C. Universitetets institutter,
museer m.v.
I. Det teologiske Fakultet
Grundlaget for både forskning og undervisning ved
Det teologiske Fakultet er Bibelen, Det gamle Testamente
og Det ny Testamente, to tekstsamlinger, som
dels er skrevet på oldtidsprog, henholdsvis hebraisk og
græsk, dels er blevet til i en fremmed kulturverden flere
tusind år tilbage i tiden. Dette forhold rejser de
spørgsmål, som de teologiske fag arbejder med; Hvorledes
skal teksterne forstås ud fra deres egne forudsætninger?
Hvordan er de blevet fortolket gennem
tiderne, og hvad har været deres virkningshistorie? Og
endelig, hvorledes skal de forstås idag, og hvad er deres
placering i den moderne kultur og det moderne
samfund?
Disse spørgsmål afspejles i opdelingen af fakultetet i
tre institutter og i arbejdet på disse institutter.
Ved Institut for bibelsk Eksegese er flertallet af lærerne
engageret i en nyoversættelse af Bibelen, igangsat
af Det danske Bibelselskab; desuden arbejdes der
med fortolkning af de bibelske tekster og en række bidiscipliner;
Fortolkningsprincipper, den kulturelle og
historiske baggrund for de bibelske tekster, geografi,
topografi og arkæologi, bibelsk teologi og antropologi,
herunder særligt kvindeopfattelsen.
Ved Institut for Kirkehistorie forskes der særligt i
høj- og senmiddelalder, reformationen, 17.-19. århundrede
og Tredie Verdens kirkehistorie. Enheder
som salmeregistranten og kalkmaleriregistranten bør
også nævnes.
Institut for systematisk Teologi er delt op i fire afdelinger,
idet man har særlige afdelinger for praktisk teologi
(med religions- og kirkesociologi), for økumeni
(forholdet til andre kristne kirker) og Søren Kirkegaard
Biblioteket, af vigtige områder skal nævnes dogmatik,
religionsfilosofi og etik.
Fakultetet er i år blevet styrket med et forskningsprofessorat
i Tredie Verdens kirkehistorie og et
ekstraordinært lektorat i middelalderens kirke- og teologihistorie.
Dette er af stor betydning i forbindelse
med fakultetets langtidsplanlægning og noteres med
glæde som en betydelig styrkelse af fakultetets ressourcer.
I forbindelse med bestræbelserne på at nedbringe
de faktiske studietider er fakultetet i færd med at udarbejde
en ny, fælles studieordning sammen med Det
teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet.
Endelig skal det noteres, at kontakten med fakultetet
i Lund er blevet opretholdt med afholdelse af en
fælles studiedag i København.
John Strange
Det teologiske Fakultet 223
1. Institut for systematisk Teologi
Historie:
Institut for systematisk Teologi (IST) blev oprettet i
juni 1970, men det fik først rådighed over lokaler, da
Det teologiske Fakultet som helhed i oktober 1971 flyttede
ind i ejendommen Købmagergade 44-46. Instituttet
dækkede fra begyndelsen fagene dogmatik, etik
og religionsfilosofi, der er sammensluttet i den egentlige
hovedafdeling. 1. april 1972 blev Økumenisk Institut,
der siden sin grundlæggelse i 1956 og indtil 1971
havde haft til huse på Vodroffsvej 8, integreret i IST
som Afdeling for økumenisk Teologi. 1974 blev Søren
Kierkegaard Instituttet (før 1969 det såkaldte Søren
Kierkegaard Bibliotek), der fra 1964 til 1971 havde
lokaler i Skt. Pedersstræde 5, indlemmet i IST og blev
til Afdeling for Søren Kierkegaard Forskning. 1975 integreredes
endelig Institut for Religionsvidenskab og
praktisk Teologi, der oprindeligt og indtil 1974 havde
været Afdeling for Religionssociologi under Institut
for dansk Kirkehistorie, i IST som Afdeling for praktisk
Teologi og Religionsvidenskab. IST består i dag
således af i alt 4 afdelinger.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 14.
Professorer: U. Forell, J. Glebe-Møller, Th. Jørgensen.
Lektorer: S. Bjerg, J. Blum, B. Hahn, E. Harbsmeier,
H.Raun Iversen, M.Lindhardt (orlov), P. Muller,
P. Nørgaard-Højen.
Adjunkt: A. Grøn.
Kandidatstipendiater: J. Graff, P. Grove, M. Schelde.
Forskningsstipendiat: I.-M. Børgesen.
Gæsteprofessorer: L. Eckerdal, E.-R. Kiesow.
Undervisningsassistenter: M. Gramstrup.
Vid.medarbejder: B. Mastrup, L. Mikkelsen, E. M.
W. Pedersen.
TAP: Antal årsværk 1,5.
M. Flad borg (orlov), Helle Fromholt (vikar), I.Grastrup-
Hansen (orlov), K. Hansen, E. Morch, R.
Smith.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter følgende teologiske fag:
Dogmatik med konfessionskundskab og økumenisk
teologi, religionsfilosofi, etik, praktisk teologi og religionsvidenskab
(religions- og kirkesociologi). Alle disse
discipliner kan behandles under en historisk og en
aktuel synsvinkel. Men det primære sigte er at yde bidrag
til en samlet aktuel redegørelse for kristendommens
teori og praksis, herunder også kristendommens
forhold til andre religioner. I metodisk henseende må
systematisk teologi opfattes som en tolkningsvidenskab
og må ud fra sit sigte arbejde interdisciplinært i
samspil med især humaniora og samfundsvidenskaber.
Det fremgår af forskningsområder som forholdet
mellem teologi og kunst, kulturelle dissonanser, ekklesiologi
og kirkeret, kirkelig voksenundervisning og etnologiske
lokalundersøgelser i forholdet mellem folk
og kirke.
1. Dogmatik med konfessionskundskab og økumenisk
teologi
1.1 Inden for denne disciplin har man fortsat beskæftigelsen
med forholdet mellem ekklesiologi og kirkeret,
endvidere arbejdet med dogmatikkens prolegomena
samt en kommenteret Grundtvig-udgave på tysk
(Th. Jørgensen).
1.2 Undersøgt stedfortrædelseskategorien, humant og
kristeligt på den narrative teologis præmisser
(S. Bjerg).
1.3 Undersøgt nyere amerikansk teologi i videnskabsteoretisk
belysning (J. Glebe-Møller).
1.4 Fortsat undersøgelsen af Schleiermachlers dialektik
og troslære (P. Grove).
1.5 Fortsat undersøgelsen af temaer inden for økumenisk
grundforskning, især vedrørende dialogen kirkerne
imellem, dens væsen, funktion og metoder samt videreført
udarbejdelsen af lærebog i symbolik (P. Nørgaard-
Højen).
2. Religionsfilosofi
2.1 Inden for denne disciplin studeres åndsbegrebet
ud fra især Hegel og Kierkegaard (A. Grøn).
2.2 Der drives studier over teologiske og filosofiske forståelsesformers
betydning for kristologien, arbejdes
med forholdet mellem kunst og teologi, samt med en
lærebog om religionsfilosofiske problemstillinger
(B. Hahn).
2.3 Redigering af værk om hovedbegreber i Søren
Kierkegaards tænkning (P. Muller) samt studier i
Kierkegaard og det æstetiske (J. Garff).
3. Etik
3.1 Afslutning af studier i motivers logiske og intentionale
opbygning og i det dertil nødvendige begrebsapparat,
samt af studier i Kant og Kiinkels etik vedr.
egoisme m.v. og videreførelse af studier i forholdet
mellem etisk bedømmelse og handling m.v. (U. Forell).
4. Praktisk teologi og religionsvidenskab
4.1 Konfirmationens og konfirmationsritualets historie
undersøges. I historisk perspektiv undersøges endvidere
konkretion og livsnærhed hos Søren Kierke224
Universitetets årbog 1987
gaard og hans danske filosofiske lærere (E. Harbsmeier).
4.2 Det kirkesociologiske projekt videreføres med en
2. fase hovedsagelig bestående af etnologiske lokalundersøgelser
af kirkens plads i folks hverdagsliv
(H. Raun I versen, I.-M. Børgesen).
4.3 Arbejdet med en sociologisk missionsvidenskabelig
undersøgelse af kristne menigheders missionerende
funktion i Tanzania videreføres (H. Raun 1-
versen).
4.4 Projekt om den kirkelige voksenundervisning i
nyeste tid afsluttes (M. Schelde).
4.5 Den kvalitative del af projekt vedrørende kulturelle
dissonanser er afsluttet. Projekt vedrørende tidlig
psykiatrisk indsats er igang (J. Blum).
Anden virksomhed:
E. Harbsmeier sidder i bestyrelsen for Evangelisk pædagogisk
Samvirke. P. Muller er formand af bestyrelsen
for Søren Kierkegaard-selskabet og E. Harbsmeier
er medlem. P. Nørgaard-Højen er medlem af Kirkernes
Verdensråds Commission on Faith and Order.
I h. Jørgensen har deltaget i konference over økumenisk
consensus, Puerto Rico. U. Forell har været medarrangør
af tysk-skandinavisk kongres for religionsfilosofi
på Sandbjerg Slot.
Udgivervirksomhed m.v.
J. Graff er medudgiver af det teologiske tidsskrift Fønix
og medredaktør af Kredsen. H. Raun Iversen og
E. Harbsmeier er medlemmer af redaktionen for Kritisk
Forum for Praktisk Teologi. H. Raun Iversen er
medlem af redaktionen for Nordisk Missionstidsskrift.
E. Harbsmeier er medlem af redaktionen af Kierkegaardiana.
Th. Jørgensen er medlem af redaktionen
for det tyske teologiske tidsskrift Kerygma und Dogma,
Gottingen, redaktør for Mosaik-serien, Gads Forlag,
København, medlem af Ed. Board for New Athenaeum
- Neues Athenaeum, Newjersey, USA samt af
Gutachter-Ausschuss fur die kritische Gesamtausgabe
von Schleiermacher Werken, Gottingen. P. Nørgaard-
Højen er medredaktør af Lutherische Monatshefte,
Hannover. M. Schelde er medredaktør af Nyt
Synspunkt.
Gaster og rejser:
Søren Kierkegaard Biblioteket har været besøgt af:
A. Bhattacharya (Indien), A. Harpaz (Israel),
C. Hinkson (USA), N.King (USA), R. Earraneta
(Spanien), H. Hong (USA), A. M. E'Huillery (Frankrig).
G. Marino (USA), W. McDonald (Australien),
M. Milam (USA), K. Murakami (Japan), J. Myers
(USA), J. Rumble (USA), V. Rumble (USA), S. Scopetea
(Grækenland), H.Schmid (Vesttyskland),
H. Schulz (Vesttyskland).
S. Bjerg har været på forskningsophold i London,
J. Glebe-Møller i USA med flere gæsteforelæsninger.
I h. Jørgensen har sammen med A. Bugge ledet en
ekskursion til Rusland. P. Nørgaard-Højen har været
på studierejser til Tyskland, Frankrig og
Schweiz.
Publikationer:
Bjerg, S.; Dødskriteriet etisk belyst eller moralen i et
hjernedødskriterium. Døden - at sige verden ret
farvel, Jan Lindhardt, Mogens Stiller Kjårgaard, s.
12, København 1987.
En fortællende prædiken. Præsteforeningens Blad
39, s. 727-31, København 1987.
Blum, J.: Protestantisk etik og minoritetspolitik. Når
sandt skal siges-en antologi. København 1985, 112
s.
Danskere - hvem er vi? Om at lade som ingenting.
København 1985, 191 s.
—: Indvandrernes og flygtningenes psykiske og materielle
situation. Den kultursociologiske baggrund
for danskernes reaktioner Danmark for danskere.
Viborg 1985, 63 s.
—; The rate of the psychiatric year 2000 in Trends in
Scandinavien psychiatry, report on the XXI Congress
of Scandinavien psychiatrists in Odense.
Odense 1985, 205 s.
Racisme på dansk. København 1986, 96 s.
Splinten i øjet. En undersøgelse om danskernes
holdning til fremmede. Odense 1986, 335 s.
—: Themes and Theories in Migration Research. København
1986, 194 s.
Indvandrerbørn og deres opvækstforhold. Viborg
1986, 153 s.
Garff, J.: En rænkefuld Patron. Ironi hos Kierkegaard
og Nietzsche. Kredsen^ Tidsskrift for teologi, æstetik,
filosofi 53. årg., nr. 2, s. 46-67, Århus, Odense,
København 1987.
Kroppens Alfabet. Den blå port. Tidsskrift for litteratur
8, s. 45-50, København 1987.
Glebe-Møller, J.: Magt, moral og social kontrol i fremtidens
samfund. Teknologi / Filosofi, Søren F.
Lund, Arno Victor Nielsen, s. 17, København 1987.
A Politicai Dogmatic. Philadelphia, USA 1987,
147 s.
Moralen i myter og sagn. Livstydning i den nordiske
mytologi, Ole Pedersen (red.), s. 10, Viborg
1987.
Grove, R: Teologi og filosofi i Rudolf Bultmanns hermeneutiske
tænkning. Dansk teologisk Tidsskrift
Årg. 50, nr. 2, s. 81-110, København 1987.
Grøn, A.: Fransk filosofi under 1900-talet. Vår tids filosofi.
Filosoferna. De filosofiska stromningarna,
Poul Liibcke (red.), s. 277-398, Stockholm 1987.
Harbsmeier, E.: Konfirmation mellem ritual og pædaDet
teologiske Fakultet 225
gogik. Bemærkninger om konfirmation i fortid og
nutid. Kritisk forum for praktisk Teologi 28, s. 38-
53, Århus 1987.
—: Praktisk teologi på modernitetens vilkår. Kritisk
Forum for praktisk Teologi 30, s. 75-80, Århus
1987.
Iversen, H.R.: Indledning. Kirken i kulturmødet i
København, s. 6-8, København 1987.
—: Folkekirke som mission. Nordisk Missionstidsskrift
4 , s. 9-12, København 1987.
Iversen, H.R.: Ånd og livsform. Husliv, folkeliv og kirkeliv
hos Grundtvig og sidenhen. Århus 1987, 263 s.
Jørgensen, T: Kristologi fra oven — eller fra neden.
Præsteforeningens Blad 3, s. 29-33, København
1987.
Adskillelse og vekselvirkning. Om Grundtvigs syn
på folkelighed og kristendom. Grundtvig Studier
Årg. 1986, s. 13, København 1987.
—: Teologi og autonomi. Overvejelser omkring Peter
Widmanns tetiske teologi. Dansk teologisk Tidsskrift
50. årg., nr. 2, s. 17, København 1987.
—: Volkstum und Christentum bei N.F.S. Grundtvig.
Unterscheidung und Wechselwirkung. Kerygma
und Dogma 33. årg., nr. 3, s. 15, Gottingen 1987.
—: Christian Hope as Ground for Practising Confidence.
Communio Viatorum. A theological quarterly
XXX/l, s. 1-14, Prag 1987.
—: Det kristne håb som grundlag for tillidsskabende
handling. Teologisk Forum 10, s. 6-8, København
1987.
Nørgaard-Højen, P: Feministisk Teologi. Arken Særnummer
om Kvindeteologi, s. 18-27, København
1987.
—: Reformatorisk embedsteologis aktualitet. Kritisk
Forum For Praktisk Teologi 30, s. 35-46, Århus
1987.
—: Dåb og kirketilhørsforhold. Kyrka i fornyelse? Nordisk
ekumenisk Årsbook 1986-87, Kjell Ove Nilsson,
s. 73-80, Uppsala 1987.
Hans Raun Iversen
2. Institut for Kirkehistorie
Historie:
Institut for Kirkehistorie er opstået ved sammenlægning
af Institut for dansk Kirkehistorie, indrettet 1956
i villaen Vodroffsvej 8, og Institut for Kirke- og Missionshistorie,
oprettet 1967.
Ved Det teologiske Fakultets indflytning i Købmagergade
44-46 i 1971 samledes de to institutter.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 10.
Professorer: LeifGrane, Steffen Kjeldgaard-Pedersen.
Lektorer: Knud Banning, Jørgen I.Jensen, Martin
Schwarz Lausten, Lauge Olaf Nielsen, Jørgen Pedersen.
Adjunkter: Niels Kastfelt.
Seniorstipendiat: Helga Koch.
Kandidatstipendiat: Jesper Yde.
Forskningsprofessor: Holger Bernt Hansen.
TAP: Antal årsværk: 1,5.
M. Havlykke, M. C. Rasmussen, A. L. Willerup.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved instituttet omfatter oldtidens og højog
senmiddelalderens kirke- og teologihistorie, den
middelalderlige tænknings forlængelse i den nyere tids
tradition, forholdet mellem gudsopfattelse og naturfilosofi
fra senmiddelalderens teologiske systemer til
den moderne naturvidenskabs grundlæggelse, forholdet
mellem humanisme og reformation, Luthers teologi,
reformationen i Danmark, og dens hovedskikkelser,
det 17. og det 18. århundrede, Danmarks kirkehistorie
i det 19. århundrede, samt teologiske og kulturelle
hovedstrømninger ved begyndelsen af det 20. århundrede.
Særlige forskningsområder er høj- og senmiddelalder,
reformationen, 17.-19. århundrede og
Tredje Verdens kirkehistorie.
1. Høj- og senmiddelalderens teologi og filosofi
1.1 Højskolastikkens forsynslære. Der forskes i opfattelsen
af Guds virke i den skabte natur hos især Thomas
Aquinas og den tidligere thomistskole. Arbejdet
indgår som delprojekt i et omfattende studium af forholdet
mellem Guds- og naturopfattelsen fra middelalderen
til det tidlige 18. århundrede (Lauge Olaf
Nielsen).
1.2 Der forskes i den franciskanske augustinisme i
højmiddelalderen med henblik på en Bonaventuraoversættelse
(Jørgen Pedersen).
1.3 Der fortsættes med studier i senmiddelalder og renaissance
specielt med henblik på Nicolaus af Cusas
antropologi og kristologi (Jørgen Pedersen).
2. Reformationen
2.1 Der forskes med henblik på en afhandling om
præsteuddannelse og kristendomsundervisning i det
16. århundrede (Leif Gråne).
2.2 Studier i Martin Luthers forfatterskab og den lutherske
reformation i Tyskland: Luthers Galaterbrevskommentar
fra 1519; den reformatoriske religiøse propaganda
(Steffen Kjeldgaard-Pedersen).
226 Universitetets årbog 1987
2.3 Med henblik på en moderne udgivelse drives der
studier i den danske Kirkeordinans af 1537/39, den
kirkelige »grundlov« for den lutherske reformationskirke
i Danmark (Martin Schwarz Lausten).
3. 17. og 18. århundredes teologi- og filosofihistorie
3.1 Den teologiske debat om presbyterianere og independenter
i borgerkrigstidens England (Lauge Olaf
Nielsen).
3.2 Der fortsættes med en undersøgelse af harmonibegrebet
hos G. W. Leibniz (Jesper Yde).
4. 19. århundrede
Forholdet mellem religion og politik i 1840'erne — en
undersøgelse og beskrivelse af det religiøse fundament
og ledetrådene i den velkendte agitator Rasmus Sørensens
virke for at samle landboerne til fælles politisk
aktivitet i enevældens sidste år (Knud Banning).
5. 20. århundrede
5.1 Kunst og religion i århundredskiftets kultur i Danmark.
Frederik Helwegs teologi (Jørgen 1. Jensen).
5.2 Studier i forbindelse med en fremstilling af Kommunitetets
historie siden det 19. århundrede til Københavns
Universitet 1479-1979, Vol. II (Leif Gråne).
6. Tredje Verden
Færdiggørelse af projektet »Mission, kirke og politik i
Nigeria«. En analyse af Dansk Forenet Sudan Missions
rolle i den politiske udvikling i Adamawa Provinsen
mellem 1940 og 1960. Projektet omfatter en
analyse af Dansk Forenet Sudan Missions og de til
missionen knyttede nigerianske kristnes rolle i den politiske
udvikling i Adamawa Provinsen i Nordnigeria
mellem 1940 og 1960. Der lægges særlig vægt på at
analysere samspillet mellem den kirkelige og den politiske
udvikling og på de kristne kirkers betydning for
udviklingen af nye politiske partier i 1950'erne. Endelig
analyseres kristendommens betydning for de nye
politiske værdier og den nye politiske kultur, som opstod
i denne periode. Projektet er i sin afsluttende fase.
Resultaterne sammenskrives i øjeblikket til en monografi
på ca. 300 sider, som vil foreligge i løbet af 1988
(Niels Kastfelt).
Udgivervirksomhed m.v.:
Acta Theologica Danica (Leif Gråne), Archiv fur Reformationsgeschichte
(Leif Gråne), Dansk teologisk
Tidsskrift (Martin Schwartz Lausten), Fønix (Jørgen
1. Jensen, Steffen Kjeldgaard-Pedersen), ICO-den
iconographiske Post (Knud Banning), Kirkehistoriske
Samlinger (Knud Banning), Studia Theologica
(Leif Gråne).
Knud Banning er formand for Selskabet for Danmarks
Kirkehistorie. Leif Gråne er medlem af »Die
Kommission zur Herausgabe der Werke Martin Luthers
«-og regensprovst. Steffen Kjeldgaard-Pedersen
er medarbejder ved Lutherbibliographie og medarbejder
ved Evangelisches Kirckenlexikon samt medlem
af Continuation Committee for The International
Luther Research Congress og formand for Salmehistorisk
Selskab.
Martin Schwarz Lausten er redaktør af recensionsområdet
»Skandinavien 1450-1650« i Archiv fur Reformationsgeschichte.
Litteraturbericht.
Rejser:
Leif Gråne har været på studieophold ved biblioteket i
Wolfenbiittel i januar-februar. Niels Kastfelt har været
på studieophold i Nigeria i januar-februar og på
studieophold i Oxford og London i juli.
Gæstefo re læsninger:
Leif Gråne har holdt foredrag ved 21. Renaissance
Symposion i Wolfenbiittel og forelæsning om universiteternes
tilblivelse ved Københavns Universitet Amager.
Martin Schwarz Lausten har holdt forelæsninger
ved Folkeuniversitetet i København, forelæsning (kristendommen,
kirken, pavedømmet) ved Center for europæiske
Middelalderstudier, København.
Publikationer:
Gråne, L.; Die Kirche im 19. Jahrhundert. Europåische
Perspektiven. Gottingen 1987, 291 s.
—: Afsluttende bemærkninger til Ingela Kyrre og Alex
Wittendorff (som svar på; Hermeneutikken, Evangeliet
og Virkeligheden). Historisk Tidsskrift 2, s.
301-06, København 1986.
—: Hvor havde han det fra? (Bemærkninger til den nyere
diskussion om Luthers vej til reformationen).
Norsk teologisk Tidsskrift 4, s. 10, Norge 1986.
—: Metahistorie og Lutherforskning. (Svar til Ingela
Kyrre og Alex Wittendorfl). Historisk Tidsskrift 1,
s. 130-39, København 1986.
Jensen, J.L: Opad mod undergangen. Musikalsk form
og religion hos den unge Rued Langgaard. Nyt
Nordisk Forum 50, s. 66-78, Århus 1987.
Kastfelt, N.: Mission, kirke og stat i et kolonisamfund.
Dansk teologisk Tidsskrift 50. årg., s. 42-53, København
1987.
Livingstone og regnmageren. Aspekter af kristendommens
historie i Afrika. Fønix 11. årg., nr. 3, s.
186-97, København 1987.
—: Nzo-Tori. The Rise and Fall of a Bata Prophet
1911-1912. The Nigerian Field Vol. 49, parts 1-4, s.
89-97, London 1984.
—: Kirke og samfund i Nigeria. Sudan 11, s. 4-6, Christiansfeld
1987.
—: Møde med det fremmede. Breve fra dr. Niels Høegh
Brønnum fra Nigeria. 1913. Kirkehistoriske Samlinger
Årg. 1986, s. 167-88, København 1986.
Det teologiske Fakultet 227
Kjeldgaard-Pedersen, S.; To-rumstænkning i den lutherske
teologi? Tidehverv Arg. 61, nr. 8, s. 81-87,
Vejen 1987.
Lausten, M.S.: Reformationen i Danmark. København
1987, 217 s.
—: Biskop Peder Palladius og kirken 1537-1560. Studier
i den danske reformationskirke 2. København
1987, 452 s.
—: Christian d.3. og kirken 1537-1559. Studier i den
danske reformationskirke 1. København 1987, 246
s.
Nybrud og kontinuitet i den danske reformation.
Religio. Skrifter utg. av Teologiska Institutionen i
Lund 24, s. 21, Lund 1987.
Kroning og reformation. Berlingske Tidende 27.
september, s. Kronik, København 1987.
—: Erasmus af Rotterdam og Danmark. Morgenavisen
Jyllands-Posten 7. juli, s. 4, Danmark 1986.
—: Christian III's reformation og dens baggrund.
Teologisk Forum. Kristeligt Dagblad 20. oktober,
s. 8, København 1986.
—: Reformationen og folket. Politiken 30. oktober, s.
Kronik, København 1986.
—: Fra Haderslev 1526 til København 1536. Om Chr.
d. 3's reformation. Haderslev Stiftsbog 21. årg., s.
15, Haderslev 1986.
Nielsen, L.O.: Fattigdom, apokalyptik og tegn tydning.
I anledning af Umberto Eco's "Rosens Navn"
i dansk oversættelse. Fønix 9, s. 22, København
1985.
—: Anders Sunesøn og hans "kostelige" værk. Fønix
10, s. 13, København 1986.
Martin Schwarz Lausten
3. Institut for bibelsk Eksegese
Historie:
Instituttet blev oprettet i efteråret 1968 og var det første
år bemandet med en institutbestyrer, en institutamanuensis,
og en halvdags-ansat kontorassistent.
Instituttet havde til huse i Linnésgade 22 indtil oktober
1969; derefter i Lille Kirkestræde 1 indtil oktober
1971. Derefter har instituttet haft til huse i Købmagergade
44-46 sammen med de øvrige teologiske institutter.
Instituttet er arbejdsplads for dem, der studerer og
udforsker Gammel og Ny Testamente; begge fag indgår
i den teologiske kandidateksamen.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 12.
Professorer: Niels Hyldahl, Niels Peter Lemche, Mogens
Muller, Eduard Nielsen.
Forskningsprofessor: Troels Engberg-Pedersen.
Lektorer: Martha Byskov, Lone Fatum, Geert Hallback,
Arne Munk, John Strange.
Adjunkt: Karin Friis Plum.
Seniorstipendiat: Jesper Høgenhaven.
Ekstern lektor: Kjeld Nielsen.
Undervisningsassistenter: Lars Brinth, Bodil Ejrnæs,
Stamatis Giannoullos, Helle Theill Jensen, Michael
Bjørn Pedersen.
TAP: Antal årsværk: 1.
Lise Lock, Christa Olsen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter fortolkningen af de bibelske
skrifter (Gammel og Ny Testamente) og fortolkningens
historie.
Hertil kommer en række bidiscipliner: Hermeneutik
(om fortolkningens principper), tidshistorie (om
den kulturelle og historiske baggrund for de bibelske
tekster), geografi og arkæologi, bibelsk teologi og antropologi,
herunder kvindeopfattelsen i de bibelske
skrifter.
En række af instituttets medarbejdere har været engageret
i arbejdet med at oversætte Gammel og Ny
Testamente med henblik på udgivelsen af en ny, autoriseret
dansk Bibel. Det danske Bibelselskab er igangsætter
og sponsor for dette arbejde.
1. Gammel Testamente
LI Oversættelse
Arbejdet med oversættelsen af Det gamle Testamente
ledes af Svend Holm-Nielsen, der fratrådte som professor
i 1986, i samarbejde med Bodil Ejrnæs og lektor
Knud Jeppesen fra Århus Universitet. Arbejdet ventes
afsluttet før 1990 (John Strange, Arne Munk,
Kjeld Nielsen, Eduard Nielsen).
1.2 Gammeltestamentlig profeti
Forholdet mellem Gud og folk hos profeten Esajas,
med henblik på en belysning af Esajas-teksternes forhold
til den deuteronomisk-deuteronomistiske pagtsteologi.
Den nyere gammeltestamentlige forsknings
arbejder om »pagten mellem Jahve og Israel«.
Profeti og politisk propaganda i oldtidens Israel og
dets nabolande (Jesper Høgenhaven).
1.3 »Kana'anæerne« i Det gamle Testamente
Om forskellige vurderinger og navngivninger af landets
oprindelige indbyggere i føreksilsk, eksilsk og eftereksilsk
litteratur (Niels Peter Lemche).
1.4 Jobs Bog
Studier med henblik på udarbejdelse af en kommentar
tiljobs Bog (Arne Munk).
228 Universitetets årbog 1987
1.5 Jesaja, Mika, Amos
Studier i form- og stilkritik i den ældre profetiske litteratur
(Eduard Nielsen).
1.6 Højsangen
Studier i Laurits Pedersen Thurahs Højsangsparafrase
fra 1640, hans fortolkning, hans hebraiske gendigtninger
(med enderim og til danske koral-melodier)
etc. (Eduard Nielsen).
1.7 Deuteronomium
Studier i 5. Mosebog og beslægtet litteratur med henblik
på udarbejdelsen af en videnskabelig kommentar
(Eduard Nielsen).
1.8 Kvindeligheden i bibelsk-teologisk rejlektion
En analyse af kvindelighedsbegrebet, som det defineres
og transformeres i de bibelske teksters litterære og
religiøse struktur og metaforik (Karin Friis Plum).
/. 9 Tekstens teologi og teologiens tekst
Studier i bibelsk teologi og hermeneutik (Karin Friis
Plum).
1.10 Topografi
Identifikation af oldtidens Alashia. 1 samarbejde med
R. S. Merrillees og A. S. Gilbert (John Strange).
1.11 Arkteologi
Salomos tempels bygningshistorie og dets religionshistoriske
betydning (John Strange).
1.12 Forberedelser til survey af sydlige Syrien N. f.
Dera 'a
Samarbejde m. Magnus Ottosson o.a. (John Strange).
1.13 Fortolkning
Kommentar til Ezekiel 40-48 (John Strange).
2. Ny Testamente
2.1 Oversættelse
I arbejdet på en ny dansk oversættelse af Det nye Testamente
medvirker Niels Hyldahl, Mogens Muller,
Troels Engberg-Pedersen og Geert Hallbåck.
2.2 Kristologi og skabelsestro
En undersøgelse af Kristus-bekendelsens betydning
for Paulus' gudstro, med overvejelser om den indflydelse,
hans rabbinske uddannelse kan have haft for
hans formulering af bekendelsen (Martha Byskov).
2.3 Den hellenistiske kultur bag Det nye Testamente
Undersøgelsen er koncentreret om jødisk-hellenistiske
tekster fra de sidste årh. f.Kr.f. og inddrager sammenligningsmateriale
fra den græsk-hellenistiske verden.
Formålet er at belyse sammenhængen mellem apokalyptikkens
opkomst og mening, udarbejdelsen af en
egentlig psykologi, og den politisk-økonomisk-sociale
udvikling i Palæstina i nævnte tidsrum. På den baggrund
søges udvalgte nytestamentlige tekster tolket
(Troels Engberg-Pedersen).
2.4 Tro, håb og km
Studier i kønsbegreb og kvindesyn i den ældste kristendom
(Lone Fatum).
2.5 Markus-evangeliet
Fortsatte studier af forholdet mellem person og lokalitet
i Markus ev., på basis af semiotisk analyse (Geert
Hallbåck).
2.6 Ånd og tradition
Studier over ånd og tradition som modsatrettede autoritetsstrukturer
på nytestamentlig tid (Geert Hallbåck).
2.7 Apostlenes Gerninger
Undersøgelser over redaktionen af Apostlenes Gerninger
med særligt henblik på de såkaldte »Vi-stykker
« (Niels Hyldahl).
2.8 Mattæus-evangeliet
Opfattelsen af Jesu messiasgerning hos Mattæus. En
undersøgelse ud fra det spejlbillede, som kommer lil
syne i opfattelsen af, hvilke følger det har for deii troendes
liv at tro på Jesus som Messias (Mogens Miiller).
2.9 De deutero-paulinske skrifter
En undersøgelse af de transformationer, paulinismen
har gennemløbet efter apostlens død. Der tages hensyn
til både kontinuitet og diskontinuitet fra Paulus til
deutero-paulinerne (Michael Bjørn Pedersen).
Anden virksomhed:
Flere afinstituttets faste lærere har været medarbejdere
på en serie af almen tilgængelige fortolkninger til bibelske
skrifter, udgivet af Det danske Bibelselskab.
Udgivervirksomhed m.m.:
Under redaktion af Geert Hallbåck og Karin Friis er
forberedt udgivelsen af et årsskrift for instituttet. Arsskriftet
vil, med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd
og Gads Fond, udkomme i foråret 1988.
Monografi-serien »Tekst og Tolkning« udgivet af
instituttet, redigeres af Niels Hyldahl og Eduard
Nielsen. Niels Peter Lemche er redaktør af Scandinavian
Journal of the Old Testament og er medarbejder
ved Internat. Zeitschriftenschau f. Bibelwiss. u.
Grenzgebiete. Eduard Nielsen er medlem af redaktionen
af »Vetus Testamentum«, redaktør af Supplements
to Vetus Testamentum, og medlem af redaktioDet
teologiske Fakultet 229
nen af Acta Theologica Danica. John Strange er
medlem af redaktionskomitéen for Scandinavian
Journal of the Old Testamtrent.
Mogens Muller er medlem af redaktionen af Dansk
teologisk Tidsskrift.
Instituttets tidligere medarbejdere, professor Svend
Holm-Nielsen, og Eduard Nielsen modtog i maj
den teologiske æresdoktorgrad ved Uppsala Universitet.
Gæster og rejser:
Jesper Høgenhaven deltog i Colloquium Biblicum Lovaniense
1987 i august 87 med et indlæg om Jesaja
kap. 7 og 8. Niels Peter Lemche var fra oktober 1986 til
februar 1987 gæstelærer ved Hamburgs Universitet.
Eduard Nielsen gæsteforelæste ved Det teologiske Fakultet
i Uppsala, maj 1987.
Mogens Muller gæsteforelæste ved Det teologiske Fakultet
i Århus, november 1987.
Publikationer:
Byskov, M.: Das evangelium Gottes und Kanon. Cahiers
de L'Institut du Moyen-Age Grec et Latin 54,
s. 91-107, København 1987.
Jakobsbrevet fortolket. København 1987, 126 s.
Engberg-Pedersen, T.: New light on Theophrastus?
The Classical Review 37,1, s. 53-57, Oxford 1987.
The Gospel and Social Practice According to I Corinthians.
New Testament Studies 33,4, s. 557-84,
Cambridge 1987.
—: And og frihed i den teologiske samtale; Svar til Gråne.
Præsteforeningens Blad 47, s. 889-95, København
1987.
Fatum, L.: Kvindeteologi: Kvinder og teologi. Forum
for Kvindeforskning 1, s. 34-44, København 1987.
Hallbåck, G.; Utopia — dagdrøm eller rationel myte?
Fønix 1, s. 40-51, København 1987.
Johannes' Apokalyptik. Aktuelle tendenser i apokalypse-
forskningen. Præsteforeningens Blad 4, s.
50-58, Skjern 1987.
—; La parabole; Le mythe déconstruit. Parole — Figure
— Parabole. Recherches autour du discours
parabolique, Jean Delorme (ed.), s. 141-49, Lyon
1987.
Hyldahl, N.: Tessalonikerbrevene fortolket. København
1987, 102 s.
Kampen om skriftforståelsen i det andet århundrede.
Judendom och kristendom under de forstå
århundradena. Vol. 2, Tryggve Kronholm m.fl.
(udg.), s. 65-76, Stavanger, Oslo, Bergen, Tromsø
1986.
Lemche, N.P.; "Goodbye to all that" — en afsked.
Nyhedsbrev. Det teologiske Fakultet 1, s. 3, Arhus
1987.
—: Rachel and Lea. Or; On the Survival of Outdated
Paradigmas in the Study of the Origin of Israel,
1. Scandinavian Journal of the Old Testament
2, s. 127-53, Århus 1987.
Nielsen, E.; Første Mosebog fortolket. København
1987, 368 s.
Plum, K.F.; Ud med Lilit! Kvindespind - Kønsfilosofiske
essays, Mette Bock, Hanna Hvidtfeld, Lone
Kalstrup (red.), s. 78-96, Århus 1987.
Kvindehermeneutik og bibelsk eksegese. Dansk
teologisk Tidsskrift 50. årg., s. 19-41, København
1987.
Eduard Nielsen