II. Universitetets centrale administration
1. Generelt
Siden begyndelsen af 1980'erne har Københavns
Universitets internationale aktiviteter
været i stadig udvikling. Som supplement og
støtte til det net af kontakter mellem enkeltpersoner
og enkelte institutter, som altid har eksisteret,
er indsatsen fra centralt hold i de seneste
år blevet intensiveret. I 1984 oprettedes Konsistoriums
Udvalg for internationale Anliggender,
og i 1987 blev der under Konsistorialkontoret
oprettet et internationalt kontor, foreløbig
bemandet med en AC-fuldmægtig. Kontorets
opgave er at støtte de internationale aktiviteter,
centrale som decentrale.
2. Økonomi, bygnings- og lokaleforhold
a. Universitetets økonomiske forhold
Universitetets samlede udgifter på finanslovs- hvilket er ca. 3 mill.kr. eller 0,3 % mindre end
konto §20.08.01 var i 1987 på 1.133.575 t.kr., de samlede bevillinger, se tabel 1.
Tabel 1
Udgifter Udgifter minus bevilling
1000 kr. i alt abs. pet.
Lønudgifter 740.763 -4.756 -0,6%
Andre driftsudgifter 297.752 3.146 1,1 %
Driftsudgifter i alt 1.038.515 -1.610 -0,2 %
Tilskud (stipendier mv.) 42.864 148 0,3 %
Tilskud (moms) 52.196 -1.632 -3,1 %
Driftsudgifter i alt 1.133.575 -3.094 -0,3 %
Driftsindtægter i alt 18.740 490 2,7 %
70 Universitetets årbog 1987
Regnskabets fordeling på hovedområder fremgår af tabel 2.
Tabel 2
Fri StiAndre
Hovedområde Løn ramme pendier tilskud I alt
Teologi 9.925 901 377 60 11.263
Samfundsvidenskab 71.301 9.388 6.462 535 87.686
Lægevidenskab 128.862 59.267 9.035 426 197.590
Humaniora 144.960 20.139 8.970 1.180 175.249
Naturvidenskab 233.078 43.241 5.591 6.534 288.444
Fællesområdet 130.530 164.441 - 3.694 298.665
Fordelingsområdet 22.107 375 - 52.196 74.678
I alt 740.763 297.752 30.435 64.625 1.133.575
Foruden disse udgifter, der er afholdt over universitetets
ordinære drifts- og tilskudsbevillinger
(fmanslovskonto §20.08.01), har universitetet
afholdt udgifter i forbindelse med:
a) Retsmedicinske undersøgelser (§20.08.12)
b) Indtægtsdækket virksomhed (§20.08.02)
c) DVU's fællesbevillinger (§20.08.87 o.a.)
d) Statslige tilskud
e) Private tilskud.
a) Retsmedicinske undersøgelser
Udover forskning og undervisning foretager de
retsmedicinske institutter i København, Odense
og Århus undersøgelser for retsvæsenet. Fra
1986 er undersøgelsernes omkostninger bevilget
til Justitsministeriet i stedet for Undervisningsministeriet,
idet man er overgået til brugerbevilling.
Tabel 3
1.000 kr.
Driftsregnskab:
Disponible indtægter i alt 26.131
Overføres til investering — 2.132
Driftsindtægter 23.999
Udgifter i alt 23.253
Overskud 746
(Refusioner indgår både i indtægter og udgifter med 350.000 kr.)
Investeringsregnskab:
Overført fra 1986
Prisregulering ved overførslen
Overført fra drift
Bevilling i 1987
1 .tilbageføring af bevilling i 1986
Midler i alt
Forbrug i 1987
Overførsel til 1988
926
53
2.132
2.470
- 500 1.970
5.081
- 3.953
1.128
Almindelig beretning 71
Der er nedsat et samarbejdsudvalg med repræsentanter
for Justitsministeriet, Undervisnings*
og forskningsministeriet og universiteterne
til løbende drøftelse af spørgsmål vedrørende
de retsmedicinske ydelser.
Københavns Universitets regnskab for 1987
fremgår af tabel 3.
Der føres særskilt regnskab med investeringerne
i apparatur, fordi justitsministeriet har
stillet godt 2 mill. kr. årligt til rådighed for apparaturfornyelser.
Beløbet indgår i de priser,
der opkræves for undersøgelserne.
Derudover har Københavns universitet fået
tilladelse til at trække på investeringspuljen, i
1986 med 2,5 mill. kr. og i 1987 med 2,47 mill.
kr., til udskiftning af retsmedicinsk apparatur.
Beløbene tilbageføres med 0,994 mill. kr. årligt
i de kommende år.
b) Indtægtsdækket virksomhed
Virksomheden havde i 1987 en omsætning på
3,4 mill. kr., hvilket er stort set det samme som
i 1986.
De vigtigste aktiviteter er salg af radioaktive
isotoper, geografiske og geologiske undersøgelser,
kursusaktiviteter, salg af forsøgsdyr, asbestfiberanalyser
og økologiske projekter for
DANIDA.
Regnskabsresultater fremgår af tabel 4.
Tabel 4
1.000 kr.
Indtægter i alt 3.423
Udgifter i alt —2.983
Statens andel af overhead — 335 —3.318
Betalingsoverskud i 1987 105
Overførsel fra 1987 1.280
Prisregulering ved overførslen (5,7 %) 73
Overført til 1988 1.458
Overheadtillægget blev 1.675 t.kr. eller 147%
af de direkte lønomkostninger på 1.143 t.kr.
c) DVU's fælles bevillinger
DVU's fællesbevillinger omfatter midler til forskerrekrutteringsplanen,
kandidatstipendier og
diverse mindre puljebevillinger. De fleste pulje-
Tabel 5
bevillinger er optaget på tillægsbevillingsloven
på universitetets hovedkonto og indgår således
i tabellerne 1 og 2.
I tabel 5 er desuden medtaget de apparaturbevillinger,
der er bevilget over anlægsbudgetterne
på § 20.20.08.
1.000 kr.
R-adjunkter (85,6 årsværk) og
ekstraordinære lektorer (28,6 årsværk) 30.237
Kandidatstipendier (70,2 årsværk) 15.558
Diverse puljebevillinger 440
Apparatur (anlægsbevilling - Panum) 13.336
U ndervisningsapparatur 2.017
lait 61.588
72 Universitetets årbog 1987
d) Statslige tilskud
De statslige tilskud stammer hovedsagelig fra
de statslige forskningsråd. Hertil kommer tilskud
fra andre statslige myndigheder som f.eks.
Teknologirådet, eventuelt i forbindelse med
samarbejdsaftaler om forsknings- og udviklingsprojekter.
Der henvises til afsnit VI. 3. om
fondsstøtte. Forbruget af sådanne midler i 1987
kan skønsmæssigt anslås til 50-60 mill. kr.
e) Private tilskud
Til denne gruppe hører tilskud fra private fonde
og indtægter i forbindelse med samarbejdsaftaler
med private virksomheder, kommuner
og amtskommuner. Der henvises ligeledes her
til afsnittet om fondsstøtte. Forbruget af denne
type midler i 1987 er opgjort til godt 44 mill. kr.
Beholdningen ultimo 1987 til løbende projekter
var 18 mill. kr.
Tabel 6
Finanslovsforslaget for 1988
Universitetet indgav sit bidrag til FFL 1988 i
marts måned. Fra og med finansåret 1987 gik
man over til budgettering i løbende pris- og
lønniveau, således at der ikke skulle søges om
dækning af pris- og lønstigninger på forslag til
tillægsbevillingsloven. Denne metode forudsætter,
at der kan skønnes sikkert over det fremtidige
pris- og lønniveau, som vil være det gennemsnitlige
for det pågældende finansår. Imidlertid
steg lønninger og priser mere end skønnet
i løbet af 1986 og 1987, hvilket har medført, at
der er givet særbevillinger til dækning heraf både
i 1987 og 1988. I tabel 6 er budgetteringsrammerne
for 1988 vist sammenlignet med
1987 budgettet i samme PL-niveau, som er
budgetteringsniveauet for 1988 excl. den særlige
PL-bevilling.
1000 kr. Ib. 1988 PL-niveau I 1987 1988 Diff.
Teologi 11.810 12.011 1,7%
Samfundsvidenskab 87.059 89.093 2,3 %
Lægevidenskab 156.244 156.904 0,4 %
Lægeklinisk uv.refusion 42.392 30.983 -26,9%
Humaniora 171.781 175.858 2,4 %
Naturvidenskab 288.772 293.293 1,6%
Fællesområdet 310.956 309.473 0,5 %
I alt 1.069.014 1.067.615 - 0,1 %
1988-budgettet udviser ikke store ændringer i
forhold til 1987. Det bemærkes dog, at en række
forhold, f.eks. omkring puljebevillingernes indregning
i budgetterne, bevirker, at tallene ikke
er helt sammenlignelige.
Bevillingsrammerne på længere sigt
DVU udsendte i juli 1987 overslag over budgetteringsrammerne
for årene 1989-1991 samt
for den mål- eller ligevægtssituation, som rammerne
gradvis tilnærmes. Overslagene angiver
normalt minimumsrammer, som vil kunne forøges
gennem puljebevillinger til f.eks. tilgangsudvidelser
og forskningsomstilling.
DVU meddelte imidlertid samtidig, at der i
1990 og 1991 vil komme yderligere store sparekrav,
således at budgetoverslagene for disse år
ikke kan garanteres.
Den teoretiske ligevægtssituation (tabel 7),
der ligger til grund for budgetoverslagene, viser
altså kun fremtidsudsigterne, som de så ud i
forlængelse af finanslovsarbejdet for 1988.
Almindelig beretning 73
Tabel 7
1000 kr. Ib. 1988 PL-niveau I
Ligevægtssituation
Pet. i forhold
til 1988
Teologi 10.857 - 9,9%
Samfundsvidenskab 86.975 - 2,7%
Lægevidenskab 168.839 -10,3%
Humaniora 130.391 -26,1 %
Naturvidenskab 249.651 -15,0%
Fællesområdet 301.268 - 2,7%
I alt 947.981 -11,3%
Det gennemgående træk er fortsat, at Københavns
Universitet skæres ned, dels begrundet i
en generel produktivitetsforbedring dels som
led i en omfordeling mellem uddannelsesinstitutionerne
under DVU.
Mens de ordinære finanslovsbevillinger bliver
stadig mindre, far de øremærkede puljebevillinger,
programbevillinger, samarbejdsaftaler
med private virksomheder og andre offentlige
myndigheder samt private tilskud stadig
større betydning for universitetets økonomi.
b. Bygge- og anlægsvirksomhed
Den bygge- og anlægsvirksomhed, der foregår
for tiden, er ikke udtryk for det aktuelle og
fremtidige behov, men er præget af de nedskæringsplaner,
der i sin tid blev aftalt med Undervisningsministeriet
omkring universitetets lokalemasse.
Den øgede forskningsaktivitet og fremgangen
i studentertilgangen på visse fag, navnlig på
samfundsvidenskab og naturvidenskab resulterer
nu i et øget behov for lokaler.
Universitetet har derfor bedt ministeriet om
tilslutning til, at den langtidsplanlægning, der i
midten af 70'erne førte til en begrænsning af
universitetets lokalebehov, nu bliver ændret til
fordel for en udbygning og genopretning af lokaleforholdene
for specielt de 2 fakulteter.
Lokaleforholdene i Indre By er vanskelige,
dels fordi der er for få institutarealer og dels
fordi undervisningslokalerne er for få og for
små - Hovedbygningen, der bl.a. rummer undervisningslokaler,
skal ombygges i sommerperioderne
1988, 1989 og 1990. Finansudvalget
har tiltrådt aktstykke vedrørende den hårdt tiltrængte
renovering, der omfatter istandsættelse
af auditorierne og af gulvet i festsalen samt en
fornyelse af det udtjente varmeanlæg. Projekteringen
er igangsat.
For at skaffe disponible lokaler i Indre By er
der sket en yderligere udflytning af humanistiske
institutter til KU, Amager. På KUA sker
der derfor en række ombygninger, som i det
forgangne år bl.a. har resulteret i en udflytning
af pædagogerne fra St. Kannikestræde 18, der
så til gengæld er blevet indrettet til Det samfundsvidenskabelige
Fakultet - en arealforøgelse,
som må siges at være en meget beskeden
hjælp for dette fakultets voksende lokaleproblemer.
Endvidere er Carsten Niebuhr Instituttet
flyttet fra Kejsergade 2 til KUA, og det derved
frigivne areal rummer indtil videre Center for
Menneskerettigheder.
De gamle bygninger omkring Botanisk Have
er efterhånden uegnede til moderne biologisk
forskning med de miljøkrav, der nu stilles. Der
er ofret ikke ubetydelige beløb indenfor de sidste
år til ombygninger og forbedringer i de
gamle bygninger - men det må på længere sigt
opfattes som en dråbe i havet, idet det må påregnes
at et nybyggeri bliver nødvendigt for at
opfylde kravene omkring den biologiske forskning.
I Østervold-området har geologi-geografifagene
fået udmærkede arbejdsforhold i Østervold
10. For dette område resterer dog en hårdt
tiltrængt hovedistandsættelse af Geologisk Museum,
Østervoldgade 5-7, hvilket forventes
gennemført indenfor de kommende 2-3 år.
Men henblik på at forbedre lokaleforholdene
omkring de lægevidenskabelige institutter, der
ikke er blevet plads til på Panum Instituttet, er
74 Universitetets årbog 1987
der udarbejdet aktstykke for ombygning og hovedistandsættelse
af Rockefellerkomplekset.
Det er universitetets håb, at dette aktstykke
snarest kan fa finansudvalgets tilslutning.
De nye miljøkrav rammer universitetets udbygningsplaner
og tiltrængte renoveringer
hårdt, idet krav fra Arbejdstilsynet om f.eks.
asbest, indretning af laboratorier til genteknologi
osv. samt ønsker om forbedringer af de
handicappedes forhold mv. i en del tilfælde
kommer forud for ønsker om mindre ombygninger
og forbedringer og indretning til nye
centre etc.
Vedrørende handicapforbedringer er der givet
bevilling til udarbejdelse af en plan for forbedring
af de handicappedes forhold i universitetets
bygninger i Indre By. Planen udarbejdes
i samarbejde med handicaporganisationerne og
skal være grundlag for beslutning om gennemførelse
af foranstaltninger ved en række af de
mest benyttede bygninger.
På grundlag af en foreløbig registrering af
asbestholdige materialer anvendt ved universitetets
bygninger er de samlede udgifter til asbestsanering
vurderet til 15-20 mill. kr. Der er
ansøgt om 3,4 mill. kr. i finansåret 1987, men
bevilling foreligger endnu ikke.
c. Kantineforhold
Til driften af universitetets kantiner er på finansloven
for 1987 i henhold til kantinecirkulæret
afsat ialt 2.390.000 kr., heraf 1.239.000 kr.
under tilskud.
Bl.a. som følge af et forhøjet aktivitetsniveau
på Panumkantinen efter overgang fra forpagter
til drift ved en brugersammenslutning har man
anmodet om godkendelse af, at der på tillægsbevillingsloven
for 1987 overføres et beløb på
250.000 kr. fra driftsudgiftsbevillingen til tilskudskontoen.
Dette har bevirket, at det i 1987
ikke har været muligt at efterkomme alle ønsker
om forbedrede kantinefaciliteter.
3. Personaleforhold
a. Videnskabeligt personale pr. 1. januar 1987 (Årsværk)
Professorer/ Adjunkt/ Ekstraordn. Kandidat- og
direktører lektorer lektorer/ seniorforskerrekrut
stipendiater
Det teologiske Fakultet 9,0 15,0 3,0 4,5
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 28,5 83,4 7,0 39,8
Det lægevidenskabelige Fakultet 58,9' 158,0 21,0 50,6
Det humanistiske Fakultet 48,0 319,5 29,0 49,0
Det naturvidenskabelige Fakultet 45,0 394,8 42,0 56,0
I alt 189,4 970,7 102,0 199,9
1) incl. 29,5 honorarlønnede professorer.
b. Afdøde professorer Dr.med. Ole Jørgen Rafaelsen, professor i
Professorer afgået ved døden, medens i tjeneste-. psykiatri, den 20. august 1987.
Fil.dr. Rolf Martin Teodor Dahlgren, konstitu- Statsobducent, dr.med. Jørgen Axel Voigt,
eret professor i botanik, den 14. februar 1987. professor i retsmedicin, den 30/12 1987.
Almindelig beretning 75
c. Professorer fratrådt i 1987
Den 31. januar 1987 fratrådte professor i matematik,
dr.phil. Erik Albrecht Sparre Andersen.
Han var professor fra 1966.
Den 31. januar 1987 fratrådte professor i datalogi,
dr.techn. Per Brinch Hansen. Han var
professor fra 1984.
Den 28. februar 1987 fratrådte konstitueret
professor i tysk sprog, (il.dr. Karl Teodor Hyldgaard-
Jensen. Han var professor fra 1966.
Den 30.juni 1987 fratrådte professor i matematik,
dr.phil. Thøger Sophus Vilhelm Bang.
Han var professor fra 1956.
Den 30. juni 1987 fratrådte professor i filosofi,
dr.phil. Mogens Blegvad. Han var professor
fra 1964.
Den 30.juni 1987 fratrådte professor i blodtypeserologi
Erik Freiesleben. Han var professor
fra 1969.
Den 30.juni 1987 fratrådte ekstraordinær
professor i assyriologi, dr.phil. Jørgen Læssøe.
Han var professor fra 1957.
Den 31. august 1987 fratrådte honorarlønnet
professor i hud- og kønssygdomme, overlæge,
dr.med. Johan Gustav Asboe-Hansen. Han var
professor fra 1960.
Den 31. august 1987 fratrådte professor i engelsk
sprog og litteratur, dr.phil. Holger Steen
Sørensen. Han var professor fra 1965.
Den 31. august 1987 fratrådte professor i romansk
sprog og litteratur, cand.mag. Carl Vikner.
Han var professor fra 1978.
Den 30. september 1987 fratrådte professor i
biologisk kemi, dr.phil. Inger Agnete Munch-
Petersen. Hun var professor fra 1969.
Den 31. december 1987 fratrådte professor i
sammenlignende anatomi og morfologi, fil.dr.
Karl Georg Wingstrand. Han var professor fra
1956 (konstitueret professor fra 1955).
d. Professorer udnævnt i 1987
Konstitueret professor, M. D. Francesco Blasi i
molekylær biologi fra 1. november 1986.
Professor, dr.phil. Gustave Joseph Marie
Callewaert i pædagogik fra 1. november 1986.
Adjungeret professor Gavin Hunter Mooney
i sundhedsøkonomi fra 1. november 1986-
31. oktober 1991.
Adjungeret professor, lic.scient. Peter Olesen
i botanik fra 15. november 1986-14. november
1991.
Honorarlønnet professor, overlæge, dr.med.
Svend Larsen i patologisk anatomi fra 1 .januar
1987.
Professor, dr.theol. Niels Peter Lemche i teologi
med gammeltestamentlig eksegese som hovedfag
fra 1. januar 1987.
Konstitueret professor, Ph. D. Neil Deaton
Jones i datalogi fra 1. februar 1987.
Professor, dr.scient. Jakob Foght Krarup i
datalogi fra I. februar 1987.
Professor, dr.phil. Tom Michael Fenchel i
marinbiologi fra I. april 1987.
Honorarlønnet professor, overlæge, dr.med.
Thorkild Mygind i diagnostisk radiologi fra
I. april 1987.
Adjungeret professor, dr.scient. Jesper Zeuthen
i bioteknologi fra 15. juli 1987-14.juli 1992.
Professor, dr.polit. Hans Keiding i økonomi
fra l/Il 1987.
Professor, cand.med. Elisabeth Marianne
Bock i cellular biologi fra 1/12 1987.
Professor, lic.merc. Torben Beck Jørgensen i
politologi fra 1/12 1987.
e. Lektorer udnævnt i 1987
Det teologiske Fakultet:
Dr.theol. Lauge Olaf Nielsen, lektor 1/7-87 ved
Institut for Kirkehistorie.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet:
Fil.dr. Tom Bryder, lektor 1/3-87 ved Institut
for Samfundsfag og Forvaltning.
Cand.polit. Niels-Henrik Topp, lektor 1/4-87
ved Institut for Samfundsfag og Forvaltning.
Ekon.dr. Jan Gunnarsson, lektor 1/8-87 ved
Økonomisk Institut.
Ekon.dr. Katarina Juselius, lektor 1/10-87 ved
Økonomisk Institut.
Det lægevidenskabelige Fakultet:
Cand.med. Birgit Petersson, lektor 1/4-87 ved
Institut for social Medicin.
Det humanistiske Fakultet:
Lic.scient. Anker Helms Jørgensen, lektor 1/3-
87 ved Psykologisk Laboratorium.
Mag.art. et lic.psych. Niels Engelsted, lektor 1/
7-87 ved Psykologisk Laboratorium.
76 Universitetets årbog 1987
Det naturvidenskabelige Fakultet:
Ph.D. David Andrew Fisher, lektor 1/3-87 ved
Geofysisk Institut.
f. Hovedsamarbejdsudvalget
Det i henhold til Finansministeriets cirkulære
af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg
i statens virksomheder og institutioner
nedsatte hovedsamarbejdsudvalg har fortsat
sin virksomhed i 1987 og afholdt 5 ordinære
møder og 1 ekstraordinært møde.
Udvalget har haft følgende medlemmer:
Rektor Ove Nathan (formand).
Ledelsesrepræsentanter (udpeget af rektor):
Lektor Christian Thune, lektor Kjeld Møllgaard,
lektor Jørgen Skafte Jensen, lektor Dorte
Olesen, universitetsdirektør N. J. Hertzum og
kontorchef Lis Andersen.
Personalerepræsentanter (udpeget af organisationerne):
Overassistent Lene Seedorff (HK), laboratoriebetjent
Erik Jensen (Dansk Metalarbejderforbund),
teknisk assistent Poul Erik Krogshave
(næstformand) (Teknisk Landsforbund), laborant
Birthe Petersen (Dansk Laborantforening
under HK), laboratoriebetjent B. Mijakowski
(CO I), assistent G. Aksfelt-Holm (CO
II), lektor Per Fibæk Laursen (Dansk Magisterforening),
fuldmægtig O.P.Henningsen
(Danmarks Jurist- og Økonomforbund) og rengøringsassistent
Lene Løgstrup (Kvindeligt
Arbejderforbund i Danmark). Udvalgets sekretær:
Gerd Wesenberg.
Udvalget har i det forløbne år bl.a. beskæftiget
sig med:
— Universitetets forslag til finanslov for 1988
og budget og regnskab for 1987,
— retningslinier for afskedigelser og reallokeringer
som følge af besparelser,
— Syge-/fraværsstatistik samt arbejdsskadestatistik
og sikkerhedsarbejdet generelt, herunder
spørgsmålet om asbestholdigt materiale i
universitetets bygninger,
— regeringens moderniseringsprogram,
— oprettelse af lokale samarbejdsudvalg på fakulteterne,
— interne opslag af TAP-stillinger,
— ansatte placeret i bygningsrelaterede funktioner
— bl.a. de pågældendes tilknytning til
geografiske områder, stilling i forhold til styrende
organer og samarbejdsudvalg.
- opfyldelse af HSU's informationsforpligtelse,
- uddannelse af SU-medlemmer,
- velfærdsforanstaltninger (feriefaciliteter).
g. Personaleforhold i øvrigt
Perioden blev præget af forårets aftale- og overenskomstfornyelser.
Overenskomsterne blev på
stort set alle områder 4-årige.
Arbejdstiden i denne overenskomstperiode,
som løber fra 1. april 1987 til 31. marts 1991,
reduceres yderligere.
Fra 1. september 1988 svarer den fulde ugentlige
arbejdstid til 38 timer og fra 1. september
1990 til 37 timer.
Udover arbejdstidsændringerne bragte forårets
overenskomstforhandlinger en del nyskabelser,
der har til hensigt at lægge flere afgørelser
ud til decentral afgørelse.
Foruden de generelle lønstigninger på ca.
6 % blev der ved aftale- og overenskomstfornyelserne
afsat puljer til fremme af fleksibiliteten
på lønområdet - noget firkløverregeringen længe
har næret et ønske om.
Der er nu med andre ord introduceret individuel
lønfastsættelse i staten.
Disse såkaldte flexpuljer skal med finansminister
Palle Simonsens ord bruges til at fremme
resultatorientering ved at understøtte en udviklingsbetonet
og fair personalepolitik, der udarbejdes
i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere,
hvor man drøfter institutionens mål,
planer og resultater.
De beløb, der er afsat til fleksibel lønfastsættelse
udgør pr. 1. april 1987 0,1 % og pr. 1. april
1988 yderligere 0,1 % af de pågældende centralorganisationers
lønsum - CO I, CO II, AC,
LC samt CO-stat.
Midlerne fordeler sig på 3 puljer med '/s til
rekruttering og fastholdelse, % til honorering af
særlig indsats og Vi til individuelle omklassificeringer/
tillæg.
Puljen til rekruttering/fastholdelse skal anvendes
til personer, der på den ene side varetager
nøglefunktioner for institutionen, og på den
anden side alene vil kunne rekrutteres eller
fastholdes ved lønforbedring.
Puljen til honorering af særlig indsats skal
bruges til ydelse af engangsbeløb til medarbejdere,
der gennem særlig indsats bidrager til at
fremme institutionens mål.
Endelig har puljen til individuel omklassifiAlmindelig
beretning 77
cering til formål at forbedre lønnen for medarbejderne
på baggrund af deres personlige kvalifikationer,
og til at hæve lønnen for en given
stilling, hvis denne ikke længere svarer til stillingsindholdet.
Undervisningsministeriet indkaldte forslag
til lønforbedring af puljerne til rekruttering/
fastholdelse samt til individuel omklassificering/
tillæg.
Universitetet forhandlede de af kontorer, institutter
og laboratorier indsendte forslag med
de respektive organisationer. Der blev herigennem
opnået enighed om en række indstillinger,
som er videresendt til finansministeriet til endelig
afgørelse.
Som det vil ses er der i flexlønssystemet i
første omgang uhyre beskedne midler til rådighed.
Set fra universitetets synspunkt stod de
afsatte midler på ingen måde i forhold til det
indtryk, man måtte fa, når man læser det udsendte
materiale. For universitetets vedkommende
vil således kun ca. een ud af hver 50
ansatte komme i betragtning ved fordelingen af
puljerne. Det kunne således ikke undgås, at der
ved behandlingen af de indkomne forslag måtte
træffes en del afgørelser, der umiddelbart kunne
forekomme mindre rimelige.
Ikke alle aftale- og overenskomstfornyelser
forløb helt gnidningsløst. Forhandlingerne gik
på flere områder i hårdknude med deraf følgende
konflikter.
Universitetet blev direkte berørt af edb-medarbejdernes
strejke, der lammede store dele af
ADB-kontorets funktioner og dermed en lang
række opgaver som lønudbetaling, kreditorbetalinger
og ajourføring af institutregnskab
m.m. Konflikten varede næsten tre måneder.
Endnu længere, (ca. 4/2 måned) varede
vagt- og sikkerhedsfunktionærernes (betjentene)
konflikt. Den var særdeles generende for
dagligdagen og gav desuden en række ubehageligheder
i forbindelse med eksamensafviklingen.
Endelig strejkede også typograferne, hvor
universitetet dog kun har et mindre antal.
Der er siden sidste årsberetning ikke blevet
foretaget afskedigelser af budgetmæssige årsager,
og det af HSU iværksatte arbejde med ændring
af retningslinierne for uansøgte afskedigelser
(fra 1983) kunne således fortsætte i et lidt
behageligere klima. Et nyt udkast er sendt til
høring hos fakulteterne. Problemerne er især
centreret om de såkaldte A-TAP'er, d.v.s. den
gruppe af fastansatte medarbejdere ved fakulteterne,
der er aflønnet på akademisk niveau,
men som ikke er omfattet af stillingsstrukturreglerne
for det videnskabelige personale ved
de højere uddannelsesinstitutioner. A-TAP'erne
omfatter bl.a. ingeniører. De regnes i budgetmæssig
henseende som VIP'er, hvilket giver
en række problemer.
For så vidt angår afgrænsningen af fagområder
inden for hvilke, der skal afskediges VIP'
ere, indeholder det nye udkast en henstilling til
fakulteterne om, at fagområderne defineres så
store som muligt (f.eks. centralinstitut, institut)
således, at en afskedigelse ikke far karakter af
en negativ kvalifikationsbedømmelse.
Der er fortsat enighed om at ansættelsesområdet
for TAP'er bør være et fakultet/fællesområdet.
Afskedigelserne skal således ske inden
for det fakultet/fællesområdet, der skal reduceres,
selvom der er medarbejdere af den pågældende
personalekategori ved et andet fakultet/
fællesområdet, der har kortere anciennitet.
Den gennemgang af forskningsvirksomheden,
som Det humanistiske Fakultet havde igangsat
for så vidt angår sine lærere, fortsatte.
Andre fakulteter begyndte tilsvarende gennemgang.
Rektor havde i denne forbindelse samtaler
med et mindre antal videnskabelige medarbejdere.
Universitetets bevilling af EFG-elever var
uændret 1 15. Interessen for at beskæftige elever
synes imidlertid at være dalende. For første
gang er der således ubesatte pladser. En del af
forklaringen herpå skal muligvis søges i, at de
enkelte enheder ikke mener at kunne påtage sig
forpligtelsen til at oplære elever i en tid, hvor
man på grund af nedskæringer og krav om større
effektivitet føler, at de daglige arbejdsopgaver
må have første-prioritet.
Universitetet ansatte 118 langtidsledige,
hver for en periode af syv måneder, hvilket svarer
til antallet i den foregående periode. Den
omstændighed, at man som langtidsledig nu
kun kan opnå eet jobtilbud har endnu ikke bevirket
noget fald i antallet af langtidsledige ved
universitetet.
Kun 10 personer har benyttet sig af muligheden
for at overgå til delpension, hvilket afspejler
tendensen på landsplan. Delpensionsordningen
har ikke været nogen overvældende suc78
Universitetets årbog 1987
ces. Langt de fleste af dem, som måtte forventes
at overgå til delpension vælger at gå på efterløn.
Universitetet har for tiden omkring 6.000
(fuldtids, deltids eller timelønnede) aflønnet af
universitetets ordinære bevillinger.
Hertil skal lægges ca. 800 personer, som aflønnes
af forskningsrådsmidler og private og offentlige
fonde.
Andelen af ansatte, der aflønnes af eksterne
midler, er i stadig vækst.
Det kan heraf sluttes, at den generelle nedskæring
af universitetets ressourcer har medført
en øget aktivitet blandt det videnskabelige personale
for at opretholde forskningsmulighejderne
ved hjælp af eksterne bidrag.
Der er oprettet nye centre i tilknytning til
universitetet, hvor en række problemer i startfasen
må løses af universitetet.
I forbindelse med regeringens handlingsplan
for forskning og uddannelse (maj 1986) er der
blevet iværksat et bioteknologisk uddannelsesprogram.
Målet er en årlig produktion på 150-200 kandidater
voksende til 300 i 1990 med forskellige
uddannelser, der er relevante for bioteknologisk
forsknings-, produktions- og udviklingsarbejde.
Produktionen af kandidater fremskyndes ved
at yde de pågældende studerende et såkaldt
færdiggørelsesstipendium, som tildeles i specialefasen.
Stipendierne skal være et incitament til
at afslutte specialet inden for den fastsatte frist.
Københavns Universitet modtog i 1987 ialt
33 færdiggørelsesstipendier å kr. 72.000,00 årligt.
Stipendierne tildeles for maximalt ialt 12
måneder. Yderligere stipendier ventes de kommende
år.
Trods nedskæringer har der fundet en del
nyansættelser sted. Der synes nu igen at være
behov for et introduktionskursus, der vil blive
etableret med en målgruppe, der udgør samtlige
nyansatte inden for en given periode, som er
beskæftiget med administrativt arbejde, det vil
sige først og fremmest de ansatte i administrationen,
men til en vis grad også institutansatte
TAP'ere.
Kurset skal sikre et rimeligt højt informationsniveau
af nyansatte allerede fra starten
gennem en grundig orientering om den nye arbejdsplads
og arbejdsopgaverne.
h. Arbejdsmiljø
I det forløbne år er mange forskellige sager af
arbejdsmiljømæssig karakter blevet gjort til
genstand for behandling i Hovedsikkerhedsudvalget.
1 september måned 1987 er i lighed med tidligere
år afholdt et overbygningskursus i laboratoriesikkerhed
i universitetets eget regie med
undervisere fra såvel universitetet som udefra
kommende undervisere.
I juni måned 1987 er udsendt oversigt over
registrerede arbejdsskader i 1986 til de lokale
sikkerhedsudvalg. Hovedsamarbejdsudvalget,
Samarbejdsudvalget vedrørende den centrale
administration samt Hovedsikkerhedsudvalgets
medlemmer.
I første halvdel af 1987 er der sket en udskiftning
af de på universitetet værende brandtæpper
med asbest med glasfibertæpper.
Der har været ført forhandlinger mellem sikkerhedsudvalget
i Teilum-komplekset og Arbejdstilsynet
vedrørende sikkerhedsforanstaltninger
ved obduktioner. Endvidere er man i
færd med at udarbejde nogle forholdsregler ved
udsættelse for AIDS-smitte i forbindelse med
arbejdsskader.
Der er indgået aftale mellem Synoptik og
Københavns Universitet om levering af skærmterminalbriller.
Ordningen administreres af
Hovedsikkerhedsudvalgets sekretariat. Udgiften
afholdes af Hovedsikkerhedsudvalgets bevilling.
Sekretariatet har aflagt besøg hos Kommunekemi,
Nyborg, med henblik på en almen revision/
opdatering af den til institutterne/laboratorierne
i oktober 1983 udsendte vejledning
vedrørende bortskaffelse af kemikalieaffald.
For så vidt angår udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger
har Hovedsikkerhedsudvalget
indledt et praktisk samarbejde med
Hovedsikkerhedsudvalget på Danmarks tekniske
Højskole om i fællesskab at udarbejde de
fornødne arbejdspladsbrugsanvisninger.
Almindelig beretning 79
4. De studerende
a. Adgangen til universitetet
Bestand og tilgang af studerende
På grund af en overenskomstmæssig konflikt
var universitetets EDB-administration strejkeramt
gennem 3 måneder i sommeren 1987.
Konflikten medførte bl.a., at optagelsen til
Københavns Universitet og de øvrige videregående
uddannelsesinstitutioner måtte foretages
uden EDB-mæssig assistance, og at alle universitetets
normale EDB-procedurer blev betydeligt
forsinkede. Således er det på nuværende
tidspunkt ikke muligt at opgøre bestand og tilgang
af studerende pr. oktober 1987, og øvrige
talangivelser i det følgende vedrørende de studerende
må tages med forbehold.
Nedenfor vises bestanden af studerende og
nyimmatrikulerede fordelt på fakultetet pr. oktober
1986:
Bestand Heraf nyimm.
Det teologiske Fakultet 822 95
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 6.823 977
Det lægevidenskabelige Fakultet 2.671 251
Det humanistiske Fakultet 9.354 742
Det naturvidenskabelige Fakultet 5.199 695
Universitetet i alt 24.878 2.763
Der var pr. 1. oktober 1987 registreret 194 licentiatstuderende
ved universitetet.
Adgangsbegrænsning
I 1977 indførtes adgangsregulering til de videregående
uddannelser. Reguleringen omfatter
alle uddannelser på Københavns Universitet.
Adgangen til uddannelserne sker ved optagelse
til et optagelsesområde, der kan omfatte én eller
flere uddannelser.
Direktoratet for de videregående Uddannelser
fastsætter hvert år antallet af optagelsespladser
på hvert enkelt optagelsesområde. I
forbindelse med optagelsen i 1987 blev det, dog
som led i en forsøgsordning, igen besluttet at
der skulle være fri adgang til naturvidenskab
ved Københavns Universitet.
Følgende oversigt viser antallet af optagelsespladser
i 1987 på optagelsesområderne inden
for Københavns Universitet (tallene er inclusive
overbookingpladser):
Optagelsesområde Antal pladser
Lægevidenskab 275
Naturvidenskab (kemi, matematik, fysik,
geografi, matematik-økonomi, matematikkemi,
geologi, biokemi og statistik) Fri adgang
Biologi 180
Forsikringsvidenskab (aktuar) 40
Legemsøvelser som hovedfag 34
Datalogi-matematik/fysik/kemi 60
Datalogi-frit bifag 60
Teologi 120
Humaniora 653
Audiologopædi 25
80 Universitetets årbog 1987
Optagelsesområde Antal pladser
Musik 55
Filmvidenskab/Kunsthistorie 64
Engelsk, tysk eller fransk med studier
i udlandet 28
Jura 590
Samfundsfag/Forvaltning 80
Forvaltning-datalogi 70
Statsvidenskab (polit) 380
Kultursociologi/Antropologi 50
Psykologi 115
Hvis der er flere ansøgere end der er pladser til
på de enkelte optagelsesområder, begrænses
adgangen efter de regler, der er fastlagt i »Bekendtgørelse
om optagelse ved uddannelser på
København, Århus og Odense Universiteter«.
Den frie adgang til naturvidenskab indebar,
at alle ansøgere, som opfyldte adgangsbetingelserne
og som søgte rettidigt, blev optaget. Der
blev således optaget 721 ansøgere til naturvidenskab.
Herudover var der afsat et antal særpladser
til flygtninge på naturvidenskab (40) og statsvidenskab
(15), af disse pladser blev imidlertid
kun henholdsvis 15 og 3 brugt til flygtningene.
Til de øvrige uddannelser ved Københavns
Universitet var der i 1987 adgangsbegrænsning.
I følgende oversigt er grænsekvotienterne for
de enkelte optagelsesområder vist. Grænsekvotienten
for gruppe I er den laveste eksamenskvotient,
der gav optagelse, mens den kvotient,
der er anført for gruppe II, er den laveste eksamenskvotient,
som i forbindelse med 18 måneders
godkendt erhvervserfaring gav adgang til
det pågældende optagelsesområde.
Optagelsesområde
Gruppe 1
kvotient
Gruppe II
kvotient
Lægevidenskab
Naturvidenskab (kemi, matematik, fysik, geografi, matematik-økonomi,
matematik-kemi, geologi, biokemi og statistik)
Biologi
Forsikringsvidenskab (aktuar)
Legemsøvelser som hovedfag
Datalogi-matematik/fysik/kemi
Datalogi-frit bifag
Teologi
H umaniora
Audiologopædi
Musik
Filmvidenskab/Kunsthistorie
Engelsk, tysk eller fransk med
studier i udlandet
Jura
Samfundsfag/Forvaltning
Forvaltning-datalogi
Statsvidenskab (polit)
Kultursociologi/Antropologi
Psykologi
9,6 8,9
Alle optaget
9,1 8,3
9,0 7,4
9,2 8,9
9,2 8,4
9,7 9,0
8,3 7,2
8,9 8,4
9,4 9,1
9,1 8,7
9,8 9,3
9,5 8,9
9,4 8,7
9,3 8,6
8,6 8,3
8,3 7,8
9,6 9,4
9,8 9,4
Almindelig beretning 81
Optagelse på tilsagn
Et antal (ca. 400) ansøgere, der i 1987 lå tæt på
at blive optaget på deres 1. prioriterede uddannelse,
fik løfte om at blive optaget på denne
uddannelse i 1988. De, der fik tilsagn om optagelse
i 1988, skal normalt inden optagelsen optjene
erhvervserfaring — eventuelt i kombination
med »Faglig Supplering«.
Dispensater og udenlandske studerende
Dispensater: Pr. 1. september 1987 har Dispensationskontoret
modtaget ca. 376 dispensationsansøgninger
mod ca. 350 på samme tidspunkt
i 1986.
Den faglige fordeling: De tre mest søgte fag er,
som gennem de sidste 15 år: Jura 154 (hele
1986: 102), psykologi 73 (hele 1986: 91) og humaniora
92 (hele 1986: 91). De øvrige ansøgninger
fordelte sig således: Medicin 6 (mod
1986: 8), teologi 10 (9), naturvidenskab 28
(19), antro-sociologi 8 (16) og stats- og samfundsvidenskab
5 (9).
Immatrikulation : Antallet af dispensater, der søgte
immatrikulation pr. september 1987 er steget
lidt fra 72 i 1986 til 93 i 1987.
Retningslinier for den administrative dispensationsbehandling:
Ordningen henvender sig til ansøgere
over 25 år, der ikke har en adgangsgivende eksamen.
Der skelnes mellem generelle krav I og
II og særlige krav. I de generelle krav er det
generelle dispensationsgrundlag fastsat:
I Realeksamen/9, kl./10. kl. + en 3-årig relevant
mellemuddannelse.
II Realeksamen/9, kl./10. kl. + en mindst 2-
årig boglig/praktisk uddannelse samt relevant
erhvervsarbejde i forbindelse med denne
uddannelse.
Særlige krav: Der er fastsat suppleringskrav for
forskellige studier eller studieområder. Suppleringskravet
består af 5 hf-fag, og omfatter både
almene fag og særligt studierelevante fag.
Suppleringskravene kan efter skøn erstattes af
andre tilsvarende krav på samme niveau.
Disse regler ligger således forholdsvis fast.
Derimod kan særtilfælde ikke defineres. Det beror
på administrationens skøn, om der kan være
tale om et særtilfælde, hvorefter sagen forelægges
for dispensationsnævnet.
Den nye procedure fra 1986 og de klare retningslinier
har været en administrativ lettelse.
Der har vist sig at være færre ankesager end
forventet. Egentlige ankesager har været ganske
la, og forespørgsler om en afgørelse er oftest
klaret ved en personlig samtale.
Udenlandske studerende: Siden 1979 har Dispensationskontoret
indsamlet oplysninger om antallet
af forskellige grupper af udenlandske studerende
ved de højere uddannelser. Da begrebet
udenlandske studerende kan defineres forskelligt
(efter eksamen og/eller statsborgerskab, må
tallene tages med et vist forbehold. De viser
imidlertid, at der indtil 1983 var over 1000
udenlandske studerende ved Københavns Universitet:
fra 1984 er tallet faldet til godt 600.
Dette fald må nok ses i forbindelse med indførelsen
af den almindelige adgangsbegrænsning
i 1977, ophør (med el. uden eksamen/hjemrejse)
og det begrænsede antal studiepladser, der
nu er til rådighed for ansøgere med udenlandsk
eksamen).
I løbet af 1987 har Dispensationskontoret behandlet
ca. 512 udenlandske foreløbige ansøgninger
og en lang række skriftlige og personlige
henvendelser om studiemuligheder. Immatrikulation
er søgt af ca. 307 ansøgere, og af disse
er ca. 120 indstillet til en studieplads. Flest afslag
var til medicin, datalogi, humaniora og
psykologi.
Gymnasiale indslusningskurser for flygtninge (GIF)
Forhandlinger mellem DVU, DGHF, Flygtningehjælpen
og Fællesnævnet til vurdering af
udenlandske ansøgere og udenlandske eksaminer
(Fællesnævnet) har resulteret i, at der fra
august 1986 er oprettet Gymnasiale Suppleringskurser
for flygtninge ved en række af landets
gymnasier o.l. Formålet med disse kurser
er at give flygtninge, hvis hidtidige uddannelse
ikke kan anerkendes som adgangsgrundlag til
de højere uddannelser i Danmark, et ét-årigt
indslusnings- og forberedelseskursus på gymnasialt
plan. Der er oprettet to typer kurser, et
der forbereder til medicin og naturvidenskabelige
studier og et til økonomiske- og handelsstudier.
Fællesnævnet har på institutionernes vegne
godkendt GIF som gældende adgangsniveau
82 Universitetets årbog 1987
for flygtninge uden mindst to års dokumenterede
universitetsstudier, og karaktererne ved GIF
er afgørende for optagelse. Flygtninge, der søger
andre studier (f.eks. humaniora) må påregne
andre eller yderligere tillægsprøvekrav.
Danske statsborgere med omregnede eksaminer
51 danske statsborgere havde ved udgangen af
september indsendt immatrikulationsansøgninger
på grundlag af studentereksamen fra
England, Frankrig, Norge, Sverige, Finland,
Tyskland, Grækenland, Israel samt den Europæiske
Studentereksamen og International
Baccalaureate.
Gæstestuderende
Ved udgangen af september har Dispensationskontoret
modtaget 65 ansøgninger om optagelse
som gæstestuderende. Som i tidligere år er
der flest til studier ved Institut for nordisk Filologi
og statsstipendiater udgør en stor andel af
vore gæstestuderende. De fleste gæstestuderende
kommer fra Europa, men også USA og Japan
er repræsenteret.
Enkeltkurser
Efterspørgslen på enkeltkurser har gennem de
senere år været stigende. I det forløbne år er
der således modtaget 3.540 ansøgninger om optagelse
på enkeltkurser. Imidlertid har 460 ansøgninger
måttet afvises, fordi der ikke var ledige
pladser på de søgte kurser. Antallet af afviste
ansøgninger er stærkt stigende, men det er dog
ikke et udtryk for det reelle behov, idet mange
undlader at søge efter at have fået oplysning
om, at der ikke er ledige pladser.
Halvdelen af kurserne læses ved Det humanistiske
Fakultet, mens Det samfundsvidenskabelige
Fakultet tegner sig for 40 % og Det naturvidenskabelige
Fakultet for 10%.
b. Studie- og Erhvervsvejledningen
Studie- og Erhvervsvejledningen har som sin
vigtigste arbejdsopgave at sikre, at nuværende
og kommende studerende modtager en tilfredsstillende
og dækkende information om studieforhold,
adgangskrav, optagelsesbetingelser
samt efterfølgende erhvervsmuligheder.
Antallet af henvendelser til Studie- og Erhvervsvejledningen
vidner om en meget stor interesse
for universitetsuddannelser. Ikke kun
årets dimittender fra gymnasier og hf-kurser
orienterer sig om uddannelsesmulighederne på
universitetet, men også mange som har udskudt
uddannelsesvalget nogle år ønsker nu at
påbegynde et studium.
De senere år har der været en markant stigning
i gruppen af vejledningssøgende, som i
forvejen har gennemgået et uddannelsesforløb,
men som ønsker en videregående uddannelse,
blandt andet fordi det ofte er deres eneste mulighed
for efter- eller videreuddannelse.
Megen vejledning kommer til at handle om
adgangskvotienternes højde og fremtidige udvikling,
fordi interessen for de adgangsbegrænsede
fag stadig er usvækket. På den anden side
medfører fri adgang til for eksempel naturvidenskab
en stor stigning i antallet af optagne.
Men kun i sjældne tilfælde ændres et uddannelsesønske
fra for eksempel humaniora til naturvidenskab.
I forbindelse med optagelsen i 1987 må det
bemærkes at Studie- og Erhvervsvejledningen
på grund af PROSA-strejken ikke havde mulighed
for skriftligt at tilbyde de afviste ansøgere
en vejledningssamtale. Der kan derfor forventes
mange henvendelser på senere tidspunkter.
Endvidere kan man frygte for, at det ved optagelsen
i 1988 vil vise sig, at mange af de afviste
ansøgere fra 1987 på grund af manglende
vejledning har handlet uhensigtsmæssigt i forhold
til en forbedring af deres muligheder for
optagelse i 1988.
Åbent Hus 1986 medførte en mængde henvendelser
fra besøgende, som ønskede yderligere
information om universitetsstudierne.
Beskæftigelsesmulighederne efter endt uddannelse
har stor betydning i forbindelse med
valg af uddannelse, og i hele uddannelsesforløbet
påvirker beskæftigelsesmulighederne de
valg som træffes undervejs. Alligevel føler mange
næsten-kandidater sig i en meget presset situation
ved studieafslutningen. Studie- og Erhvervsvejledningen
søger gennem personlig
vejledning og ved kurser at lette overgangen fra
studium til arbejdsmarked. I det forløbne år er
der afholdt 2 ugekurser og 4 to-dageskurser og
som forsøg et fire-dages internatkursus. På kurserne
inddrages erhvervslivet dels ved oplæg
fra nyligt ansatte kandidater og dels ved arbejdsgiverrepræsentanters
medvirken. Kurserne
virker ikke kun idéskabende for deltagerne
Almindelig beretning 83
men også for erhvervslivets repræsentanter,
som far lejlighed til at orientere sig om, hvilke
kvalifikationer nyuddannede kandidater er i
besiddelse af.
Studie- og Erhvervsvejledningen udarbejder
informationspjecer om samtlige studier ved
universitetet. Endvidere udarbejdes mere generelt
studieinformerende materiale samt pjecer
om overgangen fra studium til arbejdsmarked
og om jobsøgningsteknik. Det skriftlige vejledningsmateriale
revideres hvert år.
c. Statens Uddannelsesstøtte
Der er for støtteåret 1986/87 tildelt uddannelsesstøtte
til 10.780 ansøgere fordelt med stipendium:
165 millioner, statslån; 54 millioner og
statsgaranteret studielån: 111 millioner.
Universitetets legater er uddelt til 260 studerende
i portioner å ca. 3.500 kr..
Der er foretaget uddeling af legatportioner af
24 specielle legater til de studerende ved de
enkelte fakulteter.
d. Kollegieforhold
Ved akt. stk. 82, tiltrådt af finansudvalget d.
10. december 1986, er der stillet ca. MVi mill.
kr. til rådighed til renovering af Regensen, herunder
til funderingsarbejder samt til forøgelse
af Kommunitetsformuen (2 mill. kr. af bevillingen)
som kompensation for bortfald af leje af
Kommunitetsbygningen, der forudsættes overdraget
til staten pr. l.juli 1987. Overdragelsen
er endnu ikke sket. Renoveringsarbejderne er
påbegyndt.
5. Universitetets Publikations- og Forskningsregister (PUF)
Arbejdet med universitetets Publikations- og
Forskningsregister (PUF), jfr. Universitetets
årbog for 1982 s. 149 og følgende års årbøger,
er fortsat planmæssigt. I databasen, der rummer
samtlige publikationer udkommet efter 1.
januar 1983, ca. 3.500 pr. år, var der med udgangen
af 1987 akkumuleret mellem 17.000 og
18.000 poster.
Det undersøges for tiden, om det vil være
muligt foruden de videnskabelige publikationer
også at lægge oplysninger om de igangværende
forskningsprojekter ind i databasen.
Blandt andet som led i disse bestræbelser har
PUF siden 1985 i samarbejde med DANDOK,
regeringens officielle organ for informationsvirksomhed
m.v. og UNI.C været involveret i
et pilotprojekt, hvis formål er at etablere et fælles
dansk, men internationalt kompatibelt format
for forskningsdatabaser, såvel publikationer
som projekter. Et sådant format vil dels
lette og smidiggøre offentlighedens adgang til
de lagrede data, dels give optimal mulighed for
genbrug af data. Arbejdet med pilotprojektet er
nu så langt fremskredent, at den færdige prototype
vil blive tilbudt interesserede, først og
fremmest læreanstalter og forskningsinstitutioner
i foråret 1988. Som et konkret resultat af
pilotprojektet har PUF siden sommeren 1987
været online tilgængeligt i et fuldt udbygget
moderne søgesprog.
Et mindre, men mere håndgribeligt udtryk
for databasen er, at publikationslisterne i denne
årbog er fremstillet ved elektronisk overførsel
af data fra PUF til trykkeriet. Herved spares
såvel tid for institutsekretariaterne og for årbogens
redaktion, som penge.
Den vigtigste konsekvens af PUF er imidlertid,
at det nu er muligt at søge efter sagsområder
i universitetets videnskabelige publikationer.
Ønsker man at finde frem til oplysninger om
et bestemt emne, kan man kontakte følgende
adresse:
PUF
Københavns Universitet
Frue Plads/Nørregade 10
Postboks 2177
1017 København K