IV. Det humanistiske Fakultet
Humanistisk forskning har som genstand mennesket
og den menneskeskabte verden i dettes bredeste forstand.
Dette betyder, at de enkelte fag og discipliner
må anvende et meget bredt spektrum af metoder og
strategier for at nå til ny viden og nye sammenhænge.
Der anvendes således filologisk-historisk og kildekritiske
metoder jævnsides med opstilling af komplicerede
modeller og idealtyper, undertiden egner materiale og
problemstilling sig for en statistisk behandling evt. via
edb, undertiden må spørgsmålet om repræsentativitet
afgøres ved en anden overvejelse af de empiriske data.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at edb-baser i stigende
grad vil fa betydning også for humaniora, bl.a. i
samarbejdet med Det kongelige Biblioteks overgang
til edb-registrering af bøger, der er humanioras vigtigste
arbejdsredskaber. Det må her betones, at nedskæringer
har ramt meget hårdt på bibliotekssiden, idet
bogprisernes stigning ingenlunde modsvares af stigning
i bevillingerne. Dette gælder såvel institutternes
indkøb som de overliggende bibliotekers vigende accession
af ny litteratur. På længere sigt kan dette blive
en væsentlig hindring for at dyrke humanistiske studier
i Danmark.
Den systematiske forskeruddannelse i form af en
udbygning af licentiatstudiet er nu lagt i faste rammer
for yngre humanister, men den årlige tildeling af kandidatstipendier
svarer ikke til den store interesse der
er blandt de yngre forskeraspiranter, og kun en lille del
af de velkvalificerede kan tildeles et stipendium. Fakultetet
imødeser med forventning samarbejdet med
Forskerakademiet om løsning af en række påtrængende
opgaver netop med henblik på de yngste forskeres
start i en forskerkarriere. Dette må ses i sammenhæng
med det faktum, at nyansættelser kun finder sted indenfor
forskerrekrutteringsplanens begrænsninger.
På kort sigt medfører dette lakuner i den faglige kompentence,
og på lang sigt medfører dette en yderligere
skævhed i aldersfordelingen af forskere ansat ved fakultetets
institutter. I løbet afkort tid vil samtlige ordinært
ansatte være midaldrende, stærkt på vej til at
være ældre. Der er ganske vist tradition for, at dyrkere
af humaniora kan blive bedre forskere med årene og
bevare kreativitet og evne til nytænkning langt ind i
pensionsalderen, men for at fakultetet skal kunne fungere
også i det næste årtusind er det nødvendigt med
tilførsel af nye talenter. Dette sker, kun i begrænset
omfang, gennem forskerrekrutteringsplanen, men fakultetet
arbejder meget grundigt med at allokere adjunkturer
og lektorater efter de faglige behov set i relation
til de krav, der stilles til humanistisk forskning fra
samfundets side. De stadigt ændrede forhold i den moderne
industrialiserede verden stiller betydelige krav
også til humanistiske forskere, der hele tiden må afveje
aktuelle krav over for den grundforskning, der til stadighed
må eksistere for at forskningsmiljøerne ikke
skal tørre ind. Derfor foregår der til stadighed en række
overvejelser vedrørende vægtningen af de traditionelle
forskningsemner over for nydannelse med henblik
på at nå til den bedst mulige, men ingenlunde
ideelle, anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed.
Jørgen Skafte Jensen
Det humanistiske Fakultet 577
Historie
1. Historisk Institut
Historie:
Historisk Instituts historie kan med rimelighed føres
tilbage til 1895, hvor professor Kristian Erslev blev
forstander for det nyetablerede filologisk-historiske laboratorium.
Faget Historie havde i disse år til huse i
kommunitetsbygningen ud mod Nørregade og betjentes
her sammen med andre fag som nordisk latin,
græsk, romansk og tysk og engelsk filologi. I 1938 udskilles
Historisk Laboratorium herfra som selvstændigt
område for sidst i 1950'erne og først i 1960'erne at
blive opdelt i 3 institutter; Institut for økonomisk Historie,
Institut for Samtidshistorie og endelig Historisk
Institut. Efter i en periode at have rådighed over
lokaler i Studiegården (fra 1916) flyttede instituttet i
1963 over i Bispetorvsbygningen for sluttelig i 1979 at
blive placeret i det nye universitetskompleks på Amager.
De tre nævnte historiske institutter blev umiddelbart
derefter — i 1982 — samlet i et Centralinstitut for
Historie.
Stab:
VIP: Antal årsværk;
Professorer; Svend Ellehøj, Jens Erik Skydsgaard,
Niels Steensgaard.
Lektorer; Esben Albrectsen, Claus Bjørn, Axel Bolvig,
Arne Søby Christensen, Niels Finn Christiansen,
Karl-Erik Frandsen, Kai Hørby, Johny Leisner, Niels
Lund, Bengt Malcus, Knud Prange (Lokalhistorisk
afd., se denne), Niels M. Saxtorph, Benito Scocozza,
Inge Skovgaard-Petersen, Hans Vammen, Alex WittendorfT,
Peter Ørsted.
Adjunkt; Nanna Damsholt (ligel. tilknyttet Center for
Kvindeforskning, se dette).
Eksterne lektorer; Peter Christensen, Jens Rahbek
Rasmussen.
Seniorstipendiater; Mogens Riidiger Hansen, Bjørn
Poulsen.
Kandidatstipendiater: Merete Harding, Gurli Jacobsen,
Grethe Jensen, Thomas Bloch Ravn.
Forskningsstipendiater; Niels Clemmensen, Thorkild
Kjærgaard, Tyge Krogh, Gunner Lind.
TAP: Antal årsværk; 3,8.
Overassistenter; Grethe Christensen, Birgit Sampson.
Assistenter; Bodil Ring Brodersen, Tove Nielsen, Jytte
Skytte.
Kontorelev; Hanne Lykke Rasmussen.
Forskningsvirksomhed:
Historisk Institut er ikke en isoleret enhed. Det er en
del af et fakultet, som igen er en del af et universitas et
universitet i ordets egentlige betydning, d.v.s. en
helhed omfattende alle fag og videnskaber. I dette universitet,
som er vokset frem gennem et halvt årtusinde,
har faget historie tidligt indtaget sin plads
som et af de store humanistiske fag med berøringsflader
og tilknytningspunkter til mange andre fag,
emnemæssigt eller metodisk. Denne sammenhæng
med et bredt forskningsmiljø, dette tilhørsforhold til
en videnskabernes familie med gensidig inspiration
er en af forudsætningerne for den betydelige spændvidde
såvel i tidsmæssig og geografisk som i emnemæssig
og metodisk henseende, som kendetegner
den forskning, der omtales på de følgende sider.
I internationale fagkredse foregår der en livlig diskussion
om det, man kunne kalde den faglige selvforståelse
— forestillingerne om hvad historie og historieforskning
er og fagets forhold til det enkelte
individ og til samfundet. Denne debat foregår også
hos os, og man vil i den beskrevne forskning finde
flere tendenser repræsenteret. En går, i forlængelse
af fagets videnskabelige tradition, i retning af kronologisk
og emnemæssigt begrænsede empiriske undersøgelser,
hvor hovedvægten lægges på erkendelsens
sikkerhed.
Heroverfor kan peges på forskning, hvor de konkrete,
empiriske undersøgelser i højere grad er styret
af en samfundshistorisk eller universalhistorisk problematik,
der spænder over længere, eventuelt meget
lange, tidsrum. En tredje tendens orienterer sig
imod en mere omfattende historieteori og søger i højere
grad at overskride den klassiske kildekritiks opfattelse
af kildernes natur og forskerens stilling til
dem, og tillige at genoplive den historiefilosofiske
debat om historiens drivkræfter. Det skal dog understreges,
at der mellem disse tendenser ofte er tale om
frugtbare blandformer og gensidig inspiration, der
som forudsætning har instituttets kronologiske og
emnemæssige spændvidde. De interne diskussioner
om faget har i øvrigt i de senere år i høj grad været
præget af den internationale debat om nye metodisk-
teoretiske tilgangsvinkler til skabelse af historisk
viden, til dels udviklet ved nedbrydning af traditionelle
faggrænser og sammenlignende studier af
forskellige samfund. Det er baggrunden for at man
på de følgende sider vil finde forskning, der har karakter
af mentalitetshistorie, kvindehistorie og økologihistorie.
En meget betydelig del af forskningen ved instituttet
er grundforskning inden for Danmarks historie,
til hvilket der påhviler os en særlig forpligtelse,
fordi andre landes historikere så godt som ikke beskæftiger
sig med Danmark. Det er en af vores væsentligste
opgaver at videreudvikle og forny den solide
tradition for studiet af landets historie, bl.a. ved
at anvende de nævnte nye tilgangsvinkler her. Vi
anser det for betydningsfuldt, at den nationale selvforståelse
ikke forringes i en tid, da det synes vigtige578
Universitetets årbog 1987
re end nogensinde at Danmark kan hævde sig i kraft af
sit særpræg og sine traditioner.
Nedenfor er en mere deltaljeret oversigt over den
igangværende forskning ved Historisk Institut forsøgt.
Den tematisering, som findes der, må nødvendigvis
været meget bred og har primært til formål at lede læseren
frem til de emner, som måtte have særskilt interesse.
I praksis vil yderligere oplysninger om det enkelte
forskningsprojekt afsløre, at den givne problemstilling,
emne og kildemateriale ikke kan omfattes af et
enkelt tema alene. Der eksisterer således et dilemma
mellem et ønske om en mere dybtgående beskrivelse
og de relativt snævre rammer, som denne årbog må
have. I et forsøg på at løse dette dilemma har Historisk
Institut udarbejdet en bred og udadvendt oversigt
over den forskning, som er omtalt nedenfor. Oversigten
»Forskning ved Historisk Institut« Københavns
Universitet 1982 (75 s.) kan rekvireres ved henvendelse
til Historisk Institut.
1. Samlede fremstillinger af større tidsafsnits historie
1.1 Danmarks historie 1800-1850 (Claus Bjørn).
1.2 Danmarks historie 1900-1925 (Niels Finn Christiansen).
1.3 Den danske revolution: Landbrug og politik 1600-
1800 (Th. Kjærgaard).
1.4 Europas historie 1835-54 (Johny Leisner).
1.5 Ændringer i verdenshandelens omfang 1500-1750
(Niels Steensgaard).
1.6 Told og territorialhistorie i det romerske imperium
(Peter Ørsted).
2. Historieteori, historisk metode, historiografi m.m.
2.1 Middelalderhistorie i 1900-tallet (Kai Hørby).
2.2 Udgivelse (s.m. Inger Diibeck) af Niels Skyum-
Nielsens efterladte manuskript til Danmarks historie
ca. 1240-ca.l400.
2.3 Udgivelse af Aksel E. Christensens efterladte manuskript
om Kalmarunionen og nordisk politik efter
1439 (Kai Hørby).
2.4 Saxo's Gesta Danorum (1. Skovgaard-Petersen).
3. Massekommunikationens historie, audiovisuelle
emner
3.1 Pressefotografiets historie i Danmark (Axel
Bolvig).
3.2 Feudal billedproduktion (Axel Bolvig).
3.3 Det kultiverede landskab. Den motivmæssige behandling
af det dyrkede land gennem 200 år (Axel
Bolvig).
4. Antikkens historie
4.1 Overgangen fra det senromerske til det tidligt
middelalderlige samfund i Frankrig og Storbritannien
(Arne Søby Christensen).
4.2 De sociale, økonomiske og religiøse forudsætninger
for donatismens opståen i Nordafrika i senantikken
(Merete Harding).
4.3 Handelens organisering inden for de galliske og
germanske provinser i tidlig romersk kejsertid (Gurli
Jacobsen).
4.4 Forberedelse af publicering af udgravning i San
Giovenale, Viterno (Bengt Malcus).
4.5 Den romerske hær fra de puniske krige til ca. 300
e.Kr. (Niels M. Saxtorph).
4.6 Landbruget i Grækenland i antikken (Jens Erik
Skydsgaard).
4.7 Africa proconsularis — studier i det romerske imperiums
økonomiske historie (Peter Ørsted).
5. Middelalderen
5.1 Forholdet mellem Danmark og hertugdømmerne
ca. 1250-1460 (Esben Albrectsen).
5.2 Constitutio Valdemariana i 1448. Kongemagt og
Samfund i Middelalderen (Esben Albrectsen).
5.3 Gubbios forfatning og politiske liv ca. 1300- ca.
1350 (Kai Hørby).
5.4 Militær organisation i Danmark i ældre middelalder
(Niels Lund).
6. Nyere tid
6.1 Københavns Universitets historie 1622-1732
(Svend Ellehøj).
6.2 Matriklen 1662. En statistisk og kartografisk bearbejdelse
af oplysningerne sammenholdt med 1682-
matriklen (K.- E. Frandsen).
6.3 Bygningsregistrant for Tårnby 1600-1900 (K.-E.
Frandsen).
6.4 Udgivelse af akterne (s.m. Leif Gråne) fra symposium
i 1986 om den danske reformation i international
belysning (Kai Hørby).
Det humanistiske Fakultet 579
6.5 Hæren og magten 1614-1662 (Gunner Lind).
6.6 De politiske magtforhold i Danmark 1648-1660
(Benito Scocozza).
6.7 Bevidsthedsformer og meningsstyring i 1500- og
1600-tallet, især i Danmark (Alex Wittendorff).
7. Nyeste tid efter ca. 1750
7.1 Brødrene Chr. D. og J.L.Reventlow (Claus
Bjørn).
7.2 Dansk landbrugs historie 1810-1860 (Claus
Bjørn).
7.3 Foreningsdannelse i Danmark og Norden i 1800-
tallet (Niels Clemmensen).
7.4 Arbejderkultur og arbejderoplysning/-uddannelse
i Danmark efter 1945 (Niels Finn Christiansen).
7.5 En kritisk analyse af Orla Lehmanns politisk organiserende
rolle i dansk politik fra 1830'erne til 1848
(Grethe Jensen).
7.6 Den franske revolution (Johny Leisner).
7.7 Makro-økonomisk planlægning og De kristelige
demokraters økonomiske politik i Italien 1945-70
(Mogens Riidiger).
7.8 Arbejdsmoral, tidsopfattelse og individualisme —
en mentalhistorisk undersøgelse af den borgerlige
dannelsestypes opståen i Danmark ca. 1700-1900
(Thomas Bloch Ravn).
7.9 Dansk Guldalders idé- og mentalitetshistorie
(Hans Vammen).
7.10 Casino 1848 (Hans Vammen).
Redaktionshverv m.m.:
Esben Albrectsen redigerer (s.m. Hans Kirchhoff) Historisk
Tidsskrift. Claus Bjørn er formand for Landbohistorisk
Selskab, redaktør af dettes Studieserie og af
Det danske landbrugs historie 1-4 samt medlem af redaktionsudvalget
for Fortid og Nutid. Axel Bolvig har
redigeret kataloget til »En tysk kunstnerkoloni ved
Egernsund«. Niels Finn Christiansen er medredaktør
af årbog for arbejderbevægelsens historie, er medlem
af styrelsen for Center for Arbejderkulturstudier og
dansk medarbejder ved Goteborgs Universitets projekt
om demokratiseringsprocessen i Norden. Svend
Ellehøj er redaktør af »Københavns Universitet 1479-
1979« og af »Christian IVs verden«. Karl-Erik Frandsen
er dansk repræsentant i styringsgruppen for Kurser
i Nordens historie for studerende i de nordiske
lande, sekretær for planlægningskomiteen for The permanent
European Conference for the Study of the Rural
Landscape og bestyrelsesmedlem i Det nordiske
forbund for Kulturlandskabsforskning. Kai Hørby redigerer
Danske Magazin. Gunner Lind er bibliografisk
redaktør ved Scand. Journal of History. Jens Erik
Skydsgaard er formand for Selskabet for historiske
Kildeskrifters oversættelse og medredaktør afClassica
et Mediaevalia. Niels Steensgaard er medlem af Statens
humanistiske Forskningsråd og bestrider herunder
en række hverv af fagligadministrativ karakter.
Peter Ørsted er medarrangør af antiksektionen på den
internationale kongres for økonomisk historie 1990.
Gæsteforelæsninger:
Gunner Lind holdt forelæsning ved 20. nordiske historikerkongres
og ved konferencen »Democratization in
Scandinavia« i Kungålv, Sverige. Niels Lund har gæsteforelæst
ved Univ. of British Columbia, Univ. of
Western Washington, Univ. of Washington, Univ. of
Oregon, Univ. of Minnesota, Univ. of Toronto,
Queens Univ., Kingston, Univ. of California, Berkely,
Univ. of California, St. Barbara, Univ. of California,
Los Angeles. Inge Skovgaard-Petersen har bidraget til
20. nordiske historikermøde, i Mammen-symposium,
Viborg og gæsteforelæst i Århus og Oslo. Niels Steensgaard
har deltaget i konference i Minneapolis »The
Rise ofthe Merchant Empires«. Alex Wittendorff har
indledt seminar på Sandbjerg og gæsteforelæst på
Danmarks Lærerhøjskole. Peter Ørsted har gæsteforelæst
på Odense Universitet.
Rejser:
Axel Bolvig har været i Madrid og Rom for at studere
moderne kunst. Niels Finn Christiansen har maj-juni
arbejdet i engelske arkiver. Merete Harding har februar-
marts opholdt sig på Det danske Akademi i Rom og
i september deltaget i Africa Proconsularis-projektet i
Tunesien. Gurli Jacobsen har februar-marts opholdt
sig ved Det danske Akademi i Rom, deltaget i Africa-
Proconsularis-projektet i Tunesien i september og haft
flere korte besøg ved universitetet i Heidelberg. Niels
Lund har haft forskningsrejser til England, Canada og
USA. Mogens Riidiger har opholdt sig i Rom i nov.-
dec. Jens Erik Skydsgaard har opholdt sig sammesteds
i januar. Peter Ørsted har tre gange opholdt sig
på forskningsrejser i Tunesien, en gang i Rom og deltaget
i fagligt arrangement sammesteds.
Publikationer:
Christensen, A.S.: Anmeldelse af: Carsten Breengaard.
Er du kristen? Romermagt og kristne fra
Paulus til Ignatios af Antiokia. Et kristendomshistorisk
essay. Historisk Tidsskrift Bd. 87, hæfte 1, s.
120-23, København 1987.
—; Anmeldelse af; J. N. L. Myres, The English Settlements.
The Oxford History of England I .B. Oxford
580 Universitetets årbog 1987
1986. 10661 - Tidsskrift for historisk Forskning 3,
s. 13-18, København 1986.
Christensen, J., Skydsgaard, J.E.; Povl Johannes
Jensen. (Nekrolog). Det Kgl. Danske Videnskabernes
Selskab, Oversigt over Selskabets Virksomhed
1985-86, s. 264-72, København 1987.
Christiansen, N.F.: Anmeldelse af Lennart Persson:
Arbete, Arbetarrorelse. En studie av stenindustrins
Bohusian 1860-1910. Goteborg 1984. Scandinavian
Journal of History Vol. 11, No. 3, s. 3,
Stockholm 1986.
Clemmensen, N.: Associationer og foreningsdannelse
i Danmark 1780-1880. Periodisering og forskningsoversigt,
170 s.. Øvre Ervik, Norge 1987.
Var de så folkelige? Humaniora. Et magasin om
humanistisk forskning 1, s. 27-28, København
1987.
Fellows-Jensen, G., Lund, N.: Redaktion af: Sjette
tværfaglige vikingesymposium. Københavns Universitet
1987 45 s, Højbjerg 1987.
Frandsen, K.-E., Jensen, J.O.: Kulturhistorisk
Håndbog for Falster, Bind 1-4. Bd. 1: Sydfalster
Kommune, bd.2: Nykøbing Kommune, bd. 3:
Stubbekøbing Kommune, bd. 4: Nørre Alslev
Kommune, 1400 s., Nykøbing Falster 1987.
—: Army and Rural Landscape. The Danish Island
Møn at the End of the 17th Century. The Medieval
and Early Modern Rural Landscape of Europe
under the Impact of the commercial Economy,
Hans-Jiirgen Nitz(ed.), s. 410, Gottingen
1987.
Kjærgaard, T.: Origins of Economic growth in European
societies since XVIth century: The case of
Agriculture. The Journal of European Economic
History Vol. 15 (3), 1986, s. 591-98, Italien 1987.
-: Anmeldelse af: Claus Bjørn: Frygten fra 1848.
Historisk Tidsskrift Bd. 86, 1986, s. 402, Danmark
1987.
-: Dansk biografisk Leksikon og de homofile. Personalhistorisk
Tidsskrift Årg. 107, nr. 2, s. 217-19,
København 1987.
Leisner, J.: Frihed: Tanker og udfordringer i 1780-
ernes Europa. Frihed og Alle?, Hans-Henrik Sass
(red.), s. 33, København 1987.
Lind, G.: Optimal ressourceudnyttelse og militær
struktur. Sådan skal Danmark forsvares, Henning
Sørensen (ed.), s. 13-22, København 1987.
—: Dansk historisk Arbejdsbibliografi. Fortid og Nutid
34:2, s. 179-81, København 1987.
-: Military and Absolutism: The Army Officers of
Denmark-Norway as a Social Group and Politicai
Factor, 1660-1848. Scandinavian Journal of History
12:3, s. 221-43, Stockholm 1987.
Lund, N.: Peace and Non-Peace in the Viking Age -
Ottar in Biarmaland, the Rus in Byzantium, and
Dånes and Norwegians in England. Proceedings
of the Tenth Viking Congress, Larkollen, Norway,
1985. Universitetets Oldsaksamlings Skrifter,
ny rekke nr. 9, James Knirk, s. 255-69, Oslo
1987.
Riidiger, M.: Gustav Bang. Historiker og socialdemokrat.
352 s., København 1987.
Saxtorph, N.M.: Technical innovations and military
change. War and Peace in the Middle Ages, Brian
Patrick McGuire (red.), s. 298, København
1987.
Skovgaard-Petersen, L: Da Tidernes Herre var nær.
Studier i Saxos historiesyn. 340 s., København 1987.
-: Studiet af kilderne til den ældste nordiske historie.
Kilderne til den tidlige middelalders historie.
Rapport til den xx nordiske historiske kongres
bind I, Gunnar Karlsson (red.), s. 7-29, Reykjavik
1987.
Steensgaard, N.: The Indian Ocean Network and
the Expanding World-Economy, circa 1500-1750.
The Indian Ocean: Explorations in History,
Commerce and Politics, Satish Chandra (ed.), s.
125-50, New Delhi/Newbury Park 1987.
-, Asia. Report on the state of research, Denmark.
The history of the Third World in Nordic Research,
Magnus Morner, Thommy Svensson
(ed.), s. 8, Goteborg 1986.
Vammen,H.: Kritisk romantik — om opfattelsen af
den danske guldalder. I anledning af en disputats
om N. L. Høyen. Historisk Tidsskrift Bd. 87, s.
18-38, Danmark 1987.
-, Hørby, K.: Efterskrift til Kr. Erslev: Historisk
Teknik, 2. udg., 10. oplag. Historisk Teknik, 2.
udg. 1926, 10. oplag, Kr. Erslev, s. 101-06, Danmark
1987.
Wittendorff, A.: Vej- og transportproblemer før vejreformerne.
Dansk Vejtidsskrift 5, s. 98-107, Nykøbing
F. 1987.
Ørsted, P: Det romerske imperium. Antikkens fællesmarked.
Romerriget - et magtsystems opståen,
udvikling og sammenbrud, Knud Helles (udg.), s.
95-99, København 1987.
Claus Bjørn
la. Lokalhistorisk Afdeling
Historie:
I 1943 blev Institut for lokalhistorisk Forskning oprettet
på initiativ af professor Albert Olsen, der repræsenterede
Københavns Universitet, og den senere
rigsarkivar Johan Hvidtfeldt, der repræsenterede
Dansk historisk Fællesforening. Først og fremmest på
grund af krigen kom dette institut aldrig i funktion,
men tanken blev ikke opgivet. I 1967 henvendte
Dansk historisk Fællesforening sig til rektor for KøDet
humanistiske Fakultet 581
benhavns Universitet for at fa etableret en institution,
der skulle fremme udforskningen af dansk lokalhistorie,
og året efter vedtog Det humanistiske Fakultet, at
der med virkning fra 1970 skulle oprettes »en afdeling
for lokalhistorisk forskning«. Dette blev tiltrådt af
konsistorium, og afdelingen blev knyttet til Historisk
Institut.
Afdelingens leder fik som arbejdsopgave at deltage i
lokalhistorisk forskning, herunder at vejlede historiestuderende
med specialer og afløsningsopgaver. Afdelingens
hovedopgaver er:
— at iværksætte og gennemføre lokalhistoriske forskningsopgaver
af almenhistorisk værdi,
— at inspirere historiestuderende til at foretage lokalhistoriske
undersøgelser,
— at bistå og inspirere det historiske arbejde i de lokalhistoriske
foreninger, og institutioner ved vejledning,
afholdelse af kurser, udgivelse af hjælpemidler
etc.
— og at højne kvaliteten af de lokalhistoriske årbøger
ved rådgivning til forfattere og redaktører.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 1.
Lektor: Knud Prange.
TAP: Antal årsværk: 0.
Forskningsvirksomhed:
Som en naturlig følge af afdelingens formål foregår en
væsentlig del af forskningen i et nært samarbejde med
(lokal)historikere og institutioner m.m. overalt i landet
samt i det øvrige Norden. Arbejdet sigter først og
fremmest mod at udvikle den lokalhistoriske forskning,
for eksempel ved at deltage i drøftelse og analyse
af principielle og metodiske problemer, ved at stille
nye arbejdsredskaber og hjælpemidler til rådighed og
ved at udføre konkrete forskningsopgaver.
1. Arbejdet med de principielle problemer har i det
forløbne år først og fremmest givet sig udtryk i forskellige
foredrag bl.a. om udviklingslinjer i dansk lokalhistorie
-jævnfør dog også nedenfor under: Anden virksomhed.
2. Studierne over dansk (lav)adel i senmiddelalder og
renaissance er fortsat. Samtidig er sigtet med dette arbejde
blevet udvidet, således at problemer vedrørende
social og geografisk mobilitet i stigende grad inddrages
i undersøgelserne. Der er publiceret to artikler herom,
en tredje foreligger i korrektur og der har været
holdt foredrag om emnet.
Anden virksomhed:
Også afdelingens øvrige aktiviteter har været præget
af et godt samarbejde (gennemlæsning af manuskripter,
rådgivning, mødedeltagelse) med en række kolleger,
herunder en forskergruppe fra universitetet i Goteborg.
Denne gruppe, der arbejder med projektet
CONDIS (kontinuitet —diskontinuitet i Norden), har
afholdt et forskningsseminar i Kungålv, hvortil afdelingen
mødte med en gruppe af danske historikere.
Som omtalt sidste år har afdelingen været impliceret
i bestræbelserne for at oprette et svensk lokalhistorisk
institut i Hårnosand, og det har derfor været specielt
glædeligt, at afdelingens leder nu har gæsteforelæst
ved indvielsen af dette institut over emnet: Lokalhistorie
i Norden — perspektiver og opgaver.
Der er lagt en del arbejde i at planlægge og disponere
en afløser af Fabritius og Hatt's Håndbog i Slægtsforskning
— det vil blive et værk som i høj grad henvender
sig til danske lokalhistorikere.
Endnu et tidskrævende — og spændende — arbejde
har været et forsøg på opprioritere lokalhistorien ved
Københavns Universitet. Arbejdet har stået på gennem
snart et år, det sker i samvirke med fakultetsledelsen,
og der er fra afdelingens side leveret adskillige forslag,
notater og mødeoplæg.
Udgivervirksomhed m.v.:
Som nævnt i sidste årsberetning har afdelingen sammen
med Historisk Institut samarbejdet med de 4
kommuner på Falster om udgivelsen af Kulturhistorisk
Håndbog for Falster.
Manuskripterne blev afleveret til trykning i maj
1986, og i løbet af dette år udkom de 4 bind på tilsammen
1.654 sider. Afdelingen har til dette værk udarbejdet
en oversigt over arkivalier vedrørende Falster
på Landsarkivet for Sjælland samt oversigter over de
administrative tilhørsforhold for hver af øens 33 sognekommuner.
Der er givet en løbende orientering om afdelingens
virksomhed i kvartalsskriftet: Lokalhistorisk Journal.
Afdelingens leder har deltaget i redaktionen af Personalhistorisk
Tidsskrift og er hovedredaktør af en ny
håndbog i slægtsforskning.
Publikationer:
Prange, K.: Silkebroderet socialhistorie. En studie i
social mobilitet. Festskrift til Vagn Dybdahl, Finn
H. Lauridsen (red.), s. 356-79, Århus 1987.
—, Paaschburg, A.: Summarisk oversigt over arkivalier
vedr. Falster i Landsarkivet for Sjælland samt
administrative tilhørsforhold for de 4 sogne i Sydfalster
Kommune. Kulturhistorisk Håndbog for
Falster. Bd. 1: Sydfalster Kommune, Jens Ole Jensen,
i alt 49s., 1986 (udk. 1987).
—, Paaschburg, A.: Summarisk oversigt over arkivalier
vedr. Falster i Landsarkivet for Sjælland samt
administrative tilhørsforhold for de 6 sogne i Nykøbing
F. Kommune. Kulturhistorisk Håndbog for
582 Universitetets årbog 1987
Falster. Bd. 2: Nykøbing F. Kommune, Karl-Erik
Frandsen (red.), i alt 55s., Nykøbing Falster 1986
(udk. 1987).
Paaschburg, A.; Summarisk oversigt over arkivalier
vedr. Falster i Landsarkivet for Sjælland samt
administrative tilhørsforhold for de 10 sogne i Stubbekøbing
Kommune. Kulturhistorisk Håndbog for
Falster. Bd. 3: Stubbekøbing Kommune, Jens Ole
Jensen, Karl-Erik Frandsen (red.), i alt 67s., Stubbekøbing
1986 (udk. 1987).
—, Paaschburg, A.: Summarisk oversigt over arkivalier
vedr. Falster i Landsarkivet for Sjælland samt
administrative tilhørsforhold for de 13 sogne i Nørre
Alslev Kommune. Kulturhistorisk Håndbog for
Falster Bd. 4: Nørre Alslev Kommune, Karl-Erik
Frandsen, i alt 76s., Nykøbing Falster 1986 (udk.
1987).
—: Lokalhistorien i dagens kulturliv — nogle kætterske
overvejelser. Nordisk lokalhistoria - Seminarrapport
4. Lokal praxis på det sociala området i de nordiska
lånderna 1800-1920, Ingrid Hammerstrom,
Lars Nilsson (red .), s. 171-78, Stockholm 1986
(udk. 1987).
Knud Prange
2. Institut for Samtidshistorie
Historie:
Studiet af samtidshistorie blev i Danmark institutionaliseret
med oprettelsen af Institut for Historie og
Samfundsøkonomi i 1927. Initiativet skyldtes især P.
Munch og støttedes af bl.a. Niels Neergaard, to ledende
politikere, der tillige var blandt de mest fremtrædende
samtidshistorikere. En grundlæggende tanke
var at forene og formalisere samarbejdet mellem historikere
og økonomer og at fremme de spæde tendenser
til andre mere generaliserende og teoretiske samfundsvidenskaber.
Emneområderne blev dels den historiske
og samfundsvidenskabelige beskrivelse af det
danske samfund i de sidste 100 år, dels den internationale
politik.
Instituttet var ikke et egentligt universitetsinstitut,
men var tilknyttet Københavns Universitet og lededes
i et samarbejde mellem historikere og økonomer. En
konsekvent tværvidenskabelig integration forblev
imidlertid snarere et mål end en realitet, og med den
almindelige tendens til institutdannelse på universitetet
i 1950erne og væksten i studenter- og lærertal i fagene
blev en nedlæggelse af instituttet naturlig. Aktiverne
overførtes til Økonomisk Institut, Historisk Institut
og et nyoprettet Institut for Samtidshistorie og
Statskundskab i 1958/59.
Sidstnævnte institut skulle søge - mindre afhængig
af det øgede undervisningspres i de store fag, historie
og økonomi - at videreføre den tværfaglige tradition
under ledelse af Sven Henningsen, fra 1953 universitetets
første professor i Samtidshistorie og Samfundskundskab.
Fra instituttet udgik imidlertid initiativet
til oprettelsen af det nye fag. Samfundsfag, hvilket
medførte, at instituttet fra 1965 blev den organisatoriske
ramme for forskning og undervisning i såvel dette
fag som den samtidshistoriske del af historiefaget.
Med den stærke vækst i samfundsfag i slutningen af
1960erne lagdes vægten i stigende grad på de teoretiske
og generaliserende aspekter af samfundsvidenskaberne
og dette påvirkede også instituttets historikere.
I samme periode blev samtidshistoriske emner i stort
omfang forskningsområde for talrige nye institutter og
forskningsmiljøer i og udenfor universitetet, således at
de egentlige samtidshistorikere kun blev een blandt
mange grupper. Deres hovedinteresse rettede sig i disse
år mod den politiske historie, ikke mindst indenfor
den internationale politik i det 20. århundrede.
Universitetets nye styrelsesordning i begyndelsen af
1970erne antoges at skabe så store formelle vanskeligheder
for institutter der dækkede flere fag, at det blev
besluttet at dele instituttet i 1971 i et større Institut for
Samfundsfag og et mindre Institut for Samtidshistorie.
De nye institutter opretholdt dog et fælles bibliotek
- hvis grundstamme var overtaget fra det gamle
Institut for Historie og Samfundsøkonomi - ligesom
de forblev i Rosenborggade 15, hvortil de var flyttet fra
Skt. Pedersstræde i 1966.
Først med de humanistiske institutters udflytning
til Njalsgade (for histories vedkommende 1979) og
med samfundsfags overflytning til Det samfundsvidenskabelige
Fakultet, ophævedes endeligt den tværfaglige
grundtankes formelle rammer, efter at have
været søgt opretholdt i over 50 år.
Efter udflytningen til Amager er Institut for Samtidshistorie
til gengæld indgået i et nærmere samarbejde
med de to søsterinstitutter i faget Historie, Institut
for økonomisk Historie og Historisk Institut, idet dog
forbindelsen til samfundsfag er opretholdt på enkelte
punkter, eksempelvis i det fælles valgforskningsprojekt.
Med lidt optimisme kan man måske hævde, at
tværfagligheden ikke længere behøver institutionelle
rammer, men kan trives i de enkelte medarbejderes
interesser. For samtidshistorikerne gælder, at de i de
senere år har lagt øget vægt på teoretiske og historiografiske
emner, og at den sociale og økonomiske historie
nu indtager en større plads ved siden af den politiske.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7, stipendiater: 3.
Professor: Carl-Axel Gemzell.
Lektorer: Carsten Due-Nielsen, Inga Floto, Hans
Kirchhoff, Karl Christian Lammers, Henrik Sandø
Nissen, Torben Worre.
Det humanistiske Fakultet 583
Fonds- og forskningsrådsstipendiater: Erik Thostrup
Jacobsen, Hans Mouritzen, Poul Villaume.
Ekstern lektor: Michael Wolfe.
TAP: Antal årsværk: 1.
Overassistent: Inge Wallin.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets medarbejdere har i 1987 været engageret i
en række større og mindre forskningsprojekter. Det
drejer sig både om længerevarende og dybtgående studier
i væsentlige samtidshistoriske værker og om synteser
og oversigter. Nogle af projekterne er initieret
udefra eller er udformet i samarbejde med andre institutioner,
men de fleste udspringer af medarbejdernes
egne ideer. Betragtet under et berører projekterne
ganske brede felter inden for samtidshistorien, og ved
en specialisering omkring emner, der kan betragtes
udfra flere synsvinkler, indgår instituttets forskning i
mange sammenhænge, ofte med tilknytning til de internationale
debatter inden for samtidshistorisk forskning.
Forskningsområdet dækker både dansk og international
historie, udenrigspolitiske og indenrigspolitiske
emner, socialhistorie og idehistorie, og ikke mindst
forholdet mellem disse områder. Tilgangene er ganske
varierende, herunder også inddragelse af teorier og
metoder fra de generaliserende samfundsvidenskaber.
1. Synteser og oversigtsværker
1.1 Arbejde med en fremstilling af fascismens og nazismens
historie 1919 -1945 (Karl Chr. Lammers).
1.2 Færdiggørelse af manuskript til Gyldendals Danmarkshistorie
for perioden 1930-43 (Henrik S.
Nissen).
1.3 Arbejde som redaktør af et større værk om 2. Verdenskrigs
historie, hvor han desuden skriver om Holocaust,
Tysk repression og besættelse, og Europæisk
modstandsbevægelse (Hans Kirchhoff).
2. International historie
2.1 Fortsat arbejde med tysk historie i form af en undersøgelse
af SPDs politik over for fascisme og nazisme
1920-1933 (Karl Chr. Lammers).
2.2 Behandling af det bidrag, som engelske naturvidenskabsfolk
gav til udviklingen af den engelske velfærdsstat
i Mellemkrigstiden og under 2. Verdenskrig
ved deres ideer om rationalitet og styring, og ideernes
kanalisering og gennemslagskraft i samfundet (Carl-
Axel Gemzell).
2.3 Påbegyndelse af studier i Japans historie i det
20. årh. med særlig vægt på moderne japansk politik
og problemerne omkring okkupationstiden (Inga
Floto).
2.4 Færdiggørelse af disputats til udgivelse i 1988
samt indledning af projekt som under overskriften international
organisation og forvaltning analyserer
NATOs beslutningsproces som case-study. Projektet
undersøger ikke blot de forskellige roller, NATOs
egen organisation spiller på forskellige sagsområder,
det forsøger også at bidrage til den politologiske og
organisationsteoretiske grundforskning ved at undersøge
en række generelle hypoteser (Hans Mouritzen).
3. Dansk historie
3.1 Borgerskabets politik over for arbejderbevægelsen
i Danmark 1918-1940 (Karl C. Lammers).
3.2 Indsamlingen af materiale til en biografi om Frihedsrådets
gesandt i Moskva, Thomas Døssing (Hans
Kirchhoff).
3.3 Arbejde med forberedelsen af en fremstilling af
Danmarks udenrigspolitik efter 1945 (Carsten Due-
Nielsen).
3.4 Analyse af dansk sikkerhedspolitik og rammerne
for dens udformning under den kolde krigs ideologiske
indflydelse i perioden 1949-1961. Blandt andet på
grundlag af amerikansk og engelsk materiale belyses
den danske politik og stilling inden for NATO, men
også den interne danske beslutningsproces og sammenhængen
mellem ideologi og sikkerheds- og forsvarspolitik
belyses (Poul Villaume).
3.5 Den danske kirke under besættelsen. Der fokuseres
bl.a. på kirkens vanskelige stilling mellem regeringens
samarbejdslinie og kravet fra præster og menighed
om en stillingtagen mod tyske overgreb (Erik
Thostrup J acobsen).
Anden virksomhed:
Henrik S. Nissen har været formand for arbejdsgruppen
vedrørende en dansk elektronisk encyklopædi, og
han har deltaget i Det humanistiske Forskningsråds
planlægningsgruppe vedrørende initiativområdet
Dansk politisk Historie 1945-85.
Inga Floto har været formand for Selskabet for Udgivelse
af Kilder til Danmarks Historie.
Hans Mouritzen har sammen med Bengt Sundelius
ledet workshop om Udenrigspolitikkens indhold og
drivkræfter på den nordiske kongres for Statskundskab
i København.
Hans Kirchhoff har forelæst på Åbent Universitet,
Sønderjylland.
Inga Floto på Præstehøjskolen, Løgumkloster, Erik
Thostrup Jacobsen på Odense Universitet, Poul Villaume
på DIS, København.
584 Universitetets årbog 1987
Udgivervirksomhed:
Hans KirchhofTer sammen med Esben Albrectsen redaktør
af Historisk Tidsskrift. Inga Fioto er sammen
med Niels Thorsen og Paul Levine redaktør af American
Studies in Scandinavia. Karl Chr. Lammers er
medlem af redaktionen for Den jyske Historiker. Carsten
Due-Nielsen er medlem af redaktionskomiteen
for Økonomi & Politik.
Rejser:
Carl-Axel Gemzell har afholdt en gæsteforelæsning på
Freie Universitåt, Berlin. Inga Floto har gæsteforelæst
på Odense Universitet. Carsten Due-Nielsen på University
College, London.
Inga Floto har foretaget en studierejse til Japan.
Hans Mouritzen har været på studieophold i NATOs
hovedkvarter, Bruxelles.
Poul Villaume har fremlagt et papir på den Nordiske
Historikerkongres i Reykjavik.
Publikationer:
Due-Nielsen, C.; Anmeldelse af W. Christmas-Møller:
Niels Bohr og atomvåbnet. Historisk Tidsskrift
Bind 87, Hæfte 1, s. 152-55, København 1987.
—: Bjarne Nørretranders. (Nekrolog). Historisk Tidsskrift
Bd. 87, s. 335-39, København 1987.
Gemzell, C.: Forskare moter kris: Reaktioner från engelska
naturvetare 1929-1933. Over grånser. Festskrift
till Birgitta Odén, Ingemar Norrlid, Lars Olsson,
Jan Thelander, Gertrud Anljung (udg.), s. 65-
82, Lund 1987.
—: Industrialization and Foreign politics. Scandinavian
Journal of History 12, s. 71-77, Stockholm 1987.
—; Anmeldelse af: Inga Floto, Historie. Nyere og nyeste
tid. Scandinavian Journal of History Vol. 11,
No. 4, s. 395-96, Stockholm 1986.
KirchhofT, H.: Kamp eller tilpasning. Politikerne og
modstanden 1940-45. 211 s., København 1987.
-, Trommer, A.: Anmeldelse af H. C. Bjerg: Den danske
militære efterretningstjeneste 1940-45. Historisk
Tidsskrift Bd. 87, hæfte 2, s. 397-415, København
1987.
Lammers, K.C.: Arbejderbevægelsen i Tyskland efter
1945/49. Fra sammenbrud til model Tyskland. 82
s., København 1987.
—, Tvarnø, H.: Vesttyskland 1945-1985. Fra taber til
stormagt. 200 s., Herning 1987.
-, Stræde, T: Historiedebatten i Vesttyskland.
Auschwitz, Gulag og den vesttyske historie. Den jyske
historiker 40, s. 104-12, Århus 1987.
—: Det fremmede element. Om antisemitisme i Danmark
i mellemkrigstiden. Den jyske Historiker 40,
s. 84-97, Århus 1987.
Stræde, T: I lavoratori danesi in Germania durante la
seconda guerra mondiale. Spostamenti di popolazione
e deportazioni in Europa 1939-1945, Rinaldo
Falcioni (red.), s. 250-74, Bologna 1987.
-: 16.276 arbeiteten in Kiel. Dånische Fremdarbeiter
in Nazideutschland. Kieler Rundschau 18, s. 15-17,
Kiel 1987.
Worre, T: Dansk vælgeradfærd. 149 s., København
1987.
-: The Danish Euro-Party system. Scandinavian Politicai
Studies Vol. 10, No. 1, s. 79-95, Oslo 1987.
-: Vælgernes kryds. Økonomi og politik 60. årgang,
nr.2, s. 70-82, Middelfart 1987.
Carsten Due-Nielsen
2. Institut for økonomisk Historie
Historie:
Disciplinen »økonomisk historie« indførtes ved Københavns
Universitet i 1960 med oprettelsen af det af
KristofGlamann beklædte professorat i økonomisk historie
ved faget historie og med det i 1966 af Svend
Aage Hansen beklædte professorat i Danmarks statistik
og dansk økonomisk historie ved økonomistudiet.
De to professorer tog i 1967 initiativ til oprettelsen
af Institut for økonomisk Historie med et direkte samarbejde
mellem de to fagområder, inspireret af internationale
tendenser og af de positive erfaringer fra det
gamle Institut for Historie og Samfundsøkonomi, der
var nedlagt i 1958. Institut for økonomisk Historie er
stadig det eneste af sin art her i landet. Hovedformålet
med etableringen var, at instituttet skulle fungere som
et forskningsinstitut, der desuden skulle varetage uddannelses-
og undervisningsmæssige formål. En af instituttets
hovedopgaver har stadig været udforskningen
af den danske økonomiske historie i nyere og nyeste
tid.
Under universitetets nye regler af 1972 måtte instituttet
formelt opgive sin stilling som tværfaglig enhed,
og det har siden alene været underlagt Det humanistiske
Fakultet, men de til instituttet knyttede lærere har
regelmæsigt undervist i økonomisk historie på politstudiet,
ligesom det forskningsmæssige samarbejde er
fortsat. I foråret 1973 flyttede instituttet til Nørregade
7 C, København K. og i august 1979 til nye lokaler på
Københavns Universitet Amager.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7.
Professorer: Ole Feldbæk, Niels Thomsen.
Lektorer: Ove Hornby (fratrådt 31/8 1987), Ole
Hyldtoft, Ole Justesen, Carl-Axel Nilsson, Erik Helmer
Pedersen.
Eksterne lektorer: Elsa-Britta Grage, Irene Nørlund,
Hatla Thelle, Poul Thestrup.
Undervisningsassistent: Michael Bang.
Det humanistiske Fakultet 585
Kandidatstipendiater: Jens Christensen, Leif
Laursen.
Fonds- og forskningsrådsaflønnede stipendiater; Carl
Erik Andresen, Per Bro, Henriette Bugge, Leon Dalgas
Jensen, Flans Kryger Larsen, Jette Mackintosh,
Gunnar Viby Mogensen, Lise Skjøt-Pedersen, Jette
Søllinge.
TAP: Antal årsværk:
Overassistent Birgit Kragh (udlånt til Center for Afrikastudier
med 0,5 årsværk), overassistent Lis Lachtane.
Forskningsvirksomhed:
Institut for økonomisk Histories forskningsmæssige
hovedområde er den økonomiske historie i nyere og
nyeste tid, i stigende grad med inddragelse af de sociale
aspekter. Økonomisk historie kan defineres som studiet
af fortidens fremstilling, fordeling og forbrug af
varer og tjenester med fremdragelse af de bestemmende
faktorers relative betydning og indbyrdes forhold.
Instituttet har fortsat i 1987 kunnet opretholde og
til dels udbygge en forholdsvis stærk og bred forskningsprofil,
fordi instituttet også i 1987 har haft et
forskningsmiljø med et stort antal internt og eksternt
finansierede stipendiater, som arbejder dels med enkeltprojekter,
dels i tilknytning til større forskningsinitiativer.
Også de øvrige medarbejdere har været engageret
i udadvendte, tildels internationalt orienterede
aktiviteter. Det høje aktivitetsniveau har indebåret
problemer med at sikre fornødne lokaler, TAP-bistand
og undervisningskompensation.
De nævnte større initiativer påvirker den temamæssige
spredning i medarbejdernes forskning. Fra etableringen
har instituttet til stadighed arbejdet med udforskningen
af den danske industris udvikling i det 19.
og 20. århundrede, og denne side er yderligere styrket i
1984, 1985, 1986 og 1987 gennem samarbejdet med
Statens humanistiske Forskningsråd og Carlsbergfondet
om projektet »Dansk Industrihistorie 1870-1980«,
samt det netop indledte forskningsinitiativ under Statens
humanistiske Forskningsråd: Dansk politik under
forandring: 1945-1985. Dette samarbejde vil også
præge forskningsprofilen i det kommende år. Men også
inden for mere traditionelle områder som handel,
økonomisk politik og prishistorie har medarbejderne
ydet nye forskningsbidrag. Endelig har forskningen i
oversøisk historie, der er koncentreret om Afrika og
Asien, yderligere kunnet udbygges, og flere af medarbejderne
har deltaget aktivt i de nye områdestudier, i
videreførelsen af Center for Afrikastudier og Center
for Øst- og Sydøstasien og i arbejdskredse for migrationshistoriens
enkelte forskningsområder.
1. Landbrug
1.1 Afsluttet projekt: »Bondeøkonomien i Danmark
ca. 1850-1900 med indsamling af regnskabs- og driftsmateriale
fra danske bondegårde, og påbegyndt bearbejdning
af det indsamlede kildemateriale (Jens Christensen).
1.2 Juni 1987 som redaktør udsendt jubilæumsværket
»Danske slagterier 1887-1987«, hvori han selv har forfattet
afsnittet om perioden 1962-1987. Endvidere har
han virket som medredaktør ved firebindsværket »Det
danske landbrugs historie« der vil udkomme i 1988.
Samtidig har han påbegyndt udarbejdelsen af bindet
om det 20. århundrede, som han skal skrive sammen
med Jens Christensen. Endelig har Erik Helmer Pedersen
i samarbejde med Ole H. Christensen fortsat
arbejdet med en udgivelse afbind II af »A history of
Prices and Wages in Denmark 1660-1800« (Erik Helmer
Pedersen).
2. Industri
Instituttet har i de forløbne år fungeret som værtsinstitution
for det tidligere nævnte projekt »Dansk industrihistorie
1870-1980«, der er nærmere beskrevet i
pjecen »Industriens vækst og vilkår« (Kbh. 1985).
2.1 I projektet »Dansk industrihistorie 1870-1980«
deltager følgende medarbejdere: Ole Hyldtoft, Leon
Dalgas Jensen, Hans Kryger Larsen, Peter Bøegh
Nielsen, Carl-Axel Nilsson og Niels Thomsen. De to
sidstnævnte er samtidig medlemmer af styringsgruppen.
Projektets faste forskningssekretær har været
Hans Kryger Larsen, der sammen med Carl-Axel
Nilsson har fortsat studier vedrørende produktion og
forbrug af danske industrivarer. Undersøgelser af forbruget
og produktionen af udvalgte industrivarer har i
indeværende år koncentreret sig om husholdningsmaskiner,
hjemmeelektronik og arbejdsmaskiner til industrien.
De enkelte undersøgelser er nu færdiggjorte, og
vil i sammenskrevet og redigeret form i løbet af 1988
blive udgivet som et bind i det oversigtsværk »Dansk
industri siden 1870«, som det industrihistoriske projekt
udgiver (Hans Kryger Larsen, Carl-Axel
Nilsson).
2.2 Endvidere påbegyndt en undersøgelse af den tekniske
og teknologiske udvikling i udvalgte industribrancher
i perioden 1932-58. Undersøgelsen tænkes
at indgå i et planlagt bind afovennævnte oversigtsværk
(Hans Kryger Larsen, Ole Hyldtoft).
2.3 Med finansiering af Industrirådet gennemføres
sammen med Niels Thomsen en undersøgelse og kortfattet
fremstilling af dansk økonomisk og industriel
udvikling i dette århundrede, med særligt henblik på
Industrirådets rolle og betydning. Fremstillingen er et
bidrag til en jubilæumspublikation, der udgives i forbindelse
med Industriforeningens/Industrirådets
150-årsdag i 1988 (Hans Kryger Larsen).
586 Universitetets årbog 1987
2.4 Arbejde på udgivelse af et 2-bindsværk om »Industri,
stat og samfund 1870-1970«. Denne del af oversigtsværket
over dansk industris historie i nyere tid
skal sammenfatte de foranstaltninger, som myndighederne
har gennemført, opretholdt eller drøftet under
overvejelse af virkningerne på dansk industri. Den
skal bestemme de medvirkende kræfter og processer
og bedømme resultaterne ud fra alternativer og andre
landes erfaringer (Niels Thomsen).
2.5.1 Sammen med Hans Kryger Larsen fortsat undersøgelsen
af de »Teknologiske forandringer i dansk
industri fra 1870 til 1980«. I forbindelse hermed har
han udarbejdet en oversigt over den danske teknologihistoriske
litteratur samt to artikler om henholdsvis
»Kraftmaskiner i dansk industri i anden halvdel af
1800-tallet« og »Teknologiske forandringer under
teglværksindustriens etableringstid i 1840erne og
1850erne« (Ole Hyldtoft).
2.5.2 Desuden med midler fra Forskerakademiet arrangeret
et seminar om »Metoder og teorier ved studiet
af teknologiske forandringer« i dagene 3. til 5. december
i Frederiksværk og i efteråret 1987 deltaget i
Det humanistiske Fakultets lærerkursus i EDB med et
projekt om »Patenter og industristatistik i det 19. og
20. århundrede« (Ole Hyldtoft).
2.6 Fortsat projekt om den danske industris finansielle
struktur og industrikapitalens oprindelse 1920-
39 (Peter Bøegh).
2.7 Inden for Industriprojektet arbejdes fortsat med
»Marshallplanens betydning for dansk økonomisk politik
1947 til 1953«. Vægten lægges på at belyse, hvorledes
Marshallplanen og Danmarks deltagelse heri
påvirkede dansk økonomisk politik. Specielt søges den
erhvervs- og industripolitiske udvikling belyst (Leon
Dalgas Jensen).
2.8 Deltaget i forberedelsen af et nyt projekt under
Statens humanistiske Forskningsråd »Dansk politik
under forandring 1945-1985« og har været medforfatter
til den publicerede projektbeskrivelse (Niels
Thomsen).
2.9 Leon Dalgas Jensen har haft orlov fra Industriprojektet
i perioden 1.3 til 31.10.1987 og har i denne
periode arbejdet som faglig sekretær for ovennævnte
forskningsinitiativ. Han har her bl.a. arbejdet med
udviklingen i den danske centraladministration efter
1945 og med udviklingen i dansk udenrigsøkonomisk
politik i perioden 1945-1985 (Leon Dalgas Jensen).
2.10 Sammen med Niels Thomsen og Hans Kryger
Larsen tilrettelagt symposiet »Danmarks genopbygningspolitik
og Marshallplanen«, afholdt 29/6-1/7
1987 i København og bidraget med foredraget: »De
erhvervs- og industripolitiske spørgsmål, som anvendelse
af modværdimidlerne rejste«. Materialet fra
symposiet er under redigering med henblik på udgivelse
(Leon Dalgas Jensen).
2.11 Holdt foredrag i Det kongelige danske Videnskabernes
Selskab den 26. oktober 1987 om »Danmark og
Marshallplanen« (Leon Dalgas Jensen).
2.12 Fortsat med arbejdet med »Dansk møbelindustri
1870 og 1960« inden for det industrihistoriske projekt,
fra august 1987 som licentiatstuderende (Carl
Erik Andresen).
3. Industrialiseringens sociale følger
I samarbejde med Lise Skjøt-Pedersen fortsat arbejdet
med projektet »Butiks- og kontorfunktionærerne i
Danmark 1900 til 1950: Arbejde, levevilkår og organisering
«, og har i forbindelse hermed færdiggjort en
fremstilling af arbejdsgivernes stilling til handels- og
kontorfunktionærernes faglige organisering (Leif
Møller Laursen).
4. Handel, transport og pengevæsen
Fortsat arbejdet med sit projekt: »Harald Plums rolle i
og betydning for det danske samfunds og erhvervslivs
udvikling, herunder især Landmandsbankens stilling
i 1922«. Endvidere har han færdiggjort manuskript til
en bog: »Træk af Dansk Rekylriffel Syndikats virksomhed
1904-1929« (Per Bro).
5. Økonomisk politik, politisk adfærd m.v.
5.1 Arbejde på »Danmarks historie 1700 til 1800«,
der skal fremkomme som bind 9 i Politikens & Gyldendals
Danmarkshistorie. Endvidere arbejdes på en
fremstilling af dansk økonomisk historie 1500-1850
(Ole Feldbæk).
5.2 Fortsat arbejde på projektet »De danske aviser fra
1634 til 1984«, I-HI. Projektet finansieres ligeligt afde
danske dagblade, formidlet af Dagspressens Fond, og
af Statens humanistiske Forskningsråd og Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Projektet registrerer
samtlige udkomne dagblade og dagbladslignende
periodika fra det første avisprivilegium i 1634
frem til nutiden og giver udførlige oplysninger om
hver enkelt vedrørende bl.a. redaktion, ejerforhold,
trykkeri, økonomi, politisk tilhørsforhold, udbredelse,
bestand, relevant litteratur og arkivmateriale. Der
medtages dagblade m.v fra det egentlige Danmark
med Færøerne og Grønland samt fra de tidligere danske
rigsdele (Sydslesvig, Holsten, Norge og Vestindien
— så lang tid disse var knyttet til Danmark) og emigrantpressen.
Værket påregnes udgivet i 3 bind: Bind
1 omfattende perioden til og med 1847 er under trykning;
bind 2 omfattende perioden 1848-1917 er afslutDet
humanistiske Fakultet 587
tet; mens bind 3 omfattende perioden fra 1918 til nutiden
er under udarbejdelse (Niels Thomsen, Jette Søllinge).
6. Oversøiske emner
6.1 Fortsat arbejde med en undersøgelse af »Dansk
missionsvirksomhed i Arcot-distriktet i Sydindien
1862-1920« som et led i det af Det humanistiske Forskningsråd
finansierede projekt »Kristen mission og kulturpolitik
1820-1970«. Fra efteråret 1986 videreføres
undersøgelsen ved Ann Arbor University USA, hvor
Henriette Bugge er gæsteforsker (Henriette Bugge).
6.2 Ole Justesen, som også i 1987 har været udlånt til
Center for Afrikastudier, har fortsat været engageret i
det af Carlsbergfondet og Statens humanistiske Forskningsråd
finansierede projekt om oversættelse og udgivelse
af danske kilder til Ghanas historie i det 17. og
18. århundrede. Materialet for perioden 1650-1754 er
nu indsamlet og udskrevet, og Ole Justesen vil i 1988
redigere og kommentere det med henblik på oversættelse
og udgivelse. Sideløbende hermed har Ole Justesen
videreført indsamlingen af dansk og udenlandsk
kildemateriale til en fremstilling af de danske etablissementer
på Guldkysten 1801-1842 (Ole Justesen).
6.3 Som stipendiat ved instituttet arbejdet på en bog
om Kinas nyeste økonomiske historie (Gunnar Viby
Mogensen).
6.4 Arbejde med et projekt om »Tekstilkvinder i
Vietnam og Filippinerne. Formelt og uformelt arbejde
i samfundsforandringen«. Projektet er en undersøgelse
af kvinders formelle og uformelle arbejde i tekstilproduktionen
i to sydøstasiatiske lande. Formålet er at
analysere kvinders levevilkår og placering i samfundsforandringen
i to udviklingslande, der følger forskellige
udviklingsstrategier, men hvor den informelle sektor
begge steder har spillet og fortsat spiller en betydelig
rolle i udviklingen. En af undersøgelsens hypoteser
er, at det formelle og uformelle arbejde ofte supplerer
hinanden på en dynamisk måde, og at tendensen ikke
entydig går i retning af, at det formelle arbejde erstatter
de uformelle, som i nogle teorirammer har været en
gængs opfattelse. For at vurdere leveforholdene er det
nødvendigt både at indregne indkomstgivende arbejde
og det reproduktive arbejde. Materialeindsamling
vil foregå som en kombination af historiske metoder
med indsamling af skriftlige kilder og antropologiske
metoder med vægt på feltarbejde med interviews og
deltagerobservans (Irene Nørlund).
6.5 Fortsat på en undersøgelse af »Danske immigranters
vandrings- og bosættelsesmønster samt deres
socio-kulturelle tilpasning til det amerikanske samfund
«. Efter indkodning af i alt ca. 15.000 personer er
de egentlige undersøgelser af to områder i Iowa med
meget store antal danske immigranter nu påbegyndt.
Resultaterne er fremlagt i en artikel til Journal of
American Ethnic History (foråret 1988) (Jette Mackintosh).
Udgivervirksomhed:
Ole Feldbæk er dansk redaktør af Scandinavian Journal
of History. Ole Hyld toft er medredaktør af Fabrik
og Bolig. Niels Thomsen er redaktør af Pressens Arbog.
Endvidere er Niels Thomsen formand for Selskabet
for Historie og Samfundsøkonomi og medlem af
redaktionen af dets tidsskrift Økonomi og Politik.
Anden virksomhed:
Carl Erik Andresen er medlem af SID's udvalg for Arbejdsmandens
Historie og medlem af bestyrelsen for
Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie.
Michael Bang har efter invitation gæsteforelæst ved
Aarhus Universitet over emnet »Muligheder for at
bruge EDB som forskningsværktøj. Forskellige systemer
og deres muligheder«.
Ole Feldbæk har været gæsteprofessor ved Institute
of Scandinavian Studies, University College, London,
marts 1987, og herunder forelæst om »The Transformation
of 18th Century Denmark« og om »Denmark
and Britain c. 1750-1815«. På Internationales Symposion:
Zentren der Aufklårung, i Eutin oktober 1987
har Ole Feldbæk forelæst om »Der dånische Gesamtstaat
im Zeitalter der Aufklårung«.
Ole Hyldtoft er medlem af bestyrelsen for Arbejdermuseet
samt for Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer.
Endvidere har Ole Hyldtoft i september 1987
deltaget i The Sixth International Conference on the
Conservation of the Industrial Heritage.
I november 1987 har Leon Dalgas Jensen haft ophold
på The Bologna Center for John Hopkins University
School of Advanced International Studies med
deltagelse i konferencen: The Marshall Plan Forty
Years After: Lessons for the International System Today.
Leon Dalgas Jensen forelagde her et indlæg om
»The politics of international tråde negotiations«.
Ole Justesen er Vicepresident for European Council
for African Studies, sekretær i den danske nationalkomité
for Fontes Historiae Africanae, og medlem af
styringsgruppen for det af Det humanistiske Forskningsråd
igangsatte initiativområde »Dansk kristen
Mission og Kulturpolitik«.
Hans Kryger Larsen er medlem af Nordisk Planlægningskomite
for teknologihistorisk Årsmøde, og
har sammen med Ole Hyldtoft deltaget i Nordisk teknologihistorisk
Seminar i Trondheim i september
1987.
Irene Nørlund er medlem af bestyrelsen for Foreningen
af Udviklingsforskere.
Erik Helmer Pedersen er formand for Historisk-topografisk
Selskab for Søllerød Kommune siden 1984.
588 Universitetets årbog 1987
Endvidere har Erik Helmer Pedersen holdt en række
forelæsninger over dansk landbrugshistorie og dansk
udvandringshistorie ved folkeuniversitet i Aalborg, og
ved landbrugsskolerne lune og Næsgård.
Niels Thomsen er medlem af Videnskabernes selskabs
udvalg for udadrettet virksomhed, og formand
for Historisk Samfund, København.
Ole Feldbæk er Københavns Universitets repræsentant
i Orlogsmuseets bestyrelse.
Inden for universitetet har Ole Justesen deltaget i
administration og undervisning for Afrikaområdestudiet
ved Center for Afrikastudier. Ole Hyldtoft og Irene
Nørlund har deltaget i bestyrelsen for Center for
Øst- og Sydøstasien.
Publikationer:
Andresen, C.E.: Teknologi og arbejdskraft i Dansk
Møbelindustri. Fabrik og Bolig 1, s. 23-37, København
1987.
Brødsgaard, K.E., Nørlund, I.: Øst- og Sydøstasien i
kortog tal. 104 s., København 1987.
Christensen, J., Egeberg, K.: Christen Hansens dagbog,
Eistrup 1766-1810. Sønderborg 1986, 114 s.
Feldbæk, O.: Humanity or Ruse de Guerre? Nelson's
Letter to the Dånes. The Mariner's Mirror Vol. 73,
s. 11, London 1987.
—: Frihed for bonde og borger i Danmark. Frihed for
alle?, Landbrugets Oplysnings- og Konferencevirksomhed
(udg.), s. 26, København 1987.
Hyldtoft, O.; Den teknologiske udvikling i dansk industri
i det 19. og 20. århundrede. En introduktion
til litteraturen. Fabrik og Bolig 1, s. 38-46, København
1987.
Vandmøller og turbiner i dansk industri i 1800-tallet.
Historie & Samtidsorientering 1, s. 45-62, København
1987.
Jensen, L.D.: Danmark og Marshallplanen. Siden
Saxo 4 årg., nr. 3, s. 37-44, København 1987.
Skillelinier i dansk udenrigsøkonomisk politik efter
1945. Dansk politik under forandring 1945-1985. Et
forskningsinitativ under Statens humanistiske
Forskningsråd, Forskningssekretariatet, s. 134-55,
København 1987.
Centraladministrationen. Dansk politik under forandring
1945-1985. Et forskningsinitiativ under
Statens humanistiske Forskningsråd, Forskningssekretariatet,
s. 36-60, København 1987.
Pedersen, E.H.: Økonomi og ideologi. De første hundrede
år. Danske Slagterier 1887-1987, Erik Helmer
Pedersen Jacob Jensen, Flemming Just, Lars Scheving,
s. 227, København 1987.
Polakloven. Lovgivningen omkring polske landarbejdere
i Danmark. Fremmede i Danmark. 400 års
fremmedpolitik, Bent Bliidnikow (red.), s. 26,
Odense 1987.
Danish Emigration History. From Scandinavia to
America. Proceedings from a conference held at GI.
Holtegaard, Steffen Elmer Jørgensen, Lars Scheving,
Niels Peter Stilling (eds), s. 19, Odense 1987.
—: Enok Mortensen and the History of Danish Emigration
to America. The Bridge. Journal of the Danish
American Heritage Society Vol. X, No. 2, s.
10, Junction City, Oregon 1987.
Thomsen, N.: De nordisk mediesystemer foran hamskiftet.
Nogle linjer gennem 25 års udvikling. Pressens
Årbog 1986. Nordisk Forum for Forskning og
Debat om Massemedier, Pressehistorisk Selskab, s.
258, København 1987.
Den stille revolution i dansk presse. Nordisk Tidsskrift
for Vetenskap, Konst och Industri Håfte 5, s.
450, Stockholm 1987.
—: Politisk kommunikation, massemedier og opinion.
Dansk politik under forandring 1945-1985, S.H.F.
(udg.), s. 100-15, København 1987.
Den offentlige sektors ekspansion efter 1945. Dansk
politik under forandring 1945-1985, S.H.F. (udg.),
s. 100-15, København 1987.
Vælgerne. Dansk politik under forandring 1945-
1985, S.H.F. (udg.), s. 89-99, København 1987.
Ole Feldbæk
Det humanistiske Fakultet 589
Samfunds- og kulturhistorisk
orienterede fag
1. Institut for europæisk Folkelivsforskning
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1960. Indtil maj 1968 havde
det til huse i Nationalmuseets bygninger i Brede,
hvorefter det flyttede til den nuværende adresse på
Brede Allé 69. Denne beliggenhed nær Frilandsmuseet
og Nationalmuseets afdeling i Brede understreger
den tætte tilknytning, som instituttet i hele sin levetid
har haft til de kulturhistoriske museer i Danmark.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 5.
Professor: Bjarne Stoklund.
Lektorer: Poul Balle-Petersen, Palle Ove Christiansen,
Thomas Højrup.
Kandidatstipendiat: Lone Rahbek Christensen.
Ekstern lektor: Ena Hvidberg.
TAP: Antal årsværk: 0,8.
Annette Jepsen, Elly Sandgren.
Langtidsledig: Vibeke Flygenring.
Forskningsvirksomhed:
Etnologiens forskningsområde er dagliglivet såvel i
nutidige som i historiske samfund. Det er etnologens
opgave at beskrive og analysere hverdagslivets former,
som de tegner sig i samspillet mellem mennesker,
i de ting de omgiver sig med og i deres forestillinger
om, hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt, smukt
og grimt. Etnologen må søge at forstå karakteren af
disse former, dechifrere den kode, som de udgør. Han
må analysere, hvorledes kulturelle og sociale forskelle
etableres og kommunikeres og søge at forklare, hvorfor
de kulturelle mønstre viser så store variationer i tid
og rum.
Vi bruger ofte i vor hverdag begreber som livsform
og kultur til at referere til de komplekse helheder, som
mønstrene i den menneskelige hverdag udgør. Disse
begreber har ofte været brugt nærmest som deskriptive
samlekasser, hvilket må ses i sammenhæng med, at
faget længe har haft en overvejende beskrivende og dokumenterende
karakter. I de seneste år er der imidlertid
for alvor kommet gang i en systematisk udvikling af
en etnologisk metodik, som søger at præcisere begreber
som livsform, ideologi og kultur og gøre dem operationalisérbare.
1. Med udgangspunkt i de studier over bl.a. det jyske
hedebrug, som blev omtalt i Årbogen for 1986, påbegyndt
en oversigt over de økologisk-økonomiske variationer
i den førindustrielle danske bondekultur. Arbejdet
i det forløbne år har været koncentreret om de østdanske
slette- og skovbønder. Der foreligger kapitler
om disse økotyper og deres forudsætninger i en første
redaktion (Bjarne Stoklund).
2. Fortsatte studier over arbejderkulturen i de københavnske
brokvarterer i sidste halvdel af forrige århundrede.
Desuden har han efter nogle års pause genoptaget
et studie af provinskøbmændene i første halvdel af
1800-tallet. Med udgangspunkt i forskellige arkivfonds,
først og fremmest konkursboer, er det hensigten
at forsøge at forstå provinskøbmændenes placering
mellem på den ene side kunderne i købstaden og på
landet, som for bøndernes vedkommende også var leverandører
fortrinsvis af kornvarer, og på den anden
side »den store verden« udenfor, dvs. de store handelshuse
i København, Hamborg og andre steder (Poul
Balle-Petersen).
3.1 Videre arbejde med: Empirisk forandring i langtidsperspektiv.
Beskrivelse og forklaring af forandring
og permanens i kultur og samfund er ét af de store
gamle temaer i etnologien såvel som i adskillige andre
historiske discipliner. Igennem flere år har Christiansen
arbejdet med dette problem på baggrund af en udvalgt
godsregion på Sjælland indeholdende højst forskellige
lokale grupperinger af varierende form og alder.
Projektet »Struktur og kultur i et dansk godsområde
1750-1980« søger at demonstrere, at permanens
og forandring — ganske vist på forskellige planer - kan
opfattes som to sider af det samme forhold. Derfor kan
nogle (gamle) former i nutiden, trods deres samtidighed,
kun forklares med henvisning til den »plads« de
har indtaget i en tidligere og ofte ganske anderledes
sammenhæng. Ved at udrede denne tidligere sammenhæng
kommer arbejdet metodisk til at understrege
den historiske situationsanalyses nødvendighed for
forandringsanalysen (Palle O. Christiansen).
3.2 Afsluttet den historiske situationsanalyse af
Giesegård godsområde ca. 1750-1800 (jfr. sidste indberetning).
Der er her skrevet to kapitler om henholdsvis
hovedgårdsøkonomi/godsejerkultur (de styrende
normer) og opbrydningen af bondelandsbyerne
(udskiftningen). Også en kladde til et kapitel ledende
op til forandringsforklaringen er udarbejdet (Palle O.
Christiansen).
3.3 Sideløbende arbejdet med problemer i nogle af de
nyere internationale studier omhandlende historiske
analyser af små lokaliteter og det almindelige dagligliv
(jfr. publikationslisten) (Palle O. Christiansen).
4. Fortsat projekt om »Livsformer og deres eksistensvilkår.
Et bidrag til arbejdet med at forene struktur- og
transformationsanalyserne i etnologien«. Han har arbejdet
med følgende delemner herindenfor:
590 Universitetets årbog 1987
4.1 Samfunds mindste byggesten. I et forsøg på at lokalisere
de livsformsbærende subjekter i et samfund
(udfra den erfaring at disse ikke bare er individerne) er
foretaget sammenlignende studier af en række historiske
og nutidige samfundstyper udfra aspektet; hvordan
er deres mindste (sociale) enheder konstitueret?
(Thomas Højrup).
4.2 Kulturanalyser. I forsøg på at afdække kulturbegrebets
plads i forskellige teoretiske traditioner er foretaget
sammenlignende og teorihistoriske studier af (i
bred forstand) funktionalistiske og weberiansk inspirerede
kulturanalyser (Thomas Højrup).
4.3 I øvrigt fortsat studierne af fiskeriets og fiskerirettens
udvikling i den nordatlantiske region (Thomas
Højrup).
5. Videre arbejde med projektet »Livsformsanalyse
på mikroniveau. En specificerende analyse af familietyper
belyst gennem samlivsformernes forskellighed,
indbyrdes relationer og udvikling gennem dette
århundrede« (Lone Rahbek Christensen).
5.1 Færdiggjort arbejde med at udvikle begreber til
analyse af familietyper og illustreret dem med en række
empiriske eksempler (Lone Rahbek Christensen).
5.2 Påbegyndt arbejde med at studere de ændringer i
de kulturelle begrebsverdener, der er betinget af, at
samlivsformerne i Danmark er ændret over et relativt
tidsrum i nyere tid. Den udvalgte gruppe for undersøgelsen
er 17-19-årige gymnasieelever over hele landet
(Lone Rahbek Christensen).
Formidlende og anden virksomhed:
Instituttets medarbejdere har lagt vægt på at formidle
deres forskningsresultater dels til kolleger inden for de
højere læreanstalter, dels til et bredere publikum uden
for universitetets og fagfællers snævrere kredse.
Bjarne Stoklund er medlem af referencegruppen for
nyere tids kulturhistorie under Statens Museumsnævn
og medlem af bestyrelserne for Sonningfonden,
Hjerl Fonden, Hjerl Hedes Frilandsmuseum og Landbohistorisk
Selskab, samt af styringsgruppen for projekt
Vider og Vedtægter, samt eforatet for Gieses
Legat.
Bjarne Stoklund har efter indbydelse fra Dansk kulturhistorisk
Fællesforening holdt foredrag om: »Udviklingstendenser
i lokal- og kulturhistorien idag« på
foreningens årsmøde i Åbenrå i august. Desuden har
han holdt foredrag om »Fra bondenæring til husmandserhverv
«, for folkeuniversitetsforeningerne i
Stenstrup (Odsherred) og i Vordingborg i oktober.
I april deltog Bjarne Stoklund i SIEF-kongressen
»The Life Cycle« i Ziirich og i november i en konference
om »Genstand og Museum« i Lillehammer i Norge,
arrangeret af De sandvigske Samlinger i et samarbejde
med Nordiska Museet i Stockholm.
Palle O. Christiansen har holdt to gæsteforelæsninger
ved universitetet i Oslo og en ved universitetet i
Goteborg.
Thomas Højrup er instituttets repræsentant i Fællesudvalget
for Centralregistrering vedrørende Dansk
Kunstindex og Det kulturhistoriske Centralregister.
Han er konsulent ved den svenske stats byggeforskningsinstitut
med henblik på planlægningsforskning
på Koster-øerne ved den svenske vestkyst.
Thomas Højrup underviser i videnskabsteori på
Forsvarsakademiets Stabskursus II specielt med henblik
på stats/kulturvidenskabelig og strategisk teori og
har fortsat sit samarbejde med Sociologisk Institut om
forskningseminaret »Strukturel dialektik«.
Thomas Højrup har på Center for Freds- og Konfliktforskning
holdt forelæsning (sammen med Ole
Bernild) om »Parlamentet som buffer og kakafoni.
Dets plads i forhold til udenrigspolitik og indenrigspolitik
i vareproduktionens epoke«. På Center for Udviklingsforskning
har han holdt forelæsning om »Bønder
og fiskere. Simpel vareproduktion og livsformer i udviklingsprocessen
«.
For Socialstyrelsen har Thomas Højrup (i samarbejde
med H. H. Brydensholt) holdt forelæsning om
»Retssociologi og livsformsanalyser — et værktøj ved
udformningen af »en ny socialpolitik«.
Desuden har han været paneldebattør og foredragsholder
ved doktorandseminaret ved Institut for Folklivsforskning
ved universitetet i Lund.
Lone Rahbek Christensen har holdt gæsteforelæsninger
ved Institut for Folkemindevidenskab og Sociologisk
Institut begge ved Københavns Universitet
samt ved Etnologiska Institutionen ved universitetet i
Lund.
Udgivervirksomhed:
Bjarne Stoklund er fortsat hovedredaktør af det internationale
tidsskrift Ethnologia Europaea, Journal of
European Ethnology, som fra 1984 er udsendt fra Institut
for europæisk Folkelivsforskning.
Desuden er Bjarne Stoklund indtrådt som dansk redaktør
for det nordiske tidsskrift Ethnologia Scandinavica.
Palle O. Christiansen er medlem af redaktionen for
tidsskriftet Fortid og Nutid.
Publikationer:
Christensen, L.R.; Boligform og livsform. Hvad er en
god bolig?, Danske Arkitekters Landsforbund, s.
25-33, København 1987.
Hver vore veje - Livsformer, familietyper og kvindeliv.
AiO-Tryk, 173 s., Odense 1987.
—: Passer vi sammen? Humaniora I, s. 14-16, København
1987.
—: Arbejdsbegreber, familietyper og børn i tre forskelDet
humanistiske Fakultet 591
lige livsformer. Fremtider. Om arbejde og uddannelse,
Peter Plant (udg.), s. 120-35, Fredensborg
1987.
Lønarbejde, arbejde, selvudfoldelse. Arbejdsbegreber,
familietyper og børn i tre forskellige livsformer.
Unge Pædagoger 3, s. 10-21, København
1985.
—: Forskellige livsformer- forskellige grundindstillinger
til livet. Kærlighed, køn og kultur. Ligestillingsrådet,
s. 48-73, København 1985.
Menneske - by - landskab. Landskab 4, s. 73-77,
København 1986.
—: Funktionalismens sociale program — et etnocentrisk
selvbedrag. Folk og Kultur 1986, s. 45-64, København
1986.
—: Identitet, indkøb og indretning. Refleksioner 2, s.
12-13, København 1986.
Christiansen, P.O.; Gårdens reproduktion. Om peasant/
farmer-debatten og danske landbofamilier.
Dugnad. Tidsskrift for Etnologi 2, s. 19-52 , Oslo
1987.
—: Konstruktion og konsumtion af fortiden. Reflektioner
omkring Le Roy Ladurie's Montaillou. Fortid
og Nutid XXXIV, s. 285-303, Danmark 1987.
Stoklund, B.: Nordatlantisk Byggeskik. Kontinuitet
og Forandring 9-19.Årh. 46 s.. Brede 1987.
—: Hvad er kulturhistorie ? Troels Lund og den kulturhistoriske
strid i Tyskland i 1880'erne. 21 s., Brede
1987.
Menneskeskabt hede. Skalk 2, s. 18-27, Århus
1987.
Poul Balle-Petersen
2. Institut for Folkemindevidenskab
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1967 som ramme om den i
1961 indførte undervisning i folkemindevidenskab,
som indtil da ikke havde haft tilknytning til noget institut.
Ved oprettelsen fik instituttet lokaler i Købmagergade
46. Det flyttede i 1969 til Torvegade 47 og i
1979 til Københavns Universitet Amager. I december
1987 flyttede instituttet til nye lokaler i Amagerkomplekset.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6,0.
Lektorer: Karsten Biering, Michael Chesnutt, Bengt
Holbek, Birgitte Rørbye, Michéle Simonsen.
Kandidatstipendiat: Flemming Hemmersam.
TAP: Antal årsværk: 0,8.
Karin Thomsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsfelt er folketradition, bredt defineret
som kulturytringer overleveret i ikke-skriftlig
form (fortælling, sang, musik, skikke, ritualer, erindringer
m.v.). Ud over selve kulturytringerne studeres
deres sociale og historiske baggrund, deres funktion,
form osv. I 1987 har forskningen været samlet om tre
emnekredse: erindringer/indsamling, folkedigtning
og etnomedicin. En af instituttets medarbejdere
(Chesnutt) har været delvist beskæftiget med udviklingsopgaver
uden for instituttet (se nedenfor under
Anden virksomhed og Rejser), mens en anden
(Biering) i stadig stigende grad har været engageret i
virksomhed ved Center for Arbejderkulturstudier,
hvortil han er overflyttet ved årets udgang.
1. Erindringer og indsamlingsvirksomhed
1.1 Et samarbejde, som indledtes i februar 1985 med
LO Faglige Pensionister og Efterlønsmodtagere, er
fortsat i 1987. To grupper på i alt 43 deltagere mødtes
på instituttet en gang om måneden. Optegnelserne,
nu i alt godt 1600 s., bearbejdes med henblik på publikation
(Hemmersam).
1.2 I delvis sammenhæng hermed er der arbejdet med
en teoretisk og metodisk afklaring af studiet af arbejderfolklore
(Hemmersam).
1.3 På baggrund af mange års erfaring med interviewprojekter
forberedes en fremstilling af folkloristisk
feltarbejde med særligt henblik på interviews. Et
vigigt moment er udviklingen af et kildekritisk begrebsapparat,
der kan afdække og bestemme de mange
lag som forekommer i fortalte erindringer. Fremstillingen
vil beskæftige sig med processerne fra første
projektformulering til afsluttet arkivering og formidling
(Biering).
2. Folkedigtning
2.1 Folkeviser. Instituttets årsberetning har temaet
»Folkevise og folkesang«. Et bidrag går ud på at afklare
genre- og terminologispørgsmål vedrørende franske
ballader og at undersøge om dette korpus fremviser de
samme træk med hensyn til strukturer og formler, som
nyere forskning tilskriver mundtlig folkevisekomposition/
overlevering (Simonsen).
2.1.1 Et andet drøfter symboler og sociale holdninger
i l.maj-sange 1890-1924 (Hemmersam).
2.1.2 Et tredje behandler historiske viser vedrørende
Maria Stuart og opdeler det i F. J. Child: The English
and Scottish Popular Ballads udgivne stof i tre selvstændige
traditionskategorier; dette bidrag ligger i forlængelse
af en artikel om engelsk spillemandsdigtning,
som afsluttedes 1986 (Chesnutt).
592 Universitetets årbog 1987
2.2 Eventyr. Et tidligere afsluttet arbejde om tolkning
af trylleeventyr er forsvaret for doktorgraden.
I fortsættelse heraf er arbejdet videre med en generel
fremstilling af eventyrforskningens problemer,
som skal indgå i en serie genrebøger beregnet for
den engelsksprogede universitetsundervisning (Holbek).
3. Etnomedicin
En analyse af sundhedsbevidsthedens udvikling i
Danmark fra omkring 1500 til 2000; Konturerne i udviklingen
af de folkelige erfaringsdannelser i forbindelse
med sundhed og sygdom følges siden etableringen
af den medicinske universitetsvidenskab i Danmark.
Gennem en nærmere bestemmelse af de konkrete interessemodsætninger
mellem de implicerede parter,
som historisk set har gjort sig gældende, udskilles der
visse perioder, hvor bevidsthedsdannelsen har været
præget af særlig store spændinger. Sundhedsbevægelserne
i disse perioder analyseres mere dybtgående
(Rørbye).
Anden virksomhed:
I det meste af året har instituttet været administrativt/
organisatorisk hjemsted for Center og Arbejderkulturstudier.
I 1. halvår var Chesnutt midlertidigt udlånt til Rektors
administration med henblik på opbygningen af et
Internationalt Kontor.
Rørbye er fagrådsmedlem i Dansk gerontologisk
Selskab og dansk medlem af styrelsen for Nordisk Institut
for Folkedigtning i Åbo, Finland.
Simonsen er faglig konsulent for Nyt Nordisk Forlag
og konsulent for Bibliotekscentralen med henblik
på typeindeksering af eventyrudgivelser.
Hemmersam er formand for den i 1985 stiftede Nordisk
Arbejderkulturgruppe (NAK).
Udgi velsesvirksomhed:
Instituttet udgiver årbogen »Unifol«, som i 1987 havde
temaet »Folkevise og folkesang«.
Holbek er medredaktør af »Folk og Kultur«, årbog
for dansk etnologi og folkemindevidenskab, af »Arv,
Scandinavian Journal of Folklore« og af »Marvels and
Tales«, internationalt tidsskrift for eventyrforskning.
Rejser, gæsteforelæsninger m.v.:
I forbindelse med sit ovennævnte arbejde for Det internationale
Kontor har Chesnutt i januar 1987 besøgt
University of Ghana og i april-maj University of
California (Santa Barbara, Los Angeles, Irvine, Riverside,
Berkeley, Davis, Santa Cruz).
I maj besøgte Chesnutt og Holbek Centre for English
Cultural Tradition and Language (CECTAL),
Sheffield, med henblik på udvikling affaglig forbindelse
og med tiden udveksling.
1 dagene 29.4.-8.5. besøgte Hemmersam Steyr, Budapest,
Brno og Prag for at udvikle kendskab til arbejderkulturforskningen
dér.
I perioden 21.6.-26.7 arbejdede Holbek ved Enzyklopådie
des Marchens, Gottingen.
I perioden 24.10-4.11. arbejdede Chesnutt i Glasgow
og Edinburgh.
Simonsen og Holbek deltog i Secondes journées
d'étude en littérature orale, Paris 23.-26.3., med foredragene
»La variabilité dans les légendes« henholdsvis
»Variation and tale type«.
6.11. blev Holbek i Uppsala tildelt en pris af
Kungl. Gustav Adolfs Akademien for afhandlingen
»Interpretation of Fairy Tales«.
Publikationer:
Biering, K.: Lokalspil i Danmark 1975-1985. Historia
och framtid. Det internordiska lokal- och arbetarspelseminariet
på Arbetets Museum i Norrkoping
1986, Jan af Geijerstam (red.), s. 9-18, Stockholm
1987.
Chesnutt, M., Specht, H.: The Saint-Omer art ofpoetry.
A twelfthcentury anonymous ars poetica from a
manuscript at Saint-Omer. 57 s., Odense 1987.
—: Unifol. Årsberetning 1986. Tema: Folkevise og folkesang,
redigeret af Michael Chesnutt, 152 s., København
1987.
The Ballad History of the Lifetime of Mary Queen
ofScots. Unifol 1986,s. 125-52, København 1987.
Hemmersam, E: Den første 1. maj demonstration
1890. Nyt om Arbejdermuseet 2, s. 3-5, København
1985.
Arbejderfolkloristik og arbejderkultur. Norveg 30,
s. 61-90, Oslo 1987.
—; Tale ved havnens sangforenings 95 års jubilæumsfest
31.1.1987. Medlemsblad for Havnearbejdernes
Fællesforbund 2 og 3, 45 årg., s. 8-9/6-7, København
1987.
—, Nielsen, J.: Noter under de enkelte sange i arbejdersangbogen,
8. udg., 1. opl. Arbejdersangbogen,
8. udg., 1. opl, Søren Hansen, Erik Stubtoft (red.),
s. 180, København 1987.
Symboler og sociale holdninger i 1. majsange 1890-
1924 - et stykke arbejderfolklore? Unifol 1986, s.
106-24, København 1987.
—: Worker lore and labour lore. Two types of Working-
Class lore. Arv, Scandinavian Yearbook of
Folklore 1985 Vol. 41, s. 17-29, Stockholm 1987.
Anmeldelse af: Stefan Bohman, Arbetarkultur och
kultiverade arbetare. En studie av arbetarrorelsens
musik. (Perceptions of Swedish working-class culture
through its music). Ethnologia Scandinavica,
A Journal for Nordic Ethnology 1987, s. 173-75,
Lund 1987.
-: New Nordic Working Group (Nordisk Arbejderkulturgruppe,
1985). NIF-Newsletter Vol. 14., No.
l,s. 16-17, Turku 1986.
-: Arbeiterfolklore. Transformationen der ArbeiterDet
humanistiske Fakultet 593
kultur, Peter Assion (Hg.), s. 18-29, Marburg 1986.
Holbek, B.: Institut for Folkemindevidenskab 1967-
1987, 16 s., København 1987.
—: Interpretation of Fairy Tales. Danish Folklore in a
European Perspective. Helsinki 1987, 660 s.
Mundtlig fortælling - Sagn. Litterære genrer 5, s.
1-11, København 1987.
Folklorens betydning: Oplæg baseret på et igangværende
eventyrprojekt. Folklorens Betydelse,
Bengt af Klintberg (udg.), s. 9-31, Stockholm 1987.
—: Om Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv.
Gamle folks fortællinger om Det Jyske Almueliv,
bd. 1, Evald Tang Kristensen, s. XVI-XXV,
København 1987.
Psychological interpretations of folktales and
myths: a bibliography. Merveilles & Contes / Marvels
& Tales Bd. I, nr. 2, s. 144-60, Boulder, Colorado,
USA 1987.
Rørbye, B.E.; Sidder min sundhed godt? Sundhed -
en menneskeret, Lizzie Egholm, Kristof K. Kristiansen
(udg.), s. 14, København 1987.
—: Et spørgsmål om kultur. Sundhed, samfund, selvudvikling,
Midteroprøret (udg.), s. 55-64, København
1987.
—: Da kvinderne havde faet valgret fik vi sundhedsplejerskerne.
Sygeplejersken 14, s. 42-47, København
1987.
—: Da folkeminderne fik borgerret: de klassiske folkeminders
betydning i kulturkritisk belysning. Folklorens
betydelse, Bengt af Klintberg (udg.), s. 164-
91, Stockholm 1987.
—: Kvindekultur og ældre kvinder, gammel quinde —
NY VERDEN, Inger-Lise Dyrholm(udg.), s. 11-
37, Næstved 1987.
—: Ældre kvinder — en kulturreserve, gammel quinde
— NY VERDEN, Inger-Lise Dyrholm (udg.) Inger-
Lise Dyrholm, s. 39-61, Næstved 1987.
—: Sundhedsformidlingens historiske baggrund. Bibliotek
for Læger 2, s. 124-36, København 1986.
Simonsen, M.; O conto popular, 179 s., Sao Paulo,
Brazil 1987.
—: Parrain-renard et autres contes d'animaux. 61 s.,
Paris 1987.
-: French traditional ballads. Unifol 1986, s. 17-56,
København 1987.
Eventyrindeks 1985-86. 1987.
Bengt Holbek
3. Forhistorisk-arkaeologisk Institut
Historie:
Forhistorisk-arkæologisk Institut er grundlagt i 1947,
hvor Nationalmuseet stillede et større lokale til rådighed
for undervisningen og for fagets bibliotek. I 1949
godkendtes dette af fakultetet som »universitetets forhistoriske
læsesal«. (Fagets professor, og dengang eneste
videnskabelige medarbejder, havde allerede i
1930'erne sit kontor på Nationalmuseet, mens studenterne
opholdt sig i biblioteket på 1. Afdeling, Danmarks
Oldtid).
I 1955 fik instituttet nye lokaler, igen af Nationalmuseet,
omfattende tre kontorer m.v. i Prinsens Palais,
Frederiksholms Kanal 12. Forholdene blev dog
hurtigt ganske utilstrækkelige med det stærkt stigende
studentertal og ansættelse af nye videnskabelige medarbejdere.
Da museet samtidig havde brug for mere
plads, erhvervede universitetet i 1969 den nærliggende
ejendom Vandkunsten 5 som fælles bopæl for de
arkæologiske fag. Overflytningen skete gradvis, men i
1976 var instituttet endeligt etableret i de nuværende
lokaler. Ved denne løsning kunne det meget nære forhold
til Nationalmuseet bevares.
Samarbejdet med Nationalmuseet er afgørende for
instituttets virksomhed, idet museets samlinger, arkiver,
biblioteker og laboratorier er nødvendige for al
arkæologisk forskning her i landet.
I dag huser instituttet foruden kontorer, bibliotek
samt læse- og studierum for de studerende o.a., tegnerum,
computerrum (fælles med klassisk arkæologi),
arbejdsrum (fundbearbejdning) og i kælderen et større
magasinareal til fund under behandling (før afgivelse
til museerne). Instituttet er desuden i besiddelse af
en enestående samling flintprøver, arkæologiske eksperimenter
(især i flint) samt oldsager, kopier, m.v.,
der opbevares i studiesamlingen. Eksperimenter og
flintstudier foretages i den såkaldte »Flintkælder«, en
del af et særskilt laboratorium med seminarrum i Frederiksholms
Kanal 4 til tekniske undersøgelser, bl.a.
af keramik, samt vaskning af fund, slemning osv. Dette
laboratorium er i 1987 (-88) blevet istandsat og forsynet
med flere nye instrumenter. Instituttet yder endelig
husly og faciliteter til studenternes forening og til
foreningen af yngre magistre, begge med en udstrakt
faglig virksomhed, foredrag m.v.
Blandt årets aktiviteter skal især nævnes besættelse
af en adjunktstilling efter forskerrekrutteringsplanen,
nyindretninger i Vandkunsten 5 og Frederiksholms
Kanal 4 (laboratoriet), samt fortsættelse af samarbejdet
med Lunds Universitet. Samarbejdsaftaler er desuden
under forberedelse eller allerede indgået med
universiteterne i Kiel, Amsterdam, ShefTield, Bradford
m.v. samt det arkæologiske institut i Leningrad.
På Københavns Universitet arrangeredes en udstilling
over det første årtusind e.Kr., mens instituttet
selv har været vært for og arrangør af et fællesnordisk
forskerkursus i flintteknologi.
En historisk beslutning blev truffet af fakultetet i november
1986 med vedtagelsen af sammenlægningen af
Forhistorisk-arkæologisk Institut og Institut for klas594
Universitetets årbog 1987
sisk Arkæologi til ét »Arkæologisk Institut«. Denne
sammenlægning vil finde sted i begyndelsen af 1988.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Lektorer: Klaus Ebbesen, Ulla Lund Hansen, Erik
Brinch Petersen, Klavs Randsborg.
Adjunkt: Bjarne Grønnow.
Fondslønnede stipendiater: Morten Axboe, Lise Bender
Jørgensen, LeifChr. Nielsen.
Gæste-VIP: Anders Andrén, Richard Hodges (Forskerakademiet).
Undervisningsassistenter m.v.: 3 kurser (pr. år) i ekstrafakultære
emner samt seminargravninger. Pia
Bennike (fysisk antropologi), Per Smed (marin arkæologi)
m.fl.
TAP: Antal årsværk: 0,6 samt tegnerassistance.
Korrespondent Una Koester.
Forskningsvirksomhed:
Til instituttet er foruden den faste stab knyttet forskere
i bebyggelsesforskning (bl.a. C.J.Becker (prof.
em.)), oldtidstekstiler, teknologi m.v. Disse personer
optræder i begrænset omfang som gæstelærere. Indirekte
nyder instituttet desuden megen gavn af den videnskabelige
ekspertise ved Nationalmuseet m.v., ligesom
det bør nævnes, at en lang række ældre studenter
er beskæftiget med videnskabeligt arbejde, bl.a.
som ledere af eller deltagere i arkæologiske udgravninger
for Nationalmuseet, lokalmuseerne m.v. Disse omstændigheder
øger den videnskabelige ekspertise på
instituttet og gør det lidt lettere at sikre bl.a. et relativt
højt forskeruddannelsesniveau med en, i forhold til et
studentertal langt over 200, meget lille fast stab.
Instituttets primære forskningsområde er kultur- og
samfundsudviklingen i Nordeuropa i perioden fra ca.
12.000 f.Kr. til det 12. århundrede e.Kr. (Den primære
undervisningsopgave er at uddanne arkæologer,
der skal fungere ved landets museer m.v.). Dansk og
nordeuropæisk arkæologi kan imidlertid kun forstås
på en større, i første omgang europæisk baggrund.
Den forhistorisk-arkæologiske forskning, der har udviklet
sig til at blive den almene arkæologis, har et
nært samarbejde med andre arkæologiske forskningstraditioner
(bl.a. den klassiske-mediterrane) og
med de øvrige samfunds- og historievidenskaber. Men
det må stærkt betones, at studiet af materiel kultur og
andre elementer af den menneskeskabte materielle
virkelighed er en selvstændig videnskab med et kildemateriale
udbredt overalt i tid og rum, så længe mennesket
har eksisteret. Af særlig betydning er arkæologiens
kontakt med naturvidenskaben, især geo- og biodisciplinerne.
Instituttet har traditionelt haft nære
forbindelser med det internationale forskningsmiljø,
en linie det er lykkedes at opretholde og trods nedskæringerne
endog at udbygge i de seneste år.
Instituttet og dets videnskabelige medarbejdere er
repræsenteret i alle styrende råd (Det arkæologiske
Nævn, Fortidsminderådet, Fællesudvalget for Centralregistrering,
m.v.) for dansk arkæologi samt i adskillige
internationale komiteer, nævn og udvalg og
yder en meget betydelig ulønnet servicevirksomhed,
især over for Nationalmuseet og andre danske museer
(udgravninger, styringsgruppe- og komitéarbejde, foredrag
etc.). To afinstituttets medarbejdere er knyttet
til Forskningsrådets projekt »Stamme-Stat«. Det kan
endelig nævnes, at instituttets medarbejdere alle er
engageret i populærvidenskabelig formidling gennem
de skrevne eller visuelle medier.
De følgende projektbeskrivelser omfatter kun instituttets
og de videnskabelige medarbejderes hovedprojekter
og ikke den meget vigtige studenterforskning.
/. Undersøgelser over den neolitiske traglbægerkultur i
Nordeuropa, dvs. den ældste nordiske bondekultur fra
ca. 4.000-2.700f.Kr.
Projektet omfatter primærforskning over alle fundkategorier
(bopladser, grave, dysser, jættestuer, og enkle
jordgrave samt ofierfund). Også skeletmaterialet samt
det zoologiske materiale fra stenalderen er inddraget.
Der sigtes mod en almindelig kulturhistorisk skildring
af samfundsforholdene, så vidt de kan belyses med et
arkæologisk materiale og med bidrag fra en række naturvidenskaber.
I årets løb er udsendt en række mindre
artikler, ligesom manuskriptet til flere er afsluttet.
Et par bogmanuskripter er endvidere under udarbejdelse
(Klaus Ebbesen).
2. Yngre neolitisk tid i Danmark
Tidligere troede man, at de forskellige arkæologiske
komplekser repræsenterede folkestammer, som havde
levet side om side i Danmarks stenalder. Naturvidenskabelige
dateringer samt nye arkæologiske fund har
imidlertid vist, at de i stedet repræsenterer forskellige
kronologiske stadier i det danske samfunds udvikling.
Navnlig udviklingen i det 3. årtusind f.v.t. må som følge
heraf nyvurderes. Projektets formål er ved anvendelse
af en evolutionistisk tolkningsmodel og på
grundlag af omfattende kildestudier at beskrive samfundets
struktur og udvikling i yngre neolitisk tid eller
enkeltgravstid (ca. 2.700-1.900 f.Kr.). Et par artikler
er udsendt i årets løb og et større manuskript er under
udarbejdelse. Delvis som led i ovennævnte studier er
etableret et dansk-svensk forskningsprojekt til udforskning
af stridsøksetidens bopladser og huse
(Klaus Ebbesen).
3. Yngre romersk jernalder i Danmark (ca. 160 e.Kr.
til ca. 400 e.Kr.)
Der arbejdes med udformningen af publikationen af
de såvel i 1829-1954 som de fra 1977 og fremefter udgravede
anlæg, specielt grave, i Himlingøje på Østsjælland.
Det humanistiske Fakultet 595
Gravenes udstyr består af såvel fremragende hjemlige
genstande, bl.a. smykker, og af romerske importvarer
af høj kvalitet. Der foretages vurdering af gravene
på såvel lokalt som internationalt plan for at forklare
denne specielt rige befolkningsgruppes rolle og betydning
for interne udvekslingssystemer og vareudveksling
med Romerriget og Skandinavien.
Som den første danske gravplads fra romerskjernalder
analyseres lokaliteten i et videre perspektiv, idet
der er etableret samarbejde med pedologer fra Geologisk
Institut, Århus Universitet, med det formål at rekonstruere
romertidslandskabet omkring Himlingøje,
specielt fokuseres på vådområdernes udstrækning.
Endvidere deltager i samarbejdet en pollenanalytiker
og en zoolog fra Københavns Universitet; der foretages
frøbestemmelser til hjælp for de pollenanalytiske
resultater, ligesom der foretages C 14 analyser ved Nationalmuseets
C 14 Laboratorium, og antropologiske
og odontologiske undersøgelser af skeletterne fra Himlingøje
ved Antropologisk Laboratorium ved Københavns
Universitet.
De naturvidenskabelige discipliners deltagelse sigter
mod en optimal udnyttelse af alle fremdragne spor
i grave og landskabet omkring dem. Jernalderens
mennesker og dyr beskrives og sættes i relation til andre
jernalderpopulationer.
Menneskets udnyttelse af landskabet, dettes udseende,
bevoksning, m.v. analyseres dels på basis af de
under gravhøjene bevarede jernalderjordoverflader,
dels ved hjælp af profiler og boringer i området omkring
Himlingøje.
Gravene i Himlingøje rummer en stor mængde romersk
producerede bronzekar og glaskar samt et eksemplar
af den i Skandinavien sjældne romerske keramik
»Terra Sigillata«. De romerske importstykker vil
blive sat i relation til anden romersk import i det frie
Germanien og tilsvarende genstande i Romerriget. I
den forbindelse vil publikationen endvidere komme til
at rumme katalog samt afbildninger af alle romerske
importgenstande fra yngre romersk jernalder fundet
på Sjælland. Endvidere vil de romerske mønter fra
Danmark blive bearbejdet fra numismatisk side.
I forbindelse med projektet er foretaget studierejser
til Rom, Bergen, Oslo og London.
Endelig er der deltaget i udgravningen på Sorte
Muld, Bornholm (Ulla Lund Hansen).
4. Vedbækprojektet
4.1 Ud fra nye udgravninger for Nationalmuseet og
Søllerød Museum og gennem behandling af tidligere
fremgravet materiale studeres en jægerbefolknings tilværelse
omkring en nordsjællandsk fjord gennem Atlantisk
tid (ca. 5.500-ca. 3.000 f.Kr.).
I et stort anlagt tværvidenskabeligt samarbejde
(med Nationalmuseet, Zoologisk Museum og Antropologisk
Laboratorium) undersøges bopladserne for
at belyse jægerbefolkningens tilpasning til skiftende
naturmiljøer og for at fastslå bopladsernes karakter og
varighed.
4.2 I december gennemførtes en nødudgravning i
Vedbæk på grunden Gøngehusvej 7 beliggende på
strandvolden. Undersøgelsen blev foretaget for Nationalmuseet
og Søllerød Museum, og i udgravningen
medvirkede stud. mag.'erne Johan Sobotta og Lykke
Johansen samt medarbejdere fra Nationalmuseet.
4.3 Stud.mag'erne Lykke Johansen, Keld Møller
Hansen og Johan Sobotta har medvirket til bearbejdelse
af flere genstandsgrupper fra de tidligere års udgravninger
på bopladserne Vænget Nord, Stationsvej
19 og Maglemosegård. Mag.art. Jens Henrik Jønsson
har nu gennemført og afsluttet sine geokemiske analyser
(især fosfat) af Maglemosegårdbopladsen.
4.4 Igen i år har Dr. Christopher Meiklejohn, University
of Winnipeg, Canada, fortsat sine undersøgelser
over det mesolitiske skeletmateriale fra Vedbæk
med henblik på den kommende publikation.
4.5 Efter anmodning er der formidlet udlån af billedplancher
fra gravpladsen på Bøgebakken til udstillingen
»L'Homme Préhistorique et la Mort« på Chateau
de la Rochefoucauld i Charente, Frankrig (Erik
Brinch Petersen).
5. Andre mesolitiske grave
Stud.mag.'erne Christian Adamsen og Anne Sørensen
har i samarbejde med dr.med. Balslev Jørgensen og
tandlæge Verner Alexandersen, Antropologisk Laboratorium,
bistået Nationalmuseets Bevaringssektion
ved afrensningen og dokumentationen af Strøby Egede
graven. Mag.art. Hellejuel Jensen, Århus Universitet,
har samtidig indledt en slidsporsundersøgelse af
gravflinten. Arbejdet med graven forventes afsluttet i
løbet af foråret 1988.
I marts gæsteforelæstes der ved Institut fur Jågerisches
Archåologie, Tiibingen, over emnet »Den nye
grav fra Strøby Egede« (Erik Brinch Petersen).
6. Arktiske undersøgelser
Sammen med stud.mag. Keld Møller Hansen deltog
undertegnede i Christianshåb Museums afsluttende
udgravninger på Qeqertasussuk under ledelse af Bjarne
Grønnow.
Begge foretog efter denne udgravnings afslutning en
antikvarisk rekognoscering for Christianshåb Museum
i Tassiussarsuaq-området umiddelbart nord for
Nordenskiolds gletcher (Erik Brinch Petersen).
7. Forskerkursus: Stenalderflint i Norden
Efter bevilling fra Nordisk Ministerråd gennemførtes i
marts/april måned et 14 dages forskerkursus over emnet
»Stenalderflint« for 20 deltagere fra Norge, Sveri596
Universitetets årbog 1987
ge, Finland, Tyskland og Danmark. Lærerstaben kom
fra Norge, Sverige, Tyskland, Polen, Frankrig og Danmark.
Behjælpelig med kursets gennemførelse var især
stud.mag.'erne Lisbeth Kibenich og Christian Adamsen,
men også betjentene på Vandkunsten må takkes
for deres gode støtte (Erik Brinch Petersen).
8. Deltagelse i DFG-udvalg
Efter anmodning fra Deutsche Forschungsgemeinschaft
har undertegnede deltaget i en »Gutachterbesprechung
« over det arktiske Banks projekt (Canada)
under ledelse af professor H. Miiller-Beck, universitetet
i Tiibingen, Vesttyskland (Erik Brinch-Petersen).
9. Samfundsudviklingen i Europa og Middelhavsområdet
i det første årtusind e.Kr.
Gennem studiet af især arkæologiske kilder søges de
basale, først og fremmest økonomiske forhold belyst i
denne periode, der omfatter afslutningen af de antikke
samfund, begyndelsen af den moderne vesteuropæiske
udvikling, og integrationen af det »barbariske« Europa,
bl.a. Norden, i en international økonomisk og samfundsmæssig
sammenhæng. Det arkæologiske materiale
er særligt velegnet til at dokumentere landbrugsog
bosættelsesudviklingen (både på land og i by) og til
at aftegne vareproduktion og -distribution. Andre arkæologiske
kildegrupper, grave, monumentalarkitektur
m.v. åbner for en videre diskussion dels af spørgsmål
som værdi-investering eller »forbrug«, dels af
samfundsstrukturernes og ideologiens forandring i
den nævnte centrale periode. Nogle af de »store« temaer
i den sene forhistorie og tidlige historie er ad denne
vej blevet belyst. Projektet har givet anledning til et
udpræget tværfagligt arbejde inden for så forskellige
områder som klimatologi, botanik, zoologi, kulturgeografi,
numismatik, historie, socialantropologi m.v. og
ikke mindst til integration af metoder og resultater fra
såvel klassisk, middelalder — som såkaldt forhistorisk
arkæologi.
I det forløbne år er der foretaget studierejser til Sverige
(hvor der også er gæsteforelæst), Finland og Italien,
udarbejdet flere manuskripter samt afsluttet en
monografi om emnet (under oversættelse).
Endelig skal det nævnes, at undertegnede i samarbejde
med Accademia di Danimarca, Istituto Svedese
samt British School, alle Rom, i januar 1987 arrangerede
et internationalt fire-dages symposium over »Det
første Årtusinde e.Kr «. Symposieberetningen er færdigredigeret.
En udstilling på Accademia di Danimarca
vedrørende emnet blev efterfølgende vist på Københavns
Universitet (Klavs Randsborg).
10. Regionalundersøgelse i et mindre område på Østfyn
( Gudme)
Gudme-området er i det første årtusind e.Kr. et høvdingecenter
og udvekslingsknudepunkt i Sydskandinavien
og har givet et overraskende stort og rigt arkæologisk
fundmateriale. Samtidig er det en af de tidligst
udforskede egne af Danmark med verdens første
»regionalundersøgelse«, hvilket åbner interessante
forskningsmæssige perspektiver.
I tilknytning til det arkæologiske arbejde foretages
et forskningsetnologisk studie omkring aspekter af det
forrige århundredes herregårdskultur, især person- og
begravelseskult.
Arbejdet, der i 1986 er blevet integreret med bl.a.
Nationalmuseets undersøgelser i området, har, når
undtages de etnologiske studier, dog i det forløbne år
ligget næsten stille fra undertegnedes side (jf. dog
ovennævnte projekt) (Klavs Randsborg).
11. Samfundsudviklingen i Europa og Middelhavsområdet
i andet og første årtusind f.Kr.
Med anvendelse af de samme metoder og data-typer
som i det nu afsluttede projekt vedrørende det første
årtusind e.Kr. er påbegyndt et projekteringsarbejde
omkring en samfundsmæssig og historisk, ideologisk
fortolkning af det arkæologiske materiale m.v. fra den
sene del af oldtiden indtil vor tidsregnings begyndelse
(Klavs Randsborg).
12. (Qeqertasussuk-projektet. - Saqqaq-kulturen
(2.400-1.000f.Kr.) i nyt perspektiv
Projektet omfatter en større tværfaglig behandling af
fundstoffet fra den over 4.000 år gamle boplads,
Qeqertasussuk, i Diskobugten, Vestgrønland.
Saqqaq-kulturen, der repræsenterer den grønlandske
gren af det første eskimoiske folk (betegnet Arctic
Small Tool tradition), er hidtil kun beskrevet ud fra
stenredskaber. Men nu har Christianshåb Museums
omfattende udgravninger (ledet af undertegnede siden
1983) på bopladsen Qeqertasussuk åbnet helt nye
veje for udforskningen af denne tidligste del af Grønlands
kulturhistorie. Bopladsen skiller sig ud fra de
samtidige canadiske og alaskiske lokaliteter ved sine
exceptionelt gode bevaringsforhold. Genstande af træ,
ben, barde og fjer og rester af skinddragter er bevaret i
de permafrosne kulturlag. Boliger og andre stenbyggede
anlæg på bopladsen er ganske uforstyrrede. Naturvidenskabsfolk,
eskimologer og arkæologer arbejder
sammen om undersøgelsen. Feltarbejdet er nu afsluttet,
og vi går ind i analysefasen. Fra naturvidenskabelig
side belyses datidens klima, vegetation, insektliv
og udnyttelsen af fangstdyrene. Den arkæologiske
analyse belyser, for første gang i palæo-eskimoisk
sammenhæng, følgende emner:
1) Redskabernes skæftningsmåder og funktion.
2) Arbejdsprocesserne fra råemne til det faglige redskab.
3) Fjernforbindelser (studier af råstoffernes proveniens).
Det humanistiske Fakultet 597
4) Bopladsens struktur (aktivitetsområder).
5) Boligens konstruktion og indretning. (En boligtomt
med alt organisk materiale bevaret er udgravet).
Resultaterne af de tværfaglige analyser planlægges
publiceret inden for de næste ca. 5 år i en række bind af
den engelsksprogede skriftrække »Meddelelser om
Grønland« fra »Kommissionen for videnskabelige
Undersøgelser i Grønland«.
Endvidere er lagt særlig vægt på populær formidling
af udgravningsresultaterne i grønlandske og danske
aviser, radio og TV (Bjarne Grønnow).
13. Guldbrakteater
Folkevandringstidens guldbrakteater bliver i disse år
nypubliceret i værket »Die Goldbrakteaten der Volkerwanderungszeit
«, der udgives under ledelse af
Prof. Dr. Karl Hauck i Miinster. Som led i udarbejdelsen
af det afsluttende konklusionsbind skal der ved
hjælp af EDB udskilles og karakteriseres såvel kronologiske
som geografiske grupper i materialet. Fremstillingsteknikken
undersøges med scanningelektronmikroskop
i samarbejde med konservator Erlihg Benner
Larsen, København, Dr. Birgit Arrhenius, Stockholm,
og Dr. Arne Emil Christensen, Oslo. Arbejdet
med »Die Goldbrakteaten der Volkerwanderungszeit
« finansieres af Deutsche Forschungsgemeinschaft,
Brødrene Hartmanns Fond har bevilget det
nødvendige EDB-anlæg, og Nordisk Kulturfond dækker
rejse- og materialeudgifter i forbindelse med det
fællesnordiske projekt (Morten Axboe).
14. Oldtidstextiler i Europa
Med finansiel baggrund i et forskningsstipendium fra
Carlsbergfondet, og rejsepenge fra Carlsbergfondet,
Statens humanistiske Forskningsråd samt Erik Westerby-
fondets Rejsestipendium er i 1987 gennemført
en serie studierejser i Central- og Vesteuropa, nærmere
betegnet Czechoslovakiet, Ungarn, Sydtyskland,
Schweiz, Østrig, Belgien og Nordfrankrig. Herved er
blevet undersøgt omkring 1200 textilfund fra oldtiden
(indtil 1.000 e.Kr.), hvoraf hovedparten blev registreret
for første gang. Studierejserne udgør indsamlingsfasen
i tredje etape af et forskningsprojekt vedrørende
oldtidstextiler i Europa, hvis første etape, Skandinavien,
markeres af afhandlingen »Forhistoriske textiler i
Skandinavien«, der udkom i 1986, og hvis anden etape,
Nordeuropa udenfor Skandinavien, afsluttedes
med færdiggørelsen af afhandlingen »North European
Textiles until AD 1000« ijanuar 1987. Projektets tredje
etape. Central- og Vesteuropa, tænkes videreført og
afsluttet ved udarbejdelsen af endnu en afhandling i
1988-89. Projektets formål er at fremdrage og beskrive
et hidtil omtrent fuldstændigt upåagtet arkæologisk
kildemateriale, nemlig textilrester, kortlægge den teknologiske
udvikling fra stenalder til vikingetid, og ved
at fastlægge hvilke klædetyper, der kan knyttes til
kendte arkæologiske kulturgrupper øge grundlaget for
at beskrive samspillet mellem de Central- og Sydeuropæiske
højkulturer som f.eks. kelter, romere og franker,
og det barbariske Nordeuropa.
Udover studierejserne, der har optaget en meget
stor del af 1987, er der blevet alfattet et antal mindre
artikler, og ved det 3. internationale textilforskersymposium
i York præsenteredes en gruppe nye danske
fund af textiler fra overgangen mellem ældre og yngre
stenalder (Lise Bender Jørgensen).
15. Omme-undersøgelsen
Arbejdet med projektet »Omme-undersøgelsen. Vikingetidens
bebyggelse i Danmark« er fortsat. Det vikingetidige
fundmateriale på museerne i Sønderborg,
Svendborg, Rudkøbing samt i en større privatsamling
i Padborg er registreret.
Fra undersøgelsens specifikke del, udgravningerne
på Omgård, Nr. Omme sogn, Ringkøbing Amt, er
færdiggjort er rapport om undersøgelsen i 1986 af
vandmøllekomplekset. En rapport om udgravningerne
i 1978-85 er under udarbejdelse. Begge er væsentlige
supplementer til rapporten fra 1981 i Acta Archaeologica
vol. 50.
Til udgravningerne på Omgård er endvidere knyttet
et dendrokronologisk dateringsprojekt, der varetages
af forstkandidat Kent Havemann. Der foreligger
herfra en ny række vigtige dateringer, således at det
samlede antal nu er oppe på 109. De fordeler sig på
perioden ca. 550 e.kr. — ca. 1.125 e.Kr. Selve årringskurven
er blevet ført tilbage til ca. 480 e.Kr. Det er
derfor hensigten ved eventuelle nye udgravninger på
ny at åbne de træførende anlæg fra ca. 100 f.Kr. til ca.
840 e.Kr. med særligt henblik på dendrokronologisk
datering af bebyggelsen fra slutningen af førromersk
jernalder, romersk jernalder og germansk jernalder.
De stratigrafisk-kronologiske problemer på Trelleborg
er også blevet behandlet i en rapport. Det har
herved vist sig, at Trelleborg består af et ældre og et
yngre anlæg, der er adskilt af en brandfase. Det ældre
kompleks består af den indre ringborg og den ældre,
hedensk prægede, del af gravpladsen, og det yngre af
en storgård, hvortil forborgsanlægget og den yngre,
kristent prægede, del af gravpladsen hører. I det samlede
kompleks' genstandsmateriale er påvist et meget
stort indslag af levn fra skibsbyggeri og fabrikation af
kister eller skrin.
Indenfor projektet »Ribe-egnens bebyggelse gennem
10.000 år« behandles tidsrummet ca. 300 e.Kr. -
ca. 1.050 e.Kr. Her er færdigredigeringen igang. Den
samlede afhandling forventes at udkomme i slutningen
af 1988.
Der er yderligere færdiggjort en stor rapport om
»Religion og samfund. Vikingetidens gravfund — religiøse,
sociale og politiske problemer«. Den inddrager
et stort hidtil ubehandlet materiale, bl.a. mange ældre
fund (LeifChr. Nielsen).
598 Universitetets årbog 1987
16. Medeltids arkeologi
Min forskning har under 1987 framfbr allt varit koncentrerad
kring frågan om den historiska arkeologins
karaktår; det vill såga kring frågan om fbrhållandet
melian skrift och ting. Problemet har jag fbrsokt belysa
genom studier av olika runinskrifters »arkeologiska
« miljo. Dessa studier kan ses som forarbeten till ett
planerat storre forskningsprojekt med namnet »Ting
och text - en studie av runornas vårld« (Anders Andrén).
17. Early Middle Ages in Europe
During 1987 excavations were directed at the medieval
village of Montarrenti, Siena, where remains of
the lOth century village were discovered, and at Roystone
Grange, Derbyshire, England, where the investigations
of a Cistercian manor-house were completed.
In addition, the museum archive for the 1980-86
excavations at San Vincenzo al Volturno monastery.
Molise, Italy, was prepared.
During the year the final publication of the San Vincenzo
excavations and a popular account of this site
were worked on. Reports of these three field projects
were completed and lectures on San Vincenzo were
delivered inter alia at Wesleyan University, Connecticut,
USA, Campobasso, Rome, Siena, Italy, and at
Hull, London and Sheffield, England (Richard Hodges).
Redaktionsvirksomhed:
En meget betydelig del afdansk arkæologisk videnskabelig
redaktionsvirksomhed er knyttet til instituttet.
Instituttet udsender selv to monografiserier, »Arkæologiske
Studier« i internationalt udstyr, samt »Arkæologiske
Skrifter«.
Ulla Lund Hansen er redaktør af Oldskriftselskabets
tidsskrift »Årbøger for nordisk Oldkyndighed og
Historie« og »Nordiske Fortidsminder«, samt dansk
redaktør af »Studien zur Sachsen-Forschung« (Hannover).
Klavs Randsborg er hovedredaktør af det fællesnordiske,
fremmedsprogede tidsskrift »Acta Archaeologica
« samt dansk redaktør af det internationale samleværk
»Inventaria Archaeologica«.
Erik Brinch Petersen er redaktør af anmeldelserne i
>Journal of Danish Archaeology«.
Lise Bender Jørgensen er medredaktør af »Archaeological
Textiles Newsletter«, Leiden.
C.J. Becker er dansk redaktør af »Hoops Reallexicon
der Germanischen Altertumskunde« og medredaktør
af »Acta Archaeologica«.
Desuden er Klaus Ebbesen redaktør af den populærvidenskabelige
serie »Danske Fortidsminder«
(Odense Universitetsforlag).
Gæster:
Kirsten Elna Alma Langenbach, Miinster, Broder
Berg, Hamburg, samt Ute Pfeiffer, Berlin, har opholdt
sig ved instituttet som statsstipendiater. En række
udenlandske forskere har desuden været på kortere
besøg.
Publikationer:
Andrén, A.: Avgrånsning eller tillhorighet? — olika
principer for social organisation. Nordisk TAG.
Rapport fra den første nordiske TAG-konference i
Helsingør, 15-17. november 1985, Kristiansen
(udg.), s. 116, København 1987.
Bennike, P, Ebbesen, K.: Bølle er 4471 år gammel.
Nyt fra Nationalmuseet 37, s. 2, København 1987.
—, Ebbesen, K.: The bog find form Sigersdal. Human
sacrifice in the Early Neolithic. Journal of Danish
Archaeology 5, s. 85-115, Odense 1987.
Ebbesen, K.: Offerfund fra Vejleby. Fra Holbæk Amt
1986, s. 7-23, Holbæk 1987.
Træ tidsfæster Nordens største grav-monument.
Videnskab for Alle 5, s. 20-23, København, Oslo,
Stockholm 1987.
—: Bellevue damen. Menneskeoffer i Bellevue skov.
Historisk Samfund for Præstø Amt Årbog 1987, s.
65-71, Næstved 1987.
—: Die Staatsgrundung Dånemarks / De samlede
Danmark. Slesvigland 4, s. 108-16, Flensborg 1987.
Egtvedpigen og de andre. Beklædning fra stenalder
til industrisamfund. Folk skaber klæder, P. Hald,
O. Weiss (red.),s. 101-07, København 1987.
Et sjældent offerfund fra stenalderen. Museet på
Koldinghus 87, s. 14-18, Kolding 1987.
Kong Rans Høj. Randbøl Kirke, RuthTanderup
(ed.), s. 8, Randbøl 1987.
—: Gorm den gamle døde ung. Illustreret Videnskab
10, s. 22, København, Stockholm, Oslo 1987.
To smukke søstre ofret til guderne. Illustreret Videnskab
11, s. 23, København, Stockholm, Oslo
1987.
Danmarks første patient hos tandlægen. Illustreret
Videnskab 7, s. 19, Købehhavn, Stockholm, Oslo
1987.
—: Enestående guldbægre viser sig at være masseproducerede.
Illustreret Videnskab 7, s. 25, København,
Stockholm, Oslo 1987.
—: Fra dybet. Skalk 5, s. 28-29, Århus 1987.
Hoby-bægrene - berømte serieprodukter. Guldsmedebladet
10, s. 357-60, København 1987.
—: Lig i mosen. Fagbladet 20, s. 22-23, København
1987.
Grønnow, B.: Forhistorie. Arnangarnup Qoorua -Paradisdal
i tusinder af år, Karsten Secher, Jens Bøcher,
Bjarne Grønnow, Sune Holt, H. C. Petersen,
Henning Thing, s. 80, Nuuk, København 1987.
—: Meiendorfand Stellmoor Revisited. An Analysis of
Late Palaeolithic Reindeer Exploitation. Acta Archaeologica
56, 1985, s. 35, København 1987.
Hansen, U.L.: Romischer Import im Norden. WarenDet
humanistiske Fakultet 599
austausch zwischen dem Romischen Reich und
dem Freien Germanien. Nordiske Fortidsminder.
Ser. B, Bd. 10, Det kongelige Nordiske Oldskriftselskab,
s. 488, København 1987.
Rezension: Jiirgen Kunow, Der romische Import
in der Germania libera bis zu den Markomannenkriegen.
Studien zu Bronze- und Glasgefåssen. Gottinger
Schriften zur Vor- und Friihgeschichte 21.
Praehistorische Zeitschrift Band 62, Heft 2, s. 255-
60, Berlin, New York 1987.
Flodges, R.: Landscape and culture in the early Middleages.
Landscape and culture, M. Wagstaffe
(ed.), s. 118-, Oxford 1987.
Archaeology and the annales school of history. Alltag
und Fortschritt im Mittelalter s. 137-, Wien
1987.
Jørgensen, L.B.: A Coptic Tapestry and other Textile
Remains from the Royal Frankish Graves of Cologne
Gathedral. Acta Archaeologica Vol. 56, 1985, s.
85-100, København 1987.
A Survey of North European Textiles. Studien zur
Sachsenforschung 6, s. 99-122, Hildesheim 1987.
—, Walton, R: Dyes and Fleece Types in Prehistoric
Textiles from Scandinavia and Germany. Journal
of Danish Archaeology Vol.5, s. 177-88, Odense
1987.
—: The String from Sigersdal Mose. Journal of Danish
Archaeology 5, s. 105-06, Odense 1987.
—: Metoder og kildekritik i textilforskningen. Et svar
på debatoplæg. Tor 21, s. 263-81, Uppsala 1987.
Review of: 1. Hågg: Die Textilfunde aus den Flafen
von Haithabu. Journal of Danish Archaeology 5, s.
253-55, Odense 1987.
Jernalderfolkets klesdrakt. Spor - Fortidsnytt fra
Midt-Norge 4. hefte, nr. 2, s. 4-7, Trondheim 1987.
—: Et forskningsprojekt om nordeuropæiske textiler
før 1000 e.Kr. Etnolore. Skrifter från Etnologiska
Institutionen vid Uppsala Universitet 6, s. 69-78,
Uppsala 1987.
Nålebinding i dansk stenalder. Etnolore. Skrifter
från Etnologiska Institutionen vid Uppsala Universitet
6, s. 63-68, Uppsala 1987.
Nielsen, L.C.: The Viking Age Water-Mill Complex,
a Provisional Report on the 1986 Excavation. Acta
Archaeologica 57, 1986, s. 150, København 1987.
Petersen, E.B.; Eight People in One Grave - The Mesolithic
Record? Mesolithic Miscellany Vol. 8, No.
1, s. 14-15, Madison, Wisconsin, USA 1987.
—: Otte personer i samme grav — fra Jægerstenalderen.
Nyt fra Nationalmuseet 34, s. 2, København
1987.
—, Price, D.T.: A Mesolithic Camp in Denmark. Scientific
American Vol. 255, No. 3, s. 112-21, New
York 1987.
-, Adamsen, C.; Comments on Evidence of Behaviour
from Refitting. Norwegian Archaeological Review
Vol. 20, No. 2, s. 120-24, Oslo 1987.
Randsborg, K.: L'etå del bronzo in Europa settentrionale.
Archeo 25, s. 25, Rom 1987.
—; En bronzealdergrav ved Hesselager med værktøj til
metalbearbejdning. Årbog 1986 for Svendborg &
Omegns Museum 1986, s. 8, Svendborg 1987.
—: Danmark og middelhavsområdet i det første årtusind
e.kr. Piranesi 4, s. 23, København 1987.
—, Lith, S.v.: Roman Glass in the West: A Social Study.
BROB 35, 1985, s. 413-532, Amersfoort, Holland
1987.
—: Anmeldelse af Wamers: Insularer Metallschmuck
in wikingerzeitlichen Gråbern. Pråhistorische Zeitschrift
62 (2), s. 265-66, Berlin 1987.
Thuesen, L, Oldenburg, E., Jørgensen, K.: Microscope
Section Analysis of Pottery. Structure 15, s. 15,
Danmark 1987.
Klavs Randsborg
4. Institut for klassisk Arkæologi
Historie:
Instituttet blev grundlagt i 1890 (på professor
J. L. Ussings initiativ) som »Universitetets archæologiske
Apparat« i Universitetsannex D. Efter opførelsen
af Studiegården i 1916 overførtes det til to selvstændige
lokaler i denne bygning og betegnedes som
»Archæologisk Studiesal«, indtil det i 1918 flyttedes til
lokaler i Nationalmuseet med tilknytning til Antiksamlingen,
idet de to institutioners biblioteker forenedes.
Samtidig blev det officielle navn »Universitetets
arkæologiske Laboratorium«. I 1963 ændredes navnet
i overensstemmelse med arbejdsområdet til »Universitetets
Institut for klassisk og nærorientalsk Arkæologi
«. I 1975 flyttede instituttet til egne lokaler i universitetets
bygning. Vandkunsten 5. Samtidig udskiltes
instituttets bibliotek fra Antiksamlingens. I slutningen
af 1982 blev det ene af instituttets 2 fag, nærorientalsk
arkæologi, udskilt og lagt sammen med de to filologiske
fag, assyriologi og ægyptologi, til et nyt institut.
Nærværende institut hedder herefter »Institut for
klassisk Arkæologi«. I 1987 er det vedtaget at sammenlægge
Institut for klassisk Arkæologi og Institut
for forhistorisk Arkæologi til Institut for forhistorisk
og klassisk Arkæologi.
Professor i græsk og latinsk filologi og arkæologi
J. L. Ussing blev forstander for universitetets arkæologiske
apparat ved oprettelsen i 1890. Indtil 1956 blev
fagets professor benævnt professor i arkæologi, siden
professor i klassisk arkæologi.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 3.
Lektor: 1. Strøm.
600 Universitetets årbog 1987
Lektorvikar; 1.1 .-30.6. A. Rathje, 1.8-31.12. L.W.Sørensen.
Eksterne lektorer indtil 31.7.: E. Poulsen, L.W.Sørensen.
Forskningsstipendiater: 3.
TAP: Antal årsværk: 1,5.
P. Christensen, C. Brams indtil 31.8.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er Middelhavslandenes
arkæologi fra forhistorisk tid til senantik, samt arkæologi
i de øvrige områder, som beherskes af græsk-hellenistisk
eller romersk kultur.
Instituttet har på bevilling fra Carlsbergfondet haft
en sæson i Pontecagnano i Syditalien med katalogisering
og øvrig behandling af fundmaterialet fra 1. udgravningssæson
i 1986. 4 af instituttets studenter deltog
under ledelse af 1. Strøm og M. Nielsen. Sæsonen
varede fra 20.7-28.8. Samtidig har 4 af instituttets studerende
under ledelse af 1. Strøm på Pontecagnano
Museum foretaget katalogisering og anden materialebehandling
af 7. århs. gravfund fra Pontecagnanos nekropol
med henblik på publikation. Dette arbejde blev
støttet af Knud Højgaards Fond og Gads Fond.
/. Heraion
Viderført studier af det tidlige argiviske Heraion og
dets relationer til andre græske helligdomme og samtidige
byer, specielt Argos, og den første del af arbejdet
om det argiviske Heraions monumentalarkitektur i 7.-
6. årh. f.Kr. er færdigskrevet. Desuden videreført tidligere
studier af bronzerelieffer fra den etruskiske by
Chriusi i 7.-6. årh. f.Kr. og færdigskrevet en artikel om
emnet (Ingrid Strøm).
2. Færdiggørelse af Ficana publikationen: Den endelige
udgravningsberetning for zone 5A
Et arkaisk hus og dets affaldsgrøfter med fragmenter
af et banketudstyr i Latium Vetus, med rekonstruktionen
af Giacomo Bonis udgravning (1903) af et arkaisk
hus på Via Sacra, Forum Romanum, ved hjælp af arkivmateriale
med henblik på genpublicering, samt
med: Det ideologiske program i frisen fra det etruskiske
komplex i Murlo, Siena, fra 6. årh. f.Kr. med særlig
henblik på bankettens social-kulturelle betydning
(Annette Rathje).
3. Projekt Africa Proconsularis. En undersøgelse af byland
relationer i den romerske provins Africa Proconsularis
Tværvidenskabeligt projekt involverende deltagere
fra 3 universiteter med 8 institutter, hvor Erik Poulsen
er styringsgruppemedlem som klassisk arkæolog med
romersk speciale. For projektets problemformulering
henvises til Historisk Institut (Oldtiden). Projektets
fysiske objekt er Oued Rmel-sletten øst for byen Zaghouan,
ca. 65 km syd for Tunis, i Tunesien. Dette
landskab var genstand for en forundersøgelse i 1984.
Forundersøgelsen viste et landskab med ruinerne af en
monumental by på den sydlige del af sletten - fra indskrifter
vides, at dens navn var Sergermes, og at den
fra 2. årh. e.Kr. havde status af municipium - samt i
det åbne land erkendelige tomter af en lang række (puniske
og) romerske landgårde, nogle gavnbygninger,
nogle mausolæer og et par stenrøser. I kanten af sletten
forefandtes ruinerne af 5 bymæssige bebyggelser,
den ene vides fra en indskrift at have haft status af
civitas. Den kronologiske ramme for bebyggelsen af
sletten kunne fikseres til 4. årh. f.Kr. til 7. årh. e.Kr.,
samt »moderne« islamisk tid.
Den praktiske markundersøgelse er et tunesiskdansk
bilateralt recognoscerings- og opmålingsprojekt.
Markkampagnen havde 3 hovedpunkter: 1) recognoscering
i det åbne land i udvalgte områder. 2) Afgrænsning
og skitseopmåling af 2 af de bymæssige bebyggelser
i kanten af sletten. Og 3) afgrænsningsundersøgelse
og opmålinger i det centralt beliggende
municipium.
Erik Poulsen ledede oldsagsregistreringsfunktionen.
Der blev katalogiseret små 5000 opsamlede objekter
og defineret en række keramiske fabrikater, som
nu bearbejdes. Allerede kan dog nævnes, at den nedre
kronologiske grænse, 7. årh. e.Kr. (byzantinsk tid),
øjensynlig ikke efterfølges af nogen tidlig islamisk fase
(hafsidisk). Ældste islamiske materiale er 10. årh. (fatimidisk
faience) (Erik Poulsen).
4. Projekt Africa Proconsularis. Udarbejdelse af metode
og registreringssystem med henblik på EDB registrering
af en arkæologisk survey (cf ovenfor), samt ledelse
affeltsurveyen 1987
Heri deltog 20 repræsentanter for fagene arkæologi og
historie, heriblandt 5 fra Institut for klassisk Arkæologi
(Lone Wriedt Sørensen).
5. Publikation af en gruppe romerske portrætter fra Ince
Blundell Hall nu i Liverpool Museum
Kataloget over de romerske kvindeportrætter er færdigskrevet
(Jane Fejfer).
Anden virksomhed:
Til 3rd Symposium on Ancient Greek and Related
Pottery, 31.8.-5.9 havde instituttet torsdag den 3.9. en
lunch for 150 danske og udenlandske deltagere, finansieret
af Bikubenfonden. Med støtte fra universitetet
deltog instituttet i festmiddag-arrangementet i universitetets
festsal den 4.9. Annette Rathje har været medarrangør
af en TV optagelse i Rom om Forum Romanum
fra 2.11 .-9.11. og er medforfatter til en tilhørende
grundbog.
Foredrag på det tværfaglige seminar »Østen i
vesten« april 1987: Sæder og skikke i Mellemitalien i
Det humanistiske Fakultet 601
den orientaliserende periode: Indflydelse fra den nære
orient.
Foredrag på 3rd Symposium on Ancient Greek and
Related Pottery: Italic Gods and Deities on Pontic Vases
(i samarbejde med John Lund, Antiksamlingen,
Nationalmuseet).
Redaktionsvirksomhed:
Ingrid Strøm er redaktør for den danske afdeling af
Comitato Scientifico Internazionale per il Corpus
degli Specchi Etruschi, hvis bind 2 fra Danmark er
under udarbejdelse ved museumsinspektør Torben
Melander, Thorvaldsens Museum.
Rejser:
Ingrid Strøm har i perioden 21.2.-10.7. opholdt sig i
Grækenland med henblik på studier over Den argiviske
Herahelligdom og dens relationer. Til disse studier
har Carlsbergfondet ydet støtte, og Ingrid Strøm
har haft orlov med halv løn fra den 1.2-30.6. Ingrid
Strøm har i februar måned holdt 4 gæsteforelæsninger
for Archaeological Institute of America ved universiteterne
i Boston, Gettysburg og Rochester samt University
Museum of Pennsylvania, Philadelphia. Emnerne
var:
Minoan Society during the Palatial Period og The
Early Etruscan Foreign Contacts and Their Influence
on the Etruscan Society.
Ingrid Strøm opholdt sig i Amerika fra den 6.-21.2.
og studerede med støtte fra Ny Carlsbergfondet etruskiske
bronzer og andre kunstværker i museerne i Boston,
New York og Philadelphia.
Annette Rathje var på studierejse til London og
Edinburgh i perioden 15.-22.5.1987. Formålet var
dels at studere fremstillinger af banketscener på nærorientalsk
og klassisk materiale i British Museum, dels
at diskutere sin del af publikationen af Ficanaudgravningen
med David Ridgway, Institute of Archaeology
i Edinburgh, i forbindelse med nye publikationer, der
vedrører Latium Vetus.
Annette Rathje og Ingrid Strøm har deltaget i II
Congresso Internazionale di Studi Fenici i Rom i perioden
9.-11.11. med følgende foredrag:
Annette Rathje: Il banchetto presso i fenici og Ingrid
Strøm: Il ruolo del commercio fenicio del Villanoviano
in Etruria. Un'ipotesi.
Erik Poulsen og Lone Wriedt Sørensen har i forbindelse
med projektet Africa Proconsularis opholdt sig i
Tunis i henholdsvis september - oktober og august -
september måned.
Jane Fejfers studier var gennem størstedelen af året
henlagt til Heidelberg.
Ingrid Strøm
5. Institut for Religionshistorie
Historie:
Institut for Religionshistorie består af fire afdelinger,
nemlig afd. for Religionshistorie, afd. for Kristendomskundskab,
afd. for Religionssociologi samt afd.
for Indiansk sprog og kulturer.
Instituttet er i sin nuværende form opstået ved en
sammenlægning pr. 1. oktober 1982 af to institutter,
nemlig det hidtidige Institut for Religionshistorie
(med afdelingerne Religionshistorie og Kristendomskundskab)
og Institut for Religionssociologi med Indianske
sprog og kulturer.
Det oprindelige Institut for Religionshistorie (da
uden Kristendomskundskab) blev oprettet i 1969. I
starten var instituttet uden lokaler, men fra 1970 lånte
man to små lokaler i Skindergade 15. I september
1970 flyttede instituttet til sine nuværende lokaler i
Købmagergade 44-46.
Faget kristendomskundskab blev i en lang årrække
administreret af Det teologiske Fakultet, og fagets lærere
havde indtil begyndelsen af 1970'erne sæde i Det
teologiske Institutsråd. Lærernes daværende kontorer
hørte under forskellige af de teologiske institutter i
Købmagergade 44-46. I december 1973 blev faget, efter
at et ønske om selvstændigt institut var blevet nedstemt
i Konsistorium, placeret som en afdeling under
Institut for Religionshistorie.
Institut for Religionssociologi med Indianske sprog
og kulturer blev oprettet i 1972. I de første år havde
det til huse som gæst hos Institut for iransk Filologi,
men fra 1975 fik det egne lokaler på hjørnet af Niels
Hemmingsensgade og Skindergade. Allerede samme
år måtte man flytte (p.gr.a. sammenstyrtningsfare) til
Skindergade 3. Herfra flyttede instituttet i 1979 til St.
Kannikestræde 11, hvor det endnu har til huse.
Ved oprettelsen af det nye Institut for Religionshistorie
skete der ingen lokalemæssige ændringer.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7.
Lektorer: Carsten Breengaard, Una Ganger, Vagn
Duekilde, Jørgen Skafte Jensen, Lars Kruse-Blinkenberg,
Tove Tybjerg.
Adjunkter: Jørgen Podemann Sørensen, Margit Warburg.
Eksterne lektorer: Erik Sand, Merethe Sundby-Sørensen
(forskningsrådsstipendiat).
Undervisningsassistent: Lene Andersen.
TAP: Antal årsværk: 1,1.
Birgit Danielsen, Rikke Nohrlind.
Lokaleforhold:
Instituttet er fortsat placeret på to forskellige adresser,
idet afdelingerne for Religionshistorie og Kristen602
Universitetets årbog 1987
domskundskab har til huse i Købmagergade 44-46,
mens afdelingerne for Religionssociologi og Indianske
sprog og kulturer bebor St. Kannikestræde 11. En
samling afinstituttets aktiviteter på én adresse må dog
imødeses som en naturlig udvikling.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets fire afdelinger dækker tilsammen et bredt
kulturhistorisk felt, primært af religionsvidenskabelig
karakter, men også omfattende sprogvidenskabelige
aspekter.
/. Religionshistorie
1.1 Fortsat arbejde med et projekt, der sigter mod en
undersøgelse af motivet livsdrik/visdomsdrik inden
for nordisk religion (Vagn Duekilde).
1.2 Religiøs kundskab og religiøse litteraturformer i
det faraoniske og det hellenistiske Ægypten: en undersøgelse
af den ægyptiske kulturproces, der kulminerer
i de gnostiske og hermetiske strømninger i 2.-4. årh.
e.Kr. (Jørgen Podemann Sørensen).
2. Kristendomskundskab
2.1 Fortsatte studier over kristendom og politik i antikken
(Carsten Breengaard).
2.2 Dansk religiøs sprogbrug set under hovedsynsvinklen
majoritet (punkt 2.2.1) over for minoritet
(punkterne 2.2.2 og 2.2.3):
2.2.1 Undersøgelser over det 17. århundredes danske
bibelsprog betragtet som vendepunktet i det danske
bibelsprogs historie, d.v.s. det århundrede hvor en
række endnu konstaterbare karakteristika ved det
dansk-protestantiske religiøse sprog opstod.
2.2.2 Fortsatte undersøgelser over dansk-jødisk
sprogbrug især siden ca. 1814 med inddragelse af de
danske jøders forståelse af deres religion, navnlig betragtet
ud fra sproglige analyser af skønlitterære
værker.
2.2.3 Undersøgelser af dansk-katolsk sprogbrug siden
1849 (Lars Kruse-Blinkenberg).
3. Religionssociologi
3.1 Scientology som identitet og institution: En religionssociologisk
undersøgelse af Scientology Kirkerne
i Danmark. En spørgeskemaundersøgelse udsendt til
410 kernemedlemmer af Scientology er gennemført
med en svarprocent på 93. Materialet er indkodet til
statistisk behandling. Arbejdet omfatter ud over de
kvantitative data litteraturstudier, deltagerobservation
og personlige interviews (Merethe Sundby-Sørensen).
3.2 Fortsatte studier af nordvestkyst-indianernes kulturer:
forholdet mellem religion og opdragelse (Tove
Tybjerg).
3.3 Religiøse minoriteter: Som led i en større undersøgelse
af Det danske Bahai-samfund er påbegyndt en
EDB-behandling af tidligere indsamlede data. Endvidere
er der arbejdet på en historisk redegørelse for Bahai-
samfundet (Margit Warburg).
3.4 Metodiske og teoretiske problemstillinger i religionsforskningen:
Studier omkring religionsforskningens
analyseenheder og teoridannelser (Margit Warburg).
4. Indianske sprog og kulturer
4.1 Ordbog over klassisk aztekisk: Forudsætningen
for systematisk at indsamle materiale til en ordbog for
de klassiske aztekiske tekster er udgaver af teksterne
efter ensartede principper og med en fælles ortografi.
Foreløbig arbejdes med disse grundlæggende principper
(Una Ganger).
4.2 Aztekisk dialektologi og sproghistorie: Fortsat arbejde
med en enkelt aztekisk dialekt og dens variation
til belysning af sprogforandring i almindelighed og til
brug for forståelse af aztekisk sproghistorie (Una Ganger).
Udgivervirksomhed m.v.:
I samarbejde med Norges almenvitenskapelige Forskningsråd
og Religionshistorisk Forening, København,
udgiver instituttet Ghaos: Dansk-norsk tidsskrift for
religionshistoriske studier (ansv. redaktør: Jørgen Podemann
Sørensen). Garsten Breengaard er redaktør af
Kirkehistoriske Samlinger, udgivet af Selskabet for
Danmarks Kirkehistorie. Jørgen Podemann Sørensen
er redaktør af »Skriftløse folks religioner: traditioner
og dokumenter« (Gads Forlag).
Rejser, gæsteforelæsninger m.v.:
Garsten Breengaard har holdt gæsteforelæsning ved
Teologisk Fakultet, Århus, i februar. Una Ganger har
undervist i lingvistik ved universitetet i Nuuk Grønland,
7.-16. december. Jørgen Podemann Sørensen
har deltaget i et symposium om ægyptisk religion i
Uppsala i marts. Margit Warburg har foretaget en
studierejse til Haifa, Israel, i januar/februar. Den
28.januar holdt hun gæsteforelæsning ved The Hebrew
University ofjerusalem, og hun holdt foredrag i
Religionsvidenskabelig Forening, Århus, 22. april,
Danish Association for the History of Religions, Århus,
14. maj, og på Danmarks Biblioteksskole
31. august. Endvidere har hun deltaget i The 4th International
Bahå'i History Gonference, Los Angeles,
4-5. september.
Det humanistiske Fakultet 603
Publikationer:
Breengaard, C.: De kristnes lidelser — og deres Kristus.
Et essay. Teologisk Forum (Kristeligt Dagblad)
3, s. 4-6, København 1987.
—: De tidligste kristenforfølgelser og de forfulgtes religion.
Fønix 11. årg., nr. 2, s. 104-20, København
1987.
—: Knud den Helliges martyrium. Roskilde Stiftblad
2, s. 21-28, Roskilde 1987.
De romerske kristenforfølgelser og deres betydning.
Præsteforeningens Blad 12, s. 221-33, København
1987.
Canger,U.: What the eye sees. Language literature
linguistics. In honor of Francis J. Whitfield on his
seventith birthday march 25, 1986, Michael S.
Flier, Simon Karlinsky (udg.), s. 13-21, Berkeley,
California 1987.
Sundby, M., Resner, L.: Aztekerne. København 1987,
64 s.
Kirkespil og ritualer - didaktiske redskaber i mexikansk
katolicisme. Religion og opdragelse. Læreprocesser
i fremmede kulturer, Knud Rendtorff,
Merethe Sundby (udg.), s. 116-34, VibyJ 1987.
—: Flovedpyramiden. Udgravningen ved Zocalo i
Mexicos hovedstad. Louisiana Revy 28 årg., nr. l,s.
22-32, Humlebæk 1987.
Tybjerg, T: Anmeldelse af Armin W. Geertz: "Og da
blev jeg en sky" — tekster om hopiindianernes religion.
208 sider. Gyldendal 1986. CHAOS. Dansknorsk
tidsskrift for religionshistoriske Studier 7, s.
96-100, København 1987.
—; Tradition og forandring - hos kwakiutl-indianerne
på Nordvestkysten. Religion og opdragelse. Læreprocesser
i fremmede kulturer, Knud Rendtorff,
Merethe Sundby (udg.), s. 134-54, VibyJ 1987.
—: Frelse, holdninger og interesser. Nogle overvejelser
over Max Webers studier i frelsesreligioner. Chaos
6, s. 97-108, København 1986.
Warburg, M.: Verdensbilleder og teoridannelser i religionssociologien.
Religiøse Minoriteter, Ragnhild
Kristensen, Ole Riis (red.), s. 55-60, Århus 1987.
—: Krop og kultur - i det jødiske Østeuropa. Religion
og opdragelse. Læreprocesser i fremmede kulturer,
Knud Rendtorff, Merethe Sundby(red.), s. 24-37,
VibyJ. 1987.
Vagn Duekilde
Det humanistiske Fakultet 605
Kunstfag m.v
1. Institut for Filmvidenskab
Præsentation:
Filmvidenskab er en ung uddannelse på Københavns
Universitet. Alligevel er det landets ældste mediefag
og fortsat det eneste universitetsfag, der er specialiseret
i de audiovisuelle medier: Film, TV og video, samt
de samfundsmæssige og bevidsthedsmæssige forhold,
der vedrører disse.
Historie:
Faget blev oprettet i 1967 på initiativ af Filmfonden -
den institution, der dengang havde ansvaret for fordelingen
af den statslige filmstøtte. Sigtet var filmhistorisk/
æstetisk. Men snart føjedes filmsociologi og filmpsykologi
til, og TV blev inkluderet. I 1970-erne blev
også en praktisk side inddraget: uddannelsen i videoproduktion
voksede frem og blev en væsentlig del af
faget. I 1980-erne er computergrafik og lyd/diaformidling
kommet til.
Uddannelsen dækker dermed i dag alle former for
»levende billeder«, den omfatter såvel humanistiske
som samfundsvidenskabelige elementer og kombinerer
teoretisk og praktisk arbejde.
Fagets videnskabelige bredde giver sig bl.a. udtryk i
lærerstabens sammensætning, idet den udover tre magistre
i filmvidenskab omfatter forskere med baggrund
i filologi, teologi, historie og sociologi. Lærerstaben afspejler
således de levende billedmediers sammensatte
karakter.
Stab:
VIP: Antal årværk: 7.
Lektorer: Martin Drouzy, Marguerite Engberg, Karsten
Fledelius, Lennard Højbjerg Hansen, Frank
Henriksen, Peter Schepelern, Bertel Kaare Schmidt.
Kandidatstipendiat: Palle Schantz Lauridsen.
Ekstern lektor: Carl Schenstrøm Nørrested.
Undervisningsassistenter: Pia Hansen, Lene Nordin,
Kirsten Rask.
Hjælpelærere: Ole Alskov, Lene Nørgaard Mikkelsen,
Erik Norsker, Lene Halvor Petersen, Lone Scherfig,
Inger Thorsen.
Studievejleder: Inger Thorsen.
TAP: Antal årsværk: 1.
Sekretær: Hugo E. Berentsen.
AV-service: Ole Alskov, Steen (Gustav) Linke Larsen,
Kaj Nielsen.
Ledelse:
Bestyrer: Bertel Kaare Schmidt.
Vicebestyrer: Karsten Fledelius.
Studienævnsformand: Lene Halvor Petersen.
Næstformand for studienævnet: Bertel Kaare
Schmidt.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning fordeler sig på seks hovedområder:
Teori og metode, institutionsanalyse, æstetik og
fortælleformer, modtager- og programtype-analyse,
TV-historie, anden historie.
1. Teori og metode
1.1 Udarbejdelse af en generel metodelære for analyse
af film og TV, med inddragelse af bl.a. semiotiske
og kildekritiske analyseteknikker (Karsten Fledelius).
1.2 Kanoniske former i audiovisuel kommunikation.
Studier af formater for fremstilling af ting, personer og
hændelser i audiovisuel kommunikation ud fra perceptionsfænomenologiske
og kognitionspsykologiske
perspektiver (Frank Henriksen).
1.3 At formulere sig i billeder og lyd - musiske fag. I
en kommunikationsteoretisk skitse, inspireret af
Frankfurterskolens teorier, behandles forskellige formidlingsprincipper
for henholdsvis billed-lydserier og
verbal og skriftlig kommunikation (Lennard Højbjerg
Hansen).
1.4 Institutionsanalytisk metodelære. Fremstilling af
forskningsstrategier ved undersøgelse af forskellige
momenter af audiovisuelle værkers samfundsmæssige
kredsløb (Frank Henriksen).
2. Institutionsanalyse
Et større projekt vedrørende den danske og internationale
distribution af audiovisuelle produktioner. Det
falder i følgende hovedpunkter:
2.1 Den danske og internationale cirkulation af film,
TV-programmer og videogrammer (Kaare Schmidt).
2.2 Multimedie- og lokal distribution (Kaare
Schmidt).
2.3 Distributionens indretning efter forevisningskanalerne
og ændringerne i forbindelse med udbredelsen
af de nye medier (Kaare Schmidt).
2.4 De nye mediers og distributionens indvirkning på
produktionen (Kaare Schmidt).
3. Æstetik og fortælleformer
3.1 Den æstetiske indstillings sociologi, d.v.s. de samfundsmæssige
faktorer, der fremmer, respektive hæmmer
den æstetiske indstilling (Frank Henriksen).
606 Universitetets årbog 1987
3.2 Undersøgelse af bevidsthedsformidling i westernfilm
med særlig henblik på skildringen afU.S. Cavalry
i 1870-erne (Karsten Fledelius).
3.3 Fortsatte, nu i USA, undersøgelser af tematiske,
dramaturgiske og stilistiske koder og stereotyper i
amerikansk TV-fiktion (sitcoms, soap-operas, serier,
TV-film etc.) med hovedvægten på 1987/88. (Peter
Schepelern).
3.4 Postmodernismen i filmen, herunder hvordan
man kan karakterisere en »postmodernistisk« film
(Martin Drouzy).
3.5 Sammen med grupper af studerende eksperimenteres
med non-fiktive fortælleformer, idet de på basis
af materialer fra to videooptagede danske TV-aviser
forsøger at udvikle former for alternativ nyhedsformidling
på TV (Lennard Højbjerg Hansen).
4. Modtager- og programtype-analyse
4.1 Forskellige problemer i den empiriske receptionsanalyse,
der forklares og nuanceres med begreber fra
den teoretiske receptionsanalyse (Lennard Højbjerg
Hansen).
4.2 Med udgangspunkt i Danmarks Radios seerundersøgelser
studeres udviklingstendenser vedrørende
specifikke programtyper i lyset af forskellige statistiske
modeller (Frank Henriksen).
4.3 Undersøgelse af seer-reaktioner på den nye udformning
af den danske TV-avis, som startede i maj
1987, bl.a. ud fra spørgsmålet om, hvorvidt den nye
form af seerne opleves som en forbedring (Karsten
Fledelius).
5. Film- og TV-historie
5.1 Undersøgelser vedrørende Carl Th. Dreyers filmproduktion,
herunder a) produktions- og receptionshistorie
vedrørende filmen »Jeanne d'Arcs lidelse og
død« og b) Dreyers tidligere filmmanuskripter (Martin
Drouzy).
5.2 Fortsætter arbejdet med en dansk TV-historie fra
1951 til idag (Marguerite Engberg).
6. Anden historie:
Som led i arbejdet med middelalderhistorie undersøges
vestlige opfattelser af det 1. byzantinske korstog
(627-30), den tidlig-byzantinske og arabiske epoke på
Kreta (330-961), forholdet mellem myte og virkelighed
omkring Richard Løvehjerte (1157-99), samt den
romerske rigsidé's fortsættelse i Byzans og Rusland
(Karsten Fledelius).
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver fortsat skriftserien »Sekvens«, redigeret
af Kaare Schmidt.
Lene Nordin, Peter Schepelern og Kaare Schmidt
redigerer fortsat Det danske Filmmuseums tidsskrift
»Kosmorama«.
Martin Drouzy redigerer et særnummer om Carl
Th. Dreyers film >Jeanne D'Arcs lidelse og død« for
det franske tidsskrift »Avant-Scéne«.
Marguerite Engberg og Karsten Fledelius er medredaktører
af »Historical Journal of Film, Radio and
Television«, der udgives i Oxford af forlaget Carfax i
samarbejde med The International Association for
Audio-Visual Media in Historical Research and Education
(lAMHIST).
Karsten Fledelius er fortsat medudgiver af IAMHISTs
skriftrække »Studies in History, Film and Society
« — og har endvidere udgivet bogen »Kortfilmen
og staten« af Carl Nørrested & Christian Alsted
(red.), med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd
og Statens Filmcentral.
Tillidshverv:
Karsten Fledelius er vicepræsident for The International
Association for Audio-Visual Media in Historical
Research and Education (lAMHIST), formand
for Den danske Nationalkomité for byzantinske Studier,
medlem afDen internationale Byzantinistkomité
samt medlem afDen danske Komité for Historikernes
internationale Samarbejde.
Marguerite Engberg har været medlem af det udvalg,
der i sommeren 1987 udarbejdede undervisningsplan
og eksamensbestemmelser for faget film- og
TV-kundskab i gymnasieskolen.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Peter Schepelern er på to semestres forskningsophold i
Los Angeles ved California State University San Bernardino.
Marguerite Engberg har givet oplæg til et filmforskermøde
i Åbo, Finland i august med titlen »Film
History Yesterday, To-day, and Tomorrow«, samt givet
gæsteforelæsning om dansk stumfilm ved Lunds
Universitet i november.
Karsten Fledelius har holdt forelæsning om det religiøse
billedes semiotik (tegnopbygning og formidlingsfunktion)
ved et byzantinsk symposium på University
of Birmingham i marts, været leder af arbejdsgruppen
vedrørende massekommunikation og metode
ved den 12. internationale kongres vedrørende historie
og de audiovisuelle medier i London i juli og sammesteds
holdt foredrag om kildekritik af TV-nyheder
(Afghanistan og Tjernobyl); endelig har han været leder
og hovedbidragyder for sektionen for Bild, film
och historia ved den 20. nordiske historikerkongres i
Reykjavik i august, og endvidere holdt foredrag om
ideologikritisk og kildekritisk analyse af en norsk alterDet
humanistiske Fakultet 607
tavle (antemensale) fra omkring 1300.
Martin Drouzy har ved Lunds Universitet holdt
gæsteforelæsning om Carl Th. Dreyers film og været
opponent til en magisterafhandling om Bunuels film.
Endvidere har han holdt gæsteforelæsning på Center
for Kvindeforskning og -undervisning ved Københavns
Universitet om M. Duras' film.
Kaare Schmidt har ved Danske Reklamebureauers
seminar vedrørende TV-reklame i august holdt foredrag
om billedmediernes virkemidler.
Ekstern kursusvirksomhed:
Instituttet har ved Lennard Højbjerg Hansen afholdt
kurser i videoproduktion for Den grafiske Højskole.
Produktioner:
Lennard Højbjerg Hansen har udarbejdet ideoplægget
til Danmarks Radios udsendelsesrække om genteknologi,
som er blevet realiseret med Jakob Koppe,
cand.phil. i filmvidenskab, som producer. Under ledelse
af Lennard Højbjerg Hansen har grupper af studerende
lavet videoprogrammer for FDB som oplæg
til, hvorledes en reklamekampagne vil kunne køres i
det nye TV2
Karsten Fledelius har i samarbejde med cand.mag.
Anne-Mette Gravgaard og stud.mag.erne Allan Ekstrøm
og Hanne Guldberg på AV/ITV-afdelingen
færdiggjort videointerviews af professorerne Mogens
Pihl, Werner Fenchel og P. J. Riis for Det kongelige
danske Videnskabernes Selskab.
Publikationer:
Drouzy, M.: A qui appartient la "Jeanne D'arc" de
Dreyer? Bulletin de L'association Fraijcaise de Recherche
sur L'histoire du Cinema 3, s. 3-6, Paris
1987.
Drouzy, M.M.; Carl Th. Dreyer, L' Uomo e F Opera.
Il Cinema di Dreyer, Andrea Martini, s. 41-53, Venezia
1987.
Giovanna d'Arco in preda al boia. Il Cinema di
Dreyer, Andrea Martini, s. 201-13, Venezia 1987.
Engberg, M.; Dansk filmhistorie 1896-1985. Et kompendium.
København 1987, 66 s.
Fledelius, K.; The Idea of the Crusades. War and Peace
in the Middle Ages, Brian Patrick McGuire
(red.), s. 252-62, København 1987.
Competing Mentalities: The Legislator Leo VI at
Work. Cahiers de 1'Institut du Moyen-age Grec et
Latin 54, s. 83-90, København 1987.
"Uret" - en semiotisk inspireret model for film- og
TV-analyse. Livstegn 3, s. 77-96, Bergen 1987.
IAMHIST 10 Years. IAMHIST Newsletter 21, s.
9-12, Rotterdam 1987.
Wie "historisch" sind historische Spielfilme? Geschichts-
Bilder. Napoleon und seine Zeit im Film,
Christian Glass, s. 10-17, Stuttgart 1987.
—: Byzantine Monuments in Serbia, Scientific Report
of the European Science Foundation Expedition,
October 1982. Fondation européenne de la Science
- Activité Byzantine - Rapports des missions effectuées
en 1982, Helene Ahrweiler, s. 295-317, Paris
1983.
Nekrolog over Niels Skyum-Nielsen, 2. del. Historisk
Tidsskrift (Dansk) Bd. 83, s. 233-41, København
1983.
Semiology of Distortion: an analysis of the Nazi
Propaganda Film Gestern und Heute (1938). Zeichen
und Realitåt, Klaus Oehler, s. 795-806, Tiibingen
1984.
Seraillet - sultanens paladser. Sfinx 7. årg. nr. 2, s.
75-81, Århus 1984.
—: Konstantinopels fald. Sfinx 7. årg., nr. 2, s. 68-74,
Århus 1984.
Historie i TV: Kjersgaard og Hammerich. Analyser
afTV, Ralf Pittelkow (red ), s. 183-209, København
1985.
—; Om Harald Hårderåde og andre kongelige rejsende
til Byzans. Svenska Komittén for byzantinska
Studier- Bulletin 3, s. 23-25, Uppsala 1985.
—; Justinians forsvarsværker ved Jernporten. Svenska
kommitén for byzantinska Studier — Bulletin 3, s.
14-22, Uppsala 1985.
—: Film and History — An Introduction to the Theme.
XVIC Congres international des sciences historiques.
Vol.I: Rapports I, August Nitschke(udg.), s.
180-89, Stuttgart 1985.
Kan vi stole på TV-avisen? Afganistan og Tjernobyl
— to eksempler på problematisk nyhedsdækning.
Sekvens 1986 —Filmvidenskabelig Årbog, Lone
Nordin (udg.), s. 67-81, København 1986.
Byzans og det athenske demokrati. Det athenske
demokrati i samtidens og eftertidens syn, II, Rudi
Thomsen (udg.), s. S31-40, Århus 1986.
Den ældste slaviske skrift. Danjug Bilten 21. årg.,
marts, s. 2-7 + 16, København 1986.
—: The Methodological Theme "Film and History".
XVIe Congres international des sciences historiques,
vol. III: Actes, August Nitschke, s. 84-87,
Stuttgart 1986.
Hansen, L.H.: Receptionsanalysens problemstillinger.
Tryllelygten 3. december, s. 30, København
1987.
At formulere sig i billeder og lyd — musiske fag. Musiske
fag, Stig Guldberg, s. 10, København 1987.
Henriksen, F.: Må vi bede om en lov til fremme af
filmkultur i Danmark. Tusind Øjne 98, s. 14, København
1987.
—: Oplysning i den mørke tid. TV-avisens seere gennem
en uge i februar 1979-1986. Sekvens 1986.
Filmvidenskabelig Årbog: Dansk tv, Lene Nordin
(red.), s. 83-103, København 1987.
—: Nogle receptionsanalytiske erfaringer. TV-reklamespot
og seer, Chr. Alsted, Claus Buhl, Frank
608 Universitetets årbog 1987
Henriksen, s. 81-100, København 1987.
Danske film redder ikke biograferne. Audio Visuelle
Media 6,12, s. 16, København 1987.
Schmidt, K.; En beskrivelse af video- og filmmarkedet
i Danmark. København 1986, 41 s.
Television and video in Denmark. International TV
& Video Guide 1987, Richard Paterson (ed.), s.
160-62, London, New York 1986.
—: Docu-drama; Det er virkelig sket — men er det også
sandt? Kosmorama 176, s. 30-44, København 1986.
Kaare Schmidt
2. Institut for Kunsthistorie
Historie:
Som universitetsfag er kunsthistorie grundlagt af
N. L. Høyen, der ganske vist var professor ved Kunstakademiet
inden han fik med universitetet at gøre.
Han havde aldrig tænkt sig at blive universitetslærer,
men i 1856 udnævnte kultusminister C. C. Hall ham
til docent i kunsthistorie. 1866 tog Julius Lange som
den første magistergraden i kunsthistorie ved Københavns
Universitet og han efterfulgte 1871 Høyen, først
som midlertidig docent, men med fast ansættelse fra
1875. Efterjulius Langes tidlige død 1896 var lærestolen
vakant i en årrække, men blev endelig i 1909 besat
af Francis Beckett. Hans elev, Christian Elling blev
udnævnt til docent 1932, året efter at Beckett havde
forladt stillingen. I 1939 blev docenturet endelig ændret
til et ordinært professorat, som Elling bestred indtil
sin afgang i 1967. Trods fagets lange tradition ved
universitetet fik det altså meget sent et professorat, og
egentlige institutforhold kan man først tale om i 1935,
da Elling oprettede universitetets kunsthistoriske laboratorium.
Det fik dengang lokaler i en fløj af det
gamle Frederiks Hospital, ud mod Amaliegade. Fra
1949 havde laboratoriet egne lokaler i en sidebygning
til Chirurgisk Akademi i Bredgade 62. Efter Ellings
afgang blev Else Kai Sass professor (1967-78): Laboratoriet
ændrede navn til Institut for Kunsthistorie og
fik som følge af den voksende studentertilgang nye lokaler
i Grønningen. På grund af lejeforholdene blev
dette en midlertid løsning, og efter et par år flyttede
instituttet til Esplanaden 34, som har været dets faste
adresse siden 1975. Sommeren 1988 flytter instituttet
til Københavns Universitet Amager.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Professor: Teddy Brunius.
Lektorer: Øystein Hjort, Marianne Marcussen, Hannemarie
Ragn Jensen.
Forskeradjunkt: Søren Kaspersen.
Eksterne lektorer: Anne Abildgaard, Erik Fischer,
Hakon Lund, Bettina von Meyenburg, Hanne Raabyemagle.
Undervisningsassistenter: 7 (forårssemestret), 13 (efterårssemestret).
TAP: Antal årsværk: 1,6.
Annette Gotzsche, Hanne Ilsøe, Thomas Kjær.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets centrale forskningsområder ligger inden
for den vesteuropæiske kunsts historie, fra antikken til
vor egen tid. Medarbejdernes forskning spreder sig
med mange projekter over det meste af dette tidsrum;
kun i begrænset omfang inddrages for øjeblikket ekstra-
europæiske kulturers kunst. Videnskabsteoretiske
aspekter af billedtolkning, metodespørgsmål og
udviklingslinjer i æstetikkens historie er, sammen med
fortolkningsproblemer inden for samtidskunsten, andre
centrale emner. Specifikke projekter har været sat i
gang i forbindelse med Christian IV jubilæet i 1988.
Instituttet har de sidste par år huset det sekretariat,
der under ledelse af projektleder, mag.art. Charlotte
Christensen, planlagde og koordinerede udstillinger
og aktiviteter hvormed jubilæet blev fejret. Den 25.-
28. september var instituttet vært for et internationalt
symposium om den romanske kunst i Norden i dens
kontinentale sammenhæng, arrangeret af Teddy Brunius
og Søren Kaspersen og med deltagere fra England,
Norge, Sverige, Øst- og Vesttyskland.
/. Middelalder
1.1 Bearbejdet og revideret materialet fra sin undersøgelse
af mosaikken i San Clemente i Rom med henblik
på publikation, og tillige fortsat sine studier i portalsymbolikken
i oldkristen og tidligbyzantinsk tid
(Øystein Hjort).
1.2 Fortsatte studier i kunst og folkelighed i senmiddelalderen
bl.a. i lyset af Norbert Elias' civilisationsteorier.
Desuden har han foretaget en række undersøgelser
af enkeltmonumenter fra perioden, feks. Unionsmesterens
udsmykning i Nødebo kirke, Helligtrekongers
kapellet ved Roskilde domkirke som kunstnerisk
og politisk manifestation. Ved symposiet om den
romanske kunst, der blev afholdt på instituttet, deltog
han desuden med et foredrag hvor han sammenfattede
sine studier i den romanske Va-mesters stilistiske forudsætninger
og i værkstedets udsmykninger på Sjælland.
En artikel om Griinewalds Isenheimer-alter er
under udgivelse (Søren Kaspersen).
2. Renæssance og nyere tid
2.1 Under titlen Paradoxes and Proposals sammenstilles
en række fortolkninger af kunstværker fra middelalder
til nutid, bl.a. Book of Kells, løven i
Det humanistiske Fakultet 609
Braunschweig, Frederik Ils falkebog, Diirers Melencolia,
Brueghels Faldende Ikaros, Venus-motivet hos
Giorgione, Tizian, Velazquez, Goya, Manet og
Gauguin, regnbuen i maleriet, hvirvler og planeter i
van Goghs kunst. Desuden foretages studier med henblik
på en oversigtsfremstilling af Nordens kunsthistorie
(Teddy Brunius).
2.2 Som resultat af det internationale, tværfaglige seminar
»Fyrstehoffet i Ferrara og dets mæcenatsvirksomhed
1441-1598«, der blev afholdt i maj 1987 er
Hannemarie Ragn Jensen indgået i en arbejdsgruppe
der skal publicere månedsfremstillingerne i Palazzo
Schifanoia. Initiativet til denne italiensk-engelsk sprogede
publikation er taget af prof. Ranieri Varese, Instituto
di studi rinascimentali i Ferrara. Ragn Jensens
bidrag til arbejdsgruppen og publikationen vedrører
udsmykningens placering inden for samtidens rumudsmykninger.
Ragn Jensen har foretaget studier med
henblik på planlægningen af et seminar om billedkunsten
og arkitekturen under Christian IV (Hannemarie
Ragn Jensen).
3. Det 20. århundredes kunst
Undersøgelse af amerikansk samtidskunst som udtryk
for processer i samfundsudviklingen efter Vietnam
(Øystein Hjort).
4. Kunstteori, Æstetik m.v.
4.1 Studier i humanistisk forskning. Teorier, metoder
og strategier (Teddy Brunius).
4.2 Studier i billedanalytiske problemstillinger, herunder
en revurdering af ikonologien (Søren Kaspersen).
4.3 I forbindelse med et seminar omkring den danske
kunsthistories historiografi kortlægges den danske kritiker
og kunsthistoriker Karl Madsens ideologiske og
videnskabelige forudsætninger. En fortsat bearbejdning
af metoder i den kunsthistoriske forskning fra ca.
1850 til i dag med henblik på udarbejdelse af en
grundbog i kunsthistorisk metode (Marianne Marcussen).
4.4 En analyse af Christian Ellings forfatterskab med
henblik på en publikation om dansk kunsthistorie
(Hannemarie Ragnjensen).
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver HAFNIA, Copenhagen Papers in
the History of Art under redaktion af Øystein Hjort og
Marianne Marcussen. Bind 11 udkom og bind 12 med
bidrag fra symposiet om den romanske kunst i Norden
i dens kontinentale sammenhæng er under forberedelse.
Teddy Brunius er medlem af redaktionen af The
Journal of Aesthetics and Art Criticism. Øystein Hjort
er dansk redaktør af det fællesnordiske kunsttidsskrift,
Siksi, udgivet afNordisk Konstcentrum i Helsingfors.
Søren Kaspersen er redaktør af Bulletinen, Meddelelser
fra Dansk Kunsthistoriker Forening, og medredaktør
af Argos, Tidsskrift for Kunstvidenskab, visuel
kommunikation og kunstpædagogik, endvidere medlem
af den nordiske redaktionskomité for Enciclopedia
dell'arte medievale. Marianne Marcussen er redaktør
af Nordik, Informationsblad for Nordisk Komité
for Kunsthistorie. Sammen med Hannemarie
Ragnjensen er hun billedredaktør for publikationen
»Kaos og kosmos. Studier i europæisk romantik.«
Hannemarie Ragnjensen er billedredaktør af Forum
for Renæssancestudier, 2.
Anden virksomhed:
Teddy Brunius er medlem af styrelsen for den internationale
organisation for kunsthistorikere, CIHA, og af
Braunschweigs videnskabelige akademi. Øystein
Hjort er rådsvalgt medlem af Akademirådet og formand
for dets Udvalg for Kunstformidling. Han er
medlem af bestyrelsen for Louisiana, Museum for moderne
kunst, og af repræsentantskabet for Statens
Kunstfond. Søren Kaspersen er formand for Dansk
Kunsthistoriker Forening. Marianne Marcussen er
bestyrelsesmedlem i Nordik, Nordisk Komité for
Kunsthistorie og medlem af bestyrelsen for Nordisk
Selskab for Æstetik. Hannemarie Ragn Jensen er
medlem af Forum for Renæssancestudier og medarrangør
af dets aktiviteter (forelæsninger, seminarer og
publikationer). Ragn Jensen er medlem af Gymnasiedirektoratets
udvalg nedsat med henblik på at formulere
betænkning og studievejledning for faget »Billedkunst
«.
Rejser:
Teddy Brunius har gæsteforelæst i Magdeburg og i
Uppsala. Øystein Hjort deltog i »Rome: Tradition,
Innovation and Renewal. A Canadian International
Art History Conference in Honour of Richard
Krautheimer and Leonard Boyle«, Rom 8.-13.juni
med forelæsningen »The Mosaics in San Clemente
and their Position in 12th-Century Rome«, og gæsteforelæste
i november ved Kunsthistorisk Institutt,
Universitetet i Bergen og Vestlandets Kunstakademi i
Bergen. Søren Kaspersen deltog med et foredrag om
Helligtrekongers kapellet ved Roskilde domkirke i den
2. nordiske kunsthistoriker-kongres i Goteborg i maj.
Marianne Marcussen deltog i et symposium om æstetik
ved universitetet i Bergen og forelagde en tolkning
af Marcel Duchamps »Det store Glas«. Ved den internationale
bibliofilkongres i København i september
holdt hun foredraget; »Perception, Depiction, and
Perspective from Antiquity to the Turn of the 20th
Century«. Hannemarie Ragn Jensen deltog i den
2. nordiske kunsthistoriker-kongres i Goteborg i maj
med et foredrag om »Danske mæceners betydning for
610 Universitetets årbog 1987
guldaldermaleriets udvikling« og holdt en forelæsning
ved Ferrara-seminaret i København i maj om månedsfremstillingerne
i la Schifanoia.
Publikationer:
Brunius, T.: Harald Markson i Uppsala. Uppsala
1986, 67 s.
Hjort, 0.: Spillets regler. Omkring museerne, kunstinstitutionen
og det moderne. Kunst og Kultur 2, s.
82-93, Oslo 1987.
—: Scandinavian Art after 1945; Towards the Diversity
in Abstract Art. Scandinavian Art: 19 Artists
from Denmark, Finland, Iceland, Norway, Sweden,
The Seibu Museum of Art, Tokyo (eds.), s. 63-
69-t-4s., Tokyo 1987.
—; Art and State. Scandinavian Art; 19 Artists from
Denmark, Finland, Iceland, Norway, Sweden, The
Seibu Museum of Art, Tokyo (eds.), s. 7-15,-l-5s,
Tokyo 1987.
—; L'art Danois des Anneées 80. Eighty, les Peintres
D'Europe, s. 42-43, Strasbourg 1987.
-; Skulpturens natur. Tidsbilleder. Analyser og beskrivelser
af kunsten i dag, Øystein Hjort (red.), s.
108-21, København 1986.
—; 3 opslag om kalkmalerier i Sdr. Jernløse, Måløv,
Skibby. Danske kalkmalerier. Romansk tid 1080-
1175, Ulla Haastrup, Robert Egevang, s. ialt 8, København
1986.
—; Redaktion af; Tidsbilleder. Analyser og beskrivelser
af kunsten i dag. København 1986,144 s.
-; Att tjåna konsten, att tjåna sitt brod. Nordanad-15
samtida, Malmo konsthall, s. 17-33, Malmo 1986.
-; Servir la cause de l'art, servir celle du gagne-pain.
Nordanad-peintures sculptures contemporaines,
Musee des arts decoratifs, s. 16-33, Paris 1986.
—; I spejlkabinettet. En samtale med Mogens Møller.
Siksi 4, s. 28-31, Helsinki 1986.
—; Porten i slugten. Louisiana Klubben Nr. 46, s. 24-
27, Humlebæk 1986.
—; Britain seen from the North. Et blik på den nye
engelske skulptur. Louisiana revy Nr. 2, s. 4-6,
Humlebæk 1986.
Kaspersen, S.; Om folkelighed og ufolkelighed i senmiddelalderligt
vægmaleri. Kunst samfund kunst -
En hilsen til Broby Odense University Studies in
art history,Vol. 51, Jørn Guldberg (red.), s. 9-33,
Odense 1987.
—; Den høviske kirke. To skovbyer- Nødebo og Gadevang,
Forsamlingshusets venner, Nødebo Kro, m fl,
s. 3-11, Nødebo 1987.
—; Majestas Domini-Regnum et Sacerdotium (II).
Hafnia-Copenhagen Papers in the History of Art
10, s. 24-72, København 1985.
-; Mål og med i guldalderforskningen - Refleksioner i
forlængelse af Antal. Argos 3, s. 5-15,Odense 1986.
Marcussen, M.; Perspektiv. Om rumopfattelse og
rumgengivelse. København 1987, 148 s.
-; Rumkonstruktioner og farveteorier i billedkunsten
ved århundredskiftet. Tadeihistoriallisia Tutkimuksia
Konsthistoriska Studier 9, s. 115-22, Helsinki
1986.
—; Menneskemuren. Forskningsprojekt Kritik och
Konst 4, s. 106-27, Uppsala 1986.
Øystein Hjort
3. Institut for Litteraturvidenskab
Historie:
Institut for Litteraturvidenskab blev oprettet som sådant
i 1967, men dets historie går tilbage til den lærestol
i æstetik, der oprettedes i 1788 og i 1790 blev besat
med Knud Lyne Rahbek, og ikke, som nogle havde
håbet, med Jens Baggesen. Lidt inde i det 19. århundrede
blev Adam Oehlenschlåger professor i faget, og
ved dets midte overtog Carsten Hauch lærestolen, der
så ved århundredets slutning, efter berømte stridigheder,
i 1892 gik til Julius Paludan, og ikke til Georg
Brandes.
Efter i nogle år at have været ekstraordinær professor
overtog Valdemar Vedel i 1918 det ordinære professorat
i faget, der samtidig omdøbtes til almindelig
litteraturvidenskab. Vedel afløstes i 1933 af Paul V.
Rubow. Mens Hans Sørensen var professor, fra 1966
til 1976, blev det nuværende institut oprettet. Faget fik
tilknyttet flere lærere og fik den kortere betegnelse litteraturvidenskab.
I 1979 tiltrådte Peter Madsen som
professor.
Instituttet havde oprindelig til huse i Købmagergade,
flyttede derfra til Metro-annekset og siden til Dyrkøb.
I midten af 70'erne flyttede instituttet som et af de
første til Amager.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 19.
Professor; Peter Madsen.
Lektorer; Jan Ulrik Dyrkjøb, Jørgen Egebak, Morten
Giersing (orlov), Torben Kragh Grodal, Uffe Hansen,
Peter Larsen, Ralf Pittelkow (orlov), Lars Peter Rømhild,
Marie-Louise Svane.
Adjunkter; Michael Bruun Andersen, Klaus Bruhn
Jensen, Ulrik Lehrmann, Martin Zerlang.
Seniorstipendiater; Lise Busk-Jensen, Lis Møller.
Kandidatstipendiater; Peter Bornedal, Nils Gunder
Hansen, Jens Toft.
Eksterne lektorer; Peter Allingham, Steen Beck, Jens
Østergaard Kristensen, Søren Nagbøl, Maj Skibstrup.
Undervisningsassistent; Henning Goldbæk.
Det humanistiske Fakultet 611
TAP: Antal årsværk: 1,6.
Rosa Cedermark, Aase Grosen Rasmussen.
Forskningsvirksomhed:
Veletablerede litteraturvidenskabelige forskningsfelter
som litteraturhistorie, tekstanalyse og litteraturteori
står som hidtil stærkt i instituttets samlede forskningsvirksomhed.
Samtidig bør det fremhæves, at de
senere års nyorientering af instituttets forskning i retning
af bredere kulturhistoriske analyser og kulturteoretisk
refleksion manifesteres i flere projekter. Dette
indebærer, at der sker en overskridelse af litteraturvidenskabens
traditionelle grænser, således at de enkelte
forskningsprojekter bevæger sig på tværs af kunstarter
og kulturområder eller sigter mod afklaring af kulturteoretiske
problemstillinger, der ikke kun vedrører
den litterære kultur.
Massekommunikationsforskningen udgør et selvstændigt
felt inden for instituttets forskning. Billedmedierne
(herunder bl.a. den internationale udvikling i
TV-mediet) står centralt inden for denne forskning,
men også de trykte medier og bredere massekultufelle
forhold undersøges.
Inden for instituttets mentalitetshistoriske forskning
arbejdes der dels med et afgrænset emne inden
for forskningsområdet og dels med et sociologisk forfatterskab
med relevans for mentalitetshistorien.
1. Litteratur- og kulturhistorie
1.1 Joseph Conrads fortælling »Heart of Darkness«
En anvendelse af nyere tekstteori med henblik på demonstration
af tekstens flerdimensionalitet (Peter
Madsen).
1.2 Form og erfaring i moderne kultur
En analyse af udvalgte emner inden for det sidste århundredes
kultur ud fra historiske synsmåder (Peter
Madsen).
1.3 Religion og politik i Hermann Brochs roman »Die
Verzauberung«
En undersøgelse af forestillingerne om sand og falsk
religion i Brochs anti-nazistiske roman, herunder afde
livsfilosofiske elementer i romanen (Jan Ulrik Dyrkjøb).
1.4 Goethe efter 1805
En afklaring af spørgsmålet om, hvordan Goethe kom
gennem sin produktionskrise efter Schillers død. Arbejdet
har i det forløbne år især været samlet om Goethes
forhold til og opgør med nyklassicistisk æstetik
(Jørgen Egebak).
1.5 Det psykologiske paradigmeskift 1880-1890
Fortsatte studier i bestemte faktorer i udviklingen af
en moderne psykologi og denne udviklings konsekvenser
for skønlitteraturens udformning (Uffe Hansen).
1.6 Stefan Ileyms roman »A has ver«
En undersøgelse der specielt drejer sig om nyfortolkningen
af den traditionelle Lucifer-figur (Uffe Hansen).
1.7 Vilhelm Bergsøes roman »Fra Piazza del Popolo«
Kommentering og efterskrift til Det danske Sprog- og
Litteraturselskabs udgave af romanen (Lars Peter
Rømhild, sammen med lektor Flemming Conrad, Institut
for nordisk Filologi).
1.8 Paula Modersohn-Becker og Kathe Kollwitz
En undersøgelse af kvinders erfaringer af den moderne
virkelighed ud fra analyser af de to kunstneres billedog
dagbogsproduktion. Undersøgelsen er et led i bredere
studier i maleriets billedsprog gennem de sidste
100 år (Marie-Louise Svane).
1.9 Romantikkens danske kvindelitteratur
Litteraturhistorisk fremstilling af danske forfatterinders
fiktionslitteratur i perioden 1827-76 på baggrund
af mentalitetshistoriske analyser af hjemmelivskulturerne,
idehistoriske analyser i romantisk filosofi og æstetik
og receptionshistoriske undersøgelser af det kvindelitterære
marked (Lise Busk-Jensen).
1.10 Præklusionens poetik
Med Freud og Lacans teorier om sprog og psykose
som referenceramme søger projektet at indkredse de
stilistiske, retoriske og tematiske strategier, hvorigennem
det poetiske selv konstitueres i den amerikanske
lyriker Emily Dickinsons værk (Lis Møller).
2. Litteraturteori og kritikhistorie
2.1 Northrop Frye og den radikale protestantisme
En undersøgelse af William Blake og radikale protestantiske
traditioner som forudsætninger for Northrop
Fryes kultur- og litteraturteori. Undersøgelsen ligger i
forlængelse af tidligere offentliggjorte arbejder om
Frye (Jan Ulrik Dyrkjøb).
2.2 Den umulige Kafka
En afhandling om situationel kontekst, hvori det vises,
at Franz Kafkas novelle »Die Verwandlung« fungerer
som replik i en problematisk situation, der analyseres
på subjektive, institutionelle og objektive niveauer
(Jørgen Egebak).
2.3 Genrestrukturer
En fiktionsteoretisk og historisk beskrivelse af genrestrukturer
og deres sammenhæng med emotive reaktioner.
Undersøgelsen er tværmedial (litteratur, film,
TV-fiktion). Delresultater er publiceret i artikelform
(Torben Kragh Grodal).
612 Universitetets årbog 1987
2.4 Kommunikation og ekspression
En undersøgelse af forholdet mellem litterære værkers
kommunikative og ekspressive funktioner. Undersøgelsen
gennemføres som en kritisk gennemgang af to
tilsyneladende indbyrdes modstridende teorier om litterær
funktion, dels den kommunikative og dels den
grammatologisk-dekonstruktive (Torben Kragh Grodal).
2.5 Valdemar Vedel som litteraturhistoriker
En kortlægning og karakteristik af de forskellige typer
af litteraturhistorieskrivning og deres metoder i Valdemar
Vedels forfatterskab (Lars Peter Rømhild).
2.6 Tale og system
Gennem inddragelse af nyere sprog- og kommunikationsteorier,
fortolkningsteori samt skriftteori søges
forskellen mellem talt og skrevet sprog belyst. Endvidere
undersøges denne forskels betydning i dannelsen
af teoretiske systemer og i fortolkningsprocessen (Licentiatprojekt)
(Peter Bornedal).
3. Massekommunikationsforskning
3.1 Udbredelsen af TV-fiktion i Vesteuropa
En studie udarbejdet for UNESCO om TV-fiktion i
fire vesteuropæiske lande (Danmark, Holland, Storbritannien,
Italien). Afsluttet ved udgangen af 1987
(Peter Larsen).
3.2 Udbredelsen af TV-fiktion (UNESCO-rapport)
Redaktion af en serie regionale studier (Peter Larsen).
3.3 Øjenlyst
En afhandling om visuel perception og billedmedier
(Peter Larsen).
3.4 Musik og visuel fiktion
Et arbejde om musikkens skiftende rolle i billedmedierne
(Peter Larsen).
3.5 Underholdning i TV
En undersøgelse af underholdningsbegrebet og dets
historie kombineret med en bred analyse af TV-underholdningen
i dens forskellige former og institutionelle
organiseringer. Delstudier heraf er: I) Teoretisk
forståelse af TV-fiktionens internationale udbredelse.
2) Kedsomhedens sociale forankring. 3) TV-komedien
som international genre. 4) Huset på Christianshavn,
en dansk TV-komedie (Michael Bruun Andersen).
3.6 Seernes TV-avis
Interview-undersøgelse af danske seeres brug og oplevelse
afTV-nyheder (Klaus Bruhn Jensen).
3.7 Fra skriftkultur til billedkultur
Projekt om udviklinger i kultur- og bevidsthedsformerne
under indtryk af billedmedierne i informationssamfundet.
Udgangspunkter er Danmark, England,
USA (Klaus Bruhn Jensen).
3.8 Nordisk TV i forvandling
Deltagelse i (og dansk koordinering af) fællesnordisk
projekt om, hvorledes forandringer i TVs programudbud
afspejler og præger den kulturelle identitet i Norden
(Klaus Bruhn Jensen).
3.9 Den læsende arbejder 1870-1900
Undersøgelse af læsekultur blandt danske arbejdere
på grundlag af materiale fra arbejderlæseforeninger.
Centralt i undersøgelsen står en analyse af henved 600
københavnske arbejderes individuelle boglån i årene
1882-84 (Ulrik Lehrmann).
3.10 Den åndelige egnsudviklings tid
Undersøgelse af læsekultur i et vestjysk sogn ca. 1955-
1965. Med udgangspunkt i en analyse af normdannelserne
i bogudlånet fra et vestjysk sognebibliotek indkredses
læsernes kulturelle horisont i et tidsrum, hvor
deres livsform blev afgørende ændret (Ulrik Lehrmann).
3.11 Betydningsproduktion og repræsentationsformer i
levende billeder
En overvejende semiotisk analyse af massekommunikationens
billeder, specielt de levende billeder. Disse
analyseres såvel på det semiotiske som på det samfundsmæssige
brugsplan i forhold til de medier og
tekstformer de kan siges at afløse som massekommunikationsprodukter
(Jens Toft).
4. Mentalitetshistorie
4.1 Underholdningens historie
En redegørelse for den brede masseunderholdnings
form, funktion, temaer og genrer fra antikken til moderne
tid. Det samlende perspektiv er mentalitetshistorisk,
og karakteristikken af de enkelte epoker indledes
af bestemmelser af epokens »psykiske profil«, den
civilisationsmodel som bestemmer normer og adfærd.
(Martin Zerlang).
4.2 Georg Simmel - sociologi og humanvidenskab omkring
århundredskiftet
En undersøgelse af den indre sammenhæng i en række
aspekter af Simmels værk: formel sociologi, moralvidenskab,
historiefilosofi, pengefilosofi, kulturteori, æstetik
og livsfilosofi. Simmels indsigter søges begrebet i
et perspektiv, der rækker ud over deres specifikke tilblivelsessituation
(Nils Gunder Hansen).
Det humanistiske Fakultet 613
5. Seminarvirksomhed
Instituttet har i efteråret 1987 stået for afholdelsen af
en række forskeruddannelsesseminarer i fiktionsteori,
forstået som teori og metodiske tilgange, der er fælles
for de litterære og musisk-æstetiske fag.
Der har været afholdt 7 seminarer. Fra instituttet
har følgende medvirket som oplægsholdere; Torben
Kragh Grodal (der tillige har været seminararrangør),
Peter Larsen, Lis Møller, Peter Bornedal og
Klaus Bruhn Jensen.
Seminarerne finansieres af Forskerakademiet og
Det humanistiske Fakultet og tilrettelægges i samarbejde
med andre musisk-æstetiske og litterære fag.
I 1987 har instituttets forskningsforpligtede medarbejdere
afholdt følgende interne seminarer:
1) Et fællesseminar (afholdt i marts), hvor samtlige
instituttets forskere fremlagde emner fra igangværende
forskning til drøftelse.
2) Et seminar om romantikken og det romantiskes
efterliv (afholdt i december), hvor følgende holdt oplæg
inden for seminarets emnekreds: Jan Ulrik Dyrkjøb,
Torben Kragh Grodal, Lars Peter Rømhild, Lise
Busk-Jensen, Lis Møller, Martin Zerlang og Nils
Gunder Hansen.
Anden virskomhed:
Instituttets videnskabelige medarbejdere har i årets
løb udfoldet en omfattende udadvendt virksomhed i
form af gæsteforelæsninger ved universiteter og højere
læreanstalter i ind- og udland, medvirken ved videnskabelige
seminarer og kongresser, medvirken ved efteruddannelseskurser,
konsulentbistand (herunder
udvikling af undervisningsmateriale), anmeldervirksomhed
samt foredrag i faglige sammenslutninger og
folkelige forsamlinger.
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver serien Skriftrække fra Institut for
Litteraturvidenskab (SIL). Redaktionsarbejdet koordineres
afjan Ulrik Dyrkjøb.
Lise Busk-Jensen, Torben Kragh Grodal, Peter
Larsen, Marie-Louise Svane og Martin Zerlang er
medlemmer af redaktionen af tidsskriftet Kultur og
Klasse.
Klaus Bruhn Jensen er redaktør af nyhedsbrev for
NEQTAR (Network on Qualitative Audienc Research),
manuskript-referee og boganmelder ved
Journal of Communication samt manuskript-referee
ved Critical Studies in Mass Communication og European
Journal of Communication.
Nils Gunder Hansen er medredaktør af tidsskrifterne
Litteratur & Samfund og Tid/Skrift.
Rejser:
Peter Madsen er i det akademiske år 1987/88 på forskningsophold
ved Center for Twentieth Century Studies,
University of Wisconsin-Milwaukee, Milwaukee,
USA.
Uffe Hansen har i juni-juli og oktober været på
forskningsophold i henholdsvis Wroclaw, Polen og
Miinchen, BRD.
Medarbejdere ved instituttet har i 1987 deltaget i
følgende videnskabelige seminarer og kongresser som
foredragsholdere:
Kongres om latinamerikansk kortprosa (Juan Rulfo,
Horacio Quiroga), Toulouse, Frankrig, januar
(Martin Zerlang).
Konference om ungdomskultur, arrangeret af
NAVF, Oslo, Norge, februar (Peter Larsen).
Annual Conference of International Communication
Association, Montreal, Canada, maj (Klaus
Bruhn Jensen).
Convegno Internazionale »Ritratto di Northrop
Frye«, Rom, Italien, maj (Jan Ulrik Dyrkjøb).
8. Nordiske Konference for Massekommunikationsforskning,
Helsinki, Finland, august (Michael
Bruun Andersen, Klaus Bruhn Jensen).
Nordisk Filmforskermøde, Turku, Finland, august
(Jens Toft).
Doktorand-seminar om Brandes-Lukåcs, Lund,
Sverige, september (Lars Peter Rømhild).
Selskab for Nordisk Litteraturhistoriografi, årsmøde,
Lund, Sverige, oktober (Lars Peter Rømhild).
Seminar om »Lachkultur«, København (Goethe-
Instituttet), november (Lars Peter Rømhild).
Forskeruddannelsesseminar ved Institut for Musikvidenskab,
Oslo, Norge, november (Peter Larsen).
Nordisk kvindelitteraturhistories skribentseminar,
Lysebu, Norge, november (Lise Busk-Jensen).
Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark
(SMID), årsmøde, Mols, november (Michael Bruun
Andersen, Klaus Bruhn Jensen, Ulrik Lehrmann).
First International Conference for the Empiricai
Study of Literature, Siegen, BRD, december (Klaus
Bruhn Jensen).
Publikationer:
Andersen, M.B.: Kritik af den objektive fortvivlelse.
Kultur & Klasse 56, s. 53-70, Holte 1987.
—: Munter Sociologi. Om TV-komedien. Kultur &
Klasse 58 (15. årg., nr. 2), s. 46-62, København
1987.
Dyrkjøb, J.U.: Gudstjeneste og poesi i moderniteten.
Kritisk Forum for praktisk Teologi 29, s. 5-18, Arhus
1987.
Grodal, T.K.: Skam, latter og kønskamp. En analyse
af Hawks' "Bringing Up Baby". Kultur og Klasse
58, s. 63-79, Viborg 1987.
-: Fiktionsteori og underholdningens genrer. Kultur
og Klasse 58, s. 7-26, Viborg 1987.
-: Melankoliens potens - Miami Vice. Kultur og
Klasse 56, s. 36-53, Viborg 1987.
—: Arbejdslyst eller Back to the Future -Visuelle stu614
Universitetets årbog 1987
dier i Reagan Amerika. Kultur og Klasse 57, s. 41-
76, Viborg 1987.
Hansen, N.G.: Elias, døden og det sociale. Litteratur
& Samfund 42, s. 97-113, København 1987.
—: Ondskab og livsverden -Baudrillard i 80'erne. Tid
Skrift 7, s. 4-27, København 1987.
Jensen, K.B.: In Defense of Making Sense: Media Research
and Media Policy between the Humanities
and the Social Sciences. Institutpublikation 1987,
18 s.
Qualitative Audience Research and Policy Issues
of Broadcasting: Notes towards an Accommodation.
Institutpublikation 1987, 16 s.
—: Qualitative Audience Research: Towards an Integrative
Approach to Reception. Critical Studies in
Mass Communication Vol. 4,No. 1, s. 21-36, Annandale,
VA, USA 1987.
News as Ideology: Economic Statistics and Political
Ritual in Television Network News. Journal of
Communication Vol. 37, No. 1, s. 8-27, New York
1987.
—: Seernes TV-Avis. Institutpublikation 1987, 155 s.
Larsen, P: Øjeblikke - tre variationer over et mediepsykologisk
grundtema. Kultur og Klasse 56, s.
72-89, København 1987.
—: Præsens- 3 billedtekster og et par kommentarer.
Katalog til udstillingen, Anne Sofie Becker (udg.),
s. 68-79, Odense 1987.
—: Mærkværdigt, skævt, bagfrakommende....Om
ugebladenes usamtidighed. Fredag 11, s. 16-21,
København 1987.
—: Det er dansk - Men er det dejligt? Mediekultur 5, s.
15-23, Ålborg 1987.
Madsen, P: Goethes vej til Rom. Hug! 49/50, s. 77-81,
København 1987.
Møller, L.B.; Grænser - om grænsen som figur hos
William Wordsworth og Emily Dickinson. Kultur
& Klasse 59, s. 45-64, København 1987.
Rømhild, L.P: Francesco De Sanctis e Georg Brandes.
Inventario, rivista di critica e letteratura N. 18,
IH quadrim. 1986, s. 55-69, Verona 1987.
—: Il Pechinese azzurro. II Ponte Anno XLIII, n.l, s.
158-61, Firenze 1987.
—: Tekster i fortolkning: Receptionsvanskeligheder.
Holger Drachmann: Anadyomene. Nordica Bd. 4,
s. 189-92, Odense 1987.
—: En fødselsdagstale. Edda Hefte 3, s. 243-52, Oslo
1987.
Jan Ulrik Dyrkjøb
4. Musikvidenskabeligt Institut
Historie:
Musik som disciplin har spillet en rolle ved universitetet,
sålænge dette overhovedet har eksisteret. Dette
skyldes musikfagets centrale placering i hele det akademiske
og videnskabelige univers. Men i mere moderne
forstand har faget en knap 100-årig historie som
universitetsfag ved Københavns Universitet. Disse
100 år viser et fag i stadig udvikling fra de første musikhistoriske
forelæsninger over antikkens og middelalderens
musik blev holdt i 1896 af privatdocent Angul
Hammerich og frem til det brede spektrum af discipliner
og holdninger, som i dag tilsammen tegner
musikfaget.
Den første egentlige lærestol i musikvidenskab ved
universitetet blev oprettet i 1916; allerede året før havde
man indført en magistergrad i faget. Kort efter at
den første professor var blevet udnævnt i 1924, åbnedes
der mulighed for at aflægge eksamen i musik som
bifag (»sang«) til skoleembedseksamen. Først 14 år senere,
i 1938, indførtes en hovedfagsordning i musik, og
den nu velkendte tredeling af faget i en historisk, en
teoretisk og en praktisk del blev en realitet.
Indtil 1936 levede faget under trange kår i det såkaldte
»Panums værelse« i hjørnet af universitetsgården
på Frue Plads. De følgende 30 år havde man lejet
sig ind i loftsetagen over Kunstindustrimuseet i Amaliegade,
hvor man nu fik eget undervisningslokale,
kontor og bibliotek. Som følge af uddannelseseksplosionen
i 1960'erne blev disse lokaleforhold efterhånden
for trange, og instituttet blev spredt på en række
forskellige adresser i den indre by. I 1973 flyttede man
omsider ind i eget hus i den gamle frimurerloge i Klerkegade
2. Her blev foruden de sædvanlige undervisningsfaciliteter
også indrettet lærerkontorer, øvelokaler,
aflytningsrum, kantine m.v., og her kunne man
udfolde sig musikalsk uden store gener for omgivelserne.
I 1983 blev en række lokaler overdraget Institut for
Retorik, som siden da har haft bofællesskab med Musikvidenskabeligt
Institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 21,5.
Professorer: J. Bergsagel, H. Glahn,J. Maegaard.
Lektorer: J. Brincker, N. Brincker, V. Brincker, 1.
Bruland, C. E. Hatting, S. Høgel, N. M.Jensen, G.
Krabbe, N. Krabbe, J. W. Madsen, G. Rischel, E.
Schouenborg, T. Schousboe, R. Teglbjærg, M.Topp,
B. Trærup, E. Wiedemann.
Adjunkt: J. M. Rossen.
Kandidatstipendiat: H. T.Jespersen.
Undervisningsassistenter: E. Brodersen, A. Christensen,
A. Christoffersen, E.M.Jensen, H. Graugaard,
A. Gørtz, 1. F. Hansen, B. B. Madsen, A. M. Nielsen,
H. C. Nielsen, A. Nobbio, O. Nørlyng, J. Rohard, 1. P.
Det humanistiske Fakultet 615
Rosenbaum, A. Rosing-Schow, M. Schuldt-Jensen, E.
Skjoldan, S. Steensen, J. G. Sørensen, B. Thanning,
V. Warlev, T. Westenholz.
TAP: Antal årsværk: 3.
K. Binné, O. G. Hansen, L. Nielsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed er bestemt af, at faget
indeholder både videnskabelige og kunstneriskhåndværksmæssige
elementer. Dette giver forskningsvirksomheden
såvel en traditionel historisk og
teoretisk del som en mere eksperimenterende, der sigter
på den praktiske musikudøvelse. Hertil kommer
pædagogiske og fagdidaktiske emner.
Selv om kompositionsmusikken stadig - af historiske
grunde — er den dominerende, spiller dog også den
rytmiske musik en væsentlig rolle.
Hvad selve behandlingen af stoffet angår, spænder
tilgangen fra en ren stil-, genre- og personalhistorisk
metode, over socialhistoriske og sociologiske, til kommunikations-
orienterede undersøgelser. Nedenstående
redegørelse for de enkelte medarbejderes forsknings-
område er opdelt i disciplinerne musikhistorie,
etnomusikologi, musikteori og pædagogik, samt tale
og sang.
1. Musikhistorie, Danmark
I 1988 fejres 400-året for Christian IV's tronbestigelse
gennem udstillinger, publikationer og andre aktiviteter.
Også musikken spiller her en fremtrædende rolle,
og en række af instituttets medarbejdere har været
centralt placeret i forberedelserne af de musikalske arrangementer,
både organisatorisk og forskningsmæssigt.
Arbejdet med Christian IV tidens musik har haft
tre hovedformål: nodeudgivelser af et uddrag af tidens
musik, indspilning af musikken på compact discs samt
tilrettelæggelse af en musikfestival i København i maj
1988. Fondsmidler udefra - ikke mindst fra »Fonden
Christian IV året 1988« og Carlsbergfondet — har i
vidt omfang muliggjort hele dette arbejde (J. Bergsagel,
H. Glahn, C. E. Hatting, Niels Martin Jensen, N.
Krabbe samt en gruppe af fagets magisterstuderende).
1.1 Øvrige udgivelsesprojekter inden fordansk musik
omfatter:
1.1.1 Håndskrift A.M.76.80 i Det kongelige Bibliotek
med middelalderlig flerstemmig musik (J. Bergsagel,
N. M.Jensen).
1.1.2 Håndskrift i Kiel med dansk Skt. Knuds OfTicium
(J. Bergsagel).
1.1.3 Redaktion af gregorianske melodier til danske
tekster i Tidebog, Ansgarsstiftelsens forlag, Kbh. 1987
(T. Schousboe).
1.1.4 Færdiggørelse af udgivelsen af Peter Heises sange
med klaver (N. M.Jensen).
1.2 løvrigt omfatter arbejdet med dansk musik og
musikhistorie følgende emneområder:
1.2.1 Undersøgelser over Laurids Pedersøn Thuras
»Canticum Canticorum Salomonis« - en versificeret
gendigtning på hebraisk og latin af Højsangen til lutherske
melodier i 4-stemmig udsættelse (H. Glahn i
samarbejde med dr.theol Eduard Nielsen og dr.phil.
Erik Dal).
1.2.2 I. M.Jarnovics og K. Szymanowskis koncertbesøg
i Danmark i henholdsvis 1802 og 1930'erne
(B.Trærup).
1.2.3 Arbejde med Carl Nielsens kompositioner med
henblik på en kritisk udgave og en tematisk fortegnelse
(I. Bruland).
1.2.4 Kvinder i det professionelle musikliv i Danmark
i det 20. århundrede med henblik på en musikhistorisk
fremstilling om de kvinder, der på kompositionsmusikkens,
underholdningsmusikkens, den rytmiske musiks
og musikpædagogikkens områder har spillet en
rolle i dansk musikliv i dette århundrede (I. Bruland).
1.2.5 Studier i ældre dansk jazzhistorie herunder
medvirken ved udgivelse af Ip-serie med ældre danske
jazzoptagelser (E. Wiedemann).
2. Musikhistorie, Europa og USA
2.1 Fransk »Notre Dame«-musik fra 1200-tallet overleveret
i manuskriptfragment i Det kongelige Bibliotek
(J. Bergsagel).
2.2 1400-tals teoretikeren Johannes Tinctoris (J.
Bergsagel).
2.3 Studier i 1600-tallets instrumentalmusik med
henblik på færdiggørelse af en afhandling om emnet;
nederlandsk og nordtysk orgelmusik fra det 17. århundrede
med henblik på en større udgave af dele af
repertoiret (H. Glahn).
2.4 Tendenser i nyere litteratur om Mozart (C. E.
Hatting).
2.5 Arnold Schonbergs opera »Die gliickliche Hand«
med henblik på en udgivelse i Arnold Schonberg Gesammtausgabe
(J. Maegaard).
2.6 Studier i Fartein Valens musik (J. Maegaard).
616 Universitetets årbog 1987
2.7 Duke Ellingtons musik, herunder en annoteret
værkkronologi omfattende ca. 1500 kompositioner
samt en diskografisk registrering af den såkaldte
»Mercer Ellington-samling«, omfattende en række
Duke Ellington bånd i Danmarks Radio (E. Wiedemann).
3. Musikteori og musikpædagogik
Indenfor dette felt arbejdes der dels med en egentlig
udforskning af det musikalske materiale, dels med
problemer vedrørende formidling af viden om musikkens
kunstneriske, håndværksmæssige og samfundsmæssige
sider.
Arbejdet omfatter følgende områder:
3.1 J.S.Bachs koralharmoniseringer, herunder en
sammenstilling med den abstrakte pædagogiske disciplin
»enkel koralharmonisering« (J. W. Madsen).
3.2 Analyse af atonal musik efter den i USA udviklede
metode »pitch-class set analysis« specielt med henblik
på en pædagogisk formidling af metoden på dansk. I
samarbejde med en gruppe studerende forberedes en
institutpublikation om emnet Q. Maegaard).
3.3 Undersøgelse over skalateorier inden for jazzen
med henblik på at nå frem til en alternativ beskrivelsessystematik
i forhold til den gængse amerikansk
prægede skalateori (J. W. Madsen).
3.4 Undersøgelser over forholdet mellem musik og retorik
(S. Høgel).
4. Etnomusikologi
4.1 Fortsatte studier over østeuropæisk folkemusik
specielt inden for albansk, tyrkisk og jugoslavisk musik
(B. Trærup).
4.2 Undersøgelser af musikken på øerne i Vestpolynesien
i forbindelse med et internationalt, UNESCOstøttet
projekt (J. M. Rossen).
4.3 Undersøgelser over kvindens stilling i musiklivet
på Bellona Island som delprojekt under den internationale
studiegruppe omkring temaet »Musik og køn«,
oprettet af International Council for Traditional Music
(J. M. Rossen).
5. Tale og sang
Fagets kunstneriske sider varetages i alt væsentligt af
sang- og klaverlærerne, hvoraf kun sanglærerne i kraft
af deres ansættelse har forpligtelser, der rækker ud
over de rent undervisningsmæssige. Disse omfatter
dels egen kunstnerisk perfektionering, dels forskning
inden for fortolkningsmæssige og formidlingsmæssige
sider af faget. Hertil kommer studier i stemmens funktion
og muligheder (N. Brincker, V. Brincker, S. Høgel,
E. Schouenborg, R. Teglbjærg).
Anden virksomhed:
Instituttet giver husly for Arkiv for dansk Jazzhistorie,
der under ledelse af dr.phil. Erik Wiedemann er dokumentationscentral
for specielt ældre dansk jazzhistorie.
Her findes et betydeligt antal musikoptagelser,
diskografier, båndinterviews, scrapbøger, fotos samt
artikler, bøger og noder vedrørende dansk jazz med
hovedvægten på perioden før 1950.
Endvidere har Dansk dansehistorisk Arkiv adresse
på instituttet. Arkivet er ved at opbygge en samling af
noder, bøger og andet materiale til belysning af dansk
dansehistorie. Det ledes af mag.art. Henning Urup.
Telefonisk henvendelse forud for personlig kontakt til
arkivet tilrådes.
Det danske center for det internationale musikbibliografiske
projekt, RILM (Repertoire Internationale
de Litterature Musicale) har hjemsted på instituttet.
Her registreres dansk musikvidenskabelig litteratur
med henblik på indlemmelse i den internationale
RILM-database, der dels er søgbar via dataværten
DIALOG, dels udkommer fire gange årligt i bogform.
Medlemmer af den danske RILM komité er Torben
Schousboe og Niels Krabbe, mens bibliotekar Tine
Vind fungerer som sekretær, betalt af midler fra Statens
humanistiske Forskningsråd.
Instituttet har leveret arbejdskraft i et omfang svarende
til et årsværk i forbindelse med den mediestøttede
»åbent universitets«-undervismng i musikhistorie.
Arbejdet har resulteret i udarbejdelse af 8 tv-udsendelser,
8 radioudsendelser samt en grundbog (J.
Brincker, C. E. Hatting, Niels Krabbe).
Udgivervirksomhed:
Instituttets årlige publikation. Musik & Forskning,
med artikler af medarbejdere ved instituttet udkom i
1987 med sit tolvte bind. Redaktionsarbejdet er forestået
af et under institutrådet nedsat udvalg med
Jan Maegaard som formand. Instituttet er medudgiver
af syv hæfter med musik fra Christian IV's tid.
De enkelte medarbejderes redaktionelle hverv omfatter:
medlemsskab af redaktionskomiteen for Monumenta
Musicae Byzantinae (J. Bergsagel, H. Glahn);
kongresrapport fra internationalt Heinrich Schiitz-seminar
i København november 1985 (N. M.Jensen);
tidsskriftet Modspil (H. Tofte Jespersen).
Rejser:
Udenlandske studieophold: J. Bergsagel (England og
Rom), E. Wiedemann (New York).
Følgende medarbejdere har medvirket med bidrag
på internationale kongresser og seminarer eller holdt
gæsteforelæsninger i udlandet: J. Bergsagel, J. Brincker,
H. Glahn, N. M.Jensen, J. Maegaard, J. M. Rossen
samt E. Wiedemann.
Det humanistiske Fakultet 617
Publikationer:
Bergsagel, J.D.: War in Music in the Middle Ages.
War and Peace in the Middle Ages, Brian Patrick
McGuire (red.), s. 282-98, København 1987.
Brincker, J., Hatting, C.E., Krabbe, N., Gravesen, F.,
Tanggaard, K.: Alle tiders musik - billeder af den
vesteuropæiske musikkulturs historie. København
1987, 128 s.
Jespersen, H.T.: Musikfaget - et bidrag til lige muligheder?
Lige muligheder for piger og drenge. Materiale
til regionale og lokale kurser, Undervisningsministeriet
(red.), s. V,37-40, København 1987.
—, Bonde, L.O.: Vi trænger til noget dårlig musik vi
selv laver. Humaniora — et humanistisk magasin
om forskning 1, s. 9-11, København 1987.
Maegaard, J.: Aspekte der Harmonik im instrumentalen
Friihschaffen Anton Weberns. Musik & Forskning
12, Musikvidenskabeligt Institut (udg.), s. 9,
København 1987.
Rossen, J.M.: Songs ofBellona Island (Na taungua o
Mungiki). København 1987, 516 s.
Sangtraditionen fra Bellona, et Polynesisk ø-samfund
1986-87. Musik og Forskning 12, s. 163-84,
København 1987.
Schousboe, T.: Tilrettelæggelse af: Gregorianske melodier.
Tidebog, Benedicte Ramsing, CSJ (ed.), s.
1885, København 1987.
Wiedemann, E.; Kompositioner af Duke Ellington -
et supplement. Musik & Forskning 12, 1986-87, s.
149-62, København 1987.
Niels Krabbe
5. Teatervidenskabeligt Institut
Historie:
Faget teatervidenskab, eller som det dengang hed:
Teatrets æstetik og historie, blev oprettet ved Københavns
Universitet i 1953, men først i 1962 fik det sit
eget institut med lokaler i Det kgl. Teaters bibliotek,
Tordenskjoldsgade 3. Skønt instituttets administrations-
og undervisningslokaler siden af pladsmangel
flyttede andetsteds hen, blev bofællesskabet med Det
kgl. Teater videreført til 1986, idet instituttets og teatrets
bibliotek vedblev med at udgøre en enhed, til
uvurderlig gavn for fagets lærere og studerende, ikke
mindst p.gr. af teatrets enestående arkiv med godt to
hundrede års regi- og scenografimateriale.
I 1970 flyttede instituttet (-^ bibliotek) til lokaler i
Grønnegade 22. Her arrangeredes der 1971 international
kongres for teaterforskning.
Seks år senere, i 1976, holdt instituttet påny flyttedag;
denne gang blev adressen dets nuværende: Fredericiagade
18. Her fik faget hvad det længe havde
savnet: Egen teatersal, hvor den praktiske undervisning
kunne foregå.
Maj 1986 ophørte biblioteksfællesskabet med Det
kgl. Teater; instituttets bøger samt mikrofilm af det
kgl. Teaters arkivmateriale overførtes til lokalerne i
Fredericiagade.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4,6.
Professor: Kela Kvam.
Lektorer: Svend Christiansen, Klaus Neiiendam,
Meir Stein, Jytte Wiingaard.
Undervisningsassistent: Margit Johansen.
TAP: Antal årsværk: 1.
Else Fønss.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er teatret, i dette ords
allervideste betydning, dvs. indbefattende alle former
for scenisk optræden der har fundet sted gennem
tiderne og overalt på jorden, vurderet i sammenhæng
med den almindelige historie, klassisk arkæologi, sociologi,
kultur-, kunst-, litteratur-, musik- og filmhistorie
samt medieforskning, idet man dog hele tiden
søger at fremdrage de teaterspecifikke aspekter.
I det forløbne år er der specielt blevet forsket indenfor
følgende områder:
1. Dansk teater
1.1 Renæssanceteatret i Danmark, i trykken, udkommer
i foråret 1988 (Klaus Neiiendam).
1.2 Betty Nansen — myter og virkelighed (Kela
Kvam).
1.3 Teaterhistorie i Danmark. Fællesprojekt med teaterforskere
fra andre universiteter (Kela Kvam, Jytte
Wiingaard).
2. Europæisk teater
2.1 Et frescomaleri forestillende en hellenistisk teateropførelse
af Euripides' »Ifigenia i Aulis«, artikel der
udkommer i foråret 1988 (Klaus Neiiendam).
2.2 Skuespilkunst i antikken. Analyse på grundlag af
tre hovedgrupper af billedkilder: Vasemalerierne fra
Magna Græcia af flyakerfarcerne (c. 380-330 f.Kr.),
hellenistiske vægmalerier og mosaikker især af Euripides'
og Menanders repertoire (c. 330-200 f.Kr.) samt
det verdslige teater i Byzans belyst gennem byzantinske
konsulsdipthyca (500-tallet e.K.) (Klaus Neiiendam).
2.3 Opera Comique på Théåtre Italien, artikel der
udkommer i foråret 1988 (Klaus Neiiendam).
618 Universitetets årbog 1987
3. Afrikansk teater
Wole Soinkas dramatik (Kela Kvam).
4. Mediekommunikation
Receptionsæstetiske undersøgelser af Heiberg-tidens
teaterpublikum (Jytte Wiingaard).
5. Teaterkonventioner, teaterspecifikke udtryksformer
5.1 Det komiske på teatret. En undersøgelse af de særlige
udtryksformer det komiske gennem tiderne har faet
på teater, film og TV. Manuskriptet færdigskrevet,
udkommer i 1988 (Svend Christiansen).
5.2 IV. Shakespeare og teatrets konventioner
Undersøgelsen udstrækkes til ligeledes at gælde de foregående
middelalderspil og court-masques og det efterfølgende
restaurationsteater samt renæssanceteatret
i det øvrige Europa (herunder den danske skolekomedie)
(Svend Christiansen).
6. Kunsthistorie
6.1 Fortsatte ikonologiske studier i hofkunsten under
Christian IV (Meir Stein).
6.2 Studier i N. A. Abildgaards kunst med henblik på
motiver og litterære forudsætninger (Meir Stein).
6.3 Undersøgelser i fransk kunst i 17. og 18. årh. (portrætikonografi
- nyklassicisme) (Meir Stein).
Udgivervirksomhed:
Kela Kvam er hovedredaktør af et engelsksproget
tidsskrift for nordisk teaterforskning »Nordic Theatre
Studies. Yearbook for Theatre Research in Scandinavia
«, første nr. udkommer maj 1988.
Anden virksomhed:
Kela Kvam er medlem af det af kulturministeren nedsatte
ti-mandsudvalg der i år afleverede betænkning
om en revision af den samlede teaterlovgivning.
Meir Stein var medlem af kommisariatet for udstillingen
»La Table d'un Roi«, Musée des arts decoratifs
(Louvre), i anledning af kulturfremstødet Danmark-
Frankrig, og medforfatter til kataloget.
Publikationer:
Neiiendam, K.: Europæiske Teaterbilleder 1700-tallet
I. Seks afhandlinger om billedanalyse i Europæisk
teater, som udgiveren er redaktør af og i alle afsnit
medarbejder til. København 1986, 140 s.
Stein, M.: Christian den Fjerdes Billedverden. København
1987, 152 s.
—: Haven med den gamle Døbefont. Konsthistorisk
Tidsskrift Årg. LVI, Hft. 1, s. 42-46, Stockholm
1987.
—: Les relations artistiques entre la France et le Danmark
au XVIIL siécle. La table d'un roi. L'orfevrerie
du XVIIP siécle å la Cour de Danemark., Minislere
des Affaires Etrangeres Association Fraijcaise
d'Action Artistique (eds), s. 23-41, Paris 1987.
Wiingaard, J.; Le commedie di Ludvig Holberg. Testo
e trasformazioni registiche "La didascalialetteratura
teatrale scandinava". La didascalia nella letteratura
teatrale scandinava, Merete Kjøller Ritzu
(red.), s. 17-29, Firenze 1987.
—: Teatersemiotik. Gylling 1987, 168 s.
Kela Kvam
Det humanistiske Fakultet 619
Sprogvidenskab
1. Institut for anvendt og matematisk Lingvistik
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1967, under navnet Sproglaboratoriet
ved Københavns Universitet. Oktober
1970 ændredes navnet til det nuværende svarende til
et bredere fagområde. Ved sin oprettelse havde instituttet
(sproglaboratoriet) lokaler i Købmagergade 44-
46, 4. sal; september 1969 flyttede instituttet til Nørre
Voldgade 96, og fra 1973 til 1978 eksisterede der en
filial i Østervoldkomplekset (Øster Voldgade 10). Siden
1975 er instituttets adresse Njalsgade 96. 1 løbet af
1988 forventes instituttet at indgå i et større Institut
for almen og anvendt Sprogvidenskab.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professorer: E. Spang-Hanssen, H. Spang-Hanssen.
Lektorer: E. Glahn, ]. Hermann.
Adjunkter: E. Engberg-Pedersen, K.A.Jensen, B. I.
Henriksen (adjunktvikar).
Kandidatstipendiater: A. Bernth, V. Rechnitzer, Ib
Ulbæk.
Ekstern lektor: H. Rue.
Forskningsprofessor: B. Maegaard.
TAP: Antal årsværk: 3.
S. Petersen, E. Ussing, S. Vind.
Forskningsvirksomhed:
Anvendt lingvistik er forskning, der sigter på at besvare
sproglige spørgsmål eller at løse sproglige opgaver,
som er stillet uden for forskningen selv. Opgaverne
kan have meget forskelligg baggrund, fx i fremmedsprogsundervisning,
i staveproblemer, i brug af fagsprog,
i sprogbehandling med edb osv., men visse træk
er typiske for arbejde med anvendt lingvistik.
De faktiske opgaver angår som regel store mængder
af sproglige data - mange menneskers sprogbrug, store
ordforråd, lange tekster, masseproduktion af tekster
- og dette fører til at inddrage statistiske og andre matematiske
metoder og til at gøre brug af apparatur såsom
sproglaboratorier og edb-udstyr.
Samtidig indgår det menneskelige moment meget
stærkt, da man ikke reelt har løst stillede sproglige
spørgsmål eller opgaver medmindre løsningerne faktisk
godtages af sprogets brugere; fx kræver udarbejdelse
af metoder og materialer til at lære indvandrere
dansk en indsigt i, hvordan tilegnelse af sprog, såvel
modersmål som fremmedsprog, foregår. Også andre
sprogpsykologiske spørgsmål hører til instituttets
forskningsområde.
Edb's udbredelse i samfundet har aktualiseret forholdet
mellem menneske og maskine, dvs. hvordan
automatiserede systemer kan udformes efter brugernes
behov og muligheder. Problemerne er i høj grad af
sproglig natur og angår bl.a. om ordrer til datamater
vil kunne gives i naturligt sprog. Da sproget og sprogene
i det hele taget er afgørende elementer i information
og kommunikation, stiller informationsteknologien på
mange måder nye opgaver for anvendt lingvistik og
gør det samtidig klart, at forskning vedrørende edb på
sproglige områder - datalingvistik — er sammenvævet
med anvendt lingvistik.
Bl.a. i forbindelse med overbygningsuddannelsen
Anvendt Sprogvidenskab, hvori edb på sproglige områder
indgår som et meget betydeligt element, har instituttet
en del edb-udstyr egnet til såvel undervisning
som forskning vedrørende avanceret tekstbehandling,
automatisk analyse, datamatstøttet undervisning
m.m.
Det ligger i anvendt forsknings natur, at forskerne
som regel er i nær kontakt på det praktiske plan med
en institution, en erhvervsvirksomhed, en personkreds
osv., der er interesseret i forskningens resultat og måske
har foranlediget opgaven taget op. Men også i
forskningsmæssig henseende arbejder instituttets
medarbejdere typisk sammen med forskere fra andre
institutter og institutioner, hvilket afspejler sig i den
følgende redegørelse for de enkelte emnekredse.
/. Fremmedsprogspædagogik
1.1 Danskeres forståelse af fremmedsprog undersøges
og søges udviklet bl.a. gennem datamatstøttede lytteforståelsesøvelser.
Herved inddrages ny teknik til at
indbygge lyd i en datamat, og den pædagogiske udformning,
bl.a. udarbejdelse af ordlister, foregår i tilknytning
til gymnasieundervisning i sprog (Esther
Glahn).
1.2 Projekt Indvandrerdansk. Udfra videooptagelser,
hvor indvandrere på forskellige niveauer dels taler
med en dansker, dels løser en opgave, beskrives forskellige
sider af dansk som andetsprog, og indvandrernes
danske talesprog analyseres i både formelle og
funktionelle henseender, fx brugen af »ikke« — eller
modsvarigheder dertil — som samtaleelement. Nedskrivning
og bearbejdelse af videooptagelserne pågår,
og et dertil egnet tekstbehandlingssystem søges etableret
(Esther Glahn, Knud Anker Jensen).
1.3 Begreberne »Korrektur« og »Feedback« i tilknytning
til fremmedsprogsundervisning (Knud Anker
Jensen).
1.4 Opstilling af samlet model for kognitive faktorer i
fremmed- og andetsprogstilegnelse (Knud Anker Jensen
i samarbejde med Esther Glahn og Lise Randrup
Jensen, Center for Hjerneskade).
620 Universitetets årbog 1987
1.5 Kommunikative arbejdsformer i gymnasiets engelskundervisning
Under brug af et materiale fra gymnasiesituationen
undersøges, hvorledes arbejdsformer som pair work
og rollespil direkte og indirekte kan fremme beherskelsen
af det fremmede sprog (Birgit Irene Henriksen).
1.6 Datamatstøttet fremmedsprogsindlæring
Det almene formål er at undersøge indlæringsmæssige
og pædagogiske problemer ved datamatstøttet indlæring
af fremmedsproglig kompetens. I 1986-87 er gennemført
et forsøg med udnyttelse af elektronisk post i
skriftlig engelskundervisning. I forsøget har deltaget
elever fra Christianshavns Gymnasium, der via elektronisk
post har diskuteret indholdet af bøger og artikler
om amerikanske samfundshold med studerende i
USA (Vibeke Rechnitzer).
2. Sprog i kognitiv og kommunikativ henseende
2.1 Kognition og sprog evolutionært set
Inden for et projekt om sprog og tænkning hos mennesker
og dyr lægges vægten på, at sprog er vokset ud af
tænkning og har tilføjet en kommunikativ dimension
til tænkningen, der derved hos mennesker har nået et
højere niveau end hos de øvrige primater. Dyrenes
sprog har lighed med menneskers kropssprog og udgør
ikke den evolutionære basis for det egentlige sprog
hos menneskene (Ib Ulbæk).
2.2 Pædagogisk funderede strategier ved inddragelsen
af informationsteknologi i folkeskolens undervisning
i andre fag end datalære, bl.a. i skriftlig dansk
(Jesper Hermann i samarbejde med Jørgen Aage Jensen,
Danmarks Lærerhøjskole).
2.3 Videnssociologisk undersøgelse af forløbere for
informationssamfundet, med sammenligning af humaniora
og biologisk forskning (Jesper Hermann).
2.4 Analyse af danske døves tegnsprog
Inden for dette forskningsområde har vægten nu ligget
på, hvorledes det tredimensionale rum udnyttes til at
adskille referenter og fastholde den enkelte referents
identitet. Brugen af rummet viser sig i udførelsen af
substantiver og verber og kan beskrives bl.a. som verbalkongruens.
Udnyttelsen af sprogbrugerens egen
krop i neutral fortællestil ser ud til adskille forskellige
nationale tegnsprog fra hinanden (Elisabeth Engberg-
Pedersen).
3. Ordforråd og normering
3.1 Sagregistre, bl.a. til klassifikationssystemer med
litteratursøgningsformål, undersøges i henseende til
ordvalg og opslagsordenes formulering i forhold til de
tekster, som registrene henviser til. Materialet er bl.a.
knyttet til arbejde med en dansk udgave af det universelle
klassifikationssystem UDK (Henning Spang-
Hanssen).
3.2 Udvidelse af det faglige ordforråd inden for BDIområdet
(bibliotek-dokumentation-information) med
henblik på dansk terminologisk ordbog for dette område
(Henning Spang-Hanssen).
3.3 Et bidrag om det faglige ordforråds omfang og karakter
til en af Dansk Sprognævn planlagt bog om
dansk i nutiden er færdiggjort (Henning Spang-Hanssen).
4. Datalingvistik
4.1 I et projekt til automatisk analyse af dansk er modulerne
(leksikonopslag, morfologi, syntaks) nu koblet
sammen. Analysestrategien er primært i overensstemmelse
med Paul Diderichsens sætningsskema,
men tilgodeser også tilfælde, hvor visse sætningsled
står på en anden plads end ifølge dette skemas feltopstilling
(Henrik Rue, Ebbe Spang-Hanssen).
4.2 Udarbejdelse af programmel til at behandle rumlige
udtryk såsom adjektiverne høj-lav eller lang-kort.
Genstande, hvis form og størrelse vælges af brugeren,
fremtræder på skærmen, og programmet skal kunne
vælge de rette ord (Ebbe Spang-Hanssen i samarbejde
med Jens Erlandsen, Computer Resources International).
4.3 Den danske indsats i EF-projektet EUROTRA til
maskinoversættelse udføres siden oktober 84 af en særlig
forskningsenhed, der har tilknytning til Københavns
Universitet (Bente Maegaard indgår i enhedens
stab og er tillige formand for samarbejdskomitéen
for alle landenes forskningsenheder).
4.4 Semantisk repræsentation af tekster ved hjælp af
prædikatslogik. Repræsentationen skal tjene til maskinoversættelse
(Arendse Bernth).
Redaktionsvirksomhed:
Elisabeth Engberg-Pedersen er medlem af Internationaljournal
afSign Linguistics' editorial board.
Vibeke Rechnitzer er i redaktionen af ADLA nyhedsbrev
(Association Danoise de la Linguistique
Appliquée).
Anden virksomhed:
Henning Spang-Hanssen varetager i perioden 1987-
89 formandskabet i NORDINFO (Det nordiske samarbejdsorgan
for videnskabelig information).
Rejser og kongresser:
Arendse Bernth er i perioden august 1987 til februar
1988 på forskningsophold ved IBM Thomas J. VVatson
Research Center, New York.
Det humanistiske Fakultet 621
Knud Anker Jensen har i perioden august 1987 til
juli 1988 orlov for på rejsestipendium fra Carlsbergfondet
at studere ved University ofCalifornia, Los Angeles.
Ib Ulbæk er i perioden september 1987 til februar
1988 på forskningsophold ved University of Pennsylvania,
Department ofPsychology, Philadelphia.
Ebbe Spang-Hanssen var juli-august på studieophold
ved Stanford University, California.
Esther Glahn og Elisabeth Engberg-Pedersen deltog
i den internationale pragmatikkonference i Antwerpen
(august).
Esther Glahn deltog i nordisk konference om svensk
som andetsprog, Stockholm (oktober).
Elisabeth Engberg-Pedersen deltog i 4. International
Symposium in Sign Language Research, Lappeenranta,
Finland (juli) og i Classifier/Proform Workshop,
Hamburg (november).
Jesper Hermann deltog i konferencen Knowledge
and Communication in the Computer Age, Linkoping
Universitet, Sverige (november).
Knud Anker Jensen deltog i 4. internationale psykolingvistiske
kongres, Kassel, BRD (juli).
Publikationer:
Engberg-Pedersen, E.: Modersmål og andetsprog.
Tegnsprog som fag i undervisningen af døve og hørehæmmede,
Danske Døves Landsforbund, s. 6-9,
København 1987.
—, et al: Education of deaf children and young people:
Guides for Special Education No. 4. Paris 1987, 84
s.
Jensen, K.A.: Danske elevers tilegnelse af tysk. En
langtidsundersøgelse på basis af billedbeskrivelser.
København 1987, 257 s.
Koch, G., Spang-Hanssen, E.: Sproganalyse og -generering.
Nogle datalingvistiske prolog-programmer
til undervisning. København 1987, 75 s.
Maegaard, B.: Corpus-based versus general linguistic
research. An Example: The future tense in Danish.
Kopenhagener Beitråge zurGermanistischen Lingvistik.
Sonderband, Mogens Dyhr, Jørgen Olsen
(udg.),s. 190-98, København 1987.
—, Andersen,P: EUROTRA — EF-kommissionens
maskinoversættelsesprojekt. Dataposten Marts,
s.8-11, København 1987.
-, Ruus, H.: The Composition and Use of a Text Corpus.
Studies in Honour of Roberto Busa S. J. Linguistica
Computazionale, Volume IV-V,A. Capelli,
L. Cignoni, C. Peters (udg.), s. 103-22, Pisa 1987.
—, Andersen, P: Eurotra - baggrund og målsætning.
DATA - Nordisk datanytt 3, s. 13-18, København
1987.
Rechnitzer, V.: Anderledes brug af datamater i læseog
skriveundervisning af amerikanske indvandrerbørn.
Dansk Audiologopædi Årg. 23 (1), s. 4, København
1987.
Rejsen med Mimi — et dramatisk skoleprojekt med
edb oe video.Computerworld 35, s. 28, København
1986.
Pennevenner via edb på tværs af Atlanten. Computerworld
26, s. 14-15, København 1986.
Henning Spang-Hanssen
2. Institut for Fonetik
Historie:
Selv om der i 1933 var blevet oprettet et såkaldt »Fonetisk
Øvelseslokale« ved Københavns Universitet,
var det først langt senere at universitetet fik faciliteter
til tidssvarende fonetisk forskning. Ved det i 1956 oprettede
Institut for Lingvistik og Fonetik blev der i løbet
af 1960'erne opbygget en instrumental afdeling,
der først husedes i nogle lokaler i Store Kannikestræde
13 og senere (i 1971) flyttedes til meget bedre forhold i
Skindergade 3. I 1966 blev Institut for Lingvistik og
Fonetik delt, og der oprettedes et separat Institut for
Fonetik med professor Eli Fischer-Jørgensen som bestyrer.
Dette institut blev i 1975 flyttet til universitetskomplekset
på Amager.
I sidste halvdel af 1960'erne og begyndelsen af
1970'erne udvidedes den fonetiske stab kraftigt, både
på lærerside og på teknikerside. Instituttet har siden
afgivet en medarbejder til Center for Audiologopædi.
Instituttets lærerstab har iøvrigt i en årrække undervist
ved flere forskellige fag under fakultetet samt fra
1984 ved faget audiologopædi. Med Institut for Lingvistik
har vi haft et tæt undervisningssamarbejde (i
1985 oprettedes en fælles studieordning for lingvistik
og fonetik). Der er i 1987 truffet beslutning i Det humanistiske
Fakultetsråd om en sammenlægning af Institut
for anvendt og matematisk Lingvistik, Institut
for Fonetik, Institut for Lingvistik og Center for
Audiologopædi.
Institut for Fonetik var i 1979 rammen om en international
fonetikerkongres med over 500 videnskabelige
deltagere.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9.
Professor: Jørgen Rischel.
Lektorer: Peter Holtse, Birgit Hutters, Niels Reinholt
Petersen, Nina Grønnum Thorsen (undervisningsfritagelse
p.gr.a. stipendium fra Statens humanistiske
Forskningsråd), OlufThorsen.
Adjunkt: Peter Molbæk Hansen.
Ingeniører: Otto Bertelsen, Preben Dømler.
Videnskabelige assistenter: Michael Bundgaard, Carsten
Henriksen (begge financieret gennem Teknologistyrelsen).
622 Universitetets årbog 1987
TAP: Antal årsværk: 2.
Ingeniørassistent: Svend-Erik Lystlund.
Sekretær: Else Parkmann.
Forskningsvirksomhed:
Fonetikken beskæftiger sig med det talte sprog: Hvorledes
det er opbygget (den lydlige struktur) og hvorledes
talen frembringes og opfattes. Med dette genstandsområde
er fonetikken en del af sprogvidenskaben
(lingvistikken); men studiet aflydfrembringelsen
og lydopfattelsen har naturnødvendigt et stærkt fysiologisk,
akustisk og psykologisk islæt.
Fonetikken er i denne forstand en grænsevidenskab,
og det er da også karakteristisk for forskningen ved
Institut for Fonetik at den ved sin metodik til dels er
stærkt naturvidenskabeligt orienteret, til dels også
stærkt teknisk og datalogisk orienteret, samtidig med
at forskningen hele tiden har et klart sprogligt udgangspunkt.
Studiet aflydenes funktion i sproget kaldes
fonologi.
Forskningen ved instituttet tager dels sigte på at bidrage
til den almene teoretiske debat inden for faget,
og dels på at bidrage med præcise beskrivelser af visse
bestemte sprog. Der er en tæt vekselvirkning mellem
disse to sider af den fonetiske forskning: Når der forskes
i fonetiske problemer inden for enkeltsprogene,
sker dette under stadig hensyntagen til de almene perspektiver
i undersøgelserne. I taleteknologien, som beskæftiger
sig med syntetisk tale og talegenkendelse,
kombinerer man resultaterne af den almene teoretiske
og den sprogspecifikke forskning til datamaskinbaserede
modeller af hvorledes tale kan frembringes og opfattes.
Der er ingen principielle begrænsninger på hvilke
sprog man beskæftiger sig med ved Institut for Fonetik,
selv om dansk helt klart har en central plads. Valget
af undersøgelsesemner er iøvrigt ofte inspireret eller
direkte bestemt af henvendelser fra forskere ved andre
institutter under fakultetet eller inden for fakultetet.
For de særsproglige undersøgelsers vedkommende
er der i nogle tilfælde tale om at Institut for Fonetik
har en servicefunktion over for feks. sproginstitutterne;
i andre tilfælde er der tale om et egentligt forskningssamarbejde
(projektsamarbejde) på tværs af institut-
og institutionsgrænser.
/. Taleteknologi
Der udføres på instituttet et omfattende forsknings- og
udviklingsarbejde inden for såvel syntetisk tale som
automatisk genkendelse af naturlig tale. Arbejdet foregår
i samarbejde mellem instituttets faste stab, eksternt
financierede medarbejdere, andre forskningsinstitutioner
samt private virksomheder.
1.1 For så vidt angår syntetisk tale er der blevet udviklet
et alment tilgængeligt system til konvertering af
dansk tekst til tale. Arbejdet, der bl.a. financieres af
Nordisk Handikapnævn, er foregået som et fælles
nordisk projekt i samarbejde med Kungliga Tekniska
Hogskolan i Stockholm og det svenske firma Infovox.
Det har resulteret i udvikling af et PC-kort der vil være
kommercielt tilgængeligt i begyndelsen af 1988.
Fra dansk side har man i 1987 primært udarbejdet en
algoritme til oversættelse fra dansk ortografi til lydsskrift.
Algoritmen er baseret på en ret avanceret form
for morfologisk analyse. Endvidere har man implementeret
et sæt prosodiske regler der sikrer en stærkt
forbedret intonation i den syntetiske tale. Som et biprodukt
af arbejdet med ortografi-til-lydskrift konverteringen
arbejdes der med automatisk generering
af en ordliste med udtaleangivelse over ca. 50.000
danske ord.
I samarbejde med Teleteknisk Forskningslaboratorium,
København, har man arbejdet med udvikling
af et system til syntese-ved-regel, der råder bod på en
del af de mangler der konstateredes ved det ovenfor
omtalte svensk baserede system. I den forbindelse
har der været arbejdet på en forbedret syntesemodel
der skulle kunne give en mere naturtro udtale. Og
der har været arbejdet intensivt med udvikling af forbedrede
metoder til morfologisk og syntaktisk analyse
af teksten, — et område hvor tidligere systemer har
været yderst mangelfulde.
Formålet med hele projektet er, ud over at afprøve
generel viden om opbygningen af dansk udtale, dels
at forbedre instituttets muligheder for at generere
syntetiske stimuli til brug ved undersøgelser af taleperceptionen,
dels at udvikle et bedre tekst-til-tale system
end det hidtil har været muligt.
Systemets enkelte komponenter er i øjeblikket under
afprøvning, og der arbejdes på en sammenkobling
af hele systemet.
1.2 Inden for emnet automatisk genkendelse af tale
arbejdes der på udvikling af et mikrodatamatbaseret
system der kan genkende kortere danske sætninger
udtalt som sammenhængende tale, men inden for et
meget begrænset emneområde eller ordforråd og med
en begrænset syntaks. Arbejdet, der bl.a. er financieret
af Planlægningsrådet for Forskningen og Teknologistyrelsen,
og som foregår i samarbejde med Institut
for elektroniske Systemer (AUC), Jydsk Telefon
A/S og firmaet Elbau, er baseret på en generel ekspertsystemmodel.
Denne model er valgt fordi man
herved far mulighed for samtidigt, og på kontrolleret
måde, at udnytte modeller fra både signalbehandling,
fonologi, syntaks og, i mindre omfang, semantik.
Arbejdet med syntetisk tale har været udført af Peter
Molbæk Hansen (ortografi til lydskrift, morfologisk
og syntaktisk analyse), Nina Thorsen (intonation),
Niels Reinholdt Petersen ogjørgen Rischel (talesyntesemodul),
Peter Holtse (syntesemodul, systemintegrering
og kompilerudvikling), Otto Bertelsen
og Preben Dømler (teknisk bistand). Peter HoltDet
humanistiske Fakultet 623
se, Michael Bundgaard og Carsten Henriksen har arbejdet
med talegenkendelse.
2. Fysiologiske undersøgelser
2.1 Næsejlow (luftstrøm gennem næsen) som klinisk
metode til vurdering af ganesej Isfunktionen
Baggrunden for projektet er at der fra logopædisk side
er fremsat ønske om en klinisk anvendelig metode til
vurdering af gansesejlsfunktionen i forbindelse med
diagnosticering og evaluering af den logopædiske eller
kirurgiske behandling af patienter med ganesejlsproblemer.
Metoden skal ikke blot kunne anvendes ved
ikke-talefunktioner og ved udholdte lyde — hvilket er
de funktioner der normalt undersøges klinisk — men
også i forbindelse med sammenhængende tale. Næseflow
synes at være en mulighed, med skønsom hensyntagen
til de problemer der knytter sig til metoden.
Projektet består af to dele. Første del omfatter dels
en undersøgelse af selve metoden, dels en undersøgelse
af hvorledes personer med ganesejlsproblemer afviger
fra personer med normal ganesejlsfunktion. Desuden
ønsker vi ud fra flowkurverne at gruppere patienterne
i forskellige »næseflowtyper« og sammenholde
disse med de kliniske beskrivelser. Denne del af
projektet er klar til at blive beskrevet. 2. del omfatter
næseflowregistrering af ovennævnte patienter efter logopædisk
eller kirurgisk behandling med henblik på at
vurdere behandlingens effektivitet (Birgit Hutters, i
samarbejde med logopæd Kirsten Brøndsted, Taleinstituttet
i Hellerup).
2.2 Blodgennemstrømning i hjernen
Der er foretaget blodgennemstrømningsmålinger af
hjernen på en afatisk patient for at bestemme lokalisering
og intensitet af hjerneaktiviteten under forskellige
former for sproglig og ikke-sproglig stimulering (Niels
Reinholt Petersen, i samarbejde med Lise Randrup
Jensen, Center for Hjerneskade).
3. Tale perception. Indflydelsen fra enkeltlyde på
grundtonen (mikroprosodi)
Der arbejdes med perceptionen af mikroprosodiske
fænomener, især med henblik på at undersøge om enkeltlydenes
»forstyrrelse« af grundtonen kan påvirke
opfattelsen af tryk og intonation, eller om lytterne
kompenserer for disse forstyrrelser. Der er foretaget en
pilotundersøgelse med syntetiske stimuli på ganske fa
lyttere (Niels Reinholt Petersen).
4. Intonation i udvalgte danske regionalsprog/bysprog
Arbejdet fra 1986 er fortsat i 1987. Indtalingerne af det
bornholmske materiale er suppleret med indtalinger
af tilsvarende materiale af to skånske og to stockholmske
talere, hvilket har givet en overordentlig interessant
perspektivering af resultaterne fra Bornholm.
Bl.a. viser det sig, at i henseende til de undersøgte prosodiske
fænomener er der en parvis større affinitet
mellem københavnsk og skånsk på den ene side og
bornholmsk og stockholmsk på den anden. Desuden
viser der sig ret stærke indicier for at man må skelne
mellem på den ene side en syntaktisk/prosodisk determineret
akcent som placeres automatisk finalt, og på
den anden side af en konteksten determineret akcent, i
både stockholmsk og bornholmsk. I stockholmsk er
disse akcenter begge obligatoriske, i bornholmsk fakultative,
dog således at kontekstbetingede akcenter
forekommer hyppigere end syntaktisk/prosodisk betingede
akcenter.
I 1987 er også foretaget indspilninger af 4 personer i
Aalborg, 4 i Tønder og 4 i Sønderborg. De sønderjyske
indtalinger er — svarende til de bornholmske - suppleret
med indtalinger af tilsvarende materiale af to personer
fra Flensborg og to standardtysk talere, i forventning
om at sønderjysk vil vise træk fra både tysk
og dansk prosodi (Nina Grønnum Thorsen).
5. Sprogvidenskaben i det 20. århundrede
Færdiggørelse af manuskript til monografien er udskudt
til 1988 p gr.a. sygdom (Jørgen Rischel).
6. Udforskning af junglesproget mlabri
To artikler, henholdsvis om identifikationen af mlabri
med et tidligere beskrevet sprog »yumbri« og om sprogets
lydsystem og ordforråd, er i trykken. Der arbejdes
videre med sproget fra deskriptivt og komparativt
synspunkt (Jørgen Rischel, i samarbejde med professor
Søren Egerod, Asiatisk Institut).
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver den årlige publikation Annual Report
of the Instituteof Phonetics, University ofCopenhagen
(ARIPUC), der sendes til tilsvarende institutter
over hele verden og udveksles med tilsvarende rapporter
eller andre fonetiske eller lingvistiske publikationer.
Jørgen Rischel er medredaktør af Acta Linguistica
Hafniensia og International Journal of American Linguistics,
samt ARIPUC.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Jørgen Rischel opholdt sig i Thailand 1/1-17/2 (udforskning
af sproget mlabri).
Nina Grønnum Thorsen arbejdede med syntese af
dansk intonation på Kungliga Tekniska Hogskolans
Institution for Taloverfbring og Musikakustik i Stockholm,
i januar og februar.
Jørgen Rischel holdt festforelæsning om »Sproggranskeren
Rasmus Rask« på Odense Universitet og
Odense Universitetsbibliotek den 22/11.
Nina G. Thorsen holdt forelæsninger om »Bornholmsk
intonation — mellem svensk og dansk« på
Stockholms Universitet 11/2, Uppsalas Universitet
12/2, Umeås Universitet 23/2 og Lunds Universitet
624 Universitetets årbog 1987
6/3, — samt om »Synthesizing Danish intonation« på
Nijmegens Universitet, Holland, 2/12.
Peter Molbæk Hansen deltog i to møder i det internationale
COST-209 projekt »Man-Machine Communication
by Means ofSpeech«: 1) Institutione Ugo
Bordini, Rom, 14-15/2, 2) Tekniske Universitet Helsinki,
7-8/10.
Publikationer:
Hutters, B., Brøndsted, K.: Strategies in Cleft Palate
Speech - with special reference to Danish. Cleft Palate
Journal ol. 24, nr. 2, s. 11, Burlington, Ontario
1987.
Petersen, N.Reinholt; Perceptual compensation for
segmentally conditioned fundamental frequency
perturbation. Annual Report, Institute of Phonetics,
University ofCopenhagen 21, s. 29-43, København
1987.
Thorsen, N.G., Hansen, PMolbæk, Granstrom, B.: A
danish text-to-speech system using a text normalizer
based on morph analysis. European Conference
on Speech Technology Edinburgh — September
1987, Vol. I, J. Laver, M. A.Jack (eds), s. 21-24,
Edinburgh 1987.
Intonation and text in Standard Danish - with special
reference to the abstract representation of intonation.
Phonologica 1984, Proceedings of the Fifth
international Phonology Meeting, Eisenstadt, 25-
28June 1984, W. U. Dressler, H. C. Euschiitzky, O.
E. Pfeiffer, J. R. Rennison (eds), s. 301-09, Cambridge
1987.
—: Suprasegmental transcription. Annual Report, Institut
for Fonetik, 21, s. 1-27, København 1987.
—: Text and intonation — a case study. Annual Report,
Institut for Fonetik, 21, s. 45-54, København 1987.
—; Suprasegmental transcription. Zeitchrift lur Dialektologie
und Linguistik (Beihefte) 54, s. 79-109,
Stuttgart 1987.
—; Text and intonation — a case study. Nordic Prosody
IV - Papers from a Symposium. (Odense University
Studies in Linguistics Vol.7), Kirsten Gregersen,
Hans Basbøll (eds), s. 71-79, Odense 1987.
Oluf Thorsen
3. Institut for Lingvistik
Historie:
I 1956 oprettedes Institut for Lingvistik og Fonetik,
som fik lokaler i en tidligere professorbolig i St. Kannikestræde
13. I 1966 udskiltes et særligt Institut for Fonetik.
I 1975 flyttede begge disse institutter til Amager,
hvor de sammen med Institut for anvendt og matematisk
Lingvistik driver Lingvistisk Bibliotek, ligesom
der også på undervisningens område er et vist
samarbejde mellem institutterne. I 1985 blev der som
en forsøgsordning oprettet en Afdeling for Leksikologi
og Leksikografi. Formålet med afdelingen, hvis medarbejdere
er udstationeret i kortere eller længere perioder
fra forskellige sproginstitutter, er at skabe et
forskningsmiljø, som kan støtte igangværende og påtænkte
ordbogsprojekter. I 1986 blev det af fakultetsrådet
besluttet at videreføre afdelingen, foreløbig indtil
de konkrete ordbogsprojekter er afsluttet.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 5 1/3.
Lektorer; Jens Juhl Jensen. Tilknyttet Afdelingen for
Leksikologi og Leksikografi; Mogens Dyhr, Jørgen
Harrit, Elisabeth Møller.
Adjunkt; Jens Elmegaard Rasmussen.
EDB-konsulent; Jane Rosenkilde Jacobsen.
TAP: Antal årsværk; 1,9.
Lisbet Larsen, Britt Løtvedt.
Fo rskn i ngsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter sprogvidenskab
i almindelighed, sammenlignende indoeuropæisk
lingvistik og, for Afdelingen for Leksikologi og
Leksikografis vedkommende, studiet af ordforrådet i
dansk, tysk og russisk.
1.1 Foreløbig undersøgelse af kompositionen i forskellige
old-iranske (avestiske) tekster med henblik på
en sammenligning med samtidig indisk litteratur.
Desuden har han arbejdet på et leksikografisk projekt
(en dansk/tysk og tysk/dansk lommeordbog) (Jens
Juhl Jensen).
1.2 Deltagelse i en kongres i Ankara i september om
tyrkiske emigrantbørns sproglige vanskeligheder
(Jens Juhl Jensen).
2.1 Udarbejdelse af tillæg, index og resumé til sin afhandling
»Studien zur Morphophonemik der indogermanischen
Grundsprache«. Det dermed trykklare
manuskript blev ved årets slutning af et bedømmelsesudvalg
indstillet til forsvar for doktorgraden (Jens Elmegård
Rasmussen).
2.2 Arbejde med forskellige sproghistoriske problemer
inden for indoeuropæisk. Foruden en oversigtsartikel
over hans teori om en konsonantisk oprindelse til
vokalen o i en række indoeuropæiske orddannelsestyper
omfatter dette arbejde emner inden for grundsprogets
verbum (stative verbers struktur, germansk (specielt
om det nordiske refleks af urgermansk eww,), slavisk
(det slaviske imperfektum som omdannelse af det
grundsproglige ditto; de slaviske nasalholdige præsentier
som analogiske omdannelser af sjældnere grundDet
humanistiske Fakultet 625
sproglige typer), anatolisk (vokalismens historie med
særligt henblik på lykisk) og tokharisk (etymologiske
og lydhistoriske studier) (Jens Elmegård Rasmussen).
3. Fælles ordbogsredaktion ved Afdelingen for Leksikologi
og Leksikografi.
3.1 Der udarbejdes i fællesskab en dansk-tysk ordborg
(Mogens Dyhr, Elisabeth Møller).
3.2 Der udarbejdes sammen med docent A. S. Novakovitch,
Moskva, en dansk-russisk ordbog (Jørgen
Harrit).
Jane Rosenkilde Jacobsen har været tilknyttet afdelingen
på halvtid med henblik på udarbejdelse af
EDB-format til de to ordbogsprojekter. Formatet til
den dansk-russiske ordbog foreligger i den endelige
version, mens det til den dansk-tyske ordbog er påbegyndt
og vil blive færdiggjort i 1988.
Redaktionens arbejde består i 1) udarbejdelse af en
fælles konception af, hvordan en tosprogsordbog bør
være indrettet, idet der tages hensyn til specielle forhold
som sprog- og kulturbetingede faktorer, adressatgruppe
m.v.; 2) udarbejdelse af fælles overordnede
redaktionsregler for de forskellige typer af ordbogsartikler;
3) udarbejdelse af et fælles ajourført korpus i
form af standardordlister over de enkelte bogstaver i
dansk; 4) udarbejdelse af ordbogsartikler til danskrussisk
og dansk-tysk ordbog med løbende diskussion
af de enkelte artiklers opbygning og indhold; 5) udskillelse
af principielle problemer af almen leksikologisk
og leksikografisk art, som kræver nærmere undersøgelse
med henblik på opstilling af forbedrede
beskrivelsesmodeller (fx komposita, partikler, præpositioner,
adjektiver, fraseologisk stof, stilistik); 6) indtastning
af de færdige artikler på EDB, korrekturlæsning
etc.
Ca. Vi af standardordlisten er færdig, mens de resterende
bogstaver F, G,HJ,K,L, og M vil blive færdiggjort
i 1988.
Med hensyn til ordbogsartikler er af dansk-russisk
ordbog bogstaverne A, B og C færdiggjort, mens D
stadig afventer endelig redaktion, og af dansk tysk
ordbog bogstaverne A, B, C færdige.
Endvidere er der til dansk-tysk ordbog blevet udarbejdet
skitser til dele af den planlagte ordbogsgrammatik
(Mogens Dyhr, Jørgen Harrit, Elisabeth
Møller).
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver tidsskriftet Arbejdspapirer udsendt
af Institut for Lingvistik, Københavns Universitet
(APILKU), der i årets løb udkom med sit 6. bind.
Redaktør er Jens Elmegård Rasmussen, der også er
redaktionssekretær for Acta Linguistica Hafniensia
(Lingvistkredsens internationale tidsskrift) hvoraf
vol. 20, 1/2 udkom og vol. 21,1 gjordes trykklart inden
årsskiftet.
Mogens Dyhr er redaktør og udgiver af Kopenhagener
Beitråge zur germanistischen Linguistik.
Rejser og foredragsvirksomhed:
Mogens Dyhr deltog i Jahrestagnung des Instituts fur
deutsche Sprache »Das Worterbuch: Artikel und Verweisstrukturen
« i Mannheim samt var medarrangør
af og diskussionsleder ved en konference om sprogvariation
i det dansk-tyske grænseområde på Kalvø.
Jørgen Harrit og Elisabeth Møller deltog i Danlexgruppens
seminar 30.-31. marts 1987.
Mogens Dyhr blev udpeget til medlem af »Wissenschaftlicher
Rat des Instituts fur deutsche Sprache
Mannheim«.
Jens Elmegård Rasmussen holdt gæsteforedrag om
sine aflydsstudier ved universiteterne i Bern, Ziirich
og Freiburg i.B. Han deltog desuden i Eighth International
Conference on Historical Linguistics i Lille og i
VIII. Fachtagung fur indogermanische und allgemeine
Sprachwissenschaft i Leiden, begge steder med foredrag.
Publikationer:
Dyhr, M.: Kontrastive Kulturkunde. Festschrift fur
Karl-Hyldgaard-Jensen zum 70. Geburtstag am 3.
Februar 1987 (KBGL-Sonderbrand 3), Mogens
Dyhr, Jørgen Olsen, s. 60-70, København 1987.
Rasmussen, J.E.: Miscellaneous morphological problems
in Indo-European languages I-IL Lingua
Posnaniensis 28, s. 27-62, Poznan 1987.
On the status of the aspirated tenues and the Indo-
European phonation series. Acta Linguistica Hafniensia
20, s. 81-109, København 1987.
—: The constituent elements of the Indo-European
personal pronouns. Arbejdspapirer udsendt af Institut
for Lingvistik (APILKU) 6, s. 89-1 12, København
1987.
—: Die thrakischen Inschriften - Beitråge zu einer
neuen Deutung. Arbejdspapirer udsendt af Institut
for Lingvistik (APILKU) 6, s. 113-34, København
1987.
—; Lat. similis, griechisch o^aXos, altirisch samail
und die Wurzelform von lat. alo. Arbejdspapirer
udsendt af Institut for Lingvistik (APILKU) 6, s.
135-44, København 1987.
—: Miscellaneous morphological problems in Indo-
European languages IV. Arbejdspapirer udsendt af
Institut for Lingvistik (APILKU) 6, s. 145-56, København
1987.
Zur Typologie der Eskimosprachen. Arbejdspapirer
udsendt af Institut for Lingvistik (APILKU) 6,
s. 157-79, København 1987.
Ruus, H., Hjorth, E., Madsen, B.N., Norling-Christensen.
O., Jacobsen, J.R., et al: Descriptive Tools
626 Universitetets årbog 1987
for Electronic Processing of Dictionary Data. Studies
in Computational Lexicography'4 Lexicographica,
Series Maior 20. Tiibingen 1987, 285 s.
Jørgen Harrit
Det humanistiske Fakultet 627
Nordisk sprog
1. Institut for nordisk Filologi
Historie:
Institut for nordisk Filologi, der hverken er opstået
ved nogen deling eller sammenlægning, er oprettet
ved Konsistoriums beslutning af 5.4.1967. Fra april
1967 til juni 1970 havde instituttet til huse i Købmagergade
44 og fra juni 1970 til 31. januar 1977 Nørre
Voldgade 80. Instituttet har siden 31 .januar 1977 været
placeret på Københavns Universitet Amager,
Njalsgade 80, Njalsgade 80, 2300 København S.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 38,3.
Professorer: Thomas Bredsdorff, Erik Hansen, Aage
Henriksen, Hans Hertel, Poul Lindegård Hjorth.
Lektorer: Jens Kr. Andersen, John Edelsgaard Andersen,
Lars Arild, Erik Aschengreen, Poul Behrendt, Ib
Bondebjerg, Flemming Conrad, Pil Dahlerup, Bent
Fausing, Otto Glismann, Frans Gregersen, Anne E.
Jensen, Jørgen Bonde Jensen, John Chr. Jørgensen,
Iver Kjær, Klaus Kjøller, Jette Lundbo Levy, Flemming
Lundgreen-Nielsen, Mogens Løj, Klaus P. Mortensen,
Erik A. Nielsen, Olli Nuutinen (finsk), Stig
Orjan Ohlsson, Thorkil Damsgaard Olsen, Ib Poulsen,
Hanne Ruus, Harald Steensig, Erik Sønderholm,
Ole Togeby, Knud Wentzel, Keld Zeruneith.
Nordiske lektorer: Eva Haettner Olafsson, Øystein
Rottem.
Eksterne lektorer: Marianne Christensen, Lisbet
Holst, Sirkka Kroman, P. E. Ljung.
Kandidatstipendiater: Knud Anker Jensen, Lisbeth
Møller Jensen, Anders Jørgensen, Eva Pohl, Karin
Sanders, Erik Svendsen.
Undervisningsassistenter; Per Avsum, Steen Beck,
Chr. Becker-Christensen, Jens Frederiksen, Poul
Bratbjerg Hansen, Søren Peter Hansen, Birgit Henriksen,
Inger Jacobsen, Fl. Roland Jensen, Henrik
Jørgensen, Finn Klysner, Palle Schantz Lauridsen,
John H. Lind, Kåre E. Lind, Karen Lund, Jan Foght
Mikkelsen, Erik Møller, Hans Henrik Møller, Ole Frimann
Olesen, Fr. Stjernfelt, Helle Strand, Kirsten
Thisted-Petersen, Liselotte Thrane, Poul Erik Tøjner.
TAP: Antal årsværk: 6,5.
Jan Bendixen, Berit Grimstad Jensen, Kirsten Mathiesen,
Anette Jønqvist Pedersen, Jan Boris Pedersen,
Solveig Wiberg, Winnie Østergaard-Larsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde kan beskrives som studiet
af det danske/nordiske kulturområdes tradition
inden for sprog og litteratur (i dette ords videste betydning).
Frem til slutningen af 1960'erne foregik denne
forskning derfor i et litterært og et sprogligt studiefelt.
I de sidste 10-15 år har faget undergået en kraftig
forvandling. Det skyldes dels store ændringer i uddannelsessystemet,
som faget leverer lærerkræfter til,
dels den rivende udvikling i medieverdenen. Instituttet
videreudvikler således de felter, der oprindelig definerede
faget, men har tillige inddraget nye, store
forskningsområder, der afspejles i nutidens tekst- og
sprogformer, set i lyset af kulturelle konflikter og
normer.
Vekselvirkningen mellem disse forskellige tendenser
skaber et frugtbart og stærkt nuanceret forskningsmiljø,
der på den ene side spænder fra tekstkritiske
udgivelser af ældre forfatterskaber/enkeltværker
til analytiske undersøgelser af de omformninger, der
finder sted i det moderne bevidsthedsliv, som det lader
sig beskrive ud fra litteratur, kommunikationsformer,
ideologidannelser og danskfagets egen formidlingshistorie
og praksis.
På den anden side arbejdes der på tværs af traditionelle
faggrænser og i vidt forskellige metoder og publikationstyper,
fra store litteraturhistoriske oversigtsværker
til indgående detailundersøgelser af enkelte
fagrelevante fænomener såsom forfattere, genrer og
lignende, hvortil skal lægges de mange forsøg på at
udmønte forskningsresultaterne i lærebogsmateriale
til brug i eksempelvis gymnasieundervisningen, samt
populærvidenskabelige skrifter.
At faget en årrække har haft en del ubesatte forskerstillinger
har været en væsentlig hindring for integreringen
af nye, centrale stofområder. Ikke desto mindre
har instituttet fremlagt en større statusopgørelse:
»Dansk 1983-90«, hvori der gøres rede for en række
konkrete ekspansionsfelter til styrkelse af fagets forskning,
samt differentiering af uddannelsesmulighederne
for de studerende. Det gælder områder som: Kritisk
litteraturformidling, ordbogsarbejde, dansk som
fremmedsprog og andet sprog, plus et egentlig nordisk
områdestudium. Imidlertid vil disse aktiviteter, af
hvilke de fleste allerede er påbegyndt, dog først for alvor
kunne udvikles i takt med, at fagets nuværende
meget store studentertal begynder at falde o. 1990.
Parallelt med denne faglige udvidelse har instituttet
i det forløbne år i samarbejde med Folkeuniversitetet
igangsat en åben universitetsundervisning, der efter
flere års forberedelse nu vil blive suppleret med tilsvarende
undervisning via TV.
/. Sprogforskning og sproghistorie
1.1 Inden for sprogforskningen koncentreres en del
arbejde omkring disciplinerne morfologi, syntaks og
semantik.
1.1.1 Fortsatte studier over tid og tempusbrug i
dansk, for tiden særligt forholdet imellem tempus og
udsagnets sandhedsværdi (Otto Glismann).
628 Universitetets årbog 1987
1.1.2 Arbejde med begrebet sproglig betydning
(Hanne Ruus).
1.1.3 Tekstlingvistisk projekt (Mogens Løj).
1.1.4 Adverbialsyntaks (John E. Andersen).
1.2 Sprogbrugsforskning.
1.2.1 Pragmatisk tekstanalyse, dvs. en analyse af tekster
i forhold til kommunikationssituationens afsender,
modtager, sagforhold, kanal og sprogsystem (Ole
Togeby).
1.2.2 Projekt om offentlig politisk argumentation,
hvis formål er at finde en forklaring på mediernes politiske
indhold (Klaus Kjøller).
1.3.1 Af mere sprogpædagogisk art er arbejdet med
dansk som fremmed- og andet-sprog og undersøgelser
om sproghandlinger på dansk (John E. Andersen).
1.3.2 Forholdet mellem tekstbehandling og skriveprocessen
analyseres (Mogens Løj).
1.3.3 Materialeindsamling til dansk for udlændinge
(Erik Hansen).
1.4.1 Af sociolingvistisk karakter er projektet omkring
dansk-amerikansk talesprog (i samarbejde med
Mogens Baumann Larsen AUC), for tiden foretages
en edb-sortering af ordforrådslister og konkordanser
(Iver Kjær).
1.4.2 Ledelse af det af Statens humanistiske Forskningsråd
finansierede projekt om bysociolingvistik
(Frans Gregersen).
1.5 Også filologiske og sproghistoriske undersøgelser
er i gang, bl.a. kan nævnes:
1.5.1 Sproglig og kulturhistorisk beskrivelse af de
middelalderlige danske landskabslove (T Damsgaard
Olsen).
1.5.2 Et prosahistorisk projekt i forlængelse af Paul
Diderichsens efterladte ufuldendte Prosahistorie
(Mogens Løj).
1.5.3 Beskrivelse af den danske strukturalistiske
sprogforskning (Viggo Brøndal, Louis Hjelmslev) for
at kunne finde frem til, hvad denne strukturalisme betyder
for den igangværende sprogforskning (Frans
Gregersen).
1.5.4 Beskrivelse af det sidste kvarte århundredes
danske leksikografiske arbejde; undersøgelser af Johan
Monrads selvbiografi fra det sene 17. århundrede
(Poul Lindegaard Hjort).
1.5.5 Fortsat arbejde med de baltisk-germanske låneord
i østersøfinsk (Olli Nuutinen).
1.6 Endelig arbejder enkelte forskere med datamatiske
sprogundersøgelser:
1.6.1 I tilknytning til projektet EUROTRA datamatisk
leksikografi, p.t. specielt de teoretiske forudsætninger
herfor (Hanne Ruus).
1.6.2 Sammen med T. Damsgaard Olsen arbejde
med datamatiske undersøgelser af forskellige ældre
nordiske tekster (Hanne Ruus).
2. Tekstudgivelser
I samarbejde med andre forskere såvel inden for som
uden for instituttet medvirker instituttets medarbejdere
ved tekstkritiske udgaver af ældre danske tekster;
det økonomiske og faglige ansvar for disse udgaver varetages
stort set ud fra udgiverselskaber som: Det danske
Sprog- og Litteraturselskab og Universitets-Jubilæets
danske Samfund. Det ligger i sagens natur, at
denne virksomhed for den enkelte forsker kan strække
sig over adskillige år. Flere af nedennævnte projekter
befinder sig dog i de afsluttende faser. Udgaverne er:
Thomas Bredsdorff: Amalie Skrams Hellemyrsfolket
(sammen med P. Meisling), Flemming Conrad;
Vilh. Bergsøes Fra Piazza del Popolo, Erik Hansen:
Ove Mallings Store og gode Handlinger, Poul Lindegård
Hjorth: Ghemen-trykket De femten Tegn fra
1509, Anne E.Jensen: Joh. Herman Wessels Samlede
værker. Iver Kjær: Danmarks gamle Ordsprog (med
John Kousgård Sørensen), hvor man i øjeblikket er
nået til arbejdet med Anders Sørensen Vedel, Søren
Andersen Vedel, Ludvig Pouch og Peter Hegelund;
endvidere arbejdes der med en datamatisk registrering
af det samlede materiale til et registerbind. Flemming
Lundgreen-Nielsen arbejder dels med en udgave
af C. C. Lyschanders samlede digte og dels med Jens
Bielkes digt om Chr. IVs Grønlandsekspedition anno
1605. Hanne Ruus og T. Damsgaard Olsen arbejder
på en udgave af Den danske Rimkrønike. Erik Sønderholm
arbejder med tekstforholdene i Fr. Paludan-
Miillers Adam Homo.
3. Litteratur- og teksthistorie
Indledningsvis kan nævnes to mere almentorienterede
projekter, nemlig Frans Gregersens arbejde med humanioras
videnskabsteori og Aage Henriksens beskæftigelse
med de humanistiske videnskabers subjekt.
3.1.1 Hovedredaktion af Gyldendals Verdens Litteraturhistorie
og fortsatte studier over det danske bogmarkeds
historie gennem tiderne (Hans Hertel).
Det humanistiske Fakultet 629
3.1.2 Projekt Nordisk Kvindelitteraturhistorie (Jette
Lundbo Levy).
3.2.1 Analyse af Bournonvilles balletteater (Erik
Aschengreen).
3.2.2 Analyse af Heretica og specielt Wiwels forlag i
1940erne og dets fusion med Gyldendal i 1950erne
(Poul Behrendt).
3.2.3 Studier i amerikansk litteraturteorier (Pil Dahlerup).
3.2.4 Undersøgelse af dansk naturdigtning fra 1600-
talletogfrem til nutiden (Klaus P. Mortensen).
3.2.5 Analyse af fænomenet metamorfose i litteraturen
(Erik A. Nielsen).
3.2.6 Undersøgelse af begrebet modernitet i dansk litteratur
i det 20. århundrede (Erik Svendsen).
4. Genrehistorie
4.1 Ægteskabsromanen som speciel kvindelitterær
genre (Elisabeth Møllerjensen).
4.2 Analyse af H.C.Andersens eventyr (Klaus P.
Mortensen).
4.3 Studier over den danske salmes historie og forbindelse
med den middelalderlige skriftfortolkning (Erik
A. Nielsen).
4.4 Den kvindelige autobiografis historie i Sverige
1600-1840 (Eva Haettner Olafsson).
4.5 Almanakhistoriske studier (T. Damsgaard
Olsen).
4.6 Den kunstneriske selvforståelse, dvs. dels selvportrætter,
dels kunstnerromaner (Eva Pohl).
4.7 Barokkens lejlighedsdigtning (Erik Sønderholm).
3.3.1 Analyse af dansk utopisk lyrik efter 1770 i form
af en mentalitetsbeskrivelse (Knud Wentzel).
3.3.2 Forholdet mellem novelle og epoke ud fra sociologiske
og bevidsthedshistoriske synspunkter (Lars
Arild).
3.4 En række enkeltforfattere har ud fra forskellige
synsvinkler og metoder været genstand for forskning:
3.4.1 Sophokles og specielt hans Ødipus (Poul Behrendt).
3.4.2 Afslutning af det fornyede arbejde med Jacob
Worm (Erik Sønderholm).
3.4.3 Fortsættelse af Holberg-projekt (Jens Kr. Andersen).
3.4.4 Analyse af H.C.Andersen (Jørgen Bonde
Jensen).
3.4.5 Ibsens senere skuespil og specielt deres forhold
til den græske tragedie (Øystein Rottem).
3.4.6 Sophus Claussen (Aage Henriksen, Keld Zeruneith)
3.4.7 Karen Blixen (Poul Behrendt, Jette Lundbo
Levy).
3.4.8 Narcissistiske studier over Knut Faldbakkens
romaner (Øystein Rottem).
5. Kritikhistorie
5.1 Projekt om J. L. Heibergs litteraturkritik (Flemming
Conrad).
5.2 Analyse af dansk litteraturkritik 1835 ff, specielt
med henblik på P. L. Møller (Hans Hertel).
6. Medieforskning
6.1 Større projekt inden for feltet billedanalyse med
det formål at kunne finde teorier om begrebet »skuelyst
« (Bent Fausing).
6.2 TV-fiktion og TV-æstetik samt den elektroniske
fiktion, specielt med TV-serier og visuel æstetik, dvs.
analyser af en række TV-serier med kultursociologiske
aspekter, institutionsanalyse, æstetisk analyse og receptionsanalyse
(Ib Bondebjerg).
7. Didaktik
Danskundervisning og erfaringspædagogik, specielt et
fagdidaktisk udviklingsarbejde omkring tekstarbejdets
muligheder, karakter og funktion i en problem- og
projektorienteret undervisning (Harald Steensig).
Redaktions- og foredragsvirksomhed
En række af fagets lærere er aktivt involveret i diverse
tidsskriftredaktioner: Nydanske Studier (John E. Andersen),
Arkiv for nordisk Filologi (Poul Lindegård
Hjorth), Proverbium (Iver Kjær), Danske Studier
(Iver Kjær, Fl. Lundgreen-Nielsen), Nordic Journal
of Lingvistics (Ole Togeby) og Mål & Mæle (Erik
Hansen, Ole Togeby).
Nogle af fagets lærere er knyttet som ledere til forskellige
videnskabelige eller folkeoplysende institutio630
Universitetets årbog 1987
ner, f.eks.: Dansk Sprognævn (Erik Hansen), Universitets-
Jubilæets danske Samfund (P. Lindegård
Hjorth), Det danske Sprog- og Litteraturselskab (Iver
Kjær), Selskab for nordisk Filologi (Hanne Ruus),
Danmarks edb-center for Forskning og Uddannelse
(Hanne Ruus) og Studieskolen (T. Damsgaard
Olsen).
Mange af instituttets lærere har deltaget aktivt i
kongresser og symposier i udlandet, bl.a. kan nævnes:
Amsterdam (Erik A. Nielsen), Berkeley (Pil Dahlerup),
Biskops Arno (Fl. Lundgreen-Nielsen), Eutin
(Fl. Lundgreen-Nielsen), Goteborg (Frans Gregersen,
Hanne Ruus), Harvard (Thomas Bredsdorff),
Helsingfors (Ib Bondebjerg, Bent Fausing), Leningrad
(Bent Fausing), London (Erik Aschengreen),
Miinchen (Erik Hansen), Paris (Erik Aschengreen),
Pisa (Thomas Bredsdorff), Poznan (John E. Andersen),
Rom (Poul Behrendt, Klaus P. Mortensen, Erik
A. Nielsen), Seattle (Thomas Bredsdorff), Stockholm
(Erik Hansen), Tromsø (Bent Fausing, Ole Togeby),
Umeå (Eva Haettner Olafsson), Uppsala (Erik Hansen),
Wien (Erik Hansen), Abo (Olli Nuutinen) og
SASS-konferencen i USA (John E. Andersen, Thomas
Bredsdorff).
Publikationer:
Aschengreen, E.: På vej. Mona Vangsaae og Den kongelige
Ballet i 1940'rne. Mona Vangsaae. Et liv i
ballettens Verden, Erik Aschengreen, Gudrun
Mangor, Ebbe Mørk, Ole Nørlyng, Peter
Schaufuss, s. 146, København 1987.
Forord til Jean Cocteau: Den Hvide Bog. København
1987, 13 s.
Bondebjerg, L: Det amerikanske øje. Om TV og den
amerikanske kulturs sjæl. Kultur & Klasse 57, s. 7-
40, København 1987.
Den socialistiske kulturtraditions tredje vej. Praksis
3, s. 38-43, København 1987.
Bredsdorff, T: Et landskab af naturen malet. En tese
om malernes natur. Kritik 79/80, s. 56-71, København
1987.
—: Den bratte forvandling. Om digteren Sylvia Plath.
København 1987, 216 s.
—: Magtspil. Europæiske familiestykker. Samtalen i
teatret-samtale med teatret. København 1986, 182
s.
Efterskrift til Hjortens Flugt. Christian Winther:
Hjortens Flugt, Thomas Bredsdorff (udg.), s. 343-
50, København 1986.
—: Dummerjons. Bokbox Nr. 87, s. 29-33, Lund 1986 .
—: Galesprogets betydninger. Litteraturvidenskab og
psykiatri. Gale mod Magt mod gale. Galebevægelsen
(udg.), s. 89-92, København 1986.
Dahlerup, P: Liv og lyst. (Artikler og essays). København
1987, 215 s.
Erik Skram: "Gertrude Coldbjørnsen". Gertrude
Coldbjørnsen, Erik Skram, s. 228, København
1987.
-: Libido og litteratur. EDDA 2, s. 99-108, Bergen
1987.
Gregersen, F: Frans og faget. Reception 5, s. 17-27,
København 1987.
—: Engageret eller bare gageret? Bogens Verden 2, s.
125-26, København 1987.
The Conspiracy against Letters. Culture and History
2, s. 80-95, København 1987.
Hansen, E.: Det nordiske sprogfællesskab. The Nordic
Languages and Modern Linguistics 6, Pirkko
Lilius, Mirja Saari (red.), s. 482, Helsinki 1987.
—: Die skandinavische Sprachgemeinschaft. BDU,
Mitteilungsblatt fur Dolmetscher und Ubersetzer
5, s. 24, Bonn 1987.
—: Sproget er skabt af mennesker. Nyt fra Sprognævnet
4, s. 16, København 1987.
Hertel, H.: Idéalisme, contradictions et segregation
culturelle. Lettres danoises 1, s. 24-27, København
1987.
-: Det traditionelle bogmarked smuldrer. Information
27. november, s. 6, København 1987.
—: Atter det skilte føjer sig sammen. Reception 2. årg.,
nr. 3, s. 4-8+ 12, København 1987.
—: Fremad — arbejderbevægelsens forlag 1912-1987.
København 1987, 208 s.
Kjær, L, Larsen, M.B.: A Study of the Vocabulary in
an American-Danish Community. From Scandinavia
to America. Proceedings from a conference held
at GI. Holtegaard. (Odense University Studies in
History and Social Sciences, Vol. 103), Steffen Elmerjørgensen,
Lars Scheving, Niels Peter Stilling,
s. 11, Odense 1987.
—, Sørensen, J.K., Frederiksen, N.W.: Problemata et
proverbia moralia, København 1611 og 1624. Hans
Chr. Sthens ordsprog efter tabt Cod. Hamb. Theol.
2090a, 8°. (Danmarks gamle ordsprog IV). København
1987, 290 s.
Krag, H.L.: Nogle aspekter af sovjetisk tosprogethedsforskning.
Aspects of Multilingualism. Proceedings
from the Fourth Nordic Symposium on Bilingualism,
1984, Erling Wande, Jan Anward,
Bengt Nordberg, Lars Steensland, Mats Thelander
(eds),s. 153-66, Uppsala 1987.
Lundgreen-Nielsen, F, Løj, M.: Adam Oehlenschlåger:
Prosa. Et udvalg. Udgivet af Flemming Lundgreen-
Nielsen og Mogens Løj. Illustreret af Sven
Okkels. Med forord og noter. Frederiksberg 1987,
321 s.
Maegaard, B., Ruus, H.: The Composition and Use of
a Text Corpus. Studies in Honour of Roberto Busa
S. J. Linguistica Computazionale, Volume IV-V,
A. Capelli, L. Cignoni, C. Peters (udg.), s. 103-22,
Pisa 1987.
Nielsen, E.A.: Den skjulte gudstjeneste. København
1987, 232 s.
Det humanistiske Fakultet 631
Holbergslatter. Edda l,s. 14, Oslo 1987.
Kingos passion. Hymnologiske Meddelelser 1, s.
43, København 1987.
Gudstjenestens liturgi. Indledning-forslag til alterbog,
Kirkeministeriets liturgiske Kommission, s.
17, København 1986.
—: Ritualer og sportskampe. Centring 1, s. 11, Gerlev
1986.
Nuutinen, O.: Kalannimi seipi. Fennistica Festiva in
Honorem Goran Karlsson septuagenarii, Mauno
Koski, Eeva Låhdemåki, Kaisa Håkkinen, s. 107-
15, Åbo 1987.
—: Balttilaislainojen substituutiotapauksia. Virittåjå
l,s. 52-63, Helsinki 1987.
—: Sano minun sanoneen — sanna mina ord. Kieliviesti
2, s. 3-4, Stockholm 1987.
Ruus, H.; Det udførte arbejde. Ordbøger i Danmark,
en oversigt, Danlex gruppen, s. 2-6, København
1987.
—: Orientering om DANWORDs materiale. Ordbøger
i Danmark, Danlex gruppen, s. 108-14, København
1987.
—: Anvendelse af informationsteknologi. Ordbøger i
Danmark, Danlex gruppen, s. 118-19, København
1987.
—, Hjorth, E., Madsen, B.N., Norling-Christensen,
O., Jacobsen, J.R., et al: Descriptive Tools for Electronic
Processing of Dictionary Data. Studies in
Computational Lexicography = Lexicographica,
Series Maior 20. Tiibingen 1987, 285 s.
—: Maskinoversættelse og Eurotramodellen. Nordisk
Seminar om Maskinoversættelse, Foredrag, Annette
Hartnack, Hanne Ruus, s. 55-64, København
1986.
—: Research and Development Activities in the Danish
EUROTRA Group. ELS Conference on
Translation Mechanization, August 20-22, 1986,
Proceedings, Edward Lippman, s. 18, 1-8, Danmark
1986.
Steensig, H.I.: Dansk i brug - fagdidaktik på erfaringens
grund. København 1987, 163 s.
Zeruneith, K.: "Djævlerier" — om Sophus Claussen og
hans digtning som teaterstykke på Gråbrødrescenen.
København 1987, 17 s.
Erik Sønderholm
2. Institut for Retorik
Stab:
VIP: Antal årsværk; 3,5.
Professor; Jørgen Fafner.
Lektorer; Sten Høgel (halv stilling, den anden halve
ved musikvidenskab), Christian Kock, Lone Rørbech.
Ekstern lektor; Charlotte Jørgensen.
TAP: Antal årsværk; 0,5.
Inge Persson.
De midler, som instituttet henter ind ved sin indtægtsdækkede
virksomhed (se nedenfor) bruges hovedsagelig
til aflønning af den eksterne lektor.
Forskningsvirksomhed:
Retorikken har udviklet sig til en moderne lære om
effektiv, sproglig formidling. Man kan så spørge, hvad
der i grunden menes med det. Hvad vil det sige at tale
eller skrive godt? Hvilken sammenhæng er der mellem
disse to aktiviteter? Hvad kan man gøre for bedre at
komme igennem med sine meninger? Hvad betyder
specielt den mundtlige udtryksfærdighed for en lærer,
en præst, en advokat, en erhvervsmand osv.? Hvilken
rolle spiller oplæsningen - i medierne eller i skolen,
hvis man f.eks. vil formidle et digt? Og ikke mindst;
hvordan bærer man sig ad med at forbedre andres udtryksfærdigheder?
Det er spørgsmål af denne art, vi prøver at besvare
og uddybe. Deres praktiske nytte er indlysende nok,
og det er også velkendt, at man i betydelig grad kan
forbedre menneskers retoriske kompetence. Praksis er
vigtig, men gør det ikke alene. Fyldestgørende svar på
spørgsmålene kræver forskning.
Det er denne forskning, der både som grundforskning
og med henblik på praksis, er instituttets virkefelt.
Den falder naturligt i områderne; retorikkens teori
og historie, litterær retorik, offentlig retorik og retorisk
kritik. For indeværende er det det andet og tredje
område, den litterære og den offentlige retorik, der
især er i søgelyset.
1. Hvad gribes vi aj?
Fortsat forskning i hvad det er, der foregår, når litteratur
og andre fiktionsprodukter griber og fascinerer
modtagerne, bl.a. ud fra båndoptagne samtaler med
amerikanske graduate students i litteratur (Christian
Kock).
2. Fortsættelse af projektet: Dansk vers kunst, teoretisk,
systematisk og historisk
Der henvises til tidligere beskrivelse i Årbogen 1985,
side 542 (Jørgen Fafner).
3. Retorik der flytter stemmer
Efter et folketingsvalg prøver mange eksperter at svare
på, hvad der mon fik stemmerne til at flytte sig, som de
gjorde. Også retorikken bliver endevendt; gik Venstre
tilbage, fordi Uffe Ellemann er så bidsk? Kom Fælles
Kurs ind, fordi »sømanden« sagde sådan og sådan?
Men svarene er faktisk kun gætterier — at stemmer flyttes,
kan jo skyldes så meget andet end retorikken. Man
har næsten ingen sikker viden om, hvilken slags politisk
retorik der flytter stemmer.
632 Universitetets årbog 1987
I TV-serien »Bytinget« har man imidlertid et
enestående grundlag for at fa en sådan viden. Om
udsendelserne har en fremtrædende amerikansk
kommunikationsforsker sagt, at de muliggør »en
klassisk studie i retorisk analyse og et dybtgående
bidrag til vor forståelse af den persuasio, der finder
sted i offentlig debat«. Projektet vil kræve et stort
arbejde, først med retorisk analyse af hvert program,
dernæst med opstilling af hypoteser og endelig
med objektiv, numerisk afprøvning af hypoteserne.
Resultatet kan blive en viden, som hverken
kommunikationsforskere eller politikere sidder inde
med, men som kan være af stor interesse for dem.
Til projektets udførelse har Statens humanistiske
Forskningsråd bevilget midler, se årbogens afsnit
om fondsstøtte. Projektets ansvarshavende er Christian
Kock, og de øvrige deltagere er indtil videre
Charlotte Jørgensen (lønnet af forskningsrådet) og
Lone Rørbech.
4. Skrivepædagogik
Udvikling af pædagogiske materialer og metoder til
undervisning i skriftlig fremstilling, i første række med
henblik på publikation i en bog med titlen »Skriv kreativt
« (Christian Kock) sammen med adjunkt Birthe
Tandrup.
5. Talestemmen og det italienske appoggio
En sammenligning mellem Svend Smith's accentmetode
og den klassiske, italienske støtteteknik. Artikel i
Retorik Studier, efterår 1988 (Sten Høgel).
6. Videooptagelse af øvelsesstoffet i Lone Rørbech/Sten
Høgel: »Tal rigtigt - syng godt«
(3. udg., forår 1988, Sten Høgel).
7. Manuskripttyper og deres brug
Planlagt bidrag til »Retorik Studier« 1988 (Charlotte
Jørgensen).
8. Lærebøger
Uddannelsen (grunduddannelse og overbygningsuddannelse)
i henhold til den nye humanistbekendtgørelse
er for retorikfagets vedkommende først sat i gang
pr. september 1987. Lærerstaben er derfor i gang med
at udbygge undervisningsmaterialet. Der er udarbejdet
eller udarbejdes lærebøger i praktisk argumentation,
skriftlig fremstilling og i verslære (se ovenfor,
samt under publikationer).
Anden virksomhed:
Instituttet har i 1987 fortsat afholdt kurser i dansk
sprogfærdighed (mundtlig og skriftlig formidling,
stemmebrug, praktisk argumentation m.v.) for ansatte
i offentlige institutioner og private virksomheder i
henhold til Undervisningsministeriets regler om indtægtsdækket
undervisning.
Desuden varetages et etårigt hovedfagsmodul i
Praktisk Formidling.
Der er udarbejdet responsa i anledning af svenske
og norske retorikudgivelser (Jørgen Fafner, hv.
maj og oktober 1987).
Udgivervirksomhed:
Skriftserien »Retorik Studier« har på grund af andet
arbejde ikke været udgivet i 1987. Medlemsbladet for
»Retorikforeningen« (red. af Inge Persson og Jørgen
Fafner) er som sædvanligt udkommet med to numre.
De rummer faglig orientering, anmeldelser af faglitteratur
m.v. og sendes til diverse interessenter (Bibliotekscentralen,
universiteter etc.).
Gæster og rejser:
Professor H.J.Jensen, Indiana University, har med
forårssemestret afsluttet sit étårige ophold ved instituttet.
Lektor Christian Kock, med hvem han var udvekslet,
er vendt tilbage. Som hovedudbytte af sit ophold
ved Indiana University betragter Christian Kock
selv de erfaringer, han har gjort angående moderne
skriveundervisning, og som han nu vil prøve at nyttiggøre
med henblik på det danske undervisningssystem.
I november 1987 har Sten Høgel gæsteforelæst over
emnet »Tal rigtigt — syng godt« på Gymnasielærernes
Efteruddannelseskurser på Skælskør Folkehøjskole
samt i København (MI).
I foråret 1987 har H.J.Jensen ogjørgen Fafner deltaget
som gæsteforelæsere ved den af Center for Kulturarbejde
og Formidling ved Odense Universitet arrangerede
foredragsrække »Humaniora i nyt lys«. Bidragene
vil blive trykt og udsendt fra OU.
Jørgen Fafner
3. Det arnamagnæanske Institut
Historie:
Det arnamagnæanske Institut blev oprettet i 1956
med det formål at skabe et forskningsmiljø, der sikrer
den videnskabelige udnyttelse af Den arnamagnæanske
Håndskriftsamling. Denne samling, der består af
ca. 2800 håndskrifter, hvoraf størsteparten er islandske,
testamenterede islænderen Arni Magnusson (d.
1730) tillige med sin formue til Københavns Universitet,
hvor han var professor. Håndskriftsamlingen og
formuen dannede grundlaget for oprettelsen af Den
arnamagnæanske Stiftelse, der siden 1772 har været
bestyret af Den arnamagnæanske Kommission. Samlingen
opbevaredes efter 1730 i Universitetsbiblioteket,
indtil 1861 på loftet af Trinitatis Kirke, derefter i
Fiolstræde. I 1957 blev samlingen overført til det nyDet
humanistiske Fakultet 633
oprettede instituts lokaler i Proviantgården, Christians
Brygge 8. I 1976 flyttede instituttet til Københavns
Universitet Amager, Njalsgade 76.
Den del af håndskriftsamlingen, som i henhold til
lov af 26.5.1965 overgives til Islands Universitet, opbevares
på Stofnun Arna Magnussonar å Islandi,
Reykjavik. Sagen om de islandske håndskrifter blev
endeligt afsluttet i 1986, og i forbindelse hermed indgik
de to landes undervisningsministre en samarbejdsaftale
omhandlende en række forhold, som vedrører
instituttet. Det første møde i et nyoprettet samarbejdsudvalg
for de to arnamagnæanske institutter blev
holdt i Reykjavik efteråret 1987.
Instituttet omfatter også en Færøsk afdeling, indtil
1982 et selvstændigt institut med navnet »Færøsk Laboratorium
«. Laboratoriet var oprindelig et lokale i
universitetets ejendom i Sankt Peders Stræde 19, der i
1942 blev indrettet til studiet af færøsk sprog og kultur,
først og fremmest for at skabe arbejdsmuligheder for
udarbejdelsen af en videnskabelig færøsk-dansk ordbog
og en tekstudgave af de færøske folkeviser. Fra
1954 havde laboratoriet til huse i Store Kannikestræde
13 og fra 1965 i Dyrkøb 3. I 1977 flyttede det til
Københavns Universitet Amager, og 1.januar 1982
blev Færøsk Laboratorium lagt sammen med Det arnamagnæanske
Institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9.
Professor: Jonna Louis-Jensen.
Lektorer: Britta Olrik Frederiksen, Flelle Jensen, Agnete
Loth, Orn Olafsson (islandsk lektor), Mariane
Overgaard, Margit Lave Rønsholdt, Peter Springborg.
Adjunkt: Jågvan Isaksen (færøsk).
TAP: Antal årsværk: 4.
Arne Mann Nielsen, Bent Mann Nielsen, Anne Lise
Nielsen, Aslaug Svane.
Tilknytning til instituttets forskningsvirksomhed har
endvidere en række forskere ansat ved andre institutioner
i ind- og udland, samt docent Davi5 Erlingsson,
M.A.Helen M.Scott og cand. theol. Merete Geert
Andersen, der alle i en del af 1987 har været ansat af
Den arnamagnæanske Kommission. Dertil kommer
Den arnamagnæanske Kommissions Ordbog (Ordbog
over det norrøne prosasprog) med en stab på 5
redaktører (ikke universitetsansatte).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er islandsk, færøsk og
ældre norsk sprog og litteratur med særligt henblik på
den videnskabelige udnyttelse af Den arnamagnæanske
Håndskriftsamling.
En af instituttets vigtigste opgaver er at udarbejde
tekstkritiske udgaver af den islandske og norske middelalderlitteratur
og af den senere islandske og færøske
litteratur indtil ca. 1800. Denne litteratur er overleveret
i håndskrifter, kun undtagelsesvis i trykte bøger.
Meget fa værker er bevaret i originalmanuskript,
og de fleste er overleveret i et ofte betydeligt antal afskrifter
fra forskellige tider og i forskellige versioner.
En del af de overleverede værker er oversat efter
udenlandsk forlæg (latin, fransk, tysk, dansk, o.fl.), og
ofte har de under oversættelsen undergået en kraftig
bearbejdelse under indflydelse fra den hjemlige kultur
og tradition.
Grundlaget for en tekstkritisk udgave er en undersøgelse
af hele håndskriftmaterialet og en klarlæggelse
af sammenhængen mellem de forskellige tekster. I udgaverne
aftrykkes den eller de tekster, der har vist sig
at repræsentere det originale værk bedst med variantapparat
og noter. Hovedformålet med et variantapparat
er at levere det tekstmateriale fra andre håndskrifter,
som er relevant i forbindelse med rekonstruktion
af den tabte original, men et variantapparat kan tillige
bringe tekstmateriale, der belyser den sekundære udvikling
af den tekst, der udgives. En udgave omfatter
dog ikke altid hele håndskriftoverleveringen af et
værk, den kan f.eks. begrænses til en enkelt redaktion
eller til et fragment. I forbindelse med tekstundersøgelserne
må der i reglen foretages omfattende undersøgelser
af de enkelte værkers benyttelse af forlæg eller
kilder og af håndskrifternes sprog og historie, og man
vil derved ofte nå til en præcisere placering af værker
og håndskrifter i en sproglig og kulturel sammenhæng.
For oversatte værkers vedkommende fører forsøgene
på at finde de udenlandske forlæg ikke sjælden til en
påvisning af, at der i islandsk og norsk overlevering er
bevaret tekster, hvis udenlandske original helt eller
delvis er gået tabt.
En stor del afinstituttets øvrige forskning er snævert
forbundet med den aktuelle udgivervirksomhed. Beskæftigelsen
med et bredere forskningsemne af tværgående
karakter, f.eks. en genre eller en periode, vil
således både kunne resultere i kritiske tekstudgaver af
enkeltværker og i afhandlinger, der på forskellige måder
søger at perspektivere den undersøgte litteratur.
Omvendt viser det sig ofte, at det er arbejde med en
kritisk udgave, der giver anledning til videregående
undersøgelser.
En mindre del afden forskning, der udføres på, eller
i tilknytning til instituttet, baseres på arnamagnæanske
håndskrifter i anden sprogform end islandsk, færøsk
og norsk, f.eks. dansk eller latin.
1. Større udgivelsesprojekter
En række større tekstkritiske udgaver er under udarbejdelse
med instituttets VIP'er som udgivere. Projekterne
befinder sig på forskellige stadier.
1.1 Kongesagaer: Hulda-Hrokkinskinna (Jonna
Louis-Jensen).
634 Universitetets årbog 1987
1.2 Islændingesagaer: Hrafnkels saga Freysgoåa (Peter
Springborg).
1.2.1 Z-redaktionen af Laxdoela saga (Jonna Louis-
Jensen).
1.3 En norrøn oversættelse af Geolfrey of Monmouth's
Historia Regum Britanniæ: Breta spgur (Jonna
Louis-Jensen).
1.4 Islandske Folkebøger (Mariane Overgaard, se
3.).
2. Andre udgivelsesprojekter
2.1 En diplomatarisk udgave af to fragmenter; AM
598 I B, 4to og AM 325 III, 4to - Mopttuls saga og
Orkneyinga saga (Jonna Louis-Jensen, sammen med
Marianne Kalinke).
2.2 »Projekt AM 76, 8vo«, udgivelsen af blandingshåndskriftet
AM 76, 8vo er et tværfagligt og internordisk
projekt med deltagere fra bl.a. fagene musik,
græsk og latinsk middelalderfilologi, historie, nordisk
filologi (dansk og svensk), teologi, liturgiforskning,
m.m. Medlemmerne af arbejdsgruppen kommer fra
Danmark, Norge og Sverige. Udgaven planlægges
som 2 bind i instituttets skriftrække Editiones Arnamagnæanæ,
og udgivelsestidspunktet forventes at blive
omkring 1989/1990. (Britta Olrik Frederiksen er
udgiver af nogle af håndskriftets danske tekster og instituttets
repræsentant i projektledelsen, Helle Jensen
er medredaktør).
3. Et større genreorienteret projekt
Undersøgelsen af den oversatte folkelige litteratur på
Island i det 16. og 17. årh., først og fremmest de fra
dansk og tysk oversatte folkebøger, som på Island ikke
blev trykt, men udbredtes i afskrifter af håndskrifter.
Undersøgelsen omfatter foreløbig de bibelske folkebøger:
De tolv patriarkers testamenter, Joseph og Assenaths
historie, Ahasveruslegenden, Jesu barndoms
bog, m.fl. Der forberedes en afhandling om deres overlevering
og historie på Island, samt udgaver af de mest
populære værker. På længere sigt planlægges en samlet
registrant af overleveringen. En artikel om et for
genrens overlevering vigtigt håndskrift er publiceret
1979/80 og en artikel er under udgivelse (Mariane
Overgaard).
4. Undersøgelser af populariserende internationalt udbredte
middelalderlige værkers benyttelse i Islandsk litteratur
4.1 Imago mundi i oldislandsk litteratur, artikel under
udgivelse (Peter Springborg).
4.2 Lucidarius i islandsk overlevering, undersøgelsen
er på et forberedende stadium og stiler foreløbig mod
klarlæggelse af kilde- og håndskriftforhold (Hellejensen).
5. Forskellige igangværende specialundersøgelser
5.1 Om præsten Porsteinn Bjornsson (1600-tallet),
hans organiserede afskrivningsvirksomhed og hans latindigtning,
2 artikler under udgivelse (Peter Springborg).
5.2 Undersøgelser over norrøne kortfortællinger
(|3ættir), bl.a. med henblik på udarbejdelse af en bibliografi
og på at skabe større klarhed omkring overleveringsproblematikken
(Margit Lave Rønsholdt).
6. Undersøgelser i moderne islandsk litteratur
6.1 »Halldor Stefånsson og den islandske ekspressionisme
«, en undersøgelse, der med udgangspunkt i den
islandske forfatter Halldor Stefånssons noveller, stiler
mod en sammenligning af den islandske ekspressionisme
i trediverne med ekspressionismen i tysk prosa
(Orn Olafsson).
6.2 Færdiggørelse af oversættelse til islandsk af fransk
doktordisputats (1985) om den venstresocialistiske litteraturbevægelse
på Island i mellemkrigsårene (Orn
Olafsson).
7. Undersøgelser i moderne færøsk litteratur
7.1 »Fra individ til samfund. He5in Bni's forfatterskab
«. Arbejdet med dette projekt, en større monografi
på dansk om He5in Bni's forfatterskab, forventes
afsluttet i løbet af 1988 (Jogvan Isaksen).
7.2 »Færøsk litteratur i det 20. årh.«, en almen færøsk
litteraturhistorie, som i tre bind skal behandle perioden
1876-1987. Værket, som skrives på færøsk, vil udkomme
i nær fremtid, og der forberedes samtidig en
kortere version på dansk (Jogvan Isaksen).
7.3 En artikelsamling om færøsk og udenlandsk litteratur,
hvori et af hovedstykkerne behandler problemet
»at anmelde bøger«, vil udkomme i foråret 1988 (Jogvan
Isaksen).
8. Undersøgelser i ældre dansk sprog
8.1 »Til den middelalderlige dagvise«, artikel om
bl.a. den middelalderlige dagvises proveniens, næsten
færdig, til udgivelse i Danske Studier 1988 (Britta Olrik
Frederiksen).
8.2 Studier i ældre middeldansk sprog, en undersøgelse
af sproget i håndskriftet Ledreborg 12, ledsaget
af metodologisk diskussion, afhandling under færdiggørelse
(Britta Olrik Frederiksen).
9. Et katalogiseringsprojekt
»Registrering og katalogisering af fragmentsamlingen
Det humanistiske Fakultet 635
Accessoria 7 i Den arnamagnæanske Håndskriftsamling
« blev afsluttet 1.10.1987 og edb-udskrifter (ca.
250 s.) kan meget snart tilbydes interesserede. Publiceringsform
er endnu ikke fastlagt (Merete Geert Andersen).
Anden virksomhed:
Det kan være rimeligt at nævne en række aktiviteter,
der snarest kan karakteriseres som forskningsformidlende
og fagudviklende:
1. Oversættelser
Instituttet medvirker ved udgivelsen af en serie af nyoversættelser
af islandske sagaer til dansk (redaktør:
Peter Springborg). Oversættelserne foretages på videnskabeligt
tekstgrundlag og forsynes med indledning
og noter. Udgivelse af oversættelser af Droplaugarsona
saga (ved Margit Lave Rønsholdt) og Hænsa-
Påris saga og Bandamanna saga (ved Gerda Saltoft)
er under forberedelse. Til udgivelse,i anden sammenhæng
forberedes en oversættelse af to mindre bispesagaer:
Isleifs J5åttr og Hungrvaka (Agnete Loth).
2. Udarbejdelse af bibliografier og lignende
Fortsættelse af refererende bibliografi til Acta Philologica
Scandinavica af arbejder inden for vestnordisk filologi
for perioden 1961 ff. (Agnete Loth, sammen
med Jørgen Larsen).
3. Vejledning for udgivere af norrøne tekster
Der forberedes en — i første omgang i hvert tilfælde —
primitiv publikation indeholdende praktisk vejledning
og gode råd i forbindelse med en række af de problemer,
som vil møde en uerfaren tekstudgiver (Helle
Jensen, samarbejde med Stofnun Arna Magnussonar
å Islandi planlægges).
4.Edb
Instituttet begyndte i 1982 indsamligen af maskinlæsbare
tekster til et båndarkiv, som administreres af en
internationalt sammensat komité, og der har været
eksperimenteret med databehandling af islandske tekster.
I forbindelse med begyndende indførelse af edb i
instituttets arbejde er i samarbejde med redaktørerne
ved Den arnamagnæanske Kommission Ordbog og
medarbejderne ved Stofnun Arna Magnussonar å Islandi
(nu via samarbejdsudvalget) forskellige projekter
under planlægning, bl.a. i forbindelse med indsamlingen
af data vedrørende den arnamagnæanske samlings
og andre samlingers håndskrifter (kartoteker
over håndskriftbenyttelse i faglitteraturen, over identificerbare
skrivere, sproglige fænomener, etc.).
Udgivervirksomhed m.v.:
Jonna Louis-Jensen er hovedredaktør, Helle Jensen
og Peter Springborg medredaktører af Den arnamagnæanske
Kommissions skriftserier Bibliotheca Arnamagnæana
og Editiones Arnamagnæanæ. Instituttets
videnskabelige medarbejdere medvirker som konsulenter
ved de bind i serierne, der udarbejdes af forskere,
der ikke er ansat på de arnamagnæanske institutter
i København og Reykjavik. I det forløbne år har der
på instituttet fortrinsvis været arbejdet på følgende
udgivelser i serierne:
Catalogue of the Icelandic Manuscripts in the British
Library, af t Jon Helgason. Eyrbyggja saga, udg.
Forrest Scott (kons. DaviS Erlingsson ogjonna Louis-
Jensen). Mirmants saga, udg. Desmond Slay (kons.
Jonna Louis-Jensen). M9ttuls saga, udg. Marianne
Kalinke (kons. Jonna Louis-Jensen og Peter Springborg).
Plåcidus saga, udg. John Tucker (kons. Mariane
Overgaard og Jonna Louis-Jensen). Tiodels
{>åttr, udg. Tove Hov Ohlsson (kons. Jonna Louis-
Jensen).
Britta Olrik Frederiksen er redaktør af Selskab for
nordisk Filologi. Årsberetning.
Jogvan Isaksen er medredaktør af tidsskrifterne Brå
(færøsk) og Café Existens (svensk).
Agnete Loth er medredaktør af tidsskriftet Acta
Philologica Scandinavica og Hovedredaktør af serien
Early Icelandic Manuscripts in Facsimile (udg. afRosenkilde
og Bagger).
Jonna Louis-Jensen er Associate Editor of Bibliography
of Old Norse-Icelandic Studies.
Peter Springborg er redaktør af oversættelsesserie,
se ovf.
Gæster og rejser:
Følgende gæsteforskere har arbejdet på instituttet i
perioder fra 1-12 måneder i 1987:
Sarah M. Anderson, Cornell, Ithaca. Hreinn Benediktsson,
Reykjavik. Bjarni Einarsson, Reykjavik. Jonathan
Evans, Athens, Georgia. Jiirg Glauser, Ziirich.
Sverrir Hollmarsson, Reykjavik. Kristjana Kristinsdåttir,
Reykjavik. Jånas Kristjånsson, Reykjavik.
Kjartan Ottosson, Lund. Sveinbjorn Rafnsson, Reykjavik.
Rudolf Simek, Wien. De følgende som danske
statsstipendiater: Noriko Banzai, Tokio. Laura Tomassini.
Rom.
De følgende har arbejdet på udgaver til instituttets
serier: Marianne Kalinke, Urbana, Illinois. Forrest
Scott, Auckland, New Zealand. Desmond Slay, Aberystwyth.
John Tucker, Victoria, Canada.
Jogvan Isaksen var i november måned på et forskningsophold
på Færøerne. Helle Jensen var i aug.-
sept. på et 5 uger langt forskningsophold i Reykjavik
og deltog i forbindelse hermed i et ugelangt samarbejdsudvalgsmøde,
afholdt på Stofnun Arna Magnussonar
å Islandi. Mariane Overgaard var i juli-august
på et 4 uger langt forskningsophold i Reykjavik og Orn
Olafsson i juni-august på et 6 ugers forskningsophold
samme sted.
Britta Olrik Frederiksen og Helle Jensen deltog
sammen med Helle Degnbol og Christopher Sanders,
636 Universitetets årbog 1987
Den arnamagnæanske Kommissions Ordbog, i et
Nordisk Forskersymposium om udgivelse af middelalderlige
nordiske tekster og tekstkritisk metode, som
blev afholdt af universitetet i Bergen 19.-22. maj. Hellejensen
var medarrangør af symposiet og fremlagde
diskussionsoplægget: »Profilering og standardisering
af udgaver af nordiske middelaldertekster« (21.5.) og
gav en kort præsentation af instituttets udgivelsesplaner
for de nærmeste år (22.5.). Britta Olrik Frederiksen
præsenterede »projekt AM 76, 8vo«, jfr. ovf.
(22.5.). En symposieberetning er under udgivelse i
Bergen, instituttets bidrag vil bestå af ca. 40 s.
Peter Springborg deltog i kongressen »Latin og nationalsprog
i Norden efter reformationen«. Biskops
Arno 1 .-5. aug. og holdt foredrag om Porsteinn
Bjornssons »Noctes Setbergenses«, artikel under udgivelse,
jfr. ovf.
Ved Selskab for nordisk Filologis jubilæumssymposium
om nordisk tekstudgivelse 18.12 bidrog Helle
Jensen med et oplæg om vestnordiske udgivelser, en
artikel herom forberedes til trykning i en jubilæumsbog,
udgivet af Selskabet med Britta Olrik Frederiksen
som medredaktør.
Orn Olafsson holdt 20.10. foredraget: »Fornyelse
og radikalisme i islandsk litteratur ca. 1900-ca. 1945«
i Isiånska Selskapet i Lund og 2.12 i Foreningen for
nordatlantiske Studier, Århus Universitet, foredrag
om samme emne.
Margit Lave Rønsholdt holdt 16.3 forelæsning om
»Moral og etik i nordisk middelalder - belyst ud fra
sagalitteratur« ved Folkeuniversitetet i Århus.
Publikationer:
Frederiksen, B.O.; Fremlysning af et stykke inventar
(gammeldansk inbær(æ)stol). Gnmsævintyri sogd
Grimi M. Helgasyni sextugum 2. september 1987,
Fyrra Hefti, Stofnun Arna Magnussonar å Islandi
(udg.), s. 31-37, Reykjavik 1987.
Isaksen, J.: En præsentation af Carl J. Jensens forfatterskab.
Samnordisk Poesifestival. 12 poeter från
alla nordiska språkområden. Kulturhuset i Stockholm
(udg.), s. 28-29, Stockholm 1987.
—: En præsentation af Steinbjørn B.Jacobsens forfatterskab.
Samnordisk Poesifestival. 12 poeter från
alla nordiska språkområden. Kulturhuset i Stockholm
(udg.), s. 25, Stockholm 1987.
—: Godar søgur. Om Hanus Andreassens forfatterskab.
Skeggin 1, s. 10-12, København 1987.
—: Amariel Nor5oy. Yrkingar: Roi Patursson. København
1987, 72 s.
—: The Dark Side of the Moon. Anmeldelse af Tåroddur
Poulsen: Fullir einglar. Brå 11, s. 68-72, Torshavn
1987.
—: Redaktion af: Brå nr. 11 (s.m.a.). Brå 11, s. 1-84,
Torshavn 1987.
-: Udgiver af: Carl Johan Jensen: Lygnir. Yrkingar.
København 1987, 31 s.
-: Udgiver af: Sigur5 Joensen: Eg Stoyti heitt I-IL
Turi5 S.Joensen greiddi til prentingar. København
1987, 263+226 s.
-: Udgiver af: Joannes Dalsgaard: Framti'åin kemur
ikki af sær sjålvari. Yrkingar 1960-87. Tårshavn
1987, 107 s.
—: Udgiver af: Høgni av Heidi: Ta5 heita summarid.
Skaldsøga. Torshavn 1987, 136 s.
—: Udgiver af: Toroddur Poulsen: Fullir einglar. København
1986, 46 s.
-: Udgiver af: Hanus Andreassen: Hotel Heyst.
Stuttsøgur. Torshavn 1986, 135 s.
-: Redaktion af Brå nr. 9/10 (s.m.a.). Brå 9/10, s. 1-
117, Tårshavn 1986.
-: Redaktion af Brå nr. 8 (s.m.a.). Brå 8, s. 1-84, Torshavn
1986.
Jensen, H.: Note 7. Gnmsævintyri sogd Gnmi M.
Helgasyni sextugum 2. september 1987, Fyrra hefti,
Stofnun Årna Magnussonar å Islandi (udg.), s. 54-
56, Reykjavik 1987.
Loth, A., Larsen, J.: Bibliography of Scandinavian
Philology XXXV 1961-1969- Part V prepared by
Jørgen Larsen and Agnete Loth. Acta Philologica
Scandinavica Bd. 34/35, No. I, 280 s., København
1987.
Leidrétting. Timarit Måls og Menningar, 48. årg.,
hft. 3, s. 377, Reykjavik 1987.
Louis-Jensen, ].: Jon Helgason. Københavns Universitet
Årbog 1986, s. 25-30, København 1987.
-: Rasmus Rask på Island. Humanist 14, 6. årg, s. 5-
8, København 1987.
-: To halvstrofer fra Bryggen i Bergen. Festskrift til
Alfred Jakobsen, Jan Ragnar Hagland, Jan Terje
Faarlund, Jarle Rønhovd (red.), s. 106-09, Trondheim
1987.
-: Af låni og olåni. Gnmsævintyri sogd Grimi M.
Helgasyni sextugum 2. september 1987, Sidara hefti,
Stofnun Årna Magnussonar å Islandi, s. 16-19,
Reykjavik 1987.
Helle Jensen
4. Institut for dansk Dialektforskning
Historie:
1909: Udvalg for Folkemaal nedsat af foreningen Danmarks
Folkeminder. 1922: Udvalg for Folkemaal
etableret som permanent arkiv og forskningsinstitution
med faste medarbejdere, adresse: Tøjhusgade 9.
1939: Udvalg for Folkemaal flyttet til Universitetsbiblioteket,
Fiolstræde 1. 1960: Udvalg for Folkemaal
knyttet til Københavns Universitet som Institut for
dansk Dialektforskning, adresse: St. Kannikestræde
13. 1977: Instituttet flyttet til KUA, Njalsgade 80.
Det humanistiske Fakultet 637
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9,4.
Professor: Inger Ejskjær.
Lektorer: 'nger Bévort, Marie Bjerrum, Finn Køster,
Jørgen Larsen, Bent Jul Nielsen, Magda Nyberg, Inge
Lise Pedersen, Karen Margrethe Pedersen.
Kandidatstipendiat: Tore Kristiansen.
TAP: Antal årsværk: 1,7.
Anna-Lise Bøjstrup, Lillian Keller.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets centrale forskningsområde er de danske
dialekter, som sprogformer og som kulturelt og socialt
udtryk.
Instituttet har med sine betydelige samlinger en
funktion som landsdækkende arkiv (i samarbejde med
Institut for jysk Sprog- og Kulturforskning, AU), for
indsamlet dialektmateriale (optegnelser og lydoptagelser).
Der foregår fortsat indsamling ved instituttets
medarbejdere, ligesom der indsendes materiale fra interesserede,
hver under en kreds på ca. 80 lokale medarbejdere
i området øst for Lillebælt.
Det indsamlede materiale gøres anvendeligt bl.a.
ved udskrivning på ordsedler og ved aflytning af båndoptagelser.
De aflyttede båndtekster lagres i et vist
omfang ved hjælp af edb.
Den videnskabelige udnyttelse af materialet kan
rette sig mod dialekternes udtryksmæssige ejendommeligheder:
lyd- og bøjningsforhold, lydlige og syntaktiske
strukturer osv., eller mod det mere indholdsmæssige:
ordforrådet, ordbetydningerne, den kulturelle
baggrund osv. I begge tilfælde kan forskellige
synspunkter være fremherskende: det geografiske, det
historiske og andre faktorer, der er af betydning for
forekomsten.
Ved siden af den rent sprogbeskrivende virksomhed
arbejdes der med udforskningen af dialekternes rolle i
forskellige sociale sammenhænge og i denne forbindelse
også med samspillet mellem dialekter og rigsmål i
det moderne samfund.
1. Ordbogsarbejder
Ordbog over de danske ømål. Dette omfattende projekt
kan efter sin indretning betegnes som en ordbog,
men har et langt videre sigte end ordbøger i almindelighed.
Ordbogen dækker hele ordforrådet (altså ikke
kun de dialektale særord) i dialekterne på Sjælland,
Sydøerne og Fyn (med tilhørende småøer). Der redegøres
for ordenes udtale, bøjning og betydning. I artiklernes
udtaleafsnit anføres lydskriftsformer, der er
normaliseret på grundlag af fonematiske analyser af
enkeltdialekterne. Der gøres rede for ordenes bøjning,
enten ved opstillede paradigmer eller ved angivelse af,
hvilke bøjningsklasser ordene tilhører. Betydningsafsnittene
indeholder ud over definitionen et ofte fyldigt
citatafsnit, hvor ordenes anvendelse eksemplificeres.
Da dialekterne fortrinsvis har været talt i bondesamfund,
og da ordbogens materiale i saglig henseende
fortrinsvis dækker perioden 1800-1920, indtager det
19. århundredes bondekultur en central plads i ordbogen.
Redskaber, arbejdsprocesser m.m., der tilhører
denne kultur, beskrives udførligt, idet det tilstræbes at
klarlægge forbindelsen mellem sagforhold og sprogligt
udtryk. Projektet befinder sig i redaktionsfasen, i 1987
er afsnit i bogstaverne F og G færdigredigeret. Der foreligger
nu godt 5400 A4-sider trykfærdigt manuskript
foruden indledning og kilde- og forkortelseslister. -
Der foretages i begrænset omfang løbende supplering
af ordbogssamlingerne ved direkte optegnelser, udsendelse
af spørgelister, excerpering af litteratur og
båndoptagelser samt edb-søgning i transskriberede
båndoptagelser (1. Bévort, M. Bjerrum, F. Køster,
K. M. Pedersen, og i begrænset omfang J. Larsen,
1. L. Pedersen).
2. Mindre ordbogsarbejder
2.1 Arbejdet med ordbogen over dialekten på Sydsamsø
er afsluttet med udsendelsen af Inger Ejskjær
og Poul Andersen: Sydsamsisk. II (1. Ejskjær).
2.2 Arbejdet på en ordbog over den danske dialekt i
Angel er fortsat med redaktion inden for bogstaverne
S, U og V (B. J. Nielsen, M. Nyberg).
3. Ordforråd; terminologi
3.1 En afhandling om Nogle jyske betegnelser for »for
lidt salt« eller »vammel« er nær afslutning (1. Ejskjær).
3.2 Et manuskript til afhandlingen Tyske låneord i
sønderjysk. Undersøgelse af en gruppe — især nedertyske
— låneords form, betydning og anvendelse samt deres
forekomst i de øvrige danske dialekter (ca. 300 A4-
sider) foreligger nu i reproducerbar form, efter at der
er foretaget en række rettelser og tilføjelser samt udarbejdet
et tysk resumé (M. Nyberg).
3.3 En afhandling om Pottemageriet i Karhusene foreligger
i manuskript (40 s.). Heri fremlægges det materiale,
der findes om produktion af sortgods i Vissenbjerg,
og der foretages en undersøgelse af terminologien
og en placering i forhold til jydepottemageriet
og bypottemageriet, terminologisk og teknisk. Desuden
er der udarbejdet en artikel (ca. 12 s.) om nogle
dunkle ord i en bondedagbog fra Als (1766-1810), der
demonstrerer, hvilke sproglige oplysninger bondedagbøger
kan rumme, og hvordan man med en sproglig
indfaldsvinkel kan fa sådanne tekster til at fortælle både
om den materielle kultur (f.eks. byggeskikken) og
kulturhistorien i bredere forstand (1. L. Pedersen).
4. Dialektgeograji
Fortsat deltagelse i arbejdet med et fælleseuropæisk
638 Universitetets årbog 1987
sprogatlas (ALE): løbende kontrol af kortlegender til
den germanske del, kritisk gennemlæsning af publiceringsfærdige
manuskripter. Udarbejdelse af diskussionsindlæg
og deltagelse i arbejdsmøde i det nord- og
centralgermanske departement i Uppsala i september
(I. Ejskjær).
5. Sprogsociologi; regionalsprog
5.1 Et projekt (kandidatstipendie-projekt) om Sproglig
norm og variation i Næstved. Projektets sprogvidenskabelige
sigte er at beskrive (i) udvalgte træk ved
sproget i Næstved, sådan som det tales af nærmere bestemte
sprogbrugergrupper i nærmere bestemte situationer,
(ii) hvordan de samme sprogbrugere selv mener
de taler, og (iii) deres holdninger til forskellige
sprogbrug. Derudover arbejder projektet med mere
teoretiske problemstillinger omkring forklaring af
sprogforandring, og søger især at belyse samspillet
mellem holdninger til sproglig variation og sprogforandring.
I forlængelse heraf ligger der i projektet et
mere sprogpædagogisk og sprogpolitisk sigte, som i al
beskedenhed består i at yde et bidrag til større bevidsthed
i sprogsamfundet om norm/variation problemet
(T. Kristiansen).
5.2 Fortsat undersøgelse af talesprogsvariationen i en
østjysk kommune (Odder). Der er foretaget aflæsning
i lydskrift af optagelser fra ialt 30 informanter, og der
er foretaget trækanalyser af de aflæste tekster. Der er
udarbejdet en foreløbig rapport på grundlag af 19 informanter
(forventes trykt i Danske Folkemål 1988).
Der er desuden foretaget en rejse, der resulterede i 17
interviews (B.J. Nielsen, M. Nyberg).
5.3 Videreførelse af projektet Sproglig urbanisering —
konflikt eller tilpasning, der er udsprunget af det fællesnordiske
projekt Urbanisering og sprogforandring i
Norden. Dette er nu under afslutning (publikation under
udgivelse). I 1987 er indsamlet materiale til belysning
af optagesituationens indflydelse på den sproglige
variation, og analysen herafer påbegyndt (I. L. Pedersen).
5.4 Fortsat undersøgelse af talesprogsvariationen på
Langeland. Formålet med projektet er at undersøge
dialektudtyndingen og at beskrive de sproglige varieteter
hos yngre langelændere (fra 15 til 60 år) samt
at sætte disse varieteter i relation til sociale faktorer
(alder, køn, erhverv) og kulturgeografiske faktorer
(befolkningsstruktur, til- og fraflytning m.m.). Sproget
beskrives ved hjælp af en trækanalyse, hvor trækkene
er udvalgt således, at de kan belyse påvirkningen
fra fynsk regionalsprog og fra rigsmål. Der er i 1987
indsamlet 30 interviews (å 30-60 min.) i Tranekær
Kommune. Dele af disse bånd er aflæst i lydskrift, og
der er foretaget optælling af udvalgte træk (K. M. Pedersen).
6. Bibliografi
Bearbejdelse af materiale til Bibliography of Scandinavian
Philology. Materialet for 1961-69 er nu publiceret
(125+156+276 s.). Af hensyn til arbejdets omfang
og de begrænsede publikationsmuligheder har et
stort antal bidrag til denne traditionelt refererende
bibliografi måttet konverteres til noter og registerord.
Registrene er under trykning og vil fremkomme i Acta
Philologica Scandinavica Vol. 35 (J. Larsen i samarbejde
med Agnete Loth, stud.mag. Karl-Erich Brink
og mag.art. Anette Jensen).
7. Samlinger
Ømålssamlingen er forøget med ca. 4400 ordsedler, de
jyske samlinger med ca. 13000. Manuskriptsamlingen
er forøget med 4 numre. Båndsamlingen er forøget
med 23 optagelser, heraf 14 fra Øerne, 9 fra Jylland;
hertil kommer de ovenfor nævnte optagelser fra Odder
og Langeland.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Instituttets tidsskrift. Danske Folkemål, redigeres af
instituttets publikationsudvalg, p.t. Magda Nyberg,
Inger Ejskjær og Finn Køster. Inger Ejskjær er medlem
af hovedredaktionen af Atlas Linguarum Europae.
Jørgen Larsen er redaktionssekretær for Acta
Philologica Scandinavica og redaktør af tidsskriftets
bibliografiske afsnit. Inge Lise Pedersen er medlem af
styringsgruppen for SHF's initiativområde Dansk talesprog
i dets variationer og leder sammen med Frans
Gregersen projektet Bysociolingvistik.
Andre aktiviteter:
Der er besvaret en række henvendelser fra offentligheden
vedrørende dialektalt sprog samt efter anmodning
leveret overspilninger af dialektale sprogprøver til undervisnings-
og studiebrug til folkeskoler, gymnasier,
biblioteker og teatre. Konsulenttjeneste er ydet til Institut
for Grænseregionsforskning, endvidere: bidrag
til en nordjysk lokalhistorisk årbog, anmeldelse af
grammofonplade med Anton Berntsen-tekster, foredrag
i Folkeunivetsitetsregi samt på Den kommunale
Højskole i Danmark.
Kongresbidrag:
Indlæg på Symposion Niederdeutsch in Skandinavien:
Magda Nyberg.
Hæderspriser:
Inger Ejskjær er af Gustav Adolfs Akademien Uppsala)
blevet tildelt Sahlgrenprisen.
Publikationer:
Bjerrum, M.: Det sønderjyske fejt. Danske Folkemål
29, s. 39-49, København 1987.
-: Rasmus Rask og det danske sprog. Humanist 6.
årg., nr. 14, s. 9-11, København 1987.
Det humanistiske Fakultet 639
—; Rasmus Rask og retskrivningen. Nyt fra Sprognævnet
4, s. 4-8, København 1987.
—: Om "Forvanskede" fremmedord. Nyt fra Sprognævnet
l,s. 3-6, København 1987.
Om fred i betydningen 'helle'. Ord & Sag 7, s. 5-10,
Århus 1987.
Ejskjær, I.: Stosston und tonale Akzente in den dånischen
Dialekten. Germanistische Linguistik 91-92,
s. 291-317, Hildesheim 1987.
—, Andersen, R: Sydsamsisk. II. Ordsamling I-Å.
København 1987, 196 s.
Loth, A., Larsen, J.: Bibliography of Scandinavian
Philology XXXV 1961-1969-Part V prepared by
Jørgen Larsen and Agnete Loth. Acta Philologica
Scandinavica Bd. 34/35, No. 1, s.(4), 1-276, København
1987.
Nielsen, BJ .: Vrikkebræt og sandegrav. — Om sammensatte
ord i en apokopedialekt. Danske Folkemål
29, s. 51-97, København 1987.
Nyberg,M.: Sønderjysk nordlich und siidlich der
Grenze. Sprachkontaktforschung im Deutsch-Dånischen
Grenzgebiet. (Konferencerapport), Institut
fur Regionale Forschung und Information, Institut
for Grænseregionsforskning (udg.), s. 6-27,
Flensburg, Åbenrå 1987.
Pedersen, I.L.: Strikningens sproghistorie. — En historisk
og dialektgeografisk undersøgelse af strikning
og strikketerminologi i Danmark. Under medvirken
af Lise Warburg. Danske Folkemål 29, s. 99-
158, København 1987.
Fynsk mellem øst og vest. 1. Møde om udforskningen
af dansk sprog, K. Ringgaard (udg.), s. 177-89,
Århus 1987.
—: Sikarkoner og skalgrydemænd. Pottemageriet i
Karhusene. Fynske Minder, Niels Oxenvad, Torben
Grøngaard Jeppesen (red.), s. 49-78, Odense
1987.
Bent Jul Nielsen
5. Institut for Navneforskning
Historie:
Institut for Navneforskning er en fortsættelse af Stednavneudvalgets
kontor, der blev etableret i 1910 med
det formål af udsende videnskabelige stednavnepublikationer
samt at fastsætte retskrivning af stednavne og
udsende retskrivningslister med autoriserede navneformer.
I 1960 omorganiseredes Stednavneudvalget
og dets kontor blev et selvstændigt institut med navneforskning
som emne under Københavns Universitet.
Lokaleforhold:
Instituttet har haft lokalefællesskab med Gammeldansk
Ordbog og Supplementet til Ordbog over det
danske Sprog siden 1985, og med Dansk Udtaleordbog
siden 1986.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8.
Professor: J. Kousgård Sørensen
Lektorer: G. Albøge, V. Dalberg, G. Fellows-Jensen,
B.Jørgensen, E. Villarsen Meldgaard, B. Hjorth Pedersen,
L. Weise.
TAP: Antal årsværk: 1,8.
K. Pors Lindberg, H. Olufson, T. Thystrup.
Forskningsvirksomhed:
Institut for Navneforskning er Danmarks eneste stedog
personnavnearkiv og dets meget betydelige samlinger
og specialbibliotek udgør det nødvendige fundament
for de videnskabelige medarbejderes udforskning
af dansk navneforråd.
1. Danske stednavne
1.1 Arbejdet med at supplere og revidere instituttets
samlinger er fortsat i årets løb. I samarbejde med
Landbohistorisk Selskab (ved Susanne Vogt) er arbejdet
med navneregistrering og navneidentifikation fra
danske adkomstdokumenter 1513-50 ført videre (B.
Jørgensen).
1.2 Navne fra flere egne af Danmark er under forberedelse
til udgivelse i serien Danmarks Stednavne. Ved
årets slutning var Københavns Amts Stednavne,
Smørum Herred, Sydlige del under trykning. Bindet
behandler samtlige mark- og naturnavne og ældre bebyggelsesnavne
i herredets 10 sydligste sogne (B.Jørgensen)
1.2.1 Stednavnene i Hanherrederne er under afsluttende
behandling (G. Albøge).
1.2.2 Manuskript er under udarbejdelse til stednavne
i Sorø Amt, Ringsted Herred (L. Weise).
1.2.3 Manuskriptet er under udarbejdelse til stednavne
i Københavns Amt, Smørum Herred, Nordlige del
(B.Jørgensen).
1.2.4 Manuskript er under udarbejdelse til naturnavne
i Svendborg Amt, Sallinge Herred (B. Hjorth Pedersen).
1.3 Kontakten til Geodætisk Instituts database
SNSOR er opretholdt. Der er tilført databasen yderligere
materiale, og udvidede søgninger vil ske i samarbejde
med Geodætisk Instituts stednavnekontor (B.
Hjorth Pedersen, L. Weise).
640 Universitetets årbog 1987
1.4.1 Undersøgelsen af danske mark- og bebyggelsesnavne
på -inge er fortsat med en behandling af navnenes
nasalitetsforhold (L. Weise).
1.4.2 Navne på glda. -ærn er blevet behandlet i forbindelse
med en undersøgelse af stednavnet Mammen
(B.Jørgensen).
1.4.3 Det hyppigt genkommende marknavn Mellemkyse
er blevet undersøgt i forhold til sin mulige appellativiske
herkomst »mellemflæsk« (B.Jørgensen).
1.5 Bearbejdelsen af danske sø- og ånavne med begyndelsesbogstaverne
T-Å er under afslutning, og arbejdet
med det afsluttende, ottende bind i serien er
påbegyndt. Heri vil bl.a. tværgående problemer inden
for hydronymien findes afhandlet (J. Kousgård Sørensen).
1.6 Indsamling af materiale til en beskrivelse af det
danske marknavneforråds alder, system, typologi og
sproglige indhold er fortsat (B.Jørgensen).
2. Stednavnenes form og struktur
2.1 Stednavne i bestemt form er under fortsat undersøgelse
(G. Albøge).
2.2. Der er udarbejdet en beskrivelse af adjektiviske
dvandvasammensætninger i stednavne (B. Jørgensen).
3. Stednavne i brug
3.1 Der er fortsat arbejdet på at beskrive og klassificere
de motiver, der ligger eller kan antages at ligge til
grund for stednavneskifter (V. Dalberg), og der er
gennemført en undersøgelse af fænomenerne omdannelse
og efterledsattraktion med eksempel i de landsbynavne
på -sø, hvor dette led etymologisk set ikke
kan knyttes til subst. sø (V. Dalberg).
3.2 Der er med materiale fra engelske stednavne i
skriftlige kilder udarbejdet en undersøgelse af, hvilke
steder der far navn, hvornår og hvorfor, af navnesvind
og navneforfalskninger og af de skriftlige kilders indflydelse
på navneforrådets udvikling (G. Fellows-
Jensen).
3.3 Den nordiske bosættelses indvirkning på de eksisterende
stednavne i England undersøges med henblik
på, hvilken slags navne, der var mest udsat for påvirkning
under og efter kontakten mellem de involverede
sprog (G. Fellows-Jensen).
4. Stednavne som kilder
4.1 Den sproglige kontakt mellem Nordjylland og
Sydvestnorge er fortsat blevet undersøgt (G. Albøge).
4.2 Stednavne i East Anglia udnyttes som kilder til
viden om dansk bosættelse i Østengland (G. Fellows-
Jensen).
5. International samarbejde
5.1 Som led i samarbejdet med Koninklijke Nederlandsk
Akademie van Wetenschappen er under emnet
Komparative studier i nederlandsk og dansk toponymi
en redegørelse for problemer i forbindelse med afgrænsning
af proprier, specielt toponymer, over for
andre sproglige størrelser under udarbejdelse (V. Dalberg).
5.2 Med henblik på undersøgelsen af personers navngivning,
navnenes betydning og brug er der med støtte
fra bl.a. Danida indledt et projekt i samarbejde med
University of Dar-es-Salaam, Institute of Kiswahili
Research (B. Hjorth Pedersen).
É). Personnavne
6.1 Personnavneprojektet DaNavn er videreført. Det
strukturerede materiale foreligger nu beskrevet i Optælling
af danske fornavne, og en væsentlig del af det
meget store materiale, der stammer fra det danske
CPR-register, foreligger nu behandlet og en fornavnebog
er under udarbejdelse (B. Hjorth Pedersen, L.
Weise).
6.2 En række større personnavneprojekter har været
under fortsat udarbejdelse i årets løb:
6.2.1 Københavnske fornavne 1650-1950 (E. Villarsen
Meldgaard).
6.2.2 Tilnavne blandt skolebørn i en københavnsk
omegnskommune (E. Villarsen Meldgaard).
6.2.3 Fornavnebrug i indremissionske og grundtvigske
kredse (G. Albøge).
6.2.4 Sociale og regionale aspekter på moderne danske
fornavne (B. Hjorth Pedersen).
6.2.5 Patronymer i Danmark i nyere og nyeste tid (J.
Kousgård Sørensen).
6.2.6 De personnavneønsker, der forelægges instituttet
i dettes egenskab af konsulent for Kirkeministeriet
og Familieretsdirektoratet undersøges løbende (B.
Hjorth Pedersen).
6.2.7 Kvindenavne på -ine er blevet undersøgt og materialet
tilvejebragt ved en retrograd udkørsel afCPRregistret
(L. Weise).
6.2.8 Udbredelsen i tid og rum af et enkelt navn,
Det humanistiske Fakultet 641
Erasmus, er blevet gennemarbejdet (E. Villarsen
Meldgaard).
6.2.9 Opkaldelsesskikke i en ældre højborgerlig og
lærd familie, Bartholinernes, er under udarbejdelse
(E. Villarsen Meldgaard).
6.2.10 Den danske almanaks navnerække er undersøgt
med henblik på at klarlægge udviklingen fra
1500-tallet frem til vore dage (B.Jørgensen).
6.2.11 De nordiske personnavne i kolonierne på de
britiske øer er søgt kronologisk lagdelt. Det har kunnet
vises, at flere navne end hidtil antaget er dannet i disse
og hjembragt til moderlandene (G. Fellows-Jensen).
7. Navneudgaver
En editionshistorisk undersøgelse af danske sted- og
personnavneudgaver er gennemført i forbindelse med
Selskab for nordisk Filologis 75 års-jubilæumssession
(B.Jørgensen).
8. Andre projekter
I samarbejde med lektor Iver Kjær er arbejdet med
udgivelsen af Peder Syvs ordsprogssamling og kommentarerne
hertil blevet fortsat (J. Kousgård Sørensen).
Konsulentvirksomhed:
I tæt samarbejde med Kirkeministeriet og Justitsministeriets
familieretsdirektorat rådgives om de personnavne,
der skal optages på ministeriets lister og om
sproglige principper (B. Hjorth Pedersen). Der er også
ydet råd og vejledning om stednavne og om personnavne
og personnavnelovgivning til flere af landets
kommuner, Danmarks Radio, diverse dagblade og
tidsskrifter, og der er svaret på mange skriftlige, telefoniske
og personlige henvendelser fra både ind- og udlandet.
Redaktionsvirksomhed:
E. Villarsen Meldgaard er medredaktør af Studia anthroponymica
Scandinavica ogj. Kousgård Sørensen
af Namn och Bygd. V. Dalberg og B.Jørgensen redigerer
en kommende rapport i Nordisk Samarbejdskomité
for Navneforsknings skriftrække.
Gæster og rejser:
Dr. R. Rentenaar, PJ. Meertens-Instituut voor Dialectologie,
Volkskunde en Naamkunde, Amsterdam
har arbejdet på instituttet i flere perioder. Ph. D.John
Insley har arbejdet på instituttet med ordning og registrering
af Kristian Halds efterladte engelske personnavnesamlinger.
Instituttets medarbejdere har efter indbydelse
holdt foredrag og forelæsninger for fagligt-videnskabelige
forsamlinger følgende steder: Caen (Frankrig),
Nottingham (England) og København (G. Fellows-
Jensen), København, Oslo og Viborg (B. Jørgensen),
Åbo (J. Kousgård Sørensen).
Publikationer:
Dalberg, V.: Diskussion af nogle problemer vedrørende
strukturanalyse af stednavne. Nionde nordiska
namnforskarkongressen. Lund 4-8 augusti 1985.
Norna-rapporter 34, Goran Hallberg, Stig Isaksson,
Bengt Pamp (udg.), s. 95-107, Uppsala 1987.
Onomastic Bibliographyl980-85. Danish. Onoma
28, s. 141-44, Leuven 1987.
Fellows-Jensen, G.; York. Leeds Studies in English
XVIII, s. 141-55, Leeds 1987.
The Vikings' Relationship with Christianity in the
British Isles: the evidence of place-names containing
the element kirkja. Proceedings of the Tenth Viking
Congress Larkollen, Norway, 1985, Universitetets
Oldsaksamling (udg.), s. 295-307, Oslo 1987.
—, Lund,N.: Redaktion af; Sjette tværfaglige Vikingesymposium.
Københavns Universitet 1987. Højbjerg
1987, 45 s.
Jon Helgason. Det kongelige danske Videnskabernes
Selskab. Oversigt over Selskabets Virksomhed
1986-1987, s. 126-37, København 1987.
Jørgensen, B.: Nordisk namnforskning 1986. Nordisk
samarbejdskomité for Navneforskning (udg.), s.
ialt 9 s, Uppsala 1987.
—: Stednavne mellem Kolding og Seest. Koldingbogen
17, s. 17-22, Kolding 1987.
Kjær, L, Sørensen, J.K., Frederiksen, N.W.: Problemata
et proverbia moralia, København 1611 og
1624. Hans Chr. Sthens ordsprog efter tabt God.
Hamb. Theol. 2090a, 8°. (Danmarks gamle Ordsprog
IV). København 1987, 290 s.
Meldgaard, E.V.: Den danske personnavnelov af 29.
april 1981. Tanker og resultater. Nyere nordisk personnavnskikk.
Rapport fra et symposium på Skammestein
i Valdres 10-14 april 1985. NORNA-Rapporter
35, Tom Schmidt (udg.), s. 125-34, Uppsala
1987.
Pedersen, B.H.: Personnavneforskning og databehandling.
1. Møde om Udforskning af Dansk
Sprog, K. Ringgaard, Institut for nordisk Sprog og
Litteratur, Århus Universitet (udg.), s. 220-32, Århus
1987.
—: Tanker om fordele ved og krav til brug af EDB i
personnavneforskningen. Nyere nordisk personnavnskikk.
Rapport fra et symposium på Skammestein
i Valdres. NORNArapporter 35, Tom
Schmidt (udg.), s. 237-49,Uppsala 1987.
Sørensen, J.K.: Kristian Hald. Det kgl. danske Videnskabernes
Selskab, Oversigt over Selskabets Virksomhed
1985-1986, s. 252-61, København 1987.
—; Danske sø- og ånavne 6. København 1987, 471 s.
—: Hans Christensøn Sthens ordsprog. Danmarks
gamle Ordsprog IV, Iver Kjær, John Kousgård Sø642
Universitetets årbog 1987
rensen, Niels Werner Frederiksen, s. 231-90, København
1987.
—: Dobbelttilnavnet - et spøgelse i nordisk personnavneforskning.
Nionde nordiska Namnforskarkon
gressen. Lund 4.-8. augusti 1985. NORNA-rapporter
34, Goran Hallberg, Stig Isaksson, Bengt Pamp
(udg.), s. 21-32, Uppsala 1987.
Bent Jørgensen
Det humanistiske Fakultet 643
Øvrige europæiske Sprog
1. Engelsk Institut
Historie:
Faget engelsk fik i sommeren 1966 institut i Store
Kannikestræde 18 og tillagt et annum i finansåret
1966/67. Pr. 1. februar 1970 flyttede Engelsk Institut
til Højbro Plads 7; i januar 1972 fik det derudover nogle
lokaler i Lille Kirkestræde 1, og i januar 1974 i Købmagergade
52. Undervisningen fandt dengang sted i
universitetets bygninger i den indre by, medens instituttets
øvrige funktioner fandtes på disse tre adresser.
Engelsk Institut flyttede til Njalsgade i januar 1976.
På dette tidspunkt var Amagerbyggeriet langtfra afsluttet,
og først efter et års tid kunne alle instituttets
lokaler tages i brug. Engelsk Institut har siden da afgivet
nogle af disse lokaler i takt med reduktionen i lærer-
og studentertal.
Foruden de normerede stillinger har instituttet en
overtallig videnskabelig stilling i engelsk sprog, en testamentarisk
gave efter overstenograf, mag.art. Edvard
Giese.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 30,75 + 1,0 (Giese-stillingen).
Professorer: Eric Jacobsen, Paul Levine (orlov), Bent
Nordhjem, Holger Steen Sørensen, Arne Zettersten.
Gæsteprofessorer: H.James Jensen, Robert Fulk.
Lektorer: H.E.Andersen, Grå Borup-Nielsen, Cay
Dollerup, Dorrit Einersen, Else Fausbøll, Allan Findlay,
Niels Bugge Hansen, Peter Harder, Inge Kabell,
Hanne Lauridsen, Jørgen Erik Nielsen, Ingeborg Nixon,
Holger Nørgaard, Viggo Hjørnager Pedersen,
Gorm Schou Rode, Henrik Rosenmeier, Bruce Clunies
Ross, Steen Schousboe, Jørgen Sevaldsen, Niels
Jørgen Skydsgaard, James Stewart, Henrik Strandgaard,
Niels Thorsen, Torben Thrane, Henning
Ørum (De to sidstnævnte udstationeret ved EDB-centret).
Adjunkt: David E. Nye.
Ekstern lektor: Henrik Nepper-Christensen.
Seniorstipendiater: Jørgen Christian Hansen, Jørgen
Staun.
Kandidatstipendiater: Dorte Albrechtsen, Birgit
Henriksen.
Undervisningsassistenter: Vera Boiken, Hanne Carlsen,
Jennifer Draskau, Vibeke Fengers, Elsebeth Flarup,
Marlene Hansen, Thora Runge Hansen, Gunvor
Hasselbalch, Lise Trock Jansen, Jean Lundskær-
Nielsen, Jesper Liitzen, Niels Bjerre-Poulsen, Yvonne
Sørensen, Anette Wernblad.
Langtidsledig akademisk medarbejder: Eva Hartby.
TAP: Antal årsværk: 4,2 + 1 efg-elev.
Anette Andersen (efg-elev), Marlene Barner (efgelev),
Birthe Erichsen, Ditte Laursen, Eva Nørregaard,
Annette Rasmussen, Charlotte Jespersen, Birgitte
Sneum (orlov).
Vikar: Tina Christensen.
Fo rskn i ngsvi rksomhed:
Engelsk Institut beskæftiger sig i sin undervisning og
forskning med engelsk sprog og den dertil knyttede
kultur. Principielt interesserer instituttet sig således
for alle områder inden for sprog, litteratur, kultur og
samfundsforhold i den engelsksprogede verden, samt
den engelsksprogede verdens forhold til andre sprog,
kulturer og lande, herunder specielt Danmark.
Traditionelt opdeles instituttets forskningsaktivitet
i tre hovedområder:
I Det engelske sprog: Der forskes i sprogets
historie, i moderne sprog (primært britisk
og amerikansk), og i sprogteoretiske
spørgsmål med engelsk som basis.
II Den engelsksprogede litteratur og kultur:
Her ligger hovedvægten også på Storbritannien
og USA, men der studeres desuden
litteratur fra andre engelsksprogede
områder (fx Australien, Afrika og den keltiske
kultur).
HI De samfundsforhold, der eksisterer eller
har eksisteret i de engelske sprogområder,
fortrinsvis Storbritannien og USA.
Inden for alle tre områder er der gradvist blevet lagt
mere vægt på at anlægge en dansk synsvinkel, hvor
forholdet mellem dansk og engelsk står centralt. Der
anstilles således sammenligninger mellem dansk og
engelsk sprog (kontrastiv sprogbetragtning) og det
undersøges, hvordan engelsk sprog og kultur modtages
og anvendes i Danmark (fx sprogundervisning og
litterær reception). I øvrigt overskrider instituttets
virksomhed den snævre sproggrænse; således arbejdes
der med irsk, og der er mange tværfaglige kontakter
uden for instituttet. I takt med reduktionerne er der
dog områder, der ikke mere dækkes forskningsmæssigt.
1. Sprogforskning
Engelsk Institut har af naturlige grunde forskellige
projekter, der ligger inden for fremmedsprogspædagogik
samt inden for pædagogik i bredere forstand.
1.1 Undersøgelse af skriftlige arbejder og skriveprocesser
hos danske sprogelever i gymnasiet og ved de
videregående uddannelser. Ud fra analyser af elevernes
arbejder skal der udformes pædagogiske strategier
til at forbedre undervisningen i fri skriftlig fremstilling
på engelsk. Undersøgelsen er en del af et større nordisk
projekt »Nordskriv«, der ledes af Lars Evensen i
Trondheim og omfatter forskere fra Sverige, Finland,
Norge og Danmark. For at sikre koordineringen delta644
Universitetets årbog 1987
ger Dorte Albrechtsen regelmæssigt i gruppens arbejdsmøder
(København, Åbo og Stockholm) (Dorte
Albrechtsen).
1.2 Projektet »Sprog i undervisningen« har især beskæftiget
sig med forholdet mellem sprogfærdighedssiden
og indholdssiden i engelskfaget. I den forbindelse
er der afholdt et seminar ved University of London
Institute of Education. Desuden er der arbejdet videre
med spørgsmålet om kontrastiv sprogbeskrivelse i forhold
til sprogundervisningen og færdiggjort en artikel
om dette spørgsmål (Peter Harder).
1.3 Fortsatte studier af, hvilke tekster der bruges i engelskundervisningen
i Danmark, forelæst og publiceret
om emnet (Niels Jørgen Skydsgaard).
1.4 Licentiatstudiet omkring Det danske Selskabs
Skole (grundlagt af C. N. F. Starcke) og John Deweys
amerikanske forsøgsskole »The Laboratory School«
skrider planmæssigt frem. I årets løb er beskrivelsen af
begge forsøgsskoler afsluttet og desuden en kronik
trykt beregnet for en bredere offentlighed. Herudover
er verificeret citater for Dewey Centret i Carbondale,
USA (Grå Borup-Nielsen).
1.5 Det flerårige arbejde med ny teknologi i sprogundervisningen
har ført til oprettelsen af et projekt
»Call« (Computer-Assisted Language Learning),
hvor en projektgruppe udvikler datamatstøttet undervisningsmateriale
og ydermere evaluerer indholdet af
eksisterende programmel inden for området. Projektets
formål er at kortlægge i hvilket omfang datamatstøttet
undervisningsmateriale kan understøtte sprogindlæringen,
ved at afprøve det i undervisningsforløb;
at danne grundlag for en forskeruddannelse og give
bistand til studerende uden kendskab til datamatik;
samt at formidle forskningsresultater også via anvendelsesorienterede
kurser. Projektet har kontakt med
en række undervisningsinstitutioner og private virksomheder.
I forbindelse med projektet »Brain-learn«
er udgivet en håndbog om forfatter-systemet (Arne
Zettersten).
1.6 »Sprogtest«, der giver en anonym tilbagemelding
af førsteårsstuderendes forståelse aflæst engelsk, har
fortsat sin analyse af, hvilken betydning læsevaner
m.v. har for læsefærdighed (Cay Dollerup).
2. Leksikografi
2.1 DEMEP (Dictionary of Early Modern English
Pronunciation) sigter mod at udarbejde et leksikon
over moderne engelsk udtale fra 1477 (da bogtrykkerkunsten
blev indført i England) til idag. Projektet foregår
i samarbejde med forskere i USA, Storbritannien,
Tyskland og de andre nordiske lande (Den danske del
ledes af Arne Zettersten).
2.2 I en studie inden for DEMEP fortsættes undersøgelsen
aflydforholdene på tidligt nyengelsk ved at studere
digteren John Skeltons rim (Elst Fausbøll).
2.3 Projektet har også inspireret til omfattende undersøgelser
af gamle danske beskrivelser af det engelske
sprog, især den tidligste engelsk-danske ordbog
som Bolling fik trykt i 1678. Det er planen at udgive
den som kommenteret facsimile. På længere sigt vil
man studere andre danske værker om det engelske
sprog fra det 18. århundrede, først og fremmest C.
Bertrams. En del af de hidtidige resulater er blevet
udgivet i artikelform, og endnu nogle artikler er under
udgivelse (Inge Kabell, Hanne Lauridsen).
3. Engelsk Instituts Ordbogsprojekt
3.1 Engelsk Instituts Ordbogsprojekt blev påbegyndt
i 1975 og ledes af Jørgen Erik Nielsen. Det registrerer
nydannelser på dansk og engelsk og omfatter også teoretisk
arbejde inden for semantik og leksikografi. Fire
af instituttets lærere er tilknyttet projektet (H. E. Andersen,
Grå Borup-Nielsen, Inge Kabell, Jørgen Erik
Nielsen).
3.2 Arbejde med en ny udgave af Vinterberg og Bodelsens
Dansk-engelske Ordbog, der nu er under udgivelse
(Viggo Hjørnager Pedersen).
4. Sproglig grundforskning og moderne engelsk sprogbeskrivelse
4.1 Afslutning af et længere værk om »Meaning and
English Grammar« samt af en artikel »Om fornærmelser
«. I årets løb er man begyndt at studere pronominal
sprogbrug i dagligdags, talt amerikansk-engelsk
(Steen Schousboe).
4.2 Projektet »Struktur og funktion i sprogbeskrivelsen
« har især koncentreret sig om tempus på engelsk.
Foredrag om emnet ved Odense Universitet samt i
Lingvistkredsen i København (Peter Harder).
4.3 Videreførelse af studier i substantiver dannet af
»phrasal verbs«, dvs. substantiver sammensat afverbalstamme
og efterfølgende adverbiel partikel (Bent
Nordhjem).
5. Ældre sprog
5.1 Afslutning af arbejdet »Det oldengelske digt »The
Battle of Maldon«: Et bidrag til debatten om digtets
fortolkning« (Hans Erik Andersen).
5.2 Videreførelse af undersøgelser inden for oldengelsk,
dels af det oldengelske ordforråds fordeling på
dialekterne, og dels en studie af brugen af akkusativ,
respektiv dativ efter forskellige oldengelske præpositioner
(Else Fausbøll).
Det humanistiske Fakultet 645
5.3 Færdiggørelse af en artikel om det oldengelske ord
»reodmuj^a« og dets betydning (Inge Kabell).
6. Litteratur- og kulturformidling
6.1 Fortsatte studier af kvindens rolle i middelalderen.
Således afsluttet studier af Margery Kempe som
pilgrim i middelalderen, foretaget et sammenlignende
studium mellem hende og Julian of Norwich, og er gået
i gang med at lave tekstuddrag i dansk oversættelse
fra »The Book of Margery Kempe«, med indledning
og kommentarer til brug for gymnasieundervisningen
i historie (Dorrit Einersen).
6.2 Videreført studier af den italienske førhumanisme,
især Francesco da Barberini og publikation af anden
del af en afhandling om da Barberini. Desuden
arbejdes på et sammendrag af resultaterne som blev
fremlagt ved det internationale seminar i København
om fyrstehoffet i Ferrara og dets mæcenatsvirksomhed
1441-1598 (EricJacobsen).
6.3 Fortsatte studier af det historiske baggrundsstof
til sit arbejde om London and the English Renaissance
Drama, der gennemføres i samarbejde med Shakespeare
Instituttet (Birmingham) (Allan Findlay).
6.4 To studier dækker det 18. århundrede
6.4.1 Færdiggjort et stilteoretisk arbejde om »Congreve's
Style«, der blev fremlagt som et foredrag ved
instituttet og nu er i trykken (Bent Nordhjem).
6.4.2 Fortsat undersøgelse: »The Whole Duty of
Man«, en prosa- og ideologihistorisk studie af en af de
mest udbredte engelske opbyggelsesbøger. Studiet er
en udløber af arbejdet med forudsætningerne for det
18. århundredes engelske roman (Niels Jørgen Skydsgaard).
6.5 Det 19. århundrede
6.5.1 Videreført studier af »Charles Dickens i Danmark
« og i denne forbindelse skrevet en artikel om de
danske oversættelser af »ATale ofTwo Cities«. Ydermere
færdiggjort en artikel om den verdenskendte
danske filolog Otto Jespersens virke ved Københavns
Universitet. Artiklen er bestemt for en bog om Otto
Jespersen (Jørgen Erik Nielsen).
6.5.2 Afsluttet manuskriptet og registrene til en udgave
af arkæologen P. O. Brøndsteds rejsedagbøger
(Gorm Schou Rode).
6.5.3 Fortsat undersøgelse af E. M. Forsters forfatterskab
med henblik på fortolkningen af det, og i den forbindelse
været på studierejse til Cambridge for at undersøge
E. M. Fostermanuskripter (Allan Findlay).
6.5.4 Færdiggjort en artikel om Arnold Weskers skuespil
»The Merchant« som en gendigtning af Shakespeares
»The Merchant of Venice«. Den er under udgivelse
(Niels Bugge Hansen).
6.5.5 Fortsat studier af Jean Rhys tidlige romaner
(Henrik Strandgaard).
6.5.6 Afsluttet et værk om palimpsestteknikken hos
James Joyce, Virginia Woolf, Dorris Lessing og Lawrence
Durrell. I forbindelse med dette arbejde er der
studeret Woolf- og Joyce-manuskripter i henholdsvis
New York og Austin, Texas (Jørgen Christian
Hansen).
6.6 Der er nogle studier der strækker sig over flere perioder
eller er af mere generel eller teoretisk art;
6.6.1 Tekstsamling med kommentarer om »Kvinden
som uhyre«; emnet er taget op i artikler, der er udkommet
på dansk og engelsk. Desuden holdt foredrag om
emnet ved et regionalmøde for engelsklærere (Dorrit
Einersen, Ingeborg Nixon).
6.6.2 Beskæftigelse med litteraturteoretiske studier
(Niels Jørgen Skydsgaard).
6.6.3 Fortsat arbejde om komedien som genre, hvor
moderne engelsk drama anskues i relation til ældre og
nyere dramateorier (Niels Bugge Hansen).
6.6.4 Udgivet et værk om fiktionens egenart, »What
Fiction Means«, der tager udgangspunkt i romaner af
Laurence Sterne, Jane Austen og Muriel Spark. Desuden
publiceret en oversigtsartikel om realisme i romaner
(Bent Nordhjem).
6.6.5 Indlagt teksten til lærebog i informationssøgning
i tekstbehandlingsanlæg samt påbegyndt et arbejde
med skærmdialog med databaser (Gorm Schou
Rode).
6.7 Litteraturen uden for det nuværende Storbritannien
arbejdes der også med:
6.7.1 Keltiske emner. Fortsat studier af Giraldus
Cambrensis beskrivelse af Irland (ca. 1185). Undersøgelse
af den danske sprogforsker Holger Pedersens forhold
til Irland. Desuden laves en udgivelse af irske
ordsprog. Og endelig er en gælisk oversættelse af udvalgte
fortællinger af Boccaccio i trykken (James Stewart).
6.7.2 Australsk kultur. Publiceret en beskrivelse af
Randoplh Stow. Færdiggjort indledningen af en
australsk litteraturhistorie, som udgives ved 200-års
jubilæet for Australiens kolonisation. Derudover arbejde
på en kommenteret udgave af den australske
646 Universitetets årbog 1987
musiker Percy Graingers essays og foredrag. Inden for
dette større felt færdiggjort en artikel om Graingers
forhold til Skandinavien. Den blev fremlagt ved en
kongres om Cammonwealth-litteratur i Barcelona
(Bruce Clunies Ross).
6.7.3 To artikler om den australske forfatter Les A.
Murray i trykken (James Stewart).
6.7.4 Færdiggjort en artikel om den sydafrikanske forfatter
Andre Brinks »The Wall of the Plague« (Allan
Findlay).
6.7.5 Inden for amerikansk litteraturkritik påbegyndt
studier af Sylvia Plaths »Bee«-digte (Henrik Strandgaard).
6.7.6 Afsluttet artikel om Howard Pyles børnebog
»Robin Hood« (1883) og dens forhold til traditionen
(Viggo Hjørnager Pedersen).
6.7.7 Studier af Hilda Doolittles poesi samt Gertrude
Steins prosa og dramatik (Jørgen Christian Hansen).
7. Historie og samfundsforhold
I denne faggruppe koncentreres opmærksomheden
især om britiske og amerikanske politiske traditioner
og ideologier i de sidste hundrede år.
7.1 Forskning i hovedsagen i britiske forhold med hovedvægten
lagt på det dansk-engelske forhold i det
20. århundrede. Som en del af dette er der samarbejdet
med Institut for Engelsk ved Handelshøjskolen om
englænderes Danmarksbillede, samt holdt foredrag
om emnet. Desuden afholdt et ugekursus om det moderne
England for engelskundervisere under Folkeuniversitetets
auspicier, samt et kursus i kulturformidling
for handelsskolelærere (Jørgen Sevaldsen).
7.2 Især amerikanske forhold. Udgivet en leksikonartikel
om Woodrow Wilson, og udgivet en artikel om
fjendebilleder i USA 1945-1987. Fortsatte studier af
Woodrow Wilsons politiske tankegang og foredrag i
Stockholm om Wilsons »politiske religion« (Niels
Thorsen).
Formidling og tværfaglige kontakter og samarbejde:
Ud over disse aktiviteter har instituttet og dets medarbejdere
en række felter, hvor især formidlingen - fra
den strengt videnskabelige til den populariserende -
står i centrum. Det gælder sproglig formidling mellem
den engelske verden og Danmark, såsom oversættelse,
kulturel og litterær formidling og en større vifte af
tværfaglige kontakter og aktiviteter.
Engelsk i Danmark er et tværkulturelt forskningsprojekt
med forholdet mellem den engelsksprogede
verden og Danmark som område. Projektet er
oprettet ved Engelsk Institut, KU, og bæres siden
1985 af et samarbejde mellem instituttet. Institut for
Fremmedsprog, Danmarks Lærerhøjskole og Engelsk
Institut, Handelshøjskolen i København. I koordinationsudvalget
deltager Jørgen Erik Nielsen, Jørgen Sevaldsen
og Niels Jørgen Skydsgaard, der alle arbejder
med kulturformidling eller kultursammenligning. I
årets løb har projektet arrangeret 8 forelæsninger,
hvor forskere har redegjort for deres metoder og resultater
inden for tværkulturelle studier.
Oversættelse:
I løbet af året har oversættelseskredsen ved Engelsk
Institut arrangeret otte tværfaglige foredrag om oversættelse.
De har gennemgående tiltrukket 20-30 tilhørere
og har spændt fra problemer ved nyoversættelser
af Shakespeare til tolkeproblemer i arbejdet med folk
med ikke-europæisk baggrund. Foredragsholderne
har været forskere fra Handelshøjskolen, Slavisk Institut,
Guildford University m.v.
Viggo Hjørnager Pedersen har udsendt 3. udgave af
sin »Oversættelsesteori« og har »Essays on Translation
« i trykken. Herudover arbejder han videre med
projektet »Hans Andersen in English«, der søger at
belyse forholdet mellem engelske oversættelser af
H. C. Andersens eventyr og de danske originaltekster.
Af mere praktisk tilsnit har været sproglig revision
af leksikonartikler fra en dansk forsker (Bruce Clunies
Ross) og sproglig revision af publikationer for Forum
for Renaissancestudier (EricJacobsen).
Forespørgsler og øvrig formidling:
Instituttets medarbejdere er blevet rådspurgt i mange
forskellige forbindelser fra såvel officielt som privat
hold om forhold i den engelsktalende verden. Næsten
alle har i årets løb faet forespørgsler, men det store
flertal af spørgsmål går dog til biblioteket og til ordbogsprojektets
medarbejdere. De har strakt sig fra
identifikationen af et oldengelsk citat vedrørende
planten »acarus calamus« til formidling af kontakter
til udenlandske universiteter.
Instituttet udsendte i efteråret som sædvanlig sin
egen årsberetning, der indeholdt kortere bidrag fra flere
medarbejdere (Grå Borup-Nielsen, Birgit Henriksen,
Dorrit Einersen og Ingeborg Nixon).
I årets løb har Hanne Lauridsen deltaget i arbejdet i
fakultetets studie- og erhvervsvejledning. Gorm
Schou Rode har repræsenteret fakultetet ved Statsbibliotekets
Jubilæumsseminar og været medlem af Kulturministeriets
arbejdsgruppe vedrørende planlægningsarbejdet
omkring Det kgl. Bibliotek og Universitetsbibliotekets
l.afd.
Kurser, foredrag m.v.:
Ud over de aktiviteter, der er nævnt ovenfor, har instituttets
medarbejdere bidraget til radioudsendelserom
Kvinder i middelalderen (Dorrit Einersen), og om
Det humanistiske Fakultet 647
E. M. Forsters »A Room with a View« i anledning af
filmens premiere (Bugge Hansen).
Peter Harder har organiseret et kursus for forskerstuderende
i filosofisk semantik ved Renate Bartsch
med støtte fra Forskerakademiet, og holdt adskillige
foredrag på gymnasier. Niels Thorsen har holdt 4 forelæsninger
på Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse.
Niels Jørgen Skydsgaard har holdt foredrag
ved Folkeuniversitetet i København, og Cay Dollerup
har forelæst over litteraturlæsningen ved Folkeuniversitetet
i Vejen.
Desuden har Viggo Hjørnager Pedersen fungeret
som anmelder af engelsk litteratur ved Information,
mens Henrik Rosenmeier har anmeldt oversat amerikansk
litteratur i Politiken.
Endelig er den amerikanske faggruppe bestående af
David Nye, Henrik Rosenmeier og Niels Thorsen engagerede
i et samarbejde med Århus og Odense Universitet
om planlægning og produktion af et mediestøttet
projekt under Åbent Universitet. I slutningen
af 1988 sendes for første gang 8 tv-udsendelser om
USA idag — samfund og kultur. Udsendelserne gentages
i begyndelsen af 1989 samtidig med udsendelsen af
10 radioprogrammer om samme emne. Disse udsendelser
skal sammen med lokale grupper og fælles seminarer
foruden en grundbog og en tekstsamling introducere
amerikanske studier som emne på Åbent Universitet.
Tværfagligt samarbejde:
Der er et formaliseret tværfagligt samarbejde med
Middelaldercenteret, med Kvindecentret (Dorrit Einersen)
og med Afrikacentret (Allan Findlay). Allan
Findlay har modtaget besøgende fra andre centre og
diskuteret faglige forhold med dem.
Eric Jacobsen arbejder i styringsgruppen for Forum
for Renaissancestudier og deltog i et seminar på Biskops
Arnø om latin og nationalsprog i Norden efter
reformationen.
Arbejdsgruppen for psykologiske studier af litteraturoplevelsen
(leder Cay Dollerup i samarbejde med
Psykologisk Laboratorium (Iven Reventlow) og Danmarks
Lærerhøjskole (Carsten Rosenberg Hansen))
har i årets løb gennemgået sit materiale (fra 1968 og
fra 1985-86) om læseprocesser og herudover forberedt
en rapport om hvordan man oversættelsesteknisk har
grebet problemet an om at få »identiske tekster« frem
på dansk og på engelsk.
Udgiver- og redaktørvirksomhed:
Instituttet udgiver fire publikationer, nemlig Publications
of the Department of English, Anglica et Americana.
Angles og Poet.
PDE har i sin redaktion: Peter Harder, Jørgen Erik
Nielsen, Ingeborg Nixon. Sekretær: Charlotte Jespersen.
A & A's redaktion består af: Bruce Clunies Ross,
Steen Schousboe, Niels Thorsen. Sekretær: Charlotte
Jespersen.
Angles har i sin redaktion: Peter Harder, Bent
Nordhjem, Bruce Clunies Ross, Jørgen Sevaldsen. Sekretær:
Charlotte Jespersen.
Poet redigeres af Viggo Hjørnager Pedersen og institutbestyrelsen.
Niels Jørgen Skydsgaard er engelsk redaktør af
»Orbis Litterarum«. Arne Zettersten er medredaktør
af »REAL: The Year Book of Research in English and
American Literature« samt af »Studia Anglica Posnaniensia
«, Posnan.
Kongresdeltagelse:
En række af instituttets medarbejdere har deltaget i
konferencer og faglige møder og holdt gæsteforelæsninger
ved inden- og udenlandske universiteter samt
været på studieophold eller udvekslede.
Det gælder således Dorte Albrechtsen, Jørgen Christian
Hansen, Peter Harder, Eric Jacobsen, Bruce
Clunies Ross, Steen Schousboe, Jørgen Sevaldsen,
Niels Thorsen og Arne Zettersten.
Publikationer:
Borup-Nielsen, G.: Stifindere. Årsberetning. Engelsk
Institut 1986, s. 7, København 1987.
—: "Friskolens pust af forår i storbyer".(Friskoletanken
og børnenes kreativitet havde kronede dage i toi
hvert fald på byens stenbro-usædvanlige skoleeksperimenter
omkring år 1900. Kristeligt Dagblad 25.
juni, s. KRONIK, København 1987.
Clunies-Ross, B.A.: The Art of Randolph Stow. Meridian:
The Latrobe University English Review Vol.
6, No. l,s. 47-55, Melbourne 1987.
Dollerup, C. , Reventlow, L, Rosenberg, C.H., Kristensen,
B., Tinson, C.: The Empiricai Selection -
by means of readers response - of the three tales to
be used in the "Folktale" project. København 1987,
64 s.
—, Reventlow, L, Rosenberg, C.H.: An introductory
Survey of the Danish investigation in experimental
reader response reseach. 4th ed. København 1987,
27 s.
-, Reventlow, L, Rosenberg, C.H.: The research team's
preliminary selection of a number of potentially
useful tales from three different cultures for future
work in the "Folktale" project. København 1987, 37
s.
-, Reventlow, L, Rosenberg, C.H.: Background and
preliminary plans for the "Folktale" project. København
1987, 24 s.
—, Reventlow, L, Rosenberg, C.H., Tinson, C.: Appendix
to workingpaper: The ram studies 1,2,3 and
4: a description of the thinking, set-up and planning
of the studies. København 1987, 37 s.
-, Reventlow, L, Rosenberg, C.H., Tinson, C.: Working
paper: The ram studies 1,2,3, and 4: a descrip648
Universitetets årbog 1987
tion of the thinking, set-up and planning of the studies.
København 1987, 46 s.
Dollerup, C.: Control of interlingual mediation in
practice; Denmark as a case study. Multilingua:
Journal of Cross-cultural and interlanguage communication
Vol. 10, nr. 2, s. 169-190, Amsterdam
1987.
Findlay, A.H.: A Reading of Anita Desai's Fire on the
Mountain. Proceedings from the Third Nordic
Conference for English Studies, I. Lindblad, Magnus
Ljung, s. 651-61, Stockholm 1987.
—: Root and Branch. London 1986, 252 s.
Kabell, I.K., Lauridsen, H.; Den første Engelsk-Danske
ordbog (1678). Poet 5, s. 57-72, København
1987.
Kabell, K.L: The Old English reodmufja and the Bird
Today Called the Pheasant. Studia Neophilologica
59, s. 3-6, Stockholm 1987.
Lauridsen, H., Kabell, I.K.: Accent in English as Described
by the Earliest Danish Grammars of English.
Studia Anglica Posnaniensia XIX, s. 15-28,
Polen 1987.
Nielsen, J.E.: Sam Weller and Sam Farrow: Dialect in
some Danish Translations o f English Fiction. Proceedings
from theThird Nordic Conference for English
Studies (Acta Universitatis Stockholmiensis,
LXXIII), Ishrat Lindblad, Magnus Ljung (red.),
s. 257-63, Stockholm 1987.
Nordhjem, B.; Reality and the Novel or the meaning
of fiction (Anmeldelse af: Kathryn Hume: Fantasy
and Mimesis. Patricia Waugh: Metafiction. David
Porush: The Soft Machine). Orbis Litterarum 1987
42, s. 178-87, København 1987.
—: What fiction means. An inquiry into the nature of
fiction with a study of three comic novels: Laurence
Sterne: Tristram Shandy: Jane Austen: Mansfield
Park: Muriel Spark: Loitering with Intent. København
1987, 144 s.
Pedersen, V.H.: Oversættelsesteori. København
1987, 204 s.
-: A critical edition of Hans Andersen? Acta Universitatis
Stockholmiensis/Stockholm Studies in English
LXXIII, s. 291-99, Stockholm 1987.
Sevaldsen, J.: Anglo-Scandinavian Relations: Issues
and Research. Proceedings from the Third Nordic
Conference for English Studies, Ishrat Lindblad,
Magnus Ljung, s. 489-98, Stockholm 1987.
Staun, J.: On the Representation of Stød. Explorations
in Dependency Phonology, J. M. Anderson, J.
Durand (eds), s. 169-98, Dordrecht 1986.
Thorsen, N.: Woodrow Wilson. Dictionary of Politicai
Institutions, Vernon Bog Danor (ed.), s. 641, Oxford,
England 1987.
Zettersten, A., Jacobsen, M.: Ragtime. Handbok for
Mackintosh-Program. Oversåttning svenska. Lund
1987, 324 s.
Teaching Middle Scots by Computer. The Nuttis
Schell, essays on the Scots language presented to A.
J. Aitken, Cardine Macafee,Iseabail Macleod, s.
124-28, Aberdeen 1987.
—, Jacobsen, M.: Brain Learn forfattarsystem. Version
2.0. Handbok, 2:a upplagan. Lund 1987, 116 s.
Jørgen Erik Nielsen
2. Institut for germansk Filologi
Historie:
Institut for germansk Filologi blev officielt oprettet
den l.juli 1967. Instituttet dækker det tyske og det
nederlandske sprogområde (samt jiddisch), men disse
fags historie på Københavns Universitet er langt ældre.
Således oprettedes allerede 1836 den første lærestol
i faget som et lektorat i tysk sprog og litteratur; fra
1888 blev denne lærestol et professorat. Efter instituttets
oprettelse ekspanderede det med den stigende studentertilgang
op gennem 70erne, og instituttet fik gentagne
gange nye lokaler, indtil det i 1979 fik til huse på
Københavns Universitet, Amager, Njalsgade 80. Med
instituttets ekspansion blev undervisningen i discipliner
som tysk historie og samfundsforhold udvidet, og
nederlandsk, der sammen med frisisk hører til fagområdet,
fik en selvstændig eksamensordning. Med den
nye humanistbekendtgørelse udarbejdedes nye eksamensordninger
for både tysk og nederlandsk; disse
trådte i kraft fra efterårssemestret 1985. På grund af de
senere års besparelser er instituttet blevet beskåret, lokalemæssigt
såvel som bemandingsmæssigt.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professorer: Sven-Aage Jørgensen, Karl Hyldgaard-
Jensen (Em. 1/2-87), Per Øhrgaard (orlov fra 1/2-87).
Docent: Helge Hultberg.
Lektorer; Arne Dittmer, Bjørn Ekmann, N. Axel
Grossert, Lisbeth Falster Jakobsen (fritaget for undervisning
i efteråret 1987 for at uddanne sig til undervisning
i nederlandsk gennem studieophold ved Amsterdams
Universitet), Børge Kristiansen, Birgit Nielsen,
Rolf Wiecker (fritaget for undervisning og administration
i efteråret 1987 for at deltage i fakultetets EDBkursus
ved Humanistisk EDB-center), Vibeke Winge.
Lektor Jørgen Olsen er allokeret Humanistisk EDBcenter.
Lektorerne Mogens Dyhr og Elisabeth Møller
er allokeret Institut for Lingvistik, leksikografisk afdeling,
dog således, at instituttet kan rekvirere 20 % af
de to årsværk til undervisning ved instituttet.
Adjunkt: Niels-Erik Larsen.
Undervisningsassistenter: Hans Peter Dahm, Carsten
Hansen, Ole Frimann Olesen, J. D. Domela Nygaard,
Anette Petersen, Peter Sørensen.
Det humanistiske Fakultet 649
Forskningsråds-stipendiat: Ruth Dinesen.
TAP: Antal årsværk: 1,5.
Gurli Egelund Olsen, Gurli Tietz.
Forskningsvirksomhed:
På grund af reduktionen af lærerstaben og radikale
ændringer i normalstudieplanen ligger nogle forskningsfelter
nu brak, medens nye er under udvikling.
Den sproghistoriske forskning havde tidligere som følge
af de årtusindgamle tætte forbindelser mellem Danmark
og de nedertysktalende områder syd for den nuværende
grænse en stærk stilling, og adskillige af fagets
tidligere professorer har skrevet vægtige afhandlinger
om disse emner under historisk synsvinkel. Der
forskes dog stadigt intensivt i grænsesprogsproblemer
og desuden i kontrastiv grammatik.
Lærere med litterært forskningsfelt har ikke blot
overtaget undervisningen i tyske samfundsforhold,
men også i vid udstrækning overtaget undervisningen
i sprogfærdighed. Skønt denne omstillingsproces har
lagt beslag på en del kræfter, kan det allerede nu konstateres,
at den også har betydet opdyrkning af nye
forskningsfelter. Medens det 18. århundrede og Goethetiden
tidligere stod i centrum, fordi de var i de perioder,
i hvilke Danmarks forhold til tysk kultur var
afgørende for landet, kan der nu spores en voksende
interesse for studier som det i sidste årbog omtalte
værk om de tyske emigranter i Danmark. Symptomatiske
er både den dominerende stilling, som det 20. århundrede
har faet, og inddragelsen af ikke-litterært
materiale samt anlæggelsen af sociale, politiske og
ideologi-historiske synspunkter. Dog forskes der stadigt
intensivt i ældre perioder, og det må anses for vigtigt,
at fagets historiske dimension ikke går tabt. Også
i de nuværende tysksprogede stater - først og fremmest
vore umiddelbare naboer BRD og DDR - spiller
kulturtraditionerne en afgørende rolle. Forskningen er
traditionelt en blanding af individuelle og kollektive
projekter, de sidste også tværfaglige, tværinstitutionelle
og tværnationale.
1. Det sproglige område
1.1 Kontrastiv lingvistik
Projektet »Kontrastive Dånisch-Deutsche Grammatik
«, KONTRA, er beskrevet i årbogen 1975/76. Projektgruppen
består af Mogens Dyhr (Institut for Lingvistik,
KUA), Cathrine Fabricius-Hansen (Oslo),
Erik Hansen (Nordisk Filologi, KUA), Lisbeth Falster
Jakobsen, Jørgen Olsen (Center for EDB, KUA),
Monika Wesemann (Handelshøjskolen, København).
KONTRA er gruppens serie til udgivelse af arbejdsberetninger.
Der er udkommet bd. I-VIL Jørgen
Olsen er ansvarlig for projektets maskinlæsbare korpus.
1.2 Grænseregionsforskning
Projektet »Sprogkontakt i det dansk-tyske grænseområde
« bliver videreført. En redegørelse for foretagne
undersøgelser blev givet på konference om emnet afholdt
på Institut for Grænseregionsforskning, Aabenraa,
og på den 14. Lingvistkongres i Berlin (K. Hyldgaard-
Jensen).
1.3 Leksikografi
1.3.1 Projektet »Dansk-tysk ordbog« (DTO) blev i
maj 1985 overflyttet til Institut for Lingvistik sammen
med to medarbejdere (Elisabeth Møller og Mogens
Dyhr). Samarbejdet om projektet fortsætter (A.
Dittmer).
1.3.2 Fortsat arbejde med leksikografisk projekt og
i forbindelse med dette redigeret bidragene fra
Third International Symposium om Lexicography til
trykning på Niemeyer Verlag. Der er planlagt symposium
(nr. 4) til afholdelse i 1988 (K. Hyldgaard-
Jensen).
1.3.3 Fortsat medarbejder ved Deutsches Rechtworterbucharchiv
(K. Hyldgaard-Jensen).
1.3.4 I Heidelberg indgået kontrakt med de Gruyter
Verlag Berlin om medarbejderskab ved Friihhochdeutsches
Worterbuch, der udgives under ledelse af
Prof. Oscar Reichmann, Heidelberg. Arbejdet påbegyndes
1989 og ventes afsluttet 1995. Udarbejder bind
i-k (Vibeke Winge).
1.4 Grammatik
1.4.1 Fortsatte studier over valensgrammatik, L. Falsterjakobsen
specielt med henblik på indholdsvalens
og udarbejdelse af en kontrastiv valensmodel (Arne
Dittmer, Lisbeth Falster Jakobsen).
1.4.2 En kritisk afprøvning af grammatikkers formulering
af regler med henblik på en afklaring af de problematiske
regler og forsøg på nyformulering (Arne
Dittmer).
1.5 Ældre sprog og dialektologi
1.5.1 Påbegyndt studier over oldhøjtysk syntaks, specielt
ordstilling (Arne Dittmer).
1.5.2 Under projektet »Tysk i Danmark« indsamlet
nyt materiale i København og Wolfenbuttel. Undersøgelserne
har været koncentreret om ordbøger og
grammatikker samt lærebøger i tysk for danskere i 1 7.
og 18. århundrede. Desuden er en række rejseførere for
København og omegn fra 18. og 19. århundrede gennemgået;
disse er skrevet på tysk og indeholder oplysninger
for de tilrejsende tyskere om, hvor der prædikedes
på tysk, hvor de tyske biblioteker fandtes etc. (Vibeke
Winge).
650 Universitetets årbog 1987
1.5.3 Projektet »Nedertysk i Skandinavien« videreføres
(K. Hyldgaard-Jensen, V. Winge).
1.5.4 Redaktion af bidragene til det med støtte fra
Nordiska Forskarkurser afholdte symposion til udgivelse
i Zeitschrift fur deutsche Philologie (K. Hyldgaard-
Jensen, V. Winge, Kurt Erik Schondorf
(Oslo)).
1.5.5 Påbegyndt studier over jiddisch versus tysk (A.
Dittmer).
2. Litteraturvidenskab
2.1 Middelalderlitteratur
Artikel om stofhistorien til »Tristan og Isolde«, i hvilken
den sædvanlige opfattelse af stoffets keltiske herkomst
underkastes en revision (N. A. Grossert).
2.1.2 Publikation i bog, der udgives af Center for
Middelalderstudier af afhandling »Spejlet. Om islamisk
og kristelig middelalderlitteratur« (N. A. Grossert).
2.2 Nyere tysk litteratur
2.2.1 Udgivelse af C. M. Wielands romaner »Don
Sylvia von Rosalva«, »Der goldene Spiegel« og »Der
weise Danischmend« for Deutscher Klassikerverlag,
samt en arbejdsbog om Wieland til brug for universitetsundervisning
i BRD (Beck Verlag) (Sven-Aage
Jørgensen).
2.2.2 Analyse af tanke- og symbolstruktur i »Hymnen
an die Nacht« af Novalis. Grundpositionerne i værket
søges bragt på formler (N. A. Grossert).
2.2.3 Studier over emnet »Kierkegaard som modernist
« (Helge Hultberg).
2.3 Det 20. århundredes litteratur
2.3.1 I »Text og Kontext« publiceres »Zur Symbolik,
Stoff und Entstehungsgeschichte von Hofmannsthals
»Die Frau ohne Schatten« (N. A. Grossert).
2.3.2 Fortsatte studier i Thomas Manns forfatterskab
og videreførelse og uddybning af undersøgelser af dennes
politiske anskuelser med en analyse af Schopenhauers
retslæres betydning for de totalitære strukturer,
som tidligere påvist i Thomas Manns forfatterskab
(jvf Årbog 1986). Resultatet af analysen offentliggøres
i »Schopenhauer Jahrbuch« 1989 (Børge Kristiansen).
2.3.3 Endvidere medarbejder ved det internationale
forskningsprojekt »Thomas Mann Handbuch«. — Dette
arbejde, der er beskrevet i årbogen 1986, forventes
afsluttet i begyndelsen af 1988 (Børge Kristiansen).
2.3.4 Arbejde på afhandling om venskabet mellem
Karin Michaelis og ægteparret Brecht (jvf. Årbog
1986) samt på en biografi om Karin Michaelis og en
udgivelse af breve fra hendes efterladte papirer (jvf.
Årbog 1986) (BirgitS. Nielsen).
2.3.5 Fortsættelse af samarbejdet med forskningsbibliotekar
Willy Dåhnhardt, beskrevet i Årbog 1986, om
tyske emigranter i Danmark efter 1933. En udførlig
katalog (ca. 200 sider) er under udarbejdelse til udstillingen
»Forfattere på flugt fra nazismen«, vist på Det
kgl. Bibliotek oktober 1986 - marts 1987. Udstillingen
skal i det kommende år vises i Tyskland. Første
udstillingssted Kiel, januar 1988. Nyt materiale
kommer stadig til, supplerende og korrigerende den
hidtidige viden. I forbindelse hermed foregår en omredigering
og forberedelse af en tysk udgave af Steffen
Steffensens bog »På flugt fra nazismen«, ligeledes
i samarbejde med Willy Dåhnhardt. Yderligere arbejder
B. Nielsen med et forsøg på udgivelse af den
østrigske forfatter Maria Lazars værker (Birgit S.
Nielsen).
2.3.6 Friihveroflentlichungen der Nelly Sachs er nu i
trykken. Der arbejdes videre med et EDB-register
over 3.500 breve fra Nelly Sachs og Nelly Sachs-biografi
— liv og værk. Arbejdet støttes af Det humanistiske
Forskningsråd. Bogen opbygges tematisk, dog således,
at temafølgen er kronologisk. Arbejdsformen er
hovedsagelig tekstanalyse støttet af biografiske oplysninger
fremkommet ved mange interviews med Nelly
Sachs-bekendte fra alle livsafsnit (Ruth Dinesen).
2.4 Litteraturteori
2.4.1 Studier i oplevelsens æstetik ved læste og hørte
tekster (navnlig skønlitterære tekster på tysk i 18.-
20. århundrede) med særlig vægt på indlevelsens og
fremmedgørelsens interaktion. Udvalgte afsnit med
analyser af dramatiske, lyriske og episke tekster af Goethe
og Grillparzer offentliggøres løbende i TEXT &
KONTEXT (Bjørn Ekmann).
2.4.2 Endvidere fortsætter den internationale tværfaglige
arbejdsgruppe om emnekredsen humor, satire,
komik, Witz, spøg og latterkultur. Der publiceres løbende
bidrag i Jahrbuch fur Internationale Germanistik
(Bjørn Ekmann).
3. Tyske samfundsforhold m.v.
3.1 Fra februar 1987 er arbejdes ved Det humanistiske
Forskningscenter med projektet »Forandringer i
det tyske samfunds identitet og selvforståelse med særligt
henblik på tiden efter 1945« (Per Øhrgaard).
3.2 Historiesyn og forholdet til national og kulturel
tradition i de to tyske stater, specielt som det kommer
Det humanistiske Fakultet 651
til udtryk i museumsudstillinger og -pædagogik
(Bjørn Ekmann).
4. Kildestudier
Fremdragelse af utrykt kildemateriale vedrørende
Chr. L. v. Hagedorns forsvundne malerisamling.
Denne fase af studierne er i alt væsentlig afsluttet.
Fortsættelsen vil bestå i forsøg på identifikation af visse
værker af fortrinsvis tyske 1700-tals malere (R.
Wiecker).
5. Nederlandsk
5.1. Grafemundersøgelser i tidligt middelnederlandsk.
Arbejdet med en sproglig beskrivelse af det
tidligste middelnederlandsk fra byen Gent er fortsat.
Der er udarbejdet en grafemanalyse for en tekst fra
1236, og der arbejdes for tiden med korrespondenserne
mellem tekstens grafemstruktur og et (mere eller
mindre hypotetisk) middelnederlandsk fonemsystem
med henblik på at kunne beskrive forholdet lyd/skrift i
teksten. Undersøgelsen vil blive udvidet til også at
omfatte andre tekster, således at dette tidlige skriftsprogs
opståen og udvikling belyses bedre (Niels-Erik
Larsen).
5.2. Affattelse af en Nederlandsk syntaks for danske
studerende. Det vil blive en ret fyldig fremstilling med
kontrastive indslag, især på det funktionelle område,
og den vil være baseret på excerperet eget eksempelmateriale
(Lisbeth Falster Jacobsen).
Kongresser og symposier:
K. Hyldgaard-Jensen og Vibeke Winge afholdt 18.-
20. maj et symposion Niederdeutsch in Skandinavien
nr. 2 med støtte fra Nordiska Forskarekurser og Goethe-
Institut, København. Kurset fandt sted på Schæfergården.
Sven-Aage Jørgensen har sammen med Klaus Bohnen
(AUC) afholdt et symposion i Eutin 6.-10. oktober
om Der Dånische Gesamtstaat als ein Zentrum
der deutschen Aufklårung. I mødet deltog 25 danske
og tyske forskere. Symposiet blev financieret af Werner-
Reimers-Stiftung og er et led i en række symposier
om den tyske oplysningstid arrangeret af Lessing-
Akademie, Wolfenbiittel.
B. Ekmann har afholdt et tværfagligt internationalt
symposion »Humor und Lachkultur« i samarbejde
med Goethe-Instituttet i København (16.-17. november).
Han har desuden i samarbejde med RUC og
Goetheinstituttet afholdt et fagdidaktisk symposion
»Tradition und Gegenwart« om historieopfattelsen
tradition og samtidsforhold i de to tyske stater. På dette
symposion holdt B. Ekmann et foredrag: Die Geschichtsdarstellung
in den Museen in Ost- und Westberlin.
Udstillinger:
Birgit Nielsen har sammen med forskningsbibliotekar
W. Dåhnhardt omsat udstillingen »Forfattere på flugt
fra Nazismen« til en plancheudstilling, der vil blive
vist rundt om i landet på biblioteker og skoler. Første
udstillingssted: Randers fra 1. november 1987.
Formidlende virksomhed:
Den udadvendte formidlende virksomhed er af flere
lærere varetaget ved foredrag for tysklærere og undervisning
på Folkeuniversitetet, ved gymnasier, seminarier
og højskoler.
På instituttet har været afholdt henholdsvis intensive
kursus og semesterkursus for studerende fra andre
fakulteter, højskoler etc. ved B. Ekmann og cand.mag.
A. Petersen.
Redaktionsvirksomhed:
»Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Linguistik
«. Redaktion: Mogens Dyhr, Karl Hyldgaard-Jensen,
Jørgen Olsen.
»KONTRA« Redaktion: Forskningsgruppen
»Kontrastive Dånisch-Deutsche Grammatik« jvf. 1.1.
»Kopenhagener germanistische Studien«, redaktion
K. Hyldgaard-Jensen.
»Rahmenthema Komik Lachkultur« i >Jahrbuch
fur Internationale Germanistik« (Berlin/Ziirich), redaktør
B. Ekmann.
»Text & Kontext«, redaktører: Klaus Bohnen
(AUC), Sven-Aage Jørgensen og Børge Kristiansen.
Forlagsleder: Anette Petersen.
Rejser, gæsteforelæsninger, deltagelse i kongresser m.v.:
Under et 3 måneders studieophold i Israel har R. Dinesen
efter invitation holdt forelæsninger 10. og
12. november ved Haifa Universitetet, Dept. of Hebrew
& Comparative Literature over »Nelly Sach's
placering inden for tysk efterkrigsmodernisme og (2.)
hendes religiøsitet. Yderligere 17. november ved Hebrew
University, Jerusalem, Germansk Institut: Kolloquium
om Nelly Sachs som jødisk digter.
N. A.Grossert har efter invitation forelæst om det
hellige romerske rige og om Walther von der Vogelweide
ved Center for europæiske Middelalderstudier.
K. Hyldgaard-Jensen har deltaget i følgende: Tagung
des niederdeutschen Sprachvereins, Hamburg,
Tagung der Goethe-Gesellschaft, Weimar, IDV-konference,
Goethe Institut, Miinchen; konference om
Deutsches Rechtworterbuch, Akademie der Wissenschaften,
Heidelberg; Deutscher Germanistentag,
Berlin West. Han har holdt foredrag og ledet en diskussion
ved Internationaler Linguistenkongress
(CIPL), Berlin, DDR, og holdt afskedsforelæsning
ved Københavns Universitet i februar 1987.
S.-Aa. Jørgensen har efter indbydelse holdt forelæsninger
ved Roms Universitet, for stipendiater i Wolfenbiittel,
og holdt gæsteforelæsning i Kiel i forbindel652
Universitetets årbog 1987
se med symposion om den danske helstat som et centrum
for den tyske oplysningstid. Han har desuden
foretaget arkiv- og biblioteksstudier i Wolfenbiittel
maj-august 1987.
L. Falster Jakobsen har deltaget i 23rd International
Conference in Constructive Lingvistik, 5.-7. maj,
i Poznan, Polen; endvidere har hun deltaget i symposium
om Landeskunde ved Odense Universitet og i
symposium om »Prædikatet«, også ved Odense Universitet.
I forbindelse med den pågående internationalisering
af studieforløb ved Københavns Universitet har
S.-Aa. Jørgensen ført forhandlinger i Berlin/DDR,
med Deutscher Akademischer Austauschs-Dienst i
Bonn, med Freie Universitåt, Berlin-Vest og med
universitetet i Kiel.
B. Kristiansen har efter indbydelse holdt gæsteforelæsninger
i »Schopenhauer-Gesellschaft«, Frankfurt
a.M., samt ved universiteterne i Mainz og Oldenburg.
B. Nielsen har med støtte fra DAAD foretaget studieophold
i Hamburg i januar 1987.
V. Winge har efter indbydelse gæsteforelæst i
Rzeszow, Polen i maj 1987; holdt foredrag ved Symposion
Niederdeutsch in Skandinavien, København,
maj 1987; endvidere deltaget i diskussionsgruppe
»Sprachgeschichte« ved lukket symposion på Schloss
Welbergen, Westfalen, i oktober 1987.
I maj 1987 deltog V. Winge i Hamburg i »Verein
fur niederdeutsche Sprachforschung«s 100-års jubilæum
og valgtes til bestyrelsesmedlem.
Anden virksomhed:
K. Hyldgaard-Jensen har været formand for bedømmelsesudvalg
og været 2. fakultetsopponent ved prof.
Cathrine Fabricius Hansens doktordisputats »Tempus
fugit« (juni 1987). Desuden sagkyndig ved besættelse
af professorat i tysk sprog, Umeå Universitet.
Sven-Aage Jørgensen har siden 1. februar været institutbestyrer;
desuden medlem af bedømmelsesudvalg
ved lektor Uffe Hansens disputats »Angela Borgia
« og medlem af udvalget vedrørende internationalisering
af studierne ved humanistisk fakultet.
V. Winge er fra oktober 1987 korresponderende
medlem af »Kommission Sprache und Literatur« ved
Institut fur Landesforschung, Universitåt Kiel. Hun
har desuden været formand for studienævnet (indtil
15.januar 1988).
N. A. Grossert har været medlem af fakultetsrådet
og af dettes forsknings- og uddannelsesudvalg.
L. Falster Jakobsen har været fakultetets repræsentant
i Studieskolens bestyrelse.
B. Kristiansen har været medlem af institutbestyrelsen
(stedfortrædende institutbestyrer).
Publikationer:
Dinesen, R.: Paul Celan und Nelly Sachs. Datum und
Zitat bei Paul Celan, Chaim Shoham, Bernd Witte,
s. 195-210, Bern 1987.
Johannes Bobrowski, "An Nelly Sachs". Eine Interpretation.
Text & Kontext 14.2, s. 310-21, København,
Miinchen 1987.
—: Steffen Steffensen; På flugt fra nazismen. Tysksprogede
emigranter i Danmark efter 1933. Text &
Kontext 15.1, s. 188-90, København, Miinchen
1987.
Dittmer, A.P: Uber Flexion und Distribution von
"ein". Kopenhagener Beitråge zur germ. Linguistik
Sonderband 3, s. 8, København 1987.
—, Dittmer, E.G.: Uber Gyldendal tysk grammatik.
Augias 26-27, s. 60, Århus 1987.
Ekmann, B.; Verståndigung = Verstehenwollen.
Fremdsprachenunterricht Deutsch im Dienste der
Volkerverståndigung. IDV-Rundbrief. Mitteilungen
vom Internationalen Deutschlehrerverband
38, april, s. 25-27, Leuven,Belgien 1987.
Peter Huchel: "Dezember 1942", "Winterquartier",
"Unter der Wurzel der Distel", "Unter der
blanken Hacke des Monds". Text & Kontext 14.2,
s.281-309, København, Miinchen 1987.
Verfremdung in der "Erlebnislyrik". Text & Kontext
15.1, s. 97-123, København, Miinchen 1987.
Jakobsen, L.F, OlsenJ.: Ist das Subjekt in der kontrastiven
Analyse eine relevante Crosse? Kopenhagener
Beitråge zur Germanistichen Linguistik,
Sonderband 3 = Festschrift fur Karl Hyldgaard-
Jensen«, Mogens Dyhr, Jørgen Olsen (udg.), s.
116-34, Københavnl987.
—, Olsen, J.; Die Textlinguistik in Dånemark. Research
in Text Connexity and Text Coherence. A
Survey = Papiere zur Textlinguistik, Band 53,1,
Michel Charolles, Jahos Petofi, Emel Sozer, s. 11,
Hamburg 1986.
Jørgensen, S.:Im gemeinsamen Schmollwinkel? Herder
und Wieland in Weimar. Johann Gottfreid
Herder. 1744-1803, Gerhard Sauder, s. 383-390,
Hamburg 1987.
—: Der Unverheiratete Held. Orbis Litterarum Vol.
42, No. 3-4, s. 15, København 1987.
Arbeit am Mythos? Johann Georg Hamann. Insel
Almanach aufdasjahr 1988, Oswald Bayer, Bernhard
Gaiek, Josef Simon, s. 8, Frankfurt am Main
1987.
Kristiansen, B.: Freiheit und Macht. Totalitåre
Strukturen im Werk Thomas Manns. Uberlegungen
zum'Gesetz' im Umkreis der politischen
Schriften. Internationales Thomas-Mann-Kolloquium
1986 in Liibeck, Thomas-Mann-Studien,
Band 7, E. Heftrich, H. Wysling (udg.), s. 53-72,
Bern 1987.
—: Volkmar Hansen, Thomas Mann, 1984. Text &
Kontext 13,1, s. 216-221, København, Miinchen
1985.
Larsen, N.E.: Die Verleihungsurkunde (1521) von
Det humanistiske Fakultet 653
Konig Christiern II. an die hollåndischen Bauern
der Insel Amager. Festschrift fur Karl Hyldgaard-
Jensen, Mogens Dyhr, Jørgen Olsen, s. 166-76, København
1987.
Winge, V.: Symposion "Niederdeutsch in Skandinavien".
Korrespondenzblatt des Vereins fur niederdeutsche
Sprachforschung Heft 94, s. 31-37, Neumiinster
1987.
Hochdeutsch und Niederdeutsch im Blauen Turm.
Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Linguistik
Bd. 3 Festschrift Karl Hyldgaard-Jensen, s.
335-43, København 1987.
Niederdeutsch hochdeutscher Sprachwechsel in
Danemark zur Zeit der Reformation und das weitere
Schicksal des Niederdeutschen im 17 und 18
Jahrhundert. Zeitschrift flir deutsche Philologie
Beiheft 4, s. 74-87, Berlin, Bielefeld, Miinchen
1987.
Sven-Aage Jørgensen
3. Romansk Institut
Historie:
Med enkelte afbrydelser i den første periode har der
siden 1669 altid været ansat mindst én professor til at
undervise i et eller flere romanske sprog ved Københavns
Universitet.
Først i 1966 blev administrationen af de romanske
fag henlagt fra professorernes bopæl til et par lokaler i
den indre by. Dyrkøb 3, og da et par etager i samme
ejendom blev stillet til rådighed i 1968, oprettedes Romansk
Institut som sådant.
I 1971 flyttedes instituttet til Østervoldkomplekset
(0. Voldgade 10) og i 1972 videre til Stokhusfløjen af
samme kompleks (Rigensgade 13). Udflytningen til
KUA fandt sted i 1979. Gennem de sidste år har en del
lokaler måttet afgives i takt med reduktionen af lærerstaben.
Stab:
VIP: Antal årsværk; 34.
Professorer: Birger Munk Olsen (udlånt),John Pedersen,
Ebbe Spang-Hanssen (udlånt).
Lektorer: José Alegre-Peyron, Hans Boll-Johansen
(orlov), Isabelle Durousseau, Eric Eggli, Merete Gerlach-
Nielsen, Harald Getttrup, Vibeke Grubbe,
Svend Hendrup, Ole Hjordt Vetlesen (orlov), Hugo
Ibsen, Steen Jansen (udlånt), Eva Dam Jensen, Ole
Kongsdaljensen, Jonna Kjær, Oleg Koefoed, Ginette
Kryssing-Berg, Maryse Laffitte, Karen Landschultz
(udlånt), Hanne Lange, Eugéne Lozovan, Hans Peter
Lund, Julius Lund, John Kuhlmann Madsen, Franfois
Marchetti, Ghani Mérad, Annie Noer, Berta Pallares,
Lene Waage Petersen, Henrik Prebensen (udlånt),
Poul Bøggild Rasmussen, Arne Schnack, Gunver
Skytte Schmidt, Nils Soelberg, Luis de Vasconcelos,
Thora Vinther.
Seniorstipendiat: Gert Sørensen.
Kandidatstipendiater: Birger Lohse, Lene Waagstein.
Udenlandske lektorer: Bénédicte Madinier, Paola Polito.
Undervisningsassistenter: Karin Andersson, Jean-
Paul Clipet, Poul Fangel, Anne Loddegaard, José Maria
Diaz Lopez, Carla Juul Madsen, Lone Schack Rasmussen,
Peter Rohde, Hanne Thygesen.
TAP: Antal årsværk: 5,5.
Elsebeth Bolwig (orlov), Bitten Brandt, Anita Hilbert
(vikar), Agnete Langkjær (orlov), Hanna Laulund,
Birgit Matz (vikar), Else Skydsgaard, Annick Wewer.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Romansk Institut tilstræber at dække
det romanske sprogområde på en sådan måde, at
hvert enkelt sprog anskues som et mødested for et teoretisk
sprogsystem, en sproglig praksis i form af (navnlig)
tekster og en række sociale og kulturelle eksistensbetingelser.
Dette medfører, at forskningen inden for
fransk, italiensk, portugisisk, rumænsk og spansk søger
at tilgodese de tre hovedområder, sprog, litteratur
i bred forstand og historie/samfundsforhold. Nogle
projekter ligger klart inden for ét sprog og ét område,
mens andre er defineret som en kombination af flere
tilgange.
Som i de nærmest foregående år har instituttets
daglige arbejde i høj grad været præget af de konstante
krav om at iværksætte en kraftig reduktion af faget
fransk og samtidig påtage os en række nye opgaver,
specielt med en vis erhvervsrettet nyorientering af uddannelserne
og undervisning af udefra kommende
rekvirenter. Den fortsatte overflytning af lærere til andre
uddannelsesinstitutioner — eller udlån til diverse
centre under fakultetet - har reduceret det faglige beredskab
i (navnlig) fransk lingvistik i betænkelig grad.
Disse udfordringer er ikke blevet mindre i løbet af
1987, og da instituttet samtidig må tilstræbe at bevare
det faglige beredskab på områder, der ikke synes særlig
opportune her og nu, har der været stillet store krav
til smidighed og solidaritet mellem de romanske fag.
Det er således i det store og hele lykkedes at bevare
bredden i instituttets engagement på det tværfaglige
og internationale plan.
Forskningsprojekter og mere almene faglige problemstillinger
drøftes ved månedlige seminarer, hvor
medarbejderne mødes på tværs af fag og individuel
ekspertise. - I det følgende gives en kort redegørelse
for den igangværende aktivitet; hvad der i årets løb er
afsluttet og udgivet figurerer i publikationslisten.
654 Universitetets årbog 1987
1. Det sproglige område
Som naturligt er for et fremmedsprogsinstitut, spænder
den sproglige forskning over et bredt felt, fra indlæringsmetoder
med moderne tekniske hjælpemidler
til egentlig lingvistisk grundforskning.
1.1.1 Inden for fremmedsprogspædagogikken er fuldført
en revision af lærebog i fransk fonetik (Ole Kongsdal
Jensen).
1.1.2 Der pågår en sidste bearbejdning af en række
lydbånd til brug for såvel elementær som avanceret
franskundervisning (Karen Landschultz).
1.1.3 Et projekt om EDB-styret øvelse i fransk lytteforståelse
er påbegyndt (Annie Noer, Karen Landschultz).
1.1.4 Der arbejdes med forsøg på udnyttelse af analyse
af fransk nyhedsformidling i TV til udbygning af video-
undervisningsmidler (Isabelle Durousseau).
1.1.5 I spansk udarbejdes i samarbejde med universitetet
i Boston en serie sproglektioner på avanceret niveau
(José Algre).
1.1.6 Der knytter sig store forhåbninger til det fortsatte
arbejde med »interaktiv video« til brug for spanskundervisningen.
Denne undervisningsform, som sammenkobler
video og EDB, kan udnyttes på flere niveau'er,
og et indlæringsprogram på 15 lektioner vil
snart kunne tages i brug. — Generelt har udnyttelsen af
moderne tekniske hjælpemidler i sprogpædagogikken
stimuleret en bred forskningsindsats, hvis resultater
jævnligt meddeles i rapporter og artikler (Eva Dam
Jensen, Thora Vinther).
1.2 Også uden for den pædagogisk orienterede sprogforskning
finder EDB anvendelse. 2 af instituttets
medarbejdere (Karen Landschultz, Steen Jansen) er
p.t. udlånt til fakultetets EDB-center, og Ole Kongsdal
Jensen har samme sted fulgt et intensivt omskolingskursus
i efterårssemesteret.
1.3 På det leksikografiske felt samarbejder en række
forskere med kolleger fra især Handelshøjskolen om en
særdeles omfattende revision af Blinkenberg & Høybyes
»Dansk-fransk ordbog« (Merete Gerlach-
Nielsen, Eranfois Marchetti, Ghani Mérad, Nils Soelberg)
Birger Lohse deltager i ordbogsprojektet »portugisisk-
dansk database« ved Handelshøjskole Syd.
1.4.1 På det alment lingvistiske område er færdiggjort
en studie i diakroni og sproggeografi (Eugéne Lozovan).
1.4.2 Der arbejdes fortsat med vurdering af forskellige
tiders grammatikopfattelser (Gunver Skytte
Schmidt).
1.5 Inden for fællesromansk lingvistik undersøges romanisten
Kr. Sandfelds indflydelse på dansk romanistik
gennem tiden (Gunver Skytte Schmidt).
1.6 De enkelte sprog:
1.6.1 I fransk arbejdes med kontrastiv undersøgelse
af forbinder-adverbialer (konnektorer) med udgangspunkt
i tema/rema-strukturen, argumentationsretninger
og udsigelsesbegrebet (Harald Gettrup).
1.6.2 På empirisk grundlag søges at give en fremstilling
af børns tilegnelse af det franske sprog (Oleg Koefoed).
1.6.3 I italiensk forberedes en udgivelse af udvalgte
kapitler af italiensk grammatik i kontrastivt perspektiv
(jfr. alment projekt under 1.4) (Gunver Skytte
Schmidt).
1.6.4 Der arbejdes fortsat med undersøgelse af en
række substantiver med 2 pluralisformer (Hugo
Ibsen).
1.6.5 I spansk lægges sidste hånd på en række delresultater
af en bredt anlagt undersøgelse af modusproblemer
(Poul Bøggild Rasmussen).
1.6.6 I portugisisk søges en definition på aspektkategoriens
status i indikativ og konjunktiv i moderne
sprog (Birger Lohse).
1.6.7 En lingvistisk, sociologisk og litterær bearbejdelse
af en række spanske folkeeventyr (båndoptagelser)
er netop færdiggjort (Poul B. Rasmussen).
2. Det litterære område
2.1.1 På det litteratur- og tekstteoretiske felt forskes
fortsat i forholdet mellem tekstanalyse og »story-understanding
«-teorier, med særligt henblik på tekster
fra Commedia dell'Arte (Steen Jansen) (p.t EDB-centeret).
2.1.2 Der gøres forsøg på at definere brugbare kriterier
for typebestemmelse af tekster, specielt med henblik
på afgrænsning af fiktion i forhold til tilgrænsende
genrer (Arne Schnack).
2.1.3 Der arbejdes med opstilling af en narratologisk
analysemodel til anvendelse på norm-overskridende
fiktionstekster (Nils Soelberg).
2.2 Inden for litteratur- og idéhistorien spænder instituttets
forskning fra Middelalder til nyeste tid.
Det humanistiske Fakultet 655
2.2.1 Der arbejdes fortsat på et større projekt om symbolikken
i det 12. århundredes franske litteratur, med
perspektivering til moderne semiologi (bd. 4 under
udgivelse) (Hanne Lange).
2.2.2 Kortlægning af Tristan-myten i fransk middelalderlitteratur
(delresultat under udgivelse) (Jonna
Kjær).
2.2.3 Et mindre bidrag til Villon-tolkning i kulturhistorisk
belysning er færdiggjort. Udforskningen af det
profane teater i fransk sen-middelalder fortsætter
(Svend Hendrup).
2.3 Udgivelse af ældre tekster engagerer flere medarbejdere.
2.3.1 Skrifter om tings- og talsymbolik (Hanne
Lange).
2.3.2 Franske sange fra middelalder og tidlig renæssance
(Svend Hendrup).
2.3.3 Kritisk udgave af romanen »Lazarillo de Tormes
« (José Alegre).
2.3.4 Kommenteret udgave af den spanske dramatiker
Tirso de Molina (Berta Pallares).
2.3.5 Tekstkritisk udgave af en dramatekst af Lope de
Vega (John Kuhlmann Madsen).
2.4 Forskningen i tekster fra 17. årh. er også repræsenteret
ved adskillige projekter.
2.4.1 Undersøgelse af det litterære portræt (Merete
Gerlach-Nielsen).
2.4.2 Anvendelse af pragmatiske analysebegreber på
sproghandlingen i Corneilles »La Place Royale«
(John Pedersen).
2.4.3 Fortsatte Pascal-studier med en analyse af selvmodsigelserne
i »væddemåls-fragmentet«. (Nils Soelberg).
2.4.4 Kortlægning af det spanske klassiske teaters
skæbne i Danmark 1660-1985, sidst med påvisning af
de tyske vandretruppers indsats (John Kuhlmann
Madsen).
2.5. 18. årh. 's litteratur
2.5.1 Inden for et større projekt om fransk rejselitteratur
(fortælleregistre og persontyper) er defineret et
delprojekt vedrørende den tidlige professionalisering
afrejseskribentvirksomheden (Merete Grevlund).
2.5.2 En undersøgelse af perversionsfremstillingen —
kulturelt, erotisk og filosofisk — i brevromanen »Les
Liaisons dangereuses« er nu udvidet til et større projekt
om kvindelige mediationsfigurer i fransk roman
og teater gennem tiden (Maryse Laffitte).
2.6.1 I 19. og 20. årh's litteratur er leveret bidrag til
Gyldendals Verdenslitteraturhistorie med afsnit om
bl.a. lyrikken i Vesteuropa og USA 1830-1914 (under
udgivelse) og lyrikken i de romanske lande 1914-1945.
En undersøgelse afkunstens status og funktionsformer
hos Villiers de l'Isle-Adam er påbegyndt (Hans Peter
Lund).
2.6.2 Der arbejdes med fortællestrukturerne hos den
italienske forfatter Italo Calvino (delresultat under
udgivelse), og en udgivelse af Pirandellos samlede
værker er under forberedelse (Lene Waage Petersen).
2.6.3 Der er indledt en undersøgelse af spansk postmodernistisk
litteratur, anskuet som et udtryk for den
teknologiske revolutions ideologiske implikationer
(Vibeke Grubbe).
2.6.4 Et forskningsprojekt søger at få rede på den tilsyneladende
paradoksale forbindelse mellem 60'ernes
»nouveau roman« og den moderne, stærkt tvetydige
erindringsroman (John Pedersen).
2.6.5 Der arbejdes på en studie i argentinsk identitet
og en bibliografi over oversat latinamerikansk litteratur,
til brug for de danske folkebiblioteker er netop afsluttet
(Thora Vinther).
2.6.6 Kortlægning af argentinsk litteratur gennem
det sidste tiår, — bl.a. under et længere forskningsophold
i Argentina, med støtte fra bl.a. Statens humanistiske
Forskningsråd (Lene Waagstein).
2.7 Vedrørende projekter med direkte tilknytning til
kvindeforskningen kan nævnes, at undersøgelsen af
den aktuelle kvindelitteratur i Argentina i lyset af den
politiske undertrykkelse er tæt på sin afslutning. Der
arbejdes fortsat med en analyse af udviklingen i den
mexikanske forfatterinde Rosario Castellanos holdning
til kvindespørgsmålet (Thora Vinther).
3. Historie og samfundsforhold
3.1 Dokumentationscentre: I fransk og spansk har
der i årets løb været arbejdet intensivt med opbygning
af centre til indsamling og lagring af informationsmateriale
vedrørende aktuelle samfundsforhold i de respektive
lande. Spansk dokumentationscenter, hvis
daglige leder er José Alegre, er opbygget som et referencekartotek
med informationssøgning i databaser;
det kan betjene eksterne rekvirenter samt egne lærere
og studerende. - Fransk dokumentationscenter, hvis
656 Universitetets årbog 1987
daglige leder er Ginette Kryssing-Berg, er primært opbygget
som en tilgængelig dokumentsamling; det kan
betjene egne lærere og studerende samt eksterne rekvirenter.
3.2.1 For så vidt angår projekter med et direkte pædagogisk
sigte, er færdiggjort et arbejde om den franske
stats sprogpolitik, med Korsika som et eksempel på en
sproglig minoritet (Annie Noer).
3.2.2 Der er leveret et større bidrag til en franskdansk
ordbog over samfundsfaglige termer, og der forberedes
en udgivelse af introduktion til studiet af Latinamerika
i 20 årh., med udgangspunkt i jordfordelingsproblematikken
(Julius Lund).
3.2.3 Der arbejdes fortsat på en egentlig metode til
undervisning i franske samfundsforhold (Ginette
Kryssing-Berg i samarbejde med Jean Paul Clipet).
3.3.1 Inden for forskning af mere teoretisk tilsnit er
påbegyndt en undersøgelse af kontroversielle spørgsmål
i historisk metodologi (Eugéne Lozovan).
3.3.2 Der arbejdes fortsat med en analyse af den franske
historieforsknings grundbegreber, som de manifesterer
sig i perioderne Renaissance, Revolution og Positivisme
(Eric Eggli).
3.3.3 I italiensk arbejdes med Antonio Gramscis refleksioner
over morderniseringsprocessen i det italienske
samfund 1890-1930 (Gert Sørensen).
3.3.4 I spansk fortsætter udgivelsen af kildemateriale
til det 20. årh.'s historie og litteratur (bd. 2 under udgivelse)
(Vibeke Grubbe).
3.3.5 Der udarbejdes en række fremstillinger af Spaniens
selvstyrende områder i geografisk, historisk og
kulturel belysning (Berta Pallares).
3.3.6 Fortsat kortlægning af rigsarkivets dokumenter
vedrørende forbindelsen mellem Danmark og Portugal
(Luis de Vasconcelos).
3.3.7 Arbejde på en bog om menneskeretsproblematikkens
betydning for det argentinske demokratis
overlevelse (Julius Lund).
Rejser:
En række medarbejdere har været inviteret til at holde
foredrag ved internationale kongresser eller gæsteforelæsninger
ved fremmede universiteter. José Algre i
Spanien om litteratur og samfundsforhold; Jonna
Kjær i Montreal om Tristan-myten samt ved romanistkongressen
i Lund om middelalderlitteratur; Maryse
LafTitte i Paris om surrealismens écriture-problemer;
Hanne Lange om fransk middelalderlitteratur i
Belgien og Schweiz, Hans Peter Lund i Uppsala om
Balzac; John Kuhlmann Madsen i Spanien om hispanismen
i Skandinavien; John Pedersen i Belgien om
oversættelsesteori samt ved romanistkongressen i
Lund om den moderne franske erindringsroman; Lene
Waage Petersen i Firenze om Galvino. Eva Dam
Jensen og Thora Vinther i London og Brighton om
interaktiv video. - Hertil kommer en omfattende foredragsvirksomhed,
bl.a. ved Folkeuniversitetet.
Som et led i den løbende omstillingsproces har flere
medarbejdere i løbet af sommeren deltaget i kurser i
franske samfundsforhold i Paris (Annie Noer, Isabelle
Durousseau, Harald Gettrup).
Ginette Kryssing-Berg har med støtte fra Statens
humanistiske Forskningsråd fulgt kurser på Institut
d'Etudes Politiques de Paris i efteråret.
Andre aktiviteter:
1 maj 87 var Romansk Institut medarrangør (ved Lene
Waage Petersen) af en kongres i København om
fyrstehoflet i Ferrara: Fyrstehuset Este og dets mæcenatsvirksomhed
1441-1598.
Instituttet har aktivt deltaget i en række forsøg på at
stille viden til rådighed for folk uden for huset. Fransk
har leveret undervisning til Åbent Universitet fra dettes
oprettelse og oplever nu en stigende efterspørgsel,
mens spansk er kommet med fra 1987. Fransk har gennem
de sidste år leveret undervisning i 1 semesters
moduler til DTH, og der har i efteråret 1987 været
udbudt »særlige sprogkurser« i fransk, italiensk og
spansk til studerende fra andre uddannelsesinstitutioner
med henblik på studieophold i de pågældende
lande.
Redaktionsvirksomhed:
Romansk Institut udgiver med støtte fra Statens humanistiske
Forskningsråd det romansksprogede tidsskrift
Revue Romane (redaktion: Hans Peter Lund,
Michael Herslund, Hanne Korzen, Ginette Kryssing-
Berg, John Kuhlmann Madsen, Ghani Mérad, Lene
Waage Petersen, Nils Soelberg). I serien Etudes Romanes
udgives større monografier med støtte fra Det
humanistiske Fakultet (redaktør: Merete Grevlund).
Kontakter til inden- og udenlandske udgivelser:
Isabelle Durousseau og Karen Landschultz er medredaktører
af »Tous Azimuts« (pædagogisk tidsskrift
udgivet i samarbejde mellem KU, DLH og BAL);
Maryse Laffitte er medredaktør af tidsskriftet Semiotik;
Jonna Kjær er dansk redaktør på to løbende middelalderbibliografier,
Encomia (Bibliography of the
International Courtly Literary Society) og Bulletin
bibliographique de la société internationale arthurienne
(BBSIA); Hans Peter Lund er dansk korrespondent
for Revue d'Histoire Littéraire de la France, og
Eugéne Lozovan er tilknyttet »Atlas Linguistique Méditerranéen
« (Venedig).
Det humanistiske Fakultet 657
Publikationer:
Alegre, J.M.: Spanien, EF og Danmark. Økonomi og
samhandel 1986. København 1987, 19 s.
—: Asturiens aktuelle økonomiske situation. København
1987, 88s.
Durousseau, I.: Om anvendelsen af TV-avis og videooptagelser
i sprogundervisning. Video og sprogundervisning.
Fem forskellige tilgange (RIDS 120),
Eva Dam Jensen, Karen Landschultz, Aage Nipper,
Annie Noer, s. 5-11, København 1987.
Gerlach-Nielsen, M.: Om at gøre sig kostbar — bevidsthed
og oprør hos preciøserne - en adelig kvindekultur
i fransk 1600-tal. Forum for Kvindeforskning
3, s. 5-15, København 1987.
—: Hvis der skal forandres, skal der først elskes! Dagbladet
Information 8. januar, ESSAY, København
1987.
Grubbe, V.: Spanien i det 20. århundrede, bd. l.'Textos
histåricos y literarios 1898-1939 + gloser og opgaver.
Danmark 1987, 175+71 s.
Uddannelsessystemet i Spanien. El camello, Eva
Dam Jensen, Thora Vinther, s. 29-32, Danmark
1985.
Jansen, S.: La Prima assolutadi Questa sera si recita a
soggetto a Konigsberg. Revue Romane 22,2, s. 210-
29, København 1987.
—: Due interpretazioni sceniche di una didascalia di
Ibsen (Rosmersholm). La didascalia nella letteratura
teatrale scandinava, Merete Kjøller Ritzu
(red.), s. 211-27, Rom 1987.
Jensen, E.D.: Language Teaching by Video; Spontaneous
Language at Beginners Level. Presentation
ofa Technique of Indirect Elicitation of Language.
Proceedings fra DI MED 86. Media Speech and Distance
Teaching, A. Rocha Trindade, s. 17, Lissabon
1987.
-; Produktion af videoprogrammer til fremmedsprogsundervisningen
- et forsømt område. RIDS,
Romansk Institut 120, s. 12, København 1987.
Kjær, J.; Anmeldelse af: Keith Busby (ed.); Raoul de-
Hodenc; Le roman des eles, and the anonymous;
Ordene de chevalerie. Revue Romane 22,1, s. 142-
44, København 1987.
—; Anmeldelse af; Alexandre Micha (ed.); "Lancelot".
Roman en prose du xiiic siécle, t. I-IX. Revue
Romane 22,1, s. 144-47, København 1987.
—: Kongresforedrag; Disguise and Communication in
the French Verse Tradition of the Tristan Legend.
Tristania Vol. XI, Nr. 1-2, s. 50-54, Tennessee,
USA 1987.
—; Anmeldelse af; Studia occitania in memoriam Paul
Remy, ed. Hans-Erich Keller et al.. Medieval Institute
Publications, Western Michigan University,
Kalamazoo, Michigan, 1986, Vols. I-H (812p.).
Revue Romane 22, 2, s. 295-304, København 1987.
Koefoed, O.; Noget om tekster. (En indføring i fortolkning
af skrevne ordsekvenser på semiotisk grundlag)
+ Teksteksempler til samme. København
1987, 132 + 34 s.
Landschultz, K.; Interaktiv video. Sammenkobling
mellem datamat og video in; Video og sprogundervisning.
Fem forskellige tilgange. RIDS 120, s. 41-
56, København 1987.
Lund, H.P.; Anm. af; le Réve et la vie. Aurélia, Sylvie,
Les Chiméres de Gérard de Nerval. Revue Romane
22, l,s. 155-56, København 1987.
—; La statue mythologique. Diane chez Nerval et Heine.
Revue Romane 22, 1, s. 83-103, København
1987.
—; Oversættelse til dansk af; Paul Nizan; Antoine
Bloyé. København 1987, 248 s.
—; Anm. af Maria Walecka-Garbalinska; Jules Lefevre-
Deumier (1797-1857) et le mythe romantique du
Génie. Revue Romane 22, 2, s. 307-09, København
1987.
—; Anm. af Leo Pollmann; Geschichte der franzosischen
Literaturder Gegenwart (1880-1980). Revue
Romane 22, 2, s. 31 1-14, København 1987.
—; Traduction et littérature. Dictionnaire des littératures
de langue franfaise, 2. udgave, Beaumarchais,
Couty, Rey, s. 2484-87, Frankrig 1987.
—; Anm. af Lloyd Bishop; The Romantic Hero and
His Heirs in French Literature. Revue d'histoire littéraire
de la France 6, s. 1146-47, Paris 1986.
Madsen, J.K., Canellada, MJ.; Pronunciacion del
Espanol. Lengua hablada Y literaria. Madrid 1987,
202 s.
Marchetti, F; Postkortsamling i Frankrig. Triumf 5,
s. 12-13, Fjugesta, Sverige 1987.
—; La Cartophilie au Danemark. CPC 114, marts/
april, s. 21-27, Herblay, Paris 1987.
—; Cléo de Mérode. FORUM 3, nov./dec, s. 11-12,
Paris 1987.
—; Les Cartes postales des P. et T. danois; une belle
tradition. Forum 2, sept./okt, s. 51-54, Parisl987.
Noer, A.; Brug af autentisk videomateriale i undervisningen
i samfundsforhold på universitetsniveau.
Video og sprogundervisning. Fem forskellige tilgange
(Rids nr. 120), Isabelle Durousseau, Eva
Dam Jensen, Karen Landschultz, Aage Nipper,
Annie Noer, s. 21-27, København 1987.
Pallares, B.; Un balcon a la plaza af Alonso Zamora
Vicente (Madrid, 1965). (Med introduktion og noter).
København 1987, 154 s.
—; Lo que queda enterrado af Carmen Martin Gaite
(Barcelona, 1960). (Med introduktion og noter).
København 1987, 61 s.
—; Anmeldelse af; Estudios de humanismo y tradicion
clåsica af Luis Gil Fernåndez. (Madrid,1984). Revue
Romane Vol. 22, nr. 1, s. 112-27, København
1987.
Pedersen, J.; Læseren er en filur. Fredag 11, s. 94-95,
København 1987.
—; Anm. af J. Schøsler; la Bibliothéque Raisonnée
658 Universitetets årbog 1987
1728-1753. Revue Romane 22, Hæfte 1, s. 152-53,
København 1987.
Skytte, G.: Lærebog i Italiensk Fonetik. Odense 1987,
VI + 277 s.
Soelberg, N.: Anmeldelse af; Ole Stig Johannesen:
Dansk-Fransk Synonymordbog, Akademisk Forlag
1986. Tous Azimuts 23, s. 68-69, København 1987.
Anmeldelse af: Henri Gouhier: "Blaise Pascal,
Conversion et Apologétique." Paris 1986. Revue
Romane 22, 1, s. 147-52, København 1987.
—: Fiction et Narration. Lecture narratologique d'Alain
Robbe-Grillet: "Dans le Labyrinthe". Revue
Romane 22,2, s. 230-252, København 1987.
Vinther, V: Latinamerikansk litteratur. Bøger oversat
til dansk i 1980erne. København 1987, 8 s.
Nils Soelberg
4. Slavisk Institut
Historie:
Studiet af de slaviske sprog og kulturer indførtes ved
Københavns Universitet i 1859, da det første docentur
i slaviske sprog blev oprettet. Slavisk Institut blev
dannet i 1955, og havde fra 1958 lokaler i Bispetorvannekset.
I 1971 flyttede instituttet til østervoldkomplekset
og derfra i 1978 til de nuværende lokaler på KUA.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12.
Lektorer: Hans Bagger, Kristine Heltberg, Per Jacobsen,
Peter Ulf Møller, Niels Rosenfeldt, Jens Skov-
Larsen, Eigil Steffensen.
Adjunkter: Rolf Christensen (fra 1.19.1987), Jens
Nørgård-Sørensen.
Seniorstipendiat: Emanuel Halicz.
Kandidatstipendiater: Alex Fryszman, Marie B.
Tetzlaff.
Sovjetisk gæstelektor: S. P. Novikov (fra 1.9.1987).
TAP: Antal årsværk: 1,6.
Aslaug Bryld, Rita Nærvig-Jensen, Birgitte Wasehuus.
Elev: Carina Torp.
Under jobtilbudsordningen: Anne-Lise Knudsen, Inge
Rosweldt.
Forskningsvirksomhed:
Slavisk Institut har i løbet afde seneste år mistet samtlige
3 professorater, som instituttet rådede over i begyndelsen
af 1980'erne, samt adskillige lektorstillinger.
Særlig alvorlig har situationen været inden for hovedsproget
russisk, hvor instituttet ved Erik Adrians
afgang i begyndelsen af året mistede sin sidste heltidsansatte
lektor med lingvistisk speciale. Den bemandingsmæssige
nedgangslinje inden for den lingvistiske
side af instituttets forskning er dog på det seneste midlertidigt
vendt ved tilknytning af to adjunkter med
lingvistisk speciale.
I efteråret 1987 har tre afinstituttets videnskabelige
medarbejdere været »frikøbt« med henblik på efteruddannelse:
Hans Bagger (sprogstudier i polsk og serbokroatisk
med henblik på senere undervisning og
forskning i Østeuropas historie), Jens Skov-Larsen
(edb-kursus ved Humanistisk Fakultet, med henblik
på lingvistisk forskning) og Jens Nørgård-Sørensen
(edb-kursus ved Humanistisk Fakultet, med henblik
på lingvistisk forskning). Peter Ulf Møller overgår fra
1 .jan. 1988 til Det humanistiske Forskningscenter ved
KUA for en periode af 3 år.
Instituttets forskning falder i hovedsagen inden for
fagets tre traditionelle hovedgrene: lingvistik, litteratur
og historie/samfundsfag.
1.1.1 Fortsatte studier i det polske sprogs gennembrud
i det 16. årh. Formålet er at belyse det polske
sprogs pludselige rigdom og blomstring i renæssancen
(Kristine Heltberg).
1.1.2 Endvidere arbejdes på en polsk litteraturhistorie
(Kristine Heltberg).
1.2 Fortsat udarbejdelse af en tjekkisk-dansk grundordbog.
I den nuværende, sidste fase af arbejdet, hvor
oplagsord, henvisningsord og grammatisk information
er etableret, ligger hovedvægten på udvælgelse af
de mest relevante danske ækvivalenter til de tjekkiske
opslagsord. For en stor del af ordforrådets vedkommende
(hvor der er flere mulige danske ækvivalenter)
foregår denne udvælgelse med støtte i tekstanalyser
ved hjælp af edb: de pågældende leksemer opsøges i
relevante tjekkiske tekster (efter indtastning af disse),
og den aktuelle danske ækvivalent konstateres for hver
forekomst (Jens Skov-Larsen, sammen med cand.
mag. RolfKudera).
1.3 Fortsat arbejde med afhandling om kohærens
(sproglig sammenkædning af sætningerne i en tekst) i
russisk. Arbejdet har været koncentreret dels om en
udredning og kritisk vurdering af den eksisterende videnskabelige
litteratur på området, dels fortsat forskning
i de såkaldte sætningspartiklers rolle i opbygningen
af russiske tekster (Jens Nørgaard-Sørensen).
1.4 Differensformernes opståen og udvikling i russisk
og de øvrige slaviske sprog. Afhandlingen skal beskrive,
hvorledes de slaviske sprog ved hjælp af forskellige
endelser i en og samme kasus ved substantiver af samme
bøjningsklasse har udviklet (og afviklet) metoder
til formelt at skelne mellem kategorier som liv og ikkeliv,
person og ikke-person m.m. (Rolf H. Christensen).
Det humanistiske Fakultet 659
1.5 Indsamling af materiale til andet bind af »litteratur
i Jugoslavien«, der beskriver litteraturen i Serbien
fra o. 1800 til 1945. Derudover arbejde på en monografi
om den jugoslaviske forfatter Ivo Andric, til udgivelse
i Jugoslavien (Per Jacobsen).
1.6 Inden for russisk litteratur har et igangværende
projekt titlen »Mellem utopi og apokalypse«. Det er en
undersøgelse af funktionsforholdet mellem forventningsproblematik
og religiøs symbolik i den russiske
litteratur og kulturdebat i perioden mellem århundredskiftet
og oktoberrevolutionen 1917 (Eigil Steffensen).
1.7 Artikel om begrebet »orientalsk renæssance« i nyere
sovjetisk forskning (under udgivelse), samt afsnittene
om østeuropæisk litteratur i perioden 1830-1914
til bd. 5 af Gyldendals Verdens Litteraturhistorie (Peter
Ulf Møller).
1.8 Under projekttitlen »Sovjetrussisk lyrik i 1980'erne
« beskrives den litterære situation i 80'ernes sovjetiske
samfund, med særligt henblik på poesien. Kulturpolitik,
tradition og sociologiske forudsætninger inddrages
for at forstå den nuværende situation. Undersøgelsen
omfatter analyse af diverse polemikker i de
litterære tidsskrifter og personlig kontakt med de litterære
miljøer i hovedstæderne.
Opmærksomheden rettes især mod den generation,
der er født efter krigen og således ikke er særligt mærket
af hverken den eller stalintiden. Der planlægges
også en række præsentationer af de mest spændende
sovjetrussiske lyrikere i 80'erne (Marie Birgitte Tetzlaff).
1.9 Formålet med projektet »Den russiske avantgardes
æstetik; Teoretisk debat og kunstnerisk praksis« er
at undersøge den russiske avantgardes æstetiske eksperimenter
inden for forskellige kunstmedier i deres
relation til samtidens teoridannelser og ideologiske
konstruktioner. Projektet kan opdeles i følgende faser:
1. Æstetiske og ideologiske konflikter i den russiske
avantgardekultur. 2. Samspillet mellem 20'ernes visuelle
kommunikation og den litterære avantgarde. 3.
Kulturpolitiske og æstetiske aspekter i 20'ernes filosofiske
debat. Debattens konsekvenser for avantgardekulturens
strategi og udviklingsforløb (Alex Fryszman).
1.10.1 Fortsatte studier i det sovjetiske politiske system
under Stalin, nu med særlig vægt på 1. forholdet
mellem Stalins særlige magtapparat og andre institutioner
i sovjetsamfundet, 2. relationerne mellem Stalins
apparat og komintern, 3. den udenrigspolitiske
beslutningsproces (Niels Erik Rosenfeldt).
1.10.2 Videreførelse af studier i sovjetisk udenrigs- og
sikkerhedspolitik, i sammenhæng med regeringens
Sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg (SNU)
(Niels Erik Rosenfeldt).
1.11 En strukturel analyse af Ruslands politik over for
de skandinaviske stater 1721-1780 (Hans Bagger).
1.12.1 Færdiggørelse af projektet »The 1863 Polish
Uprising and Scandinavia«, som nu foreligger i bogform
(Emanuel Halicz).
1.12.2 Fortsættelse af indsamling af materialer til et
projekt med titlen »Historie og den nationale mentalitet
«. Det omfatter følgende problemer: en metodologisk
indfaldsvinkel, en kritisk evaluering af de væsentlige
værker om emnet, historiske erfaringer og deres
indflydelse på de moderne nationers mentalitet (Emanuel
Halicz).
Udgivervirksomhed:
Instituttet udgiver tre skriftrækker: »Studier«, »Materialer
« og »Rapporter«.
I disse rækker er i 1987 publiceret et bind i »Materialer
«: Paul Flandrup og Peter Ulf Møller: Ind i den
russiske litteratur. Vejledning i litteratursøgning og
håndbogsbenyttelse med opgaver og svar — samt to
bind i »Rapporter«: Per Jacobsen og Marina Hribar:
Konkordancija Proklete avlije, og Jan Hansen:
Landsbyprosaen i den russiske sovjetlitteratur i
1960'erne og 1970'erne.
Redaktionsvirksomhed:
K. Heltberg, P.Jacobsen, N. E. Rosenfeldt og E. Steffensen
er medlemmer af redaktionskomiteen for instituttets
skriftrækker.
Hans Bagger er redaktør ved »Østindex«, den løbende
bibliografi over Østeuropas historie og samfundsforhold.
Registreringen sker i samarbejde med
Universitetsbiblioteket på KUA og med støtte fra
Nordiska Komittén for Oststatsforskning.
Eigil Steffensen har deltaget i redaktionen af en
samling artikler om de slavisk-skandinaviske kulturforbindelser
i det 19. årh., som ventes udsendt på engelsk
i 1988 med støtte fra UNESCO.
Jens Nørgård-Sørensen er medlem af redaktionen af
»Svantevit«, Dansk tidsskrift for Slavistik.
Niels Erik Rosenfeldt er medlem af Editorial Advisory
Committee, Nordic Journal of Soviet and Fast
European Studies.
Rejser:
Kristine Heltberg har været på studierejse til Warszawas
Universitet.
Jens Skov-Larsen, Jens Nørgård-Sørensen, Eigil
Steffensen og Marie Tetzlaff har deltaget med foredrag
i XI nordiske Slavistmøde i Oslo.
Per Jacobsen har deltaget i symposiet i Beograd i
660 Universitetets årbog 1987
anledning af 200-året for den serbiske sprogreformator
Vuk Karadzic' fødsel.
Eigil Steffensen har været til dansk-sovjetisk forfattermøde
i Moskva og på et studieophold sammesteds.
Desuden har han deltaget i et symposium i DDR om
sovjetlitteratur, og været gæsteforelæser samt opponent
ved to disputatser ved University of Alberta, Edmonton.
Marie Tetzlaff har været på 2 måneders studieophold
i Moskva og Leningrad.
Peter Ulf Møller har været på 1 måneds studieophold
i Moskva.
Niels Erik Rosenfeldt har rejst i sovjetrepublikkerne
Uzbekistan, Georgien og Armenien. Han har forelæst
ved Nordisk Forskerkursus i Sigtuna, Sydjysk Universitetscenter,
UNESCO skoleprojekt. Folkeuniversitetet,
samt været fakultetsopponent ved disputation på
Historisk Institut, Lunds Universitet.
Emanuel Halicz har besøgt Haus-u.Staatsarchiv,
Wien, og Universitåtsbibliothek Frankfurt a.M., og
holdt gæsteforelæsninger ved Uppsala Universitet.
Publikationer:
Halicz, E.; Kraje skandynawskie wobec powstania
styczniowego. Zeszyty Historyczne 81, s. 13, Paris
1987.
—; The Phoenix Nation. Planet 64, s. 7, Aberystwyth,
Wales 1987.
—: Narodziny systemu wladzy. Zeszyty Historyczne
77, s. 5, Paris 1986.
Jacobsen, P: Definiteness and indefiniteness in Serbo-
Croatian. Slavica Lubomiro Durovic Sexagenario
dedicata (Slavica Lundensia 10), s. 109-15, Lund
1987.
—: Opgør med stalinismen. Om Dobrica Cosics romaner:
"Synderen" og "Den frafaldne". Politiken 5.
august, s. 5,2. sekt, København 1987.
—; Ivo Andric and the first world war. Reflets de L'historie
europeenne dans l'oeuvre de Ivo Andric,
Dragan Nedeljkovic (ed.), s. 65-70, Nancy 1987.
—: Tri vezira u travniku. Sveske Zaduzbine Ive Andrica
4, Zaduzbina Ive Andrica, s. 118-27, Beograd
1987.
Hribar, M.: Ivo Andric. Prokleta avlija. Konkordancija.
København 1987, 414 s.
-^Jugoslavien i 80erne. Myter og tabuer. Svantevit.
Dansk tidsskrift for Slavistik XIII, 1/2, s. 139-45,
Århus 1987.
Møller, P.U., Flandrup, P: Ind i den russiske litteratur.
Vejledning i litteratursøgning og håndbogs-benyttelse
med opgaver og svar (Slavisk Institut, materialer
5). København 1987, 115 s.
—: Some observations on Remizov's humor. Aleksej
Remizov. Approaches to a protean writer (Ucla slavic
studies, vol.16 ), G. N. Slobin (red.), s. 113-20,
Ohiol987.
—; National romantik i Nord- og Østeuropa. Verdens
Litteraturhistorie, Bd. 4, Hans Hertel (red.), s. 323-
37, København 1986.
Østeuropa i oplysningstiden. Verdens Litteraturhistorie,
Bd. 4, Hans Hertel (red.), s. 197-213, København
1986.
—: Verden 1720-1830. Verdens Litteraturhistorie, Bd.
4, Hans Hertel(red.), s. 12-32, København 1986.
Nørgård-Sørensen, J.: Adverbialy Koherentnosti.
Gusli 3, s. 161-75, Goteborg 1987.
Anmeldelse af; Jørgen og Valentina Harrit, Russisk-
Dansk Ordbog 1985. Svantevit XILl, s. 13-18,
Århus 1987.
Rosenfeldt, N.E.: Knud Rasmussen in memoriam.
Scando-Slavica Tomus 32, 1986, s. 179-80, København
1987.
—: Anmeld, af Jens Quortrup (red.); Sovjetunionen i
reformernes tegn. 27. partikongres og efter, Esbjerg
1986. Svantevit. Dansk Tidsskrift for Slavistik XII,
nr. 1, tillæg, s. 21-24, Århus 1987.
Bjarne Nørretranders. 20. april 1922 - 22. marts
1986. Københavns Universitet. Årbog 1986, Københavns
Universitets Konsistorium, s. 38-44, København
1987.
—: Sovjetisk udenrigspolitik — og russisk historie. København
1987, 64 s.
Skov-Larsen, J.: Aspektvalg i tjekkisk ved oversættelse
af dansk perfektum. Slavica Lundensia 10, s. 153-
76, Lund 1986.
Kristine Heltberg
5. Institut for Nygræsk og Balkanistik
Historie:
Instituttet er oprettet i 1984 som afløser for det tidligere
Center for Nygræsk og Balkanistik, som herved er
nedlagt. 1 december 1984 fik instituttet en tiltrængt
lokaleudvidelse, området lokale 4-2-32 til lokale 4-2-
40, der efter ombygning blev taget i brug i februar
1985. Det nye område rummer nu fire lærerkontorer,
selvstudierum med mikrofilmlæseapparat samt AVrum.
Denne udvidelse muliggjorde etablering af et
fagrådslokale på instituttets oprindelige område (lokale
2.2.8).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4,5.
Lektorer: Sysse G. Engberg, Lars Nørgaard, Ole L.
Smith.
Adjunkt: Jørn I. Qvonje.
Forskningsstipendiat: Lars Bærentzen.
Ekstern lektor: Sophia Scopetéa.
Det humanistiske Fakultet 661
TAP: Antal årsværk: 0,5.
Elisabet Mortensen.
Instituttet udlåner lærerkræfter til Slavisk Institut,
KU, i forbindelse med undervisning i bulgarsk.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning er centreret om to emneområder:
nygræsk og balkanistik. Den indre sammenhæng
mellem disse områder er historisk betinget, dels som
en følge af Balkanlandenes fælles skæbne gennem århundreder
som en del af det tyrkiske rige, hvilket giver
Grækenland og de øvrige Balkanlande en fælles samfundsmæssig-
kulturel udvikling lige op til nyeste tid,
dels fordi det græske sprog som tidligere kulturelt, religiøst
og politisk sprog på Balkan har spillet en betydelig
rolle i forholdet til de øvrige sprog, hvilket medfører,
at det sammenlignende sproglige studium af
græsk, albansk, makedonsk, bulgarsk og rumænsk er
et særdeles frugtbart forskningsområde. I sidste instans
går denne græske indflydelse tilbage til byzantinsk
tid; det giver derfor god mening, når der ved instituttet
drives forskning indenfor såvel byzantinsk
folkesproglig, som lærdsproglig litteratur.
Et andet forskningsmæssigt tyngdepunkt udgøres af
emnet Grækenland i moderne tid, hvor specielt den
græske historie fra 1940 og fremefter har været genstand
for forskning og formidling i form af konferencer
og udgivelser. Den moderne græske litteratur og kunst
udgør også en væsentlig del af genstandsområdet for
instituttets forskning.
1. Sprog
1.1 Studier over pronominalstrukturen i balkansprogene.
Omfattende og videregående studier, baseret på
artiklen »Die albanischen Possessivadjektive«, ligesom
de albanske interrogativpronominers morfologiske
udvikling har været genstand for en undersøgelse
samt en kontrastiv undersøgelse mellem sprogene albansk,
bulgarsk, rumænsk og italiensk af særlige forhold
vedrørende artikelsyntaks og ordstilling i forbindelse
med substantiver, betegnende nært slægtskab.
Hertil er knyttet studier over den albanske kopulative
artikels funktion og oprindelse (Jørn Qvonje).
1.2 Indenfor makedonsk sprog foretages forstudier til
en typologisk beskrivelse af den makedonske skriftsprogsnorm,
stillet overfor de øvrige balkansprog
(Jørn Qvonje).
2. Litteratur og kunst
2.1.1 »loannis Altamouras i Danmark - bidrag til en
kommende monografi«. Arbejdet er affattet på græsk
med dansk resumé. Det tilsigter at tilgængeliggøre det
materiale, som den græske maler Jean Altamura efterlod
sig under sit ophold i Danmark 1873-1876, herunder
også at publicere 15 ukendte arbejder (tegninger
og oliemalerier), tildels fra Skagen. Projektet vil blive
færdiggjort i samarbejde med Nationalgalleriet i
Athen (Lars Nørgaard).
2.1.2 Endvidere fortsættes arbejdet med en dagbog
skrevet af den græsk-danske personlighed Nikolaos
Lunzi (Lars Nørgaard).
2.2. Udgivelse af den byzantinske folkesprogstekst
»Achille'iden« (Ole Smith).
2.3 Afhandling om Søren Kierkegaards forhold til og
brug af den antikke græske filosofi (Sophia Scopetéa).
3. Historie og samfundsforhold
3.1.1 Fortsat arbejde med Grækenlands historie under
Den anden Verdenskrig. Der samles en række artikler
om dette emne til en større helhed (Lars Bærentzen).
3.1.2 Sammen med dr. J. M. Wagstaff, Southamptons
Universitet, arbejdes på udgivelsen af et atlas
over det moderne Grækenlands historie (Lars Bærentzen).
3.1.3 Medarrangør af den anden konference om den
græske borgerkrigs historie, afholdt i København i juni
1987 af The Lehrman Institute (New York), hvor
han bidrog med foredraget »Policy Options of the
Centre 1945-1946« (Lars Bærentzen).
3.1.4 Endelig arbejdes på et bidrag med titlen »The
British Defeat of EAM 1944-1945« til et samleværk
om den græske borgerkrig under redaktion af prof.
David Close, Flinders University, Australien (Lars
Bærentzen).
3.2.1 Artikel under udarbejdelse om det græske kommunistpartis
politik under borgerkrigen, ligeledes til
publikation i ovennævnte samleværk (Ole Smith).
3.2.2 Fortsatte med undersøgelser af det græske kommunistpartis
historie med henblik på affattelsen af en
monografi (Ole Smith).
3.2.3 LIndersøgelse af de jugoslaviske kilder til det
makedonske spørgsmål 1945-1949 (Ole Smith).
4. Byzan tims tik
4.1 I forbindelse med fortsatte undersøgelser over
håndskriftoverleveringen af det græske gammeltestamentlige
lektionar »Profetologien« er oprettet en database
indeholdende informationer om alle kendte profetologhåndskrifter
og trykudgaver. Der arbejdes med
systematisering af håndskrifterne på grundlag af en
inventarisering af det enkelte håndskrifts indhold,
samt udfra en kodikologisk beskrivelse af håndskrif662
Universitetets årbog 1987
terne foretaget dels på stedet, dels udfra mikrofilm.
Der forberedes en monografi om profetologets overleveringshistorie
(Sysse Engberg).
4.2 Arbejde på færdiggørelsen af udgaven Scholia
graeca en Aeschylum II, fase.3 (scholier til tragedien
»Persae«) i samarbejde med prof. Charles Zabrowski,
Boston, til udgivelse hos Akademie der Wissenschaften
der DDR på forlaget B. G. Teubner, Leipzig (Ole
Smith).
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver tidsskriftet »EPSILON — Modern
Greek and Balkan Studies«, som udkommer dels med
ordinære numre, dels med supplementsnumre. Som
nummer to i supplementsserien udkom »Studies in the
History of the Greek Civil War 1945-1949« (324 sider),
som indeholder foredragene fra konferencen, afholdt
af instituttet i 1984 om den græske borgerkrig.
Lars Bærentzen og Ole Smith er redaktører af dette
bind. Desuden udkom første bind af EPSILON, som
er en fortsættelse af det tidligere »Scandinavian Studies
in Modern Greek«. Instituttets lærere samt Bo-
Lennart Eklund udgør redaktionen for dette tidsskrift,
og Sysse Engberg er hovedredaktør. Desuden redigerer
hun serien »Nygræske Studier«.
Lars Bærentzen er medlem af redaktionskomiteen
for »Modern Greek Studies Yearbook«, udgivet af
University of Minnesota, og i samarbejde med Ole
Smith redaktør af serien »Documents on Modern Greek
History«, København.
Ole Smith er medlem af redaktionen af »Classica et
Mediaevalia«, samt afjournal of the Hellenic Diaspora
«, New York.
Rejser m.v.:
Lars Bærentzen deltog i januar i en konference arrangeret
af King's College, London, med et foredrag med
titlen »The German Withdrawal from Greece in 1944
and British Naval »Inactivity««. Han var inviteret af
Hebrew University, Jerusalem, til at holde en gæsteforelæsning
med titlen »The German Occupation of
Greece during World War II: A Civil War within the
World War«. I september deltog han i en konference
afholdt af Institut fur Zeitgeschichte der Universitåt
Wien, med et bidrag om lovgivning og praksis m.h.t.
statslige arkiver i Danmark og England.
Sysse Engberg var i oktober inviteret til at holde
gæsteforelæsning om »The Women in Kazantzakis'
Novels« på King's College, London og på universiteterne
i Cambridge og Birmingham. Ved samme lejlighed
foretog hun håndskriftstudier i Oxford, Cambridge
og London.
Lars Nørgaard opholdt sig i Athen i januar i forbindelse
med sit projekt om Altamura.
Jørn Qvonje var på et forskningsophold ved universitetet
i Tirana i januar-februar, indbudt indenfor
rammerne af kulturaftalen mellem Albanien og Danmark.
Ole Smith var på forskningsophold i Athen og
Thessaloniki i marts, og igen i juni-juli, og på studieophold
i Skopje og Ohrid i hele august måned.
Andet:
Instituttet afholdt med støtte fra Statens humanistiske
Forskningsråd i dagene 18-20 september et arbejdsmøde
på Schæffergården, hvortil var indbudt nygræskforskere
fra otte europæiske lande. Hver mødedeltager
bidrog med et skriftligt oplæg om nygræske
studier på universitetsplan i sit land; disse redegørelser
vil blive offentliggjort som et første skridt til tættere
samarbejde og bedre information om nygræske
studier på europæisk plan. Mødet mundede ud i oprettelsen
af »European Association for Modern Greek
Studies«. Denne forening, som skal ses som en parallel
til den amerikanske »Modern Greek Studies Association
« skal have sæde i København. Desuden besluttede
mødedeltagerne at stile efter at afholde en kongres
for nygræske studier i København i 1990. Dette vil blive
den anden internationale kongres af sin art, idet
den første, som blev afholdt i Thessaloniki i 1976, aldrig
er blevet fulgt op. Københavns Universitet far
hermed muligheden for at indtage en central plads indenfor
nygræske studier i Europa.
Publikationer:
Bærentzen, L.: The "Paidomazoma" and the Queen's
Camps. Studies in the History of the Greek Civil
War 1945-1949, Lars Bærentzen, John O. latrides,
Ole L. Smith (eds), s. 127-57, København 1987.
—, latrides, J O., Smith, O.L.: Studies in the History
of the Greek Civil War 1945-1949. København
1987, 324 s.
—: The German Withdrawal from Greece in 1944 and
British Naval "Inactivity". Journal of Modern Greek
Studies Vol. 5, No. 2, s. 237-65, Baltimore 1987.
Engberg, S.G.: The Greek Old Testament Lectionary
as a liturgicai book. Cahiers de LTnstitut du Moyen-
Age Grec et Latin 54, s. 39-48, København 1987.
An unnoticed printed edition of the Old Testament
Lectionary in Greek (Venice 1545). Epsilon - Modern
Greek and Balkan Studies 1, s. 57-67, København
1987.
Qvonje, J.L: Die albanische Possessiv adjektive. Linguistique
balkanique 30/2, s. 85-98, Sofija 1987.
—: Die Ausdrucksformen fur "man" in den Balkansprachen.
Epsilon - Modern Greek and Balkan Studies
1, s. 25-43, København 1987.
Scopetéa, S.: Mysteria kai apokalypseis("Mysterieafsløring":
en kommentar til Odysseus Elytis' gengivelse
afjohannes' Åbenbaring; med appendix om
den såkaldte "dekonstruktion"). Semioseis 29, s.
22-43, Athen 1987.
Smith, O.L.: Versions and manuscripts of the AchilleDet
humanistiske Fakultet 663
id. Neograeca medii aevi, Hans Eideneier (udg.), s.
315-25, Koln 1987.
Die Erinnerungen und Lagebeurteilungen der britischen
Offiziere in Griechenland 1942-1944. Bulletin
des Arbeitskreises "Zweiter Weltkrieg" 1-4, s.
29-40, Berlin 1986.
Sys se Engberg
Det humanistiske Fakultet 665
Ikke-europæiske sprog og kulturer
1. Institut for orientalsk Filologi
Historie:
Institut for orientalsk Filologi er oprettet i juli 1983
ved administrativ sammenlægning af centralasiatisk,
indisk, iransk og semitisk filologi. I en overgangsperiode
fra 1981 til 1983 indgik de fire afdelinger i et løsere
samarbejde i form af et central institut.
De oprindelige 4 institutters historie;
Det centralasiatiske Institut er oprettet i 1948. Det
havde oprindelig til huse i Set. Pedersstræde 19, 1. sal
og flyttede i begyndelsen af 1960'erne til Kejsergade 2,
1. sal derfra til 2. sal.
Institut for indisk Filologi er oprettet i 1960 med
lokaler i Kejsergade 2, stuen. I 1968 flyttede instituttet
til 3. sal.
t
Institut for iransk Filologi blev oprettet i 1961, baseret
på Arthur Christensens bibliotek. Det fik lokaler i
Kejsergade 2, stuen.
Institut for semitisk Filologi blev oprettet i 1968 og
fik samtidig lokaler i Kejsergade 2, 2. sal.
Selv om disse institutters historie er forholdsvis
kort, må det bemærkes at fagene har en meget lang
historie ved Københavns Universitet. Semitisk filologi
har haft en lærestol siden 1557, indisk siden 1844,
iransk siden 1919 og centralasiatisk siden 1946.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professor; J. P. Asmussen, C. Toll.
Lektorer; K. Eksell, I. Fiser, K. Thomsen Hansen, C.
Lindtner, I. Raphael Meyer (orlov, gæsteprofessor i
Gottingen), S.M.Søndergaard, F. Vahman, J. Winther.
Forskningsrådsstipendiater; B.A.Olsen, H.Trautner-
Kromann, J. Bæk Simonsen.
Ekstern lektor; B. Salomonsen.
Undervisningsassistenter; S. Giannoulos, Y. N. Sallam.
TAP: Antal årsværk; 1,5.
F. Hay-Schmidt.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets fire afdelinger dækker tilsammen et geografisk
område, der strækker sig fra Centralasien og
det indiske subkontinent i øst over den iranske og tyrkiske
verden til den semitiske (hebraisk, arabisk) i
vest. Tidsmæssigt spænder forskningsområdet over
mere end et par årtusinder fra oldtiden til vore dage
(idet dog studiet af oldtidskulturerne i Mesopotamien
og Egypten hører hjemme i Carsten Niebuhr Instituttet)
. Der forskes i disse områders sprog, litteratur, religion,
filosofi og historie. Hovedvægten ligger på det
filologiske arbejde med de primære tekstkilder.
1. Centralasiatisk afdeling
Der er udarbejdet en artikel om oldmongolsk udtale (i
trykken), samt en artikel om altaiske diftonger, bidrag
til spørgsmålet om de altaiske sprogs evt. genetiske
slægtskab (K. Thomsen Hansen).
2. Indisk afdeling
2.1 Der er foretaget tekstanalyse af hidtil ukendte videnskabelige
arbejder på sanskrit, offentliggjort; »A
collection of Old and Rare Works on Kåma Såstra.«
Sammen med dr.phil. E. Strandberg arbejdes fortsat
på »Påli Tipitakam Concordance« (I. Fiser).
2.2 Et arbejde om indologiens historie i Danmark er
afsluttet, og der er udarbejdet flere bidrag til The Encyclopedia
of Indian Philosophies (Princeton Univ.
Press); det drejer sig om sammenfatninger og analyser
af forskellige buddhistiske tekster overleveret på sanskrit,
tibetansk og kinesisk (C. Lindtner).
2.3 Der arbejdes videre på en tekstkritisk udgave
(sanskrit-tibetansk) af Bhavyas Tarkajvålå-Madhyamaka-
hrdayakårikå, kapitlerne 4-5 med engelsk oversættelse
(af David Eckel, Harvard) Der forberedes ligeledes
en tekstkritisk udgave af Ratnåvall (med Jiang
Zhong Xin, Beijing), på grundlag af et nyligt opdaget
sanskritmanuskript i Tibet. Der er også gjort forarbejder
til en udgave af Dharmakirtis Pramånaviniscaya.
Det er et langsigtet projekt i samarbejde med kinesiske
kolleger på grundlag af sanskritmanuskripter fra tibetanske
klosterbiblioteker (C. Lindtner).
3. Iransk Afdeling
3.1.1 Fortsat, godt fremadskridende arbejde med et
langsigtet projekt, hvis formål er en gennemgribende
leksikografisk analyse af ordforrådet i de jødisk-persiske
bibeloversættelser og oversættelser af klassisk-nypersiske
tekster samt jødisk-persiske originaltekster
(som nu en enestående, endnu ikke registreret tekst
om den i islamiske legender og sagn meget populære
skikkelse al-Khidr) (J. P. Asmussen).
3.1.2 Det jødisk-persiske ordforråd gør en klarere forståelse
af det persiske sprogs udvikling fra middelpersisk
til nypersisk mulig (J. P. Asmussen).
3.1.3 Fortløbende arbejde med udarbejdelse af artikler
til Encyclopaedia Iranica (i øjeblikket en større
Arthur Christensen-biobibliografi) (J. P.Asmussen).
3.1.4 Indledt undersøgelse af den en vis Olympianos
tilskrevne armenske fabelsamling og dens forhold til
den æsopiske tradition (J. P. Asmussen).
666 Universitetets årbog 1987
3.2.1 Fortsat arbejde med et for nogle år siden indledt
langsigtet projekt, sammen med Dr. Asatrian, Videnskabernes
Akademi, Erevan, USSR, hvis formål er at
bearbejde og udgive vest-iransk dialektmateriale, som
er indsamlet af den engelske forsker D. L. Lorimer i
1906. l.bind udkom i 1987.
Løbende bidrag til Encyclopaedia Iranica (Columbia
Univ., New York), om forskellige iranske emner
(F. Vahman).
3.2.2 Indledt et projekt med det formål at udarbejde
en persisk-dansk ordbog (F. Vahman).
4. Semitisk afdeling
4.1 Der foretages undersøgelser af 1) Den stilistiske
udvikling i moderne arabisk skønlitteratur, 2) Typologiske
træk i den semitiske poetiske tradition og 3) Arkitekturbeskrivelse
i arabisk sagprosa (K. Eksell).
4.2 Der er gjort forarbejder til en dansk-arabisk ordbog
sammen med mag.art. Ellen Wulff. Ordbogen,
der vil omfatte henvend 12.000 gloser, tager sigte på
det moderne arabiske skriftsprog. Godt '/s af arbejdet
er afsluttet. Der indsamles materiale til belysning af
folkelige, ikke ortodokse bevægelser i Islam
(S. M. Søndergaard).
4.3 Et foredrag om de jødiske fællesskaber i middelalderen
er gjort færdig til udgivelse. Der er udarbejdet
artikler om jødiske kulturpersonligheder i Norden (til
The Blackwell Companion ofjewish Culture) og der
er foretaget en undersøgelse af statsidéen og forløsningsbegrebet
hos Harav Avraham Jitzhak Hakohen
Kook (1865-1935) (J. Winther).
Anden virksomhed:
Til instituttet er for tiden knyttet tre forskningsstipendiater,
som arbejder på projekter om muslimers institutionelle
organisering i Danmark (J. Bæk Simonsen),
jødisk polemik mod kristendommen og de kristne i
Frankrig og Spanien fra 1100-1500 (H. Trautner-Kromann),
og klassisk armensk og indoeuropæisk historisk
orddannelseslære og lydlære (B. A. Olsen).
Udgivervirksomhed m.v.:
C. Lindtner redigerer (sammen med K. R. Norman,
Cambridge) A Critical Påli Dictionary, en i Danmark
grundlagt ordbog over den ældste buddhistiske litteratur.
Han er også redaktør af serien »Indiske Studier
«, København 1981 -.
Rejser og G ces ter m.v.:
C. Lindtner har i 1987 efter indbydelse forelæst over
indisk filosofihistorie og buddhistisk filologi ved Etnografiska
Museet, Stockholm, University of British Columbia,
Vancouver, og University of California, Berkeley.
J.R Asmussen har besøgt London for at arbejde
med jødisk-persiske manuskripter i The British Library.
K. Eksell har som vikarierende lektor ved Goteborgs
Universitet forelæst over moderne arabisk skønlitteratur.
F. Vahman gæsteforelæste ved samme universitet.
J. Winther har forelæst ved Århus Universitet, og
deltaget i International kongres, Jerusalem,
S. M. Søndergaard ved Middelaldercentret, KUA, og
B. A. Olsen i Lille og Erevan.
Dr. Jiang Zhong Xin, Vid. Selskab i Beijing, har,
som led i et langsigtet projekt omkring sanskritmanuskripter
fra Tibet mellem danske og kinesiske indologer,
opholdt sig fem mdr. i Danmark (med støtte fra
SHF og Danmarks Nationalbank).
Publikationer:
Asmussen, J.P.: Ein Bruchstliick ausjehuda Lari'sjiidisch-
persischem Weisheitsbuch Machzan Al-
Pand "Schatzkammer der Belehrung". Cahiers
Ferdinand Saussure 41, Le Cercle Ferdinand
Saussure, s. 21-26, Geneve 1987.
—; Arzang (Mid. Ir. Ardahang), an extra-canonical
work of Mani (s. 689-690), Arzur, Mid. Pers. form
of Avestan Arezura-,the name ofa demon ofunclear
origin or function in Zoroastrian tradition. Encyclopædia
Iranica Vol. II, Fase 7,Ehsan Yarshater,
s. 691-92, London 1987.
"Kamel"-Nadelohr". Matth. 19:24, Mark. 10:25,
Luk. 18:25. Munchener Studien zur Sprachwissenschaft.
Beiheft 13, Neue Folge, Bernhard Forssman,
Karl Hoffmann, Johanna Narten, s. 1-10,
Miinchen 1986.
Lindtner, C.: On Bhavyas Madhyamakaratnapradipa.
Indologica Taurinensia XII, 21 s., Torino 1987.
-: Bhavya, the Logician. The Adyar Library Bulletin
50 "Golden jubilee volume", 26 s., Adyar, Madras
1986.
—; "Sanskrit in Denmark" (Engelsk titel på kinesisk
afh.). South Asian Studies 2, 10 s., Beijing 1987.
—: An old error in Asokas first Pillar Edict. Studies in
Buddhism. Prof. Jagannath Upadhyaya commenoration
volume. Central Institute of Higher Tibetan
Studies, s. 3, Sarnath, Varanasi 1987.
—: Master ofWisdom. Berkeley, CA. 1986, 413 s.
Olsen, B.A.: On the Origins of Armenian Cc. APILKU
6, s. 67-87, København 1987.
-: The Proto-Indo-European Instrument Noun Suffix
-tlom and its Variants. APILKU 6, s. 15-66, København
1987.
Vahman, F, Asatrian, G.: West Iranian Dialect Material
160 s. København 1987.
Christian Lindtner
Det humanistiske Fakultet 667
2. Østasiatisk Institut
Historie:
Oprettet 1960 med lokaler i Niels Hemmingsensgade
23, stuen. I 1962 flyttedes til Gråbrødretorv 6, l.sal,
og i 1968 til de nuværende lokaler i Kejsergade 2,
3. sal. Senere skete udvidelser med lokaler i Gråbrødretorv
6, stuen 1. og 2. sal, samt Store Kannikestræde
11, stuen og kælder.
Instituttet startede sin virksomhed med forskning
og undervisning i kinesisk sprog. Feltet blev siden udvidet
med Kinas litteratur, ældre og nyere historie,
åndshistorie, og med oprettelsen af en selvstændig afdeling
for kinesisk kunst og kultur også med kultur- og
kunsthistoriske emner. I løbet af 1960erne blev oprettet
stillinger i andre af Østasiens sprog- og kulturområder:
japansk, koreansk, thai og vietnamesisk. I begyndelsen
af 1980erne kom Østasiatisk Institut også
til at huse faget tibetansk.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9,25.
Professorer: S. Egerod, O. Lidin.
Lektorer: B. Arendrup, V. Brun, S. Heilesen, L. Littrup
(orlov), Y. Nagashima, R. Tung (orlov).
Ekstern lektor: J. 0. Pedersen.
Adjunkt: K. E. Brødsgaard.
Seniorstipendiat: D. Wagner.
Kandidatstipendiater: F. Faber, H. H. Sørensen,
P. K. Sørensen.
Undervisningsassistenter: P. Bundhit, B. Goldberg,
K. Gottfredsen, A. E. Grønvald, N. Hansen, Y. J.
Hansen, T.R.Holst, C.S.Krarup, T. T. Losang, W.
Liu, B. Lu, J. 0. Pedersen, B.L.Petersen, S. Schierbeck,
H. H. Sørensen, M. Toft, M. Wang.
TAP: Antal årsværk: 1,4.
Sekretærer: T. B. Hansen, R.Jørgensen.
Bibliotekar: P. L. Petersen.
Lokaleforhold:
1.2 1988 udflyttes instituttet til Københavns Universitet,
Amager, Njalsgade 80, 2300 Kbh. S.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsvirksomheden ved Østasiatisk Institut
spænder vidt. I geografisk henseende fra det burmansk-
tibetanske sprogområde i vest til det malayopolynesiske
i syd og øst, og til de japanske, kinesiske og
koreanske mod nord og nordøst. Med hensyn til emner
omfattes sproglige såvel som kulturelle, samfundsmæssige
og historiske. Og det tidsmæssige span omfatter
alt lige fra forhistorisk til moderne tid.
1. Japansk
1.1 Fortsat arbejde med Keizaigaku, »politisk økonomi
« i Kyoho-tidens Japan med nyredigering af Ogyu
Sorai's Seidan. Fortsat bearbejdelse af manuskript til
History of Japanese Thought. Fortsatte studier i moderne
japansk litteratur. Herunder: analyse af Abe
Kobo: Shini-isogu kujiratachi, andre studier i Abe's
forfatterskab. Komparativt studie af H. C. Andersen:
Improvisatoren og Mori Ogai: Sokkyoshijin (O.
Lidin).
1.2 Japanernes møde med Danmark. Et stykke sammenlignende
kulturforskning i samarbejde med japanske
institutioner. Herunder studier i Enomoto Takeaki
og Akamatsu Daizaburo, som besøgte Als under
krigen i 1864. Mori Ogai's oversættelse af skandinavisk
litteratur. Et komparativt studium i et hidtil uudforsket
aspekt i forfatterskabet. Det specifikt japanske.
Gennemgang af nogle aktuelle aspekter ved forholdet
mellem kulturtradition og kulturfornyelse i Japan.
Herunder: reaktionsmønstre ved Japans møde med
vesten omkring Meiji restaurationen (Y. Nagashima).
2. Kinesisk
2.1 Den nyeste kinesiske litteratur og moderne kinesisk
grammatik. Oversættelse til engelsk, resume og
fortolkning af tekster fra »Folkets Litteratur« 1987, nr.
1-2, som blev bandlyst af de kinesiske myndigheder.
Studier i moderne kinesiske modalverber (B. Arendrup).
2.2 Fortsatte studier i den økonomiske og politiske reformproces
i Kina efter Mao, herunderen undersøgelse
af fraktionsdannelsens betydning for den politiske
proces (K. E. Brødsgaard).
2.3 Det nye verdensbillede i kinesiske verdenshistorier.
En undersøgelse af præsentationen af verdenshistorien
i Kina i vore dage, først og fremmest i områderne
under administrativ kontrol af den Kinesiske Folkerepublik.
Herunder særligt en undersøgelse af,
hvorledes kinesisk historie forbindes med verdenshistorien
(L. Littrup).
3. Kinesisk kunst og kultur
Fortsatte studier i kinesisk buddhisme, specielt Chan
buddhismen (H. H. Sørensen).
4. Koreansk
4.1 Udgivelse af egne erindringer om våbenhvilen i
Korea 1953-55 (O. Lidin).
4.2 Studier i koreansk buddhistisk ikonografi
(H. H. Sørensen).
5. Thai
Oversættelse og analyse af de to første lærebøger i
Thai (1680 og 1732) ud fra lingvistiske og kulturhisto668
Universitetets årbog 1987
riske synsvinkler. Fortsatte studier af Ahorn, et uddødt
tai-sprog i Assam. Fortsat arbejde med fortællinger
fra Nord-Thailand (V. Brun).
6. Tibetansk
rDzogs chen doktrinens tidlige udvikling i Tibet. Analyse
af rDzogs chen's filosofi som den er beskrevet i de
ældste dogmatiske tekster, men støttet af den nutidige
tolkning samt studier i Vimalamitra's og gNubs chen
Sangs rgyas ye shes skrifter (F. Faber).
7. Østasiatisk
7.1 Fortsatte studier i konfucianismens betydning for
den østasiatiske moderniseringsproces (K. E. Brødsgaard).
7.2 Fortsatte studier i de østasiatiske sprogs typologi
og grammatik (S. Egerod).
8. Øvrige emner
Fortsatte studier i informationsteknologiens indvirkning
på samfundet. Studier i og forsøg med datamatstøttet
undervisning. Udvikling af edb-systemer til behandling
af sproglige problemer (S. Heilesen).
Anden virksomhed:
Instituttet deltager i tværfagligt samarbejde via Center
for Øst- og Sydøstasien. Flere af instituttets medarbejdere
har deltaget i formidlingsvirksomhed, bl.a.
ved foredrag på kurser arrangeret Københavns og
Lunds Universiteter.
Servicevirksomhed:
Japansk I nformationscenter er blevet videreført i samarbejde
med den japanske ambassade i Danmark. O.
Lidin er formel og Y.Nagashima daglig leder af centret.
Redaktionsvirksomhed:
B. Arendrup: redaktør af Copenhagen Papers in East
and South East Asian Studies, no. 2.
K. E. Brødsgaard: redaktør af Copenhagen Papers
in East and South East Asian Studies. Medlem af redaktionspanelet
for Vindue mod Øst. Medlem af redaktionspanelet
for Pacific Review.
V. Brun: medredaktør af Copenhagen Papers in
East and South East Asian Studies.
S. Egerod: redaktør af Acta Orientalia. Medredaktør
af Acta Lingvistica Hafniensia.
S. Heilese^: medredaktør af Copenhagen Papers in
East and South East Asian Studies. Redaktør af Occasional
Papers, East Asian Institute.
O. Lidin: medlem af planning board for European
Journal for Japanese Studies. Medlem af redaktionskomiteen
for Journal of International Studies.
L. Littrup: redaktør afAnalecta Hafniensia.
Y. Nagashima: redaktør afSekai bungaku daijiten.
H. H. Sørensen: medredaktør af Studies in Central
and East Asian Religions.
Kongresdeltagelse:
K. E. Brødsgaard: Norwegian Association for Development
Research, Annual Conference, 24-27/4, Bergen,
med: »China: A Paradigmatic Change«. 20. Nordiske
Historikermøde, 10-14/8, Reykjavik, med:
»Planning, Administration, and Management in Chinese
Agriculture with Particular Reference to the
Post-Mao Period«. Nordisk Forening for Sydøstasiatisk
Samfundsforskning, Sydøstasien mellem Autokrati
og Demokrati, 2-4/10, Århus, med: »Social and
Politicai Dimensions of Modernization: The Role of
Confucianism in the East Asian Modernization Process
«. International Symposium on Confucianism
and the Modern World, 12-17/11, Taipei, med: »Confucianism
and Modernization in East Asia: The Case
of China«. Arrangør af møderækken: »East Asian Security
in the I980's«, København, forår 1987.
V. Brun: medarrangør af: Sydøstasien mellem
autokrati og demokrati, 2-4/10, Pindstrup.
O. Lidin: LSE, jan, London, om: Våbenstilstanden
i Korea. Medarrangør og festtaler ved The Eighth Tokai
International Symposium, Venedig, 14-18/10.
Gæsteforelæsninger ved Venezia, Torino, Lund,
Stockholm, Goteborg, Hålsingfors Universiteter. Y.
Nagashima: International Symposium »Rethinking
Japan«, okt., Venedig med: «Kobo Abe's »Ark Sakura
««.
H.H.Sørensen: II. AKSE kongres, april, Stockholm
med paper.
Gæster og rejser:
K. E. Brødsgaard: Hong Kong, Taiwan, Kina, Japan
og USA, nov 1987-jan. 1988. V Brun: Indien, aprmaj,
S. Egerod: Taiwan og Thailand, jan-feb. O. Lidin:
Gæsteprofessor ved Universita di Venezia nov
1986-feb 1987. H. H. Sørensen: Kina, aug-sep.
Publikationer:
Brødsgaard, K.E., Nørlund, L: Øst- og Sydøstasien i
kort og tal. København 1987, 104 s.
—: The Role of Confucianism in the Post-Mao Modernization
Process in the PRC. Confucianism and
Modernization, Joseph P. L. Jiang, s. 221-31, Taipei
1987.
—: Studenteroprør i Kina. Hvem Hvad Hvor 1988,
Henrik Borberg m.fl, s. 62-63, København 1987.
—: Ten Years After: Economic and Political Reform in
Post-Mao China. København 1987, 76 s.
-: Confucianism and Modernization. International
Symposium on Confucianism and the Modern
World. Bulletin No. 130132, 17 s., Taipei 1987.
—: De asiatiske giganter. Vindue mod Øst 3, s. 17-18,
Esbjerg 1987.
-: China Through the Looking Glass: The Effects of
Det humanistiske Fakultet 669
Chinese Self-Characterizations on West European
China Scholarship. China and Europe in the Twentieth
Century, Yu-ming Shaw (ed.), s. 79-98, Taipei
1986.
Egerod, S.: Kinas religioner I. 112 s. København
1987.
—: Rasmus Rask og den typologiske sprogvidenskab.
Humanist 6 årg. (14), s. 2, København 1987.
—; Anmeldelse af E. G. Pulleyblank: Middle Chinese,
A study in historical phonology. Vancouver 1984.
Bulletin of the School og Oriental and African Languages
50. l,s. 178-81, London 1987.
Anmeldelse af: Siew-Yue Killingly: A look at Cantonese
tones. Five or Six? Newcastle upon Tyne.
Lingua 72.1, s. 107-108, 1987.
-, Rischel, J. A. Mlabri-English vocabulary. Acta
Orientalia 48 (1987), s. 35-88.
Heilesen, S.B.: Et ordbogssystem. Data Humana 3, s.
1-35, København 1987.
Lidin, O.G.: Ogyii Sorai - Konfuciansk filosofi i Tokugawa-
tiden. Japan Forum 1, s. 2, København
1987.
—: Armistice in Korea 1953-1955 — Private Recollections.
Aspects of Korean War, London School Economics
and Political Sciences International Studies,
s. 15, London 1987.
Ved en beklagelig fejl blev følgende publikation i 1986-år bogen
registreret under forkert forfatter:
Littrup, L.: Chinese History and Scandinavia-Developments
and Problems. Scandinavian Journal of
History 11 (1), s. 41-53, Stockholm 1986.
—: China and World History. Reform and Revolution
in Twentieth Century China, Yu-Ming Shaw (ed.),
s. 16-29, Taipei 1987.
Nagashima, Y: Meiji-regeringens religionspolitik —
med særligt henblik på Iwakura-delegationens forhold
til kristendommen. Religion, idé og debat 2, s.
13-30, København 1987.
Hvorfor og hvordan - eller Peter Pedal er japaner.
Japan Forum 1, s. 44, København 1987.
—: Ogai yaku "Chichi no kataki" to Madelung - Ogais
oversættelse af Madelungs "Fyrstinde Mongushko".
Ogai 40, s. 20-33, Tokyo, Japan 1987.
Rischel, J., Egerod, S.: Yumbri (Pri Tong Luang) and
Mlabri. Acta Orientalia 48 (1987), s. 19-33.
Wagner, D.B., Becker, J.: Pattern and loom: A practical
study of the development of weaving techniques
in China, Western Asia and Europe. By John Becker
with the collaboration of Donald B. Wagner.+
Supplement: Enlarged weaving drafts. København
1987, 316+80 s.
—: The dating of the Chu graves of Changsha: The
earliest iron artifacts in China? Acta Orientalia
Vol. 48, s. 111-56, København 1987.
Simon B. Heilesen
3. Carsten Niebuhr Instituttet
Historie:
Carsten Niebuhr Instituttet for nærorientalske Oldtidskulturer
oprettedes den 1.9.1982 ved en sammenlægning
af Ægyptologisk Institut, Assyriologisk Institut
og faget Nærorientalsk Arkæologi. Denne sammenlægning
begrundedes i ønsket om at udvikle samarbejdet
mellem fag der fra forskellige udgangspunkter arbejder
med kildematerialer fra et fælles område: Oldtidskulturerne
i den nære Orient. Ægyptologi og assyriologi
har begge eksisteret ved Københavns Universitet
i mere end 50 år. Fagene fik eksamensordninger i
1926. Assyriologisk Laboratorium havde oprindeligt
til huse i St. Pederstræde 19. Ægyptologisk Laboratorium
havde i en årrække lokaler i kælderen under universitetets
hovedbygning på Frue Plads. Begge disse institutter
flyttedes til Kejsergade 2 i 1959 som et led i samlingen
af universitetets orientalistiske institutter i et
enkelt hus. Faget nærorientalsk arkæologi oprettedes
med selvstændig eksamensordning i 1968 ved Institut
for klassisk og nærorientalsk Arkæologi og havde følgelig
til huse på Vandkunsten 5 inden overflytningen til
Carsten Niebuhr Instituttet i september 1982.1 januar
1987 flyttede instituttet til lokaler på KUA.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professor: Jørgen Læssøe.
Lektorer: Paul John Frandsen, Mogens Trolle Larsen
(orlov), Evelyn Oldenburg, Daniel T. Potts, Karl-G.
Prasse, Aage Westenholz, Eva Richter Ærøe.
Seniorstipendiat: Katarzyna Grosz.
Kandidatstipendiat: Ingolf Thuesen.
Forskningsstipendiater: Jesper Eidem, Eva Møller,
Marie-Louise Thomsen, Ingolf Thuesen.
Undervisningsassistenter: Torben Holm-Rasmussen,
Allan Philips.
Jobtilbud: Allan Philips.
TAP: Antal årsværk: 1,6.
Lis Skærbo, Anne Zeeberg.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet er i sin struktur en tværfaglig konstruktion
og dækker flere forskningsområder.
Ægyptologisk afdeling varetager udforskningen af
det førislamiske Ægyptens sprog og kultur med hovedvægt
på den førkristne tid. Nærorientalsk arkæologisk
afdeling beskæftiger sig med arkæologien i hele det
nærorientalske område fra forhistorisk tid til Senantikken.
Assyriologisk afdeling varetager udforskningen
af Mesopotamiens, Levantens og Anatoliens historie
og kultur i den førhellenistiske oldtid og af det
sumeriske og det akkadiske sprog. Afrikansk afdeling
beskæftiger sig med forskning i berbersprog og nord670
Universitetets årbog 1987
vestafrikansk kultur, lejlighedsvis også arabisk folkemål
(Kairodialekt, marokkansk arabisk); hovedvægten
ligger på tuaregisk (berbersprog i Niger, Mali
m.v.).
1. Afrikansk afdeling
1.1 Overleverede tuaregiske digte og folkeeventyr i Ayrdialekt
(Niger)
1.1.1 Indskrivning på IBM PCAT computer af den
tuaregiske originaltekst til en digtsamling fra årene
1875-1975 er tilendebragt i 1987 tillige med udarbejdelse
af tilhørende indledning om metrikken og dialektens
fonologi, registre over egennavne og plantenavne
m.v. (ialt ca. 400 sider). Informant: Ghabdouane Mohamed,
Arlit, Niger.
1.1.2 Revision af den tilhørende franske oversættelse
af digtsamlingen er tilendebragt i 1987 i samarbejde
med fr. Solange Rovsing Olsen. Indskrivning på computer
af oversættelsen (ca. 600 sider) er påbegyndt i
1987 (ca. 100 sider) (Karl-G. Prasse).
1.2 Overleverede tuaregiske digte og folkeeventyr m.v. i
Adrar-dialekt (Mali)
Transkription af 39 kassettebånd å 90 minutter med
diverse tekster forventes afsluttet ved udgangen af
1988. Arbejdet foretages af informant, Ekhya ag-Sidiyéne,
Kidal (Mali). Ekhya har i 1987 opholdt sig 3
måneder i København, og sammen med K-G. Prasse
gennemført følgende arbejder: 1) Afsluttende revision
på computer af en samling på 200 gåder med fransk
oversættelse. 2) Redaktion på computer af en liste over
corrigenda og addenda (37 sider) til en fælles publikation:
Tableaux morphologiques, dialecte touareg de
l'Adrar du Mali (1985). 3) Revision af transkription af
3 bånd med folkeeventyr med fransk oversættelse og
leksikalske studier (Karl-G. Prasse).
1.3 Revision af Ghoubéids Alojaly og Karl-G Prasse:
Lexique touareg-francais (1980)
Denne tuaregiske ordbog over Nigerdialekterne er i
årets løb udtastet på computer (ca. 700 spalter) (Karl-
G. Prasse).
2. Assyriologisk afdeling
2.1 Publikation af kileskriftdokumenter fra Nippur fra
3. årtusinde f.Kr.
Projektet omfatter ca. 850 tekster, hvoraf 565 på nuværende
tidspunkt er publiceret. Teksterne forelægges
i håndtegnet kopi og transliteration, såvidt muligt forsynet
med oversættelse og kommentar. Der gøres udførligt
rede for teksternes generelle indhold, samt for
deres arkæologiske fundomstændigheder, på grundlag
af de upublicerede udgravningsberetninger fra 1889-
1900 (Aage Westenholz).
2.2 Oversættelse af Gilgamesh-Eposet til dansk
I samarbejde med stud.mag. Ulla Koch udarbejdes en
helt up-to-date oversættelse af det babylonske epos om
Gilgamesh til dansk, med benyttelse af alle tilgængelige
kilder og inddragelse af egne forskningsresultater.
På nuværende tidspunkt er ca. to trediedele af eposet
oversat (Aage Westenholz).
2.3 Tekster fra Nuzi
2.3.1 Arbejdet med Nuzi Publication Project er fortsat
og forventes afsluttet medio 1988. Projektet går ud
på at offentliggøre samtlige de kileskrifttavler fra Nuzi
der nu befinder sig ved Harvard Semitic Museum. I
projektet deltager forskere fra en række lande (Katarzyna
Grosz).
2.3.2 Der arbejdes også med at udgive Nuzi-tekster
som i dag tilhører The Oriental Institute of the University
of Chicago (Katarzyna Grosz).
2.4 Et familiearkiv
2.4.1 Arbejdet med bogen »The Archive of the Wullu
Family« er afsluttet og manuskriptet (383 s.) er under
korrekturlæsning (Katarzyna Grosz).
2.4.2 Gennem studiet af dokumenter som udgør en
bestemt families arkiv i en periode, der dækkes af 4
generationer, forberedes en analyse af en families sociale
og økonomiske aktiviteter, slægtskabssystemet
og dettes sammenhæng med ejendomsforhold til jord,
arv, adoption, ægteskab o.s.v. Under en forskningsrejse
til The British Museum er der fundet yderligere 20
dokumenter fra dette arkiv, som på nuværende tidspunkt
omfatter 129 dokumenter (Katarzyna Grosz).
2.5 Familiestrukturer og kvinder i Mesopotamien i det
andet årtusinde f.Kr.
Projektet er et seniorstipendieprojekt og formålet er,
gennem studier af hovedsagelig juridiske og økonomiske
dokumenter, at belyse familiestrukturer i Mesopotamien
ud fra socialantropologiske indfaldsvinkler.
Perioden der er genstand for undersøgelsen strækker
sig over 1000 år, men historisk, geografisk og filologisk
kan den inddeles i mindre underperioder.
Projektet er påbegyndt for den oldbabylonske periodes
vedkommende, og formålet er at undersøge familiestrukturen
og familiens rolle som den grundliggende
sociale, økonomiske og kulturelle enhed. Kvindens
rolle i videreførelsen affamilien og i oprettelsen af
forbindelser mellem familier vil blive skænket særlig
opmærksomhed (Katarzyna Grosz).
2.6 Mesopotamisk magi efter 500f.Kr.
Projektet, som nu er under afslutning, har til formål at
følge sporene af den mesopotamiske såkaldt »magiDel
humanistiske Fakultet 671
ske« litteratur, (renselses- og helbredelsesritualer
samt terapeutiske anvisninger med en speciel religiøs
baggrund) gennem de sidste århundreder hvor kileskriften
endnu var i brug og ind i den hellenistiske periode,
samt at undersøge i hvilket omfang den assyrisk-
babylonske tradition som er udtrykt i de nævnte
tekster kan have påvirket de antikke og senere europæiske
opfattelser af magi, trolddom o.l. Udover en undersøgelse
af de sene tekster fra Mesopotamien omfatter
projektet også et indgående studium af et stort antal
klassiske litteraturværker. En udførlig afhandling
herom er under udarbejdelse (Marie-Louise Thomsen).
2.7 Tekster fra Failaka og Bahrein
En mindre gruppe tekster fra det 2. årtusinde f.v.t.,
fundet ved de danske udgravninger på de to øer, Failaka
og Bahrein i Den arabiske Golf, er blevet bearbejdet
til endelig udgivelse. Teksterne fra Failaka er allerede
udgivet (se nedenfor under publikationer), og et
trykklart manuskript foreligger for resten af materialet.
Arbejdet er foregået i samarbejde med Forhistorisk
Museum, Moesgård (Jesper Eldem).
2.8 Socialt landskab i Nordmesopotamien
Forskningsstipendieprojekt, der omfatter en reevaluering
af de komplicerede demografiske forhold i det
nordlige Mesopotamien i perioden ca. 1850-1750
f.v.t., hvorfra kendes et righoldigt kildemateriale, bl.a.
fra oldtidsbyerne Mari, Karanå og Shusharrå. Projektet
sigter især mod at belyse de dynamiske aspekter af
diverse socialøkonomiske, etniske og politiske grupperingers
relationer (Jesper Eidem).
3. Nærorientalsk afdeling
3.1 Traditions spredninger i 5. årtusinde
Afsluttende undersøgelser over Ubaid keramikkens
spredning til Vestsyrien, bl.a. omfattende stilistiske
analyser af geometriske dekorationer. Arbejdet har
inkluderet keramik fundet i Eridu, den klassiske mesopotamiske
Ubaid-sekvens, i forbindelse med et ophold
ved Museum of Anthropology, Ann Arbor. Der arrangeres
og planlægges i øjeblikket et symposium om
Ubaid-perioden i Helsingør 1988 i samarbejde med
Dr. E. Henrickson, Royal Ontario Museum, Toronto.
Symposiet er et direkte resultat af Ubaid-projektet
(IngolfThuesen).
3.2 Publikationer af de arkæologiske fund fra Tell
Shemshara
De arkæologiske levn fra begyndelsen af andet årtusinde,
lagene 4-8, i Tell Shemshara gennemgås med
henblik på den endelige arkæologiske rapport som vil
omfatte en beskrivelse af de geografiske forhold, udgravningens
historie, stratigrafi, arkitektur og løsfund
(IngolfThuesen).
3.3 Tell Leilan Archaeological Project
To af instituttets medarbejdere, Ingolf Thuesen og
Jesper Eidem, har indledt et samarbejde med professor
H. Weiss, Yale University, som forestår udgravningen
af Tell Leilan (nordøstlige Syrien). Denne lokalitet
som er identisk med oldtidens Shubat-Enlil,
Nordmesopotamiens hovedstad i det 18. årh. f.v.t.,
har været under udgravning siden 1979. I septemberoktober
deltog IngolfThuesen og Jesper Eidem i den
6. udgravningssæson som henholdsvis arkæolog og
epigraf. Under afdækningen af et palads-kompleks fra
det sene 18. årh. f.v.t. fandtes et arkiv bestående afca.
700 kileskrifttavler, alle fra en periode som ikke ellers
er skriftligt dokumenteret i dette område af Mellemøsten.
En rapport om dette fund er under udarbejdelse
(Jesper Eidem). Andetsteds på lokaliteten afdækkedes
vigtige lag fra det tidlige 3. årtusinde f.v.t. (Ingolf
Thuesen). Samarbejdet med Yale University om denne
udgravning forventes fortsat også i næste udgravningssæson
(1989) (Jesper Eidem, IngolfThuesen).
3.4 Tall Sukas i Nordsyrien
Ved Carlsbergfondets udgravninger på byhøjen Tall
Sukas i 1958-1961, 1963 udgravedes bl.a. en sondage,
som gav fund fra perioden neolitisk tid - senbronzealder.
En del af disse fund, nemlig arkitekturrester, keramik
og småfund fra chalkolitisk periode og tidlig
bronzealder er bearbejdet, og det færdige manuskript
er indleveret til Videnskabernes Selskab (Evelyn Oldenburg).
3.5 Tidlig-ægyptiske hytter
I perioden 1.-3. dynasti afbildedes forskellige bygninger,
som normalt anses for at være konstruktioner af
træ og siv. Der arbejdes med de enkelte hytteformer og
deres konstruktion, samt med deres eventuelle overleven
i tiden efter 3. dynasti (Evelyn Oldenburg).
3.6 Den arabiske Golf i oldtiden
Der er lavet udkast til en publikation: The Arabian
Gulf in Antiquity, og de syv første kapitler er gennemarbejdet
(Dan Potts).
3.7 Præ-islamiske mønter
Flere store samlinger af præ-islamiske mønter fra ed-
Dur og fra lokaliteter i det østlige Saudi-Arabien behandles
fortsat med henblik på publikation (Dan
Potts).
3.8 Udgravninger i ed-Dur
I samarbejde med forskere fra universiteterne i Edinburgh,
Gent og Lyon gennemførtes i februar-marts
den første udgravningskampagne i ed-Dur i emiratet
Umm al-Qaiwain (De forenede arabiske Emirater).
672 Universitetets årbog 1987
Ed-Dur dateres til romersk-parthisk tid, og er den
største lokalitet fra denne periode i Den arabiske Golf.
Der blev udgravet en stor grav og tre beboelseshuse.
Blandt de vigtigste oldsager var fragmenter af romersk
glas, import-keramik af parthisk, mesopotamisk og
indisk oprindelse, samt skulpturer, der har paralleller
i Sydarabien (Dan Potts).
4. Ægyptologisk afdeling
4.1 Tabu-forestillinger
Projektet har til formål at undersøge hvad ægypterne
mener når de henregner personer, genstande og handlinger
til en enkelt kategori der siges at være BWT (= ?
tabu). I det forløbne år har der været arbejdet på forskellige
definitionsproblemer (Paul John Frandsen).
4.2 Deir el-Medina
I Deir el-Medina boede de mennesker der lavede faraonernes
grave i Det nye Rige. Tekster og andre levn
herfra udgør det vigtigste grundlag for vor viden om
»almindelige menneskers liv« i samme periode. Der
har været arbejdet med to undersøgelser. Den ene
handler om topografiske forhold i området, og den anden
om kildekritiske problemer i forbindelse med tolkningen
af en bestemt gruppe af tekster (Paul John
Frandsen).
4.3 Religiøse tekster
Oversættelse med kommentarer af 3 hieratiske dødebogspapyri,
som indeholder tekster beregnet for tilværelsen
efter døden. Endvidere oversættelse med kommentarer
af 3 demotiske hierodulkontrakter, som var
det formelle grundlag for en moralsk religiøs forpligtelse
til at blive gudernes tjener/slave. Kontrahenden
forpligtede ikke blot sig selv, men også eventuelle børn
og børnebørn. Forpligtelsen omfattede betaling af en
månedlig sum til præsterne ved templet, som til gengæld
kunne stille beskyttelse mod alt andet i udsigt
(Eva Richter Ærøe).
4.4 Udarbejdelse af undervisningsmateriel
Der er i efteråret udarbejdet to kompendier til brug
ved realiaundervisningen inden for faget ægyptologi.
Det ene omhandler ægypternes adgang til og eksploitering
af diverse mineraler og bjergarter. Det andet
behandler de såkaldte shabtifigurers oprindelse og udvikling
(Allan Philips).
Udgivervirksomhed:
I instituttets skriftrække med titlen CNI-Publications
er udkommet det andet bind, Zauberdiagnose... (se
nedenfor under publikationer (red. Paul John
Frandsen).
Desuden er redigeringsarbejdet med Uch Tepe II
afsluttet (red. Ingolf Thomsen). Der er tale om det
andet bind af rapporten fra de dansk-amerikanske udgravninger
på Hamrin-sletten, Iraq, indeholdende
tekniske analyser af keramik og arkitektur, samt knogleidentifikation.
Gæster og rejser:
Jesper Eidem har som epigrafiker og arkæolog deltaget
i udgravningen af Tell Brak i det nordøstlige Syrien
(ledet af professor D. Oates, University of Cambridge)
i april og maj. I september-oktober deltog han
som epigrafiker i Tell Leilan udgravningen i Østsyrien
(ledet af professor H. Weiss, Yale University).
Paul John Frandsen har efter indbydelse gæsteforelæst
ved Helsinki Universitet i marts, ved Wiens Universitet
i juni og ved Wiirzburg Universitet i december.
Katarzyna Grosz har efter indbydelse holdt et foredrag
ved The Brown University, USA, i november og
har desuden været på studieophold i London, British
Museum i maj.
Daniel T. Potts har holdt foredrag og forelæsninger
ved The 197th meeting of the American Oriental Society
i Los Angeles i marts, ved Symposiet East-West
Contacts i København i april, i Gottingen, Blaubeuren,
ved Tiibingen Universitet og Strassbourg Universitet
i juni, ved et arabisk Seminar i Durham i juli,
samt ved Leiden Universitet og Amsterdam Universitet
i november. Desuden har han i februar-marts ledet
de arkæologiske udgravninger i ed-Dur, Umm al-
Quaiwain, United Arab Emirates, og i marts været på
studieophold i Californien, Texas og Missouri.
Karl-G. Prasse har i april holdt tre gæsteforelæsninger
ved Institut fur Afrikanistik, Wien.
IngolfThuesen har været på studieophold ved Museum
of Anthropology, University of Michigan, Ann
Arbor, i perioden 1. marts-1. september. Desuden har
han deltaget i den arkæologiske ekspedition til Tell
Leilan i Østsyrien (ledet af professor H. Weiss, Yale
University) i september-oktober.
Aage Westenholz har i oktober været på studieophold
ved Staatliche Museen Berlin (øst).
Publikationer:
Eidem, J.: The inscribed Pottery. Failaka/Dilmun.
The Second Millennium Settlements. Vol. 2, The
Bronze Age Pottery, Flemming Højlund, Jutland
Archaological Society, Moesgård, s. 179-81, Århus
1987.
Grosz, K.: Daughters adopted as sons in Nuzi and in
Emar. La femme dans le proche-orient antique.
xxxiiic rencontre assyriologique internationale, J.-
M. Durand, s. 81-86, Paris 1987.
On some aspects of the adoption of women at Nuzi.
Studies on the civilization and culture of Nuzi and
the Hurrians, vol. 2, D. Owen, M. Morrison, s. 131-
53, USA 1987.
A new fragment from the archive of the family of
Akkuja. Studies on the civilization and culture of
Det humanistiske Fakultet 673
Nuzi and the Hurrians, vol. 2, D. I. Owen, M. A.
Morrison, s. 352, USA 1987.
—: Catalogue of texts in the Harvard Semitic Museum.
Studies on the civilization and culture of nuzi
and the Hurrians, vol. 2, D. I. Owen, M. A. Morrison,
s. 359-77, USA 1987.
Potts, D.T.: Archaeological Reconnaissance at ed-
Dur, Umm al-Qaiwain (U.A.E.). Akkadica 55, s.
40, Brussels 1987.
Prasse, K.: Les principaux problemes de l'orthographe
touarégue. Etudes et documents berberes 3, s.
60-66, Paris 1987.
Thomsen, M.: Magi og Videnskab. En analyse af
de mesopotamiske besværgelsesritualer. Chaos.
Dansk-norsk tidsskrift for religions-historiske studier
7, s. 69-81, København 1987.
—: Zauberdiagnose und Schwarze Magie in Mesopotamien.
(CNI-Publications 2). København 1987,
96 s.
Thuesen, I., Oldenburg, E., Jørgensen, K.: Microscope
Section Analysis of Pottery. Structure 15, s.
15, Danmark 1987.
—; Distributional Patterns Behind the Scarlet Ware
Tradition. Préhistoire de la Mesopotamie, J.-L.
Huot, s. 462-66, Paris 1986.
Westenholz, A.: Lugalzagesi. Reallexikon der Assyriologie,
D. O. Edzard, s. 3, Berlin, New York
1987.
Old Sumerian and old Akkadian texts in Philadelphia,
Chiefly from Nippur, vol. II (CNJ Publications
3). København 1987, 204 s.
Evelyn Oldenburg
4. Institut for Eskimologi
Historie:
I 1920 blev der oprettet en lærestol i »Grønlandsk
(eskimoisk) sprog og kultur«, og William Thalbitzer
blev udnævnt til docent. I 1926 blev han professor extraordinarius.
Professoratet blev først omdannet til et
ordinært professorat i 1951. Siden 1983 har professoratet
været ubesat.
I de første mange år var der opstillet et meget lille
udvalg af relevant litteratur på universitetets filologiske
læsesal. I 1950erne og 60erne havde faget nær tilknytning
til Nationalmuseet, og undervisningen var
henlagt til Etnografisk Samlings øvelsessal.
Faget fik først egne lokaler og dermed eget bibliotek
da Institut for Eskimologi blev oprettet i 1967. Et meget
lille og et lidt større lokale i Købmagergade 52 udgjorde
de første år de fysiske rammer. Det første var på
skift kontor for lærere og stipendiater, mens det andet
fungerede som en kombination af bibliotek, undervisningslokale,
læsesal, kontorplads for den deltidsansatte
sekretær og frokoststue.
I 1970 flyttede instituttet til Købmagergade 19,
men allerede i 1974 måtte instituttet igen flytte — denne
gang til Nørregade 20. I 1980 flyttede instituttet til
de nuværende lokaler i Fiolstræde 10 sammen med
IWGIA (International Workgroup for Indigenous
Aflairs).
Efter oprettelsen af instituttet er det i de forløbne
år lykkedes at opbygge et særdeles godt bibliotek, der
indeholder meget materiale, som ikke findes andre
steder i Danmark.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Lektorer: Michael Fortescue, Inge Kleivan, Jens
Dahl.
Eksterne lektorer: Gaba Thorning, Birgitte Sonne.
Seniorstipendiat: Jens Brøsted.
Kandidatstipendiat: Hans-Erik Rasmussen.
Undervisningsassistent: Birgitte Hertling.
TAP: Antal årsværk: 0,7.
Kirsten Hansen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter sproglige,
kulturelle og samfundsvidenskabelige emner. Geografisk
er forskningen koncentreret om inuit-områderne i
Grønland, Canada, Alaska og Sibirien med hovedvægten
lagt på Grønland.
I lighed med andre indfødte folk stræber alle inuit
efter kulturel og politisk selvbestemmelse. De historiske,
kulturelle og nationalstatslige rammer herfor er
ofte af samme karakter, som dem andre indfødte folk
er underkastet, hvilket har medført at den komparative
eskimologiske forskning rækker videre end til kun at
omfatte inuit-folkene. Institut for Eskimologi har her
en naturlig samarbejdspartner i IWGIA (se denne).
De sidste årtiers økonomiske og politiske udvikling i
det arktiske område har medført et øget behov for eskimologisk
forskning i bred forstand og dermed et forsknings-
og informationsmæssigt pres på medarbejderne
ved instituttet, som er det eneste tværfaglige institut i
Danmark med speciale i det arktiske område. Instituttet
modtager mange henvendelser, også fra udlandet,
fra folk, som ønsker oplysninger om vidt forskellige
emner vedrørende Grønland, og inuit i de andre arktiske
områder. Instituttets bibliotek giver enestående
muligheder for tværregionale og tværfaglige studier.
Institut for Eskimologi lægger vægt på at skabe et
forskningsmiljø, som udvikler sig i takt med ændringerne
i det grønlandske og i de andre inuit-samfund.
En stor del af instituttets forskningsvirksomhed har et
anvendt perspektiv. Det forhold, at det grønlandske
samfund erhverver en stadig større beslutningskompetance,
har snarere øget end mindsket behovet for
674 Universitetets årbog 1987
eskimologisk forskning i Danmark. Instituttets medarbejdere
lægger en stor arbejdsindsats i bearbejdning
og formidling af forskningsinformationer.
1. Grønlands urfolksretlige status
Projektet viderefører et igangværende forskningsarbejde,
specielt således at arbejdet kan føres frem til en
afsluttende behandling af territorielle rettigheder i
Grønland. Urfolksretlige studier er i nyere tid aktualiserede
— dels ved industrisamfundenes forøgede økonomiske
og militære tilstedeværelse i urbefolkningernes
områder — og dels ved urbefolkningernes fastholden
af deres ret til landområder og selvbestemmelse,
bl.a. gennem brug af internationale menneskerettighedsfora.
Studier i Grønlands urfolksretlige status har
i Danmark kun en kort historie. Hidtidig forskning i
grønlandsk ret har været nært knyttet til statslige interesser
og myndighedstiltag: Haag-processen, de
grønlandske kriminal- og retsplejelove. En egentlig
grønlandsk retsteori, som tager udgangspunkt i Grønlands
strukturelle stilling i riget og i mødet mellem to
retskulturer er derfor ikke udviklet. Projektet søger at
bidrage hertil. Kildekritiske retshistoriske undersøgelser
er en forudsætning for en realistisk analyse af
grønlandske retsspørgsmål, som må søge sine kilder i
relevante grønlandske, danske og internationale retsnormer.
Projektet er en videreføring på dansk grund af
et fælles nordisk projektsamarbejde om de nordiske
urbefolkningers retsstilling. Det nordiske projekt som
var støttet af Nordisk Samarbejdsnævn for Samfundsforskning
(NOS-S), er nu under afrapportering, men
mulighederne for at fastholde det nordiske samarbejde
afprøves (Jens Brøsted).
2. Fangstens betydning i Grønland
Forholdet mellem lønarbejde, indhandling og subsistens
i Grønland. I den nuværende fase af undersøgelsen
lægges særlig vægt på fangst af små hvaler, herunder
fangstdelingens betydning i en mindre bygd (Jens
Dahl).
3. Selvstyremodeller
Fortsat arbejde med komparativt projekt over selvstyremodeller
i det arktiske område. Herunder inddrages
den etniske og kulturelle identitets betydning for opnåelse
af former for selvstyre (Jens Dahl).
4. Komparativ eskimoisk ordbog
Forberedelse afkomparativt materiale til en komparativ
eskimoisk ordbog med henblik på et fælles projekt
ved Alaska Native Language Center, Fairbanks, Alaska
(Michael Fortescue).
5. »West Greenlandic Reader«
Afsluttet udarbejdelse af en »West Greenlandic Reader
«, med parallelle grønlandsk-engelske tekster (Michael
Fortescue).
6. Afvigelser fra »switch reference« reglerne
En undersøgelse af afvigelser fra »switch reference«
reglerne i vestgrønlandsk, ud fra en pragmatisk synsvinkel
(Michael Fortescue).
7. Grønlandsk-dansk ordbog
Redaktionsarbejde med den grønlandsk-danske ordbog.
Denne skal udgives i revideret og forøget udgave
(Inge Kleivan).
8. Symboler og kultur i Grønland
Afsluttet undersøgelse af historien bag de nationale
symboler: det nye grønlandske flag, nationaldagen,
nationalsangen og Grønlands våben (Inge Kleivan).
9. Ægteskabstruktur og betydningsmønstre i Vestgrønland
Fortsat indsamling, registrering og analyse af genealogiske
og demografiske data. Der opbygges en genealogisk
og demografisk database på EDB, og publiseringen
af »Genealogisk Atlas over Sydvestgrønland. Bind
I: »Holsteinsborg Distrikt 1800-1945« er umiddelbart
forestående (Hans-Erik Rasmussen).
10. Udvikling af multikausale og multirelationelle
strukturelle antropologiske modeller
I tilknytning til forskningsprojektet »Ægteskabsstruktur
og betydningsmønstre i Vestgrønland« arbejdes
med udvikling af teoretiske modeller, der appliceres
på den Sydvestgrønlandske samfundsformation ca.
1800-1950. Ved inddragelse af historisk antropologisk
materiale fra det centrale Canada og Labrador søges
modellerne endvidere udviklet i relation til etnogenetiske
og sociogenetiske historiske processer (Hans-
Erik Rasmussen).
11. Amatørfotos
Fortsat indsamling, registrering m.v. af ældre grønlandske
personalhistoriske og etnografiske amatørfotos
og materialer i privat besiddelse (Hans-Erik Rasmussen).
12. »Maskefester og hverdag på Nunivak«
En undersøgelse og præsentation af Nationalmuseets
samlinger af masker, masketegninger og redskabstegninger
fra øen Nunivak i Beringshavet. Samlingerne
stammer fra K. Rasmussens 5. Thuleekspedition
1921-24. Manuskriptet, der præsenterer samlingerne,
deres historie, kulturelle og etnohistoriske miljø, blev
bestilt og antaget af Nationalmuseet i 1978. Udgivelse
planlægges i forbindelse med afholdelsen af den 6.
Inuit Kongres i København, oktober 1988. Flere kapitler
må omskrives for at bringes i overensstemmelse
med de seneste års forskningsresultater fra S. V. Alaska
(Birgitte Sonne).
Det humanistiske Fakultet 675
13. Knud Rasmussens indsamlinger i Østgrønland
Bidrag til særnummer om Knud Rasmussens arktiske
forskning i Etudes/Inuit/Studies, Université Laval,
Québec, Canada (Birgitte Sonne).
14. Grønlandske hvalfangstmyter og -fortællinger
Bidrag til Det grønlandske hjemmestyres undersøgelse
af den grønlandske hvalfangst i fortid og nutid (Birgitte
Sonne).
Anden virksomhed:
Jens Dahl er Institut for Eskimologis repræsentant i
Udvalget vedrørende Grønlandsforskning, Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Jens Dahl er
ligeledes instituttets repræsentant i selskabet for Arktisk
Teknologis referencegruppe.
Michael Fortescue er medlem af Lingvistkredsens
Komité.
Udgivervirksomhed:
Jens Dahl er medlem af redaktionen af Stofskifte -
tidsskrift for Antropologi.
Jens Dahl og Inge Kleivan er gæsteredaktører af
særnummer af tidsskriftet FOLK.
Inge Kleivan er gæsteredaktør af et særnummer af
og i redaktionskommiteen for Etudes/Inuit/Studies,
Québec, Canada.
Gæster og rejser:
Jens Brøsted deltog, som medlem af Avanersuup,
kommunia/Thule Kommunes arbejdsgruppe vedrørende
Thule-sagen, i møder i Qaanaq. Der blev i forbindelse
med rejsen gennemført undersøgelser i lokale
arkiver. Juli-august deltog Jens Brøsted som observatør
i FN's menneskerettighedskommissions Arbejdsgruppe
vedrørende Indfødte Folk ved dennes møde i
Geneve. Jens Brøsted deltog endvidere i den nordiske
projektgruppe om de nordiske urbefolkningers retsstillings
møde i Orso ved Stockholm.
Jens Dahl var på en 5-ugers forskningsrejse til Alaska
i oktober-november.
Michael Fortescue var på forskningsrejse til Institut
Jazykoznanija, Leningrad i oktober.
Hans-Erik Rasmussen var på ophold i april ved Kalaallit
Nunaata Toqqorsivia/Grønlands Arkiv og Ilisimatusarfik/
Inuit Institut, begge Nuuk, Grønland.
Hans-Erik Rasmussen deltog endvidere i Second International
Workshop on Population Issues in Arctic
Societies i Tromsø i maj.
Jens Dahl holdt gæsteforelæsning ved University of
Alaska, Fairbanks.
Michael Fortescue var foredragsholder ved International
Pragmatics Conference i Antwerpen.
Jens Brøsted holdt gæsteforelæsning ved Institut for
Statskundskab, Århus Universitet.
Publikationer:
Brøsted, J.: Såmi Rights and Self-determination. Selfdetermination
and Indigenous Peoples. Såmi
Rights and Northern Perspectives, IWGIA(Oslo,
København) (red.), s. 155-72, København 1987.
-, Fægteborg, M.: Thule - fangerfolk og militæranlæg.
En retlig-historisk undersøgelse af Thule basens
anlæggelse, Thules flytning og befolkningens
erstatningskrav. 2. forøgede udgave. København
1987, 224 s.
Offentlighed og statsminister ført bag lyset. Thules
erstatningskrav og hjemmestyrets holdning. Politiken
25. marts, s. 6, 2.sektion, København 1987.
—: Thule skandalen: dansk nej til erstatning er på
tynd is. Information 9. marts, s. 3, København
1987.
Urbefolkninger og menneskerettigheder. Menneskerettigheder,
Viden og Handling, Lars Nordskov
Nielsen, Claus Gulman, Lars Adam Rehof (red.), s.
129-38, København 1987.
—: En kortfattet rapport om FN's Arbejdsgruppe vedrørende
indfødte folk (WCIP)'s 5. mødesession i
Geneve, d. 3-7. VIII, 1987. Institut nyt. Institut for
Eskimologi 28, s. 6-9, København 1987.
—: Da staten kom til Thule. Politiken 1. august, kronik,
København 1987.
Dahl, J.: Grønland kan selv. Forskning og Samfund 6,
s. 5-7, København 1987.
—: Tradition og kultur i den grønlandske naturudnyttelse.
Grønland 10, s.295-304, København 1987.
Fortescue, M.: Thule- og Kobbereskimoisk: om gensidig
påvirkning mellem visse affikser og endelser i
vestgrønlandsk set på baggrund af de vestlige dialekter
i inuktitut. Vort sprog - vor kultur, Ilisimatusarfik
ogKalaallit Nunaata Katersugaasivia (udg.),
s. 165-75, Nuuk 1987.
—: Reviews of P. Robbe and L.-J. Dorais: Tunumiit
Oraasiat and J.-M. Massenet: Etude phonologique
d'un dialecte inuit canadien. Etudes/Inuit/Studies
10.1-2, s. 380-382-t-4S, Quebec 1987.
Kleivan, L: The new Groenlandica catalogue and other
bibliographies. Etudes Inuit Studies Vol. 10(1-
2), 1986, s. 372-76, Quebec, 1987.
-: De grønlandske stednavnes vidnesbyrd om vandringer
og forskellige aktiviteter. Vort sprog - vor
kultur, Ilisimatusarfik og Kalaallit Nunaata Katersugaasivia
(ed.), s. 77-90, Nuuk 1986.
—: Nunat aqqisa kalaallisuut assigiinngitsunik pisoqartarneranik
oqaluttuaat. Oqaatsivut kulturerpullu,
Ilisimatusarfik og Kalaallit Nunaata Katersugaasivia
(ed.), s. 83-94, Nuuk 1986.
-: Rockwell Kent - en engageret amerikansk kunstner
i Grønland i 30'erne. Tidsskriftet Grønland 6-7,
s. 175-190, Charlottenlund 1987.
Rasmussen, H., Gulløv, H.C.: Et segl, en fane og kvinders
hårbånd. Glimt fra den tyske missionsmark.
Jordens Folk 4, s. 166-72, København 1987.
676 Universitetets årbog 1987
On Socio-Genealogies in South West Greenland, Issues in Arctic Societies. Tromsø Universitet, Nor-
1750-1950. Some explanatory sketches. Paper fore- ge. Institutpublikation 1987, 12 s.
lagt Second International Workshop on Population Jern Dahl
Det humanistiske Fakultet 677
Klassiske sprog
1. Institut for græsk og latinsk
Middelalderfilologi/
Center for europæiske Middelalderstudier
Historie:
Instituttet (IGLM), er oprettet 1958, Center for europæiske
Middelalderstudier (CEM) i 1982. Centervirksomheden
medførte i 1986 overflytning af 1 VIP
fra Engelsk institut og '/i fra Romansk Institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6. \
Professor: B. Munk Olsen.
Docent: J. Raasted.
Lektorer: G. D. Caie, S. Ebbesen, B. McGuire.
Adjunkt: K. Friis-Jensen.
Eksterne lektorer: K. M. Fredborg, N.J. Green-Pedersen.
Undervisningsassistenter: M. Børch, K. Grubb Jensen,
B. Schartau.
TAP: Antal årsværk: 1.
Overassistent: H. Krogh Hansen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets arbejdsfelt omfatter en lang række aspekter
af vor kulturs middelalderlige rødder. Principielt
falder ingen side af europæisk middelalderkultur uden
for instituttets arbejdsområde; men i praksis sætter
medarbejdernes antal og specielle ekspertise en naturlig
grænse for de forskningsområder som rent faktisk
dyrkes. Afgrænsningen er dog flydende, og nye felter
tages bestandig op — ofte fremkaldt af samarbejde med
andre forskere i ind- og udland.
Det internationale samarbejde udfolder sig dels
gennem individuel forskerkontakt, dels inden for rammerne
af formaliserede aftaler med udenlandske universiteter
og middelaldercentre. I 1987 er der sluttet
en sådan aftale med Lancaster University, bl.a. med
et fælles undervisnings- og forskningsprogram i middelalderdrama.
Dette program omfatter udveksling af
lærere og studerende, fælles undervisningsforløb og
undervisningsmateriale, og en fælles produktion af engelske
mysteriespil.
Instituttets forskning er orienteret i fire retninger:
1. En bredere, ofte tværfaglig beskæftigelse med
middelalderens litteratur og kulturhistorie.
2. Et snævrere studium af ganske bestemte typer af
videnskabelige tekster på datidens to internationale
sprog (græsk og latin).
3. Studiet af middelalderlige håndskrifter (koncentreret
dels om produktionen af latinske klassikerhåndskrifter
indtil år 1200, dels om Danmarks middelalderlige
bogvæsen).
4. Studiet af den græsk-orthodoxe kirkes musik i
middelalderen (»byzantinsk musik«).
Læsning og studium af håndskrevne bøger (især på
latin og græsk) og udarbejdelse af tekstudgaver på basis
af håndskrevne kilder har således altid stået som et
centralt objekt for instituttets forskning. I efteråret
1987 har fakultetet på denne baggrund bedt IGLM/
CEM om sammen med Det arnamagnæanske Institut
at tilrettelægge et et-årigt forskeruddannelsesmodul i
»tekstudgivelse og editionsteknik«. Modulet vil være
operationelt fra efterårssemestret 1988.
1. Middelalderens litteratur og kulturhistorie
1.1 Cisterciensernes opbyggelige litteratur 1150-1250
som mentalitetshistorisk kilde; med udgangspunkt i et
Pariser-håndskrift fra slutningen af 1100-tallet (B.
McGuire).
1.2 Studier over venskabsudtryk i latinske brevsamlinger
fra 1300-tallet: Petrarca og hans kreds (B.
McGuire).
1.3 National historieskrivning i folkevandringsrigerne
500-800: Studier over de første »nationalhistorier«,
dvs. Jordanes, Isidor og Paulus Diaconus. I tilknytning
hertil er der blevet udarbejdet en computerindeksering
af teksterne samt et par mindre artikler
(L. B. Mortensen, kandidatstipendiat).
1.4 Udarbejdelse af bibliografiske artikler om oldengelsk
litteratur. Vil udkomme i McMaster University,
Old English Studies and Texts under titlen »A Companion
to Old English« (G. D. Caie).
1.5 Fortsat arbejde med kritiske udgaver af de oldengelske
digte »Judgement Day II« og »De die iudicii«
(af Beda) samt en herpå byggende prædiken fra håndskriftet
Bodleian Hatton 113 (G. D. Caie).
1.6 Fortsat arbejde med tekstkritisk udgave af Saxo's
Gesta Danorum. I forbindelse hermed en undersøgelse
af de middelalderlige håndskriftfragmenter og af
Hamburg-humanisten Albert Krantz' talrige Saxo-citater
(K. Friis-Jensen).
2. Middelalderens videnskabelige litteratur
2.1 Afslutning på udarbejdelse af bd. 2 af udgave af
Anders Sunesens hexaemeron, med kommentar, registre
og bibliografi (L. B. Mortensen, S. Ebbesen).
2.2 Udgave af middelalderlige Horats-scholier (K.
Friis-Jensen).
2.3 Fortsat arbejde på udgave af Boethius de Dacia's
Sophismata (S. Ebbesen).
.
678 Universitetets årbog 1987
2.4 Middelalderen og Renæssancens filosofi; En samlet
fremstilling (på dansk) af den europæiske filosofis
historie fra ca. 500 til ca. 1600 (S. Ebbesen).
2.5 Medarbejde ved udgivelse af logiske værker fra
1200- og 1300-tallet, som konsulent for den amerikanske
forskergruppe der er ved at udgive den såkaldte
»Magister Abstractionum«, og som leder af et europæisk
team til udgivelse af Johannes Buridanus's
»Summulae« (S. Ebbesen).
2.6 Fortsatte undersøgelser over Toledo-tabellerne
og beslægtede tekster, det gængse astronomiske regneredskab
i 1200-tallet. Ledsageforskning til Corpus
Philosophorum Danicorum Medii Aevi (F. S. Pedersen).
3. Den middelalderlige bog
3.1 Studiet af den klassiske litteraturi 11. og 12. årh.;
Fortsat udarbejdelse af bd. 4 af en kulturhistorisk undersøgelse,
der på grundlag af samtidige kilder - især
bevarede håndskrifter og biblioteksinventarer — søger
at vise hvilke klassiske værker der blev læst i middelalderen,
samt at belyse hvorfor, af hvem og navnlig
hvordan de blev studeret (B. M. Olsen).
3.2 Forstudier til en udgave af de latinsprogede dele
af blandingshåndskriftet AM 76,8° (J. Raasted, som
medlem af et dansk-svensk-engelsk team).
3.3 Undersøgelse og lokalisering af den teksttradition
som har været benyttet af Saxo for dennes vigtigste
prosaforbilleder, Quintus Curtius og Valerius Maximus
(K. Friis-Jensen).
3.4 Dannelse, opbygning og funktion af bibliotekerne
i det 12. årh., en undersøgelse på basis af bevarede
biblioteksinventarer og andre samtidige kilder (B.
Munk Olsen, som bidrag til et værk om »Le biblioteche
nel medieoevo« og til bd. 1 af en »Histoire des
bibliothéques franfaises«).
3.5 Afslutning af en undersøgelse af håndskriftet Kgl.
Bibi. GkS 2437,4° med henblik på en klargørelse af
redaktionsfaserne i Vedels arbejde med skriftet »De
scribenda historia Danica« (L. B. Mortensen).
4. Byzantinsk musik
4.1 En metode til transskription af den ældste slaviske
musik-notation (N. K. Ulff-Møller, licentiatafhandling).
4.2 Afslutning på udarbejdelse af en kommenteret
udgave af et musiktheoretisk skrift fra 16. årh., forfattet
af Hieronymus Tragodistes fra Cypern. Antaget til
udgivelse i Corpus Scriptorum de Re Musica, en underserie
af Monumenta Musicae Byzantinae (B.
Schartau, fondsstipendiat).
4.3 Fortsat arbejde på indledning og indices til facsimile-
udgave af et Sticherarium fra 1342, musikhåndskriftet
Milano, Ambrosianus græcus 44. I samarbejde
med L. Perria i Rom (J. Raasted, B. Schartau).
4.4 Gennemsøgning af byzantinske historikertekster
for udsagn vedrørende musik (B. Schartau).
4.5 Fortsatte forarbejder til udgave af byzantinske
Stichera-melodier fra kirkefesterne i april måned (J.
Raasted).
5. Andet
5.1 Fortsat arbejde med 1500-tallets nylatinske litteratur,
især digtning og historieskrivning (K. Friis-
Jensen).
5.2 EDB-analyser af gregorianske antiphone-melodier
(J. Raasted).
Anden virksomhed:
1.-12. juli arrangerede G. D. Caie og Dorrit Einersen
(Engelsk Institut) et tværfagligt middelalderseminar
ved The Centre for Medieval Studies, University of
York, med deltagelse af 18 danske studerende.
22.-25. maj afholdt centret sammen med Center for
humanistisk Forskning en international kongres om
»Literacy and Society in Early North-Western Europe,
400-1200«, med deltagere fra Danmark, Sverige,
Tyskland, Storbritannien og Irland.
I september arrangeredes et to-ugers forskeruddannelseskursus
om »The Concept of Nobility in the
Middle Ages« i samarbejde med middelaldercentret
ved Lancaster University.
Instituttets medarbejdere har - udoverden ovenfor
omtalte forskning - i årets løb arbejdet med eller færdiggjort
artikler m.v. som til sin tid vil blive publicerede
og fortegnede i universitetets samlede publikationsregister
(PUF). Udover de nedenfor (under »Gæster
og rejser«) anførte rejser af mere end en måneds varighed
og kongresdeltagelse med foredrag efter invitation,
har de fleste af medarbejderne været på kortere
rejser (håndskriftstudier, deltagelse i kongresser - tildels
som medarrangører (S. Ebbesen ved Helsinkikongressen
i »Société Internationale pour L'Etude de
la Philosophie Médiévale«; L. B. Mortensen ved den
internordiske kongres om »Latin og nationalsprog i
Norden efter reformationen« på Biskops-Arnø) - forhandlinger
med medudgivere, planlægning afinternationalt
samarbejde om undervisning, m.v.).
Udgivervirksomhed:
S. Ebbesen; Redaktør af instituttets tidsskrift, »Cahiers
de ITnstitut du Moyen-Age grec et latin« (CIDet
humanistiske Fakultet 679
MAGL), hvoraf i 1987 udkom numrene 54-55, og af
»Corpus Philosophorum Danicorum Medii Aevi«.
G. D. Caie: Medudgiver af »The Publications of the
Department of English, University of Copenhagen«,
og »The McMaster Old English Studies and Texts Series
« (Toronto University Press); udgiver af »Literacy
and Society in North-Western Europe 400-1200« (akter
fra en international kongres, arrangeret af Center
for humanistisk Forskning og Center for europæiske
Middelalderstudier); skandinavisk udgiver af »The
New Chaucer Bibliography«.
B. McGuire: Redaktør af »Vox Mediaevalis« (et internationalt
kontaktblad for middelaldercentre, udgivet
af universiteterne i København og Western Michigan);
udgiver af »War and Peace in the Middle Ages«
(kongres-akter).
K. Grubb Jensen: Redaktør af artikelsamlingen
»om Rosens Navn«.
B. Munk Olsen: Medredaktør af »Classica et Mediaevalia
« og »Revue d'Histoire des Textes« (Paris).
J. Raasted: Medudgiver af »Monumenta Musicae
Byzantinae« og af »Corpus Scriptorum de Re Musica
«.
Gæster og rejser:
Instituttet har i 1987 ikke haft udenlandske gæster på
længerevarende ophold.
G. D. Caie har gæsteforelæst ved Harvard University
(USA), University of Windsor (Canada), York
University (Toronto, Canada), University of Western
Ontario, Kalamazoo (USA), University of York
(England), samt på Odense Universitet.
B. McGuire har studeret cistercienserhåndskrifter i
Paris samt gæsteforelæst på Århus Universitet og på
Centre for Medieval and Renaissance Studies (Oxford).
B. Munk Olsen har gæsteforelæst i Barcelona, Valencia
og Paris.
Publikationer:
Caie, G.D.: Chaucer: The Merchant's Tale. (2.udgave).
London 1987, 80 s.
-: Nationalism, Language and Cultural Identity in
Fourteenth-Century England. Culture and History
1, s. 79-89, København 1987.
-: Christ as Warrior in Old English Poetry. War and
Peace in the Middle Ages, Brian P. McGuire (ed.),
s. 13-28, København 1987.
Ebbesen, S.: Just war? War and Peace in the Middle
Ages, B. McGuire, s. 179-94, København 1987.
—: Boethius As an Aristotelian Scholar. Aristoteles:
Werk und Wirkung, Bd. 2, Jiirgen Wiesner, s. 286-
311, Berlin 1987.
The Way Fallacies were treated in Scholastic Logic.
Cahiers de l'Institut du moyen-åge grec et latin
55, s. 107-34, København 1987.
-: Talking about what is no more. Texts by Peter of
Cornwall (?), Richard of Clive,Simon of Faversham,
and Radulphus Brito. Cahiers de l'Institut du
moyen-åge grec et latin 55, s. 135-68, København
1987.
Friis-Jensen, K: Praeiudicium, praeiudico, praelego
etc. Thesaurus Linguae Latinae, bd. X, 2, V.
Poschl, s. 673-89, Leipzig 1987.
-: Saxo Grammaticus as Latin poet. Studies in the
verse passages of the Gesta Danorum (Serie: Analecta
Romana Instituti Danici. Supplementum 14).
Italien 1987, 232 s.
-: Saxos Bjarkemål. En syntese af nordisk og latinsk
digtning. Litteratur og lærdom. Dansk-svenske nylatindage
april 1985, (Renæssancestudier 1), Marianne
Alenius, Peter Zeeberg (red.), s. 121-28, København
1987.
—: Syvårskrig og salmesang. En gendigtning afjohannes
Pratensis' latinske hyrdedigt til Hans Thomesens
bryllup 1563. Museum Tusculanum 57, s. 94-
103, København 1987.
McGuire, B.P.: The Church and the Control of Violence
in the Early Middle Ages. Friendship and
Peace in the Letters of Gerbert, 982-997. War and
Peace in the Middle Ages, Brian Patrick McGuire
(red.),s. 29-55, København 1987.
—: Introduction. War and Peace in the Middle Ages,
Brian Patrick McGuire (red.), s. 7-12, København
1987.
-: Introduktion: Iran, Islam og Vesten i Middelalderen.
Iran, Islam og Vesten i Middelalderen, Kurt
Villads Jensen (red.), s. 5-9, København 1987.
—: Forord + Morderiske munke i "Rosens Navn"
overfor den europæiske middelalders munke, om
Rosens Navn, Kirsten Grubb Jensen (red.). Center
for europæiske Middelalderstudier (udg.), s. 7-8,
25-42, København 1987.
Mortensen, L.B.: Anmeldelse af: Anders Sunesen,
Hexaemeron: gengivet på danske vers af H. D.
Schepelern. Danske Studier 82. bind, 7. række, 10.
bind, s. 146-52, København 1987.
-: Niels Stensens korrespondance i oversættelse I-IL
Efter forarbejder af Karen Plovgaard oversat af
Marianne Alenius, Ernst Dittmer, Harriet M. Hansen,
Kaspar Kallan, Lars Boje Mortensen, Povl
Skårup. Niels Stensens korrespondance i dansk
oversættelse. I-H, Harriet Merete Hansen (udg.),
ca. 180s, København 1987.
—: Saxo Grammaticus' view of the origin of the Dånes
and his historiographical models. Cahiers de l'Institut
du moyen-åge grec et latin 55, s. 169-83, København
1987.
Olsen, B.M.: L'étude des auteurs classiques latins aux
XIC et XIIC siécles. Tome HI, 1. Les classiques
dans les bibliothéques mediévales. Paris 1987,
396 s.
Raasted, J.J.: Thoughts on a revision of the transcription
rules of the Monumenta Musicae Byzantinae.
680 Universitetets årbog 1987
Cahiers de l'institut du moyen-åge grec et latin (CIMAGL)
54, s. 13-38, København 1987.
Jørgen Raasled
2. Institut for klassisk Filologi
Historie:
Institut for klassisk Filologi oprettedes som en organisatorisk
enhed i april 1967. Fysisk omfattede det nogle
fa rum i Niels Hemmingsensgade 23, som fra 1966
havde tjent som et fagligt sekretariat. Fra oprettelsen
havde IKF en »afdeling« for nygræsk filologi. Fra
1. april 1968 indgik »Studiesalen for græsk Papyrologi
«, der var oprettet i 1932, og som husedes i Filologisk
Laboratorium, Frue Plads, som en »afdeling« for papyrologi
i IKF.
1969 tildeltes IKF nogle yderligere lokaler i Skindergade
13. Disse brugtes til undervisning, til en
håndbogssamling og som hjemsted for Nygræsk Samling,
der oprettedes ved overtagelse af Carsten Høegs
efterladte nygræske bogsamling.
I maj 1973 flyttede IKF til lokaler i St. Kannikestræde
11.
I december 1974 flyttede IKF til Fiolstræde 10 og
samtidig overgik Filologisk Laboratoriums klassiske
bibliotek til instituttet og husedes i Fiolstræde; ved
samme lejlighed flyttede Nygræsk Afdeling til Nørregade
7. Fra og med denne flytning kunne IKF foruden
administration rumme fagets samlede bibliotek. Desuden
kunne lærere og enkelte studerende få kontorer/
læsepladser, og nogen undervisning foregå i IKF-lokaler.
I august 1979 flyttede IKF med Afdeling for Papyrologi
og Nygræsk Afdeling til KUA.
1984 udskiltes Nygræsk Afdeling for at indgå i Institut
for Nygræsk og Balkanistik.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9.
Professorer: Jerker Blomqvist, Johnny Christensen.
Lektorer: Mogens Herman Hansen, Minna Skafte
Jensen, Jørgen Mejer, Helle Salskov Roberts, Christian
Marinus Taisbak.
Kandidatstipendiat: Marianne Pade.
Forskningsprofessor: Adam Biilow-Jacobsen.
Fondslønnede stipendiater: Marianne Alenius, Lene
Andersen, Vincent Gabrielsen, Hanne Sigismund
Nielsen, Karen Skovgaard-Petersen, Peter Zeeberg.
TAP: Antal årsværk: 1.
Assistent Helle Persson.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet danner ramme om forskning i meget forskellige
emner med det fællestræk, at beherskelsen af
græsk og/eller latin er en forudsætning for at man kan
behandle stoffet. For meget af instituttets forskning
gælder det endvidere, at kyndighed i benyttelse af
håndskrevne bøger er af central betydning — arbejdet
består her i at frembringe trykte udgaver af bøger der
ellers kun eksisterer i form af nogle få middelalderlige
håndskrifter. Hovedemnerne er, og har længe været,
sprogvidenskab, udgivelse og oversættelse samt kommentering
af tekster, litteratur, filosofi, videnskabshistorie,
historie, arkæologi og kunsthistorie. Instituttet
er hjemsted for Forum for Renæssancestudier.
1. Sprogvidenskab
1.1 Udarbejdelse af en græsk grammatik til brug i
gymnasiet og ved universiteternes grunduddannelse.
Formlæredelen er færdiggjort (J. Blomqvist).
1.2 Orddannelse ud fra præpositionsudtryk. Arbejdet
vil bestå af en almen del, hvori orddannelsens rolle i
den græske sproganvendelse og de deskriptive metoder
vil blive behandlet, og en speciel del, der koncentrerer
sig om ord som er lavet på grundlag af præpositionsudtryk
(J. Blomqvist).
1.3 De latinske verbers formlære med henblik på nye
beskrivelsesmodeller (J. Christensen).
1.4 Udarbejdelse af computerprogram i Pascal til undersøgelse
og løsning af metriske problemer i latinske
vers (C. M. Taisbak).
2. Udgivelse, kommentering, oversættelse m.v.
2.1 Medoversætter ved Det danske Bibelselskabs
igangværende oversættelse af Det ny Testamente (Hebræerbevet,
Jacobsbrevet, l.og2. Petersbrev, 1.-3.Johannesbrev,
Judasbrevet) samt konsulent med henblik
på klassisk græsk sprog (Lene Andersen).
2.2 Arbejde med en monografi over de 94 theoremer
der er overleveret blandt den græske matematiker Euklids
værker under navnet »Data«. Monografien vil
indeholde en kommentar på engelsk til værket og, hvis
muligt, fastslå forfatterens identitet (C. M. Taisbak).
3. Græsk papy ro logi
Papyrussamlingen og den papyrologiske udgivervirksomhed
har i året været varetaget af A. Bulow-Jacobsen.
Det papyrologiske bibliotek er blevet forøget.
Igangværende aktiviteter (jvf. også nedenfor pkt. 7.1):
3.1 Udgivelse af Papyri Graecae Haunienses, fase.
IV. (A. Biilow-Jacobsen).
3.2 Udgivelse af diverse græske Papyri Carlsberg (fra
Det humanistiske Fakultet 681
Carsten Niebuhr Instituttet) (A Biilow-Jacobsen).
3.3 N. I. Schow og Charta Borgiana. 1988 er 200-året
for den første udgave af en græsk papyrus. Udgaven
blev besørget i Italien af danskeren N. I. Schow, senere
professor i arkæologi og græsk ved Københavns
Universitet. Jubilæet vil blive markeret ved et par artikler
og en ny udgave af papyrusdokumentet (A. Biilow-
Jacobsen).
4. Litterære undersøgelser
4.1 »Heksametriske orakelsvar, mantiske vers og dermed
beslægtet digtning som del af traditionsbetinget
græsk poesi«. Projektets overordnede mål er at belyse
visse sider af den traditionsbetingede græske epik.
Dennes bedst kendte repræsentanter er de poetiske
værker der er knyttet til Homers og Hesiods navne,
men derudover findes også bevaret en række eksempler
på heksametrisk brugspoesi, herunder orakelsvar.
En analyse af de delfiske orakelsvar på heksameter vil
klargøre disses forhold til de homeriske og hesiodeiske
tekster og til andre mantiske heksametre. Desuden vil
undersøgelsen bidrage til at opklare nogle af problemerne
i forbindelse med orakelgivningens udførelse og
særlige karakter i Delfi (L. Andersen).
4.2 Videreførelse af studier i Homers poetik på komparativt
grundlag. Medarbejder ved Enzyklopåedie
des Marchens, især med henblik på emner der er knyttet
til den homeriske digtning (M. Skafte Jensen).
5. Filosofi
5.1 Fortsatte studier af den antikke filosofis overlevering
i oldtiden, specielt doxografi: i hvilket omfang
man skrev og underviste i filosofihistorie, hvordan og
hvorfor. Fortsat arbejde med et bidrag til den nye udgave
af Uberwegs Grundriss der Geschichte der Philosophie,
bind 1. Et bidrag om Diogenes Laertius og filosofihistorien
i 2.-3. årh. e.Kr. er påbegyndt (J. Mejer).
5.2 Afslutning af en behandling af den førsokratiske
filosof Demokrits etiske tanker (J. Mejer).
6. Antikhistorie
6.1 Projekt om trierarchiets udvikling som fiskal-militær
institution i Athen i tiden ca. 500-323/2 f.Kr. Projektet
sigter mod en empirisk redegørelse for trierarchi-
liturgiens oprindelse, udvikling og funktion i Athens
finans- og militærorganisation. Ydermere, med
udgangspunkt i socialhistoriens metoder og begrebsapparat,
vil denne redegørelse blive lagt til grund for
en analyse af det athenske borgerskab i denne periode
(V. Gabrielsen).
6.2 I forbindelse med ovennævnte projekt er færdiggjort
dels en epigrafisk undersøgelse af de såkaldte
»diadikasi-dokumenter«, som meddeler afgørelser i
juridiske tvistigheder, dels en undersøgelse af antidosis-
proceduren, hvorved en person kunne søge fritagelse
fra liturgipligten ved at udfordre en anden til enten
at overtage liturgien eller bytte formue. Fortsat arbejde
med undersøgelser af indskrifter vedrørende
Athens flådeadministration i det 4. årh. (V. Gabrielsen).
6.3 I samarbejde med fire af instituttets hovedfagstuderende
udarbejdes en registrant over alle gravmæler
over athenske borgere ca. 400 f.Kr. — ca. 300 e.Kr.
Formålet er, med udgangspunkt i dette personbeskrivende
materiale, at undersøge borgernes vandring fra
land til by, bybefolkningens muligheder for at reproducere
sig selv, samt forskydninger i de attiske demers
(kommuners) relative størrelse ned gennem århundrederne.
Undersøgelsen vil for første gang kunne belyse
rekrutteringsgrundlaget for Athens råd på 500, siden
600 mand og give et sikrere grundlag for at bedømme
borgerbefolkningens størrelse og eventuelle
vækst (M. H. Hansen).
6.4 Deltagelse i et projekt »The Greek City from Homer
to Alexander« og bidrag med et indlæg om de athenske
folkedomstoles politiske kompetence. Projektet
ledes af Oswyn Murray & Simon Price, Oxford
University, og akterne vil blive publiceret i 1988 af
Oxford University Press (M. H. Hansen).
6.5 I forlængelse af studier over det athenske demokrati
arbejdes på en undersøgelse afforfatningsideologien
og athenernes egne forestillinger om forfatningsudviklingen
fra Solon til slutning af det 4. årh. Undersøgelsens
kerne er behandlingen af begrebet »den fædrene
forfatning« som i Demosthenes' Athen fremstilles
som et »guldalderdemokrati«. Undersøgelsen blev
fremlagt på en konference om det athenske demokrati
der blev afholdt i Boston i juni 1987, og den vil sammen
med tre andre undersøgelser fra konferencen blive
publiceret af Croom Helm (London) i 1988
(M. H. Hansen).
6.6 I forbindelse med en planlagt bredere skildring af
det athenske demokrati arbejdes med lovgivningsproceduren
og de særlige lovgivningskommisioner som
blev indført i 403 i forbindelse med at folkeforsamlingen
blev frataget enhver ret til at give love i egentlig
forstand (M. H. Hansen).
6.7 Undersøgelse af holdningen til børn i romersk kejsertid,
nærmere bestemt af de interpersonelle relationer
der fandtes mellem børn og voksne, og disse relationers
betydning for børns udvikling og socialisering i
familien og samfundet i førkristen romersk kejsertid.
Den romerske familiestruktur i kejsertiden har været
betydeligt mere kompliceret end man er vant til at fo-
.
682 Universitetets årbog 1987
restiile sig. Som kildegrundlag for undersøgelsen anvendes
især epigrafisk materiale og lovtekster, men også
den romerske litteratur (H. Sigismund Nielsen).
7. Arkæologi og kunsthistorie
7.1 Deltagelse i udgravningen af det romerske granitbrud
Mons Caludianus i Ægypten og udgivelsen af de
fundne græske ostraka (potteskår med indskrifter).
Projektet, som er planlagt til at løbe indtil 1922, foregår
i samarbejde med engelske, belgiske og franske papyrologer,
epigrafikere og arkæologer (A. Biilow-Jacobsen).
7.2 Ved et interdisciplinært seminar afholdt ved Københavns
Universitet i 1987 med emnet »Østen i
Vesten — Vesten i Østen. Kulturel udveksling i Middelhavsområdet
i oldtiden« præsenteredes et indlæg
om fønikisk påvirkning af formforråd og stilistiske elementer
i italisk-etruskisk keramik. En del af dette indlæg
vil blive publiceret med titlen »Bowls in Bucchero
and Other Materials with Supports in the Shape of
Chariatids or adorned by reliefs« af Museum Tusculanum
(H. Salskov Roberts).
7.3 Som et led i arbejdet med de romerske bronzer vil
der ved 10. internationale Tagung iiber antike Bronzen
(Freiburg 1988) med temaet »Die Bronzen der romischen
Provinzen — Herkunft und Verbreitung« blive
diskuteret en række romerske bronzer dels fra nationalmuseets
Antiksamling, dels romerske fund fra
Danmark, der tilhører Nationalmuseets 1. afdeling
(H. Salskov Roberts).
8. Retorik
Antikkens retoriske praksis med henblik på anvendelse
af ekstemporalfremførelse og eventuel udarbejdelse
af manuskript før eller efter fremførelsen (J. Christensen).
9. Nylatin
9.1. Udgivelse og oversættelse af Niels Stensen, Specimen
Elementorum Myologiae, et værk om musklernes
opbygning (M. Alenius).
9.2 Medarbejder på projektet Nordisk Kvindelitteraturhistorie
og fortsatte studier over Danmarks lærde
kvinder 1600-1800 (M. Alenius).
9.3 Fortsat arbejde med F. C. Filskovs sprogsyn og filosofi
med henblik på deltagelse i en udgivelse af Filskovs
skrifter (J. Christensen).
9.4 Undersøgelse af Hans Jørgensen Sadolins forfatterskab
med særligt henblik på hans forbilleder i 14-
1500-tallets tyske latinpoesi. Undersøgelsen er litterært,
sociologisk og begrebshistorisk anlagt (M. Skafte
Jensen).
9.5 Oversættelse af en række 1500-tals indskrifter fra
latin til dansk for mag. art. Hanne Honnens de Lichtenberg
(M. Skafte Jensen).
9.6 Studier af renæssancens Plutarch-reception, især
hans biografiers funktion i humanisternes ideologi og
pædagogik. Disse biografier opnåede gennem humanisternes
oversættelser af dem til latin en enestående
popularitet, som varede ved i de næste århundreder og
bredte sig til det øvrige Europa. Oversættelserne og
deres forord er den vigtigste, men stort set ubenyttede
kilde til humanisternes syn på Plutarch. Projektet sigter
på, ud fra disse oversættelser at undersøge humanisternes
Plutarch-reception i perioden 1400-1470. Undersøgelsen
koncentrer sig om Guarino Veroneses,
Leonardo Brunis og Leonardo Giustinianos oversættelser,
der blev til i denne periode (M. Pade).
9.7 Artikel om Thukydid til Catalogus Translationum
et Commentariorum (Washington 1961 flf) (M.
Pade).
9.8 Udgivelse af oversættelse af Erasmus Lætus' latinske
skrift om Christian IV's fødsel og dåb. Skriftet
har ikke tidligere været oversat, og den latinske tekst
er kun udgivet i uddrag. Skriftet er en vigtig kilde til
mange sider af 1500-tallets kulturhistorie. Blandt de
behandlede emner kan nævnes festlighederne i forbindelse
med dåben, heriblandt en af de tidligste beskrivelser
af teateropførelser. Også beskrivelsen af Frederik
II som den fuldendte konge, og Lætus' indfletning
af private forhold i den historiske beretning er af stor
interesse (K. Skovgaard-Petersen, P. Zeeberg).
9.9 Undersøgelse af den historisk-episke digtning på
latin i det 16. og 17. årh. i Danmark. Udover indsamling
af materiale er arbejdet med Erasmus Lætus' epos
»Margaretica« gjort færdigt til udgivelse, og arbejdet
med beskrivelser af fester i det danske kongehus i det
16. årh. er videreført (K. Skovgaard-Petersen).
9.10 Forberedelse af en kommenteret udgave på engelsk
af Thomas Finckes »Geometria Rotundi« (dediceret
til Frederik II i 1583), især kendt for begrebsmæssige
nydannelser inden for trigonometrien
(C. M. Taisbak).
9.11 Projekt Nordisk Nylatin
På IKF er placeret den danske del af Forum for Renæssancestudiers
fællesnordiske forskningsprojekt
»Nordisk litteratur på latin og dens forhold til Europa
«, der er financieret afNordisk Samarbejdsnævn for
humanistisk Forskning (NOS-H) og de humanistiske
forskningsråd i de fem nordiske lande. Hertil er tre
forskere knyttet: en af IKF's faste lærere, M. Skafte
Jensen, samt to forskningsstipendiater, M. Alenius og
K. Skovgaard-Petersen.
Det humanistiske Fakultet 683
Projektet har til formål at udforske latinske tekster
skrevet i Norden, eller af nordboer ude i Europa, efter
reformationen. Der arbejdes på en koordineret edbregistering
af sådanne tekster. Denne registrant har
hovedsæde i København. I det forløbne år har de danske
deltagere oprettet den fælles database og påbegyndt
registrering af danske latin-tekster fra 1500-tallet.
Desuden arbejdes der med udgivelse af danske nylatin-
tekster og studier i disse.
I forbindelse med projektet, og med tilskud fra Nordisk
Ministerråd, har der 1.-5. august 1987 været afholdt
et seminar om »Latin og nationalsprog i Norden
efter reformationen« på Biskops-Arno ved Stockholm.
Fem af IKF's medarbejdere deltog i tilrettelæggelsen;
M. Alenius, M Skaftejensen, M. Pade, K. Skovgaard-
Petersen og P. Zeeberg. M. Alenius, K. Skovgaard-
Petersen og P. Zeeberg bidrog også med foredrag. I
seminaret deltog ca. 80 personer fra alle nordiske
lande, og fra en række forskellige fag. Der blev holdt 33
foredrag, som vil blive publiceret under redaktion af
M. Alenius, Birger Bergh (Lund) og K. Friis-Jensen.
Udgivervirksomhed m.m.:
M. Alenius er redaktør af Renæssancestudier, medlem
af bestyrelsen for Museum Tusculanums forlag, og
medlem af initiativgruppen for Forum for Renæssancestudier.
L. Andersen er redaktør af samleværket Homerstudier,
samt sproglig konsulent og medoversætter ved
Det danske Bibelselskabs nyoversættelse af Det nye
Testamente.
J. Blomqvist er medarbejder på Den svenske Nationalencyklopædie
som ekspert for emneområdet Antikken.
A. Biilow-Jacobsen er Field-director for the International
Photographic Archive of Papyri og medlem
af den internationale komité vedrørende udgravningen
af Mons Claudianus.
J. Christensen er medlem af Statens humanistiske
Forskningsråd, medlem af Styringsgruppen for dettes
initiativ: Dansk litteratur på latin, samt formand for
kommissionen for Corpus Lexicographorum Graecorum
under Videnskabernes Selskab.
M. H. Hansen er referee for tidsskrifterne American
Journal of Ancient History, Classical Philology og
Greek, Roman, and Byzantine Studies.
M. Skafte Jensen er medlem af redaktionskomitéen
for tidsskriftet Oral Tradition, leder af NOS-H-Projektet
Nordisk litteratur på latin og dens forhold til
Europa, og af det tilsvarende danske SHF-initiativ,
efor for Den arnamagnæanske Kommission, medlem
af initiativgruppen for Forum for Renæssancestudier
og af styrelsen for Center for sammenlignende Litteraturforskning,
samt redaktør af Renæssancestudier.
J. Mejer er formand for Folkeuniversitetet i København,
medlem af Platonselskabets præsidium og generalsekretær
i samme.
M. Pade er redaktør af Museum Tusculanum 57, af
Renæssancestudier 2, og af akterne fra seminaret
»Fyrstehoffet i Ferrara: dets mæcenatsvirksomhed«.
K. Skovgaard-Petersen er redaktør af Museum
Tusculanum 57.
P. Zeeberg er redaktør af Renæssancestudier, medlem
af initiativgruppen for Forum for Renæssancestudier
og medlem af redaktionen for Museum Tuculanum.
Gæster og rejser:
A. Biilow-Jacobsen har i Ægypten deltaget i udgravningen
af Mons Claudianus, i Bruxelles i et seminar
om Mons Claudianus, og i Bologna i en kongres om
Ægyptens historie.
V. Gabrielsen har studeret epigrafik ved Det epigrafiske
Museum i Athen samt deltaget i prøvesejladsen
med den rekonstruerede krigsgalej i Den saroniske
Golf.
M. H. Hansen har holdt gæsteforelæsninger ved
Princeton University, Yale University, University of
North Carolina, Chapel Hill, Virginia Polytechnic,
Blacksburg, Center for Hellenic Studies Washington,
Oslo Universitet, Lunds Universitet, samt Friedrich
Schiller Universitetet i Jena. Han har været bidragsyder
ved en konference om Athens demokrati i Boston
og deltaget i et seminar om græsk arkitektur i Konstanz.
Han har været på studieophold ved Institute for
Advanced Study Princeton, og ved Oxford University.
M.J.Jensen har holdt foredrag ved Secondes journées
d'étude en litterature orale i Paris, og har i efterårssemestret
været stipendiat ved Herzog August-biblioteket
i Wolfenbiittel, hvor hun også har holdt foredrag.
J. Mejer har holdt foredrag ved Platonselskabets
symposium i København.
H. Sigismund Nielsen har været på studierejse til
Rom.
M. Pade har været stipendiat på San Cataldo og i
Rom.
H. Salskov Roberts har deltaget i 3rd Symposium in
Ancient Greek and Related Pottery i København.
K. Skovgaard-Petersen har været på studierejse i
Finland og har holdt foredrag ved den nordiske nylatinkongres
på Biskops-Arno i Sverige.
P. Zeeberg har holdt foredrag ved den nordiske nylatinkongres
på Biskops-Arno.
Publikationer:
Alenius, M., Zeeberg, P: Redaktion af: Litteratur og
lærdom. Dansk-svenske nylatindage april 1985. ( =
Renæssancestudier 1). København 1987, 161 s.
Alenius, M.: Niels Stensens korrespondance i dansk
oversættelse E 41. Niels Stensens korrespondance i
dansk oversættelse, Harriet Merete Hansen (udg.),
s. 136-46, København 1987.
684 Universitetets årbog 1987
—: Niels Stensens korrespondance i dansk oversættelse
E 15 og E 16. Niels Stensens korrespondance i
dansk oversættelse, Harriet Merete Hansen (udg.),
s. 73-95, København 1987.
—: Skrifter om lærde danske kvinder. Litteratur og
lærdom. Dansk-svenske nylatindage april 1985. Renæssancestudier,
nr. 1), Marianne Alenius, Peter
Zeeberg (udg.), s. 35-48, København 1987.
— : Brev til eftertiden. Om Charlotta Dorothea Biehls
selvbiografi og andre breve. Studier fra sprog og oltidsforskning
310, s. 169, København 1987.
—: Brev til eftertiden. Om Charlotte Dorothea Biehls
selvbiografi oe andre breve. København 1987,
169 s.
Andersen, L.: Studies in Oracular Verses: Concordance
to Delphic Responses in Hexameter. København
1987, 274 s.
Blomqvist, J.: tev Tugav jutAexv. Classica et Mediaevalia
38, s. 81-90, København 1987.
Biilow-Jacobsen, A.: Report on the 1987-Mission for
the International Photographic Archive of Greek
Papyri. Zeitschrift lur Papyrologie und Epigraphik
70, s. 63-64, Bonn 1987.
—; Receipt for ^EAOXIKON (P. Carlsberg 51). Bullentin
of the Institute ofClassical Studies 32, 1985,
s. 45-48, London 1986.
Christensen, J., Skydsgaard, J.E.: Povl Johannes Jensen.
(Nekrolog). Det kgl. danske Videnskabernes
Selskab, Oversigt over Selskabets Virksomhed
1985-86, s. 264-72, København 1987.
—: F. C. Eilschov og hans sprogdannende virke. Litteratur
og lærdom. Dansk-svenske nylatindage april
1985. Renæssancestudier 1, Marianne Alenius, Peter
Zeeberg (udg.), s. 65-74, København 1987.
Gabrielsen, V: The Antidosis Procedure in Classical
Athens. Classica et Mediaevalia 38, s. 7-38, København
1987.
—: The Diadikasia-Documents. Classica et Mediaevalia
38, s. 39-51, København 1987.
Hansen, M.H.: Graphe Paranomon against Psephismata
not yet passed by the Ekklesia. Classica et
Mediaevalia 38, s. 63-73, København 1987.
—: Rhetores and Strategoi. Addenda and Corrigenda.
Greek Roman and Byzantine Studies 28, s. 157-60,
Durham, NC, USA 1987.
How Often Did the Athenian Ekklesia Meet? Greek
Roman and Byzantine Studies 28, s. 35-50,Durham,
NC, USA 1987.
—: An Attic Decree of 347/6? Classica et Mediaevalia
38, s. 75-79, København 1987.
—: The Athenian Assembly in the Age of Demosthenes.
Oxford 1987, 249 s.
—: Folkestyre, Folketale og Feltherretalen før slaget.
Museum Tusculanum 57, s. 104-06, København
1987.
Did Kleisthenes Use the Lot When Trittyes were
Allocated to Tribes? The Ancient World 15, s. 43-
44, Chicago, USA 1987.
Jensen, M.S.: Homeeriset eepokset ja kreikkalainen
kulttuuri-identiteetti. Kalevalaja maailman eepokset,
Lauri Honko, s. 23-36, Helsinki 1987.
—: Flemming G. Andersen, Commonplace and Creativity.
The Role of Formulaic Diction in Anglo-
Scottish Traditional Balladry. Odense University
Press 1985. Sumlen.Arsbok for Vis- och Folkmusikforskning
1985, s. 148-49, Stockholm 1987.
—: Alex Scobie: Apuleius and Folklore. London 1983.
ARV. Scandinavian Yearbook of Folklore 1985 41,
s. 135-36, Uppsala 1987.
—: Hans Jørgensen Sadolins lyrik. Renæssancestudier
I, s. 129-37, København 1987.
Kardel, T, Alenius, M.: A neuropathological examination
anno 1669 of hydrocephalus by the danish
anatomist Niels Stensen Steno (1638-86). European
Journal Clin. Invest Vol. 17, No. 2, s. 1, København
1987.
Mejer, J.; Henrik Ibsen and the Revival of Euripides.
Greek, Roman and Byzantine Studies 27, (1986), s.
399-407, Dunham, N. C. 1987.
Zeeberg, P: Kemi og kærlighed. Naturvidenskab i
Tycho Brahes latindigtning. Litteratur og lærdom.
Dansk-svenske nylatindage april 1985 (Renæssancestudier
I), Marianne Alenius, Peter Zeeberg
(udg.), s. 149-61, København 1987.
Mogens Herman Hansen
Det humanistiske Fakultet 685
Filosofi, psykologi og pædagogik
1. Filosoflsk Institut
Historie:
Filosofisk Institut oprettedes som Filosofisk Laboratorium
i 1959 i øverste etage af Metroannexet. Disse lokaler
havde faktisk været anvendt af faget i nogle år.
Instituttet er ikke opstået ved deling eller sammenlægning
med andre institutter. Navneskiftet skete i 1968.
Instituttet flyttede i sommeren 1969 til lokaler i Trinitatisannekset,
Købmagergade 50. I december 1987 er
instituttet flyttet til Københavns Universitet Amager,
Njalsgade 80.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10 5/6.
Professorer: Mogens Blegvad, Karsten Friis Johansen,
Svend Erik Stybe.
Lektorer: Erik Elten, Jan Riis Flor, Peter Kemp,
C. H. Koch, Flemming Steen Nielsen, Kjell Sellin.
Forskningsstipendiat: Poul Liibcke.
Kandidatstipendiater: Carsten M. Hansen, Peter
Sandøe.
Videnskabelige medarbejdere: Finn Collin, Hans Jørgen
Lassen.
Undervisningsassistenter: Henrik Juel, Flemming
Juhl, Bronik Matwijkiw, Stig A. Rasmussen, Peter
Sandøe.
TAP: Antal årsværk: 1 13/30.
Inge Bernhoff, Jytte Christiansen, Anders Buch.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter et bredt
felt af emner såvel inden for filosofi- og idéhistorie som
inden for filosofiens systematiske discipliner. I overensstemmelse
med gammel tradition og med de undervisningsopgaver
over for studerende fra andre fag,
der påhviler instituttet, lægges vægt på problemer, der
har tilknytning til fagvidenskabelige problemstillinger,
såvel inden for naturvidenskab som inden for
samfundsvidenskab og humaniora.
Den følgende redegørelse for de videnskabelige
medarbejderes øvrige forskningsvirksomhed er opdelt
efter emner på en måde, der svarer til den inddeling i
tre hovedområder: Filosofi- og idéhistorie, teoretisk filosofi
og praktisk filosofi, der anvendes ved filosofistudiets
opbygning.
1. Dansk filosofi- og idéhistorie
1.1 Forberedelse af en samlet udgave af F. C.Eilschovs
(1725-50) værker. Arbejdet planlægges i samarbejde
med professor Johnny Christensen (Institut
for klassisk Filologi) og lektor Flemming Conrad (Institut
for nordisk Filologi) (C. H. Koch).
1.2 Fortsatte studier over dansk filosofi i det 18. og
19. århundrede. 8 bidrag til Encyclopédie philosophique
Tome IH (C. H. Koch).
1.3 Studier over Kierkegaards ontologi og filosofi iøvrigt
(P. Liibcke).
1.4 Fortsat udarbejdelse af 3. del af Dansk Idehistorie.
I forbindelse hermed færdiggjort en artikel om nationalitetsbegrebet
belyst ud fra Sønderjyllands deling
(S. E. Stybe).
2. Antik filosofi
2.1 Fortsat arbejde med en større fremstilling af den
antikke filosofi. 34 af 36 planlagte kapitler er afsluttet.
I tilknytning hertil afholdt foredrag om Plotins opfattelse
af viljens frihed i det tværfaglige Augustinseminar
(K. Friis Johansen).
2.2 Arrangeret Platonselskabets 9. symposium i København
(K. Friis Johansen).
3. Nyere tids filosofi
3.1 Arbejdet videre med spørgsmålet om den almene
værditeoris fremkomst og dens forhold til økonomisk
værditeori (M. Blegvad).
3.2 Udarbejdet en artikel om filosofien i København i
mellemkrigstiden (C. H. Koch).
4. Teoretisk filosofi
4.1 Færdiggjort en undersøgelse af den moderne diskussion
om realistiske og antirealistiske opfattelser af
videnskabelige teorier (J. Riis Flor).
4.2 Påbegyndt en kortlægning og analyse af filosofiske
problemer i forbindelse med kunstig intelligens i tilknytning
til forberedelse af et forskeruddannelseskursus
(J. Riis Flor).
4.3 Arbejdet med stipendieprojektet: Semantisk realisme
og den antirealistiske udfordring (C. M.
Hansen).
4.4 Fortsat arbejde med et projekt om tidsproblemet i
moderne tysk og fransk filosofi (Især Husserl, Heidegger
og Ricoeur) (P. Kemp).
4.5 Fortsatte studier over A. Sidgwicks argumentationsteori,
især med bestemmelsen af Sidgwicks forhold
til henholdsvis engelsk og amerikansk pragmatisme
og logiske positivisme (F. S. Nielsen).
686 Universitetets årbog 1987
4.6 Fortsat arbejde med lærebøger i logik og kybernetik
(K. Sellin).
4.7 Studier over plansprog og logik (K. Sellin).
5. Praktisk filosofi
5.1 Fortsatte studier over nytestamentelig etik. Udarbejdet
manuskripter om Kolossenserbrevet og 2. Tessalonikerbrev,
samt i færd med et om Mattæusevangeliet
(E. Elten).
5.2 En undersøgelse af livssynsfrihed/lighed i de nordiske
lande, belyst lovgivningsmæssigt og moralsk (E.
Elten).
5.3 Fortsat arbejde med etikkens narrative grundlag
og forholdet mellem etik og teknologi (P. Kemp).
5.4 Undersøgelse af etiske problemer i forbindelse
med medicinsk teknologi (H.J. Lassen).
5.5 Fortsat arbejdet med stipendieprojektet: Moral
og erkendelse, en undersøgelse af etisk non-kognitivisme
(P. Sandøe).
Anden virksomhed:
Færdiggjort udarbejdelsen af undervisningsmateriale
til brug for kursus i argumentationsteori i erhvervslivet
(F. Collin).
Redaktionsvirksomhed:
P. Liibcke er medredaktør af Danish Yearbook of Philosophy
og Kierkegaardiana.
K. Friis Johansen er medredaktør af Platonselskabets
skriftserie.
C. H. Koch, K. Friis Johansen og J. Riis Flor er redaktører
af Filosofiske Studier, hvoraf bind 9 udkom i
1987.
P. Kemp har redigeret Res Publica nr. 9 (Symposion,
Lund).
Gæster og rejser:
C. M. Hansen har i perioderne 16/1-10/4, 30/4-4/8 og
15/10-22/12 opholdt sig ved Oxford University.
P. Sandøe har i februar-marts og maj-juni opholdt
sig ved Corpus Christi College, Oxford.
P. Kemp har fra 1.7. været Waerner-professor ved
Goteborgs Universitet.
Kongresdeltagelse m.v.:
M. Blegvad har i Filosofiska Foreningen, Lund, holdt
foredraget »Ideen om en generel værditeori« Den 18/3.
J. Riis Flor har i forskerkurser ved Handelshøjskolen
i København holdt foredrag om »Moderne
videnskabsteori« den 5/3 og 26/8, har gæsteforelæst
om »Wittgenstein and Fallibility« på Warszawa
Universitet den 20/10 og holdt foredrag om »Observationernes
teoriladethed« på Den danske nationalkomite
for videnskabshistorie og -teori i årsmøde
i Odense den 6/11.
C. M. Hansen har i Wolfson Philosophical Society,
Oxford, holdt foredraget »The general Structure
of Dummett's Anti-Realist Challenge« den 24/
11.
P. Kemp har holdt foredrag om Hum.Tek. i Forum
Prelude, Dakar Universitet, Senegal, 16-21/3
og på Islands Universitet den 25/5. Han har holdt
foredrag om P. Ricoeur i Lund den 27/10, Stockholm
den 2/11 og Århus den 12/11.
C. H. Koch har i Forum for Renæssancestudier
holdt foredraget »Idehistoriske betragtninger over
det 17. århundredes naturvidenskabelige revolution
« den 17/11.
P. Sandøe har holdt foredrag i The Wolfson Philosophical
Society, Oxford, og i Filosofiska Foreningen,
Lund.
Publikationer:
Blegvad, M.: Conflicts of Duties, Values and Rights.
Danish Yearbook of Philosophy Vol. 23, 1986, s.
209-17, København 1987.
—, Stybe, S.E.S.: Nekrolog: Johannes Witt-Hansen 9.
august 1908- 17. oktober 1986. Københavns Universitets
Årbog 1986, Københavns Universitet
(udg.), s. 51-55, København 1987.
—, Szaniawski, K.: Introduction to "Polish-Danish
Encounters". Danish Yearbook of Philosophy Vol.
23, 1986, s. 123-32, København 1987.
Adam Smith jako filozof nauki. Studia Filozoficzne
10, s. 115-25, Warszawa 1986.
Flor, J.C.R.: Vad år analytisk filosofi; Moore; Forsvar
for common sense; Russell: Politisk engagemang
och logisk analys; Den tidige Wittgenstein: Språk
och logisk form; Den logiska positivismen; Carnap.
Vår tids filosofi. Filosoferna. De filosofiska stromningarna
En uppslagsbok, Poul Liibcke (red.), 159
s., Stockholm 1987.
Flor, J.R.: Videnskabelig realisme og antirealisme -
træk afde seneste års diskussion. Filosofiske Studier
Bd. 9, s. 35-71, København 1987.
Hansen, C.M.: Ideal theories and truth: Putnam's argument
for the epistemic nature of truth. Danish
Yearbook of Philosophy 23, s. 17-40, København
1987.
Johansen, K.F.: Povl Johannes Jensen. Københavns
Universitet, Årbog 1985, s. 24-31, København
1987.
—: Begrebet lyst hos Aristoteles — med et tilbageblik
på Platon. Filosofiske Studier Bd. 9, s. 73-107, København
1987.
-: The Concept of Nature in Democritus. Danish
Yearbook of Philosophy 23, s. 148-69, København
1987.
Det humanistiske Fakultet 687
Kemp, R: Éthique et Médecine. Paris 1987, 144 s.
—: Tekst og handling. Udviklingen i Paul Ricoeurs filosofi.
Slagmark 10, s. 114-23, Århus 1987.
Etik och narrativitet. På spaning efter den implicita
etiken i Ricoeurs verk om tid och beråttelse. Res
Publica9, s. 85-120, Lund 1987.
Etik og narrativitet. På sporet af den implicitte
etik i Paul Ricoeurs værk om tid og fortælling.
Slagmark 10, s. 143-71, Århus 1987.
Skampletten. Refleksioner over det ondes symbolik
i en forurenet tid. Kritik 82, s. 47-65, København
1987.
Ansiktets etik. Res Publica 8, s. 28-34, Lund 1987.
—; Les comités d'éthique et le politique. Comités
d'éthique å travers le Monde. Recherche en cours
1986, Claire Ambroselli (ed.), s. 63-70, Paris 1987.
—: Le conflit entre l'herméneutique et l'éthique. Revue
de Metaphysique et de Morale 1, s. 115-31,
Paris 1986.
Récit de Dieu et Concept de Dieu Discussione.
Teologia Filosofica e Filosofia della Religione, Albino
Babolin (ed.), s. 35, Perugia 1986.
—; Teknologifaktoren i filosofi.Meteoder i teknologivurdering,
Tarja Cronberg (udg.), s. 10-17, København
1986.
—: Myte og historie i Sløks Poetik. Sprogets mesterskab,
Kjeld Holm, Ian Lindhardt (udg.), s. 124-
42, Århus 1986.
—: Filosofien bag Humanistisk Teknologi. Humanistisk
Teknologi, Peter Kemp (udg.), s. 13-20, København
1986.
Teknologi og etik. Humanistisk Teknologi, Peter
Kemp (udg.), s. 59-75, København 1986.
Lyst og moral. Samtiden 6, s. 36-48, Oslo 1986.
—: Kampen om skylden. Henrik Stangerup, Iben
Holk (udg.), s. 68-83, Odense 1986.
Military Technology and Ethics of Research.
Peace and the Future. Proceedings of the II International
Peace University, Århus, October 1985,
Torben Størner et al. (udg.), s. 99-112, Århus
1986.
—: Ethique et Narrativité. A propos de l'ouvrage de
Paul Ricoeur: Temps et Récit. Aquinas. Rivita Internationale
de Filosofia Anno XXIX, Fase. 2,
Maggio-Agosto, s. 211-32, Rom 1986.
Marks i poemat religijny, Chrzescijanstwo w Kapitale.
Studia Folozoficzne 10, s. 127-36, Warzawa
1986.
Indledning til Jean-Paul Sartres etik. Etik, Jean-
Paul Sartre, s. 7-18, København 1986.
Koch, C.H.: Hvad ville Tocqueville? Filosofiske Studier
9, s. 107-24, København 1987.
Danish philosophical aesthetics 1800-1930. Danish
Yearbook of Philosophy Vol. 23, 1986, s. 180-
94, København 1987.
Nielsen, F.S.: Karl Popper som evolutionistisk filosof.
Naturens historiefortællere. Udviklingsideens historie.
Bind 2: Fra Darwins syntese til nutidens
krise, Niels Bonde, Jesper Hoffmeyer (udg.), s. 16,
København 1987.
—: Begrebet streng universalitet hos Karl Popper. Filosofiske
Studier Bd. 9, s. 18, København 1987.
—: Rozroznienie miedzy "uniwersalnym" a "jednostkowym"
w filozofii Karla Poppera. Studia filozofiezne
10 (251), s. 12, Warszawa 1986.
Sandøe, P, Collin, F, Stefansen, N.C.:Derfor, bogen
om argumentation. København 1987, 178 s.
—: 'The Great Divide' in a World of Value. Filosofiske
Studier Bd. 9, s. 197-227, København 1987.
Stybe, S.E.: Begrebet nationalitet belyst ved eksempler
fra Sønderjyllands deling. Filosofiske Studier,
Bd. 9, s. 20, København 1987.
Jan Riis Flor
2. Institut for klinisk Psykologi
Historie:
Institut for klinisk Psykologi blev oprettet i 1968 med
tre afdelinger: En børneklinik, en voksenklinik og en
forskningsafdeling. Børneklinikken var allerede blevet
etableret i september 1950 som Universitetets børnepsykologiske
Klinik (UBK) og havde hidtil henhørt
under Psykologisk Laboratorium. De to øvrige afdelinger
var nyoprettede.
Disse afdelinger var spredt på forskellige adresser
indtil udflytningen til Amager i 1974. Institut for klinisk
Psykologi er nu samlet i Københavns Universitet
Amager, Njalsgade 90.
Ved instituttets oprettelse fungerede de tre afdelinger
som selvstændige enheder, men med styrelseslovens
ikrafttræden i 1971 blev strukturen tilpasset de
nye ledelsesregler, således at alle ledelsesfunktioner
blev integreret på institutplan. Institut for klinisk Psykologi
har sit særpræg ved, at det ud over undervisning
og forskning har et tredie hovedfunktionsområde,
den psykologiske klinik, som udøves i arbejdsgrupper
svarende til de tidligere børne- og voksenklinikker
og en nyoprettet projektklinik med speciale i behandling
af psykosomatiske reaktioner.
Klinikarbejdet er underlag for både studenterundervisning
og postgraduat uddannelse i psykoterapi af
kliniske psykologer, ligesom klinikken også danner
grundlag for psykoterapeutisk udviklingsarbejde og
forskningsprojekter.
Undervisningen i faget psykologi varetages i fællesskab
af Psykologisk Laboratorium og Institut for klinisk
Psykologi under samme studienævn.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 27.
Professor: L. Østergaard.
688 Universitetets årbog 1987
Lektorer; O. Almstrup, L. Tata Arcel, K. Boman, A.
Darum, J. Gammelgaard, U. Haslund, B. Hutchings,
E. Friis Jørgensen, I. Leth, L. Lindgård, G. M. Mirdal,
V. Maar, H. Schulsinger, B. Strandbygaard, J.
Smidt Thomsen, J. Vestergaard-Bogind.
Adjunkt; S. Lunn.
Seniorstipendiater: H. Munck, T. W. Teasdale.
Undervisningsassistenter; A.G.Jespersen, G. Kirstein,
B. Seymour, B. Skovgaard, J. Toustrup.
Kandidater; J, Bech-Jessen, T. Fredtoft, A. Pedersen,
M. Skydsbjerg, L. D. Skaarup, G. Ønfjord, E. Ørum.
TAP: Antal årsværk; 11,6.
V. Andersen, J. Andreassen, H. Daun, H. Dittmann,
R. Ellesgaard, M. Gige, R. Gregersen, V. Nathan, I.
Poulsen, H. Qvortrup, FI. Riiber, L. SeedorfT, B.
Strange.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter falder under syv brede
områder, i forhold til hvilke de fleste af fagets forskningsopgaver
og -projekter vil kunne placeres, idet det
dog er vigtigt at fremhæve, at disse syv områder i den
konkrete forskning ofte integreres og supplerer hinanden;
1. Studier af psykiske lidelser/problemer. 2. Sundhedspsykologi;
psykosomatiske og somatopsykiske
problemstillinger. 3. Studier af behandlingsmæssige
forløb. 4. Forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og
voksne. 5. Teoretiske og metodiske overvejelser vedrørende
klinikvirksomhed. 6. Eksperimentel psykopatologi.
7. Komparative studier i udviklingslandene.
/. Psykiske lidelser/problemer
Denne del afinstituttets forskningsaktiviteter afspejler
de psykiske problemer og sygdomme, som er mest udbredte
blandt klienterne. Meget tyder på, at visse sygdomme,
f.eks. hysteri, er ved at forsvinde ud af det
moderne sygdomsbillede, mens andre, som f.eks. nervøs
spisevægring (anorexia nervosa) og stressreaktioner,
træder i forgrunden.
1.1 Hysteri
I denne forbindelse foretages der en analyse af baggrunden
for hysteriens tilsyneladende forsvinden. Ved
gennemgang af den lægevidenskabelige litteratur om
hysteri fra antikken til vort århundrede og med udgangspunkt
i psykoanalysens begreber såvel som i en
feministisk kritik undersøges kvindens ændrede samfundsmæssige
stilling i relation til psykiske lidelsesformer
(Judy Gammelgaard).
1.2 Spiseforstyrrelser
En medarbejder er i gang med et projekt om spiseforstyrrelser,
der fortrinsvis rammer unge kvinder, og
som behandlingsmæssigt volder store vanskeligheder.
Samtidig er det en lidelse, der skrives meget om, og
som der stort set er lige så mange meninger om som
folk, der har interesseret sig for fænomenet. Projektet
er dels et forsøg på at bringe orden i forvirringen på det
teoretiske plan, dels empirisk at belyse forskelle/ligheder
mellem personer med anorexia nervosa og bulimi
med hensyn til ætiologi, psykopatologi, kognitiv funktion
og behandling. Undersøgelsen omfatter personer,
der henvises til eller henvender sig til Institut for klinisk
Psykologi. Undersøgelsesmetoderne er; psykoterapi
og klinisk psykologiske tests (Susanne Lunn).
1.3 Selvmordsforsøg hos kvinder, et tværkulturel projekt
Denne undersøgelse har baggrund i en mangeårig interesse
for kvindeforskning. Overalt i verden er der flere
kvinder end mænd, der forsøger selvmord, og for at
belyse sammenhængen mellem kvinders psykosociale
rolle og selvmordsforsøg har man, i samarbejde med
Athens Universitets psykiatriske klinik og en dansk
psykiater, interviewet kvinder, som har forsøgt at tage
sig af dage, henholdsvis i Grækenland og i Danmark. I
nærværende projekt agter man at udvikle et forebyggelses-
og behandlingsprogram med børn og unge, der
en gang har forsøgt selvmord, i samarbejde med de
sociale myndigheder i en omegnskommune (Libby
Tata Arcel).
IA Frospektiv langstidsundersøgelse af skizofrene
mødres børn
1.4.1 Det sidste follow-up i den prospektive langtidsundersøgelse
af skizofrene mødres børn, der har forløbet
siden 1962 på Psykologisk Institut, Kommunehospitalet
i København, afslutter dataindsamlingen ca.
1. december 1988. I 1987 har dataanalysearbejdet været
under forberedelse. Det vil omfatte en lang serie
multivariate analyser af forskellige psykosociale og
biologiske faktorer sat i relation til den nu pågående
follow-up undersøgelse. I tilslutning hertil har medarbejderskabet
drejet sig om forberedelsen af en kvalitativ
analyse, baseret på flere tidligere undersøgeres
konsensus vedrørende hypotetiske skizofrenimodeller.
Disse analyser skal starte 1. februar 1988.
Der er i 1987 fortsat blevet arbejdet med de mulige
invulnerabilitetsfaktorer (bestemte opvækstbetingelser
eller personlighedstræk), som hindrer en psykopatologisk
personlighedsudvikling (Hanne Schulsinger).
1.4.2 Stabiliteten af symptomer hos genindlagte skizofrene
Som led i ovennævnte langtidsundersøgelse af skizofrene
mødres børn er der foretaget en grundig gennemgang
af materiale fra hospitalsjournalerne vedrørende
mødrene. Blandt de 129 skizofrene mødre var
der 67, som blev genindlagt mellem 4 og 8 år efter deres
første indlæggelse. Deres tilstand ved de to indlæggelser
er blevet sammenlignet. Fire psykopatologiske
dimensioner blev undersøgt; positive symptomer (e.g.
Det humanistiske Fakultet 689
hallucinationer), negative symptomer (e.g. flad effekt),
formelle tankeforstyrrelser og depressive
symptomer. For hver af de fire symptomgrupper var
der en signifikant korrelation mellem den første indlæggelse
og genindlæggelsen, men der var ingen signifikante
»cross-lagged« korrelationer (e.g. fra positive
symptomer ved første indlæggelse til depressive
symptomer ved genindlæggelsen). Depressive symptomer
aftog mellem den første indlæggelse og genindlæggelsen;
de andre symptomer forblev på samme
niveau. Med hensyn til subtype af skizofreni
fandt man, at der var betydelig stabilitet i paranoide
respektiv non-paranoide diagnoser fra første indlæggelse
til genindlæggelsen. Man konkluderer, at både
symptomgrupperne og diagnose-subtyper hos skizofrene
er stabile fænomener over tid (Thomas W. Teasdale).
1.5 Prospektiv langtidsundersøgelse af unge mænd
med alkoholiske fædre
Undersøgelsen omfatter to grupper, 233 høj-risiko unge
mænd, hvis fædre er svære alkoholikere, samt 107
jævnaldrende kontrol-mænd. Der er foretaget en række
sammenligninger af de to gruppers tilstand fra fødsel
op til 18-19 års alderen. Høj-risikogruppen adskilte
sig ikke med hensyn til fødselsomstændigheder og
eventuelle komplikationer. Grupperne var også lige
med hensyn til fysisk og neurologisk udvikling både
omkring fødsel og ved 1-års alderen. I skolealderen
var der flere fra høj-risikogruppen, der blev henvist til
skolepsykolog, både på grund af adfærdsvanskeligheder
og på grund af ordblindhed. Der var ligeledes rapporteret
flere tilfælde af ustabile familieforhold i barndommen
hos høj-risikogruppen.
Begge grupper er nu i 27-års alderen, og der er blevet
gennemført et spørgeskema-follow-up. Data herfra
er under bearbejdning (Thomas W. Teasdale).
1.6 Seksuelt misbrug af børn
1.6.1 En surveyundersøgelse af omfanget af seksuelt
misbrug af børn og unge, belyst ved en postspørgeskemaundersøgelse
på et repræsentativt udsnit af befolkningen
(n = 2000) mellem 18 og 50 år. Undersøgelsen
støttes økonomisk af Det samfundsvidenskabelige og
Det humanistiske Forskningsråd. Dataindsamlingen,
der foregår med hjælp fra Socialforskningsinstituttet,
er næsten færdig, og der vil følge en skriveperiode i
foråret 1988 (Ingrid Leth i samarbejde med cand.
scient.soc. Bodil Stenvig).
1.6.2 I samarbejde med praktiserende psykologer laves
videooptagelser af særligt strukturerede legeobservationer
af to grupper 6-årige børn, hvoraf den ene
mistænkes for at have været udsat for seksuelt misbrug,
den anden er kontrolgruppe. Hensigten er at
skærpe opmærksomheden på børns formidling af seksuelle
emner. Sådanne informationer er af væsentlig
betydning ved vurdering af mindre børns vidneudsagn
i sædelighedssager (Ingrid Leth).
1.7 Børn og tab
Flere medarbejdere er i gang med en undersøgelse af
alderstypiske reaktions- og oplevelsesmåder hos børn,
som har været udsat for tab og har været i behandling
på instituttets børneklinik (Ole Almstrup, Annie Darum,
Vivi Maar).
1.7.1 Som første led af denne undersøgelse blev der
lavet en analyse af tabet og omstændighederne ved
dette samt af, hvilke ændringer der senere er sket for
barnet i dagligdagen. Fokus har været på alvorlige
tab, forstået som dødsfald eller skilsmisse og, enten i
forbindelse hermed eller uafhængigt heraf, tab af hjem
(Annie Darum).
1.7.2 Sideløbende er studier af reaktioner på tab hos
en gruppe forældre påbegyndt (Ole Almstrup).
2. Sundhedspsykologi: Psykosomatiske og soma to psykiske
problemstillinger
Efter den nye studieordning, som trådte i kraft i 1987,
er sundhedspsykologi et særskilt uddannelsesprogram
i psykologistudiet med henblik på at forberede psykologer
til beskæftigelse inden for den primære og sekundære
sundhedstjeneste. Medarbejdernes forskningsaktiviteter
inden for sundhedspsykologien drejer
sig om undersøgelser af baggrunden for og behandlingen
af dels psykosomatiske reaktioner (dvs. somatiske
klager/sygdomme, hvor psykiske faktorer spiller en afgørende
rolle) og dels somatopsykiske reaktioner (dvs.
psykiske reaktioner på sygdom, medicinsk behandling
og hospitalsindlæggelse).
2.1 Oprettelse af en psykosomatisk klinik
Flere medarbejdere har arbejdet med forskellige
aspekter af den psykologiske behandling af somatiske
problemer samtidig med, at et nyt undervisningsprogram
om sundhedspsykologi er etableret (John Smidt
Thomsen, Gretty M. Mirdal, Susanne Lunn, Eva
Ørum, Vibeke Nathan).
2.2 AIDS
En empirisk undersøgelse af de psykosociale og neuropsykologiske
implikationer af AIDS foretages i samarbejde
med infektionsmedicinsk afsnit, Hvidovre
Hospital, og Psykologisk Institut ved Kommunehospitalet.
Undersøgelsen støttes af Det lægevidenskabelige
Forskningsråd.
Undersøgelsespopulationen består af tre grupper a
hver 20 homoseksuelle mænd: en gruppe AIDS-syge,
en gruppe raske antistof-positive og en gruppe antistof-
negative. Hver person undersøges med et kvalitativt
psykosocialt interview, et neuropsykologisk testbatteri
og et psykiatrisk spørgeskema. Dataindsamlin690
Universitetets årbog 1987
gen forventes afsluttet i marts 1988.
Mere specifikt kan formålet formuleres således: 1)
at belyse de tre gruppers psykiske og sociale reaktioner
på sygdommen/smitten; 2) at undersøge eventuelle
neuropsykologiske ændringer; 3) at belyse forskelle/
ligheder mellem de tre grupper; 4) at undersøge muligheden
for at opstille hypoteser om psykosociale faktorers
betydning for sygdomsforløb/prognose.
I forbindelse med dette projekt har Susanne Lunn
været inviteret til at deltage i »Conference on AIDS
AND SEX: An Integrated Biomedical and Biobehavioral
Approach« ved The Kinsey Institute, Bloomington,
Indiana, USA, med et diskussionsindlæg om
AIDS situationen i Danmark (Susanne Lunn, Marianne
Skydsbjerg, Hanne Schulsinger).
3. Studier af behandlingsmæssige forløb
3.1 Parterapi
Det parterapeutiske arbejde fortsætter. I relation hertil
er et begrebsapparatur under udvikling, idet begreberne
projektiv identifikation, collusion og parataxi
som noget nyt er beskrevet hos dysfungerende par
(Eric Friis Jørgensen, Kirsten Boman, Jytte Vestergaard-
Bogind).
3.2 Længerevarende samtalebehandling med par
Arbejdet centrerer sig om parrelationer, hvor den ene
ægtefælle lider af en vanskeligt tilgængelig psykisk
sygdom. Der sigtes mod en helhedsforståelse af det enkelte
pars problemer samtidig med, at der for hver af
parterne fokuseres på de særlige jegfunktioner, der enten
er mangelfuldt udviklede eller svært læderede. Der
sigtes mod at udvikle et begrebsapparat, der kan finde
bredere anvendelse til forståelse og behandling ved
andre former for psykiske lidelser, idet mange fænomener
optræder i forvrænget og dermed tydeliggjort
form hos disse svært belastede klienter (Eric Friis Jørgensen,
Lise Lindgård).
3.3 Skilsmisseprojekt
Dataindsamlingen, den psykologiske skilsmisse belyst
gennem psykoterapeutiske forløb, fortsætter. Det drejer
sig såvel om empirisk materiale fra nye klienter
som opfølgen af tidligere klienter til belysning af, hvorledes
de har overvundet krisen i forbindelse med skilsmissen,
den eventuelle videre personlighedsudvikling
og dannelsen af nye livsstrukturer.
Databearbejdelsen fortsættes samtidig, idet de foreliggende
erfaringer sættes i relation til psykodynamiske
og interpersonelle udviklingspsykologiske teorier
(Kirsten Boman).
3.4 Gruppeanalyse
Der er foretaget en nærmere undersøgelse og beskrivelse
af overførings- og modoverføringsfænomener.
således som de manifesterer sig i afslutningsfasen af et
længerevarende gruppeanalytisk terapiforløb. De omtalte
fænomener belyses teoretisk ud fra forskellige objektrelationsteorier
(Vivi Maar).
3.5 Psykodrama anvendt på unge døve
De senere år har vist et stigende antal volds- og berigelsesforbrydere
blandt unge døve med store psykosociale
problemer. Disse unge har i øjeblikket ikke noget
adækvat behandlingstilbud inden for de eksisterende
socialpædagogiske og psykiatriske institutioner for
døve.
Et nyt tilbud i form af gruppeterapi baseret på psykodrama
blev etableret under ledelse af en døv terapeut.
I forsøget deltog 20 døve elever fra efterskolen i
Nyborg. Forsøget blev evalueret gennem psykologisk
testning før og efter psykodramabehandlingen. Herunder
blev brugt Social-Emotional-Function, et spørgeskema
for døve. Det blev udfyldt af socialpædagoger
og klasselærere. De forskellige evalueringsredskaber
viste samstemmende og i overensstemmelse med terapeutens
oplevelse, at der var sket en positiv social udvikling
hos hver enkelt deltager. Undersøgelsen blev
støttet af Fonden af 1982 (Hanne Schulsinger i samarbejde
med Lars von der Lieth og Palle Vestberg, Center
for Audiologopædi, og stud.psych. Udi Batory, Institut
for klinisk Psykologi og Center for Audiologopædi).
4. Forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og voksne
4.1 Konsekvenser af præmaturitet for barnets psykiske
udvikling
Dette belyses ved hjælp af tre forskellige undersøgelser,
som foretages i samarbejde med henholdsvis Rigshospitalet,
Kennedy Institute og University ofDenver
i samråd med medarbejderne ved Child Development
Unit, Harvard Medical School. Baggrunden for projektet
er, at flere børn med lav fødselsvægt nu overlever,
og at risikoen for skader og fejludvikling generelt
er større med faldende fødselsvægt. 1 hovedprojektet
analyseres de specielle vanskeligheder, den meget for
tidlige fødsel medfører for forældre og børn, i forhold
til tilstedeværende ressourcer hos de implicerede og i
miljøet (Hanne Munck).
4.2 Projekt Førskole Gladsaxe 76
Med udgangspunkt i data indsamlet ved en longitudinel
undersøgelse er der i det forløbne år foretaget en
analyse af en gruppe småbørns udviklings- og tilpasningsvanskeligheder
igennem en årrække, med henblik
på en vurdering af de forebyggende tiltag og behandlingstilbud,
man i den forbindelse har kunnet
stille til rådighed for børn og familier i en forstadskommunes
socialforvaltning, daginstitutioner og skolevæsen
(Vivi Maar).
Det humanistiske Fakultet 691
5. Teoretiske og metodiske overvejelser vedrørende klinikvirksomhed
5.1 Dynamisk korttidsterapi
Udviklingsarbejde med korttidsterapimodel, som afprøves
i klinikken samt ved psykologvirksomhed i tilknytning
til lægepraksis (Jytte Vestergaard-Bogind).
5.2 Katharsis
Hensigten med dette projekt er at undersøge katharsis'
etymologiske historie fra Aristoteles' anvendelse af
begrebet i dennes tragediedefmition til Breuer og
Freuds introduktion af den katharsiske metode og senere
psykoterapiers såkaldte katharsiske element,
med henblik på at foretage en kritisk nyvurdering af
begrebet. Gennem en sammenligning af tragediens og
psykoanalysens erkendelsesprocesser bliver katharsis
fortolket som en specifik reaktion inden for disse, som
indeholder bestemte kognitive såvel som affektive elementer.
Katharsis er i den vesterlandske kulturhistorie
blevet forstået som et overvejende moralsk/etisk eller
overvejende medicinsk/patologisk fænomen. Judy
Gammelgaard har ønsket at opløse disse tendentiøse
tolkninger af Aristoteles' katharsis og har til dette formål
fundet det frugtbart at sammenligne tragediens
virkning med psykoanalysens (Judy Gammelgaard).
5.3 En klinisk terapeutisk drømmemodel
Der arbejdes såvel på det teoretiske som på det praktiske
plan med udviklingen af en drømmemodel, som
integrerer dele af Freuds og Jungs klassiske metoder
med nyere metoder og praktikker, bl.a. Jes Bertelsens
(Bent Strandbygaard).
5.4 Formidling af psykologisk og psykoterapeutisk
grundviden til andre og egne faggrupper
Sideløbende med fortsat afprøvning af den udviklede
formidlingsmetode fortsættes udforskningen af metodens
teoretiske grundlag. Som noget nyt søges såkaldt
teorineutral psykoterapisupervision (supervisionsmetoden
indrettes efter supervisandens teori) beskrevet
som en del afden relationsorienterede supervision (supervisionen
koncentrerer sig om processen mellem klient
og supervisand) (Eric Friis Jørgensen).
5.5 Udvikling af alternative behandlingsformer i forbindelse
med indvandrerklienter
De psykologiske behandlingsformer, som praktiseres i
den vestlige verden, er baseret på et personlighedsteoretisk
grundlag og en sygdomsforståelse, der ikke er
direkte anvendelig i forhold til klienter med andre kulturelle
baggrunde. De hidtil indsamlede erfaringer
med denne klientgruppe har dannet grundlag for flere
foredrag både herhjemme og ved internationale møder
i udlandet (se under Rejser, konferencer og gæsteforelæsninger)
(Gretty M. Mirdal i samarbejde med
John Smidt Thomsen).
6. Eksperimentel Psykopatologi
6.1.1 Virkningen af diazepam på hukommelse og emotionelle
reaktioner
Tidligere har Barry Hutchings og Hans Henrik Jensen
påvist hukommelsesforstyrrelser og emotionel
overreageren som konsekvens af medicinering med
diazepam (Stesolid) i terapeutiske doser under stresspåvirkning.
Der arbejdes fortsat på KAS Nordvang
med denne undersøgelse over interaktionen mellem
stress og angstdæmpende medicin (Stesolid) i forbindelse
med afklaring af kognitive og emotionelle processers
samvirke. Der er foruden den direkte klinisk
relevante problemstilling vedrørende konsekvenser af
anziolytisk behandling tillige tale om en eksperimentel
model over angst/panikreaktioner (Barry Hutchings,
Hans Henrik Jensen).
6.1.2 Psykometriske personlighedsundersøgelser
Sideløbende hermed har Barry Hutchings og Hans
Henrik Jensen på KAS Nordvang indgået samarbejde
med professor, dr.med. Mogens Mellergaard, cand.
med. Kirsten Lorentzen, cand.med. Peter Østergaard
og cand.psych. Nicole Rosenberg i oprettelsen af en
angstklinik, hvor man på nuværende tidspunkt forestår
den psykometriske personlighedsundersøgelse
samt målinger af den psykofysiologiske responsprofil
hos de henviste patienter. Det er planen, at psykologisk
behandling skal indgå i dette arbejde.
I forbindelse med ovennævnte undersøgelse på
KAS Nordvang arbejdes der med en introduktion og
afprøvning af professor Theodore Milions personlighedsmodel
og det på baggrund af modellen udviklede
spørgeskema: Milion Clinical Multiaxial Inventory.
Dette arbejde foretages dels i samarbejde med den
danske »Millon-gruppe« bestående af en kreds af psykologer,
læger og socialrådgivere, alle ansat på neurologiske
og psykiatriske afdelinger, og dels i samarbejde
med cand.med. Erik Simonsen, KAS Nordvang (Barry
Hutchings, Hans Henrik Jensen).
6.2 Perceptuel organisation
Efter traditionel perceptionspsykologisk opfattelse er
vor evne til at percipere en visuel scene som bestående
af genstande og flader baseret på såkaldte gestaltlove:
nærhed, lighed, kontinuitet m.v. Ifølge disse love vil
emner, der ligner hinanden, eksempelvis tendere til at
blive perciperet under eet som dele af en helhed. I det
foreliggende projekt sigtes der mod - gennem sammenlignende
undersøgelser af menneskesyn og robotsyn
- at præcisere og videreudvikle de såkaldte gestaltlove
for perceptuel organisation (Axel Larsen).
7. Klinisk psykologi med særligt henblik på komparative
studier i udviklingslandene (Human Studies in International
Development)
Studierne er fortsat efter tidligere beskrevne hovedli692
Universitetets årbog 1987
nier, og der har været givet undervisningstilbud i psykologiske
teorier om sygdom og sundhed i tværkulturel
belysning (Lise Østergaard).
7.1 Studiet over emnet »Women - Health - Development
« har også i dette år medført publikationer og foredrag
i internationale fora, hvilket fremgår af »Rejser,
konferencer og gæsteforelæsninger« (Lise Østergaard).
7.2 Udviklingsarbejdet i forbindelse med »Evaluation
af Women's Aspects in DANIDA-supported development
projects« er resulteret i ni publicerede rapporter
fra DANIDA, hvoraf hovedrapporten er udkommet
i 600 eksemplarer, som er distribueret både i
Danmark, til EF-landene og til FN-organisationer.
Dette arbejde er indgået i DANIDA's udarbejdelse af
»Handlingsplan for Udviklingsbistand til Kvinder«.
Den 1. juni 1987 afholdtes et heldagsmøde i Rådet for
internationalt Udviklingssamarbejde, hvor rapporterne
blev drøftet. Arbejdsgruppen bestående af lektor
Susan Whyte, professor Lise Østergaard, konsulent
Klaus Brenner Jespersen, mag. scient. Ann-Belinda
Steen samt dens to medarbejdere fra Kenya og Indien
aflagde beretninger ved mødet (Lise Østergaard).
7.3 På baggrund af en EF-bevilling til Københavns
Universitet udføres et forskningsprojekt: »Training
for trainers; enhancing gender awareness« i samarbejde
med University ofSussex, University College, London,
University of Leiden, Holland og ORSTOM, Paris.
Første fase af studiet blev afsluttet i foråret 1987
med udarbejdelsen af ni delrapporter (700 sider). Disse
er blevet positivt vurderet af EF-Kommissionen,
som herefter har besluttet at stille bevillingen for anden
fase af studiet til rådighed. Denne fase vil bestå i
en redaktion af materialet med henblik på, at EF publicerer
en bog (på engelsk) (300 sider), og dersom
yderligere økonomisk støtte opnås fra DANIDA, vil
det samlede materiale blive udgivet i form af ni selvstændige
studiehæfter (på engelsk), som skal produceres
og sælges af Mellemfolkelig Samvirkes forlag (Lise
Østergaard).
7.4 Udviklingsarbejdet i forbindelse med postgraduate
studier i International Udvikling ved Københavns
Universitet har ikke kunnet fortsættes, da det af Rektoratet
er blevet besluttet at stille disse planer i bero
(Lise Østergaard).
7.5 I efteråret 1987 er indgået kontrakt med WHO,
Action Programme on Essential Drugs, om påbegyndelsen
af første fase af et studieprojekt om »Prescription
Habits in Developing Countries«. Formålet er at
belyse overforbruget eller fejlanvendelsen af medikamina
i disse lande. Den første fase består i et omfattende
litteraturstudium om emnet og udarbejdelse af en
forskningsstrategi til efterfølgende feltstudier. Der er
planer om at udføre sådanne studier i fire udviklingslande:
et østafrikansk, et vestafrikansk, et fjernøstligt
og et latinamerikansk land. Første studiefase skal være
afsluttet 15. marts 1988. Studierne vil blive udført i
samarbejde med dr.med. Peter Elsass, overlæge Bjørn
Melgaard og lektor Susan Whyte (Lise Østergaard).
Klinikvirksomhed:
Klinikvirksomheden, hvor børn, familier og voksne
modtager psykologisk rådgivning og behandling, er
grundlaget for instituttets praktiske og teoretiske udforskning
af basale områder inden for klinisk psykologi.
Herudover integreres det klinisk psykologiske arbejde
i såvel undervisningen af studerende som den
postgraduate undervisning af psykologiske kandidater.
En af grundtankerne bag undervisningen i klinisk
psykologi er at uddanne de studerende og de psykologkandidater,
som er tilknyttet instituttet, efter en videnskabelig-
professionel model. Målsætningen er, at
relationen mellem teori og praksis integreres i den enkeltes
arbejde inden for faget.
Studenterklinikken, som i de sidste 10 år har været
et led i klinikvirksomheden som et tilbud til specielt
interesserede studerende, indgår nu som en fast del af
de tre kliniske uddannelsesprogrammer: børneklinisk,
voksenklinisk og sundhedspsykologi, som indgår i den
nye studieordning for psykologi. De studerende far i
studenterklinikken, hvor de har egen klientkontakt
under supervision af de faste lærere, personlig træning
i og kendskab til nogle af psykologiens undersøgelsesog
behandlingsmetoder og indhøster erfaringer, som
ikke ville kunne opnås ved at iagttage eller læse om
andres praktisk kliniske arbejde. Studenterklinikken
inddrages i kandidatuddannelsen i forbindelse med
kandidaternes supervisionstræning.
Da instituttet ikke er bundet af en serviceforpligtelse,
feks. over for et bestemt geografisk område, kan vi
foretage klientudvælgelsen under hensyntagen til de
undervisningsforpligtelser og forskningsformål, som
gælder for instituttet. Ved visitation af klienter til instituttet
foretages ikke blot et skøn over, hvilken behandlingsform
der i det enkelte tilfælde vil være mest
hensigtsmæssig (individuel, par-, familie- eller gruppebehandling),
men også over, hvilken grad af terapeutisk
erfaring der synes påkrævet for gennemførelse
af behandlingen. Således vil de sager, som behandles
af instituttets kandidater og kliniklærere, gennemgående
være længerevarende og mere dybtgående end de
studerendes mere kortvarige behandlingsforløb.
Af undervisningsmæssige grunde anses det for betydningsfuldt
at arbejde med et differentieret klientel,
som giver mulighed for kontakt med klienter fra forskellige
befolkningsgrupper og med forskellige former
for psykiske lidelser. Ofte er klienternes situation præget
ikke blot af psykologiske, men også af medicinske
Det humanistiske Fakultet 693
og sociale problemstillinger og fordrer derfor et tæt
samarbejde med institutioner inden for social- og
sundhedsvæsenet.
Inden for de overordnede faste rammer for arbejdet
i klinikken er behandlingsstrategier under stadig udvikling,
hvilket fremgår af de enkelte klinikmedarbejders
forskningsbeskrivelser (Annie Darum, Bent
Strandbygaard).
Rejser, konferencer og gæsteforelæsninger:
Lise Østergaard har været indbudt som plenumtaler
ved følgende møder og seminarer: Safe Motherhood
Conference, arrangeret af Verdensbanken, WHO,
UNFPA og UNDP, Nairobi 9.-13. februar 1987 - med
emnet: »Role ofWomen in Maternal Health Programmes.
Perspectives — Priorities — Participation«. European
Congress on the Concept of Humanity in Mental
Health Work, Helsinki 17.-20. maj 1987 - med emnet:
»Humanity in Mental Health Work« (publiceret i
Finsk Mentalhygiejnisk Tidsskrift, Mielenterveys 4/
87). Seminar on »Family Planning for the Mentally 111
and Handicapped« under the auspices of the The Danish
Family Planning Association den 8.-9. maj 1987 -
med titlen: »Ethical Aspects of Family Planning for
the Mentally 111 and Handicapped« (publiceret i:
Sexuality and Family Planning, Publ. nr. 6, The Danish
Family Planning Association). Camps Council to
the Camps Forum at Louisiana 28.-30. maj 1987 arrangeret
af Fredsfonden - med titlen »Women's View
of Peace and World Development«. Konference i Rådet
for Internationalt Udviklings-samarbejde den
21. maj 1987 - med titlen: »Kvinder og Udvikling«.
Meeting of EEC Member State Officials responsible
for the dossier Women in Development, Bruxelles 17.-
18. september 1987 — med titlen: »Enhancing Gender
Awareness in Development«. 10. årsmøde i Nordisk
Forening for klinisk Sexologi 25.-27. september 1987 -
med titlen: »Snæversyn og Værdipluralisme« (publiceret
i særnummer af tidsskriftet Nordisk Sexologi).
Jægerspris-dagen den 2. oktober 1987 arrangeret af
Jægerspris Stiftelsen - med titlen: »Hvor dårligt har
vore børn det?« (publiceret i særtryk af Jægerspris
Stiftelsen).
Lise Østergaard har været gæsteforelæser ved følgende
kurser: Dansk Psykiatrisk Selskab, tilvalgskursus
i psykiatri 5, Udviklingspsykologi, 6.-8. maj 1987 -
med titlen: »Børns menneskerettigheder i i- og u-lande
«. Dansk Psykiatrisk Selskab, tilvalgskursus i psykiatri,
Klinisk Psykologi, den 2. december 1987 - med titlen:
Den psykologiske testnings teori og metode, herunder
dens anvendelse i klinisk psykiatri«. Sveriges
Kliniske Psykologers Forenings jubilæumsmøde i
Helsingør den 26.-27. oktober 1987 - med titlen:
»Sundhed og sygdom i tværkulturel belysning«.
Lise Østergaard aflagde i ugen 1.-7. februar 1987
studiebesøg hos African Medical Research Foundation
i Nairobi, Kenya; deltog den 19.-20. maj 1987 i
European Congress on the Concept of Humanity in
Mental Health Work i Helsinki, Finland; deltog den
17.-18. september 1987 i Meeting of EEC Member
State Officials responsible for the dossier Women in
Development, Bruxelles.
Lise Østergaard har ledet et seminar afholdt af
Dansk Psykologforeningen den 28.-29. april 1987 i
Hotel 3 Falke om emnet: »Psykosocialt arbejde med
flygtninge i Danmark«.
Susanne Lunn har været inviteret til »Conference
on AIDS AND SEX: An Integrated Biomedical and
Biobehavioral Approach« ved The Kinsey Institute,
Bloomington, Indiana, USA, med diskussionsindlæg
om AIDS situationen i Danmark (december 1987);
har holdt foredrag om anorexia nervosa på Psykiatrisk
afdeling, Centralsygehuset i Hillerød; om diagnostik
af spiseforstyrrelser på Dansk psykiatrisk Selskabs efteruddannelseskursus;
om klinisk psykologisk forskning
på Dansk Psykologforenings efteruddannelseskursus.
Hanne Schulsinger har aflagt studiebesøg på Instytut
Psychoneurologiczny, Warszawa, Polen, hos professorerne
Jan Czabala og Stefan Leder den 7.-9. januar
1987. Dette nationale institut står for den postgraduate
undervisning af kliniske psykologer; har deltaget
i den 3. Panarabiske Psykiatrikongres i Amman,
Jordan, den 13.-15. april 1987; har deltaget i symposium
»On the plasticity of the brain« arrangeret af den
italienske Association for Research in Schizophrenia
og Milano Universitet den 22.-24. oktober 1987 i Milano,
Italien; har deltaget i World Psychiatric Association's
regionale symposium »Alcoholism and Other
Dependencies« i Warszawa, Polen, den 22.-25. november
1987.
Vibeke Nathan har deltaget som gruppeleder i det
7. Europæiske Symposium om Gruppeanalyse i Oxford,
England (1.-6. september 1987).
Ingrid Leth har holdt foredrag om seksuelt misbrug
af børn ved de kliniske skolepsykologers årsmøde (17.-
18. november 1987); har deltaget i Symposium om
børns seksuelle retttigheder og beskyttelse, arrangeret
af Nordisk Forening for Sexologi i Stockholm (20.-
21. november 1987).
Vivi Maar har deltaget i VII European Symposium
on Group Analysis med et foredrag med titlen: »Attempts
at grasping self during the termination phase
of group analytic psychotherapy« (Oxford, England,
1 .-6. septemer 1987).
Barry Hutchings har sammen med Hans Henrik
Jensen holdt foredrag om deres forskning med diazepam
i Frederiksberg Lægekredsforening (11.juni
1987); British Psychological Society, Scottish Branch
(7. september 1987); Dansk psykiatrisk Selskabs Misbrugergruppe
(2. december 1987).
Hanne Munck har været indbudt som forelæser ved
Gøteborg Universitet (3. april 1987); samt på Neonatalafdelingen
i Gøteborg (professor Ingemar Kjell694
Universitetets årbog 1987
man) (2. april 1987); har afholdt 2 dages seminar ved
Stockholms Universitet (26.-27. april 1987); har afholdt
2 dages seminar for kliniske psykologer ved
MBV-Centralerne i Gøteborg og omegn (30. september-
1. oktober 1987); har afholdt studiedage og været
supervisor for Barn- och Ungdomspsykiatriska Mottagninger
i Trelleborg, Karlshamn og Helsingborg;
har deltaget i International Congress in Memory of
Adriano Miliani Camparetti: Neurologicai Lesions in
Infancy: Early Diagnosis and Intervention (Riva, 1.-
5. oktober 1987).
Gretty M. Mirdal har været indbudt som foredragsholder
ved et internationalt kollokvium arrangeret af
Federation Europeenne pour les Personnes Agees,
Nordwijkerhoot, Holland (7.-9. april 1987); har været
indbudt som foredragsholder ved en international
workshop om »Strategies for Solving Health Problems
of Ethnic Minorities in Europe«, University of Antwerp,
Belgien (29.-31. oktober 1987); har været indbudt
som foredragsholder over emnet; »Indvandrerbørn;
Anden generations vilkår og muligheder« ved
Den nordiske Socialhøjskolekonference i Esbjerg (17.-
21. august 1987); har forelæst ved Sundhedsstyrelsens
tværfaglige kursus for speciallæger over emnet; »Psykosomatik
i tværkulturelt perspektiv« (13. oktober
1987); har forelæst ved Dansk psykiatrisk Selskabs efteruddannelseskursus
i børnepsykiatri i Middelfart
(10.-12. september 1987).
Libby Tata Arcel har gæsteforelæst ved Dansk psykiatrisk
Selskabs tilvalgskursus i psykiatri 5; Udviklingspsykologi,
over emne; Kønssocialisering og kønsidentitet;
har været inviteret foredragsholder ved Sydeuropæisk
Konference om Kvindeforskning i Middelhavslandene,
i Athen, med titel; Lægevidenskabens
syn på kvinders biologi.
Informå tionsvirksomhed:
Vivi Maar har medvirket som lærer ved Institut for
analytisk Gruppe- og Familieterapi, Gentofte, med
henblik på efteruddannelse af behandlere inden for
forskellige professioner.
Kirsten Boman har afholdt seminar ved GI. Hellerup
Gymnasium om voksenudviklingen.
Ingrid Leth har været konsulent for et team ved
Fyns Amts Ungdomsrådgivningscenter ved starten af
en behandlingsgruppe for unge incestoftre (i perioder
gennem hele året). Hun har endvidere holdt mange
foredrag om samme emneområde og har i august måned
modtaget Peter Sabroe prisen. Ingrid Leth er fortsat
tilknyttet Danmarks Radios program »Familierådgivningen
«.
Hanne Munck har holdt foredrag vedrørende spædbørnspsykologi
på følgende steder; Amtssygehuset i
Herlev, Efteruddannelseskursus for speciallærere. Alborg,
Skodsborg Spædbørnehjem, Danske kvindelige
Lægers Forenings kursus; Æg - foster - menneske, terapeutiske
og etiske aspekter.
Lise Østergaard har holdt foredrag om småbørnefamiliernes
vilkår i Danmark ved møder arrangeret af
følgende organisationer; Sammenslutningen af Daginstitutionsledere
i Danmark, Herning, den 22. september
1987; Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Domus Tecnica, den 6. oktober 1987; Danebod
Højskole, Fynshavn, den 29. oktober 1987;
OMEP (Verdensorganisationen for Småbørns Opdragelse)
på Frøbel Seminariet den 6. november 1987;
Daginstitutionernes Landsorganisation, Landstingssalen,
den 27. november 1987.
Lise Østergaard har herudover taget del i den offentlige
debat om emner; fredspolitik, flygtningeproblemer,
menneskerettigheder, u-landsforhold, »Retten
til en værdig død«, gennem foredrag samt indlæg i
dagspressen, TV og radio. Herudover gennem medlemskab
afjustitsministeriets Arbejdsgruppe om Lægers
og Patienters Retsstilling Vedrørende behandling
af patienter, som ikke ønsker udsigtsløs livsforlængende
behandling, medlemskab af bestyrelsen for Den internationale
Højskole, medlemskab af Rådet for internationalt
Udviklingssamarbejde, af Den almindelige
danske Lægeforenings AIDS Initiativgruppe, af
Dansk Sygehusinstituts konsensus-konference om
»Sekretorisk otitis media« samt som formand for bestyrelsen
for den nyligt oprettede danske afdeling af
den internationale nødhjælps- og bistandsorganisation
CARE.
Bent Strandbygaard har sammen med Birgit
Strandbygaard afholdt en række weekendkurser ved
Folkeuniversitetet i Roskilde og et enkelt weekendkursus
ved Folkeuniversitetet i Hillerød under titlen;
Drøm og Krop. Han har endvidere sammen med Birgit
Strandbygaard deltaget i et interview- og lytterspørgeprogram
i lokalradioen i Roskilde, et interviewprogram
i lokalradioen i Næstved og i landsradioen.
Emnet har i alle udsendelserne været drømme og
drømmeforståelse.
Gretty M. Mirdal har forelæst om emner relateret
til migrationspsykologi og psykosomatiske lidelser ved
efteruddannelseskurser for læger på forskellige hospitalsafdelinger
og under Lægeforeningens regi. Hun
har holdt foredrag ved Indenrigsministeriets konference
på Christiansborg den 6. maj 1987 om indvandreres
bosætningsforhold.
Libby Tata Arcel har holdt foredrag ved medarbejderkonference
arrangeret af Dansk Flygtningshjælp
om flygtninges psykologiske problemer; har holdt foredrag
om migrationspsykologi på et indvandrerkvindeprojekt
i Hvidovre Kommune; har deltaget i et symposium
i Stockholm arrangeret af Svensk psykiatrisk
Selskab om migrationspsykologi; har deltaget i den offentlige
debat om emnet; Kvinder og psykofarmaka;
har undervist ved to weekend-kurser for indvandrerlærere
i Københavns Amt vedrørende migrationspsykologi
og psykiske problemer hos flygtninge/indvandrere.
Det humanistiske Fakultet 695
Kursusarrangementer:
Vibeke Nathan har i samarbejde med Psykoterapeutisk
Workshop, Gentofte, for fjerde gang arrangeret
workshop om forståelse af drømme, med Dr. Montague
Ullman, New York.
Kirsten Borman og Jytte Vestergaard-Bogind har i
samarbejde med Psykoterapeutisk Workshop, Gentofte,
arrangeret kursus på Københavns Universitet
den 29.januar 1987 i »Psychosomatic problems in
psychotherapy, focused on affective deficiencies and
psychosomatic disorders«, ved professor Peter E. Signeos,
Harvard University.
Udgivervirksomhed:
Judy Gammelgaard er medredaktør af tidsskriftet
Kontext.
Axel Larsen er redaktør af Scandinavian Journal of
Psychology.
Publikationer:
Almstrup, O.; Systemisk familieterapi ved Tavistock
klinikken. Matric 1, s. 80-83, København 1987.
Fredtoft, T.C.: Søskende. Bixen 3, s. 5, København
1987.
Larsen,A.; Om visuel genkendelse af form. Psyke og
Logos 2, s. 228-43, København 1986.
Leth, L: Skilles - hvad med børnene? København
1987, 63 s.
—; Familieliv. Familieliv. 11 samtaler fra forældrerådgivningen,
Lotte Nielsen, s. 137, København 1987.
—: At elske børn. Psyke & Logos Arg. 8, nr. 1, s. 227-
30, København 1987.
-, Nielsen, C.S.: Skriftestol for 100.000. Psykolog Nyt
17, s. 538-41, København 1987.
Myter og realiteter om seksuelt misbrug af børn.
Sygeplejersken 18, s. 4-7, København 1987.
Lunn, S.: Mad som besættelse. Flug 48, s. 14-19, København
1987.
Anorexia Nervosa - diagnostiske overvejelser. Agnippa
- psykiatriske tekster 4, s. 234-45, København
1987.
Maar, V., Jørgensen, P.S., Kyng, B., Rasmussen, L.,
Fløjlund, L.; Kan vi forebygge i førskolealderen? En
forundersøgelse af en gruppe småbørn i et lokal-område.
Nordisk Psykologi Vol. 39 (4),s. 255-67, København
1987.
Mirdal, G.M.; Integration; Psykologisk indfaldsvinkel.
Indvandrerbørn og deres opvækstforhold: Rapport
fra Socialministeriet, Socialstyrelsen, s. 8, København
1986.
Owen, D.R., Teasdale, T.W.; Now the good newson
declining S.A.T. scores. New York Times s. A34,
New York 1987.
Schulsinger,F., Parnas, J., Mednick, S., Teasdale,
T.W., Schulsinger, FF: Hereditity-Environment
Interaction and Schizophrenia. Journal of Psychiatric
Research 21, s. 431-36, England 1987.
Teasdale, T.W., Owen, D.R.: Intelligence in Fathers
and Sons:Familial Resemblances and Generational
Differences. Behavior Genetics 17, s. 279-89, New
York 1987.
Teasdale, T.W., Owen, D.R.: National Secular
Trends in Intelligence and Education: A Twenty-
Year Cross-Sectional Study. Nature 325, s. 119-21,
London 1987.
Østergaard, L.: Humanity in mental health work.
Mielenterveys 4, s. 3-7, Helsinki, Finland 1987.
Børnenes vilkår i familien og i samfundet. Ugeskrift
for Læger 149/20, s. 1351-52, København
1987.
Ethical aspects of family planning for the mentally
ill and handicapped. Sexuality and Family Planning:
Perspectives for the Mentally ill and Handicapped,
M. Osler, H. P. David (eds), s. 9-12, København
1987.
—: Will the poor always be with us? Women as food
providers averting famine. Psykologprofessionen
mot år 2000. Festskrift til Professor Bjørn Christiansen,
Bergen, Universitetet i Bergen (udg.), s. 10,
Bergen 1987.
—: Menneskerettigheder i relation til udviklings- og
bistandspolitik. Psykologprofessionen mot år 2000.
Festskrift til Professor Bjørn Christiansen, Bergen,
Universitetet i Bergen (udg.), s. 10, Bergen 1987.
—: Role of women as a motivative and collective force
in international development. Health Care for Women
International Vol. 8, s. 219-29, Canada 1987.
-: Gender issues in health planning and health care.
Manual: Training for Trainers. An EEG Pilot Project,
EEG (eds), s. 101, Bruxelles 1987.
The Great Peace Journey. IPC Reports, The International
People's College, s. 13, Stockholm 1987.
—: Women in DANIDA-supported development projects:
An evaluation. København 1987, 76 s.
—: Identifying Women in the Global Strategy for
Health for All by the Year 2000. Geneve 1983, 65 s.
—: De rige har ordet. Kontrol med Kvinder Emneserien
U-landskvinden, nr.2, KULU, s. Il, 1984.
-: Børn og menneskerettighederne. Barn — nytt fra
forskning om barn i Norge, nr.3, NAVF's Senter for
barneforskning (udg.), s. 10, Oslo 1984.
-: Women's role in agricultural policy and food-production.
Kumekucha s. 13, Tanzania 1985.
-: Verdens farligste sygdom. Medicinens grænseland,
P. Elsass, K. Hastrup (red.), s. 119-37, København
1986.
-: Women in Development. Development Policy Seminar
for Senior UNDP Staff, UNDP/Swedish Government,
s. 14, Stockholm 1986.
-: The Rural Development Fund, Kenya. Evaluation
of women's aspects in DANIDA-supported developement
projects. København 1986, 36 s.
-: Towards a holistic feminist world view. 1986, 24 s.
Axel Larsen
696 Universitetets årbog 1987
3. Psykologisk Laboratorium
Historie:
Psykologisk Laboratorium er grundlagt under navnet
Det psychofysiske Laboratorium af Alfred Lehmann i
1886. Det er således et af de ældste psykologiske laboratorier
i verden. Efter en begyndelse under trange kår
i Metropolitanskolens kælder blev det i 1903 overtaget
af universitetet og kunne i 1916 rykke ind i den nyopførte
bygning i Studiegården. Med indførelsen af den
psykologiske kandidateksamen i 1944 blev pladsen
snart så trang, at en del af forskningen og undervisningen
måtte forlægges til andre steder. Først oprettedes
»Afdeling B« i Fredericiagade, senere blev virksomheden
spredt til adskillige lokaliteter rundt om i byen.
Med støtte fra Rockefeller Foundation oprettedes under
laboratoriet i 1950 Universitetets børnepsykologiske
Klinik, som blev begyndelsen til Institut for klinisk
Psykologi, der i 1968 udskiltes fra laboratoriet. I april
1975 blev alle laboratoriets »afdelinger« igen forenede
i det nye kompleks på Amager.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 32,5.
Professorer; Martin Johansen, 1. K. Moustgaard, Rolf
Willanger.
Lektorer: Svend Børge Andersen, Inger Bernth, Jens
Berthelsen, Kresten Bjerg, Annelise Bom, Vilhelm
Borg, Claus Bundesen, Ole Dreier, Niels Engelsted,
Jørgen Hviid, Anker Helms Jørgensen, Benny Karpatschof,
Rolf Kuschel, Melvin Lyon, Aksel Mortensen,
Sven Mørch, Lone Pål, Johs. Mørk Pedersen, Arne
Poulsen, Arne Friemuth Petersen, Arne Prahl, Nini
Prætorius, Iven Reventlow, Strange Ross, Ivy Schousboe,
Erik Schultz, Poul Vidriksen.
Adjunkter: Peter Berliner, Karin Borg, Claus Ljungstrøm.
Kandidatstipendiater: Lisbeth Harms, Michael May,
Ralph Vollstedt.
Eksterne lektorer: Antal årsværk: 1,5.
Helle Andersen, Hanne Colling, Peter Harrit, Jørgen
B. Jespersen, Finn Jørgensen, Ida Koch, Svend K.
Møller, Kristian Paludan, Svend Aage Rasmussen,
Eva Thaulow.
Undervisningsassistenter: Antal årsværk: 2,4.
Anne Bovbjerg, Torben Elmo, Birgit Erichsen, Lisbeth
Eriksen, Lisbeth Harms, Gorm Hetmar, Tytte
Hetmar, Pia Hylen, Dorte Plauborg Jensen, Svend
Age Jepsen, A. Gilbert Jespersen, Lisette Jespersen,
Gry Kirstein, Hanne Munch, Marian Nielsen, Steen
Obel, Jan Rattleff, Birgitte Skovgaard, Niels Svendsen,
Jørn Toustrup, Anne Vivike.
TAP: Antal årsværk: 9,6.
Søren Ellegaard, Gitte Gade, Gunnie Hallas, Niels
Jørgen Hansen, Ole jørgensen, Jørn Kliiver, Lejf Rasmussen,
Lene Seedorff, Bente Sveegaard, Jytte Sørensen.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Psykologisk Laboratorium er bredspektret.
Betragtet under ét omfatter forskningen ved
Psykologisk Laboratorium og ved Institut for klinisk
Psykologi stort set alle psykologiens basale discipliner
og anvendelsesfelter. I det følgende gøres rede for hver
enkelt af laboratoriets videnskabelige medarbejderes
forskningsindsats i det forløbne år.
1. Det fænomenologiske og deskriptive arbejde med
at karakterisere strukturelle og dynamiske træk ved
det af faget forsømte område følelsesliv er fortsat med
studier af intensitetsfænomener. Indholdet af en artikel
om følelseskontrastens intensiverende effekt (under
visse vilkår) videreføres med forsøg på bestemmelser
af andre betingelser for stor følestyrke, af måder
hvorpå den manifesterer sig, og af hvordan mennesker
beskriver den. På hvilken måde bør vor videnskab — i
mangel afbl.a. et specificerende »emotiometer« —kendetegne
følestyrke? Der skrives på en artikel (Martin
Johansen).
2. Forberedelse — herunder oversættelse - af tekst om
generelle observationsproblemer i psykologien. Titel:
»Psychological Observation and Description« (1. K.
Moustgaard).
3. I relation til bl.a. en gruppe patienter med højresidige
hjerneblødninger gennemgås syndromerne benægten
og negligering af egne symptomer. Særegne
bevidsthedsforstyrrelser hos denne patientgruppe søges
herigennem belyst. Projektet danner udgangspunkt
for en bredere analyse af bevidsthedslivets organisation
i forhold til processer og forhold, som kan belyses
eksperimentelt. (Preconscious processing). En
udførlig redegørelse for dette projekt er udarbejdet
som led i forskningsinformation til EF's FAST-program
(RolfWillanger).
4. En undersøgelse af nogle almene vilkår for menneskelig
erkendelse og de heraffølgende konsekvenser for
psykologiens empiriske grundlag er afsluttet med en
publiceret artikel. - En empirisk undersøgelse af læreprocesser
og udbytte hos deltagere i et uddannelses-og
træningsprogram i »The Person-Centered Expressive
Therapy« er indledt i samarbejde med en kollega ved
Sonoma State University, San Fransisco. — Indenfor
en eksistentialistisk-fænomenologisk-psykologisk referenceramme
er teoretiske og empiriske undersøgelser
af de psykologiske betingelser for genuin læring videreført.
Herunderen nærmere undersøgelse af følelsernes
erkendelsesmæssige funktioner og den nære sammenhæng
mellem den personlige og faglige udvikling i uddannelsen
af psykologer (Svend Børge Andersen).
Det humanistiske Fakultet 697
5. Skoler i danske og grønlandske »yderområder«
sammenlignes gennem bearbejdelse af bl.a. 500 danske
og 500 grønlandske skolelæreres svar på spørgeskemaer,
der samler stof til at belyse en sammenhæng
mellem faktorer i yderområder, herunder skolen, og
kognitiv stil hos eleverne. - Endvidere søges dobbeltkulturelle
opvækstvilkårs betydning for symptomdannelse
og indlæring af handlestrategier belyst udfra et
konkret eksempel (Peter Berliner).
6. Litteraturstudier med henblik på afklaring af begreber
og perspektiver samt områdeafgrænsning af
den nye disciplin Anvendt Udviklingspsykologi. I
fortsættelse af tidligere arbejder om udviklingspsykologi
og pædagogik undersøges under hvilke betingelser
og hvordan, børnepsykologien kan bidrage til at
støtte børns trivsel og udvikling, dels ved hjælp til særligt
udsatte børn, dels ved miljøforanstaltninger (Inger
Bernth).
7. 15 korte videofilm om f.eks. problemer i parforhold,
søskendejalousi, børnekriminalitet, samkvemsog
samværsret, skolemobning, m.m. er produceret og
gjort klar til udlån med det formål at undersøge, om
det ad den vej er muligt at nå en befolkningsgruppe,
som ikke læser bøger om psykologi, for at bistå den
med en psykologisk viden, den kan løse egne problemer
med. — En undersøgelse af, hvordan filmene modtages
af »mennesker med hverdagsproblemer«, indledes
nu (Jens Berthelsen).
8. »Halvfemserhjemsprojektet« udvikler en metode
til at inddrage psykologisk erfaring og metode i produktsøgning
og produktudvikling af informatik, telematik
og automatik til privathjem, med henblik på at
styrke forbrugerinteresser. - Der er udført og rapporteret
en pilotundersøgelse af brugerreaktioner ved betjening
af et integreret audiosystem (Kresten Bjerg).
9. Der forskes i metodologiske, teoretiske og metateoretiske
problemer i forbindelse med at etablere en
egentlig børnepsykologi og med at definere en sådan i
relation til eksisterende udviklingspsykologier. — I tilknytning
til længere tids tilegnelse af kundskaber i biokemi
og anatomi er en væsentlig del af det videnskabelige
materiale, der foreligger om ændringer i den kvindelige
psyke i klimakteriet, indsamlet og kommenteret.
I en næsten færdig publikation diskuteres bl.a. betimeligheden
af at betegne denne periode i kvindens
liv som en udviklingsfase. En empirisk undersøgelse
under lægelig medvirken er projekteret (Annelise
Bom).
10. Arbejdets og arbejdstidens betydning for familielivet
og helbredet undersøges med hensyn til krav
og belastninger i arbejdet, strategier for organiseringen
af dagliglivet, og tidsforbrug. Den empiriske del
består af observationer fra arbejdspladser samt interviews
i hjemmene hos familier, hvor den ene eller begge
har »atypiske« arbejdstider. — Til et internationalt
symposium om arbejdstidens fleksibilisering og reduktion
udarbejdes i samarbejde med Knud Erik
Skovby, DTH en rapport om arbejdstidsudviklingen i
Danmark. Der søges erfaring med nogle af de typer af
gruppe- og organisationsudvikling, som anvendes ved
problemer eller ved forandringer i større grupper eller
organisationer (Karin Borg).
11. Visuel selektion. En matematisk udformet kognitionspsykologisk
model for, hvorledes opmærksomheden
kan rettes mod bestemte objekter i synsfeltet under
bortseen fra andre objekter, er blevet videreudviklet
og testet ved analyse af eksperimentelle data
(Claud Bundesen).
12. Intensiv procesforskning af ambulant psykoterapi:
Projektets empiriske dataindsamlingsfase er under
afslutning. Sigtet er at udforske psykologisk behandling
med særlig vægt på: a) klienternes opfattelse af og
indflydelse på deres behandling, b) forbindelserne
mellem deres dagligliv og behandling, c) udvikling af
retningslinier for psykologisk behandling, som sikrer
varetagelsen af klienternes interesser i lys af de to foregående
punkter. En række artikler om aspekter af projektet
er udgivet eller under udarbejdelse (Ole
Dreier).
13. Et to-bindsværk om »Personlighedens almene
grundlag« er under færdiggørelse. Under udarbejdelse
er desuden en bog om »Arbejdets hemmelighed«,
hvor bl.a. problemet i det arbejdsbegreb, som Leontjew
tager udgangspunkt i, diskuteres. — At sammenholde
de grundliggende personlighedsfunktioner med
en klassifikation af de principielle (psyko-logiske) deprivationer,
der følger med arbejdsledighed, er intentionen
med en påtænkt undersøgelse af »betydningsløshed
« (Niels Engelsted).
14. Nogle basale holdninger til forskning hos Niels
Steensen (d. 1686) er sat i relation til holdninger hos
aktuelle forskere som Victor Frankl og Franz From.
Emner som eksistentiel nysgerrighed, tegnkarakter,
sens, syntese, indgår i de gjorte overvejelser. — I et
samarbejde med bl.a. Dansk Flygtningehjælp forskes
der i temaet »udbrændthed« (Jørgen Hviid).
15. Design af edb-systemer: Nytten af »Tænke-højt«-
metoden, som er en enkel og effektiv metode til at finde
fejl i brugergrænseflader, undersøges for at bedre samspillet
mellem brugere og edb-systemer. — Formalisering
i design af edb-systemers brugergrænseflader søges
endvidere vurderet. Spørgsmålet om, hvordan
markørstyringstaster bedst arrangeres, undersøges
eksperimentelt. - Endelig undersøges sådanne bruge698
Universitetets årbog 1987
res opfattelse af grundbegreber i det elektroniske postsystem
UNIX-Mail, som ikke er edb-kyndige (Anker
Helms Jørgensen).
16. CAUSA (Causal Assumptions Unified with Statistical
Analysis): I samarbejde med Sv. Kreiner udvikles
et statistisk ekspertprogram med interaktiv brugergrænseflade.
Der arbejdes på at fremstille et prototype-
system, som bl.a. indeholder en specifikation af
datamaterialets empiriske design, af forskerens teoretiske
grundantagelser (basismodel) og af de hypoteser,
som forskeren ønsker afprøvet. — Psykosociale faktorers
indvirkning på effekten af akupunktur behandling
af hjertepatienter: I samarbejde med læge S. Ballegaard
(Rigshospitalet) og stud.psych. Joan Holck
foretages en experimentel (prospektiv) undersøgelse
af, om patientens sociale ressourcer og evt. somatiserende
personlighedsstrategi indvirker på behandling
af angina pectoris (Benny Karpatschof).
17. Tre forskningsprojekter er afsluttet; I) Studier af
650 års blodsudgydelser på øen Bellona. Det påvises,
hvordan strukturelle forhold såvel som basale samfundsværdier
vedligeholder og hindrer en effektiv kontrol
af blodsudgydelserne. En afhandling er indsendt
til bedømmelse for den filosofiske doktorgrad. 2) Studier
af kulturelle værdiers indflydelse på udviklingen
af bellonesiske personnavne. En artikel er udarbejdet.
3) Historiske studier af de tidligste kontakter mellem
Bellona og omverdenen. En artikel gjort færdig (Rolf
Kuschel).
18. Der foretages en videnskabshistorisk og videnskabsteoretisk
analyse af nyere tværvidenskabelige
hypoteser, som indebærer en ændring af den hidtidige
grænsedragning mellem naturvidenskab, humaniora
og samfundsvidenskab (Simo Køppe).
19. Evalueringsforskning, et område af den anvendte
socialpsykologi: Der er arbejdet med grundproblematikker
omkring forholdet mellem genraliseringskrav
og konkrete empiriske metoder, samt med et praktisk
evalueringsprojekt: I samarbejde med en større statsvirksomhed
er der blevet udviklet redskaber til procesevaluering
i forbindelse med erhvervsrettet efteruddannelse,
og der er foretaget en løbende evaluering af
et nyt uddannelsesforløb (Claus Ljungstrøm, Sven
Mørch).
20. Projektet »Vejledende Prøver i Børnehaveklassen
«: Der foretages analyse af en statistisk bearbejdelse
(ved Svend Kreiner) af data på 220 børn. Der påtænkes
en delrapport om de sammenhænge, der konstateres
mellem børnenes skoleresultater på forskellige
trin i en proskriptiv longitudinal-undersøgelse over
et 10-årigt forløb, når børns resultater fra 9. klasseprøverne
i sommeren 1987 er bearbejdet statistisk
sammen med tidligere data. - Et samarbejde om et
projekt, »Computere i skolen« er aftalt med Michael
Cole, San Diego, Californien (Aksel Mortensen).
21. Ungdomsforskning: Der er blevet arbejdet videre
med de teoretiske og metodiske aspekter, der knytter
sig til ungdomsproblematik og dens konkrete udtryk. I
forskellige artikler er der blevet fremlagt perspektiver
på individualiserings- og ungdomsgruppeproblematik,
og der er opstillet et forskningsmetodisk grundlag
for empirisk ungdomsforskning (Sven Mørch, Claus
Ljungstrøm).
22. I en publiceret artikel om »Det erotiske og det oprørske
« er beskrevet, hvordan omsorgen for kønnet - i
skikkelse af både seksualitetsundertrykkelse og —frigørelse
— skriver sig ind i sundhedsvæsenets disciplinering
af og kontrol med det moderne menneskes eksistens.
Forskningsarbejdet bag bl.a. dette tema er led i
en magtanalytisk perspektivering af de store sociale
institutioners dobbeltfunktion (Lone Pål).
23. Med henblik på en rekonstruktion af den »almene
psykologi«, der arbejder med fagets grundlæggende
definitioner (begrebsdannelse), er det undersøgt, i
hvilken grad det er muligt og relevant at bruge naturvidenskabelige
tilgangsmåder til psykologiske problemstillinger.
Det er konkluderet, at psykologien meget
vel kan leve op til naturvidenskabens krav, men at
det ved studiet af »sindelag«, ikke er relevant, at den
gør det. Mennesker følger i højere grad intentioner og
strategier end lovmæssigheder (Johannes Mørk Pedersen).
24. En sammenlignende undersøgelse af psykotiske
og normale børns kommunikative adfærd er ført videre
med dataudskrifter fra videobånd af nonverbale og
verbale interaktionsmønstre (sm.m. C. Aussilloux,
M.-F. Livoir, m.f. INSERM U. 70 & Hopital de la
Colombiére, Montpellier). Resultaterne heraf tænkes
inkluderet i en påbegyndt afhandling om personlighedens
oprindelse og dens samspil med selvet. — En undersøgelse
over kemisk kommunikation hos beslægtede
fiskearter er fortsat (sm.m. C. Christoffersen, Kemi
II, H. C. Ørsted Instituttet). - En introducerende bog
om prosemantisk kommunikation hos dyr og mennesker,
herunder tegnsprogsudvikling for hørehæmmede
og andre kommunikations-handicaps, er under udarbejdelse
(Arne Friemuth Petersen sm.m. Lars von
der Lieth og Rolf Kuschel) (Arne Friemuth Petersen).
25. Selvreflektion som samfundsskabt personlig kapacitet:
Dette arbejde argumenterer for, at evnen til
selvreflektion ikke er selvfølgelig, men at den først aktualiseres
under samfundsmæssige forhold, der præges
af tosprogethed, migration, urbanisering, forlænget
skolegang og omstilling til nye medier. — Videospil
Det humanistiske Fakultet 699
og kognitive færdigheder: Nogle undersøgelser mener
at have påvist, at træning i videospil fører til forøget
færdighed i induktiv problemløsning. En undersøgelse
er i gang, der skal vise, om der snarere er tale om forøget
evne til at uddrage information af dynamisk grafik
(Arne Poulsen).
26. Der foretages en socialpsykologisk belysning af
forhold af betydning for forståelse af, hvorledes et stort
socialsystem undergår ændringer som resultat af en
læreproces. Det system og den læreproces, som har
været genstand for analysen, har været det danske socialpolitiske
system og dette systems brug af forsøgsstrategien
som en læreproces. Nogle erfaringer med
anvendelse af denne udviklingsmetode er beskrevet i
lyset af en generel innovationsmodel i Knudsen, K.,
Magnussen, J. og Prahl, A.: Forsøg — fornyelse. Sydjysk
Universitetscenter, 1987. — Krav til og almene betingelser
for anvendelse af evaluering er beskrevet
henholdsvis i en konferencerapport (»Dansk Selskab
for almen Medicins konference om forskning i almen
praksis, 10. marts, 1987«) og i et oplæg til Nordisk
Symposium i Evaluering, som vil blive publiceret i revideret
udgave i en publikation fra AKF. P.t. arbejdes
der med en analyse af betydningen af forsøgsstrategiens
erfaringer for kvalifikationskrav til socialarbejdere
(Arne Prahl).
27. Et projekt om Multilevel Flow Modelling display
system til repræsentation af sådanne komplicerede
processer i industrielle procesanlæg, som angår overvågning
og diagnosticering af fejl i disse anlæg, virkeliggøres.
(Princippet for repræsentationen er udviklet i
samarbejde med Morten Lind, DTH og forsøgsanlæg
Risø. Projektet udføres sammen med professor
K. D. Duncan, Applied Psychology, Cardiff). - Tre
artikler om metoder til at effektivisere verbale rapporter
fra forsøgspersoner i psykologiske eksperimenter er
udarbejdet. Udviklingen af sådanne metoder bidrager
til »indfangning af ekspertviden«, metodisk udformet
og afprøvet ved instituttet i Cardiff (Nini Prætorius).
28. Litteraturpsykologiske undersøgelser (i samarbejde
med Cay Dollerup, Engelsk Institut og chefpsykolog
Carsten Rosenberg Hansen): Ved hjælp af spørgeskemaer-
udarbejdet på grundlag af fænomenologiske
rapporter aflæseres oplevelser afforskellige tekster
- kortlægges faktorer af inviduel, kulturel eller almenmenneskelig
oprindelse. (Iven Reventlow).
29. Model for de auditive sansecellers (hårcellers)
funktionsmåde: En tidligere udviklet model, der dækker
størstedelen af de i litteraturen rapporterede data,
videreudvikles til en fler-kanal-model med henblik på
beskrivelse af de resterende data. (Strange Ross).
30. Det personlige og det kulturelle mødes ofte i symboler.
Man kan blive personligt grebet af »flaget« eller
»nationalsangen«. På den ene side er forholdet til sådanne
symboler personligt — på den anden side er
symbolerne kulturdefmerede fænomener. Nogle psykologiske
teorier beskriver »den personlige symbolik«
og »kulturens symbolik« som to kombattanter i psyken
— dømt til evig kamp. (»Id« og »Superego« for
eksempel). Andre ser omvendt menneskeliggørelsen
af en person i den situation, hvor disse to sider er »identitet
«. Denne problematik, som den er behandlet i
psykologiens litteratur, kortlægges med henblik på at
opbygge et sammenhængende synspunkt (Erik
Schultz).
31. Praktisk afprøvning af et udviklet træningskursus
i kreativitet og produktudvikling, på grundlag af en i
foråret til Undervisningsministeriet fremsendt forsøgsrapport.
Projektet bygger dels på litteraturstudier,
dels på resultater af forsøgskurser (Poul Vidriksen).
Gæster:
Dr. Marie-Francoise Livoir, Université de Montpellier,
var gæsteforsker ved laboratoriet juni og november.
Redaktionsvirksomhed:
1. K. Moustgaard har redigeret tekster fra et internordisk
seminar i psykologiens faghistorie (se også Johs.
Mørk Pedersen).
Karin Borg er redaktionsmedlem af tidsskriftet
Kontext.
Ole Dreier er medlem af redaktionen af fagtidsskriftet
Forum Kritische Psychologie og medlem af Dansk
psykologisk Forlags redaktørstab.
Niels Engelsted var i redaktionen af den engelsksprogede
publikation om Psykologiens almene grundlag,
(Århus Universitet).
Jørgen Hviid redigerer bog om AIDS for Unitas
Forlag.
Benny Karpatschof, Arne Poulsen og Nini Prætorius
er redaktører af Psyke og Logos.
Claus Ljungstrøm og Sven Mørch er redaktører af
Udkast — Dansk tidsskrift for kritisk Samfundsvidenskab.
Aksel Mortensen er medlem af redaktionsgruppe
for Nordisk Psykologi og af redaktionel baggrundsgruppe
for forskningsspalten i Dansk Psykolognyt.
Johs. Mørk Pedersen var redaktør af bogen Seculum
Primum om Psykologiens hundredårige historie i
Skandinavien, som udkom i december.
Kongresdeltagelse m.v.:
1. K. Moustgaard holdt foredrag ved Henrik Poulsensymposiet
(Psykologisk Institut, Århus) 24. september.
Svend Børge Andersen har efter invitation deltaget i
700 Universitetets årbog 1987
to workshops ved The Person Centered Expressive
Therapy Institute, Santa Rosa, Californien 12. juli til
2. august.
Inger Bernth har holdt et indlæg på konference om
indskoling 11 .juni.
Kresten Bjerg har holdt foredrag i København ved
Ist European Full Scale Workshop 15. til 16. januar og
i Dansk Forening for Apparaturteknik i april.
Claus Bundesen har holdt foredrag om 2nd Conference
of the European Society for Cognitive Psychology,
Madrid, 7. til 11. september.
Ole Dreier har ledet kongres og holdt 2 hovedforedrag
ved kongres i Fulda, Vesttyskland 4. til 10. oktober.
Han har desuden fremlagt egen forskning ved
konference på University of California 6. til 15. april,
det samme ved konference på universitetet i Linkøping,
Sverige 6. august og på symposium på Psykologisk
Institut, Århus, 24. og 25. september. Endvidere
har han gæsteforelæst ved universitetet i Hamburg
14. maj og ved Freie Universitåt, Vestberlin, 21. maj.
Niels Engelsted har gæsteforelæst på Århus Universitet
om personlighedens almindelige grundlag
17. september og om psykologiens almene grundlag
24. september.
Benny Karpatschof har gæsteforelæst ved Ålborg
Universitetscenter 3. oktober om datalogi-matematik
og ved Århus Universitet 5. november om »Det unikke
og det almene i psykologien«.
Rolf Kuschel har holdt kongresforedrag i Spanien.
Aksel Mortensen har givet en »talk« på Laboratory
of Comparative Human Cognition i San Diego, Californien,
i oktober.
Sven Mørch har gæsteforelæst i Århus på Psykologisk
Institut og ved Folkeuniversitetet, samt på konferencen
»Ungdom mot år 2000« i Oslo januar 1987.
Arne Friemuth Petersen har gæsteforelæst ved Ecole
Normale Supérieure, Paris, 11. december.
Kollegiale organer:
I. K. Moustgaard er medlem af bestyrelsen for Inge
Lehmann-legatet af 1983.
Karin Borg er medlem af centernævnet for Center
for Kvindestudier.
Benny Karpatschof er medlem af FTU-udvalget
under Det humanistiske Forskningsråd (Forskning
der kan fremme Teknologisk Udvikling).
Aksel Mortensen er medlem af Det faglige Råd for
Danmarks pædagogiske Institut.
Sven Mørch er institutbestyrer ved Psykologisk Laboratorium.
Arne Prahl er medlem af FLUSA.
Iven Reventlow har været formand for Konsistoriums
stipendieudvalg.
Strange Ross er medlem af fakultetsrådet og dets
budget- og forretningsudvalg.
Erik Schultz er liniestudieleder på Folkeuniversitetets
psykologiundervisning.
Publikationer:
Andersen, S.B.: Niels Bohrs belæringer og psykologiens
observationsbegreb. Nordisk Psykologi Vol. 39,
nr. 3, s. 203-15, København 1987.
Berliner, P, Hommelgaard, B.: Kulturforskelle og
psykologi. Tværkulturel psykologi — muligheder og
begrænsninger. København 1987, 238 s.
Afhængighed og udfordring. - Skolen i Grønland
og i Den Tredie Verden. København 1987, 321 s.
—: Managementteori og psykologi I & IL Psykolog
Nyt 10, s. 328-31, Københ avn 1987.
—: Managementteori og psykologi I & IL Psykolog
Nyt ll.s. 376-78, København 1987.
—: Spændingsfeltet mellem offentlig og privat skole.
Psykolog Nyt 22, 41. årg, s. 696-99, København
1987.
Bernth, L, Poulsen, A.: Børn og edb. Ugeskrift for Læger
149, s 2863-64,København 1987.
—: Teorier, pædagogisk praksis og menneskesyn.
Hvordan skal små børn undervises? — skal de?,
Danmarks Lærerhøjskole. Institut for Pædagogik
og Psykologi(udg.), s. 8, København 1987.
Berthelsen, J.K.: Fjern giftige lofter. Humanist 6, s. 5,
København 1987.
Brug video. Psykolog Nyt 11, s. 2, København
1987.
-, Illeris, K., Poulsen, S.C.; Innføring i prosjektarbeid.
Norge 1987, 173 s.
—: Uddannelsernes top-ti. Psykolog Nyt 16, s. 2, København
1987.
Borg, V; Arbejde og familie. Når vi lever sammen,
Poul Backer, s. 119-26, København 1987.
Bundesen, C.: Visual attention: Race models for selection
from multielement displays. Psychological Research
49, s. 113-21, Berlin 1987.
Dollerup, C., Reventlow, L, Rosenberg, C.H., Kristensen,
B., Tinson, C.; The Empiricai Selection -
by means of readers response - of the three tales to
be used in the "Folktale" project. København 1987,
64 s.
Reventlow, L, Rosenberg, C.H.: An introductory
Survey of the Danish investigation in experimental
reader responsereseach. 4th ed. København 1987,
27 s.
Reventlow, L, Rosenberg, C.H.: The research team's
preliminary selection ofa numberof potentially
useful tales from three difTerent cultures for future
work in the "Folktale" project. København 1987, 37
s.
—, Reventlow, L, Rosenberg, C.H.: Background and
preliminary plans for the "Folktale" project. København
1987, 24 s.
-, Reventlow, L, Rosenberg, C.H., Tinson, C.: Appendix
to working paper: The ram studies 1,2,3 and
4 ; a description of the thinking, set-up and planning
of the studies. København 1987, 37 s.
—, Reventlow, L, Rosenberg, C.H., Tinson, C.: WorDet
humanistiske Fakultet 701
king paper: The ram studies 1,2,3, and 4; a description
of the thinking, set-up and planning of the studies.
København 1987, 46 s.
Dreier, O.: Grundproblemer ved psykoanalysens behandlingsteori.
Udkast 15. årg. (1), s. 3-29, København
1987.
—: Forord. Flygtninges psykiske kriser, J. G. Arenas,
P. Steen, V.Jacobsen, U S. Thomsen, s. 11-13, København
1987.
Zur Funktionsbestimmung von Supervision in der
therapeutischen Arbeit. Kritische Psychologie als
Subjektwissenschaft. Klaus Holzkamp zum 60. Geburtstag,
Wolfgang Maiers, Morus Markard (eds),
s. 44-56, Frankfurt 1987.
—; Klienteninteressen in der Psychotherapie. Forum
Kritische Psychologie 20, s. 66-83, Berlin, Hamburg
1987.
Duncan, K.D., Prætorius, N.: Knowledge capture for
fault-diagnosis training. Aduances in Man-Machine
Systems Research 3, s. 165-78, London, England
1987.
Engelsted, N.: Englen og dyret. København 1987,
276/312 s.
Hviid, J.: Nysgerrighed, undren, tilbedelse. Katolsk
Dialog 2, s. 16-17, København 1987.
—: Niels Steensens veje. Re-Formation 3, s. 64-66, København
1987.
—: L'Ecole fran^aise vue du Danemark. Bulletin de
Nouvelles, Compagnie de saint Sulpice Juni, s. 3-7,
Paris 1987.
—: Uden håb — intet liv. Det gælder mennesket, Bodil
Harild, Bente Houmann, Gudrun Jarnvig, Fanny
Truels Jensen, s. 37-39, København 1987.
Opgav Niels Steensen videnskab og forskning? Katolsk
Dialog 4, s. 3-9, København 1987.
Jørgensen, A.H.: The trouble with UNIX Mail: Initial
learning and experts' strategies. Human-computer
interaction - INTERACT'87, H.-J. Bullinger,
B. Shackel (eds), s. 847-54, Amsterdam 1987.
—, Nielsen, L.C., Carstensen, PH.: Formal specification
of user interfaces: Two application studies.
Work With Display Units 86, B. Knave, P.-G. Widebåck
(eds), s. 851-59, Amsterdam 1987.
Karpatschof, B., Karpatschof, L.: Den internaliserede
krænker - En analyse af et incestoffer. Psyke og Logos
l,s. 174-222, Køben havn 1987.
—: Menneske-datamat-interaktionen - den interarktive
virksomhed og tilegnelse. Kommunikation og
problemløsning i en interaktiv grænseflade, (Forskningsrapport
nr. 7), Jens Johansen, B. Karpatschof,
J. Rattleff (udg.), s. 9-24, København 1987.
—: Kommunikation og metakommunikation i menneske-
maskine-grænseflader. Kommunikation og
problemløsning i en interaktiv grænseflade. (Forskningsrapport
nr. 7), Jens Johansen, B. Karpatschof,
J. Rattleff (udg.), s. 39-62, København 1987.
—: Kommunikationsbegrebet i kybernetikken og i
virksomhedsteorien. Kommunikation og problemløsning
i en interaktiv grænseflade. (Forskningsrapport
nr. 7), Jens Johansen, B. Karpatschof, J. Rattleff
(udg.), s. 33-38, København 1987.
Karpatschof B.: Psykologien og verdenskortet. Psyke
og Logos 2, s. 287-303, København 1987.
Mørch, S.: Teori eller empiri. Empiriproblemet i empirisk
forskning. Udkast. Dansk tidsskrift for kritisk
Samfundsvidenskab 1, s. 25, København 1987.
-: Hvad er ungdom? Nordisk Psykologi 1, s. 9, København
1987.
-: Unges problem eller ungdomsproblemet. Psykologijuni,
s. 12, København 1987.
-: Ungdom mellem samfund og teori. Ungdom mot
år 2000, Ola Stafseng, Ivar Frønes (red.), s. 25, Oslo
1987.
—, Andersen, H.: Nykonservatism och privatorienteringen.
Kritisk Psykologi 1, s. 11, Stockholm 1987.
Pål, L.: Det erotiske og det oprørske. Psyke og Logos 8,
s. 20,København 1987.
Pedersen, J.M.: Seculum Primum — glimt fra 100 års
psykologi i Norden. Seculum Primum, J. K. Monstgard,
Johs. Mørk Pedersen, Karl Halvor Teigen
(red.), s. 4, København 1987.
—: Naturvidenskaben som psykologiens forbillede.
Psyke & Logos Arg. 8, nr. 2, s. 11, København 1987.
Petersen, A.F: Det komparative problem: Hvad er
forholdet mellem humanpsykologi og dyrepsykologi?
Psyche og Logos 2, s. 315-39 + 467, København
1987.
—: Une théorie de l'apprentissage par action et sélection.
(Seminarpapir). Institutpublikation 1987,
24 s.
Prahl, A., Knudsen, K., Magnussen, J.: Forsøg-fornyelse,
— en evaluering af Socialstyrelsens forsøgsmidler.
Esbjerg 1987, 162 s.
Schousboe, LG.: Søskendebørn og leg. Bixen. Tidsskrift
om miljøer og medier for børn og unge 3, s. 14,
København 1987.
Schultz, E.: Seksualitet i almenpsykologisk belysning.
Psyke & Logos 1, s. 17, København 1987.
Sven Mørch
4. Institut for Pædagogik
Historie:
Den 1. oktober 1955 blev dr.phil. Knud Grue-Sørensen
kaldet til det første professorat i pædagogik ved
Københavns Universitet. Dermed startedes den udvikling,
der er resulteret i det nuværende Institut for
Pædagogik. Den 13. maj 1957 indførtes magisterkonferens
i pædagogik, den 5. december 1960 en cand.art.
prøve i pædagogik. Denne sidste eksamen blev dog af702
Universitetets årbog 1987
skaffet i 1971, da fakultetets almene regler for bifagsog
hovedfagsstudier for alle fakultetets fag også kom til
at gælde for pædagogik.
Den 14. april 1968 indviedes Institut for teoretisk
Pædagogik i lokaler i Linnésgade 22, 1., 1361 København
K, der udover professoratet fik tilknyttet to heltidsvidenskabelige
medarbejdere. I 1970 flyttede instituttet
til lokaler i St. Kannikestræde 18, 1169 København
K og den 1. februar 1987 til de nuværende
lokaler på Københavns Universitet Amager, Njalsgade
80, 2300 København S.
Den 1. januar 1970 etableredes Institut for anvendt
Universitetspædagogik, Fiolstræde 24, 1171 København
K. Instituttet blev oprettet med det formål at
foranstalte universitetspædagogiske kurser for universitetets
lærere, samt i almindelighed at drive forskning
i de højere læreanstalters pædagogik. Det fik i alt tildelt
fem heltidsvidenskabelige medarbejdere. Dette
institut var oprindeligt placeret direkte under Konsistorium,
men den 1. april 1974 blev det lagt ind under
Det filosofiske (humanistiske) Fakultet.
Fra midten af 1970'erne startede bestræbelserne på
at sammenlægge de to pædagogiske institutter og den
1. april 1979 bar disse anstrengelser frugt med dannelsen
af Institut for Pædagogik i dets nuværende form
med i alt 9 heltidsvidenskabelige medarbejdere. Foruden
fagstudiet pædagogik forestår instituttet en uddannelse
i voksenpædagogik og én i u-landspædagogik.
Desuden skal instituttet varetage undervisning i
universitetspædagogik.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9.
Professor: StafCallewaert.
Lektorer: Joan Conrad, Helge Dohn, Bo Jacobsen,
Per Fibæk Laursen, Lars Jakob Muschinsky, Sven
Erik Nordenbo, Knud D. Wagner, Thyge Winther
Jensen.
Amanuensis: Sten Clod Poulsen (midlertidig udvekslingsordning
med lektor Sven Erik Nordenbo).
Forskningsadjunkt: Anne-Marie Søderberg.
Kandidatstipendiater: Tine Rask Eriksen, Lis
Nielsen.
Forskningsstipendiat: Kirsten Grønbæk Hansen.
Lektor K. D. Wagner har haft orlov siden 1.8.1986.
TAP: Antal årsværk: 2,1.
Mette Worning Andersen, Lone Dahl, Inger Nyegaard
Jensen.
Forskningsvirksomhed:
1. Projekt vedrørende pædagogikkens objekt, teori og
metode. Projektet sigter mod, med udgangspunkt i P.
Bourdieus uddannelses-sociologi og videnskabsteori,
at formulere en afgrænsning af pædagogik som videnskab.
I indeværende år har arbejdet koncentreret sig
om Foucaults videnskabsteori/institutionskritik. Desuden
påbegyndtes et studium af forholdet mellem psykoanalyse
og pædagogik, specielt med henblik på en
række nyere franske publikationer fra Lacan-inspirerede
socialpædagoger. Derudover fortsattes arbejdet
med et projekt ved INDE - Bissau om betydning af
nyere religiøse bevægelser for hele socialisations- og
uddannelsesområdet i landet. Der foreligger et stort
interviewmateriale samt litteraturstudier (StafCallewaert).
2. Fortsat arbejdet »Den pædagogiske uddannelse af
lærere til den højere skole siden 1770'erne«. Yderligere
arbejdes der med uddannelsesproblemer i den
3. verden, med formelle og informelle uddannelsesinitiativer
og uddannelsesprogrammer etableret med
hjælp fra de industrialiserede lande med henblik på
udviklingsfremmende virksomhed. I maj 1987 påbegyndtes
et samarbejde med Dansk Sygehusinstitut
vedrørende en undersøgelse af yngre lægers uddannelsesmæssige
situation på danske sygehuse (Joan
Conrad).
3. Arbejde med pædagogisk-psykologiske forhold inden
for medicinsk undervisning, uddannelse og videreuddannelse,
samt med psykologiske og pædagogiske
faktorer ved påbegyndelse og gennemførelse af uddannelsen
til speciallæge i psykiatri og kirurgi. Denne undersøgelse
har til hensigt at kortlægge forhold af betydning
for valg af de to specialer samt det uddannelsesmæssige
forløb, der fører frem til speciallægeautorisation
(Helge Dohn).
4. Videre arbejde med Forskningsmiljøundersøgelsen.
Der foretages undersøgelser af udvalgte humanistiske
og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer
ved hjælp afinterviews, observationer m.v. ledsaget af
teoretiske undersøgelser af forskningsprocessens individuelle
og sociale natur (Bo Jacobsen).
5. Sammen med Sven Erik Nordenbo arbejdet videre
med »Informatikkens didaktik«. Desuden med en undersøgelse
vedrørende frafald inden for den matematisk-
fysiske faggruppe under Det naturvidenskabelige
Fakultet. Yderligere har han sammen med Leif Hansen
og Vibe Arkrog arbejdet med et projekt vedrørende
informatik og arbejderuddannelse, og sammen
med Arne Jakobsen, DTH med studenters valg af studium
(P. Fibæk Laursen).
6. Projekt vedrørende daginstitution og skole som
kulturelt kontekst for børns liv samt »Fantasien som
pædagogisk projekt«. Desuden, efter afslutning af undersøgelsen
»Småbørns hverdagsliv - barndommen
som social kategori« videreføres to problemstillinger
herfra. En undersøgelse af kulturforskelle mellem henholdsvis
daginstitution og skole med henblik på tilvejebringelse
af forudsætninger for fremtidigt samarbejDet
humanistiske Fakultet 703
de mellem daginstitutioner og skole (heldag). Samt en
teoretisk baseret undersøgelse af måder, hvorpå man
kan forstå og forvalte børns fantasiudfoldelse i henholdsvis
daginstitutioner og skole (Lars Jakob Muschinsky).
7. Fortsættelse af en normativ undersøgelse af »pædagogisk
paternalisme«. Projektet omhandler de beherskelsesforhold,
der kan optræde i voksen/barn-, lærer/
elev-, behandler/klient- og stat/borgerrelationen.
Indtil nu foreligger der 4 publikationer. Tillige sammen
med Per Fibæk Laursen arbejdet med færdiggørelsen
af projektet »Informatikkens didaktik« (Sven
Erik Nordenbo).
8. Arbejdet med projektet »VIP - Den videnskabelige
personlighed«. Hensigten med projektet er tosidet: 1)
Analyse af den videnskabelige personlighed som forform
for læreres socialkarakter og dermed for den personlighedsformning
de udøver. 2) Karakterisering af
den videnskabelige tanke- og personlighed vis å vis
den tankeform og personlighed der er nødvendig for
drift af erhvervsvirksomheder. Arbejdet vil omfatte en
analyse af forholdet mellem tænkning og personlighed.
Empiriske studier afforskeres personlighed og tilsvarende
studier af lærere henholdsvis erhvervsfolk.
Endelig er det hensigten at udvikle en kritisk problematisering
af et fremtidsscenenario, hvor forskeren repræsenterer
den sejrende personlighedstype under
overgangen til en postindustriel samfundsformation.
Desuden med projektet »Studievirksomhedens dynamik
i voksenundervisningen«.
Med udgangspunkt i begrebsstrukturer udviklet i
VIP-projektet analyseres et større empirisk datamateriale
om undervisningen ved de prøveforberedende
enkeltfagskurser (Sten Clod Poulsen).
9. Færdiggjort projektet »Undervisning og menneskeopfattelse
«. Et studium af nogle klassiske pædagogiske
teorier ud fra et antropologisk synspunkt (Thyge
Winther-Jensen).
10. Projektet »Historicitet, tekstlæsning, erfaringsdannelse
« - en faghistorisk og fagdidaktisk analyse af
danskundervisningen i gymnasiet. En afsluttende rapport
er under udarbejdelse. Desuden arbejdes der med
projektet »Det mediestøttede åbne universitet«. En
evaluering af det igangværende åbne universitetsstudium
i den vesteuropæiske musikkulturs historie. I
undersøgelsen lægges der særlig vægt på at belyse de
voksenpædagogiske og fagdidaktiske problemstillinger
i forbindelse med Det humanistiske Fakultets forsøg
på kulturformidling via andre medier og til studerende
med anderledes forudsætninger end de dagstuderendes.
Undersøgelsen foretages i samarbejde med
en forskningsmedarbejder fra Danmarks Radios undervisningsafdeling
(Anne Marie Søderberg).
11. Komparativt forløbsstudie af det konkrete sammenstød
mellem omsorgskultur og systemverden i de
kvindelige reproduktive omsorgsuddannelser. Formålet
med projektet er at skaffe viden om det konkrete
sammenstød mellem omsorgskultur og systemverden
med henblik på at identificere spillerummene i systemets
logik samt formulere handlerum for omsorgsarbejdet
i sygeplejefaget. Genstandsområdet for projektet
er at udforske det konkrete sammenstød mellem
den kvindelige omsorgskultur og systemverden under
den kombinerede teoretiske og praktiske sygeplejerskeuddannelse.
Metodemæssigt er projektet bredt
funderet. Kvantitative og kvalitative analyseformer
anvendes til henholdsvis den omfangsmæssige- og den
indholdsmæssige beskrivelse. Også klasserumsobservationer
og observation af praksis ud fra antropologisk
metode inddrages (Tine Rask Eriksen).
12. Udarbejdelse af licentiatafhandlingen »En undersøgelse
af vuggestuemiljøet som ramme for små børns
udvikling«. Med udgangspunkt i Habermas teori om
den kommunikative handlen udarbejdes kvalitative
analyser af voksen-barn kommunikation i et vuggestuemiljø.
Arbejdet går ud på at anvende Habermas
teori i en udviklingspsykologisk og institutionskritisk
ramme. Barnets sproglige og kommunikative udvikling
beskrives ikke kun inden for den nyere ramme for
beskrivelsen af små-barnets sproglige udvikling, men
også med udgangspunkt i Habermas begreb om system-
og livsverdenen. De sproglige analyser tager således
primært udgangspunkt i livsverdensbegrebet. Formålet
er at karakterisere tidstypiske samværsformer i et
institutionsmiljø med udgangspunkt i livsverdensbegrebet.
Projektet tager sigte på at se enkelte detaljerede
analytiske ytringer i en bredere kommunikationsteoretisk
og samfundsteoretisk ramme (Lis Nielsen).
Redaktionsvirksomhed:
Joan Conrad er national redaktør af Scandinavian
Journal of Educational Research. Per Fibæk Laursen
er medlem af redaktionen for DACIE-nyt, udgivet af
Dansk erhvervspædagogisk Selskab. Lars Jakob Muschinsky
er redaktør af Dansk pædagogisk Tidsskrift.
Svend Erik Nordenbo har redaktion af Danish
Yearbook of Philosophy, vol. 24, (1987). Tine Rask
Eriksen er medlem af: »Advisory panel« i tidsskriftet
Scandinavian Journal ofCaring Sciences, Almqvist &
Wiksell, Sweden.
Arbejde inden for kollegiale organer:
Staf Callewaert er medlem af fakultetsrådet. Joan
Conrad er medlem af Konsistorium og medlem afkonsistoriums
budget- og forretningsudvalg. Bojacobsen
er medlem af institutbestyrelsen og næstformand. Per
Fibæk Laursen er fællestillidsmand for magistrene,
samt medlem af Hovedsamarbejdsudvalget. Lars Jakob
Muschinsky er institutbestyrer. Sven Erik Nor704
Universitetets årbog 1987
denbo er medlem af programudvalg og studieleder i
pædagogik ved Folkeuniversitetet i København, samt
medlem af repræsentantskabet for Audiologopædisk
Forening. Thyge Winther-Jensen er Studienævnsformand
samt censorformand ved Danmarks Lærerhøjskole
for det pædagogisk-psykologiske område.
Rejser:
Staf Callewaert har foretaget konsulentrejser til Guinea-
Bissau som supervisor for pædagogisk forskning.
Joan Conrad var medarrangør af UNESCO/CEPES
mødet vedrørende »Staff Development and Higher
Education« i Aviero, Portugal, oktober 1987.
Gæsteforelæsninger efter invitation:
Staf Callewaert har holdt gæsteforelæsninger ved
Lunds Universitet og ved Nordisk Symposium for Privatskoler
i de Nordiske Lande, Skanør Nov. 1987.
Sten Clod Poulsen har holdt foredrag og deltaget i formidling
til kredse i voksenundervisningen. Thyge
Winther-Jensen har holdt gæsteforelæsning i The British
Comparative and International Education Society
over emnet: Danish vocational Education of the
80's, University of Glasgow og i Forum for historiskpedagogisk
Forskning, Oslo Universitet over emnet:
Didaktikkens begreb. Anne-Marie Søderberg har den
24.2.87 holdt foredrag »Om nødvendigheden af voksenpædagogisk
efteruddannelse« for medarbejdere
ved voksenuddannelsescentrene i Frederiksborg Amt.
Tine Rask Eriksen holdt forelæsning i Selskab for Arbejdsmiljø:
»Sammenstød mellem omsorgskultur og
systemkultur med eksempler fra sygeplejen« og præsenteret
sit forskningsprojekt ved Forskerkursus i kvalitative
metoder - sammenhæng mellem videnskabsteori
og metode.
Publikationer:
Callewaert, S.: Pædagogik som plage. Dansk pædagogisk
Tidsskrift November, s. 10, København 1987.
-: Om Foucault og postmodernisme diskussionen.
(Forskningsnoter, nr. 1). København 1987, 58 s.
Conrad, J.: Yngre lægers kliniske uddannelse - en undersøgelse
af den kliniske uddannelsesproces i fire
sygehusafdelinger. DSJ-Information 7 årg., nr. 1, s.
614-20, København 1987.
Dohn, FI., Wagner, K.D.: Learning problems - when
arts students encounter computer science. Higher
Education 16, s. 231-35, Dordrecht 1987.
—: Recent trends in research on higher education in
Denmark. Higher Education in Europe 12, s. 66-69,
Bukarest, Rumænien 1987.
—, Nystrup, J.: Transfer - en empirisk undersøgelse.
Nordisk Psykologi 39, s. 225-28, København 1987.
Jacobsen, B.: Uddannelse år 2000: Uddannelsesmål i
fremtidsperspektiv. Uddannelse, 5, s. 277-88, København
1987.
Laursen, PF: Danske gymnasielæreres professionelle
identitet.Hvordan lærere blir til, S. Vaage, G. Handal,
K. 0. Jordell, s. 164-80, Oslo 1987.
-: Frafaldsundersøgelsen. Hovedområdet 7, s. 12-13,
København 1987.
-: Goddag og farvel. Hovedområdet 1, s. 4-5, København
1987.
Muschinsky, L.J.: Pædagogisk køkken. Dansk pædagogisk
Tidsskrift 3, s. 5, København 1986.
—: Det pædagogiske barn. Dansk pædagogisk Tidsskrift
4, s. 9, København 1987.
-: Småbørnsforældrenes store ensomhed. Forskning
og Samfund 8, s. 3, København 1987.
—, Erdmann, B., Olesen, D.F: Småbørns hverdagsliv.
Småbørn, familie,samfund, Charlotte Bøgh, Per
Schultz Jørgensen (red.), s. 11, København 1985.
—: Børn og pædagogik — skæve børn og speciel pædagogik.
Dansk pædagogisk Tidsskrift 5, s. 5, København
1986.
—: Skal man tage til Italien for at lære at tegne? Dansk
pædagogisk Tidsskrift 2, s. 7, København 1986.
Nordenbo, S.E.: Filosofi i gymnasiet —en fagdidaktisk
undersøgelse. København 1987, 123 s.
—: Gymnasiet og filosofien. Humanist 3, s. 8-9, København
1987.
—: Livsanskuelser på skolebænken. Forskning & Samfund
2, s. 14-16, København 1987.
—: Filosofi som valgfag. Magisterbladet 10, s. 44-45,
København 1987.
—: Børn og barbarer undtaget — om John Stuart Mills
paternalisme. Filosofiske Studier, bind 9, C. H.
Koch, K. Friis Jørgensen, Jan Riis Flor (udg.), s.
143-69, København 1987.
-: Om pædagogikkens filosofi. Philosophia — Tidsskrift
for Filosofi Årg. 16, nr. 1-2, s. 132-36, Århus
1987.
—: Om filosofien i gymnasiet. Philosophia — Tidsskrift
for Filosofi Årg. 16, nr. 1-2, s. 188-90, Århus 1987.
-: Pædagogik, følelser og sprog - om muligheden af en
"følelsernes pædagogik". Skolepsykologi. Tidsskrift
for pædagogisk Psykologi og Rådgivning 24. årg.,
nr. 4, s. 235-63,301, København 1987.
-, Nordenbo, A.M.: Anmeldelse af "Hesseldahl,
Hans: Sexologi. Basisbog. København: Munksgaard,
1986". Nordisk sexologi 5, s. 141-43, København
1987.
-: Gruppereferat 1. Hvordan skal små børn undervises?
- skal de? (Konferencerapport). Pædagogiskpsykologisk
publikationsserie nr. 40, Agnete Engberg,
Mogens Jansen, Hans Vejleskov (udg.), s. 67-
69, København 1987.
-: Vid og lidelseshistorier — i anledning af Gregersen
& Køppe: "Videnskab og lidenskab". Psyke & Logos
8, s. 433-41, København 1987.
-: Children's Rights, die Antipådagogen, and the Paternalism
ofjohn Stuart Mill. Scandinavian Journal
of Educational Research 31, s. 163-80, Oslo
1987.
Det humanistiske Fakultet 705
Søderberg, A.; Historisk bevidsthed, hvad er det? Information
14. april, kronik, København 1987.
—: Filosofisk problemløsning- en gennemgang af Sven
Erik Nordenbos nye bog om filosofi i gymnasiet.
Dansk pædagogisk Tidsskrift 5, s. 223-25, København
1987.
Læreren som professionel hjælper. Dansk pædagogisk
Tidsskrift 6, s. 259-65, København 1987.
—: The Teacher in the Interface Between Education
and 1 herapy. Teachers Thinking. Perspectives and
Research, Asmund Lønning Strømnes, Nils Søvik
(eds), s. 107-44, Trondheim 1987.
Winther-Jensen, T: Temaet undervisning — Udkast
til en systematik. Pedagogikk og Lærerutdanning.
Aktuelle idebrytninger, Evenshaug, Harbo, Stålsett
(udg.), s. 78-94, Oslo 1987.
Lars Jakob Muschinsky
Det humanistiske Fakultet 707
Tværfaglige centre
1. Center for Arbejderkulturstudier
Historie:
Center for Arbejderkulturstudier er oprettet 1982. Efter
en forsøgsperiode på 4 år vedtog fakultetsrådet at
reorganisere centret, således at hovedvægten i virksomheden
fra 1988 bliver forskning samt varetagelse
af formidlings- og konsulentopgaver udadtil.
Stab:
Staben bestod i 1987 af følgende medarbejdere (undervisere)
fra andre institutter (faget anføres i parentes):
Adjunkter/lektorer; Karsten Biering (folkemindevidenskab),
Niels Finn Christiansen (historie) og Ulrik
Lehrmann (litteraturvidenskab).
TAP:
Karin Thomsen (timelønnet).
Forskningsvirksomhed:
De til centret tilknyttede, delvist udlånte læreres forskningsvirksomhed
er refereret i årbogen under deres
»moderinstitutters« redegørelser.
Karsten Biering
2. Center for Audiologopædi
Historie:
Der henvises til Universitetets Årbog 1985 og 1986
med hensyn til historik. I 1987 har der været almindeligt
studenteroptag på 24 studerende med et frafald på
2 studerende i den første måned.
De resterende 22 studerende har fulgt undervisningen
i 1987. Der er således ved udgangen af 1987 ialt 74
registrerede studerende, hvoraf 54 er aktive studerende
ved centret.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 6.
Lektorer: B. Frøkjær-Jensen, Lars von der Lieth.
Fondsaflønnet etc.: Dr. phil. et phil. Otto Hansen.
Scolarship: Flavia Morano (Italien).
Kandidatstipendiater: Jolanta Czubinska-Owczarz
(Polen), Carsten Elbro (cand.mag.).
Jobtilbudsordningen: Jytte Christoffersen (cand.
mag.).
TAP: Antal årsværk: 1/2.
Kirsten Nissen.
Professorer og lektorer rekvireret fra andre institutter:
Jesper Hermann, Birgit Hutters, Sten Høgel, Niels
Reinholt Petersen, Jørgen Rischel, Oluf Thorsen,
Thyge Winter-Jensen.
Eksterne lektorer: Niels H. Buch, Gerhard Salomon.
Undervisningsassistenter: Dodo Astrup, Viggo Balle,
Udi Batory, Grete Boisen, Mogens Dalby, Birgit Dilling
Hansen, Kirsten Brønsted, Nina Bjørk Eliasson,
Bjarne Juncher Christensen, Anne Gammelgård, Hariklia
Gounari, Lise Randrup Jensen, Karen Marie
Hauschild, Sonja Hurwitz, Jan Johansen, Bent E.
Kjær, Hans Kristiansen, Lars Bramsløw Nielsen, Jette
Parbo, Agnete Parving, Torben Petersen, Torben
Poulsen, Vibeke Vestager, Palle Vestberg Rasmussen,
Niels Ole Sølberg, Inger Vibeke Thomsen, Kirsten
Thyme, Kamma Wulff, Ase Ørsted, Ane Mette
Øster.
Hjælpelærer: Nina Funder, Ulla Henriksen.
Praktikkoordinatorer: Kirsten Eichen, Carsten Elbro,
Lars von der Lieth.
Praktikundervisning: Hver studerende skal inden indstilling
til eksamen i de tre hovedområder i læse-, taleog
høreområdet have afsluttet 1/6 årsværk praktik i
hvert område. Praktikundervisningen er i 1987 blevet
varetaget af 49 praktiserende læse-, tale- og hørepædagoger.
Forskningsvirksomhed:
Formålet med Center for Audiologopædis aktiviteter
har været at opbygge et forskningsmæssigt miljø til inspiration
af den audiologopædiske uddannelse, som
centret er ansvarlig for. Gennem de senere år har
forskningsprojekterne samlet sig om en holistisk beskrivelse
af det enkelte menneskes funktion med særligt
henblik på dets muligheder for at kunne indgå i
kommunikationen. I centrets forskning søger man at
angribe kommunikationsproblematikken ved at løse
spørgsmålet: Hvorledes bringer man mennesker, der
af en eller anden grund har en nedsat evne til at kommunikere
med omverdenen, til at kommunikere optimalt?
Dette indebærer en integration af kommunikations-
og handicapforskning. Begge forskningsområder
er brede og kræver en tværfaglig forskning, hvor
centrets medarbejdere har kontakt dels med handicaporganisationer
og -institutioner og dels med faglig
ekspertise inden for og uden for universitetet.
Til løsningen af de forskellige forskningsopgaver arbejdes
såvel med kvalitative som kvantitative metoder,
de sidste oftest ved hjælp af avanceret teknisk udstyr
(datamatstyring af dataopsamling fra specielt
analyseudstyr m.v.). Da feltet er relativt uopdyrket foregår
en del af forskningen som udviklingsarbejde,
hvor de studerende inddrages i arbejdet og herved
samtidig far mulighed for på en realistisk måde at løse
deres projekt- og eksamensopgaver, herunder specialeforskningen.
708 Universitetets årbog 1987
1. Udvikling af centrets dataudstyr
På grund af manglende bevilling i 1987 er udviklingen
ikke sket i den udstrækning, vi kunne ønske. Vi har
dog i 1987 faet installeret 1 stk. Partner mikrodatamat
i forbindelse med vort sekretariat. Maskinen anvendes
p.t. hovedsagelig til tekstbehandling. Programmel til
stemmeanalyser (se Årbogen 1985) er færdigudviklet,
men desværre på en lånt maskine, som vi har afleveret
igen. Der håbes på bevilling i 1988, så vi kan fa glæde
af det udviklede programmel til studenterprojekter
(B. Frøkjær-Jensen).
2. Undersøgelse af effektiviteten af den ydede stemmedannelse
sundervisning ved centret
Færdiggørelsen af undersøgelsen er sket i foråret 1987
og resultaterne omtalt i et internationalt symposium
om stemmen i Edinburgh i august. Udover de resultater,
der har været omtalt i Årbogen 1985, viser undersøgelsen
(baseret på 18 studerendes stemmer) en signifikant
ændring af forholdet mellem den åbne fase og
den lukkede fase i stemmelæbesvingningen. Efter
stemmetræningen er lukketiden 3-4 % længere, hvilket
kan tydes som en mere effektiv stemmefunktion (B.
Frøkjær-Jensen, Kirsten Thyme).
3. Undersøgelse af hørehandicappedes ændrede kommunikationsvaner
efter indførelse af skrivetelefoner
Undersøgelsen, der påbegyndtes i 1987 <s fortsat i
1987 med udsendelse af spørgeskemaer til alle, der har
faet opstillet et skrivetelefonudstyr. De første 500, der
modtog udstyr i 1986 har nu faet supplerende spørgeskema.
En sammenligning mellem spørgeskemaerne
foretages med henblik på at påvise ændringer i sociale
aktiviteter forårsaget af adgangen til skrivetelefon.
Undersøgelsen fortsættes i 1988 (Lars von der Lieth,
Eugenie Engberg, Jette Fogelstrøm, Tove Petersen,
Britta Dam, Michael Hjort-Petersen, Udi Batory).
4. Læseudvikling og læsevanskeligheder
Projektet indeholder en undersøgelse af forskellige
slags læsevanskeligheder i lyset af en teori om den normale
læseudvikling. Formålet er at øge indsigten i den
normale læseudvikling fra begynderlæsning til avanceret
læsning og forståelsen af specifikke læsevanskeligheder.
Projektet sammenligner bl.a. sproglig opmærksomhed
især på de enkelte betydningsenheder,
morfemerne, auditive skelnefærdigheder og ordmobilisering
blandt dyslektikere og to grupper af normale
læsere: dels begynderlæsere med samme læsefærdighed
som dyslektikerne, og dels læsere på samme alderstrin
(Carsten Elbro).
5. On-line registrering aflæsning
Fremvisning af tekst på edb skærm giver mulighed for
en præcis registrering aflæserens strategier. »Movingtext-
window« er afprøvet på 40 voksne læsere, hvoraf
nogle forinden havde deltaget i et kursus i effektiv læsning.
Systemet lader teksten komme til syne i et lille
vindue på f.eks. 16 bogstaver, som bevæger sig glidende
i læseretningen. Hastigheden bestemmes aflæseren
og registreres af maskinen. De hurtige læsere synes at
variere deres hastighed i langt højere grad end langsommere
læsere.
En anden version af systemet er under afprøvning,
hvor teksten vises rykvis i enheder, der er fastlagt på
forhånd. Sigtet er at finde, hvilke enheder læsere på
forskellige alderstrin klarer sig bedst med. Der sammenlignes
med en gruppe svenske læsere. Samarbejde
med prof. Ingvar Lundberg og Robert J. Jarvella,
Umeå Universitet, Sverige (Carsten Elbro).
6. Fælles genetisk oprindelse til specifik dysleksi og insulinafhængig
diabetes mellitus
Projektet har statistisk verificeret indikation for arvelig
sammenhæng mellem specifik dysleksi og insulinafhængig
diabetes mellitus (119 diabetiske patienter
+ 447 slægtninge undersøgtes med et fund af 30 %
mandlige og 11 % kvindelige ikke-diabetiske specifikt
dyslektiske slægtninge, medens dysleksi kun forekom
hos 3% diabetespatienter). Der er indikation for, at
insulinafhængig diabetes og specifik dysleksi er to virusinfektionsafhængige
udtryk for samme dominant
arvede autoimmune genetiske belastning lokaliseret
til HLAD/DR området på kromosom 6. Undersøgelserne
fortsættes. Hidtidige resultater publiceret (Hansen,
Nerup & Holbek: Hereditas 105, 165-167, 1986:
107, 257-258, 1987) (Otto Hansen i samarbejde med
Jørn Nerup, Niels Steensens Hospital).
7. Den europæiske middelalders videnskabelige og poetiske
sprogbrug i relation til den samfundsmæssige og
indvi due l le værdibygning
Projektet er en omfattende teoretisk og praktisk etisk
undersøgelse af sprogets normative funktion i den evolutionære
værdi- og normproces i den europæiske kulturramme
med særlig henblik på middelalderens betydning
for den nuværende situation (Otto Hansen i
etikprojektet tilknyttet Institut for systematisk Teologi,
Københavns Universitet).
8. Hjalp vi dem?
Projektet undersøger 250 børn/unge, observeret i Taleinstituttets
observationsgrupper for småbørn i 1970-
79. Formålet er at fa klarlagt, hvordan disse børn/unge
i dag fungerer sprogligt, læsemæssigt, motorisk og
socialt. Såfremt projektet giver baggrund herfor, vil vi
undersøge hvilke typer sprogmangler, der disponerer
for læseproblemer senere hen, samt hvilke behandlingsmæssige
konsekvenser dette vil fa for barnet.
Testningen foregår 1-2 dage ugentligt med fire probander
pr. dag; testtiden pr. proband er ca. 5 timer.
Det humanistiske Fakultet 709
Undersøgelsen foregår på centret og omfatter test af
impressiv og expressiv sprogfunktion, kognitivt funktionsniveau,
læsefærdighed og hørelse samt interview
af probander og/eller forældre. Projektet er støttet af
Helsefonden (Carsten Elbro, Lars von der Lieth, Erna
Schou, Anne Therkildsen, Bengt Zachau-Christiansen,
Michael Hjort-Petersen, Nina Funder).
9. Udenlandsk adopterede børns udvikling
18 børn ankommet til Danmark fra Korea efter 3 års
alderen har gennemgået en grundig sproglig undersøgelse
indbefattende en samtale med forældrene omkring
børnenes opvækst i Danmark. Undersøgelsen
skulle belyse, om et sprog- og kulturskift efter det 3. år
far varig betydning for udviklingen af barnets sprogforståelse.
Resultatet viser, at kun ét barn har haft
større sproglige vanskeligheder. Dette barn er nu forsøgsvis
i behandling på centret (Lars von der Lieth,
Lone Rasmussen, Lise-Lotte Kulpa, Nina Funder,
Nina Juul-Henningsen, Karen Marie Hauschild).
10. Psykodrama anvendt på unge døve
De senere år har vist et stigende antal volds- og berigelsesforbrydere
blandt unge døve med store psykosociale
problemer. Disse unge har i øjeblikket ikke noget
adækvat behandlingstilbud inden for de eksisterende
socialpædagogiske og psykiatriske institutioner for
døve.
Et nyt tilbud i form af gruppeterapi baseret på psykodrama
blev etableret under ledelse af en døv terapeut.
I forsøget deltog 20 døve elever fra efterskolen i
Nyborg. Forsøget blev evalueret gennem psykologisk
test før og efter psykodramabehandlingen. Herunder
blev brugt »Social-Emotional-Function«, et spørgeskema
for døve. Det blev udfyldt af socialpædagoger
og klasselærere. De forskellige evalueringsredskaber
viste samstemmende, at der var sket en positiv social
udvikling hos hver enkelt deltager (Støttet af Fonden
af 1982) (Hanne Schulsinger, Lars von der Lieth, Palle
Vestberg, Udi Patory).
11. Aabybro undersøgelsen
Der planlægges en pilotundersøgelse, der skal tilvejebringe
erfaringer med hensyn til en generel screening
af alle børn i Aabybro kommune. De enkelte børn tænkes
registreret i forbindelse med de to første tandlægebesøg
(2-3 års alderen). Registreringen sker i samarbejde
med sundhedsplejersken, og screeningsresultaterne
bearbejdes af en tværfaglig projektgruppe, der
også er ansvarlig for behandlingstiltag, resultatopgørelse
og rapportudfærdigelse, herunder overvejelser
vedrørende en permanent screeningsordning af børn.
Selve projektet afvikles i 1988-89 og omfatter som primær
forsøgsgruppe alle bosiddende børn i Aabybro,
der er født i 1986. Som sekundær gruppe alle bosiddende
børn født 1983-85 (Lars von der Lieth og projektgruppen
i Aabybro).
12. Komparative studier over børns versus chimpansers
naturlige og spontane kropssprog
Børn i alderen 3-5 år kommunikerer med omgivelserne
ved hjælp af nyindlærte ord. Men netop i denne
alder er kropssproget stadigvæk en væsentlig kommunikationsmetode.
Projektet foretager en deltajeret analyse af dette
kropssprog i naturlige aktiviteter (f.eks. spontan leg,
spisning og gruppeaktiviteter) i et normalt børnemiljø
(børnehaven). Analyse med skema over kropsbevægelserne
og deres betydning sammenlignes med tilsvarende
analyse af chimpansers kropssprog. Voksne
chimpanser vides at have evner til at anvende og kombinere
gestus på samme måde som menneskets børn.
Chimpansestudiet foregår i samarbejde med Zoologisk
Have, København (Flavia Morano).
13. Statistisk model af de psykiske forstyrrelser, opbygget
på basis af MMPI og matematiske klassifikationssystemer
Anvendelsen af statistiske modeller i psykologien giver
mulighed for at finde praktiske løsninger på klassifikations-
og diagnosticeringsproblemer. Kritik af
psykologiske diagnosticeringsprocesser viser sig ofte
som en kritik af klassifikationen. Undersøgelsens formål
er at foretage en klassifikation og diagnosticering
af psykiske tilstande udfra psykologiske undersøgelser
holdt overfor de eksisterende psykiatriske diagnoser,
hvor sådanne foreligger. For at klassificere de multidimensionale
psykologiske MMPI- og WAIS profiler,
forsøges en tillempning af matematiske klassifikationssystemer
(multidimensional statistiske analyse).
Licentiatprojektet søger at udvikle datamatiske diagnosticeringsprocedurer
for psykologiske undersøgelser,
idet statistiske modeller giver mulighed for at
opbygge algoritmer, der kan fa praktisk anvendelse i
psykologien som datamatisk diagnose (Jolanta Czubinska-
Owczarz, Lars von der Lieth).
14. Psykologisk tilpasningsvanskeligheder hos polske
indvandrere i Danmark
Selv om den forskningsmæssige interesse for indvandrerproblematikken
har været stigende i de seneste år,
er der stadig mangel på indgående kendskab til tilpasningsproblematikken.
Både udvandringen og integrationsprocessen
fører ofte til specielle psykiske belastninger.
Projektet har til formål at undersøge integrationsprocessen
fra et klinisk psykologisk synspunkt
gennem: (1) at bestemme og undersøge de psykologiske
faktorer, som påvirker tilpasningsprocessen og
den psykiske tilstand under integrationen, (2) at forklare
disse forholds betydning på baggrund af den polske
fortid og udfra polakkernes aktuelle situation i
Danmark, (3) at undersøge angst, aggressivitet, selvperception,
forsvarsmekanismer, og forklare disses
indflydelse på udviklingen af tilpasningsvanskeligheder.
710 Universitetets årbog 1987
Projektet er støttet af Dronning Margrethes og
Prins Henriks Fond og forventes afsluttet medio 1988
(Jolanta Czubinska-Owczarz).
Udgivervirksomhed:
Carsten Elbro er medredaktør af skriftserien »Sprog,
tale og skrift« og af »Mål og Mæle«. Redaktionen af
»Mål og Mæle« tildeltes PH-prisen i 1987. Carsten
Elbro er medredaktør af »Språkvetenskapliga perspektiv
på låsning och skrivning«, Universitetsforlaget,
Oslo (under udgivelse).
Faglige bestyrelser m.v.:
Lars Lieth har været fakultetsstudienævnsformand i
1987.
Børge Frøkjær-Jensen er med i repræsentantskabet
for International Society of Phonetic Sciences.
Otto Hansen er referee (lingvistisk og biologisk systemteori)
for System Research (International Federation
for Systems Research).
Otto Hansen er medlem af bestyrelsen (Director)
for The International Institute for Advanced Studies
in Systems Research and Cybernetics (University of
Windsor, Canada).
Gæsteforelæsninger og kongresforedrag:
Børge Frøkjær-Jensen har afholdt workshop i stemmedannelse
(2 dage) i forbindelse med Deutsche Centralverband
fur Logopådies årsmøde i Heildelberg i maj.
Børge Frøkjær-Jensen har deltaget i International
Voice Symposium i Edinburgh med udstilling af
forskningsudstyr (ovennævnte projekt nr. 3) samt to
foredrag.
Lars von der Lieth har været foredragsholder ved en
international konference om adoption i Korea.
Otto Hansen har efter invitation holdt forelæsning
ved International Symposium on Systems Research,
Informatics, and Cybernetics, august 1987 i Baden-
Baden.
Carsten Elbro har forelæst ved The 4. International
Congress for the Study og Child Language, Juli 1987 i
Lund.
Carsten Elbro forelæste ved undervisningsministeriets
konference »Sproglig opmærksomhed«, oktober
1987 i Rønne og ved Selskab for Logopædi og Foniatris
møde om »Sproglig opmærksomhed«, december
1987 på Københavns Universitet.
Diverse:
Otto Hansen har ledet symposiet »General Systems
Theory« ved 31st Annual Meeting and Conference of
the International Society for General Systems research,
Budapest, juni 1987.
Center for Audiologopædi har været vært for en nordisk
adoptionskonference.
Børge Frøkjær-Jensen har deltaget i fakultetets edbuddannelse
for universitetslærere.
Publikationer:
Elbro, C., Dalby, M.; Hjernens sprog. Mål & Mæle
Årg. 11, nr. 4, s. 14-20, København 1987.
Får fortænder fortællinger? Mål & Mæle Arg. 12,
nr. 1, s. 13-15, København 1987.
Morphological awareness and reading and spelling
strategies in dyslexic teenagers. Paper presented at
The Fourth International Congress for the Study of
Child Language. July 19-24. 1987. Lund, Sweden.
Institutpublikation 1987, 22 s.
Læseudvikling og læsevanskeligheder — fra et
sprogpsykologisk synspunkt. Nyt fra Audiologopædisk
Forening Særnummer, s. 41-65, København
1987.
Frøkjær-Jensen, B.: Can Electroglottography be used
in the Clinical Practice? Proceedings from the XIX
Congress of the International Association of Logopedics
and Phoniatrics, Volume II, Edinburgh, International
Association of Logopedics and Phoniatrics,
s. 849-54, London 1983.
Hansen, O., Frøkjær-Jensen, B.; Genteknologi og usikkerhed.
Rapport fra symposium på Center for
Audiologopædi, Københavns Universitet med titlen:
Etik, videnskab og samfund. 127 s., København
1986.
Thyme, K., Frøkjær-Jensen, B.: Results ofone week's
intensive voice therapy (The Accent Method). Proceedings
from the XIX Congress of the International
Associationof Logopedics and Phoniatrics, Volume
III, Edinburth 1983, International Association
of Logopedics and Phoniatrics, s. 894-99, London
1983.
B. Frøkjær-Jensen
3. Center for Kvindeforskning
Historie:
Center for Kvindeforskning er oprettet i september
1982 og er administrativt knyttet til Romansk Institut,
hvor det har til huse i lokalerne 16.3.8 til 16.3.24 (kontorer
og bibliotek) samt lokale 19.3.44 (møderum).
I september 1987 kunne centret således fejre sit fem
års jubilæum. Denne festlige anledning blev markeret
den 3. og 4. september. Den 3. september åbnede centrets
store jubilæumsudstilling KUNST PÅ KUA (arrangeret
af Maria Odheim Nielsen, Vibeke Wegener
og Tania Ørum), hvor 14 danske eksperimenterende
kunstnere viste skulpturer og malerier på et stort område
fra universitetets hovedingang til centrets lokaler.
Åbningsdagen bød desuden på musik ved orkestret
Sax Machine og en harpeduo fra Con Anima,
dans ved Ana Pompeia og taler fra folketingsmedlemmerne
Mette Groes og Helle Degn, rektor Ove Nathan
Det humanistiske Fakultet 711
samt Nanna Damsholt og Tania Ørum fra centret.
Den 4. september arrangerede centret en faglig dag,
hvor centrets uddannelse, undervisning og øvrige aktiviteter
blev præsenteret for offentligheden. Udstillingen
KUNST PÅ KUA fortsatte september måned
ud, hvor der i anledning af jubilæet også løb en seminarrække
om videnskabelighed.
Jubilæumsarrangementerne markerede, at Center
for Kvindeforskning i løbet af de fem år, det har eksisteret,
er blevet en institution i institutionen: Centrets
medarbejderstab er vokset i den tid, antallet af
fastansatte lærere og stipendiater er steget - bl.a. er
et af de lektorater i kvindeforskning, Folketinget har
afsat særlige midler til, i december 1987 blevet tildelt
Bente Rosenbeck. Siden 1985 har centret kunnet tilbyde
en 1-årig uddannelse i kvindestudier, som i
1987 er blevet godkendt af Direktoratet for de videregående
Uddannelser. Samtidig er centret fortsat med
at være et åbent, eksperimenterende og nyskabende
sted: Et center for aktiviteter, der går på tværs, og
som ikke er stivnet i institutionelle former.
I jubilæumsudstillingen KUNST FÅ KUA løb de
to sider sammen: På den ene side ville centret aldrig
have kunnet gennemføre så stort et projekt, hvis det
ikke havde faet solid og generøs støtte fra den universitetsinstitution,
centret er en del af - og fra andre,
både offentlige og private institutioner. På den anden
side var udstillingen udtryk for et ønske om at gå på
tværs af de gængse universitetsrammer og åbne for
nye og uventede oplevelsesmuligheder - på samme
måde som kvindeforskningen har åbnet for nye dimensioner
i videnskaben.
Dette udspil fra centret er blevet meget positivt
modtaget både i offentligheden og inden for universitetets
egne mure: Det humanistiske Fakultet har således
købt en del af de udstillede kunstværker til permanent
ophængning, og der er planer om at fortsætte
udstillingsvirksomheden på KUA fremover. I 1987
har centret endvidere faet tilsagn om, at det store maleri
»Pieta« malet specielt til centret af Lene Adler
Petersen vil blive indkøbt til permanent ophængning
i centrets mødelokale, hvortil det hidtil har været udlånt
af kunstneren.
Center for Kvindeforskning har siden oprettelsen
haft tre ligeværdige arbejdsområder:
1) At levere tværfaglig undervisning i emner vedrørende
kvinder, kønnet i kulturhistorien og kønnets
betydning i videnskaben for alle studerende ved fakultetet.
Centret udbyder her 10-12 kurser pr. semester
og arrangerer derudover seminarrækker, gæsteforelæsninger,
udstillinger, performances m.v.
2) At varetage den tværfaglige kvindeforskning og
fremme det tværfaglige kvindeforskningsmiljø ved fakultetet
(her arrangerer centret bl.a. faste forskningsdiskussionsmøder
hver 14. dag med oplæg fra
lærere og studerende fra centret og de omliggende
fag, seminarer på tværs af faggrænserne og workshops
om tværfaglige aktiviteter som f.eks. videoproduktion).
3) At varetage kontakt til og samarbejde med inden-
og udenlandske kvindeforskningsmiljøer (bl.a.
via gæsteforelæsninger, seminarer og deltagelse i forskellige
organisationer såsom Dansk Forum for Kvindeforskere
og Nordisk Forum for Kvindeforskning).
Som tværfaglig forsknings- og undervisningsmiljø
uden snærende læseplaner og eksamensbestemmelser
har centret imidlertid også kunnet fungere som et
eksperimenterende og inspirerende samlingssted for
fagenes lærere og studerende. En skiftende række af
indlånte lektorer fra forskellige fag har således bidraget
til centrets aktiviteter sammen med kortere tilknyttede
assistenter, langtidsledige, stipendiater og
licentiatstuderende, ligesom centrets lærere har deltaget
i og undervist sammen med fagets lærere i fakultetets
fælleselementundervisning og kursusforløb
på tværs af faggrænserne. Som led i dette tværfaglige
samarbejde har centret i foråret 1987 ligeledes afholdt
et seminar om »At læse det andet køn« (arrangeret
af Tania Ørum i samarbejde med Klaus P.
Mortensen, Nordisk Institut) med oplæg af forskere
fra forskellige fag. I kraft af dette levende tværfaglige
miljø, den stadige vekselvirkning med fagene og de
brede kontaktflader udadtil har Center for Kvindeforskning
fastholdt en stor studentertilslutning gennem
de fem år, det har eksisteret.
Centret tilbyder dels en række kurser, hvortil de
studerende kan fa studiemæssig merit enten ved en
godskrivning af kurset på det fag, de er indskrevet
ved, eller ved at tage eksaminer/skrive afløsningsopgaver,
der kan indgå som en eksamen ved moderfaget.
Dels tilbyder centret en 1-årig uddannelse i kvindestudier.
Med det stigende antal fastansatte lærere, stipendiater
og licentiatstuderende er centrets forskningsaktiviteter
også blevet udvidet. Som nævnt har
centret faste forskningsdiskussionsmøder hver
14. dag, hvori også lærere og studerende fra fagene
deltager, og der arbejdes løbende på at udvikle centrets
forskningsprofil. Et initiativ i denne retning var
bl.a. seminardagen i maj 1987 om »Forskningen i
kroppen - kroppen i forskningen« (arrangeret af Tine
Andersen, Fran Hopenwasser, Lene Koch og Bente
Rosenbeck fra centret i samarbejde med Lisbeth
Holst fra Nordisk Institut). Dette samarbejde fortsætter
i 1988.
I 1987 har centret påbegyndt udgivelsen af sin
publikationsrække foreløbig med to publikationer —
Hilde Olrik: »Sarrautes dilemma« og Dorrit Einersen
m.fl. (red.): »Festskrift for Ingeborg Nixon«. Yderligere
fire publikationer er under forberedelse og vil
forhåbentlig kunne udgives i foråret 1988, såfremt
centrets økonomi kan bære det. Endvidere har centret
i tilknytning til jubilæet udgivet et udstillingskatalog
til udstillingen KUNST PÅ KUA samt ladet
712 Universitetets årbog 1987
fremstille en plakat - begge dele med støtte fra Kulturministeriet.
Centrets bestyrer og medarbejdere bedriver en omfattende
foredrags-, organisations- og informationsvirksomhed
både i forhold til andre fakulteter ved Københavns
Universitet, andre universiteter i ind- og
udland samt i forhold til en bredere offentlighed (via
medier, organisationer og udvalg). Derudover har
Anne Margrete Berg, som er en af de to landsdækkende
koordinatorer i kvindeforskning, arbejdssted på
centret. Koordinationsarbejdet er led i det treårige
initiativ under Planlægningsrådet for Forskningen til
fremme af kvindeforskningen.
Centrets eksterne aktiviteter og kontakter er omfattende,
og kontakten til andre miljøer er i 1987 blevet
yderligere udvidet. Der er oprettet kontakt til kvindekurserne
ved Vincennes-afdelingen af universitetet i
Paris, ligesom der planlægges udveksling af studerende
og lærere med Lancaster University, England.
Centret har i det forløbne år bl.a. haft besøg af en japansk
kvindedelegation og et svensk uddannelsesudvalg.
Desuden har centret haft en amerikansk gæstestuderende,
som har afsluttet den 1 -årige suppleringsuddannelse.
Centret har i 1987 haft en del både indenlandske og
udenlandske gæsteforelæsere, bl.a. Tinne Vammen,
Hanne Andersson, Christa Lykke Christensen, Lis
Schimming og Eva Figes, ligesom seminarrækken om
Videnskabelighed i forbindelse med jubilæet bød på
en række foredragsholdere fra København og andre
universiteter: Lis Haugaard (Århus), Hellen Lassen
(København), Else Marie Kaasbøl (København),
Claus Bratt Østergaard (Ålborg) og Dominique Bouchet
(Odense).
Inden for den kvindehistoriske forskning er det nordiske
samarbejde blevet fortsat. Bl.a. arrangerede
centret i april 1987 et seminar, hvor den nordiske kvindehistoriske
forskning blev præsenteret af bl.a. de to
nordiske professorer i kvindehistorie, Gunhild Kyle og
Ida Blom (seminaret var arrangeret af Nanna Damsholt
og Bente Rosenbeck).
Ud over forskning og undervisning foregår der ved
centret en række farverige, eksperimenterende og mere
utraditionelle aktiviteter. Centret har således skiftende
udstillinger af billedkunst og skulptur i sine lokaler
og har løbende haft tilknyttet langtidsledige med
særlige kunstneriske kvalifikationer, som har varetaget
både disse udstillingsarrangementer og igangsat
andre aktiviteter. Endvidere har centret i november
1987 afholdt et videoseminar for deltagere fra flere fag,
hvor videoer produceret på KUA blev forevist og diskuteret
(arrangeret af Anne-Mette Møller og Tania
Ørum).
Stab:
VIP: Antal årsværk: 5.
Lektorer: Dorrit Einersen (halv tid), Ingeborg Nixon,
Hilde Olrik, Bente Rosenbeck (fra december 1987).
Adjunkter: Nanna Damsholt (halv tid), Tania Ørum.
Eksterne lektorer: Tine Andersen, Lene Koch.
Seniorstipendiat (i 1987): Bente Rosenbeck.
Forskningsrådsstipendiater: Anne Margrete Berg, Ingeline
Bonde.
Kandidatstipendiat: Karin Liitzen.
Undervisningsassistenter: Margrethe Andreassen,
Tove Hansen, Fran Hopenwasser, Marianne Sørensen.
Kvindeforskningskoordinator: Anne Margrete Berg.
Gæsteforsker: Carol Gold.
Akademikere i arbejdstilbud: Margrethe Andreassen,
Vibeke Boolsen, Maria Odheim Nielsen, Tinne Vammen,
Vibeke Wegener.
TAP: Antal årsværk: 0,9.
Birte Gudiksen, Birgit Langhans, Anne-Mette Møller.
Forskningsvirksomhed:
Kvindeforskning er et bredt og mangesidigt forskningsområde
i stadig udvikling. I denne udvikling har
den humanistiske kvindeforskning spillet en afgørende
rolle som inspirator, både fordi der her tidligt opstod
et bredt og frugtbart forskningsmiljø, og fordi det
humanistiske perspektiv har været og er nødvendigt
på andre fagområder. Hverken den samfundsvidenskabelige
eller den medicinske kvindeforskning kan
eksempelvis undvære de overvejelser om sammenhængen
mellem køn, kultur og historie, som er indbygget
i den humanistiske kvindeforskning.
Samtidig med at den humanistiske kvindeforskning
har virket inspirerende udadtil, både i forhold til andre
fakulteters kvindeforskning og i forhold til den offentlige
diskussion uden for universiteterne, har den
indadtil haft et frugtbart vekselvirkningsforhold til fagene
ved Det humanistiske Fakultet. Den humanistiske
kvindeforskning er fundamentalt fagkritisk og
tværfaglig, idet den tager udgangspunkt i begrebet
køn, som har været underbelyst i den traditionelle
forskning og går på tværs af den traditionelle opdeling
i discipliner og institutioner. Dermed har kvindeforskningen
inspireret til faglig nytænkning og har på sin
side modtaget nye impulser fra de omgivende fag.
Forskningen ved centret kan karakteriseres som
dels en række teoretisk-metodiske, dels en række konkrete
faglige felter, heriblandt kvindehistorie, køn og
krop, kvindelige udtryksformer (i litteratur og kunst)
samt psykologisk kvindeforskning.
1. Teorier og metoder
1.1 Patriarkatsteori
Den teoretiske og metodiske diskussion af, hvordan
forholdet mellem magt og køn defineres historisk.
Det humanistiske Fakultet 713
samfundsmæssigt og ideologisk, hvorledes magtforhold
mellem kønnene er opstået, udformet og videreført,
samt af nødvendigheden af at revidere traditionelle
videnskabelige teorier og metoder (Nanna
Damsholt, Bente Rosenbeck).
/. 2 Feministisk videnskabskritik og historie
Forskning i videnskabens historiske udvikling, herunder
videnskabens professionalisering og teknologisering
(Bente Rosenbeck).
1.3 Kvindelig subjektivitets/identitetsdannelse
Studiet af, hvorledes en kvindelig identitet med særlige
bevidsthedsformer, oplevelses- og handlemåder
udvikles historisk, socialt og psykologisk, hvorvidt den
adskiller sig fra en mandlig identitetsdannelse, hvilke
teorier og metoder, der er egnede til at beskrive en
kvindelig subjektivitet samt af, i hvilket omfang eksisterende
teorier må revideres eller udvides (Tine Andersen,
Margrethe Andreassen).
1.4 Køn, skrift, modernitet
En forskning, der kombinerer forskellige teoretiske
indfaldsvinkler og forsøger at samtænke teorier om
kønsforskelle, tekst- og sprogteorier samt kultur- og
socialhistoriske teorier. Især de seneste års diskussioner
af postmodernisme og af kønnet som en symbolsk
konstruktion har ført til en omvurdering af de
kendte feministiske positioner, og denne udvikling har
placeret kvindeforskningen centralt i de teoretiske forsøg
på at samtænke forholdet mellem semiotik, psykoanalyse
og kulturhistorie (Margrethe Andreassen,
Fran Hopenwasser, Tania Ørum).
1.5 Humanistiske kvindeforsknings perspektiver på naturvidenskab
og medicin
Undersøgelsen af, hvordan kønsforskellene beskrives
og behandles i den naturvidenskabelige og lægevidenskabelige
forskningstradition og praksis, hvorledes
kvinder forholder sig til den teknologiske og medicinske
udvikling, samt hvorledes den humanistiske (kvindeforskning
kan bidrage til at sætte den teknologiske,
naturvidenskabelige og lægevidenskabelige udvikling
ind i et kulturhistorisk perspektiv, hvor de teknologiske
muligheder ikke løsrives fra sociale og individuelle
værdinormer og etik (Lene Koch, Bente Rosenbeck).
Konkrete faglige felter
Forskningen ved Center for Kvindeforskning er en
forskning, der primært tager sit udgangspunkt i et
bredt udsnit af humanistiske fagområder. Den fagspecifikke
forskning tilstræber dels at anlægge en kvindesynsvinkel
på allerede etablerede felter, dels at indsætte
denne forskning i et bredere tværfagligt perspektiv.
2. Kvindehistorieforskning
Den kvindehistoriske forskning ved centret spænder
periodemæssigt fra en beskæftigelse med kvinders forhold
og kvindesyn i middelalderen til en analyse af de
forhold, der gør sig gældende i dag.
2.1 Middelalderen
2.1.1 Nanna Damsholt er ved at skrive sit afsnit om
middelalderen frem til 1560 til Gyldendals Danmarkshistorie
bind 10 om historieskrivningen i Danmark. I
projektet opfattes historie som en kulturel aktivitet, en
særlig erkendelses- og formidlingsform, der indgår og
forandres i samfundet i skiftende funktioner af politisk,
social, økonomisk og kulturel art. Historieskrivningens
kvindesyn vil blive inddraget i fremstillingen
(Nanna Damsholt).
2.1.2 Derudover fortsætter Nanna Damsholt sine studier
i patriarkatet i Danmark med hovedvægt på en
konkret slægt og dens skæbne. P.t. arbejder Nanna
Damsholt med slægten Sunesen i Valdemarstiden. En
frugt af hendes studier i patriarkatet er »Patriarkatsteori
og kvindehistorie« (jvf. 1.1.) (Nanna Damsholt).
2.1.3 Nanna Damsholt skal endvidere sammen med
to norske historikere skrive bind II i Cappelens og Politikens
globale kvindehistorie, som dækker europæisk
middelalder. P.t. arbejder Nanna Damsholt med
kvinder inden for kirken, der har været aktive på forskellig
måde, som skribenter eller lignende med særlig
vægt på Birgitta af Vadstena. Gennem studiet af hellige
kvinder belyses ikke blot kvinders egen aktivitet,
men også overordnede mønstre i politik og kultur på
europæisk plan (Nanna Damsholt).
2.1.4 Desuden skal Nanna Damsholt i Kvindernes
globalhistorie skrive om kvinder i Kina og Japan fra
middelalderen til ca. 1800. I samarbejde med Dorrit
Einersen planlægger Nanna Damsholt at udarbejde en
lærebog med oversættelse af tekster om kvinder i middelalderen,
beregnet for gymnasium/HF. Tekster om
Margrethe af Roskilde skal sammenstilles med engelske
middelaldertekster med hovedvægt på den uortodokse
mystiker Margery Kempe (Nanna Damsholt).
2.1.5 Dorrit Einersen har afsluttet tre artikler om
Margery Kempe og hendes tid, den senmiddelalderlige
periode, hvoraf den ene inddrager hendes samtidige,
Dame Julian of Norwich, i en beskrivelse af to vidt
forskellige kvindeliv (Dorrit Einersen).
2.2 Nyere historie (1700-1960)
2.2.1 Anne Margrete Berg arbejder på et projekt med
titlen »Køn og magt i 1700-tallets Danmark - fra bål
og brand til spindehus og dårekiste?« som er en undersøgelse
af ændringen i opfattelsen dels af trolddom og
overtro, dels afforbrydelse og straf med udgangspunkt
i magthavernes ophør med at føre hekseprocesser (Anne
Margrete Berg).
714 Universitetets årbog 1987
2.2.2 Carol Golds projekt handler om danske pigeskoler
i slutningen af 1700-tallet og deres socialisering
af pigerne. Opdragende litteratur og lærebøger analyseres
for at belyse holdningerne til kvinder og periodens
kønsrollemønster. Læseplaner og instrukser til
lærer(inder)ne viser datidens indlæringsmetoder, og
pigernes egne oplevelser belyses ved dagbøger o.l.
(Carol Gold).
2.2.3 Karin Liitzens projekt »Frøkner og den moderne
familie« er en undersøgelse af, hvorledes filantropiske
frøkenpar socialiserede københavnske sociale afvigere
til heteroseksualitet i tidsrummet 1877 til 1927.
Det er Karin Liitzens tese, at filantropiske frøkner socialiserede
medlemmer af »de lavere klasser« til den
moderne kernefamilie og hermed var medvirkende til
at gøre den til den mest »normale« livsform. Kildematerialet
til undersøgelsen er filantropernes selvbiografier
samt jubilæums- og tidsskrifter fra diverse filantropiske
organisationer. Det teoretiske grundlag for
undersøgelsen er den retning inden for den angloamerikanske
sociologi, der taler om »the social construction
ofsexuality« samt nyere kvindehistorieforskning
(Karin Lutzen).
2.2.4 Bente Rosenbecks bog »Kvindekøn. Den moderne
kvindeligheds historie 1880-1980« udkom i november
1987, og i en videreførelse af bogens undersøgelse
arbejdes på at videreudvikle teorier til afdækning
af kvinders og kønnets historie i en kombination af kulturanalyse,
patriarkatsteori og feministisk teoridannelse
med henblik på at etablere en teori om forholdet
mellem socialt og biologisk køn ('gender'-'sex') (jvf.
1.1). Derudover forsker Bente Rosenbeck i den moderne
videnskabs udvikling i det 19. århundrede, herunder
forholdet mellem naturvidenskab, samfundsvidenskab
og humaniora. Bente Rosenbeck er ligesom
Nanna Damsholt medarbejder ved Cappelens og Politikens
globale kvindehistorie, hvor hun sammen med
en norsk historiker udarbejder bind 4, der omhandler
perioden 1700 til 1960 (Bente Rosenbeck).
2.2.5 Tinne Vammens bog »Rent og urent. Hovedstadens
piger og fruer 1880-1920«, en kvindehistorisk
undersøgelse af tjenestepiger i København og deres
forhold i og uden for herskabshjem til byens højere
samfundsklasser udkom i 1986 og genudgives i 1987 af
Gyldendals Bogklub (Tinne Vammen).
2.3 Samtidshistorie
2.3.1 Tine Andersen har i samarbejde med Hanne
Møller fuldført projektet om den moderne kvindes historie
fra 1970 til i dag. Projektet har været i gang siden
1984 og har bestået i en udforskning af kvinders
psykiske, kropslige, bevidsthedsmæssige og seksuelle
historie i de sidste 15-20 år. Resultatet af arbejdet udkommer
i foråret 1988 i form af bogen »Rå silke.
Kropsnære kvindehistorier fra 1970 til i dag«. Bogen
rummer 10 essays med analyser afbl.a. kvindelige forfatterskaber,
dansk kvindeforsknings historie i 1970erne
og 1980erne, ugeblades undertøjsreportager og
kvinders rockhistorie (Tine Andersen).
2.3.2 Ingeline Bonde arbejder på et projekt om antifeministiske
kvinder i USA. Hun har afsluttet den teoretiske
del af projektet, som består i en analyse af kvindeforskningens
forklaringsmodeller på kvinders antifeminisme.
Den empiriske del af undersøgelsen skal
baseres på interviews med anti-feministiske kvinder
med henblik på at fastlægge, hvorvidt der eksisterer en
sammenhæng mellem deres tilværelse, selvopfattelse
og politiske tilhørsforhold (Ingeline Bonde).
3. Idehistorisk og kulturhistorisk kvindeforskning
Den idehistoriske og kulturhistoriske forskning ved
centret tager udgangspunkt i sammenhængen mellem
kvindesynets historiske udvikling eller udformning i
en konkret historisk periode og studier i filosofi og litteratur.
Det gælder generelt for al den forskning, der er
beskrevet som kvindehistorieforskning ovenfor, at den
ikke blot beskriver og analyserer kvinders skiftende historisk
betingede vilkår, men indsætter disse i et større
idehistorisk og kulturhistorisk perspektiv. En del af
forskningen ved centret er mere eksplicit litterær baseret
idehistorisk og kulturhistorisk forskning.
3.1 Dorrit Einersen og Ingeborg Nixon arbejder på et
projekt »Kvinden som uhyre«, der inddrager tekster
fra middelalderen til i dag. Begrebet 'kvindeligt uhyre'
defineres som en kvinde, der afviger fra de (af mænd)
vedtagne normer for kvindelig opførsel, udseende eller
væsen i en sådan grad, at hun betragtes som unaturlig
eller uhyggelig. Foreløbig foreligger der en afsluttet
artikel på dansk og en artikel på engelsk, der er under
udgivelse, om emnet. Projektet skal munde ud i en
kommenteret tekstsamling af fortrinsvis engelske tekster
samt billedmateriale med hovedvægt på to typer
kvindelige uhyrer, Lamia-skikkelsen (den forførende
slangeagtige kvinde) og viragoen (den mandhaftige
kvinde, anti-kvinden) (Dorrit Einersen, Ingeborg
Nixon).
3.2 Hilde Olrik forsker i kvindeskikkelser i det 19. århundredes
franske roman med fokus på en række
mandlige forfatteres ambivalente fremstilling af den
kvindelige seksualitet (Freuds »sorte kontinent«). Hilde
Olrik analyserer heri mandens angstbesatte fantasmer
om kvinden; Moderen (som vampyr, madonna/
luder), 'femme fatale' (den dæmoniserede kvinde),
den sygeliggjorte kvinde og den kriminaliserede kvinde
(Hilde Olrik.)
3.3 Tinne Vammens projekt »Amors pil - et kulturhistorisk
tidsbillede« tager udgangspunkt i en sammenDet
humanistiske Fakultet 715
lignende analyse af forelskelse, forlovelse og ægteskabsstiftelse,
studeret via to pars brevsamlinger fra
I840rne og 1850erne. På basis heraf analyseres pardannelsens
strategier, ritualer, sprog og kønsmoral inden
for det højere liberale og konservative borgerskab
(Tinne Vammen).
3.4 Vibeke Boolsen har i 1987 publiceret en artikel
med titlen »Natur - kultur og hvad deraf følger«, en
diskussion af teorier om begrebet kvindelighed (Vibeke
Boolsen).
4. Køn og Krop
Køn og krop er en samlende kategori, som implicerer
hovedparten afforskningen ved centret. En del projekter
er »født« ind i denne kategori, mens en del andre
projekter beskæftiger sig med dette felt som en del af
deres område. Området omfatter forskning i kvindekroppens
og reproduktionens historie, den konkrete
udformning og opfattelse af kvindegruppen i forskellige
historiske perioder samt kvinders eget forhold til
deres kroppe — historisk og aktuelt.
4.1 Kømforholdets historiske udvikling
4.1.1 Tine Andersen og Hanne Møllers afsluttede
projekt omhandler bl.a. kvinders kropslige og seksuelle
historie fra 1970 til i dag (jvf. 2.3.1) (Tine Andersen,
Hanne Møller).
4.1.2 Arbejdet med kvindelighedens historie i Danmark
fra 1880 til i dag fokuserer på forholdet mellem
køn og seksualitet, køn og biologi og på den stigende
videnskabeliggørelse og professionalisering af den
kvindelige seksualitet (jvf. 2.2.4) (Bente Rosenbeck).
4.2 Kvinder og forplantningsteknologi
Lene Koch forsker i kvinder og ny forplantningsteknologi
med særligt henblik på in vitro-fertilisation (reagensglasbefrugtning).
Projektet indledtes i 1986 og afsluttes
i 1988. Projektets mål er at udvikle en model for
feministisk teknologivurdering inden for det medicinske
område. Undersøgelsen består bl.a. af en kvalitativ
interviewundersøgelse med 14 kvinder, som er i behandling
for barnløshed på Rigshospitalets fertilitetsklinik,
hvor den omtalte teknologi anvendes. Projektet
er et kvindeforskningsprojekt finansieret af Planlægningsrådet
for forskningen (kvindestyringsgruppen)
og anlægger en kvindesynsvinkel på den nye forplantningsteknologi
(Lene Koch).
4.3 I Nanna Damsholts, Dorrit Einersens og Ingeborg
Nixons samt i Hilde Olriks projekter reflekteres
over henholdsvis mænds syn på kvindekroppen og
kvinders eget syn på deres krop.
5. Litterær kvindeforskning
Flere medarbejdere ved centret arbejder med ældre og
nyere skønlitteratur i analyser af enkelte værker eller
forfatterskaber.
5.1 Middelalderen
5.1.1. Nanna Damsholt har skrevet en kronik om
Christine de Pisans »La Cité des Dames« (Kvindebyen)
(Nanna Damsholt).
5.1.2 Dorrit Einersen har skrevet artikler om »The
Book of Margery Kempe« og Dame julian ofNorwich
(Dorrit Einersen).
5.1.3 Ingeborg Nixon har færdiggjort en artikel om en
middelalderromance med titlen »Thomas and the Lady:
Some Aspects of the Narrative Element in 'Thomas
ofErceldonne'«, som udkommer i 1988 (Ingeborg
Nixon).
5.2 Nyere Litteratur
5.1.2 Ingeborg Nixon arbejder på en analyse af Charlotte
M. Yong's »The Clever Women of the Family«
(Ingeborg Nixon).
5.2.2 Marianne Sørensen er i gang med et større projekt
om George Eliots forfatterskab og har i 1987 publiceret
en artikel om emnet, »Mellem erfaring og metafor—
æstetik, køn, og kulturkritik i George Eliots romaner
« (Marianne Sørensen).
5.3 Det 20. århundrede
5.3.1 Analyser af det 20. århundredes litteratur indgår
i Tine Andersens og Hanne Møllers bog (jvf.
2.3.1).
5.3.2 I sit projekt om »Erindring og køn« analyserer
Margrethe Andreassen erindringsværker af bl.a. Nathalie
Sarraute, Marguerite Duras og Vibeke Grønfeldt
(jvf. 7.1.1) (Margrethe Andreassen).
5.3.3 Dorrit Einersen har afsluttet artikel om den engelske
forfatter D. H. Lawrences selvbiografiske roman
'Mr. Noon' og en artikel om hans rejseskildring
'Etruscan Piaces', som bliver publiceret i 1988 (Dorrit
Einersen).
5.3.4 Fran Hopenwassers projekt »Splittelse og helhed
i den afro-amerikanske kvindelitteratur« er en undersøgelse
og analyse af den afro-amerikanske kvindelitterære
tradition, som anskues ud fra to modsatrettede
tendenser: Derridas og Kristevas dekonstruktion —
det meningsfornægtende og en Jung-inspireret individuationsteori
- den meningssøgende. Både race-, kultur-
og kønsforskellighed behandles ud fra disse to
synsvinkler og med inspiration fra Gayatri Spivaks arbejde
med center-periferi opdelingen. Fran Hopenwasser
har i 1987 publiceret en artikel, »I begyndelsen
var ORDET — Tre kvindelige fortællere« om tre roma716
Universitetets årbog 1987
ner af henholdsvis Margaret Atwood, Hanne Marie
Svendsen og Christa Wolf (Fran Hopenwasser).
5.3.5 Tania Ørum arbejder med Virginia Woolf,
Laurie Anderson og Djuna Barnes (jvf. 6.1.) (Tania
Ørum).
6. Feministisk litteraturkritik
De aktuelle diskussioner inden for nyere feministisk
litteraturkritik og litteraturteori medreflekteres i flere
medarbejderes projekter, således bl.a. i Fran Hopenwassers
projekt (jvf. 5.3.4) og i Margrethe Andreassens
projekt, som beskrives nedenfor i 7.1.1
6.1 Køn, skrift og modernitet
6.1.1 Tania Ørum arbejder specifikt med de franske
teorier om forholdet mellem køn og skrift (Lacan, Derrida,
Cixous, Kristeva) og den nytænkning, de har inspireret
til blandt feministiske og semiotiske/dekonstruktive
forskere specielt i USA og England. Inden
for dette teoretiske felt interesserer Tania Ørum sig
især for nye former for læsninger af værker fra forskellige
kunstarter og medier (specielt film, video og billedkunst)
og litterære tekster inden for især den modernistiske
og postmodernistiske tradition. Den antologi,
der skal præsentere disse nye tendenser, som redigeres
i samarbejde med Marie-Louise Svane (Institut for
Litteraturvidenskab), har afforskellige årsager måttet
udsættes, men vil formentlig udkomme i 1988 (Tania
Ørum).
6.1.2 I den mellemliggende periode arbejder med en
række artikler om bl.a. Virginia Woolf, Laurie Anderson,
Djuna Barnes, den borgerlige romans iscenesættelse
af kønnet samt psykoanalytisk inspirerede teorier
om og beskrivelser af den skabende proces. Ud fra
denne overordnede ramme har Tania Ørum i en artikel
beskæftiget sig med forholdet mellem sprog og køn
og i flere artikler med postmodernisme og den kulturhistoriske
kontekst, diskussionen om den indgår i.
Endvidere har Tania Ørum i anmeldelser diskuteret
traditionelle over for poststrukturalistiske læsninger af
kvinders romanlitteratur og analyseret en roman af
Vita Andersen, »Hva' for en hånd vil du ha'« (Tania
Ørum).
7. Psykologisk kvindeforskning
I forbindelse med især den litterære kvindeforskning
og feministiske litteraturkritik og -teori beskæftiger
flere medarbejdere sig i deres projekter med nyere psykoanalytiske
kvindelighedsteorier.
7.1 Kvindelig identitetsdannelse
7.1.1 Margrethe Andreassen arbejder på et projekt
med arbejdstitlen »Erindring og køn«, hvori tilstræbes
at udvikle en forståelse af kvinders erindringsmønstre
og disses sammenhæng med identitetsdannelsen, skriveprocessen
og kulturforståelsen. Fra en læsning og
analyse af klassiske erindringsværker af bl.a. Virginia
Woolf, Karin Michaelis, Agnes Henningsen og Tove
Ditlevsen bevæger Margrethe Andreassen sig frem til
sit centrale undersøgelsesfelt, som er den moderne
kvinderoman og dennes æstetiske gestaltning af erindringsarbejdet.
Her behandles forfattere som Nathalie
Sarraute, Marguerite Duras og Vibeke Grønfeldt
(Margrethe Andreassen).
7.1.2 Også Fran Hopenwasser og Tania Ørum inddrager
nyere psykoanalytisk kvindeteori i forskningen
(jvf. 5.3.4 og 6.1.) (Fran Hopenwasser, Tania Ørum).
8. Kunsthistorisk kvindeforskning
To medarbejdere ved centeret arbejder med kvindelige
kunstneres historiske og aktuelle vilkår.
8.1 Maria Odheim Nielsen og Vibeke Wegener arbejder
på et fælles projekt om det københavnske Kvindegalleris
historie i perioden fra oprettelsen i 1977 til
nedlæggelsen i 1985. Der sigtes mod at give et indtryk
af medlemmernes oplevelse af galleriet både som et
arbejdsfællesskab og som et udstillingssted. Basis for
undersøgelsen er kvalitative interviews, galleriets
scrapbøger (med bl.a. anmeldelser og artikler), pressemeddelelser,
mødereferater og en fotografisamling
af udstillede værker (Maria Odheim Nielsen, Vibeke
Wegener).
8.2 Vibeke Wegener arbejder på en artikel om den
kvindelige kunstner Bertine Knudsen (tidligere medlem
af kvindegalleriet) som udkommer i 1988 (Vibeke
Wegener).
Andre aktiviteter:
Forum for arbejdsløse Kvindeforskere:
Siden 1984 har centret huset organisationen Forum
for arbejdsløse Kvindeforskere, startet på foranledning
af cand.mag. Mette Iversen, der tidligere har været
ansat som akademiker i arbejdstilbud ved centret.
I 1987 afholdt organisationen ni velbesøgte åbne møder
med det fælles tema »veje ud af arbejdsløsheden«.
Løsningsmulighederne, der blev skitseret i mødeoplæggene,
rakte fra ansættelse af akademikere i det private
erhvervsliv, forslag til fælles projekter og projektfinansiering
og mulighederne for etablering af egen
konsulentvirksomhed til at varetage opgaver for offentlige
institutioner.
Et gennemgående tema på møderne har været,
hvorvidt arbejdsløse kvindeforskere har nogle særlige
kvalifikationer, som kan bruges på arbejdsmarkedet.
Dette spørgsmål blev besvaret positivt af Kirsten
Hvitfelt fra Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelser,
som pegede på et stort, udækket og uerkendt
behov for kvindeforskere inden for erhvervs- og
Det humanistiske Fakultet 717
specialarbejderuddannelserne, der kan undersøge
kvinders placering i dette system og udvikle undervisningsmodeller
for ufaglærte kvinder. Samtidig blev
det også påpeget, at den manglende forbindelse mellem
universitetet og dette potentielle arbejdsmarked
gør det vanskeligt uden videre at få disse behov opfyldt.
I 1987 udgav Forum for arbejdsløse Kvindeforskere
ti nyhedsbreve med faste rubrikker med information
om arbejdsløshed, kvindeforskning, møder og mødeindkaldelser
og endelig referat fra sidst afholdte møde.
Forum har i kraft af sin tilknytning til centret en fast
adresse, mulighed for kopiering og lån af lokaler, ligesom
centret har mulighed for at holde kontakt til de
kvindeforskere, som enten er arbejdsløse eller arbejder
uden for universitetet.
Koordination af kvindeforskning:
Siden 1986 har Anne Margrete Berg som kvindeforskningskoordinator
ansat af Styringsgruppen for Kvindeforskning
under Planlægningsrådet for Forskningen
været tilknyttet centeret. Anne Margrete Berg er den
ene af to landsdækkende kvindeforskningskoordinatorer.
Koordinatorerne har som opgave at udføre opsøgende,
oplysende og koordinerende arbejde i forhold
til de enkelte kvindeforskningsmiljøer både på universiteterne
og på andre forskningsinstitutioner såsom
Lærerhøjskolen og Handelshøjskolen.
Anne Margrethe Berg har i årets løb bl.a. taget sig
af redigeringen af nyhedsbrevet »Kvindeforskning«,
der udkommer 4-6 gange om året, vejledt ansøgere,
igangsat arbejdsgrupper (f.eks. en databasegruppe
vedrørende litteratursøgning og en redaktionsgruppe
til en årbog for kvindeforskning) og deltaget i adskillige
møder. Hun har desuden orienteret om kvindeforskning
indenlands og udenlands, taget initiativer til
nedsættelse af arrangørgrupper til seminarer, og hun
deltager i udarbejdelsen af evalueringen af Folketingets
aktionsplan for kvindeforskning.
Foredragsvirksomhed, kongresser, symposier og seminarer:
Centrets medarbejdere driver en omfattende formidlingsvirksomhed
ved afholdelsen af adskillige foredrag
over det ganske land og i meget forskellige sammenhænge
samt ved deltagelse i internationale kongresser
og symposier.
Tine Andersen har deltaget i terapikredsen under
Nordisk Sommeruniversitets session på Island. Margrethe
Andreassen har ved det samme seminar på Island
deltaget i kredsen »Køn, æstetik og kultur« og
holdt foredrag med titlen »Det androgyne — i teori,
tekst og billeder«.
Ingeline Bonde har fulgt et forskerkursus om kvalitative
metoder på Molslaboratoriet, Psykologisk Institut
i Århus.
Nanna Damsholt har holdt en lang række foredrag
om patriarkatsteori og kvindehistorie, kvinder i middelalderen,
middelalderhistorie og -arkæologi samt
deltaget med mundtligt oplæg i et kursus om den ny
bekendtgørelse for historieundervisningen i gymnasiet/
HF. Nanna Damsholt er endvidere blevet interviewet
i radio og tv om middelalderen. I 1987 har
Nanna Damsholt deltaget i en konference i Berlin om
kvinders livsvilkår i senantikken og den tidlige middelalder,
og sammen med Bente Rosenbeck har hun
arrangeret et kvindehistorisk seminar på KUA.
Dorrit Einersen og Ingeborg Nixon har holdt foredrag
om »Kvinden som uhyre« på et regionalmøde for
engelsklærere i Greve. Dorrit Einersen har på Center
for europæiske Middelalderstudier, KUA, holdt foredrag
om kvinder i senmiddelalderens engelske litteratur
og i en radioudsendelse om middelalderen talt om
Margery Kempe.
Tove Hansen har holdt et foredrag med titlen »Surrealismen
og fotografiet« ved et seminar om malerkunst
og fotografi i Oslo.
Fran Hopenwasser har holdt foredrag om Margaret
Atwood og om fremtidsvisioner hos moderne kvindeforfattere
ved Skiveseminaret på Salling Ungdomsskole.
Ved en konference i Uppsala har Fran Hopenwasser
talt om »Killing for the revolution: Individuation
and social change in two novels on black politics«.
Lene Koch har holdt adskillige foredrag om kvinder
og ny forplantningsteknologi. For Dansk Kvindesamfund
i Roskilde har Lene Koch holdt et foredrag med
titlen »Skal vi have menneskelig kvalitetskontrol?«
Ved en konference i Dublin har Lene Koch talt om
»The Ethics of Reproductive Technology«.
Karin Liitzen har holdt en lang række foredrag om
bl.a. kvindelig homoseksualitet, om homoseksualitet
som konstruktion og om frøkner og den moderne familie
ved Panum Instituttet, på Det teologiske Fakultet, i
Dansk psykiatrisk Selskab, på Riiskov Hospital, Arhus,
samt i Oslo og Stockholm. Karin Liitzen har deltaget
i 'The 7th Berkshire Conference on the History
of Women' i USA og i en konference i Amsterdam -
begge steder som oplægsholder.
Bente Rosenbeck har holdt foredrag i en række sammenhænge,
bl.a. på et seminar om feministisk metateori
afholdt på RUC og på et seminar for idrætsforskere
i Nyborg. Derudover har Bente Rosenbeck arrangeret
et seminar i Nordisk Forum for Kvindeforskning
på KUA og deltaget i et seminar inden for samme
forum i Oslo.
Marianne Sørensen har deltaget i et sommerseminar
om nye tendenser i litteraturkritik og filosofi på
Skælskør Folkehøjskole. Hun er desuden medlem af en
kreds under Nordisk Sommeruniversitet om æstetik,
køn og kultur.
Tinne Vammen har i Nordsjælland holdt foredrag
for Det frie Gymnasiums lærere om 68erne og 80erne
og ved kvindehistorisk seminar på KUA holdt forelæsning
om gamle og nye problemer i kvindehistorisk
718 Universitetets årbog 1987
forskning. Ved Arbetshistoriska Seminariet, Lunds
Universitet, har Tinne Vammen holdt foredrag om
svenske tjenestepiger i København. Desuden har Tinne
Vammen deltaget i et symposium på Schåfergården
i anledning af igangsættelsen af et forskningsprojekt
inden for Rockwool-projektet.
Tania Ørum har på KUA holdt foredrag om kvindeforskning
og humaniora siden 1960erne og på Århus
Universitet om postmodernisme og feminisme.
Ved en konference om forholdet mellem fiktion og virkelighed
i Norge har Tania Ørum holdt et foredrag
med titlen »Begær, fiktion, virkelighed«. Derudover
har Tania Ørum i samarbejde med Klaus P. Mortensen
arrangeret et heldagsseminar med titlen »Om at
læse det andet køn«.
Redaktions-, udgiver- og anmeldervirksomhed:
Center for Kvindeforskning udgiver to gange årligt en
pjece med oplysninger om kurser og aktiviteter ved
centret. Pjecen redigeres af Tine Andersen og Anne-
Mette Møller og uddeles til studerende og lærere ved
de humanistiske institutter samt til kvindeforskningsmiljøerne
og andre interesserede. Desuden udgiver
Centret »Nyt fra Center for Kvindeforskning« redigeret
af Margrethe Andreassen og Tinne Vammen.
En del medarbejdere udfører desuden individuelt
redaktions- og anmeldervirksomhed: Ingeline Bonde
udgiver »Nyhedsbrev for Forum for arbejdsløse Kvindeforskere
«. Tine Andersen og Lene Koch er medredaktører
af »Årbog for dansk Kvindeforskning«, som
udkommer i 1988. Margrethe Andreassen og Fran
Hopenwasser er medlemmer af redaktionsgruppen på
tidsskriftet »Transit«, et nordisk tidsskrift for tekst,
køn, kultur og æstetik, hvoraf første nummer er udkommet
i efteråret 1987. Lene Koch er medlem af Advisory
Editorial Board ved det kvindevidenskabelige
tidsskrift »Reproductive and Genetic Engineering«.
Tinne Vammen og Tania Ørum er anmeldere ved
dagbladet Information.
Repræsentation i organer og udvalg:
Ingeline Bonde er koordinator for Forum for arbejdsløse
Kvindeforskere. Nanna Damsholt har været beskikket
medlem af læseplansudvalget vedrørende historie
i gymnasiet, nedsat af undervisningsministeriet
og fungerer som dansk kontaktperson for 'The International
Federation of Research on Women's History'.
Karin Liitzen er bestyrelsesmedlem i 'Kvinde
kend din krop' - fonden. Bente Rosenbeck er repræsentant
for centret i Københavns Universitets Ligestillingsudvalg,
ligesom hun repræsenterer centret i
'Forum for kvindeforskere i Danmark' og i 'Nordisk
Forum for Kvindeforskning'.
Konsulentvirksomhed:
Karin Liitzen er videnskabelig konsulent for 'Kommissionen
til Belysning af Homoseksuelles Situation i
Danmark' nedsat af Justitsministeriet. Tinne Vammen
udfører konsulentarbejde for Gyldendal og Informations
Forlag og fungerer som ressourceperson for
Rockwool-projektet (ved G. Viby Mogensen og Erik
Ib Schmidt).
Censo rv i rskomhed:
Nanna Damsholt er censor ved Roskilde Universitetscenter.
Tania Ørum fungerer som censor ved Litteraturhistorie,
Århus Universitet, ved medieuddannelsen
på RUC og ved litteraturvidenskab, Odense Universitet.
Folkeumversitetsvirksomhed:
Et stort antal af centrets medarbejdere er engageret i
folkeuniversitetsvirksomhed i København og rundt
om i Danmark.
Tine Andersen har på Folkeuniversitetet i København
holdt en række foredrag. Nanna Damsholt har
ved Folkeuniversitetet i Roskilde holdt forelæsning om
kvindebilleder i middelalderen. Karin Liitzen har på
Folkeuniversitetet i Ålborg talt om kvinders begær efter
kvinder, og ved Folkeuniversitetet i København
har hun holdt to foredrag om kvinders begær. Bente
Rosenbeck har på Folkeuniversitetet i København
holdt foredrag om det patriarkalske verdensbillede.
Vibeke Wegener har afholdt kunsthistoriske emnekurser
på Folkeuniversitetet i København, i efteråret
om kvinder og kreativitet. På Morsø Folkeuniversitet
har Tania Ørum holdt et foredrag med titlen »Pamelas
døtre. Er romanen en kvindelig kunstform?«
Udstillinger:
Udover jubilæumskunstudstillingen i september måned,
som blev arrangeret i et samarbejde mellem Maria
Odheim Nielsen, Vibeke Wegener og Tania
Ørum, har der været skiftende kunstudstillinger på
centret, som Maria Odheim Nielsen har stået for arrangeringen
af.
Tove Hansen har forestået formidlingen af fotoudstillinger
til Louisiana, p.t. en stor international udstilling
»The Shadow in Photography« fra Museum
Ludwig i Koln.
Publikationer:
Damsholt, N.: Kvinderne i historien. Serblad Kvinnutidindi
1, 23. årg., s. 5-9, Island 1987.
Rapport fra seminaret "Kvinder i middelaldersamfundet".
Nyhedsbrev 1, s. 21-22, København
1987.
—: Vestberlin i februar. Nyhedsbrev 3, s. 26-28, København
1987.
Kvindeby. Politiken 9. september, 2. sektion, s. 5-
6, København 1987.
Kvindehistorie - kvinders historie - og den ny bekendtgørelse.
Noter om historie og undervisning 93,
s. 19-24, Middelfart 1987.
Det humanistiske Fakultet 719
—: Patriarkatsteori og kvindehistorie. Kvindespind, -
kønsfilosofiske essays, Mette Bock, Hanna Hvidtfeldt,
Lone Kalstrup (udg.),s. 99-113, Aarhus 1987.
War, Woman, and Love. VVar and Peace in the
Middle Ages, Brian Patrick McGuire (udg.), s. 56-
66, København 1987.
Dronning Ingeborgs breve. Svar og replik. Historisk
Tidsskrift Bd. 86, Hæfte 2, s. 289-91, København
1986.
Einersen, D.: Margery Kempe —pilgrim i middelalderen.
Transit 1,1. årg, s. 6-12, København 1987.
—: "Dr. Nixon og Ingeborg" og "Dame julian og Margery
Kempe - to kvindeliv". Festskrift for Ingeborg
Nixon, Dorrit Einersen, Birte Gudiksen, Lene
Koch, Tania Ørum (udg.), s. 3-5, 11-21, København
1987.
—: Life and Fiction in D. H. Lawrence's "Mr. Noon"
and the Novel's Place within the Lawrence Canon.
Orbis Litterarum 42, s. 97-117, København 1987.
—, Nixon, L; Kvinden som uhyre. Publications on
English Themes, Engelsk Institut 5, s. 26-51, København
1987.
Hopenwasser, F: Visioner der forvandler faderlogikken;
Magaret Atwoods 'Op til overfladen'. Festskrift
for Ingeborg Nixon, Center for Kvindeforskning
(udg.), s. 95-116, København 1987.
—: I begyndelsen var Ordet - tre kvindelige fortællere.
Festskrift for Ingeborg Nixon, Dorrit Einersen, Birte
Gudiksen, Lene Koch, Tania Ørum (red.), s. 95-
116, København 1987.
Koch, L.; Tale ved Birgit Peterssons tiltræden som
lektor i Medicinsk Kvindeforskning. Forum for
Kvindeforskning 3, s. 4, København 1987.
—, Morgall, J.: Towards a feminist assessment of reproductive
technology. Acta Sociologica (30), 2, s.
173-91, Trøyen, Norge 1987.
Liitzen, K.; En folkemindeforsker ser på danske psykiateres
beskrivelse af homoseksuelle i perioden 1890
til 1970. Agrippa-Psykiatriske Tekster 4, s. 223-33,
København 1987.
—: Den normala onormala kvinnan. Kvinnovetenskaplig
Tidskrift 4, s. 40-48, Goteborg 1985.
Kvinders begær efter kvinder. Forum for Kvindeforskning
3, s. 64-73 , København 1985.
—: Hvad hjertet begærer. Kvinders kærlighed til kvinder
1825-1985. København 1986, 343 s.
—, Hansen, H.B.: Lyst eller nød? Kvinders og mænds
homoseksualitet. Redegørelse for nogle synspunkter
og resultater i videnskabelig litteratur. København
1986, 178 s.
Nixon, L: Kvinden som Uhyre. Poet Vol. 5, s. 26-51,
Engelsk Institut, København 1987.
Rosenbeck, B.: Køn og klasse set i relation til mentalitetsforandringer.
Studier i historisk metode 19,
Chr. Kvium, Birgitte Wåhlin (udg.), s. 124-43, Århus
1987.
Ud til grænserne - og lidt længere. Kvinnliga forskarpionjårer
i Norden. Rapport från ett seminarium
27 november 1986, Jåmfo. Delegationen for
jåmstalldhetsforskning (udg.), s. 30, Stockholml987.
The Boundaries of Femininity. The Danish Experience,
1880-1980. Scandinavian Journal ofHistory
12, s. 25, Stockholm 1987.
—: Kvindekøn. Den moderne Kvindeligheds historie
1880-1980. København 1987, 354 s.
—: Kari Vogt, m.fl. (red.): Kvinnenes Kulturhistorie
1-2. Historisk Tidsskrift 2, s. 1, København 1986.
—: Margaret R. Matovic: Stockholmsåktenskap. Familjebildning
och partnervalg i Stockholm 1850-
1890. Stockholm 1984. Historisk Tidskrift 1, København
1986.
Sørensen, M.: Mellem erfaring og metafor: æstetik,
køn og kulturkritik i George Eliots romaner. Festskrift
for Ingeborg Nixon, Dorrit Einersen, Birte
Gudiksen, Lene Koch, Tania Ørum (red.), s. 22-69,
København 1987.
Vammen, T: Rent og urent. Hovedstadens piger og
fruer. København 1986, 295 s.
Ørum, T.:Book review: Joseph Kestner, Protest & Reform.
The British Social Narrative by Women,
1827-1867. Orbis Litterarum 42, København 1987.
—: En fragmentationsbombe under hverdagens hårdhudethed.
Litteratur 1987 en almanak København
1987.
-: Sprog og køn. Festskrift for Ingeborg Nixon, Dorrit
Einersen, Birte Gudiksen, Lene Koch, Tania Ørum
(udg.), s. 117-122, København 1987.
-: Yes, det er postmodernisme. Kritik 79 /80, s. 21-35,
København 1987.
Dorrit Einersen
4. Center for Massekommunikation
Definition:
Begrebet »Massekommunikation« dækker en række
medier, der fungerer som bindeled mellem offentlige
og private institutioner og organisationer på den ene
side og en bredere offentlighed på den andenn. De medier,
der dækkes, er i første række TV, radio og dag- og
ugepressen, men omfatter også film, video, bøger, tegneserier
m.m.
Massekommunikation er en tværfaglig disciplin,
der vurderer de enkelte medier i deres indbyrdes samspil
og i deres forhold til samfundet. Det er således ikke
et nyt fag, men et »meta-fag«, en disciplin, der forudsætter
en kombination af ekspertise fra forskellige fag.
Historie:
Bestræbelserne for at samordne nogle af de initiativer
720 Universitetets årbog 1987
inden for området, der i de senere år er blev udfoldet
ved forskellige fag, førte i 1982 til dannelsen af Center
for Massekommunikation. »Interessenterne« var en
vifte af fag, der i større eller mindre grad havde taget
aspekter af massekommunikation op: Litteratur-,
film-, musik- og teatervidenskab, dansk, engelsk, historie
og kunsthistorie.
Centret fik som formål at stimulere forskningen og
koordinere og udbyde undervisning inden for massekommunikationsområdet.
På forskningssiden blev centerets overordnede
mål:
1. at udvikle et tværfagligt forskningsmiljø inden
for fakultetet,
2. at forbinde fakultets forskning på massekommunikationsområdet
med forskningsmiljøer uden for
fakultetet og med den bredere offentlighed,
3. at etablere og udbygge forskningskontakter og
forskningssamarbejde med udlandet.
På undervisningstiden blev det centerets opgave:
1. at udbyde undervisning i massekommunikation
under tværfagsordningen, indtil en egentlig massekommunikationsuddannelse
kunne etableres,
2. at afholde foredragsrækker over massekommunikatoriske
emner,
3. at afholde 1- og 2-dages seminarer med deltagelse
udefra om centrale emner inden for den aktuelle
mediesituation i Danmark og udlandet.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 1.
Kandidatstipendiat: Hanne Løngreen.
Herudover har forskning og undervisning været varetaget
af en række lærere tilknyttet den række af fag, der
udgør centrets »baggrundsgruppe«: Litteraturvidenskab,
filmvidenskab og nordisk filologi.
Endvidere har der i 1987 været tre udviklere af erhvervsrettede
kurser direkte knyttet til centret:
Vibeke Pedersen, Henrik Søndergaard og Flemming
Søgaard Sørensen.
TAP: Antal årsværk: 1/4.
Centersekretær: Birgitte Dirchs (forårssemestret),
Mari Helene Kristiansen (efterårssemestret).
Centerledelse:
Bestyrer: Karsten Fledelius (filmvidenskab).
Vicebestyrer: Klaus Bruhn Jensen (litteraturvidenskab).
Nævnsformand: Peter Larsen (litteraturvidenskab).
Der forhandles for øjeblikket om en reorganisering af
centret, således at der fast overføres 3 lektorer fra henholdsvis
nordisk, litteraturvidenskab og filmvidenskab
samt 3 adjunkter under forskerrekruteringsordningen
fra litteraturvidenskab.
Den efterfølgende redegørelse omfatter den samlede
aktivitet ved centret, uanset graden af de enkelte forskeres
formelle tilknytning til centret.
Forskningsvirksomhed:
Det, centret i første række har specialiseret sig i, er de
elektroniske medier i deres samfundsmæssige funktion.
Der er tale om en betonet humanistisk medieforskning,
der lægger større vægt på kvalitative end
kvantitative analysetilgange. Specielt modtagerforskningen
har stået i centrum i de sidste år. Området blev
behandlet af Ralf Pittelkow (dengang lektor ved Litteraturvidenskab)
i artiklen »Seernes TV-avis« i centrets
første publikation, bogen »Analyser af TV. Mediet
og dets modtagere« fra 1985. I 1986 udkom centrets
anden publikation, »Det ukendte publikum« (redigeret
af Else Fabricius Jensen, dengang kursusudvikler
ved centeret, og Ralf Pittelkow), som helt var
koncentreret om modtagerforskningen. Linien blev
fortsat i 1987 med Klaus Bruhn Jensens rapport for
Danmarks Radio om seernes reaktion på TV-avisen,
»Seernes TV-avis«. Denne seerforskning, der i væsentlig
grad er baseret på interview-undersøgelser, vil
i 1988 bl.a. blive videreført af Klaus Bruhn Jensen og
Karsten Fledelius.
1.1 Modtagerforskning vedrørende trykte medier.
Undersøgelse af læsekultur blandt danske arbejdere
1870-1900 på grundlag af materiale fra arbejderlæseforeninger,
bl.a. gennem en analyse af henved 600 københavnske
arbejderes individuelle boglån i årene
1882-84 (Ulrik Lehrmann, Litteraturvidenskab).
1.2 Dette projekt modsvares af en undersøgelse af læsekultur
i et vestjysk sogn ca. 1955-65 med udgangspunkt
i en analyse af bogudlånet fra et vestjysk sognebibliotek
(Ulrik Lehrmann).
2. Et beslægtet hovedområde er perceptionsforskningen,
dvs. forskningen i, gennem hvilke processer de
levende billeder bliver til oplevelser hos modtagerne.
Dette område er især taget op af Peter Larsen og lektor
Bent Fausing (nordisk) samt Flemming Søgaard Sørensen,
sidstnævnte især fra en semiotisk (tegntolkningsmæssig)
synsvinkel.
2.1 Udover TV-nyheder har TV-fiktionen, især de
populære TV-serier i ind- og udland, en væsentlig
plads i centerets forskningsprogram (Ib Bondebjerg,
nordisk, Peter Larsen).
2.2 TV-fiktion ud fra problemstillingen i hvor høj
grad udsendelserne i udlandet og herhjemme kan opdeles
i deciderede kvinde- og mandsudsendelser (Vibeke
Pedersen).
2.3 Kommunikationsstrukturer i Den tredje Verden,
først og fremmest TV i Afrika (Hanne Løngreen).
Det humanistiske Fakultet 721
3. Af andre forskningsemner bør nævnes:
3.1 Studier i musikkens skiftende rolle i billedmedierne
(Peter Larsen).
3.2 Undersøgelser af historieformidling i TV og af
TV-nyhedernes troværdighed (Karsten Fledelius).
3.3 Analyser af begrebet Underholdning i TV og TVunderholdningens
forskellige former (Michael Bruun
Andersen).
3.4 Undersøgelser af, hvorledes forandringer i TVs
programudbud afspejler og præger den kulturelle
identitet i Norden (Klaus Bruhn Jensen).
Foredrag m.m.:
Udvekslingen af forskningserfaringer er dels sket ved
den åbne foredragsrække (se nedenfor), dels i forbindelse
med møder mellem centrets medarbejdere ca.
hver 14. dag i semestrene. Kontakten med andre institutioner
herhjemme er bl.a. foregået ved deltagelse i
møder som »Uddannelse til medierne«, en konference
ved Danmarks Journalisthøjskole, og Sammenslutningen
af Medieforskere i Danmarks (SMiD) årsmøde
i november, samt ved gæsteforelæsninger ved andre
institutter/centrer og institutioner.
Kongresdeltagelse m.m.:
Internationalt har medarbejderne deltaget i kongresser
og konferencer i udlandet som aktive bidragydere
og ledere afarbejdegrupper (f.eks. Annual Conference
of International Communication Association i Montreal
i maj, den 12. kongres for International Association
for Audio-Visual Media in Historical Research
and Education (IAMHIST) i juli i London, og
»8. nordiska konferensen for massekommunikationsforskning
« i Helsingfors/Leningrad i august). Endvidere
er der blevet holdt individuelle gæsteforelæsninger
i udlandet (Norge), ligesom udenlandske gæsteforelæsere
(USA) har holdt foredrag ved centret.
Flere af de til centret knyttede medarbejdere beklæder
endvidere internationale tillidsposter. Således er
Karsten Fledelius vicepræsident for International Association
for Audio-Visual Media in Research and
Education (IAMHIST) og medlem af redaktionen af
Historical Journal of Film, Radio and Television, og
Klaus Bruhn Jensen er koordinator og newsletter-redaktør
for Network on Qualitative Audience Research
(NEQTAR).
Undennsmngsvirksomhed :
På undervisningssiden er der under tværfagsordningen
blevet iværksat en række undervisningstilbud, og
herudover har centret varetaget kurser for lærere ved
andre institutter og centre i av-formidling og -produktion.
Af formaliserede studieforløb er der indtil nu blevet
oprettet grenspecialisering i massekommunikation
inden for dansk- og litteraturstudiet. I forvejen er filmvidenskab
for de audiovisuelle mediers vedkommende
i høj grad et massekommunikationsfag. Det er derfor
disse tre fag, der idag udgør kærnen i centeret. Der
arbejdes for øjeblikket med planer for yderligere uddannelser.
Hvad den bredere formidling angår, har der i 1987
som i tidligere år været afholdt en åben foredragsrække,
i 1987 med emnet »Teorier og metoder i humanistisk
medieforskning«.
Udvikling af erhvervsrettede kurser:
Bevillinger fra Direktoratet for de videregående Uddannelser
har skabt forudsætningen for arbejdet med
udviklingen af tre erhvervsrettede kurser: a) Kvinder
og TV (Vibeke Pedersen), b) Intern virksomhedskommunikation
(Henrik Søndergaard), c) Grundfigurer
i de levende billeders »sprog« (Flemming Søgaard
Sørensen). I december afholdtes det første kursus,
udviklet af Else Fabricius Jensen i 1986, om »Informations-
formidling i fremtidens mediesamfund« (3
dage) med bl.a. Klaus Bruhn Jensen, Else Fabricius
Jensen og Hanne Løngreen som lærere.
I efterårssemestret har der ca. hver 14. dag været
holdt møder mellem kursusudviklerne og andre forskere
ved centret. Som helhed har kursusudviklingsarbejdet
virket meget stimulerende på centrets øvrige
forskning.
Center for Massekommunikation er idag et aktivt
forskningsmiljø med deltagelse af forskere med vidt
forskellig baggrund, og ser sin vigtigste funktion i at
fremme udviklingen og formidlingen af humanistisk
medieforskning både indenfor og udenfor universitetet.
Karsten Fledelius
5. Center for sammenlignende Kulturforskning
Historie:
Det humanistiske Fakultet oprettede pr. 1.2.1985
Center for sammenlignende Kulturforskning. Centret
er administrativt knyttet til Carsten Niebuhr Instituttet
for nærorientalske oldtidskulturer. Centret blev
oprettet med henblik på at fremme og koordinere
tværfaglige aktiviteter i udforskningen af sociale og
kulturelle systemer i deres historiske kontekst.
Centrets aktiviteter har siden 1.1.1986 i det store og
hele været overført til det nyoprettede Humanistiske
Forskningscenter, og har ikke haft selvstændige bevillinger
siden 1986.
722 Universitetets årbog 1987
Stab:
VIP: Antal årsværk: 1.
Forskningsstipendiat; Hanne Honnens de Lichtenberg.
Forskningsvirksomhed:
Skrift og billede. Danske indskrifttavler i perioden fra
reformationens indførelse til år 1600
Projektet afsluttedes 31.3.1987 og har resulteret i et
manuskript på omkring 350 sider inkluderet en katalogdel
med beskrivelser af godt 150 værker sat til personlig
erindring (gravsten, epitafier, bygningssten
etc.). I tekstdelen sættes kirkeinventarets udformning
efter reformationen i relation til de nye tanker. Et afsnit
behandler mæcenatsforhold, samt betydningen af
de strømninger, der udgik fra de betydelige centre
Uranienborg og Kronborg, og endelig sammenfattende
i denne del også de stilistiske og ikonografiske konklusioner,
der kunne udledes af monumentundersøgelserne.
Manuskriptet forventes udgivet snarest på Museum
Tusculanum (Hanne Honnens de Lichtenberg).
Evelyn Oldenburg
6. Forum for Renæssancestudier
Historie:
Forum for Renæssancestudier blev oprettet sommeren
84 af en tværfaglig initiativgruppe fra 5 forskellige fag
ved fakultetet. Dets formål er at støtte forskningen i
renæssanceemner og at fremme kontakt mellem mennesker,
som forsker inden for området. Renæssancen
forstås som betegnelse dels for en europæisk strømning
i 15.-17. århundrede, dels for et typologisk fænomen,
som også kendes fra andre perioder og kulturkredse.
Forums adresse: c/o Institut for klassisk Filologi.
Stab:
Der er ingen selvstændig stab, men initiativgruppens
medlemmer er tilknyttet andre af fakultetets institutter.
Den består af Marianne Alenius (klassisk), Karsten
Friis-Jensen (græsk og latinsk middelalder), Eric
Jacobsen (engelsk). Hannemarie Ragnjensen (kunsthistorie),
Minna Skafte Jensen (klassisk), Peter Ulf
Møller (slavisk), Marianne Pade (klassisk), Lene
Waage Petersen (romansk), Knud Prange (historie),
Peter Zeeberg (klassisk).
Susanne Bramming Hansen, Hanne Jansen og Peter
Zeeberg har varetaget kontorarbejdet.
Forskningsvirksomhed:
Projekt nordisk nylatin
Fællesnordisk forskningsprojekt om »Nordisk litteratur
på latin og dens forhold til Europa«, finansieret af
Nordisk Samarbejdsnævn for humanistisk Forskning
(NOS-H) og de humanistiske forskningsråd i de fem
nordiske lande. Nationale forskningsledere er Øivind
Andersen (Trondheim), Minna Skafte Jensen (København,
koordinator for projektet), liro Kajanto
(Helsinki), Sigurdur Petursson (Reykjavik) og Jan
Oberg (Stockholm). Til den danske del, der har til
huse på Institut for klassisk Filologi, er knyttet tre
forskningsrådsstipendiater: Marianne Alenius, Karen
Skovgaard-Petersen og Peter Zeeberg.
Projektet har til formål at udforske latinske tekster
skrevet i Norden, eller af nordboer ude i Europa, efter
reformationen. Der arbejdes på en koordineret edbregistrering
af sådanne tekster. Denne registrant har
hovedsæde i København. I det forløbne år har de danske
deltagere oprettet den fælles database og påbegyndt
registrering af danske latin-tekster fra 1500-tallet.
Desuden arbejdes der med udgivelse af nylatintekster
og studier i disse.
I forbindelse med projektet og med støtte fra Nordisk
Ministerråd, har der 1.-5. august i år været afholdt
et seminar om »Latin og nationalsprog i Norden
efter reformationen« på Biskops-Arno ved Stockholm.
Seminaret var arrangeret af Marianne Alenius, Birger
Bergh (Lund), Karsten Friis-Jensen, Eric Jacobsen,
Minna Skafte Jensen, Lars Boje Mortensen, Marianne
Pade, Karen Skovgaard-Petersen og Peter Zeeberg.
En række af disse bidrog med foredrag. I seminaret
deltog ca. 80 personer fra alle nordiske lande og fra
en række forskellige fag. Der blev holdt 33 foredrag,
som vil blive publiceret i Renæssancestudier under redaktion
af Marianne Alenius, Birger Bergh (Lund) og
Karsten Friis-Jensen.
Anden virksomhed:
Seminar om Mæcenatsforhold i renæssancen
Med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd og
en række fonde afholdt Forum 21.-23. maj i København
i Kunstindustrimuseets store sal et tværfagligt
internationalt seminar om »Fyrstehofiet i Ferrara og
dets mæcenatsvirksomhed 1441-1598.« Seminaret var
arrangeret af Marianne Alenius, Hannemarie Ragn
Jensen, Minna Skafte jensen, Marianne Pade og Lene
Waage Petersen (alle Forum) i samarbejde med Daniela
Quarta (Roms Universitet). Sekretær var Hanne
Jansen. Som foredragsholdere deltog 21 forskere fra
Canada, England, Frankrig, Italien, Skandinavien,
Tyskland og USA (heriblandt tre fra Forum, idet Renæssancen
i Ferrara som område kunne samle flere af
Forum-gruppens enkelte forskningsprojekter i en større
tværfaglig sammenhæng). Foredragene og diskusDet
humanistiske Fakultet 723
sionerne belyste sider af samspillet mellem fyrste,
publikum og kunstnere inden for forskellige discipliner
som musik, litteratur, teater, filosofi, kunst og byplanlægning.
I forbindelse med seminaret var der arrangeret
koncert med renæssancemusik på Rosenborg
Slot. Der etableredes et samarbejde med Instituto di
Studi Rinascimentali i Ferrara, som har publiceret en
redegørelse for seminarets indhold og forløb i tidsskriftet
Schifanoia, n.3. Et kort referat af seminaret er publiceret
i Wolfenbiitteler Renaissance Mitteilungen,
dec. 1987. En redaktion bestående af Marianne Pade,
Daniela Quarta (Rom) og Lene Waage Petersen forbereder
udgivelse af akterne.
Som et resultat af Ferrara-seminaret deltager Hannemarie
Ragn Jensen i et internationalt tværfagligt
projekt »Atlante di Schifanoia«, under Istituto di Studi
Rinascimentali di Ferrara, om rumudsmykningen i
Palazzo Schifanoia. Koordinator for arbejdsgruppen
er Ranieri Varese (Ferrara og Urbino). Et første møde
er afholdt i Ferrara i september. Det næste finder sted i
maj 88. Hannemarie Ragn Jensens område er »Rumudsmykningen
i Schifanoia's placering inden for samtidens
rumudsmykning«.
Offentlige forelæsninger:
Forums forelæsningsrække behandlede i foråret
aspekter af mæcenatsforhold i Italien og i Danmark,
mens efterårets forelæsninger havde historisk-politiske
og idéhistoriske emner. (Foredragsholdere: redaktør
John Danstrup, Hanne Honnens de Lichtenberg
(kunsthistorie), Leon Jespersen (historie, OU),
C. H. Koch (filosofi, K. U.), Marianne Pade (klassisk,
K.U.), Daniela Quarta (litteratur. Rom), Ditlev
Tamm (jura, K. U.)).
Udgivervirksomhed:
Forum udgiver en skriftserie med titlen »Renæssancestudier
«. Første bind »Litteratur og lærdom« er udkommet
dette efterår. Det er akterne fra et dansksvensk
nylatinseminar april 85 (redaktion: Marianne
Alenius og Peter Zeeberg). Bind 2, en artikelsamling
om renæssanceemner, skrevet af danske forskere, er
lige på trapperne (redaktion: Minna Skafte Jensen og
Marianne Pade). Yderligere tre bind er under udgivelse;
det drejer sig om akterne fra de to i 87 afholdte
seminarer, samt en monografi af Hanne Honnens de
Lichtenberg: »Skrift og billede i danske værker i perioden
fra Reformationens indførelse til år 1600«.
Gæster og rejser:
I forbindelse med Ferrara-seminaret var en af deltagerne,
Cesare Vasoli (Firenze's Universitet), gæst på
Romansk Institut og i Forum med forelæsningen
»Umanisti e giuristi nelle cancellerie italiane del
Quattrocento: formazione e trasformazione di un nuovo
ceto dirigente« (25. maj).
Minna Skafte Jensen har siden 17. juli været stipendiat
ved Herzog August-biblioteket i Wolfenbiittel.
Her har hun 5. oktober holdt foredraget »Hans Jørgensen
Sadolin und die lateinische Dichtung in Danemark
in der zweiten Hålfte des 16. Jahrhunderts«.
Hannemarie Ragn Jensen har deltaget i tilrettelæggelsesmøde
for projektet »Atlante di Schifanoia« (Ferrara,
september).
Lene Waage Petersen
7. Humanistisk Edb-center
Historie:
Humanistisk Edb-center oprettedes den l.jan. 1985.
Centret råder nu over tyve flerbruger supermikrodatamater
af mærket RC 900, to flerbruger supermikrodatamater
af mærket RC 30 og ca. 150 mindre datamater,
hvoraf en stor del er opstillet på andre institutter,
samt en del hjælpeudstyr: terminaler, printere,
plottere, diske mv.
Centrets primære opgaver er undervisning og forskning
i humanistisk informatik og datamatik, samt varetagelse
af fakultetets udbygning med edb.
Hertil kommer i det omfang, de personelle og andre
ressourcer tillader det, vejlednings- og serviceopgaver,
herunder videreuddannelse af humanistiske forskere
og studerende i brugen af edb.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 7,5.
Lektorer: Simon B. Heilesen (1/2), Steen Jansen, Karen
Landschultz, Stig O. Ohlson, Jørgen Olsen, Henrik
Prebensen, Torben Thrane, Henning Ørum.
TAP: Antal årsværk: 4.
Bjarne Christoffersen (tekniker) Keld Hansen, Ole F.
Jensen (programmører) Kirsten Schaumburg (administration).
Studentermedhjælp: Elizabeth Djørup (administration
og sekretær ved FTU-projekt).
Lokaleforhold:
Centret har lokaler ved trappe 6, etage 2 (Amagerterminal,
mikrorum, programørkontorer og værksted,
undervisningsrum og FTU-projektrum) og trappe 5,2
(administration, lærerkontorer, printerrum, fotokopi
og bibliotek).
Der er i 1986-87 foretaget ombygning og nyindretning
aflokalerne, som centret flyttede ind i ijuni 1987.
Forskningsvirksomhed:
Ved centret arbejdes med projekter inden for edb og
humaniora af såvel grundforskningsmæssig som an724
Universitetets årbog 1987
vendelsesorienteret art. Desuden har enkelte medarbejdere
produceret programmel til forskere uden for
centret til løsning af disses forskningsopgaver eller andre
opgaver.
Hovedinteressen i grundforskningsaktiviteterne ligger
fortsat inden for områderne kunstig intelligens og
naturligt sprog, med særligt henblik på repræsentationsproblemer:
semantisk repræsentation, vidensrepræsentation,
tekstrepræsentation. De praktiske anvendelsesmuligheder
for denne forsknings resultater
befinder sig i områderne menneske/maskinkommunikation,
databaser, informationssøgning, ekspertsystemer.
En særlig interesse har en kreds af centrets medarbejdere
viet studiet af programmeringssproget PROLOG
og mulighederne for heri at arbejde med repræsentationsformalismer,
der tillader at forstå og frembringe
naturligt sprog og at gengive informationsindholdet
af ytringer og tekster.
I denne forbindelse har centret i år indledt et nært
samarbejde med Prolog Development Center i
Brøndby.
Der arbejdes desuden med databaseprogrammel,
publiceringssystemer, herunder specielt med forholdene
omkring fremmede tegnsystemer.
Der arbejdes videre med anvendelse af datamater i
fremmedsprogsundervisningen. I denne forbindelse
er sammenkoblingen af datamat og video et spændende
nyt perspektiv.
Området kunstig intellingens, tekst og sprog.
I. FTU gruppen: Arbejde med anaforisk resolution
med fortsat bevilling fra Forskningsrådet
Gruppen har i 1987 omfattet S. O. Ohlsson, J. Olsen,
H. Prebensen, S. Jansen, T. Thrane, H. Ørum, fra
edb-centret. Lektor Klaus Kjøller fra Nordisk Institut,
samt lektor Finn Sørensen, Inst.f. Datalingvistik,
Handelshøjskolen. Sekretær E. Djørup.
I.1 Gruppen har i indeværende år udgivet en rapport
med artikler om resultaterne af arbejdet i 1986 (Data
Humana 4) (H. Prebensen, J. Olsen, H. Ørum, T.
Thrane og S.Jansen) og forbereder en ny rapport til
ca. 1. april 1988. Gruppens arbejde har i år i særdeleshed
været koncentreret om diskursuniverser og deres
repræsentation, generering af semantiske repræsentationer
med brug af PROLOG, syntaksanalyse og parsing
og formalisering af specifikke vidensområder.
1.2 Gruppens bevilling fortsætter i 1988. Her vil arbejdet
især koncentrere sig om diskursrepræsentationsteorier
og implementering heraf.
1.3 Under projektet har Henrik Prebensen udarbejdet
et eksperimentelt sprogforståelsesprogram i Turbo-
PROLOG, »Blockhead«, der simulerer en dialog
på engelsk med en robot. Forfatteren har holdt foredrag
om principperne bag programmet og demonstreret
det på seminarer om PROLOG for udvalgte erhvervskredse
i København (maj), Stockholm og Helsinki
(december). Programmet har desuden været anvendt
i forbindelse med undervisning i naturligt sprog
og edb på Prologcentret i Brøndby og som demonstrationsprogram
ved Regnecentralens introduktion af ny
datamat. En beskrivelse af programmet udkommer i
1988 i The Turbo Prolog Advanced User's Guide,
USA.
1.4 På nordisk datalingvistik kongres i København,
okt. 1987, har Henrik Prebensen holdt foredrag om
analysen af nominalsyntagmer og Torben Thrane om
semantisk repræsentation. Begge ventes publiceret i
1988.
1.5 Inden for de tidligere omtalte projekter om Commedia
dell'Arte og tekstforståelse er der færdiggjort to
mindre arbejder om Flaminio Scala: Le burle d'Isabella
(Steen Jansen) som forventes at udkomme i
1988. Samme har offentliggjort to arbejder om anden
dramatik: Ibsen og Pirandello.
1.6 Torben Thrane har i april 1987 holdt foredrag om
datalingvistik i USA på Undervisningsministeriets seminar
om datalingvistik i København og om Datalingvistik
på Danmarks Lærerhøjskole i november. Han
arbejder videre med et projekt om forståelsessemantik.
1.7 Henning Ørum arbejder med en bog om databasesystemet
ORACLE (udk. 1988).
2. Det pædagogiske område
2.1 Der arbejdes med interaktiv video, ny teknologi i
undervisningen og videopladeproduktion, samt edbstyret
diktat programmel (Karen Landshultz, Ole
Jensen).
2.2 Flere mindre arbejder om disse emner er udgivet i
1986 (K.Landshultz).
3. Anvendelsesorienteret forskning
3.1 EDB-stystem til udvikling af grammatik og ordbøger
er offentliggjort i Data Humana 3 (S. Heilesen).
3.2 Der er udarbejdet et partitur-editeringssystem for
et lingvistisk projekt ved Institut for anvendt og matematisk
Institut (S. O. Ohlsson).
4. Forskningsprojekter uden tilknytning til edb-centret
4.1 Undersøgelserne over den svenske Urban Hiårnes
sprogvidenskabelige virke, herunder udgivelse af
hans uudgivne arbejder (ca. 1720) videreføres
(S. O. Ohlsson).
4.2 Ved et symposium om »Literacy in Northwestern
Det humanistiske Fakultet 725
Europe 200-1400« er der holdt foredrag om runetraditionen.
Arbejdet fortsættes med henblik på opfølgning
i 1988. (S.O.Ohlsson).
Anden virksomhed:
1. Centrets medarbejder har i 1987 udviklet en del
programmel til undervisningen, til driften af lokalnet
og til forskellige printere (fremmede tegnsæt m.v.).
2. Centrets medarbejdere har i 1987 forestået opsætning
af 3.5 km ethernet dækkende hele KUA.
3. Centret har forestået indkøb af materiel til opbygning
af datakommunikation med Det kgl. Bibliotek.
4. Centret er vejledende ved fakultetets indkøb af dataudstyr
og stiller selv dataudstyr til rådighed for
forsknings- og undervisningsopgaver på fakultetet.
5. Centret har deltaget i planlægning af ny uddannelse
i datalingvistik ved Københavns Universitet (J. Olsen,
H. Prebensen, T. Thrane).
6. Centret har i efterårssemestret afholdt et 18 ugers
fuldtidskursus (11 t/u) for 14 lærerer og forskere ved
fakultetet omfattende bl.a. styresystemer, programmeringssprog,
statistiksystem, tekstbehandlingssystemer,
grafik database, almene datalogiske emner og
forskningsmetodiske og -teoretiske problemer i forbindelse
med datamatanvendelse (S. Heilesen, S.Jansen,
J. Olsen, H. Prebensen, T. Thrane, H. Ørum).
7. Der planlægges andre kurser ved centret, bl.a. for
fakultetets TAP'er (S.Jansen, K. Landschultz).
8. Centret har i samarbejde med Prologcentret arrangeret
kursus for egne medarbejdere i Prolog Toolbox
og i Esta ekspersystembygger.
Udgivervirksomhed:
Centret udgiver hæfter med arbejdspapirer under titlen
Data Humana.
Centret udgiver desuden Meddelelser fra Humanistisk
EDB-center; Binære Horizonter, 2udk. 2 gange
årligt, redaktionskomite: O.Jensen, K. Schaumburg,
T. Thrane.
Redaktionsvirksomhed:
S. Heilesen; Copenhagen Papers in East and South
East Asian Studies og Occasional papers, East Asian
Institute.
K. Landschultz; Tous Axzimuts.
J. Olsen; Kopenhagener Beitråge zur Germanistischen
Linguistik og Kontra.
H. Ørum; Anglica et Americana.
Publikationer:
Jakobsen, L.F., Olsen, J.; Ist das Subjekt in der kontrastiven
Analyse eine relevante Crosse? Kopenhagener
Beitråge zur Germanistischen Linguistik,
Sonderband 3 + Festschrift fur Karl Hyldgaard-
Jensen, Mogens Dyhr, Jørgen Olsen (udg.), s. 116-
34, København 1987.
-, Olsen, J.; Die Textlinguistik in Danemark. Research
in Text Connexity and Text Coherence. A
Survey + Papiere zur Textlinguistik, Band 53,1,
Michel Charolles, Janos Petofi, Emel Sozer, s. 11,
Hamburg 1986.
Jansen, S.; En anden sætningsanalyse. Roger Schanks
CD-teori og en implementering i micro-prolog. Der
var engang en mand... — Undersøgelse af anaforer
på datamat (I). Data Humana 4, Henning Ørum,
Torben Thrane, Henrik Prebensen, Jørgen Olsen,
Steen Jansen, s. 117-30, København 1987.
Landschultz, K.; Ny teknologi og sprogundervisning.
Tous Azimuts 23, s. 64-65, Emdrup 1987.
-; Anmeld af; "Lis Kornum, Lisbeth Lindberg og
Jens Hougaard; "L'n menu fran^ais ou Fran^ais å la
carte". Tous Azimuts 24, s. 70-71, København
1987.
—; Le Danemark — un pays de contes de fées. Tous
Azimutz 25, s. 15-22, København 1987.
Ohlsson, S.; Textbehandling med mikrodatamat. Binære
Horisonter, Humanistisk EDB-Center 1, s.
16, København 1987.
Prebensen, H.; Anaforisk resolution og relativsætninger.
Der var engang en mand han bo'de i en spand —
undersøgelse af anaf. på datamat (1), S. Jansen,
Jørgen Olsen, Henrik Prebensen, Torben Thrane,
Henning Ørum, s. 136, København 1987.
—; Pronominal og anaforisk resolution. Der var engang
en mand han bo'de i en spand - undersøgelse
af anaforer på datamat (1), S. Jansen, Jørgen Olsen,
Henrik Prebensen, Torben Thrane, Henning
Ørum, s. 136, København 1987.
Henrik Prebensen
8. Det humanistiske Fakultets AV/ITV-afdeling
Historie:
AV/ITV-afdelingen blev oprettet i 1979 i forbindelse
med Københavns Universitets udbygning på Amager,
på foranledning af en række humanistiske brugers
ønske om et fælles audiovisuelt (AV) center.
Afdelingen havde først til huse i lokaler ved Audiologisk
Forskningsgruppe på KUA, og flyttede i august
1980, i forbindelse med færdiggørelsen af afdelingens
tekniske faciliteter, til den nuværende adresse ved
trappe 14.
726 Universitetets årbog 1987
Pr. 1. februar 1985 blev der udskilt en satellit fra
afdelingen, bestående af to medarbejdere, beliggende
trappe 1, 3. sal, Njalsgade 90.
Stab:
TAP: Antal årsværk: 6 + 1 vikar og 1 EFG-lærling.
René Christensen, Kaj S. Hansen (satellit), Erik Jensen
(satellit), Sten Linke Larsen (satellit), Henrik
Larsen, Jan Rasmussen, Georges Renedo, Boris Søndersted,
Jens Wichmann.
Lokaleforhold:
AV/ITV-afdelingen har til huse ved trappe 14, Njalsgade
102. Siden sidste år har vi afsluttet opbygningen
af et fast lyd/dias-studie i lokale 14.1.6a.
Fællesafdelingens arbejdsområde:
1. Afdelingen er - i AV henseende - et fælles teknisk
serviceorgan for institutterne ved Det humanistiske
Fakultet.
1.1 Udlån, reparation, vedligeholdelse og indkøb af
AV-apparatur/lyd- og videobånd, samt AV-teknisk
konsulent-bistand til institutterne (Georges Renedo,
Boris Søndersted, Jens Wichmann).
1.2 Teknisk hjælp ved AV-apparatbrug. Desuden giver
afdelingen instruktion og afholder kurser i brug af
AV-apparatur. Der har således, i løbet af året, været
afholdt 16 kurser i brug af videoudstyr og 4 kurser i
brug aflyd/dias-udstyr m.v. for 7 institutter samt ydet
teknisk støtte til 10 videoproduktioner og 6 lyd/diasproduktioner
(René Christensen, Georges Renedo,
Jens Wichmann).
1.3 Ombygning — og videreudvikling af eget og institutternes
elektroniske AV-udstyr (Boris Søndersted,
Jens Wichmann).
1.4 Der er således udskiftet og moderniseret videoapparatur
i gennemsynsrum, studie, teknikrum m.m.
Samt færdigopbygget lyd/diasrum med redigeringsfaciliteter.
Forskningsaktivitererne, der berører afdelingen,
sker ved institutternes anvendelse af den konsulentvirksomhed
og det apparatur som afdelingen stiller til
rådighed.
1.5 I løbet af året har AV/ITV-afdelingen, i samarbejde
med Romansk Institut, deltaget i et endnu ikke
afsluttet projekt, hvor man vil anvende interaktiv video
i forbindelse med sprogundervisning. Afdelingen
har stået for optagelser og redigering af videomaterialet,
samt bistået med teknisk assistance på EDB-siden.
2. Videoproduktioner
»Lille magister hvad nu?« (af AV/ITV-afd. for universitetets
Erhvervsvejledning).
»The Play of Noah« (Graham Caie, Engelsk Inst.)
»Selvkonfrontation — udvalgte sekvenser« (Arne Zettersten,
Engelsk Inst.).
»Hvad er Postmodernisme?« (studerende fra Litteraturvidenskab).
»En dag på Kongens Nytorv« (studerende fra Litteraturvidenskab).
»Coca-Cola & Coke som moderne myte og Totem«
(Per Astrup Olsen, Litteraturvidenskab).
»Dronning Caroline Amalie« (studerende fra litteraturvidenskab).
»200 års Mørke« (studerende fra Center for Kvindeforskning).
»Mødrehjælpen« (studerende fra Center for Kvindeforskning).
»Hellig Tre Kongers Aften« (med engelske undertekster)
(Knud F. Møller, Antropologi).
Jens Wichmann