II. Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Det samfundsvidenskabelige Fakultet havde i januar
lejlighed til at drøfte sin langtidsplanlægning med Direktoratet
for de videregående Uddannelser. Fakultetet
måtte desværre atter konstatere, at direktoratet udtrykker
forståelse for fakultetets budgetmæssige problemer,
men ikke er indstillet på at ændre på det
grundlæggende problem for fakultetet, som er den høje
S/L ratio. Det er fakultetets ofte fremførte synspunkt,
at der ikke i dag er nogen baggrund for, at direktoratet
forudsætter, at der inden for samfundsvidenskaberne
forsvarligt kan undervises mellem 30 %
og 50 % flere studenter af det samme antal lærere i
forhold til, hvad der gælder ved de øvrige fakulteter.
Fakultetets problemer i denne henseende er blevet
yderligere skærpet ved indførelsen i 1987 af den nye
juridiske studieordning, hvis krav til holdstørrelser og
vejledning vil øge presset på de knappe ressourcer, der
står til rådighed for de retsvidenskabelige institutter.
Et andet område, hvor vilkårene i 1987 har været
særdeles vanskelige, har været de antropologisk-sociologiske
fag. Direktoratet nedsatte i januar 2 udvalg
med international deltagelse til at udarbejde forslag til
henholdsvis en ny uddannelse i sociologi og en reorganisering
af uddannelsen i antropologi. Særlig for Sociologisk
Institut har den hermed opståede situation
været belastende. Direktoratet betragter principielt
den hidtidige uddannelse som nedlagt og det nuværende
institut som under afvikling. Uddannelsen har
derfor fra sommeren 1987 ikke kunnet optage nye studerende,
og fakultetet har måttet acceptere direktoratets
krav om, at der udarbejdes en afviklingsplan for
instituttet. Fakultetet har i denne sag i forståelse med
Rektoratet og Konsistorium fastholdt det synspunkt.
at det er afgørende for fakultetet, at den nye sociologiuddannelse
bevares her. Derfor har fakultetet ønsket
at bevare muligheden for dialog med direktoratet og
derfor har fakultetet ønsket at fa det bedst mulige resultat
ud af forhandlingerne i december måned mellem
Københavns Universitet og direktoratet på
grundlag af betænkningerne fra de to udvalg, der har
behandlet henholdsvis sociologi og antropologi. Fakultetets
forskning dokumenteres andetsteds i årbogen.
Fakultetet har lagt vægt på at styrke det forskningsmæssige
samarbejde mellem fagene og på at skabe
det bedst mulige grundlag for fakultetets planlægning
på området. Fakultetet har derfor i år nedsat såvel
et forskningsudvalg som et biblioteksudvalg. Fakultetet
har lagt vægt på at støtte et initiativ fra fakultetets
kvindeforskere ved at etablere et Center for samfundsvidenskabelig
Kvindeforskning, SAMKVIND.
Videre kan fremhæves dels den omfattende udbygning
af institutternes EDB-apparatur, dels at den del
af fakultetets forskning, der er eksternt finansieret,
fortsat er i stærk vækst.
For fakultetet som helhed gælder det derfor, at problemerne
i forbindelse med fagenes lokalemæssige vilkår
nu nærmer sig det tåleliges grænser. Fakultetet befinder
sig fortsat i en personalemæssig ekspansionsperiode
og hertil kommer de mange eksternt finansierede
forskere. Det må derfor betragtes som utilfredsstillende,
hvis der inden for de nærmeste år kun kan finde en
særdeles beskeden udvidelse sted af de fysiske rammer.
Videre er institutterne lokaliserede i ældre bygninger,
hvis krav til vedligeholdelse ikke i rimeligt omfang
kan tilgodeses inden for de tildelte bevillinger.
Christian Thune
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 233
Retsvidenskab
1. Retsvidenskabeligt Institut A
Historie:
Det retsvidenskabelige Institut blev oprettet i foråret
1964 med hjemsted i Krystalgade 16, 2. sal. I 1966 oprettedes
et Institut i Skatteret (som en underafdeling
af det oprindelige retsvidenskabelige institut) og i
1968 oprettedes et særskilt Institut for international
Ret og Europaret.
I 1972/73 påbegyndtes en opdeling af Det retsvidenskabelige
Institut i flere afdelinger. Siden 1976 har
de nuværende tre retsvidenskabelige institutter A, B
og C haft til huse i Studiegården, Studiestræde 6. Kriminalistisk
Institut, der allerede blev oprettet i 1957,
har adresse i Sankt Peders Stræde 19.
I 1987 blev de retsvidenskabelige institutter tildelt
kontor- og mødelokaler i Store Kannikestræde 18.
Endelig kan det nævnes, at »Det Danske Center for
Menneskerettigheder«, som oprettedes i 1987 med
adresse i Kejsergade 2, har stærke relationer til de
retsvidenskabelige institutter. Flere medarbejdere er
således blevet tilknyttet centret.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 13,6.
Professorer: Bent Christensen, Hans Gammeltoft-
Hansen (fra 1/1 1987 folketingets ombudsmand),
Bernhard Gomard, Mogens Koktvedgaard, Preben
Stuer Lauridsen, Ditlev Tamm.
Lektorer: Inger Diibeck, Lise Skovby, Eva Smith.
Adjunkter: Mads Bryde Andersen (forskningsrådsstipendiat
indtil 1/9 1987), Gerda Rump Christensen.
Seniorstipendiat: Henrik Stevnsborg (før 1/2 1987 tilknyttet
Kriminalistisk Institut).
Kandidatstipendiater: Lars Adam Rehof (fra 1/3 1987
konstitueret, nu udnævnt som centerleder i Det danskeCenterfor
Menneskerettigheder), Per H. Schaumberg-
Miiller.
Forskningsrådsstipendiat: Per Håkon Schmidt.
Videnskabelig assistent: Poul Boeg (1/2 stilling).
Eksterne lektorer: Jon Andersen, Ejler Bruun, Flemming
Kragh Hansen, Jens Ulf Jørgensen, Mogens
Moe, Jens Møller, Claes Nilas, Jens Ravnkilde, Charlotte
Schydt, Merethe Stagetorn, Anne Grete Stokholm,
Søren Theilgaard, John Vogter (flere eksterne
lektorer henhører også under institut C).
TAP: Antal årsværk: 5.5.
Else Drabæk Bitsch (32 timer), Edith Jensen (29 timer),
Lisbethjessen, Hanne Krogh (32 timer), Gerda
Ørveile (24 timer). Bibliotekarer: MetteJønson, Sabine
Kulik (20 timer).
Forskningsvirksomhed:
Opdelingen af de retsvidenskabelige institutter har en
historisk baggrund og følger som hovedregel ingen
særlig, fagligt begrundet arbejdsdeling. Institutterne
A, B og C, er ikke kun knyttet til et enkelt eller ganske
få fag, og forskningen ved institut A har en særdeles
stor faglig bredde. Instituttets fagområde omfatter både
offentligretlige fag, d.v.s. fag der beskriver offentlige
organers virkemåde, og privatretlige fag, d.v.s. fag
der beskriver retsforholdet mellem borgerne indbyrdes.
Hertil kommer fag, der, som f.eks. procesretten,
ligger mellem de offentligretlige og privatretlige, samt
mere almene fag som retshistorie og den almindelige
retslære. Instituttets fagområde omfatter også helt nye
discipliner som f.eks. EDB-retten. Endelig er et særligt
emne som menneskeret taget op. Nærmere bestemt
hører følgende fag under instituttet: 1 forvaltningsret,
der omfatter almene principper i vor styreform og administration,
2) dele af formueretten samt selskabs- og
transportretten, 3) procesretten, som omfatter både
den civile og den strafferetlige proces, 4) ophavsretten,
EDB-retten og konkurrenceretten, 5) retshistorien,
som omfatter dansk og europæisk retsudviklingshistorie,
herunder romerret, 6) den almindelige retlære,
hvori bl.a. juraens grundbegreber og grundtræk af juridisk
fortolkningslære fremstilles, og 7) menneskeret.
Det kan endelig fremhæves, at medarbejderne på de
retsvidenskabelige institutter har været travlt beskæftiget
med omlægningen af jurastudiet til et nyt studium,
som startede i efterårssemesteret 1987. Studiereformen
har medført, at nye fag opstår og nye fag senere
vil dannes. Allerede nu kan peges på faget Ret og Samfund,
som har berøring med både retshistorie, forvaltningsret,
statsret og procesret. Faget varetages af
medarbejdere fra flere af de retsvidenskabelige institutter.
Retsvidenskabeligt Institut A bidrager særligt
med medarbejdere inden for retshistorien.
1. Forvaltningsret
Efter at den endelige udgave af Forvaltningens opgaver
og organisation er færdiggjort, arbejdes der med
endnu en del af fremstillingen af forvaltningsretten,
nemlig Prøvelsen. Fremstillingen skal omfatte domstolsprøvelse,
administrativ rekurs, ombudsmandsprøvelse,
tilbagekaldelse af forvaltningsakter, kommunaltilsagn
og revision (Bent Christensen).
2. Formue-, selskabs- og transportret
2.1.1 Der arbejdes med en videreførelse af konkurrenceretten
med særligt henblik på forbindelsen mellem
retsregler og praksis på den ene side og en økonomiskkommerciel
vurdering af virksomhedsstørrelse og -adfærd
(Bernhard Gomard).
2.1.2 Desuden arbejdes der med en opdatering af Civilprocessen
med henblik på udgivelse af den 3. udgave
(Bernhard Gomard).
234 Universitetets årbog 1987
2.2.1 Arbejdet med en samlet fremstilling og analyse
af den nordiske transportret er fortsat. Sigtet hermed
er at påvise ligheder og forskelle i lovreglernes udformning
og i retspraksis i de enkelte nordiske lande, bl.a.
med henblik på legislative overvejelser. Dele af fremstillingen
vil kunne publiceres i løbet af 1988 (Lise
Skovby).
2.2.2 Sideløbende hermed er arbejdet med en fremstilling
og analyse af visse spørgsmål inden for den internationale
transportrets område og inden for retsområder,
der har nær sammenhæng hermed, fortsat. Sigtet
hermed er at tilvejebringe en fremstilling, som vil kunne
være til nytte for erhvervslivet og undervisningsinstitutioner
i tilknytning hertil. Denne fremstilling,
hvoraf dele allerede er publiceret i stencilform til undervisningsbrug,
forventes publiceret i 1988 (Lise
Skovby).
2.2.3 Den komparative undersøgelse af reglerne i den
internationale privat- og procesret med særligt henblik
på transportretten er fortsat (Lise Skovby).
2.2.4 Arbejdet med en ny fremstilling af reglerne om
transport af farligt gods og miljøansvar er ligeledes
fortsat. — Påbegyndt en rapport om fællesskabsret og
civil luftfart til Federation Internationale pour le
Droit Europeen (Lise Skovby).
2.2.5 En lærebog i ejendomsret er under udarbejdelse,
og en første del vil blive publiceret i begyndelsen af
1988 (Lise Skovby).
2.2.6 Retsforholdet mellem de persongrupper, der er
eller kan være involveret i tidsbortfragtning, er gjort til
genstand for en nærmere undersøgelse. Sigtet med undersøgelsen
er en fremstilling af reglerne om tidsbortfragtning
(Lise Skovby).
2.2.7 Transportformidlerens retsstilling er på ny gjort
til genstand for undersøgelse. Sigtet hermed er en revision
af bogen Speditøren, der længe har været udsolgt,
samt tilvejebringelsen af en kommentar til Nordisk
Specitørforbunds Almindelige bestemmelser af 1985
(Lise Skovby).
2.3.1 Et projekt om tilsynet med de finansielle institutioner
startet i 1986 er fortsat. Der foretages en indgående
sammenlignende studie i tilsynslovgivningen angående
banker og sparekasser, forsikringsselskaber og
realkreditinstitutter. Sigtet hermed er at påvise ligheder
og forskelle i de gældende lovreglers udformning
samt overveje en rationel målsætning og relevante ressourcebesparende
midler for deres indretning (Per
H. Schaumburg-Miiller).
2.3.2 Arbejdet med en fremstilling og analyse af Lønmodtagernes
Garantifond er afsluttet med en egentlig
kommentar til den for fonden gældende lov. - Endvidere
er der arbejdet med problemerne om kontramandering
af checks i dansk og nordisk ret samt problemerne
ved en dansk normering af regler om insider
trading (Per H. Schaumburg-Miiller).
2.3.3 Et mindre arbejde om afvigelse af fortegningsretten
i Aktieselskabsloven er som led i deltagelsen i et
udvalgsarbejde om minoritetsbeskyttelse under Den
Danske Finansanalytiker Forening færdiggjort (Per
H. Schaumburg-Miiller).
2.3.4 Endelig er der arbejdet med spørgsmålet om
klasseregistreringens retsvirkninger i dansk varemærkeret
(Per H. Schaumburg-Miiller).
3. Proces
3.1 Gennemarbejdning af en ny fremstilling af den
danske straffeproces er fortsat. Flere kapitler er allerede
publiceret i Procesfaghæfte IL Af nyskrevne kapitler
af Strafferetsplejen, offentliggjort i Procesfaghæfte
II, foreligger nu: Kap.V: Anklagemyndigheden,
Kap. VI: Tiltalen, Kap. VII: Påtaleundladelse, Kap.
IX: Sigtede, Kap. XA: Forsvarsbeskikkelse,
Kap. XB: Forsvarerens beføjelser og pligter, Kap. XI:
Efterforskning, Kap. XII: Tvangsindgreb, Kap. XIII:
Anholdelse og Kap. XIV: Varetægtsfængsling. —
Har for tiden orlov fra professoratet for at beklæde embedet
som Folketingets Ombudsmand (Hans Gammeltoft-
Hansen).
3.2.1 En undersøgelse vedrørende forhistorie og udvikling
af Retsplejelovens § 762, stk. 2 (varetægtsfængsling
af hensynet til retshåndhævelsen) er gennemført
(Eva Smith).
3.2.2 Der arbejdes fortsat på en undersøgelse af vidneforklaringer
i forbindelse med flygtningesager (Eva
Smith).
3.2.3 En lærebog i civilproces og en lærebog i straffeproces
er under udarbejdelse med henblik på undervisning
under den ny studieordning (Eva Smith).
3.3.1 Et projekt om modregning er fortsat. En fremstilling
om modregningsrettens begrebsdannelse og
anvendelse ved tvangsfuldbyrdelse af pengekrav er
planlagt til udgivelse i 1988 (Gerda Rump Christensen).
3.3.2 En redegørelse for tvangsfuldbyrdelsessystemet
i Danmark er udarbejdet og fremlagt som rapport ved
8th World Conference on Procedural Law i Utrecht.
Rapportens titel var »The Danish System of Enforcement.
Use and Abuse of Summary Proceedings and
Preliminary Remedies«, (53 sider). Sigtet var en kort
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 235
indføring i det danske tvangsfuldbyrdelsessystem med
en fremhævelse af sammenhængen mellem fogedretternes
virksomhed og den administrative tvangsfuldbyrdelse
ved pante- og toldfogeder. I noget omarbejdet
form er rapporten udgivet i 4 numre i Advokaten
(25 sider). Rapporten anvendes nu som undervisningsmateriale
på kursusfaget Udvidet fogedret (Gerda
Rump Christensen).
3.3.3 Endelig er der udarbejdet en materialesamling
til kursusfag i Fogedret indeholdende oversigter, statistik,
litteratur, love, formularer og domme (255 sider)
(Gerda Rump Christensen).
4. Ophavs-, EDB- og konkurrenceret
4.1.1 Der arbejdes med færdiggørelsen af en samlet
fremstilling af den danske Immaterialret med henblik
på udgivelse i 1988 (Mogens Koktvedgaard).
4.1.2 I øvrigt arbejdes der med ophavsrettens tilpasning
til den moderne teknologi (i forbindelse med formandsskabet
for Kulturministeriets lovudvalg) (Mogens
Koktvedgaard).
4.1.3 Endelig arbejdes der med databaseproblemer i
forbindelse med edb-systemer vedrørende domstolsafgørelser
m.v. (i forbindelse med formandsskabet for
Justitsministeriets Retsinformationsråd) (Mogens
Koktvedgaard).
4.2.1 Hovedprojektet med titlen: »Edb og ansvarstudier
i edb-rettens beskrivelsesproblem med særligt sigte
på erstatningsrettens ansvarsbetingelser« er videreført
(Mads Bryde Andersen).
4.2.2 En bog om almene edb-retlige emner med titlen:
»Edb-ret for brugere« (udkommer på Teknisk Forlag,
300 sider) er færdig til udgivelse. Arbejdet hermed
har omfattet hovedansvar, redaktion og medforfatterskab
(Mads Bryde Andersen).
4.2.3 Et foredrag holdt ved Nordisk Retsinformatikkonference
i Århus er optrykt i bogen »Ret og Informationsteknologi
« (s. 58ff) og i Ugeskrift for Retsvæsen
1987 B (s. 121-129). Herudover er der forfattet en
række mindre afhandlinger, anmeldelser m.v. om edbretlige
spørgsmål, som er offentliggjort i månedsmagasinet
PC-World. Fremhæves kan anmeldelse af
Nørager-Nielsen: »Edb-kontrakter« (nr. 3/1987
s. 123 ff), »Kopibeskyttelsens retsforhold« (nr. 5/
1987 s. 76 fl) og »Nogle betragtninger om den ny teknologi
og dens terminologi« (nr. 10/1987 s. 106 fl)
(Mads Bryde Andersen).
4.3 Der arbejdes fortsat med et projekt, hvis formål er
en beskrivelse af den immaterialretlige beskyttelse af
edb-teknik, edb-programmer og micro-chips i dansk
og international belysning. En vurdering af den kendte
immaterialrets muligheder for også fremover at yde
beskyttelse på området foretages. En samlet fremstilling
forventes færdig i begyndelsen af 1988 (Per Håkon
Schmidt).
5. Retshistorie
5.1.1 Den væsentlige del af forskningen tager sigte på
udarbejdelsen af en samlet fremstilling af den danske
retshistorie. For tiden planlægges en undersøgelse til
dels med elektronisk databehandling af det kongelige
rettertings praksis i årene 1537-1660. Grundlaget for
undersøgelsen er rettertingets dombøger fra denne periode,
som opbevares på Rigsarkivet (Ditlev Tamm).
5.1.2 Desuden forberedes en fremstilling af den danske
kirkeret på historisk grundlag (Ditlev Tamm).
5.1.3 I samarbejde med arkivar Gustav Henningsen,
Dansk Folkemindesamling, forberedes en udgivelse
ved hjælp af databehandling af en lovsamling med tilhørende
ordbog fra den spanske inkvisition (Codex
Moldenhawerianus) (Ditlev Tamm).
5.2.1 På grundlag af tidligere indsamlet materiale fra
danske og svenske arkiver samt komparative studier i
ældre europæisk selskabsret er et projekt til belysning
af aktieselskabsrettens udvikling i Danmark fra 1700-
tallet og frem til aktieselskabsloven af 1917 blevet indledt
(Inger Dubeck).
5.2.2 Det er tanken på grundlag af yderligere arkivstudier
tillige at belyse den parallelt løbende udvikling af
de frie lønarbejderes retlige vilkår (Inger Dubeck).
5.2.3 Ved at sammenkoble og analysere disse meget
forskellige retsområder ud fra nogle overordnede fælles
problemstillinger, er det tanken at yde et bidrag af
retshistorisk karakter til belysning af industrialismens
og kapitalismens barndom i Danmark (Inger Diibeck).
5.3 Undersøgelserne af politiets historie fra enhedspolitiets
oprettelse i 1938 til nedlæggelsen af de kommunale
vagtværn i 1947 er fortsat. Hovedinteressen samler
sig om besættelsestiden, men der er tillige inddraget
en periode før og efter. Formålet hermed er at kunne
belyse kontinuitet og ikke blot brudflader. Undersøgelsen
er baseret på såvel den foreliggende litteratur
som kvalitative data (interviews) og kvantitative data
(arkivforskning). Undersøgelsen, der gennemføres
med adjunkt Henning Koch, Det retsvidenskabelige
Institut B, er blevet til på initiativ af Politihistorisk
Selskab (Henrik Stevnsborg).
6. Almindelig retsiære
6.1.1 Der foregår en fortsættelse af en igangværende
236 Universitetets årbog 1987
undersøgelse afjuridisk metode belyst ud fra retspraksis
(Preben Stuer Lauridsen).
6.1.2 Et større arbejde om pressefrihed og personlighedsret
i dansk, tysk, engelsk og amerikansk ret er ved
at blive afsluttet. En bog om emnet vil udkomme i begyndelsen
af 1988 (Preben Stuer Lauridsen).
7. Menneskeret
7.1.1 Forskningen har omfattet forskellige emner, som
har relationer til spørgsmål indenfor den internationale
regeldannelse vedrørende menneskerettigheder
og forpligtelser efter menneskerettighedskonventionerne
(Lars Adam Rehof).
7.1.2 Arbejdet som sekretær for det danske menneskerettighedsprojekt
til forberedelse af projektets etablering
som et selvstændigt dansk center for menneskerettigheder
er blevet fuldført. Efter centerets etablering
er der sket en konstitution til centerleder (med
orlov fra stillingen som kandidatstipendiat). En
egentlig udnævnelse til centerleder for »Det Danske
Center for Menneskerettigheder« er nu sket (Lars
Adam Rehof).
Andet:
Mads Bryde Andersen deltager i Administrationsdepartementets
høringsgruppe vedrørende udarbejdelsen
af ny standardkontrakt for statens anskaffelser af
edb-udstyr.
Bent Christensen er medlem af Valgretsnævnet og
af Taksationskommissionen for Sjælland m.v.
Hans Gammeltoft-Hansen er formand for Nordisk
Forening for Procesret.
Bernhard Gomard er formand for Industriministeriets
Selskabsretspanel, medlem af Konkurslovudvalget,
Monopolankenævnet og i Realkreditrådet.
Mogens Koktvedgaard er formand for det faglige
landsudvalg for de samfundsvidenskabelige uddannelser
(FLUSA), institutbestyrer for Det retsvidenskabelige
Institut A, medlem af Ankekommissionen
vedrørende eksamensklager, formand for Monopolrådet,
formand for Retsinformationsrådet, formand for
Kulturministeriets Ophavsretsudvalg og næstformand
for Registerrådet.
Lise Skovby er formand for Det retsvidenskabelige
Studienævn og en række af studienævnets underudvalg,
formand for Rektorkollegiets evalueringsudvalg,
medlem af Handelshøjskolens HD-fagudvalg for erhvervsret,
dansk repræsentant ved forhandlingerne
om en international konvention vedrørende erstatningsansvar
for skade ved landtransport affarligt gods
ved FN's Economic Commission for Europe og deltaget
i nordiske drøftelser vedrørende konventionsudkastet.
Eva Smith er sekretær for Nordisk Forening for Procesret,
medlem af Justitsministeriets Kriminalpolitiske
Forskningsudvalg og medlem af en europæisk komité
til koordination af de civilprocessuelle regler i de
enkelte EF-lande.
Ditlev Tamm er konsulent i lenskontrollen, Familieretsdirektoratet.
Redaktionsvirksomhed:
PC-World (Mads Bryde Andersen, fagredaktør),
Universitetets Årbog (Gerda Rump Christensen, formand
for redaktionskomiteen for det samfundsvidenskabelige
område), Scandinavian Studies in Law
(Bernhard Gomard, dansk redaktør). Ugeskrift for
Retsvæsen, litterær afdeling (Mogens Koktvedgaard,
ansvarshavende redaktør). Nordisk Immaterielt
Råttsskydd (Mogens Koktvedgaard, dansk redaktør),
Nyhedsbrevet, Nordisk Forening for Procesret (Eva
Smith, redaktør).
Gæster og rejser:
Mads Bryde Andersen har været på studierejser til
USA med deltagelse i the first international Conference
on Artificial Intelligence in Law ved Northeastern
University i Boston (i maj), deltagelse i Computer
Law Association's årlige edb-retlige konference »Annual
Update« i Washington D.C. (juni) og studiebesøg
ved Harvard Law School, M. LT (Sloan Schoolof
Management), New York University og University of
Maryland. Har desuden holdt foredrag om erstatningsansvaret
for edb-fejl ved Nord Data-konferencen
i Trondheim (juni), og under studiebesøg ved Institut
for Råttsinformatik ved universitetet i Oslo holdt foredrag
om den seneste udvikling i dansk Edb-ret (oktober),
holdt foredrag om samme emne ved Århus Universitet
(november) og medarrangør af gæsteforelæsning
ved Retsvidenskabeligt Institut A, hvor advokat
Susan E.Colman, Wahington D.C., talte om udviklingen
i amerikansk ret vedrørende beskyttelse af edbsoftware.
Bent Christensen har som indleder om medicolegale
spørgsmål deltaget i Journees Franco-Nordiques i
Oslo.
Gerda Rump Christensen har som danish reporter
deltaget i The 8th World Conference on Procedual
Law i Utrecht, Holland (august) og fremlagde der det
danske bidrag til emnet »The (Ab)Use of Summary
Proceedings«.
Bernhard Gomard har været indleder (referent) på
Det nordiske Juristmøde i Helsingfors, Finland, over
emnet »Konkurrencerettens mål og midler« og modtog
der Nordisk Juristpris (august). Har desuden været
indleder om aktuelle medico-legale spørgsmål ved
Journees Franco-Nordiques i Oslo.
Per Håkon Schmidt har været på studieophold på
London School of Economics legal department
(marts), på European Patent Office (oktober) og på
U. S. Patent Office (november).
Eva Smith har været medarrangør af international
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 237
konference om »Forsvarerens rettigheder og pligter
« på Københavns Universitet, har holdt foredrag
om »Bevisproblemer« ved Nordisk Flygtninge- og
Asylretssymposium (februar), foredrag om »Vidnebeviset
« for dommere og advokater på Fyn (marts),
foredrag om »Danish Procedural rules in Penal
Law« for udenlandske studerende (april), foredrag
om »Afhøringer i lyset af de straffeprocessuelle regler,
i Justitsministeriets kriminalpolitiske Forskningsudvalg
(april), foredrag om »Afhøringer« på
kursus for politifolk (april), gæsteforelæsninger på
Universitetet i Bergen om »Tværvidenskabeligt
samarbejde og metode« og om »Vidnebeviset«
(april), foredrag om »Bevisproblemer i Straffeprocessen
« på dommerfuldmægtigkursus (august), foredrag
om »Vidnebeviset« på politifuldmægtigenes
årsmøde i Flerning (september), i Juridisk Forening
i København (september), på dommerfuldmægtigenes
årsmøde (oktober), og i Juridisk Forening i
Næstved (oktober), foredrag om »Vidnebeviset og
afhøringsteknik« for juridiske studerende i Århus
(november) og deltaget i møde i Brussel, Den Europæiske
komité til koordination af civilprocessen
(oktober).
Ditlev Tamm har holdt gæsteforelæsninger ved
universiteterne i Amsterdam, Nijmegen (Holland),
Firenze, Louvain la Neuve (Belgien) og Flelsingfors.
Har deltaget som nordisk rapportør i Société
Jean Dodins internationale kongres i Barcelona (juni)
og i Société d'Histoire du Droit's kongres i
Toulouse (juni) i en ESF afholdt konference om databehandling
af retsarkiver i Bordeaux (september)
og i lAHCCJ's møde i Paris (december).
Publikationer:
Andersen, M.B.; Edb-kontrakter. (Anmeldelse af Jacob
Nørager-Nielsen's bog af samme navn). PCWorld
3, s. 123-27, København 1987.
Kopibeskyttelsens retsforhold. PC-World 5, s. 76-
81, København 1987.
—: Edb-teknisk sprogforvirring — nogle betragtninger
om den ny teknologi og dens terminologi. PCWorld
10, s. 106-10, København 1987.
—: Edb-leverandørens ansvar for ophavsretligt begrundede
retsmangler. Ugeskrift for Retsvæsen 21.
marts, s. 121-29, København 1987.
Edb-leverandørens ansvar for ophavsretligt begrundede
retsmangler. Ret og Informationsteknologi
- Indlæg ved Nordisk Retsinformatikkonference
27.-28. oktober 1986 om telekommunikationsret,
EDB og ophavsret og forvaltningsautomatisering,
Strange Beck, Ole Bruun Nielsen (red.), s. 58-72,
Århus 1987.
—: Erstatningsansvaret for edb-fejl. Edb-ret for brugere,
Mads Bryde Andersen (red.), s. 76-99, København
1987.
Edb-systemet som juridisk problem. Edb-ret for
brugere, Mads Bryde Andersen (red.), s. 17-22,
København 1987.
Forsikring af edb-systemet. Edb-ret for brugere,
Mads Bryde Andersen (red.), s. 100-116, København
1987.
Edb-aftalens retsgrundlag. Revisorbladet 7, s.
15-18, København 1986.
Kopiering af standardprogrammel. Ugeskrift for
Retsvæsen 1. november, s. 361-67, København
1986.
Christensen, B.: Forvaltningsret. Forvaltningens
opgaver og organisation. København 1987, 223 s.
—: Legalitetsprincippet. Tidsskrift for Rettsvidenskap
1, s. 163-96, Oslo 1987.
Revision af selvejende institutioner på grænsen
mellem den private og den offentlige sektor. Revision
og Regnskabsvæsen 8, s. 22-26, København
1987.
Retsgrundlaget for afgørelser under en decentraliseret
offentlig politik. Politisk decentralisering,
Inge Marie Bruun-Viero, Oluf Ingvartsen, Anna
Koch (red.), s. 19-34, København 1987.
Christensen, G.R.: Materialesamling til kursusfag i
fogedret. Oversigter, statistik, litteratur, love, formularer,
domme. København 1987, 255 s.
The Danish System of Enforcement. Use and Abuse
of Summary Proceedings and Preliminary
Remedies. København 1987, 53 s.
—: Det danske tvangsfuldbyrdelsessystem. Brug og
misbrug af summariske processer og foreløbige
afgørelser. Advokaten 19-22, s. 27, København
1987.
-, Smith, E.: Proces Faghæfte I 1987: Ændringer
til Niels Ørgaards konkursret, med lovregister -
De almindelige domstoles stedlige kompentence,
med paragrafnøgle - Lovændringer pr. 1/7 1984
-Nyhedsbrev. Procesfaghæfte I 1987, Gerda
Rump Christensen, Eva Smith, s. 110, København
1987.
Diibeck, L: "Var ej lov i landet, da havde den
mest, som kunne tilegne sig mest" — om konkurrencelovens
tilkomst. Festskrift til Vagn Dybdahl
(Særudgave af erhvervshistorisk årbog 36 1987),
Finn H. Lauridsen (red.), s. 119-36, Århus 1987.
Sechster Teil: Island. Erster Abschnitt: Allgemeine
Einleitung. Zweiter Abschnitt: Gesetzegebung.
Dritte Abschnitt: Rechtswissenschaft.
Vierter Abschnitt: Rechtsprechung. Handbuch
der Quellen und Literatur der neueren europåischen
Privatrechtsgeschichte. III Band; Das 19.
Jahrhundert. Vierter Teilband: Die nordischen
Lander, Helmuth Coing (udg.), s. 629-54, Miinchen
1987.
-: Zweiter Teil: Danemark. Erster Abschnitt: Allgemeine
Einleitung. Zweiter Abschnitt: Gesetzgebung.
Handbuch der Quellen und Literatur der
neueren europåischen Privatrechtsgeschichte. HI
238 Universitetets årbog 1987
Band: Das 19. Jahrhundert. Vierter Teilband: Die
nordischen Lander, Helmuth Coing (udg.), s. 21-
175, Munchen 1987.
—; Kvinder i nordisk retsvidenskab. Tidsskrift for
Rettsvitenskap 1, s. 40-67, Oslo 1987.
—: Fremmedrettens udvikling i Danmark ca 1700-
1914. Fremmede i Danmark. 400 års fremmedpolitik,
Bent Bliidnikow (red.), s. 12-45, Odense
1987.
-, Anners, E.: Skatteretsudviklingen i Norden. Forelæsninger
holdt ved seminaret 4.-5. april 1986 i København.
København 1987, 60 s.
—; Fremmed i Danmark — nåde eller ret? Fortid og
Nutid Bd. XXXIV, Hefte 1, s. 92-96, København
1987.
—; Rettens opståen og formål. København 1987, 96 s.
—: Fra Gammel Dansk til Ny Svensk Ret. Den retlige
forsvenskning i de tabte territorier 1645-1683. Studier
og kilder, bd. 3, Rigsarkivet, s. 128, København
1987.
Gammeltoft-Hansen, H.: Karnovs lovsamling, retsplejeloven
(Strafferetsplejen), Kommentar. Karnovs
Lovsamling, II udgave, bind 2, W. E. von Eyben,
Claus Gulmann, Jørgen Nørgaard (red.), s. 55,
København 1987.
—: Proces faghæfte II B: Påtalen (stencileret). København
1987, 69 s.
Gomard, B.: Konkurrenceret, mål, midler, virkninger.
Forhandlingerne ved det 31. nordiske Juristmøde,
Helsingfors 1987, Det finske styre i Helsingfors
(udg.), s. 364-434, Helsingfors 1987.
—: Lovgivningen om regnskaber og revisorer i fortid,
nutid og fremtid. Festskrift udgivet i anledning af
statsautoriserede revisorers 75 års jubilæum, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer (udg.), s. 53-
105, Danmark 1987.
Koktvedgaard, M.: Copyright Law and Computer
Technology: Recent developments in the Nordic
Countries. Yearbook of Law, Computers and Technology,
Butterworth, s. 5, London 1987.
—: I begyndelsen var ordet.... Tidsskrift for Rettsvidenskab
1987, s. 317-24, Oslo 1987.
Schaumburg-Miiller, P: Anm. af Erik Werlauff og
Jørgen Nørgaard: Vedtægt og aktionæraftale. Ugeskrift
for Retsvæsen 23, s. B. 261-63, København
1987.
—: Afvigelse af fortegningsretten i aktieselskabsloven.
Ugeskrift for Retsvæsen 25, s. B.270-75, København
1987.
-: Den kommunale styrelseslovs paragraf 61 C — og
dens anvendelse, juristen 2, s. 63-67, København
1987.
-: Børshandel og etik. Børsen 21. juli. Kronik, København
1987.
-: Garantiordning kan kun etableres efter et grundigt
forarbejde. Børsen 13. maj. Kronik, København
1987.
—: Lønmodtagernes Garantifond. En lovkommentar.
København 1987, 194 s.
—: Staten, bankerne og friheden. Dagbladet Børsen 9.
november. Kronik, København 1987.
—: Pligtmæssig overtagelse af forpligtelser ved virksomhedsoverdragelse.
Ugeskrift for Retsvæsen 42,
s. B. 320-24, København 1985.
—: Anm. af Lars Svenning Andersen: Lov om Lønmodtageres
retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Ugeskrift for Retsvæsen 46, s. B.390-92, København
1986.
—: Stadig lang vej til finansielle supermarkeder. Børsen
29. oktober, Kronik, København 1986.
-: Virksomhedsoverdragelse fra et konkursbo — en
replik. Ugeskrift for Retsvæsen 10, s. B.92-93, København
1986.
Skovby, L.: Pant, lån, m.v. Karnovs Lovsamling (11.
udgave), W. E. von Eyben, Claus Gulmann, Jørgen
Nørgaard (red.), s. 2782-84, København 1987.
Skovby, L.:Fragtaftaler ved international vejtransport.
Karnovs Lovsamling (11. udgave), W. E. von
Eyben, Claus Gulmann, Jørgen Nørgaard (red.), s.
1753-68, København 1987.
-: Aftaler. Karnovs Lovsamling (11. udgave), W. E.
von Eyben, Claus Gulmann, Jørgen Nørgaard
(red.), s. 2639-58, København 1987.
—: Kommission. Karnovs Lovsamling (11. udgave),
W. E. von Eyben, Claus Gulmann, Jørgen Nørgaard
(red.), s. 2723-37, København 1987.
—: Gældsbreve. Karnovs Lovsamling (11. udgave),
W.E. von Eyben, Claus Gulmann, Jørgen Nørgaard
(red.), s. 2738-56, København 1987.
—: Statens modregningsret. Karnovs Lovsamling (11.
udgave), W. E. von Eyben,Claus Gulmann, Jørgen
Nørgaard (red.), s. 2757, København 1987.
-: Guldklausuler. Karnovs Lovsamling (11. udgave),
W. E. von Eyben, Claus Gulmann, Jørgen Nørgaard
(red.), s. 2757-58, København 1987.
—: Renter og deponering. Karnovs Lovsamling (II.
udgave), W. E. von Eyben, Claus Gulmann, Jørgen
Nørgaard (red.), s. 2767-71, København 1987.
-: Forældelse og mortifikation. Karnovs Lovsamling
(11. udgave), W. E. von Eyben, Claus Gulmann,
Jørgen Nørgaard (red.), s. 2772-82, København
1987.
-, Gomard, B.: Lovgivning vedrørende transport af
farligt affald, Danmark. Luxembourg 1987, 143 s.
Smith, E.: Bevisproblemer. Nordic Journal of International
Law Vol. 56, s. 151-61, København 1987.
-: Nogle bemærkninger til lovændringer vedrørende
retshåndhævelsesarrest og dommerhabilitet. Juristen
9, s. 314-20, København 1987.
-: Vidnebeviset: En vurdering af afhøringsmetoder
og vidneforklaringer. København 1986, 710 s.
Stevnsborg, H., Koch, H., Christensen, J.: Forskning i
kollektive aktioner. Fortid og Nutid Bd. 34, s. 48-55,
Odense 1987.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 239
Tamm, D.: Einfuhrung, in: Das 19 Jahrhundert,
Vierter Teilband: Die nordischen Lander. Handbuch
der Quellen und Literatur der neueren europåischen
Privatrechtsgeschichte. Dritter Band,
Helmut Coing, s. 1-18, Miinchen 1987.
—: Rechtswissenschaft, Rechtsprechung, in: Das 19.
Jahrhundert, Vierter Teilband: Die nordischen
Lander. Handbuch der Quellen und Literatur der
neueren europåischen Privatrechtsgeschichte, Dritter
Band, HelmutCoing,s. 177-232, Miinchen 1987.
-: Christian Den Fjerdes kanslere. København 1987,
175 s.
Mogens Koktvedgaard
2. Retsvidenskabeligt Institut B
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1976, da instituttet flyttede
til sine nuværende lokaler i Studiegården, Studiestræde
6. Instituttet udspringer af Retsvidensskabeligt Institut,
der blev oprettet i 1964. I februar 1973 flyttede
en del af instituttet til lokaler i Studiestræde 10 og i
sommeren 1973 blev denne afdeling gjort til et selvstændigt
institut.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10,5.
Professorer: Ole Espersen (orlov på halv tid), Ole
Krarup, Henrik Zahle.
Lektorer: Peter Blume, Frederik Harhoff, Carsten
Henrichsen, Peter Møgelvang-Hansen, Steen Rønsholdt.
Adjunkter: Kirsten Ketscher, Henning Koch.
Seniorstipendiat: Hanne Petersen.
Kandidatstipendiater: Gerd Battrup Andersen, Knud
Wallberg Andreasson (fra 1/9), Carsten Hyttel (indtil
1/9), Anita Rønne.
TAP: Antal årsværk 4.
Grethe Cramer, Pi Djurhuus, Kirsten Ehlers, Mariann
Helbrandt, Rut Hynne.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets undervisning dækker under den nye studieordning
offentlig ret, dele af formueret (1. studieår),
Ret og Samfund ogjuridisk Informationssøgning.
På den gamle studieordning dækkes Stats- og forvaltningsret
samt Folkeret (2. årsprøve). Hertil kommer
en række kursusfag såsom Arbejdsret, Forvaltningslære.
Kommunalret, Kvinderet, Socialret og Politiret.
Instituttets forskning vedrører primært 3 hovedområder.
For det første offentlig ret dels med henblik på en
beskrivelse af de retlige krav der stilles til forvaltningen,
dels beskrivelse af de øverste statsorganers virksomhed,
dels endelig forholdet mellem forvaltning og
samfundsstruktur. For det andet arbejdsret og arbejdsmarkedsforhold.
Her behandles lønarbejdernes
retlige stilling i de private og offentlige arbejdsforhold.
For det tredje forbrugerret. Her behandles de retlige
forhold vedrørende forbrugerbeskyttelse dels som offentligt
reguleringsområde, dels et specielt privatretligt
problemområde.
1. Offentlig ret
1.1 Kommunalt demokrati
Projektet behandler under arbejdstitlen »Det kommunale
demokrati« den kommunale selvstyreret og diskuterer
herunder den offentlige rets traditionelle
»Centraladministrative« perspektiv på kommunernes,
der reducerer dem til »forvaltningsorganer, og
den traditionelle meget snævre forståelse af grundlovens
§ 82 om kommunernes ret til selvstyre (Gerd Battrup
Andersen).
1.2 Det offentliges retlige segmentering
Projektet har arbejdstitlen »Det offentliges retlige segmentering
« og behandler retlige problemstillinger i
forbindelse med den opsplitning, der sker af det offentlige
ved især henlæggelse af kompetence eller en vis
autonomi til særlige forvaltningsorganer m.v. uden for
de almindelige offentligretlige kompetencestrukturer
(den almindelige stats- og kommunalforvaltning).
Centrale problemstillinger i projektet er, hvordan retlige
konflikter mellem disse organer i relation til de
almindelige statslige og kommunale myndigheder og
indbyrdes løses i praksis, om og i hvilket omfang disse
organer kan sætte deres kompetence igennem, i sidste
ende ved domstolsprøvelse, og hvilke konsekvenser
disse ombrydninger af de offentligretlige kompetencestrukturer
har i et kvinderetligt perspektiv (Gerd Battrup
Andersen).
1.3 Den offentlige rets udviklingsformer og indhold
Siden færdiggørelsen af doktorafhandlingen om »Saglig
kommunalforvaltning og kommunalbestyrelsesmedlemmers
habilitet« er der arbejdet videre med
problemstillinger vedrørende den offentlige rets udviklingsformer
og indhold.
I denne forbindelse skal særligt nævnes et (bog)
projekt om retsanvendelse og retssikkerhed. Herudover
et projekt-sammen med Frederik Harhoff-vedrørende
spørgsmålet om Barsebåcksværkets placering
kan anfægtes på retligt grundlag (Steen Rønsholdt).
1.4 Retsstaten
Retsstaten — Studier i samspillet mellem stat og individ
i et samfund under forandring.
240 Universitetets årbog 1987
Projektet tilsigter generelt at klarlægge retsstatens
idégrundlag og forskellige konkrete udformninger under
skiftende tiders samfundsmæssige vilkår. Den
praktiske forskningsinteresse knytter sig dels til identifikationen
af de retssikkerhedsproblemer, der er forbundet
med denne statsform under nutidens omskiftelige
samfundsforhold, og dels til fastlæggelsen af de
teoretiske og praktiske muligheder for at videreudvikle
retsstatens politiske muligheder for at videreudvikle
retsstatens politisk-administrative institutioner og
praktikker i overensstemmelse med de ændrede samfundsforhold
og forestillinger om statsstyrets samfundsmæssige
funktion i fremtiden.
Grundlæggende antages det, at den retsstatslige
konstruktion er behæftet med nogle indre modsætninger,
som har rod i de modstridende interesser af
materiel art, som statsstyret skal varetage i et moderne
velfærdssamfund. Videre antages det, at disse
modsætninger skærpes i en situation som den aktuelle,
hvor samfundsforholdene undergår dybtgående
forandringer. Overvindelse af disse modsætninger
kræver en videreudvikling af retsstatens institutioner
og praktikker af i princippet samme art som den, der
allerede har fundet sted med dannelsen af den sociale
retsstat fra begyndelsen af dette århundrede. Som en
mulig arvtager for socialstaten, der modsvarer nutidens
krav, fremhæves »miljøstaten« som betegnelse
for en statsform, der i højere grad muliggør en foregribelse
af de sociale problemer i et ligeværdigt samspil
med borgere og virksomheder (Carsten Henrichsen).
1.5 Forvaltnings lære
OfTentlig forvaltning — forvaltningslære. Studier med
henblik på udarbejdelse af en lærebog i faget forvaltningslære
(Carsten Henrichsen).
1.6 Regelformidling
Som eksempel på det juridiske informationssystems
indretning og funktioner gennemføres en undersøgelse
af publikation og formidling af bindende retsregler,
d.v.s. love og bekendtgørelser. Undersøgelsen inddrager
de forskellige ikke-retlige faktorer såsom diverse
informationsteknologier og tilegnelsesforudsætninger
såsom læsefærdighed. De formelle regler i lovtidendeloven
behandles nærmere på samme måde som databasesystemet
RETSINFORMATION analyseres og
vurderes. Generelt søges forholdet mellem ret og teknologi
belyst (Peter Blume).
1.7 Statsret
Revision af foreløbig fremstilling af Dansk Forfatningsret
(Henrik Zahle).
1.8 Offentlig børnepasning
Projektet er et kvinderetligt projekt, d.v.s. en del af
den nye retsvidenskabelige disciplin, der undersøger
sammenhænge mellem kvindekøn og ret. Den offentlige
børnepasning forstås derfor i dette projekt som en
kvinderelateret social service.
Den offentlige børnepasning indgår som et væsentligt
led i kvinders retsstilling placeret på den ene side i
forhold til kvinders traditionelle ret og pligt til at passe
egne børn og på den anden side som et led i kvinders
tilknytning til arbejdsmarkedet.
De problemstillinger der tages op er: Planlægning
og tilvejebringelse af pasningstilbud, visitation, opsigelse
og flytning, betalingsspørgsmål samt reguleringen
af børnepasningens indhold. Grundlaget for undersøgelsen
er områdets regelstruktur, samt først og
fremmest den administrative praksis (i ankenævn, ankestyrelse
og socialstyrelse) (Kirsten Ketscher).
1.9 Olie- og gasret
Der arbejdes på en større og samlet fremstilling af de
retlige spørgsmål, der foreligger i forbindelse med udnyttelsen
af de ikke-levende naturforekomster i undergrunden,
med speciel vægt på olie og naturgasforekomster.
Fremstillingen er opdelt i 2 dele, hvoraf den første
del nu publiceres i en foreløbig udgave. I denne almindelige
del foretages en retsdogmatisk analyse af den
offentligretlige regulering afolie- og naturgasområdet.
Der foretages en opsummering af de valgmuligheder
og begrænsninger, der eksisterer for et produktionsland
in spe. Endvidere beskrives den historiske udvikling
i Danmark med henblik på at klarlægge, hvorvidt
og hvorledes disse muligheder har fundet anvendelse.
Herefter gennemgås den gældende regulering af anvendelsen
af Danmarks undergrund - indledningsvis
omfattende alle råstoffer, der imidlertid indsnævres til
olie- og naturgasforekomster. Gennemgangen omfatter
for det første den legale ramme i undergrundsloven,
havanlægsloven, olierørledningsloven og kulbrinte-
skatteloven. Og for det andet de standardvilkår
og individuelt fastsatte vilkår i selve koncessionen. For
det tredje medtages de særlige aftaler der indgås mellem
rettighedshaverne og staten. Der foretages i den
forbindelse en belysning af de forvaltningsretlige
grundsætningers anvendelse på energiområdet, herunder
grænser for forvaltningens skønsudøvelse, og en
vurdering af hvorvidt lovgivningen indeholder de
nødvendige midler til at sikre en opfyldelse af de energipolitiske
målsætninger, og om disse instrumenter
udnyttes optimalt. Endelig omtales tendenserne for
den fremtidige udvikling på området.
Dette arbejde er færdiggjort, og der arbejdes nu videre
med en undersøgelse af de samarbejdsaftaler -
Joint Operating Agreements - der indgås mellem rettighedshaverne
til en tilladelse.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 241
Disse 2 dele forventes offentliggjort i løbet af 1988-
89 i en håndbog i Energiret på Gads Forlag (Anita
Rønne).
/. 10 »Den danske rigsenhed«
Projektet angår den forfatningsmæssige karakteristik
af det danske rige efter indførelsen af hjemmestyre på
Færøerne og i Grønland. Hjemmestyreordningerne
hviler på en uigenkaldelig overdragelse af lovgivende
og administrative beføjelser til de færøske og grønlandske
myndigheder, og dette indebærer en tre-deling
af grundlovens lovgivende og udøvende myndighed
inden for hjemmestyrelovenes sagligt og geografisk
afgrænsede reguleringsområder.
Projektet perspektiveres i den almindelige udvikling
der præger hele det arktiske område, hvis sikkerhedspolitiske
og ressourcemæssige betydning er stigende.
En fremstilling af udviklingen i Canada, Alaska
og de samiske områder i Norge, Sverige og Finland
er derfor også omfattet af projektet (Frederik Harhoff).
2. Arbejdsret og arbejdsmarkedsforhold
2.1 Aftalere gulering
Projektets fulde titel er »Aftaleregulering af arbejdsog
lønvilkår - særligt med henblik på offentligt ansatte
kvinder«. Tidligere undersøgelser af den fagretlige
praksis i sager vedr. offentlige arbejdsgivere viste, at
kvindedominerede organisationer sjældent optræder
som parter i disse sager. Ikke desto mindre udgør
kvinder 70 pet. af de overenskomstansatte i den offentlige
sektor.
Hensigten med dette forskningsprojekt er at undersøge,
i hvilket omfang reguleringen af ansættelsesvilkårene
afspejler kvinders behov for at kunne kombinere
betingelserne for udførelsen af lønarbejdet med betingelserne
for udførelsen af det ulønnede arbejde. —
Det vil derfor være nødvendigt at undersøge de kollektive
overenskomster nærmere. Dels med henblik på, i
hvilket omfang de er præget af kønsdominansen hos
lønmodtagerparten, af arbejdets karakter og af arbejdsgiverens
karakter. Og dels med henblik på en beskrivelse
af, hvilke forhold der særlig reguleres feks.
vedr. arbejdstiden og dens placering, vedr. behovet for
frihed i forbindelse med børns og andre omsorgstrængende
pasning i almindelighed og ved sygdom m.m.
Endelig er det hensigten at undersøge forskellige typer
og niveauer af regulering. Udover de kollektive
overenskomster drejer det sig om lokaloverenskomster,
lokale arbejdsretlige kutymer og praksis, og faktisk
måske mere individuelle ordninger og arrangementer.
Til dette formål vil det være nødvendigt udover
gennemgang af eksisterende aftaler at forsøge at
fremskaffe viden gennem interviews med relevante
personer (Hanne Petersen).
2.2 Modernisering af arbejdsretten
Som led i den løbende debat om det arbejdsretlige system
arbejdes der på en samling og systematisering af
både de grundlæggende modsigelser der ligger bag arbejdets
retsforhold, og de tekniske procesproblemer
(Ole Krarup).
3. Forbrugerret
3.1 Forbrugerretlig regulering
Der arbejdes med forbrugerretlige problemstillinger
med tilknytning til hovedprojektet om den nærmere
udformning af og samspillet mellem de forskellige forbrugerretlige
reguleringsformer.
3.1.1 I årets løb er flere års arbejde udført i samarbejde
med Børge Dahl afsluttet med afrapportering af et
nordisk projekt om anvendelse af garantier i markedsføringen
(Peter Møgelvang-Hansen).
3.1.2 Deltaget i tilrettelæggelse og gennemførelse af et
nordisk seminar afholdt i maj 1987 om forbrugersynspunkter
på produktansvarsregulering samt udarbejdet
rapport fra seminaret. Rapporten er under trykning
(Peter Møgelvang-Hansen).
3.1.3 Sammen med universitetsjurister fra de øvrige
nordiske lande deltaget i tilrettelæggelsen af et nordisk
seminar, der skal afholdes i Sverige i 1988, om kollektive
procesformer på forbrugerområdet (»gruppetalan
«) (Peter Møgelvang-Hansen).
3.1.4 I tilknytning til deltagelse i en arbejdsgruppe
nedsat af forbrugerombudsmanden fortsat arbejdet
med specialproblemer vedrørende pengeinstitutternes
standardvilkår over for forbrugere (Peter Møgelvang-
Hansen).
3.2 Produktsikkerhed i forbrugerforhold
Formålet med projektet er at opstille en beslutningsmodel
for de offentlige myndigheder, der er bemyndiget
til at regulere produktion og salg af farlige produkter
til forbrugerne.
For øjeblikket er en sådan bemyndigelse tillagt en
mængde forskellige myndigheder efter hver deres regelgrundlag.
Dette besværliggør en koordineret indsats
på området, hvilket både ud fra sikkerheds- og
ressourcemæssige hensyn ikke kan være tilfredsstillende.
Ved at opstille en fælles beslutningsmodel for myndighederne
vil problemet kunne reduceres. Beslutningsmodellen
skulle således kunne fungere som den
generelle juridiske ramme, indenfor hvilken den enkelte
myndighed kan fastsætte de nærmere tekniske
regler for en bestemt produkttypes konstruktion, fabrikation,
emballering m.v. (Knud Wallberg Andreasson).
242 Universitetets årbog 1987
4. Andet
4.1 Politiet under besættelsen
Undersøgelsen, der er iværksat efter anmodning fra
Politihistorisk Selskab, udføres sammen med seniorstipendit,
lic.phil. Henrik Stevnsborg.
Formålet med undersøgelsen er at analysere det
danske — navnlig det københavnske — politis situation
og udvikling fra 1938-1947. Undersøgelsen hviler
navnlig på en gennemgang af det samtidige kildemateriale
fra forskellige arkiver.
Kildematerialet vedrører 3 sagstyper: Sager af mere
generel karakter, der belyser politiets organisation,
funktioner og beføjelser, herunder tillige personalespørgsmål
samt denne organisations relationer til besættelsesmagten.
Sager vedrørende visse sammenslutninger,
offentlige forsamlinger, gadeuro (Henning
Koch).
4.2 Ret og Samfund
Projektet består i udformning af undervisningsplaner
og tilvejebringelse af undervisningsmateriale til et nyindført
fag på jurastudiet.
Med henblik på tilvejebringelse af (dele af) undervisningsgrundlaget
arbejdes der med en generel teori
om forholdet mellem ret og samfund med inddragelse
af historiske, sociologiske og antropologiske problemstillinger.
Arbejdet foregår på gruppebasis i et samarbejde
mellem Retsvidenskabeligt Institut og Humanistisk
Forskningscenter (Ole Krarup).
4.3 Civilproces
Mindre civilprocesretlige studier inden for udeblivelsesdomme
og offentligretlige retssager (Henrik Zahle).
4.4 Tvangsfuldbyrdelse
Kommentarerne i Karnovs Lovsamling til retsplejelovens
regler om umiddelbar fogedforretninger ajourført
og har som led i deltagelse i en arbejdsgruppe nedsat
af Retsplejerådet arbejdet med spørgsmålet om revision
af retsplejelovens regler om arrest og forbud,
tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav samt
umiddelbare fogedforretninger. Arbejdsgruppen har i
1987 afgivet delbetænkning om arrest og forbud
(Bet.l 107/1987) (Peter Møgelvang-Hansen).
4.5 Fagudvikling, formueret
4.5.1 Som medlem af et udvalg under studienævnet
siden foråret 1986 deltaget i den overordnede planlægning
af den 3-årige undervisning i formueret på grunduddannelsen
efter studiereformen (Peter Møgelvang-
Hansen).
4.5.2 Herudover i hovedsagen på egen hånd stået for
detailplanlægningen af faget Formueret l.år, som
blev søsat sammen med reformen afjurastudiet i september
1987 (Peter Møgelvang-Hansen).
Anden virksomhed:
Peter Blume: Institutbestyrer for Retsvidenskabeligt
Institut B og for Juridisk Laboratorium; Det retsvidenskabelige
Studienævn; Det retsvidenskabelige
Fagråd; Formand for Det samfundsvidenskabelige
Fakultets biblioteksudvalg; Konsistoriums biblioteksudvalg.
Grethe Cramer: Det samfundsvidenskabelige Fakultetsråd,
Det samfundsvidenskabelige Fakultets
Forskningsudvalg.
Frederik Harhoff: Stipendieudvalget; Formand for
»Hvalkælderen«; Suppleant til Konsistorium.
Carsten Henrichsen: Det samfundsvidenskabelige
fakultetsstudienævn.
Ruth Hynne: Det retsvidenskabelige Fagråd.
Kirsten Ketscher: Det samfundsvidenskabelige Fakultetsråd;
Det retsvidenskabelige Fagråd; Det samfundsvidenskabelige
Fakultets Lokaleudvalg; Bestyrelsesmedlem
ved Det samfundsvidenskabelige Fakultets
Center for Kvindeforskning og Undervisning;
medlem af Folkeuniversitetets styrelse.
Henning Koch: Det samfundsvidenskabelige Fakultetsstudienævn;
Kursusudvalget for Retsvidenskab;
Justitsministeriets arbejdsgruppe vedr. politiforskning.
Peter Møgelvang-Hansen: Det samfundsvidenskabelige
Fakultetsstudienævn; Medlem af Det retsvidenskabelige
Studienævn nedsatte udvalg vedr. forberedelse
af den formueretlige undervisning på grunduddannelsen
efter studiereformen.
Anita Rønne: Tilknyttet norsk forskningsprojekt på
Nordisk Institut for Sjørett »The Mobil Research Program
«.
Steen Rønsholdt: Formand for Det retsvidenskabelige
Fagråd (fra 1/10).
Udgivervirksomhed:
Peter Blume: Medlem af editorial committee for The
International Computer Law Adviser.
Frederik Harhoff: Redaktionssekretær for Nordic
Journal of International Law.
Kirsten Ketscher: Redaktionsmedlem af Årbog for
Kvinderet; redaktionsmedlem for det nordiske tidsskrift
Retfærd.
Ole Krarup: Redaktør af Arbejdsretligt Forlags serie
»Lighed for Loven«.
Peter Møgelvang-Hansen: Informator til rubrikken
»Fogedret. Tvangsauktioner« i Fagligt Nyt i »Advokaten
«; »Correspondent« for tidsskriftet European
Consumer Law Journal vedr. den forbrugerretlige udvikling
i Danmark.
Hanne Petersen: Hovedredaktør af det nordiske
tidsskrift Retfærd.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 243
Steen Rønsholdt: Redaktionsmedlem for det nordiske
tidsskrift Retfærd.
Henrik Zahle: Redaktionsmedlem for det nordiske
tidsskrift Retfærd.
Gæster:
Lektor Anita Dalberg, Stockholms Universitet (november).
Rejser:
Gerd Battrup Andersen: Deltagelse i »Juristinnentag«
i Essen, BRD 15-17/5.
Peter Blume: London 15-22/3; Paris 4-11/4; Stockholm
18-22/5; Oslo 19-23/10; Helsingfors 16-18/11.
Frederik HarhofT: Forelæsninger i EF-ret ved Universitetet
i Lund (maj og september); Montreal, Canada
(oktober).
Kirsten Ketscher: Deltaget i seminar i Stockholm
i forbindelse med den svenske maktutredningskommissions
projekt om kvinder i velfærdsstaten (januar);
Deltaget i European Conference on Critical Legal
Studies i Paris (april); Doktorandseminar og gæsteforelæsning
ved Uppsala Universitet (maj); Deltaget
i konference i Saarbrucken om reproduktionsteknologi
(juni); Deltaget i 6. nordiske kvindejuristmøde
i Norge med emnet »Kvindeperspektiv
på strafferetten« (august); Hovedindleder ved det
første schweiziske kvindejuristmøde i Basel (oktober).
Hanne Petersen: Paris (april; konferencedeltager);
Studieophold i USA (fra 6/10).
Anita Rønne: Afholdt olieretsforelæsning på
Aarhus Universitet (februar); Foredragsholder i Den
danske Olieretsforening (marts); 2-dages olieretsseminar
i Bergen (december).
Henrik Zahle: Deltaget i European Conference on
Critical Legal Studies i Paris (april).
Publikationer:
Blume, P: Om den skandinaviske registerlovgivning.
Tidsskrift for Rettsvitenskap 2, s. 445-83, Oslo
1987.
—: Communist parties and law. Nordic Journal of International
Law l,s. 108-09, København 1987.
-: Personregistrering. København 1987, 214 s.
—: Shrink wrap klausuler - En løsningsmodel? Nir 3,
s. 279-86, København 1987.
—: Ekspertsystemer. Ugeskrift for Retsvæsen 6, s. 65-
72, København 1987.
—: EDB-Retlige foredrag. Oslo 1987, 83 s.
—: Masser af fælder i edb-kontrakter. Djøf-Bladet 5, s.
28-29, København 1987.
Politi og konflikt. Retfærd 35, s. 96-99, København
1987.
-: Arbejdstagernes ophavsret til edb-programmer.
Studier, Retsvidenskabeligt Institut 18, s. 33-40,
København 1987.
—: Computer crime legislation in Denmark. Yearbook
of Law Computers and Technology Vol. 3, s. 153-
57, London 1987.
-: Deponering af kildeprogram. Lov og Data 10, s. 1,
Oslo 1987.
—: Loven som informationskilde. Juristen 4, s. 139-46,
København 1987.
—: Edb-Kriminalitet — en udfordring til Retssystemet.
Djøf-bladet 10, s. 26-27, København 1987.
—: Ny teknologi og juridisk ansvar. Revisorbladet 3, s.
17-19, København 1987.
—: Det juridiske informationssystem — krav og behov.
Retspolitik 3, s. 11-20, København 1987.
-: Juridiske Databaser. DF-revy 4, s. 94-95, København
1987.
—: Retsinformatoriske indlæg IV. Studier, Retsvidenskabeligt
Institut B 19, s. 1-54, København 1987.
-: Brug af juridiske databaser. Ugeskrift for Retsvæsen
25, s. 277-79, København 1987.
—: Nye lovregler om registre. Nyhedsbrev for Teknologinævnet
4, s. 26-27, København 1987.
—: Anvendelse af høring i forbindelse med lovforberedelse.
Juristen 8, s. 263-71, København 1987.
-: Formel/informel ret. Retfærd 38, s. 91-94, København
1987.
-: Brugsværdien af elektronisk juridisk information.
Nordisk Arsbok i Råttsinformatik 1987, Cecilia
Magnusson, Olav Torvund (udg.), s. 27-42, Stockholm
1987.
—: Retsinformatoriske indlæg V. Studier, Retsvidenskabeligt
Institut B 21, s. 1-38, København 1987.
Harhoff, F: Anmeldelse af: Jens Dahl, Arktisk Selvstyre
- historien bag og rammerne for Det grønlandske
Hjemmestyre. Akademisk Forlag 1986. Politica
2, s. 209-13, Århus 1987.
—, Rønsholdt, S.: Kan Barsebåckværkets placering
anfægtes på retligt grundlag? Retfærd 37, s. 7-17,
København 1987.
—: Skønheden og Udyret. Nogle bemærkninger om
forholdet mellem national ret og folkeret. Årsberetning
1986 fra Retsvidenskabeligt Institut B Studier
nr. 18, s. 69-85, København 1987.
—: Dansk rets gyldighed i grønlandske og færøske særanliggender.
Ugeskrift for Retsvæsen 41, s. 347-52,
København 1987.
Henrichsen, C.M.: Effektivisering af det offentlige
miljøtilsyn. Retsvidenskabeligt Institut B, Årsberetning
(Studier) 18, s. 9-18, København 1987.
Henrichsen, C.M.: Anmeldelse af: Hans-Gunnar Axberger:
Tryckfrihetens Grånser, Liber Forlag
Stockholm 1984 (ISBN 91-38-90530-2), 360 sider.
(Disputats). Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
1, s. 85-88, København 1987.
—: Miljøbeskyttelse. Offentlig regulering eller privat
selvregulering. Retfærd-Nordisk juridisk Tidsskrift
Årg. 10, nr. 37, s. 18-36, København 1987.
-: Offentligretlig regelsamling til studiebrug - Det
244 Universitetets årbog 1987
retsvidenskabelige studium ved Københavns Universitet.
København 1987, 223 s.
—: Frikommuneprojektet - et dansk moderniseringsforsøg.
Retfærd-Nordisk juridisk Tidsskrift Arg. 9,
nr. 35, s. 19-35, København 1986.
Ketscher, K.: Regler og virkelighed-svar til Karin
Widerberg. Retfærd 37, s. 78-82, København 1987.
—, Rønsholdt, S.: Retsanvendelse og retssikkerhed —
en introduktion. København 1987, 115 s.
Bentzon, A.W.: Reproductional Technology -
Public or Private order? Studier, Retsvidenskabeligt
Institut B 22, s. 1-20, København 1987.
—: Von Frauenrechten zum Frauenrecht. Studier,
Retsvidenskabeligt Institut B 24, s. 1-22, København
1987.
—; Mænd har ikke råd til barselsorlov. Studier, Retsvidenskabeligt
Institut B 18, s. 48-56, København
1987.
Koch, H.: På sporet af politiet. Retsvidenskabeligt
Institut B: Studie serie 23, s. 1-95, København
1987.
Krarup, O.: Den frie overenskomst og forligsmanipulation.
Lighed for Loven 9, s. 19, København 1987.
—: Den juridiske Virksomhed. København 1987,
142 s.
—: Håndbog i arbejdsret.København 1987, 69 s.
—: Den frie overenskomst og Forligsmanipulation.
Pjece nr. 9 i serien Lighed for Loven, s. 19, København
1987.
—, Vikner, J.: Overenskomsbegrebet og forligsmandens
Kompetence. Tidsskrift for Rettsvitenskap 4,
s. 12, Oslo 1987.
-, Vikner, J.: Overenskomstbegrebet og forligsmandens
kompetence. Tidsskrift for Rettsvitenskap 4, s.
12, Oslo 1987.
Møgelvang-Hansen, P, Dahl, B.: Forbrugerretlige og
forbrugerpolitiske garantiproblemer. Et resume.
Anvendelse af garantier i markedsføringen. Rapport
fra et nordisk seminar — NEK-rapport 1987:4,
Børge Dahl, Peter Møgelvang-Hansen (red ), s. 1-
82, København 1987.
Kommentarer til retsplejelovens §§609-611 om
umiddelbare fogedforretninger. Karnovs Lovsamling,
11. udg, W. E. von Eyben, Claus Gulmann,
Jørgen Nørgaard (red.), s. 2246-49, København
1987.
—: Formueret Lår. Aftalelære/Alm. kontraktret. Studiehæfte
& domssamling. København 1987, 138 s.
—: Formueret Lår. Erstatning udenfor kontrakt. Studiehæfte
& domssamling. København 1987, 150 s.
—, Lookofsky, J., Schydt, C.iObligationsretligt noteog
undervisningshæfte. København 1987, s.
Formueret 1. år. Opgavesamling. København
1987, 163 s.
Petersen, H.: Usikker retspraksis om uligeløn. Retsvidenskabeligt
Institut B Årsberetning 1986, s. 57-68,
København 1987.
—: Ledelse og Loyalitet. Kollektiv arbejdsret i den offentlige
sektor. København 1987, 375 s.
—: Offentlige overenskomstforhold. (Pjece nr. 8 i Lighed
for Loven). København 1987, 22 s.
—: Zum Arbeitsrecht und Frauenrecht in Nordeuropa.
Studier, Retsvidenskabeligt Institut 20, s. 23,
København 1987.
Kollektiv arbejdsret i den offentlige sektor. Nordisk
Administrativt Tidsskrift 4, s. 383-98, København
1987.
Arbejdslivets regulering i funktionelt perspektiv.
Retfærd 38, s. 95-100, København 1987.
Kvinders fremtid- fagforeningernes fremtid. Retfærd
35, s. 42-56, København 1986.
Rønne, A.; Olieforurening. Olje og Gass i Norden 8, s.
10, København 1987.
—: Olie- og naturgasvirksomheden. En introduktion
til den faktiske og retlige ramme for olie-/gas-virksomheden
i Danmark. Årsberetning 1986. Studier
nr. 18, Retsvidenskabeligt Institut B (udg.), s. 12,
København 1987.
—: Oversigt over det system, som er brugt i Danmark.
Olje og Gass i Norden 8, s. 12, København 1987.
Rønsholdt, S.: Om retlige konflikter mellem offentlige
organer. Studieserien 18, s. 18, København 1987.
—: Om saglig kommunalforvaltning og kommunalbestyrelsesmedlemmers
habilitet. (Doktorafhandling).
København 1987, 848 s.
-. Kan Barsebåckværkets placering anfægtes på retsligt
grundlag. Retfærd 37, 10. årg, s. 10, København
1987.
Stevnsborg, H., Koch, H., Christensen, J.; Forskning i
kollektive aktioner. Fortid og Nutid Bd. 34, s. 48-55,
Odense 1987.
Peter Blume
3. Retsvidenskabeligt Institut C
Stab:
VIP: Antal årsværk 14.
Professorer: Isi Foighel (orlov til september 1987),
Claus Gulmann, Anders Vinding Kruse, Lars Nordskov
Nielsen, Erik Siesby, Henning Skovgaard, Finn
Taksøe-Jensen.
Lektorer: Bo von Eyben, Holger Hansen, Svend Gram
Jensen, Joseph Lookofsky, Vibeke Vindeløv (Institutbestyrer).
Adjunkt: Linda Nielsen.
Kandidatstipendiater: Kaare Bangert, Per Lachmann,
Ivan Sørensen.
TAP: Antal årsværk 3,4.
Jytte Hvidsø, Piajerle, Bodil Knudsen, Jeanne MuldDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 245
gaard, Hanna Mulvad, Susanne Petersen, Mette Willer.
Forskningsvirksomhed:
Medarbejdernes forsknings- og undervisningsvirksomhed
ligger hovedsagelig — men ikke udelukkende —
indenfor følgende retsvidenskabelige fagområder;
Formueret, skatteret, folkeret og EF-ret samt person-,
familie- og arveret. En væsentlig del af medarbejdernes
forsknings- og undervisningsvirksomhed består i
at tilvejebringe lærebøger og materialesamlinger m.v.
som grundlag for undervisningen i en række hovedfag
i det juridiske studium samt en række kursusfag, bl.a.
skatteret, international privatret og komparativ ret.
1. Formueret
1.1 Videreført forskningsarbejdet med de personskadeserstatningsretlige
problemer, herunder tillægserstatning
p.g.a. uforudset skadeudvikling og patientforsikring.
En afhandling med titlen: »Kompensation
for personskade II — en retssociologisk undersøgelse
af erstatningsretten og andre kompensationssystemers
funktion ved ulykker med personskade« er
blevet færdigskrevet i årets løb (ca. 700 sider), afhandlingen
udgives i begyndelsen af 1988. I nordisk embedsmandskomité's
regi forberedes en udredning om
perspektiver for erstatningsrettens udvikling i de nordiske
lande med henblik på reformer af personskadeserstatningen
(Bo von Eyben).
1.2.1 Videreførelse af retsvidenskabelig undersøgelse
vedrørende sælgers og købers retsstilling, herunder internationalt
køb. Undersøgelsen er allerede afsluttet
og vil blive ofTentliggjort i bogform (herunder lærebogsform)
og i en justitsministeriel betænkning (Anders
Vinding Kruse).
1.2.2 Endvidere foretages en retsvidenskabelig undersøgelse
af interrelationerne mellem de privatretlige erstatningskrav,
forsikringsinstituttet, offentligretlige
reguleringer og foranstaltninger, herunder straffebestemmelser
og sociale ydelser. Dele af undersøgelsen
er offentliggjort i 4. udgave af »Erstatningsretten«
1986 og i en justitsministeriel betænkning vedrørende
erstatningsansvarsloven (Anders Vinding Kruse).
1.2.3 Endelig skal nævnes en retsvidenskabelig undersøgelse
af de erstatningsretlige problemer vedrørende
professionsansvaret hvoraf dele er offentliggjort samt
en retsvidenskabelig undersøgelse af erstatningsansvaret
for miljøskader (Anders Vinding Kruse).
ret. Resultaterne er blevet offentliggjort (Joseph Lookofsky).
1.3.2 Arbejdet med en komparativ analyse af det kontraktsretlige
misligholdelsesbegreb og misligeholdelsesbeføjelser
er blevet videreført, idet store dele af
grundmaterialet allerede er bearbejdet i en form egnet
til offentliggørelse (på engelsk). Projektet skal især belyse
kontraktserstatningens grundlag og omfang
(blandt andet i henhold til de skandinaviske, amerikanske
og internationale købelove) (Joseph Lookofsky).
1.4 Fortsat arbejdet med problemstillinger i international
privatret og procesret, blandt andet med henblik
på de kommenterede lovudgaver i Karnov's Lovsamling.
Fortsat arbejdet med menneskerettigheder,
blandt andet i relation til Tyrkiet (Erik Siesby).
1.5 Fortsat arbejdet med en revision af lærebøgerne i
faget Ejendomsret. En omarbejdet udgave af fagets
panteretlige lærebog blev udgivet i 1987. En ligeledes
omarbejdet fremstilling af tinglysningsproblemerne
og reglerne om rettighedskollisioner udgives i 1988.
Studiet af skatteretlige spørgsmål af særlig betydning
for de ejendomsretlige problemstillinger er blevet fortsat.
Med udgangspunkt i disputatsarbejdet vedrørende
offentlige myndigheders erstatningsansvar arbejdes
på en fremstilling af en række grænsespørgsmål
mellem den privatretlige kontrakts- og obligationsret
og den offentligretlige forvaltningsret (Henning Skovgaard).
1.6 Fortsat arbejdet med projektet »Den private syge-
og ulykkesforsikring«. Formålet er at give en samlet
fremstilling af dette forsikringsretlige emne på
grundlag af de danske forsikringsselskabers standardiserede
forsikringsbetingelser med bidrag fra norsk
og svensk forsikringsret på området (Ivan Sørensen).
2. Folkeret og EF-ret
2.1 Videreført arbejdet på et større projekt vedrørende
de praktiske retskonflikter indenfor reguleringen af
dansk fiskeri. Specielt lægges vægt på de retlige problemer,
der kan opstå i forholdet mellem de forskellige
internationale retssystemer og dansk national ret
(Kaare Bangert).
2.2.1 I forbindelse med arbejdet i det danske menneskerettighedscenter
er der forsket i den internationale
beskyttelse af rettighederne (Claus Gulmann).
2.2.2 Forskningsarbejdet til brug af nye lærebøger i
folkeret og EF-ret er fortsat (Claus Gulmann).
2.2.3 Et specialarbejde om den internationale beskyttelse
af miljøet er påbegyndt (Claus Gulmann).
1.3.1 En retssammenlignende undersøgelse af
Haager-konventionen om bevisoptagelse i udlandet,
herunder forholdet mellem konventionen og andre
retsregler; Blandt andet det amerikanske produktansvar,
den franske straffelov og den almindelige folke246
Universitetets årbog 1987
2.3 Fortsat arbejdet med en afhandling om grundlovens
§ 20 og de begrebsmæssige og statsretlige problemer,
som overnationalt samarbejde giver anledning til
(Per Lachmann).
3. Offentlig ret
3.1 Fortsat arbejdet med undersøgelse af den nyere
plan- og miljøretlige lovgivning og dennes betydning
for såvel offentlige myndigheders forvaltning som for
den enkelte ejers dispositionsmuligheder (Holger
Hansen).
3.2.1 Fortsat arbejdet med forvaltningsprocessuelle
spørgsmål herunder forholdet mellem forvaltningsloven
og regeringens moderniseringsprogram vedrørende
den offentlige forvaltning (Lars Nordskov Nielsen).
3.2.2 Endvidere arbejdet med menneskerettigheder, i
forbindelse med det danske center for menneskerettigheder,
og spørgsmålet om offentligt ansattes ytringsfrihed
(Lars Nordskov Nielsen).
4. Person-, familie- og arveret
4.1.1 Fortsat arbejdet med et større projekt om ægtefælleskifte
med hovedvægten på, hvilke aktiver der
skal medregnes (Linda Nielsen).
4.1.2 Fortsat arbejdet på en bog om retsstillingen for
ugifte samlevende sammen med Vibeke Vindeløv,
Københavns Universitet og Ingrid Lund Andersen,
Århus Universitet (Linda Nielsen).
4.1.3 Revideret familieretlige lovkommentarer til
Karnov's Lovsamling (Linda Nielsen).
4.2 Efter færdiggørelsen af nye fremstillinger af arveretten
og familieretten som helhed har der været arbejdet
på en artikel om afgrænsningen mellem særeje og
fælleseje, en håndbog om testamenter og en helt ny
fremstilling om generationsskifte (Finn Taksøe-
Jensen).
4.3.1 Efter færdiggørelsen af en bog om de økonomiske
forhold mellem ugifte samlevende er der blevet
arbejdet på spørgsmål om fælles forældremyndighed
og om objektivitet i retsudøvelsen (Vibeke Vindeløv).
4.3.2 Foretaget grundlæggende studier af forholdet
mellem videnskabsteori og jura (Vibeke Vindeløv).
4.3.3 Revideret de familieretlige lovkommentarer til
Karnov's Lovsamling (Vibeke Vindeløv).
5. Skatteret
5.1 Efter orlov genoptaget arbejdet på en ny lærebog i
skatteret i samarbejde med Svend Gram Jensen, Københavns
Universitet (Isi Foighel).
5.2.1 Fortsat arbejde med undersøgelsen af næringsbegrebet
i dansk skatteret (Svend Gram Jensen).
5.2.2 Endvidere arbejdet på en ny lærebog i skatteret i
samarbejde med Isi Foighel, Københavns Universitet
(Svend Gram Jensen).
Andet:
Kaare Bangert er medlem af Udenrigsministeriets
havretsudvalgs arbejdsgruppe vedrørende udarbejdelse
af den officielle danske oversættelse af den nye
havretskonvention.
Bo von Eyben er stedfortrædende formand for revaliderings-
og pensionsnævnet i Københavns Amt,
samt konsulent for Sundhedsministeriet vedrørende
forslaget til lov om patientforsikring.
Claus Gulmann er medlem af fagrådet og fakultetsrådet,
formand for bestyrelsen for Det danske Menneskerettighedscenter,
konsulent for Udenrigsministeriets
markedssekretariat og medlem af bestyrelsen af
Aksel H.'s rejselegat.
Holger Hansen er formand for Retsvidenskabeligt
Instituts Biblioteksudvalg, Miljøministeriets Arealudvalg,
Socialministeriets udvalg om de mindre erhvervsdrivende
og den sociale lovgivning, Indenrigsministeriets
Valglovsudvalg og Landbrugsministeriets
Struktur- og Planudvalg.
Svend Gram Jensen er medlem af Konsistoriums
Stipendieudvalg og formand for Hvalkælderens
Husråd.
Anders Vinding Kruse er medlem af Det retsvidenskabelige
Fagråd og Justitsministeriets udvalg vedrørende
køb affast ejendom, samt formand for Justitsministeriets
Miljøudvalg og samme Udvalg vedrørende
den nordiske Købelov.
Joseph Lookofsky er medlem af Studienævnets
Kursusudvalg og generalsekretær for Den danske Komité
for komparativ Ret (Association International
des Sciences Juridiques).
Lars Nordskov Nielsen er medlem af bestyrelsen for
Det danske Center for Menneskerettigheder, forligsmand,
udredningsmand vedrørende betænkning
nr. 1117/1987 om offentlig information, formand for
Erhvervsuddannelsesrådet og Lærlingerådet, samt
formand for udvalget vedrørende revision af de grundlæggende
erhvervsuddannelser, som afsluttede sit arbejde
i juni 1987 med betænkning nr. 1112/-1987.
Linda Nielsen er medlem af fakultetets forskningsudvalg.
Erik Siesby er formand for Den danske Helsinki-
Komité.
Henning Skovgaard er medlem af Konsistorium og
Konsistoriums underudvalg. Informations- og Formidlingsudvalget.
Valgudvalget samt arbejdsgruppen
vedrørende universitetets forskeruddannelse.
Konsulent for Realkreditrådet ved udformningen af et
nyt tinglysningssystem baseret på EDB.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 247
Finn Taksøe-Jensen har været medlem af Det retsvidenskabelige
Studienævn.
Vibeke Vindeløv er institutbestyrer for Retsvidenskabeligt
Institut C.
Udgivervirksomhed m.m:
Bo von Eyben er juridisk medarbejder ved Karnov's
Lovsamling med henblik på redaktionsarbejdet vedrørende
de årlige suppleringsbind.
Claus Gulmann er redaktør afjustitia og medlem af
redaktionerne af Nordisk Tidsskrift for International
Ret, Mennesker og Rettigheder, samt Karnov's Lovsamling.
Lars Nordskov Nielsen er redaktør af tidsskriftet Juristen
og medredaktør af »Menneskerettigheder — Viden
og Handling« (1987).
Gæster og rejser:
Kaare Bangert var i marts måned på studieophold ved
universiteterne i Tromsø og Oslo, samt i maj måned
ved University of Oxford, i september på studierejse
med et af søværnets fiskeriinspektionsfartøjer på det
færøske fiskeriterritorium og i Nordsøen.
Bo von Eyben deltog i det 31. nordiske juristmøde i
Helsingfors 19.-21. august 1987 som referent vedrørende
emnet: Tillægserstatning på grund af uforudset
skadeudvikling.
Claus Gulmann var i august måned én uge ved Helsingfors
Universitet, hvor han forelæste for de studerende
ved The first Helsinki Summerprogram in International
Law. I september forelæste han på Oslo
Universitet om EF-retskilder og om EF-ret og miljøbeskyttelse.
Anders Vinding Kruse deltog som referent ved det
31. nordiske juristmøde, Helsingørs 1987 med emnet:
Ansvar for rådgivning vedrørende skattespørgsmål.
Han har endvidere holdt tre gæsteforelæsninger ved
Stockholms Universitet og i den svenske afdeling i
A. I.D.A.
Lars Nordskov Nielsen har holdt gæsteforelæsninger
på universitetet i Reykjavik den 16. og 17. november
1987 om henholdsvis ombudsmandsinstitutionen
og den danske forvaltningslov.
Linda Nielsen har deltaget i OECD-konference om
enlige forsørgere og har gæsteforelæst på Den sociale
Højskole.
Erik Siesby arrangerede i samarbejde med lektor,
dr.jur. Eva Smith, samt professor Ulla Jacobsson,
Lunds Universitet, en konference om forsvarsadvokaters
vilkår, der afholdtes på Københavns Universitet
den 22. maj 1987. Han har endvidere været på studieophold
i Tyrkiet 19. september til I. oktober 1987 med
henblik på indsamling af materiale til rapporten »The
framework for democracy and human rights in
Turkish law«. Medarrangør af og rapporteur til konferencen
'Pour Democratue et droits de l'homme en
Turquie, der afholdtes i Assemblée Nationale, Paris,
27.-29. november 1987. Deltager i Symposium on the
Mass Assimilation of the Turkish-Islamic Minorities
in Bulgaria, Istanbul, 20.-23. september 1987.
Henning Skovgaard var foredragsholder på en
kongres om dommeransvaret, som blev arrangeret af
det italienske forskningsråd og den italienske domstolsorganisation
i Rom i dagene 24.-26. juni 1987.
Ivan Sørensen har haft et studieophold på 3 ugers
varighed ved universiteterne i Stockholm og Oslo i juni
måned.
Vibeke Vindeløv har deltaget i et fællesnordisk familieretligt
seminar i Oslo som referent: »Principperne
bag den nordiske ægteskabslovgivning. Forslag til
fornyelse«.
Publikationer:
Eyben, B.v.: Tillægserstatning på grund af uforudset
skadeudvikling. Forhandlingarna vid det 31 nordiska
jurismotet i Helsingfors 19-21 Augusti 1987.
Del I, Lokalstyrelsen for Finland, s. 21-56, Finland
1987.
—: Godtgørelse for tort til voldsofre. Nogle reflektioner
over Vestre Landsrets dom af 28/10 1986. Advokaten
8, s. 172-74, København 1987.
—: Tillægserstatning på grund af uforudset skadeudvikling.
Advokaten 19, s. 401-03, København 1987.
—: Kommentarer til lov om erstatningsansvar, lov om
erstatning til ofre for forbrydelser og lov om erstatning
for skader ved LSD-behandling. Karnovs Lovsamling
11.udgave, W. E. von Eyben, Claus Gulmann,
Jørgen Nørgaard (red.), s. 2787-2805, København
1987.
—: Patientforsikring — Den danske udgave af den nordiske
model.Nordisk Forsikringstidsskrift 3, s. 233-
44, Stockholm 1987.
-: Erstatning til ofre for flykapringer m.v. - en supplerende
bemærkning. Ugeskrift for Retsvæsen, afd. B
47, s. 413-14, København 1987.
Gulmann, C.: Member state measures for enlarging
the scope of the treaties. The dynamics of EC-law,
Bieber/Ress (red.), s. 241, Baden-Baden 1987.
-: EF-Domskolen og reglerne for det indre marked.
Revisorbladet 5, s. 19, København 1987.
-: Effects of treaties in Danish law. The effect of treaties
in domestic law, Jacobs (red.), s. 29, London
1987.
-: The Single European Aet — Some remarks from a
Danish Perspective. Common Market Law Review
1, s. 31, Holland 1987.
—: Anmeldelse: Hjalte Rasmussen: On law and justice
in the EEC-Court. Ugeskrift for Retsvæsen 138, s.
189, København 1987.
—: Menneskerettigheder og forskning. Menneskerettigheder—
viden og handling, Gulmann m.fl. (red.),
s. 233, København 1987.
—, Fejø, J.: Nye EF-regler og domme i 1986. Ugeskrift
for Retsvæsen B 17, s. 366, København 1987.
248 Universitetets årbog 1987
Hansen, H.: Delegationsbestemmelser i nyere energi-,
miljø- og planlægningslovgivning. Juristen/
Djøf6, s. 11, København 1987.
—: Politikere og embedsmænd. (Boganmeldelse). AC
Debat 5, s. 2, København 1987.
Om lovgivning og regelformidling på miljø- og
planområdet. Stads- og Havneingeniøren. Tidsskrift
for Kommunalteknik 8, s. 2, København
1987.
Kruse, A.V.: Erstatningsretten. København 1986,
696 s.
—; Ansvar for rådgivning vedrørende skattespørgsmål.
Civilretligt. Afhandling til Det 31. Nordiske
Juristmøde. Helsingfors. Helsingfors, Finland
1987, 35 s.
Kruse, A.V., Eyben, W.E.v.: Indledning til formueretten
(26. udgave). København 1987, 416 s.
—: Købsretten. København 1987, 140 s.
—: Erstatning og forsikring. Erstatning og forsikring.
Ny dansk lov. Festskrift til Matti Ylostalo. Helsinki
1987, A. Vinding Kruse m.fl., s. 467-78, Helsinki,
Finland 1987.
Lookofsky, J.M.: "Pre-Trial discovery", den internationale
process, og "société nationale". Ugeskrift
for Retsvæsen 87, s. 406-10, København 1987.
—: Anmeldelse, Torben Svenné Schmidt; International
formueret. Ugeskrift for Retsvæsen 87, s. 358-
60, København 1987.
Møgelvang-Hansen, R, Lookofsky, J., Schydt, C.:
Obligationsretligt note- og undervisningshæfte.
København 1987, s.
Nielsen, L.: Anmeldelse af Peter Lødrup: Materiell
Skifterett (7 utg.) Oslo. Tidsskrift for Rettsvitenskap
4, s. 924-29, Oslo 1987.
Siesby, E.: Kommentar til lovbekendtgørelse 1986-
10-24 nr. 722 om hvilket lands retsregler der skal
anvendes på løsøre køb af international karakter.
Karnovs Lovsamling, W. E. von Eyben m.fl. (red),
s. 3, København 1987.
—: Kommentar til lov 1985-05-09 nr. 188 om gennemførelse
af konvention om hvilken lov der skal
anvendes på kontraktlige forpligtelser m.v. Karnovs
Lovsamling, W. E. von Eyben, m.fl. (red), s.
8, København 1987.
Om overvågning af menneskerettigheder. Menneskerettigheder,
Viden og Handlinger, Lars Nordskov
Nielsen, m. fl. (red), s. 8, København 1987.
—: Diskussionsindlæg om misbrug af psykiatri. Danish
Medical Bulletin Vol. 34, No. 4, s. 1, København
1987.
Skovgaard, H.: W E von Eyben: Panterettigheder, 8.
udg. ved Henning Skovgaard. København 1987,
466 s.
—: La responsabilitå del sistema giudiziario ai sensi
della legge danese. Incontro di studi sul tema"Giurisdizione
e respnsabilitå nei paesi della C. E. E. e
negli stati uniti d'America", Consiglio Superiore
della Magistratura/Consiglio Nazionale Delle Ricerche(
eds), s. 1-10, Rom 1987.
—: Arbejdsgiveransvar. Karnovs Lovsamling, W.
E.v. Eyben, Claus Gulmann, Jørgen Nørgaard
(red.), s. 2785-87, København 1987.
Taksøe-Jensen, F: Person- Familie- og Arveret. København
1987, 502 s.
Vibeke Vindeløv
4. Kriminalistisk Institut
Historie:
Instituttet dækker undervisningen i fagene strafferet,
retssociologi, kriminologi, samt ret og samfund i samarbejde
med det øvrige retsvidenskabelige område.
Medarbejdernes forskningsopgaver falder hovedsageligt,
men ikke udelukkende, inden for disse felter.
Instituttet oprettedes i 1957 som det første institut
på det retsvidenskabelige område og med det primære
formål at styrke den kriminologiske forskning. Fysisk
blev instituttet placeret i et lokale i St. Kannikestræde
13. Kort tid efter flyttedes til Bispetorvsbygningen og
igen i 1958 til Studiestræde 10. Fra 1966 til 1977 havde
instituttet til huse i Rosenborggade 17, og siden 1977
har instituttets adresse været: Sankt Peders Stræde 19,
1453 Kbh. K. Tlf. 01-91 21 66.
Stab:
VIP: Antal årsværk: Strafleret 3, kriminologi, retssociologi
og ret og samfund 3, samt stipendiater.
Professorer: Ulla Bondeson, Knud Waaben.
Lektorer: Flemming Balvig, Vagn Greve (indtil 1.10),
Berl Kutchinsky, Jørn Vestergaard.
Seniorstipendiat: Preben Wilhjelm.
Kandidatstipendiater: Henning Beier, Leise Døllner,
Rubya Mehdi.
Forskningsstipendiater: Joi Bay, Magaretha Jakobsen,
Magaretha Jårvinen, Britta Kyvsgaard, Jacob
Hilden Winsløw.
Forskningsmedarbejdere: Bjarne Angelsø, Annalise
Kongstad, Britta Mogensen, Nell Rasmussen.
TAP: Antal årsværk 3,63.
Overassistent: Kirsti Sparrevohn (bibliotek og
regnskab).
Assistenter: Inger Bruun, Gitte Høyer (orlov fra 1.6.),
Lone Jensen (fra 1.7), Marie Stender, Annelise Sørensen.
Forskningsvirksomhed:
Strafferet
Strafferetten angår fastlæggelsen af det strafbares omDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 249
råde, samt brugen af strafleretlige sanktioner. Strafferetlig
forskning vedrører fortolkning og analyse af
straffeloven og af særlovgivningens straffebestemmelse.
Fortolkningsvirksomheden sker blandt andet ud
fra lovforarbejder samt retspraksis. Det undersøges,
hvordan de retsudøvende myndigheder anvender reglerne,
når de skal afgøre, hvorvidt en person har begået
noget kriminelt, og hvilken straf den pågældende i
givet fald skal pålægges. Interessen kan også knytte sig
til forholdene omkring straffuldbyrdelsen. Om denne
indfaldsvinkel benyttes til tider betegnelsen kriminalpolitik,
men dette udtryk har også en videre betydning,
hvor det blandt andet omfatter de grundlæggende
principper for kriminalisering. Strafferetlige studier
kan også være af retshistorisk art, ligesom der kan
foretages komparative undersøgelser af forskellige
landes retstilstand på det strafferetlige område.
Kriminologi
Kriminologi er studiet af kriminalitetens udbredelse,
årsager og virkninger. Medens strafferetten beskæftiger
sig med kriminalitet ud fra en juridisk synsvinkel
anlægger den kriminologiske forskning en psykologisk,
sociologisk eller socialpsykologisk synsvinkel.
Kriminalitet er resultatet af et samspil mellem en række
faktorer; individet (som det har udviklet sig blandt
andet gennem opdragelse), de små og store grupper
man vokser op i og lever i (f.eks. familie, kammerater,
arbejdsplads, skole, bymiljø), den sociale position (bestemt
især af uddannelse, erhverv og økonomi), love
og andre regler, diverse institutioner (politik, domstole,
fængsler, forsorg osv.), massemedierne (aviser og
ugeblade, Qernsyn og film) og mange andre samfundsforhold.
For at kunne beskrive, forstå og forklare kriminaliteten,
og hvilken rolle den spiller for borgerne i
vort samfund, er det derfor nødvendigt at studere andet
og mere end blot de kriminelle handlinger og personer.
Man må også inddrage alle de andre faktorer i
samspillet. På samme måde må man studere kriminalitetens
virkninger, ikke blot på ofrene for kriminalitet,
men også på den kriminelle selv og deres familier og på
dem, der ikke direkte er indblandet. Kriminologer nøjes
ikke med at søge at konstatere hvorledes tingene
forholder sig. Det hører også til deres opgave at søge at
forudsige, hvorledes tingene kan udvikle sig og at
fremsætte begrundede forslag til løsning af aktuelle
kriminalitetsproblemer. Først og fremmest interesserer
man sig naturligvis for måder til bekæmpelse af
kriminalitet (kriminalprævention). Et væsentligt led
heri er at bidrage med forskningsresultater til den stadige
ajourføring og revision af lovgivningen på det
strafferetlige område.
1.1 Der er gennemført en række mere teoretisk betonede
analyser af den formelle sociale kontrols væsen.
Vægten har især været lagt på at belyse hvordan og
under hvilke betingelser den formelle sociale kontrol
virker mod sin egen hensigt, men desuagtet alligevel
vokser og tiltager i omfang (Flemming Balvig).
1.2 Ajourføring af grundlæggende oplysninger omkring
voldens omfang og udvikling i det danske samfund
(Flemming Balvig).
1.3 Der er arbejdet på en samlet fremstilling af fundamentale
oplysninger om kriminalitet og straf i Danmark
og Norge (Flemming Balvig, i samarbejde med
Cecilie Høigård, Oslo Universitet).
1.4 Resultaterne fra en undersøgelse af kriminalitet og
social kontrol i Schweiz er formidlet. En engelskspoget
udgivelse er forberedt. Det schweiziske samfund har
ry for at være et lavkriminalitetssamfund. Undersøgelsen
viser, hvordan dette ry er opstået og vedligeholdt
til trods for, at omfanget af traditionel kriminalitet
såsom vold og tyveri ikke adskiller sig fra situationen
i Danmark (Flemming Balvig).
1.5. Resultaterne fra en undersøgelse, der belyser polititæthedens
betydning for traditionel straffelovskriminalitet,
er formidlet. Det er påvist, at opklaringsprocentens
størrelse hovedsagelig er afhængig af andre
forhold end polititætheden, især urbaniseringsgraden
— og at variationer i opklaringsprocentens størrelse ikke
spiller nogen rolle for den traditionelle straffelovskriminalitets
omfang og udvikling i forskellige områder
(Flemming Balvig).
1.6 Resultaterne fra et projekt, der belyser spritkørslens
geografiske variationer og udvikling i de senere
år, er formidlet. Det er bl.a. påvist, at der findes en tæt
sammenhæng mellem spritkørsler og antal værtshuse i
et område - men også at dette ikke alene kan fortolkes
som et spørgsmål om alkoholkonsumtionens betydning
for trafiksikkerheden. Det er et specifikt udslag af
en mere generel sammenhæng mellem en bestemt
form for livsstil på den ene side og trafikulykker på den
anden (Flemming Balvig).
1.7 Der er i samarbejde med medarbejdere ved Justitsministeriets
Psykiatriske Undersøgelsesklinik og
Handelshøjskolen i København arbejdet videre med
et projekt, der belyser karakteren af og udviklingen i
drab i hovedstadsområdet fra 1958 til 1983 (Flemming
Balvig).
1.8 Resultaterne fra et projekt, der belyser tyveriernes
udvikling i Danmark gennem tre århundreder — fra
1700-tallet og fremefter - er formidlet. Der har hovedsagelig
været tale om en samarbejdning og bearbejdning
af tidligere gennemførte, mere afgrænsede undersøgelser
(Flemming Balvig).
250 Universitetets årbog 1987
2.1 Projektet »En mandekultur i opbrud« er kulturanalytisk
og fokuserer på den subkultur, der eksisterer
i de såkaldte »rygmærke-MC-klubber« (i medierne
kaldet »rockere«). Empirien er indsamlet ved
deltagerobservation i en københavnsk »rocker«-klub
og i forbindelse med motorcykeltræf, -rallies i Danmark,
Sverige og USA. Feltnotaterne omfatter i første
omgang brugen af symboler i kulturen - sproglige
symboler i slang og argot; billedlige symboler i tatoveringer,
klubudsmykninger og bemaling af motorcykler;
materielle symboler i ombyggede motorcykler,
tøj, udstyr, klubindretning, m.c. Desuden gruppesociologiske
forhold, såsom klubmedlemmernes
indbyrdes relationer, klubbens struktur og grad af
formalisering; forholdet mellem mænd og kvinder;
forholdet til omverdenen. I projektet er der sekundærarbejdet
med følgende områder: — motorcyklens
psykologiske betydning for unge mænd, motorcykelkulturens
historiske udvikling, typologisering af motorcykelklubber
i Danmark; romaner; socialpædagogiske
og kriminalpræventive initiativer i forhold til
rockere og motorcykelklubber (Joi Bay).
2.2 Projektet »En patriarkatsteoretisk synsvinkel på
generationsstrukturernes historie« er en kritik af og et
alternativ til den dominerende ungdomssociologi og
-psykologi og de klassiske teser disse bygger på. Ud
fra en magt- og patrikatsteoretisk synsvinkel opstilles
hypoteser om, at unge i et historisk perspektiv i stadigt
stigende omfang far del i den voksne selvbestemmelse
og myndighed; at der er ved at ske en grundlæggende
omvæltning af forholdet mellem generationerne,
hvor de tidligere aldersbestemte grænser gradvist
opløses; og at der sideløbende med ændringer i
den sociale kontrol er sket en internalisering af den
sociale kontrol, hvilket resulterer i en tidlig »voksenisering
« (Joi Bay).
2.3 Ungdomskulturforskning har i en tre-årig periode
udgjort et prioritetsområde i et samarbejde mellem
Statens humanistiske og samfundsvidenskabelige
Forskningsråd samt Planlægningsrådet for Forskningen.
I relation til afslutningen af prioritetsområdet
foretages en undersøgelse af den eksisterende
ungdomsforskning og en sondering af en mulig videreførelse.
Arbejdet har til formål at gøre status over
den eksisterende danske ungdomsforskning; at det videnskabelige
og økonomiske grundlag for en fortsættelse
af ungdomsforskningen undersøges; samt at
grundforskningsmiljøer, brugergrupper, beslutningstagere
samt offentligheden gøres bekendte med ungdomsforskningens
resultater og potentialer (Joi Bay).
3. Omarbejdet prisopgavebesvarelsen; »Voldtægtsforbryderen/
Voldtægtsforbrydelsen. En kriminologisk
undersøgelse af voldtægtsforbrydelsen, specielt
med henblik på klarlæggelse af de psykologiske, sociale
og situationelle faktorer, som bidrager til at en
person udøver voldtægt« til udgivelse. Opfølgende foretages
en undersøgelse af anmeldte voldtægtstilfælde
i forskellige politikredse ligesom der er indledt en interviewundersøgelse
af mænd dømt for voldtægt
(Henning Beier).
4.1 Evaluering af forskning omkring individual- og
almenprævention. Kritiske artikler af forskningssammenstillinger,
specielt ud fra den svenske fængselsstrafkomité's
betænkning (Ulla Bondeson).
4.2 Opfølgning af studier omkring fangesamfundet
(Ulla Bondeson).
4.3 Longitudinelt studium af straffede. Recidiv er
studeret blandt forskellige typer af tidligere frihedsberøvede
og relateret til prisonisering (Ulla Bondeson).
4.4 Den almindelige og judicielle retsbevidsthed. Replikation
af visse spørgsmål forberedes (Ulla Bondeson).
4.5 Det moralske klima i Norden. Samarbejde er i
gang med SIFO, og 500 skal interviewes i hvert nordisk
land (Ulla Bondeson).
4.6 Variationer i sanktionsvalg og strafudmåling. En
opfølgning for visse forbrydelsestypers vedkommende
planlægges (Ulla Bondeson).
4.7 Anklagerens beslutningsproces. Tilpasning til
nordiske forhold af et internationalt projekt om »prosecutorial
decision-making« er sket. Spørgeskemaer
er udsendt til samtlige anklagere i Sverige før og efter
en lovændring angående påtalepligt. Bearbejdelse af
data er i gang (Ulla Bondeson, i samarbejde med Jørgen
Hansen).
5. Vold mod sagesløs - afdækning af årsager. Der er
fortsat arbejdet med projektet om vold mod sagesløs
med henblik på en beskrivelse af gadevolden og dens
årsager (Leise Døllner).
6. Der er arbejdet med to større projekter inden for
færdselsstrafferet og fiskalstrafferet (Vagn Greve).
7. Sigtede og anklagedes stilling i polsk ret: Formålet
med projektet er at belyse den polske strafferetspleje
samt anklagemyndighedens og domstolenes praksis
især i forbindelse med de senere års politiske retssager.
Situationen i Polen præges afkrigsretstilstanden. I december
1981 indførtes særlige strafferetslige procedurer
- den såkaldte »forenklede procedure« og »hastebehandlingsprocedure
« — som bl.a. i betydelig grad
svækkede den anklagedes stilling og fjernede appelDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 251
muligheden. Der findes hverken i polsk, anglosaxisk
eller germansk, juridisk litteratur nogen dybtgående
analyser af emnet, især ikke af polsk retspleje sammenholdt
med internationale konventioner. Spørgsmålet
er i den allerseneste tid meget forsigtigt blevet rejst af
polske jurister i den officielle videnskabelige presse
(Margaretha J akobsen).
8. Prostitution og social kontrol. I undersøgelsen kortlægges
prostitutionen i Helsingfors i perioden 1945-
1987. Undersøgelsen baserer sig på politiets materiale
om prostitution og alfonseri.
Tyngdepunktet ligger på restaurantprostitution og
callgirlvirksomhed og udviklingen inden for disse felter.
Som en del af projektet er et antal natklubprostituterede
og callgirls blevet interviewet. Interviews er også
foretaget med nøglepersoner inden for politiet og
andre myndigheder (Margaretha Jårvinen).
9. Seksuelle overgreb mod børn inden for familien.
Formålet med undersøgelsen er dels retrospektivt at
beskrive familiernes økonomiske og sociale struktur i
tiden før og omkring det seksuelle overgreb og dets
opdagelse, dels prospektivt at belyse de enkelte familiemedlemmers
kontakt med strafferetlige og sociale
myndigheder, og på baggrund heraf at foretage en
vurdering af de udefrakommende reaktioners eventuelle
betydning for familiens/familiemedlemmernes situation
i tiden efter opdagelsen af overgrebet (Annalise
Kongstad, i samarbejde med Beth Grothe Nielsen).
10.1 En undersøgelse af udviklingen af seksualkriminaliteten
i Danmark for nærmere at beskrive og forklare
denne udvikling ajourføres med henblik på offentliggørelse
af en afhandling, der skal udkomme på Yale
University Press. Med henblik på samme foretages ajourføring
af oplysninger bl.a. vedrørende skilsmisser,
kønssygdomme og førægteskabelige undfangelser
(Berl Kutchinsky).
10.2 Undersøgelser af især de situationelle faktorer
omkring vold og voldtægt med henblik på præventionstaktisk
rådgivning er foreløbig afsluttet og har
bl.a. resulteret i udkast til publikumsrådgivende brochurer,
der udarbejdes i samarbejde med Det kriminalpræventive
Råd. I samme serie er der indsamlet
oplysninger om ældres kriminalitetsrisiko og angst for
kriminalitet, og der er på denne basis udarbejdet udkast
til kriminalpræventiv brochure beregnet på ældre
borgere (Berl Kutchinsky).
10.3 Der er gennemført og rapporteret om en kulturhistorisk/
retshistorisk og retssociologisk undersøgelse af
pornografi i Europa, dog især i Danmark. Det påvises
at medens en omfattende produktion af egentlig pornografi
opstår og udvikler sig i Central-og Sydeuropa
fra midten af 1600-tallet, kommer pornografien først
for alvor til Danmark i 1960'erne. I Danmark kriminaliseres
»usædelige« skildringer og afbildninger allerede
fra slutningen af 1700-tallet, men først knap 100 år
senere falder den første dom. Dansk lovgivning og
retspraksis gennemgås — og sammenholdes med tilstedeværelsen
af pornografi — frem til afkriminaliseringen
i 1967-69 (Berl Kutchinsky).
10.4 Fortsatte studier af vidnepsykologi og parts- og
vidneafhøring, specielt med henblik på afhøring af
børn (Berl Kutchinsky).
11. Kriminalitet og levevilkår. Undersøgelsen har tre
formål: 1) at beskrive levevilkårene for personer, der
har faet tiltalefrafald eller er dømt for straffelovs-, og
særlovs- eller færdselslovsovertrædelser, 2) at undersøge,
hvorvidt der sker ændringer i personers levevilkår
i forbindelse med domfældelse/straffefuldbyrdelse,
og 3) at undersøge, hvilke forhold der har betydning
for tilbagefald til ny kriminalitet. Undersøgelsen
er baseret på registerdata fra 13 forskellige administrative
registre i Danmarks Statistik. Undersøgelsespopulationen
består af godt 12.000 personer, og over
et forløb på 4 år indhentes der oplysninger om deres
kriminalitet samt en række socioøkonomiske forhold.
Undersøgelsen omhandler endvidere intensive interviews
med indsatte/løsladte (Britta Kyvsgaard).
12.1 Den kriminalpolitiske udvikling. Den aktuelle
kriminalpolitiske udvikling er gennemgået i artikelform
for en nordisk læserkreds. Lovgivning, praksis og
litteratur fra de senere år er behandlet i et tysksproget
værk om de seneste års strafferetsudvikling i Europa
(Jørn Vestergaard).
12.2 Tiltalefrafald over for mentalt påfaldende lovovertrædere:
En licentiatforelæsning over et opgivet
emne er bearbejdet til en artikel om samspillet mellem
sindssygelovens regler om frihedsberøvelse og retsplejelovens
regler om påtalefrafald (Jørn Vestergaard).
12.3 Afrusningsklinikker: Ud fra praksis med hensyn
til anbringelser i politiets detentioner og tvangsindlæggelser
på psykiatriske afdelinger er der i to artikler
peget på etableringen af afrusningsklinikker som alternativ
til frihedsberøvelse af personer, der opfattes
som farlige eller forstyrrende (Jørn Vestergaard).
12.4 Forhandling mellem anklagemyndigheden og
den sigtede: Ud fra amerikansk teori og praksis omkring
»pleabargaining« er der i en artikel foretaget en
gennemgang af denne tradition i retsplejen (Jørn
Vestergaard).
12.5 Revselsesrettens grænser: Der er foretaget en undersøgelse
vedrørende den strafferetlige betydning af
en nylig ændring af myndighedsloven, hvorefter for252
Universitetets årbog 1987
ældremyndighedens indehaver har pligt til at beskytte
barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende
behandling (Jørn Vestergaard).
12.6 Alternativer til frihedsstraf: Til brug for en europæisk
konference afholdt af FNs kriminalpolitiske institut
er der udarbejdet en oversigt vedrørende danske
alternativer til frihedsstraf. Der er indsamlet oplysninger
til brug for vurderingen af forsøgsordningen med
samfundstjeneste (Jørn Vestergaard).
13.1 Fortsat dataindsamling og -bearbejdning med
henblik på empirisk-statistisk belysning af praksis
vedrørende straffeprocessuelle tvangsindgreb 1976-85
(Preben Wilhjelm).
13.2 Strafafsoneres syn på retssystemet. Materialet er
færdigbearbejdet og udgivet i bogform (Preben Wilhjelm).
13.3 Lægdommernes rolle i strafferetsplejen. En spørgeskemaundersøgelse.
Materialet er indsamlet (Preben
Wilhjelm).
14. Den sociologiske profession, den sociologiske betragtningsmåde,
og socialpolitikken. Ud fra et konkret
eksempel (dansk sociologisk forskning vedrørende
narkotikaspørgsmålet i perioden 1967-1984) forsøges
spændingerne mellem sociologiens udvikling på den
ene side, og professionaliseringen af sociologien på
den anden belyst (Jacob Winsløw).
15. Der er arbejdet med universitetshistoriske og
strafferetshistoriske studier samt undersøgelser inden
for aktuelle kriminalpolitiske områder (Knud Waaben).
Universitetsadministration:
Flemming Balvig: Institutbestyrer (fra 15.6), medlem
af det retsvidenskabelige studienævns kursusudvalg
(til 1.6), medlem af instituttets EDB-udvalg, lokaleudvalg,
samarbejdsudvalg og forretningsudvalg,
medlem af udvalget for Retslære, Retshistorie og Retssociologi,
medlem af styringsgruppen for faget Ret og
Samfund, medlem af udvalg vedr. tilrettelæggelse af
uddannelsen for retsvidenskabelige stipendiater.
Joi Bay: Medlem af instituttets koordinationsudvalg.
Leise Døllner: Varetagelse af instituttets lokaleadministration,
medlem af Det samfundsvidenskabelige
Fakultets lokaleudvalg.
Vagn Greve: Prodekan og formand for det retsvidenskabelige
fagråd, medlem af instituttets biblioteksudvalg,
medlem af fagrådets udvalg vedr. strafferet og
proces under en ny studieordning.
Berl Kutchinsky: Medlem af instituttets biblioteksudvalg
og fakultetets biblioteksudvalg.
Britta Kyvsgaard: Medlem af instituttets informationsudvalg.
Jørn Vestergaard: Institutbestyrer (til 15.6), medlem
af instituttets forretningsudvalg, lokaleudvalg,
EDB-udvalg og samarbejdsudvalg, medlem af fagrådets
udvalg vedrørende strafferet og proces under en
ny studieordning.
Preben Wilhjelm: Medlem af instituttets informationsudvalg
og valgudvalg.
Jacob Winsløw: Medlem af instituttets informationsudvalg.
Knud Waaben: Medlem af fagrådets udvalg vedrørende
strafferet og proces under en ny studieordning.
Medlemskab af udvalg, kommissioner m. v.:
Flemming Balvig: Medlem af udvalget under Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd vedrørende
kriminologisk og kriminalpolitisk forskning; Danmarks
Statistiks kriminalstatistikudvalg og den af
denne nedsatte arbejdsgruppe; bestyrelsen i Dansk
retspolitisk Forening; justitsministeriets udvalg vedrørende
EDB og forskning samt justitsministeriets kriminalpolitiske
udvalg.
Joi Bay: Medlem af bestyrelsen for Nordic Youth
Research Information.
Ulla Bondeson: Medlem af justitsministeriets kriminalpolitiske
udvalg; udvalget under Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd vedrørende kriminologisk
og kriminalpolitisk forskning; Dansk Kriminalistforenings
bestyrelse; Nordisk Samarbejdsråd
for Kriminologi; Board of Research Committee for the
Sociology of Deviance and Social Control, International
Sociologicai Association; Commission Scientifique
og Conseil de Direction (secrétaire générale
adjointe), Société Internationale de Criminologie;
Conseil de Direction du Centre International de Criminologie
Compareées samt planlægningsudvalg for
verdenskongres i 1988.
Vagn Greve: Formand for justitsministeriets kriminalpolitiske
forskningsgruppe; medlem afjustitsministeriets
kriminalpolitiske udvalg, udvalget vedr. ansvaret
på medieområdet samt udvalget vedr. behandling
af døende; Det kriminalpræventive Råd; Nordisk
Samarbejdsråd for Kriminologi.
Annalise Kongstad: Kontaktsekretær for Nordisk
Samarbejdsråd for kriminologi; projektleder for samarbejdsgruppen
af nordiske prostitutionsforskere.
Berl Kutchinsky: Medlem af udvalget under Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd vedrørende
kriminologisk og kriminalpolitisk forskning;
Det kriminalpræventive Råds udvalg for taktisk kriminalpræventiv
rådgivning, samt præventionstaktiske
arbejdsgruppe; Det kriminalpræventive Råds arbejdsgruppe
for analyse af voldsfilms virkninger mv.;
justitsministeriets udvalg vedr. forurettedes stilling i
voldtægts- og voldssager; International Academy of
Sex Research; International Scientific Committee for
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 253
the 8th World Congress of Sexology, Heidelberg 1987;
International Advisory Committee for the 4th International
Congress on AIDS, Stockholm 1988.
Jørn Vestergaard: Medlem afjustitsministeriets arbejdsgruppe
vedrørende forsøgsordningen med samfundstjeneste;
Alkohol- og Narkotikarådets repræsentantskab.
Preben Wilhjelm: Medlem af Flygtningenævnet.
Jacob Winsløw: Medlem af bestyrelsen i Dansk Sociologforening
(til 1.6; Alkohol- og Narkotikarådets
stående udvalg vedrørende narkotika og af rådets repræsentantskab.
Knud Waaben: Formand for Straffelovrådet og
medlem af Nordisk Strafferetskomité.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Joi Bay: Redaktør af »Ungdomskultur: Forskningsårbog
«.
Ulla Bondeson: Annales Internationales de Criminologie;
Scandinavian Studies in Criminology.
Vagn Greve: Hovedredaktør for Nordisk Tidsskrift
for Kriminalvidenskab.
Berl Kutchinsky: Medlem af redaktionskomiteer
for »Victimology — An International Journal« og
»Nordisk Sexologi«.
Jørn Vestergaard: Kriminalistisk Instituts Årsberetning.
Jacob Winsløw: Sociolog-Nyt (til 1.6).
Rejser, konferencer og gæsteforelæsninger:
Flemming Balvig: Gæsteophold på Institutt for kriminologi
og Strafferett, Universitetet i Oslo i forårssemesteret;
gæsteforelæsninger på universiteterne i Bergen,
Hamburg, Amsterdam og Ålborg; indleder på NSfK's
forskerseminar i Island.
Joi Bay: Forskningsrejse til USA, maj-juni; gæsteforelæsninger
på Ålborg Universitetscenter; indleder på
symposium om ungdomsforskning i Norden (Oslo)
samt på konference i Nyborg om idrætsforskning.
Henning Beier: Nordic Seminar on Empiricai Life
History Analysis and Panel Studies i Stockholm.
Ulla Bondeson: Deltagelse i World Congress of Sociology
i New Delhi og i forbindelse hermed gæsteforelæsning
for SCOPE. Deltaget i Europarådets kollokvium
i Strasbourg.
Leise Døllner: Deltaget i NSfK's forskerseminar i
Island. Forelæsning ved Retsmedicinsk Institut.
Vagn Greve: Indleder på strafferetskonference i Island
samt på FN-seminar om retsinformation i Warszawa.
Berl Kutchinsky: Kongresser i Heidelberg og Miinchen.
Britta Kyvsgaard: Gæsteforelæsning på Nordiska
Hålsovårdhogskolan i Goteborg. Deltagelse i NSfK's
forskerseminar i Island samt »European Group for the
Study of Deviance and Social Control«'s konference i
Wien.
Jørn Vestergaard: Medarrangør af NSfK's kontaktseminar
om anklagemyndigheden (Finland). Deltaget
i Nordisk juristmøde i Helsingfors samt i seminar afholdt
af Nordiska Nåmnden for Alkohol-och Drogforskning
(Finland).
Jacob Winsløw: Gæsteophold ved J.W. Goethe-
Universitåt i Frankfurt am Main (april-juni).
Publikationer:
Balvig, E: Voldsstatistikken og voldsudviklingen.
Nogle aktuelle voldsproblemer, Preben Wolf m.fl, s.
21-30, København 1987.
-: Politi, værtshuse og spritkørsel. Tidsskrift for
Dansk Politi 8, s. 11-15, København 1987.
—: Den tyvagtige dansker. Brudstykker af kriminalitetens
udvikling gennem tre århundreder, fra 1725 til
2025. København 1987, 180 s.
—: Kriminelle danskere. Det Fri Aktuelt 16. oktober.
Kronik, København 1987.
-: Kriminologers og forsikringsselskabers indtjening
på tyverikriminaliteten i Danmark. Forsikring 21,
Artikel, København 1987.
-: Rundt om sociale problemer. Information 17. november,
Kronik, København 1987.
—: Forsikringsbranchen. Information 14. november.
Artikel, København 1987.
-: Hvem tjener mest på tyveri? Århus Stiftstidende
november. Artikel, Århus 1987.
—: Kriminalstof - godt stof? Det Fri Aktuelt 4. maj,
Kronik, København 1987.
—: Schweiz kender ikke til vold. Politiken 10. juni.
Kronik, København 1987.
—: Politibetjente eller bedstemødre? BT 17. juli, Kronik,
København 1987.
-: Kontrolbilleder. Materialisten 2, s. 65-76, Norge
1987.
-: Politivold som vare. Retfærd 38, s. 37-42, København
1987.
—: Gadevoldens omfang og karakter. Nogle aktuelle
voldsproblemer, Preben Wolf m.fl, s. 31-38, København
1987.
-: Hvid som sne. Kriminalitet og kontrol i Danmark
og Schweiz. Socpol, København 1987, 132 s.
—: Skabeloner i kriminalpolitikken. Juristen 4, s. 130-
38, København 1987.
-: Normalitet - afviger - kriminologi. Kompendium i
distriktspsykiatri og psykoanalytisk teori, P. Bech,
K. Højholdt (red.), s. 25-26, Hillerød 1987.
-: Mere politi — igen? Kriminalistisk Instituts Årsberetning
1986, J. Vestergaard (red.), s. 91-106, København
1987.
—: Sæt X ved lov og orden. Information 11. december.
Kronik, København 1987.
-: På jagt efter et lavkriminalitetsland. Rapport från
29. nordiska forskarseminariet i Stykkisholmur, Island
1987, Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi
(udg.), s. 138-52, Finland 1987.
254 Universitetets årbog 1987
—; Gademiljøets dystre sider. Om politi, værtshuse og
spritkørsel. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
2, s. 120-40, København 1987.
—, Lihme, B., Nielsen, B.G.: Man starter som lille....
Det Fri Aktuelt 22. september. Kronik, København
1987.
Kun omkring 10 pet. bliver afsløret. Morsø Folkeblad
13. december, Kronik, Morsø 1987.
—: Kan det betale sig at straffe? Morsø Folkeblad 17.
december. Kronik, Morsø 1987.
Bay, J.: Diskrimination af unges forbrug. Unges forbrug.
NEK-rapport 1987:3, Nordisk Embedsmannskomite
for kon.spørgsmål, s. 113-19, København
1987.
—; Kultorvets ungdom. Bibliotek 70 20, s. 723-24, København
1987.
—: Vinden kalder — en afvigende historie om en afvigende
kultur. Ungdom mot år 2000 i nordisk og europeisk
perspektiv, Ola Stafseng, Evar Frønes
(red.), s. 271-90, Oslo 1987.
Bondeson, U.V.: Medlemsforslag om genomforande
av ett nordiskt komparativt forskningsprojekt angående
narkotika och kontrollpolitik. Nordisk Råds
35:e session, s. 3, 1987.
—; Vetenskapsmetodik och kriminalpolitik. Nordisk
Tidsskrift for Kriminalvidenskab 3, s. 269-77, København
1987.
—: Preface. Scandinavian Studies in Criminology,
Scandinavian Research Council for Criminology, s.
2, Oslo 1987.
—: Sociologicai Problems Arising out of Industrialization
of Western Europe. New Dehli 1987, 13 s.
—: Slutreplik. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
4, s. 361-62, København 1987.
Greve, V.; Skal rettsapparatet brukes mot AIDS?
AIDS og samfunnet, Turid Eikvam, Arne Grønningsæter,
s. 240, Oslo 1987.
—, Lodberg, P: Færdselsstrafferet. København 1987,
325 s.
Hovedlinier i erhvervsstrafferetten. 2. udg. København
1987, 176 s.
-, Snare, A.: AIDS. Nogle retspolitiske spørgsmål. 5.
udg. København 1987, 75 s.
Kommentar til politivedtægt m.m. Karnovs Lovsamling,
W. E. v. Eyben et al., s. p. 2587, København
1987.
Spritkørsel og straf. Kriminologiske Bidrag, Britta
Kyvsgaard m. fl., s. 71, København 1986.
Kutchinsky, B., et al.: Rapport fra arbejdsgruppen for
analyse of voldsfilms virkninger m.v. (Det kriminalpræventive
Råd. Notat nr 17). København 1987,
35 s.
—: Den farlige skærmvold. Politiken 19.2, Kronik, København
1987.
Flot årsberetning (med pletter) fra politiet. Anmeldelse
af Politiets Årsberetning 1986. Weekendavisen
17.-23. juli, s. 10, København 1987.
Deception and Propaganda. Society Vol. 24, No. 5,
s. 21-24, New Brunswick, N. J. USA 1987.
Den rene sjæl og den rene lyst. Træk af pornografiens
historie gennem 300 år med særlig henblik på
dansk lovgivning og retspraksis. Psyke og Logos
Årg. 8, nr. 1, s. 28-71, København 1987.
—: Mødet med volden. Nogle aktuelle voldsproblemer.
(Forskningsrapport nr.30), P. Wolf, F. Balvig,
A. Snare, B. Kutchinsky, s. 61-67, København
1987.
—: Volden og medierne. Nogle aktuelle voldsproblemer,
P. Wolf, F. Balvig, A. Snare, B. Kutchinsky, s.
53-59, København 1987.
—: Falsk tiltro til straf på forskud. Det Fri Aktuelt 21.
maj. Kronik, København 1987.
—: Skærmvoldens virkning og tiltrækning. Nordisk
Tidsskrift for Kriminalvidenskab Arg. 74, nr. 1, s.
57-66, København 1987.
Sensationslyst skæmmer rapport om vor elendighed.
Anmeldelse af "Social Årbog 87/88". Weekendavisen
6.-12.november, s. 10, København 1987.
—, Balvig, F.: Mere politi og straf mindsker ikke kriminalitet.
Information 5. november, Kronik, København
1987.
—: Anmeldelse af Helge Grabitz: Ns-Prozesse - Psychogramme
der Beteiligten. Heidelbergl985. Nordisk
Tidsskrift for Kriminalvidenskab Arg. 73, Nr.
3, s. 234-35, København 1986.
—: Videovolden gør ikke vore børn til mordere. Morsø
Folkeblad 8. november. Kronik, Morsø 1986.
Kyvsgaard, B.: Anmeldelse af Robert M. Figlio,Simon
Hakim, George F Rengert (eds): Metropolitan
crime patterns. Criminal Justicepress a division
ofWillow Tree Press. Monsey New York 1986. Nordisk
Tidsskrift for Kriminalvidenskab 74. årg., nr.
2, s. 180, København 1987.
-: Oversættelse og bearbejdning af: Karl O. Christiansen:
"Kriminalitet i Danmark fra 1937 til 1948".
Krig og moral, Hannu Takala, Henrik Tham
(red.), s. 21-41, Oslo 1987.
—: Straffer vi ikke nok? Kriminalistisk Instituts Stencilserie
40, s. 63-71, København 1987.
-: "Tommy" kronik. Det Fri Aktuelt 11. juli, s. 16,
København 1987.
-: Amoralsk ungdom? Samfundsøkonomen 1, s. 16-
20, København 1987.
—: Straffer vi ikke nok? KF-bladet 4, s. 58-61, København
1987.
-: 25-årsjubileet av Nordiska Samarbetsrådet for
Kriminologi. Brottsforebyggande rådets tidskrift
Apropå 4, s. 34-36, Stockholm 1987.
-: Om kvalitet og kvantitet i det nordiske samarbejde.
Rapport från 29. nordiska forskerseminariet i Stykkishålmur,
Island 1987, Nordiska Samarbetsrådet
for Kriminologi (udg.), s. 169-75, Helsingfors 1987.
Winsløw, J.H.: "The Drug Problem": Some sociological
Reflections on Danish Sociology's Response.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 255
Drugs and Drug Control, Scandinavian Studies in
Criminology, Vol. 8, Per Stangeland (ed.), s. 113-
32, Oslo 1987.
—: Anmeldelse af Geoffrey Pearson, Hooligan. A History
of respectable Fears (London: Macmillan,
1983). Ungdomskultur: Årbog for Ungdomskulturforskning
2, Joi Bay m.fl. (red.), s. 234-236, København
1987.
-: Drug Abuse Treatment as A Cause of Excess Mortality
among danish Drug Abusers. Drugs and
Drug Control, Scandinavian Studies in Criminology,
Vol. 8, Per Stangeland (ed.), s. 87-100, Oslo
1987.
Flemming Balvig
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 257
Statsvidenskab
I. Økonomisk Institut
Historie:
En væsentlig begivenhed i forhistorien for Økonomisk
Institut var oprettelsen af Instituttet for Historie og
Samfundsøkonomi i 1926. I 1950'erne blev ønsket om
at oprette et selvstændigt økonomisk institut fremført
med stigende vægt. Et forslag om oprettelse af Økonomisk
Institut blev fremsendt til Konsistorium ved Københavns
Universitet og godkendt på Konsistoriums
møde den 23. oktober 1957. Efter denne godkendelse
blev det på et bestyrelsesmøde besluttet »at lade instituttet
starte pr. 1. april 1958«.
Instituttets adresse er Studiestræde 6, 1455 København
K.
Økonomisk Institut er i de forløbne år vokset til et
stort institut, hvor 40 videnskabelige medarbejdere og
13 teknisk-administrative medarbejdere pr. 31. december
1987 havde deres daglige arbejdsplads. Instituttet
har efter sine ledelsesregler »til opgave at drive
forskning inden for området økonomi«. Instituttets
aktiviteter spænder over en bred vifte af discipliner inden
for dette område. Instituttets størrelse og faglige
bredde har medført, at der omkring forskellige forskningsområder
er opstået en række uformelle arbejdsgrupper.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 39 1/6.
Professorer: Ellen Andersen, Sven Danø, Hector
Estrup, Birgit Grodal, Erik Gørtz, Hans Keiding, P.
Nørregaard Rasmussen, Niels Thygesen, Karl Vind,
Anders Ølgaard.
Lektorer: Michael Blad, Anders Borglin, Poul Buch-
Hansen, Jørgen Peter Christensen, Jørgen Estrup,
Christian Groth, Jan Gunnarsson, Y. P. Gupta, Ingrid
Henriksen, Christian Hjorth-Andersen, Katarina
Juselius, Niels Kærgård, Jørgen Birk Mortensen, Axel
Mossin, Peter Erling Nielsen, Søren Bo Nielsen, Gunnar
Persson, Peter Birch Sørensen, Troels Østergaard
Sørensen, Thorbjørn Waagstein, Hans Aage.
Adjunkter: Katarina Juselius, Klavs Lindeneg, Niels-
Henrik Topp.
Seniorstipendiater: Karsten Albæk, Carsten Kowalczyk,
Morten Hviid, Christian Schultz, Peter Skott.
Kandidatstipendiater: Jørgen Elkjær, Morten Hviid,
Hans Jørgen Jacobsen, Henrik O. Larsen, Klavs Lindeneg,
Michael Teit Nielsen, Lars Haagen Pedersen,
Henrik Plaschke, Agnete Raaschou-Nielsen, Bent Sørensen,
Finn Voldtofte.
Forskningsstipendiater: Jens Bonke, Hans Jørgen Jacobsen,
Klavs Lindeneg.
TAP: Antal årsværk: 13 7/12.
Edda Andersen, Aase Andersen, Henning Asmussen,
Anne Lise Bagge, Lene Carstensen, Jette Florin, Hanne
Hansen, Jane Hoe, Nanny Holst, Pia Lundjacobsen,
Rigmor Lundgaard, Susanne Olsen, Else Marie
Pedersen, Vibeke Ring, Bjarne Skarin.
Lokaleforhold:
Instituttet har i 1987 fået stillet 4 kontorer og et lokale,
som kan anvendes til seminarrum, til rådighed i St.
Kannikestræde 18.
Forskningsvirksomhed:
Nærværende beretning rapporterer om medarbejdernes
forskningsmæssige aktiviteter m.m. Det vil ses, at
undervisningsmæssig og forskningsmæssig aktivitet
ikke er helt nemt at adskille. Vi kan i denne forbindelse
pege på medarbejdernes vejledningsopgaver i forbindelse
med licentiat- og kandidatstuderendes store specialeopgaver
som hørende under instituttets aktivitetsområder.
Licentiatstudiet er en forskningsuddannelse,
der forventes at have betydning for forskningsrekrutteringen
til Københavns Universitet og
andre højere læreanstalter, hvor der undervises i økonomi,
samt i forskningslignende stillinger uden for
universitetet. Der er p.t. immatrikuleret 12 kandidater
ved lic.-studiet.
Instituttets forskningsaktivitet spænder over så
bredt et område, at det kan være vanskeligt at sammenfatte
disse aktiviteter i en fælles karakteristik, selv
om et fælles udgangspunkt er økonomisk teori. En kort
karakteristik af vigtige forskningsområder, der dyrkes
på instituttet, er givet som indledning til en omtale af
de af instituttets medarbejdere, som naturligt kan rubriceres
under en sådan karakteristik. Det drejer sig
om følgende grupper:
1. Mikroteori og generel ligevægtsteori
2. Driftsøkonomi og operationsanalyse
3. Planlægning
4. Pengeteori og pengepolitik, herunder international
monetær økonomi
5. Politisk økonomi
6. Fordeling, allokering, inflation, udviklingsøkonomi
og økonomisk historie
7. Økometri og anvendt økonomi
En række af instituttets medarbejdere har ikke naturligt
kunnet rubriceres i disse grupper, men det er da
også for disse medarbejderes vedkommende karakteristisk,
at tidligere tiders stærkt individualiserede
forskning heller ikke dækker deres aktivitet. En række
af dem har således stærkt udadrettede aktiviteter, bl.a.
i forbindelse med deltagelse i udvalg og udredningsarbejde.
1. Mikroteori og generel ligevægtsteori
Den mikroøkonomiske teori handler om samspillet
mellem enkeltindividernes økonomiske adfærd. Det
258 Universitetets årbog 1987
undersøges her, hvorledes den enkeltes handlinger inden
for de rammer, der er fastlagt af de økonomiske
regler og institutioner i samfundet, betinger og påvirker
den økonomiske situation i dette samfund.
Gruppens medlemmer har i det forløbne år beskæftiget
sig med følgende emner og projekter: Forsøg på
at forklare arbejdsløshed i markedsøkonomier inden
for modeller med et mikroøkonomisk fundament.
Analyse af betydningen af forventninger og læreregler
i overlappende generationsøkonomier. Resultater i
forbindelse med et nyt ligevægtsbegreb (Walras-ligevægt
med koordinering), som bl.a. er relevant i forbindelse
med økonomier med eksterne effekter og økonomier
med ufuldstændige markeder. Endvidere har
gruppen arbejdet med institutioner i generel ligevægtsteori,
imperfekt konkurrence og information,
samt incitamentsproblemer i private og offentlige
virksomheder (Michael Blad (orlov), Anders Borglin,
Birgit Grodal, Morten Hviid, Hans Jørgen Jacobsen,
Hans Keiding (fra 1/11), Carsten Kowalczyk (indtil
31/7), Henrik Larsen (indtil 31/3), Jørgen Birk Mortensen,
Michael Teit Nielsen, Christian Schultz, Karl
Vind, Finn Voldtofte (indtil 31/1)).
1.1.1 Arbejdet med økonomier med uendelig tidshorisont
og studeret relationerne mellem forskellige løsningsbegreber
(Anders Borglin).
1.1.2 Arbejdet med empiriske »uligevægtsmodeller«,
som prøver at forklare produktion og beskæftigelse ud
fra de teoretiske bidrag, som er fremkommet i de seneste
15-20 år (Anders Borglin).
1.2.1 Fortsat arbejde med at undersøge forhandlingsløsningen
i store økonomier og ligeledes arbejdet med
at finde betingelser på den underliggende økonomi,
der medfører, at den aggregerede efterspørgselsfunktion
tilfredsstiller det svage axiom. Det sidste sammen
med Werner Hildenbrand, University ofBonn (Birgit
Grodal).
1.2.2 Sammen med Karl Vind og John Roemer (University
ofCalifornia, Davis) påbegyndt forskningsprojektet
Vote-Trading. I dette betragtes den situation,
hvor vælgere skal deltage i flere afstemninger. Vælgerne
kan da enten fa 1 stemme i hvert valg, eller de kan
frit allokere det totale antal stemmer mellem de forskellige
valg, eller man kan tillade, at de bytter forskellige
typer afstemmer. I projektet undersøges eksistens
af ligevægte i de forskellige systemer, ligesom ligevægtenes
sammenhæng og egenskaber undersøges (Birgit
Grodal).
1.3 Opnået en Ph.D.-grad fra University of Warwick
med en afhandling, der behandler adskillige spilteoretiske
modeller for konkurrence inden for et kartel og
for konkurrencen mellem kartellet og potentielle indtrængende
konkurrenter. Et ophold på Yale University
(fra 1/10) benyttes til at analysere virkningerne af
reklame (Morten Hviid).
1.4 Fortsat fælles licentiatstudium og -projekt med arbejdstitel
»De fundamentale årsager til arbejdsløshed
«. Hensigten med projektet er ved hjælp af mikroøkonomisk
metode at diskutere og udarbejde nogle
teoretiske modeller (hvoraf nogle er makromodeller),
der kan bidrage til forklaringen af, at markedsøkonomier
af den vestlige type kan »gro fast« i en tilstand
med vedvarende arbejdsløshed. I det forgangne år har
arbejdet været koncentreret om at inkorporere fagforeninger
og arbejdsgiverforeninger i generelle ligevægtsmodeller,
for dermed at analysere, hvad tilstedeværelsen
af disse interesseorganisationer betyder for
den samlede økonomis funktion. Det viser sig, at under
visse betingelser vil resultatet være arbejdsløshed,
og en del af arbejdet har gået ud på præcist at identificere
disse betingelser. Derudover er den mulige rolle
for simpel pengepolitik i en sådan type økonomi undersøgt
(Hans Jørgen Jacobsen, Christian Schultz).
1.5 Indleveret Ph.D.-afhandling om international
økonomi ved University of Rochester og har faet tildelt
Ph.D.-graden herfra (Carsten Kowalczyk).
1.6.1 Arbejdet med at vise, at man endog i meget
simple økonomier far uendelig mange ligevægte, hvis
der i økonomien er et ufuldstændigt system af finansielle
markeder (Henrik Larsen).
1.6.2 Sammen med Michael Teit Nielsen fortsat arbejdet
med undersøgelsen af forskellige læreprocesser
(Henrik Larsen).
1.7.1 Afsluttet et arbejde; »The Construction Sector
in Economic Development« (40 sider), som skal indgå
i en publikation, som udsendes af de nordiske landes
boligministerier. Arbejdet behandler bygge- og anlægssektorens
betydning og rolle i den økonomiske udviklingsproces
og mulighederne for via indsats i denne
sektor at realisere forskellige udviklingsmål (Jørgen
Birk Mortensen).
1.7.2 Projekt vedrørende incitamentsproblemer i offentlige
og private virksomheder. Han har afsluttet et
arbejde om den engelske privatiseringsdebat, hvori
både teoretiske argumenter og praktiske erfaringer behandles.
Rapporten indgår i et bredere forskningsprojekt,
der har til formål at bidrage til privatiseringens
økonomiske teori (Jørgen Birk Mortensen).
1.8 I perioden 1/9-31/12 opholdt sig ved Princeton
University. Gennem hele året fortsat arbejdet med at
vise betydningen af at inddrage læreprocesser og forventningsdannelse
i økonomierover tid. Har bl.a. vist,
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 259
at ligevægte med rationelle forventninger kan være
dårligere end ligevægte, hvor agenterne har andre
måder at justere deres forventninger på (Michael Teit
Nielsen).
1.9.1 Revideret et tidligere arbejde om uafhængige
præferencer. Fortsat arbejdet med institutioner i generel
ligevægtsteori og med en variant af resultater
om »Bargaining Set« i atomløse økonomier (Karl
Vind).
1.9.2 Sammen med Birgit Grodal og John Roemer,
University of California, Davis, påbegyndt en sammenligning
af valg med forskellige former for »handel
« med stemmer (Karl Vind).
2. Driftsøkonomi og operationsanalyse
Traditionelt drejer driftsøkonomien sig om den enkelte
virksomheds økonomiske problemer og forskellige
metoder til at løse dem. Driftsøkonomien formulerer
gerne problemerne som optimeringsproblemer, hvor
det i en given problemsituation gælder om at finde de
for virksomheden fordelagtigste handlingsstrategier.
Driftsøkonomien leder derfor frem til et studium af
økonomiske optimeringsproblemer i al almindelighed,
til undersøgelse af deres matematiske formulering,
deres struktur, typificering og deres løsninger og
gyldighedsområder for løsninger. Læren om økonomiske
optimeringsproblemer betegnes hyppigst operationsanalyse.
Driftsøkonomiske og operationsanalytiske
undersøgelser udgør kun en mindre del af instituttets
samlede forskning, men fagene er af betydning
for helhedsbilledet, fordi driftsøkonomi er en vigtig
økonomisk specialdisciplin, og fordi driftsøkonomi og
operationsanalyse kan være til stor hjælp ved mangfoldige
typer af økonomiske undersøgelser, der ikke netop
behøver at have virksomheden til genstand, således
som den klassiske driftsøkonomi har det. Driftsøkonomi
og operationsanalyse kan give redskaber til undersøgelser
af f.eks. den offentlige sektor, regionalplanlægning,
sektorplanlægning eller virksomhederne i en
socialistisk økonomi (Sven Danø, Jan Gunnarsson
(fra 1/8), Thorbjørn Waagstein).
2.1 Fortsat arbejde med en samlet fremstilling af investeringsplanlægningens
teori. En række færdige kapitler
blev udgivet som memo i begyndelsen af 1985 og
yderligere ét i 1986 (Sven Danø).
2.2.1 Afsluttet en bog om den offentlige sektors rolle i
en blandingsøkonomi. Nationaløkonomiens og andre
samfundsvidenskabers bidrag til forståelsen af problemet
behandles, især svagheden ved forskellige markedsøkonomiske
synsmåder. Samspillet mellem markedsprocesser
og andre typer af ressourcefordelingsprocesser,
og hvordan dette medfører forskellige måder
at organisere offentlige og private interesser på.
behandles. Ræsonnementerne eksemplificeres ved
data fra boligsektoren (Jan Gunnarsson).
2.2.2 Også et projekt om erhvervsudvikling behandler
blandingsøkonomiske styringssystemer. Projektet
er startet i løbet af året. Opgaven er, fra et informationsteoretiskt
perspektiv at forklare ressourceanvendelsen
inden for et netværk af offentlige og private beslutningstagere,
når markeder og prisinformationer
spiller en underordnet rolle. En regional samordningsgruppe,
som den svenske regering har nedsat,
analyseres på basis af gentagne interviews (Jan Gunnarsson).
2.2.3 Sammen med forskere fra handelshøjskolerne i
Bergen og Goteborg arbejdet med en lærebog om
kommunal organisation (Jan Gunnarsson).
2.3. Arbejde med udformning af et nyt pensum for
driftsøkonomi på 1. årsprøve, herunder udarbejdelsen
af nyt undervisningsmateriale (Thorbjørn Waagstein).
3. Planlægning
Planlægning kan betragtes som en systematisk aktivitet,
hvis formål er at bidrage til målopfyldelse i et system.
Planlægningsteori kan bidrage til at strukturere
planlægningsproblemer på en måde, der er nyttig såvel
i videregående teoretiske overvejelser som ved
praktisk planlægningsarbejde (Hans Keiding (fra 1/
11), Klavs Lindeneg (Kandidatstipendiat til 31/1,
forskningsrådsstipendiat 1/2-31/7, adjunkt fra 1/8).
3.1 Arbejde med metoder til implementering af samfundsmæssigt
optimale løsninger til planlægningsproblemer
(Hans Keiding).
3.2.1 En licentiatafhandling med titlen »Planlægning
og decentralisering af økonomisk aktivitet« færdiggøres
med udgangen af 1987 (Klavs Lindeneg).
3.2.2 Sammen med 6 andre forskere (Forskergruppen
vedr. det offentlige og samfundsøkonomien) igangsat
et 5-årigt forskningsprogram »Organisationsform og
økonomisk adfærd« inden for området »Den offentlige
sektor og samfundsøkonomien« (Klavs Lindeneg).
4. Pengeteori og pengepolitik, herunder international
monetær økonomi
Gruppen har især gennemført forskning inden for områderne
monetær makroteori — herunder også nyklassisk
makroteori - penge- og statsgældspolitik og
spørgsmål vedr. international tilpasning, bl.a. med
henblik på europæiske monetære forhold (Peter Erling
Nielsen, Søren Bo Nielsen, Niels Thygesen).
4.1 Arbejde med monetær makroteori og pengepoli260
Universitetets årbog 1987
tik. Skrevet et række artikler og papirer om disse emner
og har især været beskæftiget med at udarbejde en
komparativ studie af de nordiske landes finansielle systemer
og den førte penge- og valutapolitik. Nordisk
økonomisk Forskningsråd støtter dette arbejde, idet
han er blevet aflønnet herfra siden sommeren 1987
(Peter Erling Nielsen).
4.2.1 Forskellige problemstillinger inden for international
økonomi, først og fremmest de makroøkonomiske
virkninger af handelspolitik, devalueringer og
udefra kommende prischok i åbne økonomier, samt
international koordinering af finans- og pengepolitik,
handelspolitik og løsning af gældskrisen (Søren Bo
Nielsen).
4.2.2 Arbejde med den nyere udenrigshandelsteori, de
økonomiske virkninger og omlægning af arbejdsgiverafgifterne
i Danmark og en oversigtsartikel om international
økonomi (Søren Bo Nielsen).
4.3 Arbejde med international monetær økonomi,
herunder især samarbejdet inden for Det europæiske
monetære system (EMS) og reformplaner for det internationale
valutasystem. Som formand for en europæisk
arbejdsgruppe af økonomer fra centralbanker
og universiteter udarbejdet et længere afsluttende essay
om EMS's hidtidige resultater og dets videre udviklingsmuligheder.
Holdt konferenceindlæg om,
hvorledes et europæisk centralbanksystem kunne opbygges
og fungere, herunder hvilke erfaringer der kan
uddrages af udviklingen af et federalt centralbanksystem
i USA. Endvidere holdt foredrag og offentliggjort
artikler om anvendelsen af den europæiske valutaenhed
(ECU) på de finansielle markeder og bistået den
italienske centralbank med tilrettelæggelsen af en konference
om EMS og skrevet det opsummerende kapitel
til offentliggørelse af indlæggene (Niels Thygesen).
5. Politisk økonomi
Gruppens forskningsområde kan karakteriseres som
samspillet mellem økonomiske og politiske mekanismer
i forskellige samfundssystemer. Herunder arbejdes
der med teorier om vækst, fordeling og konjunkturbevægelser,
arbejdsmarkedsforhold, samt den
uformelle økonomi (Jens Bonke, Christian Groth,
Lars Haagen Pedersen, Gunnar Persson, Henrik
Plaschke (indtil 31/1), Agnete Raaschou-Nielsen, Peter
Skott (indtil 31/8), Thorbjørn Waagstein, Hans
Aage).
5.1 Forskningsprojekt om forholdet mellem den formelle
og informelle økonomi i Danmark. Arbejdet har
hidtil koncentreret sig om afgrænsning og måling af
værdien af produktive aktiviteter i husholdningerne,
jfr. memo herom. Endvidere har arbejdet bestået i opstilling
af en model til forklaring af sammenhængen
mellem husholdningsproduktionens størrelse og karakter
og forskellige socioøkonomiske forhold, herunder
måling af efterspørgslen efter markedsgoder til
brug for husholdningsproduktionen henholdsvis markedsgoder
til direkte konsumformål — endelig anvendelse.
Endelig har deltagelse i udarbejdelsen af en ny
dansk tidsanvendelsesundersøgelse indgået i arbejdet
(Jens Bonke).
5.2 Konjunkturteoretiske spørgsmål. Undersøgelse af
såkaldte korridormekanismer, der bevirker automatisk
stabilitet ved mindre forstyrrelser af fuld beskæftigelsesligevægt,
men ustabilitet ved større forstyrrelser.
Undersøgelse af det modsatte fænomen, nemlig
tendenser til, at limit cycles opstår som følge af, at
mindre forstyrrelser er selvforstærkende, mens større
forstyrrelser er selv-korrigerende. Undersøgelserne foretages
på basis af dynamiske IS/LM-modeller. Endvidere
er spørgsmål vedr. det teoretiske grundlag for
monetarisme og nyklassisk makroøkonomi undersøgt
(Christian Groth).
5.3 Fortsat licentiatprojekt om dynamiske makromodeller
med endogent kapitalapparat, hvor modellernes
dynamik fremkommer som en følge af rationel adfærd
hos økonomiens agenter.
I forbindelse hermed har han også beskæftiget sig
med overskudsdelings virkning på produktion, beskæftigelse
og indkomstfordeling i økonomier med endogent
kapitalapparat (Lars Haagen Pedersen).
5.4 Arbejdet med og afsluttet med en bog med titlen:
»Preindustrial Economic Growth in Europe«. Det er
en teoretisk og empirisk studie over sociale og teknologiske
vækstbetingelser i før-industrielle samfund, i
særdeleshed europæisk middelalder. En metode til beregning
af forandringer i arbejdsproduktiviteten i
landbruget er blevet udviklet og anvendt på perioden
år 1100 til 1300. Resultaterne tyder på en svag, men
positiv produktivitetsforøgelse og en noget svagere
markeret forøgelse af per capita indkomsten for landbefolkningen.
Det påvises, at tidligere studier af samme
periode har været inkonsistente. Det påpeges også,
at vækstprocessen fra middelalderen og ind i 1700-tallet
er kendetegnet ved en åbenbar kontinuitet (Gunnar
Persson).
5.5 Arbejde på licentiatafhandling, i hvilken der præsenteres
en række nyere økonomiske teorier om institutionel
udvikling, og det forsøges vurderet, hvilke
muligheder og begrænsninger der ligger i anvendelse
af disse teorier til økonomisk-historiske undersøgelser
(Agnete Raaschou-Nielsen).
5.6 Den væsentligste aktivitet har været færdiggørelsen
af et bogmanuskript, som sammenfatter en del af
hans arbejde over de sidste tre-fire år. Bogen præsenDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 261
terer en teori for cykliske vækstforløb i en lukket økonomi.
Den grundlæggende tilgang er marxistisk-keynesiansk,
men der tages højde for mange traditionelle
neoklassiske kritikpunkter. Virksomhedernes produktions-
og investeringsbeslutninger udledes fra profitmaximeringskriterier.
Der gives mulighed for substitution
i produktionen. Der er fleksible priser. Finansieringsspørgsmål
(og finansielle beholdninger) inddrages
explicit. Tre forskellige monetære regimer analyseres,
og det vises, at den balancerede vækststi er
(lokalt asymptotisk) ustabil i to af disse regimer. Harrod's
berømte ustabilitetsresultat overlever således
trods inddragelsen af mange neoklassiske stabiliseringsmekanismer.
Kombineret med en marxistisk inspireret
klassekamps effekt fører denne lokale instabilitet
til et cyklisk forløb med permanente svingninger i
beskæftigelsesgrad, indkomstfordeling og kapitaludnyttelsesgrad
(Peter Skott).
5.7 Forskningsprojekt om effekten af den neoliberale
politik i landene i det sydlige Latinamerika (Chile og
Argentina) i det seneste årti, herunder specielt de
strukturforandringer, den økonomiske politik har givet
anledning til. Arbejdet har i første halvår 1987 været
henlagt til Buenos Aires. Projektet er endnu ikke
afsluttet. Der foreligger foreløbig 3 delrapporter med
resultater fra arbejdet, og flere er undervejs (Thorbjørn
Waagstein).
5.8 Sammenlignende undersøgelse af arbejdsløshed
og incitamenter på arbejdsmarkedet i forskellige samfundssystemer
med særligt henblik på Sovjetunionen
og Danmark. En analyse af arbejdsløsheden i Sovjetunionen
er afsluttet, og arbejdet har derudover især
drejet sig om udviklingen i forbruget og dets fordeling,
samt om virkningen af bonus- og overskudsdeling i
forskellige samfundssystemer (Hans Aage).
6. Fordeling, allokering, inflation, udviklingsøkonomi
og økonomisk historie
Gruppen har arbejdet med nyere makroteori, arbejdsmarkeds-
og inflationsteori, finansvidenskabelige problemstillinger,
samt forskellige problemkredse inden
for udviklingsøkonomi (Poul Buch-Hansen (orlov),
Jørgen Peter Christensen, Jørgen Estrup (3/4 orlov),
Ingrid Henriksen, Peter Birch Sørensen, Troels Østergaard
Sørensen).
6.1.1 Sovjetunionens økonomiske historie, hvor der er
færdiggjort (og publiceret) et manuskript om tiden
indtil 1953. Der sigtes på at færdiggøre den sidste del
af fremstillingen vedrørende tiden efter 1953 i løbet af
det kommende år. Arbejdet vedrører en generel fremstilling
af Sovjetunionens økonomiske historie, idet
der lægges vægt på at se den økonomiske udvikling i de
enkelte perioder i sammenhæng med den skiftende
økonomiske politik. Den første del omhandler foruden
udviklingen i Sovjetunionen fra 1917 til 1953 en gennemgang
af den økonomiske udvikling i den sidste del
af Tsar-tiden. Hovedtemaer i fremstillingen for tiden
efter 1953 vil være den økonomiske planlægning og de
økonomiske reformer, ligesom også problemerne inden
for det sovjetiske landbrug vil indtage en central
plads (Jørgen Peter Christensen).
6.1.2 Delprojekt om industriens arbejdskraft inden for
projektet Dansk industris historie efter 1870 under
Carlsbergfondet og Det humanistiske Forskningsråd.
Delprojektet om industriens arbejdskraft vil omhandle
en analyse af ændringer i arbejdskraftens sammensætning,
bl.a. på faglært-ufaglært arbejdskraft, og af
kvindernes øgede beskæftigelse i industrien. Der vil i
undersøgelsen endvidere blive lagt vægt på en belysning
af arbejdsforholdene inden for industrien gennem
den ca. 100-årige periode. Desuden belyses udviklingen
i løn og levestandard, og en sidste del af undersøgelsen
vedrører forholdet mellem arbejdsgivere/
ledelse og lønmodtagere, og i forbindelse hermed bl.a.
organisationsdannelsen og udviklingen af det fagretslige
system. Et manuskript forventes færdiggjort i første
del af det kommende år (Jørgen Peter Christensen).
6.2 Fortrinsvis arbejdet med inflationens virkninger i
en økonomi præget af stagflation og mulighederne for
at føre økonomisk politik i denne situation (Jørgen
Estrup, der har haft 3/4 orlov som følge af folketingsarbejde.
Hans forskningsaktivitetet har derfor været
begrænset).
6.3.1 Fortsat arbejdet med den økonomiske udvikling
i USA og Vesteuropa, herunder Danmark, nu med
perspektivet udvidet til perioden fra slutningen af det
18. århundrede. Den specielle danske udvikling i socialstruktur
og institutioner, der er en del af baggrunden
for moderniseringsprocessen i slutningen af det
19. århundrede, søges indplaceret i en international
sammenhæng. Et væsentligt element i denne baggrund
er landbrugets strukturelle og teknologiske udvikling.
Det planlægges derfor i den kommende tid at
søge motiverne bag og følgerne af de store landboreformer
fra 1780'erne nærmere belyst (Ingrid Henriksen).
6.3.2 Arbejdet med pensumfornyelse i økonomisk historie,
specielt inden for området økonomisk politik i
sammenhæng med teoriudviklingen (Ingrid Henriksen).
6.4.1 Finansvidenskabelige problemstillinger, herunder
specielt spørgsmål vedrørende skattesystemets
virkninger på ressourceallokering og indkomstfordeling.
Har i det forløbne år foretaget en større empirisk
studie af kapitalafkastbeskatningen i Danmark med
262 Universitetets årbog 1987
henblik på at vurdere, hvordan 1980'ernes skattereformer
har påvirket forskellige investorgruppers incitamenter
til at opspare og investere i forskellige typer
af aktiver. Resultaterne af disse studier vil blive offentliggjort
i 1988 (Peter Birch Sørensen).
6.4.2 Færdiggjort en teoretisk studie af spørgsmålet
om såkaldt »optimale« skattesatser for kapitalindkomst
og arbejdsindkomst i en lille åben økonomi. En
mere praktisk og anvendelsesorienteret del af forskningen
har bestået i en analyse og diskussion af det
kommunale indkomstskattesystem, samt en undersøgelse
af afkastbeskatningens virkning på den private
opsparing med særligt henblik på formueskattens
virkning (Peter Birch Sørensen).
6.5 Makroøkonomiske og arbejdsmarkedsteoretiske
og -politiske problemstillinger. Blandt de teoretiske
emner primært arbejdet med modelformuleringer af
sammenhænge mellem produktivitet, aflønning og beskæftigelse
bl.a. i en økonomitype med overskudsdeling.
Endvidere har han arbejdet med modeller for
tidsallokering og med prisdannelsesmodeller. Mere
praktisk relateret har han arbejdet med måleproblemer
omkring arbejdsløsheden, omlægningen af arbejdsgiverafgifterne,
effekterne af overenskomstresultatet
og med skattereformen (Troels Østergaard Sørensen).
7. Økonometri og anvendt økonomi
Gruppen arbejder dels med udvikling af økonomisk
teori og metode, dels med konkrete empiriske under
søgelser på danske talmaterialer. Arbejdet inden for
gruppen strækker sig således lige fra projekter med
konstruktion og analyse af data til rent teoretiske ar
bejder vedrørende matematisk-statistiske estima
tionsmetoder (Karsten Albæk, Ellen Andersen, Jør
gen Elkjær, Yash Pal Gupta, Chr. Hjorth-Andersen,
Katarina Juselius (adjunkt indtil 30/9, lektor fra
1/10), Niels Kærgård, Axel Mossin, Bent Sørensen,
Niels-Henrik Topp (indtil 31/3)).
7.1 Undersøgelser af det danske arbejdsmarked. Forskellige
forslag til løsning af lære- og praktikpladsproblemet
er analyseret. Samspillet mellem det offentlige
og fagforeninger ved forskellige typer af løntilskud og
beskatningssystemer er behandlet. Der er set på beskæftigelseskonsekvenserne
af minimumslønninger på
det danske arbejdsmarked (Karsten Albæk).
7.2 I forbindelse med et studiekredsarbejde er der
indsamlet materiale om mulighederne for at kvantificere
den danske konjunkturbarometerstatistik. Der er
endvidere arbejdet med en boligmodel for et samfund,
der som det danske har både et frit og et rationeret
delmarked; en empirisk anvendelse af modellen forudsætter
opstilling af tidsserier for boligmassen på de to
delmarkeder. I denne forbindelse arbejdes med hedoniske
indeks for ejendomsvurderinger henholdsvis
husleje med det formål at fastlægge vægte til sammenvejning
af boliger af forskellig kvalitet (Ellen Andersen).
7.3 Studeret entreprenørbegrebet i økonomisk teori,
herunder dette begrebs anvendelse hos økonomer som
Schumpeter, Marshall, Keynes og Kirzner (Jørgen
Elkjær).
7.4 Analyse af modelgrundlaget for Indiens femte 5-
års plan under forskellige forudsætninger. Derudover
er det hensigten at modificere modellen i lyset af erfaringer
opnået i perioden 1974-79 (Y. P. Gupta).
7.5 Færdiggørelse af projektet »Pris og Kvalitet«, som
i bogform med titlen »Empiriske studier i pris og kvalitet
« blev antaget som disputats og er udkommet på
Jurist- og økonomforbundets forlag i september 1987.
Selve forsvaret blev afviklet den 30. oktober. I bogen
er givet en sammenfattende redegørelse for arbejdet
med de data om (teknisk) kvalitet, som publiceres af
Statens Husholdningsråd og tilsvarende udenlandske
forbrugerinstitutter. Som et par af de mere interessante
resultater kan nævnes, at kvalitet ofte er et flerdimensionalt
begreb, og at hverken prisen eller firmanavnet
synes at være en god indikator for varernes tekniske
kvalitet; specielt er prisen væsentligt ringere korreleret
med kvaliteten, end man måske på forhånd
kunne tro var tilfældet (Chr. Hjorth-Andersen).
7.6 Sammenhængen mellem kointegration og de såkaldte
fejlkorrektionsmodeller er undersøgt og er empirisk
anvendt på modeller for den finansielle sektor i
særdeleshed til analyse af den danske pengeefterspørgsel.
Sæsonvariationer er analyseret ved hjælp af
strukturmodel-metoden og empirisk anvendt på tidsrækker
fra byggesektoren (KatarinaJuselius).
7.7 Analyse af de langsigtede økonomiske udviklingsforløb.
Specielt er det analyseret, om de tidligere fundne
sammenhænge for perioden 1870-1970 kan genfindes
for perioden efter oliekrisen. Desuden har tilgrænsende
historiske og statistiske problemer været genstand
for undersøgelse; det gælder dels vurdering af
forskellige estimationsmetoder og dels teorihistoriske
og økonomisk-historiske problemstillinger (Niels
Kærgård).
7.8 Inden for konkurrenceteori er begrebet konkurrence
og modeller afkonkurrenceprocesser analyseret.
Den faldende produktivitetsstigning er undersøgt - teorier
om betydningen af motivation, kapital og teknologi
for produktiviteten er diskuteret, og en økonometrisk
model af udviklingen er opstillet (Axel Mossin).
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 263
7.9 Arbejde på en licentiatafhandling, som vil bestå
i teoretisk formulering og empirisk estimation af en
økonomisk vækstmodel (Bent Sørensen).
7.10 Den finanspolitiske debats udvikling i Danmark
i perioden 1930-45 er analyseret. Nærmere
beskrivelse findes under Institut for Samfundsfag
(Niels-Henrik Topp (flyttet til Institut for Samfundsfag)).
8. Andre økonomiske discipliner
(Hector Estrup, Erik Gørtz, P. Nørregaard Rasmussen,
Anders Ølgaard).
8.1 Fortsat undersøgelsen af den rationelle agents placering
i den økonomiske teori. En undersøgelse af mulighederne
for at forudsige rationel adfærd er bragt til
en foreløbig afslutning. I gang er en undersøgelse af
den økonomiske årsagsforklaring med udgangspunkt i
dels Schumpeters, dels Veblens syn på rationel adfærd
(Hector Estrup).
8.2.1 Arbejdet med en række problemstillinger inden
for økonomisk politik, herunder kreditmarkedspolitik
og energipolitik, sidstnævnte som led i Energiministeriets
analyseaktivitet (Erik Gørtz).
8.2.2. Påbegyndt analyse af udviklingen i den offentlige
sektors og andre servicesektorers relative størrelse
(Erik Gørtz).
8.3.1 Påbegyndt arbejde om en generaliseret teori for
det balancerede budgets multiplikator, hvorunder også
aktiviteten i den private sektor beskrives i denne
terminologi (P. Nørregaard Rasmussen).
8.3.2 Genoptaget litteraturstudier om 20'-ernes pengepolitik
(P. Nørregaard Rasmussen).
8.3.3 Afhandlinger til Palgrave's New Dictionary om
Frisch og Warming er sendt i trykken og forventes at
udkomme inden årsskiftet (P.Nørregaard Rasmussen).
8.4 Fortsat arbejde med en række problemstillinger i
den økonomiske politik. Det gælder dels - mere generelt
— mulighederne for samtidig at løse de forskellige
danske balanceproblemer, dels - mere specielt - problemer
i forbindelse med skattepolitikken, landbrugspolitikken
samt boligpolitikken (Anders Ølgaard).
Anden virksomhed:
Ellen Andersen: Medlem af Videnskabernes Selskab.
Jørgen Peter Christensen: Deltager i udvalg m.v.
vedr. område- og udviklingsstudier ved Københavns
Universitet; febr.-aug. bestyrer for Center for Afrikastudier.
Sven Danø: Medlem af ATV og Videnskabernes
Selskab.
Hector Estrup: Medlem af Videnskabernes Selskab
og af fakultetsrådet. Formand for det statsvidenskabelige
fagråd.
Jørgen Estrup: Medlem af Folketinget. Medlem
af bestyrelsen for Danmark-Amerika Fondet. Medlem
af bestyrelsen for Selskabet for Historie og
Samfundsøkonomi.
Birgit Grodal: Fellow i Econometric Society,
medlem af Council for Econometric Society, Regional
Consultant for Scandinavia og formand for
gruppen af consultants. Medlem af Council for European
Economic Association. Medlem af Det samfundsvidenskabelige
Forskningsråd og dettes forretningsudvalg.
Erik Gørtz: Formand for Dansk energiøkonomisk
Selskab.
Christian Hjorth-Andersen: Med virkning fra 1/
11 udpeget af industriministeren som (sagkyndigt)
medlem af Monopolrådet. Medlem af fakultetsrådet.
Niels Kærgård: Medlem af organisationskomitéen
for de danske økonometrikermøder på Sandbjerg
Slot og for det årlige symposium i anvendt statistik.
Klavs Lindeneg: Sekretær for forskergruppen
vedrørende det offentlige og samfundsøkonomien.
Axel Mossin: Medlem af styringskomitéen for European
Association for Research in Industrial Economics
(EARIE). Medlem af formueskatteudvalget
nedsat af skatteministeren.
Peter Erling Nielsen: Næstformand for betalingskortudvalget
under forbrugerombudsmandsembedet.
P. Nørregaard Rasmussen: Medlem af ATV og
Videnskabernes Selskab (herunder medlem af kassekommissionen).
Til ultimo marts formand for
Statens Teleråd. Formand for Nationalbankens bestyrelse
og repræsentantskab. Medlem af en rådgivende
komité for Encyclopædia Britannica.
Peter Birch Sørensen: Ledende sekretær for bestyrelsen
for Laurits Andersens Fond.
Anders Ølgaard: Medlem af Akademiet for de Tekniske
Videnskaber. Formand for Nationaløkonomisk
Forening. Formand for Boligministeriets udvalg vedrørende
boligforsyningen. Bestyrer for Økonomisk Institut.
Udgiver- og redaktionsvirksomhed m.v.:
Instituttet udgiver løbende 4 serier memoer: Blå og
gul serie (begge arbejdspapirer og undervisningsmateriale),
rød serie (licentiatafhandlinger), samt grøn
serie (discussion papers).
Karsten Albæk: Referee for Scandinavian Journal
of Economics.
Hector Estrup: Indtil april medredaktør af Scandinavian
Journal of Economics.
264 Universitetets årbog 1987
Birgit Grodal: Associate editor for Econometrica.
Referee for Econometrica, Journal of Matematical
Economics og Review of Economic Studies.
Christian Groth: Referee for Scandinavian Journal
of Economics.
Erik Gørtz: Medlem af redaktionsrådet og referee
for Scandinavian Journal of Economics.
Christian Hjorth-Andersen: Referee for Journal of
Consumer Policy og European Journal of Politicai
Economy.
Katarina Juselius; Associate editor for Journal of
Forecasting.
Niels Kærgård: I redaktionen for Økonomi og Politik.
Axel Mossin: Referee for Nationaløkonomisk Tidsskrift.
Søren Bo Nielsen: Medredaktør af Det udenrigspolitiske
Selskabs økonomiske Kronik. Referee for Oxford
Economic Papers.
P. Nørgaard Rasmussen: Referee for Nationaløkonomisk
Tidsskrift og Public Finance Quarterly.
Peter Skott: Referee for EconomicJournal, International
Economic Review, Economica, British Review
of Economic Issues, Cambridge journal ofEconomics
og International Review of Applied Economics.
Karl Vind: Referee for Journal of Mathematical
Economics og Econometrica. Rådgiver for National
Science Foundation, USA, og Norges almenvitenskapelige
forskningsråd.
Hans Aage: Referee for Economics of Planning. I
redaktionspanelet for Vindue mod Øst.
Gæster:
Økonomisk Institut var i august 1987 vært for Econometric
Society's europæiske møde og ligeledes for European
Economic Associations 2. kongres. Begge møder
blev afholdt på Danmarks Tekniske Højskole og
arrangeret af et udvalg bestående af Birgit Grodal
(formand), Niels Thygesen og Karl Vind. I hvert af
møderne deltog ca. 550 forskere, og der blev på hvert
af møderne fremlagt ca. 250 artikler. Program og bog
indeholdende abstracts kan, så længe lager haves, rekvireres
ved henvendelse til instituttet.
Takket være bevillinger fra Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd (SSF) har Økonomisk Institut
i 1987 haft besøg af følgende udenlandske gæsteforelæsere
og -forskere;
Professor Roman Frydman, New York University, i
de første 8 måneder af 1987.
Professor Frydmans længerevarende besøg har været
særligt værdifuldt derved, at det har muliggjort seminarer
for licentiatstuderende m.fl. og yngre forskere
fra andre institutioner som led i SSF's forskerkurser.
Professor Giovanni Dosi, Universitå di Venezia og
University of Sussex, 6.-7. oktober 1987.
Professor John Roemer, University ofCalifornia at
Davis, 11.-22. maj og 14.-15. september 1987.
Assistant Professor Darell DufTie, Stanford Business
School, 16.-20. marts 1987.
Professor J. Silvestre, University of California at
Davis og Barcelonas Universitet, 4.-8. maj 1987.
Professor Wayne Shafer, University of Southern
California, 27.-29. maj 1987.
Professor Charles Wyplosz, INSEAD, 14. maj
1987.
Professor H.U.W. Dixon, Birkbeck College, 12.-
14. september 1987.
Professor Mark Blaug, London School of Economics,
21.-22. september 1987.
Professor W. Godley, Cambridge, 22. september
1987.
Instituttet har endvidere, oftest i samarbejde med
andre danske universiteter eller forskningsinstitutioner,
haft besøg af følgende udenlandske gæster:
Professor Jiirgen Kuczinski, Humholdt Universitetet,
Berlin, 10. februar 1987.
Professor James Davison, London School ofEconomics,
1 juni 1987.
Vesna Paseta, Det økonomiske Fakultet, Beograd,
april 1987.
Pål Réti, Budapest, 3 måneders studieophold i forårssemestret
1987.
Kevin G. Allison, Southampton, ophold ved instituttet
siden I. oktober 1987.
Gæsteforelæsninger og -seminarer:
lens Bonke: Gæsteforelæsning ved Cornell University,
USA.
Birgit Grodal: Gæsteforelæsning på Århus Universitet.
Christian Groth: Foredrag ved Universitåt Bielefeld
om »Corridor effects and limit cycles in Keynesian-
Monetarist dynamics«.
Katarina Juselius: Gæsteforelæsninger om »Kointegration
og identifikation i en vektor-tidsrækkemodel
« ved CORE i Louvain og ved Rotterdams Universitet.
Niels Kærgård; Gæsteforelæsning på DTH om økonomiske
modeller. Forelæsninger ved forskerkursus
på Århus Universitet om store økonomiske modeller
og om økonometriens historie.
Peter Erling Nielsen; To gæsteforelæsninger i Norges
Bank.
Gunnar Persson: Gæsteforelæsninger ved Birkbeck
College/LSE Quantitative Economic History Workshop
og Lunds Universitet.
Niels Thygesen: Gæsteforelæsninger og konferenceindlæg
i Bruxelles, Paris, Frankfurt, Rom, Firenze og
Tokyo.
Kongresforedrag m.m:
Jens Bonke; Foredrag ved nordisk seminarium om
»Att måta och simulera fordelningen av ekonomiska
resurser« (Finland, maj 1987). Foredrag ved nordisk
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 265
seminarium om »Tidsanvåndning i hushållen« (Finland,
oktober 1987). Foredrag ved »The Fourth International
Symposium on Building Economics« (Danmark,
september 1987).
Birgit Grodal: Forelagt artikel på Econometric Society's
møde august 87 og sammen med Werner Hildenbrand,
forelagt artikel på European Economic Associations
2. kongres, august 87.
Erik Gørtz; Indlæg på og chairman ved international
konference om »Models and Uncertainty in the
Energy Sector«, Risø. Indlæg på Folketingets Energipolitiske
Udvalgs møde på Marienborg om »Økonomien
i de vedvarende energiformer og i energibesparelser.
« Indlæg på den første internationale konference
om »Energibesparelser og alternative energiformer.
« International konference i Bella Centret.
Christian Hjorth-Andersen: Indlæg om »Korrelationer
mellem pris og kvalitet« ved Symposium i anvendt
statistik. Foredrag i Madrid på European Association
for Research in Industrial Economics med titlen:
»The Principle of Minimum Differentiation: This
Time from an Empiricai Point of View«.
Katarina Juselius: Indlæg på Sandbjergmødet om
»Kointegration og fejlkorrektion i pengeefterspørgslen
«. Indlæg på Econometric Societys møde i København
om »Identifikation og estimation af kointegrationsrelationer
«. Foredrag om »Modelbaseret sæsonanalyse
« ved 46th Session of International Statistical
Institute i Tokyo.
Niels Kærgård: Paper om »Denmark and the Marginal
Revolution« ved History of Economics Society's
14th Annual Meeting i Boston, USA. Papers om
»From pluralism to Least Squares and back again -
some Danish contributions« og »Estimation criterion,
residuals and prediction evaluation« ved International
Conference on Statistical Data Analysis Based on
the L] Norm and Related Methods, Neuchåtel,
Schweiz. Papir om »Fortidens erfaringer og 1980'ernes
økonomi« ved Dansk Symposium i anvendt statistik.
Søren Bo Nielsen: Papir om realøkonomisk tilpasning
i råvareimporterende økonomier ved det årlige
møde i »Sandbjerg-kredsen« af danske økonometrikere
og ved European Economic Associations konference
i København. Foredrag om makroøkonomiske
transmissionsvirkninger af toldpolitik ved konferencen
»Economic Development and the World Debt
Problem« i Zagreb, Jugoslavien. Foredrag om protektionisme,
lønrespons og valutakursdynamik ved
»Workshop on Macroeconomics« på Århus Universitet.
Gunnar Persson: Præsenteret papers ved European
Economic Association's Second Annual Conference i
København 22.-24. august 1987, samt ved ESRC
Quantitative Economic History Conference 18.-
19. september i Newcastle.
Christian Schultz: Ved Econometric Societys Winter
Symposium, Sandbjerg, Danmark i januar 1987
fremlagt et fælles arbejdspapir med Hans Jørgen Jacobsen:
»A General Equilibrium Macro Model with
Wage Bargaining«.
Peter Birch Sørensen: Som dansk repræsentant udpeget
af Nationaløkonomisk Forening fremlagt et papir
om reformer af afkastbeskatningen i Danmark på
en konference i Helsinki om kapitalafkastbeskatning i
Europa arrangeret afConfederation of European Economic
Associations. Præsenteret et papir om optimal
beskatning i en åben økonomi på Econometric Society's
europæiske årsmøde i København. Efter invitation
deltaget som kommentator i en international konference
om kapitalafkastbeskatning på Harvard University.
Foredrag i Oslo om kapitalafkastbeskatning i
Danmark og Norge for det norske Finansdepartements
såkaldte perspektivgruppe (planlægningsgruppe).
Anders Ølgaard: Indledende foredrag ved Landbrugsministeriets
konference i februar 1987 om
»Landbrugets fremtid«.
Hans Aage: Foredrag ved NATO colloquium om
»The Soviet Economy: A New Course?«, Bruxelles 1 .-
3. April 1987. Foredrag i Nationalbankens studiekreds
6. maj 1987. Foredrag ved European Economic
Association Second Annual Meeting, København,
22.-24. august 1987. Foredrag ved konference
om Gorbatjovs reformer. Udenrigsministeriet, 10.
april 1987. Foredrag ved Nordisk statistiker-seminar
om at måle og simulere fordelingen af økonomiske ressourcer,
Hanaholmen, Finland, 25.-27. maj 1987.
Rejser i øvrigt:
Morten Hviid: Studieophold ved Yale University,
USA 1/10-31/12.
Gunnar Persson: Fra januar til juli Academic Visitor
ved London School of Economics.
Peter Skott: Indtil udgangen af august Honorary
Research Fellow ved University College, London.
Bent Sørensen: Studieophold på Harvard University,
USA 1/9 1986-15/8 1987.
Thorbjørn Waagstein: Et halvt års ophold i Buenos
Aires i forbindelse med et forskningsprojekt.
Hans Aage: Gæsteforsker ved TsEMI, Det sovjetiske
videnskabsakademis centrale institut for matematisk
økonomi, marts 1987.
Publikationer:
Albæk, K., Madsen, E.S.: Wage Distributions and
Employment Effects of the Danish Minimum Wage.
Studies in unemployment. Reinhard Lund, Peder
J. Pedersen, Jan Beyer Schmidt-Sørensen (eds),
s. 220, København 1987.
-: Lærlingeuddannelserne - overvæltes løntilskuddene?
Økonomik og Politik 60. årg., nr. 7, s. 53-65,
Odense 1987.
Andersen, E.: Økonomiske modeller — Historie og tea266
Universitetets årbog 1987
ter. Forskning og Samfund 3, s. 25-27, København
1987.
Bonke, J.: Husholdningsøkonomi. En teoretisk og
empirisk belysning af husholdningsproduktionen.
Memo 157, s. 107, København 1986.
Bonke, J.: Husholdningernes økonomi. Nationaløkonomisk
Tidsskrift Bd. 125, No. 2, s. 223-33, København
1987.
Christensen, J.P.: Sovjetunionens økonomiske historie,
del 1: Den sidste del af tsar-tiden og Sovjetunionenl9l7-
1953. Memo, Økonomisk Institut
159, s. 183, København 1987.
Grodal, B., Hildenbrand, W.: Income Distribution
and the Axiom of Revealed Preference. Sonderforschungsbereich
303 Discussion paper No. A 106, s.
10, Bonn 1987.
-, Dierker, H.: Non-existence of Cournot-Walras
equilbrium in a general Equilibrium model with
two oligopolists. Contributions to mathematical
economics, Werner Hildenbrand, Andrew Mas-
Colell (eds), s. 167-85, Holland 1986.
Groth, C.: DilTerent indecomposability concepts for a
von Neumann Technology: A note. Metroeconomica
Vol. 38, s. 157-66, Bologna, Italien 1987.
—: Lavere selskabsskat vil hæmme investeringerne.
Netop nu om økonomi 7, s. 5-6, København 1987.
Gunnarsson, J.: Lånken. Studier av blandad ekonomi
med fokus på bostadsforjningen. Lund 1987,
160 s.
Henriksen, L; Tredjelandsindvandrere på det danske
arbejdsmarked - en udstødningstruet gruppe. Udstødning
og udstødningsmekanismer, Finn Kenneth
Hansen, Inge Mærkedahl (red.), s. 12, København
1987.
—; Mødet mellem indvandrerfamilier og social- og
sundhedsvæsenet. København 1987, 208 s.
Hjorth-Andersen, C.: Forbrugeroplysning - et
spørgsmål om milliarder. Nationaløkonomisk
Tidsskrift 125 (1), s. 78-94, København 1987.
—: Hvad skal vi med monopol/konkurrenceloven?
Nationaløkonomisk Tidsskrift 125 (1), s. 33-44,
København 1987.
Empiriske studier i pris og kvalitet. Disputats.
København 1987, 510 s.
Hjorth-Andersen, C.; Korrelationer mellem pris og
kvalitet. Symposium i anvendt statistik, Leif Spange
Mortensen (red.), s. 295-310, Århus 1987.
Price as a Risk Indicator. Journal ofConsumer Policy
Vol. 10, s. 267-81, Dordrecht, Holland 1987.
Errare humanum est. Økonomi og Politik Bd. 60
(2), s. 105-12, København 1987.
Jacobsen, H.J., Schultz, C.: A General Equilibrium
View of Unemployment. Unemployment: Theory,
Policy and Structure, Peder J. Pedersen, Reinhard
Lund, s. 17-46, Berlin, New York 1987.
-, Schultz, C.: On the Existence of Conjectural Equilibria
with a priori Chosen Rationing patterns.
European Economic Review 31, s. 1561-80, Amsterdam,
Holland 1987.
Keiding, H.: Spilteori. København 1987, 216s.
—: Sovjets økonomi - problemer og reformer. København
1987, 192 s.
Kowalczyk, C., Horngren, L., Vredin, A.; Dollarkursen
— mysterium eller strukturfenomen. Ekonomisk
Debatt 3, s. 6, Stockholm 1985.
Kærgård, N.: Fortidens erfaringer og 1980'ernes økonomi.
Symposium i anvendt statistik, Leif Spange
Mortensen (red.), s. 251-76, Århus 1987.
Estimation criterion, residuals and prediction evaluation.
Computational Statistics & Data Analysis
Vol. 5, No. 4, s. 443-50, Amsterdam 1987.
—: Fra enevældskongen til DVU. Samfundsøkonomen
8, s. 34-40, København 1987.
Fra Jørgen Pedersen til Fogh Rasmussen. Jyllandsposten
19. oktober, Kronik, Århus 1987.
Mogensen, G.V; Historie og økonomi. Samfundsvidenskabelige
synsvinkler på dansk historieforskning
efter 1970. Publikation 21 i Institut for økonomisk
Histories skriftrække. København 1987, 240
s.
Mossin, A.: Konkurrenceprocesser og konkurrencepolitik.
Nationaløkonomisk Tidsskrift Bd. 125, nr.
1, s. 45-63, København 1987.
—: Definition på erhvervspolitik. Ny Politik 16. årg.,
nr. 10, s. 25-28, København 1985.
Erhvervspolitikken, en udfordring. Ny Politik 17.
årg., nr. 3, s. 33-34, København 1986.
Prisregulering mod monopolmagt; boganmeldelse.
Nationaløkonomisk Tidsskrift Bd. 124, nr. 3, s.
416-17, København 1986.
-, Hansen, F.K., Madsen, P.K., Vangskjær, K.:
Fordelingen, Fordelingspolitiske målsætninger.
Fordelingspolitik. København 1986, 125 s.
Nielsen, P.E.: Indekslån til ældre boliger. Kreditforeningen
af kommuner i Danmark: Beretning og
Regnskab for året 1986, s. 4, København 1987.
—: Er realrenteafgiften syg? Finans Invest 3, s. 23-29,
København 1987.
Om den økonomiske elendighed og hvad der måske
kan gøres ved det. Finans Invest 2, s. 5-9, København
1987.
Pengepolitikken trænger til en finjustering. Sparekassen
1, s. 26-30, København 1987.
Hvad skal vi lære af 6. juli-sagen? Finans Invest 4,
s. 5-9, København 1987.
—: Svar til Lublin. Finans Invest 4, s. 20-28,København
1987.
Pengepolitikken i 1986. Danmarks Nationalbank:
Kvartalsoversigt Maj, s. 9-12, København 1987.
-: Monetary Policy in 1986. Danmarks Nationalbank:
Monetary Review Maj, s. 10-13, København
1987.
-: Penningpolitik i Norden - Danmark. Penningpolitik
i Norden. Rapport från ett seminarium om penDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 267
ning - och finanspolitik i Norden under nya institutionella
forhållanden, Marianne Stenius, s. 18-
37, Lund 1987.
—: Svar til Wallind. Finans/Invest 5, s. 31-32, København
1987.
Nationalbankens nye styring. Finans/Invest 5, s.
4-6, København 1987.
—: Brancheglidningen er af begrænset omfang. Sparekassen
10, s. 12-17,København 1987.
Jensen, F.D.: Dansk pengepolitik siden 1969, +
udg. Memo, Økonomisk Institut 118, 7 udg, s. 1-
41, København 1987.
—: Nogle aspekter af udviklingen på de internationale
kapitalmarkeder og — i lyset heraf — betragtninger
om de senere års tilpasninger af den finansielle
struktur og pengepolitikken i Danmark. Arsbok
1986, Nordiska Ekonomiska Forskningsrådet.
Nordiska Ministerrådets skriftserie nr. 1987:55,
Peter Stenkula (red.), s. 54-74, Lund, Sverige
1987.
Rahamarkkinat Vapautuneet Pohjoismaissa. UNITAS/
Taloudellinen Neljånnesvuosiju Ikaisu
Vol. 59, 4, s. 127-37, Helsinki, Finland 1987.
—: Penningmarknaderna i Norden har liberaliserats.
UNITAS/Ekonomisk Kvartalsskrift Vol. 59, 4,s.
127-37, Helsingfors, Finland 1987.
Nielsen, S.B.: Marshall - Lerner with Imported Inputs.
Economics Letters 22, s. 4, Amsterdam 1987.
—: Omlægning af arbejdsgiverafgifterne — en teoretisk
analyse af balance- og beskæftigelsesvirkninger på
kort sigt. Blåt Memo 160, s. 20, København 1987.
—: A Macroeconomic Tariff Game. Discussion Paper,
Økonomisk Institut 87-03, s. 24, København 1987.
Persson, K.G., Skott, P: Growth and Stagnation of
the European Medieval Economy. Sticerd-London
School of Economics Discussion Papers in Economics
156, s. 49, London 1987.
—: Udstødning — tilstand eller proces. Udstødning og
udstødningsmekanismer, Finn Kenneth Hansen,
Inge Mærkedal (red ), s. 124, København 1987.
Rasmussen, P.N.: Warming, Jens. The New Palgrave.
A Dictionary of Economics, John Eatwell,
Murray Milgate, Peter Newman (eds), s. P.878,
London, New York, Tokyo 1987.
En disputats om udviklingen i de finanspolitiske
ideer i Danmark 1930-1945. Nationaløkonomisk
Tidsskrift 3, bd. 125, s. 9, København 1987.
—; Frisch,Ragnar Anton Kittel. The New Palgrave. A
Dictionary of Economics, John Eatwell,Murray
Milgate, Peter Newman (eds), s. 428-430, London,
New York, Tokyo 1987.
Sørensen, P.B.: Penge- og finanspolitik i en åben økonomi.
København 1987, 169 s.
Sørensen, TØ.; Værditilvækstskat i stedet for skat på
arbejdskraft - Et gyldent columbusæg. Memo,
Økonomisk Institut 160, s. 14, København 1987.
Thygesen, N.: The integration of Europe's financial
markets and the role of the ecu. The International
Spectator Vol. XXII, No. 3, s. 119-30, Rom 1987.
Pengepolitikken i 1986. Danmarks Nationalbanks
Kvartalsoversigt Maj, s. 13-17, København 1987.
Waagstein, T: Paradokser og dybe tallerkener. Samfundsøkonomen
2, s. 28-30,København 1987.
—: Some reflections on the concept "structure" and on
the process of structural change. Discussion Papers,
Økonomisk Institut 87-06, s. 14, København
1987.
Industristøtte, teknologistøtte og konkurrenceevne.
Økonomi og Politik 59. årg., nr. 4, s. 310-18,
København 1986.
Economic Stabilization and Structural Change in
the Southern Cone Since 1974 — A Review. Økonomisk
Instituts Blå Memo-serie 158, s. 1-35, København
1986.
Ølgaard, A.; Dansk landbrugs fremtid. Nationaløkonomisk
Tidsskrift Bd. 125, nr. 2, s. 171-84, København
1987.
—: A dån gazdasaåg stabilizåcios politikåja. Gazdasag
XXI/evfolyam, 3. szam, s. 130-40, Budapest,
Ungarn 1987.
Perioden 1972-75 : Selvglæde og gode råd. Råd og
realiteter 1962-1987, i anledning af 25 året for oprettelsen
af Det økonomiske Råd, Det økonomiske
Råd, formandskabet (udg.), s. 223-28, København
1987.
Aage, H.: Labour Incentives and collective wage systems
in Soviet Industry. Incentives and Economic
Systems, S. Hellund, s. 25, Londonl987.
—: OD-virksomheden og beskæftigelsen. Fremtidsorientering
4, s. 18-21, København 1987.
—: Unemployment: Lessons from the Socialist Countries.
Nordic Journal of Soviet and East European
Studies Vol. 3, No. 3-4, s. 91-134, 1987.
Den sovjetiske forbruger og reformerne. Vindue
mod Øst Vol. 1, nr.2, s. 11-12, Esbjerg 1984.
Anders Ølgaard
2. Statistisk Institut
Historie:
Statistisk Institut oprettedes i 1953 under Det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet, hvor der allerede var en
lang tradition for undervisning og forskning i teoretisk
statistisk ved det statsvidenskabelige studium. Med
Anders Halds udnævnelse til professor i statistik i
1947 indførtes nye statistiske metoder, inspirerede af
englænderen R. Fisher, i undervisningen og forskningen.
I løbet af 1950'erne udvidedes instituttets stab
betydeligt, hvilket bl.a. skyldtes aftaler med Danmarks
tekniske Højskole og Handelsministeriets Pro268
Universitetets årbog 1987
duktivitetsudvalg med henblik på at fremme anvendelsen
af statistiske metoder i industrien. Oprettelsen
af Institut for matematisk Statistik i 1961 førte til at
mange medarbejdere forlod instituttet, og med udnævnelsen
af Georg Rasch til professor i teoretisk statistik
indledtes en forskydning af instituttets arbejdsfelt
over mod problemer og metoder med tilknytning
til analysen af data af samfundsvidenskabelig karakter,
herunder bl.a. demografiske problemstillinger.
Instituttet havde oprindeligt lokaler i St. Peders
Stræde 19 og flyttede i november 1975 til sin nuværende
adresse Studiestræde 6.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 8.
Professorer: E. B. Andersen, P. C. Matthiessen.
Docent: J. M. Stene.
Lektorer: H. O. Hansen, N. E.Jensen, N. Kousgaard,
(Institutbestyrer), A. Milhøj.
Ekstern lektor: G. Gabrielsen.
KandidatstipendiaX: S. S. Kristensen
Undervisningsassistenter: P. Allerup, O.Andersen.
H.Bay, L. Borschenius, B.Carstensen, G.Engholm,
G. W. Leeson, P. Linde.
TAP: Antal årsværk: 2,5.
M. S. Cereceda, V.M.Christensen, L.Olsen, J.N.
Rasmussen.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Statistisk Institut finder sted indenfor
områderne teoretisk statistik og demografi. Hovedformålet
med den statistiske forskning er at udvikle
modeller og metoder med henblik på anvendelser indenfor
samfundsvidenskaberne. Den demografiske
forskning har til formål at beskrive og analysere befolkningens
vækst og struktur og sætte disse størrelser i
relation til de økonomiske og sociale forhold. Den teoretisk
statistiske forskning har været koncentreret omkring
emnerne regressions- og tidsrækkeanalyse, kategoriserede
data, latent strukturanalyse, dataindsamlingsteori,
samt kø- og lagerteori. Den demografiske
forskning har især beskæftiget sig med arbejdsstyrken,
demografisk aldring og den demografiske transition.
Instituttet udgiver hvert år en beretning, der udførligt
beskriver de samlede aktiviteter.
I. Statistisk analyse af kategoriserede data
Gennem det seneste tiår har der været en kraftig udvikling
inden for den statistiske analyse af kategoriserede
data. Denne udvikling har resulteret i en række
nye statistiske modeller, heriblandt associationsmodeller,
korrespondanceanalysemodeller og latente
strukturmodeller.
Formålet med projektet er at give en samlet fremstilling
af såvel de traditionelle modeller, f.eks. log-lineære
modeller, som de nyere modeller. Manuskriptet
til en sådan monografi forelå i løbet af sommeren 1987.
I efteråret blev manuskriptets forskellige dele diskuteret
med kolleger ved University of California, Berkeley,
Oregon State University, University of Chicago,
Northwestern University, Educational Testing Service
and Pennsylvania State University (E.B.Andersen).
2. Metoder til påvisning af modelafvigelser ved analysen
af kategoriserede data
Inden for bl.a. regressionsanalyse har der gennem flere
år været stor interesse for at gøre brug af såkaldte
»diagnostics« til påvisning af om et datamateriale udviser
træk, der er i modstrid med de opstillede modelforudsætninger.
Hvad angår analysen af kategoriserede
data har interessen for sådanne »diagnostics«
været behersket, selvom den potentielle nytteværdi
givetvis er stor. I projektet er der i 1987 fokuseret på
anvendelsen af standardiserede residualer og kendte
(men lidet anvendte) resultater fra log-lineære modeller
er udvidet til mere generelle modeller og anvendt
på forskellige latente strukturmodeller (E. B.
Andersen).
3. Kø- og lagerplanlægningsproblemer
En fremstilling af hvorledes en række driftsøkonomiske
kø- og lagerplanlægningsproblemer kan løses er
under udarbejdelse. Det drejer sig ikke kun om
egentlige køproblemer, hvor kunderne helt afvises eller
må vente som følge af begrænset betjeningskapacitet,
men også om de lagerproblemer, hvor den stokastiske
proces for lagerets størrelse kan fortolkes som en
køproces.
Når køprocessen er en fødsels- og dødsproces, er det
velkendt, at man ved at betragte overgangsdiagrammet
kan bestemme ligevægtsfordelingen. Videre kan
det på grundlag heraf vises, at betjenings- og lagerkapaciteten
kan dimensioneres således, at de forventede
samlede omkostninger til drift af en virksomhed minimaliseres.
Metoden er anvendt på en række kø- og lagerproblemer,
herunder også nogle der ikke er fødsels- og
dødsprocesser. Det viser sig, at metoden kun kræver,
at køprocessen er tidsreversibel.
Der arbejdes videre med at benytte løsningsmetoden
på køproblemer, hvor flere end én kunde kan betjenes
samtidigt (N. E.Jensen).
4. Anvendelsen af regressionsmodeller inden for samfundsvidenskaberne
I bred forstand kan man sige at en regressionsmodel
har til formål at beskrive den forventede værdi af en
responsvariabel ved en funktion af en række forklarende
variable. Der arbejdes med transformationer af de
variable med henblik på anvendelsen af den lineære
regressionsmodel med additive, normalfordelte restled.
Endvidere studeres anvendelsen af robuste estiDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 269
mationsmetoder inden for lineære regressionmodeller
med additive restled, samt anvendelsen af generaliserede
lineære modeller ved analysen af samfundsvidenskabelige
datamaterialer (N. Kousgaard).
5. Tidsrækkeanalyse
Arbejdet med ARCH modeller for heteroskedasticitet
i tidsrækkeanalyse er fortsat. En multiplikativ parametrisering
af ARCH modellerne, som synes at give
teoretiske fordele, er blevet forslået og dens egenskaber
og anvendelsesmuligheder undersøgt. Desuden er
der arbejdet med emner indenfor grænseområdet mellem
tidsrækkeanalyse og økonometri. I årets løb har
Anders Milhøj endvidere deltaget i kurser i anvendelsen
af vektorprocessoren, som med sin utrolige regnekapacitet
gør det muligt at udføre beregninger, der
tidligere var uden for rækkevidde (Anders Milhøj).
6. Risiko for fødsel af børn med nedarvede kromosomabnormiteter
Den vigtigste type af nedarvede kromosomabnormiteter
er translokationer, som kan medføre at klinisk normale
personer far alvorligt misdannede og stærkt
mentalt retarderede børn. Translokationer forekommer
hos 1-2 individer per 1000 i en normalbefolkning
og er resultatet af overførslen af et kromosomsegment
fra dets normale plads til en plads i et andet kromosom.
En translokation kan nedarves uforandret gennem
generationer.
Et normalt individ med en translokation i cellerne
kaldes en bærer af translokationen. Forældre, hvoraf
den ene er en translokationsbærer, kan få tre forskellige
typer af afkom; 1) børn med normale kromosomer,
2) translokationsbærere og 3) kromosomalt ubalancerede
børn som er misdannede og mentalt retarderede
eller fostre der aborteres tidligt i graviditeten. Sandsynligheden
for at fa et afkom af den tredie kategori,
den medicinsk set mest interessante, og sandsynligheden
for at fa levendefødte unormale børn varierer meget
fra translokation til translokation, fra 0 til over
30%.
Det er vigtigt at kunne fortælle et forældrepar, hvoraf
den ene er en translokationsbærer, hvad deres sandsynlighed
for at få et unormalt barn er. For den almindeligste
type af translokationer, den reciprokke, kan
dette spørgsmål nu besvares på grundlag af resultaterne
af bearbejdelsen af data fra 1120 familier med sådanne
translokationer. Disse resultater publiceres i to
større afhandlinger, der er under trykning (J. Stene).
7. Risiko for fødsel af børn med ikke-nedarvede kromosomabnormiteter
Det har længe været kendt at sandsynligheden for at et
nyfødt barn har en ikke-nedarvet kromosomabnormitet
afhænger af forældrenes alder, specielt af moderens
alder. Hidtil har man ment at alene forældrenes alder
har haft betydning for denne sandsynlighed. Bearbejdelsen
af nyere data har dog vist at der er store regionale
forskelle, hvilket har bidraget til at en række undersøgelser
har resulteret i modstridende konklusioner.
Analyser af sådanne materialer stiller særlige krav
til de anvendte statistiske metoder, fordi sandsynlighederne
for at der fødes unormale børn er meget små.
Antallet af sådanne børn i data er derfor også lille,
hvorfor de sædvanlige statistiske standardmetoder ikke
kan anvendes. En del af projektet har bestået i at
vurdere forskellige statistiske metoders egenskaber
med henblik på at påvise alderseffekter i data indsamlede
ved forskellige metoder (J. Stene).
8. Sandsynlighedsmodeller og statistiske metoder til
analyse af familiedata
Stikprøver bestående af grupper af individer som udvælges
klyngevis som følge af at de er bundet sammen
på en eller anden måde, forekommer i en række sammenhænge.
En sådan stikprøve kan repræsentere data
over familier eller slægter, hvor de enkelte medlemmer
kan have et af mange mulige kendetegn, hvoraf nogle
kan være unormale egenskaber som arvelige sygdomme.
I mange tilfælde rapporteres familierne efter at der
er født et eller flere medlemmer med en arvelig sygdom.
Dette medfører, at de familier, hvor forældrene
kunne have fået børn med en sådan sygdom, men tilfældigvis
ikke har fået nogle, ikke bliver inkluderede i
sådanne materialer. Dette må der tages hensyn til ved
udviklingen af metoder til bestemmelse af skøn over
sandsynligheden for at børn af forældre med de nævnte
arveanlæg vil have den pågældende sygdom.
Projektet består af et studium af forskellige metoder
til rapportering af data, f.eks. om en familie rapporteres
ved fødslen af det første barn med en arvelig sygdom,
om den først rapporteres ved fødslen af det andet
eller et senere barn eller om det er helt tilfældigt hvilket
af de syge børn som fører til at familien rapporteres.
Til hver type af rapportering hører en statistisk
metode til bestemmelsen af skøn over sandsynligheden
for nedarvningen af den pågældende sygdom. Også
udviklingen af sådanne metoder og vurderingen af
deres teoretiske egenskaber indgår i projektet (J. Stene).
9. Analyse af arbejdsstyrkens bevægelser gennem
1970'eme og 1980'erne
Viden om arbejdsstyrkens bevægelser, om forskydningerne
på arbejdsmarkedet samt om differentiel overlevelse
er af grundlæggende betydning ved udførelse af
arbejdsmarkedsfremskrivninger og økonomiske livsforløbskalkuler
samt ved forsørgerbyrdebetragtninger.
Projektet tager dels udgangspunkt i individrelaterede
forløbsdata etableret ved interviewing af stikprøvepaneler
med successiv udskiftning og fornyelse i perio270
Universitetets årbog 1987
den 1969-1979, og dels i aggregerede data fra den registerbaserede
arbejdsmarkedsstatistik.
I årets løb er der udført en del arbejdsmarkedsfremskrivninger.
Med et igangværende delprojekt tilsigtes
belysning af generationsaspektet i intensitet for tilgang
og udtræden af arbejdsstyrken (H. O. Hansen).
10. Analyse af databasestrukturer og implementering af
populationsregistre med henblik på analyse af sociodemografiske
processer
Historiske og aktuelle befolkningskilder afspejler fragmenter
af mangeartede empiriske sociodemografiske
processer. Med henblik på effektiv analyse af sådanne
processer vil forløbsorienteret integration af tilgængelige
befolkningskilder ofte være påkrævet og nødvendig.
Med udgangspunkt i et konkret historisk datamateriale
er der i årets løb opbygget og beskrevet et integreret
forløbsorienteret befolkningsregister med databasestruktur.
Endvidere er en række aspekter af familiedannelsen
og overlevelsen belyst ved anvendelse af
ikke-parametriske metoder (H. O. Hansen).
11. Den demografiske aldring i industrisamfundene
Dette projekt tilsigter at give en analyse af de økonomiske
og sociale konsekvenser af fertilitetsnedgangen
og aldringen i industrilandene. Ændringerne i befolkningens
størrelse , køn- og aldersfordeling medfører
f.eks. ændringer i mobiliteten af arbejdskraften, befolkningens
geografiske fordeling og boligbehovet, ligesom
behovet for omstillinger af den offentlige sektor
påvirkes.
Som et delprojekt gennemføres en analyse af det stigende
kvindeoverskud og dets økonomiske og sociale
konsekvenser. Projektet inddrager således den øgede
forskel på den gennemsnitlige levealder for mænd og
kvinder samt kvindeoverskuddets tidsmæssige og geografiske
variation (P. C. Matthiessen).
12. Den demografiske transition
Dette projekt, der indgår i et internationalt projekt under
ledelse af Det demografiske Institut ved Princeton
University, er i 1985 bragt til en foreløbig afslutning
gennem en publicering af hovedresultaterne. Projektet
søges nu videreført med henblik på at kæde den
historiske fertilitetsnedgang sammen med det moderne
fertilitetsfald fra sidste halvdel af 1960'erne. De første
resultater heraf blev fremlagt på et seminar i Oslo i
februar 1987 om »Økonomiske og Sociale Konsekvenser
av stagnasjon og nedgang i folketallet« og er
under publicering (P. C. Matthiessen).
Gæster og rejser:
Erling B. Andersen har været på et 2/2 måneders studieophold
ved University of California, Berkeley og
ved Educational Testing Center, Princeton. Endvidere
har han gæsteforelæst ved Oregon State University.
Oklahoma State University, University of Chicago,
Northwestern University og Pennsylvania State University.
Susanne S. Kristensen har i 1987 været på studieophold
ved CORE, Université Catholique de Louvain.
Hans O. Hansen har været på studieophold ved
Center for Demopraphy and Ecology, University of
Wisconsin.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Erling B. Andersen er Associate Editor ved Scandinavien
Journal of Statistics, Psychometrica og Journal of
Educational Statistics.
Hans O. Hansen er medlem af redaktionskomitéen
for Bibliographie de la Démographie Historique.
Publikationer:
Andersen, E.B.: Comparison of latent structure models.
Symposium i Anvendt Statistik, Leif Spange
Mortensen, s. 35-64, Århus 1987.
—, Jensen, N., Kousgaard, N.: Statistics for economics,
business administration and the social sciences.
Heidelberg 1987, 439 s.
Hansen, H.O.: Nogle nyere tendenser i dødeligheden i
Grønland. USI Årsberetning 1986, Statistisk Institut
(udg.), s. 23-38, København 1987.
Kousgaard, N.: The application of binary paired comparisons
to listening tests. Perception of reproduced
sound, Søren Bech, O.Juhl Pedersen, s. 71-80, København
1987.
Matthiessen, PC.; Befolkningsudviklingen i 1985. Befolkningens
Bevægelser 1985, Danmarks Statistik
(udg.), s. 13-17, København 1987.
Ældrebefolkningen i Danmark - status og fremtidsperspektiver!
Tandlægebladet 8, s. 343-45, København
1987.
Changing fertility and family formation in Denmark.
World Health Statistics Quarterly Vol. 40,
No. 1, s. 63-73, Geneve 1987.
Fra Bukarest til Mexico City.Den ny Verden 20.
årg., nr. 4, s. 7-13, København 1987.
Den aktuelle befolkningssituation i historisk perspektiv.
Sociale og Økonomiske konsekvenser av
stagnasjon og nedgang i folketallet. Rapport nr. 3:
Seminarrapport, Rådet for Samfundsvidenskabelig
Forskning (RSF) (udg.), s. 208-12, Oslo 1987.
Befolkning.Micro Publications: Social Science Series
Vol. 4, s. 12, København 1986.
Milhøj, A.: Sammenhængen mellem det totale alkoholforbrug
og antal dødsfald af alkoholrelaterede
sygdomme analyseret ved tidsrækkemetoder. Symposium
i anvendt Statistik, Leif Spange Mortensen
(red.), s. 203-22, Århus 1987.
A conditional variance model for daily deviations of
an exchange rate. Journal of Business and Economic
Statistics 5, s. 99-103, 1987.
A multiplicative parametrization of ARCH models.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 271
Research Reports, Statistisk Institut 101, s. 1-31,
København 1987.
Stene, E., Stene, J., Stengel-Rutkowski, S.: On methodological
issues regarding 47,-1-21 paternal age data.
Human Genetics Vol. 77, s. 317, Heidelberg
1987.
—, Stene, J., Stengel-Rutkowski, S.; A reanalysis of the
New York State prenatal diagnosis data on Down's
syndrome and paternal age effects. Human Genetics
Vol. 77, s. 299-302, Heidelberg 1987.
Stene, J.: Reply to a response by Sherman &Iselius to
comments on the segregation of balanced pericentric
inversions. Clinical Genetics Vol. 31, s. 355-57,
København 1987.
Nils Kousgaard
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 273
Antropologi, kultursociologi og
sociologi
1. Institut for Etnologi og Antropologi
Historie:
Etnografi blev oprettet som selvstændig disciplin med
magisterkonferens ved Københavns Universitet i
1945. Faget havde til huse i Nationalmuseets Etnografiske
Samling, hvis leder dr. phil. Kaj Birket-Smith
fungerede som ekstern lektor under Geografisk Institut.
I 1965 oprettedes Institut for Etnologi og Antropologi
med egne lokaler i Sølvgade 83 ledet af den i 1964
udnævnte professor i etnografi Johannes Nicolaisen og
fortsat henhørende under Det naturvidenskabelige
Fakultet.
Fra 1973 fik instituttet til huse i sine nuværende lokaler,
Frederiksholms Kanal 4, og samtidigt overflyttedes
det til Det samfundsvidenskabelige Fakultet,
hvor det placeredes i fagråd sammen med kultursociologi
og sociologi.
I 1987 nedsatte DVU et udvalg med international
deltagelse, hvis forslag til reorganisering af uddannelsen
i antropologi ved Københavns Universitet støtter
en udbygning af den antropologiske forskning bl.a.
gennem anbefaling af to nye professorater samtidig
med at magistergraden afløses af en kandidatordning.
Med forslagets gennemførelse ser instituttet frem til en
stabilisering af de ressourcemæssige betingelser, omend
den finder sted på noget usikre præmisser.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 11,3.
Lektorer; Niels Fock, Jonathan Friedman, Anne
Knudsen (vikar) John Liep, Ake Norborg, Bror Westman
(vikar), Michael Whyte, Susan Reynolds Whyte,
Peter Aaby (orlov).
Ekstern lektor; Ann-Lisbet Arn.
Seniorstipendiat; Karen Fog Olwig.
Kandidatstipendiater; Søren Hvalkof, Karsten Pærregaard,
Jesper Schou, Jens Sjørslev.
Undervisningsassistenter; Birthe Lundetoft Clausen,
Eva Demant, Wiebke Hendriksen, Ole Hertz, Michaeljacobsen,
Age Jørgensen, Yvonne Mørck, Ilse Kirk
Nielsen, Dorte Ulrik Petersen, Kirsten Rønne, Bo
Wagner Sørensen.
TAP: Antal årsværk; 2,8.
Annelise Larsen, Ketty Wendelboe, EFG-elevJo-Ann
Sixø.
Biblioteksmedhjælp; Hanne jessen, Nina johnsen.
Forskningsvirksomhed:
Antropologien er den almene grundvidenskab om
menneskelige kulturer og samfund. Forskning tager
sit udgangspunkt i det etnografiske feltarbejde, en metode
der tilstræber indlevelse og forståelse af små lokalsamfund,
der opfattes som anderledes end antropologens
normale miljø, og hvis baggrund, socialt og historisk
er ukendt eller sparsomt belyst. Gennem en
langvarig tilstedeværelse i et sådant fremmed miljø,
hvor den sociale og kulturelle livsudfoldelse fortolkes
og analyseres gennem deltagerobservation tilstræbes
en alsidig, holistisk fremstilling af kulturens betingelser
og udviklingspotentiale.
Mødet med mennesker, hvis handlen og opfattelser
er præget af kulturspecifikke økonomiske, politiske og
erkendelsesmæssige strukturer er udgangspunkt for
en forståelse dels af lokalsamfundets afhængighed af
det større fx nationale samfund, dels af lokalsamfundstypens
sammenlignelighed med andre tilsvarende
samfundsformationer. Det er især det sidste perspektiv,
der etablerer den generelle antropologi, hvis
perspektiv er globalt og med en tidsdybde, der kun
begrænses af eksisterende historisk og forhistorisk kildemateriale.
Med sit tværkulturelle perspektiv og sin spændvidde
fra det lokale »græsrodsniveau« til regionale og
verdensomspændende systemer har antropologien i
de senere år oplevet en faglig blomstring. Ikke mindst
den af feltarbejdet afledte holistiske kulturanalyse har
med sin kvalitative metode været en inspiration for andre
videnskaber, ikke blot de humanistiske, men også i
forbindelse med sundhedssektoren og udviklingsorganisationerne,
ligesom den åbner perspektiver i forbindelse
med erhvervslivets internationalisering.
1. Feltarbejder og andre empiriske studier
Med den vægt antropologien lægger på feltarbejde er
det glædeligt, at ikke mindre end 8 af instituttets medarbejdere
i kortere eller længere tid har udført feltarbejde
eller opfølgende forskningsundersøgelser i det
forløbne år. Disse undersøgelser giver et første indtryk
af den antropologiske arbejdsmarks mangfoldighed og
peger samtidigt på nogle af de områder, hvor instituttets
vækstpunkter ligger.
1.1 Arbejde i Kenya med småbørns underernæring inden
for medicinsk antropologisk ramme (Susan
Whyte).
1.2 Arbejde i Senegal og Guinea-Bissau med børnedødelighed
inden for medicinsk antropologisk ramme
(Peter Aaby).
1.3 Teknologi og udvikling i Uganda og Kenya (Michael
Whyte).
1.4 Afsluttet et langvarigt feltarbejde i Peru vedrørende
skovlandsindianernes udviklingsstrategier i forhold
til nationalsamfundet (Søren Hvalkof).
274 Universitetets årbog 1987
1.5 Udviklingsstrategier
1.5.1 Undersøgelser på Hawai om kulturel identitet
og bevægelser (Jonathan Friedman).
1.5.2 Studier i Vestindien og England vedrørende de
vestindiske identitetsformer (Karen Fog Olwig).
1.6 Kortere feltarbejde som deltager i et Yogacenter i
Sverige. Opholdet præget af indentitetsproblematikken,
både den personlige og den sociale (Jens
Sjørslev).
1.7 Afsluttet længere feltarbejde i Peru. Opholdet
præget af identifikationsproblematikken, både den
personlige og den sociale (Karsten Pærregaard).
2. Medicinsk antropologi
Medicinsk antropologi er blevet et vigtigt tema indenfor
dansk forskning. Den har taget form dels af undersøgelser
af pragmatisk karakter fx, hvorledes konsekvenserne
af europæiske sygdomme eller følgevirkninger
kan modvirkes, dels af analyser over sammenstødet
mellem rationel vestlig medicin og indfødte sygdomssystemer
og klassifikationer. Et vigtigt perspektiv
har også været indførelsen af antropologiens kvalitative
og holistiske metode indenfor den danske sundhedssektor.
2.1 En undersøgelse af de sociale, kulturelle og medicinske
problemer i forbindelse med småbørns underernæring.
Projektet sigter mod at konstatere virkninger
af et ernæringsprogram igangsat af den kenyanske
regering, specielt indenfor Luo og Luyia's område i
Vestkenya. Undersøgelsen belyser desuden behandlingssystemet
og vanskelighederne med at benytte offentlige
socialrådgivere under lokalt kulturspecifikke
omstændigheder (Susan Whyte).
2.2 Et igangværende projekt om langtidseffekterne af
mæslingeinfektion. Hvor tidligere studier i Guinea-
Bissau har fokuseret på betydningen af »overcrowding
« og smitteintensiteten som årsager til mæslingeinfektioners
alvorlighed og den høje børnedødelighed
er der nu indledt undersøgelser med henblik på at fastslå
disse infektioners langtidseffekt og deraf følgende
senere overdødelighed. Samtidig undersøges mulighederne
for bedre sygdomskontrol i forbindelse med indførelsen
af en ny mæslingevaccine (Peter Aaby).
2.3 Projektet »De sociale og kulturelle faktorers kliniske
relevans for apopleksipatienter - en medicinsk antropologisk
undersøgelse« har som formål at beskrive
og analysere de oplevelser og erfaringer en gruppe
apopleksipatienter og deres familier har i forbindelse
med behandlingssystemet. Det er hensigten at følge
patienterne og deres kontaktflader også i en periode
efter udskrivning for - ud fra en holistisk betragtningat
fremme forståelsen for de problemer og ændringer,
der knytter sig til den apopleksiramte og dennes miljø.
Undersøgelsen finder sted på Københavns Amtssygehus
i Glostrup og har til dato fortrinsvis været præget
af materialeindsamling gennem deltagerobservation
og dybdeinterviews. Den foretages af to studerende
(Pia Haudrup Christensen og Lisbeth Ekstrom Rasmussen)
under vejledning (Susan Whyte, Jens Sjørslev).
2.4 Et tværfagligt projekt om trækkerdrenge og deres
miljø i København med henblik på en målrettet indsats
mod spredning af AIDS-virus ad denne kanal er
netop indledt. Trækkerdrengemiljøet er i Danmarks
så godt som ukendt og kontakter fra myndighederne
til miljøet sporadiske. Projektet rummer en almen social
del, der gennem intensive interviews skal klarlægge
levevilkår og sammensætning af denne gruppe unge,
og en social-medicinsk del, der tager sigte på en
sådan grad af kontakt og forståelse, at betingelserne
for spredning af AIDS minimeres mest muligt. Projektet
gennemføres af en sammensat gruppe med erfaringer
i socialt arbejde, herunder to antropologistuderende
(Anders Dahl og Steffen Johncke) under vejledning
(Ann-Lisbet Arn).
3. Identitetsstudier
Identitetsstudier har altid haft en central plads i antropologisk
forskning. I og med at autonome stammefolk
især efter den 3. Verdens afkolonisering er blevet
integrerede dele af nationalstater er deres kultur blevet
opfattet som udtryk for etnisk identitet, og samtidig
har differentieringen af det moderne samfund i stigende
grad medført dannelsen af subkulturelle identiteter.
Endelig finder vi en række sociale identiteter fx
knyttet til udøvelsen af bestemte erhverv, der i nogle
tilfælde spiller sammen og mod hinanden i komplementære
par. De følgende projekter illustrerer mangfoldigheden
af identiteter, der kan placeres mellem
den nationale og den personlige identitetsfølelse.
3.1 Et bredt anlagt projekt vedrørende Ecuador som
pluralt samfund fortsætter. Forholdet mellem indianere,
mestizer, Cholas og hvide i Cahar-regionen har
afsløret samspillet mellem etniske grupper og andre
identitetsformer som strukturelt betinget. Senest er
den historiske udvikling for provinshovedstaden Azogues
gennemført ved hjælp af historiske kilder, der afslører
den over fire århundreder gentagne rumlige fordeling
af de socio-kulturelle grupper. Især studiet af
klædedragt og daglig skik som identitetsmarkører har
vist sig at være en praktisk metode, da de svinger mindre
end de gennemgående nedsættende betegnelser
grupperne benytter indbyrdes (Niels Fock).
3.2 Projektet »Vestindisk kulturel identitet« er en
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 275
analyse på baggrund af både feltarbejde og kildestudier
af den alternative identitet der er opstået som følge
af mødet mellem en stærkt hierarkiseret, europæisk
kolonimagt og den lokale, egalitære afro-caribiske befolkning.
Med udgangspunkt i øen Nevis kan det påvises,
at de to traditioners uforenelighed har medført en
tredie tradition, der muliggør en alternativ identitet,
som imidlertid kun kan finde udtryk uden for Nevis.
En væsentlig del af analysen har derfor ligget i at undersøge
dislokerede nevisianere med henblik på en bestemmelse
af deres identitetsfølelses rødder (Karen
Fog Olwig).
3.3 Kulturelle bevægelser i verdenssystemisk perspektiv
er et projekt, der tager udgangspunkt i den hawaianske
identitetsfølelse således som den formes af
den aktuelle hawaianske bevægelse. Bevægelsens intensitet
studeres i relation til verdenssystemets ekspansions-
og kontraktionscyklusser, mens bevægelsens
indhold relateres til Hawais moderne samfund
med dets specifikke kultur. Analysen har bl.a. baggrund
i feltarbejde og udvides med sammenligninger
til andre områder både i og uden for Stillehavet (Jonathan
Friedman).
3.4 Et projekt vedrørende det komplementære forhold
mellem agerbrugere og hyrder i en Andin landsby
i Peru har til hensigt at undersøge sammenhænge
og forskelle mellem de to erhvervsgrupper, der også er
geografisk adskilte, idet hyrderne udnytter de højere
liggende bjergskråninger. På grundlag af feltarbejde
er de to gruppers gensidige relationer som følge af forskellig
økologisk tilpasning og deres sociale organisation
og symbolunivers' forskelligheder blevet studeret
med henblik på at afprøve en hypotese om komplementaritet
mellem grupperne, hvis kombinerede samspil
og modspil synes strukturelt begrundet. Spørgsmålet
bliver således, om den herskende dualisme og
reciprocitet danner grundlag for en fælles identitet eller
ej (Karsten Pærregaard).
3.5 Projekt Ethnic Business i Danmark er et kulturstudie
over indvandrere, fortrinsvis tyrker, pakistaner,
jugoslaver og polakker og deres karriere som butiksindehavere.
Der sigtes mod en fremstilling af disse
iværksætteres livshistorier og socio-kulturelle baggrund,
og de problemer de møder som selvstændige
næringsdrivende (Steven Sampson).
3.6 Et projekt om tyrkiske og kurdiske migrantfamiliers
relationer til hjemlandet er netop indledt. Det
lægger vægt på at fremstille variationen i disse forbindelser
hjemad til, hvad enten følelsesmæssige, økonomiske,
kontraktlige etc. med henblik på at analysere
deres betydning for migranternes stilling til integration
i Danmark (Finn Korzen).
3.7 Arbejdet med projektet: »Ændringsprocesser i
forholdet mellem kosmologier, identitetsforståelse og
realitet i ekspanderende religiøse bevægelser med udspring
i Sydasien« er fortsat med bearbejdning af data
indsamlet ved tidligere feltarbejde. De analytiske indfaldsvinkler
er primært koncentreret om semiotik og
antropologisk anvendelse af psykoanalytiske teorier.
Selvets konstitution i post-koloniale situationer er blevet
inddraget, ligesom semiotiske analyser af ritualer
og anden religiøs praksis (Jens Sjørslev).
4. Antropologisk udviklingsforskning
Antropologisk udviklingsforskning er et vanskeligt afgrænseligt
begreb i og med at enhver kultur altid er
under udvikling i betydningen strukturel differentiering.
Udvikling identificeres imidlertid tendentiøst
med vesternisering, modernisering etc. og optræder i
denne sammenhæng specifikt som tilstrækkeligt stærke
eksterne påvirkninger af lokalsamfundet. En væsentlig
antropologisk indfaldsvinkel til udviklingsproblematikken
er imidlertid, at forskellige samfund
udviser meget varierende strategier med henblik på
kulturelle alternativer, lige fra et traditionelt kulturelt
forsvar til helt utopiske moderniseringsbestræbelser.
Uanset de globale systemers uomtvistelige betydning
er der derfor grund til at skelne mellem udvikling, der
kommer indefra og udvikling påført udefra.
4.1 Projektet Amazon-landets politiske økologi beskæftiger
sig med udviklingens kulturelle udtryk i det
indianske grænseland i Østperu, hvor Ashéninka-indianere
og indvandrede kolonister fra højlandet lever
tæt sammen. Undersøgelsen, der er resultatet af flere
års feltarbejde, tilstræber at konstruere en ny kulturel
økologi, hvor de to befolkningsgruppers forskellige tilpasning
til og begrebsliggørelse afden moderne udviklingsproces
søges kortlagt. Et vigtigt aspekt af projektet
er analysen af de overlevelsesstrategier, grupperne
tager i anvendelse overfor det ekspanderende nationalsamfund
(Søren Hvalkof).
4.2 Kulturbestemte strategier for udvikling og ressourcefordeling
i Den kongolesiske Folkerepublik er et
projekt, der drejer sig om klan- og slægtskabsstrukturers
betydning for akkumulering og kanalisering af
magt og goder og disses symbolske betydning for konstitueringen
af politik, rum og klædedragt som strategiske
udtryk for udviklingen af modernitet i kongolesisk
forstand. Analysen relateres til visse områder i
Stillehavet, hvor lignende processer udfolder sig og
kontrasteres til ovennævnte materiale fra Hawai (Jonathan
Friedman).
4.3 Projektet Sammenbrud og udvikling i Uganda
1972-87 drejer sig om den økonomiske genrejsning inden
for agerbrugssektoren, der trods nationens almene
krisetilstand har fundet sted i de senere år. På
276 Universitetets årbog 1987
grundlag af et supplerende feltarbejde i Banyole viser
undersøgelser, at den lokale mobilisering af egne ressourcer
har haft et betydeligt omfang og har ført til en
større regional eksport af agerbrugsprodukter uden
væsentlig hjælp til investeringer eller ekspertbidrag.
Undersøgelsen er blevet suppleret gennem et senere
ophold i Kenya (Michael Whyte).
4.4 Tørkens nomader i Sahel-zonen er et projekt, der
beskriver fulbenomadernes situation fra magtfuld til
marginaliseret gruppe. Projektet er påbegyndt (Mette
Bovin).
4.5 Projektet »Ændringer i den lokale magtstruktur
som følge af den statslige overbygning i Bangladesh«
udføres i samarbejde med Chr. Michelsens Institut i
Bergen. Undersøgelsens formål er at analysere de ændringer
i magtstrukturen, der finder sted på landsbyplan,
når det traditionelle patron-klient forhold, der
var baseret på lokale ressourcer udskiftes med relationer,
der bygger på eksterne statslige ressourcer. En ny
type ledere, mellemmændene far adgang til den politiske
arena, men de overtager ikke umiddelbart den legitimitet,
som de traditionelle ledere besad i kraft af
den herskende æreskodex. Konsekvenserne heraf for
landsbyens magtstruktur undersøges (Ann-Lisbet
Arn).
4.6 Projektet familiens genopståen som økonomisk enhed:
udviklingspotentiale i familiebaserede småhåndværk
i Sichuan, Kina drejer sig også om mobiliseringen
af lokale ressourcer i et kinesisk bymiljø efter liberaliseringen.
Den kinesiske familie, der siden kulturrevolutionen
har været frataget sin økonomiske betydning,
er igen blevet væsentlig i opbygningen af mindre
håndværksvirksomheder, og projektet skal belyse omfanget
og successen af denne ændring, dens betydning
for lokalsamfundet, samt dens interne organisationsform
og ideologi (Ole Bruun).
5. Analyse af sociale og kulturelle systemer
Projektet »Udveksling og social reproduktion« tager
udgangspunkt i tidligere feltarbejde på Rossel Island,
Papua New Guinea og litteraturstudier. Det angår social
reproduktion og betydningsstruktur i forbindelse
med gaveudveksling. Specielt er gaveudvekslingens
forbindelse til den sociale identitet blevet belyst, ligesom
dens forhold til sociale hierarkier og ledertyper
indenfor et større område er blevet behandlet. Endelig
er forbindelsen mellem symbolsk omvending og reciprocitet
behandlet i en analyse af en dansefest på Rossel
(John Liep).
6. Historisk antropologi
Et fortsat projekt om Korsikas socio-politiske system
inden for middelhavsområdets historiske antropologi
har specielt drejet sig om en empirisk behandling af
slægtsskabsforhold, kønsrelationer og kosmologiske
strukturer, samt teoretiske studier af forholdet mellem
begrebsdannelse og kønsdualisme, venskabsforhold
og basal politisk organisering. Disse spørgsmål er især
blevet belyst ved hjælp af psykoanalytisk og tekstteoretisk
inspireret metode (Anne Knudsen).
7. Teorihistoriske studier
7.1 Fra kulturhistorie til kultur og historie er et projekt,
der vedrører en oversigtlig periodisering og karakteristik
af dansk antropologi med fokus på den nyere
forskning. Undersøgelsen har berørt fagets skiftende
institutionalisering og paradigmer, forskningstemaer,
regional dækning og anvendelsesområder (John
Liep).
7.2.1 Projektet »Den primitive mentalitet, som begreb
i vestlig antropologisk tænkning« har især koncentreret
sig om den franske sociologi i perioden 1900-
1940 med hovedvægten lagt på sociologiens indplaceren
sig i samtidens moralfilosofiske og politiske diskussioner
(Jesper Schou).
7.2.2 Sideløbende er der arbejdet med museale repræsentationsformer
for at undersøge, hvorledes skiftende
teorier kommer til udtryk i skiftende udstillingsformer
(Jesper Schou).
7.3 Et projekt om »indrammet adfærd« er udviklet i
forbindelse med undervisning. Med inspiration fra
Batesons »framing« begreb og Turners liminal-begreb
har det drejet sig om en teoretisk bestemmelse af
særlige former for kommunikation og erkendelse.
Gennem analyse af denne meta-kommunikative forms
betydning i en række karakteristiske samfund er denne
indrammede adfærds forhold til den kulturelle baggrund
blevet belyst (Niels Fock).
8. Lingvistisk antropologi
8.1 En undersøgelse af Yucatek-mayaskriftens indførelse,
udbredelse og sociale kontekst drejer sig dels om
at bestemme denne skrifts generelle opbygning og
funktion, dels at beskrive og analysere skriftens sociale
betydning i nogle udvalgte yucatekiske lokalsamfund
for at bestemme dens strategiske betydning for regionens
politiske muligheder (Peter Hervik).
8.2 Projektet med en lunyole-engelsk ordbog skrider
fremad. Arbejdet udføres til dels på opfordring fra de
kenyanske banyole-folk, for hvem det vil have ikke
blot praktisk, men også en større symbolsk betydning,
da det vil støtte dem i at blive anerkendt som skriftfolk
og som autonome (Michael Whyte).
9. Musik-etnologi
9.1 Det musik-etnologiske projekt, der sigter mod udgivelse
af en række håndbøger om musik og andre lydDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 277
instrumenter fra Afrika syd for Sahara skrider
fremad. Et bind om Namibia og Botswanas instrumenter
er udgivet og to andre er på vej (Ake Norborg).
9.2 Ligeledes arbejdes der på et kultur- og musikhistorisk
projekt om lyren fra antikken til i dag (Ake
Norborg).
10. Arkitektur-antropologi
Et projekt om arkitektur-antropologi består i indsamling
og analyse af materiale med henblik på at formulere
en teori om »det byggende menneske«. Første fase
drejer sig om hjemfølelse, og om bevægelse i myte,
ritual og bosætning, mens anden fase vil behandle og
fortolke de kulturelle forskelle, der manifesterer sig i
boliger og bygninger (Bror Westman).
Anden virksomhed:
Instituttets medarbejdere påtager sig en del formidling,
ikke mindst i forbindelse med Folkeuniversitetet,
hvor Niels Fock er medlem af programrådet og Karen
Fog Olwig og Søren Hvalkof har holdt forelæsninger.
Tilsvarende har Anne Knudsen forelæst på Krogerup
Højskole og Bror Westman holdt en serie causerier i
Danmarks Radio.
Af tværfagligt samarbejde må nævnes Michael
Whytes deltagelse i Center for Afrikastudiers planlægning
og undervisning, mens Susan Whyte har færdiggjort
en rapport til evaluering af kvindeaspekter i udvalgte
DANIDA-projekter i Kenya og Indien, en rapport
hvis resultater blev fremlagt på DANIDA's rådsmøde
med henblik på en ny handlingsplan. Susan
Whyte har ligeledes samarbejdet med en hollandsk
kollega i redaktionen af en bog om brugen af medikamenter
i udviklingslandene. I denne sammenhæng
kan nævnes, at den af hende vejledte studentergruppe
har faet deres arbejde »Hvad er meningen med
kræft?« udgivet af foreningen til Kræftens Bekæmpelse.
Niels Fock har i samarbejde med Jens Sjørslev og
Anne Knudsen stået for et tværfagligt forskningsseminar
6/12-11/12 — finansieret af Forskerakademiet — i
temaet kulturanalyse. Han har ligeledes deltaget i
planlægning og gennemførelse af et seminar om minoritetsstudier
i tværfagligt regi med henblik på oprettelsen
af en suppleringsuddannelse i dette emne.
Ann-Lisbet Arn har i forbindelse med udviklingsstudier
i Bangladesh udført konsulentarbejde bl.a. for
Euroconsult og SIDA samt forestået undervisning på
Danmarks tekniske Højskoles U-landskursus. Endelig
har Ann-Lisbet Arn været aktiv i planlægning og afholdelse
af seminarer i et udviklingsforum i tværfagligt
samarbejde med Sociologisk Institut.
Konsulentvirksomhed er ligeledes udført af Søren
Hvalkof i forbindelse med INADE's udviklingsplanlægning
for etniske grupper i Amazonas, mens Peter
Aaby har deltaget i I.U.S.S.P.'s komité for antropologisk
demografi.
Niels Fock er institutbestyrer og medlem af fakultetsrådet.
Udgiver- og redaktionsvirksomhed:
Instituttets medarbejdere er involverede i relativt redaktionelt
arbejde. Instituttet selv udgiver en skriftrække,
hvor bl.a. magisterafhandlinger gøres tilgængelige
for en bredere kreds aflæsere. Dette støtter desuden
det af antropologistuderende redigerede »Vildspor
«: forum for antropologisk debat. Antropologforeningens
tidsskrift »Stofskifte« har til huse på instituttet
og har i redaktionen bl.a. Jesper Schou (ansvarshavende),
Anne Knudsen ogjens Sjørslev. Dansk Etnografisk
Forening udgiver det populærvidenskabelige
tidsskrift »Jordens Folk«, hvor Karen Fog Olwig er
medredaktør, og det internationale tidsskrift »Folk«,
hvor Susan Whyte er i redaktionen.
Desuden er Susan Whyte korresponderende redaktør
af Medical Anthropology Quarterly, og Jonathan
Friedman er tilknyttet redaktionen af: Current Anthropology,
Dialectical Anthropology, Critique af Anthropology,
Theory Culture and Society og Culture
and History.
Gæsteforelæsninger og deltagelse i konferencer:
Så godt som alle medarbejdere har i det forløbne år
forelæst ved udenlandske universiteter.
Niels Fock har fungeret som opponent ved doktordisputats
i Uppsala.
Jonathan Friedman har gæsteforelæst ved konference
til ære for N. Elias i Amsterdam, ved American
Sociologicai Association i Chicago og ved Adelaide
Universitetet i Australien.
John Liep har deltaget aktivt i symposium om
»Culture and History in the Pacific« i Helsinki og i
Workshop »Great men and big men in Melanesia« i
E.H.E.S.S. Paris.
Karen Fog Olwig har deltaget i konferencen »The
Caribbean Diaspora« ved Univerrsity of London og
ved årsmødet for Society for Caribbean Studies i Hertford
og har desuden bl.a. gæsteforelæst ved Illinois
North Western University, ved konferencen »Slavery
and Emancipation in the Virgin Islands« på St.
Thomas and St. Croix, ved American Anthropological
Associations årsmøde i Chicago og ved Minnesotas
Universitet.
Jesper Schou har været på 3 måneders studieophold
i Paris.
Michael Whyte har bidraget til symposium om
»African Folk Models and their Application« ved
Uppsala Universitetet.
Susan Reynolds Whyte har fungeret som opponent
ved doktordisputats i Tromsø og forelæst ved symposium
om »Sundhed og sygdom i Afrika« i Uppsala
278 Universitetets årbog 1987
samt ved symposium om »African Folk Models and
their Application« ligeledes i Uppsala.
Endelig har Peter Aaby gæsteforelæst ved International
Epidemiological Associations Kongres i Finland,
ved konferencen om »Mortality Differentials in
Africa« i Cameroun, i Londons Institute ofChildcare
og afholdt en seminarrække ved Institute of Preventive
Eye Health i London.
Publikationer:
Aaby, P, BukhJ., HofT, G., Lisse, I.M., Smits, A.J.:
Hummoral immunity in measles infection: A critical
factor? Med. Hypotheses Vol. 23, s. 287-306,
England 1987.
-, Bukn, J., Leerhøy, J., Lisse, I.M., Mordhorst,
C.H., Pedersen, I.R.: Vaccinated children get milder
measles. A community study from Guinea-Bissau.
J. Infect. Dis Vol. 154, s. 858-63, Chicago 1986.
Bukh, J., Hoff, G., Leerhøy, J., Lisse, I.M., Mordhorst,
C.H., Pedersen, I.R.; High measles mortality
related to intensity of exposure. J. Pediatrics Vol.
109, s. 40-44, USA 1986.
Bukh, J., Lisse, I.M., Smits, A.J., Silva, C.D.: Determinants
des formes severes de rougeole: consequences
au niveau de l'action preventive. Estimation
de la mortalité du jeune enfant (0-5 ans) pour
guider les actions de sante dans les pays en developpement,
P. Cantrelle, S. Dormont, Ph. Fargues, J.
Goujard, Rumeau-Rouguette (eds), s. 429-42, Paris
1986.
Bukh, J., Hoff, G., Lisse, I.M., Smits, A.J.: Crosssex
transmission of infection and increased measles
mortality. Rev. Infect. Dis Vol. 8, s. 138-43, Chicago
1986.
-, Bukh,J., Lisse, I.M., Smits, A.J.: Severe measles in
Sunderland 1885. A European-African comparison
of causes of severe infection. Int. J. Epidemiol Vol.
15, s. 101-107, England 1986.
Am, A.: Lad bistanden gå til den sociale sektor. Bistand
og fattigdom i Bangladesh, Lars Christensen
(ed.), s. 8, København 1987.
—: Måske går det ganske godt i Bangladesh. Udvikling
Særnummer, s. 4, København 1987.
—, Nordbye, O.D.K., Jansen, E.G., et al; Bangladesh.
Country Study and Norwegian Aid Review. Bergen
1986, 353 s.
Fock, N.: Omkring Kaj Birket-Smith, Danmarks første
lærer i etnografi. Stofskifte 15, s. 147-52, København
1987.
—; Sygdom, sundhed, liv og død: Medicinske teorier i
tre indianske kulturer. Sygdomsbilleder. Medicinsk
antropologi og psykologi, P Elsass, K. Hastrup
(udg.), s. 95-118, København 1986.
-: Et sted i skoven — en verden — et univers. Jordens
Folk 21, 2, s. 61-69, København 1986.
Friedman, J.: Cricks cracks. Social Analysis 21, s. 80-
83, Adelaide 1987.
-: Generalized exchange, theocracy and the opium
tråde. Critique of Anthropology 7,1, s. 15-31, Amsterdam,
London 1987.
-: Historical metaphors and mythical realities : structure
in the early history of the Sandwich Islands
Kingdom, M. Sahlins review. Ethnos 52, 3-4, s.
412-14, Stockholm 1987.
-: On paper tigers and precious nonsense. Ethnos 52,
3-4, s. 384-87, Stockholm 1987.
Beyond otherness or: The spectacularization of anthropology.
Telos 71, s. 161-70, New York 1987.
-: Prolegomena to the adventures of Phallus in Blunderland.
Culture and Historyl,!, s. 31-49, København
1987.
—: De tabte paradis - de genvundne paradis? Jordens
Folk 3, s. 105-12, København 1987.
—: Comments on "Anthropology as interpretive
quest". Current Anthropology 28,2, s. 171-72, Chicago
1987.
—: Interview with Eric Wolf. Current Anthropology
28, 1, s. 107-18, Chicago 1987.
—: No history is an island: Islands of History. History
and Theory Vol. XXVI, 1, s. 72-99, Middletown,
Connecticut 1987.
—: Kultur, identitet og global proces. Graenser for
Rationalitet, H. Hørstbøll Fink, O. Høiris (udg.), s.
71-90, Århus 1987.
—; Economics as culture; Gudeman review. Ethnos
52, 3-4, s. 396-98, Stockholm 1987.
-: Europe and The People Without History : Wolf :
Review. European Sociological Review 1, s. 6-8,
London 1986.
-: Asiatic Mode of Production. The Social Science
Encyclopedia, Adam Kuper, Jessica Kuper (eds),
s. 47-48, London 1986.
Friedman, N.: Ideology. The Social Science Encyclopedia,
Adam Kuper,Jessica Kuper (eds), s. 375-76,
London 1986.
Hvalkof, S.: El drama del Gran Pajonal (segunda parte):
Colonizaciån y Violencia. Amazohia Indigena
No. 13, Ano 7,octubre, s. 3-11, Lima, Peru 1987.
-: El Drama Actual del Gran Pajonal, Primera Parte:
Recursos, Historia, Poblacony Produccion Ashåninka.
Amazohia Indigena No. 12, Ano 6, agosto, s.
22-30, Lima, Peru 1986.
Knudsen, A.: Korsikansk Vendetta - blodhævn og
samfundsorden. Sphinx 4, s. 135-41, Århus 1986.
-: Hoved og Fod - Antropologiens faglige profil.
Vildspor. Forum for antropologisk Debat 1, s. 1-5,
København 1987.
—: Kødelig Kærlighed. Stofskifte, Tidsskrift for Antropologi
15, s. 63-85, København 1987.
-: Silent Bodies and Singing Minds. Corsican Death
Chants - Symbolicity and Beyond. Folk 29, s. 239-
256, København 1987.
—: Stifindere i betydningens underskov. Jordens Folk
3, s. 130-39, København 1986.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 279
I begyndelsen var efterligningen. Information 25.
februar, Kronik, København 1986.
—: Rigtige mænd, rigtige kvinder, og tavshed. Inge
Paulsen (red.), s. 67-74, København 1986.
Af en herreløs sporhunds bekendelser. Kvindespind.
Kønsfilosofiske essays. Philosophia, Bock et
al. (eds.), s. 40-54, Århus 1986.
—: Når materien tænker. When Matter Thinks. Siksi,
the Nordic Art Review 2, s. 14-21, Helsinki 1986.
En fortælling i det virkelige liv. Jordens Folk. Etnografisk
revy 3, s. 136-39, København 1986.
—: To travel light. Marianne for an EifTel Tower in
Space, Eric Andersen et al, s. 7, København
1986.
Kronborg, D., Aaby, Comparison of survival
functions in hazard regression models with nonproportional
hazards. Research Report, Statistisk
Forskningsenhed 87/2, s. 1-19, København 1987.
Liep, J.; Kannibaler og kulier; antropofagiske scener
fra en sydhavsø. Stofskifte 15, s. 25-37, København
1987.
Kulturel praksis: modernitet og identitet. Vildspor
1, s. 60-64, København 1987.
Review of M. S. Mosko: Quadripartite structures.
Categories, relations and homologies in
Bush Mekeo Culture. New York, 1985. Ethnos
Vol. 52, nr. 3-4, s. 405-06, Stockholm 1987.
—: From culture history to culture and history: the
transformation of Danish anthropology. Vildspor
2, s. 40-61, København 1987.
—: A performance in petticoats: reversal and reciprocity
in a Rossel Island dance feast. Folk Vol.
29, s. 219-38, København 1987.
—: Review of K. F. Olwig: Cultural adaptation and
resistence on St. John. Three centuries of Afro-
Caribbean life. Gainesville, 1985. Folk Vol. 28, s.
168-69, København 1986.
Norborg, Å.: A handbook of Musical and other
Sound-Produring Instruments from Namibia and
Botswana. Stockholm 1987, XXII + 454s.
—: Musikinstrumente der Bini in Siidwest-Nigeria.
Musikkulturen in Afrika, Erich Stockmann (eds),
s. 197-220, Berlin 1987.
Olwig, K.F; For gud og fædrelandet. National identitet
i St. Kitts-Nevis. Jordens folk Vol. 22, nr. 3,
s. 122-29, København 1987.
Sport as Secular ritual. The Case of netball. Folk.
Journal of the Danish Ethnographic Society Vol.
29, s. 75-90, København 1987.
Satellitenglen er på vej. Levende Billeder 3. årg.,
nr. 2, s. 40-41, København 1987.
Pærregaard, K.: Nuevas Organizaciones en Comunidades
Campesinas: el caso de Usibambay Chaquicocha.
Lima, Peru 1987, 150 s.
—; Death Rituals and Symbols in the Åndes. Folk.
Journal of the Danish Ethnographic Society Vol.
29, s. 20, København 1987.
Sampson, S.: Sort er Rart. Fyns Stiftstidene 15.
august. Kronik, Odense 1987.
The second economies of the Soviet Union and
Eastern Europe. Annals of the American Academy
of Political and Social Science 493, s. 120-36,
Philadelphia, USA 1987.
—: Anmeldelse af P. Campeanu, "The Origins of
Stalinism". Telos 70, Winter 1986-87, s. 193-201,
New York 1987.
—: Anmeldelse af J . Bjørnåvold et al.: "Living Conditions
and social integration in fishing communities:
Poland and Norway". Nordisk Østforum 4, s.
78-80, Oslo 1987.
—: Anmeldelse af K. Verdery, "Transylvanian Villagers".
Sociologia Ruralis Bd. 27 (4), s. 351-52,
Amsterdam 1987.
—: Anmeldelse af P. Bell, "Peasants in Socialist
Transition". Sociologia Ruralis Bd. 27 (4), s. 349-
51, Amsterdam 1987.
—: Anmeldelse af P. O. Christiansen, "En livsform
på tvangsauktion". Sociologia Ruralis Bd. 27 (4),
s. 345-47, Amsterdam 1987.
Schou, J.: Etnografiske karavaner. Stofskifte 16, s.
55-87, København 1987.
—: "Almindelig Rejsebeskrivelse" — en overvejende
udgivelseshistorisk præsentation af et "etnografisk"
værk fra midten af 1700-tallet. Vildspor 2, s.
18-39, København 1987.
-: Udvikling. En begrebshistorisk note. Stofskifte
14, s. 7-12, København 1986.
Sjørslev, J.G.: Kødets Transcendens. Skidtet, ånden,
lysten og kødet — om tantrisk emancipation.
Stofskifte, Tidsskrift for Antropologi 15, s. 121-44,
København 1987.
Westman, B.: Tro-Viden i andre kulturer. Tidsskriftet
NytVerdensbillede 2, s. 3, Ollerup, Fyn 1987.
—: Natur-kultur. Kropskunst i 80'erne. Magasinet
Thyboen 21, s. 4, Thisted 1987.
—: Fetich. Om at ligne de andre. Teater 87 87, s. 3,
København 1987.
—: The Hand Behind the Mirror. Some Reflections
on the Unity in the Rural Art of Women in
Maghreb. Folk Vol. 29, s. 16, København 1987.
-: Vind og Harpe. Kassettebånd og hæfte. Thisted
1987, 28 s.
Whyte, M.A.: Hjælp altmuligmanden. Udvikling
Særnr., 12. årg, s. 28-31, København 1987.
-: Development in eastern Uganda. Working Papers.
Center for Africa Studies 2, s. 1-23, København
1987.
—: Crisis and recentralization: indigenous development
in Eastern Uganda. Working Papers, Center
for Africa Studies 1, s. 1-28, København 1987.
—: Review: Guns and Rain by David Lan. Folk 28,
s. 161-4, København 1987.
-, Whyte, S.R.: Peasants and workers: the legacy of
partition among the Luyia-speaking Nyole and
280 Universitetets årbog 1987
Marachi. Journal of the historical society of Nigeria
Vol. XII, nr. 3-4, s. 139-58, Lagos, Nigeria 1987.
Whyte, S.R., Whyte,M.A.: Glans, brides and dancing
spirits. Folk 29, s. 97-123, København 1987.
Niels Fock
2. Institut for Kultursociologi
Historie:
Studiefaget kultursociologi og Institut for Kultursociologi
er forholdsvis nyetablerede. En lærestol, et professorat
i kultursociologi, blev således oprettet og besat
i 1964; den første studieordning for magisterkonferens
i kultursociologi blev udarbejdet og vedtaget i
1965 og et selvstændigt Institut for Kultursociologi
blev oprettet i 1967 med lokaler i Rosenborggade 15.
Fra efteråret 1971 til udgangen af 1977 havde instituttet
til huse i Nørre Voldgade 80. Siden har adressen
været Rosenborggade 17.
I efteråret 1987 afgav et internationalt udvalg nedsat
af Undervisningsministeriet en betænkning med
forslag om en ny uddannelse i sociologi. Udvalget foreslog
uddannelsen ved Institut for Kultursociologi
nedlagt med deraf følgende usikre eksistensvilkår for
instituttet.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9,5.
Lektorer: Charlotte Bloch (orlov u/løn aug.87-juli
88), LeifChristensen (prorektor), Søren Damkjær, Lis
Højgaard, Allan Madsen, Ida Nicolaisen, Jonathan
Schwartz.
Seniorstipendiat: Birthe Bech Jørgensen
Kandidatstipendiater: Laila Sønder Rasmussen, Ulrik
Sparre, Finn Stepputat.
Forskningsstipendiater: Kirsten Drotner, Beth Elverdam,
Kjeld Høgsbro, Jørgen Steen Madsen, Lise-Lotte
Bøggild Mortensen, Pia Steen.
Gæsteprofessor: Henning Eichberg (fratrådt 1/8).
Eksterne lektorer med externt financierede forskningsprojekter:
Henning Bech, Jesper Due, Peter
Duelund, Jørn Falk, Ghristian Horst.
Eksterne lektorer og undervisningsassistenter med
forskningsvirksomhed: Jean Fischer, Leif Jacobsen,
Axel Lunddahl, Birthe Nautrup, Klaus Rasborg, Kim
Rasmussen, Ninna Nyberg-Sørensen, Peter Wad.
TAP: Antal årsværk: 3,5.
Marianne Bonde, Ina Bouras (fratrådt 31/8), Anette
Hermund, Inga Sørensen.
EFG-elev: Laila Søe Rasmussen.
Forskningsvirksomhed:
Kultursociologien er defineret som en integreret videnskab
om mennesket, samfundet og kulturen. Kultursociologien
beskæftiger sig derfor med sociale systemer
og strukturer, men også og især med systemets
udtryk, som dette tolkes og reageres på af mennesker
gennem givne kultur- og tydningsmønstre.
Kultursociologien er baseret i fagene sociologi, socialpsykologi
og socialantropologi, uden at den kultursociologiske
analyse derfor tager udgangspunkt i
det enkelte fag. Kultursociologien karakteriseres netop
ved bestræbelsen på at overskride traditionelle
samfundsvidenskabelige og humanistiske disciplinopdelinger.
Den kultursociologiske faglighed er ikke baseret
på at studere flere fag sideløbende, men på en
integration ned til de grundlag de involverede discipliner
hviler på. Derfor er videnskabsteori, metodereflektion
og - kritik helt centrale bestanddele i kultursociologien.
Det, der derudover karakteriserer kultursociologien,
er det historiske og globale perspektiv. Kultursociologien
har både den industrialiserede og ikke-industrialiserede
verden som forskningsgenstand. Sociale
fænomener studeres som resultat af historiske processer
og gøres til genstand for komparative studier i både
industrialiserede og ikke-industrialiserede samfund.
Dette for også at kunne analysere, hvorledes industrialiseringen
ved sin fortsatte udbredelse til stadighed
skaber konflikter mellem gamle og nye sociale
strukturer, kultur- og tolkningsmønstre.
Kultursociologien tager med andre ord udgangspunkt
i den klassiske sociologiske antagelse, at samfund
og den samfundsmæssige udvikling er præget af
modsætninger og konflikter. En væsentlig del af den
kultursociologiske forskning er derfor også rettet mod
udviklingsteori og social forandring. Men kultursociologien
tager også udgangspunkt i den kendsgerning, at
samfundene på trods af konflikter overlever som sociale
enheder. De forskellige sociale grupper og lag har
deres særlige kulturelle kendetegn og samfundet som
helhed har en lang række fælles værdier, normer og
tydningsunivers — et fælles kulturelt mønster. Kulturelt
forskelligartede livsformer sameksisterer i et dynamisk
og konfliktfyldt forhold. Der skabes til stadighed
forskydninger og brud i fælles værdier og normer. Disse
kulturelle processer, der både er præget af konflikter,
men som samtidig sikrer samfundets fortsatte reproduktion,
er kultursociologiens væsentligste forskningsområde.
Kultursociologiens samlede forskningsprofil er med
andre ord meget bredt defineret. Det specifikt kultursociologiske
er derfor mere fremgangsmåden end de
emner, der gøres til genstand for analyser. Den integrerede
tilgang, det globale udsyn og den historiske
forankring forlener kultursociologien med stor teoretisk
spændvidde, metodisk alsidighed og sensibilitet
overfor den kulturelle dimension.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 281
Med basis i en sådan generel bestemmelse afkultursociologien
har instituttets forskning det sidste par år
været centreret omkring en række mere velafgrænsede
emnekredse. Det drejer sig om følgende:
1. Kultur og hverdagsliv
Under dette tema arbejdes der med en række forskellige
emner, hvor kultur- og hverdagslivsbegreberne udgør
en central forståelsesramme.
1.1 Det nye voksenliv
Der er tale om en undersøgelse af de sidste årtiers ændringer
i familieformerne og disse ændringers betydning
for forholdet mellem voksne og mellem voksne
og børn. En gennemarbejdning af projektets teoretiske
forudsætninger foreligger i artiklen; »Familien -
Opløsning eller kulturel nyskabelse« i Bloch, C. m.fl.:
Hverdagsliv, Kultur og Subjektivitet. Projektets empiriske
del skal omfatte en undersøgelse af familiedannelsesprocessen
og familielivets kulturelle og sociale
processer i to forskellige generationer. Undersøgelsen
falder i to dele: En kvantitativ, som skal vise
voksne mænd og kvinders familiedannelsesforløb og
en kvalitativ, som skal belyse den historiske betydning
og forvaltning af kulturelle opbrud og sociale
omplaceringer indenfor de to generationer, samt den
måde disse kommer til udtryk på i familien (Lis Højgaard).
1.1.2 Arbejdsløsheden og unge kvinders hverdagsliv
Udfra et teoretisk arbejde med hverdagslivs- og kulturbegrebet
fortsættes undersøgelsen af 16-24 årige
kvinders arbejdsløshed. Det empiriske grundlag for
arbejdet er dels en spørgeskemaundersøgelse, dels et
temmeligt omfattende interviewmateriale. Undersøgelsens
formål er at redegøre for årsagerne til 1) at
bestemte unge bliver arbejdsløse, 2) at nogle kommer
hurtigere ud af arbejdsløsheden end andre, og 3) at
langvarigt arbejdsløse handlingslammes. Dette implicerer
teoridannelser om sammenhæng mellem hverdagslivets
samfundsskabte betingelser, de subjektive
og intersubjektive måder at håndtere disse på, samt
hverdagens kulturer (Birthe Bech-Jørgensen).
1.1.3 Hverdagsliv, brud og livscyklus
Få baggrund af en empirisk undersøgelse af hvordan
arbejdsløse kvinder i forskellige livsfaser forvalter arbejdsløshedssituationen
over et længere tidsforløb, arbejdes
der med en teoretisk analyse af forholdet mellem
hverdagsliv, brud i hverdagen og selvfølelse med
dertilknytttede handle- og udtryksformer. Derudover
arbejdes der fortsat med udfra det empiriske materiale
at præcisere sammenhængen mellem selvfølelse, arbejdsløshed
og livscyklus indenfor en hverdagslivssammenhæng
(Charlotte Bloch).
1.1.4 Unges hverdagsæstetiske kulturproduktion: En
teoretisk og empirisk undersøgelse
Udfra en teoretisk afklaring af æstetikbegreber i forhold
til teorier om hverdagskultur undersøges en udvalgt
gruppe unges egen kulturelle produktion, specielt
af video, ved en københavnsk ungdomsskole. Det
er undersøgelsens formål at specificere hverdagsæstetikkens
karakteristika, dens identitetsskabende betydning,
samt mulige kønsforskelle i de æstetiske processer
og disses subjektive funktion (Kirsten Drotner).
1.1.5 Danske homoseksuelles livs- og kulturformer
I fortsættelse af et i 1987 afsluttet projekt om »Homoseksualitet
og videnskab« er en kvalitativt interviewundersøgelse
af danske homoseksuelles livs- og
kulturformer under forberedelse (Henning Bech).
1.1.6 Agrikulturelle forandringsprocesser og kampen
om bondens sjæl
I fortsættelse af et i 1987 afsluttet projekt om »Livet på
landet« udarbejdet for Landbokommissionen arbejdes
der videre på et projekt betitlet »Agrikulturelle
forandringsprocesser og kampen om bondens sjæl«.
En teoretisk analyse af det kriseramte forhold mellem
arbejdsevne, kultur og livsgrundlag (Jørn Falk).
1.2 Kultur og idræt
Den faglige opprioritering af hverdagslivsstudier er
også udmøntet i undervisning og forskning indenfor
området »Kultur og idræt«. Instituttet har i samarbejde
med August Krogh Instituttet og Danmarks Højskole
for Legemsøvelser udarbejdet en ny struktur for
idrætsuddannelserne ved de berørte institutioner. Instituttets
indsats vedrører selvsagt især de samfundsfaglige
elementer i en eventuel ny uddannelse i »Kultur
og idræt«. Der arbejdes iøvrigt med følgende projekter
indenfor området:
1.2.1 Krop, idræt og hverdagsliv
Indenfor rammerne af området krop, idræt og hverdagsliv
arbejdes med følgende projekter:
- Det løbende samfund. Idrætssociologi udfra kroppen.
En metodologisk og problemorienteret tekstbog.
- Leistungsråume. Sport als Umweltproblem. En antologi
om idrættens socialøkologi, på tysk.
- Bevægelse i arkitekturen. På vej mod et nyt idrætsbyggeri.
Tekster og resultater fra arkitektkonkurrencen
om et nyt bevægelseshus ved Gerlev Idrætshøjskole.
- Idrætshistorie. Kilder og processer. En materialemæssig
gennemgang af bevægelseskulturens forandring.
- Den underjordiske historie. Om kroppen, myter og
ritualer. Tekster om industrikulturens og industrikritikkens
sanselige grundlag.
- Kropskulturens kulturrelativitet. En tekstbog om
282 Universitetets årbog 1987
idrættens etnologi, interkulturel forskning og »en ny
verdensorden for sporten«.
- Idræt, krop og tidsmønstre. Om kropslige vilkår i
industrisamfundet og i den nye teknologiske kultur
under aspekter som hurtighed, spænding, fremskridt,
præstation, stress, afspænding, rytme og
tidens knaphed (Henning Eichberg).
1.2.2 Kroppens kulturfilosofi
Ovennævnte projekttitel refererer til studier inden for
feltet idrætssociologi, kropskultur og filosofiske
spørgsmål i forbindelse med studiet af kropskultur
(Søren Damkjær).
2. Migrations- og etnicitetsstudier
Indvandrer- og flygtningestudier er indenfor de senere
år blevet et stadigt mere centralt undervisnings- og
forskningsområde. Der er for øjeblikket tale om følgende
projekter:
2.1 »Et forsvar for hjemve«
I projektet anses »hjemve« ikke som klinisk symptom,
men som kulturel ressource og har iøvrigt tilknytning
til kultursociologiske studier over identitet, lokalitet
og globalitet. Projektet forventes i 1988 at resultere i
en artikelsamling: In Defence of Homesickness, Nine
Lectures on Identity and Locality (Jonathan
Schwartz).
2.2 »At være eller ikke være«
En analyse af tyrkisk ungdom i Københavns- og Ankaras
tilflytterkvarterer.
Hensigten med projektet er inden for rammerne af
to regionale områder, København og Ankara, at analysere
sociale og kulturelle konsekvenser af ekstern og
intern migration blandt tyrkisk ungdom. Med udgangspunkt
i tidligere feltarbejder og planlagte empiriske
undersøgelser ønskes der foretaget en analyse af
de unges placering i tilflyttersamfundet. Der bliver fokuseret
på konflikten mellem forældregenerationens
sociale, økonomiske og kulturelle ballast og de unges
muligheder for - og ønsker om — økonomisk og social
integration i nationalstaten. Samspillet mellem kønsspecifik
socialisering, skoleuddannelse, lønarbejde og
divergerende ideologier (islam, nationalisme og forbrugerisme),
som manifesterer sig i relation til familien
og den danske/tyrkiske nationalstat, skal danne
grundlag for dette projekt, hvis formål er at nå til en
bedre forståelse af en udsat social/kulturel gruppes
livsbetingelser (Lotte Bøggild Mortensen).
2.3 Indvandrerfamiliers integrationsmømtre i Danmark
Det er projektets formål at beskrive, hvorledes indvandrerfamilier
i Danmark dels tilpasser sig det danske
samfund, dels reorganiserer deres sociale og kulturelle
grundlag.
Projektets population er samtlige de indvandrerfamilier,
der i 1975 fødte barn i Københavns Kommune,
sammenlignet med et tilsvarende antal københavnske
arbejderfamilier og et tilsvarende antal københavnske
funktionærfamilier.
Den metodemæssige fremgang er bygget op omkring
en registreringsmæssig pejling af familierne udfra
demografiske, sociale og erhvervsmæssige data
med hensyn til en beskrivelse i forhold til den danske
socialstruktur. Dertil knyttes såvel en række systematiske
og strukturerede interviews og en serie fokuserede
interviews. Sammenskrivningen af data finder sted
sammen med en præsentation af den socialpolitiske
udvikling af ind vandrerforholdene.
Projektet er en reaktivering af et tidligere gennemført
projekt om indvandrerfamiliers forhold i Danmark,
gennemført ved Institut for social Medicin af
Christian Horst og læge Søren Klebak (Christian
Horst).
2.4 Muslimske indvandrerkvinders møde med det danske
hospitalsvæsen
Under problemstillingen »Muslimske indvandrerkvinder
og deres møde med det danske hospitalsvæsen
— set i relation til deres egen kulturelle baggrund« er
indsamlet et stort kvalitativt (deltagerobservation og
interviews), og kvantitativt materiale. Materialet er
indsamlet på Rigshospitalet i København blandt muslimske
indvandrerkvinder indlagt på gynækologisk-,
svangre-, og barselsafdeling.
Projektets udgangspunkt var, at der i mødet mellem
indvandrerkvinderne og hospitalet sker et møde mellem
to kulturelle systemer. Gennem interviews med
hospitalspersonale og indvandrerkvinder afdækkes
det gensidigt manglende kendskab til det andet systems
model. Kun 2 ud af 10 indvandrerkvinder taler
dansk, og hospitalets tolkeforbrug er ikke stort. Så
længe der ikke er problemer, fungerer de to systemer
uafhængigt og parallelt, men i krisesituationer er der
en manglende kommunikation med stor mulighed for
misforståelser begge veje.
Det kvantitative materiale, indsamlet på alle muslimske
indvandrerkvinder indlagt i perioden jan. 86 —
jan. 87, viser, at muslimske indvandrerkvinder afviger
fra hospitalsgennemsnittet med hensyn til indlæggelsesårsag
(gynækologisk afd.), fødselsforløb mm.
Det empiriske materiale er p.t. under nærmere bearbejdning
(Beth Elverdam).
2.5 Udvikling af rådgivnings bis tand til og behandling
af flygtninge og deres familier
Projektets formål er at opsamle og evaluere erfaringerne
fra arbejdet med flygtninge, som det foretages i Cepar
(Center for psyko-socialt arbejde for flygtninge).
Projektet vil sammenholde Cepar's erfaringer med internationale
erfaringer på området centreret omkring
følgende temaer: Eksilfænomenet ogdets psyko-sociale
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 283
manifestationer — psykoterapi som et transkulturelt
arbejdsfelt - analyse af samarbejdet med »systemerne
«: Dansk Flygtningehjælp og kommunerne. Forskningsprojektet
er financieret af Socialstyrelsens Forsøgsudvalg
og Egmontfonden (Pia Steen).
3. Udviklingsstudier
Under dette tema arbejdes der med analyser af kulturelle
og sociale forhold i den 3. Verden, med afdækning
af betingelserne for socio-økonomisk udvikling,
samt afklaring af teoretiske tilgange til begribelse af
disse komplekse forhold. Der arbejdes endvidere med
bistandsproblemer og bistandsorienteret forskning.
3.1 Diligent Men - Determined Women. - The cultural
Dynamics of Gender and Status among the Punan Bah
Dette er arbejdstitlen på et større værk, der baserer sig
på analysen af et primært datamateriale indsamlet under
3 års feltstudier blandt det hidtil ukendte Punan
Bah folk i Borneos regnskov. Det overordnede teoretiske
mål er, at øge vor indsigt i dynamikken i det strukturelle
samspil mellem på den ene side kulturelle forestillinger
og deres symbolske og rituelle udtryk og på
den anden side social organisering. Mere specielt at
bidrage til teoridannelsen om kønshierakier og social
lagdelings udformning og strukturelle relation (Ida
Nicolaisen).
3.2 Kollektive organiseringsformer i agrare og urbane
sektorer i Nicaragua som grundlag for folkelig deltagelse
i reformstrategier
Undersøgelsen retter sig imod to nøgleområder: kooperativiseringen
i landbruget, samt de såkaldte sandinistiske
forsvarskomitéer i byområderne. Baseret på
ophold i udvalgte lokalområder tilsigter undersøgelsesprojektet
en forståelse af disse organiseringer, i tilknytning
til den almene udviklingsproces i Nicaragua.
Undersøgelsen forsøger at belyse de konkrete forudsætninger
og muligheder for folkelig deltagelse i sandinisternes
reformprogrammer og udviklingsstrategi
(Ulrik Sparre).
3.3 Katastrofer, flygtninge og hverdagskultur i den
3. Verden. En undersøgelse af flygtninges strategier til
opbygning af el nyt hverdagsliv
Projektet sigter dels mod at give en kritisk vurdering af
nødhjælpen, og dels mod at bidrage til den teoretiske
udvikling af hverdagslivsforskningen i den tredje verden.
Empirisk tager projektet udgangspunkt i en analyse
af flygtningelejre i Mexico (Finn Stepputat).
3.4 Fagbevægelsens vilkår og muligheder i Malaysia
Der er tale om tre sammenknyttede projekter. Det første
projekt omfatter en teoretisk og historisk analyse af
industrialiseringen og fagbevægelsens udvikling med
særlig vægt på industriforbundene i industrisektoren,
en undersøgelse af lokalt fagforeningsarbejde, samt et
planlagt feltstudie af fagbevægelsens rolle i industriarbejderes
dagligliv. P.t. arbejdes med en samlet analyse
af industriarbejderorganisering under malaysisk udviklingspolitik
i 1980erne, specielt i forhold til »japaniserings-
« og »islamiserings« politikkerne.
Der er for det andet tale om et Zed Press-bogprojekt
i samarbejde med Arokia Dass, generalsekretær i det
malaysiske automobilarbejderforbund og leder af Asian
Workers Solidarity Links (AWSL). Projektet går
ud på at sammenholde og analysere generel teori om
økonomisk, politisk og sociokulturel udvikling med regionale
og lokale erfaringer med den sydøstasiatiske
klassekulturdannelsesproces. Projektet er p.t. bremset
som følge af arrestationen af Arokia Dass i forbindelse
med massearrestationerne af oppositionelle i Malaysia
i oktober 1987.
Endelig har det tredje projekt til formål at analysere
demokratiserings- og autokratiseringsprocesser i den
regionale udviklingsproces med udgangspunkt i Rudebecks
generelle politik- og magtmodel for udviklingsstudier
(Peter Wad).
3.5 Kvinder og økologi
Udfra indsamlet materiale i Uttara Kannada i Sydindien
om kvindernes hverdagsliv, deres deltagelse i den
økologiske bevægelse, Appiko og deres overlevelsesstrategier
med hensyn til energiressourcer, videreudvikles,
på baggrund af tidligere teoretisk arbejde, forståelsen
af nye politiske udtryk. Inspirationen til en
aktiv kulturforståelse og et nyt politikbegreb hentes
fra Birminghamskolen, Hannoverskolen, pro-strukturalisterne
og den nyere kvinde- og udviklingsforskning
(Laila Sønder Rasmussen).
3.6 Yantai-projektet
Der er tale om en fortsat bearbejdning af materiale
indsamlet i første halvår af 1985 i DaYuDao i Yantaidistriktet
i Kina. Oprindelig projektbevilling fra
Forskningsrådet for Udviklingsforskning (Axel M.
Lunddahl).
4. Teknologi og samfund
4.1 Arbejde, teknologi og samfund
Projektet sigter mod en større fremstilling af knudepunkter
i arbejdets socialhistorie og teknologihistorien.
Der argumenteres for nødvendigheden af at se teknik
og teknologisk udvikling i sammenhæng med arbejdets
organisation og forskydninger i samme. Dette
illustreres historisk konkret og som baggrund for forståelse
af aktuelle tendenser af nogle benævnt »den
informationsteknologiske revolution«, »det postindustrielle
samfund« osv. (Allan Madsen).
4.2 Kultur og teknologi
Projektet har til formål at belyse sammenhængene
284 Universitetets årbog 1987
mellem kultur og teknologi. Projektet omfatter såvel
en teoretisk som empirisk del.
Det teoretiske arbejde sigter på at bidrage til udvikling
af en helhedsteori om teknologi og kultur
samt udvikling af metoder, der muliggør en bred sociologisk
analyse af teknologi og kultur. Det teoretiske
arbejde omfatter en kritisk gennemgang af eksisterende
teoridannelse om samfund og teknologi —
bl.a. med udgangspunkt i Habermas's kommunikationsteorier.
Den empiriske del har til formål at tilvejebringe
faglig viden om betydningsfulde træk ved teknologiens
kulturelle muligheder og konsekvenser. Den empiriske
del bliver gennemført i relation til teknologiforsøgene
på Fejø. Projektet er financieret i en treårig
periode af Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd
og Teknologistyrelsen (Peter Duelund).
5. Arbejdsmarkedsforhold, fagbevægelse og stat
5.1 Fremtidens skole - Fremtidens lærerforening
En kultursociologisk organisationsanalyse af udviklingen
i Danmarks Lærerforening.
Undersøgelsen er planlagt til 3/2 år i perioden
1.2.86 til 1.8.89. hovedproblemstillingerne er følgende:
1) Centraliserings- og decentraliseringsprocesser.
Lokalkredsenes og tillidsrepræsentantsystemets
placering i organisationen.
2) Ændringer i organisationskulturen: sprog, symboler,
myter og ritualer. Udvikling af fagforenings- og
professionsideologi.
3) DLFs magtressourcer og faglige strategier.
DLFs manøvremuligheder i det offentlige aftalesystem.
4) Medlemmernes levevilkår i forhold til deres fagpolitiske
identitet og aktivitet.
Der vil løbende blive udsendt delrapporter om undersøgelsens
forløb. I. delrapport vedrørende udviklingen
i de lokale kredse var færdig i januar 1987.
2. delrapport vedrørende Danmarks Lærerforening
og det offentlige aftalesystem forventes færdig i marts
1988 (Jesper Due, Jørgen Steen Madsen).
6. Sociale bevægelser
6.1 Det sociale arbejde i de sociale bevægelser
Det er projektets mål at etablere et overblik over det
sociale arbejde, der foregår i de sociale bevægelser, at
diskutere bevægelsernes generelle socialpolitiske
funktion og de problemer, bevægelsernes aktiviteter
løber ind i deres konfrontation med stat og marked.
Derudover søger projektet at belyse den forståelse af
de sociale problemer, som findes indenfor forskellige
typer af sociale bevægelser.
Den empiriske undersøgelse, som indgår i projektet,
er rettet mod bevægelser, hvis arbejde overvejende har
karakter af selvhjælp. Den teoretiske diskussion i forbindelse
med undersøgelsen vil fokusere på sammenhængen
mellem hverdagslivets udvikling, omsorgsarbejdets
udvikling og de kulturelle forudsætninger for
denne udvikling (Kjeld Høgsbro).
7. Metodiske og videnskabsteoretiske studier
7.1 Modernitet og postmodernitet
Projektet omfatter en undersøgelse af modernitets- og
postmodernitetsbegreberne med hovedvægt på 80'ernes
bidrag til samfundsvidenskabernes filosofi. Her
står Habermas med sin nybegrundelse af fornufts- og
oplysningsfilosofien overfor postmodernismen, der
opløser og dekonstruerer det fra Oplysningen arvede
fornuftsbegreb. Det er projektets tese, at en afklaring
af denne kontrovers har betydning for generel teorikonstruktion
i sociologien (Søren Damkjær).
7.2 Post-modernisme og New Age
Projektet forsøger at udrede de linier og områder i den
ny kunst, der snarere signaliserer New Age end postmodernisme:
naturfokusering, kultisk/rituel fascination,
(jordkunst, miljøkunst, environments), østlige
impulser i musikken (minimalisme, Østen i Vesten
koncerterne, meditationsmusik) (Jean Fischer).
Anden virksomhed:
Ida Nicolaisen er medlem af styringsgruppen for
Carlsbergfondets projekt: Dansk Nomadeforskning,
af SSF's styringsgruppe for indvandrerinitiativet samt
af Forskningsrådet for Udviklingsforskning.
Søren Damkjær er medlem af Team Danmarks
Forskningsudvalg.
Peter Duelund har været Ministerrådets konsulent
for det nordiske kultursamarbejde. Han har i 1987
haft ansvaret for udarbejdelsen af Nordisk Ministeråds
handlingsplan på kulturområdet. Han har været
de nordiske regeringers repræsentant i Europarådets
kultursamarbejde (CDCC). Endelig er Peter Duelund
repræsentant for de 5 nordiske lande i den europæiske
undersøgelse om »Education on Direct Broadcast
Satellites in Europe«, som gennemføres af The European
Institute for the Media, The University of Manchester.
Allan Madsen er institutbestyrer.
Peter Wad er medlem af fakultetsrådet.
Jonathan Schwartz er formand for det antropologiske-
sociologiske fagråd.
Udgivervirksomhed:
Instituttet har i 1987 udsendt 3 publikationer i skriftserien
»Kultursociologiske Skrifter« (Akademisk
Forlag):
Bech-Jørgensen, B., Bloch, C., Højgaard, L. og
Nautrup, B.: »Hverdagsliv, kultur og subjektivitet«.
Horst, Chr. (red.): »Den flerkulturelle udforDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 285
dring«. Socialisation og børn fra etniske mindretal
(støttet af SSF og BUPL).
Sparre, U.: »Socialismen og Koncertsalen«.
Redaktionsvirksomhed:
Birte Bech Jørgensen og Kirsten Drotner er medredaktører
af »Ungdomskultur. Forskningsårbog 2«
(støttet afSHF).
Peter Duelund har været redaktør af Nordisk Ministerråds
tidsskrift for kultur og medier »Nordisk Medie
Nye« og er tillige medlem af bestyrelsen for tidsskriftet
Teater 87, der udgives af den selvejende institution
Musik og Teater.
Jørn Falk er medlem af redaktionen for Acta Sociologica
og medredaktør af tidsskriftet Kontext.
Lis Højgaard er med redaktør af tidsskriftet Kontext.
Ida Nicolaisen er medredaktør af tidsskriftet Folk.
Laila Sønder Rasmussen er medredaktør af et temanummer.
af tidsskriftet Den ny Verden omhandlende
Kultur og Udvikling.
Peter Wad er medlem af Editorial Advisory Group,
International Labour and Social Movements Review
(to be published by/Zed Press London 1988). Endvidere
er han medredaktør af publikationen Southeast
Asia between Democracy and Autocracy (to be published
by Nordic Association for Southeast Asian Social
Studies, Århus 1988). Peter Wad er tillige bestyrelsesmedlem
af Nordisk Forening for Sydøstasiatisk
Samfundsforskning (NFSS) og Center for alternativ
Samfundsanalyse (ASA).
Rejser:
Søren Damkjær har været på studiebesøg ved sociologiske
institutter i Frankrig og Vesttyskland: Paris 7,
Grenoble 2, Freie Universitåt, Deutsche Sportshochschule.
Jesper Due har på et rejsestipendium deltaget i
svensk IIRA'S seminar i Sigtuna om aftalesystemet i
de nordiske lande.
Kirsten Drotner har været på videoarbejde i
London.
Peter Duelund har været på 2 ugers feltarbejde i
Grønland og har tillige deltaget i Europarådsmøder i
Strassbourg og Haag i forbindelse med det europæiske
kultur- og forskningssamarbejde samt i Manchester,
Paris og Amsterdam i forbindelse med undersøgelsen
»Education on Direct Broadcast Satellites in
Europe«.
Ida Nicolaisen er for det akademiske år 86/87 tilknyttet
Barnard College, Columbia University, New
York som research associate.
Laila Sønder Rasmussen har været på feltarbejde i
Uttara Kannada i Sydindien fra sep. 1986 til maj
1987. Er iøvrigt tilknyttet Centre for Ecological Sciences,
Indian Institute of Science, Bangalore.
Jonathan Schwartz har været på en måneds feltarbejde
i Makedonien og aflagt besøg på universitetet i
Skopje.
Ulrik Sparre har været på et halvt års studierejse til
Cuba, Nicaragua og Mexico.
Finn Stepputat har været på 3 mdr.'s studierejse til
Refugee Studies Programme ved Oxford Universitet
og har deltaget i forskerkurset »Månniskor på flugt« i
Lund.
Pia Steen har deltaget i XXI Interamerican Congress
of Psychology i relation til ovennævnte projekt
med finansiel støtte herfra. (Havanna, Cuba, juli
1987). Endvidere har hun deltaget i forskerkurset
»Månniskor på flugt« i Lund.
Peter Wad har været på studierejse til Malaysia financieret
afCIMA.
Gæsteforelæsninger og foredrag på konferencer:
Henning Bech har gæsteforelæst for den svenske socialstyrelse
i Stockholm (»Perspektiv på homoseksualitet
«), for Dansk Forening for klinisk Sexologi
(»Mænds lyst til mænd«), og på Aftenskolen for bøsser
og lesbiske (»Homoseksuel kultur«).
Birte Bech-Jørgensen har forelæst på Samkvind,
KU, om »Hverdagsliv, kultur og unge kvinders arbejdsløshed
«. Oplæg om samme emne på Oslo Universitet,
ved symposiet Ungdomsforskning i Norden.
Forelæsning om »Hverdagsliv — byliv, byplankonference
« på RUC.
Søren Damkjær har gæsteforelæst ved 12' Nordiske
Sociologkongres, Tampere og ved journalistefteruddannelseskursus,
Århus.
Kirsten Drotner har afholdt gæsteforelæsninger og
foredrag i flg. sammenhænge: Filminstituttet i Stockholm,
Københavns Universitet, efteruddannelseskursus
for Gymnasieskolernes Filmlærerforening, Institut
for Sprog- og internationale Kulturstudier, AUC,
SIEFs Internationale Kongres, Ziirich, 8. Nordiske
Konference for Massekommunikationsforskning, Finland,
Den sociale Højskole i København, SMIDs årsmøde
i Fuglsø, efteruddannelseskursus for ungdomsskoleinspektører,
Brædstrup Centrum for Barnkulturforskning,
Stockholms Universitet.
Jesper Due har gæsteforelæst for: Danmarks Lærerforening,
Dansk Sygeplejeråd, DJØF, Danmarks
Journalisthøjskole, FTF, BUPL, Dansk Teleforbund
mm.
Peter Duelund har været inviteret som dansk indleder
af den 7. Nordiske konference for massekommunikationsforskning
i Finland over emnet »Massemedieudviklingen
og kulturel forandring i Norden«; har gæsteforelæst
på Rogaland Forskning i Stavanger om temaet
»Medier og kulturpolitik«; gæsteforelæst om
»Kulturen uden rum« på de danske amters årlige kulturkonference,
har holdt oplæg om »Kulturudviklingen
i Norden efter 2. verdenskrig« på De nordiske
Landsmuseers årsmøde i København, har forelæst i
286 Universitetets årbog 1987
Grønlands Radio i forbindelse med indvielsen af Ilisimatursafik
(Grønlands Universitet) og NAPA (Nordens
Institut i Grønland) i Nuuk, samt forelæst om
The Cultural Development in the Nordic Countries
på The European Institute for the Media, University
of Manchester.
Henning Eichberg har gæsteforelæst på følgende institutioner:
Universitåt Salzburg/Sportswissenschaften,
Universitåt Innsbruck/Politikwissenschaft, Université
Rennes II/Centre E.R.M.E.S, Odense Universitet/
Germansk Filologi, Københavns Universitet/Europæisk
Folkelivsforskning, Direktoratet for folkeoplysning,
frie skoler mv., Gerlev Idrætshøjskole, Statens
Byggeforskningsinstitut, Arkitektskolen i
Aarhus, Skive-Seminariet, Højskolernes augustkursus/
Vestbirk Højskole, Teologisk salon. Vartov, Evangelische
Akademie Nordelbien, 6. Biirgerinitiativen-
Verkehrskongress Karlsruhe, Deutscher Naturschutzring,
Schleswig-Holsteinischer Heimatbund,
Friedrich-Ebert-Stiftung, Akademie Sankelmark, Gesellschaft
fur freiheitliche Politik, Arbeiterkammer
Salzburg, Deutsches Rotes Kreuz Dithmarschen/
Fachseminar fur Altenpflege.
Beth Elverdam har gæsteforelæst på Etnofolkloristisk
Institut, Universitetet i Bergen.
Jean Fischer har afholdt forelæsninger og foredrag
på Institut for Informations- og Medievidenskab, AU,
Folkeuniversitetet, Biblioteksskolen, Kunstakademiet,
RUC, Zahles Seminarium, Studenterkredsen,
SFOF, Entreprenørforeningen, Danmarks Radio, Teologisk
salon. Vartov.
Lis Højgaard har afholdt to gæsteforelæsninger på
Kvinfo — møderækken: »Det kvindelige begær. Foredrag:
Kvindebevægelsens psyko-biologiske traume og
gæsteforelæsning på SAMkvind: Kvindeforskning —
Hverdagslivsforskning.
Kjeld Høgsbro har gæsteforelæst på Socialpolitisk
Forenings årsmøde på Askov Højskole; på 12. nordiske
Sociologkongres i Tammerfors og Center for Velfærdsstatsstudier.
Allan Madsen har gæsteforelæst på den ^.nordiske
Sociologkongres i Tammerfors.
Jørgen Steen Madsen har afholdt gæsteforelæsninger
i Danmarks Lærerforening og Dansk Sygeplejeråd.
Jonathan Schwartz har afholdt gæsteforelæsninger i
Dansk etnografisk Forening, International Christian
Youth Exchange samt Københavns Amts indvandrerlærer-
kursus.
Ulrik Sparre har holdt foredrag på Skallerup Klitseminariet
om udviklingsstudier.
Finn Stepputat har gæsteforelæst på Refugee Studies
programme, University of Oxford.
Peter Wad har afholdt gæsteforelæsning på
SPRØK, Handelshøjskolen København og været arrangør
og oplægsholder på konferencen »Sydøstasien
mellem demokrati og autokrati«, Pindstrup (NFSS).
Publikationer:
Bech-Jørgensen, B.: Segregation Processes in the
Transitition from School to Work. The Young confronted
with Employment, C.E.R.C.O.M.-
G.E.R.M., s. 12, Marseille, Nice 1987.
—: Hverdagsliv, kultur og unge kvinders arbejdsløshed.
Ungdomsforskning i Norden, Papers-kompendium,
Arrangementskomiteen, s. 14, Oslo 1987.
Bloch, C.: Female Unemployment and the Knowledge
of Self. Unemployment.Theory, Policy and
Structure, P. J. Pedersen, R. Lund (eds), s. 12, Berlin,
New York 1987.
—: Everyday Life, Sensuality, and Body Culture. Women's
Studies International Forum Vol. 10, No. 4,
s. 12, USA 1987.
-: Om forskel mellem det kendte og det "endnu-ikkekendte"
Om hverdagsliv og subjektivitet. Hverdagsliv,
kultur og subjektivitet, Charlotte Blich, Lis
Højgaard, Birte Bech Jørgensen, Birthe Nautrup, s.
168, København 1987.
Damkjær, S.: Griine Wellen. Stadion, Zeitschrift fur
Geschichte des Sports Band 10, s. 9, Sankt Augustin
1987.
—: Aben i Filosofiens Troldtræ. Slagmark 7, s. 8, Arhus
1986.
Drotner, K.: Ungdomsteori - drengeteori? Ungdom
mot år 2000 i nordisk og europæisk perspektiv, Ivar
Frønes, Ola Stafseng, s. 14, Oslo 1987.
—: Hvornår er unge unge? Ungdom, historie, forskning.
Nordisk Psykologi 1, s. 7, København 1987.
—, Sørensen, A.S.: Ett helt liv: Vardag, kultur och pedagogik
fbrr åttiotalets flickor. Va' såjer dom, ungdomsforskarna?,
Dick Andersson, Owe Larsson, s.
19, Stockholm 1987.
Duelund, P.: Den kulturelle handlingsplan - almenkultur.
Oplæg til udvikling af nordisk kulturliv.
(Med bilagsmappe I + H). København 1987, 300 s.
—: Norden og Europa. Nordisk Medie Nyt 3/86, s. 1-2,
København 1987.
—: Identification and assessment of potential EUSA
participants - the nordic countries. European satellite
users' association (EUSA), E. G. Wedell, B. M.
Luyken, s. 33-38, Manchester 1987.
-: Identification of demand and supply by geographical
and linguistic regions - the nordic countries.
Education on direct broadcast satellites in Europe,
George Wedell, Rudolph Gressmann, G. M. Luyken,
s. 45-49, Manchester 1987.
-: Massekommunikationsforskning i kultursociologisk
belysning. Institutpublikation 1987, 30 s.
—: Den mediepolitiske situation i Europa. Nordisk
Medie Nyt 1, s.1-18, København 1987.
—: En løn til at leve af. — Om ophavsret og kultur. Nordisk
Medie Nyt 2, s. 16-24, København 1987.
-: Kansas og italienske sko. Kultur er handling, Peter
Duelund m.fl., s. 13-20, Gråsten 1987.
-: Medier og kulturpolitik. Kulturindustri og nordisk
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 287
kulturpolitik, Peter Duelund (red.), s. 161-81, København
1983.
—: Grønland — Norden. — Om udvikling af kultur-forbindelserne.
Stockholm 1985, 221 s.
—: Nærradioen i Norden. Århus 1985, 194 s.
Nærmedier i nordisk perspektiv. Mennesker og
medier 3, s. 1 og 9, Kristianssand 1986.
—: Lokal-TV i Norden - forord. Nordisk konference
om lokal-tv, Asbjørn Kvalbein (red.), s. 8, København
1986.
Eichberg, H.: Ungdomskultur, politisk kultur og
kropskultur i den tyske historie. Ungdomskultur.
Årbog for ungdomskulturforskning 2, Joi Bay et al.
(red.), s. 160-73, København 1987.
Blomstens bevægelse eller "matriarkatets forsvinden"?
Kroppen som tilgang til hverdagslivet i den
tredje verden. Hverdagslivsstudier i den tredje verden,
Finn Stepputat (red.), s. 62-79, København
1987.
—: Lokalmiljøets krumme linier. Nye udspil om folkelig
kropskultur. Højskolebladet 112:17, s. 109-13,
Farum/Odense 1987.
—; Månnerphantasien und Schmerzabeit. Zur deutschen
Identitåtsfrage. Niemandslandl;2, s. 115-18,
Berlin 1987.
Anmeldelse af Richard D. Mandeli; Sport-A Cultural
History. New York 1984 ; John B. Hobermann:
Sport and Political Ideology. Austin 1984;
Allen Guttmann: The Games must go on. New
York 1984. Stadion 10 (1984), s. 253-59, Sankt
Augustin 1987.
—: Zielgeraden und krumme Linien. Zur Sozialraiimlichkeit
des Sport am dånischen Beispiel. Stadion
10 (1984), s. 227-45, Sankt Augustin 1987.
—: Des Narren Wiederkehr. Freie Religion 6, s. 103-
09, Mannheim 1987.
—; En forkrampet fodboldhelts fortælling. Information
- Moderne Tider 43:139, s. 4-5, København 1987.
—: Anmeldelse af Friedrich-Wilhelm Haack: Wotans
Wiederkehr. Miinchen 1981. Freie Religion 7, s.
134-37, Mannheim 1987.
—: Filosof eller galning? Om Kadafi, libysk kultur og
det vestlige syn. Cikaden, tredje verdens magasin 7,
s. 24-29, Århus 1987.
—: Anmeldelse af Dieter Diiding: Organisierter gesellschaftlicher
Nationalismus in Deutschland
(1808-1847). Miinchen 1984. Sportwissenschaft
17:2, s. 221-25, Schorndorf 1987.
-: Kriegsgotter und Liebesgotter. Uber Villy Sørensens
"Ragnarok" 1982. Freie Religion 10, s. 197-98,
Mannheim 1987.
—; Det tredje demokrati. Information 9. september.
Kronik, København 1987.
—: Hvem er vi da i grunden? Om at tænke det danske
og om kultursociologi som identitetsvidenskab.
Kulturrosen 20-særnr, s. 1-34, København 1987.
—: Anmeldelse af Hans-Walter Hermann/ Franz Irsigler
(red.): Beitråge zur Geschichte der friihneuzeitlichen
Garnisons- und Festungsstadt.
Saarbriicken 1983. Zeitschrift fiir historische Forschung
14:3, s.363-64, Berlin 1987.
—: Liikuntaa harjoittavat ruumiit. Kohti ruumiin ja
urheilun uutta sosiaalitiedetta. Tampere 1987, 143
s.
—: Automobile Sportlichkeit. Verkehrszeichen 3, s. 4-
7, Stuttgart 1987.
-: Øjet bag hullet i væggen. Omnissekulturen. Gerlev
Idrætshøiskoles Årsskrift 1987, s. 19-24, Gerlev
1987.
—: Kultursociologien som universitets højskole. Interview
gennem Inger Abildgård. Kristeligt Dagblad
13. november, s. 9, København 1987.
—: Bolden er rund, dens vej er krum. Kamp og latter
under samfundsmæssig forandring. Fremtidens folkelige
idræt, Lotte Jensen (red.), s. 26-53, Vejle
1987.
—: Die historische relativitåt der Sachen oder Gespensterim
Zeughaus. 2. udvid. opl. Miinster 1987,206 s.
—: Idrætslivet er en af tidens store stressfaktorer. Interview
gennem Jens K. Thygesen. Dansk Ungdom
og Idræt 90:48, s. 6-7, Vejle 1987.
—: Abkoppelung. Nachdenken iiber die neue deutsche
Frage. Koblenz 1987, 218 s.
—: Vandreren Wotan. Om at læse myter. Støvring
Højskoles Årsskrift 1987, s. 4-14, Støvring 1987.
-: Gespenster in Zeughaus. Aspekte militårisch-technischer
Rationalitåt im 17. Jahrhundert. Militårgeschichtliche
Mitteilungen 40, s. 9-23, Freiburg i. Br
1986.
Fischer, J.A.: Er fremtiden stadig mulig? Fremtid og
utopi belyst ud fra seks af nutidens mest markante
samfundsforskere. Nimtofte 1987, 48 s.
—: Kulturel identitet. Kvan 17, s. 11, Århus 1987.
-: Kunsthåndværk og utopi ved modernismens begyndelse
og afslutning. Kunsthåndværk i strejflys,
Irene Kaastrup-Olsen (red.), s. 16, København
1987.
-: Status og perspektivering. Hverdagslivsstudier i
den tredje verden, Finn Stepputat (red.), s. 10, København
1987.
Horst, C.: Folkeoplysning i et multietnisk samfund.
Kunsten at holde sammen,Dansk folkeoplysnings
Samråd, s. 18, Gerlev 1987.
-: Danmark — et pluralt samfund. KVAN 17, 7. årg.,
s. 15, Marselisborg 1987.
-, Clausen, I.M.: Udvikling frem mod en interkulturel
pædagogik. Dansk pædagogisk Tidsskrift 3, 35.
årg, s. 10, Viborg 1987.
—: Racisme som en af de almene diskriminationsformer.
Samspil April 1986, s. 8, København 1986.
—: Immigrant Families in Denmark. Themes and
I heories in Migration Research, The Migration initiative
of The Danish Social Science Research
Council, s. 8, København 1986.
288 Universitetets årbog 1987
—: Migration and Powerlessness. New Ways for the
Research on Migrants and Minorities, The Nordic
Association of Migrant and Minority Researchers,
s. 16, Stockholm, 1986.
Høgsbro, K..: Det sociale arbejde i civilisationskritisk
perspektiv. København 1987, 11 s.
Højgaard, L.: Familien - opløsning eller kulturel nyskabelse?
Hverdagsliv, kultur og subjektivitet, C.
Bloch, L. Højgaard, Birte Bech Jørgensen, Birthe
Lindeskov Nautrup, s. 149, København 1987.
Jørgensen, B.B.; Unemployment and the Cultures of
Young Women. Unemployment. Theory, Policy
and Structure, P. J. Pedersen, R. Lund (eds), s.
17, Berlin, New York 1987.
—: Hvorfor gør de ikke noget? Skitse til teori om
hverdagslivskræfterne og selvfølgelighedens symbolske
orden. Hverdagsliv, kultur og subjektivitet,
Charlotte Bloch, Lis Højgård, Birte Bech Jørgensen,
Birthe Nautrup, s. 168, København 1987.
—; En konfrontation med virkeligheden. Veier til det
nye hverdagslivet. Forskergruppen for det nye
hverdagslivet, s. 176, Oslo, København, Stockholm,
Helsinki 1987.
Liitzen, K., Hansen, H.B.: Lyst eller nød? Kvinders
og mænds homoseksualitet. Redegørelse for nogle
synspunkter og resultater i videnskabelig litteratur.
København 1986, 178 s.
Nautrup, B.L.; Kultur og Hverdagsliv i den 3. verden.
Hverdagslivsstudier i den 3. verden, (reproserien
nr. 4.), Finn Stepputat (red.), s. 124, København
1987.
—: Hverdagsliv og udviklingsdynamik. Hverdagsliv
kultur og subjektivitet, Charlotte Bloch, Lis Højgaard,
Birte Bech Jørgensen, Birthe Lindeskov
Nautrup, s. 168, København 1987.
Nicolaisen, L: Kultursociologiske konsekvenser af
Tropeskovens forsvinden. En ny junglebog - Tropeskovens
situation — Økologiske og sociale
aspekter, Bent Muus, Michael Stoltze (red.), s.
72-77, København 1986.
Pride and Progress: Kajang Response to economic
change. The Sarawak Museum Journal
Vol.XXXVI, No. 57, s. 75-116, Sarawak 1986.
Rasmussen, L.S.: Tibetanske modbilleder - kinesisk
realitet - en analyse af det tibetanske modstandspotentiale.
(Reproserien no. 9). København 1987,
224 s.
Kvinder og økologi. (Rapport fra et Nordisk
Forskningssymposium). Institutpublikation 1987,
6 s.
—; Kulturkampen om Tibet. Den nye Verden 3, s.
25, København 1986.
Chipko-bevægelser i Indien: De giver træerne et
knus. Kulu 4, s. 5, København 1986.
Schwartz, J.M.: Ung-konservatisme; Styrke eller
Stil? Dansk pædagogisk Tidsskrift Februar, s. 4,
København 1987.
På sporet af danskheden. Højskolebladet 17. jan,
s. 3, Danmark 1987.
From Social Conditions to Cultural Collisions: A
Review of Migration Research in Danish Social
Science. Integration, Mogens Trolle Larsen, Jonathan
Schwartz, s. 14, København 1985.
—: Reluctant Hosts: Denmark's reception of guest
workers. København 1985, 145 s.
—, Larsen, M.T: Integration: teori og praksis. København
1985, 69 s.
-: Danskhed hos Erik H. Erikson. Gerlev Idrætshøjskole
Årsskrift 1986, s. 7, Danmark 1986.
Sparre, U.: Sandinisme, demokrati og musikalske
drivkræfter. Et kultursociologisk essay om udviklingen
i Nicaragua. Hverdagslivsstudier i den
tredje verden, Finn Stepputat (red.), s. 90-125,
København 1987.
—: Socialismen og koncertsalen. Temaer fra klassikerne
til fornyerne.København 1987, 220 s.
Steen, P, Arenas, G.J., Brito-Lopez, R.: Flygtninge
og psykologisk praksis - transkulturelle aspekter
ved psykologiske forstyrrelser og psykoterapi.
Flygtninges psykiske kriser — introduktion til eksilpsykologi,
G.Julio Arenas, Pia Steen, Vivian
Jacobsen, Ulla Søgård Thomsen, s. 121, København
1987.
Stepputat, F: Efterskrift til Elena Poniatowska:
Tavsheden er stærk. Mexicanske billeder, Elena
Poniatowska, s. 173-79, København 1987.
-: En lille fortælling om bønder og bistand i bevægelse.
Hverdagslivsstudier i den tredje verden (repro-
serien nr. 4), Finn Stepputat (red.), s. 50-61,
København 1987.
Wad, P: The Japanization of the Malaysia Tråde
Union Movement. Tråde Unionism and the new
Industrialisation of the Third Wold, R. R. Southall
(ed.), s. 29, London 1987.
—: Forgotten lives. A recall for estate and farm labour
studies in Malaysia. Rural Transformation
in Southeast Asia, C. Gunnarsson, M. Hoodley,
P. Wad (eds), s. 140-62, Lund 1987.
—, Gunnarsson, C., Hoadley, M.: Introduction:
Nordic Conference on Rural Transformation in
Southeast Asia. Rural Transformation in Southeast
Asia, C. Gunnarsson, M. Hoadley, P. Wad
(eds), s. 1-4, Lund 1987.
-: Malaysia ønsker mange flere børn. Kontakt 7,
1986/87, s. 33-34, København 1987.
-: Politiske regimer, legitimeringsproblemer og demokratisering
- en oversigt over politisk udviklingsteori
og politiske forandringer i Øst/Sydøstasien.
Den ny Verden 20. årg., nr.2, s. 28-48, København
1987.
Allan Madsen
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 289
3. Sociologisk Institut
Historie:
Sociologisk Institut blev oprettet i 1950 som en afdeling
under det daværende Økonomisk-statistiske Laboratorium;
men med eget lokale i det nuværende Metro-
annex i Fiolstræde 4.
1955 blev instituttet selvstændigt med det nuværende
navn og fremdeles beliggende i Metro-annexet;
men med større lokalekapacitet end oprindelig. Lokalerne
blev udvidet, da projekt Metropolit gik i gang i
løbet af 1964/65; men kun kortvarigt med midlertidige
lokaler i Kannikestræde og i en lejlighed i en ejendom
højere oppe i Fiolstræde, indtil man gradvis indrettede
sig i Rosenborggade 15, hvor man holdt til, indtil man
i 1973 flyttede ind i de nuværende omgivelser i Linnésgade
22.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9.
Lektorer; Anders Boserup, Tom Broch, Goran Djurfeldt
(Institutbestyrer), Mogens Holm, Erik Fløgh,
Erik Manniche, Kurt Aagaard Nielsen, Gunnar
Olofsson, Birgitte Simonsen.
Seniorstipendiat: Peter Abrahamson.
Kandidatstipendiater: John Andersen, Mette Bratlann.
Gestur Gudmundsson, Ebba Mow.
Forskningsstipendiater: Jan Henriksen, Jørgen Elm
Larsen, Jørgen Rasmussen, Wennche Lauritzen.
Eksterne lektorer: Elsebeth Hofmeister, Per H. Jensen,
Jan Kirstein, Lise Landberg, Jørgen Elm Larsen,
John Mortensen, Johannes Nielsen, Jeff Smidt, Arne
Wangel.
Undervisningsassistent: Mette Bratlann.
TAP: Antal årsværk: 4.1.
Birthe Hove Christensen (Medlem af fakultetsrådet),
Grethe Hansen, Birthe Hovedskov Rasmussen, Meretejacobsen,
Annelise Petersen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter en bred
vifte af problemfelter inden for det sociale område. Instituttets
tradition for teoretisk grundforskning og bidrag
til centrale teoriudviklinger - bl.a. inden for reproduktionsteori,
arbejdssociologi, udviklingsteori og
kvindeforskning - bliver i stigende grad bragt i anvendelse
i problemorienterede projekter.
Instituttets forskningsprojekter beskæftiger sig i første
række med aktuelle problemer i levevilkårene og
den historiske udvikling, som har ført dertil, herunder
de politiske interventioners konsekvenser for de aktuelle
levevilkår.
Forskningen inden for levevilkårsområdet har i stigende
grad kortlagt forskelligheder imellem differentierede
befolkningsgruppers levevilkår. Den tidligere
forskning inden for problemfeltet »lighed - ulighed«
har efterhånden udviklet sig til en forskning, der koncentrerer
sig om dualiseringen i det moderne samfund.
Forskellige grupper af befolkningen far forskellige
eksistensmuligheder som konsekvens af ændringerne
indenfor socialpolitikområdet. Analysen angribes
bredt spændende fra makrosociologiske tilgange med
anvendelse af socialstatistik, interviews m.v. til mikrosociologiske
tilgange med anvendelse af kvalitative
kilder, intensivt materiale m.v.
I samarbejde med Institut for Antropologi er der
gennemført en seminarrække om fattigdom i 1. og 3.
verdens lande.
Instituttets medarbejdere arrangerede på vegne af
»Center for Velfærdsstatsforskning« en international
konference på Sociologisk Institut og Københavns
Universitet fra den 28.-30. oktober.
Forskningsudvalget har gennemført en seminarrække
om politik og vurdering angående bio-teknologi-
L Levevilkår og hverdagsliv
Familie og samliv. Livsforløb og samfundskontekst.
1.1 Fattigdom, arbejdsløshed og marginalisering
Formålet med projektet er at undersøge sammenhængen
mellem langtidsledighed og fattigdom, og hvorledes
de offentlige sociale- og arbejdsmarkedspolitikker
påvirker risikoen for marginalisering og fattigdom.
Undersøgelsen omfatter perioden fra midten af
1970'erne til 1985 med vægt på 1980'erne, hvor langtidsledigheden
er steget stærkt. Projektet undersøger
social- og arbejdsmarkedspolitikkernes evne til at
modgå markant indtægtsnedgang ved langtidsledighed
og til at sikre langstidslediges fortsatte arbejdsmarkedstilknytning.
Endvidere undersøges typiske
»fattigdomskarrierer« gennem kvalitative interviews
og gennem statistisk materiale om bistandshjælpsmodtagere.
Det belyses hvilke faktorer, som er bestemmende
for, om fattigdomsrisici slår om i en faktisk
fattigdomssituation, og fattigdommens konsekvenser
for livsforløbet. De kvalitative interviews, som har
midaldrende langstidsledige kvinder og mænd som informanter,
søger desuden at belyse, hvorledes fattigdommen
opleves.
Projektet tilsigter en nærmere præcisering affattigdomsbegrebet
og en vurdering af kvantitative og kvalitative
metoders anvendelighed i empiriske fattigdomsstudier.
Projektet knytter sine empiriske undersøgelser an til
den internationale forskning i fattigdom for at bidrage
til en referenceramme for forskning i marginalisering
og fattigdom.
Projektet er støttet af SSF i perioden 1.8.1985 -
1.9.1987 og forlænget til 1.5.1988 (John Andersen, Peter
Abrahamson, Jørgen Elm Larsen, Gunnar Olofsson,
projektleder).
290 Universitetets årbog 1987
/. 2 Livsform og betydningsdannelse
En undersøgelse som gennem anvendelse af kvalitativt
interviewmateriale søger at belyse betydningsdannelsen
omkring sociale problemer i varierende
livsformer, herunder dannelse af livsperspektiver og
livsstrategier. Teoretisk-metodologisk kombineres semiotisk
tekstteori og struktur-funktionalistisk systemanalyse
(Tom Broch).
1.3 Offentlighed og privathed
Projektet afdækker udviklingen i privatssfæren og i offentlighedssfæren
i det moderne borgerlige samfund.
Det er projektets formål at undersøge, hvilken indflydelse
den stigende statsliggørelse har på forholdet
mellem disse to sfærer. Det er tesen, at den sociale offentlighed
nedbrydes medens de offentlige myndigheder
bliver en større autoritet i samfundet. Denne autoritet
står overfor privatssfæren med kernefamilien.
Modsætningen imellem disse to polariserede sfærer
udgør et protentielt konfliktområde (Mogens Holm).
1.4 Den danske families livsvilkår i velfærdssamfundet:
De politiske interventioners konsekvenser for kvinder,
mænd og børn
Den danske velfærdspolitik indeholder vigtige elementer
af befolknings- og familiepolitik, som har til
hensigt at regulere og kontrollere befolkningsudvikling.
Et vigtigt resultat af velfærdspolitikken er interventioner
i privatssfæren og i familielivet med radikale
konsekvenser for samlivsmønstret og for fertiliteten.
Den nye form for samliv kan karakteriseres som seriel
monogami, idet den stigende skilsmissefrekvens
kompenseres ved ny-indgåelse af ægteskaber. Fertiliteten
er nedadgående, men differentieringen undersøges
i projektet. Antallet af barnløse kvinder er faldende,
således at nedgangen i fertiliteten primært skyldes
et fald i børnemængden pr. fødende kvinde.
Projektet analyserer på hvilken måde disse udviklingstræk
kan undersøges ud fra velfærdspolitikkerne.
Familiens levevilkår afhænger også af familiens indre
forhold. Det undersøges, hvilken indflydelse statsliggørelsen
har haft på forholdet mellem privatssfæren og
offentligheden. Konklusionen er, at der sker en polarisering,
så privatlivets intimitet og isolation mere direkte
konfronteres med de offentlige myndigheder.
Dette efterlader den private intimitet i en indholdsløs,
fortrolig og hemmelighedsfuld situation, som giver
mulighed for udvikling af magtforhold, undertrykkelse,
misbrug og incest i familien. Afsluttende rapport
for undersøgelsen er under skrivning og forventes udgivet
i 1988 (Mogens Holm).
1.5 Forsørgelse - økonomi og omsorg
Det totale samfundsmæssige behov for forsørgelse er
til stadighed voksende og belaster stærkt samfundets
økonomi. Hvad er forholdet mellem økonomisk forsørgelse
og omsorgsforsørgelse, hvad er de væsentligste
udviklingstendenser i forsørgelsesmønstret, og hvordan
og af hvem kan samfundet fremover få varetaget
de nødvendige omsorgsforsørgelsesfunktioner?
Det eksisterende forsørgelsesmønster og relationerne
mellem den økonomiske forsørgelse og omsorgsforsørgelsen
kortlægges og et sammenhængende begrebsapparat
for området udvikles. På dette grundlag udformes
en mangesidig empirisk undersøgelse af omsorgsfunktionerne
i et udvalgt lokalområde, herunder
behov, ønsker, problemer og muligheder set udfra både
omsorgsgiveres og omsorgsmodtageres perspektiv.
Endelig skal der i den afsluttende fase udstikkes betingelser
og rammer for en fremtidig politik på området
(Birgitte Simonsen).
1.6 Ugift samboende
Samboerforhold belyses gennem kohort - analyse
(Erik Manniche).
1.7 Abortus provocatus
Granskning af ældre data før 1973 (Erik Manniche).
1.8 Projekt Metropoht
En sekventiel analyse af 12.000 drenge. Efter planen
lagt i 1960 skulle undersøgelsen afsluttes, når de undersøgte
drenge blev 30 år.
Dette sker ved, at man ser på beskæftigelse, uddannelse,
arbejdsløshed og civilstand ved de undersøgtes
30 års alder sammenholdt med oplysninger fra fødselstidspunktet
og fremover (Erik Høgh).
2. Velfærdsstat og socialpolitik
Sociale klasser og bevægelser.
2.1 Arbejdsløshedens og arbejdsløsheds politikkens sociologi
Viderearbejde udfra projektet »Arbejderbevægelse
og velfærdsstat«, støtter af SSF 1982-85 (Gunnar
Olofsson).
2.2 Offentlig omfordeling
Arbejde indenfor et projekt om »Den offentliga omfordelingens
former« (finansieret af Delegationen for
social Forskning, Stockholm).
I dette projekt arbejder vi med forholdet mellem
skattesystemet og socialpolitikkens traditionelle redistributionsformer,
i løbet af 1987 har vi især behandlet
de effekter som skattereglerne, ikke mindst fradragsretten,
skaber på boligmarkedet (Gunnar Olofsson).
2.3 Private pensioner
I de sidste 20-25 år er omfanget af private pensioner
vokset markant i Danmark. En tredjedel af alle lønmodtagere
har i dag en pensionsordning i forbindelse
med deres arbejde og 2 millioner skatteydere indbetaler
hvert år større eller mindre fradragsberettigede beløb
til en lang række forskellige private pensionsordDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 291
ninger. Konsekvenserne af denne udvikling vil være
store indkomstforskelle mellem fremtidens pensionister,
mellem funktionærer og selvstændige med betydelige
private pensionsindkomster og flertallet af pensionisterne
med kun en beskeden folkepension suppleret
med en lille pension fra ATP.
Projektet analyserer først og fremmest fordelingen
af de private pensionsordninger. Vi har foretaget en
deltaljeret kortlægning af hvilke grupper i befolkningen,
som har private pensionsordninger, og i hvilket
omfang de indbetaler til disse. Vi har ligeledes analyseret
de aktuelle udbetalinger fra de private pensioner,
og foretaget beregninger af de fremtidige udbetalinger
fra enkelte pensionsordninger. Derudover har vi vurderet
omfanget af den samlede pensionsopsparing og
af de indirekte offentlige tilskud til de private pensioner.
På baggrund af disse analyser understreger vi behovet
for en omfattende reform af det danske pensionssystem.
Projektet er finansieret af Socialministeriet
fra 1.8.1985-1.9.1987 (Forskningsstipendiaterjan
Peter Henriksen, Per Kampmann, Jørgen Rasmussen).
2.4 Økologi, stat og klasser i sydindisk landbrug
Der slutredigeres en bog med arbejdstitlen »Ecology,
State and Class in South Indian Agriculture«. Arbejdet
beregnes afsluttet i 1988. Projektet drives sammen
med svenske og indiske forskere og støttes af Swedish
Agency for Research Cooperation with Developing
Countries og Madras Institute of Development Studies
(Goran Djurfeldt).
2.5 Udviklingsmønstre hos bondebevægelser i Sydindien
Et projekt vedrørende kontrasten mellem de klassiske
indiske bondebevægelser, hvis overordnede mål er
jordreformer, og den nye type af bevægelser, der inddrager
vareproducerende bønder og hvis aktioner er
rettet mod bøndernes vilkår som markedsafhængige
producenter. Projektet drives sammen med docent
Staffan Lindberg ved Lunds Universitet og støttes af
Danida samt af Swedish Agency for Research Cooperation
with Developing Countries. Efter en forsinket
start beregnes projektet afsluttet i 1989 (Goran Djurfeldt).
2.6 Velfærdsstat og sociale bevægelser i senkapitalismen
En analyse af de ændrede former for interesseartikulation
som det moderne samfund har opvist, særligt efter
Anden Verdenskrig, med de velfærdsstatslige forsørgelsespolitikker
som eksempel. Teoretisk støtter projektet
sig til nyere fransk og amerikansk sociologi; de
empiriske illustrationer er hentet fra de nordiske lande
og USA (Peter Abrahamson).
2.7 Byfattigdom og nye sociale bevægelser
En komparativ analyse af aktive sociale dynamikker i
byfattigdommen i hhv. Skandinavien og USA med fokus
på de metodologiske problemer i forhold til studiet
af urbane sociale bevægelser (Peter Abrahamson).
3. Kvindeforskning
3.1 Til diskussion om kvindeforskningens teoretiske/
metodiske grundlag, med særlig henblik på det sociologiske
forskningsområde
Projektets fokus er kvindeforskningens teoretiske og
metodiske grundlag, især indenfor det sociologiske
genstandsfelt.
Der foretages en evaluering af de hidtidige teoretisk/
metodiske bud inden for kvindeforskningen, i den
hensigt at gøre status og perspektivere de aktuelle problemer
her. Med hensyn til det sidstnævnte koncentrerer
projektet sig i det væsentligste om tre vigtige
kernepunkter i kvindeforskningen; tre punkter, der på
forskellige analyseplaner bliver bearbejdet i projektet;
— Patriarkatsbegrebernes struktur og erkendelsesinteresse.
— køn-klasse diskussionen.
— kvindeundertrykkelsens karakteristika.
Som nævnt bliver disse tre forhold behandlet på forskellige
analyseplaner igennem projektet, og der tilstræbes
såvel en videnskabsteoretisk som en historisk
dimension.
Dette kan eksemplificeres ved køn-klasse diskussionen.
På den ene side at det klart, at disse to begreber
siger noget om hinanden. Vi kan se det i hverdagen
og i konkrete analyser af kvinders forhold. Men
hvis vi på den anden side sætter de to begreber op
overfor hinanden analytisk, viser det klart, at de udtaler
sig om forskellige verdener, og at de bliver forstået
som på hver sin væsensforskellige måde værende fundamentalt
strukturerende for en analyse. Arbejdet har
da her været, så at sige at »opløse« begreberne i en
videnskabsteoretisk kontekst; såsom hvilke politiske
og teoretiske komplekser er begrebet dannet og struktureret
udfra; og dels i en historisk-materialistisk diskussionsramme;
så som hvilke præmisser og forudsætninger
ligger der gemt i disse begreber (Mette Bratlann).
3.2 Køn og samfund
Grundlagsarbejde om forholdet mellem køn og samfund,
historisk, aktuelt og teoretisk. Afsluttes med
bogudgivelse i foråret 1988 (Birgitte Simonsen).
3.3 Moderskabets teori og socialhistorie i Danmark
Hvad er moderskabet. Generelle og almene træk ved
moderskabets udformning fremstilles, psykoanalytisk
og socialt. Hvordan moderskabet i kvindernes historie
i nyere tid bliver bundet til den kvindelige lønarbejders
særlige kvindehistorie (som noget fortiet).
I familiens historie stilles krav til legitimering af faderskabet.
Uægte børn bliver en del af moderskabets
tidligere tragedier. Asylhuse oprettedes, hvor udskud292
Universitetets årbog 1987
dene kan afleveres i ly af mørket. I andre tider, er det
det faldende fødselstal, der er problemet.
Socialpolitikken undersøges for, om den nu også tilgodeser
kvinderne som mødre, som den påstår.
Kvinders egen fremstilling af sorger og glæder i romanernes
moderskab er deres egne udtryk.
Firsernes moderskab er eksperternes tid med en
enorm institutionalisering af dagligdagen for børnene.
Nogle kvinder har for meget arbejde. I deres strategier
fortier de moderskabets eksistens. Andre kvinder er de
arbejdsløse, i nogle tilfælde fattige. Men hvad kan de
bruge den frie tid til — det kræver jo et overskud — det
vil være spørgsmålet. Den nye kvindebevægelse og
moderskabet diskuteres. Arbejdet er tænkt at udgøre
den historiske kontekst, hvorudfra moderskabets sociale
situation idag kan forstås, samt være grundlag
for at se kønsforskellene mellem mænd og kvinder på
ny (Ebba Mow).
3.4 Kvinders perifere placfering inden for naturvidenskab
og teknik
Hvorfor befinder kvinder sig i et så lille omfang inden
for det tekniske og naturvidenskabelige univers?
For at belyse dette kan man bruge socialpsykologiske
analyser af pigers og drenges karakteristika. Hvilke
egenskaber og evner udvikler de?
På den anden side: Hvilke værdinormer hersker der
inden for det naturvidenskabelige felt? Hvad karakteriserer
metodekravene, hvilke erkendelsesformer hersker,
hvilke slags undersøgelsesfoki er der interesse og
plads til? Hvilken plads har »kvindeligheden« og
»mandligheden« her?
Til sidst spørgsmålet om teknik er neutral eller hvad
den er udtryk for, — teknikken som det materielle udtryk
for de interesser der ligger bag udviklingen afden,
— naturvidenskab og teknik som stadig mere sammenvævede,
— og den militære tekniks indflydelse på den
civile teknik.
1 takt med at teknikken breder sig til stadig flere
områder af samfundslivet, bliver den kvindelige arbejdskraft
degraderet. Teknik overtager stadig mere
af kvinders arbejde, også den kreative del af det, og
den skubber kvinderne nedad i jobhierarkiet (Wenche
Lauritzen).
4. Udviklings sociologi
4.1 Det lokale arbejdsmiljøarbejdes betingelser i et nyligt
industrialiseret land
Ved et forskningsbesøg i januar i Malaysia har Arne
Wangel indledt sin undersøgelse af det lokale arbejdsmiljøarbejdes
betingelser på udvalgte virksomheder
indenfor metalindustrien i Malaysia (Arne Wangel).
4.2 Evaluering af et skov projekt i Sydindien
En uafhængig evaluering af et SIDA-støttet s.k. Social
Forestry Project for SI DA af Goran Djurfeldt i samarbejde
med forskere fra England (J. E. M Arnold, Oxford
Forestry Institute) og Sverige (Axel Bergman,
skovkonsulent). Goran Djurfeldts arbejde fokuseredes
på de sociale aspekter i projektet, fremfor alt hvordan
projektet nåede frem til målgruppen af fattige. Rapporten
udkommer i bogform i 1988 (Goran Djurfeldt)
5. Freds- og konfliktforskning
5.1 Ikke-offensivt forsvar i Europa
Et ikke-offensivt forsvar er et militærapparat, indrettet
på at være egnet til forsvar, men uegnet til angreb.
Anders Boserup leder et større projekt herom ved
Center for Freds- og Konfliktforskning. I 1987 har arbejdet
især drejet sig om analyse af de grundliggende
begreber og udformning af modeller for defensivt forsvar
i det danske område, tilpasset landets militærgeografi
og dets plads i den vestlige alliance. Analysen af
mulighederne i det danske område udkommer i bogform
i begyndelsen af 1988. I 1987 har den påbegyndte
atomvåbennedrustning i Europa og den politiske udvikling
i Sovjetunionen aktualiseret spørgsmålet om
konventionel nedrustning i Europa og skabt stigende
interesse for idéen om at fremme militær stabilitet og
nedrustning gennem en fælles og samtidig nedskæring
og tilbagetrækning af de mest offensive styrkekomponenter
i Øst og i Vest. I tråd hermed er påbegyndt
modelstudier over stabiliteten i zonearrangementer,
der bygger på gensidig omlægning til mere defensive
styrkestrukturer. (Der henvises iøvrigt til indberetningen
fra Center for Freds- og Konfliktforskning) (Anders
Boserup).
6. Bevidsthedssociologi
Socialsemiotik, kommunikation.
6.1 Fremtidsværksteder som folkeoplysning
I samarbejde med to andre forskere (Birger Steen
Nielsen og Kirsten Paaby) er der i perioden fra
1.3.1986 til 1.7.1987 gennemført to pædagogiske eksperimenter
på daghøjskolebasis. Sigtet med eksperimenterne
har været at afprøve:
1. Fremtidsværkstedsmodellen (fra Robert Jungk)
som nyt grundlag for folkeoplysning.
2. Projektarbejdsmodellens muligheder, når udgangspunktet
er demokratisk frembragte sociale utopier.
3. Kombinerede erkendelsesmetoder i folkeoplysning.
Der har været forsøgt kombinationer af
kropslige erkendelser, oplysning i form af historisk
kritiske foredrag og selvorganiseret projektarbejde.
I sammenhæng med disse forsøg har projektet gennemført
hermeneutiske forløbskonstruktioner, som
danner grundlag for den aktuelle rapportskrivning,
der afsluttes ca. 1.3.1988. Sideløbende med rapportskrivningen
er et nyt projekt under opstart, idet erfaringerne
fra forsøgsvirksomheden søges omsat. Det
drejer sig om et projekt med titlen »Arbejde og teknik
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 293
i fremtiden - Særlig med henblik på forholdet mellem
teknisk intelligens og arbejdere« (Kurt Aagaard
Nielsen).
6.2 Semiotik og social kontekst
Et projekt, som gennem videreudvikling og generalisering
af strukturel semiologisk teori søger at bestemme
kommunikationsfænomenernes udvikling, struktur
og funktion i en samfundsmæssig helhed.
Arbejdet med at færdiggøre en samlet fremstilling
fortsætter, men er for tiden skubbet noget til side af
hensyn til mere kortsigtede opgaver.
Et delprojekt i grænseområdet mellem socialsemiotik
og organisationssociologi afsluttes i foråret 1988.
Det drejer sig om de formelle og funktionelle relationer
mellem strukturtræk i opbygningen af semiotiske og
sociale systemer, deres indbyrdes forudsættelsesforhold
og herunder en drøftelse af universalieproblematikken,
hvor dikotomien kulturvariation/universelle
fænomener forkastes til fordel for en relativistisk analyse,
hvor alle strukturtræk antages at være historiske.
Desuden arbejdes der med anvendelsen af semiologiske
modeller på sociologiske metodeproblemer,
uden at det drejer sig om projekter i egentlig forstand
(Tom Broch).
7. Datasamfundet
7.1 Komputisering af videnskaben
Igangværende projekt hvor omfanget og former af anvendelse
af persondata undersøges. Med den teknologiske
udvikling er mulighederne for at registrere og
oprette databanker muligt i et hidtil ukendt omfang.
Udvikling af en praksis for anvendelse af persondatabanker
i den samfundsvidenskabelige forskning rejser
nogle etiske problemer som diskuteres i projektet
(Mogens Holm)
Anden virksomhed:
Medarbejdere ved instituttet arrangerede den 28.-
30. oktober 1987 den 4. Center for velfærdsstatslige
Studier konference (CVS) med international deltagelse.
Anders Boserup: Leder af Pugwash Study Group on
Conventional Forces in Europe sammen med A.A.
von Muller fra Max Planck Instituttet i Starnberg.
Medlem af Independent Commission on World Security
Alternatives (USA). Medlem afdet sikkerheds- og
nedrustningspolitiske Udvalg (SNU). Medlem af
Nordiska samarbetskommitéen for internationell politikk,
inkl. freds- och konfliktforskning, og indtil sommeren
1987 af komitéens arbejdsudvalg. Bestyrelsesmedlem
ved Center for Freds- og Konfliktforskning.
Goran Djurfeldt: Udpeget til docent (uaflønnet)
ved Samhållsvetenskapliga Fakulteten, Lunds Universitet.
Mogens Holm: Medlem af rådet for Alkohol- og
Narkotikaforskning. Medarrangør af CVS-konferencen.
Jørgen Elm Larsen: Medarrangør af CVS-konferencen.
Birgitte Simonsen: Medlem af styringsgruppen for
SAMKVIND (nedsat af fakultetet).
Udgivervirksomhed m.v.:
Peter Abrahamson: Valgt som redaktør af ACTA SOCIOLOGIA
på Nordisk Sociologforbunds generalforsamling,
Tampere, Finland, august 1987 for perioden
1988-90.
John Andersen: Dansk konsulent for »Tidsskrift
for Samfunnsforskning« (norsk).
Tom Broch: Bestyrelsesmedlem i forlaget SOCIOLOGI.
Goran Djurfeldt: Medlem af redaktionen for Sydasien
- politisk och kultureli tidsskrift.
Jan Peter Henriksen, Per Kampmann og Jørgen
Rasmussen: Redaktører af en nordisk antologi om
pensionspolitik: »Pensionssystemer og pensionspolitikkens
dilemmaer i Norden«. Arbejdet med denne antologi
og dens udgivelse er/bliver finansieret af Nordiska
Samarbetsnåmnden for Samhållsforskning (NOSS).
Antologien forventes at udkomme i begyndelsen af
1988.
I forbindelse med denne nordiske antologi er der
afholdt to seminarer på Sociologisk Institut hhv. den
22.-23.1.1987 og den 22.-23.10.1987 med deltagelse af
pensionsforskere fra Sverige, Norge, Finland og Danmark.
Jan Peter Henriksen: Bestyrelsesformand for forlaget
SOCIOLOGI.
Kurt Aagaard Nielsen: Medredaktør af tidsskriftet
KONTEXT
Rejser og gæsteforelæsninger:
Peter Abrahamson: Deltaget i »The International
Conference on Technology, Restructuring and Urban/
Regional Development, International Sociologicai
Association Research Committee on the Sociology
of Regional and Urban Development«, Dubrovnik,
Jugoslavien, 25.-30. juni 1987. Gruppekoordinator på
14. Nordiske Sociologkongres, Tampere, Finland,
»Integration of Formal and informal Contribution to
Social Services: Professionals and Clients as Co-Producers
- A Comment«. 21.-23. august 1987. Foredrag
efter invitation på »The International Seminar on
the Position and Participation of Clients as a Key
Question in Advancing Social Policy«, European Centre
for Social Welfare Training af Research, and National
Board of Health, Helsinki, Finland fra
19. august-3. september 1987. Foredrag efter invitation.
»Fattigdomspolitik i Danmark«. Sydhavnens
Socialpædagogiske Seminarium 26. marts 1987. Forelæsning
efter invitation »Urban Poverty in Scandinavia
and the U.S.: Some Comparative Reflections«.
294 Universitetets årbog 1987
Geography Colloquium, Department of Geography,
University ofCalifornia at Berkeley, 15. oktober 1987.
John Andersen: Oplæg i »Center for Velfærdsstatstudier
« - CVS-konference den 28.-30. oktober 1987
på Sociologisk Institut.
Tom Broch: Gæsteforelæsninger ved Universitetet i
Oslo oktober 1987.
Goran Djurfeldt: Rejse til Indien, i forbindelse med
evaluering af et skovprojekt i Sydindien, maj-juni
1987. Deltagelse i den 14. Nordiske Sociologkongres
med foredrag i Tammerfors, Finland i august 1987.
Kurt Aagaard Nielsen: Studietur til Salzburg (besøg
på Robert Jungk-Stiftung, og Diisseldorf i BRD
(fremtidsprojekt og informationsteknologiens konsekvenser
foråret 1987. Gæsteforelæsning på Korsør
Fremtidshøjskole. Gæsteforelæsning på Kolding Seminarium.
Gæsteforelæsning på Storstrøms Amts Efteruddannelse
i Vordingborg.
Gunnar Olofsson: Deltaget i Sveriges Sociologforbunds
konference i Hassela, forskellige sessioner, to
papers, februar 1987. Deltaget ved ECPR (European
Consortium for Political Research) konference i Amsterdam
i april med paper. Forelæser og kursusansvarlig
ved doktorandkursus i socialpolitik ved forskningsafdelingen
ved Socialhøjskolen i Lund, foråret
1987.
Arne Wangel: Deltaget i 14. Nordiske Sociologkongres,
Tammerfors, Finland i august. Paper: »The
Functioning of Safety Committees at the Enterprise
Level in the Metal Industries in Malaysia - some preliminary
observations«. Deltaget i konference i Nordisk
Forening for samfundsvidenskabelige Sydøstasiensforskning
i Århus den 2.-4. oktober med paper som
ovennævnte.
Publikationer:
Abrahamson, R: Hyvinvointivaltiosta hyvinvointiyhteiskuntaan.
Ajankohtuista 1, s. 28, Helsinki 1985.
Andersen, J., Larsen, J.E., Henriksen, J.P.: Da fattigfirserne
blev myte - klip fra og kommentarer til fattigdomsdebatten
1986-87. (Arbejdspapir). København
1987, 70 s.
—: Sociologi og politik-bidrag til diskussion af den kritiske
sociologis situation og profil. København
1987, 16 s.
—: Fattigdom som relativ nød-introduktion og diskussion
af Peter Towsends positionfattigdomsforskningen.
(Arbejdspapir). København 1987, 53 s.
—, Abrahamsen, P, Larsen, J.E., Henriksen, J.P.: Poverty
and poverty politics in Denmark in thel980,s.
(Arbejdspapir). København 1987, 56 s.
Athreya, V.B., Boklin, G., Djurfeldt, G., Lindberg, S.:
Identification of Agrarian Classes: A methodological
essay with empiricai material from South India.
Thejournal of Peasant Studies 2,s. 147-90, London
1987.
Boserup, A.: Defensivt Forsvar i Danmark. Krig og
Fred Årg. 2, Nr. 3, 1986-87, s. 13-20, København
1987.
-, Neild, R.: Beyond INF: A New Approach to Nonnuclear
Forces. World Policy Journal Vol. IV, No.
4, s. 605-20, New York 1987.
Broch, T: Statistik og erkendelsesproduktion. København
1987, 143 s.
Djurfeldt, G.: Inderne får færre børn, men det er ikke
familieplanlæggernes skyld. Kontakt 7, s. 16-18,
København 1987.
—, Lindberg, S.: Kring floden. Mot Indien, Elisabeth
Haglund (udg.), s. 69-86, Stockholm 1987.
Henriksen, J.P., Kampmann, P., Rasmussen, J.: Subsidiering
og beskatning af pensionsopsparing. (Arbejdspapir,
nr. 16). København 1987, s. 56.
—, Kampmann, R, RasmussenJ.: Private pensionsordninger
i Danmark. (Arbejdspapir, nr. 15). København
1987, s. 184.
-, Kampmann, R, Rasmussen, J.: Fordelingen af private
pensioner. Samfundsøkonomen 5, s. 32-38,
København 1986.
Holm, M.: The living conditions of the Danish Welfare
family. (Arbejdspapir nr. 20). København 1987,
30 s.
—: Familieliv under velfærdsstaten: Statsliggørelsens
konsekvenser for det sociale netværk og privatlivets
intimitet. (Arbejdspapir nr. 22). København 1987,
43 s.
—: OfTentlighedssfærens og privatsfærens policering.
(Arbejdspapir nr. 21). København 1987, 17 s.
—: Lynnedslag eller fjernvarme. Djøf Bladet 24, s. 6,
København 1987.
Høgh, E.: Globens tilstand i nitten-firserne. København
1987, 152 s.
Kampmann, R: Arbejderbevægelsen i Japan, bagsiden
af miraklet. København 1987, 66 s.
—: Arbejdsmarked oe faebevæeelse i Tapan. Grus 18,
s. 47-67, Ålborg 1986.
-: Sikkerhedspolitik og fredsbevægelse i Japan. Grus
18, s. 7-24, Ålborg 1986.
Larsen, J.E., et al: Labour movement and unemployment
policies. Studies in Unemployment, Reinhard
Lund, Peder J. Pedersen, Jan Beyer Schmidt-Sørensen,
s. 123-59, København 1987.
-: Fattige i Danmark: Nye fattigdomsgrupper? København
1987,27 s.
—, et al: Da fattigfirserne blev en myte. Klip fra og
kommentarer til fattigdomsdebatten 1986-87. København
1987, 33 s.
-, et al: Poverty and poverty politics in Denmark in
the 1980's. København 1987, 56 s.
Lauritzen, W.: Kvinder, naturvidenskab og teknik.
Informationssamfundet - avanceret magtteknik,
Kurt Aagaard Nielsen, Kaj Kammer Madsen,
Wenche Lauritzen, s. 143, København 1987.
Manniche, E.: Studie af social herkomst, familieforhold
m.v. blandt afdelingssygeplejersker i begynDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 295
delsen af 1960'erne og 1980'erne, samt specielt om
indstilling til arbejdet som kald eller ikke-kald.
Micro Publications: Social Science Series Vol. V, s.
1-50, Schweiz 1987.
—: Nové vyvojové trendy vybranych rodinnych znaku
v dånsku. Sbornik Praci Filosoficke Faktulty
BrnenskeUniversity g 30, s. 55-66, Brno, Tjekkoslavakiet
1986.
Mow, E.: Vi må forstå kvinder som producerede og
producenter på en gang. Melusine; Feminologi som
fag og forskning 7. årg., nr. 1 (Temanr.), s. 7, København
1987.
Kvinder underviser kvinder - og hinanden. Kvinder
og forskning. (Arbejdspapir nr. 6). København
1986, 110 s.
—: Anmeldelse af et demokratisk Forum — Høring om
småbørnsforskning. Unge Pædagoger 3, s. 5, København
1986.
Nielsen, K.A., Nielsen, B.S., Paaby, K.: Fremtidsværksted
- foregrebet utopi. Kontext 51, s. 45, København
1987.
—: Teknologi, magt og frihed. Informationssamfundet
— avanceret magtteknik, Kaj K. Madsen, Wenche
Lauridsen, Kurt Aagaard Nielsen, s. 143, København
1987.
—, Nielsen, B.S., Paaby, K.: Legende kritik og social
fantasi et alternativ til pædagogik. Folkeskolen 11,
s. 7, København 1987.
—, Nielsen, B.S., Paaby, K.: Fremtidsværksteder som
folkeoplysning. Fremtidsværksteder i Danmark,
Finn Horn, Jette Scott Sørensen (udg.), s. 16, København
1987.
Simonsen, B., et al: Forsørgelse-økonomi og omsorgprojektbeskrivelse.
(Arbejdspapir). København
1987, 31 s.
—, et al: Det kønsskæve samfund 1. del. (Arbejdspapir).
København 1987, 150 s.
Wangel, A.: Bistand til udvikling i 25 år. Den tredje
verden 1987, Torben Kitaj (red.), s. 104-10, København
1987.
G'oran Djurfeldt
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 297
Samfundsfag
1. Institut for Samfundsfag og Forvaltning
Historie:
Instituttet etableredes i 1960, da Institut for Historie
og Samfundsøkonomi opdeltes i tre, herunder Institut
for Samtidshistorie og Statskundskab. Herefter har
det gennemgået en dynamisk udvikling. Den udvikling
har dels været afhængig af ændrede ydre vilkår og
dermed ændrede krav til instituttet, dels af udviklingstendenser
i instituttets videnskabelige miljø. Disse indre
og ydre udviklingsfaktorer har også manifesteret
sig i organisatoriske forandringer. I 1972 deltes Institut
for Samtidshistorie og Statskundskab i to institutter,
den ene med betegnelsen Institut for Samfundsfag,
hvis kandidater blev cand.phil'er og cand.mag'er,
inden for humanist-Bekendtgørelsen. I 1980 blev dette
institut overført til Det samfundsvidenskabelige Fakultet.
Instituttets uddannelsesområde udvidedes i
1981 med en forvaltningseksamen (cand.adm.pol) og i
1983 med et studium, der kombinerer forvaltning og
anvendt datalogi. En studieordning, som omfatter de
tre uddannelser er vedtaget af studienævnet i juni
1987 inden for rammerne af Undervisningsministeriets
bekendtgørelse nr. 212 af4 april 1986. I juni 1983
ændredes instituttets navn til Institut for Samfundsfag
og Forvaltning.
Det daværende institut flyttede i 1966 fra lokaler i
Set. Pedersstræde og Museumsbygningen til en lejet
ejendom i Rosenborggade 15-17, den hidtidige
»KFUM-borg«. Her har instituttet fortsat til huse i
det, der nu kaldes »Rosenborgannekset« og ejes af
Københavns Universitet. På grund af en ekspansion
af nye faste stillinger og stipendier har instituttet fra
august 1987 faet 5 kontorlokaler til rådighed i Store
Kannikestræde 18.
Forandringerne i uddannelsesprofilen har vist sig i
kandidaternes beskæftigelsesmønster; flere får arbejde
uden for uddannelsessektoren, specielt i administrative
stillinger i offentlige og private organisationer.
Interesserede henvises i øvrigt til den historiske
oversigtsartikel i »Københavns Universitet 1479-
1979«, bd. X, S. 527-568, skrevet af professor Ole Karup
Pedersen.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 24.
Professorer: Torben Beck Jørgensen (fra 1/12), Ole
Karup Pedersen, Gunnar Sjoblom.
Lektorer: Karl-Henrik Bentzon, Tage Bild, Lars Bille,
Peter Bogason, Henning Bregnsbo, Tom Bryder, Torben
Grage, Holger Bernt Hansen (orlovsstillet fra 1/
7), Bertel Heurlin, Willy Johansen, Tim Knudsen,
Roger Leys, Per Kongshøj Madsen, Hans Jørgen
Nielsen, Ib Damgaard Petersen, Steen Sauerberg, Tove
Lise Schou, Kirsten Thomsen, Christian Thune,
Søren Villadsen.
Lektorvikar: Wilhelm Christmas Møller (til 30/6).
Adjunkvikar: Jens Hoff (til 30/6).
Kandidatstipendiater: Uffe Jacobsen, Hanne Nexø
Jensen (fra 1/9), Peter Karnøe (fra 1/7), Thomas Pedersen,
Bent Schou (til 30/8).
Forskningsrådsstipendiater: Morten Kelstrup, Jens
Hoff (fra 1/8).
Bibliotekar: Birthe Rasmussen
Studievejledere: Karen Rønnow, Helge Jacobsen, Allan
Dreyer Hansen.
TAP: Antal årsværk: 4.
Margit Hansen, Birte Nyholm, Lene Olsen, Britta
Tørnquist.
Forskningsvirksomhed:
Som det fremgår har instituttet under sin korte historie
været udsat for mange såvel organisatoriske som
faglige forandringer. Men de grundlæggende intentioner
har været de samme. Målet har været, således som
det fremgår af den trykte oversigt over publikationer
fra instituttet i perioden 1963-1983. (»Publikationer
fra Institut for Samfundsfag og Forvaltning, Københavns
Universitet 1963-1983« Forlaget Politiske Studier
1983), at kombinere den samfundsvidenskabelige
grundforskning og knytte den til mere formidlende
forskning.
Kendetegnende for såvel instituttets forsknings-,
som undervisningsprofil har været, at man har prøvet
at udvikle instituttet fra at have været et flerdiciplinært
institut til at blive et tværdisciplinært institut,
der især prøver at kombinere de politologiske, økonomiske
og sociologiske discipliner med særligt henblik
på belysning af samfundsudviklingens politiske aspekter.
Instituttets medarbejdere er således ikke i nogen
streng forstand knyttet til bestemte emnekredse, hvilket
iøvrigt vil fremgå af projektbeskrivelserne, hvor
nogle medarbejdere optræder med projekter inden for
flere områder. Det er instituttets ønske i de nærmeste
år at prøve at videreføre denne udvikling, såvel i
grundforskningen som i den mere formidlende forskning
og undervisning. Det betyder ligeledes et ønske at
fastholde den mere brede samfundsvidenskabelige
forskningsprofil og formidlingsaspektet i uddannelsen,
da vi vurderer, at instituttet herigennem uddanner
kvalificerede kandidater til en lang række funktioner.
Foruden samarbejde med andre universitetsinstitutter
m.h.p. undervisning og forskning har instituttet
i de senere år kunnet notere en tiltagende rekvireret
forskning fra såvel offentlige som halvoffentlige institutioner.
Som led i bestræbelserne på at udvide kontakterne
med brugerne af instituttets forskningsresultater
er instituttet i de sidste år begyndt at arrangere
298 Universitetets årbog 1987
seminarer omkring temaer, hvor instituttet kan yde
specialviden, hvortil brugere inden for såvel privat
som offentlig administration som politikere og andre
interesserede er blevet inviteret.
Man bestræber sig på at udvikle en forsknings- og
uddannelsesprofil, der kendetegnes af, at man koncentrerer
sig om de politiske processer og deres realiteter
såvel nationalt som internationalt. Det er imidlertid
karakteristisk for instituttets forsknings- og uddannelsesprofil,
at man ikke vælger at studere og undervise
omkring disse processer og deres resultater udelukkende
udfra et snævert politologisk udgangspunkt,
men prøver at forstå disse problemer som et samspil
mellem politiske og økonomiske udviklingstendenser.
Det er instituttets hensigt i de nærmeste år at videreudvikle
denne tradition såvel forskningsmæssigt som
uddannelsesmæssigt.
Til forskningsvirksomheden hører endvidere de interne
institutforskningsseminarer, som normalt afholdes
en snes gange om året, hvor de videnskabelige
medarbejdere fremlægger deres forskningsresultater.
Normalt medvirker udefra kommende opponenter.
Udover den nævnte egentlige forskningsvirksomhed
har en række af instituttets medarbejdere udmøntet
og formidlet deres forskningsresultater og -indsigt i
mindre skriftlige indlæg, i foredrag, og i massemedier
som aviser, tidsskrifter, radio og fjernsyn.
Fra 1987 er instituttet indgået i et samarbejde med
Institut for Organisation og Institut for Informatik og
Økonomistyring, begge ved Handelshøjskolen i København
om et forskningscenter for offentlig organisation
og styring (COS), som over en 5-årig periode har
faet bevilget 4 mill kr. fra Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd. Fra instituttet medvirkede i
1987 Karl-Henrik Bentzon, Tage Bild, Jens Hoff, Torben
Beck Jørgensen og Kirsten Thomsen. COS har
lokaler og postadresse i Blaagårdsgade 2B, 2200 København
N.
Efterfølgende bringes en kort oversigt over medarbejdernes
forskningsprojekter fordelt på enkelte forskningsområder.
1. Komparativ politik
Politisk teori inddeles i en normativ orientering (undertiden
kaldet politisk filosofi), der søger at besvare
spørgsmål om, hvorledes samfundet bør indrettes,
f.eks. med hensyn til frihed og lighed, rettigheder og
pligter og lignende, dels i en empirisk retning, der søger
at opstille og underbygge hypoteser om lovmæssigheder
i de politiske processer. Denne sidste orientering
udmøntes i sine empiriske bestræbelser ikke
mindst inden for det, som kaldes komparativ politik,
hvor der arbejdes med en lang række af tilgange og
begrebsapparater, der rækker fra system-, beslutnings-,
kultur-, udviklingsklasse-, parti-, interessegrupper
og eliteteorier til kommunalpolitik og vælgeradfærd.
1.1 Stat og marked
Projektet foregår under COS (jfr. ovenfor), hvor en
projektgruppe arbejder med en vurdering af foreliggende
(og især klassisk) teori om forholdet mellem stat
og marked; der sigtes imod en antologi.
1.1.1 En del af projektet tager udgangspunkt i Max
Webers teori om stats- og markedsrationalitet, hvis
gyldighedsfordringer vurderes, bl.a. ved sammenligning
med den japanske stat (Tage Bild).
1.1.2 En anden del koncentrerer sig om »public choice
« teoriernes syn på stat og marked (Karl-Henrik
Bentzon).
1.2 Parlamentarisk politik
Der arbejdes med en række facetter af dansk parlamentarisk
politik ved forskellige medarbejdere.
Ved valget i 1973 ændredes folketingets sammensætning
radikalt. Gamle samarbejdsmønstre blev
brudt op, nye skulle etableres og det i en periode, hvor
den økonomiske krise var fremherskende. Der sigtes
dels imod en sammenhængende fremstilling af de skiftende
samarbejdskonstellationer, hvor hovedvægten
lægges på de vilkår og betingelser, de enkelte partier
har sat for samarbejdet, dels at søge forklaringer af
mere teoretisk karakter på disse skift med udgangspunkt
i den eksisterende videnskabelige litteratur
(Lars Bille).
Folketingsvalget 1987 analyseres med henblik på
vælgervandringer i forhold til forrige valg, og set i forhold
til valgene siden starten af 1970erne (Steen
Sauerberg).
1.3 Danske regeringer: Programmer og beslutningsproces
De tre følgende projekter er internationale og komparativt
lagt op.
1.3.1 En undersøgelse af den danske regeringsprogrammer
og regeringers lovgivningsinitiativer i relation
til den/de regeringsbærende partis/partiers valgløfter
er koordineret fra University of Essex (Tove Lise
Schou).
1.3.2 En undersøgelse af danske koalitionsregeringers
programmer ved tiltrædelsen i relation til koalitionsparternes
valgprogrammer, koordineres fra University
of Galway (Tove Lise Schou).
1.3.3 En undersøgelse af danske regeringers beslutningsprocesser
1965-1985, koordineret fra Det europæiske
Universitetsinstitut i Firenze (Tove Lise
Schou).
1.4 Interesseorganisationer og politik
1.4.1 Under projekttitlen »Dansk industri i politik«
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 299
og i sammenhæng med generel forskning i interessegruppeaktivitet,
herunder lobyisme, foretages en
undersøgelse af specielt dansk industri som politisk
faktor, bl.a. gennem interviews (Henning
Bregnsbo).
1.4.2 Der foretages en undersøgelse af borgernes
holdninger til fagforeninger; projektet analyserer ud
fra surveyundersøgelser opfattelser af fagforeningernes
politiske rolle. Der inddrages systemer, hvor fagforeningerne
står stærkt (Skandinavien), moderat
stærkt (England) og svagt (Frankrig, USA) (Hans
Jørgen Nielsen).
1.5 Politisk teori
Der arbejdes med forskellige facetter af politisk teori.
1.5.1 Machiavalli og moderne politisk analyse: Færdiggørelse
af bog: »Machiavelli and Modern Politicai
Analyses« (Tom Bryder).
1.5.2 Endvidere en analyse af relationer mellem politisk
teori og praksis inden for arbejderbevægelsen, en
undersøgelse af ændringer i Karl Kautsky's politiskteoretiske
udvikling, hvor der focuseres på forholdet
mellem politiske teorier og strategier for socialistisk
revolution. Endvidere inddrages såvel grundlæggende
samfundsteori som analyser af den aktuelle samfundsog
klassemæssige konjunktur. I undersøgelsen foretages
der en analyse af Kautsky's tekster og en kritik af
litteraturen på området. Der foreligger nu en delundersøgelse
af Kautsky's demokratiteori og dertil knyttede
strategiforestillinger (Uffejakobsen).
1.5.3 Demokratiteorier er analyseret. Der er diskuteret
demokratiske regime-normer og relationerne mellem
dem, samt hvordan partier i demokratier indpasser
sig til fundamentale samfundsforandringer (Gunnar
Sjoblom).
1.5.4 Leninisme og demokrati - leninismens logik og
udviklingsmuligheder (Torben Grage).
1.5.5 Som del af et international projekt analyseres
ideologi som et samfundsvidenskabeligt begreb (Torben
Grage).
1.5.6 Den samtidige debat om liberalismen, dennes
præmisser, værdiforestillinger og udviklingsmuligheder
(Torben Grage).
1.5.7 Endelig er der foretaget en diskussion af ændringen
af politisk tid (Gunnar Sjoblom).
1.6. Ungdommens inddragelse i politik
Adolescence and involvement in Public Affairs. Surveyundersøgelse
af alle 15-16 årige i Esbo kommune,
Finland. Dataindsamling er fra 1983; analysearbejde
foretages nu (Tom Bryder).
1.7 Klassestruktur, klassebevidsthed og sociale modsætningsforhold
Projektet er et led i et større internationalt projekt under
ledelse af den amerikanske sociolog Erik Olin
Wright. Formålene med projektet er 1) en international
sammenligning af klassestrukturerne i de undersøgte
lande, og 2) en analyse af en række sociale modsætningsforhold
i Danmark: mellem klasser, stat og
borger, industri og forbruger, m.m. I forbindelse med
projektet er gennemført en større spørgeskemaundersøgelse
i efteråret 1985. Projektet gennemføres i samarbejde
med Institut for Statskundskab (Jens Hoff).
1.8 Terrorisme som politisk middel
Projektet beskæftiger sig med en diskussion af selve
begrebet terrorisme. Endvidere med forholdet mellem
terrorisme som en trussel mod et samfund/system og
systemets reaktion herpå. Der argumenteres for at se
terrorisme i dette forhold, hvor systemreaktionen betragtes
som en afgørende faktor (Willy Johannsen).
1.9 Teknologien i dansk vindmølleindustri 1976-86
En analyse af teknologiudviklingen i den danske vindmøllesektor,
med vægt på det offentliges rolle som
igangsætter af en industriel udviklingsproces. Arbejdet
udgør en del af det empiriske grundlag for en diskussion
af udformningen af mulige industripolitiske
strategier overfor mindre og mellemstore virksomheder
i Danmark (Peter Karnøe).
1.10 Lokal erhvervs- og velfærdspolitik
Komparativt projekt om lokal erhvervs- og velfærdspolitik
i England, Frankrig og Danmark (Søren Villadsen).
1.11 Massekommunikation og politik i Skandinavien
1960-1990
Udviklingen i samspillet mellem den politiske massekommunikation
og partistrukturen i Danmark, Norge
og Sverige, dvs. en forklaringsmåde til Sveriges stabilitet,
Danmarks partisplintring og Norges »midterposition
« (Steen Sauerberg).
1.12 Lokale produktionsrelaterede institutioner
Bearbejdning af litteraturen om »nyinstitutionalismen
« i politologien med henblik specielt på en begrebsanalyse.
Specielt er der interesse for at tage begrebet
solidaritet og knytte det til lokale beslutningsprocesser
med henblik på fælles, produktionsrelaterede
og teknologisk avancerede apparaturer. Der tænkes
anvendt eksempler fra kooperative mejerier i 1880'erne
og lokale telestuer i 1980'erne (Peter Bogason).
300 Universitetets årbog 1987
1.13 Kirke-stat problematikken under kolonialisme,
nationalisme og afkolonisering.
Projektet omfatter perioden fra ca. 1930 til national
selvstændighed i begyndelsen af 1960erne. Udgangspunktet
er situationen i Uganda og målet er at belyse
de religiøse samfunds rolle i den omstillingsproces,
som politisk, økonomisk og socialt karakteriserer udviklingen
især i perioden efter 2. verdenskrig (Holger
Bernt Hansen).
1.14 Udviklingskrisen i Afrika
Udgangspunktet er de senere års udviklingslitteratur,
hvor der som et væsentligt bidrag til løsning af krisen i
afrikanske lande peges på de frivillige, ikke-statslige
organisationers indsats. Projektet sigter på at undersøge
tesen om de frivillige organisationers specielle
muligheder og kapacitet for at påtage sig opgaver,
hvor det statslige apparat har vist sig mindre egnet
(Holger Bernt Hansen).
2. Forvaltning
Forvaltningsforskningen ved instituttet arbejder ud
fra politologiske synsvinkler. Der er tale om flere tilgange,
men en væsentlig del af forskningsinteressen er
i de senere år rettet mod såvel den nationale som den
internationale forvaltning. Herunder mod forvaltningens
funktioner, organisatoriske forhold, arbejdsprocesser
og relationer til andre offentlige og private organisationer.
På nationalt plan har især styring og planlægning
været i focus, på internationalt plan de internationale
organisationers sekretariater, deres personalesammensætning
og forhold til den politiske ledelse.
2.1 Moderniseringen af den offentlige sektor
Projektet er etableret under COS (jfr. oven for) og har
til formål at beskrive og evaluere firkløverregeringens
plan for en modernisering af den offentlige sektor. En
antologi er under forberedelse.
2.1.1 Fra instituttets medarbejdere vil der som et første
delprojekt blive en gennemgang af moderniseringsprogrammets
tilblivelse og udvikling (Karl-Henrik
Bentzon).
2.1.2 Et andet delprojekt arbejder med den statslige
styring af kommunerne, hvor firkløverregeringens styringstiltag
overfor kommunerne 1982-87 vil blive evalueret
(Bent Schou).
2.1.3 Et tredie delprojekt er en analyse af institutionelle
restriktioner for implementeringen af moderniseringen
af den offentlige sektor, specielt de grundlæggende
træk i den offentlige forvaltnings forhold til borgerne,
og om moderniseringsplanen er artsfremmed i
forhold hertil (Torben Beck Jørgensen).
2.2 Dansk forvaltningsforskning
Sammenfatning og bearbejdning af dansk, politologisk
forskning om dansk forvaltning til en fremstilling
af forvaltningen i en beslutningsteoretisk ramme (Peter
Bogason).
2.3 Bureaukrati, demokrati og marked
Bureaukrati, demokrati og marked i de nordiske velfærdsstater:
Projektet sigter mod analyse af specifikke
nordiske institutionelle innovationer med hensyn til
koblinger mellem bureaukrati og andre sociale styringsformer
(Tim Knudsen)
2.4 Københavns byplanlægning
Den københavnske byplanlægnings fødsel: Projektet
er under afslutning, idet der arbejdes med de sidste
publikationer (Tim Knudsen).
2.5 Adfærden i offentlige organisationer under omstilling
2.5.1 Et projekt er påbegyndt under COS (jfr. oven
for) i 1987 og forventes at strække sig til udgangen af
1988. Formålet med projektet er at analysere organisatoriske
ændringer i forskellige offentlige organisationer,
samt de ansattes individuelle og kollektive reaktioner
herpå. Projektet er koncentreret om to offentlige
sektorer: den sociale sektor og skatte sektoren, som undersøges
på både lokalt og centraladministrativt niveau
(Jens Hoff).
2.5.2 Organisationsudvikling og omstilling i kommuner.
Projektet omhandler servicemanagement, planlægning
og organisation i udvalgte kommuner. Forskningsrapporter
og -artikler under udarbejdelse/er udarbejdet
(Søren Villadsen).
2.6 Forsøgsvirksomhed i den offentlige sektor
Der arbejdes med tre projekter om forsøg.
2.6.1 Generelt analyseres statslig og kommunal forsøgsvirskomhed
med henblik på nye styringsrelationer
og organisationsformer i fremtidens velfærdsstat -
med speciel interesse for perspektivet for fornyelse af
velfærdsstaten (Bent Schou).
2.6.2 Frikommuneforsøget. Projektet sigter specielt
imod at afdække perspektiverne for nye relationer
mellem stat og kommuner. Projektet diskuterer frikommuneforsøget
som fornyelse af den statslige styring
og vilkårene for det kommunale selvstyre. En
spørgeskemaundersøgelse til frikommunerne angående
forsøgets aktuelle status er iværksat.
2.6.3 Offentlig forsøgsvirksomhed som lærings- og tilpasningsstragei.
Der er tale om et nordisk samarbejdsprojekt,
som har modtaget midler til projektforberedelse
fra NOS-S. Igennem komparation Danmark,
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 301
Norge og Sverige imellem skal problemer og muligheder
i forsøg som læreproces og fornyelsesstrategi undersøges
(Bent Schou).
2.7 Styring af offentlige organisationer
Analyse af den eksterne og interne styring af offentlige
organisationer, der producerer ydelser over for borgerne.
Med basis i detaillerede case-studier af større
offentlige organisationer er projektet et led i en undersøgelse
af offentlig produktion i vid forstand, især interne
og eksterne produktionsvilkår, ledelsesvilkår,
økonomistyring, forhold til omgivelserne — såvel kunder
og korporative organer som andre offentlige myndigheder.
3. International politik
International politik er en del affaget politologi. International
politik beskæftiger sig med alle former for internationale
og transnationale politiske processer og
med samspillet mellem nationale og internationale
politiske processer. Typiske emneområder er internationale
konflikter, krig, fred, international organisation,
politisk-økonomisk udvikling både i ulandssammenhæng
og i forbindelse med transnationale organisationer
og virksomheder.
3.1 Teorier i International Politik
Et projekt om »Teorier i international politik« til undervisningsbrug
på lavere trin (Bertel Heurlin).
3.2 Sikkerhedspolitik og våbenkontrol
Der arbejdes med en række facetter heraf.
3.2.1 Supermagterne og våbenkontrol. En større undersøgelse
med arbejdstitlen »Supermagterne, systemet
og våbenkontrollen« er stort set afsluttet (Bertel
Heurlin).
3.2.2 Der har været arbejdet kollektivt med en redegørelse
for den internationale situation, specielt på nedrustningsområdet
efter Reykjaviktopmødet (Bertel
Heurlin).
3.2.3 Et projekt om Vesteuropas (herunder Danmarks)
sikkerhedspolitiske situation er under udarbejdelse.
Endvidere arbejdes med en analyse af kernevåbnenes
fremtidige rolle i international politik (Bertel
Heurlin).
3.2.4 SPD'S sikkerhedspolitik. En beskrivelse, analyse
og diskussion med særlig henblik på perioden 1982-
87. Analysen foretages bl.a. på grundlag af tolkning af
SPD's historie og tradition og af den særlige udvikling,
der prægede SPD i forbindelse med SPD's skift fra regerings-
til oppositionsparti 1982 og i den såkaldte efterrustningsdebat.
Projektet koncentrerer sig særligt
om, hvorledes SPD formulerer sin afspændingspolitiske
interesse og hvordan denne søges konkretiseret og
realiseret i europæisk politik (Morten Kelstrup).
3.2.5 Et beslægtet projekt skal beskrive, analysere og
diskutere Forbundsrepublikken Tysklands sikkerhedspolitik
med særlig henblik på perioden 1982-87.
Centrale problemer i projektet angår forbundsregeringens
holdning til afspændingspolitikken, NATOpolitikken,
storpolitikken, det tysk-tyske forhold og
det tysk-franske forhold samt europapolitikken. Der
lægges vægt på, at klarlægge, hvad der er kontinuitet,
og hvad der er ændringer i Forbundsrepublikkens sikkerhedspolitik,
og hvad der bestemmer forbundsregeringens
handlingsrum, samt hvilke interne og eksterne
forhold, der influerer sikkerhedspolitikkens konkrete
udformning (Morten Kelstrup).
3.2.6 Vesteuropæisk sikkerhedspolitisk samarbejde.
Projektet sigter mod at analysere de sikkerhedspolitiske
samarbejdsaktiviteter indenfor rammerne af det
Europæiske Politiske Samarbejde (EPS), Vestunionen
(WEU) samt det bilaterale, fransk-vesttyske samarbejde
med særlig vægt på udviklingen i 80-erne
(Thomas Pedersen).
3.2.7 Et projekt fra 1986 om cykliske tendenser i international
politik er fortsat og tendenserne til langtidscykler
er blevet sat i forhold til de økonomisk betingede
begrænsninger på krige (Ib Damgaard Petersen).
3.2.8 I fortsættelse af et projekt om studiet af internationale
krige er der udarbejdet en diskussion af »Kybernetik
og studiet af krige« (Ib Damgaard Petersen).
3.2.9 Spørgsmålet om mulighederne for atomkrig ved
et tilfælde studeret ud fra politiske og organisatoriske
problemer i det nukleare afskrækkelsessystem - som
tidligere overvejende er blevet analyseret ud fra psykologiske
og teknologiske faktorer. En omfattende dataindsamling
fra perioden efter 1978 er igangsat. Projektet
foregår i et internationalt samarbejde (Ib Damgaard
Petersen).
3.3 Danmark og internationale organisationer
3.3.1 FN og Danmark. En analyse af ændringer i FN's
beslutningsstruktur og disses betydning for Danmarks
deltagelse i FN's virksomhed (Ole Karup Pedersen).
3.3.2 Danmark og international forvaltning. En undersøgelse
af Danmarks politik over for EF og FN og
herunder en undersøgelse af den danske udenrigspolitiske
forvaltnings rolle i policy processen (Tove Lise
Schou).
3.3.3 Danmark og EFTA. Afsluttet projekt om de
markedspolitiske forudsætninger for Danmarks medlemsskab
af EFTA (Christian Thune).
302 Universitetets årbog 1987
3.3.4 Med udgangspunkt i et åbent organisationsperspektiv
model er organisationsadfærd i international
sammenhæng blevet analyseret ud fra den såkaldte
»Garbage Can« model. Det er påvist, at beskrivelser
af stokastiske strømme af organisationsadfærd med
fordel lader sig forklare ved hjælp af denne model, men
det vises samtidig, at der ikke er tale om helt anarkiske
organisationer. Der kan påvises en struktur i de stokastiske
strømme, og der er påvist skift i strukturen i
forbindelse med nye parametre for organisationens arbejde
(Ib Damgaard Petersen).
3.4 »Foreign Policy Advisor«
Projektet skal udvikle kunstig intelligens til udenrigspolitisk
beslutningstagen. Der er tale om udvikling af
et program i sproget C og PROLOG, samt dokumentation
(Tom Bryder).
3.5 International arbejderbevægelse og krig/fred
Dette projekt, som er en del af projektet »Teori-Strategi-
Konjunktur«, er en analyse af sociale bevægelsers
muligheder som aktør i udenrigs- og international politik.
Det er koncentreret om en undersøgelse af socialistiske
teorier om imperialisme og krig og af arbejderbevægelsens
organisationers politik med henblik
på opnåelse og sikring af fred i forbindelse med 1. verdenskrig
(Uffe Jakobsen).
3.6 Arbejdskraftvandringer i internationalt perspektiv
Efter en del års studier af arbejdskraftvandring og politik
i Afrika, forsøges mere komparative studier af arbejdskraftvandringssystemer
internationalt. Fokus
ligger på to hovedproblematikker: 1. Arbejdskraftvandrings
påvirkning af national og lokal politik og 2.
Teoridannelse omkring arbejdskraftvandring i international
politik. Forskningsprojektet bygger på forskningsophold
i Mexico og Californien på 6 mdr. i 1986
og I mdr. i 1987 (Roger Leys).
3.7 Debatten om dansk udenrigspolitik (herunder sikkerhedspolitik)
En analyse af udviklinger i den danske debat i løbet af
de sidste 10-15 år med det formål at afveje samspillet
mellem nationale (interne) over for internationale (externe)
ændringer (Ole Karup Pedersen).
3.8 Danmark og Det Europæiske Politiske Samarbejde
Projektet skal belyse EPS-medlemsskabets generelle
betydning for udformningen og vilkårene for dansk
udenrigspolitik. Derudover er der indledt en mere
konkret undersøgelse af det danske EF-formandsskabs
varetagelse af EPS i andet halvår af 1987 (Christian
Thune).
4. Økonomisk politik
Den økonomisk-politiske forskning ved instituttet omfatter
især studier af, hvordan samspillet imellem den
økonomiske og den sociopolitiske udvikling giver sig
udslag i udformningen af den økonomiske fordeling.
Endvidere omfatter forskningsområdet analyser af
muligheder og begrænsninger for alternative økonomisk-
politiske strategier.
4.1 Makroøkonomiske modeller og økonomisk rådgivning
Formålet med projektet er at studere samspillet mellem
økonomisk rådgivning/planlægning og den politiske
beslutningsproces med vægt på den rolle, som de
makroøkonomiske modeller spiller. Hovedvægten ligger
på danske forhold. Vigtige temaer i projektet er: 1)
Udredning af den faktiske anvendelse af modellerne i
økonomisk rådgivning, 2) Casestudier af modelbrugen
i forbindelse med økonomisk-politiske konflikter
og 3) Generelle vurderinger af modellernes betydning
for samspillet mellem rådgivere og politiske beslutningstagere
(Per Kongshøj Madsen).
4.2 Økonomisk politik
I forbindelse med afslutningen af den disputats om de
finanspolitiske ideers udvikling i Danmark 1930-1945
er der udarbejdet to arbejdspapirer om disputatsens
hovedresultater, som er blevet præsenteret på konferencer
i Boston og København. Arbejdspapirer fra
EEA-konferencen i København er under udgivelse
som tidsskriftsartikel (Niels Henrik Topp).
5. Metodologi
Metodologi omfatter udviklingen af såvel kvalitative
som kvantitative forskningsmetoder. Indenfor området
beskæftiger man sig såvel med videnskabsteoretiske
problemstillinger som med anvendelse af en række
nyere samfundsvidenskabelige forskningsmetoder.
5.1 Teoretiske arketyper i samfundsvidenskaben
Foregår under »SOP-gruppen«, hvis formål er at udarbejde
en moderne sociologisk antologi. Et arbejde
tager udgangspunkt i Ferdinand Ibnnies »Gemeinschaft
und Gesellschaft« (Tage Bild).
5.2 Anvendelse af nyere kvindeteorier og -metoder inden
for udvalgte områder af samfundsvidenskaberne
Inden for nyere kvindeforskning eksisterer en nytænkning
og idérigdom, hvad angår teorier og metoder, der
alt for sjældent udnyttes i samfundsvidenskaberne.
For at muliggøre en mere smidig udveksling mellem
kvindeforskning og andre forskningsområder vil projektet
indeholde to dele: Første del består i udarbejdelse
af en introduktion til nyere kvindeteorier og -metoder,
bl.a. indeholdende en beskrivelse af den historiske
udvikling indenfor kvindeforskning i Danmark, samt
en gennemgang og diskussion af forskellige strømninger
inden for kvindeforskning. Anden del består i analyser
af udvalgte områder inden for samfundsvidenskaberne
med henblik på at anskueliggøre kvindeteoDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 303
rier og -metoders muligheder for at se forskningsområderne
i et nyt perspektiv (Hanne Nexøjensen).
6. Andre samfundsfaglige forskningsområder
6.1 Fritidsanvendelse
Fritidsvaner og ikke-økonomi på basis af en interviewundersøgelse
foretaget af SFI i foråret 1987, for en
gruppe interessenter (DR, Bibliotekstilsynet, Statens
Byggeforskningsinstitut, Kulturministeriet, Arbejdsministeriet)
en gruppe forskere fra AU, HHA, KU, og
Danmarks Lærerhøjskole. Undersøgelsen er den tredie
kortlægning af tidsanvendelse i Danmark. De tidligere
blev ligeledes gennemført af SFI i årene 1964 og
1975 (Steen Sauerberg).
6.2 En analyse af dobbelt-karnere f amilien som familie
og livsform
Projektet omhandler gennemgang af den nyere forskning
inden for temaet »dobbelt-karriere-familien« og
temaet »familieformer under forandring«. Vægten ligger
på spørgsmål i forbindelse med forholdet mellem
arbejdsliv og familieliv, samt samfundslivet i mere
bred betydning. Formålet er at etablere et teoretisk/
metodisk grundlag for en empirisk undersøgelse af
»dobbelt-karrierefamilien« (Kirsten Thomsen).
Forskningsmæssigt samarbejde med andre institutter eller
institutioner:
Center for Freds- og Konfliktforskning, København
(BH); Center for Samfundsvidenskabelig Kvindeforskning,
København (KT, HNJ); Center for Television
Research, Leeds (STS); Center for Udviklingsforskning,
København (RL); Center for Øst- og Sydøstasien,
København (TB); Centre Sociologie Urbaine,
Paris (SV); Dansk Udenrigspolitisk Institut (BH);
Department of Politicai Science, Carleton University,
Ottawa (PB); Department of Politics, University of
Hull (PB); Department of Sociology, Carleton University;
Ottawa (JH); Department of Sociology, Essex;
(JH); Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske
Udvalg, København (BH, OKP); Erasmus University,
Rotterdam (STS); European Consortium of Political
Research (GS, TES); European University Institute,
Firenze (GS, TLS); Fondation des Villes,
CEMS, Paris (SC); Institute for International Peace
Studies, University ofNotre Dame, Indiana (BH); Institute
of International Studies, University ofCalifornia,
Berkeley (BH); Institute of Peace and Conflict,
Australian National University, Canberra (IDP); Institut
for Organisation og Arbejdssociologi, København
(TBJ, TB, JH); Institut for Samfundsøkonomi
og Planlægning, Roskilde Universitetscenter (TB,
TK, SV); Institut for Sociologi og Socialpsykology,
Tampere (JH); Institut for Statskundskab, Århus; Institut
for Statskunskap, Åbo Akademi (GS); Institut
fur Europåische Politik, Bonn (CT); Institute ofCommonwealth
Studies, London (HBH); Institutt for
Samfunnsforskning, Oslo (STS); Liverpool Polytechnic
(IDP); London School of Economics and Politicai
Science (HJN, TG, GS, CT, SV); Nordisk Ministerråd
(PKM); Nordiska Afrikainstituttet, Uppsala
(HBH); Nordplan, Stockholm (TK); Richardson Institute
Lancaster, University of Lancaster (IDP);
Royal Institute of International Affairs, London
(CT); School for Advanced Urban Studies, Bristol
(SV); School ofOriental and African Studies, London
(HBH); Sociologiska Institutionen; Uppsala (JH);
Sosiologisk Institut, Bergen (JH); Statsvetenskapliga
Institutionen, Lund (GS); Statsvetenskapliga Institutionen,
Uppsala (TK); The International Studies Association,
University of South California (BH); University
of Galway (TLS); University of Salford (SV);
University of Wisconsin, Madison (JH); Universitåt
Bielefeld, Fakultåt fur Soziologie (STS); Workshop in
Politicai Theory and Policy Analysis, Indiana University
(PB).
Udgivervirksomhed m.m.:
Instituttet udgiver fire forskellige skriftserier, hvis
publikationer optages i Dansk Bogfortegnelse. I 1987
er udgivet 10 Arbejdspapirer og 14 Forskningsrapporter.
Endvidere publiceres »Copenhagen Political Studies
Abstracts« (CPSA) med korte, engelske resumeer
af medarbejdernes publikationer. En fortegnelse over
medarbejdernes publikationer 1963-82 blev udgivet i
1983.
Redaktionsvirksomhed:
Tage Bild er medlem af redaktionen for »Copenhagen
Papers in Fast and Southeast Asian Studies« (Udgives
af Center for Øst- og Sydøstasien) og kontaktmand
for Håften for kritiska Studier.
Lars Bille er medlem af redaktionen for »Økonomi
og Politik«.
Tom Bryder er medlem af redaktionen for »Bokbox
«, Referent for »Political Psychology«, og Statsvetenskabelig
Tidsskrift. Boganmelder på »Res Publica
«.
Holger Bernt Hansen er medlem af redaktionen af
»African Affairs« og »Journal of Religion in Africa«.
Uffe Jakobsen er medlem af redaktionen for »Socialism
and Democracy«.
Roger Leys er Overseas editor of »The Review of
African Political Economy«.
Per Kongshøj Madsen er ansvarshavende redaktør
af »Samfundsøkonomen«, udgivet af Danmarks Jurist-
og Økonomforbund.
Ib Damgaard Petersen er redaktør af »Politiske Studier
« i 1987.
Gunnar Sjoblom er medlem af »Advisory Board«,
Scandinavian Political Studies.
Kirsten Thomsen er medlem af redaktionsgruppen
til landsdækkende Årbog for Kvindeforskning 1988.
304 Universitetets årbog 1987
Christian Thune redigerer (med Nikolaj Petersen)
»Dansk udenrigspolitisk Årbog«, er redaktør af
»Konflikternes Verden« og er medlem af redaktionsudvalget
for »Økonomi og Politik«.
Søren Villadsen er medlem af redaktionen for »Internationaljournal
ofUrban and Regional Research«.
Andet:
Karl-Henrik Bentzon er bestyrer for Centeret for offentlig
organisation og styring (COS).
Tage Bild er vicebestyrer i Center for Øst- og Sydøstasien.
Bertel Heurlin er medlem af Formandskabet for Det
sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg og institutbestyrer.
Holger Bernt Hansen er fortsat medlem af og var
Formand for Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd
indtil Oktober 1987 og er medlem af det af
undervisningsministeren nedsatte udvalg til reorganisering
af uddannelsen i antropologi.
Jens Hoff er medlem af bestyrelsen for forlaget
»Politiske Studier«.
Willy Johansen er formand for Universitetslærerafdelingen
i Dansk Magisterforening.
Torben Beck Jørgensen er medlem af styregruppen
for COS (Jfr. oven for), medlem af forretningsudvalget
for den danske afdeling af Nordisk administrativt
Forbund og parlamentarisk revisor for forlaget Nyt fra
Samfundsvidenskaberne.
Tim Knudsen er medlem af bestyrelsen for forlaget
»Politiske Studier«.
Per Kongshøj Madsen er personligt udpeget medlem
af Socialforskningsinstituttets Forskningsudvalg
vedr. arbejdsmarkedsforskning. Formand for fagrådet
for samfundsfag.
Hans Jørgen Nielsen var formand for Dansk Selskab
for Statskundskab indtil maj 1987.
Ole Karup Pedersen er Medlem af Det sikkerhedsog
nedrustningspolitiske Udvalg.
Ib Damgaard Petersen er formand for bestyrelsen
for forlaget »Politiske Studier«.
Steen Sauerberg er medlem af Rådgivende Udvalg
for Dansk Data Arkiv og Member of Govering Council.
International Society of Political Psychology.
Tove Lise Schou er medlem af bestyrelsen for
Dansk Selskab for Statskundskab.
Gunnar Sjøblom er medlem af »Executive Committee
«, European Consortium of Politicai Research.
Formand for dens Workshop Committee.
Kirsten Thomsen er medlem afcenterrådet for COS,
Medlem af centerrådet/styringsgruppen for SAMKVIND,
Medlem af international arbejdsgruppe under
IPSA: »Women in Public Administration and
Management«, medlem af EGPA Women's Group (European
Group of Public Administration) og medlem
af bestyrelsen for Dansk Selskab for Statskundskab.
Christian Thune er formand for Dansk udenrigspolitisk
Institut, medlem af bestyrelsen for Selskabet for
Historie og Samfundsøkonomi, medlem af regeringens
Sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg,
formand for det af undervisningsministeren nedsatte
Udvalg til reorganisering af uddannelsen i antropologi,
medlem af Det faglige Landsudvalg for de samfundsvidenskabelige
og sociale Uddannelser, medlem
af Udvalget vedrørende internationalisering af de videregående
Uddannelser, medlem af Udvalget vedrørende
udarbejdelse af nye bekendtgørelse for gymnasieundervisningen
i Samfundsfag og fakultetets dekan.
Længere rejser:
Torben Grage har været på gæsteophold i Paris (Sorbonne)
i april og på studieophold i Oxford i august.
Bertel Heurlin har været på gæsteophold i Berlin,
DDR i maj 1987 (udenrigsministeriet og videnskabelige
institutioner).
Uffe Jacobsen har været på Internationale Tagung
der Historiker der Arbeitsbewegung's 23. Linzer Konferenz,
Linz (Østrig), september 1987 og på studieophold
ved International Institute of Social History,
Amsterdam.
Per Kongshøj Madsen har været på studierejse i
USA i perioden 22/2-28/3 1987, inviteret af United
States Information Agency.
Hans Jørgen Nielsen har været på gæsteophold ved
Institute of International Relations, Taipei, i aprilmaj
og er i året 1987-88 visiting scholar ved Department
ofSociology Harvard.
Roger Leys har været på gæsteophold ved Institute
of International Studies, University of California,
Berkeley, juni 1987.
Søren Villadsen har været Visiting fellow. University
of Salford som led i et studieophold i England vedr.
Central-Local Relations og deltaget i International
Urban Change and Conflict Conference, Colchester.
Gæsteforelæsninger:
Peter Bogason; Gæsteforelæsning om policy-analyse
ved SPRØK-uddannelsen ved Handelshøjskolen i
København.
Willy Johannsen: Forsvarsakademiet.
Tim Knudsen: Gæsteforelæsning på Socialforskningsinstituttet
om bistandskontorernes organisation.
Holger Bernt Hansen: Gæsteforelæsning om kirkestat
problematikken i Afrika ved Institute of Commonwealth
Studies, London.
Roger Leys: To gæsteforelæsninger om arbejdsvandring
i det Sydlige Afrika og om migration Mexico-
Californien ved Institute of International Studies,
University of California, Berkeleyjuni 1987.
Per Kongshøj Madsen. Danmarks Lærerhøjskole
(økonomisk politik), Danmarks Journalisthøjskole
(økonomisk politik). Arbejdsministeriet (administraDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 305
tiv forsøgsvirksomhed og evaluering) og Socialforskningsinstituttet
(økonomisk politik).
Kirsten Thomsen: Oplægsholder på konferencen
»Women in Leadership Positions in Public Administration
«, Bonn i juli 1987, om »Women in Leadership
Positions in Public Administration. Danish Experiences,
Requests, and Strategies«.
Steen Sauerberg: 1) Forelæsning på seminar ved Inter-
University Center, Dubrovnik om »Communication
and Democracy in Scandinavia«; 2) Forelæsning
på seminar ved International Society of Political Psychology,
San Francisco om »Party Political Access to
Electronic Media, Some Models«, 3) Gæsteforelæsning
som paneldeltager i »Terrorism and the Role of
the Media« ved University of Louisville, om »Classes
and Social Structure«.
Christian Thune: Gæsteforelæsning om dansk forsvarspolitik
på National Defense University, Washington
DC.
Søren Villadsen: Gæsteforelæsninger ved London
School of Economics, Centre de Sociologie Urbaine og
Paris 8, St. Denis.
Publikationer:
Bentzon, K.-H.: Expenditures and productivity in
Danish somatic hospitals from 1950 to 1985. COS -
Research Note 2, s. 26, København 1987.
—: En statistisk - økonomisk profil af arbejdstilsynet.
COS - projektnotat l,s. 14, København 1987.
—: En sammenlignende undersøgelse af ressourcetildelingen
på specialbørnehaver for børn med cerebralparese
i hovedstadsområdet. COS - forskningsnotat
1, s. 15, København 1987.
-: En statistisk økonomisk profil af Rigshospitalet.
COS — projektnotat 2, s. 12, København 1987.
Bille, L.: Dansk partipolitik. Seks bidrag til debatten.
Arbejdspapir 8, s. 60, København 1987.
—: Samarbejdsmulighederne mellem Socialdemokratiet
og SF. Økonomi & Politik 60. årg., nr. 2, s. 94-
101, Middelfart 1987.
Bogason, P: Dansk politologisk Forvaltningsforskning
1977-86. En kommenteret bibliografi. København
1987, 63 s.
-: Capacity for welfare local governments in Scandinavia
and the United States. Scandinavian Studies
59, No. 2, s. 184-202, Urbana, Illinois 1987.
—: Denmark. Central and local goverment relations.
Comparative analysis of West European Unitary
States, Edward C. Page, Michael J. Goldsmith
(eds), s. 46-67, London 1987.
Bregnsbo, H.: Lobbyismens Arenaer. København
1987, 20 s.
Grage, T.W.: Den moderne svenske liberalisme. I. Libertas
1-2, s. 9, København 1987.
—: En presentation och diskussion av några radikaldemokratiska
bocker från 80-talet. Statsvetenskaplig
Tidskrift 4, s. 6, Lund, Sverige 1986.
Hansen, H.B.: Mission og kongemagt i Uganda. Europæisk
succes eller afrikansk kontinuitet? Jordens
Folk 22,4, s. 8 pp., København 1987.
-: The Role of the Research Councils in Postgraduate
Research Training. Postgraduate Research Training
in the Social Sciences, International Federation
of Social Science Organi-zations (eds), s. 152,
København 1987.
-: Stanley, Churchill og de ny besøgende. Udvikling-
Danmark og U-landene Specialnr. 1, s. 6 PP, København
1987.
Heurlin, B.: Anmeldelse: Kjell Goldmann et al.:
Democacy and Foreign Policy. The case of Sweden.
Politica 19. årg., nr. 2, s. 223-26, Århus
1987.
-: Ikke-førstebrug af kernevåben. Den internationale
og den danske debat med udgangspunkt i en analyse
af begreb og problem. Dansk udenrigspolitisk
Årbog 1986, Nikolaj Petersen, Christian Thune
(red.), s. 82-99, København 1987.
-: Ikke-førstebrug af kernevåben. (Forskningsrapport,
nr. 5). København 1987, 18 s.
—, et al; Efter Reykjavik. Fra våbenkontrol til nedrustning?
København 1987, 238 s.
Hoff, J.: To artikler: Hegemoni og demokrati og Neogramscianerne
og diskurs-begrebet. København
1987,21 s.
—: Anmeldelse af Tom Colbjørnsen m.fl. : "Klassesamfundet
på heil". Universitetsforlaget, Oslo
1987. Tidsskrift for Samfunnsforskning 6, s. 580-83,
Oslo 1987.
—: Adfærden i offentlige organisationer under omstilling.
Projektbeskrivelse. COS Arbejdspapir 1987/1.
København 1987, 25 s.
Jakobsen, U.: Concepts of and preconditions for democracy
in Marxist discourse: The case of Karl
Kautsky. (Arbejdspapir nr. 17). København 1987,
35s.
-, Callesen, G., Lundstrøm, M., Schmidt, K., Stender-
Pedersen, O.: Karl Marx / Friedrich Engels
Gesamtausgabe (MEGA). Arbejderhistorie 28, s.
82-116, København 1987.
Kelstrup, M.: Fælles sikkerhed og sikkerhedspartnerskab.
En præsentation og diskussion af to centrale
begreber i SPDs sikkerhedspolitik. (Forskningsrapport
nr. 3). København 1987, 88 s.
- : SPDs sikkerhedspolitik. Præsentation af et forskningsprojekt
ved Center for Freds- og Konfliktforskningskonference
den 22.-23. februar 1987 (Arbejdspapir
nr. 2). København 1987, 20 s.
-: Større vesttysk selvbevidsthed som led i afspændingspolitikken.
Fremtiden 2, s. 3-7, København
1987.
—: Fælles sikkerhed. Det tyske socialdemokratis opfattelse
af sikkerhedspartnerskab. København 1987,
84 s.
—: SPDs forhold til militær og sikkerhedspolitik i tiden
306 Universitetets årbog 1987
frem til 1945. (Arbejdspapir nr. 11). København 1987,
31s.
—: Forbundsrepublikkens sikkerhedspolitik. En generel
karakteristik. (Arbejdspapir nr. 12). København
1987, 42 s.
—: SPDs europapolitik: "Europæisk selvhævdelse" og
"afspændingspolitikkens anden fase". (Forskningsrapport,
1987/9). København 1987, 29 s.
—: SPDs sikkerhedspolitik: En præsentation af den
sikkerhedspolitiske resolution, der blev vedtaget på
SPDs kongres i Niirnberg den 25.-29. august 1986.
(Forskningsrapport nr. 4). København 1986, 30 s.
—: Aktøranaiyse, positionsanalyse og partianalyse.
Metodiske og teoretiske overvejelser i forbindelse
med et studium af SPDs sikkerhedspolitik. (Arbejdspapir
nr. 6). København 1986, 34 s.
Knudsen, T.F.: Bistandsloven: En mislykket modernisering?
Nordisk administrativt Tidsskrift 3, s.
229-44, København 1987.
-: Evolution is Junk.GRUS 22/23, s. 114-27, Ålborg
1987.
Madsen, P.K., Dencik, P: Krise eller ej? Kriseteori og
økonomisk politik i Danmark. København 1987,
148 s.
—: Unemployment and How We Learned to Live
With It. Studies in Unemployment, Reinhard
Lund, Peder J. Pedersen, Jan Beyer Schmidt-Sørensen,
s. 220, København 1987.
Nielsen,H.J.: Økonomi og Politik på arbejdsmarkedet.
Økonomi og Politik Arg. 60, 1, s. 10, Middelfart
1987.
—: Unions in politics: Public opinion in the United
Kingdom and Denmark. European Journal ofPolitical
Research 15, s. 27, Dordrecht 1987.
—: Fremtidens Fagforeninger: Klasse- eller interesseorganisationer?
Fremtidsorientering 3, s. 3, København
1987.
Pedersen, O.K.: Small States and International Institutions.
Les Internationales et le Probléme de la
Guerre au XXe Siécle. Collection de l'Ecole Francaise
de Rome, L'Ecole Francaise de Rome (ed.)
samme, s. 337-48, Rom, Italien 1987.
—: FN's storpolitiske betydning. FN-Fred og Udvikling,
UffeTorm (red.),s. 7-18, København 1987.
—: Danmark og den centrale afskrækkelse. Sådan skal
Danmark forsvares, Henning Sørensen (red.), s. 55-
64, København 1987.
Petersen,I.D.: A garbage can model of collective decision
making in international politics. København
1987, 25 s.
-: Cybernetics and the study of war. København
1987,8 s.
—: Long Cycles in International Politics. Paper prepared
for the research seminar at the Institute of Political
Studies, University of Copenhagen, 28 october,
1987. København 1987, 28 s.
Schou, T.L., Holmstedt, M.: Sweden and Denmark
1945-1982: Election Programmes in the Scandinavian
Setting. Ideology, Strategy and Party Change:
Spatial Analyses of Post-War Election programmes
in 19 Democracies, Ian Rudge, David Robertson,
Derek Hearl (eds), s. 177-206, Cambridge, New
York, Australia 1987.
-: Regimeteori og småstaternes politik over for internationale
organisationer. (Arbejdspapir nr. 10).
København 1987, 20 s.
Thomsen,K.: Køn, karriere og ledelse. Inst. for Samfundsfag
og Forvaltnings Forskningsrapportserie
FR 8, s. 97, København 1987.
—: Mænds og kvinders politiske deltagelse og påvirkningsmuligheder
i Danmark 1975-1985. Institut for
Samfundsfag og Forvaltnings lærebogsserie RS 1, s.
50, København 1987.
—: To-job/dobbelt-karriere familien. Nye livsformer
og statslig politik. Institut for Samfundsfag og Forvaltnings
Seminarierapportserie 1, s. 68, København
1987.
-: Kvinden i ledende stillinger i offentlige administration.
Unesco-Nyt 3-4, s. 5, København 1987.
—: Kvinder i ledende stillinger i offentlig administration.
Rapport fra UNESCO-konference Bonn 1987
(Præsenteret ved VIII Nordiske statsk. kongres
Kbh 1987). Institut for Samfundsfag og Forvaltnings
Arbejdspapirserie AP 6, s. 27, København
1987.
-: Den androgyne leder — fremtidens lederprofil? Paper
til 14. nordiske sociologkongres, Tammerfors.
Institut for Samfundsfag og Forvaltnings Arbejdspapirserie
AP 5, s. 13, København 1987.
—: Dobbeltkarrierefamilien. Institut for Samfundsfag
og Forvaltnings Arbejdspapirserie AP 4, s. 7, København
1987.
Thune, C.: Denmark, Europe and the Creation of EFTA.
L'Aele d'Hier å Demain, Pierre du Bois, Bettina
Hurni (eds), s. 74-85, Geneve 1987.
-, Petersen, N.: Redaktion af: Dansk udenrigspolitisk
Årbog 1986. København 1987, 574 s.
Topp, N.: Udviklingen i de finanspolitiske ideer i
Danmark 1930-1945. København 1987, 437 s.
Bertel Heurlin
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 307
Anvendt datalogi
1. Center for anvendt Datalogi
Historie:
Center for anvendt Datalogi blev oprettet i 1985 som
en videreførelse og udbygning af Indre By Terminalen,
der var blevet oprettet i 1972 med det formål at
stille centrale edb-faciliteter til rådighed for Det samfundsvidenskabelige
og Det humanistiske Fakultet.
Efter at Det humanistiske Fakultet havde etableret
Amagerterminalen, overgik Indre By Terminalen i
1979 helt til Det samfundsvidenskabelige Fakultet.
Indre By Terminalen fungerede som en fællesafdeling,
men Center for anvendt Datalogi blev oprettet
som et selvstændigt institut — styringsmæssigt placeret
direkte under fakultetet og fakultetsrådet. Centrets
VIP-stillinger oprettedes imidlertid med en særlig tilknytning
— valgteknisk og arbejdsmæssigt - til en bestemt
faggruppe, og det videnskabelige personale ved
centret skal således udover at deltage i centrets almindelige
virksomhed og udvikling specielt varetage undervisnings-
og udviklingsopgaver rettet mod det særlig
tilknyttede fagområde.
Indre By Terminalen havde fra starten lokaler i
Frederiksholms Kanal 4, men flyttede i 1980 til Anneksbygningen
i Studiegården, Studiestræde 6. Ved
etableringen i 1985 af Center for anvendt Datalogi
blev Indre By Terminalens bevillinger, personale, udstyr
og lokaler overført til centret, og samtidig blev
iværksat en større ombygning, hvor Anneksbygningens
kælderetage blev istandsat og indrettet til terminalrum.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 1.
Lektor: Torben Warnich-Hansen.
TAP: Antal årsværk: 1,5.
Arne Facius, Keld Jørn Simonsen.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Center for anvendt Datalogi må ses i
sammenhæng med den udvikling, der karakteriserer
edb-anvendelsen inden for de samfundsvidenskabelige
fag. Centret har til formål at tage initiativer, yde
bidrag til og støtte udviklingen af fagintegreret og anvendt
datalogi i forbindelse med undervisning og
forskning inden for fagene ved Det samfundsvidenskabelige
Fakultet. Anvendelsen af edb som værktøj i forskellige
faglige sammenhænge far herved en central
placering, og det kan ofte være vanskeligt at adskille
forskning, udviklingsarbejde og den formidlende virksomhed,
der udøves i samarbejde med medarbejdere
fra fakultetets øvrige institutter eller i forbindelse med
deltagelse i udvalg og udredningsarbejde. Den ret brede
forskningsprofil, der præger centret, gør det vanskeligt
at opstille forskningsområder, men et væsentligt
område er metoder og teknikker vedrørende samfundsvidenskabeligt
orienterede ekspertsystemer og
fagorienterede programpakker.
Anden virksomhed:
I samarbejde med Danmarks Edb-center for Forskning
og Uddannelse (UNI-C) og en række institutioner,
der er brugere af UNI-C, udvikles og vedligeholdes
programprodukter til dataudtræk fra tidsseriedatabanker
fra f.eks. OECD og International Monetary
Fund (IMF).
I samarbejde med edb-firmaer, der har leveret eller
udlånt edb-materiel til centret, gennemføres en række
udviklingsprojekter baseret på anvendelse af operativsystemet
UNIX.
Centret yder edb-mæssig vejledning og rådgivning
vedrørende et meget bredt spektrum af programmeringssprog,
styresystemer og programpakker. Desuden
gives vejledning, rådgivning og praktiske hjælp i
forbindelse med anskaffelse afedb-udstyr ved fakultetets
enkelte institutter og i forbindelse med anskaffelse
og implementering af nye programprodukter.
Keld Jørn Simonsen: Formand for Dansk UNIXsystem
Bruger Gruppe.
Torben Warnich-Hansen: Medlem af bestyrelsen
for Danmarks Edb-center for forskning og uddannelse
(UNI-C). Medlem af Undervisningsministeriets Edbkapacitetsudvalg.
T. Warnich-Hansen