Samarbejde med eksterne institutioner 931
VIL Samarbejde med eksterne institutioner
1. DIS
Danmarks Internationale Studenterkomite
DIS Study Program
DIS Study Program, som siden 1959 har varetaget
»Denmark's International Study Program at the University
ofCopenhagen«, er en division indenfor fonden
Den selvejende institution Danmarks Internationale
Studenterkomite, stiftet 1946. Københavns Universitets
rektor, Ove Nathan, er formand for DIS komite.
DIS Study Program underviser hvert semester i
Københavns Universitets lokaler knap 300 fortrinsvis
amerikanske universitetsstuderende, som er i deres
tredie eller fjerde år af den fireårige Bachelor of Arts
uddannelse. Adgangskravene for at blive optaget ved
DIS er et karaktergennemsnit på mindst B (3 på en 4-
skala).
Der udbydes tre studieretninger: Liberal Arts, International
Business Studies samt Architecture and
Design Studies. Antallet af studerende var i 1986:
Forår Sommer Efterår
l.sem 2. sem l.sem lait
Liberal Arts 119 17 141 277
Int'l Business Studies 69 21 90 180
Arch. and Design Studies 37 24 44 68 173
lait 1986 225 62 44 299 630
(1985) (1
Undervisningen foregår på engelsk, og formen er amerikansk,
hvad angår fagstruktur, præstationskrav, eksamensformer
og karakterskala. Undervisningens niveau
er som ved selektive amerikanske universiteter.
De studerende havde i 1986 hjemmefra et Grade Point
Average på 3.2 og fik hos DIS et karaktergennemsnit
på 2.8.
Liberal Arts
International Business Studies
Architecture and Design Studies
Dansk sprogundervisning
o (96) (33) (257) (615)
I 1986 blev undervisningen inden for de enkelte studieretninger
varetaget af i alt 80 danske deltidslærere
tilknyttet DIS Study Program enten som lektorer efter
en særlig DIS-AC ekstern lektoroverenskomst eller
som dansklærere efter lov om undervisning af voksne
indvandrere (tidligere efter lov om fritidsundervisning).
Antal hold Antal lærere
pr sem. i alt
26 33 lektorer
11 18 lektorer
studio mv 15 lektorer
16 14 lærere
Lektorer og dansklærere ansættes efter opslag og bedømmelse
i fagkyndigt bedømmelsesudvalg. Det store
flertal af underviserne hos DIS har hovederhverv andetsteds.
Der er tale om en betydelig spredning over
universitetet, handelshøjskolen, kunstakademiet, arkitekttegnestuer,
ministerier, museer, massemedier og
sprogskoler i København.
Undervisningen hos DIS er baseret på klasseundervisning,
skriftlige opgaver og eksaminer, samt i et vist
omfang på ekskursioner og studieture. I faget Soviet
932 Universitetets årbog 1986
Politics and Society indgår således en studietur til
Moskva og Leningrad, i East-West Business Relations
en studietur til Warszawa og Østberlin, ligesom arkitektprogrammet
inkluderer en studietur til Stockholm
og Finland.
De studerende bor hos danske familier i Storkøbenhavn.
DIS kompenserer familierne med ca. 1.500 kr.
om måneden for merudgiften. Ideen er, at de studerende
integreres i familiens hverdag. Menneskeligt og
socialt er familieopholdet et bærende element i DIS
programmet.
DIS Study Program beskæftigede i 1986 et akademisk
personale på 7 medarbejdere: Studievejleder
J. Granger Ph. D., direktør cand.jur. K. Helm-Erichsen
LL.D., D.Let.h.c., kontorchef cand.mag.
N. G. Larsen, undervisningskonsulenterne cand.mag.
C.Pape, arkitekt M. A. A. E. Skoven, A. Snare, D.
Grim og vicedirektør cand.mag. A. Uhrskov. Dertil
kom et øvrigt personale på 13 medarbejdere; Skolebetjent
K.Arnkilde, registrar M.J.Brittain B.B.A.,
fuldmægtig C. Gehrke, assistent R. M. Geert-Jørgensen,
afdelingsleder H.Jørgensen, bogholderiassistent
D. Kapian, assistent H. Kertesz, bibliotekar A. Kristensen,
informationssekretær N. H. Larsen, sekretær
I. K. Nielsen, fuldmægtig B. S. Petersen, sekretærerne
K. V. Poulsen og P. Weisser.
DIS samarbejder med et antal udenlandske universiteter
om undervisningsprogrammet. Universiteterne
udvælger og forbereder de studerende til at studere
i Danmark, og de modtager efter programmets afslutning
de eksamensresultater, som de studerende har
opnået.
Antallet af universiteter og colleges, der er officielle
koordinatorer og samarbejdspartnere for DIS Study
Program var i 1986 kommet op på i alt 70, heraf 59 i
USA, 5 i Canada og 6 i Australien: Adelphi University,
The American University, Brigham Young University,
Brown University, The California State University,
Carleton College, Carleton University, College
of William and Mary, Cornell University, Franklin
and Marshall College, Gustavus Adolphus College,
Kalamazoo College, Kenyon College, La Trobe University,
Luther College, Michigan State University,
New Jersey State Colleges, Northern Illinois University,
Pacific Lutheran University, Pratt Institute,
Scripps College, Simon Fraser University, Southern
Methodist University, State University of New York,
St. Lawrence University, St. Olaf College, Susquehanna
University, Technical University of Nova Scotia,
Trinity University, Texas A & M University,
Tufts University, University of Arizona, University of
British Columbia, University of Connecticut, University
of Delaware, University of Denver, University of
Florida, University of Illinois, University of Kansas,
University of Kentucky, University of Maine at Orono,
University ofManitoba, University of Maryland,
University of Massachusetts, University of Melbourne,
University of Michigan, University of Minnesota,
University of New South Wales, University of North
Carolina, University of Oregon, University of the Pacific,
University of Pittsburgh, University of Queensland,
University of Sydney, University of Tennessee,
University of Texas at Austin, University of Utah,
University of Vermont, University of Virginia, University
of Washington, University of Western Australia,
University of Wisconsin, Vanderbilt University,
Washburn University, Washington and Lee University,
Washington State University, Weslayan University,
Whittier College, Williams College, Wittenberg
University.
De studerende ansøger om optagelse hos DIS via de
koordinerende universiteter, men de kommer i mange
tilfælde fra andre hjemuniversiteter. I 1986 kom de
630 studerende således fra 145 forskellige universiteter.
DIS Study Programs aktiviteter beskrives nærmere
i det årlige katalog »Copenhagen Study Guide«, som
udsendes et år forud for påbegyndelsen af det akademiske
år. Kataloget, som trykkes og distribueres fra
Kansas i USA, kan rekvireres hos DIS Study Program,
Kattesundet 3, 1458 København K. Tlf. 01-
11 01 44.
DIS informationsvirksomhed i USA om undervisningsprogrammet
sker i samarbejde med de koordinerende
universiteter. Der blev i 1985/86 indgået et samarbejde
med University of Pittsburgh om en styrkelse
afDIS repræsentationen i USA.
Medarbejdere fra DIS holdt foredrag på og deltog i
et antal nordamerikanske konferencer i 1986: I the
National Association for Foreign Student Affairs
(NAFSA) i San Antonio maj 86 (K. Helm-Erichsen,
N. G. Larsen), i the Society for the Advancement of
Scandinavian Studies (SASS) på Luther College i Iowa
maj 86 (J. Granger, N. G. Larsen), på the Council
of International Educational Exchange (CIEE) i
Washington DC november 86 (A. Uhrskov) og the
Canadian Bureau for International Education
(CBIE) i BanfT, Alberta, november 86 (A. Uhrskov).
C. Pape var adjunct visiting professor ved The American
University, Washineton DC, i efterårssemestret
1986.
I maj 1986 blev DIS Study Programs direktør,
cand.jr. Knud Helm-Erichsen, udnævnt til æresdoktor
D.Let.h.c. ved Washburn University, Topeka
Kansas, for sin mangeårige indsats for international
udveksling af studerende mellem USA og Danmark.
I 1986 medvirkede DIS til sikring afdanskundervisning
ved University of Michigan, University of Oregon,
og Washington State University bl.a. gennem
udvælgelse og forberedelse af de danske lærere. Desuden
formidlede DIS et års studieophold ved otte
amerikanske universiteter for 22 danske studerende.
DIS medvirkede i 1986 sammen med Kampsax og
Undervisningsministeriets Systemeksportenhed i et
Samarbejde med eksterne institutioner 933
samarbejde omkring »Second University Project« i
Indonesien med henblik på placering af indonesiske
stipendiater på Danmarks tekniske Højskole og Den
kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.
Anders Uhrskov
2. Folkeuniversitetet
Historie:
Folkeuniversitetet blev oprettet i 1950 ved en sammenslutning
af Folkeuniversitetsforeningen i København
(stiftet 1898) og UNIFO, Universitetets Folkeoplysning
(stiftet 1946).
Indtil 1967 havde Folkeuniversitetet lokaler i Kommunitetsbygningens
tagetage mod Frue Plads, hvorfra
det flyttede til Sankt Peders Stræde 19, stuen. I
1971 flyttede kontorerne til et af Københavns Universitet
indgået privat lejemål i Peder Hvitfeldts Stræde
9. Herfra flyttede man i 1977 til de nuværende lokaler i
Købmagergade 52, 3. sal.
Folkeuniversitetsvirksomheden i Danmark støttedes
indtil 1969 gennem vekslende bevillinger over finanslovene
efter ansøgning. Med Lov om fritidsundervisning
m.v. af 6. juni 1968 lovfæstedes virksomheden
(lovens kapitel VI): Statstilskud gives efter faste
kriterier, og det fastsættes, at universiteterne og de højere
læreanstalter skal stille lokaler til rådighed for
virksomhedens administration og undervisning.
Folkeuniversitetsvirksomhedens formål er ved forelæsninger
og kurser at udbrede kendskabet til videnskabens
arbejdsmetoder og resultater. Virksomhedens
tilbud udgør en overbygning på Folkeoplysningen
i Danmark.
Om idégrundlaget og det danske folkeuniversitets
opkomst og udvikling, se i øvrigt Gustav Albeck; Universitet
og folk. Bidrag til Folkeuniversitetets historie
(Gyldendal, 1984).
Organisation:
Folkeuniversitetet i København ledes af en styrelse på
p.t. 9 medlemmer. De fem fakulteter ved Københavns
Universitet vælger hver 1 medlem; Studenterrådet
kan udpege 1 medlem. Disse medlemmer udpeger indtil
7 yderligere medlemmer, herunder repræsentanter
for andre højere læreanstalter i hovedstadsområdet.
Styrelsen er i perioden 1. juli 1985-31. juni 1987
sammensat således:
Lektor, dr.theol. Svend Bjerg (Det teologiske Fakultet).
Lektor, cand.jur. Kirsten Ketscher (Det samfundsvidenskabelige
Fakultet). Lektor, overlæge,
dr.med. J. Boye Nielsen (Det lægevidenskabelige Fakultet).
Lektor, dr.phil. Jørgen Mejer (Det humanistiske
Fakultet). Lektor, cand.scient. Ole Graversen
(Det naturvidenskabelige Fakultet). Stud.mag. Kirsten
Hvenegård-Lassen (Studenterrådet). Professor
Vagn Lundsgaard Hansen, Ph.D. (Danmarks tekniske
Højskole). Rektor, professor, dr.merc. Frode
Slipsager (Handelshøjskolen i København). Professor
Hans Vejleskov ( Danmarks Lærerhøjskole).
Styrelsen har konstitueret sig med Jørgen Mejer
som formand og Ole Graversen som næstformand.
Styrelsen udpeger et programråd bestående af personer
med særligt kendskab til videnskab og folkeoplysning,
i alt p.t. 26 personer, samt lederne af Folkeuniversitetets
linjestudier. Styrelsen ansætter endvidere
en rektor til at forestå institutionens daglige drift.
I beretningsåret er sket følgende ændringer i programrådet:
Professor Børge Dahl er afløst af professor,
dr.jur. Henrik Zahle; professor, dr.theol. Jens Glebe-
Møller; lektor, dr.phil. Flemming Lundgreen-Nielsen
er udpeget som nyt medlem fra fagområdet nordisk filologi
og dansk.
Folkeuniversitetsvirksomheden i København indgår
i en struktur af 6 folkeuniversitetsafdelinger, der
tilsammen dækker landet. Ud over i København findes
folkeuniversitetsafdelinger i universitetsbyerne
Aarhus, Odense, Aalborg og Roskilde. I det øvrige
land varetages virksomheden af Folkeuniversitetets
landssekretariat, der er beliggende på Odense Universitet.
Folkeuniversitetet udøver sin virksomhed uden
for universitetsbyerne gennem lokale folkeuniversitetskomiteer.
Af disse var i året 1986 92 aktive.
Folkeuniversitetsudvalget koordinerer og godkender
den samlede folkeuniversitetsvirksomhed. Efter en
vedtægtsændring i 1986 består udvalget af 9 medlemmer,
hvoraf 5 er valgt af universitetsbyernes folkeuniversiteter,
3 af folkeuniversitetskomiteerne og 1 af
Dansk Folkeoplysnings Samråd. Ved udvalgets konstituering
nyvalgtes professor Hans Vejleskov til formand.
Undervisning:
Undervisningens omfang i 1985/86 var: 49 forelæsningsrækker
og 28 orienteringskurser, i alt 786 timer
med tilsammen 3.284 holddeltagere (mod 760 timer
og 2.878 holddeltagere i 1984/85); 83 grundkurser,
171 emnekurser, 7 seminarkurser, 49 specialkurser og
4 fjernkurser, i alt 9.428 timer med tilsammen 6.610
holddeltagere (mod 8.492 timer og 5.863 holddeltagere
i 1984/85). Det samlede timetal er således øget med
962eller 10% til 10.214ogdetsamlededeltagertalsteget
med 1.153 eller 13 % til 9.894.
Den stadigt stigende tilslutning gennem årene til
kursusundervisningen modsvares ikke af en tilsvarende
stigning i interessen hos publikum for forelæsninger.
En iværksat styrkelse afforelæsningstilbuddet (se
Årbog 1985) har væsentligt forbedret tilslutningen,
men er formentlig endnu ikke fuldt ud slået igennem.
Linjestudierne, der giver en systematisk undervisning
i fag og fagområder, udvidedes i 1986 med et linjestudium
i filmvidenskab; til studieleder udpegedes
934 Universitetets årbog 1986
adjunkt, mag.art. Christian Alsted. Hermed er antallet
af linjestudier 26. Lederen af linjestudiet i teologi,
adjunkt, cand.theol. Heike Friis, afløstes af lektor,
cand.theol. Lone Fatum. Lektor, mag.art. Ide Løppenthin,
der siden 1956 har medvirket ved tilrettelæggelsen
af Folkeuniversitetets omfattende undervisning
i kunsthistorie, døde i årets begyndelse; hun afløstes
som studieleder af mag.art. Hellen Lassen.
Linjestudiernes opbygning ændredes fra efterårssemestret,
således at det hidtidige seminarkursus afløstes
af muligheden for at udarbejde en såkaldt linjeopgave
under vejledning af en af linjestudiets lærere; medens
seminarkurset normalt var bundet til en bestemt
emnekreds og kun blev udbudt i forårssemestrene, kan
linjeopgaven besvares i tilknytning til et hvilket som
helst emnekursus, evt. uden forbindelse til et bestemt
kursus.
Samarbejde:
Det i efteråret 1985 indledte samarbejde med Det humanistiske
Fakultet om et forsøg med gennemførelse
af åbne grunduddannelser i dansk og fransk i perioden
1986-89 udvidedes med et tilsvarende forsøg i historie
og engelsk. Efter en annoncering i Folkeuniversitetets
efterårsprogram rekviredes 725 brochurer om det nye
tilbud, og en studieorienteringsdag afholdtes med deltagelse
af over 200 interesserede. 239 ansøgere meldte
sig, hvoraf 133 til kurserne i historie og 106 til kurserne
i engelsk. Der etableredes 2 hold i historie med i alt 50
deltagere og 2 hold i engelsk med i alt 50 deltagere. 139
ansøgninger kunne ikke imødekommes.
Med oplysningsforbundenes lokalafdelinger i hovedstadsområdet
har Folkeuniversitetet samarbejdet
om gennemførelse af parallelhold til kurser i København.
De lokalt placerede hold har først og fremmest
været grundkurser på linjestudierne. Sådanne kurser
har været afholdt i samarbejde med FOF i Køge, FO i
Hvidovre, FOF i Hillerød, LOF i Allerød, FOF i Farum,
FOF i Helsingør og LOF i Humlebæk.
Også mange gæster er modtaget i årets løb, fra
udenlandske og indenlandske folkeoplysnings- og uddannelsesinstitutioner.
Bjørn Tell Persson
3. Det kongelige Bibliotek
Som en opfølgning af regeringens moderniseringsprogram
meddelte kulturministeren i februar, at der skulle
gennemføres et projekt vedrørende Det kongelige
Biblioteks forhold.
Der nedsattes 3 arbejdsgrupper for henholdsvis:
1. Den fysiske planlægning.
2. Forholdet imellem Københavns Universitet og Det
kongelige Bibliotek/Universitetsbibliotekets 1. Afdeling.
3. Moderniseringsundersøgelsen af Det kongelige
Bibliotek.
Kommissorium for arbejdsgruppe 2:
Denne arbejdsgruppe skal undersøge behovet såvel
kvalitativt som kvantitativt for den biblioteksmæssige
betjening af Københavns Universitet inden for de humanistiske,
samfundsvidenskabelige og teologiske
områder. Arbejdsgruppen skal vurdere og prioritere
inden for hele spektret af tjenesteydelser, såvel de traditionelle
biblioteksydelser som nyere informationsog
dokumentationsydelser, således som disse præsteres
eller kunne tænkes præsteret af Det kongelige Bibliotek
og Universitetsbibliotekets 1. Afdeling i fællesskab
og i samarbejde med institutbibliotekerne.
Sammensætning:
1. Overbibliotekaren som øverste chef for Det kongelige
Bibliotek og Universitetsbibliotekets 1. Afdeling
(formand).
2. Det kongelige Biblioteks ledelse, repræsenteret ved
souschefen og udviklings- og planlægningschefen.
3. Universitetsbibliotekets ledelse, repræsenteret ved
overbibliotekaren og en af denne udpeget repræsentant.
4. Københavns Universitet, repræsenteret ved 1 repræsentant
for Det teologiske, 2 for Det humanistiske
og 2 for Det samfundsvidenskabelige Fakultet.
Desuden tilforordnes en repræsentant fra Københavns
Universitets administration.
5. Administrationsdepartementet.
Udvalget består herefter af Overbibliotekar Erland
Kolding Nielsen, kst. førstebibliotekar Karl Krarup,
bibliotekskonsulent Niels Ivan Boserup (tilforordnet),
overbibliotekar Torben Nielsen, førstebibliotekar Jørgen
Thorning Sørensen, lektor Geert Hallbåck, lektor
Gorm Schou Rode, lektor Torben Thrane, lektor
Christian Thune, lektor Peter Blume, fuldmægtig Ejvind
Slottved, konsulent Vibeke Riemer.
Derudover er nedsat en koordinationsgruppe, som
forestår den overordnede ledelse af projektet.
I oktober 1986 tog arbejdsgruppe 2 fat på sine drøftelser
angående et mere tidssvarende samarbejde mellem
Det kongelige Bibliotek/Universitetsbibliotekets
1. Afdeling og Københavns Universitet.
Man begyndte med en principiel gennemgang af
behov og gensidige ønsker til de relevante institutioners
ydelser overfor hinanden.
REX:
Det kongelige Bibliotek og Regnecentralen skrev 29.
oktober kontrakt om levering af et bibliotekssystem
med dertil hørende centralanlæg (RC 8000 minidatamat)
og med Trend Communications a/s om levering
af et datakommunikationsnet. Med kommunikationsSamarbejde
med eksterne institutioner 935
systemet vil det være muligt også at tilkoble andre
edb-systemer til systemet, der benævnes REX/REGINA.
På Det kongelige Bibliotek begynder nu den første
fase frem mod det integrerede online-system, hvor der
i første omgang kan søges online for litteratur anskaffet
på Det kongelige Bibliotek siden 1979 og tidsskrifter
siden 1950. Foruden bibliotekets egne data vil basen
blive suppleret med national- og fagbibliografiske
data, som feks. Dansk Bogfortegnelse, Dansk Musikfortegnelse
m.fl. Universitetsbibliotekets 1. Afdelings
og institutbibliotekernes data vil indgå i basen sammen
med en række andre institutioners data, ligesom
Det kongelige Bibliotek vil kunne udføre bibliografiske
servicefunktioner og registreringer for institutbibliotekerne.
Der gøres forsøg med retrospektiv inddatering af de
gamle systematiske protokolkataloger; således er katalogen
over teaterhistoriske bøger i oktav-format inddateret
og formateret og foreligger nu i bogform.
Der er igangsat forsøg med instruktion i og ekstern
brug af Det kongelige Biblioteks baser på 6 universitetsinstitutter.
Biblioteket har leveret en terminal med
modem, således at man via telefonnettet far adgang til
basen på UNEC. De indhøstede erfaringer skal anvendes
i forbindelse med den nærmere udformning af
REX.
Institutbibliotekerne vil som minimum til kommunikation
med Det kongelige Bibliotek have behov for
TTY-terminal, men kan også anvende en mikrodatamat
med standardkommunikationsprogrammel. Der
bliver adgang såvel via direkte telefonopkald som via
datanet. Kommunikationssystemet er udformet, således
at der bliver mulighed for at tilkoble et bredt spektrum
af mikrodatamater og terminaler som f.eks. Partnere,
Macintosh- og IBM-kompatible maskiner.
Systemet forventes sat i drift i løbet af foråret 1987.
Ophør med korttrykning til Det kongelige Biblioteks
kataloger:
Da biblioteket har besluttet at overgå til edb-registrering
af nytilkomment materiale, ophører produktionen
af trykte katalogkort således:
Udenlandske Afdelings Nyere Samling (1950-): 1.
august 1986
Danske Afdelings 3. Samling (1960-): 1. oktober 1986.
I overgangsperioden indtil REX-basen (bibliotekets
egen base-) er etableret, vil der for publikum blive
adgang til bibliotekets poster i SAMKAT/AEBAbasen.
De nærmere forhold omkring terminalopstilling og
publikumsbetjening i forbindelse med opstillingen af
publikumsterminaler meddeles løbende.
Udstillinger:
Udstillingen »Kønnets grænser« åbnedes 18. februar.
Udstillingen drejede sig om kønsidentitet. I den
indgik Christine Jorgensens papirer, som Det kongelige
Bibliotek har fået overdraget, ligesom Thomas
Holck havde stillet sit arkiv til rådighed for udstillingen.
I perioden 14. april til 19. maj 1986 arrangerede
Kort- og Billedafdelingen i Udstillingsbygningen ved
Charlottenborg en udstilling »Fotografier på Charlottenborg
« omfattende omkring 1000 fotografier. Formålet
var dels at vise Det kongelige Biblioteks fotosamling,
dels at stimulere den pågående debat om fotografiet
som kunstart og at fremme forslaget til etablering
af et nationalt fotomuseum, opbygget omkring
Det kongelige Biblioteks fotosamling.
24. juni åbnedes udstillingen »Den arabiske Rejse
«; en dansk videnskabelig ekspedition 1761-1767.
Udstillingen fortalte historien om Carsten Niebuhr og
hans rejsefællers ekspedition til Det lykkelige Arabien.
Der vistes bl.a. en række hjembragte objekter, dyr
og planter, samt håndskrifter. Deltagernes egne optegnelser,
bl.a. inden for zoologien, botanikken, kartografien
viste sig at være epokegørende.
Fra 16. oktober 1986 vistes i forhallen udstillingen
»Forfattere på flugt«. Emnet her var de tysksprogede
forfattere, som måtte forlade Tyskland efter 1933, og
som søgte tilflugt i Danmark.
Den 13. november 1986 åbnedes udstillingen
»Carsten Niebuhr und die arabische Reise 1761-
1767« på Schleswig-Holsteinische Eandesbibliothek i
Kiel. Udstillingen var en overførsel af Det kongelige
Biblioteks sommerudstilling, og samtidig blev der udgivet
en katalog over udstillingen, »Carsten Niebuhr
und die arabische Reise 1761-1767«. Bayers u.Co.
Heide Holstein, 1986. Udstilling og katalog blev financieret
af Det slesvig-holstenske Kultusministerium.
Nyhedsblad:
Den 1. oktober udkom det første nummer af »Nyhedsbrev
fra Det kongelige Bibliotek«, der fremover vil
blive tilsendt alle bibliotekets registrerede private og
institutionelle lånere direkte på deres privatadresse.
I 1986 har studerende fra følgende fagområder deltaget
i kurser i biblioteksbenyttelse og litteratursøgning
ved Det kongelige Bibliotek:
Engelsk, arabisk, musikvidenskab, historie, filmvidenskab,
statsvidenskab, religionshistorie, slavisk,
spansk, kunsthistorie, etnologi og antropologi, psykologi,
japansk, teologi, dansk, klassisk arkæologi, teatervidenskab,
sociologi.
Det kongelige Biblioteks Institutttjeneste har for de
teologiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige
universitetsinstitutter katalogiseret 14.821 bind.
Personalia:
Bibliotekar Jacob Andersen blev l.juni 1986 udnævnt
til implementeringsleder for edb-organisationen.
Forskningsbibliotekar, cand.mag. Niels Ivan Bose936
Universitetets årbog 1986
rup blev 1. juni 1986 udnævnt til implementeringsleder
for edb-organisationen og pr. 1. oktober 1986 udnævnt
til bibliotekskonsulent til rådighed for ledelsen.
Kst. førstebibliotekar, cand.phil. Jesper Diiring
Jørgensen er 1. juli 1986 ansat som førstebibliotekar i
Kontakt- og Oplysningsafdelingen.
Forskningsbibliotekar, dr.theol. Jakob H.Grønbæk
blev 1. august 1986 udnævnt til bibliotekskonsulent
for museale opgaver.
Overbibliotekar, cand.phil. Erland Kolding Nielsen
tiltrådte 1. marts 1986.
Forskningsbibliotekar, mag.scient.soc. Karl Krarup
blev 5. marts 1986 udnævnt til bibliotekskonsulent
med særligt henblik på udvikling og planlægning
og 1. oktober 1986 konstitueret som førstebibliotekar
og souschef for biblioteket.
Kst. rigsbibliotekar Torkil Olsen fratrådte 28. februar
1986.
Cand.scient. Jens Christian Poulsen blev 1. august
ansat som systemplanlægger og chef for bibliotekets
driftsorganisation på edb-området.
Førstebibliotekar Jacob Thomsen fratrådte 30.
september 1986 som bibliotekets souschef.
Nye åbningstider pr. 1. oktober 1986:
Udlånet
Mandag-fredag 12-17
Onsdag tillige 17-18
Katalogsal/Information
Mandag-fredag 10-16
Onsdag tillige 16-19
Læsesalen
Mandag-fredag 9-19
Mandag og onsdag tillige 19-22
Lørdag 9-18
A/delinger
Fra følgende afdelinger: Håndskriftafdelingen, Judaistisk
Afdeling, Kontoret for Internationale Publikationer,
Musikafdelingen, Orientalsk Afdeling samt
Kort- og Billedafdelingen (sidstnævnte afdeling kun
efter forudgående aftale) kan man ligeledes på onsdage
16-19 fa vejledning og i begrænset, nærmere aftalt
omfang få bøger og andet materiale fremtaget til brug
på Læsesalen.
På onsdage 16-19 kan man i krævende tilfælde via
Katalogsal og Læsesal tilkalde vejledende assistance
fra Danske Afdeling.
Nye bøger:
Dania Polyglotta. Literature on Denmark in languages
other than Danish & Books ofDanish interest published
abroad. An annual bibliography compiled by
the Danish Department of the Royal Library. New Series
17. 1985. Cph. The Royal Library. 1986. 112 s.
ISBN 87-7023-415-9. Kr. 350,-.
Dansk historisk bibliografi 1974-76. Udg. af Den
danske historiske Forening og Dansk historisk Fællesforening
i samarbejde med Det kongelige Bibliotek.
Kbh. Dansk historisk Fællesforening. 1986. 516
s. ISSN 0901-5507. Kr. 323,-
Dansk Musikfortegnelse 1984-1985. Udarbejdet af
Det kongelige Biblioteks Musikafdeling. Ballerup.
Bibliotekscentralen. 1986. 70 s. ISBN 87-552-1304-9.
Kr. 155,65.
Dansk juridisk Bibliografi 1981-84.
Bibliography of Danish Law. Udarb. af Jens Søndergaard.
Kbh. Juristforbundets Forlag. 1986. 298 s.
ISBN 87-574-0123-3. Kr. 450,-.
Dansk Juridisk Bibliografi 1985. Bibliography of
Danish Law. Udarb. af Jens Søndergaard. Kbh. Juristforbundets
Forlag. 1986. 80 s. ISBN 87-574-0124-
1.
Dansk Kortfortegnelse 1985. Udarb. af Det kongelige
Biblioteks Kortsamling.
Dansk skønlitteratur i Nederland og Flandern
1731-1982. Bibliografi over oversættelser og studier.
Deense letteren in Nederland en Vlaandern 1731-
1982. Bibliografie van vertalingen en studies. Af
Diederik C.Grit. Udg. af Det kongelige Bibliotek.
Ballerup. Bibliotekscentralen. 1986. XIV, 214 s.
ISBN 87-552-1265-4. Kr. 905,90.
Fotografier. Charlottenborg. Et udvalg af Det kongelige
Biblioteks samling. 159 s. 111. ISBN 87-88944-
02-06.
Nyerhvervede udenlandske peridica og serier.
Red.: Annette Vinther. 25. årg. 1985. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1986. 76 s. Gratis. ISSN 0105-5682.
Psykologisk litteratur i danske forskningsbiblioteker.
Udg. af Det kongelige Bibliotek. Red.: Birger
Hjørland. Nr. 30. 70 s. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1986. 20 kr./private, 50 kr./institutioner. ISSN 0105-
1393.
Sociologisk litteratur i danske forskningsbiblioteker.
Udg. af Det kongelige Bibliotek. Red.: Karl Krarup.
Nr. 22, 23. 78, 61 s. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1986. 20 kr./private; 50 kr./institutioner. ISSN
0105-3531.
Udenlandske Afdeling. Ældre Samling (1450-1949).
Systematisk Katalog. (»Moldenhawers Katalog«),
Teaterhistorie. (Katalogbind Nr. 179:3). Prøvetryk
oktober 1986. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1987.
216 s.
Ungarsk skønlitteratur på ungarsk i Det kongelige
Bibliotek. Red.: Susanne Sugar. Magyar Szepirodalom
magyar nyelven a koppenhagai Kiralyi Konyvtarban.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1986. 24 s.
Gratis. (Det kongelige Bibliotek. Specialhjælpemidler
14). ISSN 0105-8215.
Samarbejde med eksterne institutioner 937
4. Universitetets og øvrige højere læreanstalters
Studenter-Gymnastik
USG står for Universitetets og øvrige højere læreanstalters
Studenter-Gymnastik. Øvrige højere læreanstalter
omfatter i dag Københavns Tandlægehøjskole,
Danmarks farmaceutiske Højskole, Den kgl. Veterinær-
& Landbohøjskole, Handelshøjskolen i København,
Kunstakademiet og Det kgl. Musikkonservatorium.
Institutionen oprettedes ved Københavns Universitet
den 1. oktober 1918. Man startede med 2 gymnastikhold
for mandlige studerende i Studenterforeningen,
samt et hold i K.F.U.M.'s gymnastiksal i Rosenborggade
(under ledelse af N.C.D. Petersen). I 1920
kom de kvindelige studerende med — også i gymnastik
- (under ledelse af cand.mag. fru Agnete Bertram).
I tidens løb udvidedes tilbuddene til også at omfatte
andre idrætsgrene end gymnastik. USG var også først
i række med at introducere nye idrætsgrene (basketball,
volleyball, svømmedykning for blot at give et par
eksempler).
Opbygning:
Om opbygningen af USG anno 1986 kan man kort og
godt sige, at institutionen består af 7 klubber - 6 konkurrenceidrætsklubber
og 1 motionsidrætsklub. De 6
konkurrenceidrætsklubber består af en gymnastikklub,
en svømmeklub, en håndboldklub, en basketballklub,
en volleyballklub og en badmintonklub.
Motionsidrætsklubben er langt den største. Sagt på
en anden måde: Fordelingen i USG i dag er ca. 15%
konkurrenceidrætsudøvere og ca. 85 % motionister.
En klub kun for studenter?
Gennem de sidste 10 år er vi ofte blevet stillet over for
spørgsmålet: »Hvorfor specielt en klub for studenter
«?
En studenterklub kan have sine rent praktiske fordele:
1. bedre udnyttelse af ressourcerne (mellemtimer kan
benyttes),
2. studerendes semestre muliggør, at vedligeholdelse
og forbedringer af idrætsanlæg kommer mindre på
tværs, end de ville gøre i »civile klubber«.
Formål:
USG's formålsparagraf har siden stiftelsen været:
»Under kammeratlige former at give unge under uddannelse
en alsidig systematisk motion, der kan modvirke
det stillesiddende studielivs skadelige indflydelse
på arbejdsevne og velbefindende.«
USG's bestyrelse består af en repræsentant fra de
højere læreanstalter, en repræsentant fra konkurrenceklubber,
en repræsentant fra USG's motionsidrætter,
samt USG's inspektør (altså ialt 4 personer).
USG's repræsentantskab består af:
1) en repræsentant for hver af de motionsidrætter, der
er på USG's program (9)
2) en repræsentant for hver af de højere læreanstalter
(7)
3) en repræsentant for hver af konkurrenceidrætsklubberne
(6).
Et fuldtalligt repræsentantskab omfatter således
ialt 22 personer.
Fordele:
USG udmærker sig derved, at den under samme tag
kan tage sig af både konkurrencefolk og af motionister
og med fordelingstallene 15%/85% (ca. 400/2250
personer).
Dette er ret enestående. Man har i tidens løb gjort
sig sine tanker om, hvem der ville blive »sorteper« i
tilfælde af, at USG af en eller anden grund skulle nedlægges.
De 400 ville nemt kunne optages i andre konkurrenceidrætsklubber,
mens størstedelen af de 2250
(motionisterne) ville opgive at motionere, dels fordi de
ville have svært ved for det første at finde et andet sted
eller klub, dels fordi den atmosfære, der er fremherskende
i USG simpelthen er umulig at opdrive andetsteds.
Økonomi:
USG fik i 1975 status som selvejende institution, hvilket
indebærer, at kontingenterne nu kan følge prisudviklingen.
Før 1975 nyttede det ikke at sætte kontingenterne
op for at få flere penge til rådighed, idet alle
indbetalte kontingenter, hvad enten de var høje eller
lave, blev overført til statens indtægtskonto. Der var
således intet grundlag for at forøge studenternes udgifter,
idet de intet selv ville få for pengene.
USG financieres i dag først og fremmest af de indbetalte
kontingenter.
Vi får endvidere løntilskud til administrationen fra
Københavns Universitets budget.
Tidligere havde vi endnu et privilegium, idet vi var
fritaget for lokaleleje i Danmarks Højskole for Legemsøvelsers
lokaler.
Siden indførelsen af begrebet »indtægtsdækket
virksomhed« ser det desværre ud til, at denne fordel
med Undervisningsministeriets billigelse skal forsvinde,
således at studerende — der i mange tilfælde i forvejen
er hårdt spændt for — nu bliver tabere, idet USG i
modsætning til andre idrætsklubber er blevet nægtet
støtte af Københavns Kommune i henhold til fritidsloven.
Kommer vi ikke ind under denne lov, går vi dystre
udsigter i møde.
Niels Aage Madsen
938 Universitetets årbog 1986
5. Studieskolen i København
Studieskolen i København er en selvejende institution
i tilknytning til Københavns Universitet med det formål
at tilbyde undervisning for voksne i henhold til
Lov om Fritidsundervisning m.v. Kap. III, samt andre
beslægtede undervisningsopgaver.
Styrelse:
Studieskolen i København ledes af en styrelse på 13
medlemmer. Det humanistiske Fakultet udpeger 2
medlemmer blandt de under fakultetet heltidsbeskæftigede
lærere, samt 1 medlem blandt de under fakultetet
immatrikulerede studerende. Ligeledes udpeger
Det naturvidenskabelige Fakultet 1 lærerrepræsentant
og 1 studenterrepræsentant. Studieskolens lærerråd
udpeger 4 medlemmer. Studieskolens fagkonsulentråd
udpeger 2 medlemmer og Studieskolens TAPråd
udpeger 2 medlemmer.
I 1985/86 havde de 2 fakulteter udpeget følgende:
Lektor Thorkil Damsgård Olsen (Institut for nordisk
Filologi), Lektor Lisbet Falster Jakobsen (Institut for
germansk Filologi), Lektor Knud Allermann (Institut
for generel Mikrobiologi), stud. mag. Ole Frdmann og
stud. scient. Morten Gether Sørensen.
Studieskolens medarbejdere havde udpeget exam.
art. Hans-Jørgen Andersen, cand.mag. Bolette Brøndum-
Nielsen, ass. Inge Hansen, cand.mag. Birte
Langgaard, stud.mag. Marlene Paulsen, ass. Vibeke
Pedersen, exam. art. John Kok Petersen og exam. art.
Lars Skov.
Terminer:
Studieskolens kurser starter 8 gange om året; 3 terminer
i efterårssemesteret, 3 i forårssemesteret og 2 sommerterminer
med intensiv undervisning.
Undervisning:
Studieskolens tilbud omfatter sprogundervisning på
alle niveauer, samt emner og fag, der kendes fra undervisningen
i folkeskolen, gymnasiet og HF, herunder
naturvidenskabelige fag og EDB. Derudover tilbydes
undervisning i andre beslægtede fag. Undervisningstilbudene
henvender sig til alle, men Studieskolens
særkende er især sprogundervisning på niveauer
og i sprog, der stort set ellers kun kan findes på universiteterne.
Studieskolens undervisning benyttes ligeledes
af studerende fra alle grene af undervisningssektoren
som supplement til den normale undervisning for
at forbedre standpunkt i de sproglige og naturvidenskabelige
fag.
Fagudbuddet er ikke ændret meget i beretningsåret.
Det er dog udvidet med indonesisk, samt mere detaljerede
udbud i dansk, både for danskere og for udlændinge.
Studieskolens EDB-Center gennemførte i 1986 10
rekvirerede kurser i tekstbehandling, samt enkelte
programmeringskurser for Det humanistiske Fakultets
lærere og administrative personale.
Lærerrekruttering:
Studieskolens lærere er alle yngre kandidater eller
ældre fagstuderende. For disse sidste udgør Studieskolen
en værdifuld og studierelevant arbejdsplads. Dette
giver sig også udslag i specialevalg, hvor materiale har
kunnet indsamles og teorier blive afprøvet i praksis.
Omfang:
Studieskolens undervisning omfattede i 1985/86 i alt
ca. 1.600 kurser med ca. 23.000 deltagere svarende til
ca. 52.000 timer. Heraf var ca. 19.000 timer dansk for
udlændinge.
Ca. 600 kandidater tilmeldte sig Studieskolernes
danskprøver, der afholdes i samarbejde med de tilsvarende
institutioner i Århus og Odense. Disse prøver
benyttes af universitetet og andre højere læreanstalter
som suppleringsprøver for udenlandske studerende.
Jørgen Jørgensen
6. Universitetsbiblioteket, 1. afdeling
Med en vis tilfredsstillelse kan det fastslås, at bibliotekets
aktivitetsniveau, der ellers syntes at have fundet
et fast leje, er øget i 1986; udlånet således med 10%,
hvad der både gælder for biblioteket i Fiolstræde og
Filial Amager; den samlede benyttelse androg 116.000
enheder. På Filial Amager har man af besparelsesgrunde
indskrænket udsendelsen af hjemkaldelser, således
at lånerne i højere grad selv er ansvarlige for rettidig
aflevering af det hjemlånte. Foranstaltningen,
der letter udlånets arbejde, er i almindelighed modtaget
med forståelse hos lånerne.
Udadtil har biblioteket markeret sig ved nogle udstillinger.
Nævnes bør således en udstilling om
P. L. Møller i tilslutning til Henrik Stangerups roman
»Det er svært at dø i Dieppe«; Henrik Stangerup
medvirkede ved udstillingens åbning. Fremdeles -
med væsentlige bidrag fra Det kgl. Bibliotek — en udstilling
af keltiske bøger 1592-1893; udstillingen var
foranlediget af den internationale konference »Europe
of regions — the Celtic peoples on the European scene
«. Endelig ved juletid en udstilling afjulebøger, julekort
og julemærker; den filatelistiske del af udstillingen
var stillet til rådighed af antikvarboghandler
P. Grubb.
Medarbejder publikationer:
La bibliotheque de Franyois Juret (1553-1626). Inventaire
étabil par Filip Regner, avec la collaboraSamarbejde
med eksterne institutioner 939
tion de Jean-Paul Oddos. Troyes, Bibliothéque
Municipale, 1986. 241 s. (Aux origines de la Bibliothéque
Bouhier. 2.)
Nielsen, Torben; The first printed book in Danish and
the first library in Denmark. In: From script to
book. A symposium. Odense, Odense University
Press, 1986, s. 9-18.
Nordisk psykologisk litteratur 1984. Hovedred.; Merete
Busch. Kbh., Akademisk Forlag, 1986. 65 s.
Torben Nielsen
7. Universitetsbiblioteket, 2. afdeling
Danmarks natur- og lægevidenskabelige
Bibliotek
Biblioteket er fra 1986 en selvstændig institution under
Ministeriet for kulturelle Anliggender med egen
konto på finansloven.
Ledelsesstruktur:
Overbibliotekar Kell Prehn, souschef, førstebibliotekar
Birgit Lange, leder af Dokumentationsafdeiingen,
førstebibliotekar Troels Eggers Flansen, leder af Accessionen,
udnævnt 1-5-1986, førstebibliotekar Ingbritt
Butina, leder af Publikumsafdelingen, udnævnt
1-5-1986, udgør tilsammen et team, som varetager
bibliotekets overordnede ledelse. I det daglige supplerer
og erstatter ledelsesgruppens førstebibliotekarer
hinanden og er overbibliotekarens stedfortræder i
ovennævnte rækkefølge.
Biblioteket har ikke som andre selvstændige institutioner
eget personale- økonomi- og regnskabskontor
herunder bogholderi, men er fortsat henvist til, hvad
angår sådanne funktioner, at benytte Det kongelige
Biblioteks kontor under kontorchef P. Bigandts ledelse.
UB2,s overbibliotekar har det endelige ansvar.
Den daglige ledelse af arbejdet i afdelingerne varetages
af ovennævnte og de øvrige fem afdelingsledere,
der tilsammen med lederen af Rigshospitalets medicinske
Bibliotek (udstationeret fra UB2) udgør afdelingslederrådet,
som afholder månedlige møder.
Informationsudveksling og interne drøftelser finder
sted i afdelinger/sektioner efter en af Samarbejdsudvalget
godkendt mødeplan. Endvidere er nedsat Teknologiudvalg
og en række andre udvalg under Samarbejdsudvalget.
Kontorchef P. Bigandt deltager i Samarbejdsudvalgsmøder
vedrørende økonomi m.m.
Sikkerhedsorganisationen er opbygget med fire sikkerhedsgrupper
og et sikkerhedsudvalg. Sikkerhedsudvalgets
formand er Birgit Lange.
Bibliotekets edb-arbejde ledes, i mangel af en edbafdeling
og edb-planlægningschef, af en styringsgruppe
fra ledelsen bestående af Ingbritt Butina og katalogisator
Jytte Halling, der er kontaktperson til Regnecentralen
(RC).
Den igangværende om- og tilbygning har yderligere
nødvendiggjort et omfattende udvalgsarbejde internt.
I det eksterne byggeudvalg deltager foruden overbibliotekaren,
formanden for det interne byggeudvalg,
overassistent Britt Jonsson og yderligere en af personalet
udpeget repræsentant.
Byggeriet:
I september 1987 kan holdes rejsegilde på nybygningen,
som fortsat ventes færdig til brug i begyndelsen af
1988. I løbet af 1987 må påregnes betydelige gener for
personalets arbejde, når ombygning skal finde sted
bl.a. i bogtårnet, når mure brydes ned i udlånslokalet
og forbindelsesgange til nybygningen skal etableres.
Vi har imidlertid forhåbninger om, at biblioteket kan
holdes åbent som normalt, og at alvorlige forsinkelser i
ekspeditionen kan undgås.
COSMOS:
Med bevilling i 1986 til SB, OUB, KB og UB2 fra edbinvesteringspuljen,
blev der åbnet for en edb-udvikling
i et helt andet og hurtigere tempo end forventet.
UB2 måtte, bl.a. grundet hensynet til fællesskabet
med de øvrige forskningsbiblioteker, som disse vælge
en »Regnecentralløsning«, hvilket var acceptabelt
hvis UB2's bevilling i 1987 ville blive suppleret op til
det niveau, de øvrige biblioteker fik i første omgang. Af
hensyn til bl.a. det pågående byggeri havde UB2 i første
omgang kun søgt bevilling til et udlånsregistreringssystem
under forudsætning af supplerende bevilling
i 1987/88 til et fuldt integreret edb-system. Et på
RC baseret udlånssystem vil imidlertid først kunne
fungere i drift, når bl.a. et katalogiseringssystem er
etableret, og forudsætter at den supplerende bevilling
gives allerede i 1987.
UB2 har valgt navnet Copenhagen Scientific and
Medical On-line System = COSMOS som navn til
det edb-system, der er under opbygning. Det meget
ressourcekrævende edb-arbejde kan kun gennemføres
takket være en stor engageret ekstra-indsats fra entusiastiske
medarbejdere.
UB21 ALIS:
Bibliotekets monografier 1979 ff og periodicabestanden
(løbende og efter 1970 ophørte) er inddateret i
SAMKAT og overføres on-line til DTB's edb-system
ALIS på DATACENTRALEN. I ALIS systemet online
rekvireres automatisk fra terminal op til 100 bøger
og tidsskrifter daglig. På endeløse baner af UB2,s lånerformularsæt
udskrives ALIS-brugernes bestillinger.
Edb-dokumentation:
Dokumentationsafdeiingen har i 1986 modtaget 898
940 Universitetets årbog 1986
spørgsmål. Disse resulterede i 2154 databasesøgninger
fordelt på 69 databaser.
Antallet af abonnenter på løbende overvågninger
inden for MEDLARS systemet var pr. 31. december
1986 144. EPOS/VIRA systemet (løbende litteraturovervågning
inden for biologi, kemi, energi, miljø og
landbrugsvidenskab) havde pr. 31. december 1986 55
abonnementer. Der er foretaget 68 søgninger med rabat
(maksimalt 200,00 kr.) for studerende inden for
bibliotekets fag.
Emnebestillinger:
Universitetsbiblioteket 2 har modtaget 191 emnebestillinger.
Langt de fleste af disse er ligesom flertallet af
edb-litteratursøgningerne medicinske.
Undervisning og vejledning:
Dokumentationsafdelingen har i løbet af året afholdt
MEDLINE introduktionskursus for dokumentalister
(5 dages kursus/8 kursister) og et MEDLINE kursus
for læger og biomedicinske forskere (»end-user« kursus
på 2 dage/8 kursister). Interessen for enduser kurset
var så stor, at det dubleres 2 gange i 1987.
Den 10. oktober 1986 undervistes et hold elever fra
Suhrs Seminarium i edb-baseret litteratursøgning.
Den 12. maj 1986 demonstreredes edb-baseret litteratursøgning
for 16 elever fra Gladsaxe Gymnasium.
Publikumsafdelingen har i 1986 givet en vejledning i
benyttelsen af biblioteket til 22 hold studerende og andre
brugere. Hertil kommer den individuelle vejledning,
der ydes til fremmødte lånere.
Økonomi:
UB2's samlede bevilling for finansåret 1986 var
29.454.327 kr. Til anskaffelse og indbinding af bøger
og tidsskrifterer medgået 9.963.200. Årsværksforbrug
79,36.
Biblioteket har været henvist til inden for de givne
rammer, at skulle dække uomgængelige driftudgifter
og betydelige flytteudgifter til midlertidig fjernmagasinering
pga. det for sent gennemførte byggeri, hvilket
har medført, at adskillige stillinger måtte friholdes og
hermed væsentlige arbejdsopgaver forsømmes.
Samlingerne:
Samlingerne er forøget med 17.395 boglige enheder til
1.212.927 enheder som fylder 21.555 hyldemeter fordelt
på nærmagasiner og fjernmagasinerne i Lundtofte
og på Østervold.
Sikkerhedsfotograferingen af gi. alfabetisk katalog
(før 1970) er nu gennemført, og katalogen foreligger i
form af microfilm i 239 kasetter (3 ex.).
Benyttelse og service:
Udover forannævnte on-line rekvisitioner via ALIS
modtages telefonbestillinger i hele åbningstiden (9-18,
dog torsdag 9-20, lørdag lukket). Der blev i 1986 modtaget
6.340 telefonbestillinger. Hovedparten af vores
rekvisitioner modtages pr. post eller bud. Fremmødte
låneres rekvisitioner ekspederes for ca. halvdelens vedkommende
efter aftale, enten straks fra nærmagasin -
2.989 rekvisitioner fra 1.716 lånere-eller til afhentning
næste dag kl. 12—14.584 rekvisitioner fra 4.493 lånere.
Hvis intet andet aftales, ekspederes til afhentning max
8 arbejdsdage efter aflevering af rekvisition.
Det samlede hjemlån blev 267.837, hvoraf 17.398
blev erstattet af rekvireret kopi mod betaling. 86.167
erstattet af reduceret gratis kopi afkortere tidsskriftartikler
(10 sider). Gratis reduceret kopi leveres til provinsen
(37.384) og generelt i tilfælde af, at der er mere
end én reservation på samme hefte/bind (48.733)
d.v.s. ca. hver fjerde tidsskriftrekvisition. Denne praksis
i kombination med korte lånefrister for de meget
benyttede tidsskrifter (8 dage) har nedbragt reservationshyppigheden
til ca. 10% for tidsskrifter, og forsinkelsen,
som følge af at et tidsskrift er udlånt, er højst
en måned.
Tre årgange og løbende årgang af de 520 mest benyttede
tidsskrifter er opstillet på læsesal. Benyttelsen
af denne samling er betydelig, men indgår ikke i statistikken.
Lånerne har selv på kopiautomat med møntindkast
kopieret 77.234 A4 sider.
Som en særlig service reserveres efter ønske herom i
endnu ikke indgåede tidsskrifter. Efter højst 4 måneder
ekspederes disse om muligt fra andet bibliotek,
hvis de stadig ikke er indgået. Det betyder, at ingen
reservationsønsker bliver mere end 4 måneder gamle.
Indlånet fra andre biblioteker i ind- og udland udgør
3.792 bind. Lån til udlandet 9.641.
Til 5.919 besøgende på læsesalen med håndbogssamlingen
blev fremtaget 4.486 bind.
Samarbejdet med Københavns Universitets institutter:
Hvert institut har faet opgivet en af bibliotekets fagreferenter
som kontaktperson. Samtlige medarbejdere
ved et institut, der ønsker at låne på UB2, registreres i
løbet af 1987 i det ny edb-udlånsregistreringssystem.
Instituttjenesten har deskriptivt katalogiseret ialt
3.372 bind således fordelt på institutter:
Astronomisk Observatorium Kbh. + Brorfelde. 79
Forsikringsmatematisk Laboratorium, HCØ.... 46
Geologisk Museums bibliotek 0
Institut for almen Medicin 294
Institut for matematisk Statistik, HCØ 48
PANUM Fællesbiblioteket 21
Rigshospitalet (Med. bibl., samt alle afd.) 1296
Zoologisk Museums bibliotek 122
Andre læreanstalter m.v.
Dansk institut for Sundheds- og
Sygeplejeforskning 236
Danmarks Sygeplejehøjskole, Kbh. afd 892
Danmarks Højskole for Legemsøvelser 338
Samarbejde med eksterne institutioner 941
Desuden er 145 bind anskaffet til Københavns Tandlægehøjskoles
bibliotek blevet edb-registreret.
Der er foretaget 110 institutbesøg.
Katalogisering af institutternes tidsskrifter til
Dansk Samkatalog for Periodica (DASP) tilbydes fra
1987 og er påbegyndt.
Biblioteket har udstationeret personale på Zoologisk
Museums bibliotek, Molekulærbiologisk Centralinstitut
og Rigshospitalets medicinske bibliotek.
Biblioteket har en kørselsordning for bl.a. Københavns
Universitets institutter.
UB2 og forskningsbibliotekernes overordnede struktur.
Overbibliotekaren har været medlem af Forskningsbibliotekernes
Fællesråds Forretningsudvalg og
dettes edb-udvalg fra 1977 samt af Fællesudvalget for
Folke- og Forskningsbiblioteker siden 1974.
Med etableringen af den nye overordnede struktur
for forskningsbibliotekerne i 1987 erstattes disse organer
af nye sammensat efter andre kriterier. Det nye
forskningsbiblioteksråds valggruppe, hvortil UB2 hører,
har valgt Annette Winkel, DTB, med Birgit Petersen,
Risø Bibliotek, som suppleant.
Udstillinger:
Niels Stensen 1638-1686
I anledning af300-året for Niels Stensens død blev der
arrangeret en udstilling i bibliotekets forhal. Af sikringsmæssige
grunde var der kun udstillede bøger fra
dette århundrede, men det udstillede afspejlede den
stigende interesse for Niels Stensens naturvidenskabelige
forfatterskab belyst gennem udgaver og kommentarer
foruden rent biografisk prægede værker. En speciel
del af udstillingen belyste tilblivelsen af UB2's udgave
af oversættelsen af Chaos-manuskriptet, som
hidtil har været det eneste endnu ikke udgivne håndskrift
af Niels Stensen.
Udstillingen blev åbnet på Niels Stensens dødsdag
den 5. december i forbindelse med en højtidelighed
ved monumentet i bibliotekets forhave, hvor repræsentanter
for Københavns Universitet og Den katolske
Kirke i Danmark nedlagde to mindekranse. En
særudgave af den danske oversættelse, som var bekostet
af Nicolaus Steno-Gildet (foreningen af katolske
læger i Danmark) blev derefter præsenteret for offentligheden
under en efterfølgende reception på Universitetets
Medicinsk-anatomiske Institut C.
Publikationer:
UB2 Bognyt 1986: 1-12.
UB2 Tidsskriftnyt årg. 13; 1-2, 1986.
Acta historica scientiarum naturalium et medicinalium.
Vol. 35: Paul Rønne & Arnold B. W. Nielsen: Development
of the ion X-ray tube. With a description of
the collection in the Medical Flistorical Museum,
University of Copenhagen. 1986. 271 s. ill.
Vol. 36-37: Dansk zoologisk bibliografi/Danish zoologicai
bibliography 1907-1945. Compiled by Poul
Borella & Sigrid Borella. Part 1: Alphabetical index.
Part 2: Systematic Indexes. 1986. - Udkommer
primo 1987.
Vol. 38: Niels Stensen. A Danish student in his Chaosmanuscript
1659. 1986. - Udkommer primo 1987
med den latinske originaltekst samt oversættelse til
engelsk.
UB2 påbegyndte i 1986 en ny serie med titlen:
Skrifter udgivet af Universitetsbiblioteket 2. Afdeling.
Serien har sin baggrund i UB2's funktion som Danmarks
hovedfagbibliotek for natur- og lægevidenskab
og henvender sig både til institutioner og enkeltpersoner
inden for disse fagområder, men vil også
have interesse for bibliotekets øvrige, bredt sammensatte
brugergruppe.
Bind 1: Løbende periodica ved Universitetsbiblioteket
2. Afdeling. Fortegnelse med bestandsangivelse
pr. november 1985. 1986, 348 s.
Bind 2: Niels Stensen: En dansk student i 1659 og noterne
i hans Chaos-manuskript. Ved H. D. Schepelern.
Tekst med oversættelse udarbejdet i samarbejde
med Søren Hindsholm.
Biografisk indledning ved Poul A. Christiansen & Harald
Moe. Særudgaven indeholder desuden et kort
essay afjørgen Hviid: Enheden i Niels Stensens liv.
Medarbejderpublikationer:
Poul A. Christiansen & Harald Moe: Niels Stensens
barndom og studentertid i København. En biografisk
skitse.
Niels Stensen: En dansk student i 1659 og noterne i
hans Chaos-manuskript, s. xi-xv.
Martha Weis Clausen: Regnormenyt, juni 1986: Bestemmelse
af havers og regnormekulturers regnormearter.
Pierre Terisse: Filatelistisk bibliografi,
Danmark. Århus 1986, 224 s. ill.
Bent Wiberg: Kommentar til James Joyce's Ulysses.
Kapitel 2. James Joyce Society of Copenhagen. Arbejdspapir
nr. 2/H. 1986.
Foredrag:
Jens Junghans: Om humanøkologi, på Danmarks
Biblioteksskole 4.2.1986. (Del af kurset »Humaniora
i tiden«)
Kirsten Snoer: Information om kemiske stoffer i
miljøhåndbøger, på Danmarks Biblioteksskole den
14.10.1986. (Del af kurset »Miljødokumentation«).
Kell Prehn