III. Det lægevidenskabelige Fakultet Det lægevidenskabelige Fakultets forskning foregår på ca. 30 teoretiske institutter og ca. dobbelt så mange kliniske hospitalsafdelinger fordelt på Rigshospitalet, Københavns Amts og Københavns og Frederiksbergs Kommuners hospitalsvæsen. Forskningen er bredspektret og i stigende grad tværfaglig og spænder fra basale grundforskningsprojekter til målrettet forskning inden for sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse. Fakultetet har i sin langtidsplanlægning for perioden 1987-93 prioriteret følgende forskningslinier inden for den teoretiske sektor: Molekylær biologi/bioteknologi, cullulær biologi/ embryologi, membranstruktur/funktion, funktionsregulation, eksperimentel patofysiologi og farmakologi, neurobiologi, mikrobiologi og samfundsmedicin. Trods generelle nedskæringer har forskningsproduktionen i 1987 atter været stigende. En meget væsentlig del af forskningsbudgetterne hentes via ekstern finansiering fra offentlige og private fonde, og fakultetets lærere bruger en større og større andel af deres tid på at skrive ansøgninger. Fakultetet vil i 1988 have opbrugt apparaturbevillingen i forbindelse med Panum-byggeriet og står herefter over for et stigende behov for fornyelse af apparaturparken. Fakultetet har i 1987 afsluttet en evaluering af den forskningsindsats, som er præsteret af fakultetets lærere over en 5-års periode. Evalueringen viste, at kun 1- 2% af lærerne ikke opfyldte de på forhånd definerede minimumsnormer for en acceptabel forskningsindsats. Via forskerrekrutteringsplanen er der i 1987 ansat 4 adjunkter inden for prioriteringsområderne. Via puljen til forskningsomstilling er besat et professorat i cellulær biologi og et lektorat i medicinsk kvindeforskning. Endvidere er der i 1987 udnævnt en adjungeret professor i neurovidenskab og en i bioteknologi. Fakultetet søger aktivt at stimulere forskeruddannelsen og afholder et løbende udbud af postgraduate kurser beregnet på licentiatstuderende og andre yngre forskere. Licentiatuddannelsen nyder stigende populariet og i 1987 blev 16 immatrikuleret som stud.med. lic., medens 2 fik tildelt licentiatgraden. Kjeld Møllgård Det lægevidenskabelige Fakultet 311 Anatomi De medicinsk-anatomiske institutter Historie: Anatomiundervisningen her i landet er blevet givet siden midten af 1500-tallet; til undervisningen anvendtes et lokale i Frue Kirke. Det første anatomiske institut oprettedes ved Københavns Universitet i året 1645 og lededes af den første egentlige professor anatomiae Simon Paulli. Bygningen lå ved Frue Plads, og dens indretning er beskrevet af Thomas Bartholin. Den kaldtes Domus Anatomica og var indrettet med Theatrum Anatomicum; den bestod som Det medicinske Fakultets undervisningssted for læger — men ikke for kirurger - indtil 1728, da bygningen med alt sit indhold ødelagdes ved Københavns brand. Anatomiprofessoren Georg Detharding tog initiativ til at få indrettet et anatomikammer i den efter branden genopførte kommunitets- og auditoriebygning ved Nørregade, og undervisningen blev genoptaget i 1744. Fra 1736 havde kirurgen Simon Criiger, udgået fra bartskærerfaget, i et eget institut etableret undervisning af kirurgerne. Instituttet, Theatrum Anatomico-Chirurgicum, var uafhængig af universitetet, og det lå i Købmagergade. Ved Københavns bombardement i 1807 ødelagdes for anden gang universitetets Theatrum Anatomicum, og undervisningen blev henlagt til det hidtidige kemiske laboratorium i universitetets botaniske have, der lå langs Krystalgade. Her undervistes i anatomi indtil 1836. Efter meget langvarige forhandlinger forenedes i 1842 Det medicinske Fakultet med kirurgisk akademi til Det lægevidenskabelige Fakultet, der gav fællesundervisning for medicinere og kirurger. Herefter foregik al anatomiundervisning i Kirurgisk Akademi, Bredgade 62. Da undervisning i fysiologi, farmakologi og patologisk anatomi tog sin begyndelse, kom bygningen også til at rumme denne undervisning. I 1897 købtes Tietken's gård, hjørneejendommen Fredericiagade-Bredgade, og her indrettedes laboratorier bl.a. til antropologi. Desuden indrettedes studiesal, mikroskopisal, bibliotek, fakultetskontor m.m. I Bredgade 62 foregik anatomiundervisningen, indtil man i 1942 kunne flytte ind i Det medicinsk- anatomiske Institut i Universitetsparken. Instituttet havde da en lærerstab på 5 og var projekteret til en årlig tilgang af ca. 200 studerende. Instituttet blev imidlertid hurtigt for lille, dels fordi studentertilgangen til det lægevidenskabelige studium øgedes voldsomt, og dels fordi undervisningstilbuddet blev kraftigt udbygget. Hidindtil havde undervisningen bestået af forelæsninger, dissektionskursus og et kursus i mikroskopisk anatomi, men nu indførtes holdundervisning, hvor det fulde anatomipensum blev gennemgået som en slags klasseundervisning. Instituttets interne lærere (i 1959 stadig kun 5) kunne ikke magte denne store undervisningsbyrde, hvorfor et stort antal timelønnede studenterinstruktører blev ansat. Hovedparten af disse ekstramurale lærere var lægestuderende, der havde bestået første del af det lægevidenskabelige studium. I 1966 blev instituttet opdelt i tre sideordnede institutter betegnet Medicinsk-anatomisk Institut A, B og C, hver med sin bestyrer og stab: professor dr.med. Erik Andreasen (A), professor dr.med. E. Landboe- Christensen (B), professor dr.med. H. Moe (C). Endvidere etableredes en fællesafdeling, hvortil antropologisk laboratorium blev knyttet. Ved opdelingen udgjorde instituttets samlede lærerstab 23 stillinger (3 professorer, 5 afdelingsledere, 15 videnskabelige assistenter, samt 2 konservatorer, 1 portner, 3 laboratoriebetjente, 20i/2 ikke-videnskabelige assistenter og 1 medhjælp); hertil kom ca. 30 studenterinstruktører. Adgangen til universitetsstudierne var fri, og et meget stort antal studerende søgte ind til det lægevidenskabelige studium. Således påbegyndte i 1967 550 studenter det lægevidenskabelige studium i København. Den intensive undervisning, som modtræk mod den for studerende dyre privatmanuduktion, og det store antal studenter skabte alvorlig pladsmangel på instituttet. Dette løstes delvis ved, at sydfløjen af bygningskomplekset blev medinddraget i 1966 (institutterne for almen zoologi og sammenlignende anatomi flyttede fra sydfløjen til det nyopførte Zoologiske Centralinstitut), og ved at en fabriksejendom i Rådmandsgade blev indkøbt og indrettet med undervisningslokaler og laboratorier i 1967.1 samme år indførtes en ny studieordning, og denne studieordnings forprøveundervisning i anatomi, omfattende cytologi, almen histologi og almen embryologi, gennemførtes her. Til at varetage denne undervisning oprettedes i 1974 et professorat i normal, medicinsk cytologi, som blev besat med O. Behnke, knyttet til institut C. Undervisningsarbejdet inden for anatomifagområdet var kolossalt og præget af mange nødløsninger. Væsentlige dele af undervisningen måtte suspenderes, og kødannelse opstod ved de obligatoriske kurser. Forholdene var nogenlunde analoge ved de øvrige lægevidenskabelige teoretiske institutter, forelæsninger måtte afholdes i en nærliggende biograf. Planlægning af store udvidelser af de teoretiske institutter eller flytning til større lokaler med tidssvarende undervisningsfaciliteter og indrettet med moderne laboratorier påbegyndtes. Da den traditionelle, ret skarpe opdeling af lægestudiets teoretiske fag var vigende, såvel indenfor forskningen som inden for undervisningen, besluttedes det at forsøge at samle de teoretiske fag i ét stort bygningskompleks og helt i geografisk nærhed af Rigshospitalet, hvor en væsentlig del af den efterfølgende kliniske undervisning og tilhørende forskning var lokaliseret. I 1970 påbegyndtes opførelsen af et stort institut312 Universitetets årbog 1987 kompleks på det nedlagte Blegdamshospitals grund. Bygningskomplekset skulle indeholde undervisningslokaler og forskningslokaler for samtlige Det lægevidenskabelige Fakultets teoretiske institutter og var oprindelig beregnet til en årlig optagelse af 750 studerende; dette tal blev senere reduceret til 470. Institutkomplekset fik navnet Panum Instituttet (Peter Ludvig Panum, 1820-1885, professor i fysiologi og komparativ anatomi ved Københavns Universitet i 1864-1885). I takt med færdigørelsen blev bygningen taget i brug, og De medicinsk-anatomiske Institutter A, B og C, Antropologisk Laboratorium og Fællesafdelingen flyttede ind i årene 1980 til 1983. De anatomiske institutter blev herved etableret i moderne og velegnede forskningslaboratorier og undervisningslokaler. I forbindelse med overflytningen har institutterne endvidere faet mulighed for at forny nedslidt undervisnings- og forskningsapparatur. For det anatomiske fagområde er skabt optimale betingelser for undervisning og forskning, og det forventede tværfaglige samarbejde mellem de teoretiske fag er stigende og befrugtende. Den i 1977 indførte adgangsregulering ved de videregående uddannelser kom også til at omfatte Det lægevidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet; således påbegyndte i 1982 kun 343 studenter det lægevidenskabelige studium i København. Det reducerede studentertal medførte en meget kraftig reduktion i behovet for ekstramural lærerassistance. Siden 1978 er de medicinsk-anatomiske institutters stabe blevet reduceret med 5 videnskabelige stillinger og 15 teknisk-administrative stillinger. På grund af stillingsstop og indefrysning af ledigblevne stillinger har institutterne ikke kunnet nyansætte én eneste yngre forsker siden 1975. Den helt manglende tilgang af yngre forskere er stærkt foruroligende og er et truende problem for de medicinsk-anatomiske institutters fremtid og for fagområdets fortsatte virke til gavn for dansk lægevidenskab og lægeuddannelse. De medicinsk-anatomiske Institutter består af en Fællesafdeling, Antropologisk Laboratorium og 3 sideordnede institutter betegnet Medicinsk-anatomisk Institut A hhv. B og C, hver med sin bestyrer og stab og med egne bevillinger. Institutterne og Fællesafdelingen har lokaler på Panum Instituttet. Jørgen Rostgaard Fællesafdelingen: Afdelingen varetager tekniske og administrative funktioner, der er fælles for de 3 institutter, og som påhviler disse i fællesskab, samt forvalter økonomien i forbindelse hermed. Disse fællesfunktioner er a) arbejdsopgaver med studenterundervisningen, eksaminer og prøver, b) forvaltning af samlinger, undervisningsmateriale og undervisningslokaler, c) bygningsmæssige forhold, dog undtaget indretning og anvendelse af lokaler, der er tildelt de tre institutter og Antropologisk Laboratorium samt, d) administrative forhold i forbindelse med institutternes donationsordning. Afdelingen ledes af en Fællesbestyrelse på 6 medlemmer; Een videnskabelig medarbejder fra hvert af de tre institutters bestyrelser (fortrinsvis bestyreren) samt 3 af fællesafdelingens teknisk-administrative medarbejdere. Medlemmer i 1987 var: Lektor, dr.med. Charly Garbarsch, Institut A, lektor, cand. med. Steen Seier-Poulsen, Institut B, lektor, cand. med. Paul Rømert, Institut C, laboratoriebetjent Erik Hansen, laboratoriebetjent Leif Hildebrandt, histolaborant Ulla Hjortenberg. Stillinger under Fællesafdelingen: 1 inspektør, 1 ekstern lektor i røntgenanatomi, 1 overassistent, 1 '/s assistent, 2 laboranter (heraf 1 deltids), 1 fotograf (deltids), 1 laboratoriebetjentformand, 3 laboratoriebetjente. Til varetagelse af den del af undervisningen, der ikke kunne varetages af de 3 anatomiske institutters heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, har der under fællesafdelingen været et antal ekstramurale instruktører (timelønnede undervisningsassistenter) som følger: Forårssemesteret: 7 instruktører med embedseksamen. 8 studenterinstruktører. Efterårssemesteret: 10 instruktører med embedseksamen. 12 studenterinstruktører. Undervisningsudvalg: I henhold til bestemmelser i de enkelte medicinskanatomiske institutters forretningsordener har disse i fællesskab nedsat et undervisningsudvalg, der under ansvar overfor de 3 institutråd varetager fælles undervisningsanliggender. Udvalget er sammensat af 6 videnskabelige medarbejdere, 3 studenterrepræsentanter, 1 fra hvert institut, og 3 af fællesafdelingens teknisk- administrative medarbejdere. Udvalgets formand er lektor, cand.med. Jørgen Tranum-Jensen. Charley Garbarsch 1. Medicinsk-anatomisk Institut A Stab: VIP: Antal årsværk: 11. Lektorer: K.Borum, M. H. Claésson, C. Garbarsch, P. E. Høyer, M. E. Matthiessen, K. Møllgård, C. Ropke, B. van Deurs, F. von Biilow. Adjunkter: M. Holst Nissen, O. W. Petersen. Kandidatstipendiat: M. Stagaard. Det lægevidenskabelige Fakultet 313 Scholarshipstipendiater: S. H. Hansen, T. Moss, L. Ryde Pedersen, O. Terkelsen. TAP: Antal årsværk: 7. H. Alsing-Ussing, Y.Balslev, B.Iversen (orlov), P.Jensen, B.Lauritzen (orlov), I.Madsen, B.Olsen, K. Ottosen, K. Pedersen. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskning centrerer sig om cellebiologi. Formålet er at belyse cellers differentiering, deres samspil med hinanden og med deres omverden, samt visse patologiske processer på cellulært niveau. Dette søges gjort gennem undersøgelser af forskellige »modelsystemer « (f.eks. cellekulturer), og interessen knytter sig i særlig grad til karakterisering af celler baseret på deres funktionelle, enzymatiske og overflade-relaterede egenskaber. Metoderne ved disse undersøgelser omfatter celledyrkning, flow cytometri, humorale og cellulære immulogiske metoder, elektronmikroskopi, immunocytokemi og kvantitativ enzymcytokemi. Metoderne anvendes ved instituttets 3 afsnit (jf. tidligere årbøger): Elektronmikroskopisk afsnit (M.E. Matthiessen, K. Møllgård, B. van Deurs, F. von Biilow, O.W.Petersen), cyto- og histokemisk afsnit (C. Garbarsch, P. E. Høyer) og eksperimentel hæmatologisk og immunologisk afsnit (K. Borum, M. H. Claesson. M.Holst Nissen, C.Ropke). Fælles forskningsinteresser bevirker dog at grænserne mellem de enkelte afsnit er flydende. Der foregår i udstrakt grad samarbejde med andre inden- og udenlandske laboratorier. Endvidere foregår der ved instituttet medicinsk kvindeforskning, samt medicinsk pædagogisk forskning. Instituttets enkelte forskningsområder (1-8) er omtalt nedenfor. I. Eksperimentel hæmatologi og immunologi 1.1.1 Klasse I molekylers betydning for vetoaktivitet Undersøgelser af lymfoide cellers evne til at regulere (supprimere) anti-selv immunreaktivitet, såkaldt veto- aktivitet, er fortsat (se årbøger 1985/86). Kemisk krydsbinding med efterfølgende immunopræcipitation af MHC, klasse I molekyler fra veto-aktive celler har vist, at disse molekyler ikke associerer sig strukturelt med andre molekyler, således at det må formodes, at det er veto-aktive cellers klasse I antigener, der alene fungerer som veto-restriktionsmolekyler. Fortsatte undersøgelser tager sigte på at undersøge vetoaktivitet i forskellige lymfoide subpopulationer og neoplastiske cellelinier (M. H. Claésson, L.P.Sørensen, H.Mathiesen, L. Malte). 1.1.2 Undersøgelser over den mulige funktionelle afhængighed af MHC, klasse I expression for T celle aktivering I klonede T-lymfomcellelinier med forskellige grader af klasse I expression undersøges der ved anvendelse af monoklonale antistofler mod T celle receptoren for antigen (aT3) og mod MHC, klasse I molekyler, om aktivieringssignaler fremkaldt ved hjælp af a-T3 kan modificeres ved hjælp af anti-klasse I antistofler (M. H. Claésson). 1.2 fimi-k-Wglobuhns biologiske funktion Den biologiske funktion af en proteolytisk processeret (^mikroglobulin form er blevet karakteriseret. Det er således fundet at: 1) humant ^m såvel som proteolytisk modificeret P2111 (mP2rn) bindes til murine lymfocytter, der eksprimerer vævstype antigener af klasse I typen; 2) mPom, adderet dag 0 og dag 1 til kulturer i nanomolære koncentrationer øger generationen af cytotoksiske T lymfocytter i en »one-way mixed lymphocyte culture«; 3) mP2m øger den endogene produktion af interleukin 2 i MLC kulturen; 4) monoklonale antistoffer, der reagerer såvel med P2111 0g inP2m blokerer øgningen af det cytotoksiske respons; 5) murine såvel som humane MLC responder celler kan proteolytisk modificere P2111 0g 6) den modificerende aktivitet af murine MLC responder celler blokeres i et intermediært trin af et allospecifikt antistof, som reagerer specifikt med murint vævstype antigen associeret (M. H. Nissen, M. H. Claésson). 1.3 Betydningen af Cl komplement i kløvningen af fiomikroglobultn Nylige undersøgelser har vist at P2m bliver kløvet af Cl komplement enzymerne C Ir og Cis. Undersøgelserne har til formål at fastlægge kinetikken og kløvningsstederne i P2m medieret af Cl komplement. Desuden vil den sekundære og tertiære struktur af det kløvede P2m blive undersøgt, da den kløvede form udøver en biologisk aktivitet (M. H. Nissen, Vibeke Voss- Jensen, Steen Melberg, Lars Thim). 1.4 Kloning af humane T celler Undersøgelser over humane T lymfocytters evne til at vokse som cellekolonier i agarmedie er fortsat (se årbøger 1977-86). Ved anvendelse af immunfluorescens og FACS analyse og sortering har vi karakteriseret den antigene fænotype af en række kolonidannende T lymfocytter fra perifert blod (M. H. Claésson, C. Ropke, A. Pedersen). 1.5 Tcelle differentiering i thymus (brisselen) Udviklingen af T celler i thymus undersøges fortsat (se også tidligere årbøger), idet »tumor promoters« — Forbolestres - evne til at inducere klonal proliferation (T-celle kolonidannelse i methylcelleulose) afT-celle forstadier benyttes til karakterisering af den tidligere udvikling af celler i thymus. I disse undersøgelser er medtaget »præthymiske« Tceller - forstadier til Tceller som kan isoleres fra lymfeknuder og milt i nude musen: En musetype med medfødt mangel på thymus. 314 Universitetets årbog 1987 Disse celler kan ved brug aforbolestre også bringes til klonal proliferation. Af speciel interesse for disse undersøgelser er mulig T-celle kolonidannelse fra celler, som ikke har rearrangeret de gener, der koder for Tcelle receptoren (C. Ropke). 1.6 Dyrkning af thymusepithel i serumfrit medium Udviklingen af en metode til dyrkning af thymusepithel i serumfrit medium er fortsat og har været sammenlignet med dyrkning af stromale celler fra thymus i serumholdigt medium. På grund af ukontrollerbar vækst af forskellige celletyper i den sidste form for kultur, har det vist sig, at den mest farbare vej til kontrolleret primær dyrkning af epithelceller er at bruge serumfrit medium. Det antages almindeligt, at samvirke mellem thymusepithel og de umodne T celler er af betydning for udvikling af den funktionelle specificitet af T cellerne. Derfor ønskes de dyrkede epithelceller anvendt som basis for forsøg over udvikling af T-celle specifitet i forbindelse med ovenstående projekt (1.5) (C. Ropke, 0. W. Petersen, B. van Deurs). 1. 7 Diabetes mellitus immunologi Fordeling af blodlymfocytpopulationer fra sukkersygepatienter undersøges fortsat, idet der suppleres med undersøgelser af diabetes-patogenesen i forsøgsdyrmodeller (C. Ropke i samarbejde med K. Buschard, Patologisk-anatomisk Institut, Kommunehospitalet, m.fl.). 1.8 Hodgkin 's sygdom Der arbejdes videre med de immunologiske aspekter af Hodgkin's sygdom. Thymushormoners rolle i terapien af sygdommen undersøges i litteraturen (K. Borum). 2. Endocytose i dyrkede celler En lang række molekyler med vidt forskellige funktion binder sig til specifikke receptorer på celleoverfladen, hvorefter de optages af cellen ved receptor-medieret endocytose (RME) og transporteres til endosomsystemet. Under fysiologiske omstændigheder tjener denne proces en række for cellen meget vigtige funktioner, f.eks. reguleret transport af visse essentielle stoffer til cellens indre (cholesterol via LDL; jern via transferrin), (jernelse af ændrede eller skadelige molekyler fra cellens omgivelser (alpha-2-macroglobulin protease komplekser; asialo-glycoproteiner), transport af visse molekyler over epitheliale barrierer (IgG; polymer IgA), og ligand-induceret transport af receptorer med tyrosin kinase aktivitet til cellens indre og/eller nedregulering af disse receptorer efter ligand binding (insolin, EGF og deres receptorer). Denne adgang til cellens indre er ikke beskyttet mod en opportunistisk indtrængen af visse fatale agens. Således optages adskillige former for membranklædte viruspartikler, samt plante- og bakterietoksiner af cellen efter forudgående binding til bestemte komponenter på celleoverfladen, hvorfor de »imiterer« RME. Specielt toksiner har påkaldt sig stor interesse, ikke blot af basale cellebiologiske årsager, men også i forbindelse med udvikling af forskellige immunotoksiner, hvor et eller flere monoklonale antistoffer rettet mod overfladeepitoper på målceller (f.eks. cancerceller) er konjugeret med et toksins A-kæde (den enzymatisk aktive del af toksinet som, efter translokation fra et intracellulært organel, hæmmer cellens proteinsyntese). I fortsættelse af tidligere års arbejde undersøger vi ved hjælp af en kombination af biokemiske og morfologiske metoder endocytoseprocessen samt den videre transport af internaliseret membran og ligand, især via cellers endosom-system til Golgi apparatet. Vi arbejder for tiden med betydningen af lavt pH i cytosolen for cellers stærkt reducerede evne til at optage f.eks. transferrin via »coatede« pits. Vi forsøger derved at dokumentere eksistensen af en »alternativ« - ikke-clathrin afhængig-endocytosevej, f.eks. for ricin, hvis optagelse ikke reduceres synderligt ved lavt cytosolisk pH. Endvidere har vi vist, at transport fra endosomsystemet til nogle trans-Golgi strukturer er en diskontinuerlig, temperaturafhængig proces, der er af betydning for ricins toksiske virkning på celler. Ved anvendelse af ultrastrukturel immunogold cytokemi og biokemiske metoder på celler inficeret med en temperaturfølsom virus (VSV) mutant, hvis nysyntetiserede »spike-proteins« kan bruges som markør for cellens Golgi apparat, har vi vist, at de Golgi associerede elementer, der nås af internaliseret ricin, rent faktisk er en del af cellens biosynthetiske-exocytotiske rute (B.van Deurs og O.W.Petersen, i samarbejde med K. Sandvig og S. Olsnes, Norsk Hydros Institut for Kræftforskning, Oslo, samt G. Grifiths og K. Simons, European Molecular Laboratory (EMBL), Heidelberg, FRG). 3. Dyrkning og karakterisering af humant brystepitel Celledyrkning er af tiltagende betydning indenfor cellebiologisk forskning. Korttidskulturer af normale humane celler er særligt velegnet til studiet af regulering af cellers differentierede egenskaber f.eks. i relation til udvikling af den transformerede fænotype. I det aktuelle projekt (se tidligere årbøger) tilstræbes det at etablere dyrkningsbetingelser for normale humane mammaepithelceller, der i så høj grad som mulig har bevaret differentierede fænotypiske egenskaber, som karakteriserer de forskellige cellepopulationer i den nonlacterende mammakirtels gangsystem. Da det komplicerede in vivo system af regulerende mekanismer rummer alt for mange variable parametre til at hver enkelts betydning for opretholdelsen af differentierede egenskaber kan belyses, har vi tilstræbt at arbejde Det lægevidenskabelige Fakultet 315 med et in vitro modelsystem under kemisk definerede betingelser, hvor de fa variable, såsom hormoner og extracellulære matrixkomponenter, bedre kan kontrolleres. I det forløbne år har vi fået defineret den myoepiteliale fænotype i primærkulturer i forhold til de luminale epitelceller. Vi forsøger nu at indkredse de vækstfaktorer, som er relaterede til myoepitelcellens vækst og differentiering, samt at udvide disse undersøgelser til extenderede kulturer af normalt mammaepitel. Vi har fortsat vores undersøgelser af membranpolaritet i 2 etablerede humane mammacarcinomcellelinier, hvor den ene udtrykker en betydelig membranpolaritet med hensyn til forekomsten af et bestemt membranprotein (et højmolekylært glycoprotein kaldet MAM-6). Denne polaritet bevares efter implantation til nøgne mus i een af cellelinierne (MCF-7). Vi har endvidere vist, at den initiale fremkomst af denne membranpolaritet er uafhængig af dannelsen af tight junctions, men formentlig afhængig af celle-substrat eller celle-celle kontakt (B. van Deurs, O. W. Petersen i samarbejde med Zhong-Zhi Zou). 4. Kvantitativ histokemi 4.1 TSH stimulation medfører en række velkendte morfologiske forandringer i skjoldbruskkirtlens follikulære celler. Derimod vides der kun lidt om, hvilken betydning TSH har for akutte ændringer i aktiviteten af lysosomale enzymer i disse celler. Segmenter af gi. thyroidea fra marsvin stimuleres med fysiologiske koncentrationer af TSH. Ved hjælp af kvantitative cytokemiske metoder undersøges derefter de akutte (indenfor 30 min.) ændringer i aktiviteten af N-acetyl-(iglycosaminidase (NAG), P-galactosidase (GAL), leucyl- P-naphthylamidase (LNA) og sur fosfatase (AP). Forsøgene viser, at TSH specifikt regulerer aktiviteten af de lysosomale enzymer (NAG og GAL), som er involveret i nedbrydningen af kylhydratdelen af thyroglobulin. Denne effekt af TSH synes at være uafhængig af de forandringer i permeabiliteten af den lysosomale membran (LNA), som finder sted ved dannelsen af sekundære lysosomer, frigivelse af thyroideahormoner og recycling af membran (P. E. Høyer i samarbejde med H. Perrild, med. afd. F og E, Herlev og Frederiksberg Hospital, N. Loveridge, Dept. of Cell Biology, Kennedy Institute, London og W. R. Robertson, Dept. of Chemical Pathology, Hope Hospital, Manchester). 4.2 Enzymet 3a-hydroxysteroid dehydrogenase katalyserer den reversible omdannelse af det kraftigt virkende androgen, 5a-dihydrotestosteron, til det svagt virkende androgen, 5a-androstan-3a, 17(5-diol. Førstnævnte stof kan bindes til en specifik proteinreceptor i granulosaceller i ovariets follikler, medens sidstnævnte ikke kan. Det er desuden blevet vist at 5a-dihydrotestosteron hæmmer aromatasen in vitro, og dermed syntesen af østrogener, og stimulerer atresien af follikler i ovariet hos rotten. Den nøjagtige lokalisation af enzymet i ovariet samt aktiviteten i forskellige celletyper gennem østruscyklus er imidlertid ukendt. Med henblik på at afklare dette søges en kvantitativ cytokemisk metode udviklet (P. E. Høyer). 5. Medicinsk og dyreeksperimentel embryologi og neurobiologi De senere års stærkt stigende interesse for den normale og patologiske fosterudvikling har været en væsentlig faktor i et forsøg på at etablere en sammenhængende og bred forskningsindsats indenfor dette område. Fakultetet har i sin langtidsplanlægning »1987-93« specifikt peget på emnerne embryologi og neurobiologi- 5.1 Vækstfaktorer, herunder plasmaproteiner, onkoføtale proteiner og regulatoriske peptider i normal human fosterudvikling, deres oprindelse, fordeling og funktion samt relation til onkogenese (Baggrunden for disse undersøgelser er beskrevet i årbøgerne 1981-85). I det forløbne år har vi fortsat undersøgelserne af nogle vigtige metalloproteiner (fetuin, (^HS og transferrin) i fosterhjerner og forskellige fostervæv (se Dziegielewska et al., 1987; Møllgård et al., 1987). Fordelingen af forskellige regulatoriske peptider i humane fostre undersøges stadigt. Hele mave- og tarmkanalen udviser en markant reaktivitet. I forbindelse med knogleudviklingen undersøges fordelingen af 100 og osteocalcin, og den humane hypofyse har vist sig at reagere positivt for forskellige plasmaproteiner på tidlige udviklingsstadier. En mulig tilstedeværelse af samtlige potentielle vækstfaktorer i såvel hjerne og rygmarv, som i crista neuralis-derivater, undersøges ligeledes med immunocytokemiske teknikker. Endelig undersøges den retrograde axonale transport af de samme potentielle vækstfaktorer i humane fostre. Parallelt med disse undersøgelser udføres dyreeksperimentelle embryologiske studier af rotte, mus, gris, får og kænguro (K. Møllgård i samarbejde med professor N. R. Saunders, Southampton, professor H.Soreq, Weismann-instituttet, Israel, F. A. von Biilow, kandidatstipendiat M. Stagaard, cand.med. C. Egsmose samt scholarstipendiaterne, O. Terkelsen, stud.med. S. H. Hansen, stud.med. T. Moos). 5.2 Gliacelledifferentiering For at kortlægge hvor og hvornår de enkelte gliaceller udvikles og differentierer, er tilstedeværelsen af gliacellemarkører, bl.a. transferrin, transferrin-receptor, MBP, GFA og S 100 påvist i forskellige stadier i den tidlige hjerneudvikling. Formålet er at undersøge udviklingsmønstrene for de forskellige gliacelletyper i menneskehjernen (M. Stagaard, K. Møllgård). 316 Universitetets årbog 1987 5.3 Hjerne-barriere systemerne og deres udvikling Blod-hjerne og blod-cerebrospinalvæske barriererne er etableret på et meget tidligt tidspunkt i fosterudviklingen. Et kompliceret barriere system dannet af en ikke hidtil defineret cellekontakttype (»strap-junctions «), der forbinder neuroependymalceller, er til stede i hjernens vækstzone (se Møllgård et al., 1987). Fortsatte undersøgelser er centreret om neuroependymcellernes ydre overflade i forbindelse med en tilsyneladende tæt pia-arachnoidea barriere. Desuden undersøges transport af naturligt forekommende makromolekyler over den modne blod-hjerne barriere (Y.Balslev, K. Møllgård). 5.4 Metodeudvikling i forbindelse med ultrastrukturel påvisning af transferrin og albumin i rottens plexus choroideus og blod-hjerne barriere i forskellige stadier af hjerneudviklingen Efter fiksering i paraformaldehyd med og uden glutaraldehydtilsætning, kryoprotekteres vævet med sucrose, hvorefter der skæres ca. 80 nm tynde frosne snit på en LKB kryoultramikrotom. Guldpartikler (5 og 20 nm) fremstillet i laboratoriet konjungeres til protein A og IgG og anvendes som markører. En positiv mærkning af såvel endocytosevesikler og multivesikulære legemer som af Golgi apparat og endoplasmatisk retikulum tyder på, at såvel optagelse som syntese af transferrin finder sted i plexus choroideus (Y. Balslev, K. Møllgård). 5.5 Etiske problemer i forbindelse med medicinsk og eksperimentel embryologi De videnskabsetiske problemer ved og praktiske muligheder for at anvende menneskefostre i forskning og ved en eventuel fremtidig behandling af forskellige former for medfødt og erhvervet handicap søges belyst i et tværfagligt samarbejde med etikere, filosoffer, jurister og politikere. En større oversigt over emnet er i trykken (»Scientific and moral aspects ofusing human embryos and fetuses in modern biotechnology«, K. Møllgård og P. Sohl) (K. Møllgård, O.Terkelsen i samarbejde med P. Sohl, P. Kemp m.fl.). 6. Undersøgelser af kar og bindevæv Undersøgelser af kar og granulationer har igennem flere år været udført afcyto- og histokemisk laboratorium, som et led i undersøgelser over betændelsesprocesser. Forskellige påvirkninger af processernes forløb f.eks. ved indgift af farmaka og ved immunisering af forsøgsdyrene, er blevet studeret på karlæsioner i modeller, hvis biokemiske, histologiske og histokemiske forløb tidligere er undersøgt. 6.1.1 Karstudier Reparative processer i kaniners halspulsåre undersøges ved hjælp af immuncytokemiske metoder. Det har i tidligere undersøgelser vist sig, at denne model med læsion af halspulsåren på kaniner i nogen grad immiterer arteritis temporalis hos mennesket (C.Garbarsch, L.H.Rasmussen, J.Chemnitz, B.Collatz Christensen). 6.1.2 På en model på hvilken vi kan kontrollere det intraarterielle tryk under perfusionen undersøges endothelcellernes reaktion på trykforhøjelsen ved elektronmikroskopi og morfometri (C. Garbarsch, N. Thorball, J. Tranum-Jensen). 6.2 Granulationsvæv Implantation af viscosesvampe på rotter undersøges biokemisk og histokemisk m.h.p. at studere, hvordan bindevævskomponenterne i granulationsvævet og bindevævets stofskifteprodukter i blodbanen korrelerer. Dette gøres ved hjælp af immuncytokemiske, morfometriske og biokemiske metoder (L. R. Pedersen, C. Garbarsch, K. Hørslev, I.Lorenzen, K.Bentsen, P. Christoffersen). 7. Lys- og elektromikroskopiske undersøgelser af levervæv og pancreasvæv 7.1 Æthanols virkning på lever- og pancreasceller Som en fortsættelse af tidligere publicerede undersøgelser af æthanols indflydelse på leverceller fra gravide minipigs og deres half-term fostre er påbegyndt en undersøgelse af æthanols virkning efter en længerevarende indgift, der svarer til perioden fra begyndelsen af 2' trimester op til kort før fødselstidspunktet. Samtidig er virkningen af æthanol på pancreasvæv inddraget i undersøgelsen (M. E. Matthiessen i samarbejde med P. Rømert, Medicinsk-anatomisk Institut C). 7.2 Aldehyders kemi og fiksenngseffekt En række aldehyder, der ikke tidligere er brugt til præparation af væv i forbindelse med lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser, er analyseret og vurderet med henblik på evne til fiksering af levervæv (M. E. Matthiessen i samarbejde med P. Rømert, Medicinskanatomisk Institut C og S. Kirkeby, KTH). 8. Medicinsk kvindeforskning, etik og pædagogisk forskning 8.1 Kvindelige lægers forskning En analyse af kvindelige lægers forskning i Danmark fortsætter, se tidl. årbøger. Der er nu udarbejdet et klassifikationssystem, hvorefter vi systematiserer og registrerer medicinsk kvindeforskning her i landet (K. Borum). 8.2 Kvindelige lægers historie Der er udarbejdet en dokumentarisk redegørelse af forberedelserne omkring kvindelige lægers 100 års juDet lægevidenskabelige Fakultet 317 bilæum, samt afvikling af jubilæumshøjtidelighederne og -festlighederne, og deres efterspil (K. Borum). 8.3 Medicinsk etik De forskellige sundhedsprofessioners etik undersøges og beskrives. På basis heraf redigeres en bog om Etik i sundhedssektoren (K. Borum). 8.4 Medicinsk pædagogisk forskning og udvikling Inkorporering af medicinsk kvindeforskning i Det lægevidenskabelige Fakultet ved København Universitet er til en begyndelse sket, med oprettelsen af et lektorat i faget. Kirstine Borum har været primus motor i oprettelsen af dette lektorat, som blev besat 1. april 1987 (K. Borum). 8.5 Der arbejdes på at fa medicinsk etik ind i Det lægevidenskabelige Fakultet (K. Borum). Særlige hverv: B. Van Deurs er bestyrelsesmedlem i »Skandinavisk Forening for Elektronmikroskopi« og medlem af Det lægevidenskabelige Fakultets Stipendieudvalg. M. H. Claésson er medlem af Det lægevidenskabelige Fakultets Stipendieudvalg. K. Møllgård er dekan for Det lægevidenskabelige Fakultet. Redaktionsvirksomhed: P. E. Høyer medredaktør af The Histochemical Journal. K. Møllgård medredaktør af Journal of Neurocytology. Rejser: M.A. Claésson har fra 1. september været gæsteforsker ved Department of Genetics, University ofCalifornia, Berkeley. B. van Deurs har været gæsteforsker ved European Molecular Biology Laboratory (EMBL), Heidelberg, FRG (EMBO Fellowship). B. van Deurs har været inviteret til Department of Cell Biology, The Gulbenkian Institute of Science, som medarrangør af en »International Workshop«. B. van Deurs har været inviteret som foredragsholder ved American Society for Cell Biology's møde i St. Louis, USA. Gæster: Følgende har arbejdet på instituttet med forskningsprojekter; Cand.med. C. Egmose, cand.med. K. Hørslev, stud. scient. H.Mathiesen (specialestuderende), stud.med. A. Petersen, cand.med. L. H. Rasmussen, Dr. Ferene Sudar, Semelweis Medical Institute, Budapest, Ungarn, stud.scient. L.Sørensen (specialestuderende), Zhong-Zhi Zou (Department of Histology and Embryology, Bethune University of Medicical Science, Changchun, Jilin, Peoples Republic ofChina). Publikationer: Borum, K., Danneskiold-Samsøe, B.: Thymus og thymushormoner. Ugeskrift for Læger 149/3,s. 141-43, København 1987. Århundredets jubilæum for kvindelige læger. Århundredets jubilæum for kvindelige læger, Kirstine Borum, Bente Danneskiold-Samsøe, s. 95, København 1987. —: SOS for sundheden - Selvudvikling, Omsorg, Samfundsudvikling. Sundhed, Samfund, Selvudvikling, Midteroprøret, en redaktionsgruppe(udg ), s. 25- 30, København 1987. —; Medicinsk kvindeforskning. Et korrektiv og et supplement til lægevidenskaben. Sundhed på tværs I, s. 14-17, København 1987. —: Hvorfor far vi børn? Far, mor og børn. Socialetiske perspektiver,nr. 5,Det økumeniske Center, s. 22-28, Århus 1987. Briand, R, Petersen, O.W., Deurs, B.v.: A new diploid nontumorigenic human breast epithelial cell line isolated and propagated in chemically defined medium. In Vitro Cellular & Developmental Biology Vol. 23, s. 181-88, USA 1987. Brogren, C., Buschard, K., Ropke, C., Rygaard, J.: Genetics of the autoimmune BB-rat in the study of diabetes mellitus heredity. Immune-deficient animals in biomedical research, Rygaard, Brunner, Græm, Spang-Thomsen (eds), s. 117-21, Basel 1987. Buschard, K., Rygaard, J., Lund,E., Ropke, C.; Prodomal immune manifestations in EMC-M virus induced diabetes; Islet bound and circulating antibodies, and changes in lymphocyte subsets. Diabetes Research 5, s. 67-72, Teviot 1987. Chemnitz, J., Christensen, B.C., Christoffersen, P., Garbarsch, C., Hansen, T.M., Lorenzen, I.; Giantcell arteritis. Histological, Immunohistochemical and Electronmicroscopic studies. Acta path. microbiol. immunol. scand. Sect. A Vol. 95, s. 251-62, Danmark 1987. Deurs, B.v., Zou, Z., Briand, R, Balslev, Y., Petersen, O.W.; Epithelial membrane polarity; A stable, differentiated feature of an established human breast carcinoma cell line MCF-7. The Journal of Histochemistry and Cytochemistry Vol. 35, s. 461-69, USA 1987. —, Petersen, O.W., Olsnes, S., Sandvig, K; Delivery of internalized ricin from endosomes to cisternal Golgi elements is a discontinuous, temperaturesensitive process. Experimental Cell Research Vol. 171, s. 137-52, USA 1987. Dziegielewska, K.M., Møllgård, K., Reynolds, M.L., Saunders, N.R.; A fetuin-related glycoprotein (c^HS) in human embryonic and fetal develop318 Universitetets årbog 1987 ment. Cell Tissue Research Vol. 248, s. 33-41, Vesttyskland 1987. Lyon, H., Jakobsen, R, Høyer, RE., Andersen, R: An investigation of new commercial samples of methyl green and pyronin Y. Histochemical Journal 19, s. 381-84, England 1987. Madshus, I.H., Sandvig, K., Olsnes, S., Deurs, B.v.: EfTect of reduced endocytosis induced by hypotonic shock and potassium depletion on the infection of Hep 2 cells by picornaviruses. Journal of Cellular Physiology Vol. 131, s. 14-22, USA 1987. Matthiessen, M.E., Egeberg, J.: Regionær anatomi- 4. udgave. København 1987, 207 s. Møllgård, K., Sohl, R: Scientific and moral aspects of using human embryos and fetuses in modern biotechnology. Le Triumphe des Biotechnologies; la domestation de lanimal humain, R Kemp, G. Thiel, s. 1-17, Naumur 1987. —, Balslev, Y., Lauritzen, B., Saunders, N.R.: Cell junctions and membrane specializations in the ventricular zone (germinal matrix) of the developing sheep brainra CSF-brain barrier. Journal of Neurocytology Vol. 16, s. 433-44, England 1987. —, Stagaard, M., Saunders, N.R.: Cellular distribution of transferrin immunoreactivity in the developing rat brain. Neuroscience Letters Vol. 78, s. 35- 40, Holland 1987. Nissen, M.H., Bjerrum, O.J., Plesner, T., Wilken, M., Rørth, M.: Modification of beta-2-microglobulin in sera from patients with small cell lung cancer; evidence for involment of a serine protease. Clinical and Experimental Immunology 67, s. 425- 32, England 1987. —, Larsen, J.K., Plesner, T.: Interferon induces enhanced expression of HLA-ABC antigens and beta- 2-microglobulin in vivo and in vitro in various subsets of human lymphoid cells. Clinical and Experimental Immunology 69, s. 632-38, England 1987. —, Thim, L., Christensen, M.: Purification and biochemical characterization of the complete structure of a proteolytically modified beta-2-microglobulin with biological activity. European Journal of Biochemistry 163, s. 21-28, Belgien 1987. -, Claésson, M.H.: Proteolytically modified human beta-2-microglobulin augments the specific cytotoxic activity in murine mixed lymphocyte culture. The Journal of Immunology Vol. 139, s. 1022-29, USA 1987. Olesen, B.K., Ernst, R, Nissen, M.H., Hansen, H.H.; Recombinant interferon (IFL-rA) Therapy of small cell and Squamous Cell Carcinoma of the Lung. A Phase II study. European Journal of Cancer and Clinical Oncology 23, s. 987-89, England 1987. Pedersen, A., Nolsøe, C., Ropke, C., Claésson, M.H.: Colony formation by subpopulations of human Tlymphocytes. VI further studies on colony phenotype, function, and cloning efliciency. Cellular Immunology 109,s. 407-18, USA 1987. Petersen, O.W., Høyer, RE., Deurs, B.v.: Frequency and distribution of estrogen receptor positive cells in normal, non lactating human breast tissue. Cancer Research Vol. 47, s. 5748-51, USA 1987. —, Deurs, B.v.: Preservation of defined phenotypic traits in short-term cultured human breast carcinoma derived epithelial cells. Cancer Research Vol. 47, s. 856-66, USA 1987. Rasmussen, L.H., Garbarsch, C., Lorenzen, L: Injury and repair of smaller muscular and elastic arteries. A light microscopical study on the different healing patterns of rabbit femoral and carotid arteries following dilatation injuries. Virchows Arch. A. Vol. 411, s. 87-92, Vesttyskland 1987. Rømert, R, Matthiessen, M.E.: Quantitative Study of Hepatocytes from Minipigs and Minipig Fetuses Exposed to Ethanol in vivo. Acta Anatomica Vol. 130, s. 237-41, Basel 1987. Sandvig, K., Olsnes, S., Petersen, O.W., Deurs, B.v.: Acidification of the cytosol inhibits endocytosis from coated pits. The Journal of Cell Biology Vol. 105, s. 679-89, USA 1987. Sehested, M., Skovgaard, T, Deurs, B.v., Winther- Nielsen, H.:Increase in non-specific adsorptive endocytosis in anthracycline and vinca alkaloidresistant Ehrlich ascites tumor cell lines. Journal of the National Cancer Institute Vol. 78, s. 171-80, USA 1987. —, Skovsgaard, T, Deurs, B.v., Winther-Nielsen, H.: Increased plasma membrane traffic in daunorubicin resistant P388 leukemic cells. Effect of daunorubicin and verapamil. British Journal of Cancer 56, s. 747-51, England 1987. Stagaard, M., Balslev, Y, Lundberg, J.J., Møllgård, K.: Microglia in the hypendyma of the rat subcomissural organ following brain lesion with serotonin neurotoxin. Journal of Neurocytology Vol. 16, s. 131-42, England 1987. Carsten Ropke 2. Medicinsk-anatomisk Institut B Stab: VIP: Antal årsværk: 7. Professor: J. Rostgaard. Afdelingsledere: Frede Bro-Rasmussen, J. Egeberg. Lektorer: K. M. Hansen, M. Møller, S. Seier Poulsen, B. Wermuth. Kandidatstipendiat: Jens Damsgaard Mikkelsen. Scholarstipendiater: Dorte Sestoft, Anders Fink- Jensen. Det lægevidenskabelige Fakultet 319 TAP: Antal årsværk: 8,6. M.Andreasen (orlov), L. Bakhøj, P.Christensen, H. Falsing, M A. Gleie, S.Grainger, G. Hahn, E. Hansen, B. Houlind, U. Rentzmann, J. Schousboe, A. Sparsø. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsvirksomhed koncentrerer sig i det væsentlige om lokalisation af proteiner og peptider i væv ved hjælp af immunhistokemi, både på lys- og elektronmikroskopisk niveau. Instituttet er via Morten Møller og Steen Seier Poulsen blevet involveret i regeringens bioteknologi program, idet instituttet indgår som et af 7 delcentre i bioteknologisk center for neuropeptider. Ved instituttet foretages ydermere makroskopiske, anatomiske undersøgelser, samt embryologiske og cytogenetiske studier. I. Elektromikroskopiske undersøgelser af salt- og vandtransporterende epitel Det ultrastrukturelle apparat, der forkommer i salt- og vandtransporterende epitel, er blevet undersøgt. Undersøgelserne har focuseret på epitelcellernes luminale og abluminale cellemembran og et kontinuerligt intracellulært kanalsystem, der forbinder den luminale og abluminale cellemembran, samt på karakterisering af de strukturer, der udgør kontaktområdet mellem det intracellulære kanalsystem og cellemembranen. Undersøgelserne er gennemført på de celler i øjet, der danner øjets vandvæske (corpus ciliare) og på de strukturer i øret, der er engageret i dannelsen af den væske, der forekommer i det indre øres kanalsystem (stria vascularis og membrana vestibularis i ductus cochlearis), samt på de saltsyreproducerende epitelceller i mavesækken. Undersøgelserne har vist, at der er stor lighed i opbygningen af de subcellulære strukturer i de pågældende steder, og, at et kontinuerligt intracellulært kanalsystem er et karakteristisk og meget veludviklet organel. Vi har tidligere beskrevet et tilsvarende kanalsystem i transportepitelier i nyre, tarm, lever og i plexus choroideus i hjernen. Undersøgelserne har således skabt yderligere evidence for, at aktivt salt- og vandtransporterende epitel har et veludviklet intracellulært kanalsystem og indicerer, at et membranøst kanalsystem kunne være en væsentlig komponent i salt- og vandtransportfunktionen. Undersøgelserne af det indre øre er udført i samarbejde med stud.med. K. Quortrup (J. Rostgaard). 2. Immuncy to kemiske og elektronmikroskopiske undersøgelser af ANP-hormonsecernerende muskelceller i hjertets forkamre Undersøgelserne er udført på rotter, og vi har undersøgt, hvornår under fosterudviklingen ANP-hormonproduktionen indledes, og hvornår den er fuldt udviklet. Endvidere pågår undersøgelser af ANP-holdige granula i hjertet under forskellige salt- og vandbelastninger. Undersøgelserne udføres i samarbejde med lektor S. Seier Poulsen og cand.med. M. Dreyer (J. Rostgaard). 3. Metode-kritiske studier af den elektronmikroskopiske præ parations teknik Undersøgt er effekten af et nyudviklet apparatur til perfusionsfixering af forsøgsdyr, hvor perfusionstrykket i dyrets blodkar servostyrer perfusionshastigheden, således at et konstant intravaskulært perfusionstryk kan opnås og fastholdes. Undersøgt er effekten af et nyudviklet apparatur til standardiseret farvning af elektromikroskopiske tyndsnit. Farvningen udføres ved variabel temperatur og uden adgang af atmosfærisk luft. Udstyr til ultrahurtig jetfrysning af fungerende celler og væv i levende bedøvede forsøgsdyr er udviklet med henblik på elektronmikroskopiske undersøgelser af subcellulære strukturers morfologi »fikseret« ved en fysisk metode og hurtigt, uden anvendelse af kemiske fiksativer som aldehyder og osmiumtetroxyd. Ved hjælp af det udviklede apparatur er det lykkedes af opnå en »fysisk fiksering« af celler på mindre end 0,001 sekund efter, at de fungerede normalt i den levende organisme. En kemisk fiksering vil typisk kræve mere end titusinde gange længere tid. Formålet med arbejdet der udføres, er blandt andet at undersøge, om der i den tid det tager at kemisk fiksere sker strukturelle ændringer i cellerne. Udført i samarbejde med S. Seier Poulsen (J. Rostgaard). 4. Neuroanatomisk arbejdsgruppe 4.1 Undersøgelser over corpus pineale Corpus pineale er en endokrin kirtel, udviklet fra centralnervesystemet, der udviser en udpræget døgnrytme i sin sekretoriske aktivitet. Kirtlen formidler via sin sekretion af hormonet melatonin information om længden af den daglige fotoperiode til andre dele af centralnervesystemet. Kirtlens aktivitet påvirkes af lys, der rammer retina, og lyspåvirkningen formidles videre til kirtlen via nervebaner i det centrale og perifere nervesystem. 4.2 Nervebaner, der innerverer corpus pineale Vore undersøgelser har vist, at kirtlen, foruden en innervation af det perifere sympatiske system via nervetråde, der udspringer fra nervecellelegemer beliggende i ganglion cervicale superius, innerveres direkte fra hjernen via dennes stilk (central innervation). Imidlertid har vore senere undersøgelser også vist, at corpus pineales innervation er mere kompleks end beskrevet ovenfor. Ved hjælp af immunhistokemiske me320 Universitetets årbog 1987 toder har vi kunnet vise, at der findes nervetråde i kirtlen, som indeholder følgende peptider: vasoaktivt intestinalt peptid (VIP), peptid histidin isoleucin (PHI), neuropeptid Y (NPY), substand P og somatostatin. Disse peptiderge nervetråde innerverer hverken kirtlen fra hjernen eller ganglion cervicale superius. Vi undersøger nu om disse fibre har udspring fra nervecellelegemer beliggende i andre perifere ganglier (Morten Møller, J. D. Mikkelsen; Bruno Cozzi, Inst. ofVet. Anat., Univers. ofMilan; L. Martinetjouy-en- Josas, Frankrig). 4.3 VIP injiceret i ventrikelsystemet I et samarbejde med universitetet i Mainz har vi været i stand til at vise, at VIP injiceret i ventrikelsystemet på ørkenrotten, er i stand til at stimulere syntesen af melatonin i corpus pineale (M. Møller; H.Schroder ogj. Stehle, Dept. of Anatomy, University of Mainz). 4.4 Lokalisation af perikarya Endvidere undersøger vi ved in vivo neurontracing metoder lokalisationen af de parikarya, som projicerer til corpus pineale via dennes stilk. Vi søger her med anterograde neurontracingmetoder at kortlægge de områder i hjernen, der projicerer til corpus pineale (M. Møller, J. D. Mikkelsen). 4.5 Pinealeytters serotonindhold Cellerne i corpus pinele (pinealocytterne) indeholder serotonin. Vi har været i stand til at vise, at serotonindholdet i nogle pinealocytter influeres af det perifere sympatiske nervesystem, medens andre pinealocytters serotonindhold ikke influeres af dette system (M. Møller, Bruno Cozzi). 5. Undersøgelser over områder i CNS af betydning for generering af døgnrytmer Biologiske døgnrytmer antages at blive generet fra flere kerner i centralnervesystemet (CNS). Den hypothalamiske kerne, nucleus suprachiasmaticus (SCN), er en af disse kerner, idet den har en væsentlig indflydelse på rytmeaktivitet i hormonproduktionen fra hypofysen og fra corpus pineale. Vore undersøgelser har primært drejet sig om med neurontracing- og immunhistokemiske metoder at klarlægge, hvilke forbindelser SCN har med resten af hjernen og hvilke transmitterer, der er involveret i disse forbindelser. 5.1 Vi har i hypothalamus på gnavere ved immunhistokemiske teknikker kunnet lokalisere neuroner, som indeholdt neuropeptidet, vasoaktivt intestinalt peptid (VIP). Derudover har vi kunne vise, at VIP var til stede i eminentia mediana og i neuropypofysen, hvilket har indiceret, at VIP er involveret i neuroendokrine funktioner. Derudover har vi demonstreret VIP i neuroner i nucleus suprachiasmaticus (SCN), som projicerede til andre hypothalamiske områder, men ikke til eminentia mediana eller neurohypofysen. Disse resultater har givet os grund til at konkludere, at VIP er en transmitter af betydning for viderebringelse af døgnrytmeaktivitet i hypothalamus, men at VIPneuronerne i SCN ikke direkte er involveret i reguleringen af hypofysen (J. D. Mikkelsen, M. Møller). 5.2 Som »døgnrytmeaktivator« antages nucleus suprachiasmaticus (SCN) at modtage input fra det optiske system og viderebringe et output i form af circadian aktivitet til andre dele af hjernen. Ved hjælp afneurontracingsmetoder (horseradishperoxidase (HRP) og phaseolus vulgaris-leucoagglutinin (PHA-L)) er de neuroanatomiske projektioner til og fra SCN under kortlægning. Projektioner fra det optiske system (retina og corpus geniculatum laterale) til SCN har kunnet demonstreres. Projektioner fra SCN til nucleus paraventrikularis og mediale preoptiske område i hypothalamus er ligeledes demonstreret Q. D. Mikkelsen). 5.3 Efter afgivelse af neuropeptider til det portale kredsløb transporteres de med blodet til hypofysens forlap. Vi har ved receptorkinetiske studier på membranfraktioner fra hypofysens forlap og Schathardanalyse beskrevet specifikke bindingssteder for substans P. Derudover har vi på hypofyseceller i primære kulturer undersøgt, om disse peptider har nogen funktion på organet. Vi har kunnet demonstrere, at VIP og substans P stimulerer afgivelsen af prolaktin i vitro. I samarbejde med T. Særmark, Proteinlaboratoriet (PJ. Larsen, J. D. Mikkelsen). 6. Udvikling og afprøvning af nye teknikker i neuroanatomien 6.1 Neuronal tracing I samarbejde med Neurofysiologisk Institut, Panum Instituttet, undersøges projektioner fra hjernestammens formatio reticularis (n. raphe inferior) til medulla spinalis. Vi har her udviklet en ny in vitro teknik til kortlægning af disse forbindelser (M. Møller, Ole Kiehn, J. Hounsgaard, H. Hultborn). 6.2 Opsætning af phaseplus vulgaris leucoagglutinin (PHA-L)-tekn ikken Teknikken er blevet afprøvet i striatum på rotter. Metoden har vist sig at være meget velegnet til anterograd tracing af forbindelser i CNS, idet PHA-L transporteres intracellulært over store afstande. Desuden synes PHA-L under injektion ikke at blive optaget af passerende fibre. Vi har demonstreret, at teknikken er meget velegnet til beskrivelse af topografien i det striatale outputsystem. I samarbejde med J. Scheel-Kriiger, Forskningslaboratoriet, Set. Hans Hospital og Henk Groenewegen, Dept. Anatomy, Vrije Universiteit, Amsterdam (J. D.Mikkelsen). Det lægevidenskabelige Fakultet 321 6.3 Immunhistokemi 6.3.1 Immunhistokemiske undersøgelser over neuropeptiders lokalisation i hjernen på rotter og ørkenrotter fortsættes. Vi har kunnet lokalisere følgende neuropeptider og neuropeptidfragmenter i nerveceller: Vasoaktivt intestinalt peptid (VIP) og fragmenter fra VIP-forstadiet, cholecystokinin (CCK), neuropeptid Y (NPY), somatostatin og fragmenter fra somatostatinforstadiet, substans P, gastrin releasing peptide (GRP), growth hormone releasing factor (GHRH), luteiniserende hormone releasing hormone (LHRH) og methioninenkephalin. Immunhistokemiske reaktioner for disse peptider er under stadig udvikling. I samarbejde med J. Fahrenkrug, J. F. Rehfeld, T. W. Schwartz, T. Særmark og J. J. Holst (J. D. Mikkelsen, M. Møller). 6.3.2 Det er gennem de sidste år lykkedes at rejse antistoffer mod klassiske neurotransmittorer. Vi har immunhistokemisk kunnet visualisere neuronale systemer indeholdende GABA, dopamin og serotonin. Disse systemer analyseres med speciel fokusering på neuroendokrine systemer. I samarbejde med R. Buijs, Brain Research Institute, Amsterdam (J.D.Mikkelsen, M. Møller). 6.4 Immunhistokemiske dobbeltreaktioner Det er generelt accepteret, at neuroner i såvel det perifere nervesystem som i CNS kan indeholde mere end een transmittorsubstans. I flere perifere organsystemer er VIP og acetylcholin (ACh) lokaliseret i samme neuron. I spytkirtlerne er det desuden vist, at VIP og ACh medvirker i samme funktion. Immunhistokemisk er det i dag muligt at visualisere neuroner indeholdende et af enzymerne af betydning for dannelse af ACh, cholinacetyltransferase (ChAT). Ved hjælp af dobbelt-immunhistokemiske teknikker og antistoffer med ChAT (leveret af dr. P. Salvaterra, City of Hope Research Institute, Californien) er det vores hensigt at se, om VIP og ACh er lokaliseret i samme neuroner i CNS. Disse dobbeltimmunhistokemiske teknikker er under stadig udvikling. I samarbejde med dr. D. Agoston, Department of Neurochemistry, Max-Planck Institute, Gottingen (J. D. Mikkelen). 7. Diabetesforskning 7.1 Undersøgelser af de morfologiske forandringer, der forekommer i væggen af blodkarrene hos patienter med diabetes mellitus. I samarbejde med læger fra Niels Steensens Hospital (J. Egeberg). 7.2 Morfologiske og histokemiske undersøgelser af sekretionsprocessen i isolerede Langerhanske øer fra rotter og fra mennesker (J. Egeberg). 7.3 Undersøgelser af den cytotoxiske effekt af humant interleukin-1 på de hormondannende celler i bugspytkirtlen og i skjoldbruskkirtelen. I samarbejde med læger fra Rigshospitalet og Frederiksberg Hospital (J. Egeberg). 8. Lokalisation, omsætning og ontogenese af Epidermal Growth Factor Epidermal Growth Factor (EGE) er et peptid bestående af 53 aminosyrer, som hører til den stadigt voksende gruppe af peptider, som er af betydning for cellulær vækst og differentiering. Dets virkninger er receptormedierede, og epitelceller i de fleste organsystemer har receptorer for EGE EGF har en række potente biologiske effekter, men man kender kun i meget begrænset omfang dets fysiologiske betydning, hvilke væv det produceres i, dets omsætningsforhold, om det secerneres endokrint eller kun exokrint, dets ontogenese, betydning for fosterudvikling og for forekomsten af maligne sygdomme. Vi har produceret en række antistoffer mod EGF, som er oprenset fra henholdsvis human urin og rottespytkirtler. Ved hjælp af disse antistoffer har vi undersøgt forekomsten af EGF hos menneske og rotte og påvist det i exokrine celler i mundhulens og næsens kirtler, i Brunnerkirtlerne i duodenum, i tyndtarmens Paneth celler, i distale tubuli i nyren og i lungen i type II pneumocyterne. Vi har foretaget en ontogenetisk undersøgelse hos rotten og fundet, at EGF først forekommer fa dage før fødslen. Med henblik på at vurdere, hvornår den humane føtale syntese af EGF og EGFlignende peptider begynder, har vi samlet et materiale af humane fostervæv fra fostre mellem 16 og 24 uger gamle, idet det viser sig, at EGF syntesen i de fleste væv starter indenfor dette interval. EGF måles ved radioimmunoassay og lokaliseres ved immunhistokemi. EGF findes primært i sekreter i mave-tarmkanalen og respirationsvejene, samt i urinen. Dets funktion her er formentlig at fremme opheling af epitheliale defekter. Vi har påvist, at det fremmer sårheling i duodenum og ved autoradiografi fundet, at det bindes kraftigt til epitheliale defekter, men kun i mindre udstrækning til den normale slimhinde. Vi er i færd med at undersøge ved hjælp af peroral indgift af radioaktivt mærket EGF, hvorvidt det optages i tarmen i intakt form og også, hvor langt det når ned i tarmen før det bliver enzymatisk inaktiveret. Vi har netop undersøgt EGF omsætningen efter intravenøs indgift af radioaktivt mærket EGF. Vi har fundet, at EGF primært bindes i lever, nyre, tarm og hud og kun meget beskedent i andre organer, dets halveringstid i blod er særdeles kort, i nyren kan det påvises i proximale tubuli. I leveren i de periportale leverceller, i tarmen i overfladeepithelet og i huden i de dybe epithellag. I relation til diskussionen af, om EGF også secerneres endoktrint, undersøges det på rotter, om spytkirtel EGF har betydning for fosterudvikling og lactation. Sucralfat er et stof, som anvendes i behandlingen af ventrikelulcera. Man kender ikke dets virkningsmeka322 Universitetets årbog 1987 nisme, men vi har påvist, at det ved surt pH binder EGF og er på en rottemodel ved at undersøge, om dets virkning er sekundær til denne effekt, idet det undersøges om sucralfats sårhelende virkning påvirkes af at man fjerner rotternes spytkirtler. I samarbejde med E. Nexø, L. Raaberg, L. Tollund (S. Seier Poulsen). 9. Undersøgelser af peptidhormoner i mave-tarmkanalen Ved immunhistokemiske metoder undersøges lokalisationen af forskellige peptidhormoner i mave-tarmkanalens nerver og endokrine celler. Der arbejdes især med Grp (gastrin realising peptide), VIP, GLP I og II og galanin. I samarbejde med J. Holst, T. Skak Nielsen, K. Ørskov Nielsen (S. Seier Poulsen). 10. Kromosomundersøgelser og organmorfologiske studier De sidste års udviklingsarbejde vedrørende en mere detaljeret diagnostik af kromosomfejl hos dyr blev fortsat i det omfang, laboratoriet har kapacitet til, og blev bl.a. anvendt i forbindelse med en mindre populationsundersøgelse. To hidtil ukendte kromosomfejl påvistes. Sammenlignende undersøgelser af forsøgs-, zoo- og husdyrs kromosomer blev forsat i begrænset omfang. Med basis i kromosomarbejdet blev aktiviteterne uden for laboratoriet øget i omfang. Med støtte fra bl.a. Statens jordbrugs- og veterinærvidenskabelige Forskningsråd (SJVF) blev der pr. 1. februar 1987 ved kvægavlsforeningen Nordjyden, Ålborg SV, etableret et gendepot for dybfrossen sæd fra arvebelastede tyre. Gendepotet har kapacitet til ca. 200.000 sæddoser, der bl.a. skal anvendes som basismateriale i laboratoriet. Undersøgelserne af Recto-Vaginal Constriktion syndromets udbredelse i den danske kvægpopulation, der ligeledes støttes af SJVF, blev afsluttet, og materialerne blev færdigindsamlet pr. 31.12.87. Med støtte fra SJVF blev der i sommerens løb påbegyndt en undersøgelse af Weaver-syndromet, en arvelig neuromuskulær sygdom hos kvæg. Til studiet af denne sygdom er der blevet indsamlet organ-materialer fra slagterier, ligesom enkelte avlsforeninger har stillet dyrematerialer til rådighed. I løbet af efteråret blev der iværksat en undersøgelse af en hidtil ukendt kvægsygdom, liggekalve-syndromet. Undersøgelserne foregår i samarbejde med Landskontoret for kvæg, Århus, og Statens veterinære Serumlaboratorium (SVS). Obduktioner og infektionspatologiske undersøgelser af dyrematerialet gennemførtes på SVS. Ligeledes udførtes obduktioner med henblik på studiet af udviklingsfejl og disses mulige arvelige årsag, idet kvægpopulationen er den familiemæssigt bedst kendte forsøgsdyrpopulation. Fra SJVF blev der i december måned bevilget kr. 100.918,00 til forsøg med oprensning og analyse af DNA i tyresæd. Disse undersøgelser vil blive søgt udført sideløbende med forskellige kromosomundersøgelser. Med støtte fra bl.a. Landbrugets Hudefond blev der til laboratoriet i juli måned anskaffet en mindre EDB enhed (K. M.Hansen). Redaktionsvirksomhed: Morten Møller medredaktør af >Journal of Pineal Research«. K. M. Hansen medlem af den videnskabelige redaktionskomite for tidsskrifter: »Génétique« Sélection. Evolution, Frankrig. Rejser og foredrag: Morten Møller har været inviteret foredragsholder på »IV's Colloqium of the European Pineal Study Group«, Modena, samt holdt foredrag om corpus pineale på Anatomisk Institut, Universitetet i Mainz. J. D. Mikkelsen har holdt foredrag på Dept. ofNeurochemistry, Max-Planck-Inst., Gottingen og på Dept. of Anatomy, Vrije Universiteit, Amsterdam. Gæster: Instituttet har været gæstet af dr. Bruno Cozzi, University of Milan og dr. Hannsjorg Schroder, University of Mainz, der begge har arbejdet med immunhistokemiske undersøgelser af corpus pineale. Ligeledes har instituttet været gæstet af prof. Harold Brody, University of Buffalo, som har studeret fremstillingen af makroskopiske præparater, spec. neuropræparater. Andet: Morten Møller medlem af bestyrelsen af »European Pineal Study Group« og ligeledes sekretær i »Dansk Selskab for Neurovidenskab« K. M. Hansen har i årets løb medvirket ved efteruddannelsen af I) kvægfagdyrlæger i arvelige kvægsygdomme og af 2) de af Veterinærdirektoratet autoriserede tilsynsførende dyrlæger ved tyrestationerne. Lokale avlsledelser er ved symposier blevet orienteret om præventive foranstaltninger til undgåelse af spredning af anlæg for de for indeværende mest økonomisk belastende, arvelige kvægsygdomme. Publikationer: Bennike, P, Bro-Rasmussen, F, Bro-Rasmussen, P: Dislocation and/or congenital malformation of the shoulder joint. Anthropol. Anzeiger 45.2, s. 117-29, Stuttgart 1987. Holst, J.J., Knuhtsen, S., Ørskov, C., Skak-Nielsen, T, Seier-Poulsen, S., Jensen, S.L., Nielsen, O.V.: GRP-nerves in pig antrum: role of GRP in vagal control of gastrin secretion. American Journal of Physiology 253, s. G 643-50, Baltimore 1987. Kvist, N., Olsen, PS., Poulsen, S.S., Nexø, E.: Secretion of goblet cell serine proteinase, ingobsin is stimulated by vasoactive intestinal polypeptide and acetylcholine. Digestion 37, s. 223-27, Schweiz 1987. Det lægevidenskabelige Fakultet 323 Matthiessen, M.E., Egeberg, J.: Regionær anatomi- 4. udgave. København 1987, 207 s. Mikkelsen, J.D., Larsen, J.N B., Fahrenkrug, J., Møller, M.: Peptide histidine-isoleucine (PHI) -immunoreactive amacrine cells in the retina of the rat. Neuroscience Letters 79, s. 281-85, Amsterdam 1987. Møller, M., Reuss, S., Olcese, J., Stehle, J., Vollrath, L.: Central neural control ofpineal melatonin synthesis in the rat. Experientia 43, s. 186-88, Basel 1987. —, Korf, H.: Neural connections between the brain and the pineal gland of the golden hamster (Mesocricetus auratus). Tracer studies by use of horseradish peroxidase in vivo and in vitro. Cell Tissue Res. 247, s. 145-53, Heidelberg 1987. Olsen, P.S., Pedersen, J.H., Poulsen, S.S., Yamashita, Y., Kirkegaard, P: Neurotensin-like immunoreactivity after intestinal resection in the rat. Gut Vol. 28, Nr. 9, s. 1107-11, England 1987. -, Poulsen, S.S., Therkelsen, K., Nexo, E.; Effect of sialoadenectomy and synthetic human urogastrone on healing of chronic gastric ulcers in rats. Gut Vol. 27, No. 12, s. 1443-49, London 1986. Poulsen, S.S.; On the Role of Epidermal Growth Factor in the Defence on the Gastroduodenal Mucosa. Dyspepsia - update on etiological mechanism and current therapies. Proceedings of a Symposium held at Hotel Sheraton, Copenhagen, Anders Walan, s. 20-24, Sverige 1987. Skak-Nielsen, T, Holst, J.J., Baldissera, F.G.A., Poulsen, S.S.: Localization in the gastrointestinal tract of immunoreactive prosomatostatin. Regulatory Peptides 19, s. 183-195, Holland 1987. —, Holst, J.J., Baldissera, F.G.A., Seier-Poulsen, S.: Localization in the gastrointestinal tract of immunoreactive prosomatostatin. Regulatory Peptides 19, s. 183-96, Amsterdam 1987. Szecsi, P.B., Halgreen, H., Poulsen, S.S.: Demonstration of pepsinogen C in human pancreatic islets. Gut 28, s. 1208-14, England 1987. Ørskov, C., Holst, J.J., Seier-Poulsen, S.: Pancreatic and intestin processing ofproglucagon in man. Diabetologia 30, s. 874-81, Berlin, Heidelberg 1987. S. Seier Poulsen 3. Medicinsk-anatomisk Institut C Stab: VIP: Antal årsværk: 10. Professorer; O. Behnke, H. Moe. Lektorer: L.Andersen, afd. leder F.Bojsen-Møller, H. J essen, H. B. Mikkelsen, K. Nilausen, P. Rømert, L. Thuneberg, J. Tranum-Jensen. TAP: Antal årsværk: 9,96. B. G. Andersen, M.Juhl Christensen, B. Christensen, K.Christensen, S. Fich (orlov indtil 30/6.87, derefter fratrådt), L. Hansen, V. Heidemann, U. Hellhammer, S. Peters, L. Sharwany, K. Sjøberg, K. Stub- Christensen, H. Øhlenschlæger, K. Østrem. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskning spænder vidt - fra makroskopiske, funktionelt anatomiske undersøgelser af bevægeapparatets belastningsmønstre til molekylærbiologiske undersøgelser over cellemembranlæsioner i bakterier fremkaldt af den menneskelige organismes immunforsvarsmekanismer. Mange undersøgelser foretages i samarbejde med klinikere og forskere ved andre institutter og institutioner og har direkte sigte på at bidrage til belysning af kliniske problemstillinger. Instituttets kvantitative forskningsindsats har i et ikke ringe omfang været præget af den meget store undervisnings- og administrationsbelastning, som indførelsen af den nye studieplan medførte. 1. Peptiderge nervecellers morfologi Det hypothalamiske neurohypofysære system er en klassisk model til undersøgelse af disse nerveceller. Systemet består bl.a. af nerveceller i nucleus supraopticus med udløbere til neurohypofysen, hvor cellernes sekretionsprodukt, det antidiuretiske hormon og oxytocin, udskilles i blodet. Morfologien af disse nerveceller og deres udløbere er undersøgt elektronmikroskopisk hos rotter. Med tilførsel af varierende mængder vand til dyrene reguleres nervecellernes aktivitetsniveau. 1.1 En undersøgelse af sekretkornene er afsluttet. Den observerede fordeling af profilerne blev transformeret til en partikelfordeling med anvendelse af en algoritme baseret på grupperede observationer. Der blev herved påvist en klar gruppering af sekretkornene i 3 størrelsesgrupper (Lars Andersen, i samarbejde med Niels Keiding, Statistisk Forskningsenhed). 1.2 Det undersøges, om størrelsen af de fibrillære centre i cellernes kernelegemer er afhængig af aktivitetsniveauet (Lars Andersen, i samarbejde med Niels Keiding, Statistisk Forskningsenhed). 2. Blodplademembranens dynamik Undersøgelserne over blodplademembraners dynamik i forbindelse med blodpladeaktivering er fortsat. Vi har nu holdepunkter for, at blodplademembraner reagerer med proteoglycaner associerede med collagene bindevævstråde, og at proteoglycanerne på en eller anden måde fjernes fra fibrenes overflade, før den egentlige blodplade-collagen binding etableres. Disse undersøgelsesresultater er offentliggjorte. Yderligere er der gennemført en undersøgelse af blodpladens 324 Universitetets årbog 1987 spredning på glas og andre »kunstige« overflader, hvoraf det synes at fremgå, at blodpladers spredningsmekanismer ikke synes at afvige afgørende fra andre celletypers. Resultaterne, som er under forberedelse til offentliggørelse, har interesse i forbindelse med den kliniske anvendelse af proteser af kunststoffer i blodkarkirurgien. I øjeblikket pågår undersøgelser af blodpladers sekretionsmekanisme, samt blodpladers reaktion på komplementbeskadigelse af røde blodlegemer (O. Behnke, i samarbejde med J. Tranum-Jensen). 3. Hodgkin 's sygdom Det er observeret, at en cellelinie etableret fra en patient med Hodgkins sygdom, under bestemte vækstbetingelser afgiver et hidtil ukendt retrovirus. Vi har ikke på instituttet kunnet gå ind i en nærmere karakterisering af virus på grund af manglende faciliteter. Cellelinien er forløbig »lukket« her, og er overgivet til laboratorier i USA (O. Behnke, i samarbejde med L. Olsson, Cancerbiologisk Laboratorium, Rigshospitalet). 4. Laboratoriet for funktionel anatomi: Biologiske VÆVS og strukturers styrke og elasticitetsforhold 4.1 Energirestitution og effektforstærkning i humane sener Ved faldprøver og ved langsom udspænding af sener i en Instron materialeafprøvningsmaskine registreres den elastiske energimængde, der kan optages i og afgives fra humane muskelsener og senespejl. Under deponeringen mistes ca. 20 % af energien, til gengæld kan den afleveres så hurtigt, at der i dynamiske situationer kan blive tale om en kraftig effektforstærkning. Med m.plantaris senen som model fandtes en effektydelse på ca. 6.000 Watt/kg sene, hvilket sammenlignet med musklens ydelse er en 10 ganges effektforstærkning (F. Bojsen-Møller, i samarbejde med E. Simonsen, Arbejdsmiljøinstituttet og R. V. Edgerton, Dept. of Kinesiology, University of California, Los Angeles). 4.2 Funktionel aflukning af canalis femoralis registreret ved CT-scanning Lacuna vasorum indeholder a.femoralis, v.femoralis og canalis femoralis, den sidste som et reserverum for funktionelle variationer i diameteren i de to kar. CTscanning af lacuna vasorum med og uden bugpresse viser, at kanalen, når trykket stiger, lukkes sufficient af venen, hvis intraluminale tryk transmitteres ned til første klap lige under lig.inguinale, mens det ekstraluminale tryk aftager gennem passagen af lacuna vasorum. Trykdifferencen giver en løgformet udvidelse af venen med en ca. 4 gange øgning af karrets tværsnitsareal. Venen kommer derved til at udfylde hele rummet profundt for lig. inguinale (F. Bojsen-Møller, i samarbejde med J. Hahn-Petersen, KAS Gentofte, og A. Rosenklint, KAS Gentofte). 4.3 Stress relaxation i biologiske materialer og sammensatte strukturer Kraftplatformen er ombygget til en kraft-tidmåler, som måler stress relaxationen under en fastholdt deformering i biologiske materialer og i sammensatte strukturer, som fx. fodbuen. Den til deformeringen anvendte energimængde kan derved skilles i en viskøs og i en elastisk komponent (F. Bojsen-Møller, i samarbejde med K. Misevich, Sports Physics Lab., Newjersey, USA, og E. B. Simonsen, Arbejdsmiljøinstituttet). 4.4 Kritisk dæmpning af hælbalden Deformeringsforsøg med præparater af hælbalder samt med levende hæle uden og med normalt hydrostatisk tryk viser, at hælen er en effektiv støddæmper overfor fysiologiske belastninger. Energitabet var størst i levende hæle med et normalt hydrostatisk tryk tydende på, at energimængden ikke omdannes til varme, men fjernes ved at indgå i venepumpen (F. Bojsen- Møller, i samarbejde med U.Jørgensen, Rigshospitalet). 4.5 Fysisk antropologi og funktionel anatomi af m.interosseus dorsalis primus Udspring og mekanisk moment for første dorsale interos med hensyn til første og anden finger undersøges i en række primathænder inclusive mennesket, hominoider og østaber (F. Bojsen-Møller, i samarbejde med R Faber, Antropologisk laboratorium). 5. Intermediære filamenter: Morfologiske og røntgenmikroanalytiske studier af keratinfibrillers differentiering i hårfolliklen Intermediære filamenter er en fællesbetegnelse for cytoskeletale filamenter af varierende art. De har forskellig sammensætning i forskellige celletyper og kan variere inden for samme celletype i takt med cellens differenteringsgrad. Hårfolliklen er velegnet til studiet af intermediære filamenter af typen keratinfilamenter. Hårets cortex er opbygget af aflange celler indeholdende keratinfibriller. Disse består af filamenter plus associerede matrixproteiner. Det er ikke klarlagt, i hvilket niveau i hårfolliklen disse proteiner syntetiseres, eller på hvilken måde matrixproteinerne og filamenterne samvirker under keratiniseringsprocessen. Disse forhold søges derfor belyst ved elektronmikroskopiske og røntgenmikroanalytiske undersøgelser. Dannelse af keratinfilamenter påbegyndes i den dybe del af hårfolliklen. Fibrillernes størrelse øges efterhånden, som cellerne nærmer sig folliklens keratogene zone. I denne zone syntetiseres stærkt svovlrige proteiner, som associeres ved filamenterne under dannelse af fuldt differentierede keratinfibrillers karakteristiske Det lægevidenskabelige Fakultet 325 filament-matrix struktur. Kvantitative, røntgenmikroanalytiske resultater viser, at fibrillernes svovlindhold øges fra 1,5% til 4% under keratinisefingsprocessen (H.Jessen). 6. Dystrophia musculorum hos mus I fortsættelse af tidligere publicerede undersøgelser af strukturelle og enzymatiske forandringer i skeletmuskulaturen (m.masseter) hos dystrofe mus (jvnf. tidligere årbøger) er påbegyndt en nærmere undersøgelse af celletyper i bindevævet omkring muskelfibrene. Cellerne forsøges karakteriseret ved hjælp af elektronmikroskopiske og immun- og enzymhistokemiske metoder (H. B. Mikkelsen, i samarbejde med S. Kirkeby, Institut for almen og oral Anatomi, Tandlægehøjskolen, København). 7. Macrophag-lignende interstitialceller Macrophag-lignende celler (MLC), der er beliggende mellem tarmmuskulaturens to lag, udviser en regelmæssig fordeling og stor celletæthed i hele tarmens længde. I tidligere undersøgelser er det vist ved lys- og elektronmikroskopiske metoder, at MLC optræder i tæt kontakt med Cajal's interstitialceller (se andetsteds) over et betydeligt overfladeareal. Med udgangspunkt i de to celletypers specifikke indbyrdes relationer, samt i den hypotese, at Cajal's interstitialceller er tarmmuskulaturens pacemakerceller, undersøger vi, om MLC kan karakteriseres som primært phagocyterende celler, eller om de snarere har en primær sekretorisk funktion med indvirkning på Cajal's interstitialceller. Undersøgelserne af cellernes placering i relation til macrophager/dendritiske celler i andre systemer videreføres med immun- og enzymhistokemiske metoder, dels på intakt væv, dels på vævskultur (H. B. Mikkelsen, L. Thuneberg). 8. Cajal's interstitialceller 8.1 Det er nu almindeligt antaget, at Cajal's interstitialceller (CIC) har en regulatorisk funktion, sandsynligvis som pacemakerceller, i fordøjelseskanalens motorik (se tidligere årbøger for den forståelsesmæssige baggrund og projektets udvikling). Projektet videreføres ved studier af CIC i vævskulturer (L. Thuneberg, S. Peters, i samarbejde med prof. G. Burnstock, University College, London). 8.2 En lys- og elektronmikroskopisk undersøgelse af CIC i rottens ventrikel (og tyndtarm), omfattende topografiske og udviklingsmæssige aspekter, har tilvejebragt en morfologisk basis for en udvidelse af pacemakerhypotesen til at omfatte en regulering via CIC af ventriklens peristaltik. Dette projekt er foreløbigt afsluttet (Dr. Osama Hussein, Ain Shams University, Cairo, i samarbejde med L. Thuneberg, S. Peters). 8.3 Vi viderefører studier af menneskets tarmmuskulatur ved lys- og elektronmikroskopi af reseceret væv (J.J. Rumessen, Gastroenterologisk afd. F, KAS Glostrup, L. Thuneberg). 8.4 Under udnyttelse af en forbedret lysmikroskopisk metode, der tillader os en selektiv farvning af CIC i hele muse-tyndtarmens udstrækning, har vi påbegyndt undersøgelser med det formål, dels at sammenligne celletæthed i forskellige afsnit af tyndtarmen, dels at registrere morfologiske ændringer under udviklingen af CIC (stud.med. 1. Hechmann Wittrup, L. Thuneberg). 9. Regulation af LDL-optagelse og degradering via receptor-medierede og LDL-receptor uafhængige mekanismer Den cellulære optagelse og degradering af det cirkulerende aterogene lipoprotein LDL (low density lipoprotein) er blevet undersøgt i følgende studier: 9.1 Hos patienter med LDL-receptor defekt er friskisolerede mononucleære blodceller undersøgt før og efter intens LDL-sænkede kirurgisk og medicamentel terapi. Desuden er de mononucleære celler blevet fraktioneret i lymfocytter og monocytter med henblik på studier af LDL-stofskiftet i de to celletyper, og i de monocytderiverede macrophager (K. Nilausen, i samarbejde med H. Meinertz, Rigshospitalet). 9.2 Hos normale forsøgspersoner, hvis plasma LDL niveau er blevet sænket eller øget under diætetisk påvirkning med henholdsvis vegetabilsk (soja) og animalsk (casein) protein, er frisk-isolerede mononucleære blodceller undersøgt. Parallelt med disse in vitro studier er udført in vivo LDL-omsætningsundersøgelser med både nativt og modificeret LDL, således at såvel den receptor-afhængige som den receptor-uafhængige LDL-degradering kan sammenlignes in vivo og in vitro (K. Nilausen, i samarbejde med H. Meinerts, Rigshospitalet, J. D. Shepherd, C. Packard, Glasgow University, Scotland). 9.3 I receptor-negative dyrkede humane fibroblaster før og efter incubation med LDL-receptorer, isoleret fra bovin binyrebark og fra normale humane fibroblaster (K. Nilausen, i samarbejde med H. Meinertz, Rigshospitalet, M. Rizack, Rockefeller University, New York). 10. Lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser af levervæv og pancreasvæv Som er fortsættelse af tidligere publicerede undersøgelser af æthanols indflydelse på leverceller fra gravide minipigs og deres half-term fostre er påbegyndt en undersøgelse af æthanols virkning efter en længerevaren326 Universitetets årbog 1987 de indgift, der svarer til perioden fra begyndelsen af 2' trimester op til kort før fødselstidspunktet. Samtidig er virkningen af æthanol på pancreasvæv inddraget i undersøgelsen (P. Rømert, i samarbejde med M. E. Matthiessen, Medicinsk-anatomisk Institut A). 11. Aldehyders kemi og fikseringseffekt En række aldehyder, der ikke tidligere er brugt til præparation af væv i forbindelse med lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser, er analyseret og vurderet med henblik på evne til fiksering af levervæv (P. Rømert, i samarbejde med M. E. Matthiessen, Medicinsk- anatomisk Institut A, og S. Kirkeby, KTH). 12. Elektronmikroskopiske undersøgelser af fedtcellemembraner I fortsættelse af tidligere rapporterede undersøgelser (se 1986 årbogen) har vi i indeværende år yderligere indkredset betingelserne for en selektiv fraspaltning af membran-caveolae fra en af os udviklet, veldefineret præparation af fedtcellers plasmamembraner, adsorberede til polylysin-coatede kulfilm og glasoverflader. På baggrund heraf har vi indledt forsøg på isolering af caveolae i mængder, der åbner mulighed for biokemisk analyse af deres bestanddele. Ved elektronmikroskopiske undersøgelser af denne membranpræparation i negativ kontrastering og platinskygninger, ved frysefrakturpræparationer og ved almindelig tyndsnitsmikroskopi, samt ved fluorescensmikroskopi af vitalfarvninger for mitochondrier og endosomer/lysosomer har vi i årets løb opnået en detailleret morfologisk karakterisering af fedtcellens cytoplasmamembran og dens caveolae. Vi har endvidere fundet et tidligere upåagtet tubolo-cisternelt membransystem, nært associeret til plasmamembranen, ligesom vi har opnået en klar fremstilling af et tublært membransystem omkring fedtdråben, hvorfra tubulære forbindelser strækker sig til plasmamembranens indside. Vi har endvidere udført en række forsøg på yderligere subfraktionering og elektronmikroskopisk karakterisering af »plasmamembran« - og mikrosomfraktionerne af homogeniserede fedtceller og fra skeletmuskulatur med henblik på at opklare membranvesiklernes oprindelse i den intakte celles forskellige membransystemer (J.Tranum-Jensen, i samarbejde med J. Vinten og T.Ploug, Medicinsk-fysiologisk Institut B). 13. Membranbeskadigelser fremkaldt af serumkomplementkomplekset I fortsættelse af tidligere rapporterede undersøgelser af komplementlyse (se årbøgerne 1976-86) har vi i indeværende år fortsat undersøgelserne af komplementkompleksets lytiske effekt på E.coli. Vi har udført forsøg, hvori det non-lytiske C5b-7(m) kompleks opbygges på bakterierne, som efter en række fortsatte delinger dræbes ved tilsætning af C8-9. Vi søger gennem disse forsøg at udlede, dels det minimale antal C5b- 9(m) komplekser, nødvendigt for bakteriedrab, dels kompleksernes præcisere lokalisation på bakteriemembranen, ligesom undersøgelserne giver oplysning om fluiditeten i bakteriernes ydermembran og dennes distribution ved bakteriernes deling. Vi har endvidere udført en række immunhistokemiske undersøgelser af eksperimentelle myocardieinfarkter hos grise med det sigte at bestemme, på hvilket tidspunkt i infarktets udvikling deponering af det terminale C5b-9 kompleks finder sted. Udgangspunktet for undersøgelserne var opdagelsen af, at i hvert fald ældre humane myocardieinfarkter viser massiv immunhistokemisk reaktion for C5b-9 neoantigener. Da fastlæggelse af ischemiens varighed i humane infarkter er højst usikker, og da C5b-9 deponering kunne tænkes at være af patogenetisk betydning for infarktudviklingen og specielt for udviklingen af tidligere arrhythmier, udførtes en række eksperimentelle coronararterieocclusioner, deriblandt serier af occlusioner af kortere varighed med mellemliggende reperfusionsperioder. Vi fandt ingen sikre tegn på C5b-9 neoantigen deponering tidligere end 12-14 timer efter ischemiens begyndelse og da i infarkternes randzone, på hvilket tidspunkt muskelfibrene i infarktet er dybt nekrotiske. Vor foreløbige konklusion er, at C5b-9-deponeringen er et ret sent, sekundært fænomen, som ikke kan tilskrives større betydning i de tidlige stadier af infarktudviklingen og specielt ikke for de tidlige arrhythmiers opståen (J.Tranum-Jensen, i samarbejde med S. Bhakdi, Institut f. Med. Mikrobiologie derjustus Liebig Universitåt, Giessen, Vesttyskland). 14. Hjertet I fortsættelse af tidligere undersøgelser (se årbøgerne 1974-86) har vi i forgangne år gennemført en større serie korrelerede elektrofysiologiske og morfologiske undersøgelser på kanin-, hunde- og grisehjerter med det sigte at opnå en præcis identifikation af de celler, der forbinder Purkinje-fibrene med det ventrikulære myocardium (J.Tranum-Jensen, i samarbejde med M.J.Janse, Dept. of Experimental Cardiology, University of Amsterdam, Holland). 15. Mediansk-historiske arbejder 15.1 »Kirurgisk Akademi 1842-1942. 100 år i Det lægevidenskabelige Fakultets tjeneste«. Artikel, ca. 125 tryksider, udarbejdet i festskrift udgivet af Medicinskhistorisk Museum i anledning af 200-året for indvielsen i 1787 af det Kgl. Kirurgiske Akademi (H.Moe). 15.2 En biografi i tekst og billeder af Niels Stensen (1638-1686), ca. 250 sider. Udgives, med fondsstøtte, på forlaget Rhodos (H. Moe). Det lægevidenskabelige Fakultet 327 Anden virksomhed: F. Bojsen-Møller har for fakultetet været opponent ved cand.med. Tom Bendix' disputatsarbejde: Adjustment of the seated workshop — with special reference to heights and inclinations of seat and table. F. Bojsen-Møller har for fakultetet bedømt et disputatsarbejde indsendt af cand.med. Erik C.Jansen; Analysis of gait and postural stability by foot-toground force measurements. O. Behnke er medlem af et bedømmelsesudvalg til et professorat i anatomi ved Århus Tandlægehøjskole. Redaktionsvirksomhed: H. Moe og F. Bojsen-Møller er medredaktører af Acta Anatomica. F. Bojsen-Møller er medredaktør af Acta Morphologica Neerlando Scandinavia. O. Behnke er medredaktør af tidsskrifterne European Journal ofCell Biology og Cell Biology International Reports. Gæster: Dr. Osama A. Hussein fra Ain Shams University, Cairo, har afsluttet sit ophold som Ph.D-studerende ved instituttet 31/7.87. Dr. H. Takahama har afsluttet sit ophold som dansk statsstipendiat ved instituttet 31/3.87. Professor M.A. Rizack, Rockefeller University, New York, har været tilknyttet instituttet i januar 1987 (i samarbejde med K. Nilausen). Cand.scient. E. B. Simonsen har fortsat sit licentiatstudium under vejledning af F. Bojsen-Møller, i samarbejde med Gymnastikteoretisk Institut og Arbejdsmiljø Instituttet. Cand.med. Uffe Jørgensen er gæst ved instituttet i laboratoriet for funktionel anatomi (i samarbejde med F. Bojsen-Møller). Rejser: F. Bojsen-Møller har efter invitation deltaget som gæsteforelæser ved Scandinavian Society of Podology, Stockholm, april 1987. F. Bojsen-Møller har efter invitation deltaget som gæsteforelæser ved Scandinavian Congress for Foot Therapists, Helsingør, september 1987. F.Bojsen-Møller har deltaget som arrangør af og forelæser ved ISPO (The International Society for Prosthetics and Orthotics) Conference on Foot and Ankle Injuries in Sports and Worklife, KAS Herlev, maj 1987. J. Thuneberg har efter invitation deltaget med foredrag i The XIth International Symposium on Gastrointestinal Motility, Oxford, England, sept. 1987. J.Tranum-Jensen har i to perioder, i hhv. juli og august 1987, ialt to måneder, været gæsteforsker ved Dept. of Experimental Cardiology, Academical Medical Center, University of Amsterdam, Holland. Publikationer: Andersen, L.; Morphometric electron-microscopic investigation of the neuronal processes in the neurohypophysisin water-loaded, normal and water-deprived rats. Acta Anatomica 128, s. 154-60, Basel 1987. Behnke, O.: Platelet adhesion to native collagens involves proteoglycans and may be a two-step process. Thrombosis and Haemostasis 58, s. 786-89, Stuttgart 1987. —: Surface membrane clearing of receptor-ligand complexes in human blood platelets. Journal ofCell Science 87, s. 465-72, Cambridge 1987. Bendix, A., Winkel,J., Boj sen-Møller, F: Effect ofsoft shoes and clogs on induced foot swelling. Biomechanics XB, s. 927-30, Illinois 1987. Bhakdi, S., Tranum-Jensen, J.: Damage to mammalian cells by proteins that form transmembranepores. Rev. Physiol. Biochemn. Pharmacol. 107, s. 147-223, Berlin 1987. Bojsen-Møller, F: Functional anatomy of the connective tissue structures of the lower extremity. An Update on Sports Medicine. II. Scandinavian Conference in Sports Medicine, S. Mæhlum, S. Nilsson, P. Renstrom (eds), s. 153-60, Norge 1987. Doi, S.Q., Meinertz, H., Nilausen, K., Faria, E.C., Quintao, E.C.R.: Intestinal cholesterol absorption in the chyluria model. Journal of Lipid Research 28, s. 1129-36, Bethesda, Maryland, USA 1987. Hess, J., Gjedde, A., Jessen, H.: Vasopressin receptors at the blood-brain barrier in rats. Wiss. Z. Karl-Marx-Univ. Leipzig 36, s. 81-83, Leipzig 1987. Moe, H.: "CHAOS" — Et Niels Stensen manuskript endelig udgivet efter 300 år. Naturens Verden 1-2, s. 41-43, København 1987. Poulsen, FM.; Optisk billedbehandling af elektronmikroskopiske optagelser (Licentiat-afhandling). København 1987, 277 s. Rømert, P, Matthiessen, M.E.; Quantitative study of hepatocytes from minipigs and minipig fetuses exposed to ethanol in vivo. Acta Anatomica 130, s. 237-41, Basel 1987. Tranum-Jensen, J., Bhakdi, S.; The Action of Complement and Channel-Forming Bacterial Toxins on Cell Membranes. Electron Microscopy of Proteins, Vol.6 Membraneous structures, J. R. Harris, R. W. Horne (eds.), s. 445-92, London 1987. Wilensky, R.L., Tranum-Jensen, J., Janse, M J., Coronel, R., Wilde, A.A.M., Fiolet, J.W.T.; The subendocardial border zone during acute ischemia of the rabbit heart; an electrophysiologic, metabolic, and morphologic correlative study. Circulation Vol. 74, s. 1137-46, USA 1986. Olav Behnke 328 Universitetets årbog 1987 4. Antropologisk Laboratorium Stab: VIP: Antal årsværker: 1.1. Assistenter: V.Alexandersen, J. Genner, J.P.Hart Hansen. Forskningsstipendiat: F. Bennike. TAP: Antal årsværk: 0.1. E. Madsen. Forskningsaktivitet: Aktiviteten i Antrologisk Laboratorium har som tidligere år omfattet løbende registrering og undersøgelse af skeletfund m.v., som er indsendt af Nationalmuseet, provinsmuseer og Grønlands Landsmuseum i forbindelse med arkæologiske undersøgelser. I disse undersøgelser har laboratoriet været bistået af overlæge, dr.med. M. Eiken, overlæge, dr.med.Ole Vagn Nielsen, professor emeritus, dr.odont. P. O. Pedersen og civilingeniør Birgitte Hueg. Endvidere foretages en række biologisk-antropologiske undersøgelser af materiale i laboratoriets omfattende knoglesamlinger fra hovedsageligt Danmark og Grønland. Disse undersøgelser har ofte tværvidenskabelig karakter og udføres i samarbejde med danske og udenlandske forskere inden for læge- og naturvidenskab samt kulturhistorie. 1. Dental-antropologisk forskning Antropologisk laboratoriums mangeårige odontologiske medarbejder, professor emeritus, dr.odont. P. O. Pedersen har fortsat sine undersøgelser af tænder og tandsygdomme hos grønlandske eskimoer, middelalderlige grønlandske nordboer og hvalfangere fra Svalbard i samarbejde med rektor, tandlæge J.Jakobsen, Richard Scott, Ph. D., tandlægej. Gejlager og tandlæge V. Alexandersen. Han har endvidere i udstrakt grad ydet bistand til de udenlandske og indenlandske forskere, som har besøgt laboratoriet (P.O. Pedersen). 1.2 Strøby Egede projektet Odontologisk beskrivelse af skeletrester fra den senmesolitiske gravplads i Strøby Egede. Arbejdet foregår på Nationalmuseet, hvor konservering finder sted. Projektleder er lektor E. Brinch Petersen (V. Alexandersen). 1.3 Risby projektet Odontologisk undersøgelse af 70 individer fra en middelalderkirkegård i Risby, Borse sogn i Sydsjælland. Denne undersøgelse vil indgå i et af laboratoriet planlagt middelalderprojekt, som tilstræber en samlet antropologisk registrering og beskrivelse af skeletmateriale fra middelalder (V. Alexandersen). 2. Det sørsamiske projekt I samarbejde med forskere ved Statens historiska Museum (Stockholm) og Historiska Museet (Lund) undersøges skeletrester fra Mellem- og Nordsverige. Et skeletmateriale fra Vivalen (1000-1100 e.Rr.) sammenlignes med samiske og nordiske populationer (V. Alexandersen). 3. Ledforandringer i skeletmateriale Under et tidligere afsluttet forskningsprojekt vedrørende palæopatologiske studier på grundlag af skeletfund fra arkæologiske udgravninger fremkom en række fund, som krævede særlige detaljerede undersøgelser. Under et samarbejde dels med lektor Frede Bro- Rasmussen (Medicinsk-anatomisk Institut B) og dels med overlæge J. Gylding-Sabroe (Tranehaven, Gentofte) med henblik på en beskrivelse af de anatomiske og rheumatologiske forhold, er flere skeletfund med særlige former for usædvanlige ledforandringer undersøgt og beskrevet i særskilte publikationer. Dette samarbejde fortsætter (P. Bennike). 4. Befolkningen i tidlig neolitikum Der er i det forløbne år sket en udvidelse af det tværvidenskabelige forskningsprojekt mellem antropologien (P. Bennike), arkæologen (K.Ebbesen) og Nationalmuseets naturvidenskabelige kulstof-14 laboratorium (H.Tauber). Der er bl.a. fremkommet en række nye og overraskende dateringer affund, som er blevet præsenteret gennem særskilte publikationer. Samtidig indgår de samlede skeletfund fra denne periode (tidligste del af bondestenalderen) i et samlet studium, som står foran endelig færdiggørelse og publikation (P. Bennike). 5. Ernæringsforhold i vikingetiden Et forskningsprojekt med denne titel kunne desværre ikke påbegyndes som planlagt på grund af manglende økonomiske bevillinger. I stedet har en række forberedende aktiviteter fundet sted. Udgravningen af de langelandske skeletfund, som skal indgå i ovennævnte undersøgelse, sker gennem et antropologisk/arkæologisk samarbejde og er blevet fortsat. Den antropologiske registrering af skeletterne in situ, samt forskellige prøvetagninger i forbindelse med det kommende projekt vil sikre, at nye antropologiske metoder kan benyttes. Desuden planlægges en kommende museumsudstilling afmaterialet, som består af velbevarede skeletfund fra vikingetiden. Undersøgelsen vil omfatte måling af BMC (osteoporose), kulstof-13 (kost) samt røntgenoptagelser i forbindelse med Harris Lines (vækstforstyrrelser) og spongiosastruktur (aldersforandringer). Desuden vil emaljehypoplasi (vækstforstyrrelser) blive registreret, og endelig vil der med en udtaget knogleprøve kunne bestemmes den individuelle alder udfra mikroskopiske strukturer (P. Bennike). Det lægevidenskabelige Fakultet 329 6. Middelalder projekt Ved Antropologisk Laboratorium er der gennem de seneste 40-50 år udført undersøgelser af skeletmateriale fra Danmarks fortid, hvilket har resulteret i publikationsserien »Prehistoric Man in Denmark«, seneste bind »Iron Age Man in Denmark« udgivet 1984. Dette arbejde ønsker laboratoriet at fortsætte med sigte på laboratoriets omfattende skeletmateriale fra middelalderens Danmark. Projektet vil anvende den tværvidenskabelige model, som anvendtes ved undersøgelserne af mumiefundet fra Qilakitsoq, og som er grundlaget for laboratoriets igangværende registrering og undersøgelse af antropologisk materiale fra Grønland (J. Genner). 7. Antropologisk Lab oratorium's historie Der foretages en undersøgelse af Antropologisk Samling's og Laboratorium's historie med beskrivelse af samlingernes oprindelse, de skiftende lokaliteter og de til institutionen knyttede personer. Endvidere udarbejdes en oversigt over de videnskabelige projekter, som laboratoriet har stået som initiativtager til og/eller deltaget i med bibliografi (J. Genner). 8. Menneske og miljø i fortidens Grønland Som en fortsættelse af de omfattende undersøgelser af mumiefundet fra Qilakitsoq foretages en total registrering og katalogisering af antropologisk materiale fra Grønland, såvel eskimoisk som norrønt, i laboratoriets samlinger og i andre institutioner i Danmark, Grønland og udlandet. En række tværvidenskabelige undersøgelser er iværksat. Arbejdet udføres i samarbejde med Grønlands Landsmuseum og Nationalmuseet (J. P. Hart Hansen). 9. Redaktionsvirksomhed: J. P. Hart Hansen er redaktør for Arctic Medical Research. 10. Gæster: Følgende udlændinge har haft længerevarende studieophold i laboratoriet: Dr. Brenda Kennedy, Department of Archaeology, University of Calgary, Alberta, Canada. Professor C. Meicklejohn, Department of Anthropology, University of Winnipeg, Manitoba, Canada. Dr. Cathrine Schertag, Department of Anthropology, University of Winnipeg, Manitoba, Canada. Professor C. Loring Brace, Department of Anthropology, University of Michigan, Ann Arbor, Michigan, U.S.A. Dr. Raul Murguia Rosete, Centro de Investigacion y de Estudeos Asanxados IPN, Unidad Mérida, Yucatan, Mexico. 11. Rejser: V. Alexandersen har som inviteret holdt foredrag ved symposium om Physical Anthropology and Prehistoric Archaeology i Rom, Italien, 5.-8. oktober, og i arkæologisk- antropologisk samarbejdsgruppe i Oslo, Norge, 26. februar. P. Bennike har som inviteret holdt fordrag ved symposium om Aktuelle Problemen des Hominidenevolution i Bremen, Tyskland (BRD), 15.-17. februar og ved symposium om Normvarianten aus anthropologischer und humangenetischer Sicht i Thiiringen, Tyskland (DDR), 15.-19. november. J. P. Hart Hansen har som inviteret holdt foredrag ved 7th International Congress on Circumpolar Health i Umeå, Sverige, 8.-12. juni, i Goteborgs Låkaresållskab 23. september og i Det medicinske Selskab i Bergen, Norge (Armauer Hansen-forelæsning) 16. oktober. Publikationer: Bennike, R, Bro-Rasmussen, R, Bro-Rasmussen, P.: Dislocation and/or congenital malformation of the shoulder joint. Anthropol. Anzeiger 45.2, s. 117-29, Stuttgart 1987. Palaeopathological studies of the prehistoric and early historie population from Denmark. Aktuelle Probleme der Hominidenevolution. Reihe A, Band 9, H. Ganslmayr, s. 129-46, Bremen 1987. Bennike, R: Trepanning practice in prehistoric Denmark. European Meeting, Siena 1984, Paleopathology Association, V. R. Capecchi, E. Rambino Massa (red.), s. 9-20, Siena 1987. -, Ebbesen, K.: The bog find from Sigersdal. Human sacrifice in the Early Neolithic. Journal of Danish Archaeology 5, s. 85-115, Odense 1987. —: Kvinden fra Koelbjerg. En antropologisk vurdering af det ældste menneskefund fra Danmark. Fynske Minder 1986, s. 13-27, Odense 1986. Menneskeknogler fra stenalderbopladsen på Argusgrunden: Beboernes udseende og helbred. Argusgrunden — en undersøisk boplads fra jægerstenalderen, K. Kristiansen, A. Fischer, s. 94-106, København 1986. /. P. Hart Hansen Det lægevidenskabelige Fakultet 331 Fysiologi 1. Institut for almen Fysiologi og Biofysik Historie: Ved overflytning til Panum Instituttet indplaceredes Medicinsk-fysiologisk Institut A og Institut for Biofysik ved siden af hinanden i bygning 10 og 12. Denne nære geografiske kontakt har formentlig været medvirkende til, at der opstod større og større berøringsflader mellem de to institutter både angående den videnskabelige problematik og de anvendte undersøgelsesteknikker. Dette førte til overvejelser om, hvorledes dette samarbejde kunne fremmes. Dertil kom, at der i samme periode skete en betydelig reduktion af institutternes stabe — især på TAP-siden — i forbindelse med de generelle besparelser fakultetet er blevet pålagt. I løbet af 1985 opstod derfor tanken om en institutsammenlægning, hvorved en bedre udnyttelse af ressourcer, personale og arealer kunne opnås ved at flytte tættere sammen og sammenlægge en række funktioner, herunder værksteder og glasvaske. Herved kunne der også skaffes plads i bygning 10 til Institut for eksperimentel Medicin, der skulle flyttes fra Nr. Alle 71 til Panum Instituttet i 1987. Efter en række forberedende forhandlinger vedtog institutrådene i 1985 at foreslå de to institutter sammenlagt under navnet Institut for almen Fysiologi og Biofysik. Dette forslag blev godkendt af Det lægevidenskabelige Fakultet og Københavns Universitet og endelig vedtaget af Undervisningsministeriet i brev af 11/7 1986. Sammenlægningen blev reelt effektueret per 1 .januar 1987 og den første bestyrelse for det nye institut tiltrådte 1. maj 1987. Instituttet deltager i samarbejde med de øvrige institutter i den fysiologiske faggruppe i undervisningen i medicinsk fysiologi og varetager undervisningen i biofysik, der under den nye studieplan er henlagt til Kursus i Cellebiologi. Endvidere er undervisningen i medicinsk fysik, der tidligere blev afholdt af Fysisk Laboratorium under Det naturvidenskabelige Fakultet, af fakultetsstudienævnet blevet pålagt instituttet med professor Ove Sten-Knudsen som ansvarshavende. Denne beslutning medførte, at man med meget kort varsel dels skulle igangsætte en nødundervisning i fysik i forårssemesteret 1987 og dels udarbejde en ny plan for undervisningen i medicinsk fysik — med øvelsesprogram - under hensyntagen til det reducerede timetal i faget. Der er i det hele taget i forbindelse med indførelsen af den nye studieplan blevet udført et stort planlægnings- og undervisningsarbejde i årets løb. Stab: VIP: Antal årsværk: 22. Professorer: C. Crone, O. Sten-Knudsen. Lektorer: N.Bindslev, J.Brahm, H. E. Brøndsted, M.Bundgaard, M.Colding-Jørgensen, M.Folke, J. Funder, A. Gjedde, J.Jensen-Holm, B.G.Munck, H. P. Nissen-Petersen, J. Hedemark Poulsen, J. M. Skydsgaard, M. Suenson, T. Zeuthen. Adjunkter: S. Dissing, A. J. Hansen. Civ.ing & ing.: O. Christensen, S. Christoffersen. Seniorstipendiat: M. Nedergaard. Kandidatstipendiat: S. -P. Olesen. Forskningsstipendiat: K. G. Eskesen. Scholarstipendiat: P. Munch Andersen. Kursusstipendiat: N. A. Andersen. TAP: Antal årsværk: 13. J.Amtorp, B. Deublein, E. Flagstad, L.Grøndahl, P. Hagman, J. Halkier, S. N. Hansen (orlov), E. Huusom, G. Krogshede (orlov), S.Lohmann, B. Mertz (orlov), L.Mikkelsen, H. Mosthaf, E.Munch, P. B. Nielsen (orlov), B. D. Olsen, V. Sejer, T. Soland, K.J.Sørensen, A.Thomsen, H.P. Valdal, 1. Østermark- Johansen. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsindsats er rettet mod at redegøre for de fysiske og kemiske betingelser for nogle elementære livsprocesser som kontraktilitet, excitabilitet og transport af ioner og molekyler (herunder vand) over en lang række membranfaser i organismen. Til dette formål foretages undersøgelser på vævsfragmenter, på enkelte cellelag og på isolerede celler. Desuden søger man at belyse visse forhold i hjernen under normale og sygelige tilstande, herunder hjernens sukkeromsætning og afhængighed af tilførsel af oxygen, bindingen af visse specifikke molekyler til hjernecellernes overflade samt fordelingen af vand og ioner mellem nervecellerne og disses omgivende vævsvæske. Undersøgelserne falder i følgende grupper: /. Neurobiologisk arbejdsgruppe Gruppens arbejdsområder omfatter dels studiet af kontrollen af ionkanalernes aktivitet i nerve- og gliaceller, kanalernes styring under nervecellernes impulsudsendelse og kemisk karakterisering af enzymer involveret ved synaptisk aktivitet, og dels regulering af hjernens stofskifte og ionhomeostase ved forskellige patologiske tilstande hos forsøgsdyr og undersøgelser af stofskiftet samt synapsefunktionen ved forskellige patologiske tilstande hos mennesket. I.1 lonkanaler i nerve- og endotelceller lonkanaler i cellemembranen spiller en afgørende rolle for cellens kommunikation med omverdenen.lonkanalernes egenskaber undersøges med den såkaldte patchclamp teknik (se også afsnit 2.1), hvor de strømme, som en aktivering af ionkanaler giver anledning til, registreres enten i en del af cellemembranen eller i hele cellen. Teknikken benyttes til at karakterisere en332 Universitetets årbog 1987 dotelcellens ionkanaler i dyrkede celler fra kalvepulsårer. Endvidere vil nerve- og gliacellens reaktion på iltmangel blive undersøgt med samme teknik (A. J. Hansen, C. Crone). 1.2 lon-homeostase ved meningitis Meningitis forårsaget af bakterier er en alvorlig sygdom hos mennesker, der ofte er dødeligt forløbende eller giver varige skader på centralnervesystemet. Selv om indtrængen af bakterier i hjernen er et afgørende led i sygdommens forløb, er det ukendt om de i sig selv forårsager celleskader eller om andre mekanismer er involveret. Studierne af bakteriel meningitis hos kaniner er fortsat. Undersøgelser med ionsensitive mikroelektroder har vist en markant øget brintionaktivitet (pH = 6.8) i hjernebarkens interstitialrum, men normal pH-værdi (pH = 7.4) i de dybere liggende regioner. Desuden er den interstitiale kaliumkoncentration øget og calciumkoncentrationen nedsat i hjernebarken. Histologiske undersøgelser viser, at overfladen af hjernen er dækket af hvide blodceller (neutrofile granolycytter). Hjernens indhold af glucose og lactat er uforandret, hvorimod cerebrospinalvæskens indhold af glucose er mindsket og indholdet af laktat og brintioner markant øget. Undersøgelserne tyder på, at den neutrofile granolycyt er ansvarlig for ændringerne i hjernens ionhomeostase og cerebrospinalvæskens ændrede sammensætning. De videre undersøgelser sigter på at karakterisere de mekanismer, hvorved denne hvide blodcelle påvirker hjenens celler og funktion (A. J. Hansen, J. Gyring, N. A. Andersen). 1.3 Excitatoriske aminosyrer og hjerneanoxi Det er kendt, at anoxi medfører drastiske ændringer i hjernens ionhomeostase. Således nedbrydes iongradienterne over cellemembranen efter fa minutters anoxi, hvorved calcium strømmer ind og kalium ud af cellerne. Det vides ikke, om ionbevægelserne skyldes en uspecifik øgning af cellemembranens permeabilitet eller om specielle ionkanaler bliver aktiverede. Glutamat har længe været i søgelyset, som mediator af »spreading depression«, som er en anden begivenhed i hjernen, hvor lignende ionbevægelser finder sted. Vi har anvendt glutamatantagonister og fundet, at disse stoffer hæmmer udløsningen og udbredelsen af spreading depression i rottehjernen. Derimod hæmmer antagonisterne ikke de markante ionbevægelser, som opstår ved anoxi. Resultaterne viser, at de tilsyneladende ens ionbevægelser ved spreading depression og ved anoxi har forskellige udløsningsmekanismer. Da spreading depression er blevet sat i forbindelse med symptomerne ved et migræne anfald, findes der således en mulig rolle for glutamat-antagonister i migræneterapien (A.J. Hansen, M. Lauritzen). 1.4 Måling af hjernens glukoseforbrug Menneskehjernen forbruger ca. 100 g glucose pr. døgn. En nedsat evne til at omsætte glukose i dele af hjernen kan have alvorlige følger. Hidtidige metoder til at måle forbruget har bygget på anvendelsen af »fremmede« sukkerstoffer (2-deoxyglucose) hvilket indebærer nogen usikkerhed ved bestemmelsen. En mere direkte metode består i injektion af intravenøs glukose mærket med kulstof-14. Metoden er nu færdigudviklet. Den er hurtigere og nemmere end ovennævnte. Vi har nu afsluttet bestemmelserne af transportkonstanter til udregning af rottehjernens glukoseomsætningshastighed. Metoden er blevet anvendt til bestemmelse af rottehjernens omsætningshastighed af glukose i nogle situationer, der har relation til sukkersyge: (1) Undersøgelse af hjernebarks (parietalcortex) glukosestofskifte hos sukkersyge (spontandiabetiske) rotter, som var uden insulinbehandling i to døgn før forsøg; hos diabetiske dyr med normal blodglukose under insulinbehandling; hos raske dyr, hvis blodglukose umiddelbart før forsøg blev forhøjet ved injektion af glukose samt hos raske dyr uden særlig behandling før forsøg. (2) Under behandling med insulin findes hyppigt hos diabetiske patienter en lav blodglukosekoncentration med symptomer fra centralnervesystemet. Hos rotter, hvor blodsukkerkoncentrationen var nedsat med insulin til ca. '/s af det normale, fandtes en tydelig nedsættelse af hjernebarkens glukoseomsætningshastighed (H. E. Brøndsted, A. Gjedde). 1.5 Kvantitativ analyse ved hjælp af positronemissionstomografi af dopaminerge funktioner i den humane hjernes basalganglier Parkinsons sygdom, VVilsons sygdom. Huntingtons chorea og schizofreni er alle sygdomme, som med stor sandsynlighed mere eller mindre specifikt rammer de funktioner, som menes at henhøre under basalganglierne i hjernen, og specielt dopaminerge funktioner, dvs. den nervevirksomhed som varetages af nerver, som secernerer neurotransmittersubstansen dopamin. Med positron-emissionstomografi er det muligt at undersøge hovedparten af de biokemiske og receptorfysiologiske led i dopamins vej fra syntese til nedbrydning eller genoptagelse i nerveterminaler. Syntesehastigheden måles med fluormærket DOPA, bindingen til D2 receptorer med racloprid og methylspiroperidol mærket med carbon-11, bindingen til Dl receptorer med SCH-23390, genoptagelsen i nerveterminaler med carbon-11-mærket nomifensin og nedbrydningen af MAO-B med carbon-11 -mærket deprenyl. Jeg har siden juli 1986 henlagt mit arbejde til Montreal Neurologicai Institute, University Montreal, Canada, og der deltaget i arbejdet med kortlægning af disse trin hos patienter med schizofreni og med Parkinsons sygdom, hvor jeg specielt har ansvaret for den kvantitative analyse af resultaterne og tilrettelægningen af forsøg med nye ligander (A. Gjedde). Det lægevidenskabelige Fakultet 333 1.6 Styring af nervecellers impulsudsendelse Nervecellers vigtigste funktion er at overføre information mellem nært- eller fjerntliggende områder af organismen. En væsentlig del af informationen er indkodet i de impulsrytmer, som skabes i den enkelte nervecelle. Der er opstillet en ekstremt simpel, matematisk model, som kan bringes til at imitere funktionen af vidt forskellige nerveceller. For den enkelte nervecelle styres impulsudsendelsen hovedsagelig af langsomt varierende, små ionstrømme, som far deres betydning, når cellens membranpotential ligger tæt på tærsklen for udløsningen af en impuls. Undersøgelser af kæmpenerveceller hos vinbjergsneglen viser, at disse strømme hovedsagelig bæres af kaliumioner, men at kaliumstrømmen afhænger af koncentrationen af calciumioner lige indenfor cellemembranen. Da calciumioner strømmer ind gennem cellemembranen ved hver nerveimpuls, bliver fjernelsen af calciumionerne af afgørende betydning for kaliumstrømmen og dermed for impulsudsendelsen. Undersøgelserne har i år været koncentreret omkring temperatur- og potentialafhængigheden af fjernelsen afCa2+ fra cellen, og meget tyder på, at denne ikke sker via en udveksling af calciumioner med natriumioner (M. Colding-Jørgensen). 1.7 Kemisk karakterisering af specifik (AChE) og uspecifik (ChE) cholinesterase Der benyttes konventionelt tre metoder til at karakterisere de to forskellige enzymers funktioner. I årets løb er der udarbejdet en Qerde metode: Undersøgelse over de to enzymers evne til at blive aktiveret. De hidtil benyttede aktivatorer har været: 1) Metalioner (Al,+ , La3+, Ca2+, Mg2+, Mn2+, Na+), der alle var i stand til at aktivere mindst et af de to enzymers aktivitet (fra + 30 til +200%). Medens aluminium er aktivator af AChE, er det en inhibitor af ChE. 2) Forskellige karboxylsyre- salte, hvoraf de fleste er ubeskrevne som cholinesterase-aktivatorer: Maleinsyre, fumarsyre, ravsyre, pyrudruesyre, vinsyre (racemisk), mælkesyre (D- og L-), eddikesyre, myresyre, kulsyre samt askorbinsyre (L) (J.Jensen-Holm). 1.8 pH ved fokal iskæmi (lokaliseret nedsat gennemblødning af hjerneafsnit) Gennem de sidste 4 år har jeg beskæftiget mig med fokal cerebral iskæmi og forsvarede min disputats 15. januar 1988, baseret på dette arbejde. Flere af mine fund (støttet af fund i andre laboratorier) tydede på, at mælkesyreophobning i iskæmisk væv er en afgørende faktor ved infarktdannelsen. Siden 1.2.1987 har jeg været gæsteforsker ved »Laboratory of Cerebral Metabolism «, New York Hospital — Cornell Medical Center, N.Y., USA, hvor man i flere år har undersøgt pH's betydning for dannelsen af infarkter. Ud fra den iagttagelse at extracellulært pH falder til ca. 6.1 uafhængig af vævets mælkesyrekoncentration havde Dr. R. Kraig opstillet den hypotese, at intracellulært pH kan falde så lavt som til 5.2. Fundene var gjort i dekapiterede dyr, dvs. hjernen kan betragtes som et lukket system. Derfor må der være afsnit med et pH, der er lavere end extracellulærrummets. Antagelsen var støttet af præliminære intracellulære målinger in vivo. I samme laboratorium havde man udviklet en fokal cerebral iskæmi-model med mindre inter-animal variation. Dekapitering af dyr er selvsagt en ufysiologisk model, men iagttagelsen synes at vise, at hjernens forskellige rum (gliaceller, neuroner, og extracellulærrum) reagerer forskelligt under iskæmi. Området med fokal iskæmi er ikke et lukket system. Residual perfusion tilfører kontinuerlig glukose og ilt under infarktdannelsen og muliggør partiel bevarelse af energistofskiftet. Samtidig kan metaboliske produkter bortvaskes, herunder CO2. Jeg har i laboratoriet undersøgt intracellulært pH i dyr med aflukning afa. cerebri media. Ved at kombinere autoradiografisk bestemt vævs pH med mikroelektrode måling kan det intracellulære pH beregnes. Forsøgene viser at det intracellulære pH er mindst V2 pH enhed højere intra- end extracellulært gennem de første timer efter kar-aflukningen, men efter 4 timer er pH ikke længere signifikant forskelligt. I de fortsatte undersøgelser vil vi bestemme hvornår de glykolytiske enzymer, Na+-K+-ATPase og pH regulering beskadiges irreversibelt. Det skulle være muligt at fa information om disse spørgsmål ved manipulering afiskæmiens varighed, postiskæmiske glukoseinjektioner og en kombination af autoradiografl og neurofysiologiske målinger (M. Nedergaard). 2. Kapillærfysiologisk arbejdsgruppe Mikrokarrenes struktur, fysiologi og biofysik er i en årrække blevet studeret vha. teknikker, der spænder fra forsøg på hele organer til undersøgelser afendothelet på cellulært niveau, herunder receptor-aktivering og ultrastrukturel karakterisering af en række organeller. Endothelcellerne spiller først og fremmest en rolle i blod-væv udvekslingen. De har imidlertid også en væsentlig betydning for styring af arterioletonus - et emne der for nylig er taget op i arbejdsgruppen. Endothelcelleforskningen er verden over inde i en periode afhurtig vækst pga. en stigende erkendelse afdenne celles betydning for en række patologiske reaktioner (trombosedannelse, inflammation og antagelig karspasmer som led i den arteriosclerotiske proces). Der er derfor i det forløbne år etableret et vævsdyrkningslaboratorium, som leverer endothelceller til elektrofysiologiske undersøgelser af fundamentale cellulære mekanismer i endothelets plasmamembran. 2.1 Dyrkning af endothelceller og studier af ionkanaler i endothelcellemembranen Transport gennem kapillærendothelier har de seneste år været det centrale emne for arbejdsgruppen. Bl.a. er den paracellulære iontransport blevet karakterise334 Universitetets årbog 1987 ret med elektrofysiologisk teknik anvendt på enkeltkapillærer in situ. Det uhyre tynde vaskulære endothel er vanskeligt tilgængeligt in situ for fysiologiske undersøgelser. Ved hjælp af dyrkningsteknikker er det imidlertid nu muligt at fremskaffe store mængder isolerede endothelceller. Endothelcellerne isoleres primært fra kalveaorta. Cellernes identitet sikres ved hjælp af endothelspecifikke antistoffer. De dyrkede endothelceller etablerer sig under væksten som et epithel, ligesom det er tilfældet in vivo. På dyrkede endothelceller er det nu muligt at studere iontransport over selve endothelcellemembranen ved hjælp af den såkaldte »patch-clamp« teknik, hvor man presser en glasmikropipette mod cellemembranen. Herved kan man isolere et lille stykke af membranen (en patch) indeholdende ganske få ionkanaler og forsegle dette til pipettespidsen. De enkelte kanaler karakteriseres herefter ved at bestemme ionstrømmes afhængighed gennem disse ved varierende ionsammensætninger og spændingsforskellen over membranen. S.-P. Olesen har lært denne teknik på studieophold på Harvard Medical School, og i de dyrkede kalveaortaendothelceller er der blevet karakteriseret tre forskellige ionkanaler i cellemembranen. Den hyppigst forekommende kanal har en ledningsevne på ca. 30 pS. Abningssandsynligheden i det hyperpolariserede område er 0.6, og ved depolarisation lukker den næsten helt. Der findes ca. 1 kanal per 10 |xm" cellemembranoverflade, kanalen er permeabel for K+ og fastsætter hvilemembranpotentialet, som er målt til —77 mV, ikke langt fra kaliums ligevægtspotential på —90 mV. Stimulation af endothelcellerne med acetylkolin (ACh) aktiverer en anden type kaliumkanal. Aktiveringen af kanalen er dosisafhængig, med halv-maksimal effekt stimuleret af 50 nM ACh, og den blokeres totalt med atropin. Sluttelig har det vist sig, at væskeflow hen over endothelceller (dyrket i et laminærtflow- kapillærrør) aktiverer endnu en K+ strøm ved »fluid shear stress niveauer« svarende til dem, der findes i arterioler in vivo (0,1-2,0 Nm"2). Åbningen af de Ach- og flow-styrede kanaler vil hyperpolarisere endothelcellen. Hyperpolarisationen vil sandsynligvis transmitteres via myo-endotheliale gap-junctions til karvæggens glatte muskelceller og formidle vasorelaxation. A. J. Hansen har lært patch-clamp teknikken på studieophold på Yale University. Det elektrofysiologiske udstyr til patch-clamp undersøgelserne er opstillet i årets løb og studiet afde dyrkede endothelceller er nu i gang (C.Crone, S.-P. Olesen, A.J.Hansen, M. Bundgaard). 2.2 Elektronmikroskopiske undersøgelser af caveolae og sarcoplasmatisk reticulum (SR) i glatte muskelceller De invaginationer og cisterner i kapillærets endothelceller, som vi tidligere har beskrevet i elektronmikroskopiske undersøgelser baseret på en syntese af ultratynde seriesnit, minder meget om det Ca2+-regulerende system i glatte muskelceller. Det er derfor naturligt at antage, at endothelets cisterner indgår i en analog Ca2+-regulerende funktion. Derfor er der indledt detaljerede elektronmikroskopiske undersøgelser af invaginationer og cisterner i glatte muskelceller. Tre-dimensionale rekonstruktioner, baseret på ultratynde seriesnit, af glatte muskelceller (rottelivmoder) har foreløbig vist, at organisationen af caveolae (invaginationer) og SR er væsentlig mere kompliceret end tidligere antaget. Bl.a. er der påvist kontinuitet mellem overfladerelateret SR og cisternesystemer, som ligger dybt i cellernes cytoplasma. Det er også nyt, at caveolae kan forekomme i grupper uden relation til SR. Nær cellemembranen er der påvist isolerede vesikler i relation til systemet af caveolae og SR. Modeller over Ca-,+-regulationen i den glatte muskelcelle er baseret på en anden og mere simpel organisation af de relevante strukturer. Deres rolle i regulationsmekanismerne må formentlig derfor tages op til revision. Imidlertid er analogien mellem endothel og glat muskulatur hermed forstærket, idet tilsvarende strukturelle arrangementer tillige er påvist under rekonstruktioner af endothelceller (M. Bundgaard). 3. Arbejdsgruppe vedr. stoftransport gennem celle- og epitelmembraner Celler er omgivet af en membran, der på den ene side udgør en barriere og på den anden side besidder evne til at udføre transport - såvel passiv som aktiv (krævende fri energi, der hidrører fra cellernes energistofskifte) - af en lang række stoffer. 1 simple fritlevende celler er de for transporten nødvendige specifikke proteinmolekyler jævnt fordelt over cellemembranen. På den anden side gælder det for epithelcellerne, der i organismens slimhinder er indbyrdes forbundne bl.a. af »tight junctions«, at der forekommer en funktionel polarisering, idet de enkelte cellers membraner opdeles i en luminal og en basolateral komponent, hvor førstnævnte typisk vender imod en af legemets hulheder og sidstnævnte imod det karførende bindevæv. Eftersom fordelingen af transportmolekyler mellem de to membrandomæner er asymmetrisk, skabes der mulighed for en retningsbestemt stoftransport gennem epitelet. Den epiteliale transport undersøges dels på intakt væv og dels på mere enkle præparationer aff.eks. isolerede celler, isolerede membranvesikler, samt isolerede membranfragmenter (patches). De anvendte eksperimentelle teknikker er overvejende elektrofysiologiske; måling af membranpotentialer og -modstande ved hjælp af mikroelektroder; måling af intra- og extracellulære ionkoncentrationer med ionselektive mikroelektroder; bestemmelse af spændingsforskelle og kortslutningsstrømme dels på isolerede, intakte epitheler med Ussing-kammer-teknik og dels på isolerede cellemembranfragmenter med Det lægevidenskabelige Fakultet 335 patch-clamp-teknik. Der anvendes også andre teknikker, såsom transportbestemmelser ved hjælp af radioaktive isotoper, isolering, rekonstituering og karakterisering af enkelte transportproteiner ved hjælp af proteinkemiske metoder. 3.1 Serotonin og C 1~-sekretion I det forløbne år har man overvejende studeret serotonin- induceret Cl "-sekretion i tarmepitel og en karakterisering af medvirkende serotonin - (5-hydroxy tryptamin, 5-HT) — receptorer. Serotonins funktion i gastrointestinal-kanalen er endnu uvis, men fremkomsten i de senere år af mange selektive 5-HT antagonister har åbnet mulighed for at studere tarm 5-HT receptorer og deres funktion mere detaljeret. Vi har undersøgt 5 HT's virkning på Cl_- sekretionen i hønens kolon, og desuden har vi forsøgt at karakterisere den eller de receptorer, der indgår i sekretionsmekanismen. Ved påvirkning af serosasiden med 5-HT induceres en kortvarig, kraftig stigning i Cl "-sekretionen med en Km omkring 8 fiM og en længerevarende CP-sekretion på 2-3 |imol cm~2 h~'. Sekretionen hæmmes af bumetanide og er afhængig af tilstedeværelsen af Na+ og C1 ~ på serosasiden. Disse forhold tyder på en C1 ~- sekretion via det ubikvitære Na,K,C ^-koblings molekyle i mucosacellernes basolaterale membran og en åbning af C1 "-specifikke kanaler i cellernes luminale membran. Med et nyligt udviklet »on-line«-clamp udstyr har det således været muligt at følge transiente konduktansændringer, åbning af C1 "-kanaler, i vævet under 5-HT-påvirkning. Ved brug af specifikke antagonister for alle kendte 5-HT-receptorer og en lang række mindre specifikke antagonister har vi konkluderet, at ingen af de kendte receptorer er involveret i Cl "-sekretions-mekanismen i strippede væv, hvor submucosa er (jernet. Vi har derfor postuleret en 5-HT4-receptortype, for hvilken der endnu ikke findes kendte antagonister. Formentlig er receptoren lokaliseret på EC|-celler, der indeholder substans P, som frigives ved stimulation med endogen eller eksogen 5-HT. Vi undersøger nu, hvilke second messengers der aktiveres ved 5-HT-stimulationen. Desuden er et transportsystem for cAMP blevet undersøgt i isolerede membran-vesikler fra den basolaterale del af mukosa-celler i colon. Et samarbejde er nu etableret med læge Maxwell Sehested og stud.med. Astrid Sehested med henblik på isolation af cellemembraner fra Ehrlich acsites tumorceller for på disse membraner at undersøge transport af cytotoxika (N. Bindslev, M. Berner Hansen). 3.2 Elektrolyttransport i colon fra hønen 3.2.1 Absorptionen af aminosyrer fra tarmen er livsnødvendig, fordi en del af de aminosyrer, der indgår i opbygningen af legemets æggehvidestoffer, ikke kan dannes i den dyriske organisme. For at nå fra tarmindhold til blod må aminosyrerne passere først den del af tarmslimhindecellernes væg, der vender ud mod tarmindholdet (den luminale), dernæst den, der vender mod blodet (den basolaterale). Mine forsøg er rettet mod specificiteten af de transportsystemer, der er indbygget i den luminale cellevæg, samt mod et samspil mellem såkaldte basiske og neutrale aminosyrer i den basolaterale cellevæg, der vender mod blodet. Her øger tilstedeværelsen af neutrale aminosyre dramatisk den hastighed, hvormed de basiske aminosyrer transporteres mod blodet (B. G. Munck). 3.2.2 Optagelsen af salte fra tarmen er udtryk for balancen mellem relativt store bevægelser af stoffer i begge retninger over tarmslimhinden, der reguleres uafhængigt afhinanden ved hjælp af komplexe hormonelle og nervøse mekanismer. Mine forsøg er rettet mod redegørelsen for mekanismerne for passagen fra blod mod tarmindhold, der overstimuleret kan give anledning til diarrhoe med livstruende væsketab. Forsøgene over salttransporten er udført på den isolerede slimhinde fra hønens tyndtarm. I disse forsøg har jeg iagttaget fænomener, der tyder på, at der i den luminale cellevæg er indbygget en mekanisme for aktiv transport af brintioner, der er forskellig fra den, der er ansvarlig for dannelsen af saltsyre i mavesækken, men muligvis mage til den, der findes i urinblæren fra visse tudser (B. G. Munck). 3.3 Levercellers alaninomsÆtning og kaliumtransport Vi har tidligere vist, at levercellemembranen ved Na+-koblet transport kan frembringe en 20-fold opkoncentrering af aminosyren alanin (i forhold til den extracellulære koncentration). Drivkraften er den extra-/ intracellulære koncentrationsforskel for Na+ og den elektriske spændingsforskel over cellemembranen. Det blev endvidere fundet, at alaninoptagelsen udløser en markant stigning i cellemembranens gennemtrængelighed for kaliumioner og dermed et cellulært tab af disse, sandsynligvis som et værn mod en svulmen af cellerne. På denne baggrund søger vi nu at klarlægge, om levercellers optagelse og omsætning af alanin fører til stigning i den intracellulære calciumkoncentration, og i så fald om der herved - under modificerende indflydelse af pH - sker en aktivering (»åbning«) af volumenregulatoriske kaliumkanaler i cellemembranen. En nyudviklet og meget følsom metode til »direkte« måling af den intracellulære calciumkoncentration i levende, isolerede leverceller er nu under udarbejdelse. Cellerne bringes til at optage et indikatorstof (Fura- 2), som bindes specifikt til frie calciumioner og giver en fluorescens, der afhænger stærkt af calciumkoncentrationen. Som optakt til projektet er der i årets løb gennem336 Universitetets årbog 1987 ført nogle forsøgsrækker med opslemninger (suspensioner) af isolerede leverceller fra rotter. Det konstateredes herved, at cellernes optagelse (influx) af alanin og den videre omdannelse til glukose ikke påvirkes af den extracellulære kaliumkoncentration i området 1-10 mmol/liter (normalt ca. 4 mmol/liter). Med radioaktivt mærkede rubidium ioner, som cellerne behandler som om det var kaliumioner, blev det endvidere påvist, at cellemembranens gennemtrængelighed for disse ioner er moderat påvirkelig af pH (stiger/falder når cellerne bliver basiske/sure). Cellerne blev f.eks. gjort sure ved at fordoble kuldioxidtensionen, halvere bikarbonatkoncentrationen eller blokere deres Na+- koblede udpumpning af H+ med amilorid (M. Folke, L.Ø. Kristensen, KAS Herlev, L. Sestoft, KAS Gentofte). 3.4 Undersøgelse af ionkanaler i hjernehinde (plexus choroideus) fra salamander Jeg har i nogle år undersøgt enkeltkanaler i den ventrikulære membran af plexus choroideus hos den amerikanske salamander, Necturus maculosus. Jeg har fundet en kanal, der åbner når membranen strækkes og som leder mono- og divalente kationer, herunder calcium, for hvilken konduktansen er 20 pS ved 75 mM extern Ca.''+ Jeg har påpeget muligheden af, at det er denne kanaltype, der initierer volumenregulation efter at cellen er blevet udsat for hypotont chock. Mekanismen er: hypotont chock giver svulmning af cellen. Membranen strækkes, den stræk-aktiverede kanal åbner og Ca2+ ledes ind i cellen. Dette bevirker åbning af CaJ+-aktiverede K-kanaler. Fra andre arbejder ved man at Cl -permeabiliteten også øges efter hypotont chock. Resultatet bliver således, at cellen exporter K + og Cl". Dette trækker vand med sig, hvorved volumnet reguleres tilbage til den oprindelige værdi. Jeg har nylig fundet, at cellemembranen indeholder mange CT-kanaler med en konduktans på ca. 15-20 pS ved store negative potentialer, voksende voldsomt mod positive potentialer. Kanalerne er ikke normalt aktive og aktiveres ikke af phosphodiesterase-inhibitorerne theophylline og IBMX. I en situation, hvor et membranstykke er løsrevet fra cellen viser kanalen derimod høj aktivitet. Sammen med Else Hoffmann, Biologisk Kemi A, August Krogh Instituttet, er jeg begyndt at studere kanaler i Ehrlich ascites tumorceller med henblik på at undersøge, hvilke kanaler der aktiveres under volumenregulation. Vi har her foreløbig fundet en CP-kanal og en K+-kanal. Vi arbejder videre med at karakterisere disse transportsystemer (O. Christensen). 3.5 Identificering af receptorproteinet for kinin i malariainficerede erythrocyter Vi har ved hjælp af en kinin-afTmitetsgel isoleret et membranprotein fra erythrocyter inficeret med malaria (plasmodium falsiparum). Proteinet viser sig at være en K + -kanal, når det inkorporeres i en kunstig lipidmembran. Ledningsevnen er 120-150 pS og kanalen blokeres af 5-6 |Xmol I 1 kinin, hvilket præcis er de doser man anvender klinisk. Proteinet findes også i ghost-membraner fra inficerede erythrocyter, men ikke i uinficerede erythrocyter. I øjeblikket undersøger vi proteinet biokemisk, dvs. finder molvægt og subunit- sammensætning, samt undersøger, hvorvidt proteinet provokerer dannelsen af antistoffer (T. Zeuthen, B. D. Cherksey, New York, S.Jepsen, Serum Instituttet, stud.med. P. M. Andersen). 3.6 Identificering af det protein, hvortil vanddrivende midler binder Vi har ved hjælp af en furosemid afiinitetsgel isoleret et membranprotein fra oksenyren. Proteinet har en molvægt på 280 kDalton og består af subunits på bl.a. 90 og 43 kDalton. Vi har ved inkoorporation i kunstige lipid bilag fundet, at proteinet kan formidle en passiv elektrodiffusiv ledning af K+ og C1 "-ioner. Vi undersøger i øjeblikket, hvilken del af proteinet der er ansvarlig for C1 "-konduktansen hhv. K + -konduktansen. I øvrigt undersøges aminosyre-sekvensbestemmelse af proteinet (T.Zeuthen, B. D. Cherksey, New York, Else Hoffmann og Flemming Jensen, August Krogh Instituttet, stud.med. P. M. Andersen, J. Engberg, Biokemisk Institut, O. C. Hansen, Proteinlaboratoriet). 3.7 Kloridtransport i s pytkir telacinusceller Mange eksperimentelle fund fra de senere år tyder på, at en transport af kloridioner gennem spytkirtlers acinusceller er det væsentligste led i spytsekretionen. Det er rimeligt dokumenteret, at transporten ind i cellerne gennem den basolaterale membran sker sammen med natrium- og kaliumioner ved hjælp af et co-transportsystem, og at transporten fra celler til kirtellumen gennem den luminale cellemembran sker ved elektrodiffusion gennem kloridkanaler. Imidlertid vides der ikke meget om kontrollen af de to transportsystemer. Det har været foreslået, at de luminale kloridkanaleri lighed med de langt bedre beskrevne basolaterale kaliumkanaler - åbnes ved fysiologisk stimulation via stigningen i den intracellulære koncentration af frit, ioniseret calcium. Denne opfattelse hviler bl.a. på iagttagelsen, at calcium-ionoforen A23I87, som bevirker en ufysiologisk forøgelse af den intracellulære calciumkoncentration, fremkalder et tab af cellulært klorid. Imod den anførte opfattelse taler, at der under visse omstændigheder (tilstedeværelse afkalium-ionoforen valinomycin) kan udløses en stimulations-induceret netto effluks afklorid, uden en stigning i koncentrationen af frit, ioniseret calcium. Måske er forklaringen, at fysiologisk cholinerg stimulation - ligesom i visse andre, mere velundersøgte celler, fører til en aktivering gennem såvel dannelsen afinositoltrifosfat, der er ansvarlig for stigningen i calciumkoncentrationen, Det lægevidenskabelige Fakultet 337 som dannelse af diacylglycerol, der er i stand til at aktivere protein kinase C. Sidstnævnte vides i andre celler at være i stand til at øge visse systemers følsomhed for calcium. Denne mulighed undersøges ved at fremkalde en ufysiologisk aktivering af protein kinase C med forbolestere (J. Hedemark Poulsen, S. Dissing, B. Nauntofte). 3.8 Kloridtransport i spytkirtelacinusceller Der foreligger et betydeligt antal transportstudier udført på spytkirtler. Uheldigvis er disse resultater kun i ringe grad sammenlignelige med tilsvarende data opnået ved studier af andre epitel- og cellemembraner, eftersom cellemembranerne komplicerede morfologi vanskelig- eller umuliggør en omregning af transporthastigheder til permeabilitetskoeffecienter, udtrykt pr. membranarealenhed. Der er derfor påbegyndt en morfometrisk, elektronmikroskopisk undersøgelse af såvel luminale som basolaterale cellemembranarealer — relateret til kirtelcellevolumen. Til disse bestemmelser anvendes rottens gid. parotis, som er velundersøgt i transportmæssig henseende (J. Hedemark Poulsen, M. Bundgaard). 3.9 Oprensning og detektering af et furosemidfølsomt membranprotein K+ og Cl~ udgør hovedparten af cellens intracellulære frie ioner og er således dominerende i regulering af cellens columen og membranpotential. I en række celler er K+ og Cl~ akkumuleret intracellulært imod den transmembrane elektrokemiske gradient. Denne aktive influx af ioner varetages af Na-K-ATPase, Cl/ HCCVexchange og andre transportsystemer. Effluxene af K+ og Cl" kan derfor varetages af helt passive transportmekanismer. Samspillet mellem de aktive influx- og passive efTluxmekanismer vil fastlægge cellens indhold af K+ og CT og dermed HoO (volumenregulation) og cellens membranpotential. Ved hjælp af furosemidafimitetschromatografi har Cherksey og Zeuthen oprenset et protein (280 kDalton), om hvilket det tidligere er beskrevet, at det indeholder en K+- og en Cl+ -kanal (se 3.6). I tilknytning til dette projekt undersøgtes om et protein med samme konduktive transportegenskaber kunne findes i den native andeerythrocytmembran, idet SDS-gelektroforese af membranprotein oprenset v.h.a. furosemid- og quinin-afTinitetschromatografi viste et bånd af samme molekylvægt, som oprenset fra plexus choreidea og nyrer. Måling af strøm/spændingsafhængighed i vesikler fra nativ membran viste, at der enten ikke var kanaler i andeerythrocytmembranen, eller at vesiklerne ikke ville fusionere med lipidbilaget. I 30 forsøg med patch-clamp-teknikken sås ingen kanaler. Hverken ved tilsætning afCa-ionophoren, A23187 eller ved at overføre cellerne til hypoton opløsning var det muligt at påvise kanalaktivitet. Såfremt der findes kanaler i andeerythrocytmembranen, må der enten være meget fa, eller åbningssandsynligheden for en enkelt kanal er lav. Der er indication af Cl-kanaler, men enkeltkanalkonduktansen er mindre end 2-3 pS. Patch-clamp-forsøgene er blevet suppleret med forsøg på cellesuspension af andeerythrocytter. Resultaterne fra disse forsøg viser, at Cl" er i ligevægt over membranen, og at Cl_-konduktansen er af samme størrelse som for den humane erythrocyt. I den humane erythrocyt, hvor 280 kD-båndet ikke findes, kan Cl~-konduktansen hæmmes med furosemid. Den humane erythrocyt taber KC1, når cellulært Ca2+ øges ved tilsætning af A23187. Dette sker ikke for andeerythrocytter, altså i overensstemmelse med patchclamp- forsøgene. Det frembyder et betydeligt problem, at en konduktiv K+-transportvej ikke kan identificeres i andeblodlegemer, idet en åbning af en K + -kanal sammen med cellens høje Cl~-konduktans vil kunne forklare tabet af KC1 efter at cellerne er svulmet i hypotone opløsninger. Dertil kommer at fa kanaler i cellemembranen ikke er i overensstemmelse med det relativt tydelige bånd, der er set på gelerne, idet dette indicerer mindst 3000 proteinmolekyler pr. celle. Det bør derfor undersøges, om furosemid- og quiningelerne oprenser en elektroneutral NaK2CI-cotransportmekanisme (K. Eskesen, L. P. Bennekov). 3.10 Karakterisering afsek retionsmekan is mer i isolerede acinusceller fra spytkirtler I dette projekt belyses generelle mekanismer, som ligger til grund for sekretionen af salt og vand fra rottens ørespytkirtel. Der anvendes en række forskellige teknikker, som inkorporering af forskellige fluorescerende stoffer i den levende celle til måling af den fri koncentration af Cl~, Ca'f samt H + , bestemmelse af transporthastighederne af 22Na+, t2K+ og 36C1~ over cellemembranerne og måling af membranpotentialer ved anvendelsen af et fluorescerende stof. Kolinerg stimulation af sekretionsmekanismen forårsager 4-5 sekunder senere en hurtig, forbigående forøgelse af den intracellulære Ca2+-koncentration fra 150 til et maksimum på 750 nM, som medfører en forøget gennemtrængelighed for ionerne i membranen for K+ og Cl". Dette resulterer i et tab af K + , Cl" og vand samt yderligere HCO3 fra cellen, hvorved det intracellulære pH (målt med den fluorescerende pHindikator BCECF) falder fra 7.3 til 7.2 i løbet af 4-8 sekunder og de dannede H+-ioner forlader igen cellen ved et Na + /H + -udvekslingssystem. Permeabilitetsforøgelsen af både K+ - og Cl~-ionerne viste sig at være knyttet ikke blot til en forøgelse i den intracellulære »budbringere« som endnu ikke er identificeret. Antallet af K + -kanaler pr. acinuscelle, som er ansvarlig for det stimulationsinducerede K+-tab, blev beregnet ved målinger af membranpotentialer og ionfluxe under stimulation kombineret med anvendelsen en særlig type skorpiongift, som vides at hæmme K+-kana338 Universitetets årbog 1987 ler, som besidder en stor konduktans — også kaldet »maxi«kanaler. Vores beregninger viser, at en enkelt acinuscelle besidder omkring 3000 af disse kanaler. Den intracellulære koncentration af frie Cl'-ioner blev målt ved anvendelsen af et fluorescerende stof, hvis fluorescensintensitet afspejler Cl -koncentrationerne. Ved kolinerg stimulation mindskes den intracellulære koncentration affrie Cl "-ioner fra ca. 60 mM til omkring 50 mM i løbet af 4-6 sekunder, hvorefter CI~-koncentrationen stiger og når den præstimulatoriske værdi i løbet af 1-2 minutter. Sekretion fra acinuscellerne er en særdeles hurtig proces, hvor det initielle salt- og vandtab, som er styret af en række intracellulære »budbringere«, er tilendebragt indenfor de første 10 sekunder efter stimulation. Herefter sker en genoptagelse af salt og vand og iongradienterne genoprettes (S. Dissing, B. Nauntofte). 3.11 Iltoptagelse hos filterjødere I et tidligere arbejde (C. Barker Jørgensen, Flemming Møhlenberg & O. Sten-Knudsen (1986): Mar. Ecol. Proc. Ser, Vol 29, 73-88) vurderedes iltoptagelsen hos filterføderen Urechis caupo ved at beregne oxygenprofilen i den ventilatoriske vandkappe omkring dyrets overflade. Beregningen, som var tilnærmet, beroede på en løsning af den eendimensionale diffusionsligning. Der søges nu en mere almen beskrivelse ved at finde en løsning, hvis udgangspunkt er den to-dimensionale Smoluchowski-ligning (O. Sten-Knudsen). 4. Arbejdsgruppe vedr. transportprocesser i blodceller Blodets celler er, som organismens andre celler, omgivet af en tynd hinde, cellemembranen, der virker som en selektiv barriere for vandopløselige (hydrofile) molekyler og ioner. Cellemembranens barriere for hydrofile stoffer udgøres af et dobbeltlag af lipider, som stabiliseres af et lag af perifere proteiner på membranes inderside. Integrale membranproteiner, som strækker sig gennem cellemembranens lipidfase fra indsiden til udsiden, formidler specifikke aktive og passive transportprocesser, og bidrager dermed til, at cellen kan opretholde et indre konstant kemisk miljø. Mængden og arten af de integrale membranproteiner i en cellemembran varierer fra celletype til celletype. Enkelte af disse transportporteiner er blevet identificeret, og transportkinetiske studier kan dermed suppleres med undersøgelser af transportprocessernes molekylære egenskaber. Membrantransportproteiner er tilsyneladende opbygget efter ensartede grundprincipper, og det er rimeligt at antage, at undersøgelser af udvalgte modelsystemer vil afsløre fælles, grundlæggende egenskaber ved de aktive og passive transportsystemers opbygning og funktion. I karakteriseringen af den biologiske membrans transportfunktioner indtager studier af gennemtrængeligheden (permeabiliteten) af blodcellers membran for opløste stoffer en central rolle. Blodcellers membran er enkelt opbygget sammenlignet med andre biologiske cellemembraner, og de transportfysiologiske undersøgelser udføres med isolerede celler, hvilket forenkler de eksperimentelle omstændigheder. Med røde blodlegemer (erythrocytter) er det tilmed muligt kortvarigt at »åbne« membranen ved at ændre saltkoncentrationen i ydermediet, udskifte cellens indhold, og genforsegle membranen med bevarelse af de specialiserede transportfunktioner. Med denne teknik til fremstilling af blodlegemeskygger (ghosts) kan man efter ønske ændre cellens indhold af salte og andre stoffer. De hvide blodlegemer og blodplader kan også bruges til undersøgelse af transportprocesser, omend de er noget vanskeligere at isolere og arbejde med. De hvide blodlegemer er i øvrigt, til forskel for erythrocytterne, karakteriseret ved at cellernes ionsammensætning og stofskifte mere ligner legemets øvrige celler. 4.1 Aniontransportens asymmetri i erythrocytter Erythrocytmembranens peremeabilitet for de uorganiske anioner klorid og bikarbonat er ca. 1 million gange højere end for de kvantitativt dominerende kationer i organismen, natrium og kalium, der er af samme størrelse. Den hurtige transport af anioner formidles af det aniontransporterende integrale protein benævnt capnophorin, hvoraf ca. 1 million kopier er fordelt over hver erythrocytmembran. Capnophorins transport af klorid og bikarbonat er af central betydning for blodets evne til at optage kuldioxid, som er dannet i organismens forskellige væv under energiomsætningen, og transportere den optagne kuldioxid til lungerne, hvor den udluftes. Som omtalt i Årbog 1985 og 1986 udviser transportsystemet en funktionel asymmetri, der viser sig ved, at proteinets evne til at binde en anion er forskellig på ind- og udsiden af membranen. I den opstillede model kan transportstederne enten vende indad eller udad, og et skift f.eks. fra indsiden til udsiden er betinget af, at en anion binder sig til transportstedet på indsiden. Med anion-transportstedcts translokation til udsiden forrykkes ligevægten i systemet, en ligevægt, der genoprettes med en modsat rettet transport af et kompleks af anion-transportsted fra udsiden til indsiden. De to modsat rettede transportprocesser af anioner er tæt koblet, idet omlejring af et »tomt« transportsted mellem de to sider af membranen er noget nær umulig. Transportsystemets funktionelle asymmetri afspejles i fordelingen af tomme transpoi tsteder mellem indsiden og udsiden af membranen. Denne fordeling, udtrykt i en asymmetrifaktor, kan undersøges i forskellige typer af eksperimenter. Der er anvendt flere metoder til at bestemme asymmetrifaktoren for kloridtransport, og der er fundet en nogenlunde kvantitativ overensstemmelse mellem resultaterne. Kvalitativt findes overensstemmende, at asymmetrifaktoren er Det lægevidenskabelige Fakultet 339 temperaturafhængig, idet den asymmetriske fordeling noget nær halveres, når temperaturen sænkes fra 38° til 0oC. Modellen forudsiger, at samme asymmetrifaktor skulle findes for transport af bikarbonationen. Foreløbige undersøgelser ved 0oC tyder på, at asymmetrifaktoren er lidt lavere end den, man finder ved kloridtransport. De fortsatte undersøgelser sigter mod at afklare, om modellen er utilstrækkelig, eller om de eksperimentelle forhold, som hidtil er anvendt, er utilstrækkelige (J. Brahm, P. Gasberg, P. A. Knauf, University of Rochester, USA). 4.2 Aniontrans portens betydning for blodets kuldioxidtransport hos hunde Vi har tidligere fremsat den hypotese, at aniontransporten over blodlegememembranen er den hastighedsbegrænsende delproces i blodets optagelse i vævshårkarnettet af kuldioxid, transport til lungehårkarnettet og afgivelse til lungeluften, og at en hæmning af aniontransportsystemet, f.eks. med acetylsalicylsyre, skulle udløse øget vejrtrækning (hyperventilation). Hypotesen er forenelig med kliniske iagttagelser af, at forgiftning med acetylsalicylsyre, der indgår i en række smertestillende farmaka, ledsages af hyperventilation. Vi har undersøgt effekten af en specifik aniontransporthæmmer på vejrtrækningen hos hunde og iagttaget, at der udløses en hyperventilation, i overensstemmelse med vores hypotese (J. Brahm, J. Grønlund, M. P. Hlastala, J.Ohlsson, E. R. Swenson, Odense Universitet og University of Washington, Seattle, USA). 4.3 Residual kloridtransport i erythrocytter med tilsyneladende maksimal hæmning af aniontransportsystemet med DI DS Under arbejdet med isolering og karakterisering af aniontransportsystemet i blodlegememembranen har anvendelsen af stilben-derivatet, betegnet DIDS, indtaget en central rolle. Stoffet er en specifik hæmmer af anionudvekslingen. Hæmningen kan være dels reversibel, dels irreversibel når blodlegemerne inkuberes med DIDS i nogen tid ved legemstemperatur, idet DIDS efter denne behandling ikke kan fjernes fra membranen. Det har imidlertid vist sig, at tilsætning af DIDS til mediet, hvori kloridtransporten bestemmes, kan reducere kloridtransporten yderligere. Erythrocyttens gennemtrængelighed for klorid er i denne situation lige så lav som den, der kan måles i kunstige bimolekulære lipidmembraner uden indbyggede transportsystemer. Vi undersøger nu denne residuelle kloridtransport nærmere med hensyn til dens DIDSfølsomhed, DIDS-virkningens reversibilitet, pH- og temperaturafhængighed, samt dens følsomhed for andre hæmmere af aniontransporten. Resultatet af disse undersøgelser kan fa betydning for de modeller der er opstillet for anionudvekslingen over blodlegememembranen og for vurderingen af forholdet mellem kloridtransport ved udvekslingsdiffusion og konduktans (J. Funder, J. Brahm). 4.4 Transport af vand og urinstof i erythrocytmembranen Vandtransporten som følge af en osmotisk forskel mellem opløsningerne på de to sider af erythrocytmembranen er større end vandtransport ved simpel diffusion fremkaldt af vandmolekylernes irregulære, termisk betingede bevægelser. Det er alment accepteret, at forskellen mellem osmotisk og diffusiv vandtransport skyldes porer i cellemembranen. Der er fortsat diskussion om, hvorvidt størrelsen af denne forskel kan anvendes til at vurdere diameteren eller længden af porerne. Vi har sammenholdt hidtidige resultater afmåling af osmotisk og diffusiv vandtransport. Vi konkluderer, at forskellen mellem osmotisk og diffusiv vandpermeabilitet ikke kan anvendes til at bestemme porediameteren. Såfremt forskellen skulle fortolkes som et udtryk for porediameteren, skulle diameteren efter nyere undersøgelser være så stor, at stoffer, der normalt ikke kan trænge gennem membranen, med lethed skulle transporteres gennem porerne. Vores undersøgelser viser videre, at transportvejene for vand, det lille urinstofmolekyle og kloridionen er adskilte, idet der ikke kan iagttages en interaktion mellem transport af de tre stoffer. Man kan selektivt hæmme klorid- og urinstoftransport, og man kan observere en betydelig forskel mellem transporthastigheden for urinstof og klorid i blodlegemer med samme vandpermeabilitet fra forskellige donorer. Disse observationer er ikke forenelige med antagelsen om, at porerne uspecifikt transporterer vand, urinstof og klorid. Vores hypotese er, at porerne er så snævre, at de kun er tilgængelige for vand, og at urinstof og klorid transporteres af andre transportsystemer (J. Brahm, W. R. Galey, University ofNew Mexico, Albuquerque, USA). 4.5 Undersøgelser af leukocytters elektrolyttransport under differentieringsprocessen I dette projekt undersøges ændringer i elektrolyttransport under leukocytters differentieringsproces (modningsproces) fra promyelocyt-stadiet til dannelsen af den modne leukocyt. Undersøgelser på umodne leukocytter er udført på en human leukæmi-cellelinie (HL60), som repræsenterer et promyelocyttrin og som med forbolestre eller dimethylsulfoxid kan uddifferentieres til at udvise karakteristika som bl.a. kendetegner en moden leukocyt. Undersøgelser på modne leukocytter har fundet sted ved isolering af humane leukocytter fra frisktappet blod. Undersøgelserne er centreret omkring måling af Na + - og C1 "-transport samt den cellulære pH-regulation, som spiller en vigtig rolle i en del af cellens funktioner - f.eks. når cellen aktiveres af kemotaktiske peptider. Na + -transport målt ved hjælp af 22Na+ er væsentlig hurtigere i HL60 cellelinien (promyelocyt-sta340 Universitetets årbog 1987 diet) sammenholdt med den modne leukocyt og transporten af denne ion viser sig i begge celletyper at bidrage til en del af cellens pH-reguleringsmekanismer ved et Na+/H+ udvekslingssystem. Gennem dette transportsystem vil - som følge af surgøring af cellen — en H + -ion forlade cellen i udveksling for en Na+-ion som optages i cellen. Ved måling af intracellulært pH ved hjælp af et pH-sensitivt fluorescerende stof (BCECF) inkorporeret i cellen, blev det vist, at transportsystemet i den modne leukocyt er reguleret på en sådan måde, at når H + -koncentrationen i cellen stiger, accelereres H+-eflluxen hurtigere end forventet, hvis der var kun et bindingssite for H+ på transportmekanismen. Transport af Cl+ioner har vist sig også at være af betydning for den cellulære pH-regulation i særdeleshed når pH øges over den normale værdi på 7.3. Vi har tidligere vist, at i HL60 cellelinien findes et CP/HCOi-udvekslingssystem, som er ansvarlig for størstedelen af 36C1 "-transporten og et tilsvarende system kan genfindes i den modne leukocyt. En yderst følsom metode er udviklet til målinger af den intracellulære C1 "-aktivitet i cellen. Til dette formål er et Cl "-sensitivt fluorescerende stof blevet syntetiseret (kinin analog) hvis fluorescens- intensitet, efter inkorporering i cellen, afhænger af den intracellulære Cl "-aktivitet. Ved anvendelsen af denne metode er det lykkedes at vise, at som følge af alkalinisering af cellen tilbagereguleres det cellulære pH samtidig med den intracellulære Cl "-aktivitet. Denne forøgelse af intracellulært Cl" er knyttet til tilstedeværelsen af HC03"-ioner som forventet af et CP/HCC^-udvekslingssystem, der er medansvarlig for den intracellulære pH-regulation (S. Dissing). 4.6 Arfl+///+ udveksling i humane blodplader og denne transports eventuelle betydning for blodpladeaggregering Na+/H+ udveksling er en obligatorisk 1:1 udveksling af de to ioner over cellevæggen. Dette transportsystem, der findes i en lang række celler, har betydning for cellernes pH-regulering. Det findes også i blodplader, hvor det kan aktiveres af en række stofler, f.eks. thrombin og epinephrin, hvis funktion iøvrigt er at udløse en kaskade af stofskifteprocesser, der har forbindelse med pladernes evne til at danne koagler. Aktiveringen af Na+/H+ udveksling udløser en transport af protoner ud af cellen (pH stiger) og en samtidig transport af natriumioner ind i cellen. Betingelsen for at denne udveksling kan finde sted er, at der eksisterer en koncentrationsgradient for natrium fra medium til celle. Udvekslingen kan derfor hæmmes ved at fjerne natrium fra ydermediet. Transporten kan endvidere hæmmes med stoffer af amiloridgruppen (såkaldte loop diuretica). pH-ændringerne inde i blodpladerne kan følges ved at oplade dem med et fluorescerende farvestof, hvis fluorescens varierer med cytoplasmaets brintionaktivitet. Vi har undersøgt om ADP aktiviserer blodpladernes Na+/H+-udveksling og hvis det var tilfældet, om denne ionudveksling har betydning for den ADP-inducerede blodpladeaggregering. Sættes ADP til blodplader mærket med pH-indikatoren falder pH. Ved tilsætning af stoffer af amiloridgruppen eller fjernelse af natriumioner fra mediet observerede vi imidlertid at ADP inducerede et yderligere pH-fald. Dette kan forklares ved, at vel aktiveres der en natrium/proton-udveksling ved ADP-tilsætningen, men at de samtidigt initierede stofskifteprocesser i blodpladerne producerer en større mængde protoner end Na+/H+ transporten kan klare. Ved tilsætning af thrombin ses som allerede nævnt en pH-stigning, der dog ofte er forudgået af et initialt pH-fald. Vi kan ikke afgøre om denne forskel i de to stoffers virkning på blodpladernes brintionaktivitet skyldes kvantitative forskelle i de igangsatte stofskifteprocesser med hensyn til brintiondannelse eller om de inducerer forskellige kemiske reaktioner. Den ADP-inducerede aggregering af blodplader i vore forsøg kunne udløses i natriumfrit medium og ved tilstedeværelse af amilorid eller et amiloridderivat i 10, respektive 30 gange større koncentrationer end nødvendige for at hæmme Na+/H+ udvekslingen. Vi mener derfor at kunne konkludere at ADP aktiverer en natrium/proton-udveksling, men at denne iontransport ikke er nødvendig for aggregering (J. Funder, A. Livne, Dept. of Biology, Ben Gurion University of the Negev, Beer Sheva, Israel). 5. Arbejdsgruppe vedr. muskelfysiologi Der arbejdes dels med hjertemuskulaturs pH-regulation og excitabilitet dels med iontransport gennem skeletmuskelfiberens membran. Opretholdelsen af normalt intracellulært pH i hjertemuskulatur er af afgørende betydning for bl.a. hjertets mekaniske ydeevne og dermed for hjertets pumpefunktion, men hjertecellers pH-regulation er ufuldstændigt karakteriseret. Endvidere er magnesiumionens betydning for hjertets elektriske aktivering (excitabilitet) ikke nærmere kendt, men af interesse, da indgift af magnesiumklorid til patienter med hjerteinfarkt reducerer forekomsten af livstruende rytmeforstyrrelser væsentligt. Kloridtransporten i skeletmuskler er pH-følsom. Et fald af det ydre pH medfører en gradvis ændring fra strømbærende (konduktiv) kloridtransport af betydning for musklens elektriske aktivering til ikke-konduktive transportformer af betydning for cellernes indre pH-regulation (elektroneutral klorid-bikarbonatudveksling). Formålet med undersøgelserne er at belyse mekanismerne bag denne ændring af transportmodus. Det lægevidenskabelige Fakultet 341 5.1 Hjertemuskelcellers pH-regulation Måling af intracellulært pH i isolerede hjertemuskelceller fra marsvin udføres med en modificeret patch clamp pipette teknik, hvor pipettespidsen inden forseglingen til cellens membran er fyldt med en protonselektiv resin. Denne teknik søges udvidet med yderligere en patch pipette til at omfatte samtidig måling af såvel cellens membranpotential som det intracellulære pH (M. Suenson). 5.2 Magnesiums betydning for hjertets elektriske aktivering Foreløbige målinger på isolerede hjertemuskelceller fra marsvin med patch pipetter uden magnesium i pipettevæsken har påvist en langsomgørelse af cellens initiale elektriske aktivering, når den ekstracellulære magnesiumkoncentration forøges. Imidlertid er den intracellulære koncentration af ioniseret magnesium formentlig langsomt faldende under forsøget, da cellen i et vist omfang taber magnesium til pipettevæsken. Det kan derfor på nuværende tidspunkt ikke siges, om den observerede effekt alene skyldes de hurtige ændringer af den extracellulære magnesiumkoncentration (M. Suenson, H. Sandvad Rasmussen). De under punkt 5.1 og 5.2 nævnte forsøgsteknikker er i det forløbne år blevet omfattende modificeret på basis af erfaringer gjort i The Laboratory for Cardiac Physiology, The Rockefeller University, New York, i årets første kvartal. Endelig baseres forsøgsstyring og dataopsamling i tiltagende omfang på en laboratoriedatamat med programmellet p-Clamp fra Axon Instruments. Det har endnu kun i begrænset omfang været muligt at drage nytte af de indførte tekniske forbedringer, fordi det grundlæggende led i forsøgsproceduren, celleisolationen, igennem flere måneder ikke har resulteret i celler, der har været robuste nok til vellykket forsøgsvirksomhed. 5.3 Repolarisationsforstyrrelser i Purkinjefibre Under ovennævnte ophold i New York, er en her i laboratoriet tidligere udviklet 2-kammerteknik anvendt til præliminært at undersøge vekselvirkninger mellem normalt og sygeligt fungerende Furkinjefibersegmenter. De foreløbige resultater tyder på, at inducerede repolarisationsforstyrrelser udbreder sig til et sundt nabosegment af Purkinjefiberen med en stor tilsyneladende hastighed. Det er endnu uafklaret, om iagttagelsen skyldes, at der i de abnormt fungerende Furkinjefibre etableres en abnorm høj membranmodstand, som muliggør elektrotonisk vekselvirkning over relativt store afstande, således at repolarisationsforstyrrelserne kun tilsyneladende udbredes ved propagering (M. Suenson, Faul F. Cranefield, The Rockefeller University, K. Dangmann, Columbia University, New York, USA). 5.4 Undersøgelser over effekten af den ekstracellulære surhedsgrad (pH) på kloridtransport gennem cellemembranen i skeletmuskler hos frøen 5.4.1 Hæmning af kloridtransport (unidirektionel transport af isotopen 36Cl) med stilbendisulfonater (SD) ved forskellige pH-værdier Hensigten er at undersøge, om den elektrisk strømbærende kloridtransport, som dominerer ved neutralt pH, og elektroneutral kloridudveksling, som dominerer ved lavt pH, formidles af samme eller af adskilte transportsystemer. Undersøgelserne beror på, at SD hæmmer de to transporttyper med forskellig aflinitet. Forsøgene udføres under betingelser med mulighed for at skelne mellem de to transporttyper: (i) overgang fra kloridligevægt til en situation med nettotransport; (ii) hurtig ændring af membranpotentialet under kloridligevægt. 36C1-transporthastighedens reaktion på disse ændringer afhænger af hvilken transporttype der dominerer, og transportmodeller kan testes ved at undersøge SD-påvirkningen af reaktionerne, (iii) Kloridligevægt ved en pH-værdi, hvor hæmning som funktion af SD-koncentrationen afhænger af, om et eller to systemer formidler 36C1-transporten (J. Skydsgaard, M, Hansen). 5.4.2 Hæmning af'''Cl-trans port med bumetanid Hensigten er at undersøge, om en SD-ufølsom fraktion (15-20%) af klorid transporten i surt medium kan være en bumetanidfølsom cation-anion cotransport. I så fald kan denne fraktion være identisk med den tilsyneladende aktive kloridtransport i surt medium, som er påvist i andre laboratorier (J. Skydsgaard, M. Hansen). 5.4.3 Undersøgelse af kloridkonduktanens respons på membranmodifikation med det arginin-specifikke reagens phenylglyoxal. Forsøgene er et led i at undersøge årsagen til, at kloridudvekslingen inaktiveres reversibelt ved meget højt pH. En mulighed er, at kloridtransporten afhænger af en positiv ladet arginin-sidekæde (J. Skydsgaard, M. Hansen). Redaktionsvirksomhed: C. Crone er medlem af redaktionskomiteen for Microvascular Research og News in Fhysiological Sciences. J. Funder er medlem af redaktionskomiteen for Danish Medical Bulletin. Hæderspriser: T. Zeuthen har modtaget Brygger Brinch & Hustru's Hæderspris. Gæster og rejser: Marek Simon fra Marcinkowski's Universitet, Poznan (Polen), Bruce Cherksey fra New York University 342 Universitetets årbog 1987 (USA),J6rg Hess fra Karl-Marx-Universitåt, Leipzig (DDR) har været gæster ved instituttet. Desuden: stud.med. N. R. Bernskov, stud.med A. Fuglsang, J. Gyring (RH), stud.med. M. Berner Hansen, L.Østergaard Kristensen (KAS, Herlev), M. Lauritzen (RH), B. Nauntofte (KTH), stud.med. T. Randlev, stud.med. B.Winding, samt specialestuderende stud.scient. R Gasbjerg og stud.scient. M.H ansen. J. Brahm har været på foredrags- og studierejse i USA. J. Funder har været gæsteforsker ved Dept. Biology, Ben Gurion University of the Negev, Israel. A. Gjedde har forlænget sit forskningsophold ved Montreal Neurological Institute, Canada, med et år. M. Nedergaard har påbegyndt et længere varende ophold som gæsteforsker ved Laboratory of Cerebral Metabolisme, New York Hospital, USA. S.-R Olesen har afsluttet sit 1-årige ophold som gæsteforsker ved Brigham and Womens Hospital, Boston, USA. M. Suenson har været gæsteforsker ved The Rockefeller University, New York, USA. Forelæsninger efter indbydelse: J. Brahm ved Soc. Gen. Physiol., Woods Hole, USA; Emory Univ., Atlanta, Georgia, USA; Univ. of Rochester, New York, USA; Univ. Syracuse, New York, USA; Cornell Univ. Med. Coll., New York, N.Y, USA. H. E. Brøndsted ved 13. Int. Symp. Cerebral Blood Flow and Metabolism, Montreal, Canada. M. Bundgaard ved IV World Congr. Microcirc., Tokyo, Japan; symposier om kapillærendotel i Taipei, Taiwan, og Goteborg, Sverige. A.J.Hansen ved 13. Int. Symp. Cerebral Blood Flow and Metabolism, Montreal, Canada; Congr. Cerebral Hypoxia and Stroke, Budapest, Ungarn. S.-P. Olesen ved Dept. Cell Biol. & Physiol., Washington Univ., St. Louis, USA; Dana-Farber Cancer Institute, Harvard Med. School, Boston, USA; 71. Ann. Meeting FASEB, Washington D.C., USA; Symp. CNS/Immune System Interactions, Brown Univ., Providence, USA. M. Suenson ved Dept. Pharmacol., Columbia Univ., N.Y, USA; Dept. Physiol., Cornell Univ. Med. Coll., N.Y, USA, Dept. Bioeng., Duke Univ., N.C., USA. T. Zeuthen i Biokemisk Selskab, København. Andet: C.Crone er vicepræsident i International Union of Physiological Sciences. O. Sten-Knudsen er medlem af Novo's Fonds bestyrelse og formand for Novo's Fonds læge- og naturvidenskabelige udvalg og dets veterinære udvalg, samt formand for Novo prisens bedømmelseskomité. Publikationer: Abbott, N.J., Lane, N.J., Bundgaard, M.; The bloodbrain interface in invertebrates. Ann. N.Y. Acad. Sci. 481, s. 20-45, New York 1986. -, Bundgaard, M.: Microvessel surface area, density and dimensions in brain and muscle of the cephalopod Sepia ofTinicalis. Proc. R. Soc. Lond. B 230, s. 459-82, England 1987. Andersen, V., Munck, B.G.: Transport of the a-amino- mono-carboxylic acid L-alanine by the P-alanine carrier of the rabbit ileum. Biochim. Biophys. Acta 902, s. 145-48, Holland 1987. Basset, G., Crone, C., Saumon, G.: Significance ofactive ion transport in transalveolar water absorption: A study on isolated rat lung. J. Physiol. 384, s. 311-24, England 1987. —, Crone, C., Saumon, G.: Fluid absorption by rat lung in situ: Pathways for sodium entry in the luminal membrane of alveolar epithelium. J. Physiol. 384, s. 325-45, England 1987. Bisgaard, H.C., Nielsen, L.K., Påby, P, Dissing, S.: A study of the kinetics of Na/H exchange in MDCKcells by means of a pH-sensitive fluorescent dye. Acta Physiol. Scand. 129, s. 22A, Sverige 1987 . Brahm. J., Grønlund, J., Ohlsson, J., Hlastala, M P, Swenson, E.: Effects of in vivo inhibition of red cell anion exchange and Haldane efiect on carbon dioxide output (VCO?) in the dog luner. [.Physiol. 390, s. 245P, England 1987. -, Galey, W.R.: Diffusional solute flux during osmotic water flow across the human red cell membrane. J. Gen. Physiol. 89, s. 703-16, New York, USA 1987. -: The red cell anion transport system: Kinetics and physiological implications. J. Gen. Physiol. 90, s. 4A, USA 1987. —: Glucose transport kinetics in resealed human red cell ghosts. J. Physiol. 390, s. 202p, England 1987. Bundgaard, M.: Tubular invaginations in cerebral endothelium and their relation to smooth-surfaced cisternae in hagfish (Myxine glutinosa). Cell Tissue Res. 249, s. 359-65, Vesttyskland 1987. -: Possible functions of vesicular structures in microvascular endothelia. Sat. Symp. 4. World Congr. Microcirc., s. 26, Taiwan 1987. —: Endothelial tight junctions - a theory for control of their permeability. Proc. 4. World Congr. Microcirc., M. Tsuchiya, s. 179, Japan 1987. -: Pathways across the vertebrate blood-brain barrier: Morphological viewpoints. Ann. N.Y Acad. Sci. 481, s. 7-19, New York 1986. Cherksey, B.D., Hoffmann, E.K., Jessen, F, Zeuthen, T: The K+ and Cl channel protein from Ehrlich ascites tumour cells under reducing and oxidizing conditions. J. Physiol. 390, s. 223, London 1987. Cherksey, B.D., Zeuthen, T: A membrane protein with a K+ and a Cl channel. Acta Physiol. Scand. 129, s. 137-38, Stockholm 1987. Det lægevidenskabelige Fakultet 343 Christensen, O., Zeuthen, T: Maxi K+ channels in leaky epithelia are regulated by intracellular Ca2+, pH and membrane potential. Pfliigers Arch. 408, s. 249-59, Vesttyskland 1987. Mediation of cell volume regulation by Ca'+ influx through stretch-activated channels. Nature 330, s. 66-68, London, England 1987. —, Zeuthen, T.: The base-line current in patch-clamp experiments is due to a membrane protein. J. Physiol. (Lond.) 387, s. 34p, England 1987. Crone, C.: When capillary permeability increases. NIPS 2, s. 16-18, USA 1987. —: The Malpighi lecture. From "Porositates Carnis" to cellular microcirculation. Int.J. Microcirc: Clin. Exp. 6, s. 101-22, Holland 1987. Efiects of inflammatory mediators on small solute permeability in the microcirculation. Prog. Appl. Microcirc. 12, s. 79-89, Basel 1987. —; The blood-brain barrier as a tight epithelium: Where is information lacking? Ann. N.Y. Acad. Sci.481, s. 174-85, New York 1986. Cserr, H.F., Bundgaard, M.: The neuronal microenvironment: A comparative view. Ann. N.Y. Acad. Sci.481, s. 1-6, New York 1986. Dissing, S., Bisgaard, H.C.: Activation of Na/Hexchange and increase in cytosolic, free Ca2+ following cell acidification studied in MDCK cells. Cell Calcium Metabolism 1987, s. 205, USA 1987. Eskesen, K.: Undersøgelse af transportveje for ioner i frøskind. (Licentiatafhandling). København 1987, 93 s. Frøkjær-Jensen, J.: Exchange of water and solutes between blood and tissue. Zeiss-Inform. MEM 5, s. 41-46, Vesttyskland 1987. Fuglsang, A., Crone, C.: Adenosine-mediated presynaptic inhibition of sympathetic innervation as an explanation of functional hyperemia. Topics and Perspectives in Adenosine Research, E. Gerlach, B. F. Becker, s. 533-36, Vesttyskland 1987. Funder, J., Parker, J.C., Wieth, J.O.; Further evidence for coupling ofsodium and proton movements in dog red blood cells. Biochim. Biophys. Acta 899, s. 311-12, Holland 1987. Gjedde, A.: Doesdeoxyglucose uptake in the brain reflect energy metabolism? Biochem. Pharmacol. 36, s. 1853-62, USA 1987. —, Bodsch, W.: Facilitated diffusion across the bloodbrain barrier: Interactions between receptors and transporters. Wissenschaftl. Zeitschr. Karl-Marx Univ. Leipzig 36, s. 67-71, Østtyskland 1987. —, Wong, D.F.; Positron tomographic quantitation of neuroreceptors in human brain in vivo-with special reference to the D2 dopamine receptors in caudate nucleus. Neurosurg. Rev. 10, s. 9-17, Mainz, Vesttyskland 1987. Interpretation of tracer uptake in brain tumors. Clinical EfTicacy of Positron Emission Tomography, W. D. Heiss, G. Pawlik, K. Herholz, K. Wienhard, s. 401-12,Holland 1987. Hansen, A.J.: Disturbed ion gradients in brain anoxia. NIPS 2, s. 54-57, USA 1987. Haugen, P: Changes in contractile dynamics during the course of a twitch ofa frog muscle fibre. J. Musele Res. & Cell Motil. 8, s. 448-60,England 1987. -, Sten-Knudsen, O.: The time course of the contractile force measured during a twitch under fixed sarcomere length. J. Muscle Res. & Cell Motil. 8, s. 173-87, England 1987. Haugen, P: Activation and contraction of intact skeletal muscle fibres. Proc. Austral. Physiol. Pharmacol. Soc. 18, s. 70-78, Clayton 1987. —: Does the kinetics of the individual crossbridges change during the course of a muscle contraction? Acta Physiol. Scand. 129, s. 33A, Stockholm, Oxford 1987. Hess, J., Gjedde, A., Jessen, H.: Vasopressin receptors at the blood-brain barrier in rats. Wiss. Z. Karl-Marx-Univ. Leipzig 36, s. 81-83, Leipzigl987. Jensen, M.R., Brahm, J.: Glucose transport in human red cell membranes. Dependence of age, ATP, and insulin. Biochim. Biophys. Acta 900, s. 282-90, Holland 1987. Knauf, P.A., Brahm, J., Bjerrum, P, Mann, N.: Kinetic asymmetry of the human erythrocyte anion exchange system. Eighth School on Biophysics of Membrane Transport, Agricultural University of Wroclaw, Poland (eds), s. 157-69, Polen 1986. Lauritzen, M.: Regional cerebral blood flow during cortical spreading depression in rat brain; Increased reactive hyperperfusion in low-flow states. Acta Neurol. Scand. 75, s. 1-8, Danmark 1987. Cortical spreading depression as a putative migraine mechanism. Trends in Neurosciences 10, s. 8-13, Cambridge 1987. Cerebral blood flow in migraine and spreading depression. Migraine and Epilepsy, F. Andermann, E. Lugaresi, s. 325-37, USA 1987. Cerebral blood flow in migraine and cortical spreading depression. Disputats. Acta Neurol. Scand. Suppl. 113, Vol. 76, s. 1-40, Danmark 1987. Nauntofte, B., Dissing, S.: Stimulation-induced changes in cytosolic calcium in rat parotid acini. Am. J. Physiol. 253, s. G290-G97, USA 1987. -, Dissing, S.: Cholinergic-induced K transport and membrane potentials in rat parotid acini. Acta Physiol. Scand 129, s. 14A, Sverige 1987. Nedergaard, M., Gjedde, A., Diemer, N.H.: Hyperglycemia protects against neuronal injury around experimental brain infarcts. Neurol. Res. 9, s. 241- 44, England 1987. Okada, Y, Lauritzen, M., Nicholson, C.: MEG source models and physiology. Phys. Med. Biol. 32, s. 43-51, England 1987. 344 Universitetets årbog 1987 —, Lauritzen, M., Nicholson, C.: Magnetic field associated with neural activities in an isolated cerebrellum. Brain Res. 412, s. 151-55, Holland 1987. Olesen, S.: Regulation of ion permeability in frog brain venules. Significance of calcium, cyclic nucleotides and protein kinase C. J, Physiol. 387, s. 59- 68, England 1987. —: Free oxygen radicals decrease electrical resistance of microvascular endothelium in brain. Acta Physiol. Scand. 129, s. 181-87, Stockholm 1987. —: Leakiness of rat brain microvessels to fluorescent probes following craniotomy. Acta Physiol. Scand. 130, s. 63-68, Sverige 1987. Poulsen, JH., Nauntofte, B.; Is the stoichiometry of the parotid co-transporter 1 Na: 1 K: 2 Cl? J. Dent. Res. 66, s. 608-09, USA 1987. Rasmussen, H.S., Suenson, M., McNair, P, Nørregård, P, Balslev, S.: Magnesium infusion reduces the incidence of arrhythmias in acute myocardial infarction. A double-blind placebo-controlled study. Clin. Cardiol. 10, s. 351-56, USA 1987. Redies, C., Diksic, M., Evans, A.C., Gjedde, A., Yamamoto, Y.L.: Double-label autoradiographic deoxyglucose method for sequential measurement of regional cerebral glucose utilization. Neuroscience 22, s. 601-19, USA 1987. Reith, J., Ermisch, A., Diemer, N.H., Gjedde, A.: Saturable retention of vasopressin by hippocampus vessels in vivo, associated with inhibition of bloodbrain transfer of large neutral amino acids. J. Neurochem. 49, s. 1471-79, USA 1987. Skydsgaard,J.M.: Influenceofchlorideconcentration and pH on the 36C1 efflux from depolarized skeletal muscle pfrana tamporaria. J. Physiol. 385, s. 49-67, England 1987. Suenson, M.: Na-H exchange mechanisms in the myocyte cell membrane. Fed. Proc. 46, s. 1404, USA 1987. Sørensen, H.R., Husum, B., Waaben, J., Andersen, K., Andersen, L.F, Gefke, K., Kaarsen, A.L., Gjedde, A.; Brain microvascular function during cardiopulmonary bypass. J. Thorac. Cardiovasc. Surg. 94, s. 727-32, USA 1987. Wahl, M., Lauritzen, M., Schilling, L.: Changeofcerebrovascular reactivity after cortical spreading depression in cats and rats. Brain Res. 411, s. 72-80, Holland 1987. Wienhard, K., Gjedde, A., Heiss, W.D., Herholz, K., Pawlik, G.; Improved measurement of regional glucose metabolism by individual determination of the lumped and kinetic constants in stroke patients. Cerebral Ischemia and Hemorheology, A. Hartmann, W. Kuschinsky, s. 186-201, Berlin, Heidelberg, Vesttyskland 1987. O. Sten-Knudsen 2. Medicinsk-fysiologisk Institut B Historie: Oprettet 1. august 1964 (med begrænset annuum). En stab på 1 professor (udnævnt 1. jan. 1964) og 2 videnskabelige assistenter huset midlertidigt i daværende (eneste) Medicinsk-fysiologisk Institut. Juni 1965 tildelt midlertidige og egne lokaler i Juliane Mariesvej 26, 1. sal (villaen) og okt. 1965 permanente lokaler i Juliane Mariesvej 30, stue og kælder. 1973-74 lokaleudvidelser i Juliane Mariesvej 32, stue og kælder. 1. februar 1980 flyttet til nuværende lokaler i Panum Instituttet, blok 18, 5. og 6. sal. Instituttet kan kun i begrænset forstand siges at være opstået ved deling af Medicinsk-fysiologisk Institut, da hovedparten af de medarbejdere, der inden for la år blev ansat ved B-instituttet, ikke havde været ansat ved Medicinsk-fysiologisk Institut. Stab: , VIP: Antal årsværk: 9. Afdelingsleder: lektor Gorm Wagner. Lektorer: H.Galbo, F.Gjedde, S.Nybo Rasmussen, P. Sejrsen, J. Vinten, G. Wagner. Ingeniør: F. Neumann. Seniorstipendiater: Th. Ploug, K..J. Mikines, B. Sonne. Kandidatstipendiater: J. Vissing, M. Kjær. TAP: Antal årsværk: 10,5. U. Blankensteiner, 1. Bock, R.Christiansen, K.Clante, J. Harpøth, L. Kali, B. Knudsen, R. Kraunsøe, G. Nielsen, A. Orth, V. Stalfeldt. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsvirksomhed omfatter flere aspekter af fysiologien, såvel af basal som af mere anvendt art, og falder (hovedsageligt) inden for områderne arbejdsfysiologi, endokrinologistofskifte, kredsløbsfysiologi, nyrefysiologi og reproduktionsfysiologi. Som det fremgår nedenfor udføres hovedparten af arbejdet i forskergrupper, samlede omkring konkrete projekter. Disse grupper omfatter i næsten alle tilfælde også adskillige forskere med ansættelse uden for instituttet samt videnskabeligt interesserede studenter. I. Muskelaktivitets indflydelse på stofskiftet 1.1 Fysisk aktivitets indflydelse på stofskifte-regulation hos type-2 diabetikere I samarbejde med Prof. G. M. Reaven, under 6 mdr. studieophold ved Stanford University, er påvist at selv meget kortvarig belastning med intenst muskelarbejde (cykling) forøger vævenes insulinfølsomhed hos utrænede type-2 diabetikere 24 timer efter endt arbejde. I midlertid resul terer hårdt, i modsætning til let, muDet lægevidenskabelige Fakultet 345 skelarbejde hos disse patienter i en 2 timers periode efter arbejde med kraftigt eleveret blodsukker niveau og tilsyneladende insulin-ufølsomhed (Michael Kjær). 1.2 Betydning af tilbagemelding fra arbejdende muskler for kredsløbsmassige og stofskiftemæssige Ændringer under muskelarbejde Under anvendelse af epidural anæstesi, i doser der blokerer afferente impulser fra arbejdende muskler, er det vist, at nervøs tilbagemelding fra dynamisk arbejdende muskulatur er afgørende for den arbejdsinducerede stigning i arterielt blodtryk og i hormonkoncentrationerne af ACTH og P-endorphin. Imidlertid er nervøs tilbagemelding fra musklerne ikke afgørende for arbejdsinduceret stigning i langt de fleste stofskifteregulerende hormoner (ketecholaminer, insulin, glukagon, væksthormon) og substrat mobiliseringen af glukose og frie fede syrer under arbejde er ikke hæmmet af epidural anæstesi. Udført i samarbejde med N. H. Secher, Anæstesiafdelingen på Rigshospitalet (Michael Kjær). 1.3 Effekten af graden affysisk aktivitet for insulins sekretion og virkning I fortsættelse af tidligere undersøgelser studeres sammenhængen mellem fysisk træning og evnen til at frisætte hormonet insulin. Det har vist sig, at fysisk veltrænede har lavere insulin sekretion ved stimulation med glukose. Nyligt afsluttede undersøgelser har vist, at denne tilpasning til træning også omfatter den argininstimulerede sekretion. Træning udfører derved en »besparende« effekt på bugspytkirtlen, som danner hormonet, og kan derved måske hindre udviklingen af f.eks. alderdomssukkersyge. Igangværende studier vurderer døgnvariationen af hormonet sammenholdt med aktivitetsniveau og fødeindtagelse hos trænede og utrænede individer (Flemming Dela, Kari Mikines, Henrik Galbo). 1.4 Effekten af vægtløshed for den vestibulooculære refleks Som medhjælp for dr. Søren Vesterhauge, Flyvemed. Klinik, Rigshospitalet, deltaget i parabolflyvninger arrangeret af European Agency i Houston, Texas, hvor der opnås 30 sekunders varende vægtløshed. Herunder registreres øjenbevægelser ved hjælp af elektroder under hurtige hovedbevægelser. Effekten af vægtløshed på ligevægtssystemets styring af de kompensatoriske øjenbevægelser kan således studeres (Kari Mikines). 1.5 Effekten af partiel leverdenervering for glycogenolyse under løb Vi har tidligere fundet, at levernerverne ikke har betydning for leverens glukose produktion under løb i rotter. Imidlertid kunne hormonale tilpasninger i denerverede rotter måske forklare den manglende effekt af denervering. Vi har nu udviklet en »partiel denervering «, hvorved kun en del afleveren berøves sin nerveforsyning. Da de forskellige leverlapper alle har samme blodgennemstrømning vil forskellig glycogen nedbrydning under løb i denerverede og normale lapper skyldes en effekt af denervering. Dette undersøges i øjeblikket (Jo Lynge Nielsen, Kari Mikines, Henrik Galbo). 1.6 De cellulære mekanismer bag insulins og kontraktil aktivitets fremning af membrantransporten af glukose i muskulatur Det er den fremherskende opfattelse, at insulin øger glukosetransporten i fedtceller ved at inducere en flytning af et integralt membranprotein (der faciliterer transporten af glukose) fra et ukendt intracellulært depot til plasmamembranen. Som en uddybning af vore tidligere transportkinetiske fund har vi undersøgt, om insulin og kontraktioners stimulering af glukosetransporten i muskelceller kan forklares ud fra translokationshypotesen. Den anvendte eksperimentelle model er en plasmamembranvesikel beriget subcellulær fraktion oprenset fra homogeniseret rottemuskulatur, der forud enten har været stimuleret med insulin, muskelkontraktioner eller begge dele. Resultaterne har tvunget os til at forkaste translokationshypotesen og i stedet ledt til udvikling af følgende alternative hypotese: I basaltilstanden antages glukosetransportørerne at findes som tetramerer i plasmamembranen og efter stimulation med enten insulin eller kontraktioner dissocierer tetramererne reversibelt via lateral diffusion til monomerer, hvorved deres »turn-over-number« øges, hvilket resulterer i øget glukosetransport. Morfologisk er det tænkeligt, at de specialiserede mikrodomæner, der indeholder tetramererne, er lokaliserede til caveolae, der er små elipsoide invaginationer af plasmamembranen. De fund, der støtter »translokationshypotesen «, skyldes muligvis et artefakt, idet der i bestemte celletyper under de der anvendte homogeniseringsprocedurer måske afrives tetramerholdige mikrodomæner fra plasmamembranen, hvilket således giver ophav til den såkaldte »depotfraktion«. Endvidere er vi i samarbejde med A. Margreth og medarbejdere fra Padova, Italien, i gang med at undersøge fordelingen af glukosetransportører mellem T-tubuli og sarcolemma (Thorkil Ploug, Jørgen Vinten, Henrik Galbo, Henrik Post Hansen). 1. 7 Inaktivitets-betinget nedsat glukosetrans port i skeletmuskulatur Vi har tidligere fundet, at forudgående fysisk inaktivitet resulterer i nedsat insulin- og kontraktionsstimuleret glukosetransport, afhængig af muskelfibertype. I samarbejde med Aase Handberg (Hvidøre Hospital) har vi set nærmere på årsagen til den nedsatte insulin responsiveness, idet vi har oprenset insulin receptorer 346 Universitetets årbog 1987 fra henholdsvis immobiliseret og ikke-immobiliseret muskulatur. 48 timers forudgående inaktivitet resulterer således i en 10-20 % reduktion i antallet af insulin receptorer, men de resterende receptorer har bevaret normal kinase aktivitet, bedømt ud fra uændret evne til autofosforylering og fosforylering af exogent substrat (Thorkil Ploug, Henrik Galbo). 1.8 Motoriske hjemecentres betydning for hormon- og substrat frigørelse Vi har fremsat den hypotese, at sympatisk nervøs aktivitet samt frigørelse af overordnede hypofysehormoner kan udløses direkte fra motoriske centre i hjernen. Mobilisering af fedt og sukker fra extramuskulære energidepoter vil følgelig ikke nødvendigvis ved feed back mekanismer være styret af det ved opbrug af musklernes egne depoter opståede behov herfor. John Vissing har testet hypotesen under studieophold ved Harry Moss Heart Center i Dallas. Motoriske hjernecentre blev elektrisk stimuleret hos katte, hvis muskler var lammet med kurare. I overensstemmelse med hypotesen førte stimulation både hos decorticerede og hos bedøvede katte til øget afgift af sukker (glukose) fra leveren. Hos decerebrerede katte fandtes også en øgning i plasmaets katekolaminindhold (John Vissing, Henrik Galbo). 1.9 Motions indflydelse på immunapparatet I samarbejde med afd. TTA, Rigshospitalet, er det blevet vist, at motion øger NK celle (»neutral killer«) aktiviteten i plasma, et forhold som nok skyldes en adrenalinudløst mobilisering af disse celler. Studiet er det første i en serie, der skal afdække motions indflydelse på immunapparatet (Henrik Galbo). 2. Isolering og karakterisering af et insulinbindende alfa- e t globulin Når radioaktivt insulin injiceres, vil ca. 15 procent af radioaktiviteten bindes til at alfa-et serumprotein, med en længere omsætningshastighed og med andre fysiologiske og fysisk-kemiske egenskaber end det indsprøjtede hormon. Denne binding af insulin til serumproteiner er interessant, fordi det kan forklare en væsentlig del afserums insulin-lignende aktivitet. Det er således, at ca. 70 % afserums insulin-lignende aktivitet, dvs. virkningen af serum på fedt- og muskelvævs glukoseomsætning, ikke kan skyldes frit insulin, men må tilskrives forbindelsen af insulin til dette protein. Det har rimeligvis betydning for vækst, og muligvis også for unormal celledeling, som kræft. For at belyse betydningen af denne forbindelse af insulin til et langsomt omsat serumprotein er det nødvendigt at isolere proteinet. Først da kan der fremstilles antistofler mod det, som en forudsætning for at måle stoffet i fysiologiske koncentrationer, og forbindelsen kan karakteriseres efter veldefineret partiel nedbrydning på grundlag af dets indhold af karakteristiske komponenter. 2.1 Ved hjælp af den i årsrapporten for 1985 omtalte metode til isolering af det insulin bindende alfa-et serum protein fra humant plasma er der i årets løb blevet fremstillet adskillige, tilsyneladende rene præparationer af proteinet (Flemming Gjedde). 2.2 Efter polyacrylamid elektroforese med 0.1 % natrium dodecylsulfat er det blevet overført til nitrocellulose membraner. Med denne teknik er det muligt at identificere det immobiliserede antigen på membranen med immunologiske metoder. Det viste sig imidlertid, at de for påvisning af proteiner nødvendige vaskeforanstaltninger fjernede de overførte proteinstoffer fra membranen, så mindre end 10% blev tilbage (Flemming Gjedde). 2.3 Derfor blev der indført en behandling af membranerne med en opløsning af 0.25% glutaraldehyd i 15 minutter. Derved nedsattes udvaskningen af protein fra membranerne fra ca. 90 til 60 %. Med denne modifikation af metoden, hvis virkningsmekanisme er uklar, er den isolerede serumprotein fraktion søgt karakteriseret med uspecifik proteinfarvning med kolloidale kul- eller guldsuspensioner eller med kaninantistofler mod fuldserum. Ved at sammenholde det mønster, der fremkommer efter uspecifik proteinfarvning, med den farvning, der fremkommer efter farvning med specifikke antistofler mod den isolerede insulin bindende proteinfraktion, eller antistofler mod insulin og dets A og B kæde, kan man fa et mål for fraktionens renhed. Det har vist sig, at de komponenter, der udgør fraktionen, farves i samme grad af uspecifikke proteinfarvningsmidler og specifikke antistofler. Derfor må det antages, at de høj- og lavmolekylære komponenter, der findes i fraktionen, er denaturingsprodukter af hovedkomponenten, og at fraktionen i det væsentligste er homolog, omend ikke homogen (Flemming Gjedde). 2.4 Ved at udsætte proteinfraktionen, immobiliseret på nitrocellulosemembraner, for radioaktivt insulin, og senere autoradiografi, kunne der påvises en binding af insulin såvel til hovedparten som til de tre til fire mindre bestanddele. Den sværtning af filmen, der fremkom efter inkubering med radioaktivt insulin, kunne helt ophæves af ikke-radioaktivt insulin, hvorved specifiteten er påvist. To artikler, omhandlende disse iagttagelser, er i årets løb blevet færdiggjorte og indsendt (Flemming Gjedde). 3. Nyrens rolle i regulationen af extracellulærvolumen, specielt betydning af humorale faktorer for det renale response på øget blodvolumen I det forløbne år har laboratoriearbejdet været centreret om en række problemer af overvejende metodologisk karakter. Det lægevidenskabelige Fakultet 347 3.1 Måling af elektrisk ledningsevne regionalt i rottenyren Den øgede renale udskillelse af vand og salt, som ledsager akut isoton volumenexpansion, f.ex. ren blodvolumenexpansion, må ses som resultatet af en kompleks ændring i nyrens funktion. Een af de teoretisk mulige delmekanismer er et fald i nyremarvens hyperosmolalitet som følge af forøget marvgennemblødning (»Wash-out«-teorien). Dette indebærer forringede betingelser for osmotisk opkoncentrering af præurinen og fører dermed til diuresestigning. »Wash-out«-fænomenet er aldrig blevet direkte eksperimentelt påvist. Vi har søgt at vurdere den elektrolytbetingede del af hyperosmolaliteten i nyremarven in vivo ved måling af vævets elektriske ledningsevne. En række præliminære forsøg tyder på, at medullært »wash-out« ikke finder sted i væsentligt omfang ved blodvolumen-expansion (J. Sadowski, B. Badzynska, S.Nybo Rasmussen). 3.2 Udvikling af teknik til renale clearancestudier på ubedøvede rotter Det bedøvede og kirurgisk præparerede forsøgsdyr adskiller sig på væsentlige punkter fra den ubedøvede og ustressede organisme. Vi har udarbejdet teknikker til implantation (under anæstesi) af permanente katetre i urinblæren og i en (hals-) arterie og vene på rotter, hvilket muliggør vurdering af bl.a. nyrens funktion (clearancestudier) hos det ubedøvede, ustressede dyr, 1-2 uger efter implantationen (M.K.Hansen, T. G. Nielsen, S. Nybo Rasmussen). 3.3 Paraaminohippursyres og tetraethylammoniums egnethed som markører for nyrens plasmajlow Samtidigt opnåede plasmaclearanceværdier for disse to stoffer sammenholdes med direkte, præcis måling af nyregennemblødningen på rotter under forskellige omstændigheder (S. Nybo Rasmussen i samarbejde med M. Shalmi, S. Christensen, Farmakologisk Institut). 3.4 Kontinuerlig måling af den glomerulære filtrationshastighed (GFR) på rotter Den tidligere af os benyttede teknik til kontinuerlig måling af filtrationsfraktionen (FF) i kattenyren ved hjælp af y-isotopmærkede indikatorstoffer (51Cr-EDTA og '' i-albumin) er modificeret til brug på rotter. Kombination af denne teknik med præcis fortløbende måling af nyregennemblødningen har muliggjort kontinuerlig dynamisk vurdering af GER (S. Nybo Rasmussen). 4. Undersøgelser over diffusion, kapillterpermeabilitet, blodgennemstrømning og hudens stofskifte 4.1.1 Undersøgelser over nogle indikatorstoffers fri diffusion i vand (agargel) er blevet udført. Stoffernes renhed er ligeledes bestemt ved disse undersøgelser. Der er desuden udført bestemmelser af diffusionskoefficienter for indikatorerne i væskerummet mellem cellerne og muskelvæv og hjertemuskulatur. De sidste undersøgelser er udført i samarbejde med Stig Haunsø, Jesper Hastrup Svendsen og William Paaske (Per Sejrsen). 4.1.2 Diffusionsforsøg med forskellige typer insuliner på agar er tillige udført i samarbejde med Ulla Møller (Per Sejrsen). 4.2 Undersøgelser over vævsskader i forbindelse med reperfusion efter vasculær occlusion udført på hundehjerter. Undersøgelserne er udført på Rigshospitalet i samarbejde med Stig Haunsø, Jesper Hastrup Svendsen og William Paaske (Per Sejrsen). 4.3 Undersøgelser over den subcutane gennemblødning i foden i hvile og ved forskellige grader af aktivitet af underekstremiteterne i siddende stilling er udført på August Krogh Instituttet, Gymnastisk teoretisk Institut, i samarbejde med Jørgen Winkel, Harald Noddeland, Kurt Jørgensen og Bengt Saltin (Per Sejrsen). 4.4 Subcutan gennemblødning på crus under intermitterende trykbehandling er blevet målt i laboratoriet (Hans Lund og Lennart Friis-Hansen under vejledning af Per Sejrsen). 4.5 Udvikling af en metode til måling af gennemblødningen i tynd- og tyktarm er udført på gris, samt i ileostomier og colostomier på patienter (Poul Erik Mortensen, Jesper Olsen under vejledning af Per Sejrsen). 4.6 Hudens metaboliske hastighed er i laboratoriet målt med en C^-elektrode under arteriel occlusion af Henrik Røgind, Frank Schjødt og Morten Storgaard (Per Sejrsen). 5. Regulation af glukosetransport 5.1 Det membranprotein (glukosetransportøren), som tillader glucose at passere plasmamembranen i fedtceller, humane erythrocytter og muskelceller er blevet karakteriseret ved hjælp af rekonstruktion, cytochalasin B-binding og reaktion med monoklonale antistoffer. Der er herunder fundet sikre holdepunkter for, at ændring af insulinfølsomme cellers glukosetransport i hvert fald delvis skyldes ændring af glukosetransportørens aktivitet (turnover number) (Jørgen Vinten). 5.2 Vi har endvidere fundet holdepunkter for, at glukosetransportørens aktivitet er afhængig af dens lokalisation i plasmamembranen, idet den i sin aktive form er fordelt jævnt over denne, medens den i inaktiv form er koncentreret i specielle plasmamembrandomæner (Jørgen Vinten). 348 Universitetets årbog 1987 5.3 For at identificere disse specialiserede dele af plasmamembranen er, i samarbejde med J . Tranum-Jensen, Med. anat. Inst. C, gennemført en omfattende ultrastrukturel karakterisering af fedtcellen; endvidere er udviklet en metode til subfraktionering af plasmamembranen i biokemisk skala; denne subfraktionering er karakterisert ultrastrukturelt (J. Tranum-Jensen, J. Vinten). 5.4 Det er tidligere fundet, at fysisk træning forårsager en adaptiv forøgelse af glukosetransportørindholdet i organismens fedtceller. For at karakterisere dette fænomen undersøges omsætningshastigheden for glukosetransportøren i fedtceller fra trænede og utrænede rotter med pulse-chase mærkning og immunpræcipitation (Bente Stallknecht, Jørgen Vinten). 5.5 Det søges endvidere belyst, om træningsinducerede, adaptive ændringer i brune og hvide fedtcellers glukosetransport og oxidative kapacitet medieres af adrenalin eller nor-adrenalin (Bente Stallknecht, Jørgen Vinten). 6. Genitalfysiologiske undersøgelser 6.1 In vitro model; Corpus cavernosum, glat muskel fra gris anvendt som model for farmakologiske studier (kirtelekstrakter, serotonin VIP, papaverin, etc.) m.h.a. øget forståelse af erektions-fysiologi og patofysiologi. Elektronmikroskopiske studier, i samarbejde med lektor H. Schmalbruch, Neurofysiol. Inst. (se denne). Det er lykkedes at registrere elektrisk aktivitet ved sugeelektrode fra vævet samtidig med den mekaniske aktivitet, samt at eliminere samme ved muskelrelakserende stoffer (Gorm Wagner). 6.2 Ved koncentriske afledningselektroder har det været muligt at registrere elektrisk aktivitet i corpus cavernosum hos bedøvede kaniner. I hvile findes et uregelmæssigt, men vedvarende mønster af aktivitet, mens denne ophæves ved erektion. Muskelrelakserende (erektionsfremkaldende) stoffer har samme effekt. Metoden er benævnt EACC og har vist sig anvendelig til klinisk vurdering af funktionen af corpus cavernosum (Gorm Wagner). Anden virksomhed: M. Kjær: Medarrangør og initiativtager til universitetskursus i Idrætsmedicin, Københavns Universitet. G. Wagner: Referee af 22 videnskabelige artikler. Ph.D.-graden fra Institute of Advanced Study of Human Sexuality, San Francisco, California. Gæsteforelæsninger: H.Galbo: Lund, Dallas, St. Louis, Bologna, Firenze, Rom. G. Wagner: Med. Selskab; Dansk Urol. Selskab; desuden New York, Gaggenau, Bruxelles, Heidelberg, Miinchen, Kansas City, Topeka, Fukuoka, Taipei, Manila, Hongkong, Paris. M. Kjær: University of Texas, Dallas; Inst. for Sports Cardiology and Nutrition, Palo Alto, Californien; Stanford University, Dept. of Endocrinology, Californien, USA. K.J. Mikines: European Association for the Study of Diabetes, årsmøde i Leipzig, GDR, sept. 1987. Gæster og rejser: G. Wagner: Studieophold vd. Dept. Urol., Mayo Clinic, USA (febr. 1987). M. Kjær: Kandidat-studieophold ved Dept. of Endocrinology and Geriatrics, Glinical Research Center, Stanford University, Stanford, Californien, USA (1.10.86-1.4.87). K.J. Mikines: Deltagelse i European Space Agency's Parabolic Flight Campagn, NASA, Houston, USA, okt. 1987. J. Sadowski og B. Badzynska, Polish Academy of Science, Warsaw, har været gæsteforskere hos S. Nybo Rasmussen. A. Scheurink, Ph.D., og A.Steffens, Ph.D., professor, Dept. Animal Physiol., State Univ. Groningen, Holland, samt J. K. Mitchell, prof, Univ. of Texas, Dallas, har været gæsteforskere i H. Galbos laboratorium. Prof. H. Takeda, Univ. of Kyushi, Japan, og R. Levin, Ph.D., Reader., Dept. Physiol., Univ. ofSheffield, England, har været gæsteforskere hos G. Wagner. Udgivervirksomhed: G.Wagner: Medredaktør af Fur. J. Obst. Gyn. et Reprod., J. Sex. Mar. Ther., Arch. Sex. Behav., Neuro- urology, Br. J. Sex. Med., og Nord. Sexol. H. Galbo: medredaktør afj. Appl. Physiol., og Int. J. Sports Med. Publikationer: Bangsbo, J., Galbo, H., Kjær, M., Lortie, G.: Role of hypoxia per se on hormonal responses to dynamic exercise at simulated high altitudein trained and untrained man. Journal of Physiology 390, s. 126p, London 1987. Farrell, P.A., Kjær, M., Bach, F.W., Galbo, H.: Betaendorphin and ACTH response to submaximal treadwill exercise in trained and untrained males. Acta Physiologica Scandinavica 130, s. 619-25, Sverige, Danmark 1987. Galbo, H., Ploug, T, Mikines, KJ., Vinten, J., Vissing^., Richter, E.A.: The effect ofinsulin and contractions on glucose uptake in muscle. Advances in myochemistry, G. Benzi (ed.), s. 13-23, London, England 1987. Galbo, H., Kjær, M.: Endocrinology and metabolism in exercise: Future research directions. Can. J. Sports Science 12(Suppl.l),s. 102-07,Canada 1987. Det lægevidenskabelige Fakultet 349 Kjær, M., Secher, N.: Cardiovascular, ventilatory and catecholamine responses to maximal dynamic exercise in partially curarized man. J. Physiol. 389, s. 557-68, England 1987. Stato attuale e prospettive della ricerca in endocrinologia e me tabulismo delle sport. Progressi in medicina della sport. Metabolismo della sport, Turno Lubich, s. 51-65, Bologna 1987. Gerstenberg, T., Levin, R.J., Wagner, G.: Correlation of expelled semen volume with the electromyographic activity of thebulbocavernosus and ischiocavernosusmuscles during ejaculation in man. Journ. of Physiol. 390, s. 137, London 1987. Hilsted, J., Richter, E.A., Madsbad, S., Tronier, B., Christensen, N.J., Hildebrandt, P, Damkjær, M., Galbo, H.: Metabolic and cardiovascular responses toepinephrine in diabetic autonomic neuropathy. New England Journal of Medicine 317,s. 421-26, USA 1987. Jaszczak, P, Sejrsen, P, Sørensen, PR.: Skin blood flow measured by mXe washout and by heat washout during skin P02 measurement. Continuous Transcutaneous Monitoring '3rd. International Symposium, s.l, Ziirich 1987. Sejrsen, P: Oxygen tension amd consumption measured by a TC-Pqj electrode on heated skin before and after epidermal stripping. Acta Anaestesiol. Scand. 31, s. 362-369, København 1987. Jensen, D.V., Andersen, K.B., Wagner, G.: Prostaglandins in the menstrual cycle of women. Danish Medical Bulletin 34 (No. 3), s. 178-82, København 1987. Kjær, M., Farrell, P.A., Christensen, N.J., Galbo, H.: Increased epinephrine response and inaccurate glucoregulation in exercising athletes. J. Appl. Physiol 61 (5), s. 1693-1700, Bethesda, USA 1986. Kjær, M., Hollenbeck, C.B., Hewitt, B F, Galbo, H., Haskell, W., Reaven, G.M.: Postexercise insulin insenitivity in non-insulin dependent diabetes mellitus (NIDDM) in response to maximal dynamic exercise. Proc. of 1. Fur. Congress on Endocrinology, C. Christiansen et al, s. 14-440, Danmark 1987. —, Secher,N.H., Fernandes, A., Galbo, H., Thomas, S., Mitchell, J.H.: Influence of sensory nerve blockade on cardiovascular responses to dynamic exercise in humans. Int.J. Sports Sci, Polish Physiol. Soc. (udg.), s. A27-A28, Basel 1987. —, Galbo,H.: Physical training and the capacity to secrete epinephrine. Advances in Myochemistry, G. Benzi, s. 464-65, London, Paris 1987. —, Secher, N.H., Galbo, H.: Physical stress and catecholamine release. Bailliere's Clinical Endocrinology and Metabolism Vol. 1, No. 2, s. 279-298, England 1987. -, Secher, N.H., Bach,F.W., Galbo, H.: Role of motor center activity for hormonal an changes and substrate mobilization in humans. American Journal of Physiology 253, 22, s. R687-95, USA 1987. Kruse, P, Paulev, R, Jordal, R., Nielsen, U.: Jern og arbejdskapacitet. Theropia Håssle 1, s. 2-5, København 1987. Midtgård, U., Hales, J.R.S., Fawcett, A.A., Sejrsen, P: Skin blood flow in sheep: comparison of Xenon- 133 washout and radioactive microsphere techniques. Journal of Applied Physiology 63(3), s. 962-68, USA 1987. Mikines, KJ., Dela, F, Sonne, B., Farrel, P.A., Richter, E.A., Galbo, H.: Insulin action and secretion in man: Eflects of differentlevels of physical activity. Canadian Journal of Sport Science 12, s. 113-16, Canada 1987. Ottesen, B., Pedersen, B.L., Wagner, G., et al: Vasoactive intestinal polypeptide (VlP)provokes vaginal lubrication in normal women. Peptides 8, s. 797-800, New York, USA 1987. Paulev, P, Jordal, R., Thorbøll, J.: Jernmangel under graviditet og laktation. Therapia Håssle 5, s. 10-13, København 1987. Ploug, T., Galbo, H., Vinten, J., Jørgensen, M., Richter, E.A.: Kinetics of glucose transport in rat muscle: effects of insulin and contractions. American Journal of Physiology 253, s. E12-E20, USA 1987. Sonne, B., Mikines, KJ., Galbo, H.: Glucose turnover in 48-h-fasted running rats. Am. J. Physiol 252, s. R587-93, USA 1987. —, Galbo, H.: Carbohydrate metabolism in fructosefed and food-restricted running rats. J. Appl. Physiol 61, s. 1457-66, USA 1986. Wagner, G.: The influence of oestrogen on vaginal physiology-symptomatology of oestrogen deprived women. Bagsværd 1987, 87 s. + 13 s. —: Données récentes sur la physiologie et la pharmacologie de Térection. Paris 1987, 121 + 10 s. —, Gerstenberg, T: Intracavernosal injection of vasoactiveintestinal polypeptide (VIP) does not induce erection in man per se. World Journal of Urology 5, s. 171-77, Heidelberg,Vesttyskland 1987. -: Impotens. Kirurgisk Kompendium, T. Hald, F Stadil (red.), s. 1626-37, København 1987. -: Reproduktionsfysiologi. Fysiologi 3, L. Garby, N. A. Thorn (red.), s. 376-408, København 1987. —, Wabrek, A.: Vaginal penetration pressure: a parameter in impotence diagnosis? World Journal of Urology 4, s. 250-51, Heidelberg 1986. -: Ereccion peneal provocoda por vibracion e inyeccion intrapeneal. Revista Latinoamericana de Sexologia Vol. 1, No. 2, s. 151-61, Cali, Columbia 1986. Jørgen Vinten 350 Universitetets årbog 1987 2a. Medicinsk-fysiologisk Institut B, afdelingen Juliane Mariesvej 30 Stab: Afdelingsleder, lektor Poul-Erik Paulev. En række gæteforskere har deltaget i forskningsarbejder. Det drejer sig om forskere fra andre institutter, om videnskabeligt interesserede studenter, samt en elektroingeniør og en PC-ekspert. Desuden har Bachelor of Science, Kirsten Mc Cord, medvirket til EDB-arbejdet. Forskningsvirksomhed: Muskelaktivitet af forskellig type samt forskellige former for vejrholdning (apnoe) med eller uden nedsænkning af kroppen i vand har været anvendt til at udløse respiratoriske og kardiovaskulære reaktioner. Disse reaktioners samspil reguleres af kontrolsystemer i hjernen og i hjernestammen. I disse regioner er vi blevet opmærksomme på nogle blod- hjerne- barrierefrie områder, der forekommer af særlig interesse. 1. Et projekt vedrørende kontrolmekanismer under svømning, dykning og vejrholdning er færdiggjort i samarbejde med japanske kolleger. 2. Et andet projekt vedrørende kontrolmekanismer under ergometer-cykling skal afsluttes under mit ophold i Tokyo sidst i 1987. Nye delprojekter i dette projekt er aftalt til 1988 og 1989, hvor jeg også skal til Japan og udføre nye målinger. Det drejer sig om samarbejde med professorerne Y. Honda og Y. Sakakibara, Chiba Universitet, og professor Y. Miyamoto i Yonezawa. 3. Et projekt vedrørende blodets strømningsforhold hos hvaler under dykning. I projekteringsfasen døde projektets ophavsmand pludseligt under et arbejdsophold i udlandet. Folmer Elling, Rigshospitalet, ogjeg har sendt en rapport til publikation i samråd med kolleger til professor Kjell Johansen i Århus samt udenlandske kolleger. Vi fandt ingen nævneværdige afvigelser mellem blodets strømningsforhold i hvalhjerter og i menneskehjerter — ej heller vedrørende »genvejs« eller shunt strømning. 4. Et projekt vedrørende betaendorfiner frigjort sammen med ACTH under muskelaktivitet (løbekonkurrence) er færdiggjort sammen med E Bach, M. Fenger, R.Jordal, P. Kruse ogJ.Thorbøl. Betaendorfiner spiller tilsyneladende en forberedende rolle for andre hormoners funktion under arbejde. 5. En mangeårig interesse for organismens jernbalance dyrket i samarbejde med overlæge, dr.med. Robert Jordal, KAS Gentofte, er i år resulteret i nogle artikler sammen med en gruppe yngre forskere: Ove Juul Nielsen, Peter Kruse, Ulla Nielsen, Jens Thorbøll og Niels Vejlstrup. Redaktionsvirksomhed: Som tidligere år har jeg fungeret som referent for forskellige amerikanske og skandinaviske tidsskrifter. Publikationer: Kruse, P, Paulev, P, Jordal, R., Nielsen, U.:Jern og arbejdskapacitet. Theropia Håssle 1, s. 2-5, København 1987. Paulev, P, Jordal, R., Thorbøll, J.: Jernmangel under graviditet og laktation. Therapia Håssle 5, s. 10-13, København 1987. —, Thale, M.: Ninth international symposium on underwater and hyperbaric physiology. Ugeskrift For Læger s. 27, København 1987. Jordal, R., Juul, Nielsen, O.: Anæmi og infektionstilstande. Anemia of Chronic Disorders (ACD). Therapia Håssle 4, s. 9-10, København 1987. Poul-Erik Paulev 3. Medicinsk-fysiologisk Institut C Historie: Instituttet blev oprettet 1. september 1967 i midlertidige lokaler i Juliane Mariesvej 28. Februar 1968 flyttede man ind i lokalerne i Rådmandsgade-komplekset, hvis planlægning og indretning professor N. A. Thorn havde deltaget i. September 1976 flyttede man til lokalerne i Panuminstituttets bygning 12, etage 2 og 3. Stab: VIP: Antal årsværk: 8,75. Professor: N. A. Thorn. Lektorer: P. Bie, J.J. Holst, afdelingsleder J. Madsen, M. Treiman, H. Vilhardt, J. Warberg. Kandidatstipendiat: K. Sander Jensen. TAP: Antal årsværk: 10,06. A. M. Bruun, B. Lynderup Christensen, B. Dalgaard, T. Eidsvold, E. D. Engberg, T. Hansen, K. Karlsen, I. Kjeldsen, K. Klausen, E. Larsen, N. W. Mortensen, I. Pedersen, L. Rabenhøj, G. L. Thaarup. Forskningsvirksomhed: Instituttets hovedforskningsområde er regulationsfunktioner, udøvet af signalstoffer af polypeptidnatur, især a) sådanne hormoner (ekstracellulære signalpeptider) som frigøres fra hjernens hypothalmusdel eller fra mavetarmkanalen og b) intracellulære signalpeptiDet lægevidenskabelige Fakultet 351 der, der er reguleret af calcium-ioner. Man studerer for hormonernes vedkommende, hvorledes stoffernes dannelse sker, herunder omdannelse af hormonforstadier til mindre molekyler, samt regultion heraf og på intracellulært niveau selve frigørelsen i nerveenderne (stimulus-sekretionskobling). I disse sidste processer indgår intracellulære signalstoffer af peptid- og anden natur. For visse hormoner eller analoge heraf undersøges yderligere disses cirkulerende tilstandsform, deres omsætning og virkninger (virkningsmekanisme) under forskellige forhold. En række af instituttets medarbejdere deltager sammen med kolleger, bl.a. ved Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital, i Centret for Neuropeptider under regeringens bioteknologiprogram. Desuden arbejdes der med problemer omkring regulation af fedtsyremobiliseringen samt med dykkermedicin. En bredere baggrund for en stor del af forskningsvirksomheden er beskrevet i tidligere udgaver af årbogen (se fx. 1977-udgaven, side 110-112). Her skal derfor kun gives en summarisk beskrivelse af årets aktiviteter. 1. Regulation af intracellulær færdiggørelse af regulatoriske peptider samt mekanismerne ved frigørelse af dem Det antidiuretiske neurohormon (varopressin), et af de længst kendte regulatoriske peptider, anvendes som model. Det syntetiseres som et højmolekylært forstadium i hypothalamiske nervecellers kerneområde. Det søges klarlagt, hvorledes hormonforstadiernes færdiggørelse sker i de intracellulære partikler, neurosekretkornene, ved enzymatiske reaktioner, hvis regulation især studeres, og hvorledes hormonerne herfra i færdig form frigøres til blodbanen ved komplekse fysiologisk- biokemiske processer, der også er reguleret. Forskergruppen, der ledes af professor N. A. Thorn, indgår som en del af det bioteknologiske center for neuropeptider, hvis leder også er N. A. Thorn. 1.1 Regulation af posttranslatorisk færdiggørelse (»processing«) af regulatoriske peptider Det såkaldte amideringsenzym spiller en væsentlig rolle i den sidste af en række delprocesser i færdiggørelsen. Vi har vist, at kobberioner (og andre ioner) er lokaliseret til vigtige subcellulære områder, hvor færdiggørelsen sker. Dette gælder både for pars neuralis og pars intermedia af hypofysen. Ascorbinsyre er en vigtig co-faktor for amideringsenzymet. Vi har udført en lang række forsøg til karakterisering af ascorbinsyres (og dehydroascorbinsyres) transport over plasmamembran og sekretkornsmembran i pars neuralis og pars intermedia af hypofysen samt binyremarv og øceller fra pancreas. Størst interesse knytter sig til transporten over plasmamembranen, da den synes at være reguleret af binyrebark- og skjoldbruskkirtelhormoner og er påvirkelig af alkohol. Vi har undersøgt forskellige muligheder for mekanismer ved denne regulation (O. Farver, Danmarks farmaceutiske Højskole, stud.med. C.Jeppesen, stud.med. Fl. Nielsen, N. A. Thorn, A. Zhou). 1.2 Proteinkinasers betydning i frigørelsesmekanisme Der er udført en række eksperimenter over polyaminers interferens med stimuleret frigørelse af vasopressin. Mekanismerne undersøges nærmere udfra Hedeskov og medarbejderes hypotese om, at polyaminer kan hæmme proteinkinaseaktivitet (Stud. med. Mogens Krøigaard, N. A. Thorn). 1.3 Forekomst af forskellige neuropeptider i sekretkorn fra neurohypofysen hos køer Der er påvist, at sådanne oxytocin og vasopressinholdige sekretkorn tillige indeholder små mængder af VIP og et neurotensin-lignende stof (Prof. Kitabgi, Nice, overlæge Fahrenkrug, Bispebjerg Hospital, samt B. Bardrum, N. A. Thorn). 1.4 Optagelse af encephaliner til neurosekretosomer fra koens neurohypofyse Ovennævnte fund af flere regulatoriske peptider i samme nerveender rejser spørgsmålet, om de (også) kan optages til nerveenderne fra blodet. I en serie eksperimenter har vi påvist, at en nedbrydningsresistent encephalinanalog optages til sådanne isolerede nerveender. Mekanismerne herved undersøges nærmere (stud.med. Anders Juul, N. A. Thorn). 2. Regulation af vasopressinfn gøreise fra neurohypofysen på de neurosekretoriske terminalers niveau Vi benytter neurohypofysen som et presynaptisk modelsystem til studier over mekanismer der regulerer frigørelsen af peptider fra neuroner. Vores interesse er koncentreret omkring receptorernes, second-messengers og Ca2+-kanalernes rolle. 2.1 Den farmakologiske karakterisering af dopamin D-2 receptoren i samarbejde med P.H.Andersen (NOVO Industri A/S) er afsluttet (arbejdet indsendt til J. Neurochem.). Udover den endelige påvisning af karakterisering af D-2 receptorer i neurohypofysen renset for tilgrænsede pars intermediavæv har vi påvist tilstedeværelsen af serotonin (5-HT), type 2 receptorer (S. Zolnierowicz, K. Allesøe, S. Sprechelsen, M. Treiman). 2.2 Med stud.scient. K. Allesøe har vi i forsøg in vitro påvist en stimulerende effekt af dopamin på frigørelsen af vasopressin. Nærmere kortlægning af de involverede receptorer forestår. Vi har ligeledes med K. Allesøe vist at modulationen afvasopressinfrigørelsen gennem cAMP-systemet er stærkt afhængig af stimulationsomstændighederne. Aktivering af cAMP-systemet kan enten fremme eller 352 Universitetets årbog 1987 hæmme vasopressinfrigørelsen, og retningen af modulation bestemmes af stimulationens elektriske parametre (Disse resultater er præsenteret ved Society for Neuroscience Meeting, New Orleans, nov. 1987) (K. Allesøe, M. Treiman). 2.3 Vi er nu igang med at teste en hypotese om de mekanismer, der kunne ligge til grund for den ovennævnte bifasiske effekt af cAMP-systemet på vasopressinfrigørelsen. Hypotesen bygger på et samspil mellem cAMP-systemet og intracellulært Ca2+ (bl.a. regulation af Ca2+-kanaler) (S. Sprechelsen, K. Lollike, K. Bjarnarsson, M. Treiman). 2.4 M. Treimans laboratorium er indgået i det nyetablerede Bioteknologiske Forskningscenter for Neuropeptider (S. Sprechelsen, K. Lollike, K. Bjarnarsson, S. Zolnierowicz, M. Treiman). 3. Perifere effekter af oxytocin og vaso pressin 3.1 Oxytocins virkning på livmodermusklens celler Vi har tidligere påvist at kontinuerlig infusion af oxytocin til rotter fører til en nedregulering af antallet af specifikke oxytocin-receptorer i livmodermusklen (myometriet). I fortsættelse heraf har det vist sig, at oxytocin-infusion også fører til nedregulering af andre peptid-receptorer i myometriet, f.eks. for bradykinin, skønt oxytocin ikke bindes til disse receptorer. Den molekylære mekanisme for dette søges nu udredt. I et andet studie har vi undersøgt bindingen af vasopressin til myometriet og resultaterne viser, at dette peptid binder sig til de samme receptorer, som binder oxytocin (H. Vilhardt, A. Atke, T. Engstrøm). 3.2 Vasopressins effekt på koagulations systemet Vasopressin og visse analoger heraf øger koagulationsfaktor VIII i blodet. Med ubedøvede hunde som forsøgsdyr har vi vist at forhøjelsen af faktor VIII i plasma efter stimulation med analogen DDAVP følger et bifasisk mønster, som er forskelligt fra det humane respons. Andre dyrearter søges nu inddraget i undersøgelsen (H. Vilhardt). 3.3 Døgnrytmen for vasopressin i cerebrospinalvæske I samarbejde med P. Soelberg Sørensen og medarbejdere på Rigshospitalet undersøgtes koncentrationen af oxytocin og vasopressin i cerebrospinalvæsken hos patienter med hydrocephalus. Generelt fandtes koncentrationerne at være højere om dagen og lavere om natten (H. Vilhardt). 3.4 Vasopressins virkning på hypofysens forlap Sammen med adjunkt T. Særmark på Proteinlaboratoriet påvistes på dyrkede celler fra hypofysens forlap at vasopressin-receptoreren internaliseres i forbindelse med stimulation af cellerne med vasopressin og CRF og at denne internalisering er receptor-specifik (T. Særmark, H. Vilhardt). 4.1 Faktorer af betydning for mobilisering af fedtsyrer fra depotfedt og for deres videre transport Vi har tidligere vist, at mobilisering af fedtsyrer fra legemets fedtdepoter under visse omstændigheder er begrænset af mulighederne for at fjerne de frigjorte fedtsyrer fra fedtvævet. Med en primitiv teknik har vi fundet, at plasmas kapacitet for binding af fedtsyrer varierer betydeligt fra individ til individ. En sådan forskel kan betyde en vanskeligere fedtsyremobilisering hos individer med lav bindingskapacitet end hos individer med høj bindingskapacitet og hermed en større tilbøjelighed til fedme hos de første. Arbejdet med at afprøve metoden til bestemmelse af plasmas fedtsyrebindingskapacitet er fortsat i det forløbne år, og fedtsyre- koncentration og bindingskapacitet undersøges nu hos patienter med og uden tendens til sukkesyge (J. Madsen, A. Astrup, J. Biilow, A. Hartkopp). 4.2 Lokal iltmangels betydning for udviklingen af mavesår I en tidligere forsøgsrække blev det på grise vist, at stigning i plasmakoncentrationen af frie fede syrer medførte et samtidigt fald i ventrikelgennemblødningen og i ventriklens slimhindepotential. Denne sammenhæng mellem gennemblødning og slimhindepotential er i en forsøgsrække på hunde nærmere belyst under kortvarig ischæmi, langvarig ischæmi samt under hypoxi (L. Højgaard, J. Biilow, J. Madsen). 4.3 Undersøgelser over lokalisation og mekanisme ved non shivering thermogenese samt dens terapeutiske anvendelighed 4.3.1 Det er tidligere vist, at glukoseindgift til normale inducerer en øget oxygenoptagelse i skeletmuskulaturen. Den viser sig i to faser; en første svarende til den øgede glukoseoptagelse i vævet, samt en anden i timerne efter glukoseoptagelsen er vendt tilbage til udgangsniveauet. Den sidste stigning synes udløst af en voldsom øgning af arterieblodets adrenalinkoncentration. Denne sidste stigning i adrenalinkoncentration og oxygenoptagelse er nedsat hos fede med nedsat glukosetolerans. Det er nu vist, at denne defekt består efter kraftig affedning af de pågældende patienter, et forhold der er i overensstemmelse med den teori, at en defekt fødeinduceret thermogenese kan være af patogenetisk betydning for udviklingen af fedme. I forlængelse heraf søges den kvantitative betydning af den katecholamin inducerede ekstra oxygenoptagelse i skeletmuskulaturen efter fødeindtagelse nærmere klarlagt. Dette foregår i en forsøgsrække på normale personer, hvor helkrops- og muskeliltoptagelse efter et kulhydratrigt måltid bestemmes med og uden samtidig (3- adrenerg blokade (L.Simonsen, A. Astrup, J. Biilow, N.J. Christensen, J. Madsen). Det lægevidenskabelige Fakultet 353 4.3.2 Undersøgelser over hvorvidt vægtstigningen under behandling med epilepsimidlet Valprost kan skyldes ændringer i basalstofskifte og glukose-induceret termogenese fortsættes (L.Gram, A.Astrup, T. Andersen, N.J. Christensen, J. Madsen). 4.3.3 Efedrin og koffein anvendes hensigtsmæssigt kombineret i fedmebehandlingen, da efedrin stimulerer stofskiftet, men hæmmer lipolysen, en hæmning der modvirkes afkolfeinet. Ved en kontrolleret klinisk undersøgelse er det optimale forhold mellem de to komponenter bestemt. Kombinationen er i samarbejde med Hvidovre Hospital under klinisk afprøvning på 180 fede patienter i et dobbelt-blindt, placebo kontrolleret design (A. Alstrup, L. Breum, stud.med. S. Taubro, J. Madsen). 4.3.4 En undersøgelse af den glukoseinducerede thermogenese hos patienter med levercirrhose er under afslutning (J. Biilow, F. Bendtsen, J. Henriksen, J. Madsen, N.J. Christensen). 4.4 Glukose inducerede ændringer i Jedtvævsgennemb ledningen I forlængelse af bestemmelser af Xenons fordelingskoefficient i subcutane fedtdepoter og i perirenalt fedt undersøges den glukose-inducerede gennemblødningsændring i forskellige fedtdepoter hos patienter med forskellige fedttyper (J. Biilow, L.Simonsen, J. Madsen, A. Astrup). 4.5 Dykkermedicin 4.5.1 Dekompressionssyge efter dykning med ånding af luft kan i nogle tilfælde, hvor sædvanlig behandling er uden effekt, bedres under ånding af He-02. Det er på dekompressionssyge rotter vist, at N2-bobler i dyrenes bugfedt i timerne efter dekompressionen vokser under ånding af luft og i en del tilfælde under ånding af ilt, mens de i alle tilfælde svinder hurtigt under ånding af He-02 (O. Hyldegaard, J. Madsen). 4.5.2 J. Madsen deltager i Søværnets dykkermedicinske arbejdsgruppe og har ydet konsulenttjeneste for Mærsk Olie & Gas samt undervist søværnets og flyvevåbnets læger i dykkermedicin. 5.1 Peptider i den nervøse og parakrine styring afmavetarms kanalens funktion De seneste års forskning har vist, at regulatoriske peptider, foruden at deltage i den hormonale regulation af en lang række organers funktion, også udøver effekt som henholdsvis parakrine transmittorer (virkning på naboceller efter lokal diffusion) og egentlige neurotransmittorer (eller neuromodulatorer). Afgrænsningen af den fysiologiske betydning af disse peptid-effekter overfor »etablerede« kontrolsystemer frembyder store tekniske problemer. Påvisning af peptiderg styring kræver: 1) påvisning (immunhistokemi) af parakrine celler eller peptiderge nerver i relation til det undersøgte målorgan; 2) påvisning af frigørelse af peptidtransmitteren efter relevant stimulus; 3) dokumentation af peptidtransmitterens virkning i det relevante system. Vi arbejder fortrinsvis med neuropeptidet GRP (»mammalian bombesin«); neuropeptiderne VIP/ PHI; cholecystokinin (CCK) som både hormon og neuropeptid; somatostatin som både hormon, parakrin transmitter og neuropeptid; neuropeptid Y (NPY), som co-existerer med noradrenalin i sympatiske nerver; galanin, nyopdaget neuropeptid. Endvidere arbejder vi med GRP-beslægtede neuropeptider neuromedin B og neuromedin C. For alle peptiderne har vi udviklet eller er ved at udvikle radioimmunanalyser, og ved hjælp af de tilhørende antistoffer kortlægger vi peptidernes forekomst i såvel mavetarmkanal som i centralnervesystemet (i samarbejde med lektor Steen Seier Poulsen, Med.anat.Inst. B). Endvidere arbejder vi med teknikker til at »bevise« deltagelse af lokale peptider i organkontrol: perfusion med peptidantagonister, perfusion med antistoffer (eller fab-fragmenter heraf), fremkaldelse af tachyphylaxi (desensitization) for peptider. Ved hjælp af isolerede perfunderede organer med intakt autonom nerveforsyning undersøger vi frigørelse af neuropeptiderne efter nervestimulation (i samarbejde med kir. afd. C, Rigshospitalet), og på de samme modeller, eller ved infusion på bedøvede dyr, undersøger vi virkningen af neuropeptiderne på forskellige organsystemer. Vi har således kunnet vise: at GRP-nerver er ansvarlige for den »cephale fase« af gastrin-sekretionen fra antrum; at GRP-nerver også deltager i styringen af den antrale somatostatinsekretion; at cholecystokinin- sekretionen fra duodenum i en vis udstrækning er nervøst styret, og at både cholinerge og GRP-holdige duodenale nerver deltager i denne styring; at neurotensin- sekretion fra ileum dels finder sted som sekretion af intakt neurotensin (og ikke som det i venøst plasma forekommende N-terminale fragment, som derfor må være dannet udenfor det sekretoriske organ), og dels styres af GRP-holdige nerver; at GRP nerver medvirker ved den vagalt udløste enzymsekretion fra pankreas; at GRP nerver medvirker, sammen med cholinerge nerver i styringen af pepsin-sekretionen fra ventriklen, både hos rotter og svin; at NPY frigøres fra intrapankreatiske nerver ved stimulation af både sympatiske og parasympatiske nerver, og kan lokaliseres til de tilsvarende intrapankreatiske neuroner; at GRP også har virkninger på den hypothalamohypofysio- adrenale akse; at GRP, NPYog VIP findes i hidtil upåagtede subserøse ganglier i omentum minus; at peptiderne GRP og oxyntomodulin udøver deres virkninger på parietalcellerne uden at der kan påvises receptorer på disse; at galanin findes udbredt i hele 354 Universitetets årbog 1987 mavetarmkanalen fra svin, men især i de muskulære lag, hvor det har potente motoriske virkninger; at galanin meget potent indvirker på hormon-sekretionen fra pankreasøerne (J. J. Holst, S. Knudsen, Jesper Holst-Petersen, S. Sheikh, T. Messell, T. Skak- Nielsen, H. Harling, O. Vagn Nielsen, S. L.Jensen). 5.2 Den fysiologiske betydning af »intervening peptide sequences« (restpeptider i hormonforstadier) Det er vist, at de regulatoriske peptider i organismen syntetiseres via højmolekylære forstadier, de såkaldte (pre)propeptider, hvorfra de senere afspaltes. Spørgsmålet er herefter, hvad der bliver af »resterne« af forstadiet, når selve det regulatoriske peptid er fraspaltet; i mange tilfælde antyder den kemiske struktur af forstadiet, at propeptidet i virkeligheden er forstadie for mere end eet regulatorisk peptid. Ud fra kendskab til strukturen af det for de nævnte propeptider kodende genetiske materiale (mRNA, cDNA eller generne) og syntetiske peptider fremstillet på basis heraf, har vi udviklet analyser for de mest sandsynlige kandidater blandt disse »rest-peptider«, og vi undersøger med dette værktøj forekomsten af peptiderne, dels ved hjælp af immunhistokemi, dels ved analyser af peptidindholdet i ekstrakter af de forskellige væv. Ved passende analyse af ekstrakterne (forskellige former for kromatografi inklusive høj tryksvæskekromatografi (HPLC) med efterfølgende sekvens-analyse) kan vi også belyse den kemiske struktur af de rent faktisk forekommende peptider. Ved hjælp af analyserne undersøges den mulige sekretion af de identificerede peptider fra egnede fysiologiske modeller, f.eks. isolerede perfunderede organer af ventrikel, pankreas og tarm. Endvidere undersøger vi effekten af de nye peptider, dels på de perfunderede organer, dels ved infusion på forsøgsdyr og mennesker. Det er herigennem lykkedes at identificere samtlige produkter af glucagon-genet hos svin. Forstadiet, som også dannes i tarmen (tarm-glucagon), bliver behandlet forskelligt i pankreas og tarm (såkaldt differentiel processing). Fra tarmen frigøres to peptider (GLP-1 ogGLP-2). Vi har renfremstillet begge peptider og bestemt deres struktur (aminosyresekvens). For GLP-ls vedkommende var der tale om betydelige afvigelser fra den på basis af genstrukturen forudsagte; det naturlige GLP-1 var nemlig 6 aminosyrer mindre. Medens syntetisk GLP-1, konstrueret på basis af genstrukturen, havde en svag hæmmende virkning på syresekretionen hos mennesker, men ingen effekt på pankreas, fandtes det naturlige peptid at være en potent fremmer af insulinsekretion og en potent hæmmer af syresekretion. Vi har endvidere fundet receptorer for GLP-1 på insulin-producerende RIN-celler. Vi har også kortlagt forholdene hos mennesket og fundet de samme former. Det naturlige GLP-1 frigøres i forbindelse med måltidsindtagelse, og er derfor formentlig en fysiologisk regulator af insulinsekretion og syresekretion. Det naturlige GLP-2 har samme størrelse som det ud fra genet forudsagte; men det porcine afviger for 4 aminosyres vedkommende fra det humane prohormon. En undersøgelse af effekterne af naturlige GLP-2 er nu planlagt. Endelig viste genet sig at kode for yderligere et peptid, nemlig svarende til proglucagon 111-123, et peptid, vi kalder spacer-peptid-2. Dette peptid har vi isoleret fra både menneske og svinetarm og vi har bestemt dets sekvens. Det secerneres også fra menneskets tarmslimhinde, og effekten af syntetisk spacer-peptid 2 er ved at blive undersøgt. Fra pankreas frigøres peptidet GRPP, samt et stort peptid, der indeholder både GLP-1 og GLP-2 sekvensen. Betydningen af disse peptider er endnu ikke klarlagt. Fra somatostatinforstadiet, som også behandles forskelligt i ventrikel, pankreas og tarm, dannes mindst 4 peptider foruden somatostatinet selv, nemlig prosomatostatin 63-77, prosomatostatin 63-80, prosomatostatin 1-77, og endelig et peptid på omkring 40 aminosyrer, som ender med 63-77 sekvensen. I pankreas findes imidlertid et andet mønster, som nu også er kortlagt. Sekretionen af den pancreatiske former stimuleres af betapagonister. Forstadiet for neuropeptidet GRP giver anledning til dannelse af, foruden GRP selv, et stort molekyle som formentlig omfatter hele resten af forstadiet. Dette sidste er interessant, fordi GRP dannes i store mængder i visse lungetumorer, hvor det fungerer som autokrin vækstfaktor. Med analyse for forstadieresten har vi kunnet vise, at denne forekommer i høje koncentrationer i både tumorceller i kultur og i plasma fra patienter med små-cellet lungecarcinom. Analysen kan derfor anvendes til screening for denne cancerform, eftersom forhøjede koncentrationer ikke ses hos normale, hos patienter med anden lungesygdom eller andre maligne sygdomme i lungerne (J. J. Holst, F. G. A. Baldissera, C. Ørskov, T. Buhl, S. Knuhtsen, T. Skak Nielsen, O. Vagn Nielsen, RH, L. Bjørnskov). 6. Neuroendokrine mekanismer i forbindelse med frigørelsen af hypothalamus- og hypofysehormoner Vi har i årets løb fortsat og uddybet vore studier af neuroendokrine mekanismer bag frigørelsen af hormoner og neuropeptider fra nerveceller i hypothalamus området af storhjernen og hypofysekirtlen. Undersøgelserne, der hovedsageligt udføres på rotter, centrerer sig især om at belyse de cellulære og molekylære mekanismer, som er involveret i den neurotransmitter- inducerede frigørelse. 6.1 Histaminer g regulation af hypothalamus- og hypofyse hormon sekretionen Histamin (HA), der fungerer som neurotransmitter i centralnervesystemet (CNS), synes at spille en rolle for regulationen af en række hypofysehormoner. Vi har således fundet, at HA stimulerer sekretionen af prolaktin (PRL), ACTH og P-endorphin (P-END) fra Det lægevidenskabelige Fakultet 355 hypofysen samt den perifere frigørelse af katekolaminer (adrenalin, noradrenalin og dopamin) og renin - primært via aktivering af specifikke histamin ^-receptorer. Endvidere har vi fundet, at HA har væsentlig betydning for stress-induceret frigørelse af disse hormoner og har nu underbygget disse fund med studier, der viser, at hæmning af den hypothalamiske HA syntese nedsætter hormonresponset på immobiliserings- og æterstress, mens hæmning af HA nedbrydningen øger dette. Vore undersøgelser tyder på, at HA udøver i hvert fald sin PRL-frigørende effekt gennem påvirkning af dopaminerge og serotoninerge nervebaner i hypothalamus, men også andre hypothalamiske neuronsystemer og faktorer synes involveret. Vi har bl.a. fundet, at vasopressin, der stimuleres af HA, deltager i medieringen af den HA stimulerede PRL sekretion, mens cholinerge neuroner ikke synes involveret. Ved kromatografiske studier af plasma har vi fundet, at HA stimulerer såvel (i-END som P-lipotropin (P-LPH), der er et forstadie molekyle for (3-END. Vi undersøger nu, om HA påvirker sekretionen af disse peptider fra både hypofyse for- og mellemlap samt om HA har indflydelse på spaltningen af propeptidet pro-opiomelanocortin (POMC) — det fælles modermolekyle for P-END, P-LPT, ACTH og alfa-melanocyt stimulerende hormon (alfa-MSH). Andre af vore undersøgelser tyder på, at den HA-inducerede frigørelse af ACTH sker via aktivering af corticotropin releasing hormon (CRH) og vasopressin fra hypothalmus, idet antisera mod disse neuropeptider blokerer ACTH responset på HA (U. Kmgge, S.Matzen, A.Kjær, F.W.Bach, I.Sleimann, J. Warberg). 6.2 Betydningen af gastrin releasing pep tide (GRP) for den neuroendokrine regulation af pro-opiomelanocortin (POMC)-deriverede peptider (ACTH, (5- END, [VLPH og alfa-MSH) Hos mennesker fremkalder GRP en frigørelse af ACTH og (3-END. I foreløbige undersøgelser udført på rotter har vi fundet, at GRP infunderet i hjernens hulrum (intracerebroventrikulært) stimulerer ACTH sekretionen dosisafhængigt. Videre undersøgelser af virkningssted og virkningsmekanisme samt betydningen af CRH og vasopressin for denne stimulation er under udførelse (L.Olsen, U. Knigge, F.W.Bach, J. Warberg). 6.3 Neuroendokrine rytmer belyst ved prostaglandininduceret frigørelse af hypothalamus- og hypofysehormoner En række biologiske fænomener udviser rytmiske svingninger, som ofte skyldes ændringer i neuroendokrine processer. Vi har tidligere påvist en lysafhængig døgn- og østruscyklus variation i prostaglandin E2 (PGE2)-induceret frigørelse af LH og PRL, og vi benytter nu denne model til belysning af neuroendokrine kontrolmekanismer involveret i biologiske rytmer. Ved afkortning af den daglige lyspåvirkning (fotoperioden) fra 12 til 10 timer øges LH responset på PGE2 kraftigt, og vi er i gang med at undersøge, om denne eflekt formidles gennem et samspil mellem afferente impulser i synsnerverne (nn. optici) og corpus pineale (et lysfølsomt hjernevedhæng). Disse undersøgelser udføres i samarbejde med lektor Morten Møller, Medicinsk-anatomisk Institut B. De foreløbige resultater viser, at hunrotter med læderede nn. optici udviser normale histologiske variationer i vaginalslimhinden gennem østrus cyklus. Resultater vedrørende virkningen af LH og PRL frigørelsen foreligger endnu ikke (1. Sleimann, J. Warberg). 6.4 Co-sekretion af neuropeptid Y (NPY) og katekolaminer under fødsels-stress Under en fødsel udsættes såvel moder som barn for en stress påvirkning, hvilket kan vurderes ud fra stigningen i plasmakoncentrationen af katekolaminer, der reflekterer aktiviteten i det sympatoadrenerge system. I de senere år er det blevet klart, at neuropeptid Y (NPY, 36 aminosyrer), der oprindelig blev isoleret fra hjernevæv, forekommer sammen med katekolaminer i sympatiske nerveterminaler og binyremarvens krommafllne celler, hvorfra det frigøres sammen med katekolaminer (co-sekretion). Forholdet mellem katekolaminer og NPY i maternelt blod og blod fra navlesnorsvene og -arterier undersøges, og koncentrationerne relateres til pH i navlesnorsblod og Apgar score, til belysning af stress påvirkningen. Endvidere studeres indflydelsen afepiduralanalgesi på plasmakoncentrationen af katekolaminer og NPY. Undersøgelserne, hvis endelige resultater endnu ikke foreligger, udføres i samarbejde med Gynækologisk- obstetrisk Afdeling, Frederiksborg Amts Sygehus, Hillerød, samt cand.med. S. Sheikh, Laboratoriet for molekylær Endokrinologi, Rigshospitalet (S. Matzen, U. Knigge, J. Warberg). 6.5 Betydningen af histamin for hormonfrigørelsen hos mennesker udsat for tyngdestress I humane forsøg efterprøves vore dyreeksperimentelle fund vedrørende histamins rolle i den stress-fremkaldte hormon frigørelse. Frivillige forsøgspersoner forbehandles med histamin H)- eller ^-receptorblokker (mepyramin resp. cimetidin) og udsættes for et veldefineret tyngdestress i form afvipning til 50° (hoved op) på vippeleje. Der foretages kontinuerlig registrering af EKG, hjertefrekvens, arterielt blodtryk, centralt venetryk samt centralt blodvolumen (impedans cardiografi), og der udtages arterielle blodprøver til måling af katekolaminer, ACTH, P-END, PRL, kortisol, atrial natriuretisk peptid og plasma renin aktivitet. De eks356 Universitetets årbog 1987 perimentelle undersøgelser er stort set afsluttede, men der foreligger endnu ingen hormonmålinger (S.Matzen, U. Knigge, N.H.Secher, F.W.Bach, P. Bie, J. Warberg). Udgivervirksomhed: Professor N. A. Thorn er dansk redaktør af Acta physiol. Scand. og medlem af redaktionskomiteer for forskellige tidsskrifter. J. J. Holst: medlem af redaktion af »Regulatory Peptides« og »Scandinavia Journal of Gastroenterology «. Gæster: An Zhou, M. S., Academia Sinica, Beijing, har arbejdet som gæsteforsker i professorThorns laboratorium siden februar 1987. Kongresdeltagelse: N. A. Thorn: European Society for Clinical Investigation, Helsingør, marts. Nordisk forening for Fysiologi, Stockholm, nov. Joop Madsen: European Undersea Biomedical Society, Palermo. Jørgen Warberg: 3rd. Meeting of the European Neuroendocrine Association, London. Andet: Officiel opponent ved 2 disputatser. Hans Vilhardt: 2nd International Vasopressin Symposium, Vermont, USA. J.J. Holst: Gæsteforelæsninger i Sendai og Tokyo, Japan; i Wiesbaden (årsmøde. Det tyske Selskab for intern medicin); i Ulm (Vesttyskland), Internationalt symposium om gastrectomi; i Marburg (Vesttyskland), v. Meilips-Universitåt. I Padva (Italien, Internationalt symposium om pancreatogen diabetes; i Rom (N. Y. Academy of Science, Kongres om »Bombesin «), København (lsle Europæiske Endokrinologi Kongres). Gottingen, Klinikum der Universitåt. Deltagelse i European Associate Society. Diabetes Kongress, Leipzig, DDR. M. Treiman: Medarrangør af Alfred Benzon Symposium 25, København 21.06.-25.06.87. »Molecular Mechanisms om Secretion«. Medredaktør af symposiebogen af samme titel. Inviterede foredrag: 1. Alfred Benzon Symposium 25: »Dopamine receptors in the posterior pituitary gland«. 2. Albert Einstein College of Medicine, New York, 24.11.1987. »Regulation of Vasopressin release from the neurohypophysis at the level of secretory terminals «. Kongresdeltagelse: Præsentation af resultater ved 17th Society for Neuroscience Meeting, New Orleans, 16.-21.11.1987. Andet: Vejleder ved afsluttende specialarbejde for stud.scient. Karen Allesøe. Publikationer: Allesøe, K., Treiman, M.: Forskolin increases the efficiency of electrical stimulationof vasopresine release from rat neurohypophysis in vitro. Society Neuroscience Abstracts, Vol. 13, Part 2, Society for Neuroscience (eds), s. 1348, Washington, D. C. 1987. Astrup, A., Andersen, T, Henriksen, O., Christensen, N.J., Biilow, J., Madsen, J., Quaade, F.: Impaired glucose-induced thermogenesis in skeletal muscle in obesity. The role of the sympathoadrenal system. International Journal of Obesity 11, s. 51-66, London 1987. Astrup, A., Biilow, J., Madsen, J., Christensen, N.J., Andersen, T, Quaade, E: Brown fat has no important thermogenic capacity in adult man. International Journal of Obesity 11, suppl.2, s. 32, London 1987. Atke, A., Vilhardt, H.: Uterotonic activity and myometrial receptor affinity of l-deamino-l-carba-2- tyrosine (O-methyl)-oxytocin. Acta Endocrinologica 115, s. 155-60, København 1987. —, Vilhardt, H.: Partial characterizationof divalent cation-stimulated ATPase activity of rat myometrial plasma membranes. Acta Physiologica Scandinavica 129, s. 18A, Oxford 1987. Biilow, J., Astrup, A., Christensen, N.J.: Blood flow in skin, subcutaneous adipose tissue and skeletal muscle in the forearm of normal man during an oral glucose load. Acta Physiol. Scand. 130, s. 657- 61, Oxford 1987. -, Jelnes, R., Astrup, A., Madsen, J., Vilmann, P: Tissue/blood partition coefficients for xenon in various adipose tissue depots in man. Scandinavian Journal of Clinical and Laboratory Investigation 47, s. 1-3, Oxford 1987. —: Lipid mobilization in exercise. Can. J. Appl.Sports Sci. 12, Suppl. 1, s. 1175-95, Toronto, Canada 1987. -, Madsen, J.: Dog subcutaneous adipose tissue blood flow during exercise after surgical denervation. Acta Physiol. Scand. 128, s. 471-74, Oxford 1986. Bach, F.W., Knigge, U., Warberg, J.: The inhibition of stress-induced P-endorphin secretion by histamin receptor antagonists. Anesthesiology 67, s. 605, England 1987. Bie, P: Ateriale natriuretiske peptider. Ugeskrift for Læger 148, s. 95, København 1986. Secher, N.H., Astrup, A., Warberg, J.: Cardiovascular and endocrine responses to tilt and Vasopressin infusion in man. Amer. J. Physiol 251, s. 742-48, 1986. Cantor, P, Holst, J.J., Knuhtsen, S., Nielsen, O.V., Rehfeld, J.E: Eflect of neuroactive agents on cholecystokinin release from the isolated, perfused porcine duodenum. Acta Physiologica Scandinavica 130, s. 627-32, Stockholm 1987. —, Holst, J.J., Knuhtsen, S., Rehfeld, J.F.: The eflect of vagal stimulation on there lease of cholecystokiDet lægevidenskabelige Fakultet 357 nin in anaesthetized pigs. Scandinavian Journal of Gastroenterology Vol. 21, s. 1069-72, Oslo 1986. Emmeluth, C., Johannessen, A.C., Bie, R, Eiken, R: Effects of atrial natriuretic peptide and furosemide in conscious dogs. Proc. Soc. Exptl. Med. Biol 186, s. 103-12, 1987. Engstrøm, T., Atke,A., Vilhardt, H.: Prostaglandins do not influence myometrial receptor binding of 3H oxytocin. Acta Physiologica Scandinavica 129, s. 35A, Oxford, England 1987. Falch, J., Vilhardt, H.: Effect of vasopressin analogues on plasma concentrations of factor VIII in man. Journal of Physiology 390, s. 236, London 1987. Hansen, J.E., Bie, R: Dynamics of the transcapillary fluid and plasma Protein Exchange. Proc. of 2nd Eur. Simulation Congress s. 146-50, 1986. Henriksen, J.H.,Schutten, H.J., Bendtsen, F, Warberg, J.: Circulating atrial natriuretic peptide- (ANP) and central blood volume (CBV) in cirrhosis. Liver 6, s. 361-68, England 1986. Holst, J.J.; Enteroglucagon. Current trends in gastroenterology. 1. Peptide hormones of the gut, M. Jablonska (ed.), s. 85-113, Prag 1987. Holst, J.J., Knuhtsen, S., Ørskov, C., Skak-Nielsen, T., Seier-Poulsen, S., Jensen, S.L., Nielsen, O.V: GRP-nerves in pig antrum: role of GRP in vagal control of gastrin secretion. American Journal of Physiology 253, s. G643-50, Baltimore 1987. —; Peptidergic innervation of the langerhans organ. Frontiers in Hormone Research 16, s. 15-20, Basel 1987. —, Fahrenkrug, J., Knuhtsen, S., Jensen, S.L., Nielsen, O.V, Lundberg, J.: VIP and PH1 in the pig pancreas: co-existence, co-release, and co-operative effects. American Journal of Physiology 252, s. G182-90, USA 1987. —, Ørskov, C., Schwartz, T.W.: Truncated glucagonlike peptide I, an insulin-releasing hormone from the distal gut. FEBS letters 211, s. 169-74, Amsterdam 1987. —: Does the endocrine secretion of the pancreas exert a local control of the exocrine secretion? Pancreas 2, s. 613-19, New York 1987. —, Knuhtsen, S., Ørskov, C., Skak-Nielsen, T., Seier- Poulsen, S., Nielsen, O.V: GRP-producing nerves control antral somatostatin and gastrin secretion in pigs. American Journal of Physiology 253, s. G767- 75, Baltimore 1987. —: Nye hormoner fra de gamle hormoners forstadier. Årsskrift, Novo's Fond 1986, s. 18-25, Bagsværd 1987. —, Ørskov, C., Buhl, T., Schwartz, T.W., Kofod, H., Thim, L., Olsen, ]., Seier-Poulsen, S.: Naturally occurring products of the glucagon/glicentin precursor. Highlights on Endocrinology, Claus Christiansen, B.Juel Riis, s. 181-86, København 1987. —: Nervous control of insulin secretion: reflex and nerve stimulation experiments. Proceedings of the XII International Diabetes Congress, M. Ferrano-Rios, P. J. Lefebvre, s. 248-52, Amsterdam 1986. —: Nervous control of insulin secretion: reflex and nerve stimulation experiments. Proceedings of the XII International Diabetes Congres, M. Ferrano-Rios, P. J. Lefebvre, s. 248-252, Amsterdam 1986. Hyldegaard, O., Madsen, J.: Influence of Heliox breathing on ^bubbles in adipose tissue. Proc. XI annual meeting of the European Undersea Biomedical Society Vol. 11, s. 69-76, Palermo, Italien 1987. Irestedt, L., Thomassen, R, Vilhardt, H.: Hemostasis in cold-knife conization. Effects and side effects of glypressin, a long-acting analogue of lysine-vasopressin. Acta obstetrica et gynecologica scandinavica 65, s. 717-19, Stockholm 1986. Jensen, K.S., Secher, N.H., Rørsgaard, S., Warberg, J., Astrup, A., Christensen, N.J., Giese, J., Schwartz, T.W., Bie, R: Kredsløbsregulation ved hypovolæmisk chock. Ugeskrift for Læger 38, s. 2383-7, København 1986. Jensen, S.L., Holst, J.J., Christiansen, L., Shoukouh- Amiri, M., Lorentsen, M., Beck, H., Jensen, H.: Effect of intragastric pH on antral gastrin and somatostatin release in anaesthetized, atropinized duodenal ulcer patients and controls. Gut 28, s. 206-09, London 1987. -, Beck, H., Holst, J.J., Knuhtsen, S., Christiansen, L., Shoukouh-Amiri, M., Lorentsen, M., Jensen, H.: Altered concentrations of gastrin-releasing polypeptide and somatostatin in fundic and duodenal bulb mucosa of patients with duodenal ulcer disease. American Journal of Gastroenterology 82, s. 410-14, USA 1987. Johannessen, A.C., Schiitten, H.J., Torp-Pedersen, C., Warberg, J., Bie, R: Effects of synthetic human atrial natriuretic peptid (hANP) in conscious dogs. Acta Physiol. Scand 127, s. 449-54, 1986. Knigge, U., Matzen, S., Warberg, J.: Histaminergic mediation of the stress-induced release of prolactin in male rats. Neuroendocrinology 47, s. 68-74, Schweiz 1987. —, Bang, R, Bach, F, Warberg, J.: Effect of estradiol on basal and restraint-stress induced secretion of catecholamines and pituitary hormones in ovariectomized rats. Research on Gynecological Endocrinology, A. B. Genazzani, A. Volpe, F. Facchinetti, s. 49-52, England 1987. —, Matzen, S., Bach, F.W., Warberg, J.: Neuroendocrine control of ACTH and B-endorphin/B-lipotropin secretioninrats : involvement of histaminergic neurons. J. Endocrinol. Invest 10, suppl. 3, s. 42, Italien 1987. -, Matzen, S., Warberg, J.: Effects of H2-receptor antagonists on prolactin secretion: specificity and mediation of the response. Acta Endocrinol 115, s. 461 - 68, København 1987. 358 Universitetets årbog 1987 Knigge, U., Holst, J.J., Knuhtsen, S., Bach, F., Bang, P.: Corticotropin releasing activity ofgastrin releasing peptide in normal men. Journal ofClinical Endocrinology and Metabolism s. 65, s. 1291-95, 1987. Knuhtsen, S., Holst, J.J., Schwartz, T.W., Jensen, S.L., Nielsen, O.V.: The effect ofGastrin-Releasing Peptide on the endocrine pancreas. Regulatory Peptides 17, s. 269-76, Amsterdam 1987. -, Holst, J J., Skak-Nielsen, T., Baldissera, F.G.A., Poulsen, S.S., Jensen, S.L., Nielsen, O.V.: Gastrin releasing peptide in the pocine pancreas. Gastroenterology 92, s. 1153-58, USA 1987. Krarup, T., Holst, J.J., Madsbad, S.: The heterogeneity of immuno-reactive gastric inhibitory polypeptide in newly diagnosed type I (insulin-dependent) diabetics. Acta Endocrinologica 114, s. 74-83, København 1987. -, Holst, J.J., Lindorff-Larsen, K., Madsbad, S.: Heterogeneity of IR-GIP in normal subjects and insulin- dependent diabetics. Frontiers in Hormone Research 16, s. 167-74, Basel 1987. Lauritzen, J.B., List, S., Madsen, J.: Dysbar osteonekrose. Ugeskrift for Læger 149/12, s. 771-73, København 1987. Loud, F.B., Holst, J.J., Rehfeld, J.F., Christiansen, J.D.: Inhibition of gastric acid secretion by glucagon during euglycemic, hypoglycemic and hypoglycemic clamps. Digestive Diseases and Sciences X, s. X, X 1987. Madsen, J., Biilow, J., Hartkopp, A., Larsen, O.G., Nielsen, N.E., Christensen, N.J., Astrup, A.: Thermogenic effect of ephedrine in skeletal muscle, heart and liver in the dog. Acta Physiol. Scand. 129, s. 50A, Oxford 1987. Matzen, S., Knigge, U., Warberg, J.: Involvement of central histaminergic neurons in the stress-induced increase in plasma renin activity. J. Endocrinol. Invest. 10, suppl. 3, s. 83, Italien 1987. —, Knigge, U., Warberg, J.: Effect of anesthetics on the release of prolactin and LH: the importance of preanesthetic adaptation and the involvement of monoaminergic neurons. Acta Endocrinol 115, s. 528-36, København 1987. Mogensen, N., Særmark, T, Vilhardt, H.: Endocytosis of the vasopressin receptor by anterior pituitary cells is increased by Corticotropin Releasing Factor (CRF). Regulatory Peptides 35, s. 552-62, New York 1987. Norsk, P, Bonde-Petersen, F., Warberg, J.: Plasma arginine vasopressin during carotid receptor stimulation in sitting man. Acta Endocrinol 114, s. 243- 48, København 1987. Olesen, M., Holst, J.J., Sottimano, C., Nielsen, O.V.; Autonomic nervous Control of fundic secretion of somatostatin and antral secretion of gastrin and somatostatin in pigs. Digestion 36, s. 24-35, 1987. Sander-Jensen, K, Bach, F.W., Schwartz, T.W., Mehlsen, J., Secher, N.H., Bie, P, Giese, J., Trap- Jensen,J., Warberg, J.: Progressive central hypovolemia in man - resulting in vasovagal syncope. Clin. Physiol 7, s. 231-42, 1987. —, Secher, N.H., Astrup, A., Christensen, N.J., Giese, J., Schwartz, T.W., Warberg, J., Bie, P: Hypotension induced by passive head-up tilt: endocrine and circulatory mechanisms. Amer. J. Physiol 251, s. R742-48, Bethesda, USA 1986. Sander-Jensen, K., Mehlsen, J., Stadeager, C., Christensen, N.J., Schwartz, T.W., Warberg, J., Bie, P: Increased cholinergic activity during gravitationinduced presyncope in man. The Physiologist 30, s. 74, USA 1987. Schiitten, H.J., Johannesen, A.C., Torp-Pedersen, C., Sander-Jensen, K, Bie, P, Warberg, J.; Central venous pressure — a physiological stimulus for secretion of atrial natriuretic peptide in humans. Acta Physiol. Scand. 131, s. 265-72, Oxford 1987. Schiitten, H J., Henriksen, J.M., Warberg, J.: Organ extraction of Atrial Nutriuretic Peptide (ANP) in man. Significance of sampling site.J. Clin. Physiol 7, s. 125-32, 1987. Skak-Nielsen, T, Seier-Poulsen, S., Holst, J.J.: Immunohistochemical detection of ganglia in the rat stomach serosa containing GRP and VIP immunoreactive neurons. Histochemistry 87, s. 47-52, Berlin, Heidelberg 1987. -, Holst, JJ,, Baldissera, F.G.A., Seier-Poulsen, S.; Localization in the gastrointestinal tract of immunoreactive prosomatostatin. Regulatory Peptides 19, s. 183-96, Amsterdam 1987. Stenquist, B., Lind, TV., Haglund, V., Holst, J.J., Olbe, L.: Do enkephalins participate in vagal activation of gastric acid secretion in man? Regulatory Peptides 17, s. 1-7, Amsterdam 1987. Særmark, T, Mogensen, N., Vilhardt, H.: Corticotropin releasing factor (CRF) increases endocytosis of the vasopressin receptor in anterior pituitary cells. Acta Physiologica Scandinavica 129, s. 12A, Oxford 1987. Sørensen, P.S., Sørensen, E.B., Gjerris, E, Hammer, M., Vilhardt, H., Gjerris, A.: Diurnal variation of oxytocin and vasopressin in the cerebrospinal fluid of hydrocephalic patients. Wissenschaftlische Zeitschrift Karl-Marx Univ. Leipzig, Math.-Naturwissensch. Rei 36, s. 152-55, Leipzig 1987. Thorn, N.A., Jeppesen, C., Nielsen, F.S.: Glucocorticoids inhibit processing and release of antidiuretic hormone. European Journal ofClinical Investigation Vol. 17, No. 2, s. A54, Oxford 1987. Thuesen, B., Schaffalitzky, O., Holst, J.J., Bahnsen, M.: The relationship of secretin and somatostatin levels in plasma to glucose administration and acid secretion during fasting. American Journal of Gastroenterology 82, s. 723-26, USA 1987. Vilhardt, H., Barth, T, Falch, J., Nilsson, I.M.: PiasDet lægevidenskabelige Fakultet 359 ma concentrations of factor VIII after administration ofDDAVP to conscious dogs. Thrombosis Research 47, s. 585-91, USA 1987. Warberg, J., Emmeluth, C., Schiitten, H.J., Knigge, U., Bie, ?.: Endocrine, cardiovascular and renal effects of calcitonin gene related peptide (CGRP) in conscious dogs. J. Endocrinol. Invest 10, suppl. 3, s. 91, Italien 1987. Ørskov, C., Holst, JJ-, Knuhtsen, S., Nielsen, O.V., Sheikh, S., Schwartz, T.W., Pedersen, J.H.: Secretion of glicentin, glucagon-like peptide 1 and 2, neurotensin, and PYY from isolated, perfused pig ileum. Frontiers in Hormone Research 16, s. 137- 44, Basel 1987. Holst, J.J.: Radioimmunoassays for glucagon-like Peptide 1 and 2 (GLP 1 and GLP-2). Scand.J. Clin. Lab. Invest 47, s. 165-74, Oslo 1987. -, Holst, J.J., Seier-Poulsen, S.: Pancreatic and intestin processing of proglucagon in man. Diabetologia 30, s. 874-81, Berlin, Heidelberg 1987. Niels A. Thorn 4. Neurofysiologisk Institut Historie: Neurofysiologi omhandler funktionen af centralnervesystemet, perifere nerver og muskler. I Danmark voksede forskningsfeltet frem omkring Fritz Buchthai i årene efter 1933 med tilknytning til universitetets Gymnastikteoretiske Laboratorium og Rigshospitalets neuromedicinske Afdeling. Fagets selvstændige status ved universitetet anerkendes officielt med oprettelsen af Neurofysiologisk Institut 1. april 1946 og udnævnelsen af Fritz Buchthai som direktør. Fra spredte lokaler udlånt af Gymnastikteoretisk Laboratorium og Medicinsk-fysiologisk Institut samledes instituttets aktivitet i 1952 på Michaelsen Instituttet opført med støtte fra Michaelsen Fonden, Carlsbergfondet og The Rockefeller Foundation. I 1955 blev Fritz Buchthai udnævnt til professor for et forskningsområde i stadig vækst. Relationen til tilgrænsende kliniske områder blev formaliseret og styrket i 1965 med udnævnelsen af Fritz Buchthai til overlæge ved Rigshospitalets Laboratorium for klinisk Neurofysiologi. Den voksende interesse for centralnervesystemets funktion udmøntede i 1969 i oprettelsen af et ekstraordinært professorat i adfærdspsykologi til A. Mosfeldt Laursen. Ved Fritz Buchthais afgang på grund af alder blev Hans Hultborn i 1980 udnævnt som efterfølger. Samtidig blev instituttet flyttet, og er nu en del af Panum Instituttet. Stab: VIP: Antal årsværk: 12. Professorer; Hans Hultborn, A. Mosfeldt Laursen. Lektorer; Ivan Divac, P. Dyhre-Poulsen, Chr. Guld, Jørn Hounsgaard, Z. Kamieniecka og afdelingsleder H. Schmalbruch. Forskningsstipendiat; Henrik Jahnsen. Kandidatstipendiater; Clarissa Crone, Ole Kiehn, Jesper Mogensen. Scholarstipendiater; Søren Holm, Jens Nielsen, Jens Rekling. Medicinstuderende; Kaare Fugleholm, Peter Toft, Jens Midtgaard, Lis E. Bang, Charlotte Tulinius. TAP: Antal årsværk; 10.76. Vagn Ousager Andersen, Marianne Bjærg, Allan Djørup, Else Marie Fischer, Kirsten Gerstoft, Egil Gudbrandsen, Lis Hansen, Kurt Helmer, Steen Lærke Nielsen, Margit Løvgreen, Jan Nielsen, Elisabeth Nyholm, Flemming Riis. Fondslønnede; Hanne Larsen, Huang Nguyen. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskning belyser centralnervesystemets funktion ved at fokusere på nogle få hovedemner, der belyses fra forskellige synsvinkler. Motorisk funktion belyses i projekter, der omhandler de motoriske kontrolsystemers funktion under bevægelse, den cellulære organisation og cellulære mekanismer i rygmarvens motoriske system, celledød og mulighederne for reinnervation under udviklingen af det neuromuskulære system samt analyse af perifere nerver og muskler ved patologiske tilstande hos mennesket. Hjernebarkens funktion undersøges i projekter, der omhandler aktivitetsmønstre hos enkeltceller i synsbarken ved belysning af øjet med lys af forskellige bølgelængder, samt kortikale og subkortikale hjerneområders anatomiske og funktionelle interaktion. Nervecellers integrative egenskaber undersøges i projekter, der omhandler cellespecifikke impulsmønstre, synaptisk transmission og virkning af transmitterstoffer på enkeltceller og cellegrupper i centralnervesystemet. I det følgende gives en kort oversigt over aktuelle forskningsprojekter ved instituttet. I. Motorisk funktion 1.1 Morfologiske studier af den motoriske enhed og det perifere nervesystem Laboratoriet for histokemi og elektronmikroskopi undersøger i samarbejde med flere pædiatriske og neurologiske hospitalsafdelinger muskel- og nervebiopsier fra patienter med neuromuskulære sygdomme. Formålet er at bidrage til forståelsen af de patomekanismer, som gør sig gældende ved disse sygdomme, men 360 Universitetets årbog 1987 også at stille vor ekspertise og tekniske muligheder til rådighed for patientbehandling. Dette samarbejde har resulteret i tre afhandlinger, som blev publiceret i år (se publikationer). Af særlig interesse er undersøgelsen af en patient med Tangier sygdom. Ved Tangier sygdom mangler »high-density« lipoprotein i blodet og patienterne udvikler tidlig åreforkalkning, selv om kolesterolindholdet i blodet er lavere end normalt. Dette gør, at sygdommen er af stor forskningsmæssig interesse, til trods for at den er meget sjælden. Manglen af »high-density« lipoprotein medfører, at kolesterol ophobes i karvæggens og bindevævets celler, fordi »high-density« lipoprotein er nødvendigt for at kolesterolet kan udsluses af cellerne. Der kendes i alt syv patienter, der har mistet følesansen. Vi kunne som de første undersøge spinalganglierne hos en af disse patienter og fandt, at mange nerveceller var henfaldne, og at de overlevende havde ophobet store mængder fedtsubstans. Det tyder på, at stofskiftedefekten ved Tangier sygdom ikke kun påvirker karvæggens celler men også nervecellerne (H. Schmalbruch, S.Stender, G. Boysen). 1.1.1 Undersøgelse af muskelbiopsier fra 35 personer, som skulle testes for tilbøjeligheden til malign hypertermi. Dette er en arvelig muskelsygdom, som medfører, at muskulaturen aktiveres ekstremt, når patienten narkotiseres. Mere end halvdelen af patienterne dør, når anfaldet opstår, uden at narkoselægen er forberedt på dette. Histologien af muskulaturen hos følsomme personer, som ikke har oplevet et anfald, angives at være normal eller næsten normal. 19 af de undersøgte personer reagerede positivt ved en farmakologisk test på en stor muskelbiopsi. Hos alle disse 19 personer viste muskelfibrene en tydelig hypertrofi. Formålet med undersøgelsen er at etablere histometriske kriterier for en supplerende testmetode (Z. Kamieniecka sammen med H. Ørding, anæstesiafdelingen, Rigshospitalet). 1.1.2 Undersøgelsen af nervecellernes reaktion i rottens spinalganglier efter nerveoverskæring er afsluttet. Resultaterne udkom i to afhandlinger i 1987. Vi beskrev i 1984, at alle motoriske nerveceller dør, hvis rottens ischiasnerve overskæres ved fødslen og at muskulaturen derfor ikke reinnerveres. Det er kendt, at muskelfibrene hos nyfødte rotter heller ikke reinnerveres, hvis man kun overskærer en del af nervetrådene. Hos voksne rotter (og mennesker) derimod, danner de intakte nervetråde ekstra-grene, som reinnerverer de denerverede muskelfibre. For at klarlægge, om forholdene hos nyfødte rotter skyldes, at de umodne nervefibre ikke kan danne nye grene, eller om muskelfibrene ikke kan modtage en ny innervation, har vi denerveret muskler kort efter fødslen og transplanteret en intakt nerve til disse muskler, efter det neuromuskulære system var modnet. Dette ville kunne afsløre, om defekten ligger i muskelfibrene eller i nervetrådene. Foreløbige resultater tyder på, at umodne muskelfibre ikke kan reinnerveres, hvis de mister innervationen inden for en kritisk udviklingsperiode (Z. Kamieniecka sammen med H. Ørding, anæstesiafdelingen, Rigshospitalet). 1.1.3 Undersøgelse af, om regenererede nervetråde i en rottenerve danner abnorme forgreninger. Det er al mindeligt antaget, at dette er tilfældet, og man har dermed forklaret de smertefornemmelser, nogle patienter far efter nervelæsioner. Vi fandt, at abnorme forgreninger kun optræder ved regeneration af de umyelinerede fibre, ikke ved regeneration af myelinerede fibre. De fleste abnorme forgreninger forsvinder dog efter nogle uger, sandsynligvis fordi nervefibrene ikke har fundet tilsvarende målorganer. Resultaterne udkommer i tidsskriftet »Muscle and Nerve« (Stud. med. Peter Toft, stud.med. Kåre Fugleholm, H. Schmalbruch). 1.1.4 I samarbejde med G. Wagner (Medicinsk-fysiologisk Institut B) og R. Meyermann (Max-Planck Instituttet, Wiirzburg) påbegyndt at undersøge karforsyning og innervation af svulmelegemet i abens penis. Formålet er at klarlægge erektionsmekanismen og dennes nervøse styring. De involverede nervøse transmitterstoffer skal karakteriseres ved lys- og elektronmikroskopisk immunohistokemi. Tidligere har man på instituttet beskæftiget sig med de forandringer, som findes i perifere nerver ved sukkersyge. Det er klinisk velkendt, at sukkersyge også angriber de autonome nerver (for eksempel hjertets innervation), og det endelige mål med dette projekt er at bidrage til en forståelse af de erektionsforstyrrelser, som nogle patienter med sukkersyge lider under (Z. Kamieniecka, H. Schmalbruch, stud.med. Kåre Fugleholm). 1.2 Undersøgelser af kontrollen af bevægelser hos aber og hos mennesker Når et individ lander fra et spring skal bevægelsesenergien absorberes for at opnå en optimal opbremsning af faldet. Tidligere har vi vist, at aktiviteten i de muskler, der deltager i kontrollen af landingen, er meget præcist styret efter et forud fastlagt program og reflekser spiller ingen eller kun en mindre rolle i kontrollen af muskelaktiviteten. Dette betyder, at strækrefleksen må være mindsket enten ved nedsat følsomhed af muskeltenene eller ved inhibition af transmissionen fra den aflerente nervefibre til alfa-motorneuronerne. På aber er størrelsen af Hoffmann-refleksen før og under bevægelsen registreret. Denne refleks er inhiberet før, under og lige efter landingen. Normalt burde Hoffmann-refleksen være faciliteret under muskelaktivitet. Derfor undersøges refleksen på forsøgspersoner under udførelsen af forskellige typer spring og landing. Foreløbige resultater har vist, at Det lægevidenskabelige Fakultet 361 refleksen påvirkes afbevægelsesplanen, feks. om man bliver stående efter landingen eller springer op igen. Styringen af følgebevægelser er undersøgt hos aber, der er trænet til at holde konstant tryk mod et håndtag, der kan bevæges op og ned af en motor. Det har vist sig, at abernes evne til at kompensere håndtagets bevægelser er uafhængig af visuelt feed-back, både når håndtaget bevæger sig efter et forudsigeligt eller et uforudsigeligt signal. Køling af præmotorisk cortex nedsætter abernes evne til at styre bevægelserne efter et uforudsigeligt signal, men afficerer ikke styringen efter et forudsigeligt signal. Præmotorisk cortex er således nødvendig for styring af nye bevægelser, men unødvendig for styringen af indlærte, programmerede bevægelser (Poul Dyhre-Poulsen). 1.3 Reciprok inhibition hos mennesker Alt tyder på, at udviklingen af spasticitet bl.a. skyldes en fejlagtig central kontrol af en række segmentelle spinale mekanismer. Det drejer sig blandt andet om den reciprokke inhibition, hvis normalfunktion er væsentlig for at undgå udløsning af strækreffekser under bevægelse. Vi har som formål at belyse hvilke spinale inhibitoriske mekanismer, der er ansvarlige for denne reciprokke inhibition. Dette forskningsprojekt er videreført i årets løb og forsøgsopstillingen blev i slutningen af året overflyttet til Klinisk neurofysiologisk Afdeling ved Rigshospitalet. Projektet er beskrevet i detaljer i forudgående årbog (C.Crone, H. Hultborn, J. Nielsen). 1.4 Undersøgelse af jyringsmønstret i enkelte motorenheder i soleus musklen på frit bevægelige rotter Vi har tidligere vist, at en selektiv kortvarig elektrisk stimulering af la fibre fra muskeltene i decerebrerede katte medfører en langvarig muskelkontraktion af tilhørende muskel. Dette kan ikke forklares med den kendte monosynaptiske forbindelse fra la afferenterne til motorneuronet. Med intracellulære registreringer fra selv motorneuronet har vi vist, at den langvarige eksitabilitetsændring skyldes egenskaber i selve motorneuronet (Hounsgaard, Hultborn og Kiehn). Et kort tog afeksitatorisk synaptisk input eller injektion af depolariserende strøm ind i cellen medfører en langvarig depolarisering af cellen, et såkaldt plateaupotentiale, som forårsager vedvarende fyring, der giver en langvarig muskelkontraktion. Et kort inhibitorisk input eller en hyperpolariserende strøminjektion kan afbryde plateaupotentialet og dermed muskelkontraktionen. Plateaupotentialet giver således anledning til to stabile aktivitetsniveauer: et bistabilt fyringsmønster (motorneuronet virker som en flip-flop). Efter overskæring af rygmarven på decerebrerede katte findes den bistabile adfærd ikke. Den genfindes dog efter intravenøs indgift af forstadier til neurotransmitterne serotonin og noradrenalin. Den bistabile adfærd er således afhængig af aktivitet i to fibersystemer, der udspringer i hjernestammen og projicerer til rygmarven, og som indeholder serotonin og noradrenalin. Disse undersøgelser er nu sammenskrevet i tre artikler og indsendt til publikation. I et in vitro præparat af skildpadderygmarv har vi endvidere vist, at motorneuronerne kan være bistabile, men kun hvis serotonin er til stede i superfusionsvæsken (se 3.2.) Disse forsøg har vist, at plateaupotentialer er af stor betydning for motorneuronets fyringsmønster og dermed motoriske funktion, men alle har været udført i reducerede præparater. To væsentlige spørgsmål, nemlig: 1) findes plateaupotentialer i den intakte organisme og 2) hvad er betydningen under normal motorisk aktivitet, er hermed ladt tilbage. Med en teknik, der for nylig er udviklet i Oslo, og som giver mulighed for langtidsregistreringer fra enkelte motorenheder fra soleus musklen i frit bevægelige rotter, er det lykkedes at besvare i hvert fald det første spørgsmål. Forsøgene har været udført sammen med en gæsteforsker, Torsten Eken, fra laboratoriet i Oslo. Fine EMG-elektroder indlægges i soleusmusklen på rotter. Disse elektroder trækkes under huden op til hovedet, hvor de via en kontakt og en ledning er forbundet til en drejekontakt, der gør det muligt at foretage registreringer fra musklen, mens rotten bevæger sig frit omkring. Ved hjælp af en videomikser og to kameraer har det været muligt at synkronisere muskelregistreringen med rottens bevægelser. Det har vist sig, at der under normal aktivitet findes to stabile aktivitetsniveauer i fyringsmønstret i enkelte enheder i soleusmusklen. Det bistabile fyringsmønster findes altså spontant i den intakte organisme. Den bistabile adfærd kan, som i den decerebrerede kat, fremkaldes ved et kortvarigt eksitatorisk synaptisk input eller afbrydes med et kort inhibitorisk input til motorneuronkernen. Da det bistabile fyringsmønster således fænomenologisk er identisk med det vi har beskrevet i reducerede præparater, mener vi, at bistabiliteten også i den intakte organisme bæres af et depolariserende plateaupotentiale. Vi undersøger nu, hvornår under motorisk aktivitet bistabiliteten er til stede, og om den også i den intakte organisme er afhængig af aktivitet i de serotonin- og noradrenalin-holdige fibre (H. Hultborn, O. Kiehn, T. Eken). 2. Hjernebarkens funktion 2.1 Vertikale prosencephaliske systemers kemi, struktur og funktion Dele af vort hidtidige arbejde synes at vise, at prosencephalon kan inddeles i »systemer«. Disse »systemer « består af et corticalt område og dets associerede dele af thalamus og neostriatum. Vi har valgt at kalde disse »systemer« for »vertikale prosencephaliske systemer « (VPS-er), idet de er resultatet af en »verti362 Universitetets årbog 1987 kal« opdeling af prosencephalon. Det minimale VPS består muligvis af en thalamisk »barreloid«, en »søjle « i cortex samt et neostrialt »modul«. VPS-erne menes at være anatomisk-funktionelle realiteter i lige så høj grad som de prosencephaliske »lag«: thalamus, neostriatum og cerebral cortex. Relationen mellem »systemerne« og »lagene« i prosencephalon minder om forholdet mellem »søjlerne« og lagene i cortex. Vort igangværende arbejde søger at belyse disse »systemer«'s kemi, struktur og funktion — vor største indsats er koncentreret omkring det præfrontale system (som består af den mediodorsale thalamiske kerne, præfrontal cortex og den tilhørende del af neostriatum). Ud over de undersøgelser, der direkte tilstræber at øge vor viden om VPS-er, arbejder vi også med en række andre projekter blandt hvilke nogle enkelte skal nævnes: (1) Udvikling af nye metoder inden for det anatomiske, det funktionelle og det tekniske område. (2) Undersøgelser af mekanismerne bag sporstofmærkning af neuroner i cerebellar cortex. (3) Kortlægning af såvel corticale som subcorticale forbindelser til de enkelte corticale lag. (4) Artsammenlignende undersøgelser af pattedyrs thalamus. (5) »Eksperimentel psykiatri« — herunder bl.a. en række farmakologiske undersøgelser. Blandt vore nye resultater kan nævnes: 2.1.1 Undersøgelser af projektioner til og fra myrepindsvinets præfrontale cortex Hos myrepindsvinet — et æglæggende pattedyr - er projektionerne til og fra et stort, elektrofysiologisk »tavst« frontalt corticalt område blevet undersøgt anatomisk. Undersøgelser af projektioner til dette område har vist, at det thalamiske input kun kommer fra thalamus' anteromediodorsale region. De nonthalamiske forbindelser svarer med fa undtagelser til de afferente (indgående) forbindelser, der ses til præfrontale cortex hos placentale pattedyr. Også mønstret af efferente (udgående) forbindelser fra det undersøgte cortexområde viste hos myrepindsvinet en betydelig lighed med det tilsvarende forbindelsesmønster hos placentale pattedyrs præfrontale cortex. Samlet peger disse to undersøgelser på, at hele det undersøgte anteriore corticale område hos myrepindsvinet svarer til præfrontal cortex hos placentale pattedyr. Hvis denne konklusion viser sig korrekt, er myrepindsvinet den eneste hidtil undersøgte art, som besidder et præfrontalt corticalt område, der er proportionalt større end menneskets (I. Divac). 2.1.2 Arkitektonisk undersøgelse af myrepindsvinets thalamus Ved hjælp af snitserier farvet for cellelegemer, myelin, acetylcholinesterase samt oxidative enzymer er thalamus hos myrepindsvinet og rotten blevet sammenlignet. Betydelige artsforskelle er påvist; generelt er thalamus hos myrepindsvinet fundet at være arkitektonisk mere homogen, end hvad der ses hos rotten. Specielt har denne undersøgelse koncentreret sig om en relativt stor struktur lokaliseret i myrepindsvinets anteromediodorsale thalamus. Denne mediodorsale region er tidligere fundet at projicere til et corticalt område, der formodes at udgøre myrepindsvints præfrontale cortex (se ovenfor). Konklusionen af disse undersøgelser er, at denne anteromediodorsale thalamiske region hos myrepindsvinet korresponderer til den mediodorsale thalamiske nucleus hos placentale pattedyr. Det er imidlertid nødvendigt at fortsætte dette arbejde med henblik på en sikrere bestemmelse af, hvor høj en grad af lighed, der eksisterer mellem, hvad der formodes at være myrepindsvinets thalamiske komponent af det »præfrontale systen« og de tilsvarende strukturer hos andre pattedyr (I. Divac). 2.1.3 Forringet »active avoidance«-adfærd hos thiamin deficiente rotter uden påviselige neuropatologiske ændringer Hos thiamindeficiente rotter (rotter på thiaminfri diæt) med og uden ledsagende ethanolintoxication er blevet undersøgt tilegnelsen og udførelsen af »active avoidance«-adfærd (en indlærings/hukommelsestest). Begge de thiamindeficiente grupper udviste forringede testresultater sammenlignet med en normal diæt kontrolgruppe. Ved den neuropatologiske undersøgelse af de thiamindeficiente dyr kunne ikke påvises specifikke hjerneforandringer, og den cerebrovaskulære permeabilitet for albumin var desuden uændret. Samlet peger disse præliminære fund på, at der hos rotter udsat for thiaminmangel kan påvises adfærdsforringelser i en periode, før påviselig, irreversibel hjernepatologi er udviklet. Det er foreløbig ikke muligt at drage konklusioner omkring de mulig interaktioner mellem ethanolintoxication og thiaminmangel (J. Mogensen). 2.1.4 Teoretiske overvejelser omkring to forskellige neurale kodningsmetoder i forbindelse med det præfrontale systems funktionsområde 1 et teoretisk arbejde er publiceret betragtninger omkring aspekter ved det præfrontale systems funktionsmåde. Det understreges, at det præfrontale system synes at mediere adfærd både gennem tonisk effekter (kodning via fyringshastighed) samt gennem specifikke spatiotemporale mønstre af neural aktivitet (kodning via fyringsmønster). Den toniske regulering afspejles tilsyneladende i motoraktivitetsniveauet, hvorimod udførelse af »delayed responce«-opgaver afhænger kritisk af mønsterkodede fyringer. I denne kontekst diskuteres mulige mekanismer for funktionel genopretning (»recovery«) efter læsioner i det præfrontale system. Det understreges, at det faktum, at transplantation af embryonalt væv til det læderede præfrontale system hos rotter faciliterer postoperativ Det lægevidenskabelige Fakultet 363 »recovery« af »delayed response«-opgaver, muligvis hænger sammen med en humoral effekt, som faciliterer de allerede (uafhængigt af transplantationen) eksisterende »recovery«-mekanismer. Hvis dette er tilfældet, udgør transplantationsresultaterne ingen modsigelse mod antagelsen, at den omtalte adfærd normalt er afhængig af det præfrontale systems »fyringsmønster « (I. Divac). 2.2 Undersøgelse af center for farveopfattelse i sekundær synsbark hos aber Helmholtz kunne danne alle farveskalaens synsindtryk ved at belyse en flade med tre lyskilder (rød, grøn, blå) og variere forholdet mellem deres intensiteter. For en homogen og afgrænset flade i mørke (hulfarver) og for gennemskinnelige flader (fjernsyn) gælder således, at et vist energiforhold i lyset, der når øjet, giver samme farveindtryk. Hvis man betragter en scene med mange farver, viser det sig, at vidt forskellige energiforhold reflekteret fra samme flade kan give samme farveindtryk. Det viste E. H. Land ved at belyse en flade komponeret af afgrænsede flader af forskellige farver (et Mondrian) med de tre lyskilder. Han kunne nu variere intensitetsforholdet mellem de tre lyskilder vidtgående, uden at farveindtrykket fra de forskellige felter ændrede sig. Fænomenet kaldes farvekonstans og det forklarer, at vi opfatter farver ens i klart solskin og ved kunstig rumbelysning. Land tolkede fænomenet derhen, at synssystemet bestående af nethinde og synscortex måtte måle relative reflektanser for de enkelte flader i Mondriannet til at bestemme farveindtrykkene. De relative reflektanser måles for hver flade inden for tre bølgelængdeområder af det synlige lys. Områderne overlapper ikke hinanden og har derfor bølgelængdekarakteristikker, der afviger fra karakteristikkerne for de farvefølsomme tappe på nethinden. For gennemskinnelige flader og hulfarver er relative reflektanser uden mening, så i disse tilfælde benytter synsbanerne relativ energi til at bestemme farver. Det er en kompleks og ressourcekrævende opgave at bestemme de relative reflektanser i et Modrian. Det har derfor stor interesse at finde celler i synsbarken, der kan tænkes at deltage i en sådan proces. Vi har i de senere år undersøgt egenskaber af enkelte celler i synsarealet V4 i sekundær synsbark på aber og finder ca. 50 % af cellerne giver samme svar for alle bølgelængder, medens svaret for resten af cellerne varierer med bølgelængden af stimulus. 30% af de bølgelængdeafhængige celler svarer for et begrænset område i rødt, grønt eller blåt og ikke til resten af spektret (filterceller); de er forskellige fra de farvekodede celler i de mere perifere synscentre (primær synsbark, geniculatum og nethinde), der eksisterer af den ene ende af spektret og inhiberes af resten af spektret (farveopponente celler). Vi finder at filtercellerne er velegnede til at deltage i beregning af relative reflektanser. Hidtil har vi benyttet lysstimuli, der kombinerede kontrast af farve og intensitet. Vi vil forsøge at belyse filtercellernes egenskaber nærmere ved at benytte stimuli, hvor kontrast af farve og intensitet er adskilte (V. O. Andersen, C. Guld, D. E. Nielsen). 3. Cellulær neurofysiologi 3.1 Signalbehandling i nerveceller og nervenetværk Projektets formål er at demonstrere, hvorledes cellespecifikke, komplekse membranegenskaber bidrager til signalbehandling i nerveceller og nervenetværk i centralnervesystemet. Foreløbige resultater af arbejdet tyder på, at det i Purkinjeceller i cerebellum vil kunne vises, at excitabiliteten — via den intracellulære Ca++ koncentration - er heterosynaptisk reguleret. Ligeledes synes det sandsynligt, at den geometriske fordeling af receptorer og ionkanaler er en væsentlig del af mekanismen. Vore undersøgelser af motorneuroner viser, at en række transmitterstofler afdækker hidtil ukendte, komplekse integrative egenskaber. Vi har foreslået, at disse kunne være af afgørende funktionel betydning. I det fortsatte arbejde søges mekanismerne undersøgt i detaljer, ligesom det søges afklaret i hvilken form, de bidrager til nervenetværks funktion under normale forhold. Årets eksperimentelle indsats har været præget af analysen af mekanismen for serotonins virkning på motorneuronerne (J. Hounsgaard, O. Kiehn, J. Midtgaard). 3.2 Undersøgelse af serotonins effekter på motoneuronet i et in vitro præparat af skildpadderygmarv I fortsættelse af de eksperimentelle undersøgelser af plateau potentialer i motoneuroner fra katterygmarv (se 1.4) har vi tidligere, i et in vitro præparat af skildpadderygmarv, beskrevet at plateaupotentialet er serotonin- afhængigt (Hounsgaard, Kiehn). Det blev endvidere vist, at plateaupotentialet er båret af en kalciumstrøm. Vi har nu afrundet dette arbejde. Disse undersøgelser sandsynliggør, at serotonins virkning på motorneuronets impulsmønster primært skyldes blokade af en bestemt kaliumkanal, der er ansvarlig for den langvarige efterhyperpolarisering, som følger det enkelte aktionspotential. Da plateaupotentialet er en balance mellem indadgående (kalcium-) og udadgående (kalium-) strømme, vil blokade af en kaliumkanal være tilstrækkelig til at afdække plateauet. Plateauet blokeres af den organiske kalciumblokker, nifedipin og aktiveres af det eksperimentelle stof BAY K8644, hvilket viser, at plateaustrømmen løber gennem en undergruppe af kalciumkanaler, de såkaldte L-kanaler. Forskellige serotonerge receptorblokkere er testet for at afgøre, via hvilken undergruppe af receptorer serotonin virker. En række projekter til undersøgelse, dels af den naturlige frigørelse af serotonin på motoneuronet og dels 364 Universitetets årbog 1987 af den intracellulære mekanisme for serotonins effekt er under udvikling (J. Hounsgaard, O. Kiehn). 3.3 Undersøgelse af elektrofysiologiske karakteristika og effekten af glycin på hypoglossus motorneuroner Undersøgelsen udføres af et »slice« præparat af hjernestammen fra marsvin. Hjernen udtages fra et nembutalbedøvet marsvin og fra en blok indeholdende hypoglossuskernen skæres 400 [X tykke skiver som overlever i en iltet næringsopløsning. Elektriske signaler fra cellernes indre afledes med glasmikropipetter. 3.3.1 Vi har i det forløbne år afsluttet arbejdet med at udforske hypoglossusmotorneuronernes elektrofysiologiske egenskaber. Det viste sig, at de to celletyper i kernen, som er beskrevet af anatomerne er egentlige motorneuroner med en tilblanding af en anden celletype som hører til i nabokernen prepositus. Motorneuronernes egenskaber er på nogle punkter forskellige fra rygmarvsmotorneuroner. Eksempelvis mangler hypoglossuscellerne et udladningsområde (range) med lav forstærkning, hvilket muligvis hænger sammen med at tonus (holdningsaktivitet) er unødvendig i tungen (A. Mosfeldt Laursen, J. C. Rekling). 3.3.2 For hypoglossusmotorneuronerne har vi klarlagt membrankonduktansernes ionmæssige forudsætning ved at ændre næringsopløsningens sammensætning og ved at tilsætte diverse giftstoffer, en undersøgelse som kan gennemføres i vort in vitro præparat og som ikke kan gennemføres i »klassiske« in vivo forsøg. Det viste sig, at hypoglossusneuronernes membran indeholder de samme konduktanser som andre hjerneceller undersøgt in vitro. Hypoglossusmotorneuronernes specielle udladningsegenskaber må derfor tilskrives et karakteristisk indbyrdes forhold mellem konduktanserne. En grund til at dette er interessant er, at transmittere formentlig ændrer ionkonduktansernes relationer. Konduktanser som er ubetydelige i »hvile« kan meget vel tænkes at påvirke cellens udladningsegenskaber, når de eventuelt under påvirkning af en transmitter tiltager. Vi har påbegyndt studiet af den hæmmende transmitter glycin og dette arbejde samt studiet af diverse peptiders virkning indgår i vore planer for næste år. Vi er for tiden beskæftigede med at færdiggøre to manuskripter, som gør rede for hypoglossusmotorneuronernes egenskaber (A. Mosfeldt Laursen, J. C. Rekling). 3.4 Undersøgelse af den synaptiske transmission og de elektriske membranegenskaber i pattedyrhjernen Projektet er en fortsættelse af et arbejde, der har stået på siden 1983. Undersøgelser af nerveceller udtaget fra pattedyrhjernen for derefter at blive holdt i live i en iltet næringsvæske har vist, at cellerne har komplicerede aktive elektriske mambranegenskaber. Endvidere har det vist sig at en række formodede signalstoffer i hjernen påvirker cellerne således at de indbyggede aktive elektriske egenskaber ændres. Det igangværende arbejde tager bl.a. sigte på at belyse hvorvidt tilstedeværelsen af indbyggede aktive elektriske egenskaber medfører at de enkelte celler er delt op i flere funktionelle enheder, således at dele af nerveceller i hjernen kommunikerer med dele af nabonerveceller uden at andre funktionelle enheder af de samme celler er indblandet. Forsøgene foregår ved stimultanregistrering af elektriske signaler i nerveceller placeret tæt sammen i lillehjernen, substantia nigra, thalamus, hippocampus og hjernebark. I andre forsøg stimuleres nerveceller med signaler, der ligner de naturlige signaler cellerne modtager i hjernen. Herved kan betydningen af samspillet mellem de aktive membranegenskaber og den synaptiske aktivitet i nervenetværk vurderes. En tredie forsøgsrække er en opfølgning af et studium af nerveceller i de dybe lillehjernekerner. Disse celler har in situ tilsyneladende burst-egenskaber, men mangler disse in vitro. Forsøgene går ud på at måle om naturlige signalstoffer i lillehjernen kan inducere burstegenskaberne. Endelig er i samarbejde med J. Rekling og A. Mosfeldt Laursen samt Novo Industri A/S foretaget en undersøgelse af effekten af en GABA-uptake hæmmer på GABA-medierede elektrofysiologiske svar i hippocampus nerveceller (Henrik Jahnsen). Redaktion af videnskabelige tidsskrifter og internationale tillidsposter: 1. Divac: Consulting editor for »Acta Neurobiologiae Experimentalis«; American Association for Advancement of Science. Fellow 1984; Medlem af komiteen for »European Brain and Behavior Society« 1984; National repræsentant for Danmark og medlem af programkomiteen for »International Basal Ganglia Society«. Organisation af et European Training Program Winter School, Zuoz, Schweiz, 1989. J. Hounsgaard: Editorial Board for »Neuroscience « (IBRO). H. Hultborn: Co-editor for »Experimental Brain Research«, medlem af programkomiteen for 2nd World Congress of Neuroscience, Budapest, 1987. H. Schmalbruch: Co-editor for »Cell and Tissue Research«. Rejser og gæsteforelæsninger efter invitation: 1. Divac; »Forebrain Mechanisms of Sleep« 5th International Congress of Sleep Research, København, juli 1987; »The Basal Ganglia« 2nd World Congress of Neuroscience, Budapest, august 1987; »Approaches to the Study of the Cerebral Cortex« ved Annual EBBS Meeting, Novi Sad, Jugoslavien, august 1987; »Plasticity of the Damaged Brain« IVH Jubilary Congress of Polish Physiologists, Warzawa, Polen, Det lægevidenskabelige Fakultet 365 september 1987; Senior Scientist Conference, ETPBBR, Sitges, Spanien, oktober 1987. J. Hounsgaard: Gæsteprofessorat ved University of Missouri, herunder forelæsninger på Washington University, University of St. Louis og University of Missouri (USA), november 1987; Institut Pasteur, Paris, Frankrig. H.Hultburn: Workshop ved 2nd World Congress of Neuroscience, Budapest, Ungarn, august 1987; Forelæsning ved Freiburg Universitet, Freiburg, Tyskland, november 1987. FI. Jahnsen og J. Hounsgaard har afholdt forelæsninger ved The National Academy of Science i Leningrad og Moskva, ved Moskvas Universitet samt ved universitetet i Pushino, USSR, september 1987. H. Schmalbruch: Sandbjerg Symposium i Neurovidenskab, april 1987; International Meeting on Motor Neuron Disease, Parisjuli 1987; I BRO Satellite Symposuim on Mechanoreceptors - Development, Structure and Function, Prag, august 1987. Kollegiale organer: 1. Divac: Opponent ved Frank B. Gårskjærs disputats ved Århus Universitet, 25. september 1987. J. Hounsgaard; Opponent ved 1. Mintz' disputats ved Pasteur Instituttet, Paris, 6. juli 1987. H. Hultborn; Formand for Dansk Selskab for Neurovidenskab. A. Mosfeldt Laursen: Medlem af Konsistorium. Gæsteforskere: Bernard Conway, Scotland; Torsten Eken, Norge; Susan Ellis, USA; Slobodan Milosevic, Jugoslavien; Isabelle Mintz, Frankrig, Slobodan Petronijevic, Jugoslavien; Bosiljka Petrovic, Jugoslavien; José Regidor, Spanien; Susan Ellis, USA; Gitte Wortwein, Vesttyskland. Andet: I fakultetets serie af postgraduate kurser har H. Hultborn arrangeret kurset: Motorisk Funktion (marts 1987). H.Jahnsen ogj. Hounsgaard har sammen med A. Schousboe, Biokem. Inst. A, arrangeret kurset: Synaptisk Transmission (marts 1987). Publikationer: Conway, B.A., Hultborn, H., Kiehn, O.: Proprioceptive input resets central locomotor rhythm in the spinal cat. Experimental Brain Research Vol. 68, s. 643-56, Berlin 1987. Crone, C., Hultborn, H., Jespersen, B., Nielsen, J.: Reciprocal la inhibition between ankle flexors and extensors in man. Journal of Physiology 389, s. 163- 85, London, England 1987. Divac, L, Oberg, R.G.E., Rosenkilde, C.E.: Patterned neural activity: Implications for neurology and neuropharmacology. Basal Ganglia and Behavior. Sensory Aspects of Motor Functioning, Jay S. Schneider, Thedore I. Lidsky(ed ), s. 61-67, Toronto- Lewiston N.Y.-Bern-Stuttgart 1987. —, Holst, M., Nelson, J., McKenzie, J.S.: Afferents to the frontal cortex in the echidna (Tachyglossus aculeatus). Indication of an outstandingly large prefrontal area. Brain Behavior and Evolution 30 (5- 6), s. 303-20, Basel 1987. -, Pettigrew, J.D., Holst, M., McKenzie, J.S.: Efferent connections of the prefrontal cortex of echidna (Tachyglossus aculeatus). Brain Behavior and Evolution 30 (5-6), s. 321-27, Basel 1987. —, Marinkovic, S., Mogensen, J., Schwerdtfeger, W., Regidor, J.: Vertical ascending connections in the isocortex. Anatomy and Embryology Vol. 175, s. 443-55, Berlin 1987. —, Mogensen, J.,Marinkovic, S., Mårtensson, R.: On the projections from the neostriatum of the cerebral cortex: The "displaced" neurons. Neuroscience Vol. 21, s. 197-205, Oxford, England 1987. Dyhre-Poulsen, R: An analysis of splits leaps and gymnastic skill by physiological recordings. European Tournal of Applied Physioloarv 56, s.390-97, Heidelberg 1987. Hultborn, H., Meunier, S., Pierrot-Deseilligny, E., Shindo, M.: Changes in presynaptic inhibition of la fibres at the onset of voluntary contraction in man. Journal of Physiology 389, s. 757-72, London, England 1987. -, Meunier, S., Morin, C., Pierrot-Deseilligny, E.: Assessing changes in presynaptic inhibition of la fibres: A study in man and the cat. Journal of Physiology 389, s. 729-56, London, England 1987. Jørgensen, O.S., Mogensen, J., Divac, L: The NCAM D2-protein as marker for synaptic remodelling in the red nucleus. Brain Research 405, s. 39- 45, Amsterdam 1987. Laursen, A.M.: Hvordan husker vi, hvordan glemmer vi. Medicinsk Årbog, Hanne Terp, s. 53-58, København 1987. Mogensen, J., Jørgensen, O.S.: Protein changes in the rat's prefrontal and "inferotemporal" cortex after exposure to visual problems. Pharmacology Biochemistry &Behavior Vol. 26, s. 89-94, San Antonio, Texas 1987. —, Iversen, I.H., Divac,L: Neostriatal lesions impaired rats' delayed alternation performance in a Tmaze but not in a two-key operant chamber . Acta Neurobiologiae Experimentalis Vol. 47, s. 45-54, Warszawa 1987. Regidor, J., Divac, L: Architectonics of the thalamus in the echidna (Tachyglossus aculeatus): Search for the mediodorsal nucleus. Brain Behavior and Evolution 30 (5-6), s. 328-41, Basel 1987. Schmalbruch,H., Stender, S., Boysen, G.: Abnormalities in spinal neurons and dorsal root ganglion cells in Tangier disease presenting with a syringomyelia366 Universitetets årbog 1987 like syndrome. J. Neuropath. Exp. Neurol. Vol. 46, No. 5, s. 533-43, Baltimore, USA 1987. —: Loss of sensory neurons after sciatic nerve section in the rat. The Anatomicai Record 219, s. 323-29, New York 1987. -, Kamieniecka, Z., Fuglsang-Frederiksen, A., Trojaborg, W.: Benign congenital muscular dystrophy with autosomal dominant heredity; problems of classification. Journal of Neurology 234, s. 146-51, Berlin, Heidelberg, New York, Tokyo 1987. —, Kamieniecka, Z., Arrøe, M.: Early fatal nemaline myopathy: Case report and review. Developmental Medicine and Child Neurology 29, s. 800-04, London 1987. The number of neurons in dorsal root ganglia 14-16 of the rat. The Anatomicai Record 219, s. 315-22, New York 1987. Ulrichsen, J., Laursen, H., Mogensen, J., Clemmesen, L., Hemmingsen,R.: Impaired active avoidance performance in thiamine deficient rats without detectable neuropathological changes. Neuroscience Research Communications Vol. l,s. 65-70, Chichester 1987. H. Hultborn Det lægevidenskabelige Fakultet 367 Kemi og Biokemi 1. Biokemisk Institut A Historie: Det biokemiske Institut blev oprettet i 1928 og havde frem til 1975 til huse i Rockefeller komplekset, Juliane Mariesvej 28-30. I 1965 blev instituttet delt i to selvstændige afdelinger, A og B, idet de tidligere boliger for professorer i biokemi og fysik blev indrettet til midlertidig at huse Biokemisk Institut B, samtidig med en udvidelse af Biokemisk Institut A. Denne udvidelse omfattede væsentligst øvelseslokaler, der blev taget i brug i september 1965. I februar 1968 blev et tredie Biokemisk Institut (C) taget i brug. Dette institut havde til huse i universitetets bygning i Rådmandsgade. Ved efterårssemestrets start i 1974 var undervisningen i biokemi flyttet til Panum Instituttet og i løbet af efteråret 1974 og begyndelsen af 1975 blev de tre biokemiske institutter samlet på Panum Instituttet. I 1985 afgav instituttet areal til Institut for Biokemi, Københavns Tandlægehøjskole. Stab: VIP: Antal årsværk: 13. Afdelingsledere: J. Dich, C.J. Hedeskov. Lektorer: K. Capito, H. Flodgaard, N. Grunnet, S.E.Hansen, B. Quistorff, I. Rubin, A. Schousboe, H. Thieden. Adjunkt: P. Thams. Kandidatstipendiater: K. Falk Petersen, Aa. Frandsen, A. Petersen. Forskningsstipendiater: H. Islin, C. Vind. Specialestuderende, scholarstipendiater: J. Abraham, Martin Ballegard, Aa. Frandsen, T. Maliq, P. Wahl. TAP: Antal årsværk: 19,5. S. C. Christensen, I. Damgaard, H. Fosmark, L. Hansen, L. Høyer, L. Immerdal, M. N. Iversen, S.Johannesen, R.Jørgensen, I.Kassow, J.Knudsen, P. V. Larsen, L. Lund-Hansen, B. Marcussen, S. Nielsen, V. F. Nielsen, M. Nord, H F Petterson, L. Rabing, G. M. Rossing, A.Sommerfeldt, E. Thieden, I.C. Fønnesen, B. G. Vinther, H. Wennicke. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsvirksomhed falder indenfor områderne: Neurobiologi (1), insulinsekretion i isolerede Langerhansske øers beta-celler (2), leverstofskifte (3- 6), blodtryksregulation (7) og alkohols farmakokinetik (8). 1. Undersøgelser af neuroners og astrogliacellers betydning for receptor-binding, transport og omsætning af aminosyrer med neurotransmitter funktion Hjernens cellulært heterogene opbygning nødvendiggør experimentel anvendelse af isolerede celletyper for at opnå forståelse af organets samlede integrerede funktion. Vi er interesserede i interaktionen mellem neuroner og gliaceller (specielt astrocytter) i en række biokemisk-fysiologiske processer i hjernen relaterede til neurotransmitter funktioner. Eksperimentelt anvendes primærkulturer af astrogliaceller, der synes at være en brugbar model for astrocytter in vivo, samt primærkulturer af neuroner fra forhjernens cortex eller fra cerebellum (granulaceller), idet disse kulturer har vist sig at kunne bruges som eksperimentelle modeller for neuroner, som benytter henholdsvis gammaaminobutyrat (GABA) og glutamat som neurotransmittere. En meget betydelig del af hjernens neurotransmissionsprocesser medieres af disse to aminosyrer, som virker excitatorisk (glutamat) og inhibitorisk (GABA). Der er særdeles god evidens for, at forstyrrelser i disse neurotransmittersystemer ligger bag neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom, epilepsi og Huntingtons chorea. Hertil kommer, at andre former for dysfunktion i hjernen (f.eks. anoxi og ischemi) påvirker disse transmittersystemer på en sådan måde, at det vil føre til varige skader i visse hjerneområder. Dette skal ses i lyset af, at glutamat foruden at være transmittersubstans også er stærk neurotoksisk. I samarbejde med inden- og udenlandske forskere udforskes de glutamat og GABA-medierede neurotransmissionsprocesser på cellulært niveau. Dette gøres med henblik på at fa oplysning om interaktionen mellem neuroner og gliaceller i funktionen af disse transmitterprocesser, som foregår ved en koordination af syntese, frigørelse, receptorbinding og inaktivering af transmitterstofferne. Disse delprocesser foregår med deltagelse af begge celletyper, og derfor vil malfunktion af enhver af disse celler være betydningsfuld for forløbet af den samlede transmitterfunktion. Den samlede forskningsindsats indenfor dette område beskrives i følgende underpunkter. 1.1 Karakterisering af GABA transport mekanismen i neuroner og astrogliaceller Tidligere års studier af GABA transport i neuroner og gliaceller er blevet fortsat med nye strukturanaloger af GABA. Det drejer sig om stoffer afledt af GABA analogen guvacin, som er derivatiseret med en stærk hydrophob sidegruppe. Disse stoffer er meget potente hæmmere af både neuronal og astroglial GABA optagelse. Ved brug af radioaktivt mærkede stoffer har vi undersøgt om disse stoffer transporteres. Det har vist sig, at disse stærkt lipophile stoffer diffunderer meget hurtigt ind i cellerne (10 gange hurtigere end GABA), men der er ingen mætbar trans368 Universitetets årbog 1987 portmekanisme for stofferne. Vi er nu i færd med at undersøge lignende stoffer afledet afTHPO (se 1.2) (A. Schousboe i samarbejde med O. M. Larsson, Biologisk Institut og P. Krogsgaard-Larsen, Kemisk Institut BC, Farmaceutisk Højskole). 1.2 Hæmmere af GABA-transporl i astrocytter som krampe dæmpende midler Det er tidligere vist, at GABA analogen THPO (4,5,6,7-tetrahydroisoxazolo [4,5-c]pyridin-3-ol), som selektivt hæmmer GABA optagelse i astrocytter, virker som et krampedæmpende middel. Vi har faet dette stof radioaktivt mærket (med tritium) og undersøgelser af korrelation mellem stofkoncentration i hjernen og anti-konvulsiv virkning har vist, at der er nøje sammenhæng mellem den koncentration, som er tilstrækkelig til at beskytte mod kramper og den koncentration, som er nødvendig for at hæmme optageisen af GABA i astrocytter. Endvidere er det vist, at kun indholdet af GABA og ikke af glutamat, aspartat og glutamin i den neuron-relaterede pool er forøget efter behandling af mus med TH PO. Endvidere er det blevet vist, at glycin er i stand til at potensere disse effekter afTHPO. Disse undersøgelser er blevet videreført ved brug af direkte injektion afTHPO og andre GABA analoger ind i hjerneventriklen hos rotter. Det har vist sig, at THPO er et af de bedste stoffer i denne serie med hensyn til at beskytte dyrene imod enten isoniacid eller pentylentetrazol inducerede kramper. (A. Schousboe i samarbejde med P. Krogsgaard-Larsen, Kemisk Institut BC, Farmaceutisk Højskole, J. D. Wood, Dept. of Biochemistry, University of Saskatchewan, Canada og R. Harbaugh, Dept. Neurosurgery, The Hitchcook Clinic, Dartmouth Medical Center, Hanover, N.H., USA). 1.3 Hæmmere af GABA-transaminase som krampedæmpende midler Kliniske undersøgelser har vist, at de to GABA-transaminasehæmmere valproat (VPA) og gammavinyl- GABA (GVG) har anti-epileptisk virkning. I forbindelse hermed har vi undersøgt akut- såvel som langtidsvirkning af disse stoffer på GABA-transaminase i neuroner og astrocytter. I overensstemmelse med, at dissse stoffer in vivo tilsyneladende fortrinsvis påvirker den neuronale GABA-omsætning, har det vist sig, at neuronerne er mere følsomme end astrocytterne overfor GVG. Dette fund er i overensstemmelse med, at kun neuroner besidder et effektivt, stereoselektivt højaffinitivt transportsystem for GVG. Disse studier er videreført med henblik på at undersøge effekten af GVG og VPA på den neuronale GABA-pool samt neuroners evne til at frigøre neurotransmitter GABA. GVG behandling medfører en betydelig stigning i begge parametre, hvorimod VPA behandling ingen effekt har på størrelsen af den cellulære GABA pool. Til trods herfor forøges neuronernes kapacitet til frigørelse af GABA efter VPA behandling (A. Schousboe i samarbejde med O.M.Larsson, Biologisk Institut, Farmaceutisk Højskole og L. Gram, Neuromedicinsk Afd., Hvidovre Hospital). 1.4 Karakterisering af GABA transaminase modulator fra hjernen I forbindelse med studierne beskrevet under 1.3 observerede vi, at der ikke er overensstemmelse mellem GABA-transaminase bestemt som enzymaktivitet og bestemt immunologisk ved hjælp af specifikt anti- (GABA)-transaminase protein ved raketimmunogelelektroforese. Det har vist sig, at enzymaktiviteten pr. GABA-transaminase protein (»turnover number«) ændrer sig som funktion af hjernens ontogenetiske udvikling. Dette forhold kan forklares ved at antage tilstedeværelse af et stof, som modulerer aktiviteten af GABA-transaminase. Ved brug af irreversibelt inaktiverede extrakter fra hjernen med hensyn til GABA-T aktivitet (GVG-behandling) er det vist, at modulation af en makromolekylær aktivator af GABA-T. Det har endvidere vist sig, at medens aktivatoren synes at være til stede i hjernen på både tidlige og sene udviklingsstadier, så synes GABA-T kun at blive aktiveret på bestemte udviklingstrin (A. Schousboe i samarbejde med I. Schousboe, Biokemisk Institut C og O. M. Larsson, Biologisk Institut, Farmaceutisk Højskole). 1.5 Neurotrophisk aktivitet af GABA Vi har tidligere vist, at GABA samt GABA agonister kan inducere lav-affinitive GABA-receptorer samt forandringer i ultrastrukturen i cerebellare granulaceller, såfremt cellerne dyrkes i nærvær af disse stoffer. Endvidere kan disse effekter forhindres ved behandling af cellerne med GABA antagonister. Denne neurotrophiske effekt er undersøgt med henblik på at fa oplysninger om den tidsmæssige afhængighed, d.v.s. både med hensyn til hvor lang tid cellerne skal udsættes for GABA for at opnå effekt og hvor i cellernes udviklingsforløb de måtte være særlig følsomme for GABA påvirkning. Med hensyn til det første spørgsmål ved vi, at selv en meget kort exponering til GABA (3 timer) giver anledning til dannelse af lav affinitive receptorer samt til de karakteristiske forandringer i cellernes ultrastrukturer. Med hensyn til udviklingsafhængigheden har resultaterne vist, at cellerne kun er følsomme for GABA i den tidlige udviklingsfase. I et forsøg på at afklare mekanismen for denne neurotrophiske aktivitet, er vi i færd med at undersøge betydningen af cellernes polyamin stofskifte. Meget tyder på, at der er en sammenhæng mellem et ændret cellulært polyamin indhold og muligheden for at GABA agonister kan have neurotrophisk aktivitet (A. Schousboe, J. Abraham, B. Belhage, G.H.Hansen i samarbejde med E. Meier, H. Lundbeck & Co., Valby og N. Seiler, Merell-Dow-Research Center, Strasbourg, Frankrig). Det lægevidenskabelige Fakultet 369 1.6 Undersøgelse af glutamat/glutaminstofskiftet i dyrkede neuroner og astrocytter Glutamat/glutaminstofskiftet er overordentligt betydningsfuldt i hjernen, idet glutamat foruden af deltage i det intermediære stofskifte antages at være excitatorisk neurotransmitter. Man forestiller sig, at glutamat, som frigøres fra neuroner under transmissionsprocessen, fortrinsvis optages i gliaceller, hvor det efter at være blevet omdannet til glutamin ved hjælp af enzymet glutaminsyntetase igen frigøres og transporteres tilbage til neuronerne (den såkaldte glutamat- glutamin-cyclus). Undersøgelser af aktiviteterne af glutamat/glutamin metaboliserende enzymer i neuroner og atrocytter sammenholdt med undersøgelse af omsætning af l4C-mærket glutamat i astrocytter og neuroner har vist, at en sådan glutamat/glutamin cyklus næppe fungerer på støkiometrisk facon. Det vil sige, at der næppe er et kompensatorisk »flow« af glutamin fra astrocytter til neuroner i en mængde støkiometrisk med den mængde glutamat (og GABA), som tabes fra neuronerne. I forbindelse med denne problemstilling er der indledt undersøgelser af hvilke metabolitter, som kan være forstadier for syntese af transmitter glutamat. Mærkningsforsøg har vist, at såvel glutamin som glucose og tricarboxylsyrecyclusintermediæren, malat kan mærke glutamat, som frigøres fra neuronerne som neurotransmitter. Der er ligeledes foretaget en kinetisk karakterisering af enzymet glutaminase, som katalyserer omdannelsen af glutamin til glutamat. Det er fundet, at dette enzym har forskellige egenskaber i glutamaterge og GABAerge neuroner. Endvidere har vi undersøgt, hvilken rolle aspartataminotransferase (AAT) spiller for funktionen af glutamaterge neuroner (cellebellare granulaceller). Det er blevet vist, at AAT i forbindelse med transport af oxo-syrer over mitochondrie membraner er meget væsentlig for opretholdelsen af normal glutamaterg aktivitet. Omvendt kan man nedsætte glutamaterg aktivitet med stoffer som hæmmer enten AAT eller oxo-syre transport i mitochondrier. Dette fund kan have farmakologisk interesse i forbindelse med neurotoxisk aktivitet af glutamat. (1.7) (A. Schousboe og G. Palaiologos i samarbejde med E. Kvamme og G. Svenneby, Neurokemisk Laboratorium, Oslo Universitet, L. Hertz, Department of Pharmacology, University of Saskatchewan, Canada samt J. Drejer, Ferrosan A/S, Søborg). 1. 7 Glutamat neurotoxicitet Det er kendt, at kortvarig ischemi fører til død af visse neurontyper som f.eks. pyramideceller i hippocampus. For at undersøge, hvilke faktorer, som kunne være involveret i induktionen af denne neuron-død, har vi ved hjælp af en tynd dialyseslange anbragt gennem hippocampus på bedøvede rotter kunnet bestemme hvilke aminosyrer, som frigøres til extracellulærrummet under ischemi. Det har vist sig, at specielt store mængder glutamat frigøres. Som en fortsættelse af disse studier har vi indledt undersøgelser på dyrkede neuroner, hvis formål er at studere relationen mellem tilstedeværelse af forskellige type afglutamatreceptorer på cellerne og disse cellers følsomhed overfor glutamat og forskellige glutamatagonister. Ved at følge frigørelsen fra neuroner af det cytosolære enzym laktatdehydrogenase, som kun kan forlade cellen, når dennes membran er beskadiget, har vi vist, at GABA-erge neuroner er meget følsomme overfor forskellige glutamatreceptorer-agonister (se 1.8). Selv efter kortvarig exponering af neuronerne til disse stoffer, dør cellerne indenfor kort tid. Vi forventer, at denne model kan benyttes til at studere mekanismer for glutamat induceret neurondød (A. Schousboe, Aa. Frandsen i samarbejde med N. H. Diemer, H. Benveniste, Neuropatologisk Institut, Teilum-bygningen, og J. Drejer, Ferrosan A/S, Søborg). 1.8 Glutamat receptorer på dyrkede neuroner Som nævnt er granulaceller fra cerebellum glutamaterge, d.v.s. at de benytter glutamat som neurotransmitter. Det har vist sig, at transmitter-frigørelsen kan stimuleres med glutamat samt D-og L-aspartat, hvorimod andre glutamat agonister som N-methyl-Daspartat, quisqualat og kainat ikke virker. Effekten af glutamat kan antagoniseres af glutamat-diethylester, D-aminophosphonoheptansyre, hvorimod D-a-aminoadipinsyre og y-D-glutamylglycin kun har ringe effekt. Endvidere er der foretaget undersøgelse af binding af 3H-glutamat til membraner præpareret fra cellerne, og der er fundet specifik binding af glutamat til cellerne. Den farmakologiske profil af bindingen er i overensstemmelse med den ovenfor omtalte stimulation af transmitterfrigørelsen. Det ser således ud til, at glutamat via en receptor stimulerer frigørelsen af glutamat fra granulaceller i cerebellum. Dette er i overensstemmelse med en antagelse om, at »mossy-fibers «, som innerverer granulaceller benytter glutamat som transmitter. Analoge undersøgelser er blevet udført på neuroner fra cerebral cortex. Disse neuroner benytter som før nævnt GABA som neurotransmitter. Vi har fundet, at GABA-frigørelse kan stimuleres med L-glutamat samt N-methyl-D-aspartat, quisqualat og kainat. Disse stoffer interfererer også med 3H-glutamatbinding til membraner fra disse neuroner. Der er altså tale om tilstedeværelse af farmakologisk forskellige glutamat receptorer på disse to typer neuroner. Receptorerne på de GABA-erge neuroner er som nævnt i 1.7 involveret i glutamatagonist induceret neurondød i disse kulturer. På denne baggrund er vi nu gået i gang med en detaljeret karakterisering af disse glutamat receptor sub370 Universitetets årbog 1987 typer. Samtidig er vi i færd med at kortlægge i hvilket omfang disse receptorer er koblet til calcium kanaler i cellemembranen (A. Schousboe, Aase Frandsen og P. Wahl i samarbejde med J. Drejer og T.Honoré, Ferrosan A/S, Søborg). 1.9 Adenosin som neurotransmitter i cerebellare granulaceller Vi har tidligere vist, at adenosin via adenosin A) receptorer kan modulere glutamaterg aktivitet af cerebellare granulaceller. Nogle resultater fra disse studier fik os til at tro at adenosin muligvis bliver frisat fra cellerne sammen med glutamat. Detaljerede studier af dette har ført til den konklusion, at dette er tilfældet. Der er således co-lokalisation og co-frigørelse af adenosin og glutamat i cerebellare granulaceller (A. Schousboe og Aase Frandsen i samarbejde med J. Drejer, Ferrosan A/S, Søborg). 1.10 Neuron-secernerede faktorer, som inducerer transportsites for glutamat og GABA på astrocytter For et par år siden observerede vi, at neuroner producerer højmolekylære faktorer, som kan inducere højaffinitive transport-sites på astrocytter. Disse studier er blevet videreført, idet vi har påbegyndt en karakterisering af neuronsecernerede proteiner. Efter mærkning med 35S-methionin isoleres dyrkningsmedier fra cerebellare granulaceller og cerebral cortex neuroner. Efter SDS-polyacrylamidgelelektroforese og efterfølgende fluorografi er der fundet adskillige mærkede proteiner, og protein mønstret er forskelligt i de to typer af neuroner. Vi har nu påbegyndt en oprensning af disse proteiner med henblik på en yderligere karakterisering (A. Schousboe i samarbejde med I. Schousboe, Biokemisk Institut C). 1. II Volumenregulation i astrocytter Forskellige former for traumer eller patologiske tilstande fører til ødemer i hjernen. Det er for en stor del astrocytterne, som er ansvarlige for denne ødemdannelse, idet cellerne svulmer. Den nøjagtige mekanisme for volumenregulationen er i store træk ukendt. Vi har undersøgt om aminosyren taurin kunne spille en rolle i denne mekanisme. Det er blevet vist, at svulmning af astrocytter i hypotone medier medfører en stigning på 40-50 gange i taurin efflux fra cellerne. Samtidig foregår der en regulation af cellevoluminet tilbage mod normalværdien. Denne taurin efflux forsøges nu sat i relation til kendte »ion-exchange« mekanismer i cellemembranen (A. Schousboe, H. Pasantes-Morales). 2. Undersøgelser over stimulus-sekretionskoblingen i isolerede Langerhansske øers beta-celler Insulinsekretionen finder sted fra beta-cellerne i de Langerhansske øer ved exocytose. Det fysiologiske hovedstimulus for sekretionen er glucose, der omsættes glycolytisk i beta-cellerne og herved fremprovokerer en stigning i koncentrationen afcytosolært calcium og cyklisk AMP. Ændringen i calciumion koncentrationen anses for at være afgørende for udløsningen af insulinsekretionen, mens stigningen i cyklisk AMP tillægges en potenserende virkning. I vores undersøgelser afstimulus- sekretionskoblingen i de Langerhansske øer studerer vi dels hvilke mekanismer, der regulerer de observerede glucose-fremkaldte ændringer i koncentrationen af calcium og cyklisk AMP, dels undersøger vi hvorledes calciumioner kan udløse en udskillelse af insulingranula fra beta-cellen. I de seneste år har vores undersøgelser hovedsageligt centreret sig om phospholipiders og proteinfosforyleringens eventuelle betydning for regulationen af insuiinsekretionen. Desuden har vi som noget nyt inddraget en forsøgsrække, der sigter mod at belyse ernæringens indflydelse dels på de Langerhansske øers funktion dels på insulins virkning i de perifere væv. Forsøgene er nærmere beskrevet nedenfor (K.Capito, S.E.Hansen, C. J. Hedeskov, H. Islin, stud.med. T. Maliq, P. Thams). 2.1 Insulinsekretionens relation til phosphatidylinositolomsætmngen i de Langerhansske øer Undersøgelsen af phosphatidylinositol responset (PI responset) — omtalt i årbogen for 1986 —er fortsat. Under dette respons hydrolyserer enzymet phosphoinositid- specifik phospholipase C substraterne phosphatidylinositol, phosphatidylinositol-4-monophosphat og phosphatidylinositol-4,5-diphosphat (hhv. PI, PIP og PIPo), så der dannes diglycerid (DG) og henholdsvis inositol-1 -monophosphat, inositol-1,4-diphosphat samt inositol-1,4,5-triphosphat (IP, IP20g IP3). Dannelsen af DG kan sekundært give anledning til stimulation af en Ca++-phospholipid-afhængig protein kinase (protein kinase C), og et andet af produkterne, IP3, er vist at kunne mobilisere Ca++ fra øernes endoplasmatiske reticulum. Den omtalte phospholipase C aktivitet kan påvises både i en 27000 x g membran fraktion og i en cytoplasmatisk fraktion, med langt den største aktivitet i cytosolen. Det er formentlig det samme enzymprotein i de to fraktioner, da vi har vist, at begge fraktioner under passende omstændigheder spalter både PI og PIP2. Andre forfattere har også vist, at antistof mod den cytoplasmatiske phospholipase C reagerer med det membranbundne enzym. I øerne hæmmes den cytoplasmatiske hydrolyse af PI i udtalt grad af PIP2 og phosphatidylserin (PS), i mindre grad af phosphatidylcholin (PC), men slet ikke af phosphatidylethanolamin (PE). Cytoplasmatisk phospholipase C hydrolyserer ikke PC og kun PE svarende til ca. 5% af PI hydrolysen. Vi har fundet, at senere produkter i PI responset, som arachidonsyre og diolein, stimulerer enzymet, således at der er basis for en slags kaskade effekt i PI responset. Selvom enzymet kræver Ca + + er det ikke fundet at være calmodulin-afhængigt, ej heller fundet stimuleret af G-proteiner, ved hjælp af GTP Det lægevidenskabelige Fakultet 371 Enzymet hæmmes af chlorpromazin, tetracain og quinacrin, men stimuleres kraftigt af neomycin, formentlig fordi neomycin binder den endogene inhibitor PIP2. Enzymet påvirkes ikke af indomethacin (der er en hæmmer af phospholipase A2 og cyclooxygenase) eller af RHC 80267 (der er en hæmmer af diglycerid lipase). 1 et forsøg på at afdække mekanismen, hvorved en øget glucoseomsætning i øerne fører til et øget PI respons, har vi undersøgt effekten af en række glucose metabolitter på enzymet. Der fandtes ingen effekt af glucose, glucose-6-phosphat, glucose-1,6-diphosphat, fructose-l,6-diphosphat, 2,3-diphosphoglycerat eller phosphoenolpyruvat. Derimod aktiveredes enzymet af såvel NAD+ - NADH parret som af NADP+- NADPH parret. De cykliske nukleotider, cAMP og cGMP, havde ingen effekt på enzymet, som derimod blev hæmmet af 5-AMP og natriumpyrophosphat. Endelig fandt vi, at polyaminerne putrescin og spermin aktiverede enzymet. Den tidligere af os påviste Ca++-stimulerede enzymatiske inaktivering af phospholipase C enzymet under præinkubation ved 370C (se Årbog 1986) er blevet nærmere undersøgt. Inaktiveringen stimuleres afcalmodulin ved 10~6M Ca++ og af phorbolesteren 12-0- tetradecanoylphorbol-13-acetat (TPA) ved 1.2 X 10~7 M Ca+ + . TPA stimulerer ved substitution for diglycerid specifikt protein kinase C. Inaktiveringen ophæves fuldstændigt af trifluoperazin (en hæmmer af både protein kinase C og Ca++-calmodulin-stimuleret protein kinase) og hæmmes ved at fjerne ATP (addition af glucose + hexokinase + Mg+ + ). Ved forlænget præinkubation udover ca. 90 minutter re-aktiveres enzymet. Reaktiveringen er upåvirket af ATP, Ca++, calmodulin, trifluoperazin, cAMP protein kinase inhibitor og GTP, men hæmmes noget af NaE Taget tilsammen tyder disse observationer på, at enzymet inaktiveres ved phosphorylering (med enten protein kinase C eller Ca++-calmodulin-stimuleret protein kinase) og re-aktiveres ved dephosphorylering med en proteinphosphat phosphatase. Inaktiveringen af phospholipase C ved phosphorylering vil kunne udgøre en tilbagekoblingshæmning fra protein kinase C på Pi-responset, når protein kinase C så at sige er tilstrækkeligt stimuleret af eet af PI responsets produkter; diglycerid (C.J. Hedeskov, K. Capito, T. Malik, P. Thams i samarbejde med Marek Gembal, Gdansk Academy of Medicine). 2.2 Diglycends betydning for regulationen af insulinsekretionen Som det er fremgået ovenfor antages en spaltning af phosphatidylinositol diphosphat til diacylglycerol og inositoltriphosphat at være involveret i regulationen af insulinsekretionen. Vi har forsøgt at ændre på koncentrationen afintracellulært diacylglycerol ved at tilsætte stoffer der hæmmer henholdsvis diacylglycerollipase og diacylglycerolkinase, d.v.s. to af de enzymer. der katalyserer omsætningen af diacylglycerol. Hæmmes diacylglycerollipase med RHC 80267 ses en 20- 30 % hæmning af insulinsekretionen, mens en hæmning af diacylglycerolkinasen med R 59022 ingen effekt har. En kombination af de to nævnte hæmmere har heller ingen effekt på insulinsekretionen. Den observerede hæmning af insulinsekretionen med RHC 80267 kan muligvis forklares ved en nedsat frigørelse afarachidonsyre fra diacylglycerol, idet en omsætning af denne syre via lipooxygenase systemet antages at stimulere insulinsekretionen. Som meddelt tidligere har RHC 80267 en tilsyneladende vævsspecifik virkning på omsætningen af glucose i Langerhansske øer. Således øges dannelsen af tritieret vand fra 5-3H-D-glucose 3-4 gange efter tilsætning af RHC 80267. Denne metode antages almindeligvis primært at afspejle en omsætning af glucose via glycolysen og er altid tidligere i litteraturen fundet at være positivt korreleret til insulinsekretionshastigheden. Imidlertid må det antages, at metoden i dette tilfælde medinddrager andre omsætningsveje for glucose, idet RHC 80267 ikke har nogen indflydelse på dannelsen af laktat eller på dannelsen af l4C02 fra U-i4CD- glucose, to parametre, der ligeledes afspejler en omsætning af glucose via pyruvat. Det er undersøgt om den øgede stigning i dannelsen af tritieret vand kan skyldes en øget omsætning af glucose til lipider, glycerolphosphat eller glycogen, men dette synes ikke at være tilfældet. Det er således ikke lykkedes at forklare den fundne diskrepans mellem de forskellige metoder til bestemmelse af glucoseomsætningen. Som følge heraf har det heller ikke været muligt at forklare årsagen til, at den observerede effekt af RHC 80267 på dannelsen af tritieret vand ses i Langerhansske øer, men ikke i f.eks. leukocytter eller hepatocytter (K. Capito, S. E. Hansen, C. J. Hedeskov, P. Thams). 2.3 Protein kinase C's betydning for glucoseinduceret cAMP akkumulation i Langerhansske øer Tidligere undersøgelser har påpeget en vigtig rolle for den diacylglycerol-stimulerede Ca2+-phospholipidafhængige protein kinase (protein kinase C) i insulinsekretionen. I det seneste år har vore undersøgelser været centreret om protein kinase C's betydning for regulation af adenylat cyklase aktiviteten i Langerhansske øer. Det er velkendt, at glucose stimulerer en øget cAMP syntese i Langerhansske øer. Mekanismen er ukendt, selvom man ved, at effekten er nært knyttet til øget Ca' +-optagelse i øerne. Vore undersøgelser har påvist, at glucose-stimuleret cAMP akkumulation kan skyldes protein kinase C aktivering. Både phorbolesteren 12-0-tetradecanoylphorbol-13-acetat (TPA), som specifikt stimulerer protein kinase C ved substitution for diacylglycerol, og glucose stimulerer cAMP akkumulationen i Langerhansske øer, og effekten er i begge tilfælde afhængig afextracellulært Ca'+. Carbacholin som også anses for at aktivere protein kinase C i 372 Universitetets årbog 1987 øer, stimulerer ligeledes cAMP syntesen. Endvidere er det fundet, at både TPA- og glucosestimuleret cAMP akkumulation er afhængig af endogent frigjort glukagon. Forbehandling af Langerhansske øer med TPA potenserer glukagon stimulation og nedsætter somatostatin hæmning af adenylat cyklase aktiviteten i en partikulær fraktion af øer, hvilket tyder på, at protein kinase C aktivering fører til fosforylering af inhibitoriske GTP-bindende N; proteiner knyttet til adenylat cyklase. På baggrund af disse resultater kan det fastslås, at glucose stimulerer cAMP akkumulation ved aktivering af protein kinase C, og at protein kinase C modificerer de paracrine effekter af glukagon og somatostatin, som frigøres fra henholdsvis a-cellerne og Dcellerne i Langerhansske øer. Undersøgelser i andre væv har påvist, at langtids inkubation med phorbolestre fører til fald i den totale cellulære protein kinase C aktivitet og til et tab i protein kinase C-medierede cellulære funktioner. I forlængelse af dette projekt er der derfor påbegyndt en undersøgelse af, om langtids inkubation af øer med TPA fører til et fald i partikulær og cytosolær protein kinase C aktivitet, og i givet fald om dette fører til et tilsvarende fald i TPA-, glucose- og carbacholinstimuleret cAMP akkumulation og insulinsekretion (P. Thams, K.Capito, C.J. Hedeskov). 2.4 Protein kinase C's betydning for fosfolipase A2 aktivitet Det er tidligere blevet påvist, at TPA-stimuleret insulinsekretion hæmmes af stoffer (mepacrin, p-bromophenacylbromid), som hæmmer fosfolipase Ag aktiviteten i øerne. Fosfolipase Ag hydrolyserer fosfolipider under dannelsen af lysofosfolipider og arachidonsyre. Både lysofosfolipider og arachidonsyre metabolitter antages at have en funktion i insulinsekretionen. Det vides således, at lysofosfolipider kan initiere insulinsekretion, medens arachidonsyre omsat af cyclooxygenase og lipoxygenase har en modulerende indflydelse på sekretionshastigheden. Undersøgelser i andre væv har endvidere afsløret, at protein kinase C, sandsynligvis ved fosforylering af det inhibitoriske protein lipomodulin eller ved fosforylering af regulatoriske GTP-bindende proteiner, kan stimulere Ca~+-afhængig fosfolipase Ag aktivitet. Der er derfor påbegyndt en undersøgelse over regulationen af fosfolipase Ag i Langerhansske øer. Hidtidige undersøgelser har påvist en Ca2+-afhængig fosfolipase Ag aktivitet i en partikulær fraktion. Aktiviteten i cytosol er uafhængig afCa2+ og er muligvis af lysosomal oprindelse. Hverken den partikulære eller den cytosolære aktivitet stimuleres af GTP-y-S, tydende på at GTP-bindende proteiner ikke er involveret i regulationen. Endvidere er det fundet, at forbehandling af øer med TPA eller glucose ikke påvirker fosfolipase Ag aktiviteten. Undersøgelserne tyder således ikke på en direkte funktion for protein kinase C i regulationen af fosfolipase Ag aktiviteten i Langerhansske øer. Undersøgelserne fortsættes, idet det ønskes klarlagt, om TPA og glucose stimulerer arachidonsyre frigørelse fra intakte øer, og i givet fald, om denne effekt er afhængig af protein kinase C (P. Thams, K. Capito, C.J. Hedeskov). 2.5 Virkningen af sekretin-glukagon hybrider på insulinsekretion og cAMP akkumulation Sekretin og glukagon er to hormoner med en udtalt homolog aminosyre sekvens. Ud af de 27 aminosyrer i sekretin og de 29 aminosyrer i glukagon er der 7 aminosyrer, som er identiske i det N-terminale octapeptid. Både sekretin og glukagon potenserer glucose-induceret insulinsekretion. Virkningsmekanismerne for de to hormoner er ikke fuldt klarlagt, selv om det antages, at begge hormoner aktiverer adenylat cyklase og cAMP akkumulation i Langerhansske øer. Studier i andre væv har afsløret, at både receptorerne og second messengers for de to hormoner kan være forskellige. I nærværende projekt har vi i samarbejde med Hans Kofod (Hagedorns Forskningslaboratorium, Gentofte) undersøgt, hvorvidt sekretin-glukagon hybrider kan anvendes til at skelne mellem den biologiske virkning af de to hormoner. Virkningen af sekretin og glukagon på insulinsekretionen og cAMP akkumulationen blev sammenlignet med virkningen af 2 sekretinlignende hybrider (Tyr10, Tyr13, Trp25)sekretin (SG1) og (Tyr1", Tyrl3)sekretin (SG2) og med 2 glukagonlignende hybrider, (Asp3, Glu9)glukagon (SG3) og (Asp3, Glu9, Argl2)glukagon (SG4). Alle 6 peptider potenserede glucose-induceret insulinsekretion i samme grad, og deres effekt på sekretionen kunne ikke skelnes, hverken på grundlag af tids- og dosisafhængighed eller afhængighed af glucose. Af de 6 peptider inducerede 5 dannelse af cAMP. Glukagon og de 2 glukagon-lignende hybrider SG3 og SG4 øgede cAMP akkumulationen i samme grad. Sekretin øgede også cAMP, men effekten var mindre end for glukagon. Effekten af den sekretin-lignende hybrid SG2 var sammenlignelig med effekten af sekretin. I modsætning hertil bevirkede den sekretin-lignende hybrid SG1 ingen øgning i cAMP. Til trods for, at den potenserende virkning af sekretin og glukagon på insulinsekretionen er identiske, tyder disse undersøgelser således på, at virkningsmekanismen for sekretin er forskellig fra virkningsmekanismen for glukagon (P. Thams, C.J. Hedeskov i samarbejde med Hans Kofod, Hagedorn Forskningslaboratorium). 2.6 Undersøgelse af fedtrige diæters (herunder fiskeoliers) virkning på stofskiftet i de Langerhansske øer samt på insulinvirkningen i de perifere væv Type II diabetes er en udbredt sygdom med en meget kompleks patogenese. Sygdommen er karakteriseret dels ved en abnorm insulinsekretion, dels ved en øget insulinresistens. En række forhold taler for, at en fedtrig kost er en mulig årsag til udviklingen af sygdomDet lægevidenskabelige Fakultet 373 men. En dyremodel illustrerer dette, idet mus, der fra 1 måneds til 4 måneders alderen fodres med en fedtrig diæt, udvikler en type II diabetes lignende tilstand. Musene bliver overvægtige, har nedsat glucosetolerans, hyperglycæmi og reduceret insulinsekretion, samt tegn på øget insulinresistens. Ved anvendelse af denne model undersøges det metaboliske grundlag for udviklingen af diabetes. Endvidere undersøges om omega-3-fedtsyrer fra fiskeolie kan forhindre at mus fodret med en fedtrig diæt udvikler denne tilstand. Grønlandske eskimoer indtager i deres kost store mængder af animalsk fedtstof rigt på omega-3-fedtsyrer, men har i modsætning til eskimoer, der lever i Danmark et lavt blodlipid indhold og har en lav hyppighed af »civilisationssygdomme« som atherosclerose og coronar sygdom og de kender ikke til type II diabetes. I dyremodellen følges han- og hunmus i 6 forskellige diætgrupper løbende ved måling af legemsvægt, blodglucose, plasmainsulin og serumcholesterol (total og HDL-cholesterol). Efter 1,2,3 måneder estimeres insulinvirkningen på de perifere væv ved måling af glucokinase aktivitet i lever, insulinstimuleret glucoseoxidation og lipogenese i fedtvæv samt ved måling af insulinstimuleret insulinreceptor kinaseaktivitet i muskelvæv. Efter 3 måneders fodring foretages glucosetoleranstest på et antal dyr i hver gruppe og de Langerhansske øers funktion vurderes ved undersøgelse af insulinsekretion, glucoseomsætning, insulin biosyntese, proinsulin-mRNA syntese og Ca-ATPase aktivitet. Desuden bestemmes pancreas' vægt og totalinsulinindhold samt insulinindhold pr. ø. Forsøgsrækken er påbegyndt i november og forløber teknisk tilfredsstillende, men de indtil nu fundne data kan naturligvis først vurderes efter forsøgets afslutning (K. Capito, S. E. Hansen, C. J. Hedeskov, H. Islin, P. Thams). 3. Videreudvikling og anvendelse af langtidskulturer af leverceller Undersøgelser af leverens stofskifte og effekter på dette har i udstrakt grad benyttet sig dels af in vivo undersøgelser og dels in vitro undersøgelser. Ved de sidstnævnte har man hidtil overvejende benyttet sig af leversnit, den perfunderede lever og af isolerede hepatocytter. Disse in vitro præparater har imidlertid en begrænset værdi på grund af deres korte levetid. Etablering af kulturer af leverceller (hepatocytter) har til en vis grad afbødet dette forhold, omend det har været svært at opretholde disse kulturer med specifikke karakteristika i mere end 1 uge. Arbejdsgruppen har tidligere beskrevet udviklingen af langtidskulturer af hepatocytter (se Årbog 1986), herunder begrænsninger af de leverspecifikke karakteristika. Dette arbejde er videreført i det forløbne år ligesom konkrete problemstillinger er taget op under anvendelse af nævnte forsøgsprojekt, som nøjere beskrevet nedenfor (John Dich, Niels Grunnet, Constance Vind). 3.1 Videreudvikling af langtidskulturer 3.1.1 Modifikation af mediets sammenhæng Det tidligere beskrevne system var ikke i stand til at opretholde aktiviteten af enzymet alkohol dehydrogenase, idet aktiviteten i kulturerne efter 1 uges dyrkning faldt til under 50 % af den initiale værdi. De fortsatte undersøgelser har søgt at belyse betydningen af tilsætning af hormoner, uorganiske ioner, aminosyre og glucose til mediet. Tilsætning af høj koncentration af aminosyrer og glucose under samtidig tilstedeværelse af glucocorticoid og insulin har vist sig at kunne bevare den initiale aktivitet af alkohol dehydrogenase i levercellekulturer i op til 8 dage. Yderligere tilsætning af væksthormon kan bevare 70 % af den oprindelige aktivitet i op til 14 dage i kultur. Omsætningen afethanol svarer nøje til de målte aktiviteter af alkohol dehydrogenase. I ly af disse resultater skulle det herefter være muligt at påbegynde forsøg til belysning af egentlige langtidsvirkninger af ethanol på leveren (John Dich, Niels Grunnet, Constance Vind). 3.1.2 Induktion af cytochrom P-450 og karakterisering af cytochrom P-450 isoenzymmønsteret Hovedparten af xenobiotika (farmaka, pesticider samt visse endogene substrater som feks. steroidhormoner) bliver i levercellens microsomer metaboliseret ved en oxidation/reductions reaktion katalyseret af cytochrom P-450 enzymer. Mængden og aktiviteten af disse isoenzymer varierer med individets alder, køn og eventuel kontakt med xenobiotika (induktion). I leverceller dyrket i simpelt medium uden tilstedeværelse af hormoner aftager indholdet af cytochrom P- 450 i løbet af fa dage til fa procent afden initiale værdi. Et af de vigtigste formål med udviklingen aflangtidskultur af leverceller er imidlertid at søge skabt en in vitro model afleveren, der kan anvendes til farmakologiske og toksikologiske undersøgelser. En forudsætning for dette er netop, at det er muligt at opretholde indholdet og aktiviteten af cytochrom P-450. De fortsatte undersøgelser har belyst virkningen af glucocorticoid, insulin, glucagon, hemin samt induceren, phenobarbital på indholdet og aktiviteten af cytochrom P- 450 i op til 21 dage gamle kulturer af hepatocytter fra såvel han- som hunrotter. Indholdet er bestemt spektrofotometrisk som absorptionen af det reducerede kulmonoxid-kompleks og aktiviteten er bestemt som evnen til O-demethylering af p-nitroanisol. I leverceller fra hunrotter er cytochrom P-450 indholdet uforandret efter 1 dags kultur, men fra dag 1 til dag 3 falder indholdet med 65 % med mindre både glucocorticoid, phenobarbital og hemin er tilsagt mediet. Tilsætning af 0,1 ^iM dexamethasone resulterer i en stabil værdi efter det initiale fald og tilsætning af 374 Universitetets årbog 1987 1 |xM dexamethasone eller 1 mM phenobarbital inducerer en stigning i cytochrom P-450 indholdet på 285%. Dette indhold kan bevares i op til 3 uger i kultur. I leverceller fra hanrotter falder cytochrom P-450 indholdet med 40 % efter den første dag i kultur og yderligere 45 % fra dag 1 til dag 3; dette fald fortsætter uafhængigt om mediet er tilsat hormoner og phenobarbital. O-demethylase aktiviteten korrelerer til indholdet af cytochrom P-450 i alle kulturer af leverceller fra hunrotter, uafhængigt af mediets sammensætning og kulturernes alder. En tilsvarende korrelation findes ikke hos leverceller fra hanrotter. Undersøgelserne viser således, at kulturer fra hunog hanrotter responderer forskelligt på hormoner og inducere under de her anvendte eksperimentelle forhold. Måling af O-demethylase aktiviteten giver imidlertid kun oplysning om aktiviteten af nogle fa isoenzymer i cytochrom P-450 systemet. For at fa et større kendskab til hvilke isoenzymer, der bliver indueret eller bibeholdt ved tilsætning af hormoner og inducere, har man indledt forsøg med tilsætning af testosteron som substrat for cytochrom P-450 systemet. Testosteron bliver under dets metabolisme hydroxyleret i forskellige stillinger alt efter hvilket isoenzym, der katalyserer oxidationen. Der vil således ved disse reaktioner opstå en blanding af hydroxylerede testosteroner, som kan adskilles ved hjælp af højtryksvædskechromatografi. Herved kan mængden af de enkelte hydroxytestosteroner dannet per tidsenhed beregnes og man far herved et udtryk for isoenzymmønstret under forskellige eksperimentelle forhold (John Dick, Niels Grunnet, Constance Vind). 3.2 Anvendelse af levercellekulturer 3.2.1 Virkning af insulin og glucocorticoider på albumin sekretionen Insulin og glucocorticoider vides at stimulere sekretionen af albumin fra leveren in vivo. I primærkulturer af rotteleverceller er det rapporteret, at såvel insulin som glucocorticoid kan stimulere albuminsekretionen. Undersøgelser af andre stofskifteparametre, feks. enzyminductioner, har vist at insulin og glucocorticoider kan virke antagonistisk, additivt eller synergistisk. Der findes imidlertid ikke systematiske undersøgelser af den kombinerede effekt af disse to hormoner på albuminsekretionen. En sådan undersøgelse er af betydning, dels for at karakterisere albuminsekretionen, der i levercellekulturer ofte anvendes som lever-specifik parameter, og dels for at fa et indblik i virkningsmekanismen for de to hormoner i levercellekulturer. Resultatet af systematiske dosis-respons studier af insulins og det syntetiske glucocorticoid, dexamethasons, virkning på albuminsekretionen er, at de to hormoner har synergistisk virkning, såfremt koncentrationen af dexamethasone er større end eller lig med I nM og koncentrationen af insulin er større end eller lig med 10 nM. Sammenholdt med undersøgelser af virkningsmekanismen for de to hormoner hver for sig, er disse resultater forenelige med at glucocorticoider øger transcriptionshastigheden for albuminingenet og at insulin stabiliserer albumin mRNA (John Dick, Niels Grunnet, Constance Vind). 3.2.2 Undersøgelser af glucose og glycogenstofskiftet Der er i de senere år rejst tvivl om, hvorvidt der i leveren foregår en netto-optagelse af glucose, og derfor også om hvorvidt leveren under fysiologiske omstændigheder kan optage glucose og deponere det som glycogen, eller om glycogensyntesen i leveren kræver omdannelse af glucose til laktat. Denne omdannelse kunne foregå udenfor leveren eller i en særlig population af leverceller, jfr. afsnit 5. Nettooptagelse af glucose i leveren kræver at phosphoryleringen af glucose, der katalyseres af enzymet glucokinase, er hurtigere end dannelsen af glucose fra glucose 6-phosphat, der katalyseres af enzymet glucose 6-phosphatase. Denne balance mellem phosphorylering og dephosphorylering er underkastet regulatoriske mekanismer, bl.a. gennem hormonet, insulin. Levercellekulturer udgør et defineret, velegnet system til undersøgelser af glycogensyntese fra extracellulært glucose med varierende forhold mellem aktiviteten af glucokinase og glucose 6-phosphatase. Der er derfor indledt forsøg på etablering af en metode til måling af glucoses phosphoryleringshastighed ved at bestemme afgivelsen af tritium fra glucose, mærket i 2-stillingen, til vand. Der er endvidere indledt forsøg, som skal fastlægge sammenhængen mellem insulinkoncentrationen og aktiviteten af glucokinase i levercellekulturerne (John Dick, Niels Grunnet, Constance Vind). 3.2.3 Undersøgelser af nitrogen-balancen i levercellekulturer Leverceller i suspension er stærkt kataboliske og udviser negativ nitrogen-balance. Dette gælder også for leverceller i kultur, hvis der anvendes sædvanlige dyrkningsmedier. Oplysninger i litteraturen om, at den negative nitrogen-balance i hvert fald delvist kan ophæves ved at øge koncentrationen af aminosyrer i inkubationsmediet, og de i afsnit 3.1.1 nævnte virkninger af en øget aminosyrekoncentration, gør det ønskeligt mere systematisk at undersøge nitrogen-balancens afhængighed af aminosyrekoncentrationer og hormoner i mediet. Nitrogen-balance studierne udføres ved måling af proteinmængde, urinstofsyntese og total -aminonitrogen. Desuden måles i forsøgene forbruget af de enkelte aminosyrer i kulturmediet med henblik på at fa oplysninger om, hvilke aminosyrer, der måtte have størst betydning for nitrogen-balancen. En forudsætning for at kunne dyrke leverceller igennem længere tid er opretholdelse af en neutral eller positiv nitrogenDet lægevidenskabelige Fakultet 375 balance. De skitserede forsøg vil endvidere kunne have ernæringsmæssig betydning (John Dick, Niels Grunnet, Constance Vind). 4. Leverens glucoseproduktion bestemt med [2-,3C] acetat og 13C NMR spektroskopi Kvantitering af leverens glucoseproduktion (gluconeogenese) ved hjælp af isotopmærkede stoffer indebærer, at der korrigeres for den fortyndning afkulstofatomerne i glucose, som foregår i oxaloacetat. Uden korrektion vil den beregnede glucosemængde være mindre end den, som egentlig dannes fra et givet substrat. Årsagen er, at gluconeogenesen og en anden reaktionskæde, citronsyrecyklus, har oxaloacetat som fælles intermediær med udveksling af kulstofatomer til følge. Bestemmelse afglucosedannelsen i leveren fra et substrat (laktat, alanin, pyruvat) er tidligere foregået ved at følge og genfinde radioaktive kulstofatomer i glucose fra et radioaktivt mærket substrat. Denne genfinding bliver som nævnt mindre end den egentlig burde være, fordi en del af de mærkede kulstofatomer forsvinder ud af leverens gluconeogenese til andre reaktioner. I den levende organisme har et andet princip også været anvendt, idet man ved at bestemme glucosekoncentrationerne i leverens blodkar kan opnå et rimeligt skøn over glucosedannelsen her uden bidrag fra tarmen og uden at skulle korrigere for den omsætning af glucose, som foregår i resten af kroppen, mens forsøget foregår. Denne metode er naturligvis ikke tilfredsstillende på grund af dens invasive natur, med de risici og ulemper det medfører. I et forsøg på at nå en metode, med hvilken man i den intakte organisme kan bestemme leverens glucosedannelse uden at tage blod direkte fra leveren og uden brug af radioaktive sporstoffer, har vi mærket fejlkilden med et sporstof. Ved at bestemme andelen af mærkede kulstofatomer i glucose fås et mål for den fejl, hvormed glucoseproduktionen skal korrigeres for at være den egentlige dannelse af glucose i leveren. Som sporstof har vi anvendt den stabile isotop l3C og bestemt dens indbygning med '3C NMR spektroskopi. Med NMR spektroskopi kan indbygningen af '!C ses direkte i hvert af glucosemolekylets kulstofpositioner, det er således muligt direkte i en given prøve at følge hvor i glucose sporstoffet indbygges. Da "C NMR er en forholdsvis ny analyseteknik, har vores første arbejde bestået i at finde en måde, hvormed man også kan kvantitere 1 'C indholdet i glucose. Disse primære undersøgelser har vi foretaget i isolerede leverceller ved tilsætning af [2-n-C]-acetat. Med bestemmelse af l3C fordelingen og mængden i 3-hydroxybutyrat og glucose har vi kunnet bestemme de relative hastigheder af reaktionsvejene i glucosedannelsen og citrosyrecyklus og dermed fået bestemt den korrektionsfaktor, hvormed den målte glucosemængde dannet i forsøget skal korrigeres. Første del af projektet er således forløbet tilfredsstillende, og vi vil nu fortsætte med samme metode på levende rotter (Kitt Falk Petersen, Niels Grunnet, Bjørn Quistorff i samarbejde med Klaus Bock, Institut for organisk Kemi, DTH). 5. Undersøgelser af den rumlige opdeling af leverens stofskifte Stofskifteaktiviteten i leveren vil give anledning til, at der i det enkelte kapillær i leveren opstår koncentrations- gradienter af de med blodet tilførte stoffer såsom hormoner, næringsstoffer og oxygen. Leverceller med forskellig beliggenhed langs kapillæret vil derfor udsættes for et forskelligt »biokemisk miljø«, og man forestiller sig, at dette kan være årsag til, at der opstår kvalitative, lokalisationsbetingede, stofskifteforskelle mellem levercellerne, således som de senere års forskning har vist. En sådan stofskifteopdeling betegnes metabolisk zonering. I pattedyrleveren synes microcirkulationen at være indrettet således, at den zonerende effect bliver maximal, idet parallelle nabokapillærer gennemstrømmes i samme retning med relativt lav liniær strømningshastighed. Leverens relativt høje stofskifteaktivitet vil yderligere forstærke zoneringseffekten. En række resultater (se nedenfor) tyder på, at der under fysiologisk forhold er en udtalt zonering af leverens stofskifte, således at hepatocytter i den periportale del af sinusoidet (indløbsenden) fortrinsvis varetager processer som gluconeogenese og urinstofsyntese, mens metaboliske afgiftningsprocesser, glutaminsyntese og under visse omstændigheder lipidsyntese fortrinsvis foregår i perivenøse hepatocytter (udløbsenden). En forståelse af zoneringens rolle i leverens samlede stofskifte savnes imidlertid, selvom de histologiske fund ved en række leversygdomme viser at zoneringen også her spiller en afgørende rolle. Digitoninperfusion er et vigtigt værktøj til undersøgelse af metabolisk zonering. Det har længe været kendt, at man med digitalisglycosidet digitonin, kan gøre cellemembraner permeable, formentlig p.g.a. stoffets evne til at bind cholesterol. Vi har udviklet en teknik, hvor man ved hjælp af digitonin perfusion af den intakte lever kontrolleret kan frigøre intracellulært materiale (enzymer, metabolitter og macromolekyler) fra forskellige cellepopulationer i leveren. Ved at variere perfusionsretning, digitonin koncentration og perfusionstid og temperatur er det muligt at opnå cytoplasmafraktioner fra periportale og perivenøse hepetocytter fra samme lever med mindre end 2 % kontamination af cytoplasma fra den modsatte cellepopulation. Denne teknik kaldes Dual-digitonin-pulse perfusion. Det har desuden vist sig muligt, at isolere en periportal mitochondriel fraktion, som indeholder mindre end 10-20 % af cytoplasmatisk materiale. Denne teknik er videreudviklet, således at digitonin perfusion kan anvendes til selektiv destruktion af enten periportale eller perivenøse celler. Herefter kan de 376 Universitetets årbog 1987 ikke destruerede hepatocytter isoleres ved at »opløse « leverens bindevæv med collagenase. Man opnår således en hepatocyt præparation fra en enkelt lever, som enten består af overvejende »udløbsceller« eller overvejende »indløbsceller«. Der arbejdes for øjeblikket med at forbedre udbyttet og renheden for denne type cellepræparation. Vi har undersøgt forskellige stofskiftefunktioner for de to isolerede celletyper, dels ved inkubation af frisk isolerede celler dels ved primærkulturer af cellerne. Det viser sig, at både gluconeogenese og urinstofsyntese foregår med mere end den dobbelte hastighed i »indløbsceller« i forhold til »udløbsceller«. Vi har i årets løb specielt undersøgt fedtsyresyntesen, og finder, at acetylcarboxylase og fedtsyresyntase induceres 4-6 gange mere i de perivenøse celler ved re-fodring efter faste. Disse resultater demonstrerer for første gang ved direkte måling, at de to celletyper inkuberet under helt ens betingelser efter celleisolation, udviser væsentlige funktionelle stofskifte forskelle; en forskel som må implicere kvantitative og/eller kvalitative forskelle i cellernes enzymbestykning (B. Quistorff, N. Grunnet, J. Dich i samarbejde med Lee Witters, Joseph Evans, Dept. of Biochemistry, Dartmouth Medical College, New Hampshire, USA). 6. Kernemagnetisk resonans spektroskopi, 3I-P-, 13- C- og 1-H-NMR samt redox ratio scanning. Undersøgelse af stofskifte i lever og muskler under alkohol oxidation Patogenesen for den alkoholiske leversygdom er stadig gådefuld, ligesom det ikke er muligt at forklare, hvorfor de initiale skader primært ses i celler beliggende ved udløbsenden af leverens kapillærer. Vi forsøger at belyse disse forhold, specielt med henblik på at konstatere om en eventuel zonering af leverens alkoholomsætning spiller en rolle. Disse forsøg udføres ved hjælp af redox ratio scanning samt kærnemagnetisk resonans (NMR). Den førstnævnte teknik er udviklet dels her på laboratoriet dels på University of Pennsylvania og drejer sig om en optisk mekanisk scanning teknik hvorved der på frosne vævsprøver udføres en 3- dimensional opmåling af forskellige redox parametre i vævet med en rumlig opløsning på ca. 2x10 ml, svarende til ca. 20-30 hepacytter. Den anden teknik, kærnemagnetisk resonans teknik, er i de senere år i stigende grad blevet anvendt til undersøgelser af biokemiske forhold i intakte organismer, isolerede, perfunderede organer og cellesuspensioner, idet en lang række stofskifteprodukter, som indeholder de nævnte kærner kan måles kontinuerligt uden at gribe ind i organismens eller det isolerede organs metabolisme. Princippet i målingen er, at visse atomkærner absorberer energi i radiobølgeområdet ved en for den pågældende kærne karakteristisk frekvens. For et givet atom vil denne resonansfrekvens desuden afhænge af dets kemiske og fysiske omgivelser, såsom naboatomer, pH, ionmiljø, temperatur, etc. Man kan derfor omvendt f.eks. fra et 31-P-spektrum, optaget in vivo fa oplysning om disse forhold for P-holdig stofskiftekomponenter i den levende celle. Da der yderligere er proportionalitet mellem antal af kærner og signalets størrelse, kan man tillige under visse omstændigheder fa et egentligt koncentrationsmål for de observerede stoffer. Tilfører man f.eks. 13-C-mærkede stoffer, såsom glucose vil man i et 13-C-spektrum kunne følge omsætningsvejene for det eller de mærkede C-atomer i glucose i cellerne. Vi har i det forløbne år arbejdet med perfunderet lever, isolerede hepatocytter i suspension og med optagelse af 31-P-spektre fra rottelever in vivo. Det er lykkedes at etablere en velfungerende perfusion af en rottelever i et 270 MHz high resolution instrument. Med dette præparat kan vi følge 31-P-signalet kontinuerligt og har specielt været interesseret i ved hjælp afdigitonin perfusion (se ovenfor under 5) at destruere enten den periportale eller den perivenøse del for derefter at undersøge effekten af alkohol på den resterende del af leverparenchymet. Et interessant resultat af disse forsøg er, at det med digitonin er muligt at eluere langt hovedparten af de lavmolekylære P-holdige stofskiftekomponenter, uden at eluere de membranbundne phospho-lipider. Det er netop disse membranphospholipider, som p.g.a. deres relative immobilitet giver anledning til meget brede og forstyrrende linier i et 31- P-spektrum fra en normal lever. Ved at gennemføre den beskrevne digitonin perfusion efter et givet eksperiment, vil man således kunne opnå dette for eksperimentet meget væsentlige »blindspektrum«. Eksperimenterne med isolerede hepatocytter er udført på et 500 MHz high resolution instrument med tilsætning af 13-C mærkede substrater, såsom acetat og glucose. Det har vist sig overordentligt vanskeligt at holde celler i suspension tilstrækkeligt oxygenerede og samtidig optage spektre af god kvalitet. Vi har søgt at løse dette problem ved at udarbejde en teknik, hvorved cellernes stofskifte ved køling fixeres på et givet tidspunkt. Spektre med tilstrækkelig intensitet og opløsning kan herefter optages på den koncentrerede, fixerede cellesuspension. Der er desuden i årets løb udviklet en metode til at udføre naturlig forekomst af 13-C spektroskopi på rottelever in vivo. Metoden har specielt været anvendt til at kvantitere glucose og glycogen syntese i leveren, og vi finder, at det er muligt at opnå high-resolution spektre af glycogen, på trods af dette polyglycosids extremt høje molekylevægt (>50xl05, med en intensitet svarende til ca. 85% af hvad man ville forvente, hvis molekylet var hydrolyseret helt til glucose. In vivo spektrene er optaget på et 80 MHz widebore instrument. Et væsentligt problem i forbindelse med NMR spektroskopi af et organ som lever in vivo, er at undgå kontamination med signal fra det omgivende væv. Vi arbejder derfor med at udvikle NMR spoler. Det lægevidenskabelige Fakultet 377 som kan implanteres i leveren. Hermed elemineres organspecificitet problemet, samtidig har det vist sig, at disse spoler giver et væsentligt bedre signal/støj forhold end overfladespolerne. Et alternativ til denne metode er såkaldt volumen selektiv spektroskopi, som formentlig vil være en realitet for 31-P spektroskopi i løbet af 1988 med en rumlig opløsning på nogle fa ml. Foreløbige resultater med implanterede spoler i leveren har vist, at ethanol synes at øge resonansfrekvensen for P-ATP. Da en pH effekt kan udelukkes i disse forsøg kunne resultatet tyde på, at alkohol oxidation medfører et fald i den intracellulære fri-magnesium koncentration, idet (3-ATP netop er følsom for magnesium koncentrationen. I årets løb er der gennemført 31 -P og 13-C spektroskopi på forsøgspersoner under muskelarbejde. 31-P spektroskopi giver oplysninger om sammenhængen mellem metabolisk aktivitet i musklen og det udførte arbejde. Et af de afgørende spørgsmål i denne forskning, er hvilke(n) stofskiftekomponent der regulerer den metaboliske aktivitet (respirationskædeaktiviteten) i den arbejdende muskel. ADP og uorganisk phosphat er de bedste bud, og der er udarbejdet en algoritme til at udregne den fri intracellulære koncentration af ADP, som ikke kan måles direkte. Der er udviklet et ergometer til anvendelse i NMR instrumentet til de ovenfor beskrevne arbejdsforsøg. Det er kendt, at acetat kan omsættes i leveren, og at dette kan give anledning til ophobning af uorganisk pyrofosfat samt calcium i hepacytternes mitochondrier. Alkohol omdannes i leveren til acetat, men denne acetat omsættes næsten ikke i leveren, men exporteres til omsætning i musklerne. Vi undersøger årsagerne til denne tilsyneladende paradoxale manglende acetat omsætning i leveren under alkoholbelastning, og undersøger desuden hvorledes acetatomsætningen i musklerne påvirker muskelstofskiftet. Foreløbige resultater med 31-P NMR spektroskopi viser, at koblingen i musklerne mellem energiomsætningen og arbejde ikke er ændret under alkohol i normale forsøgspersoner, men dens maximale arbejdskapacitet er nedsat ca. 15 % (B. Quistorff, N. Grunnet, Kitt Falk Petersen i samarbejde med E. J. Pedersen, Kemisk Laboratorium V, H. C. Ørsted Instituttet, K. Bock, Organisk kemisk Laboratorium, DTH, Carsten Thomsen og Ole Henriksen, MR afdelingen, Hvidovre Hospital, B. Chance, University af Pennesylvania, Philadelphia, USA). 7. Undersøgelser af remn-angiotensin-systernet I de industrialiserede lande er for højt blodtryk én af de hyppigste årsager til hjerte-kar-sygdomme, ca. 10% i den voksne befolkning. Sygdommen forhøjet blodtryk kan ikke anses for at være én sygdom, men det kendskab man har til sygdomskomplekset og den behandling man kan give, har vist sig overordentlig gavnlig. Gruppen af patienter, der lider af essensiel hypertension, hypertension uden etiologi, udgør 85 % af samtlige hypertonikere. Renin-angiotensin-systemet er en vigtig del af den normale regulation af blodtrykket og den cardiovasculære homeostase. Udvikling af kvantitativ bestemmelse af renin ved radioimmunoassay har medført en bedre og mere specifik diagnostisering af renalt betinget hypertension. I korrekt udvalgte tilfælde opnås meget tilfredsstillende behandlingsresultater ved anvendelse af antihypertensive lægemidler, der virker ved at fremkalde en funktionel blokade af patientens renin-angiotensin-system. Hos kvinder, der indtager p-piller i antikonceptionel øjemed, er hypertension en risikofaktor, som kan udløses af renin-angiotensin-systemet, idet østrogen inducerer en stigning (3-10 faktor) af angiotensinogen koncentration i plasma og i sidste instans et forhøjet angiotensin II niveau. Undersøgelser indenfor de seneste år har vist, at renin- angiotensin-systemet er komplext med multiple former af aktivt og inaktivt rening samt angiotensinogen. Multiplicitetens fysiologiske betydning er uafklaret. 7.1 Formålet med arbejdet er at anvende den monoklone antistofteknik til fremstilling af monoklont antistof til immunoafTinitetskromatografisk oprensning og præparation af de heterogene renin- og angiotensinogenformer. Humant angiotensinogen, renin substrat, er blevet præpareret udfra serum fra gravide eller fra kvinder, der tager p-piller. Disse præparationer, der indeholder 10-30 % rent antigen, er blevet anvendt til immunisering. Ved immunisering af kaniner er der fremstillet polyklont antistof. Mus er blevet immuniseret med antigen. Efter hybridisering af musenes lymfocytter med myelomaceller er der isoleret cellelinier, der producerer monoklont antistof mod humant angiotensinogen. Vi har anvendt disse antistoffer til at udarbejde en enzyme-linked immunosorbent assay, ELISA, til kvantitativ bestemmelse af humant angiotensinogen i plasma, gravide kvinders plasma, cerebrospinalvæske og amnionvæske. Der pågår nu arbejde med karakterisering af antistoffets egenskaber, deres bindingsevne til antigen og deres deraf afledede muligheder for anvendelse af afTinitetskromatografi og ELISA. Da systemet er blevet optimeret til at måle humant angiotensinogen i plasma og andre legemsvæsker, er det muligt at måle produktionen/fordelingen og hermed bidrage til opklaring af regulationsmekanismer for renin-angiotensin-systemets komponenter i den humane organisme (Inger Rubin, læge Stig Lykkegaard, Frederiksborg Amts Sygehus i Hillerød, læge Johan Selmer, NOVO, R. D., cand.scient. Arne Agerlin Olsen, NOVO, R. D., stud.med. Martin Ballegaard). 378 Universitetets årbog 1987 7.2 Undersøgelser har vist, at den enzymatiske renin aktivitet i nyrevæv fra rotte og menneske forekommer i 2-5 isoformer, karakteriseret ved forskellige molekylvægte i området 40-85 kD. Den fysiologiske betydning af disse isoformer er ukendt, men det er vist, at høj- og lavmolekylær renin i rottenyrevæv har samme Kmværdi. Idet vi har vist, at den observerede heterogenitet ikke er en følge af proteolyse under præparation af rotteurin, kan heterogeniteten afspejle, at renin syntetiseres i forskellige former eller, at der posttranslatorisk sker ændringer i renin-molekylet. De aktive reninformer i plasma har molekylvægte på 40-52 kD, den inaktive form har en molekylvægt på ca. 60 kD. Den inaktive højmolekylære renin er aktiverbar in vitro og udgør 60-90 % af den totale reninkoncentration i normalt plasma. Der pågår undersøgelser over renin- »mønstret« i nyrehomogenat præpareret med/uden hæmmere af proteinaser, samt ved 0oC og ved stuetemperatur. Renin detekteres i et Western Blot ved hjælp af polyklont specifikt antistof (Inger Rubin, læge Stig Lykkegaard, Frederiksborg Amts Sygehus i Hillerød, cand.scient. Arne Agerlin Olsen, NOVO, R. D., læge Edgar Lauritzen, Statens Seruminstitut). 7.3 Angiotensinogen, renin substrat, bliver spaltet af det proteolytiske nyerenzym renin til angiotensin I, AI, et decapeptid med molekylvægt 1.300 Dalton. Angiotensinogen er et a-globulin, der findes i blodet. Ved udarbejdelse af radioimmunoassay, RIA, for AI har man kunnet vise, at der i plasma findes et protein, der interfererer ved kvantitering af AL Vi har vist, at der findes to Al-immunoreaktive proteiner, udover AI i sig selv med molekylvægt 25.000 Dalton og 60.000 Dalton. Disse to proteiner er blevet isoleret fra rotte- og humant plasma. De Al-immunaktive proteiner er blevet separeret ved hjælp af polyacrylamid gelelektroforese, med natriumdodecylsulfat, SDS-PAGE, under denaturerende og reducerende omstændigheder, ved hjælp af tyndtlagskromatografi og ved hjælp af isotacophorese. Proteinet med molekylvægt 60.000 Dalton findes ikke i behandlet plasma, men 25.000 Daltonproteinet, AI-25.000, bliver dannet efter inkubation i 1-3 timer ved 240C og neutralt pH. Dette protein er blevet identificeret af to forskellige antisera mod AI og 'j3J-AL Disse forsøg viser, at AI danner et stabilt kompleks med høj molekylvægt, 25.000 Dalton, hvor AI i sig selv har en molekylvægt på 1.300 Dalton. Såvel det interfererende protein i RIA, som det protein vi finder efter 1-3 timers inkubation, AI 25.000, udgør 10 % af den cirkulerende, målelige angiotensinmængde. Der arbejdes nu med at isolere tilstrækkelige mængder af AI-25.000 til proteinkemisk beskrivelse af proteinet (Inger Rubin, læge Edgar Lauritzen, Statens Seruminstitut). 7.4 Med en speciel koblingsreaktion er angiotensin I, AI, blevet koblet til to forskellige proteiner, bovint serum albumin, BSA, og thyroglobulin. Med disse konjugater er mus blevet immuniseret efter et immuniseringsskema, der skal give højst muligt anslag af antistof- producerende kloner. Dette skema er fastlagt, og det kan hybridiseres udfra positivt reagerende mus. Dette materiale er der udarbejdet målemetode for i et ELISA-system, der dels skal supplere RI A og dels skal anvendes under punkt 1) og under punkt 3). Det er en fordel, ved teoretiske beregninger at benytte sig af monoklone antistoffer, da den fremgangsmåde der anvendes til beregninger er enkel. Hertil skal disse antistoffer anvendes, samt som nævnt under punkt 1), - som antistof mod en kendt epitop på angiotensinogenmolekylet, og som nævnt under punkt 3) til immunoaffinitetskromatografisk oprensning af AI-25.000 (Inger Rubin, stud.med. Martin Ballegaard, læge Stig Lykkegaard, Frederiksborg Amtssygehus i Hillerød, læge Edgar Lauritzen, Statens Seruminstitut, lægejohan Selmer, cand.scient. Arne Agerlin Olsen, NOVO, RD, cand.scient. Jan Marcussen og cand.scient. Peter Ulvskov, Landbohøjskolen, Afd. for fysiologisk Botanik). 8. Alkohols farmakokinetik Forsøg med isolerede systemer (celler eller isolerede organer (d.v.s. lever)) viser, at alkohols omsætningshastighed under disse in vitro forhold afhænger af en lang række forskellige forhold som f.eks. den samtidige tilstedeværelse af visse omsættelige stoffer og iøvrigt også af selve koncentrationen af alkohol. Vi har tidligere vist, at alkohol i den dyriske og iøvrigt også humane organisme omsættes på en måde, der bedst kan beskrives som en flerkompartmentmodel, hvor det primære kompartment er lig med extracellulærrummet. Derfra fordeler alkohol sig til resten af organismen efter en Lordens kinetik. Det er lykkedes for os, at udvikle en model, der på grundlag af vor tidligere metode, der bygger på anvendelse af l4Cmærket alkohol, har gjort det muligt at bestemme en række relevante hastighedskonstanter for alkohols fordeling, alkohols fordelingsrum og dermed også omsætningshastighed, alt indenfor et begrænset tidsinterval. Den udviklede metode søges anvendt på organog organismeniveau, for yderligere at karakterisere de sekundære fordelingsrum, og som led i dette har vi startet en undersøgelse over alkohols transport over blod-hjernebarrieren og alkohols fordeling i cerebrospinalvæsken (H. 1. D. Thieden i samarbejde med K. Miinster, Med. blok. Endokrionologisk afsnit, Frederiksberg Hospital og A. Hunting, Medicinsk-kemisk Institut). Gæster: Professor G. Paliologos, Dept. of Biochemistry, University of Athens, Greece fra 1.4.-1.10.87. Professor H. Pasantes-Morales, Dept. of Cellular Det lægevidenskabelige Fakultet 379 Physiology, Ndtl., University of Mexico, Mexico City, Mexico fra 1.10-1.12.87. Dr. Marek Gembal, Gdansk Academy of Medicine, Gdansk, Poland. Professor F. Lundquist, tidl. Biokemisk Institut A, Panum Instituttet fra 1.1.-31.12.87. Publikationer: Balcar, V.J., Schousboe, A., Spoerri, P.E., Wolff, J.R.: Differences between substrate specificities of 1-glutamate uptake by neurons and glia, studied in cell lines and primary cultures. Neurochem. Int. 10, s. 213-17, England 1987. Benveniste, H., Drejer, J., Schousboe, A., Diemer, N.H.: Regional Cerebral Glucose Phosphorylation and Blood Flow after Insertion of a Microdialysis Fiber through the Dorsal Hippocampus in the Rat. lournal of Neurochemistry 3, s. 729-34, New York 1987. —, Drejer, J., Schousboe, A., Diemer, N.H.: Regional cerebral glucose phosphorylation and blood flow after insertion of a microdialysis fiber through the dorsal hippocampus in the rat. J. Neurochem. 49, s. 729-34, USA 1987. Drejer, J., Honoré,T., Schousboe, A.; Excitatory amino acid-induced release of 'H-GABA from cultured mouse cerebral cortex interneurons. J. Neurosci. 7, s. 2910-16, USA 1987. Frandsen, A., Honoré, T., Schousboe, A.: Adenosine inhibits glutamate stimulated 1H-D-Aspartate release from cerebellar granule cells. Neurochem. Int. 11, s. 77-81, England 1987. Faurschou, P, Winding, O., Faarup, P, Grunnet, N.: Biochemical and cytologicai parallels in rabbit turpentine pleurisy versus human rheumatoid pleurisy. Proceedings ofthe European Society of Pneumology I, s. 54, Amsterdam 1987. Frandsen, A., Belhage, B., Schousboe, A.: Differences between seizure-prone and non-seizure-prone mice with regard to glutamate and GABA receptor binding in the hippocampus and other regions of the brain. Epilepsy Research 1, s. 107-13, Holland 1987. —, Schousboe, A.: Time and concentration dependency of the toxicity of excitatory amino acids on cerebral neurones in primary culture. Neurochem. Int. 10, s. 583-91, England 1987. Gram, L., Larsson, O.M., Schousboe, A.; Differential inhibition of neuronal and glial GABA transaminase by valproate and gamma-vinyl GABA. Adv. Epi leptology Vol. XVI, P. Wolf, M. Dam, D.Janz, F. E. Dreifuss (eds), s. 483-85, New York 1987. Grunnet, N., Kondrup, J., Dich,J.; Ethanol-induced accumulation of triacylglycerol in cultured hepatocytes; Dependency on ethanol metabolism. Alcohol & Alcoholism Suppl. 1, s. 257-61, Oxford, England 1987. Hansen, G.H., Belhage, B., Schousboe, A., Meier, E.: Temporal development of GABA agonist induced alterations in ultrastructure and GABAreceptor expression in cultured cerebellar granule cells. Int. J. Devl. Neurosci 5, s. 263-69, England 1987. —, Meier, E., Abraham, J., Schousboe, A.: Trophic effects of GABA on cerebellar granule cells in culture. Neurotrophic Activity of GABA During Development, D. A. Redburn, A. Schousboe (eds), s. 109- 38, New York 1987. Hansen, S.E., Capito, K., Hedeskov, C.J., Thams, P: Stimulatory effect of a diglyceride lipase inhibitor, RHC 80267 on glucose metabolism in isolatedislets of Langerhans. Diabetologia 30, s. 528 A, Berlin, Heidelberg 1987. Hedeskov, C.J., Capito, K., Thams, P: Cytosolic ratios of free (NADPH)/(NADP+) and (NADH)/ (NAD+) in mouse pancreatic islets and nutrientinduced insulin secretion. Biochem. J. Vol. 241, s. 161-67, England 1987. —, Capito, K., Hansen, S.E., Thams, P: Phosphorylation- dephosphorylation of phosphatidylinositolspecific phospholipase C in mouse pancreatic islets. Diabetologia 30, s. 529A, Berlin, Heidelberg, Vesttyskland 1987. Hertz, L., Schousboe, A.: Primary cultures ofGABAergic and glutamatergic neurons as model systems to study neurotransmitter functions. 1. Differentiated cells. Model Systems of Development and Aging of the Nervous system, A. Vernadakis, A. Privat, J. M. Lauder, P. S. Timiras, E. Giacobini (eds), s. 19-31, Boston 1987. Krogsgaard-Larsen, P, Falch, E., Larsson, O.M., Schousboe, A.: GABA uptake inhibitors: relevance to antiepileptic drug research. Epilepsy Research 1, s. 77-93, Holland 1987. Meier, E., Belhage, B., Drejer, J., Schousboe, A.: The expression of GABA receptors on cultured cerebellar granule is influenced by GABA. Neurotrophic Activity of GABA during Development, D. A. Redburn, A. Schousboe (eds), s. 139-59, New York 1987. -, Jørgensen, O.S., Schousboe, A.; Effect of repeated treatment with a y-aminobutyric acid receptor agonist on postnatal neural development in rats. J. Neurochem. 49, s. 1462-70, USA 1987. QuistorfT, B., McCully, K., Tuckler, M., Chance, B.: Does acute alcohol consumption impair muscle metabolism? News of Metabolic Research II (3),s. 26- 27, USA 1987. —: Digitonin perfusion in the study of metabolic zonationof the rat liver. Potassium as intracellular concentration reference. Biochemical Society Transactions 15 (3), s. 187-91, England 1987. -, Grunnet, N.; Dual-digitoni-pulse perfusion; Concurrent sampling of periportal and perivenous cytosol of rat liver for determination of metabolites and 380 Universitetets årbog 1987 enzyme activities. Biochemical Journal 243, s. 87- 95, England 1987. Digition perfusion as a tool in the study of metabolic zonation. Abstract at International Conference on Mitochondrial Function, s. P72, North Carolina, USA 1987. —, McCully, K., Chance, B.:The efiect of acetate on muscle function in man. Pharmacology & Toxicology 61, suppl. 1, s. A50, København 1987. Redburn, D.A., Schousboe, A.: Neurotrophic Activity of GABA during Development. New York 1987, 277 s. Schousboe, A., Drejer, J., Meier, E., Larsson, O.M., Schousboe, I.: Regional Heterogeneity of Astrocytic Transport Processes for Glutamate and GABA. Dynamic properties of glia cells II: Cellular and molecular aspects, T. Grisar, G. Franck, L. Hertz, W. T. Norton, M. Sensenbrenner, D. M. Woodsbury, s. 225-34, England 1986. -, Hertz, L.: Primary cultures of GABAergic and glutamatergic neurons as model systems to study neurotransmitter functions. II. Developmental aspects. Model Systems of Development and Aging of the Nervous System, A. Vernadakis, A. Privat, J. M. Lauder, P. S. Timiras, E. Giacobini (eds ), s. 33-42, Boston 1987. —, Hansen, G.H., Belhage, B., Meier, E.: Role of the inhibitory neurotransmitter GABA as a signal for neuronal growth and dilferentiation. Metabolism and Development of the Nervous System, S. Twcek (ed.), s. 41-46, USA 1987. —, Drejer, J., Larsson, O.M., Meier, E.: Regulation of astrocytic high aflinity uptake of transmitter amino acids by neuronal signaling. Glial-Neuronal Communication in Development and Regeneration, H. H. Althaus, W. Seifert (eds), s. 232-45, Berlin 1987. An overview of the biochemistry and pharmacology of glutamatergic and GABAergic neurotransmission. Biochem. Soc. Trans 15, s. 205-08, England 1987. Svenneby, G., Kvamme, E., Schousboe, A., Torgner, I.A.; Phosphate activated glutaminase-like immunoreactivity in the nervous system from different species and in different neuronal cell types and in astrocytes. Neurochem. Int. 10, s. 79-82, England 1987. Thams, R, Capito, K., Hedeskov, C.J.: A role for protein kinase C in glucose-stimulated cAMP accumulation in mouse pancreatic islets. Diabetologia 30, s. 588A, Vesttyskland 1987. Vind, C., Hunding, A., Grunnet, N.: Pathways of reducing equivalents in hepatocytes from rats. Biochem. J. 243, s. 625-30, England 1987. —, Hunding, A., Grunnet, N.: Pathways of reducing equivalents in hepatocytes from rats. Estimation of cytosolic fluxes by means of'H-labelled substrates for either A- or B-specific dehydrogenases. Biochemical Journal 243, s. 625-30, England 1987. —, Grunnet, N.: Rate determining factors of ethanol oxidation in hepatocytes from starved and fed rats; Effects of acetaldehyde concentration on the rate of NADH oxidation catalyzed by alcohol dehydrogenase. Alcohol & Alcoholism Suppl. 1, s. 295-99, England 1987. Kirsten Capito 2. Biokemisk Institut B Stab: VIP: Antal årsværk; 12. Professor; Hans Klenow. Lektorer; Jan Engberg, afdelingsleder Sune Frederiksen, Per Hellung-Larsen, Vagn Leick. Adjunkt; Kirsten Bojsen. Gæsteforsker; Helge A. Andersen. Kandidatstipendiater; Søren Avnstrøm, Henrik Nielsen, Weiping Zhen. »Hallas-Møller« stipendiat; Peter E. Nielsen. Forskningsrådsstipendiat; Erik Østergaard. TAP: Antal årsværk; 7,5. Ulla Bøttiger, Torben Duun, Karin Frederiksen, Franz Frenzel, Birthe juul Hansen, Ellen Høyer, Rita Skovgaard Jensen, Vibeke Mikkelsen, Inger Lyhne Sørensen. Følgende personer har arbejdsfunktioner fælles for Biokemisk Institut A, B og C, men er valgbare til Biokemisk Institut B's institutråd; VIP: Antal årsværk; 1. Ingeniør Henning Andersen. TAP: Antal årsværk; 1,5. Ivan Abramowitz, Aase Nørgaard. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskning har i en årrække haft hovedvægt på studier af nucleinsyrers egenskaber og regulation i relation til den levende celles egenskaber. Nucleinsyrerne omfatter DNA og en række RNAtyper. DNA er cellens genetiske materiale, som fordobles i mængde før hver ny celledeling, en enzymatisk proces, der kaldes replikation. RNA er det produkt, der fremkommer, når der sker enzymkatalyseret aflæsning af visse dele af DNA'et nemlig dets gener. Processen kaldes transkription. RNA-produkterne kan dels være af betydning for protein-syntesen også Det lægevidenskabelige Fakultet 381 kaldet translationen, dels have regulatoriske funktioner. Studier af syntese og funktion af nucleinsyrerne og deres forstadier (nucleosiderognucleotider) kan udføres på mange forskellige niveauer: a) helcelle niveau (her anvendes f eks. vævskulturceller fra pattedyr og tøffeldyret Tetrahymena), b) isolerede cellekerner, c) kromatin, d) gen-niveau. Som det fremgår af de følgende afsnit, arbejdes der på alle disse niveauer på instituttet og avancerede teknikker er taget i anvendelse (DNA-teknologi, peptid/protein-fraktionering, celledyrkning/ fraktionering, diverse bio-assays). De nævnte studier sigter naturligvis ikke kun på at forstå nucleinsyrerne, men på at belyse cellens regulation af sine livsytringer i bredeste forstand. Specielt problemer omkring vækstkontrol har fleres opmærksomhed. Dette skyldes dels betydelige internationale gennembrud på dette område, dels at der måske kan etableres forbindelse mellem forskningsområder som tidligere kun havde ringe forbindelse med hinanden. Man kender i dag en række vækstfaktorer, der bindes mere eller mindre specifikt til cellens overflade. Denne binding udløser en række signaler, hvoraf nogle går til cellekernen, hvor der kan dannes nye RNA-molekyler, som giver cellen nye egenskaber. Andre signaler kan foranledige ændring i celleadfærd. Et modelsystem her er kemotaksi, hvorved man forstår cellens evne til at orientere sig og bevæge sig i en bestemt retning som følge af en stimulation forårsaget af en vis koncentration af et specifikt stof. 1. Transkriptionsregulering Peptider og proteiner kan specielt i højerestående celler medvirke til at regulere transkriptionsaktiviteten ved at påvirke RNA polymerasens kapacitet til at initiere transkriptionsaktionen. Denne form for regulering af RNA syntesen har vi studeret, og som modelsystem benyttet Escherichia coli RNA polymerasen, der er langt det bedst studerede og mest velkarakteriserede af disse enzymer, og hvis aktivitet kan påvirkes af en peptidfaktor isoleret fra protozoen Tetrahymena (se tidligere årbøger). Tetrahymena peptidet nedsætter coli polymerasens evne til at associere til DNA, og denne associering er en forudsætning for, at transkriptionsreaktionen kan gå igang. Man kan måle den nedsatte associeringsevne ved at bestemme den mængde DNA, der kan bindes til et cellulosenitrat filter i nærvær af RNA polymerasen. Ren DNA vil løbe igennem filteret, medens polymeraseenzymet vil bindes til filteret og tilbageholde det DNA, der er associeret til polymerasen. Herved kan denne DNA mængde bestemmes og give et kvantitativt mål for associeringsgraden. Ved denne metode har vi vist, at dannelsen af et komplex mellem DNA og RNA polymerasen ikke påvirkes essentielt ved tilsætning af hæmmerpeptid, hvorimod den rene polymerase, der forbehandles med peptidet ændres således, at den ikke længere er i stand til at danne komplex med DNA. Man ved fra andre undersøgelser, at den største af coli polymerasens fire (fem) »subunits«, P' er ansvarlig for binding til DNA, og vi er i gang med en nærmere undersøgelse af, hvordan specielt denne (3 »subunit« påvirkes af hæmmerpeptidet (Helge A. Andersen). 2. Karakterisering af splejsnings processer for proteinkodende gener i celiaten Tetrahymena Den strukturelle opbygning af gener fra eukaryote organismer udgøres afkodende regioner (exons) afbrudt af ikke kodende regioner (introns). Efter transkription til RNA bliver intronregionerne elimineret ved en proces, som kaldes RNA-splejsning. Et voksende antal eksempler, især fra højere eukaryoter viser, at RNAsplejsningsprocessen er nøje reguleret og kan danne baggrund for differentieret gen-ekspression. Kendskab til de mekanismer, der er involveret i korrekt RNA-splejsning er derfor af stor interesse for forståelsen af normal og differentieret genekspression. Det er projektets formål at karakterisere RNAsplejsningsprocesser hos ciliater af slægten Tetrahymena. Intronholdige gener kodende for ribosomale proteiner vil blive benyttet til in vi tro og in vivo splejsningsforsøg (Kirsten Bojsen, Henrik Nielsen, Jan Engberg). 3. Kloning af gener som koder for regulatoriske RNA komponenter i ciliaten Tetrahymena Cellekerner fra alle eukaryote organismer indeholder nogle metabolisk stabile RNA komponenter med en kædelængde på mellem 80 og 300 nukleotider (såkaldte snRNA komponenter). Disse er i den seneste tid blevet tillagt en mere eller mindre veldefineret rolle i henholdsvis forarbejdningen af pre-mRNA (RNA-splejsningsprocessen), i nukleolens normale funktion samt i transport af mRNA ud af kernen. Vi er i færd med at klone og sekvensbestemme generne for disse snRNA'er for derigennem at fa indblik i deres eventuelle rolle i pre-mRNA splejsningsreaktionen (Jan Engberg). 4. Studier af geners struktur og funktion i ciliaten Tetrahymena Organisationen af såvel gener som ikke-genområder af DNA er meget forskellig hvis man sammenligner højere eukaryoter med lavere eukaryoter som feks. ciliaten Tetrahymena. I Tetrahymena findes generne på subkromosomale DNA-fragmenter og tydeligt afgrænset fra ikke-gen områder ved en helt speciel (anderledes) nukleotidsammensætning. Vi undersøger geners organsation og struktur i Tetrahymena for herigennem bedre at kunne identificere de strukturer, som er af betydning for korrekt regulation af genernes funktion. Vi har klonet og DNA-sekvensbestemt generne for ribosom RNA og en række ribosomale proteiner. Ved at studere gener som hører til samme familie 382 Universitetets årbog 1987 far vi mulighed for, foruden studier af det enkelte gens regulation, at kunne studere mekanismerne bag koordineret genregulation, idet produkterne fra ribosom RNA- og ribosomale protein-gener af cellen produceres i bestemte forhold for sammen at indgå i cellens proteinsyntesemaskineri, ribosomerne (Jan Engberg, Kirsten Bojsen, Henrik Nielsen i samarbejde med Per Hove Andreasen, Hanne Dreisig og Karsten Kristiansen, Odense Universitet). 5. Effekt af S'-deoxyadenosin N1 -oxid på vækst af tumor celler 3'-deoxyadenosin N'-oxid er en syntetisk fremstillet analog af adenosin. Stoffets toksicitet på mus er målt og dets virkning på forskellige organer er undersøgt. Dette er gjort med henblik på kemoterapeutisk behandling af musetumorer med 3'-deoxyadenosin N'- oxid og på behandling af humane tumorer transplanteret til nøgne mus. Vækst af visse ascites tumorer hæmmes kraftigt af 3'-deoxyadenosine N'-oxid og en human pianocellulær lungetumor transplanteret på nøgne mus hæmmes ligeledes. Der foretages forsøg med henblik på at optimere dosis og behandlingstid. Vækst af S'-deoxyadenosin N'-oxid resistente tumorer hæmmes kraftigt, hvis der samtidig behandles med stoffer, som hæmmer adenosin deaminase. Anvendeligheden af disse deaminase inhibitorer undersøges yderligere. Vækst af forskellige leukemi celler hæmmes af S'-deoxyadenosin N'-oxid og hæmmes endnu kraftigere af omdannelsesproduktet, S'-deoxyadenosin. Ved fluorocytomerisk DNA analyse ses ingen ændring i cellecyklus fordeling. Undersøgelser tyder på, at celler dræbes tilfældigt i alle faser af cellecyklus (Sune Frederiksen i samarbejde med Kay Overgaard- Hansen, Biokemisk Institut C samt Karsten RamJøv Svendsen, Onkologisk afdeling, Herlev Amts Sygehus). 6. Karakterisering af5S RNA gner 5S RNA genernes struktur i højerestående eukaryote celler har ikke før været karakteriseret detaljeret. Et 5S RNA gen fra mus er blevet isoleret, klonet og sekventeret, og genet er brugt til fremstilling af radioaktive prober. Antallet af5S RNA gener i normale humane celler og i en human lunge tumor er målt ved hjælp af den radioaktive 5S RNA probe. I tumor cellerne er der dobbelt så mange gener for 5S RNA, som i normale celler og generne sidder i anden struktur end de gør i normale celler. DNA fra humane normale celler er skåret med forskellige restriktionsenzymer og 5S RNA generne er isoleret i fragmenter af forskellig størrelse. Fragmenterne er indsat i plasmider med henblik på yderligere analyse afgenstruktur og på sekventering af isolerede gener. 5S RNA genernes placering på metafasekromosomer undersøges ved in situ hybridisering. De tekniske problemer ved in situ hybridisering til metafasekromosomer undersøges ved hjælp af ribosomale gener. En DNA sekvens svarende til en del af 18S RNA og hele 28S RNA er indført i pSP65 med henblik på radioaktiv mærkning og anvendelse afin situ hybridisering. En reciprok translokation mellem kromosom nr. 1 og 7 benyttes til nøjagtigt at fastlægge 5S RNA genernes placering (Sune Frederiksen, Henrik Simonsen, Pernille D.Sørensen i samarbejde med Niels Tommerup, Kennedy Instituttet samt Bodil Lomholt, Arvebiologisk Institut). 7. Vekstregualtion hos Tetrahymena Den eencellede organisme, tøffeldyret Tetrahymnea, vokser dels i definerede medier, d.v.s. medier med kendt indhold af aminosyrer, vitaminer og kulhydrater, dels i komplekse medier, f.eks. proteose-pepton og gærekstrakt. En række af de spørgsmål vedr. vækstregulation, der blev nævnt i Årbog 1986 er blevet besvaret, og resultaterne er publiceret. Det drejer sig om de faktorer, der betinger den maximalt opnåelige cellekoncentration. Værdierne for »batch-kulturer« på '/2-4-106 celler/ ml (afhængig af mediet) kan øges til ca. 11-106 celler/ ml (uafhængigt af mediet), hvis der dyrkes i såkaldte Millicells. Herved forstås kamre, der står i forbindelse med et stort ydre rumfang af friskt medium gennem et filter, som mediet, men ikke cellerne, kan passere. Vi har skabt et system, hvor cellerne vokser til deres fysiske grænse, hvis de sikres oxygen og næringsstoffer. Med hjælp fra P. K.Jensen, Biokemisk Institut C, er der i årets løb målt oxygenforbrug for celler dyrket under bestemte omstændigheder: Jo ringere medium, jo større cellevolumen og tørstof, jo højere oxygenomsætning. Hos Bjørn Quistorff, Biokemisk institut A, er der analyseret glycogenindhold i Tetrahymne, dels ved enzymatisk dels ved NMR-teknik. Specielt ved vækstophør ophobes der store mængder afglycogen. Efter anskaffelsen af en Multisizer (Coulter), der ikke blot registrerer celleantal men også cellevolumen, har vi analyseret regulation af volumen og celletørstof under en række vækstbetingelser (logaritmisk vækst, vækst i Millicell, vækststop o.s.v.). En hurtig og pålidelig evalueringsteknik er udviklet. Der er skabt evidens for at cellernes »lag fase« - en obligat tilpasningsfase, der ses ved skift af celler fra en tilstand til en anden - er betinget af tilpasning af cellevolumen. Cellernes konditionering (deres evne til at modificere deres eget medium med tiden) er af afgørende betydning for deres størrelse og tørvægt (Per Hellung-Larsen, Anders Poul Andersen). 8. Studier over hukommelse og genkendelse på cellulært plan Hvis et hormon, en vækstfaktor eller et signalstof udløser en stærkere reaktion hos en celle hvis det tilsættes to gange (med et vist interval) end hvis det kun tilsætDet lægevidenskabelige Fakultet 383 tes een gang (på 1. eller 2. gangs tidspunktet) siges stoffet at have præget cellen første gang. Cellen kan åbenbart 2. gang genkende stoffet og huske det i nogen tid. Denne opsigtsvækkende, noget kontroversielle hypotese, ønskes studeret med organismen Tetrahymena i definerede medier. Et gennemarbejdet kemotaxiassay skal anvendes (Per Hellung-Larsen). 9. Polyaminer findes i alle højere celler og i særlig grad i mange cancerceller. Der er fastlagt en sammenhæng mellem forekomst af polyminer og celleproliferation. Men polyaminernes funktion i den levende celle er ikke kendt. Dette skyldes bl.a. at man ikke har kunnet bestemme den intracellulære lokalisation. Dertil kommer, at man kun har begrænset viden om deres omsætning - specielt deres nedbrydning. Kunne nedbrydningsprodukter have en vigtig regulerende rolle? Tetrahymena dyrket i definerede medier synes at være et velegnet system. Analyserne omfatter i første række HPLC-teknik og fluorescensmålinger (Per Hellung-Larsen i samarbejde med David Hougaard og Lars-Inge Larsson, Institut for patologisk Anatomi). 10. Purinsto[skiftet i fibroblaster Undersøgelserne af adenosins effekt på purinstofskiftet i balb/c 3T3 celler i kultur er fortsat. Der anvendes konfluente, vækststandsede celler, som i forvejen er blevet isotopmærkede ved tilsætning af 3H-adenin. Der er ved hjælp af HPLC-teknik udviklet følsomme metoder, som med anvendelse af relativt få celler (104- 105) tillader måling afsåvel dyrkningsmediets indhold af radioaktive purinforbindelser som mængden og radioaktiviteten af ribonucleotiderne i cellerne. Det er herved blevet muligt at give detaljeret beskrivelse af adenosins effekt på omsætningen af cellernes purinribonucleotider. Det har vist sig, at adenosin efter en induktionsperiode på ca. 10 min. forårsager en med tiden liniær stigning i cellernes indhold af ATP, således at dette fordobles på ca. 3 timer; i denne periode er cellernes indhold af AMP og ADP imidlertid næsten konstant. Adenosin bevirker derudover, at radioaktiviteten i cellernes ATP-, ADP- og AMP-puljer efter en kort induktionstid hurtigt nedsættes. Dette fald i adenin- ribonucleotidernes radioaktivitet modsvares af en stigning i dyrkningsmediets indhold af radioaktivt inosin og hypoxanthin. Ud fra den samlede radioaktivitetsstigning i mediet i de enkle tidsperioder og ud fra den gennemsnitlige specifikke radioaktivitet i de samme perioder kan det beregnes, at der med en konstant hastighed sker en nedbrydning af cellulære adeninribonucleotider og en tilsvarende accumulering af hypoxanthin og inosin i mediet. Hastighedens størrelse svarer til at cellernes samlede indhold af adenin-ribonucleotider omsættes på ca. 40 min. Medens adenosins effekt på stigningen i cellernes ATP-indhold er næsten upåvirket af en specifik hæmning af enzymet AMP-deaminase bliver nedbrydningen af adenin-ribonucleotiderne nedsat til en størrelse, som kun er få procent af kontrolværdien. I dette tilfælde er omdannelsesproduktet ikke inosin og hypoxanthin, men adenosin. Af resultaterne kan det konkluderes, at adenosin inducerer en nøje koordineret aktivering af enzymerne adenosin kinase, AMP deaminase og 5'-nucleotidase. Dette forårsager dels en omdannelse af cellernes adeninribonucleotider til inosin og hypoxanthin, som begge passerer cellemembranen og accumulerer i mediet, dels en omdannelse af adenosin til AMP, som videreomdannes til ADP og ATP. Kinetiske data viser, at disse begivenheder hverken induceres af cellernes øgede indhold af ATP eller af deres øgede energiforsyning. De induceres snarere af adenosins binding til en receptor (evt. intracellulær); herved fremkaldes en koordineret aktivering af de ovennævnte 3 enzymer. Kinetiske konstanter er i overensstemmelse med, at den af adenosin forårsagede stigning i cellernes ATP-indhold skyldes en direkte aktivering af adenosin kinase enzymet, medens den aktivering af phosphoryleringen af adenosin, som er nøje knyttet til den inducerede nedbrydning af adeninribonucleotidene kan være styret af adenosins formodede binding til en specifik receptor. Det skal endvidere nævnes, at det er fundet, at også flouridioner forårsager en aktivering af nedbrydning af cellernes adenin-ribonucleotider resulterende i et nedsat indhold af disse forbindelser. Det vides endnu ikke, om mekanismen for dette fænomen er relateret til den foran beskrevne virkning af adenosin på adeninribonucleotidomsætningen (Hans Klenow, Erik Østergaard). 11. Blodpladers indhold af cellulære vækstfaktorer Polypeptider tilhørende familien af basiske fibroblast vækstfaktorer (bFGF) har stor betydning for stimulering af celledelingen og angiogenese. Da blodpladederiverede vækstfaktorer i denne familie endnu ikke er karakteriserede forsøger vi at beskrive deres mitogene aktivitet over for fibroblast- og endothelcellelinier. Vi har ved hjælp af affinitetskromatografi på heparin- Sepharose søjler efterfulgt af reversed phase søjle kromatografi oprenset to bFGF-lignende proteiner. De har molekylvægte på henholdsvis 18.000 og 28.000 Daltons og reagerer begge med antistoffer rettet mod bFGF. Da aminosyreindholdet for 28.000 Dalton peptidet er forskellig fra indholdet af aminosyrer i kendte basiske fibroblast vækstfaktorer har vi nu påbegyndt en sekventering af dette polypeptid. De 70% af molekylet, som vi nu har sekventeret viser kun ringe homologi med andre sekventerede proteiner. 18.000 Dalton vækstfaktorer har muligvis mitogen aktivitet over for endothelceller. For at bestemme specificiteten af de enkelte vækstfaktorer mod forskellige celletyper forsøger vi nu gennem radioreceptorassays med '' 'I-mær384 Universitetets årbog 1987 kede vækstfaktorer at fa opklaret om der findes specifikke receptorer for hvert af proteinerne på de 2 celletyper (Erik Østergaard og Hans Klenow i samarbejde med Nordisk Gentofte). 12. Undersøgelser af kemotaxi i Tetrahymena Tidligere undersøgelser af det kemosensoriske respons hos ciliaten Tetrahymena har vist, at den foregår ved hjælp af kemokinese, d.v.s. en ikke-retningsbestemt bevægelse (se Årbog 1985). I det forløbne år er det lykkedes at påvise, at denne celle også er i stand til at udføre retningsbestemt (orienteret) bevægelse, også kaldet kemotaxi. Denne bevægelsesmåde, hvor cellen kan styre sin egen orientering i en kemisk gradient, er særlig fremtrædende, når cellernes svømmehastighed er stærkt nedsat i viskøse opløsninger. Endvidere er immobiliserede celler (celler indstøbt i gelatinegeler) i stand til at orientere sig langs en kemisk gradient af et signalstof (kemoattraktant) — hvilket viser, at motilitet ikke er en forudsætning for orienteringen af cellerne. Forsøg på at komme nærmere en forståelse af de molekylære mekanismer, der er basis for det kemosensoriske respons er fortsat. Således er det forsøgt at identificere det cytologiske bindingssted for nogle kemotaktisk aktive væksthormoner (PDGF og FOF) ligesom virkningen på det kemosensoriske respons af en række specifikke cytostatika er blevet undersøgt (Vagn Leick). 13. Photokemiske prober til studier af protein-DNA vekselvirkning Protein-DNA vekselvirkninger spiller en central rolle for både strukturen og funktionen af det genetiske materiale. I eukaryote celler forefindes det genetiske materiale, DNA'et, i cellekernen i et veldefineret protein- DNA-kompleks: chromatin. Strukturen af dette er dynamisk og afspejler DNA'ets funktionelle status, f.eks. om det 1) i den givne celletype er beregnet til transkription (kopiering til RNA) eller 2) om det på det givne tidspunkt er under transkription. Desuden medvirker specielle proteiner (transkriptionsfaktorer) ved regulering af genaktiviteten, idet de fungerer som »kontakter«, som kan »tænde og slukke« for givne gener. Endelig udføres selve RNA-syntesen (transkriptionen) af et protein-kompleks: RNA polymerase. Vi har udviklet en række photokemiske prober, som kan anvendes til at studere protein-DNA vekselvirkninger. Disse prober inkluderer I) reagenser, som ved belysning er i stand til at krydsbinde proteiner kovalent til DNA (d.v.s. til at fastfryse strukturer), 2) reagenser, som er i stand til at photoreagere med DNAassocierede proteiner (photoaffinitets-mærkning), og 3) reagenser, som er i stand til at photoreagere med DNA, som ikke er associeret med protein. Ved brug af sidstnævnte reagenser kan man bestemme de områder af DNA'et, hvortil protein er bundet. Anvendelse af photokemisk aktiverbare prober fremfor thermisk aktiverbare prober har flere oplagte fordele, som vi søger at udnytte: Reaktionen initieres ved hjælp af en extern kilde (lys) og kan bringes til at forløbe indenfor et meget kort tidsrum (10~6-10_12 sekund), således at man kan udføre tidsopløsningsstudier. Endvidere kan reaktionerne foregå ved lave temperaturer, og det er relativt enkelt at foretage undersøgelser in vivo. Ved hjælp af sådanne photokemiske prober undersøger vi i øjeblikket dynamiske aspekter afchromatinstrukturen samt sekvensspecifik DNA-binding og funktion af E. coli RNA polymerase (Peter E. Nielsen, Wei-Ping Zhen, Claus Jeppesen). 14. Selvs plej sende intrans i Tetrahymena Ribosom RNA generne i Tetrahymena er i nogle stammer afbrudt af en ca. 400 bp stor intron i den del af genet, der koder for den store (26S) ribosom RNA komponent. Intronen udsplejses autokatalytisk fra det primære transkript som et af de første trin i »modningen « af ribosom RNA. Denne udsplejsning er et af de bedst beskrevne eksempler på reaktioner, hvor RNA besidder katalytisk aktivitet. Vi har tidligere vist, at intronen i henseende til replikation og ekspression er et neutralt element og har beskrevet dens phylogenetiske historie. Sammenligninger af DNA-sekvensen af intronen fra en lang række Tetrahymena-arter tyder på, at denne intron oprindeligt var et mobilt genetisk element, og vi forsøger nu ved yderligere komparative studier, samt studier af selv splejsningsmenismen at forstå baggrunden for udviklingen af introns af denne type (Henrik Nielsen, Jan Engberg). 15. Kemedifferentiering i lavere eukaryoter Genekspression i eukaryte organismer udviser en høj grad af koordination. Vi er interesserede i at studere de molekylære mekanismer, som giver anledning til denne koordination og i at studere, hvordan denne koordination opstår i nye celler. Vi har valgt at beskæftige os med en relativt simpel organisme, den to-kernede ciliat Tetrahymena, hvis gener for ribosom RNA og ribosomale proteiner er koordinativt regulerede. Under den kønnede formering hos Tetrahymena reorganiseres cellens kernebesærning, hvilket bl.a. indebærer, at den transkriptionsaktive makrokerne erstattes af en ny makrokerne som er resultatet af en krydsbefrugtning mellem to celler. Det er muligt at studere den tidligste transkriptionsaktivitet fra denne helt nydannede kerne, idet massekulturer af Tetrahymena kan bringes synkront gennem den kønnede formering. Vi forventer derfor at blive i stand til at studere koordineret genekspression i dette system, f.eks. at afgøre, hvorvidt denne koordination er medfødt eller skal induceres (Henrik Nielsen). Det lægevidenskabelige Fakultet 385 Redaktionsvirksomhed: Jan Engberg er associate editor på Journal of Protozoology. Hans Klenow er medlem af NOVO's Fonds lægeog naturvidenskabelige udvalg samt medlem af redaktionskomiteen for Carlsberg Research Communications. Rejser: Kirsten Bojsen har deltaget i EMBO-workshop om »Ribosomal protein genes and regulation of ribosome biosynthesis in eukaryotes«, Siena, Italien, september 1987. Professor, dr. ClifTord Brunk, University ofCalifornia, Los Angeles, har arbejdet på instituttet fra sept. 1986 til juli 1987 (sabbatical year). Jan Engberg har deltaget efter invitation i 6. Wissenschaftliche Tagung der Deutschen Gesellschaft fur Protozoologie, Tiibingen, marts 1987, samt i 6th European Conference om Ciliate Biology, Århus, august 1987. Henrik Nielsen har deltaget i »Second International Ciliate Moleular Biology Meeting«, Berkeley, USA, august 1987. Peter Nielsen har i 1987 deltaget i 2nd Congress of the European Society for Photobiology, Padova, Italien, International Congress on Nucleic Acid Interactions, Padova og Inserm Conference on »DNA as a target for Rational Design of Antitumor Drugs«, Seillac, Frankrig). Post-graduat kursusvirksomhed: Jan Engberg har forestået afholdelse af teoretisk og praktisk post-graduat kursus i Molekylær Biologi og gen-teknologi. Kirsten Bojsen, Jan Engberg, Hans Klenow og Henrik Nielsen har fungeret som lærere på kurset. Jan Engberg har som medlem af Konsistoriums informations- og formidlingsudvalg været fritaget for undervisning i efterårssemestret for at deltage i Københavns Universitets og Danmarks Radios videoprojekt om gen-teknologi. Henrik Nielsen har i perioden 1. august-31. oktober 1987 fungeret som faglig konsulent lønnet af Københavns Universitet i en TV-produktion om genteknologi coproduceret af Københavns Universitet og Danmarks Radio. Publikationer: Andersen, H.A., Islin, H.: Peptides regulate the activity of RNA polymerases in Tetrahymena. Biochimica et Biophysica Acta 908, s. 1-11, Amsterdam 1987. Buchardt, O., Jensen, R.B., Hansen, H.F., Nielsen, P.E., Andersen, D., Chinoin, I.iThermal chemistry of podophyllotoxin in ethanol and a comparison of the cytostatic activity of the thermolysis products. Journal of Pharmaceutical Sciences 75,s. 1076-80, USA 1986. Gottschalck, A.E.: Karakterisering af lavmolekylære RNA-komponenter fra metafasekromosomer. Københavns Universitet 1987, 97 s. Hellung-Larsen, P, Lundgren, J.; Human Metabolism. København 1987, 25 s. Klenow, H.: Adenosine Induces a Rapid Conversion of^H-Labeled ATP to !H-Inosine and !H-Hypoxanthine in 3T3 Cells. Klinische Wochenschrift 65 (Suppl. X) HI, s. 31, Berlinl987. Loftager, M.K., Koch, C., Hellung-Larsen, R, Andersen, V.: Conjugation of DNA to erythrocytes lab. f. med.immunologi ra. J. Immunological Methods 102, s. 65-69, Amsterdam 1987. Lomholt, B.E., Frederiksen, S.: Detection ofa Few Picograms of DNA on Polyacrylamide Gels by Silver Staining. Analytical Biochemistry Vol. 164, s. 146- 49, USA 1987. Nielsen, P.E.: Syntheses of rRNA, 5.8s, 5s and tRNA are inhibited equally by 8-methoxypsoralen phototreatment of Tetrahymena thermophila. Nucleic Acids Research 15, s. 921-32, Oxford, England 1987. Norden, B., Wirth, M., Ygge, B., Buchardt, O., Nielsen, P.E.; Interactions between DNA and psoralenamines studied with dichroism techniques. Photochemistry & Photobiology 44, s. 587-94, USA 1986. Price, J.V., Engberg, J., Cech, TR.; 5' Exon Requirement for Self-splicing of the Tetrahymena thermophila Pre-ribosomal RNA and identification of a Cryptic 5' Splice Site in the 3' exon. Journal of Molecular Biology 196, s. 49-60, London 1987. Svendsen, K.R., Overgaard-Hansen, K., Frederiksen, S., Loft, H., Engelholm, S.A.: Studies on the mechanism of cytotoxicity of 3-deoxyadenosine N1- oxide in different strains of Ehrlich scites tumor cells. Cancer Chemotherapy and Pharmacology Vol. 19, s. 118-22, Heidelberg 1987. Zhen, W., Buchardt, O., Nielsen, H., Nielsen, P.E.: Site specificity of psoralen-DNA interstrand crosslinking determined by nuclease Bal 31 digestion. Biochemistry 25, s. 6598-603, USA 1986. Hans Klenow 3. Biokemisk Institut C Historie: Instituttet er oprettet i 1968 som led i udbygningen af Det lægevidenskabelige Fakultets teoretiske institutter. Det fik midlertidigt til huse i Rådmandsgade 71, og som instituttets første professor udpegedes phil.dr. Herrick BaltschefTsky, Stockholm, som imidlertid i de386 Universitetets årbog 1987 cember 1968 meddelte, at han alligevel ikke ønskede at påtage sig hvervet. Efter fornyet opslag ansattes fra 1.8.1969 med.dr. Lars Josefsson som professor. I 1974 flyttede instituttet sammen med fakultetets to andre biokemiske institutter til Panum Instituttet. Stab: VIP: Antal årsværk: 17,5. Professor: L. Josefsson. Lektorer: J.Carlsen, K.Christiansen, N. Højring, P.K.Jensen, O.Norén, K.Overgaard-Hansen, 1. Schousboe, H. Sjostrom, G. Tyrsted. Adjunkter: G.Cowell, P. Andreasen. Gæsteforskere: S. U. Friis, M. Staun. Seniorstipendiater: E. Demant, G. Hansen. Forskningsstipendiater: V. Andersen, M. Danielsen, N. Riidiger. Studerende: J. Olsen, S. P.Jensen, B. Georg, M. Lauridsen. Antal årsværk: 14,5. A.Antonsen, L. Cloos, H. Emmé, E. Storm Hansen, B. Harder, I. Henningsen, C. Goos Iversen, Christine Klæsøe, L. Laustsen, R. Lintner, A. Midtgaard, J. Møller, B. Nystrøm, A. Wieland Pedersen, E. Philipson, T. Porst, M. Søe Rasmussen, K. Samuelsen, J. Sørensen, J. Svaneborg, S. Søby, L.-L. Wetterberg. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsaktiviteter omfatter oprensning og karakterisering af proteiner og hormoner, studier af normale og patologiske processer knyttet til biologiske membraner, samt undersøgelser af de molekylære forandringer, der opstår ved stimulering og hæmning af cellevækst. Sigtet med en del af instituttets forskning er at belyse basale cellebiologiske fænomener, som vedrører enzymkinetik, biosyntese og intracellulær transport af membranproteiner, interaktion mellem serumproteiner og lipidmembraner samt regulation af plasminogen-aktiveringssystemtet. En sådan forøget viden er af betydning for forståelsen af opståeisen af normale og patologiske cellers fenotype samt vil kunne bidrage til forståelsen af proteiners og hormoners funktion. Instituttets forskningsaktiviteter kræver udvikling af målemetoder og disse kan bruges som grundlag for diagnostiske metoder og udforskning af patogenetiske mekanismer. Instituttets grundforskning indenfor områderne proteinkemi, lipidkemi og enzymologi er således relateret til forskningsfelter, som ernæringsforskning, koagulationsforskning og cancerforskning. /. Studier over indsætning af nysyntetiserede proteiner i membraner Mekanismen hvorved nysyntetiserede proteiner indsættes i en membran er endnu ikke klarlagt i detaljer. For nogle membranproteiner er der en meget tæt kobling mellem proteinets syntese og dets indsætning i en membran. Denne co-translatoriske indsætning af proteiner er først beskrevet for sekretoriske proteiner, men har senere vist sig også at være gældende for mange membranproteiner, som enten forbliver i det endoplasmatiske reticulum eller som transporteres herfra til andre membraner i cellen, Golgi-komplexet, lysosomer eller plasmamembranen. For andre proteiner er koblingen mellem syntesen og membranindsætningen mindre, idet store dele af proteinkæden kan syntetiseres inden indsætningen i det endoplasmatiske reticulum finder sted. For nogle proteiner foregår membranindsætningen først efter at hele proteinkæden er syntetiseret i sin fulde længde. Denne post-translatoriske indsætning af proteiner i membraner foregår for størstedelen af mitochondrie proteiner og de peroxisomale proteiner. De fleste af disse kodes der for at kernens DNA. Denne kode translateres af cytoplasmatiske ribosomer og proteinet transporteres herfra til den pågældende membran, hvor det indsættes. Enkelte af de proteiner, som findes i det endoplasmatiske reticulum, syntetiseres også på frie ribosomer. Dette gælder således cytochrome bs og NADH-cytochrome bs reductasen. Membranlipider syntetiseres ligeledes på det endoplasmatiske reticulum. Om indsætningen af cytochrom bs og dets reductase i det endoplasmatiske reticulum er afhængig af en samtidig lipidsyntese har været grundlag for en række forsøg, idet vi som arbejdshypotese har foreslået, at indsætningen sker ved fusion af protein- lysophospholipid miceller med membranen. Lysophospholipidet vil som et detergent beskytte proteinet mod proteolyse og aggregering under transporten fra syntesested til indsætning i det endoplasmatiske reticulum. I det endoplasmatiske reticulum vil lysophospholipidet, der indsættes sammen med proteinet, ved acylering omdannes til membrankomponenten, phosphatidylcholine. For at afprøve vor hypotese, har vi oprenset cytochrom bs fra svinelever og er i øjeblikket ved at oprense NADH-cytochrom bs reductase. De to proteiner udgør sammen med enzymet desaturase et mikrosomalt transportsystem, der bl.a. medvirker ved desaturering af fedtsyrer. Det har været muligt at fremstille og karakterisere stabile cytochrom bs-lysophospholipider miceller. Disse protein-lysophospholipid miceller er fusioneret med liposomer, fremstillet udfra mikrosomalt lipid, og vi har vist, at cytochrom bs rekonstitueres på en måde, der ikke kan skelnes fra den måde, hvorpå cytochrom bs sidder forankret i den naturlige membran, nemlig med ankerdelen C-terminale peptidkæde utilgængelig for carboxypeptidase Y. Metoden har også vist sig velegnet til at indsætte cytochrom bs i vesikler, fremstillet af det endoplasmatiske reticulum. Proteinet indsættes også her korrekt og det medfølgende lysophospholipid, der har virket som detergent, omdannes af de phospholidpid syntetiseDet lægevidenskabelige Fakultet 387 rende enzymer til membrankomponenten phospholipid. For at påvise en mulig sammenhæng mellem indsætning af nysyntetiseret cytochrom bs og lipid biosyntesen forsøger vi med isolerede leverceller, under forhold, hvor lipid syntesen er hæmmet, at påvise en ophobning af ikke-membran bundet cytochrom bs- Vi har undersøgt proteinsyntesen i isolerede svinehepatocytter suspensionskultur ved at måle inkorporeringen af radioaktivt mærket leucin i total protein og phospholipidsyntesen ved at måle inkorporeringen af radioaktivt mærket phosphat i total lipid. Udfra de opnåede resultater er betingelserne for at holde cellerne vitale fastlagt. Hæmning af lipidsyntesen er undersøgt med stoffet cerulenin (3R)-2,3-epoxy-4-oxo-7,10-dodecandienoyl amide), der er en potent hæmmer affedtsyresyntesen i prokaryote celler. Hæmningen menes at foregå ved inaktivering af P-ketoacyl-acyl carrier protein synthetase. Forsøgene med svinelever celler har vist, at der også i disse celler fra mammalia finder en kraftig hæmning sted ved cerulenin koncentrationer i området 20- 80 jig/ml. Vi finder dog også, især i den tidlige fase, en vis hæmning af proteinsyntesen og søger i øjeblikket at optimalisere betingelserne med hensyn til tid og hæmmerkoncentration. Immunopræcipitationsmetoder er blevet udviklet og ved SDS-polyacrylamid elektroforese og fluorografi har vi vist, at vi udfra celler, dyrket med radioaktive aminosyrer i mediet, specifikt kan isolere mærket cytochrom bs fra såvel endoplasmatisk reticulum som fra cytosol fraktionen. Forsøgene viser, at cytochrome b5 mærkes i ringe grad. Om dette skyldes en langsom syntesehastighed, eller om det skyldes en hurtig nedbrydning af det nysyntetiserede protein er i øjeblikket ved at blive klarlagt. For på længere sigt at kunne arbejde med hepatocytter fra rottelever er cytochrom bs, sideløbende med forsøgene på svine hepatocytter, blevet oprenset fra rottelever. Den beskrevne metode baseret på ionbytterchromatografi til oprensning af små mængder cytochrome bs fra rottelever er blevet modificeret til at kunne isolere større mængder protein. Fremstilling af antistof mod rotte cytochrome bs ved kobling af oprenset cytochrome bs til methyleret albumin har ikke ført til dannelse af antistof. Der forsøges derfor i øjeblikket at fremkalde et immunrespons ved at anvende cytochrome bs inkorporeret i liposomer bestående afdisteraroylphosphatidylcholine: cholesterol: dicetylphosphat i det molære forhold 7:3:1 (J. Carlsen, K. Christiansen). 2. Indsætning af insulinreceptoren i intakte celler Insulin udøver sin virkning ved at bindes specifikt og med høj affinitet til en receptor, der er lokaliseret på cellens overflade. Insulinreceptoren er et integralt membranprotein og menes at bestå af 2 a-subunits (MV ca. 135.000) og 2 P-subunits (MV ca. 90.000), holdt sammen med disulfidbinding. Den helt nøjagtige struktur af receptoren er ikke kendt, men a-subunits indeholder insulin-bindingsstedet og |3-subunits bliver phosphoryleret som respons på insulin. Skønt insulinreceptoren er blevet oprenset fra flere væv og endog klonet, kender man stadigvæk ikke den molekylære mekanisme, der ligger til grund for insulins virkning. Man ved, at insulinreceptoren er en tyrosin protein kinase, men man kender ikke det fysiologiske substrat. Den sekundære messenger for insulin er ikke fundet, og det er således stadig en gåde, hvordan insulin regulerer en hel række processer i organismen. En af de måder hvorpå man kan studere den molekylære virkningsmekanisme for overførslen af det insulin specifikke signal til cellen, kunne være at indsætte insulin receptoren eller modificeret insulin receptor i celler med fa receptorer. Herved kan man fa oplysninger om hvilke dele i receptoren, der er nødvendige for signaloverførslen. Modifikation af insulin receptoren er mulig gennem manipulation af dets cDNA. Indføring af insulin receptoren eller en modificeret receptor i en celle har ikke været udført. En metode udviklet af os til indsætning af proteiner i membranen (se Arbog 82 og 83) kan anvendes til indsætning af receptorer i en celle. Metoden er baseret på dannelse afprotein- lysophospholipid miceller og fusionering af disse med en membran. Fusionering af lysophospholipid miceller af insulin receptoren med en celles plasmamembran skulle således indføre receptoren i membranen under forhold hvor cellen stadig holdes intakt. Indledende forsøg på fastlæggelse af betingelser for indsætning af insulin receptoren i humane erythrocyter under betingelser hvor cellen ikke lyserer, er under udarbejdelse. Indledende forsøg har dog ikke givet positivt resultat. Det skyldes muligvis, at insulin receptoren oprenset fra human placenta på beskrevne metode, er en blanding af molekylformer med molvægte fra 300.000 til 115.000, hvor den native receptor har en molvægt på over 400.000. De molekylformer, der isoleres er sandsynligvis nedbrydningsprodukter af den native receptor fremkommet dels ved reduktion af disulfidbindinger mellem a- og P-enheden og mellem to aP-enheder, og dels proteolytisk nedbrydning af den del af receptoren, der er forankret i membranen. Forsøg på at etablere en oprensningsprocedure, der isolerer den native receptor intakt og forsøg på at visulalisere den native receptor ved elektronmikroskopi er under udførelse. Forsøgene udføres i samarbejde med lektorjørgen Vinten, Medicinsk-fysiologisk Institut B og lektor Jørgen Tranum-Jensen, Medicinsk-anatomisk Institut C (K. Christiansen, J. Carlsen). 3. Studier over mikrovillus membranproteinemes expression og struktur Tyndtarmens fordøjelses- og absorptionsoverflade udgøres for størstedelen af en celletype, den såkaldte 388 Universitetets årbog 1987 enterocyt. Denne celle er polariseret, idet dens plasmamembran har et specialiseret domæne med tarmlumen, mikrovillusmembranen og et basolateral domæne. Mikrovillusmembranen indeholder bl.a. glykosidaser og peptidaser af betydning for fordøjelsen afkulhydrat og protein. Arbejdsgruppen har gennem en årrække studeret disse enzymer fra forskellige aspekter. Undersøgelserne er nu fokuseret på de mekanismer, der regulerer disse proteiners expression. Sådanne studier vil kunne bidrage til en opklaring af molekylære mekanismer bag sygdomme, hvor forstyrrelser i disse proteiners expression kan tænkes at spille en rolle. Den polariserede tyndtarmscelle er velegnet til studier af det maskineri, der er ansvarlig for sortering af nysyntetiserede og eventuelt endocyterede proteiner og som herved danner og opretholder enterocyttens specialiserede membrandomæner. Da enterocyten kun lever nogle fa dage, dannes i tyndtarmens krypter og vandrer op mod villus, samtidig med at den differentieres, byder systemet også på gode muligheder til belysning af mekanismer bag cellcdifTerentiering. Vi har tidligere demonstreret, at mindst fire mikrovillus enzymer post-translatorisk sulfateres samt at det overvejende er aminosyren tyrosin og ikke kulhydratdelen af proteinerne, som undergår denne type af modifikation. Da resultaterne kunne indikere at disse fire proteiner muligvis var de eneste membranproteiner, som sulfateres har vi undersøgt, om sulfatering har betydning som mikrovillus sorteringssignal. Ved i organkultur med DCNP at hæmme enzymet tyrosyl sulfotransferase, der er ansvarlig for sulfateringen, har vi imidlertid entydigt kunnet demonstrere at sulfatering ikke har betydning for den normale mikrovillære expression. Det er vist af andre, at adenylat cyklase hæmmeren forskolin i cellekultur hæmmer den ontogenetiske udvikling af nogle typiske mikrovillusenzymer. I tilsvarende forsøg i vores system med organkultur af grisetarm fandt vi at forskolin inducerer en tidsafhængig reduktion i syntesen af aminopeptidase N. Den mest sandsynlige forklaring på dette synes at være, at de nysyntetiserede enzymmolekyler nedbrydes intracellulært fremfor at udtrykkes i mikrovillusmembranen. Vi har observeret, at dyrkning af explanter ved lav temperatur (20oC) bevirker, at den intracellulære transport blokkeres, hovedsagelig mellem endoplasmatisk reticulum (ER) og Golgi komplekset. Blokkeringen ændrer Golgi kompleksets struktur, og er reversibel når temperaturen hæves til 37°C. Denne temperaturafhængighed studeres for nærværende både ved hjælp af pulse-chase mærkning og immuno-guld elektronmikroskopi i håb om at fa mere detaljerede oplysninger om den intracellulære transport af mikrovillus enzymer. Vi har tidligere demonstreret at DAMP, der neutraliserer cellens sure kompartments ikke påvirker den normale expression af nysyntetiserede mikrovillusmembran enzymer. DAMP kunne immunoelektronmikroskopisk lokaliseres sammen med aminopeptidase N i multivesikulære legemer, lysosomer og i endosom- lignende strukturer. I de sidste strukturer var aminopeptidase N mærkningen imidlertid ringe. For at belyse andelen af en eventuel endocytose i dette mærkningsmønster er der i organkultur udført forsøg med cytochalasin D, der hæmmer endocytosen, og cycloheximid, der hæmmer proteinsyntesen. Forsøgene viser, at al intracellulært lokaliseret aminopeptidase N hidrører fra den exocytotiske vej. Forekomsten i multivesikulære legemer og lysosomer kan mest nærliggende forklares af en normal regulation af expressionen via en såkaldt krinofagi, dvs. transport af nysyntetiseret enzym til dysosomerne. Det er kendt, at to af de dominerende mikrovillusenzymer, aminopeptidase N og sukrase-isomaltase transporteres til mikrovillusmembranen med forskellige hastigheder, og det er udfra kinetiske forsøg blevet foreslået, at dette kan forklares ved forskellig transporthastighed mellem det ru endoplasmatiske retikulum og Golgi apparatet. Denne opfattelse har vi yderligere substantieret ved hjælp af specifikke antistoffer overfor de to enzymer og en immunoguld dobbeltmærkningsteknik. Herved kunne vi vise, at enzymerne efter Golgi apparatet transporteres i de samme vesikler. Det er i dag helt ukendt, om enterocytten udskiller nogle proteiner specifikt over mikrovillusmembranen. Påvisningen af en sådan sekretion har stor interesse i studier af intracellulær transport og sortering, idet secernerede proteiner helt eller delvist benytter sig af de samme transportmekanismer som membranproteiner. Da mulige secernerede proteiner vil indgå i tarmsaften, har vi startet en systematisk kortlægning af dennes proteiner og deres oprindelse. Ved sammenligning mellem tarmsaftens indhold af laktat dehydrogenase (som udtryk for protein fra udstødte celler) og aminopeptidase N har vi ved perfusionsforsøg på rotte vist at tarmen i sig selv ikke udskiller/afknopper mere aminopeptidase N end hvad der kan forklares ved afstødningen af døde celler. Imidlertid inducerer galde/ pancreassaft frigivelse af mikrovillusenzymer til tarmsaften, både i fri og membranbunden form. Foruden protein fra afstødte celler og afknoppede mikrovilli udgøres en stor del af tarmsaftens proteiner af serumproteiner. Det er kendt at IgA og IgM specifikt transporteres over enterocytten via en såkaldt transcytotisk proces. Vi har sammenlignet med den relative proteinsammensætning af et bredt spektrum serumproteiner i serum og tarmsaft, og indtil nu ikke fundet yderligere serumproteiner der specifikt secerneres, dvs. ophobes i tarmsaft. Ved undersøgelser af mediet efter mærkning i organkultur med radioaktivt methionin har vi fundet en komponent som har en molekylevægt på cirka 200 kDa med særligt fremtrædende mærkning. Det udviDet lægevidenskabelige Fakultet 389 ser en helt anden tilsynekomst kinetisk end f.eks. enzymer og cytosol proteiner, tydende på, at der er tale om en egentlig sekretion. Proteinet er ikke identificeret og som et første trin i dets karakterisering har vi rejst et specifikt antistof overfor det. For at kortlægge sammenhængen mellem enterocyttens differentiering og syntesen af mikrovillusenzymer er der indledt immunoguld elektronmikroskopiske studier af forekomst og subcellulær lokalisation af aminopeptidase N langs krypt-villus aksen. Disse forsøg viser foreløbig at syntesen af aminopeptidase N starter meget langt nede i krypten, at mikrovilli først udvikles, hvorefter mikrovillusmembranen fyldes op med enzym efterhånden som mikrovilli vokser til. Endvidere kan aminopeptidase N-reaktivitet - i modsætning til tidligere undersøgelser på typiske villus- celler — påvises i basolateralmembranen i de øvre dele af krypterne og i de andre dele af villi. Resultaterne indicerer, at nysyntetiseret aminopeptidase N passerer basolateralmembranen på vej til mikrovillusmembranen. Existensen af denne transportvej i krypterne passer godt med den tidligere velkendte transcytose fra basolateralmembranen til mikrovillusmembranen i disse celler. Det er også interessant, at et af os tidligere oprenset mikrovillus membranprotein i det forløbne år er blevet identificeret som den polymere immunoglobulin receptor, der også vides at transporteres via denne rute. For også biokemisk at belyse betydningen af denne rute er coated visicler fra cryptceller blevet oprenset og karakterisering af disse startet. De tidligere omtalte forsøg på at strukturbestemme i første omgang kanin aminopeptidase N via kloning af cDNA er blevet fortsat, og især koncentreret om en 3.1 kB lang klon. De to Eco RI fragmenter, som er vist at hybridisere til et defineret RNA med en størrelse af ca. 3.4 kB er blevet subklonet i Bluescriptplasmider. Herefter er overlappende subkloner blevet genereret enten ved delation med ExoIII/Mung bean- metoden eller med passende restriktionsenzymer. Efter preparation af enkeltstrengede fager er subklonerne blevet sekventerede med en variant afdideoxynukleotid metoden og den fulde nukleotidsekvens for klonen bestemt. I den deducerede aminosyresekvens genfindes et afsnit som er stærkt homologt med den N-terminale aminosyresekvens af det 60 kDa C-terminale fragment af grise aminopeptidase N, hvilket klart viser klonens identitet. Aminosyresekvensen opviser imidlertid ikke noget hydrofobt membranbindende afsnit, hvilket indikerer at klonen mangler et stykke af5'-delen. Sandsynligvis mangler ca. 500 basepar, og vi er for nawværende igang med at søge efter fuld længde kloner. Parallelt med disse forsøg er en human cDNA klon for aminopeptidase blevet isoleret og sekventering påbegyndt. I samarbejde med Lars Bolund og Torben Kruse ved Instituttet for human Genetik ved Århus Universitet har vi indledt forsøg på at kromosomlokalisere genet for den humane aminopeptidase N. Foreløbige studier på hamster-human cellehybrider ved hjælp af Southern blots har vist at genet for aminopeptidase N er lokaliseret til kromosom 11. Vi har med immunoguld elektronmikroskopi påvist aminopeptidase N reaktivitet i sekretgranuler i visse af pancreas endokrine celler, samtidig med at enzymet er apikalt lokaliseret i de exokrine celler, og vi undersøger nu den molekylære baggrund til forskellen i lokalisation for at fa information om sorteringsmekanismer. Således er det blevet vist at Northern blot med aminopeptidase N klonen overfor marsvin-pancreas RNA hybridiserer til et defineret RNA af samme størrelse som i tarm (V.Andersen, G. Cowell, M.Danielsen, G.H.Hansen, E. Kønigshøfer, M.Lauritsen, J.Olsen, O.Norén, H. Sjostrom). 4. Cøliaki, patogenese, diagnostik og behandling Cøliaki (gluten-sensitiv enteropati) udløses af visse kornproteiner (især den såkaldte gliadinfraktion af gluten fra hvede) og karakteriseres af diarreer og manglende optagelse af næringsstoffer. Indtagelse af gliadin bevirker meget hurtigt en karakteristisk forandring af tyndtarmcellens udseende hos patienter med efterfølgende dannelse af antistoffer overfor gliadin. Mens en hypotese om defekt fordøjelse af gliadin er afskrevet som årsag til sygdommen, fokuseres forskningen i dag på problemet om hvorvidt en immunologisk eller cytotoksisk reaktion er den primære årsag. Vi har tidligere påvist et karakteristisk mønster af cirkulerende antistoffer overfor svovlrige gliadiner, idet de især reagerer med to forskellige gamma-gliadiner med molekylvægtene 35 og 45 kDa. Da det er meget vanskeligt biologisk at teste toksiciteten af forskellige peptider, arbejder vi med den hypotese at det karakteristiske antigen-antistof mønster kan identificere de toksiske peptider. Det er således planen at bruge denne reaktivitet i bestræbelserne på at identificere potentielt toxiske peptider, inden der iværksættes undersøgelser af biologisk toxicitet, der involverer provokationsforsøg af patienter. Undersøgelserne over immunreaktivitet overfor hordeiner er afsluttet. Det er demonstreret, at det er den samme population af patient-antistoffer, der reagerer med gliadiner og hordeiner. Sammenligning mellem immunreaktivitet overfor gliadiner og hordeiner på den ene side og kendte sekvensligheder på den anden side kan pege på at den for cøliaki karakteristiske immunreaktivitet er rettet overfor de typiske Nterminale repeatstrukturer i gamma-gliadin. I samarbejde med Gastroenterologisk afdeling, Aalborg Sygehus er provokationsforsøg udført med proteasebehandlet ufraktioneret gliadin indbagt i glutenfrit brød. Allerede på nuværende tidspunkt giver resultaterne formodninger om at den sidste biopsi, der 390 Universitetets årbog 1987 anbefales før den endelige diagnose fastlægges, kan afløses af gliadin antistof bestemmelser under en ca. 2 uger lang provokation. Det har vist sig upraktisk at preparere store mængder afgamma-gliadiner under benyttelse af HPLC efter de retningslinier der tidligere er blevet udarbejdet. I mellemtiden er flere typer afgliadiner blevet klonede og sekventerede af andre grupper. Da vi har adgang til nogle af disse cDNA kloner søger vi i stedet at præparere tilstrækkelige mængder af disse proteiner ved expression af de klonede gener i E. coli. For at kunne udvælge den rigtige klon foretages for nærværende analyser af de N-terminale sekvenser af de oprensede 35 og 45 kDa gamma-gliadiner. Disse analyser udføres på gas-fase sekvenator af Ole C. Hansen, Proteinlaboratoriet, Københavns Universitet. Med det øgede kendskab til sekvensdata kan man konstatere, at opdelingen i alfa, beta og gamma-gliadiner, der hviler på elektroforetisk grundlag, ikke totalt afspejler det strukturelle grundlag, som er af interesse i eftersøgningen af det toksiske peptid. Vor arbejdsplan sigter derfor på at anskaffe, udtrykke og teste kloner typiske for de forskellige strukturelle grupper. Vi har i samarbejde med Antoni Rafalski, Dupont Research Laboratories, Wilmington, USA, testet produktet af en A-gliadin klon overfor vore karakteristisk reagerende patientsera med et negativt resultat. Endvidere har vi faet to lignende kloner af anden type. En af disse er subklonet via M13mpl 1 Fx i et expressionsplasmid (pLcIIFX) og expressionsproduktet er under karakterisering. Den ny-etablerede diagnostiske ELISA udført i mikrotiterplader med total gliadin som antigen er blevet indkørt i samarbejde med Medicinsk gastroenterologisk afdeling P, Rigshospitalet, København. Denne metode anvendes nu delvis diagnostisk og, inden der tages stilling til tyndtarmsbiopsering, til bestemmelse af gliadinantistofler i sera fra patienter, hvor cøliaki er en mulighed. Ligeledes i samarbejde med Medicinsk gastroenterologisk afdeling P, er en kompetitiv fastfase-ELISA metode udviklet til kvantitering af gliadin i uprocesserede fødemidler, f.eks. mel. For optimalisering af metoden har det især været afgørende, at der benyttes oprensede, specifikke gliadin antistofler fra kanin, istedet for IgG fraktionen af sera fra immuniserede kaniner. Det er således blevet muligt at bestemme gliadin indholdet i et melprodukt med en 15 % interassay variation. En række meltyper inklusive mel lanceret som gliadin-frit og derved anbefalet til brug i diæt-behandlingen af cøliakipatienter, er blevet testet for gliadin indhold. Der er herved fremkommet at såkaldt gliadin-frit mel indeholder gliadin i mængder, der kan udløse symptomerne, hvilket stemmer overens med cøliakipatienternes egne erfaringer. Det er kendt, at cøliakipatienter har en forøget risiko for udvikling af cancer, et forhold der kan have sammenhæng med tarmens indhold af xenobioticametaboliserende enzymer. I denne forbindelse er især enzymsystemer, som indgår i omsætningen af polycykliske aromatiske carbonhydrider interessante. I forsøg på at belyse tarmens indhold af disse enzymer ved cøliaki har vi i det forløbne år etableret assay metoder for cytokrom P-450 og cytokrom P-448 medierede monooxygenaser samt epoxid hydrolase (S. U. Friis, G. H. Hansen, S. P.Jensen, O. Norén, N. Riidiger, H. Sjostrom). 5. Undersøgelser over calcium-bindende protein hos mennesket Det intestinale calcium-bindende protein (CaBP), som har en molekylevægt på 10.000, har vi tidligere isoleret og delvis karakteriseret. Der er udviklet en specifik immunologisk målemetode for dette protein og vi har undersøgt forekomsten af CaBP longitudinalt og langs krypt-villus aksen i normal human tyndtarm. Tillige er der udført målinger på tyndtarmsbiopsier fra normale personer og fra patienter med malabsorption. I det forløbne år har vi med immunhistokemisk teknik undersøgt den subcellulære lokalisation af CaBP i snit af normal human jejunum, idet der er foretaget både lys-mikroskopiske og elektron-mikroskopiske studier. Ved indirekte immunofluorescens mikroskopi var CaBP lokaliseret diffust intracellulært i enterocytten. Dette er i overensstemmelse med de biokemiske studier, som viser at CaBP er et vandopløseligt cytosolært protein. Der blev ikke påvist specifik mærkning i submucosa eller i andre celler i tyndtarmsmucosa, ej heller i de mucin producerende goblet celler, som man ud fra tidligere undersøgelser har antaget at være den celle, hvor CaBP syntetiseres. De elektron-mikroskopiske undersøgelser med guld-mærkede antistofler bekræfter den intracellulære lokalisation af CaBP. Guldpartiklerne optræder spredt i cytocolen, men mærkningen er mest tydelig svarende til den terminale web i enterocytten. Resultaterne er i overensstemmelse med den teori at CaBP har en central rolle i den intracellulære calcium transport og homeostase. Undersøgelserne udføres i samarbejde med overlæge, dr.med. Stig Jarnum, Medicinsk afdeling P. Rigshospitalet (M.Staun, G.H.Hansen, S.Friis, H. Sjostrom, O. Norén). 6. Syntese og karakterisering af protein-anthracychn komplekser Det er projektets formål at udvikle nye metoder til fremstilling af stabile protein-anthracyclin komplekser der har en specifik væksthæmmende virkning på kræftceller. En metode til fremstilling af covalente transferrin-adriamycin komplekser er blevet etableret (jf. Årbogen for 1985 og 86). Vi har vist at komplekserne binder sig til transferrin-receptorer på overfladen af Det lægevidenskabelige Fakultet 391 humane småcellede lungetumorceller, og at de derfor har mulighed for at blive optaget af cellerne ved en specifik receptor-medieret encocytose. Optagelse af komplekserne er bl.a. blevet undersøgt ved brug affluorescens mikroskopi, hvor vi finder koncentrering af adriamycin i cellernes cytoplasma. Komplekserne har celledræbende aktivitet in vitro i et clonogent assay. Vi er nu interesseret i at undersøge om komplekserne transporteres til cellernes lysosomer, og om adriamycin kan frigøres intracellulært fra komplekserne af lysosomale proteinaser. Undersøgelserne udføres i samarbejde med cand.med. P. Buhl-Jensen, Finseninstituttet (E.J. F Demant). 7. Afjinitetsmærkning af membranproteiner i resistente tumorceller Den moderne cancerkemoterapi anvender en lang række stoffer, der er effektive især mod hurtigt delende celler, maligne celler. Kurativ kemoterapi er mulig ved nogle tumorformer. For et stort antal cancergrupper er behandlingsresultatet dog fortsat dårlig, enten på grund af primær cellulær resistens eller på grund af udvikling af sekundær resistens mod de anvendte cytostatika. Krydsresistens mod en række tilsyneladende ubeslægtede stoffer som vinca-alkaloider og anthracycliner er beskrevet (multiple drug resistance, MDR), og ser ud til at have sammenhæng med tilstedeværelsen afetglycoprotein (P 180) på cellemembranen. I MDR-celler findes et lavere intracellulært niveau af anthracycliner og vinca-alkoloider end i følsomme celler, og en aktiv uddrivelse er beskrevet. En række undersøgelser tyder på at glycoproteinet er direkte involveret i denne udpumpning. Med henblik på affinitetsmærkning af dette protein har vi syntetiseret et anthracyclinderivat, der reagerer covalent med frie aminogrupper. Ved en række in vitro forsøg på cancercellelinier undersøges derivatets binding til membranproteiner og dets indflydelse på cellernes følsomhed for anthracycliner. Undersøgelserne udføres i samarbejde med cand.med. P. Buhl-Jensen, Finseninstituttet (E.J. F. Demant). 8. Neurosekreterede peptidhormoner Blandt de neurosekreterede peptidhormoner har de hormoner som er blevet identificeret og oprenset fra invertebrater (hvirvelløse dyr) fået en øget central placering i international endokrinologisk forskning. Dette skyldes dels, at de hvirvelløse dyr i sammenligning med hvirveldyrene har en mindre kompliceret opbygning af deres centrale nervesystem, og dels at man for neuropeptidhormonerne fra de hvirvelløse dyr har kunnet udvikle enkle meget følsomme styrkebestemmelsesmetoder, faktorer der begge fremmer undersøgelser af hormonernes fysiologiske virkningsmekanisme. Siden vi i slutningen af 60-tallet i vort laboratorium oprensede det første af en lang række af disse neuropeptidhormoner, har en væsentlig del af vores interresse været fokuseret på deres evolutionære udvikling. Vi har derved kunnet vise, at der existerer en hel familie af strukturelt meget nærbeslægtede peptidhormoner i det centrale nervesystem hos hvirvelløse dyr. De forskellige medlemmer af denne hormonfamilie regulerer helt forskellige biologiske reaktioner, som den adaptive farveveksling hos krebsdyr, sukker- og fedtstofskiftet hos insekter, etc. Til trods for at hver dyreart således har sine specifikke hormoner med hver sin biologiske funktion, giver deres strukturelle lighed mulighed for en krydsvis effekt når et hormon fra en dyreart indgives i en anden dyreart, således at det blodsukkervirkende hormon hos insekter giver farveveksling når det indgives hos krebsdyr og omvendt. Denne biologiske krydsvirkning er af os og andre blevet udnyttet i oprensningen af flere nye peptidhormoner, da vi ved hjælp af vores meget følsomme testmetode på krebsdyrernes pigmentceller har kunnet oprense forskellige neuropeptidhormoner fra insekter. Da vi i vore fortsatte undersøgelser af den evolutionære udvikling af denne hormonfamilie i de sidste år også har kunnet påvise en positiv immunoreaktivitet mod deres monoklonale antistoffer i det centrale nervesystem hos højere udviklede dyrearter, har vi nu undersøgt om det var muligt på basis af en sådan krydseffekt at kunne finde hormonaktivitet rettet mod krebsdyrernes pigmentceller i hjernevæv fra rotter. Disse undersøgelser, der har omfattet analyse af extrakt fra forskellige dele af rottehjernen, har givet et meget positivt resultat, idet vi har fundet, at bestemte rottehjernestrukturer indeholder en høj pigmentkoncentrerende aktivitet. Det er derfor sandsynligt at vores hormonfamilie også er repræsenteret hos de højere dyrearter, inklusive mennesket. Dette helt nyopdagede neurohormon søges nu oprenset for at muliggøre en strukturel og funktionel undersøgelser af molekylet (Lars Josefsson). 9. In vitro aktivering af blodkoagulationens kontaktfasesystem med sure phospholipider og effekten affirglycoprotein I på denne aktivering Faktor XII (Hageman faktor), prekallikrein, faktor XI og »high molecular weight kininogen« udgør kontaktfase- systemet i »the intrinsic pathway« i blodkoagulationssystemet. Aktiveringen af disse fire proteiner ved berøring med glas, kaolin eller lignende »aktiverende « overflader forårsager at blodet koagulerer. De fysiologiske aktivatorer af kontaktfase-systemet er ikke undersøgt i detaljer, omend nogle fa undersøgelser har vist, at bakterielle lipopolysaccharider (endotoxiner) aktiverer kontaktfase-systemet ved adsorption af faktor XII til lipopolysaccharidernes negativt ladede phospholipider. Ved kontaktfaseaktivering af blodkoagulationen i tilstedeværelse af EDTA omdannes Faktor XII (Hageman faktor) og prekallikrein til Faktor XHa og kal392 Universitetets årbog 1987 likrein ved limiteret proteolyse, medens »high molecular weight« (HMW)-kininogen virker som en kofaktor. Af de hidtil anvendte negativt ladede overfladeaktivatorer af dette system in vitro synes sulfatid (et cerobrosid sulfat) af adskillige grunde at være mest velegnet. En af grundene er, at sulfatid er det eneste af de hidtil anvendte aktivatorer, som forekommer in vivo, omend i meget små koncentrationer. For nylig er det blevet vist at oprenset faktor XII bindes i høj affinitet til sure phospholipider og at disse phospholipider er lige så velegende aktivatorer af kontaktfasesystemet som sulfatid, medens de neutrale phospholipider ikke er i stand til at initiere aktiveringen. Aktiveringen med negativt ladede phospholipider er blevet undersøgt i plasma og mekanismen bag en enkelt af de mange reaktioner hvoraf kontaktfasesystemet består er blevet nærmere undersøgt efter at a-faktor Xlla (aktiveret faktor XII) og prekallikrein er blevet oprenset. Denne undersøgelse har vist at den phosphoinositid-accelererede aktivering af prekallikrein med aktiveret faktor XIla følger en allosterisk reaktions mekanisme og at reaktionen er hæmmet kompetitivt af Pj-glycoprotein I. Hvorvidt denne mekanisme også følges af de andre kendte aktivatorer og hvad den betyder physiologisk må afvente yderligere undersøgelser (I. Schousboe). 10. Oprensning og karakterisering af et 130.000 dimert protein som kooprenses med prekallikrein Under oprensningen af prekallikrein observeredes et kontaminerende protein med en Mr på 130 KD i ureducerede SDS-PAGE og 65 KD i reduceret SDS-PAGE. Preliminære undersøgelser har indiceret at proteinet er en overordentlig effektiv hæmmer af den phosphoinositid- accelererede aktivering af prekallikrein med a-faktor XIla og vil blive nærmere undersøgt (I. Schousboe). 11. Oprensning af lysin bindende proteiner fra urin og plasma Eysin-Sepharose kromatografi af urin og plasma efterfulgt af SDS-PAGE af desorbanserne, har vist at der i normal urin er to lysin-bindende proteiner med Mr på ca. 69 KD og 35 KD. De samme to proteiner findes også i plasma. Foreløbige resultater har vist at desorbanset fra lysin-Sepharose kromagrafi af urin har proteolytisk aktivitet. Proteinerne er under videre oprensning og karakterisering. Undersøgelserne udføres i samarbejde med læge Ears Ødum, Klinisk kemisk afd. Rigshospitalet (I. Schousboe). 12. Oprensning og karakterisering af proteiner de novo syntetiseret og secerneret fra granulaceller og corticale neuroner i kultur I løbet af den periode, hvor centralnervesystemet udvikles foregår en intens kommunikation mellem de enkelte celletyper (neuroner og gliaceller). Herved udformes cellerne med de biokemiske og fysiologiske kendetegn, som i hvert enkelt tilfælde er nødvendige for de respektive cellers specifikke funktion. En del af denne differentiering foregår ved at cellerne secernerer forskellige proteiner, som kan påvirke forskellige nabocellers egenskaber. For eksempel vides det med sikkerhed, at gliaceller (astrocytter) secernerer et protein, som er af betydning for vækst af udløbere fra nerveceller. For et par år siden blev det observeret at forskellige typer af nerveceller secernerer højmolekylære faktorer, formentlig proteiner, som kan inducere højaffinitive »transport-sites« for neurotransmitter aminosyrer på astrocytter. Denne egenskab ved astrocytter vides at være af fundamental betydning for normal funktion af centralnervesystemet. Der er således belæg for at skaffe sig mere viden om disse neuron- secernerede proteiner, og en oprensning og karakterisering af neuron-secernerede proteiner er påbegyndt. Efter mærkning med 35S-methionin isoleres dyrkningsmedier fra cerebellare granulaceller og fra corticale neuroner. Behandling af dyrkningsmediet med Sodium Docecyl Sulfate (SDS) efterfulgt af elektroforese i PolyAcrylamide Gel (PAGE), fluorografi og densitometerscanning viste at adskillige nysyntetiserede proteiner, hvori i3S-methionin var indbygget, var blevet secerneret. Den relative mængde af mærkede proteiner i secretet fra granulaceller var forskellig fra de mærkede proteiner secerneret fra corticale neuroner. Det neuronale celleadhæsionsmolekyle (N-CAM), som er et velbeskrevet protein, har ved immunoblottingteknik kunnet identificeres blandt proteinerne i granulacellesekretet. Sekret fra corticale neuroner indeholder i forhold til granulacellesekretet ikke N-CAM i nævneværdig mængde, men derimod 5 polypeptidkæder med Mr på henholdsvis 16.000, 28.000, 48.000, 170.000 og 190.000. I pilotforsøg er nogle af disse proteiner fundet at kunne bindes til astrocytmembraner. Proteiner som secerneres fra en celletype og adheres til en anden må på en eller anden måde ændre recipientens adfærd. En del af de secernerede proteiner tænkes derfor at fungere som kommunikationsproteiner mellem forskellige celletyper i hjernen. Undersøgelserne udføres i samarbejde med lektor A. Schousboe, Biokemisk Institut A (I. Schousboe). 13. Undersøgelse af 3'-deoxyadenosin-Nl-oxids virkning på væksten af humane tumorceller Formålet med undersøgelsen er at belyse effekten af 3'-deoxyadenosin-Nl-oxid (3'-dANO) på væksten af forskellige humane kræftcelletyper indplanteret på nøgne mus. 3'-dANO er en adenosin analog, som kan reduceres til 3'-deoxyadenosin i cellen. 3,-deoxyadenosin kan derefter phosphoryleres til 3'-deoxyadenoDet lægevidenskabelige Fakultet 393 sin triphosphat, som udøver sin væksthæmmende virkning ved at indbygges i cellens RNA og derved blokere syntesen af RNA. Som nævnt kan 3'dANO reduceres i cellen til 3'- deoxyadenosin, som derefter phosphoryleres af enzymet adenosin kinase eller deamineres af adenosin deaminase til 3'-deoxyinosin, som er inaktivt. Effekten af en given mængde af 3'-dANO vil totalt blive et produkt af forholdet mellem reduktionshastigheden og mængden af henholdsvis adenosin deaminase og adenosin kinase samt affiniteten af 3'-deoxyadenosin til disse to enzymer. Sammenspillet mellem disse faktorer er blevet belyst i forsøg ved anvendelse af 7 forskellige cellelinier af Ehrlich ascites tumor celler, hvis vækst, in vivo, hæmmes af 3'-dANO i stærkt varierende grad. Forsøgene viste, at alle cellelinier reducerede 3'-dANO til 3'-deoxyadenosin, med stort set samme hastighed, men denne proces var den hastighedsbegrænsede proces for omsætningen af 3'-dNAO i cellerne. I de resistente cellelinier akkumulerede imidlertid fortrinsvis 3'-deoxyinosin, mens 3'-deoxyadenosin triphosphat fortrinsvis akkumulerede i de følsomme cellelinier, i overensstemmelse med at forholdet mellem adenosin kinase og adenosin deaminase var lavt (0.1-0.2) i de resistente celler og højt (2-3) i de følsomme celler. I andre forsøg er det vist, at man kan øge forholdet mellem aktiviteterne af adenosin kinase og adenosin deaminase, in vivo, ved injektion af specifikke adenosin deaminase inhibitorer med det resultat, at en 3'- dANO resistent cellelinie bliver følsom overfor 3'-dANO ved samtidig injektion af 3'-dANO og adenosin deaminase inhibitoren til den tumorbærende mus. Af disse resultater kan det konkluderes, at 3'-dANO's cytotoksiske effekt er en følge af dets omdannelse til 3,-deoxyadenosin triphosphat samt at denne omdannelse er bestemt af 3'-dANO reduktase aktiviteten og forholdet mellem aktiviteterne af adenosin kinase og adenosin deaminase i cellen. Igangværende forsøg omfatter en undersøgelse af 3'-dANO's hæmmende virkning på væksten af en række humane kræftcelletyper (tumorer) indplanteret på nøgne mus, samt en undersøgelse af sammenhængen mellem virkningen af 3'-dANO på tumorens vækst og ovennævnte enzymers aktivitetsniveauer i tumorerne. Disse forsøg vil kunne belyse om man ved måling af aktivitetsniveauerne af ovennævnte enzymer på en tumorprøve udtaget fra en patient, vil kunne forudsige om tumoren vil være følsom overfor en behandling med 3'-dANO. Undersøgelserne udføres i samarbejde med cand.med. Karsten Ramløv Svendsen, Onkologisk afdeling, KAS Herlev (Kay Overgaard-Hansen). 14. Effekten af UV-lys og ioniserende stråling på lymfocytters DNA og DNA reparations processer hos patienter med non-melanom hudcancer Det har i mange år været kendt, at recessivt arvelige sygdomme som Xeroderma pigmentosum og ataxia telangiectasia, hvor der bl.a. ses en øget forekomst at hud cancer, er karakteriseret ved øget følsomhed for henholdsvis sollys/ultraviolet lys og ioniserende stråling. Hos xerodera pigmentosum patienter er det nu påvist, at den øgede følsomhed for sollys skyldes mangel på et af de enzymer, der klipper hul i DNA, så at det beskadigede DNA stykke ikke kan repareres. Vi er i færd med at indarbejde et kontrol materiale omfattende 30 personer af begge køn. Kontrolgruppen er blevet undersøgt for den cellulære evne til at reparere brud på DNA strengen forårsaget af enten bløde røntgenstråler (12 KV), mellembløde røntgenstråler (50 KV) eller ultraviolet lys (UVC, 260nm). Undersøgelserne udføres på lymfocytter isoleret fra perifert blod, og brud på DNA helixen måles ved en fluorescens- spektrofotometrisk metode baseret på alkalisk unwinding af DNA. Materialet vil blive bearbejdet med henblik på eventuelle korrelationer mellem reparationen af de forskellige stråleskader. Endvidere danner materialet baggrund for tilsvarende undersøgelser af patienter med multipel hudcancer. Vi har undersøgt en gruppe patienter med multiple hudcarcinomer lokaliseret til områder af kroppen, der tidligere (20-40 år) har været udsat for bløde røntgenstråler, oftest i forbindelse med behandling af eksem, svær acne eller modermærker. De foreløbige resultater viser nedsat reparationsevne af DNA skader forårsaget af 12 KV og 50 KV røntgenstråler, men ikke af DNA skader forårsaget af UVC. Som ekstra kontrolgruppe til denne patientgruppe er vi i færd med at opsøge personer, der ligeledes for 20-40 år siden er behandlet med tilsvarende doser af bløde røntgenstråler, men ikke har udviklet multiple hudcarcinomer. Der undersøges også en gruppe psoriasis-patienter før og efter strålebehandling med UVC. Behandlingen synes ikke at interferere med den cellulære reparationsevne. Derimod synes der at være en stor spredning i patienternes reparationsevne sammenlignet med kontrolgruppen. Hensigten med disse undersøgelser er at undersøge, om der er relation mellem nedsat cellulær reparationsevne og udvikling af hudcarcinomer. Projektet udføres i samarbejde med B. Munch-Petersen, Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter, og G. Frentz, Plastikkirurgisk afd., Rigshospitalet (G. Tyrsted). 15. Butyrylesterase, struktur og funktion Butyrylesterase er oprenset fra human hjernevæv og røde blodlegemer. Fra erythrocyter kan enzymet præpareres i store mængder. Enzymets biologiske funktion kendes ikke. Ved hjælp af specifikt antistof er dets tilstedeværelse påvist i mange humane væv, dog ikke i blodplasma eller fedtvæv. Butyrylesterase er et typisk serin-enzym, idet det hæmmes med DFP og paraoxon. Hæmningskonstan394 Universitetets årbog 1987 ten med paraoxon er bestemt. Enzymet har en molvægt på 340.000 og er sammensat af 4 lige store subunits. Der er påvist 4 aktive seringrupper pr. molekyle. Aminosyresammensætningen er bestemt. Foruden at være et serin-enzym indeholder enzymet essentielle SH-grupper. Enzymet indeholder ca. 72 frie SH-grupper pr. molekyle, og det inaktiveres ved en pseudo-førsteordens reaktion med p-mercuribenzonat (PMB) og andre SH-reagenser. Hæmningskonstanten med PMB er overordentlig afhængig af Cl-ion koncentrationen i opløsningen. Sulfationer har ingen virkning på hæmningskonstanten, så derfor er der anvendt Tris,H2S04 i alle hæmningsforsøg. Ved titrering af SH-grupper med PMB er 4 forskellige klasser af SH-grupper påvist. En af disse omfatter 4-6 SH-grupper, som blokeres med PMB med en første-ordens konstant, der er identisk med hæmningskonstanten. Til opklaring af enzymets biologiske funktion vil det være af interesse at måle enzymaktiviteten med forskellige peptid-substrater. Enzymet udviser ikke amidase- aktivitet, men det kan være en specifik peptidase, som findes i alle celler. Enzymet ligner på mange måder acetylcholinesterase fra erythrocyter. Enzymet spalter dog ikke acetylcholin. Enzymets subunits dissocieres i 8 M urinstof, og ved gelfiltrering på Sepharose er molvægten bestemt til 85.000. Subunits molvægten er også bestemt ved SDS-elektroforese på polyacrylamid. Enzymet forekommer meget stabilt, idet der ikke er påvist genetisk polymorfi, og aktiviteten i hæmolysater fra forskellige individer er meget konstant. Da enzymet er vidt udbredt i den humane organisme, må man formode at det har en specifik biologisk funktion, som det vil være relevant at undersøge. Man har ikke fundet individer, der mangler denne enzym-aktivitet, som man f.eks. kender det fra byrutyl- cholinesterasen (stumme gener). Det vil være oplagt at undersøge SH-gruppernes funktion og undersøge hæmningen med mere lavmolekylære Hg-reagenser end PMB (N. Højring). 16. Regulation af plasminogen-aktiveringssystemet Plasminogen-aktivatorer er enzymer, der katalyserer omdannelsen af det ekstracellulære proenzym plasminogen til det aktive proteolytiske enzym plasmin. Omdannelsen sker ved brydning af en enkelt peptidbinding i plasminogen. Plasmin kan nedbryde de fleste ekstracellulære proteiner. Plasmin-medieret ekstracellulær proteolyse forekommer ved nedbrydning affibrin og ved nedbrydning af den ekstracellulære matrix i forbindelse med vævsnedbrydning og invasiv vækst, både under normalfysiologiske betingelser og ved sygdomme. For eksempel synes plasmin-mediet nedbrydning af den ekstracellulære matrix at være af betydning for tumorers invasive vækst. Et eksempel på normalfysiologisk vævsdestruktion er henfald af mælkekirtlerne efter ophør med diegivning. Den normalfysiologiske funktion beror på en nøje regulation af plasminogen-aktiveringssystemet på forskellige niveauer. Plasminogen-aktivatorer syntetiseres kun i ganske bestemte celler i organismen. Der er to typer af plasminogen-aktivatorer, urokinase-typen (u-PA) og vævsaktivatoren (t-PA). Af disse synes t-PA at være aktiv ved fibrinolyse (og har fundet anvendelse ved behandling af blodpropper), mens u-PA synes at være aktiv ved vævsdestruktion og invasivitet. Der findes to typer af specifikke og hurtigt-virkende inhibitorer af plasminogen-aktivatorer, PAI-1 og PAI-2; begge hæmmer både u-PA og t-PA. Desuden findes der en celleoverfladereceptor for u-PA, hvis fysiologiske funktion endnu er uklar. Den cellulære produktion af disse komponenter kan reguleres af hormoner og vækstfaktorer. Vi har i 1987 studeret hormoners og vækstfaktorers regulation af plasminogen-aktiveringssystemers komponenter, især koncentreret om PAI-1. Vi har afsluttet to arbejder om glucocorticoiders og transforming growth faktor P's regulation af PAI-1 produktion i to typer af dyrkede humane celler. Disse agenter bevirker begge en stigning i mængden af PAI-1 protein, målt ved hjælp af en »enzyme-linked immunosorbent assay«-teknik med en kombination med monoklonale og polyklonale antistoffer. Den stigning kunne vises at skyldes en tilsvarende stigning i mængden af PAI- 1 mRNA, målt ved hjælp af et tidligere isoleret PAI-1 cDNA. Disse studier følger vi for tiden op med tilsvarende forsøg over effekten af tumor-promotoren phorbolmyristat- acetat og tumor-nekrosis-faktor-a på dyrkede cellers PAI-1 produktion. Desuden har vi startet studier af betydningen for regulationen af det DNA, der flankerer 5'-enden af det strukturelle PAI-1 gen, og vist, at dette DNA formidler glucocorticoid-regulationen, når det kobles til et bakterielt reporter-gen og transfekteres ind i celler, hvor PAI-1 produktionen også normalt er under glucocorticoid-kontrol. Disse undersøgelser vil blive fortsat med konstruktioner af deletioner af denne DNA-region, og studier af dennes betydning for phorbol-myristat-acetats, transforming growth factor P's tumornekrosis-faktor a's regulation af PAI-1 ekspression. Desuden har vi studeret plasminogen-aktivatorers forekomst under involution af rotteprostata. Dette organ indeholder under normale betingelser kun lave niveauer af plasminogen-aktivatorer, men under den involution, der kan fremkaldes ved kastraktion, sker der øgning af u-PA-koncentrationen i epitelcellerne i kirtlen. Denne øgning kan føres tilbage til en øgning af koncentrationen af u-PA mRNA i kirtlen. Disse projekter udføres i samarbejde med Proteolysegruppen ved Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet og Andrea Riccio og Francesco Blasi ved Københavns Det lægevidenskabelige Fakultet 395 Universitets mikrobiologiske Institut. Perspektiverne i disse undersøgelser er dels, at de kan føre til en forståelse for de regulationsmekanismer, der betinger plasminogen-aktivatorernes normalfysiologiske funktion, dels, at de kan belyse, hvorledes abnormiteter i regulationen kunne ligge til grund for plasminogen-aktiveringssystemets rolle i sygdomme. For eksempel må man formode, at abnormt reguleret expression af u-PA i cancerceller betinger dette enzyms rolle ved tumorers invasive vækst, og et abnormt højt niveau af PAI-1 i blodet synes at være korreleret med visse tilstande med øget risiko for blodpropper (Peter Andreasen, Birgitte Georg). 17. Bestemmelse af hastighedskonstant for cyanids binding til fungerende cytochromoxidase Binding af cyanid til isoleret cytochromoxidase er en langsom proces, der ikke kan forklare den hastighed, hvormed cyanid hæmmer dette enzyms aktivitet. Det antages derfor at hastighedskonstanterne for binding af cyanid til det isolerede ikke-fungerende og til det fungerende enzym er forskellige. Mens det er relativt enkelt at måle den første af disse konstanter direkte er dette ikke muligt for den andens vedkommende. Der er i litteraturen kun beskrevet fa forsøg på indirekte at bestemme hastighedskonstanten for binding af cyanid til cytochromoxidase der fungerer, d.v.s. overfører elektroner fra en elektrondonor (cytochrom c) til ilt. Som tidligere meddelt (Årbog 86) er der på basis af en model for mekanismen ved denne elektronoverførsel udarbejdet et program der simulerer cyanids hæmning af cytochromoxidases aktivitet. Ved brug af hastighedskonstanter bestemt expermentelt i en undersøgelse af den transiente kinetik for cyanid hæmning af iltoptagelse (se tidligere årbøger) og hastighedskonstanter fra litteraturen for de enkelte reaktioner i modellen kan konstanten for binding af cyanid beregnes ved hjælp af dette program. De beregninger der hidtil er udført synes at bekræfte modellens anvendelighed og tyder på at konstantens værdi kan være 10 til 100 gange større end de værdier der hidtil er blevet fundet. Undersøgelserne udføres i samarbejde med lektor Axel Hunding, Medicinsk-kemisk Institut (P. K.Jensen). Redaktionsvirksomhed m.v.: Lars Josefsson: Redaktør af Biotechnology and Applied Biochemistry, Academic Press. Medlem af I UB Committee on Education, som i 1987 har afholdt møde i Ljubljana, Jugoslavien, og af IUPAC Commission on Teaching in Clinical Chemistry/IFCC Education Committee, som i 1987 har afholdt møde i Boston USA. Tildelt Jubilæumsmedaljen af Polish Academy of Science and Letters. Ove Norén: Medlem af Statens lægevidenskabelige Forskningsråd. Hans Sjostrom: Medlem af det videnskabelige udvalg under Kræftens Bekæmpelse. P. K.Jensen: Medlem afWeimann-fonden. Peter Andreasen: Medlem af editorial board for Molecular and cellular Endocrinology. Rejser: Lars Josefsson har i 5 uger været gæsteforsker ved Kristinebergs Marinbiologiske Station Fiskebåckskil, Sverige. Lars Josefsson har efter invitation forelæst ved 18th FEBS Meeting, Ljubljana, Jugoslavien, ved Memorial Sloan-Kettering Cancer Center, New York, USA, ved Nicolaus Copernicus Academy of Medicine, Krakow, Polen, og ved Polish Academy of Sciences and Letters. Michael Danielsen har efter invitation forelæst ved Children's Nutrition Research Center, Texas Medical Center, Houston, USA, og ved International Symposium on Brush Border Membranes, Bern, Schweiz. Ove Norén har efter invitation forelæst ved International Symposium om Bruch Border Membranes, Bern, Schweiz. Hans Sjostrom har efter invitation forelæst ved IX Steno Symposium, København, samt ved International Symposium om Bruch Border Membranes, Bern, Schweiz. Peter Andreasen har efter invitation forelæst ved Jydsk Biologisk Selskab og Dansk endokrinologisk Selskab og Dansk Selskab for Cancerforskning. Gæster: Walter Hunziker, Laboratorium fur Biochemie, Eidgenossische Technische Hochschule, Ziirich, Schweiz. Professor Michael Mayer, Hadassah University Hospital, Jerusalem, Israel. Publikationer: Oste, R.E., Miller, R., Sjostrom, H., Norén, O.: EfTect of Maillard Reaction Products on Protein Digestion. Studies on Pure Compounds. J. Agric. Food Chem. 35, s. 938-42, Washington, USA 1987. Andreasen, P.A., Blasi, F, Lund, L.R., Riccio, A., Nielsen, L.S., Kristensen, P, Maiho, M., Saksela, O., Danø, K.: Transforming Growth Factor B is a Strong and Fast Acting Positive Regulator of the Level of Type-1 Plasminogen Activator Inhibitor mRNA in WI-38 Human Lung Fibroblasts. EMBO Journal 6, s. 1281-86, Oxford 1987. —, Blasi, F, Pyke, C., Riccio, A., Kristensen, P, Nielsen, L.S., Lund, L.R., Danø, K.: Plasminogen activator inhibitor type-1 biosynthesis and mRNA level are increaseded by dexamethasone in human fibrosarcomells. Molecular and Cellular Biology 7, s. 3021-25, New York 1987. Cowell, G.M., Danielsen, E.M., Friis, S.U., Gorr, S.U., Hansen, G.H., Norén, O., Sjostrom, H., Skovbjerg, H.:Structural and functional aspects of 396 Universitetets årbog 1987 the intestinal brush border. Cells, Membranes, and Disease, Including renal, E. Reid, G. M. W. Cook, J. P. Luzio, s. 255-67, New York 1987. Cowell, G.; The Microvillar Hydrolases: A Model Group ofMembrane Proteins. Biochemical Education 15, s. 166-72, Oxford 1987. Danielsen, E.M.: Tyrosine sulfation, a post-translational edification of microvillar enzymes in the small intestinal enterocyte. EMBO J 6, s. 2891-96, Oxford 1987. —, Hansen, G.H., Cowell, G.M .: Biosynthesis of intestinal microvillar proteins. Forskolin reduces surface expression of aminopeptidase N. European Journal of Cell Biology 44, s. 273-77, Stuttgart, Vesttyskland 1987. —, Cowell, G.M., Norén, 0.,Sj6str6m, H.; Biosynthesis. Mammalian ectoenzymes, A. J. Kenny, A. J. Turner, s. 47-85, Amsterdam 1987. Felding, I ., Kristoffersson, U., Sjostrom, H., Norén, O.: Contribution to the 18q-syndrome. A patient with del(18)(q22.3ter). Clinical Genetics 31, s. 206- 10, København 1987. Hansen, G.H., Sjostrom,H., Norén, O., Dabeisteen, E.: Immunomicroscopic localization of aminopeptidase N in the pig enterocyte. Implications for the route of intracellular transport. European Journal ofCell Biology 43, s. 253-59, Stuttgart 1987. Josefsson, L.; Biochemical education in Nigerian universities. Biochem. Educ. 15, s. 15-18, Oxford 1987. —, Fraser, C.G., Cediel, N.d., Deom, A., Worth, H.G.J., Zinder, O.; Should clinical chemistry be taught in schools? Int. Newsletter Clin. Educ. 27, s. 15-17, Oxford 1987. —: Biochemistry in the service of man. Biochem. Educ. 15, s. 141-43, Oxford 1987. The impact of biotechnology on school teaching. Biochem. Educ. 15, s. 177-79, Oxford 1987. Nørskov-Lauritsen, N., Demant, E.J.F, Ebbesen, P: Mobilization of ferritin-iron by the anticancer agent bleomycin. Biochemical Pharmacology 36, s. 2685-86, Oxford, New York 1987. Schousboe,A., Drejer, ]., Meier, E., Larsson, O.M., Schousboe, L: Regional Heterogeneityof Astrocytic Transport Processes for Glutamate and GABA. Dynamic properties of glia cells II: Cellular and molecular aspects, T. Grisar, G. Franck, L. Hertz, W. T Norton, M. Sensenbrenner, D. M. Woodsbury, s. 225-34, England 1986. Staun, M.: Distribution of the 10000 molecular weight calcium-binding protein along the small and large intestine of man. Gut 28, s. 878-82, London, England 1987. —: The crypt-villus distribution of the 10000 Mr intestinal calcium- binding protein in human jejunum. Clinica Chimica Acta Vol. 167, s. 31-36, Holland 1987. —, Norén, O., Sjostrom, H.: Ca2+-binding protein from human kidney. Purification and properties. Biochemical Journal Vol. 217, s. 229-37, England 1984. —, Sjostrom, H., Norén, O.: Calcium-binding protein from human small intestine. Purification and characterization of a 10000 molecular weight protein. European Journal ofClinical Investigation Vol. 16, s. 468-72, Oxford, England 1986. Enzyme-linked immmunoadsorbent assay (ELISA) for calcium-binding protein of human small intestine. A quantitative method for measuring calcium- binding protein in small intestinal biopsies. Clinica Chemica Acta Vol. 159, s. 239-48, Holland 1986. Svendsen, K.R., Overgaard-Hansen, K., Frederiksen, S., Loft, H., Engelholm, S.A.: Studies on the mechanism of cytotoxicity of 3-deoxyadenosine N1- oxide in difierent strains of Ehrlich scites tumor cells. Cancer Chemotherapy and Pharmacology Vol. 19, s. 118-22, Heidelberg 1987. Tyrsted, G., Chao, P,Munch-Petersen, B.: Deoxycytidylate deaminase activity in non-stimulated and phytohemagglutinin-stimulated human lymphocytes, and in leukemic cells. Molecular and Cellular Biochemistry 76, s. 27-34, Boston 1987. Kirsten Christiansen 4. Medicinsk-kemisk Institut Historie: Medicinsk-kemisk Institut fik de første VIP-stillinger og en sekretærstilling og begyndte indflytningen i lokaler i Rådmandsgade 71 den 1. december 1967. Instituttet fik annuum fra 1 .januar 1968. Øvelseskurset for førsteårs lægestuderende blev fortsat afholdt i lokaler på H. C. Ørsteds Instituttet indtil sommeren 1976. Fra sommeren 1970 og til sommeren 1975 blev der desuden afholdt øvelser i Odensegade 14. I Rådmandsgade 71 blev der afholdt øvelser fra februar 1968 til sommeren 1982. Overflytningen af øvelseskurset til Panum Instituttet begyndte med efterårssemesteret 1981 og var gennemført fra efterårssemesteret 1982. Instituttets stab flyttede fra Rådmandsgade 71 til Panum Instituttet i august måned 1983. Stab: VIP: Antal årsværk: 13. Professor: A. E. Nielsen. Lektorer: F. A. Andersen, G. D. Billing, B. Boserup (orlov), J. Christoffersen, M.R.Christoffersen, A. Hunding, P.Jacobsen (orlov fra 1.4.1986), L. .L. Poulsen (orlog), S.Toxværd, S. Treppendahl (orlov), Jan Wieczorkowski. Det lægevidenskabelige Fakultet 397 TAP: Antal årsværk: 4. A. H. Andersen, M. Lassen, P. C. Rasmussen, N. N. Forskningsvirksomhed: Som et kemisk institut under Det lægevidenskabelige Fakultet er det instituttets opgave at studere kemiske forbindelser, strukturer og reaktioner i systemer, der er enklere end biologiske systemer og dermed bedre egnet til studiet af de elementære fænomener, som ligger til grund for og forklarer hovedparten af »livsprocesserne «. Efterhånden som de biologiske fænomener analyseres stadig mere detaljeret, far de mere og mere karakter af kemiske fænomener; biologien er på dette niveau molekylær, og det har efterhånden vist sig så mange gange, at det ser ud som en regel, at det kun er ved at søge helt ned til molekylernes opbygning og elektronstruktur, at man kan redegøre tilfredsstillende for de iagttagne biologiske fænomener. Det gælder for eksempel fænomener som stofskifte, reproduktion, arvelighed, vævsforligelighed, immunitet, organudvik- Hng, muskelkontraktion og sansning, samt informationstransport fra celle til celle og fra organ til organ ved hjælp af hormoner eller nerveimpulser. Også i det omgivende miljø — såvel det naturlige som det af mennesket påvirkede - er det i høj grad kemiske faktorer, der er af betydning for livets opretholdelse og for individernes trivsel. Ovennævnte emner kræver, for at kunne behandles helt ned til det kemiske grundlag, bidrag fra alle kemiens hovedområder. Instituttets nuværende medarbejderstab har specialiseret sig i enkelte emner indenfor fysik, organisk og teoretisk kemi. Indenfor den fysiske kemi arbejdes der eksperimentelt og teoretisk med faseomdannelseskinetik — specielt vækst og opløsning af elektrolyt-krystaller - med beregninger over grænselags molekylære struktur, med infrarødspektroskopisk bestemmelse af molekylstruktur og med kemisk kybernetik. Inden for den organiske kemi arbejdes der med syntese af nye typer af organiske forbindelser og med at undersøge disse forbindelsers struktur og kemiske egenskaber, med isolering og renfremstilling af stoffer af biologisk betydning for fx plantemateriale, samt med udarbejdelse af analysemetoder for organiske forbindelser. Studierne indenfor teoretisk kemi beskæftiger sig med finere detaljer i struktur og energifænomener under kollesion mellem to reagerende molekyler. 1. Biouorganisk og fysisk kemi 1.1 Krystalvækst- og -opløsningskinetik Næsten alle faste stoffer består af krystaller. Det gælder således for metaller, mineraler og bjergarter, cement, is og sne, salt og sukker, ja, faste kemikalier i almindelighed. Yderligere kan nævnes en række materialer med særlige elektriske eller optiske egenskaber, som benyttes i elektronikken (transistorer, lysdioder og kondensatorer). Og endelig er der en del krystallinske komponenter i biologiske organismer, for eksempel i muslingeskaller, knogler, tænder og i diverse »sten« i nyrer, urinblærer og galdeblærer. Tilstedeværelsen af sådanne »sten« giver ofte anledning til alvorlige patologiske forhold, og andre sygdomme skyldes unormal vækst eller opløsning af normale biologiske komponenter (knogleskørhed, caries). De emner indenfor læren om krystallisation, som har medicinsk interesse, kan karakteriseres som elektrolytkrystallers vækst og opløsning i vandig opløsning i temperaturområdet 20-40oC. Af særlig interesse er stoffer som calciumhydroxylapatit, calciumoxalat, calciumpyrofosfat, calciumfluorid og calciumcarbonat. Men for at opklare detaljerne i det molekylære forløb (»mekanismerne«) er det nødvendigt at studere andre stoffer, som kan belyse generelle træk ved elektrolytkrystallernes vækst og opløsning. /. 1.1-1.1.6 Undersøgelser af dannelses-, vækst- og opløsningskinetik for krystaller af calciumhydroxylapatit (HA) og af ændringer i disse processer fremkaldt af små mængder af fremmede stoffer 1.1. 7-1.1.10 Krystallisationskinetik i almindelighed 1.1.1 In vitro undersøgelser af de- og remineralisering af tandemajle Der er fremstillet en modelbeskrivelse af udviklingen i tiden af kunstigt fremkaldte »caries«-læsioner. Modellen sammenlignes med eksperimentelle resultater. Der er også opstillet en model for remineralisering af caries-læsioner. Her undersøges specielt proteiners og fluoridioners virkning på caries-læsionernes dannelse og remineralisering (J. Christoffersen, M. R. Christoffersen i samarbejde med J. Arends, Tandlægehøjskolen, Groningen, Holland). 1.1.2 Undersøgelser af omdannelse af calciumhydroxyapatit til calciumflourid Når man til en suspension af HA-krystaller tilsætter fluoridioner i omtrent samme koncentration som den, der er tilladt i tandpasta, opløses HA-krystallerne helt eller delvis (afhængigt af mængdeforholdene) samtidig med at der udfældes andre krystaller, der i det væsentlige består af calciumfluorid. Dette projekt søges videreført med en undersøgelse af, om der også udfældes calciumfluorid i caries-læsioner, som forsøges remineraliseret (J. Christoffersen, M. R. Christoffersen i samarbejde med J. Arends, Tandlægehøjskolen, Groningen, Holland). 1.1.3 Adsorption af proteiner til HA-krystaller Undersøgelse af krystallers depot-adjuvanseffekt (ev398 Universitetets årbog 1987 ne til at påvirke immunsystemet fra et indsprøjtet depot) på hyposensibiliseringen (modvirkning af overfølsomhed) af marsvin, der er overfølsomme overfor ovalbumin. Derudover undersøges krystallernes skadelige virkning på injektionsstedet (necroseeffekten) (J. Christoffersen, M. R. Christoffersen i samarbejde med H. H. Ipsen, Allergologisk Laboratorium). 1.1.4 In vivo undersøgelser af indbygning af bl.a. cadmium-, aluminium-, bly- og fluoridioner i knoglemineral Der er udviklet en ny metode til at fastholde visse koncentrationer i et system, hvor man måler opløsningshastigheden af mineral i lårbensknogler af rotter, der tidligere er fodret med et af de omtalte stoffer. Herved opnås der kendskab til, hvorledes de omtalte metalioner påvirker in vivo mineralisering og in vitro demineralisering af knoglemateriale (J.Christoffersen, M.R.Christoffersen i samarbejde med bl.a. Grandjean, O.Andersen, Odense Universitet, R.Larsen, E. Rostrup, T. Tingsgaard, KU). 1.1.5 Undersøgelse af knoglemateriales indhold af mineral ved mikroradiografi Vi prøver at opstille en forsøgsmodel for undersøgelse af tætheden af knoglemineral i normale og i patologisk knoglemateriale. I første omgang vil undersøgelserne blive rettet mod aluminiuminduceret knogleskørhed. Vi prøver at overføre vore erfaringer fra undersøgelser af in vitro dannelse af læsioner i tandemalje til at undersøge, om der er forskel på de lokaliteter, der i normalt og patologisk knoglemateriale decalcificeres, når materialet udsættes for et medium, der betinger knogleopløsning. Arbejdet er i den indledende fase og ønskes fortsat i et større samarbejde med såvel danske som udenlandske grupper (J. Christoffersen, M. R. Christoffersen). 1.1.6 Rensning af drikkevand i ulande med for højt fluorindhold i drikkevand Der arbejdes med fremstilling af rene knoglekrystaller udfra dyreknogler. Knoglekrystaller blandes med kulpartikler og anvendes som adsorptionsmiddel for bl.a. fluorforbindelse. Vi forsøger at regenerere materialet, når evnen til at binde fluor er blevet væsentligt forringet på grund af adsorption af fluorforbindelser (J. Christoffresen, M.R.Christoffersen i samarbejde med R.Larsen, E.Rostrup, R Tingsgaard, KU og WHO). 1.1. 7 Vækst- og opløsningsprocesser for calciumcarbonatkrystaller Undersøgelser af calciumcarbonatkrystaller (calcit) har vist at for små krystaller, er vækst- og opløsningshastighed bestemt af overfladeprocesser. Der arbejdes med klarlæggelse af disse (J.Christoffersen, M. R. Christoffersen, A. E. Nielsen). 1.1.8 Opløsnings- og vækstkinetik for krystaller af calciumhyd rogen phosphatd ihyd ra t Kinetikken er undersøgt ved anvendelse af bl.a. pHstat- og conductostatudstyr. Vi har fundet, at såvel opløsningsprocessens som vækstprocessens kinetik kan beskrives ved spiralmekanismer. Hastighedskonstanterne kan indenfor en relativ beskeden faktor forklares ved fundamentale størrelser, bl.a. krystallernes overflade Gibbs energi og frekvensen for partial hydratation eller dehydratation af calciumioner (J. Christoffersen, M. R. Christoffersen). 1.1.9 Den hastighedsbestemmende mekanisme ved udfælding af elektrolytkrystaller i vandig opløsning Vi har for nylig vist, at den hastighedsbestemmende molekylære mekanisme ved udfældning af krystaller af moderatopløselige og tungtopløselige elektrolytkrystaller (»saltkrystaller«) sandsynligvis er afvanding af de positivt ladede ioner i det øjeblik, hvor de »hopper« ind på den fremtidige plads i krystallen. Ved letopløselige elektrolytter synes det at være andre fænomener, der er hastighedsbestemmende. Vi vil prøve, om en nærmere undersøgelse af disse salttypers udfældning kan afsløre mekanismen (A. E. Nielsen). 1.1.10 »Lange induktions perioder« Når man momentant - for eksempel ved sammenblanding af reagenser — fremstiller en overmættet opløsning, går det ofte en vis tid, før bundfaldet kan iagttages. I mange tilfælde kan man forklare denne periode kvantitativt ud fra kendskabet til vækstkinetikken, men i nogle tilfælde er »induktionsperioden« betydelig længere end det for tiden er muligt at forklare. Det planlægges at arbejde med dette fænomen (A. E. Nielsen). 1.2 Statistiske og deterministiske modeller for makroskopiske systemer I den statistiske fysik (Statistical Mechanics, Thermodynamics) opstilles modeller for systemer af mange undersystemer (atomer og molekyler). Disse modeller vil oftest være så komplicerede, at de ikke lader sig løse på anden måde end numerisk ved hjælp af en datamat og oftest vil beregningerne være så omfattende, at det kræver megen regnetid — eller endnu ikke lader sig løse med den nuværende generation af datamater. I indeværende år har jeg arbejdet med tre forskellige problemstillinger (modeller) (S.Toxværd). 1.2.1 Statistiske modeller for molekyler Ofte vil man med fordel kunne bestemme et makromolekyles struktur, fx. en polymers, ved anvendelse af en model, hvor de enkelte undersystemer bevæger sig statistisk, men korreleret således at molekylets struktur er bevaret (båndlængder, vikler etc.). Fordelen ved en statistisk beskrivelse i forhold til den eksakte er, at man kan midle over undersystemernes opførsel. En Det lægevidenskabelige Fakultet 399 statistisk model for en polymer er blevet udarbejdet og optaget i Journal of Chemical Physics (S. Toxværd). 1.2.2 Struktur og thermodynaniik af en krystal-væske zone I dette projekt analyseres de lovmæssigheder der gælder for struktur-overgang i zonen mellem en krystal og væske. Desuden bestemmes dets tidsafhængige opførsel herunder diffusions-hastigheden for partikler i zonen. Projektet udføres i samarbejde med forskere fra University of Sevilla, Spanien (S. Toxværd). 1.2.3 Analyse af stofs trykafhængighed Analysen viser at det er relativt simpelt at kontrollere trykket i en datamat-tryk termostat ved at koble nogle friktions led til bevægelses ligninger. Arbejdet er offentliggjort i Phys. Rev. A (S. Toxværd). 1.3 Infrarød spektroskop! Bestemmelse af de frekvenser, ved hvilke en kemisk forbindelse absorberer infrarød stråling, giver oplysning om atomernes (mekaniske) svingningsfrekvenser i molekylerne, og gør det muligt at drage slutninger vedrørende molekylernes symmetri og struktur, samt at bestemme størrelsen af de kræfter, som virker mellem atomerne i det pågældende molekyle. Udmåling af den såkaldte finstruktur i de infrarøde absorptionsbånd (skyldes molekylernes rotation) for simple organiske molekyler i gasfasen giver oplysninger om bl.a. molkylernes inerti-momenter (afhænger af bindingslængder og af vinkler mellem bindingerne) og størrelsen af deres centrifugaldeformation (afhænger af kræfterne mellem atomerne i molekylerne). For selv de simpleste organiske molekyler, fx. methan, kan opbygningen (konfigurationen) og de molekylære data som fx. bindingslængder og vinkler mellem bindingerne samt atomernes svingningsfrekvenser endnu ikke beregnes tilstrækkeligt nøjagtigt ved hjælp af kvantemekanikken, men inertimomenter og svingningsfrekvenser kan bestemmes eksperimentelt med stor nøjagtighed ved hjælp af spektroskopiske metoder. De nævnte størrelser er af betydning for molekylets fysiske egenskaber og for dets evne til at reagere kemisk, og kendskabet til dem har betydning som en kontrol af de kvantemekaniske beregninger. Ved at foretage målinger på molekyler, hvor et eller flere atomer er ombyttet med andre isotoper, fx. hydrogenatomer (brintatomer) med deuteriumatomer (tunge brintatomer), 14N-atomer med '5-N-atomer, '2C-atomer med '3C-atomer og 54Fe-atomer med "Featomer fås supplerende oplysninger, som er nødvendige for en nøjagtig bestemmelse af de molekylære data. For tiden undersøges triformaldehydoxim og dettes hydrochlorid. En undersøgelse af nogle specielle kompleksforbindelser af nikkel, jern, mangan og vanadium (alle med valensen 4) med triformaldehydoxim, med henblik på at opklare disse forbindelsers konfiguration (rumlige opbygning) er ved at være afsluttet (Fl. A. Andersen). 2. Kemisk kybernetik Et af biologiens vigtigste, uløste problemer er levende systemers evne til spontant at opbygge høj organisation (»spontan skabelse«) samt systemets selvstyring af disse processer. Matematikeren Allan Turing viste imidlertid i 1952, at simple (bio)-kemiske vækstsystemer (autokatalytiske kemiske reaktioner) koblet til diffusion, spontant kan opbygge veldefinerede koncentrations- mønstre (»prepatterns«) der kan tænkes at danne basis (»positional information«) for den differentierede videre udfoldelse af cellernes arveegenskaber: Når parametre som størrelsen af en celle eller en cellekoloni (blastula), eller en enzymkoncentration, vokser ud over veldefinerede grænser, vil systemet automatisk danne sådanne inhomogene stabile koncentrationsgradienter, uden nogen form for ydre styring heraf. Opbygningen af stabile rumlige morfogen gradienter, tilsyneladende »ud af den blå luft«, kan være svær at acceptere for den uindviede. Imidlertid er tilsvarende fænomener velkendte eksperimentelt i andre grene af videnskaben. Eksempler er overgang fra laminar strømning til turbulens ved øgning af gennemstrømningshastigheden, eller den såkaldte Benard-effekt, hvor et tyndt lag væske, der opvarmes jævnt nedenfra, bryder op i »bikubelignende« konvektions-mønstre. Demonstrationen af at bl.a. »Turing strukturer« i kemiske systemer er i overensstemmelse med thermodynamikkens love førte i 1977 til I. Prigogines tildeling af Nobelprisen i kemi. (Se Nicolis, G., Prigogine, I.: Selvorganization in nonequilibrium systems, New York - London - Sydney — Toronto; Wiley, 1977). Tillige er den matematiske behandling af selv-organisation indenfor en række områder af fysik, kemi og biologi behandlet i Springer Series on Synergetics. (Se Haken, H.; Advances Synergetics. Berlin - Heidelberg- New York: Springer 1983). Vi har vist analytisk matematisk (bifurcation theory), at Turings mekanisme i en kugle (en celle, en blastula) kan give anledning til spontant morfogen gradient dannelse fra den ene (spontan dannede) pol til den anden, samt til dannelse af et bipolært »prepattern« med to poler og en koncentrationsring langs ækvator, et mønster, der er foreslået som et muligt prepattern under celledelingsprocessen. Til EDB-simuleringen af de beskrivende ikke-lineære partielle differentialligninger har vi i 1978 udviklet et program, der er 470 gange hurtigere end andre internationalt brugte metoder, hvorved studiet af tredimensional mønsterdannelse er muliggjort. Metoden bygger på numerisk løsning af »stiff« differentialligninger (»sparse matrices «). En forbedret version, der mindsker antallet af »bank conflicts« på datamaten, og som tillader fuld vektorisering er udviklet . Det nye produktionspro400 Universitetets årbog 1987 gram afvikles med 160-190 MFLOPS (million floating point operations per second) på CRAY X-MP/ 22 maskinen i Julich, Vesttyskland, betjent fra Medicinsk- kemisk Institut via EARN (European Academic Research Network). De fundne mønstersekvenser i et kugleformet område er vist at svare nøje til kromosomfordelinger i en planktonart (radiolaren Aulacantha Scolymantha), hvilket kan være en demonstration af, at de teoretisk forudberegnede mønstre faktisk spiller en rolle under celledeling. Tillige er det lykkedes at gennemføre tilsvarende beregninger for langstrakte celler (prolat sphæroide koordinater), hvorved cellens opførsel under anaphase kan studeres. Også oblate sphæroide koordinater er studeret (fladtrykt celle). Det er hermed lykkedes at redegøre for et eksperiment med et aparte resultat: Scott viste, at sammentrykte søpindsvineæg undertiden deler sig direkte til 4 celler, selv om der kun er to asters til stede. Der dannes to normale celler, og to der ikke udvikler sig videre. Eksperimentet er uforståeligt med gængse teorier for mitose og cytokinese, baseret på interne egenskaber af spindelen. »Prepattern« teorien for mitose og cytokinese, baseret på rumlig styring via Turing strukturer, kan imidlertid forklare Scotts eksperiment: Ved simulering af cellesammentrykningen på en datamat dannes bl.a. et »prepattern« med 4 poler, der netop kan understøtte de af Scott observerede fænomener. ! gængse modeller for mitosen er kræfterne på spindelfibrene proportionale med disse længder. Dette er imidlertid i modstrid med eksperimentelle data for asymmetrisk placerede trivalente kromosomer (med en fiber rettet mod den ene pol og 2 fibre mod den anden). »Prepattern« teorien giver en langt bedre kraftbalance for de nævnte data. »Prepattern« modellen kan tillige forklare, hvorfor spindlen i en række celler er vinkelret på A-V aksen (den animalsk-vegetative akse) i de to første delinger, men parallelt hermed i den tredie delingsfase. Dette er hidtil ikke forklaret med gængse mitose modeller. Det selvsamme kontrolsystem spiller muligvis en rolle i de nyligt observerede »prepatterns« i Drosophila embryoer (se J.Slack: »A Rosetta stone for pattern formation in animals?«. Nature vol. 310, No. 5976, p 364, 1984). Eksperimentelt finder man, at der ikke dannes en simpel stof gradient, men et »prepattern « bestående af mindst 7 periodiske koncentrationsmaksima, et resultat der er uforeneligt med simple »source-sink« modeller, men forståeligt på basis af Turings mekanisme. Den mulighed foreligger, at naturen har udnyttet Turing-lignende mekanismer, først til cytokinese, dernæst til mitose og derpå til blastula - og simpel embryo — organisation. Projektet er, som det fremgår, en kombination af to internationalt højt prioriterede indsatsområder, nemlig molekylær biologi og avanceret numerisk matematik (EDB) for ikke-lineære systemer på superdatamater (A. Hunding). 3. Organisk kemi Forbindelser af typen amider, amidiner, hydrazidiner og triazener danner grundstamme i mange forbindelser, der benyttes i medicinen og til bekæmpelse af skadedyr. Der arbejdes med acyl-, sulfonyl- og phosphoryl- derivater af nævnte stoftyper. Undersøgelserne går ud på at fremstille nye forbindelser i disse stofgrupper, undersøge reaktiviteten overfor andre stofgrupper og fastlægge strukturen og molekylære karakteristika ved hjælp af spektroskopiske og røntgenkrystallografiske metoder. De fundne resultater kan danne grundlag for strukturaktivitetsundersøgelser affarmaka og bekæmpelsesmidler, samt tjene som modeller for undersøgelser af metaboliske processer (J. Wieczorkowski). 4. Teoretisk kemi En væsentlig årsag til stoffers fysiske og kemiske egenskaber er de kræfter, hvorved atomer og molekyler påvirker hinanden. Disse kræfter bestemmer, hvorledes atomer og molekyler udveksler energi og reagerer, når de kolliderer. Beskrivelsen af disse kræfter er i hastig udvikling af to grunde. Ny eksperimentel teknik, såsom lasere og (beam) apparater, der producerer stråler af molekyler, tillader målinger i nøje specificerede tilstande, hvilket har ført til resultater af hidtil uset detalje og nøjagtighed. Samtidig har elektronisk databehandling af kollisionsforløbet og samspillet mellem teori og eksperiment ført til ny viden om de fundamentale kræfter og om selve forløbet af kollisionerne. Konkrete eksempler på forskningsemner er kemiske processer af betydning for konstruktion af lasere, reaktioner i atomosfæren, adsorption på metaloverflader, katalytiske reaktioner, energitransport og kollision mellem »interstellare molekyler«, kemisk reaktionskinetik og laser assisterede kemiske processer, samt matematiske og numeriske metoder. Instituttets personale arbejder på visse områder sammen med andre forskere, hvoraf nogle er ansat ved Københavns Universitet og andre i udlandet. Arbejdet omfatter både udførelsen af beregninger på konkrete systemer, som det fremgår af publikationslisten, og den videre udvikling af beregningsmetoderne (G. D. Billing). 5. Parameterestimering i biokemisk kinetik 5.1 Flux i NAD-ajhængige reaktioner i intakte rotteleverceller Formålet med projektet er at belyse kinetikken af og vekselvirkningen mellem reaktioner katalyseret af cytoplasmatiske, NAD-afhængige dehydrogenaser i suspensioner af rotteleverceller. Undersøgelserne udføres ved at følge omsætningen med tiden af tritium fra speDet lægevidenskabelige Fakultet 401 cifikt tritierede substrater (xylitol, lactat, ethanol, glycerol) under forskellige metaboliske forhold. Ved hjælp af en model over de forventede reaktioner i cytoplasmaet er det muligt at beregne reaktionshastigheder i den intakte celle, som ikke kan måles på anden vis (A. Hunding, i samarbejde med Niels Grunnet, Constance Vind, Biokemisk Inst. A). Gæster: Juan Morales, University of Sevilla, Spain. Gæsteforsker ved instituttet i perioden 1.8.-1.10.1987. Lic. Techn. Niels Engholm Henriksen har med støtte fra SNE opholdt sig ved laboratoriet fra 1.2. til 1.9. 1987. Kongresdeltagelse, rejser m.m.: Elemming A. Andersen: har deltaget i XVIIIth European Congress om Molecular Spectroscopy i Amsterdam, Holland, 30. august-4. september 1987. Gert Due Billing: har haft ophold ved Institut for Eotofysik, Orsay, Paris, 25. maj-20. juni 1987, har haft ophold ved Brookhaven National Laboratories, Upton, New York, 30. aug.-13. sept. 1987, har forelæst ved IX Symposium on Molecular Beams, Edinburgh, Scotland, 13. juli-17. juli 1987 og har været opponent ved disputatsbedømmelse ved Institut for Eotofysik, Orsay, Erankrig, 13. sept.-17. sept. 1987. Jørgen Christoffersen: har deltaget i Workshop om Dentine and Dentine Reactions in the Oral Cavity, Køge, 24.-27. feb. 1987, har forelæst ved Gordon Research Conference on Calcium Phosphates, Plymouth, New Hampshire, USA, 22.-26. juni 1987, har forelæst ved Trace Elements in Human Health and Diseases, 2nd Nordic Symposium, Odense, 17.-21. august 1987 og har været opponent ved to disputatser i Holland. Margaret R. Christoffersen: har deltaget i Gordon Research Conference on Calcium Phosphates, Plymouth, New Hampshire, USA, 22.-26. juni 1987. Axel Hunding: har holdt foredrag om biocybernetics for Scandinavian Simulation Society, Sønderborg, maj 1987 og har holdt foredrag og deltaget i kongressen »Spatial Inhomogeneities and Transient Behaviour in Chemical Kinetics«, Bruxelles, 31. aug.-4. sept. 1987. Søren Toxværd: har forelæst ved følgende kongresser: CCP5 Meeting, Manchester, 8.-9. jan. 1987, Workshop on Statistical Physics, DTH, Danmark, 9,- 10. juni 1987 og Nordic Symposium on Computer Simulation, Smygehius, Sverige, 19.-20. sept. 1987. Publikationer: Arends, J., Christoffersen, J., Ruben, J., Christoffersen, M.R.: Lesion progress in dentine and the role of fluoride: Dentine and dentine reactions in the oral cavity, A. Thylstrup, S. A. Leach, V. Qvist (eds), s. 117-25, Oxford, Washington DC 1987. -, Dijkman, T, Christoffersen, J.: Average mineral loss in dental enamel during demineralization. Caries Research 21, s. 249-54, Basel 1987. —, Christoffersen, J., Christoffersen, M.R., Eckert, H., Eowler, B.O., Heugebaert, J. C., Nancollas, G. M., Yesinowski, J. P, Zawacki, S.J.: A calcium hydroxyapatite precipitated from an aqueous solution. An international multimethod analysis. Journal of Crystal Growth 84, s. 515-32, Amsterdam 1987. Billing, G.D.: Rate constants for vibrational transitions in diatom-diatom collision. Comp. Phys. Comm. 44, s. 121-36, Holland 1987. —: Semiclassical collision theory: Selfconsistent classical path method. J. Chem. Phys. 86, s. 2617-25, USA 1987. -: Electron-hole pair versus phonon excitation in molecule- surface collisions. Chem. Phys. 116, s. 269- 82, Holland 1987. —: Cross sections for rotational/vibrational transitions in HE-HE collisions: Effect of initial state. Chem. Phys. 112, s. 95-104, Holland 1987. -: Laser fragmentation of solids. Chem. Phys. 115, s. 229- 38, Holland 1987. —: A theoretical approach to chemical reactions at solid surfaces. Understanding Molecular Poperties, J. Avery, J. P. Dahl, Å. E. Hansen, s. 237-49, Amsterdam 1987. —, Diercksen, G.H.E.: Cross sections and rate constants for rotational excitation of NH3 colliding with H2 (j'40) and H2 (j'41). Chem. Phys. 118, s. 161-66, Holland 1987. Buskes, J.A.K.M., Jong, E.d.J.d., Christoffersen, J., Arends, J.: Microradiographic study on the demineralization of thick enamel sections: a constant composition study. Caries Research 21, s. 15-21, Basel 1987. Christoffersen, J., Czerwinski, E., Savory, J., Susheela, A.K.: Skeletal Diseases I: Environmental Health 26, Trace Elements in Human Health and Disease: Symposium Report, P. Grandjean (ed.), s. 74-76, København 1987. Christoffersen, M.R., Thyregod, H.C., Christoffersen, J.: Effects of Aluminum (IH), Chromium (III), and Iron (III) on the rate of dissolution of calcium hydroxyapatite crystals in the absence and presence of the chelating agent desferrioxamine. Calcified Tissue International 41, s. 27-30, New York 1987. Eu,B.C., Khayat, R., Billing, G.D., Nyeland, C.: Nonlinear Transport Coefficients and Plane Couettes Elow of a Viscous, Heat-conducting Gas between Fwo Piates at different Temperatures. Canadian Journal of Physics 65, s. 1090-1103, Canada 1987. Gorse, C., Billing, G.D., Cacciatore, M., Capitelli, M., DeBenedictis, S.: Non — Equilibrium vibrational kinetics of CO pumped by vibrationally exci402 Universitetets årbog 1987 ted nitrogen molecules: General theoretical considerations. Chem. Phys. 111, s. 351-60, Holland 1987. Hunding, A.: Biocybernetics. Prepattern simulation on supercomputers. SIMS 87, 29'th annual meeting of the Scandinavian simulation Society, SIMS, s. 140-49, Sønderborg 1987. —: Bifurcations in Turing systems of the second kind may explain blastula cleavage plane orientation. Journal of Mathematical Biology 25, s. 109-21, Vesttyskland 1987. Kirkeby, S., Jakobsen, P., Moe, D.: Glutaraldehyde- "Pure and inpure". A spectroscopic investigation of two commercial glutaraldehyde solutions and theirreaction products with amino acids. Analytical Letters 20 (2), s. 303-15, New York 1987. Lyon, H., Jakobsen, P., Høyer, P.E., Andersen, P.: An investigation of new commercial samples of methyl green and pyronin Y. Histochemical Journal 19, s. 381-84, England 1987. Nielsen, A.E.: Rate laws and rate constants in crystal growth. Croatica Chemica Acta 60, s. 531-39, Zagreb, Jugoslavien 1987. Perdok, W.G., Christoffersen, J., Arends, J.: The thermal lattice expansion of calcium hydroxyapatite. Journal of Crystal Growth 80, s. 149-54, Amsterdam 1987. Toxværd, S.: Solution of the generalized Langevin equation for a polymer in a solvent. Journal ofChemical Physics 86, s. 3667-72, New York 1987. —: Comment on constrained molecular dynamics of macromolecules. Journal ofChemical Physics 87, s. 6140-43, New York 1987. Vind, C., Hunding, A., Grunnet, N.: Pathways of reducing equivalents in hepatocytes from rats. Biochem. J. 243, s. 625-30, England 1987. A me E. Nielsen 5. Psykokemisk Institut Historie: I 1898 oprettedes Københavns Universitets psykiatriske Laboratorium under det fungerende professorat i psykiatri på Københavns Kommeunehospitals 6. afdeling. I 1934 flyttede laboratoriet til den nyopførte Psykiatriske Klinik på Rigshospitalet. I 1968 blev Københavns Universitets psykiatriske Laboratorium delt, således at den neuropatologiske del overførtes til den patologiske anatomi under navnet Neuropatologisk Institut. Laboratorierne på Psykiatrisk Afdeling O ændrede samtidig navn til Københavns Universitets psykokemiske Institut. Stab: VIP: Antal årsværk; 3. Professor: OleJ. Rafaelsen (død 20.08.1987). Lektorer; Ole Steen Jørgensen, Erling T. Mellerup, Per K. Plenge. TAP: Antal årsværk; 2. Bente G. Bennike, Gyda Centervall, Anne Lise Grøndahl, Eva Lippert. Fo rskn ingsvi rksomhed: Fra opførelsen af Rigshospitalets psykiatriske afdeling O. i 1934, har der været placeret et universitetsinstitut i bygningen. Det var og er hensigten at fremme en integration mellem teoretisk og klinisk forskning. Psykokemisk Institut har til stadighed stræbt efter en forskningsindsats, der kunne virkeliggøre denne ide. Dette sker via teoretiske og eksperimentelle neurobiologiske undersøgelser, kliniske undersøgelser og psykofarmakologiske studier. De kliniske undersøgelser bliver naturligvis primært udført i samarbejde med Rigshospitalets psykiatriske afdeling, men, som det fremgår af dette års beretning, finder der også samarbejde sted med en række andre psykiatriske afdelinger. /. Centrale og lumbale cerebrospinalvæskekoncentrationer af neurotransmitter substancer relevante for de pressionsforskningen Aminhypotesen ved depression blev på baggrund af opdagelsen af imipramins og MAO-hæmmers (monoaminoxidase- hæmmere) evne til at ophæve en depressiv tilstand, første gang formuleret omkring 1960. Senere har man i talrige undersøgelser forsøgt at bekræfte hypotesen ved påvisning af biologiske defekter i de centrale aminsystemer. Undersøgelserne har i vidt omfang været koncentrerede om måling af aminmetabolitternes koncentrationer i spinalvæsken. Især har opmærksomheden været rettet mod serotonin metabolitten 5-HIAA (5-hydroxyindoleacetic acid), hvor man i nogle undersøgelser finder nedsat koncentration i spinalvæsken, mens man i andre undersøgelser ikke har kunnet genfinde denne forskel. En af de mange årsager til de divergerende undersøgelsesresultater kan være eksistensen af en udtalt koncentrationsgradient af såvel 5-HIAA som af dopaminmetabolitten HVA (homovanillic acid) over spinalkanalen med højere koncentrationer i området tæt på hjernen end i det område af spinalkanalen, hvorfra spinalvæske tages ud til ovennævnte undersøgelser — lumbaldelen. Vi har i samarbejde med professor Christer Alling, Lunds Universitet, overlæge Niels Juul Christensen, KAS Herlev, overlæge Jan Fahrenkrug, Bispebjerg Hospital, professor Jens F. Rehfeld og Flemming Gjerris, Rigshospitalet, foretaget målinger af forskellige relevante neurohormonkoncentrationer i spinalDet lægevidenskabelige Fakultet 403 væsken hos patienter med forstørrelse af hjernens hulrum (normaltryks hydrocefalus). For at belyse eventuelle koncentrationsforskelle har vi hos disse patienter på samme tid udtaget cerebrospinalvæske fra hjernens hulrum og fra lumbaldelen af spinalkanalen. Vore hidtidige undersøgelser bekræfter tidligere fund, nemlig at koncentrationen af 5-HIAA og HVA er langt højere i hjernens hulrum end i lumbaldelen af spinalkanalen, mens en sådan forskel ikke ses for noradrenalin metabolitten 3-methoxy-4-hydroxyphenylethylglycol (MHPG). Mere interessant viser vore undersøgelser, at en parallel koncentrationsforskel over cerebrospinalkanalen ikke er at finde for modersubstancerne for noradrenalin og dopamin, idet koncentrationen af disse stoffer er signifikant højere lumbalt end centralt. Det samme gør sig gældende for neuropeptidet vasoaktivt intestinalt polypeptid (VIP), mens peptiderne vasopressin og cholecystokinen (CCK) findes i lige høje koncentrationer centralt og lumbalt. Vore fund viser således, at en nøje udredning af transmitternes forhold, herunder fordeling over spinalkanalen, er nødvendig, før endelige konklusioner kan drages på baggrund af koncentrationsmålinger foretaget i lumbaldelen, ligesom turn-over undersøgelserne ved beregning af ratio mellem modersubstans og metabolit ikke umiddelbart kan tillægges værdi. Til yderligere belysning af disse forhold fortsættes undersøgelserne nu i samarbejde med docent, dr.med. Erik Widerlov, Lunds Universitet, med henblik på bestemmelse af eventuelle forskelle i centrale og lumbale koncentrationer i cerebrospinalvæsken af en lang række peptidhormoner (Annette Gjerris, Ole J. Rafaelsen). 2. Perifere receptorer for antidepressive farmaka Klinisk kemiske undersøgelser er af stor betydning for udredningen af de fleste medicinske sygdomme, hvorimod de endnu praktisk taget ingen rolle spiller, når det er psykiske lidelser, der skal diagnosticeres. Der udføres derfor mange undersøgelser med henblik på at finde såkaldte biologiske markører for de sindslidelser, hvor man især mener at biologiske faktorer er involveret i sygdommens etiologi. En sådan faktor er neurotransmitteren eller neuromodulatoren serotonin, der sandsynligvis er af betydning for en række psykiske symptomer indenfor så forskelligartede tilstande som smerte, angst, depression, aggressivitet, anorexia nervosa og alkoholisme. Dysfunktioner i serotoninsystemet kan skyldes nedsat serotin syntese, ændret sekretion af serotonin fra nerveenderne, hyper- eller hypofølsomhed af serotoninreceptorer eller ændret inaktivering af den frisatte serotonin. Tilsvarende kan man påvirke serotoninsystemet ved med farmaka at gribe ind i de nævnte funktioner, f.eks. ved at indgive serotoninreceptorblokerende stoffer eller ved at hæmme inaktiveringen af serotonin. Inaktiveringen foregår ved, at den fra nerveenden frisatte serotonin, efter at have påvirket receptorer på nabonervecellerne, transporteres tilbage til nerveenden; denne transport kan hæmmes af en række stoffer, der således forhindrer, at serotonin fjernes eller inaktiveres, og derved indirekte fører til en øget serotoninpåvirkning af receptorerne på nabonervecellerne. Adskillige af disse såkaldte serotonintransporthæmmere er effektive i behandlingen af depression, visse angstog tvangstilstande og alkoholisme. Selve serotonintransportmekanismen er naturligvis lokaliseret i de serotoninholdige nervecellers membraner, men findes derudover i de ligeledes serotoninholdige blodplader. Da transportmekanismen tilsyneladende er identisk i de to celletyper, har man her en perifer model for en central mekanisme. I kliniske undersøgelser kan man derfor analysere serotonintransportmekanismen i blodplader, og i den udstrækning genetiske og alment virkende metaboliske faktorer har betydning, vil en sådan analyse kunne reflektere forholdene i centralnervesystemet. I praksis måler man bindingen af en radioaktiv ligand til serotonintransportmekanismen og far herved et mål for antallet af bindingssteder og dermed også antallet af transportmekanismer. Da den hyppigst anvendte ligand har været imipramin bruges betegnelsen imipraminreceptorer. Den psykiske sygdom, der er blevet mest grundigt undersøgt, er den endogene depression, hvor man i en række undersøgelser har fundet nedsat imipraminbinding hos de deprimerede patienter sammenlignet med raske kontrolpersoner. Der findes dog også undersøgelser som ikke har kunnet påvise en sådan nedsættelse. Under hensyntagen til de mange forskellige tilstande, der påvirkes af serotonin er det imidlertid rimeligt også at måle imipraminbinding hos andre grupper af patienter. I det følgende nævnes de kliniske undersøgelser hvor vi måler imipraminbinding til blodpladerne; nogle af disse undersøgelser er startet på initiativ fra Psykokemisk Institut, i andre tilfælde har undersøgelsen et andet primært sigte end at måle imipraminbinding. 2.1 Endogen depression Dette er en WHO-undersøgelse der ledes fra Psykokemisk Institut og hvor vi analyserer alle de indsamlede prøver. Deltagere er psykiatriske afdelinger i Athen, Basel, Bruxelles, Irvine, København, Milano, Moskva, Miinchen, Neapel, Paris og Tokyo. 200 patienter er hidtil blevet undersøgt, og kun en enkelt afdeling mangler at indsende prøver. 2.2 Psykogene smerter 250 patienter med psykogene smerter er blevet undersøgt, indsamling af prøver er afsluttet. Patienter, der udover deres smerter også viste angst- og depressionssymptomer, havde nedsat imipraminbinding (Samar404 Universitetets årbog 1987 bejde med P. Bech og D. Loldrup, Frederiksborg Amts Centralsygehus, M. Langemark og V.Olesen, Københavns Amts Sygehus, Gentofte, H.J.Hansen, Rigshospitalet). 2.3 Psykogene smerter 100 patienter er blevet undersøgt, men resultaterne er endnu ikke blevet gjort op (Samarbejde med H. Nielsson, Goteborg). 2.4 Psykogene smerter I denne undersøgelse lider patienterne primært af depression, men har derudover psykogene smerter (Samarbejde med D. Loldrup, Frederiksborg Amts Centralsygehus, S. Schepelern, Frederiksberg Hospital, H. Dam, Kommunehospitalet, R. Rosenberg, Rigshospitalet). 2.5 Angst Dette er en undersøgelse af patienter, der lider af anfald af panisk angst. Disse patienter kan hjælpes af antidepressiv medicin, hvilket naturligvis bidrager til interessen for at undersøge deres imipraminbindingsforhold (Samarbejde med R. Rosenberg, Rigshospitalet). 2.6 Anorexia nervosa I denne undersøgelse er imipraminbindingen blot en af mange analyser der skal udføres på ca. 60 patienter (Samarbejde med S. Roijen, Rigshospitalet). 2.7 Alkoholisme Baggrunden for at udføre denne undersøgelse er dels teorier om, at en af årsagerne til alkoholisme kan være serotoninbetinget manglende hæmning med hensyn til impulshandlinger, dels meddelelser om, at behandlingen med serotonintransporthæmmere medfører nedsat lyst til alkoholindtagelse (Samarbejde med R Clemmesen, Københavns Amts Sygehus, Herlev). 2.8 Udover de her nævnte kliniske undersøgelser har vi i 1987 fortsat de i årbogen for 1985 beskrevne biokemiske og farmakologiske undersøgelser af receptorer for antidepressive farmaka (Erling T. Mellerup, Per Plenge). 3. Lithiumbehandling Vedvarende lithiumbehandling er, hos en stor procentdel af manio-depressive patienter, i stand til at forhindre opståen af nye manier og depressioner. Hvad dette betyder for den enkelte patient lader sig naturligvis ikke vurdere; samfundsmæssigt derimod har man beregnet, at lithiumbehandling alene i USA medfører en årlig besparelse i psykiatriske behandlinger på 280 millioner dollars. Der er derfor mange grunde til stadig at forsøge at optimere lithiumbehandlingen. De to største problemer ved denne behandling er bivirkninger og non-respondere. Da lithium skal indtages i meget lang tid, ofte i resten af patientens liv, kan selv mindre bivirkninger efterhånden blive til store problemer. For non-responderes vedkommende er problemet, at den sædvanlige lithiumbehandling ikke medfører ophør af de affektive svingninger. Begge problemer hænger måske sammen med lithiumindholdet i organismen. Det er kendt at lithiumkoncentrationen i kroppen skal op på et vist niveau før den forebyggende virkning indtræder; denne koncentration er imidlertid så høj, at der optræder bivirkninger. Disse bivirkninger er af to typer, dels er der akutte bivirkninger som indtræder i tilslutning til lithiumindtagelsen, som f.eks. tremor og gastrointestinale gener, dels er der langsomt opstående bivirkninger som f.eks. nedsat nyrefunktion. For den sidstnævnte bivirkning har vi i en række undersøgelser tidligere fundet at indtagelsen af lithium en gang om dagen i stedet for to eller tre gange medfører mindre nyrepåvirkning. Forklaringen på dette forhold er sandsynligvis, at med kun en daglig dosis når lithiumkoncentrationen i blodet ned på en ret lav værdi i timerne umiddelbart før næste dosis. Denne lave lithiumkoncentration tillader muligvis regenerative processer at foregå i større omfang end ved højere lithiumkoncentrationen For at undersøge om bivirkningerne kan reduceres endnu mere, behandler vi for øjeblikket patienter med lithium, der kun indtages hver anden dag, idet der herved opnås meget lange intervaller med lave lithiumkoncentrationer i kroppen. Når lithiumbehandling ikke virker på de såkaldte non-respondere, kunne forklaringen være, at den lithiumkoncentration, der er nødvendig for at fremkalde den forebyggende virkning hos disse patienter, er så høj at den af hensyn til bivirkningerne ikke er mulig at opnå. Også her kunne lithiumindtagelse hver anden eller hver tredie dag måske løse problemet, idet man med så stort interval mellem doserne kan tillade sig at give højere doser end normalt, for derved måske at nå op på den koncentration som disse patienter kræver. Disse undersøgelser udføres i samarbejde med J.Andersen, K. Olafsson, H. Veimer Jensen, Amtshospitalet Vordingborg (Erling T. Mellerup, Per Plenge). 4. Differentierings/aktorers indvirkning på nerveceller Vækstfaktorer spiller en væsentlig rolle både ved nervesystemets dannelse og ved dets vedligeholdelse i den voksne organisme. Vækstfaktorer kan opdeles i stoffer med virkning direkte på celledelingerne (mitogener) og differentieringsfaktorer med virkning på cellers overlevelse og funktionelle specialisering. Adskillige differentieringsfaktorer er blevet molekylært karakteriseret, hvoriblandt NGF (nerve growth factor) er den bedst kendte, men det kan med rimelighed forventes at mange af de stoffer nerveceller og gliaceller udskiller stimulerer differentieringen af naboceller. Efter læDet lægevidenskabelige Fakultet 405 sioner eller toksisk påvirkning af centralnervesystemet kan der ske et henfald af nerveceller og nervekoblinger (synapser) på grund af manglende differentieringsfaktorer. Til at følge synapsedynamikken efter sådanne hjerneskader kan anvendes markører for nervecellens status, deriblandt de på Psykokemisk Institut undersøgte neuronmembran antigener: NCAM (D2-protein) og D3-protein. NCAM er en dynamisk markør — koncentrationen er forholdsvis høj i nydannede nervecelleplasmamembraner sammenlignet med koncentrationen i ældre membraner. Derfor falder gennemsnitskoncentrationen når modne synapser destrueres, hvorimod den stiger når nye synapser er under dannelse. I modsætning til NCAM er D3-protein en statisk markør for modne synapser, og koncentrationen vil være lav hvis modne synapser er i undertal, enten fordi de destrueres hurtigere end de dannes, eller fordi et ligevægtsniveau er nået med nedsat synapsetæthed. I samarbejde med Poul Honegger, Lousanne, blev det vist, at målt ved hjælp af NCAM og D3-protein kan thyreoideahormontilsætning øge modenhedsgraden af dyrkede nerveceller fra rottehjernebark. Derimod ændrede tilsætning af thyreoideahormon ikke på modningen af dyrkede granulaceller fra rotters lillehjerne på trods af, at thyreoideahormon er nødvendigt for modningen af lillehjernen in vivo (samarbejde med Robert Balazs, London). Resultaterne viser, at i lillehjernen må thyreoideahormonet påvirke andre nervecelletyper end granulacellerne (rimeligvis Purkinjeceller), hvorimod hormonet er en differentieringsfaktor for nerveceller i hjernebarken. Sammen med Eddi Meier og Arne Schousboe, Biokemisk Institut A, er den tidligere påvisning af GABA som differentieringsfaktor for dyrkede granulaceller fra lillehjernen blevet fulgt op af et studie af rotteungers udvikling, når de blev behandlet med GABA-receptor agonisten THIP. Vi fandt, at THIP i moderat grad kunne forstærke modningen af lillehjernens nerveceller, blandt andet målt ved ændringerne i NCAM's sialinsyre-indhold. I samarbejde med Robert Balazs' gruppe i London er det vist, at ligesom den depolariserende koncentration af K+ (25 mM) i dyrkningsmediet omkring granulaceller fra cerebellum kan stimulere dem til at differentiere, kan også glutamat-receptor agonisten NMDA (N-methyl D-aspartat) stimulere dem til væsentlig forøget overlevelse i medier med suboptimal koncentration af K + . Den stimulerende virkning af NMDA kan modvirkes af glutamat-receptor antagonisten APV. Kraftig stimulation af de exitatoriske glutamat- receptorer er normalt neurotoksisk, også i cerebellum, men vore resultater peger på, at excitatorisk stimulation under visse omstændigheder kan være af differentieringsfremmende karakter. Koncentrationen afNCAM og af D3-protein er blevet målt i autopsiprøver af hjernebarken fra 9 patienter med senil demens af Alzheimer's type, SDAT, og 6 voksne patienter med Down's syndrom, DS, der alle fremviste Alzheimer-lignende patologi. Sammenlignet med jævnaldrende kontroller kunne der påvises 24-16% nedsat koncentration af D3-patienter hos de to grupper patienter (P<0.01). En nedsat koncentration af modne synapser var at forvente på basis af allerede beskrevne fund, deriblandt en markant nedsat cholinerg innervering. Men vi målte overraskende nok en normal koncentration afNCAM med en signifikant forskudt NCAM/D3 balance (P<0.01). Dette kunne tyde på, at de tilbageværende nerveceller i hjernebarken hos patienterne med SDAT og DS forsøger at danne nye synapser, men desværre uden et vellykket resultat (samarbejde med Ben Brooksbanks og Robert Balazs, London). Hvis dette fund kan underbygges yderligere ville der være grundlag for at forsøge at hjælpe de demente patienter ved tilførsel af egnede differentieringsfaktorer (Ole Steen Jørgensen). Gæster: Professor Myung Jung Kim, Pusan, Sydkorea, har arbejdet på instituttet siden 01.09.1987. Publikationer: Bech, P, Gastpar, M., Mendlewicz, J., Mellerup, E.: WHO Pilot Study on the Validity of the 3H-Imipramine platelet binding sites as a biological marker of endogenous depression. Clinical Neuropharmacology 9, Suppl. 4, s. 440-41, New York 1986. Clemmensen, L., Jørgensen, O.S., Hemmingsen, R., Barry, D.L, Bolwig , TG.: Brain marker protein changes after short- and long-term ethanol intoxication and withdrawal in the rat. Journal ofPsychiatric Research 21, s. 171-83, England 1987. Gallp, V., Kingsbury, A.,Balazs, R., Jørgensen, O.S.: The role of depolarisation in the survival and differentiation of cerebellar granule cells in culture. The Journal of Neuroscience7, s. 2203-13, New York 1987. Gjerris, A., Rafaelsen, O.J., Christensen, N.J.:CSFadrenaline — low in "somatizing depression". Acta Psychiat. Scand. 75, s. 516-20, København 1987. Gjerris, A., Sørensen, A.S., Rafaelsen, O.J., Werdelin, L., Alling, C., Linnoila, M.: 5-HTand 5-HIAA in cerebrospinal fluid in depression. Journal of Afiective Disorders 12, s. 13-22, Amsterdam 1987. —, Werdelin, L., Rafaelsen, O.J., Alling, C., Christensen, N.J.: CSF dopamine increased in depression: CSF dopamine, noradrenaline and their metabolites in depressed patients and in controls. Journal of Affevtive Disorders 13, s. 279-86, Amsterdam 1987. —, Werdelin, L., Sørensen, P.S., Rafaelsen, O.J., Alling, C.: CSF-amine metabolites in depression dementia and in controls. Acta Psychiatr. Scand 75, s. 619-28, Stockholm 1987. Hetmar, O., Rafaelsen, O.J.: Lithium: Long-term ef406 Universitetets årbog 1987 fects on the Kidney IV. Renal lithium clearance. Acta Phychiatrica Scandinavica 76, s. 193-98, Stockholm 1987. —, Clemmensen, L., Ladefoged, L., Rafaelsen, O.J.: Lithium: Long-term effects on the Kidney III. Prospective study. Acta Psychiatr. Scand. 75, s. 251-58, Stockholm 1987. Jørgensen, O.S., Mogensen, J., Divac, L: The NCAM D2-protein as marker for synaptic remodelling in the red nucleus. Brain Research 405, s. 39- 45, Amsterdam 1987. Klysner, R., Geisler, A., Rosenberg, R.: Enharced histamine- and beta-adrenoceptor-mediated cyclic AMP formation in leukocytes from patients with endogenous depression. Journal of Affective Disordersl 3, s. 227-32, Holland 1987. Linnemann, D., Nybroe, O., Gibson, A., Rohde, H.Jørgensen, O.S., Bock, E.: Characterization of the biosynthesis, membrane association and function ofthe cell adhesion molecule LI. Neurochemistry International Vol. 10, s. 113-20, England 1987. Meier, E., Jørgensen, O.S., Schousboe, A.: Effect of repeated treatment with a y-aminobutyric acid receptor agonist on postnatal neural development in rats. J. Neurochem. 49, s. 1462-70, USA 1987. Mellerup, E.T, Plenge, R, Rafaelsen, OJ.; Renal and Other Controversial Adverse Effects of Lithium. Psychopharmacology: The Third Generation of Progress, H.Y. Meltzer (ed.), s. 1443-48, New York 1987. Mogensen, J., Jørgensen, O.S.: Protein changes in the rat's prefrontal and "inferotemporal" cortex after exposure to visual problems. Pharmacology Biochemistry & Behavior Vol. 26, s. 89-94, San Antonio, Texas 1987. Plenge, R, Mellerup, E.T, Honoré, T; The activity of 25 paroxetine-femoxetine structure variants in various reactions, assumed to be important for the effect of antidepressants. Journal of Pharmacy and Pharmacology Vol. 39, No. 11, s. 877-82, London 1987. Erling T. Mellerup Det lægevidenskabelige Fakultet 407 Patologi 1. Neuropatologisk Institut Historie: I 1898 oprettedes et psykiatrisk laboratorium i tilslutning til Kommunehospitalets 6. afdeling. Laboratoriet flyttedes i 1934 sammen med professor Wimmer til Rigshospitalets afdeling Oo, hvor det har haft lokaler til 1968. Laboratoriet blev på dette tidspunkt delt i et psykokemisk institut og et neuropatologisk laboratorium, der fik lokaler i den tidligere professorvilla ved Universitetets patologisk-anatomiske Institut. I 1972 ændredes laboratoriets betegnelse til Neuropatologisk Institut og siden 1976 har instituttet haft lokaler i Teilumbygningen. Stab: VIP: Antal årsværk: 4. Direktør: L. Klinken. Lektorer: N. H. Diemer, H. Laursen (orlov). Adjunkt: F. F.Johansen. Kandidatsstipendiat: H. Benveniste. Scholarstipendiat: E. Valente. Specialestuderende: A. Nørremølle. Gæsteforskere: S. Holck, L. Kristensen, M. Berg, T. Bruun, M.Juhler, J. Rosenørn, O. Osgaard, T. Delgado. TAP: Antal årsværk: 7,5. Sekretærer: B. Christensen (til 1.9.87), A. G.Jakobsen (fra 1.9.87), L. Danjelsen (RH). Laboranter: Lene Sjøstrøm, Ulla Jensen, Jan Lauritsen (alle aflønnet af RH), Lisbeth Thatt Jensen, Berit Jensen, Ann Meisler, Tina Linders (aflønnet af SLF). Forskningsvirksomhed: Instituttet arbejder både med eksperimentel og klinisk neuropatologisk forskning. En del af forskningen foregår på basis af servicevirksomhed overfor Retspatologisk Institut og Rigshospitalet. Der foretages histologiske, kvantitative, morfologiske, immunhistokemiske, autoradiografiske og ultrastrukturelle undersøgelser. Instituttet er center for kvantitative autoradiografiske og morfologiske undersøgelser af patologisk hjernevæv og råder over et datamatstyret billedanalyseanlæg til disse undersøgelser. Fra 1. november indgår iskæmi-gruppen som delcenter i det bioteknologiske forskningscenter vedrørende udvikling af lægemidler; arbejdsområdet er molekylær neuropatologi (receptorautoradiografi, in situ hybridisering, mikrodialyse, immunhistokemi) ved neurodegenerative sygdomme. 1. Iskæmi-gruppen 1.1 Gruppen søger at klarlægge mekanismer ved nervecelletabet efter fokal og global cerebral iskæmi (afbrydelse af hjernens blodtilførsel). Der anvendes en model for forbigående global iskæmi: 20-min 4-kars okklusion, samt en model for fokal kortikal iskæmi: forbigående afldemning af a. cerebri media (N. H. Diemer, H. Benveniste, F. F.Johansen, E. Valente). 1.2 Ved hjælp af immunhistokemiske metoder påvises og undersøges eventuelle forandringer i rottehjernens hippocampusregion's peptiderge neuroner efter cerebral iskæmi. De peptiderge neuroner klassificeres ud fra deres lokalisation, morfologi og størrelse og kvantiteres herefter før og efter det iskæmiske insult. Rottehjernens hippocampusregion indeholder cellelegemer der er immunohistokemisk positive for peptiderne: Somatostatin, cholecystokinin, neuropeptid Y, met-enkephalin, substans P og vasointestinalt polypeptid (F. F.Johansen, H. Benveniste, J. Zimmer, N. H. Diemer). 1.3 Undersøgelse af hippocampus interneuroners postiskæmiske proteinsyntese op til fire dage efter iskæmi fortsætter, idet der foretages autoradiografiske studier af proteinsyntesen på snit med immunhistokemisk påvisning af neuropeptider (F. F.Johansen, N. H. Diemer). 1.4 Mikroanalysestudier af ekstracellulære transmitterstoffer (især glutamat, asparat og GABA) fortsættes på dyr med beskyttende denervering af den ellers iskæmi-vulnerable CA-1 region. Formålet med undersøgelsen er at fa oplyst, hvorvidt transmitterstigningen stadig ses under iskæmi efter denervering. Projektet udføres i samarbejde med professor A. Hambergers forskningsgruppe i Goteborg (H. Benveniste, N. H. Diemer). 1.5 Kvantitative autoradiografiske studier af excitatoriske og inhibitoriske receptorsystemer under og efter cerebral iskæmi. Undersøgelserne har vist tab af glutamat-receptor liganden AMPA's binding i CA-I regionen, mens der er fundet en opregulering i fascia dentata. Det undersøges om tilsvarende forandringer finder sted for NMDA-receptorens vedkommende. Forsøgene udføres i samarbejde med P. Krogsgaard- Larsen, Farmaceutisk Højskole og B. Meldrum, Institute of Psychiatry, London, England (N. H. Diemer, E. Valente, F. F.Johansen). 1.6 Undersøgelser af NMDA-antagonister og calciumantagonister på det hurtigt-forløbende neuronudfald i hilus dentatus og det langsomtforløbende i CA-1 regionen (H. Benveniste, F. F. Johansen, N. H. Diemer). 408 Universitetets årbog 1987 1.7 Ved hjælp af 35-S mærkede oligonukleotider foretages kvantitative autoradiografisk påvisning af mRNA for somatostatin og neuropeptid Y hos rotten. Undersøgelserne fortsættes med at karakterisere ændringerne efter cerebral iskæmi, hvor der findes flere reaktionsmønstre for de neuropeptidholdige neuroners indhold af immunhistokemisk påviseligt peptidindhold (A. Nørremølle, F. F. Johansen, N. H. Diemer). 2.1 Rygmarvens morfologi undersøges ved tværsnitslæsioner hos patienter med maligne lidelser (S. Helweg-Larsen, Per Soelberg, H. Laursen, L. Klinken). 2.2 De morfologiske forandringer i øje og centralnervesystem ved AIDS sammenlignes (O.A.Jensen, L. Klinken). 2.3 Forekomsten af immunhistokemisk påviselige hormongranula sammenlignes med elektronmikroskopisk påviselige granula i hypofysesvulster (S.Holck, L. Klinken). 2.4 Forekomsten af alkaliske fosfataser og betydningen af den enzymatiske aktivitet undersøges ved meningeomer, der er ledsaget af hyperostoser (A. Heick, C. Mosdal, L. Klinken). 2.5 Effekten af alfa-MSH på regenerationen afnervus ischiadicus hos rotte efter overskæring (O. Osgaard, N. H. Diemer). 2.6 Opgørelse over de neuropatologiske forandringer hos 366 oligofrene patienter (L. Laursen, J. Melchior, T.Kodahl, N.H. Diemer). 2.7 Hypofysetransplantaters struktur og funktion undersøges hos normale og hypofysectomerede rotter (H. Laursen i samarbejde med L. Kristensen, Rigshospitalet, neurokirurgisk afdeling). 2.8 Intracerebrale blødninger efter carotis endarterectomi og betydningen af carotis plaquenes struktur undersøges hos patienter (H.Sillesen, T.Schroeder, H. Laursen m.fl. Rigshospitalet, karkirurgisk, neuroradiologisk og neuromedicinsk afdeling). 2.9 Muskelstruktur og muskelfunktion undersøges hos patienter med post-poliomyelitisk sygdom (H.Laursen med B. Åbom og J.Halkjær, Rigshospitalet, afdeling TTA). 2.10 Neuroblastomer undersøges immunhistokemisk og flow cytometrisk (H. Laursen og Kim Ørnvold, Børnepatologisk Institut). 2.11 Immunhistokemiske undersøgelser af cerebral protein-nedbrydning efter iskæmisk vasogent hjerneødem. Intracellulær lokalisation forsøges bestemt ved elektronmikroskopisk immunhistokemisk teknik (H. Laursen i samarbejde med Laboratory of Neuropathology and Neuroanatomicai Sciences, NINCDS, Bethesda, Maryland, USA, og Tokyo Medical and Dental University, Japan). 2.12 Fermeabilitetsforhold i hjernen ved spreading depression undersøges hos rotter. Det eksperimentelle arbejde er afsluttet (H. Laursen i samarbejde med Christian Titlow, NINCDS, Bethesda, Maryland og Martin Lauritzen, Medicinsk-fysiologisk Institut A, Panum Instituttet). 2.13 Undersøgelser over intrakranielle svulsters morfologi ved hjælp af elektronisk billedanalyse fortsættes med en undersøgelse over sammenhængen mellem gliomers kvantitative morfologi og overlevelsessandsynligheden efter operation (L. Klinken, H. Laursen). 2.14 Betydningen af molekylevægt og molekyleladning for hjernekarrenes permeabilitet in vivo og in situ undersøges med elektronmikroskopiske sporstofler (H. Laursen i samarbejde med Laboratory of Neurocytology, NINCDS, NIN, Bethesda, Md., USA). 2.15 Elektrostimulationsbehandlings betydning for udvikling af hjerneødem, blod-hjerne barrierens permeabilitet og celletæthed undersøges hos rotter. Det eksperimentelle arbejde er afsluttet (H. Laursen i samarbejde med A. Gjerris, B.Barry og T. Bolwig, Rigshospitalet, psykiatrisk afdeling). 2.16 Alkoholabstinensbetingede krampeanfalds betydning for hjernens ultrastruktur undersøges hos rotter (H.Laursen i samarbejde med L.Clemmensen, D. Barry og T. Bolwig, Rigshospitalet, psykiatrisk afdeling). 2.17 Thiaminmangel encefalopati undersøges hos rotter (H. Laursen i samarbejde med R. Hemmingsen m.fl., Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital, psykiatriske afdelinger). 2.18 Hypothermis betydning for forebyggelse af encephalopati ved cardiopulmonal bypass undersøges hos grise (H. Laursen i samarbejde med Kaj Gefke, L. 1. Andersen m.fl., Rigshospitalet, anæstesi og thorakskirurgisk afdeling). Gæsteforskere: Dr.Jorg Hess, Sektion Biowissenschaften, Karl- Marx-Universitåt, Leipzig, har været gæst ved instituttet 20.9.-15.11.87. Det lægevidenskabelige Fakultet 409 Gæsteforelæsninger: N. H.Diemer har gæsteforelæst ved Medical Center, Polish Academy of Sciences, Warszawa. F. F.Johansen har været på 1 måneds studieophod ved Hershey Medical Center, Pennsylvania, USA. Publikationer: Benveniste, H., Drejer, J., Schousboe, A., Diemer, N.H.: Regional Cerebral Clucose Phosphorylationand Blood Flow after Insertion ofa Microdialysis Fiber through the Dorsal Hippocampus in the Rat. lournal of Neurochemistry 3, s. 729-34, New York 1987. -, Diemer, N.H.: Cellular reactions to implantation of a microdialysis tube in the rat hippocampus. Acta Neuropathologica 74, s. 234-38, Berlin 1987. —, Drejer, J., Schousboe, A., Diemer, N.H.: Regional cerebral glucose phosphorylation and blood flow after insertion of a microdialysis fiber through the dorsal hippocampus in the rat. J. Neurochem. 49, s. 729-34, USA 1987. Diemer, N.H., Jørgensen, M.B., Johansen, F.F.: Significance of Intra- and Postischemic Pathophysiological Processes for Developement of Ischemic Nerve Cell Loss. Cerebrovascular Diseases, Marcus E. Raichle, William J. Powers, s. 53-62, New York 1987. Engell, H.C., Schroeder, T., Sillesen, H., Boesen, J., Laursen, H., Sørensen, P.S.: Intracerebral Hermorrhage After Carotid Endarterectomy: A seguel of Preoperative Low Perfusion Pressure and Postoperative Hyperfusion. Journal of Cerebral Blood Flow and Metabolism Vol 7, Suppl. 1, s. 35, New York 1987. Gydesen, S., Hagen, S., Klinken, L., Abelskov, J., Sørensen, S.A.: Neuropsychiatric studies in a family with presenile dementia dilferent from Alzheimer and Pick disease. Acta Psychiatr. Scand 76, s. 276- 84, København 1987. Johansen, F.F., Zimmer, Diemer, N.H.: Early loss of somatostatin neurons in dentate hilus after cerebral ischemia in the rat precedes CA-1 pyramidal cell loss. Acta Neuropathol 73, s. 110-14, Berlin 1987. Johansen, FF, Zimmer, J., Diemer, N.H.: Early loss of somatostatin neurons in dentate hilus after cerebral ischemia in the rat precedes CA-1 pyramidal cell loss. Acta Neuropathologica 73, s. 110-14, Berlin 1987. Laursen, H., Krabbe, A.A.: Florence Headache 87. Proceedings, Third Congress of The International Headache Society, Federigio Sicuteri, Marcello Fanciullacci, s. 338, Firenze 1987. —, Nedergaard, M.: Hyper glycemia Increases Brain uptake of Serum Protein in Cerebral Ischemia. Current Reports in Neurology Vol. 9, No. 1, s. 3, Newjersey, USA 1987. Nedergaard, M., Diemer, N.H.: Focal ischemia of the rat brain with special reference to the influence of plasma glucose concentration. Acta Neuropath 73, s. 131-37, Berlin 1987. -, Gjedde, A., Diemer, N.H.: Hyperglycemia protects against neuronal injury around experimental brain infarcts. Neurol. Res. 9, s. 241-44, England 1987. -, Astrup, J.: Infarct Rim: EfTect of Hyperglycemia on Direct Current Potential and (14C)2-deoxyglucose phosphorylation. Journal of Cerebral Blood Flow and Metabolism 6, s. 607-15, New York 1986. Reith, J., Ermisch, A., Diemer, N.H., Gjedde, A.: Saturable retention of vasopressin by hippocampus vessels in vivo, associated with inhibition of bloodbrain transfer of large neutral amino acids. J. Neurochem. 49, s. 1471-79, USA 1987. Schroeder, T., Sillesen, H., Boesen, J., Laursen, H., Sørensen, PS.: Intracerebral Haemorrhage After Carotid Endarterectomy. Eur. G. Vase. Surg. 1 28, s. 51-60, Londonl987. -, Sillesen, H., Boesen, J., Laursen, H., Sørensen, PS.: Itracerebral hemorrhage after carotid endarterectomy. J. Cardiovasc. Surg. 28 1, s. 81, England 1987. -, Sillesen, H., Boesen, J., Laursen, H., Sørensen, P.S.: Cerebral Hemorrhage after Carotid Endarterectomy is Associated with Preoperative low Perfusion Pressure. Stroke 18,1, s. 281, USA 1987. Ulrichsen, J., Laursen, H., Mogensen, J., Clemmesen, L., Hemmingsen, R.: Impaired active avoidance performance in thiamine deficient rats without detectable neuropathological changes. Neuroscience Research Communications Vol. 1, s. 65-70, Chichester 1987. —, Laursen, H.,Mogensen, J., Clemmensen, L., Hemmingsen, R.: Impaired Active Avoidance Performance In Thiamine Deficient Rats Without Detectable Neuropathological Changes. Neuroscience Research Communications Vol. I, No. 2, s. 65, London 1987. Abom, B., Laursen, H., Egsgård, H.: Late Effects of Poliomyelitis on Muscular Function and Morphology: A Preliminary Report. Research and Clinical Aspects Of The Late Effects Of Poliomyelitis, Lauro S. Halstead, David O. Wiechers, s. 223-228, New York 1987. N. H. Diemer 2. Øjenpatologisk Institut Historie: Siden september 1941 har al øjenpatologi i Danmark været centraliseret. I begyndelsen udførtes øjenpato410 Universitetets årbog 1987 logi på Rigshospitalets øjenafdeling ved afdelingens laboratorium, hvor den første lægeansættelse i faget fandt sted den 1. oktober 1946. Et selvstændigt laboratorium med eget annuum, blev oprettet i 1959, men lokalerne forblev på Rigshospitalets øjenafdeling, til laboratoriet i 1966 overflyttedes til lokaler på Rigshospitalet, Tagensvej. I 1972 fik laboratoriet institutstatus, og i 1977 overflyttedes det til de nuværende lokaler i Teilum-Bygningen, Frederik V's Vej 11. I 1978 oprettedes ved Københavns Universitet et ordinært professorat i øjenpatologi, der trådte i funktion d. 1. april 1979. Instituttet er ikke opstået hverken ved deling af et institut eller ved sammenlægning af flere institutter. Stab: VIP: Antal årsværk: 2. Professor: O.A.Jensen (institutbestyrer). Lektor: J. U. Prause. Licentiatstipendiat: H. H. Dietz. Fondsstipendiat: Kim julian. TAP: Antal årsværk: 3.8. A. Haahr, K. Helbech, M. Tind Johannessen, A. Støvhase, H. Iversen (fondslønnet). Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsaktiviteter omfatter hovedsagelig okulær onkologi, hornhindelidelser, okulær immunologi og histopatologisk specialmetodik. Som eksempler på instituttets forskning skal P"iennævnte emnegrupper anføres: 1. Okulær onkologi 1.1 De onkologiske arbejder er baseret på, at instituttet er center for histopatologiske undersøgelser af øjne og væv fra øjne og øjenomgivelser fra hele landet. Instituttet koordinerer diagnostikken af alle danske tilfælde af maligne melanomer i øjet (pigmenterede kræftsvulster). Patienter, der er suspekte for sådanne svulster, undersøges på instituttets tumorstation. Siden 1942 er disse tilfælde registreret i et manuelt register, og fra 1980 registreres alle tilfælde på EDB (O. A.Jensen, J. U. Prause, Margit Johannessen). 1.2 Baseret på det indkomne materiale fra fjernede øjne undersøges tumorer løbende histopatologisk, histokemisk og elektronmikroskopisk (O.A.Jensen, J. U. Prause). 1.3 Ved anvendelse af monospecifikke antistoffer, poly- som monoclonale, foretages en undersøgelse af de maligne øjenmelanomers indhold afvævskarakteristiske proteiner såsom S-100 protein, vimentin og neuronspecifik enolase, ligesom instituttet er påbegyndt en nærmere undersøgelse af lectinmønsteret i benigne og maligne øjensvulster (O. A. Jensen, J. U. Prause, Anne Støvhase). 2. Sjogren 's syndrom 2.1 Næst efter rheumatoid arthrit er Sjogren's syndrom den hyppigste bindevævslidelse. Lidelsen er karakteriseret ved en generaliseret kirteldysfunktion på autoimmun basis. Lidelsen karakteriseres som primært Sjogren's syndrom, hvis man initialt finder tørre øjne (keratoconjunctivitis sicca) og tør mund (xerostomi). Lidelsen betegnes som sekundær, hvis en af de før omtalte tilstande findes, enten sammen eller hver for sig, sammen med en systemisk bindevævslidelse. På Øjenpatologisk Institut har vi gennem flere år studeret patienter med keratoconjunctivitis sicca (J. U. Prause). 2.2 For tiden undersøges forskellige medicaminas indflydelse på tåresekretionen målt ved dels kliniske tests, såsom tårers stabilitet, dels ved biokemiske undersøgelser over tårefilmens indhold af bakterienedbrydende enzymer (lysozym og proteiner). Disse undersøgelser sker i samarbejde med Medicinsk afd., Rigshospitalet, Tagensvej, Rheumatologisk afd. Malmo Almena Sjukhus og Øjenafdelingen på Rigshospitalet (P. Oxholm, R. Manthorpe). 2.3 Fortsatte studier af histologiske forandringer i conjunctiva hos patienter med Sjogren's syndrom og i samarbejde med P. Oxholm, Med. afd., Rigshospitalet Tagensvej, studeres immunhistopatologiske og morfologiske forandringer i hud og slimhinder hos patienter med primært Sjogren's syndrom (O. A.Jensen, J. U. Prause). 3. Karakteristik af glycoproteiner i den humane tårefilm 3.1 Tårefilmen er af afgørende betydning for hornhindens rette funktion. Ved udtørring (jfr. Sjogren's syndrom) såvel som ved mangel på stabiliserende faktorer kan blivende sårdannelser forårsage kraftig synsnedsættelse. Glycoproteiner udgør en af tårefilmens vigtigste stabiliserende fraktioner. Ved anvendelse af lectiner med varierende specificitet foretages biokemisk karakterisering af den normale tårefilms indhold af glycoproteiner. Dette sker i samarbejde med Proteinlaboratoriet (P. Halken, T. C. Bøg-Hansen). 3.2 Der foretages samtidig indledende undersøgelse af tårevæske fra patienter med Sjogren's syndrom (P. Halken, J. U. Prause). 4. Engangs-kontaktlinser Bløde kontaktlinser har været i brug i mange år. Det er karakteristisk for bløde kontaktlinser, at de, uanset at de bæres som daglinser eller som døgnlinser, skal steriliseres hver gang, linserne har været taget ud af øjet. Det lægevidenskabelige Fakultet 411 I forbindelse med disse sterilisationer sker der ofte en denaturering af tåreproteiner, og der opbygges efterhånden belægninger på kontaktlinserne. Der er mange undersøgelser, som tyder på, at netop indholdet af denaturerede egen-proteiner forårsager de komplikationer i form af allergiske øjenreaktioner, som ses i forbindelse med længere tids kontaktlinsebæring. Fornylig er der udviklet en dansk engangslinse, der kan bæres døgnet rundt i 14 dage, hvorefter den bortkastes. Herved undgår man i teorien, at patienten far forurenet øjet, og at der opbygges belægninger indeholdende denaturerede egenproteiner. 4.1 På Øjenpatologisk Institut har vi undersøgt belægningen af de første klinisk benyttede kontaktlinser og har kunnet vise, at belægningerne ikke morfologisk adskiller sig fra kendte belægninger, og at de synes hovedsageligt at være opbygget af tårefilmens eget slimlag (H. Iversen, O. A.Jensen, J. U. Prause). 4.2 Instituttet har afsluttet en større klinisk afprøvning afengangslinserne i samarbejde med øjenafdelingerne på Rigshospitalet og Frederiksberg Hospital og foretager nu en løbende registrering af komplikationer og klinisk anvendelighed i langtidsforsøg (i samarbejde med P. Brincker, Rigshospitalets øjenafd.) (O. A. Jensen, J. U. Prause). 5. Conjunctival forurening hos stålvalseværksarhejdere Instituttet fortsætter i samarbejde med J. Lundh (Det danske Stålvalseværk) og O. Winding (Hygiejnisk Institut) undersøgelser over Stålvalseværkarbejderes slimhindebelastning ved kliniske tests, biokemiske undersøgelser af tårefilmen og scanning-elektronmikroskopiske undersøgelser af tåreprøvers partikelindhold og deres indhold af tungmetaller (O. A.Jensen, Helle Poulsen, J. U.Prause). 6. Transvilreal retino-chorioideal biopsi Indvundne erfaringer med vitrectomimateriale har muliggjort udvikling af en speciel biopsiteknik, med hvilken det er muligt med synets vejledning at udtage biopsier fra glaslegeme, nethinde og årehinde hos patienter med medfødte lidelser eller med læsioner mistænkt for malignitet. De allerede indvundne erfaringer er blevet præsenteret på internationale kongresser, og metoden er under fortsat udvikling og raffinering (O. A. Jensen, J. U. Prause i samarbejde med E. Scherfig, Rigshospitalets øjenafd.). 7. Veterinær øjenpatologi Histopatologiske undersøgelser af øjensygdomme hos danske husdyr er meget begrænsede. Instituttet har derfor gennem en årrække haft samarbejde med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Dette har i det forløbne år resulteret i, at dyrlæge H. H. Dietz har foretaget histopatologiske studier af hundeøjne med medfødte nethindemisdannelser. Materialet dannede grundlag for hans licentiatafhandling, som forsvaredes 25. februar med dyrlæge H.P.Olesen og J. U.Prause som bedømmere. Fortsatte studier af såvel medfødte som erhvervede sygdomme hos dyr på komparativ basis foretages løbende (O. A.Jensen). 8. Menkes sygdom I samarbejde med Nina Horn, Proteinlaboratoriet, og Tønne Tønnesen, Kennedy Instituttet, undersøges ultrastrukturelt og immunhistokemisk det abnorme kobberstofskifte i villi chorii fra placentabiopsier hos gravide med Menkes sygdom og gravide mistænkt for denne sygdom samt i fibroblast kulturer (O.A.Jensen). 9. Membranundersøgelser Undersøgelse af membrana limitans interna retinae hos aber og ved forskellige humane sygdomsprocesser (S. Heegaard). 10. Dyreeksperimentelle studier af allergi - med særlig henblik på det immunologiske grundlag for en rationel profylakse Undersøgelsens formål er at belyse de immunbiologiske egenskaber, som medfører disposition for allergiske lidelser. Som model benyttes en særlig marsvinestamme, der er indavlet selektivt med henblik på et henholdsvis højt og lavt niveau af astmatisk respons på indånding af ægalbumin (Lise Lundberg, Med. mikrobiologisk Institut). Der findes såvel høj- som lav-astma responder, og det er muligt, at denne forskellige respons beror på ulige immunbiologiske egenskaber, specielt hvad angår funktionen af makrofager, mastceller og lymfocyter. En udredning af disse forhold kan lede til bedre indsigt i forskellen mellem allergikere og ikke-allergikere samt give et mere rationelt grundlag for den praktiske allergi-profylakse. De udvalgte dyrestammer er karakteriseret ved en kraftig øjen-allergisk reaktion, som det er lykkedes os at kontrollere ved allergisering af conjunctivalhulen henholdsvis ved inddrypning og ved indsprøjtning subconjunctivalt. Projeket omfatter flere delprojekter; 10.1 Det immunologiske grundlag for forskellig respons på sensibilisering af øjet. 10.2 Arvelighed for øjets respons overfor lokal sensibilisering. 10.3 Virusinfektion og øjenanafylaksi. 10.4 Kronisk allergisk provokation af sensibiliserede øjne. 10.5 Immunterapeutisk undersøgelse. 412 Universitetets årbog 1987 Disse delprojekter udføres i samarbejde mellem instituttets fastansatte VIP'er, Lise Lundberg og O. Marker, Institut for med. Mikrobiologi, J. V. Spårck, Statens Seruminstitut samt D. Sompolinsky, Tel-Aviv — på 2-årigt forskningsophold ved Med. mikrobiologisk Institut. På instituttet foretages histopatologisk undersøgelse af alle øjenregionens væv på de dyr, som er indgået i de ovennævnte delprojekter. Ved undersøgelsen fastlægges de cellulære komponenter ved morfologiske og immunhistokemiske metoder, ligesom forskelligheder udløst ved de benyttede provokationstests vurderes i sammenligning med tilsvarende undersøgelser på blod og tårevæske (J. U. Prause). 11. Immunhistokemisk karakteristik af orbitale lymfomer Ondartede svulster i øjenhulen udgået fra det lymfoide væv adskiller sig fra tilsvarende svulster i andre dele af kroppen ved at opstå i et vævsområde, som ikke normalt er forsynet med lymfekar eller lymfekirtler. Maligne lymfomer i orbita adskiller sig derfor både klinisk og morfologisk fra andre maligne lymfomer. Tidligere har maligne lymfomer i orbita været klassificeret udelukkende ved hjælp af morfologiske karakteristika, og der har derfor hersket nogen usikkerhed om, hvorledes opdelingen mellem godartede og ondartede svulsttyper skulle foretages. Ved hjælp af moderne immunologiske markører for de enkelte undertyper af lymfocyter er det nu muligt at karakterisere de orbitale lymfomer, og det er projektets ide, at foretage en reklassifikation af instituttets samling af lymfomer ved hjælp af sådanne immunologiske tekniker (K.Julian). Den således opnåede nye klassifikation vil blive sammenholdt med det kliniske forløb og med den tidligere benyttede rent morfologiske klassifikation. 12. Retrospektiv opgørelse af orbitale tumorer For at fa et indtryk afhvilke typer tumorer, som optræder i orbita, og som giver anledning til kirurgisk prøvetagning og behandling, foretages en retrospektiv opgørelse over et 10-årigt materiale af orbitale tumorer. Tumorerne klassificeres efter celletype, og målet er at fa en klarere beskrivelse af årsagerne til orbitale tumorer og samtidig afklare, hvorvidt en ændring i mønsteret over den 10-årige periode har fundet sted (stud.med. E. F. Hansen). 13. AIDS Undersøgelse af øjne fra patienter døde af AIDS foregår løbende. En sammenligning af forandringer i øjne og hjerne hos disse patienter er under udarbejdelse (O. A.Jensen, L. Klinken, Neuropatologisk Institut). Undervisning: Foruden studenterundervisning i øjenpatologi som led i det prægraduate kursus i øjensygdomme varetager instituttet undervisning i de postgraduate A-kurser for læger under uddannelse i henholdsvis øjensygdomme og patologisk anatomi. Gæster og rejser: Dr. Costas A. Paschides, loannina, Grækenland, studerede fra 1/12-86-31/7-87 dansk øjenpatologi og Sjogren's syndrom klinisk og histopatologisk. O. A.Jensen var indbudt gæst ved Verhoeff Society's årsmøde i St. Louis, Missouri, U.S.A. i april. J. U. Prause var inviteret gæsteforelæser ved Hungarian Society of Ophthalmology, Budapest, Ungarn, i juni, Long Island Jewish Medical Center og North Shore University, U.S.A., september, Ophthalmic Cytology symposium, Parma, Italy, i oktober, samt ved Riksståmma, Stockholm, Sverige, december 1987. Publikationer: Halken, P, Bøg-Hansen, T.C., Prause, J.U.; Differences between glycoprotein profiles of normal tear fluid and of tear fluid from patients with primary Sjogren's Syndrome. Scand. J. Rheumatology Suppl. 61, s. 234-36, Stockholm, Sverige 1987. Jensen, O.A., Movin, M., Muller, J.; Malignant melanoma of the choroid in an infant with the dysplastic naevus syndrome. Acta Ophthalmologica Vol. 65, s. 91-100, København 1987. Øjentumorer. Oftalmologisk Håndbog for Optikere^. Bruun-Jensen, Mogens Norn, Torben Sørensen (udg.), pp.278, København 1987. Manthorpe, R., Prause, J.U.: Proceedings of; Ist International Seminar on Sjogren's Syndrome 1986. Scand. J. Rheumatol. Suppl. 61, s. 1-291, Stockholm, Sverige 1987. —, Prause,J.U.: Message ofwelcome. Scand. J. Rheumatol. Suppl. 61, s. 9, Stockholm, Sverige 1987. -, Manthorpe, T, Prause, J.U.: Synopsis from the First International Seminar on Sjogren's Syndrome, 8-10 May Copenhagen 1986. Progress in Rheumatology, Volume III Fourth International Seminar of the Treatment of Rheumatic Diseases., Israel Machtey (ed.), s. 87-91, Petah-Tigva, Israel 1987. —, Oxholm, P, Prause, J.U., Schiødt, M.; The Copenhagen Criteria for Sjogren's Syndrome. Scand. J. Rheumatol. Suppl. 61, s. 19-21, Stockholm, Sverige 1987. -, Andersen, V, Jensen, O.A., Oxholm, P, Prause, J.U., Schiødt, M.: Editorial comments to the four sets of criteria for Sjogren's Syndrome. Scand. J. Rheumatol. Suppl. 61, s. 31-35, Stockholm, Sverige 1987. -, Prause, J.U.: Treatment of Sjogren's Syndrome; An Overview. Scand. J. Rheumatol. Suppl. 61, s. 237-41, Stockholm, Sverige 1987. Det lægevidenskabelige Fakultet Oxholm, R, Oxholm, A., Prause,J.U.: Immunohistochemical characterization of intraepidermal in vivo IgG desposits in patients with primary Sjogren's Syndrome. Acta path. microbiol. immunol. scand. Sect. A 95,s. 239-44, København 1987. —, Manthorpe, R., Petersen, J., Prause, J.U., Sønderstrup. G., Horrobin, D.; Evening Primrose Oil (EFAMOLr) in the treatment of patients with primary Sjogren's syndrome. Progress in Rheumatology, Volume HI Fourth International Seminar on the Treatment of Rheumatic Diseases, Israel Machtey (ed.), s. 97-101, Petah-Tigva, Israel 1987. —, Thomsen, B.S., Græm, N., Oxholm, A., Prause, J.U., Manthorpe, R., Mansa, B.: Characterization of intraepidermal IgG deposits in patients with primary Sjogren's syndrome. Scand. J. Rheumatol. Suppl. 61, s. 181-84, Stockholm, Sverige 1987. Prause, J.U.: Transactions of the Danish Ophthalmological Society 1979-1981. Acta Ophthalmol. 65, s. 369-76, København 1987. —, Norn, M.: Relation between blink frequency and break-up time? Acta Ophthalmol. Vol. 65, s. 19-22, København 1987. —: Sjogren's syndrom. Helse 4, s. 20, København 1987. -, Manthorpe, R., Oxholm, P, Schiødt, M.: Definition and criteria for Sjogren's Syndrome used by the contributors to the First International Seminar on Sjogren's Syndrome - 1986. Scand. J. Rheumatol. Suppl. 61, s. 17-18, Stockholm, Sverige 1987. —: Treatment of keratoconjunctivitis sicca with Lacrisert. Scand. J. Rheumatol. Suppl. 61, s.261-63, Stockholm, Sverige 1987. Krogsaa, B., Lose, B.: Treatment of keratoconjunctivitis sicca with Elmiron. Scand. J. Rheumatol. Suppl. 61, s. 259-60,Stockholm, Sverige 1987. -, Elling, F, Jensen, O.A., Manthorpe, R.: The effect of bromhexine on the kidney lesions in NZB- NZWF1 mice. Scand. J. Rheumatol. Suppl. 61, s. 286-90, Sverige 1987. Scherfig, E., Bauer, B., Bengtsson-Stigmar, E., Jensen, O.A., Johnsson, A., Prause, J.U.: Trilateral malignant lymphoma; Primary malignant B-cell lymphoma of the eyes and brain. Ophthalmol. 195, s. 135-40, Basel 1987. Schiødt, M., Daniels, TE., Greenspan, J.S., Oxholm, P, Prause, J.U., Manthorpe, R.: Comparing diagnostic criteria for the salivary component of Sjogren's syndrome. Scand. J. Rheumatol. Suppl. 61, s. 44-46, Stockholm, Sverige 1987. Thygesen, J.E.M., Bach, B., Mølhave, L., Pedersen, O.F., Prause, J.U., Skov, P: Tear fluid electrolytes and albumin in persons under environmental stress. Environmental Research 43, s. 60-65, San Diego, Californien 1987. Tønnesen, T, Horn, N., Jensen, O.A., Søndergaard, E; Experience with first trimester prenatal diagno- 413 sis of Menkes disease. Current Problems in Dermatology Vol. 16, s. 175-84, Basel 1987. Winther, J., Jensen, O.A., Prause, J.U., Tommerup, N.: Characterization ofan intraocular retinoblastoma- like tumour. Acta Ophthalmol. Vol. 65, nr. 4, s. 491-502, København 1987. O. A. Jensen 3. Patologisk-anatomisk Institut Historie: En selvstændig lærestol i almindelig patologi og patologisk anatomi ved Københavns Universitet blev oprettet i 1843, og året efter blev mundtlig eksamination i disse fag indført ved lægeeksamen. Samtidig deltes universitetets anatomiske samlinger i et normalt-anatomisk og et patolog-anatomisk museum. Dette sidste kom til at danne udgangspunkt for det langt senere (1897) oprettede Patologisk-anatomiske Institut. Det patologisk-anatomiske Museum var installeret i lokaler på det tidligere Kirurgiske Akademi. Forelæsninger i patologisk anatomi blev holdt i et auditorium, der var fælles for alle de lægevidenskabelige fag. Præparationer måtte ligeledes foretages i lokaler, der var fælles med andre fag. Præparater til undervisning og museum sendtes fra det Kgl. Frederiks Hospital, idet der ikke til lektoratet var knyttet retmæssig adkomst til autopsimateriale. Disse hårde vilkår blev bragt til ophør i 1863, da lektoren i patologisk anatomi opnåede tilladelse til at udføre sektioner på Frederiks Hospital, hvorom der 1873 var truffet en fast ordning. I dette og andre teoretiske medicinske fag arbejdede man dog stadig hen imod en forbedring af de for undervisningen ganske utilfredsstillende forhold. Først i 1897 lykkedes det at fa de mest påtrængende ønsker opfyldt, idet der indrettedes lokaler for teoretisk undervisning i et par gamle privathuse (Fredericiagade 18) der stødte op til det tidligere Kirurgiske Akademi. I forbindelse med dette oprettedes da det første institut for patologisk anatomi. Dette bestod af3 laboratorier, 4 små arbejdsrum for professoren og assistenter, et kontor og et bibliotek og 3 arbejdsrum for præparation. De systematiske forelæsninger var dog stadig henvist til det fælles auditorium, ligesom det gamle museum forblev i sin hidtidige form. Autopsierne udførtes i et lokale i det nærliggende Kgl. Frederiks Hospital, idet professoren i patologisk anatomi fungerede som prosektor ved dette hospital, bistået af sine assistenter. Udvidelsen havde dog kun i ringe ud414 Universitetets årbog 1987 strækning afhjulpet pladsmangelen. Laboratorierne var små og på grund af installationen i et gammelt privat hus meget primitivt udstyrede. Auditorium og museum var beliggende langt fra laboratorierne, og sektionsstuens beliggenhed på det Kgl. Frederiks Hospital i stedet for på selve instituttet vanskeliggjorde arbejdet. Ønsket om et moderne patologisk-anatomisk institut trængte sig derfor stadig på. Lederen af det midlertidige institut, professor Carl Lange, havde gennem flere år arbejdet for en fælles flytning og fornyelse af institutterne og hospitalet og ligesom efterfølgeren, Johannes Fibiger, udarbejdet skitser. Den 10. marts 1903 vedtog Rigsdagen forslag om oprettelse af et statshospital (Rigshospitalet) og nye lægevidenskabelige institutter, bl.a. for patologisk anatomi. Dette nye institut fuldførtes i 1910 i det nordøstlige hjørne af den grund, der optages af Rigshospitalet, med hovedindgang fra Frederik d. V's Vej. I takt med udviklingen, såvel af den eksperimentelle patologiske anatomi som af de diagnostiske pato-anatomiske serviceydelser over for Rigshospitalet, blev pladsen på instituttet efterhånden for trang, og i forbindelse med bygningen af det nye Rigshospital blev det besluttet, at lade opføre en ny bygning til de pato-anatomiske institutter og retsmedicinsk institut. Byggeriet påbegyndtes i august 1973, og da byggegrunden omfattede det samlede institut, blev det nødvendigt midlertidigt at flytte til andre lokaliteter, den gamle fødselsstiftelse, hvor institutterne havde til huse fra 1972-76. Indflytningen i den nye institutbygning, som senere fik navnet »Teilum-Bygningen«, foregik omkring årsskiftet 1976-77, og den officielle indvielse fandt sted den 23. september 1977. Kort efter indflytningen blev de diagnostiske funktioner udskilt fra universitetets patologisk-anatomiske institut, og de er siden varetaget af Rigshospitalets afdeling for patologi, som har til huse på 4. etage i »Teilum- Bygningen«. Lektor Ole Werdelin har forladt instituttet og forlagt aktiviteterne til Institut for eksperimentel Immunologi i begyndelsen af 1987. Stab: VIP: Antal årsværk; 10. Professorer: T. Schiødt, J. Visfeldt. Forskningsprofessor: Lars-Inge Larsson. Lektorer: R.Albrechtsen, F.Elling, P. Faarup, M. Nielsen, M. Spang-Thomsen. Adjunkt: U. Wewer. Kandidatstipendiat: K. Aabo. Seniorstipendiat: N. Briinner. TAP: Antal årsværk: 10,12. L. Bastholm, B.Børgesen, 1. Nøhr Børgesen, R. Claesson, 1. Frisman-Olsen, L. Gøricke, H. Hadberg, C. Holstein-Magnussen, J. Kørner, A. Lemvigh-Miiller, B. Lindholm, B. Mijakowski. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsaktivitet omfatter hovedsagelig kræftforskning, molekylær biologiske og biokemiske aspekter af laminin og lamininreceptorer, undersøgelser af knoglenedbrydningen forårsaget af toksin fra Pasteurella multocida, undersøgelser af nyresygdomme samt forskellige ultrastrukturelle undersøgelser. Kræftforskningen omfatter både eksperimentelle og kliniske undersøgelser. Den eksperimentelle kræftforskning er den mest omfattende. Det drejer sig dels om eksperimentelle undersøgelser af stråleterapi, kemoterapi og hormonterapi på heterotransplanterede humane maligne tumorer på nøgne mus. Endvidere studeres cellulære interaktioner og deres potentielle indflydelse på udviklingen af behandlings resistens og tumor-progression samt effektten af endokrine manipulationer på normalvæv fra rotte, mus og menneske. Den kliniske kræftforskning omfatter bl.a. studiet af brystkræft, vulvacancer og testiscancer. For brystkræft studierne er formålet at definere de morfologiske kriterier for det medullære mammacarcinom samt at afgrænse atypiske former og at sætte disse forhold i relation til prognosen. De fortsatte cellebiologiske undersøgelser af laminin og lamininreceptorer har resulteret i cDNA-kloning af lamininreceptoren og forbedret mulighederne for at bestemme messenger-RNA i forskellige celletyper. Pasteurella multocida toksiner er blevet renfremstillet. Toksinet har en overordentlig kraftig osteoclaststimulerende virkning in vivo. Betydningen heraf undersøges nu for universel knoglenedbrydning og evt. betydning for udvikling af parodontitis hos mennesket. Den nefropatologiske forskning omfatter undersøgelse over nyrens lymfedrænage under eksperimentelle ødemtilstande. Tillige foretages lokalisationsundersøgelser over enzymet kallikrein i nyren. Enzymet lokaliseres enzymhistokemisk og immunologisk i såvel humane nyrer som i dyreeksperimentelle forsøg. Endvidere foretages der undersøgelser af de morfologiske forandringer i nyren hos diegivningssyge mink samt af udviklingsmekanismen og indflydelsen af elektrolytter på læsionernes opståen. Ultrastrukturelle undersøgelser foretages i samarbejde med eksperimentelt arbejdende patologer og klinikere. Undersøgelserne omfatter bl.a. ultrastrukturen af ciliebærende celler fra luftvejene hos patienter med nedsat ciliefunktion samt den immunhistokemiske lokalisation af peptidhormoner, plasminogen aktivatorer og basal membrankomponenter under anvendelse af cryoultramikroteknik. Tidligere års undersøgelser gående ud på at forbedre den immun-histokemiske lokalisation af antigen i scanning-elektronmikroskopet er intensiveret ved bl.a. anvendelse af sølvfremkaldelse afcolloidale guld markører. Andre undersøgelser: Disse er omtalt i de følgende afsnit, hvortil henvises. Det lægevidenskabelige Fakultet 415 1. Kræftforskning 1.1 Humane tumorer in vitro og transplanteret til nøgne mus I Strålepatologisk Laboratorium foretages studier af humane tumorer in vitro og transplanteret til thymusaplastiske og dermed immun-inkompetente nøgne mus med henblik på at kortlægge tumorernes biologiske karakteristika. Med de fastlagte parametre som referencer foretages eksperimentelle undersøgelser af stråleterapi, kemoterapi og hormonterapi på heterotransplanterede humane maligne tumorer, herunder undersøgelser af småcellede lungecarcinomer, der under klinisk terapi har udviklet resistens overfor den anvendte kemoterapi. Endvidere studeres cellulære interaktioner og deres potentielle indflydelse på udvikling af behandlingsresistens og tumorregression, samt effekten af endokrine manipulationer på normalvæv fra rotte, mus og menneske. Endelig udføres kliniskpatologiske studier i samarbejde med afdelinger på Rigshospitalet. 1.1.1 Tumorernes makroskopiske vækst karakteriseres matematisk på basis afGompertz funktion. Denne vækstbeskrivelse har vist sig velegnet til hurtig kontrol af tumorernes vækststabilitet under seriel transplantation i modelsystemet og som reference i terapiforsøg. Endvidere simplificeres beregning af terapiinduceret vækstforsinkelse (growth delay og specific growth delay), der er mål for behandlingseffekt. Beregning af vækstkurver og growth delay foregår automatiseret ved anvendelse af til formålet udviklet computerteknik. Tumorernes cellekinetik studeres med flow cytometrisk DNA analyse (FCM) i samarbejde med dr. med. Lars L. Vindeløv, Medicinsk afdelings Laboratorium, Finseninstituttet. For behandlede tumorer giver sekventielle analyser værdifulde oplysninger om terapi-inducerede ændringer i tumorernes cellekinetik. Det statistiske arbejde forbundet med FCM forestås af cand.stat. I.J. Christensen, Finsenlaboratoriet. Cellekinetikken studeres endvidere med procent mærket mitose-teknik. Denne metode supplerer FCM, idet den giver oplysning om cellegenerationstid og varigheden af de enkelte cellecyklus faser, samt de nødvendige oplysninger for beregning af celletab og vækstfraktion. Computerbehandling af disse data udføres af Dr. G. G. Steel, Institute of Cancer Research, Surrey, England (M. Spang-Thomsen, N. Briinner, K. Rygaard, D. Rasmussen). 1.1.2 1 samarbejde med lektor J. Pedersen, H. C. Ørsted Instituttet og lektor B. Quistorff, Biokemisk Institut A, er indledt anvendelse af Nuclear Magnetic Resonance spektroskopi til studier afsmåcellet lungecancer. Målet med undersøgelserne er med denne noninvasive metode at opnå mulighed for at kvantitere terapi- induceret celledrab, samt at foretage bestemmelse af den intratumorelle koncentration af cytostatika (P. Kristjansen, M. Spang-Thomsen). 1.1.3 Som led i studierne af småcellede lungecarcinomer er indledt samarbejde med professor George Sorenson og professor Olive Pettengill, Dartmouth Medical School, New Hampshire, USA, for med anvendelse af molekylærbiologiske teknikker at studere lungecarcinomerne på molekylært niveau med særlig vægt på oncogene forhold. På småcellede lungecarcinomer udføres herudover elektronmikroskopiske studier (lektor, dr.med. M. H. Nielsen), histologisk og immuncytokemisk karakterisering (dr.med. F. R. Hirsch og professor, dr.med. L.-I. Larsson), samt kromosomanalyse (dr. N. Tommerup, Kennedy Instituttet (K. Rygaard, M. Spang-Thomsen). 1.1.4 Studierne af humane småcellede lungecarcinomer udføres i nært samarbejde med Onkologisk Afdeling B, Finseninstituttet (overlæge, dr.med. H. H. Hansen), KAS Herlev (overlæge, dr.med. P. Dombernowsky og dr.med. Sv. Aa. Engholm) og Bispebjerg Hospital (overlæge, dr.med. O. P. Hansen) som desuden stiller tumor materialet til rådighed. 1.1.5 Humane brystcancere er etableret på nøgne mus med henblik på hormonterapeutiske studier. Disse tumorers steroidhormon receptorer undersøges af dr.med. H. Skovgaard Poulsen, KAS Herlev (N. Briinner, M. Spang-Thomsen). 1.1.6 1 samarbejde med B.Svenstrup og P. Bennet, Seruminstituttet, udvikles et assay til kortlægning af steroidhormon metabolismen med henblik på planlægning af rationel hormon terapi af brystcancer. Human brystcancer studeres endvidere på molekylært niveau i håb om at karakterisere gener, der aktiveres under hormonal manipulation. Disse undersøgelser foretages af N. Briinner i samarbejde med dr. D. Bronzert og professor Marc Lippman på Breast Cancer Section, National Cancer Institute, NIH, Bethesda, USA. En række af laboratoriets tumorer er etableret som permanente cellelinier in vitro. I terapiundersøgelser anvendes in vitro teknik til kvantitativ bestemmelse af terapi-induceret celledrab (clonogenic assy). Til dette assay er udviklet en teknik, med hvilket solide tumorer kan disaggregeres til monocellulære suspensioner. In vitro teknik anvendes endvidere i udviklingen af en korttids sensitivitetstest baseret på FCM. 1.1.7 I samarbejde med dr.med. T. Skovsgaard og cand.med. H. Roed, Finseninstituttet, undersøges nye cytostatika for antineoplastisk effekt. I disse undersøgelser anvendes en kombination af ovenfor 416 Universitetets årbog 1987 nævnte in vitro sensitivitetstest, murine in vivo ascites tumor systemer, og heterotransplanterede humane tumorer på nøgne mus (M. Spang-Thomsen). 1.2 Betydningen af tumorers cellulære heterogenitet I et Ehrlich musetumor system er der fundet en »bystander « effekt af en immunogen tumorcelle-subpopulation. Denne effekt ses kun, når cellerne har tæt kontakt under solid tumorvækst in vivo. Interaktionen mellem cellelinierne formodes at ske via T-lymfocyt systemet og krævet et vist antigenetisk fællesskab mellem cellepopulationerne. Udover denne form for interaktion mellem cellepopulationer i blandingstumorer er der fundet en ikke-immunologisk betinget interaktion i Ehrlich systemet under vækst på nøgne mus samt mellem subpopulationer af human småcellet lungecarcinom xenograftet til nøgne mus. Naturen af denne vækstdominans undersøges i øjeblikket. Endvidere undersøges metastaseringsmønseret fra blandingstumorer samt effekten af cytostatisk terapi på disse. Betydningen af cellulær interaktion i cellulært heterogene tumorer fra tumorremission og relaps søges ligeledes belyst. Undersøgelsene udføres i samarbejde med dr.med. L. Vindeløv, cand.med. H. Roed og dr.med. T. Skovsgaard, Finseninstituttet (K. Aabo, M. Spang-Thomsen, Strålepatologisk Laboratorium). 1.3 Medullære mammakarcinomer Formålet med undersøgelsen er at definere de morfologiske kriterier for det medullære mammakarcinom samt at afgrænse atypiske former og at sætte disse forhold i relation til prognosen. Via DBCG-protokollen (Danish Breast Cancer Group) er de som medullært karcinom rubricerede tilfælde reklassificeret histologsik og analyseret med hensyn til histologiske træk (SH og TS). Der er herved fundet ca. 100 typiske og atypiske medullære karcinomer. Disse undersøges for DNA-indhold ved flow-cytometrisk analyse af tumormateriale fra paraffinblokke (JL). Endvidere undersøges intra- og interobservatør- variation ved den histologiske vurdering. Projektet er blevet udvidet med ca. 100 nye tilfælde af medullært mammakarcinom fra DBCG. De morfologiske observationer sættes ved hjælp af DBCG's statistikere i relation til forløbet af patienternes cancersygdom (Lise Pedersen, Susanne Holck, Torben Schiødt, Jørgen Larsen). 1.4 Mammas ar korner Det tidligere omtalte, nu publicerede materiale af mammasarkomer fra Cancerregistret er udvidet med nye tilfælde, registreret i DBCG (Danish Breast Cancer Group). Det er tanken at foretage immunhistokemiske undersøgelser, med særligt henblik på fibronektin (Lise Christensen, Torben Schiødt). 1.5 Vulvacancer Resultatet af vore tidligere undersøgelser over vulvacancerens klinik og patologi har bl.a. været, at en række parametre (kliniske og pato-anatomiske) synes at have ret afgørende prognostisk betydning. På basis af disse parametre har vi kunnet opstille modeller med bedre helbredelsesmuligheder. Et nyt stort 10-årigt patientmateriale er nu under behandling, idet der foretages en opdeling og analyse efter de fundne kriterier. Såfremt det viser sig, at resultaterne holder stik også på dette materiale skulle der være mulighed for udvælgelse af patienter, hvor man reducerer det normalt meget store operative indgreb (J. Visfeldt). 1.6 Testiscancer Pato-anatomiske studier af præmaligne og maligne tilstande. De tidligere nævnte studier over gonadoblastomer er fortsat og resultaterne har bl.a. været forelagt ved XI Europæiske Patolog Kongres i Prag, 1987. Undersøgelserne af tumorerne er nu suppleret med PLAP (placental alkaline phosphase) farvning, hvilket har bidraget til at karakterisere de forskellige cellekomponenter. Det kan også nævnes, at vi har påvist en hidtil ubeskrevet malign variant af gonodoblastom med infiltrativ vækst af tubulær struktur af ukendt oprindelse og isolerede små grupper af PLAP positive celler (J. Visfeldt). 1. 7 Tranformering af raf og myc onkogener i mus På Fibiger Instituttet induceres lungekræft i mus med raf og myc onkogener ved indgift af butyleret hydroxytoluen og ethylnitrosurea med henblik på belysning af forhold ved udviklingen af malign sygdom. De histologiske undersøgelser af tumorerne foregår på Elektronmikroskopisk afd. (J. Forchhammer, Fibiger Instituttet, F. Elling). 2. Toksiner 2.1 Pasteurella multocida toksin - PMT- og knoglenedbrydning Undersøgelserne er baseret på tidligere iagttagelser, der viste, at toksinproducerende stammer af Pasteurella multocida er den egentlige årsag til nedbrydningen af knogler i næsehulen ved spontan forekommende atrofisk rhinitis hos svin. Toksinet - PMT - er nu oprenset og karakteriseret, og der er produceret et batteri af monoklonale antistoffer mod PMT. Det oprensede rene PMT forårsager osteoklastinduceret knoglenedbrydning ved intranasal inddrypning. Knoglenedbrydningen er tydelig allerede 24 timer efter første inddrypning i næsen på rotteunger. Det lægevidenskabelige Fakultet 417 Inddrypning af PMT giver ikke andre forandringer i næsehulen; vi arbejder med at afdække virkningsmekanismen af den PMT-inducerede osteoklaststimulering. Disse undersøgelser omfatter lokalisationsundersøgelserne af PMT efter inddrypning med immuncytokemiske metoder samt ved anvendelse af kolloidalt- guld mærket PMT på såvel lysmikroskopisk som elektronmikroskopisk niveau. Pågrund af antigenets- PMT's - instabilitet, vil de elektronmikroskopiske undersøgelser blive foretaget på ultracryosnit af vævet. F. Elling i samarbejde med N. T. Foged (Statens veterinære Serumlaboratorium). 2.2 Effekten af parenteralt injiceret PMT Indledende undersøgelser har vist, at intraperitoneal injektion af PMT i nyfødte grise også giver anledning til nedbrydning af knoglevæv i muslingebenene i næsen. Imidlertid har vi mistanke om, at der også sker knoglenedbrydning i andre knoglestrukturer. Det har ikke været muligt at afsløre dette ved morfologiske undersøgelsesmetoder. Vi har nu startet en forsøgsrække med nyfødte grise, hvor der undersøges en lang række parametre for knoglenedbrydning. Disse undersøgelser har også betydning for den humane klinik, hvor man stadig ikke har afklaret mekanismerne ved osteoporose hos postmenopausale kvinder. Ud over morfologiske undersøgelser bliver der undersøgt for ændringer af indholdet af knoglemetabolisme-relaterede proteiner i blod; desuden bliver der opsamlet urin med henblik på vurdering af calcium udskillelse (F. Elling, N.T Foged, SVS og J. S.Johansen, Klinisk kemisk Afd., Amtssygehuset i Glostrup). 2.3 Isotopmærket PMT I samarbejde med Gensplejsningsgruppen, DTH, fremstilles nu isotopmærket PMT i colibakterier ved hjælp af gensplejsning. Dette isotopmærkede PMT anvendes til famakokinetiske undersøgelser af PMT efter intraperitoneal injektion. Desuden vil der blive foretaget autoradiografiske undersøgelser af fordelingen af PMT efter intraperitoneal injektion i rotter. Det isotopmærkede PMT vil endvidere blive anvendt ved supplerende lokalisationsundersøgelser (F.Elling, N.T. Foged, SVS, H. Skovsgaard, Nuklearmedicinsk Afd. RH, S. Petersen, Gensplejsningsgruppen, DTH). 2.4 Lokalisation af PMT i toksinproducerende P. multocida Det er uafklaret, om de toksinproducerende stammer af P. multocida udskiller PMT — om toksinet er et exotoksin, eller om toksinet først frigøres, når bakterien disintegreres - et endotoksin. For at belyse dette foretages der immuncytokemiske undersøgelser af toksinproducerende bakteriestammer, som forsøges mærket på overfladen og ved hjælp afcryoultramikrotomi på snitfladen med kollidalt guld-mærkede monoklonale antistoffer mod PMT. I forbindelse med disse undersøgelser vil der blive foretaget en række forsøg med forskellige fiksativer med henblik på at vurdere antigents - PMT's stabilitet. Resultaterne af disse undersøgelser er af betydning for det videre arbejde med lokalisation af PMT i væv (F. Elling, N. T. Foged, SVS). 2.5 PMT's effekt på milt Indledende undersøgelser har vist, at intraperitoneal injektion af PMT forårsageren udtalt atrofi afspecielt B-lymfocyt zonen omkring centralarterier. Denne atrofi ses allerede 24 timer efter injektionen; vi undersøger nu de sekventielle forandringer efter intraperitonal injektion af PMT i rotter; endvidere foretages lokalisationsundersøgelser af PMT ved hjælp af immuncytokemi samt isotopmærkede PMT (F. Elling, L. Friis- Hansen, N. T. Foged, SVS). 2.6 PMTog parodontitis hos mennesker Parodontitis hos børn og voksne er efter al sandsynlig hed bakterielt induceret. Vi undersøger, om der forekommer P. multocida eller P. multocida lignende bakterier i pocherne ved parodontitis. Desuden undersøges for forekomst af PMT og antistoffer mod PMT i pochevæske og serum fra patienter med paradontitis (F. Elling, N. T Foged, SVS, J. Westergaard og N.-E. Fihn, Københavns Tandlægehøjskole). 3. Nefrologi 3.1 Experimentelle undersøgelser over rheumatoid Arthrit celle-positive pieuritforandringer hos kaniner og mus Som experimentel parallel til den kliniske rheumatoide pleuritis hos patienter med rheumatoid arthritis har vi undersøgt forskellige dyreeksperimentelle modeller. Arbejdet er i første række foregået i samarbejde med overlæge Peter Faurschou, lungemed. Afd. KAS Gentofte, dr.med. Niels Grunnet, Univ. Inst. f. Biokemi A, samt dr.med. Ole Winding, Univ. Hygiejniske Institut. Undersøgelserne har dels omfattet en karakterisering afde strukturelle forandringer ved eksperimentel, immunologisk pleuritis, med sekvensen af de thoraskopiske forandringer korreleret til de patoanatomiske forandringer, herunder graden af granulomatøse forandringer i vævet. Dels en korrelation af de biokemiske forandringer i pleuravæsken til forekomsten af rheumatoid arthrit-celler intrapleuralt. Samtidig er opstillet en simpel, irritativ pleuritis, i hvilken det har været muligt at iagttage de samme biokemiske og morfologiske forandringer som karakteriserer den rheumatoide pleurit hos patienter (P. Faarup). 418 Universitetets årbog 1987 4. Ultrastrukturelle undersøgelser 4.1 Elektronmikroskopisk lokalisation af calciumsalte i svineplacenta ved røntgenmikroanalyse af cryofikserede ultratynde cryo-snit Jontransporten fra maternelt til foetalt væv i svineplacenta medfører bl.a. en ophobning i mesenchymale celler af delvis amorft delvis krystallisk materiale. Lysmikroskopiske undersøgelser indicerer, at der på bestemte tidspunkter i drægtighedsperioden sker en calcium- accumulation og undersøgelserne går ud på på ultracryosnit af cryofikseret materiale at bestemme dels jonfordelingen i de forskellige afsnit af placenta, dels nærmere at bestemme sammensætningen af evt. »udfældninger« i de mesenchymale celler samt endelig disses subcellulære lokalisation (M.H.Nielsen, i samarbejde med V. Dantzer, Ant. inst. Kgl. Vet. og Landbohøjskole). 4.2 Immunelektronmikroskopiske lokalisationer af plasminogenaktivatorer i ultratynde cryosnit af human coloncancer Plasminogenaktivatorer indgår såvel i den normale som den patologiske vævsnedbrydning, og det er allerede på et meget tidligt tidspunkt vist, at der er store mængder plasminogenaktivator omkring forskellige tumorer. Der er imidlertid stadig mange uafklarede punkter omkring betydningen af plasminogenaktivatorer i forbindelse med neoplastiske celler og vores undersøgelser går derfor stadig ud på nærmere at fastlægge den subcellulære relation mellem urokinate-type plasminogenaktivator og neoplastiske samt ikke neo-plastiske celler i randzonen af human cancer (M.H.Nielsen, J.Grøndahl-Hansen, Finsenlaboratoriet). 4.3 Herpes simplex infektion af vævskulturceller Den immunelektronmikroskopiske lokalisation på ultracryosnit af virus, virusantigener og forskellige komponenter af cellernes »skelet«. Ultratynde cryosnit af herpes virus inficerede fibroblastkulturer undersøges immuncytokemisk på forskellige tidspunkter efter infektionen. Undersøgelsen går ud på også immuncytokemisk at bestemme den subcellulære lokalisation af såvel viruspartikler som forskellige virus antigener samt relatere disse til de ligeledes immuncytokemisk »mærkede« cytoskelet komponenter mikrotubuli (tubulin) og actinfilamenter. Undersøgelserne kan give oplysninger om hvor og hvornår de forskellige virusantigener dannes i inficerede celler samt give oplysning om de cellulære transportveje for såvel viruspartikler som antigener (M. H. Nielsen, i samarbejde med B. Norrild, Inst. f. med. Mikrobiologi. 4.4 Immunelektronmikroskopisk lokalisation af overfladeantigen på mycoplasma species Arbejdet med at forbedre immunfarvningsteknikken så den kan anvendes til påvisning af overflade antigener i scanning elektronmikroskopet har resulteret i en procedure som involverer almindelig immunoguld farvning efterfulgt af en sølvfremkaldning. Metoden forsøges anvendt på specifikke mycoplasmaantigener som er relaterede til mycoplasmernes patogene egenskaber og som typisk lokaliseres til mycoplasmernes tilhæftningszoner (M. H. Nielsen i samarbejde med K. Lind, Mycoplasma afd. Statens Seruminst.). 4.5 Scanning- og transmission elektronmikroskopiske undersøgelser af humane kromosomanomalier Visse kromosomanomalier lader sig vanskeligt afsløre ved lysmikroskopisk undersøgelse, men kan derimod iagttages i elektronmikroskopet. Det kræver dog specielle farvemetoder. Undersøgelserne går ud på at finde helt velegnede præparationsprocedurer, som forholdsvis enkelt kan anvendes på store cellematerialer. I forbindelse med scanning elektronmikroskopiske undersøgelser af isolerede metafase kromosomer arbejder vi for tiden på at udvikle specifikke tungmetals (guld) mærkninger af kromosomernes subenheder for derigennem bedre at kunne lokalisere kromosomdefekter (M.H.Nielsen i samarbejde med N.Tommerup, Kennedy Instituttet, Glostrup). 4.6 Transmissionselektronmikroskopiske undersøgelser af Pneumocystis infektioner i rottelunger Den humane infektion med Pneumocystis species har de senere år vist sig at være relativt udbredt i visse patient-risikogrupper. Undersøgelserne går ud på i et modelsystem d.v.s. rotteinfektion - at klarlægge ultrastrukturen på de forskellige udviklingsstadier af pneumocyster for derigennem dels at få oplysninger af betydning for forståelsen af den patogene mekanisme ved pneumocystis infektion dels at fa ultrastrukturelle data, som kan tjene til at løse. problemerne omkring pneumocystenes taxonomi (M. H. Nielsen i samarbejde med O. P. Settnes Inst. f. med. Mikrobiologi. 4.7 Videreudvikling af de elektronmikroskopiske guldimmun farvemetoder til samtidig farvning afflere antigener i ultratynde cryo-snit Der findes flere anvendelige immuncytokemiske farvemetoder til påvisning af multiple antigener i ultratynde snit af indstøbt materiale af væv eller celler. Derimod har der indtil nu kun været een metode (protein- A-guld), som har vist sig anvendelig til immunfarvning af flere antigner på ultratynde cryosnit. Vi har adopteret en immuno-guld farvemetode, som er udviklet til elektronmikroskopisk påvisning af multiple antigener på indstøbt materiale og overført den ved forskellige tekniske modifikationer, så at den kan anvendes ligesåvel på ultracryosnit. Der anvendes colDet lægevidenskabelige Fakultet 419 loidalt guld med forskellig partikeldiameter som elektrontæt markør for de forskellige antigener. Metoden har den store fordel, at de primære antistoffer, som bruges til farvning af de forskellige antigener, kan være fra samme species (M. H. Nielsen, L. Bastholm). 4.8 Ultrastrukturelle undersøgelser af tarmepitel hos mink De morfologiske og funktionelle udviklingstrin i fordøjelseskanalen hos mink fra fødsel til efter fravænning er stort set ukendte. For at belyse dette, er der startet et projekt ved Statens veterinære Serumlaboratorium, Aarhus. Projektet omfatter tillige undersøgelser af de patoanatomiske og ultrastrukturelle undersøgelser ved de mave-tarm sygdomme, der ofte ses i unge mink. På Elektronmikroskopisk Afdeling foretages scanning- og transmissionselektronmikroskopiske undersøgelser af tarme fra mink (F. Elling, H. H. Dietz og P. Henriksen, S VS, Aarhus). 5. Laminin 5.1 Laminin og laminin receptoren Vore studier angår laminin, en basalmembran komponent og dens receptor ved hjælp af bioteknologiske — herunder molekylærbiologiske undersøgelser. Vi har arbejdet med karakteristik af antigene determinanter på den lange arm af det korsformede laminin molekyle ved hjælp af monoclonale antistoffer. Vi har studeret laminin ekspression under eksperimentel hepatocarcinognesis, og i et in vitro assay studeret hepatocytters evne til at producere laminin og etablere basalmembran materiale. Vi har studeret laminin receptorens rolle i laminin mediet tumor celleadhæsion og migration (haptotaxis). Med baggrund i kendskab til aminosyresekvensen af laminin receptoren har vi studeret den formodede sekundære struktur af dette molekyle. Vi har især været interesseret i området med beta-loop dannelse, da sådanne områder forventes at være impliceret i bindingen til liganden laminin. Ved hjælp af syntetiske peptider og antistoffer herimod har vi fundet holdepunkt for, at det aktive domæne i laminin receptoren (involveret i celleadhæsion og cellemigration) er lokaliseret i den C-terminale del af molekylet. Immunhistokemiske undersøgelser og in situ hybridiseringsforsøg af laminin receptor ekspressionen viser, at laminin receptoren synes at være opreguleret i tumor celler med høj metastatisk potentiale (R.Albrechtsen, U. M. Wewer). 6. Hormonforskning m.v. 6.1 Cyberniner: forekomst og fysiologisk betydning i normale celler og i cancerceller Biosyntese, sekretion og fysiologisk betydning af ACTH-relaterede opioide peptider. Studierne udgør en fortsættelse af vort tidligere fund af ekstrahypofysært ACTH. I såvel hypofyse som i hjerne, maveslimhinde og tyndtarm biosynteres ACTH i form af en 31.000 d precursor, der udover ACTH også indeholder multiple andre biologiske aktive peptidsekvenser (qMSH, (Slipotropin, Pendorphin, aMSH og CLIP). Den intracellulære proteolytiske spaltning og enzymatiske derivatisering af denne store precursor er imidlertid forskellig fra væv til væv, således at forskellige peptider med forskellige funktioner dannes. Vi arbejder med, ved biokemiske, histokemiske og fysiologiske studier, at optrævle disse peptiders dannelse, lokalisation og funktion. I mave-tarmkanalen coeksisterer ACTH- og Pendorphinerelaterede peptider med gastrin i de såkaldte G-celler og type 11 I-celler. Vore biokemiske undersøgelser har påvist, at den fælles ACTH-precursor i disse celler omdannes til små biologiske aktive peptider, der mangler binyrebarkstimulerende evner, men i stedet besidder lipotrope, melanotrope og ø-celle-stimulerende funktioner. Af særlig interesse er forekomsten af disse celler af lavmolekylære endorphin-fragmenter, der binder sig til opiat-receptorer, og som kan udgøre en komponent i en indre »feeding-reward« system. ACTH- og Pendorphin-relaterede peptider produceres også af en række cancer-former, heriblandt småcellet lungecarcinom. Vore hidtidige studier, der er foretaget ved hjælp af sekvensspecifikke radioimmunoassays og højtryksvæskekromatografi viser, at også i disse tumorer spaltes den fælles precursor op i fragmenter, der ikke påvirker binyrebarken, men som formentlig besidder andre fysiologiske funktioner. Disse tumorrelaterede peptider er identiske med, eller ligner stærkt, de fragmenter, vi har karakteriseret i mavetarmkanalen. Disse studier, sammenholdt med resultater fra andre peptidhormonsystemer, peger på, at såvel normale celler som kræftceller kan udnytte det samme startmateriale (precursoren) til multiple funktioner. Dette fænomen er velkendt indenfor steroid- og amin-hormonforskningen, hvor forskellige enzymsystemer i forskellige celletyper omdanner det samme precursormateriale til sekretoriske slutprodukter med vidt forskellige fysiologiske funktioner. Påvisningen af, at denne mekanisme også forefindes i peptidhormonsystemet, vil muliggøre dels en bedre forståelse af kroppens basale regulationsmekanismer og dels tilbyde nye terapeutiske midler, der kan udvindes ved spaltning/derivatisering af velkendte hormoner (L.-I. Larsson, K.Stengaard- Pedersen, L. Scopsi, J.-E. Tingsted, J. B. Nielsen, J. Arias). 6.2 Peptidcybeminproduktion ved cancer Alle celler i organismen benytter sig af kommunikationssignaler (cyberniner), hvortil regnes klassiske hormoner, neurotransmittere, vækstfaktorer m.v. Opdagelsen af, at mange typer af cancerceller producerer 420 Universitetets årbog 1987 cyberniner i høj frekvens har ført til hypotesen, at disse substanser er nødvendige også for cancercellernes vækst og trivsel i værten. Det bedste eksempel på denne mekanisme udgøres af de såkaldte transforming growth factors (TGFs), molekyler af peptidnatur, som produceres af cancerceller og som evt. virker via en autokrin stimulation af de transformerede celler. Disse faktorer kan ved tilførsel til normale celler i kultur også fremkalde et vækstmønster (anchorage-inpendent growth) som ellers kun fremvises af transformerede celler. Dog produceres også TGFs af normale celler, hvilket indikerer, at disse substancer udgør normale regulatoriske cyberniner, som fejludnyttes eller misbruges af cancerceller, evt. via autokrin stimulation. Vi analyserer systematisk forskellige cancerformer (brystkræft, lungekræft, gynækologisk kræft, ventrikelkræft, eksperimentelle tumorer m.v.) for produktion af kendte peptidcyberniner, og har herved fundet, at en høj procentdel af de undersøgte tumorer producerer somatostatin-, ACTH- og opioid-relaterede peptider. Andre har påvist, at småcellede lungecarcinomceller producerer peptidcyberninerne bombesin og physalæmin. Da bombesin sandsynligvis udgør en vækstfaktor for småcellede lungecarcinomer studerer vi p.t. intenst frekvensen og lokalisationen af dette peptid. Fundene viser, at frekvensen af »ektop-hormonproduktion « er meget høj ved cancer. Patienterne fremviser som regel ikke karakteristiske ektope hormonsyndromer. Dette kan forklares til dels ved, at tumorcellerne spalter peptider som ACTH til mindre og vis-å-vis binyrebarken inaktive frakmenter. Endvidere har mange af de detekterede peptidcyberniner (somatostatin, opioide peptider, bombesin m.v.) fa og udramatiske virkninger ved systematisk tilførsel. Det er nu væsentligt at analysere peptidcyberninernes sekretion og patofysiologiske betydning ved cancer. Mulighederne foreligger for, at uddifTerentiering af cyberninproduktion er en bidragende faktor til cancercellernes konkurrencedygtighed i en organisme, der er indstillet på at bekæmpe dem. Af særlig interesse er her forekomsten af opioidcyberniner (enkephaliner og endorphiner) i mange af de undersøgte cancerformer, da disse substanser vides at have udtalte virkninger på såvel cellulært som humoralt immunforsvar. Nylige fund taler også i retning af, at opioidcyberniner produceres endogent i det retikuloendoteliale system og her kan udøve lokale (parakrine) regulatoriske virkninger (L.-F Larsson, L. Scopsi, F. Hirsch, B. Ottesen). 6.3 P o ly ammer og y-aminosmørsyre Ved hjælp af tre nyudviklede cytokemiske metoder til påvisning af polyaminerne spermidine og spermine er det lykkedes os at detektere høje koncentrationer af disse molekyler i cancerceller og i mange normale sekretoriske cellesystemer (neurone, eksokrine, endokrine celler). De fluorescens-cytokemiske studier kombineres med immuncytokemi, autoradiografiske undersøgelser efter tilførsel af polyaminprecursoren !H-putrescine og med biokemiske polyaminanalyser. I øjeblikket undersøges metodernes anvendelighed i cancerdiagnostikken. Herudover undersøges en nyopdaget biosyntetisk pathway fra polyaminer til y-aminosmørsyre (GABA). Det er muligt, at polyaminer ikke alene har intracellulære virkninger på protein-syntese og DNA-syntese, men også besidder intercellulære virkninger bl.a. i kraft af »de novo«-syntese af GABA. I samarbejde med Dr. J. Høiriis Nielsen, Hagedorn Forskningslaboratorium undersøges biosyntese af polyaminer og sekretion af disse i isolerede Langerhanske øer fra rotte og mus. I samarbejde med professor L. Bolund, Humangenetisk Institut, Århus, undersøges cytoplasma-kerne-trafik af polyaminer med særlig henblik på disse stoffers genregulatoriske funktioner. Store tumormaterialer evalueres fortløbende med henblik på diagnostisk udnyttelse af polyamincytokemi (D. M. Hougaard, G. Houen, J.Jørgensen, L.-I. Larsson, A. Castillo Blanco). 6.4 Immuncylokemisk metodeudvikling Afdelingens arbejde med videreførelse af de af os og andre udviklede immunguld-teknikker er fortsat. Af særlig interesse er udviklingen af teknikker til fremstilling af 3-5 nm guldkonjugeret protein ved gelkromatografi og den lysmikroskopiske detektion af immunguld- farvning ved hjælp af en sølvforstærkningsprocedure. Den senere teknik er ved forskellige metodologiske modifikationer blevet udviklet til en følsomhed, der 100- til 1000-fold overstiger de hidtil mest følsomme lysmikroskopiske immuncytokemiske teknikker. Sølvforstærknings-teknikker er også blevet anvendt til en metode, »clono-GLAD«, som vi har udviklet i samarbejde med lektor E. Bock, Proteinkemisk Laboratorium, og som tillader brug af monoklonale antistoffer, som normalt ikke ville genkende fikseret og indstøbt antigen. Studier over-anvendelsen af kolloidale guldmarkører til immuncylokemisk farvning af elektronmikroskopiske præparater (plasticindstøbninger, ultracryotomi) fortsættes i samarbejde med lektor M. H. Nielsen, herværende institut. Vore immuncytokemiske metoder og guldkornspræparationer udnyttes også p.t. i et 20-tal samarbejdsprojekter med inden- og udenlandske forskere. Guldkornsteknikkerne er også udnyttet ved udvikling af et højeffektivt dobbelt- og trippelfarvningssystem på elektronmikroskopisk niveau og studier over udnyttelsen af guld-sølvteknikkerne til in situ-hybridisering er i gang (L.-F Larsson, L. Scopsi, J. Arias). 7. Andre undersøgelser 7.1 AIDS Undersøgelser af pato-anatomiske forandringer hos Det lægevidenskabelige Fakultet 421 patienter med AIDS, specielt baseret på sektionsfund er fortsat i et stort omfang. De histologiske forandringer som forårsages af selve HIV-infektionen, de opportunistiske infektioner, samt neoplasierne vil blive forsøgt gennemgået systematisk på basis af landets største sektionsmateriale (50 obduktioner) såfremt det lykkes at opnå de nødvendige bevillinger (J. Visfeldt). Redaktionsvirksomhed: Professor, dr.med.J. Visfeldt er redaktør ved Acta Path. Microbiol. Scandinavica. L.-I. Larsson er medlem af editorial boards i Peptides samt Histochemical Journal og er redaktør i Histochemistry. U. Wewer er medlem af editorial board i tidsskriftet Differentiation. Publikationer: Aabo, K., Vindeløv, L.L., Skovsgaard, T., Spang- Thomsen, M.: Interaction among two subpopulations ofehrlich ascites tumor in vivo: evidence of a contact mediated immune response. Acta Pathol. Microbiol. Scand. Sect. A. 95, s. 325-32, København 1987. —, Spang-Thomsen, M., Vindeløv, L.L.: Phenotypic expression of tumor growth in mixed tumors grown in nude mice. Immune-Deficient Animals in Biomedical Research, J. Rygaard, N. Briinner, N. Græm, M. Spang-Thomsen, s. 190-93, Basel 1987. Briinner, N., Spang-Thomsen, M., Engelholm, S.A., Poulsen, H.S., Henriksen, U., Svenstrup, B.: Application of endocrine therapy in nude mice. Immune- Deficinet Animals in Biomedical Research, J. Rygaard, N. Briinner, N. Græm, M. Spang-Thomsen, s. 340-47, Basel 1987. -, Spang-Thomsen, M., Poulsen, H.S., Vindeløv, L.L., Engelholm, S.A.: Characterization of the T60 human breast carcinoma grown in nude mice. Immune- Deficient Animals in Biomedical Research, J. Rygaard, N. Briinner, B. Græm, M. Spang- Thomsen, s. 234-41, Basel 1987. Daugaard, S., Schiødt, T, Jensen, O.M., Sunde, L.M., Kamby, C.: Ewing's sarcoma. A retrospective study of prognostic factors and treatment results. Acta Oncologica 26, fase. 4, s. 281-87, Stockholm 1987. -, Schiødt, T, Lund, B , Johansen, H.F., Barfod, G., Laustein, G.: Radiation Treatment of Giant-Cell Tumour of Bone (Osteoclastoma). Acta Oncologica 26, Fase. 1, s. 41-43, Stockholm 1987. Elling, F, Foged, N.T: Osteoclastic bone resorption induced by a protein produced by pasteurella multocida. Osteoporosis 1987, C. Christiansen,J. S.Johansen, B. J. Riis (eds), s. 266-68, København 1987. Engelholm, S.A., Spang-Thomsen, M., Briinner, N., Vindeløv, L.L.: Expression of heterogeneity of tumors grown in nude mice. Immune-Deficient Animals in Biomedical Research, J. Rygaard, N. Briinner, N. Græm, M. Spang-Thomsen, s. 182-85, Basel 1987. Faarup, P, Faurschou, P, Winding, O.: Rheumatoid Arthritis Cells in Experimental Pleurisy, — Background andGenesis. Proceedings of the European Society of Pneumology l,s. 108, Amsterdam 1987. Faurschou, P, Winding, O., Faarup, P, Grunnet, N.: Biochemical and cytological parallels in rabbit turpentine pleurisy versus human rheumatoid pleurisy. Proceedings of the European Society of Pneumology 1, s. 54, Amsterdam 1987. Foged, N.T, Pedersen, K.B., Elling, F.; Characterization and biological effects of the pasteurella multocida toxin. Fems Microbiol. Letters 43, s. 45-51, Holland 1987. Hilden, J., Bock,J.E., Andreasson, B., Visfeldt, J.: Ethics and decision theory in a clinical trial involving severe disfigurement. Theor. Surg 1, s. 183-89, Heidelberg 1987. Hougaard, D.M., Bolund, L., Larsson, L.: Endogenous polyamines are intimately associated with highly condensed chromatinin vivo. A fluorescence cytochemical and immunocytochemical study of spermine and spermidinein reactivated nuclei. European Journal ofCell Biology 44, s. 151-55, Stuttgart, Tyskland 1987. Madsen, O., Larsson, L., Rehfeld, J.F.: Cloned Cell Lines from a Transplantable Islet Tumor are Heterogenous and Express Cholecystokinin in addition to Islet Hormones. The Journal ofCell Biology 103, s. 2025-34, USA 1986. Poulsen, H.S., Rytter, L., Briinner, N., Ørntoft, T, Andersen, J., Spang-Thomsen, M.: Steroid receptor profile in human breast cancer grown in nude mice. Immune-Deficient Animals in Biomedical Research, J. Rygaard, N. Briinner, N. Græm, M. Spang-Thomsen, s. 255-59, Basel 1987. Prause,J.U., Elling, F, Jensen, O.A., Manthorpe, R.: The effect of bromhexine on the kidney lesions in NZB- NZW-F1 mice. Scand. J. Rheumatology Suppl. 61, s. 286-90, Sverige 1987. Roed, H., Vindeløv, L.L., Christensen, I.J., Spang- Thomsen, M., Hansen, H.H.: The effect of the two epipodophyllotoxin derivatives etoposide (VP-16) and teniposide (VM-26) on cell lines establishedfrom patients with small cell carcinomaof the lung. Cancer Chemother. Pharmacol 19, s. 16-20, Vesttyskland 1987. —, Christensen, IJ., Vindeløv, L.L., Spang-Thomsen, M.: Inter-experiment variation and dependence on culture conmditions in assaying the chemosensitivity ofhuman small cell lung cancer cell lines. Eur. J. Cancer Clin. Oncology 23, s. 177-86, England 1987. —, Vindeløv, L.L., Spang-Thomsen, M., Christensen, 422 Universitetets årbog 1987 IJ., Hansen, H.H.: In vitroevaluation of a new nitrosourea, TCNU, against human small cell lung cancer cell lines. Cancer Chemother. Pharmacol. 19, s. 315-18, Vesttyskland 1987. Rygaard, Briinner, N., Græm, N., Spang-Thomsen, M.; Immune-Deficient Animals in Biomedical Research. Basel 1987, 420 s. Sehested, M., Skovsgaard, T., Deurs, B.v., Winther- Nielsen, H.: Increased plasma membrane trafilc in daunorubicin resistant P388 leukemic cells. Effect of daunorubicin and verapamil. British Journal of Cancer 56, s. 747-51, England 1987. Spang-Thomsen, M., Briinner, N., Engelholm, S.A., Vindeløv, L.L.; Therapy studies in nude mice. Immune- Deficient Animals in Biomedical Research, J. Rygaard, N. Briinner, N. Græm, M. Spang- Thomsen, s. 316-28, Basel 1987. Morten Nielsen Det lægevidenskabelige Fakultet 423 Farmakologi 1. Farmakologisk Institut Historie: Indtil 1842 hørte den farmakologiske samling under Kirurgisk Akademi. Herefter overførtes den til universitetet og anbragtes i 1869 i Panums værelse mellem festsalen og Konsistoriums forsamlingssal. I 1889 blev samlingen flyttet til et nyoprettet Farmakologisk Institut, der omfattede 6 værelser i hjørneejendommen Bredgade-Fredericiagade. I 1910 åbnede det nuværende Farmakologiske Institut (med ca. 1.500 m2). Den 15. februar 1965 flyttede instituttets retskemiske afdeling ind i en nyopført bygning (med ca. 1.200 m2 alene for retskemi). En ny staldbygning, der forbinder de to bygninger, blev samtidig opført. (Litteratur: S. A. Gammeltoft: Den farmakologiske Undervisnings Historie, København 1953, 116 sider). I 1973 overflyttedes den retskemiske afdeling til Retsmedicinsk Institut, og lokalerne blev inddraget i instituttet. Den tidligere professorvilla benyttes for tiden af Institut for almen Medicin. Faget blev indtil 1868 doceret sammen med retsmedicin og hygiejne. Dette år oprettedes et selvstændigt docentur i farmakologi, som i 1872 omdannedes til et ordinært professorat. I 1971 oprettedes endnu et ordinært professorat og i 1978 et professorat i klinisk farmakologi. (Litteratur: Københavns Universitet 1479-1979, Bind VIL Jens Schou: Farmakologi, København 1979, s. 315-333). Stab: VIP: Antal årsværk: 14. Professorer: B. Diamant, E. Hvidberg, J. Schou. Lektorer: C. Broen Christensen, S.Christensen, S. Edelfors, A. Geisler, N. Grosman, H.H.Lausen, N. Lomholt, S. Norn, H.Enghusen Poulsen, A. Ravn- Jonsen. Adjunkt: S. Loft. Kandidatstipendiater: P. Clementsen, A. Mørk. TAP: Antal årsværk: 13,3. F. Dombernowsky, P. Eisman, H. Fenger-Eriksen, A. Francker, K.Friis, D. Glendrup, A. Haumann, L. IIdor, M.Jacobsen, A.Jensen (vikar), L. Kolster, O. Madsen, M. Nielsen, S. Pedersen, L. Reiff. Forskningsvirksomhed: Forskningen på Farmakologisk Institut omfatter undersøgelser indenfor farmakologiens fire hovedområder: den basale farmakologi, den specielle farmakologi, klinisk farmakologi og toksikologi. Basalfarmakologien omhandler lægemidlers effekter på organismen (farmakodynamiske effekter), f.eks. deres virkningsmekanismer, men også organismens indflydelse på lægemidlers »skæbne« i organismen (farmakokinetik), d.v.s. deres optagelse, vævsfordeling, omdannelse og udskillelse. Den specielle farmakologi skildrer de enkelte lægemidler (deres farmakodynamik, farmakokinetik, indikationer, bivirkninger m.v.). Disse fagområder er grundlaget for den kliniske farmakologi, som beskæftiger sig med den terapeutiske anvendelse af farmaka - især med henblik på at klarlægge forudsætningerne for optimal klinisk anvendelse. Disse discipliner øger således forståelsen af farmakas biologiske egenskaber og optimale kliniske anvendelighed, men fremmer også grundlaget for udvikling af nye lægemidler samt øger vor forståelse af sygdommes årsager og patogenese og normale fysiologiske/biokemiske processer i den menneskelige organisme. Nøje knyttet til farmakologien er toksikologien, læren om skadevirkninger af kemikalier og naturprodukter. I de senere år er interessen i stigende grad rettet mod langtidsvirkningerne udløst af lidet symptomgivende eller symptomløse påvirkninger gennem lang tid, og som eventuelt først udvikles efter kontakten med de pågældende stoffer. Toksikologien vurderer således de risici ved stoffer, vi hyppigst udsættes for (kosttilsætningsmidler, kosmetik, lægemidler, rengørings- og plantebeskyttelsesmidler og industrielt anvendte kemikalier). Toksikologien har derfor nær relation til arbejdsog miljømedicin. 1. Allergiske, inflammatoriske og immunologiske lidelser: Basale mekanismer, diagnostik og medikamentel behandling Mastcellen er funktionelt af betydning ved allergiske og inflammatoriske reaktioner, og mediatorer frigjort fra og dannet af mastcellen menes helt eller delvis at forårsage symptomerne ved allergiske lidelser af type I (f.eks. høfeber, nældefeber og asthma bronchiale). En optimal behandling afdisse sygdomme- herunder udvikling af nye lægemidler og behandlingsprincipper — er betinget af et nøje kendskab til de mekanismer, der medvirker i mastcellereaktionen, samt disses påvirkelighed aflægemidler og eksperimentelle stoffer. Rottemastceller kan isoleres til en næsten ren cellepopulation og er derfor en velegnet model til studier af de subcellulære mekanismer, som er involveret i koblingen mellem stimulation og respons. Forøget viden om mekanismerne for histaminfrigørelse fra mastceller er ikke blot af relevans for den patofysiologiske baggrund og behandlingen af allergiske sygdomme, men er tillige af almen interesse, idet de involverede processer er af betydning for funktionen af en række celletyper. Undersøgelserne har specielt fokuseret på kalciums rolle i mastcellestimulationen samt på effekten af antiinflammatoriske lægemidler (N. Grosman). 1.1 En række andre undersøgelser sigter også på at 424 Universitetets årbog 1987 klarlægge de grundlæggende mekanismer ved allergiske lidelser som astma, høsnue og anafylaktisk shock. En bedre forståelse af disse mekanismer vil kunne føre til nye behandlingsmuligheder og mere effektive diagnostiske målemetoder. Fødemiddelallergi - eller intolerance — er et komplekst område, som hidtil har været vanskeligt at takle. Vor nye histaminundersøgelsesmetode tillader at skelne mellem allergiske og ikke-allergiske reaktioner, idet det er muligt at fjerne immunglobulinerne fra celleoverfladen (strippede celler) uden at beskadige cellefunktionen. I praksis provokeres intakte og strippede celler fra en lille blodprøve med de mistænkte fødemiddelemner. Histaminfrigørelsen fra intakte, men ikke fra strippede celler, viser type I allergi, medens frigørelse fra strippede celler afslører en ikke-allergisk reaktion. Denne teknik anvendes nu ved en multicenterundersøgelse over mælkeallergi hos børn. Det er vigtigt at opklare mekanismen ved voksenastmaen, da denne lidelse kan være vanskelig at behandle. Astmaen opstår ofte i tilslutning til infektioner. Vi har fundet, at forskellige bakterier frigør histamin, og at man ikke behøver at være allergisk overfor bakterien for at frigøre histamin. Dette er vigtigt, fordi det betyder, at infektioner med vidt forskellige stammer vil kunne forårsage histaminfrigørelse og hermed være ansvarlig for symptomerne. Vi mener her at være på sporet af en ny patogen mekanisme, hvor bakteriecellevæggen stimulerer mastcellen og den basofile leukocyt til frigørelse af histamin. Muligvis er peptidoglykan i den bakterielle cellevæg ansvarlig herfor. Da peptidoglykan findes i både gram positive og gram negative bakterier, kunne dette forklare, hvorfor vidt forskellige bakterier frigør histamin. Isolerede peptidoglykaner og fragmenter fra bakteriens cellevæg har været genstand for nærmere undersøgelser, som inkluderer spaltning ved enzymer og kompetitiv hæmning med sukre, som indgår i peptidoglykanet. Disse undersøgelser viser, at peptidoglykan antageligt er ansvarlig for histaminfrigørelse induceret ved bakterier. Men også endotoksiner og lignende kunne tænkes at medvirke til histaminfrigørelsen. Derfor undersøges Salmonella og Coli lipopolysaccharider. Undersøgelserne tyder mod en direkte frigørelse afhistamin, men i tilfælde hvor bakteriel allergi foreligger, kan disse lipopolysaccharider potensere histaminfrigørelsen. Under nærvær afserum finder vi, at lipopolysacchariderne kan frigøre histamin via komplementaktivering. Undersøgelserne synes således at vise, at de bakterielle mekanismer ved voksen-astma er komplekse. Af særlig interesse er fundet af, at forskellige bakterier kan potensere den allergiske histaminfrigørelse. Synergismen ses således, når celler fra græspollenallergiske patienter inkuberes med græspollen + bakterier (g-l- eller g—), og visse bakterieprodukter som peptidoglykan, teikonsyre og endotoksiner kan erstatte bakterier. Denne effekt kunne måske være af betydning for den forværring, som ses i astmasygdommen under infektioner. Også virus er under mistanke. Vi finder således, at influenza A2 udøver en lignende synergisme, og mekanismen er genstand for nærmere undersøgelse, idet viral neuraminase synes at være ansvarlig for denne effekt. Mediatorfrigørelse fra mukosale celler i luftvejsepitelet er antageligt det initierende trin, som øger epitelpermeabiliteten og dermed indtrængen i lungerne af allergener og mikroorganismer. Bronkoalveolær lavage teknik tillader nu måling af mediatorfrigørelse fra mukosale celler, hvor virkningen af bakterier og virus vil blive undersøgt. Ved atopisk dermatitis tyder vore undersøgelser på, at der foreligger en sensibilisering overfor forskellige bakterier, idet disse bakterier frigør histamin ved en immunologisk (IgE-medieret) reaktion i modsætning til raske kontrolpersoner. Den immunologiske reaktion skyldes antageligt, at bakterier eller bakterielle komponenter penetrerer de læderede hudområder og en lignende penetrering gennem tarmkanalen synes mulig. Disse fund kan måske bidrage til nye behandlingsmuligheder som kombinationsbehandling med antibiotika og antihistaminika. Vi har mistanke om, at visse membranændringer måske kunne blive et effektivt angrebspunkt for medikamentel behandling. Ændringer i cellemembranens sialinsyreindhold synes at modulere histaminfrigørelsen. Hvis allergiske patienter viser et ændret indhold, som afviger fra normale individer, kunne sialinsyren være af betydning for den cellulære hyperreaktivitet. En ny og enkel metode til klinisk brug er udviklet på laboratoriet til afsløring af, hvilke stoffer patienten er overfølsom overfor. Det kan være traditionelle antigener som pollen, husstøv og dyrehår, men også visse fødemidler (fødemiddelallergikere, som ikke tåler farvestoffer, konserveringsmidler og lignende), lægemidler (visse patienter tåler ikke penicillin eller medikamenter, som bruges i forbindelse med narkose og røntgenundersøgelse, idet disse stoffer kan fremkalde en livstruende shocktilstand), skimmelsvampe (disse svampe trives i befugtningsanlæg, som ikke renses tilstrækkeligt, hvorfra de spredes og udvikler astma hos følsomme patienter - denne arbejdsbetingede astma kendes bl.a. fra trykkerier) og bakterier (bakterielt betinget astma, hvor infektionen har udviklet en svær form for astma — »intrinsic asthma« - som er vanskelig at diagnosticere og behandle og som kræver langvarig indlæggelse). Metoden er baseret på hurtig analyse af en blodprøve fra patienten og søges udviklet til hospitalsvenlig kitmetode. Sammenlignende undersøgelser har vist, at vor nye undersøgelsesmetode må antages at indebære fordele frem for RAST-metoden ved større følsomhed og specificitet. Det er derfor muligt, at måling af allergi i fremtiden vil blive baseret på denne nye metode (P. Clementsen, P. Stahl Skov, C. B. Jensen, S. Norn). Det lægevidenskabelige Fakultet 425 2. Farmakologisk intervention ved eksperimentelt induceret hjerteinfarkt Indenfor de seneste år er det lykkedes med nye lægemidler at påvirke symptomatologien af kardiomyopatier opstået efter hjerteinfarkter og af andre årsager. På mennesket har angiotensin converting enzyme- (ACE) hæmmere og coenzym Q10 vist positive effekter i klinisk sammenhæng. De bagvedliggende mekanismer herfor er langt fra klarlagt. Med hensyn til ACE-hæmmerne diskuteres deres angiotensin-antagonistiske effekt som en mulig årsag, men andre endnu ukendte mekanismer er med stor sandsynlighed involveret. Hvad angår coenzym Q10, anses den positive effekt at kunne bero på QlO's funktion som cofaktor i respirationskæden, hvor den er ansvarlig for adækvat produktion afoxidativ metabolisk energi. Dertil kommer, at den muligvis kan udøve sin positive effekt gennem neutralisering af frie radikaler, som angives at forekomme i stort omfang i forbindelse med alvorlige skader i hjertecellerne. Det har ved hjælp af hjertebiopsier overbevisende kunnet vises, at Q10 indholdet i fremskredne tilfælde af kardiomyopatier er kraftigt reduceret og at det atter stiger efter peroral administration, samtidig med at symptomatologien aftager. For nærmere at kunne studere disse fænomener og eventuelt farmakologisk intervention er en rottemodel udviklet, som baserer sig på funktionstests af dyr ved løb på bånd med stigende hastighed. I forbindelse hermed analyseres laktatproduktionen sammen med bl.a. katekolaminer i serum samt forskellige hjertefunktionsparametre (minutvolumen, trykforhold). Ved operativt at underbinde hjertets venstre koronarkar fremkaldes et infarkt, hvis tidsmæssige indflydelse og forløb på de undersøgte parametre fastlægges ved tests udført på dyr 1 gang/uge. Laktatproduktionen, målt som blodlaktat, hos infarktrotter når en fikseret værdi ved langt lavere løbehastighed end hos friske rotter, og tidsforløbet for disse forandringers optræden er fastlagt. I øjeblikket forberedes undersøgelser vedrørende coenzym Q10 og ACE-hæmmernes indflydelse på infarktparametrenes udseende og kvantitative tidsmæssige forløb for herved at kunne nå frem til et optimalt behandlingsregimen, som det derefter er hensigten at føre ud i humanklinisk sammenhæng (B. Diamant i samarbejde med Eva Steiness, Ole Bech og Ole Kahr, Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet). 3. Polyacylerede quainaoliders (Thapsigargin og analoger) cellulære virkningsmekanismer på histaminfrigørelse og energimetabolisme Histaminfrigørelse kan fremkaldes fra mastceller og basofile leukocytter af et stort antal kemisk forskellige substanser, og de bagvedliggende mekanismer behøver ikke altid at være immunologiske med involvering af specifikt IgE. Blandt sådanne aktive substanser findes Thapsigargin, som kemisk tilhører den unikke gruppe guaianolider og som kan ekstraheres fra en gammel medicinsk urt, Thapsia garganica. Thapsigargin har en generel sekretionsinducerende aktivitet, som går langt videre end blot at engagere histaminholdige celler. Thapsigargins histaminfrigørende effekt er i lighed med mange andre selektive stoffer afhængig af kalcium i ekstracellulærvæsken og en intracellulær ATP produktion. Som noget unikt for denne substans fremstår det forhold, at celler, som er udsat for Thapsigargin i et kalciumfrit miljø, efter gentagen vask ogopbevaring vil respondere med histaminfrigørelse, såsnart kalcium tilføres cellerne. En lignende virkning har det ikke været muligt at påvise for nogen anden kendt histaminfrigørende substans, som alle kræver samtidig tilstedeværelse af releaser og kalcium. Årsagen til denne unikke egenskab kan sandsynligvis findes i Thapsiagargins lipofile karakter, hvilket måske medfører en irreversibel association til en endnu ukendt struktur eller et ukendt cellulært kompartment. For at kunne undersøge de nærmere detaljer i denne virkningsmekanisme foretages for øjeblikket sammenligning af forskellige naturligt forekommende polyacylerede guaianolider. I samarbejde med S. Brøgger Christensen, Kemisk Institut, Danmarks farmaceutiske Højskole, som har stillet disse til rådighed, undersøges deres lipofilicitet korreleret til deres evne til at fremkalde den ovenfor beskrevne kalciumfølsomhed, som leder til induktion af histaminfrigørelse. Desuden er det vist, at Thapsigargin har en væsentlig effekt på cellens ATP indhold, som står i direkte relation til histaminfrigørelsens størrelse. Denne effekt er det af interesse at få nærmere analyseret, idet den ikke blot kan tilskrives en effekt på de histaminholdige celler. Den præparation, som anvendes til disse undersøgelser, er en isoleret human leukocytfraktion, som blot indeholder /2-2 % histaminfrigørende celler, og da ATP-indholdet synker langt derover (60-90%), må dette tilskrives en generel cellepåvirkning. Den bagvedliggende mekanisme hertil undersøges dels gennem tilsvarende studier på andre cellepopulationer med større homogenitet og dels med hensyn til andre histaminfrigørende stoffer for at fastlægge, om de observerede effekter er specifikke for Thapsigargin eller ej (B. Diamant). 4. Diuretikas farmako dynamik Diuretika (vanddrivende midler) forøger nyrernes udskillelse af salt og vand og er meget anvendte lægemidler i behandlingen af hjertesygdomme, nyresygdomme og forhøjet blodtryk. Diuretikaprojektet har til formål 1) at belyse diuretikas renale virkningsmekanismer, 2) at undersøge organismens kompensationsmekanismer udløst af diuretikabehandling og 3) at udvikle prodrugs til diuretika med henblik på at forbedre deres terapeutiske anvendelsesmuligheder. 426 Universitetets årbog 1987 4.1 Diuretikas virkningsmekanismer Ved hjælp af en særligt udviklet clearance-teknik, omfattende simultan måling af lithium-, insulin- og tetraethylammonium- clearance, undersøges diuretikas virkningsmekanismer i ubedøvede rotter. Vi har påvist, at et meget anvendt loop-diuretikum, furosemid, har en markant hæmmende virkning på den proksimale Na-reabsorption, som især træder frem, hvis væsketabet erstattes. Det er endvidere vist, at der ikke er nogen sammenhæng mellem furosemids renale, hæmodynamiske virkninger (d.v.s. effekt på renalt plasma- flow og glomerulær filtrationshastighed) og påvirkningen af den proksimale reabsorption. Dosisvirkningsrelationen for furosemids proksimale og distale effekter er forskellige, idet den proksimale hæmning er maksimal ved doser, som kun giver halv maksimal hæmning distalt. I fortsatte furosemidstudier undersøges tids-virkningsprofilen for den proksimale og den distale virkning. Endvidere påbegyndtes i 1987 tilsvarende studier af et andet loop-diuretikum, bumetanid (S. Christensen, M. Shalmi,J. Søberg Petersen). 4.2 Kompensationer udløst af diuretikabehandling Ved kronisk diuretikabehandling modvirkes diuretikas hæmning af Na-reabsorptionen i tuboli af kompensatoriske Na-retinerende mekanismer, som begrænser væsketabet og den blodtrykssænkende virkning. Disse kompensationsmekanismer er baggrunden for, at den kliniske effekt undertiden svigter (diuretikaresistens) og for den væskeretention, som opstår ved ophør afdiuretisk behandling. Vi har udviklet en forsøgsmodel baseret på konstant furosemidinfusion i ubedøvede rotter, som er velegnet til at undersøge disse antinatriuretiske mekanismer. Vi har med modellen påvist, at kompensationerne både sker i de proksimale tuboli og det distrale nefron. I fortsatte studier undersøges betydningen af nervøse og hormonale systemer for diuretika-induceret antinatriurese. Undersøgelserne foretages først hos normale rotter og senere hos rotter med kronisk hjerte- og nyreinsufficiens (S. Christensen, J. Søberg Pedersen, M. Shalmi). 4.3 Udvikling af furosemid prodrugs Den kliniske anvendelse af furosemid og andre loopdiuretika begrænses af den meget kortvarige virkning (4-6 timer), som nødvendiggør hyppig dosering. Bestræbelser på at forlænge virkningsvarigheden gennem fremstilling af perorale depotpræparater har ikke været succesrige, fordi biotilgængeligheden er stærkt nedsat i sådanne depotpræparater. I samarbejde med kemikere på Danmarks farmaceutiske Højskole fremstilles og afprøves en række furosemidderivater hos ubedøvede rotter. Det er målet at udvikle furosemid prodrugs med høj biotilgængelighed og langvarig virkning (S.Christensen og M. Shalmi i samarbejde med H. Bundgaard og N. Mørk Nielsen, Danmarks farmaceutiske Højskole). 5. Lithiums virkninger på nyrefunktionen Lithium benyttes i behandlingen af manio-depressiv psykose, og i Danmark er omkring 10.000 patienter i kronisk lithiumbehandling, hvorfor langtidsbivirkninger på de vitale opgansystemer er af stor interesse. Projektets formål er at belyse forholdet mellem morfologiske og funktionelle påvirkninger af nyrerne. Da der kun sjældent er indikation for nyrebiopsi hos lithiumbehandlede patienter, kan sådanne undersøgelser kun foretages med forsøgsdyr. Vi har tidligere vist, at kronisk lithiumbehandling af rotter medfører karakteristiske morfologiske forandringer i det distrale nefron og at disse forandringer er korreleret til diuresestigningen, som skyldes, at lithium blokerer virkningen af det antidiuretiske hormon (ADH). Disse studier videreføres på elektronmikroskopisk niveau, idet man søger at identificere de nefronsegmenter og celletyper, som påvirkes af lithiumbehandling. Undersøgelserne kan give ny viden om ADH's cellulære virkningsmekanisme. I andre forsøg undersøges lithiumbehandlings indflydelse på glomerulus kapslen og på mængden af interstitiet (fibrose). Ved behandling med lithium fra fødslen induceres hos rotter glomerulære og markante intersittielle forandringer, som ledsages af nefrontab og kronisk nyresvigt (S.Christiansen i samarbejde med P. D. Ottosen og S. Olsen, Århus Kommunehospital). 6. Virkninger af stress på nyrefunktionen Eksperimentelle undersøgelser af nyrefunktionen foretages traditionelt på bedøvede forsøgsdyr, og visse undersøgelser, f.eks. mikropunkturstudier, kan kun foretages under anæstesi. Det er imidlertid velkendt, at forskellige bedøvelsesmidler har markante virkninger på nyrefunktionen, og det kan derfor være vanskeligt at fortolke undersøgelser foretaget under bedøvelse. Vi har derfor udviklet en ubedøvet rotteforsøgsmodel, hvor nyrefunktionen undersøges ved en kombination af clearancemarkører. Rotterne får inden forsøget indopereret katetre i urinblære, a. corotis og v. jugularis og fikseres under forsøget i et »retraining cage«. Det er projektets formål at måle forskellige stress-parametre i denne forsøgsmodel og undersøge, hvorledes stress påvirker nyrefunktionen. Endvidere at finde frem til en farmakologisk behandling af stress med midler, som ikke påvirker nyrefunktionen. Undersøgelserne kan fa betydning for den fortsatte anvendelse af forsøgsdyr i den biomedicinske forskning og anvise nye veje til behandling af smerter og stress hos postoperative patienter (S.Christensen, N.Lomholt, M. Shalmi). 7. Den manio-depressive psykoses biologiske aspekter og lithiums og antidepressivas farmakologi Vore forskningsmål er at bidrage til at klarlægge manio- depressive tilstandes biologi samt at belyse lithiDet lægevidenskabelige Fakultet 427 ums (Li) og polycykliske antidepressivas (AD - virkningsmekanismer - primært indflydelsen på neurohormonfølsom adenylat cyklases aktivitet, samt at øge vor indsigt i de mekanismer, der regulerer funktionen af enzymet adenylat cyklase (AC). Trods intensiv forskning er manio-depressive tilstandes grundlag stadig ukendt. De biokemiske ændringer er komplicerede og flere teorier har været fremsat de senere år. En af disse er, at en cerebral (hjerne) proces - den beta-adrenerge adenylat cyklase — spiller en afgørende rolle for sygdommens patogenese, og at dette enzymsystem påvirkes, »direkte eller indirekte«, af de behandlingsformer, vi anvender i behandlingen af manio-depressiv psykose. Talrige undersøgelser har været udført for at påvise Li's virkningsmekanisme, som stadig er ukendt. Det er sandsynligt, at Li påvirker et »ion site«, f.eks. for kalcium og magnesium, som begge bidrager til at regulere talrige af hjernens funktioner, bl.a. AC. Antidepressiva nedsætter efter kronisk behandling antallet af beta-adrenerge receptorer og dermed dannelsen af cyklisk AMP (cAMP) i hjernen. Litium kan — afhængigt af plasmakoncentrationen — enten hæmme cAMP syntesen eller både hæmme dannelsen af cAMP og regulationen af receptorantal. Denne hypotese om en dysfunktion af beta-adrenerg AC-aktivitet ved depression og dens »normalisering « er også iagttaget ved behandling med monoaminoxidasehæmmere og ved elektrostimulation. Adenylat cyklase består af 3 subunits. På celleoverfladen er placeret specifikke receptorer, som kan blokeres af hyppigt anvendte psykofarmaka, bl.a. neuroleptika, som blokerer aktiveringen af den dopaminfølsomme AC. Det er antageligt af stor patofysiologisk interesse, at antallet af receptorer kan tilpasse sig til såvel øget stimulation (der sker så en »down-regulation «) eller nedsat stimulation (f.eks. med reserpin, neuroleptika), idet der så fremkaldes en »up-regulation « af enzymsystemet. Alkohol kan også øge antallet af visse receptorer. Receptorerne er forbundet med koblingsproteiner, der har en intermediær placering mellem de udadrettede receptorer og den katalytiske enhed, der er lokaliseret på cellemembranens indside. Der er to koblingsproteiner, Gs, der formidler stimulering, og Gj, der hæmmer enzymet. Gs og G; er afhængige af GTP, hvis koncentration reguleres af GTPase. G-proteinerne kan påvirkes af magnesium, rubidium (kan provokere mani og er muligvis antidepressivt), Li og vanadat. Når receptoren aktiveres, sker en konformationsændring af Gs resp. Gj, som aktiverer resp. hæmmer AC's katalytiske subunit, hvorved dannelsen af cAMP fra ATP reguleres. Den katalytiske subunit kan direkte aktiveres af mangan, kalcium og magnesium via et divalent metalion - »site« og kalcium endvidere via et kalciumbindende protein (calmodulin). Funktionen af de nævnte subunits er afhængig af molekyler, der er nærtliggende i cellemembranen, bl.a. fosfolipider. Det intracellulære cAMP niveau er ikke alene afhængigt af funktionen af AC, men også fosfodiesteraser, der inaktiverer cAMP. Cyklisk AMP påvirker cellulære processer ved at aktivere specifikke proteinkinaser. Ændringer i aktiviteten af de tre AC-subunits studeres ved specifikke bestemmelser (f.eks. måling af »basalaktiviteten«, af den fluorid-stimulerede aktivitet eller hormon-stimulerende aktiviteter). Man kan separere de enkelte subunits, bestemme deres aktivitet, og efter en sådan separation rekombinere disse, så man igen far et intakt system. 7.1 Undersøgelser af lithiums og antidepressivas indflydelse på dyrkede neuroner og glia Behandling med antidepressiva (AD) og lithium (Li) modificerer som nævnt antal og funktion af cerebrale beta-adrenerge receptorer, men mekanismerne herfor er ukendte. Det har været antaget, at ændringer i præsynapisk regulation af noradrenalinkoncentrationen i synapsen er af betydning for reduktionen i postsynaptiske betaadrenerge receptorers antal/funktion. En støtte for antagelsen af, at præsynaptisk regulation af noradrenalin ikke er altafgørende for AD's virkning på beta-receptorer, kommer fra fundet af, at kronisk behandling af dyrkede gliaceller med amitriptylin reducerer funktionen af gliacellernes beta-receptorer målt som cAMP dannelse. I sådanne kulturer er det muligt at undersøge Li's og AD's direkte effekt på beta-receptorer og at differentiere mellem deres effekt på neuroner og glia, idet det er muligt at langtidsbehandle kulturer af cerebrale neuroner og astroglia fra mus med Li og AD. Der bestemmes antallet af beta-adrenerge receptorer i cellerne samt disses funktion, idet der måles 3Hdihydroalprenololbinding til beta-receptorerne og isoprenalin- stimuleret cAMP dannelse. Undersøgelser af kroniske psykofarmakaeffekter på dyrkede celler er en endnu lidet anvendt, men vigtig metodik for forståelsen af disse farmakas virkningsmekanismer (A. Geisler, R. Klysner i samarbejde med A. Schousboe, Biokemisk Institut A, Københavns Universitet). 7.2 Undersøgelse af lithiums indflydelse in vitro og vivo på GTP-regulation af hormonal aktivering af cerebral adenylat cyklase GT P har som nævnt en afgørende betydning for hormonal aktivering af AC, idet GTP ved binding til koblingsporteinerne har 3 effekter: 1) ændrer receptorbindingen fra høj-affinitet til lav-affinitet, 2) potenserer hormonal stimulation af AC og 3) har en selvstændig aktiverende effekt. GTP's effekter »slukkes« ved nedbrydning af enzymet GTPase. Især pkt. 3 kan være et angrebspunkt for Li, som 428 Universitetets årbog 1987 ved at øge GTPase aktiviteten vil hæmme hormonstimuleret AC-aktivitet, hvilket er vist i mange forsøg og væv. Vi har fundet, at Li hæmmer den GTP-afhængige hormonstimulation, men resultaterne har været noget inkonsistente — antagelig fordi vi har anvendt en urenset membranfraktion. Vi anvender »oprensede« cellemembraner befriet for endogent GTP, hvorved optimale forsøgsbetingelser for at vurdere GTP's indflydelse på AC-aktiviteten og Li's indflydelse herpå opnås (A. Geisler i samarbejde med professor T. Stojanovic, Beograd, Jugoslavien). 7.3 Forstærket og hurtigere antidepressiv effekt ved kombineret behandling med imipramin og miansenn Effekten af behandling afdepressive patienter har hidtil taget ca. 4 uger. Der er teoretiske (og enkelte kliniske) holdepunkter for, at et hurtigere behandlingsresultat kan opnås ved at kombinere 2 antidepressiva med forskellige virkningsmekanismer. To antidepressiva, imipramin og mianserin, har forskellig farmakologisk profil, og det er sandsynligt, at de i kombination forstærker hinandens antidepressive effekt. Støtte herfor har vi opnået ved dyreeksperimentelle forsøg. Behandles rotter alene med imipramin, kræves 2-4 ugers behandling, inden man opnår en reduktion i antallet af cerebral beta-adrenerge receptorer og deres funktion. Rotter behandlet med en kombination af imipramin og mianserin udviklede de samme receptorændringer i løbet af 4 dage, hvilket kan tyde på en hurtigere indsættende antidepressiv virkning hos patienter, der far denne kombinationsbehandling. Denne behandling er nu igangsat på en gruppe depressive patienter. På Farmakologisk Institut bestemmer vi alfa2-adrenerge receptorer i blodplader fra de behandlede patienter og patienter i en kontrolgruppe (A. Geisler, R. Klysner i samarbejde med overlæge P. Bech, Psykiatrisk afd. P, Frederiksborg Amts Centralsygehus, Hillerød). 7.4 Lithiums indflydelse på alkohols aktivering af adenylat cyklase og dets effekt på membranfluiditet Alkohol (ethanol) har indflydelse på cerebrale funktioner, men dets molekylære virkningsmekanisme(r) er ukendt(e). Dyreeksperimentelle undersøgelser har vist, at ethanol øger den cerebrale AC-aktivitet, antageligt ved at øge cellemembranens fluiditet (»flydende « egenskaber som er afhængige affosfolipider). Nye kliniske undersøgelser taler for, at Li-behandling kan reducere ethanols berusende effekt og mindske alkoholtrangen hos alkoholmisbrugere. På denne baggrund er det af interesse at undersøge Li's og ethanols interaktion på AC-aktivitet og membranfluiditet. Vi har fuldført en in vitro undersøgelser på humane leukocytter og fundet, at alkohol dosisafhængigt øger den ustimulerende aktivitet såvel som den hormonstimulerende AC-aktivitet. Denne øgede enzymaktivitet hæmmes af høje Li-koncentrationer in vitro, men dette skyldes antageligt, at Li trænger langsomt ind i leukocytter. Denne undersøgelse efterfølges nu af en in vivo undersøgelse på kroniske alkoholister og Li-behandlede patienter. Lignende undersøgelser er påbegyndt i vævssnit fra rottehjerne. Vi har vist, at rottehjerne er mere følsom for alkohol, idet lavere koncentrationer af alkohol øger AC-aktiviteten i højere grad end i leukocytter. Vi har også vist, at en lignende effekt kan fremkaldes af visse fosfolipider. Når disse undersøgelser er afsluttede, vil vi foretage direkte måling af membranfluiditet efter tilsætning af ethanol respektive Li samt disse to stoffer i kombination på hele hjerner og hjerneslice. Disse undersøgelser taler for, at Li virker membranstabiliserende — muligvis ved, at der i membranen dannes »stiffened water« (A. Geisler). 7.5 Vanadium: 1) stimulerende effekt på adenylat cyklalse, 2) interaktion med lithium 7.5.1 Vanadium er et sporstof i vor organisme, hvor dets fysiologiske rolle er ukendt. Det kan regulere funktionen af en række enzymer, bl.a. AC, som ved en ukendt mekanisme aktiveres af vanadium. Vanadium er yderligere af interesse for vor forskning, idet flere undersøgelser har vist et øget vanadiumindhold hos manio-depressive patienter - både i syg og rask fase. Vi har foreløbig vist, at vanadium dosisafhængigt stimulerer AC samt at dets effekt er additiv med effekterne fluorid og GTP, hvoraf kan sluttes, at vanadium påvirker Gs-proteinet. 7.5.2 Lithiums effekt in vitro og in vivo på vanadatstimuleret AC-aktivitet er nu afklaret, idet Li ikke påvirker det »vanadium-følsomme« »site«. Undersøgelserne har medvirket til at lokalisere det sted, hvor Li udøver sin inhibitoriske virkning på AC (A. Geisler i samarbejde med cand.med. Eva Christensen). 7.6 Lithiums og antidepressivas direkte indflydelse på adenylat cyklasens koblings protein og katalytiske subunit For at lokalisere »stedet« hvor Li - og måske AD - hæmmer AC, har vi med en særlig metodik (genflltrering m.v.) kunnet separere Gs-unit og C-unit. Vi er således i stand til at analysere, om de nævnte farmaka direkte og efter kronisk behandling påvirker den ene - eller måske begge - subunit(s). Dette muliggøres ikke alene ved, at de to subunits er isolerede, men også fordi vi kan aktivere de enkelte subunits med specifikke aktivatorer. Især er vi interesserede i de nævnte farmakas indflydelse på konformationsændringer af C-units. Dette protein kan aktiveres specifikt med magnesium, mangan, kalcium-calmodulin og forskolin. Det lægevidenskabelige Fakultet 429 Vi kan også rekombinere de adskilte G-units og Cunits, så vi er i stand til at belyse Li's og antidepressivas effekter på G-unit-C-unit-komplekset. Vi har nu vist, at Li modvirker magnesiums aktiverende effekt på adenylat cyklasens katalytiske del. Igangværende undersøgelser skal belyse denne proces' specificitet samt om denne effekt kan påvises efter kronisk Li-behandling (A. Geisler i samarbejde med cand.scient. Arne Mørk). 7.7 Andre undersøgelser Endvidere undersøges effekten af kombinationsbehandling med imipramin og lithium på adenylat cyklase, imipraminbehandlings indflydelse på substans P-receptorer og lithiums indflydelse på interaktionen mellem GABAb og noradrenerge receptorfunktioner (sidstnævnte undersøgelser i samarbejde med cand. med. Helle Bossen). 8. Smertestillende lægemidlers farmakologi Studiet af de smertestillende lægemidlers farmakologi har til formål at forbedre behandlingen af patienter med akutte og kroniske smerter. 8.1 Igangværende undersøgelser har til formål at undersøge, i hvilket omfang den aktive morfinmetabolit, morfin-6-glukuronid, bidrager til den analgetiske effekt af morfinbehandling. Hertil arbejdes der i øjeblikket på at udvikle en specifik og følsom væskekromatografisk metode til måling af morfin og morfin-6-glukoronid i plasma og cerebrospinalvæske (B. Broen Christensen). 8.2 Et andet projekt har til formål at undersøge sammenhængen mellem reaktionstiden på auditive stimuli, sedationsgraden og morfinkoncentrationen i plasma hos cancerpatienter i behandling med henholdsvis peroral og epidural morfin (C. Broen Christensen i samarbejde med Anne-Marie Banning og Per Sjøgren, Smerteklinikken, Finseninstituttet). 8.3 Endvidere er der påbegyndt en receptorkinetisk undersøgelse af buprenorfin, der er et syntetisk morfinlignende analgetikum. Undersøgelsen har til formål at karakterisere buprenorfins binding til opioidreceptorer i sammenligning med morfin, for derved at belyse forskelle mellem de to lægemidlers farmakologiske egenskaber (C. Broen Christensen). 9. Organiske opløsningsmidlers neurotoksiske effekt Som følge af det store forbrug af organiske opløsningsmidler og erkendelsen af deres neurotoksiske effekter sigter følgende projekter imod 1) at finde biokemiske og morfologiske ændringer, som kan forklare de neurologiske symptomer, der observeres efter erhvervsmæssig anvendelse af organiske opløsningsmidler. 2) på grundlag af de fundne ændringer at udvikle en metode, hvormed man på kort tid og med et lille ressourceforbrug kan afgøre, om et stof er neurotoksisk, 9.1 Toluens effekt på nervecellemembranens lipidsammensætning Tidligere undersøgelser har vist ændringer i nervecellemembranens lipidsammensætning efter længere tids eksposition med feks. alkohol og anæstesigasser. Lipidsammensætningen og fedtsyresammensætningen i fosforlipiderne bestemmes i nervevæv fra rotter, der har inhaleret toluen 12 timer dagligt i en koncentration på 500 ppm i op til 18 måneder (S. Edelfors, A. Ravn-Jonsen). 9.2 Morfologisk undersøgelse af rottehjerner efter langtidseksponering med toluen I samarbejde med lektor, dr.med. H. Diemer, Neuropatologisk Institut er undersøgt mulige morfologiske ændringer i hjerner fra rotter eksponeret som angivet i 9.1. Resultaterne viser, at toluen ikke giver morfologiske ændringer i hjernen (S. Edelfors, A. Ravn-Jonsen). 9.3 Toluens kroniske effekt på nervecellemembranens ATPase-aktivitet efter langtidseksponering Der er gennemført en undersøgelse, hvor toluens effekt på Ca"+, Mg2+-ATPase aktiviteten i nervecellemembranen er bestemt hos rotter eksponeret som angivet under 9.1. Undersøgelsen viste en forbigående stigning i aktiviteten, som kan tolkes som en adaptiv mekanisme til en tidligere påvist øgning i kalciumoptagelsen (S. Edelfors, A. Ravn-Jonsen). 9.4 Toluens effekt på nervecellemembranens fluiditet På grund af nervecellemembranens lipofile karakter kan opløsningsmidler »opløses« i membranen. Undersøgelser har vist, at dette medfører ændringer i membranens fluiditet. Denne bestemmes af forholdet mellem krystallinske lipider (kolesterol og mættende forsforlipider) og flydende lipider (umættede fosforlipider). Membranens funktion ændres, hvis fluiditeten ændres. Adaptive ændringer i lipidsammensætningen er f.eks. set fremkaldt af etanol. For at forklare om toluen har en lignende effekt ved langtidseksponering, undersøges fluiditeten i nervecellemembraner fra rotter eksponeret som i 9.1 (S. Edelfors, A. Ravn-Jonsen). 9.5 Toluens effekt på hanrotters fertilitet Ved lægelig kontrol af opløsningsmiddeleksponerede arbejdere har flere af de undersøgte klaget over nedsat frugtbarhed og seksuel aktivitet. For at efterprøve dette gennemføres en undersøgelse af hanrotters fertilitet under langvarig tolueneksposition (jfr. 9.1-9.5). Undersøgelsen omfatter sædkvalitetskontrol, morfologiske ændringer i testiklerne og ændringer i den overord430 Universitetets årbog 1987 nede hormonbalance (FSH, LH). Projektet gennemføres i samarbejde med dr.phil.Jens Erik Jelnes, Arbejdsmiljøinstituttet. I de nævnte tilfælde har ekspositionen af rotterne været 500 ppm toluen i 12 timer dagligt i op til 18 måneder. Da der er fremkommet teorier om, at hjerneskader ikke fremkommer som følge af en påvirkning med lav, konstant koncentration af opløsningsmidler, men skyldes udsættelse for kortvarende påvirkninger med høje koncentrationer, gentages undersøgelserne 9.1-9.5 med rotter udsat for op til 3000 ppm toluen i korte perioder, men sådan at døgnbelastning bliver den samme. I lighed med tidligere forsøg vil kalciumoptagelsen i synaptosomer også blive undersøgt under den nye ekspositionsform (S. Edelfors, A. Ravn-Jonsen). 9.6 Organiske opløsningsmidlers effekt på nervecellemembranens fluiditet in vitro Der er gennemført in vitro undersøgelser over alkoholers eflekt på nervecellemembranens fluiditet. Resultaterne viser en nøje sammenhæng mellem alkoholernes fedtopløselighed og de fluiditetsændringer, de fremkalder. Med stigende fedtopløselighed stiger også fluiditetsændringer. Der er gennemført en foreløbig undersøgelse over de øvrige organiske opløsningsmidlers effekt på lluiditeten. Resultaterne tyder på, at opløsningsmidler, der er mistænkt for neurotoksisk effekt, også har den kraftigste effekt på lluiditeten (S. Edelfors, A. Ravn-Jonsen). 9.7 Organiske opløsningsmidlers effekt på nervecellemembranens ATP ase in vitro Nervecellemembranens ATPase systemer er væsentlige for opretholdelsen af normal stimulatorisk funktion. ATPaserne er lipoproteiner og kræver tilstedeværelsen af specifikke fosforlipider for at kunne fungere. Der er da også påvist ændringer i ATPase-aktiviteten i nerveceller fra rotter, der er blevet behandlet med etanol og halotan. Da ATPaserne er membranpenetrerende enzymer, er deres aktivitet stærkt afhængig af normal membranstruktur. Etanols og halotans effekt antages også at skyldes en opløsning i membranen med deraf følgende strukturelle ændringer. Da man i industrien agter så vidt muligt at erstatte andre opløsningsmidler med alkoholer, er gennemført et projekt, hvor alkoholers effekt på Ca"^, Mg2+-ATPase-aktiviteten er sammenlignet med andre, hyppigt anvendte opløsningsmidlers effekt. Undersøgelsernes resultater viser, at apolære stoffer stimulerer, mens amlifile stoffer som højere alkoholer har en kraftig hæmmende effekt. Ved at sammenholde resultaterne i 9.6 med resultaterne fra alkoholundersøgelsen i 9.7 ses en nøje overensstemmelse mellem alkoholers effekt på lluiditeten og Ca2+, Mg2+-ATPase-aktiviteten (S. Edelfors, A. Ravn-Jonsen). 10. Toksikologiske og miljømedicinske undersøgelser Toksikologiske egenskaber af blandinger af bekæmpelsesmidler med forskellige eller lignende toksikologiske egenskaber. Når insektmidler, ukrudtsmidler, svampemidler o.l. udbringes på samme afgrøder, opstår risiko for øget og ændret giftighed udover det, som de enkelte midlers egen giftighed kan forårsage. Dette vil blive nærmere undersøgt i modelforsøg. I forbindelse med forskerrekrutteringsordningen ved Københavns Universitet er der i foråret 1986 ansat en adjunkt og en lektor indenfor området miljømedicin og toksikologi. Ved den formelle etablering af dette forskningsområde blev der ikke afsat særlige midler til etablering, hvorfor finansieringssøgning til etablering af velegnet laboratorieapperatur har haft den højeste prioritet i den forløbne tid. Der er nu ved velvillig ekstern finansiering samt efter en fællesansøgning fra det medicinske fakultet etableret automatiseret, computerstyret HPLC-udstyr, udstyr til isolation og inkubation af gnaverhepatocytter, udbygning af celledyrkningsfaciliteter og en human hepatom-cellelinie. Toksikologi og miljømedicin er nu defineret som »Den videnskab, der beskæftiger sig med studier og forebyggelse af skadelige effekter af xenobiotika, miljømæssige påvirkninger og kombinationer af disse på biologiske systemer med henblik på betydningen af det omgivende miljø for menneskets sundhed«. Ved xenobiotika forstås stoffer, som optages og eventuelt omdannes i organismen uden at indgå i det traditionelle energistofskifte. Hovedvægten i det etablerede forskningsprogram er lagt på udforskning af virkningsmekanismer for toksiske skader. Til dette formål centreres på udvikling og karakterisering af biologiske in vitro modelsystemer og udvikling af humane noninvasive testmetoder. De aktuelle projekter tager sigte på udvikling af metoder, som alle kan anvendes i in vitro systemer, hos intakte dyr og hos mennesker. Metoderne under udvikling skal kunne måle og prædiktere dannelse af frie radikaler ved metabolisk aktivering af xenobiotika og ved »oxygen stress«, cellelulære afgiftningsreaktioner, herunder ved glutationskonjugering, og skal kunne anvendes til fastlæggelse af regulationen af disse reaktioner. Afsluttede og publicerede forskningsprojekter siden besættelsen af de to forskerrekrutteringsstillinger til udløbet af 1987 omhandler følgende: Interaktionsstudier mellem forskellige påvirkninger og xenobiotika: disulfiram og cimetidin, acetaminophen og oxazepam, administrationsformer for metronidazol-fenemal- antipyrim-cimetidin, antipyrin- cimetidin-fenemal, toksiske doser af acetaminophen og disulfiram, gastrointestinal absorption af flydende og faste faser, metabolisme af buspiron hos levercirrhotikere, antipyrinomsætning i forbindelse med anæstesi hos børn, antipyrinomsætning hos lungesyge, metronidazolomsætning hos levercirrhotikere, prednisolons indvirkDet lægevidenskabelige Fakultet 431 ning på xenobiotikaomsætningen, fastens indflydelse på leverens funktion, urinstofsyntese som et leverfunktionsmål, hormonel regulation af leverregeneration og ændringer i urinstofsyntese, sukkeromsætning og xenobiotikaomsætning efter partiel hepatektomi. Desuden er publiceret oversigtsartikler om post-marketing surveillance aflægemidler, kvantitering af leverfunktioner og virkningen af miljø, menstruation, alder og køn på xenobiotikaomsætning (S. Loft, H. Enghusen Poulsen, J. Schou, K. Tvede). 11. Aledico-teknisk forskning 11.1 Luftrørskatetre med ballon til tætning mod luftrørets væg anvendes normalt under anæstesi til kirurgisk indgreb. Der er foretaget sammenlignende undersøgelser af to konventionelle katetre og det nyudviklede NL-kateter med automatisk trykregulation af ballonen. Der er undersøgt lungefunktion før og efter anæstesi, kateterlæsioner iagttaget med fleksibelt fiberbronkoskop, om ballonen beskytter mod aspiration i lungerne og patienternes subjetive gener (N. Lomholt i samarbejde med O. Petring, B. Adelhøj, N.O.Pedersen og M.Lundberg, Anæstesiafdelingen, KH, København). 11.2 Kirurgiske engangssugekatetre virker ofte ikke tilfredsstillende. Der er foretaget undersøgelser af deres udformning i forhold til effektivitet og vævsbeskadigelse for at udforme en mere hensigtsmæssig konstruktion (N. Lomholt). 11.3 Udvikling af arterielle trykmålingskatetre og venøse katetre til implantation på rotter i forbindelse med undersøgelser af hæmodynamiske, renale og hormonale ændringer under udvikling af hjerteinsufficiens hos rotter (N. Lomholt i samarbejde med E. Steiness og O. Mølskov Bech, Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet). 11.4 Undersøgelse af det implanterbare og resorberbare polyglactins virkning på væv ved implantation på kaniner (L. Lomholt i samarbejde med C. Frimodt- Møller, KAS Gentofte). 12. Klinisk-farmakologiske undersøgelser 12.1 De klinisk-farmakologiske undersøgelser af 5-aminosalicylsyre (5-ASA) fortsætter med en undersøgelse af en »slow release« administrationsform ved inflammatorisk tarmsygdom. Et delprojekt omfatter et større kontrolleret multicenter studie af Crohn's sygdom i tyndtarm, andre virkninger ved rektale indhældninger samt penetrationsforholdene i tarmslimhinden. 5-ASA's virkning på koagulationsforholdene indgår yderligere (E. Hvidberg i samarbejde med diverse kliniske afdelinger). 12.2 Endvidere fortsættes undersøgelser over glukokortikoiders kinetik og immunsupprimerende effekt (mitogenstimulerende lymfocytter) under cyklosporinbehandling og nyretransplantation. Yderligere er man i gang med at undersøge neuroleptikas antimikrobielle virkninger, specielt med henblik på stereospecificitet. Endelig undersøges proguanil og metabolitters kinetik på mennesker i relation til virkning (malaria o.a. effekter) (E. Hvidberg i samarbejde med diverse kliniske afdelinger). Redaktionsvirksomhed: Jens Schou er redaktør af Pharmacology & Toxicology og Associate Editor af Pharmacological Reviews samt af Toxicology and Industrial Health. Bertil Diamant er i redaktionskomitéerne for Pharmacology & Toxicology, Agents and Actions og Arch. Int. Allergy appl. Immunol. Eigill Hvidberg er i redaktionskomitéerne for Pharmacology & Toxicology og European Journal ofClinical Pharmacology samt chefredaktør af Lægeforeningens Medicinfortegnelse. Anden virksomhed: Jens Schou er formand for Bekæmpelsesmiddelrådet, Sundhedsstyrelsens bivirkningsnævn og P. Carl Petersens Fonds bestyrelse samt medlem af Registreringsnævnet og af EF's videnskabelige udvalg for kosmetologi samt kasserer for International Union of Texicology. Eigill Hvidberg er medlem af Lægeforeningens lægemiddeludvalg, Sundhedsstyrelsens registeringsnævn, medicintilskudsnævn og informationsnævn samt formand for Rigshospitalets lægemiddelkomité. Arne Geisler har været medlem af fagstudienævn II af fakultetsstudienævnet. Sten Christensen er formand for Det lægevidenskabelige Fakultets forskningsudvalg. Sven Edelfors er medlem af styringsgruppen for læreanstalternes fælles miljøkursus. Niels Lomholt er formand for Dansk Standardiseringsråds udvalg for anæstesiapparatur samt formand for Dansk anæstesiologisk Selskabs Standardiseringsudvalg. Jens Schou, Sven Edelfors og Andree Ravn-Jonsen har i samarbejde med Dansk Selskab for Farmakologi og Toksikologi afholdt et postgraduat kursus i toksikologi. Publikationer: Adelhøj, B., Poulsen, H.E., Poulsen,H.E., et al: The effect of spinal analgesia and surgery on peroperative drue absorbtion and gastric emptying in man. Acta Anaesthesiol. Scand 31, s. 165-67, København 1987. —, Petring, O.U., Frøsig, F, Jensen, B.N., Ibsen, M., Poulsen, H.E.: The effect of spinal analgesia and surgery on peroperative drug absorption and ga432 Universitetets årbog 1987 stric emptying in man. Acta Anaesthesiol. Scand 31, s. 165-67, Stockholm 1987. Andersen, H.B., Christensen, C.B.: Kinetics of Epidural Morphine. Anesthesia and Analgesia Vol. 66, s. 695, New York 1987. Baandrup, U., Christensen S.: Muscle. Depression and Mania: Modern Lithium Therapy, F.N.Johnson, s. 236-39, Oxford 1987. Christensen, C.B , Jørgensen, L.N.; Morphine-6-glucuronide has high affinity for the opioid receptor. Pharmacology & Toxicology Vol. 60, No. 1, s. 75- 76, København 1987. Christensen, S., Petersen, J.S., Steiness, E., Andreasen, F.: Dose dependence of inhibition of proximal tubular sodium reabsorptim by furosemide in conscious rats. Diuretics: Basic, Pharmacological and Clinical Aspects, V. E. Andreucci, A. Dal Canton, s. 91-94, Boston, Dordrecht, Lancaster 1987. —, Petersen, J.S., Steiness, E., Andreasen, F: Dose dependence of proximal and distal tubular efTects of furosemide in conscious rats. J. Pharmacol. Exp. Ther 241, s. 987-93, Baltimore 1987. Church, M., Norn, S., Pao, G., Holgate S.T.: Non- IgE-dependent bacteria-induced histamine release from human lung and tonsiilar mast cells. Clin. Allergy Vol. 17, s.341-53, Oxford 1987. DalhofT, K., Poulsen, H.E., et al: Buspirone pharmacokinetics in patients with cirrhosis. Br. J. Clin. Pharmac 24, s. 547-50, Cambridge, England 1987. Døssing, M., Sonne, J., Loft, S., et al: Virkningen af miljøfaktorer, alder, køn og menstruationscyklus på leverens lægemiddelomsætning. Ugeskrift for Læger 149, s. 2201-04, København 1987. Edelfors, S., Ravn-Jonsen A.: Cacium uptake in brain synaptosomes fram rats exposed to daily toluene for up to 80 weeks. Pharmacology & Toxicology 61, s. 305-07, København 1987. Geisler, A.: Kompendium i Psykiatri og Psykofarmakologi. (2. udg.). København 1987, 175 s. -, Klysner, R.: Receptorændringer i rottehjerne efter kronisk behandling buspirone. Nordisk psykiatrisk Tidsskrift 41, s. 507-08, Oslo 1987. Grosman, N., Hjort-Sørensen, C., Jensen, S.M.: On the isolation of mast cells from human adenoids and tonsils. Agentsand Actions20, s. 223-25, Basel 1987. Hansen, B.A., Poulsen,H.E.: Changes in the hepatic capacity of urea-N synthesis, galactose elimination and antipyrine clearance following 70% hepatectomy in the rat. Scand. J. Clin.Lab. Invest 46, s. 233- 37, Oslo 1986. — , Poulsen, H.E.: The capacity of urea-N Synthesis as a guantitative measure of the liver mass in rats. Journal of Hepatology 2, s. 468-74, Holland 1987. —, Poulsen, H.E.: Starvation induced changes in quantitative measures of liver function in the rat. Clinical Nutrition 5, s. 213-16, England 1986. Haxholdt, O., Loft, S., Clemmensen, A.: Increased antipyrine clearance in children after surgery under halothane anesthesia. Anaesthesia 41, s. 579-81, London 1986. Jensen, C., Norn, S., Skov, P.S., Dahl, B.T, Thastrup, O., Leon, A., Svendsen, U.G.: Membrane sialic acid influences basophil histamine release. Agents and Actions Vol. 20, s. 161-64, Basel 1987. -, Svendsen, U.G., Thastrup, O., Skov, P.S., Leon, A., Norn, S.: Complexity ofthe influenceofgangliosides on histamine release from human basophils and rat mast cells.Agents and Actions Vol. 21, s. 79- 82, Basel 1987. —, Norn, S., Thastrup, O., Dahl, B.T, Skov, H.P.S.: Inhibition of basophil histamine release by gangliosides. Allergy Vol. 42, s. 51-56, København 1987. Jensen, C.B., Thastrup, O., Norn,S., Skov, PS.: Influence of nimodipine, verapamil and lanthanum on histamine release from human basophils: EfTect of pretreatment with sialidase. Pharmacology and Toxicology Vol. 60, s. 214-16, København 1987. —, Clementsen, P, Skov, P.S., Svendsen, U.G., Thastrup, O., Norn, S.: Comparison ofthe action of calcium antagonists on basophil histamine release. Allergy Vol. 42, s. 441-46, København 1987. Jørgensen, J., Bach-Mortensen, N., Koch, C., Formsgaard, A., Bæk, L., Jarløv, J.O., Espersen, F, Jensen, C.B., Skov, PS., Norn, S.: Bacteria and endotoxin induce release of basophil histamine in patients with atopic dermatitis. Allergy Vol. 42, s. 395- 97, København 1987. Klysner, R., Geisler, A., Rosenberg,R.: Enhamced histamine- and beta-adrenoceptor-mediated cyclic AMP formation in leukocytes from patients with endogenous depression. Journal of Affective Disorders 13, s. 227-32, Holland 1987. Kolster, L., Jensen, C., Bruni, A., Mietto, L., Toffano, G., Norn, S.: Effect of lysophosphatidylserine on immunologicai histamine release. Biochim. Biophys. Acta Vol. 927, s. 196-202, Holland 1987. Krantz, T, Christensen, C.B.; Respiratory depression after intrathecal opioids. Anaesthesia Vol. 42, s. 168-70, London 1987. Laybourn, C., Tønnesen, P, Loft, S., et al: Pulmonary disease and antipyrine clearance. Clin. Pharmacol. Ther 40, s. 415-19, St. Louis, USA 1986. Loft, S., Sonne, J., Døssing, M., et al: Metronidazole pharmacokinetics in patients with hepatic encephalopathy. Scand. J. Gastroenterol 22, s. 117-23, Oslo 1987. -, Ewald, T, Simonsen, K., et al: Influence of prednisolone on antipyrine elimination in patients with obstructive lung disease. Eur. J. Clin. Pharmacol 33, s. 89-91, Heidelberg 1987. —, Sonne, J., Poulsen, H.E., Petersen, K.T, Jørgensen, B.G., Døssing, M.: Inhibition and induction of metronidatole and antipyrine metabolism. Eur. J. Clin. Pharmacol 32, s. 35-41, Berlin 1987. Det lægevidenskabelige Fakultet 433 Loft, S., Olesen, K., Døssing, M.: Increased susceptibility to liver disease in relation to alcohol consumption in women. Scand. J. Gastroenterol. 22, s. 1251-56, Oslo 1987. Mørk, A., Geisler, A.: Efiects of lithium on calmodulin- stimulated adenylate cyclase activity in cortical membranes from rat brain. Pharmacology & Toxicology 60, s. 17-23, København 1987. —, Geisler, A.: Lithiums effekt på hjernens adenylat cyklase aktivitet. Nordisk psykiatrisk Tidsskrift s. 511-23, Oslo 1987. -, Geisler, A.: Mode of action of lithium on the catalytic unit of adenylate cyclase from rat brain. Pharmacology & Toxicology 60,s. 241-48, København 1987. Norn, S., Jensen, C., Jarløv, J.O., Skov, P.S., Permin, H., Espersen, F.; Mediator release due to microorganisms. Allergic and Vasomotor Rhinitis: Pathophysiological Aspects, N. Mygind, P. Pipkorn, s. 140-48, København 1987. -, Skov, P.S., Jensen, C., Jarløv, S.O., Espersen, F.: Histamine release induced by bacteria. A new mechanism in asthma. Agents and Actions Vol. 20, s. 29-34, Basel 1987. —, Jarløv, J.O., Jensen, C.B., Clementsen, P., Dahl, B.T., Espersen, F., Skov, P.S.; Bacteria and their products peptidoglycan and teichoic acid potentiate antigen-induced histamine release in allergic patients. Agents and Actions Vol. 20, s. 174-77, Basel 1987. -, Skov, PS., Jensen, C., Bøg-Hansen, T.C., Koch, C., Permin, FL, Espersen, F., Højby, N.: Lectinmediated reactions: A new mechanism in bronchial hyperresponsiveness. Bronchial hyperresponsiveness, J. A. Nadel, R. Pauwells, P. D. Snashall, s. 331-36, London 1987. Mediator release due to bacteria and their products. New aspects in airway diseases. Proceedings of XIII Congress of the European Academy of Allergology and Clinical Immunology, Budapest, B. Csaba, A. Léovey, P. Szemere (eds),s. 433-45, Debreces 1986. Oscar, V, Adelhøj, B., Poulsen, H.E., Ibsen, M.: Effect of chlorpromatine on drug absorbtion and gastric emptying in man. Canadian Journal of Anaesthesiolgy 334 (6), s. 563-65, Canada 1987. Ottosen, P. D., Nyengard, J. R., Jacobsen, N.O., Christensen, S.: A morphometric and ultrastructural study of lithiuminduced changes in the medullary collecting duets of the rat kidney. Cell and Tissue Res. s. 249, 311-15. Vesttyskland 1987. Pedersen, M., Permin, H., Jensen, C., Skov, P.S., Norn, S., Faber, V: Histamine release from basophil leucocytes induced by microbial antigen preparations in patients with AIDS. Allergy Vol. 42, s. 291-97, København 1987. Petersen, I.D., Holtermann, H.; Deep Structures in International Politics. Paper presented at the VIII Nordic Conference on Politicai Science 16-19 August 1987, the workshop on New Approaches and Actors in International Politics. København 1987, 65 s. Petersen, J.S., Bech, O.M., Steiness, E., Kirstein, D., Christensen, S.: Atrial natriuretic peptides in rats with chronic renal failure. Diuretics: Basic, Pharmacological and Clinical Aspects, V. E. Andreucci, A. Dal Canton, s. 151-55, Boston, Dordrecht, Lancaster 1987. Petersen, K.F, Hansen, B.A., Poulsen, H.E.: Hepatic regeneration following glucagen treatment. Horm. Metabol. Res. 19, s. 239-41, New York 1987. Petring, O.U., Adelhøj, B., Poulsen, H.E.: The relation between gastric emptying of semisotids and paracetomol absorbtion. Br. J. Clin. Pharmac 22, s. 659-62, Cambridge, England 1986. Poulsen, H.E., Jørgensen, L., Thomsen, R: Prevention of acetaminophen hepatotoxicity by disulfiram. Pharmac. Ther. 33, s. 83, Oxford 1987. —, Loft, S.: Quntitation of liver function. Antipyrine metabolism, on update. Assessment and Management of Hepatobiliary Disease, L. Okolicsanyi, G. Csomos, G. Crepaldi, s. 189-95, Berlin, Heidelberg; 1987. Schou, J.S.: Dextropropoxyfen - et farligt lægemiddel. Ugeskrift for Læger Vol. 149, nr. 24, s. 1624, København 1987. -: Welcome to Pharmacology & Toxicology. Pharmacology & Toxicology Vol. 60, No. 1, s. 1-2, København 1987. Skov, P.S., Norn, S., Weeke, B., Nolte, H.: Impaired basophil histamine release from allergic patients. Agents and Actions Vol. 20, s. 303-06, Basel 1987. —, Døssing, M., Poulsen, H.E., Pilsgaard, H., Rasmussen, B., Loft, S.: Effect of concomitant administration of cimetidine and phenobarbital on antipyrine elimination and metabolite formation. Int.J. Clin. Pharmacol. Ther. Toxicol 25, s. 194-96, Miinchen 1987. -, Poulsen, H.E., Andreasen, P.B.: Single dose oxazepam has no effect on acetaminophen clearance or metabolism. Eur. J. Clin. Pharmacol 30, s. 127-29, Berlin, Heidelberg 1986. Tygstrup, N., Poulsen, H.E.: Post-Marketing Surveillance of Hepatotoxicity. Post-marketing Surveillance ofdrugs, Silvio Garattini, s. 77-84, Haly 1987. Sven Edelfors Det lægevidenskabelige Fakultet 435 Mikrobiologi Institut for medicinsk Mikrobiologi Historie: Institut for medicinsk Mikrobiologi huser verdens første universitetslærestol i medicinsk bakteriologi, et docentur i forbindelse med kursus i medicinsk bakteriologi, der blev oprettet ved en kongelig resolution af 24. april 1883 (Lautrop: Bibi. Læger 1983; 145:147-95). Docenturet blev i 1893 til et professorat. Om instituttets historie iøvrigt henvises til Årbøgerne for 1984 og 1986 samt til 50-års jubilæumsskriftet »Københavns Universitet 1479-1979«, vol. VII: 335-44. Den betydelige afgang af videnskabelige medarbejdere til slutstillinger ved andre institutioner i sundhedssektoren, som instituttet har haft i flere år uden at kunne genbesætte de ledige stillinger, synes at være aftaget. Instituttet kan med glæde konstatere, at vinden nu synes at vende. Vort professorat, der har været ubesat i flere år, står umiddelbart foran besættelse med en professor i bakteriologi. Der er, næsten på 100- året for opdagelsen af virus, oprettet et nyt professorat i humanmedicinsk virologi, som forventes besat i løbet af 1988. Der er desuden tildelt instituttet en forskerrekrutstilling i henholdsvis bakteriologi og parasitologi. Disse stillinger forventes besat i 1988. Stab: VIP: Antal årsværk: 10. Professor: Stillingen ubesat. Lektorer: Kurt Berg, Hanne Colding, Bente Langvad Hansen, Allan Hornsleth, Lise Lundberg, Ole Marker, Bodil Norrild, Ib Rode Pedersen, O. P. Settnes. Adjunkt: Allan Randrup Thomsen. Orlov: Vibeke Thamdrup Rosdahl, Per Chr. Granballe. Licentiatstuderende: Anne Marina Sebbelov. Scholarstipendiat: Jørgen Vildershøj Sørensen. Ekstern lektor: Niels Høiby. TAP: Antal årsværk: 18. K.H.Andersen, G.T.Andersen, C.Bertelsen, 1. Emborg, C.Hansen, H. Heiligstadt, B. Hershøj, I.-L. Hjort, B. Hoff-Clausen, 1. M. Hiifieldt, B. Jensen, G. Jønson, B. Larsen, P-E. Larsen, G. Metzsch, J. Møller, D. Petersen, G. E. Rasmussen, B. H. Simonsen, B. Sneskov, H. Spanggaard, K. Thommesen, B. Vangedal, B. Winkel. 4 praktikanter, 1 langtidsledig. Orlov: M. Luneborg Nielsen. Fondslønnede: S. Frederiksen, U. Hørding, J.Jørgensen, A. Larsen, T. Tangquist. Forskningsvirksomhed: Den medicinske mikrobiologi omfatter læren om de sygdomsfremkaldende mikroorganismer, bakterier (bakteriologi), virus (virologi), svampe (mykologi) og parasitter (parasitologi). Den medicinske mikrobiologi omfatter tillige selve infektionsprocessen, herunder specielt de molekylærbiologiske processer såvel i mikroorganismer som i mennesker, den menneskelige organismes naturlige og erhvervede forsvarsmekanismer mod mikroorganismer og andet, samt immunologisk betinget sygdom (immunologi og immunpatologi). Mikrobiologien omfatter endvidere forebyggelse og bekæmpelse af infektionssygdomme, herunder antibiotika og vaccine, samt behandling af immunologisk betingede sygdomme gennem manipulation af immunsystemerne. Instituttets forskningsaktiviteter er i bred forstand centreret om disse discipliner, med hovedvægt på både klinisk orienterede og teoretisk basalvidenskabelige problemstillinger. 1. Bakteriologi 1.1 Nyrefunktionen hos nyfødte børn under behandling med kontinuerlig intravenøs infusion af ampicillin og aminogly ko sider For at undersøge om kontinuerlig intravenøs infusion af aminoglykosider er mere nyretoksisk end intermitterende indgift, bestemmes enzymaktiviteten af alanin- aminopeptidase og n-acetyl-glykosaminidase i børnenes urin (Hanne Colding i samarbejde med Neonatalafdelingen, Rigshospitalet). 1.2 Stabilitet i piperacillin og cefotaxim i en syntetisk L-aminosyreopløsning til parenteral ernæring af nyfødte Ved anvendelse af en mikroskopisk målemetode er der vist, at piperacillin og cefotaxim er stabilt i opløsningen i 24 timer ved 29°. Kombinationen med aminoglykosiderne netilmicin eller amikacin påvirker ikke stabiliteten. Stoflerne kan således administreres som kontinuerlig infusion (Hanne Colding). 2. Klinisk virologi Forskellige epidemiologiske undersøgelser vedr. optræden af virusbetingede luftvejsinfektioner, dels blandt indlagte børn, dels blandt patienter i almen praksis, er netop afsluttet. Udviklingen af nye virusdiagnostiske metoder ved hjælp af registrering af chemoluminiscens er fortsat med såvel konstruktion af nyt apparatur som udvikling af en metode til fotografisk registrering af chemoluminiscens dannet ved ELISAteknik. 2.1 Hurtigdiagnostik af virusbetingede akutte luftvejsinfektioner blandt indlagte børn Denne undersøgelse ved hjælp af immunofluorescen436 Universitetets årbog 1987 santistofteknik er netop afsluttet og indsendt til publicering. Den viste følgende virusinfektioner i prøver af nasopharynkssekret fra 1.510 børn i alderen 0-5 år: Respiratorisk Syncytial-, influenza-, parainfluenzaog adenovirus i henhold til 26 %, 4 %, 2 % og 2 % af prøverne (Allan Hornsleth i samarbejde med bl.a. børneafd. KAS Gentofte og KAS Glostrup). 2.2 Hurtigdiagnoslik af virus og gruppe A streptokokker i nasopharynkssekret fra patienter med akutte luftvejsinfektioner i almen praksis Denne undersøgelse ved hjælp af immunofluorescensantistofteknik er netop afsluttet og indsendt til publikation. Influenzavirus, gruppe A streptokokker og Respiratorisk Syncytial virus blev vist hos henholdsvis 30%, 14% og 5% af patienterne (Allan Hornsleth i samarbejde med Streptokokafd. Statens Seruminstitut, samt en række praktiserende læger). 2.3 Udvikling af ny følsom metode til påvisning af Rotavirus og Respiratorisk Syncytial virus ved hjælp af forstærket chemoluminiscens-ELISA Vi har konstrueret et nyt apparat til registrering af lysreaktioner fra chemoluminiscens på fotografisk planfilm. Ved at anvende dette apparat til påvisning af de nævnte virusarter i kliniske prøver fra patienter har vi kunnet vise, at følsomheden af ELISA-metoder kan sættes i vejret ved at registrere positive prøver ved hjælp af chemoluminiscens (Allan Hornsleth). 2.4 Påvisning af chemoluminiscens-ELISA reaktioner dels ved fotografisk registrering på planfilm, dels ved fotoelektrisk måling i luminometer Dels ved måling af renfremstillede virussuspensioner, dels ved måling på virusholdige patientprøver bliver følsomheden af de nævnte to målemetoder til registrering af chemoluminiscens sammenlignet (Allan Hornsleth). 2.5 Respiratorisk Syncytial virus IgG-subklasseantistoffers optræden ved forskellige sygdomsbilleder fremkaldt af dette virus Ved hjælp af ELISA-teknik bestemmes RSV-IgG subklasseantistoffer, og disse relateres til forskellige kliniske parametre hos mindre børn med denne infektion (Allan Hornsleth i samarbejde med Birgitte Friis, Roskilde Amtssygehus). 3. Biokemisk virologisk afdeling 3.1 Mæslingevirus Projektets hovedformål er at undersøge persisterende infektioner med mæslingevirus. Persisterende virusinfektioner er karakteriseret ved, at virus efter en primærinfektion formår at forblive permanent i en celle eller organisme uden at destruere denne, men med eventuelle celleforandringer til følge. Celleforandringer kan medføre, at organismen med sit immunforsvar udrydder de inficerede celler, med velkendte sygdomme til følge. Disse sygdomme er ofte lokaliseret til centralnervesystemet og kan være mange år om at udvikle sig. Almindelige mæslinger kan således i sjældne tilfælde udvikle sig til en kronisk hjerneinfektion med et fatalt forløb i løbet af seks til syv år efter den oprindelige infektion. I efterforløbet af en akut mæslingeinfektion kan der ligeledes opstå en encephalitis, hvor man ser en temporær immunbetinget nedbrydning (demyelisering) af nerveskeder. En lignende demyelisering ses ved dissemineret sclerose, hvorfor man formoder, at denne sygdom er forårsaget af et virus. Ved AIDS kan man også se demyelisering af nerveskeder som en komplikation til virusinfektionen. Vaccination med levende svækket virus kunne i visse tilfælde være skadelig, såfremt man vaccinerer samtidig med, at der er antistoffer mod virus til stede. Dette er tilfældet, når man revaccinerer eller vaccinerer tidligt i et barns liv, hvor der kan være maternelle antistoffer fra moderen. Denne formodning skyldes, at man kan etablere en kronisk infektion i en cellekultur eller i et dyr med mæsligevirus, hvis man inficerer samtidig med, at der er lave koncentrationer af virusantistoffer til stede. Vores forskningsaktiviteter er på baggrund af ovenstående koncentreret omkring, hvilke celle- og virusproteiner der er vigtige eller nødvendige for etablering og vedligeholdelse af den persisterende infektion med mæslingevirus. Desuden undersøges antistoffer hos mæslingevaccinerede personer. 3.2 Virusreceptorer 3.2.1 Som et væsentligt led i infektionsprocessen undersøger vi, hvordan mæslingevirus optages i cellen ved hjælp af et receptorprotein, der findes på overfladen af cellen. Desuden er vi interesseret i at fa klarlagt, hvilke celler i organismen der har en virusreceptor, og vi er interesseret i at fa karakteriseret selve receptorproteinet. Vi har derfor studeret mæsligenvirus' binding til vævskulturer og til isolerede cellemembraner, og vi er i færd med at isolere receptorproteinet og mæslingevirus' H protein (hæmagglutinin), der er ansvarligt for binding til receptoren. Dette gøres ved forskellige former for afTmitetskromatografi. Proteinerne karakteriseres ved gelelektroforese, ved immunoblotting og ved hjælp afforskellige lektiners binding til celle- og virusproteiner. Desuden gøres der forsøg på at fremstille monoklonale antistoffer til karakterisering af de forskellige proteiner. Endelig undersøger vi den biologiske aktivitet og binding til receptorer af forskellige syntetiske peptider, som repræsenterer små dele af mæslingevirus hæmagglutininet. Peptiderne fremstilles på Proteinlaboratoriet, Københavns Universitet (Ib Rode Pedersen i samarbejde med Ida Schiødt, Thorkild Bøg-Hansen og Peter Heegaard, Proteinlaboratoriet, Københavns Universitet). Det lægevidenskabelige Fakultet 437 3.2.2 Hjerneceller fra hunde isoleres med henblik på at studere kroniske infektioner med hundesygevirus i hjernen. Dette virus er nært beslægtet med mæslingevirus og kan derfor benyttes i infektionsmodeller vedrørende persisterende infektioner i centralnervesystemet. Desuden har vi et samarbejde omkring serologiske metoder til undersøgelse afhundesygevirusinfektioner og vaccinationer mod hundesyge (Ib Rode Pedersen i samarbejde med Merete Blixenkrone Møller, Virologisk afd., Den Kg. Veterinær- og Landbohøjskole). 3.3 Mæslingevirusvaccinationer og -infektioner 3.3.1 Mæslingevaccinerede grønlændere undersøges med henblik på at bedømme effektiviteten af den vaccination, der blev indledt for 20 år siden (Ib Rode Pedersen i samarbejde med C. H. Mordhorst, Ornithoseafd.. Statens Seruminstitut). 3.3.2 Mæslingeantistoffer hos børn fra Guinea-Bissau undersøges igen med henblik på at bedømme den udførte mæslingevaccination og for at undersøge epidemiologiske forhold vedrørende mæslinger, som medfører en høj dødelighed i U-lande (Ib Rode Pedersen i samarbejde med C. H. Mordhorst, Statens Seruminstitut og Peter Aaby, Institut for Etnologi og Antropologi, Københavns Universitet). 3.3.3 Endelig udføres i mindre omfang mæslingediagnostiske undersøgelser for forskellige hospitalsafdelinger (Ib Rode Pedersen). 3.4 Analyse af herpes simplex virus (HSV) morfogenese Forskningsgruppen beskæftiger sig med en karakterisering af HSV glycoproteinsyntesen og den intracellulære sortering af glycoproteinerne. Immunhistokemisk farvning af inficerede celler med guldkoblede antistoffer anvendes til den detaljerede analyse af glycoproteinernes mulige associering med cytoskeletstrukturer. Identifikation af nye HSV glycoproteiner foretages ved konstruktion af ekspressionsvektorer indeholdende potentielle HSV glycoproteingener. Ændringer i cellecytoskeletstrukturer undersøges i cancervæv indsamlet i form af biopsier fra cervix. Strukturerne undersøges fra væv med forskellige forstadier til canceren samt fra invasiv cancer (Bodil Norrild i samarbejde med Anne Sebbelov og Ulla Hørding). 3.5 Analyse af human papillomavirus (HPV) og disses relation til udvikling af cervix cancer HPV typebestemmes ved DNA hybridiseringsanalyse med kendte HPV-prober. Der er en række kliniske projekter i gang, hvis sigte er en prospektiv analyse af HPV's betydning for udvikling af cervix cancer. En detaljeret analyse af HPV genproduktion fra de 9 kendte læserammer foretages via subkloning af generne i ekspressionsvektorer og fremstilling af antistoffer (Bodil Norrild i samarbejde med Anne Sebbelov og Ulla Hørding). 4. Infektionsimmunologi og immunpatologi 4.1 Samspillet mellem virus og den inficerede værtsorganisme Den eksperimentelle infektion med det murine Lymfocytær Choriomeningitis virus (LCMV) har gennem en årrække tjent som en værdifuld forsøgsmodel til belysning af en række fundamentale infektionsimmunologiske spørgsmål, der har vist sig at have gyldighed ved virusinfektioner i mere bred almindelighed. Dette gælder såvel T lymfocyttens afgørende betydning for elimineringen af virus ved en primær infektion som dens betydning ved immunbetinget vævsskade samt en belysning af den generelle immunsuppression, der ofte ledsager virusinfektioner. 4.2 Undersøgelser af T lymfocytters funktioner i den LCMV inficerede organisme 4.2.1 Formålet med denne forskning er at afdække hvilke T lymfocyt undergrupper/T lymfocyt funktioner, der er de centrale i de ovennævnte sammenhænge. Mere specifikt søges det afklaret, hvorvidt Tcellernes effekt skyldes deres cytotoksiske egenskaber, eller om andre egenskaber (produktion af forskellige inflammatoriske lymfokiner) er mere centrale i de processer, der foregår i den virusinficerede organisme. En række observationer har peget på, at cytotoksiske T celler er direkte involveret. Imidlertid antyder forsøg udført her, såvel som i udlandet, at det cytotoksiske potentiale hos de T cellepopulationer, der er aktive under virusinfektion, er en nødvendig — men langtfra altid tilstrækkelig betingelse for udviklingen af såvel de processer, der er gavnlige for værten (viruselimineringen), som af de vævsbeskadigende reaktioner. Med en »limiting dilution« teknik undersøges den generelle virusindicerede immunsuppression på »precursor«-plan, og med udgangspunkt i denne teknik forsøges etableret en række LCMV specifikke kloner, som karakteriseres ved deres fundamentale funktionelle egenskaber, og hvis specifikke effekt i den inficerede organisme derpå skal studeres (Ole Marker, Allan Randrup Thomsen, Kurt Berg). 4.2.2 Ved hjælp af immunogenetiske studier forsøges det klarlagt; 1. Hvor mange loci (MHC og non- MHC) der medvirker i styringen af et effektivt (antiviralt) immunsvar. 2. Hvilke almindelige immunologiske parametre, der bedst korrelerer med et effektivt immunsvar »in situ«. I disse studier karakteriseres indavlede musestammer efter deres antivirale effektivitet, og »back-cross« mus analyseres individuelt 438 Universitetets årbog 1987 med hensyn til de relevante parametre (Allan Randrup Thomsen, Ole Marker). 4.3 Undersøgelse af antistoffers rolle i den LCMV inficerede organisme Ved brug af forskellige teknikker (ELISA, »blotting« og immunprecipitation) undersøges forekomsten af antistoffer af forskellige klasser og subklasser hos dels akut dels kronisk inficerede dyr. Det har meget tidligt været antaget, at antistoffer spiller en vigtig rolle i beskyttelsen mod en reinfektion. Nogle af vore undersøgelser har vist, at dette er i modsætning til, hvad der er gældende ved en primær infektion. Andre resultater viser imidlertid klart, at høje antistoftitre i den anvendte model har en modulerende virkning på det antivirale immunsvar. Sådanne fund har betydning for vor forståelse af fordele og ulemper ved immunprofylaktiske manipulationer som vaccination og serumterapi (Allan Randrup Thomsen, Ole Marker, Ib Rode Pedersen). 4.4 Undersøgelse af neuropatologiske forandringer hos intracerebralt LCMV inficerede mus med fatal meningit Formålet med dette projekt er en bedre belysning af de patogenetiske mekanismer ved humane »aseptiske« meningiter opstået i forbindelse med enterovirus infektioner og med visse børnesygdomme. Ved anvendelse af l4C-mærket alfa-amino-isobutyrat og andre »tracere« er det ved elektronmikroskopiske og autoradiografiske undersøgelser påvist, at blod/hjerne barrieren (BBB) hos de fatalt syge dyr er ramt af en udtalt dysfunktion, der medfører en øget (patologisk) permeabilitet af karrene i plexus chorioideus og i meninges. I sammenhæng med delprojektet »Undersøgelse afT lymfocytters funktion i den LCMV inficerede organisme « undersøges for øjeblikket med disse teknikker, hvorvidt de påviste dysfunktioner, der ses hos de fatalt syge dyr, kan sammenkædes med virkningen/ tilstedeværelsen af bestemte fænotypisk og funktionelt karakteriserede sub-populationer af T lymfocytter (Ole Marker og Allan Randrup Thomsen i samarbejde med Niels Henrik Diemer, Neuropatologisk Institut, K.U.). 4.5 Interferon-systemet 4.5.1 Som bekendt udøver interferon (INF) en mangfoldighed af biologiske effekter over for mammale celler (fx. antiviral aktivitet, cellevæksthæmmende aktivitet, potentiering/modulering af immunsystemet, etc.). Selve dannelsen af interferon, med de deraf afledte biologiske ændringer, vil i et givet biologisk system kunne studeres i detaljer både in vitro og in vivo, hvorved en rationel klinisk anvendelse af interferon er inden for rækkevidde. Således er der i det seneste års tid fremkommet eksempler på, at IFN-systemet med held kan anvendes i behandlingen af flere typer cancerlidelser (fx. hår-celle leukemier, Kaposi-sarcom, etc. samt andre lokaliserede virale sygdomme (Kurt Berg i samarbejde med Erik Hippe). 4.5.2 For nærmere at kunne kvantitere IFN-systemet er der udviklet en serie nye, meget følsomme ELISA (Kurt Berg), der tillader bestemmelse af yderst små mængder IFN samt humane antistoffer mod IFN (både mod nativt og rekombinant IFN). Endvidere arbejdes der med flere in vitro systemer til semimicro-produktion af interferoner fra patienter (AIDS/cancerpatienter), der har vist sig at have en prognostisk værdi, idet nedsat in vitro IFN-produktion nu kan korreleres til nedsat immunstatus, funktionsmæssigt (AIDS projekt/cancer projekt) (Kurt Berg i samarbejde med Merete Høvring og Viggo Faber). 4.5.3 Det undersøges endvidere, hvor stor en del af forskellige patientgrupper, som evt. har auto-antistoffer mod IFN-systemet (Kurt Berg i samarbejde med Viggo Faber). Endvidere undersøges, om kombinations- terapi (fx. IFN + ATZ etc.) vil være mere formålstjenligt set ud fra in vitro forsøg (Kurt Berg i samarbejde med N. O. Jensen). 4.5.4 De forskellige former for interferon udviser en potentierende effekt af den samlede interferonaktivitet (i samarbejde med Just Justesen) via dannelse af 2,5,A-synthetase, som er involveret i fremkomsten af den antivirale tilstand, der er knyttet til tilstedeværelsen af interferon-receptorerne. Metoder til påvisning af disse er under udarbejdelse (i samarbejde med Helle Thumond og Just Justesen). Interferons indvirkning på cancerceller i forbindelse med TNF (Tumor Necrosis Factor) samt andre lymphotoxiner er under afprøvning, idet det har vist sig, at TNF's cytotoxiske effekt ligeledes kan potentieres af interferon (i samarbejde med Morten Bagge Hansen og Svend Erik Nielsen). Der er udviklet et nyt mitochondrie-enzymbaseret målesystem, som har vist sig at være yderst følsomt til måling af TNF (i samarbejde med Morten Bagge Hansen og Svend Erik Nielsen). Samme princip er ligeledes anvendt til en ny metodologi til virustitreringer - generelt - samt til måling af interferoner. Disse metoder har muliggjort påvisningen af tilstedeværelsen af interferon-blockeren i AIDS-relaterede patienter samt i andre grupper af cancerpatienter (i samarbejde med Svend Erik Nielsen og Morten Bagge Hansen) (Kurt Berg). 4.5.5 Topisk anvendelse af interferon, som involverer anvendelsen af en interferon gel, afprøves over for forskellige former for lokaliserede virale/benigne infektioner/ abnormiteter (herpesinfektion/cervicaldysplasier) (i samarbejde med Birger Møller). Endvidere vil et mindre projekt omfatte behandling af condylomer Det lægevidenskabelige Fakultet 439 og papillomer via topiske interferonbehandling (i samarbejde med Jørgen Genner og Jens Dahl) (Kurt Berg). 4.6 Autoimmunitet 1) Undersøgelse af antigenspecificitet af hypofysereaktive sera fra patienter med dissemineret sclerose. 2) Undersøgelse af pancereas- og hypofysehormoners tilstedeværelse/produktion i hjernen (dyremodel). 3) Udarbejdelse af serologisk metode til screening af prøvemateriale fra patienter udsat for tungmetalbelastning. De nævnte projekter tager sigte på at bidrage til forståelsen af basale fænomener ved vise hjernedegenerative sygdomme, fortrinsvis af autoimmun natur. Til denne kategori hører dissemineret sclerose (DS), som er karakteriseret ved immunologiske forstyrrelser i forbindelse med immunologisk betinget vævsskade i hjernen. Arbejdet hviler på hypotesen om, at autoimmunitet mod visse hormoner kan være medvirkende årsag til de patologiske forandringer i hjernen ved DS, i det mindste hos en del af patienterne (Bente Langvad Hansen). 4.7 Allergi Indavlen af marsvinestammerne IMM/S og IMM/R med henholdsvis højt og lavt niveau af astmatisk respons ved inhalation afovalbumin (oa) er videreført. De avlede marsvin har været anvendt i nedenfor anførte projekter: 4.7.1 Immungenetiske undersøgelser af astma-egenskaber hos indavlede marsvin Det i Universitetets Årbog 1985 og -86 omtalte arbejde med at teste de avlede Fj-hybriders astmarespons og bestemme deres vævs- og immunoresponstype er fortsat. Fordelingen af astma-egenskaber sammenholdt med vævstype/immunresponstype hos F2-generationen giver mulighed for at bestemme antallet af involverede gener og udrede deres indbyrdes dominansforhold. Ca. 300 F2-hybrider er testet, og det indvundne forsøgsmateriale er sammenstillet til statistisk vurdering, i første omgang for at beregne det nødvendige og tilstrækkelige antal F2-hybrider, der skal testes til opnåelse af signifikante forsøgsresultater (Lise Lundberg i samarbejde med J. V. Spårck, Statens Seruminstitut). 4.7.3 Karakterisering af T-cellefunktioner hos »højastma « og »lav-astma« marsvinestammerne IMM/ S,209 og IMM/R,201-16 Ved anvendelse af de i Universitetets Årbog 1986 beskrevne metoder er vist forskelle mellem de to stammer i T-lymfocyt reaktiviteten i de to tracheobroncheale lymfeknuder. Med henblik på at undersøge om denne forskel beror på suppressor-T-lymfocyt aktivitet er grupper af marsvin 209, 201-16 samt disse stammers Fphybrider immuniseret enten intradermalt med ovalbumin (oa) i Freund's komplet adjuvans +/ — efterfølgende oa-inhalationer eller alene ved gentagne oa-inhalationer. Et antal af disse marsvin er desuden behandlet med cyklophosphamid, der vides at begrænse suppressor-T-lymfocyt aktivitet »in vivo«. T-lymfocyt aktiviteten i blod og regionale lymfeknuder fra disse marsvin på oa og tuberkulin er undersøgt (Lise Lundberg i samarbejde med Jesper W. Petersen (specialestuderende), Kaare Hasløv, Vaccineafd., Statens Seruminstitut). 4.7.3 Undersøgelser af basale biologiske forskelle mellem de indavlede marsvinestammer For at klarlægge om »høj- og lav-astma« egenskaberne er knyttet til afvigelser i fysiologien hos marsvinestammerne, er deres blod-biokemi og hæmatologi blevet undersøgt ved anvendelse af den humane kliniks rutinemetoder. Resultaterne for marsvinene er påfaldende nær normalværdierne for mennesket. Hos mennesker, der lider af allergi, iagttages ofte et forhøjet antal eosinofile leukocytter i blodet. Derfor blev antallet af eosinofile leukocytter målt hos »højog lav-astma« stammerne samt hos almindelige udavlede marsvin såvel før som efter sensibilisering med antigen. Før sensibiliseringen fandtes ikke signifikante forskelle i eosinofilien stammerne imellem. Derimod afsløredes ved immuniseringen udprægede forskelle. Således forøgedes antallet af eosinofile celler endog meget kraftigt hos den ene »høj-astma« stamme IMM/S,209 og ligeledes signifikant hos den »lav-astma « stamme, IMM/R,203, der har vist evne til at udvikle øjenallergiske symptomer. Hos de to andre stammer, IMM/S,740 og IMM/R,201-16, forblev eosinofiltallet uændret. De udavlede marsvin reagerede meget forskelligt; hos hovedparten forblev eosinofiltallet lavt eller uændret. Disse resultater har været anledningen til, at vi har sat en avl af hybrider mellem IMM/S 209 og 740 i gang, for at undersøge hvorledes eosinofiliegenskaben nedarves (Lise Lundberg i samarbejde med H.Olesen, Rigshospitalet, J. V. Spårck, Statens Seruminstitut, D. Sompolinsky, I.M.M.). 4.7.4 Patogenesen af allergiske øjenlidelser, specielt med henblik på den immunologiske og arvelige prædisposition Marsvinemodellen er tidligere beskrevet for akut anafylaktisk reaktion af øjets bindehinde (Universitetets Årbog 1985 og -86). De to IMM/S stammer samt den ene IMM/R stamme (203) var særligt følsomme for provokation med antigen på bindehinden. I fortsættelse har vi udarbejdet metodikken for cytologiske undersøgelser af tårevæsken på en standardiseret måde, og udført histologiske studier af øjnene. Studierne af den allergiske reaktion af konjunktiva havde det specielle formål, at opnå en model for den udbredte øjenlidelse »vernal keratokonjunctivitis«. Ovenstående 440 Universitetets årbog 1987 model har træk, der minder om denne lidelse og har vist udprægede arvelige forskelle mellem stammerne, som beskrevet. Der er dog også afvigelser fra billedet af den humane sygdom. Først og fremmest er lidelsen afkort varighed hos forsøgsdyrene (op til 1 time), medens syge mennesker lider næsten uafbrudt i lang tid. Vi forsøgte at forlænge reaktionernes varighed ved systemisk immunisering med oa i aluminiumhydroxid. Herved opnåedes en straks-reaktion, som fortsattes af en sen fase, ialt en reaktion af 6-24 timers varighed. I andre forsøg immuniseredes dyrene med oa Freund's komplet adjuvans (FCA). Resultaterne var forskellige hos de forskellige stammer. . Ved en påfølgende drypning af øjet med en oa-opløsning fremkaldes hos 209 og 203 stammerne en voldsom straks-reaktion (efter ca. 1 min.), som fortsatte og intensiveres i løbet af de næste døgn. Efter 4 døgn er der stadig betændelse i bindehinden og huden omkring øjet, som i lighed med den humane tilstand heler uden ardannelse. Hos stammerne 740 og 201-16 begynder reaktionerne først ca. 24 timer efter antigenprovokationen, og symptomerne er hos 201-16 lettere og afkortere varighed. Udviklingen af de allergiske reaktioner er fulgt ved såvel kvalitativt som kvantitativt at analysere cellerne i tårevæsken, ligesom der er foretaget histologiske undersøgelser af øjenvævet. Det reaktionsmønster, vi har iagttaget hos stammerne 209 og 203, der viser sig som en kombination af en »immediate« og en »delayed« reaktion, synes at være i bedre overensstemmelse med det, der iagttages ved »vernal keratokonjunctivitis«. (Lise Lundberg i samarbejde med J. U. Prause, Øjenpatologisk Institut, D. Sompolinsky, I.M.M.). 4.7.5 Eksperimentel paratuberkulose i marsvin Paratuberkulose er en kronisk infektion hos kvæg og er af stor økonomisk betydning. Det er yderst vanskeligt at afprøve virkningen af antibiotika og andre behandlinger, fordi diagnosen hos dyret er langsom (bakterier danner først kolonier efter dyrkning i 4 mdr.), og små forsøgsdyr er i reglen ikke følsomme for denne infektion. Da det drejer sig om en granulomatøs inflammatorisk reaktion på Mycobakterium paratuberculosis, var det nærliggende at forsøge, om de indavlede marsvinestammer var i stand til at reagere på en infektion med disse. Resultaterne har vist, at IMM/S 201-16 stammen udvikler betydelige granuloma, signifikant større end IMM/S,209. Udavlede marsvin anvendt som kontroller dannede meget små granulomer. Forsøgsmaterialet, bl.a. et stort histologisk materiale, er ved at blive færdigbehandlet og agtes suppleret med yderligere forsøg (Lise Lundberg i samarbejde med O. Aalund, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, D. Sompolinsky, I.M.M.). 4.7.6 Sammenligning af de tre former for immunterapi givet til marsvin med allergisk type-I reaktion De i Universitetets Årbog 1986 udførligt omtalte forsøg er afsluttet i efteråret 1987. Positiv klinisk effekt af et nyt behandlingsprincip for hyposensibilisering ved astmalidelser er opnået ved gennemprøvning på »højastma « marsvinestammen I MM/S,209. Resultaterne er under sammenskrivning. Endnu pågår målingen af antistoffer i de mange blodprøver, taget i løbet af forsøgsperioden, samt omfattende histologiske undersøgelser, der skal afsløre evt. utilsigtede bivirkninger under behandlingen (Lise Lundberg i samarbejde med L.K.Poulsen (kandidatstipendiat), B. Weeke, Rigshospitalet, 1. Søndergaard, Rigshospitalet, Tommy Gehring (specialestuderende), Statens Seruminstitut, J. Genner, I.M.M.). 5. Parasitologi 5.1 Pneumocystis carinii 5.1.1 Den igangværende forskning med Pneumocystis carinii er baseret på en oprensningsteknik, der er udviklet for 1-2 år siden. Der fremstilles oprensede pneumocystsuspensioner, som anvendes til forsøg på at karakterisere pneumocysternes antigene struktur. Fremstilling af monoklonale antistoffer er forestående (O. P. Settnes). 5.1.2 Der er indledt forsøg på at dyrke Pneumocystis carinii in vitro. Forsøgene omfatter både en optimering af dyrkning i cellekulturer samt dyrkning i cellefri medier (O. P. Settnes). 5.1.3 Der er fremstillet et specifikt anti-pneumocyst serum. Dette anvendes til diagnostik o.a. undersøges (O. P. Settnes i samarbejde med S. Wamberg og K. Engell, Odense Universitet, og Viggo Faber, Rigshospitalet). Gæster og rejser: Professor, dr. vet., Ph. D. David Sompolinsky, Tel Aviv, Israel, gæsteforsker siden september. Bodil Norrild har deltaget i »12th International Herpesvirus Workshop«, Philadelphia, USA, samt holdt gæsteforelæsning på New York University School of Medicine, og University of Alabama, USA. Bente Langvad Hansen har holdt gæsteforelæsning på University of Wales, College of Medicine, samt præsenteret poster på »Xth International Symposium on Neurosecretion«, Bristol, England. Allan Randrup Thomsen har fra april til september været »visiting research Assistant Professor« ved Rensselaer Polytechnic Institute, Troy, N.Y., USA. Osv. P. Settnes ophold ved Liverpool School of Tropical Medicine & Hygiene, England. Allan Hornsleth har sammen med Per Chr. Grauballe og Bent Faber Vestergaard og Hanne Det lægevidenskabelige Fakultet 441 Spanggaard afholdt kursus i »Moderne Metoder til Diagnostik af Virussygdomme« på The Sino-Danish Postgraduate Training Centre i Beijing i marts-april 1987. Allan Hornsleth har desuden forelæst om hurtigdiagnostik af respiratoriske virusinfektioner på The Friendship Hospital i Beijing, Kina, i april 1987. Allan Hornsleth har holdt foredrag om »Detection of Respiratory Syncytial Virus and Rotavirus by Enhanced Chemoluminiscence ELISA« såvel ved den 7. Internationale Virologi-kongres i Edmonton, Canada i august 1987, som ved den europæiske fælleskongres for »The European Society Against Virus Diseases« og »The European Group for Rapid Viral Diagnosis« afholdt i Davos, Schweiz, september 1987. Publikationer: Baagøe, H.J., Zoffmann, H., Fekadu, M., Grauballe, P.C., Westergaard, J.M.: Rabies hos flagermus i Danmark. Ugeskrift for Læger 149, s. 1643-47, København 1987. Berg, K., Hirai, N., Osther, K.: Biologicai and immunologicai properties of native species of human leucocyte interferon. Prog. Clin. Biol. Res 192, s. 251- 57,Dallas, USA 1985. Bounardier, C.I., Laude, H., Berg, K.: Biological and antigenic relationships between virus-induced porcine and human interferon. A.J. P. Virol. 137 (2), s. 171-80, Frankrig 1986. Hansen, B.L.; Why do some individuals produce autoreactive antibodies against receptors and/or their ligands? A possible answer to the question. Scand. J. Immunol 24, s. 363-370, Danmark 1986. Hansen, G.N., Hansen, B.L., Jørgensen, P.N.: Insulin-, glucagon- and somatostatin-like immunoreactivity in the endocrine pancreas of the lungfish, Neoceratodus forsteri. Cell and Tissue Resarch Vol. 248, s. 181-85, Berlin 1987. -, Hansen, B.L., Scharrer, B.; Gastrin/CCK-like immunoreactivity in the corpus cardiacum-corpus allatum complex of the cockroach Leucophaea maderae. Cell and Tissue Research248, s. 595-98, Berlin 1987. Hirai, N., Georgiades, J., Berg, K.: A cytotoxic substance NCTS-51) produced by human bufly coat cultures stimulated by staphylococcal enterotoxin B: Specificity to malignant cells and kinetics of action. JapaneseJournal ofCancer Research 76 (5), s. 378-85,Japan 1985. Hattori, N.,Georgrådes, J., Osther, K., Berg, K.: A cytoloxic sustance (CTS-51) produced by human bufTy coat cultures stimulated by staphylococcal enterotoxin b: Futher characterization and combined action with interferon. Tohoku Journal ExperimentalMicicne 148 (1), s. 87-97, Japan 1986. Hjelt, K., Grauballe, P, KrasilnikofT,P.A., et al: Acute gastroenteritis in children attending day-care centers with special reference to rotavirus infections. 1. Aetiology and epidemiologicai aspects. Acta Paediatr. Scand 76, s. 754-62, København 1987. —, Grauballe, P, KrasilnikofT, P.A., et al: Acute gastroenteritis in children attending day-care centers with special reference to rotavirus infections IL Clinical manifestations.Acta Pædiatr. Scand. 76, s. 763-68, København 1987. -, Grauballe, R, Krasilnikof, P.A., et al: Protective effect of preexisting rotavirus-specific immunoglobulin- A against naturally acqiured rotavirus infection in children. I. Med. Virol 21, s. 39-47, New York 1987. Hokland, M., Heron, L, Hokland, R, Basse, P, Berg, K.: Measurementsofchanges in his tocompatibility antigens induced by interferon. Methods inzymology, S. P. Colowick, N. O. Kapian, s. 688-94, New York 1986. Hornsleth, A.: Antiviral Kemoterapi. Månedsskr. Prakt. Lægegerning September, s. 583-93, København 1987. Justesen, J., Berg, K.: Synergistic effects of HuIFNgamma on 2,5 oligoodenylate synthetase induction by HuIFN-alpha. Journal of Interferon Research 6, s. 445-54, New York 1986. Lundberg, L., Bertelsen, C., Zavaro, A., Samra, Z., Sompolinsky, D.: Experimental allergic conjunctivitis in inbred guinea pig strains with high respectively low bronchial allergic reactivity. Allergy 42, s. 10, København 1987. Marker, O., Thomsen, A.R.: Clearance of virus by T lymphocytes mediating delayed type hypersensitivity. Current Topics in Microbiology and Immunology, (Vol 34), O. Marker, A. Thomsen, s. 145-84, Berlin 1987. Meager, A., Berg, K.: Epitrope localization of a monoclonal antibody LO-22 with broad specificity forinterferon- alpha subtypes. Journal of Interferon Researchs. 729-36, 1986. Meignier, B , Jourdier, T.M., Norrild, B., Pereira, L., Roizman, B.: Immunization of experimental animals with reconstituted glycoprotein mixtures of herpes simplex virus 1 and 2: Protection against challenge with virulent virus. J. Infect. Dis 155, s. 921-30, Stuttgart 1987. Møller, B., Berg, K.: Reply to: Treatment of Dysplasia of thecervical epithelium with an interferon gel. J. Obstet. Gynecol 65, s. 151-52, USA 1985. Nielsen, L.N., Forchammer, J., Dabeisten, E.,Jepsen, A., Teglbjerg, C.S., Norrild, B.: Herpes simplex virus- induced changes of the keratin type intermediate filament in rat epithelial cells. J. Gen. Virol 68, s. 737-48, England 1987. Norrild, B., Meignier, B., Roizman, B.: The humoral immune response of Aotus monkeys immunized with purified virus glycoproteins or recombinant virus. Akt. Dermatol. Sondernheft 1, oktober,s. 197- 262, Stuttgart, New York 1987. 442 Universitetets årbog 1987 Nielsen, L.N., Forchammer, J.: Interaction between herpes simplex virus and the cellular cytoskeleton structures. Alfred Benzon Symposium 24 on viral carcinogesis, Niels Ole Kjeldgaard, Jes Forchhammer (eds), s. 291-304, København 1987. Pedersen, B.H., Simonsen, L., Hansen,L.K., Giese, B., Justesen, T., Tongaard, L., Binder, V.: Bile acid malabsorption in patients with an ileum reservoir with a long effect leg to an anal anastomosis. Scandinavian Journal of Gastroenterology 20, s. 995- 1000, Oslo 1985. Pedersen, I.R., Aaby, R, Bukh, J., Hoff, G., Leerhøy, J., Lisse, J.M., Mordhorst, C.H.: High measles mortality in infancy related to intensity ofexposure. J. Pediatr 109, s. 40-44, 1986. -, Aaby, P., Bukh, J., Leerhøy, J., Lisse, J.M., Mordhorst, C.H.: Vaccinated children get milder measles. A community study from Guinea-Bissau. J. Infect. Dis 154, s. 858-63, 1986. -, Mordhorst, C.H., Ewald, T., Magnus, H.v.: Longterm antibody response after measles vaccination in an isolated artic society in Greenland. Vaccine 4, s. 173-78, Butterworth, Surrey, England 1986. Settnes, O.P: Behandling af toxocariasis. Ugeskrift for Læger Årg. 149, Nr. 34, s. 2268-69, København 1987. Medicinsk Parasitologi. III. Antiparasitære midler. København 1987, 308 s. Thomsen, A.R., Marker, O., Pfau, C.J.: Different Tc response profiles are associated with survival in the murine lymphocytic choriomeningitis virus infection. Scand. J. Immunol 25, s. 637-44, Oxford 1987. Osv. P. Settnes Det lægevidenskabelige Fakultet 443 Hygiejne, almen medicin og socialmedicin 1. Hygiejnisk Institut Historie: Den historiske del af instituttets omtumlede tilværelse frem til midt i 80'erne er sidst beskrevet i Årbogen for 1985. Den væsentligste nyskabelse, som er blevet en realitet med indførelsen af den nye studieordning, er fagets fremtidige placering, hvor faget hygiejne er flyttet til 12. semester med en øget vægtning af eksamenskarakteren. En sådan ændring har længe været ønsket af faget. Flytningen understreger da også fagets betydning, der i sin fulde bredde strækker sig fra personlig renlighed til sygehushygiejne til toksikologiske arbejdshygiejniske og ernæringsmæssige aspekter. Og netop på denne baggrund er det vigtigt, at faget med en placering ved afslutningen af den lægevidenskabelige uddannelse far mulighed for at blive det opsamlende fag indenfor alle uddannelsens fagspecialer, især også de kliniske, hvor der bogstaveligt talt indenfor alle discipliner også er hygiejniske aspekter i dette ords bredeste forstand. Derfor er det så meget mere beklageligt, at samfundets uddannelses-politik især for de højere uddannelsers vedkommende herunder specielt vore universiteter er udsat for så drastiske nedskæringer, som måske har en vis økonomisk virkning på kort sigt, men som på længere sigt ødelægger de forskningsmiljøer, der var undervejs og etablerede, og som det kan tage generationer at reetablere. Helt lokalt set har det for Hygiejnisk Institut betydet, at der ved »salami« metoden er sket mere end en halvering af den videnskabelige stab (fra 9 VIP'er til 4) og en endnu mere drastisk nedgang på TAP siden. (Som følge afstillingsstoppet er der ikke udsigt til genbesættelse af en eneste af de ledigblevne stillinger). Der er ved begyndelsen af 1988 af laboranterne 1 % laborant tilbage til 4 VIP'er. Dette er sket samtidig med, at man fra samfundets og WHO's side af al magt opprioriterer det forebyggende (hygiejniske) område, idet man har indset, at en øget indsats på dette område er et af de vigtigste skridt mod en forbedret sundhed for hele befolkningen (også globalt). I forbindelse med luftforureninger har instituttet i lighed med 1986 fortsat med indtægtsdækket virksomhed med analyse af luft og materialeprøver, i første række vedrørende asbestfibre. Undersøgelserne udføres for såvel staten, amterne, kommunerne og private institutioner og firmaer. Denne virksomhed har givet en indtjening, der langt overstiger instituttet's tildelte annuum for 1987. Stab: VIP: Antal årsværk; 4. Professor: B. Holma. Lektorer: F. Olsen, S. Thorén, O. Winding. TAP: Antal årsværk: 5. H.Andersen, B. Brøndsted, L.T.Jensen, A.-M. Olsson, L. Pryning, C. Seindahl, G. Steffensen, K. Wellejus. Rengøring: E. Hansen, G. Seeberg. Forskningsvirksomhed: De kliniske og eksperimentelle forskningsområder, som instituttets medarbejdere arbejder med, er følgende: I. Toksikologi. 2. Rheologi. 3. Hypertension. 4. Sygehushygiejne. 1. Toksikologiske, in vitro, undersøgelser 1.1 I toksikologiske eksperimenter med mikrokalorimetrisk teknik udført på alveolære makrofager kræves ofte en højere følsomhed og reproducerbarhed end ved normal mikrokalorimetrisk teknik. En metodologisk undersøgelse af forskellige faktorers indvirkning ved målinger med et mikrokalorimeter med flere kanaler i mikro-submikrowatt området er derfor blevet udført. Der er udarbejdet en modificeret måleprocedure, som muliggør målinger i submikrowatt området. Arbejdet afsluttes ved årsskiftet 1987/88 (Sven Thorén, Bo Holma). 1.2 For tiden udføres metabole mikrokalorimetriske studier på alveolære makrofager i monolag og i suspension. Cellernes iltforbrug og metabole aktivitet som er registreret med kalorimetrisk teknik, sammenlignes med en række forsøg, som nu er afsluttede. Sammenligning og statistisk bearbejdelse af resultaterne foregår nu (Sven Thorén, Bo Holma). 1.3 De eksperimentelle forsøg over kombinationseffekter af respirable partikler på alveolære makrofager er afsluttet. En toksikologisk statistisk bearbejdelse af de eksperimentelle data er under udførelse (Sven Thorén, Bo Holma). 2. Respirationsvejs slimets beskyttende virkning overfor surgørende luftforurening Måling af væskers viskositet og elasticitet er påbegyndt først og fremmest for at studere effekterne af sure luftforureninger på slimet i luftvejene. Af de studier, der indtil nu er blevet udført, fremgår det, at effekten fra surgørende luftforureninger beror på disses evne til 444 Universitetets årbog 1987 at frigøre brintioner. Disse sammenbinder molekyler i slimet, således at dette bliver mere tyktflydende. Brintionerne bindes så effektivt til slimet, at dette fungerer som en barriere for penetration til det underliggende væv og celler, som derved beskyttes. Dette indebærer, at effekten af sure luftforureninger først og fremmest er begrænset til slimet i luftvejene, og at denne effekt ophører så snart slimet transporteres bort d.v.s. indenfor 10 min. i næsehulen og 20-30 min. i bronkierne. Kun når slimet er mættet med brintioner, kan tilførsel af flere brintioner f.eks. ved eksponering for surgørende luftforureninger trænge igennem og give mere udtalte gener. Nogle astmatikere har et sådant surt slim, og for denne gruppe mennesker, kan der ikke fastsættes en mindstegrænse for uskadelig luftkoncentration. Raske personer kan eksponeres kontinuerligt uden skadelige effekter for f.eks. ca. 3000 ^g svovldioxyd (SC^m3 eller 300 ^g svovlsyre/m3 med en dråbestørrelse på max. 0,5 ^xm (Bo Holma). 3. Hypertension Efter en årrække at have foretaget dyreeksperimentelle undersøgelser af udvikling og forekomst af »delayed hypersensitivity« imod arterielle karvægsantigener ved forhøjet blodtryk (se tidligere universitetsårbøger) er der i 1987 påbegyndt undersøgelser med henblik på, om de i dyreeksperimenterne opnåede videnskabelige resultater kan reproduceres hos patienter med forhøjet blodtryk. Disse humane undersøgelser udføres i samarbejde med cand.med. Ulla Overgaard Andersen og Rigshospitalet (Finn Olsen). 4. Sygehushygiejne Det er specielt den del af sygehushygiejnen, der er relateret til den aviable (ikke levende) partikulære og kemiske kontamination fra lægemidler, proteser og utensilier samt dialyseudstyr i modsætning til den mikrobiologiske kontamination (sygehusinfektioner). Arbejderne omfatter: 4.1 Organskade på 1. Lunger, lever, nyrer. 2. Øjne. 3. Mammae. 4.2 Partikelafgift fra de filtre, der anvendes til analyse af partikler — et metodestudie. 4.1.1 Erhvervsbetinget partikel kontamination Udfra humane lunge-, lever- og nyrebiopsier har det vist sig muligt at bestemme indholdet af fremmedlegemer som asbest, kvarts og andre silikater samt metaller. Dels udfra morfologien (tredimensionalt lignende i SEM) ved scanning elektron mikroskopi dels udfra energidispersiv røntgenanalyse (EDAX). Disse fund kan eventuelt relateres til en erhvervsbetinget eksposition (Ole Winding). 4.1.2 Fibre i Methylcelluloseopløsninger til intrabulbær anvendelse I et samarbejde med Rigshospitalets øjenafdeling (Prof. E. Gregersen) undersøges formuleringer af methylcellulose som alternativ til det langt dyrere præparat HEALON. De hidtidige resultater viser, at det ikke er muligt at fremstille fiberfrie opløsninger af methylcellulose (Ole Winding). 4.1.3 Silicone i humant brystvæv der omgiver siliconegel proteser Det er vist, at silicone-gel proteser lækker silicone til det omgivende væv. Siliconen er fundet primært i makrofagerne i dette væv. Arbejdet er udført sammen med L.Christensen, J.L.Thomsen, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, samt M.Nielsen, V. Breiting og B. Brandt, Plastikkirurgisk Afd., Diakonissestiftelsen (Ole Winding). 4.2 »Nuclepore filter til partikelanalyse« I et metodestudie belyses partikelafgiften fra selve filteret — foreløbige resultater tyder på, at partikelafgiften øges ved korrekt anvendelse, hvorimod afgiften mindskes, såfremt filteret anvendes »upside down« (Ole Winding). Kongresdeltagelse: Bo Holma: Airways '87 i Ayers Rock, Australien, 30. aug.-2. sept. 1987. Xth International Congress of Pharmacology, Sydney, Australien, 23.-29. aug. 1987. Centner Symposium on biology of complex carbohydrates, Rehovot og Eliat, Israel, 5.-10. april 1987. International symposium on the health effects of acid aerosols. EPA Research Triangle Park, NC U.S.A., 19.- 21. okt. 1987. 2nd Environmental Health Discussional. The University of Michigan, School of Public Health, Ann Arbor, Michigan, U.S.A., 6. nov. 1987. Bo Holma. Studiebesøg: Dow Chemical Company, Midland, U.S.A. General Motor Research Laboratories, Detroit, U.S.A. National Institute of Environmental Health Sciences, Raleigh NC U.S.A. Bo Holma. Gæsteforelæsninger efter invitation: All India Institute of Medical Sciences, New Delhi, Indien. Sri Ramachandra Medical Collage & Research Institute, Porur, Madras, Indien. University of Auckland, New Zealand, Australian National University, Canberra, Australien. Capital Institute of Medicine, Beijing, Kina. Kollegiale organer: Ole Winding: Medarrangør af et postgraduat kursus (5 dage) i »Miljømedicinsk Toksikologi«. Afholdt Work-shop i WHO regi vedr. Basal sygehushygiejne. Konsulent for den Amerikanske og Canadiske Sundhedsstyrelse vedrørende Partikulær Kontamination fra utensilier, proteser og dialyseudstyr m.m. Konsulent for WHO med henblik på udarbejdelse af vejleDet lægevidenskabelige Fakultet 445 dende materiale om Basal Hygiejne for alle sundhedsarbejdere og et »Beginners Kit in Hospital Infection Control«. Publikationer: Clemmesen, J., Clemmesen, V., Errebo-Knudsen, E. O., Holma, B., Meldahl, K., Olsen, F.: Validiteten af neuropsykologisk undersøgelse. Ugeskrift for Læger 149, s. 193 + 884-85, Danmark 1987. Errebo-Knudsen, E.O., Olsen, F.: Erhvervsbetinget toksisk encefalopati. Ugeskrift for Læger 149, s. 861, Danmark 1987. -, Olsen, F.: Explanation of the discrepancy between the number of toxic encephalopathy reported (and compensated) in Denmark and other countries. Brit. J. Industr. Med. 44, s. 71-72, England 1987. -, Olsen, F: Solvents and the brain. Sci. Total Environm. 58, s. 336-39, Holland 1987. —, Olsen, F: Erhvervsbetinget toksisk encefalopati. Ugeskrift for Læger 149, s. 1471,Danmark 1987. Faarup, R, Faurschou, P., Winding, O.: Rheumatoid Arthritis Cells in Experimental Pleurisy, - Background and Genesis. Proceedings of the European Society of Pneumology l,s. 108, Amsterdam 1987. Faurschou, R, Winding, O., Faarup, R, Grunnet, N.: Biochemical and cytologicai parallels in rabbit turpentine pleurisy versus human rheumatoid pleurisy. Proceedings of the European Society of Pneumology 1, s. 54, Amsterdam 1987. Winding, O.: Contaminants in Contrast Media and Catheters. Complications in Diagnostic Imaging, G. Ansell, R. A. Wilkins (eds), s. 430-40, Oxford 1987. Ole Winding 2. Institut for almen Medicin Historie: Institut for almen Medicin ved Københavns Universitet blev etableret i 1973 i en af de gamle professorvillaer. Instituttets stab fra starten var professor og en halvdagssekretær. Undervisningen i almen medicin begyndte i efterårssemesteret 1974. Med en ny studieplans start per 1. september d.å. er faget almen medicin blevet opprioriteret til eksamensfag. Instituttets stab er i de forløbne år udvidet med en lektorstilling, et eksternt lektorat og to forskerstillinger (adjunkter). Lektorstillingen er forsøgsvis blevet opdelt i to halvtidsstillinger. I sidste halvdel af 70'erne og første del af 80'erne har et større antal stipendiater, fondsaflønnede videnskabelige medarbejdere m.v. haft tilknytning til instituttet. Videreuddannelsen i almen medicin, der startede i 1970 har til huse på 1. sal i instituttet. Siden 1978 har den af Statens lægevidenskabelige Forskningsråd oprettede Forskningsenhed for almen Praksis haft til huse i instituttet. Der er tale om et fælles forskningsmiljø, men adskilt økonomi og administration. Pr. 01.02.84 er forskningsenheden overgået til Sygesikringens og Praktiserende Lægers Organisations regie. Forskningsenhedens stab udgøres af en forskningsleder, en videnskabelig medarbejder og en sekretær samt fondslønnede stipendiater. Stab: VIP: Antal årsværk: 4. Professor: Paul Backer. Lektorer: (halvtid) Jan-Helge Larsen, Hanne Hollnagel. Ekstern lektor: Klaus Witt. Adjunkter: Lene Lier, Finn Børlum Kristensen. Kanditatstipendiat: Lars Chr Lassen. Scolarstipendiat: Anne-Marie Nybo Andersen. Videnskabelige medarbejdere i øvrigt: Karen Vitting Andersen, Lene Koch, Kirsten Sørensen, Niel Hermann, Jørn Heldrup. TAP: Antal årsværk: 1,4 (excl. fondslønnede). Bente Jacobsen, Bente Madsen. Central Forskningsenhed for almen Praksis: Forskningsleder: Poul A. Pedersen. Forskningsassistent: Dorte Gannik. Forskningsmedarbejdere i øvrigt: Niels de Fine Olivarius, Mia Fischerman (RH's børneafdeling). TAP: Antal årsværk: 2,09 (excl. fondslønnede). Lise Bergsøe, Birte Vester-Andersen, Willy Karlslund. Videreuddannelsen i almen medicin: Kursusleder: Nils Nørskov Andersen. TAP: Antal årsværk: 0,6. Bente Madsen. Forskningsvirksomhed: Almen praksis udgør et væsentligt led i sygdomsbekæmpelsen/- behandlingen i befolkningen. Den praktiserende læge har en nøglestilling i det danske sundhedsvæsen både med hensyn til afsluttende behandling af hovedparten af lidelser og med hensyn til visitation til andre dele af sundhedsvæsenet. 60-70 % af befolkningen har mindst én årlig kontakt med egen læge, og den praktiserende læge har vigtige funktioner i forhold til sundhedsvæsenet og tildeling af sociale ydelser. Forskningsområdet kommer derfor naturligt til at omhandle: 446 Universitetets årbog 1987 1. Sundhedstjenesteforskning i almen praksis. 2. Sygdomsfænomener i almen praksis. 3. Læge-patientrelationer i almen praksis. 4. Forebyggelse og intervention. 5. Universitetsundervisning i almen medicin. 1. Sundhedstjenesteforskning i almen praksis 1.1 Sygdomsstatistik fra en almen praksis 1982-84 Gennem to år registreredes samtlige kontakter til en almen praksis ved besøg, i konsultationen, per telefon og ved professionel korrespondance udefra. Ydelser kunne fordeles på kontaktveje, sygesikringsydelser og direkte/indirekte kontakt samt på køn, alder og diagnose. Der kan beregnes kontakthyppigheder og et års periodeprævalensrater for diagnoser og kontaktmåder. Undersøgelsen kan dels ses som et metodestudium med henblik på en større multipraksisbaseret undersøgelse af sygdoms- og kontaktmønstret i almen praksis og dels som en selvstændig undersøglse, hvorved der kan fremlægges et tabelværk baseret på denne ene praksis. Finansiering fra Lundbeck-fonden og fra egen praksis (Poul A. Pedersen). 1.2 Honoreringssystemets betydning for lægers adfærd Den københavnske sygesikrihgsordnings honoreringssystem af alment praktiserende læger blev per 1. oktober 1987 ændret fra en pro capita til en blandet ydelses- og pro capitaordning. Undersøgelsen omfatter en registrering af aktiviteter i ca. 100 københavnske praksis i februar 1987, februar-marts 1988 og i oktober 1988. Tilsvarende oplysninger fra samme tidsperioder vil blive indhentet fra sygesikringsregistret i Københavns Amt. Det vil således blive muligt at undersøge ændringer før-efter med samtidig kontrol for lægesøgningsmønsteret som følge af sygdomsændringer mere generelt. Undersøgelsen udføres i samarbejde mellem institutterne for almen medicin og social medicin, København, Institut for primær Sundhedstjenesteforskning og Central Forskningsenhed for almen Praksis. Finansiering fra Sygekassernes Helsefond, Lægeforeningens Forskningsråd, Magda og Sv. Aage Friedrich's mindelegat og PLUU samt midler fra det hollandske sundhedsministerium (Poul A. Pedersen, Poul Backer, Allan Krasnik, Gavin Mooney, Peter von Scholten, Peiter Groenewegen). 1.3 Ændringer i ydelser i almen lægepraksis under den overenskomstløse periode i oktober kvartal 1984 Alle patientkontakter til en almen praksis i to år før og efter den overenskomstløse periode analyseres med henblik på ændringer i kontakthyppighed og diagnoser relateret til køn, alder, sygesikringsydelser m.v. Der planlægges en publikation i artikelform baseret på en større afhandling. Undersøgelsen er udført som eksamensprojekt ved DTH Imsor med vejledning fra dette institut og fra Central Forskningsenhed for almen Praksis ved Poul A. Pedersen (Søren Pedersen). 1.4 Nutidens hjemmefødsler En undersøgelse afforekomst og forløb af hjemmefødsler i Storstrøms Amt. Undersøgelsens formål er bl.a. at registrere, hvor mange gravide der ønsker at føde hjemme, når oplysning til befolkningen intensiveres, at undersøge, hvem der ønsker at føde hjemme og med hvilken motivation, samt at beskrive og vurdere forløbet af et antal hjemmefødsler i amtet i perioden november 1980-april 1981, herunder betydningen af hjemmefødslen for tilknytningsprocesser til familien. Undersøgelsen omfatter 12 hjemmefødsler. Familierne er interviewet ca. 3 uger før og 2 uger efter fødslen ved hjælp af båndoptager. I datamaterialet indgår tillige journaloplysninger. Undersøgelsen tilsigter at give grundlag for en fornyet debat om hjemmefødsel, samt en vurdering af fødselsmiljøet på institutionerne. Rapport om undersøgelsens første faser udsendt december 1982. Undesøgelsens 2. fase omfatter interviews med familierne ca. 1 år efter fødslen. Der er bearbejdelse afdata i gang. I 1984 er udsendt en pjece om risikotænkning i fødselshjælpen påjordemoderforeningens forlag. (Undersøgelsen gennemføres afjordemødrenejytte Møller og Susanne Houd samt psykolog Ulla Markussen, læge Helga WolfTog sociolog Dorte Gannik, Central Forskningsenhed for almen Praksis. Undersøgelsen finansieres af Storstrøms Amt, WHO og Statens lægevidenskabelige Forskningsråd). 1.5 Kvinder og ny forplantningsteknologi. En teoretisk og empirisk undersøgelse af IVF-teknikken - in vitro fertilisering På baggrund af en interviewundersøgelse af kvinder i behandling for ufrivillig barnløshed med IVF og ET (embryo transfer) på Rigshospitalet i København, foretages en teknologivurdering af IVF-teknikken. Målet med projektet er dels at skaffe viden om IVF-teknikkens indflydelse på kvinders reproduktive bevidsthed, dels at gennemføre en kvindecentreret teknologivurdering af en ny forplantningsteknologi. Projektet er finansieret af Planlægningsrådet for forskningen i forbindelse med folketingets særlige bevilling til fremme af kvindeforskningen i Danmark (Lene Koch). 1.6 Medicinsk teknologivurdering i almen praksis Det er hensigten at gennemføre alle faser af en teknologivurdering i almen praksis med lungefunktionsmåling som eksempel. En række praksis med og uden erfaring med lungefunktionsmålingsudstyr har afgivet oplysninger. Interviews med praksis forestår. Samarbejde med Dansk Sygehusinstitut og Central Forskningsenhed for almen Praksis. Finansiering fra Indenrigsministeriets sundhedspulje (Jens Albæk, Torben Jørgensen, Poul A. Pedersen). Det lægevidenskabelige Fakultet 447 I. 7 Primary Health Care in EEC Et samarbejdsprojekt omfattende alle EF-lande. Forskningsledelse i en projektgruppe fra praksisinstitutter og -enheder i Utrecht, Birmingham og København (Central Forskningsenhed for almen Praksis og Institut for almen Medicin). Primary Health Care i EEC: Projektet er et samarbejdsprojekt omfattende alle EF-lande og nogle lande uden for EF (herunder de nordiske lande). Forskningsledelsen varetages af D. L. Crombie, Poul A. Pedersen, J. van der Zee, Paul Backer. Paul Backer er desuden chef de file for EF's sundhedstjenesteforskning vedrørende primær sundhedstjeneste. Primær sundhedstjeneste i deltagerlandene belyses detaljeret ved interviewundersøgelse og spørgeskema. Næste fase bliver en sammenlignende undersøgelse af samarbejdet mellem primær og sekundær sundhedstjeneste, herunder henvisningsmønstret. I forbindelse med projektet søges oprettet dataindsamlingsgrupper fra almen praksis, de såkaldte sentinel data collecting centers. Disse centre kan bruges til morbiditetsundersøgelser, henvisningsmønstre, kontaktmønstre, sygdomsmønstre, receptmønstre etc. Planlagt er en sammenlignende undersøgelse af henvisningsårsager i almen praksis. Det er hensigten at belyse sundhedssystemernes indflydelse på arbejdsdelingen mellem praksis og specialiseret service. I første fase søges opstillet et katalog over primær-sundhedssystemernes karakteristika i de forskellige lande. I næste fase ønskes en sammenligning af visse praksiskarakteristika i relation til sundhedssystemerne i lande med henvisningspligt fra praksis til speciallæge. Specielt er det hensigten at undersøge henvisningsmønstrets afhængighed af systemet. Endelig ønskes en generel undersøgelse af disse forhold iværksat på europæisk basis. Dataindsamling vedrørende første fase kan formentlig starte primo 1986 med finansiering fra EF (Projektgruppen består af D. L. Crombie, Poul A.Pedersen, J.van der Zee, Paul Backer og Poul Krogh-Jensen. Paul Backer EF's chef de file). /. 8 De forebyggende svanger skab sundersøgelsers tilrettelæggelse og indhold En tværfaglig forskergruppe er dannet med henblik på en kritisk evaluering af forebyggelsen i svangerskabet. Da de profylaktiske konsultationers faktiske indhold ikke er velbeskrevet på landsplan, har gruppen fundet, at dens første opgave er at tilvejebringe en repræsentativ landsdækkende beskrivelse af konsultationerne. Tre delprojekter beskriver tilrettelæggelse og indhold af svangreundersøgelserne hos praktiserende læge og jordemoder samt i fødestedets og specialafdelingens ambulatorium. Fondsstøttet af Sygekassernes Helsefond, Statens lægevidenskabelige Forskningsråd og Indenrigsministeriets sundhedspulje. Institut for almen Medicin (Projektansvarlige: Almen praksis: stud.med. Anne-Marie Nybo Andersen, Finn Børlum Kristensen, jordemoder: Vibeke Weirum Knudsen, Hanne Kjærgaard Nielsen, fødested/specialafdeling: Karen Vitting Andersen, Niels Hermann). 1.9 Forskningsetik En undersøgelse af det videnskabsetiske komitesystem, dets effekt og medlemmernes holdninger til videnskabsetiske dilemmaer. Spørgeskemaer til og interviews af komitemedlemmer (Niels Hermann). 1.10 Tværgående analyse af forebyggende helbredsundersøgelser i graviditeten - Evaluering og hypoteseudvikling med henblik på forbedret indhold, samordning og forsøgsvirksomhed En tværsnitsundersøgelse med udsendelse af spørgeskemaer til læger på landets obstetriske afdelinger og kirurgiske afdelinger med fødsler, et repræsentativt udsnit af praktiserende læger og alle landets jordemødre. Alle disse personer udleverer spørgeskemaer til en gravid kvinde, de har til konsultation (Øvrige deltagelse i projektet: Vitting Andersen, K., Børlum Kristensen, F., Nybo Andersen, A. M., Weirum Knudsen, V, Kjærgård Nielsen, H., Herman, N.). 1.11 Perinatal Audit Kvaliteten af perinatal omsorg i relation til perinatal død i Københavns, Fyns og Århus amter i 1985 og 1986 (Projektet udføres af K. Vitting Andresen, Niels Hermann, medlem af baggrundsgruppen). 1.12 Tværfagligt samarbejde i lokalområdet i storbymiljø Formål: Netværksdannelse for behandlere og brugere i storbymiljø. Indhold og arbejdsmetode: Tværfaglige møder 3 gange årligt med mulighed for gensidig information til dannelse af arbejdsgrupper og udveksning af erfaringer. Plan for vurdering: Indsamling af data ved spørgeskemaundersøgelse med formidling af besvarelser til deltagere efter hvert møde. Erfaringsformidling: Der vil blive udarbejdet midtvejsrapport i november 1988 og slutrapport i september 1989. Støttet af Indenrigsministeriets sundhedspulje (Lars Riisbro Madsen). 1.13 Lægers territorier i den primære sundhedstjeneste Som et led i et internordisk samarbejde gennemføres en postomdelt enqueteundersøgelse af lægers revir (territorie) i den primære sundhedstjeneste. Undersøgelsen har til formål at belyse revirkonflikterne i den primære sundhedssektor og give rekommendationer med hensyn til løsning af disse konflikter (Stipendiat, læge Niels de Fine Olivarius, professor Paul Backer, Institut for almen Medicin, København, og forskerassistent Leif Berggren, Nordiska Hålsovårdhogskolan, Goteborg m.fl.). 448 Universitetets årbog 1987 1.14 En epidemiologisk undersøgelse af de gruppe 2 sikrede i Danmark I samarbejde med Sygesikringens forhandlingsudvalg planlægges gennemført en epidemiologisk undersøgelse af de gruppe 2 sikrede i Danmark. Den historiske udvikling vil blive belyst, ligesom ydelsesdata for året 1986 vil blive bearbejdet og til en vis grad samkørt med andre registre for at fa indtryk af de gruppe 2 sikredes ydelsesmønstre, generelle morbiditet og mortalitet (Stipendiat, læge Niels de Fine Olivarius, vicekontorchef, cand.polit. Frank Ingemann Jensen, Dorte Gannik, Poul A. Pedersen). 1.15 Patienter i almen praksis - kontaktmåder og kontaktveje Gennem 2 Vi år registreredes alle lejligheder, hvorved der tilgik information om patienter til en praksis (i konsultation, ved sygebesøg, pr. telefon, pr. korrespondance). Oplysningerne kan fordeles på informationsvej, uge, diagnose(r), køn, alder, individ, sygesikringsydelse og på direkte eller direkte kontakt mellem læge og patient. Dataindsamlingen afsluttedes den 31. marts 1985. Oplysningerne kan relateres til en veldefineret basispopulation samt til årsopgørelser fra Sygesikringen af praksis' ydelser i samme tidsrum. Forventes færdiggjort som monografi tidligt 1988. Central Forskningsenhed for almen Praksis (Poul A. Pedersen). 1.16 Sundhedstjenesteforskning vedrørende børn i et københavnsk lokalområde Undersøgelsen omfatter en undersøgelse af børnefamiliers levevilkår i Danmark, fordelt i socialdistrikter. For et af socialdistrikterne, Østerbro socialdistrikt, opgøres børnenes ressourceforbrug aflægevæsen, endvidere kontakt- og diagnosemønster for almen praksis og lægevagt. Finansiering fra Rigshospitalet, Sygekassernes helsefond, Indenrigsministeriets sundhedspulje. Lægeforeningens forskningsfond og Lundbeck Fonden (Mia Fischerman). 1.17 Arbejdsprocessen i almen praksis Der er i dag et stort behov for kendskab til almen praksis' arbejdsopgave og den måde, hvorpå de løses i den eksisterende primære sundhedstjeneste. Undersøgelsens formål er derfor en analyse af arbejdsprocessen i almen praksis. Undersøgelsen udføres i samarbejde med Central Forskningsenhed for almen Praksis og Institut for almen Medicin, Københavns Universitet (Arbejdsgruppen består af Birthe Frimodt-Møller, Dorte Gannik, Jørn Heldrup, Hanne Hollnagel, Poul A. Pedersen). Forskningsprojektet er opdelt i fire sammenhængende delprojekter: 1.17.1 Forløbet af enkeltkontakter i almen praksis Beskrives på basis af foreliggende praksisundersøgelse af nyere dato, nemlig den primære sundhedstjeneste (se denne) og fra undersøgelsen »Sygdomsmønsteret i almen praksis« foretaget af Århus Amts lægekredsforening. Materialet omfatter henholdsvis 500 og 200 praktiserende lægers 1-dags registrering afhenvendelsesklager og diagnoser i fire geografiske områder. Formålet er at belyse forløbet af enkeltkontakter ved at sammenholde givne klager med diagnose, ydelser og henvisning. Analyserne kan tegne et groft billede af arbejdsprocessen i almen praksis ved enkeltkontakter og belyse selve sygdomsmønstret i almen praksis, sådan som det tegner sig ved brug af de forhåndenværende sygdomsklassifikationer til brug i almen praksis: Knud Jacobsens symptomliste, Poul Krogh-Jensens Praksis Sygdoms Klassifikation og International Classification of Health Problems in Primary Care (ICHPPC 1. udgave). Data er ved at blive analyseret. 1.17.2 Den voksne befolknings brug af ydelser hos den praktiserende Uge i Københavns Amt 1977-1979, belyst ved en epidemiologisk undersøgelse via Sygesikringsregistret Ca. 90 % af den danske befolkning er tilknyttet en almen lægepraksis som medlemmer af Sygesikringens gruppe 1. Den øvrige del tilhører gruppe 2. Sygesikringens afregningssystem med lægerne giver mulighed for identifikation af a) patient, b) yderpraksis, c) ydelsens art. Sygesikringssystemet giver således mulighed for at kortlægge befolkningens forbrug af ydelser via almen praksis. Baggrundsbefolkningen udgjordes af en stikprøve i befolkningen over 15 år karakteriseret ved fødselsdato den 13. august, bolig i Københavns Amt i mere end en dag i perioden, og — for gruppe 1 sikrede - tilknytning til en praksis i amtet i mindst en dag i perioden. Stikprøven omfattede 1.250 personer. For disse personer kendes antallet af dage, hvor de har været i stikprøven, og »personer« gange »dage« indgår i nævneren i den epidemiologiske rate i de følgende opgørelser. Stikprøven var repræsentativ for den voksne befolkning i Københavns Amt. Kontakterne omfatter konsultationer, sygebesøg i hjemmet, telefonkonsultationer og receptfornyelser. Der er planlagt en række analyser, hvoraf den første er publiceret. 1.17.3 En epidemiologisk undersøgelse af kontaktforløb over 3 måneder i almen praksis En tilfældig stikprøve på 100 almene lægepraksis i København blev udtaget. 54 praksis med ca. 77.000 voksne gruppe 1 patienter meldte sig. '/so af deres patienter svarede til 2.600, blev udvalgt og fulgt gennem 3 måneder. Disse personer havde i alt 2.800 kontakter, der fordelte sig således, at Vi af personerne havde 0 konDet lægevidenskabelige Fakultet 449 takter, '/t havde 1 kontakt, 'A havde mere end en kontakt. Der er indsamlet oplysninger om følgende; Praksis/læge: Praksisstørrelse, praksisform, lægens holdninger til almenmedicinske sygdomsbegreber m.m. Patienten: Køn, alder, tidligere kontakter med praksis, lægernes baggrundskendskab til patienten angående sociale forhold, helbredsforhold og psykiske forhold. Patienten er anonymiseret. Kontakter; Ved hver kontakt med de udvalgte personer udfyldte lægen et skema angående personens helbredsproblem, personens ønsker til lægen, lægens opfattelse af helbredsproblemet, lægens handlinger, tidligere og planlagte kontakter angående helbredsproblemer og evt. diagnose. For hvert helbredsproblem ved samme kontakt blev der opfyldt et nyt skema. Resultaterne beskrives i en række artikler, som er udsendt til publikation 1987. 1.17.4 Kontaktforløb belyst intensivt sociologisk Denne undersøgelse supplerer 1.17.3, idet den inddrager patientens sygdomsforståelse og forventninger til lægen, patientens reaktion efter konsultation samt lægens opfattelse af kontakten. Undersøgelsen giver derfor mulighed for at sammenholde patientens og lægens sygdomsforståelse og adfærd og kan dermed udbygge og fortolke analysen af patient-lægekommunikation. Endelig skal undersøgelsen vise, om kontaktforløb kan identificeres meningsfuldt med andre kriterier i diagnosen. Undersøgelsen har fundet sted ved observation og interview i 2 praksis (case studies) i henholdsvis Københavns Kommune og Frederiksborg Amt. Rapport fra den første praksis (pilotundersøgelse) foreligger i stencil. Rapporten fra den anden praksis er under udarbejdelse. 1.17.5 Kontaktforløb gennem et år i almen praksis Som led i praksisundersøgelsens delprojekt vedrørende kontaktforløb har 6 lægepraksis i Københavns Amt registreret alle kontakter med '/so af deres voksne gruppe 1 klientel gennem 1 år. Alle øvrige deltagende læger registreres i 3 måneder. Data fra de 5 praksis giver mulighed for analyse af 200-300 personers udrednings- og behandlingsforløb i almen praksis gennem et helt år. Både totaltallet af afsluttende forløb og antallet per patient vil være betydeligt større end de tilsvarende tal i den øvrige forløbsundersøgelse. Det giver mulighed for at kæde flere behandlingsforløb sammen således, at sammenhæng mellem kontakter inden for individuelle forløb og mellem forløb inden for året kan gøres til genstand for analyse. Hovedlinierne i projektet er i øvrigt de samme som i 3 måneders forløbsundersøgelsen. Projektet er støttet med bevilling fra Sygekassernes helsefond - 192.000 kr. 2. Sygdomsfænomener i almen praksis 2.1 Befolkningsundersøgelsen af1936-populationen Dette er en longtitudinel epidemiologisk undersøgelse af en totalpopulation født 1936 og boende i Glostrupområdet. Ved første tværsnitsundersøgelse blev 1.052 mænd og kvinder, svarende til 88 % af totalpopulationen, helbredsundersøgt i ca. 7 timer. Dataindsamlingen fandt sted på for Københavns Amts sygehus i Glostrup fra 01.04.76-01.07.77. Datamaterialet består af 1) omfattende spørgeskemamateriale vedrørende symptomer, dagligdagsvaner, kontakter med sundhedsvæsenet, lægemiddelforbrug og psykosociale forhold, 2) lægeundersøgelse, 3) parakliniske tests (blodprøver, ekg, lungefunktion o.l.). Formålet er: 1. At beskrive forløbet af helbredsforhold, såvel selvrapporteret helbred, kliniske tests som lægevurderet helbred. 2. At beskrive forbrug af sundhedsvæsen og aflægemidler. 3. At relatere de hyppigste symptomer og fund samt forbrug af sundhedsvæsen og af lægemidler til sociale forhold (køn, civilstand, social status og fag) og levevaner (rygevaner, alkoholvaner og motion). Undersøgelsen er publiceret som disputats. Ny helbredsundersøgelse planlægges 1987 — specielt med henblik på psykosociale risikofaktorers betydning for udvikling af iskæmisk hjertesygdom. Resultater fra undersøgelsen publiceres løbende. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Befolkningsundersøgelserne i Glostrup og Institut for almen Medicin (Ledelse af Hanne Hollnagel). 2.2 Effekt og bivirkninger af varapamil ved mild hypertension En klinisk kontrolleret undersøgelse af virkning og bivirkning ved en- og togangsdosering over for placebo hos patienter med mild hypertension i almen praksis. Central Forskningsenhed for almen Praksis (Bjarne Sigurd, Poul A. Pedersen og prakt. læge Mogens Max Christensen. Ledelse af undersøgelsen forstås af Mogens Max Christensen). 2.3 Dydrogesteron i behandling af præmenstruelle symptomer En kontrolleret undersøgelse af Dydrogesteron sammenlignet med placebo i behandling af præmenstruelle symptomer. Dataindsamling i 70 praksis landet over startede i maj 1982. Der er indgået ca. 200 patienter. Der påvises ikke effekt af Dydrogesteron. To artikler indsendt til publikation. Central Forskningsenhed for almen Praksis (V. Hoffmann, Poul A. Pedersen, John Philip, Pia Fly, Christian Pedersen). 450 Universitetets årbog 1987 2.4 Voltaren creme's effekt ved ankeldistorsioner, lændemyoser og tendovaginit Lokal application af Voltaren creme sammenlignes med placebo i almen praksis. Central Forskningsenhed for almen Praksis. Finansiering fra Ciba-Geigy (Jørgen Scheel, cand.pharm. Kurt Jacobsen, Poul A. Pedersen). 2.5 Refluxsymptomer Et projekt under planlægning indeholdende følgende: 1. Forekomst af dyspepsi incl. reflux i befolkningen. 2. Sammenlignende undersøgelse af Cimetin, Antacidium og placebo ved dyspepsi + reflux i almen praksis. 3. Langtidsopfølgning af øvre abdominal dyspepsi i et stort patientmateriale i almen praksis. Central Forskningsenhed for almen Praksis. Finansieres af Smith, Kline & French (Niels Nørrelund, Poul A. Pedersen). 2.6 Dødeligheden ved astma Dødsregisteret ved DIKE indeholder data vedrørende astmadødelighed i 1943-1984. Høj dødelighed registreret i 1940'erne og i slutningen af 1960'erne, en fordobling ses fra ca. 1975 til 1984. Central Forskningsenhed for almen Praksis. Data analyseres i samarbejde mellem cand.stat. Knud Juel og Eva Weeke (Poul A. Pedersen). 2.7 Behandling af nyk tun med diuretikum Klinisk kontrolleret undersøgelse af et diuretikums virkning ved nykturi givet 4 timer før sovetid. Der påvises effekt af Bumetamid ved sammenligning med placebo. Artikel antaget til publikation. Central Forskningsenhed for almen Praksis (Poul A. Pedersen). 2.8 Diabetesomsorg i almen praksis Projektets formål er at forbedre de kontrol- og behandlingsmetoder, som anvendes i primærsektoren, og derigennem nedsætte denne patientgruppes morbiditet og mortalitet. Fire hundrede praktiserende læger indsamler over 2 år ca. 2.000 patienter på 40 år eller derover med nykonstateret diabetes mellitus. De praktiserende læger randomiseres til en interventions- og kontrolgruppe. I kontrolgruppen vil visse epedimiologiske/kliniske parametre blive registreret hvert 5. år. Interventionen består i sikring af regelmæssig follow-up og screening af sendiabetiske komplikationer samt overholdelse af nogle ideelle behandlingsmål for bl.a. blodsukker og vægt. I projektet indgår primært ad hoc data fra lægeog patientudfyldte spørgeskemaer. De primære effektmål er graden af udvikling af de sendiabetiske komplikationer. Projektet vil vare til 1995, men interventionen forudses videreført herefter (Stipendiat, læge Niels de Fine Olivarius, forskningsleder Poul A. Pedersen m.fl.) 2.9 Betydningen af hæmaturi i almen praksis Patienter med hæmaturi fulgtes i en prospektiv undersøgelse over et år med henblik på at vurdere den prognostiske betydning af hæmaturi, specielt med henblik på cancer, samt at forsøge at opstille et rationelt undersøgelsesprogram ved hæmaturi i almen praksis. Dataindsamling afsluttedes maj 1984, og analyse af materialet er i gang. Der er indgået 2.000 personer. Central Forskningsenhed for almen Praksis (Valdemar Hvidt, Christian Pedersen, Poul A. Pedersen, Lars Bo Svendsen). 2.10 Seks års prognosen ved astma og allergisk rhinitis Af et praksismateriale omfattende ca. 3.000 astma- og ca. 5.000 allergisk rhinitis-patienter er udtrukket en stikprøve bestående af mere end halvdelen. Der søges oplysninger om disse personers sygdomsbillede gennem 5-6 år ved kontakt gennem den indrapporterende læge. Dataindsamling er afsluttet, og analyser pågår. Central Forskningsenhed for almen Praksis (Peder Jelding-Dannemand, Susanne Rygner, Eva Rung Weeke, Poul A. Pedersen). 2.11 Formelle og informelle ressourcers betydning for forløbet af sygdom. En undersøgelse af ryglidelser Undersøgelsen er delt i 4 hoveddele; 1) En forundersøgelse bestående af kvalitative interviews med 14 rygpatienter og disses 22 behandlere. 2) En spørgeskemaundersøgelse til repræsentativ beskrivelse af sygeligheden, herunder sygdommens udbredelse og former hos 20-54 årige i Næstved. Endvidere en mindre, tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i 2 lokalområder i Næstved kommune, henholdsvis i et landsbyområde og et nyere boligkvarter i Næstved by med henblik på at belyse former og betydning af de informelle sociale ressourcer i forhold til sygdom (ryglidelser) i forskellige typer af bolignetværk. 3) En forløbsundersøgelse bestående af gentagne interviews (bånd, skemaer, telefoninterviews) med 60 personer udvalgt ved stratificeret sampling af personer indgående i spørgeskemaundersøgelse vedrørende disse personers kontakt med sundheds- og socialvæsen indhentet af behandlere. Forløbsundersøgelsen strækker sig over et år. 4) En sammenlignende klinisk undersøgelse af ryggens bygning og funktion hos to aldersmatchede grupper med og uden rygsymptomer. Undersøgelsens hovedproblemstilling er udbredelsen og arten afsygdomsadfærd hos personer med ryglidelse og betydningen af sygdomsadfærden for forløbet af ryglidelsen. Endvidere forekomsten og betydningen af henholdsvis private ressourcer, netværksressourcer og offentlige ressourcer under sygdomsforløbet, særligt i forbindelse med ryglidelse. Der foreligger en rapport fra forundersøgelsen, delresultater er pubDet lægevidenskabelige Fakultet 451 liceret i Nordisk Medicin, Scandinavian Journal of Primary Health Care samt i kongrespapirer. Resultaterne fra spørgeskemafase, forløbsfase og klinisk undersøgelsesfase planlægges publiceret samlet. Projektet indgår i Næstved-lokalsamfundsundersøgelserne, som formidles samlet ud over publiceringen af de enkelte undersøgelser. Fra formidlingsprojektet er i 1985 udgivet bogen »Opbrud i sundhedsvæsenet « på Munksgaards Forlag. Central Forskningsenhed for almen Praksis og Institut for social Medicin (Dorte Gannik, Marianne Jespersen). 2.12 Kvinders sexuelle adfærd, oplevelse, viden og holdning - en undersøgelse af udvalgte aldersgrupper En undersøgelse af 70- og 22-årige kvinders sexuelle adfærd, oplevelse, viden og holdning. Formålet er at belyse: 1) Den sexuelle adfærd, oplevelse, viden og holdning, 2) ovennævntes relation til social baggrund, 3) behovet for oplysning og rådgivning vedrørende sexuelle spørgsmål, 4) hyppigheden af sexuel dysfunktion og behov for behandling heraf, 5) hvilke ændringer der måtte være sket i sexuel adfærd i løbet af de sidste 30 år, samt 6) undersøge hvilke forskelle der måtte være i sexuel adfærd, oplevelse, viden og holdning mellem 22-, 44- og 70-årige kvinder. Probanderne udtrækkes fra cpr-registeret i et afgrænset geografisk område. Probanderne indbydes skriftligt, egen læge er så vidt muligt medunderskriver af indbydelsen. Tilbud om helbredsundersøgelse. Institut for almen Medicin vil formidle kontakt til praktiserende læger. Metoden er struktureret interview, foretaget af kvindelig læge efter prækodet skema. Optages på bånd. Informationer indlæses i datamaskine og bearbejdes. Projektet begyndte 01.03.80. I løbet af de første 6 måneder er der indhentet tilladelse til at fa udskrift fra cpr-registret, opgørelser fra Danmarks Statistik, der er foretaget sampling i samarbejde med Sociologisk Institut. Sagen har været i Københavns Amtsråd og to gange i Registertilsynet, før den endelige tilladelse blev givet til, at udtrækket kunne køres igennem Sygesikringsregistret med henblik på oplysning om probandernes egen læge. Efter udsendt informationsbrev til 204 læger i udvalgte kommuner i Københavns Amt blev dataindsamlingen (interviews) påbegyndt 29.09.81 og afsluttet 31.08.82. lait 155 læger blev opfordret til at medunderskrive indbydelser til kvinderne. I alt 400 kvinder har deltaget. Den primære databehandling er afsluttet, således at hovedresultaterne foreligger (randfordelinger). En del artikler er allerede publiceret, således flere i 1986 i Ugeskrift for Læger. Flere artikler er under udarbejdelse (Inge Lunde, Gunvør Kramshøj Larsen, Eva Fog, Karin Garde, Jørgen Kelstrup, lægesekretær Jytte Madsen). 2.13 Distriktspsykiatri. Ambulant psykiatri i et geografisk afgrænset område Tværsnitsundersøgelse af ambulant psykiatrisk behandling i almen praksis, psykologisk speciallægepraksis og institutionsambulatorium. Fire artikler indsendes i 1987 til Ugeskrift for Læger. Det drejer sig dels om en baggrundsartikel, dels om en beskrivelse af patientmateriale med demografiske data, psykosocial belastning, iværksat behandling og lægens savn af muligheder i viderebehandlingen (Torben Mahneke, Steffen Brynskov, Vibeke Dragsted, Peter Stigård Jensen, Steen Bjørn Larsen, Birgit Meidahl, Bent Rosenbaum). 2.14 Klage- og diagnosemønster i almen praksis Projektet er baseret på datamateriale, der er videreført fra undersøgelse i den primære sundhedstjeneste, som blev udført i samarbejde med Socialforskningsinstituttet og Institut for almen Medicin. Materialet omfatter ca. 500 praktiserende lægers een-dags registrering af henvendelsesklager og diagnoser i tre geografiske områder. Til klassificering er anvendt en international sygdomsklassifikation til brug i almen praksis (International Classification of Health Problems in Primary Health Care). Central Forskningsenhed for almen Praksis og Institut for almen Medicin (Birthe Frimodt-Møller). 3. Forskning vedrørende læge-patientforholdet i almen praksis 3.1 Læge-patientforholdet i almen praksis Læge-patientforholdet har kun i ringe grad været gjort til genstand for videnskabelig undersøgelse, selv om det er nøglesituationen i den lægelige behandling i almen praksis. Derfor er det nødvendigt at udvikle begreber, teorier og metoder til undersøgelse af konsultationen. Resultaterne af denne forskning tænkes anvendt i undervisningen både præ- og postgraduat. Undersøgelsen består af følgende faser: 1. Udvikling af begreber og metoder til undersøgelse af kommunikationen mellem læge og patient i almen praksis. Konsultationerne bliver optaget på bånd. Ved hjælp affør- og efterinterviews afdækkes 19 patienters forventninger og disses betydning for konsultationens forløb. 2. I undersøgelsens næste fase sammenlignes en på forhånd fastlagt adfærd fra lægens side med 30 patienters oplevelse af kontakt. Næsten alle patienterne giver udtryk for, at de oplever kontakt. Da kvaliteten af kontakt tænkes anvendt som et af kvalitetsmålene for lægens arbejde i forbindelse med livsændringer, må kontaktbegrebet nærmere kvalificeres. 3. Formålet med denne del af undersøgelsen er at udvikle en analysemodel for konsultationen med henblik på at kunne vurdere patientens udbytte i forhold til livsstilsændringer. Vi er specielt interesserede i at undersøge, hvordan lægen kan øge patientens handlemuligheder i forhold til vedkommendes fysiske, psykiske og sociale velbefindende, d.v.s. sundhed. Til be452 Universitetets årbog 1987 skrivelse heraf vælges begreberne de menneskelige behov og de (omverdensskabte) påvirkninger. Til slut opstilles den 5-trins analysemodel, hvori de enkelte trin fra patientens opmærksomhed på sit symptom, sammenhæng mellem symptom og behov og handlingsovervejelser gennemgås. Anvendelsen af denne model illustreres ved hjælp af en båndafskrift af en konsultation. 4. På grundlag af ovenstående analyse af 10 konsultationer forudsiges patienternes udbytte og deres handlinger. Dernæst bliver patienterne efter-interviewet 1 år senere. Disse interviews bliver sammenholdt med forudsigelserne, og analysemodellen diskuteret. Ovenstående har bl.a. dannet baggrund for to lærebogsafsnit i den kommende lærebog i almen medicin for lægestuderende om henholdsvis konsultationen og om kontakt og kommunikation (Jan-Helge Larsen, Lars Chr. Lassen og cand.psych. Niels Hoffmeyer). 3.2 Compliance i almen praksis Projektets formål er at belyse, hvordan patientens handlinger i forhold til de lægelige råd (compliance) hænger sammen med konsultationens forløb og indhold. Samtidig er der tale om et modelprojekt for udvikling af nye metoder til vurdering af kvaliteten af arbejdet i almen praksis med særligt henblik på arbejdsprocessen (diagnostisk og kommunikativt) og effekten (compliance og behandlingsmæsig/forebyggende effekt). Projektet er i sin natur begrebs-, teori- og metodeudviklende. Det er tilrettelagt dels som et litteraturstudium af de videnskabsteoretiske, metodologiske og fag- og emnespecifikke forudsætninger, dels som et empirisk studium. De empiriske undersøgelser bygger væsentligst på kvalitative forskningsmetoder, som i undersøgelsens sidste fase søges kombineret med en kvantitativ metode. Datamaterialet udgøres primært af båndoptagelser af konsultationer og kvalitative, semistrukturerede interviews med patienter. I undersøgelsens sidste fase indgår endvidere strukturerede spørgeskemainterviews. Første fase af projektet blev afsluttet sommeren 1987. Compliance-begrebet er blevet udviklet og præciseret, og anvendelige undersøgelsesmetoder er blevet udviklet og afprøvet. Ligeledes er en teori om sammenhængen mellem konsultationen og patientens handlinger blevet formuleret og operationaliseret, således at man på grundlag af teoriens principper ud fra en analyse af båndoptagelsen fra en konsultation kan forudsige, hvorvidt patienten vil handle i overensstemmelse med de lægelige råde. I løbet af efteråret 1987 og foråret 1988 vil denne teori blive afprøvet på et større antal konsultationer og patienter fra forskellige almene praksis spredt over hele landet. For hver konsultation vil der blive udarbejdet en analyse med en forudsigelse afcompliance-graden. Forudsigelsen vil blive afprøvet ved et specielt udviklet spørgeskema, som patienten far tilsendt nogen tid efter konsultationen. Det vil blive testet statistisk, hvorvidt analysen ud fra teorien giver korrekte forudsigelser signifikant hyppigere end tilfældige forudsigelser. Endelig planlægges et forsøg på at videreudvikle teorien ud fra kvalitative, semistrukturerede interviews af de patienter, i hvis tilfælde analysen ud fra teorien fører til forudsigelser, som viser sig at blive afkræftet ved spørgeskema-interiews (Lars Chr. Lassen — licentiatstudium under vejledning afJan-Helge Larsen, Bjørn E. Holstein, Gert Almind). 3.3 En undersøgelse af danske naturlægers metoder og deres tilgrundliggende sygdomsopfattelse Licentiatstudium til den medicinske licentiatgrad. Baggrunden for studiet og afhandlingen er, at 2 ud af 3 danskere i 1983 tror på naturlæger, og at naturlægernes antal tilsyneladende er i tiltagen. Projektet vil besvare en række spørgsmål om naturlægerne, som man hidtil har været henvist til ugebladene for at fa svar på, og jeg finder, at lægerne har brug for en kritisk baggrund, når de skal vejlede deres patienter, som går til naturlæge. Projektets metode er tematisk og semistruktureret interview og omfatter 40 naturlæger og patienter. Metoden giver mulighed for at opsamle sammenhænge, der ligger uden for det, som normalt vurderes i kliniske undersøgelser, idet området ikke tidligere er beskrevet. Projektet vil søge at besvare følgende spørgsmål: Hvem er disse naturlæger? Hvordan diagnosticerer naturlæger og hvorfor? Hvor længe behandler naturlægen? Hvordan bliver man naturlæge? Hvordan skaffer naturlægen sig patienter? Og for patientens vedkommende: Hvorfor går de til naturlæge? Hvilke forventninger har de til behandlingerne? Hvordan er forløbet og hvorledes vurderes det? I analysen af materialet indgår medicinsk historie, antropologi og folkemindevidenskab, idet mange af behandlernes baggrund må søges her. Projektet vil ikke søge at vurdere de enkelte behandlingers effekt, men vil give en baggrund for senere kliniske undersøgelser, hvor alle de faktorer, som indgår i behandlingen, kan defineres og dermed vurderes. Vejledere er Hanne Hollnagel, Dorte Gannik og Anna Elisabeth Bråde, Medicinsk-historisk Museum, Institut for almen Medicin (Jesper Norup Nielsen). 4. Forskning vedrørende forebyggelse og intervention i almen praksis 4.1 Reduktion af risikofaktorer hos patienter i almen praksis gennem kostvejledning Vi har i almen praksis fundet adskillige yngre patienDet lægevidenskabelige Fakultet 453 ter med forhøjede kolesterol- og triglyceridværdier, og vi har henvist dem til kostvejledning hos en i Lægehuset ansat diætist - med positivt resultat. Mulighederne for at finde disse risikofaktorer tidligt og behandle dem er optimale i almen praksis. Følgende fire artikler er under udarbejdelse vedrørende diætassistance i almen praksis i forbindelse med hyperlipidæmi: a. Kriterier for henvisning til diætist. b. Hvordan vejledes patienter med hyperlipidæmi? c. Metodeovervejelser omkring evaluering af kostændringer. d. Kostændringer hos 15 patienter, som er blevet vejledt i lipidsænkende kost. Resultaterne af dette arbejde har stor betydning for tilrettelæggelsen af de eventuelle »generelle helbredsundersøgelser « i befolkningen (Jan-Helge Larsen, klinisk diætist Kirsten Hempel, Lars Chr. Lassen, stud.med. Malene Vestergaard). 4.2 Rygeophør i almen praksis med Nicorette tyggegummi På lungeklinikken i Lyngby har man i nogle år haft gode resultater med tobaksafvænning i grupper kombineret med Nicorette tyggegummi, og man har længe ønsket, at ideen blev taget op i almen praksis. Projektet i Lægehuset i Mørkhøj har 5 formål: a. At en gruppe patienter ophører med at ryge. b. At disse patienter foruden at ophøre med at ryge far nogle sociale netværkskontakter. c. At lægen far nogle erfaringer med at lede den slags grupper. d. At kolleger, der prøver at lede rygeophørsgrupper, far lyst til at lede andre gruppeaktiviteter i almen praksis som fx. gruppe-børneundersøgelser, samtalegrupper m.v. Lægehuset i Mørkhøj og Institut for almen Medicin (Jan-Helge Larsen, Niels J. H. Hertz Jensen, Claes Kjær m.fl.). 4.3 Effektundersøgelse af gruppeterapeutisk arbejde i forbindelse med almen praksis Interview med 38 patienter, som i årene 1978-80 deltog i samtalegrupper, henvist hertil af Lægehuset i Mørkhøj. Interviewene belyser patientens almene tilstand og sociale netværk før, under og efter gruppedeltagelse. Desuden vurderes lægeforbruget i samme periode. To delprojekter: 4.4 Lægeforbrug før, under og efter deltagelse samtalegruppe Hvad er effekten af samtalegrupper i almen praksis? Gruppedeltagernes lægeforbrug er belyst ved retrospektiv gennemgang af journaler og sammenlignet med lægeforbruget hos en gruppe blindt matchede kontrolpersoner blandt lægens patienter. Indleveret til publikation (Jan-Helge Larsen). 4.5 Patientens sociale netværk før, under og efter deltagelse i samtalegruppe Kan deltagernes i gennemsnit halverede lægeforbrug forklares af en fordobling af deres sociale netværkskontakter? Indleveret til publikation (Jan-Helge Larsen). Gravide, børnefamilier og børn 4.6 Kvaliteten af peri- og neonatal omsorg i relation til peri- og neonatal død i Københavns, Fyns og Århus amter i 1985 og 1986. En perinatal audit Hovedformålet med projektet er at afdække, i hvor stort omfang det er utilstrækkelige foranstaltninger inden for den peri- og neonatale omsorg, der er sandsynlige årsager til peri- og neonatal dødsfald. Projektet gennemføres som en perinatal audit, hvor et ekspertpanel bestående af to obstetrikere, to pædiatere og to praktiserende læger, en børnepatolog og to jordemødre vurderer alle peri- og neonatale dødsfald i de tre amter. Til grund for bedømmelsen foreligger al eksisterende journalmateriale, som er omarbejdet i anonym form. Projektet kan danne grundlag for etablering af perinatale komiteer, som foretager en fortløbende evaluering af den perinatale omsorg (Karen Vitting Andersen). 4.7 De forebyggende svangerskabsundersøgelsers tilrettelæggelse og indhold En tværfaglig forskergruppe foretager en kritisk evaluering af forebyggelse i svangerskabet. Da de profylaktiske konsultationers indhold ikke er velbeskrevet på landsplan, har gruppen fundet, at dens største opgave var at tilvejebringe en repræsentativ landsdækkende beskrivelse af konsultationerne. Tre deleprojekter beskriver tilrettelæggelse og indhold af svangreundersøgelserne hos praktiserende læge og jordemoder samt i fødestedets og specialafdelings ambulatorium. Projektet benytter sig af spørgeskemaer. Såvel den professionelle som den gravide kvinde skal besvare en lang række spørgsmål, der tjener til beskrivelse af indholdet af en konkret svangrekonsultation. Spørgeskemaerne omfatter blandt andet: Praktiske forhold omkring konsultationen, forhåndsviden om kvinden, udførte kliniske og parakliniske undersøgelser, berørte emner under konsultationen, behov og ønsker samt spørgsmål til beskrivelse af den professionelle og kvinden. Dataindsamling: Efterår 1986 og foråret 1987. Lige derefter status: Projektet er i analysefasen. Der er fremlagt resultater i foredragsform ved bl.a. tre internationale kongresser. Fondsstøttet af Sygekassernes helsefond, Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, Indenrigsministeriets sundhedspulje (Projektansvarlige: almen praksis: Anne-Marie Nybo Andersen, Finn Børlum Kristensen, jordemoder: Vibeke Weirum Knudsen, Hanne Kjærgaard Nielsen, fødested/ 454 Universitetets årbog 1987 specialafdeling: Karen Vitting Andersen, Niels Hermann). 4.8 Forebyggelse i svangerskabet med særligt henblik på almen praksis Studier af et forskningsregister og Det medicinske fødselsregister: Hvornår de gravide indgår i svangerskabshygiejnen er belyst flere gange i små danske materialer. Udenlandske undersøgelser har søgt at måle en elfekt af svangerskabshygiejnen, fx. på fødselsvægten. Nogle har fundet effekt, andre ikke. Originalmaterialet er et landsdækkende forskningsregister af indsendelsessedler til Statens Seruminstitut for praktiserende læger. Registeret kan fortælle, i hvilken svangerskabsmåned de gravide indgår i det forbyggende system og udpege kvinder med høj risiko for at komme for sent. Forskningsregisterets og Det medicinske fødselsregisters kliniske og demografiske oplysninger om samme svangerskab søges anvendt til at måle en effekt. I projektets teoretiske del defineres effektmål for forebyggelsen ud fra den aktuelle svangerskabshygiejnes explicitte målsætning. Alternative effektmål diskuteres. Metodologiske problemer ved registeranalyse diskuteres. Status: Afsluttet med licentiatgrad 1987. Institut for almen Medicin og Statens Seruminstitut (Finn Børlum Kristensen). 4.9 Integreret svangre profylakse i den primære sundhedstjeneste Formål: Primær forebyggelse i lokalsamfundet dels ved påvirkning af det sociale netværk dels ved sundhedspædagogisk oplysning i grupper. Indhold: Siden 1983 har vi i Lægehuset i Mørkhøj arbejdet med integreret fødselsforberedelse, d.v.s en integration af den praktiserende læges, jordemoders, afspædningspædagogens og sundhedsplejerskens arbejde i form af kontinuert forløb fra graviditetens start til gruppe-børneundersøgelsernes afslutning ved 5-års alderen. Dette forløb udvides i dette projekt til også at omfatte gruppe-jordemoderkonsultationer i lokalsamfundet. Den kontinuerte kontakt med forældrene imellem har ifølge vore tidligere erfaringer vist sig at være netværksskabende i et sådant omfang, at krisesituationer omkring et barns alvorlige sygdom eller død har bragt forældrene tæt sammen med andre forældre, men også under graviditeten har forældrene stor glæde af hinanden, og de bliver bedre rustede til at klare både svangerskab, fødsel og efterfødsel på en god måde. Projektet er herigennem primært forebyggende. Arbejdsmetode: Gruppe-jordemoderundersøgelser med læge og jordemoder. Fødselsforberedelse med jordemoder, afspændingspædagog og læge. Efter fødsel gruppe-børneundersøgelser med læge og sundhedsplejerske. Dette betyder, at barnefamilien mødes med andre familier ca. 30 gange fra graviditetens start, til barnet er fem år. Vurderingsmetode: Prospektiv, kvalitativ undersøgelse med semistruktureret interviewskema af kvinden 5 uger efter fødsel. Et interview af kvinden og manden hver for sig ved barselsorlovens udløb. Til sammenligning interviewes også de kvinder, som har valgt projektet aktivt fra (Mette Ulsø). 4.10 Den gravide/nyblevne børnefamilies problemer og behov med henblik på profylakse under graviditeten, fødsel og barnets første leveår I flere gensidigt supplerende arbejder belyses den normalpsykologiske, den emotionelt kriseprægede og den psykiske syge reaktion på moderskabet. Mandens oplevelser og reaktion på graviditet, fødsel og faderskab samt vanskeligheder i parforhold og samliv belyses. Hertil kommer udviklingsbeskrivelser af børnene. Projekterne kan beskrives inden for følgende områder: 4.10.1 Den gravide/nyblevne børnefamilies problemer og behov under første graviditet, fødsel og i barnets første 10 levemåneder Herunder såvel normalpsykologiske som kriseprægede forløb hos den enkelte og i parforholdet. To arbejder vedrørende parforhold og sexualliv i graviditeten er afsluttet. Analyser af parforhold og sexualliv efter barnets fødsel pågår. Analyser af kvindens psykiske udvikling under normale og kriseprægede forhold danner baggrund dels for selvstændige publikationer og indgår dels som normalpsykologisk referenceramme for projekterne 4.17 og 4.18 (Lene Lier). 4.10.2 Spædbarnets udvikling og dets samspil med forældrene Fire videoprogrammer vedrørende spædbarnets tidligste udvikling/fejludvikling samt amning er afsluttet. To arbejder vedrørende tidligt forældre-/barn-samspil er afsluttet. Analyser af barnets psykosociale, førsproglige og sansemotoriske udvikling i de første 10 måneder foregår på basis af videooptagelse og interviews med mødrene med henblik på en samlet publikation. Videoprogrammer vedrørende barnets normale udvikling 5 og 10 måneder gammel er under udarbejdelse. Arbejderne indgår som normalpsykologisk referenceramme for nævnte projekter (Lene Lier). 4.10.3 Fødselsforløb og den tidligste kontakt med barnet set i relation til kvindens pyskiske tilstand før og efter fødslen og til moder-barnforholdets udvikling Disse projekter er støttet af Sygekassernes helsefond og Statens lægevidenskabelige Forskningsråd samt Socialstyrelsens Forsøgsudvalg (Lene Lier). Det lægevidenskabelige Fakultet 455 4.11 En epidemiologisk undersøgelse af psykisk sygdom i forbindelse med graviditet, fødsel og barnets første leveår Formålet med undersøgelsen er en bred belysning af psykiske lidelser hos småbørnsmødre opstået i relation til graviditet, fødsel og barnets første to leveår. Sammenhænge analyseres til sociale, familiære og obstetriske forhold med henblik på indikatorer, vejledende ved en tidlig forebyggende indsats. Den aktuelle undersøgelse er landsomfattende og baseret på en samkørsel af det psykiatriske centralregister og fødselsregister fra 1973-1983 incl. og vil foruden at give svar på, om hyppigheden af puerperalpsykose faktisk er stigende, muliggøre en sammenfattende beskrivelse af alle psykiske lidelser afindlæggelseskrævende karakter hos mødre med småbørn. Projektet støttes af Statens lægevidenskabelige Forskningsråd (Projektgruppe: Lene Lier, overlæge Marianne Kastrup, professor Ole Rafaelsen, Psykiatrisk afdeling, Rigshospitalet). 4.12 Gravide stofmisbrugere og deres børn Projektets tværfaglige team varetager al behandling af gravide stofmisbrugere og deres børn fra første graviditetsundersøgelse, til barnet er 2 år gammelt. Behandlingsarbejdet omfatter hele familien og følger en forebyggende behandlingsmodel udviklet af May Olofsson. Psykiatriske og børnepsykiatriske aspekter samt samarbejdet mellem primære og sekundære sundhedssektor vurderes og analyseres i samarbejde med Lene Lier. Projektet startede den I. oktober 1985 med økonomisk støtte fra Fonden af 1982, Alkohol- og narkotikarådet. Sygekassernes helsefond, J. Lauritzens fond, Kong Chr. X's fond og Gangsted fonden (Projektleder: Læge May Olofsson, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital). 4.13 Psykisk syge gravide og deres børn Dette projekt har i 1987 været under forberedelse i samarbejde med Rigshospitalets psykiatriske og obstetriske afdelinger samt Sociallægeinstitutionen i Københavns Kommune. Det planlagte interventionsprojekt bygger på May Olofssons model tilpasset behovet hos psykisk syge mødre og deres børn. Projektet starter i 1988 med støtte fra Sygekassernes helsefond og Egmontfonden. Litteraturoversigt er publiceret vedrørende fælles indlæggelse af psykisk syge møder og deres børn (Projektgruppe: Lene Lier, cand.psych. Marie Gammeltoft, overjordemoder Inger Junge, læge May Olofsson og læge Lise Bernsted, Psykiatrisk afdeling, Rigshospitalet, overlæge Flemming Warburg-Larsen, Sociallægeinstitutionen, Københavns Kommune). 4.14 Børn af skizofrene mødre Undersøgelsen belyser personlighedsudviklingen hos børn under 6 år anbragt på observationshjem i en periode, fordi deres skizofrene mødre var ude afstand til at drage omsorg for dem. Børnenes udvikling, morbarnsamspillet og de sociale og sundhedsmæssige støtteforanstaltninger før og efter anbringelsen uden for hjemmet beskrives og analyseres. Kongresmeddelelse om projektet foreligger (Projektgruppe: Lene Lier, cand.psych. Marie Gammeltoft, Bagsværd observationshjem, ledende psykolog Karen Vibeke Mortensen, Københavns Amts rådgivningscenter for børn og unge). Ældre 4.15 Helbredsundersøgelse af ældre En litteraturbaseret gennemgang af metodevalg og en vurdering af nytteværdien af helbredsundersøgelser af ældre. Helbredsundersøgelser af ældre er af ny dato og genstand for betydelig interesse. I Skandinavien har de store offentlige helbredsundersøgelser i de senere år givet os en omfattende viden om ældres helbred, funktion og sociale vilkår. Derimod er individuelle undersøgelser i lokalt regi først taget op i de senere år. Erfaringen viser, at der kan indhentes værdifuld viden om ældres generelle helbredsmæssige og sociale behov, der har betydning for planlægning og kvalitetskontrol af de tilbud, som social- og sundhedsvæsenet bygger sin service på. Helbredsundersøgelser af ældre vil derfor også kunne bidrage til en mere rationel udnyttelse af de forhåndenværende ressourcer. Resultaterne af de enkelte undersøgelser er ofte svære at sammenligne, fordi undersøgelserne er baseret på vidt forskellige forskningsmetoder, tilpasset organisationen og strukturen af de enkelte landes sundheds- og socialvæsen. Valg af metode vil derfor ofte afspejle de organisatoriske og praktiske forhold i sundhedsvæsenets struktur på det pågældende sted. Der forelægges en litteraturbaseret gennemgang af helbredsundersøgelser af ældre i de skandinaviske lande, metodevalg og praktisk organisation. Med udgangspunkt i en helbredsundersøgelse af ældregruppen over 75 år i en typisk dansk almen praksis fremlægges fordele og ulemper ved den anvendte metode og en vurdering af nytteværdien af helbredsundersøgelser af ældre hos den alment praktiserende læge. Institut for almen Medicin (Margit Grønbæk, sygeplejreske, K. M. Blichfeldt, A. Engberg Pallesen). 4.16 Helbredsundersøgelse af ældre over 75 år i almen praksis Omsorgen for ældregruppen og især de kronisk syge ældre patienter med dårligt definerede og derfor også dårligt kendte behov er ofte præget af en punktformet indsats og mangel på konstruktivt samarbejde mellem grupper i det sociale hjælpeapparat. Ældregruppen vil altid være sårbar, og mindre akutte sygdomsperioder 456 Universitetets årbog 1987 kan let kompromittere den ældres forbliven i eget hjem. Undersøgelsens formål har været at kortlægge sygdoms* og trivselsmæssige forhold hos ældrepopulationen i almen praksis af betydning for de ældres funktion og livskvalitet. Undersøgelsen har været såvel en screening for sygdom som et forsøg på at identificere sygdomme og tilstande, som lægen ikke tidligere har været bekendt med. Samtidig har undersøgelsen kunnet belyse det sociale hjælpeapparats funktion, de ældres individuelle behov og evt. risikofaktorer. Metode: Samtlige patienter over 75 år blev kontaktet via telefon af konsultationssygeplejersken og indkaldt til undersøgelsen, der var baseret på et detaljeret stikordsregister, suppleret med klinisk undersøgelse, afsluttet med laboratorietestning og relevante supplerende undersøgelser. En lang række forhold blev gennemgået, især med henblik på funktionsstatus og risikofaktorer, der indicerede interventionen. Resultater: 86 % af de ældre i praksis (82 patienter) deltog i undersøgelsen. Ud fra en række kriterier identificeredes risikogrupper. Lægen fik en meget værdifuld status over patientgruppens sygdomsmønster og sociale og trivselsmæssige vilkår og fik herunder en kærkommen lejlighed til at revidere og seponere medicinindtagelsen. Nyopdagede sygdomme blev afsløret i betydeligt omfang. Hjertekarsygdomme incl. venøst betinget insufficienstilstande fandes hos 18 patienter, gastrointestinale sygdomme hos 7 patienter, urinvejslidelser hos 15, heraf inkontines hos 10. De patienter, der er i behandling med digoxin, fik digoxinkoncentrationen målt i serum. Halvdelen af patienterne havde serumdigoxin under terapeutisk niveau. Hos 6 patienter fandtes forhold, der indicerede yderligere diagnostisk udredning incl. indlæggelse på hospital. 15 patienter fik revideret medicinindtagelsen. Undersøgelsen gav anledning til yderligere procedurer (speciallæge, fysiurgiske behandlinger, øreskylninger m.v.) i 81 tilfælde. Konklusion: Den fremlagte helbredsundersøgelse af ældre har haft karakter af »casefinding«, og »isbjergsundersøgelse « har afsløret en række væsentlige sygdomme, som før var ukendt for lægen. Samtidig har undersøgelsen givet en værdifuld opgørelse over patientgruppens sygdoms- og funktionsniveau, som har været et betydeligt bidrag til at uddybe lægens kendskab til de ældres sociale og trivselsmæssige forhold. Som helhed fungerede gruppen bedre og med mindre forbrug af de offentlige støtteforanstaltninger end forventet. Undersøgelsen er gennemført som en fortsættelse af et større opsøgende og opfølgende forskningsprojekt i kommunen (Rødovre-projektet) som et forsøg på at afdække de medicinske og sociale forhold hos ældregruppen over 75 år i en enkelt praksis. Institut for almen Medicin (A. Engberg Pallesen, sygeplejerske K. M. Blichfeldt, Margit Grønbæk). 4.17 Det sociale netværks betydning for ældres forbliven i eget hjem, belyst ved analyse af sammenbrudssituationer i hjemmet hos ældre Det er velkendt, at en meget stor del af de gamle, der indlægges akut på medicinske afdelinger, indlægges i forbindelse med sammenbrudssituationer afdet sociale netværk. Sammenspillet mellem den gamle patient/ familie, deres sociale netværk og den alment praktiserende læge er meget komplekst, hvilket er nødvendigt for de implicerede parter at være bevidste om og at have et dybere kendskab til det ressourcenetværk, som en velfungerende familie har omkring sig, er af afgørende betydning for, om mere eller mindre små episoder af akutte forværrelser af kroniske tilstande eller akutte sygdomme udvikler sig til en sammenbrudssituation, der meget ofte fører til en akut indlæggelse på medicinsk afdeling. Den såkaldte causa socialis diagnose er i denne forbindelse baseret på en række overfladiske betragtninger og antagelser. Hvis det brede netværk omkring ældre i højere grad, end tilfældet er de fleste steder, fungerede i et mere bevidst og gensidigt orienteret samspil, kunne mange unødvendige indlæggelser undgås. Det er nødvendigt for den alment praktiserende læge at arbejde mere bevidst netværksskabende og »netværksterapeutisk«. I almen praksis i Københavns Amt registreres, beskrives og analyseres de sammenbrudssituationer, som opleves hos ældregruppen med henblik på at påvise en række forhold og situationer af betydning samt lægens opgaver og funktion i dette samspil. Som hovedsynspunkt tages udgangspunkt i, at lægens opgaver over for gamle mennesker og deres familie må inddrages i et eksperiment i dette samspil, som det er nødvendigt at arbejde bevidst med og have en kvalificeret indsigt i. Undersøgelserne gennemføres som en fortsættelse af de oven for beskrevne forskningsprojekter og tager sigte på at afdække de medicinske og socialpsykologiske forhold hos ældregruppen, deres vilkår og forudsætninger for at forblive i eget hjem. Institut for almen Medicin (Axel Engberg Pallesen). 4.18 Gamle i København 78! 79 En epidemiologisk, socialmedicinsk interventionsundersøgelse, hvor 585 mænd og kvinder i aldersklasserne 75,80 og 85 er blevet interviewet afen socialrådgiver og en læge samt helbredsundersøgt af lægen i deres hjem. Deltagerne samt en lige så stor kontrolgruppe er udvalgt ved stratificeret random sampling. Data er indsamlet fra november 1978 til december 1979 og består af oplysning om 1) sociale forhold (civilstand, tidligere erhverv, boligforhold, økonomi, kontaktforhold, hjælp via sygesikringskontorerne, ønsker med hensyn til hjælp), 2) funktionsstatus, 3) data indhentet ved almindelig objektiv helbredsundersøgelse incl. BT-måling, puls og peak-flow-rate samt 4) anamnetiske oplysninger om eventuelle sygdomme, tidligere indlæggelse, medicinforbrug og kostvaner. De deltagere. Det lægevidenskabelige Fakultet 457 der fandtes at have behov for hjælp via sygesikringskontorerne eller brug for lægehjælp via egen læge fik formidlet kontakten til de pågældende instanser via interviewernes konklusion, fremsendt efter besøget. Effekten af denne intervention efter 3 år (november 1981) er ved at blive beregnet ved at sammenligne deltagergruppen med kontrolgruppen på bl.a. følgende områder: 1) Antal plejehjemsanbringelser, 2) antal hospitalsindlæggelser og 3) antal dødsfald. Der er i den forbindelse indsamlet spørgeskemaer fra deltagergruppe, kontrolgruppe og nægtergruppe. Der er desuden indsamlet oplysninger om hospitalsindlæggelser fra Landspatientregistre, og der er indsamlet oplysninger om psykiatriske indlæggelser fra Institut for psykiatrisk Demografi i Århus. Oplysningerne om dødsfald er indhentet fra cpr-registret hver 1. november i årene 1970-80-81-82 og 83. Data fra base-line undersøgelsen er indlæst på magnetbånd og bliver fortsat bearbejdet. Data follow-up undersøgelsen er lagret på magnetbånd og sammenholdes med data fra baseline undersøgelsen. Metodeartikel samt artikel om boligforhold, funktionstilstand, socialt netværk og økonomiske forhold er publiceret. En artikel om blodtryk i relation til funktionskapacitet og mortalitet er accepteret til publikation, ligesom en artikel om livskvalitet (kvalitative data). Yderligere en artikel om livskvalitet (kvantitative data) samt en artikel om lungefunktion, sanse- og bevægeapparatet, en artikel om medicinforbrug, selvvurderet og objektivt helbred og en artikel om resultaterne af interventionen er under færdigbehandling. En oversigt over 10 arbejder fra denne undersøgelse af gamle københavnere er under udarbejdelse. Undersøgelsen er udgået fra Medicinsk afdeling C, Bispebjerg Hospital, og behandling af data og arbejdet med publicering foregår på Institut for almen Medicin (Kirsten Hjort Sørensen, Jan Sivertsen, Marianne Schroll, Steffen Gjørup, Henning Kirk, Tage Hilden, Harald Damgaard Pedersen). 4.19 Socialmedicinsk opsøgende forskningsprojekt blandt ældre i Rødovre Kommune Formålet med dette projekt er en prospektiv kontrolleret undersøgelse af, om et opsøgende arbejde efterfulgt af opfølgende hjælpeforanstaltninger hos ældre over 75 år i Rødovre Kommune har forebyggende virkning på antallet af plejehjemsanbringelser, hospitalsindlæggelser og kontakter med primær lægetjeneste. Det er hensigten at belyse sociale, psykiske og medicinske forhold, der har betydning for de ældres forbliven i deres eget hjem, og som det i undersøgelsen bliver muligt at sætte ind overfor. Desuden ønsker man at tilvejebringe et traditionelt grundlag for at vurdere behovet for socialmedicinske foranstaltninger i såvel behandling som i forebyggende arbejde med ældre og belyse det nuværende sociale apparats funktion og behov for ændringer og udbygning. En randomiseret gruppe på 600 blandt beboere i Rødovre Kommune og over 74 år indgik i undersøgelsen. De udvalgte deltes ligeligt i interventions- og kontrolgruppe. Interventionsgruppen opsøgtes hver 3. måned i egen bolig af een af de tre projektdeltagere. Ud fra spørgeskema interviewedes de ældre. Blev der konstateret behov for sociale og/eller medicinske hjælpeforanstaltninger, søgtes disse afhjulpet med hjælp fra Rødovre Kommunes social- og sundhedsforvaltning og praktiserende læger. Projektets varighed var planlagt til 3 år, og det blev udført 1980-1983. Kontrolgruppen blev ikke opsøgt, men understøttedes fuldstændig som andre beboere i kommunen. For alle, der indgik i projektet, registreredes løbende hjælp fra Rødovre Kommune, Københavns Amts sygehusvæsen, praktiserende læger i kommunen og vagtlægetjenesten, antal plejehjemsanbringelser, antal kontakter ved praktiserende læge (årsag til henvendelsen og hvad der iværksættes), kontakter med vagtlægetjenesten samt hospitalsindlæggelser. Resultaterne af undersøgelsen vil dels blive statistiske opgørelser af helbredsmæssige og sociale forhold i en ældrebefolkning, dels en dynamisk beskrivelse af disse menneskers tilværelse i en 3-årig periode, samt endelig en vurdering af opsøgende arbejde og opfølgende arbejdes konsekvenser for de ældre mennesker og for social- og sundhedsvæsenet (økonomi medregnet). En række artikler er publiceret i nationale og internationale tidsskrifter og i vinteren 1987-88 udarbejdes, sammenfattende redegørelse med henblik på disputats. Medicinsk afdeling C, KAS, Herlev, og Institut for almen Medicin (Carsten Hendriksen, hjemmesygeplejerske Edith Strømgren, hjemmesygeplejerske Ellinor Lund, Axel Engberg Pallesen, Frode Gam). 4.20 Samordning af amtskommunalt og kommunalt arbejde Hjemmesygeplejerskens koordinerende indsats før og efter udskrivelsen af ældre mennesker fra hospital. Et væsentligt problem i forbindelse med hospitalisering af ældre mennesker synes iflg. erfaringer fra det daglige arbejde på forskellige hospitalsafdelinger at være manglende samspil mellem hospitalspersonale og personale i socialforvaltningen ved udskrivelse fra hospitalerne. I en prospektiv kontrolleret undersøgelse følger een hjemmesygeplejerske personer på 65 år og derover under indlæggelse på medicinsk eller kirurgisk afdeling. Under indlæggelsen holder hjemmesygeplejersken sig orienteret om forløbet, bidrager evt. med oplysninger fra egen læge eller hjemmeplejen; iværksætter og koordinerer den nødvendige hjælp i hjemmet ved og efter udskrivelsen. Personer på 65 år og derover, boende i Rødovre Kommune og som indlægges på afd. C, F (medicinsk), D eller H (kirurgisk) KAS, Herlev, i perioden 01.02- 01.08.86 indgår i undersøgelsen. Deltagerne, i alt ca. 340 personer, randomiseres til en interventionsgruppe 458 Universitetets årbog 1987 og en kontrolgruppe. Kontrolgruppen gennemgår den sædvanlige indlæggelses- og udskrivningsprocedure uden indblanding fra den i projektet indgående hjemmesygeplejerske. Efter endt dataindsamling, som foregår løbende ved projekt-hjemmesygeplejersken på strukturerede skemaer, sammenlignes interventionsgruppen og kontrolgruppen på følgende områder: 1. Antal indlæggelsesdage. 2. Evt. forskelle mellem faktisk og ønskelig udskrivningsdag. 3. Iværksættelse af hjælpeforanstaltninger ved og efter udskrivningen. 4. Iværksætte undersøgelser under indlæggelsen. 5. Udskrivningsdiagnose. 6. Udskrivningssted. 7. Genindlæggelse op til 1 år efter udskrivelsen. 8. Antal besøg foretaget af projekt-hjemmesygeplejersken hos interventionsgruppen efter udskrivelsen. 9. Funktionstilstanden ved udskrivelsen samt to måneder efter vurderet ved selvudfyldt funktionsskema. Projektet støttes afSygekassernes hjælpefond. Bearbejdning af indsamlet datamateriale foretages i vinteren 1987-1988. Udgår fra Medicinsk afd. C, KAS Herlev og Institut for almen Medicin (Carsen Hendriksen, Kirsten Hjort Sørensen, hjemmesygeplejerske Edith Strømgaard). 4.21 Ældres medicinforbrug og lægeordinationsvaner En kortlægning af ældres medicinforbrug og lægeordinationsvaner og -praksis i 3 måneder omfattende 500 personer over 70 år i praksis med 5 læger. På basis af resultaterne opstilles nødvendige nye ordinationspraksis. Brugen af disse vurderes i en ny 3 måneders periode. Der fokuseres specielt på at evaluere værdien af et tidligere opstillet helbredsindex for ældre, som testes for anvendelighed til udpegning af ældre med behov for særlig støtte i forbindelse med medicinordination og -indtagelse. Projektet er i planlægningsfasen, dataindsamling indledtes i januar 1987 (Projektet ledes af Gert Almind). 4.22 Det danske sundheds- og socialvæsen og de ældre Der er tale om den danske del af et internationalt forskningsprojekt planlagt i EF-regi. Projektets formål er, bredt formuleret, at undersøge de problemer, medlemslandene møder med hensyn til at yde sundhedsmæssig og social bistand til ældre. EF's forskningsråd, CRM, finansierer den internationale koordination af projektet, herunder aflønning af projektets internationale leder (Raymond Illsley). Derudover forudsættes deltagerlandene at finansiere de nationale dele. Ti fællesmarkedslande deltager. De ti lande er Belgien, Danmark, England, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Skotland og Vesttyskland. Hypotesen bag det samlede projekt er, at den bestående stærkt opdelte organisering af serviceydelser og koncentreringen af ressourcer til behandling frem for forebyggelse medfører en række ulemper; I) At ressourcerne anvendes ineffektivt, 2) at det giver vanskeligheder at overføre patienter mellem forskellige behandlingssystemer og 3) at denne organisatoriske og professionelle opsplitning forårsager en mangel på fleksibilitet i planlægning og levering af ydelser. Den samlede problemstilling belyses ved, at der samtidig gennemføres tre beslægtede forskningsprojekter: 1) Forskning om det forebyggende aspekt, d.v.s. hvilken støtte er nødvendig for, at ældre kan fastholde deres uafhængighed. 2) Forskning om den organisatoriske opbygning af servicesystemer med det formål at beskrive positive og negative kendetegn ved disse systemer og herunder beskrive de ældre patienters og klienters samspil med systemerne. 3) Det sundhedspolitiske aspekt, d.v.s. en beskrivelse og en analyse af, hvorledes sundheds- og socialpolitikken på dette område formuleres, besluttes og virker i praksis. Det er særligt samspillet mellem socialpolitikken og sundhedspolitikken på det lokale og statslige niveau, der er interessant i dette projekt. Man må forvente, at hvert system skaber sine særlige fordele og problemer. Når man sammenligner de nationale systemer, kan man derfor få en fornemmelse af de fordele og ulemper, der vil være sandsynlige, hvis man nationalt ændrer sin politik eller servicestruktur. På denne måde kan dette tværnationale projekt i en vis forstand være en erstatning for egentlige eksperimentelle omorganiseringer af servicesystemerne. Man forestiller sig ikke, at det ene lands løsninger kan overføres direkte til det andet lands. Men projektet vil kunne give bedre forståelse for de følger, som en alternativ strukturering er. Delprojekt 1 En survey-undersøgelse af et repræsentativt udsnit om ældre, om deres fysiske, mentale og sociale funktion, deres helbredsproblemer, deres psykologiske og sociale tilpasning til akut og kronisk sygdom, deres brug af serviceydelser og af uformel hjælp samt opdukkende problemer i dagligdagen. Den samme population genundersøges et år efter. Oplysninger om sociale og sygdomsmæssige begivenheder i observationsperioden kan derved relateres til baseline data og til benyttelse af sundheds- og socialvæsen. Survey-undersøgelsen, som er gennemført oktober til november 1986 omfatter 1.261 repræsentativt udvalgte ældre over 70 år i fire lokalområder med forskellig urbaniseringsgrad. I 1988 gennemføres en genundersøgelse af denne population med det formål at registrere livsbegivenheder og kriser i 1987 samt de ældres mestring heraf (Erik Holst, Bjørn Holstein). Det lægevidenskabelige Fakultet 459 Delprojekt 2: Blokering og samspil af servicesystemer Ved planlægningen af det samlede forskningsprogram blev gruppen opmærksom på, at der i hvert af medlemslandene optræder forskellige blokeringer eller flaskehalse i samspillet mellem forskellige servicesystemer. Dette gælder både visitationsfasen, overføringen fra den ene behandlingsform til den anden og udskrivning. Sådanne udtryk for diskontinuert hjælp findes på mange niveauer og i mange former. Dette studie skal beskrive visitation til, bevægelse imellem og samspil imellem delsystemer i social- og sundhedsvæsen. Undersøgelsen skal dokumentere indgangskriterier, skal beskrive hvem, der »åbner« eller »lukker« veje ind i, mellem og ud af servicesystemerne, og den skal dokumentere eventuelle blokeringer og diskontinuerte behandlings- og bistandsforløb. Undersøgelsen skal beskrive disse forhold set fra to sider: dels patientens/ forbrugerens synspunkt, dels fra et systemsynspunkt. Det er aftalt, at vi i Danmark i særlig grad bør interessere os for følgende fire »nøglepunkter« i sundhedsog socialvæsenet: 1) Visitation til plejehjem og beskyttede boliger. 2) Udskrivning aflangvarigt hospitalsindlagte. 3) Visitation til hjemmepleje. 4) Sagsforløb, hvor alment praktiserende læge spiller en afgørende rolle. Undersøgelsen omfatter dels en statistisk beskrivelse af forbruget afydelser for den i delprojekt I beskrevne population gennem et år, dels et detailstudie af ca. 100 sager belyst ved interviews med ældre og deres nøglepersoner. Delprojekt 2 udføres i samarbejde med alment praktiserende læge, dr.med. Gert Almind (Erik Holst, Bjørn E. Holstein). Delprojekt 3: Sundheds- og socialpolitikken i praksis Delprojekt 3 er et studium af sundheds- og socialpolitikkens virkning i praksis. Undersøgelsen omfatter et studium af, hvorledes man formulerer politik for ældres adgang til serviceydelser, samt hvorledes disse politikker fungerer i praksis. Dette projekt forudsættes gennemført hovedsagelig på baggrund af dokumentarisk materiale (love, regler, betænkninger, regnskaber o.s.v.) samt en kritisk gennemgang af eksisterende evalueringsforskning. Desuden påtænkes det suppleret med interviews med nøglepersoner (Erik Holst). Det samlede projekt finansieres af Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, Sygekassernes helsefond og Fonden af 1870 (Erik Holst). Udvalgsfunktioner: Opprioritering af forskning i den primære sundhedstjeneste har betydet, at instituttets medarbejdere har en del forskningsadministrative funktioner og offentlige udvalgsfunktioner. Gert Almind er formand for Den almindelige danske lægeforenings gerontologiudvalg, medlem af Styringsgruppen for Dansk Røde Kors' lægegruppe, af Indenrigsministeriets forebyggelsesråd samt af European General Practice Workshop. Nils Nørskov Andersen er medlem af Efteruddannelsesudvalget i Københavns Amts lægekredsforening, medlem af PLO's støtteudvalg under uddannelsesfagligt udvalg samt medlem af Dansk selskab for almen medicins uddannelsesudvalg. Paul Backer er medlem af Statens lægevidenskabelige Forskningsråd og repræsenterer dette i Sygekassernes helsefond, i fortsættelsessygekassen Danmarks sundhedsfond samt repræsentant for Statens lægevidenskabelige Forskningsråd i EF's forskningsråd (CRM) og dennes undergruppe for primær sundhedstjenesteforskning, endvidere medlem af Statens lægevidenskabelige Forskningsråds udvalg vedrørende alkoholforskning, medlem af Nordisk helsetjenesteforsknings planlægningsgruppe og samarbejdsgruppe, medlem af Statens lægevidenskabelige Forskningsråds udvalg vedrørende sygeplejeforskning, redaktør af Ugeskrift for Lægers uddannelsesnumre og hovedredaktør af Scandinavian Journal of Primary Health Care. Medlem af bestyrelsen, Dansk selskab for almen Medicin. Dorte Gannik er referent for Scandinavian Journal of Primary Health Care, ad hoc konsulent for Statens lægevidenskabelige Forskningsråd og faglig vejleder for licentiatstuderende ved Det lægevidenskabelige Fakultet, medlem af dansk redaktion for Acta Sociologica Scandinavia. Niels Chr. Heebøl-Nielsen er medlem afDanske selskab for almen Medicins (DSAM)'s arbejdsgrupper vedrørende henholdsvis generelle helbredsundersøgelser og hypertension samt medlem af DSAM's bestyrelse. Ole Hector er amtsrepræsentant i DSAM (Vestsjælland). Carsten Hendriksen er medlem af Lægeforeningens gerontologiudvalg under Lægeforeningens hygiejnekomite og medlem af Det af sundhedsstyrelsen nedsatte udvalg vedrørende ældre under samordningsudvalget for sundhedsvæsenet. Niels Hermann er medlem af Udvalg under fakultetsstudienævnets koordineringsgruppe vedrørende Medicinsk videnskabsteori I og II i den nye studieplan siden december 1986. Hanne Hollnagel er medlem af Lægeforeningens hygiejnekomite, herunder arbejdsgruppe vedrørende medicinske konsekvenser af atomkrig samt sundhed og bomiljø, særligt sagkyndigt medlem af forskningsudvalget ved Det lægevidenskabelige Fakultet, medlem af ligestillingsudvalget ved Københavns Universitet, medlem af Det sagkyndige udvalg ved Komiteen for sundhedsoplysning, medlem af forskningsudvalget under DSAM og medlem af forskningsgruppen ved Befolkningsundersøgelserne i Glostrup. Jørgen Kelstrup er formand for Videnskabsetisk ko460 Universitetets årbog 1987 mite for København og Frederiksberg, medlem af Centrale videnskabsetiske Komite. Lene Koch er medlem af styringsgruppen for Center for Kvindeforskning, Københavns Universitets humanistiske Fakultet. F inn Børlum Kristensen er medlem af Dansk selskab for almen Medicins forskningsudvalg Jan-Helge Larsen er medlem af hovedbestyrelsen for Kræftens Bekæmpelse, medlem af DSAM's studenterundervisningsudvalg og -uddannelsesudvalg, repræsentant i Det lægevidenskabelige Fakultetsråd, medlem af Dansk selskab for almen Medicins uddannelsesudvalg. Medlem afKreditforeningen Danmarks sociale fond. Medlem af fakultetsrådet, stipendieudvalget og lokaleudvalget. Institutbestyrer pr. 01.05. Lars Chr. Lassen er medlem af institutbestyrelsen for Institut for almen Medicin. Formand for Udvalget for obligatorisk, selvstændig, valgfri opgave under fakultetsstudienævnets koordineringsgruppe for indførelse af ny studieplan. Københavns Universitet, Det lægevidenskabelige Fakultet. Medlem af Udvalget for tidlig patientkontakt og Udvalget for medicinsk psykologi under fakultetsstudienævnets koordineringsgruppe for indførelse af ny studieplan. Københavns Universitet, Det lægevidenskabelige Fakultet. Medlem af udvalget for studenterundervisning samt af Forskningsudvalget i Dansk selskab for almen Medicin. Medlem af den Videnskabelige komite for d. 6. nordiske kongres i almen medicin. Formand for Rådet af yngre læger ved Københavns Universitet samt medlem af Fælleslægerådet for statens hospitaler m.v. i København. Medlem af repræsentantskabet i Foreningen af yngre Læger og Den almindelige danske Lægeforening. Lene Lier er medlem af Lægeforeningens hygiejnekomite samt af et udvalg under hygiejnekomiteen vedrørende præventiv pyskiatri. Repræsentant for hygiejnekomiteen i DADL's tværfaglige arbejdsgruppe vedrørende forebyggelse af psykiatrisk sygdom, medlem af Dansk psykiatrisk Selskabs forskningsudvalg, af Nordisk samarbejdsgruppe for børnepsykiatrisk forskning. Hovedredaktør af ny lærebog i børnepsykiatri (planlagt udgivelse i 1988). Inge Lunde er medlem af den redaktionelle komite i Nordisk sexologi. Jesper Norup Nielsen er medlem afSundhedsstyrelsens kontaktudvalg vedrørende alternative behandlingsmetoder. Axel Engberg Pallesen er redaktør af Månedsskrift for praktisk lægegerning, medlem af Lægeforeningens gerontologiske udvalg, medlem af Etisk udvalg under DADL. Medlem af udvalg vedrørende transplantation af hjerte, lunge, bugspytkirtel og lever, underudvalg vedrørende dødskriteriet. (Sundhedsstyrelsens planlægnings- og visitationsudvalg). Medlem af Etisk udvalg under DADL. Poul A. Pedersen er dansk redaktør af Scandinavian Journal of Pnmary Health Care og i redaktionskomiteen for Schultz medicinalbibliotek. Medlem af forskningsudvalget og Det internationale udvalg i DSAM, afDet lægelige råd til rådgivningafsundhedsstyrelsen i spørgsmål vedrørende udnyttelse af Landspatientregistret og af European General Practice Research Workshop. Suppleant i repræsentantskabet i DADL, medlem af repræsentantskabet i Dansk medicinsk Selskab og af Fonden af Lægevidenskabens Fremme. Endvidere medlem af bedømmelsesudvalg vedrørende prisopgaven »Lægens rolle i år 2000« i Det medicinske selskab i København og medlem af Udvalg vedrørende tilrettelæggelse af postgraduatkursus i lægevidenskabens basale fag, samfundsmedicin, Københavns Universitet, medlem af DSAM's midlertidige forskningspolitiske udvalg, medlem af rygforskningsfonden. Jens Aage Stauning er National Editor, Denmark, Scandinavian Journal of Primary Health Care. Medredaktør af »Pulsen«. Medlem af Dansk selskab for almen Medicins (DSAM) arbejdsgrupper vedrørende henholdsvis generelle helbredsundersøgelser og hypertension. Medlem afDSAM's bestyrelse. Hans Ole Svendsen er medlem af Bestyrelsen for lægekonsulenter og af arbejdsgruppe vedrørende ældreprojekt, Trundholm kommune. Maria Vittrup er amtsrepræsentant i DSAM, medlem af supplerende praksisudvalg, Frederiksborg Amt, repræsentant i DADL's repræsentantskab og medlem af uddannelsesudvalget, Frederiksborg Amt. Gæster: Martin S. Lawrence, praktiserende læge og H.E.C. Lecturer in General Practice, University of Oxford. 27.10.87: Development in Performance Review in Primary Care. Melvin D. Small, Md, Chairman of the U.S. National Council of State Committees on Continuing Medical Education 04.12.87. Rejser: Karen Vitting Andersen; 5. nordiske kongres i almen medicin 14.-17. juni 1987, Reykjavik: Praktiserende lægers kendskab til deres gravide patienter. Paul Backer: EF, Medical and Health Research. Deltagelse i workshop i Madrid, København og Bruxelles. Deltagelse i 5. nordiske kongres i almen medicin, Reykjavik, 14.-17. juni 1987. Ole Hector: 5. nordiske kongres i almen medicin, Reykjavik juni 1987. NSAM-årsmøde i Stavanger oktober 1987. Indbudt. Niels Hermann: 5. nordiske kongres i almen medicin, Reykjavik, med foredraget Fastlæggelse af fødselstermin. I hvilket omfang ændres den praktiserende læges terminsfastlæggelse ved undersøgelse på fødeafdeling i 2. trimester. Gæsteforelæsning over temaet Medicinsk teknologivurdering på Herlev sygehus 4- 2, Hørsholm sygehus og i Amtsrådsforeningen. Det lægevidenskabelige Fakultet 461 Lene Koch. Deltagelse i 3. Internationale kvindekonference i Dublin, juli 1987. Deltagelse i Workshop om feministisk metateori. Roskilde Universitetscenter, november 1987 med foredrag: Neo-biologisme i feministisk teori. Finn Børlum Kristensen: Forskerbesøg National Perinatal Epidemiology Unit, Radcliffe Infirmery, Oxford, april 1987. Poster ved Nordisk Perinatal Kongres, Reykjavik, 10.-12. juni 1987: Weight and Cource Specific Perinatal Mortality in »low risk« Hospital Births in Denmark 1983-85. Foredrag ved 5. nordiske kongres i almen medicin, Reykjavik, 14.-17. juni 1987. Jan-Helge Larsen: 5. nordiske kongres i almen medicin 13.-17. juni, Reykjavik. Indbudt foredragsholder ved symposiet: Kontakten mellem læge og patient. Foredrag: Gruppebørneundersøgelser i almen praksis. Det sundhedspædagogiske udbytte, den sociale netværksskabende effekt og læge-/patientforholdet. Poster: Almen praksis som første undervisningssted i kommunikation for lægestuderende. Moderator ved frie foredrag. Lars Chr. Lassen: 5. nordiske kongres i almen medicin, Reykjavik, 14.-17. juni 1987. Møde i Nordisk Føderation for Medicinsk Undervisning med temaet Fordybningsstudier/forskningsopgaver i lægestudiet (deltog efter invitation af Det lægevidenskabelige Fakultetsstudienævn, Københavns Universitet). Lene Lier: Inviteret forelæser ved: World Federation for Mental Health »Family Planning for the mentally ill and handicapped« 1987 i København. »Infant Care: A good start for Mental Health«, Helsinki 1987. Poul A. Pedersen: 5. nordiske kongres i almen medicin, Reykjavik 14.-17. juni 1987: The effect of dydrogesterone on premenstrual symptoms, Seks års prognosen ved formodet pollenallergisk asthma, Seks års prognosen ved formodet pollenallergisk rhinitis. Praktiserende lægers holdning — en undersøgelse fra Københavns Amt. Symposium i Oslo om multicrossover undersøgelser. Forberedelsesmøde i Bruxelles vedrørende EF-projekt om den primære lægetjenestes funktion i europæiske lande. Symposium i Frankfurt om syresekretionshæmmere og NSAID. Jens Aage Stauning: ACT Now, Anticipatory Care Teams in Primary Health Care, Conference, York University 02.-04. oktober 1987. Publikationer: Backer, P: Når vi lever sammen. Når vi lever sammen, Paul Bacher et al., s. 176, København 1987. —: Infektioner i primårvård. Infektioner i primårvård. (Lærebog), Nordiske almen medicinere (eds), s. 426, Stockholm 1987. -: The patient and deccutralired testing. Minnesota, USA 1986, 128 s. Damsgaard, M.T, Iversen, L., Kringelbach, M., Larsen, J., Olsen, O.: Kvindelige og mandlige lægestuderendes forventninger til studium og karriere. Ugeskrift for Læger 3, s. 182-85, København 1987. Enrum, V.S., Knudsen, L.B., Kristensen, F.B.: Hjemmefødsel og barselspleje i Danmark 1982- 1984. Ugeskrift for Læger 149/42, s. 2875-79, København 1987. Gannik, D.: Third Nordic Research Seminar on Womens's Studies in Medicine, Hanasaari, Helsinki. 13-15 November 1986.Conference Report. Acta Sociologica Vol. 30, No. 2, s. 213-17, Oslo 1987. Hilden, J.: Psykosomatisk gynækologi i almen praksis. Månedsskrift for praktisk Lægegerning Arg. 65, s. 553-58, København 1987. Holstein, B.E., Almind, G., Larsen, B.S.: Syge gamle mennesker i eget hjem. København 1987, 308 s. Kardel, T, Alenius, M.: A neuropathological examination anno 1669 of hydrocephalus by the danish anatomist Niels Stensen Steno (1638-86). European Journal Clin. Invest Vol. 17, No. 2, s. 1, København 1987. -, Kruse, P: Patient-lægekontakten. Månedsskrift for praktisk Lægegerning 3, s. 6, København 1987. Kirshhoff, M., Hedegaard, L., Hollnagel, H.: Generelle selvvurderede helbredsmål og forbrug af sundhedsvæsenet. Sygdom og sundhed. Befolkningsundersøgelserne i Glostrup, Leif Hagerup, s. 182, København 1987. Kristensen, F.B.: Evaluering af svangreomsorg. (Licentiatafhandling). København 1987, 269 s. Larsen, J.: Nogle løsningsmuligheder i den primære sundhedstjeneste. SR-Bistand 12, s. 10-11, København 1987. —, Østergaard, M.S.: Uddannelsespraksis i almen medicin. Ugeskrift for Læger 46, s. 3151-52, København 1987. Larsen, J., Lassen, L.C.: Tidlig patientkontakt. Ugeskrift for Læger 13, s. 893, København 1987. -, Lassen, L.C.: Lær at tale med patienten. Pulsen 2, s. 13, København 1987. -, Lassen, L.C., Bille, L: Gruppebørneundersøgelser i almen praksis. Månedsskrift for praktisk Lægegerning 9, s. 629-34, København 1987. Madsen, L.R.: Netværksdannelse i storbymiljø. Lægen 8, s. 3, København 1987. Nielsen, J.J.N.: Hvordan influerer brugen af alternativ behandling på læge-patient forholdet. Månedsskrift for praktisk Lægegerning Arg. 65, s.569-73, København 1987. Pallesen, A.E.: Er det sygdom eller aldersforandringer. Aktivt Otium 6, s. 3, København 1987. —: Fremtidens udfordring til den primære sundhedstjeneste. Aktivt Otium 5, s. 3, København 1987. -: Overdiagnostik og underdiagnostik. Aktivt Otium 7, s. 4, København 1987. Pedersen, P.A., Weeke,E.R.: The epidemiology of 462 Universitetets årbog 1987 asthma in Denmark. Chest 91, suppl., s. 1075-1145, USA 1987. Schroll, M., Hollnagel, H., Ingerslev, J.: Kostens næringsindhold. Sygdom og sundhed. Befolkningsundersøgelserne i Glostrup, Leif Hagerup, s. 182, København 1987. —, Hagerup, L., Hollnagel, H.: Diabetes mellitus og nedsat glucose tolerans. Sygdom og sundhed. Befolkningsundersøgelserne i Glostrup, LeifHagerup, s. 182, København 1987. Stauning, J.A.: Samarbejde? Samarbejde! Lægen 8, s.3, København 1987. —: Forebyggende sundhedsarbejde. Archiv for Pharmaci og Chemi 1, s. 3-10, København 1987. —, Pilgaard, S., Heebøll-Nielsen, N.C., Krølner, B., Bentzen, G.: Effekten af Hjerteforeningens blodtrykskampagne 1985 vurderet fra almen praksis. Ugeskrift for Læger 21. dec., s. 3574-77, København 1987. Sørensen, K.H., Pedersen, H.D.: Hvad er livskvalitet? — Belyst ud fra en socialmedicinsk undersøgelse af gamle mennesker. Gerontologi og Samfund 4, s. 52- 55, Næstved 1987. 3. Institut for social Medicin Historie: Social medicin er defineret som studiet af sygdommens sociale årsager og konsekvenser samt studiet af samfundets indsats til bekæmpelse af sygdom og fremme af sundhed. Social medicin som selvstændig disciplin ved Københavns Universitet blev markeret først ved et lektorat (Erik Holst (1929-), 1968) og dernæst ved et professorat i social medicin (Poul Bonnevie, (1907-), 1969). Efter professor Bonnevies afgang på grund af alder 1977 varetages professoratet fra 1978 af Erik Holst (1929-). Instituttets universitetsansatte videnskabelige stab omfatter nu 1 professor, 6 lektorer, 2 adjunkter og 1 seniorstipendiat. Professor Gavin Mooney, tidligere University of Aberdeen, er tilknyttet instituttet som adjungeret professor i sundhedsøkonomi. Docent, Lars Tornstam, Uppsala Universitet, er fra september knyttet til instituttet som gæsteforsker (socialgerontologi). Lektor i medicinsk kvindeforskning, cand.med. Birgit Petersson, er fra oktober knyttet til Institut for social Medicin. Institut for social Medicin har fortsat lokaleproblemer og har i en række tilfælde måttet undlade at modtage udenlandske gæsteforskere og igangsætte værdifulde forskningsprojekter på grund af pladsmangel. Med gennemførelsen af den ny bekendtgørelse for lægestudiet er der sket en meget omfattende udvidelse af instituttets prægraduate undervisningsforpligtelse. Det hidtidige kursus i social medicin vil blive fordoblet, og der er indført en række nye fag, som Institut for social Medicin alene eller i samarbejde med andre institutter skal stå for: medicinsk sociologi, administrativ medicin, epidemiologi og arbejdsmedicin. Stab: VIP: Antal årsværk; 21. Professorer; Erik Holst, G. Mooney (adjungeret). Lektorer; T. Egsmose, B. E. Holstein, L. Iversen, K. Kjærbye Kristensen, A. Krasnik, B. Petersson. Adjunkter; T.Folmer Andersen, T.Søndergård Kristensen. Seniorstipendiat; K. Dean. Kandidatstipendiat; S. Vallgårda. Gæsteforsker; L. Tornstam. Videnskabelige medarbejdere i øvrigt (fondslønnede); Fuldtidsbeskæftigede; M.Trab Damsgaard, E. Guldager Christensen, A. Køppe, A. Loft, E. Stenbak, H. Ito, O.Olsen, L.Wagner. Deltidsbeskæftigede; K.Avlund Frandsen, R. Blais, K. Dean, M. Lewinter, J. Morgall, A. Raikes, L. Schmidt, K. Schultz-Larsen, P. Sohl. Undervisningsassistenter; M.Christensen, T. Brendstrup, M. Døssing, C. Hendriksen, H. Kirk, J. Modvig, I.-L. Mouridsen, H. Nielsen, O. Olsen, L. Schmidt. Studenterforskere; J. Bjørner, P. Due, J. Modvig, M. Wangel. TAP: Antal årsværk; 8. Heltidsbeskæftigede (inkl. fondslønnede); A.Haastrup Larsen, B. Krejsgaard, 1. Magner, 1. M.Jespersen, M. Kapitzke, A. Nielsen, 1. f isker Olsen, D. Pedersen, S. Streyffert, R. M. Vergo. Deltidsbeskæftigede; M.Holck Christensen, B.Pallesen. EFG-elever; Charlotte Lypart Stage, Eva Tangø. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsindsats er fortrinsvis centreret omkring følgende områder; I) Sundhedsvæsenets organisation og funktion, herunder specielt helsetjenesteforskning, sundhedsøkonomi og sundhedsvæsenets funktion i forhold til særlige risikogrupper, f.eks. børn og ældre, 2) levevilkår og helbredsforhold, herunder specielt i forhold til arbejdsmiljø, arbejdsløshed og arbejdsophør, men også i forhold til specielle befolkningsgrupper; børn og ældre, 3) sundheds- og sygdomsadfærd og sundhedspædagogik specielt i forhold til børn og unge. Institut for social Medicin vurderer disse områder som centrale socialmedicinske forskningsområder og ønsker at videreudvikle dem i de nærmeste år. Dette sker gennem tværfagligt samarbejde med andre teoreDet lægevidenskabelige Fakultet 463 tiske og kliniske forskningscentre på nationalt og internationalt plan. For 1987 har dette manifesteret sig gennem et samarbejde med institutterne for social medicin ved Odense og Aarhus Universitet, Dansk Institut for klinisk Epidemiologi, Dansk Sygehus Institut, Rigshospitalet, Amtssygehudet i Glostrup, Handelshøjskolen i København. Internationalt fortsættes instituttets samarbejde med forskningscentre i USA og Storbritannien: University of Michigan, UCLA, Harvard University, University of Minnesota, Oxford University, University of Bath, University of Aberdeen, WHO/EURO og OECD. 1. Sundhedsvæsenets organisation og funktion 1.1 Helsetjenesteforskning I et samarbejde mellem Institut for social Medicin, Institut for almen Medicin, Dansk Institut for klinisk Epidemiologi og Dansk Sygehus Institut er etableret Copenhagen Collaborating Center (CCC), hvis formål er at støtte og befordre den internationale udvikling af forskning vedrørende regionale variationer i udbud, anvendelse, omkostninger og effekt af sundhedsvæsenets aktiviteter. Dette forskningsområde, som er under kraftig udvikling internationalt, beskæftiger sig med ikke-eksperimentel teknologivurdering med udgangspunkt i regionale variationer i gængse behandlingsformer. CCC's aktiviteter omfatter: Internationale møder: I april var CCC i København vært for en international workshop om anvendelse af administrative databaser i helsetjenesteforskning. Ved mødet lykkedes det at samle en række forskningsgrupper fra otte lande, som besluttede at indgå i et internationalt forskningssamarbejde. Man enedes om at vælge den kirurgiske operation prostatektomi som fælles forskningsobjekt (jfr. det danske projekt nævnt under pkt. 1.1.2.1). Detailplanlægningen blev foretaget ved et møde i juni arrangeret af Oxford University i samarbejde med CCC. Her besluttede forskere fra Sverige, Danmark, Holland, Israel, England, Skotland, USA og Canada at gennemføre parallelle studier efter identiske protokoller. Dette forskningssamarbejde koordineres af CCC. En anden udløber af workshoppen i april blev beslutningen om at gennemføre parallelle prospektive undersøgelser af livskvalitet og funktionsevne blandt prostatektomipatienter i USA, England og Danmark. London School of Hygiene and Tropical Medicine arrangerede i samarbejde med CCC et møde i december, hvor instrumenter til dataindsamling koordineredes mellem de tre lande (jfr. det danske projekt nævnt under pkt. 1. 1.2.2). Newsletter: I 1987 har CCC udgivet tre numre af »International Newsletter on regional variations, in provosion, utilization and outcomes of health care«. Newsletter'et har vist sig at være et effektivt redskab i opbygningen af det internationale kontaktnet omkring variationsforskningen. Bibliografi: Efter udgivelsen af det første internationale bibliografi vedrørende variationsforskning er der fortløbende foretaget opdatering af litteraturdatabasen. Den anden bibliografiske publikation er i trykken. Forskningskoordination: Med udgangpunkt i den omtalte publikations- og mødeaktivitet er det lykkedes CCC at iværksætte og koordinere et lovende forskningssamarbejde, som vil muliggøre sammenlignende studier af klinisk praksis i en række lande. Fra primært at være et center for informationsudveksling har det nu vist sig muligt gennem CCC's initiativ at realisere et konkret internationalt samarbejde omkring evaluering af sundhedsvæsenets indsats i en række lande. Bestyrelse; Erik Holst (formand), Paul Backer, Institut for almen Medicin, Finn Kamper-Jørgensen, Dansk Institut for klinisk Epidemiologi, Henning Poulsen, Dansk Sygehus Institut. Scientific Advisory Board: Jack Wennberg, Dartmouth Medical School, Robert Brook, UCLA/ RAND, Leslie Roos, University ofManitoba, Noralou Roos, University ofManitoba, Klim McPherson, Oxford University. Medarbejdere: Tavs Folmer Andersen (projektleder), Gavin Mooney, Regis Blais, Myra Lewinter, Annelise Nielsen, Maria Kapitzke. Centret har faet tilskud fra EF, World Health Organization/ Regional Office for Europe, OECD, Sygekassernes Helsefond, Statens lægevidenskabelige Forskningsråd og Indenrigsministeriets Sundhedspulje. 1.1.1 Hysterektomi-projektet 1.1.1.1 Prævalens af hysterektomerede kvinder i den danske befolkning i 1983 Formålet med at estimere den gennemsnitlige nationale prævalens af visse kirurgiske indgreb i livmoder og æggestok samt at belyse hvorvidt beregning af danske incidensrater for sygdomme og indgreb i uterus bør korrigeres for forekomsten af tidligere hysterektomerede kvinder i befolkningen. Materiale og metoder: Data er indsamlet i forbindelse med Socialforskningsinstituttets og Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse i januar 1983. Status: Undersøgelsen er offentliggjort (Tavs Folmer Andersen, Anne Loft). 1.1.1.2 Regionale variationer i anvendelsen af hysterektomi Formålet er at analysere variationer i befolkningsbaserede rater for hysterektomi inden for Danmark i perioden 1977-81. Materiale og metode: Datagrundlaget er tilvejebragt ved udtræk fra Landspatientregistret. Samtlige kvinder, som har fået foretaget hysterektomi i undersøgelsesperioden, er udtrukket. Der dannes patientrekrutteringsområder, som hver hovedsagelig betjenes 464 Universitetets årbog 1987 af en hospitalsafdeling, og operationsrater estimeres for hvert område. Den statistiske analyse baseres på en multiplikativ poisson model. Status; Undersøgelsen er offentliggjort (Tavs Folmer Andersen, Anne Loft). 1.1.1.3 Validering af operationsoplysninger fra Lands patientregistret med særligt henblik på bestemmelse af regionale variationer i hysterektomirater Formålet er at belyse i hvilket omfang oplysninger fra Landspatientregisteret vedrørende antallet af udførte hysterektomier foretaget på de enkelte hospitalsafdelinger stemmer overens med afdelingens egne opgørelser. Materiale og metode: Data fra Landspatientregistret sammenlignes med oplysninger indhentet fra uafhængige kilder fra de enkelte hospitalsafdelinger. Status; Materialet er offentliggjort (Tavs Folmer Andersen, Anne Loft). 1.1.1.4 Forløbsundersøgelse af hospitalsindlæggelser og dødelighed blandt hysterektomerede kvinder Formålet er at analysere forløbet af hospitalsindlæggelser før og efter hysterektomi samt at vurdere den postoperative mortalitet. Materiale og metode; Data er indhentet fra Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret. Kvinder, som i perioden 1977-81 fik foretaget hysterektomi, er fulgt indtil 1983 med samtlige hospitalsindlæggelser. Mortaliteten beregnes, postoperative komplikationer beskrives og sættes i relation til præoperative patientkarakteristika. Status; Dødelighedsanalyserne er under afrapportering, hospitalsindlæggelserne og komplikationerne er klar til analyse. Delprojektet er finansieret af Sygekassernes Helsefond. Projektgruppe; Erik Holst; John Philip, Rigshospitalet; Finn Kamper-Jørgensen, Mette Madsen og Christian Roepstorff, Henrik Brønnum, Dansk Institut for klinisk Epidemiologi (Tavs Folmer Andersen, Anne Loft). 1.1.1.5 Frospektiv undersøgelse af hysterektomi patienter før og efter operation Formålet er at analysere forløbet af patienternes subjektive symptomer, daglige funktionsevne og oplevelse af livskvalitet før og efter operationen. Materiale og metode; Data indsamles ved interviews og anvendelse af spørgeskema blandt patienter og opererende læger. Gennem analysen søges bl.a. beskrevet, hvorledes patienternes forventede udbytte af operationen står i relation til det faktiske oplevede forløb. Status; Et udkast til spørgeskema er udarbejdet. Dataindsamling er under planlægning. Projektet er finansieret af Sygekassernes Helsefond. Projektgruppe; Erik Holst; Mogens Trab Damsgaard; Regis Blais, Copenhagen Collaborating Center; John Philip, Rigshospitalet (Tavs Folmer Andersen, Anne Loft). /. 1.1.6 »Indikationer for hysterektomi« - en spørgeskema undersøgelse blandt kliniske beslutningstagere Formålet er at kortlægge kliniske beslutningsprocesser i forbindelse med hysterektomi og undersøge om forskelle i de kliniske beslutningsprocesser helt eller delvist kan forklare de regionale variationer i hysterektomirater. Materiale og metode; Spørgeskemaundersøgelse indeholdende spørgsmål om klinisk praksis og hypotetiske sygehistorier. Afdelinger, for hvilke der tidligere er estimeret en hysterektomirate, indgår i undersøgelsen. Status; Spørgeskemaer er indsamlet og analyser foretaget, og artikler er under udarbejdelse (Anne Loft). 1.1.1.7 Helbredsmæssige følgevirkninger ved hysterektomi Formålet er at belyse de postoperative følgevirkninger efter hysterektomi ud fra 1) oplysninger fra Landspatientregistret, 2) et spørgeskema primært omhandlende klimakterielle, urologiske, seksuelle og psykiske problemer samt patientens oplevelse af livskvalitet før og efter operationen. Materiale og metode; Ud fra et naturligt eksperiment forsøges ved en slags pseudorandomisering etableret to sammenlignende behandlingsgrupper. I perioden 1977-81 har det været muligt at identificere geografisk afgrænsede befolkningsgrupper, som for diagnosen carcinoma in situ cervicis uteri har laet foretaget enten hysterektomi eller konisation. Gruppernes sammenlignelighed er vurderet ud fra præoperative registerdata. Da gruppens sammenlignelighed ikke fandtes tilfredsstillende, er dataindsamlingen begrænset til registerdata. Status; Materialet er i trykken. Projektet er finansieret af Sygekassernes Helsefond. Projektgruppe; Erik Holst; John Philip, Rigshospitalet; Finn Kamper-Jørgensen, Mette Madsen og Christian Roepstorff, Dansk Institut for klinisk Epidemiologi (Anne Loft, Tavs Folmer Andersen). 1.1.2 Cholecystektomi-projektet 1.1.2.1 Regionale variationer i anvendelse af cholecystektomi Formålet er at analysere variationen i befolkningsbaserede rater for cholecystektomi inden for Danmark for perioden 1977-81. Materiale og metode; Datagrundlaget er tilvejeDet lægevidenskabelige Fakultet 465 bragt ved udtræk fra Landspatientregisteret. Samtlige kvinder og mænd, som har faet foretaget cholecystektomi i undersøgelsesperioden, er udtrukket. Der dannes patientrekrutteringsområder, som hver hovedsageligt betjenes af en hospitalsafdeling, og operationsrater estimeres for hvert område. Den statistiske analyse baseres på en multiplikativ poisson model. Status: Analyser er færdige publikation. Projektet finansieres af Sygekassernes Helsefond. Projektgruppe: Erik Holst; Torben Jørgensen og Jesper Bredesen, Bispebjerg hospital; Finn Kamper- Jørgensen, Mette Madsen og Christian Roepstorff, Dansk Institut for klinisk Epidemiologi (Tavs Folmer Andersen, Anne Loft). 1.1.2.2 Forløbsundersøgelse af hospitalsindlæggelse og dødelighed blandt cholecystektomipatienter Formålet er at analysere forløbet af hospitalsindlæggelser før og efter cholecystektomi samt at vurdere den postoperative mortalitet blandt danske patienter 1977-83. Materiale og metode: Samtlige cholecystektomerede kvinder og mænd er identificert gennem Landspatientregisteret for perioden 1977-81. Samtlige hospitalsindlæggelser for denne gruppe patienter er udtrukket fra Landspatientregisteret for perioden 1977-83, ligesom oplysninger fra dødsårsagsregisteret er indhentet. Ved analyserne beskrives potentielle komplikationer og senfølger efter operationen og sættes i relation til patientkarakteristika før operationen. Status: Dødelighedsanalyser er under afrapportering, hospitalsindlæggelser og komplikationer er klar til analyse. Projektet finansieres af Sygekassernes Helsefond. Projektgruppe: Jesper Bredesen og Torben Jørgensen, Bispebjerg Hospital; Mette Madsen, Christian Roepstorff og Henrik Brønnum, Dansk Institut for klinisk Epidemiologi (Tavs Folmer Andersen, Anne Loft). 1.1.3 Prostatektomi-projektet 1.1.3.1 Regionale variationer i anvendelsen af prostatektomi Formålet er at analysere variationen i befolkningsbaserede rater for prostatektomi inden for Danmark for perioden 1977-90. Materiale og metode: Datagrundlaget er tilvejebragt ved udtræk fra Landspatientregisteret. Samtlige mænd, som er blevet prostatektomeret i perioden 1977-86, er udtrukket. Der er dannet patientrekrutteringsområder, som hver hovedsageligt betjenes af én hospitalsafdeling, og operationsrater er estimeret for hvert område. Den statistiske analyse baseres på en multiplikativ poisson model. Status: Materialet er under afrapportering (Tavs Folmer Andersen). 1.1.3.1.1 Forløbsundersøgelse af hospitalsindlæggelse blandt prostatektomipatienter Formålet er at analysere forløbet af hospitalsindlægeelser før oe efter prostatektomi blandt danske patienter 1977-86. Metode og materiale: Samtlige prostatektomerede mænd er identificeret gennem Landspatientregistret for perioden 1977-86. Samtlige hospitalsindlæggelser for denne gruppe patienter er udtrukket fra Landspatientregisteret for perioden 1977-86, ligesom oplysninger fra dødsårsagsregisteret udtrækkes. Ved analyserne beskrives potentielle komplikationer og senfølger efter operation og sættes i relation til patientkarakteristika før operationen. Status: Data er indhentet fra Landspatientregisteret og er under oparbejdelse. Projektet er finansieret af Sygekassernes Helsefond. Projektgruppe: Erik Holst; Henning Bay-Nielsen, Torben Bilde og Torben Sejr, Glostrup amtssygehus; Mette Madsen og Christian Roepstroff, Dansk Institut for klinisk Epidemiologi (Tavs Folmer Andersen). 1.1.3.2 Prospektiv undersøgelse af prostatektomipatienter før og efter operationen Formålet er at analysere forløbet af patienternes subjektive symptomer, daglige funktionsevne og oplevelse af livskvalitet før og efter operationen. Materiale og metode: Data indsamles ved interviews og anvendelse af spørgeskema blandt patienter og opererende læger. Gennem analysen søges bl.a. beskrevet, hvorledes patienternes forventede udbytte af operationen står i relation til det faktisk oplevede forløb. Status: Dataindsamlings-instrumenter er under udarbejdelse i samarbejde med udenlandske forskere. Projektet finansieres af Sygekassernes Helsefond. Projektgruppe: Erik Holst; Mogens Trab Damsgaard; Regis Blais, Copenhagen Collaborating Center, Henning Bay-Nielsen, Torben Bilde og Torben Sejr, Glostrup amtssygehus (Tavs Folmer Andersen). 1.1.4 Den somatiske sygehussektors udvikling i Danmark 1930-85 Projektet består af en statistisk undersøgelse af den somatiske sygehussektors organisation, specialisering og centralisering, aktivitet, udgifter m.v. i perioden 1918-84. Den anden og største del af projektet består af en analyse af debatterne og de centrale beslutninger om sygehusene i perioden 1930-85. Formålet er at finde motiver, forestillinger: den ideologi, der ligger bag udformningen af sygehusvæsenet i Danmark (Signild Vallgårda). 466 Universitetets årbog 1987 1.2 Børneomsorg - børnefamilier 1.2.1 Sundhedsplejerskens besøgsarbejde i småbørns familierne, en evaluering af effekten Formålet er at evaluere effekten af sundhedsplejerskeindsatsen hos familier med børn i førskolealderen med hensyn til opnåelse af mål for børnenes sundhed og trivsel. I undersøgelsen indgår to sammenlignelige børnegrupper A og B. Gruppe A er alle 300 børn født i et lokalområde i Københavns Kommune 1980. Børnene har faet sundhedsplejerskebesøg efter behov som anbefalet i »Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer for sundhedsplejerskeordninger 1974«. Gruppe B er alle 300 børn født i et lokalområde i Københavns Kommune i 1980. Børnene har, på grund af sundhedsplejerskemangel i området, faet færre eller slet ingen besøg af sundhedsplejersken. Undersøgelsen består af to delprojekter: 1.2.1.1 En historisk prospektiv undersøgelse. Formålet er at sammenligne de to børnegrupper. I hvor høj grad har børnene opnået de mål for sundhed og trivsel, der implicit er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledninger for forældre? Hvilke ligheder/forskelle er der på de to børnegruppers forbrug af sundhedsydelser? Af hvem og hvornår har forældrene fået gode råd, vejledning og henvisning til fagpersoner, hvis de havde problemer med deres børn? 1.2.1.2 En kvalitativ eksplorerende undersøgelse, hvori 10 familier fra hver gruppe er udvalgt. Familierne er interviewet, og data er bearbejdet med det formål at belyse, hvordan forældrene mestrede at opnå de beskrevne mål for sundhed og trivsel for deres børn, og af hvem de fik råd, vejledning og henvisning til fagpersoner, hvis de havde problemer med deres barn. Den samlede undersøgelse kan bidrage med ny viden om effekten af sundhedsplejeskers arbejde i småbørnsfamilierne. Sundhedsplejerskearbejdet undergår for tiden store forandringer på forsøgsbasis, ligesom det økonomiske grundlag for ordningen vil blive ændret januar 1986, uden at der er foretaget en evaluering af den nuværende ordnings effekt. Det vil ikke være muligt om blot få år at foretage en lignende undersøgelse. Undersøgelsen kan give anledning til opstilling af nye teorier om sundhedsplejerskernes virksomhed, der vil fa betydning for udviklingen af sundhedsplejeskeordningens fremtidige mål og arbejdsmetoder. Dataindsamlingen vil foregå løbende i perioden 15.02.86-1.03.88. Rapporten forventes at være færdig ved udgangen af 1988. Projektet finansieres af Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, Dansk Sygeplejeråd, Sygekassernes Helsefond, Indenrigsministeriets Sundhedspulje m.fl. (Else Guldager Christensen). 1.2.2 Helt rask? - efter kirurgisk korrektion af et lille barns medfødte hjertefejl Det er undersøgelsens formål at udvikle viden, der kan danne basis for tilrettelæggelse af en sygepleje, som kan fremme positiv adaption i en familie efter helbredelse af et barns langvarige sygdom. Langvarig og/ eller alvorlig sygdom hos et barn kan for en familie medføre store vanskeligheder, som kan vedvare længe efter, at barnet har opnået fysisk helbredelse. Vanskelighederne synes at have sammenhæng med hele familiens funktion. Nogle familier opnår en positiv adaptation, men mange synes at have vanskeligheder herved. Med en stigende udvikling af behandlingsmæssig snilde og en deraf følgende voksende gruppe af børn, som kan tilbydes fysisk helbredelse, må det være væsentligt at finde frem til aspekter ved positiv adaptation, således at man fra de »sunde« familier kan lære, hvordan plejen af de »syge« familier bør tilrettelægges. Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i familier, hvis barn i 1984 har gennemgået radikal operation for en medfødt hjertefejl på Rigshospitalet, men resultaterne er relevante for børn med andre langvarige sygdomsforløb. Undersøgelsen forventes afsluttet ved udgangen afjuni måned. Projektet er finansieret af Rosalie Petersen's Fond, Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, Hjerteforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Lundbeck-fonden m.fl. (Else Stenbak). 1.2.3 Mødrehjælpen af 1983 - klienter, medarbejdere, struktur. En dokumentation og evaluering af Mødrehjælpens arbejde Evalueringen af Mødrehjælpen af 1983 er afsluttet med en rapport i oktober. Formålet med projektet har været dels at dokumentere og evaluere Mødrehjælpens indsats over for klienterne, dels Mødrehjælpen som eksperiment i løsningen af sociale problemer. Et tilfældigt udvalg på 60 kvinder (hovedsagelig eneforsørgere) er blevet interviewet to gange med ca. 9 mdrs. mellemrum bl.a. om deres kontakt med Mødrehjælpen. Et hovedkendetegn ved Mødrehjælpens klienter har vist sig at være deres lave erhvervsfrekvens (55 % mod normalt 90 %). Hovedkonklusioner: Mødrehjælpen har hidtil satset på at kunne hjælpe så mange som muligt, eksempelvis har der i 1986 været 38 henvendelser pr. dag i Københavns-området. For derfor bl.a. at kunne fungere så rationelt som muligt har organisationen udviklet en hierarkisk struktur, en udvikling, som dog på flere måder kan være problematisk i en organisation af denne art. De mange henvendelser viser sig for de flestes vedkommende at være engangshenvendelser. Dette er ikke i sig selv problematisk, dog må det konstateres, at det er for tidligt, hvorfor kontakten mellem den enkelte og Mødrehjælpen ophører. Undersøgelsen er finansieret af Socialstyrelsens Det lægevidenskabelige Fakultet 467 Forsøgsudvalg og Sygekassernes Helsefond (Anne Køppe, Lars Iversen). 1.3 Ældreomsorg 1.3.1 Det danske sundheds- og socialvæsen og de ældre Der er tale om den danske del af et internationalt forskningsprojekt planlagt i EF-regie. Projektets formål er, bredt formuleret, at undersøge de problemer, medlemslandene møder med hensyn til at yde sundhedsmæssig og social bistand til de ældre. EF's forskningsråd, CRM, finansierer den internationale koordination af projektet, herunder aflønning af projektets internationale leder (Raymond Illsley). Derudover forudsættes deltagerlandene at finansiere de nationale dele. Ti fællesmarkedslande deltager. De ti lande er Belgien, Danmark, England, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Skotland og Vesttyskland. Hypotesen bag det samlede projekt er, at den bestående stærkt opdelte organisering af serviceydelser og koncentreringen af ressourcer til behandling frem for forebyggelse medfører en række ulemper; 1) at ressourcerne anvendes ineffektivt, 2) at det giver vanskeligheder at overføre patienter mellem forskellige behandlingssystemer og 3) at denne organisatoriske og professionelle opsplitning forårsager en mangel på fleksibilitet i planlægning og levering af ydelser. Den samlede problemstilling belyses ved at der samtidig gennemføres tre beslægtde forskningsprojekter: 1) Forskning om det forebyggende aspekt, dvs. hvilken støtte er nødvendig for at ældre kan fastholde deres uafhængighed. 2) Forskning om den organisatoriske opbygning af servicesystemer med det formål at beskrive positive og negative kendetegn ved disse systemer og herunder beskrive de ældre patienters og klienters samspil med systemerne. 3) Det sundhedspolitiske aspekt, dvs. en beskrivelse og en analyse af, hvorledes sundheds- og socialpolitikken på dette område formuleres, besluttes og virker i praksis. Det er særligt samspillet mellem socialpolitikken og sundhedspolitikken på det lokale og statslige niveau, der interesserer i dette punkt. Man må forvente, at hvert system skaber sine særlige fordele og problemer. Når man sammenligner de nationale systemer, kan man derfor få en fornemmelse af de fordele og ulemper, der vil være sandsynlige, hvis man nationalt ændrer sin politik eller servicestruktur. På denne måde kan dette tværnationale projekt i en vis forstand være en erstatning for egentlige eksperimentelle omorganiseringer af servicesystemerne. Man forestiller sig ikke, at det ene lands løsninger kan overføres direkte til det andet lands. Men projektet vil kunne give bedre forståelse for de følger, som en alternativ strukturering af servicesystemet vil give (Erik Holst, Bjørn E. Holstein). 1.3.1.1 Delprojekt 1. Uafhængighed i alderdommen Delprojekt 1 er en survey-undersøgelse af et repræsentativt udsnit af ældre om deres fysiske, mentale og sociale funktion, deres helbredsproblemer, deres psykologiske og sociale tilpasning til akut og kronisk sygdom, deres brug af serviceydelser og af uformel hjælp samt opdukkede problemer i dagligdagen. Den samme population genundersøges et år efter. Oplysninger om sociale og sygdomsmæssige begivenheder i observationsperioden kan derved relateres til baseline data og til benyttelse af sundheds- og socialvæsen. Surveyundersøgelsen, som er gennemført oktober til november 1986, omfatter 1.261 repræsentativt udvalgte ældre over 70 år i fire lokalområder med forskellig urbaniseringsgrad. I 1988 gennemføres en genundersøgelse af denne population med det formål at registrere livsbegivenheder og kriser i 1989 samt de ældres mestring heraf (Erik Holst, Bjørn E. Holstein). 1.3.1.2 Delprojekt 2. Blokering og samspil i servicesystemer Ved planlægningen af det samlede forskningsprogram blev gruppen opmærksom på, at der i hvert af medlemslandene optræder forskellige blokeringer eller flaskehalse i samspillet mellem forskellige serviceydelser. Dette gælder både visitationsfasen, overføringen fra den ene behandlingsform til den anden og udskrivning. Sådanne udtryk for diskontinuer hjælp findes på mange niveauer og i mange former. Dette studie skal beskrive visitationen til, bevægelser imellem og samspil imellem delsystemer i social- og sundhedsvæsenet. Undersøgelsen skal dokumentere indgangskriterier, skal beskrive hvem, der »åbner« eller »lukker« veje ind i, imellem og ud af servicesystemerne, og den skal dokumentere eventuelle blokeringer og diskontinuerte behandlings- og bistandsforløb. Undersøgelsen skal beskrive disse forhold set fra to sider: dels fra patienternes/forbrugernes synspunkt, dels fra et systemsynspunkt. Det er aftalt, vi i Danmark i særlig grad bør interessere os for følgende fire »nøglepunkter« i sundheds- og socialvæsenet: 1) Visitation til plejehjem og beskyttede boliger. 2) Udskrivning af langvarigt hospitalsindlagte. 3) Visitation til hjemmeplejen. 4) Sagsforløb hvor alment praktikserende læge spiller en afgørende rolle. Undersøgelsen omfatter dels en statistisk beskrivelse af forbruget af ydelser for den i 1.3.1.1 beskrevne population igennem ét år, dels et detailstudie af ca. 100 sager belyst ved interviews med ældre og deres nøglepersoner. Projektet udføres i samarbejde med lektor, dr. med. 468 Universitetets årbog 1987 Gert Almind, Institut for almen Medicin (Erik Holst, Bjørn E. Holstein, Pernille Due). 1.3.1.3 Delprojekt 3. Sundheds- og socialpolitikken for ældre i praksis Delprojekt 3 er et studium af, hvorledes sundheds- og socialpolitikken for de ældre omsættes i praksis. Dette projekt forudsættes gennemført hovedsageligt på baggrund af dokumentarisk materiale (love, regler, betænkninger, regnskaber, osv.) samt en kritisk gennemgang af eksisterende evalueringsforskning. Desuden påtænkes det suppleret med interviews med nøglepersoner. Det samlede projekt finansieres afEF, Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, Sygekassernes Helsefond og Fonden af 1870 (Erik Holst). 1.3.2 Forsknings- og forsøgsvirksomhed i primær sundheds tjeneste vedrørende forløbet af sygdom blandt ældre i egen bolig Formålet med projektet har været 1) at producere viden om forløbet af sygdom blandt ældre og faktorer associeret med sygdomsforløb (sociale, psykologiske, behov, helbredsforhold), og 2) at forbedre ældreforsorgen i forsøgskommunen Holbæk. Projektet omfatter fem delprojekter, A) 261 75-l-årige som bliver akut syge, B) 209 70-l-årige som udskrives fra sygehus og C) 51 70 + årige på venteliste til sygehus. Hver af disse personer besøges mindst to gange med henblik på interview om sygdomsforløb m.v. Delprojekt D) Samarbejde i forbindelse med udskrivning af ældre, en enqueteundersøgelse blandt alment praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og hjemmehjælpere om samarbejdet mellem disse faggrupper vedrørende 225 konsekutivt udskrevne 70-t-årige, herunder kontakt mellem sygehuset og de nævnte faggrupper. Delprojekt E) 70 + åriges forventninger og ønsker til almen praksis. Undersøgelsens resultat formidles løbende ved videreuddannelsen i almen medicin, ved efteruddannelseskurser for hjemmesygeplejersker, grundkurser for hjemmehjælpere samt ved medicineruddannelsen. Den afsluttende forskningsrapport samt flere artikler er publiceret i 1986 og 1987. Projektet er finansieret af Det kommunale Momsfond og Sygekassernes Helsefond. Projektet gennemføres i samarbejde med praktiserende læge, lektor, dr.med.Gert Almind, Institut for almen Medicin og hjemmesygeplejerske Birgit Skovgaard Larsen, Holbæk Kommune (Bjørn E. Holstein). 1.3.3 Det sociale netværks omsorg for ældre Undersøgelsens formål er at beskrive, hvor mange danskere, der yder omsorg for ældre slægtninge, venner og naboer, hvem det er, som yder omsorg, hvad de laver og deres holdninger til omsorgsarbejdet. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med University of York, England, med henblik på at sammenligne data fra England og Danmark. Dataindsamling: Interviews med 1.500 repræsentativt udvalgte personer over 16 år, gennemført oktober. Undersøgelsen finsieres afStatens lægevidenskabelige Forskningsråd (Bjørn E. Holstein). 1.3.4 Fysisk, psykisk og social funktionsevne i en ældrepopulation Formålene med undersøgelsen er først og fremmest at beskrive de 70-åriges funktionsevne ud fra en samlet vurdering af deres fysiske, psykiske og sociale forhold, samt at videreudvikle den traditionelle ergoterapeutiske metode til at afdække den enkeltes funktionsevne i hverdagen ved at gøre den mere følsom og specifik. Der er brug for helbredsmål, som bedre er i stand til at forudsige psykisk og fysisk invaliditet og dødelighed samt behov for hjælpeforanstaltninger. Materiale og metode: Som led i 70-års undersøgelsen i Glostrup blev der af projektlederen foretaget hjemmebesøg hos 734 ud af 804 deltagere. Ved hjemmebesøget blev der foretaget interview om de ældres sociale forhold samt udarbejdet en vurdering af de ældres funktionsevne omfattende deres evne til at klare de basale daglige aktiviteter (PADL) og de mere udadvendte aktiviteter (IADL). Datamaterialet er nu ved at blive analyseret omkring følgende emner: 70- årige mænds og kvinders funktionsevne ud fra hvad de gør, hvad de kan og ud fra et samlet funktionsindeks, funktionsevne i socialmedicinsk belysning, funktionsevne og boligforhold, boligpreferencer set i forhold til funktionsevne, socialt netværk og funktionsevne og brug af hjemmehjælp/hjælpemidler set i forhold til funktionsevne. To oversigtsartikler om funktionsevnemåling inden for gerontologisk forskning vil blive offentliggjort i Ugeskrift for Læger i 1988. Projektet er finansieret af Fonden af 1870, Veluxfonden af 1981 og Indenrigsministerriets Sundhedspulje (Kirsten Avlund Frandsen). 1.3.5 70-års undersøgelsen i 1984, en gerontologisk undersøgelse af 1914-populationen i Glostrup Ved befolkningsundersøgelserne i Glostrup er der siden 1964 blevet foretaget regelmæssige enslydende screeningsundersøgelser af befolkningsgruppen tilhørende forskellige alderskohorter. 70-års undersøgelsen af 1914 populationen i 1984 blev gennemført med det sigte at beskrive aldringsudviklingen i det danske samfund i perioden 1964-84 samt at analysere faktorer ved betydning for aldring inden for biologiske, psykiske og sociale funktionsområder. Den opstillede aldringsmodel omfatter en beskrivelse af 1914 populationens livsforløb fra 50 til 70 års alder, en sammenligning af 50-årige født i 1914 og 1933 og en sammenligning af 70-årige født i 1897 og 1914. Det lægevidenskabelige Fakultet 469 Projektet har faet finansiel støtte af Veluxfonden af 1981 (Kirsten Schultz-Larsen). 1.3.6 Egenomsorg og social støtte blandt ældre - et forsøg i en kommune Dette gerontologiske projekt i et lokalsamfund omfatter to dele; forskningsdelen af projektet beskriver sundhedsvaner og reaktioner på sygdom hos personer over 45 år i forhold til deres livssituation med speciel henblik på deres sociale støtte og selvopfattende problemer. Data er indsamlet på baggrund af interviews af en tilfældig stikprøve i Holbæk Kommune. Ved analysen af data fra dette projekt blev der identificeret to helt forskellige profiler af sundheds- og sygdomsadfærd hos mænd og kvinder. En delanalyse har drejet sig om sociale netværks indflydelse på sundheds* og sygdomsadfærd. Projektets anden del, der nu er under udførelse, indebærer anvendelsen af forskningsresultaterne til kvalitetsforbedring af den sundhedsmæssige og sociale service over for ældre og bedre udnyttelse af personalet. Projektet er finansieret af Sygekassernes Helsefond og Det kommunale Momsfond (Kathryn Dean). 1.3.7 Omlægning og samordning af ældreområdet i Skævinge Kommune Den 28.10.1987 gav kommunalbestyrelsen i Skævinge Kommune »det blå stempel« til videreførelsen af et 3/2 årigt udviklingsprojekt, der startede 1.06.1984. »Egenomsorg, forebyggelse, samfundssygepleje baseret på et tværfagligt samarbejde« danner grundlag for den praksis, der udgår fra et sundhedscenter til hele den lokale befolkning i en af landets mindste kommuner på kun 5.000 indbyggere. Forskningsprojektet startede som et ældreprojekt, men omfatter i dag hele befolkningen på tværs af aldersskel. Et nyetableret sundhedscenter er basen for alle social- og sundhedsforvaltningens sundhedsydelser. Forskningsprojektet har omfattet de tidligere opdelte områder: Hjemmesygeplejen, hjemmehjælp, plejehjemmet, sundhedsplejen, dele af pensions- og omsorgsafdelingen. Nu samarbejder alle disse grupper i én sundhedsafdeling ud fra fælles målsætning og ud fra WHO's intentioner om at opnå sundhed for alle år 2000 via tværfaglige teams (Lis Wagner). 1.3.8 The Kellogg International Program on Health and Aging Formålet med dette internationale projekt er at fremme autonomi og uafhængighed blandt ældre. Metoden er at danne internationale og tværfaglige grupper af ældreeksperter inden for snævert afgrænsede felter og finansiere disse gruppers møder. Hver gruppe forventes at frembringe et produkt, som bidrager til fornyelse inden for det helbredsrelaterede emne, den arbejder med, f.eks. ved at samle ny viden og »oversætte « den til praktisk brug. Produktet kan være artikler, en rapport, et internationalt symposium, konsulentvirksomhed, undervisningsmateriale eller undervisningsprogrammer. Projektet ledes af Erik Holst, og Harold, Johnson, dean, School of Social Work, University of Michigan i Ann Arbor. Programmanager; Larry Coppard, Ph.D. Hidtil er dannet tretten projektgrupper, heraf følgende med dansk deltagelse; a) The role of Professionals in Improving Late-life Health behavior. b) Promoting Independence among Elderly Pesons »At Risk« of Institutionalization; The Role of Family Physicians and General Practitioners. c) Alzheimer's Disease; Diagnosis, Treatment and Supporting of the Family. d) Hearing Problems and the Elderly. e) Mental Health and the Elderly. f) Prevention of Falls in Later Life. Gruppen har vurderet forskellige strategier for forebyggelse affald med deraf følgende collum femuris fraktur. På baggrund af denne vurdering er gruppen fremkommet med anbefalinger til fremtidig forskning og praksis. Fra dansk side har deltaget overlæge, dr.med. Jørgen Worm-Petersen, Københavns amtssygehus i Gentofte, fra England professor Bernard Isaacs, Birmingham og fra USA Dr. Robert Andres, University of Michigan, Ann Arbor. Resultatet af gruppens arbejde er udgivet som et særnummer af Danish Medical Bulletin i 1987. g) Quality of Long-term Care. Denne gruppes mål er at definere kriterier for kvalitetspleje i ældreinstitutioner. Gruppen har haft deltagere fra seks lande og fra mange faggrupper under ledelse af professor John Tropman, School of Social Work, University of Michigan, Ann Arbor. Fra dansk side har deltaget forskningschef, professor Bent Rold Andersen, AKF, og forstander cand.psyk. Knud Ramian, Katrinebjergcentret, Århus. Gruppen har afholdt et internationalt symposium om emnet i Holland, som har dannet basis for en publikation, der er udgivet som et særnummer afDanish Medical Bulletin. h) Functional Assessment in Old Age. En gruppe under ledelse af professor Brocklehurst, University of Manchester, professor Alvar Svanbord. Goteborg Universitet, og Franklin Williams, National Institute of Aging, USA, har søgt at samle og vurdere den eksisterende know-how vedrørende måling af fysisk, psykisk og social funktionsevne hos ældre. Fra Danmark deltog overlæge Marianne Schroll. Et internationalt symposium blev afholdt i Goteborg i maj med henblik på vurdering og standardisering af måleinstrumenter på dette område. Resultaterne af dette arbejde vil blive publiceret i 1988. i) Management of Urinary Incontinence of the Elderly. En gruppe under ledelse af Chief of Urology, AnaniasC. Biokno, University of Michigan, og sygeplejer470 Universitetets årbog 1987 ske Ann Kennedy, Ph.D., University of Manchester, har søgt at samle den eksisterende viden om de kirurgiske, medicinske, psykologiske, plejemæssige og sociale aspekter af incontinens blandt ældre. Et større internationalt symposium afholdtes i Toulouse i august med henblik på at diskutere problemets omfang, årsager og muligheder for behandling. Fra dansk side deltog Erik Holst og 1. reservelæge Suzanne Sanders, Kommunehospitalet i København. Resultatet af dette arbejde vil blive publiceret i 1988. Planlagte grupper: j) Gerontologicai Education and Training. k) Diabetes and the Elderly. 1) Ethical Issues in Health Care for the Elderly. Det samlede projekt finansieres af The Kellogg Foundation, U.S.A. (Erik Holst). 1.3.9 To distriktspsykiatriske forsøgscentre i Københavns Kommune: Analyse og evaluering Københavns Kommune har besluttet at etablere to distriktspsykiatriske forsøgscentre med henblik på at indvinde erfaringer, som kan danne baggrund for tilrettelæggelse af den fremtidige distriktspsykiatri i kommunen. Projektet indebærer en løbende evaluering af de to forsøgsdistrikters funktion og en analyse af faktorer af betydning for udvikling og behandling af psykiatrisk sygdom. Forholdene i de pågældende distrikter skal analyseres før og efter centrenes etablering og sammenlignes med andre distrikter i København med tilsvarende befolkningssammensætning. Undersøgelsen omfatter således bl.a. kortlægning af sociodemografiske forhold i forsøgsdistrikterne, henvendelses- og visitationsmønstre, behandlingsydelser og -konsekvenser, samarbejdsrelationer med samarbejdspartnere på sygehusene, den primære sundhedstjeneste, socialvæsen m.v. Projektet gennemføres i et samarbejde med de psykiatriske afdelinger ved Bispebjerg Hospital og København Kommunehospital. Projektet finansieres af Indenrigsministeriets Sundhedspulje og Sygekassernes Helsefond (Allan Krasnik). 1.4 Sundhedsøkonomi 1.4.1 Economic Analysis in Priority Setting This project has three facets to it: 1) through economic appraisal techniques, to provide guidance in setting priorities for the field of congential malformations, 2) cost-benefit analysis in screening for antenatal care will be encouraged by demonstrating the usefulness of its application and providing guidelines for its »good practice«, 3) the project will foster debate both within and outside the health care section on ethical aspects of gene technology, ante-natal screening and genetic counselling. Projektet finansieres af Egmont H. Pedersens Fond (Gavin Mooney). /. 4.2 Economic Analysis in Medical Decision Making This project uses clinical decision making analysis to examine various choices regarding hysterectomy and examines both clinical and economic factors influencing clinicians' choices. Instruments are being developed to allow the various factors influencing decision making to be measured. This is a small pilot study on which it is hoped to develop future work on the relationship between clinical and economic decision making. Projektet finansieres af »Sygekassernes Helsefond«. (Anne Loft, Gavin Mooney, Mogens Trab Damsgaard, Tavs Folmer Andersen). 1.4.3 Development of Training and Research in Health Economics General support, but especially for post-graduate training, for health economics. Forskerakademiet har ydet finansiel støtte til gennemførelsen af projektet (Gavin Mooney). 1.4.4 Honoreringssystemets betydning for lægeadfærd i almen praksis Projektet har til formål at vurdere, hvorledes den besluttede overenskomstændring for almen praksis i København vil påvirke de alment praktiserende lægers adfærd. Københavns praktiserende læger har pr. 1.10.1987 fået en ny overenskomst med øget vægt på ydelseshonorering svarende til overenskomsten for det øvrige land. Derved åbner der sig muligheden for at studere forholdene i samme geografiske område under to forskellige honoreringssystemer. Ved hjælp af kontaktregistreringen før og efter ændringen indsamles data om henvendelsesproblemer, ydelser og henvisninger i et antal praksis i København. Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde med Forskningsenheden for almen Praksis, Institut for almen Medicin, Københavns Universitet, og Netherlands Institute of Primary Health Care. Projektet er finansieret afStatens lægevidenskabelige Forskningsråd, Sygekassernes Helsefond og Netherlands Institute of Primary Health Care (Allan Krasnik, Gavin Mooney). 2. Levevilkår og helbredsforhold 2.1 Arbejdsmiljø og helbred 2.1.1 Arbejdsmiljø og helbred i slagteribrancen Projektets formål er at belyse sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbredsforhold blandt danske slagteriarbejdere. Blandt arbejdsmiljøfaktorerne lægges der specielt vægt på arbejdstempo, monotoni, maskinstyring, klima og støj. De helbredsforhold, der belyses, er Det lægevidenskabelige Fakultet 471 først og fremmest symptomer i bevægeapparatet samt psykiske og psykosomatiske symptomer. Undersøgelsen benytter sig af forskellige metoder, herunder spørgeskemametode, deltagerobservation, litteraturgennemgang og analyser af dokumentarmateriale. Den vigtigste del af undersøgelsen er spørgeskemaundersøgelsen, som baseres på besvarelser fra 4.828 arbejdere (svarprocent: 83). Spørgeskemaerne indeholder spørgsmål om arbejdsforhold, familieforhold og helbredsforhold. Undersøgelsens samlede resultater er rapporteret i bogen »Slagteriarbejde« samt den populære udgave »Fokus på slagteriarbejderne«. Datamaterialet er i løbet af 1984 og 1985 blevet indgående analyseret ved hjælp af multivariate analyseteknikker i samarbejde med Bendix Carstensen, Statistisk Forskningsenhed, Københavns Universitet, og Svend Kreiner, Danmarks pædagogiske Institut. Der er i denne forbindelse færdiggjort en artikelserie på 5 artikler, der er blevet publiceret i Ugeskrift for Læger i løbet af 1984 og 1985. I 1988 vil yderligere artikler blive publiceret. Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsmiljøfondet og Københavns Universitet (Tage Søndergård Kristensen). 2.1.2 Arbejdsmiljø og hjerte/karsygdomme Formålet med projektet: »Arbejdsmiljø og hjerte/karsygdomme « er: 1) at opspore, indsamle, vurdere og referere den videnskabelige epidemiologiske litteratur vedrørende sammenhængen mellem arbejdsmiljø og hjerte/karsygdomme, 2) på grundlag heraf at udforme forslag til, hvorledes man i de igangværende danske forløbsundersøgelser på området kan inddrage arbejdsmiljømæssige faktorer på linie med andre risikofaktorer. Hjerte/karsygdomme er skyld i ca. halvdelen af de årlige dødsfald i Danmark og i flere andre industrialiserede lande. En række undersøgelser har påvist, at der er stor forskel på disse sygdommes hyppighed i forskellige fag og erhverv. Disse forskelle i sygelighed og dødelighed mellem erhvervene kan kun delvis forklares af livsstilfaktorer så som rygning, kostvaner, blodtryk m.v. På grundlag af udenlandske forskningsresultater må det formodes, at arbejdsmiljøet er en medvirkende årsag til hjerte/karsygdomme. Der findes imidlertid ingen oversigt over forskningen på området. 1 1987 publiceredes rapporten: »Hjerte/karsygdomme og arbejdsmiljø«. I denne rapport konkluderes det, at følgende arbejdsmiljøfaktorer øger risikoen for hjerte/karsygdomme: fysisk inaktivitet, tempoarbejde, skifteholdsarbejde, passiv rygning, støj, bly samt en række kemiske stoffer. I forbindelse med projektet er anvendt et specielt personligt edb-baseret litteraturklassifikationssystem, der er udviklet på instituttet. Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøfonden (Tage Søndergård Kristensen). 2.1.3 Betydning af arbejdsbetinget stress for kredsløbs sygdomme og risikofarer I den udenlandske kardiovaskulære forskning har der i de senere år været stigende interesse for sammenhængen mellem psykosociale faktorer og kredsløbssygdomme, — spcielt iskæmisk hjertesygdom. Et af de områder, der har påkaldt sig speciel interesse, er sammenhængen mellem arbejdsbetinget stress og risikoen for hjerte/karsygdomme. Formålet med dette projekt er at undersøge sammenhængen mellem stressbelastninger i arbejdet og kardiovaskulære risikofaktorer samt hyppigheden af hjerte/karsygdomme. I forbindelse med de igangværende befolkningsundersøgelser i Glostrup indkaldes i 1986/87 1.600 mænd og kvinder i alderen 30-60 år. Disse personer bliver undersøgt og interviewet, og det er planen, at de skal følges i 5 og 10 år med henblik på registrering af kredsløbssygdomme. Projektet er en del af WHO's internationale MONICA- projekt (Monitoring af Trends and Determinants in Cardiovascular Diseases), som startede i 1982. Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsmiljøfondet og gennemføres i samarbejde med Bo Netterstrøm, Arbejdsmedicinsk klinik ved Rigshospitalet og Befolkningsundersøgelserne ved KAS, Glostrup (Tage Søndergård Kristensen). 2.1.4 Arbejdsmiljø og sygefravær ved Frederiksberg postkreds Formålet med undersøgelsen er at belyse det høje sygefravær. Sygefraværet ved Frederiksberg postkreds fremgår af fraværsstatistikken. Årsagerne til sygemeldingerne fremgår ikke af denne statistik, men er belyst i Socialforskningsinstituttets publikation 129/1984: Arbejdsmiljø og sygefravær i P & T. I nærværende undersøgelse fokuseres på arbejdsmiljøet i en trivselsundersøgelse af både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø med kortlægning af arbejdsprocesserne: arbejdets organisation, samarbejdsforhold, kompetancefordeling og ledelsesfunktioner. Metode: Undersøgelsen foregår i tre faser: 1) enqueteundersøgelse med udsendelse af spørgeskema til alle ansatte. For at sikre anonymiteten sendes spørgeskemaet hjem til de ansatte af undertegnede forsynet med returkuvert til instituttet. I dette spørgeskema udskilles tre grupper af ansatte: administrationsgruppen, kontorgruppen og postbudsgruppen, og inden for hver gruppe udskilles personer med/uden ledelsesfunktioner. I øvrigt vil der ikke blive spurgt om individuelle karakteristika (for at sikre de skæve gruppers anonymitet). Formålet med denne enqueteundersøgelse er at identificere arbejdspladsproblemer, som derefter rapporteres til medarbejderne, 2) med udgangspunkt i de identificerede problemer foretages en uddybende interviewundersøgelse af udvalgte interviewpersoner, repræsenterende de forskellige arbejds472 Universitetets årbog 1987 grupper, aldersgrupper, køn og anciennitet. Disse interviews vil foregå på neutral grund, dvs. i interviewpersonernes hjem (subsidiært på Institut for social Medicin), 3) rapportering med forslag til problemløsninger forventes udarbejdet efteråret 1988 (Ketty Kjærbye Kristensen). 2.2 Arbejdsophør, arbejdsløshed og helbred 2.2.1 Helbredsforhold blandt afskedigede værftsarbejdere En 3-årig forløbsundersøgelse gennemføres med det formål at belyse sociale og helbredsmæssige følger af arbejdsløshed i forbindelse med lukningen af Helsingør Værft. De helbredsmæssige følger er først og fremmest hjerte/karsygdomme, psykosomatiske symptomer, psykiske symptomer samt familiemæssige problemer. Endvidere bliver beskæftigelsen for den enkelte ansatte kortlagt. Som kontrolgruppe indgår 450 ansatte ved Dannebrog Værft i Århus, som var ansat ved værftet i 1982. Alle havde faet tilsendt et spørgeskema om beskæftigelsesforhold, helbred m.v., i november 1983, 1984 og 1985. Undersøgelsespopulationen følges endvidere i en række registre vedrørende beskæftigelse, hospitalsindlæggelser, førtidspensionering og dødelighed i perioden for 1979-85. Efter opfordring til at medvirke til et internationalt tema-nummer vedrørende arbejdsløshed og helbredsforhold af Journal of Social Issues er der indsendt artikel om multivariate analyser af forekomst af psykiske og psykosomatiske symptomer i forhold til beskæftigelsessituation, socialt netværk m.v. Resultater er fremlagt ved konferencer i Wien, Bremen og Linkoping. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med lektor, cand.med. Svend Sabroe, Socialmedicinsk Institut, Århus Universitet. Projektet finansieres afStatens lægevidenskabelige og samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Sygekassernes Helsefond og Københavns og Århus Universiteter (Lars Iversen). 2.2.2 Dødelighed blandt arbejdsløse I samarbejde med Statistisk Forskningsenhed og Danmarks Statistik er der gennemført en analyse af dødeligheden 1970-80 blandt erhvervsaktive personer, der var arbejdsløse ved folketællingen i 1970. Den samlede undersøgelsespopulation udgjorde ca. 2 mill. personer. Datamaterialet er fra Danmarks Statistiks erhvervs- og dødelighedsregister. Den multivariate analyse inddrager variable som køn, alder, fag/erhverv, civilstand, region, boligforhold og regional arbejdsløshed. Resultaterne er publiceret i British Medical Journal. I projektgruppen er indgået fuldmægtig Otto Andersen, Danmarks Statistik, professor Niels Keiding og lektor Per Kragh Andersen, Statistisk Forskningsenhed og cand.scient. Kirsten Christoffersen. Projektet er afsluttet (Lars Iversen). 2.2.3 Senvirkninger af erhvervsbetinget organisk hjerneskade hos malere Formålet er at belyse helbredsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser samt samfundsmæssige omkostninger af erhvervsbetinget organisk hjerneskade hos malere. Undersøgelsespopulationen består af 192 malere, som i kalenderåret 1981-85 har fået diagnosticeret erhvervsbetinget organisk hjerneskade ved undersøgelse på arbejdsmedicinske klinikker eller ved neurologisk speciallægeundersøgelse, og som nu er registreret i Malerforbundet som opløsningsmiddelskadede. Der er etableret en kontrolgruppe bestående af342 malere, som ikke har fået diagnosticeret hjerneskade. I foråret 1986 udsendtes et spørgeskema om bl.a. erhvervsmæssig baggrund, beskæftigelse, socialt netværk, fritidsaktiviteter, boligforhold, medicin- og alkoholforbrug, helbredssymptomer og forbrug af ydelser fra sundhedsvæsen. I samarbejde med Statistisk Forskningsenhed er der i 1987 gennemført og publiceret multivariate analyser af forekomst af psykiske og psykosomatiske symptomer, netværk og beskæftigelse. Som delprojekt er gennemført en reproducerbarheds-test af svar på udvalgte spørgsmål. Resultaterne er under publikation. Projektet vil være endeligt afsluttet i 1988. Undersøgelsen udføres i samarbejde med læge Hans Klausen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Rigshospitalet. Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøfonden (Lars Iversen, Mogens Trab Damsgaard). 2.2.4 Varig hjælp - velfærdssamfundets fattighjælp Varig hjælp efter bistandsloven blev ved lovens vedtagelse forudsat anvendt i meget sjældne tilfælde, men antallet af modtagere af varig hjælp har vist en eksplosiv stigning i de senere år. Varig hjælp er tilsyneladende ved at overtage samme funktion som tidligere tiders fattighjælp. Danmarks Statistik har i sit bistandslovsystem en række oplysninger om udbredelsen og fordelingen af varig hjælp samt om modtagerne af varig hjælp. Formålet med projektet er, gennem anvendelse af oplysninger i Danmarks Statistik, at skabe en platform af statistisk basisviden om denne socialpolitiske foranstaltning med henblik på en socialmedicinsk beskrivelse og vurdering (Bjørn E. Holstein). 2.3 Levevilkår og helbred 2.3.1 Spontane aborter i Danmark Projektet har til formål at oparbejde et forskningsregister til overvågning af reproduktionsskader, at undersøge validiteten af registeroplysningerne samt at Det lægevidenskabelige Fakultet 473 benytte registeret til at identificere lokalområder og befolkningsgrupper med høj risiko for spontan abort. Registeret vil derudover kunne benyttes i den videre udforskning af sammenhængen mellem reproduktionsskader og omgivelsesfaktorer. Forskningsregisteret vil omfatte alle graviditetsudfald i Danmark 1978-84 tillige med baggrundsoplysninger i form af alder, bopæl, erhverv m.m. Dette materiale fremkommer ved at samkøre data fra Det medicinske Fødselsregister, Landspatientregisteret, Sundhedsstyrelsens abortregister og Arbejdsklassifikationsmodulet fra Danmarks Statistik. På grundlag af registeret beskrives den geografiske og erhvervsmæssige risiko for spontan abort i Danmark. Disse risikoestimater er ved en nyudviklet metode korrigeret for provokerede aborter. Endvidere vil registeroplysningerne om spontane aborter, der har medført hospitalsindlæggelse, blive valideret ved en undersøgelse af hospitalsgraden af spontane aborter i Danmark (Jens Modvig, Lone Schmidt). 2.3.2 Socialt netværk og sundhed Dette projekt er et dansk delprojekt i en international undersøgelse af betydningen af psykosociale faktorer for sygelighed og dødelighed. Formålet med forskningsprojektet er at skabe større klarhed over virkningsmekanismen bag den veldokumenterede sammenhæng mellem socialt netværk/social større og helbredsvariabler (sygelighed, funktionsevne, dødelighed). Det er hensigten at analysere samspillet mellem to variabelsæt, psykosocial støtte og sygdoms- og sundhedsadfærd (forebyggende adfærd, reaktion på sygdom, stresskontrol) og vurdere, hvorledes disse variabelsæt i forening eller hver for sig påvirker udviklingen i helbred og funktionsevne. Datagrundlaget er tre befolkningsundersøgelser i henholdsvis Danmark, Finland og USA, som blev fundet velegnede til formålet i et WHO-projekt, hvis formål var at vurdere den aktuelle viden på området. Der er gennemført parallelle sekundære analyser af de tre datasæt samt tværnationale sammenligninger. Projektet finansieres i USA af National Center for Health Statistics og har i Danmark fået støtte fra Statens lægevidenskabelige Forskningsråd (Kathryn Dean, Erik Holst). 2.3.3 Undersøgelse af befolkningens arbejds- og omsorgsmønstre Projektet er en opfølgende analyse, der sammenkæder data fra to egenomsorgs-undersøgelser, som belyser virkningen af arbejdsbyrde, pasningsmønster ved børns sygdom, fritagelse fra den normale ansvarsforpligtelse under sygdom og nødvendig støtte fra andre personer end det nærmeste familie- og venne-netværk, familie- og vennenetværkets funktion under sygdom og beskæftigelse. Det er hensigten at analysere følgende afhængige variabler: selvopfattelse af stress, selvopfattelse af helbredstilstand og forbrug af lægehjælp under sygdom. Til projektet ydes der delvis støtte fra WHO/EURO (Kathryn Dean). 3. Sundheds- og sygdomsadfærd og sundheds pædagogik 3.1 Sundhedsadfærd blandt skolebørn Projektet er den danske del af et af WHO igangsat og koordineret internationalt forskningsprojekt omfattende ti øst- og vesteuropæiske lande. Den internationale koordinering varetages af lektor Leif Aarø, Bergens Universitet. Hovedformålet med undersøgelsen er at producere viden om skolebørns helbredsrelaterede adfærd, særligt rygevaner, alkoholforbrug, mundhygiejne, soveog spisevaner, motion, brug af bilbælte og selv-medicinering. I den danske del af projektet har vi yderligere indsamlet data om sociale kontakter og socialt netværk, selvagtelse, fritidsaktiviteter, selvvurderet helbred og selvvurderet skolepræstation, m.v. Et andet formål med forskningsprojektet er at udvikle og standardisere måleinstrumenter vedrørende sundhedsadfærdsforskning og at fremskaffe informationer til brug for planlægning af sundhedsformidling i skolen. Det er planen at gentage den internationale dataindsamling hvert andet eller hvert tredje år. I Danmark foregik dataindsamlingen for første delundersøgelse i vinteren 1984/85. Den omfattede 682 skoleelever på femte, syvende og niende klassetrin, som besvarede det internationalt udviklede og standardiserede spørgeskema. Fem dansksprogede artikler er publiceret (om selvvurderet helbred, livsstil, rygevaner og sundhedsadfærd generelt), ligesom de danske data vil indgå i de internationale publikationer fra projektet. Anden runde af dataindsamlingen planlægges gennemført i vinteren 1987/88 med op til 3.000 skoleelever. Projektet i 1987/88 er finansieret af Indenrigsministeriets Sundhedspulje (Hirobumi Ito, Bjørn E. Holstein). 3.1.1 Family Planning Services Delivery: Danish Experience The purpose of the project is to investigate; I) family planning needs of underserved groups, 2) rural family planning service delivery, 3) family planning staffing arrangements, 4) family planning counseling provision, 5) integration of family planning with other health services, 8) infertility service, 7) male involvement in family planning, 8) lessons learned from other developed countries. A literature search and analysis of relevant literature was made in two main areas: 1) Historiy of Family Planning Services in Denmark the past 100 years. This includes: a) a review of legislation and guidelines effecting fertility and family planning in Denmark, 474 Universitetets årbog 1987 b) a review of the voluntary organizations who initiated activities and gave family planning counseling prior to a formalization of services (due to legislation), c) a review of fosical policy in areas close to but not directly involved with family planning. 2) Situation Analysis of Family Planning in Denmark as per 1985. This includes a critical review of the present situation. Following the review of family planning delivery services in Denmark and previously conducted Danish research related to Family Planning Programs, we have developed a procedure for conducting focused group discussions with (a) clients selected through representative service providers and b) with service providers. A briefquestionnaire is being administered after the focused group discussions to optain additional information. The focused group discussion are taped (with permission) and content analyzed. The results will be discussed with service providers and policy makers, who will be invited to make additional rating and to suggest changes they would recommend in family planning services delivery. A report would be prepared in Danish and English. If funding permits, a small conference would be convened for U.S. and Danish policy makers to review the Danish experience and its generalizability to the United States. This project is funded for a period of two years by the Office of Family Planning Services, Washington D.C., and the Transnational Family Research Institute, Bethesda, USA (Janine Morgall). 3.2. Unges indbyrdes påvirkning af sundhedsadfærd Dette projekt er et forskningseksperiment, som har til formål at belyse effekten af teenageres indbyrdes påvirkning til opnåelse af bedre viden om og holdning til sundhedsadfærd. Eksperimentet er iværksat med henblik på at teste effektiviteten af skoleåret 1987-88. Projektet bygger på diskussioner og øvelser med skoleelever i 7., 8. og 9. klasse i foråret 1987. På grundlag af resultaterne af diskussionerne i klasserne og spørgeskemaerne er der udviklet et kursus, der sætter fokus på emner, som eleverne selv identificerer, selv finder undervisningsmateriale til og selv præsenterer. »International Junior School« i København har - ud over at stille lokaler og materiale til rådighed - givet en bevilling til projektets gennemførelse (Kathryn Dean). 3.3 Befolkningens viden om AIDS Dette forskningsprojekt gennemføres i samarbejde med professor, lic.med.Jørn Olsen, Socialmedicinsk Institut ved Aarhus Universitet, overlæge Henrik Zoffmann og læge Kirsten Schmidt, Statens Seruminstitut, og læge Eva Hammershøy, Sundhedsstyrelsen. Formålet er at kortlægge den danske befolknings viden om AIDS, herunder sygdommens udbredelse, smittekilder, risikogrupper og forebyggelse. Formålet er også at beskrive, hvorledes viden om AIDS er fordelt i grupper med forskellige, sociale, geografiske og demogragiske kendetegn, således at befolkningsgrupper med særlig høj og særlig lav viden kan identificeres. En sådan viden anses for nødvendig for effektiv planlægning af yderligere folkeoplysning om AIDS. Formålet er endvidere at måle befolkningens viden før og efter Sundhedsstyrelsens store oplysningskampagne 1986/87. Materiale og metode: Undersøgelsen gennemførtes først ved telefoninterviews af 1.500 repræsentativt udvalgte personer over 16 år, anden gang ved personlig interviewing af 1.000 personer (Bjørn E. Holstein). 3.3.1 Udbredelse af AI DS-virus i Danmark og forhold som influerer på sygdommens udvikling Projektets formål er at følge smittespredningen i befolkningen, undersøge ændringer i seksuel adfærd i risikogrupperne samt den psykosociale belastning ved at være i risiko eller erkendt smittet. Projektet består af 3 delundersøgelser, nemlig en tværsnitsundersøgelse i den mandlige del af den generelle befolkning, gentagne tværsnitsundersøgelser blandt alle, som henvender sig til sundhedsvæsenet for at blive undersøgt for AIDS antistof samt en spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte risikogrupper. Projektet udføres i samarbejde mellem Institut for social Medicin og overlæge Henrik Zoffmann og reservelæge Kirsten Schmidt, Statens Seruminstitut, (samt Dansk Institut for klinisk Epidemiologi hvad angår tværsnitsundersøgelsen i den mandlige del af den generelle befolkning). Projektet er ved udgangen af 1987 i analyse- og formidlingsfasen, hvad angår den første delundersøgelse, og i data-indsamlingsfasen for de øvrige delundersøgelsers vedkommende. Projektet har fået økonomisk støtte fra Statens lægevidenskabelige Forskningsråd (Allan Krasnik, Lars Iversen). 3.3.2 Nordisk samarbejdsprojekt om AI DS-prævention og kontrol Projektet har til formål at give et billede af AIDS-situationen i de nordiske lande og den aktuelle indsats til forebyggelse og kontrol af sygdommen. Ved hjælp af dokumentarisk, postenqueter og interviews med relevante nøglepersoner i hver af de nordiske lande analyseres følgende delområder: a) udbredelsen af HIV-smitte og AIDS, b) organisationsstrukturer, c) lovgivning og aktuelle retningslinier, d) aktiviteter og handlingsplaner, e) kulturelle forhold samt f) særlige nordiske samarbejdsinitiativer. Projektet er initieret af Nordisk Ministeråd og gennemføres som et samarbejde med Nordiska Hålsovårdhégskola og Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning. Det lægevidenskabelige Fakultet 475 Projektet er finansieret af Nordisk Ministerråd (Allan Krasnik). 3.3.3 Viden, holdning og adfærd blandt ansatte i sundhedssektoren i forbindelse med pleje og behandling af homoseksuelle mænd, HIV-smittede og AIDS-patienter Ansatte overalt i det danske sundhedsvæsen må i stigende grad være forberedt på konkrete situationer, hvor der skal tages imod patienter med AIDS og AIDS-relaterede sygdomme - og HIV-inficerede personer, som indlægges af anden årsag. Projektets mål er at vurdere behovet for oplysning og undervisning blandt personalegrupper inden for sundhedssektoren. Ved hjælp af et postspørgeskema til en stikprøve af læger, sygeplejesker og sygehjælpere beskrives viden, holdning og adfærd i forhold til homoseksuelle mænd, HIV-smittede og AIDS-patienter. Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde med epidemiologisk afdeling ved Statens Seruminstitut (Allan Krasnik). 3.3.4 AIDS-epidemiens indflydelse på yngre københavnske homo- og heteroseksuelles seksualpraktik, adfærd og holdninger Formålet med undersøgelsen er 1) at få et første ind; tryk af, hvorledes risikoen for AIDS-smitte påvirker befolkningens seksualvaner og -holdninger og 2) at belyse, hvilke adfærds-, videns- og holdningsmønstre, der er associeret med ændringer af seksualvanerne. Metode: Undersøgelsen er gennemført oktober 1986 ved hjælp af anonyme spørgeskemaer uddelt til yngre københavnere i to populatioenr: en afgrænset gruppe uddannelsessøgende (svarprocent: 67,5/n = 332), og en gruppe homo- og biseksuelle identificeret via klinikker. Landsforeningen for bøsser og lesbiske. Radio Rosa, og på anden vis (svarprocent 47,6/n = 159). I alt 482 svarpersoner fordelt på 293 mænd og 189 kvinder eller 301 heteroseksuelle, 110 homoseksuelle og 71 biseksuelle. Svarene er oparbejdet til edbanalyse, som fremdeles pågår. Resultater: Det fandtes, at mange homoseksuelle mænd har ændret deres seksualvaner som følge af AIDS-epidemien i retning af ændrede sexformer og færre seksualpartnere. Derimod synes de fleste biseksuelle mænd og heteroseksuelle mænd og kvinder at besidde sikkerhedsfølelse over for at blive smittet med AIDS-virus. En rapport er under udarbejdelse til udgivelse i bogform og samtidig gennembearbejdes resultaterne til publicering i form af 3 artikler i danske og internationale fagtidsskrifter (Marianne Wangel). 3.4 Health Promotion in Denmark and Japan Dette projekt er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Universitet, University of Tokyo og University of Occupational and Environmental Health, Kitakyushu, Japan. Der er i 1987 afholdt en række symposier og seminarer med henblik på udviklingen af et tværnationalt samarbejde: 1) Occupational Health and Health Policy, 2) Primary Health Care, 3) Care of the Elderly, 4) Life Style and Health, 5) Health Promotion: Towards a New Public Health, 6) Appropriate Health Technology, 7) Health Behavior and Health Education. Projektet er delvis finansieret af the Scandinavia- Japan Sasakawa Foundation (Erik Holst, Hirobumi Ito). 3.5 Tobaks- og trafiksikkerhed, og u-landsmedicin Operationel og bekæmpelsesstrategisk forskning vedrørende samfundsmedicinske forhold (tobaksproblemet, trafikmedicinske problemer, arbejdsmedicin og -hygiejne) og forhold vedrørende den internationale sundhed (u-landsmedicinske problemer) (Tage Egsmose). 4. Metodestudier 4.1 Indekskonstruktion i samfundsmedicinsk forskning. Et metodeudviklingsprojekt I samfundsmedicinsk og klinisk forskning anvendes ofte indekser (indices), hvor en række data sammenvejes til en talværdi. Ved konstruktion af indeks af og til en enkelt, uvejet summation af enkeltresultater, i andre tilfælde benyttes vejede sammentællinger. Validiteten af disse indeks er sædvanligvis ukendt på trods af, at der foreligger statistiske metoder til kontrol heraf. Her tænkes på den såkaldte latentstrukturanalyse eller på Rasch's itemanalyse. Projektets formål er at teste validiteten af en række indeks, som er anvendt i instituttets ældreforskning. Projektet gennemføres på baggrund af eksisterende datafiler. Det er finansieret af Statens lægevidenskabelige Forskningsråd (Ole Olsen, Bjørn E. Holstein). 5. Ulandsforskning 5.1 A Socio-economic study of the utilisation patterns of antenatal and family planning services in Kisii District, Kenya The main purpose of the study is to determine the major differences in the use of the two services. Several data sources were used, including a random cluster sample for the whole district, the health services statistics as well as in-depth household interviews, carried out by an anthropologist. The data on use patterns was analyzed using a determinants model, looking at the predisposing factors, the enabling factors and the health systems factors. The project is financed by Forskningsrådet for Udviklingsforskning, Danida (Alanagh Raikes). 478 Universitetets årbog 1987 Allan Krasnik: »Strengthening Community Action «. International Symposium on Health Promotion, University of Tokyo, 24.05.; lOth International Conference on the Social Sciences and Medicine, Sitges, Spanien, 26.-30.10. Tage Søndergård Kristensen; »Arbejdsmiljøet i fiskeindustrien «. Nordatlantisk konference, Torshavn, 22.-24.09. Anne Loft: »Towards Transnational Utilization of Administrative Data Bases«. International Workhop on Longitudinal Research on Outcomes of Health Care, CCC, København, 22.-23.04.; »Hysterektomi og regionale variationer«, Dansk selskab for obstetrik og gynækologi, København, 24.04.; »Regional Variations in Hysterectomy in Denmark: Are clinicians aware of their own performance?« 32nd Computer Workshop, København, 22.05.; »Hysterectomy — Regional Variations: are the clinicians aware of their own performance?«. Oxford University, Dept. of Community Medicine and General Practice, Oxford, 20.06.; »Hysterectomy and Medical Decision Making «, World Conference on Surgical Efficiency and Economy, Lund, 31.08.-4.09. Gavin Mooney: »Resource Allocation and Ethics«. Conference on Ethics and Values in Health Care, University of Glasgow, Glasgow, 6.03; »Equity and Efficiency: An Inevitable or Unethical Conflict?«. Australian Public Health Association Conference, Sydney, 24.-27.08.; »A Review of European Policies for Reducing Health Inequalities«, Workshop on Policy for Equity, Sydney, 24.-27.08.; »Can we talk about Demand for Health Care?«. Eourth International Hospital Conference, København, 15.-18.09.; »Economic Aspects of Regional Variations«. World Conference on Efficiency in Surgery, Lund, 31.08.-4.09. Signild Vallgårda: »Varfor hamnar kvinnor så ofta på sjukhus?«. IX nordiske kongres i socialmedicin, Linkoping, 15.-17.06.; »Sjukhus, specialisering och ideologi«. 5. nordiske socialpolitiske forskerseminar, Karlslunde, 23.-25.09. Marianne Wangel: »Sexual Habits of 482 Young Adults in Copenhagen, before and after the start of the AIDS Epidemic«. »lOth International Conference on the Social Sciences and Medicine, Sitges, Spanien, 26.-30.10. Kollegiale organer: Else Guldager Christensen: Medlem, Statens lægevidenskabelige Forskningsråd's sygeplejegruppe. Kathryn Dean: Adjungeret Assistant Professor ved Center for Health Services Research, University of Minnesota; medlem af WHO-arbejdsgruppe om Health Promotion Indicators; medlem af planlægningsgruppe til dannelse af et netværk af WHO samarbejdscenter mellem Institut for social Medicin, Institut for Socialmedicin, Universitetet i Bern Schweiz, og Forskningsenheden for Sundhedsadfærd, Edinburgh University, Scotland, vedrørende forskning af sundhedsfremmende virksomhed. Tage Egsmose: Formand, kursusudvalget i International sundhed (tropemedicin og hygiejne); formand, Landsforeningen Røgfrit Miljø; faglig konsulent for de lokale foreninger i landet. Kirsten Avlund Frandsen: Medlem, Fagrådet i Dansk gerontologisk Selskab. Erik Holst: Medlem, Copenhagen Collaboration Center's (CCC) bestyrelse, (formand siden september); medlem, Registerrådet og af Fagligt Råd, Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning; institutbestyrer 1.05.-31.12. Bjørn E. Holstein: Bestyrelsesformand, i European Society of Medical Sociologists, i Dansk gerontologisk Selskab, i European Social Science Section of the International Association of Gerontology; formand. Komitéen for Sundhedsoplysning's sagkyndige udvalg, for Forskningsudvalg I, Socialforskningsinstituttet (udpeget af Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd), for Fagstudienævn 2 ved Det lægevidenskabelige Fakultet; medlem, Det lægevidenskabelige Fakultets stipendieudvalg; fagkonsulent. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd. Lars Iversen: Medlem, Tilsynsrådet for Institut for Arbejdsmiljø, Danmarks tekniske Højskole; formand. Dansk selskab for social og administrativ's efteruddannelsesudvalg; medlem af fakultetsstudienævnets koordinationsgruppe for fase II af studieplanen, af Det lægevidenskabelige Fakultets lokaleudvalg; institutbestyrer 2.01.-30.04. Allan Krasnik: Medlem af bestyrelsen. Dansk Selskab for social og administrativ medicin. Tage Søndergård Kristensen: Medlem, Det lægevidenskabelige Fakultets udvalg vedrørende obligatorisk, selvstændig, valgfri opgave (OSVAL); formand. Sikkerhedsudvalget for Arvebiologisk Institut, Institut for social Medicin og Statistisk Forskningsenhed. Ketty Kjærbye Kristensen: Medlem, Konsistoriums arbejdsgruppe vedrørende minoritetsstudier. Birgit Pallesen: Sikkerhedsrepræsentant, medlem af Sikkerhedsudvalget for Arvebiologisk Institut, Institut for social Medicin og Statistisk Forskningsenhed. Birgit Petersson: Medlem, Psykiatrisk Selskabs bestyrelse og efteruddannelsesudvalg; af studenterrådgivningens bestyrelse; koordinator. Den medicinske kvindeforskning og kvindeforskningsgruppe. Gæster: William J.Curran, professor, Harvard University, School of Public Health, Department of Health Policy and Management, Boston (1.04.-31.07). Publikationer: Damsgaard, M.T, Iversen, L., Kringelbach, M., Larsen, J., Olsen, O.: Kvindelige og mandlige lægeDet lægevidenskabelige Fakultet 479 studerendes forventninger til studium og karriere. Ugeskrift for Læger 3, s. 182-85, København 1987. Egsmose, L., Egsmose, T.; Changing Attitudes towards TrafTic Speed? Proceedings. 12th World Conference on Health Education, Vol. 1, Health Education Bureau (udg.), s. 461-63, Shannon, Irland 1987. Egsmose, T.: Tobakksituationen i Danmark. Mot Tobakk 2, s. 6-7, Norge 1987. —: Sundhed fordrer pression og strategi. Aktuelt 7/4, s. 10-11, København 1986. Guldager, E.: Sundhedsplejerskernes besøgsarbejde i småbørnsfamilierne - en evaluering af effekten. Sygeplejersken Særtryk Nr. 21, s. 1-23, København 1987. -, Vallgårda, S.: Det "Omvandrende Kvindenetværk" og fagets udvikling. Sygeplejersken 14, s. 18- 23, København 1987. Holst, E.: Udviklingsstrategier for vækstzoner i grænseområder. Forskningspolitik. En debatbog om forskning og samfund, M. Bundgaard-Nielsen, K. B. Dullum (red ), s. 131-38, København 1987. —: Maintaining professional quality through innovation and changes in health care. Soc. Sci. Med. Vol. 24, No. 9, s. 705-08, London 1987. Sørensen, B.; Doctors, Ethics, and Torture. Proedings of an International Meeting, Copenhagen^ 1986. (Preface, Recommendations, Opening Comments, (Panel Discussion), Conclusion and Summation). Danish Medical Bulletin Vol. 34, No. 4, s. 6 + 6S., København 1987. PhilipJ.; Regionale forskelle i behandleradfærd - en klinisk udfordring. Ugeskrift for Læger Vol. 49, nr. 36, s. 2412, København 1987. Holstein, B.E., Almind, G., Larsen, B.S.: Syge gamle mennesker i eget hjem. København 1987, 308 s. -, Ito,H.: Selvrapporteret helbred og lægemiddelforbrug blandt skoleelever. Ugeskrift for Læger Vol. 149, nr. 5, s. 311-14, København 1987. —, Ito, H.: Livsstil og helbred blandt skoleelever. Ugeskrift for Læger Vol. 149, nr. 5, s. 315-17, København 1987. —, Ito, H.: Kendetegn ved børn med hyppigt forbrug af alkohol. Ugeskrift for Læger Vol. 149, nr. 7, s. 467-69, København 1987. —: Afvigende adfærd. Micro Publications Social Science Series Vol. 4, s. 43, København 1987. —, Olsen, J.: Befolkningens viden om AIDS. Ugeskrift for Læger Vol. 149, nr. 18, s. 1215-18, København 1987. -, Olsen, J.: Befolkningens viden om AIDS. Udviklingen fra oktober 1986 til april 1987. Ugeskrift for Læger Vol. 149, nr. 38, s. 2553-55, København 1987. —: Sundhedsadfærd hos unge mennesker. Biofag Vol. 9, nr. 5, s. 23-32, Århus 1987. Ito, H., Holstein, B.E., Ibsen, K.K.: Skoleelevers rygevaner og -holdninger i sociologisk belysning. Ugeskrift for Læger Vol. 149, nr. 6, s. 396-400, København 1987. Holstein, B.E., Mathiesen, J.: Sundhedsadfærd blandt danske skoleelever. Ugeskrift for Læger Vol. 149, nr. 6, s. 400-406, København 1987. Iversen, L., Andersen, O., Andersen, P.K., Christoffersen, K., Keiding, N.; Unemployment and mortality in Denmark, 1970-80. British Medical Journal 295, s. 879-84, London 1987. —: Bevægeapparatsymtomer hos personalet på institutioner for klienter med vidtgående fysiske og psykiske handicap. Ugeskrift for Læger Vol. 149, nr. 2, s. 110-14, København 1987. —: Ny læge-studieplan med arbejdsmedicin. Arbejdsmiljø og Samfund 1, s. 14, København 1987. —, Nielsen, H.: Rygskader med og uden årsag? Ugeskrift for Læger 12, s. 817-18, København 1987. —, Sabroe, S.: Plant Closures. Unemployment, and Health: Danish Experiences from the Declining Ship-Building Industry. Unemployment Social Vulnerability and Health in Europe, D. Schwefel, P. G. Svensson, H. Zollner, s. 31-47, Berlin, Heidelberg, New York 1987. —: Some Health Effects of the Closure of a Danish Shipyard a Three-Year Follow-Up Study. Unemployment: Theory, Policy and Structure, P. J. Pedersen, R. Lund, s. 305-20, Berlin 1987. Klausen, H., Iversen, L.: Senvirkninger af erhvervsbetinget organisk hjerneskade hos malere. Ugeskrift for Læger 43, s. 2929-35, København 1987. —: Chronic toxic encephalopathy in solvent exposed painters in Denmark 1976-1980: Clinical cases and social conseqvences after a 5-year follow-up. American Journal of Industrial Medicine 11, s. 399-417, USA 1987. Krasnik, A.: Distriktspædiatri - en tværsektoriel indsats. Distriktspædiatri - Modeller, formål, rammer, indhold, Eva Thune Jacobsen (red.), s. 86, København 1987. —: Nye opgaver på vej inden for administrativ medicin. Nordisk Medicin Vol. 102, 6-7, s. 208-09, Stockholm 1987. —: Distriktspædiatri — Et nyt perspektiv for sundhedsarbejdet med børn.Nordisk Medicin Vol. 102, s. 276, Stockholm 1987. —: Evalueringserfaringer fra forsøgsprojektet i Lægernes Hus i Billund. Evaluering af forsøgs- og udviklingsarbejder vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme - Problemer og erfaringer, Forbyggelsesrådet (udg.), s. 103, København 1987. —: Sundhedsovervågning i lokalområdet. (Leder). Ugeskrift for Læger 149/52, s. 3561-62, København 1987. Kristensen, K.K.: Klinisk Social Medicin IL København 1987, 184 s. Kristensen, TS., Damsgård, M.T: Hjerte/karsyg480 Universitetets årbog 1987 domme og arbejdsmiljø. Bd. 1; Bibliografisk oversigt med resuméer. København 1987, 450 s. —, Damsgaard, M.T.: Hjerte/karsygdomme og arbejdsmiljø. Bd. 2: Oversigtskapitler og konklusioner. København 1987, 162 s. Mcquire, A., Henderson, J., Mooney, G.: The Economics of Health Care. London 1987, 286 s. Modvig, J., Espeland, A., Kristensen, K.K., Nielsen, J.; Studieavbrott och experimentellt nåtverksarbeta. Socialmedicinsk Tidsskrift 9, s. 4, Bromma, Sverige 1987. Mooney, G.: What Does Equity in Health Mean? World Health Statistics Quarterly 40 (4), s. 296- 303, Geneva 1987. -, Stuart, R: Economic Aspects of health Care in the Twentieth Century. Improving the Common Weal, Gordon McLachlan (udg.), s. 595-612, Edinburgh 1987. —, Mcquire, A.: Distributive Justice with Special Reference to Geographical Inequality and Health Care. Health and Economics, Alan Williams, s. 68- 81, London 1987. Educational Aspects of the Economics of Medical Technology. The Economics of Medical Technology, Frans Rutten, Stanley Reise (udg), s. 127-34, Berlin 1987. Morgall, J.: New Office Technology. Waged Work - A Reader, Feminist Review (ed.), s. 114-29, London 1986. —: Towards a Feminist Assessment of Reproductive Technology. Acta Sociologia 2, (30), s. 173-91, Helsinki 1987. —: Family Planning Services and the Mentally 111 : an Interview with Psychiatric Personel. Sexuality and family planning: perspectives for the mentally 111 and handicapped, Mogens Oslen, David P. Heniby, København 1987. Møllgaard, K., Sohl, P; Scientific and moral aspects of using human embryos and fetuses in modern biotechnology. Le Triumphe des Biotechnologies: la domestation de l'animal humain, P. Kemp, G. Thiel, s. 1-17, Naumur 1987. hSohl, P: Financing of medical services and medical ethics. Medical Ethics and Economics in Health Care, G. Mooney, A. McQuire, s. 74-79, Oxford 1987. —: Public participation in the biotechnology debate. La Triomphe des biotechnologies: la dometication de l'animal humain, P Kemp, G. Thiel, s. 1-7, Naumur 1987. Vallgårda, S.: En anmeldelse afjørn Henrik Petersen: Den danske alderdomsforsørgelseslovgivnings udvikling. I Oprindelsen. Historisk Tidsskrfit Bd. 87, hft. l,s. 142-48, København 1987. Allan Krasnik Det lægevidenskabelige Fakultet 481 Retsmedicin Det retsmedicinske Centralinstitut Historie: Københavns Universitets retsmedicinske Institut blev oprettet i 1910 i egen bygning, Frederik den Femtesvej 9. I 1953 oprettedes på instituttet tre afdelinger, nemlig en retspatologisk afdeling, en retsserologisk afdeling og en retskemisk afdeling og i 1958 ydeligere en retsantropologisk afdeling. Siden 1976 har Det retsmedicinske Institut været placeret i Teilum-Bygningen, Frederik den Femtesvej 11. Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 64 af 24. februar 1982 etableredes ved Københavns Universitet følgende retsmedicinske institutter: Institut for Retspatologi, Institut for Retsgenetik og Institut for Retskemi. Institutterne har til opgave indenfor deres fagområde at give undervisning, drive forskning og udføre de særlige opgaver for retsvæsenet m.v., som er pålagt dem. De tre institutter danner tilsammen Det retsmedicineske Centralinstitut ved Københavns Universitet. Stab: TAP: Antal årsværk: 2. Karin Vendelbo, Margot Birthe Grandjean. Med hensyn til de af retsvæsenet og andre rekvirerede retsmedicinske undersøgelser overgik de retsmedicinske institutter pr. 1/1-1986 fra leverandør- til brugerbevilling. Til regulering af ordningen er ved Justitsministeriet etableret et samarbejdsudvalg vedrørende retsmedicinske ydelser med afdelingschef Michael Christiansen, Justitsministeriet, som formand og byretsdommer Margit Stassen som sekretær og med yderligere femten medlemmer repræsenterende henholdsvisjustitsministeriet, Undervisningsministeriet, Statsadvokaten, Rigspolitichefen, Københavns Universitet, Odense Universitet, Århus Universitet samt de retsmedicinske institutter i København, Odense og Århus. Fra begyndelsen af 1980'erne har man været opmærksom på, at indførelse af informationsteknologi meget væsentligt ville øge tilgængeligheden af de retsmedicinske institutters talrige og mangfoldige informationer af general videnskabelig og samfundsmedicinsk art. Ånskaffelse af EDB-udstyr er først blevet mulig efter de retsmedicinske ydelsers bevillingsmæssige omlægning i 1986. Der blev i samarbejde med Ådministrationsdepartementet i 1985-86 gennemført en forundersøgelse. Denne fortsatte i 1986-87 i form af et internt udredningsarbejde. Udredningen resulterede i »Rammeplan for Det retsmedicinske Centralinstituts EDB-aktiviteter«, april 1987. Arbejdet har dannet grundlag for en bevilling til anskaffelse afen minidatamat (DDE/SUPERMAX) som i udbygget form kan betjene ca. 100 arbejdspladser. Anskaffelsesproceduren er gennemført i slutningen af 1987, og installationen er under gennemførelse. Anlægget skal benyttes i institutternes sagsadministration, økonomiske administration samt i institutteternes behandling af videnskabelige data. Hans Gurtler 1. Retspatologisk Institut Stab: VIP: Antal årsværk: 9. Professor, institutleder og statsobducent: Jørgen Voigt. Lektorer: Stig Asnæs, Preben Geertinger (vicestatsobducent), Karin Helweg-Larsen, Birgitte Kringsholm, Nils Højgaard Bryde Nielsen, Jørgen Lange Thomsen. Adjunkt: Peter Theilade. Adjunkt under forskningsrekrutteringsplanen: Hans Petter Hougen. TAP: Antal årsværk: 10,5. Sekretærer: Liselotte Bahn, Else Giannini, Lilian Gretejensen, Lise Madsen, Lizzie Nielsen, Rut Svanberg Nielsen, Åse Schmidt Rasmussen, Birte Ryge, Lone Harriet Thomsen, Vivi Thinghuus. Laboranter: Bodil Bojsen, Sys Jørgensen, Aase Lindballe (ledende laborant). Den altoverskyggende begivenhed for Retspatologisk Institut - og for Det retsmedicinske Centralinstitut som helhed — var professor Voigts pludselige død den 30. december 1987. Der henvises til Jørgen Voigts nekrolog foran i denne bog. Med kalenderåret 1987 har instituttet endnu haft et år til at leve sig ind i den pr. 1. januar 1986 nyindførte økonomiske struktur (dvs. overgang fra leverandør- til brugerbevilling, såkaldt privatisering). Denne nyordning blev naturligvis imødeset med betydelig usikkerhed og skepsis, men udviklingen har vist, at instituttet med hensyn til det rekvirerede - meget omfattende — arbejde fungerer praktisk taget uforandret, efterhånden som såvel instituttets medarbejdere som politiets repræsentanter har fundet ud af, hvorledes systemet kan bruges på en fornuftig måde i hverdagen. De udarbejdede budgetter har vist sig i store træk at holde stik, der er styr på økonomien, og på mange måder er 482 Universitetets årbog 1987 denne nye, for et gammelt konservativt institut helt uvante livsform, ikke blevet til nogen større ulempe, men tværtimod har det betydet en opfriskning og en udfordring. Det er formentlig ikke så ringe at blive belært om, hvad tingene koster, og det har været en lettelse at blive frigjort fra tidligere tiders spekulative bevillingssystem. Priserne for instituttets forskellige ydelser af rekvireret arbejde er i årets løb blevet ændret i samråd med det mellem Justitsministeriet og Københavns Universitet i sagens anledning nedsatte samarbejdsudvalg og udgør nu følgende: Obduktion 5.150 kr. Mikroskopi 3.393 kr. Personundersøgelse 3.379 kr. Findestedsundersøgelse 3.379 kr. Ligsyn 1.251kr. Efterhånden som den økonomiske nyordning er kommet på plads, er det blevet stedse mere klart, at ordningen på ét punkt betegner et klart — og meget alvorligt — tilbageslag for dansk retsmedicin. Eftersom vor største rekvirent, politiet, nu skal betale betydelige summer for at fa udført de ønskede undersøgelser, er det forståeligt, at politiet (Justitsministeriet) er meget påpasselige med udelukkende at rekvirere sådanne undersøgelser, som har klar politimæssig relevans. Det er ikke længere muligt under noget som helst påskud at overtale politiet til at rekvirere (og dermed betale for) andre undersøgelser, end de, der har ren politimæssig interesse, uanset instituttets motiv til at øve pres og uanset, at politiet ofte fuldt ud forstår de hensyn - til den enkelte pårørende eller til almenvældet - som dikterer instituttets ønske om at få gennemført en undersøgelse. Der tænkes her ganske særligt på det ofte udtalte behov hos pårørende for at fa klarhed over, hvorvidt deres nærmeste er død en naturlig død eller evt. selv har berøvet sig livet. For mange familier er der tale om et betydeligt, livsvarigt traume, som instituttet meget gerne ville hjælpe de pågældende med at fa aflastet. Og det kan i mange tilfælde kun ske ved en obduktion resp. omfattende retskemiske undersøgelser. Et andet forhold er, at medicinalstatistikken har lidt et alvorligt afbræk, fordi et stor antal personer under den nye ordning bliver utilfredsstillende undersøgt ved deres død, således at rubriceringen »ukendt dødsårsag« er blevet langt hyppigere end tidligere, og usikkerheden med hensyn til dødsmåderne naturlig død og selvmord er blevet langt større end tidligere. Eftersom instituttet er nået til den holdning, at de nævnte ulemper - som i sidste instans har sin rod i et økonomisk problem - ikke kan eller bør løses af politiet (Justitsministeriet), er instituttet nødt til at søge spørgsmålet løst ad anden vej. I det kommende år vil instituttet forelægge disse problemer for f.eks. Sundhedsministeriet resp. Sundhedsstyrelsen i håb om, at de nødvendige økonomiske forudsætninger kan tilvejebringes. Instituttets aktivitet har i 1987 omfattet følgende: Obduktion 879 Mikroskopi 4360 Personundersøgelse 188 Findestedsundersøgelse 8 Ligsyn 1251 Forskningsvirksomhed: Instituttets videnskabelige aktivitet har - som altid — også i det forløbne år været præget af de relativt begrænsede muligheder, som omfanget af det rekvirerede arbejde dikterer. 1.1 Undersøgelse af cadmium-indholdet i nyre- og levervæv i den danske befolkning og cadmiumindholdets eventuelle betydning for nyreforandringer i samarbejde med Hygiejnisk Institut ved Århus Universitet, Retsmedicinsk Institut ved Odense Universitet og Miljøstyrelsen (Jørgen Voigt). 1.2 Anatomiske og pato-antomiske undersøgelser af Glomus Caroticum, specielt med henblik på aldersvariationer og forandringer hos patienter med kronisk hjerte- og lungesygdomme (Jørgen Voigt). 1.3 En retrospektiv opgørelse af hjertevægtens variationer i instituttets obduktionsmateriale (Jørgen Voigt). 1.4 Opgørelse og nøje analyse af tilfælde af pludselig, uventet død blandt unge og yngre mennesker i Københavns Kommune (fra 1-49 år) (Jørgen Voigt). 1.5 Fortsat analyse af et materiale af hyperostosis frontalis interna (Jørgen Voigt). 1.6 Opgørelse af autoerotiske dødsfald ved stud. med. Nille Behrendt (Jørgen Voigt). 2.1 Pludselig uventet spædbarnsdød og skizofreni i samarbejde med professor Eric Stromgren og adjunkt Peter Theilade (Preben Geertinger). 2.2 Pludselig død hos skizofrene under behandling med neuroleptica sammen med Peter Theilade (Preben Geertinger). 2.3 HIV-antistofTer (AIDS) i ligsyns- og obduktionsmaterialet (Preben Geertinger). 3.1 Forsøg på at belyse skæbnen af asbestfibre i lungevæv. En histologisk og kromatografisk undersøgelse. 3.2 De retslige og sociale følger hos børn udsat for incestuøse overgreb. En kombineret kriminalistisk, retsmedicinsk og socialmedicinsk undersøgelse (Stig Asnæs). Det lægevidenskabelige Fakultet 483 4.1 Cancer Incidence in Greenland 1975-1987. I samarbejde med det danske cancerregister udføres en undersøgelse over forekomsten af cancer i Grønland i en 12 års periode. Der sammenlignes med tidligere undersøgelser af samme art og variationer over tid og sted undersøges og analyseres (Nils Højgaard Nielsen). 4.2 En undersøgelse over den cervixcytologiske screeningsaktivitet på Grønland 1976-1986 med effekt på incidensen af invasiv cervixcancer og forstadier (Nils Højgaard Nielsen). 5.1 Koordinator på en landsomfattende undersøgelse af pludselig uventet spædbarnsdød i samarbejde med Preben Geertinger og Statsobducenturet i Århus og Odense. I det forløbne år er ca. 80 tilfælde af pludselig uventet spædbarnsdød vurderet med en ensartet metodik. Der er indledt et samarbejde med forskere indenfor andre lægevidenskabelige dicipliner, så som mikrobiologi, obstetrik og medicinsk genetik. Projektet er berammet til 2 år og har bl.a. som formål at afeller bekræfte tidligere påviste regionale forskelle i incidensen af pludselig uventet spædbarnsdød af uforklarlig årsag. Sideløbende med det landsomfattende projekt foretages fortsat en retrospektiv vurdering af Sundhedsstyrelsens data vedrørende postneonatal dødelighed med en analyse af den registrerede regionale forskel i incidensen af bl.a. kongenitte hjertesygdomme og incidensen af pludselig uventet spædbarnsdød af uforklarlig årsag (Karin Helweg-Larsen). 5.2 Der foretages i samarbejde med fuldmægtig, sociolog Lisbeth Knudsen, Sundhedsstyrelsens medicinalstatistiske afdeling, en analyse af pludselig uventet spædbarnsdød ud fra fødselsregisterets oplysninger om graviditet og fødsel (Karin Helweg-Larsen). 5.3 Deltager som ekspert i børnepatologi og retsmedicin i et tværfagligt panel, som vurderer alle perinatale dødsfald i en 2-årig periode i 3 danske amter. I samarbejde med forskningsstipendiat Karen Vitting Andersen, Institut for almen Medicin, foretages en registrering af disse perinatale dødsfald ud fra såvel en obstetrisk som en pædiatrisk klassifikation og en kodning af alle dødsfaldene efter WHO's klassifikation, ICD, 8. revision. Klassifikationen vil derefter blive sammenlignet med klassifikationen i Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister med henblik på en evaluering af validiteten af den perinatale dødsårsags registrering (Karin Helweg-Larsen). 5.4 De retslægelige undersøgelser af ofre til voldtægt og voldtægtsforsøg har siden 1986 været foretaget i lokaliteter på Rigshospitalets psykiatriske afdeling. Der ydes nu et tilbud om gratis psykologisk behandling af eventuelle senfølger af voldtægten. I et samarbejde med de kliniske psykologer på Rigshospitalets psykiatriske afdeling foretages en løbende registrering af behovet for psykologisk behandling og af arten af psykiske senfølger. I samarbejde med læge Tine Kaiser- Nielsen foretages en vurdering af voldtægt og voldtægtsforsøg i årene 1970-1987 på basis af de retslægelige undersøgelser af voldtægtsofrene. Analysen har som formål at vurdere dels arten afvoldtægt, herunder gerningsmandens relation til offeret, voldens art og offerets egen undvigelsesstrategi. På basis af allerede indhøstede data er i samarbejde med lektor Bernt Kuthinski, Kriminalistisk Institut, udarbejdet en informationsfolder i det Kriminalpræventive Råds publikationsserie. Folderen vil blive udsendt foråret 1988 (Karin Helweg-Larsen). 5.5 En transkulturel undersøgelse af vold i Danmark og i Argentina baseret på skadestuehenvendelser ved 3 danske skadestuer og argentinske skadestuer er afsluttet (Karin Helweg-Larsen). 5.6 Fortsat samarbejde med nyoprettede danske centre for menneskerettigheder og er blandt andet medarrangør af en høring om straffeprocessuelle legemsundersøgelser og de lægeetiske aspekter ved politirekvirerede legemsundersøgelser (Karin Helweg-Larsen). 6.1 Fortsatte undersøgelser af forekomsten afY-kromosomer i svulster fra urinblæren og af fluorescerende legemer i lymfocytkerner fra patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (Jørgen L. Thomsen). 6.2 Fortsatte undersøgelser af forekomsten afsilicone i vævet omkring indopererede brystproteser. I samarbejde med kirurg Søren B. Albrektsen foretages en undersøgelse af et større materiale af skudlæsioner (Jørgen L. Thomsen). 6.3 I samarbejde med psykiater Marianne Kastrup og intern mediciner Hans Draminsky Petersen foretages en vurdering af somatiske og psykologiske »rating scales« til anvendelse ved undersøgelse for torturofre (Jørgen L. Thomsen). 7.1 Undersøgelse af histologiske forandringer i hud (stikmærker) og endokrine organer (Birgitte Kringsholm). 7.2 Epidemiologisk opgørelse af samtlige narkomandødsfald i Danmark i 1968-1986 incl. (Birgitte Kringsholm). 8.1 Epidemiologisk vurdering af forgiftningsdødsfald i Danmark over en flerårig periode (Peter Theilade). 8.2 Farmakoepidemiologisk vurdering af sammen484 Universitetets årbog 1987 hængen mellem »medicinskabets indhold« og den dødelige medicinforgiftning (Peter Theilade). 8.3 Ketonstofskiftets betydning ved dødelige alkoholforgiftninger (udføres i samarbejde med lektor Søren Felby, Retskemisk Institut) (Peter Theilade). 8.4 Ketonstofskiftets betydning for aktiviteten i hjertets ledningssystem (udføres i samarbejde med lektor Jørgen Vinten, Panuminstituttet) (Peter Theilade). 9.1 Det thymusafhængige immunforsvars betydning for patogenesen ved infektiøse tilstande. Eksperimentelle studier på athymiske nøgne rotter. Athymiske nøgne rotter egner sig på grund af deres manglende T-lymfocytfunktion godt til immunologiske studier. I tidligere arbejder har jeg beskrevet forsøgsdyret og afprøvet forskellige modeller for immunologisk rekonstituering. Den mest egnede rekonstitueringsmodel udnyttes i eksperimentelt fremkaldte infektiøse tilstande, hvor man så selv kan bestemme hvornår og i hvilken grad det thymusafhængige immunsystem skal aktiveres. Der vælges forskellige infektiøse agentia, hvor infektionsforløbet anses for at være mere eller mindre thymusafhængigt (Hans Petter Hougen). 9.2 Bilateralt studium over værdien af komplementær undersøgelse med henblik på postmortel diagnostisering af myocardieinfarkt. Undersøgelsen foretages i samarbejde med Retsmedicinsk Institut, universitetet i Granada. I København foretages der patoanatomiske undersøgelser fra hjerter fra autopsimateriale, hvor man mistænker pludselig uventet død af kardiel genese. I Granada bliver der foretaget forskellige biokemiske undersøgelser på samme materiale (Hans Petter Hougen). 9.3 Recidiverende aphtøs stomatit: psykiske årsager, immunologiske konsekvenser og terapeutiske muligheder. Da stress anses for en af de vigtigste faktorer til recidiverende aphtøs stomatit, undersøges en gruppe patienter med social reajudgment rating scale og en visuel analog skala, og der tages biopsier og blodprøver i såvel aktiv som inaktiv fase af sygdommen. Biopsier og blod undersøges immuncytokemisk for T-hjælper- og supressolymfocyter og effekten af et nyt præparat Carbenoxolen undersøges samtidig i et dobbelt blindt kontrolleret forsøg. Anden virksomhed: Jørgen Voigt har til sin død (den 30. december 1987) fortsat været formand for Retslægerådet og chefredaktør for det internationale tidsskrift Forensic Science International. Han har som repræsentant for Dansk Retsmedicin og Nordisk retsmedicinsk Forening sammen med repræsentanter for de øvrige EF-nationer deltaget i yderligere forhandlinger med den arbejdsgruppe, der blev etableret i Sevilla, Spanien, september 1986, og der er udarbejdet forslag til fælles regler for et ideelt retsmedicinsk system for EF-landene. Stig Asnæs har fortsat været formand for fagstudienævn, og Karin Helweg-Larsen har været medlem af Det lægevidenskabelige Fakultetsråd, herunder medlem af Fakultetsrådets Legatudvalg, hun er medlem af bestyrelsen af Dansk Selskab for social- og administrativ Medicin og her lægelig sekretær, ligesom hun er medlem af bestyrelsen for Sammenslutningn af samfundsmedicinske selskaber og medlem af Selskabets Kursusudvalg. Gæster: Dr. Aurora Valenzuela, lektor ved Det retsmedicinske Institut ved universitetet i Granada, Spanien, var tilknyttet instituttet i en 3-måneders periode i foråret 1987. Formålet med hendes ophold var: 1: At deltage i den daglige rutine, da vores institut har et i international målestok stort antal retslægelige obduktioner. 2: At foretage et studium over post-mortel diagnose af diabetes mellitus ved kvantitering af froctosamin og glycocyleret hæmoglobin (dette studium blev udført i samarbejde med Retspatologisk Institut og Rigshospitalets klinisk-kemiske afdeling). 3: At sondere mulighederne for et eventuelt fremtidigt forskningssamarbejde mellem hendes og vort institut. Som resultat af hendes ophold udkommer der nu et arbejde i Forensic Science International og et forskningsmæssigt samarbejde er i fuld gang, hvor vi supplerer hinanden med forskellige metoder på samme væv. Undervisning: Instituttet varetager - som vanligt - den overvejende del af de lægevidenskabelige studerendes undervisning i retsmedicin og alle eksaminationerne. Der er herudover fortsat i betydeligt omfang undervisning af politiskolens forskellige klasser, politifuldmægtige, sygeplejersker, Falck-redere, brandfolk, militærlæger m.v. Jørgen Voigt har været del-koordinator for retsmedicin ved speciallægekurset i samfundsmedicin og varetog den væsentligste del af undervisningen af retsmedicin ved kursus. Publikationer: Geertinger, P, Helweg-Larsen, K, 1 homsen, J.L.: Retsmediciske undersøgelser for tilstedeværelsen af narkotiske stoffer i rectum og vagina. Ugeskrift for Læger 5, vol 149, s. 317-19, Danmark 1987. -, Helweg-Larsen, K, Thomsen, J.L.: Retsmedicinske hulrumsundersøgelser. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 74, No.4, s. 325-30, København 1987. Helweg-Larsen, K: MenneskerettighedskonventioDet lægevidenskabelige Fakultet 485 ner med relation til lægeligt arbejde. Lægelige aspekter af menneskerettighedsproblematikken herunder specielt om torturen af dens følger, 1. Voigt (red.), s. 4-9, København 1987. Lægen og menneskerettighederne. Menneskerettigheder, Viden og Handling, Adam Rehoff (red.), s. 139-45, København 1987. Hjortsø, E., Bud, J.M.L, Thomsen, J.L., Jensen, N.K., Qvist, J.: Zinkkloridforgiftning. Ugeskrift for Læger 149, s. 2381-84, Danmark 1987. Hougen, H.P., Theilade, R: Kuliltedødsfald på grund af forkert installeret naturgasfyr. Ugeskrift for Læger 149, s. 1563-64, København 1987. -, Klausen, B.: The Thymus reconstituted nuderat; lymphocyte subpopulations and immunological characteristics. Thymus 10, s.207-17, Holland 1987. -, Klausen, B., Stenvang, J.R, Kræmer, J., Rygaard, J.; Effect of xenogeneic allogeneic and isogeneic thymus grafts on lymphocyte populations in peripheral lymphoid organs of the nude rat. Laboratory Animals21,s. 103-11, Oxford 1987. —, Klausen, B.: Effects of thymus grafts on the distribution of lymphocyte subpopulations in peripheral lymphoid organs of the nude rat. Immune-Deficient Animals in Biomedical Research, J. Rygaard, N. Briinner, N. Græm, M. Spang-Thomsen, s. 93- 96, Basel 1987. Jensen, B.T., Theilade, R, Kaa, E.: Paracetamolforgiftninger med letalt forløb. Ugeskrift for Læger 149/20, s. 1360-62, København 1987. Klausen, B., Hougen, H.R; Effect of thymus grafts on lymphocyte numbers in peripheral lymphoid organs and thoracic duet lymph of the nude rat. Immune- Deficient Animals in Biomedical Research, J. Rygaard, N. Briinner, N. Græm, M. Spang- Thomsen, s. 97-100, Basel 1987. Kringsholm, B., Christoffersen, R: The nature and the occurrence of birefringent material in different organs in fatal drug addiction. Forensic Science International 34, s. 53-62, Irland 1987. —, Christoffersen, R: Lung and heart pathology in fatal drug addiction. A consecutive autopsy study. Forensic Science International 34, s. 39-51, Irland 1987. —, Christoffersen, R: Lymph-node and thymus pathology in fatal drug addiction. Forensic Science International 34, s. 245-54, Irland 1987. Kæmpe, B., 'I homsen, J.L.: Aluminium in organs from person exposed for an aluminium-bomb. Proceedings of the 23rd International Meeting August, 24-27. 1986 Ghent. Belgium, B. Heyndrickx (ed.), s. 314-21, Belgien 1987. Madsen, J.K., Glenthøj, A., Kringsholm, B.: Sektionsfund ved pludselig død med særlig vægt på kardiale dødsårsager. Ugeskrift for Læger 44 , s. 2961- 63, København 1987. Prener, A., Nielsen, N.H., Hansen, J.P.H., Jensen, O.M.: Cancer pattern among Greenlandic Inuit migrants in Denmark, 1968-1982. Britishjournal of Cancer 56, s. 679-84,London 1987. Theilade, R, Kringsholm, B.: Death caused by DF-2, following a dog bite. Forensic Science International 34, s. 255-56, Irland 1987. —, Thomsen, J.L.: Retsmedicinsk undersøgelse af falske anmeldelser i sager om voldtægt og anden vold. Ugeskrift for Læger 149/38, s. 2564-66, København 1987. —, Kringsholm, B.; Death caused by DF-2, following a dog-bite. Forensic Science International 34, s. 255-56, Irland 1987. —: Dextropoxyfen-dødsfald i Østdanmark. Ugeskrift for Læger 149/38, s. 2560-64, København 1987. Thomsen, J.L., Lisse, I.M., Hollænder, N.H.: Y-body detection in formalin-fixed lymph nodes, using proteolyticenzymes and oxidative deamination. Acta path. microbiol. immunol. scand. Sect. A. Vol. 95, s. 103-06, Skandinavien 1987. —: Torture: Definitions and Prohibitions. Danish Medical Bulletin Vol. 34, No. 4, s. 190-91, Danmark 1987. —: Lægers medvirken ved brud på menneskerettigheder ("doctors at risk"). Lægelige aspekter af menneskerettighedsproblematikken herunder specielt om torturen og dens følger, J. Voigt (red.), s. 10-13, København 1987. —: Retsmedicinske aspekter. Lægelige aspekter af menneskerettighedsproblematikken herunder specielt om torturen og dens følger, J. Voigt (red.), s. 28-32, København 1987. Preben Geertinger 2. Retsgenetisk Institut Stab: VIP: Antal årsværk: 8. Institutleder: Ubesat. Lektorer: Poul Brix, Jørgen Dissing, Birthe Eriksen, Hans Giirtler, Hanna E. Hansen, Ole Svensmark, Mariann Thymann. TAP: Antal årsværk: 18. Sekretærer: Birgit Baagdan, Gylna Christensen, Bente Fischer, Annette Jacobsen og Glory Rønne. Laboranter: Susanne Billesbølle, Tove Danå, Karen Haagendal, Lene Saksvold Jensen, Katrina Mariajohannesen, Erna Larsen, Jane Hellung Lauridsen, Pia Lythcke, Grethe Masumba, Annie Søndervang Olsen, Aase Palvig, Lis Ravat, Winnie Ruben, Lis Bundgaard Skibsby, Susanne Solstad, Ruth Støttrup, Ulla 486 Universitetets årbog 1987 Kirsten Sørensen, Karen Tarbersen, Birgit Tønnesen, Birthe Slot Vilmann, Margrethe Melchior Vinther. Retslig-sociale funktioner: Instituttet er centrallaboratorium for Danmark, Færøerne og Grønland for retslige blodtypebestemmelser og andre arvebiologiske undersøgelser i faderskabssager samt for undersøgelse og typebestemmelse af biologiske spor i kriminalsager. Aktiviteten i 1987 har omfattet: Standardblodtypebestemmelser 3825 Udvidede blodtypebestemmelser 1453 Antropologiske undersøgelser 104 Sporundersøgelser 8579 Antal effekter 1375 Hertil føjer sig ca. 1.000 standardblodtypebestemmelser, ca. 500 udvidede blodtypebestemmelser samt ca. 200 antropologiske undersøgelser, for hvilke erklæring først udstedes i første kvartal af 1988. Justitsministeriets Samarbejdsudvalg vedrørende retsmedicinske ydelser har tiltrådt, at der med virkning fra 1/1-1988 sker en ajourførende udvidelse afinstituttets praksis i faderskabssager. Justitsministeriet har til dækning af den hermed forbundne øgede arbejdsbyrde udvidet instituttets bevilling med 4 laborantårsværk, at hvilke de 3 udløses pr. 1/1-1988 og det 4. pr. 1/1-1989. Instituttets standardblodtypebestemmelser i faderskabssager vil herefter omfatte 12 vel indarbejdede blod-, serum- og enzymtypesystemer, hvorved faderskab udelukkes for 95 % af typebestemte ikke-fædre, og samtidig erholdes vægtig indikation for faderskab for et flertal af de biologiske fædre til børnene. Forinden erklæring vedrørende standardblodprøvebestemmelse afgives, sikres typeresultaterne ved undersøgelse af fornyede blodprøver af sagsparterne. I faderskabssager, i hvilke retten ønsker muligheden for en mands faderskab ydeligere belyst, kan foretages udvidet blodtypebestemmelse omfattende vævstypebestemmelse efter HLA-systemet samt typebestemmelse efter Gm- og Km-systemerne m.v., hvorved faderskab udelukkes for 94 % af de resterende ikke- fædre, og samtidig erholdes vægtig positiv indikation for faderskab for nær samtlige biologiske fædre til børnene. Supplerende kan foretages antropologisk undersøgelse omfattende fluorescensmikroskopisk kromosomundersøgelse og undersøgelse for etniske særpræg og andre særlige kendetegn samt typebestemmelse efter yderligere et antal blod-, serum- og enzymtypesystemer. Udviklingsarbejde: Ultimo 1986 blev påbegyndt et udviklingsarbejde med henblik på anvendelsen af DNA frakmenteringsteknik som led i instituttets rekvirerede undersøgelser for retsvæsenet. Der forventes her en epokeskabende effektivisering såvel af sporundersøgelser som på lidt længere sigt også i faderskabssager. For at kunne holde trit med den hurtigløbende udvikling har instituttet i forståelse med universitetets økonomiske sekretatiat ansøgt Undervisningsministeriet om bevilling til tre års aflønning af en lektor med særligt indseende på dette felt, idet det forudsiges, at aflønningen af pågældende lektor i de derpå følgende år vil kunne dækkes af instituttets indtjening ved rekvirerede DNA-fragmenteringsundersøgelser for retsvæsenet. Samtidig har instituttet ansøgt Justitsministeriet om tilskud til dækning af udviklingsarbejdets øvrige omkostninger med kr. 410.000 årligt i tre år, idet instituttet derudover forventer at kunne købe nødvendigt scanningudstyr til ca. 150.000 kr. over den særlige apparaturbevilling, som er stillet instituttet til rådighed af Justitsministeriet, og som indgår i instituttets indtjening ved rekvireret arbejde for retsvæsenet. Forskningsvirksomhed: 1. Antropologisk afdeling 1.1 Der foretages en ajourføring af instituttets erfaringsmaterialer vedrørende typefordeling og arvegang indenfor de forskellige anvendte typesystemer til brug ved en ajourføring af den gældende nordiske vejledning vedrørende den retslige vurdering af blodtyperesultater i faderskabssager. Der udarbejdes samtidig en samlet fremstilling af den tilgrundliggende teori og praksis (Hans Giirtler). 1.2 I samarbejde med Odense Universitets Institut for klinisk Genetik (M. Hauge, N. Holm, cytogenetisk laboratorium ved Statshospitalet, Risskov (B. Kappel) og Odense amtssygehus, gynækologisk/obstetrisk afdeling D (K. Kristoffersen)) er fortsat en systematisk zygotidiagnostik af tvillingpar (Hans Giirtler). 1.3 Der er foretaget en undersøgelse af den faktiske effektivitet af vævstypebestemmelser efter HLA systemet i faderskabssager. Ved optælling i 818 faderskabssager med danske sagsparter er fundet, at faderskab herved udelukkes for 91,2% af typebestemte ikkefædre. Der er samtidig foretaget beregning af den teoretiske udelukkelsesprocent for 778 mor/barn-par i materialet, hvorved er fundet en gennemsnitsværdi af den teoretiske udelukkelsesprocent på 91,5, hvilket er overensstemmende med resultater i udlandet (Hanna E. Hansen). 1.4 I samarbejde med overlæge Fritz Gundolf, Blodtypeserologisk afdeling, blodbanken. Centralsygehuset, Esbjerg, er foretaget undersøgelse for lymfocytotoksiske antistoffer i serum for ialt 1.609 gravide kvinder med henblik på oparbejdning af HLA testreagenser (Hanna E. Hansen). Det lægevidenskabelige Fakultet 487 1.5 Den udviklede teknik til HLA vævstypebestemmelse af celler fra fostervand og villusbiopsier har i to tilfælde været udnyttet til praenatal HLA typebestemmelse med henblik på, om fostret var bærer afcongenit hydroxylase-21-defekt (Hanna E. Hansen). 2. Serologisk afdeling 2.1 Der er indført og foretaget omfattende afprøvninger af erythrocyt-typebestemmelser i mikrotiterplader. Videre er indført og afprøvet en computerstyret robot til automatisk opdrypning af antistoffer og blodlegemer i mikrotiterplader (Poul Brix). 2.2 Der er foretaget yderligere undersøgelser over den molekylære struktur af sure phosfatase isoenzymer i røde blodlegemer hos mennesket. Aminosyresammensætningen er bestemt og en sekvensbestemmelse af peptidfragmenter er foretaget. Oligonucleotidprober kan herefter konstrueres til sporing af phosfatasens gen i et c-DNA bibliotek (J. Dissing i samarbejde med G. Sensabaugh, University of California, Berkeiy)- 2.3 Der er foretaget indledende forsøg vedrørende DNA fragmenteringsteknikkens anvendelse som led i retsgenetiske sporundersøgelser og senere også i faderskabssager (Birthe Eriksen). 2.4 Der udarbejdes algoritmer til beregning af faderskabsindices, udelukkelsesindices og identitetsindices til brug i faderskabssager og kriminalsager, hvilket i særlig grad er påkrævet i forbindelse med udvidelsen af instituttets praksis i faderskabssager fra 1/1-1988. Der er indledt præliminære undersøgelser vedrørende kvantitering af data fra DNA fmger-printing (Ole Svensmark). 2.5 I samarbejde med Rigshospitalets vævstypelaboratorium og epidemiafdeling samt epidemiafdelingen, Hvidovre Hospital, er foretaget undersøgelse af muligheden for en association mellem Gcu-genet og forekomst af AIDS. Undersøgelsen omfattede 82 AIDSpatienter, og der blev ikke fundet holdepunkt for en association (Mariann Thymann). 2.6 Undersøgelser af haptoglobin-subtyper, bestemt ved isoelektrisk focusering i agarosegeler er fortsat med henblik på anvendelse i faderskabssager (Mariann Thymann). Anden virksomhed: Der er ved instituttet i dagene 17.-20. november 1987 afholdt kursus for Rigspolitiets tekniske afdeling med henblik på undersøgelse af biologiske spor (Birthe Eriksen). Publikationer: Larsen, S.O., Hansen, H.E.: Antigen sharing in a twolocus ABO-likesystem. Ann. Hum. Genet. 51, s. 177-80, England 1987. Thymann, M., Dickmeiss, E., Svejgaard, A.: AIDS and the Gc Protein. Lancet 2, s. 1378, London 1987. Vejerslev, L.O., Dissing, J., Hansen, H.E., Poulsen, H.: Hydatiform Mole: Genetic Markers in Diploid Abortuses with Macroscopic Villous Enlargement. Cancer Genet. Cytogenet 26, s. 143-55, New York 1987. Vejerslev, L.O., Dissing, J., Hansen, H.E., Poulsen, H.: Hydatiform mole : genetic origin in polyploid conceptuses. Hum. Genet 76, s. 11-19, Heidelberg 1987. Hans Gurtler 3. Retskemisk Institut Stab: VIP: Antal årsværk: 8. Institutleder: Bent Kæmpe. Lektorer: Jørgen Mørkholdt Andersen, Hanne Christensen (orlov), Søren Felby, Erik Nielsen, Anni Steentoft (orlov), Jens M. Toft, Karen Worm. TAP: Antal årsværk: 22 3/4. Sekretærer: A. Borgstrøm, E. Ekholm, I. Frederiksen, M. Hjorthede (orlov). Laboranter: H. K. Bæk (orlov), N.Christiansen, I.Dige, B. Drehn, M.Haxthausen, H. Hvenegaard, J. L.Jensen (orlov), O. M. L.Jensen, L.Junggren (orlov), A.Jørgensen, VE. Møller, 1. Nielsen, S.Nielsen (orlov), M. Nordland, M. S. Petersen, A. Raschkewitz, V. Roggenkamp, Z.J. Rusin, 1. Schou, B.Simonsen, B. Sørensen, A. Thiesen. Laboratoriebetjent: B. K. Thirsgaard. Laborantpraktikanter: M. R. Andersen, L.Christensen, L. S. Eriksen. Retslig sociale funktioner: Instituttet har til opgave at udføre undersøgelser på prøvematerialer modtaget fra polititet, hvor resultatet tænkes anvendt i retslig sammenhæng. Der udføres således et betydeligt antal alkoholbestemmelser samt undersøgelse for lægemidler, gifte og narkotika i biologisk materiale både fra levende og døde (trafiksager og obduktioner). Herudover udføres tillige narkotikaundersøgelser på effekter beslaglagt af politiet. Det samlede antal undersøgelser i 1987 er opgjort til: Alkoholbestemmelser: 26.985. Retskemiske undersøgelser: 5.799. Narkotika-effektundersøgelser: 1.269. 488 Universitetets årbog 1987 Instituttet skal fortolke sine analyseresultater samt afgive sagkyndig vurdering til retsvæsenet i retstoksikologiske spørgsmål. Instituttet har nu på andet forsøgsår fungeret under den nye, påtrykte brugerbevillingsordning af 1.1.1986. Instituttets omkostninger i forbindelse med dets pålagte, monopoliserede retslig-sociale funktioner skal herefter udredes af Justitsministeriet via Rigspolitichefens administration. Det positive i ordningen er, at instituttets nedslidte og forældede analyseudstyr er udskiftet med nyt, moderne EDB-styret apparatur. Der bevilges tillige dækning af en løbende udskiftning af apparatur, ligesom det videnskabelige personales forskningsandel er øget fra de tidligere ca. 3 % til 25 % i gennemsnit. Det negative i ordningen er politiets restriktive holdning, der er kommet frem ved trafikkemiske sager (analyse for medicin hos »sprittrafikanter«) i Københavnsområdet, hvorfor muligheden for løbende at vurdere dette problems omfang herhjemme og i sammenligning med vore nabolande er blevet alvorligt invalideret. Samtidig er der sket et omtrent totalt stop for kemiske undersøgelser af ligsynssager, idet disse ikke har politiets interesse. Herved kommer instituttet desværre til at mangle erfaringsmateriale til vurdering af de retskemiske resultater i fremtidige sager. Manglende kemisk undersøgelse af ligsynssager vil også virke invaliderende på opgørelsen af forgiftningsdødsfald, hvad der er beklageligt i samfundsmæssig sammenhæng. Trods mange problemer har det vist sig, at instituttets oparbejdede store ekspertise i all round undersøgelser for gifte i post mortem materiale har haft styrke til at bevare undersøgelser ved instituttet. Forskningsvirksomhed: Instituttet har den dobbeltopgave I) at varetage sædvanlige universitære funktioner (undervisning og forskning), 2) inden for sit fagområde at foretage de retslig-sociale undersøgelser, som gennem diverse bestemmelser er pålagt instituttet. Retskemi er at betragte som et ekspertområde under analytisk kemi, hvorfor den forskningsmæssige aktivitet i høj grad lægger vægten på udvikling af analytiske metoder til brug på biologisk materiale samt på at pege mod mulige forebyggende foranstaltninger over for samfundsmedicinske problemer. Instituttet har her et nært samarbeje med de øvrige institutter under centralinstituttet. /. Retskemisk og anden analytisk kemisk virksomhed 1.1 Retskemisektionen fortsætter med udvikling af isolerings- og analysemetoder til bestemmelse aflægemidler og disses metabolitter i organer ved dødelige forgiftninger. Endvidere søges udviklet metoder af retslig værdi til kvantitativ undersøgelse for lægemidler og narkotika samt disses metabolitter i små blodmængder udtaget fra trafikanter (Hanne Christensen, Anni Steentoft, Karen Worm, Jørgen Mørkholdt, Jens Toft). 1.2.1 Specielt er gas- og højtryksvæskekromatografiske metoder til bestemmelse af markedsførte danske benzodiazepiner i levende og døde under udvikling (Karen Worm). 1.2.2 Indenfor narkotika-gruppen har der især været lagt vægt på morfinbestemmelse i terapeutiske koncentrationer (Anni Steentoft). 1.2.3 Samt forekomsten af metadon hos narkomaner (Karen Worm). 1.3 Indenfor de tekniske gifte har der været lagt vægt på analysemetoder til kvantitativ bestemmelse af kolinesterasehæmmende insekticider i blod og organer ved dødelige forgiftningstilfælde (Anni Steentoft). 1.4.1 Udvikling af metode til påvisning af amfetamin og beslægtede stoffer ved arbejdsprocedurer, der indebærer reduceret udsættelse for kemikalier ved arbejdet (Jørgen Mørkholdt). 1.4.2 Forsøg på at øge følsomhed og specificitet ved tyndtlagskromatografisk metode til påvisning af cannabis i urin og evt. blod kombineret med immunbaseret analysemetode, samt i almindelighed udvidet anvendelse af immunbaserede analysemetoder (Jørgen Mørkholdt, Jens Toft). 1.5 Betydningen af lægemiddelforbruget for trafiksikkerheden i Danmark søges belyst ud fra undersøgelser udført på blod og organmateriale (Hanne Christensen, Anni Steentoft, Karen Worm). 1.6 Fastlæggelse af en radioreceptormetodes anvendelighed til undersøgelse for benzodiazepiner på obduktionsmateriale (Hanne Christensen, Anni Steentoft, Karen Worm). 1.7 Opgørelse over dødsfald, der ud fra instituttets toksikologiske vurderinger, foretaget på grundlag af politirapport og de opnåede analyseresultater, må betragtes som værende forgiftningsdødsfald (Hanne Christensen, Anni Steentoft, Karen Worm). 1.8 Opgørelse over narkomandødsfald i Øst-Danmark i 1982 og 1983 (Hanne Christensen, Anni Steentoft, Karen Worm). 1.9 Undersøgelse af administrationsvejens betydning for organkoncentrationer hos døde efter indtagelse af Det lægevidenskabelige Fakultet 489 lægemidler i overdosis (Hanne Christensen, Anni Steentoft, Karen Worm). 1.10 Hyppigheden afhypnotika, sedative og morfice i blodprøver udtaget til alkoholbestemmelse, stammende fra sundhedssektoren (Hanne Christensen, Anne Steentoft, Karen Worm). 1.11 Sammenligning mellem forskellige biologiske materialers egnethed til screening for basiske stoffer ved hjælp af gas- og tyndtlagskromatografi (Karen Worm). 1.12 Opgørelse over dødelige forgiftninger med cyclinske antidepressiva over en 5-årig periode (Anne Steentoft, Karen Worm). 1.13 Bearbejdning af barbitursyrepositive fund analyseret ved Retskemisk Institut (Hanne Christensen). 1.14 Bearbejdning af positive kulilteresultater opnået på blod og/eller organer (Hanne Christensen). Samarbejde indledt på nordisk plan støttet af NAD (Nordiska nåmnden for Alkohol- och Drogforskning) med henblik på en sammenlignende retstoksikologisk undersøgelse over narkomandødsfald i de nordiske lande (Anni Steentoft). 1.16 Metodeudvikling til bestemmelse af 6-monoacetylmorfin i urin efter indtagelse af heroin (Anni Steentoft). 1.17 Lægemiddelkoncentrationer i fuldblod udtaget med forskellige tidsintervaller fra lig (Karen Worm, Hanne Christensen, Birgitte Kringsholm, Anni Steentoft). 2. Alkoholsektionen Alkoholsektionen arbejder fortsat med udvikling af analysemetoder for undersøgelse af flygtige stoffer i blod og andet biologisk materiale. 2.1 Fortsatte undersøgelser over ændringer af alkoholkoncentrationen i blodet efter dødens indtræden, herunder især undersøgelser over sammenhængen mellem ændringen i blodets tørstofindhold og ændringen i blodalkoholkoncentrationen. Ligeledes forsøges at finde en sammenhæng mellem dannelse af andre flygtige stoffer i blodet ved forrådnelse og ændringen i blodets alkoholkoncentration (S. Felby, E. Nielsen). 2.2 Undersøgelse over afgivelse af silikonepolymere fra brystproteser til det omliggende væv (S. Felby). 2.3 Der er påbegyndt udvikling af metode til undersøgelse af blod for indhold af ledsagestoffer fra forskellige alkoholholdige drikkevarer. Rådighed over sådanne metoder vil muliggøre, såvel undersøgelser af ledsagestoffernes skæbne i organismen, som i den retsmedicinske hverdag til afgørelse af hvilken art spiritus, der er indtaget (S. Felby). 3.Narkotikasektionen 3.1 I narkotikasektionen er automatiske kapillargaskromatografiske metoder til analyse af heroin, morfin og fyldstoffer stadig under udvikling (S. Felby, E. Nielsen). 3.2 Udvikling af kapillargasmetode til kokain (S. Feldby, E. Nielsen). 3.3 Metode til undersøgelse af ketonstoffer i blod er under udvikling (S. Feldby). 4. Metalsektionen 4.1 Sektionen for uorganiske stoffer samarbejder med det øvrige centralinstitut med udvikling og gennemprøvning af analysemetoder til bestemmelse af metaller i fuldblod og andet biologisk materiale ved dødelig forgiftning og for litium i små mængder i blod udtaget fra trafikanter. Sektionen fortsætter desuden samarbejdet med at udvikle utraditionelle metoder, herunder bestemmelse af genuine, biogene fenylaminer og deres nekrogene omdannelsesprodukter i hjernevæv til en mulig fremtidig bestemmelse af dødsmåde (B. Kæmpe). 4.2 Instituttet samarbejder med de retskemiske laboratorier i Århus og Odense for at standardisere analysemetoder og analysestatistikker samt centralisere analyse af gifte, der forekommer sjældent eller kræver særligt kostbart apparatur (B. Kæmpe, K. Worm). Anden virksomhed: ' Søren Felby har været teknisk rådgiver med hensyn til anvendelse af alkometre for rådet for trafiksikkerhedsforsknings projekt vedrørende undersøgelse af hyppigheden af forekomsten af spirituspåvirkede bilister i trafikken. Søren Felby er medlem af rigspolitichefens arbejdsgruppe vedrørende apparatur til måling af alkoholkoncentrationen i udåndingsluft. Bent Kæmpe har fortsat været sagkyndig under retslægerådet og dansk delegeret i ekspertgruppe under EF for samordning af retstoksikologiske analysemetoder. Anni Steentoft er formand for en ekspertgruppe under NAD vedrørende narkotika i Norden. Gæster og rejser: Instituttet har leveret bidrag til følgende kongresser m.v.: The International Association of Forensic Toxico490 Universitetets årbog 1987 logists 24th international meeting i BanfT, Canada. Nordisk retskemiker kollokvium i Sabro ved Århus. Undervisning: Ud over den obligatoriske studenterundervisning varetager instituttet på politiskolen narkotikakursus I og II samt undervisning for kriminalassistenter og politifuldmægtige i retskemi. Publikationer: Christensen, H., Steentoft, A.: Forensic chemistry on "post-mortem" material from fire victims. Proceedings of the 23rd International Meeting August. 24.-27.,1986 Ghent, Belgium, B. Heyndrickx (ed.), s. 203-211, Belgien 1987. -, Steentoft, A., Worm, K.: Drug Concentrations in Autopsy Materialafter Death by Injection. Reports on Forensic Toxicology. Proceedings of the 22nd International Meeting August 25.-30., 1985 Rigi Kaltbad, Switzerland, H. Brandenberger, R. Brandenberger (eds), s. 261-72, Schweiz 1987. Hée, P, Sørensen, S.S., Bock, J.E., Fernandes, A., Steentoft, A.: Intrathecal administration of morphine for the relief of pains in labour and estimation of maternal and fetal plasma concentration of morphine. Eur. J. Obstet. Gynecol. Reprod. Biol., 25, T. K. A. B. Eskes (ed.), s. 195-201, Amsterdam 1987. Kæmpe, B., Thomsen, J.L.: Aluminium in organs from person exposed for an aluminium-bomb. Proceedings of the 23rd International Meeting August, 24-27. 1986 Ghent. Belgium, B. Heyndrickx (ed.), s. 314-21, Belgien 1987. -, Arends, B.: Sagkyndige under Retslægerådet. Farmaceutisk Tidende Arg. 97, nr. 19, s. 406, København 1987. Lomholt, B.E., Toft,J.M.: The efTect of pH on silver staining of nucleolus Organizer regions. Stain Technology Vol. 62, No. 2, s. 101-05, USA 1987. Steentoft, A.: Confirmation of Heroin Intake by Determination of 6-monoacetylmorphine in Urine Samples. Reports on Forensic Toxicology. Proceedings of the 22nd International Meeting August 25.-30., 1985 Rigi Kaltbad, Switzerland, H. Brandenberger, R. Brandenberger (eds), s. 245-53, Schweiz 1987. Worm, K., Steentoft, A.: Maprotiline intoxications. Proceedings of the 23rd International Meeting August 24.-27., 1986 Ghent, Belgium, B. Heyndrickx (ed.), s. 153-62, Belgien 1987. —: Screening Materials for Basic Compounds. Reportson Forensic Toxicology. Proceedings of the 22nd International Meeting August 25.-30., 1985 Rigi Kaltbad, Switzerland, H. Brandenberger, R. Brandenberger (eds), s. 171-81, Schweiz 1987. -, Steentoft, A., Christensen, H.; Dødelige forgiftninger med cykliske antidepressiva. Ugeskrift for Læger 149, s. 3568-70, Danmark 1987. Bent Kampe Det lægevidenskabelige Fakultet 491 Eksperimentelle områder 1. Institut for eksperimentel Immunologi Historie: Instituttets historie blev kort beskrevet i Årbog 1983. I Årbog 1986 berettes om reallokeringen af lektor O. Werdelin til instituttet og om aftalen med Det naturvidenskabelige Fakultet, ifølge hvilken lektoren i immunologi, B. Rubin, blev overflyttet til Institut for eksperimentel Immunologi, omend han dog fortsat hører ind under Det naturvidenskabelige Fakultet. Instituttet fik i 1987 fordoblet sit laboratorie- og kontorareal. Dette skete ved en overtagelse af 3. etage i institutbygningen samt arealer på 4. etage. Arealerne er blevet malet og istandsat. Lektor Ole Werdelin og medarbejdere flyttede ind i vestlige ende af 3. etage primo april, og lektor Bent Rubin og medarbejdere flyttede ind i den østlige ende af 3. etage primo august. For midler stillet til rådighed af Det lægevidenskabelige Forskningsråd er indrettet en ny musestald, i hvilken huses og avles 20 indavlede musestammer. Stab: VIP: Antal årsværk: 9. Professor; M. Simonsen. Lektorer: O. Werdelin, B. Rubin. Rekrutteringsadjunkter: J. Schøller, K. Skjødt. Stipendiater: S. Mouritsen, B. Laub Petersen, J. Salomonsen, S. Verland. Gæsteforsker: Wangjin. Specialestuderende: Jan W. Rasmussen, Majken Arnull, Lisbeth B. Møller, Rolf Andersen, Susanne Sparholt, Suzanne Møller, Benny Winther, Birgitte G.Nielsen, Niels Lorentsen, Anne M. Wegener, Jan K. Andersen, Cecilie Boysen. TAP: Antal årsværk: 4,28. H.Andersen, K. Holm, B.Nielsen, Sussie Schreiber, Birgit Rumler. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsvirksomhed er fremdeles koncentreret om udviklingen, strukturen og funktionen af de stærke vævstypemolekyler også kaldet MHC (»major histocompatibility complex«) molekylerne. I overensstemmelse hermed studerer vi MHC molekylerne hos fisk, fugle og pattedyr. MHC molekylerne blev oprindelig opdaget p.g.a. deres evne til at forårsage afstødning af transplantater, men de sidste 20 års forskning har vist, at de tillige regulerer en række basale funktioner i immunsystemet, såsom evnen til at give et immunrespons mod et givet antigen, evnen til at nedkæmpe infektioner med visse virus og chancen for at udvikle autoimmun sygdom. Det er imidlertid efterhånden blevet klart, at MHC molekylerne tillige regulerer vigtige funktioner uden for immunsystemet. Her kan nævnes cellers evne til at optage insulin og mus' valg af parringspartnere. Foruden denne pleiomorfi med hensyn til funktion udmærker MHC kompleksets gener sig ved at være de mest polymorfe af alle kendte gensystemer. To nylige gennembrud i MHC forskningen, nemlig opdagelsen af, at MHC molekylerne fungerer som primitive receptorer for fragmenter af proteinantigener og klarlæggelsen af MHC molekylernes tre-dimensionale struktur, anviser nye veje for udforskningen af dette molekylære system. Instituttet er blevet medlem af to bioteknologiske centre. Det kan forudses, at der med aflønning fra de bioteknologiske bevillinger vil blive ansat 1 seniorforsker og 4 yngre kandidater (licentiatstuderende) for en periode på 3 år. Bioteknologisk Center for Fiskebiologi I december 1987 blev der undertegnet aftale mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser (DFH) om oprettelse af et Bioteknologisk Center for Fiskebiologi. Aftaleperioden er fra 1. oktober 1987 til 31. december 1990. Morten Simonsen og medarbejdere indgår som delcenter i ovennævnte bioteknologiske center sammen med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Charlottenlund Slot (der som bevillingshaver er den økonomiske ansvarlige institution); Statens Seruminstitut; Statens veterinære Serumlaboratorium, Århus; Teknologirådets Gensplejsningsgruppe, DTH; Odense Universitet; Forsøgsdambruget, Brøns. De videnskabelige aktiviteter i Bioteknologisk Center for Fiskebiologi ledes og koordineres af en Styringsgruppe bestående af: Afdelingsleder Steen G. Bruun (DFH); Afdelingsleder Claus Christiansen (DTH); Dambrugskonsulent Viggo Hørlyck (Forsøgsdambruget); Forsøgsleder P.E.Vestergaard Jørgensen (SVS); Overlæge Claus Koch (SSI); Lektor Lis Olesen Larsen (KU); Professor Morten Simonsen (KU). Sidstnævnte er udpeget til centerleder og formand for Styringsgruppen. Claus Koch er gruppens sekretær, og Steen G. Bruun repræsenterer den bevillingshavende institution (DFH). Instituttets deltagelse i dette center har som videnskabeligt hovedformål at beskrive og karakterisere MHC hos regnbueørred. Bioteknologisk Center »Immunologi i Sygdomsforebyggelse og Sygdomsbekæmpelse« I december 1987 blev der undertegnet aftale mellem Undervisningsministeriet og Rigshospitalet om et Bioteknologisk Center for Immunologi. Aftaleperioden er fra 1. januar 1988 til 31. december 1990. Ole Werdelin og Bent Rubin samt deres medarbejdere indgår i dette center, der omfatter instituttet, en række 492 Universitetets årbog 1987 afdelinger under Rigshospitalet, Hagedorn Forskningslaboratorium og Allergologisk Laboratorium. En styringsgruppe på 8 medlemmer med forskningsprofessor Klaus Bendtzen som leder vil lede og koordinere arbejdet. Af de nedenfor beskrevne projekter vil »Den biologiske betydning af bindingen mellem klasse II MC molekyler og antigener« og »Immunitet mod T celle receptorer kan yde beskyttelse mod T celle tumorer« komme til at indgå i dette centers virksomhed. 1. Molekylærbiologiske undersøgelser af vævstyper hos høns Det genetiske kompleks af stærke vævstyper betegnes i den internationalt anvendte sprogbrug som MHC (Major Histocompatibility Complex), og omfatter hos pattedyr 2 genfamilier kaldet klasse I og klasse II. MHC hos hønen omfatter i hvert fald forskellige og meget polymorfe klasser af genprodukter, nemlig klasse I, kaldet B-F molekylerne, der er associeret med beta2-mikroglobulin, og klasse II, kaldet B-L molekylerne. Begge sæt af molekyler ligner i henseende til struktur og vævsfordeling de tilsvarende molekyler hos pattedyrene. Endelig er der en for hønen indtil videre unik klasse af membranmolekyler, der udtrykkes på de røde blodlegemer, og hvis funktion ikke kendes. Dette system af molekyler kaldes B-G eller hønens MHC klasse IV molekyler. Ved hjælp af monoklonale antistoffer, som vi har produceret mod disse tre slags MHC genprodukter, har det været muligt at oprense de antigene membranmolekyler. Formålet har især været dels at foretage en grundig biokemisk karakterisering af disse og dels at anvende de oprensede molekyler til fremstilling af polyklonale kanin antistoffer til brug ved biokemisk analyse og til screening af genbiblioteker (S. B. Møller, J. W. Rasmussen, J. Salomonsen, K. Skjødt). 2. Proteinkemiske undersøgelser Biokemisk er det lykkedes at opnå den fulde aminosyresekvens af både hønens og kalkunens beta2-mikroglobulin molekyler. Desuden er N-terminal sekventering af klasse I molekylets tunge kæde blevet udført, således at vi nu kender de 30 N-terminale aminosyrer. Foruden disse resultater med primærstrukturen, er der inden for de sidste 2 år blevet foretaget biokemisk karakterisering af hønens 3 slags genprodukter med hensyn til antal, størrelse, glycosylering og ontogenese. Aminosyre-sekventering af klasse II og klasse IV molekylerne er endnu ikke foretaget (L. B. Møller, J. W. Rasmussen, J. Salomonsen, K. Skjødt, K. Welinder). 3. Genteknologiske undersøgelser Hovedindsatsen i udforskningen af hønens MHC har i 1987 været lagt på anvendelsen af genteknologiske metoder. Således er c-DNA biblioteker fra både knoglemarv og milt fra anæmiske høns blevet fremstillet. Grunden til at gøre hønsene anæmiske var ønsket om, ud over de klassiske MHC gener (klasse I, klasse II samt beta2-mikroglobulin) også at få fat i generne for det ovennævnte B-G molekyle, hvad der nødvendiggør mRNA fra de røde cellers forstadier. Disse biblioteker, indsat i ekspressionsvektoren lamda gtll, er i første omgang blevet screenet med en blanding af de monoklonale anti hønse MHC antistoffer. Dette har voldt store problemer, idet det viste sig, at de kloner, der havde reaktivitet med de førnævnte monoklonale antistoffer, ikke havde noget med MHC at gøre. Strategien blev derfor lagt om, således at der i stedet blev screenet med polyklonale kanin antistoffer. Disse antistoffer blev fremstillet ved at immunisere kaniner med højt oprenset antigen, der udover afTinitetsoprensning på monoklonale antistofsøjler tillige var igennem en række fysisk/kemiske oprensningstrin. Dette har resulteret i en række særdeles gode antisera, der i Western-blot reagerer meget specifikt. På nuværende tidspunkt er c-DNA bibliotekerne blevet screenet med antistoffer rettet mod det ovennævnte B-G molekyle, samt mod den tunge kæde af klasse I molekylet. Herved er en række kloner blevet fundet, som potentielt indeholder de søgte gener eller fragmenter deraf. For yderligere at sikre, at de positive kloner virkelig var kandidater for MHC gener er de enkelte positive kloner blevet vokset op til høj tæthed, fikseret på nitrocellulose, og derefter inkuberet med de relevante polyklonale antistoffer. Disse antistoffer er derefter blevet elueret ved lavt pH, og deres reaktivitet er dernæst blevet undersøgt i Western-blot. Flere kloner har ved denne metode fået bekræftet deres specificitet mod B-G, og mindst een mod klasse I. Begyndende sekventering og restriktions mapning af 9 B-G kloner og af I klasse I klon har som resultat givet, at vi nu med sikkerhed har en klasse I klon. Denne koder for samme aminosyresekvens som er opnået ved N-terminal aminosyresekvenering og er sandsynligvis af fuld længde. Desuden har vi 6 forskellige B-G kloner, der alle har åbne læserammer. For at vise, at disse 6 kloner virkelig er B-G kloner (det har indtil nu været umuligt at opnå aminosyresekvens på grund af N-terminal blokering af B-G) er Southern-hybridisering nyligt blevet foretaget med prober fra 2 af B-G klonerne samt som kontrol med ovennævnte klasse I klon over for genomisk DNA fra høns af forskellige vævstyper. På nuværende tidspunkt er der foretaget Southern-hybridisering med et udvalg af 12 forskellige hønsestammer, der både repræsenterer forskellige vævstyper på samme baggrund og identiske vævstyper på forskellig baggrund samt endelig rekombinante vævstyper, der adskiller B-G fra klasse I og klasse II. Disse forskellige hønsestammers DNA er blevet skåret med en række forskellige restriktionsenzymer. Resultatet af hybridisering med de 2 radioaktivt mærkede B-G prober har været, at samtlige restriktionsenzymer Det lægevidenskabelige Fakultet 493 gav forskellige båndmønstre med de forskellige B-G vævstyper. Efter således at have faet bekræftet, at vi virkelig har med MHC koblede kloner at gøre, er vi gået igang med at sekventere og undersøge samtlige forskellige BG kloner, der udviser MHC kobling. Dette arbejde er kun i sin begyndelse, men det har allerede vist en overraskende stor forskel mellem de forskellige kloner. Vores nuværende overvejelser går i retning af, at vi måske har at gøre med en helt ny genfamilie, idet der i de gængse data genbanker ikke er fundet homologi med kendte gener. Hvad angår de andre MHC gener, er vi i øjeblikket ved at sekventere hele klasse I (B-F) klonen. Southern blot med denne klon som probe tyder foreløbig på langt færre kopier i genomet, end hvad der kendes fra pattedyr. Desuden har vi kun med et enkelt restriktionsenzym foreløbig kunnet afsløre polymorfi af B-F generne. Dette uagtet, at B-F i serologiske analyser er fundet at være lige så polymorft som B-G. Med hensyn til genet for beta2-mikroglobulin, der indgår som den lette kæde i B-F molekylet, har vi isoleret dette fra c-DNA biblioteket ved hjælp af syntetiske prober, lavet ud fra den aminosyresekvens vi havde fundet ved sekventering af hønse beta2-mikroglobulin. En isoleret klon omfatter hele den kodende del af beta2-mikroglobulin hos hønen. Vi er nu i gang med tillige at undersøge den genomiske struktur. Desuden er det lykkedes at finde kloner for beta kæden af klasse II molekylet ved hjælp af en krydsreagerende human probe fra Uppsala. De fundne kloner er ved hjælp af RFLP analyse fundet at følge det serologisk kendte MHC-mønster. Sekventering af disse kloner er på nært forestående. Endelig er screening af knoglemarvsbibliotekerne med polyklonale antistoffer rettet mod komplementfaktorerne faktor B og C3 lige blevet startet og har allerede givet adskillige sandsynlige kandidater for faktor B. Det er naturligvis hensigten også at undersøge de klonede geners praktiske anvendelighed i vævstypning af høns ved at anvende dem som mærkede prober for den polymorfi i genomisk DNA, der kan afsløres ved hjælp af restriktionsenzymer (RFLP). Dette vil først og fremmest blive udført som led i vort mangeårige samarbejde med Statens Husdyrbrugsforsøg (R.Andersen, M.Arnull, L. B. Møller, B.G. Nielsen, J. W. Rasmussen, J. Salomonsen, M. Simonsen, K.Skjødt. Samarbejdspartnere: J. Kaufmann, Basel Institute for Immunology, J. Engberg, Panum Instituttet, P. Sørensen, Statens Husdyrbrugsforsøg). 4. Immunitet mod Tcelle receptorer kan yde beskyttelse mod Tcelle tumorer Formålet med projektet er at undersøge, om man kan udnytte immunitet mod klonotypiske eller allotypiske determinanter på T celle antigen-receptorer (Ter) som beskyttelse mod Tcelle tumorer. En sådan undersøgelse har betydning for forståelsen af det forhold, at man hos musen har observeret og isoleret meget fa T celle lymfoner, som repræsenterer modne perifere T lymfocytter. Hvis det immunologiske »network« opererer også på T celle-niveau, så burde der eksistere både cellulær og humoral immunitet mod antigene determinanter på Ter. Det er muligvis denne »medfødte « immunitet, som er årsagen til det lave antal muse T cellelymfomer. Hvis denne antagelse er korrekt, burde det være relativt simpelt at manipulere dette immunologiske network i retning af øget immunitet mod Ter. En nærmere karakterisering af det immunologiske forsvarssystem mod T-celle-lymfomer er derfor af stor betydning, ikke mindst på grund af de muligheder, som derved kan ligge i bedre behandling af patienter med Tcelle-lymfomer. T celle-lymfomer er opnået i vort laboratorium fra antigen-specifikke T celle-linier ved »spontan« transformation in vitro. Det transformerende agens er endnu ukendt, men det synes tilstede i supernatanter fra de isolerede tumorer. I samarbejde med Dr. Daniel Birenbaum, Marseille, undersøger vi for tiden, om T lymfom cellerne indeholder oncogen-ækvivalent mRNA. Nogle af T celle-tumorerne er kloneret og .gjort HAT-sensitive. Alle disse T celle tumor kloner er af hjælper T celle-fænotype: Thy-I+, CD-4+, Lyt-1+, CD-8~, Ig_ og Ia~. De synes imidlertid at være forskellige, idet de producerer interleukiner og inducerer delvis ikke-krydsreagerende protektions-immunitet. Udvalgte T celle lymfom-kloner er undersøgt for udtryk af Ter. Den indtil nu bedst undersøgte T-lymfom klon, LI2R4 samt klon L12R5 og T lymfom-populationerne 59.El, 59.B6 og 59.CBA har alle rearrangerede Ter beta-gener, og de indeholder alle Teralfa gen mRNA. Desuden producerer LI2R4 og 59.CBA store mængder af gamma-IFN. L12R4 celler vokser progressivt i syngene mus; ved injektion af fra I O2 til I O6 tumor celler dør værtsmusene efter 13-35 dage. Hvis de syngene værtsmus imidlertid præimmuniseres med mitomycin-C behandlede L12R4 celler, er overlevelse komplet selv efter injektion af 106 levende L12R4 celler. Den inducerede immunitet er specifik for LI2R4 cellerne, idet andre T celle-lymfomer (El-4 eller RBL-5) af samme H-2 haplotype som LI2R4 gror progressivt i de immuniserede mus. Antisera fra præimmuniserede syngene mus, som har afstødt levende LI2R4 celler, synes at indeholde antistoffer, som immunopræcipiterer Tcr-lignende molekyler med MW = 85.000 og 44.000-41.000 ved henholdsvis ikke-reducerende og reducerende undersøgelsesbetingelser. Vor gruppe undersøger følgende parametre: 1) Skyldes den klon-specifikke immunitet overfor T celle-lymfomerne klon-specifikke antistoffer eller T celle-immunitet? Hvis det skyldes T celle-immunitet. 494 Universitetets årbog 1987 er det da Th kloner og/eller Tc kloner, som er ansvarlige for dette respons. 2) Er den klon-specifikke immunitet forårsaget af klonotypiske determinanter på T celle-lymfomerne Ter? 3) Kan man inducere immunitet mod T celle-lymfomer ved præimmunisering med klonotypiske eller allotypiske Ter-præparationer, eller med synthetiske peptider, som repræsenterer allotypiske determinanter? (Bent Rubin, Jan Kuhlman, Anne Marie Wegener, Jørgen Schøller). 5. Molekylær biologiske undersøgelser over MHC og T celle receptor molekylers betydning for induktion af autoimmune sygdomme Udvikling af autoimmune sygdomme skyldes en fejl i reguleringen af autoreaktive T celler. Cand. scient.Jørgen Schøller og medarbejdere undersøger gen-strukturen af 1) MHC molekyler involveret i insulin- afhængig diabetes mellitus hos rotter samt 2) T celle receptor molekyler fra autoreaktive Tceller samt fra de T celler, som regulerer de autoreaktive Tcellers funktion (i en T celle tumor model og i en diabetes mellitus model) (Jørgen Schøller, Bent Rubin). 6. Den biologiske betydning afbindingen mellem klasse II MHC molekyler og antigener Arbejdshypotesen er, at MHC klasse II molekylerne fungerer som primitive receptorer for antigener og beskytter bundet antigen imod proteolytisk nedspaltning. Kandidatstipendiat, cand.med. Søren Mouritsen fremstiller store mængder af klasse II molekyler. Planen er at lade disse binde et passende antigen og derefter udsætte komplekserne for forskellige proteolytiske enzymer. Mængden af antigen som »overlever« behandlingen vil blive målt og sammenlignet med mængden af antigen der »overlever« uden at være bundet af la molekyler. I en særskilt forsøgsrække er Berzofskys amphipatihypotese blevet undersøgt eksperimentelt. Vi har fremstillet forskellige peptider ud fra de samme 15 aminosyrer. Det ene er maximalt amphipatisk og alfahelicisk. De to andre er non-amphipatiske og non-heliciske. I de musestammer, som vi til nu har afprøvet, er kun det første peptid immunogent (Søren Mouritsen, Ole Werdelin). 7. Den positive allogene effekt Den positive allogne effekt er det fænomen, at der i kulturer indeholdende B lymfocytter og makrofager af een MHC klasse II type og T lymfocytter af en anden opstår langt flere antistofdannende celler imod fareblodlegemer (som også skal være til stede) end i kombinationer af celler med samme MHC klasse II type. Det er tidligere lykkedes os at vise, at der i sådanne kulturer produceres autoantistoffer mod dobbeltstrenget DNA og et T lymfocytoverflade antigen og muligvis imod museinsulin. Vi har tillige vist, at der produceres antistoffer mod musens røde blodlegemer. Dette bekræfter vor arbjedshypotese, som er, at der i sådanne kulturer sker et brud på den normale autotolerans, hvilket bekræfter vor arbejdshypotese (Lisa Helmer Nielsen, Søren Mouritsen, Ole Werdelin). 8. Markøranalyse af T lymfocytter som indgår i antigens pecifikke celleinteraktioner Fra tidligere undersøgelser ved vi, at antigen-specifikke T lymfocytter i vævskultur indgår fysisk interaktion ikke blot med den antigen-bærende makrofag, men også med en halv snes andre T lymfocytter. Disse T lymfocytters funktion kan muligvis klarlægges ved brug af monoklonale antistoffer rettet imod markører på cellerne, som definerer deres funktion (hjælper, suppressor, etc. fænotype). Det lykkedes ikke helt i løbet af 1987 at fremstille antigen-specifikke celleinteraktioner ved anvendelse af celler fra mus, som skulle anvendes af hensyn til markøranalysen. Projektet, som blev udført af en specialestuderende hvis tid løber ud, blev lagt på hylden (Benny Winther, Ole Werdelin). 9. Cancer og immunresponsgener Formålet med dette projekt er at opklare om spontane og kemisk carcinogen-inducerede tumorer, der opstår i »nøgne« mus, d.v.s. T lymfocyt-defekte dyr, kan transplanteres frit til hårede, immunologisk normale og vævstypeforligelige dyr. Hvis dette skulle vise sig ikke at være tilfældet, må man mistænke, at tumorer udviklede i nøgne mus besidder tumorantigener, der ikke findes på tumorer udviklede i normale hårede mus. Det kunne igen betyde, at en tumor normalt »immunselekteres « på et tidligt tidspunkt under sin udvikling. Vi vil undersøge, om der hos hårede recipienter af tumorer opstået i nøgne mus induceres cytotoxiske dræberceller imod den transplanterede tumor. Mens vi afventer udviklingen af spontane tumorer hos gamle nøgne mus, har vi behandlet 40 mus med lave doser af carcinogenet methylcholantren. 7 mus har udviklet tumorer, der afventer transplantation, når de er vokset til passende størrelse (Bodil Laub Pedersen, Ole Werdelin). 10. Naturen af alloreaktivitet Vi har fremstillet flere hundrede alloreaktive T celle hybridomer. Disse er rettet imod cellelinien A20, som er transfekteret med genet for myelomproteinet lamda 2315. Vi ønsker at undersøge, om nogle af hybridomerne er specifikke for myelomproteinet. Dette vil blive gjort ved at teste hybridomerne mod A20 celler, som enten er, eller ikke er, transfekteret med genet for myelomproteinet. Projektet har til formål at undersøge, om alloreaktivitet involverer genkendelse af et peptid på målcellen (Bodil Laub Petersen, Ole Werdelin). Publikationer: Andersson, L., Lundberg, C., Rask, L., GisselDet lægevidenskabelige Fakultet 495 Nielsen, B., Simonsen, M.: Analysis of class II genes of the Chicken MHC (B) by use ofhuman DNA probes. Immunogenetics 26, s. 79-84, Berlin 1987. Crone, M., Simonsen, M.; Avian Major Histocompatibility Complex. Avian Immunology: Basis and Practice. Volume II, Auli Toivanen, Paavo Toivanen, s. 25-41, Boca Raton, Florida 1987. Kaastrup, P, Hørlyck, V.: Development of a simple method to optimize the conditions for producing gynogenetic offspring, using albino rainbow trout, Salmo gairdneri Richardson, females as an indicator for gynogenesis. J. Fish Biol. 31 (Supp. A), s. 29- 33, England 1987. Lernmark, A., Leslie, R.G.Q., Werdelin, O.: Mechanisms of clearance and processing of protein molecules. Immunology Today Vol. 8, No. 12, s. 353-56, Cambridge 1987. Salomonsen, J., Skjødt, K., Crone, M., Simonsen, M.; The chicken erythrocyte-specific MHC antigen. Characterization and purification of the B-G antigen by monoclonal antibodies. Immunogenetics 25, s. 373-82, Berlin 1987. Simonsen, M.: Anders Jahre's medicinske pris 1986. Medicinsk Forum 2, s. 49-52, København 1987. —: Immunobiology and Immunogenetics Synopsis. Transplantation Proceedings Vol. XIX, No. 1, s. 2765-69, Stratton 1987. Werdelin, O.; Tcells recognize antigen alone and not MHC molecules. Immunology Today Vol. 8, No. 3, s. 80-84, Cambridge 1987. T cells recognize antigen alone and not MHC molecules. Immunology Today Vol. 8, Nos. 7-8, s. 202- 03, Cambridge 1987. Ole Werdelin 2. Institut for eksperimentel kirurgisk Forskning Historie: Der har helt fra begyndelsen af dette århundrede været fremsat tanker om at oprette et laboratorium for eksperimentel kirurgi. Således i 1913 blev det foreslået oprettet i forbindelse med professoratet i operativ kirurgi, men sagen nød ikke fremme i fakultetet. Eksperimentel kirurgisk forskning var således henvist til at foregå på universitetets eksisterende institutter og på de enkelte hospitaler. Først med Danske Forsikringsselskabers Fond af 1952's tilbud om at finansiere opførelsen af en bygning til at huse et institut for eksperimentel medicinsk og kirurgisk forskning mod, at staten indvilligede i at stille grund til rådighed og at påtage sig udgifterne ved drift og aflønning af personale, var vejen banet for oprettelsen af et eksperimentelt kirurgisk forskningsinstitut. Tilbudet blev accepteret, og i foråret 1957 stod bygningen på Nørre Alle 71 færdig til officiel indvielse. Institut for eksperimentel kirurgisk Forksning fik til huse på 1. sal og rådighed over værksteds- og staldfaciliteter i de tilhørende annexbygninger. Til dets leder udnævntes Dr.med. H. H. Wandal (1956-1983). I december 1986 flyttes instituttet fra Nørre Alle 71 til Panum Instituttet. Det far rådighed over kontor-, laboratorier-, værksteds- og operationsfaciliteter i bygning 16 og tilstødende dele af bygning 10 og 12. Instituttets formål var foruden at drive selvstændig forskning at bistå og samarbejde med kirurgiske afdelinger tilknyttet fakultetet med eksperimentelle undersøgelser på dyr. I instituttets første år var thorax- og transplantationskirurgiske emner dominerende. I de senere år har gastroenterologiske, cardiovasculære, koagulationsfysiologiske, mikrokirurgiske, ortopædkirurgiske undersøgelser og eksperimenter haft en central plads i instituttets forskning. Stab: VIP: Antal årsværk: 3. Lektorer; H. P. Olesen, E. Sjøntoft, U. Sivertsen Weis- Fogh. Licentiatstuderende: E. Schroeder. TAP: Antal årsværk: 6,5. P.Friis, T. Grønbek, T. Linvald, 1. Mundberg, J. Smith, K. Wagner, T. Wandall. 1 laborantelev. Fo rskn ingsvi rksomhed: 1. Vævslim fremstillet ud fra små mængder af blod tappet fra recipienten selv En tokomponent vævslim, hvor den ene komponent er en koncentreret human fibrinogen opløsning, og den anden er en thrombinopløsning indeholdende Ca2+, er efterhånden alment kendt og vinder større og større indpas indenfor kirurgien. I det kommercielt fremstillede vævslim er fibrinogenet separeret fra plasma samlet fra mange forskellige donorer, og risikoen for virus infektioner og for immunologiske reaktioner vil altid være til stede. En ml færdig vævslim indeholder ca. 40 mg fibrinogen, og da normalt humant plasma indeholder fra 2 til 5 mg/mL vil fibrinogenindholdet i 50 mL blod være nok til fremstilling af 1 til 3 mL vævslim. De fleste patienter har således rigeligt fibrinogen til fremstilling af vævslim til eget brug, og ved at fremstille fibrinogenet fra patientens eget blod elimineres de overfor omtalte risici. /. 1 En metode til simpel og hurtig fremstilling af fibrinogen ud fra små mængder blod er udviklet Ved fremstillingsprocessen fælder fibrinogenet ud fra plasma, ved tilsætning af ethanol efterfulgt af incubering ved 0oC. Bundfaldet der — foruden fibrinogen - 496 Universitetets årbog 1987 består af koagulationsfaktor XIII, der har betydning for stabiliteten af selve fibrinkoaglet, og fibronectin, der fremmer fibroblast væksten opløses i ethanolfrit plasma. Til sammenligning med ethanolfældning er udført forsøg med ammoniumsulfat-fældning og cryoprecipitering, metoder der andre steder anvendes til separering af fibrinogen til anvendelse i vævslim. Ved ammoniumsulfat- fældning kan nedkøling til 0oC undgås, og processen bliver dermed nemmere og hurtigere at udføre. Ved cryoprecipitering skal plasmaet nedkøles til — 20oC, hvorefter det optøes ved 0oC. Dette medfører at fremstillingsprocessen bliver langsommelig, og at blodet skal tappes fra patienten senest dagen før operationen. Cryoprecipitering har dog den fordel, at der ikke tilsættes kemikalier til plasmaet, men på grund af den langsomme fremstillingsmåde og det ringe udbytte, ca. 35% af plasmafibrinogenet fældes, vil metoden være uegnet til kirurgisk brug. Ammoniumsulfatfældningen er hurtig, men det færdige produkt indeholder ca. 0,6 M ammoniumsulfat hvilket resulterer i en ufysiologisk høj jonstyrke i fibrinkoaglet. Udbyttet ved fældningen er ca. 50%. Ethanolfældningen giver et udbytte på ca. 80%, er relativ hurtig - det færdige produkt kan leveres til kirurgerne indenfor en time efter blodtapningen - og den mængde ethanol der bliver tilbage efter fældningen forsvinder hurtigt ved anvendelsen (U. S. Weis-Fogh). 1.2 Vurdering af autologt fremstillet Jihnnklæber til reanastomose af tuba uterina på kaniner Tidligere forsøg med reanastomosering af kanintuba med autologt fremstillet vævslim gav en høj graviditetsfrekvens, sammenlignet med konventionel mikrosuturering. Adhærancedannelsen sås i 23% af de konventionelt opererede anastomoser medens der ikke observeredes adhærancer ved anvendelsen af autologt vævslim. Til histologisk vurdering af helingsprocessen, blev et antal kaniner opererede og aflivet efter 2 og 8 timer, 1, 3, 7, 14, 21 og 28 døgn. De foreløbige resultater viser et klart bedre helingsforløb ved anvendelsen af autologt vævslim (U.S.Weis-Fogh, ovl. E. Schroeder, Luftværnsgruppen, Flyvestation Skalstrup, ovl. H. Pedersen, Frederiksberg Hospital, H. F. Olesen). 1.3 Vurdering af autologt fremstillet fibrinklæber's anvendelse i leverkirurgi Ved en på instituttet udviklet dyreeksperimentelle model på gris indlægges permanente katetre bl.a. i v. Hepatica. En ca. 5 cm dyb gennemgående incision lægges fra kanten af en leverlap mod midten. Venerne lokaliseres og katetrene indlægges. Hæmostase og lukning afincisionen udføres ved hjælp af vævslimen. Ingen postoperative komplikationer observeres, og histologiske undersøgelser har vist fuldt tilfredsstillende heling (U. S. Weis-Fogh, H. P. Olesen). 1.4 Vurdering af autologt fremstillet fibrinklæber's anvendelse ved knogletransplantationer på gris Autologt knoglevæv transplanteres til udborede standardiserede kaviteter på basis mandibulae i hver side. Knoglevævet, der er udtaget fra grisens sternum, decortikeres og tilpasses kaviteterne. På den ene side anbringes transplantaterne ved hjælp af fibrinklæber, medens den anden side anvendes som kontrol, idet knoglevævet anbringes uden fibrinklæber (K.Daugaard, stud.lic.odont. S. Hillerup, lektor, Københavns Tandlægehøjskole, U. S. Weis-Fogh, H. P. Olesen). 2. Gynækologisk mikrokirurgi Tubaanastomoser på kvinder i fertilitets- og refertilitetsøjemed var tidligere et indgreb, der ikke blev levnet store chancer for succes. De senere års indførelse af den mikrokirurgiske teknik og anvendelse af nyudviklede saturmaterialer og vævslim giver disse indgreb bedre muligheder. Eksperimentelle undersøgelser foretages på kaniner, som far reanastomoseret begge tubae. Fertilitetsprocenten efter indgrebet, ligesom passageforholdene i tubae og adhærencedannelsen til tubacicatricerne undersøges sammen med histologiske forandringer. I projektet indgår en her ved instituttet udviklet mikrokirurgisk operationsteknik med brug af fibrinklæber som eneste emne til at sikre vævsadhæsionen. Sammenlignenede eksperimentelle studier af den nye og konventionelle operationsteknik danner grundlag for et igangværende licentiatstudie ved instituttet (Ovl. E. Schroeder, Luftværnsgruppen, Flyvestation Skalstrup, H. P. Olesen). 3. Fibrinklæber til tarmanastomoser Anvendelse af vævslim af fibrinklæbertypen er med fordel sket indenfor parenchym-kirurgien. Ved indgreb på mave-tarmkanalen har dette princip endnu ikke fundet anvendelse. Der er et behov, specielt på strålebeskadiget væv og i colon-kirurgien, for at kunne anvende limemetoden i stedet for konventionel suturering og dermed opnå en vævsadhæsion med mindst mulig trauma og bedst mulig vascularisering i cicaticeområdet. På denne baggrund gennemføres der ved instituttet en forsøgsserie på grise og hunde gående ud på at udvikle en operationsteknik til tarmanastomoser under anvendelse af fibrinklæber alene og fibrinklæber i kombination med suturer. De klæbende anastomoser vurderes i forhold til konventionelt suturerede. Som parameter anvendes de kliniske observationer, det makroskopiske sektionsfund, herunder adhærencedannelsen, samt bursting-strength, breakingstrength og histologisk undersøgelse. De hidtil opnåede resultater har været så lovende, at klinisk anvendelse af princippet er under planlægning (Ovl.J. Kjærgaard, I. reservel. A. Hjortrup, reservel. P. Nordkild, Bispebjerg Hosp., H. P. Olesen, E. Sjøntoft). Det lægevidenskabelige Fakultet 497 4. Hæmodynamiske, elektrocardiografiske og cardiometaboliske Ændringer under akut forgiftning med dextropropoxyphen Dextropropoxyphen er et hyppigt anvendt præparat ved selvmordsforsøg. De sværest medtagne forgiftningspatienter, som når at blive indlagt på hospital, behandles oftest på intensive afdelinger på grund af respirationsinsufficiens og kredsløbskollaps. I litteraturen synes der ikke at foreligge større systematiske opgørelser over mortaliteten ved sværere dextropropoxyphenforgiftninger, men i mindre materialer angives mortaliteten at ligge mellem 5 og 30 %. Der foreligger hverken kliniske eller dyreeksperimentelle undersøgelser over, hvordan dextropropoxyphen indvirker på kredsløbsfunktionen. I det foreliggende projekt undersøges de hæmodynamiske, elektrocardiografiske, cardiovaskulære og respiratoriske ændringer under akut, fremadskridende forgiftning med dextropropoxyphen. Desuden undersøges — hos grise med kredsløbssvigt — den behandlingsmæssige effekt af Dopamin, Prenalterol og Naloxone (Ovl. M. Bredgaard Sørensen, Kommunehospitalet, 1. reservelæge J. Strøm, KAS Glostrup, reservelæge S. Høeskilde os; T. Wagner, Bispebjere Hospital, H. P.Olesen, E.Sjøntoft). 5. Cardiovasculære og respiratoriske ændringer under anæstesi med pregnanolone Pregnanolone er et anæstetisk aktivt steroid, som naturligt forekommer i den humane organisme. Det deltager sandsynligvis i den normale regulation af hjerneaktiviteten gennem modulering af den inhibitoriske neurotransmitter GABA. Undersøgelser på dyr (mus, rotter og hunde) foretaget på instituttet i samarbejde med anæstesiafdelingen på Københavns Kommunehospital tyder på at pregnanolones anæstetiske egenskaber er ideelle sammenlignet med kendte anæstetika til intravenøs brug. Aktuelt undersøges pregnanolones anæstetiske, cardiovasculære, hæmotologiske og respiratoriske effekt på en ved instituttet udviklet dyreeksperimentel model (gris). Ved et operativt indgreb på dyrene indlægges permanentkatetre til truncus pulmonalis (Swan-Ganz), venstre hjerteventrikel, aorta og central vene. Modellen gør det muligt at måle parametre til belysning afde nævnte forhold dels på vågne ustressede dyr, dels under den indledende anæstesi og dels under stigende anæstesidybde. Organblodflow følges under forløbet ved hjælp af radioaktive mikrosfærer der indsprøjtes i blodbanen (S. Høgskilde, P. Eliasen, M. Bredgaard Sørensen, KH., E.Sjøntoft, U.Sivertsen Weis-Fogh, H. P. Olesen). 6. Undersøgelse af den hepatiske og perifere glukosemetabolisme Til undersøgelse af bl.a. den insulinafhængige glukoseomsætning i henholdsvis lever og muskulatur er der ved instituttet udviklet en dyreeksperimentel model (gris), der gør det muligt at injicere og udtage blodprøver selektivt fra det hepatiske og perifere kredsløb og at indgive prøvemåltider på vågent dyr over en længere forsøgsperiode. Ved operativt indgreb indlægges permanent kateter i perifere arterie og vene, i v. Portae og v. Hepatica samt anlæggelse af Gastrostomi. Undersøgelserne af insulins virkning gennemføres ved hjælp af en dobbelt glucose tracer teknik og forsøg med endogent insulin har vist at modellen fungerer. Der er nylig opdaget en række nye insulinmolekyler med andre egenskaber end eksisterende insulinpræparater. Modellen vil blive anvendt til at undersøge virkningen af disse nye insuliner sammenlignet med virkningen af endogent og humant exogent insulin på den totale og hepatiske glucoseomsætning (cand.scient. Bente Tronier, NOVO Research Institute, H. P. Olesen, E. Sjøntoft). 7. Knoglekirurgiske undersøgelser Protesekirurgi har i de seneste år antaget et stort omfang, og der er derved også begyndt at komme flere tilfælde med komplikationer, først og fremmest løsning af protesedelene. For at vurdere den biologiske reaktion på en ledprotese udføres eksperimentelle undersøgelser på far. Der anvendes i dag 2 typer af proteser; 1) Proteser, der fastgøres med et plastmateriale, såkaldt knoglecement; 2) Proteser med uregelmæssig overfalde, hvor flksationen er mekanisk. For at vurdere virkningen af knoglecement fyldes knoglemarv med cement, og efter varierende tidsrum vurderes knoglegennemblødningen ved mikrosphære teknik. Knoglens tilstand vurderes ved almindelig mikroskopi, og forskellige enzymer bestemmes. For de ucementerede protesers vedkommende undersøges ved indsættelse af en metalstav i marven udover de ovenfor nævnte parametre korrosionen af metallet målt ved indholdet af metalioner i det omgivende knoglevæv. I protesekirurgien er det af og til nødvendigt at anvende knogletransplantater, og i forbindelse med ovennævnte undersøgelser vurderes indflydelsen af knoglecement og metal på såvel knogletransplantat fra dyret selv som fra et andet dyr. Desuden ønskes de biomekaniske forhold undersøgt ved indsættelse af straingauges, som kan registrere formforandringer i knoglens overflade. Forholdene ønskes undersøgt såvel under normale forhold som under påvirkning af protesedele og cement (Klinisk assistent J.Gregor Pedersen, ovl. J. Steen Jensen, 1. reservelæge E. Tøndevold, Rigshospitalet, H. P. Olesen). 498 Universitetets årbog 1987 8. Autologe knogletransplantaters indheling I den orale rekonstruktionskirurgi, hvor knogletransplantater anvendes, er hurtig revascularisering af disse afgørende for så vel den optimale indheling som remodelleringsprocessen. Med henblik på at undersøge revasculariseringshastigheden af autolog donorknogle fra sternum til mandiblen, gennemføres en serie transplantationer med gris som forsøgsdyr. Der anvendes dels blokke og dels chips af spongiøs knoglevæv, som overføres til standardiserede kaviteter i dyrets underkæbe. Desuden undersøges om fiksation af knogletransplantatet med autolog fibrinklæber er af betydning for vascularisering m.v. Resultaterne vurderes gennem mikroangiografiske og histologiske undersøgelser (Stud.lic.odont. K. Daugaard, lektor S. Hillerup, Københavns Tandlægehøjskole, U. Sivertsen Weis-Fogh, H. P. Olesen). 9. Behandling af menisklæsioner Total eller partiel fjernelse af menisken er stadig den hyppigste behandling ved menisklæsion, selv om stadig flere studier viser betydningen af meniskens tilstedeværelse, både af hensyn til knæleddets biomekanik og til på længere sigt at undgå degenerative ledforandringer. Heling af perifert beliggende læsioner i menisken må formodes at være mulig, da denne er velvaskulariseret svarende til den perifere trediedel, hvorimod centrale læsioner ikke heler spontant på grund af svag eller ingen vaskularisation. Centralt beliggende menisklæsioner synes at kunne hele, såfremt de har kontakt med velvaskulariseret væv som f.eks. ledkapselen. Med kanin som forsøgsdyr gennemføres eksperimentel studie til belysning af de nævnte forhold. Dyrene far ved kirurgisk indgreb påført forskellige meniskincisioner. Heling og vaskulariseringen vurderes ved isotopscintigrafiske og histologiske undersøgelser (reservelæge A. Hede, Rigshospitalet, lektor E. Svalastoga. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, H. R Olesen). 10. Dyreeksperimentel afprøvning af dansk produceret nyrestensknuser \ udviklingen af en dansk produceret nyrestensknuser er der lagt vægt på at tilpasse velprøvede principper for extracorporal stenknusning til klinikkens behov for et let anvendeligt apparatur, der ikke stiller store krav til specielle tekniske installationer og indretninger. Udviklingen af stenknuseren er et resultat af et tværfagligt samarbejde mellem urologer, forskere og ingeniører. Det vil i denne redegørelse føre for vidt at komme ind på specifikke tekniske detaljer i apparaturets opbygning. Den dyreeksperimentelle afprøvning tager sigte på dels at vise apparaturets effektivitet til knusning af nyresten indopereret i nyrebækkenet på grise og dels at kortlægge eventuelle akutte og kroniske skader på nyrerne og andet væv som følge af de elek trohydrologiske shockbølger som dyret udsættes for under behandlings forløbet. Projektet er støttet af Fonden til fremme af teknisk og industriel Udvikling (Ovl. dr.med. H. H. Holm, Prof. dr.med. T. Hald, KAS Herlev, Ovl. dr.med. J. Kvist Kristensen, RH, Prof. L. Bjørnø DTH, Institutleder A. Northeved Medicoteknisk Institut, Civ.ing. Gert Toftkjær, Ntech A/S, H.P Olesen). Publikationer: Abildgaard, U., Christensen, N., Sjøntoft, E.: Renal Vascular Adjustments to Partial Renal Venous Obstruction in Dog Kidney. Circulation Research Vol. 61, No. 2, s. 194-202, New York 1987. Borgeskov, S., Balslev, E.: Anvendelse af fibrinklæberen Tisseel i pacemakerlommer. Ugeskrift for Læger 16, s. 1059, København 1987. Daugaard, G., Abildgaard, U., Larsen, S., Holstein- Rathlou, N.H., Amtorp, O., Olesen, H.P, Leyssac, P.P.: Funetional and histopathological changes in dag kidneys after administration of cisplatin. Renal Physiology, Vol. 10, s. 54-64. Basel 1987. Miskowiak, J., Burchart, F, Olesen, H.P; Implantation of a pressure cuff around the subphrenic oesophagus. Br. J. Surg. Vol. 74, August, s. 683-84, England 1987. Nordkild, P, Kjærgaard, J., Hjortrup, A., Sjøntoft, E.: The intraindividual variation in small intestinal strangth in the pig. Scand. J. Lab. Anim. Sci. 4, 14. årg, s. 163-65, København 1987. Pedersen, VM., Olesen, H.P, Worning, A.M.; Acute appendicitis in the Rabbit. Acta Chir. Scand. 153, s. 603-05, Stockholm 1987. Schroeder, E., Sørensen, S.S., Olesen, H.P; Fibrin Sealant in Experimental Tubal Microsurgery. Int. J. Fertil 32 (3), s. 250-53, USA 1987. Sjøntoft, E., Edmund, C.: In vivo determination of Young's Modulus for the Human Cornea. Bulletin of Mathematical Biology Vol. 49, No. 2, s. 217-232, England 1987. H. P. Olesen 3. Institut for eksperimentel Medicin Historie: Det første laboratorium for eksperimentel medicin r blev oprettet af professor Carl J. Salomonsen i begynDet lægevidenskabelige Fakultet 499 delsen af dette århundrede, og blev i 1910 videreført som en mindre afdeling for patologisk fysiologi ved indflytningen i Institut for almindelig Patologi påjuliane Mariesvej. En betydelig udvidelse af den videnskabelige indsats indenfor patofysiologien blev muliggjort da »Forsikringsselskabernes Fond af 1952« for at styrke forskningen i 1955 donerede bygningen Institut for eksperimentel Medicin og Kirurgi, Nørre Alle 71 som rent forskningsinstitut til Københavns Universitet, som universitetet til gengæld forpligtede sig til at drive. Fra den officielle indvielse d. 25. april 1957 til februar 1987 havde Institut for eksperimentel Medicin til huse i denne bygning's 3. sal. Som instituttets første leder i perioden 1955-77 skabte Jens Bing skole og en tradition inden for den basale udforskning af reninsystemet og den eksperimentelle hypertension. Udforskningen af årsagerne til og følgerne af forhøjet blodtryk er fortsat instituttets hovedformål. I februar 1987 flyttede instituttet til Panum Instituttet, hvor det fik plads i et samlet areal i bygning 10, 5. sal. Stab: VIP: Antal årsværk: 5. Lektorer: P.Christensen, O.Frederiksen, P.P. Leyssac. Forskeradjunkt: N.-H. Holstein-Rathlou. Forskningsstipendiat: O. Skøtt. TAP: Antal årsværk: 2.2. Universitetsansatte, 1,5 fondslønnede laboranter, 1 laborantpraktikant: A. M. Brendle, I.Godfrey, Chr. Ravn, A. Salomonsson, B.Sørensen, C. Terndrup, L. Wybrandt. Laboratoriebetjent: H. Skjold-Pedersen. Forskningsvirksomhed: Baggrunden for instituttets forskningsprojekter er mere detaljeret beskrevet i Universitetets Årbog 1977. Hovedformålet er fortsat at bidrage til forståelsen af de mekanismer, som ligger til grund for nyrens andel i hypertensionssygdommen (forhøjet blodtryk). Vi har tidligere lagt hovedvægten på undersøgelser over nyrens frigørelse af stoffer, der er karkontraherende (renin- angiotensin), og kardilaterende (prostaglandiner og kallikrein-kinin), og virkningen afdisse stoffer i selve nyren med særlig henblik på nyrens regulering af salt- og vandudskillelsen (intrarenale reguleringsmekanismer). I de sidste par år har vi tillige focuseret på dynamikken i de intrarenale reguleringsmekanismer og ændringer heri ved hypertension. Desuden har vi i stigende grad engageret os i en række patofysiologiske undersøgelser i samarbejde med kliniske afdelinger. Nyrevævets væsentligste arbejde er aktivt at tilbageresorbere det glomerulære ultrafiltrats salte og vand fra nyregangene (tubuli) tilbage til blodbanen. Langt størstedelen af ultrafiltratet reabsorberes som isosmotisk væske over de proximale (øvre) tubulusafsnits epithel. Et væsentligt projekt for den dybere indsigt i de processer, som ligger til grund for nyrens regulering af salt- og vandudskillelsen er derfor undersøgelserne over den isosmotiske transepitheliale transportmekanisme, som vi foretager på isoleret kaningaldeblære in vitro (isosmotisk = samme saltkoncentration som i plasma). 1. Intrarenale reguleringsmekanismer med særligt henblik på reguleringen af salt- og vandudskillelsen 1.1 Undersøgelser over prostaglandinernes betydning for nyrens funktion, specielt for salt- og vandudskillelsen 1.1.1 En sammenlignende undersøgelse over virkningerne af Naproxen og Sulindac på nyrefunktionen og den renale udskillelse af prostaglandiner hos patienter med kronisk glomerulær nyresygdom er afsluttet i samarbejde med A.-L. Kamper, Sv. Strandgaard (Nefrologisk afd. KAS Herlev) og U.G.Svendsen (afd. TA, Rigshospitalet) og et arbejde herom er publiceret (P. Christensen). 1.1.2 I samarbejde med E. Bjerregaard Pedersen (Arhus Kommunehospital) er undersøgelser over prostaglandinudskillelsen i urinen hos patienter 1) før og efter nyretransplantion; 2) hos patienter med nefrotisk syndrom; og 3) hos patienter med tidlig levercirrhose afsluttede. 1.1.2.1 Resultaterne viste en øget udskillelse af prostaglandiner, som kunne tolkes som en kompensatorisk mekanisme for den reducerede nyremasse til opretholdelse af adækvat vandudskillelse (diuretisk effekt). Et arbejde herom er publiceret i år (P. Christensen, P. P. Leyssac). 1.1.2.2 Der er påvist en nedsat prostaglandinudskilleise ved nefrotisk syndrom, som kunne være medvirkende faktor for natrium- og vandretentionen og dermed ødemdannelsen hos disse patienter. Et manuskript herom er i trykken (P.Christensen, P. P. Leyssac). 1.1.2.3 Undersøgelserne viste, at responset på en vandbelastning var ændret ved levercirrhose idet prostaglandin- E2 udskillelsen var større, og vandudskillelsen mindre end normalt, og der kom ikke det normale fald i vasopressinkoncentrationen i plasma. Den større prostaglandin-E2 udskillelse (der afspejler nyrens dannelse af PGE2) kunne repræsentere et forsøg på at kompensere for en defekt i nyrens kapacitet for at eliminere en vandbelastning (diuretisk effekt). Et manuskript herom er i trykken (P.Christensen, P.P. Leyssac). 1.1.3.1 Der er lejlighedsvis foretaget bestemmelser af 500 Universitetets årbog 1987 prostaglandinudskillelsen på formodede Bartter patienter før og efter indomethacin-behandling som led i den diagnostiske udredning. En artikel herom er tidligere blevet publiceret (jvf Årbog 1980) (P.Christensen). 1.1.3.2 En kasuistisk meddelelse om et tilfælde af Bartter's sygdom er i år indsendt til publikation (i samarbejde med H. Verder, Holbæk Sygehus, M.Damkjær Nielsen og J.Giese, Klinisk-fysiologisk afd., KAS Glostrup). Der meddeles sygdomsforløbet hos en 13-årig pige og den gavnlige effekt af behandling med angiotensin-konverterende enzymhæmmer (captopril) over 12 måneder (P.Christensen). 1.1.4 Udviklingsarbejde i form af produktion og substrat til ultramicro-radioimmuno assay (RIA) afrenin er fortsat. Tilsvarende er der gennemført en produktion og gennemprøvning af nye antistoffer til RIA af PGE2, Thromboxan B2, og 6-keto-PGF-l-alfa (P. Christensen). 1.1.5 I samarbejde med Else K. Hoffmann og I. Lamberth, August Krogh Instituttet, er et studie over prostaglandin- og leucotrienproduktionen i Ehrlich ascites tumorceller afsluttet. Det viste at PGE2-produktionen falder under den volumenregulatoriske celleskrumpning medens leucotrienproduktionen følger det modsatte mønster. En øgning af natrium permeabiliteten efter tilsætning af PGE2 til hypotont svulmede celler resulterer i en hæmning af volumenreguleringen, medens omvendt tilsætning af leucotrien D4 accelererer volumenreguleringen ved åbning af Kalium og Chlorid kanaler. Et manuskript herom er antaget til publikation i år (P. Christensen). 1.1.6 Nyere undersøgelser tyder på at pathogenesen af insulin-afhængig diabetes mellitus skyldes en HLA- (Major Histocompatibility Complex) associeret mekanisme specifikt for beta-cellene i de Langerhanske øer. Monokinet interleukin-1 (hormonlignende peptid) er i picomolære koncentrationer selektivt cytotoxisk overfor pancreas' betaceller. Denne effekt forstærkes af et andet monokin TNF (Tumor Necrosis Factor). På denne baggrund og med muligheden for, at locus D i HLA-komplexet kan påvirke produktionen af monokiner, herunder PGE2, og dermed udviklingen af HLA-associerede autoimmune sygdomme, incl. insulin-afhængig diabetes mellitus, er der gennemført en undersøgelse over den mulige eksistens af interindividuelle forskelle i interleukin-1, TNF og PGE2 produktionen i monocytter fra raske personer som svar på lave koncentrationer af endotoxin. Undersøgelsen viste udtalte interindividuelle forskelle og endvidere, at HLA-DR2 positive individer gav lave interleukin-1 svar. Den relativt lave risiko hos DR2- positive individer for at pådrage sig Type-1 (insulinafhængig) diabetes kunne være forbundet med dette fænomen. Et manuskript herom er indsendt til publikation i samarbejde med J. Mølvig ogj. Nerup, Niels Steensens Hospital, samt L. Bæk m.fl.. Statens Seruminstitut (P. Christensen). 1.1.7 I samarbejde med E. D. Wogensen, J. Mølvig, J. Nerup (Niels Steensens Hospital), P.Svendsen, M.Jensen (Hvidovre Hospital) og L. Bæk (Statens Seruminstitut) er der påbegyndt et projekt, hvis målsætning er 1) dels at etablere en immunologisk metode til kvantitering af interleukin-1 og TNF; 2) dels hos patienter med brandsår at undersøge en eventuel sammenhæng mellem prostaglandin, IL-1, TNF og endotoxæmi, samt det kliniske forløb, for dermed at afgøre om en monitorering af IL-1, TNF og/eller endotoxinæmi kunne have prognostisk værdi og være vejledende for behandlingen; 3) dels at undersøge om der er en sammenhæng mellem prostaglandin, IL-1, TNF og/eller endotoxæmi og udvikling af sekundær Type 1 diabetes hos disse patienter (P. Christensen). 1.2 Eksperimentelle og kliniske undersøgelser med lithium clearance-metoden over nyrens tubulære funktion Baggrunden for undersøgelserne er omtalt nøjere i årbogen for 1979 og 1980. Resultaterne har vist at lithium udelukkende reabsorberes proximalt, og at lithium clearance-metoden giver mindst lige så korrekte og præcise resultater som mikropunktur-metoden, når denne udføres med intratubulær trykkontrol. Eithium- metoden har den praktiske fordel, at den kun kræver opsamling af urin og et par blodprøver. Den kan således anvendes til selektiv analyse af tubulusfunktionen (proximale og nedenforliggende tubulusafsnit) på ubedøvede forsøgdyr og patienter, hvilket ikke tidligere har været muligt. Med denne metodologi undersøger vi nyre- og tubulusfunktionen hos forskellige patientkategorier og i dyreforsøg. En serie undersøgelser i samarbejde med de kliniske afdelinger ved KAS, Glostrup (Sv. Strandgaard), KAS Gentofte (U. Abildgaard og O. Amtorp), Finsen Instituttet (G. Daugaard), og KAS Herlev (A.-E. Kamper) er dels afsluttet, dels videreført. 1.2.1 En eksperimentel undersøgelse på rotter over den akutte virkning af cisplatin med både lithium-metoden og micropunkturteknik er afsluttet i år i samarbejde med G. Daugaard. Resultaterne har vist, at cisplatin har samme akutte virkning på rotterne som tidligere vist på hunde med lithium-metoden. Resultatet validerer tolkningen af de tidligere undersøgelser på hunde, og antyder at andres afvigende fund på rotter med micropunkturteknik nok skyldes anvendelse afanden anæsthesi-metodik. Et manuskript herom er i trykken (P. P. Eeyssac, N.-H. Holstein-Rathlou). Det lægevidenskabelige Fakultet 501 1.2.2.1 En undersøgelse over nyre- og tubulusfunktionen på patienter med levercirrhose er fortsat i år i samarbejde med G.Daugaard, U.Abildgaard og J. M. Henriksen (N.-H. Holstein-Rathlou, P. P. Leyssac). 1.2.2.2 Samarbejdet med H. Dieperink, Nefropatologisk afd., Odense Sygehus, over virkningen af cyclosporin på rotter er afsluttet i år. 3 artikler er i trykken (P. P. Leyssac). 1.2.3 Kliniske arbejder over virkningen af cyclosporin dels på patienter med diabetes mellitus, i samarbejde med Nefropatologisk afd., Odense Sygehus (H. Dieperink) og Niels Steensens Hospital (B. Feldt- Rasmussen), dels på patienter med iridocyclitus (i samarbejde med H. Dieperink og afd. TA, Rigshospitalet), er fortsat. De foreløbige resultater tyder på, at cyclosporin A har samme nefrotoksiske effekt på menneskenyren som det har på rottenyren >(P. P. Leyssac). 1.2.4 Et klinisk arbejde over virkningen af nyretransplantation med familie-donor, for at undersøge virkningen på nyre- og tubulusfunktionen dels i den transplanterede nyre, dels i den tilbageblevne nyre hos donor og ændringer heri med tiden, er afsluttet i år. Undersøgelsen blev udført i samarbejde med Sv. Strandgaard (med. afd. C, KAS Glostrup og kandidatstipendiat A.-L. Kamper (Nefrologisk afd., KAS Herlev). Undersøgelsen har vist, at nyrens filtrationshastighed, lithium clearance og udskillelse af beta-2-microglobulin stiger initialt hos donor efter fjernelsen af den ene nyre. Sekundært kommer der, efter ca. 14 dage, en stigning i proximale tubulære reabsorption af salt, vand og beta-2-microglobulin, som udtryk for en sekundær hypertrofi. Et manuskript herom er indsendt til publikation i år (N.-H. Holstein-Rathlou, P. P. Leyssac). 1.2.5 1 samarbejde med Sv. Strandgaard og A.-L. Kamper har vi gennemført et metodestudie over lithium clearance-metoden af klinisk og fysiologisk interesse: Virkningen af liggende, siddende og stående stilling, samt af metodens reproducerbarhed i disse situationer på et normalt humant materiale. Resultaterne er fremlagt ved Dansk Hypertensions Selskabs workshop om lithium clearance-metoden i november i år. De viste, at der ikke kom ændringer i lithium clearance ved overgang fra liggende til siddende stilling, men et moderat signifikant fald, når patienterne fik lov at gå omkring på afdelingen. Konklusionen er at det ikke generer undersøgelsen at patienterne indtager siddende stilling. Et manuskript herom er indsendt til publikation i år (N.-H. Holstein-Rathlou, P. P. Leyssac). 1.2.6 I samme samarbejde har vi påbegyndt en undersøgelse over virkningen af behandling af patienter med chronisk nefropati med angiotensin-konverterende enzym hæmmer (Captopril) med henblik på at bremse progressionen af nyresvigt (uræmien). Et basis- materiale på 72 patienter med varierende og betydeligt nedsat nyrefunktion, blev fremlagt ved Dansk Hypertensions Selskabs workshop om lithium-metoden i november i år. Disse foreløbige resultater har vist, at lithium metoden synes at være anvendelig selv ved svært nedsat nyrefunktion. Et manuskript herom er under udarbejdning (N.-H. Holstein-Rathlou, P. P. Leyssac). 1.2.7 I samarbejde med P.Skøtt, Hvidøre Hospital, og prof. Allan Alfrey, Vet. Adm. Hosp., Denver, Colorado, USA, har vi påbegyndt et micropunkturstudie på rotter over lithium, natrium og vandreabsorptionen i proximale tubuli før og under osmotisk diurese, med henblik på at afsløre om lithium clearance under disse forhold er et mål for vandpassagen eller natriumpassagen ud af de proximale tubuli (P. P. Leyssac, N.- H. Holstein-Rathlou). I.3 In vivo-undersøgelser over renin-systemet og den tuhuloglornerulære feedback (TGF) mekanisme 1.3.1 Vi har tidligere vist, at en ændring i strømningshastigheden gennem Henles slynge og distale tubuli udløser et oscillerende intratubulært trykrespons med en frekvens på 2-3 cycler pr. minut. Dette oscillatoriske response kan udløses i det enkelte nefron ved microperfusion af de nedre dele af nyregangene (Henles slynge), som kun ændrer strømningshastigheden med 3 nanoliter pr. min., d.v.s. indenfor det fysiologiske variationsområde. En række resultater, omtalt i årbog for 1985, har godtgjort at dette oscillerende trykresponse er resultatet af den negative tubuloglomerulære feedback (TGF) mekanisme, og skyldes oscillerende tonusændringer i den tilførende (afferente) arteriole. Signalet er en funktion af saltreabsorptionen over macula densa cellerne, muligvis en ændring af interstitsets osmolalitet. Den oscillerende karakter afTGFresponset er betinget af en høj følsomhed (»gain«) og systemets tidsforsinkelse, samt af en ringe eftergivelighed (compliance) af tubulusvæggen. Sammenholdt med vore resultater fra reninmålinger på plasma fra blod opsamlet fra individuelle fraførende arterioler og data fra litteraturen, samt fra nyligt opnåede resultater fra stop-flow trykresponse-mønsteret, er der skabt holdepunkt for en ny opfattelse. I følge denne er der 2 særskilte TGF mekanismer, som overlejrer hinanden, og som begge har til formål at sikre, at nefronets tryk og strømningsforhold holdes stabile selv under extreme forhold. Den eksperimentelle afprøvning af denne opfattelse er påbegyndt i år. De foreløbige resultater, som synes at støtte opfattelsen, blev fremlagt i et oversigtsforedrag ved Fernstrøm Symposiet »The Juxtaglomerular Apparatus and the Tubuloglomerular Feedback Mechanism« i Lund, juli 1987. Det fortsatte arbejde er blevet en del forsinket p.gr.a. overflytnin502 Universitetets årbog 1987 gen af instituttet til Panum Instituttet (P. P. Leyssac, N.-H. Holstein-Rathlou). 1.3.2 Vi har afsluttet undersøgelser over ændringer i disse kontrolmekanismer ved hypertension på rotter, der viste at rotter med spontan arvelig hypertension (SHR) responderer på ændringer af tubulusvæskens strømningshastighed med et stærkt uregelmæssigt oscillerende TGF-trykresponse, der nu med sikkerhed kan karakteriseres som deterministisk kaos (i fysiskmatematisk forstand). Af særlig interesse er, at et sådant uregelmæssigt TGF-response genfindes i unge SHR inden de har faet forhøjet blodtryk, og ligeledes kan ses efter partiel blokade af salt-transporten i ascenderende ben af Henles slynge med små doser furosemid på normale rotter. De fortsatte undersøgelser har været en yderligere eksperimentel og teoretisk (model) analyse af denne abnormitet i forsøg på at belyse mekanismen samt dens mulige betydning for reguleringen af nyrens funktion og for blodtryksreguleringen. Vi har bl.a. gennemført et micropunkturstudie over feedbacksystemets open-loop gain og har fastlagt feedback-kurvens relation til Henle loop strømningshastigheden. Det er vist, at feedback-kurven hos SHR i forhold til rotter med normalt blodtryk er forskudt imod lavere flowhastigheder, og at gain er stærkt forøget. Den barbiturat-anæstesi, der oftest anvendes i micropunkturforsøg (Inactin) viste sig at hæmme TGF-responset ved at nedsætte gain og forskyde kurven således, at der kræves højere tubulært flow for at aktivere systemet. Dette sidste kunne forklare en række tilsyneladende uoverensstemmelser i litteraturen. Et revideret manuskript er i år genindsendt til publikation (N.-H. Holstein-Rathlou, P. P. Leyssac). 1.3.3 Matematiske modelbeskrivelser af regulationen af det intratubulære tryk: Forekomsten af oscillationer i det intratubulære tryk rejser flere interessante kontrolteoretiske spørgsmål, herunder bl.a. spørgsmålet om konsekvenserne af oscillationerne for nyrefunktionen som sådan. Det er klart, at det afgørende er opretholdelse af et reguleret intratubulært middeltryk. Det væsentligste spørgsmål i denne sammenhæng er hvordan denne regulation opnås mest optimalt. Dvs. er forekomsten af oscillationer på nogen måde forbundet med fordele for dette givne regulationssystem. Næste naturlige punkt vil selvfølgelig være at undersøge konsekvenserne af de uregelmæssige oscillationer for regulationssystemets integrerede funktion. For at belyse disse spørgsmål, og mekanismen bag oscillationerne er det nødvendigt med en matematisk modelbeskrivelse af det betragtede regulationssystem. Vi har på nuværende tidspunkt opbygget en foreløbig matematisk model af de dynamiske forhold ved den intratubulære trykregulation, som beskriver de funktionelle variable kontinuerligt med tiden. Modellen har indtil nu vist sig i stand til at forklare forekomsten af såvel regelmæssige som uregelmæssige oscillationer i det intratubulære tryk og kan simulere de eksperimentelle iagttagelser efter saltvands infusion og mikroperfusion. To manuskripter er publiceret i år. Det fortsatte arbejde er koncentreret om at udbygge modellen til også at omfatte koblede nefroner, se nedenfor, således at det bliver muligt at undersøge teoretisk, de mulige konsekvenser af den inter-nefronale kobling. Beregningerne foretages på parallelregnemaskinen PALLAS på Fys. Lab. IH, DTH. Simuleringen har indtil videre vist, at en internefronal kobling fører til en øget grad af kaos i de intratubulære trykoscillationer. Et manuskript herom er publiceret i år. Ligeledes arbejder vi på problemer forbundet med analyse af eksperimentelle data for kaotiske systemer overlejret med støj (N.-H. Holstein-Rathlou, P. P. Leyssac i samarbejde med cand.polyt. Klaus S.Jensen og dr.scient Erik Mosekilde, Fysisk Laboratorium 3, DTH). 1.3.4 Undersøgelser over hvorvidt individuelle nefroners TGF systemer interagerer med hverandre. I forbindelse med afklaringen af mekanismen bag de uregelmæssige oscillationer, er det af stor betydning af få afklaret hvorvidt individuelle nefroner interagerer med hverandre. Det er et velkendt fænomen fra både biologiske og fysiske oscillatorer, at de kan interagere. Denne interaktion kan principielt finde sted på to måder. Enten opnås synkronisering mellem de pågældende oscillatorer, hvorefter de oscillerer med samme frekvens, eller der opnås ikke synkronisering, hvorved en til tider højst uregelmæssig oscillation opstår. For at afklare hvorvidt de enkelte nefroner påvirker hinanden, er der gennemført en undersøgelse på normotensive rotter. De opnåede resultater viser klart at der findes grupper af nefroner der påvirker hinanden, således at de oscillerer med nøjagtigt samme frekvens, ligesom mikroperfusion med Ringer + Furosemid i det ene nefron udløser ændringer i såvel oscillationer som middeltryk i nabonefronet. De enkelte nefroner kan således påvirke hinanden. Indtil videre er der konstateret kobling mellem op til tre nefroner. Denne kobling er ikke tilfældig, men synes nært knyttet til nyrens vaskulære opbygning, således at nefroner der har deres tilførende afferente arterioler i geografisk nærhed af hinanden er koblede. Denne observation, at nefronerne muligvis fungerer i grupper kan vise sig at være af væsentlig betydning for forståelsen af resultater opnået på enkelt nefron niveau overfor resultater opnået ved forsøg på hele nyren. Der tænkes på denne baggrund gennemført tilsvarende undersøgelser på SHR rotter, idet det er en nærliggende mulighed at de uregelmæssige oscillationer i disse dyr skyldes en manglende synkronisering nefronerne imellem. Dette støttes yderligere af den observation at frekvensanalyser af oscillationer fra SHR rotter altid udviser 2-4 veldefiDet lægevidenskabelige Fakultet 503 nerede frekvenskomponenter i området 30-40 mHz, dvs. der hvor de regelmæssige oscillationers frekvens normalt er beliggende. Et manuskript om de hidtil opnåede resultater er publiceret i år (N.-H. Holstein- Rathlou). 2. Undersøgelser over reninfrigørelsen fra det juxtaglomerulære apparat in vi tro Med en elektromagnetisk teknik kan rotteglomeruli (Hårkarnøgler) isoleres og reninfrigørelsen fra de renindannede celler i den vedhængende stump af det tilførende blodkar studeres. Denne teknik giver en ren præparation af reninholdige celler uden brug af cellenedbrydende enzymer. Fordelen med denne præparation er fraværet af ydre påvirkninger (nervøse, signalmolekyler i blodet), som vides at påvirke reninfrigørelsen in vivo, og der er således mulighed for at studere frigørelsesmekanismen (-erne) uden disse faktorers indblanding. Ved at overskylle sådanne-isolerede glomeruli med saltvandsmedier af forskellige sammensætning og derefter måle den pr. tidsenhed frigjorte reninmængde kan reninfrigivelsen følges efter forskellige stimuli (O. Skøtt). 2.1 Betydning af intracellulcer/intragranulær pH, calcium og osmotiske vandhevægelser for renin frigivelsen 2.1.1 Induktion af granulum svulmning ved hjælp af behandling med permeable svage baser (ammoniumklorid, methylamin) giver primært en stimulation af renin frigivelsen, som kan hæmmes med sucrose. Sekundært hæmmes frigivelsen. Undersøgelser med monovalente cation/ionoforer tyder på at dissipering af intracellulære proton gradienter er ansvarlig for den hæmmende virkning. Efter behandling med dise ionoforer er reninfrigivelsen stadig fuldt følsom for ændringer i den ekstracellulære osmolalitet, medens følsomheden for ændringer i calcium-koncentrationen er forsvundet. Disse resultater er forenelige med en hypotese om at en granulær protongradient er af betydning for reninfrigivelsen. Protongradientens virkning kan være at udløse en svulmning af granula i frigivelsesprocessen. Disse resultater blev fremlagt ved American Society of Nephrologys møde i Washington D.C. i december 1986 og ved International Society of Nephrologys møde i London i juli 1987; et manuskript er publiceret i Pfliigers Archiv i 1987, og yderligere et er indsendt (O. Skøtt). 2.1.2 En undersøgelsesrække angående virkningen af kat- og anioner med forskellig permeabilitet er igang (O. Skøtt). 2.1.3 Der er gennemført en række ultrastrukturelle undersøgelser af reninholdige JG-celler ved forskellige osmolaliteter. Undersøgelserne viste at sænkning i den ekstracellulære osmolalitet medfører at de sekretoriske granula svulmer op, kommer i kontakt med og fusionerer med cellemembranen. Efter stigning i osmolaliteten er de sekretoriske granula ikke svulmede og er ikke i kontakt med cellemembranen. Disse resultater støtter hypotesen at ændringer i osmolaliteten påvirker reninfrigivelsen ved at indvirke på granulumvolumen. Resultaterne blev fremlagt ved FASEBs møde i Washington D.C. i marts 1987, og er publiceret i Cell and Tissue Research i 1987 i samarbejde med prof. R. Taugner, I. Physiologisches Institut, Heidelbergs Universitet (O. Skøtt). 2.2 Antiotensin II virkning på reninfrigivelse og membranpotentiale Ved direkte intracellulære målinger af elektriske membranpotentialer på juxtaglomerulære celler fra afferente arterioler fra mus, glatte muskelceller fra mesenteriale arterier, dyrkede glatte muskelceller og dyrkede mesangialceller er der påvist takyfylaksi overfor angiotensin II. Takyfylaksien skyldes ikke interferens med receptor recycling, idet stoffer som interfererer med denne ikke påvirker takyfylaksien. Der forekommer også takyfylaksi med hensyn til angiotensin Ils virkning på vasokonstriktion i den isolerede perfunderede nyre. I modsætning til disse fund, ses ikke takyfylaksi overfor angiotensin Ils hæmning af reninfrigivelsen, hverken i isolerede perfunderede nyrer, isolerede stykker hydronefrotisk nyre fra mus eller isolerede, mikrodissekerede afferente arterioler fra rotter. Et manuskript er publiceret i Pfliigers Archiv i 1987 i samarbejde med C. P. Biihrle, R. Nobiling og R. Taugner, I. Physiologisches Institut, og E. Hackenthal, Pharmakologisches Institut, alle Heidelbergs Universitet (O.Skøtt). 2.3 Undersøgelser af reninfrigivelse fra isolerede perfunderede og superfunderede juxtaglomerulære apparater En in vitro metode blev udviklet til at undersøge om renin frigivelse fra det juxtaglomerulære apparat påvirkes af ændringer i natrium klorid koncentrationen af tubulusvæsken ved macula densa. Juxtaglomerulære apparater blev mikrodissekeret fra kaniner og tubulus stykket som indeholder macula densa blev perfunderet medens hele det juxtaglomerulære apparat samtidig blev superfunderet og væsken samlet op til renin bestemmelse. I denne præparation, hvor påvirkning fra nyrens nerver og lokal hæmodynamisk indflydelse kan udelukkes resulterer en sænkning af den tubulære natriumklorid koncentration ved macula densa i en stigning i renin frigivelsen. Resultater fra disse forsøg blev præsenteret ved symposiet »The Juxtaglomerular Apparatus and Tubuloglomerular Feedback« ved Lunds Universitet i juli 1987. Yderligere resultater, omhandlende dosisrespons sammenhæng mellem ændringer natriumklorid og reninfrigivelse samt virkningen af furosemid præsenteredes ved Central Soc. for Clinical Research's møde i Detroit, september 1987, 504 Universitetets årbog 1987 og ved American Soc. of Nephrologys møde i Washington D.C. i december 1987. Et manuskript er publiceret i Science i 1987, 2 er i trykken som bidrag til en monografi og et manuskript er indsendt. Alle i samarbejde med J. P. Briggs, Dept. of Internal Medicine, University of Michigan, Medical Center, Ann Arbor, Michigan, USA (O.Skøtt, under ophold ved Univ. Michigan som Nephrology Research Associate, lønnet af National Kidney Foundation og med støtte fra Statens lægevidenskabelige Forskningsråd). 3. Isosmotisk transepithelial vand- og salttransport Isolerede præparater af pattedyr-galdeblærer (fra kaniner) anvendes til disse undersøgelser. Galdeblærens epithel, der består af et enkelt lag af celler, hører ligesom epithelet i tyndtarmen og nyrens proximale tubuli til de såkaldte lavmodstandsepitheler. Disse epitheler udviser isosmotisk absorption af vand og salt (hovedsagelig NaCl) fra lumensiden til blodsiden. Epithelet indeholder i princippet to transportveje: en paracellulær (gennem tightjunctions mellem cellerne), der betinger den lave modstand, og en transcellulær (gennem cellerne). Vore tidligere resultater har vist, at den paracellulære passagevej er uden kvantitativ betydning som transportvej for netto absorption af salt og vand i kanin galdeblæreepithelet. Undersøgelserne tager sigte på at karakterisere den transcellulære transports mekanisme og regulation. Vi har tidligere vist (jfr. Årbog 1982), at den isosmotisk koblede transport af salt og vand synes at foregå ved en transport afisosmotiske væskevolumina igennem et sekvestreret kompartment i cellerne. 3.1 Effekter af transport-inhibitorer på Na-transport i kanin galdeblæren Den i dag herskende opfattelse af NaCl- og vandtransport i isosmotisk absorberende epitheler, som er fremkommet ved studier af især epitheler fra laverestående dyr (bl.a. Necturus galdeblæren), involverer en elektroneutral optagelse af NaCl over den luminale cellemembran (ved en Na/Cl co-transport mekanisme eller ved koblede antiport mekanismer for Na/H og Cl/ HCO3) drevet af en elektrokemisk gradient for Na. Na-ioner skulle ifølge gængs opfattelse transporteres over den basale cellemembran af den her lokaliserede aktive Na/K udvekslingspumpe. Cl-ioner skulle ifølge hypotesen transporteres passivt over denne membran ved co-transport med K, og vand skulle følge netto NaCl transport ved osmotisk ækvilibrering. En række af vore senere resultater har imidlertid vist, at formodet specifikke hæmmere af de nævnte carriere og kanaler er uden virkning på Na absorptionen (jfr. Årbog 1985-86). Vi har i år undersøgt effekter af kulsyre-anhydrase (CA) hæmmere på den transcellulære salt transport i kanin galdeblæren. Ifølge den ovenfor nævnte hypotese skulle en intracellulær lokalisering af dette enzym være nødvendig. Vore resultater tyder på, at enzymet er tilstede, og at max. hæmning af enzymet fører til en ca. 55 % hæmning af netto salt absorptionen. Imidlertid viser resultaterne, at enzymet synes lokaliseret udelukkende til den luminale cellemembran. Omend enzymets funktion i denne lokalisering ikke er klarlagt, så støtter ejheller disse fund den nævnte hypotese. Vi har yderligere vist, at det diuretisk virkende stof Furosemid, hvis cellulære angrebspunkt er lokaliseret til den luminale cellemembran, synes at virke udelukkende ved en CA-hæmning, og ikke — som antaget — ved en hæmning af en CI/HCO3 udveksling. Resultaterne understøtter således (jfr. Årbog 1985), at de ovenfor omtalte ion-kanaler, antiport og co-transport mekanismer enten ikke er til stede, eller at de (under alle omstændigheder) er uden betydning som transportmekanismer for den cellulære absorption, der foregår i kaninens galdeblæreepithel. Sammenholdt med vore tidligere resultater understøtter disse fund den opfattelse, at de meget høje transporthastigheder, der observeres i visse pattedyr epitheler, repræsenterer en anden transportmekanisme end de, der findes i laverestående dyrs epitheler (O. Frederiksen). 3.2 Regulation af den transepitheliale salt- og vandabsorption i kanin galdeblæren 3.2.1 Intracellulære regulatorsubstansers funktion En oversigtartikel er publiceret i år (C. Pilebæk Hansen, O. Frederiksen). 3.2.2 Vi har tidligere vist (C. Pilebæk Hansen, N.- H. Holstein-Rathlou, O. Frederiksen, 1986), at kanalaktivatoren BAY K 8644 (en nifedipinanalog) fremkalder I) et fald i galdeblærens netto Na absorption, og 2) regelmæssige oscillationer i galdeblærens transepitheliale potentialforskel (Pd). Disse effekter udløses ved koncentrationer på I -10 mikromol/1 i blodsidemediet. Dette tyder på, at en øget Ca influx og en stigning i den intracellulære Ca kone. fremkalder en hæmning af den cellulære netto absorption, i overensstemmelse med tidligere resultater (jfr. Årbog 1984). I forlængelse af dette arbejde har vi i år gennemført en undersøgelse af BAY K 8644 virkningernes afhængighed af den extracellulære Ca kone. Resultaterne har vist, at fremkomsten og graden af de ovenfor omtalte effekter er direkte relaterede til den extracellulære Ca kone. De Bay K 8644 inducerede Pd oscillationer kan desuden ophæves ved tilsætning af 1-3 mM Ba, der lukker cellemembraners K-kanaler. Resultaterne underbygger således den tidligere konklusion, at epithelcellerne har aktiverbare Ca kanaler; at aktiveringen fører til øget Ca influx over cellemembranen; og at den resulterende cellulære Ca kone. hæmmer den transcellulære absorption og inducerer Pd oscillationer. Disse oscillationer kan skyldes Ca-inducerede cycliske variationer i cellernes K-permeabilitet, efterDet lægevidenskabelige Fakultet 505 som Ba ophæver oscillationerne. Resultaterne er meddelt ved ESCPB's møde »Transport in Cells and Epithelia « i København i august i år, og et manuskript er ved at være færdiggjort (C. Pilebæk Hansen, O. Frederiksen). 3.2.3 Enkelte fortsatte forsøg er i årets løb gjort vedrørende måling af intracellulære Ca kontrationer ved hjælp af fluorescens indikatoren Fura-2, spec. med henblik på teknikken til isolering af epithelceiler (jfr. Årbog 1986). Yderligere er udviklingen af en opstilling til måling af den intracellulære Ca kone. i det intakte galdeblære-epithel med Fura-2 fortsat (P. Bouchelouche, KAS Herlev, O. Frederiksen). 3.3 Lithium-trans port over galdeblæreepithelet De i Årbog 1986 omtalte undersøgelser over Li transport og effekter af Li på Na og vandtransport i kanin galdeblæreepithelet er i år1 udvidet med undersøgelser af Li transport ved lave Li kone. når den extracellulære Na kone. sænkes ved varierende osmotisk kone. Resultaterne understøtter den tidligere konklusion, at det er sænkningen i den extracellulære Na kone. og ikke variationer i extracellulærmediets osmotiske kone., der inducerer en transcellulær absorption af Li. En samlet rapport er nu ved at være færdiggjort (C. Pilebæk Hansen, N.-H. Holstein-Rathlou, P. P. Leyssac, O. Frederiksen). Redaktionel virksomhed o.L: P. P. Leyssae er medredaktør af tidsskriftet Renal Physiology og medlem af The National Health and Medical Research Couneil Panel of Independent Assessors, Commonwealth of Australia. O. Frederiksen har været medlem af kongres-komiteen for det internationale symposium; Transport in Cells and Epithelia, der blev afholdt af European Society for Comparative Physiology and Biochemistry i København 16.-21. august 1987. Publikationer: Biihrle, C.P., Hackenthal, E., Nobiling, R., Skøtt, O., Baumbaeh, L., Taugner, R.: Tachyphylaxis ofjuxtaglomerular epithelioid cells to angiotensin 11. Differences between the electrical membrane response and renin seeretion. Pfliigers Areh. 410, s. 55-62, Heidelberg 1987. Bouehelouehe, P.N., Frederiksen, O.: Measurement of cytosolic free calcium concentration in isolated epithelial cells from the rabbit gall-bladder. Acta Physiol. Scand Vol. 129, No. 3, s. 60A, Oxford 1987. Daugaard, G., Abildgaard, U., Holstein-Rathlou, N.- H., Amtorp, O., Leyssae, P.P.: Acute and subacute hemodynamie and tubular eflect of cisplatin in dogs. Contr. Nephrol Vol. 56, s. 7-11, Basel 1987. -, Abildgaard, U., Holstein-Rathlou, N., Amtorp, O., Leyssae, P.P.; EfTect of cisplatin on renal haemodynamics and tubular function in the dog kidney. Internationaljournal of Andrology Vol. 10, s. 347-51, London 1987. —, Abildgaard, U., Larsen, S., Holstein-Rathlou, N.H., Amtorp, O., Olesen, H. P, Leyssae, P.P.; Functional and histopathologieal changes in dog kidneys after administration of cisplatin. Renal Physiology, vol. 10, s. 54-64. Basel 1987. —, Strandgaard, S., Holstein-Rathlou, N.-H., Frederiksen, P.L., Svendsen, U.G., Munck, O., Leyssae, P.P.; The renal handling of sodium and water is not affected by the standard-dose Cisplatin treatment for testieular cancer. Scand. J. Clin. Lab. Invest Vol. 47, s. 455-459, London 1987. Dieperink, H., Leyssae, P.P., Kemp, E., Starklint, H., Frandsen, N.E., Tvede, N., Møller, J., Frederiksen, P.B., Rossing, N.; Nephrotoxicity of cyclosporin A in humans; effects on glomerular filtration and tubular reabsorption rates. European Journal ofClinical Investigation Vol. 17, No. 6, s. 493-96, London 1987. —, Leyssae, P.P., Starklint, H., Jørgensen, K.A., Kemp, E.; Antagonist capacities of nifedipine, captopril, phenoxybenzamine, prostacyclin and indomethacin on cyclosporin A induced impairment of rat renal function. European Journal ofClinical Investigation Vol. 16, s. 540-48, Oxford 1986. Hansen, C.P., Frederiksen, O.; Effect of lithium on sodium and water absorption in the rabbit gallbladder. Acta Physiol. Scand. Vol. 129, No. 3, s. 14A, Oxford 1987. Holstein-Rathlou, N.-H., Leyssae, P.P.; Oscillations in the proximal intratubular pressure; a mathematical model. Am. J. Physiol Vol. 252, s. F560-F72, Bethesda, USA 1987. -; Synchronization of proximal intratubular pressure oscillations; evidence for interaetion between nephrons. Pfliigers Arch. Vol. 408, s. 438-43, Heidelberg 1987. Jensen, K.S., Holstein-Rathlou, N.-H., Leyssae, P.P., Mosekilde, E., Rasmussen, D.R.; Chaos in a system of interacting nephrons. Chaos in biological systems, H.Degn, A. V. Holden, L. F. Olsen, s. 23-32, New York 1987. —, Mosekilde, E., Holstein-Rathlou, N.-H.; Self-sustained oscillations and chaotic behavior in kidney pressure regulation. Mondes en Developpement Vol. 54-55, s. 91-109, Bruxelles 1986. Kamper, A.L., Strandgaard, S., Christensen, P., Svendsen, U.G.; EfTects of Sulindac and Naproxen in Patients with Chronic Glomerular Disease. Scandinavian Journal of Rheumatology Suppl., s. 26-31, Stockholm, Sverige 1986. Lambert, I.H., HofTmann, E.K., Christensen, R; Role of Prostaglandins and Leukotrienes in Volume Regulation by Ehrlich Ascites Tumor Cells. Jour506 Universitetets årbog 1987 nal of Membrane Biology 98, s. 247-56, New York 1987. Pedersen, E.B., Christensen, P., Danielsen, H., Eiskjær, H., Jespersen, B., Knudsen, F., Kornerup, H.J., Leyssac, P.P., Nielsen, A.H., et al: Relationship between urinary prostaglandin-E2 and prostaglandin- F2-alpha excretion and plasma arginine vasopressin during renal concentrating and diluting tests in renal transplant recipients. European Journal ofClinical Investigation Vol. 17, s. 429-34, Oxford, England 1987. Skøtt, O.; Effects of amines, monensin and nigericin on the renin release from isolated superfused rat glomeruli. Pfliigers Archiv Vol. 409, s. 93-99, Berlin, Heidelberg 1987. —, Briggs, J.P: Direct Demonstration of Macula Densa- Mediated Renin Secretion. Science 237, s. 1618- 20, Washington D. C. 1987. -, Taugner, R.: EfTects of extracellular osmolality on renin release and on the ultrastructure of the juxtaglomerular epithelioid cell granules. Cell and Tissue Research 249, s. 325-29, Heidelberg 1987. Skøtt, P, Bruun, N.E., Giese, J., Holstein-Rathlou, N.-H., Leyssac, P.P.: What does lithium clearance measure during osmotic diuresis? Clinical Science Vol. 73, s. 126-27, London 1987. Thomsen, K., Leyssac, P.P.: Efiect of a Sodium-poor Diet on Lithium Clearance at DilTerent Dietary Potassium Contents in Rats. Pharmacology & Toxicology Vol. 61, No. 4, s. 260-64, København 1987. Paul P. Leyssac 4. Institut for eksperimentel Hormonforskning Historie: Ved Institut for eksperimentel Medicin blev der ved oprettelsen i 1957 indrettet en endokrinologisk afdeling ledet af Dr.med. Eigil Bojesen. Afdelingen havde til huse i bygningen Institut for eksperimentel Medicin og Kirurgi, Nørre Allé 71, som i 1957 doneredes af Forsikringsselskabernes Fond af 1952, som et rent forskningsinstitut ved Københavns Universitet. Afdelingen fik i 1972 status som institut og flyttede ved udgangen af 1986 til Panum Instituttet. Stab: VIP: Antal årsværk: 3. Lektorer; E. Bojesen, 1. N. Bojesen, M. Engelhardt. TAP: Antal årsværk: 3. Aa. Frederiksen, H. S. Hegelund, 1. M. Jørgensen, K. Olsen. Forskningsvirksomhed: Instituttets nuværende forskningsprojekter har alle deres oprindelse inden for udforskningen af hormoners fysiologiske virkninger og virkningsmekanismer, og bærer præg af at instituttets forskere har set det som deres opgave at følge med de spor, som deres forskningsresultater afslørede. Et centralt forskningsområde var i mange år vekselvirkningen mellem nyrefunktion og hormoner, hvilket med prostaglandinernes opdagelse førte til studier af nyremarvens lipogenese og prostaglandinproduktionen. To af instituttets nuværende forskningsprojekter har sin oprindelse i disse studier, hvis resultater rejste spørgsmålet om hvordan udveksling af cholesterol mellem cellemembraner og lipoproteiner foregår, herunder mekanismen for cholesterolesterdannelsen, og samtidig pegende på betydningen af at forstå mekanismen for transport af fede syrer over cellemembranen. Instituttets tredie forskningsprojekt har sit udgangspunkt i studier over glucocorticoidernes virkningsmekanisme, som var et andet af instituttets større arbejdsområder gennem mange år. Resultater af disse studier har således peget på betydningen af et mere detaljeret kendskab til strukturen af chromatin og cellekerner, herunder behovet for udvikling at nye metoder til chromatin fraktionering. 1. Cholesterolesterdannelsen i rottesera. Kinetik og thermotropi I forrige årsberetning (1986) præsenteredes en teori der gør rede for cholesterolesterdannelsens hastighed og begrænsning i rottesera. Teorien adskiller sig principielt fra tidligere opfattelser af reaktionen ved at antage at de to substrater, cholesterol og lecithiner for enzymet Lecithin Cholesterol Acyl Transferase (LCAT) tilbydes i den monomere form (enkelte molekyler) hvoraf der forekommer meget lave koncentrationer i serums vandfase. I det forløbne år er teorien anvendt på reaktionens temperaturafhængighed. Andre forskere har med rent enzym og kunstige substrater fundet en meget betydelig temperaturafhængighed af reaktionens begyndelseshastighed for temperaturvariationen mellem 150C og 370C, men de har ikke kunnet forklare dette fænomen. Sammen med flere andre ejendommeligheder ved reaktionen rimer det godt med min teori, idet det er velkendt at den hastighed hvormed de to substrater omdannes til vandfasens monomere, »går i opløsning« fra serums lipoproteiner, netop udviser denne kraftige temperaturafhængighed. Forsøg med rottesera tydet i lyset af den udarbejdede kinetiske model viser at en temperaturøgning fra 320C til 440C har to virkninger. Dels mindskes den fraktion af lipoproteinernes lecithiner som kan blive til monomere i vandfasen og dels øges den beregnede hastighedskonstant for reaktionen i serum lige så stærkt som andre har fundet for lavere temperaturintervaller med kunstige veldefinerede substrater og Det lægevidenskabelige Fakultet 507 rent enzym. Den førstnævnte virkning er helt eller delvis reversibel. Arbejdet har således ført til opdagelsen, at lecithinernes vandopløselighed er begrænset til en fraktion, der mindskes stærkt med stigende temperaturer fra 320C til 440C. Fundet er nyt, men i og for sig ikke uventet, idet man længe har vidst at en varmebehandling af serum til ca. 50-55oC, som inaktiverer enzymet irreversibelt, bevirker at serum bliver et ringere substrat for LCAT. Temperaturens indflydelse på lipidernes tilstande er grundigt undersøgt og giver en forklaring på det nye fund. Den går ud på, at serums lipoproteiner består af mosaikker af vekslende »flydende« og »faste« domæner hvoraf kun de »faste« domæners lecithiner afgiver monomerer til vandfasen. Resultaterne tyder således på, at man kan opnå nye informationer om serums lipoproteiner ved at måle LCAT reaktionen i hele dens forløb og ved forskellige temperaturer. Om disse informationers betydning kan man naturligvis endnu kun have formodninger, men meget tyder på, at den kan blive vidtrækkende. Den opløselige lecithin og cholesterol står i vekselvirkning med tilsvarende komponenter i cellemembraner og det betyder at de faktorer, f.eks. kosten, der påvirker lipoproteinernes lipidsammensætning indirekte vil præge lipiderne i cellemembraner, især i de celler, der som blodets og karrenes celler er »badet« i serum. Der kan måske her være tale om en vigtig faktor i udviklingen af åreforkalkning. Projektet har således åbnet nye perspektiver, men vigtigst er det dog at fa undersøgt om den fundne temperatureflekt på lipoproteinernes lecithiner vil kunne påvises med andre metoder (Eigil Bojesen, Aase Frederiksen). 2. Fedtsyre transport Mekanismen for transport affede syrer over biologiske membraner kendes ikke. Publikationer fra de seneste år peger på såvel simpel diffusion som mekanismer, der involverer forskellige membranproteiner. Vi har fortsat vore undersøgelser af denne transportproces med de tre fede syrer, palmitinsyre, oliesyre og arachidonsyre. Som biologisk membran har vi brugt »tætte « blodlegememembraner, såkaldte ghosts, som er ideelle til rene transportstudier, da der ingen omsætning finder sted af de fede syrer. Ghosts er fremstillet med varierende indhold af albumin og fede syrer og den hastighed hvormed de fede syrer transporteres over membranen til det omgivende medium er studeret. Indflydelsen afflere forskellige medier er studeret, såsom KCl-medium, K^SCVmedium og medier med citrat og sucrose, alle med eller uden calcium, idet fjernelse af calcium med EDTA/ EGTA har været anvendt i såvel preparationen af ghosts som i medierne. Sådanne forsøg kan give oplysninger om hvorvidt fedtsyretransporten kræver transport af modioner af den ene eller anden slags og om membranpotentialet spiller en rolle. Transportens pH afhængighed har været undersøgt for at se om de fede syrer transporteres som anioner eller som uioniserede forbindelser. Endvidere er flere stoffer blevet undersøgt for deres eventuelle hæmmende virkning af transportsystemet, deriblandt mælkesyre og dets salte samt den organiske forbindelse 4,4'-di-isothiocyanostilbene- 2,2'-disulfonsyre (DIDS). På basis af disse undersøgelser har vi været i stand til at opstille en model, der beskriver transportens kinetik. Den involverer tre intracellulære puljer affede syrer og beskriver udvekslingen af syrerne mellem disse og til en fjerde extracellulær pulje. En vis afklaring af problemerne angående fedtsyretransportsystemet er opnået, idet der ikke synes at være tale om simpel diffusion, men heller ikke om det velkendte DIDS afhængige aniontransportsystem. Der er således uvished med hensyn til hvilket system, der er ansvarlig for transporten affede syre over blodlegememembranen. Desuden har vor nye model (omtalt i forrige årsberetning) til direkte bestemmelse af ligevægtskonstanterne for fede syrers binding til albumin været benyttet på alle tre syrer. Dette arbejde er blevet afsluttet og resultaterne samlet i en artikel, som er udarbejdet til publikation (Inge N. Bojesen, Irene M.Jørgensen). 3. Chromatins opløselighed i relation til cellekernens struktur Fragmentering af chromatin med endonucleaser er blevet et vigtigt trin i studiet af cellekernernes struktur, idet kløvning af DNA molekylet gør det muligt at adskille chromatinet fra et residualt kerneskelet ved opløsning i lav ionstyrke. Nuclease følsomhed og ionafhængig opløselighed er derfor blevet vigtige egenskaber til karakterisering af chromatinets struktur og funktion. Vi har fortsat de senere års undersøgelser over opløseligheden af chromatin fragmenter i relation til ionafhængige strukturændringer (decondensering) i rotte thymocytkerner og de resultater, der er opnået i det forløbne år, har muliggjort afslutningen af en væsentlig del af dette arbejde, som nu søges publiceret. Resultaterne af vores undersøgelser, som er sammenfattet nedenfor, har dannet basis for udarbejdelsen af et praktisk laboratoriekursus »Chromatin and the Structure of the Cell Nucleus«, som blev afholdt i november måned i Bahia Bianca, Argentina. Fordøjelse af cellekerner med endonucleaser gennemløber 3 faser, som er karakteriseret ved forskelle i ekstraktionseffektivitet og opløselighed af de dannede chromatin fragmenter. Opløsning af chromatin og dekondensering af cellekerner har vist sig at være stærkt temperaturafhængig, og kan induceres ved et fald i Mg2+- og/eller stigning i Na+-ioner. Stigningen i opløseligheden af chromatin fragmenter fra fordøjelsens første og anden fase har vist sig at være lig med faldet i 508 Universitetets årbog 1987 cellekernernes lysbrydning som følge af decondensering over et bredt ion koncentrationsinterval ved 0oC og 20oC. Opløseligheden kan derfor betragtes som en intrinsic egenskab, forstået således, at de dannede chromatin fragmenter ved begrænset kløvning har bevaret overfladeegenskaber, som de havde i den intakte cellekerne, hvor de var kovalent bundet til hinanden, og derfor forhindret i at gå i opløsning. Fraktionering af chromatin viser at opløseligheden af et givet chromatin fragment ikke kan være bestemt alene af DNA fragmentets længde, indholdet af non-histon protein eller af kovalente modifikationer af histonerne, og ej heller af forholdet mellem antallet af histon Hl molekyler og antallet af nucleosomer, et forhold som er tæt ved 1 i ufraktioneret chromatin. Da chromatinet tilsyneladende går i opløsning som en heterogen samling af partikler indeholdende et stort antal nucleosomer, er det sandsynligvis yderst beskedne forskelle i disse partiklers overfladeegenskaber som er bestemmende for deres opløselighed. Maximalt 75 % af chromatinet kan frigøres fra kernerne ved endonuclease behandling, og det resterende chromatin adskiller sig fra det opløste ved at dets følsomhed for DNase I øges i tilstedeværelse af dithiothreitol. Ved dekondensering som følge af et fald i koncentrationen af Mg2+-ioner antager en del af det uopløselige chromatin form af stærkt lysbrydende partikler, normalt kaldet heterochromatin. Disse adskiller sig fra det øvrige chromatin ved kun at kunne opløses ved tilsætning af monovalente kationer. Fordøjelse af sådanne kerner med DNase I har vist sig at føre til en fuldstændig disintegration af kernestrukturen (Mogens Engelhardt, Hanne S. Hegelund). Anden virksomhed: Eigil Bojesen; Referent for Det lægevidenskabelige Forskningsråd. Rejser: Mogens Engelhardt har efter invitation, med ophold betalt, afholdt et kursus med titlen »Chromatin and the Structure of the Cell Nucleus«, omfattende 5 forelæsninger og et praktisk laboratoriekursus for 10 deltagere ved Instituto de Investigaciones Bioquimicas, Universidad del Sur, Bahia Bianca, Argentina, og har herudover afholdt gæsteforelæsninger ved Ingebi-Conichet, Facultad de Ciencias Exactas y Naturales og ved Centro para el Estudio de las Hormonas Hipofisarias, Facultad de Farmacia y Bioquimica, Universidad de Buenos Aires, samt besøgt Instituto de Investigaciones Bioquimicas, Fundacion Campomar, Buenos Aires, Argentina. Publikationer: Bojesen, E.: The six equilibrium binding parameters of two antibodies in competitive radioimmunoassays. Scandinavian Journal of Immunology 25, s. 69-82, Oxford 1987. Mogens Engelhardt 5. Proteinlaboratoriet Historie: Analyse af serumproteiner med elektroforetiske metoder påbegyndtes ved Københavns Universitet i 1949 på initiativ af Niels Harboe, daværende assistent ved Institut for almen Patologi. Et voksende antal undersøgelser, bestilt og betalt af landets hospitaler, nødvendiggjorde ansættelse af flere medarbejdere ved Proteinlaboratoriet, som dette selvfinansierede laboratorium kom til at hedde. Laboratoriet havde til huse i kælderen til Institut for almen Patologi, Juliane Mariesvej 22. Her voksede et frugtbart videnskabeligt miljø op omkring Niels Harboe. I 1964 blev Proteinlaboratoriet et universitetsinstitut med selvstændigt annuum. I 1967 blev Proteinlaboratoriet overflyttet til Ryesgade 27 o.g., hvor midlertidige lokaler var blevet indrettet til instituttets medarbejdere. I 1970 fik laboratoriet sin endelige placering i stuen og I. sal af Sigurdsgade 34. Ved blodtypeserologisk afdelings fraflytning i 1977 fik Proteinlaboratoriet rådighed over hele huset. Proteinlaboratoriet har i de senere år øget sin forskningsaktivitet indenfor moderne bioteknologi. Således er fakultetets proteinsekvenator i 1986 blevet overflyttet til Proteinlaboratoriet, ligesom der er indrettet faciliteter for peptidsyntese. I 1987 er Proteinlaboratoriet blevet et delcenter i forskningscentret for Medicinsk Bioteknologi, som desuden omfatter Kemisk Laboratorium II (H. C. Ørsted Instituttet), Statens Seruminstitut og Genteknologi-gruppen (BK-B, Panum Instituttet). Proteinlaboratoriet har i 1987 desuden faet to professorater, idet lektor Elisabeth Bock er udnævnt til professor i cellebiologi, og forskningsleder dr.med. Jesper Zeuthen, NOVO, er blevet adjungeret professor ved Proteinlaboratoriet. Stab: VIP: Antal årsværk: 5 (universitetsansatte), 8 V2 (fondsansatte o.a.). Professor: E. Bock. Adjungeret professor: J. Zeuthen (NOVO). Lektorer: T. C. Bøg-Hansen, O. J. Bjerrum (orlov). Adjunkt: T. Særmark. Kandidatstipendiater: F. Hinnerfeldt, D. Linnemann. Fondslønnede: O.C.Hansen, P. Heegaard, N. Horn, H. Ipsen, J. Nedergaard Larsen, P. Lind, H. LøvvenDet lægevidenskabelige Fakultet 509 stein, F. Matthiesen, N. Moran (EMBO-stipendiat), 0. Nybroe. Scolarstipendiater: A.-M. Dalseg, H. Gårdsvoll. Specialstuderende: A.-M. Andersson, P. Holm Hansen, C.Jacobsen, J. Sommer Knudsen, L. Krog, A. Lihme, M. Olsen. Surnumerære: K. Edvardsen, I. Elmelund Larsen, Niels H. H. Heegaard, C. Møller. TAP: Antal årsværk: 15 'A (universitetsansatte), 8 (fondsansatte). Universitetsansatte: H.Andersen, 1. Vaarst Andersen, B.Bardenfleth, I.Fridberg, H. Heldberg, K.Hjorth, U. Holm, J. Holmberg, P.Jensen, A. D. Knudsen, H. Kure, K. Pii Larsen, V. Larsen, J. Herlev Madsen, H.Mortensen, B.Nielsen, V. Gram Nielsen, H.Skov Nielsen, H. Renee Olsen, S. Poulsen, C. Schwartz, B. Sørensen, J. Tullberg. Fondsansatte m.v.: K. B. Billesbølle, L.Fink, L. Friberg, A. Giselsson, G. Nordskov Hansen, B. Iversen, B.Jacobsen, L. Burke Madsen, 1. Svenstrup. Forskningsvirksomhed: 1. Glykosylering og akut-fase respons Der forskes i nyere metodologier til fast-fase peptidsyntese, aflinitetskromatografi og i metoder til beskrivelse afglykoprotein glykosylering. Desuden undersøges det murine akut-fase respons med særlig henblik på glykosyleringsmønstre af akut-fase proteiner og med henblik på karakterisering afinterleukin Is rolle i dette respons såvel som strukturfunktionsundersøgelser af interleukin 1 i humane systemer. Undersøgelse af akut-fase respons i et murint modelsystem med særlig henblik på karakterisering af virkningen afinterleukin 1 og fragmenter afinterleukin 1. Interleukin 1 er et vigtigt cytokin, produceret af (bl.a.) aktiverede macrophager og med centrale roller i immunologiske og inflammatoriske responser hos en lang række arter, inklusive mennesket. Interleukin 1 er et lille, sekvensbestemt protein, som imidlertid ikke forekommer i biologiske væsker i koncentrationer, der tillader oprensning og karakterisering i større stil på det native molekyle. Een, postuleret effekt af interleukin 1 er dets induktion under akutfase tilstande (hvor macrophager er aktiveret) af hepatocytter til forøget syntes af en række serumproteiner benævnt akut-fase proteiner. 1 projektet karakteriseres (kvantitering, glykosylering) akut-fase proteiner i serum og lever hos mus under kunstigt induceret inflammation, og interleukin Is rolle i dette respons undersøges ved injektion af forskellige former af humant interleukin 1 og afinterleukin 1-fragmenter fremstillet ved fast-fase peptidsyntese og karakterisering ved veletablerede metoder af det resulterende akut-fase respons. Sideløbende fremstilles epitopspecifikke antistoffer ved immunisering med peptider, og disse samt de fremstillede interleukin 1 peptider testes i en række humane in vitro systemer for bl.a. lymphocyt-aktiverende evne til karakterisering af de molekylære krav for interleukin 1 aktivitet. Dette er interessant, da interleukin 1 er et meget potent molekyle med meget forskelligeartede effekter på forskellige celler. P. Heegaard har sammen med firmaet Kem-En- Tec modtaget en pris for interleukin 1/peptid projektet (Peter Heegaard, Klaus Bendtzen). 2.1 Reproduktionsbiologi Ufrivillig barnløshed forekommer hos ca. 15 % af alle faste forhold. Man definerer barnløsheden som ufrivillig, hvis graviditet ikke er opnået efter 2 år. Denne gruppe af individer er særdeles heterogen, både hvad angår årsager til og graden af nedsat fertilitet. I mange tilfælde er årsagen blokerede æggeledere eller en stærkt nedsat sædcelleproduktion. Hos andre må man ofte opgive at påvise en årsag til den nedsatte fertilitet p.g.a. manglende eller ufuldstændige diagnostiske assay's (bl.a. til detektion af antistoffer mod sædceller). Behandlingsmulighederne er begrænsede, eftersom vores viden om en række af de basale mekanismer, som er forudsætningen for en normal konception og implantation, endnu er mangelfuld. Det skønnes, at ufrivillig barnløshed i ca. 10% af tilfældene skyldes udviklingen af antistoffer mod sædcelleoverfladen. Antistofferne findes i blod og vævsvæsker. Disse antistoffer kan in vitro medføre immobilisering, cytotoxitet og agglutination. Vi ønsker at identificere og karakterisere de overfladeantigener, som serumantistofferne er rettet imod, og undersøge sammenhængen mellem de biokemiske parametre og forekomsten af barnløshed uden kendt årsag. Metoderne er i det væsentlige som beskrevet i 1986 årbogen, d.v.s. anvendelse af2 D IEF-SDS-PAGE, polyklonale og monoklonale antistoffer, lektiner i kombination med proteinblotting. Som funktionelt assay for isolerede immunglobuliner rettet mod sædcelleantigener kan anvendes hamsterægcellepenetrationstest med humane spermatozoer (i samarbejde med G. H. Zeilmaker, Erasmus Universitetet i Rotterdam). Resultater opnået med sera fra refertiliserede mænd (tidligere vasectomerede) og fertile bloddonorer har vist, at også den sidste gruppe har antistoffer mod spermatozoantigener ved anvendelse af immunblotting. Forsøg med varierende serumfortyndinger tyder dog på, at sera fra infertile generelt har en højere titer og hyppigere positive reaktioner. For at kunne følge en evt. udvikling af antistoffer mod sædcelle antigener er en prospektiv undersøgelse af 325 sera fra 65 vasectomerede mænd påbegyndt. Ved simpel detergentekstrahering solubiliseres andre end membranproteiner, bl.a. cytosolproteiner. For at sandsynliggøre, at de detekterede sædcelle anti510 Universitetets årbog 1987 gener stammer fra membranen, er der udført overflademærkning af intakte sædceller med laktoperoxidase og dansylklorid. Desuden har absorption af positive sera med intakte sædceller vist overfladeeksponering af flere af de detekterede antigener (Frank R. Hinnerfeldt, OleJ. Bjerrum). 2.2 Immunblotting Er velegnet til identifikation og karakterisering af specifikke proteiner i komplekse blandinger. Metoden søges fortsat videreudviklet. Således er det ved anvendelse af polyklonale antistoffer mod kommercielt tilgængelige molekylvægtsmarkører lykkedes at forenkle proceduren og samtidig øge nøjagtigheden af molekylvægtsbestemmelsen, idet man herved kan undgå størrelsesændringer af nitrocellulosemembranen forårsaget af farveopløsninger og affarver. Indledende forsøg med refleksdensitometri af immunblots har vist, at det er muligt at kvantitere resultater opnået ved anvendelse af monospecifikt antistof mod et antigen. Hvis lignende resultater kan opnås med et heterogent antigen/antistof system, vil det være muligt at kvantitere antistoffer mod individuelle proteine i en heterogen blanding. Der udvikles stadig nye varianter af immunblottingteknikken. En metode, der kombinerer immunelektroforese med detektion af glykoproteiner ved hjælp af lektinkonjugater efter blotting, er blevet udviklet. Metoden tillader samtidig fysisk-kemisk, immunkemisk og strukturel karakterisering af proteinblandinger, herunder membranproteiner. Endelig arbejdes der på at udvikle detektionssystemer, som muliggør anvendelse af monoklonale antistofler mod konformationelle epitoper på blots fra denaturerede separationssystemer (Frank R. Hinnerfeldt, Jesper Hald, Niels H. H. Heegaard, OleJ. Bjerrum). 2.3 Erythrocytære aldringsantigener Humane røde blodlegemer har en forudbestemt levetid i cirkulationen på omkring 120 dage. På det tidspunkt tilbageholdes og destrueres de gamle celler af mononukleære phagocytter i milt, lever og knoglemarv. En række morfologiske og kemiske ændringer er specifikke for de ældste erythrocytter (røde blodlegemer), men det er stadig uklart, hvorledes de genkendes. Det er blevet foreslået, at de aldersrelaterede modifikationer skulle give anledning til specifikke overflademarkørers fremkomst (senescent cell antigen(s)). Disse genkendes af cirkulerende IgG autoantistoffer og derved tilbageholdes og destrueres cellen. Opståelsesmetoden for disse alders-relaterede autoantigene determinanter er omdiskuteret, og det er endnu ikke endegyldigt bevist, at reaktionen har fundamental betydning in vivo. Vi har med immunelektroforetiske metoder vist, at autologt IgG reagerer med detergentformer af membranproteinet bånd 3, og der arbejdes videre med at karakterisere den molekylære basis for interaktionen, med at oprense antigenet, eftervise relevansen for in vivo-fjernelse af ældede erythrocytter hos normale, samt karakterisere den eventuelle betydning af sådanne præmaturt aktiverede mekanismer for opståeisen af visse blodmangeltilstande (Niels H. H. Heegaard, Hans Karle, Hvidovre Hospital, Ole J. Bjerrum). 3. Molekylær Neurobiologi Den neurobiologiske gruppe beskæftiger sig med karakterisering af celleadhæsionsmolekyler. Specielt interesserer vi os for celleadhæsionsmolekylerne NC AM (Neutral cell adhesion molecule) og LI fra hjernevæv samt cell CAM 105 fra lever. Karakteriseringen foregår ved hjælp af biokemiske, cellebiologiske og molekylærbiologiske teknikker. Molekylernes struktur og betydning for celle-celle genkendelse og organdannelse undersøges. Endvidere undersøges specifikke celleadhæsionsmolekylers betydning for kræftcellers evne til at metastasere. 3.1 Karakterisering af de opløselige former for NC AM og LI NCAM findes på cellemembranen som tre polypeptider, som adskiller sig fra hinanden ved deres membranspændende og cytoplasmatiske del. To af dem er integrale membranproteiner, mens det tredie, C polypeptidet er bundet til membranen med et fosfatidylinositol anker. C polypeptidet kan tidligt i udviklingen vaskes af membranen og således optræde i opløselig form. Vi har undersøgt de opløselige former af NCAM og fundet, at der udover C polypeptidet findes et NCAM polypeptid, som vanskeligt kan forklares med afklipning af membranformerne. Vores undersøgelse tyder på, at opløseligt NCAM findes i kulturmediet fra monolagskulturer afføtale rotteneuroner før eller ligeså hurtigt som membranformerne optræder af plasmamembranen. Vi undersøger nu, hvorvidt der er tale om en reel sekretion af NCAM former, og desuden har vi påbegyndt oprensning af polypeptidene med henblik på en karakterisering af deres funktion. Ligesom NCAM findes LI i en opløselig form, som imidlertid højst sandsynligt skyldes en afklipning af membranformen. De opløselige former af celleadhæsionsmolekylerne er hovedsageligt beskrevet for neurale celler. Vi har indledt undersøgelser af deres forekomst i andre væv og vævsvæsker (Elisabeth Bock, Anne-Marie Dalseg, Klaus Edvardsen, Ann Gibson, Lisbeth Krog, Dorte Linnemann, Ole Nybroe). 3.2 LI celleadhæsionsmolekylet i rottehjerne under udvikling I forlængelse af vore studier af udviklingsmæssig regulation af celleadhæsionsmolekylet NCAM har vi i år undersøgt ekspressionen af LI celleadhæsionsmolekylet i hjerne under udvikling. Vi har fundet, at L1, ligesom NCAM, ekspressionen moduleres under ontogeDet lægevidenskabelige Fakultet 511 nesen. LI syntetiseres i hjernen som et 200 kd glykoprotein, der sulfateres og fosforyleres. Fosforyleringen af proteinet mindskes med alderen, mens sulfatering synes uændret. Mængden af LI per g hjerne stiger til en maksimumsværdi omkring postnatal dag 15 og falder derefter. Denne udviklingsmæssige ændring i LI mængde svarer stort set til ændringen af NCAM mængde. Resultaterne støtter teorien fremsat af G. M. Edelman, at cellers adhæsivitet kan modificeres ved ændringer i celleadhæsionsmolekylernes biokemiske struktur og mængden af celleadhæsionsmolekyler, der er tilgængelige på celleoverfladen (Elisabeth Bock, Klaus Edvardsen, Dorte Linnemann). 3.3 Ektofosforylering af celleadhæsionsmolekyler Celleoverfladeproteiner kan fosforyleres på deres ekstracellulære domæner af ATP-afhængige protein kinaser. Vi har tidligere vist, at antistoffer mod celleadhæsionsmolekylet NCAM hæmmer ektofosforyleringen af adskillige højmolekylære overfladeproteiner i den neurale tumorcellelinie NG 108-15. Vi har påvist, at ektofosforylering også foregår i primær kulturer af føtale rottehjerne neuroner, og at NCAM polypeptiderne kan mærkes med ekstracellulær 32P-ATP i dette kultursystem. Mærkningen kan fjernes med ekstracellulært trypsin og alkalisk fosfatase, hvilket understøtter, at der er tale om en ekstracellulær mærkning. Forsøgene er foretaget i samarbejde med dr. Y. H. Ehrlich, University ofVermont, USA (Elisabeth Bock, Ole Nybroe). 3.4 NCAM og LI under metastasering Tumorcellers adhæsivitet og migratoriske egenskaber er af betydning i flere trin af metastaseringsprocessen. Vi harderfor undersøgt ekspressionen af de to neurale celleadhæsionsmolekyler, NCAM og LI, i tumorceller med og uden metastatisk kapacitet. Vi har fundet, at NCAM udtrykkes i mindre grad i metastaserende melanom- og glimoceller end i deres ikke-metastaserende modparter. Derimod har vi fundet, at metastaserende melanomceller udtrykker LI, mens LI ekspression ikke er fundet i ikke-metastaserende melanomceller. Ved in vivo forsøg, hvor tumorceller behandlet med antistoffer mod celleadhæsionsmolekylerne indsprøjtes i syngene dyr, har LI antistoffer en tendens til at hæmme metastasering af melanomceller (Anna-Maria Andersson, Elisabeth Bock, Anne-Marie Dalseg, Inge E. Larsen, Dorte Linnemann). 3.5 Karakterisering afcDNA kloner for NCAM og det neuronale membranprotein, synaptin Som led i karakteriseringen af celleadhæsionsmolekyler både i normale celler og i metastaserende tumorceller har vi indledt fremstilling af cDNA kloner for NCAM. Et kommercielt tilgængeligt cDNA bibliotek fra rottehjerne klonet i lambda gt 11 er blevet screenet immunologisk med antistoffer mod NCAM og to positive kloner er foreløbig isoleret. Klonernes identitet forsøges i øjeblikket verificeret ved ekspression af betagalaktosidase- fusionsproteinet i E.Coli efterfulgt af Western blotting. De pågældende cDNA kloner ønskes brugt til at undersøge ekspressionen af NCAM i tumorceller med lav versus høj metastaseringsevne. Synaptin er et integralt membranprotein, som findes på udsiden af transmitterholdige vesikler samt på indsiden afden neuronale plasmamembran. Vi ønsker at sekventere og karakterisere genet for synaptin, bestemme kopiantal i genomet, mRNA antal, størrelse og forekomst. Det ovennævnte cDNA bibliotek er screenet immunologisk med antistof rettet mod synaptin. Herved er 20 cDNA kloner blevet isoleret. Isolerede kloner, der indeholder DNA sekvenser for synaptin, kan producere et fusionsprotein, som påvises ved Western blotting. cDNA insert i lambda gtl I er skåret ud, og der foretages nu restriktionsenzymanalyse på inserts. Udvalgte cDNA kloner sekventeres og endelig bruges relevante kloner til hybridiseringsstudier på relevante væv og cellekulturer (Elisabeth Bock, Henrik Gårdsvoll, Ole Nybroe). 3.6 Aminosyresekventering af ceII CAM 105 Celleadhæsionsmolekylet cell CAM 105 er et høj molekylært membranglykoprotein, som findes på hepatocytter og visse epitelceller. Udviklingsmæssige undersøgelser tyder på, at molekylet har sin funktion i terminalt differentierede celler. Med henblik på at opnå sekvensdata for dele af proteinet har vi, i samarbejde med B. Øbrink m.fl., Karolinska Instituttet, Stockholm, fremstillet tryptiske peptidfragmenter af proteinet og sekventeret peptiderne ved gas-fase mikrosekventering. Hidtil er ca. 50 aminosyrerester identificeret, svarende til ca. 10 % af den totale sekvens. De fremkomne sekvensdata ventes at kunne belyse proteinets beslægtethed med andre celleadhæsionsmolekyler. De hidtil opnåede data har dog ikke givet grundlag for med sikkerhed at afgøre sekvensens lighed med andre kendte proteinsekvenser (Elisabeth Bock, Ole C. Hansen). 3.7 Fremstilling af epitop-specifikke peptidantistoffer mod celleadhæsionsmolekyler Projektets formål er at bidrage til karakteriseringen af celleadhæsionsmolekyler ved a) syntese af peptider med sekvens svarende til udvalgte regioner i celleadhæsionsmolekyler og b) fremstilling af antistoffer rettet mod de syntetiske peptider. Peptiderne og deres respektive antistoffer vil derefter kunne anvendes til undersøgelse af de pågældende proteinregioners betydning for molekylernes funktion. Hidtil har vi syntetiseret i alt 7 peptider med sekvenser, der udgør dele af N-CAM, LI, cell Cam 105, samt N- og E-cadherin, som er to calciumafhængige celleadhæsionsmolekyler. Vi har desuden indarbejdet en procedure til kobling af peptiderne til carrier-prote512 Universitetets årbog 1987 in (keyhole limpet hæmocyanin). Kanin-antistofTer mod petiderne er for tiden under fremstilling. Peptidsyntese foregår i samarbejde med A. Holm og M. Meldahl, Kem. Lab. II, H.C. Ørsted Instituttet (Elisabeth Bock, Ole C. Hansen, Marianne Olsen). 4. Downstream Processing Den bioteknologiske gruppe har arbejdet med downstream processer (proteinfraktionering) og molekylære studer af proteiner. Med henblik på renfremstilling, studium og anvendelse af proteiner og andre molekyler (antigener, vacciner, molekylære probes, antistoffer og enzymer) har der været arbejdet med følgende bioteknologiske processer; Affinitetskromatografi med immobiliserede gruppespecifikke og mono-specifikke ligander samt nye principper til oprensning af antistoffer, så som thiophil adsorption. Immunsorption med såvel oprensede antigener og antistoffer fremstillet ved konventionelle metoder (monoklonale og polyklonale antistoffer) mod naturlige antigener. Membranteknikker med nye medier til oprensning og koncentrering såvel som modifikation med enzymer immobiliserede på membraner. Immobilisering på bære-matricer af antistoffer, antigener, enzymer og andre ligander. Der studeres nye alternative bære-maticer bl.a. med henblik på deres anvendelse upstream, i peptidsynthese og i bioreaktorer. 4.1 De igangværende arbejder omfatter enzym- og lektinstudier, hvor vi metodeudvikler, håndterer og anvender lektiner, antistoffer og derivater samt konjugater deraf med enzymer, protein A og avidiner. På baggrund af tidligere studier af glykoproteiners mikroheterogenitet undersøges den diagnostiske værdi af mikroheterogenitetsmålinger og glykokonjugat-lokalisering. Vi har for eksempel udarbejdet en simpel metode til identifikation af rhabdovirus-infektion i planter med lektinelektroblotting. 13 forskellige biotinylerede plante-lektiner blev testet for deres evne til specifik erkendelse af glykoproteiner på forskellige planterhabdovirus: bl.a. potato yellow dwarf virus og eggplant mottled dwarf virus, der blev dyrket på den samme vært (Nicotiana rustica L). Metodeudviklingen omfattede oprensning af virus, elektroforese, elektroblotting af virusproteiner, reaktion med biotin-lektinderivater og avidin-HRP. En del lektiner reagerede foruden med virusprotein også med værtsproteiner, men to lektiner (STA og WGA, begge specifikke for Nacetylglukosamin) reagerede kun med virusprotein og ikke med værtsprotein. Denne metode er 6-16 gange mindre sensitiv end reaktionen med specifikke antistoffer, men tjener som model for analyse af virus, som man ikke har antistoffer imod. Dette studium udføres i samarbejde med G. Adam, Stuttgart. 4.2 Vi er specielt interesserede i specifikke oprensningsmetoder og har studeret aktivering afbærematricer og kobling af ligander som parametre for udbyttet. Vi er nu i gang med at anvende affinitetssystemer for at finde nye specifikke metoder til oprensning og immobilisering af antistoffer direkte fra serum og ascitesvæske med henblik på deres anvendelse i kliniske metoder. Vi har gjort rede for en ejendommelig selektivitet, idet divinylsulfon-aktiveret gel reagerer specifikt med immunglobuliner. Denne selektivitet udtrykkes i immobiliseringstrinet. Vi har bl.a. undersøgt selektiviteten som funktion af mængden af proteiner pr. enhed af gel, og vi har belyst andre parametre såsom geltype og gel-matrice, koblingsbetingelser, serum fra nogle meget anvendte dyr (kanin, mus og ged). Desuden har vi udført systematiske undersøgelser over kobling af immunglobulin direkte fra ascites-væske. Formålet med disse bioteknologiske undersøgelser har været at kunne angive en simpel måde til direkte fremstilling af immunglobuliner og immunsorbenter. Reaktionen med divinylsulfon-aktiveret gel beskrives som covalent oprensning af immunglobulin. Non-covalent oprensning af immunglobulin er mulig med derivater af divinylsulfon-aktiveret gel, og mercaptoethanolderivatet af divinylsulfon-aktiveret gel, også kaldet »T-gel«, kunne vise sig at være et værdifuldt alternativ til protein A. Vi undersøger T-gelen for at se dens potentiale som adsorbent for specifik separation af immunglobuliner, herunder har vi fundet, at T-gelen binder og frigør proteiner ved forskellige saltkoncentrationer. 4.3 Aktivering afbærematricer og kobling af ligander, ligesom applikation af simpelt udstyr, studeres i samarbejde med bl.a. P. Heegaard og C.Schafer Nielsen med henblik på peptidsyntese. Peptider af mæslingevirus glykoprotein er syntetiseret i samarbejde med Ib Rode Pedersen og P. Heegaard. 4.4 I et samarbejde med Bioteknologisk Institut på DTH udvikles downstream processer i forbindelse med to projekter støttet af Mønsted Fonden (lektiner og HRP). I et samarbejde med Kem-En-Tec I/S diskuteres og udvikles affmitetsmatricer og andre bioteknologiske reagenser og eletroforetisk udstyr, og i samarbejde med Patologisk afdeling på Herlev Hospital, Patologisk afdeling på Bispebjerg Hospital og Rigshospitalets Øjenpatologiske afdeling afprøves og beskrives lektiners histokemiske anvendelser. Vi samarbejder iøvrigt med J. Prause, K. Porsdal Poulsen, Jens Sommer Knudsen, J. E. Stig Hansen, K.P.Larsen, J. Breborowicz, D. Breborowicz, U. Engel og C. Schafer Nielsen. Gruppen indgår i Forskningscenter for medicinsk Bioteknologi (Allan Lihme, T. C. Bøg- Hansen). 5. Endocytosem membranbiologi Optagelse af receptorer for hormoner og vækstfaktorer fra celleoverfladen (endocytose) har været kendt lænDet lægevidenskabelige Fakultet 513 ge, men de faktorer, der kontrollerer denne proces, er ukendte ligesom processens mekanisme. Ved Proteinlaboratoriet udføres en række projekter med sigte på at belyse, hvorledes receptorerne fjernes fra celleoverfladen, og hvilke faktorer, der regulerer denne proces. Forskningsgruppen indgår i Det bioteknologiske center for Neuropeptider, som desuden omfatter grupper på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Landbohøjskolen og Panum Instituttet (Torben Særmark, Carsten Jacobsen, Phillip Larsen, Søren Mau, Steen Laugesen Hansen). 5.1 Neutronspredningsundersøgelser (SANS) af Clathrin polymerisenng Coatede mikrovesikler er en membrantype, som regulerer antallet af hormonreceptorer på cellers overflade og dermed deres følsomhed for hormoner. Selvom disse vesikler er blevet karakteriseret biokemisk, så kender man ikke de kræfter, der leder til deres dannelse fra celleoverfladens inderside. Disse vesikler består af en membran omgivet af en polyeder af et protein kaldet Clatherin. Dette protein kan dissocieres fra membranen ved forskellige biokemiske manipulationer, og man formoder, at det er involveret i dannelsen af vesiklen. Hvorledes dette sker er ukendt, men en karakteristisk egenskab er proteinets evne til at polymerisere til et netværk af pentagoner og hexagoner, der danner en kugleform. Ved hjælp af neutronspredning undersøger vi formen af Clathrin og de strukturer, der dannes af det, samt dets interaktion med membranen (T. Særmark, R. Bauer, Steen Laugesen Hansen, Bioteknologiske center for Neuropeptider og K. Mortensen, Risø). 5.2 Receptormedieret endocytose i adenohypofyse celler Optagelse af receptorer for væksthormon frigørelsesfaktor (GRF) og corticotropin frigørelsesfaktor (CRF) samt neuropeptiderne VIP og Substans P finder sted i adenohypofysens celler. For at belyse denne optagelses regulation undersøges (1) betydning af intracellulære regulatorer (second messengers) (2) acyleringsprocesser og (3) egenskaber ved liganden. Vi har kunnet vise, at stimulation af CRF receptoren øger endocy tosen af en ellers helt uafhængig receptor, vasopressin receptoren, uden at dette kan tilskrives en general effekt på membranomsætningen. Vi forsøger nu at finde det intracellulære signal, der formidler denne effekt, idet vi undersøger effekten af stoffer, der influerer omsætningen af intracellulære signalmolekyler som cyclisk AMP, phosphoinositoler og calcium. For GRF receptorens vedkommende har vi kunnet vise, at stoffer, der hæmmer det intracellulære signalmolekyle Calmodulin, også hæmmer endocytosen af GRF. Vi har tidligere vist, at Calmodulin findes bundet til coatede mikrovesikler, en vesikeltype involveret i endocytose. Vi forsøger nu at vise, at disse effekter afspejles i cellernes følsomhed for GRF. I samarbejde med Jens Damsgård og Morten Møller, Panum Instituttet (MAIB) undersøger vi effekten af inhibitorer af de såkaldte »G-binding proteins« på endocytosen af neuropeptiderne, Substans P og VIP (Phillip Larsen, Torben Særmark, Søren Mau). 5.3 Transjernnreceptoren: Model for den biologiske betydning af fedtsyreindbygning i membranproteiner Transferrinreceptoren tilhører en gruppe af membranproteiner, der er karakteriseret ved en covalent indbygning af fedtsyrer i deres struktur (acylering). Betydningen af denne indbygning er ukendt, men der er holdepunkter for, at fedtsyreindbygningen har betydning for den cellulære lokalisering af disse membranproteiner. Ved hjælp af syntetiske peptider bygget over det sted i transferrinreceptoren, hvor indbygningen af fedtsyren finder sted, søger vi dels at udvikle et assay for disse acyleringsprocesser, og dels af udvikle antistoffer, der kan genkende receptoren i acylerede og ikke-acylerede former. Målet er at kunne fastlægge den cellulære lokalisering af acylerede og ikke-acylerede former. Specielt er vi interesserede i acyleringens betydning for endocytosen (Carsten Jacobsen, Torben Særmark, Proteinlaboratoriet, A. Magee, National Institut for Medical Research). 5.4 Syntetiske peptider som substrat for enzymer involveret i fedtsyreindbygningen i hormonreceptorer og virusoncogener Fedtsyrer indbygges covalent i flere vigtige hormonreceptorer, f.eks. insulin-receptoren. Den funktionelle betydning af denne indbygning (acylering) er ukendt. Vi har kunnet vise, at hæmning af fedtsyreindbygningen i receptorer hæmmer deres normale internalisering, en proces nødvendig for deres funktion. Vi har fremstillet syntetiske analoger af visse acylerede virusproteiner og hormonreceptorers aminosyre-sekvenser og bruger disse som substrater for enzymer involveret i acylering. Kendskab til disse enzymer er væsentlig for forståelsen af membranproteiner så som hormonreceptoreres og virusproteiners cellebiologi. Vores arbejde har vist, at mange proteiner i normale celler er acylerede med fedtsyrerne palmitat og myristat. Flere virusproteiner vides også at have fedtsyrer indbygget. Vores forsøg viser, at sådanne proteiners funktion hæmmes, hvis fedtsyrerne ikke indbygges. Dette åbner terapeutiske muligheder ved virusinfektioner, bl.a. AIDS hvor orfproteinet er acyleret. Vi forsøger nu at karakterisere det enzym, der udfører fedtsyreindbygningen i proteiner, for at kunne forbedre de hæmmere, vi har. Vi håber, at denne vil bane vej for nye terapeutiske muligheder (Carsten Jacobsen, Torben Særmark). 514 Universitetets årbog 1987 5.5 Peptidsyntese: Struktur- og funktionsundersøgelse af hormoners virkningsmekanisme Et væsentligt element i gruppens arbejde er syntetisk fremstilling af hormonanaloger til brug for de ovenfor beskrevne receptorstudier. Formålet med sådanne syntetiske efterligninger af naturlige hormoner er at kunne mærke disse radioaktivt uden tab af biologisk aktivitet. For sådanne mærkninger er efterligninger oftest bedre end de naturlige hormoner, idet man kan udskifte visse aminosyrer for at dirigere den radioaktive mærkning til områder af molekylet, hvor den ikke vil interferere med den biologiske aktivitet. For eksempel er den fremstillede GRF analog modificeret i pos. 1 og 27 for at undgå uønskede ioderinger og oxidative ændringer under den radioaktive mærkning. Et specielt problem er de oxideringer, der ofte sker ved de metoder, man bruger til radioaktiv mærkning. Vi forsøger at bestemme de faktorer, der bestemmer oxideringer i hormonet Neuropeptid Y. Vi har syntetiseret NPY og visse analoger, som nu afprøves for biologisk aktivitet. Arbejdet udføres i samarbejde med Thue Schwarts, Rigshospitalet (Torben Særmark). 6. Allergene proteiner undersøges med henblik på en forbedret diagnostik og terapi af allergiske sygdomme 6.1 Dette projekt består i at identificere, oprense og karakterisere de proteiner i allergenekstrakter (dyrehår, pollen, husstøv, fødemidler o.l.), som kan udløse allergiske reaktioner hos overfølsomme patienter. 1 forlængelse heraf er et antal kliniske afprøvninger af den kliniske effekt ved hyposensibilisering med forskellige varianter af allergenekstrakter igangsat. Endelig opstilles og undersøges metoder, der er relevante for detektion af allergene komponenter i miljøet, såvel som in vitro metoder til at diagnosticere allergier, samt karakterisere allergiske patienters immunrespons som følge af en hyposensibiliserende behandling. De igangværende undersøgelser omfatter: 6.1.1 Opstilling af radioimmunkemiske og enzymimmunkemiske teknikker til bestemmelse af (IgG-subklasse) antistoffer hos allergiske patienter under hyposensibiliserings behandling. 6.1.2 Oprensning af allergener fra mikrosvampene Alternaria og Cladosporium, husstøvmiderne Dermatophagoides microseras og farinae, el-, hassel-, tagrør og gråbynkepollen, samt fra kakerlakker. 6.1.3 Epitopmapning af major-allergenerne fra husstøvmiderne D. pteronyssinus, D. ferinae og D. microseras og af majorallergenerne fra el-, birk- og hasselpollen. 6.1.4 Fremstilling af monoklonale antistoffer mod major-allergener med henblik på studiet af diversiteter af patienters epitopspecifikke immunrespons. 6.1.5 Sekventering af major-allergener fra birkepollen, ellepollen, D. pteronyssinus, D. microseras og D. farinae. 6.1.6 Husstøvmide-allergiske patienters kliniske respons på behandling med ekstrakter af henholdsvis mide-helkultur og mide kroppe. Kortlægning af forekomster af tre husstøvmider-arter (D. pteronyssinus, D. farinae, D. microseras) med allerede opstillede enzym- immunkemiske teknikker (ELISA). 6.1.7 Karakterisering af artspecifik sensibilisering hos husstøvmide-allergiske patienter (Henning Løwenstein, Peter Lind, Nina Horn, Finn Matthiesen). 6.2 Mælkeallergi og produktion af et hypoallergent fødemiddel til spædbørn Projektet er organiseret som et tværfagligt samarbejde mellem professor, dr.agro. E. G. Samuelsson og cand.scient. Otto Poulsen, Mejeriafdelingen, den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, overlæge, dr.med. Ole Østerballe, Børneambulatoriet, Viborg Sygehus, 1. res.læge Arne Høst, Odense Sygehus, og Henning Løwenstein ogjørgen Nedergaard Larsen, Proteinlaboratoriet. Mælkeproteiner er blevet hydrolyseret under forskellige betingelser. Molekylvægtfordelingen af de fremkomne peptider er blevet undersøgt. Metodeudvikling til bestemmelse afdissesantigenicitet, samt til måling af mælkeallergiske patienters antistoftitre med mælkeprotein er i gang. Klinisk pilotstudium på fremstillet hypoallergent mælkeprodukt er heldigt udført (Henning Løwenstein, Jørgen Nedergaard Larsen). 6.3 International allergenstandardisering Under International Union of Immunological Sodedes (IUIS) og WHO er igangsat et internationalt samarbejde til allergenstandardisering. Det har til formål at udvikle og fremstille 15 allergenekstrakt standarder, at anbefale metoder, der er velegnede til kontrol af allergenekstrakter, samt at angive internationale arbitrære enheder for allergenekstrakter. Arbejdet sker som et samarbejde mellem nationale kontrolmyndigheder, allergenekstraktproducenter, kliniske allergologer og allergenekstraktspecialister. Proteinlaboratoriet er det internationale koordineringscenter for disse standardiseringsbestræbelser. De fem første standarder er nu accepteret af WHO (Timote pollen, Ragweed pollen, husstøvmide - Dermatophagoides pteronyssenus, birkepollen og hundehår og skæl) (Henning Løwenstein, Jørgen Nedergaard Larsen). 6.4 For at øge potentialet i forbindelse med epitopkaDet lægevidenskabelige Fakultet 515 rakterisering og udvikling af specifikke præparater til hyposensibilisering arbejdes der med at opstille teknikker til kloning af generne for de vigtigste allergener. Vi har udvalgt gruppen af træpollen og arbejder specielt med at klone genet for det vigtigste allergen fra birkepollen (Jørgen Nedergaard Larsen). 7. In vitro immunisering Indenfor området diabetes immunologi arbejdes med cellulær immunologi og molekylær biologi til belysning af immunsystemets rolle for ætiologi af diabetes. Der arbejdes delvist med humane celler, hvor der bliver benyttet humane B-cellelinier til præsentation af relevante antigener i forbindelse med kloning og karakterisering af autoreaktive humane T-celler. Indenfor de to førstnævnte områder arbejdes primært med anvendelse af monoklonale antistoffer til udvikling af enzym-immunoassays til klinisk kemi. Til fremstilling af monoklonale antistoffer arbejdes med videreudvikling af metoder til in vitro immunisering. Det er nu muligt ved enkle teknikker in vitro at producere murine monoklonale antistoffer ved primær, antigen-specifik immunisering af B-lymfocytter i kultur med passende blandinger af lymfokiner (fra mixed lymphocyte culture (MLC) og fra El-4 thyoma celler, men uden tilsætning af polyklonale aktivatorer) efterfulgt af hybridisering med udvalgte parentalceller. Denne metodik udmærker sig ved en kort antistofproduktionstid (der immuniseres i 5 dage, hvorefter der hybridiseres), ved kun at hæve meget små mængder antigen (ned til omkring 1 ng), ved at muliggøre produktion af antistoffer mod ellers nonimmunogene substanser, f.eks. substanser, der ellers kræver kobling til carrier-protein for at være immunogene, og også homologe proteiner. Det nærværende projekt har som mål at udvikle systemet med udvalgte modelproteiner og senere at undersøge systemet i forbindelse med syntetiske peptid fragmenter og analoger heraf. I dette projekt deltager forskingsstipendiat, cand.scient. Peter M. H. Heegaard og to specialestuderende stud.scient. Philip K. Ahring og stud.scient. Peter Ifversen (J. Zeuthen). Administrativt arbejde: Elisabeth Bock er medlem af Statens lægevidenskabelige Forskningsråd. Elisabeth Bock har været medlem af Program and Organizing Committee: NATO Advanced Research Workshop: Cellular and molecular aspects of neural development and regeneration, Bal Harbour, Florida, maj. Jesper Zeuthen er medlem af Biologisk Selskabs bestyrelse og Nordisk Industrifonds referencegruppe vedrørende projekt om udvikling af humane monoklonale antistoffer. Jesper Zeuthen er censor ved Odense Universitet i videregående cellebiologi, den naturvidenskabelige overbygning, og ved hovedfagseksamen i biokemi, Københavns Universitet. Endvidere censor ved erhvervsforskeruddannelsen, Akademiet for de tekniske Videnskaber. Henning Løwenstein har været opponent ved disputats ved Bergen Universitet. Postgraduat virksomhed: Elisabeth Bock og Dorte Linnemann har arrangeret Kursus i Neurok