I I I . Forskning og undervisning 1. Akademiske grader og prisopgaver Æresdoktorer Universitetet har i årene 1980-1986 udnævnt følgende æresdoktorer; 1981 Hans H. Ussing Doctor medicinae honoris causa. 1984 Tors tein Eckhoff Doctor juris honoris causa. Niels A. Lassen Doctor medicinae honoris causa. 1985 Jens Christian Skou Doctor medicinae honoris causa. Torsten Gustaf son Doctor philosophiae honoris causa. Lambertus Maria de Rijk Doctor philosophiae honoris causa. Francisco Sanchez Doctor scientiarum honoris causa. 1986 Axel E. Z. T Torm Doctor theologiae honoris causa. Tove Stang Dahl Doctor juris honoris causa. Asmann Snævar Doctor juris honoris causa. Tyge Ahrengot Christensen Doctor scientiarum honoris causa. Aksel Wun-Nielsen Doctor scientiarum honoris causa. a. Æresdoktorer 1987 Hans Winding Pedersen Doctor politices honoris causa. Erik Homburger Eriksen Doctor scientiarum socialium honoris causa. Henrik H. Bendixen Doctor medicinae honoris causa. Dan Fog Doctor philosophiae honoris causa. Richard V Kadison Doctor scientiarum honoris causa. Niels Clauson-Kaas Doctor scientiarum honoris causa. b. Doktorer 1987 I 1987 har der fundet 54 ordinære doktorpromoveringer sted. Der blev tildelt 1 juridisk, 2 statsvidenskabelige, 39 lægevidenskabelige, 10 filosofiske og 2 naturvidenskabelige doktorgrader. Doctores juris Cand.jur. Steen Rønsholdt forsvarede den 25. juni 1987 sin afhandling: »Om saglig kommunalforvaltning og kommunalbestyrelsesmedlemmers habilitet« for den juridiske doktorgrad. Officielle opponenter var professor, dr.jur. Henrik Zahle og kabinetssekretær, dr.jur. Niels Eilschou Holm. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 1. sept. 1987. Selvbiografi: Steen Rønsholdt. Født den 11. september 1944 i København. Student sommeren 1963 fra Akademisk Studenterkursus. Cand. Almindelig beretning 85 jur. sommeren 1972 fra Københavns Universitet. Fuldmægtig i Miljøstyrelsen. Lektor i Offentlig Ret, Retsvidenskabeligt Institut B, Københavns Universitet. Modtaget støtte fra Det samfundsvidenskabelige Forskningsråd og GADs Fond. Vigtigste videnskabelige publikationer: »Nogle retssikkerhedsbetragtninger omkring kontrol med det kommunale selvstyre« Juristen 1976. »Ombudsmandens kontrol med det kommunale selvstyre«, Nordisk administrativt Tidsskrift 1977. »Kommunalbestyrelsesmedlemmers habilitet«, Juristen 1980. »Om dommeres specielle habilitet«, UfR 1980. »Kommunalbestyrelsesmedlemmers generelle habilitet «, Juristen 1982. »Om Københavns Kommunes styrelsesordning«, Juristen 1983. »Det almindelige tilsyn som værn mod kommunalmagtfordrejning « Juristen 1985. I takt med kommunaliseringen af den danske forvaltning er temaer vedrørende saglig kommunalforvaltning og det enkelte kommunalbestyrelsesmedlems usaglige interesser kommet i focus. Disputatsafhandlingens behandling af dette emne omfatter primært de kommunale habilitetskrav, dvs. reglerne om, hvilke interesser der bevirker at et kommunalbestyrelsesmedlem ikke må deltage i behandlingen af en bestemt sag, eller at kommunalbestyrelsesmedlemmet evt. helt afskæres fra medlemsskab af et kommunalt udvalg. Med noget mindre vægt behandles herudover også problemstillingen kommunal magtfordrejning. Dvs. spørgsmålet om der i grundlaget for en kommunal afgørelse inddrages usaglige hensyn i bekræftende fald de retlige konsekvenser heraf. Disputatsafhandlingens sigte er ikke blot en retsdogmatisk klarlæggelse af gældende ret, men også at afdække grundlaget for - de hovedsageligt udskrevne - retsreglers etablering og udvikling. Der lægges derfor i afhandlingen stor vægt på analyse af de retsanvendende myndigheders bedømmelsesgrundlag og begrebsanvendelse. Afhandlingen bygger i vidt omfang på konkrete afgørelser truffet af domstolene, ombudsmanden og det almindelige kommunale tilsyn, dvs. tilsynsråd og indenrigsministerium. Det anvendte materiale er derfor blevet til som resultat af retlig kontrol. Som følge heraf omfatter afhandlingen også en egentlig behandling af den retlige kontrol med overholdelsen af reglerne om habilitet og magtfordrejning - herunder spørgsmålet om karakteren og rækkevidden af de enkelte myndigheders retlige efterprøvelse. Herudover behandles også spørgsmålet om det indbyrdes forhold mellem disse myndigheder. Dvs. forholdet mellem tilsynsmyndighederne indbyrdes. Samt endelig forholdet mellem tilsynsmyndighederne og domstolene. I tilknytning til de enkelte hovedafsnit anføres overvejelser over og kritik af retstilstanden på området. Disputatsafhandlingens første del indledes med et kapitel om habilitetskravene i historisk perspektiv (Kap. I). Habilitetskravene har deres udspring i retsplejen. Som følge heraf har de klassiske habilitetsgrundsætninger domstolene som deres genstand, jvf sætningerne om nemo judex in re sua, no man a judge in his own case. Habilitetskrav, som rækker ud over dette klassiske krav om upartiskhed gældende for dommeren i en tvist, er snævert bundet til den offentlige magts bureaukratisering. Med udgangspunkt i denne tese behandles i kapitel II spørgsmålet om indholdet af begreberne neutralitet og upartiskhed i forhold til forskellige myndigheds- og afgørelsestyper. Spørgsmål herom er igen snævert forbundet med kapitel His behandling af forskellige retssikkerhedshensyns relevans for de omhandlede habilitetskrav. Således drøftes spørgsmålet om det modsigelsesfulde i hævdelsen afdomstolsinspirerede habilitetskrav i forhold til kommunale myndigheder og afgørelser. Kapitel IV omhandler retsgrundlagets karakter og indhold. Fremstillingen er almindelig i den forstand, at den hovedsagelig omfatter overordnede spørgsmål gældende for samtlige habilitetskrav. Herunder forholdet mellem uskreven og skreven ret, samt spørgsmålet om det mulige og hensigtsmæssige i at etablere et retsgrundlag, der — som forvaltningsloven - gælder for hele forvaltningen, og samtidig pretenderer at være udtømmende. Som afslutning på afhandlingens første del følger endelig kapitel V om de til grund for habilitetskravene liggende hensyn, dvs.: - Forebyggelse af usaglig interessepåvirkning. Sikring af befolkningens tillid til offentlige myndigheder. Sikring af at bestemte befolknings- og erhvervsgrupper ikke afskæres fra deltagelse i 86 Universitetets årbog 1987 kommunalt arbejde. Disse hensyns indhold og indbyrdes samspil beskrives og analyseres. Afhandlingens 2. del omhandler to kapitler om de specielle habilitetskrav. Dvs. habilitetskravene som regulerer spørgsmålet, om der foreligger en interesse, som bevirker, at et kommunalbestyrelsesmedlem ikke kan deltage i behandlingen og afgørelsen af en konkret foreliggende sag. Det ene af disse kapitler (VI) omhandler kommunalbestyrelsesmedlemmers privatøkonomiske interesser. Det andet (Kap. VII) omhandler interesser, som udspringer af vedkommende kommunalbestyrelsesmedlems kommunale ansættelse. Begge disse sæt habilitetskrav bygger hovedsageligt på uskrevent grundlag. Sammenfattende kan det konstateres, at de enkelte afgørelser omfattet af praksis er udtryk for store forskelle i habilitetskravenes afgrænsning. Disse forskelle er såvel udtryk for stadier i et samlet udviklingsforløb som for forskellige retsopfattelser. Uklarheden med hensyn til indholdet af gældende ret forstærkes af de retsanvendende myndigheders henvisninger til habilitetsafgørelsens konkrete karakter også i tilfælde, hvor afgørelsen faktisk er resultat af regeldannelse. Hertil kommer en sterotyp og vanskelig gennemskuelig begrebsanvendelse i angivelsen af habilitetsbedømmelsens enkelte bestanddele. Et samlet billede af den behandlede praksis giver indtryk af spænding mellem på den ene side retsopfattelser, som afspejler traditionelle forestillinger om afskæring af private (økonomiske) interesser og på den anden side retsopfattelser, som er udtryk for nedbrydning af de habilitetsmæssige grænser for sammenblanding af offentlig forvaltning og lokale erhvervsinteresser. Og for så vidt angår habilitetskravene vedrørende kommunale ansættelsesforhold kan den mest vidtgående tendens til slækkelse af reguleringsintensiteten ses som en begyndende afvikling at den del af de specielle habilitetskrav, som er begrundet i hensynet til at friholde den kommunale beslutningsproces fra uautoriseret kommunal administrativ indflydelse, dvs. de habilitetskrav, som udgør en del af den kommunale magtadskillelsesideologi. Fuldt realiseret vil en sådan udvikling være ensbetydende med sammensmeltning af habilitetskravene vedrørende kommunal ansættelsesforhold og privatøkonomiske interesser. De efterfølgende to kapitler i afhandlingens 3. del omhandler de generelle habilitetskrav vedrørende henholdsvis kommunale ansættelsesforhold (Kap. VIII) og privatøkonomiske interesser (Kap. IX). At habilitetskravene er generelle betyder, at de regulerer spørgsmålet, om der foreligger interesser af en art og et omfang, som bevirker at vedkommende kommunalbestyrelsesmedlem helt afskæres fra det kommunale hverv. De generelle habilitetskrav har traditionelt været orienteret mod forebyggelse af speciel inhabilitet. Udover at sigte mod manifeste interessekonflikter, dvs. sådanne som begrunder speciel inhabilitet bør de generelle habilitetkrav imidlertid også omfatte latente interessekonflikter. At en interessekonflikt er latent betyder, at den ikke - eller i hvert tilfælde ikke på det pågældende tidspunkt — begrunder speciel inhabilitet, men alligevel indebærer risiko for spekulation i kommunale interesser eller oplysninger. Spørgsmålet om anerkendelse af latente interessekonflikter synes at være af afgørende betydning for den eksisterende disharmoni i de retsanvendende myndigheders praksis. For så vidt angår de generelle habilitetskrav vedrørende kommunal ansættelsesforhold blev der med Styrelseslovens § 29 søgt etableret en klar og enkelt regel: »Ingen der er ansat af kommunalbestyrelsen kan være medlem af det stående udvalg, hvis forvaltningsområde omfatter hans tjenstlige virksomhed«. Med denne regel ønskede Indenrigsministeriet dels at gennemføre en afklaring, dels en skærpelse af retstilstanden på området. I de første år efter Styrelsesloven blev reglen ikke praktiseret i overensstemmelse med sit indhold. Ministeriet accepterede og praktiserede således i vidt omfang afvigelser. På et tidspunkt besluttede man imidlertid at stå fast på bestemmelsen som en hovedregel, idet der med Styrelseslovens § 29 stk. 3 og 4 blev gennemført modificerende bestemmelser for henholdsvis medlemskab af økonomiudvalget og ægteskabelig tilknytning. Hermed blev retsstillingen igen kompliceret i sammenligning med den ovenfor anførte regel i § 29 stk. 2. Afhandlingens 4. og sidste del omhandler kontrollen med overholdelsen af de omhandlede retlige krav. Denne del indledes med nogle overordnede betragtninger over den retlige kontrols karakter og forskellige udtryk og beAlmindelig beretning 87 greber for den retlige prøvelses grundlag, udstrækning og genstand (kap. X). I kapitel XI behandles spørgsmålet om karakteren og rækkevidden af tilsynsmyndighedernes retlige kontrol i habilitetssager. Efter en almindelig gennemgang af betingelserne for tilsynets anvendelse af retsmidler følger nogle afsnit om tilsynsmyndighedernes faktiske administration af den retlige kontrol. I kapitel XII gøres de tilsvarende spørgsmål til genstand for særskilt behandling i forhold til problemstillingen kommunal magtfordrejning. Også tilsynsmyndighedernes prøvelse af faktum i såvel habilitets- som magtfordrejningssager udskilles til særskilt behandling (Kap. XIII). En samlet vurdering af den behandlede praksis fører til det resultat, at der eksisterer endog meget vide grænser for tilsynsmyndighedernes frihed til at bestemme den retlige kontrols rækkevidde og udfald. Anskuet på grundlag af Indenrigsministeriets praksis lar man indtryk af, at der faktisk ikke gælder grænser for, hvor »smidigt« kontrollen af gældende rets overholdelse kan praktiseres. Således synes den retlige mangels klarhed som betingelse for anvendelse af retsmidler nok så meget at fungere som udtryk for tilsynsmyndighedernes frihed til at bestemme prøvelsens udfald og rækkevidde end som egentlig »grænse« for tilsynsmyndighedernes anvendelse af retsmidler. Herefter følger som ekskurs et kapitel om og kritik af nyere magtfordrejningslære (kap. XIV). Når dette kapitel betegnes ekskurs beror det på, at emnet - som umiddelbart omhandler teori og praksis vedrørende domstolsprøvelse - synes at have såvel principiel som faktisk betydning for karakteren og udstrækningen af det kommunale tilsyns retlige prøvelse i almindelighed og magtfordrejningsprøvelsen i særdeleshed. Pointen er at påvise ønskeligheden af og muligheden for at retablere den del af den klassiske magtfordrejningslære, som opererer med prøvelse af forvaltningsmyndighedens subjektive (usaglige) hensigt. Denne - i forhold til nyere teori — udvidede prøvelsesadgang tænkes ikke gennemført som alternativ, men som supplement til en prøvelse af forvaltningsafgørelsens objektive lovlighed/rigtighed. Afhandlingens sidste kapitel (XV) omfatter forskellige forhold af betydning for det almindelige tilsyns strukturelle betingethed. Spørgsmålet herom omfatter forhold, som direkte har deres udspring i selve tilsynssystemet. Dvs.: Sammensætningen af tilsynets opgaver. Forholdet mellem legalitets- og hensigtsmæssighedskontrol. Forholdet mellem tilsynsmyndighederne indbyrdes (Indenrigsministeriet og tilsynsrådene). Forholdet mellem tilsynsmyndighederne og kommunalbestyrelserne. Men herudover inddrages også faktorer af mere indirekte betydning. Herunder tilsynsmyndighedernes forhold til domstolene og domstolenes forhold til tilsynsmyndighederne. Dette samlede kompleks af sammenhænge og relationer fører ud i nogle grundlæggende overvejelser af retskildemæssig karakter. Herefter afsluttes kapitlet - og alhandlingen — med nogle retspolitiske overvejelser over og kritik af retstilstanden på området. Doctores politices Lic.polit. Christian Hjorth-Andersen forsvarede den 30. oktober 1987 sin afhandling: »Empiriske studier i pris og kvalitet« for den statsvidenskabelige doktorgrad. Afhandlingen blev antaget til forsvar den 23. juni 1987. Officielle opponenter var professor, dr.philos. Finn R. Førsund, Oslo, og professor, dr.polit. Sven Danø. Af tilhørerne opponerede lektor Axel Mossin. Graden blev konfereret den 3. nov. 1987. Selvbiografi: Christian Hjorth-Andersen. Født den 29. november 1944 i København. Student i juni 1963 fra Østersøgades Gymnasium. Cand.polit. 1971. Cand.polit. 1971. Lic. polit. 1975. Kandidatstipendiat 1971 v. Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Adjunkt 1975 sammesteds. Lektor 1977 sammesteds. Lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Bosiddende på Frederiksberg sammen med Kirsten Mørch, Jesper Hindberg og Ulrik Hjorth-Andersen. Bevillinger fra Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Disputatsen antaget til forsvar den 23/6 1987. Vigtigste videnskabelige publikationer: »Forureningsøkonomi«. Licentiatafhandling udgivet af Akademisk Forlag. Disputatsafhandlingen falder inden for om88 Universitetets årbog 1987 rådet industriøkonomi og vedrører samspillet mellem pris og kvalitet i markedet. En række økonomiske teorier er blevet konfronteret med data fra Statens Husholdsningsråd og lignende tyske og amerikanske kilder. Blandt resultaterne kan nævnes, at kvalitet i modsætning til teorien i praksis må opfattes multidimensionalt, og at korrelationen mellem pris og kvalitet er svagere end hidtil antaget. Cand.polit. Niels-Henrik Topp forsvarede den 6. marts 1987 sin afhandling: »Udviklingen i de finanspolitiske ideer i Danmark 1930-1945« for den statsvidenskabelige doktorgrad. OfTicielle opponenter var professor, dr.polit. Hans Brems og professor, dr. polit. Poul Nørregaard Rasmussen. Af tilhørerne opponerede professor, dr.polit. Poul Nyboe Andersen og professor Hans Winding Pedersen. Graden blev konfereret den 2. april 1987. Selvbiografi: Niels-Henrik Topp. Født den 12. april 1951. Student 1970 fra Gladsaxe Gymnasium. Cand.polit, 1977. Kandidatstipendiat 1977-1980, forskningsstipendiat 1980-1983, seniorstipendiat 1983-1986. Lektor ved Institut for Samfundsfag og Forvaltning, Københavns Universitet. Doctores medicinae Cand.med. Tom Bendix forsvarede den 13. februar 1987 sin afhandling: »Adjustment of the seated workplace - with special reference to heights and inclinations af seat and table« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponneter var overlæge, dr.med. Erik Martin Jensen og lektor, dr.med. Finn Bojsen-Møller. Af tilhørerne opponerede professor, dr.med. et phil. Egill Snorrason. Graden blev konfereret den 19. februar 1987. Selvbiografi: Tom Bendix. Født den 19. juli 1943 i København. Student juni 1962 fra Lyngby Statsskole. Cand.med. vinter 1971/72 fra Københavns Universitet. Tidligere ansættelser: Odder Sygehus, De Gamles By, Esbønderup Sygehus, Frederiksberg Sygehus, Kommunehospitalet, Ortopædisk hospital (KBH), Gentofte Amtssygehus, Rigshospitalet. Nuværende stilling: Fungerende overlæge. Med. Afd. TTA, Rigshospitalet. Modtaget støtte fra Gigtforeningen, Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, Boots Fellowship, Arbejdsmiljøfondet (Sverige), Teknologirådet, Svend Espersens Fond. Vigtigste videnskabelige publikationer: Christensen T, Bendix T, Kehlet H. Fatigue and cardiorespiratory function following abdominal surgery. 1982. Bendix T, Schmidt L, Ege-Rasmussen KJ., Ibenfeldt H. Diclofenac (Voltaren) and Ketoprofen (Orudis) in rheumatoid arthritis: A randomized double-blind multicentre trial. 1983. Bendix T, Eid S. The distance between the load and the body with three bimanual lifting techniques. 1983. Bendix T, Sørensen S., Klausen K. Lumbar curve, trunk muscles and line of gravity with different heel heights. 1983. Winkel J., Bendix T. Muscular performance during seated work evaluated by two different EMG-methods. 1986. Disputatsafhandlingen: Den påvirkning, som forskellige justeringer af sidde-arbejdspladsen har på brugerens kropsholdning, muskelaktivitet og komfortoplevelse, blev undersøgt i otte studier. Variablerne var: hældning og højde af stolesædet, sagittal ryglæns-placering, bordhøjde, samt hældning af arbejdsfladen. Yderligere blev flere af disse variabler undersøgt i relation til forskellige arbejdsopgaver: blandet kontorarbejde, maskinskrivning, tegning i stort format, og simuleret montagearbejde. Holdningens statiske forhold undersøgtes med en statometrisk metode, mens det dynamiske blev vurderet indirekte ved at studere de bevægelser af et vippesæde, som personernes kropsbevægelser forårsagede. Muskelaktiviteten bedømtes ved elektromyografi. Komfortoplevelse bedømtes ved hjælp af en fem-punkt skala. Det anbefales på basis af undersøgelserne, at stolesædet højdejusteres, så det sammenpressede polster over sædets midte er 3-5 cm over knæhasens niveau. Bordhøjden bør være 3-5 cm over albuehøjde, målt mens brugeren sidder oprettet og med sænkede skuldre. Specielt må det anbefales at skråne arbejdsfladen, i hvert fald for den del af arbejdet, der overvejende kikkes på, mens det man f.eks. skriver på Almindelig beretning 89 gennem længere tid bør placeres på det vandrette bord. Et sådant skrånende arrangement yder flere fordele for kropsholdning, end der kan opnås ved at gøre stolen optimal. Af praktiske grunde må det anbefales, at en skrånende pult placeres på et vandret bord, fremfor at hele bordpladen skråner. Når stolesædet justeres som nævnt ovenfor, bør det skråne fremad, og tilsyneladende helst så det kan vippe frit over en tværakse under sædets midte. Ryglæn synes at bidrage betydeligt mindre til at fremkalde lændelordose end en skrånende arbejdsflade og en forhøjelse af sædet. Til gengæld er det i andre undersøgelser vist, at ryglæn alligevel har en aflastende effekt. Det bør justeres ind mod lænden efter at personen selv har valgt sin sagittale position på stolesædet. Dette vil oftest være med siddeknuderne placerede 6-7 cm bagved sædets vippeakse. Ved blindskrift bør tasterne være i albuehøjde eller måske endda lavere, mens betydningen af separat håndledsstøtte er tvivlsom. Cand.med. Henning Bliddal forsvarede den 8. januar 1987 sin afhandling: »The radioreceptor assay for IBII in the spectrum of thyroid stimulating immunoglobulins « for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Steen Gammeltoft 1. reservelæge, dr.med. Stig Nistrup Holmegaard professor og dr.med. L. Korsgaard Christensen. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 20. januar 1987. Selvbiografi: Henning Bliddal. Født den 18. november 1952 i Solbjerg Sogn, Frederiksberg. Student juni 1971 fra Østre Borgerdyd Gymnasium. Cand.med. fra Københavns Universitet sommer 1978. 1978-1981 Medicinsk afdeling E, Frederiksberg Hospital, 1981-1982 Klinisk kemisk og kirurgisk afdeling, do., 1982-1983 Pædiatrisk afdeling, Glostrup Amtssygehus, 1983- 1985 Undervisningsstilling i medicin, Kbh. Amt., 1985-1986 Reumatologisk afdeling, Glostrup (alle steder som reservelæge). Nuværende stilling: 1. reservelæge ved Reumatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital. Fondsstøtte fra Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, Fonden for Storkøbenhavn, Nordisk Insulinfond, Steners Fond. Vigtigste videnskabelige publikationer: Bliddal, H: »A stable, reproducible radioreceptorassay for thyrotropin binding inhibiting immunoglobulins (TBH)«. Scand J. clin. Lab. Invest 1981, 41: 441-450. Bliddal H, Kirkegaard C, Friis T, Siersbæk-Nielsen K: »Prognostic value of thyrotropin binding inhibiting immunoglobulins (TBH) in longterm antithyroid treatment, 13f I thereapy given in combination with carbimazole and in euthyroid ophthalmopathy«. Acta Endocrinol, 1981, 98:364-369. Bliddal H, Hansen JM, Rogowski P, Johansen K, Friis T, Siersbæk-Nielsen K: »l3lI treatment of diffuse and nodular toxic goitre with or without antithyroid agents«. Acta Endocrinol 1982, 99: 517-521. Bliddal H, Bech K, Petersen PH, Siersbæk-Nielsen K, Friis T: »Evidence of a correlation between thyrotropin receptror binding inhibition and thyroid adenylate cyclase activation by immunoglobulins in Graves' disease before and during long-term antithyroid treatment«. Acta Endocrinol 1982, 101:35-40. Disputatsafhandlingen: Den autoimmune lidelse thyreotoksikose (forhøjet stofskifte) ved diffus struma er forårsaget af autoantistoffer, som stimulerer thyreoideacellerne via TSH receptoren. Disse antistoffer har tidligere været målt i dyreforsøg, men ingen for de sidste 10 år har man kunnet måle dem in vitro. Den aktuelle metode bygger på antistoffernes evne til at konkurrere med 125-I-TSH om bindingen til receptorene (TSH bindings inhiberende immunglobuliner - TBH). TBH har været afprøvet på flere forskellige patientgrupper, og kun ved thyreotoksikose forekommer antistofferne i væsentlig mængde, mens en mindre del af patienter med andre autoimmune lidelser, feks. diabetes mellitus, har let positive prøver. TBH målingen er dermed ikke specifik. Måling af TBH kan benyttes prognostisk, idet der er en vis sammenhæng mellem forekomsten af antistoffer og tilbagefald af thyreotoksikosen efter ophør med den medicinske behandling heraf. Andre metoder til påvisning af antistofferne er blevet udviklet, feks. thyreoidea adenylat cyclase stimulerende antistoffer (TSAb), og senest måling af thyreoidea vækst stimulerende antistoffer. Der er ved en række forsøg med sammenligning af disse metoder fundet tegn på 90 Universitetets årbog 1987 heterogeneitet af antistofTerne, som imidlertid alle synes at være rettet mod TSH receptoren. Virkningen på organismen er derfor muligvis slutresultatet af forskellige antistofpåvirkninger strækkende fra stimulation til direkte hæmning af thyreoidea cellerne. Med grundlag i egne resultater konkluderes, at thyreotoksikose udvikles hos patienter, hvis antistofler overvejende giver en aktivering af cellen via TSHs bindingssted på receptoren. Cand.med. Vilhelm Bohr forsvarede den 4. sept. 1987 sin afhandling: »Preferential DNA Repair in Active Genes« for den medicinske doktorgrad. Oflicielle opponenter var afdelingsleder, dr.phil. Jes Forchhammer og lektor, dr.scient. Jan Engberg. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 10. sept. 1987. Selvbiografi: Vilhelm Alfred Bohr. Født den 3. december 1950 i København. Student juni 1969 fra Kildegårds Gymnasium. Cand.med. fra Københavns Universitet 1978. 1978-1980 Rigshospitalet, reservelæge, 1980-82 Panum Instituttet, Kandidatstipendiat, 1982-86 Stanford University, USA, seniorstipendiat. Research Associate. Nuværende stilling: Medical Officer, StaffScientist National Cancer Institute, Nitt, Bethsda MD 20892, USA. Gift med Diane Okumoto 1987. Københavns Universitets guldmedaille 1976. Private legater, rejselegater. Thorvald Madsens og det Classenske legat. Vigtigste videnskabelige publikationer: Bohr, V.A., Smith C.A., Okumoto, D.S., Hanawalt, P.C. (1985) »DNA repair in an active gene: Removal of pyrimidine dimers from the DHFR gene of CHO celles is much more efficient than the genome overall«. Cell 40: 359-369. Bohr, V.A., Okumoto, D.S., Hanawalt, P.C. (1986a) »Survival of UV-irradiated mammalian cells correlates with eflicient DNA repair in an essential gene«. Proc. Nat. Acad. Sci. 83:3830-3833. Mellon, I., Bohr, V.A., Smith, C.A., Hanawalt, P.C. (1986) »Preferential DNA repair in an active gene in human cells.« Proc. Nat. Acad. Sci. 83:8878-8882. Bohr, V.A., Okumoto, D.S., Ho, L., Hanawalt, P.C. (1986b) »Characterization ofa DNA repair domain containing the dihydrofolate redutase gene in CHO cells«. J. Biol. Chem. 261: 16666- 16672. Madhani, H.D., Bohr, V.A., Hanawalt, P.C. (1986) »Diflerential DNA repair in transcriptionally active and inactive proto-oncogenes «: c-abl and c-mos. Cell 45:417-423. Bohr, V.A., Klenow, H. (1981) »3-aminobenzamide stimulates unscheduled DNA synthesis and rejoining of strand breaks in human lymphocytes «. Biochem. Biophys. Res. Commun. 102:1254-1261. Bohr, V.A., Mansbridge, J.N., Hanawalt, P.C. (1986c) »Comparative eflects of growth inhibitors on DNA replication, DNA repair and protein synthesis in human epidermal keratinocytes«. Cancer Res. 46:2929-2935. Bohr, V.A., Hanawalt, P.C. (1986) »Novobiocin does not aflect DNA repair in an active gene«. Carcinogenesis 7:1917-1920. Bohr, V.A., Hanawalt, P.C. (1987) »Enhanced repair of pyrimidine dimers in coding and non-coding genomic sequences in CHO cells expressing a prokaryotic DNA repair gene«. Carcinogenesis, In press. Disputatsafhandlingen er baseret på 9 tidligere publicerede artikler. Vort genetiske materiale (DNA) er til stadighed udsat for en lang række environmentale beskadigelser såsom stråling, carcinogener etc., der potentielt kan forårsage kræft. En meget vigtig forudsætning for at vi i vidt omfang kan holde vores genetiske kode intakt er at vi har et velfungerende DNA reparations system. Det drejer sig om en række enzymatiske processer der konstant overvåger vores gener, og reparerer de inducerede beskadigelser. Der findes en række humane syndromer med nedsat DNA reparations kapacitet. Det drejer sig først og fremmest om hudsygdommen xeroderma pigmentosum, men også om en række andre, sjældnere sygdomme. Og fælles for disse er, at patienterne har en øget cancer incidens. I de forløbne ca. 20 år siden DNA reparations systemet for første gang blev karakteriseret, er der opnået en betydelig viden om de involverede processer i forbindelse med reparation af en lang række beskadigelser i bakterier og højere celler i kultur. Mange forskellige metoder har været anvendt til at undersøge DNA reparationen, men karakteristisk for dem alle er, at de måler reparationsprocesserne over hele cellens genom (DNA) som et gennemsnit. I de foreliggende arbejder har vi beskrevet Almindelig beretning 91 udviklingen og anvendelsen af en generel metode til at måle DNA reparationen i specifikke sekvenser af genomet efter beskadigelse med UV lys. UV bestråling (254 nm) forårsager dannelse af mutationer i DNA af hvilke den langt mest hyppige er pyrimidin dimeren, en cyclobutan forbindelse mellem to sidestillede pyrimidin baser. Metoden er baseret på anvendelse af enzymet T4 endonuklease V, der specifikt forårsager strengbrud ved pyrimidin dimerer i DNA i kombination med Southern transfer og hybridiseringer med specifikke DNA prober. I princippet er det på denne måde muligt at måle reparationen i enhver DNA sekvens for hvilken der kan skaffes en probe. I de foreliggende arbejder har der bl.a. været focuseret på at måle DNA reparation i gener og sammenligne med reparation i ikke kodende sekvenser af genomet. Ved at måle DNA reparationen i det essentielle dihydrofolat reductase (DHFR) gen, har vi demonstreret at dette aktive gen repareres præferentielt i både gnaver (mus og rotter) celler og i humane celler. Det har længe været vidst at celler fra gnavere kun reparerer en lille del (ca. 20%) af de UV forårsagede pyrimidin dimerer, men at de samtidigt overlever UV bestråling lige så godt som humane celler, der reparerer over 80% af dimererne i en sammenlignelig periode. Vi har demonstreret at det aktive DHFR gen repareres med ca. 70% effektivitet i en 24 timers periode efter lysbestråling, mens ikke kodende sekvenser såvel som genomet i gennemsnit kun repareres med ca. 15% effektivitet i denne periode. Cellernes overlevelse er dermed tilsyneladende baseret på effektiv reparation af vitale områder, mens resten ikke repareres. I de humane celler har vi fundet at det aktive gen repareres hurtigere end ikke kodende sekvenser. Genet bliver repareret i løbet af 8 timer, mens det tager 24 timer at fa repareret resten af genomet. Disse observationer sandsynliggør at aktive gener i almindelighed er præferentielt reparerede i højere celler, og demonstrerer nødvendigheden af at måle DNA reparation i specifikke sekvenser fremfor blot over genomet i gennemsnit. Vi har sammenlignet DNA reparationen i DHFR genet og i hele genomet med cellulær overlevelse i en række celletyper. Forsøgene viser, at cellulær overlevelse korrelerer bedre med reparation i et gen end med reparationen af genomet i gennemsnit, og understreger dermed yderligere betydningen af at måle DNA reparation i specifikke gener. Vi har videre fundet at et stykke DNA på ca. 80 kilobaser (kb) er præferentielt repareret omkring DHFR genet i Chinese Hamster Ovary (CHO) celler. Dette svarer til størrelsen af et chromatin domain, en højere ordens struktur af chromatin, og sandsynliggør at DNA reparationen reguleres af chromatinets struktur. Vi har sammenlignet DNA reparations effektiviteten i en række forskellige gener og proto-oncogener. Resultaterne tyder på at der findes en sammenhæng mellem transcriptions aktivitet og DNA reparation. Dette er yderligere demonstreret ved at gener, der kan moduleres til at transcribere derved repareres med større effektivitet. Vi er nu igang med at udvikle metoden til brug af DNA beskadigelse og reparations studier med brug af en lang række forskellige carcinogener. Der har været megen interesse for DNA reparationens kliniske betydning, men undersøgelser af den art har også kun været gjort på basis af reparations målinger i hele genomet. Analyse af DNA beskadigelse og reparation i gener kan få betydning for diagnose og terapi af patienter. Risiko for forskellige former for cancer samt andre sygdomme kan meget vel vise sig at være forbundet med DNA reparations effektivitet i forskellige specifikke gener. Chemoterapi rettet mod specifikke gener såsom onkogener kan potentielt være meget mere effektiv end hvis den virker ensartet på hele cellens DNA. C and.med. Peter Borum Bojsen forsvarede den 18. sept. 1987 sin afhandling: »Experimentelle og kliniske undersøgelser af rhinitis« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Bent Weeke og professor, dr.med. Henning Sørensen. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 28. sept. 1987. C and.med. Bente Danneskiold-Samsøe forsvarede den 30. oktober 1987 sin afhandling: »Muscle Function in Women with Rheumatoid Arthritis. The Influence of Glucocorti92 Universitetets årbog 1987 costeroids. A clinical and morphological investigation « for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Erik Martin Jensen, professor, dr.med. Gunnar Bendixen og overlæge, dr.med. Thorsten Ingemann Hansen. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 9. nov. 1987. Selvbiografi: Bente Danneskiold-Samsøe. Født den 21. februar 1944 i Veggerby Sogn, Aalborg Amt. Student 1963 fra Aalborg Katedralskole. 1966, Fysioterapieksamen fra Teilmans Kursus, København. 1973, Medicinsk embedseksamen. Initialt ansat i rotationsstilling på Set. Josephs hospital. I øvrigt overvejende ansat på Københavns Kommunes hospitaler - Kommunehospitalet, Bispebjerg hospital og Hvidovre hospital. Nuværende stilling; Administrerende overlæge reumatologisk afdeling C, Frederiksberg Hospital. Gift med Ulrik Danneskiold- Samsøe, som er civilingeniør. Vi har 4 børn - en pige på 17, en pige på 14, en dreng på 5 år og en pige på 5 måneder, Sofie, Ida, Niels og Anna Danneskiold-Samsøe. Mine forældre er Maren og Karlerik Frank Andersen, Byrsted, Nibe. Min far er malermester og min mor har haft ansættelse i plejesektoren. Modtaget støtte fra: Astra-syntex prisen 1982. Boots Fellowship 1982. Dansk medicinsk Selskabs prisopgave: Lægens rolle år 2000 præmieret med 5000 kr. I samarbejde med Kirstine Borum og Grethe Skylv. 1986. Mefa-prisen uddelt af Den almindelige danske Lægeforening 1986. Rygsøjleprisen uddelt af Dansk Selskab for manual Medicin 1987. Minister Erna Hamiltons Legat 1987. Vigtigste videnskabelige publikationer: »Morphology and enzymatic capacity in arm and leg muscles in 78-81 year old men and women «. Grimby, G., Danneskiold-Samsøe, B., Hvid, K., Saltin, B. Acta Physiol Scand 1982; 115:125-34. »Muscle strength in lower extremity and functional capacity in 78-81 year old men and women«. Danneskiold-Samsøe, B., Kofod, V, Munter, J., Grimby, G., Schnohr, P, Jensen, G. European J. appl Physiol 1984; 52:310-4. »The relationship between the leg muscle strength and physical capacity in patients with rheumatoid arthritis. With reference to the influence of corticosteroids«. Danneskiold- Samsøe, B., Grimby, G. Clinical Rheumatology 1986; 5, 3, 468-474. »Isokinetic and isometric muscle strength in patients with rheumatoid arthritis. The relationship between clinical parameters and the influence of corticosteroids «. Danneskiold-Samsøe, B., Grimby, G. Clinical Rheumatology 1986; 5,3, 459-467. »The influence of prednisone on the muscle morphology and muscle enzymes in patients with rheumatoid arthritis«. Danneskiold-Samsøe, B., Grimby, G. Clinical Science 1986; 71, 693-701. »Muscle morphology and muscle enzymes in proximal and distal muscle groups of lower limb from patients with corticosteroid treated rheumatoid arthritis«. Danneskiold- Samsøe, B., Grimby, G. Clinical Science 1986; 71, 685-691. »The efiect of water exercise therapy given to patients with rheumatoid arthritis «. Danneskiold, B., Lyngberg, K., Risum, T, Telling, M. Scand J of Rehab Med 1987; 19, 31-35. »Myofascial pain and the role of myoglobin «. Danneskiold-Samsøe, B., Christiansen, E., Bach Andersen, R. Scand J Rheumatology 15; 174-178, 1986. »Histological abnormalities in muscle from patients with certain types of fibrositis«. Barteis, E.M., Danneskiold- Samsøe, B. Lancet 1986; 8484-755-7. Formålet med dette studium var at belyse følgende spørgsmål vedrørende patienter med leddegigt: - Hvor stærkt reduceret er muskelstyrken på benene? - Er der sammenhæng mellem muskelstyrken og sygdomsaktiviteten, funktionsklasser, varighed af sygdommen, varighed af prednisonbehandlingen, fysiske kapasitet? — Hvilke mikroskopiske forandringer ses i muskulaturen? - Hvordan virker prednison på muskelstyrken, muskelvævets mikroskopiske udseende og muskelenzymer? — Kan den gode kvantitative effekt af træning i varmt vand måles med isokinetisk muskelstyrke dynamometer? — Kan den gode kvantitative effekt af træning i varmt vand verificeres med rapporter fra deltagerne i træningen? Konklusion og sammendrag af disputatsafhandlingen: Muskelsvækkelse er en kendt manifestation hos patienter med reumatoid artritis. Seksogfyrre kvinder med reumatoid artritis er blevet undersøgt med hensyn til muskelfunktion, muskulaturens mikroskopiske udseende Almindelig beretning 93 og muskelenzymer og sammenlignet med raske kvinder på samme alder. Seksogtyve af disse patienter var blevet behandlet med prednison gennem flere år, og tyve patienter havde aldrig faet prednison. De to grupper var sammenlignelige, hvad angår køn, alder, sygdomsaktivitet (Lansbury's kliniske Indeks) og fordeling i funktionsklasser (Steinbrocker). Muskelstyrken blev målt på knæekstensorer og plantarflexorer. Der anvendtes et isokinetisk (dynamisk) dynamometer (Cybex II), som muliggør en bestemmelse af muskelstyrken - eksempelvis under en strækning af knæet. Variationskoeflicienten på dobbeltbestemmelser var 6 (og adskilte sig ikke fra normale). Hos patienter med reumatoid artritis fandtes en ligelig reduceret (statisk) isometrisk og isokinetisk (dynamisk) muskelstyrke i knæstrækkerne og fodens strækkemuskler; men den prednisonbehandlede gruppe havde betydelig svagere styrke end den ikke prednisonbehandlede gruppe; omend de to patientgrupper var sammenlignelige også med hensyn til sygdomsaktivitet. Styrke-hastighedskurven for muskelkontraktionen havde samme hældning i de to patientgrupper som i en kontrolgruppe. Svarende til den fundne muskelsvækkelse fandtes ganghastighed og evnen til at klare trappetrin af forskellig højde nedsat og mest nedsat i den prednisonbehandlede gruppe patienter. Ved hjælp af histokemiske farvemetoder undersøgtes muskelmorfologien på målebiopsier fra vastus lateralis og gastrocnemius. Det morfologiske billede på ikke prednisonbehandlede patienter adskilte sig ikke fra raske personers. Derimod fandtes hos de prednisonbehandlede et markant nedsat type I og især type II fiberareal (med relativt mange type II fibre). Tilsvarende fandtes det oxidative potentiale nedsat i muskelbiopsier fra prednisonbehandlede patienter i forhold til ikke prednisonbehandlede og raske kvinder. Det konkluderes, at prednisonbehandling hos patienter med reumatoid artritis spiller en væsentlig rolle i udviklingen af myopati i form af små muskelfibre og muskelsvækkelse og dermed følgende ændringer i invaliditetsgrad. Hos otte patienter med reumatoid artritis forbedredes muskelstyrken under 2 måneders træning i opvarmet bassin (35-360C). Patienternes egen bedømmelse af træningseffekten angav en bedre livskvalitet efter træningen. Det foreslås, at gigtforskningen, som væsentligst har beskæftiget sig med den statiske virkelighed bygget på kvantitative data, suppleres med longitudinelle undersøgelser inddragende også kvalitative oplysninger til belysning af den dynamiske virkelighed. Der peges på nye vigtige forskningsemner angående gigtpatienters fysiske funktion og dennes sammenhæng med den medikamentelle og fysikalske behandling. Cand.med. Henning Djursing forsvarede den 6. marts 1987 sin afhandling: »Hypothalamic-pituitary-gonadal function in insulin treated diabetic women with and without amenorrhea« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var I. reservelæge, dr.med. Peter Claes Eskildsen og lektor, dr.med. Jørgen Warberg. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 16. marts 1987. Cand.med. René Djurup forsvarede den 6. februar 1987 sin afhandling: »Det allergenspecifikke IgG antistofrespons ved hyposensibilisering af allergikere« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Henning Sørensen og lektor, dr.med. Niels Mygind. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 19. februar 1987. Cand.med. Per Eliasen forsvarede den 3. juli 1987 sin afhandling: »Determinants of regional myocardial oxygen supply in the left ventricle. An experimental study in the in situ working canine heart« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var lektor, dr.med. Albert Gjedde og overlæge, dr.med. Jørgen Fischer Hansen. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 13. august 1987. 94 Universitetets årbog 1987 Selvbiografi: Per Robert Topp Eliasen. Født den 22. oktober 1941 på Frederiksberg. Student den 1. juli 1962 fra Akademisk Studenterkursus, København. Cand.med. et chir. Vinter 1970-71 fra Københavns Universitet. Frederiksberg Hospital. Reservelæge, medicinsk afd. B og kirurgisk afd. K. Københavns Amtssygehus i Gentofte. Reservelæge, Kardiologisk afd. P, Røntgen afd. og Thoraxkirurgisk afd. R. Bispebjerg Hospital. Kursusreservelæge, Medicinsk afd. B. Det lægevidenskabelige Forskningsråd. Forskningsstipendiat, Kardiologisk Laboratorium, Københavns Amts Sygehus i Gentofte. Københavns Kommunehospital. 1. reservelæge, Medicin 3 og Medicin 2. Nuværende stilling: 1. reservelæge. Medicinsk afd. B., Centralsygehuset i Hillerød, 3400 Hillerød. Forældre: Håndskomager Paul Franck Topp Eliasen og hustru, børnehaveleder Bente Eliasen, f. Siissman. Folkeskoleuddannelse og mellemskoleeksamen fra Havremarkens Skole 1956. Ansættelse i fa. Poul G.Thaarup 1958-62. Realeksamen fra Akademisk Studenterkursus 1959. Gift med: Kirsten Eliasen, f. Nielsen. Børn Christian Eliasen og Camilla Myong Eliasen. Modtaget støtte fra Det lægevidenskabelige Forskningsråd, Arvid Nielssons Fondet, Ferrosan A/S, Meda A/S og Hjerteforeningen. Vigtigste videnskabelige publikationer: »Blood flow rate in canine cortical and cancellons bone measured with ',Tcm-labelled human albumine microspheres«. Tøndevold E. & Eliasen P. Acta Orthop. Scand., 53, 197-203, 1982. »Distribution of myocardial blood flow and capillary diffusion capacity across the canine heart wall«. Amtorp O., Eliasen P, Abildgaard V. & Haunsø C. Cardiovasc. Res., 18, 277-81, 1984. »Abscence of capillary reccruitment during increased coronary blood flow in the working dog heart.« Eliasen P. & Amstorp O. Acta Physiol. Scand., 124, 181-87, 1985. »Oxygen transport to the canine left ventricle distal to a flow-limiting coronary artery stenosis.« Eliasen P. & Amtorp O. Int. J. Microcirculat: Clin. Exp., 4, 329-42, 1985. Disputatsafhandlingen: Venstre ventrikels subendokardium udviser stor følsomhed for iskæmi, dvs. er yderst vulnerabelt for et misforhold mellem oxygenbehov og oxygenforsyning, der er forårsaget af en ikke tilstrækkelig vævsgennemblødning. Årsagen skal sandsynligvis lindes i en differentieret oxygenering af venstre ventrikels forskellige lag, idet subendokardiet er udelukkende diastolisk perfunderet, på trods af en større metabolisk belastning. I overensstemmelse hermed falder vævs oxygen tensionen fra epikardium til endokardium. Tre faktorer er af betydning for myokardiets axygenforsyning: 1) Vævsperfusionen, 2) Kapillærblodets oxygenbærende kapacitet, og 3) Antallet af perfunderede kapillærer. Vedrørende vævsperfusionen foreligger der betydelige mængder data, der behandler koronarflowets indflydelse på oxygeneringen af venstre ventrikels supepikardielle- og subendokardielle lag. Derimod findes der ingen tilgængelige data, der behandler betydningen af den kapillære hæmatokrits og den kapillære diffusions kapacitets betydning for venstre ventrikels transmurale oxygenering. - Formålet med disputatsarbejdet var derfor at klarlægge, om der i samspillet mellem de 3 nævnte faktorer kunne påvises en differentieret oxygenering af venstre ventrikels overfladiske og dybe lag som forklarer subendokardiets følsomhed for iskæmi. Med henblik herpå blev myokardiets oxygenering vurderet regionalt i det in situ arbejdende hjerte. I venstre ventrikels subepikardium og subendokardium blev vævsperfusionen selektivt undersøgt enten med vævsoptagelse af radioaktivt mærkede mikrosfærer, eller med vævsudvaskning af radioaktivt xenon. Den mikrovaskulære hæmatokrit, der er afgørende for fluxen af erytrocytter i mikrocirculationen og dermed for kapillærblodets oxygenbærende kapacitet, blev bestemt udfra fordelingsrummene af 5lCr-mærkede erytrocytter og u 'I-bibrinogen, efter equilibrering. Den kapillære diffusionskapacitet (PS-product for 5lCr-EDTA) og det mikrovaskulære blodvolumen (erytrocyt vaolumen + fibrinogen volumen) blev anvendt som mål for antallet af perfunderede kapillærer. Der påvistes under kontrolomstændigheder en højere perfusion i myokardiets dybe lag, idet den endo-epikardielle flow ratio var 1,20. Denne flow forskel ændrede sig ikke under farmakologisk udløst maksimalt øget koronarflow. Derimod medførte en betydende stenose af en epikardiel koronararterie en relativ større hypoperfundering af subendokardiet, idet flow ratio faldt til 0,62. Almindelig beretning 95 Den mikrovaskulære hæmatokrit udgjorde 75% af den arterielle, men udviste ingen regionale forskelle i myokardiet. Under maksimal koronar gennemblødning faldt den mikrovaskulære hæmatokrit yderligere, til 50% afarteriel hæmatokrit. I mikrocirkulationen perifert for en betydende koronararteriestenose faldt den mikro- vaskulære hæmatokrit ligeledes til 50%, men uden regional redistribuering. Antallet af perfunderede kapillærer fandtes at være størst i myokaridets subendokardielle lag. Antallet og den endo-epikardielle ratio forblev uændret såvel under maksimalt øget koronarflow, som perifert for en epikardiel koronararteriestenose. På grundlag af de foreliggende undersøgelsesresultater kan det konkluderes: At det fraktionelle erytrocytflow er størst subendokardielt, formentlig som kompensation for den manglende systoliske gennemblødning her. Øges den koronare gennemblødning, er den viscose modstand i mikrocirkulationen sandsynligvis nedsat på trods af en øget flux af erytrocytter. Det største antal kapillærer findes i subendokardiet og kompenserer for den større metaboliske belastning her. Sammenholdes data vedrørende vævsperfusion og mikrovaskulært blodvolumen, sandsynliggøres en morfologisk større kapillærtæthed per volumen i subendokardiet. En forøgelse af den koronare perfusion per se, uden øget metabolisk belastning, giver ikke anledning til et øget antal perfunderede kapillærer, -kapillær rekruttering. Perifert for en epikardiel koronararteriestenose er både det fraktionelle erytrocyt volumen flow og erytrocytvolumen fraktionen reduceret. Den kapillære flux af erytrocytter er derfor reduceret mere end svarende til faldet i gennemblødning, og mest udtalt subendokardielt. — De påviste forskelle i myokardieperfusion og mikrovaskulær hæmatokrit synes derfor at være ansvarlig for den forskel i følsomhed overfor iskæmi, der eksisterer mellem venstre ventrikels subepikondium og subendokardium. Cand.med. Svend Aage Engelholm forsvarede den 28. august 1987 sin afhandling: »Etablering, karakterisering og sensivitetsundersøgelse af småcellet lungekarcinom in vitro og transplanteret til thymusaplastiske mus« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Jørgen Rygaard, lektor, dr.phil. Sune Frederiksen og overlæge, dr.med. Peter Bichel. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 24. sept. 1987. Cand.med. Gerda Frentz forsvarede den 13. marts 1987 sin afhandling: »Flow cytometric DNA analysis of normal, premalignant human epidermal tissues« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var professor, dr.med. Ole Didrik Lærum og overlæge, dr.med. Johs. K. Kristensen. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 24. marts 1987. Selvbiografi: Gerda Christensen Frentz, f. Lei. Født den 25. juli 1942 i Ullerup ved Sønderborg. Student juni 1961 fra Sønderborg Statsskole. Lægevidenskabelig embedseksamen fra Københavns Universitet vinteren 69-70. Tidligere ansættelser: April 1970 til juli 1971 reservelæge ved Bispebjerg Hospital, dels Medicinsk afdeling B, dels Psykiatrisk afd. E, med forgiftningscentral. August 1971-oktober 1973 reservelæge i patologisk anatomi dels ved KAS Gentofte, dels ved Københavns Kommunehospital. Nov. 1973-maj 1974 reservelæge ved Kirurgisk afd. R KAS Gentofte. Siden juni 1974 væsentligst arbejdet med dermatologi, først som reservelæge, fra oktober 1978 som 1. reservelæge, dels ved Hvidovre Hospital, dels ved Finseninstituttet, siden Rigshospitalet frem til oktober 1986. Siden 1980 deltidspraksis i dermatovenerologi, Østerbrogade 53. Nuværende stilling: Speciallæge i dermatovenerologi. Datter af landmand Peter Christensen Lei og hustru Elna Dorothea Lei, f Schmidt, Ullerup. Gift 1968 med civilingeniør Torben Frentz. Datter Inge Frentz, født december 1968, og søn Peter Frentz født juni 1973. Legater og understøttelser: Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, Kræftens Bekæmpelse, Den lægevidenskabelige Forskningsfond for Storkøbenhavn, Færøerne og Grønland, Maleren Hjalmar Westerdahsl forskningslegat, Carl og Ellen Hertz' legat og C.O.Henriques Fond. Publikationer før disputatsen: Udover dispu96 Universitetets årbog 1987 tatsarbejdet vedrørende cellevækst i epidermale væv, har den videnskabelige interesse især centreret sig om genodermatoser, alopecia areata og udvikling af hudcancer, specifikt betydningen af den individuelle cellulære strålefølsomhed ved multipel hudcancer. Publikationer vedr. alopecia areata: G. Frentz: »Topical treatment of extended alopecia«. Dermatologica (Basel) 155:147-154, 1977. G. Frentz & K. Eriksen: »DNCB-treatment of alopecia areata — an immunostimulation?« Acta Derm. Venerol. 57: 370-371, 1977. G. Frentz: »Topical Minoxidil for extended areate type alopecia «. Acta derm. Venerol. 65:172, 175, 1985. G. Frentz, K.Thomsen, B.K.Jakobsen & A. Svejgaard: »HLA-DR 4 in alopecia areata«. J.Am. Acad. DErmatol. 14, 129, 1986. Publikationer vedrørende multipel hudcancer: B. Munch-Petersen, G. F rentz, K. Wallevik, F. Reymann & M. Faber: »Abnormal lymphocyte response to UV radiation in multiple skin cancer«. Carcinogenesis 6:843-845, 1985. B. Munch-Petersen & G. Frentz: »Cellular Xray and UV radiation sensitivity in multiple epidermal cancer«. Rad. Res. 103, 432-440, 1985. G. Frentz, H.C.Wulf, B.Munch-Petersen & E. Niebuhr: »Normal sister chromatide exchange in multiple epidermal cancer?« Arch. Dermatol. Res. 279, 180-3, 1987. G. Frentz, B.Munch-Petersen, H.C.Wulf, E. Niebuhr & F. da Cunha Bang: »The nevoid basal cell carcinoma syndrome: cellular UVC and X-ray sensitivity, spontaneous sister chromatid exchange and subsets of peripheral leucocytes«. I trykken til J.Am. Acad. Dermatol. 1987. I disputatsarbejdet undersøges proliferationsmønsteret i normalt, præmalignt og malignt forandret epidermis ved anvendelse af flow cytometrisk DNA-analyse. I præmalignt og malignt forandret epidermis belyses ved hjælp af samme metodik, hvorvidt der kan påvises cellekloner med et fra det normale væv afvigende DNA-indhold. Flow cytometrisk DNA-analyse er en teknik, der er udviklet fra slutningen af 1960'erne og som kræver fremstilling af repræsentative enkeltcelle/enkeltkærne suspensioner ud fra det aktuelle væv. Dette er teknisk vanskeligt ud fra et så godt sammenhængende væv som epidermis, men lykkedes ved anvendelse af desmosomnedbrydning med dithiotreitol og desintegration med ultralyd. Efter en nødvendig vurdering af den fysiologiske variationsbredde i proliferationsmønsteret i normal epidermis er i arbejdet undersøgt, hvorvidt der forekommer afvigelser i den uafficerede epidermis hos patienter med multipel hudcancer, idet der netop hos disse kunne forventes genetisk betingede eller carcinogeninducerede ændringer i vækstmønsteret. Dette viste sig ikke generelt at være tilfældet, men der fandtes dog forskelle i proliferationsmønsteret mellem de patienter, der udviklede multiple basalcellecarcinomer (BCC) alene, og de, der udover multiple BCC også udviklede sponocellulære carcinomer (SCC). Derimod kunne der ikke i dette arbejde spores nogen overbevisende sammenhængen mellem arten af carcinogen påvirkning og proliferationsmønster. Uafficeret tumornær/carcinogeneksponeret og uafficeret, ueksponeret og tumorfjern epidermis fandtes til gengæld forskellige med hensyn til proliferationskarakteristika. 1 både præmaligne og maligne epidermale tumorer sås ofte DNA abnorme cellekloner, idet dog væsentligt flere SCC end BCC (75% mod 24%) husede DNA-abnorme cellekloner efter de anvendte kriterier. SCC og de ikke manifest maligne forstadier hertil hos samme patientkategori, afveg derimod ikke sikkert angående frekvens af DNAabnorme kloner. I graden af afvigelse fra normal DNA sporedes en vis tendens til forskelligartethed imellem BCC, SCC og forstadier til SCC, et fænomen der dog bør uddybes nærmere med mere følsom metodik. Disputatsarbejdets værdi ligger især i 1) Den meget tidlige applikation af flow-cytometrisk DNA analyse på et så vanskeligt væv som epidermis. 2) Den originale fokusering på forholdene i det tilsyneladende normale væv ved multipel hudcancer. 3) Påvisning af forskelle/ligheder mellem kvantitet og kvalitet af DNA afvigelser i de klinisk forskellige BCC, SCC og forstadier hertil. Punkterne 1 og delvis 3 er sideløbende undersøgt af enkelte udenlandske grupper, mens punkt 2 stadig er dårligt belyst og danner baggrund for vor videre udforskning af hudcancerudvikling. Almindelig beretning 97 Cand.med. Jan Gerstoft forsvarede den 14. maj 1987 sin afhandling; »AIDS in Denmark 1980-1984. Immunologicai, epidemiologicai and clinical studies among patients and high risk groups« for den medicinske doktorgrad. Olficielle opponenter var overlæge, dr.med. Arne Svejgaard og professor, dr.med. Viggo Faber. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 25. maj 1987. Selvbiografi: Jan Gerstoff. Født den 21. januar 1952 i København. Student sommeren 1970 fra Lyngby Gymnasium. Cand.med. fra Københavns Universitet sommeren 1976. 1976-1977 reservelæge. Kirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital. 1977-1979 reservelæge, Nefrologisk afdeling, Hvidovre Hospital. 1979 reservelæge. Medicinsk afdeling, Rigshospitalet. 1979-1980 1. reservelæge, Nefrologisk afdeling, Hvidovre Hospital. 1980-1983 reservelæge/1. reservelæge, Reumatologisk afdeling, Hvidovre Hospital. 1983-1986 læge, rubellaafdelingen, Statens Seruminstitut. Nuværende stilling: Kursusstilling. Diverse medicinske afdelinger, Rigshospitalet. Reservelæge, TTA, Rigshospitalet. Modtaget støtte fra Thorkild Madsens Mindepris 1986 og AIDS Fondens Hæderspris 1986. Vigtigste videnskabelige publikationer: Gerstoft J, Malchow-Møller A, Bygbjerg I, Dickmeiss E, Enk C, Halberg P, Haahr S, Jacobsen M, Jensen K, Mejer J, Nielsen JO, Thomsen HK, Søndergaard J, Lorenzen 1. »Severe acquired immunodeficiency in European homosexual men«. Br Med J 1982; 285:17-9. Gerstoft J, Dickmeiss E, Bentsen K, Petersen CS, Kroon S, Ullman S, Nielsen JO, Lorenzen I. »The prognosis of asymptomatic homosexual men with decreased T-helper to Tsuppressor ratio«. Scand J Immunol 1984; 19:275-80. Gerstoft J, Petersen CS, Kroon S, Ullman S, Bentsen K, Dickmeiss E, Nielsen JO, Kerzel Andersen HM, Lorenzen 1. »T lymphocyte subsets in homosexual men from Copenhagen«. Lur J Clin Invest 1984; 14:301- 5. Gerstoft J, Bentsen K, Scheibel E, Dalsgård- Nielsen J, Gormsen J, Dickmeiss E«. Alterations in T-lymphocyte subsets among Danish haemophiliacs: Relation to source of factor VIII preparations and high dose factor VIII treatment«. Scand J Haematol 1984; 32:544- 51. GerstoftJ, Nielsen JO, Dickmeiss E, Rønne T, Platz P, Mathiesen L«. The acquired immunodeficiency syndrome [AIDS) in Denmark. A report from the Copenhagen Study Group of AIDS on the first 20 Danish patients «. Acta Med Scand 1985; 217:213-24. GerstoftJ, Dickmeiss E, Mathiesen L. »Cytctoxic capabilities of lymphocytes from patients with the acquired immunodeficiency syndrome «. Scand J Immunol 1985; 22:463-70. GerstoftJ, Lindhardt BØ, Petersen CS, Kroon S, Ullman S, Møller S, Nielsen JO, Dickmeiss E«. Antibodies to human T-cell lymphotropic virus type HI in promiscuous healthy homosexual men. Relation to immunological and clinical findings«. Eur J Clin Invest 1985; 15:290- 5. Lindhardt BØ, GerstoftJ, Ulrich K, Bentsen K, Scheibel E, Dalsgård Nielsen J, Dickmeiss E«. Antibodies against HTLV HI in Danish haemophiliacs: Relation to source of factor VIII used in treatment and immunological parameters«. Scand J Haematol 1985; 35:379- 85. Kroon S, Gerstoft J, Petersen CS, Dickmeiss E, Lindhardt BØ«. T-lymphocyte subsets and HTLV-IH antibodies among Danish heroin addicts«. Eur J Sex Trans Dis 1985; 3:17-21. Enk C, Gerstoft J, Møller S, Remvig L«. Interleukin-1 activity in AIDS«. Scand J Immunol 1986; 23:491-97. Disputatsafhandlingen består af en sammenfattende redegørelse samt 10 tidligere publicerede artikler. Det tilgrundliggende arbejde er udført i perioden 1981-85 på Reumatologisk afdeling, Københavns Kommunes Hvidovre Hospital og rubella-afdelingen. Statens Seruminstitut. Formålet med arbejdet har været at identificere danske patienter med den sygdom, der siden skulle blive kendt som AIDS samt at karakterisere disse immunologisk, epidemiologisk og klinisk. Endvidere er danske højrisikogrupper blevet undersøgt med henblik på livsstilsfaktorer samt forekomst af immunologiske abnormaliteter og Human Immunodeficiency Virus (HIV) infektion. Allerede i 1981 diagnosticeredes en svær erhvervet immunologisk defekt hos 4 homoseksuelle mænd fra København, der havde udviklet Kaposi-sarkom og/eller opportunistiske infektioner. En analyse af livsstilsforhold understøttede antagelsen af, at der var tale om en smitsom sygdom, der spredtes ved seksuel kontakt. 98 Universitetets årbog 1987 blandt andet var to af patienterne de første beskrevet med indbyrdes seksuel kontakt. Sygdomsbilledet var fa måneder før beskrevet fra USA, og det var nyt, at det forekom hos personer, der aldrig havde opholdt sig der. I en senere undersøgelse af en større patientpopulation kunne det demonstreres, at de opportunistiske infektioner og sekundære neoplasmer udviste samme karakteristiske mønster som det, der i stadig stigende grad blev set i USA. Blandt infektionerne drejede det sig især om alvorlige infektioner med i øvrigt lav-patogene mikroorganismer, der typisk har en høj prævalens af asymptomatisk latent infektion eller forekommer ubikvitært; Pneumocystis carinii, Toxoplasma gondii, kryptosporidier, Candida albicans, Cytomegalovirus (CMV), Herpes simplex virus, atypiske mykobakterier og flere andre. Prognosen var, på grund af progredierende/ recidiverende infektioner, dårlig med 15% to-års overlevelse. Derimod havde patienterne med isoleret Kaposi-sarkom en knap så dårlig prognose, hvilket kunne relateres til en mindre udtalt immunologisk defekt. Forekomsten af prodromer i op til to år før AIDS-udvikling, samt sandsynliggørelse af smittetidspunkt pegede på en lang inkubationstid. Allerede to af de første 20 danske AIDS-patienter var heteroseksuelt smittet (kvinde —> mand), formentlig i Centralafrika. Immunologiske undersøgelser af de første patienter afslørede en lang række defekter. Mest markant var et nedsat antal CD4 -Mymfocytter og et nærmest ophævet proliferativt respons overfor antigener og mitogener. Men også i andre systemer kunne abnormaliteter påvises (interferon- og lymfokinproduktion, B-lymfocyt- aktivering etc.). En nøjere undersøgelse af de cytotoksiske funktioner: HLA-restrictede cytotoksiske Tlymfocytter, naturlige drabsceller (natural kiiler) og drabsceller (killer cells) viste, at disse alle var dårligt fungerende - og interleukin 2- tilsætning var ikke i stand til at normalisere responset. Defekten i specielt de cytotoksiske T-celler, der blev belyst ved hjælp af blandet lymfocytkultur (mixed lymphocyte culture) - induceret celle-medieret lyse af allogene lymfocytter, synes af stor betydning for udviklingen af de sekundære opportunistiske infektioner og muligvis også for den øgede forekomst af specifikke neoplasmer (nedsat bevogtning (surveillance) af tumor-inducerende virus?). Cytotoksiske T-lymfocytter, der oftest er CD8 + (HLA-klasse I restrictrede) kan evt. også, ved hjælp af autocytotoksicitet mod f.eks. CD4 + -celler til follikulære dendritiske celler inficerede med HIV, bidrage til den progressive immunologiske defekt. I makrofagsystemet er der også konstateret defekter, men defekt funktion af antigenpræsenterende celler synes ikke primært afgørende for den immunologiske defekt. Dette fremgik blandt andet af, at også systemer, der ikke er afhængige af patientens antigenpræsenterende celler, udviste nedsat respons, ligesom interleukin 1-produktion, målt i en co-mitogen-analyse og ved muse-tymocytanalyse, fandtes normal, mens interleukin 1- responset var nedsat. I et par år - før fremkomsten af HIV-Abanalysen - fungerede T-lymfocyt analyser af blod som markør for AIDS og forstadier hertil. Da AIDS primært forekom hos homoseksuelle mænd, udførtes i 1982-83 undersøgelser af denne gruppe. Disse afslørede en høj forekomst af øget antal CD8 + -lymfocytter og et moderat nedsat proliferativt respons overfor mitogener. Øgningen i CD8 + -lymfocytter var positivt korreleret til antallet af forskellige seksualpartnere og viste sig reversibel. Der blev desuden fundet nedsat kutan reaktivitet i denne gruppe af asymptomatiske mænd, der var karakteriseret ved en høj forekomst af markører for seksuelt overførte sygdomme. Det var imidlertid usikkert, om de immunologiske abnormaliteter repræsenterede følger af en infektion med det dengang hypotetiske AIDS-agens. Fremkomsten af HIV-Ab-analysen afslørede, at de immunologiske forandringer i gruppen (på dette tidspunkt) i overvejende grad ikke var relateret til HIV-infektion. Dette kan synes overraskende, men formodes at skyldes, at de 33%, der var inficeret med HIV, overvejende befandt sig i en tidlig fase af infektionen, hvor de cirkulerende T-lymfocytter endnu ikke er signifikant påvirket. (I senere undersøgelser af samme patientgruppe er der fundet en klar sammenhæng mellem HIV-Ab og lavt antal CD4 -I- -lymfocytter). Derimod fandtes en signifikant øget forekomst af nedsat kutan reaktion (50%), generaliseret i lymfeknudesvulst (71%) og febrile episoder (33%) hos de HIV-inficerede. Det er Almindelig beretning 99 interessant, at CMV kunne dyrkes fra 1/3 af de HIV-Ab positive, hvilket kunne tyde på, at der også hos »asymptomatiske« HIV-inficerede personer med stort set normale T-lymfocytsubpopulationer i blodet ses subkliniske opportunistiske infektioner. 22 måneder efter den initiale undersøgelse var AIDS-relateret sygdom udviklet hos 14% af de inficerede (dette tal er siden steget betydeligt). Parallelt til ovenstående viste undersøgelser af hæmofilipatienter, at også her forekom tilsvarende immunologiske abnormaliteter med betydende frekvens. Disse var korreleret til forbruget af faktor VIII og sås specielt hos personer, der fik ikke-dansk præparat. Senere HIVAb- undersøgelser afslørede, at infektion med dette virus kunne relateres til brug af ikkedansk faktorpræparat. I modsætning til de andre AIDS-risikogrupper viste en undersøgelse i 1984 af stiknarkomaner (5% HIV-Ab +), at disse havde normale lymfocytpopulationer samt kutan reaktivitet, hvilket talte mod en fremsat hypotese om, at en i forvejen bestående (lettere) immunologisk defekt skulle være nødvendig for erhvervelse af HIV-infektion. C and.med. Niels Græm forsvarede den 20. marts 1987 sin afhandling: »Virkningen af ultraviolet lys B, TPA og DMBA på epidermis af heterotransplanteret human hud« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Jørgen Kieler og professor, dr.med. Per Christoffersen. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 27. marts 1987. Selvbiografi: Niels Græm. Født den 6. november 1945 på Frederiksberg. Student 1965 fra Gladsaxe Gymnasium. Cand.med. vinteren 1972 fra Københavns Universitet. 1972-73 res. læge 1. afd.-kri. Kbh.'s Kommunehosp., 1973-76 res.- læge kir. og med. afd. Nykøbing Mors Sygehus, 1976-1978 res.læge patol. inst. Kbh.'s Kommunehosp., 1978-1980 res.læge patol. afd. Rigshosp., 1980-1982 1. res.læge patol.inst. KAS Gentofte, Speciallæge i patologisk anatomi 1981, 1982-1985 1.res.læge Patol.Inst. Kbh.'s Kommunehosp., 1985- 1.res.læge Børnepatologisk laboratorium Rigshospitalet. 1969 g m. Vibeke G. f. Duelund. Børn: Marie f. 1971, Christian f. 1976 og Andreas f. 1983. Vigtigste videnskabelige publikationer: Om patologiskanatomiske emner med hovedvægt på onkologi og gastroenterologi. Disputatsafhandlingen: Eksperimenter på dyr har givet indsigt i mange af de processer og fænomener, der betinger og ledsager dannelse af maligne tumorer. De herved opnåede datas betydning for forståelsen af, hvorledes cancer opstår hos mennesker er imidlertid usikker, fordi forholdene i animalsk væv ikke nødvendigvis er relevante for human kancerogenese, og fordi man hidtil har savnet tilfredsstillende eksperimentelle systemer for humant væv. Indførelsen af det immundefekte forsøgsdyr, nude musen, i 1960'erne og 70'erne har afgørende ændret dette forhold. Den hår- og thymusløse musemutant, nude, mangler et funktionsdygtigt thymusafhængigt immunapparat og accepterer derfor non-syngene transplantater f.eks. human hud. Formålet med arbejdet var at undersøge, om human hud transplanteret til nude mus kunne anvendes som in vivo model for human kancerogenese. Metodestudier viste, at human hud, der udtages fra nyligt afdøde og derpå transplanteres til nude mus, kan bevares til eksperimentelle formål i månedsvis. Det iskæmiske traume, der ledsager transplantationen udløser degeneration, nekrose og efterfølgende regeneration i den transplanterede huds epidermis. Da epidermis har størst interesse ved studier af, hvordan cancer opstår i human hud, og da det ikke kan udelukkes, at transplantaternes epidermis invaderes af den tilgrænsende museepidermis, er det nødvendigt at kunne identificere human og murin epidermis med sikkerhed. Det kan ikke gøres ved simpel inspektion eller med konventionel histologisk teknik, men yderligere undersøgelser viste, at man i dette to-species system kan kende murin epidermis på, at dens basale og parabasale lag i modsætning til de tilsvarende lag i human epidermis indeholder blodtype B-antigen. Denne artsmarkør kan påvises i histologiske snit af formalinfikseret og paraffinindstøbt væv efter immunhistokemisk farvning med blodtype-B test serum eller efter farvning med et farvestofkonjugeret lectin, GSA I (Griffonia simplicifolia agglutinin I). Til artsidentifikation kan alternativt anvendes farvning med visse fluorescerende farvestoffer. 100 Universitetets årbog 1987 f.eks. bisbezimid, der bindes til DNA, og som fremstiller de karakteristiske kromatinmønstre i humane og murine cellekerner. Murine kerner kan kendes på deres indhold af talrige fluorescerende små legemer. Humane kerner farves ensartet. Morfologiske og cellekinetiske ændringer i epidermis af human hud, der var transplanteret til nude mus, blev undersøgt i korttidsforsøg efter bestråling med ultraviolet lys B, som ved langvarig påvirkning af human hud antages at fremkalde cancer. Dosis/virkningsforhold blev bestemt, og det blev vist, at man i modellen kan fremkalde fototoksiske forandringer, som ligner dem, der kendes fra den humane klinik. Endvidere undersøgte man i modellen langtidseffekten af stoffer, hvis kræftfremkaldende virkning er velundersøgt i dyreforsøg. Den såkaldte tumorpromoter TPA (12-0-tetradecanoylphorbol- 13-acetat) fremkaldte hyperplasi i transplantaternes epidermis, og i nogle tilfælde udvikledes papillomer og karcinomer efter behandling med tumorinitiatoren DMBA (7,12- dimethylbenz(a)anthracen). Tumorerne fremkom ved randen af transplantaterne, og efterfølgende undersøgelser af de ovenfor omtalte artsmarkører, der også kunne bruges i neoplastisk væv, viste, at alle de DMBA-inducerede tumorer var deriveret fra musevæv. Selv om der anvendtes store kancerogendoser, opstod der ikke tumorer i det transplanterede humane væv, hvilket kan skyldes, at observationstiden var for kort. På grund af immundefekten lever nude mus kortere end normale mus, og observationstiden af behandlede transplantater var maksimalt 32 uger. Der er god overensstemmelse mellem modellens og ikke-transplanteret human huds reaktionsmåde. Den er derfor velegnet for videre undersøgelser, ikke blot af human kancerogenese, men også af andre, normale og patologiske fænomener i human hud. Cand.med. Bent Adel Hansen forsvarede den 2. oktober 1987 sin afhandling: »Ændringer af den maksimale urinstofdannelse. Et dyreeksperimentelt studium« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var dr.med. Jens Kondrup og lektor, dr.phil. Niels Grunnet. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 8. oktober 1987. Selvbiografi: Bent Adel Hansen. Født den 9. december 1948 i København. Student 1969 fra Vester Borgerdyd. Cand.med. 1976 fra Københavns Universitet. Tidligere ansættelser: Rigshospitalet Børneafdeling GK, Rigshospitalet Medicinsk afd. A, Rigshospitalet Kir. afd. C, Gentofte Med. afd. F og Gentofte Fys. afd. U. Nuværende stilling: Kursist Gentofte afd. U. Modtaget støtte fra Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, Fonden til Lægevidenskabens Fremme, Det lægevidenskabelige Forskningsråd og Lægeforeningens Jubilæumsfond. Disputatsafhandlingen: Formålet med de arbejder, som denne oversigt hviler på, var at udføre dyreeksperimentelle studier af urinstofsyntesehastighedens afhængighed af forskellige aminosyrer, glucose og hormoner, samt relationen til den fungerende levermasse. Undersøgelserne er gennemført ved tilnærmet maksimale omsætningshastigheder på rotter. Det er vist at både insulin og glucose nedsætter urinstofdannelsen, medens glucagon udøver en tidsafhængig stimulation. Ved fjernelse af 30, 70 eller 90% af leveren blev urinstofdannelsen nedsat tilsvarende. I efterforløbet af en 70% hepatectomi fandtes urinstofdannelsen at normalisere hurtigere end både levervægt samt to andre, i forvejen indarbejdede, metoder til vurdering af leverens funktion. Vurdering af urinstofsyntesehastigheden under standardiserede betingelser vil formentlig være af værdi når ernæringsmulighederne hos patienter med nedsat leverfunktion og eventuel levertransplantation skal bedømmes. Som selvstændig kvantitativ leverfunktionsmål vil måling af urinstofsyntesehastigheden formentlig spille en rolle ved undersøgelse af patienter med præcoma/coma hepaticum. Her tænkes på fremtidige undersøgelser af forskellige aminosyres indflydelse på leverfunktion, comagrad og overlevelse. Cand.med. Lars Heisterberg forsvarede den 30. oktober 1987 sin afhandling: »Pelvic Inflammatory Disease following InAlmindelig beretning 101 duced First-trimester Abortion. Risk groups, prophylaxe and sequelae« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var overlæge, dr.med. René Vejlsgaard og overlæge, dr.med. Finn Lundvall. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 13. nov. 1987. Cand.med Leif Henriksen forsvarede den 6. november 1987 sin afhandling: »Cerebral Blood Flow during and following Cardiopulmonary Bypass. A Review of Available Methods of Assessment« for den medicinske doktorgrad. Oficielle opponenter var lektor, overlæge, dr.med. H.C.Engell og professor, dr.med. Jes Olesen. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 20. november 1987. Cand.med. Thomas Horn forsvarede den 3. dec. 1987 sin afhandling: »Den normale og den alkoholbeskadigede humane Blod-Hepatocyt Barriere« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var lektor, overlæge, dr.med. Erik Johl og lektor, dr.med. Morten Nielsen. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 10. dec. 1987. Selvbiografi: Thomas Horn. Født den 12. marts 1950 i Flensborg. Student sommeren 1968 fra Åbenrå Statsskole. Lægevidenskabelig embedseksamen sommeren 1975 fra Københavns Universitet. 1975-1977: Patologisk Inst., BBH, reservelæge, 1977-1978: Gynækologisk afd., BBH, reservelæge, 1978-1980: Kirurgisk afd. F, BBH, reservelæge, 1980-1982: Michael Reese Hospital and Medical Center, Chicago, USA, 1982: Medicinsk afd. C, BBH, reservelæge, 1983-1986: Patologisk afd., KKHH, klinisk assistent. 1986- Patologisk afd., KKHH, 1. reservelæge. September 1986: Searle-prisen. Vigtigste videnskabelige publikationer: Swerdlow MA, Chowdhury LN & Horn T.: »Patterns of IgA deposition in liver tissues in alcoholic liver diseases«. Am J Clin Pathol 1982; 77:259-66. Horn T, Jao, et al.: »Large cell calcifying Sertoli cell tumour of the testis..« J LHtrastruct Pathol 1983; 4:359-64. Horn T & Bomholt A.: »Ultrastructural features of the adult laryngeal papilloma«. Acta Oto-Laryngol. 1985; 99:649- 54. Horn T, Junge J & Christoffersen R: »Early alcoholic liver injury. Changes of the Disse space in acinar zone 3«. Liver 1985; 5:301-310. Horn T, & Christoffersen R: »Puncture perfusion of hepatic needle biopsies for scanning electron microscopy«. Liver 1985; 5:301-310. Horn T, Henriksen JH & Christoffersen R: »The »normal human liver sinusoidal lining wall. Scanning electron microsopic observation «. Liver 1986; 6:98-110. Horn T, Lyon H & Christoffersen R: »The human »blod-hepatocytic barriere«. A light microscopical transmission- and scanning electron microscopic study«. Liver 1986; 6:233-245. Horn T, Junge J & Christoffersen R: »Early alcoholic liver injury. Activation of lipocytes in zone 3 and relation to deposition of collagen in the Disse space«. J Hepatology 1986; 3:333-340. Horn T, Christoffersen P & Henriksen JH.: »Alcoholic liver injury: Defenestration in non-cirrhotic livers. A scanning electron microscopic study«. Hepatology 1987; 7:77-82. Horn T, Francis D & Bertelsen S.: »Electronmicroscopy of bronchogenic tumours«. Acta Pathol Microbiol et Immunol Scand Sect A 95:215-217, 1987. Disputatsafhandlingen: »Den normale og den alkoholbeskadigede humane »blod-hepatocyt- barriere«: I leveren er blodet adskilt fra levercellerne ved en såkaldt »blodhepatocyt-barriere «, der består af sinusoidernes endotelbeklædning og af det perisinusoidale rum (Disse's rum). Formålet med undersøgelserne var at redegøre for de morfologiske, og herunder specielt de ultrastruktrurelle, forhold vedrørende blodhepatocyt- barrieren i 1) den normale lever fra ikke-alkoholikere og i 2) leveren fra kroniske alkoholikere, hvor lysmikroskopi viste tidlige (ikkecirrotiske) forandringer. Undersøgelserne er baseret på leverbiopsier taget i diagnostisk øjemed. De morfologiske fund i den normale lever støtter tidligere fysiologiske undersøgelser, der har sandsynliggjort relativ frie udvekslingsforhold mellem leverceller og blodet. Det er endvidere sandsynliggjort, at lipocytterne i den normale lever spiller en rolle for regulering af leve102 Universitetets årbog 1987 rens mikrocirkulation og for den normale remodellering af matriks i det perisinusoidale rum. I den alkoholbeskadigede lever optræder betydelige forandringer i blod-hepatocyt-barrieren også i biopsier, hvor lysmikroskopisk undersøgelse viser normale forhold. Barrieren bliver tykkere og fra et morfologisk synspunkt mindre permeable, og flertallet af lipocytterne findes aktiverede. Forandringerne er diffuse uden nogen topografisk relation til Mallory-legemer og alkoholisk hepatitis. De ultrastrukturelle observationer sandsynliggør, at den for alkoholikere karakteristiske centrilobulære fibrose optræder uafhængigt af alkoholisk hepatitis, og at lipocytter er af afgørende betydning for fibrose og hermed også for udviklingen af cirrose. Dette står i modsætning til den gængse opfattelse, at fibrose opstår som følge af bortfald af leverceller. De morfologiske fund støtter endelig en række fysiologiske undersøgelser, der viser en kompromitteret udveksling mellem blod og leverceller i den alkoholiske lever. Speciallæge Bent Husum forsvarede den 7. maj 1987 sin afhandling: »Mutagenicity of inhalation anaesthetics. Studied by siter chromatid exchange in lymphocytes of patients and personnel« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var afdelingsleder, dr.med. J. Schultz-Larsen og overlæge, dr.med. Finn Gyntelberg. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 14. maj 1987. C and. med. Søren Kiilerich forsvarede den 17. september 1987 sin afhandling; »Zink i humant serum. Biokemiske og kliniske aspekter« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Kaare Weismann og professor, dr.med. Ole Siggaard-Andersen. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 24. september 1987. Selvbiografi: Søren Kiilerich. Født den 24. januar 1931 i Glostrup. Student den 20. juni 1970 fra Rødovre Statsskole. Medicinsk embedseksamen, sommer 1978 fra Københavns Universitet. I. reservelæge. Medicinsk afdeling B, Frederiksborg Amts Sygehus i Hillerød fra 1. august 1987. Samlever: Karen Teglhus, født i Brørup, Jylland, den 2. juni 1953. Cand.med. Per Klemp forsvarede den 2. april 1987 sin afhandling: »Cutaneous and subcutaneous blood flow measurements in psoriasis« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Ole Henriksen og lektor, overlæge, dr.med. Johannes Kristensen. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 9. april 1987. Cand.med. Michael Kosteljanetz forsvarede den 10. april 1987 sin afhandling: »Intracranical pressure: cerebrospinal fluid dynamics and pressure-volume relations« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var lektor, overlæge, dr.med. Svend Erik Børgensen og professor, dr.med. Flemming Gjerris. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 23. april 1987. Selvbiografi: Michael Kosteljanetz. Født den 19. februar 1947 i København. Student juni 1976 fra Metropolitanskolen. Lægevidenskabelig embedseksamen juni 1971 fra Københavns Universitet. Tidligere ansættelser: Kirurgi og medicin: Set. Josephs Hospital, København. Ortoprædkirurgi: KAS, Gentofte. Neuromedicin: Rigshopsitalet; University of Utah Medical Center, VA-hospital, Salt Lake City, Utah, USA. Neurokirurgi: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Århus Kommunehospital (reservelæge), Aalborg Sygehus, KAS, Glostrup (1. reservelæge). Clinical fellow Albert Einstein College of Medicine, Yeshiva University, Bronx, New York, USA. Nuværende stilling: Overlæge, Neurokirurgisk afdeling, Aalborg sygehus, afsnit Syd. Gift med sygeplejerske Birgit Lund Kosteljanetz. Fra 1978 medlem af Amnesty Internationals lægegruppe. Almindelig beretning 103 Disputatsarbejdet er en klinisk undersøgelse, som havde til formål at analysere de patrofysiologiske forhold, som fører til forhøjet intrakranielt tryk hos patienter med visse intrakranielle sygdomme. Analysen er baseret på det forhold, at det intrakranielle tryk formodes at være bestemt af: dannelseshastigheden af cerebrospinalvæsken, modstanden mod dennes absorption samt trykket i Sinus Saggitalis Superior. Endvidere en analyse af de intraktranielle trykvolumenforhold, som angiver den trykstigning, som en øgning af volumen medfører. Arbejdet består af en metodologisk del, hvor metoder til bestemmelse af trykvolumenforholdene er undersøgt og en klinisk del, hvor disse metoder er taget i anvendelse. Forfatteren har overvejende brugt den såkaldte bolus-injektionsmetode, hvis resultater er fundet sammenlignelige med andre undersøgelsesmetoders. Hovedkonklusionen af de kliniske undersøgelser var, at der ved forskellige sygelige tilstande er liniær sammenhæng mellem modstanden mod liquors udløb og det intrakranielle tryk. De såkaldte tryk-volumenforhold fandtes abnorme hos næsten alle patienter, men der fandtes ingen forklaring på dette. I ét delarbejde vurderedes sammenhængen mellem de omtalte variabler og resultatet af CT-scanning af kraniet hos patienter med såkaldt normal- tryks-hydrocephalus: modstanden mod liquors absorption var øget og liniært korreleret til det intrakranielle tryk. Kun manglende overfladefurer på hjernen på CT hang sammen med abnormt øgede modstandsværdier. Undersøgelsen har kvantitativt bekræftet antagelsen om, at hæmmet absorption af cerebrospinalvæske har betydning for intrakraniel trykøgning. Fundet af en lineær sammenhæng med det intrakranielle tryk er en ny observation. Analyse af trykvolumenforholdet, som eksperimentelt har haft stor betydning for forståelsen af intrakranielle trykøgninger, fandtes ikke at have nogen overbevisende betydning i klinisk forbindelse. Cand.med. Christen Krag forsvarede den 18. december 1986 sin afhandling; »Mikrokirurgiske karanastomoser. Eksperimentelle og kliniske studier af funktion, morfologi og anvendelighed ved transplantation af autologe væv« for den medicinske doktorgrad. OlTicielle opponenter var lektor, overlæge, dr.med. H.C.Engell og docent, med.dr. Leif Østrup. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 8. januar 1987. Selvbiografi: Christen Krag. Født den 13. maj 1946 i København. Student 1964 fra 0. Borgerdyd. Cand.med. V 1971 fra Københavns Universitet. Marts 71 rsl. Finseninst. Plastikkir. afd., marts 72 Set. Lukas Stift., Kir./gyn. afd., dec. 72 sst med.afd. Juni 72 Ortopædisk Hospital, Håndkir. afd., maj 74 sst. I.afd., okt. 74 kursist R. H., okt. 76 sst Kæbekir. afd. K, juli 78 sst 1. res. Ig. Plastikkir, afd., marts 80 under orlov Microsurg-Fellow Royal Victoria Hosp., McGill Univ., div. of plastic reconstr. surg., jan. 83 sst Ortopæd, kir. U håndkir. afsnit, juni 84 Finseninst. 1. res. Ig. Plastikkir. afd., maj 85 overl. K.A.S. Gentofte, plastikkir. afd., spec. Ig. plastikkir. 1980- Overl. K.A.S. Gentofte, Plastikkir. afd. Forældre: overl. Peter Gotthold Krag og fysioterapeut Kirsten Jytte Christensen. Gift 24. marts 76 på Frederiksberg med sygeplejerske Inger Lise Egholm, f. 25. nov. 46 på Frederiksberg (Forældre: prokurist Volver Johan Wilhelm Egholm og sygeplejerske Inger Lovisa Carrander). Slægtslitt.: H. Hjorth- Nielsen og Albert Fabritius: Præste- og Landmandsslægten Krag (Kragh), (Personalhist. Tidsskr.), 1939; Ulf Gad: Præsteslægten Gad, 1930; (mødrene): Harald Viggo Christensen, født 31.12. 1822 Eskefjord i Island, Klosterlæge ved Gisselfeldt, 1939-40 (dupl). Tildelt dr. Jørgen Lund's mindelegat 1982. Tildelt hæderslegat fra Guildalfondens midler 1983. Økonomisk støtte fra Gangsted Fonden, Hjerteforeningen, Samfundet og Hjemmet for Vanføre, Nordisk Gjenforsikrings Jubilæumsfond, J.U.'s forskningsfond. Tidskriftsartikler: Krag, C. 1974. »Osteoarthritis of the Piso-triquetral articulation«. Krag, C. 1974. »Isolated paralysis of the flexor pollicis longus muscle«. Krag, C. & Rasmussen, K. B. 1975. »The neurovascular island flap for defective sensibility of the thumb«. Kirkby, B. & Krag, C. 1978. »A new tongue flap for closure of a pharyngo-cutaneous fistula «. Krag, C. & Kirkby, B. 1979. »Risk factors in reconstruction of head and neck defects«. 104 Universitetets årbog 1987 Krag, C. & Taudorf, U. & Siim, Elsebeth & Bolund, S. 1979. »The elTect of electromagnetic energy (Diapulsek) on skin flap survival. A study in rats«. Reumert, T. & Krag, C. 1979. »The RH-microvascular clamp. (Abstract). Transactions of the VII International Congress of Plastic and Reconstructive Surgery, Rio de Janeiro 1979«. Krag, C. & Kirkby, B. 1980. »The deltopectoral flap. A historical review with some comments on its use as a neurovascular flap«. Kirkby, B. & Krag, C. & Siemssen, O. 1980. »Experience with the deltopectoral flap«. Krag, C. 1980. »Stilkede hudlapper. En oversigt«. Krag, C. & Reumert, T 1980. »Mikrokirurgisk revaskularisering af frie vævstransplantater«. Krag, C. & Holck, Susanne. 1980. »Microvascular anastomoses. A comparison of the end-to-end and the telescoped techniques in rats«. Krag, C. & Holck, S. 1981. »The value of the patency test in microvascular anastomosis: Correlation between observed patency and size of intraluminal thrombus: An experimental study in rats«. Krag, C. & Larsen, J. & Reumert, T. 1981. »Handling properties and thrombogenicity of microsutures «. Riegels-Nielsen, R & Krag, C. 1981. »Bløddelsrekonstruktion på crus og fod. En cost beneflt analyse for tre anvendte metoder«. Krag, C. & De Rose, G. & Lyczakowski, T. & Ereeman, C. R 1981. »The signilicance of previous radiotherapy to the survival of free flaps anastomosed to irradiated recipient vessels. An experimental study in rabbits«. Krag, C. & De Rose, G. & Lyczacowski, T & Ereeman, C. R. 1981. »The telescoped arterial microanastomosis for free flaps anastomosed to irradiated recipient vessels. A study in rabbits«. Riegels- Nielsen, R & Krag, C. 1982. »A neurovascular flap for distal plantar defects«. Krag, C. & Riegels-Nielsen, R 1982. »The dorsalis pedis flap for lower leg reconstruction«. Krag, C. 1982. »Tryksår og paraplegi. Rekonstruktion af sensitivt bløddelsdække med en neurovaskulær ø-lap«. Krag, C. & DeRose, G. & Lyczacowski, T & Ereeman, C. R. & Shapiro, S. H. 1982. »Eree flaps and irradiated recipient vessels: An experimental study in rabbits«. Krag, C. & Holck, S. 1982. »The value of the patency test in microvascular anastomosis; Correlation between observed patency and size of intraluminal thrombus: Experimental study in rats«. Riegels-Nielsen, R & Krag, C & Holm, N.J. 1982. »Adriamycin-induceret håndnekrose «. Krag, C. & Holck, S. & DeRose, G. & Lyczakowski, T & Ereeman, C. R. 1982. »Healing of microvascular anastomoses. A comparative study using normal and irradiated recipient vessels for experimental free flaps in rabbits«. Krag, C. & Kirkby, B. 1983. »Rekonstruktion af store intraorale defekter. En costbenefit analyse for fire anvendte metoder«. Hesselfeldt-Nielsen, J. & Krag, C. 1983. »Reimplantation af en traumatisk amputeret aurikel «. Krag, C. & Kirkby, B. 1983. »Intraoral reconstruction. Transactions of the VIII international congress of plastic surgery, Montreal 1983«. Pers, M. & Krag, C. 1983. »Pectus excavatum: Correction by thoracic surgery or camouflage? « Krag, C. & Lavendt, E. & Efsen, E. & Hesselfeldt-Nielsen, J. & Gøthgen, 1. 1983. »Do free flaps provide permanent vascularity to their recipient site? (Abstract — Poster)«. Riegels-Nielsen, P. & Krag, C. & Medgyesi, S. & Pers, M. 1983. »The repair of soft tissue defects of the lower leg«. Krag, C. 1983. »The microvascular transplant for defects of the extremities. (Abstract)«. Riegels-Nielsen, P. & Krag, C. 1983. »Soft tissue reconstruction after lower leg trauma. (Abstract)«. Lassen, M., Krag, C. & Nielsen, Inger M., 1985. »The latissimus dorsi flap. An overview«. Nielsen, Inger M., Lassen, M., Niichel Gregersen, Bodil & Krag, C., 1985. »Experience with the latissimus dorsi flap«. Krag, C. & Lavendt, Eva, 1985. »Late patency of clinical microvascular anastomoses to free composite tissue transplants. I. Angiographical aspects«. Krag, C., Hesselfeldt-Nielsen, J. & Gøthgen, L, 1985. »Late patency of clinical microvascular anastomoses to free composite tissue transplants. IL Hemodynamical aspects«. Krag, C. 1985. »Experience with transplantation of composite tissues by means of microsurgical vascular anastomoses. 1. Indications, techniques and early results«. Krag, C. 1985. »Experience with transplantation of composite tissues by means of microsurgical vascular anastomoses. IL Late results and comments.« Krag, C. 1986. »Rekonstruktiv Mikrokirurgi. En oversigt«. Håndbogskapitel; Krag, C., Holck, S., Wieslander, J. B. & Åberg, M. 1983. »The telescoped microvascular anastomosis: ExperiAlmindelig beretning 105 mental studies on morphology and function«. In Handbook of Microsurgery, (Ed. W. Elszewski) CRC-press, 1983. Disputatsafhandlingen består af en sammenfattende redegørelse baseret på 8 tidligere publicerede artikler. Arbejdet er udført dels på Plastikkir. afd. S, R.H., Kbh dels i Microsurgical Laboratories, Division of Plastic and Reconstructive Surgery, Royal Victoria Hospital, McGill University, Montreal i perioden 1978- 83. Formålet med arbejdet har været: 1) at redegøre for resultaterne af sammenlignende dyreeksperimentelle undersøgelser, dels af to forskellige anastomosetypers funktion og morfologi, dels af effekten af præoperativ strålebehandling for funktion, morfologi og heling af anastomoser mellem bestrålede og normale kar; 2) at redegøre for de i klinikken opnåede resultater efter anvendelse af autolog vævstransplantation med mikrokirurgiske karanastomoser og at bedømme disse anastomosers morfologi, funktion og betydning for blodforsyningen til og overlevelsen af transplanterede ø-lapper. Ved at anvende intraindividuelt, parrede forsøg (rotter og kaniner) har det kunnet vises, at den såkaldte teleskopanastomose, hvor karenderne sammenføjes i en han-til-hun forbindelse, uden at suturmaterialet kommer i kontakt med blodbanen, er hurtigere og simplere at udføre end ende-til-ende anastomosen med konventionel gennemgribende karvægssutur og at teleskopanastomosen kan anvendes til både pulsårer og blodårer af ca. 1 mm udvendig diameter. Teleskopanastomosen synes at give anledning til aflejring af blodpropsdannende elementer på anastomosestedet i mindre grad end ende-til-ende anastomosen, men teleskopanastomosens konstruktion medfører en relativ forsnævring af karrets lysning på anastomosestedet, som begrænser denne anastomosetypes anvendelighed i forhold til ende-til-ende anastomosen. Anvendelse af tidl. bestrålede kar i ende-tilende anastomoser til normale kar ved transplantation af ø-lapper medfører en øget risiko for gangræn af den transplanterede ø-lap på grund af en uforklaret øget forekomst af blodpropper i pulsåreanastomosen. Denne risiko synes mindre, når pulsåresammenføjningen etableres som en teleskopanastomose. Helingsforløbet for anastomoser mellem bestrålede kar og normale kar synes ikke at adskille sig væsentligt fra det tilsvarende forløb efter anastomosering af normale kar, bortset fra en hyppigere optræden af blodpropper i tiden umiddelbart efter operationen. Ud fra erfaring med anvendelse af mikrokirurgiske karanastomoser i klinisk virksomhed kan det konkluderes, at transplantation af autolog væv med mikrokirurgiske karanastomoser kan gennemføres i alle kropsregioner og i alle aldersklasser, såfremt der forefindes egnede fødekar i det område, hvor transplantatet skal modtages. De transplanterede vævs umiddelbare overlevelse afhænger af de etablerede karanastomosers fortsatte funktion og kan med en intensiv indsats i operationens umiddelbare efterforløb opnås i ca. 95 % af tilfældene. De med rekonstruktionen intenderede mål kan opnås i en enkelt rekonstruktiv seance i ca. 86% af tilfældene. Kliniske mikrokirurgiske karanastomoser mellem fødekar og en transplanteret ø-laps karstilk kan forblive åbne i flere år. At dømme efter røntgenundersøgelser af pulsåresystemet kan sådanne anastomoser på benene forblive åbne i op til 3 år i 75-97% af tilfældene. At dømme efter undersøgelser med indirekte måling af kredsløbet i transplanterede ø-lapper på benene sker blodforsyningen til de transplanterede ø-lapper overvejende gennem den anastomoserede karstilk også på lang sigt. I ca. 1/3 af tilfældene må de transplanterede ø-lapper formentlig betragtes som endeorganer. Transplantation af autologe væv med mikrokirurgiske karanastomoser er en særdeles anvendelig rekonstruktionsmetode og synes at være tilstrækkelig sikker til at kunne anbefales med et indikationsområde omfattende tilfælde, hvor konventionelle metoder er slået fejl, er umulige eller hvor et tilsvarende resultat ikke vil kunne opnås med simplere midler. Særlig til erstatning af større hud- og bløddelstab, af kombinerede hud-, bløddels- og knogletab, af større segmentære knogletab, af tabt muskelfunktion og af tabt følesans, er metoden uforlignelig. Transplantation af autologe væv med mikrokirurgiske karanastomoser er en vanskelig og tidsrøvende teknik, som kræver speciel uddannelse, indgående kendskab til forskellige donorsteders detaljerede topografiske anatomi. 106 Universitetets årbog 1987 erfaring med klinisk mikroskopisk kar- og nervekirurgi og en hospitalsorganisation, der tillader anvendelsen af de nødvendige ressourcer. C and.med. Mette Kringelbach forsvarede den 6. februar 1987 sin afhandling: »Medfødte hjertemisdannelser. Miljø og arv« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var professor, med.dr. Bengt Kållen, overlæge, dr.med. Finn Gyntelberg og lektor, overlæge, dr.med. N.J. Brandt. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 23. februar 1987. Selvbiografi: Mette Kringelbach. Født den 15. april 1949 i København. Student 1968 fra Frederiksborg Statsskole, Hillerød. Lægevidenskabelig embedseksamen, vinteren 1976 fra Københavns Universitet. Hospitalsansættelser indtil deltagelse i postgraduat kursus i lægevidenskabens basale fag med særligt henblik på arbejdsmedicinsk forskning fra februar 1979. Derefter kandidatstipendiat. Institut for social Medicin, Københavns Universitet. Siden maj 1983 atter hospitalsansættelser. Fra januar 1986 tillige assisterende læge i Sundhedsstyrelsen, Medicinalstatistisk afdeling. Nuværende stilling: Reservelæge, føde- og gynækologisk afdeling, Rigshospitalet assisterende læge. Sundhedsstyrelsen. Støtte fra Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, Hjerteforeningen, Fru Karen Margrethe Torp-Pedersen, født Olesen og ambassadør Emil Torp-Pedersens Fond. Artikler om arbejdsmiljø og graviditet samt emner om barselsorlov. Disputatsafhandlinen er en monografi med det overordnede formål at bedømme om arbejde indenfor forskellige erhverv eller udsættelse for udvalgte arbejdsmiljøfaktorer indebærer en øget risiko for fremkomst af medfødte hjertemisdannelser hos børnene. Et case-referent studie inkluderende 1047 hjertebørn og 2101 sammenligningsbørn født i Danmark 1975 til 1979. Undersøgelsen konkluderer at miljøet kan have betydning for misdannelsesforekomst. Cand.med. Lars Østergaard Kristensen forsvarede den 22. maj 1987 sin afhandling: »Associations between Transports of Alanine and Gations across Gell Membrane in Rat Hepatocytes« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var professor, dr.med. Torben Glausen og lektor, dr.med. Jesper Brahm. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 1. juni 1987. Selvbiografi: Lars Østergaard Kristensen. Født den 7. april 1949 i Randers. Student den 24. juni 1967 fra Slagelse. Gand.med., sommer 1974 fra Københavns Universitet. 1974-77: reservelæge, Københavns amts sygehuse i Gentofte og Herlev. 1978-81: kandidatstipendiat, Københavns LIniversitet, Medicinsk fysiologisk Institut A, Panum Instituttet. 1981-82: kursusreservelæge, Københavns Kommunes Hospital i Hvidovre. 1982-85: 1. reservelæge. Medicinsk afd. F, Frederiksborg amts Gentralsygehus i Hillerød. 1985-86: 1. reservelæge. Medicinsk afd. A, Rigshospitalet. 1986-: 1. reservelæge. Medicinsk afd. F, Københavns amts Sygehus Herlev. 1. reservelæge. Medicinsk afd. F, Københavns amts Sygehus i Herlev. Vigtigste videnskabelige publikationer: Gammeltoft, S., Østergaard Kristensen, L. and Sestoft, L.: »Insulin receptors in isolated rat hepatocytes«. Journal of Biologicai Ghemistry 1978. Sestoft, L. and Østergaard Kristensen, L.: »Determination of unidirectional fluxes of phosphate across plasma membrane in isolated perfused rat liver«. American Journal of Physiology, 1979. Østergaard Kristensen, L.: »Energization of alanine transport in isolated rat hepatocytes«. Journal of Biologicai Ghemistry, 1980. Østergaard Kristensen, L., Sestoft, L. and Folke, M.: »Concentrative uptake of alanine in hepatocytes from fed and fasted rats«. American Journal of Physiology, 1983. Birgens, H.S., Hansen, N.E., Karle, H. and Østergaard Kristensen, L.: »Receptor binding of lactoferrin to human monocytes«. British Journal of Haematology, 1983. Østergaard Kristensen, L. and Folke, M.: »Volume-regulatory K+ efflux during concentrative uptake of alanine in isolated rat hepatocytes«. Biochemical Journal, 1984. Disputatsarbejdets formål har været at uddybe kendskabet til den proces, hvorved aminosyren alanin transporteres gennem levercellens membran. Transportprocessen tiltrækker sig interesse, fordi leverens omsætning af alanin Almindelig beretning 107 er af stor betydning for organismens kvælstofomsætning og glukosehomeostase. undersøgelserne er udført på isolerede leverceller fra rotter og de vigtigste konklusioner er skitseret i det følgende: Alaninoptagelse i leverceller muliggøres af et særligt transportsystem i cellemembranen. Forskellige aminosyrer og hormoner virker regulerende på transporten. Under faste øges levercellens evne til alanintransport og samtidig øges evnen til intracellulær omsætning af alanin til glukose og urinstof. I den fastede tilstand synes transportprocessen at være bestemmende for leverens alaninomsætning. Alanintransporten gennem cellemembranen stimuleres af de positive ladede natriumioner (Na+). Dette afspejler, at transporten foregår som en koblet transport af 1 alaninmolekyle sammen med 1 Na + -ion. Na+ vil bevæge sig passivt fra det ekstracellulære miljø ind i cellen, idet der intracellulært forefindes en lavere Na + koncentration og elektrisk negativitet. Den passive bevægelse af Na+ ind i cellen kan levere energi til samtidig transport af alanin, der derved kan opkoncentreres i cellen. Koblet optagelse af alanin og Na+ fører til en forøgelse af den intracellulære Na+ koncentration, hvilket stimulerer en aktiv udpumpning af Na+ fra levercellen under samtidig optagelse af kaliumioner (K + ). Disse begivenheder tenderer til at forøge cellens indhold af alanin og K+ og derved cellens volumen ved osmose. Imidlertid indtræder der en markant forøgelse af cellemembranens permeabilitet for K+ og dermed en forøget passiv bevægelse af K+ ud af cellen. Dette bevirker et fald i cellernes K+ koncentration med volumenregulatorisk virkning og samtidig en forøgelse af den intracellulære elektriske negativitet. Cellens volumen synes at være en vigtig regulator af cellemembranens permeabilitet for K +-ioner. Regulation af cellevolumen er hensigtsmæssigt i mange forskellige situationer, hvor transport- og stofskifteprocesser fører til ændringer i det intracellulære indhold af ioner og metaboliske substrater. Konklusionerne kan i vid udstrækning have betydning for forståelsen af andre transportsystemer i forskellige celletyper. C and.med. Lars Christian Laursen forsvarede den 7. august 1987 sin afhandling: »Anti Asthmatic Effects and Pharmacokinetics of Enprofylline - A New Xanthine Derivate « for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Eva Weeke og lektor, dr.med. Per Stahl Skov. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 18. august 1987. Selvbiografi: Lars Christian Laursen. Født den 8. januar 1951 i København. Student juni 1970 fra Vestjysk Gymnasium Tarm. Cand.med. 1979 fra Århus Universitet. 1981-1985 klin. ass. ved afd. TA Rigshospitalet. 1987 kursusreservelæge (intern medicin). Nuværende stilling: Reservelæge med. af. F, KAS Gentofte. Gift, 3 børn. En del videnskabelige artikler i ind- og udenlandske tidskrifter fortrinsvis om nyere asthmafarmakoterapi. Disputatsarbejdet: In vivo undersøgelser af et nyt xanthinderivat - Enprofyllius phamakodynamik og phsmakokinetic. Xanthiuderivatet her udtalt anti-asthmatiske effekter. Cand.med. Kirsten Lee forsvarede den 31. marts 1987 sin afhandling: »Young alcoholics. The risk of intellectual impairment, cerebral thrombosis and liver damage « for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var professor, dr.med. Tom Bolwig, professor, dr.med. Henning Pakkenberg og overlæge, dr.med. Ole Thage. Af tilhørerne opponerede mag.art. Anders Gade og cand.med. Bjarne Holm. Graden blev konfereret den 10. april 1987. Selvbiografi: Kirsten Lee. Født den 15. januar 1941 i Ribe. Student 1960 fra Struer Statsgymnasiun. Cand.med. fra Boston University School of Medicine USA maj -69 Board el eligble American Board of Pediatrics 1972. 1976 dansk speciallæge i pædiatri. Tidligere ansættelser: Pædiatri 8 år (6/2 år som 1. reservelæge), Intern medicin 13 mdr., Neuromedicin 33 mdr. (2 år og 5 mdr. som 1. reservelæge). Kirurgi, obstetrik gynækologi 8 mdr.. Psykiatri 8 mdr.. Klinisk assistent, børneafd. G, RH 27 mdr.. Kommunal lægekonsulent, Karlebo Kommune I/2 år. Konsulent for DANIDA og WHO. Nuværende stilling: Overlæge, Børneafdelingen, Centralsygehuset Hillerød. »Årets 108 Universitetets årbog 1987 Børneven«, udnævnt af Det Store Børnelotteri 1987. Publikationer; »Alcohol-induced brain damage and liver damage in young males«. Kirsten Lee, Lise Møller, Finn Hårdt, Aksel Haubek, Egill Jensen. Lancet 1979. »Computed tomography in alcoholic cerebellar atrophy« Aksel Haubek, Kirsten Lee, Neuroradiology 1979. »Alcoholism and cerebrovascular thrombosis in the young«. Kirsten Lee. Acta Neurol Scand 1979. »Platelet aggregation and fibrinolytic activity in young alcoholics. Kirsten Lee, J. Dalsgård-Nielsen, Ib Zeeberg, Johs. Gormsen. Acta Neurol Scand 1980. »Neuropsychological and computerized tomographic evaluations of young alcoholics«. Kirsten Lee, Egill Jensen, Per Bech. Br J Psychiatry 1982. »Temporal lobe epilepsy - not a consequence of childhood febrile convulsions in Denmark«. Kirsten Lee, Marietta Diaz & J.C.Melchior. Acta Neurol. Scand 1981. »Sodium Valproate versus phenobarbital in the prophylactic treatment of febrile convulsions in childhood. Kirsten Lee & J.C. Melchior. European Journal of Pediatrics 137. »Manual for Rural Health Workers«. (Håndbog for sundhedsarbejdere i landdistrikter) Ministry of Health. Nairobi, Kenya, november 1983. Kirsten Lee. »Prophylactic treatment with Valproic acid or benzodiazepine in children with febrile convulsions according to estimated risk of recurrence. Kirsten Lee, Karen Taudorf og Vibeke Hvorslev (indsendt til publikation juni 1985). Disputatsafhandlingen: De undersøgelser, som danner basis for denne sammenfattende redegørelse, er primært udført på Neuromedicinsk afd., Københavns Kommunehospital og Alko-ambulatoriet, Forchammervej, Kbh. — Redegørelsen beskæftiger sig med neurologiske komplikationer til alkoholisme hos unge alkoholikere. Forholdet mellem strukturelle og funktionelle hjerneskader samt leverskader hos unge alkoholikere er undersøgt. Alkohols betydning som risikofaktor i tilfælde af cerebrovaskulære infarkter hos normotensive patienter under 50 år er søgt vurderet. I alt 37 unge ambulante alkoholikere er undersøgt klinisk, ved CT og testpsykologisk med henblik på forekomst af intellektuel reduktion. Personlighedsprøver er anvendt for at vurdere. om resultaterne af de neuropsykologiske prøver eventuelt kunne tilskrives emotionelle faktorer, som f.eks. depression hos patienterne. Leverbiopsi blev anvendt til vurdering af leverskader. Relationen mellem alkoholisme og cerebrovaskulære tromboser er søgt vurderet ved gennemgang af journaler. Mulige prædisponerede faktorer i form af fibrinolyseaktivitet og trombocytaggregation er undersøgt. Undersøgelserne viser, at erhvervshæmmende intellektuel reduktion ser ud til at være en hyppig og tidlig komplikation af alkoholmisbrug. Diagnosen kan være vanskelig at stille klinisk. Den intellektuelle reduktion optræder ikke nødvendigvis i forbindelse med cerebral atrofi, og den ser ud til at være en mere udbredt komplikation end leverskader. Årsagen til intellektuel reduktion hos alkoholikere diskuteres på baggrund af litteraturen. Alkohol ser ud til at være en risikofaktor i tilfælde af cerebrale tromboser hos unge, normotensive mænd. En del af forklaringen kan være nedsat fibrinolyseaktivitet hos alkoholikere. Cand.med. Margit Mantoni forsvarede den 19. maj 1987 sin afhandling: »Ultrasound Studies of Patients with Bleeding in Early Pregnancy« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Pentti Jouppila og professor, dr.med. Georg Stakeman. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 1. juni 1987. Cand.med. Peter McNair forsvarede den 13. nov. 1987 sin afhandling: »Bone Mineral Metabolism in Human Type 1 (insulin dependent) Diabetes Mellitus« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Thorkild Friis og lektor, dr.med. Jørgen Warberg. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 23. nov. 1987. Selvbiografi: Peter Arne McNair. Født den 7. april 1951 i København. Student juni 1970 fra Lyngby Statsskole. Juni 1976 cand.med. fra Almindelig beretning 109 Københavns Universitet. Autorisation til selvstændigt virke som læge juni 1980, Sundhedsstyrelsen. Autorisation som speciallæge i klinisk kemi maj 1984, Sundhedsstyrelsen. Nuværende stilling: 1. reservelæge, Klinisk-kemisk afd., Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 Kbh. 0. Undersøgelserne bag disputatsen, som omfatter 6 tidsskriftartikler og en sammenfattende redegørelse, er udført i perioden 1976-83 under mine ansættelser ved Klinisk-kemisk afdeling, Københavns Amts Sygehus i Glostrup, og Klinisk- kemisk afdeling og endokrinologisk afsnit, medicinsk blok, Københavns Kommunes Hvidovre Hospital, i nært samarbejde med Hvidovre Hospital. Formålet med undersøgelserne var at indhente information om knoglemineralstofskiftet hos patienter med diabetes mellitus, med henblik på at kunne besvare/belyse følgende problemstillinger: 1) Har patienter med ukompliceret diabetes mellitus nedsat knoglemineralindhold (osteopeni)? 1 bekræftende fald: 2) Er diabetisk osteopeni relateret til diabetesvarigheden? 3) Er osteopenien mere udtalt hos patienter med sygdomsdebut som barn eller ung, dvs. før skelettet er fuldt udviklet, sammenholdt med senere sygdomsdebut? 4) Er der en sammenhæng mellem graden af glukoseregulation og graden af osteopeni? 5) Er osteopenien forklaret ved et ændret knoglemineralstofskifte hos diabetikere? Undersøgelserne viser, i overensstemmelse med litteraturen, at patienter med type 1 diabetes mellitus har nedsat knoglemineralindhold, sammenlignet med alders- og kønsmatchede normalpersoner. Ved type 2 diabetes er litteraturangivelserne imidlertid modstridige, idet der findes fra nedsat til forøget knoglemineralindhold hos patienerne. Dette forhold er formentlig afhængigt af graden af overvægt hos de undersøgte patienter. Hos patienter med type 1 diabetes mellitus var osteopenien allerede udviklet efter mindre end 5 års sygdomsvarighed, hvorefter knoglemineralindholdet syntes at stabilisere sig på et nedsat niveau. Osteopenien var mest udtalt hos patienter med tidlig diabetesdebut, ophørt beta- cellefunktion, højt insulinbehov, og ringe blodglukoseregulation. Hos patienter som havde alle disse faktorer samtidigt var knoglemineralindholdet reduceret ca. 20% sammenholdt med alders- og kønsmatchede normalpersoner. Patienter med sen diabetesdebut, nogen betacellefunktion bevaret, lavt insulinbehov, og god blodglukosekontrol havde derimod helt normalt knoglemineralindhold. Knoglemineraltabet ledsagedes af øget urinudskillelse af calcium, fosfat og magnesium, samt nedsatte serumkoncentrationer af ioniseret calcium og magnesium, men let forhøjet serumkoncentration af fosfat. Trods dette fandtes serumkoncentrationerne af parathyreoideahormon og 1,25-dihydroksyvitamin D normale eller nedsatte, tydende på let hypoparatyreoidisme. Flere mekanismer kan således bidrage til udvikling af osteopeni hos patienter med ukompliceret type 1 diabetes mellitus. Tendensen til metabolisk acidose, insulinmangel, hypokalcæmi, hypomagnesæmi og hypoparatyreoidisme kan alle tænkes at medvirke. Cand.med. Hans-Henrik Meyhoff forsvarede den 15. januar 1987 sin afhandling: »Transurethral versus Transvesical Prostatectomy. Clinical, urodynamic, renographic and economic aspects. A randomized study«. for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var docent, med.dr. Rolf Pompeius og professor, dr.med. Flemming Lund. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 27. januar 1987. Selvbiografi: Hans-Henrik Meyhoff. Født den 29. april 1944 i Herfølge. Student den 20. juni 1963 fra Haslev Gymnasium. Lægevidenskabelig embedseksamen fra Københavns Universitet sommeren 1970. Tidligere ansættelser: Set. Joseph Hospital, København, Bispebjerg Hospital, Københavns Amtssygehus i Gentofte, Diakonissestiftelsen, Københavns Amtssygehus i Herlev, Speciallæge i kirurgi 1982, Speciallæge i urologi 1983. Nuværende stilling: I. reservelæge, Kir. afd. D, KAS Herlev. Disputatsarbejdet er støttet af Danmarks lægevidenskabelige Forskningsråd samt Lægernes Forsikringsforening af 1891 - Borgen legater. Vigtigste videnskabelige publikationer: Meyhoff HH, Hald T. »Are Doctors able to Assess Prostatic Size?« Scand J Urol Nephrol 1978. 110 Universitetets årbog 1987 MeyhofTHH, Ingemann L, NordlingJ, Hald T. »Accuracy in Preoperative Estimation of Prostatic Size. A Comparative Evaluation of Rectal Palpation, Intravenous Pyelography, Urethral Closure Pressure Profile Recording and Cystourethroscopy «. ScandJ Urol Nephrol 1981. Meyhoff HH, Munck O, Juul C, Ingemann L, NordlingJ, Hald T. »The Effect of Prostatectomy on Upper Urinary Tract Function«. ScandJ Urol Nephrol 1982; 16. Meyhoff HH, Nordling J, Hald T. »Urodynamic Evaluation of Transurethral versus Transvesical Prostatectomy. A Randomized Study«. Scand J Urol Nephrol 1984. Meyhoff HH, Nordling J, Hald T. »Clinical Evaluation of Transurethral versus Transvesical Prostatectomy. A Randomized Study«. Scand J Urol Nephrol 1984. Meyhoff HH, NordlingJ, Hald T. »Economy in Transurethral Prostatectomy«. Scand J Urol Nephrol 1985. Meyhoff HH, Nordling J, Hald T. »Transurethral versus Transvesical Prostatectomy. Physiological Strain«. Scand J Urol Nephrol 1985. Meyhoff HH, Nordling J. »Long Term Results of Transurethral and Transvesical Prostatectomy«. Scand J Urol Nephrol 1986. Disputatsarbejdet giver en bred sammenligning af de 2 i Danmark hyppigst anvendte operationsmetoder til behandling af benign prostatahypertrofi: den transuretrale (TURP) og den transvesikale prostatektomi (TVP). En randomiseret undersøgelse af effekten af de 2 operationsmetoder er ikke tidligere foretaget, og nærværende arbejde giver en bred klinisk vurdering, en urodynamisk vurdering af de nedre urinvejes funktion samt en belysning af de øvre urinvejes funktion vurderet ved nuklearmedicinske undersøgelser og urografi. Endvidere bedømmes den fysiologiske belastning af de 2 indgreb og de økonomiske aspekter ved anvendelse af TURP versus TVP. Seks måneder postoperativt fandtes ingen signifikante forskelle ved de øvre urinvejes funktion. Urodynamiske undersøgelser på samme tidspunkt viste signifikant bedre afløbsforhold for blæren i TVP-gruppen, men de påviste forskelle var små og uden indflydelse på symptombedring eller langtidsresultater. De obstruktive og de irritative blæregener mindskedes ligeligt efter de 2 indgreb, og der fandtes ingen forskel på påvirkningen af den seksuelle aktivitet. Patienterne blev fulgt 5 år postoperativt og der var ingen signifikante forskelle i langtidsresultaterne. Den fysiologiske belastning var mindre efter TURP. Fra en økonomisk synsvinkel er TURP klart at foretrække. Det konkluderes, at TURP bør foretrækkes til patienter med behandlingskrævende klinisk benign mellemstor postatahypertrofi. Hvis denne operationsteknik ikke beherskes, kan TVP anvendes under hensyntagen til øget morbilitet og større økonomiske omkostninger. C and.med. Jørn Muller forsvarede den 3. april 1987 sin afhandling: »Abnormal infantile germ cells and development of carcinoma in situ in maldeveloped testes« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var professor, dr.med. Jakob Visfeldt og overlæge, dr.med. Mikael Rørth. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 9. april 1987. Selvbiografi: ]øvn Roland Muller. Født den 17. marts 1951 i Hellerup. Student den 21. juni 1969 fra Metropolitanskolen, København. Medicinsk embedseksamen fra Københavns Universitetjuni 1976. 1976-78 Medicin, kirurgi og gynækologi ved Skt. Lukas Stiftelsens Hospital, 1979 Børneafdeling G, Rigshospitalet, 1980-85 Kandiat- og seniorstipendiat ved Københavns Universitet (Reproduktionsbiologisk lab. Y og Børneafd. G, Rigshospitalet), I perioden 1984- 1985 Research fellow, Children's Hospital, Winnipeg, Manitoba, Canada, 1985- Børneafdeling G, Rigshospitalet. Nuværende stilling: Kursusreservelæge ved Børneafdeling C, Rigshospitalet. Kandidat- og seniorstipendium fra Københavns Universitet, Weimann's Legat, Kræftens Bekæmpelse, Statens lægevidenskabelige forskningsråd. Guldmedalje, Århus Universitet 1977. Vigtigste videnskabelige publikationer: Miiller, J.R., Torp-Pedersen, C., Thorn, N.A. »Effects of calcium and sodium on vasopressin release in virto induced by a prolonged potassium stimulation«. Acta Endocrinol 1975. Miiller, J., Schulze, S. »Imipramine cardiotoxicity. An electrocardiographic and hemodynamic study in rabbits«. Acta Pharmacol Toxicol Almindelig beretning 1 1 1 1980. Muller, J., Schulze, S. »Tricycliske antidepressivas cardiotoxicitet«. Århus Universitets prisopgave 1977. Guldmedalje. Disputatsafhandlingen består af en sammenfattende redegørelse og 9 tidligere offentliggjorte tidsskriftsartikler. Arbejdet er udført på Reproduktionsbiologisk laboratorium. Føde- og gynækologisk afdeling Y, og Børneafdeling G, Rigshospitalet under min ansættelse som kandidat- og seniorstipendiat ved Københavns Universitet. Visse grupper af individer med forkert udviklede testikler har en øget risiko for, som voksne, at udvikle maligne germinal celle tumorer. Det gælder f.eks. drenge med maldescenderede testes, piger med androgen insensitivitets (testikulær feminisations) syndrom, og patienter med gonade dysgenesi og en karyotype indeholdende et Y-kromosom. Germinal testis cancer hos voksne forudgås af præmaligne forandringer i det germinative epitel, de såkaldte carcinoma-in-situ (CIS) forandringer. Nærværende arbejde har haft til formål at undersøge gonadevæv fra børn og unge med forkert udviklede testikler for at vurdere forholdet mellem et eventuelt fund af abnorme, infantile germinale celler, CIS og germinal testis cancer. For at bedømme testis' histologi hos patienterne, og for især at vurdere, hvorvidt de germinale celler var abnorme, har det været nødvendigt også at undersøge et normal materiale fra børn, som er døde pludseligt og uventet. Det har også været nødvendigt at indarbejde kvantitative histologiske metoder til karakterisering af de normale og abnorme celler. Stereologiske metoder har været anvendt til bedømmelse af germinale cellekerners størrelse og antal samt tubuli seminiferi længde og diameter. DNAmålinger af cellekerner i histologiske snit er foretaget ved hjælp af densitometri. Undersøgelserne af testisvæv fra normale drenge viste, at testiklen, også før puberteten, er et organ i vækst og modning. Der sker således en forøgelse af de germinale cellers antal og en ændring af cellekernernes størrelse og morfologi i denne periode. Undersøgelse af testisvæv fra voksne med CIS viste, at udover de lysmikroskopiske karakteristika er CIS celler abnorme med hensyn til deres kerners størrelse og DNA indhold. DNA fordelingsmønstret er aneuploidt og identisk med det, der er fundet i germinal celle tumorer. Dette understøtter den kliniske erfaring, at det voksne CIS mønster er præmalignt. Gonadevæv fra børn med maldescenderede testes, det androgene insensitivitets syndrom og patienter med 45,X/46,XY gonade dysgenesi blev undersøgt ved hjælp af konventionel lysmikroskopi, stereologi og densitometri. Hos en 10-årig dreng med bilateralt maldescenderede testes blev der i den ene gonade fundet celler identiske med de germinale celler i det voksne CIS mønster. Efterfølgende testisbiopsier viste i 13-års alderen CIS af voksen type og i 20-års alderen invasiv testis cancer. Det blev således godtgjort, at CIS kan diagnosticeres før puberteten, og at de abnorme celler kan være til stede i testiklen mere end 10 år før udvikling af invasiv vækst. I en systematisk undersøgelse af testis biopsier fra 50 drenge i alderen 7-18 år opereret for maldescenderede testes kunne germinale celler påvises hos 66%. I alle disse tilfælde fandt man et abnormt DNA fordelingsmønster og abnormt store germinale cellekerner, men forandringerne var imidlertid i intet tilfælde typiske for CIS. Betydningen af dette fund i relation til den forøgede risiko for testis cancer hos disse patienter er ikke klarlagt. Derimod er det sandsynliggjort, at den reducerede fertilitet, som ses hos nogle mænd, der tidligere er behandlet for maldescensus testis, kan være forårsaget af både kvantitative og kvalitative forandringer i de germinale celler. Hos 3 af 12 piger i alderen 2 måneder til 19 år med androgen insensitivitets syndrom fandtes CIS forandringer i gonaderne. Sådanne præmaligne forandringer blev også fundet hos 4 patienter, 1 måned - 17 år gamle, med 43,X/ 46,XY gonade dysgenesi og overvejende mandlig fænotype. I alle tilfælde blev CIS fundet i makroskopisk upåfaldende gonader. Undersøgelserne støtter formodningen om, at kræftforstadier kan være til stede i forkert udviklede gonader på et meget tidligt tidspunkt af tilværelsen. Derfor tilrådes gonadebiopsi hos alle intersex børn med et Y-kromosom så snart diagnosen stilles. Hvis biopsien indeholder CIS, og barnet har overvejende kvindelig fænotype, må gonadektomi anbefales. Da vor viden om det præpubertale CIS mønsters naturhistorie er sparsom, kan det være rimeligt, hos inter112 Universitetets årbog 1987 sex individer med overvejende mandlig fænotype og CIS, at afvente puberteten uden behandling og så foretage en ny gonade biopsi. En fast undersøgelses- og behandlingspolitik vedrørende drenge med maldescenderede testes må afvente yderligere undersøgelser. Cand.med. Morten Møller forsvarede den 5. dec. 1986 sin afhandling: »Eksperimentelle Neuroanatomiske Studier Over Den Centrale Innervation Af Corpus Pineale « for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var professor, med.dr. Christer Owman og lektor, dr.med. N. H. Diemer. Af tilhørerne opponerede dr.med. E.Godtfredsen. Graden blev konfereret den 19. januar 1987. Selvbiografi: Morten Møller. Født den 29. november 1942 i Odense. Student juni 1961 fra Odense Katedralskole. Lægevidenskabelig embedseksamen juni 1969 fra Københavns Universitet, Amerikansk lægevidenskabelig embedseksamen (ECFMG) februar 1969. Provinsiallåkare, Lima Sverige 1969. Rotating Intern, Trinity Lutheran Hospital, Kansas City, Missouri, USA, 1970, Vagtlæge ved Københavns Lægevagt fra januar 1972, Kandidatstipendiat, Københavns Universitet, deltaget i »Kursus i de for medicinen basale videnskaber«, januar 1971-marts 1972, Adjunkt Med.anat.Inst. A, Københavns Universitet, 1972-1976. Nuværende stilling: Lektor ved Med.anat.Inst. B, Københavns Universitet, Panum Instituttet. Gift juli 1969 med sygeplejerske, senere læge, Vera Kristiane Gudjohnsen. I ægteskabet fire børn, Peder, Ivan, Thorsten og Nina. Støttet af Carl og Ellen Hertz's Legat, Købmand I Odense Johann og Hanne Weimann, f Seedorfs legat, Carlsberg fondet, NOVO's Fond, Deutcher Akademischer Austauschdienst samt Det lægevidenskabelige Forskningsråd. Har skrevet 59 videnskabelige originalarbejder, hvoraf de 28 omhandler corpus pineale. Resultaterne vedrørende undersøgelserne over denne kirtel er reviewet i følgende tre oversigtsartikler: Møller, M., van Veen, Th. »Fluorescence histochemistry of the Pineal gland« 1981, Korf, H.W., Møller, M. »The innervation of the mammalian pineal gland with special reference to central pinealopetal projections« 1984, Korf, H.W., Møller, M. »The central innervation of the mammalian pineal gland« 1985. Disputatsafhandlingen: Corpus pineale er hos de laverestående dyr, såsom fisk, padder og krybdyr et »øje«, der rummer lysfølsomme celler, der viderebringer information om fotoperioderne til hjernen. Hos pattedyr er dette »øje« blevet et endokrint organ, som stadig kan påvirkes af lys, der rammer retina. Lysets påvirkning af retina formidles til corpus pineale gennem det sympatiske nervesystem. Denne sympatiske innervation mente man tidligere var den eneste innervation af kirtlen. Undertegnede har ved hjælp af moderne sporstofstracingmetoder kombineret med histokemiske teknikker og læsionteknikker fulgt af elektronmikroskopi vist, at corpus pineale også modtager en rig innervation fra hjernen, fra områder der kunne indicere en påvirkning fra autonome områder, limbiske områder, samt områder involveret i lugtesansen. Disse anatomiske undersøgelser støttes af elektrofysiologiske stimulationsforsøg fra de samme områder, samt de sidste års biokemiske demonstrationer af forskellige receptorer på pinealocyttens cellemembran. Cand.med. Anders Gersel Pedersen forsvarede den II. sept. 1987 sin afhandling: »Diagnostic Procedures and Biomarkers in the Detection of CNS Metastases from Small Cell Lung Cancer« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var lektor, overlæge, dr.med. Gudrun Boysen og overlæge, dr.med. Per Dombernowsky. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 24. sept. 1987. Selvbiografi: Anders Gersel Pedersen. Født den 12. september 1987 i København. Student juni 1971 fra Kildegård Gymnasium, Mat. biologisk. Lægevidenskabelig embedseksamen januar 1978 fra Københavns Universitet. Finseninstituttet 1978-1982, reservelæge. Kandidat og seniorstipendiat Københavns Universitet 1982- 1985, Bispebjerg Hospital, reservelæge 1985- 1987, Københavns Amts Sygehusvæsen, reservelæge 1987. Nuværende stilling: I. reservelæge Med. Afd. F K.A.S. Gentofte. KandidatstipenAlmindelig beretning 113 diat Københavns Universitet 1982-1984, seniorstipendiat Københavns Universitet 1984- 1985. Cand.med. Jørgen Petersen forsvarede den 2. dec. 1987 sin afhandling: »B Lymphocyte Function in Pattients with Rheumatoid Arthritis. Impact of Regulatory T Lymphocytes and Macrophages - Modulation by Antirheumatic Drugs« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var lektor, dr.med. Ole Werdelin og Professor, dr.med. Ib Lorenzen. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 10. dec. 1987. Selvbiografi: Jørgen Petersen. Født den 29. marts 1951 i Hørsholm. Student den 20. juni 1969 fra Rungsted Statsskole. Cand.med. januar 1976 fra Københavns Universitet. 1976-1977 turnusstilling i medicin og kirurgi ved Hvidovre Hospital. 1978-79 vik. 1. reservelæge ved medicinsk afd. TA, Rigshospitalet. 1979-82 kandidatstipendiat (Gigtforeningen) ved lab. sst. 1982-83 reservelæge ved Hæmatologisk afd. Hvidovre Hospital. 1983-85 undervisningsstilling i intern medicin ved Rigshospitalet. 1985- 86. 1. reservelæge ved Hvidovre Hospitals medicinske blok. Reumatologisk afsnit. Nuværende stilling: Visiting investigator, Department of Basic and Clinical Research, Scripps Clinic and Research Foundation, La Jolla, California, USA. Siden 1973 gift med cand.scient.soc. Marianne Bekkevold. Vi har 2 børn, Thomas B., født i 1978, og Pernille B., født i 1982. Modtaget støtte fra Edith og Aage Dyssegaards Legat, Lauritz & Alvilda Dahls Legat, Lars Christophersen & hustru og Adoffine, f. Heyerdahl's legat, Syntex Nordiske Reumatologi Stipendium. Mit videnskabelige arbejde har været centreret om analyse af de antistofproducerende lymfocytter (også kaldet B-lymfocytter) hos mennesket, herunder den regulerende indflydelse via andre celler tilhørende immunsystemet (monocytter og T-lymfocytter). Et udviklingsarbejde har været nødvendigt for etablering af pålidelige assays til måling af produktionen af specifikke antistoffer i humane studier (se »The Immune System« vol. 2, pp. 84, Karger Basel, 1981; Scand. J. Immunol 17:471, 1983; Ann Rheum Dis 43:140, 1984; Rheumatol Int 6:115, 1986; Acta Endocrin 113:50, 1986). Ved autoimmune sygdomme findes hyppigt hyperimmunglobulinæmi, cirkulerende immunkomplekser og autoantistofTer. Abnormt fungerende B-lymfocytter kan derfor have en patogenetis betydning. Jeg har anvendt in vitro forsøgsopstillinger med dyrkning af højt oprensede B-lymfocytter, T-hjælper og T-suppressor celler samt monocytter til analyse af dette problem ved reumatoid arthritis. Der er lagt vægt på at anvende celler isoleret fra de inflammerede led. Endvidere har forsøgsopstillingerne været anvendt til belysning af virkningen af antireumatiske farmaka på immunsystemets celler. Disputatsafhandlingen: Studier af B-lymfocytfunktionen hos patienter med reumatoid arthritis (RA) med opstilling af følgende hypoteser 1) at der i leddene foregår en stadig syntese af immunglobuliner, herunder autoantistoffer, 2) at regulationen af antistofproduktionen via monocytter og/eller T-lymfocytter er defekt, og 3) antireumatika såsom guldsalte og penicillamin kan hæmme antistofproduktionen. Ad 1) B-lymfocytter isoleret fra synovialmembran og ledvæske producerede spontant store mængder IgG. Et nyt fund var, at ca. 10% af cellerne producerede IgG-anti-IgG ( = IgG rheumafaktor). Som noget nyt fandtes tillige, at ledvæske B-lymfocytterne under særlige betingelser in vitro kunne induceres til IgG og IgG reumafaktor produktion. Ad 2) Interleukin-1, som produceres af monocytter/ makrofager, kunne påvises i de fleste ledvæsker men kun i få parrede sera. Tilsætning af ledvæskemonocytter til blodlymfocytter øgede disses proliferation markant. Disse fund tyder på in vivo aktivering af monocytter i det inflammerede led. Ledvæskens T-lymfocytter er formentlig også aktiveret in vivo, idet ca. 1/3 af disse udtrykte vævstypeantigener (MHC klasse II). At denne aktivering kan have funktionel betydning blev anskueliggjort hos ca. 1/2 af RA patienterne, idet oprensede T-hjælperlymfocytter fra ledvæsken var i stand til at øge blodlymfocytters IgG produktion til højere niveauer end tilsvarende celler fra blodet. Forsøg med oprensede T-suppressorceller fra ledvæ114 Universitetets årbog 1987 sken viste, at disse på sufficient måde var i stand til at undertrykke IgG produktionen. Fundene, hvoraf flere er nye, peger på, at såvel monocytter som T-hjælpelymfocytter kan medvirke til den øgede IgG og IgG reumafaktor produktion i leddet og dermed bidrage til den inflammatoriske reaktion i leddet. Ad 3) I forlængelse af andre studier fandtes dels, at guldsalte hæmmer interaktioner mellem monocytter og lymfocytter, dels, at penicillamin sammen med Cu'+ hæmmer en række Tlymfocytfunktioner. Som nye fund påvistes, at guldsalte hæmmer B-lymfocytter direkte, og at penicillamin alene kan hæmme den antigeninducerede antistofproduktion. Cand.med. Birgitte Bruun Rasmussen forsvarede den 20. nov. 1987 sin afhandling: »Primære mucinøse mammacarcinomer. Histopatologiske, immunhistokemiske og kliniske karakteristika« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var overlæge Helge Johansen og professor, dr.med. Torben Schiødt. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 30. nov. 1987. Selvbiografi: Birgitte Bruun Rasmussen. Født den 5. december 1949 i Geneve, Schweiz. Studentjuni 1968 fra Virum Statsskole. Medicinsk embedseksamen, januar 1975 fra Københavns Universitet. Kliniske ansættelser på Frederiksberg Hospital, Diakonissestiftelsen og Radiumstationen, Finseninstituttet. Ansættelser i Patologisk Anatomi på Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Finseninstituttet og Rigshospitalet. Speciallæge i Patologisk Anatomi august 1987. Nuværende stilling; 1. reservelæge, Patologiafdelingen, Rigshospitalet. Kandidatstipendium fra Kræftens Bekæmpelse, februar 1983-februar 1986, Støtte til laborant fra Astrid Thaysens Fond, Støtte til statistisk hjælp fra Fransciska Andersens Legat. Vigtigste videnskabelige publikationer: B. Bruun Rasmussen et al. »Histopathological characteristics and oestrogen receptor content in primary breast carcinoma« Virch. Arch. 1981. B. Bruun Rasmussen et al. »Monoclonal antibody technique applied to primary human carcinomas: relationship to menopausal status. lymph node status and steroid hormone receptor content« Breast Cancer Res. Treat. 1982. B. Bruun Rasmussen et al. »Elastosis in human breast carcinoma. Relation to prognostic factors and recurrence-free survival« Cancer Res. 1985. B.Bruun Rasmussen et al. »Production of human monoclonal antibodies by fusion of human B-cell lines with lymphocytes from breast cancer patients«. 1986. Disputatsafhandlingen: I 1977 blev Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) startet. Omkring 90% af alle nydiagnosticerede tilfælde af primær mammacancer bliver registreret her, hvilket åbner mulighed for at samle større serier af selv sjældne tumortyper. Således blev der fra 1977-82 ialt registreret 247 tilfælde, hvor den histologiske diagnose var mucinøst karcinom, en undertype af primært mammakarcinom, der i litteraturen kun udgør ca. 2% af alle mammakarcinomer. Formålet med den foreliggende undersøgelse var at undersøge denne gruppe af karcinomer med hensyn til histologiske og immunhistokemiske karakteristika i relation til kliniske forhold, herunder den recidiv-fri overlevelse. Ved histologisk revision måtte 40 tumorer udgå. De resterende 207 tumorer blev vurderet med henblik på det detaljerede histologiske billede, herunder klassificeret i henhold til, om der forelå et »rent« mucinøst karcinom eller et »blandet« mucinøst karcinom. For at blive klassificeret som et rent mucinøst karcinom krævedes det, at hele tumorprocessen mikroskopisk bestod af epitelialt tumorvæv indlejret i rigeligt ekstracellulært mucin. I alt 19 tumorer blev undersøgt ultrastrukturelt. Tumorcellerne var karakteriseret af udtalt sekretorisk aktivitet med rigeligt ru endoplasmatisk reticulum, et veludviklet Golgiapparat og talrige mucinholdige sekretgranula. Udover dette fandt man i 50% af tumorerne klassiske »neurosekretoriske «, dense core granula. Lysmikroskopisk fandtes i alle disse tumorer argyrofile granula, og af de 207 tumorer indeholdt 25% sådanne granula. Tilstedeværelsen af granula var uafhængig af alle andre faktorer - morfologiske såvel som kliniske. Der er således i den foreliggende undersøgelse intet holdepunkt for, at de tumorer, der indeholder neurosekretoriske/argyrofile granula, er histo-genetisk forskellige, det vil sige af neuroendokrin oprindelse, fra tuAlmindelig beretning 115 morer uden granula. For yderligere at belyse de mucinøse karcinorners heterogeneitet, undersøgte man tilstedeværelsen af overfladeantigener. Antigenerne blev påvist ved hjælp af monoklonale antistoffer, rejst mod mælkemembraner. Man fandt her, at de undersøgte antigener var heterogent udtrykt, idet tilstedeværelsen dog var mindre udtalt i de rene mucinøse karcinomer end i de blandede karcinomer. I en sammenfattende analyse af de undersøgte faktorers indflydelse på den recidiv-fri overlevelse har man sammenlignet de mucinøse karcinomer med en gruppe af infiltrerende duktogene karcinomer. Man finder her, at den recidiv- fri overlevelse er signifikant bedre hos patienter med rene karcinomer sammenlignet med både patienter med blandede karcinomer og patienter med infiltrerende duktogene karcinomer. Derimod var der ingen forskel på patienterne med henholdsvis blandede mucinøse karcinomer og infiltrerende duktogene karcinomer. Forskellen i den recidivfri overlevelse skyldes en højsignifikant forskel i antallet af patienter med primære lymfeknudemetastaser, idet kun 2% af patienterne med rene mucinøse karcinomer havde primære lymfeknudemetastaser sammenlignet med omkring 40% af patienterne med blandede karcinomer og infiltrerende duktogene karcinomer. Ingen af de øvrige undersøgte faktorer havde signifikant indflydelse på prognosen. På basis af de refererede fund konkluderes det, at kun rene mucinøse karcinomer bør klassificeres som mucinøst karcinom. De blandede karcinomer bør klassificeres i henhold til komponenten uden ekstracellulært mucin, i de fleste tilfælde et duktogent karcinom NOS. Cand.med. Per Ebbe Roland forsvarede den 7. april 1987 sin afhandling: »An anatomicai and physiological study of somato-sensory detection of microgeometry and macrogeometry and kinesthesia in man« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var lektor Lene Theil Skovgaard, professor, dr.med. Arne Mosfeldt Laursen og overlæge, dr.med. Ole Thage. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 9. april 1987. Cand.med. Sven Olaf Skouby forsvarede den 18. dec. 1987 sin afhandling: »Oral Contraceptives; Effects on Glucose and Lipid Metabolism in Insulin-Dependent Diabetic Women and Women with Previous Gestational Diabetes. A clinical and biochemical assessment« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Niels Juel Christensen, professor, dr.med. Eigill Hvidberg og professor, dr.med. Jørgen Falck Larsen. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 5. januar 1988. Selvbiografi: Sven Olaf Skouby. Født den 28. august 1948 i Vordingborg. Student den 12. juni 1967 fra Slagelse Gymnasium. Cand.med. juni 1974 fra Københavns Universitet. Grundog sideuddannelse på kirurgiske, medicinske, pædiatrisk, onkologisk og gynækologiske/obstetriske afdelinger, Rigshospitalet, KAS Skt. Elisabeth, Diakonissestiftelsen, KAS Glostrup, Radiumstationen, KAS Herlev. Kandidatstipendiat ved Kbh.s Universitet 1982-85. Herefter 1. reservelæge KAS Herlev, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Nuværende stilling: 1. reservelæge, Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Rigshospitalet. Modtagne legater: Det lægevidenskabelige Forskningsfond for Storkøbenhavn, Færøerne og Grønland, Det lægevidenskabelige Forskningsråd, Diabetesforeningen, Kong Frederik d. VIF Stiftelses Fond, Handelsgartner Ove Villiam Buhl Olesen og ægtefælle Edith Buhl Olesens Mindelegat, Civilingeniør Holger Rabitz og hustrus Legat. Vigtigste videnskabelige publikationer: Skouby, S.O. The influence on the pituitary-ovarian function, cervical mucus, vaginal cytology of a new progestational compound, 1977. Skouby, S.O., Andersen, O., Wagner, H.H. The short term effects of a low dose oral contraceptive on glucose metabolism, plasama lipids and blood clotting factors, 1983. Skouby, S.O., Mølsted- Pedersen, L., Kosonen, A. Consequenses of intrauterine contraception in diabetic women, 1984. Skouby, S.O., Andersen, A.N., Kuhl, Horness, PJ. Prolactin and glucose tolerance in normal and gestational diabetic pregnancy, 1986. Skouby, S.O. Update on metabolic effects of oral contraceptives, 1986. Disputatsarbejdet vurderer den betydning som kontraceptive steroiders struktur og om116 Universitetets årbog 1987 sætning har for påvirkningen af glukose og lipidmetabolismen hos kvinder med en tidligere gestational diabetes mellitus (GDM) og hos kvinder med insulinkrævende diabetes mellitus (IDDM). Mekanismen bag den diabetogene effekt er prospektivt vurderet udfra insulinreceptorbindingen til perifere blodceller in vitro og in vivo med euglykæmisk 'clamp' teknik. Undersøgelserne viste at p-pillebehandling medfører signifikant nedsættelse af insulinfølsomheden hos kvinder med en tidligere GDM, trods en uændret OGTT. Hos kvinder med IDDM undersøgte vi den kliniske effekt og indflydelsen på diabetesregulationen af et eksisterende kombinationspræparat indeholdende genuine østrogener og der blev efterfølgende foretaget en sammenlignende undersøgelse med to lavdosis kombinationspræparater samt et minipille præparat. Undersøgelsen viste, at ingen af de undersøgte præparater medførte signifikant påvirkning af diabetesregulationen. Før lavdosis kombinations p-pillebehandling fandt vi hos kvinder med tidligere GDM ingen forskel i plasma lipoproteinkoncentrationerne i forhold til koncentrationerne hos ikkediabetiske kvinder, og der kunne ikke påvises forskydninger under behandlingen. Hos kvinder med IDDM fandtes ingen indflydelse på lipidomsætninen af trefaset kombinationsbehandling med etinyløstradiol/levonorgestrel og kombinationsbehandling med genuine østrogener og noretisteron, hvorimod lavdosis etinyløstradiol/ noretisteron kombination medførte en signifikant stigning i triglycerid og VLDL cholesterol niveauerne. Konklusionen på vore undersøgelser er, at en diabetogen effekt af lavdosis kombinations-ppiller først og fremmest skyldes gestagenkomponeten og at mekanismen formentlig er en nedsat følsomhed for insulin i måleorganerne. Både hos kvinder med tidligere GDM og hos kvinder med IDDM er det muligt at reducere eller eliminere risikoen for p-pillers uønskede effekter på glukose- og lipidomsætningen gennem en hensigtsmæsig udvælgelse af steroidpræparaterne udfra gestagenkomponent, østrogen/ gestagen ratio og hormonkoncentration. Cand.med. Else Svejgaard forsvarede den 23. april 1987 sin afhandling: »Immunologic Investigations of Dermatophytes and Dermatophytosis« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var professor, dr.med. Aksel Stenderup og professor, dr.med. Niels Hjorth. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 29. april 1987. Selvbiografi: Else Svejgaard, f. Lyngsøe. Født den 21. juni 1934 i Hovedgaard. Student den 21. juni 1952 fra Horsens Statsskole. Cand.med. vinter 1965 fra Århus Universitet. Reservelæge ved Geriatrisk afdeling og Kirurgisk afdeling, Århus Kommunehospital 1965-66. Klinisk assistent, reservelæge og 1. reservelæge ved Dermatologisk afdeling, Marselisborg Hospital 1966-70. Reservelæge ved Epidemiologisk afdeling, Marselisborg hospital 1970-71. Reservelæge og 1. reservelæge ved Dermatologisk afdeling, Rigshospitalet 1971-73. Extern lektor ved Århus Universitet 1968-70. Ekstern lektor ved Københavns Universitet 1971-84. Kurser og studieophold vedrørende medicinsk mykologi i Baarn, Holland og St. John's Hospital for Diseases of the Skin, London. Kurser i immunologi og proteinkemi. Nuværende stilling: Overlæge ved Dermatologisk afdeling, Rigshospitalet fra 1974. Extern lektor ved Københavns Universitet fra 1987. Forældre: Læge Peter Lyngsøe, Hovedgård (død 1960) og Marit Nora Lyngsøe, f. Jensen. Gift 1960 med overlæge, dr.med. Arne Svejgaard, Vævstypelaboratoriet, Rigshospitalet. Tre børn, født 1961, 1964 og 1968. Støtte fra Statens lægevidenskabelige Forskningsråd og Helsefonden. Vigtigste videnskabelige publikationer: A. Svejgaard, L. Staub-Nielsen, E. Svejgaard, F Kissmeyer-Nielsen, A. Hjortshøj & H. Zachariae. »HL-A in Psoriasis Vulgaris and in Pustular Psoriasis-population and Family Studies «. BrJ of Derm 1973. Aa.H. Christiansen, E. Svejgaard. »Studies of the antigenic structure of Trichophyton rubrum, Trichophyton mentagrophytes, Microsporum canis and Epidermophyton floccosum by crossed immunoelectrophoresis «. Acta path microbiol scand sect C 1976. E. Svejgaard, M. Thomsen, N. Morling & Aa.H. Christiansen. »Lymphocyte Transformation in Dermatophytosis«. Acta path microbiol scand sect C 1976. E. Svejgaard, Aa.H. Christiansen. »Precipitating anAlmindelig beretning 117 tibodies in Dermatophytosis demonstrated by crossed immunoelectrophoresis«. Acta path microbiol scand. D. Stabl, E. Svejgaard. »Lympbocyte transformation in vitro in acute dermatopbytosis«. Acta Derm ven 1982. E. Svejgaard, P. Onsberg, N. Rosman, A. Stenderup, B. Sylvest. »Dermatopbytes and Dermatopbytosis in Denmark 1979«. Mykosen 1982. E. Svejgaard, B. Albrectsen, N. Baastrup. »Tbe occurrence of tinea of tbe feet in 15-yearold scbool cbildren«. Mykosen. 1983. E. Svejgaard, B. Jacobsen, A. Svejgaard. »HLA studies in cbronic dermatopbytosis caused by Tricbopbyton rubrum«. Axta Derm ven 1983. E. Svejgaard, Aa.H. Christiansen, D. Stabl, K. Tbomsen. »Clinical and immunological studies in cbronic dermatopbytosis caused by Tricbopbyton rubrum«. Acta Derm ven 1984. E. Svejgaard, B. Jacobsen, A. Svejgaard. »Studies of HLA antigens in pure atopic dermatitis combined witb atopic respiratory disease«. Proceedings of tbe II international symposium on atopic dermatitis. Loen, Norway. Acta Derm ven 1985. E. Svejgaard. »Oral Ketoconazole as an alternative to griseofulvin in recalcitrant dermatopbyte infections and onycbomycosis «. Acta Derm ven 1985. E. Svejgaard & H. Lowenstein: »Tricbopbyton rubrum specific IgE in serum in patients witb cbronic T. rubrum infection as demonstrated by crossed radio-immuno-electropboresis«. Acta Dermato- ven 1985. E. Svejgaard, J. Christoffersen, H.-M. Jelsdorf: »Tinea pedis and Erytbrasma in Danisb Recruits. Clinical signs, prevalence and correlation to atopy«. J Am Acad Derm 1986. E. Svejgaard. »Immunologic properties of a fraction of Tricbopbyton rubrum witb affinity to Concanavalin A«. J Med Vet Myc 1986. Formålet med dette arbejde bar været dels ved egne undersøgelser med dengang nyudviklede metoder at belyse de immunologiske mekanismer ved dermatopbytose dels at relatere egnes og andres fund til det meget varierende kliniske billede ved denne lidelse. Dermatopbyter er en gruppe keratinopbile svampe, der tilhører tre genera; Tricbopbyton, Microsporum og Epidermopbyton, som karakteriseres på basis af deres makro- og mikroskopiske morfologi. I benbold til deres foretrukne værts miljø inddeles de også i geopbile, zoopbile og antbropopbile dermatopbyter. Hyppigbeden og det kliniske billede af en dermatopbytose eller tinea er meget varieret og afhænger af dermatophytspecies, forskellige værtsfaktorer og miljøet. I Vesteuropa forårsages de fleste tilfælde af antbropopbile dermatopbyter som Tricbopbyton rubrum, T. mentagropbytes interdigitale og Epidermopbyton floccosum, der forårsager fod- og lyskesvamp. Især er T. rubrum hyppig (ca. 50% af alle dermatophytinfektioner) og ansvarlig for den kroniske, terapiresistente form, der involverer fodsåler, håndflader og negle. De zoophile spiller en mindre rolle og involverer hovedsagelig Microsporum canis, T mentagropbytes granulare og T. verrucosum, der forårsager akutte, inflammerede læsioner på exponerede partier af huden. Tidsmæssige, samfundsmæssige og geografiske forhold spiller en stor rolle for udbredningen af de enkelte species i miljøet og befolkningen. Modtageligbeden for dermatopbytose og det kliniske forløb er derimod afhængig af faktorer i værtsorganismen som alder, køn, arv og forud bestående forandringer i huden. Miljøets indflydelse er belyst i en prævalensundersøgelse af 15-årige skolebørn og af soldater før og efter militærtjeneste. I disse undersøgelser og i andres er der påvist en association imellem kronisk dermatopbytose forårsaget af T. rubrum og atopi, der er delvis arvelig og karakteriseret ved tendens til immunglobulin E-dannelse og cellemedieret immundefekt. En genetisk faktor med relation til vævstypesystemet kunne ikke påvises. Metoderne til undersøgelserne af dermatophyternes antigene struktur og det humane immunrespons omfattede fremstilling af antigen ekstrakter, specifikke kaninantisera, krydset immun- og radioimmunelektroforese, lymfocyttransformation in vitro og intrakutantest. Disse bar vist, at der hos hver af de i Danmark hyppigst forekommende dermatopbyter findes 25 til 35 antigene determinanter, hvoraf nogle er species- og andre genusspecifikke. Endvidere, at en mindre fraktion af T rubrums antigener med affinitet til concanavalin A synes at have betydning for det immunologiske respons hos patienter med dermatopbytose. Et specifikt humoralt immunrespons på dermatophytinfektion er påvist i tilfælde, hvor antigenpåvirkningen enten har været særlig voldsom (IgG) eller 118 Universitetets årbog 1987 særlig langvarig (IgG, A, M og E). Dette gælder dermatophytose, hvor hårfollikler er medinddraget (tinea capitis, tinea barbae), hvor inflammationen er særlig udtalt (tinea corporis, tinea pedis) og ledsaget af sekundære manifestationer (dermatophytider) samt ved kronisk infektion med T. rubrum. Et cellemedieret immunrespons (T-helper lymphocyter) over for dermatophytose kan derimod påvises hos de fleste dermatophytinficerede patienter. Ved akut dermatophytose har undersøgelserne vist, at der er en korrelation mellem infektionens sværhedsgrad og lymphocytrespons in vitro, som i mindst 6 måneder er signifikant højere end i et kontrolmateriale. I modsætning hertil er det påvist at den specifikke cellemedierende immunitet hos kronisk inficerede er relativ, idet der fandtes lavere lymphocyttransformation end ved akut infektion. Foruden det specifikke immunologiske respons synes også ikke-specifikke resistensfaktorer såsom en serum dermatophythæmningsfaktor (umættet transferrin), komplement aktivering, kemotaksi og den epidermale celle turnover at spille en rolle i forsvaret mod dermatophyter. Betydninen af den specifikke cellemedierende immunitet ved dermatophytose er blevet belyst i dyreeksperimentelle undersøgelser især af Calderon og Hay, der har vist, at T-helper lymphocyter er involveret i forsvarsmekanismerne ved akut dermatophytose, og at visse serumfaktorer, muligvis dermatophytantigener, kan være ansvarlige for kronisk dermatophytose. Ved akut eksperimentel dermatophytinfektion hos mennesker er der ligeledes god overensstemmelse mellem forløb og udvikling af et cellemedieret immunrespons in vivo i takt med ophelingen. Som anført var der efter 6 måneder fortsat dermatophytreaktive T-lymphocyter til stede i blodbanen. Det humorale respons derimod var afløbet på 3 måneder. Det er uklart om antistofferne er en del af forsvarsmekanismerne eller blot udtryk for immunisering. Ved kerion Celsi der kan forklares som en Arthus reaktion, kan antistoffer påvises både lokalt og i serum og i disse tilfælde kan de de tænkes at spille en rolle i eliminationsprocessen sammen med T-lymphocyter og phagocyterende celler. Ved kronisk dermatophytose er problemet, at de almindeligvis immunkompetente patienter mangler evnen til at eliminere dermatophyterne, som regel T. rubrum. En afgrænset cellemedieret immundefekt som årsag har været diskuteret, men undersøgelserne har vist, at næsten alle disse patienter har dermatophyt reaktive lymphocyter omend ikke konstant eller optimalt. Det alvorlige forløb af dermatophytose hos generelt immundefekte patienter feks. med maligne sygdomme eller i systemisk cytostatisk eller steroid behandling kunne være betinget af det lidende immunapparat, men også relateres til det hyppigt samtidigt supprimerede inflammatoriske respons, og er derfor ikke i sig selv et argument for T-lymphocyternes principale betydning. Ved AIDS, som er domineret af en T.lymphocyt defekt er svampeinfektioner hyppige bl.a. kronisk dermatophytose med T.rubrum. Denne observation er et væsentligt argument for den cellemedierede immunitets betydning ved dermatophytose, men forklarer ikke det kroniske forløb hos generelt immunkompetente individer. Der er således fortsat behov for undersøgelser af det komplicerede vært-parasit forhold ved kronisk dermatophytose omfattende studier af T. cellesupprimerende faktorer såsom T-supressorceller, blokerende serumfaktorer, feks. tilstedeværelsen af dermatophyt antigen og af uspecifikke værtsfaktorer, feks. phagocyternes rolle. Endelig kunne fremtidige undersøgelser dreje sig om forskelle i dermatophyternes antigene struktur, idet tilstedeværelsen af for mennesket stærke contra svage antigener i henholdsvis de zoophile og anthropophile species kan tænkes at have betydning for kontagiositet og det inflammatoriske respons. Cand.med. Steen Sørensen forsvarede den 3. april 1987 sin afhandling: »Svangerskabsprotein I (SPi). Renfremstilling, molekylær heterogenitet, kvantitering og kliniske studier« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var overlæge, dr.med. Bent Nørgaard-Pedersen og lektor, dr.med. Ole Bjerrum. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 9. april 1987. Selvbiografi: Steen Sørensen. Født den 3. juli 1946 i Nykøbing F. Student 1966 fra Maribo Gymnasium. Cand.med. sommeren 1973 fra Almindelig beretning 119 Københavns Universitet. Speciallæge i klinisk kemi, juni 1983. Nuværende stilling: 1. reservelæge Hvidovre Hospital. Det videnskabelige arbejde ligger overvejende inden for klinisk kemi og protein kemi med hovedvægt på svangerskabsproteiner og deres kliniske anvendelighed. Cand.med. Erling Tvedegaard forsvarede den 18. sept. 1987 sin afhandling: »Arterial Disease in Chronic Renal Failure — An Experimental Study in the Rabbit« for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var professor, dr.med. Per Christoffersen og 1. reservelæge, dr.med. Ulrik G.Svendsen. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 28. sept. 1987. Cand.med. Peter Uldall forsvarede den 9. januar 1987 sin afhandling: »Spæd- og småbørns almindelige sygelighed « for den medicinske doktorgrad. Officielle opponenter var lektor, dr.med. Hanne Hollnagel og professor, dr.med. B. Zachau- Christiansen. Af tilhørerne opponerede dr.med. Finn Becker-Christensen. Graden blev konfereret den 26. januar 1987. Selvbiografi: Peter Uldall. Født den 14. marts 1949 i København. Student fra Øregård Gymnasium. Cand.med. 1976 fra Københavns Universitet. Tidligere ansættelser: KAS Glostrup Børneafd. og Medicinsk afd. Institut for Socialmedicin, KAS Gentofte Børneafd., FAC Hillerød Børnepsykiatrisk afd. og Børneafd. Nuværende stilling: Førstereservelæge, Børneafd. Hillerød. Forskningsstipendiater fra Statens lægevidenskabelige Forskningsråd og Helsefonden. Vigtigste videnskabelige publikationer: om Vesicourethral refluks hos børn, Epstein- Barr virus infektioner hos børn, Viruspneumonier hos børn. Ernæringsproblemer hos småbørn, danske og indvandrerbørn. Disputatsafhandlingen er en monografi og er udført på Institut for social Medicin, Københavns Universitet. Småbørns almindelige sygelighed (overvejende øvre luftvejsinfektioner) er påfaldende sparsomt undersøgt. Samtidig er sygdommenes socialmedicinske betydning med pasningsproblemer under barnets sygdom for de udearbejdende forældre et ofte debatteret emne. Formålet med nærværende undersøgelse har været at foretage en samlet analyse af børnenes sygelighed, forældrenes reaktioner og de sociale konsekvenser sat i relation til det omgivende samfund. Undersøgelsens empiriske grundlag er forældrerapporterede oplysninger fra et postomdelt spørgeskema til 4.673 repræsentativt udvalgte småbørnsfamilier fordelt på 4 kvartalsvise tværsnitsundersøgelser i 1983. Deltagelsesprocenten blev 85. Bortfaldet blev belyst ved en registerundersøgelse, svarvillighedsundersøgelse og telefoninterviewer med non-respondenter. Reliabiliteten blev belyst ved en test-retest analyse. Ved de multivarate analyser anvendtes logistisk regression. Undersøgelsen dokumenterede sygdommenes store udbredelse ved angivelse af sygdommenes gennemsnitlige punktprævalens omfattende alle sygdomme inklusiv lette forkølelsestilfælde (22% af samtlige børn blev på en given dag angivet som syge svarende til 80 sygedage per barn i 1983) og det gennemsnitlige antal sygdomstilfælde med nedsat legeevne i 1983 (337 tilfælde eller 2.348 sygedage per 100 børn). Disse angivelser kan fremtidigt anvendes som sammenligningsgrundlag i tilfælde af f.eks. mistanke om særlig stor sygelighed i bestemte grupper af børn. Ved multipel logistisk regressionsanalyse fandtes barnets alder, pasningsform, familiens psykosociale belastning og langvarig sygdom hos barnet af signifikant betydning, mens dette ikke var tilfældet for f.eks. socialstatus, boligform og urbaniseringsgrad. Den relative prævalensratio og den relative risiko målt som recidiverende sygdomme for børn i daginstitution i forhold til hjemmepassede børn var henholdsvis 2 og 7. En række tiltag med henblik på at nedsætte sygeligheden gennemgås på baggrund af resultaterne. Sygdomsmønstret blev beskrevet ud fra barnets sidst overståede sygdom med hensyn til varighed, sygdomskategorier, almentilstand, symptomer, lægeforbrug og medicinforbrug. Herved blev det muligt at analysere det samlede sygdomspanorama og derved fremstille hidtil ubeskrevne forhold omkring småbørns syge120 Universitetets årbog 1987 lighed. En opdeling i forældreregistrerede sygdomskategorier viste, at ved sygdomme uden lægetilkald udgjorde forkølelse 55%, mens febersygdom uden særlige sygdomstegn var hyppigst ved tilfælde med lægekontakt, og lungebetændelse/ bronkitis var hyppigst for indlagte børn. Blandt 1.392 rapporterede sygdomstilfælde forekom ét tilfælde med meningitis og ét tilfælde med feberkrampe. Ved multivariat analyse fandtes kun barnets aktuelle helbredstilstand, alder og antallet af søskende af signifikant betydning for lægetilkald. Beskrivelsen af forældrenes pasningsmulighed viste, at langt den overvejende del havde mulighed for at fa/tage fri på barnets første sygedag. Derimod kunne 23% af mødrene og 33% af fædrene ikke fa/tage fri de følgende dage. I 34% af sygdomstilfældene blev barnet ikke passet af forældrene efter første sygedag. I alt 30% af forældre med pasningsproblemer havde måttet angive sig selv som syg for at passe deres syge barn. Det gennemsnitlige antal fraværsdage for forældrene på grund af barnets sygdom var 6 i 1983. For 5% af forældrenes vedkommende måtte deres beskæftigelsessituation ændres på grund af pasningsproblemer under barnets sygdom. I alt 43% af forældrene angav, at de i januar kvartal havde måttet anbringe deres barn i daginstitution eller kommunal dagpleje, selv om barnet ikke var helt rask. Det store antal der benyttede denne pasningsform må virke foruroligende, blandt andet på grund af en mulig ny smitteeksposition på et tidspunkt, hvor barnet må antages at være særlig modtagelig. Mindre end I % af forældrene angav, at barnet havde måttet være alene hjemme under dets sygdom. På baggrund af undersøgelsens resultater konkluderes, at småbørns almindelige sygelighed og de sociale konsekvenser heraf må ses som et påtrængende problemområde, der kan opfattes som et eksempel på det generelle samfundsproblem, der i dag udspilles mellem forældrenes ønsker og behov for erhvervstilknytning og hensynet til barnet. Overvejelser om en indsats må ses i lyset heraf og denne må derfor indeholde både en udvidet adgang til fravær fra arbejdet og alternative pasningsmuligheder. Doctores philosophiae Cand.mag. Jennifer Draskou forsvarede den 20. februar 1987 sin afhandling: »The Quest for Equivalence« for den filosofiske doktorgrad. Officielle opponenter var professor, dr.phil. Knud Sørensen og professor, dr.phil. Jens Rasmussen, Handelshøjskolen, København. Af tilhørerne opponerede professor Arne Zettersten, lektor Arnt Lykke Jacobsen, lektor Henrik Rosenmeier og lektor Viggo Hjørnager Pedersen. Graden blev konfereret den 1. juni 1987. Selvbiografi: Margaret Jennifer Kewlew Draskau. Født den 5. juni 1940 i Douglas Isle of Man. Skolegang i England, Frankrig, New Zealand. B A Hons French with German, Russian. Latin. Manchester 1961, Hovedfag fransk Københavns Universitet 1976, Hovedfag engelsk Københavns Universitet 1978. Tidligere ansættelser: Københavns Universitet (engelsk Institut) fra 1974, Handelshøjskolen i København fra 1974. Vigtigste videnskabelige publikationer: »Reflections on the Theory and Evaluation of Translation« ARK 1985. »Terminology: An Introduction (with Heribert Picht) University of Surrey«. 1985 (now available in Chinese. Arabic translation in press). »Stanza XXVIII of Villon's »Testament«: A literary quotation in translation. In »Essays presented to Knud Schibsbye« PDE, Copenhagen University «, 1979. »Comparative Structural Analysis Revisited. In: AScLA symposiet oversættelse og tolkning«. Hjørnager, Martinet, Quistgaard, eds. 1983. »A »romantique impenitent « as translatør of French Romantic Poetry. In: The Romantic Heritage«. K. Engelberg, ed. 1983. »Towards a clarification of the Concept >Jargon««. In: Fachsprache 1983. »Is there a scientific register? In: Pratiques d'aujourdhui et de demain« 1985. »Divergence in Translation — a model for Disambiguation. In: Scandinavian Working Papers on Billingualism, K. Hyltenstam, ed. University of Stockholm«, 1984. »Computer-Aided Pilot Project in Stylistic Analysis In: 8th Nordic Conference on Linguistics « 1984, Ole Togeby, ed. »Contrastive Almindelig beretning 121 Study of Language for Special Purposes and Terminology in Manx Texts of Earlier and More Recent Date«. (University College, Galway, 1986, forthcoming). »A Valency-type analysis of four monolexical verbs and two poly- lexical verbs in English«. 1986 (in press). »Syntactic Equivalence in Literary Translation: plenary paper, AILA International Translation Science Symposium, Hildesheim«, 1987 (in press). The background for this work is a conviction that the divisions and models of traditional approaches to the question of translation are not infrenquently arbitrary and lack adequate empiricai application. Translation must be regarded as a process where both the hermeneutic and the linguistic approach have a natural role to play and both the theoretical and the practical aspects of translation must be taken into consideration. The stylistic and text-linguistic aspects of language use have not always received their due. While the distinction between literary and non-literary translation is a matter ofintent and function rather than one of formal elements, there is often one-to-one equivalence in Isp texts while for literary translation literary quality is the final criterion. Cand.mag. Karsten Friis-Jensen forsvarede den 30. april 1987 sin afhandling; »Saxo Grammaticus as Latin Poet. Studies in the verse passages of the Gesta Danorum, Roma 1987 (Analecta Romana Instituti Danici. Supplementum 14)« for den filosofiske doktorgrad. Officielle opponenter var professor Jan Oberg, Stockholms Universitet, og professor Birger Munk Olsen. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 7. maj 1987. Selvbiografi: Karsten Friis-Jensen. Født den 14. juli 1947 i København. Student juni 1966 fra Metropolitanskolen. Cand.mag. i latin og græsk 1975 fra Københavns Universitet. 1976- 81 kandidat- og seniorstipendiat ved Institut for klassisk Filologi, Københavns Universitet. 1983-85 Carlsbergfond-stipendiat på Thesaurus Linguae Latinae, Miinchen. 1985-86 forskningsrådsstipendiat ved Institut for græsk og latinsk Middelalderfilologi, Københavns Universitet. Nuværende stilling: Adjunkt under forskerrekrutteringsplanen ved Institut for græsk og latinsk Middelalderfilologi, Københavns Universitet. Saxo og Vergil. En analyse af 1931-udgavens Vergilparalleller, Kbh. 1975 (Opuscula Graecolatina, 1). Div. artikler i fagtidsskrifter og fagleksika, herunder »Thesaurus Linguae Latinae. Disputatsen belyser Saxos værk og forfatterpersonlighed ved, med udgangspunkt i de metrisk udformede passager, at vurdere Saxos afhængighed af klassiske og nordiske forbilleder i forhold til hans egen skabende indsats. Mag.art. Mirjam Gelfer-Jørgensen forsvarede den 12. nov. 1987 sin afhandling: »Medieval Islamic Symbolism and the Paintings in the Celafu Cathedral« for den filosofiske doktorgrad. Olficielle opponenter var professor Oleg Grabar, Harvard LIniversity, og professor Eva Baer, Tel Aviv University. Af tilhørerne opponerede lektor Øystein Hjorth. Graden blev konfereret den 26. nov. 1987. Selvbiografi: Mirjam Gelfer-Jørgensen. Født den 16. december 1939 i København. Student juni 1959 fra Set. Annæ Gymnasium. Magisterkonferens i kunsthistorie, sommeren 1971 Københavns Universitet. 1971-74, Kunstakademiets arkitektskole, undervisningsassistent 1971-73 K.U. Iransk filologisk Inst. undervisningsassistent 1974-84 Københavns Universitet Inst. f. Kunsthistorie, lektor. Nuværende stilling: Overbibliotekar, Kunstindustrimuseets Bibliotek. Gift, 2 børn (15 og 10 år). Legat fra Ole Haslunds Kunstnerfond, C. L. Davids fødselsdagslegat, Carl Jacobsens Museumsmandslegat. Støtte til rejser og publikationer fra Københavns Universitet, Det humanistiske Forskningsråd, Ny Carlsbergfondet, Jorcks fond, Ovrs. Zeuthens Mindelegat, C. L. Davids legat for slægt og venner, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond o.a. Vigtigste videnskabelige publikationer: »Den ikonografiske baggrund for et islamisk bronzekar «. C. L. Davids Samling IV, 1970. Dansk Kunsthåndværk 1730-1850. København 1973. »The Islamic Paintings in Cefalu Cathedral, 122 Universitetets årbog 1987 Sicily«. Hafnia, Copenhagen Papers in the History of Art 5, 1968. »On Insular Miniatures and Islamic Textiles«. Hafnia, Copenhagen Papers in the History of Art 6, 1979. Parthisk och sasanidisk konst. Islamisk konst.« i Gregor Paulsson och Mirjam Gelfer-Jørgensen, Konstens Vårldshistoria 6. Utomeuropåisk Konst. Stockholm 1982. Dansk kunsthåndværk 1850 til vor tid. København 1982. »En romersk stol på scenen «. Nationalmuseets Arbejdsmark 1983. Jødiske symboler. Indenfor Murene. København 1984. . Disputatsen, Medieval Islamic Symbolism and the paintings in the Cefalu Cathedral, Leiden 1986, er en publicering af et større islamisk maleri, fundet i en normannisk kirke på Sicilien. Netop denne konstellation, muhammedanske symboler i en normannisk kirke med byzantinsk mosaiudsmykning bliver udgangspunkt for en ikonografisk analyse og tolkning af de islamiske malerier, der tilhører den videst udbredte islamiske motivkreds, den såkaldte princely cycle. Den grundlæggende tese er at islamisk billedkunst er betydnings- eller symbolbærende i lighed med anden samtidig kunst (11.-15. årh.), men kun gennem en »bevisførelse «, der inddrager hele det nærorientalske områdes kunst, også tilbage i tiden, sandsynliggøres dette. Lige så lidt som det islamiske område hverken religiøst, geografisk, økonomisk eller kulturelt var en isoleret konstant, lige så lidt var kunsten det, hvorfor det kan føre til forkerte konklusioner, hvis man isolerer de islamiske motiver. I videre udstrækning end tidligere ved vi nu, at der i kunsten lige som i samfundet både er tale om revivals og survivals og netop den kunst, der blomstrede under Roger II (12. århs. beg) er et af de tydeligste eksempler på, at der til en vis grad eksisterede en Middelhavskultur, hvor elementerne fra de tre store religioner — hvis fundamentale symbolsprog var nært beslægtet- til tider kunne smelte sammen. Disputatsen kommenterer endvidere spørgsmålet om tolkningen af dekorativ kunst overfor »stor« kunst, en generel problematik, der har fået fornyet interesse de seneste år. Cand.mag. Uffe Hansen forsvarede den 30. januar 1987 sin afhandling: »Conrad Ferdinand Meyer: Angela Borgia Zwischen Salpetriere und Berggasse« for den filosofiske doktorgrad. Officielle opponenter var professor, dr.phil. Per Øhrgaard og professor, dr.phil. Bengt Algot Sørensen. Af tilhørerne opponerede professor, dr.phil. Sven Aage Jørgensen og lektor Bjørn Ekman. Graden blev konfereret den 5. februar 1987. Mag.art. Ulla Lund Hansen forsvarede den 29. maj 1987 sin afhandling: »Romischer Import im Norden. Warenaustausch zwischen dem Romischen Reich und den freien Germanien« for den filosofiske doktorgrad . Officielle opponenter var professor, em.dr.phil. C.J. Becker og lektor dr.phil. Klavs Randsborg. Af tilhørerne opponerede fil.dr. Ulf Nåsman, AU. Graden blev konfereret den 4. juni 1987. Selvbiografi: Ulla Lund Hansen. Født den 18. august 1942 i Nykøbing Falster. Student 1961 fra Rønne Statsskole. Magisterkonferens i Forhistorisk arkæologi og europæisk forhistorie september 1968 fra Københavns Universitet. Vikar ved Nationalmuseets 1. afd. (Danmarks Oldtid) 1/10 1968-1/10 1970, som museumsinspektør. Ansat som museumsinspektør ved Nationalmuseets Fredningsafdeling 1/9 1970 til 1/ 1 1972. Tildelt kandidatstipendium pr. 1/1 1972 ved Københavns Universitet. Amanuensis (adjunkt) pr. 1/4 1972 ved Forhistorisk-arkæologisk Inst. ved KU, fra 1/1 1976 lektor sammesteds. Nuværende stilling: Universitetslektor ved Forhistorisk-arkæologisk Institut, Københavns Universitet. Er gift med museumsinspektør mag.art. Svend Erik Albrethsen, ansat ved Rigsantikvarens Fortidsmindeforvaltning. Ingen børn. Modtog i 1968 Københavns Universitets store rejselegat til studieophold i Norge og Sverige (1969-1970). Publikationer: Kvarmløsefundet - en analyse af Sosdalastilen og dens forudsætninger. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1969. Das Gråberfeld bei Harpelev, Seeland. Studien zur jiingeren romischen Kaiserzeit in der seelåndischen Inselgruppe. Acta Archaeologica 1977. Die skandinavische Terra Sigillata-Funde. Zu ihrer Herkunft, Datierung und Relation zu den Almindelig beretning 123 iibrigen romischen Importen der jiingeren Kaiserzeit. Studien zur Sachsenforschung 3, 1982. B.Jansen Sellevold, U. Lund Hansen, J. Balslev Jørgensen, Iron Age Man in Denmark. Nordiske Fortidsminder, Ser. B bind 8. 1984. Hovedproblemer i romersk jernalders og germansk jernalders kronologi i Skandinavien og på Kontinentet. »Fra stamme til stat«. Statens humanistiske Forskningsråd (i tryk). Til grund for disputatsen ligger egne registreringer af alt romersk importmateriale (undtagen våben) i Norden. Endvidere ajourføring af det tilsvarende materiale på kontinentet såvel på germansk område som inden for Romerrigets grænser. Tidsrammen for afhandlingen rækker fra Kr.f. til ca. 400 e.Kr. Hovedgrupperne udgøres af bronzekar, glas og sølvkar, alle produceret i Italien eller de romerske provinser. Siden den sidste registrering af materialet i 1951 er mængden i Norden steget mere end 50%, mest i Danmark. Grundlæggende i afhandlingen er endvidere kronologiske studier herunder matrix'er, der daterer gravene med importgenstande. Det blev påvist, at omløbstiden for de romerske importting var kort, og at dateringerne i Norden og på kontinentet stort set var de samme. Afhandlingen påviser, at der mellem Romerriget og det frie Germanien i ældre romertid (Kr.f. - 150/160 e.Kr.) finder en vareudveksling sted, der på germansk område er organiseret som gaveudveksling mellem høvdingecentre. I ældre romertid koncentreres de romerske genstande i Norden hovedsagelig i Danmark. Gennem hele perioden har Danmark en position, der styrer hvilke og hvor mange romerske genstande, der kommer ud til det øvrige nordiske område. Overalt i det frie Germanien er den romerske import koncentreret i politisk/økonomiske centre med vekslende beliggenhed. Der er tale om et meget labilt samfund. Krig og andre politiske modsætninger mellem Romerriget og de germanske folk afspejler sig undertiden i omlægninger af udvekslingsruter og/eller fald i importmængden. Tydeligste fald i importmængden kan iagttages lige før, under og efter Markomannerkrigene (166-180). De stigende uroligheder med germanske angreb på Romerrigets grænse i midten af 3. årh. medførte begyndelsen til den første glasproduktion på germansk område efter romersk forbillede (ved Sortehavet). Disse germansk producerede glas spredtes i det frie Germanien uden om de konfliktramte grænseområder som supplement til den faldende glaseksport fra Romerriget. I yngre romertid (ca. 150/160-400) træffes en meget stor mængde romerske importgenstande i Danmark. I tiden fra ca. 210/220 e.Kr. til ca. 250/260 eksisterer det mest markante center overhovedet i Norden, nemlig Østsjælland med Stevns. Alt tyder på, de store importmængder kom ad søvejen fra Rhinmundingen til Stevns uden om det urolige Centraleuropa. Billedet er anderledes end i ældre romertid. Importen er nu øjensynlig udvalgt på basis af aftagerens ønsker, det er et specielt sortiment af glas fra Koln og Trier og bronzekar fra de nordlige provinser. Det er produkter af høj kvalitet, sjældent masseproducerede varer. Fra det østsjællandske center foretages videre distribution til andre egne af Norden, til Mecklenburg og det nordlige Polen. Men til brug for egen statusmarkering bliver de smukkeste, mest sjældne og bedste produkter tilbageholdt i centrene på Østsjælland og Stevns. Til forskel fra ældre romertid tyder meget nu på, at vareudvekslingen sker i form af administreret handel, hvori indgår langdistancehandel. Efter Østsjælland overtog Sydøstfyn den dominerende rolle, men også Jylland begynder at få en vis betydning. De romerske genstande repræsenterer i det germanske samfund ikke en nominel værdi, men illustrerer besidderens status/rang. Genstandene synes ikke at kunne erhverves vilkårligt, men de optræder hos germanerne i helt faste kombinationer med andet rigt udstyr som f.eks. hjemlige ædelmetalsmykker. Den tiltagende importmængde gennem ældre og især yngre romertid må afspejle stadig intensivere forbindelser mellem Romerriget og Danmark. Varerne kan afspejle »betaling« for fredelig holdning over for Romerriget eller en modydelse for germanske produkter. Flere samtidige udvekslingsmåder er sandsynlige. I de perioder, hvor der er meget romersk import i Danmark, når store mængder som led i en vareudveksling skandinaviske områder 124 Universitetets årbog 1987 imellem også ud til andre dele af Skandinavien. Man må fortolke det således, at danske centre har modtaget en række varer fra Norge og Sverige, som man enten selv havde behov for eller lod indgå i en vareudveksling med sydligere områder herunder Romerriget. Som del af modydelserne for dette blev de mere almindelige romerske genstande anvendt. Således var der mellem lederne af de germanske centre nære relationer. Da glasmængden fra Romerriget begyndte at aftage fra omkring 250/260 opretholdt nab glasmængden blandt germanerne ved hjælp af de omtalte germansk producerede glas. Glas fik gennem yngre romertid stadig stigende statusbetydning. I Danmark var det - svarende til kontinental skik — især glas der udtrykte status ved gravlæggelsen i det 4. årh. Denne skik skifter ikke så hurtigt i Norge og Sverige, i både 4. og 5. årh. passerede store mængder bronzekar Danmark som led i vareudveksling med de nordligere og østligere områder. De stigende importmængder, der når Norden i løbet af romersk jernalder stemmer overens med en ekspansion inden for bopladsudviklingen. Landsbyerne ledes af høvdinge, hvis gård kan udskilles i størrelse, men også udmærker sig på andre måder. Der er ikke tale om en romanisering af det frie Germanien, men der introduceres en række nye fænomener forårsaget af de nære relationer især i yngre romertid. Der er tale om en germansk befolkning, der ikke blot som statussymbol og i gravudstyr efterligner højtstående romere ved hjælp af metal- og glaskar, men også en befolkning der i håndværk, tekstilfabrikation, vejbyggeri, våben og kampteknik, kendskab til mønter, til vægtsystemer, og hvor den udøvelse af det tidligste skriftsystem sker - alt i alt en betydelig indflydelse fra romersk kultur. Blandt andet ved de tiltagende problemer for det vestlige Romerrige, den frankiske ekspansion og den angel-saksiske erobring og kolonisering af Britannien fik de germanske områder en mere selvstændig udvikling. Det ses tydeligt på den materielle kultur, men stadig opretholdes i stort omfang kontakter til kontinentalt område, nu bl.a. til Frankerriget. Disse samt en lang række andre iagttagelser og konklusioner er nye inden for romersk jernalders forskning. For første gang sættes her hele det romerske importbillede i Norden i relation til materiale og fænomener på kontinentet. Afhandlingen udgør derfor også et vigtigt bidrag til udforskningen af det germanske jernaldersamfund og dettes organisation. Endvidere er resultaterne vigtige for romertidsforskningen på kontinentet, idet de store mængder romersk import i Norden er vigtig for vurderingen af en række fænomener og fundgrupper på kontinentet. Mag.art. Bengt Holbek forsvarede den 29. maj 1987 sin afhandling: »Interpretation of Fairy Tales. Danish Folklore in a European Perspective« for den filosofiske doktorgrad. Ofiicielle opponenter var professor, dr. Rudolf Schenda, Ziirich, og professor, dr.phil. Arild Hvidtfeldt. Af tilhørerne opponerede professor Odd Nordland og lektor Michael Chesnutt. Graden blev konfereret den 4. juni 1987. Selvbiografi: Bengt Knud Holbek. Født den 1. april 1933 i København. Student den 18. juni 1951 fra Lyngby Statsskole. Mag.art. i nordisk folkemindevidenskab 6. juni 1962 fra Københavns Universitet. Arkivar ved Dansk Folkemindesamling aug. 1962-aug. 1970, amanuensis (fra 1972 lektor) ved Københavns Universitet, Institut for Folkemindevidenskab, fra sept. 1970, leder af Nordisk Institut for Folkedigtning apr. 1968-mar. 1972. Gift 1957 med Bertha f. Dressel, 3 børn. Kandidatstipendiat 1963, seniorstipendiat mar. 1976-feb. 1979. Vigtigste videnskabelige publikationer: 1962 »Æsops levned og fabler. Christiern Pedersens oversættelse af Stainhowels Æsop«, I-IL Kbh. 1966 (udg.) Jeppe Aakjær, »Jyske Folkeminder «. Kbh. 1967 (s.m. lørn Piø) »Fabeldyr og sagnfolk«. Kbh. 1969 (s.m. Iver Kjær) »Ordsprog i Danmark«. Kbh. 1971 (s.m. Dag Strombåck m.fl., udg.) »Biographica. Nordic Folklorists of the Past. Studies in Honour of Jouko Hautala 27.6.1970«. Uppsala/Kbh. 1974 The Ballad and the Folk. »Arv«. 1975 The Ethnic Joke in Denmark. In W. van Nespen. 1978 The Big-Bellied Gat. In Alan Dundes (udg.) »Varia Folklorica«. 1980 Danske folkeminder og dansk nationalitet. »Tradisjon« 10. Almindelig beretning 125 Folkemindevidenskab. I »Københavns Universitet 1479-1979«, XI. Stiltiende forudsætninger. »Norveg« 22, 209-19. = Tacit Assumptions. »Folklore Forum« (1981). 1983 Nordic Research in Popular Prose Narrative. »Studia Fennica«. 1985 Parallelen zur Rattenfangersage in der dånischen Volksiiberlieferung. In Norbert Humburg (udg.) »Geschichten und Geschichte. Erzåhlforschertagung in Hameln Oktober 1984«. Disputatsafhandlingens tema er tolkning af trylleeventyr, dvs. eventyr karakteriseret ved forekomsten af glasbjerge, syvmilestøvler, trolde, hekse, drager, magiske dyr, omskabeiser osv. Den består af tre dele: 1. En analyse af trylleeventyrene i jysk folketradition på grundlag af Evald Tang Kristensens optegnelser. Det vises at der består nær sammenhæng mellem fortællerne og deres fortællinger. 2. En omfattende gennemgang af hidtidige tolkningsforsøg (a. historiske, b. dybdepsykologiske, c. strukturalistiske, d. socialpsykologiske tolkninger), som munder ud i den tese, at trylleeventyrenes »overnaturlige« skikkelser, fænomener og begivenheder afspejler skikkelser, fænomener og begivenheder i fortællernes egen virkelighed, men på en måde så de giver udtryk for en stærkt emotionel virkelighedsoplevelse. Omsætningen fra emotionelt indtryk til digterisk udtryk foregår inden for en traditionel paradigmatisk og syntagmatisk struktur (som delvis allerede er beskrevet af andre, men først her er sammenstillet) og følger et begrænset antal enkle love; beskrivelsen af disse udgør afhandlingens tese. 3. To serier af analyser, a. 10 optegnelser af samme fortælletype, b. 25 optegnelser, fem hver fra fem fortællere, tre mænd og to kvinder, af forskellige fortælletyper. I disse analyser anvendes de i tesen opstillede love, og det vises, at alle trylleeventyrene lader sig tolke på ensartet måde. De store temakredse beskrives, ligesom det demonstreres at fortællerne nok digter på et fælles grundlag, traditionen, men udformer det individuelt i overensstemmelse med deres respektive personligheder. Cand.phil. Hanne Korzen forsvarede den 11. dec. 1987 sin afhandling; »Fundamentale problemer i forbindelse med inversion på moderne fransk« for den filosofiske doktorgrad. Officielle opponenter var professor Michael Herslund, Handelshøjskolen, København, og professor, dr.phil. Ebbe Spang-Hanssen. Af tilhørerne opponerede professor Morten Nøjgaard og dr. Palle Spore. Graden blev konfereret den 17. dec. 1987. Jane Mink Rossen M. A. forsvarede den 18. nov. 1987 sin afhandling: »Songs of Bellona Island« for den filosofiske doktorgrad. Officielle opponenter var professor, dr.phil. Torben Monberg, Nationalmuseet, og professor, dr.phil. Henrik Glahn. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 26. nov. 1987. Selvbiografi: Jane Mink Rossen. Født den 7. december 1932 i New York, New York, U.S.A. Student januar 1950 fra Bronx High School of Science, New York, New York. Master of Arts (A.M.), d. 26. februar 1958 fra Columbia University, New York, New York. 1957-1961, undervisnings- og forskningsassistent, Columbia University, New York, New York. 1961-1964, Rask Ørsted stipendiat. Genetisk Institut, Københavns Universitet. 1964-1969, forskningsassistent (forskningsmedarbejder fra 1967), Dansk Folkemindesamling. 1975-1977, kandidatstipendiat, Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet. 1977-1978, undervisningsassistent, Institut for Etnologi og Antropologi, Københavns Universitet. 1979-1982, seniorstipendiat, Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet. 1983-1984, forskningsstipendiat, Statens humanistiske Forskningsråd og Carlsbergfondet. Nuværende stilling: Adjunkt, Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet. Skilt, to børn (Erik 1959 og Anita 1962). Modtaget støtte: 1970- 1974, Forskningsrådsstipendiat, Dansk Folkemindesamling, 1977 Forskningsrådet samt Det humanistiske Fakultetsråd, 1979-1987 Statens humanistiske Forskningsråd, 1986 Carlsbergfondet. Den illustrerede disputatsafhandling beskri126 Universitetets årbog 1987 verden musikalske tradition [bind 1, 383 sider] og præsenterer melodier samt tekster til sangene [bind 2, 133 sider]. Bogen indgår også i den række etnografiske publikationer om øen Bellona, som allerede er udgivet på engelsk (Language and Culture of Renneil and Bellona Islands, Volume 6). Disputatsen er en musiketnologisk analyse af den polynesiske musikkultur på stillehavsøen Bellona med særligt henblik på struktur og social funktion. Forfatterens tese vedrører de særlige former for polyfoni i den ældste dans, hvor to forskellige musikstykker bliver opført på én gang, samt disses ligheder med og forskelle fra lignende former i Vest-Polynesien. Øens musik er et af de meget få eksempler man har på en polynesisk sangkultur, der har overlevet helt frem til i dag. Det kristne missionsselskab, der i 1939 konverterede øboerne, forbød den traditionelle musik i forbindelse med deres traditioenlle religion, men dansene gik ikke af brug før efter 2. verdenskrig. Indtil da havde den bellonesiske musiktradition været ubrudt i mindst 600-800 år. Den ældste dans er et historisk epos, der benytter sig af det gamle sprog, som taltes af de første polynesiske indvandrere til øen. De kom med kano fra Vest- Polynesien til det melanesiske område i Oceanien, hvor de for mere end 25 generationer siden slog sig ned på to yderligt-liggende øer i Salomon ø-gruppen: Bellona og nabo-øen Rennell. Fremførelsen omfatter én eller flere ledere samt en gruppe syngende dansere, der undertiden ledsages af et rytmeinstrument, klangbrættet. For at studere bellonesernes særlige heterofone sangtradition, hvor det enkelte medlem af gruppen synger sine egne variationer af melodien, har forfatteren boet på Bellona i perioder i henholdsvis 1974 og 1977. Derudover har hun interviewet sangere og andre fremtrædende personer fra øen, når de besøgte Danmark. I bogen fortæller belloneserne også selv om deres sang, om dem der skabte dem, om den sociale sammenhæng hvori de fremføres og om den mundtligt overleverede historie omkring sangenes og dansenes oprindelse. Øens musik, der her fremlægges for første gang, er ved at uddø, således som det allerede for 150 år siden er sket for musikken på de store polynesiske øer såsom Hawaii, Samoa, Tonga m.m. I litteraturen findes der meget få beskrivelser af musik fra Oceanien i det hele taget. Denne monografi er blandt de syv, som har været udgivet om polynesisk musik, og den anden, der bruger metoder fra den cognitiv antropologi. Cand.mag. Inge Skovgaard-Petersen forsvarede den 20. maj 1987 sin afhandling: »Da Tidernes Herre var nær. Studier i Saxos historie syn« for den filosofiske doktorgrad . Officielle opponenter var professor dr.phil. Svend Ellehøj og lektor dr.phil. Kai Hørby. Af tilhørerne opponerede lektor dr.phil. Carsten Bregengaard, redaktør dr.phil. Thomas Riis, stipendiat Søren Kaspersen, stipendiat Lars Boje Mortensen, stipendiat dr.phil. Karsten Friis-Jensen, forskningsbibliotekar Ivan Boserup, stipendiat dr.phil. Nanna Damsholt og professor dr.phil. Jens Erik Skydsgaard. Graden blev konfereret den 21. maj 1987. Selvbiografi: Inge Agnete Edinger Skovgaard- Petersen. Født den 2. januar 1932 i Julianehaab, Grønland. Student den 17. juni 1950 fra Sortedam Gymnasium. Cand.mag. i historie og latin, januar 1959 fra København.Timelærer ved St. Jørgens Gymnasium august 1959-aug. 1960. Honorarlønnet medhjælper ved Huitfeldt- udgaven. Historisk Institut, Københavns Universitet 1960-63. Nuværende stilling: Amanuensis ved Historisk Institut fra september 1963. Lektor sammesteds 1977. Opvokset i Julianehaab og i Keldby på Møn som datter af sognepræst Nicolai Edinger Balle og hustru Birte, født Rolf Larssen. Gift 1956 med Vagn Skovgaard-Peternsen, professor ved Danmarks Lærerhøjskole. Vi har tre børn, Karen f 1962, Jakob f. 1963 og Eva f. 1967. Kandidatstipendium og seniorstipendium 1971-77. Vigtigste videnskabelige publikationer: Islandsk egenkirkevæsen. Scandia 1960, 230-296 (Omarbejdet speciale). Sven Tveskæg i den ældste danske historiografi. Middelalderstudier tilegnede Aksel E.Christensen, 1966, 1-38. Saxo. Kulturhistorisk leksikon, XV) 1970 Saxo. Historian of the Patria. Mediaeval Scandinavia, 1969, 54- 77. Vikingerne i den nyere forskning. Historisk Tidsskrift 12. rk. Bd. V, 1971, 651-721. Oldtid Almindelig beretning 127 og vikingetid. Danmarks historie 1, 1977, 17- 209. Nye synsvinkler og metoder i studiet af den middelalderlige historieskrivning. Historisk Tidsskrift 78, 1978, 183-219. The Way to Byzantium. A study in the first three hooks of Saxo's History of Denmark. Saxo Grammaticus. A medieval author hetween Norse and Latin culture, 1981, 121-33. Fra sagn til historie og tilbage igen. Middelalder, metode og medier. Festskrift til Niels Skyum-Nielsen, 1981, 297-319. Starkad in Saxo's Gesta Danorum. History and Heroic Tale, Odense 1985, 2-221. Med Curt Weibulls disputats, Saxo, 1915 blev man forsigtig med at anvende Saxo's Gesta Danorum som berettende kilde. Kun tøvende er man gået i gang med den anden mulighed, at udnytte værket som levning: Saxos formål med opgaven, hans personlige og tidsmæssige forudsætninger for arbejdet, blev taget op i 1960-erne. Jeg har været med til at stille problemerne op og særlig fremhævet sammenhængen med den internationale middelalderlige litteratur og historieskrivning. Disputatsen er et forsøg på at vise at Gesta Danorum skal læses åndshistorisk, hver detalje hører hjemme i en helhedsopfattelse af den middelalderlige universalhistorie. De mange nordiske kilder Saxo har øst af giver værket dets særlige karakter. Samtidig er det blevet klart at Saxos værk ikke er en tilfældig ophobning af gode historier, men en gennemtænkt komposition der både tager hensyn til moralske, politiske og religiøse ideer der var aktuelle omkring år 1200 da Saxo skrev. Mag.art. Lone Takeuchi forsvarede den 20. marts 1987 sin afhandling: »A study of Classical Japanese tense and aspect« for den filosofiske doktorgrad. Officielle opponenter var professor, dr. Bruno Lewin, Ruhr Universitåt og professor, fil.dr. Olof Lidin. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden blev konfereret den 2. april 1987. Selvbiografi: Lone Lange Takeuchi. Født den 6. maj 1946 i København. Student 1965 fra Østre Borgerdyd Skole. M. A. (Berkeley) 1971. Mag.- art. (København) 1977. Ekstern lektor, KU 1976-79. Vitenskapelig assistent i japansk, Oslo 1979-81. Lecturer in Japanese and phonetics, SOAS London, 1983-. Modtaget støtte: 1968 American Women's Club, Fulbright Travel Grant, 1981-83 Japanske Undervisningsministerium, 1983 Arthur Christensens Legat. Disputatsafhandlingen undersøger de grammatiske tempus og aspekt former (hovedsagligt ikke-futuriske) i et udvalg afjapanske prosatekster fra det 10. til det 14. århundrede. Målet har været at give en sammenfattende redegørelse for tempus-aspekt brug i den enkelte tekst og at klarlægge udviklingslinier mellem teksterne indenfor tidsrummet. De følgende fire punkter opsummerer resultaterne: 1. Tempusbrugen er meget variabel. Den kan bero på videre narrative hensyn (tempus i episode afgrænsende passager), på om handlingen er forudsat i teksten (i så fald ingen tempus) eller på aspekt nuancer i den enkelte sætning. Klassisk japansk har et TREdelt datidssystem, -IKER-I'narrativ (fortid)', -IKI 'fjern fortid' og -ITE- 'nær fortid'. For sig selv, uden aspekt markering, har disse fortidsformer, tillige med -AM- 'futurum', følgende semantiske fællestræk: a) fremadskridende imperfektiv betydning, b) reference til enkelt eller lejlighedsvis handling. Andre imperfektive nuancer og universel kvantifikation angives med ikke-fortid, imperfektiv -(UR)U. Desuden findes der tre perfektum former, der alle angiver at handlingens vendepunkt ligger før det fokuserede referencepunkt. -ER-I implicerer intet om en tilstands eller et resultats varighed eller relevlans ud over referencepunktet, det gør -ITAR-I derimod på forskellig vis. -INangiver den handlendes eller den oplevendes begrænsede kontrol over handlingen, dvs. at handlingen enten sker mod hans vilje eller efter stort besvær. 2. (Yderligere) Berøringspunkter mellem aspekt og tempus. I sammenhængende, fremadskridende fortælling i narrativ (-IKER-I), fjern fortid (-IKI) eller i atemporal stil, skelnes der mellem imperfektiv aspekt (-(UR)U og tempus affiks) og perfektiv aspekt. Perfektiv aspekt kan være konkluderende, når vendepunktet er det naturlige (i konteksten ofte forud definerede mål for handlingen, eller det kan være anknyttende, når vendepunktet anskues som grundlag for hvad 128 Universitetets årbog 1987 der følger. Konkluderende perfektiv aspekt er leksikalsk bestemt, -IN- efter intransitive, passive og viljesløse transitive verber, -.ITE- (cf. 'nær fortid') efter andre verber. -ITAR-I har anknyttende funktion. 3. Systematiske og formelle forskelle mellem temporal og atemporal stil. Kontrasten tempus —(UR)U dækkes i atemporal stil af -(UR)U alene, eller perifrastiske former af typen »sidder/står/ligger og V« kan bruges til at angive en fremadskridende imperfektiv handling. Perfektum -ER-l's funktion dækkes stort set i temporal stil af -ITAR-I, mens der til -ITAR-I atemporal stil svarer -ITAR-I med tempus angivelse. 4. Nyudviklinger indenfor perioden; den perifrasiske imperfektiv form nævnt under 3.; udspaltning af de klassiske tempus funktioner på -IKI i episode afgrænsende passager og -IKER-I med imperfektiv funktion i de centrale passager. Doctores scientiarum Lic.scient. Else Kay Hoffmann forsvarede den 14. august 1987 sin afhandling: »Cell volume Regulation and Anion Transport in a Mammalian Cell« for den naturvidenskabelige doktorgrad. Officielle opponenter var professor J.C. Parker, University af North Carolina, USA, og professor, dr.phil. H. H. Ussing, Københavns Universitet. Af tilhørende opponerede ingen. Graden blev konfereret den 14. august 1987. Selvbiografi: Else Kay Hoffmann. Eødt den 10. marts 1942 i København. Student 1960 fra Nørre Gymnasium. Cand.scient. 1969, lic. scient. 1972. Københavns Universitet. Kandidatstipendiat Carlsberg biol. Inst. Seniorstipendiat Zoofysiologisk Laboratorium B. Lektor ved Institut for biologisk Kemi A. Gift med marinbiolog Erik Hoffmann. 2 børn. Støttet gennem en række bevillinger af både Carlsbergfondet, NOVO Fonden og Statens naturvidenskabelige Forskningsråd. Har for øjeblikket »rammebevilling « fra Statens naturvidenskabelige Forskningsråd. Vigtigste videnskabelige publikationer: Før det arbejde, der indgår i disputatsen arbejdede jeg på Carlsbergfondets biologiske Institut med næringsoptagelse i ciliaten Tetrahymena pyriformis. Det meste af dette arbejde indgik i min licentiatgrad. De tre vigtigste publikationer om dette er: Hoffmann, E.K. & B. Kramhøft. 1969. A relationship between amino acid sodium transport in Tetrahymena pyriformis. Exp. Cell Res. 56, 265-68. Hoffmann, E.K. & L. Rasmussen. 1972. Phenylanaline and methionine transport in Tetrahymena pyriformis. Characteristics of a concentrating, inducible transport system. Biochim. et Biophys. Acta 266, 206-16. Rasmussen, L., HofTmann, E.K. & Barker Jørgensen, C. 1977. Na+-Independent Uptake of Nutrients in Tetrahymena. J. comp. Physiol. 125, 97-99. Disputatsen er en oversigt over 16 tidligere publiserede arbejder. De vigtigste af disse er: HofTmann, E.K., Simonsen, L.O. and Sjøholm, C. 1979. Membrane potential, chloride exchange, and chloride conductance in Ehrlich mouse ascites tumour celles. J. Physiol. (London) 296: 61-84. Hoffmann, E.K. 1982. Anion exchange and anion-cation co-transport systems in mammalian celles. Philos. Trans. R. Soc. London B. 299: 519-535. HofTmann, E.K., Sjøholm, C. and Simonsen, L.O. 1983. Na + , Cl- co-transport in Ehrlich ascites tumor cells activated during volume regulation (regulatory volume increase). J. Membrane Biol. 76: 269- 280. HofTmann, E.K. and Lambert, I.H. 1983. Amino acid transport and cell volume regulation in Ehrlich ascites tumor cells. J. Physiol. (London). 338: 613-625. HofTmann, E.K. 1985b. Role of separate K+ and CL channels and of NaVCr cotransport in volume regulation in Ehrlich cells Fed. Proc. (44(9), 2513- 2519. HofTmann, E.K., Lambert, I.H. and Simonsen, L.O. 1986. Separate Ca' + -activated, K+ and Cl- transport pathways in Ehrlich ascites tumor cells. I. Membrane Biol. 91: 227- 244. Disputatsafhandlingen: Cellemembranen består, foruden af et lipiddobbeltlag, af en række proteiner, der er i stand til at modtage information udefra, f.eks. i form af ionændringer, hormoner, neurotransmittorer og vækstfaktorer. Aktivering af proteiner af receptortypen aktiverer intracellulære »second messengers«, som igen udløser det ønskede cellulære respons, (vækst, sekretion, celledeling etc.). Andre Almindelig beretning 129 membranproteiner tjener til at transportere stoffer mellem det intra- og extracellulære miljø. Helt central er her »eksporten« af metaboliske affaldsstoffer (f.eks. H + ) samt opretholdelsen af konstant cellevolumen gennem en kontrol af salt- og vandindhold. Else Hoffmann har gennem en længere periode arbejdet på at karakterisere de basale iontransportmekanismer, der sætter pattedyrcellen i stand til dels at regulere sit volumen (vandmængde), dels at opretholde et bestemt indre ionmiljø. Som forsøgsobjekt er benyttet Ehrlich ascites tumorceller, der er en simpel, uspecialiseret »grund« celletype. Viden om de mekanismer, der er involveret i en pattedyrcelles ion- og volumenregulering (salt- og vandbalance) er en forudsætning for forståelsen af de volumenændringer, som følger af f.eks. lokal iltmangel eller af en ændring i det ydre ionmiljø. Det er desuden nødvendig baggrundsviden for beskrivelsen af virkningsmekanismen for en række toksiske stoffer, herunder lægemidler med primær membraneffekt. Gruppen har inden for toksiske stoffer specielt interesseret sig for tungmetaller og inden for farmaka for vanddrivende midler, calciumtransporthæmmere og antipsykotiske farmaka. Lic.scient. Jens Erik Jelnes forsvarede den 15. oktober 1987 sin athandling: »Enzymelektroforese anvendt til belysning af afrikanske og amerikanske bilharziosesnegles systematik« for den naturvidenskabelige doktorgrad. Officielle opponenter var docent, fil.dr. Per Douves, Lund, og lektor, dr.phil. Jørgen Knudsen, Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Af tilhørende opponerede ingen. Graden blev konfereret den 15. oktober 1987. c. Licentiater 1987 Der blev i 1987 tildelt 49 licentiatgrader; 3 teologiske, 6 samfundsvidenskabelige, 2 lægevidenskabelige, 6 humanistiske og 32 naturvidenskabelige. Oplysninger om forfatternes navne og afhandlingernes titler findes i det følgende kapitel. d. Licentiatstuderende 1987 Der var pr. oktober 1987 registreret i alt 194 licentiatstuderende, der fordelte sig således på de enkelte fakulteter: Det teologiske Fakultet 3 Det samfundsvidenskabelige Fakultet 30 Det lægevidenskabelige Fakultet 13 Det humanistiske Fakultet 30 Det naturvidenskabelige Fakultet 118 e. Prisopgaver indleveret i 1987 Der blev i 1987 indleveret 16 besvarelser af universitetets prisspørgsmål for 1986. Heraf blev 8 belønnet med guldmedalje og 6 med sølvmedalje. Vedrørende de belønnede besvarelser findes oplysningerne om forfatterens navn, besvarelsens titel og den opnåede belønning i det følgende kapitel. f. Prisspørgsmål udskrevet i 1987 Det teologiske Fakultet Teologi A: Udviklingslinier inden for den nytestamentlige lignelsesforskning siden 1973. Teologi B: Paulus' skriftbrug med særlig henblik på hans forståelse af Loven. Teologi C: En redegørelse for debatten om den praktiske teologis stilling i præsteuddannelsen i Danmark og Sverige i 19. og 20. århundrede. Teologi D: Oxfordgruppebevægelsen i Danmark. Teologi E: Kristologiens udformning og betydning i latinamerikansk befrielsesteologi. Teologi F: Ernst Troeltschs opfattelse af det religiøse apriori og af kristendommens absoluthed. Teologi G: Diskussionen om gudstjeneste og gudstjenestefornyelse i Danmark i det 20. århundrede. Teologi H: Den gejstlige procesordning. Det samfundsvidenskabelige Fakultet Retsvidenskab A: Genteknologi. Der ønskes en redegørelse for retsbeskyttelsen af produkter og organismer m.v., der er frembragt ved hjælp af genteknologiske metoder (»gensplejsning«). 130 Universitetets årbog 1987 Retsvidenskab B: Udlændingeret. Der ønskes en redegørelse for og vurdering af de beskæftigelses-, kriminal- og kulturpolitiske interesser bag den retlige regulering af tilsynet med fremmede fra 1875 til i dag. Retsvidenskab C: På baggrund af de svenske, norske (og eventuelt også amerikanske) regler ønskes en redegørelse for og vurdering af erhvervsvirksomheders adgang til at give kreditsikkerhed i vekslende formuegenstande (tingsindbegreb) efter dansk ret. Retsvidenskab D: Stats- og kommunalforvaltningens retlige muligheder for at styre selvejende institutioner, offentligt ejede selskaber og lignende indretninger på grænsen mellem den offentlige og den private sektor. Statsvidenskab A: Der ønskes en fremstilling af kulturlivets økonomiske vilkår i Danmark. Statsvidenskab B: Der ønskes en diskussion af varighedsbegrebets anvendelighed i forbindelse med styring af obligationsporteføljer. Afhandlingen skal diskutere mulighederne for at immunisere og foretage arbitrage på obligationsmarkedet. Statsvidenskab C: Nyere resultater omkring aggregeringsprocedurer og samfundsmæssige valg, specielt i situationer med uendeligt mange alternativer. Statsvidenskab D: Diskuter anvendelsen af eksplosive lineære systemer i analysen af ustabilitet i økonomiske modeller. Statsvidenskab E: Finansielle institutioners funktioner i planøkonomier. Samfundsfag A: Der ønskes en diskussion af nyinstitutionalismens mulige betydning for udviklingen i politologien. Samfundsfag B: Der ønskes en diskussion af regimeteoris anvendelighed i studiet af internationale organisationer. Etnologi og antropologi A: Feltarbejdets betydning for antropologiens epistemologi. Etnologi og antropologi B: Der ønskes en diskussion af det kulturelle aspekt af udviklingsprocesser i forbindelse med en antropologisk kritik af det moderne udviklingsbegreb. Diskussionen ønskes evt. belyst med empiriske eksempler, herunder bistandsprojekter. Kultursociologi A: Der ønskes en analyse af kultur og hverdagsliv i et østeuropæisk land med særlig henblik på det eller de sociale lag, der er bærer(e) af kulturel forandring. Kultursociologi B: Der ønskes en diskussion af udviklingsteoretiske aspekter af hverdagslivsproblematikken i relation til en analyse af private organisationers udviklingsaktiviteter. Kultursociologi C: Det postmoderne perspektiv i kultursociologien. Sociologi: Den sociale orden og dens opretholdelse. Der ønskes en oversigt og diskussion af sociologisk teoridannelse om den sociale orden. Det lægevidenskabelige Fakultet Medicin A: Metodologiske problemer og kliniske perspektiver ved vævstransplantationer i centralnervesystemet ønskes belyst på basis af litteraturstudier og evt. egne undersøgelser. Medicin B: Der ønskes en på litteraturen - og evt. egne undersøgelser — baseret redegørelse for muskelfunktionens betydning for ledstabilitet og skaderisiko inden for kontaktidrætsgrene som f.eks. fodbold eller håndbold. Medicin C: Forløbet af ikke-allergisk astma baseret på efterundersøgelse af patienter. Medicin D: Dyb venøs trombose i underekstremiteten. Sværhedsgrad og frekvens af senfølger i forhold til forskellige primære behandlingsmetoder ønskes belyst på basis af litteraturstudier og evt. egne undersøgelser. Medicin E: På basis af litteraturstudier - og evt. egne undersøgelser - ønskes en biologisk-antropologisk vurdering af Thule-kulturen i Grønland, i Canada og i Alaska. Medicin E: Der ønskes en litteraturgennemgang og en undersøgelse af en almindelig anvendt klinisk undersøgelses inter- og intraobservatør variation. Medicin G: P-piller og brystcancer. En vurdering af teoretisk og klinisk litteratur inden for området ønskes. Det humanistiske Fakultet Nordisk filologi A: En litteraturhistorisk og -sociologisk undersøgelse af folkehøjskolens betydning for forfatterne, litteraturen og den litterære debat i Danmark. Nordisk filologi B: Der ønskes en kontrastiv beskrivelse af et eller flere emner (fx. inden for pragmatik, tekstlingvistik, syntaks, morfologi, leksikon eller fonologi), hvor dansk er det ene sprog. Det kræves, at dansk er målsprog i beskrivelslen, eller at beskrivelsen er adirektional. Almindelig beretning 131 Nordisk filologi C: Christian IV som brevskriver. Der ønskes en undersøgelse af et repræsentativt udvalg af Christian IV's egenhændige breve med henblik på deres sprogform og deres opbygning i relation til afsenderens holdning til forskellige (typer) adressater. Engelsk A: Der ønskes en redegørelse for de nordiske låneords lydforhold i middelengelsk (med særlig vægt på kriterierne for nordisk oprindelse) samt for lånenes udbredelse i dialekterne. Besvarelsen baseres på en række tekster/uddrag af tekster. Engelsk B: En vurdering af litteraturkritikkens og litteraturforskningens skiftende holdning til Byrons versfortællinger. Engelsk C: Der ønskes en redegørelse for og en vurdering af hovedlinierne i nyere amerikansk forskning om forfatningen af 1787 med henblik på en bestemmelse af idégrundlaget for den tidlige republik. Germansk filologi A: På grundlag af udvalgte tekster eller andet kildemateriale ønskes en diskussion af forholdet til »arv« oe »tradition« i DDR. Germansk filologi B: Der ønskes en belysning af tematik og struktur i Hermann Brochs romantrilogi »Die Schlafwandler«. Germansk filologi C: Behandlingen af de tyske sætningsled i de sidste 20 års sprogvidenskabelige hovedværker. Romansk Institut: Sproglig opgave: Perfektum participiums syntaks og/eller semantik i et eller flere romanske sprog. Romansk Institut: Litterær opgave: Tendenser i mellemkrigstidens teater i et eller flere romanske lande. Romansk Institut: Historie og samfundsforhold: Der ønskes en sammenlignende analyse af overgangen fra militærdiktatur til civilt styre i to eller flere romansk-sprogede stater. Slavisk/øststatskundskab: En analyse af generalsekretær Mikhail Gorbatjovs økonomisk-politiske moderniseringsprogram i Sovjetunionen. Anvendt sprogvidenskab: En empirisk undersøgelse af den sproglige udvikling og variation i tilegnelsen af dansk som fremmed- eller andetsprog. De undersøgte områder udvælges og begrænses af forfatteren. Datalingvistik: Et eller flere af hovedproblemerne ved udarbejdelse af dansksprogede brugergrænseflader til databaser. Historie A: Der ønskes en diskussion af talernes funktion hos en eller flere græske historikere. Historie B: En historiografisk undersøgelse af det middelalderlige Saxo-kompendium. Økonomisk historie: En analyse af transportsystemets udvikling i Danmark mellem 1835 og 1914, derunder en vurdering af virkningerne for den økonomiske vækst og erhvervsstrukturen. Samtidshistorie: Danmark samt de internationale samarbeids- og organisationsbestræbelser 1945-1955. Klassisk arkæologi: En lokalitet i Italien og dens forhold til Grækenland i 8.-6. årh. f. Chr., belyst ud fra én eller flere oldsagsgrupper. Eskimologi A: Inuit samarbejde 1973-1987. Eskimologi B: Kvindens rolle i forbindelse med politiske ændringer i inuit samfundenes nyere historie. Kunsthistorie A: Kirkeinventar fra Christian IV's tid. Der ønskes en behandling af periodens kirkeinventar på Sjælland, Møn og Lolland- Falster, især af altertavler og prædikestole, og primært ud fra en forlægs- og indholdsmæssig synsvinkel. Kunsthistorie B: Narcissisme og billedkunst efter 1970. Kunsthistorie C: Ikonografiens plads i moderne billedtolkning. Teatervidenskab: Engelsk dramatik på danske scener 1975-85 set i lyset af kulturelle og sociale forskelle og ligheder i de to lande. Eilmvidenskab A: Der ønskes en diskussion af film og postmodernisme. Eilmvidenskab B: Der ønskes en empirisk undersøgelse af receptionen af film- eller TV-reklame. Nærorientalsk filologi: Arkæologiske vidnesbyrd om kontakter mellem Iran og Den arabiske Halvø fra 3. årtusind f.kr. til Islams komme. Østasiatisk filologi: En beskrivelse af onbin-\ydforandringerne i japansk ud fra et moderne fonologisk og typografisk synspunkt. Religionshistorie: Sufibroderskabets rituelle liv i religionshistorisk belysning. Der ønskes en analytisk og traditionshistorisk fremstilling af et eller flere sufibroderskabers vigtigste ritualer, herunder dhikr. Religionssociologi: En religionssociologisk analyse af en eller flere »nyreligiøse bevægelser« i den vestlige verden. 132 Universitetets årbog 1987 Filosofi A: En kritisk redegørelse for de senere års moralfilosofiske debat om euthanasi. Filosofi B: En kritisk redegørelse for anvendelsen af informationsbegrebet inden for de seneste års diskussioner i erkendelsesteori og bevidsthedsfilosofi. Kvindeforskning: Et eller flere af Leonora Christines værker analyseret og vurderet ud fra samtidens europæiske litteratur/kultur, især med henblik på kvindesynet. Musikvidenskab: Opera i Danmark fra 1770'erne til ca. 1820. Det naturvidenskabelige Fakultet Datalogi: Opgaven omhandler programmeringsværktøjer til brug ved prototypebaseret udvikling af administrative edb-systemer. Specielt skal værktøjerne understøtte en iterativ systemudviklingsform, hvorunder alternative løsningsmuligheder undersøges ved hjælp af et antal prototyper. Opgaven er at diskutere og i programform konkretisere forbedrede faciliteter til støtte i udviklingsprocessen, f.eks. værktøjer til datamodellering, versionsstyring af data og programmer, eller systemvedligeholdelse. Diskussionen bør rumme redegørelser for såvel de egenskaber, der tilsigtes opnået, som for den måde det kan godtgøres, at hensigterne opfyldes. Matematik: Der ønskes en redegørelse for centrale resultater vedrørende indlejringsproblemet for endelige normale legemsudvidelser samt anvendelser heraf til en eksplicit realisering af opløselige grupper (specielt p-grupper) som Galois-grupper over givne legemer. Fremstillingen kan suppleres med selvstændige bidrag til emnet. Matematisk statistik: Der ønskes en oversigt over de nyeste resultater vedrørende testning af hypotesen om tidsrækkers ikke-stationaritet. eventuelt suppleret med egne bidrag. Botanik: Under overskriften »Dansk vegetation i forandring« ønskes en redegørelse for et aspekt af emnet belyst gennem egne undersøgelser af én eller flere vegetationstyper, lokaliteter eller plantegrupper. Biologi: Der ønskes en vurdering af de analytiske problemer ved brugen af proteinindhold som biokemisk referencestørrelse. Undersøgelsen bør omfatte flere analysemetoder og deres anvendelse af biologiske systemer af variabel sammensætning og homogenitet. Litteraturstudier bør i fornødent omfang suppleres med egne forsøg. Molekylær biologi: På baggrund af en kritisk gennemgang af eksisterende algoritmer til analyse af DNA-sekvenser for homologe områder ønskes egne forslag til nye algoritmer, der afgørende skal effektivisere analysen af meget lange sekvenser. Geologi A: En mineralogisk undersøgelse af en stratiform polymetallisk malmforekomst. Geologi B: Der ønskes en undersøgelse af de petrogenetiske aspekter af et udvalgt bjergartkompleks. Geologi C: En integreret geofysisk-geologisk tolkning af gravimetriske»magnetiske«seismiske data fra et egnet område. Geologi D: En undersøgelse af klastiske sedimentære facies i en udvalgt formation. Hovedvægten kan lægges på en analyse af diagnostiske strukturer eller på en udredning af de diagenetiske processer. Geografi A: Der ønskes en undersøgelse af jordbundens strukturforhold gennemført på materiale fra specifikke pedotyper. Det er ønskeligt, at diverse parametre er vægtet indbyrdes. Geografi B: Undersøgelse af sedimenttransportforholdene i strømmende vand, med udgangspunkt i feltstudier og primært basismateriale. Almindelig beretning 133 2. Stipendier, fondsstøtte og legater a. Fordelingen af stipendieårsværk 1987 Kandidatstipendiater Seniorstipendiater DVU KU I alt KU Det teologiske Fakultet 3,0 - 3,0 1,5 Det samfundsvidenskabelige Fakultet 9,5 23,2 32,7 10,0 Det lægevidenskabelige Fakultet 10,1 27,6 37,7 13,0 Det humanistiske Fakultet 14,1 24,3 38,4 15,5 Det naturvidenskabelige Fakultet '35,3 13,6 48,9 12,3 72,0 88,7 160,7 52,3 1. incl. 10,- årsværk til datalogi b. Fondstøtte 1987 Det teologiske Fakultet Institut for Kirkehistorie Augustinus Fonden 4.000 kr. Landsdommer V. Gieses Legat 10.000 kr. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond 5.000 kr. Jens Nørregaard og Hal Koch's Mindefond 16.000 kr. Ruuths Legat 4.000 kr. Institut for systematisk Teologi Statens humanistiske og Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd: Kirkesociologisk Projekt (Hans Raun Iversen) 270.176 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Oversættelse til engelsk af Grundtvigbog (Hans Raun Iversen) 22.400 kr. Det samfundsvidenskabelige Fakultet Retsvidenskabeligt Institut A Krista og Viggo Petersens Fond: Rejser, speciallitteratur (Mads Bryde Andersen) . . 10.000 kr. Axel H. Pedersens Rejselegat: Rejser (Mads Bryde Andersen) 10.000 kr. Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd: Løn fra 1/1-1/9 1987 (Mads Bryde Andersen) 165.668 kr. - Sekretærhjælp (Mads Bryde Andersen) 1.715 kr. - Løn (Per Håkon Schmidt) 235.000 kr. - Ikke-videnskabelig medhjælp (Per Håkon Schmidt) 30.000 kr. - Rejser (Per Håkon Schmidt) 29.300 kr. - Speciallitteratur, kontormateriel (Per Håkon Schmidt) 5.000 kr. - Rejser (Ditlev Tamm) 20.000 kr. 134 Universitetets årbog 1987 - Rejse, konference i Utrecht (Gerda Rump Christensen) 8.326 kr. Dreyers Fond: Oversættelse af danske indlæg og deltagelse i Journees Juridiques Fanco-Nordiques i Oslo (Bent Christensen, Bernhard Gomard) 21.000 kr. Den danske styrelse for De nordiske Juristmøder og Den Ingwersenske Fond: Rejse (Gerda Rump Christensen) 3.000 kr. Den danske styrelse for De nordiske Juristmøder og Axel H. Pedersens Fødselsdagslegat: Rejse (Gerda Rump Christensen) 1.000 kr. Nykredits Fond: Speciallitteratur (Per H. Schaumburg-Miiller) 5.000 kr. LK-NES-Fondet: Speciallitteratur (Per H. Schaumburg-Miiller) 1.000 kr. Krista og Viggo Petersens Fond: Speciallitteratur (Per H. Schaumburg-Miiller) . . . 5.000 kr. Baltica: Specialitteratur (Per H. Schaumburg-Miiller) 1.000 kr. Margot og Thorvald Dreyers Pond: Studieophold (Per Flåkon Schmidt) 10.000 kr. - Sekretærhjælp (Bernhard Gomard) 10.000 kr. Chas. Otzens Fond: Studieophold (Per Håkon Schmidt) 10.000 kr. British Council: Rejse til England (Per Håkon Schmidt) 2.500 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Rejser (Ditlev Tamm) 4.000 kr. Retsvidenskabeligt Institut C Margot og Thorvald Dreyers Fond: Færdiggørelse af personskadeserstatningsretlig undersøgelse (Bo von Eyben) 62.480 kr. Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd: Udgivelse af afhandling (Bo von Eyben) 50.000 kr. - Færdiggørelse af større retssammenlignende undersøgelse (Joseph Lookofsky) . . . 96.000 kr. G.E.C. Gad's Fond: Udgivelse af afhandling (Bo von Eyben) 25.000 kr. Fonden til fremme af retsvidenskabelig Forskning: Udgivelse af afhandling (Bo von Eyben) 10.000 kr. Kriminalistisk Institut Carlsbergfondet: Kriminalitet og levevilkår (Britta Kyvsgaard) 320.700 kr. Fonden af 1982: MC-klub-undersøgelse (Joi Bay) 122.971 kr. Idrættens Forskningsråd: Centrale elementer i motorcykelsportens historie (Joi Bay) 7.692 kr. NORDINFO: Initiering af nordisk bibliografi om ungdomsforskning (Joi Bay) FM 30.000 Nordisk Kulturfond: Møde ang. nordisk bibliografi om ungdomsforskning (Joi Bay) 40.000 kr. Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi: Studierejse til Oslo (Flemming Balvig) . . 2.000 kr. - Motorcykelkultur, kriminalitet og lovgivning i Skandinavien (Joi Bay) 45.000 kr. - Studierejser til nordiske byer (Jørn Vestergaard) 10.000 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: En mandekultur i opbrud - motorcykelkultur og rockere (Joi Bay) 178.000 kr. - Dansk ungdomsforskning fremtid (Joi Bay) 145.000 kr. - Udgivelsesstøtte til »Ungdomskultur: Forskningsårbog 3« (Joi Bay) 53.500 kr. - Udgivelse af Bibliografi over Litteratur om Unge (Joi Bay) 50.000 kr. - Evalueringsseminar (Joi Bay) 18.900 kr. Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd: Publikationsstøtte til bogen »Hvid som sne« (Flemming Balvig) 25.000 kr. - Publikationsstøtte til prisopgavebesvarelse om voldtægt (Henning Beier) 25.000 kr. - Vold mod sagesløs - afdækning af årsager (Leise Døllner) 137.600 kr. - Kongresdeltagelse (Berl Kutchinsky) 6.500 kr. - EDB-udstyr (Berl Kutchinsky) 31.500 kr. - Kriminalitet og straf i Danmark (Flemming Balvig) 23.600 kr. - Studierejse til Frankfurt (Jacob Winsløw) 22.600 kr. - Den sociologiske profession (Jacob Winsløw) 250.000 kr. Almindelig beretning 135 Økonomisk Institut Carlsbergfondet og Statens humanistiske Forskningsråd: Støtte til undervisningsfrihed i 1 semester i forbindelse med projekt om industriens arbejdskraft (Jørgen Peter Christensen) 35.000 kr. Forskerakademiet: Støtte til studieophold ved Princeton University (Michael Teit Nielsen) 170.000 kr. Clara Lachmann's Fond for skandinaviske Studier (ved Gotabanken, Sverige): Støtte til projekt om de nordiske landes finansielle systemer og den førte penge- og valutapolitik (Peter Erling Nielsen) SEK 2.000 Nordisk Økonomisk Forskningsråd: Støtte til projekt om de nordiske landes finansielle systemer og den førte penge- og valutapolitik (Peter Erling Nielsen) 170.000 kr. The Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation: Til biblioteket til indkøb af bøger om Japan og økonomisk litteratur afjapanske økonomer 10.000 kr. Deutsche Bundesbank, Banca de Espana, to private banker og Thyssen Stiftung: Som leder af en europæisk arbejdsgruppe i tilslutning til Centre for European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles modtaget økonomisk støtte til gruppens arbejde (Niels Thygesen) Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd: Støtte til studieophold ved Yale University (Morten Hviid) 68.500 kr. - Til instituttets anskaffelser af PC'ere og andet edb-udstyr 182.470 kr. - Til indkøb af økonometriske og statistiske PC-programmer (Ellen Andersen) . . . 35.000 kr. - Støtte til foredragsrejse til Bielefeld (Chr. Groth) 2.645 kr. - Til trykning af doktordisputats (Chr. Hjorth-Andersen) 50.000 kr. - Støtte til forskningsprojektet »Statistiske metoder i økonometrien med anvendelser på den finansielle sektor«, studentermedhjælp og indkøb af edb-udstyr (Katarina Juselius) 128.000 kr. - Støtte til kongresrejser Boston og Neuchåtel (Niels Kærgård) 18.039 kr. - Støtte i forbindelse med forskningsophold ved London School of Economics (Gunnar Persson) 15.000 kr. - Støtte til forskningsprogrammet »Organisationsform og økonomisk adfærd«, tilsagn om 4 mill. kr. i perioden 1987-91, deraf afsat 600.000 kr. til aktiviteten i 1987 (Forskergruppen vedr. det offentlige og samfundsøkonomien, v/Klavs Lindeneg) . 600.000 kr. - Støtte i forbindelse med forskningsophold i Buenos Aires (Thorbjørn Waagstein) . 45.536 kr. - Støtte tilafholdelsen af Econometric Society's vintermøde på Sandbjerg i januar 1987 (arrangør Birgit Grodal) 26.148 kr. - Støtte til afholdelsen af Econometric Society's europæiske møde og European Economic Association's 2. kongres (begge afholdt på Danmarks tekniske Højskole) . . 100.000 kr. En række pengeinstitutter: støtte til afholdelsen af Econometric Society's europæiske møde og European Economic Association's 2. kongres (begge afholdt på Danmarks tekniske Højskole) 185.000 kr. Institut for Etnologi og Antropologi Statens humanistiske Forskningsråd: Tørkens nomader i Sahel-zonen. Fulbe-nomader mellem magt og marginalisering (Mette Bovin) 148.608 kr. - En undersøgelse af Yucatec-mayaskriftens indførsel, udbredelse og sociale kontekst (Peter Hervik) 108.000 kr. - Symposium »Culture and History in the Pacific« i Helsinki (John Liep) 5.000 kr. - Publikationsstøtte til Afrika musikhåndbog (Åke Norborg) 50.000 kr. - Deltagelse i American Anthropological Association's årsmøde i Chicago (Karen Fog Olwig) 3.500 kr. - Feltarbejde på Hawaii (Jonathan Friedman) 75.000 kr. 136 Universitetets årbog 1987 — Kongresrejse til Amsterdam (Jonathan Friedman) 4.500 kr. Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd; Workshop »Great Men and Big Men in Melanesia« i Paris (John Liep) 1.425 kr. — Ethnis Business in Denmark: A Cultural Study (Steven Sampson) 318.590 kr. — Arkivforskning og studier i Paris (Jesper Schou) 19.000 kr. — Konference i Chicago (Jonathan Friedman) 13.804 kr. — Løn til vikar (Peter Aaby) 64.000 kr. Forskningsrådet for Udviklingsforskning: Ændringer i den lokale magtstruktur som følge af den statslige udbygning i Bangladesh (Ann-lisbet Arn) 143.445 kr. — Tillægsbevilling til forlængelse af forskningsprojektet »Udviklingens Kultur og Indfødte Folk« (Søren Hvalkof) 131.308 kr. Forskerakademiet: Støtte til forskerkursus: Kulturanalyse (Niels Fock) 103.500 kr. Indenrigsministeriets Sundhedspulje: Projekt om de sociale og kulturelle faktorers kliniske relevans for hemipligipatienter (Susan Whyte) 100.000 kr. — Projekt om de sociale og kulturelle faktorers kliniske relevans for apopleksipatienter — en medicinsk-antropologisk undersøgelse (Susan Whyte) 100.000 kr. Virgin Islands Council ofthe Humanities: Conference on Slavery and Emacipation in the Virgin Islands (Karen Fog Olwig) 6.600 kr. Danidas Forskningsråd: Løn (egen) i forbindelse med Vest-Afrika mæslingeprojekt (Peter Aaby) 64.000 kr. — Løn til statistiker (Peter Aaby) 86.819 kr. — Tilskud til forskningsprojektet »Autonomous development and the case for not capturing the peasantry« (Michael A. Whyte) 27.382 kr. Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd: Løn (vikar for) (Peter Aaby) 64.000 kr. — Løn til statistiker (Peter Aaby) 86.819 kr. Institut for Kultursociologi Danmarks Lærerforening: En kultursociologisk analyse af udviklingen i Danmarks Lærerforening (Jesper Due, Jørgen Steen Madsen) 2.110.000 kr. Indenrigsministeriets Sundhedspulje: Indvandrerpatienter i almen praksis - deres forandringer og erfaringer — analyseret med udgangspunkt i egne kulturelle opfattelser (Beth Elverdam) 95.300 kr. Indenrigs-, Justits- og Undervisningsministeriet: Undersøgelse af danske homoseksuelles livs-og kulturformer (Henning Bech) 175.000 kr. Statens humanistiske forskningsråd: Unge Piger i Danmark og deres kulturer fra 1940erne til 1980erne (Kirsten Drotner) 298.000 kr. Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd: Analyse af socialt arbejde i sociale bevægelser (Kjeld Høgsbro) 350.000 kr. Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Teknologirådet: Telematik og Kultur (Peter Duelund) 980.000 kr. Sociologisk Institut Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd: Projekt om »Fattigdom, arbejdsløshed og marginalisering«. Tillægsbevilling (Gunnar Olofsson, Iver Hornemann Møller) 97.100 kr. Institut for Samfundsfag og Forvaltning Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd: Rejseudgifter (Tom Bryder) .... 14.765 kr. — Rejseudgifter (Uffe Jakobsen) 8.900 kr. — Oversættelse (Tim Knudsen) 5.300 kr. — Projektstøtte (Ib Damgaard Petersen) 122.000 kr. Almindelig beretning 137 - Projektstøtte. Diverse rejsetilskud (Steen Sauerberg) 800.000 kr. - Projektstøtte (Tove Lise Schou) 146.495 kr. - Heldagsforskningsseminar (Kirsten Thomsen) 7.649 kr. - Rejseudgifter (Kirsten Thomsen) 2.210 kr. - Udgivelse (Niels-Henrik Topp) 54.000 kr. - Kongresdeltagelse (Niels-Henrik Topp) 11.000 kr. - Studieophold ved Harvard University (Hans jørgen Nielsen) 124.000 kr. - Friholdelse for undervisning for formanden for SSF (Holger Bernt Hansen) .... 55.000 kr. - Publikationsstøtte (Holger Bernt Hansen) 12.000 kr. Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Dansk udenrigspolitisk Institut, Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg og CFKF: Rejser, kontorhold, litteraturanskaffelser (Morten Kelstrup) 79.375 kr. Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg: Skrivehjælp til afhandling (Bertel Heurlin) 11.600 kr. - Rejseudgifter (WillyJohansen) 3.000 kr. - Projektstøtte (Ib Damgaard Petersen) 42.500 kr. - Rejsetilskud (Thomas Pedersen) 3.900 kr. Dansk udenrigspolitisk Institut: Rejsetilskud (Thomas Pedersen) 4.200 kr. - Rejseudgifter (Tove Lise Schou) 2.557 kr. Nato's forskningsprogrammer: Studieophold ved Harvard University (Hans Tøreen Nielsen) 40.000 kr. Center for Offentlig Organisation og Styring (COS): Løn og projektudgifter (Jens Hoff) 108.000 kr. Center for Freds-og Konfliktforskning: Projektstøtte (Ib Damgaard Petersen) .... 67.000 kr. Europauniversitetet i Firenze: Reiseudgifter og studentermedhjælp (Tove Lise Schou) 20.000 kr. Dansk UNESCO-kommission: Rejseudgifter (Kirsten Thomsen) 2.334 kr. Forskningsrådet for Udviklingsforskning: Publikationsstøtte (Holger Bernt Hansen) 12.000 kr. Nordisk Ministerråd: Frikøb fra undervisning for at få udarbejdet evalueringsrapport (Per Kongshøj Madsen) 38.000 kr. Joint Study Program (EF): Local Government under Pressure. Samarbejde med England og Frankrig (LSE, Salford, CSU, og CEMS Paris) (Søren Villadsen, projektadministrator) 50.000 kr. Det lægevidenskabelige Fakultet Medicinsk-anatomisk Institut A Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Laborantlønninger 170.000 kr. - Laborantlønninger 80.000 kr. - Laboratorieudgifter 20.000 kr. - (aflønning af kinesisk gæsteforsker, 10 mdr.) 168.000 kr. NOVO's Fond: Laboratorieudgifter 80.000 kr. Fonden til Lægevidenskabens Fremme 15.000 kr. Kai Hansens Fond (»Limprisen«) 100.000 kr. Hestehandler M.Jensen og Hustrus Mindelegat 18.000 kr. Medicinsk-anatomisk Institut B Kong Christian den X's Fond: Neuroanatomisk forskning (J. D. Mikkelsen, P.J.Larsen) 10.000 kr. Fonden af 17-12-1981: Neuroanatomisk forskning (J. D. Mikkelsen) 10.000 kr. Forskningssekretariatet: Oprettelse af »Bioteknologisk Center for Neuropeptider«. I 138 Universitetets årbog 1987 samarbejde med 6 ligestillede delcentre i perioden 1987-1990 (M. Møller, S. Seier Poulsen) 10.000.000 kr. Direktør Ib Henriksens Fond: Labortorieudgifter og optisk udstyr (J. D. Mikkelsen) 9.200 kr. Landbrugets Hudefond: Indkøb af mindre EDB enhed (K. M. Hansen) 10.000 kr. Michaelsen Fonden: Scholarstipendium (P. J. Larsen) 75.000 kr. Nordisk Insulinfond: Neuroanatomisk forskning (J. D. Mikkelsen) 15.000 kr. Statens jordbrugs- og veterinærvidenskabelige Forskningsråd: Etablering afgendepot for arvebelastede tyre (K. M. Hansen) 14.152 kr. — Undersøgelse af Weaver-syndromet (K. M. Hansen) •. 24.392 kr. — Forsøg med oprensning og analyse af DNA i tyresæd (K. M. Hansen) 100.918 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Neuroanatomisk forskning (J. D. Mikkelsen) 20.000 kr. — Til »Immunhistokemisk lokalisation af acetylcholin, samt autoradiografisk demonstration af acetylcholinreceptorer i corpus pineale hos ørkenrotten« (M. Møller) 10.000 kr. — Rejsepenge til deltagelse i »2. World Congress of Neuroscience«, Budapest (M. Møller, J. D. Mikkelsen, A. Fink-Jensen, D. Sestoft) 14.000 kr. Læge Eilif Trier-Hansen og Hustru Ane Trier-Hansen's Legat: Til »Neuroanatomisk tracing af forbindelser mellem områder, der er involverede i biologiske døgnrytmer, samt immunhistokemisk lokalisation af transmittorer i disse systemer« (M. Møller) 22.100 kr. Medicinsk-anatomisk Institut C Forskerakademiet: Gæsteprofessorat 1987/88 for prof. Reggie V. Edgerton, U.S.A. (F.Bojsen-Møller) 85.000 kr. Idrættens Forskningsråd: X-Y Plotter til laboratoriets computersystem (F. Bojsen- Møller) 19.000 kr. Velux Fonden af 1981: Produktionsstøtte til udgivelse af en biografi af Niels Stensen ved 350 året for hans fødsel (H. Moe) 125.000 kr. Antropologisk Laboratorium Carlsbergfondet: EDB-registrering af knoglesamlingerne i laboratoriet (J. P. Hart Hansen på laboratoriets vegne) 353.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: - EDB-registrering af knoglesamlingerne i laboratoriet (J. P. Hart Hansen på laboratoriets vegne) 50.000 kr. — Tre måneders løn (P. Bennike) 50.000 kr. Statens lægevidenskabelige og Statens humanistiske Forskningsråd: Deltagelse i møder i New York, U.S.A. (P. Bennike) 10.200 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Deltagelse i symposium i Rom, Italien (P. Bennike) 3.500 kr. Institut for almen Fysiologi og Biofysik Borgen-Legatet: Trykomkostninger (M. Lauritzen) 4.000 kr. Carlsbergfondet: Apparatur (C. Crone) 199.910 kr. — Apparatur (C. Crone) 49.471 kr. — Apparatur (M. Lauritzen) 100.351 kr. — Scholarstipendium (T. Zeuthen) 75.000 kr. Dansk Migræneselskab: Driftsmidler (M. Lauritzen) 10.000 kr. Direktør Jacob Madsens og Hustru Olga Madsens Fond: Apparatur (M. Suenson) . 25.000 kr. Fonden af 1870: Apparatur (M. Lauritzen) 44.903 kr. Fonden af 25/8 1944: Apparatur (M. Suenson) 18.788 kr. Almindelig beretning 139 Fonden til fremme af eksperimentel neurologisk forskning: Driftsmidler (M. Lauritzen) 25.000 kr. Fonden til Lægevidenskabens Fremme: Apparatur (C. Crone) 25.000 kr. - Driftsmidler (L. 0. Kristensen) 15.000 kr. Gerda og Aage Haensch's Fond: Apparatur (S. Dissing) 50.000 kr. Hjerteforeningen: Scholarstipendium (C. Crone) 10.000 kr. - Apparatur (M. Suenson) 48.000 kr. Ingeborg og Leo Dannins Legat for videnskabelig Forskning: Apparatur (O. Sten- Knudsen) 501.000 kr. Nato: Studieophold (J. Brahm) 37.947 kr. NOVO's Fond: Apparatur (O. Christensen) 82.700 kr. - Apparatur (C. Crone) 47.000 kr. - Apparatur (S. Dissing) 50.000 kr. P. Carl Petersens Fond: FRITapparatur (A. J. Hansen) 14.883 kr. - Apparatur (M. Suenson) 15.000 kr. Rigshospitalets Legat: Driftsmidler (S. Dissing) 19.624 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Page charge (J. Brahm) 2.450 kr. - Gæsteforelæsning (A.J. Hansen) 1.540 kr. - Gæsteforelæsning (J. H. Poulsen) 7.000 kr. - Løn (egen) + driftsmidler (K. Eskesen) 253.000 kr. - Løn (stipendiat) + drift (T. Zeuthen) 220.000 kr. - Løn (laborant) (J. H. Poulsen) 80.000 kr. Driftsmidler (N. Andersen) 22.000 kr. - Driftsmidler (O. Christensen) 10.000 kr. - Driftsmidler (C. Crone) 29.332 kr. - Driftsmidler (M. Lauritzen) 20.000 kr. - FRITapparatur (O. Christensen) 80.763 kr. - FRITapparatur (C. Crone) 203.985 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: FRITapparatur (J. Frøkjær-Jensen) . . 376.500 kr. - FRIT apparatur (T. Zeuthen) 204.000 kr. - Driftsmidler (B. G. Munck) 33.837 kr. - Gæsteforsker (T. Zeuthen) 18.000 kr. Medicinsk-fysiologisk Institut B Diabetesforeningen: Indkøb af materialer/forsøgsdyr til projektet »Opklaring af den molekulære mekanisme for insulin aktivering af glukosetransport i fedtstoffer« (Jørgen C. Aa. Vinten) 25.000 kr. Ferring AB: In vitro undersøgelser af glat muskulatur (løn, materialer) (Gorm Wagner) 45.000 kr. Hjerteforeningen: 1. projekt Diffusion afsubstances in ischemic myocardial interstitium: Its role in calcium antagonist and betablocking agents exchange (Stig Haunsø). 2. projekt: Effect of molecular size and tissue hydration on diffusion of substances in the ischemic myocardial interstitium/isotoper og forsøgsdyr (Per Sejrsen) 27.488 kr. NOVO's Fond: Indkøb af materialer/forsøgsdyr til projektet »Opklaring af den molekulære mekanisme for insulin aktivering af glukosetransport i fedtstoffer« (Jørgen C. Aa. Vinten) 50.000 kr. - Lys- og elektronmikroskopi afcorpus cavernosum (materialer) (H. Schmalbruch, Gorm Wagner) 20.000 kr. Oktoberfonden: Scholarstipendium til stud.med. Michael Perlt Hansen. Projekt: Nyrens rolle i regulationen af extracellulærvolumen herunder specielt betydnin140 Universitetets årbog 1987 gen af humorale faktorer for det renale response på ændringer i blodvolumen (Sven Nybo Rasmussen) 20.000 kr. P. Carl Petersens Fond: Regulation af hormonelle og kardiovaskulære ændringer under dynamisk muskelarbejde hos mennesker - betydning af fraførende nerver fra arbejdende muskler (Henrik Galbo, Niels H. Secher, Michael Kjær) 10.000 kr. - Nyrens rolle i regulationen af extracellulærvolumen herunder specielt betydningen af humorale faktorer for det renale response på ændringer i blodvolumen (Sven Nybo Rasmussen) 15.000 kr. Senetek, PLC: Undersøgelse af VIP's erektionsfremmende virkning (Gorm Wagner) 220.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Indkøb af materialer/forsøgsdyr til projektet »Opklaring af den molekulære mekanisme for insulin aktivering af glucosetransport i fedtstoffer« (Jørgen C. Aa. Vinten) 35.000 kr. Neurofysiologisk Institut Albert Nielsen og hustru Anna Nielsens Fond: Organisation af hjernens præfrontale system. Apparaturanskaffelse (Jesper Mogensen) 5.000 kr. Civilingeniør Frode V. Nyegaard og Hustru Fond: Undersøgelse af reciprok la inhibition hos mennesket. Løn + driftsudgifter (Clarrssa Crone) 84.815 kr. - Synaptisk transmission i CNS. Driftsudgifter (Henrik Johnsen) 30.000 kr. Direktør Ib Henriksens Fond: Nervecellers funktion. Apparaturanskaffelse (Arne Mosfeldt Laursen) 20.000 kr. Direktør Jacob Madsen og hustru Olga Madsens Fond: Organisation af hjernens præfrontale system (Ivan Divac, Jesper Mogensen) 14.800 kr. Else og Mogens Wedell-Wedellsborgs Fond: Rejse til Moskva (Jørn Hounsgaard, Henrik Jahnsen) 7.850 kr. Fonden af 1870: Rytmisk aktivitet i nervenetværk med særligt henblik på regulation og informations behandling. Driftsudgifter (Jørn Hounsgaard) 10.000 kr. - Medierer glutamat essentiel information fra cortex til neostriatum? Apparaturanskaffelse og driftsudgifter (Ivan Divac, Jesper Mogensen) 75.558 kr. Fonden til Fremme af eksperimentel neurologisk Forskning: Undersøgelse af de elektrofysiologiske karakteristika og effekten af forskellige neurotransmittere på hypoglossus motorneuroner. Driftsmidler (Jens C. Rekling) 10.000 kr. Fondsbørsvekselerer Henry Hansen og hustru Karla Hansen, født Westergaard's Legat: Rygmarvens motoriske funktioner. Computerudstyr (Clarissa Crone, Hans Hultborn) 151.333 kr. Gerda og Aage Haensch's Fond: Membranegenskaber og synaptisk transmission i centralnervesystemet. Driftsudgifter. (Henrik Jahnsen) 30.000 kr. Grosserer Sigurd Abrahamson og hustrus Mindelegat: Rygmarvens motoriske funktioner. Driftsudgifter (Clarissa Crone, Hans Hultborn) 58.400 kr. Hestehandler Ole Jakobsens Mindelegat: Membranegenskaber og synaptisk transmission i centralnervesystemet. Komponenter til apparatur (Henrik Jahnsen) . . 6.000 kr. Købmand i Odense Johann og Hanne Weimann, f. Seedorffs Legat: Rygmarvens motoriske funktioner. Løn til scholarstipendiat + driftsmidler (Jens B. Nielsen, H. Hultborn) 35.000 kr. - Membranegenskaber og synaptisk transmission i centralnervesystemet. Løn + driftsmidler (Henrik Jahnsen) 275.000 kr. Linexfonden: Lys- og elektronmikroskopisk undersøgelse af corpus cavernosum penis fra kaniner og aber. Driftsmidler (Henning Schmalbruch) 10.000 kr. Lægeforeningens Forskningsfond og fhv. lærer Svend Aage Nielsen Wacherhausens Legat: Neostriatal medvirken i kompensationsprocesserne efter induceret Meniére sygdom. Driftsudgifter (Ivan Divac) 22.198 kr. Almindelig beretning 141 - Neostriatal medvirken i kompensationsprocesserne efter induceret Meniére sygdom. Driftsudgifter (Jesper Mogensen) 22.198 kr. - Rygmarvens motoriske funktioner. Driftsudgifter (Ole Kiehn) 23.800 kr. Michaelsen Fonden; Organisation af hjernens præfrontale system. Scholarstipendium + driftsudgifter (Søren Holm, Ivan Divac) Nordisk Insulinfond: Membranegenskaber og synaptisk transmission i centralnervesystemet. Driftsudgifter (Henrik Jahnsen) 15.000 kr. NOVO's Fond: Elektrofysiologisk forskning. Apparaturanskaffelse (H.Jahnsen, H. Hultborn, A. Mosfeldt Laursen) 30.000 kr. Scleroseforeningen: Rygmarvens motoriske funktioner. Driftsudgifter (Hans Hultborn) 100.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Rygmarvens motoriske funktioner. Løn til laborant (Hans Hultborn) 160.000 kr. - Organisation af hjernens præfrontale system. Løn til laborant + driftsmidler (Ivan Divac) 105.000 kr. - Page charge for 2 artikler (Ivan Divac) 6.930 kr. - Kongresdeltagelse 2. World Congress of Neuroscience« i Budapest, Ungarn august 1987 (Hans Hultborn) 3.000 kr. - Kongresdeltagelse 2. World Congress of Neuroscience i Budapest, Ungarn august 1987 (Ole Kiehn) 3.000 kr. - Kongresdeltagelse 2. World Congress of Neuroscience i Budapest, Ungarn august 1987 (Jens C. Rekling) 3.000 kr. - Kongresdeltagelse 2. World Congress of Neuroscience i Budapest, Ungarn august 1987 (Jørn Hounsgaard) 4.500 kr. Upjohn Scholarstipendier: Undersøgelse af de elektrofysiologiske karakteristika og effekten af forskellige neurotransmittere på hypoglossus motorneuroner. Scholarstipendium (Jens Rekling) 50.000 kr. Warwara Larsens Fond: Rygmarvens motoriske funktioner. Driftsudgifter (Hans Hultborn) 100.000 kr. Vera og Carl Johan Michaelsens Legat: Organisation af hjernens præfrontale system. Apparaturanskaffelse (Jesper Mogensen) 56.289 kr. Biokemisk Institut A Bioteknologisk forsknings- og udviklingsprogram (J. Dich, N. Grunnet) 300.000 kr. Dansk Parkinsonforening (A. Schousboe) 65.000 kr. Diabetesforeningen (K. Capito, S. E. Hansen, C. J. Hedeskov, P. Thams) 20.000 kr. EF's BAP-program (A. Schousboe) 182.000 kr. Dr.med. Erik Garde og Elisabeth Garde's Legat (K. Capito, S. E. Hansen, C. J. Hedeskov, P. Thams) 17.000 kr. Gerda og Aage Haensch' Fond: (J. Dich, N. Grunnet, S. E. Hansen, C. J. Hedeskov, A. Schousboe, P. Thams) 145.000 kr. Hafnia: (J. Dich, N. Grunnet) 116.316 kr. Carl og Ellen Hertz' Legat: (A. Schousboe) 10.000 kr. Bernhard og Marie Klein's Legat: (C.J. Hedeskov) 10.000 kr. Kong Christian X's Fond: (J. Dich, N. Grunnet) 10.000 kr. Direktør, civ.ing. Age Louis-Hansen's Mindefond: (C.J. Hedeskov) 40.000 kr. H. Lønborg-Madsens Mindelegat: (A. Schousboe) 24.565 kr. Nordisk Insulinfond: (K. Capito, S. E. Hansen, C.J. Hedeskov, P. Thams) 40.000 kr. NOVO's Fond: (J. Dich, N. Grunnet, G. H. Hansen, F. Lundquist, A. Schousboe, P. Thams) 158.000 kr. Karen Cathrine Pedersen's Legat: (C.J. Hedeskov) 37.986 kr. 142 Universitetets årbog 1987 P. Carl Petersen's Fond; (K. Capito, J. Dich, N. Grunnet, S. E. Hansen, C. J. Hedeskov, B. QuistorfT, I. Rubin, P Thams) 60.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: (Aa. Frandsen, C. J. Hedeskov, B. Quistorff, I. Rubin, A. Schousboe, P. Thams) 355.389 kr. Statens læeevidenskabeliee Forskningsråd, FTU-program: (j. Dich, N. Grunnet, B. QuistorfI) 560.500 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: (N. Grunnet, A. Schousboe) 39.750 kr. Undervisningsministeriets pulje til apparaturfornyelser 336.000 kr. Fru Jenny Vissing: (A. Schousboe) 200.000 kr. Biokemisk Institut B Carlsbergfondet: Driftsmidler (Helge Andersen) 47.500 kr. Forskerakademiet: Postgraduatkursus (Jan Engberg) 60.000 kr. Anders Hasselbalchs Fond: Driftsmidler (Søren Avnstrøm) 10.000 kr. Direktør Ib Henriksens Fond: Driftsmidler (Jan Engberg) 15.000 kr. - Driftsmidler (Per Hellung-Larsen) 25.000 kr. - Driftsmidler (Hans Klenow) 15.000 kr. - Driftsmidler (Peter Nielsen) 25.000 kr. Nato: Midler til afholdelse af kongres (Peter Nielsen) 1,5 mio Novo: Løn (Peter Nielsen) 243.992 kr. - Driftsmidler (Peter Nielsen) 245.000 kr. Regeringens bioteknologiske forsknings- og udviklingsprogram: Center for medicinsk bioteknologi, apparatur 83.000 kr. Kathrine & Vigo Skovgaards Fond: Driftsmidler (Søren Avnstrøm) 50.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Driftsmidler (Kirsten Bojsen) 30.100 kr. - Driftsmidler (Per Hellung-Larsen) 10.000 kr. - Løn til stipendiat (Hans Klenow) 100.911 kr. - Driftsmidler (Hans Klenow) 20.000 kr. - Driftsmidler (Hans Klenow) 42.700 kr. Statens lægevidenskabelige og Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Stipendiatløn (Clausjeppesen) 215.000 kr. Statens lægevidenskabelige. Statens naturvidenskabelige og Statens veterinær- og jordbrugsvidenskabelige Forskningsråd: Driftsmidler (Jan Engberg) 75.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Rejse til Italien (Kirsten Bojsen) .... 4.500 kr. - Rejse til USA (Jan Engberg) 13.000 kr. Stipendiatløn (Pernille Sørensen) 210.000 kr. Weimanns Legat: Scholarstipendium (Henrik Simonsen) 60.000 kr. - Driftsmidler (Henrik Simonsen) 10.000 kr. Biokemisk Institut C Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Stipendium (Vibeke Andersen) 120.000 kr. - Laborantløn og driftsmidler (Hans Sjostrom, Ove Norén) 73.235 kr. - Scholarstipendium (Jørgen Olsen) 40.925 kr. - Driftsmidler (Kirsten Christiansen, Jens Carlsen) 20.000 kr. - Driftsmidler (Erland Demant) 10.000 kr. - Laborantløn og driftsmidler (Peter Andreasen) 105.000 kr. Forskningsrådenes FTU-program: Stipendium og driftsmidler (Hans Sjostrom, Ove Norén) 244.588 kr. - Apparatur og driftsmidler (Hans Sjostrom, Ove Norén) 120.588 kr. Bioteknologisk center for struktur og funktion af transportproteiner i cellemembranen: Driftsmidler (Hans Sjostrøm, og Ove Norén) 89.000 kr. Almindelig beretning 143 Stipendium og driftsmidler (Michael Danielsen) 309.000 kr. - Driftsmidler (Steffen Friis) 15.000 kr. - Driftsmidler (Inger Schousboe) 30.000 kr. P. Carl Petersen's Fond: Driftsmidler (Inger Schousboe) 10.000 kr. Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse; Laborantløn og driftsmidler (Hans Sjostrdm, Ove Norén) 230.000 kr. - Apparatur (Peter Andreasen) 30.000 kr. Medicinsk kemisk Institut NOVOs Fond; Biomineralisation (Jørgen Christoffersen) 15.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Rejse til U.S.A. (Margaret Christoffersen) 8.000 kr. - Biomineralisation. Aflønning af studentermedhjælp (Jørgen Christoffersen, Margaret Christoffersen) 15.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Deltagelse i: XIII th European Congres on Molecular Spectroscopy. Amsterdam, Holland (Flemming A. Andersen) .... 5.000 kr. - Laserinduceret dissociation of polyatomige molekyler. Løn til N. E. Henriksen (Gert Due Billing) 130.000 kr. - Rej se til Orsay, Paris, Frankrig (Gert Due Billing) 2.000 kr. - Kongres. Bruxelles 30. august-4. september 1987 (Axel Hunding) 7.500 kr. - Teoretisk kemiske modelberegninger foretaget på Uni. C (Søren Toxværd) 50.000 kr. - Konference, Manchester, England 7-9 januar 1987 (Søren Toxværd) 5.000 kr. - Rej se til USA (Jørgen Christoffersen) 15.000 kr. - Aflønning af gæsteforsker (Jørgen Christoffersen) 41.500kr. Psykokemisk Institut Einar Geert-Jørgensen og Hustru Ellen Geert-Jørgensens Forskningslegat: Apparatur (Erling T Mellerup) 30.000 kr. DVU's apparaturpulje af 27. juni 1987: HPLC-udstyr 326.000 kr. Psykiatrisk Forskningsfond ved Rigshospitalet: HPLC-udstyr 330.000 kr. Øjenpatologisk Institut C. C. Klestrups Mindelegat: Rejseudgifter (J. U. Prause) 5.960 kr. - Rejseudgifter (J. U. Prause) 7.276 kr. Landsforeningen til bekæmpelse af øjensygdomme: Membrana limitans interna retinae (S. Heegaard) 32.000 kr. Mimi & Victor Larsens Fond: Membrana limitans interna retinae (S. Heegaard) . . 7.000 kr. Dagmar Marshalls Fond: Billedanalyse (Øjenpatologisk Institut) 70.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Menkes sygdom (Øjenpatologisk Institut) 10.733 kr. Einar Willumsens Mindelegat: Billedanalyse (Øjenpatologisk Institut) 71.145 kr. Øjenfonden: Lønudgift (Øjenpatologisk Institut) 166.500 kr. - Rejseudgifter (O. A.Jensen) 6.943 kr. - Rejseudgifter (O. A.Jensen) 12.955 kr. Patologisk-anatomisk Institut Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse: (R. Albrechtsen, U. Wewer) 110.000 kr. - (M. Spang-Thomsens Laboratorium) 770.000 kr. - (L.-I. Larsson) 487.172 kr. Statens jordbrugs-og veterinærvidenskabelige Forskningsråd; (F.Elling) 133.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd; (R. Albrechtsen, U. Wewer) 220.000 kr. 144 Universitetets årbog 1987 -(F.Elling) 104.000 kr. -(M.Nielsen) 10.000 kr. — (L.-I. Larsson) 615.200 kr. Andre Fonde: (M. Spang-Thomsens Laboratorium) 352.750 kr. -(F.Elling) 24.398 kr. — (L.-I. Larsson) 4.500.000 kr. Farmakologisk Institut Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: (S. Loft) 15.000 kr. — (S.Christensen) 81.200 kr. Top-Danmark: (E. Steiness) 6.000 kr. Lundbeckfonden: (S. Norn) 117.564 kr. — (H. Enghusen Poulsen, S. Loft) 75.400 kr. Allergifonden af 1981: (S. Norn) 70.000 kr. Ph. Maigaards Eftf: (A. Geisler) 12.000 kr. NOVOs Fond: (H. Enghusen Poulsen) 30.000 kr. P. Carl Petersens Fond: (S. Christensen) 15.000 kr. — (H. Enghusen Poulsen) 20.000 kr. Skandinavisk Selskab for Psykofarmakologi: (A. Geisler) 15.000 kr. Maskinmester C. O. Hansen og Hustrus Legat: (P. Clementsen) 16.000 kr. Fonden af 1870: (R. Klysner) 10.400 kr. Ferd. og Ellen Hindsgauls Fond: (R. Klysner) 20.400 kr. Linexfonden: (A. Geisler) 11.500 kr. — (R. Klysner) 29.000 kr. Miljøstyrelsen, kemikalie- og bekæmpelsesmiddelkontoret: (Farmakologisk Institut) 207.000 kr. Hafnia-Haand i Haand Fonden: (P. Clementsen) 58.780 kr. Max og Anna Friedmanns Legat til Sygdomsbekæmpelse: (H. Enghusen Poulsen, S. Loft) 66.000 kr. Gerda og Aage Haensch's Pond: (A. Mørk) 36.000 kr. Astra-gruppen: (S. Christensen) 28.172 kr. Løvens kemiske Fabrik: (S. Christensen) 25.000 kr. Danmarks Sundhedsfond: (S. Loft, H. Enghusen Poulsen) 66.000 kr. Fonden til Sygdomsbekæmpelse uden Dyreforsøg: (A. Geisler) 20.000 kr. Institut for medicinsk Mikrobrologi AIDS-Fonden: (O. P. Settnes) 20.300 kr. Danmarks Astma-Allergiforbund: (Lise Lundberg) 36.500 kr. Max og Anna Friedmanns Legat til Sygdomsbekæmpelse: (Allan Hornsleth) .... 46.430 kr. Gerda og Aage Haensch's Fond: (Ole Marker) 64.000 kr. Købmand Sven Hansen og Hustru Ina Hansens Fond: (Allan Hornsleth) 25.000 kr. Maskinmester Cresten Otto Hansen og Hustru Gudrun Edele Harriet Hansen født Kruses Legat: (Lise Lundberg) 40.000 kr. Købmand Knud Øster Jørgensen og Hustru Marie Øster Jørgensens Fond: (Allan Randrup Thomsen) 10.000 kr. Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse: Driftsmidler (Bodil Norrild) 478.000 kr. — Apparatur + I videnskabelig ass., 2 laboranter, samt sekretær (Bodil Norrild) . 50.000 kr. Ministeriet for kulturelle Anliggender: (Hanne Colding) 3.000 kr. Carl F. Petersen: (O. P. Settnes) 11 000 kr. P. Carl Petersens Fond: (Lise Lundberg) 10.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Dækning afrejseudgifter til deltagelse i xth International Symposium on Neurosecretion, Bristol, England + 10 timers Almindelig beretning 145 statistisk konsulentbistand (Bente Langvad Hansen) 4.000 kr. - (O. P. Settnes) 50.000 kr. — (Ole Marker) 45.000 kr. - Dækning af rejse og opholdsudgifter i 2 år (David Sompolinsky, Tel Aviv) 157.000 kr. Fru Astrid Thaysens Legat til Lægevidenskabelig grundforskning (Allan Randrup) . 10.000 kr. ESSEX-PHARMA; Research grant til Interferon projekt (Kurt Berg) 80.000 kr. Institut for almen Medicin Egmont Fonden; Psykisk syge gravide kvinder og deres børn (Lene Lier) 267.000 kr. Indenrigsministeriets sundhedspulje (SUPU): Kursus i kvalitative forskningsmetoder (Dorte Gannik, Else Guldager, Anne Køppe, Laila Launsø) 15.000 kr. Lundbecks Legat (tidligere Lægeforeningens forskningsfond); Projektstøtte til projektet: »Honoreringssystemets betydning for lægeadfærd i almen praksis« (Gavin Mooney, Allan Krasnik, Paul Backer, Peter von Scholten, Peter Groenewegen, Mogens Trab Damsgård, Poul A. Pedersen; Central forskningsenhed for almen Praksis) 30.000 kr. Det lægevidenskabelige Fakultets Forskningsudvalg: Kursus i kvalitative forskningsmetoder (Dorte Gannik, Else Guldager, Anne Køppe, Laila Launsø) .... 10.020 kr. Magda og S. Aa. Friedrichs Mindelegat: Projektstøtte til projektet: »Honoreringssystemets betydning for lægeadfærd i almen praksis« (Gavin Mooney, Allan Krasnik, Paul Backer, Peter von Scholten, Peter Groenewegen, Mogens Trab Damsgård, Poul A. Pedersen; Central forskningsenhed for almen Praksis) 30.000 kr. Mouritzen og la Fontaine: Sundhedspædagogik i almen praksis. Studierejse Oxford (Paul Backer) 15.000 kr. Netherland's Institute of Primary Health Care (Nivel): Projektstøtte til projektet: »Honoreringssystemets betydning for lægeadfærd i almen praksis« (Gavin Mooney, Allan Krasnik, Paul Backer, Peter von Scholten, Peter Groenewegen, Mogens Trab Damsgård, Poul A. Pedersen; Central forskningsenhed for almen Praksis) 86.140 kr. Praktiserende lægers Uddannelses- og Udviklingsfond: Projektstøtte til projektet: »Honoreringssystemets betydning for lægeadfærd i almen praksis« (Gavin Mooney, Allan Krasnik, Paul Backer, Peter von Scholten, Peter Groenewegen, Mogens Trab Damsgård, Poul A. Pedersen; Central forskningsenhed for almen Praksis) 5.000 kr. Statens lægevidenskabelig Forskningsråd: Deltagelse i 5. Nordiske Kongres i almen Medicin, Reykjavik (Finn Børlum Kristensen) 6.000 kr. Sygekassernes Helsefond: Projektstøtte til projektet: »Honoreringssystemets betydning for lægeadfærd i almen praksis« (Gavin Mooney, Allan Krasnik, Paul Backer, Peter von Scholten, Peter Groenewegen, Mogens Trab Damsgård, Poul A. Pedersen; Central forskningsenhed for almen Praksis) 98.500 kr. — »Gamle i København, en epidemiologisk, socialmedicinsk interventionsundersøgelse « (Kirsten Hjort Sørensen) 136.900 kr. Sygekassernes Helsefond: Psykisk syge gravide kvinder og deres børn (Lene Lier) . . 300.000 kr. Zangger Fonden: Kursus i kvalitative forskningsmetoder (Dorte Gannik, Else Guldager, Anne Køppe, Laila Launsø) 18.000 kr. Institut for social Medicin Dansk Sygeplejeråd: Sundhedsplejerskens besøgsarbejde i småbørnsfamilierne (Else Guldager Christensen) 50.000 kr. Fonden af 1870: Fysisk, psykisk og social funktionsevne i en ældrepopulation (Kirsten Avlund Frandsen) 50.000 kr. 146 Universitetets årbog 1987 Forskerakademiet: Udvikling af sundhedsøkonomiske aspekter i samfundsmedicinsk forskning og undervisning (Gavin Mooney) 180.000 kr. - Postgraduat kursus i kvantitative metoder i empirisk samfundsmedicinsk forskning (Erik Holst, Niels Keiding) 53.000 kr. - Forskerkursus i gerontologi (Bjørn E. Holstein, Lars Tornstam) 52.000 kr. Indenrigsministeriets Sundhedspulje: Sundhedsplejerskens besøgsarbejde i småbørnsfamilierne (Else Guldager Christensen) 190.000 kr. - Regional Variations in provision, utilization and outcome of health care: International litteraturinformation, nyhedsformidling, videnskabelige møder, workshops og forskerkurser (Tavs Folmer Andersen) 225.000 kr. - Skolebørns motionsvaner og sundhedsadfærd (Bjørn E. Holstein) 261.500 kr. — Fysisk, psykisk og social funktionsevne i en ældrepopulation (Kirsten Avlund Frandsen) 154.500 kr. — Omlægning og samordning af ældreområdet i Skævinge Kommune (Lis Wagner) 100.000 kr. Egmont H. Petersens Fond: Economic Analysis in Priority Setting (Gavin Mooney) 593.000 kr. Rosalie Petersens Fond: Sundhedsplejerskens besøgsarbejde i småbørnsfamilierne (Else Guldager Christensen) 50.000 kr. Socialstyrelsens Forsøgsudvalg: Omlægning og samordning af ældreområdet i Skævinge Kommune (Lis Wagner) 60.000 kr. Sygekassernes Helsefond: Regional Variations in provision, utilization and outcomes of health care: International litteraturinformation, nyhedsformidling, videnskabelige møder, workshops og forskerkurser (Tavs Folmer Andersen) 90.000 kr. — Sundhedsplejerskernes besøgsarbejde i småbørnsfamilierne (Else Guldager Christensen) 190.000 kr. — »Hvorledes mestrer gamle alderdommens problemer?«, dansk delprojekt af EFforskningsprojekt: »Care Delivery Systems for the Elderly« (Bjørn E. Holstein, Erik Holst) 350.000 kr. - To distriktspsykiatriske forsøgscentre i Københavns Kommune: Analyse og evaluering (Allan Krasnik, i samarbejde med Bispebjerg Hospital) 600.000 kr. — Honoreringssystemets betydning for lægeadfærd i almen praksis (Allan Krasnik, i samarbejde med Forskningsenheden for almen Praksis, Institut for almen Medicin) 384.000 kr. — Economic Analysis in Medical Decision Making (Anne Loft, Gavin Mooney) . . . 193.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Regional Variations in provision, utilization and outcomes of health care: International litteraturinformation, nyhedsformidling, videnskabelige møder, workshops og forskerkurser (Tavs Folmer Andersen) 120.000 kr. — Socialt netværk og sundhed: Dansk delprojekt i en international undersøgelse om betydningen af psykosociale faktorer for sygelighed og dødelighed (Kathryn Dean, Erik Holst) 100.000 kr. - Ældremishandling - omsorgssvigt (Lars Tornstam) 28.000 kr. — Den somatiske sygehussektors udvikling i Danmark 1930-85 (Signild Vallgårda) . 75.000 kr. - AIDS-epidemiens indflydelse på yngre københavnske homo- og heteroseksuelles seksualpraktik, adfærd og holdninger (Marianne Wangel, stud.med.) 28.000 kr. Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd: Den somatiske sygehussektors udvikling i Danmark 1930-85 (Signild Vallgårda) 75.000 kr. - Det sociale netværks omsorg for ældre (Bjørn E. Holstein) 26.500 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Den somatiske sygehussektors udvikling i Danmark 1930-85 (Signild Vallgårda) 75.000 kr. Velux-fonden af 1981: Fysisk, psykisk og social funktionsevne i en ældrepopulation (Kirsten Avlund Frandsen) 120.000 kr. Almindelig beretning 147 - Fysisk, psykisk og social funktionsevne i en ældrepopulation (Kirsten Schultz- Larsen) 152.000 kr. Institut for eksperimentel Immunologi Arkitekt Holger Hjortenberg og hustru Dagmar Hjortenbergs Fond: Forskning i udlandet »Strukturelle og funktionelle undersøgelser af hønens erythrocytspecifikke MHC antigen« (Jan Salomonsen) 30.000 kr. Bioteknologisk Center for Fiskebiologi: Bioteknologiske metoder inden for fiskepatologi. Løn, apparatur, mat. transport af ørreder (Peter Kaastrup, Dorthe Nielsen) . 289.000 kr. Carlsbergfondet: Løn, materialer (40.000 kr.) (Jan Salomonsen) 273.635 kr. Chr. 9's Fond ved de københavnske Skydebrødre: Forskningsformål omkring MHC (Karsten Skjødt) 80.000 kr. Gigtforeningen: Den positive allogene effekt (Ole Werdelin) 94.250 kr. Landbrugsministeriet, Bioteknologi 85-89: Vævstyper hos høns. Løn til dyrepasser, laboranter, skolarstip., dyrefoder, materialer (Dorthe Brunsholm, Karin Holm, Bodil Nielsen, Susanne B. Møller) 341.300 kr. Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse: Cancer og Immunresponsgener (Ole Werdelin, Bodil Laub Petersen) 355.000 kr. Nordisk Insulin Fond: Beta-celle menthan antigener i Diabetes Mellitis. Apparatur (Bent Nielsen) 30.000 kr. NOVOs Fond: Insulin præsentation afNHC klasse II bærende celler. Drift (Bent Nielsen) 100.000 kr. Statens jordbrugs- og veterinærvidenskabelige Forskningsråd: Løn til laborant 1 Vi måned (Tina Lundgreen, Jan Salamonsen) 20.000 kr. - Løn til laborant i 2/? måned (Tina Lundgreen, Jan Salamonsen) 37.500 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Regulatoriske mekanismer i immunsystemet, 2. projektår. Apparatur (Ole Werdelin, Søren Mouritzen, Bodil Laub Petersen, Lisa Helmer Nielsen, Benney Winther) 154.000 kr. - Regulatoriske mekanismer i immunsystemet, 2. projektår. Laborantløn (Ole Werdelin, Søren Mouritsen, Bodil Laub Petersen, Lisa Helmer Nielsen, Benny Winther) 165.000 kr. - Oprettelse af muse avisenhed. Apparatur (Bent Rubin) 300.000 kr. - Oprettelse af muse avisenhed. Løn til Vi tids laborant (Bent Rubin) 85.000 kr. - Rejse til USA i forbindelse med Molecular Biology of the MHC in domestic animal species (Karsten Skjødt) 8.000 kr. - Kursus i anvendelse af syntetisk DNA i biologisk forskning (Karsten Skjødt) . . . 4.000 kr. - Apparatur til cloning af MHC generne hos høns (Karsten Skjødt) 50.000 kr. - Undersøgelse af klasse II vævstypeantigeners funktion som restriktionselementer ved aktivering af autoreaktive T-celler i insulinafhængig diabetes. Materialer (Jørgen Schøller) 40.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Hjælpe Thymfocytters reduktion af Bceller. Drift (Bent Nielsen) 160.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd, Statens jordbrugs- og veterinærvidenskabelige Forskningsråd og Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Molekylærbiologiske studier af beta2-mikroglobulin som middel til studier af vævstypesystemer i forskellige dyreformer, især fugle og fisk. Apparatur, materialer, rejser og skolarstip. (Morten Simonsen, Rolf Andersen, Birgitte Gissel Nielsen) 225.000 kr. Institut for eksperimentel Medicin Kong Christian den X's Fond: Driftsmidler (P. P. Leyssac) 5.000 kr. 148 Universitetets årbog 1987 Dr.med. August Petersen og læge Thorkil Petersens Legat: Driftsmidler (P. P. Leyssac) 10.600 kr. NOVOs Fond: Forsøgsdyr og isotoper (O. Frederiksen) 20.000 kr. Lauritz Poul Harald Poulsen og hustru Sofie Christiane Poulsens Fond: Driftsmidler (P. Christensen, O. Frederiksen, N.-H. Holstein-Rathlou, P. P. Leyssac, O. Skøtt) . 46.300 kr. - Kongresrejser (P. Christensen, O. Frederiksen, N.-H. Holstein-Ratlov, P. P. Leyssac, O. Skøtt) 20.200 kr. - Apparatur (P. Christensen, O. Frederiksen, N.-H. Holstein-Ratlov, P. P. Leyssac, O. Skøtt) 43.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Laborantløn-t-dyr (P. P. Leyssac) .... 142.120 kr. - Laborantløn (O; Frederiksen) 32.500 kr. - Laborantløn (P. Christensen) 90.000 kr. - Stipendium, 3 mdr. (O. Skøtt) 58.000 kr. - Rejseudgifter, studieophold i USA 1986-87 (O. Skøtt) 66.120 kr. - Kongresrejse (O. Skøtt) 8.000 kr. - Stipendium, 1 md. (N.-H. Holstein-Rathlou) 19.200 kr. - Driftsmidler (N.-H. Holstein-Rathlou) 20.000 kr. Institut for eksperimentel Hormonforskning Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Rejse (Mogens Engelhardt) 10.000 kr. Proteinlaboratoriet Allergologisk Laboratorium A/S 180.000 kr. Carlsbergfondet: Biokemisk og funktionel karakterisering af den secernerede form af det neurale celleadhæsionsmolekyle (Elisabeth Bock) 20.000 kr. Carl og Ellen Hertz legat til Dansk Læge- og Naturvidenskab: Opløselige former af N-CAM (Ole Nybroe) 6.000 kr. Civilingeniør Frode V. Nyegaard og Hustrus Fond: Celleadhæsions molekyler og gliomers spredning (Dorte Linnemann) 51.300kr. - Karakterisering af det neurale celleadhæsionsmolekyle (Ole Nybroe) 30.000 kr. Dansk Forening for Postgraduat Undervisning 62.862 kr. Fonden til Lægevidenskabens Fremme: Celleadhæsionsmolekyler og gliomers metastaseringsevne (Dorte Linnemann) 15.000 kr. - Kloning afcDNA for celleadhæsionsmolekyler (Ole Nybroe) 15.000 kr. Fru Astrid Thaysens legat for lægevidenskabelig grundforskning: Celleoverflademolekyler og metastasering (Dorte Linnemann) 25.000 kr. Fru Jenny Vissing's Legat: Det molekylære grundlag for metastasering (Elisabeth Bock) 200.000 kr. Direktør Ib Henriksens Fond: Endocytosens cellebiologi (Torben Særmark) 40.000 kr. Harboefonden: Immunblotting. Metodeudvikling og brug ved bestemmelse af autoantistoffer. Specielt i relation til immunoinfertilitet (Frank Hinnerfeldt) 41.623 kr. Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse: Det molekylære grundlag for metastasering (Dorte Linnemann, Elisabeth Bock) 368.861 kr. Kong Christian den X's Fond: Biokemisk og immunkemisk karakterisering af autoantigener fra humane spermatozoer (Frank Hinnerfeldt) 5.000 kr. Læge Eilif Trier-Hansen og Hustru Ane Trier-Hansens Legat: Rejse til Venezuela (Ole Nybroe) 8.000 kr. Lægeforeningens Forskningsfond: Biokemisk og immunkemisk karakterisering af autoantigener fra humane spermatozoer (Frank Hinnerfeldt) 15.000 kr. Michaelsens Fond: Endocytosens cellebiologi ( Torben Særmark) 65.000 kr. Naturvidenskabeligt Akademi 51.268 kr. Almindelig beretning 149 NOVOs Fond; Biokemiske og funktionelle studier af secerneret neuralt celleadhæsionsmolekyle N-CAM (Elisabeth Bock) 20.000 kr. - Biokemisk og immunkemisk karakterisering af auto-antigener fra humane spermatozoer (Frank Hinnerfeldt) 20.000 kr. - Undersøgelse af udviklingsmæssig regulation af biosyntesen af celleadhæsionsmolekylet LI (Dorte Linnemann) 10.000 kr. - Opløselige former af N-CAM; karakterisering, sekretionskinetik og turn-over (Ole Nybroe) 30.000 kr. - Karakterisering af det neurale celleadhæsionsmolekyle N-CAM (Ole Nybroe) . . . 20.000 kr. - Endocytosens cellebiologi (Torben Særmark) 75.000 kr. P. Carl Petersens Fond; Endocytosens cellebiologi (Torben Særmark) 20.000 kr. Statens lægevidenskabelige forskningsråd; Erstatningsundervisning (Elisabeth Bock) 68.700 kr. - Sekretion af det neurale celleadhæsionsmolekyle (Elisabeth Bock) 120.000 kr. - Protein- og peptidsekventering ved Det lægevidenskabelige Fakultet 200.000 kr. - Aminosyresekvensbestemmelse afcell-CAM 105 (Ole C. Hansen) 45.935 kr. - Interleukin 1 og akut-fase (Peter Heegaard) 213.965 kr. - Udviklingsmæssig regulation af biosyntese og sekretion af celleadhæsionsmolekylet El (Dorte Einnemann) 40.000 kr. - Fremstilling og kloning af cDNA for celleadhæsionsmolekyler fra rottehjerne (Ole Nybroe) 265.000 kr. - Karakterisering af det neurale celleadhæsionsmolekyle N-CAM (Ole Nybroe) . . . 30.000 kr. - C02-inkubator (Dorte Einnemann, Ole Nybroe) 54.815 kr. - Endocytosens cellebiologi (Torben Særmark) 60.000 kr. Torben Einnemanns Legat til Kræftforskning; Celleadhæsionsmolekyler og differentiering af tumorceller (Dorte Linnemann) 60.000 kr. Arvebiologisk Institut Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse: Undersøgelser over familiær cancerpolypose; Indsamling af materiale for genetiske koblingsundersøgelser, for efterhånden at opnå bedre muligheder for forebyggelse (Marie Louise Bisgaard, Steffen Bulow, H. Eiberg, Jan Mohr) 200.000 kr. Folmer og Ingeborg Luttichaus Familiefond: Til undersøgelse afChorea Huntington (Sven Asger Sørensen) 35.000 kr. Købmand i Odense Johann og Hanne Weimann, født SeedorfT s legat: Annuumsum vedrørende Annette Møller Jensens tilknytning som scholarstipendiat (Søren Nørby) 10.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Kongresrejse til Japan (Lis Hasholt) . . 10.000 kr. - Fabry projekt (Lis Hasholt, Sven Asger Sørensen, Annelise Wandall) 20.000 kr. - Kortlægning af menneskets kromosom 5. (E. Niebuhr) 158.000 kr. - Undersøgelser over det humane genoms struktur: Etablering af permanente cellelinier fra 30 familier for enzym-, serum- og DNA-typebestemmelse i disse for klarlæggelse af genetiske koblingsforhold (Hans Eiberg, ES Nielsen, J Mohr) 60.000 kr. - Løn til videnskabelig medhjælp og materiale til undersøgelse vedrørende neurofibromatose (Sven Asger Sørensen) 107.400 kr. P. Carl Petersens Fond: Kortlægning af menneskets X-kromosom (E. Niebuhr) . . . 15.000 kr. Kong Christian den X's Fond: Kortlægning af menneskets kromosom 5 (E. Niebuhr) 5.000 kr. Fonden af 17-12-1981: Kortlægning af menneskets X-kromosom (E. Niebuhr) .... 15.000kr. Sygekassernes Helsefond: Kortlægning af menneskets kromosom 5. (E. Niebuhr) . . 100.000 kr. 150 Universitetets årbog 1987 Statistisk Forskningsenhed Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Oparbejdning af individdata fra mæslinge epidemien i Sydgrønland 1951 (Dorte Kronborg) 24.000 kr. - EDB-bevilling til licentiatprojekt: Statistiske metoder til analyse af flerdimensionale levetider (Gert Nielsen) 20.000 kr. " Rej se til Nordic Seminar on Empiricai life History Analysis and Panel Studies, Stockholm (Gert Nielsen) 3.000 kr. - Besøg af professor A.J . Petkau, Canada (Niels Keiding) 8.966 kr. - Rej se til 28th meeting of Association for EYE Research, Belgien (Peter Dalgaard) . 3.000 kr. Medicinsk-historisk Musuem Kommunelæge V. C. Eilschou Holms Legat: Almene formål i samlingerne 10.000 kr. Alfred Benzons Fond: Registrering og nyordning af farmacisamlingen 50.164 kr. Knud Højgaards Fond 50.000 kr. P. Carl Petersens Fond 41.285 kr. Det humanistiske Fakultet Historisk Institut Carlsbergfondet: Project Africa Proconsularis (Peter Ørsted) 300.000 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Project Africa Proconsularis (Peter Ørsted) . . 300.000 kr. - Associationsprojektet. Løn for et år (Niels Clemmensen) 292.704 kr. - Publikationsstøtte til bogen »Associationer og foreningsdannelse i Danmark 1780-1880« (Niels Clemmensen) 30.500 kr. - Oversættelse af summary (Niels Clemmensen) 2.300 kr. - Kompensation for undervisningsfritagelse (Niels Steensgaard) 78.000 kr. - Projekt: Hæren og magten i Danmark 1614-1662. Løn og edb-kørsler (Gunnar Lind) 92.000 kr. - Færdiggørelse af arbejde om presse og offentlig mening i 1700-tallets Danmark og Norge (Thorkild Kjærgaard) 1.650 kr. - Færdiggørelse af bogen »Den danske revolution: Landbrug og Politik 1600-1800« (Thorkild Kjærgaard) 220.000 kr. Institut for Samtidshistorie Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg og Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd: International organisation og forvaltning (Hans Mouritzen) . . . 410.292 kr. Statens humanistiske Forskningsråd og Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd: »Dansk sikkerhedspolitik og rammerne for dens udformning under den kolde krigs ideologiske indflydelse 1949-1961« (Poul Villaume) 210.346 kr. Institut for økonomisk Historie Carlsbergfondet: Harald Plums rolle i og betydning for det danske samfunds og erhvervslivs udvikling, og især for Landmandsbankens stilling i 1922 (Per Bro) . . 117.792 kr. - Oversættelse af danske kilder vedrørende Ghanas historie i det 17. og 18. århundrede til engelsk (Ole Justesen) 35.000 kr. - Dansk industrihistorie 1870-1980 (Leon Dalgas Jensen) 109.500 kr. - Dansk industrihistorie 1870-1980 (Preben Etwil) 60.250 kr. - Dansk industrihistorie 1870-1980 (Hans Kryger Larsen) 65.000 kr. - Dansk industrihistorie 1870-1980 (Peter Bøegh Nielsen) 128.750 kr. - Dansk industrihistorie 1870-1980 (Carl Erik Andresen) 50.000 kr. Almindelig beretning 151 Dagspressens Fond; De danske aviser fra 1634 til 1984 (Niels Thomsen, Jette Søllinge) 90.000 kr. Forskerakademiet; Kursus i statistisk metode og databehandling og til et teknologihistorisk seminar (Niels Thomsen, Ole Hyldtoft) 92.800 kr. Fyens Stiftstidende; De danske aviser fra 1634 til 1984 (Niels Thomsen, Jette Søllinge) 60.000 kr. Industrirådet; Udarbejdelse afjubilæumsskrift for Industrirådet (Hans Kryger Larsen) 40.000 kr. Politikens Fond; De danske aviser fra 1634 til 1984 (Niels Thomsen, Jette Søllinge) . 10.000 kr. Statens humanistiske Forskningsråd; Dansk industrihistorie 1870-1980 (Preben Etwill) 60.250 kr. - Dansk industrihistorie 1870-1980 (Hans Kryger Larsen) 65.000 kr. - Dansk industrihistorie 1870-1980 (Peter Bøegh Nielsen) 128.750 kr. - Dansk industrihistorie 1870-1980 (Carl Erik Andresen) 50.000 kr. - De danske aviser fra 1634 til 1984 (Niels Thomsen, Jette Søllinge) 59.175 kr. - Danske immigranters vandrings- og bosættelsesmønster samt deres socio-kulturelle tilpasning til det amerikanske samfund (Jette Mackintosh) 215.603 kr. - Oversættelse af danske kilder vedrørende Ghanas historie i det 17. og 18. århundrede til engelsk (Ole Justesen) 35.000 kr. - Dansk industrihistorie 1870-1980 (Leon Dalgas Jensen) 109.500 kr. Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd; De danske aviser fra 1634 til 1984 (Niels Thomsen, Jette Søllinge) 59.175 kr. - Danske immigranters vandrings- og bosættelsesmønster samt deres socio-kulturelle tilpasning til det amerikanske samfund (Jette Mackintosh) 215.604 kr. Institut for Folkemindevidenskab Statens humanistiske Forskningsråd; Forskningsrejse til Gottingen (Holbek) .... 13.000 kr. - Forskermobilitetsmidler (Chesnutt) 62.575 kr. - Tipsmidlerne (oversættelsesarbejde) 34.000 kr. Forhistorisk-arkæologisk Institut Bikubens Fond; Symposium i Rom (1. årtusind e.Kr.) (Klavs Randsborg) 25.000 kr. Brødrene Hartmanns Fond; EDB-anlæg til brug ved brakteatforskning (Morten Axboe/instituttet) 55.000 kr. Direktør, civ.ing. Aage Louis-Hansens Mindefond; EDB-udstyr samt prøvegravning på mesolitisk boplads i Vedbæk (Erik Brinch Petersen) 60.000 kr. Nordisk Ministerråd; Skandinavisk Forskerkursus (Erik Brinch Petersen) 230.000 kr. Statens humanistiske Forskningsråd; Symposium i Rom (m. foredrag) (Ulla Lund Hansen) 3.500 kr. - Studieophold i Bergen og Oslo (Ulla Lund Hansen) 4.000 kr. - Fysisk-antropologisk/arkæologisk kongres (m. foredrag) i Rom (Ulla Lund Hansen) 3.500 kr. - Rejse til Rom (Klavs Randsborg) 3.500 kr. Institut for klassisk Arkæologi Carlsbergfondet; Pontecagnanoudgravningen (Ingrid Strøm) 110.000 kr. Institut for Kunsthistorie Einar Hansen; Symposiet »Romanesque Art in Scandinavia and its Relation to the Continent« 6.488 kr. 152 Universitetets årbog 1987 Ministeriet for Kulturelle Anliggender: Symposiet »Romanesque Art in Scandinavia and its Relation to the Continent« (Søren Kaspersen, Teddy Brunius) 7.203 kr. Clara Lachmanns Fond: Symposiet »Romanesque Art in Scandinavia and its Relation to the Continent« 4.357 kr. Letterstedts Fond: Symposiet »Romanesque Art in Scandinavia and its Relation to the Continent« (Søren Kaspersen, Teddy Brunius) 13.107 kr. Nordiska Forskarkursen: Symposiet »Romanesque Art in Scandinavia and its Relation to The Continent« (Søren Kaspersen, Teddy Brunius) 29.400 kr. NOVOs Fond: Symposiet »Romanesque Art in Scandinavia and its Relation to the Continent« 12.000 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Symposiet »Romanesque Art in Scandinavia and its Relation to the Continent« (Søren Kaspersen, Teddy Brunius) 6.550 kr. Institut for Filmvidenskab Statens humanistiske Forskningsråd: Tilskud til rejse til Reykjavik (Karsten Fledelius) 5.000 kr. Institut for Litteraturvidenskab American Council of Learned Societies: Forskningsophold ved University of Wisconsin- Milwaukee, USA (Peter Madsen) 120.000 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Konferencedeltagelse i Italien (Jan Ulrik Dyrkjøb) 4.000 kr. - Forskningsophold i Miinchen, BRD (Uffe Hansen) 8.000 kr. - Konferencedeltagelse i Finland (Michael Bruun Andersen) 3.500 kr. Statens humanistiske Forskningsråd og Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd: Forlængelse af kandidatstipendium i perioden 1.8.1987-1.2.1988 (Nils Gunder Hansen) 96.000 kr. Musikvidenskabeligt Institut Statens humanistiske Forskningsråd: Sekretærbistand til den danske rilm-komite . . 12.600 kr. - Projektet »Dans i Danmark« (Henning Norup) 12.600 kr. Statsautoriseret El-installatør Svend Viggo Berendt og Hustru Aase Berendt f. Christophersens Mindelegat: Oversættelseshonorar i forbindelse med instituttets projekt omkring Christian IV året 1988 6.000 kr. Teatervidenskabeligt Institut Statens humanistiske Forskningsråd: Udgivelse af bogen »Teatersemiotik« (Jytte Wiingaard) 30.000 kr. - Udgivelse af tidsskriftet »Nordic Theatre Studies 1« 24.000 kr. - Udgivelse af bogen »Det komiske på teatret« (Svend Christiansen) 50.000 kr. - Studierejse til Italien (+ vikar) (Klaus Neiiendam) 45.000 kr. - Støtte til oversættelse (Klaus Neiiendam) 4.000 kr. Nordiska Publiceringsnåmnden for humanistiska Tidskrifter: »Nordic Theatre Studies 1« 38.000 kr. Institut for anvendt og matematisk Lingvistik Carlsbergfondet: Deltasrelse i lingvistisk sommerskole i Californien (Ebbe Spang- Hanssen) 44.300 kr. Knud Højgaards Fond: Deltagelse i »Fourth International symposium on sign Language Research«, July 15-19, 1987, Finland ( Elisabeth Engberg-Pedersen) . 4.000 kr. Almindelig beretning 153 Statens humanistiske Forskningsråd: Deltagelse i »1987 International Pragmatics Conference«, Antwerpen, aug. 1987 (Elisabeth Engberg-Pedersen) 4.675 kr. - Kongresdeltagelse i Belgien (Esther Glahn) 4.875 kr. Institut for Lingvistik Statens humanistiske Forskningsråd: Deltagelse i kongres i Lille (»8. Int. Conf. on Historical Linguistics«) og Leiden (»8. Fachtagung der indogermanischen Gesellschaft «) 28/8-6/9 (én rejse) (Jens Elmegård Rasmussen) 6.000 kr. Institut for nordisk Filologi Carlsbergfondet: Ludvig Holbergs komedier (Jens Kr. Andersen) 20.000 kr. G.E.C. Gads Fond: Kaos og kosmos. Studier i europæisk romantik (Flemming Lundgreen-Nielsen) 12.000 kr. Landsdommer V. Gieses Fond: Drømmebilleder - om billeder, drøm og køn (Bent Fausing) 10.000 kr. - Kaos og kosmos. Studier i europæisk romantik (Flemming Lundgreen-Nielsen) . . 9.000 kr. Edith og Karl V. Pedersens Fond: Drømmebilleder - om billeder, drøm og køn (Bent Fausing 15.000 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Drømmebilleder — om billeder, drøm og køn (Bent Fausing) 25.000 kr. - Bysociolingvistik (Frans Gregersen) 685.300 kr. - Danmarks gamle Ordsprog (Iver Kjær) 96.000 kr. - Kaos og kosmos. Studier i europæisk romantik (Flemming Lundgreen-Nielsen) . . 38.620 kr. - Koordinering af forskning og ordbogsarbejde inden for området almindelig leksikografi (Hanne Ruus) 83.570 kr. - Utopia. Et motiv i dansk lyrik (Knud Wentzel) 3.965 kr. Institut for Retorik Statens humanistiske Forskningsråd: »Retorik der flytter stemmer: En undersøgelse baseret på TV-programmet Bytinget« (Christian Kock, Charlotte Jørgensen, Sten Høgel, Lone Rørbech) 120.500 kr. Institut for dansk Dialektforskning Carlsbergfondet: Løn til medhjælp ved ATLAS LINGUARUM EUROPAE (Inger Ejskjær) 40.000 kr. Institut for Navneforskning Udgivelse af Danmarks Stednavne bind 19, Københavns Amts Stednavne (Bent Jørgensen) 6.525 kr. Ministeriet for kulturelle Anliggender. Tipsmidler: Udgivelse af Danmarks Stednavne bind 19, Københavns Amts Stednavne (Bent Jørgensen) 50.000 kr. Rektorkollegiet: Deltagelse i International Society of Anglo-Saxonists Conference, Ontario, Canada (Gillian Fellows-Jensen) 10.000 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Udgivelse af Danske sø- og ånavne 6, Navnestudier nr. 28 (John Kousgård Sørensen) 50.000 kr. Undervisningsministeriet: Deltagelse i Nordisk Samarbejdskomité for Navneforskning, Helsingfors (Bent Jørgensen) 3.031 kr. Undervisningsministeriet. Samarbejdsudvalget til samordning af bistandsarbejdet og det kulturelle samarbejde med udviklingslandene: Projektet Tanzanian Traditional Names (Birte Hjorth Pedersen) 20.000 kr. 154 Universitetets årbog 1987 Engelsk Institut Studieophold i USA (Jørgen Christian Hansen) 15.000 kr. - Seminar i London (Peter Harder) 2.000 kr. - Studierejse til London (Jørgen Erik Nielsen) 2.200 kr. - Kongresrejse til Barcelona (Bruce Clunies Ross) 5.000 kr. Det humanistiske Fakultet: Kongresrejse til Braunschweig (Arne Zettersten) .... 5.200 kr. - Kongresrejse til Paris (Arne Zettersten) 6.500 kr. Institut for germansk Filologi Nordiska Forskarkurser: Symposion Niederdeutsch in Skandinavien (Karl Hyldgaard- Jensen, Vibeke Winge) 28.000 kr. Romansk Institut Knud Henders Fond: Forskningsrejse til Argentina (Lene Waagstein) 7.500 kr. Rektorkollegiet: Deltagelse i Linguistic Symposium on Romance Languages XVIII, New Jersey (Gunver Skytte Schmidt) 10.000 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Udgivelse af Revue Romane 40.000 kr. - Kongresdeltagelse i Belgien (Hanne Lange) 1.500 kr. - Renskrivning af manus i middelalderstudier (Hanne Lange) 13.713 kr. - Omskolingskursus i Paris (Ginette Kryssing-Berg) 65.000 kr. - Kongresdeltagelse i Montreal (Jonna Kjær) 5.800 kr. - Kongresdeltagelse i Lund (John Pedersen) 2.000 kr. - Forskningsrejse til Argentina (Lene Waagstein) 15.000 kr. Slavisk Institut Carlsbergfondet: Projekttitel: Mellem utopi og apokalypse. En undersøgelse af funktionsforholdet mellem forventningstematik og religiøs symbolik i den russiske litteratur og kulturdebat i perioden mellem århundredskiftet og oktoberrevolutionen 1917 - Løn til ekstern lektor som vikar i 6 måneder (Eigil Stelfensen) 45.000 kr. Institut for Nygræsk og Balkanistik Statens humanistiske Forskningsråd: Færdiggørelse af disputats om Grækenlands historie 1944-45 (Lars Bærentzen) 66.000 kr. - Afholdelse af international arbejdskonference om dannelse af en europæisk association for nygræske studier på universitetsplan (Sysse Engberg) 28.800 kr. - Deltagelse (med foredrag) i »Second Anglo-Greek historical colloquium: Britain and Greece during the Second World War«, King's College, London (Lars Bærentzen) 3.500 kr. - Deltagelse (med foredrag) i konferencen »Greece and the US: Forty Years since the Truman Doctrine«, City University of New York (Ole L. Smith) 5.000 kr. Østasiatisk Institut Korea Research Foundation: Udbygning af undervisningen i koreansk ved Østasiatisk Institut US S 12.000 Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation: Udbygning af bogsamlingen om vestlig litteratur om Japan 150.000 kr. Carsten Niebuhr Instituttet Carlsbergfondet: Egen løn i et år til færdiggørelse af forskningsprojekt (Jesper Eidem) 233.000 kr. - Rejseudgifter til Syrien i forbindelse med udgravning (Jesper Eidem) 10.000 kr. Almindelig beretning 155 - Delvis støtte til udgivelse af bog (Dan Potts) 25.000 kr. - Egen løn i 3 måneder til færdiggørelse af forskningsprojekt (Marie-Louise Thomsen) 60.000 kr. - Støtte til bogudgivelse (Marie-Louise Thomsen) 17.257 kr. - Til afsluttende bearbejdelse af publicering af fund i Tell Shemshara (1957) (Ingolf Thuesen) 158.143 kr. - Til afholdelse af internationalt arkæologisk symposium (IngolfThuesen) 15.000 kr. - Støtte til bogudgivelse (Aage Westenholz) 60.000 kr. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond: Støtte til bogudgivelse (Daniel Potts) . 5.000 kr. Knud Højgaards Fond: Støtte til afholdelse af internationalt arkæologisk symposium (IngolfThuesen) 10.000 kr. Kong Christian den X's Fond: Støtte til bogudgivelse (Dan Potts) 10.000 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Støtte til bogudgivelse (Lise Manniche) .... 30.000 kr. - Egen løn i 3 måneder til færdiggørelse af publikation (Eva Møller) 58.170 kr. - Til udgravning i De forenede arabiske emirater (Dan Potts) 52.850 kr. - Støtte til bearbejdelse af digte og folkeeventyr i nordafrikanske dialekter (Karl G. Prasse) 100.000 kr. - Honorar og rejseudgifter til ikke-videnskabelig medarbejder (Karl-G. Prasse) . . . 41.618 kr. - Støtte til tekstbehandlingsprogram i forbindelse med arbejdet med tuaregiske tekster (Karl-G. Prasse) 5.990 kr. - Støtte til afholdelse af internationalt arkæologisk symposium (Ingolf Thuesen) . . 15.000 kr. - Rejseudgifter til Syrien i forbindelse med udgravning (IngolfThuesen) 4.800 kr. - Støtte til bogudgivelse (Aage Westenholz) 45.000 kr. Tribute to the Dånes: Støtte til tre studerendes rejse til udgravning i Tel Akko, Israel 3.000 kr. Undervisningsministeriet (DVU): Støtte til 5 studerendes rejse til udgravning i De forenede arabiske emirater 4.800 kr. Institut for Eskimologi Statens humanistiske Forskningsråd: Rejse til konference i Antwerpen (Michael Fortescue) 4.000 kr. - Køb af databaseprogrammel (Hans-Erik Rasmussen) 8.073 kr. - Sproglig revision af to artikler (Inge Kleivan) 3.000 kr. - Udgivelse af bog (Birgitte Sonne) 40.000 kr. Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd: Forskningsrejse til Alaska (Jens Dahl) 22.159 kr. - Til sproglig revision af artikel (Jens Dahl) 2.600 kr. I ipsmidlerne, Undervisningsministeriet: Anskaffelse af PC'er (Jens Brøsted) .... 24.323 kr. LIdenrigsministeriet: Rejse til Geneve (Jens Brøsted) 14.769 kr. Institut for græsk og latinsk middelalderfilologi / Center for europæiske Middelalderstudier British Council: Gæsteforelæsere ved konference (Literacy and Society in Early North Western Europe 400-1200) (Graham D. Caie) 6.000 kr. - Rejse til Lancaster (Graham D. Caie) 2.000 kr. - Gæsteforelæsere ved seminar. The Concept of Nobility in the Middle Ages (Graham D. Caie) 4.000 kr. Carlsbergfondet: Aflønning af ekstern lektor (Sten Ebbesen) 80.000 kr. - Indkøb af EDB-apparatur ( Sten Ebbesen) 50.650 kr. - Aflønning af en scholarstipendiat (Graham Caie) 75.000 kr. ERASMUS (EF): Undervisningssamarbejde med Lancaster University (Graham D. Caie) 126.000 kr. 156 Universitetets årbog 1987 Forskerakademiet: Afholdelse af seminar: The Concept of Nobility in the Middle Ages (Graham D. Caie) 138.800 kr. Rigshospitalets grundforskningsfond: Indkøb af apparatur (Sten Ebbesen) 73.438 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Løn til ekstern lektor. Kompensation i forbindelse med medlemskab af SHF (Birger Munk Olsen) 74.000 kr. - Afholdelse af konference: Literacy and Society in Early North Western Europe 400-1200 (Graham D. Caie) 17.980 kr. - Rejse til USA (Graham D. Caie) 4.000 kr. Union Académique Internationale (via Monumenta Musicae Byzantinae): Rejse til Italien (Jørgen Raasted) 3.000 kr. Institut for klassisk Filologi Carlsbergfondet: Bevilling til egen løn i 1 år for at arbejde med projektet »Trierarchiets udvikling som fiskal-militær institution i Athen, ca. 500-323/2 f.Kr.« (Vincent Gabrielsen) 233.635 kr. - Studierejse til Athen i sommeren 1987 dels for at deltage i søsætningen af det rekonstruerede krigsskib Trier, dels m.h.p. studier på det Epigrafiske Museum. (Vincent Gabrielsen) 6.586 kr. Direktoratet for de videregaaende Uddannelser: Måcenatsforhold i Renæssancen, seminar. Sekretariatsudgifter (Minna Skafte Jensen) 5.000 kr. Direktør, civilingeniør Aage Louis-Hansens Mindefond: Løn til: Studier omkring Niels Stensens »Elementorum Myologiae Specimen« (Marianne Alenius) 25.000 kr. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond: Måcenatsforhold i Renæssancen, seminar (Minna Skafte Jensen) 3.000 kr. Forskningspolitisk Raad under Nordisk Ministerråd: Nordisk nylatinmøde på Biskops- Arnø (Minna Skafte Jensen) 100.000 kr. Herzog August Bibliothek, Wolfenbiittel, Vesttyskland: Gaststipendium (Minna Skafte Jensen) DM 11.460 Niels Bohr Legatet: Rejse til Rom (Marianne Pade) 15.000 kr. Nordisk Samarbejdsnævn for humanistisk Forskning: Nordisk litteratur på latin og dens forhold til Europa. Rejser, møder, kontorudgifter m.m. (Minna Skafte Jensen) Statens humanistiske Forskningsråd: Fuldtidsløn i 11 måneder på Projekt »Dansk Ny-Latin« (Marianne Alenius) - Dansk litteratur på latin og dens forhold til Europa. Løn (Marianne Alenius) . . . 230.000 kr. - Dansk litteratur på latin og dens forhold til Europa. Løn (Karen Skovgaard- Petersen) 180.000 kr. - Dansk litteratur på latin og dens forhold til Europa. Rejser, apparatur m.v. (Minna Skafte Jensen) 42.000 kr. - »Humanist Friendship« Sproglig revision (Minna Skafte Jensen) 675 kr. - Publikationsudgifter for Renæssancestudier 2 (Marianne Pade, Minna Skafte Jensen) 35.000 kr. - Projekt Nordisk nylatin. Årsløn (1. feb.-31. dec.) (Karen Skovgaard-Petersen) . . - Løn til oversættelse og udgivelse af Erasmus Lætus' skrift om Christian IV's fødsel og dåb (1577) (Peter Zeeberg) 82.417kr. - Projekttitel: »Heksametriske orakelsvar, mantiske vers og dermed beslægtet digtning som del af traditionsbetinget græsk poesi«. Fondsstøtten givet som løn til udførelse af projektet (Lene Andersen) 51.483 kr. - Studierejse til Oxford for at færdiggøre Manus, til samleværk udgivet afOUP (Mogens Herman Hansen) 7.000 kr. Almindelig beretning 157 Filosofisk Institut Forskerakademiet: Indskrivningsgebyr til Oxford University samt rejse til Oxford (Carsten M. Hansen) 41.962 kr. Forskerakademiet: Indskrivningsgebyr til Oxford University samt rejse til Oxford (Peter Sandøe) 32.069 kr. Nordiska Forskarkurser: Det 9. Platon Symposion (Karsten Friis Johansen) 8.961 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Kierkegaards ontologi (Poul Liibcke) 272.631 kr. Institut for klinisk Psykologi European Economic Community: Training for trainers: Enhancing gender awareness (Lise Østergaard) 275.761kr. Fredsfonden: Rejseudgifter i forbindelse med deltagelse i konference i Paris om »Menneskerettigheder i Tyrkiet« (Gretty M. Mirdal) 2.231 kr. Industriministeriets FTU-program: Projekt angående udvikling af grafiske brugergrænseflader (Axel Larsen, Lisbeth Harms) 162.000 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Projekt angående studier over datamatsyn og menneskesyn (Axel Larsen) 85.000 kr. - En post-spørgeskemaundersøgelse vedrørende udbredelsen af seksuelt misbrug af børn og unge (Ingrid Leth) 70.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Psykosociale og neuropsykologiske implikationer af AIDS-smitte (Susanne Lunn, Marianne Skydsbjerg) 29.770 kr. Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd En post-spørgeskemaundersøgelse vedrørende udbredelsen af seksuelt misbrug af børn og unge (Ingrid Leth) .... 189.000 kr. Psykologisk Laboratorium Byggeriets Udviklingsråd: Udvidelse af forsøgslej lighed og afholdelse af fremtidsværksted (Kresten Bjerg) 65.000 kr. - Udarbejdelse af rapport (Kresten Bjerg) 54.000 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Rejser til Cardiff (Nini Prætorius) 12.000 kr. - LIdgivelse af doktordisputats (Erik Schultz) 45.000 kr. Statens humanistiske Forskningsråd og Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Til det i forskningsvirksomheden anførte arbejde. 1 årsløn (Simo Køppe) Teknologistyrelsen: Fase 1 af »Halvfemserhjemsprojektet«: Realisering af en ny metode for langsigtet evaluering, produktsøgning og grænsefladeudvikling af informationsteknologi til boligen i samarbejde med B&O, KTAS og S. T. Lyngsø (Kresten Bjerg) 500.000 kr. Institut for Pædagogik European Institute of Education and Social Policy, ERASMUS-programmet: Interuniversitært samarbejdsprogram (Thyge Winther-Jensen) ECU 640.000 - Gennemførelse af studiebesøg (Joan Conrad) ECU 10.000 Dansk Sygehusinstitut: Projekt om evaluering af yngre lægers kliniske uddannelse (Joan Conrad) 29.800 kr. Forskerakademiet: Igangsættelse af formaliseret forskeruddannelse (Bo Jacobsen) . 29.700 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Projekt vedr. forskningsmiljø (Bo Jacobsen) . . 275.150 kr. - Projektet »Informatik og arbejderuddannelse« (Per Fibæk Laursen) 290.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Studentermedhjælp til udskriving af bånd (Tine Rask Eriksen) 30.000 kr. 158 Universitetets årbog 1987 Center for Audiologopædi Dansk Statsstipendium: Komparative studier over børn versus chimpansers naturlige og spontane kropssprog. Stipendie til dækning af faste udgifter (Flavia Moraro) 14.820 kr. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond: Projekt Polske Flygtninge. Sekr. Henrik Vestergaard (Jolanta Czubinska-Owczarz) 15.000 kr. Egmont H. Petersens Fond: Undersøgelse af arvelighed i ordblindhed vurderet i sammenhæng med sukkersyge (Otto Hansen) 44.500 kr. Harboe Fonden: Døve kvinders erhvervsmuligheder (Chenny Hvass) 2.000 kr. LINEX Fonden (Frede Duelund Nielsens Fond): Imperiske undersøgelser i tilknytning til speciale (Elisabeth Munck Nielsen, Anita, Lihme, Marchen Cort Jensen, Lars von der Lieth) 10.000 kr. Profesor Ludvig Winner og Hustrus Legat: Rejser til Umeå, Sverige. Apparatur: høj-opløsningsskærm til tekstfremvisning (Carsten Elbro) 14.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Deltagelse i 3Ist Annual Meeting of the international Society for General Systems Research, Budapest juni 1987 (Otto Hansen) 5.500 kr. - Deltagelse i 3-dags internationalt Voice Symposium i Edingburg, august 1987 med 2 foredrag (Børge Frøkjær-Jensen) 5.000 kr. Sygekassernes Helsefond: Hjalp vi dem? Projektmedarb. Karen Marie Hauschild, Michael Hjort-Pedersen, Anne Therkildsen, Nina Funder (Karen Marie Hauschild) 100.000 kr. Center for Kvindeforskning UNO-X Fonden: Støtte i forbindelse med Kvindecentrets 5-års jubilæum, afholdt i september 1987 3.000 kr. Center for sammenlignende Kulturforskning Statens humanistiske Forskningsråd: Egen løn pr. 1.2.-31.3. 1987 for at færdiggøre et manuskript om danske altertavler fra reformationens indførelse til 1600-tallet (Hanne Honnens de Lichtenberg) 53.580 kr. Forum for Renæssancestudier Carlsberg Mindelegat: Afholdelse af seminar om Fyrstehoffet i Ferrara 10.000 kr. Det forsikringspolitiske Råd under Nordisk Ministerråd: Til projekt Nordisk Nylatin: Afholdelse af seminar om »Latin og nationalsprog i Norden efter reformationen « 100.000 kr. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond: Seminar om Fyrstehoffet i Ferrara . . . 3.000 kr. D.V.U.: Seminar om Fyrstehoffet i Ferrara 5.000 kr. G.EC. Gads F o n d : S t ø t t e t i l r e n s k r i v n i n g af a k t e r n e f r a F e r r a r a s e m i n a r e t 9 . 7 5 0 k r . Nordisk Samarbejdsnævn for humanistisk Forskning: Til projekt Nordisk Nylatin FM 150.000 Novo's Fond: Seminar om Fyrstehoffet i Ferrara 25.790 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Projekt Nordisk Nylatin 42.000 kr. - Seminar om Fyrstehoffet i Ferrara 60.000 kr. - Publikation af Renæssancestudier, 2 35.000 kr. - Projekt Dansk Nylatin: Aflønning (Karen Skovgaard-Petersen) 180.000 kr. - Projekt Dansk Nylatin: Aflønning (Marianne Alenius) 230.000 kr. Almindelig beretning 159 Det naturvidenskabelige Fakultet Astronomisk Observatorium Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Rejse til Paris, Frankrig (J. Andersen) . 10.000 kr. - Deltagelse i kollokvium, Beograd, Jugoslavien (C. Fabricius) 7.000 kr. - Studierejse til Oak Ridge, Tennessee, USA (P. C. Hansen) 20.000 kr. - Deltagelse i symposium, Paris, Frankrig (L. Helmer) 8.000 kr. - Dansk-kinesisk Meridian Teleskop (E. Høg) 70.400 kr. - Deltagelse i kollokvium, Beograd, Jugoslavien (E. Høg) 7.000 kr. - Tilskud til rejse til Baltimore, USA (P. Møller) 2.427 kr. - Deltagelse i workshop, Budapest, Ungarn (J. Otzen Petersen) 5.500 kr. Statens teknisk-videnskabelige Forskningsråd: Deltagelse i workshop, Les Hoches, Frankrig (P. C. Hansen) 5.758 kr. Undervisningsministeriets apparaturpulje: Styresystem til Schmidt-teleskopet i Brorfelde 182.000 kr. ESA-følgeforskningsbevillingen (Rumudvalget): HIPPARCOS/TYCHO-projektet (E. Høg) 595.000 kr. - Reduktioner af I UE-data (J. Knude) 20.000 kr. - Reduktioner af IRAS-data (J. Knude) 40.000 kr. - Aflønning (P. Møller) 226.106 kr. - Rejser til ESTEC, Holland (P. Møller) 6.000 kr. - Tilskud til rejse til Baltimore, USA (P. Møller) 7.989 kr. ESO-følgeforskningsbevillingen (Astronomisk Udvalg): Løn (P. Nørregaard) .... 246.000 kr. - Drift, reparation og vedligeholdelse, telskoper i Chile 210.000 kr. - Tilskud til VME reserveenhed for dataopsamling på 0.5 og 1.5 m kikkerterne . . . 30.000 kr. - Ny instrument-adapter til 1.5 m teleskopet 217.237 kr. - ESO/SRC atlas 25.000 kr. - Rejser til meridiankredsprojektet. La Palma 225.600 kr. - To tekniske rejser til ESO, Chile 45.000 kr. - Disk til Zilog-anlæg 113.220 kr. - Rejse til ESO, Garching, Tyskland, for H. Hansen, Brorfelde 8.221 kr. - Observationsrejse til ESO, Chile (J. Andersen, B. Nordstrom) 16.000 kr. - Rejse til Brofelde (J. Andersen) 4.000 kr. - Studier af formørkelsesvariable stjerner (J. V. Clausen mfl.) 24.000 kr. - Observationsrejse til ESO, Chile (O. H. Einicke, L. Helmer) 19.700 kr. - Observationsrejse til Madrid (L. Hansen, H. E.Jørgensen, H. U. Nørgaard- Nielsen) 19.578 kr. - Tilskud til observationsrejse til ESO, Chile (L. Hansen, H. E.Jørgensen, H. U. Nørgaard-Nielsen) 1.538 kr. - Observationsrejse til ESO, Chile (L. Hansen, H. E.Jørgensen, H. U. Nørgaard- Nielsen) 19.086 kr. - Deltagelse i ESO workshop, Garching, Tyskland (B. E. Helt) 6.400 kr. - Observationsrejser til ESO, Chile (H. Jønch-Sørensen, J. Knude) 55.240 kr. - Deltagelse i ESO workshop, Garching, Tyskland (H. E.Jørgensen) 6.700 kr. - Observationsrejser til ESO, Chile (P. Møller, P. Kjærgaard Rasmussen) 39.904 kr. - Tilskud til ophold ved ESO, Chile (P. Møller, P. Kjærgaard Rasmussen) 1.835 kr. - Anskaffelse af tre interferensfiltre (P. Møller, P. Kjærgaard Rasmussen) 25.600 kr. - Rejse til ESO, Garching, Tyskland (R. Florentin Nielsen) 6.437 kr. - Observationsrejse til ESO, Chile (E. H. Olsen) 24.097 kr. - Observationsrejse til ESO, Chile (E. H. Olsen, R. O. Gray) 24.498 kr. - Rejse til ESO, Garching, Tyskland (P. Kjærgaard Rasmussen) 6.450 kr. 160 Universitetets årbog 1987 Nordisk Samarbejdsnævn for Naturvidenskab: Afholdelse af Nordisk Forskerkursus »Observational Astrophysics« i Brorfelde, juni 1987 (R. Florentin Nielsen) .... 140.000 kr. Niels Bohr Stipendiekomitéen; Rejse til ESO, Garching, Tyskland (J. Knude) .... 8.000 kr. Carlsbergfondet; Stipendium til USA-ophold (J. Andersen, B. Nordstrom) 389.000 kr. - Bengt Stromgren arkiv (J. Knude) 25.000 kr. - Stipendium til USA-ophold (Å. Nordlund) 175.000 kr. ESO, Garching; Ophold ved ESO, Garching, Tyskland (J. Andersen) DM 680 Smithsonian Institution, USA; Stipendium (J. Andersen) US$ 3.500 - Rq se til ESO, Garching, Tyskland (J. Andersen) $ 500 - Rej se til Santa Cruz, USA (J. Andersen) $ 500 - Observationsrejse til Mt. Hopkins, USA (J. Andersen) $ 450 - Stipendium (B. Nordstrom) US$ 3.500 Fysisk Laboratorium Bielefeld Universitet; Rejse (N. O. Andersen) 2.500 kr. Carlsbergfondet; Instrumenter (E. Veje) 159.000 kr. CERN: Rejse (H. H. Andersen) 6.000 kr. EF-codest; Apparatur og rejser (N. O. Andersen) 440.000 kr. EF-stimuleringsprogram; Rejser og apparatur (E.Johnson) 60.000 kr. Forskerakademiet; Forskerkursus i Laserfysik (N. O. Andersen) 85.000 kr. - Gæsteprogram, Sostrup (P. E. Lindelof) 36.000 kr. Den franske Stat; Rejse (N. O. Andersen) 6.000 kr. Gdansk Universitet; Rejse (N. O. Andersen) 2.000 kr. IBM, Danmark; Rejse for gæstelærer fra USA 6.816 kr. Meteorologirådet; Apparatur og løn (R E. Lindelof) 1.315.000 kr. NATO, ASI: Rejse (N. O. Andersen) 8.000 kr. National Bureau of Standards, USA; Rejse (N. O. Andersen) 18.000 kr. Nordiske Forskerkurser; Gæsteprogram Sostrup (R E. Lindelof) 50.000 kr. Nordisk Råd; Kongresrejse, Finland (M. Olsen) 4.500 kr. North Holland, Phys.Publ.; Kongresrejse (H. H. Andersen) 10.000 kr. C. F. Rovsing A/S; Løn/elektroniktekniker (J. Henningsen) 250.000 kr. Sofia Universitet; Rejse (N. O. Andersen) 2.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Kongresrejse, Japan (H. H. Andersen) 20.000 kr. - Rejse/Acceleratorudv. (H. H. Andersen) 18.000 kr. - Rejse (N. O. Andersen) 8.000 kr. - Argonionlaser (N. O. Andersen) 679.000 kr. - Rejse (B. Andresen) 3.300 kr. - Løn (Q. Geng) 62.400 kr. - Løn (J. Hanberg) 130.000 kr. - Rejse (O. P Hansen) 7.000 kr. - Apparatur og løn (J. Henningsen) 675.000 kr. - Løn (K. W.Jacobsen) 120.000 kr. - Samarbejde m/Moskva Universitet (A.Johansen) 50.330 kr. - Kongresrejse (E.Johnson) 20.800 kr. - Rejse, USA (J. M. Knudsen) 10.000 kr. - Kongresrejse, Japan (M. T. Levinsen) 25.000 kr. - Kongresrejse (M. T. Levinsen) 6.600 kr. - Flydende Helium (P. E. Lindelof) 91.000 kr. - Undersøgelse af GaAs heterostruktur (P E. Lindelof) 112.000 kr. - Løn, rejser og apparatur (S. Linderoth) 330.000 kr. - Rejsestøtte (S. Linderoth) 3.030 kr. Almindelig beretning 161 - Rejse (H. Nielsen) 7.000 kr. - Rejse (J. S. Olsen) 6.300 kr. - Rejser, DESY-målinger, Hamborg (J. S. Olsen) 62.000 kr. - Apparatur (J. M. Pedersen) 53.000 kr. - Rejse (J. M. Pedersen) 5.000 kr. - Kongresrejse, Japan (F. B. Rasmussen) 25.000 kr. - Rejse til lUPAP-møde, USA (H. Smith) 11.000 kr. - Kongresrejse, Kina og Tapan (E. Veje) 20.000 kr. - Løn (S. Wang) 50.000 kr. Undervisningsministeriet: Rejse (N. O. Andersen) 4.000 kr. Undervisningsministeriets Apparaturpulje: Heliumanlæg og-udstyr 434.000 kr. - RøntgendifTraktionsapparatur 243.000 kr. - Apparatur til atomfysik 157.000 kr. - Apparatur til metalfysik i fællesskab m/AU og DTH 653.513 kr. Videnskabernes Selskab: Gæsteprogram Sostrup (P. E. Lindelof) 15.000 kr. Geofysisk Institut Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Apparatur (J. P. Steffensen) 50.000 kr. - Div. felteksp. (C. U. Hammer) 455.000 kr. - Lønninger (C. U. Hammer) 250.000 kr. - Løn (Dorte Dahl-Jensen) 230.000 kr. - Løn (Peter Sloth) 230.000 kr. - Løn (J. P. Steffensen) 230.000 kr. - Lønninger (E. Rasmussen) 70.000 kr. - Rejser (E. Rasmussen) 15.000 kr. - Rejser (H. B. Clausen) 18.000 kr. - Rejser (N. Gundestrup) 64.900 kr. - Rejser (N. Højerslev) 15.000 kr. - Rejser (Dorte Dahl-Jensen) 15.000 kr. - Rejser (P. V. Sharma) 15.000 kr. Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland: Div. felteksp. (W. Dansgaard) 300.000 kr. - Lønninger (E. Rasmussen) 17.000 kr. Rumudvalget: Lønninger (E. Rasmussen) 200.000 kr. Danida: Apparatur (N. Højerslev) 72.000 kr. Direktoratet for de videregående Uddannelser: Nedsl. apparatur (N.Gundestrup) . 1.818.000 kr. - (A. W. Hansen) 402.600 kr. - Nedsl. apparatur (N. Højerslev) 434.000 kr. - Nedsl. apparatur (K. Nygaard) 350.000 kr. Forskningssekretariatet: Apparatur (J. P. Steffensen) 54.000 kr. OfTice of Naval Research (US): Lønninger (E. Rasmussen) 25.400 kr. - Apparatur (E. Rasmussen) 32.000 kr. Private: Apparatur (J. P. Steffensen) 34.000 kr. - Rejser (E. Rasmussen) 10.000 kr. - Lønninger (H. Hundahl) 100.000 kr. Visse indirekte tilskud, opnået ved gennemførelse af projekter og ekspeditioner i samarbejde med andre, er ikke medtaget. Medtaget er heller ikke en medarbejders deltagelse i en bevilling i USA (amerikansk 'principal investigator'). Niels Bohr Institutet Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Forskningsprofessorat, løn og drift 760.000 kr. 162 Universitetets årbog 1987 — Lønninger 300.000 kr. — Gæsteprogrammet 400.000 kr. — Rejser 325.000 kr. — Symposium 40.000 kr. — Efteraccelerator (»Booster«) 658.500 kr. — Anvendelse af EDB kapacitet 100.000 kr. — Iværksættelse af nyt forskningsprojekt angående mikropartiklens egenskaber »Klyngefysik« 400.000 kr. Undervisningsministeriets pulje til apparaturfornyelser: NORDBALL projektet, Bariumfluorid detektorer 903.000 kr. — Germanium krystaller til gammaspektrometer, NORDBALL 736.000 kr. Forskerakademiet: Studieophold i udlandet 61.000 kr. Gæsteprofesor 174.000 kr. EDB-kapacitetsudvalget: Programmel til BITNETog EARN 33.750 kr. Augustinus Fonden: Lektorstipendieprogrammet 600.000 kr. Bikubenfonden: Lektorstipendieprogrammet 150.000 kr. Carlsbergfondet: Lektorstipendieprogrammet 600.000 kr. — Stipendier 869.000 kr. -Rejser 31.500 kr. — Tilskud til Personal Computer og medhjælp 130.000 kr. — Iværksættelse af et nyt forskningsprojekt angående mikropartiklers egenskaber. »Klyngefysik« 856.000 kr. CERN Følgeforskningsbevillingen/Acceleratorudvalget: Lønninger 750.000 kr. -Rejser 1.233.000 kr. -EDB 3 9 0 . 0 0 0 k r . -Anskaffelser 1.865.000 kr. — Andet 106.000 kr. Den danske Banks Fond: Lektorstipendieprogrammet 83.333 kr. Direktør Ib Henriksens Fond: Stipendier 80.000 kr. EF til samarbejde som rejsefysik på den eksperimentelle kernefysiks område (ESSA) 220.000 kr. ESO og ESO Følgeforskningsbevillingen/Astronomisk Udvalg: Rejser 120.000 kr. Frederikke Lørup, født Helms'Mindelegat: Legatportioner 43.000 kr. — Rejser 99.000 kr. Grosserer Svend Aage Holch's Legat: Rejser 7.500 kr. Julie Dams Studiefond: Iværksættelse af et nyt forskningsprojekt angående mikropartiklers egenskaber. »Klyngefysik« 290.000 kr. Knud Højgaards Fond: Lektorstipendieprogrammet 250.00 kr. Københavns Universitet: Tilskudsbevilling på Finansloven: »Internationalt Samarbejde på Kernefysikkens Område« 897.700 kr. NATO Senior Guest Fellowship Programme: Gæsteophold 30.000 kr. Niels Bohr Institutets Fond: Stipendier 9.000 kr. — Legatportioner 10.000 kr. — Rejser 21.000 kr. — Tilskud til Personal Computers 55.000 kr. — Tilskud til symposium 8.000 kr. Niels Bohr Legatet: Rejser 18.000 kr. NORDITA: Tilskud til drift af regneanlæg 500.000 kr. — Tilskud til anskaffelse af programmel 135.000 kr. North Holland Publishing Co.: Anskaffelser 30.000 kr. Privatbankens Fond: Lektorstipendieprogrammet 83.333 kr. Reinholdt W.Jorck og Hustrus Fond: Lektorstipendieprogrammet 50.000 kr. Almindelig beretning 163 SARC Fonden: Stipendier 180.000 kr. - Rejser 20.000 kr. Sparekassen SDS Fondet: Lektorstipendieprogrammet 150.000 kr. Thomas B. Thriges Fond: Iværksættelse af et nyt forskningsprojekt angående mikropartiklers egenskaber. »Klyngefysik« 300.000 kr. VELUX Fonden af 1981: Udbygning af instituttets regneanlæg 2.000.000 kr. Kemisk Laboratorium I Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Kongresdeltagelse Kina (Peter Andersen) 15.000 kr. - Kongresdeltagelse Sheffield, England ( Frode Galsbøl) 6.200 kr. - Kongresdeltagelse Cambridge og London (Anders Hammershøi) 5.500 kr. - Studier af molekylær elektronisk og geometrisk struktur med magnetisk induceret og naturlig circulardichroisme (Sven Harnung) 213.400 kr. Kemisk Laboratorium II Planlægningsrådet for Forskningen: Apparatur (UV-VIS spektrofotometer) 200.000 kr. Forskningscenter for medicinsk Bioteknologi: Løn (O. Buchardt) 135.000 kr. - Drift (O. Buchardt) 40.000 kr. - Apparatur (O. Buchardt) 1.055.000 kr. Center for marin Bioteknologi: Apparatur (C. Christophersen) 200.000 kr. Forskningssekretariatet: Forskningsprofessorat (K. Bechgaard) 400.000 kr. - Driftstilskud 360.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd, Forskningsprogrammet for biomolekylær teknik: Løn/stipendier (O. Buchardt, O. Dahl) 650.000 kr. - Rejser (O. Buchardt, O. Dahl) 20.000 kr. - Andet (O. Buchardt, O. Dahl 235.000 kr. - Apparatur (delbevilling). Højintensitets-lyskilde i forb. med projektet »Immobilisering af bioaktive moleculer på polymeroverflader, protein engineering og photoaffinitetsmærkning « (O. Buchardt) 32.360 kr. - Apparatur (delbevilling) »lonradikalers kemi i opløsning« (O. Hammerich) .... 109.404 kr. - Apparatur »Stabilitet og reaktivitet af ioner og ionradikaler i gasfase og i kondenseret fase« (O. Hammerich, S. Ingemann) 375.000 kr. - Apparatur. FPLC chromatografiudstyr til oprensning af oligonucleotider og andre biologisk aktive stoffer (O. Dahl) 316.000 kr. - Apparatur. Ovn og formalingsudstyr til projektet »Højtemperatur superledere« ( I b J o h a n n s e n ) 6 3 . 0 0 0 k r . - Løn til cand.scient. K. Lerstrup. »Fremstilling af tynde film til elektroniske formål « (K. Bechgaard) 250.000 kr. - Løn til cand.scient. Britta Dahl (O. Dahl) 37.000 kr. - Løn (5 mdr.) i forb. med projektet »Ion-molekyle reaktioner mellem alkener og ammonian og beslægtede forbindelser« (T. Vulpius) 94.000 kr. - Løn i forb. med projektet »Fixering af DNA på polymethylmethacrylat« (K. Nilsson) 73.000 kr. - Rejser (Steen Ingemann) 3.400 kr. - Rejser (Steen Hammerum) 12.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd og Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Løn i forb. med projektet »Fixering af DNA, RNA og nucleinsyreanaloger med henblik på bestemmelse og karakterisering af anti-nucleinsyre-antistoffer « (H. 1. Elsner) 218.165 kr. 164 Universitetets årbog 1987 Statens teknisk-videnskabelige Forskningsråd, FTU-programmet (2. år); Anvendt marin naturstofkemi. Løn, materialer, prøveindsamling (C. Christophersen) . . . 243.000 kr. Teknologirådet: Bevilling til projektet »Modernisering afoligopeptidsyntese« (O. Buchardt, A. Holm) 490.000 kr. - Løn til N. E. Dam ved projektet »Højt Tc Superledere« (1. Johannsen) 100.000 kr. Energiministeriet: Apparatur og rejser. Afprøvning af nasicon-membraner til elektrolyse af natrium-holdige opløsninger« (O. Hammerich, J. Engell, DTH) 50.000 kr. DANIDA: Rejser og andet (C. Christophersen) 125.780 kr. Carlsbergfondet: Løn i forb. med projektet »Elektrokemisk reduktion afnitrogenholdige komplexes og aromatiske carbonhydrider« (M. Folmer Nielsen) 218.000 kr. Direktør Ib Henriksens Fond: Apparatur (delbevilling). Højtopløsende massespektrometer i forb. med projektet »Anvendelse af højtopløsende massespektrometri inden for organisk og bioorganisk kemi«. (Beløbet endnu ikke anvendt, idet resterende bevillingsforhold til anskaffelse af apparatur til projektet endnu uafklarede.) 750.000 kr. - Apparatur (delbevilling). Højintensitets-lyskilde i forb. med projektet »Immobilisering af bioaktive moleculer på polymeroverflader, protein engineering og photoaffinitetsmærkning « (O. Buchardt) 40.000 kr. Lundbeck Fonden: Apparatur (delbevilling) Højintensitets-lyskilde i forb. med projektet »Immobilisering af bioaktive moleculer på polymeroverflader, protein engineering og photoaffinitetsmærkning« (O. Buchardt) 40.000 kr. DUMEX: Scholarstipendium til P. L. Frandsen (N. Harrit) 60.000 kr. Nordisk Industrifond: Løn til cand.scient. K. Lerstrup. Fremstilling af tynde film til elektroniske formål 250.000 kr. Holms Fond: Apparatur. Styring af peptidsyntese (M. Meldal) 21.000 kr. Kemisk Laboratorium III Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Kongresdeltagelse, Emmetten, Schweiz (C. Nyeland) 5.950 kr. - Studieophold, Gottingen (C. Nyeland) 12.540 kr. - Kongresdeltagelse, Bruxelles (P. Graae Sørensen) 5.000 kr. - Løn (Lu Binglin, T. A. Bak) 79.000 kr. Statens teknisk-videnskabelige Forskningsråd: Løn (O. Kramer) 164.000 kr. - Kongresdeltagelse, Denver, Colorado (O. Kramer) 15.067 kr. - Kongresdeltagelse, Atlanta, Georgia (O. Kramer) 11.517 kr. - Samarbejde, University of Mexico (O. Kramer) 16.286 kr. - Samarbejde, Institut Charles Sadron, Strasbourg (O. Kramer) 2.400 kr. Carlsbergfondet: Differential Scanning Calorimeter (DSC) til undersøgelse af strukturændringer (Aa. Hvidt) 520.818 kr. - Løn (Lu Binglin, T. A. Bak) 50.000 kr. - Studierejse (T. A. Bak) 14.500 kr. Lundbeckfonden: Måleudstyr til densimetri (Aa. Hvidt) 54.868 kr. Polymerteknisk Selskab, Dansk Ingeniørforening: Kongresdeltagelse, Lyon (O. Kramer) 12.065 kr. Kemisk Laboratorium IV ATV. Erhvervsforskeruddannelse 85-87: Asger Karlsson (PJ. Møller og F. L. Smidth & Go. A/S) 270.000 kr. Carlsbergfondet: »Båndstrukturer på en-dimensionale organiske ledere«. Stipendium (P. S. Larsen) 210.000 kr. - »Teoretiske og beregningsmæssige studier af molekylære elektroniske egenskaber« (Aa. E. Hansen) 235.490 kr. Almindelig beretning 165 - Apparatur, massespektrometer (P. J. Møller) 355.000 kr. - Kongresdeltagelse, Australien (P. S. Larsen) 1.250 kr. - Besøg af gæsteforsker fra Indien (S. Rettrup) 46.000 kr. International Union ofCrystallography: Kongresdeltagelse, Australien (P. S. Larsen) 3.000 kr. Knud Højgaards Fond: Kongresdeltagelse, Australien (P. S. Larsen) 5.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, FTU programmet: »Røntgenkrystallografi anvendt i udviklingen aflægemidler« (S. Larsen) 200.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Rejse til Kina (J. S. Avery) 8.000 kr. - Apparatur, spektrometer (U. Christensen) 272.000 kr. - Kongresrejse, Brussel, Belgien (U. Christensen) 8.000 kr. - Kongresrejse, Stockholm, Sverige (M. Gajhede) 4.000 kr. - Kongresrejse, Budapest, Ungarn (Aa. E. Hansen) 7.000 kr. - Kongresrejse, Stockholm, Sverige (S. Larsen) 3.000 kr. - Kongresrejse, Australien, (S. Larsen) 18.000 kr. - Besøg af gæsteforsker fra Ghana (S. Larsen) 40.275 kr. - Besøg af gæsteforsker fra USA (S. Larsen) 6.600 kr. - FTU: »Synthese og karakterisation afultra tynde film« (P.J. Møller) 240.000 kr. - Kongresdeltagelse, Australien (P. S. Larsen) 5.000 kr. - Kongresdeltagelse, Florida, USA (S. Rettrup) 14.000 kr. - Besøg af gæsteforsker fra Polen (1. Trabjerg) 7.700 kr. Canu.theol. C. C. S. Christiansens og Hustrus Legat: Kongresdeltagelse (P. S. Larsen) 5.000 kr. Kemisk Laboratorium V Carlsbergfondet: Løn i 1 mdr. (H.Gesmar) 22.000 kr. Den danske og den franske stat: Udveksling ifølge art. 22 i »Proces-verbal de la 9éme session de la commission culturelle Dano-Francaise« (O. F Nielsen) 8.647 kr. IBM: NMR billeddannelse (K. Schaumburg i samarbejde med K. Rasmussen, Geogr. Inst., P.Johansen, DIKU, O. Henriksen, Hvidovre Hospital samt P. Gudmansen, Elektromagnetisk Inst., DTH) 350.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Billedbehandling med henblik på medicinsk anvendelse (K. Schaumburg i samarbejde med O. Henriksen, Hvidovre Hospital) 70.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Udskiftning af »hard disc« på FTIRspektrometer (F. Nicolaisen) 157.000 kr. - Kongresrejse, Oxford, England (F. Nicolaisen) 5.500 kr. - Kongresrejse, Amsterdam, Holland (O. F. Nielsen) 7.000 kr. - Forskningssamarbejde med Los Alamos National Laboratory (O. F. Nielsen) . . . 17.454 kr. - Kongresrejse, Dijon, Frankrig (G. O. Sørensen) 8.000 kr. - Kongresrejse, Dijon, Frankrig (N. W. Larsen) 8.000 kr. - Kongresrejse, Canterbury, England (F. Abildgaard) 6.000 kr. - Løn i 5 mdr. (F. Abildgaard) 100.000 kr. - Drift af 250 MHz NMR-spektrometer (J.J. Led, K. Schaumburg, E.J. Pedersen) . 65.000 kr. - Kongresrejse, Canterbury, England (J.J. Led) 6.000 kr. Statens teknisk-videnskabelige Forskningsråd: Løn til H. Gesmar, F. Abildgaard og A. Torda (J.J. Led) 360.000 kr. - Løn vedrørende udførelse af mekanisk arbejde (K. Schaumburg i samarbejde med N. Bjerrum, DTH) 175.000 kr. Teknologistyrelsen: NMR-studier af proteiner (J.J. Led) 5.027.000 kr. 166 Universitetets årbog 1987 Forsikringsmatematisk Laboratorium Dansk Aktuarforenings Forskningsfond: Rejser til laboratoriets videnskabelige medarbejdere og gæster 25.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Tilskud til rejse- og opholdsudgifter for udenlandske gæsteforelæsere 15.000 kr. Matematisk Institut Statens naturvidenskabelige Forskningsråd; Matematisk Kollokvium 55.000 kr. - Undervisningsaflastning for C. Berg (medlem af SNF) 48.000 kr. - Stipendium, Torben Bygballe Johansen 166.211kr. - Stipendium. Ryszard Nest 115.972 kr. - Symposium i anledning af 100 året for Harald Bohr's fødsel 35.528 kr. - Invitation af C. L. Olsen og T. Natsume 110.000 kr. - Invitation af G. Michler 12.450 kr. - Invitation af I. Raeburn 8.000 kr. - Rejse til Canada (G. A. Elliott) 40.000 kr. - Rejse til U.S.A. (H.-B. Foxby) 15.000 kr. - Rejse til England (N. Grønbæk) 23.000 kr. - Rejse til Canada (C. U.Jensen) 7.400 kr. - Rejse til Belgien (S. Jøndrup) 8.000 kr. - Rej se til Frankrig (J. Liitzen) 11.500 kr. - Anskaffelse af EDB udstyr (N. V. Pedersen) 81.800 kr. - Anskaffelse af EDB udstyr (A. L. Schmidt) 65.053 kr. Forskerakademiet: Gæstestipendiat (M. Thill) 47.400 kr. - Gæsteprofessor (T. Branson) 162.400 kr. Undervisningsministeriet: Symposium i anledning af 100 året for Harald Bohrs fødsel 10.000 kr. - Projektet Euromath: Undervisningsaflastning for F. Topsøe, 100.000, heraf i 1987 . 40.000 kr. - Euromath. Administration og rejser (F. Topsøe) 41.000 kr. - Euromath. Anskaffelse af EDB udstyr 240.000, heraf til Matematisk Institut ved KU 83.000 kr. Carlsbergfondet: Symposium i anledning af 100 året for Harald Bohrs fødsel 40.000 kr. - Invitation af R. V. Kadison 6.000 kr. - Rejse til Canada (G. A. Elliott) 25.000 kr. Tagea Brandts Rejselegat (D. Olesen) 50.000 kr. Direktør Ib Henriksens Fond: Euromath (EDB udstyr) 25.000 kr. Augustinusfonden: Symposium i anledning af 100 året for Harald Bohrs fødsel . . . 10.000 kr. Otto Mønsteds Fond: Symposium i anledning af 100 året for Harald Bohrs fødsel . . 10.000 kr. Privatbanken: Euromath projektet (EDB udstyr) 26.545 kr. Udenlandske fonde: Til rejser foretagne af medarbejderne ved instituttet (E. Christensen, G. A. Elliott, H.-B. Foxby, C. U.Jensen, K. B. Laursen) ialt ca. 220.000 kr. Institut for matematisk Statistik Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Konference i Tokyo, Japan (Søren Johansen) 20.000 kr. - Projektet »Udledning afxonale polynomier til beskrivelse af ikke-centrale fordelinger « (Aksel Bertelsen) 240.000 kr. - Projektet »Søgning efter optimale statistiske forsøgsplaner, baseret på en analogi med elektriske netværk (Tue Tjur) 59.919 kr. - Videreførelse af projektet »Kollokvium i Matematisk Statistik« 19.500 kr. Almindelig beretning 167 Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd: Dækning af 2 udenlandske gæsters rejse- og opholdsudgifter 20.237 kr. - Projektet »Statistiske metoder i økonometrien og deres anvendelse på modeller for den finansielle sektor i Danmark« (Søren Johansen) 48.000 kr. Datalogisk Institut Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: FTU-projekt: »Opbygning af kommunikationsfaciliteter « (Klaus Hansen) 440.000 kr. - »Development of methods for extraction of land cover and topographical information from stereo-spot imagery« (Peter Johansen) 150.000 kr. - Et optisk pladelager til projektet »Genkendelse af tre-dimensionale objekter« (Peterjohansen) 230.800 kr. - FTU-projekt: »Semantikbaseret program behandling« (Neil D.Jones) 130.000 kr. - Workshoppen: Partial Evaluation and Mixed Computation (Neil D.Jones) .... 23.000 kr. - Rejsebevilling: Symposium on Operating Systems Principles (Eric jul) 19.000 kr. - Micro VAX udstyr til projektet »Emerald: et objektorienteret, fordelt system« (Eric Jul) 300.000 kr. - SUN4/260G arbejdsstation til projektet »Udvikling af metoder til stereoanalyse afbilleder« (Søren I. Olsen) 452.480 kr. - FTU-projekt: »Parallel simulering af dynamiske systemer« (Stig Skelboe) 255.000 kr. - Olivetti M28 til projektet »Kontrolstrategier i videnbaserede systemer« (Pawel Winther) 40.000 kr. - Rejsebevilling: støtte til rejser til Budapest, Buenos Aires, Melbourne (Jakob Krarup) 56.000 kr. Rejsebevilling: VLDB 87 Conference (Torben U. Zahle) 9.000 kr. Statens teknisk-videnskabelige Forskningsråd: Workshoppen: Systematisk Realisering af Kommunikationsprotokoller (Klaus Hansen) 6.300 kr. - FTU-projekt: »Genkendelse af tre-dimensionale objekter« (Peter Johansen) .... 500.000 kr. - Workshoppen: Partial Evaluation and Mixed Computation (Neil D.Jones) .... 23.000 kr. IBM: Donation til projektet »Development of methods for extraction of land cover and topographical information from stereo-spot imagery«: en billedbehandlingsdatamat (Peter Johansen) Værdi ca 500.000 kr. Dansk Datamatik Center, workshoppen: Partial Evaluation and Mixed Computation (Neil D.Jones) 12.000 kr. Nordisk Ministerråd: Støtte til sommerskolen Naturligt Sprog i Kundskabsbaserede Systemer (Gregers Koch) 80.000 kr. Institut for biologisk kemi B Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Stipendium (A.J. Bonekamp) 125.000 kr. - Drift (A.J. Bonekamp) 10.000 kr. - Stipendium (G. Dandanell) 136.000 kr. - Stipendium (M. Kilstrup) 195.000 kr. - Stipendium (M. Theissen) 194.000 kr. - Drift (M. Theissen) 4.000 kr. - Kongresrejse (A. Munch-Petersen) 13.655 kr. - Studierejse (B. Hove-Jensen) 18.000 kr. - Kongresrejse (K. F.Jensen) 10.000 kr. - Kongresrejse (J. Neuhard) 6.655 kr. - Kongresrejse (P. Nygaard) 1.850 kr. - Drift (Instituttet v/J. Neuhard) 63.000 kr. - Apparatur (Instituttet v/J. Neuhard) 71.300 kr. 168 Universitetets årbog 1987 - Symposium (Instituttet v/J. Neuhard) 30.000 kr. - Erstatningsundervisning 24.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Symposium (Instituttet v/J. Neuhard) . 15.000 kr. Planlægningsrådet for Forskningen: Apparatur (Instituttet v/J. Neuhard) 224.000 kr. Forskerakademiet: Studierejse (A. J. Bonekamp) 29.400 kr. NOVOs Fond: Scolarstipendium (L. Mortensen) 65.000 kr. - Drift (L. Mortensen) 10.000 kr. Carlsbergfondet: Scholarstipendium (C. Hansson) 75.000 kr. Levnedsmiddelstyrelsen: Projektstøtte (K. F". Jensen) 160.000 kr. Center for Mikrobiologi: Stipendium (Dan Nilsson) 16.000 kr. -Drift 30.000 kr. Mrs. Davids Legat: Kongresrejse (P. Nygaard) 14.085 kr. Genetisk Institut A Carlsbergfondet: Køb af spektrofotometer m. gennemløbskuvette til »Bestemmelse af nukleinsyrekoncentrationer og diverse enzymassays samt måling af celletætheder af bakterie-og gærkulturer« (R. Egel) 60.140kr. Forskerakademiet: Gæsteprofessorophold. S.J. Aves (R. Egel) 78.400 kr. EF's Biotechnology Action Programme: Kongresdeltagelse Grækenland (T. Nilsson- Tillgren) 5.000 kr. Kemi Centrum, Lunds Universitet: Gæsteforelæsning (T. Nilsson-Tiligren) 600 kr. Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland: Projektstøtte: »Populationsgenetisk undersøgelse af den nordatlantiske vågehval ved variation i mitokondrielt DNA« (P. Palsbøll) 34.000 kr. Nordiskt Jåstforskningsprogram (Stiftelsen Bioteknisk Forskning): Projektstøtte: »Mutant-saturering af den DNA-sekvens, hvori parringstypeskift i spaltegær indledes ved et dobbeltstrengsbrud«. U. Styrkarsdottir (R. Egel) 30.000 kr. NOVOs Forskningsfond: Specialestudium. (1.1.-31.7. og 1.8.-31.12.87) (P. Arctander) 62.000 kr. - Projektstøtte: »Udvikling af metode til adskillelse af populationer inden for nærtstående fuglearter på DNA-niveau«. (1.8.-31.12.87) (P. Arctander) 4.500 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Kongresdeltagelse, Weimar, DDR (T. Nilsson-Tillgren) 2.400 kr. - Køb af Zeiss mikroinjektionsudstyr til »Molekylærbiologiske undersøgelser af pyrimidinsyntesen og dens regulering i Drosophila melanogaster« (L. Søndergaard) 210.800 kr. - Projektstøtte: »Molekylære undersøgelser af parringstypeskift i spaltegær« (1.6.- 31.12.1987) (R. Egel, O.H.Nielsen) 30.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd og Statens teknisk-videnskabelige Forskningsråd: Licentiatstudium (1.6.-31.12.1987) (T.Kjær) 134.000kr. - Projektstøtte: »Udvikling af kulturbetingelser for gensplejsede Drosophila celler til fremstilling af artsfremmede makromolekyler, der kræver posttranskriptionelle modifikationer for normal biologisk aktivitet« (1.6.-31.12.1987) (T. Kjær) 23.000 kr. Undervisningsministeriets pulje til apparaturfornyelse: Køb af væskescintillationstæller til måling af radioaktivt mærkede molekyler i forbindelse med alle instituttets forskningsprojekter 160.000 kr. - Etablering af 2. dels kursus i bioteknologi 230.600 kr. - Køb af mikroskoper til Biologi IV undervisningen 183.000 kr. Almindelig beretning 169 Genetisk Institut B, Biokemisk Genetik Carlsberg Laboratorium, Christian Hansens Laboratorium og De Danske Spritfabrikker: Samarbejdsaftale vedrørende drift, af proteinsekvenator (Instituttet ved bestyreren) 150.000 kr. Jacob Madsen og Hustru Olga Madsens Fond: Undersøgelse af Pancreas pepsinogen C (Pal Szecsi) 3.000 kr. NOVOs Fond: Undersøgelse af Pancreas pepsinogen C (Pal Szercsi) 20.000 kr. Statens jordbrugs- og veterinærvidenskabelige Forskningsråd: Undersøgelse af svinets ventrikelproteaser (Bent Foltmann) 165.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Undersøgelse afseminol + pepsinogen C og Cathepsin E (Pal Szecsi) 127.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Driftmidler og rejsetilskud til 6 måneders ophold ved University of Oxford. Studie af C4 komplementgen fra får (Karen Welinder) 65.500 kr. Mirkobiologisk Institut Carlsbergfondet: Apparatur (F Blasi) 314.000 kr. - Apparatur (O. Karlstrom) 142.362 kr. Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse: Videnskabelig assistent (F. Blasi) .... 260.000 kr. - Laborantløn (F. Blasi) 165.000 kr. - Laborantløn (F. Blasi) 165.000 kr. - Materialer (F. Blasi) 300.000 kr. - Laborantløn (B. M. Willumsen) 165.000 kr. - Materialer (B. M. Willumsen) 200.000 kr. Levnedsmiddelstyrelsen: Projektstøtte (O. Karlstrom) 252.000 kr. NOVOs Fond: Materialer (O. Karlstrom) 20.000 kr. - Materialer (M. A. Sørensen) 10.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Apparatur (F. Blasi) 300.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Apparatur (F. Blasi) 257.632 kr. - Apparatur (F. Blasi) 97.000 kr. - Apparatur (O. Karlstrom) 116.300 kr. - Materialer (O. Karlstrom) 44.750 kr. - Apparatur (B. M. Willumsen) 64.000 kr. - Materialer (S. Pedersen) 60.000 kr. - Rejse (O. Karlstrom) 7.000 kr. Plantefysiologisk Institut Carlsbergfondet: Egen løn og driftsmidler (Jørn Johansen) 242.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: FTU-bevilling til løn til stipendiater og driftsmidler (J. Olsen, K. Allermann) 496.000 kr. - Rejsestipendium. Ophold USA (P. Westermann) 100.000 kr. - Rejsepenge (E. Lohr) 4.681kr. - Rejsepenge (H.J. Albrechtsen) 7.500 kr. - Rejsepenge (K. Allermann) 2.800 kr. Statens teknisk-videnskabelige Forskningsråd: Rejsepenge (J. Aamand) 8.347 kr. Miljøstyrelsen: Samarbejdsprojekter. Løn og driftsmidler (A. Kjøller, S. Struwe) . . 369.000 kr. - Indtægtsdækket virksomhed. Løn (A. Kjøller, S. Struwe) 16.400 kr. Institut for Cellebiologi og Anatomi Carlsbergfondet: Egen aflønning samt projektstøtte 1987-88 (J.T.Høeg) 310.588 kr. - Projektstøtte (Å.Jespersen,J. Liitzen) 97.000 kr. 170 Universitetets årbog 1987 - Egen aflønning samt projektstøtte (U. Midtgård) 310.383 kr. - Laborantassistance (J. R. Nilsson) 46.500 kr. - Apparatur. Kontron Mini-Mop billedanalysator (J. R. Nilsson) 73.810 kr. - Støtte til inviterede foredragsholdere ved 6th Europ. Conf. Ciliate Biol. (J. R. Nilsson, T. Fenchel) 25.000 kr. - Egen aflønning samt projektstøtte (B. Westergaard) 302.194 kr. Forskerakademiet: Rejseudgifter til Univ. af Washington, USA (A. Hay-Schmidt) . . 14.600 kr. Nordisk Kollegium for Marinbiologi: Rejseudgifter Kristineberg (A. Hay-Schmidt) 1.000 kr. R. L. Fernald Fellowship Fund: Kurusudgift v. Friday Harbor Laboratories, USA (A. Hay-Schmidt) $ 1.250 Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Forskningsophold på Albert Einstein College of Medicine, Bronx, New York (G. N. Hansen) 15.078 kr. - Egen aflønning (A. Hay-Schmidt) 200.000 kr. - Kongresrejse til Zinkovy, Czekoslovakiet (R V.Jensen) 3.300 kr. - Projektstøtte (R. M. Kristensen) 10.000 kr. - Undervisningsaflastning for forskningsrådsarbejde Q. R. Nilsson) 22.766 kr. - Støtte til inviterede foredragsholdere ved 6th Europ. Conf. Ciliate Biol. (J. R. Nilsson, T. Fenchel) 35.000 kr. - Rejse til Japan. Planlægning af VII I Int. Congr. Protozoology (J. R. Nilsson) . . . 15.000 kr. - Forskningsstøtte (E. Thomsen) 65.500 kr. Dr.phil. Ragna Rask Nielsens Fond: Forskningsmaterialer (J. R. Nilsson) 20.000 kr. Institut for Populationsbiologi Augustinus Fonden: Tanzania projekt (J. Dyck) 25.000 kr. Carlsbergfondet: Aflønning af assistent og driftstøtte (Bent Christensen) 254.000 kr. - Løn og driftsmidler (Mogens Bildsøe) 265.000 kr. - Løn i 1 år -I- midler til apparatur og drift (Torben Dabeisteen) 325.000 kr. Dansk Pelsdyravlerforening: Medhjælp (L. Lau Jeppesen) 65.000 kr. Jarris Legat: Tanzania projekt (J. Dyck) 8.000 kr. Forskningsrådet for Udviklingsforskning: Tanzania projekct (J. Dyck) 45.000 kr. Johannes Schmidt Fonden: Rejse (O. Tendal) 4.000 kr. Miljøstyrelsens NPO-program: Projektstøtte for årene 1987-1990 (S.Christensen sammen med Afd. for generel Mikrobiologi, Molekylærbiol. Centralinst.) 1.198.000 kr. Nordisk Kollegium for Marinbiologi: Rejse m.m. (O. Tendal) 8.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Rejse til Canada + ophold i 3 måneder (J.Andreassen) 33.310 kr. - Projektstøtte (Knud E. Heller) 80.000 kr. - Rejse (G. Nachman) 4.100 kr. - Rejse og forsøg i Kenya (Jørgen Rabøl) 62.250 kr. Vett's Fond: Tanzania projekt (J. Dyck) 15.000 kr. Åge V.Jensens Fond: Tanzania projekt (J. Dyck) 25.000 kr. Zoologisk Museum Aksel Hemmingsens Legat: Studierejse til Brazilien (M. Bohn Christiansen) 5.000 kr. - Otholit-undersøgelser (L. Thomas) 2.500 kr. Amsterdams Universitet: Opposition ved disputats og møde om svampe, Amsterdam, 3-7/11 (Ole Tendal) 3.400 kr. Bøje Benzons Støttefond: Ekspedition til Sydamerika (J. Fjeldså) 49.484 kr. Carlsbergfondet: Ekspedition til Peru og Bolivia (J. Fjeldså) 79.726 kr. - Axiophot fotomikroskop, Zeiss (Margit Jensen) 360.505 kr. - Ultramikrotom med diamantkniv (Claus Nielsen) 246.787 kr. Almindelig beretning 171 - Rej se til 6th Intern. Echinoderm Conference, Canada (Margit Jensen) 12.634 kr. - Løn 2 mdr. (J. Bocher). Løn hele året (O. M. Hansen) 180.000 kr. - Egen løn, Kunstkammerprojektet (P. Nielsen) 60.000 kr. - Scholarstipendium (M. Andersen) Carlsbergs Mindelegat: Til udvikling af et fredningsspil for børn 10.000 kr. Christianshåb Museum: Løn og studentermedhjælp (M. Meldgaard) 52.000 kr. Clements Legat: Tilskud til Thailandsrejse (A. Redsted Rasmussen) 1.900 kr. Danida: Afholdelse af symposium om tropeskove (Bent Muus) 20.000 kr. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond: Ekspedition til Peru og Bolivia (J. Fjeldså) 10.000 kr. Egmont H. Petersens Fond: Til forsøg med interaktiv video i offentlige udstillinger . 136.240 kr. - Til fremstilling af folder om interaktiv video på offentlige udstillinger 16.000 kr. Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark: Zoologisk Museums Flagermusundersøgelser (H. J. Baagøe) 5.000 kr. - Projekt Marsvin (C. C. Kinze) 175.000 kr. G.E.C. Gads Fond: Ekspedition til Peru (J. Fjeldså) 25.000 kr. Grønlands Landsmuseum: Studentermedhjælp (M. Meldgaard) 8.000 kr. IBM Danmark A/S: Til fremstilling af folder om interaktiv video på offentlige udstillinger 5.000 kr. Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland: Til indkøb af videnskabeligt materiale (kranier) samt bearbejdning (P. Henrichsen) 40.000 kr. - Rejseudgifter, Grønland (K. Kampp) 30.000 kr. - Løn 4 mdr. (J. Bocher) Københavns Kommunes Legat: Hjælp til færdiggørelse af studier (A. Redsted Rasmussen) 1.500 kr. Nordiska Forskarsymposier: Udgifter til 3die Nordiske herpetologiske Symposium (J. B. Rasmussen sammen med K. Fog) 45.000 kr. Nordisk Kollegium for Marinbiologi: Indsamlingsrejse til Tjårno, Sverige, 15-29/11 (Danny Eibye-Jacobsen) 2.800 kr. - Togt og ophold ved Inst. f. Marinbiologi, Bergen, 14-27/10 (Ole Tendal) 2.700 kr. Den russiske Stat: 14 dages ophold i USSR betalt (J. Nielsen) Samarbejdsudvalget til Samordning af Bistandsarbejdet og det kulturelle Samarbejde med Udviklingslandene: Udgifter til lokale studenters deltagelse i Peru/Bolivia- ekspedition (J. Fjeldså) 8.000 kr. Det Saxildske Familiefond: Ekspedition til Peru og Bolivia (J. Fjeldså) 5.000 kr. Schmidts Legat: Tilskud til Thailandsrejse (A. Redsted Rasmussen) 4.000 kr. Skov- og Naturstyrelsen: Udgifter i fm. møde i London vedr. Bat Agreement, Bonn Konventionen (H.J. Baagøe) - Løn (kontrakt), rejser og diverse (H. Meltofte) 147.000kr. - Udgifter til 3die Nordiske herpetologiske Symposium (J. B. Rasmussen sammen med K. Fog) 25.000 kr. - Til udvikling af et fredningsspil for børn 10.000 kr. Den spanske Stat: Udgifter i fm. Rabiesmøde i Valencia (H.J. Baagøe) SPAR's Miljøfond: Til udvikling af et fredningsspil for børn (i.f.m. en udstilling om emnet) 5.000 kr. Statens humanistiske Forskningsråd: Løn i 3 mdr. (I. B. Enghoff) 60.000 kr. - Vi løn, studentermedhjælp, C-14 dateringer (M. Meldgaard) 94.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Feltstudier af flagermus i Sydtyskland (H.J. Baagøe) 4.500 kr. - Ekspedition til Peru og Boliva (J. Fjeldså) 75.000 kr. - Rejseudgifter (1. B. EnghofT) 6.000 kr. 172 Universitetets årbog 1987 - 1/2 løn, studentermedhjælp, C-14 dateringer (M. Meldgaard) 94.000 kr. - Til licentiatstudium (Danny Eibye-Jacobsen) - 2/2 år kandidatstipendium fra 1/6 - Til sammenlignende studier af funktionel morfologi af fødeoptagelsesorganerne hos Ascoglossa. 1 års løn fra 1/7 (Kathe Jensen) - Til retning af manuskripter til Proceedings 2nd Internat. Polychaete Conf. ved Mary E. Petersen (Jørgen B. Kirkegaard) 22.985 kr. - Opholdsudgifter i København for Dr. S. Rainer, Australien, i forb.m. studier af ZMs polychaetsamling (Jørgen B. Kirkegaard) 3.619 kr. - Tilskud til trykning af afhandling (Claus Nielsen) 10.000 kr. - Styringsgruppemøde for BIOFAR-projekt, Kbh. 13-16/12 (Ole Tendal) 12.500kr. - Forskningsrejse til Thailand (N. Møller Andersen) 10.000 kr. - Forskningsrejse til De kanariske Øer (H. Enghofl) 10.000 kr. - Deltagelse i kongres, Italien (H. EngholT) 6.399 kr. - Indsamlingsrejse, Grækenland (O. Lomholdt) 3.400 kr. - Deltagelse i kongres, New Zealand/Tasmanien (U. Røen) 20.000 kr. - Løn 4 mdr. (J. Bocher) - Løn hele året, V2 tid (V. Michelsen) - Løn 9 mdr. (T. Pape) - Løn 3 mdr. (N. Scharlf) 59.000 kr. Universitåt Tiibingen: Dækning af udgifter vedr. feltstudier i Sydspanien, flagermus (H.J. Baagøe) Verdensnaturfonden: Feltarbejde i Grønland (K. Kampp) 40.000 kr. - Projekt Marsvin (C. C. Kinze) 15.000 kr. - Rejseudgifter (H. Meltofte) 15.000 kr. Wetts Fond: Ekspedition til Peru og Bolivia (J. Fjeldså) 10.000 kr. Århus Universitets Forskningsfond: Løn i 2 mdr. (1. B. Enghoff) 31.913 kr. Ferskvandsbiologisk Laboratorium Miljøstyrelsen NPO-projekt. Regulering af bentiske alger i små vandløb med forskellig belastning (T. M. Iversen) 275.000 kr. - Biomanipulation af fiskebestande i Frederiksborg Slotssø (B. Riemann) 360.000 kr. - Stofomsætning i de frie vandmasser i kystnære, marine områder (B. Riemann) . . 208.000 kr. - Næringssalttilbageholdelse på oversvømmede enge (L. K. Nielsen) 575.000 kr. - Sørestaurering gennem produktion (L. K. Nielsen) 74.000 kr. - Regulering af forekomst og vækst af søsalat i Roskilde Fjord (O. Geertz-Hansen, K. S.Jensen) 65.000 kr. - Balancen mellem makrofytter, fastsiddende mikroalger og planteplankton under forskellige næringsstofforhold (J. Borum) 234.000 kr. Carlsbergfondet; Inkorporering af 3H-adenin i DNA (B. Riemann) 42.000 kr. - Rejser (B. Riemann) 5.000 kr. - Zooplankton (K. Christoffersen) 100.000 kr. - Rejser (K. Christoffersen) 18.000 kr. - Rejser (K. S. Jensen) 10.000 kr. Nordisk Kollegium for Økologi: Rejser (C. Lindegaard Petersen) 16.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Stofomsætning i spildevandsbelastede søer (B. Riemann) 200.000 kr. - Løn til vikar, betalt undervisningsfrihed (P. M.Jonasson) 45.000 kr. - Energiomsætning i Esrom Sø (P. M.Jonasson) 79.000 kr. University of Notre Dame: Rejser (B. Riemann) 10.000 kr. Almindelig beretning 173 Marinbiologisk Laboratorium Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Laborantassistance til »Protozooers cellefysiologiske tilpasninger til heterogene miljøer« (Tom Fenchel) 100.000 kr. — Laborantassistance »Opbygning af eksperimentel forskning ved Københavns Universitets Marinbiologiske Laboratorium« (Tom Fenchel) 45.000 kr. — Undervisningsassistance »Opbygning af eksperimentel forskning ved Københavns Universitets Marinbiologiske Laboratorium« (Tom Fenchel) 25.000 kr. - Stipendium »Opbygning af eksperimentel forskning ved Københavns Universitets Marinbiologiske Laboratorium« ( Tom Fenchel) 70.000 kr. — Gæsteforelæsere »Opbygning afekseperimentel forskning ved Københavns Universitets Marinbiologiske Laboratorium« (Tom Fenchel) 5.000 kr. — Driftsmidler »Opbygning af eksperimentel forskning ved Københavns Universitets Marinbiologiske Laboratorium« (Tom Fenchel) 100.000 kr. — Apparatur »Opbygning af eksperimentel forskning ved Københavns Universitets Marinbiologiske Laboratorium« (Tom Fenchel) 500.000 kr. — »Mikroevolution for nærtbeslægtede Cardiumarter« til rejser og driftsmidler (Vibeke Brock) i alt 23.610 kr. Society of Protozoologists: Udgifter til redaktionsarbejde med »Journal of Protozoology « (Tom Fenchel) 5.000 kr. Nato: Effects of hypoxia and starvation on the crab Cancer pagurus. Rejser og ophold (Lars Haaferman in collaboration with Michele Regnault and Roger Us;- low) BF 200.000 Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Respiration, ventilation og kropsvædskeregulering under hypoxia hos glacialrelikten Mesidotea (Saduria) entomon (Lars Hagerman i samarbejde med Anna Szaniawska) i alt 68.400 kr. Zoofysiologisk Laboratorium A Carlsbergfondet: Drift (C. Barker Jørgensen) 20.000 kr. - Apparatur og drift (Erik Hviid Larsen) 270.478 kr. Cystic Fibrosis Foundation, U.S.A.: Rejse (Erik Hviid Larsen) 10.000 kr. Cystisk Fibrose Foreningen i Danmark: Rejse (Erik Hviid Larsen) 2.000 kr. NOVOs Fond: Apparatur (Erik Hviid Larsen) 111.900 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Apparatur (Povl Budtz) 23.123 kr. - Drift (Jørgen Gomme) 28.000 kr. - Apparatur (Per Rosenkilde) 123.302 kr. Planlægningsrådet for Forskningen: Apparatur (søgt afjørgen Gomme på vegne af August Krogh Instituttet) 278.000 kr. Zoologisk Laboratorium B Carlsbergfondet: Oprensning og karakterisering af cytoplasmatiske proteinaser fra menneskeceller (Klavs B. Hendil) 25.000 kr. - Udtagning af resultater fra patch clamp og lipidmembran forsøgsopstillinger via HP 7475A plotter (Bent Vestergaard-Bogind) 18.400 kr. Direktoratet for de videregående Uddannelser: Udvikling af laboratoriekursus i cellefysiologiske teknikker (Klavs B. Hendil) 370.00 kr. NOVOs Fond: Bestemmelse af karakteristik for Caktiveret K+-kanal og CP-kanal i humane erythrocytter (Bent Vestergaard-Bogind) 25.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Undersøgelse afnative konduktanser over den humane erythrocyt membran (Bent Vestergaard-Bogind, Poul Bennekou) 30.000 kr. - Rejse stud.lic. Per Stampe 1.500,- til rejse. (Palle Christophersen) 1.500 kr. 174 Universitetets årbog 1987 - Rejse (Lars Ole Simonsen) 6.000 kr. - Rejse (Carsten Juel) 2.500 kr. - Løn (Palle Christophersen) 216.000 kr. Gymnastikteoretisk Laboratorium A & B Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Foredragsrejse, USA og Canada (Kurt Jørgensen) 9.300 kr. - EDB: Kostregistrering (Bente Kiens) 10.000 kr. - Laborantløn: Undersøgelser af glukosestofskiftet i muskler (Erik Richter) 90.000 kr. - Apparatur: Betydningen af protein kinase C for muskelstofskiftet (Erik Richter) . . 15.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Apparatur: Baroreceptorernes betydning for kredsløbsregulationen under arbejde med store muskelgrupper (Bengt Saltin) 90.000 kr. - Rejser (Bengt Saltin) 14.000 kr. - Kongresrejse (Erik Richter) 3.500 kr. - Kongresrejse, USA (Bente Kiens) 8.000 kr. - Kongresrejse, Norge (Klaus Klausen) 4.000 kr. - Foredragsrejse, USA og Canada (Kurt Jørgensen) 10.000 kr. - Rejsetilskud: Congress on heat stress, Australien (Bodil Nielsen) 12.000 kr. - Apparatur: Muskelgennemblødning under arbejde og varmebelastning. Termometerudstyr (Ellab) (Bodil Nielsen) 45.262 kr. - Apparatur: Muskelgennemblødning under arbejde og varmebelastning (advanced) (Bodil Nielsen) 57.828 kr. - Kongresrejse, Australien (Bodil Nielsen) 5.000 kr. Arbejdsmiljøfonden (Stockholm): Drift: Ødempræventive mekanismer ved arbejde i siddende stilling i kolde og varme omgivelser (Kurt Jørgensen, Bengt Saltin) . . . 21.000 kr. Carlsbergfondet: Drift: Mekanismen bag udvikling af glukoseinduceret insulinresistens (Erik Richter) 60.000 kr. - Drift: Effekten af skjoldbruskkirtel- og væksthormon på den aldrende skeletmuskel (Henrik Klitgaard) 25.000 kr. - Apparatur: Baroreceptorernes betydning for kredsløbsregulationen under arbejde med store muskelgrupper (Bengt Saltin) 45.000 kr. DBUs Initiativfond: Laborantløn: Forbrændingsmønstre ved idrætslignende intermittent arbejde - og kulhydratrig diæts indflydelse på arbejdsevnen i fodbold (Jens Bangsbo) 20.000 kr. Det Obelske Familiefond: Apparatur og drift: Reguleringsmekanismerne for vækst og aldring af skeletmuskulaturen (Henrik Klitgaard) 25.000 kr. Diabetesforeningen: Drift: Mekanismen bag udvikling af glukoseinduceret insulinresistens (Erik Richter) 15.000 kr. Fonden af 1870: Drift: Mekanismen bag udvikling af glukoseinduceret insulinresistens (Erik Richter) 23.000 kr. Forskerakademiet: Drift: Den aldrende skeletmuskel og fysisk træning: reguleringsmekanismerne for kraft og masse (Henrik Klitgaard) 10.000 kr. - Rejseudgifter: samme projekt som under »drift« (Henrik Klitgaard) 3.500 kr. - Opholdsudgifter: samme projekt som under »drift« (Henrik Klitgaard) 22.000 kr. Frk. Ingefred Juul Andersens Legat: Drift: Kostinducerede ændringer i lipoproteinmetabolismen og reguleringen heraf (Bente Kiens) 10.000 kr. Frk. P A. Brandts Leeat: Drift: Glukosestofskiftet under muskelarbejde (Jens Bangsbo) ' 30.000 kr. Hjerteforeningen: Drift: Blodgennemstrømning og sympatisk nerveaktivitet ved infusion af vasoaktive lægemidler (Erik Richter) 20.000 kr. Almindelig beretning 175 - Drift: Kostinducerede ændringer i lipoproteinmetabolismen og reguleringen heraf (Bente Kiens) 36.000 kr. - Assistanceløn: Kostinducerede ændringer i lipoproteinmetabolismen og reguleringen heraf (Bente Kiens) 30.000 kr. - Drift: Ekspedition til Himalaya (Bengt Saltin) 37.000 kr. Idrættens Forskningsråd: Drift: Muskelgennemblødning under arbejde og varmebelastning (Bodil Nielsen) 13.000 kr. - Drift: Undersøgelse af kraftudvikling ved idrætsrelevante hastigheder, og træningsindflydelse på disse (Jens Bangsbo) 45.000 kr. - Drift: Resynthese af muskelglykogen ved indtagelse af komplekse henholdsvis simple kulhydrater (Bente Kiens) 29.000 kr. - Drift: Den aldrende skeletmuskel og fysisk træning: reguleringsmekanismerne for kraft og masse (Henrik Klitgaard) 20.500 kr. Kreditforeningen Danmark: Reparation af svømmerende 5.000 kr. Lægeforeningens Forskningsfond: Drift: Kostinducerede ændringer i lipoproteinmetabolismen og reguleringen heraf (Bente Kiens) 25.000 kr. Michaelsen Fonden: Drift: Mekanismen bag glukoseinduceret insulinresistens i skeletmuskulaturen (Bo Falck Hansen, Sven Asp Hansen) 10.000 kr. - Scholarstipendium: samme projekt som under »drift« (Bo Falck Hansen) 32.500 kr. - Scholanstipendium: samme projekt som under »drift« (Sven Asp Hansen) 32.500 kr. Nordisk Insulin: Drift: Mekanismen bag udvikling af glukoseinduceret insulinresistens (Erik Richter) 15.000 kr. Nordisk Ministerråd: Assistanceløn og Drift: Udholdenhedskapacitet af rygmusklerne - postural muskulær træthed (Kurt Jørgensen) 102.000 kr. NOVOs Fond: Drift: Mekanismen bag udvikling af glukoseinduceret insulinresistens (Erik Richter) 46.000 kr. - Drift: Effekten af skjoldbruskkirtel- og væksthormon på den aldrende skeletmuskel (Henrik Klitgaard) 18.500 kr. R Carl Petersens Fond: Drift: Mekanismen bag udvikling af glukoseinduceret insulinresistens (Erik Richter) 10.000 kr. Planlægningsrådet for Forskningen: Løn: Forskningsstipendium (Bente Kiens) . . . 210.000 kr. Statens lægevidenskabelige Forskningsråd: Foredragsrejse, USA og Canada (Kurt Jørgensen) 9.300 kr. - EDB: Kostregistrering (Bente Kiens) 10.000 kr. - Laborantløn: Undersøgelser af glukosestofskiftet i muskler ( Erik Richter) 90.000 kr. - Apparatur: Betydningen af protein kinase C for muskelstofskiftet (Erik Richter) . . 15.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Apparatur: Baroreceptorernes betydning for kredsløbsregulationen under arbejde med store muskelgrupper (Bengt Saltin) 90.000 kr. - Rejser (Bengt Saltin) 14.000 kr. - Kongresrejse (Erik Richter) 3.500 kr. - Kongresrejse, USA (Bente Kiens) 8.000 kr. - Kongresrejse, Norge (Klaus Klausen) 4.000 kr. - Foredragsrejse, USA og Canada (Kurt Jørgensen) 10.000 kr. - Rejsetilskud: Congress on heat stress, Australien (Bodil Nielsen) 12.000 kr. - Apparatur: Muskelgennemblødning under arbejde og varmebelastning. Termometerudstyr (Ellab) (Bodil Nielsen) 45.262 kr. - Apparatur: Muskelgennemblødning under arbejde og varmebelastning (advanced) (Bodil Nielsen) 57.828 kr. - Kongresrejse, Australien (Bodil Nielsen) 5.000 kr. Team Danmark: Reparation af svømmerende 13.000 kr. 176 Universitetets årbog 1987 - Løn; Forbrændingsmønstre ved idrætslignende intermittent arbejde-og kulhydratrig diæts indflydelse på arbejdsevnen i fodbold (Jens Bangsbo) 70.000 kr. - Laborantløn: samme projekt som under »løn« (Jens Bangsbo) 15.000 kr. - Drift: samme projekt som under »løn« (Jens Bangsbo) 19.000 kr. Wedel-Wedelsborgs Fond: Rejseudgift, Australien (Erik Richter) 5.000 kr. Diverse fonde: Diverse udenlandske tilskud til rejser (Bengt Saltin) 74.000 kr. - LIdenlandsk tilskud til rejse til Australien ~ $2.000 (Bodil Nielsen) 12.000 kr. Institut for biologisk Kemi A Carlsbergfondet: Laborant til »Insektkutikulaens biokemi« (S. O. Andersen) .... 166.100 kr. - Laborant til »Studie over volumenregulation og iontransport i epiteler« (H. H. Ussing), 5/2 laborant til »Tungmetallers og diuretikas virkning på mekanismer involveret i volumenregulering i Ehrlich celler og Tetrahymena; undersøgelse af anionafhængige cationspermeabiliteter samt undersøgelse af pH reguleringsmekanismer i Ehrlich celler« (B. Kramhøft), egen løn (B. Kramhøft) og drift til ovennævnte projekt + apparatur (Videotitrator) (B. Kramhøft) 59.235 kr. Rejse (B. Kramhøft) 2.000 kr. Egen løn i 6 mdr. (F. Jessen): »Isolering og funktionel inkorporering i lipidvesikler af anionexchangeproteinet fra Ehrlich ascites tumor cellers overflademembran« . Kong Christian d. X's Fond: Apparatur (Digital pulse code modulator) (R. Nielsen) 5.000 kr. NOVOs Fond: Drift til »Undersøgelse af membranproteiner« (R Kristensen) .... 18.000 kr. - Drift til »Insektkutikulaens biokemi« (S. O. Andersen) 30.000 kr. 1. E. Kønig-Petersens Fond for Nyresygdomme: Drift til »Undersøgelse af kaliumtransporten i isolerede epiteler« (R. Nielsen) 16.958 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Apparatur (Patch clamp forstærker) (R. Nielsen) 55.365 kr. - Apparatur. Udstyr til densitometri (S. O. Andersen) 53.340 kr. - Kongresrejse til Australien (1. H. Lambert) 15.000 kr. - Egen løn i 6 mdr. (F.Jessen) - Kongresrejse til England (F.Jessen) 3.900 kr. - Apparatur. Kromatografiudstyr (P. Kristensen) 144.783 kr. - Rammebevilling til »Regulering af iontransportsystemer i en pattedyrcelle og molekylær karakterisering af disse«: Apparatur. Udbygning og computerstyring af fluorometer (E. K. Hoffmann, L. O. Simonsen) 100.000 kr. - Rammebevilling til »Regulering af iontransportsystemer i en pattedyrcelle og molekylær karakterisering af disse«. Drift og reiser (E. K. Hoffmann, L. O. Simonsen) 115.000 kr. - Publicering af doktordisputats (E. K. Hoffmann) 33.000 kr. - Kongresrejse til Jugoslavien (W. Uerkvitz) 7.000 kr. Botanisk Have Clara Lachmanns Fond: Deltagelse i symposium i LIppsala, hvis tema var Flora i Forvandling — Nordisk Floravård (F. Arnklit) SEK 500 Velux-Fonden af 1981: Udvikling af vævskulturmetoder for vedagtige planter (P.Krogstrup) 2.343.255 kr. Den Raben-Levetzauske Fond: Udvikling af vævskulturmetoder for vedagtige planter (P. Krogstrup) 5.000 kr. Dansk Investeringsfond af 1 juli 1976: Udvikling af vævskulturmetoder for vedagtige planter (P. Krogstrup) 39.282 kr. Almindelig beretning 177 Botanisk Museum Carlsbergfondet; Rejse (I. Friis) 70.680 kr. - Løn (T. Læssøe) 200.000 kr. Jakob E. Langes Fond: Rejse (E. Elborne) 10.000 kr. Kommisionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland: Rejse (E. S. Hansen) . . 40.000 kr. - Rejse (C. Bay) 109.500 kr. SAREK (svensk ulandsorganisation): Apparatur (1. Friis) 13.800 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Rejse (J. Lewinsky) 80.000 kr. - Rejse (H. Knudsen) 10.000 kr. - Rejse (E. S. Hansen) 15.000 kr. Botanisk Laboratorium Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Løn (Ole Seberg) 250.000 kr. - Omkostninger (Mårten Sørensen) 75.000 kr. - Løn og rejseudgifter (Knud 1. Christensen) 246.000 kr. - Rejseudgifter (Arne Strid) 74.700 kr. - Konsulentbistand og studenterløn til Flora Hellenica projektet (Arne Strid) .... 34.600 kr. - EDB-udstyr (Ib Friis) 55.000 kr. Statens jordbrugs- og veterinærvidenskabelige Forskningsråd: Løn til laborant og driftsmidler (Kirsten Engell) 200.000 kr. - Løn 6 mdr. (Lone Bruun) 104.000 kr. - Driftsmidler og apparatur (Hanne Rasmussen) 126.000 kr. - Rejseudgifter (Finn Rasmussen) 9.000 kr. IUCN og CDF: Rejseudgifter (Ole Hamann) 29.000 kr. DANIDA: Løn (Mårten Sørensen) 211.000 kr. - Aflønning af vikar for Ib Friis 25.150 kr. Carlsbergfondet: Løn til laborant (Hanne Rasmussen, Finn Rasmussen) 120.000 kr. - Feltarbejde i Grækenland i 1988 (Arne Strid) 49.600 kr. Forskerakademiet: Løn (6 mdr.) og reiseudgifter til gæsteprofessor I. T. Skvala i 1988 (Arne Strid) 196.700 kr. Hovråttsnotarie Gunnar Svenssons Legat: Rejseudgifter (Ole Hamann, prof. Morten Lange, ISP) i 1988 6.000 kr. Institut for Sporeplanter Carlsbergfondet: Kvælstofstress hos rødgran (H. Gøtzsche, U. Søchting) 181.020 kr. - Deltagelse i antarktisk ekspedition (H. A. Thomsen) 108.407 kr. C. Hansen Biosystems: Mykorrhizastudier (S. Rosendahl) 66.000 kr. Direktør Ib Henriksens Fond: Mykorrhizadannelse og kvælstofdeponering (M. Lange, U. Søchting, H. Gøtzsche) 50.000 kr. Miljøstyrelsen: Marine dinophycé-cyster (0. Moestrup, H. Kaas) 117.000 kr. NOVOs Fond: Spektrofotometer (L. W. Olson) 56.000 kr. Statens jordbrugs- og veterinærvidenskabelige Forskningsråd: Mykorrhizas indflydelse på rodudvikling hos rødgranstiklinger (U. Søchting, M. Sasa) 170.721 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Deltagelse i Botanisk Kongres, Berlin (T.Christensen) 7.000 kr. - Deltagelse i Botanisk Kongres, Berlin (0. Moestrup) 10.000 kr. - Deltagelse i Botanisk Kongres, Berlin (U. Søchting) 6.000 kr. - Rejse til Melbourne (0. Moestrup) 64.000 kr. - Gonyaulax undersøgelse (0. Moestrup, H. Kaas, RJuul Hansen) 50.000 kr. - Rejse til University ofCalifornia (H. A. Thomsen) 15.000 kr. 178 Universitetets årbog 1987 - Rej se til London vedrørende forberedelse af 3. Int. Phycol. Congress (P. M. Pedersen) 6.000 kr. - Mykologisk kongres i Florida (S. Rosendahl) 8.000 kr. - Indsamlingsrejse til Grønland (H. Dissing) 30.826 kr. - Algesymposium i Czekoslovakiet (J. Kristiansen) 6.500 kr. - Gæsteforelæser fra Østrig (J. Kristiansen) 6.052 kr. - Aquatic analyser og Kjeltec autoanalyser (Institut for Sporeplanter og Institut for økologisk Botanik) 240.000 kr. - Stiftung Volkswagenwerk, Vesttyskland: Til deltagelse i gulalgesymposium, Berlin (J.Kristiansen) 3.000 kr. Institut for økologisk Botanik DANIDA: Brændeskovsprojekt i Somalia 655.200 kr. Rumudvalget: Vegetationsstudier på Galapagos (Henning Adsersen) 50.000 kr. Julie von Mullens Legat: Feltstudier på Galapagos (Henning Adsersen) 100.000 kr. Carlsbergfondet: Indkøb af EDB-udstyr (H. Adsersen, M. Philipp) 55.636 kr. Hovedstadsrådet: Vegetationskortlægning på Saltholm (P. Vestergaard) 15.000 kr. - Ozon-projekt, tungmetal-projekt (Ib Johnsen) 180.000 kr. Skov- og Naturstyrelsen: Rejse til Tjekkoslovakiet (P. Vestergaard) 3.900 kr. - Desmidiacé-undersøgelser (Ib Johnsen) 150.000 kr. Energiministeriet: Fumigeringsforsøg (Ibjohnsen) 130.000 kr. EF: Fumigeringsforsøg (Ibjohnsen) 800.000 kr. Miljøstyrelsen: Åben Top kammer (Ib Johnsen) 120.000 kr. - Revurdering af bekæmpelsesmåder 12.679 kr. Forskerakademiet: Insektherbivori (Ibjohnsen) 60.000 kr. Institut for almen Geologi Energiministeriet: Facies analyse af kontinentale reservoirbjergarter (EFO-84) (L.B.Clemmensen) 68.389 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Deltagelse i SEPM midyear meeting, Austin, Texas (L. B. Clemmensen) 13.000 kr. - Feltarbejde på Grønland (B. Hageskov) 11 000 kr. - Kongres og ekskursion i Spanien (B. Hageskov) 12.000 kr. - Løn, M. Marker /2-tidsstilling (A. Berthelsen) 95.500 kr. - Løn, l/2-tids stilling (M. Marker) 95.500 kr. - Kongresrejse, Strasbourg, EUG IV (M. Marker) 6.500 kr. - Feltarbejde Grønland (G. K. Pedersen) 54.489 kr. - Kongresrejse London (G. K. Pedersen) 4.360 kr. - Feltarbejde (S. Pedersen) 6.000 kr. - (S. Pedersen) 8.500 kr. - (D. Postma) 7.500 kr. - Rejse og ophold i Tyrkiet i forb.m. licentiatprojekt (A. O. Pratt) 25.000 kr. - Deltagelse i symposium i Saskatoon, Canada, og den tilhørende ekskursion i det nordlige Saskatchewan (T C. R. Pulvertaft) 13.000 kr. - Rekognosceringsrejse Vestgrønland (L. Skjernaa) 11.000 kr. - NATO Advanced Study Institute, Salamanca, Spanien (H. Stendal) 8.000 kr. - Processeringsudstyr til dybseismisk databehandling og tolkning indenfor EG I - projektet (H. Thybo, G. Schonharting) 315.718 kr. - Rejsebevillinger (H. Thybo) 10.000 kr. Statoil gruppen: Basin analysis of the Danish Central Graben, CENBAS (O. Graversen) 414.000 kr. Almindelig beretning 179 Miljøstyrelsen: Grundvandsgeokemiske undersøgelser under NPO-projektet (D. Postma) 95.000 kr. - (D. Postma) 130.000 kr. NATO Science Fellowship Programme 1987: Jernmalmsundersøgelser i Tyrkiet (H. Stendal) 10.000 kr. Norges geologiske Undersøgelse: Støtte til feltarbejdsundersøgelser for hele projektgruppen (H. Stendal) 80.000 kr. MTA Instituttet, Ankara: Transportudgifter i Tyrkiet dækket i forbindelse med feltarbejde, beløb ikke kendt, men 2 biler og 2 chaulfører i 1 måned (H. Stendal) . Lundbeckfonden: (H. Thybo) 22.175 kr. Institut for historisk Geologi og Palæontologi Carlsbergfondet: Færdiggørelse af projektet »De økologiske og evolutionsmæssige aspekter ved kridt/tertiærgrænsens faunaskift belyst ved fossile muslingesamfund« samt vikarhjælp, 7 måneder (Claus Heinberg) 163.226 kr. - Gennemførelse af afsluttende feltarbejde, Skåne, Oslo, samt studierejser til Oslo, Uppsala, Stockholm og Berlin (Arne Thorshøj Nielsen) 31.400 kr. Energiforskningsprojekt 1313/85-5: »Biostratigrafisk inddeling og modenhedsanalyse af nedre palæozoiske bjergarter«. Løn (Claus Koch Clausen) 237.247 kr. - »Biostratigrafisk inddeling og modenhedsanalyse af nedre palæozoiske bjergarter «. Rejser (Claus Koch Clausen) 1.353 kr. - »Biostratigrafisk inddeling og modenhedsanalyse af nedre palæozoiske bjergarter «. Drift (Claus Koch Clausen) 7.000 kr. Energiforskningsprojekt 1313/86-4 og 1313/87-6: Bassinanalyse, geokemi og kemostratigrafi i de danske skrivekridtbassiner. Løn (N. O. Jørgensen) 412.000 kr. - Bassinanalyse, geokemi og kemostratigrafi i de danske skrivekridtbassiner. Rejser (N.O.Jørgensen) 20.000 kr. - Bassinanalyse, geokemi og kemostratigrafi i de danske skrivekridtbassiner. Drift (N.O.Jørgensen) 11.175 kr. Texaco: Kursus i Denver, Colorado (Claus Koch Clausen) 15.852 kr. Forskningsprofessorat-finansieret: JAS-regional symposium i Tunis (Nanna Noe- Nygaard) 11.435 kr. Paris Universitet: Rejse til Frankrig for at holde foredrag og være ekskursionsfører (H.J. Hansen) FE 2.500 Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Rejse til Torino, 1 uge i sept./okt. til Hominid symposium — UNESCO (N. Bonde) 6.000 kr. - Rej se til London i september (1 uge) til symposium om vertebratpalæontologi/ sammenlign, anatomi (N. Bonde) 3.900 kr. - Deltagelse i stiftende møde ved IGCP-projekt 254: »Metalliferous Black Shales« i Tjekoslovaket 5/10-12/10 (Bjørn Buchardt Larsen) 3.500 kr. - Licentiatstipendium, ca. (T. Cederberg) 225.000 kr. - Apparatur (T. Cederberg i samarb. m. B. Aaby, DGU) 13.947 kr. - Drift (T. Cederberg) 61.634 kr. - Studentermedhjælp. Løn (T. Cederberg) 11.531kr. - Feltarbejde i Frankrig (H.J. Hansen) 15.000 kr. - Neutronaktiverings-analyser (H.J. Hansen) 48.000 kr. - Apparatur til oprettelse af Bryozolaboratorium (E. Håkansson) 145.000 kr. - Licentiatstipendium til projekt med titlen: »Variabilitet og funktionel morfologi hos sen-Paleozoiske trepostome bryozoer - taxonomisk og stratigrafisk signifikans af populations baserede undersøgelser« (L. Madsen) 68.673 kr. 180 Universitetets årbog 1987 - Symposium om »Applied Science in Archaeology«, Haugesund, Norge (Nanna Noe-Nygaard) 5.000 kr. Institut for Mineralogi Europæiske Fællesskabers RåstofTorskningsprogram: Projektet »Factors governing concentrations of PGE (Platinum group elements) in layered complexes (E. Makovicky, J. Rose-Hansen) ECU 99.900 Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Perth: Deltagelse i »14th Congress of the International Union ofCrystallography« samt Melbourne: Samarbejdsuge »Commonwealth Scientific and Industrial research Organisation (E. Makovicky) 18.000 kr. Institut for Petrologi Energiministeriets Forskningsprogram: Chemical and physical properties and the origin of the fluid phase during diagenesis of oil-gas reservoirs in the Danish Central Trough, heraf 140.000 kr. i 1988 (J. Rose-Hansen, J.Jensenius, Bjørn Buchardt) 440.000 kr. Europæiske Fælleskabers Råstofforskningsprogram: Projektet »Factors governing concentrations of PGE (Platinum group elements) in layered complexes (J. Rose- Hansen, E. Makovicky) ECU 99.900 Kulturfremstødet Danmark-Frankrig: Løn i 1 måned (J. Konnerup-Madsen) .... — Kompensation for deltagelse i planlægningen af kulturfremstødet (H. Sørensen) . 20.000 kr. Clara Lachmann's Fond, Goteborg: Forundersøgelser i den sydnorkse magmaprovins (H. Sørensen) SEK 2.500 NATO: Deltagelse i NATO scientific research workshop. Fluid movements and the composition of the deep crust. Bergen 18.-22. maj 1987. Transport og ophold betalt af NATO (J. Rose-Hansen) — »Peridotit komplekser og den orogene evolution i de Betiske Cordillerer, S. Spanien « (H. P. Zeck) 30.000 kr. Deltagelse i workshop i Bergen, Norge 18.-23.5. 1987, »Fluid movements and changes in composition of the crust« (udgifter betalt) (H. P. Zeck) Niels Bohr Stipendiekomitéen: Løn i 10 måneder (J. Konnerup-Madsen) — Deltagelse i NATO Advanced Study Institute »Geochemistry of Hydrothermal Ore Fluids«, Spanien (J. Konnerup-Madsen) 9.133 kr. NOS-N: Forundersøgelser i den sydnorske magmaprovins (H. Sørensen) 20.086 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Kontakt- og forskningsrejse, USA (J. Konnerup-Madsen) 30.000 kr. — Deltagelse i »IX Symposium, European Current Research on Fluid Inclusions«, Porto, Portugal (J. Konnerup-Madsen) 4.000 kr. — Indkaldelse af professor Hirosho Ohmoto, Department of Geosciences, The Pennsylvania University, USA (J. Rose-Hansen) 5.604 kr. — Indkaldelse af professor A. J. Naldreth, University of Toronto, Canada (H. Sørensen) 6.860 kr. — Indkaldelse afDr. Stavros Kalogeropoulos, Institute ofGeology and Mineral Exploration, Athen, Grækenland (J. Rose-Hansen, J. Konnerup-Madsen) 4.948 kr. — Deltagelse i IX symposium on fluid inclusions, Oporto, Portugal (J. Rose-Hansen) 5.094 kr. — Gæsteprofessor ved Cairo Universitet (J. Rose-Hansen) Udgifter skønnet 18.000 kr. — Deltagelse i »IV meeting of European Union of Geosciences«, Strassbourg, 13.- 16.4. 1987 (H.P Zeck) 4.000 kr. — Ophiolit obduktion og dertil knyttet bjergarts-opsmeltning i den Nedre Skorpe, det Alpine Bælte, Tyrkiet (H. P. Zeck) 7.000 kr. Almindelig beretning 181 — Den post-orogene vulkanske provins i SØ Spanien - dens geodynamiske placering og hydrotermale omdannelser (H. P. Zeck, J. Konnerup-Madsen) 43.000 kr. — Geologiske undersøgelser af to næsten ukendte intrusioner i Østgrønland. Regnskabet ikke afsluttet 31.12.1987 (C. K. Brooks) 133.181kr. — Deltagelse i »Workshop on Ocean Drilling« i Gwatt, Schweiz (C. K. Brooks) .... 4.500 kr. — Deltagelse i »2nd ophiolite Symposium«, Nicosia, Cypern (C. K. Brooks) 5.958 kr. — Undersøgelse af forekomster afalkaline bjergarter på øer i Stillehavet. Ekspeditionen blev aflyst i november 1987 (H. Sørensen) 52.000 kr. Geologisk Museum Carlsbergfondet: Deltagelse i INQUA-87 ekskursion til Yukon (S. Funder) 23.000 kr. — Trykning af prof. emer. dr. phil. Arne Noe-Nygaards manuskript: Et geologisk specialmuseum tager form (Mineralogisk Museum 1870-1970). III. Perioden 1945-1970) (Walter Kegel Christensen) excl. moms 16.970 kr. — Løn (incl. studenter-medhjælp) (M. Rosing) 248.000 kr. — Felt-arbejde i Labrador (D. Bridgwater, L. Schiøtte) 103.800 kr. — Den dansk/britiske vertebratpalæontologiske ekspedition til Gauss Halvø, Østgrønland (S. E. Bendix-Almgreen) 70.000 kr. — Forskningsrejse til Canada (Ole Bennike) 30.400 kr. European Science Foundation: Deltagelse i planlægningsmøder, Oslo (S. Funder) . . 4.194 kr. Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland: Projektet NORDQUA 86, Grønland (S. Funder) 7.500 kr. — Rejse og ophold for gæsteforsker (M. Rosing) 4.575 kr. — Internationalt forskningssamarbejde (M. Rosing) 2.574 kr. — Den dansk/britiske vertebratpalæontologiske ekspedition til Gauss Halvø, Østgrønland (S. E. Bendix-Almgreen) 35.519 kr. NATO: Workshop »Fluid movement, element transport, and the composition of the deep crust« (D. Bridgwater) ca. 300.000 kr. — Projektet »West Greenland Tertiary lavas, isotope and incompatible element geochemestry« (R. C. O. Gill, A. K. Pedersen) 35.640 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Løn (F. UlfT-Møller) ca. 250.000 kr. — Løn (L. Schiøtte) 230.000 kr. — Deltagelse i INQUA-87, Canada (S. Funder) 15.000 kr. — Forskningsrejse til Canada (Ole Bennike) 8.000 kr. — Deltagelse i International Geological Correlation Programme, Lund (D. Bridgwater) 2.500 kr. — Deltagelse i »Field-meeting of the Working Group on the Coniacian to Maastrichtian Stages« i Maastricht, Holland, internationalt forskningsarbejde og feltarbejde i Belgien (Walter Kegel Christensen) 10.000 kr. — Symposiedeltagelse i Bilbao, Spanien (M. Bagge Johansen) 9.500 kr. — Studierejse til Prag (M. Bjerreskov) 6.000 kr. — Symposedeltagelse og studierejse til Kina og Japan (S. E. Bendix-Almgreen) . . . 35.519 kr. — Deltagelse i EUG 4, Strasbourg (A. K. Pedersen) 6.000 kr. Undervisningsministeriets Apparaturpulje: JENA POL mikroskop (A. K. Pedersen) 142.000 kr. Geografisk Institut Hovedstadsrådet: Storkøbenhavnske erhvervsarealer (H. T. Andersen, S. Engelstoft) 200.000 kr. — Bygningsregistrant for Københavns havn (E.Jensen, S. V. Rasmussen) 300.000 kr. Stiftung Volkswagenwerk: Urbinno (C. W. Matthiessen) 18.000 kr. Nordisk Kulturfond: Nordiske nationalkomitéers møde (C. W. Matthiessen) 7.700 kr. — Nordiske nationalkomitéers møde (N. Kingo Jacobsen) 7.700 kr. 182 Universitetets årbog 1987 - Nordisk kulturgeografis idéhistorie (F. Hansen) 18.600 kr. Dalarnas Forskningsråd: Regionale framtidsstudier (C. W. Matthiessen) 5.000 kr. Forskningsrådet for Udviklingsforskning: Afgrødepotentiale og økologiske tilpasningsstrategier i zambisk landbrug (P. Strømgaard) 38.000 kr. - Syd-Syd dimensionen i den internationale arbejdsdeling (T. Enevoldsen, H. Fischer, N. Fold, S. Folke) 339.046 kr. Statens jordbrugsvidenskabelige forskningsråd: Regionale afgrødemønstre (A. Reenberg) 6.500 kr. LusO - American Foundation, Lisbon: Telecommunications, regional and urban development (C.Jensen-Butler) 50.000 kr. Gulbenkian foundation, Lisbon: Portugal 2000 (C.Jensen-Butler) 20.000 kr. EEC, DG8: Caracterisation par les techniques de teledirection de la dynamique de la desertification dans la peripherie du Sahara (K. Rasmussen, A. Reenberg, H. Søgaard) 400.000 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd: Development ofmethods for extraction of land cover and topographical information from stereo-spot imagery (K. Rasmussen) 188.000 kr. - Glaciohydrologiske undersøgelser ved Mitdluagkat gletcheren (B. Hasholt) .... 17.000 kr. - Hydrologisk møde i Vancouver (B. Hasholt) 12.000 kr. - Arktisk geomorfologi, Vestgrønland (O. Humlum) 45.000 kr. - Nordqua 87 (H. Svensson) 8.000 kr. - Kystudviklingen. Køge Bugt Strandpark (J. Nielsen, N. Nielsen) 10.000 kr. - Udvikling af informationssystem for jordressourcen, vandressourcen og arealanvendelse (T. Balstrøm) 87.000 kr. - Vadehavets isforhold (N. Kingo Jacobsen) 2.300 kr. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd, Statens jordbrugsvidenskabelige Forskningsråd og Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland: Jordbundsgeografiske undersøgelser i Grønland (B.H.Jakobsen) 225.000 kr. Danida: Satellitbilledbaseret græsningsovervågning (K. Rasmussen) 153.440 kr. Landbrugsministeriet og Miljøministeriet: Skovbrugsmæssig anvendelse af telemåling (T. Balstrøm, H. H. Olesen, K. Rasmussen) 440.000 kr. Ministeriet for Grønland, Grønlands hjemmestyre: Miljø og fareavl (B. U. Hansen, N. Kingo Jacobsen, B. H.Jakobsen) 200.000 kr. Rumudvalget: Udvikling af billedbehandlingsprogrammel (H.Søgaard) 180.000 kr. Landbrugsministeriet: Vandretentionen i forskellige jordtyper (T. Balstrøm, H. Breuning-Madsen) 20.000 kr. - Jordprofilstudier i Ribe Ås opland (T. Balstrøm, H. Breuning-Madsen) 150.000 kr. - Metoder til behandling af 2. generations satellitdata (T. Balstrøm, H. Breuning- Madsen, K. Rasmussen) 440.000 kr. - Landsdækkende jordprofildatabase (H. Breuning-Madsen) 567.000 kr. - NPO-forskningsprogrammet. Jordprofilstudier (H. Breuning-Madsen) 40.000 kr. Ribe Amt: Sedimentation og kviksølvaflejring i Karlsgårde sø (B. Hasholt) 70.000 kr. - Materialetransporten i Ribe å-systemet (J. Bartholdy) 20.000 kr. - Vandudskiftning og N-P balance i Grådyb (J. Bartholdy, M. Pejrup) 55.000 kr. Grønlands tekniske organisation: Tilsyn med målestation (B. Hasholt) 5.000 kr. Miljøstyrelsen: Transport af partikulært fosfor (B. Hasholt, H. Kuhlman) . . . . . . 222.000 kr. Sveriges naturvidenskabelige Forskningsråd: Arktiske kystlinier og erosionsformer, Hallandsåsen (H. Svensson) SEK 9.900 - Periglaciale frostjordsfænomener (H. Svensson) 10.000 kr. Skov- og Naturstyrelsen: Kystzonens beskaffenhed og kystmorfologiske interesser (J. Nielsen, N. Nielsen) 150.000 kr. Almindelig beretning 183 Carlsbergfondet; Atlas over Fyns kyst (N. Nielsen) 245.000 kr. - Resonansfænomener og morfodynamik (T. Aagaard) 40.000 kr. 6 nordsjællandske kommuner, Frederiksborg amt, Hovedstadsrådet: Strandfodringsforsøg, Hald Strand (J. Nielsen, N. Nielsen) 40.000 kr. c. Tilkomne legater(fonde) 1987 I forbindelse med fondslovens ikrafttræden den 1. januar 1985 er muligheden for at fa en fundats kongeligt konfirmeret bortfaldet. I fondslovens § 6 er der opregnet de minimumskrav, som en fundats skal opfylde, hvilket har medført, at nytilkomne legater bliver udstyret med en mere standardiseret fundats end det har været tilfældet før. Fundatser for registrerede fonde er offentligt tilgængelige, idet der kan foretages eftersyn i Fondsregisteret, Holmens Kanal 20, 1060 København K. Der er kun medtaget oplysninger om registerede fonde. Under hensyn til det anførte, har årbogens redaktion besluttet at modernisere dette afsnit, som det vil fremgå af det følgende. For hvert tilkomment legat vil følgende oplysninger blive givet: 1) Navn 2) Fondsregistreringsnr. 3) Formålsparagraf 4) Kapital ved registreringen 5) Bestyrelse. Cecilius Lyngby Larsen's Legat (fond) 1) Cecilius Lyngby Larsen's Legat (fond) til fordel for trængende medicinske studenter. 2) Reg.nr. 10077. 3) Legatets formål er at hjælpe trængende medicinske studenter uden hensyntagen til, ved hvilket universitet her i landet, de er indtegnet. 4) Kr. 686.993,15. 5) Stipendieudvalget, jvfr. bek. nr. 71 af 27/2 1978. Højesteretsdommer Eyvind Olrik og Hustru Ida Olrik, født Kall's Legat (fond) 1) Højesteretsdommer Eyvind Olrik og hustru Ida Olrik, født Kall's Legat (fond) til fordel for juridiske studerende ved Københavns Universitet. 2) Reg.nr. 10654. 3) Legatets formål er at hjælpe dygtige og trængende juridiske studerende ved Københavns Universitet. 4) 957.916,74 kr. 5) Stipendieudvalget, jvfr. bek. nr. 71 af 27/2 1978. Adalbert Gade og Hustrus Legat (Fond) 1) Adalbert Gade og Hustrus Legat (Fond). 2) Reg.nr. 11360. 3) Legatets formål er at yde økonomisk støtte til studerende ved Københvans Universitet. 4) 1.910.089,98 kr. 5) Stipendieudvalget, jvfr. bek. nr. 71 af 27/2 1978. Agnes og Poul Friis' Fond 1) Agnes og Poul Friis' Fond. 2) Reg.nr. 11990. 3) Fondens formål er almennyttigt, idet dette er at yde støtte til sygdomsbekæmpelse i almindelighed og til bekæmpelse af kræft i særdeleshed. 4) Ca. 5.000.000 kr. Det bemærkes, at boet efter Agnes Friis endnu ikke er afsluttet. Hotelejer Edvard Johnsen og Hustru Karin Margareta Johnsen, f. Nilsson's Fond 1) Hotelejer Edvard Johnsen og hustru Karin Margareta Johnsen, f. Nilsson's Fond til minde om professor Sigurd Kjærgaard. 2) Reg. nr. 12765. 3) Fondens formål er at støtte dels flittige og dygtige medicinske studenter, hvis kår trænger til forbedringer, og dels medicinske kandidater, der agter at udføre videnskabeliget arbejde. 4) Ca. 1.500.000 kr. Det bemærkes, at boet efter Margareta Johnsen endnu ikke er afsluttet. Københavns Universitets Almene Fond 1) Københavns Universitets Almene Fond. 2) Reg.nr. 12986. 3) Fondens formål er at fremme Københavns 184 Universitetets årbog 1987 Universitets virksomhed indenfor forskning og uddannelse og som kulturinstitution i det hele taget. Fonden skal herunder kunne yde støtte til forskning i ind- og udland, studierejser og -ophold for universitetets ansatte og studerende, kunst og kultur, samt andre formål indenfor eller i tilknytning til Københavns Universitet. 4) 300.000,00 kr. 5) a. Rektor, b. Universitetsdirektøren, c., d. og e. Tre medlemmer udpeget af og blandt Konsitoriums budget- og forretningsudvalgs medlemmer for ét år ad gangen. 3. Eksaminer 1987 a. Teologisk kandidateksamen (cand.theol.) Vinteren Sommeren 1986/87 1987 23 11 b. Samfundsvidenskabelige kandidateksaminer Vinteren Sommeren 1986/87 1987 Jura (cand.jur.) 176 158 Statsvidenskab (cand.polit.) 62 33 Forvaltning (cand.adm.pol.) 12 13 Statistik (cand.stat.) (overgået til naturvid, fak.) Forsikringsvidenskab (cand.act.) 1 4 Samfundsfag (cand.mag.; cand.phil.) 23 13 Kultursociologi (cand.phil.) 2 2 Sociologi (cand.scient.soc.) 4 7 c. Samfundsvidenskabelige magisterkonferencer Vinteren Sommeren 1986/87 1987 Etnografi (mag.art.) 0 7 Kultursociologi (mag.art.) 0 7 d. Lægevidenskabelig kandidateksamen (cand.med.) Vinteren Sommeren 1986/87 1987 164 167 Almindelig beretning 185 e. Humanistiske kandidateksaminer Fakultetets kandidatstatistik er udarbejdet på grundlag af fakultetets edb-baserede eksamensregister. Tallene for hoved- og bifagseksaminerne omfatter alle bestående eksaminer, der er registrerede før den 1/12 1987, men ikke eksaminer, der er registreret senere. De i tabellerne angivne tal kan derfor i nogle tilfælde være lidt lavere end det faktiske antal beståede eksaminer i de to terminer. Tallene for cand.mag., cand.phil. og exam. art. omfatter alle kandidater, der har afsluttet den pågældende grad; dette medfører, at en kandidat, der har afsluttet eksamen som f.eks. cand.phil. og pga. et tidligere bestået bifag samtidig er blevet cand.mag., vil være medregnet i tallene for cand.mag. og cand.phil., men ikke for exam.art. De opførte eksaminer er alle beståede i overensstemmelse med eksamensordninger under Bekendtgørelse om de humanistiske eksaminer af 14. juni 1972. Registreringssystemet for grunduddannelser, cand.phil.-overbygningsuddannelser m.v. under Bekendtgørelsen af 15. maj 1985 om humanistiske kandidatuddannelser m.v. er under opbygning. Oplysning om disse eksaminer vil blive bragt i Årbogen for 1988. 186 Universitetets årbog 1987 Vinteren 2 1986/87 5 : q u £ U : O £ 5 J S Z Æ - ^ W Bifag Afrikaområde 2 Av. sprogvidensk. 1 2 Dansk 1 22 Engelsk 12 1 18 Eskimologi 1 Eur. Etnologi 4 Filmvidenskab 2 12 12 Filogofi 1 6 Fransk 12 1 1 11 Græsk 2 Græsk ark. 2 Historie 1 2 7 Japansk 2 Kl. Filologi 1 Kristendomskund. 1 Kunsthistorie 1 10 Latin 1 1 4 Litteraturvid. 111 8 Musik 3 13 Nederlandsk 3 Nord. arkæologi 6 3 Nord. folkeminde 1 3 Oldtidskundskab 1 Polsk 1 Pædagogik 2 3 Religion 3 1 17 Retorik 1 1 Spansk 1 4 Sprogpsykologi 1 Teatervidenskab 1 9 Tysk 3 1 3 Øststatskund. 1 Cand.mag. 22 9 1 5 1 7 I 2 1 1 50 Cand.phil. 36 13 2 7 1 26 3 2 1 1 1 93 Cand.psyk. 45 Exam.art. 165 Almindelig beretning 187 E W) "3 ^ rS w Sommeren .2 ^ 1987 > c = i ° ^ -S ^ tb "« S ° ^ Bifag Afrikaområde Arabisk 1 Av. Sprogvidensk. 1 Dansk 2 1 1 1 16 Engelsk 2 1 11 36 Eskimologi 2 3 1 1 16 Eur. Etnologi 1 Filmvidenskab 2 1 Filosofi 2 3 2 22 Finsk 1 10 Fonetik 1 Fransk 1 Græsk 2 1 1 1 25 Græsk ark. 1 1 Historie 1 Italiensk 3 1 1 12 23 Japansk 3 Kinesisk 3 Kunsthistorie 4 Kunsthist. m. form. 11 Latin 2 4 Lingvistik 1 2 Litteraturvid. 1 Mid. Latin 1 18 Mod. Arabisk 1 1 Musik 1 1 14 Nord. arkæologi 1 Nord. folkeminde 1 Nygræsk 3 Polsk 1 1 Pædagogik 2 1 14 Religion 2 7 Religionshist. 1 Religionssoc. 1 Retorik 5 Russisk 3 Semit. Filologi 1 Spansk 1 6 Teatervidenskab 5 Thai 4 Tysk 1 3 9 U-landspædagogik 1 2 4 Cand.mag. 15 13 6 15 1 2 1 2 1 2 2 2 62 Cand.phil. 46 11 7 1 25 1 2 1 2 1 1 4 5107 Cand.psyk. 49 Exam.art. 281 188 Universitetets årbog 1987 f. Humanistiske magisterkonferenser (mag.art.) Vinter Sommer 1986/87 1987 Europæisk etnologi 1 1 Filmvidenskab 1 1 Filosofi 2 1 Forhistorisk arkæologi 1 Klassisk arkæologi 1 Kunsthistorie 3 4 Litteraturvidenskab 4 4 Nordisk filologi 3 Nordisk litteratur 1 2 Psykologi 1 1 Pædagogik 2 1 Romansk filologi 1 Teatervidenskab 1 3 17 23 g. Naturvidenskabelige kandidateksaminer (cand.scient.) Naturhistorisk-geografiske, hovedfag: 1.10.86-30.9.87 Biologi 107 Botanik 2 Geografi 31 Geologi 16 Legemsøvelser 12 Zoologi 14 I alt 185 Matematisk-fysiske, hovedfag: 1.10.86-30.9.87 Astromoni 1 Biokemi 16 Datalogi 28 Fysik (heraf geofysik) 22(6) Kemi 12 Matematik 14 Statistik 2 I alt 95 Total 280