maj-
2. juni).
Hanne Rasmussen: Forelagde resultater fra undersøgelser
af forandringer i cellevæggen under udvikling
af spalteåbninger og hår ved den internationale botaniske
kongres i Berlin.
Lise Bolt Jørgensen: Inviteret som gæsteforelæser
ved den internationale botaniske kongres i forbindelse
med et symposium, hvor man fra mange sider skulle
belyse glucosinolatholdige planter. Emnet var myrosinceller
og andre strukturelle karakteristika ved glucosinolaltholdige
planter (30. juli).
Ib Friis: Rejser til Somalia 5. april- 28. juni. Gæsteforelæser
ved universitetet i Mogadisho.
Knud Ib Christensen og Kirsten Bruhn Møller:
Har været udstationeret ved Botanisk Institut, Patras
Universitet, Grækenland 16. marts-3. oktober. Under
opholdet er foretaget indsamlinger af især tjørn (Crataegus)
og andre vedplanter over store dele af landet.
Ligeledes er udført arbejde i herbarierne ved Goulandris
Natural History Museum, Athen, og Naturhistorisches
Museum, Wien.
Ole Seberg: Indsamlingsrejse i Argentina jan.-
marts.
Publikationer:
Bramwell, D., Hamann, O., Heywood, V.H., Synge,
H.: Redaktion af: Botanic Gardens and the World
Conservation Strategy. London 1987, 367 s.
Bruun, L.: The Mature Embryo Sac of the Sugar Beet,
Beta vulgaris:A Structural Investigation. Nordic
Journal of Botany 7 (5), s. 543-51, København
1987.
Christensen, K L: A typical cone and leaf character
states in Pinus mugo Turra, P. sylvestris L. and P. x
rhaetica Briigger (Pinaceae). Gleditschia 15(1), s.
1-5, Berlin 1987.
Taxonomic revision of the Pinus mugo complex
and P. x rhaetica (P. mugo x sylvestris) (Pinaceae).
Nordic Journal of Botany 7 (4), s. 383-408, København
1987.
Damsholt, K., Hallingbåck, T.: The Nordic Bryological
Society's excursion 1986. Lindbergia 12, s. 174-
176, København 1987.
—, Hallingbåck, T: The status of Riccia dalslandica
S.Arnell. Lindbergia 12, s. 97-99, København 1987.
—, Hallingbåck, T: Riccia gothica, a new species of
Hepaticae from Sweden. Lindbergia 12, s. 100-102,
København 1987.
-: "Bryophyta" - et udviklingstrin. (Kompendium).
København 1987, 17 s.
Engell, K.: Embryology and taxonomical position of
Retzia Capensis (Retziaceae). Nordic Journal of
Botany 7 (2), s. 117-24, København 1987.
Friis, L, Gilbert, M.G., Vollesen, K.: Additions to the
flora of Ethiopia 2. Willdenowia 16, s. 531-64, Berlin
1987.
-, Immelman, K., Wilmot-Dear, C.M.: New taxa
and combinations in OldWorld Urticacae. Nordic
Journal of Botanic 7, s. 125-26, København 1987.
-: Piants in peril, 10: Dorstenia gypsophilla. Kew
Magazine 4, s. 97-101, London 1987.
-: A reconsideration of Pittosporum in Africa and
Arabia. Kew Bulletin 42, s. 319-35, London 1987.
—: Ethiopia in regional phytogeography. Sympolae
Botanicae Upsaliensis 26, 2, s. 68-85, Uppsala
1986.
—, Hepper, E.N., Gasson, P: The botanical identity
of the Mimusops in ancient Egyptian tombs. The
Journal of Egyptian Archaeology 72, s. 201-04, Oxford
1986.
—: The forest vegetation of Ethiopia. Symbolae Botanicae
Upsaliensis 26, 2, s. 31-47, Uppsala 1986.
Hamann,O.: The IUCN/WWF Piants Conservation
Programme in action. Botanic Gardens and the
World Conservation Strategy, D. Bramwell, O.
Hamann, V. Heywood, H. Synge (eds), s. 31-43,
London 1987.
—: Skovrydningens konsekvenser for jordens befolkning.
Politisk, social og økonomisk ustabilitet. Tropeskovene
og Danmark, Bent Muus (red.), s. 14-21,
København 1987.
Hansen, H.V.: Nellikefamilien i Danmark. Naturlommekalenderen
88 13. åre., s. 230-42, København
1987.
Hartvig, P.:Det botaniske lokalitetsregister. Naturovervågning,
Sten Asbirk, Hans Ohrt (red.), s. 406-
09, København 1987.
-: A taxonomical revision of Thymus sect. Teucrioides
(Lamiaceae). PI. Syst. Evol. 155, s. 197-213,
Wien, New York 1987.
—: Chromosome numbers in Nordic populations of
the Carex muricata group (Cyperaceae). Acta
Univ. Ups., Symb. Bot. Ups. 27 (2), s. 127-138,
Uppsala 1986.
—, Strid, A.: New taxa and new records from the
926 Universitetets årbog 1987
mountains of SW and SC Turkey. Bot. Jahrb. Syst.
108 (2/3), s. 301-41, Stuttgart 1987.
Johansen, B.: Nordens sjældne orkideer. Illustreret
Videnskab 10, s. 4, København 1987.
Jørgensen, L.B.: Myrosin cells and other structural
characteristics of glucosinolate piants. XIV International
Botanical Congress, july 24.-Aug. 1. Abstracts,
W. Greuter, B. Zimmer, H.-D. Behnke
(eds), s. 280, Berlin 1987.
Kjellsson, G., Rasmussen, F.N.: Does the pollination
of Dendrobium unicum Seidenf. involve "pseudopollen"?
Die Orchidee38, s. 183-87, Hildesheim
1987.
Kumar, C.S., Rasmussen, F.N.; Cheirostylis seidenfadeniana
sp.nov. (Orchidaceae) from India. Nordic
Journal of Botany 7, s. 409-11, Odense 1987.
Lund, I.D.: The genus Panisea (Orchidaceae), a taxonomic
revision. Nordic Journal of Botany Vol. 7,
No. 5, s. 511-27, Odense 1987.
MøllerJ.D.: Vedanatomisk analyse af vogndele. Oldtidens
vogne i Norden, Per Ole Schovsbo, Jette
Dahl Møller, Henrik Tauber, s. 185-99, Danmark
1987.
Rasmussen, F.N.: Taxonomy and the ontogeny of orchid
pollinaria. Abstracts of the General Lectures,
symposium papers and posters XIV International
Botanical Congress, W. Greuter, B. Zimmer, H.-D.
Behnke (eds), s. 278, Berlin 1987.
Rasmussen, H.: Cell wall textures in differentiation of
epidermal cell patterns. Abstracts of the General
Lectures, Symposium papers and posters, XIV International
Botanical Congress, Berlin, July 27 to
August 1, 1987, W. Greuter, B. Zimmer, H.-D. Behnke
(eds), s. 207, Berlin 1987.
-, Andersen, TF , Johansen, B.: Svampe og orkidéer
i reagensglas. Naturens Verden 4, s. 127-36, København
1987.
Schuster, R.M., Damsholt, K.: Some new taxa ofjungermanniales.
Phytologia Vol. 63, No. 5, s. 325-
29,USA 1987.
Strid, A.: Chromosome numbers ofTurkish mountain
piants. An annotated list of34 taxa. Notes from the
Royal Botanic Garden Edinburgh 44 (2), s. 351-56,
Edinburgh 1987.
—: The mountain flora and vegetation of northern
Greece. Guide to excursion no. 58. Vest Berlin
1987, 43 s.
—: New species of Beaufortia and Chamaelacium
(Myrtaceae), Drosera (Droseraceae) and Pultenaea
(Fabaceae) from SW. Australia. Plant Systematics
and Evolution 155, s. 339-47, Wien 1987.
—; Chromosome number reports from Greece. Taxon
35, s. 901-02, Utrecht, Holland 1986.
Kell Damsholt
5. Institut for Sporeplanter
Historie:
Institut for Sporeplanter oprettedes formelt i 1959, da
der ved færdiggørelsen af nybygningen til de biologiske
fag ved universitetet skete en delvis udflytning fra
det da 70 år gamle botaniske laboratorium i Gothersgade
140, hvilket også muliggjorde betydeligt forbedrede
forhold for de botaniske discipliner. Institut for
Sporeplanter rådede over kælderlokalerne i Gothersgade
140 indtil 1969, da instituttet flyttede til nyindrettede
lokaler i Øster Farimagsgade-fløjen af den tidligere
Polytekniske Læreanstalt.
Instituttet er opdelt i henholdsvis algeafdelingen
(med feltstation i Frederikshavn) og svampeafdelingen.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 15.
Professor: M. Lange.
Lektorer: H.Dissing, L.Hansen, Aa. Kristiansen,
J.Kristiansen, 0. Moestrup, H.Nielsen, R.Nielsen,
L. W. Olson, P. M. Pedersen, U.Søchting, H.A.
Thomsen.
Seniorstipendiat: J. Larsen
Kandidatstipendiater: H. Gøtzsche, S. Rosendahl.
Erhvervsforskerstipendiater: C. N. Rosendahl,
G. Zahka.
Forskningsrådsstipendiat: M. Sasa.
Pensioneret lektor, dr.scient.h.c. T.Christensen fortsætter
som emeritus sit forskningsarbejde ved instituttet.
TAP: Antal årsværk: 7,7.
E.M.Andersen, L.Christiansen, G.B.Hansen,
L.Thrane Haukrogh, R. BruusJakobsen, A-G. Kreiborg,
N. H. Larsen, E. Levin, E. Nielsen, K. Pedersen,
D. Thye-Petersen.
Herudover til hjælp med glasvask: L. Andersen,
R. Persson.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde omfatter alger, svampe
og visse protozoer. Indenfor disse grupper arbejdes
der især med finstrukturelle, taxonomiske, biokemiske,
økologiske og biogeografiske projekter.
1. Algeafdelingen
Algeafdelingens forskning omfatter en lang række projekter
indenfor såvel marine og brakvandsalger som
ferskvandsalger. Mange af projekterne er baseret på
instituttets faciliteter til dyrkning af alger, andre på
det elektronmikroskopiske og lysmikroskopiske udstyr
(inkl. video), som muliggør detaljerede studier ved høje
forstørrelser.
Arbejdet med giftige marine planktonalger er blevet
Det naturvidenskabelige Fakultet 927
væsentligt udbygget og instituttet har deltaget i overvågningsarbejdet
af danske farvande til forebyggelse
af muslingeforgiftninger. Samlingen af algekulturer er
under reorganisering og en registrering er i gang med
henblik på udbygning til et skandinavisk algekulturcenter.
En laborant (N. H. Larsen) er blevet ansat til
varetagelse af dette arbejde, men det har endnu ikke
været muligt at fa bevilget ombygning af lokaler til
udvidelse af de eksisterende faciliteter.
Som led i Botanisk Centralinstituts langsigtede
planlægning som følge af stabsreduktion er lektor
R.Nielsen reallokeret til Bot. Museum pr. 1.9.87.
Hendes forskningsarbejde, der kræver adgang til
dyrkningsfaciliteter foregår dog stadig ved instituttet.
Tyngdepunktet inden for afdelingens forskning ligger
især i følgende områder: Ultrastruktur hos encellede
alger, giftige marine planktonalger, især furealger,
marint nanoplankton, marine benthiske alger (især
brunalger, grønalger, gulalger), og inden for ferskvandsalger
især gulalger.
1.1 Ultrastruktur og evolution hos encellede organismer
1.1.1 Der har i år specielt været arbejdet med prasinophyceer,
raphidophyceer og silicoflagellater, tre
grupper af hovedsageligt marine planktonorganismer,
hvoraf den sidste er meget dårligt undersøgt. Arbejdet
med prasinophyceer sigter nu på udgivelsen af et bestemmelsesværk,
som skal gøre det muligt at identificere
såvel ferskvands- som marine prasinophyceer
(s.m. J. Throndsen, Oslo og P. L. Walne, Tennessee).
I 1987 afsluttedes arbejdet med Pseudoscourfieldia,
en af de få slægter af prasinophyceer som manglede at
blive undersøgt i detaljer (s.m. J. Throndsen, Oslo)
(0. Moestrup).
1.1.2 Under afslutning er et større projekt vedrørende
silicoflagellaten Dictyocha speculum, hvis livscyklus
viser sig at omfatte 3 meget forskellige stadier
(H. A. Thomsen, 0. Moestrup).
1.2 Toxiske furealger (dinojlagellater)
1.2.1 Der er i årets løb gjort en stor indsats i arbejdet
med marine giftige planktonalger, som i masseforekomster
i forsommeren ramte de danske farvande for
alvor, så fiskeriet af muslinger for en periode måtte
stoppes i Limfjorden p.g.a. forekomst af dinoflagellaten
Gonyaulax tamarensis (= Gonyaulax excavata).
Et større samarbejdsprojekt mellem bl.a. limQordsamterne.
Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium,
Marinbiologisk Laboratorium og ISp påbegyndtes.
Foreløbig er afsluttet en detaljeret undersøgelse
af det danske materiale af Gonyaulax tamarensis
(s.m. P.Juel Hansen, Marinbiol. Lab.). Der er sammenlignet
med materiale fra Canada, England, Færøerne
og Norge. Celler fra Danmark er nu etableret i
renkultur og studier vedrørende indholdet af giftstoffer
samt giftighedens afhængighed af omgivelserne er
i gang. Endvidere er påbegyndt en undersøgelse af
hvilke hvilestadier af dinoflagellater der ligger i sedimenterne
i de danske havområder (0. Moestrup).
1.2.2 Kloner af de potentielt toxiske, nøgne dinoflagellater,
Gyrodinium aureolum, Gymnodinium nagasakiense,
G. galatheanum, G. veneficum og G. vitiligo
undersøges med henblik på at fastslå artsafgrænsningen
i denne gruppe ved hjælp aflys- og elektronmikroskopi,
isozymanalyser (i samarbejde med L. W. Olsson)
og DNA-hybridisering (i samarbejde med
M. B. Pedersen, Carlsberg Forskningscenter) (J. Larsen).
1.2.3 Et billedkatalog over toxiske flagellater i de danske
farvande er under udarbejdelse (J. Larsen,
0. Moestrup).
1.3 Marint nanoplankton
1.3.1 Isefjordens nanoplankton. Materiale indsamlet
til belysning af årstidsvariation af nanoplankton (organismer
< 20 /xm) i et typisk dansk fjordsystem viderebearbejdes.
Hovedparten af materialet stammer fra
1979-1981 og 1973-1975 (H. A. Thomsen).
1.3.2 Nanoplankton fra Weddell Havet. Den basale
bearbejdelse af materiale indsamlet i forbindelse med
deltagelse i et amerikansk forskningsprojekt ved Sydpolen
er afsluttet. Dette materiale vil danne grundlag
for tre publikationer, i hvilke beskrives: 1) den antarktiske
flora af nanoplanktoniske kalkflagellater,
2) Weddel Havets nanoplankton i øvrigt, med særligt
henblik på choanoflagellaterne, samt 3) den nanoplanktoniske
flora og fauna i Beagle Channel, Ildlandet
(H. A. Thomsen).
1.3.3 I 1987 er der endvidere arbejdet på choanoflagellaters
taxonomi og ultrastruktur, Østersøens nanoplankton
og stomatocystmorfologi hos marine arter af
Dinobryon (H. A. Thomsen).
1.3.4 Udbygning af videoarkivet over marine planktoniske
organismer er fortsat (H. A. Thomsen).
1.4 Marine benthiske alger
1.4.1 Brunalger
1.4.1.1 Temperaturens indflydelse på vækst og formering
hos danske populationer af Scytosiphon lomentaria:
Temperaturresponsforsøgene er fortsat
med danske populationer (Skagerrak, Øresund, Roskilde
fjord), idet arten udviser variation indenfor selv
et begrænset geografisk område.
Dyrkningsforsøgene udføres på temperaturgradientplade
i temperaturintervallet 5o-30oC (fordelt på
928 Universitetets årbog 1987
10 forskellige temperaturer) og fastlægger vækst- og
reproduktionsforløbet hos de forskellige populationer.
Ligeledes kan lethaltemperaturer for udvikling af
kimplanter fastlægges. Resultaterne viser, at denne
kosmopolitiske art kan opdeles i et antal økotyper med
forskellige strategier, hvoraf der kan drages visse udbredelsesmæssige
konklusioner.
Der er endvidere foretaget metodestudier i forbindelse
med dyrkningen af Scytosiphon for at belyse udgangsmaterialets
spredning (samarbejde med Lars
Moseholm, COWIconsult) (Aa. Kristiansen, P. M.
Pedersen).
1.4.1.2 Studier over typearten for slægten Compsonema
(C. minutum). Slægten Compsonema har af forskellige
forfattere været brugt som rodekasse for småbrunalger.
En beskrivelse af typeartens livshistorie,
morfologi og kloroplaststruktur vil derfor bidrage væsentligt
til løsningen af den taxonomiske forvirring inden
for denne slægt (P. M. Pedersen).
1.4.1.3 Studier over canadiske brunalgers livshistorie
i kultur. I juni 1986 blev der etableret en række råkulturer
af brunalger fra Vancouver området, Canada.
Der er nu fremstillet unialgale kulturer, og studiet af
disse er påbegyndt.
Nogle nye fund fra området er allerede publiceret i
Scagel et al. 1986. A synopsis of the benthic algae of
British Columbia, northern Washington, and southeast
Alaska (P. M. Pedersen).
1.4.2 Gulalger
Marine benthiske gulalger og prymnesiophycéers økologi
og geografiske udbredelse i danske farvande.
Matrialet dækker nu 24 lokaliteter fra Nordsøen
(saltholdighed 33%o) til Bornholm (8%o). I år er specielt
materiale fra Sangstrup klint (Djursland) blevet
studeret i EM (Aa. Kristiansen).
1.4.3 Grønalger
Kulturstudier og registrering af små marine grønalger.
Kultursamlingen er i år forøget med små grønalger,
der er isoleret fra kalkskaller modtaget fra Thailand.
Kultursamlinen blev i forårs- og sommermånederne
i etaper flyttet fra Frederikshavn til København.
Tidligt på året fortsattes bearbejdningen af små
grønalger indsamlet i Tvårminne området, Finland;
resultatet foreligger nu som et manuskript indsendt til
publikation.
Arbejdet med at opspore og undersøge typemateriale
af arter, der har været henført til slægten Pilinia og
nærtstående slægter, er fortsat og forventes afsluttet i
1988, i samarbejde med C. J.O'Kelly, New Zealand
(R. Nielsen).
1.5 Ferskvandsalger
1.5.1 De skælbærende gulalgers struktur, økologi og udbredelse,
i 1987 med særlig henblik på følgende aspekter:
En undersøgelse over deres forekomst i Thingvallasøen,
Island, er næsten afsluttet (s.m. P. M. Jånasson,
Ferskvandsbiologisk Laboratorium).
Undersøgelserne over parasitten hos Mallomonas
teilingii er fortsat, specielt med henblik på dens virkning
på værtens livshistorie og populationsdynamik.
Materialet af kinesiske gulalger, der blev indsamlet
november 1986, er blevet bearbejdet elektronmikroskopisk.
Der foreligger prøver fra Nanjing, Yangzow,
Wuhan, samt tilsendt fra Harbin. Der er fundet i alt 34
arter af kiselskælbærende gulalger, ingen af disse er
tidligere angivet fra Kina (J. Kristiansen).
1.5.2 Kiselalger og forsuring
Undersøgelser over sedimentprøver fortsættes. SEM
undersøgelser af overfladelaget fra Kaigårds sø viser
stærk korrosion af skaller. En datering, foretaget af
den hollandske forsker van der Wijk, af de øverste 8
cm af sedimentet i samme sø tyder på stærk omlejring
af lagene. Det er derfor nu under overvejelse, hvorvidt
prøverne overhovedet kan anvendes efter det oprindelige
formål. Muligvis bør der tages nye sedimentprøver,
som bør dateres, inden nærmere kiselalgebestemmelser
og tællinger foretages (H. Nielsen).
2. Svampeafdelingen
Undersøgelserne over storsvampe (basidiomyceter og
ascomyceter) fortsættes, både taxonomisk, økologisk
og biogeografisk. Ligeledes fortsættes undersøgelser
over lavers økologi, specielt som luftforureningsindikatorer.
Der er stigende interesse for mykorrhiza,
d.v.s. symbiose mellem svampemycelium og højere
planters rødder, og et anseligt antal projekter er i
gang. Undersøgelserne over vandsvampe fortsættes
og udbygges.
2.1 Storsvampenes økologi, systematik og biogeografi
(basidiomyceter)
2.1.1 Svampevegetationens afhængighed af træart og
jordbund undersøges på Det forstlige Forsøgsvæsens
arealer. En delrapport er publiceret i 1987. Den påviser
store forskelle mellem arternes tilknytning til træarterne
og mellem deres forhold til jordbundsreaktionen.
Undersøgelserne fortsættes i 1988 (M. Lange).
2.1.2 Græsmarksvampenes afhængighed af kvælstoftilførsel
undersøges på Statens Planteværns forsøgsparceller.
Forsøget er planlagt som en 10-årig undersøgelse
og afsluttes i 1988 (M. Lange).
2.1.3 Svampevækstens succession på faldne bøgestammer
undersøges i Strødamreservatet. - Siden
Det naturvidenskabelige Fakultet 929
1980 er svampefloraen registreret på 20 aldersdaterede
vindfælder (M. Lange).
2.1.4 Arktiske gasteromyceters systematik og geografiske
udbredelse. Undersøgelse af slægten Calvatia afsluttes.
Arbejdet med øvrige slægter - specielt Lycoperdon
- videreføres (M. Lange).
2.1.5 Svampefloraen i ekstremt oceaniske områder.
Der er i 1987 indsamlet materiale på Færøerne og på
Flores og Terceira (Afores). Særlig interesse er koncentreret
om arter, der er tilknyttet tørvemos
(M. Lange).
2.1.6 Undersøgelse af Danmarks poresvampe, med
særlig henblik på slægterne Polyporus s.l. og Daedaleopsis
(L. Hansen).
2.2 Ascomyceter (sæksporesvampe)
Med feltarbejdet i juli-august omkring Thule, Dundas
og Thule, Qanaq betragtes undersøgelserne i Grønland
som foreløbig afsluttede (Sydgrønland 1981, Østgrønland
1982 & 1983). Der er i 1987 indsamlet 137
kollektioner med ialt 31 arter. For samtlige forrykkes
nordgrænsen i Grønland mindst 600 km (fra Upernavik,
hvorfra kun få arter kendes).
Fra Grønland kendes hermed omkring 140 arter.
Det skønnes, at ca. en trediedel er ubeskrevne, nye. I
løbet af 1987 er Lathraeodiscus arcticus gen.nov.,
sp.nov., som nu kendes fra Thule, Østgrønland og
Svalbard bearbejdet frem til publikation i samarbejde
med Sigmund Sivertsen, universitetet i Trondheim
(H. Dissing).
2.3 Lichener (laver)
2.3.1 Taxonomisk bearbejdelse af slægten Caloplaca
Der er foretaget en foreløbig behandling af indsamlinger
fra Svalbard. De første resultater blev forelagt på
kongres i Berlin i juli. Der er indledt samarbejde med
lektor Jens Arne Pedersen, Kemisk Institut, Århus,
om anthraquinonanalyser af arktiske Caloplaca
(U. Søchting).
2.3.2 Lavhedeprojekter
De udlagte permanente prøveflader (se 1985 og 1986)
er fotograferet, og der er foretaget vegetationsanalyser
på de fleste af dem.
Undersøgelser af rensdyrlavers kvælstofoptagelse
er fortsat, idet der er opsat »liken-net« omkring en
gård på Midtsjælland. De første analyseresultater vil
foreligge i begyndelsen af 1988.
Fumigeringer af laver og lyng på Risø (se 1986 2c)
fortsætter. Der er truffet aftale med professor Kappen i
Kiel om analyse af respiration og fotosyntese i de fumigerede
thalli (U. Søchting).
2.3.3 Epifytter på vejtræer i bagrundsområder
Der er foretaget en omfattende kortlægning af epifytfloraen
på vejtræer i ikke-bynære områder. Projektet
er udført i samarbejde med Hovedstadsrådet og de 11
amtskommuner (U. Søchting).
2.4 Mykorrhiza-studier
2.4.1 Forbedring af voksemedier til brug i væksthuse
Der arbejdes med fremstilling af VA-mykorrhiza (vesiculært-
arbusculært mykorrhiza) podemateriale til
podning af væksthusplanter i inaktive voksemedier.
Herunder indgår screening og udvælgelse af VAM
dannende svampe med ønskede effekter på værtsplanterne
(C.N.Rosendahl (erhvervsforskerprojekt),
S. Rosendahl).
2.4.2 Effekt af kvælstofbelastning på rødgranmykorrhiza
Under projektet vil effekten på rødgranmykorrhiza af
kvælstof tilført ved gødskning eller ved fumigering i
»åben top«-kamre blive undersøgt. Forsøget er endnu
i sin indledende fase. Etablering af mykorrhiza på rødgranstiklinger
og indledende behandlinger forventes
startet i foråret 1988 (H. Gøtzsche).
2.4.3 Karakteristik af VA-mykorrhiza-dannende
svampe tilhørende Glomus fasciculatum komplekset
Svampe tilhørende G. fasciculatum komplekset er
indsamlet fra danske lokaliteter, og sammenlignes
med udenlandske isolater. Svampene karakteriseres
udfra deres sporemorfologi, infektionsanatomi samt
udfra forskelle i mobilitet af specifikke proteiner efter
polyacrylamid gelelektroforese (PAGE) (S. Rosendahl,
licentiatprojekt).
2.4.4 Undersøgelse af værts præference hos IA M-dannende
svampe
Udfra forskelle i mobilitet af specifikke svampeproteiner
efter PAGE, karakteriseres svampepartneren i
planters mykorrhiza. Værtspræference hos naturligt
forekommende VAM-dannende svampe på nordsjællandske
overdrevslokaliteter undersøges (S. Rosendahl,
C. N. Rosendahl).
2.4.5 Mykorrhizas indflydelse på rodudvikling hos
rødgran-stiklinger
Det overordnede formål med projektet er at øge overlevelse
og vækst hos stiklinger af rødgran ved at inokulere
dem med udvalgte mykorrhizasvampe. Som pilotforsøg
blev isolater af bl.a. Paxillus involutus, Laccaria
laccata, Boletus badius, Cenococcum graniforme
anvendt til at pode stiklinger med. Der blev opnået
tilfredsstillende resultater med nogle isolater, og de vil
blive anvendt i det videre forsøg. Der er også blevet
lavet nye isolater (ca. 20), som vil blive afprøvet i det
næste forsøg (M. Sasa, U. Søchting).
930 Universitetets årbog 1987
2.4.6 Isolering af mykorrhizaendojytler
Der er foretaget et antal isoleringer af mykorrhizaendofytter
fra lyngplanter. Disse kulturer danner basis
for en undersøgelse af kvælstofeffekter på lyngmykorrbiza,
som vil blive fortsat i 1988 i samarbejde med
stud.scient. Marianne Olsen (U. Søchting).
2.4.7 Anvendelse af Agrobacterium rhizogenes plasmid
transformerede rodkulturer i plantepatologi
Projektet omfatter 1) etablering af Ri-TDNA transformerede
rodkulturer af forskellige plantearter og
2) oprettelse af kulturer, hvor svampe lever i symbiose
med (VA-mykorrhiza) eller i parasitisk forhold til
planterødder. Under kontrollerede betingelser udføres
fysiologiske undersøgelser vedrørende vært-parasit
interaktioner (G. Zahka).
2.5 Vandsvampe
2.5.1 Udvælgelse af og screening af akvatiske svampe
med henblik på isolering af arter, som anvender komplekse
kulhydrater som eneste kulstofkilde (L. W. Olson
og stud. scient. Jan Larsen).
2.5.2 Protein og isoenzymanalyse af Allomyces, Pythium
og Phytophthora, med henblik på identifikation
afikke-sexuelle isolater (L. W. Olson, stud. scient. Jan
Larsen, L. H.Johansen).
2.5.3 Screening af marine svampe med »interessante«
enzymatiske forhold (L. W. Olson).
2.5.4 Funktionen af mikrotubuli og actinfilamenter
under zoosporedannelsen hos akvatiske svampe med
henblik på bekæmpelse af akvatiske svampe
(L. W. Olson, L. Lange, NOVO A/S).
2.5.5 Udvikling af selektions/screeningsmetode med
henblik på fungicider mod Pythium og Phytophthora
(L. W. Olson, L. Lange, NOVO A/S).
2.5.6 Fysisk karakterisering af kromosomer, mitokondrie
DNA og plasmider hos Allomyces ved hjælp af
vækstpulselektroforese (L.W. Olson, B. Borkhardt
(Statens Planteforsøgsstation), M.B.Pedersen
(Carlsbergs Forskningscenter)).
Anden virksomhed:
Offentlige hverv:
M. Lange var til 1.1.88 formand for Energiministeriets
rådgivende energiforskningsudvalg og for Nordisk
Ministerråds energiforskningsudvalg.
Redaktionshverv:
M. Lange er hovedredaktør og styrelsesformand for
Nordic Journal of Botany og Opera Botanica.
J. Kristiansen er sektionsredaktør (fykologi) ved
Nordic Journal of Botany. J. Kristiansen er endvidere
medlem af redaktionskomiteerne for Archiv fur Protistenkunde
og for Algological Studies. Han er desuden
indtrådt i redaktionskomiteen for »Encyclopedia of algal
genera«, udg. af Bruce Parker.
H. Dissing er medredaktør af den mykologiske sektion
af Nordic Journal of Botany.
0. Moestrup er medlem af redaktionskomiteen for
Phycologia.
L. Hansen er redaktør affloraen »Nordic Macromycetes
« (s.m. Henning Knudsen, Botanisk Museum).
Internationale hverv:
T. Christensen var indtil august formand og fungerende
sekretær for den internationale nomenklaturkomité
for alger.
J. Kristiansen er medlem af Executive Council, International
Phycological Society, og af SIL Biological
Monitoring Working Group. Han var formand for Organizing
Committee, Second International Chrysophyte
Symposium, Berlin, 3.-5. august 1987.
P. M. Pedersen er medlem af Organizing Committee,
Third International Phycological Congress, og
har deltaget i planlægningsmøde i London.
Udadrettet virksomhed:
H.A.Thomsen & 0. Moestrup har afholdt efteruddannelseskursus
for amtsbiologer over marint phytoplankton
med særligt henblik på potentielt toxiske former.
Gæster:
Ann-Christin Mork, Åbo, var her to uger i maj for at
lære EM-teknik.
Dr. A. M. Schmid, Salzburg, har besøgt ISp en uge i
november og holdt to gæsteforelæsninger om kiselalgeskallers
dannelse og konstruktion.
Guy Hållfors, Helsingfors Universitet, var her i 2
uger i december, bl.a. for at diskutere planktonfloraprojekt
ang. Østersøen med H. A. Thomsen.
The Baltic Marine Biologist Working Group 16 har
holdt arbejdsmøde hos R. Nielsen på Havbiologisk
Feltlaboratorium i Frederikshavn den 23.-25. marts.
Deltagere: E. Leskinen, Helsinki, K. Sundbåck, Gøteborg,
W. Schramm, Kiel, P. Snoeijs, Uppsala.
Dr. C. J. O'Kelly, New Zealand, besøgte instituttet
(R. Nielsen) 30. juli-3. august.
Kongresser og gæsteforelæsninger:
Følgende medarbejdere har deltaget i internationale
kongresser:
T.Christensen har deltaget i XIV International
Botanical Congress, Berlin, med 5 dages forudgående
nomenklaturmøder: 20. juli-1. august.
H. Gøtzsche har deltaget med foredrag i Workshop
on Ectomycorrhiza/Expert Meeting, Berg en Dal, Nijmegen,
Holland, 10.-11. december.
Det naturvidenskabelige Fakultet 931
J. Kristiansen har deltaget med foredrag i 1) Symposium
om Progress in Algal Taxonomy, Smolenice,
Czechoslovakiet, 15.-19. juni, 2) XIV International
Botanical Congress, Berlin, 24. juli-1. aug., symposiet
»Species concept in algae«, 3) Second International
Chrysophyte Symposium, Berlin, 3.-5. aug.
Aa. Kristiansen deltog i 1) XIV International Botanical
Congress, Berlin, 24. juli-1. august og 2) med
foredrag i Birthday Symposium for Dr. Peter Kornmann
80, Hamburg, 29.-31. oktober.
J. Larsen har deltaget i XIV International Botanical
Congress 24. juli-1. aug. i Berlin med poster.
0. Moestrup har deltaget med foredrag i 7th International
Meeting of the International Society of Evolutionary
Protistology, London, 18.-24. juli, og med
foredrag i XIV International Botanical Congress,
Berlin, 24. juli-1. aug i symposiet: »Ultrastructure
and systematic relationships in algae«.
P. M. Pedersen har deltaget med foredrag i Birthday
Symposium for Dr. Peter Kornmann i Hamburg,
29.-31. oktober.
H. Nielsen har deltaget i Nordic Diatomists Meeting,
Stockholm, 10.-12. juni.
C. N. Rosendahl har deltaget i 7th North American
Conference on Mycorrhiza 3.-8. maj, Gainesville, Florida.
S. Rosendahl har deltaget i 7th North American
Conference on Mycorrhiza 3.-8. maj 1987, Gainesville,
Florida, med poster. SR har desuden været lærer og
deltager i Nordic Summer Course in Microbial Ecology.
Lunds Universitet 10.-20. august.
M. Sasa har deltaget i 1) Nordic Summer Course in
Microbial Ecology, Physiology and Ecology ofFungi,
Lund, Sverige, og 2) Workshop on Ectomycorhiza/
Expert Meeting, Berg en Dal, Holland, 10.-11. december.
U. Søchting var vært for den 7. Nordiske Lichenologiske
Ekskursion til Bornholm 28. juni-3. juli. Deltog
med f6redrag i XIV International Botanical Congress
i Berlin, 24. juli-1. august og med foredrag i Cost 612,
Workshop on Ectomycorrhiza/Expert Meeting i Berg
en Dal, Holland, 10.-11. december.
G. Zahka har efter indbydelse holdt gæsteforelæsning
på NOVO Industri A/S, Bagsværd.
Andre rejser:
T. Christensen foretog en indsamlingsrejse til Portugal
2.-9. april.
H. Dissing var i Kongsvoll, Norge, for, sammen
med Sigmund Sivertsen, universitetet i Trondheim, at
forberede det 3. Internationale Symposium om Arktisk-
alpin Mykologi på Svalbard, august 1988. HD
var desuden på Grønland i Thule, Dundas og Thule,
Qanaq i juli-august for at indsamle Discomyceter.
M. Lange besøgte Flores og Terceira (Afores) i januar
og Færøerne i juli-august for at indsamle storsvampe.
0. Moestrup har pr. 1. november påbegyndt et sabbatår
ved Botany School, University of Melbourne,
Australia, dels for at lære en række nye teknikker (frysefrakturering,
imageprocessing, flagelstudier ved
hjælp af antibodies), dels for at undersøge en række
arter fra australske og new zealandske farvande, bl.a.
den giftige Gymnodinium catenatum, som kan forventes
i danske farvande.
M. Sasa har haft 2 måneders studieophold på Avd.
for Skoglig Mykologi och Patologi, Sveriges Lantbruksuniversitet,
Uppsala, og har aflagt studiebeøg
på: Northern Research Station, Midlothian, Skotland
og Institute of Terrestrial Ecology, Penicuik, Skotland.
H. A. Thomsen besøgte i august University ofCalifornia
Santa Cruz, med henblik på diskussion af forskningsresultater
opnået i forbindelse med togtet til
Weddell havet. HAT deltog i april måned i planlægningsmøde
for den europæiske Antarktis ekspedition
(EPOS 1988/89), Bremerhaven, Vesttyskland.
G. Zahka har haft 1) studieophold på Laboratoire
de Microbiologie Forestiére, I.N.R.A., Champenoux,
Frankrig, 2) studieophold på Laboratoire de Rhizosphere
Biologie I.N.R.A., Versailles, Frankrig samt
3) studiebesøg til Centre de Recherche en Biologie Forestiére,
Université Laval, Quebec, Canada.
Kollegiale hverv:
H. Dissing var indtil 1. maj bestyrer af Botanisk Centralinstitut.
Aa. Kristiansen er medlem af Det naturvidenskabelige
Fakultetsråd og formand for Det naturvidenskabelige
Fakultets Kursus- og Ekskursionsudvalg.
J. Kristiansen har været bestyrer for Institut for
Sporeplanter siden 1. maj, da han afløste 0. Moestrup.
P. M. Pedersen er formand for Biologisk Studienævn.
H. A. Thomsen er suppleant i Fakultetsrådet.
Publikationer:
Christensen, S.N.: Morphological and chemical variation
in the Cladonia macilenta/bacillaris aggregate
in Denmark. The Lichenologist 19, s. 61-69,
London 1987.
Christensen, T: Report of the Committee for Algae.
Taxon Bd. 36, Nr. 1, s. 66-69, Utrecht 1987.
—: Seaweeds of the British Isles. Volume 4. Tribophyceae
(Xanthophyceae). London 1987, 36 s.
—: Some collections of Vaucheria (Tribophyceae)
from south-eastern Australia. Australian Journal of
Botany 35, s. 617-29, Melbourne 1987.
—: Salinity preference of twenty species of Vaucheria
(Tribophyceae). XIV International Botanical
Congress, Abstracts, W. Greuter, B. Zimmer, H. D.
Behnke (eds), s. 322. Vest Berlin 1987.
Correa, J., Nielsen, R., Grund, D.W., McLachlan, J.:
932 Universitetets årbog 1987
Endophytic algae of Irish moss (Chondrus crispus
Stackh.). Twelfth International Seaweed Symposium.
Hydrobiologia 151/152,M. A. Ragan, C. J.
Bird, s. 223-28, Dordrecht, Holland 1987.
Dissing, H.: Three 4-spored Saccobolus species from
North East Greenland. Arctic and Alpine Mycology
II. I Environmental Science Research 34, G. A.
Laursen,J. F. Ammirati, S. A. Redhead (eds), s. 79-
86, New York, London 1987.
-, Lange, M.: Grønlands svampe. Grønlands Planteverden,
Urt 87/ Kaskelot 76, s. 47-52, Odense 1987.
Gøtzsche, H.F.; Some operculate Discomycetes (Pezizales)
from Iceland. Acta Botanica Islandica 9, s.
19-34, Akureyri 1987.
Sasa, M., Søchting, U.: The effect of nitrogen stress
on ectomycorrhiza of Norway spruce. Workshop on
Ectomycorrhiza. December 10-11, 1987. Abstracts,
s. 1, Bergen Dal, Holland 1987.
Søchting, U.: Effekt af kvælstofbelastning på rødgranmycorrhiza.
Forskerseminar: Luftforurenings
indflydelse på de danske skove (foreløbig udgave),
Skov- og Naturstyrelsen (udg.), s. 58-60, København
1987.
Hansen, E.S., Poelt, J., Søchting, U.; Die Flechtengattung
Caloplaca in Gronland. Medd. Grønl. Bioscience
25, s. 1-52, København 1987.
Hooper, R.G., South, G.R., Nielsen, R.: Transfer of
Pilinia Kuetzing from Chlorophyceae with Waerniella
Kylin in synonymy. Taxon Vol. 36, No. 2, s.
439-40, USA 1987.
Hori, T, Moestrup, 0.: Ultrastructure of the Flagellar
Apparatus in Pyramimonas octopus (Prasinophycae)
1. Axoneme structure and numbering of
Peripheral Doublets / Triplets. Protoplasma 138, s.
137-48, Wien 1987.
Kaas, H.: Algal studies of the Danish Wadden Sea. V.
Blue-green algae in higher salt marsh areas - their
seasonal and spatial distribution. Nordic Journal of
Botany 7, s. 735-49, København 1987.
Kristiansen, J.: Enigmatic chrysophytes. Progress in
Algal Taxonomy. International symposium, Smolenice,
Czechoslovakia. Abstract., F Hindåk (ed.),
s. 45, Bratislava 1987.
—: Current biosystematic research on Chrysophyta
and its implications on the species concept, XIV
International Botanical Congress. Abstracts., W.
Greuter, B. Zimmer, H. D. Behnke (eds), s. 258,
Vest Berlin 1987.
—: Autecological studies on Mallomonas teilingii. Second
International Chrysophyte Symposium, Abstracts,
Anonym, s. 18, Vest Berlin 1987.
Lange, L., Sparrow, FK., Olson, L.W.: Physoderma
spp. Zoosporic fungi in teaching and research, M.
S. Fuller, A. Jaworski (eds), s. 36-37, Athens, Georgia
1987.
—, Christiansen, J.L., Crillesen, N., Rasmussen, J.,
Olson, L.W.: Pseudoperonospora cubensis. Zoosporic
fungi in teaching and research, M. S. Fuller,
A. Jaworski (eds), s. 104-05, Athens, Georgia 1987.
Lange, M.: Arctic Gasteromycetes. The genus Bovista
in Greenland and Svalbard. Arctic and Alpine Mycology
IL Environmental Science Research,
Laursen, G. A., J. F. Ammirati, S. A. Redhead
(eds), s. 261-71, New York 1987.
—: Mykorrhiza-svampenes afhængighed af værtstræ
og jordbund. Svampe 16, s. 57-59, København
1987.
Larsen, J.; Algal studies of the Danish Wadden Sea
IV. A taxonomic study of the interstitial euglenoidflagellates.
Nordic Journal of Botany 7, s. 589-607,
København 1987.
Moestrup,0., Hori, T, Kristiansen, Aa.: Fine structure
of Pyramimonas octopus sp. nov., an octoflagellated
benthic species of Pyramimonas (Prasinophyceae)
with some observations on its ecology.
Nordic Journal of Botany 7, s. 339-52, København
1987.
—: The importance of flagellar apparatus ultrastructure
in algal systematics and phylogeny. XIV International
Botanical Congress. Abstracts, W.
Greuter, B. Zimmer, H. D. Behnke (eds), s. 259,
Vestberlin 1987.
Nygaard, G., Komårek, J., Kristiansen, J., Skulberg,
O.M.; Taxonomic designations of the bioassay alga
NIVA-CHL1 ("Selenastrum capricornutum") and
some related strains. Opera Botanica 90, s. 1-46,
København 1987.
Olson, L.W., Andreasen, F: Induction and screening
for mutants of Allomyces. Zoosporic fungi in teaching
and research, M. S. Fuller, A. Jaworski (eds),
s. 288-92, Athens, Georgia 1987.
Preparation of difficult spores, cells and sporangia
for electron microscopy. Zoosporic fungi in teaching
and research, M. S. Fuller, A. Jaworski (eds),
s. 167-68, Athens, Georgia 1987.
Brint, K.: Fusion of swarmers of Allomyces. Zoosporic
fungi in teaching and research, M. S. Fuller,
A. Jaworski (eds), s. 154, Athens, Georgia 1987.
A feulgen stain for fungal nuclei. Zoosporic fungi in
teaching and research, M. S. Fuller, A. Jaworski
(eds), s. 152-53, Athens, Georgia 1987.
—, Lange, L.; Notes and readings for the lower fungi.
København 1987, 302 s.
-, Lange, L.: Techniques and keys for the lower fungi.
København 1987, 232 s.
-, Borkhardt, B., Pedersen, M.B.: Mitochondrial
DNA in the aquatic fungus Allomyces. Current Genetics
12, s. 8, Heidelberg 1987.
Pedersen, P.M.: Grønlands fastsiddende havalger.
Grønlands Planteverden, Urt 87/Kaskelot 76, s. 19-
26, Danmark 1987.
—, Kristiansen, Aa., Moseholm, L.: The effect of temperature
on growth and reproduction of Scytosiphon
complanatus (Fucophyceae) from Greenland.
Det naturvidenskabelige Fakultet 933
Nordic Journal of Botany 7, s. 729-33, København
1987.
Pommerville, J., Olson, L.W.: Negative chemotaxis of
motile cells of Allomyces. Mycological Society of
America, Newsletter 38(1), s. 39, Carbondale, Illinois
1987.
-, Olson, L.W.: Evidence for a Male-Produced Pheromone
in Allomyces macrogynus. Experimental
Mycology ll,s. 4, USA 1987.
—, Olson, L.W.: Negative Chemotaxis of Gametes
and Zoospores of Allomyces. Journal of General
Microbiology 133, s. 7, England 1987.
Rosendahl, S., Hepper, C.M.: Comparative studies of
medium endophytes forming V-A mycorrhizae.
Mycorrhizae in the next decade. Practical applications
and research priorities., Proceedings 7th NACOM,
D. M. Sylvia, L. L. Hung, J. H. Graham
(eds.), s. 319, Gainesville, Florida 1987.
Sasa, M., Zahka, G., Jakobsen, I.: The effect of pretransport
inoculation with VA-mykorrhizal fungi
on the subsequent growth ofleeks in the field. Plant
and Soil 97: s. 279-283. 1987.
Søchting, U., Johnsen, I.: Likenheder, rensdyrlaver
og kvælstof. Rapport til Miljøstyrelsen, Center for
Jordøkologi. København 1987, 40 s.
Johnsen, I.: Injured reindeer lichens in Danish lichen
heaths. Graphis Scripta 1, s. 103-06, København
1987.
—: Modifications in northern species of Caloplaca.
XIV Int. Botanical Congress. Berlin, Germany 24
July to 1 August 1987. Abstracts, W. Greuter, B.
Zimmer, H. D. Behnke (eds), s. 251, Berlin 1987.
—: Naturovervågning ved Institut for Sporeplanter.
Naturovervågning - Rapport fra et symposium i
Middelfart, Skov- og Naturstyrelsen, s. 336-41, København
1987.
Thomsen, H.A., Moestrup, 0.: Marint nanoplankton.
Naturligvis, Informationsudvalget ved Det naturvidenskabelige
Fakultet, Københavns Universitet,
s. 24-27, København 1987.
—: A survey of the smallest eucaryotic organisms of
the marine phytoplankton. Photosynetic Picoplankton,
T. Platt, W. K. W. Li (eds), s. 121-58,
Ottawa 1986.
Vesk, M., Moestrup, 0.: The Flagellar Root System
in Heterosigma akashiwo (Raphidophyceae). Protoplasma
137, s. 15-28, Wien 1987.
Jørgen Kristiansen
6. Institut for økologisk Botanik
Historie:
Samtidig med oprettelsen af Institut for systematisk
Botanik pr. 1.4.-1959 blev der ved dette institut indrettet
en økologisk afdeling med lokaler i den nye bygning
i Botanisk Have fra samme dato. Adressen var
Gothersgade 140.
Fra 13/11-1968 fik Økologisk Afdeling status af
selvstændigt institut, under navnet Institut for økologisk
Botanik, med lokaler og adresse som hidtil.
Pr. 1/9-1972 flyttede instituttet til nye lokaler i
Øster Farimagsgade 2 D.
Ved oprettelsen af Økologisk Afdeling bestod den
videnskabelige stab af én afdelingsleder. I løbet af perioden
indtil 1/1-1974 voksede staben til én professor
og 5 lektorer. Siden 1/6-1980 har professorstillingen
været vakant. - I de seneste år er der igen sket en forøgelse
af den videnskabelige stab, dels pr. 1/1-1985
med 2 faste stillinger som følge af reallokeringerne indenfor
Botanisk Centralinstitut, dels pr. 1/7-1986 med
en adjunkt under forskerrekrutteringsordningen.
Instituttet har de senere år modtaget betydelige
økonomiske midler udefra, som har gjort det muligt at
gennemføre en række omfattende forskningsprojekter,
videnskabelige såvel som mere anvendelsesorienterede.
Stab
VIP: Antal årsværk: 9,75.
Lektorer: H.Adsersen, F. E. Eckardt, I. Johnsen,
P. Milan Petersen, M.Philipp, H.Tybjerg, P.Vestergaard.
Adjunkt: H. Ro-Poulsen.
Kandidatstipendiat: G. Kjellsson.
Erhvervsforskningsstipendiat: L. Moseholm.
TAF: Antal årsværk: 6,75.
M. Bjørk, S. Danbæk, R. Bruus Jakobsen, K. Bach
Jensen, C.Jørgensen, K. Larsen, S. Aa. Svendsen, K.
Horskjær, J. Sargent Larsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets arbejde omfatter undersøgelser over de
terrestriske økosystemers struktur, funktion og dynamik
i relation til omverdensfaktorerne, herunder menneskets
påvirkning og udnyttelse.
Kendskab til plantedækkets produktion, vandhusholdning
og stofoptagelse og plantepopulationernes
dynamik, og de faktorer, der indvirker herpå, er nødvendigt
for forståelsen af andre økologiske problemstillinger,
såsom plantearternes udbredelse og spredning,
ændringer i vegetationens sammensætning i tid
og rum, og plantedækkets reaktion på belastninger af
forskellig art, herunder luftforurening.
Undersøgelser inden for de nævnte områder udgør
den grundvidenskabelige baggrund for løsningen af
praktiske problemer i forbindelse med luft- og jordbundsforurening,
samt naturforvaltning og naturpleje.
I det forløbne år har instituttets forskning inden
for de nævnte områder omfattet følgende emnekredse:
934 Universitetets årbog 1987
1. Naturskovens produktionsprocesser og dynamik
Undersøgelserne har som formål at øge kendskabet
til den naturlige bøgeskovs struktur, funktion og dynamik,
og bygger i væsentlig grad på målinger af lysklima,
fotosyntese, respiration og stofcyklus. Lysklima
bestemmes i forskellige bøgebevoksninger samt i
naturlige lysninger fremkaldt ved fald af gamle træer.
Fotosyntese og respiration måles på kimplanter og
træer af forskellig alder. Hvad angår stofcyklus lægges
særlig vægt på kvælstofkredsløbet. Derudover
studeres fotosyntesen hos et antal skovbundsplanter
som konkurrerer med de unge bøge om lyset. Her søges
det at genskabe i laboratoriet de fluktuerende fotonstrømtæthedsbetingelser
som kendetegner underskoven.
Arbejdet har foreløbig været begrænset til en række
målinger af fotosyntese, respiration og diffusionsmodstand
på en mosaik afblade karakteristisk for bøgen.
Hertil er blevet anvendt et specialbygget plantekammer
som tillader opretholdelse omkring den undersøgte
intakte gren af de naturlige temperaturforhold. Det
er tanken at dette udstyr skal udbygges så det bliver
muligt ikke blot at reproducere de forskellige omverdensbetingelser,
såsom temperatur, luftfugtighed og
CCVkoncentration, men også at variere disse betingelser,
faktor for faktor, omkring deres naturlige værdier.
Herved opnås indsigt vedrørende de enkelte faktorers
indvirkning på fotosyntesen, ligesom det bliver
muligt at bestemme målingernes præcision. Den ansvarlige
for projektet har udført målinger af mikrometeorologiske
parametre og CCVudveksling fra blade,
stammer og jordbund under tilsvarende undersøgelser
i stenegeskov i Frankrig.
Projektet er særligt centreret omkring af fotosyntesen,
således som den finder sted under feltbetingelserne.
Dette skyldes to forhold. For det første at fotosyntesen
udgør grundlaget for planternes vækst og produktion.
For det andet at fotosyntesen er en overmåde
følsom indikator for mange miljøbelastninger, såvel
naturlige som menneskeskabte. Det forventes at undersøgelserne
vil tillade værdifulde sammenligninger
mellem natur- og kulturskov. Feltarbejdet finder i det
væsentligste sted i Strødamsreservatet i Nordsjælland,
hvor også visse laboratoriefaciliteter er stillet til rådighed
for undersøgelserne (F. E. Eckardt).
2. Populationsbiologiske undersøgelser
2.1 Livshistorie, reproduktiv kapacitet og populationsstruktur
hos Geranium sessiliflorum
Geranium sessiliflorum har bladfarve polymorfi. I faste
kvadrater er overlevelse og reproduktion fulgt gennem
en sæson i 2 populationer. De 2 populationer og
de 3 bladfarveformer sammenlignes med hensyn til en
række livshistorietræk. Populationernes dynamik og
polymorfiens opretholdelse belyses. Materialet er færdigarbejdet
og sammenskrevet (M. Philipp).
2.2 Pollenrørskonkurrence og selektiv zygo tedanne Ise
hos Armeria maritima.
De sidste registreringer er foretaget for at afklare i
hvilken grad frøforældreplanten er i stand til at vælge
mellem hvilke genotyper, der skal deltage i dens modne
frø (H. E. Svart Madsen, M. Philipp).
2.3 Anemone nemorosa's (Hvid Anemone) fenologi og
tars tofallokenng
Undersøgelserne, der er påbegyndt i 1986, er fortsat i
1987, idet bestemmelse af indeværende års tilvækst af
rhizomerne er inkluderet i programmet. Ligesom i
1986 var perioden fra anemonernes udspring til bøgens
udspring meget kort, og undersøgelserne vil blive
fortsat i 1988 (M. Philipp, P. Milan Petersen).
2.4 Et simulerings-program, D1SPM0D
DISPMOD er udarbejdet for at kunne analysere effekten
af forskellige frøspredningsmodeller på frøregnen
i en x,y-plan. Spredningen sker udfra veldefinerede
moder-planter, hvor placering, størrelse og frøpulje
kan specificeres. Yderligere kan der indføres afstandsog
tætheds-afhængige mortalitets processer.
DISPMOD er bl.a. benyttet på to kortlagte populationer
afPille-Star (Carexpilulifera) for at teste forskellige
modeller for spredningen af myrespredte arter. Et
manuskript er under udarbejdelse (G. Kjellsson).
2.5 En demografisk studie af seksuel formering kontra
vegetativ spredning og deres betydning for po pultionsstrukturen
hos Oxalis acetosella
Overlevelse, blomstring og vækst af 1986 kohorten af
kimplanter er blevet fulgt. En population af adulte
individer og kimplanter er blevet kortlagt til brug for
undersøgelser af sprednings- og mortalitets-processer
ved hjælp af DISPMOD-simulatoren (G. Kjellsson).
2.6 Undersøgelser over betydningen af den underjordiske
frøbank for vegetationsudviklingen i løvskove
Der er spiret frø fra jordprøver fra forskellige kulturpåvirkede
skove på Sjælland samt fra relativt upåvirkede
lokaliteter i Sønderjylland. Resultaterne viser, at artssammensætning
og -hyppighed i frøbanken er meget
forskellig fra den nuværende vegetation på prøvefladerne.
Dominerende i frøbanken er således arter fra
tidlige successions-stadier: Siv-arter, Star-arter, forsk,
græsser samt Rubus-arter. Det er yderligere påvist, at
nogle arter (Carex pilulifera, Luzula pilosa ogjuncus
effusus) kan overleve i jorden i mindst 100 til 150 år
(Draved Skov). Et manuskript er under udarbejdelse
(G. Kjellsson).
2.7 Equisetum arvense's (Ager-Padderok) fænologi
Med henblik på en sammenligning med materiale indsamlet
i Grønland i 1986 er der foretaget observationer
af E. arvense på en lokalitet i Nordsjælland (P. Milan
Petersen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 935
2.8 Populationsdynamik hos Cnidium dubium
Undersøgelsen af en Brændeskærmbestanden på
Vestamager er fortsat. På de 4 udlagte permanente
prøveflader er der indtil nu registreret og målt ialt
1087 individer. Planterne dør efter blomstring, og i
1987 er der for første gang konstateret blomstring hos
nogle få planter, hvis hele livsforløb er faldet inden for
undersøgelsesperioden 1981-1987 (H.Tybjerg).
2.9 Vækstdynamik hos Polygonatum verticillatum
(Krans-Konval)
Bearbejdningen af data fra den afsluttede undersøgelse
af en bestand i Stosevang er genoptaget, hvad angår
beskrivelsen ved hjælp af en matrix, og forsøg på en
adaptiv tolkning af resultaterne (H.Tybjerg, P.Vestergaard).
3. Successionsundersøgelser og naturovervågning
3.1 Undersøgelserne af vegetations- og jordbundsudviklingen
i to drænede moser, ved Glumsø og ved Jyderup
(i samarbejde med Anna Bodil Hald, Center for Jordøkologi)
er afsluttet med en sidste jordprøvetagning i
efteråret 1987.
Jordprøverne er under analyse. Der er udarbejdet
en foreløbig rapport over vegetationsudviklingen gennem
de første 6 år, og den endelige bearbejdelse af resultaterne
er påbegyndt (P. Milan Petersen).
3.2 Undersøgelser i Maglemose i Grib Skov af en række
af de vigtigste plantearters populationsdynamik og hjortevildtets
indflydelse herpå
Undersøgelserne er fortsat. Endvidere foretages der
tidvis vandstandsmålinger i mosen (P. Milan Petersen).
3.3 Vegetationsudviklingen på det kunstige forland
foran det fremskudte dige ved Højer
På baggrund af detaljerede undersøgelser i perioden
1980-1983 er de løbende ændringer i vegetationsforhold
og morfologi, specielt i forbindelse med anlæggelse
af slikgårde, blevet registreret ved besøg i 1984 og
1985 og igen i 1987 (P.Vestergaard).
3.4 Vegetationsudvikling på Saltholm
For Hovedstadsrådet er i 1987 udført en vegetationskortlægning
af Saltholm, til sammenligning med en
tilsvarende kortlægning i 1976. Kortlægningen udføres
på grundlag af infrarød luftfotografering af øen,
kombineret med analyser og recognoseringer i felten.
Som et resultat af arbejdet udarbejdes en skitse til en
plejeplan for Saltholm (L. Malmborg).
3.5 Et manuskript om vegetationsudviklingen på en
oldtids høj (Maglehøj v. Frederiksværk) gennem 70 år
Manuskriptet er under trykning i tidsskriftet Antikvariske
Studier, bind 9 (P. Vestergaard sammen med
lektor Anne Fox Maule, Botanisk Museum).
3.6 Algeflora i ekstremfattigkær
Floraen af Desmidiaceer/Mesotaeniaceer beskrives i
en række danske ekstremfattigkær, og nogle relevante
kemiske parametre måles. Overvågnings-projektet
(H. Kjær Sørensen, L. Hansen, FJohnsen).
3.7 Højmoser i NV-Europa
Floraen af tørvemosser, likéner og frøplanter beskrives
i højmoser spændende fra Sverige til Irland og omfattende
S, DK, NL, UK og IRL. Tørvemosser analyseres
for svovl og kvælstof. Samarbejdsprojekt, afsluttet
1987 (A. Voigt, 1.Johnsen).
3.8 Lichénhedeprojekt
Undersøgelser over populationsbiologi og stofkredsløb
i permanente prøveflader udlagt i lichénheder i
Jylland er fortsat i 1987 (1. Johnsen i samarbejde med
U. Søchting, Institut for Sporeplanter).
4. Vegetation og økologi på strandenge
4.1 En regional undersøgelse af vegetationen på strandenge
i sydøst-Danmark i relation til omverdensfaktorer
I undersøgelsen indgår 20 lokaliteter, der repræsenterer
et bredt spektrum med hensyn til hydrografi, geomorfologijordbundsforhold
og kulturpåvirkning.
I løbet af perioden 1982-86 er på lokaliteterne udført
kortlægning af vegetationen og undersøgelser af
jordbunden, herunder laboratorieanalyser af jordbundsfysiske
og -kemiske faktorer. Ialt er analyseret
283 vegetationsafdelinger og 775 jordprøver. Desuden
er udført nivellementer samt ved en interview- og
spørgeskemaundersøgelse fremskaffet detaljerede oplysninger
om ejerforhold og landbrugsmæssig drift på
lokaliteterne. I løbet af efteråret 1986 blev materialet
EDB-behandlet, med økonomisk støtte fra Fredningsstyrelsen,
som led i Miljøministeriets udredningsarbejde
omkring »Marginaljorder og miljøinteresser«.
Foreløbige resultater af bearbejdningen er i 1987 publiceret
som Teknikerrapport nr. 31 i Skov- og Naturstyrelsens
rapportserie om »Marginaljorder og miljøinteresser
« (P. Vestergaard).
4.2 En undersøgelse af høslæts indflydelse på vegetationens
struktur og biomasse samt på jordbundsfaktorer
i forskellige strandengssamfund
På Ølsemagle Revle, Køge Bugt, er udlagt 8 parceller,
der i perioden 1979-1985 hvert år i august måned er
blevet analyseret og efterfølgende afslået med le. Undersøgelsen
blev foreløbig afsluttet i 1985 med en sammenlignende
analyse af slåede parceller og reference936
Universitetets årbog 1987
parceller med hensyn til vegetationens struktur og
artssammensætning samt stående biomasse og jordbundsfaktorer,
specielt salinitet. I 1986 og 1987 er undersøgelsen
fortsat ved mere ekstensive analyser af
samtlige parceller, og med slåning af visse parceller,
hvor vegetationen endnu ikke synes at have stabiliseret
sig. Materialet er under bearbejdning og sammenskrivning
(P. Vestergaard).
4.3 En undersøgelse af forskellige strandengssamfunds
relation til salinitet og hydrologi
På en række punkter på to udvalgte lokaliteter blev i
perioden dec. 1984- dec. 1985 undersøgt variationen i
grundvandstand samt overfladevandets salinitet i løbet
af året. I løbet af 1986 er vand- og jordprøverne
blevet analyseret. Resultaterne vil blive sammenholdt
med vandstandsdata og meteorologiske data for undersøgelsesperioden
(P. Vestergaard).
5. Økologisk-botamske undersøgelser på Galdpagosøerne
Undersøgelserne er startet under H. Adsersens ansættelse
som UNESCO-expert i »plant ecology« i 1974 på
Charles Darwin Research Station, Galåpagosøerne.
Under senere ophold i 1977, 1984, 1985 og 1987 er de
udvidet til at omfatte følgende; 1) Biogeografi, autøkologi,
evolution og taxonomi af Galåpagosplanter;
2) Vegetationstyper på Galåpagos, deres struktur og
fordeling; 3) Succession under uforstyrrede forhold,
under indflydelse af samt efter indgeb mod indførte
dyr og planter, samt efter brand; 4) Galåpagosøernes
øbiogeografi; 5) Satellitoptagelsers anvendelse til
geografisk og vegetationsdynamisk analyse. I 1987 var
H. Adsersen på et studieophold på øerne fra marts til
juni, dels for at opfølge vegetationsdynamiske og
pohytokemiske undersøgelser og dels for at deltage i
en international workshop. Studieopholdet var financieret
af Julie von Mullens Legat, og næsten alle de
permanent afmærkede prøveflader blev undersøgt. De
ældste observationsserier strækker sig herved over 13
år. Efter hjemkomsten har de indsamlede data været
under bearbejdelse, og en serie afhandlinger er sendt
til publikation, herunder en større vurdering af de
sjældne planters status og en kommenteret checkliste
(H. Adsersen).
6. Planter og luftforurening
6.1 Luftforureningen med tungmetaller i Hovedstadsområdet
Likener og tørvemos anvendes som biologisk indikator
af tungmetalimmissionen i Storkøbenhavn. Samarbejdsprojekt,
bevilget af Hovedstadsrådet (E.Nygaard,
T.Jensen, K. Ramkær, I.Johnsen).
6.2 Insektherbivori, immission og klimafaktorer
Undersøgelser over sammenhæng mellem angreb af
herbivore insekter på urter og træer og luftforureningen
med O3, NO2 og SO2. Samarbejdsprojekt med
Lancaster Universitet. Forskerakademibevilling
(J. Riemer, T. Mikkelsen, L. W. Kristiansen, L. Kielberg,
H. Ro-Poulsen, I.Johnsen).
6.3 Ozon i Hovedstadsregionen
Tobaksplanter anvendes som bioindikatorer for immisionen
med ozon. Afsluttet 1987. Samarbejdsprojekt,
hovedstadsrådsbevilling (A. Michelsen, K. Ramkær,
I.Johnsen, I. Boisen, L.Mortensen, H. Ro-
Poulsen).
6.4 Planters reaktion på forhøjede niveauer af NO2,
SO2, og O3 (enkeltvis og i kombinationer)
I såkaldte Open Top Kamre (engelsk OTC) foretages
eksperimentelle fumigeringer af planter fra naturlige
plantesamfund, rødgran (specialpodede) og diverse
afgrødeplanter. Samarbejdsprojekt (3 separate bevillinger)
(L. Mortensen, L. Moseholm, H. Ro-Poulsen,
1. Johnsen).
6.5 Overføringsfunktioner mellem luft-forureninger og
planteeffekter
I projektet analyseres sammenhænge mellem flerdimensionale
luftforurenings- og miljøpåvirkninger og
vækstefiekter på danske afgrødeplanter og nåletræer.
Forskellige matematiske/statistiske modeller formuleres
og afprøves på et omfattende datamateriale oparbejdet
ved Miljøstyrelsens Luftforureningslaboratorium
i samarbejde med instituttet (L. Moseholm).
7. Andre emnekredse
7.1 Brændeskovsprojekt i Somalia
En undersøgelse over økologiske parametre inklusive
vegetation og jordbundsforhold på et 5000 ha stort
areal i Mogadishu-Merca området er gennemført for
Danida, og en rapport er udarbejdet (V. Alstrup og
A. Michelsen i samarbejde med I. Friis, Botanisk Museum).
7.2 Vegetationen i det nordlige Kitui distrikt, Kenya
Vegetationens sammensætning og tilstand beskrives
med henblik på anvendelse til tolkning af satellitbilleder
ved digital billedanalyse; en teknik der tænkes anvendt
til overvågning og varsling af vegetationsændringer
og ørkenspredning (V. Alstrup i samarbejde
med P Frederiksen, RUC).
7.3 Epifytiske laver på Færøerne
Der er gennemført undersøgelser omfattende såvel
plantagerne som resterne af de oprindelige krat samt
dværgbuskhederne. Lavernes eventuelle spredning til
øerne med birkebark indført til tagdækning diskuteres.
Manuskript er udarbejdet (V. Alstrup i samarbejde
med K. Alstrup, Studenterskolen, Torshavn).
Det naturvidenskabelige Fakultet 937
7.4 Polens lavflora
I samarbejde med Maria Olech, universitetet i Krakow,
er der udarbejdet to manuskripter, et om slægten
Peltigera og et floristisk arbejde om Tatrabjergene
(V. Alstrup).
7.5 Analyse af baggrunden for en masseforekomst af
frugtlegemer af operculate, jordboende bægersvampe på
og langs en skovvej i Grib Skov i 1982
Supplerende materiale er indsamlet, og en bearbejdelse
af observationerne er påbegyndt (P. Milan Petersen).
7.6 Løvskove på Røsnæs
Et manuskript om vegetationen og jordbunden i 9
små, gamle bønderskove på Røsnæs er færdigskrevet.
Med henblik på en sammenligning med disse gamle
skovområder er der udført vegetationsanalyser og taget
jordprøver i 9 tilsvarende løvskove, som er plantet i
nyere tid (P. Milan Petersen).
7.7 Distribution af vascular piants in Denmark
Et manuskript, under redaktion sammen med Kjeld
Hansen, Botanisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole, »Distribution of vascular piants in
Denmark«, er antaget til trykning i Opera Botanica
(P. Vestergaard).
7.8 Simon Paul li 's Flora Danica, 1648
Aktualiseret af forberedelserne til en udstilling i 1988
er nogle historisk-botaniske emner taget op, primært
Simon Paulli's Flora Danica. Udarbejdelsen af dette
værk skete på ordre fra Christian IV, og den historiske
baggrund herfor søges belyst, ligesom nogle andre forhold,
bl.a. omkring illustrationerne, er søgt afdækket
(H.Tybjerg).
Anden virksomhed:
I.Johnsen er formand for Naturfredningsrådet, medlem
af Miljøankenævnet, medlem af Botanisk Centralinstituts
forskningsudvalg, og har bestyrelsesposter i
flere foreninger, sammenslutninger og udvalg.
H. Adsersen er formand for Dansk økologisk Forening
OIKOS.
P. Milan Petersen er medlem af styringsgruppen for
Miljøstyrelsens projekt: Næringsstoftilbageholdelse
på oversvømmede enge, samt bestyrer af Botanisk
Centralinstitut.
M. Philipp har arrangeret NKE-kursus i Sorø, maj
1987, med emnet: Botanisk populationsøkologi og
-genetik. Medlem af arbejdsgruppe for Skov- og Naturstyrelsens
udredningsprojekt om introduktion af
eksotiske planter og dyr.
P. Vestergaard er formand for Dansk botanisk
Forening og studieleder i botanik ved Folkeuniversitetet
i København. Har som medlem af en arbejdsgruppe
under Skov- og Naturstyrelsens Fagdatacenter for
Naturfredning deltaget i udarbejdelsen af en klassifikation
af dansk vegetation. Har som medlem af en europæisk
arbejdsgruppe i forbindelse med HJBS-projektet
»Vegetation Map of Europe«, udarbejdet udkast
til et vegetationskort over Danmark i 1:2.500.000.
Redaktionsvirksomhed:
I.Johnsen er videnskabelig redaktionsmedarbejder
på Reclamation & Revegetation Research.
F. E. Eckardt er referant for tidsskriftet Photosynthetica.
V. Alstrup er redaktør af Nordisk lichenologisk
Forenings blad Graphis Scripta.
Rejser:
I.Johnsen har foretaget rejser i Sverige, England,
USA, Irland, Norge, Tyskland og Holland m.v. med
henblik på forelæggelse af projektarbejder og videnskabelige
artikler.
P. Vestergaard har deltaget i møde i Prag den 8.-12.
juni 1987 i The Editional Committee of the IUBS project:
Vegetation Map of Europe. Har endvidere deltaget
i symposiet »Perspectives in coastal dune management
— towards a dynamic approach« i Leiden, Holland,
den 7.-11. september 1987, med fremlæggelse af
poster: »Morphological and vegetational development
of a man-made dune system in Denmark«.
H. Adsersen opholdt sig på Galåpagosøerne martsjuni
1987, herunder deltaget med flere skriftlige og
mundtlige bidrag i en international workshop om botanisk
udforskning og management ofGalåpagos. Har
desuden deltaget i et symposium om »Vegetational
structure« i Utrecht, Holland, i juli 1987 og herunder
præsenteret en poster om Galåpagos-øernes øbiogeografi.
V. Alstrup og A. Michelsen har opholdt sig i Somalia
april-juni 1987 i forbindelse med brændeskovsprojekt
i samarbejde med DANIDA. V. Alstrup har opholdt
sig i Kenya december 1987 ogjanuar 1988 i forbindelse
med vegetationsprojekt.
F. E. Eckardt har deltaget i workshop om Ecological
Impact of Climatic Change, i Noordwijkerhout,
Holland 16.-21.10., 1987 og efter invitation bidraget
med arbejdsdokument: The Biosphere and the CO2-
enrichment of the Atmosphere.
Publikationer:
Adsersen, A., Adsersen, H., Brimer, L.: A semiquantitave
screening for the presence of cyanogenic constituents
in piants from the Galåpagos Islands. Abstracts
of short lectures and poster presentations,
34. annual congress on medicinal plant research,
Gesellschaft fur Arzneipflanzenforschung (eds), s.
33, Stuttgart 1986.
Adsersen, H., Adsersen, A.:The mystery of the Fernandina
"mouse". Noticias de Galåpagos 45, s. 26,
Ongar, England 1987.
938 Universitetets årbog 1987
—; Galåpagos - rare piants refound. Threatened
Piants NewsletterlS, s. 25-26, Kew, England 1987.
—, Petersen, P.M.: Undersøgelser af vegetationsudviklingen
i faste prøveflader. Naturovervågning, Sten
Asbirk, Hans Orth (red.), s. 342-49, København
1987.
Alstrup, V., Friis, I., Michelsen, A.: Fuelwood Project
Mogadishou-Merca. Baseline studies. (Rapport til
DANIDA). København 1987, 40+75 s.
Alstrup, V.; Notes on the lichen flora of Denmark.
Graphis Scripta 1:3, s. 66-69, København 1987.
—, Læssøe, T.: A late-season parasitic flora on Peltigera
didactyla at Allerød, Denmark. Graphis Scripta
1:3, s. 56-57, København 1987.
—: Lichens new to Greenland. Graphis Scripta 1:3, s.
52-53, Københavnl987.
Czeczuga, B., Alstrup, V.: The carotenoid content of
lichens from Greenland. Biochemical Systematics
and Ecology 15 (3), s. 297-301, England 1987.
DufTus,J., Johnsen, I., Sors, A., Sodergren, A.: Environmental
pathways. Trace elements in Human
Health and Disease. Report on second Nordic symposium,
Odense, 17-21 August 1987, P. Grandjean
(ed.), s. 1-3, København 1987.
Johnsen, I., Mortensen, L., Moseholm, H., Ro-Poulsen,
H.: Effects ofair pollution on agricultural crops
and forests. (Final report, CEC contract no. EV3V-
925). København 1987,35 s.
—: Eflects of inorganic substances on vegetation. Air
quality Guidelines for Europe. WHO regional publications,
European Series no. 23, WHO (eds), s.
373-403, København 1987.
-, et al: Eflects ofozone, sulphur dioxide and nitrogen
dioxide and simulated acid rain on nutrient content
and water status ofyoung Picea abies. Air Pollution
Research Report 4, Eur. 11264, s. 71-76, Bruxelles
1987.
—: European open top chamber programme: Speciflcation
ofopen-top chambers for Picea abies exposure
at Institute of Plant Ecology/National Air Pollution
Laboratory. Air Pollution Research Report 5,
Eur. 11257, s. 204-10, Bruxelles 1987.
—: Botaniske overvågningsmetoder. I: Rapport fra
symposium i Middelfart om Naturovervågning,
Skov- & Naturstyrelsen, s. 24-34, Danmark 1987.
—: Pollution. Naturopa 57, s. 21, Strasbourg 1987.
Kjellsson, G., Rasmussen, F.N.: Does the pollination
of Dendrobium unicum Seidenf. involve "pseudopollen"?
Die Orchidee 38, s. 183-87, Hildesheim
1987.
Lawesson, J.E., Adsersen, H.: Notes on the endemic
genus Darwiniothamnus (Asteraceae-Astereae)
from the Galåpagos Islands. Opera Botanica 92, s.
7-15, Odense 1987.
Adsersen, H., Bentley, R: An updated and annotated
check list of the vascular piants of the Galåpagos
Islands. Reports from the Botanical Institute, University
of Aarhus 16, s. 1-74, Århus 1987.
Søchting, U., Johnsen, I.: Likenheder, rensdyrlaver
og kvælstof. Rapport til Miljøstyrelsens Center for
jordøkologi. København 1987, 40 s.
—, Johnsen, I.Tnjured reindeer lichens in Danish lichen
heaths. Graphis Scripta 1, s. 103-06, København
1987.
Vestergaard, P., Vinther, E., Pinborg, U.: Oversigt
over dansk vegetation. Et klassifikationssystem. Beskrivelse
af dansk terræn, vegetation og dyreliv til
brug for naturlokalitetsregistre, Skov- og Naturstyrelsen
(udg.), s. 18, København 1987.
—: Vegetation på strandenge i sydøst-Danmark i relation
til landbrugsmæssig drift og anden udnyttelse.
Marginaljorder og miljøinteresser, teknikerraport
nr. 31. København 1987, 89 s.
Voigt, A., Johnsen, I.: Environmental impact on ombrotrophic
bogs in N-W Europe (env-891). MSTluft
al 14. Risø 1987, 61 s.
Peter Vestergaard
Det naturvidenskabelige Fakultet 939
Geologi
1. Institut for almen Geologi
Historie:
Institut for almen Geologi blev med Konsistoriums
tilladelse oprettet den 1. september 1967. Instituttet
indgår i Geologisk Centralinstitut, og har til huse i Østervold
Komplekset, Øster Voldgade 10, 1350 København
K. Instituttets historie er beskrevet i Årbogen for
1986.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 14,8.
Professor: A. Berthelsen.
Lektorer: L. B. Clemmensen, O. Graversen, B. P. Hageskov,
G. K. Pedersen, S. Pedersen, D. Postma,
T. C. R. Pulvertaft, G. Schonharting, S. Sjørring,
L. Skjernaa, H. Stendal.
Adjunkter: M. Houmark-Nielsen, H. Thybo.
Forskningsstipendiater: M. Marker, A. O. Pratt.
Kandidatstipendiat: U. H.Jakobsen.
Externe lektorer: L.J.Andersen (DGU), N.P.Christensen
(DANCOMP), H.C.Larsen, F. Surlyk (begge
GGU).
TAP: Antal årsværk: 5,8.
P. P. Andersen, N. K. V. Christensen, B. V. Damgaard,
P. E. Krogshave, R. Madsen, S. Lauge Petersen.
Forskningsvirksomhed:
Ved Institut for almen Geologi drives forskning inden
for et bredt spektrum af almene, anvendte og teoretiske
discipliner indenfor geovidenskab. Disse kan groft
inddeles i følgende emnekredse:
1) Strukturgeologi, grundfjeldsgeologi samt skorpeog
lithosfæretektonik.
2) Geologisk anvendt geofysik (bl.a. seismologi, og
palæomagnetisme anvendt i studiet af den kontinentale
og oceaniske skorpe).
3) Isotopgeologi og aldersbestemmelse (kombineret
med grundfjeldsgeologi).
4) Malm- og prospekteringsgeologi (kombineret med
l),2)og5)).
5) Sedimentologi (klastiske sedimenter, diagenese og
kemisk sedimentologi).
6) Glacialgeologi og kvartærstratigrafi.
1. Strukturgeologi, grundjjeldsgeologi samt skorpe- og
lithosferestektonik
Forskningen indenfor disse emner har til formål at udrede
de geologiske strukturer i jordskorpen og tolke de
tektoniske processers forløb og årsag. Både størrelsesordenen
og alderen af de undersøgte strukturer varierer,
spændende fra pladetektoniske enheder til enkelte
mineralkorns domæner og fra Arkæisk (> 2,500
mill.) til Alpin (100-0 mill.) alder.
Forskningen bygger på geologisk og struktur-geologisk
kortlægning med efterfølgende analyse, der involverer
tilgrænsende petrologiske, geokemiske isotopgeologiske
eller geofysiske discipliner.
Regionale analyser baseret på kortlægning har de
seneste år foruden krystallinske grundfjeldsområder
også omfattet yngre bjergkæder (Skandinaviske Kaledonider
og Alperne) og platform- og shelfområder
(syd for det Baltiske Skjold og Nordsøen). Som en særlig
multidisciplinær forskningsaktivitet kan nævnes
deltagelsen i det Europæiske Geotravers projekt.
1.1 Bassin analyse af Central Graben, Danmark
Central Graben er en geologisk provins beliggende
centralt i Nordsøen. Alle hidtidige danske økonomiske
fund af olie og naturgas er beliggende i dette område.
Kendskabet til den geologiske opbygning og udvikling
er derfor vigtig ved planlægning og videreudvikling af
den fremtidige prospektering.
Den strukturelle analyse har ført til opstilling af en
ny tektonisk model. Igennem de sidste 200 millioner
år er graben-området gradvist udvidet mod sydøst.
Under indsynkningen er graben blevet opdelt i en
række tværgående segmenter. Segmenterne er adskilt
af nordøst-sydvest orienterede transforme forkastninger.
Transforme forkastninger er normalt knyttet til
oceandannelse. De nye undersøgelser viser, at transforme
forkastninger også har været aktive under
strækning af kontinenterne forud for adskillelsen af
Nordamerika og Europa. Ved Nordatlantens åbning
har strukturelementer på kontinentet styret forløbet af
sprækkezoner og strukturlinier i oceanskorpen
(O. Graversen).
1.2 Norrbottenprojektet
Dette projekt nærmer sig nu sin afslutning. I løbet af
året er opstillet en række matematisk-geometriske modeller
for dannelsen af »sheath-folder«. Disse strider i
nogen grad mod de hidtil accepterede modeller, hvoraf
nogle kan påvises at være geometrisk umulige. Der
er foretaget detaljerede opmålinger på »sheathfolder«
som tidligere er blevet indsamlet i Grapesvareområdet
nordvest for Jåckvik og på fotografisk materiale fra
området. »Sheathfolder« er folder, der har form som
fladklemte kegler eller cylindre, der er lukket i den ene
ende. En rigtig fortolkning af deres dannelsesmåde
har betydning for forståelsen af de deformationer, som
førte til dannelsen af hele bjergkæden, i dette tilfælde
den kaledoniske bjergkæde.
Resultaterne af arbejdet med »sheathfolder« vil blive
fremlagt ved Nordisk Geologisk Vintermøde i København
i januar 1988, og ventes færdigsammenskrevet
i løbet af foråret (L. Skjernaa).
940 Universitetets årbog 1987
1.3 Atå projektet
Atå projektet rummer en geologisk og malmgeologisk
undersøgelse af et prækambrisk grundfjeldsområde
beliggende omkring Atåsund i den indre del af Diskobugten,
Vestgrønland. I dette område optræder en eller
to? sekvenser afsuprakrustale bjergarter omfattende
såvel metasedimenter som metavulkaniter. Suprakrustalerne
er omgivet af dels et gnejskompleks dels
granitoider — Atå granitoider —, som varierer i deformationsgrad.
Undersøgelserne i Atåsund området vil efter planen
finde sted i perioden 1988-1992, og undersøgelserne
vil blive foretaget af geologer ved Institut for almen
Geologi. (L. Skjernaa, T. C. R. Pulvertaft og B. Hageskov)
i samarbejde med geologer fra Grønlands geologiske
Undersøgelse. Som led i planlægningen blev der
i sommeren 1987 foretaget en recognosceringsundersøgelse
af tre ugers varighed (B. Hageskov og L. Skjernaa).
Resultaterne fra denne forundersøgelse er sammenskrevet
og afleveret til trykning i GGU's rapportserie.
Der vil i det kommende projekt fra instituttets side
blive udført forskning, som skal tjene til belysningen af
1) de strukturelle og aldersmæssige relationer mellem
Atå granitoiderne og gnejserne, 2) områdets strukturelle
opbygning og 3) de suprakrustale bjergarter. Til
projektet forventes tilknyttet specialestuderende.
1.4 Rinkide-projekt
Udforskning af den sydlige del af det 1800 millioner år
gamle Rinkide foldebælte syd for Mårmorilik i
Vestgrønland, sammen med detailundersøgelser på
øerne Qeqertarssuaq og Karrat, har afsløret, at store
laterale forskydninger af den øverste del af jordskorpen
har fundet sted i disse områder inden dannelsen af
de domestrukturer, der ellers er områdets strukturelle
kendetegn. Disse nye iagttagelser blev inkorporeret i
en ny syntese af den orogene udvikling i hele det Rinkiske
strøg fra 70° til 750N, der blev præsenteret ved et
symposium i Canada i maj (T. C. R. Pulvertaft sammen
med J. Grocott, Kingston Polytechnic).
1.5 Skorpeudviklingen i det Baltiske Skjolds Sveconorvegiske
provins
Den Sveconorvegiske provins i den sydvestlige del af
det baltiske skjold var i tidsperioden 1200-850 mio år
involveret i den Sveconorvegiske bjergkædedannelse.
Denne bjergkæde, som også kan spores i den dybere
del af den danske undergrund, omfatter en østlig og en
vestlig del. I den østlige del (SØ Norge og SV Sverige)
resulterede bjergkædedannelsen hovedsagelig i deformation
og metamorfose afjordskorpebjergarter, der er
væsentligt ældre end bjergkædedannelsen, mens der i
den vestlige del (S Norge) blev tilført et gigantisk volumen
af granitiske bjergarter som helt eller delvis kom
til at indgå i bjergkædens deformation og metamorfose.
Medarbejdere ved instituttet har i en årrække deltaget
i udforskningen afsåvel den østlige som vestlige del
af den Sveconorvegiske provins. Målet med disse undersøgelser
har dels været at studere de jordskorpedannende
processer, dels at studere udviklingen i de to
dele af provinsen.
1.5.1 Skorpeudviklingen i Østfold-Marstrandbæltet i
den østlige del af den Sveconorvegiske provins Østfold-
Marstrandbæltet omfatter grundfjeldsstrøget fra
Oslo i nord til Gøteborg i syd. Væsentlige træk af dette
områdes udvikling er i de seneste år afsløret. Det synes
således godtgjort at jordskorpesegmentet har deltaget
i to (måske tre) bjergkædedannelser, af hvilke den
ældste fandt sted for 1600-1500 mio år siden. Den
yngste er den sveconorvegiske. Undersøgelserne i det
forløbne år har været koncentreret om at adskille påvirkningerne
fra de to forskellige bjergkædedannelser,
at etablere hændelsesforløbet for den ældste bjergkædedannelse,
men først og fremmest at studere de magmatiske
bjergarter, der trængte ind i jordskorpen i perioden
1425-1200 mio år. I denne tidsperiode er der
tegn på en intrakontinental »rifting«, ledsaget af en
tholeiitisk og kaliumrig magmatisk aktivitet. Denne
magmatiske aktivitet kan korreleres med tilsvarende
dannelser på det nordamerikanske kontinent (B. Hageskov).
1.5.2 Skorpeudviklingen i Setesdal i den vestlige del af
den Sveconorvegiske provins.
I Setesdal i det centrale Sydnorge har der igennem
en årrække været foretaget geologiske undersøgelser
med henblik på at klarlægge skorpeudviklingen indenfor
den yngstedel af det skandinaviske grundfjeldsområde.
Arbejdet har haft to formål: Dels at udføre en
regional analyse af den geologiske udvikling og dels at
klarlægge karakter og omfang af den senproterozoiske
magmaprovins, Setesdalsprovinsen.
I forbindelse med den regionale analyse søges bjergarter
og strukturer i området placeret i en regional
sammenhæng. Endvidere korreleres bjergarter i Setesdal
med bjergarter andre steder i det sydnorske område.
Arbejdet har i år omfattet en fortsættelse af den
detaljerede kortlægning af først og fremmest plutoniske
bjergarter.
Den senproterozoiske Setesdalsprovins omfatter to
faser af intrusiv virksomhed, en ældre der består af
ferrodiorit og granodiorit og en yngre der består af tokomponent
intrusioner med granit og monzonit. Undersøgelserne
har i vid udstrækning været feltrelaterede
og har omfattet prøveindsamling og detailkortlægning.
Arbejdet har været koncentreret om den ældre
ferrodiorit og de nikkelmineraliseringer der er knyttet
til den, den ældre granodiorit samt to af tre af de ovennævnte
to-fase intrusioner. Arbejdet sigter mod at afklare
opbygningen og udviklingen af Setesdalprovinsen
med baggrund i den detaljerede kortlægning, der
Det naturvidenskabelige Fakultet 941
skal følges op af petrografiske, strukturelle, malmgeologiske,
geokemiske og isotopogeologiske undersøgelser.
Der har endvidere været udført kortlægning og
prøveindsamling indenfor en stor basisk intrusion
med henblik på at klarlægge dannelsen af mineraliseringerne
i denne og belyse mulige genetiske relationer
til Setesdalsprovinsen (S. Pedersen, L. Skjernaa,
H. Stendal og tre studerende).
I.6 Den europæiske Geotravers
Den europæiske Geotravers (EGT), hvortil forskningsråd
og geoforskere i 14 vesteuropæiske lande bidrager,
tjener til at udvide kendskabet til jordskorpen
og den øvre kappes fysiske egenskaber og strukturer
langs et bredt profil fra Nordskandinavien, gennem
Danmark, Vesttyskland, Schweiz, Nord-Italien, Korsika-
Sardinien, og Middelhavet til Tunis. Geotraversen
omfatter skorpeområder af vidt forskellige geologisk
alder, spændende fra 3000-2500 mill. år gammel
skorpe i nord til 50-0 mil. år gammel skorpe i syd. Et
vigtigt led i instituttets bidrag til projektet var realiseringen
af flere store dybseismiske felteksperimenter
(1984 og 85) og en samlet tolkning af alle foreliggende
og nyindsamlede geofysiske og geologiske data (1985-
87). Herved bliver det muligt at vurdere, hvorvidt de
skorpedannende og tektoniske processer har ændret
sig gennem geologisk tid.
Planlægningen og koordinationen af projektet forestås
af en videnskabelig styringsgruppe i European
Science Foundation's (ESF) regi. Fra instituttet deltager
A. Berthelsen, som er koordinator for det Nordlige
EGT Segment, M. Marker (videnskabelig sekretær
ved Det Nordlige EGT Segment) og medarbejdere og
studerende ved Laboratoriet for anvendt Geofysik (se
2 og 2.1).
EGT-aktiviteten omfattede i det forløbne år bl.a.:
1.6.1 Eugeno-S Working Group's redaktionskomité
har afsluttet udarbejdelsen af et større manuskript
vedrørende resultaterne fra Eugeno-S projektet. Arbejdet
som belyser skorpestrukturerne og den tektoniske
udvikling i overgangszonen mellem det Baltiske
Skjold og den kaledoniske sokkel i Nordtyskland vil
blive trykt i Tectonophysics (A. Berthelsen, G. Schonharting
m.fl.).
1.6.2 Medforfattere til en afhandling om de geologiske
forhold langs EGT's Polar Profil i F insk Lapland og
Sørvaranger. Afhandlingen, som er et udkomme af det
2. Internationale EGT Studie Center i Espoo (v. Helsinki)
i 1986, forventes offentliggjort i Tectonophysics
(M. Marker, A. Bertelsen).
1.6.3 Granulit-tektonik: et studium af det Laplandske
Granulitbæltes tektonik og den proterozoiske Kola
kollisionssutur.
Projektet, der blev startet i 1983, støttes afSNF og
indgår som led i Det europæiske Geotravers Projekt
(EGT). Formålet er gennem strukturgeologisk kortlægning
og tektonisk analyse at udrede tektoniske forhold
i den øvre del af jordskorpen langs EGT's dybseismiske
»Polar Profil«. Projektet er udført i finsk
Lapland og i tilgrænsende områder af Norge i den
nordøstlige del af det Baltiske Skjold, hvor den Proterozoiske
Kola sutur's tektoniske udvikling og dennes
relation til den horisontale tektonik i det Laplandske
Granulitbælte sydvest for suturen undersøges. Det
omfatter tillige sammenlignende studier af Arkæisk og
Proterozoisk tektonik. Projektet er etableret for at give
tektoniske begrænsninger ved den integrerede seismisk-
geologiske tolkning af »Polar Profilet«. I tilknytning
til dette arbejde er med støtte fra GGU undersøgt
Arkæiske strukturer i Vestgrønland
(M. Marker).
1.6.4 Færdiggørelse af en afhandling om skorpestrukturer
og lavhastighedszoner i den nedre lithosfære under
det Baltiske Skjold, og deres pladetektoniske tolkning.
Arbejdet vil blive offentliggjort i Terra Cognita
(A. Berthelsen i samarbejde med B. Guggisberg, Zurich).
2. Geologisk anvendt geofysik
Laboratoriet har aktiviteter indenfor integreret tolkning
af jordskorpestrukturer ved hjælp af refleksionsog
refraktionsseismiske, gravimetriske, magnetiske og
geoelektriske metoder. Der foregår metodeudvikling
på disse områder og desuden forskes indenfor palæomagnetisme
og bjergartsmagnetisme i forbindelse
med den oceaniske skorpes oprindelse.
2.1 Studier af skorpestrukturer i Europa med anvendelse
af geofysiske metoder, især dybseismiske sonderinger
(Europæiske Geotravers)
En væsentlig indsats er blevet lagt i udvikling og opstilling
af et avanceret databehandlings- og modelleringsudstyr
til brug ved dybseismisk tolkning (bevilget
afSNF). Der er arbejdet med data fra EUGENOprofilerne
1 og 2, Polar Profilet og med planlægningen
af instituttets deltagelse i delprojektet ILIHA, hvor
skorpestrukturer under den Iberiske Halvø skal studeres
(G. Schonharting, H. Thybo m.fl.).
2.2 Udvikling af metoder til seismisk modellering
En ny metode til beregning af en-dimensionale syntetiske
seismogrammer for modeller med mange tynde
lag er blevet videre bearbejdet og beskrevet. Der er
desuden blevet arbejdet med problemerne ved at inkludere
den seismiske dæmpning i modellerne. Et resultat
er en vurdering af fordele og ulemper ved anvendelse
af den viscoelastiske beskrivelse (H. Thybo).
2.3 Geofysisk/geologisk tolkning og modellering
Et arbejde med integreret refleksions- og refraktions942
Universitetets årbog 1987
seismisk tolkning over den aktive subduktionszone
ved Canadas vestkyst er næsten afsluttet. Deltagelse i
internationale seismiske samarbejdsprojekter overvejes
og planlægges (H. Thybo).
2.4 Ocean Dril Ung Program (0 DP: ocean boreprogram)
Ocean Drilling Program (ODP) er et internationalt
program, som har til formål at udvide kendskabet til
oceanbund-sedimenter og oceanisk skorpe, samt at
samle de mange informationer, som disse bjergarter
rummer om oceanernes udvikling, samt klimatiske,
biologiske, havvandsgeokemiske og andre ændringer
gennem senere geologisk tid. Videnskabsmænd fra de
nationer, som financierer boreskibstogterne, deler
materialet efter aftaler, der tager hensyn til de enkelte
nationers interessefelter og kapacitet. Instituttets geofysiske
laboratorium deltager i dette arbejde.
2.4.1 Sedimentprøver indsamlet ved Leg 104, Vøring
Plateauet, blev undersøgt med hensyn til magnetiske
egenskaber, som er opstået under polskifter af jordens
magnetfelt. Der blev iagttaget intensitetsfordeling,
magnetisk inklination indenfor den periode, der omfatter
polskiftet ved grænsen Brunhes-Matuyama, og
Matuyama-Olduvai (G. Schonharting i samarbejde
med P. V. Sharma, S. Kentved, Geofysik Institut,
KU).
2.4.2 Basaltprøverne fra boring 642E, Leg 104, den
hidtil mest komplette vulkanske prøveserie indsamlet
fra ODP projektet, blev undersøgt for palæomagnetiske
egenskaber, for at bestemme deres polaritet og -
især for inklinations og intensitetsfordeling. Resultaterne
giver oplysninger om den første fase af havbundsspredning
i Nordatlanten (G. Schonharting i
samarbejde med N. Abrahamsen, Århus Universitet).
2.5 Troodos Ofiolit Projekt (1CRDG)
Projektet blev færdiggjort og afsluttet ved et internationalt
symposium på Cypern (G. Schonharting).
3. Isotopgeologi og aldersbestemmelse
Isotopgeologi og aldersbestemmelse udføres ved instituttet
først og fremmest ved brug af Rb/Sr metoden.
Baggrunden for denne metode er K'Rb's henfald til
H7Sr. Forskningen foregår inden for to områder.
3.1 Datering i forbindelse med regionale geologiske undersøgelser
Østfoldområdet, S-Norge: Rb-Sr datering og geokemiske
undersøgelser af deformerede plutoniske bjergarter
fra den nordlige del af Østfold er begyndt. Arbejdet
udføres på bjergartsenheder, hvis geologiske og
strukturelle baggrund er velkendt. Sammenskrivningen
af resultaterne af Rb-Sr aldersbestemmelser på
bjergarter og mineraler fra Iddefjordbatholiten er afsluttet
(S. Pedersen, O. Graversen).
3.2 Element- og Sr-isotopvandringer under metamorfose
Element- og isotopvandringer ved gangkontakter;
Undersøgelsen af element- og isotopvandring mellem
metamorfoserede basiske gange og deres sidesten undersøges
ved at analysere ca. 90 små borekerner af
gange og sidesten indsamlet systematisk indover
gangkontakterne (S. Pedersen, B. Hageskov).
4. Malm- og prospekteringsgeologi
Den malmgeologiske forskning undersøger mineralforekomsters
dannelse. Dannelsesprocesserne tolkes udfra
kortlægning af forekomster, samt petrografiske,
strukturelle og geokemiske undersøgelser. Udforskningen
af disse processer skal skabe grundlag for at
finde nye forekomster inden for alle geologiske tidsaldre.
Eftersøgning (prospektering) af nye mineralske råstoffer
sker ved hjælp af geologiske, geokemiske og
geofysiske metoder.
4.1 Wolframprojekt, Nordland, Norge
Feltundersøelser og laboratorieundersøgelser af samarbejdsprojektet
mellem Norges geologiske Undersøgelse,
Norges Tekniske Højskole begge Trondheim og
malmafdelingen ved Institut for almen Geologi blev
fortsat i 1987. De fundne wolframmineraliseringer er
kortlagt i detaljer. Den opstillede hypotese, hvor wolfram
er knyttet til bestemte karbonatholdige stratigrafiske
niveauer menes stadig at holde. Den stratabundne
karakter af mineraliseringerne blev yderligere støttet
gennem sommerens feltarbejde. Laboratorieundersøgelserne
omfatter geokemiske analyser, petrografi,
væske-inklusionsundersøgelser og mikrosondeanalyser
(H. Stendal, en licentiatstuderende fra NTH,
Trondheim og 3 specialestuderende fra instituttet).
4.2 Jemprojekt, Tyrkiet
Beskrivelsen af de Anatoliske jernmalmsforekomster
fortsatte i 1987. I Hacancelebi, Malatya-provinsen
startede detailundersøgelser af området med støtte fra
NATO og MTA-instituttet, Ankara. Området indeholder
magnetitmalme sammen med skapoliteserede
mafiske bjergarter. Detailundersøgelserne er i første
omgang knyttet til borekerner. Det foreløbige analysearbejde
bekræfter en mafisk association til jernmalmsdannelsen.
Som noget helt nyt har analysearbejdet
vist, at der findes høje nikkelanomalier i veldefinerede
stratigrafiske niveauer (H. Stendal, J. Konnerup-
Madsen, Institut for Petrologi og Dr. Taner Unlii,
MTA, Ankara. T. Unlii kommer på et halvt års studieophold
til instituttet fra 1. december 1987).
Bly-zink projektet i Tyrkiet køres som et licentiatprojekt
- se A. Pratt (4.3 nedenfor).
Det naturvidenskabelige Fakultet 943
4.3 Pb-Zn forekomster i Taunderne, SØ Tyrkiet: En
mulig model for dannelsen af Alpin-type Pb-Zn forekomster
i karbonatbjergarter
Formålet med dette projekt er at undersøe dannelsesmekanismer
for Alpin-type Pb-Zn forekomster i kalksten.
Det praktiske udgangspunkt for studiet er en Pb-
Zn-Ba forekomst i det østlige Anatolien, Tyrkiet (Cafana
forekomsten). Undersøgelsen vil primært omfatte
en beskrivelse og tolkning af borekerner fra forekomstområdet
med efterfølgende laboratorieundersøgelser.
Disse vil inkludere kemiske analyser, stabil isotop
analyser af S og O i malm og værtsbjergarter og
endelig mikrosonde undersøgelser af sulfider, d.v.s.
undersøgelse af den kemiske sammensætning og variation
af enkelte mineraler (A. Pratt).
4.4 Grønlands projekter
Nordgrønlandsprojektet er blevet tilknyttet en stipendiat
fra 1. oktober.
Det store analysearbejde fra Fossilik (Nordgrønland)
af jordprøver er nu afsluttet med en afhandling
om jordprøver i arktiske egne (H. Stendal, K. Secher,
GGU).
Geokemien af wolfram-antimonundersøgelserne på
Ymers 0, Østgrønland er i 1987 publiceret afj. Pedersen
og H. Stendal.
4.4.1 Betydningen af kulbrinter for dannelsen af Zn,
Pb og Ba mineraliseringer i nedre palæozoiske sedimentære
bjergarter fra Nordgrønland
Projektet omhandler en undersøgelse af relationerne
mellem tilstedeværelsen af kulbrinter og Zn, Pb og Ba
mineraliseringer i nedre palæozoiske, umetamorfoserede
sedimentære bjergarter i det centrale Nordgrønland,
og at belyse kulbrinter's rolle i forbindelse med
dannelsen af Zn-Pb sulfid-mineraliseringer generelt.
Undersøgelsen vil blive baseret på studier af, (1) den
kemiske sammensætning af kulbrinter (eller rester af
disse) i sedimenter og mineraliseringer, (2) undersøgelser
af væske-gas indeslutninger i mineraler fra mineraliseringerne,
og (3) analyse af S, C og O isotopsammensætningen
af kulbrinter, mineraliseringens
mineraler, samt de sedimentære værtsbjergarter for
mineraliseringerne. De opnåede resultater anvendes
til at opstille en dannelsesmodel for Zn, Pb og Ba mineraliseringerne
og til en evaluering af deres potentiale
i Nordgrønlands nedre palæozoiske bjergarter
(U. Hjorth Jakobsen).
5. Sedimentologi
Sedimentologi er den gren af geologien, der behandler
de sedimentære (aflejrede) bjergarter, samt de processer,
der fører til aflejring og hærdning af sedimenter.
Sedimentære bjergarter udgør ca. 70% af de blottede
bjergarter på jordens overflade og er værtsbjergarter
for stort set alle kendte olie- og gasforekomster, størsteparten
af verdens grundvandsressourcer, samt adskillige
malmforekomster.
Instituttets sedimentologiske forskning falder inden
for to hovedfelter — klastisk sedimentologi og kemisk
sedimentologi. Klastiske sedimenter består af materiale
(partikler), som er blevet transporteret til aflejringsstedet
afvand, vind eller is (i modsætning til materialer
udfældet på stedet af biologiske eller rent kemiske
processer). Imidlertid er der ingen skarp grænse
mellem klastisk og kemisk sedimentologi. Efter aflejringen
udsættes sedimenter for diagenese, hvilken omfatter
en række komplicerede kemiske processer, som
forløber under stigende tryk ved temperaturer op til
300oC. Kompaktionen, cementeringen og den selektive
opløsning resulterer i en hærdning af sedimentet og
ændrer såvel bjergartens fysiske egenskaber, porøsitet
og permeabilitet, som grundvandets kemiske sammensætning.
Inden for klastisk sedimentologi er instituttets
forskning især rettet mod facies analyse og mod tolkning
af aflejringsmiljøer i kontinentale og kystnære
marine sedimenter, mens instituttets forskning i kemisk
sedimentologi omfatter studier af forvitring i hedeslette-
sedimenter, mineraldannelse i anoxiske bassiner,
og grundvandsgeokemi.
5.1 Faciesanalyser af æoliske aflejringssys terner
Analyserne har til formål at undersøge stratifikationstyper,
sedimentære strukturer, facies geometri og sekvensdannelse
i disse aflejringssystemer. I 1987 er undersøgelsen
af den nedrejurasiske Wingate Formation
i Arizona blevet fortsat og et manuskript om de fossile
klittyper og sandhavets dynamik er blevet færdigskrevet
(L.B.Clemmensen og R. Blakey, University of
Northern Arizona). I årets løb er en usædvanlig tyk
æolisk sekvens fra Perm i Skotland blevet analyseret
og et manuskript er blevet færdiggjort (L. B. Clemmensen,
J.Hegener). Endelig er æoliske sedimenter
fra Nedre Perm i England blevet analyseret med henblik
på en tolkning af fossile klittyper og sandhavets
sedimentære udvikling (L.B.Clemmensen, T.
Chrintz).
5.2 Faciesanalyse af æoliske og associerede sedimenter
Analyserne har til formål at undersøge sedimentære
processer, facies og sekvensdannelse i disse sammensatte
aflejringssystemer. I 1987 er undersøgelsen af
den nedre jurassiske Moenave Formation i Arizona og
Utah blevet fortsat og et manuskript om disse aflejringer
er blevet færdigskrevet (L. B. Clemmensen, H. Olsen,
R. Blakey). Tynde æoliske lag i nedre triassiske
søsedimenter på Helgoland er blevet undersøgt med
henblik på en tolkning af dannelsesbetingelser og bevaringspotentiale
af fossile klitfelters opbygningsfase.
Et abstract er færdigskrevet (L.B.Clemmensen) til
Nordisk geologisk Vintermøde, der afholdes i januar
1988. Endelig er der blevet foretaget indledende ob944
Universitetets årbog 1987
servationer af de sedimentære processer og resulterende
facies i overgangszonen mellem strand og kystklitter
ved Vesterhavet (L. B. Clemmensen).
5.3 Facies analyse af reservoirbjergarter i Nordsøregionen
og Kattegalregionen
Dette projekt, som støttes af Energiministeriet (EFP-
84), har til formål at undersøge udvalgte kontinentale
reservoirbjergarter (ørkensedimenter) fra Perm-Nedrejura
i Danmark, Tyskland, Storbritannien og USA.
Projektet blev afsluttet den I. marts med to rapporter
(L. B. Clemmensen, H. Olsen): Facies analysis of clastic
reservoir rocks, 1. Permo-Triassic Continental sediments
of the North Sea Region, ialt 151 sider + 14
sider appendix (opbygget som syv selvstændige casestories)
— Facies analysis of clastic reservoir rocks,
2. Lower Jurassic Continental sediments of the Colorado
Plateau, USA, ialt 113 sider (opbygget som tre
selvstændige case-stories).
5.4 En sedimentologisk undersøgelse af tertiære deltaaflejringer
på sydkysten af Nugssuaq og i det østlige
Disko
Projektet indledtes i 1986 og blev fortsat med 5 ugers
feltarbejde i 1987. Bearbejdelsen af de opmålte profiler
samt analysearbejdet på de indsamlede prøver vil
fortsætte i 1988, i samarbejde med Grønlands geologiske
Undersøgelse.
Det Vestgrønlandske Bassin rummer tykke deltaaflejringer
af Kridt og Tertiær alder. Deltaet udbyggedes
forud for og samtidigt med udviklingen af den
Vestgrønlandske Basaltprovins. De tertiære sedimenter
repræsenterer lluviatile, lakustrine og marine aflejringsmiljøer,
og formålet er at korrelere disse miljøer,
at redegøre for deres udbredelse samt belyse den sedimentologiske
udvikling i den centrale og østlige del af
det Vestgrønlandske Bassin. Projektet er det sedimentologiske
bidrag i en bassinanalyse, som skal sammenfatte
magmatiske, tektoniske og sedimentologiske resultater
(G. K. Pedersen).
5.5 En sedimentologisk undersøgelse af nedre palæozoiske
skifre på Bornholm
Dette projekt, hvis igangsættelse financieredes af
SNF, skal kombinere detailstudier af laminationstyperne
i de marine, sorte skifre med undersøgelser af
fossilselskabets sammensætning. Bearbejdelsen af
prøvematerialet er endnu ikke afsluttet (G. K. Pedersen).
5.6 Koncentration af mangan ved forvitrings processer
Projektet har til formål at afklare, hvordan mangan
opkoncentreres ved kemiske forvitringsprocesser, med
særlig henblik på vekselvirkninger imellem jern og
mangan. Projektet er i rapporteringsfase og et manuskript
er under forberedelse (D. Postma).
5.7 Authigen mineraldannelse i anoxiske sedimenter i
Østersøen
Projektet omfatter en undersøgelse af dannelse afjernsulfider
og Mn/Ca karbonater i dybe bassiner i Østersøen.
Projektet er i rapporteringsfasen; et manuskript
er antaget til publikation i American Journal ofScience,
et andet under forberedelse (D. Postma, C. Boesen,
R.Jakobsen).
5.8 Grundvandskemi i klastiske sedimenter
Som led i Miljøstyrelsens NPO program, er der påbegyndt
omfattende studier af grundvandskemi på Karup
Hedeslette. Undersøgelsen udføres i samarbejde
med DGU, ISVA m.m. Projektets formål er at undersøge
vekselvirkningen mellem mineraler og grundvandets
kemiske sammensætning med særlig henblik på
mulige naturlige nitratnedbrydende reaktioner i aquiferen
(D. Postma, C. Boesen, I. Bendix, K. Ejsbøl).
5.9 Reaktionskinetik af Fe (I I)-mineraler og nitrat
Som led i Miljøstyrelsens NPO program udføres der
eksperimentelle studier af reaktionskinetikken mellem
Fe(II)-silikater/sulfider og opløst nitrat med henblik
på mulige nitratnedbrydende reaktioner i grundvandsmagasiner.
Projektet udføres i samarbejde med
Institut for Økologi og Genetik, ÅU (D. Postma).
6. Glacialgeologi og kvartærstratigrafi
Den glacialgeologiske forskning ved instituttet omfatter
studier af de kvartære nedisningers aflejringer, deres
sammensætning og strukturelle forhold.
De enkelte isfremstød, der har dækket større eller
mindre dele af Danmark, har efterladt moræner og
smeltevandsaflejringer. Isen har deformeret ikke blot
egne og ældre istidsaflejringer, men også mellemistidsaflejringer
og præglaciale dannelser. Studier af de
istektoniske strukturer dannet ved ismassernes tryk og
skub har kastet nyt lys over isens dynamik og rækkefølgen
af de enkelte isoverskridelser.
Forskningen har ført til en ny forståelse af procesforløbet
under istiderne, hvilket har bidraget til en ny
opfattelse af det danske istidslandskabs opbygning.
De stratigrafiske studier af de pleistocæne aflejringer,
der er baseret på moderne sedimentologiske,
strukturelle og petrografiske undersøgelser, har medført,
at de danske resultater nu bedre kan knyttes sammen
med tilsvarende for vore nabolande.
Et vigtigt resultat er, at nedisningsperioderne var
kortvarige sammenlignet med tidsafsnit med ekstreme
kuldeforhold, men uden isdække. Disse kolde tider
blev kun afbrudt af fa kortvarende varmesvingninger
med indvandring af en tundralignende vegetation, et
klimaforløb, der også afspejles i aflejringerne fra de
ishave, der omgav det daværende landområde.
6.1 De ældre istiders aflejringer i Vestdanmark
Felt- og laboratorieundersøgelserne vedrørende opDet
naturvidenskabelige Fakultet 945
bygningen af Bakkeølandskabet i Vestjylland er blevet
afsluttet, og en sammenskrivning af resultaterne er
påbegyndt, men er blevet afbrudt af 2 længere sygdomsperioder
(4.8.-7.10 og 16.11-11.12) i efteråret
(S. Sjørring).
6.2 Istidsa/lejringerne på Nordmors
Materialet, der er indsamlet og behandlet i forbindelse
med et studenterprojekt, er nu gennemgået. De foreløbige
resultater peger på, at der på Nordmors, i
Nordsalling og ved Agger indgår istidsaflejringer, der
er væsentlig ældre end hidtil beskrevet. Resultaterne
foreligger i en form, der muliggør en snarlig sammenskrivning
(S. Sjørring).
6.3 Istidslejringerne under København
I forbindelse med pladsmangel har DSB opgivet fortsat
at opbevare de mange meter tunnelbaneborekerner
fra det centrale København. Desværre har det ikke
været muligt at genhuse alt borekernemateriale, men
istidsaflejringer fra udvalgte boringer er blevet og bliver
løbende udtaget - i takt med lokalernes rydning —
med henblik på en nærmere undersøgelse af istidsaflejringernes
sammensætning og alder under det centrale
København (S. Sjørring).
6.4 Glacialstratigrafi i det sydlige og østlige Danmark
6.4.1 Udvalgte kystklinter og grusgrave i Sydøstjylland,
Sydfyn, Sydsjælland og Møn-Falster
Under undersøgelse med henblik på at opstille en glacialstratigrafisk
model for det sydlige Danmark. Modellen
omfatter aflejringer fra de to sidste istider og
den sidste mellemistid (M. Houmark-Nielsen).
6.4.2 Øresundsregionens kvartærgeologi
I samarbejde med Kvartårgeologiska Avdelingen,
Lunds Universitet undersøges sedimenter fra de sidste
isdækkers nedsmeltning på NØ-Sjælland og i Vestskåne.
En deglaciationsmodel for Øresundsområdet, som
kaster nyt lys over den skandinaviske indlandsis' sidste
fase er opstillet og publiceret i Bull.Geol.Soc. Denmark,
vol. 36, part 3-4, 1987. Modellen beskriver særligt
samspillet mellem isens nedsmeltning og den
Senglaciale transgression (M. Houmark-Nielsen).
6.4.3 Lossepladsprojektet
I samarbejde med Inst.f.teknisk Geologi, DTH, er en
geologisk/hydrogeologisk model for pilotlossepladsområdet
omkring Vejen i Midtjylland under opstilling.
Det integrerende HO-projekt under Lossepladsprojektet
indsamler og sammensætter geologiske boredata,
prøvebeskrivelser, geofysiske data og hydrauliske
parameter til en overordnet, rumlig model.
Modellen indgår i den samlede vurdering af perkolatforurening
af grundvandet omkring pilotlossepladsen
(M. Houmark-Nielsen).
6.5 NORDQUA 86 Grønland
Under NORDQUA ekskursionen til Thule området i
august 1986 indsamledes prøvemateriale til faunabestemmelse,
absolut datering og lithologiske lagsøjleprofiler
blev udtegnet på en række lokaliteter i Thuleområdet.
I samarbejde med en række skandinaviske
geologer opstilles en event-stratigrafi for de sidste to
istider og den sidste mellemistid (M. Houmark-
Nielsen).
Redaktionsvirksomhed:
A. Berthelsen og G. Schonharting har været medlemmer
af EUGENO-S arbejdsgruppens redaktionskomité.
S. Pedersen er medlem af tidsskriftet VARV's redaktion.
T. C. R. Pulvertaft er fagredaktør af Meddelelser
om Grønland, Geoscience.
S. Sjørring er redaktør for Dansk geologisk Forenings
Årsskrift samt redaktør for tidsskriftet VARV.
Gæsteforelæsninger:
A. Berthelsen holdt som reporter for EUGENO-S
Working Group foredrag om »Crustal transition
from the Baltic Shield to the buried North German
Caledonides«.
TC. R. Pulvertaft deltog efter invitation i et symposium
om »The Early Proterozoic Trans-Hudson
Orogen: Lithotectonic correlations and evolution« afholdt
i Saskatoon, Canada, hvor han sammen med
J.Grocott, Kingston Polytechnic præsenterede en ny
syntese af Rinkide-foldebæltet i Vestgrønland.
Gæster:
S. Eleftheriou M.Sc., Kypern, tre uger. Dr. W. Owzarz,
Polen, 12 måneder. Dr. T. Unlii, Tyrkiets Geologiske
Undersøgelse, 1 måned.
Anden virksomhed:
A. Berthelsen har som centralinstitutbestyrer været
lokal vært ved OECD examiners gruppens besøg den
19.5. 1987. I samme anledning foranledigedes en
plancheudstilling, der viste eksempler på forskningsaktiviteten
ved centralinstituttet. Endvidere deltog
A. Berthelsen i OECD høringens afsluttende møde
på Christiansborg, arrangeret af Forskningssekretariatet.
Publikationer:
Abrahamsen, N., Schonharting, G.: Palaeomagnetictiming
of the rotation and translation of Cyprus.
Earth and Planetary Science Letters 81, s. 409-18,
Amsterdam 1987.
Austrheim, H., Bridgwater, D., Hansen, B.T., Pedersen,
S.: Proterozoic magmatism and mantle-crust
interaction in Archean high grade Gneisses from
the Naqssugtogidian mobile belt of SE Greenland.
946 Universitetets årbog 1987
(IGCP 217 Proterozoic geochemistry, Lund, June
3-6, 2-4). Institutpublikation 1987, 3 s.
Berthelsen, A.; Crustal transition from the Baltic
Shield to the buried North German Caledonides.
Terra Cognita Vol. 7, 2-3, s. 239, Strasbourg 1987.
—: A tectonic model for the crustal evolution of the
Baltic Shield. The Anatomy of Mountain Ranges,
Jean-Paul Schaer, John Rodgers (eds), s. 31-57,
Princeton, New Jersey 1987.
Clemmensen, L.B., Blakey, R.C.: Oblique dune deposits
in the lower Jurassic Wingate Formation,
northeastern Arizona. Austin, Texas 1987, 16 s.
- :Complex star dunes and associated aeolian bedforms,
Hopeman Sandstone (Permo-Triassic) Moray
Firth Basin, Scotland. Desert Sediments: Ancient
and Modern, L. Frostick, I. Reid, s. 213-31, Oxford
1987.
Gaål, G., Berthelsen, A., Gorbatschev, R., Kesola, R.,
Lehtonen, M., Marker, M., Raase, P: Geology and
crustal structure along the polar profile (abstract).
Terra Cognita Vol. 7, No. 2-3, s. P. 235, Strasbourg
1987.
Garde, A.A., Jensen, S.B., Marker, M.: Field work in
1986 in the Fiskefjord area. Southern West Greenland.
Rapp. Grønlands geol. Unders 135, s. 36-42,
København 1987.
Grocott, J., Pulvertaft, T.C.R.: The Early Proterozoic
Rinkian belt of central West Greenland. GAG/
MAC Annual Meeting, Saskatoon 1987, programme
with abstracts, Geological Association of Canada
(ed.), s. 49, Canada 1987.
Hageskov, B.: Tholeiitic dykes and their chemical alteration
during amphibolite facies metamorphism:
The Kattsund-Koster dyke swarm, SE Norway — W
Sweden. Sveriges Geologiske Undersøkning, Serie
C817, s. 61, Uppsala 1987.
—; The Oslofjorden Shear Zone: A mojor transtensional
shear zone in the Sveconorwegian Province of
the Baltic Shield. Conference on deformation and
plate tectonics, Universidad de Oviedo, Spain
(eds), s. 1, Gijon, Spain 1987.
Henderson, G., Pulvertaft, T.C.R.: The lithostratigraphy
and stucture of a Lower Proterozoic domeand
nappe complex. Descriptive text to 1:100000
sheets Mårmorilik 71V2 Syd. Nugåtsiaq 71 V.2
Nord and Pangnertog 2 V.2 Syd. København 1987,
72 s.
Houmark-Nielsen, M.: Pleistocene stratigraphy and
glacial history of the central part of Denmark. Bulletin
og the Geological Soceity of Denmark Vol. 36
(1-2), s. 189, København 1987.
Jakobsen, U.H., Stendal, H.: Geochemical exploration
in central and western North Greenland.
Rapp. Grønlands geol. Unders 133, s. 113-21, København
1987.
Pedersen, A.K., Pedersen, S.: Sr isotope chemistry of
contaminated tertiary volcanic rocks from Disko
central West Greenland. Bull. Geol. Soc. Denmark
36, s. 315-36, København 1987.
Pedersen, G.K.: A non-marine shale sequence from a
Tertiary delta in West Greenland. Abstracts of the
Symposium on: Deltas - sites and traps for fossil
fuels, M. Whateley, K. Pickering (eds), s. 31, London
1987.
Jeppesen, M.W.: Aflejringer i flettede floder.
VARV l,s. 10-20, København 1987.
—: New sedimentological data on Lower Tertiary shales
from Disko and Nugssuaq, West Greenland.
Rapp. Grønlands geol. Unders. 135, s. 17-25, København
1987.
Pedersen, J.L., Stendal, H.: Geology and geochemistry
of tungsten-antimony vein mineralization on
Ymer 0, East Greenland. Trans. Instn Min. Metall.
(Sect B: Appl. earth sci.) 96, s. B31-B36, London
1987.
Petersen, L.R., Stendal, H.: Tungsten exploration in
the Valnesfjord region. Nordland, northern Norway.
J. Geochem. Explor. 29, s. 151-63, Amsterdam,
Holland 1987.
Stendal, H.: Stratabound sulphide deposits in the Appalachian-
Caledonian Orogen(Regional compiler
for Greenland). IGCP-project no. 60-Correlation of
Caledonian Stratabound Sulphides. (Et kortblad).
Geol. Surv. Can. Map. 1694A, M. B. Stephens (Coordinator
and Campiler), s. KORTBLAD, Ottawa,
Canada 1987.
Thybo, H.: Theoretical seismograms for coal seams.
Geoskrifter 24, s. 271-84, Århus 1986.
Wilson, J.R., Menuge, J.F, Pedersen, S., Engell-Sørensen.
O.: The southern part of the Fongen-Hyllingen
layered maflc complex , Norway: Emplacement
and crystallisation of compositionally stratified
magma. Origins of igneous layering, I. Parsons,
s. 145-84, Holland, Dordrecht 1987.
Lars B. Clemmensen
2. Institut for historisk Geologi og Palæontologi
samt Geologisk Studiesal
Historie:
Institut for historisk Geologi og Palæontologi blev oprettet
I. september 1967 ved opdelingen af universitetets
Mineralogisk-geologiske Institut og Mineralogisk
Museum. Den første bestyrer var professor Tove Birkelund,
og staben inkluderede 5 amanuenser, 5 lektorer
og 4 ikke-videnskabelige medarbejdere. Instituttet
blev oprindeligt huset i universitetets Mineralogiskgeologiske
Institut i Øster Voldgade 5-7. I februar
1968 fik en del af instituttet overdraget midlertidige
lokaler i Øster Voldgade 10 komplekset, område VI;
Det naturvidenskabelige Fakultet 947
den mikropalæontologiske afdeling forblev dog i Øster
Voldgade 5 afventende ombygning af område III i
Øster Voldgade 10, hvor hele instituttet skulle endeligt
placeres. I 1973 var kælderen her færdig, og mikropalæontologisk
laboratorium flyttede ind. I 1976 afsluttedes
ombygningen, og instituttet opnåede en
samlet placering. Instituttet har annuum fælles med
de tre andre institutter under Geologisk Centralinstitut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10 5/6.
Professor: V. Poulsen.
Docent: H.J. Hansen.
Lektorer: U.Asgaard, M. Bjerreskov (5 mdr.; reallokeret
til Geologisk Museum), N. Bonde, R. G. Bromley
(orlov), B. Buchardt-Larsen (delvis orlov), E. Håkansson,
N.O.Jørgensen (delvis orlov), N. Noe-Nygaard.
Forskningsstipendiat: C. Heinberg (7 mdr.).
Kandidatstipendiater: T. Cederberg, L. Madsen (4
mdr.), A. Thorshøj Nielsen.
Projektmedarbejder: C. Koch Clausen.
Ekstern lektor: K. Raunsgaard Pedersen.
TAP: Antal årsværk: 6 11/12.
J.Aagaard, H. Egelund, I.Juul, E. Møller-Hansen,
J. Fuglsang Nielsen, L. Troelsen (3 mdr.).
Projektmedarbejdere: L.Troelsen (8 mdr.), B.Warming.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde samler sig hovedsagelig
om studiet af fossile dyr og planter samt de bjergarter
hvori disse forekommer. Der har været øget interesse
for sammenhængen mellem palæontologiske
studier og den almindelige geologiske udvikling de
seneste år, hvilket har resulteret i at instituttet særligt
har fremmet geokemiske og isotopgeologiske metoder,
der, sammen med de palæontologiske, danner
mulighed for at nå til mere omfattende synteser på en
række områder. Men også andre forskningsfelter af
betydning for instituttets samlede forskningsprofil
inddrages. Da fossile organismers økologi ofte er vanskelig
at udlede, beskæftiger en del af instituttets
forskning sig med studier over nulevende organismers
økologi og de tolkninger, man ad den vej kan
udsige om fossile organismer. Ligesom dette felt danner
et bindeled til biologi, knytter instituttets forskning
via geoarkæologiske udgravninger af organisk
materiale stærke bånd til arkæologien. Instituttet
lægger iøvrigt vægt på biostratigrafisk forskning (af
betydning bl.a. for aldersbestemmelse) og på større
regionalgeologiske projekter, hvor palæontologiske,
stratigrafiske og strukturelle data sammen med aflejringernes
dannelsesbetingelser giver mulighed for nyvurderinger
af vigtighed for analyse af større sedimentbassiner,
ofte af direkte eller indirekte betydning
for energiforskning. Egentlige energiforskningsprojekter
indgår fortsat i instituttets forskningsprofil, og i
denne sammenhæng kan det yderligere fremhæves, at
flere medarbejdere i årets løb har haft orlov (ialt 2V2
årsværk), hvorved instituttets ekspertise ligeledes i et
vist omfang er kommet den energirelaterede del af erhvervslivet
til gode.
Inden for disse brede rammer har instituttets medarbejdere
udfoldet sig på talrige områder —oftest i projekter
af tværdisciplinær karakter, og det er karakteristisk,
at den enkelte medarbejder er involveret i flere
meget forskelligartede projekter. I nedenstående,
kortfattede gennemgang er denne mangfoldighed forsøgt
samlet inden for en række overordnede emnekredse:
1) Systematisk palæontologi og biostratigrafi.
2) Regiongeologi.
3) Kridt/Tertiær-grænsen og skrivekridt.
4) Teoretisk palæontologi.
5) Recente organismer.
6) Isotopgeologi og geokemi.
I. Systematisk palæontologi og biostratigrafi
1.1 Biostratigrafisk inddeling og modenhedsanalyse af
Nedre Palæozoiske bjergarter baseret på dybe boringer i
Danmark og Skåne (EFP-85 energiforskningsprogram)
Formålet med projektet er at opstille en biostratigrafisk
zonation, der kan anvendes til aldersdatering af
boringer samt vurdering af aflejringernes modenhed.
Arbejdet har været koncentreret om en undersøgelse
afacritarcher i Slagelse 1 boringen hvor især de Silure
aflejringer er detaljeret undersøgt. Stratigrafien fra
Slagelse 1 boringen vil blive udbygget med undersøgelser
af Ljunghusen 1, Krapperup 1 og Lovisefred I i
Skåne, Nøvling I og Rønde I i Jylland samt med Amoco's
boring i Kattegat.
Til vurdering af modenheden er alunskiferen udvalgt,
idet det er den potentielt bedste sourcerock i
Nedre Palæozoikum. Vurderinger af det thermale index
(TAI) korreleres med vitrinitreflektans målinger
foretaget af Erik Thomsen (DGU) (Claus Koch
Clausen).
1.2 Ordoviciske trilobitter i Syd-Skandinavien
Arbejdet med en taxonomisk revision af trilobitfaunaen
fra den Nedre Ordoviciske Komstadkalk (»Orthoceratitkalk
«) er videreført. Supplerende feltarbejde i
SØ-Skåne og Slemmestad (Oslo) er udført og feltarbejdet
hermed afsluttet. Det nyindsamlede materiale
er præpareret og preliminært registreret; endvidere er
udvalgte trilobitfamilier analyseret og revideret, således
at der med årets udgang foreligger ca. 300 manuskriptsider
(Arne Thorshøj Nielsen).
948 Universitetets årbog 1987
1.3 Kambro-ordovicium i sydøstlige Newfoundland
Den stratigrafiske bearbejdelse af en sortskifer lagfølge
på ca. 2000 meter på Random Island er afsluttet.
Lagfølgen spænder over Øvre Kambrium - Nedre Ordovicium,
og inddelingen i zoner og subzoner har været
baseret på olenide trilobiter. Ligheden med den
engelske og skandinaviske lagfølge er slående med
hensyn til den fossile fauna, som dog også rummer eksotiske
former kendt fra Mexico og Sydamerika. Trilobitarterne
fra Acerocare-zonen er analyseret og beskrevet;
analyse af arterne i de underliggende zoner er
i gang (Valdemar Poulsen).
2. Regionalgeologi
2.1 Aflejringsmiljøer på Svalbard
Feltarbejde (den første af 2 sæsoner) til et projekt om
Perm og Nedre Kridt sporfossiler er påbegyndt på
Svalbard (med R. Bromley (orlov) og N. -M. Hanken
(Tromsø Universitet)). Sedimenterne er opmålt og
beskrevet af studerende fra Tromsø Universitet, og
sammen med en analyse af sporfossilerne skulle det
føre til en tolkning af miljøet i denne del af Perm-bassinet,
samt af Svalbards sammenhæng med andre arktiske
områder i Nedre Kridttid (Ulla Asgaard).
2.2 Moleret og dets fauna
Undersøgelser af fossiler fra den sent Paleocæne »Molér
Formation« (Pur Formationen) er opsummeret i
en farveillustreret bog (i 2 versioner, dansk og engelsk,
udgivet som jubilæumsskrifter afSkamol, Mors), der
omhandler molerets dannelseshistorie med palæooceanografiske
bassinmodeller og plante- og dyrefossiler.
Fiskefaunaen indgår med en komplet oversigt. Detailstudier
er i gang af især »bentungede fisk« og torskefisk
- den sidste gruppe undersøges ligeledes i forbindelse
med beskrivelse af verdens ældste torskefisk fra
tidlig Danien i Vestgrønland (i samarbejde med dr.
C. Patterson, London) (Niels Bonde).
2.3 Bassinmodellering af danske kulbrintedannende
bjergarter
Projektet har til formål at opstille en række computermodeller
for aflejringshistorie, modenhedsudvikling
og kulbrintepotentiale i en række danske onshore og
offshore aflejringsbassiner. Projektet udføres i samarbejde
med en tværfaglig gruppe med tyngdepunkt ved
DGU og Risø. Arbejdet ved IHGP omfatter vurdering
af aflejringstemperaturer i de danske områder gennem
Mesozoisk og Kænozoisk tid (Bjørn Buchardt).
2.4 Nordgrønlands Senpalæozoisk- Tertiære udviklingshistorie
Arbejdet med at udrede det Nordgrønlandske Wandel
Sea Basin's udvikling er fortsat på en række felter (i
samarbejde med Claus Heinberg, Lena Madsen, Stig
S. Pedersen (DGU) og Lars Stemmerik (GGU)). Af
særlig interesse er den endelige forkastelse af en traditionel
»bull's eye« model for dette bassins dannelse.
Den nye, mere komplekse model kæder udviklingen i
Nordgrønland, Norge og Arktisk Canada endnu tættere
sammen end det hidtil har været muligt. En oversigt
over denne udvikling er udarbejdet til Geologicai
Society ofAmerica's jubilæumsværk D-NAG. Endelig
kan det nævnes, at arbejdet med planlægningen af en
ny ekspedition til Wandel Sea Basin i 1988 er i gang
(Eckart Håkansson).
2.5 Et lakustrint bassins udvikling fra Maglemose til
Subboreal tid
Ved hjælp af kulpetrografiske og kulstofisotop analyser
af organiske sedimenter, koblet med palæontologiske
undersøgelser af flora og fauna tilstræbes en generel
rekonstruktion af de til enhver tid herskende naturforhold
i bassinet. Denne rekonstruktion danner basis
for en evaluering af menneskets livsbetingelser og den
adfærdsmæssige differentiation, der for eksempel
kommer til udtryk igennem parteringsteknikken ved
de forskellige fangstdyr. De undersøgte aflejringer
dækker et tidsrum på ca. 5000 år (Nanna Noe-Nygaard).
2.6 Den Fennoskandiske Randzone
Projektet (der udføres i samarbejde med Finn Surlyk,
GGU) har til formål at klarlægge den sedimentære udvikling
langs denne overordnede tektoniske grænse
samt at opstille en generel model for bassiner dannet
langs kontinentale transforme forkastninger domineret
af extension.
Der er i år specielt fokuseret på en vurdering af kulbrintepotentialet
i den del af zonen, der danner baggrund
for den påbegyndte olieefterforskning i farvandene
omkring Bornholm. Arbejdet med Jydegårdformationen
har således koncentreret sig om at finde potentielle
kildebjergarter for kulbrinter (Nanna Noe-
Nygaard).
3. Kridt/Tertiær grænsen og skrivekridt
3.1 Kridt-Tertiær grænsen i Danmark og andre europæiske
lande
I et samarbejde med forskere fra Risø, Geofysisk Institut
og Geologisk Centralinstitut er en række forhold
ved Kridt/tertiær grænsen i Danmark, Tjekkosklovakiet,
Spanien, Frankrig og Østrig blevet undersøgt.
Resultaterne af disse undersøgelser er under offentliggørelse
(Hansjørgen Hansen).
3.2 Skrivekridthavets økologi
Udviklingen i det marine økosystem gennem Kridttidens
sidste 25 millioner år belyses ved en udvalgt dyregruppe,
muslingerne. De fossile musling esamfund,
som stammer fra skrivekridt i England, Frankrig, Belgien
og Danmark, er analyseret med henblik på en
Det naturvidenskabelige Fakultet 949
række kvantitative og kvalitative økologiske parametre.
Resultaterne peger på en, set med moderne øjne,
usædvanlig høj grad af arts-specialisering og samfundsmæssig
kompleksitet. Dette gælder i særlig grad
den yngste fauna, som stammer fra Stevns Klint. Den
høje kompleksitet antages at kunne belyse vigtige elementer
i det store faunaskift ved overgangen fra Kridt
til Tertiær (Claus Heinberg).
3.3 Fritlevende bryozoer fra skrivekridtet
Skrivekridtets meget rige fauna affritlevende bryozoer
er generelt karakteriseret ved en høj grad af specialisering
og en høj grad af morfologisk stabilitet. En art
afviger markant ved at gennemgå en gradvis ændring,
evolution, igennem den øverste del af skrivekridtet, og
med baggrund i de fritlevende bryozoers særlige knopskydningsmønster
kan man antage, at denne evolution
foregik uafhængigt af den seksuelle reproduktion.
Denne antagelse søges nu verificeret igennem en mere
intensiv undersøgelse (Eckart Håkansson).
3.4 Bassinanalyse, geokemi og kemostratigrafi i de
danske skrivekridtbassiner
Geokemiske undersøgelser af Øvre Kridt skrivekridtsekvenser
fra boringer og dagblotninger i Danmark
har gjort det muligt at etablere en relativ aldersbestemmelse
på basis af fordelingen af forskellige grundstoffer
og stabile isotoper i lagserien. Det drejer sig primært
om grundstofferne Mg, Sr, Mn og karbonatindholdet,
samt de stabile ilt- og kulstofisotoper. De geokemiske
undersøgelser er baseret på atom absorption
fotospektrometri for grundstoffernes vedkommende
og massespektrometriske målinger af de stabile ilt- og
kulstofisotoper. Det er således muligt at korrelere Øvre
Kridt skrivekridtsekvenser fra olieboringerne i
Nordsøen med tilsvarende tidsafsnit i dagblotninger
og boringer på land i det danske område. Denne form
for stratigrafi betegnes kemostratigrafi. Den lokale kemostratigrafi
bygger på variationer i de fysiske og kemiske
forhold på afleveringstidspunktet i sedimentationsbassinet.
Det har dog også vist sig muligt på overordnet
niveau at korrelere de danske skrivekridtsekvenser
kemostratigrafisk med tilsvarende tidsafsnit
repræsenteret på lokaliteter i Vesteuropa. Baggrunden
for denne korrelation menes at ligge i de globale
oceaniske forhold, dvs. vandstanden i oceanerne, ændringer
i havvandets kemiske sammensætning og aktiviteten
i de midtoceaniske rygge i forbindelse med
spredningen af oceanbunden (Niels Olufjørgensen).
4. Teoretisk palæontologi
4.1 Hominidernes udvikling
Arbejdet med modeller for de fossile menneskers
slægtskabsforhold og dermed udviklingshistorie er
fortsat (tildels i samarbejde med professor B. Wood og
A. Chamberlain, Liverpool). Artsproblematik, herunder
vor egen arts alder, er blevet belyst bl.a. på 2. Internationale
Kongres om Human Palaeontologi i Torino
ved foredrag og poster. 7b arbejder, som tager
dette problem op i forbindelse med »erectus-former«
er under færdiggørelse (Niels Bonde).
4.2 Evolutionsteori og palæontologi
4.2.1 I det sidste årti har palæontologien i stigende
grad præget den evolutionsteoretiske udvikling. Der
arbejdes med problemer som afbrudte ligevægte,
hierarkiske systemer og speciationsmodeller, og specielt
lægges der vægt på en dynamisk økologisk og tidsmæssig
historisk synsvinkel, i modsætning til den nu
klassiske neo-darwinistiske, genetisk-kvantitative indgang.
Arbejdet involverer videnskabsteoretiske overvejelser,
som bl.a. danner baggrund for en kritik af det
postulerede »nye paradigme« inden for naturvidenskaben
(Claus Heinberg).
4.2.2 Et 2-bindsværk om evolutionsideens historie
(»Naturens historiefortællere«. Gad) er afsluttet (red.
N. Bonde, J. Hoffmeyer, H. Stangerup; forf. bl.a.
N. Bonde, C. Heinberg).
4.3 Variabilitet og artsbegrebet hos sen-Palæozoiske
trepostome bryozoer
Variabiliteten af de fleste taxonomisk betydningsfulde
karakterer hos Permo-Karbone bryozoer fra Nordgrønland
er vist at gå langt ud over, hvad der er foreneligt
med den nugældende artsopfattelse. Det igangværende
projekt sigter mod at klarlægge nogle fundamentale
taxonomiske rammer for Palæozoiske trepostome
bryozoer. Variabiliteten af taxonomisk betydningsfulde
karakterer søges klarlagt gennem populations-baserede
undersøgelser, der primært omfatter faunaer fra
det højarktiske område (Lena Madsen).
5. Recente organismer
5.1 Gravende søpindsvin
Feltarbejdet i Middelhavet ved N. E. Grækenland omhandlende
de gravende søpindsvin Echinocardium
cordatum og E. mediterraneum (specielt deres funktionelle
morfologi i relation til deres bioturbation af sedimentet)
er afsluttet (i samarbejde med R. Bromley
(orlov) og M.Jensen (Zoologisk Museum)) (Ulla Asgaard).
5.2 Recente og fossile brachiopoder på Rhodos
Feltarbejdet på Rhodos med recente lavtvandsbrachiopoders
kolonisation på udlagte marmorblokke er
fortsat. Kendskab til disse formers økologi er essentielt
for arbejdet med øens Pleistocæne fauna. Herudover
er et tidligere projekt om Plio-Pleistocæn bioerosion
blotlagt i hævede kalkstensklipper og -huler blevet
genoptaget (i samarbejde med R. Bromley (orlov))
(Ulla Asgaard).
950 Universitetets årbog 1987
5.3 Andamanerhavets bentoniske foraminiferfauna
Gennem en bevilling fra Carlsbergfondet har Magister
N.Swiderska været ansat i 6 måneder til oparbejdning
af bundprøver fra Andamanerhavet i Thailand.
Prøveserierne omfatter materiale fra tidevandszonen
og ned til 80 m i tætliggende serier. Formålet
med undersøgelserne er bl.a. at studere dybdezoneringen
i et havområde, hvor der er udprægede forskelle
mellem sommer og vinter. Det er meningen at drage
sammenligninger med fordelingen i det Røde Flav,
hvor sæsonvariationer ikke forekommer (Hans Jørgen
Hansen).
5.4 Cyclostome bryozoers morfologi
Som baggrund for arbejdet med at fastlægge zooidets
morfologi og funktion hos uddøde bryozogrupper er
påbegyndt en række undersøgelser af den cyclostome
slægt Heteropora, der på mange måder ligner de Palæozoiske
Trepostomata. Foreløbig er arbejdet koncentreret
om undersøgelser af tyndslib indeholdende
både skelet og bløddele in situ, men det er vort håb, at
det efterhånden kan udvides til også at omfatte observation
af levende kolonier (Lena Madsen, Eckart Håkansson).
6. Isotopgeologi og geokemi
6.1 Alunskiferens geokemi, thermale modenhed og hydrokarbonpotentiale
Projektet omfatter organisk geokemiske, inorganisk
geokemiske og sedimentologiske undersøgelser af den
Nedre Palæozoiske (M. Kambrium — N. Ordovicium)
Alunskifer Formation i den sydlige del af Skandinavien.
Projektet har til formål at vurdere det organiske
materiales sammensætning og termiske ændringer,
samt relationerne mellem det organiske og uorganiske
materiale. Disse oplysninger vil blive benyttet ved en
generel vurdering af Alunskiferens thermale modenhed
og hydrokarbonpotentiale. Projektet udføres i
samarbejde med olieselskabet Amoco Production
Company (Bjørn Buchardt).
6.2 Kulstofisotopvanationerne i organisk materiale fra
danske afejringer
Projektet har til formål at etablere en database vedrørende
kulstofisotopvariationer i kerogener fra sedimentære
aflejringer i Danmark. Projektet er en videreførelse
af et nyligt afsluttet energiforskningsprojekt.
Datamaterialet vil indgå i en generel vurdering af kulstofisotopsammensætningen
af organisk materiale
gennem de sidste 500 millioner år af Jordens historie
(Bjørn Buchardt).
6.3 Stabile isotoper og organisk geokemiske undersøgelser
af dybhavskerner fra Ocean Drilling Program Leg
105: B af fin Bugten og Labrador Havet
3 dybhavskerner er undersøgt med hensyn til A' Porevandskemi,
hvor koncentrationsgradienter fra top til
bund af kernerne af calcium- og magnesiumioner samt
hydrogen- og oxygenisotopforholdet, tyder på diffusionsbestemt
flux mellem havvand og underliggende
basalt, som kontrollerende for de observerede gradienter.
B' Organisk geokemi, hvor resultatet af de indledende
analyser af mængde, type og modenhed af det
organiske materiale er publiceret i: Proceedings of the
Ocean Drilling Program — Leg 105, 1987. Igangværende
undersøgelser relaterer disse data til variationer
i carbon- og hydrogenisotopsammensætningen (Tommy
Cederberg).
6.4 Analyse af18 O/"' O forholdet i cellulose fra højmosetørv
til belysning af temperaturudviklingen i Danmark
8000 år tilbage
Et netop påbegyndt projekt (i samarbejde med Bent
Aaby, DGU) vil analysere oxygenisotopforholdet i
fossilt cellulose fra sphagnum fra Abkær højmose.
Teoretisk er isotopforholdet bestemt af klimaet på det
tidspunkt cellulosen er dannet, og analyserne kan derved,
måske, beskrive temperaturudviklingen i Danmark
8000 år tilbage (Tommy Cederberg).
6.5 Variationsbredden i kulstofisotop-for holdet i udvalgte
terrestriske og lakustrine C3-planter fra Danmark
med henblik på forhistoriske menneskers fødevalg
Projektet har til formål at skaffe en oversigt over variationsbredden
i l2C/'3C hos en række fødeplanter for de
pattedyr, der har tjent som byttedyr for forhistoriske
mennesker i Danmark. Disse data skal desuden suppleres
med data for aquatisk plantemateriale fra henholdsvis
oligotrofe og eutrofe søer med henblik på tolkningen
af isotopsammensætningen af fisk, der ligeledes
har tjent som føde for forhistoriske mennesker
(Nanna Noe-Nygaard).
Redaktionsvirksomhed:
R. G. Bromley er Associate Editor ved 'Cretaceous
Research'. H. J. Hansen er redaktør af'Bulletin of the
Geological Society of Denmark' samt medlem afEditorial
Board ved 'Allan Hancock Foundation', Los
Angeles. V. Poulsen er redaktør af tidsskrifttet 'Varv'
og medlem af styrelsen for tidsskriftet 'Lethaia'. Yderligere
har N. Bonde (sammen med J. Hoffmeyer og
H. Stangerup) afsluttet redaktionen afbind 2 af »Naturens
historiefortællere - Udviklingsideens historie«
(Gad), og N. Noe-Nygaard er redaktør af symposiebindet
'Communal Land Mammal Hunting and
Butchering' (UISPP World Archaeological Congress
1986).
Internationalt samarbejde:
M. Bjerreskov er vicepræsident for »Graptolite VVorking
Group of the International Palaeontological Association
«.
N. Bonde er medlem af det permanente råd for
Det naturvidenskabelige Fakultet 951
»Association International pour l'étude de la Paleontologie
Humaine« (tilknyttet UNESCO).
B. Buchardt er sekretær ved IGCP-projekt 254
»Metalliferous Black Shales«.
E. Håkansson er medlem af Advisory Board, »International
Bryozoology Association«.
N. Noe-Nygaard er medlem af Executive Committee
of the 3. International Council of Archaeozoology
(ICAZ), medlem af the Subcommission on Palaeozoology
of Early Man, INQUA og Director of the Subcommission
on bone modifications (ICAZ).
V. Poulsen er formand for Lethaia-styrelsen og
medlem af »The Precambrian-Cambrian Boundary
Working Group« og »The Cambrian Working
Group«.
Gaster:
Følgende forskere har opholdt sig ved instituttet gennem
længere tid: Dr. E. Barrea, Ohio, A. Boyd, USA,
dr. M. Whitaker, USA.
Rejser og gæsteforelæsninger:
N. Bonde har deltaget i 35th Symposium of Vertebrate
Palaeontology and Comparative Anatomy, British
Museum (Natural History), London med foredrag om
»Early codfish radiation« og udstilling af verdens ældste
torskefisk fra tidlig Danien i V-Grønland og slægtninge
fra det nordjyske moler; samt i 2 International
Congress on »Human Palaeontology« (UNESCO) i
Torino med foredrag »On erectus and neanderthalensis
as species or subspecies of Homo« og med poster
»The Complicated Human Phylogeny«.
B. Buchardt har deltaget i stiftende møde ved IGCP
projekt 254: »Metalliferous Black Shales« i Tjekkoslovakiet.
H. J. Hansen har deltaget i kongres i Bilbao med foredraget
»High Resolution Trace Element Chemistry
across the Cretaceous/Tertiary Boundary«; han har
endvidere besøgt Kiel (Vesttyskland), Aix (Frankrig),
samt flere institutioner/universiteter i Kina, alle steder
med forelæsninger over Uddøen og Kridt-Tertiærgrænsen.
N. Noe-Nygaard har deltaget i lAS-regional symposium
(Tunis) med foredraget: »Mound bedding in a
sponge-rich Coniacian silica-rich chalk, Bornholm,
Denmark«, samt i symposium om »Applied Science in
Archaeology« i Haugesund (Norge) med foredraget:
»''C/'3C isotopic investigation of the prey animals of
Mesolithic man and dog«.
Publikationer:
Bjerreskov, M.: Graptolites from N. Greenland. Geological
Society Special Publication 20, s. 181-189,
Oxford 1986.
—: Ordovicium-Silur grænsen på Bornholm. Dansk
geologisk Forening Årsskrift for 1985, s. 15-18, København
1986.
—: Silurian graptolites from deep well Magiarp 1, Scania,
Sweden. Geologiska Foreningens i Stockholm
forhandlinger 108 pt 1, s. 1-12, Stockholm 1986.
Bonde, N., Hoffmeyer, J., Stangerup, H.: Redaktion
af: Naturens historiefortællere - Udviklingsideens
Historie, bd. 2: Fra Darwins syntese til nutidens
krise. København 1987, 565 s.
-: Indledning & div. forord. Naturens historiefortællere—
Udviklingsideens Historie, bd. 2, N. Bonde, J.
Hoffmeyer, H. Stangerup (red.),s. 6, København
1987.
—: Moderne systematik — fylogeni og klassifikation.
Naturens historiefortællere — Udviklingsideens historie,
bd.2, N. Bonde, J. Hoffmeer, H. Stangerup
(red.), s. 127-81, København 1987.
—, Heinberg, C.: Kritik af Neo-Darwinismen — Gradualisme
kontra punktualisme. Naturens historiefortællere
- Udviklingsideens historie, bd. 2, N.
Bonde, J. Hoffmeyer, H. Stangerup (red.), s. 181-
95, København 1987.
—: On erectus and neanderthalensis as species or subspecies
of Homo. (Abstract). 2nd International
Congress of Human Paleontology, UNESCO, Torino,
Ital. (Rés. des communications), G. Giacobini
(ed.), s. 134, Torino, Italien 1987.
—: Molér og fossiler — især fisk. Nykøbing Mors 1987,
11 + 52 s.
-: Moler - its origin and its fossils, especially fishes.
Nykøbing Mors 1987, II -I- 53 s.
—: Anmeldelse af Thomsen, E. 1985: Menneskets oprindelse.
Dansk geologisk Forenings Årsskrift 1986,
s. 93-96, København 1987.
—: Cementeret fugl (fra moleret). VARV 4, s. 136-42,
København 1986.
—, Fenchel, T, Nielsen, C., Enghoff, H., Kristensen,
N.P., Just, J., Bredsdorff, T.H.: Dyrelivets udvikling.
(Plakat). Institutpublikation 1986, 1 s.
Bromley, R.G., Ekdale, A.A.:Mass transport in European
Cretaceous chalk: Fabric criteria for its recognition.
Sedimentology 34, s. 1079-92, Oxford, England
1987.
-, Ekdale, A.A.: Flint and fabric in the European
chalk. The scientific study of flint and chalk, G.
deG. Sieveking, M. B. Hart (eds), s. 71-8 2, Cambridge,
England 1986.
—, Ekdale, A.A.: Composite Ichnofabrics and tiering
of burrows. Geologicai Magazine 123, s. 59-65,
London, England 1986.
Buchardt, B., Clausen, J., Thomsen, E.: Carbon isotope
composition of lower paleozoic kerogen. Effects
ofmaturation. Organic Geochemistry 10, s. 127-34,
Oxford, England 1986.
—, Cederberg, T: Carbon isotope composition of kerogen
and hydrocarbons from the Jurassic of the
Danish North Sea. 3rd Conference on Petroleum
Geology of Northwest Europe, (abstracts and program),
K. W. Glennie (ed.), s. MC 5, London 1986.
952 Universitetets årbog 1987
D'Alessandro, A., Bromley, R.G., Stemmerik, L.: Rutichnus:
A new ichnogenus for branched, walled,
meniscatetrace fossils. Journal of Paleontology 61,
s. 1112-19, Tulsa, Oklahoma, USA 1987.
—, A., Bromley, R.G.: Meniscate trace fossils and the
muensteria-taenidium problem. Palaeontology 30,
s. 743-63, London, England 1987.
—, Bromley, R.G.; Trace fossils in Pleistocene sandy
deposits from Gravina area southern Italy. Rivista
Ital. Paleontol. Strat. 92, s. 67-102, Milano, Italien
1986.
Ekdale, A.A., Bromley, R.G.: Ichnologic indicators of
anoxic conditions in paleoenvironmental studies.
International Association of Sedimentologists, 12th
International Congress. (Abstracts), D. M. Sylvia,
L. L. Hung, J. H, Graham, s. 93, Canberra, Australien
1986.
—, Harlick, A.J., Bromley, R.G.: Ichnologic controls of
chertification in marine limestones. International
AssociationofSedimentologists, 12th. International
congress. (abstracts), D. M. Sylvia, L. L. Hung, J.
H. Graham, s. 93, Canberra, Australien 1986.
Gale, A.S., Wood, C.J., Bromley, R.G.: The Lithostratigraphy
and Marker Bed Correlation of the
White Chalk (Late Cenomanian-Campanian) in
southern England. Mesozoic Research 1, s. 107-18,
Leidenl987.
Hallock, R, Hansen, H.J., Forward, L.B.: Influence
of environment on the test shape of Amphistegina.
Journ. Foram. Res Vol. 16, s. 224-31, USA 1986.
Hansen, H.J., Rasmussen, K.L., Gwozdz, R. , Kunzendorf,
H.: Iridium-bearing carbon black at the
cretaceous-tertiary boundary. Bull. Geol. Soc. Denmark
Vol. 36, s. 305-14, København 1987.
—, Muller, C., Rogl, R; Paleobathymetry of Middle
Miocene (Badenian) marine deposits at the Weissenegg
quarry (Styrian Basin, Austria). Ann. Naturhist.
Mus. Wien 89, Ser. A, s. 15-36, Wien 1987.
—, Gwozdz, R., Bromley, R.G., Rasmussen, K.L., Vogensen,
E., Rasmussen, K.R.: Cretaceous-Tertiary
boundary spherules from Denmark, New Zealand
and Spain. Bull. geol. Soc, Denmark Vol. 35, s. 75-
82, København 1986.
—: Caicarina calcar d'Orbigny, 1839. Bull. Zool. Nom
Vol. 43, s. 181-82, London 1986.
Håkansson, E.; Somatisk evolution as a possible mechanism
in the calcite/aragonite transition in freeliving
cheilostome bryozoans. Seventh International
Bryozoology Conference 1986 (abstracts). Western
Washington University (eds), s. 21, Bellingham,
Washington 1986.
—, Jurgensen, T: An early skyloniid bryozoan from
the Paleocene of West Greenland. Seventh International
Bryozoology Conference 1986. (abstracts).
Western Washington University (eds), s. 22, Bellingham,
Washington 1986.
—, Jurgensen, T: Tricornicella tupilaqi - a marginal
bryozoan from the Paleocene of West Greenland.
Bryozoa: Present and past, J. R. P. Ross (ed.),s.
104-12, Bellingham, Washington 1987.
Jensen, TF., Buchardt, B.: Sedimentology and geochemistry
of the organic carbon-rich Lower Cretaceous
Sola Fm (Barremian-Albian). Danish North
Sea. Petroleum Geology of NW Europe, J. Brooks,
K. W. Glennie (eds.), s. 431-40, London, England
1987.
—, Buchardt, B.: Sedimentology and geochemistry of
the organic-rich lower Cretaceous Sola Fm. Danish
North Sea. 3rd Conference on Petroleum Geology
ofNorthwest Europe. (Abstracts and Program), K.
W. Glennie (ed.), s. MC 13, London 1986.
Jørgensen, N.O.: Oxygen and carison isotope composition
of Upper Cretaceous chalk from the Danish
sub-basin and the North Sea Central Trough. Sedimento
logy 34, s. 559-70, Oxford 1987.
—: Geochemistry diagenesis and nanno facies of chalk
in the North Sea Central Graben. Sedimentary Geology
48, s. 267-94, Amsterdam 1986.
—: Chemostratigraphy of Upper Cretaceous chalk in
the Danish subbasin. American Association of Petroleum
Geologists Bull. 70, s. 309-17, Tulsa, Oklahoma,
USA 1986.
Kunzendorf, H., Hansen, HJ., Svendsen, N.,
Gwozdz, R.: Trace elements in a North Sea drill
core. Applied Geochemistry Vol. 1, s. 383-94, England
1986.
Madsen, L.: Growth and polypide morphology in some
ramose trepostome bryozoans from the Permo-
Carboniferous of the Arctic. Bryozoa: Present and
Past, June R. P. Ross (ed.), s. 161-68, Bellingham,
Washington 1987.
—: Variation in some ramose trepostome bryozoans —
taxonomic implications. Seventh International
Bryozoology Conference, 1986. (abstracts). Western
Washington University (eds), s. 36, Bellingham,
Washington 1986.
Growth and functional morphology in ramose trepostome
bryozoans. Seventh International Bryozoology
Conference, 1986. (abstracts), Western Washington
University (eds), s. 35, Bellingham, Washington
1986.
Noe-Nygaard, N., Surlyk, F: Bivalve mass mortality
by toxic dinoflagellate biooms in a Berriasian-Vaianginian
lagoon, Bornholm, Denmark. Palaios 2,
s. 263-73, USA 1987.
—, Christensen, E.F, Kolstrup, E.: En 3700 årig 15
ender. Varv l,s. 17-23, København 1983.
Find of brown bear (Ursus arctos) from Star Carr,
a comparison with danish Mesolithic material of
brown bear. Journal of Arhaeological Science 10, s.
317-25, London 1983.
Bjerreskov, M.: Palæontologi og Stratigrafi. København
1983, 120 s.
Island isolation leads to size reduction of Cervus
Det naturvidenskabelige Fakultet 953
elaphus. Cultural isolation leads to long lasting traditions
in the Mesolithic, Sjælland, Danmark.
ICAZ V-Conference Internationale. Resume des
communications, The international counsil of Archaeo-
zoology (eds), s. 101-02, Bordeaux 1986.
Experimental kill with stoneage weapon, confirm
interpretation of mesolithic bone injuries caused by
hunting. Communal Land Mammal Butchering
and Hunting, The World Archaeological Congress
(eds), s. 1-40, Southampton 1986.
Poulsen, V., Gravesen, P: "Exporrecta-Konglomerat"
(Kambrium) als Geschiebe von Møn, Danemark.
Geschiebekunde Aktuell 1, s. 14, Hamburg
1987.
Richter, J.: Experimental study of heat induced morphological
changes in fish bone collagen. Journal of
Archaeological Science 13, s. 477-81, London 1986.
—: Brown bear (ursus arctos) from Kains-bakke, east
Jylland. Journal of Danish Archaeology 5, s. 125-
34, Odense 1986.
Evidence for a natural deposition of fish in the
middle neolithic site, Kainsbakke, Djursland. Journal
of Danish Archaeology 5, s. 116-24, Odense
1986.
Surlyk, E, Bromley, R.G., Håkansson, E., Ernst, H.,
Spaeth, C.: Geologi von Stevns Klint und Mons
Klint. Excursionsfuhrer Erdgescichte des Nordseeund
Ostseecanmes, E. T. Degens, G. Hillmer, C.
Spaeth (eds), s. 549-73, Hamburg 1984.
—, Noe-Nygaard, N.: Hummocky cross-stratification
from lower Jurassic Hasle Formation of Bornholm,
Denmark. Sedimentary Geology 46, s. 259-73, Holland
1986.
Westergaard, B., Bonde, N.: Menneskets afstamning
— synspunkternes udvikling. Naturens historiefortællere
— Udviklingsideens historie, bd. 2, N. Bonde^.
Hoffmeyer, H. Stangerup (red.), s. 288-320,
København 1987.
Winston, ]., Håkansson, E.: The Interstitial bryozoan
fauna from Capron Shoal, Florida. Am. Mus. Novitates
2865, s. 1-50, New York 1986.
Eckart Håkansson
3. Institut for Mineralogi
Historie:
Institut for Mineralogi blev oprettet i 1967 ved deling
af universitetets Mineralogisk-geologiske Institut og
Mineralogisk Museum. Instituttet var fra starten placeret
i det nuværende Geologisk Museums bygning og
fik først sit nuværende område ved overflytningen til
Østervoldgade 10-komplekset i 1982.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5,3.
Professor: Harry Micheelsen.
Lektorer: Niels Hansen (lektor emeritus), Aage Jensen,
Erik Leonardsen, Emil Makovicky, Jørn Rønsbo.
Seniorstipendiat: Holger Lindgreen.
Forskningstipendiat: Helle Krabbe.
TAP: Antal årsværk: 2,3.
John Fløng, Merete Lykke Johansen, Tove Poulsen.
Aflønnet af Grønlands geologiske Undersøgelse: Toni
Larsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er studiet af mineraler,
dvs. de i den non-biologiske natur forekommende kemiske
forbindelser. Forskningen omfatter mineralernes
strukturer og systematik, deres forekomst og deres
egenskaber. Metodisk spænder arbejdet fra teoretiske
overvejelser og beregninger, over eksperimentelt laboratoriearbejde,
til udvikling af målemetoder og indsamling
af materiale. Gennem sine undersøgelsesmaterialer,
metodik, og mål er det mineralogiske studium
tæt forbundet med og vigtig for almen geologi, petrologi,
malmgeologi, gemmologi, geokemi såvel som for
faststoffysik, kemi og materials science.
1. Mineralers struktur og systematik
1.1 Arbejdet inden for den krystalkemiske klassifikation
af komplexe sulfider er fortsat med undersøgelsen
af videre mineral- og syntetiske grupper. En klassifikationsoversigt
over alle kendte grupper af komplexe
sulfider, især i form af homologe serier er afsluttet og
sendt til publikation. De komplexe sulfider af As, Sb
og Bi repræsenterer vigtige malme, genetisk og praktisk
vigtige mindre mineralkomponenter såvel som
potentielt vigtige ionledere, optiske materialer og
halvledere for fremtidens teknologi (E. Makovicky).
1.2 Den strukturelle og mineralogiske undersøgelse af
et komplext Pb-Sn-Sb-Bi-Cu sulfid med moduleret
struktur fra Kirki, Grækenland, blev påbegyndt i samarbejde
med Y. Moélo, Orleans og S. Karup-Møller
(DTH, Lyngby) (E. Makovicky).
1.3 Arbejder over symmetrologi og mønsteranalyse af
to-dimensionale periodiske mønstre er afsluttet og
sendt til publikation (E. Makovicky).
1.4 I samarbejde med W. G. Mumme (CSIRO, Melbourne)
er påbegyndt strukturanalyse af forskellige
heyrovskyit typer (Pb-Bi-Ag sulfid) (E. Makovicky).
1.5 I samarbejde med Prof. J. Zemann, universitetet i
Wien er en genbeskrivelse af cordylit-(Ce) fra typelokaliteten
i Narssarssuk påbegyndt idet strukturbe954
Universitetets årbog 1987
stemmelse og mikrosondeanalyse viser, at cordylit-
(Ce) er Na-holdig (J. Rønsbo).
1.6 Som dansk medlem af den Internationale Mineralogiske
Associations kommission for nye mineraler
er H. Micheelsen ansvarlig for evalueringen af nye og
ændrede mineral-definitioner. På institutplan er dette
arbejde uddelegeret til lektor Ole Jørgensen, Arbejdsmiljøinstituttet,
og til instituttets medarbejdere med
specialviden inden for de enkelte mineralgrupper. I
1987 har der været foretaget 64 evalueringer af nye
mineraler og behandlet 28 redefinitioner (Aa. Jensen,
E. Makovicky, H. Micheelsen, J. Rønsbo).
2. Mineralers forekomst
2.1 Undersøgelsen af den iridescerende orthoamfibol
(anthophyllit-gedrit) fra Nuuk området er nu afsluttet,
og mineralet er under handelsbetegnelsen nuummit
blevet præsenteret på mineralmessen i Miinchen i
år. Den gemmologiske undersøgelse af de øvrige potentielle
smykkesten fra Grønland er fortsat, og sammen
med Adam A. Garde (GGU) og Mogens Marker
(Institut for almen Geologi) er der påbegyndt en undersøgelse
af en korund forekomst ved Sukkertoppen
(Aa. Jensen).
2.2 Den mineralogiske og geokemiske undersøgelse
af Bjergebakkegangen er afsluttet. Tilbage står problemet
om gangens alder, dette søges løst i samarbejde
med Paul Martin Holm (Institut for Petrologi) ved
aldersbestemmelser afsåvel Bjergebakkegangen, som
diabasgangene ved Kås og Listed, samt den skånske
kullait (Aa.Jensen).
2.3 Projektet vedrørende mineraler beriget på de
sjældne jordartselementer (RE) er fortsat. Undersøgelserne
omfatter bl.a. mineralkemiske studier af apatit
beriget på RE, samt RE rige mineraler med apatitstruktur.
I samarbejde med stud. scient. Nicoline
Kalsbeck og lektor Signe Larsen, Kemisk Centralinstitut
er en undersøgelse af britholits, lessingits og et
nyt NaRE-silicats krystalstrukturer afsluttet (J. Rønsbo).
I samarbejde med lektor Ole V. Pedersen, Geologisk
Museum, er beskrivelsen af Nb-analogen til rinkite
påbegyndt. Den ideale formel er Na3Ca3-REENb
(Si207)20F3. Mineralet er godkendt af IMA som nyt
mineral med navnet nacareniobsit-(Ce) (J. Rønsbo,
E. Leonardsen).
2.4 I samarbejde med S. Karup-Møller (Lyngby) og
G. Pilstrom (Boliden) er der blevet afsluttet undersøgelser
af forekomst af komplexe sulfider i minen Långdal
i Boliden-distriktet, Sverige (E. Makovicky).
2.5 Sammen med lektor Ole V. Pedersen, Geologisk
Museum, er beskrivelsen af et nyt Na-(Ti, Nb)-silikat
mineral fra Ilimaussaq Intrusionen påbegyndt. De foreløbige
mikrosondeundersøgelser viser, at Ti-Nb
substitutionen afbalanceres støchiometrisk af en Si-Al
substitution (J. Rønsbo, E. Leonardsen).
2.6 I samarbejde med lektor E. Krogh-Andersen
(Odense) er krystalstrukturen af Acuminit bestemt.
Dette er et Sr-Al-fluorid fra Ivigtut, Grønland
(E. Leonardsen).
2.7 I samarbejde med S.Jacobsson, Island, fortsætter
arbejdet med beskrivelse af Islands mineraler. Der vil
fra min side blive leveret røntgen-pulverdata med bestemmelses-
nøgler, til hjælp for identifikationen af islandske
mineraler med røntgenmetoder (E. Leonardsen).
3. Mineralers egenskaber
3.1 Veksellagsmineralernes omdannelse under lerstensdiagenesen
i udvalgte. Øvre Jurassiske, potentielle
og aktuelle moderbjergarter for olie og gas: Røntgendiffraktionsundersøgelserne
er fortsat i 1987. P. D.
Cradwick, New Zealand, har stillet et computerprogram
til rådighed til simulering af røntgendiffraktion i
3-komponet veksellagsmineraler. Dette program er af
H. Micheelsen oversat til Fortran 77 og anvendt til
tolkning af diffraktoprogrammerne. Endvidere er foretaget
elementaranalyse med mikrosonden, og resultaterne
er under sammenskrivning (H. Lindgreen).
3.2 Mikrokemisk Laboratorium har fortsat sit arbejde
med udvikling og beskrivelse af mikrokemiske analysemetoder.
En metode til mikro- og sporbestemmelse
af aluminium ved ekstraktion med chloroform er
klar til publikation. Metoder til bestemmelse af overgangsmetaller
og sjældne jordarter med HPLC er blevet
studeret (Niels Hansen).
3.3 Anden fase af EF-projektet over platinmetallernes
geokemi er påbegyndt i samarbejde med M. Makovicky,
J. Rose-Hansen (Institutfor Petrologi) ogS. Karup-
Møller (Institut for Mineralindustri, DTH).
Platinmetallernes opførsel i delsystemer af fasesystemet
Pt-Pd-As-S-Fe skal undersøges med hensigt til
forståelsen af Pt- og Pd-koncentrerende processer i deres
naturlige forekomster (E. Makovicky).
3.4 I det langsigtede projekt med udvikling af konoskopiske
metoder inden for krystaloptikken er arbejdet
med optisk uniaxiale krystaller afsluttet og er blevet
accepteret til trykning. Den eksperimentelle part
af et delprojekt over tykkelsesbestemmelse af præparater
er taget op. Udviklingen af regneprogrammel
hørende til det overordnede projekt er fortsat. Projektets
formål er at muliggøre en mere pålidelig mineralbestemmelse
i bjergartsmikroskopien (H. Micheelsen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 955
3.5 I samarbejde med I.Thuesen, Inst. for nærorientalsk
Arkæologi, blev mineralogiske og kemiske undersøgelser
af mesopotamisk keramik fra Tel Razuk,
Irak, afsluttet og resultater sendt til publikation
(E. Makovicky).
3.6 1 samarbejde med Prof. B.J. Skinner, Yale University,
USA, blev fortsat studium af malmmineraler
fra Zn-Mn malmforekomster Franklin Furnace og
Sterling Hill, New Jersey, USA. Undersøgelserne
koncentrerer sig omkring kemiske variationer og afblandingsprocesser
i franklinit samt kemiske og strukturelle
betingelser for ultravioletfluorescensen af willemit
(Zn2Si O4). Disse egenskaber skal tjene som indikatorer
for malmens metamorfose og omdannelsesprocesser
(E. Makovicky).
3.7 En undersøgelse af den eventuelle sammenhæng
mellem lermineraler og kulbrintedannelse blev påbegyndt
juni 1987. Prøver fra Det danske Delbassins
Mesozoikum samt fra Det centrale Østgrønlandske
Øvre Perm - Nedre Kridt sekvens analyseres ved
hjælp af røntgendiffraktion og forskellige kemiske analyser
med henblik på at bestemme den lermineralogiske
sammensætning (Helle Krabbe).
Anden virksomhed:
Instituttet forestår driften af laboratorier for røntgendiffraktion,
elektronmikrosonde, lysbrydningsbestemmelse,
mikrokemisk analyse og optisk goniometri,
som benyttes af medarbejdere ved Geologisk Centralinstitut,
Grønlands geologiske Undersøgelse,
Danmarks geologiske Undersøgelse og Danmarks tekniske
Højskole.
Arbejde inden for videnskabelige organer:
Aa. Jensen er medlem af IMA's Commission on Gem
Materials.
E. Makovicky er medlem af IMA's Commission on
Physics of Minerals og IMA's ad hoc Committee on
Sulphosalts. Endvidere er han medlem af ad hoc Subcommittee
for the Nomenclature of Inorganic Structure
Types of the International Union of Crystallography.
H. Micheelsen er medlem af IMA's Commission on
New Minerals and Mineral Names.
J. Rønsbo er medlem af IMA's Commission on Mineral
Data and Classification.
A rbejde inden for kollegiale organer:
Aa. Jensen er bestyrer for Institut for Mineralogi samt
medlem af Centralinstitutbestyrelsen for Geologisk
Centralinstitut.
E. Leonardsen er medlem af fakultetets EDB-udvalg.
E. Makovicky er medlem afCentralinstitutbestyrelsen
for Geologisk Centralinstitut.
H. Micheelsen er medlem af Geologisk Studienævn
samt Licentiatudvalget.
J. Rønsbo er medlem afCentralinstituttets apparatudvalg.
Rejser:
E. Mackovicky deltog august 1987 i »14th Congress of
the International Union of Crystallography« i Perth,
Australien, med 2 posters og 1 foredrag; hvorefter
fulgte 1 arbejdsuge med Dr. W. G. Mumme ved CSIRO,
Melbourne.
Publikationer:
Appel, P.W.U., Jensen, A.: A new gem material from
Greenland: iridescent orthoamphibole. Gems &
Gemology Vol. 23, Nr. 1, s. 36-42, Santa Monica,
California 1987.
Moélo,Y., Marcoux, E., Makovicky, E., Karup-Møller,
S., Legendre, O.: Homologues de la lillianite
(Gustavite, vikingte, heyrovskyite riche en Ag et
Bi...) de l'indice å W-As-(Pb,Bi,Ag) de La Roche
Balue (Loire Atlantique, France). Bulletin de Minéeralogie
Vol. 110, s. 43-64, Paris 1987.
Pedersen, A.K., Rønsbo, J.G.: Natural magnéli phases
Tin, 02n-i, n = 4 to 7) in mudstone xenoliths
with native iron from Disko, Greenland. Terra Cognita
7, s. 385-86, Strasbourg 1987.
-, Rønsbo, J.G.: Oxygen deficient Ti oxides (natural
magnéli phases) from mudstone xenoliths with native
iron from Disko, central West Greenland. Contrib
Mineral Petrol 96, s. 35-46, Heidelberg 1987.
Aa. Jensen
4. Institut for Petrologi
Historie:
Institut for Petrologi er oprettet i 1967 ved en opdeling
af det hidtidige Mineralogisk-geologiske Institut. Siden
1983 har instituttet været placeret i Østervold 10
kompleksets område VI (Se endvidere Årbogen for
1984).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7.
Professor: H. Sørensen.
Afdelingsleder, Lektor: J. Rose-Hansen.
Lektorer: J. Bailey, C. K. Brooks, O. Larsen, H. P.
Zeck.
Adjunkt: P. M. Holm.
Stipendiater: Kirsten Hansen (aflønnet af Nordisk
956 Universitetets årbog 1987
Ministerråd), Jørgen Jensenius (aflønnet af (Energiministeriet),
Jens Konnerup-Madsen (aflønnet af
Niels Bohr Komiteen), Milota Makovicky (aflønnet af
EF), Mortada Moured El Aref, Cairo Universitet, stipendium
fra Undervisningsministeriet, Stephanos
Kilias, Thessaloniki, stipendium fra Undervisningsministeriet,
Thomas Hubble, Australien.
TAP: Antal årsværk: 3,5.
Lilian Andresen, Merete Lykke Johansen, Jytte Meyer,
Birthe Møller, Inge Vestergaard, Peter Venslev.
Aflønnet af Grønlands geologiske Undersøgelse: Peder
Blom, John Lind, Kirsten Merete Hansen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed falder inden for fagområderne
mineralogi, petrologi, geokemi og isotopgeologi
og behandler især magmabjergarter og metamorfoserede
bjergarter samt deres tilknyttede malmforekomster.
Derudover har medarbejdere ved instituttet
beskæftiget sig med bl.a. miljøgeokemiske undersøgelser.
Formålet med forskningsindsatsen er at yde bidrag
til forståelsen af de geologiske processer, der indgår i
dannelsen af skorpemateriale ud fra kappen samt at
frembringe en ny viden om vigtige magma- og metamorfe
bjergarters forekomstmåde og dannelse. En
række af forskningsprojekterne vedrører derudover
emner af økonomisk-geologisk og miljø-geologisk interesse
og det er et særkende for en del af instituttets
forskningsvirksomhed, at grundvidenskab og anvendelsen
af forskningsvirksomhed søges integreret.
Blandt andet i lys af dette finansieres flere forskningsprojekter
af EF's råstoflbrskningsprogram og af
Energiministeriets forskningsbevilling.
Instituttets forskning er i overvejende grad baseret
på feltundersøgelser, især i Grønland, Sverige og Norge,
men også bl.a. i Danmark, Italien, Frankrig og
Spanien.
Feltarbejdet består i kortlægning og opmåling af de
undersøgte geologiske formationer, i tolkning af feltiagttagelserne
og i prøvetagning.
Moderne petrologisk og geokemisk forskning er afhængig
af adgangen til at fa udført meget omfattende
laboratorieundersøgelser af de indsamlede prøver af
bjergarter og af disses mineraler. Analyserne omfatter
såvel hovedgrundstoffer og sporgrundstofler, som bestemmelse
af isotopforhold. Bearbejdelsen af de store
datamængder kræver omfattende EDB-behandling
kombineret med eksperimentelle undersøgelser af de
pågældende systemer. Tolkningen sker iøvrigt med
anvendelse af klassiske petrografiske metoder, først og
fremmest med anvendelse af polarisationsmikroskopet
til identifikation af mineraler, men også af elektronmikrosonden
til analyse af meget små mineralkorn
og områder. Dette er metoder, som i stigende
grad er ved at vinde indpas i materialeforskningen.
Ved instituttet er indrettet laboratorier for fremstilling
af tyndslib af mineraler og bjergarter, mineralseparation,
petrograflsk analyse, kemisk analyse ved
røntgenfluorescens-, spektral- og neutronaktiveringsmetoder,
analyse af væske-gas-indeslutninger og fissionsspor
i mineraler, eksperimentel petrologi (undersøgelse
af mineralligevægte under høje temperaturer
og tryk) og massespektrometrisk bestemmelse af isotopforhold.
Anvendelsen af spektralanalyse ophørte med udgangen
af 1986, men forventes at kunne tages i brug
igen i januar 1988 ved hjælp af udefra kommende bevillinger.
Samspillet mellem den fluide fase og jordskorpens
og den øvre kappes bjergarter er et centralt tema i meget
af forskningen ved instituttet og er en del af et af de
to hovedforskningsområder ved Geologisk Centralinstitut:
Skorpe-kappe-systemet og lithosfærens dynamik
og udvikling.
Forskningsområdet gas-væske-indeslutningsstudier
og relateret termodynamik er blevet Geologisk Centralinstituts
mærkesag for 1988, som led i den i foråret
1986 gennemførte faglige planlægning 1987-1993.
De til instituttet knyttede specialestuderende udfører
i videst muligt omfang deres specialestudier i direkte
tilknytning til de løbende forskningsprojekter.
Hovedmålet med specialerne er at uddanne forskere,
hvis videnskabelige ekspertise kan anvendes over et
bredt videnskabeligt spektrum.
Den forskning, der foregår ved instituttet, vil i det
følgende blive beskrevet under en række overskrifter,
men disse inddelinger er i høj grad kunstig: I virkeligheden
er der nær tilknytning mellem de enkelte felter.
1. Magmabjergarternes petrologi og geokemi
Magmabjergarter opstår ved størkning af smeltemasser,
magmaer, der er dannet i dybder fra ca. 15 til mere
end 200 km under jordoverfladen. Størkningen kan
ske i forbindelse med vulkanske processer på jordoverfladen
under dannelse af lavaer og andre vulkanske
bjergarter. På større dyb kan smeltemasserne trænge
ind i, intrudere, de eksisterende bjergarter under dannelse
af intrusioner. Magmatiske processer har spillet
en afgørende rolle i jordklodens nuværende opbygning
samt i dannelsen af atmosfæren, oceanerne og de fleste
malmforekomster.
1.1 Alkaline bjergarter
En væsentlig del af instituttets forskning inden for
magmapetrologien har igennem en årrække haft alkaline
bjergarter som et hovedemne. Det er først og fremmest
studiet af forekomster af alkaline bjergarter i
Sydgrønland og i Østgrønland, der har bragt instituttet
i frontlinien inden for dette felt. Denne forskning er
i de senere år udvidet til at omfatte forekomster i Italien
og Frankrig, og i 1987 er igangsat undersøgelser i
Sydnorge.
Det naturvidenskabelige Fakultet 957
1.1.1 Undersøgelser i Narssaq-området
Medarbejdere ved instituttet, samt specialestuderende,
har gennem en årrække foretaget undersøgelser i
Narssaq-området i Sydgrønland i et samarbejde med
medarbejdere ved Grønlands geologiske Undersøgelse,
Risø og udenlandske kolleger, bl.a. i Sovjetunionen,
Frankrig og Holland.
Undersøgelserne har været centreret omkring 111-
maussaq-intrusionen, men omfatter desuden studier
af Narssaq-intrusionen og Narssaq-områdets miljøgeokemi.
Der henvises til Årbogen for 1986 for en beskrivelse
af dette område.
En række af de sjældne grundstoffer, der findes i 111-
maussaq-intrusionen og som hidtil hovedsagelig har
haft akademisk interesse, er nu genstand for stor opmærksomhed,
bl.a. på grund af deres anvendelse i materialer
med nye egenskaber, som f.eks. superledende
keramik. Dette gælder ikke mindst de sjældne jordarters
metaller, som er vidtudbredte i store koncentrationer
i Ilfmaussaq-intrusionens bjergarter. To selskaber
har derfor indledt undersøgelser i intrusionen og
har i den anledning henvendt sig til medarbejdere ved
instituttet.
Kontakten har til nu hovedsagelig bestået i, at vi
har givet råd med hensyn til, hvor i området man bør
sætte ind. Der er ikke etableret et formaliseret samarbejde,
men det er aftalt, at specialestuderende kan fa
adgang til at basere deres specialearbejde på resultater
fra selskabernes aktiviteter.
Af arbejder udført i 1987 kan iøvrigt nævnes:
1.1.1.1 Et flerårigt geokemisk projekt, som er rettet
mod en kvantitativ geokemisk analyse af intrusionen,
er blevet fortsat. Formålet er at opstille et totalt »geokemisk
budget« for intrusionen. Der foretages analyse
af hoved- og sporelementer på bjergarterne og disses
separerede mineraler (J. Bailey, J. Rose-Hansen,
H. Sørensen).
1.1.1.2 En specialestuderende har i 1987 indledt en
detaljeret undersøgelse af den geokemiske udvikling af
nogle af lujavritområderne i forbindelse med et canadisk
mineselskabs arbejde i området (Vejledere er
J. Bailey, H. Sørensen).
1.1.1.3 Arbejdet i Narssaq-intrusionen, der indgår i
et licentiatprojekt, har været indstillet i 1987, idet den
pågældende har søgt orlov fra sit stipendium. Der henvises
til Årbogen for 1985.
1.1.2 Kryoliten ved 1 vig tut
Et flerårigt petrologisk og geokemisk projekt, som er
rettet mod en kvantitativ geokemisk analyse af Ivigtut-
graniten og den ledsagende kryolitforekomst er
blevet fortsat. Graniten tilhører den senprækambriske
Gardar alkaline magmatiske provins i Sydgrønland og
dens geokemi angiver en dannelse ved fraktionering af
et basisk magma (J. Bailey).
1.1.3 Alkaline bjergarter i Italien
Studiet af K-rige mafiske vulkaniter og tilknyttede
granitiske bjergarter i Centralitalien er fortsat. Sammen
med bjergarter som f.eks. de diamantførende
kimberliter, der blandt andet kendes fra Sydafrika og
Sibirien, er de K-rige basaltiske bjergartstyper i Italien
formodentlig et udtryk for en ekstrem udvikling af
jordens kappe. R M. Holm undersøger i samarbejde
med J. Konnerup-Madsen og seks specialestuderende
aspekter af denne tertiære til nutidige magmatiske aktivitet
med moderne geokemiske og isotopgeokemiske
metoder. Undersøgelserne er baseret på feltarbejde i
Italien i området nord for Rom og på Elba.
Væsentlige indslag i projekterne er strontium- og
iltisotopstudier af bjergarter og mineraler med henblik
på at karakterisere de reservoirer, som har haft
indflydelse på deres dannelse samt petrografisk-geokemiske
detailstudier af de granitiske bjergarter med
henblik på at karakterisere deres dannelsesmåde.
1.1.4 Alkaline bjergarter på oceanøer i Stillehavet
I 1985 blev det besluttet at udsende en international
ekspedition til en række forekomster af alkaline bjergarter
i Stillehavet, først og fremmest i fransk Polynesien
med hovedindsatsen rettet mod Marquesas-øgruppen.
Som nævnt i Årbogen for 1986 har det sovjetiske
videnskabsakademi stillet forskningsskibet »Akademik
Boris Petrov« til rådighed i perioden januar til
april 1988. H. Sørensen, der har fungeret som videnskabelig
koordinator, har i Paris og Ziirich mødt flere
af deltagerne, deriblandt repræsentanter for det sovjetiske
videnskabsakademi. Det har ikke vist sig muligt
at opnå tilladelse til at udføre feltundersøgelse på de
øer, som var hovedmålet for ekspeditionen. Det blev
derfor i november 1987 besluttet at opgive ekspeditionen.
1.1.5 Alkaligraniter på Corsica
Det i 1985 omtalte samarbejdsprojekt med professorerne
R. Brousse og B. Bonin, Université-Paris-Sud
har stort set ligget stille i 1987, når bortses fra afslutningen
af undersøgelsen af forekomster af alkaligraniter
i Bonifatu-området i det nordlige Corsica, der indgår
i Anders Thyge Johansens specialestudium (vejleder
er H. Sørensen).
1.1.6 Den magmatiske provins i Sydnorge
Med støtte fra NOS-N og Clara Lachmann's fond,
Goteborg, blev i 1987 indledt et samarbejde med medarbejdere
ved Mineralogisk-geologisk Museum, Oslo
med det formål at nyttiggøre de i Grønland opnåede
erfaringer i et fællesprojekt rettet mod udforskningen
af alkaline bjergarter i den sydnorske permiske mag958
Universitetets årbog 1987
maprovins, det såkaldte Oslo-felt. I august foretog
Professor Else-Ragnhild Neumann og dr. Tom Andersen,
Oslo sammen med Paul Martin Holm, Ole Larsen,
John Rose-Hansen og Henning Sørensen en recognosceringsrejse
i området for at vurdere mulighederne
for samarbejde og i tilfælde af et positivt udfald,
at planlægge det videre arbejde. Der var enighed om,
at Oslo-feltet frembyder mulighed for udforskning af
fundamentale petrologiske problemstillinger. Man
enedes om at opbygge samarbejdet på grundlag af en
geologisk kortlægning af Siljan-kortbladet i områdets
sydlige del. Den danske gruppe vil stå for selve kortlægningen,
mens man i fællesskab vil bearbejde udvalgte
problemer. To sådanne fællesprojekter blev igangsat
i 1987: 1. Afrundede indeslutninger af basalt
i larvikit og ekerit: er det indeslutninger af basaltlava
eller et eksempel på sameksistens af to magmaer.
2. Omdannelser i larvikit i kontakt med nordmarkit
og ekerit, kontaktformer, der ikke tidligere har været
undersøgt i dette område, men som giver vigtige oplysninger
om intrusionsformer og magmaudvikling.
To studerende indledte specialearbejder i området,
Mette Klemen Andersen og Charlotte Døring
(P. M.Holm, O. Larsen, J. Rose-Hansen, H.Sørensen).
1.2 Skorpeudvikling ved oceandannelse i Østgrønland
Kangerdlugssuaq-projektet er blevet beskrevet flere
gange i tidligere udgaver af årbogen. Målet er at opnå
en detaljeret forståelse af de processer, både magmatiske
og tektoniske, der finder sted ved opsprækning af
et kontinent med efterfølgende dannelse af et ocean, i
dette tilfælde, Atlanten. I Kangerdlugssuaq-området
er der voluminøse magmatiske dannelse, både intrusive
og ekstrusive samt hævning af kontinentranden.
Kraftig erosion har skåret dybe snit i skorpen i Østgrønland,
og der findes derfor ekceptionelt gode forhold
til en undersøgelse af de processer, der fandt sted
for ca. 50 millioner år siden ved oceanets fødsel. Hovedmålet
er at anvende den forholdsvise gode viden,
der er opnået ved forskning på oceanøer, til at forklare
begivenheder her og finde ud af den petrologiske betydning
af tilstedeværelsen af kontinentskorpe. Projektet
har været i gang siden 1972 (med nogle afbrydelser,
for eksempel under C. K. Brooks' orlov i perioden
1983-1986) og der er blevet publiceret et stort antal
afhandlinger, de fleste i internationalt anerkendte
tidsskrifter. Arbejdet har også resulteret i fundet af to
lovende mineralforekomster (molybdæn og guld). Et
canadisk mineralselskab arbejder nu på andet år med
udforskning af økonomisk lovende forekomster af platin.
I årets løb har følgende aktiviteter fundet sted
(delvis finansieret af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd):
1.2.1 En fællesekspedition sammen med Stanford
University (U.S.A.) for at undersøge den meget lidt
kendte gabbro intrusion ved Kruuse Fjord, ca. 80 km
syd for Kangerdlugssuaq. Intrusionen er vanskeligt
tilgængelig. Den består af gabbro eller ultramafiske
bjergarter, hvor der er chancer for platinmineralisering.
En del af intrusionen blev kortlagt og intrusive
blandingsbjergarter vil danne grundlag for et specialeprojekt
(C. K. Brooks, stud. scient. Thomas
Nielsen).
1.2.2 Samme gruppe fra København og Stanford har
samlet en detaljeret profil gennem ca. 2 km stratigrafisk
højde i Kap Edward Holm komplekset, som vil
blive undersøgt af en specialestuderende (C. K
Brooks, stud. scient. Stefan Bernstein).
1.2.3 Samarbejde mellem København og Stanford,
hvor Københavns Universitet koncentrerer sig om de
magmatiske processer og Stanford University beskriver
de senere metamorfe og hydrotermale påvirkninger,
søges at blive fortsat fremover. I denne anledning
blev der foretaget et fælles recognosceringsbesøg i Jacobsens
Fjord, hvor det påtænkes at begynde et flerårigt
projekt til at videreføre kortlægningen nordøstover
(C. K. Brooks).
1.2.4 En specialestuderende tilbragte tid i felten med
en gruppe fra Lamont-Doherty Geologicai Observatory
(New York, U.S.A.) for at indsamle prøver til et
specialestudium om magmasidestens udvikling, som
vil blive foretaget i nært samarbejde med Lamont
(C. K. Brooks, stud. scient. Janne Blichert-Toft).
1.2.5 To studerende, der arbejdede som feltassistenter
for et canadisk mineselskab, udførte kortlægning
og prøvetagning til deres specialeprojekter. Disse projekter
vil beskæftige sig med Snout Series Syeniterne
(et forsøg på nærmere at definere denne enhed) og
med et mindre område i et subvulkansk gangsystem,
som menes relateret til Flammefjeldet molybdænforekomsten
(C. K. Brooks, stud. scient. Kim Dahlstrøm,
stud. scient. Morten Pedersen).
1.2.6 Flere af instituttets medarbejdere deltog i et todages
minisymposium og workshop arrangeret af Minik
Rosing (Geologisk Museum) med deltagere fra
flere universiteter i Amerika og England samt fra
Grønlands geologiske Undersøgelse. Ved samme lejlighed
fortalte, C. K. Brooks om Kangerdlugssuaq
projektet ved et møde arrangeret af Kommissionen
for videnskabelige Undersøgelser i Grønland i anledning
af årsmødet for amerikanske forskningsprojekter
på Grønland (C. K. Brooks, P. M. Holm, m.fl.).
1.2.7 Resultater af prospektering i området udført under
Grønlands geologiske Undersøgelses regi i 1986 er
blevet offentliggjort (C. K. Brooks).
Det naturvidenskabelige Fakultet 959
1.2.8 I årets løb er en undersøgelse af Kærven Syenitkompleksets
mineralkemi og geokemi blevet afsluttet,
og resultaterne er under offentliggørelse. En foreløbig
rapport om feltgeologien er under publicering og detaljerede
petrologiske og geokemiske undersøgelser er
i gang (P. M. Holm, lic. scient. N.-O. Prægel).
1.2.9 Delprojekter med hovedvægt på isotopundersøgelser
er omtalt i afsnit om isotopgeologi.
1.3 Kalk-alkahne vulkanske bjergarter fra Kurilerne
og Kamchatka
1.3.1 En petrologisk undersøgelse af vulkaniter af
kridt til recent alder fra Kurilerne og Kamchatka og
de foretagne mineralkemiske, geokemiske og isotopgeokemiske
undersøgelser har bekræftet, at lavtryksfraktionering
har ført til dannelse af smelter af dacit og
andesit. De petrologiske variationer på tværs af ørækken
og indeslutninger af anorthositiske og dioritiske
xenolither i lavaerne undersøges (J. Bailey i samarbejde
med Ole Larsen og professor T. I.Frolova,
Moskva).
1.3.2 En geokemisk og O-, Sr- og Pb-isotopgeokemisk
undersøgelse af havbunds-sedimenter og vulkansk
aske fra NV Stillehavet indledtes i sommeren 1987.
Disse materialer er relevante til belysning af genesis af
den Kurilske vulkanske øbue, der er opstået som følge
af Stillehavspladens subduktion under det østlige Asien
(J. Bailey i samarbejde med P. M. Holm og P. Taylor,
universitetet i Oxford).
1.4 Troodos Projektet, Cypern
Den praktiske del af projektet er nu afsluttet.
C. K. Brooks besøgte i oktober et symposium på Cypern
om ofioliter, hvor nogle af de vigtigste resultater
blev fremlagt og vil blive publiceret. Han præsenterede
et foredrag om Troodos basalterne langs Pedieos
Potamos, som var emnet for Ulrik Andersens specialearbejde
(afsluttet sidste år).
2. Metamorfe bjergarters petrologi og geokemi
Fagområdet omfatter studiet af kemiske, mineralogiske
og strukturelle ændringer i bjergarter under indflydelse
af ændringer i det fysiske og kemiske miljø.
Det har et naturligt overlap med fagområderne sedimentologi
(lav-gradig metamorfose versus diagenese),
strukturel geologi (fabric-analyseog mikroskopisk
deformationsanalyse), magmatisk petrologi (høj-gradig
metamorfose versus anatexis) og malmgeologi (interaktion
mellem bjergarter og fluid fase — hydrotermale
malmdannelser). Følgelig foregår metamorfe rekrystalliseringsprocesser
ved meget varierende temperatur
og tryk, og i vidt forskellige dele afjordkloden.
Lav-gradig metamorfose og diagenese foregår således
ved meget lave temperaturer og tryk (100-300° C, 500-
1500 atmosfærer) mens rekrystalliseringsprocesser i
peridotiter, som udgør jordens kappe, foregår i fra 50
til 500 km's dybde ved 1000-2000° C og 10.000-
100.000 atmosfærers tryk.
2.1 Metamorfe og metasomatiske processer - interaktion
mellem bjergarter og fluid fase, massebalance-undersøgelser
Undersøgelse af rekrystalliseringsprocessers kemiske
balance er af stor interesse for en bedre forståelse af
dannelsen af hydrotermale malmforekomster og den
mere generelle udvikling af metamorfe bjergartskomplekser.
I 1987 har to emner inden for denne problemstilling
været formål for en nærmere arbejdsindsats.
2.1.1 Interaktion mellem basalt og havvand - spilitdannelse
Spiliter er basal tiske bjergarter, som har reageret med
havvand, og har undergået en omfattende rekrystallisering.
Disse processer fører til, at de magmatiske mineralfaser,
såsom augit og Ca-rig plagioklas samt det
magmatiske glas, bliver erstattet af et nyt metamorft
mineralselskab. I det indeværende år har arbejdet været
koncentreret på at formidle de op til nu opnåede
resultater. Et foredrag blev afholdt på »Symposium
on Proterozoic Geochemistry« i Lund, 3-6/6-1987. En
afhandling, der beskæftiger sig med Rb-Sr isotopsystemet
i en serie spiliter, er blevet gjort færdig. Det
isotop-analytiske arbejde er udført ved Det isotopgeologiske
Forskningsinstitut ved universitetet i Miinster,
Vesttyskland. Feltarbejdet er blevet finansieret af Statens
naturvidenskabelige Forskningsråd og Sveriges
geologiska Undersokning (H. P. Zeck).
2.1.2 Interaktion mellem gabbroiske bjergarter og en
metamorffluid fase
Gabbro er en magmatisk bjergart, som har en kemisk
sammensætning som basalt. Begge bjergarter dannes
ved størkning af basiske magmaer. I den efterfølgende
geologiske udvikling kan disse bjergarter blive taget
op i en orogendannelse, som medfører deformation og
rekrystallisering. Finder disse processer, som tilsammen
kaldes for metamorfose, sted på større dybde ved
høj temperatur og tilstedeværelse af en fluid fase, dannes
den metamorfe bjergart amfibolit på bekostning af
gabbro. I modsætning til gabbro har amfibolit en metamorf
mineralogi, hvori hornblende og intermediær
plagioclas dominerer, og bjergarten udviser en foretrukken
mineralorientering. Men det er ikke alene mineralogien
som er til forskel mellem gabbro og amfibolit,
også den kemiske sammensætning er forskellig.
Det er denne kemiske forskel, som altså repræsenterer
den kemiske effekt af gabbro-amfibolit overgangen,
som i en årrække har været formål af et nærmere studium.
I 1987 er nogle af resultaterne af undersøgelserne
præsenteret på NATO-workshoppen »Fluid movements
and changes in the composition of the crust«,
960 Universitetets årbog 1987
Bergen, 18-25/5/1987. To afhandlinger er sendt til
trykning. En af afhandlingerne er affattet i samarbejde
med kolleger fra oliebranchen (Z & S, Stavanger og
Mærsk Olie & Gas). Det grundlæggende feltarbejde
blev finansieret af Statens naturvidenskabelige Forskningsråd
(H P. Zeck).
2.2 Anatolien projektet - Ofiolit obduktion og dertil
knyttet bjergarts-opsmeltning i den nedre skorpe, det Alpine
Bælte, Tyrkiet
Projektet beskæftiger sig med et område i det østlige
centrale Anatolien. Det omfatter et obdukteret ofiolitkompleks
som er tektonisk interkaleret med Mesozoiske
karbonat-bjergarter. Komplekset intruderes af en
serie plutoniske bjergarter, som har kontaktmetamorfoseret
deres sidesten og induceret en omfattende hydrotermal
aktivitet, som sættes i forbindelse med en
økonomisk vigtig jernmalmsforekomst (magnetit/hematit).
De plutoniske bjergarter har en sammensætning,
som varierer fra syenitisk til dioritisk. Isotop-geologiske
undersøgelserne af 87Sr/86Sr/87Rb systemet viser,
at det magmatiske materiale, som har givet ophav til
plutonerne, stammer fra opsmeltning af den nedre
skorpe, som i området på det tidspunkt må have ligget
på 50-70 km dybde. Selve intrusionen ser ud til at have
fundet sted for ca. 110 mill. år siden. I sommerens løb
blev der udført nogle ugers feltarbejde. Prøvemateriale,
som belyser forholdene i et større område, blev indsamlet,
og vil være formål for laboratorie-undersøgelser
i den nærmeste fremtid. Nogle resultater af projektet
er sammenfattet i en afhandling, som udkom i år.
En anden er i trykken. Projektet gennemføres i samarbejde
med den Tyrkiske geologiske Undersøgelse, og
støttes finansielt afde tyrkiske myndigheder og Statens
naturvidenskabelige Forskningsråd (H. P. Zeck).
2.3 Peridotit komplekser og den orogene evolution i de
Betiske Cordillerer, S. Spanien
Projektet omfatter et studium af nogle peridotit-legemer
i Syd-Spanien og disses geologiske placering i dette
alpine orogen.
Peridotit-legemerne i Syd-Spanien repræsenterer
materiale som er trængt op fra den øvre kappe som en
meget varm krystal-»grød«. Efter dets indtrængen er
materialet helt krystalliseret og har opvarmet de
bjergarts-komplekser det trængte ind i. Det har resulteret
i, at disse bjergarter er blevet metamorfoseret,
d.v.s. rekrystalliseret under dannelse af nye mineraler
og nye bjergartsstrukturer. Projektet fokuserer på et
studium af den interne struktur og mineralogi af peridotiterne
og den metamorfe evolution afde tilstødende
bjergarter.
I 1987 gennemførtes laboratorie-analyser af det i
1986 indsamlede materiale. Problemer i flere af instituttets
laboratorier gør at projektet kun skrider langsomt
frem. I sommerens løb udførtes feltarbejde, hvori
blandt andet to speciale-studerende deltog.
Projektet finansieres af NATO og Det spanske
Forskningsråd (H.P Zeck, stud. scient. T. B. Overgaard,
J. M. Andersen).
2.4 Dals lands geologi - geologisk kartering og geologisk
syntese
Projektets formål er at klarlægge den geologiske udvikling
af de Prækambriske grundfjeld i det nordlige
Dalsland, Syd-Sverige, ud fra detaljerede geologiske
feltundersøgelser suppleret med laboratorieundersøgelser.
Tidligere undersøgelser har fastslået, at områdets
nuværende geologi er formgivet i perioden fra for
ca. 1800 til 850 millioner år siden ved dannelse af magmatiske,
sedimentære og metamorfe bjergarter, mens
området har gennemgået forskellige faser af intens deformation,
foldning og knusning.
I 1987 afsluttedes et studium af fissions-spor i apatit-
og titanit-krystaller i nogle granitiske bjergarter i
området. En afhandling er i trykken. Undersøgelserne
peger på, at det Prækambriske basement i Syd-Sverige
har været dækket af en 3-4 km tyk lagsøj le bestående af
Palæzoiske dagbjergarter, sedimenter og måske også
vulkaniter. Det ser ud til at dette materiale er blevet
fjernet ved begyndelsen af den Mesozoiske Era. Disse
slutninger har interesse for Palæogeografiske rekonstruktioner
for NV Europa, samt for sediment provenance
og isopach modeller for regionen, både for den
Palæozoiske og den Mesozoiske Era, og derved for
olie/gas-efterforskningen i regionen. Dette arbejde
blev udført i samarbejde med Det isotop-geologiske
Forskningsinstitut ved universitetet i Amsterdam, instituttets
Fissionspors Laboratorium (Kirsten Hansen),
Atomforsøgsstation »RISØ« og DANOP (Statoil).
Ca. 20 specialestuderende har deltaget i Dalsland
projektet og har udformet specialeafhandlinger på basis
af deres undersøgelser. Kompilering af resultaterne
foregår, og det geologiske kort over området sammentegnes.
Projektet støttes finansielt af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd, Københavns Universitet
og Sveriges geologiske Undersokning (H.P. Zeck,
stud. scient. K. Willadsen, M. Hjorth, K. Sinding).
2.5 Den post-orogene vulkanske provins i SØ Spanien -
dens geodynamiske placering og hydrotermale omdannelse
Forskningsprojektet påbegyndtes i sommeren 1987.
Den sigter mod at udforme det plade-tektoniske rationale
for dannelsen afde neogene vulkanske bjergarter
i SØ Spanien, og at opstille en petrologisk/geokemisk
model for de hydrotermale omdannelser, som kendetegner
dem. Det indsamlede prøvemateriale er under
bearbejdelse i de københavnske, kemiske laboratorier.
En nærmere beretning må afvente resultater derfra.
Projektet finansieres afStatens naturvidenskabelige
Det naturvidenskabelige Fakultet 961
Forskningsråd og udføres i samarbejde med universitetet
i Granada (H. P. Zeck, J. Konnerup-Madsen).
3. Væske-gas-indeslutninger i mineraler
Undersøgelser af væske-gas-indeslutninger i mineraler
foretages med henblik på bestemmelse af kemiske
sammensætninger og tryk og temperaturer af de fluide
faser, der har været til stede under dannelsen af mineraler
og bjergarter og som har medvirket til deres endelige
udformning.
Undersøgelser af væske-gas-indeslutninger i mineraler
er indgået i følgende projekter i årets løb:
3.1 Kulbrinter i jordens skorpe og øvre kappe
3.1.1 Undersøgelserne af gas-indeslutninger i mineraler
fra fragmenter af jordens øvre kappe, som beskrevet
i Årbog 1986, er blevet fortsat (J. Konnerup-
Madsen).
3.1.2 I samarbejde med Rijksuniversiteit Utrecht
(Holland) er endvidere undersøgt isotop-sammensætningen
for kulstof og brint i kulbrinter (hovedsagelig
metan) i gas-indeslutninger i mineraler og bjergarter
fra Ilimaussaq-komplekset i Sydgrønland. Resultaterne
tyder på, at kulstoffet i kulbrinterne stammer fra
jordens kappe, selvom et vist tilskud fra sedimentære
eller metamorfe bjergarter ikke kan udelukkes. Resultaterne
understøtter en dannelse af kulbrinterne ved
uorganiske reaktioner under meget lave ilttryk. De
hidtil opnåede resultater og konklusioner er forelagt
på IX Symposium on fluid inclusions i O'Porto, Portugal
og på poster ved NATO workshop'en »Fluid
movements and the composition of the deep crust i
Bergen. Et manuskript herom er under trykning i
Bull. de Mineralogie (J. Konnerup-Madsen, J. Rose-
Hansen).
3.2 Dannelsesbetingelser for malmforekomster
Med større eller mindre vægt er undersøgelser af væske-
gas-indeslutninger i mineraler fra malmforekomster
indgået i en række projekter med henblik på en
mere detaljeret beskrivelse af de malmdannende processer.
3.2.1 Undersøgelserne på den metamorfoserede Marmorilik
Fe-Pb-Zn forekomst i Vestgrønland er blevet
fortsat og foreløbigt afsluttet med udarbejdelsen af et
manuskript med henblik på publicering. For en omtale
af hovedresultaterne henvises til Årbog 1986
(J. Konnerup-Madsen).
3.2.2 Undersøgelserne af væske-gas-indeslutninger i
granittyper og den tilknyttede kryolitforekomst fra
I vigtut i Sydgrønland, omtalt i Årbog 1986, er blevet
fortsat og et manuskript omhandlende de opnåede resultater
er under udarbejdelse (J. Konnerup-
Madsen).
3.2.3 Undersøgelserne af stratiforme og stratabundne
sulfid- og oxid-malmforekomster i Sinai området,
Ægypten, er fortsat. Et manuskript omhandlende de
opnåede resultater er under udarbejdelse (Stipendiat
Dr. Mortada Moured El Aref; vejledere J. Konnerup-
Madsen,^ Rose-Hansen).
3.2.4 Undersøgelserne af scheelit (wolfram) og tilknyttede
guld og bly-zink malmforekomster i den servomakedonske
zone, Chalkidiki halvøen, Grækenland,
er blevet fortsat. Undersøgelserne udføres i samarbejde
med Institute ofGeology and Mineral Exploration
(IGME), Athen, Grækenland, indenfor rammerne
af et licentiatstudium. For en beskrivelse af de
foreløbige hovedresultater henvises til Årbog 1986
(Stipendiat Stephanos Kilias; vejledere J. Konnerup-
Madsen, J. Rose-Hansen).
3.2.4.1 En udvidelse af samarbejdet om undersøgelser
af malmforekomster i Grækenland er planlagt og
har allerede i en vis udstrækning fundet sted gennem
deltagelsen i et EF-støttet græsk projekt om dannelsen
af en række malmforekomster i Grækenland i samarbejde
med IGME og University of Athens, Grækenland
(J. Konnerup-Madsen).
3.2.5 Undersøgelser af dannelsen af et skapolit-magnetit
mineraliseret område og en mindre magnetit-forekomst
i det centrale Anatolien, Tyrkiet, er blevet påbegyndt
som led i et samarbejde mellem Institute of
Mineral Exploration (MTA), Ankara, Tyrkiet, og
H. Stendal, Institut for almen Geologi (J. Konnerup-
Madsen).
3.2.6 Undersøgelse af dannelsesbetingelser for Black
Smokers. Specialestuderende Klaus Rønholt (vejleder
J. Rose-Hansen).
3.2.7 Undersøgelse af dannelsesbetingelser for guldførende
kvartsårer i Ægypten. Som pilotprojekt studeres
guld- og ikke-guldførende årer med henblik på anvendelse
af metoden i prospektering (J. Rose-Hansen i
samarbejde med medarbejdere ved Cairo Universitet
og Ægyptens geologiske Undersøgelse).
3.3 Diagenese i sedimenter
3.3.1 En licentiatafhandling baseret på resultater opnået
i et tidligere energiforskningsprojekt (Årbog
1986) blev færdiggjort i februar (J. Jensenius).
3.3.2 Arbejdet med dolomit- og calcit-udfyldte breccier
fra Nordgrønland (Årbog 1986) afsluttedes i januar
1987 med udarbejdelsen af et foreløbigt manuskript.
Et endeligt manuskript vil blive udarbejdet,
når Nord-olie-projektets afsluttende rapport foreligger
(J.Jensenius).
962 Universitetets årbog 1987
3.3.3 Studierne af Ruth-1 kernen fra Skjold Olie feltet
(Årbog 1986) er under et nyt energiforskningsprojekt
(EFP-87j.no. 1313/87/14) blevet udvidet til
at omfatte alle piercementfelter i den danske del af
Nordsøen. Arbejdet udføres med støtte fra Mærsk
Olie og Gas A/S. Formålet med undersøgelserne er
at fa oplysninger om den kemiske sammensætning
og de fysiske egenskaber af fluidfasen under diagenesen
af piercement-felter. Prøver af sprække-udfyldende
calcit og kalk fra piercement-felterne Øst Rosa
(kernerne: E. Rosa 1+2 + 3), Skjold (Ruth-1,
Skjold 2 + 3a), Rolf (M. Rosa 2, Rolf 4), Nord Arne
(T 1, Ott-1), Nils (Nils 1 + 2) og Vagn (Vagn 2),
samt dome-feltet Dan (MFA 4) blev indsamlet i foråret
1987. Disse er undersøgt ved hjælp af væskegas-
indeslutnings-mikrothermometri, stabile isotoper,
fluorescens-, cathodeluminescens og scanning-elektron-
mikroskopi samt gaschromatografi og svovlisotoper.
Disse undersøgelser er afsluttet og de fremkomne
data er under behandling. Resultaterne tyder
på, at der omkring alle piercement oliefelter har eksisteret
konvektions-systemer af varmt vand. Dette
vand er i de fleste tilfælde dybt sedimentært porevand,
dog i tilfældet Øst Rosa blandet med brine fra
den underliggende diapir. Influxen af det salte vand
i reservoirerne har i flere tilfælde forårsaget kraftig
biodegradation af olien. Vandet har tydelig påvirket
kalken, specielt i de felter, der ikke er videre dybt
begravet.
Gaschromatografien er udført i samarbejde med
B. Burruss, U.S. Geologicai Survey, Denver (J.Jensenius).
3.3.4 Undersøgelserne af betingelserne for kvartscementering
af sandsten i jurassiske formationer fra
Nordsøen (Årbog 1986) er blevet midlertidigt afsluttet
med udarbejdelsen af et manuskript, der er under
trykning. En fortsættelse af undersøgelserne på
tilsvarende materiale fra andre dele af Nordsøen,
fortsat i samarbejde med Oslo Universitet, Norge, er
under planlægning (J. Konnerup-Madsen).
4. Eksperimentel bestemmelse af mineralers og bjergarters
stabilitet
I laboratoriet for eksperimentel petrologi bestemmes
dannelsesbetingelserne for mineraler og bjergarter
ved at udsætte naturligt dannede og kunstige mineraler
for forskellige tryk, temperaturer og kemiske opløsninger.
Studierne kan foretages op til 1500° C ved 1
atmosfæres tryk (»tørt«) samt ved væsketryk op til
2000 atmosfærer og samtidige temperaturer på op til
1000° C. Der arbejdes såvel med ensartede temperaturer
som med temperaturgradienter i autoklaverne.
Følgende projekter er udført i årets løb:
4.1 Dannelsesbetingelser for platinforekomster
Første fase af projektet er afsluttet med afhandlingerne
»Experimental evidence on the formation and mineralogy
of platinum and palladium ore deposits«, der
er under trykning i S.G.A. Special Publ. no. 5, og
»Solubility and distribution of platinum group elements
in base metal sulphides in platinum group deposits
«, der er under trykning i EEG.
Anden fase af projektet er påbegyndt i oktober og
støttes økonomisk med en EF-bevilling på 99.900
ECU over en 3-årig periode. Det danske bidrag udgør
den eksperimentelle del af det internationale projekt
»Factors governing concentration of PGE (platinum
group elements) in layered complexes«, hvori deltager
forskere fra blandt andet Frankrig og England. I projektet
vil udvalgte dele af det økonomisk vigtige system
Pt-Pd-Fe-As-S blive undersøgt. Hovedvægten vil
blive lagt på bestemmelse af opløseligheden af Pt og
Pd i base metal sulfider, arsenider og legeringer i sameksisterende
faser. Resultaterne vil blive anvendt til
tolkning af dannelsesbetingelserne for Pt-Pd forekomster
(M. Makovicky, J. Rose-Hansen, E. Makovicky
(Institut for Mineralogi), S. Karup-Møller (Institut
for Mineralindustri, DTH, Lundtofte)).
4.2 Stabilitet af K, Mg-s al te i danske saltforekomster
Studiet, der er en del af projektet »Paragenese og
Geokemistudier af K-Mg-zoner i det nordjyske Zechstein
bassin«, har været støttet økonomisk af Energiministeriet.
De opnåede resultater er forelagt på IX
Symposium on Fluid Inclusions i O'Porto, Portugal,
og en afhandling med titlen »Pressure dependent
melting curve of carnallite, KMgGl3.6H20« er indsendt
til trykning i Bulletin de Minéralogie (J. Rose-
Hansen, P. V. Andersen, J. Fabricius, DGU).
5. Undersøgelser af danske geologiske råmaterialer
Som led i samarbejdsaftaler mellem Geologisk Centralinstitut
og Skov- og Naturstyrelsen er i årets løb
udført og afsluttet to undersøgelser af danske geologiske
materialer med anvendelse i industrien, nemlig
kvartssand og ler.
5.1 Sintnngstempe ra tu rens afhængighed af den mineralogiske
og kemiske sammensætning af kvartssand
Undersøgelsen omfattede en kortere beskrivelse af de
mineralogiske-kemiske sammensætninger af dansk
kvartssand, anvendelsen af relevante geologiske fasediagrammer
til beskrivelse af deres sintring ved høje
temperaturer, samt en mikroskopisk undersøgelse af
enkelte prøver af kvartssand sammensintret ved 1500°
C. Undersøgelsen afsluttedes med en rapport (J. Konnerup-
Madsen).
5.2 Teglbrænding set som en kontaktmetamorf proces
Undersøgelsen omfatter dels en beskrivelse af den mineralogiske
og kemiske samensætning af en række
danske råler-materialer, der anvendes til teglfremstilling,
dels en beskrivelse af de mineralogiske ændrinDet
naturvidenskabelige Fakultet 963
ger, der finder sted i forbindelse med teglbrændingen.
Det generelle sigte med undersøgelsen er at forsøge at
anvende en geologisk synsvinkel og et geologisk begrebsapparat
på teglbrændingsprocessen. Undersøgelsen
afsluttes med udgangen af året med en rapport
(J. Konnerup-Madsen).
6. Isotopgeologi og datering
Studiet af isotopsystemer er i dag en af de vigtigste
discipliner inden for geokemien og anvendes i vid udstrækning
inden for mange dele af geologien. Stabile
isotopsystemer (f.eks. l80/'60) studeres, hvor den relative
forskel mellem isotopmasserne er så stor, at der
ved geologiske processer sker en temperaturafhængig
og målelig fraktionering af isotoperne. For radiogene
isotopers vedkommende sammenlignes hyppigheden
af den radiogene isotop med hyppigheden af stabile
isotoper af samme grundstof (f.eks. 87Sr/86Sr). Isotopforholdene
giver her information om den relative gennemsnitlige
hyppighed af den radioaktive moderisotop
over lange tidsrum (f.eks. henfalder den radioaktive
isotop 87Rb til 87Sr). De radiogene isotoper giver ud
over geokemiske informationer også oplysninger om
alderen af de analyserede isotopsystemer. Mens man
tidligere opererede med blot et enkelt isotopsystem,
har det igennem de seneste år vist sig, at man ved at
kombinere oplysninger fra en række isotopsystemer er
i stand til at foretage langt mere dybtgående analyser
af geologiske processer end det tidligere var muligt.
Isotopundersøgelser er generelt et godt supplement til
andre geokemiske metoder, da isotopernes relative
hyppighed er afhængig af andre typer processer, end
de, der vedrører fordelingen afgrundstofferne. Anvendelsen
af isotopforhold kan opdeles i følgende tre kategorier;
1) Petrogenese: Isotopanalyser anvendes sammen
med andre geokemiske data med henblik på at bestemme
bjergarters genese og senere eventuelle påvirkning
i form af iblanding af fremmed materiale, metamorfose
og diagenese. Isotopsystemerne kan give information
om egenskaber ved de reservoirer, der har
medvirket ved bjergarternes dannelse. Endvidere kan
studiet af isotoper give vigtige informationer om såvel
isotop som grundstofmigration.
2) Datering: De radiogene isotopsystemer kan benyttes
til datering af krystallisationstidspunktet for
magmaer, rekrystallisation under metamorfose eller
til bestemmelse af tidspunktet for varmepåvirkning af
eksisterende mineraler. I forbindelse med denne type
aldersbestemmelser har det været muligt at opstille
kronologiske modeller for den geologiske udvikling
igennem jordens historie.
3) Temperaturbestemmelse; Stabile såvel som radiogene
isotopsystemer kan anvendes til fastlæggelse
af termiske påvirkninger (f.eks. fastlæggelse af magmatiske
intrusioners afkølingshistorie eller i forbindelse
med metamorfose). Ved disse undersøgelser far
man endvidere ofte kendskab til oprindelsen af de fluider,
der cirkulerer i bjergartssystemerne.
6.1 Metoder
6.1.1 Rb/Sr-datering, 87Sr/^Sr isotopanalyser
Ved isotop- og dateringslaboratoriet ved Institut for
Petrologi har isotopanalyser under anvendelse af isotopforholdet
87Sr/86Sr, ligesom aldersbestemmelser
ved Rb/Sr metoden, igennem 20 år været den dominerende.
Metoden er baseret på 87Rb's radioaktive henfald
til K7Sr, hvilket med tiden øger forholdet 87Sr/86Sr.
Til brug ved de massespektrometriske analyser råder
instituttet over et faststofmassespektrometer fra
1972. Massespektrometeret har været ude af drift i 6
måneder på grund af reparation. Som resultat af de
herved foretagne forbedringer vil laboratoriet forsøgsvis
prøve at måle andre isotopsystemer end Rb
og Sr.
6.1.2 Pb/Pb isotopanalyser og datering
Inden for de sidste år er det takket være en bevilling fra
SNF blevet muligt at foretage de kemiske præparationer
til separation af bly i forbindelse med blyisotopanalyser.
Metoden er baseret på U og Th's henfald til
Pb.
Isotopanalyser er dog blevet udført i udlandet. I forbindelse
med den ovennævnte reparation af laboratoriets
faststofmassespektrometer påregnes det fremover
også at være muligt at måle blyisotopforhold ved
laboratoriet. Det er imidlertid tvivlsomt, om apparaturet
vil kunne præstere en præcision af acceptabel international
standard.
6.1.3 K/Ar og Ar/Ar datering
De to metoder anvender "^K's henfald til datering af
geologiske processer. Mens K/Ar metoden bestemmer
den tilsyneladende alder af prøvematerialet i sin helhed,
tillader Ar/Ar metoden aldersbestemmelse af dele
af prøven og resulterer i en aldersprofil gennem prøven
fra rand til centrum. Har materialet, f.eks. et mineral,
været udsat for opvarmning efter den oprindelige
krystallisation, vil det ofte være muligt at bestemme
begge tidspunkter samt opvarmningstemperaturen. I
årets løb blev bestrålingsfaciliteten (til Ar/Ar) i Aldersmamaston,
England, lukket. Der er i stedet truffet
aftale med United States Geological Survey om at fa
laboratoriets prøver bestrålet ved TRIGA forsøgsreaktoren
ved USGS i Denver, Colorado, USA.
6.1.4 Iltisotop-analyser
I fluorinationslaboratoriet ekstraheres ilt fra geologiske
prøver. Isotopforholdene mellem l80 og l60 måles
i massespektrometeret ved Institut for historisk Geologi
og Palæontologi. Der er til fluorinationslaboratoriet
indkøbt reagens af BrFs, som har vist sig langt
mere bekvem i brug end det tidligere anvendte BrFs.
964 Universitetets årbog 1987
6.1.5 Laboratoriefaciliteter
Anvendelsen af radiogene isotopsystemer, som analyseres
ved hjælp af faststofmassespektrometer, hæmmes
i stadig stigende grad af stærkt forældet og nedslidt
apparatur. Af de tre mest anvendte systemer Rb/
Sr, Pb/Pb og Sm/Nd kan kun førstnævnte rutinemæssigt
analyseres med en acceptabel nøjagtighed, og selv
disse resultater er ringere end dem moderne apparatur
kan producere. Sm/Nd metoden vil aldrig kunne
komme i brug med nuværende apparatur på grund af
metodens store krav til præcision. Analysegangen ved
laboratoriet er desuden så manuelt præget, at metoderne
ikke benyttes af alle de geologer, som umiddelbart
har behov derfor. På tilsvarende måde er apparaturet,
der anvendes i forbindelse med K/Ar og Ar/Ar
analyser, langt fra svarende til de krav, der stilles til
moderne analytisk udstyr. De nævnte forhold begrænser
såvel valget af forskningsprojekter, som danske forskeres
mulighed for at deltage i frontforskningen inden
for en række geologiske forskningsfelter. Innovation
inden for store dele af geologien foregår i dag ved at
kombinere den klassiske geologiske forskning med isotopanalyser.
Behovet for isotopanalyser er stort, men kan desværre
ikke dækkes med det eksisterende apparatur. Af
denne grund gennemføres flere danske forskningsprojekter
i udenlandske isotoplaboratorier.
Ved laboratoriet er der i år, ud over direkte institutrelaterede
projekter, udført Sr-isotopmålinger af medarbejdere
ved Grønlands geologiske Undersøgelse på
materiale fra Grønland samt af medarbejdere ved Institut
for almen Geologi på materiale fra Sydnorge.
Der er endvidere udført en række Sr-isotopmålinger
for og af specialestuderende på materiale fra I talien og
Skåne. Udover de nævnte målinger er der udført en
række mindre arbejder for andre medarbejdere ved
Geologisk Centralinstitut.
Laboratoriet har haft besøg af en række udenlandske
gæster. B.-L. Skjeldvåle, Oslo, Norge, har arbejdet
med Ar/Ar analyser. Ph.D. studerende Stephanos Kilias,
Thessaloniki, Grækenland og Antonio Garcia
Casco, Granada, Spanien har begge udført oxygenisotop-
bestemmelser.
6.2 Alderen af den unge vulkanisme på Spitzbergen
Søgt bestemt ved undersøgelse af prøver af lavaer og af
indeslutninger af såvel kappe- som skorpemateriale
ved hjælp af 40Ar/39Ar metoden med trinvis opvarmning.
Således er både det vulkanske udbrudstidspunkt
og tidspunktet for den meget tidligere dannelse af kontinentalt
skorpemateriale for flere hundrede millioner
år siden blevet dateret (P. M. Holm i samarbejde med
B. L. Skjelkvåle, universitetet i Oslo).
6.3 Iltisotopundersøgel.se af lamproitisk intrusion i
Spanien
Et km-stort kraterrør med lamproit, som tilsyneladende
er direkte afledet fra kappen, udviser meget stor
geokemisk variation fra den centrale del ud mod randen.
Det søges fastlagt, hvorvidt denne variation kan
tilskrives et inhomogent kildeområde i kappen eller
sen- til post-magmatisk omdannelse. Der er ingen synlige
tegn på omdannelse. Iltisotopundersøgelsen vil
formentlig kunne godtgøre, hvilke geologiske reservoirer,
bjergarterne i kraterrøret har været under indflydelse
af (P. M. Holm).
6.4 Undersøgelse af de radiogene iltisotopsystemer af
Rb/Sr, Sm/Nd og U-Th/Pb i tertiære magmabjergarter
fra Kangerdlugssuaq, Østgrønland
Det er projektets formål er undersøge de processer,
som fandt sted i jordens kappe i forbindelse med den
kontinentale opsprækning, som beskrevet under 1.2.
Samtidigt er K-Ar og fissionssporsanalyse vigtig i et
forsøg på at datere de enkelte begivenheder og få et
indblik i de termale forhold i skorpen. De isotopgeokemiske
resultater tolkes på baggrund af den petrologisk-
geokemiske undersøgelse af bjergarterne
(P. M. Holm, C. K. Brooks).
6.5 Aldersbestemmelse fra Blekinge
Der er etableret samarbejde med Ake Johansson,
Stockholm, om fælles publikation af aldersbestemmelse
af Blekinge.
U/Pb, Sm/Nd, K/Ar og Rb/Sr dateringer udført
dels i Stockholm, dels i København har vist, at Blekinges
grundfjeld giver zirkon-aldre på 1800-1700 millioner.
Blekinge er derfor ikke en sydlig fortsættelse af
det svecokarelske grundfjeldsområde, men må korreleres
med gnejserne i det sydvestlige Sverige, der er
dannet for 1800 millioner år siden.
Mineralaldrene ligger i intervallet 1400 til 1200 millioner,
hvilket viser, at grundfjeldet i Blekinge først
blev hævet og afkølet flere hundrede millioner år efter
bjergarternes dannelse. Afhandlingen er indsendt til
trykning i GFF, Stockholm (O. Larsen).
6.6 Kurilerne og Kamchatka
I forbindelse med J. Baileys undersøgelse af kalk-alkaline
vulkanske bjergarter fra Kurilerne og Kamchatka
er udført 69 massespektrometriske bestemmelser af
bjergarternes Sr-isotopsammensætning. Isotopundersøgelserne
på dette enestående prøvemateriale fortsættes
indtil videre i udlandet, da instituttet ikke har
kunne skaffe midler til nyt instrumentel, der kan præstere
den nødvendige præcision (O. Larsen).
6.7 Færøerne
En Sr-isotopanalyse af basalter fra havbunden omkring
Færøerne udført i samarbejde med Regin Waagstein
(DGU) er afsluttet med nogle få supplerende kontrolmålinger
på udvalgte prøver. Resultaterne forventes
publiceret, når der foreligger resultater på Pb-isotopmålinger,
der udføres i udlandet (O. Larsen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 965
6.8 Fissionssporsanalyser
For tiden arbejdes der med anvendelse affissionsspor
(FS) som et middel til at bestemme alderen og til at
udrede detaljer af sedimenters temperaturhistorie,
som kan være et nyttigt redskab i efterforskningen af
olie og gas. Grundlaget for fissionssporsanalyser er
238U's naturlige spaltning, hvorved der opstår lineære
defekter i mineralers krystalgitre. Antallet af defekter
afhænger af den tid, der er forløbet siden den første
registrering af spor og urankoncentrationen, og alderen
kan herved i princippet bestemmes, når uranindholdet
kendes.
Der arbejdes med mineralet apatit, hvis lukningsinterval
og reaktion på temperaturer i lukningsintervallet
— i form af afkortning af spor er velkendt. Apatitens
lukningstemperatur ligger i samme område, som olien
opstår i og kan derfor give vigtige oplysninger om olieog
gasdannelser.
Først og fremmest undersøges sedimentprøver fra
Jameson Land bassinet, men også enkelte prøver af
magmabjergarter fra området er taget med i undersøgelsen
. Formålet med undersøgelsen er at udrede detaljer
af den tektoniske og termiske historie. Her lægges
vægten især på betydningen af indsynkning og hævning
for temperaturhistorien og den eventuelle indflydelse
fra tertiær magmatisk aktivitet. På nuværende tidspunkt
viser undersøgelsen områder med forskellig termisk
påvirkning og at denne foregik på mindst to tidspunkter,
der antagelig afspejler forskellige årsager til
opvarmningen ind i apatits lukningsinterval på 125-
70° C. Projektet er støttet af Nordisk ministerråd (løn)
og SNF (udgifter til bestråling) (K. Hansen).
7. Billedanalyse
I tilknytning til Ata Sund projektet, der omfatter en
kortlægning af de indre dele af Nugssuaq og fjordzonen
nord for Jakobshavn i Vestgrønland, er der søgt
midler til indkøb af digitale billeder optaget fra satellit.
Anvendelsen af satellitbilleder som støtte til feltkartering
er et nyt forsknings- og undervisningsfelt,
der søges etableret ved Geologisk Centralinstitut
(O. Larsen).
Anden virksomhed:
C. K. Brooks er medlem af Nationalkomiteen for Geodæsi
og Geofysik. Han er en af redaktørerne af det internationale
tidsskrift »Journal of Volcanolog Geothermal
Research«. Han har fungeret som referee for
National Science Foundation (U.S.A.) og for Kommissionen
for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland,
samt andre tidsskrifter såsom »Journal of Petrology
« m.fl.
John Rose-Hansen har været referee for Chemical
Geology og Bull. de Minéralogie.
Henning Sørensen er medlem af redaktionskomiteen
for »LITHOS« og for et værk om primære radioaktive
mineraler, som Theoprastus Publications i Athen
vil udgive. Han var indtil 1. april 1987 formand for
den naturvidenskabelige klasse i Det kongelige Videnskabernes
Selskab og vicepræsident i selskabet. Han
er formand for Nationalkomiteen for Geologi og medlem
af Nationalparkrådet for Grønland.
Internationalt samarbejde:
C. K. Brooks er medlem af den gruppe under Ocean
Drilling Project (ODP), der beskæftiger sig med det
vestlige Stillehav (»WPAC«) og medlem af det panel,
der styrer International Crustal Research Drilling
Group, som for nylig har afsluttet en 5/2 km dyb videnskabelig
boring på Cypern. Han repræsenterer
Danmark i organisationen »International Association
of Volcanology and Chemistry of the Earth's Interiør«
(IAVCEI).
John Rose-Hansen har i december været gæsteprofessor
ved Cairo Universitet, Ægypten, hvorunder
han deltog i ekskursioner i Sinai ørkenen, den vestligeog
østlige ørken, bl.a. med henblik på vurdering af
økonomisk vigtige mineraliseringer i Ægypten. Ekskursionerne
var arrangeret af Cairo Universitet og
Ægyptens geologiske Undersøgelse. Han er dansk repræsentant
i COFFI (Commision on the ore forming
fluids in inclusions) og korresponderende medlem af
IGCP (International geological correlation programme)
no. 163 Design and generation of a world data
base for igneous petrology, samt medlem af en international
forskergruppe, der under EF studerer »Factors
governing concentration of platinum group elements
in layered complexes«.
Henning Sørensen er formand for det panel, der administrerer
NATO's »special scientific programme;
global transport mechanisms in the geo-sciences«, af
International Union of Geologicai Sciences, Commission
on Systematics in Petrology, og afCouncil for International
Association ofGeochemistry. Henning Sørensen
medvirkede i september i bedømmelsesudvalget
for en disputats ved universitetet i Oslo. Henning
Sørensen medvirker i planlægningen af at den videnskabelige
del afkulturfremstødet Danmark- Frankrig i
1987-1988.
H.P Zeck har besøgt Det geologiske Institut ved
Granada Universitet, Spanien, i to perioder i forbindelse
med et forskningsprojekt angående den orogene
udvikling i De Betiske Cordillerer. H. P. Zeck har besøgt
den Tyrkiske geologiske Undersøgelse i Ankara
og Sivar, og T. D. C. 1. Divuji Jernminen i forbindelse
med et igangværende forskningsprojekt.
Gæster:
Stephanos Killias, M.Sc. fra universitetet i Thessaloniki
har som led i et licentiatstudium over gas-væskeindeslutninger
i wolfram-guld mineraliseringer i Grækenland
opholdt sig som gæsteforsker ved instituttet.
Opholdet blev finansieret af Undervisningsministeriet
(Danish Government Scholarship).
966 Universitetets årbog 1987
Stud. scient. B. L. Skjelkvåle fra universitetet i Oslo
har besøgt argonlaboratoriet i februar og marts 1987
for at bestemme alderen af formodede kvartære lavaer
fra Svalbard og blive oplært i "'Ar/^'Ar metoden med
trinvis opvarmning.
J. Lexa, Slovakiske Geologiske Undersøgelse, Bratislava,
har besøgt instituttet i perioden 25.11 .-7.12.87
i forbindelse med forskningsprojektet »Den post-orogene
vulkanske province i SØ Spanien — dens geodynamiske
placering af hydrotermale omdannelser«.
Han har holdt 4 foredrag om den Neogene vulkanske
provins i Slovakiet, og de dertil knyttede malmforekomster.
Opholdet blev finansieret af Undervisningsministeriet.
A. Garcia Casco, Granada Universitet, har opholdt
sig ved instituttet i perioden 10.10.-10.12.87 også som
led i ovennævnte forskningsprojekt. Han har udført en
del mineralseparationer og er blevet oplært i O-isotop
laboratoriet og har udført et antal analyser der. Rejse
og ophold finansieret af NATO.
A M. C. Sengor, Istanbul Tekniske Universitet,
har besøgt instituttet i perioden 26.10.-4.11.1987,
blandt andet som led i forskningsprojektet »Ophiolit
obduktion af dertil knyttede bjergarts-opsmeltning i
den Nedre Skorpe, det Alpine Bælte, Tyrkiet«. Han
har holdt to foredrag om respektivt den geologiske udvikling
i Tyrkiet og det Asiatiske kontinent. Rejse og
ophold betalt afSNF.
R. Torres-Roldån, Granada Universitet, har besøgt
instituttet i perioden 10.10.-17.10.1987 for at drøfte
forskningssamarbejde som led i projektet »Peridotit
komplekser og den orogene evolution i De Betiske
Cordillerer, S. Spanien«. Rejse og ophold betalt af
Nato.
Professor M.M.E1 Aref, Cairo Universitet, har,
som led i studiet af malmmineraliseringer i Sinai ørkenen,
i januar været gæsteforsker ved instituttet. Opholdet
er finansieret af Undervisningsministeriet.
Publikationer:
Bailey, J., Larsen, O., Frolova, TI.: Strontium isotope
variations in Lower Tertiary - Quaternary volcanic
rocks from the Kurile island arc. Contributions
to Mineralogy and Petrology 95, s. 155-65,
Heidelberg 1987.
Brooks, C.K., Schønwandt, H.K., Stenstrop, G.: Roconnaissance
for economie minerals in the Kangerdlugssuaq
area, East Greenland. Grønlands
geologiske Undersøgelse, Rapp. 135, s. 66-68, København
1987.
—: Fra Darwin til "Joides Resolution": Forskning på
oceanøer gennem 150 år. Naturens Verden 9, s.
311-17, København 1987.
—: Activities in the Kangerdlugssuaq area, East
Greenland, summer 1987. Newsletter: Scientific
Research in Greenland 16, s. 26-27, København
1987.
-, Gittins, J.: Comment on the paper "Pseudoleucite
from the Gardar of south Greenland" by Stephen P.
Hesselbo. Bulletin of the Geologicai Society of Denmark
36, part 3-4, s. 337-38, København 1987.
Christensen, W.K., Surlyk, F., Sørensen, H.: Tove
Birkelund, 28. november 1928 - 24. juni 1986.
Dansk geologisk Forening Årsskrift for 1986, s. 83-
91, København 1987.
—, Surlyk, F, Sørensen, H.: Tove Birkelund, 28. november
1928 —24. juni 1986. Københavns Universitet,
Årbog 1986, Københavns Universitet, s. 18-
24, København 1987.
Fabricius, J., Rose-Hansen, J.; Pressure dependent
melting of carnallite, KMgCls.b^O in a closed space.
IX symposium on fluid inclusions. ECRFI, University
of O'Porto, s. 41, Portugal 1987.
f rolova, TJ., Bailey, J. C. Larsen, O.: Compositional
variation of volcanics of Kurile island arc in the
light of data on stroutinn isotopes. Doklady Akad.
Nauk SSSR 297, nr. 1, s. 179-83. Moskva 1987.
Hansen, B.T, Kalsbeek, F, Holm, P.M.: Archaean
age and Proterozoic metamorphic overprinting of
the crystalline basement at Victoria Fjord, North
Greenland. Rapp. Grønlands geol. Undersøgelse
133, s. 159-68, København 1987.
Holm, P.M.,Prægel, N., Egeberg, E.D.: Evidence for
the multiple intrusion of the Kærven syenite complex,
Kangerdlugsauq, East Greenland. East
Greenland Tertiary Geology I, s. 14, København
1987.
—, Gill, R.C.O., Nielsen, T: Continental-Oceanic evolution
in East Greenland: Isopotic and elemental
evidence for changes in the source regions of Tertiary
Basaltic Rocks. Terra Cognita 7, s. 612-12, Strasbourg
1987.
-: Bornholmske bjergarters temperaturer gennem
tiden. K & Ar i mineraler.Varv 4, s. 117-25, København
1985.
Munksgaard, N.C.: Reply to: A critisism of the
Holm-Munksgard oxygen and strontium isotope
study of the Vulsinian District, Central Italy. Earth
Planet. Sci. Lett. 78, s. 454-59, Amsterdam 1986.
- :Sr, Nd and Pb isotope geochemistry of the Lower
Lavas, Kangerdlugssuag, East Greenland. The Geologicai
Society of London Newsletter 15/6, s. 40,
London, England 1986.
-, Konnerup-Madsen, J.: Karakterisering af mafiske
K-rige bjergarter fra Det centrale Italien som lamproiter,
og deres Petrogenese. 17e Nordiska Geologmøtet.
Abstract 1, s. 55, Helsinki, Finland 1986.
Jensenius, J.: High temperature diagenesis in shallow
chalk reservoir. Skjold Oil field, Danish North, Sea:
Evidence from fluid inclusions and oxygen isotopes.
AAPG Bullentin Vol.71, No. 11, s. 1378-86, Tulsa,
USA 1987.
-: Fluid inclusion microthermometry,petrographic
studies, 5'80, 5l3c, 87Sr/86Sr and trace element anaDet
naturvidenskabelige Fakultet 967
lyses of fracture filling calcite from the Skjold Oil
Field, Danish North Sea. IX. Symposiom on Fluid
Inclusions , 4-6 May, 1987, University ofO'Porto,
s. 153, Portugal 1987.
Regional studies of fluid inclusions in Paleozoic sediments
from Southern Scandinavia. Geol. Soc.
Denm. Bull. 36, s. 221-35, København 1987.
Kreulen, R., Konnerup-Madsen, J., Rose-Hansen, J.:
Carbon isotope characteristics of methane in fluid
inclusions and of bitumineous materials in the Alkaline
Ilimaussaq complex (South Greenland). IX
symposium on fluid inclusions. ECRFI, University
ofO'Porto, s. 69, Portugal 1987.
Kunzendorf, H., Rose-Hansen, J.: Der er masser af
råstoffer på oceanernes bund. Videnskab for Alle 2,
s. 76-79, Oslo 1987.
Sørensen, H., Larsen, L.M.; Layering in the Ilimaussaq
Alkaline Intrusion, South Greenland.
NATO ASI series. Series C. Mathematical and
Physical sciences. Vol. 196, NATO, s. 1-28, Dordrecht
1987.
Geologi - videnskab og profession. Dansk geologisk
Forenings Årsskrift 1986, s. 79-81, København
1987.
—, Larsen, L.M.; The Ilimaussaq Intrusion —progressive
crystallization and formation of layering in an
agpaitic magma. Alkaline Igneous Rocks. Special
Publication 30, J. G. Fitton, B. G. 1. Upton (eds), s.
473-88, London 1987.
Zeck, H.P., Hansen, B.T.: Grenvillian metamorphic
culmination at 990± Ma ago and 910± 15 Ma
cooling ages, Dalsland, SW Sweden. Abstracts,
Proterozoic Geochemistry Symposium, A. Lindh, s.
51, Lund 1987.
—, Unlii, T: Parallel whole rock isochrons from a
composite, monzonitic pluton. Alpine belt. Central
Anatolia, Turkey. Neuesjahrb. Mineral. Monatsh
1987, s. 193-204, Stuttgart 1987.
—, Hansen, B.T: Rb-Sr mineral ages for the Grenvillian
metamorphism in the eastern part of the Sveconorwegian
Province, Dalsland, SW Sweden. Abstracts,
17e Nordiska Geologmotet, 1986, K. Lång,
s. 219, Helsingfors 1986.
C. K. Brooks
5. Geologisk Museum
Historie:
Geologisk Museum (tidligere Mineralogisk Museum)
og Zoologisk Museum har en lang fælles historie bag
sig, men for Geologisk Museums vedkommende kan
følgende hovedpunkter fremhæves.
I 1770 oprettedes Universitetets Nye Naturaltheater
(Universitetsmuseet), og dette var færdiginstalleret
i Kommunitetsbygningen (Konsistoriebygningen)
i Nørregade i 1772. I 1810 oprettedes Naturhistorisk
Museum (Grev Moltkes Universitetet tilhørende Naturhistoriske
Museum), og det hidtidige naturhistoriske
professorat deltes, således at mineralogi og zoologi
fik hver sin selvstændige professor. Dette mueseum
havde også til huse i Kommunitetsbygningen i Nørregade.
I 1870 flyttede Zoologisk Museum til nybygningen
i Krystalgade, og Geologisk Museum kunne nu
råde over hele museumsarealet i Nørregade. I 1893
flyttede Geologisk Museum til en nybygning på Øster
Voldgade 5-7, og her har det været siden.
Geologisk Museum har ved knopskydning kunnet
give liv til Danmarks geologiske Undersøgelse i 1888
og Grønlands geologiske Undersøgelse i 1946. Effektiv
støtte har også kunne gives til oprettelsen af Geologisk
Institut og Mineralogisk Institut ved Danmarks tekniske
Højskole i henholdsvis 1961 og 1963. I 1967 blev
de fire universitetsinstitutter. Institut for historisk Geologi
og Palæontologi, Institut for almen Geologi, Institut
for Petrologi og Institut for Mineralogi, udskilt.
De fire institutter og Geologisk Museum udgør tilsammen
Geologisk Centralinstitut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 19,6.
Professor: David Bridgwater.
Lektorer; Svend Erik Bendix-Almgreen, Merete Bjerreskov,
Walter Kegel Christensen, Søren Floris,
Svend Funder, Poul Graff-Petersen, Niels Hald, Ella
Hoch, Erik Schou Jensen, Ole Johnsen, Gunni Jørgensen,
Erik Kristiansen, Asger Ken Pedersen, Ole
V. Petersen.
Adjunkt; Marianne Bagge Johansen.
Stipendiater; Ole Bennike, Minik Rosing, Finn Ulff-
Møller, Lasse Schiøtte.
TAP: Antal årsværk; 11,3.
Bente Soltau Bang, Annemarie Kongslev Brantsen,
Karina Brenøe, Mona Bukh, Vibeke Haarup, Sten
Lennart Jakobsen, Maria Jankowsky, Ragna Larsen,
Christian Rasmussen, Anne-Dorthe Rex, Steen Skytte,
Nina Topp.
Museet:
Geologisk Museum er, bortset fra nogle ganske få lokalmuseer,
det eneste danske museum med videnskabelige
geologiske samlinger og er centralmuseum med
rigsarkiv funktion for dansk geologi.
Museets styrelse er underlagt »Lov om styrelse af
højere uddannelsesinstitutioner« fra 1973, hvor der i
lovens paragraf 32 står: »Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler for styrelsen af de museer og
samlinger, der hører under denne lovs institutioner«.
Museets opgaver og forpligtelser er fastlagt i »Regler
vedrørende de naturvidenskabelige museer under Kø968
Universitetets årbog 1987
benhavns Universitet« af marts 1977. Hovedopgaverne
fremgår af disse reglers paragraf 2:
— at forvalte de videnskabelige samlinger samt udbygge
disse ved egne indsamlinger, køb, bytte og modtagelse
af gaver.
— at drage omsorg for samlingernes forskningsmæssige
udnyttelse og for forskningsresultaternes offentliggørelse.
Samlingerne skal arkiveres, registreres og
publiceres på en sådan måde, at de som forskningsmateriale
er tilgængelige for videnskabsmænd
fra alle lande, og sådan at museet kan bistå forskere
og offentlige institutioner i faglige spørgsmål.
— at formidle kendskab til geologi og bidrage til at
fremme interessen for naturen og dens værdier ved
at opretholde en offentlig udstillingsvirksomhed
med dertil knyttede museale aktiviteter af oplysende
og igangsættende karakter og ved at samarbejde
med andre institutioner på disse områder.
— at drive videnskabelig forskning, fortrinsvis i fagdiscipliner
med relation til samlingernes tilstedeværelse,
herunder at medvirke i nationale og internationale
forskningsprojekter, arbejdsgrupper og kommissioner.
— at vejlede specialestuderende, licentiatstuderende
og stipendiater.
De tre universitetsmuseer, Botanisk Museum, Geologisk
Museum og Zoologisk Museum, samt Botanisk
Have er repræsenteret i Konsistoriums permanente
Museumsudvalg (KpM), som er et rådgivende udvalg
under konsistorium. Udvalget er endvidere kontaktorgan
museerne og haven imellem.
Universitetsmuseerne har ifølge »Lov om museer
m.v.« selvstændig repræsentation (1 medlem) i Statens
Museumsnævn, der er et rådgivende organ i museumsspørgsmål
for ministeren for kulturelle anliggender.
De er endvidere repræsenteret i Museumsrådet
for København og Frederiksberg og medlemmer af
Foreningen af Danske naturvidenskabelige Museer,
som er tilsluttet Samrådet for danske Museumsorganisationer.
Der er indgået aftale om deponering af typemateriale
med Geologisk Institut, Århus Universitet og Grønlands
geologiske Undersøgelse, København.
Museet omfatter den mineralogiske samling, den
petrografiske samling, den dynamisk-geologiske samling,
den stratigrafisk-phytopalæontologiske samling,
den invertebratpalæontologiske samling, den vertebratpalæontologiske
samling, samt skolesamlingstjenesten,
biblioteket og arkivet.
Museets udadvendte virksomhed:
Udstillingerne har været holdt åbne 16 timer/uge (ligesom
året før): tirsdag til fredag kl. 13.00-15.30 samt
lørdag og søndag kl. 13.00-16.00. Det samlede besøgstal
i åbningstiden var 27.611. Skoleklasser, foreninger
og andre grupper er blevet vist rundt uden for åbningstiden,
i alt 4.034 personer fordelt på 204 rundvisninger.
Til de populære aftenforedrag var der i foråret
og efteråret i alt 1.266 tilhørere. Det samlede besøgstal
på museet har således været 32.915.
Den 31. januar åbnede særudstillingen »Energi fra
Nordsøen«, som blev etableret i samarbejde med
DUC. Udstillingen består af 32 plancher, 2 modeller,
et dias-show, samt en videofilm. Den 15. juni åbnede
en særudstilling om jernmeteoritten »Tunorput«, en
ny jernmeteorit fra Grønland. Udstillingen viser fundhistorien
bag de ni fundne meteoritter fra verdens
største meteoritbyge. Kap York-bygen, samt de indhøstede
videnskabelige resultater vedrørende dannelse
og alder.
Fornyelsen afvulkanudstillingen blev tilendebragt i
løbet af året. I forhallens montre vistes forskellige
småudstillinger, bl.a. et nyt fund af en fossil krokodilletand
fra Bornholms Nedre Kridt. Arbejdet med en
udstilling om Krystallografi og en udstilling om Solsystemet
og Jordens ældste historie er fortsat og udstillingerne
forventes åbnet primo 1988. En udstilling om
Kap København Formationen, Nordgrønland, er påbegyndt.
Vandreudstillingen »Strandsten« er blevet vist på
forskellige biblioteker i Storkøbenhavn. Den af museet
fremstillede del-udstilling om Grønlands geologi er i
1987 blevet vist i forskellige byer ijapan. Udstillingen
er i 1986-1987 blevet set af ca. 5 mill. mennesker.
Museet har ydet hjælp til stenbrudsmuseet »Moseløkken
« på Bornholm og har fremstillet en 5 nr stor
plancheudstilling om det bornholmske grundfjelds
udvikling og en model af Bornholms geologiske opbygning.
I forbindelse med skolernes efterårsferie blev der på
museet arrangeret en lang række aktiviteter med temaet
»Sten og Mennesker«. Arrangementet udførtes
i samarbejde med Glyptoteket, Nationalmuseet og
Københavns City Centerforening, og omfattede bl.a.:
Sporleg gennem København, byvandringer, demonstration
af kløvning og tilhugning af granit (5 granitblokke
å ca. 1 ton blev i løbet af ugen forvandlet til
kant- og brosten), en plancheudstilling af granitbrydning
på Bornholm gennem tiderne, demonstration af
stenslibning, stenpolering og facetslibning af bjergkrystaller.
I særudstillingslokalet vistes en udstilling
om smykkesten og sten til smykker, og der vistes forskellige
film. I skolestuen var der demonstration af,
hvordan man afstøber forsteninger, og der var dagligt
rundvisninger i udstillingerne. Åbningstiden var udvidet
til kl. 10.30-16.30, søndagene den 18.10 og 25.10.
inklusive, og efterårsferiearrangementet blev besøgt af
i alt 5.140 personer.
Samarbejdet med andre museer, fortrinsvis i provinsen,
er fortsat, og der er ydet bistand til følgende:
Fakse geologiske og kulturhistoriske Museum, Fakse;
Midtsønderjyllands Museum, Gram; Møns Museum,
Stege, Nordsømuseet, Hirtshals, Museet for Thy og
Vester Hanherred og Stevns Museum, Højerup.
Det naturvidenskabelige Fakultet 969
Museets populære foredragsrække har i foråret behandlet
emnerne; »Bio-Events« - markante hændelser
i Jordens historie; med Kridt-Tertiær grænsen som
eksempel; Katastrofer hos en dyregruppe i Jordens
Oldtidshav; Langsomme katastrofer; De bittesmå
brachiopoder i skrivekridtet; Udvikling — masseuddøen
- genetablering; De store istidsdyrs endeligt; Er naturkatastrofer
som jordskælv og vulkanudbrud stigende?
De seks foredrag havde 630 tilhørere. I efteråret
behandledes emnerne; Fund af usædvanligt velbevarede
forsteninger fra N. Kambrium i Nordgrønland;
Glimt fra livet i Silurhavet; De store Krybdyr; Livet i -
og på bunden af Kridthavet; Livet på koral- og mosdyrbankerne
ved Fakse; Livet i Molerhavet. Disse foredrag
havde 636 tilhørere.
Museet har udført undersøgelser for, afgivet udtalelser
til samt udlånt materiale til en lang række institutioner
og forskere i ind- og udland.
Museet har i årets løb haft en betydelig tilvækst af
videnskabeligt materiale. Dette er modtaget som gaver
eller i bytte fra privatpersoner eller institutioner,
ved køb eller gennem medarbejderenes egne indsamlinger.
Desuden er der deponeret materiale i henhold
til aftalerne med Geologisk Institut, Århus og Grønlands
geologiske Undersøgelse, København.
Forskningsvirksomhed:
1. Den mineralogiske samling
1.1 De Sydgrønlandske nephelin-syenit pegmatiters mineraler
En detaljeret undersøgelse og beskrivelse af denne
gruppe mineraler, specielt deres morfologiske, optiske
og røntgenografiske egenskaber, med henblik på en
korrelation mellem habit, optik og enhedscelle, samt
en karakteristik af deres parageneser (Ole V. Petersen
og Ole Johnsen i samarbejde med J. G. Rønsbo, E. S.
Leonardsen, H. Pauly m.fl.).
2. Den petrograjiske samling
2.1.1 Tidligt tertiære lavaer på den vestgrønlandske
shelf
Undersøgelsen, der udføres i samarbejde med Jørgen
Gutzon Larsen, Haldor Topsøe A/S, er afsluttet med
trykningen af manuskriptet; »Early Tertiary, lowpotassium
tholeiites from exploration wells on the
West Greenland shelf« (Niels Hald).
2.1.2 De farøske gange: petrografi og kemisk sammensætning
Undersøgelserne af de færøske gange er fortsat i samarbejde
med lic. scient. Regin Waagstein, Danmarks
geologiske Undersøgelse. De kemiske analyser viser
en tydelig opdeling af gangene i to omtrent lige store
grupper, der består af henholdsvis Iav-Ti02 (oceanrygs-
type) og høj-Ti02 tholeiitisk basalt. Kemisk og
mineralogisk er gangene nært knyttet til de øvre 2/2
km af det færøske lavaplateau til trods for, at de fleste
sandsynligvis er yngre end den bevarede del af plateauet.
I modsætning til forholdene i Østgrønland vidner
de færøske gange ikke om en sen alkalin magmatisk
aktivitet. Et udvidet abstract, »De færøske gange; petrografi
og kemisk sammensætning«, er udarbejdet til
18. nordiske geologiske Vintermøde i januar 1988
(Niels Hald).
2.1.3 Skolæstøkser fra Stenalderen
Undersøgelsen af de såkaldte skolæstøkser er fortsat i
samarbejde med ærkæologen Anders Fischer, Fredningsstyrelsen.
Økserne består af en karakteristisk
amfibol-rig grønskifer, sandsynligvis en metamorfoseret
tuf. Formålet med undersøgelsen er bl.a. at påvise
slægtsskab med tilsvarende økser fra Tyskland og
Sydvesteuropa og derigennem få et indblik i stenalderens
handelsveje (Niels Hald).
2.1.4 Hvæsses ten fra Vikingetiden
Undersøgelsen af hvæssesten fra vikingetiden fundet
ved udgravninger i Ribe er fortsat i samarbejde med
arkæologen Siri Myrvoll, Bergen. Petrografisk danner
hvæssestenene tre grupper; stænglede kvarts-glimmerskifre,
der sandsynligvis stammer fra det sydlige
Norge; meget finkornede fyllitter med ukendt oprindelsessted;
samt finkornede, svagt metamorfoserede
sandsten, der muligvis stammer fra England. Også
denne undersøgelse har som et af sine formål at kortlægge
de tidligere handelsveje (Niels Hald).
2.2.1 Sediment - magma vekselvirkning ved en kontinentalrand
I Disko og Nugssuaq området i Vestgrønland giver
vekselvirkningen mellem tidligt tertiære vulkanske
bjergarter og sedimenter enestående muligheder for at
studere a) højtemperatur reaktioner mellem silikatsmelter
og sedimenter og b) aflejringsmiljøer når basiske
vulkanske bjergarter på eller nær jordens overflade
opfylder bassiner sammen med klastiske sedimenter.
Intergrerede fotogrammetriske, feltgeologiske, petrologiske
og mineralogiske studier foregår i samarbejde
med Grønlands geologiske Undersøgelse og med en
række andre institutioner (A. K. Pedersen).
2.2.2 Skråbilledfotogrammetri
Med det moderne fotogrammetriske instrument, den
analytiske plotter, gennemføres eksperimentalopmålinger
af Geodætisk Instituts skråbilleder i udvalgte
områder på Disko og Nugssuaq. Metoden åbner nye
muligheder for kombineret feltarbejde og fotogrammetri
i svært tilgængelige, med velblottede bjergartsmassiver.
En publikation om projektet er i trykken
(K.S.Dueholm, Danmarks tekniske Højskole og
U. S. Geological Survey, Denver, A. K. Pedersen).
970 Universitetets årbog 1987
2.2.3 Vulkanologisk og petrologisk analyse af Østdisko
og Nugssuaq
En feltundersøgelse af tertiære basaltiske bjergarter i
det østlige Disko og langs Vaigatkysten af Nugssuaq
giver vigtige oplysninger om bassinudviklingen i området.
Med detaljerede prøveindsamlinger opstilles en
lavastratigrafi, og horisonter kortlægges således, at
man kan følge vulkanske produkter fra et udbrud, både
når de optræder som overfladelavaer, som undervandslavaer,
som glasbreccier eller som intrusioner,
der graver sig ned i sedimenter. Et manuskript er udarbejdet
og sendt til trykning (L. M. Larsen, Grønlands
geologiske Undersøgelse, A. K. Pedersen).
2.2.4 Isotopundersøgelser af ultramafiske lavaer i
Vestgrønland
Til belysning af lithosfæren under den vestgrønlandske
kontinentalskorpe foretages isotop og sporelementanalyser
af ultramafiske lavaer fra Disko til Svartenhuk
(R. C. O. Gill, Royal Holloway and Bedford New
College, London; R M. Holm, Institut for Petrologi;
N. Hald, A. K. Pedersen; J. G. Larsen, København).
2.2.5 Sediment-magmareaktioner ved høje temperaturer
Jordens mest omfattende og mest velblottede selskaber
af stærkt reducerede vulkanske bjergarter er dannet
ved højtemperaturreaktioner mellem basisk magma
og sedimenter med organiske stof på Disko og
Nugssuaq. En oversigtspublikationer med titlen
»Geologiske og petrologiske studier af reducerede
vulkanske bjergarter og deres indeslutninger fra Disko
og Nugssuaq, det central Vestgrønland« er udarbejdet,
og denne er sammen med 12 tidligere publicerede
arbejder indsendt som disputats. Efter sagkyndig bedømmelse
er værket antaget til forsvar for den naturvidenskabelige
doktorgrad ved Københavns Universitet
(A. K. Pedersen).
2.2.6 Naturlige magne'lifaserfra Disko
Et arbejde, der påviste tilstedeværelsen af en række
nye stærkt reducerede titanoxider i mudderstensindeslutninger
fra Disko, er nu færdigrevideret og trykt
(A. K. Pedersen, J. G. Rønsbo, Institut for Mineralogi)-
2.2.7 En pyrometamorfoseret heterolit fra Nordsjællands
undergrund
I en borekerne fra Lavø-1 boringen i Nordsjæland er i
aflejringer fra Gassum Formationen fra juratiden fundet
en enestående højtemperatur metamorfoseret heterolit.
I den forglassede sedimentbjergart findes bl.a.
det sjældne månemineral armalcolit, metallisk jern og
mangansulfid. En detaljeret analyse viser, at bjergarten
er dannet som et resultat af boringen i 1950-erne
(A. K. Pedersen, J. G. Rønsbo, Institut for Mineralogi,
E. Nygaard og C. Koch, begge Danmarks geologiske
Undersøgelse).
2.3.1 Fysisk-kemiske dannelsesvilkår for metallisk jern
ved reaktion mellem sedimenter og magma, Disko,
Vestgrønland
De verdenskendte forekomster af metallisk jern i
Grønland er dannet ved reaktion mellem magnesiumrige
magmaer og sedimenter og er gennem de senere
år blevet undersøgt i samarbejde med A. K. Pedersen.
Disse undersøgelser udgør et vigtigt grundlag for den
igangværende platinprospektering i Vestgrønland.
Ved reaktionen dannedes såkaldte kontaminerede
magmaserier med stærkt varierende sammensætninger.
Det foreliggende projekt har bl.a. til hensigt at
karakterisere magmaernes fysiske egenskaber som
massefylde og viskositet ved hjælp af modelberegninger
for udvalgte bjergartssserier og at sammenholde
disse med kemiske variationer i jernets sammensætning.
Desuden er der udarbejdet et program til statistisk
undersøgelse af blandingsserier mellem to komponenter,
som tillader en ret nøje bestemmelse af sammensætningen
af modermagma og kontaminant afhængig
af kvaliteten af de kemiske data (F. Ulff-Møller).
2.3.2 Dannelse af ublandbar blyrig smelte fra en magmatisk
sulfidsmelte
En metallisk jernførende, magmatisk sulfidlinse
(Kitdlit linsen) er tidligere blevet beskrevet. Under
dennes størkning dannedes en ublandbar, meget blyrig
smelte, hvorfra der krystalliserede en række sjældne
mineraler — til sidst metallisk bly. Det er første
gang, der er påvist dannelse af ublandbar blyrig smelte
i en magmatisk sulfidsmelte. Opdagelsen kan muligvis
have betydning for blyisotop-geokemien under
metallisk jernkernedannelse i planetlegemer. Et manuskript
er under udarbejdelse (F. UlfT-Møller).
3. Den dynamisk-geologiske samling
Naturlige bygningsstens egenskaber, holdbarhed og
betingede skader på bygninger og monumenter undersøges
i forbindelse med den stigende interesse for
bevaring og restaurering. Sammen med Inst. for
Strømningsmekanik og Vandbygning, DTH, fortsættes
undersøgelsen af specielle brudmønstre i is på
ferskvandssøer, som blev observeret i forbindelse med
et formodet — men ikke forekommet - meteoritfald
(Poul Graff-Petersen).
4. Den stratigrafisk-phytopalæontologiske samling
4.1. Videreførelse af undersøgelser af fossile koraller
(især scleractinier) og andre coelenterater. Undersøgelser
af bankestrukturer i kalkbruddet ved Fakse (Søren
Floris).
4.2.1 Gennemgang af et større materiale af kvartære
mollusker fra Vestgrønland, tilgået til museet fra
GGU, er afsluttet og resultaterne lagt på database
(S. Funder).
Det naturvidenskabelige Fakultet 971
4.2.2 Kap København Projektet, Peary Land. - Det
indsamlede materiale fra den to millioner år gamle forekomst
behandles af en lang række forskere i ind- og
udland. Gennemgangen af de marine mollusker er ved
at være afsluttet (i samarbejde med L. A. Simonarson,
Reykjavik, og K. Strand Petersen, DGU). Dette gælder
også det rige materiale af planterester. Resultaterne
har været fremlagt i en række foredrag i Danmark,
Norge, Tyskland, U.S.A. og Canada (O. Bennike,
S. Funder).
4.2.3 NORDQUA-86, Thule. - Dette internordiskengelske
projekt drejer sig om en detaljeret sedimentologisk
og palæontologisk beskrivelse samt geofysisk
datering af marine mellem-istidsforekomster i Thuleområdet,
Vestgrønland. Der er i årets løb opnået et
stort antal dateringer fra lokaliteten, der nu må siges
at være den bedst daterede mellem-istids forekomst i
Baffin Bugt området. Der har været afholdt et møde til
diskussion af resultaterne, der ventes publiceret i 1988
(S. Funder).
4.2.4 Et kvartærgeologisk kort over det centrale Østgrønland
i målestoksforholdet 1:500.000 er færdigtegnet
og afleveret til trykning i GGU's kortserie (S. Funder).
5. Den invertebratpalæontologiske samling og laboratorium
5.1 I samarbejde med Prof. F. Schmid, Hannover er
publiceret et arbejde over belemnitfaunaen fra Vaals
Formationen i Belgien. Et mindre arbejde over Belemnella
inflata fra Nagoryany, USSR (tidligere Polen) er
stadig under trykning i Wien. Det er fornylig blevet
oplyst, at arbejdet vil blive trykt primo 1988. Et manuskript
med titlen »Upper Cretaceous belemnites of
Europe: state of the art« er afsluttet, og i samarbejde
med Prof. F. Robaszynski, Mons, er afsluttet et manuskript
med titlen »The Upper Campanian-Lower
Maastrichtian chalks of the Mons Basin, Belgium. A
preliminary study of belemnites and foraminifera of
the Harmignies and Ciply areas«. Begge manuskripter
er afsendt til trykning. I samarbejde med Prof. F. Surlyk,
Grønlands geologiske Undersøgelse og lektor
E. Håkansson, Institut for historisk Geologi og Palæontologi,
KU, er udarbejdet et manuskript med kritiske
kommentarer til en afhandling af Ward,
Wiedmann & Mount fra 1986 vedrørende Maastrichtien
biostratigrafi og masseuddøen ved Kridt-Tertiær
grænsen. Manuskriptet forventes afsendt til tidsskriftet
Geology primo 1988. I samarbejde med Dr. K.-
A. Troger, Freiberg, DDR, er et manuskript med arbejdstitlen
»Stratigraphy of the marine Albian to
Santonian rocks ofthe island of Bornholm, Denmark«
ved at blive afsluttet. I samarbejde med Dr. M. Bilotte,
Toulouse er påbegyndt et manuskript over en lille
belemnitfauna fra Øvre Santonien eller Nedre Campanien
fra Corbiéres regionen i de franske Pyrenæer.
Et manuskript med titlen »Belemnites from the Coniacian-
Lower Campanian chalks from Norfolk and
southern England: Taxonomy, biometry, biostratigraphy
and palaeobio-geography« er ved at blive afsluttet.
Desuden er videreført studier af belemnitter
fra Øvre Campanien-Maastrichtien fra Mons bassinet
(i samarbejde med Prof. F. Robaszynski), Bornholms
Øvre Kridt (i samarbejde med Dr. M.-
G. Schulz, Kiel) og Englands Øvre Campanien-
Maastrichtien (Walter Kegel Christensen).
5.2 Har på forskellig vis hjulpet Dr. W. J. Kennedy,
Oxford, med færdiggørelsen af Prof. T. Birkelunds efterladte
manuskript over de danske skrivekridt ammonitter,
og har været involveret i færdiggørelsen af
lektor H. Wienberg Rasmussens efterladte manuskript
over krebsdyr fra Nugssuaq, Vestgrønland, som
bliver gjort klar til trykning af J. Collins, England
(Walter Kegel Christensen).
5.3 Chairman for »Working Group on the Coniacian
to Maastrichtian Stages« inden for »Subcommission
on Cretaceous Stratigraphy«. Har sammen med kolleger
fra Natuurhistorisch Museum, Maastricht arrangeret
et møde for arbejdsgruppen (Walter Kegel Christensen).
5.2.1 Nordgrønlands nedre palæozoiske biostratigrafi
baseret på graptoliter. - Der er fortsat foretaget bestemmelser
og beskrivelser af Nordgrønlands ordoviciske
og silure graptoliter for Grønlands geologiske
Undersøgelses kortlægningsafdeling og kulbrinteafdeling.
Grønlands geologiske Undersøgelse har anvendt
undersøgelsesresultaterne ved den fortsatte beskrivelse
og korrelation af de nordgrønlandske nedre palæozoiske
sedimenter, samt ved kulbrinteundersøgelserne
af disse aflejringer. Der samarbejdes med John Peel,
GGU og Poul Smith, Sedgwick Museum, Cambridge,
om udarbejdelsen af et ordovicisk korrelationsdiagram,
projektet forventes afsluttet i foråret 1988. Endvidere
er der videreført en systematisk beskrivelse af
de nordgrønlandske graptoliter. De foreliggende resultater
er beskrevet i abstract til 18. nordiske geologiske
Vintermøde, 1988 (Merete Bjerreskov).
5.2.2 Medvirkede som formand for »Graptolite Working
Group of the International Palaeontological Association
« ved udgivelsen af »Third International
Graptolite Conference volume«, Bull. geol. Soc. Denmark
35, 3-4, 1987 (Merete Bjerreskov).
5.3.1 I forbindelse med den internationale debat om
masseuddøen omkring Kridt-Tertiær grænsen er publiceret
en monografi over skrivekridtbrachiopoderne,
en afhandling, der detaljeret beskriver systematik og
udviklingsmønstre hos denne fossilgruppe på tværs af
972 Universitetets årbog 1987
grænsen. På basis af et meget stort og velbevaret materiale
af fossile brachiopoder, indsamlet fra skrivekridtet
i Danmark, England, Tyskland og Belgien, er
faunaudviklingen af denne gruppe organismer undersøgt
som et led i en tilsvarende international debat om
organismers uddøenhedsforløb gennem jordens historie.
I denne forbindelse er et manuskript i trykken og
et sendt til trykning. De omhandler systematik og biostratigrafi
af brachiopodfaunaen fra Nordtyskland og
fra Østengland (sidstnævnte manuskript er forfattet i
samarbejde med professor Finn Surlyk, Grønlands
geologiske Undersøgelse). Desuden er færdiggjort et
manuskript, der omhandler faunaens uddøenhedsforløb
gennem Øvre Kridt og henover Kridt-Tertiær
grænsen. Dette emne blev også fremlagt som foredrag
ved 3. International Conference on Palaeontology
holdt i Bilbao, Spanien i oktober 1987. Der er i løbet af
1987 indgået samarbejde med forskere fra Australien
(Dr. Joyce Richardson, Museum of Victoria, Melbourne)
og fra USA (professor Arthur Boucot, University
of Oregon, Corvallis) i forbindelse med projekter,
der omhandler brachiopodernes overlevelseskapacitet
og ændringer i samfundsstrukturer gennem tid
(Marianne Bagge Johansen).
6. Vertehratpalæontologiske samling og laboratorium
6.1 Publiceret over Palæozoiske cochliodontide elasmobranchers
morfologi, histologi og fylogenetisk-systematiske
stilling. Har som hovedforfatter (sammen
med J. A. Clack, Cambridge og Henrik Olsen, GGU)
afsluttet manuskriptet »Upper Devonian and Upper
Permian vertebrates collected 1987 around Kejser
Franz Josephs Fjord, central Fast Greenland; Report
and comments«, der er afleveret til trykning ved GGU.
Arbejdet knytter sig til den ekspedition, han ledede til
Østgrønland i juli og august, og hvori deltog
J. A. Clack, R. Clack og P. Ahlberg (Museum of Zoology,
Cambridge University) og B.Jørgensen (KU).
Et arbejde til publikation i bogen »UMANAQ« (serien:
Grønlandske egnsbeskrivelser) er stadig under
trykning. En afhandling under udarbejdelse i samarbejde
med Bente S. Bang, og nævnt i Årbogen for
1986, er ikke helt færdiggjort på grund af aktiviteterne
omkring Østgrønlandsekspeditionen og en symposieog
studierejse til Kina og Japan. Studieopholdene her
knytter sig til de videreførte palæoanatomiske og histologisk/
ultrastrukturelle undersøgelser af Palæozoiske,
Mesozoiske og Kænozoiske elasmobrancher.
Sammen med japanske kolleger fra Tsurumi University
(Yokoham) og Niigata Dental University blev der
gennemgået et stort SEM og TEM præpareret materiale
af enameloide hård-væv fra recente elasmobrancher,
chimaerider, actinopterygier og lungefisk. Det
kunne fastslås, at elasmobranchers enameloid også
ontogenetisk adskiller sig meget tydeligt fra andre lignende
hypermineraliserede hårdvæv og således berettiget
kan defineres under termen Coronoi'n, som var
formuleret af undertegnede på grundlag af fossilt materiale
i 1983. Andre resultater var indsigt i nyt, upubliceret
elasmobranch materiale omfattende edestider,
cochliodontider og Polyacrodus-lignende former fra
Japans perm, og som lå ubestemt i samlingerne i National
Science Museum, Tokyo (S. E. Bendix-Almgreen).
6.2 Sentertiære (pliocæne) hvirveldyrfossiler indsamlet
i Papua New Guinea, herunder især uddøde former
af kænguruer, har dannet grundlag for to publikationer.
En fossil fugl fra de tidligt tertiære (eocæne) bituminøse
skifre ved Messel syd for Frankfurt a/M blev
bearbejdet og præsenteret ved The International
Messel Symposium i Frankfurt. Fossilet er tilstrækkeligt
velbevaret til at tillade overvejelser over den levende
fugls økologiske tilpasning og kunne derved bidrage
til opbygningen af billedet af Messel-lokaliteten i
eocæntid, som var symposiets emne. Manuskriptet
»On the ecological role of an Eocene bird from Messel,
W. Germany« er under trykning i Frankfurt. De
tidligt tertiære hvirveldyr og deres indikationer om
livsbetingelser i det vesteuropæiske-nordatlantiske
område er et hovedinteressefelt. Det danske plastiske
ler og molers fossiler er noget yngre end Messel-fossilerne;
endnu yngre er nyligt fundne hvirveldyrfossiler
fra det centrale Østgrønland, som lå nær Vesteuropa i
sen Kridt-tidlig Tertiær. En lille samling af de nævnte
østgrønlandske fossiler er genstand for indledende undersøgelser
(Ella Hoch).
7. Andre undersøgelser
7.1 Fluid-bevægelser, element transport og den isotopisk-
geokemiske sammensætning af den dybe jordskorpe.
— Forsknings-gruppen har i 1987 arbejdet med
materiale fra SØ Grønland, SV Grønland og Labrador,
i samarbejde med Grønlands geologiske Undersøgelse,
Geological Survey of Canada, Oslo Universitet,
Memorial University i Newfoundland, University
of Toronto, Australian National University, Otto
Hahn Institut fur Chemie i Mainz, Université de Rennes
og Eamont-Doherty Geol. Obs. ved Colombia
University. En væsentlig aktivitet har været afholdelsen
af den videnskabelige workshop »Fluid movements,
element transport, and the composition of the
deep crust« ved Lindås nær Bergen i Norge 17-24 maj
1987 (deltager-tal ca. 50). Fra forsknings-gruppen
deltog D. Bridgwater (organisator og editor på workshop-
volume), M.Rosing og L. Schiøtte. M.Rosing
var endvidere arrangør af et miniseminar med emnet
»Fast Greenland Tertiary Geology« 10/4 1987. 14 inviterede
forskere fra England, USA og Danmark deltog.
Afhandlingen »Late Archaean ages for the deposition
of clastic sediments belonging to the Malene
supracrustals, southern West Greenland; evidence
from an ion probe U-Pb zircon study« af L. Schiøtte,
D. Bridgwater og W. Compston er i trykken. AfhandDet
naturvidenskabelige Fakultet 973
lingen »Development of the Achean crust in kthe
Medina Mountain area, Wind River range, Wyoming
(U.S.A.)« af M. E. Koesterer, C. D. Frost, B. R. Frost,
T. P. Hulsebosch, D. Bridgwater og R. C. Worl er ligeledes
i trykken (D. Bridgwater, M. Rosing, Lasse
Schiøtte).
7.2 Undersøgelser af Kap København Formationen,
specielt dens flora, der omfatter nogle uddøde arter.
Materialet er under et besøg i Canada sammenlignet
med materiale fra det nordligste Canada og Alaska.
Kortlægning af det centrale Nordgrønlands kvartærgeologi,
baseret på feltarbejde udført i 1984. Arbejdet
udføres sammen med M. Kelly, England. En oversigt
over det centrale Nordgrønlands pattedyr og deres historie
er udarbejdet sammen med A. K. Higgins,
GGU og M. Kelly, England. Analyser af organisk detritus
indsamlet i Nordgrønland kaster for første gang
lys over vegetationen på Grønland fra sidste mellemistid
(O. Bennike).
7.3 Har sammen med Prof. E.-R. Neumann, Oslo
Universitet, udarbejdet et manuskript med titlen
»Volcanic rocks on Jeloeya, Central Oslo region:
The mafic Lavas«, som er sendt til trykning i Norsk
geologisk Tidsskrift. Har fortsat detailundersøgelser
af Kongshavnvulkanen på Nordre Jeløya, Har sammen
med G. Schonharting fortsat bearbejdelsen af seismiske
profiler til belysning af den centrale Oslofjords
strukturelle opbygning og den kvartære sedimentation
(E. Schou Jensen).
7.4 Har i årets løb afsluttet tre manuskripter, som er
indleveret til trykning (prof. emer. Arne Noe-Nygaard).
Redaktionsvirksomhed:
Professor David Bridgwater er medlem af redaktionskomiteen
for Precambrian Research. Lektor Svend
Funder er medlem af redaktionskomiteerne for Boreas
og Arctic and Alpine Research.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Professor David Bridgwater og stipendiat L. Schiøtte
deltog i geologisk kortlægning af det tidlig-Prækambriske
grundfjeld på Labrador-kysten i samarbejde
med the Geologicai Survey ofCanada i perioden 17.7.-
20.8.
Kandidatstipendiat Ole Bennike gennemførte
20.7.-20.8. en forskningsrejse til Canada.
Lektor Asger Ken Pedersen har i syv uger i sommeren
1987 udført feltarbejde på Disko og Nugssuaq i
Vestgrønland.
Lektor Svend Funder har efter invitation afholdt
gæsteforelæsning ved Christian-Albrechts-Universitåt,
Kiel.
Stipendiat Minik Rosing har efter invitation afholdt
gæsteforelæsninger ved Max Planck Instituttet i
Mainz, Université de Rennes og Lamont-Doherty Geol.
Obs., Columbia University.
Gæsteophold:
Dr. Brian Mason, Smithsonian Institution, Washington
D.C., tilbragte 5 uger ved museet, hvor han studerede
museets samlinger af meteoritter.
Videnskabelige organer:
Lektor Merete Bjerreskov er viceformand for Graptolke
Working Group of the International Palaeontological
Association.
Professor David Bridgwater er dansk repræsentant i
IGCP Project No. 217 (Proterozoisk Geokemi).
Lektor Walter Kegel Christensen er kontaktperson
mellem danske palæontologer og International Palaeontological
Association (IPA) og dansk repræsentant i
IGCP Projekt No. 216 »Global Bio-Events«. Han er
chairman for »Working Group on the Coniacian to
Maastrichtian Stages« inden for Subcommission on
Cretaceous stratigraphy, samt corresponding member
af subkommissionen.
Lektor Svend Funder er medlem af INQUA Commission
on the Holocene stratigraphy of Canada and
Greenland og af arbejdsgruppen til planlægning af
projektet »Late Cenozoic evolution of the North Atlantic
Polar margins« for European Science Foundation.
Han var medlem af »betygsnåmnet« til bedømmelse
af en doktordisputats ved Lunds Universitet, og
indkaldt som referee ved bedømmelsen af en professor-
ansøger ved York University, Toronto.
Lektor Niels Hald er Geologisk Museums repræsentant
i Nationalkomiteen for Geologi, og medlem af
en styringsgruppe nedsat af Det naturvidenskabelige
Forskningsråd i forbindelse med den danske deltagelse
i Ocean Drilling Project.
Lektor Ole Johnsen er medlem af IMA's working
group on Abstracts og Subcommittee on Amphiboles.
Lektor Ole V. Petersen er dansk medlem af IMA's
Commission on Museums. Han er dansk national representative
and voting delegate i IMA. Han har i hele
1987 været medlem af IM A's fem mands store council,
der sammen med præsidenten, 1. og 2. vicepræsidenterne,
kassereren og sekretæren, udgør IMA's
øverste organ.
Kollegiale organer:
Konservator Bente Bang er medlem af Statens Museumsnævns
konserveringsfaglige referencegruppe og
medlem af en arbejdsgruppe nedsat af Statens Museumsnævn,
som skal komme med forslag til en uddannelse
af naturvidenskabelige konservatorer.
Lektor Walter Kegel Christensen er medlem af bestyrelsen
for Geologisk Centralinstitut, centralinstituttets
forretningsudvalg, samt næstformand i dette.
Han er medlem af og næstformand i Konsistoriums
974 Universitetets årbog 1987
permanente Museumsudvalg og medlem af Geologisk
Museums biblioteksudvalg. Han var endvidere medlem
af organisationskomiteen for det 18. nordiske geologiske
Vintermøde.
Lektor Poul Graff-Petersen repræsenterer de naturvidenskabelige
centralmuseer (Botanisk, Geologisk og
Zoologisk Museum) i Statens Museumsnævn.
Lektor Niels Hald er medlem af en arbejdsgruppe
nedsat af Statens Museumsnævn, som skal komme
med forslag til en uddannelse af naturvidenskabelige
konservatorer, næstformand for Museumsrådet for
København og Frederiksberg, samt medlem af bestyrelsen
for Foreningen af danske naturvidenskabelige
Museer.
Lektor Erik Schou Jensen er medlem af fakultetsrådet,
fakultetets bygge- og planlægningsudvalg, fakultetets
informationsudvalg, samt Konsistoriums bladudvalg.
Lektor Asger Ken Pedersen er bestyrelsesmedlem
af Dansk-Islandsk Fond, udpeget af Konsistorium,
medlem af bestyrelsen for Arktisk Station i Godhavn,
medlem af repræsentantskabet for Arktisk Station,
udpeget af Arktisk Station, medlem (formand) af Nordisk
Ministerråds styrelse for Nordisk vulkanologisk
Institut i Reykjavik, samt medlem af Nordisk Ministerråds
styrelse for »De nordiske geo-ekskursioner
til Island«. Han har endvidere været medlem af bestyrelsen
for Geologisk Centralinstitut.
Stipendiat Minik Rosing er medlem af Arktisk Instituts
bestyrelse.
Der henvises i øvrigt til den mere detaljerede Årsberetning
1986 for Geologisk Museum.
Publikationer:
Austrheim, H., Bridgwater, D., Hansen, B.T., Pedersen,
S.: Proterozoic magmatism and mantle-crust
interaction in Archean high grade Greisses from the
Naqssugtogidian mobile belt of SE Greenland.
(IGCP 217 Proterozoic geochemistry. Lund, June
3-6, 2-4). Institutpublikation 1987, 3 s.
Baadsgaard, H., Nutman, A.P, Rosing, M., Bridgewater,
D., Longstaffe, F.J.: Alteration and metamorphism
of Amitsoq Gneises from the Isukasia
areas, West Greenland: Recommendations for isotope
studies of the early crust. Geochim. Cosmochim.
Acta 50, s. 2165-72, 1986.
—, Nutman, A.P, Bridgwater,D.: Geochronology and
isotope variation of the early Archaean Amitsog
gneisses of the Isukasia area, southern West Greenland.
Geochim. Cosmochim. Acta. 50, s. 2173-83,
Oxford 1986.
Bang, B.S.: Om uddannelsesplaner for kommende naturhistoriske
konservatorer. Bulletin (Nordisk
Konservatorforbund, danske afd.) 33, s. 51-53, København
1987.
—: Om uddannelsesplaner for kommende naturhistoriske
konservatorer. 2. Bulletin (Nordisk Konservatorforbund,
danske afd.) 34, s. 34-37, København
1987.
Bendix-Almgreen, S.E.: Cochliodontid jaw structure
and dentition: importance to relationships and systematic
position. Papers presented at Symposium
on Early Vertebrate Studies and related Problems
in Evolutionary Biology: abstracts, M.-M. Chang,
Y. Liu, G. Zang (udg.), s. 20-22, Peking 1987.
Bennike, O., Kelly, M.: Radiocarbon dating of samples
collected during the 1984 expedition to North
Greenland. Rapp. Grønlands geol. Under. 135, s. 8-
10, København 1987.
Bennike, O.: Verdens ældste rypelyng. Forskningen i
Grønland/Tusaut 1, s. 2-6,København 1987.
—: Quaternary geology and biology of the Jørgen
Brønlund Fjord area, North Greenland. Meddelelser
om Grønland, Geoscience 18, s. 23, København
1987.
-, Dawes, PR., Funder, S., Kelly, M., Weidick, A.:
The late Quaternary history of Hall land, northwest
Greenland : Discussion. Can. J. Earth Science
Bd. 24, s. 370-74, Ottawa 1987.
—: Nordgrønlands kvartærgeologi. Varv 1, s. 36-41,
København 1986.
-, Funder, S., Hjort, G.: Notes on the Holocene marine
fauna of eastern North Greenland. Bull. Geol.
Soc. Denmark Bd. 35, s. 71-74, København 1986.
—, Kelly, M.: Bird observations in central North
Greenland, 1984. Dansk orn. Foren. Tidsskrift Bd.
80, s. 29-3 4, København 1986.
Bjerreskov, M.: Vesicular virgular apparatus in the
graptolite Orthograptus calcaratus. Bulletin of the
Geological Society of Denmark Vol. 35, part 3-4, s.
115-123, København 1987.
Bridgwater, D.: Book Review of; Archean geochemistry.
The orgin and evolution of the Archaean Continental
crust, (Kroner, A., Hanson, G.N. and Goodwin,
A.M. (eds)). Geochim. Cosmochem. Acta.
Oxford 1986.
-, Austrheim, H., Schiøtte, L., Rosing, M.: The effect
offluid-controlled element mobility during polymetamorphism
on whole rock isotope systems. Some
theoretical aspects and possible examples. Fluid
movements element transport and the composition
of the deep crust (abstracts), Nato advanced research
workshop. Lindås, Norge, s. 12-17, København
1987.
Gammelt grundfjeld i Kina: Et geologisk rejsebrev.
Varv 4, s. 119-35, København 1986.
Christensen, W.K., Surlyk, F, Sørensen, H.: Tove
Birkelund, 28. november 1928 - 24. juni 1986.
Dansk geologisk Forening Årsskrift for 1986, s. 83-
91, København 1987.
—, Surlyk, F, Sørensen, H.: Tove Birkelund, 28. november
1928-24. juni 1986. Københavns Universitet,
Årbog 1986, Københavns Universitet (udg.),
s. 18-24, København 1987.
Det naturvidenskabelige Fakultet 975
Schmid, F.: The belemnites from the Vaals formation
from the C.P.L. quarry at Flallembaye in Belgium
- taxonomy, biometry and biostratigraphy. Geol.
Jb. A 94, s. 3-37, Hannover 1987.
Scandinavia. Events of the mid-cretaceous, R. A.
Reyment, P. Bengtson (eds), s. 68-70, Oxford 1986.
Funder, S., SImonarson, L.A., Pedersen, K.S.: The
early Pleistocene Arctic Ocean: view from the
beach. Ottawa 1987, 170 s.
—: Fra skov til tundra - glimt af bevoksningens historie.
Grønlands Planteverden, S. Moeslund, J. O.
Ram-Nielsen (red.), s. 1-10, København, Hammel
1987.
—, Bennike, O., Hjort, C.; Notes on the Holocene
fauna of eastern North Greenland. Bull. geol. Soc.
Denmark 35, s. 71-74, 1986.
—; Nordgua 86, Grønland- solving the problems of
Greenland's ice age. Boreas 15, s. 342-43, 1986.
Palynology in the Arctic desert — the Arctic desert
in palynology. 17. Nordiske Geologmøtet Abstract,
s. 41, Helsingfors 1986.
Hald, N., Larsen, J.G.; Early Tertiary, low-potassium
tholeiites from exploration wells on the West Greenland
shelf. Grønlands geologiske Undersøgelse,
Rapport 136, s. 25p., København 1987.
Hoch, E.: Geologien som del af vor kultur. Dansk geologisk
Forening Årsskrift for 1986, s. 75-78, København
1987.
Geologen Nicolaus Steno. Varv 1, s. 21-29, København
1987.
—: An ante-alluvial Fauna in Papua New Guinea. Science
In New Guinea 1,13, No. 2 (3), s. 107-18, Port
Moresby, Papua, New Guinea 1987.
—; Towards biostratigraphical reasoning. (Abstract).
Terra Cognita 7 (2-3), s. 216, Strasbourg 1987.
—; Lærdommen in mente. Weekendavisen 11.-17. juli,
s. 6, København 1986.
Anne-Liese Thomasen, 26.11.1910-20.2.1985.
Dansk geologisk Forening Årsskrift for 1985, s. 73-
76, København 1986.
-, Holm, P.M.; New K/Ar age determinations of the
Awe fauna gangue, Papua New Guinea: Consequences
for Papuaustralian late Cenozoic biostratigraphy.
Modern Geology 10 (2-3), s.181-196, New
York, London, Paris, Montreux, Tokyo 1986.
Jensen, E.S.: Børn på museum. Sten. Hovedområdet
5, København 1986.
Når Jordens hud slår revner. Videnskab for alle 3,
s. 48-53, Danmark 1986.
Johansen, M.B.: Brachiopods from the Maastrichian-
Danian boundary sequence at Nye Kløv, Jylland,
Denmark. Oslo 1987, Fossils and Strata 20, 99 s.
Johnsen, O.: Silber aus Kongsberg. Esmer Heftejg.8/
Nr.2, april-juni, s. 1-48, Vesttyskland 1987.
Silver from Kongsberg. Haltern/Westfalen 1987,
48 s.
Sølv fra Kongsberg. Haltern/Westfalen 1987, 48 s.
Silber aus Kongsberg. Haltern/Westfalen 1987, 48
s.
Jørgensen, G., Rasmussen, J.: Glacial Striae, roches
moutonnées and ice movements in the Faeroe Islands.
Danm. geol. Unders. Ser. C 7,s. 115, København
1986.
Jørgensen, G.; Bjergmandsnavne på mineraler. Varv
2, s. 56-62, København 1987.
Kelly, M., Bennike, O.: Quaternary geology of parts
of central and western North Greenland: a preliminary
account. Rapp. Grønlands geol. Unders. 126,
s. 111-16, København 1985.
Nielsen, T.F.D., Johnsen, O.; Østgrønlands kyst: en
usædvanlig kontinentalrand. Naturens Verden 11-
12, s. 419-26, København 1987.
Noe-Nygaard, A.: Sole Munck 1908-1985. (Nekrolog).
Dansk geol. Foren. Årsskrift for 1985, s. 62-72,
København 1986.
—: Geologer blandt de tyskeemigranter. På flugt fra
nazismen S. Steffensen, S. Steffensen, s. 92-96, Danmark
1986.
—: Til Knud Ellitsgaard-Rasmussen. I: Developments
in Greenland Geology. Rapp Grønlands
geol. Unders 128, s. 5-11, Danmark 1986.
—: Et geologisk specialmuseum tager form (Mineralogisk
Museum 1870-1970.) IL Mineralogisk Museum
(1895-1945). København 1986, 49 s.
—: Nicolaus Steno Palaeontologisk, Geologist, Chrystallographer.
Nicolaus Steno 1638-1686, J. E. Poulsen,
E. Snorrason, s. 167-90, København 1986.
Nutman, A.P., Bridgwater, D.: Early Archaean Amitsoq
tonalites and granites of the Isukasia area, Southern
West Greenland: development of the oldestknown
sial. Contrib. Mineral. Petrol. 94, s. 137-48,
Berlin 1986.
—: The early Archaean to Proterozoic history of the
Isukasia area, southern West Greenland. Bull.
Grønlands geol. Unders. 154, s. 80, København
1986.
Pauly, H., Petersen, O.V: Acuminite, a new Sr-fluoride
from Ivigtut, South Greenland. N. Jb. Miner.
Mh. 11,5. 502-14, Stuttgart 1987.
Pedersen, A.K., Rønsbo, J.G.: Natural magnéli phases
Tin, 02n.i, n '4 4 to 7) in mudstone xenoliths
with native iron from Disko, Greenland. Terra Cognita
7, s. 385-86, Strasbourg 1987.
—, UlfT-Møller, F: Det geologiske kortblad mellemfjord,
1:100.000, 69 V 1 N Grønland geologiske Undersøgelse.
Institutpublikation 1987, 1 s.
-, Rønsbo, J.G.: Oxygen deficient Ti oxides (natural
magnéli phases) from mudstone xenoliths with native
iron from Disko, central West Greenland. Contrib
Mineral Petrol 96, s. 35-46, Heidelberg 1987.
—, Larsen, L.M.: Early Tertiary Volcanic rocks from
eastern Disko and south-eastern Nugssuaq. Rapp.,
Grønlands geologiske Undersøgelse 135, s.11-17,
København 1987.
976 Universitetets årbog 1987
—, Pedersen, S.: Sr isotope chemistry of contaminated
tertiary volcanic rocks from Disko central West
Greenland. Bull. Geol. Soc. Denmark 36, s. 315-36,
København 1987.
Rosing, M.T., Bird, D.K., Dymek, R.F.: Hydration of
corundum-bearing xenolithsin the Qorqut Granite
complex, Godthåbsfjord West Greenland. American
Mineralogist 72, s. 29-38, Washington D. C.
1987.
Schiøtte, L.; Datering med ion-sonde. Varv 3, s. 74-
81, København 1987.
—; Redistribution of U and Pb by fluids suggested as a
cause for a Pb-Pb pseudo-isochron obtained on old-
Archaean orthogneiss. Fluid Movements, Element
Transport, and the Composition of the Deep Crust.
(Abstracts), Nato Advanced Research Workshop,
Lindås, Norge, s. 51-53, Københavnl987.
—, Bridgwater, D., Collerson, K.D., Nutman, A.P,
Ryan, A.B.: Chemical and isotopic effects of late
Archaean high-grade metamorphism and granite
injection on early Archaean gneisses, Saglek-Hebron,
northern Labrador. The nature of the lower
Continental crust. (Geol. soc. Spec. Publ.24), J. B.
Dawson, D. A. Garswell, J. Hall, K. H. Wedepohl,
s. 261-73, Oxford, England 1986.
—, Bridgwater, D.: Intrusions of mixed origin migmatising
early Archaean crust in Northern Labrador,
Canada. Workshop on early crusta 1 genesis: The
world's oldest rocks Rep. 86-04, s. 44-48, Huston,
Texas 1986.
Stecher, O., Carlsen, R.W., Shirey, S.B., Bridgewater,
D., Nielsen, T: Nd-isotope evidence for the evolution
of metavolcanic ricks from the Archaean
Block of Greenland and Labrodor. Terra Cognita 6,
s. 236, Strasbourg 1986.
UlfT-Møller, E: Støbejernsblok på 10 tons fundet på
Disko. Forskning i Grønland 2, s. 20-25, København
1986.
—: Nyt fund af en 10 tons tung støbejernsblok i Grønland.
Jernkontorets Ann. 170 (3), s. 46-47, Stockholm
1986.
A new 10 tows iron boulder from Disko, West
Greenland. Meteoritics 21 (4), s. 464, Tempe, Arizona,
USA 1986.
Walter Kegel Christensen
Det naturvidenskabelige Fakultet 977
Geografi
Geografisk Institut
Historie:
Geografi har været doceret ved Københavns Universitet
siden 1526. Lærestol i geografi/historie oprettedes
1630, første professor var Peter Spormand (1635-
1661). Særligt kendte indehavere af lærestolen i geografi/
historie var Arni Magnussen (1720-1730) og
Ludvig Holberg (1730-1754).
Forbindelsen med Det naturvidenskabelige Fakultet
(oprettet 1850) blev etableret afj. Fr. Schouw, professor
i botanik, omkring 1823. 1883 oprettedes lærestol
ved fakultetet, et docentur. Dets indehaver,
E. LøfTler, blev senere professor (1888-1910).
I 1928 oprettedes yderligere et professorat i kulturgeografi,
som beklædtes med G. Hatt. De øvrige professorater
er fra 1953 og 1970 (geografi og geomorfologi).
En meget kraftig udvidelse af fagets aktiviteter og
stab fandt sted under Niels Nielsens ledelse (professor
1939-64).
Geografiens historie frem til fagets selvstændige
etablering i 1880erne er broget. Geografien omfattede
vidt forskellige typer af viden om verdens lande, samlet
under overskriften jordbeskrivelse. Kortlægning,
topografiske iagttagelser og målrettede ekspeditioner
var centrale for fagets registreringer. Jordoverfladens
morfologi, topografi, jordbundstyper, klima, plantedække,
befolkning og erhverv knyttedes sammen i regionale
beskrivelser eller ved identifikation af årsagssammenhænge.
Ved slutningen af det 19. århundrede
grundlagdes geografiens institutioner. 1871 etableredes
skolefaget, som med skoleforordningen af 1903
slog igennem; 1876 stiftedes Det kongelige danske geografiske
Selskab (DKDGS), og ved indførelsen af skoleembedseksamen
1883 fandt universitetsfaget sin
plads.
Skolegeografien medførte efterspørgsel på geografisk
viden, og mange kræfter anvendes til skoleformål.
DKDGS skabte publikationsmulighed for videnskabelige
resultater og blev forum for inspirerende diskussioner.
Den videnskabelige geografi førte til specialisering
og udvikling af discipliner (fx geomorfologi,
klimatologi, hydrologi, jordbundsgeografi, geoøkologi,
befolkningsgeografi, kulturgeografi og økonomisk
geografi). Disciplinerne er stedse moderniseret og videreført,
mens nogle er udskilt fra faget (fx etnografi
og plantegeografi).
Den regionale beskrivelse og den forklarende analyse
af menneskelivets afhængighed af miljøet spillede
den store rolle i begyndelsen af det 20. århundrede.
Det dokumenteres i det store værk >Jorden og Menneskelivet
I-IV« (Vahl & Hatt, 1922-27), hvori de to
faglige hovedretningers resultater præsenteres samlet.
Det 20. århundredes midterste del var en ekspansionsperiode.
Feltstudier fik øget vægt, Skalling-Laboratoriet
oprettedes, og økologiske studier i Vadehavsog
marskegnene fremmedes. DKDGS startede nye
skriftserier: Kulturgeografiske Skrifter, Folia Geographica
Danica og Atlas over Danmark. Også den
topografiske tradition videreførtes og moderniseredes
med Trap Danmarks V. udgave (1953-72).
Efter 2. Verdenskrig fik økonomiske og sociologiske
studier større vægt, og erhvervsgeografien var i vækst.
Teoretiske diskussioner og kvantitative analyser
vandt indpas, disciplinorienteringen understregedes,
mens regionalgeografi i traditionel forstand tabte terræn.
I 1960- og 1970erne blev problemformulering og
kritisk kulturgeografi moderne.
Tilsammen førte disse tendenser til en øget opsplitning
mellem natur- og kulturgeografi. Mange steder i
verden blev konsekvensen af splittelsen en deling af
faget —ofte med ulykkelige konsekvenser; men ved Københavns
Universitet lykkedes det at sammenholde
den brede vifte af discipliner. 80'ernes faglige orientering
har bekræftet, at den moderne geografi (studiet af
samspillet mellem mennesket og dets naturmiljø) er et
bæredygtigt fag, som udfylder sin plads blandt videnskaberne.
Indtil 1901 foregik geografiundervisningen i universitetets
almindelige lokaler, idet det dog vides, at Peter
Spormand i sit hus på Gråbrødretorv rådede over betydelige
samlinger afkort og bøger og derfor antagelig
underviste hjemme. 1901 stilledes auditorium 7, Frue
Plads, til rådighed som »Geographisk Auditorium«.
1916 indrettedes »Geografisk Laboratorium« i Studiestræde
6. 1957 toges bygningen Kejsergade 2 i brug
som Geografisk Institut. Instituttet flyttedes 1965 til
Haraldsgade 68, og i februar 1985 toges de nuværende
lokaler i Øster Voldgade 10 i brug. Flytningen er blevet
benyttet til en tiltrængt udvidelse af laboratoriefaciliteterne
og en stærk ekspansion afedb-afdelingen.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 36.
Professorer: Sofus Christiansen, Niels Kingo Jacobsen,
Harald Svensson.
Lektorer: Henrik Breuning-Madsen, Sten Engelstoft,
Steen Folke, Rolf Guttesen, Frank Hansen, Bent Hasholt,
Ole Hebin, Ole Humlum, Henrik Jeppesen,
Margot Jespersen, Johannes Kriiger, Hans Kuhlman,
Jan Magnussen, Christian Wichmann Matthiessen,
Henning Mørch, Bue Elkjær Nielsen, Jørgen Nielsen,
Niels Nielsen, Erik Rasmussen, Kjeld Rasmussen,
Anette Reenberg, Henrik Søgaard.
Adjunkter: Jesper Bartholdy, Thyge Enevoldsen,
Morten Pejrup, Peter Strømgaard.
Kandidatstipendiater: Troels Aagaard, Thomas Balstrøm,
John Jørgensen, Birger Ulf Hansen.
Seniorstipendiater: Hans Thor Andersen, Bjarne
Holm Jakobsen.
978 Universitetets årbog 1987
Eksterne lektorer: Torben Lund Jensen, Chrisjensen-
Butler, Torben Nøhr, Sten Valling Rasmussen, Peder
Michael Sørensen, Gitte Vedel.
Fondslønnede forskningsassistenter: Thomas Balstrøm,
Bo Barrensø, Merete Binderup, Helle Fischer,
Niels Fold, Birger Ulf Hansen, Jørgen Holm, Henrik
Hagen Olesen.
Undervisningsassistenter: Erik André Andersen, Lars
Andersen, Bo Barrensø, Lars Bertelsen, Ole Cohen,
Esbern Friis-Hansen, Birgit Hjermov, Vibe Johnsen,
Anders K.Jørgensen, Elin Jørgensen, Lajla Klamer,
Morten Siig Larsen, Jens Lerche, Søren Lindegaard-
Hjorth, Morten Meisner, Niels Olsen, Michael
Schultz Rasmussen, Sten Valling Rasmussen, Finn
Stepputat, Henning Strand, Gitte Vedel, Geert Nicolai
Vestergaard-Hansen.
TAP: Antal årsværk: 18.
Morgens Aisbjerg, Susan Busk, Anne Dollas, Anne
Eiby, Lilli Finnich, Vagn Jakobsen, Henrik J. Bundgaard
Jensen, Villy RJensen, Anna Johnson, John
Jønsson, Preben Sonne Jørgensen (udlånt fra Det kongelige
Bibliotek), Vibeke Jerrebo Levring, Elisabeth
Møller, Elinor Nielsen, Jette Orstrand, Inger Petersen,
Katrine Marie Petersen, Inge Primstad, Jonna
Rasmussen, Kirsten Simonsen, Lene Helsing Svendsen,
Henning Heide Sørensen, Jørgen Ulrich, Kirsten
Winther, Annie Witte.
Databehandling:
Anvendelsen af edb ved Geografisk Institut er omfattende
og berører stort set alle forsknings- og undervisningsområder,
hvortil kommer, at instituttets administration
i stigende grad går over til edb.
Udnyttelsen af edb er baseret på følgende faciliteter:
Til forskning:
4 IBM PS2
5 IBM AT
5 IBM XT286
1 IBM 6150
1 IBM PC/G
Til undervisning:
1 IBM AT
1 IBM AT/GX
Begge udstyret med specielt billedbehandlingshardware.
Til administration:
1 IBM PC/G
1 IBM PS2
Dertil kommer at DKDGS har anskaffet:
2 IBM AT samt
1 IBM XT,
der specielt anvendes i forbindelse med publikationsvirksomhed.
Til disse anlæg er sluttet et antal printere, heraf 3
høj-kvalitets printere.
Det naturvidenskabelige Fakultets IBM 4341-anlæg
er placeret på Geografisk Institut og udnyttes intensivt
i undervisningen, bl.a. via 5 direkte terminaler.
Geografisk Institut kører desuden på de regionale
edb-centre (UNI*C København og Lyngby).
På IBM 4341-anlægget og UNI*C udnyttes de dér
baserede standardpakker til statistiske analyser, grafiske
fremstillinger, databasearbejder etc. samt billedbehandling.
For alle PC'ernes vedkommende anvendes: tekstbehandling,
regneark, grafik, arkivsystemer samt kommunikationsmoduler
til IBM 4341-anlægget.
Laboratorium:
I laboratoriet arbejdes der med jordbunds- og sedimentanalyser,
ionomsætninger i primitive landbrugssystemer
m.v. I tilknytning til laboratoriet er etableret
et forsøgsanlæg, hvor hydrauliske modelforsøg gennemføres
i stor skala.
Bibliotek og samlinger:
Instituttets bibliotek, kort- og billedsamlinger er under
omlægning til fælles administration; sideløbende
indføres moderne teknologi til katalogisering og søgning.
Til biblioteket er knyttet 2 bibliotekarårsværk
(det ene udlånt af Det kongelige Bibliotek) og 1/4
VIP-årsværk.
Biblioteket har status som centralbibliotek for faget
og fungerer som informationscenter for offentlighed,
institutioner og erhvervsliv. Det omfatter 3300 hyldemeter,
rummer ca. 26.000 bind og har 1100 tidsskrifter
i løbende abonnement. Biblioteket vedligeholder et
omfattende katalog, og litteratursøgning sker bl.a. via
forskningsbibliotekernes fælles system ALBA (Accessionskatalogens
LokaliseringsBAse). Foråret 1987 foretoges
i samarbejde med Det kongelige Bibliotek et
forsøg med låneres edb-søgning direkte fra bibliotekets
læsesal til forskningsbibliotekernes database på
UNI*C.
En betydelig del af bibliotekets samlinger hidrører
fra samarbejde med DKDGS. Dets anmeldervirksomhed
(i Geografisk Tidsskrift) medfører betydelig tilgang
af nye bøger, og dets store net af bytteforbindelser
begrunder hoveddelen af tidsskriftssamlingen.
Kortbibliotek:
Kortsamlingen rummer ca. 52.000 kortblade dækkende
Danmark, Europa og udvalgte oversøiske lokaliteter.
Kortsamlingens katalog er påbegyndt omlagt til
edb. Betinget af, at det nødvendige udstyr hertil frigøres,
forventes denne omstilling at gøre den p.t. noget
vanskeligt tilgængelige samling operationel inden for
overskuelig tid.
Billedsamlinger.
Flybilledsamlingen består af ca. 15.000 luftfotografier.
Disse dækker primært Danmark, Grønland, Færøerne
Det naturvidenskabelige Fakultet 979
og det øvrige Norden; desuden findes udvalg fra andre
lande og regioner. I tilknytning til fiybilledsamlingen
råder instituttet over kortlægnings- og tolkningsudstyr;
aviografWILD B8S og interpretoskop. Til brug i
undervisning, til lærebogsillustrationer og anden udadvendt
virksomhed råder instituttet over ca. 40.000
lysbilleder og en ældre samling sort/hvide fotografier.
Samlingerne rækker langt tilbage, men er i de seneste
tiår bevillingsmæssigt blevet forsømt. I forbindelse
med den igangværende omlægning af instituttets biblioteker
og samlinger planlægges det at gøre billedsamlingerne
operationelle igen.
Forskningsvirksomhed:
Geografi var traditionelt en beskrivelse af lande og regioner.
Den klassiske beskrivelse hvilede på en gennemgang
af terræn, klima, befolkning og erhverv.
Geografiundervisning og populærvidenskabelige værker
spændte over disse discipliner, som nu er udviklet
til omfattende geografiske specialer, der i forskellige
sammensætninger præsterer forskning og uddannelse
i samspillet mellem mennesket og dets omgivelser.
Der er således primært tale om studier, som med udgangspunkt
i den omliggende verdens udviklingsprocesser
analyserer relationerne mellem mennesket og
en række objektive forhold. I praksis er forskningen
specialiseret til en række discipliner, som samlet opfylder
det overordnede mål.
Geografisk Centralinstitut omfatter Naturgeografisk
Laboratorium A (jord, vand og klima), Naturgeografisk
Laboratorium B (geomorfologi). Kulturgeografisk
Laboratorium A (kulturøkologi og landbrugsgeografi),
Kulturgeografisk Laboratorium B (bebyggelsesgeografi,
bygeografi og fysisk planlægning) og
Kulturgeografisk Laboratorium C (almen kulturgeografi).
Geografisk Institut har til huse i den 4-etages, trefløjede
bygning, der kaldes Område V, Øster Voldgade
10 (1350, K). I bygningen er desuden installeret
Det naturvidenskabelige Fakultets edb-anlæg, IBM
4341.
Under Geografisk Institut bestyres Skalling-Laboratoriet
med afdelinger i Esbjerg, Ho og Tønder samt
Sermilik Stationen ved Angmagssalik, Grønland. Instituttet
råder over motorbåden »Skallingen II«, der
har station i Esbjerg. Feltstationerne er åbne for forskere
og videregående studerende efter aftale.
Tilsammen dækker forskningen ved Geografisk Institut
et bredt spektrum fra naturvidenskabelige til
samfundsvidenskabelige emner.
Jordbundsgeografi er som disciplin vokset ud af detaljerede
sedimentstudier i Tøndermarsken. I samarbejde
med Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole er
arbejdet centreret om jordbundstyper, jorderosion
forårsaget af vand og vind og opbygning af laboratoriefaciliteter.
Hydrologi/klimatologi har især koncentreret sig om
problemstillinger vedrørende vandbalance, fluvialmorfologi
og materialetransport i danske og grønlandske
nedbørsområder. I sammenhæng hermed er
der indenfor klimatologi udviklet metoder til bestemmelse
af sneforhold og energibalance ud fra satellitdata.
Vadehavs- og æstuarieforskningen har rod i Skalling-
Laboratoriet (I930-) og De danske Vade- og
Marskundersøgelser (1953-72). Den har i de seneste
10 år gennemgået en faglig-teknisk fornyelse ved benyttelse
af selvregistrerende apparatur og inddragelse
af remote sensing teknik. Der udføres specialprogrammer
vedrørende sedimentbalancen i Vadehavsområdet
samt for vandudvekslingen med Nordsøen. Dette
indebærer nye perspektiver i miljø- og forureningsdebatten
såvel lokalt som i europæisk regie. Det naturvidenskabelige
Fakultet har udpeget området stoftransport
og sedimentbalance i fluviale og æstuarine systemer
som mærkesag.
Arktisk geomorfologi med glacialmorfologi har udviklet
sig til et studium af den recente dynamik i de
glaciale og periglaciale processer og de deraf følgende
terrænformer i arktiske egne. I Grønland er der især
arbejdet med hastighed og omfang af erosion, transport
og aflejring i arktiske landskaber. Ved Myrdalsjøkull,
Island, analyseres de processer, sedimenter og
terrænformer, som i dag dannes ved en gletscherfront,
navnlig med henblik på tolkning af danske landskaber.
Den recente og fossile permafrost og den arktiske
vinderosion studeres i Skandinavien ud fra detailstudier
af processer i aktuel udvikling.
Kyst- og klitmorfologien har siden 1940'erne haft en
stærk international position opnået gennem studier af
formdannelsen. I de senere år er forskningsaktiviteten
koncentreret om kystzonens morfodynamik. Ny feltmetodik
er udviklet til registrering af materialeomsætningen
i forbindelse med kystændringer. Resultaterne
har åbnet nye perspektiver i den kystmorfologiske
grundforskning og har fundet anvendelse i projekter
vedrørende kystsikring og kystpleje.
Landbrugsgeografien undersøger landbrugssystemer
og deres naturgrundlag, herunder dansk landbrug,
dets ændringer og arealudnyttelse, specielt for
marginaljordernes vedkommende. Yderligere forskes
i fremmede landbrugsformer, såsom flyttemarksbrug,
mediterrant landbrug, samt Sudano-Sahel-områdets
specielle forhold. Analyserne foregår på et økologisk
grundlag, eksempelvis gennem studiet af energi- og
stofstrømme.
Bygeografi (bebyggelsesgeografi) bygger på geografiens
tradition for at analysere kulturlandskabets
udvikling og sigter især mod det bebyggede miljø og
omfatter felterne bysystemgeografi og bystrukturanalyse.
En række studier over arealbenyttelse i byer er
dokumenteret ved emner som »Danske byers vækst«,
»Ændringer i arealbenyttelse i danske provinsbyer« og
»Anvendelse af ældre erhvervsarealer«. Bysystemets
980 Universitetets årbog 1987
sammensætning og forandring analyseres såvel for at
fastslå bebyggelsessystemets udvikling som for med
teoretisk baggrund at søge en fremskrivning heraf. Det
naturvidenskabelige Fakultet har udpeget området
bebyggelses- og bygeografi som mærkesag.
Regionaludvikling er centreret om undersøgelser af
udviklingsprocesser internationalt og regionalt med
hensyn til produktionens ressourcemæssige og økonomisk-
sociale side samt deres vekselvirkning. Eksempelvis
analyseres den internationale Syd-Syd handel.
Desuden flere emner om regional omstrukturering af
erhverv, beskæftigelse og befolkning i Europa, specielt
regionalgeografiske ændringer i Danmark.
Digital billedbehandling er vokset frem af instituttets
anvendelse af flyfoto. Der har vist sig at være et
stort behov for datafremskaffelse via satellitobservation
i flere geografiske discipliner som klimatologi og
landbrugsgeografi samt i høj grad i samarbejdet med
internationale bistandsorganisationer. I store områder
af verden er det den eneste form for data om jordoverfladen,
der er tilgængelige. Instituttet er teknisk i
stand til en avanceret udnyttelse. Geografers brede
uddannelse gør dem særligt velegnede til at tolke satellitdata,
som blander mange arter af data om såvel natur-
som kulturforhold.
1. Naturgeografisk Laboratorium A. Jord, vand og
klima
1.1 Vadehavsregionen
1.1.1 Der udføres studier af sedimenttransporten og
hydrografien i Vadehavet med henblik på opstilling af
sedimentbudgetter og næringssaltbudgetter (J.Bartholdy,
M. Pejrup).
1.1.1.1 Sideløbende fortsættes COST 647 - projektet
med langtidsregistreringer af sedimentets texturelle
variation og øvrige fysisk-geografiske parametre på
udlagte linjer og flader (N. Kingo Jacobsen).
1.1.1.2 Detailstudier af æstuarine transportprocesser,
herunder specielt flokkulering af finkornet sediment
udføres fortsat (M. Pejrup).
1.1.2 Studier af lo-udviklingen og sedimentpålejringen
i Skallingmarsken fortsættes ligeledes bl.a. i samarbejde
med Isotopcentralen (J. Bartholdy).
1.1.3 En undersøgelse af balancen for total N og P i
Grådybs tidevandsområde er udført for Ribe amtskommune
og afsluttet med udgangen af 1987. I forbindelse
med dette projekt er der opstillet en vandskiftemodel
for hele Grådybs tidevandsområde, der kan anvendes
i recipientplanlægningen inden for området
(M. Pejrup, J. Bartholdy).
1.1.4 Jordbundsstudier af marine forlandsjordes modning
og sætning udføres fortsat, og studier af de gamle
værfter i Tøndermarksen og Ballummarsken er blevet
genoptaget i forlængelse af tidligere undersøgelser
(N. Kingo Jacobsen).
1.2 Hydrologi og Jluvialmorfologi
1.2.1 I Vestjylland foretages rutineobservationer af
materialetransporten i Varde-Grindsted A systemet.
Der gennemføres studier af årsagssammenhænge mellem
dynamiske parametre og den fluviale sedimenttransports
størrelse og sammensætning (J. Bartholdy,
B. Hasholt).
1.2.2 En undersøgelse af sandvandringen i Ribe A systemet
er afsluttet for Ribe- og Sønderjyllands amtskommuner
(J. Bartholdy, M. Pejrup, B. Hasholt).
1.2.2.1 Denne undersøgelse fortsættes med registrering
af åens morfologiske respons på opgravning af det
bundtransporterede materiale (J. Bartholdy).
1.2.2.2 Endvidere udføres der i forlængelse af projektet
en detaljeret undersøgelse af materialetransportens
kilder i Ribe A's opland. Endelig udføres en undersøgelse
affluviatilt tilført kvælstof, tungmetaller og
suspenderet materiale til Vadehavet (J. Bartholdy,
B. Hasholt).
1.2.3 Der er afsluttet en undersøgelse af sedimentationen
i Karlsgårde Sø udført for Ribe Amtskommune
(B. Hasholt).
1.2.3.1 Samtidig er der, som en del af NPO-projektet
vedr. bl.a. jorderosion, startet en undersøgelse af
transporten af partikulært fosfor (B. Hasholt).
1.2.4 Der er også i år foretaget glacio-hydrologiske
undersøgelser på Mitdluagkatgletscheren til vurdering
af gletcherens udvikling siden 1972. Dette er gjort
ved hjælp af topografisk kortlægning og hydrologiskeog
mikroklimatiske målinger (B. Hasholt).
1.2.5 Samarbejdet med Dansk hydraulisk Institut om
udnyttelse af Hydraulikhallen i Øster Voldgadekomplekset
er blevet udvidet. I denne forbindelse er
bl.a. en ny strømrende blevet taget i anvendelse.
1.3 Jordbundsstudier
1.3.1 En undersøgelse afjordens vandretention er udført
som et samarbejdsprojekt mellem Geografisk Institut
og Landbrugsministeriets Arealdatakontor,
ADK. Jordens vandretention i forskellige jordtyper
bestemmes (H. Breuning-Madsen, T. Balstrøm).
1.3.2 Som et andet samarbejdsprojekt mellem Geografisk
Institut og ADK udføres jordprofilstudier i Ribe
Å's opland. Projektet omfatter profilstudier, beDet
naturvidenskabelige Fakultet 981
stemmelse af jordbundsfysiske og -kemiske egenskaber
og disses indflydelse på afgrøders refleksion af synligt
og nærinfrarødt lys. Resultater af disse undersøgelser
bliver vurderet i forhold til afgrødeidentifikation
udført ved hjælp af 2. generations digitale satellitdata,
SPOT, Landsat TM (T. Balstrøm, H.Breuning-
Madsen).
1.3.3 Som et tredje samarbejdsprojekt mellem Geografisk
Institut og ADK udvikler og afprøver Geografisk
Institut metoder til generel behandling af 2. generations
satellitdata (SPOT, Landsat TM). Projektet
omfatter bl.a. bestemmelse af skovrelevante- og andre
landuse-relevante parametre (T. Balstrøm, K. Rasmussen,
H. Breuning-Madsen).
1.3.4 I samarbejde med ADK arbejdes med oprettelse
af en landsdækkende profildatabase med en profil
for hver 7 km. Profilerne undersøges for textur, vandretention,
organisk stof, CEC m.v. (H. Breuning-
Madsen).
1.3.5 I tilknytning til allerede omtalte undersøgelse af
partikulært fosfor udføres inden for NPO-forskningsprogrammet
jordprofilundersøgelser i to afstrømningsområder
samt nitratudvaskningsberegninger
i endnu ikke fastlagte geografiske områder
(H. Breuning-Madsen).
1.3.6 Der arbejdes med et licentiatprojekt omhandlende
interpretation af eksisterende databaser indeholdende
oplysninger om jord- og vandressourceforhold
samt arealanvendelsesforhold ved hjælp af 2. generations
satellitdata (T. Balstrøm).
5.3.7 Sideløbende med undersøgelserne i Danmark
udføres undersøgelser af jordbundsgeografiske forhold
i Sydgrønland. Analyserne er begrundet i ønsket
om en øget anvendelse af jordressourcerne til bl.a. fåre-
og rensdyravl og ønsket om en samlet styring af en
sådan udvikling. Ved jordbundsundersøgelser i udvalgte
områder søges viden om de forskellige jordbundstyper
set i sammenhæng med landskabselementerne,
de forskellige geologiske udgangsmaterialer,
samt de i området stærkt varierende forhold, især af
klimatisk art (B. Holm Jakobsen).
1.3.7.1 Der bliver lagt vægt på at belyse jordbundstypernes
erodibilitet samt den erosion, der i dag tydeligt
afspejles i jordprofilerne og som evt. kan sættes i forbindelse
med den stærkt varierende arealudnyttelse
gennem de sidste 1000 år (B. Holm Jakobsen, N. Kingojacobsen).
1.4 Klima
1.4.1 Inden for rammerne af det EF sponsorerede
projekt; »Charactérisation par les techniques de télédétection
de la dynamique de la désertification å la
périphérie du Sahara«, er der i det nordlige Burkina
Faso gennemført et kontroleksperiment med henblik
på bestemmelse af aktuel evapotranspiration og nedbør
ud fra digitale satellitdata (H. Søgaard).
1.4.2 For et arktisk/subarktisk område i Sydgrønland
er foretaget klima- og vegetationsanalyser med henblik
på en hurtig, billig og detaljeret kortlægning af
den regionale og tidsmæssige variation af klimatologiske
parametre og planteproduktionen. Analyserne er
udarbejdet på grundlag af edb-modeller, digitale terrændata
og satellitdata suppleret med feltundersøgelser
(B. U. Hansen).
2. Naturgeografisk Laboratorium B. Geomorfologi
Den geomorfologiske forskning sigter på at fremskaffe
viden om Jordens landskabsformer, deres dannelse og
forandring ved forskellige processer, herunder også
processer betinget af menneskets aktivitet.
Landskabet opfattes som et dynamisk system, i
hvilket erosions-, transport- og akkumulationsprocesser
til stadighed bearbejder og omfordeler materialer.
Flere af de geomorfologiske enkeltdiscipliner bindes
sammen af fælles palaeoklimatologiske problemstillinger.
Det geomorfologiske feltarbejde består af opmåling
af terrænformer og de fysiske kræfter, som virker, samt
hjemtagelse af materialeprøver, der analyseres i laboratorium.
På dette grundlag opnås indsigt i erosions-,
transport- og affejringsprocessernes natur og omfang.
Resultater sammenfattes ofte i et geomorfologisk kort,
der også kan fremgå af fotogrammetrisk bearbejdelse
af flyfotos i stereoinstrument. Kortlægningen anvendes
både i videnskabeligt arbejde og i fysisk planlægning,
samt i anden administration.
2.1 Arktisk geomorfologi (glacial og periglacial geomorfologi)
2.1.1 Glaciale processer, sedimenter, landskabssystemer
og formelementer ved Myrdalsjokull, Island. Materialet
indsamlet på ekspeditioner i perioden 1977-86
er under bearbejdning. I 1987 er der redegjort for den
stratigrafiske opbygning og landskabsudviklingen i
det glaciale forland ved nordranden af Myrdalsjokull.
Endvidere er materialet vedrørende frostjordsfænomener
behandlet og sammenlignet med klimadata.
Det generelle billede af en aktuel isfremrykning og
fremkomsten af frostjordsfænomener er udtryk for en
klimaforværring i Island (J. Kriiger).
2.1.2 Geomorfologi og landskabsudvikling på
Knudshoved, Sydsjælland. Fortsat bearbejdning af
det indsamlede feltmateriale (J. Kriiger).
2.1.3 Geomorfologiske processer i Arktis. Projektet
omfatter dels en geomorfologisk kortlægning af ud982
Universitetets årbog 1987
valgte områder af Disko, dels en undersøgelse af proceshastigheden
(fx glacial erosion, forvitring af fast
fjeld underjordflydning). Tillige er udført undersøgelser
af lokalklimaet på udvalgte testområder (O. Humlum).
2.1.4 Fugtoptagelse i og forvitring af fast fjeld og cement.
Dette projekt er en udløber af 2.1.3. I projektet
undersøges, hvor store mængder af fugt udvalgte
bjergarter og cementtyper udveksler med omgivelserne,
udsat for det naturlige vejrlig. Disse iagttagelser
suppleres i laboratorium ved bestemmelser af
testprøvernes porøsitet og saturation coefficienter.
Formålet er at undersøge, i hvilket omfang fugtudvekslingens
størrelse er proportional med de udvalgte
emners tendens til forvitring i naturen (O. Humlum).
2.1.5 Blokgletschergenese i Grønland, Skandinavien
og Mellemeuropa. Også dette projekt er en udløber af
2.1.3. I takt med kortlægningen af blokgletschere på
Disko i Vestgrønland er det fremgået klart, at betingelserne
for initieringen af blokgletschere med fordel
kan undersøges gennem en sammenligning med klassiske
glaciologiske karakteristika som fx glaciationsniveau
og ligevægtslinie. Derfor er indledt en kortlægning
af blokgletscheres forekomst i Grønland under ét,
ligesom foreløbig Skandinavien og Mellemeuropa også
er inddraget. Denne kortlægning udføres ved hjælp
af kort, publicerede beskrivelser og egne feltundersøgelser
(O. Humlum).
2.1.6 Studier af den periglaciale formudvikling på
arktiske kyster. Supplerende observationer ved Eqip
Sermia i sommeren 1987 (N. Nielsen).
2.1.7 Analyse og rekonstruktion af periglaciale overflade-
og terrænformer i Vestjylland ved hjælp af flyfoto*
og feltstudier (H. Svensson).
2.1.8 Sprækkedannelser i sedimenter ved ekstreme
temperatursituationer i ikke-permafrostområder
(H. Svensson).
2.1.9 Palæoklimatisk rekonstruktion af senglaciale
vindsystemer ved observationer af vindslibning på
grundfjeld og erratiske blokke. Sammenligning med
nutidig arktisk vinderosion i Grønland og på Svalbard
(H. Svensson).
2.1.10 Periglaciale sedimentstrukturer i landhævningsniveauer
fra Allerød og Yngre Dryas. C14-datering
af organisk materiale (H. Svensson).
2.1.11 Identificering og analyse af erosions- og akkumulationsformer
dannet under arktiske forhold på
sydsvenske klippekyster (H. Svensson).
2.2 Kystmorfologi
2.2.1 Kortlægningen af havisens påvirkning af kyster,
specielt i Roskilde Fjord, er videreført i form af en række
feltobservationer efter isvinteren 1986/87. Der tegner
sig allerede nu et billede af den recente havis' overordentlig
store betydning for sedimentfordelingen på
de udbredte abrasionsflak, ikke mindst hvad angår
blokkenes placering (N. Nielsen).
2.2.2 Arbejdet med oprettelse af edb-baseret dataregister
vedrørende terrænformer i Danmark for »Fagdatacentret
for naturfredning« under Skov- og Naturstyrelsen
fortsætter (N. Nielsen).
2.2.3 Resultaterne af kystundersøgelserne på Sjællands
nordkyst, som blev afsluttet i efteråret 1986, er
publiceret i en rapport i samarbejde med Dansk hydraulisk
Instiiut og ingeniørfirmaet Hostrup-Schultz
& Sørensen. Frederiksborg amt, der står for en stor del
af finansieringen, har anmodet om fortsatte observationer
af den strandfodrede lokalitet med 1 eller 2 opmålinger
om året (J. Nielsen, N. Nielsen).
2.2.4 Der er indledt studier af kyststrækningen Køge
Bugt Strandpark til Mosede havn vedrørende kystudviklingen
efter Strandparkens anlæg i 1977
(J. Nielsen, N. Nielsen).
2.2.5 I forbindelse med løbende publicering af Skovog
Naturstyrelsens »Havbundsrapporter« udarbejdes
afsnit vedrørende »Kystzonens beskaffenhed« og
»Kystmorfologiske og geologiske interesser«. Der er
leveret bidrag til 6 rapporter (J. Nielsen, N. Nielsen).
2.2.6 Tolken (Grønsunds udmunding i Østersøen).
Sammenfatning af de udførte undersøgelser af Tolkebarrens
morfologi og sedimenter forventes afsluttet
første kvartal 1988 (J. Nielsen).
2.2.7 I samarbejde med Vikingeskibsmuseet i Roskilde,
Institut for Navneforskning, Nationalmuseet og
Fyns Stiftsmuseum gennemføres en undersøgelse af
Fyns kyster med henblik på maritime aktiviteter i perioden
fra jernalderen til slutningen af middelalderen.
Geografisk Institut er engageret vedrørende studier af
de palæogeografiske kystlinier med hensyn til beliggenheden
af potentielle naturhavne (M. Binderup,
N. Nielsen).
2.2.8 Studier af langperiodiske stående bølger (edge
waves) og deres betydning for kystens morfodynamik.
I en central del af projektet tages sigte på at undersøge,
hvilke faktorer der indvirker på selektionen af frekvens
og struktur af edge waves i højenergisituationer.
En identifikation af disse selektionsmekanismer vil
medvirke til forståelsen af de rytmiske dimensioner i
kystmiljøet, af revlernes placering og antal, samt af
Det naturvidenskabelige Fakultet 983
kysterosionens intensitet og rumlige lokalisering
(T. Aagaard).
2.2.9 Vadehavets kystmorfologi. Projektet omfatter
langsigtede undersøgelser af den geomorfologiske
virkning af humane indgreb i Vadehavsområdet. Projektet
består af en række delprojekter:
a. Den morfologiske udvikling af vaderne og fyldgraven
foran det fremskudte dige ved Højer.
b. Udviklingen af det kunstige forland foran det
fremskudte dige.
c. Vegetationsudviklingen i forsøgsslikgårdene ved
det fremskudte dige.
d. Juvreprielens morfologiske udvikling efter bygningen
af et 200 m langt glacis langs prielens vestside
på den mest erosionstruede del af Rømøs østkyst.
e. Den landdannende effekt af Mandø-låningsvej
på vandskellet mellem Juvre Dybs og Knudedybs
tidevandsområder.
f. Kystudviklingen på Jordsand.
g. Strand- og klitudviklingen på havsandet på Rømø.
Som baggrund for projektet følges den naturlige
marskdannelse ved Råhede syd for Ribe.
Arbejdet har i 1987 været koncentreret om de 5
førstnævnte delprojekter (M.Jespersen, E. Rasmussen).
2.3 Æolisk geomorfologi
2.3.1 Et bidrag til B. Hasholts undersøgelse »Overfladeafstrømning
af fosfor til vandløb og søer«, se
1.2.3, nemlig tilførsel af vindbåret fosfor til åer, specielt
Rabis Bæk ved Grønhøj, Viborg (H. Kuhlman).
2.3.2 Fortsat registrering af jordfygning på danske
marker, specielt set i relation til marginaljordsundersøgelser
(H. Kuhlman).
2.4 Remote sensing
»Evaluation of the potential use of remote sensing
and satellite imagery for Earth science research«. Bl.a.
gennem deltagelse i U.S. Geologicai Survey-projektet
»Satellite Image Atlas ofGlaciers« (H. Svensson).
2.5 Naturfredning
Edb-baseret terrænregister. Der er nedsat en arbejdsgruppe
af Fredningsstyrelsen vedrørende oprettelse af
et edb-baseret lokalitetsregister over terrænformer i
Danmark til brug i amtskommuner og i Fredningsstyrelsen
(H. Kuhlman, N. Nielsen).
3. Kulturgeografisk Laboratorium A. Økologisk kulturgeografi
og landbrugs geografi
Forskningsfeltets væsentligste sigte er en analyse af
humane økosystemer. Udgangspunktet for denne er
de menneskeformidlede stof og energistrømme, som er
knyttet til produktionen, og som bl.a. afspejles i kulturlandskabets
udformning. De forskellige udnyttelsessystemers
forsyningsevne og stabilitet, som er nøglebegreberne
i analyserne, er betydningsfulde set i relation
til nutidens produktionspres på Jordens ressourcer.
De aktuelle hovedaktiviteter ved laboratoriet
er analyser af forskellige landbrugssystemer, omfattende
såvel udvalgte globale type-eksempler som mere
detaljerede studier.
3.1 En omfattende redegørelse for udviklingen i dansk
landbrugs regionale struktur frem til 1981 blev i 1986
præsenteret i »Landbrugsatlas Danmark«. Den videre
udvikling frem til 1985 er blevet analyseret og kortlagt
som et led i den løbende forskning vedrørende
arealanvendelsen i det åbne land (A. Reenberg).
3.2 Bygdeproblematikken på Færøerne er behandlet.
Sammenhængen mellem produktions- og bebyggelsesstrukturen,
med hensyntagen til andre delstrukturer,
analyseres. Der arbejdes med materiale til »Topografisk
Atlas Færøerne«. Problemer i geografisk teori
— den materielle produktionsproces som udgangspunkt
eller -kategori for geografiske deldiscipliner,
geografiske love og determinisme (R. Guttesen).
3.3 Forskning i landbrugs- og miljøorienterede anvendelser
af remote sensing. Der arbejdes med digitale
satellitbilleders anvendelse til kortlægning og monitering
af landbrugs- og skovbrugsmæssig arealanvendelse
i Danmark (samarbejdsprojekt med Landbrugsministeriets
Arealdatakontor og Skovstyrelsen) og i
Tanzania (samarbejde med University of Dar Es Salaam)
(K.Rasmussen). Græsningsressourcers fordeling
tidsligt og rumligt undersøges i Burkina Faso i
forbindelse med EF-finansieret projekt (K. Rasmussen,
A. Reenberg) og i Senegal i samarbejde med
»Centre de suivi ecologique« — finansieret af Danida
(K. Rasmussen). Der henvises i øvrigt til punkt 6.
3.4 Forskning i det mediterrane landbrug og kulturlandskabet
i det mediterrane område — relationer mellem
ressourcer og udnyttelse, fx landbrugets strategi,
arealanvendelsen og landbebyggelsens lokalisering. I
tilknytning hertil deltages i det tværfaglige projekt
»Africa Proconsularis« med studier af romersk landbrug
og bebyggelse i relation til ressourcerne
(H. Mørch). Samme har fortsat undersøgelser over
befolkning og ressourcer i danske landdistrikter.
3.5 På grundlag af en model over forbrug og cirkulation
af korn i det internationale fødevaresystem arbejdes
videre med tilsvarende analyser af olieplanter og
proteinrige planter. Fortsat forskning vedrørende
landbrugssystemer og fødevareforsyning i Ghana,
herunder befolkningsstudier over temaet: forholdet
mellem producenter og konsumenter (H.Jeppesen).
3.6 Analyse af økologiske begrænsninger og mulighe984
Universitetets årbog 1987
der for en bæredygtig landbrugsudnyttelse i tropiske
græssavanne systemer. Projektet omfatter floristiske
aspekter af afgrøde- og vegetationssuccession, biomassebestemmelse
af genvækst samt monitering af
stof- og energistrømme, baseret på opfølgende feltarbejde
i Zambia juli-august 1987 (P. Strømgaard).
3.7 Analyser af ressourcer og udnyttelsessystemer i
tørketruede områder, især i Afrika (A. Reenberg).
3.8 Forskning i »Comparative Food Systems« for International
Geographical Union's Kommission af
samme titel (S. Christiansen).
4. Kulturgeografisk Laboratorium B. Bygeografi, bebyggelsesgeografi
og fysisk planlægning
Fagområdet analyserer kulturlandskabets udvikling,
særligt for de bebyggede områders vedkommende.
Det omfatter fire hovedfelter:
1) Urbanisering, herunder bebyggelsesgeografi og
kulturlandskabsanalyse.
2) Bysystem: byernes rumlige fordeling og funktionelle
sammenhæng.
3) Bystruktur: arealbenyttelse og bymodeller.
4) Anvendt bygeografi: administration og planlægning
af det fysiske miljø.
Fælles for de fire felter er den rumlige struktur, der
opstår gennem integration af natur- og samfundsmæssige
processer.
Den frugtbare placering af fagområdet i den naturvidenskabelige
tradition, men med forbindelser til
samfundsvidenskab og historie, giver forskningen et
bredt perspektiv, som har demonstreret en række
praktiske anvendelser inden for administration og
planlægning af det fysiske miljø.
4.1 Urbanisering - kulturlandskab
Kulturlandskabsanalysen, som bygeografien fagligt
har fælles med landbrugsgeografien, demonstrerer anvendeligheden
af den geografiske forskningstradition.
Et eksempel på et aktuelt forskningsfelt udgøres af
marginaljordsproblematikken, se afsnit 7.
4.2 Bysystemteori
Forskningsfeltet omfatter bebyggeisesmønsteret, byernes
rumlige fordeling og funktionelle sammenhæng.
Traditionen for at beskæftige sig hermed omfatter flere
arbejder om servicecenterteori, fx om servicestrukturen
i Vestsjælland og NordREFOprojektet om de
nordiske bysystemers udvikling. C. Wichmann Matthiessens
disputats, »Danske byers vækst« (1985), er
eksempel på resultater for forskningsfeltet. Projektet
er videreført 1987.
Urbinno-projektet er iværksat 1987. Dette internationale
samarbejdsprojekt analyserer sammenhængen
mellem innovationer og byvækst. Projektet modtager
støtte fra den vesttyske fond 'Volkstiftung'. Dansk deltagelse
(ved C. Wichmann Matthiessen) indebærer
medlemskab af projektets styringskomité og formandskab
for arbejdsgruppen vedrørende 'social and
technological change'.
Der er iværksat et nyt projekt: Storbyudvikling,
økonomisk omstrukturering og informationsteknologi
(J.Jørgensen).
4.3 Bystrukturudvikling
Forskningsfeltet omfatter emnerne arealbenyttelse i
byer, befolkningsfordeling, arbejdspladsfordeling og
infrastruktur, bymodeller samt bystrukturteori.
Traditionen for arbejder med arealbenyttelse i byer
omfatter i de seneste 10 år især Geografisk Instituts
bymidteundersøgelser. To licentiatafhandlinger:
»Storkøbenhavns erhvervsområder« (1985) og »Ændringer
i de centrale dele af ældre byområder« (1986)
er nye eksempler på resultater fra dette forskningsfelt.
4.3.1 Aktiviteterne 1987 har især omfattet samarbejdsprojektet
»Storkøbenhavnske erhvervsarealer«
(H. T. Andersen, S. Engelstoft) med Hovedstadsrådet
som partner. Med basis i jordrenteteorier beskrives og
forklares de strukturelle ændringer i det storkøbenhavnske
kulturlandskab.
4.3.2 Under projektet »By, samfund og rum« planlægges
en database etableret (H.T.Andersen, S. Engelstoft).
4.3.2 På internationalt niveau er indledt europæisk
samarbejde om udarbejdelse af »Atlas comparatif
des villes de l'Europe du Nord-Ouest« (S. Engelstoft).
4.4 Anvendt bygeografi
Forskningsfeltet omfatter emnerne fysisk planlægning,
byfornyelse og bypolitik.
Den anvendelsesorienterede forskning har i de seneste
år evnet en succesfuld orientering mod den brede
vifte af administrative opgaver, der forudsætter kendskab
til såvel natur- som samfundsvidenskabelige problemstillinger.
Herved har de mange kandidater inden
for planlægningsbranchen i deres beskæftigelsessituation
haft direkte nytte af fagområdets forskning.
Denne forskning har gennem en årrække hovedsageligt
været varetaget af eksternt finansierede stipendiater
i samarbejde med laboratoriets faste lærerstab.
1987 er indledt et projekt: Bystrukturteori-bypolitik
(H. T. Andersen).
5. Kulturgeografisk Laboratorium C. Almen kulturgeografi
Forskningen centreres om undersøgelser af udviklingsprocessen
internationalt og regionalt med hensyn
til produktionens ressourcemæssige og økonomisk-sociale
side samt deres vekselvirkning. Herunder hører
forholdet mellem produktion og ressourcer, mellem
Det naturvidenskabelige Fakultet 985
produktive og ikke-produktive erhverv, mellem landbrug
og industri, mellem land og by samt sammenhængen
mellem økonomisk udvikling og levevilkår.
Endvidere samspillet mellem områder domineret af
forskellige produktionsmåder og stående på forskellige
udviklingstrin, først og fremmest de økonomiske relationer,
handelen og kapitalbevægelserne. Der arbejdes
konkret med følgende emner;
5.1 Den regionale udvikling af erhverv og beskæftigelse
i Danmark
Værftsområder i Danmark (P.M.Sørensen). Industriudviklingen
i Danmark (C.Jensen-Butler). Erhvervsservice
i Danmark (B. Nielsen).
5.2 Den regionale arbejdsdeling og udvikling i Vesteuropa
Telekommunikation, region- og byudvikling i Portugal
(C.Jensen-Butler). Produktions- og livsformer i
Vesteuropa (F. Hansen).
5.3 Den internationale arbejdsdeling
Projektet »Syd-Syd dimensionen af den nye internationale
arbejdsdeling« er laboratoriets flagskib. Projektet
støttes af Forskningsrådet for Udviklingsforskning
(T. Enevoldsen, S. Folke, H. Fischer, N. Fold).
5.4 Geografiens idéhistorie
Et nordisk projekt om kulturgeografiens udvikling siden
1950 i samarbejde med geografer fra Joenssu,
Uppsala og Oslo (F. Hansen).
6. Remote sensing, digital billedbehandling og geografiske
informationssystemer
Faciliteter til analyse af digitale satellitbilleder er
etableret, og vægten lægges i stadig højere grad på integration
af satellitdata og andre geografiske informationer
i »geografiske informationssystemer«. Satellitbilledernes
tværdisciplinære informationsindhold udnyttes
af natur- og kulturgeografer i tæt samarbejde.
Vigtige anvendelsesområder er studier af arealanvendelse
(by, landbrugs- og skovmæssig) i såvel Danmark
som U-lande, af klima/agroklima og jordbundsforhold,
samt af kystnære miljøer. En række forskningsprojekter,
ofte finansieret af fondsmidler og samarbejdsaftaler,
udnytter faciliteten, og flere eksternt finansierede
medarbejdere er tilknyttet. Et fakultært
undervisningstilbud på området er etableret. Andre
institutter ved fakultetet, bl.a. Geofysisk Institut, Datalogisk
Institut og Institut for økologisk Botanik er
inddraget i et samarbejde, ligesom kontakten til udenlandske
institutter er omfattende.
6.1 Undersøgelse af agroklimatiske og vegetationsbeskrivende
parametre ved hjælp af satellitdata i Burkina
Faso. Finansieret af EF (H.Søgaard, K. Rasmussen,
J. Holm).
6.2 Dansk delprojekt, »Greenland Field Experiment
«, inden for »International Satellite Land Surface
Climatology Project« (H. Søgaard).
6.3 Kortlægning og monitering af danske skove ved
hjælp af satellitdata. Samarbejdsprojekt med Landbrugsministeriet
(Arealdatakontoret) og Skovstyrelsen
(T. Balstrøm, K. Rasmussen).
6.4 Opbygning af et »geografisk informationssystem«
med henblik på jordbunds-Zjordressourcekortlægning
i Danmark baseret på integration af digitale satellitdata
og eksisterende (vektor) databaser (T. Balstrøm).
6.5 Kortlægning af landbrugsmæssig arealanvendelse
i Tanzania ved hjælp af satellitbilleder. Finansieret
af Udviklingsforskningsrådet (K. Rasmussen).
6.6 Udvikling af billedbehandlingsprogrammel. Finansieret
af Rumudvalget (K. Rasmussen, H. Søgaard).
6.7 Udvikling af metoder til overvågning af vegetation
og græsning i Senegal i samarbejde med Centre de
Sain Ecologique, Dakar. Finansieret af DANIDA
(K. Rasmussen).
7. Marginaljord
Udgangspunktet er analysen af grundlaget for lokale
ressourcer, dvs. først og fremmest jordbundsforholdene,
klimaet og hydrologien. Desuden inddrages landskabsudviklingsprocesser:
Skræntdannelse, erosion
og udvaskning. Ressourcegrundlaget og materialehusholdningsregnskabet
fastlægges. Udviklingen af
den aktuelle arealbenyttelse analyseres. Herunder
inddrages den faktiske marginalisering af landbrugsjord,
som afhænger af befolknings- og erhvervsfordelingen,
og som sker under indflydelse af kulturhistoriske
faktorer. Der er etableret en gruppe, som arbejder
med problematikken (H. Breuning-Madsen, Kr. M.
Jensen, H.Kuhlman, C.Wichmann Matthiessen,
A. Reenberg).
7.1 Operationel definition af potentielt dyrkningsmarginale
jorder. Kortlægning af udbredelsen. Samarbejde
med Arealdatakontoret og Fredningsstyrelsen
(H. Breuning-Madsen).
7.2 Kortlægning af tilplantet agerjord som indikator
for marginaliserede landbrugsarealer, i samarbejde
med Fredningsstyrelsen (H. Kuhlman, B. Barrensø).
Udgivervirksomhed:
Større arbejder og artikler, der sigter direkte på et internationalt
publikum, udgives af Det kongelige danske
geografiske Selskab i dettes skriftrækker: Geografisk
Tidsskrift (udkommer årligt), Folia Geographica
986 Universitetets årbog 1987
Danica, Kulturgeografiske Skrifter og Atlas over Danmark
(sidstnævnte tre udkommer lejlighedsvis).
Kulturgeografiske Hæfter er et fagkritisk tidsskrift,
der udgives af foreningen »Fagligt Forum«. Det udkommer
3 gange årligt — dels med udgivelser af forskningsarbejder,
dels med formidling af forskningsresultater
til undervisningsbrug. Derudover udgives udvalgte
studenteropgaver i en særskilt publikationsserie.
Til støtte for undervisningen udgiver Geografisk Institut
en række kompendier, oftest tilpasset de enkelte
undervisningsmoduler. Derudover udgives videnskabelige
arbejder og rapporter i serier svarende til de fem
laboratorier.
Kongresdeltagelse med forelæggelse af paper fra deltagerne:
H. T. Andersen, S. Engelstoft: »Land Price Information
— The dynamics of the built environment«.
OECD, Project Group on Urban Land Markets,
Cambridge.
H. Breuning-Madsen: »Lagring af jorddata i databaser
«. NJF-Seminar 121: Anvendelse af databaser
ved forskning og rådgivning i jordbrugets planteproduktion.
Koldkærgård, Århus. H. Breuning-Madsen:
»The use of EC-soil map modelling and mapping the
root zone capacity and irrigation need«. EC-workshop
on computerization of Landdata for agricultural and
environmental planning. Pisa, Italien. H. Breuning-
Madsen: »Agroclimatic zones in the EC — with special
reference to Denmark«. EC-workshop on validation of
agroclimatological zones in the EC. Brussels. H. Breuning-
Madsen: »Okkerkortlægning i Danmark«. NJFSeminar
122: Tåckdikningens rostproblemer. Oulo,
Finland.
T. Enevoldsen: »Ikke et ord om kulturen i udviklingsprocessen
«. Symposium om Kulturen i Udviklingsprocessen,
Skallerup 1986.
R. Guttesen: »Kornvelting i Gasadali«, paper + dokumentarfilm.
The permanent European Conference
for the study of Rural Landscape. Stockholm.
F. Hansen; »The Impact ofjoining EEG - Regional
impact in Denmark«. Seminar om »The Impact of
Joining EEG«. Leuven, Belgien.
B. Hasholt: »Transport of Particulate Organic
Matter and Phosphorus in Danish Water Courses«.
International Symposium. Erosion and Sedimentation,
PACIFIC RIM, Corvallis, Oregon, U S A.
B. Hasholt; »Transport of Particulate Organic Matter
and Phosphorus in Danish Water Courses«. IUGG
XIX General Assembly, Vancouver, Canada. IAHS.
N. Kingo Jacobsen; »Atlas over Danmark«. Nordiske
Nationalatlas-symposium. Den videnskabelige
Nationalkomité for Atlas over Finland i samarbejde
med Lantmåteristyrelsen. Helsingfors. N. Kingo Jacobsen:
»Den danske Nationalkomité for Geografi.
Aktiviteter i teori og praksis«. IGU's nordiske nationalkomité.
Finlands Nationalkomité for Geografi,
Helsingfors. N. Kingo Jacobsen: »Nordiske Nationalatlas,
Atlas over Danmark«. Kortdage 1987. Dansk
Kartografisk Selskab, Helsingør.
C.Jensen-Butler (sammen med J. Ferrao); »The
demise of center-periphery theory and what to put in
its place« & »Existem regioes periféricas em Portugal?
«. Kollokviet: »Rum og periferien« arrangeret af
RSA Portugal og RSA Frankrig, i Lissabon. C.Jensen-
Butler: »Organisation, virksomhedsmål og geografi:
tilfældet DSB«. Nordisk RSA symposium,
Dansk sektion.
J.Jørgensen: »Restructuring and technological
changes in The Greater Copenhagen Area — between
the anecdote and the aggregate«. Symposium om
»Technology, restructuring and urban-regional
development«. International Sociologicai Association.
Dubrovnik, Jugoslavien. J.Jørgensen: »Storbyens
erhvervsgrundlag«. Byplanforskermøde. RUC.
C.Wichmann Matthiessen; »Recent urban development
trends. The case of Greater Copenhagen«.
Møde om »Geographical Foundation for Regional
Development in Urban Conurbations under capitalist
and socialist conditions«. RUC. C<Wichmann Matthiessen:
»Structural change in an urban system. Concentration
or deconcentration«. Symposium om »Population
and social structure«. Institut fur Bevolkerungsforschung
und Sozialpolitik, Bielefeld. C. Wichmann
Matthiessen; »Regionale fremtidsstudier i Norden
«. Møde om Regionala framtidsstudier i Norden.
NordREFO, Borlånge. C.Wichmann Matthiessen:
»Danmarks videnskabelige geografi«. Nordiske Nationalkomitéers
møde. Finlands Nationalkomité for
Geografi, Helsinki.
K. Rasmussen; »Danish research activities within
remote sensing applied to dryland problems in Africa
«. Dansk-fransk Seminar; »Application de la télédétection
å la cartographie des ressources naturelle et de
la désertification en zone aride et semi-aride«, Montpellier,
CI RAD.
A. Reenberg: »Mapping of Desertification Problems
in the Coastal Zone of Somalia«. Dansk-fransk
Seminar: »Application de la télédétection å la cartographie
des ressources naturelle et de la désertification
en zone aride et semi-aride«, Montpellier, CI RAD.
H. Svensson: »Recenta frostsprickor vid svenska
våstkusten«. Symposium over Frost i jord, nordisk arbejdsgruppe
i periglacial geomorfologi. Ny Ålesund,
Svalbard. H. Svensson; »Fossile iskilspolygoner i
Finnmark« Symposium NORDQUA-87. Kvartærgeologi
på Nordkalotten. Nordiske geologiske Undersøgelser.
Abisko, Sverige.
H. Søgaard; »Monitoring Water Balance in the Sahelian
Zone of West-Africa«. Dansk-fransk Seminar:
»Application de la télédétection å la cartographie des
ressources naturelle et de la désertification en zone aride
et semi-aride«, Montpellier, CIRAD.
Det naturvidenskabelige Fakultet 987
Udvalg, kommissioner, redaktioner og råd:
Medarbejdere fra Geografisk Institut deltager i en
række eksterne udvalg, kommissioner og råd, hvorved
instituttets ekspertise formidles.
Det kongelige danske geografiske Selskabs bestyrelse:
N. Kingo Jacobsen, Kr. Marius Jensen og
C. Wichmann Matthiessen.
Geografisk Tidsskrifts redaktion: N. Kingo Jacobsen,
O.Humlum, H. Breuning-Madsen, C. Wichmann
Matthiessen og H. Mørch.
Meddelelser fra Skalling-Laboratoriets redaktion:
N. Kingo Jacobsen.
Soil Survey and Land Evaluation's redaktion:
H. Breuning-Madsen.
Geografisk Orienterings redaktion: A. Reenberg og
P. Strømgaard.
Videnskabernes Selskab: S. Christiansen.
Nationalkomiteen for Geografi: S.Christiansen,
N. Kingo Jacobsen, C. Wichmann Matthiessen og
H. Svensson.
Forskningsrådet for Udviklingsforskning: S.Christiansen.
Nordisk Afrikainstituts styrelse: S. Christiansen.
Antipodes redaktion: S. Folke.
Føroya Frodskaparfelag: R. Guttesen.
Kulturgeografiske Hæfters redaktion: F. Hansen og
B. Nielsen.
International Union for Quaternary Research' Nationalkomité^.
Kriiger.
Danmarks naturvidenskabelige Akademi: J. Kriiger.
Videnskabeligt Udvalg, Danmarks Naturfredningsforening^.
Kriiger og C. Wichmann Matthiessen.
Forureningsudvalget, Danmarks Naturfredningsforening:
B. Hasholt.
Naturfredningsrådet: H. Kuhlman.
Miljøministeriets styringsgruppe for marginaljordsprojekter:
H.Kuhlman, H. Breuning-Madsen,
C. Wichmann Matthiessen.
Tidsskriftet Vand og Miljø's redaktion: H. Breuning-
Madsen.
EF-Programkomiteen for Land and Water Use and
Management: H. Breuning-Madsen.
Jordbundsvidenskabelig Forenings bestyrelse:
H. Breuning-Madsen.
NPO-Forskningsprogrammets styringsgruppe:
H. Breuning-Madsen.
Nordiske Jordbundsforskeres Forenings bestyrelse:
H. Breuning-Madsen, B. Hasholt.
European Scientific Commission: C. Wichmann
Matthiessen.
Nationalrådet for Oceanologi: J. Nielsen.
European Organization for Experimental Photogrammetric
Research: J. Nielsen.
Fredningsstyrelsens styringsgruppe vedrørende
indvindingsbegrænsende interesser på søterritoriet:
N. Nielsen.
International Geographical Union, Commission on
the Significance of Periglacial Phenomena:
H. Svensson.
Nordisk Arbejdsgruppe i Periglacial Geomorfologi:
H. Svensson.
Arktisk Stations bestyrelse: N. Nielsen.
Nordisk Hydrologisk Forenings bestyrelse: B. Hasholt.
Committee on Remote Sensing under International
Association of Hydrological Sciences: H. Søgaard.
International Geographical Union, Commission on
Geographical Data Processing: H. Søgaard og O. Hebin.
Styrekomiteen for International Satellite Land-
Surface Climatology Project: H. Søgaard.
Knud Rasmussen Fondet: N. Kingo Jacobsen.
Vitus Bering Fondet: N. Kingo Jacobsen.
Gymnasiereformudvalget for Geografi: H. Kuhlman,
A. Reenberg, H. Søgaard.
EF-Jordbundsanalysedatabase Udvalget: H. Breuning-
Madsen.
Nordisk hydrologisk Program vedrørende moræners
hydrologiske egenskaber: H. Breuning-Madsen.
Havforureningslaboratoriets rådgivergruppe: H.
Breuning-Madsen.
Center for Jordøkologi, styringsgruppe: B. Hasholt.
NHP-projektets styringsgruppe: B. Hasholt.
IARES — hydrologisk sektion: B. Hasholt.
Åbent Universitetsudvalget: H.Jeppesen.
Nordiske geo-ekskursionens styrelse: J. Kriiger.
EF-gruppen for land evaluation from Mediteranean
Countries: H. Mørch.
Integreret udvikling i landdistrikter. Styrelsen for
internationalt samarbejde: A. Reenberg.
International committee on remote sensing: H. Søgaard.
Center for Afrika-studier, styringsgruppe: T. Enevoldsen,
P. Strømgaard.
Environment and Planning's redaktion: C.Jensen-
Butler.
Læreanstalternes Fælles Byplankursus, råd: Sten
Valling Rasmussen.
NordREFO, styringsgruppe: P. M. Sørensen.
Publikationer:
Barrensø, B.: En foreløbig kortlægning af til-plantede
landbrugsarealer i dette århundrede. København
1987, 45 s.
Breuning-Madsen, H., Holst, K.A., Nørr, A.H.:
Landbrugsjordens terrænhældning. Geografisk
Tidsskrift 87, s. 68-70, København 1987.
-, Kristiansen, H.: Okkerforekomst i vandløb set i relation
til potentielt svolvsure jorde. Vand og Miljø
4, s. 178-82, København 1987.
-, Holst, K.A.: Potentielle marginaljorder - lands988
Universitetets årbog 1987
dækkende kortlægning afjordbundsfysiske og kemiske
forhold, der har indflydelse på jordens dyrkning.
København 1987, 112 s. + bilag.
—, Munk, I.: The influence of texture, soil depth and
geology on pH infarmland soils. Acta Agriculturæ
Scandinavica 37, 4, s. 407-18, Stockholm 1987.
Christiansen, S., Guttesen, R.: Traditionel færøsk
Kornavl — på film. Carlsbergfondet. Årsskrift 1987,
Rhodos Internationalt Forlag for videnskab og
kunst (udg.), 5 s., København 1987.
Enevoldsen, T: Introduktion til international arbejdsdeling.
Kulturgeografiske Hæfter 32, 8 s., København
1986.
—: Mozambique: Landbrugsudvikling i kolonitiden.
Kulturgeografiske Hæfter 30, 19 s., København
1986.
—: Introduktiontil International Arbejdsdeling. Kulturgeografiske
Hæfter 32, 7 s., København 1986.
—: Mozambique - Landbrugsudvikling i kolonitiden.
Kulturgeografiske Hæfter 30, 18 s., København
1986.
Engelstoft, S.: Arealanvendelse i bycentre. Fysisk
Planlægning og sociale netværk, Hanne Wittorff
Tanvig (red.), s. 19-33, Esbjerg 1987.
Ferrao, J., Jensen-Butler, C.; Desenvolvimento indiistrial
e diferenfias regionais em Portugal durante a
decedade 70. Finisterra XXI/42, 35 s., Lissabon
1987.
—, Jensen-Butler, C.: Existem "regioes perifericas" em
Portugal? Proceedings of international colloquium
on "Space and periphery", Lisboa, September
1987, Regional Science Association-France and
Portugal, 22 s., Lissabon 1987.
Guttesen, R.: Hugleidingar um samfelagsbroytingar i
Føroyum i 1800-talinum. BRA II, 8 s., Torshavn
1987.
Hansen, F.: Vækst og Krise i den regionale udvikling i
Jugoslavien - eksemplet Kosovo. Kulturgeografiske
Hæfter 30, 18 s., København 1986.
Humlum, O.: Glacier behaviour during the Little Ice-
Age in Disko, central West Greenland. Geografisk
Tidsskrift 87, s. 1-12, København 1987.
Jacobsen, N.K.: Niels Nielsen - 1893-1981. Geographers;
biobibliographical studies, T W. Freeman
(ed.), s. 117-24, London 1986.
-, Jakobsen, B.H.: C14 datering af en fossil overfladehorisont
ved Igaliku Kujalleq, Sydgrønland, set i
relation til nordboernes landnam. Geografisk Tidsskrift
86, s. 74-77, København 1986.
—: The intertidal sediments. Geografisk Tidsskrift 86,
s. 46-62, København 1986.
Jacobsen, N.K.: Geo-ecological Studies in South
Greenland. Newsletter from the Commission for
Scientific Research in Greenland 16, s. 23-26, København
1987.
—: The intertidal sediments. Geografisk Tidsskrift 86,
s. 46-62, København 1986.
Jakobsen, B.H.: Occurrence of pyrite and carbonate
minerals in a lowland moor area. Journal of Sedimentary
Petrology Vol. 57, No. 3, s. 530-36, Tulsa,
USA 1987.
Jensen-Butler,C.; The regional economic eflects of
European integration. Geoforum 172, 15 s., England
1987.
Indiistria e valori za^ao do capital, umaanalisa geogråfica,
by J. Ferrae. An assessment ofj. Ferraos
doctoral thesis. Finisterra XXI/42, 8 s., Lissabon
1987.
Jeppesen, H.: The circulation ofcereals in the globalfood
system. The Geographer Nr. 2, Bd. 34,July, 13
s., Aligarh, India 1987.
—: Udnyttelsen af korn i Sovjetunionen. Vindue mod
øst 2, 3 s., Esbjerg 1987.
Jørgensen, J.: Afindustrialisering — mellem anekdoten
og aggregatet? Nordisk samhållsgeografisk Tidskrift
6, s. 3-10, Uppsala 1987.
Kriiger, J.: Relationship of drumlin shape and distribution
to drumlin stratigraphy and glacial history.
Myrdalsjokull. Iceland. Drumlin Symposium, J.
Menzies, J. Rose (eds), s. 257-66, Rotterdam 1987.
—: Geomorphology of Denmark. Norden — Man and
environment, U. Varjo, W. Tietze (eds), s. 66-75,
Stuttgart 1987.
—: Træk af et glaciallandskabs udvikling ved nordranden
af Myrdalsjokull, Island. Dansk geologisk
Forening Årsskrift for 1986, s. 49-65, København
1987.
Matthiessen, C.W.: City presentation of Copenhagen.
The City the engine behind economic recovery.
Vol. II, 1986, European Congress, s. 83-86, Rotterdam
1987.
—; Byerhvervene. Lokaliseringstendenser 1970-83.
Geografisk Tidsskrift 87, s. 22-26, København
1987.
—: Videnskabelig geografi i Danmark. Geografiska
Notiser 3, s. 7-16, Lund 1987.
Mørch, H.: Rural landscapes in Puglia-on the functional
relationship between agriculture and natural
resources. Geografisk Tidsskrift 87, s. 36-42, København
1987.
Location of rural settlements and geology - a case
study of the Salento Peninsula (S. Italia). Geografisk
Tidsskrift 87, s. 42-49, København 1987.
Nielsen, N., Nielsen, J., Sørensen, K.D., Jakobsen,
P.R.: Sjællands Nordkyst. Strandfodringsforsøg
1984-1986. Slutrapport. Frederiksborg Amt 1987,
180 s.
Prahl, A., Knudsen, K., Magnussen, J.: Forsøg-fornyelse,
— en evaluering af Socialstyrelsens forsøgsmidler.
Esbjerg 1987, 162 s.
Raagaard, S.: Subdivision and fragmentation of land
in a south-indian village. Folia Geographica Danica
XVII, s. 105, København 1987.
Reenberg, A.; Satelitbilleder som hjælpemiddel ved
Det naturvidenskabelige Fakultet 989
praktisk ulandsarbejde i Somalias kystzone. Geografisk
Tidsskrift 87, s. 57-63, København 1987.
—: Desertification combating in the Somali coastal region
the potentials of digital remote sensing. Proceedings
of the twentieth international symposium
on remote sensing of environment, Kenya 1986,
ERIM (eds), 10 s., Ann Arbor, Michigan 1987.
Svensson, H.: Kontinuerliga skårningar, en forskningsresurs
av hog informationspotential.Några
synpunkter i anslutning till Sydgasprojektet.
Svensk geografisk Årsbok Arg. 62, 5 s.. Lund 1987.
—: Permafrost. Geodata i planlægningen, Arne Villumsen
(ed.), s. 97-118, Trondheim 1987.
—: Ice-wedge casts in an early deglaciated area of southern
Sweden. Geografisk Tidsskrift 87, s. 12-19,
København 1987.
Christian Wtchmann Matthiessen
Det naturvidenskabelige Fakultet 991
Øvrige naturvidenskabelige områder
1. Universitetets Arktiske Station, Godhavn,
Disko
Historie:
Arktisk Station, Københavns Universitet, blev oprettet
i 1906 på initiativ af botanikeren Morten P. Porsild.
I de første år blev den administreret af Kultusministeriet,
senere af Grønlandsdepartementet.
I 1953 overtog Københavns Universitet »Den
Danske Arktiske Station«, som samtidig fik sit nuværende
navn: Arktisk Station. Den er henlagt under Det
naturvidenskabeligte Fakultet og hører administrativt
under Botanisk Centralinstitut.
Stab:
Cand. scient. Vilhelm Dalgaard, skipper Jakob Broberg,
forvalter Leif Skytte.
Bestyrelse:
Bent Fredskild, Reinhardt Møbjerg Kristensen, Niels
Nielsen, Asger Ken Pedersen.
Forskningsvirksomhed:
1. Vilhelm Dalgaard studerer de grønlandske karplanters
cytotaxonomi. Til brug herfor er der i år fikseret
blomsterknopper og rodspidser fra ialt 275 populationer.
En del af disse planter blev indsamlet i 1986 og
dyrkes i mistbænk ved Arktisk Station. Der er desuden
indsamlet frø af 149 forskellige arter af blomsterplanter
til dyrkning i Botanisk Haves arktiske væksthus til
fremtidige, mere detaljerede cytologiske og eksperimentelle
undersøgelser. Yderligere er påbegyndt en
undersøgelse af cytologien hos planter, der vokser ved
nogle af de radioaktive, varme kilder på Disko. I 4 udvalgte
vegetationstyper nær Godhavn er måling af de
mikroklimatiske forhold med automatiske temperaturmålere
fortsat.
2. En del af V. Dalgaards feltarbejde blev udført i
samarbejde med Grønlands botaniske Undersøgelse.
G.B.U., repræsenteret ved lektor Bent Fredskild, Botanisk
Museum, er i disse år i gang med en kortlægning
af udbredelsen af de højere planter i Vestgrønland,
hvilket kræver tilbundsgående indsamlinger på
mange lokaliteter, så sæsonen strakte sig fra 2.7. til
20.8. Hovedlejrene, hver afca. 10 dages længde, lå nær
indlandsisen inderst i Arfersiorfik-fjorden, ved roden
af Nugssuaq-halvøen og på Qeqertarssuatsiaq ved yderkysten
syd for Egedesminde, men derudover blev
der lejlighed til indsamling på Disko i Mellemfjord og
Nordfjord. På Qeqertarssuatsiaq tog B. Fredskild borekerner
fra bunden af en sø ved den øvre marine
grænse for ved hjælp af pollenanalyse og l4C datering
at kunne rekonstruere vegetations- og klimaudvikling
siden sidste istid.
3. Lektor Ole Humlum og stud.scient. Poul Erich,
Geografisk Institut, fortsatte 20.7. til 20.8. studierne
over Diskos geomorfologi med hovedvægten på gletschere
og blokgletschere. Gennem mange år er gletscherne
på Disko smeltet tilbage, men denne sommers
glaciologiske undersøgelser påviste for første gang
avancerende gletschere på øen. Denne tendens har i
10-15 år været kendt fra sydligere områder i såvel
Grønland som Nordamerika og Europa. Men sandsynligvis
som følge af de generelt lavere temperaturer
og mindre nedbørsmængder i Nordvestgrønland reagerer
gletscherne i dette område først senere på den
nuværende klimaændring.
Det terrænelement, der kaldes blokgletschere, er
endnu kun dårligt kendt, men netop Disko byder på
usædvanlige muligheder for at studere disse, idet der
på øen findes ca. 1700 blokgletslchere - en frekvens,
der ikke kendes mange andre steder i verden. I sommerens
løb blev en del nærmere undersøgt for at bestemme
bevægelseshastighed, dannelsesmåde og afhængighed
af klimatiske forhold. Der er hjembragt 13
sedimentprøver med henblik på termolumiscens-datering.
Prøverne er udtaget fra forskellige morænesystemer,
blokgletschere og talusaflej ringer. Desuden er
der indsamlet skaller fra tidligere kystaflejringer på tre
lokaliteter langs øens dårligt kendte vestkyst.
4. Arktisk geomorfologi var også emnet for et kursus
for 12 naturgeografiske hovedfagsstuderende (3.-
21.7.). De første 12 dage blev der arbejdet ved en lejr
ca. 100 km nord for Jakobshavn, lige hvor gletscheren
Eqip sermia kælver ud i en fjord. Geomorfologien i
dette grundfjeldsområde blev undersøgt, ikke alene på
landjorden ved siden af, men også på havbunden foran
gletscheren. For sammenligningens skyld blev den
sidste del af kurset tilbragt på Syd-Diskos basalt, med
udgangspunkt i Arktisk Station. Lærere var lektorerne
Ole Humlum og Niels Nielsen, begge Geografisk Institut.
Inden kurset foretog sidstnævnte en kystmorfologisk
rekognoscering på Nugssuaqs sydkyst ved Atanikerdluk.
5. I juli og august gennemførte lektorerne Asger Ken
Pedersen, Geologisk Museum, og Gunver Krarup Pedersen,
Institut for almen Geologi, sammen med geolog
Lotte Melchior Larsen, G. G. U., feltgeologiske
studier af vulkanske bjergarter og sedimenter på
Nugssuaq og det østlige Disko.
G. K. Pedersen opmålte en række sedimentære lagfølger
fra kridt- og tertiærtiden langs sydkysten af
Nugssuaq og videreførte en detaljeret opmåling og
prøvetagning af ikke-marine muddersten og sandsten
fra tertiærtiden i det østlige Disko. A. K. Pedersen og
L. M. Larsen undersøgte vulkanske glasbreccier og la992
Universitetets årbog 1987
vaer langs sydkysten af Nugssuaq og foretog detailopmålinger
og prøvesamlinger af lavaer i det indre af
Kvandalen på det østlige Disko. De geologiske feltundersøgelser
er del af en større bassinanalyse og skal
belyse samspillet mellem vulkanisme og sedimentation
i den tidlige tertiærtid.
6. 4.-20.8. var der kursus i arktisk biologi for 18 deltagere
fra »Institut fur Polarokologie«, Kiel, under ledelse
af professor G. Høpner Petersen (orlov fra Zoologisk
Museum). De deltagende lærere og studerende
beskæftigede sig — efter en kort introduktion - især
med marin biologi, bl.a. ved fra stationens kutter
»Porsild« at lave en zonering af havbundens dyreliv i
Disko Fjord og ved Nipissat. Desuden blev det mikroskopiske
dyreliv (meio-faunaen studeret både i prøver
fra havbunden og fra de »varme« kilder i nærheden af
Godhavn. En gruppe af botanikere foretog med et
avanceret udstyr løbende målinger gennem flere døgn
af lysindstråling og stofproduktion hos nogle planter,
specielt laver.
I samarbejde med dette kursus arbejdede lektor
R. M. Kristensen, Institut for Cellebiologi og Anatomi,
og 3 zoologistuderende fra K.U. Med undersøgelser
over tardigrader (bjørnedyr), nogle primitive, men
utroligt hårdføre leddyr. Nogle marine arter blev i laboratoriet
udsat for saltkoncentrationer fra 0-40 % for
at studere de deraf følgende anatomiske ændringer, og
nogle limniske arter blev indsamlet for senere studier
over tilpasningen til frysning ved ekstreme kuldegrader.
Nogle tardigrader lever i de »varme« kilder, hvor
de må kunne tåle en konstant, høj gammastråling, for
ved måling viste det sig, at strålingen i nogle kilder var
3-60 gange højere end baggrundsstrålingen.
7. Af andre undersøgelser med Arktisk Station som
udgangspunkt kan nævnes, at de finske entomologer
E. og L. Laasonen, Helsinki, i juli indsamlede sommerfugle,
mens stud. scient. Lars Angantyr som led i
sit speciale »Grønlandssælens fødevalg ved
Vestgrønland« i oktober indsamlede 75 sælmaver og
-kæber.
Publikationer:
Dalgaard, V.: Chromosome number reports XCVI.
Taxon 36, s. 660, Utrecht 1987.
—: Chromosome studies in flowering piants from Macaronesia.
Anales Jard. Bot. Madrid 43, s. 83-111,
Madrid 1986.
Bent Fredskild
2. H. C. Ørsted Institutet
Historie:
Tanken om et fælles institut for fysik, kemi og matematik
blev fremsat i 1956. Byggeriet påbegyndtes i
1958, og indvielsen fandt sted 26. september 1964.
Kemi-fagene kom fra Øster Voldgade 5, Sølvgade
83, samt Blegdamsvej 19.
Fysik-fagene kom fra Sølvgade-komplekset og Juliane
Maries vej 30.
Matematik-fagene kom fra Blegdamsvej 15 og Set.
Pederstræde.
H. C. Ørsted Instituttet blev således den fælles ramme
omkring forskningen og undervisningen i de 3 faglige
områder og udfører gennem fællesafdelingerne en
række servicefunktioner af praktisk art (værksteder,
edb-afdeling, fællesindkøb, tegnestue, fælleskontor og
trykkeri), hvortil er givet annuum.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 32.
Rengøringspersonale: 41+2 ledere + 1 administrativ
medarbejder.
Fællesafdelinger:
Instituttet råder over følgende afdelinger: administrationskontor,
centralværksted, driftafdeling, edb-afdeling,
indkøbscentral, rengøringsafdeling, tegnestue,
trykkeri. Afdelingerne tager sig dels af bygningsdrift,
dels af serviceopgaver for de på institutet hjemmehørende
5 kemiske, 2 fysiske og 3 matematiske institutter.
Lokaleforhold:
Instituttet har i 1983 overtaget bygningerne i Universitetsparken
1-3, hvortil Datalogisk Institut, indkøbscentralen,
samt trykkeriet er flyttet i 1986.
Forskningsvirksomhed:
På grund af personaleafgang (2 lektorer, en driftsleder
og en programmør) er forskning ved edb-afdelingen
ophørt.
RC 8000 anlægget anvendes imidlertid kraftigt af en
række forskere især ved KCI, både til egentlige regneopgaver
og i forbindelse med den ved afdelingen udviklede
mikrodatamat, kaldet HC 8000- til data-opsamling.
Afdelingen råder over to edb-anlæg: RC 8000 og
Mikromux (terminalkoncentrator), samt ydre enheder
(printers, plottere, terminaler, båndstationer
m.v.). Af anvendte kodesprog kan nævnes algol, fortran,
pascal, comal og slang. RC 8000 bruger et nyere
ressource-administrerende operativ-system, kaldet
»os«, af egen konstruktion.
Centralværkstedet fremstiller højt specialiserede
finmekaniske apparaturer til brug for forskningsopgaDet
naturvidenskabelige Fakultet 993
ver inden for fysik og kemi og råder over en ret avanceret
maskinpark, der er blevet forbedret med bl.a. en ny
gnistbearbejdningsmaskine.
H. Dreyer Nielsen