VI. Tværfakultære centre og eksterne
forskningscentre m.v.
Københavns Universitet har atter i år opfordret alle
eksterne forskningsinstitutioner med lokaler på universitetet
til - i lighed med universitetets egne institutter—
at indsende en kort årsberetning til Københavns
Universitet Årbog 1986.
Da universitetet meget gerne ser, at dets årbog også
afspejler virksomheden som værtsinstitution, er det
glædeligt at konstatere den store velvilje, hvormed opfordringen
er blevet modtaget.
1. Center for Afrikastudier
Historie:
Center for Afrikastudier er den økonomiske og organisatoriske
ramme for et 2-årigt tværfagligt Afrikaområdestudium,
der er oprettet ved Københavns Universitet
i 1984. Studiet finansieres afDVU og af KU.
Studiet sigter imod at uddanne kandidater, der i
forbindelse med anden uddannelse af 2 års varighed i
en lang eller mellemlang videregående uddannelse,
agter at arbejde i Afrika, eller søger ansættelse i offentlige
organer og private virksomheder, der har aktiviteter
i relation til Afrika syd for Sahara. Studier søger
derfor at bibringe kandidaterne relevante sproglige
færdigheder og en viden om kultur- og samfundsforhold
i det moderne Afrika, baseret på resultaterne i
den seneste forskning.
Studiet er bygget op med et 1. år, hvor der undervises
i seks grunddiscipliner, hver i 4 ugentlige timer i et
semester. De seks grunddiscipliner er henholdsvis Afrikas
geografi, antropologi, og historie i det 19. og
20. århundrede; Afrikas økonomi, afrikansk politik og
afrikansk kultur- og sprogforhold. I studiets 2. år undervises
der i en række tværfaglige seminarer, bl.a. i
»Udviklingstrategi og -politik i Afrika« og i »Strukturelle
og normative udviklingsprocesser i Afrika«,
samtidig med at de studerende udarbejder en tværfaglig
projektopgave. Herudover skal de studerende følge
undervisning i mindst 2 sprog, der anvendes i Afrika.
Studiet gennemføres l.gang i perioden 1984 til
1986, medens 2. studieforløb påbegyndtes i september
1986. Udover indskrevne studerende ved studiet har
centrets kursusudbud løbende været benyttet af universitetets
øvrige studerende, samt af udefra kommende
studerende under enkeltfagsordningen.
Ved centret er der opbygget et mindre bibliotek, der
indeholder relevant forskningslitteratur og andre former
for information vedrørende Afrika. Såvel bibliotek
som de til centret knyttede lærere har betjent eksterne
brugere med information vedrørende Afrika syd
for Sahara.
Stab:
Det akademiske personale, der har undervist ved centret,
er dels fastansatte lærere fra instituttet på KU,
hvorunder deres forskningsforpligtelse ligger, dels
eksterne lektorer og undervisningsassistenter.
VIP: Antal årsværk:
Lektorer: Jørgen Peter Christensen (Økonomisk Institut),
Allan Findlay (Engelsk Institut), Holger Bernt
Hansen (Institut for Samfundsfag og Forvaltning),
Ole Justesen (Institut for økonomisk Historie), Roger
Leys (Institut for Samfundsfag og Forvaltning), Ake
Norborg (Institut for Etnologi og Antropologi), Michael
Whyte (Institut for Etnologi og Antropologi).
Adjunkter: Thyge Enevoldsen (Geografisk Institut),
Peter Strømgaard (Geografisk Institut).
Eksterne lektorer: Jens Haarlev (Center for Udviklingsforskning),
Niels Severin Munk (DANIDA),
Gorm Rye Olsen (Institut for Statskundskab, Aarhus
Universitet), Lissi Rasmussen (Institut for Kirkehistorie),
Dorte Ulrik (Institut for Etnologi og Antropologi).
Undervisningsassistenter: Pia Griiner, Peter Mutahi.
TAP: Antal årsværk: 1.
Overassistent Birgit Kragh (udlånt fra Institut for
økonomisk Historie), bibliotekar Jane Mortensen.
Studievejleder: Annemette Kirkegaard.
Lokaleforhold:
Centrets adresse er: Kejsergade 2, 2., 1155 København
K.
904 Universitetets årbog 1986
Forskningsvirksomhed:
Med hensyn til forskningsvirksomheden henvises til
årsberetninger fra de institutter, der har stillet faste
lærerkræfter til rådighed for centret.
Gæster:
Per Hernæs, der er stipendiat fra Norges Almenvitenskaplige
Forskningsråd, har været tilknyttet centret
hele 1986.
Ole Justesen
2. Eurotra-DK
Historie:
Den 1.januar 1986 begyndte anden fase af Eurotraprojektet.
I årets løb er ansat flere nye medarbejdere;
der er endvidere anskaffet supplerende edb-udstyr.
Forskningsgruppen har i 1986 været ledet af Hanne
Ruus.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 9,7.
Professorer: B. Maegaard, E. Spang-Hanssen.
Lektorer: P. Andersen, F. Boje, S. Heger, H. Ruus, H.
Selsøe Sørensen, O. Togeby.
Videnskabelige medarbejdere: A. Bech, H. Fersøe, H.
Jensen, G. Helwegjohansen, A. Nygaard, C. Toubro.
TAP: Antal årsværk: 2,0.
A. Hartnack, S. Rasmussen.
Forskningsvirksomhed:
Målet for anden fase af Eurotraprojektet er et mindre
maskinoversættelsessystem, der kan oversætte mellem
alle EF-sprogene. Arbejdet i denne fase er opdelt i cykler,
hvoraf den første løber til februar 1987.1 denne periode
udarbejdes et system, der dækker en del af sproget
og oversætter mellem udvalgte sprogpar.
Den danske Eurotra-gruppe har været ansvarlig for
at definere den del af sprogene, som behandles i første
cyklus. Definitionen opregner de forskellige sproglige
konstruktioner og henfører dem til første eller anden
cyklus, f.eks. er de forskellige slags ledsætninger fordelt
således, at nogle skal behandles af grammatikkerne
i første cyklus.
Den danske Eurotra-gruppes hovedopgave er at udarbejde
datamatiske grammatikker og ordbøger til
analyse og syntese af dansk, samt at udarbejde datamatiske
oversættelsesordbøger fra de øvrige EFsprog
til dansk. Oversættelsesprocessen er opdelt i en række
trin, der svarer til forskellige sproglige analyser. Man
udarbejder grammatikker for ordbøjning, for ordstilling
og for dele af ordenes betydning i tekstens sætninger.
De grammatikker man udarbejder for de forskellige
trin, kan bruges både ved analyse og ved syntese af
dansk tekst, mens de regler, der forbinder de forskellige
trin, er forskellige for analyse og syntese.
I løbet af 1986 er der implementeret og afprøvet
grammatikker for alle de sproglige trin. Grammatikkerne
dækker sætninger, der indeholder alle slags sætningsled
med navneord også dem, der indeholder ledsætninger.
Af andre typer sætningsled behandles kun
forholdsvis enkle i den første cyklus.
De datamatiske ordbøger for dansk indeholder nu
ca. 500 ordbogsord. Til første cyklus er udvalgt en
række sprogpar, som man skal oversætte imellem. Den
danske gruppe har arbejdet med oversættelse fra engelsk
og tysk; der er altså udarbejdet datamatiske
oversættelsesordbøger fra engelsk og tysk også på hver
ca. 500 ord. Det har vist sig, at dette arbejde er meget
tidskrævende: Det kræver mange overvejelser, før de
forskellige oversættelser af f.eks. et engelsk ord er beskrevet
så præcist, at det kan formuleres i datamatiske
regler. Diskussioner med medlemmer af den engelske
Eurotra-gruppe har ført til, at man i fællesskab har udarbejdet
retningslinjer for, hvordan man bedst udarbejder
beskrivelser til de datamatiske oversættelsesordbøger.
I slutningen af året blev analysemodulet for
dansk distribueret til andre Eurotra-grupper, og i begyndelsen
af 1987 venter man at modtage analysemoduler
for engelsk og tysk. Derefter kan man begynde
på den egentlige afprøvning af de første oversættelsesmoduler.
Formidling:
Forskningsgruppen har været repræsenteret på følgende
konferencer: International Conference on the
State of the Art in Machine Translation (Saarbriicken),
hvor P.Andersen holdt foredrag. International
Conference on Translation Mechanization (København),
hvor B. Maegaard og H. Ruus holdt foredrag,
Coling '86 (Bonn), hvor E. Spang-Hanssen og H. Ruus
holdt foredrag, 1. møde om udforskningen af dansk
sprog (Århus), hvor S. Heger holdt foredrag.
Eurotra-DK har selv været vært for en nordisk konference
om maskinoversættelse: Nordisk Seminar om
Maskinoversættelse, finansieret af Nordisk forskningspolitisk
Råd. Der deltog 42 personer fra de forskellige
nordiske lande. På seminaret blev der holdt 17
foredrag, heraf 7 af medarbejdere ved Eurotra-DK.
Foredragene er under udgivelse.
B. Maegaard har holdt gæsteforelæsninger i Sverige
(Stockholms Universitet og Goteborgs Universitet) og
USA (Stanford University), H. Ruus har holdt gæsteforelæsning
på Odense Universitet, og B. Maegaard
og H. Ruus har holdt foredrag om maskinoversættelse
i Lingvistkredsen på Københavns Universitet.
Flere studerende i datamatisk lingvistik og i dansk
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 905
har udarbejdet opgaver i tilknytning til projektet.
Forskningsgruppen har haft mange gæster i årets løb:
Medarbejdere fra Eurotragrupper i de øvrige EFlande,
deltagere i konferencer afholdt på Københavns
Universitet og gymnasieklasser, som ønskede en orientering
om maskinoversættelse.
Rapporter:
H. Ruus: Characteristics of Lexical Elements, 4 sider,
januar.
H. Jensen, H. Selsøe Sørensen: Experiences with toy
implementation, 7 sider, januar.
B. Maegaard, C. Toubro: Definition of the grammars
and lexicon of the first cycle, 8 sider, marts.
H. Ruus: Suggestions for improvements of the software,
1 side, marts.
R Andersen, G. Helwegjohansen: How to write ECSconstructors
and atoms by means of selfdefined
emacs-functions, 5 sider, marts.
S. Heger, E. Spang-Hanssen: Format for syntaktisk
beskrivelse af dansk, 10 sider, marts.
B. Maegaard: Towards a set of criteria for identifying
IS atoms, 3 sider, april.
R Andersen, EUROTRA-DK: Report on Danish
ECS-work, 6 sider, februar-april.
B. Maegaard, D. Maas: The role of the dictionary in
Eurotra, 8 sider, maj.
F.Boje, B. Weck, H.Ruus: The Choice of German
and Danish Target LUs, 44 sider, maj.
S. Heger, O. Togeby, C. Toubro: IS-arbejde udført februar-
april 1986, 52 sider, maj.
P. Andersen: Danish ECS-component, first cycle, 85
sider, maj.
H. Ruus: Dictionaries, inkluderet i Eurotra Reference
Manual, 1.2, som kapitel IV, sektion 5, 3 sider, maj.
P. Andersen, H. Selsøe Sørensen: Report on Danish
ECS-work, februar-juni 1986, 85 sider, juni.
C.Toubro, O.Togeby: List of Labels for Complements
and Modifiers, in collaboration with the Essex-
group. Final version, 8 sider, august.
H.J ensen: Report on the Contrastive Work GB-DK at
the Dublin Workshop 1986, 5 sider, august.
R Andersen, A.Nygaard: Normalisation of Numerals,
Amounts, Figures etc., 11 sider, oktober.
S. Heger: Final Proposal for Treatment of Quantifier
Phrases at IS, 10 sider, oktober.
C. Toubro: Some Results of the Contrastive Work
DK-GB/Essex, 3 sider, oktober.
P. Andersen, A. Bech, H. Fersøe, S. Heger, H.Jensen,
A. Nygaard, E. Spang-Hanssen, C. Toubro: Report
on Danish Implementation Work, august-oktober
1986, 220 sider, oktober.
F. Boje, B. Weck: Contrastive Work D-DK, augustoktober,
4 sider, november.
O. Togeby, A. Hartnack: Contrastive Work GB-DK,
20 sider, december.
H. Selsøe Sørensen, C.Toubro: Tender: Research on
Modality, 44 sider, november.
E. Spang-Hanssen: Tender: The Representation of
Prepositions in the Interface Structure, 8 sider, december.
S. Heger, H. Selsøe Sørensen: Improvement of IS. FDK
Test, 134 sider, december.
C. Toubro: Report on Compositional Translation of
Compound/Multiword Expressions (English-Danish),
8 sider, december.
H. Fersøe, O.Togeby, C.Toubro: Semantic Relations.
Evaluation., 8 sider, november.
A. Hartnack: Special task put forward by the Liaison
Group: Lay-out for a PR-folder, 5 sider, november.
Publikationer:
P. Andersen: EUROTRA, Mixing with Micros, s. 79-
80, red. P. Holbech, systime.
P.Andersen: Presentation of EUROTRA-DKs ECS
component, Proceedings of IAI-MT86, s. 159-173.
F. Boje: EUROTRA — EFs maskinoversættelsessystem,
SPRINT, s. 7-11, 1986/1.
B. Maegaard: The small-size experiment, Multilingua
5/3 1986, s. 147-148.
B. Maegaard: Linguistic research in the Danish
group, Multilingua 5/3 1986, s. 157-158.
H. Ruus, D. Maas, C. Albertini: The Eurotra Dictionaries,
Multilingua 5/3 1986, s. 160-162.
H. Ruus, E. Spang-Hanssen: A Theory of Semantic
Relations for Large Scale Natural Language Processing,
1 Ith International Conference on Computational
Linguistics, University ofBonn.
H. Selsøe Sørensen: Maskinoversættelse I, Nordisk
Tidsskrift for Fagsprog og Terminologi 86/1.
C.Toubro: EDB i fremmedsprogsundervisningen -
intelligent svarevaluering. Edb, fremmedsprog og
pædagogik, s. 47-64, red. F. Salling Pedersen,
P. Spåth, systime.
C.Toubro: Educational Uses of Existing Linguistic
Software, Humanistiske Data 2/86, s. 74-84,
NAVF.
Hanne Ruus
3. Center for Freds- og Konfliktforskning
Historie:
Center for Freds- og Konfliktforskning blev oprettet i
1984 i tilknytning til Københavns Universitet med
eget budget og egen styrelse. Oprettelsen af centret
var resultatet af en folketingsbeslutning i 1983 om afsættelse
af ialt 9 mio. kroner for en treårig forsøgsperiode
(1984-87) til fremme af freds- og konfliktforskning
i Danmark og en efterfølgende indstilling fra et
906 Universitetets årbog 1986
forberedende udvalg om anvendelsen af disse midler.
Med finansloven for 1987 blev til centret bevilget 1,7
mio. kroner til driften af centret i den resterende del af
året efter forsøgsperiodens udløb d. 31. juli 1987.
En bestyrelse på nedenstående fem personer, hvoraf
fire udpegedes af Planlægningsrådet for Forskningen
og een (Ove Nathan) af Konsistorium ved Københavns
Universitet:
Lektor Anders Boserup, Københavns Universitet,
Direktør Asbjørn Eide, Institut for Menneskerettigheder,
Oslo,
Lektor Hans-Henrik Holm, Aarhus Universitet,
Institutleder Andreas Jørgensen, Sydjysk Universitetscenter
(formand).
Rektor Ove Nathan, Københavns Universitet,
forberedte herefter i sidste halvdel af 1984 centrets oprettelse
og i januar 1985 blev centret etableret i lokaler
i Københavns Universitets ejendom. Vandkunsten 5.
I begyndelsen af 1986 valgtes i overensstemmelse med
Folketingets beslutning 2 forskerrepræsentanter til bestyrelsen,
nemlig professor Egbert Jahn og forsker
Bjørn Møller.
Med henblik på centrets fortsatte virksomhed og
udvikling har bestyrelsen udarbejdet en evaluerende
indstilling til undervisningsministeren. Den vil blive
fremsendt i januar 1987.
Stab:
I 1986 har centret haft følgende stab;
Forskningsmedarbejdere: Cand.mag. Per Clausen
(projekt om »ikke-offensivt forsvar i Europa«), Cand.
phil. Pierre Lemaitre, (projekt om »ikke-militære aspekter
af europæisk sikkerhed«), Cand.mag. Bjørn
Møller, (projekt om »ikke-offensivt forsvar i Europa
«), Cand.phil. Ole Wæver, (projekt om »ikke-militære
aspekter af europæisk sikkerhed).
Professor, dr. Egbert Jahn fra Frankfurt Universitet,
blev i april 1986 knyttet til centret som projektleder
(gæsteprofessor) for projektet »ikke-militære aspekter
af europæisk sikkerhed« for en 1-årig periode.
Medlem af bestyrelsen, mag.scient. Anders Boserup,
har fungeret som projektleder for projektet »ikke-offensivt
forsvar i Europa«.
Pens. oberstløjtnant Peter Østergaard Nielsen har været
knyttet til centret som deltids forskningsmedarbejder.
Ansat i jobtilbud: Journalist Klavs Birkholm (indtil
15.5.86).
Sekretær: Gerd Illum.
Studentermedhjælpere på deltid: Poul Holm Andreasen,
Karsten Ole Knudsen, Peter Michael Nielsen.
Fo rskn ingsv i rksomhed:
I henhold til Folketingets beslutning koncentrerer
centrets forskning sig i forsøgsperioden om følgende to
projekter;
1. »Ikke-offensivt forsvar i Europa«
2. »Ikke-militære aspekter af europæisk sikkerhed«
1. Ikke-offensivt forsvar i Europa
Ved et ikke-offensivt forsvar forstås et militærapparat,
der i kraft af udrustning, uddannelse, logistik og doktrin
er således opbygget, at helheden er tydeligt uegnet
til angreb, men samtidig udgør et overbevisende konventionelt
forsvar. Kernevåben kan i denne sammenhæng
højst indgå som afskrækkelse mod kernevåbenangreb.
Om ikke-offensivt forsvar bruges også betegnelser
som »defensivt forsvar«, »ikke-provokerende
forsvar«, »ikke-truende forsvar« m.fl.
Den grundlæggende ide i et ikke-offensivt forsvar er
at skabe mere stabile militære forhold gennem en indretning
af styrkerne (helst på begge sider), så de er velegnede
til forsvar, men uegnede til angreb, og derigennem
skabe grundlag for gensidig tillid og bedre muligheder
for afspænding og nedrustning.
Projektets opgave er at videreudvikle og analysere
ideen om ikke-offensivt forsvar, at overveje, de mulige
udformninger det kunne have, og at yde bidrag til en
vurdering af ønskeligheden og gennemførligheden af
sådanne forsvarsopstillinger i det europæiske område.
Projektet skal analysere begreberne og studere problemer
og muligheder, men det er ikke projektets opgave
at udarbejde forslag til dansk forsvarspolitik.
En hovedopgave i projektet er således at analysere
forskellige mulige udformninger af et ikke-offensivt
forsvar i forhold til formål som evne til at forebygge
krig (herunder kampevne, alliancesammenhold
m.m.), krisestabilitet, tillidsskabelse osv., en analyse
der må omfatte såvel »rene« former for ikke-offensivt
forsvar, dvs. styrkeopstillinger som er helt uden angrebsevne,
som »blandingsformer«, hvor angrebsevnen
blot er væsentligt reduceret. Analysen af de helt
»rene« (men samtidig forenklede og »uvirkelige«)
former er væsentlig for den teoretiske afklaring af de
grundlæggende begreber. Analysen af forskellige »urene
« blandingsformer er væsentlig fordi det er dem,
der kan have betydning i praksis.
Det følger af emnets natur og opgavens art, at projektet
snarere er et forskningsfelt, hvor visse problemer
analyseres indgående, andre mere skitsemæssigt,
end et projekt i snæver forstand med et på forhånd
fastlagt begyndelses- og slutpunkt. Blandt de mange
aspekter, der trænger til belysning, kan nævnes de
strategiske og taktiske principper et sådant forsvar
måtte baseres på, de typer af våben og udrustning, der
kunne komme i betragtning, gruppepsykologiske og
organisatoriske problemer ved de særlige kampenheder,
der ville skulle indgå, problemer om styrkestruktur,
sammenhæng (kommunikation) og ledelse,
spørgsmålet om krigsforebyggelsesevne i forhold til
forskellige typer af trusler, betingelserne for krisestabilitet
i Europa og deres sammenhæng med den militære
situation, tilpasning af de almene principper for
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 907
ikke-offensivt forsvar til særlige militærgeografiske forhold,
de mulige modforanstaltninger en eventuel angriber
ville kunne foretage, princippernes tillempning
til luftforsvar og søkrigsførelse, sammenhængen mellem
militære foranstaltninger og den politiske udvikling
i Øst-Vest forholdet, den mulige sammenhæng
mellem overgangen til mindre ofiensive forsvarsformer
og forslag vedrørende nedrustning og tillidsskabende
foranstaltninger, eventuelle økonomiske, politiske og
sociale konsekvenser, og meget mere. Det er værd at
understrege, at projektet har et bredt sikkerhedspolitisk
perspektiv, uanset meget af analysen af oplagte
grunde må dreje sig om spørgsmål af tilsyneladende
mere snæver, militær karakter.
Der er i 1986 lagt vægt på analysen af, hvordan forskellige
modeller for ikke-offensivt forsvar i Europa ville
kunne tilpasses til de særlige militærgeografiske vilkår
i det danske område, til de typer af trusler, der almindeligvis
regnes med, og til Danmarks allianceforhold,
specielt sammenføjningen i Slesvig-Holsten med
forsvarssystemerne på »Centralfronten«. Særlig vægt
lægges på spørgsmålet om sammenhængen mellem sø-,
land- og luftforsvar. Fra dansk side er det specielt nærliggende
at se på problemerne vedrørende ikke-offensivt
søforsvar i snævre havområder.
Der er selvsagt mange dele af projektet, hvor man
»kun« kan søge at skabe klarhed i begreberne, men
som ikke kan belægges med »hårde data«. På andre
områder kan man dog i hvert fald underkaste sig den
disciplin at vælge visse »rimelige« (eller visse ekstreme)
antagelser, og studere deres konsekvenser systematisk.
Med henblik herpå har man påbegyndt opbygningen
af en computermodel for visse typer af ikke-offensivt
forsvar. Modellen er specielt tilpasset det danske
område. Det endelige sigte med en sådan model er
at kunne undersøge, hvordan forskellige opstillingsmåder
for styrkerne og forskellige typer af udrustning ville
påvirke kampevnen. Mere beskedent kan selve arbejdet
med at opstille modellen bidrage til at afsløre mangler
og uklarheder i begreberne og antyde hvilke komponenter
der måtte indgå, og i hvilke kombinationer. Foreløbig
er der dog mest tale om at undersøge, hvor store
krav, det vil stille at opbygge en model af denne art,
dækkende land-, sø- og luftforsvar, der ikke er så forenklet,
at den bliver værdiløs.
En særlig vanskelighed ved igangsættelsen afprojektet
har været, at mange af de vigtigste problemstillinger
at fa belyst ligger i skæringsfeltet mellem militærfaglig
viden, strategisk analyse, politisk videnskab og våbenteknologisk
viden, som ikke dækkes fuldt ud af nogen af
de eksisterende uddannelser, og hvor der ikke er nogen
omfattende forskningstradition at trække på i Danmark.
Også derfor er der gjort meget ud af at inddrage forskere
og eksperter udefra i projektet og udbygge kontakter
til andre fagområder. Der er i første række lagt
vægt på at udbygge forbindelserne til den militære sagkundskab,
nationalt og internationalt, gennem personlige
kontakter, foredragsvirksomhed, deltagelse i møder
og seminarer m.m. Et særligt påtrængende behov
for den nærmeste fremtid er at inddrage ingeniører og
andre med teknisk viden (f.eks. indenfor kommunikationsområdet)
i arbejdet.
I tilknytning til projektet afholdes siden efteråret
1985 et månedligt forskningsseminar om ikke-offensivt
forsvar, som specielt har været et vigtigt led i bestræbelserne
på at inddrage udefrakommende eksperter. I seminaret
har deltaget forskere fra universiteterne m.m.,
officerer og andre fagkyndige fra forsvaret, samt nogle
fa særligt indbudte studerende. I seminaret tages arbejdspapirer
udarbejdet afdel tågerne op til diskussion.
Idet første års tid søgte man at nå så bredt rund t i emnet
som muligt, medens man i efteråret 1986 er gået i gang
med at udarbejde arbejdspapirer om forskellige aspekter
af spørgsmålet om ikke-offensivt forsvar i det danske
område. Disse arbejdspapirer tænkes sammenredigeret
til en bog i løbet af efteråret 1987.
Af hensyn til arbejdet i seminaret har det været nødvendigt
at begrænse deltagelsen til en fast, sluttet kreds.
Til gengæld har man fra tid til anden arrangeret offentlige
forelæsninger med udenlandske forskere, der har
gæstet projektet, jfr. nedenfor.
Projektet udgiver et engelsksproget »nyhedsbrev«
(Non-Offensive Defence — International Research
Newsletter), der informerer om forskning, konferencer,
publikationer m.m. vedrørende ikke-offensivt forsvar.
Det er den eneste systematiske informationskilde på
området, og det har derfor kunnet bidrage væsentligt til
forbedret international kommunikation mellem forskere
på feltet og til andre interesserede. Hidtil er udsendt
fem numre i et oplag der efterhånden er vokset til
600.
Det er lykkedes på kort tid at opnå en central placering
i international forskning på området, dels gennem
aktiv deltagelse i internationale møder og konferencer,
men især gennem det nævnte »Newsletter« og
ved at en af medarbejderne sammen med dr. Albrecht
von Muller fra Max Planck Institut fur Sozialwissenschaften
i Starnberg, Vesttyskland, leder en international
arbejdsgruppe om ikke-offensivt forsvar i Europa.
Gruppen omfatter de førende forskere på området
i de forskellige lande og højtstående officerer fra
Øst og Vest. Den er organiseret under Pugwashbevægelsen
og har hidtil været den eneste kanal for Øst-
Vest dialog om det ikke-offensive forsvars muligheder
i den europæiske afspændings- og nedrustningspolitik.
En anden af projektets medarbejdere deltager som
korresponderende europæisk medlem i en amerikansk
forskningsgruppe om emnet (Anders Boserup, Per
Clausen, Bjørn Møller, Peter Østergaard Nielsen,
Poul Holm Andreasen).
2. Ikke-militære aspekter af europæisk sikkerhed
Udgangspunktet for projektet er den antagelse, at
908 Universitetets årbog 1986
Øst-Vest konllikten i Europa vil fortsætte i mange år
og årtier fremover. Fred og sikkerhed i Europa vil derfor
i væsentlig omfang afhænge af europæernes og deres
allieredes evne til at udvikle en ikke-militær konfliktstruktur
for Øst-Vest konflikten, indenfor hvilken
modstanderen på begge sider afØst-Vest grænsen bliver
respekteret.
Målet med projektet er at undersøge nyere erfaringer
med ikke-militære midler til undgåelse og styring
afkriser i Øst-Vest forholdet. Dette skal bidrage til udviklingen
af en større omformning af Øst-Vest konflikten
til en ikke-militær konfliktkultur. Det vil blive undersøgt,
hvorledes de vigtigste politiske aktører, såsom
regeringer, politiske partier, organisationer og
fredsbevægelser i de seneste år har bidraget til denne
konflikttransformation, og hvorledes disse aktører i
fremtiden kan bidrage til denne transformation.
Projektgruppen forstår europæisk sikkerhed i en ret
snæver betydning som europæernes sikkerhed mod
krig og aggression henover Øst-Vest grænsen.
Europæisk sikkerhed er blevet et centralt emne i den
offentlige debat efter den dybe krise i Øst-Vest afspændingen
i slutningen af 70'erne og begyndelsen af
80'erne. For at kunne opstille nye tiltag og initiativer
for afspænding er det nødvendigt at foretage en grundig
analyse af årsagerne til den krise, der i 1970'erne
opstod for forskellige afspændingsstrategier og -begreber.
Derfor vil projektgruppen studere forklaringer fra
politisk og videnskabelig side på détentepolitikkens
krise.
Koordineringen af amerikansk og vesteuropæisk
sikkerhedspolitik har i hele efterkrigstiden været et
vanskeligt problem. Forskellene mellem amerikanske
og europæiske sikkerhedsinteresser synes i dag accentueret,
hvilket leder til forskellige svar på og koncepter
for (vest)europæisk sikkerhed.
I Øst har udformningen af en fælles sikkerhedspolitik
for Sovjetunionen og de mindre østeuropæiske stater
ligeledes voldt problemer, især i de seneste par årtier.
Oprindeligt var det Rumænien, der udviklede
koncepter og en sikkerhedspolitik, der afveg fra Sovjetunionens.
Gradvist har imidlertid også Ungarn og
Østtyskland udviklet en mere selvstændig sikkerhedspolitik,
der blandt andet lægger vægt på Europas rolle.
Analysen af europæisk sikkerhed vedrører derfor
forholdet mellem på den ene side Vest- og Østeuropas
nationale sikkerhed eller alliancesikkerhed, og på den
anden side international eller al-europæisk sikkerhed
mellem Vest- og Østeuropa. Den nuværende politiske
debat er karakteriseret ved forskellige koncepter, som
søger at kombinere nødvendigheden af national sikkerhed
eller alliancesikkerhed med behovet for fælles
sikkerhed på det al-europæiske niveau.
Denne debat er for en stor del domineret afforskellige
alternative koncepter for den militære orden i Europa.
Usikkerhed, krig og aggression har imidlertid også
rødder i mange ikke-militære faktorer. Det er hensigten
med projektet at identificere de tilsigtede eller ikke
tilsigtede ikke-militære udviklinger, som truede eller
garanterede Europas sikkerhed i de tidlige 80'ere, og
som i de kommende år kan true eller øge Europas sikkerhed.
Der har i mange år ikke været væsentlige politiske
kræfter i Europa, som for alvor har planlagt en direkte
militær aggression og krig henover Øst-Vest grænsen.
Hovedtruslen mod europæisk sikkerhed består derfor
ikke i potentielle aggressive krige mellem stater, men i
ikke-militære udviklinger indenfor enkeltstater. F.eks.
ville en politisk og samfundsmæssig udvikling i Polen,
der resulterede i at Polen forlod Warzawapagten, nødvendigvis
få betydelige konsekvenser for europæisk
sikkerhed. Nødvendigheden af europæisk sikkerhed
begrænser derfor i et vist omfang national selvbestemmelse.
Problemet er, hvordan man på trods heraf kan
forene national selvbestemmelse og europæisk sikkerhed
på en optimal måde. Det er et centralt formål med
projektet at analysere forsøg på at forene kravet om
national selvbestemmelse over samfundsmæssige og
indenlandske forhold med behovet for europæisk sikkerhed.
Dette vil konkret ske ved at analysere de seneste
historiske erfaringer på dette område samt ved en
analyse, i nogle få europæiske lande, af relevante politiske
aktørers nuværende politiske programmer.
De vesteuropæiske samfund synes i 80'erne langt
mere stabile end de østeuropæiske. Dette udgør en
uundgåelig asymmetri mht. de ikke-militære faktorer,
der påvirker europæisk sikkerhed.
Øst og Vest sameksisterer ikke blot fredeligt side om
side i Europa. De er også gensidigt afhængige og påvirker
hinanden. De ikke tilsigtede midler og effekter
af gensidig indflydelse er sandsynligvis meget mere
væsentlige end de bevidste interventioner i interne forhold
bag Øst-Vest grænsen.
De ikke-militære instrumenter, som bevidst søger at
påvirke interne forhold, fortjener ikke desto mindre
særlig opmærksomhed. Gennem en analyse af disse
påvirkningsmidler er det målet at udvikle en ramme,
som skelner mellem legitime ikke-militære midler og
mål for »påvirkning«/»udfordringer« og illegitime
ikke-militære midler og mål for »indblanding«/
»trusler«. Identificeringen af denne mulige skillelinje
mellem »trusler« og »udfordringer« er et vigtigt
punkt for projektgruppens forskning. Denne skillelinje
er i sig selv underlagt historiske forandringer.
En ikke-militær konfliktkultur udelukker ikke blot
visse konfliktmidler, som f.eks. at sende »befrielseshære
« eller våben til fremmede lande for at støtte indenlandske
oppositionelle politiske partier bag Øst-
Vest grænsen. En ikke-militære konfliktkultur omfatter
også politiske mål, som tidligere blev opnået med
krig og aggression som middel. Sådanne mål har i nyere
europæisk historie først og fremmest været radikale
ændringer af politiske og socio-økonomiske systemer.
De forskellige afspændingsstrategier og -begreber i
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 909
60'erne var tvetydige, idet de både indeholdt et element
af anerkendelse af status-quo og et element af
»forandring gennem tilnærmelse«. Det ideologiske
mål for disse afspændings- eller fredelig sameksistenspolitikker
var liberalisering i Øst og socialisme i
Vest, m.a.o. likvideringen af partneren i afspændingen
gennem »fredelige« midler, dvs. midler som ikke
indebar krig mellem stater.
Fremtidige europæiske sikkerhedspolitikker er
konfronteret med den opgave at overskride denne
tvetydighed. Dette kan ske gennem udvikling af et
Europa-perspektiv, som muliggør en kombination af
afspændingens status-quo elementer og de progressive
»menneskerettighedselementer« (Vests program)
og »social udvikling« (Østs program) på en mere
overbevisende måde end i de traditionelle politikker
for afspænding eller fredelig sameksistens.
I denne sammenhæng spiller Sovjetunionen en
speciel rolle. På den ene side er Sovjetunionen den
stærkeste, mest magtfulde og indflydelsesrige europæiske
magt. På den anden side er den også en ikkeeuropæisk
magt engageret i global politik. Mange
koncepter for europæisk sikkerhed har implikationer
for, eller er bestemt af Sovjetunionens specifikke historiske
situation, nemlig som både den stærkeste regionale
magt og samtidig også som global magt.
Europæisk sikkerhed bliver derfor nogle gange diskuteret
som sikkerhed for Øst- og Vesteuropa mod
Sovjetunionen. Andre gange som sikkerhed for hele
Europa inklusive Sovjetunionen mod f.eks. USA's
farlige engagementer i tredje verden, der kan virke
tilbage på Europa.
I en tredje forståelse af europæisk sikkerhed er
amerikansk sikkerhed en væsentlig del af europæisk
sikkerhed. Det skyldes at USA's og Canadas økonomiske,
politiske og militære forpligtelser overfor Europa
siden 1945 er en væsentlig del af historien og
sandsynligvis vil fortsætte med at være det i de kommende
årtier. USA's, Canadas og Sovjetunionens europæiske
sikkerhedsinteresser i overensstemmelse
med deres allianceforpligtelser i Vest- og Centraleuropa
er også inkluderet i denne tredje forståelse af europæisk
sikkerhed. På det politiske niveau har europæisk
sikkerhed forstået som Øst-Vest sikkerhed i
Europa givet sig udslag i konferencerne om Fred og
Sikkerhed i Europa, hvori USA og Canada er fuldt
integrerede. Indenfor begrebet europæisk sikkerhed
kan man betegne denne tredje forståelse af Europa,
som til tider også i forskelligt omfang omfatter havområderne
omkring Europa, som »det europæiske
sikkerhedsområde«. Denne tredje forståelse af europæisk
sikkerhed ligger til grund for Helsinkislutakten
og er også udgangspunktet for forskningen på dette
projekt.
På denne baggrund fortjener den seneste og nuværende
indenlandske udvikling i Sovjetunionen særlig
opmærksomhed. De indenlandske forandringer, som
ikke blot sker i økonomien, men i samtlige politiske
og sociale relationer, er sammenkædet med nye elementer
i Sovjetunionens udenrigspolitik og i de ideologiske
retningslinier for denne. Denne proces fortjener
en omhyggelig analyse, der ses i relation til potentielle
nye muligheder for europæisk sikkerhed.
Mulighederne for at forandre den militære orden i
Europa afhænger i vid udstrækning af øst- og vesteuropæernes,
samt supermagternes evne til at omforme
Øst-Vest konflikten til en ikke-militære konfliktkultur.
I et sådant sikkerhedsforhold baseret på gensidighed
vil den politiske modstander ikke kunne frygte
at blive omstyrtet, hverken med militære eller med
ikke-militære midler, men vil have en mulighed for at
tilpasse sig hele samfundets behov. Projektgruppen
studerer de allerede eksisterende tilgange til en sådan
ikke-militær konfliktkultur på de forskellige politiske
niveauer. En bedre forståelse af denne proces kan
hjælpe med til at forøge mindre staters, herunder
Danmarks, muligheder for at tage initiativer til at øge
europæisk sikkerhed.
Eftersom emnet berører mange forskningsfelter
med veludviklede teorier og empiriske studier, har en
betydelig del af projektgruppens aktiviteter i det første
år været koncentreret om en bearbejdning af og
kollektiv afklaring i forhold til disse. Projektgruppens
første opgave var derfor at gennemgå og sammenholde
de hidtidige studier og særligt den overordnede
teoretiske litteratur om sikkerhedsbegreber, og i sammenhæng
hermed og udfra projektgruppemedlemmernes
egen tidligere forskning at udvikle projektets
tilgang til emnet.
I det andet halvår udarbejdede projektgruppen
derpå et omfattende studie om »European Security
— Problems of Research on the Non-Military
Aspects«, som er blevet færdiggjort i foråret 1987.
Studiet behandler først og fremmest teoretiske
spørgsmål og videnskabelige tilgange til europæisk
sikkerhed, og det danner udgangspunkt for de empiriske
studier, der skal følge i de kommende måneder.
Et første udkast til studiet er blevet diskuteret med
danske, nordiske og internationale kolleger på forskellige
konferencer.
Parallelt hermed er påbegyndt de empiriske studier
af holdninger til europæisk sikkerhed hos relevante
politiske kræfter i forskellige lande. Ole Wæver
analyserer således danske og vesttyske, Pierre Eemaitre
ungarske og østtyske, og Egbert Jahn sovjetiske
holdninger til europæisk sikkerhed.
Indenfor international fredsforskning kan man observere
en ny interesse for studiet af politiske og andre
ikke-militære aspekter af Øst-Vest konflikten og
af europæisk sikkerhed. Projektgruppen har således i
løbet af kort tid fundet adskillige partnere indenfor
international fredsforskning, som er interesserede i de
samme spørgsmål, der har været gennemgået ovenfor.
For bla. at styrke denne interesse forbereder pro910
Universitetets årbog 1986
jektgruppen en international konference i København
med titlen »European Security - Various National
Viewpoints on Non-Military Aspects«. Konferencen
er planlagt at skulle finde sted i september 1987.
Projektgruppen har også været engageret i centrets
formidlingsaktiviteter. Forskerne har så vidt muligt
svaret positivt på forespørgsler fra forskellige organisationer
i Danmark, for derved at etablere gode kontakter
til alle sociale og politiske grupper, som er interesseret
i videnskabelige bidrag til freds- og sikkerhedsproblemer.
Derfor har forskerne talt på konferencer og
seminarer arrangeret af en lang og ganske varieret
række organisationer.
Seminarer for studerende på Københavns Universitet
og andre universiteter kan forventes udbudt senere.
(Egbert Jahn, Pierre Lemaitre, Ole Wæver, Peter
Michael Nielsen).
Forskningsbevillinger:
Som besluttet af Folketinget og med det formål at
fremme freds- og konfliktforskning i Danmark som
helhed anvendes en tredjedel af centrets årlige midler
til forskningsprojekter udenfor centret.
Bestyrelsen træffer beslutning om sådanne eksterne
bevillinger, og ansøgninger indkaldes to gange om
året (august og december) ved opslag i universitetsaviserne,
Magisterbladet og DJØF-bladet.
Ansøgninger om støtte kan, men behøver ikke have
direkte tilknytning til centrets to projektområder.
Ved vurdering af ansøgningerne lægges der vægt på
følgende:
— projektets mulighed for at fremme nye og eksisterende
miljøer, herunder også tværfagligt samarbejde
— projektets relevans for den politiske diskussion om
freds- og sikkerhedsspørgsmål
— projektets mulighed for at fremme freds- og konfliktforskningen
ved danske centre udenfor København
I 1986 uddeltes ialt kr. 731.052,- i henhold til nedenstående
liste, idet der gøres opmærksom på, at anvendelsen
af de bevilgede midler ikke nødvendigvis begrænser
sig til finansåret 1986 men i visse tilfælde
strækker sig udover denne periode:
Andersen, Palle, Sydjysk Univ. Center, 81.960 — Det
sovjetiske militærs interesser i og indflydelse på den
sovjetiske udenrigspolitik.
Andreasen, Poul Holm, Kbh. Universitet, 4.000 -
Atomkrig, nuklear strategi og etik.
Bernild, Ole, Kbh. Universitet, 110.000 — Sømagt og
Flådestrategi med særligt henblik på Mahan.
Birkholm, Klavs, 30.000-Journalistisk bearbejdning
af emnet »Kernevåben og Demokrati«.
Boserup, Anders, Kbh. Universitet og J.J. Gråbæk,
Forsvarets Forskningstjeneste, 11.000-Deltagelse i
Pugwash seminar i Pisa om ikke-offensivt forsvar i
Europa.
Boserup, Anders, Kbh. Universitet, 5.400 - Deltagelse
i Pugwash konference i Budapest.
Duus, Henning, Kbh. Universitet, 61.280 - Rustningsdrivkræfterne
i Vest-Øst konfliktformationen
1936-60.
Felbo, Olav, Kbh. Universitet, 4.826 - Deltagelse i
IPRA konference, England.
Jacobsen, Bo, Kbh. Universitet, 99.227 - Folkeoplysning
som fredsskabende og konfliktreducerende social
aktivitet.
Keldorff, Søren, Ålborg Univ. Center, 5.430 - Deltagelse
i Ipra konference, England.
Kelstrup, Morten, Kbh. Universitet, 80.000 — SPDs
sikkerhedspolitik.
Kofoed-Enevoldsen, Chr., Aarhus Universitet, 8.000
— Militære konflikter i den tredje verden.
Krasner, Michael, Aarhus Universitet, 24.807 — A
Study of the Danish Peace Movement.
Nielsen, Henrik Kaare, Aarhus Universitet, 119.337 —
Den indre fred. Om politisk kultur og demokratiske
processer.
Petersen, Ib Damgaard, Kbh. Universitet, 18.500 —
Stormagtskrige.
Schjødt, PeterJ., Kbh. Universitet, 4.826— Deltagelse
i IPRA konference, England.
Schou, Angela, Ålborg Univ. Center, 57.054 — Den
vanskelige dialog: Fredsbevægelser i Øst- og
Vesttyskland.
Sørensen, Georg, Ålborg Univ. Center, 5.405 — Deltagelse
i IPRA konference, England.
Bevillingerne administreres i henhold til de generelle
bestemmelser for bevillinger fra forskningsrådene.
Gæsteforelæsninger:
Professor Steve Hoadley, Dept. of Politicai Studies, University
of Auckland, New Zealand: »Nuclear Policies
and the Anzus Alliance in the Pacific Area«.
Oberstløjtnant Wilhelm Nolte, Akademie der Bundeswehr,
Hamburg: »Ikke-Offensivt Forsvar«.
Gæster:
Attache Klaus Dickhoff, DDRs ambassade, Kbh.
Dr. Larry Fisk, Dept. of Pol. Studies, Mount
St. Vincent Univ., Canada.
Tor Gitlesen, PRIO, Oslo.
Dr. Hal Harvey, Rocky Mountain Institute, Aspen,
USA.
Ambassaderåd Laszlo Eredics, Ungarns ambassade,
Kbh.
Dr. Christie W. Kiefer, University of California,
USA.
Ambassadør Mikhailov, leder af USSR delegation
til MBFRi Wien.
Atlantic Association of Young Political Leaders
(gruppe på studietur).
Reiner Steinweg, Hessische Stiftung Friedens- und
Konfliktforschung.
Dr. Wolfgang Urban, DDRs ambassade, Kbh.
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 911
Peter Wailensteen, Uppsala Universitet.
Ambassadesekretær Evgeni R. Voronin, USSRs
ambassade, Kbh.
Prof. Charles Webel, University of California,
USA.
Deltagelse i konferencer:
12.-13.02; »Forsvar & Samfund«, Handelshøjskolen i
København (Bjørn Møller, Ole Wæver).
13.-18.04: The Eleventh General Conferenceofthe International
Peace Research Association (IPRA)
University of Sussex, England (Anders Boserup,
Per Clausen, Egbert Jahn, Pierre Lemaitre, Bjørn
Møller, Ole Wæver).
10.06: »Sovjetunionen i reformernes tegn?« Konf. arrangeret
i Kbh. af Sydjysk Universitetscenter
(Pierre Lemaitre, Bjørn Møller).
11.-12.06: Konference om fælles sikkerhed arr. af Institut
flir Friedensforschung und Sicherheitspolitik,
Hamburg (Egbert Jahn, Ole Wæver).
15.-20.07: Consultation i Alternative Defence Commission,
Bradford, England (Bjørn Møller).
25.-26.08: Konference om sovjetisk udenrigspolitik.
Sydjysk Universitetscenter (Pierre Lemaitre).
31.08-7.09: Pugwash konference, Budapest (Anders
Boserup).
04.09.86: Høring om defensivt forsvar arr. af Det konservative
Folkeparti, Christiansborg (Bjørn
Møller).
17.-20.08: Nordisk Fredsforskningskonference, Marstrand,
Sverige (Poul H. Andreasen, Egbert Jahn,
Pierre Lemaitre, Bjørn Møller, Ole Wæver).
27.07-01.08: Ist Workshop on »Stability-Oriented
Security and Defence Policy«, Miinchen (Anders
Boserup).
20.-21.09: Sikkerhedspolitisk seminar arr. af Dansk
Kvindesamfund, Femmøller (Pierre Lemaitre).
20.-21.09: Konf. om »Defence Strategies for the
1980s«, Richardson Institute, Lancaster, England
(Bjørn Møller).
09.-13.10: Pugwash symposium om ikke-offensivt forsvar
i Europa, Pisa, Italien (Anders Boserup).
13.-16.11: 3. møde i Independent Commission on
World Security Alternatives, New York State, USA
(Anders Boserup).
08.-09.11: Konf. om »Øst-Vest Relationer«, Hornbæk,
arr. af Udenrigspolitisk Selskab m.fl. (Pierre
Lemaitre).
14.-16.11: Int. konference om »Ways out of the Arms
Race« Hamburgs Universitet (Poul Holm Andreasen,
Bjørn Møller).
22.-23.11: Konference om Afghanistan, arr. af Mellemfolkeligt
Samvirke m.fl. (Egbert Jahn, Pierre
Lemaitre).
Publikationer:
Centret er ansvarlig for udgivelsen af tidsskriftet
»Krig og Fred«, der udkommer med 4 numre årligt.
Ansvarshavende redaktør er journalist Jørgen Dragsdahl.
Tidsskriftets sigte er at formidle freds- og konfliktforskningens
resultater til en bredere læserkreds.
Hvert nummer søger at belyse et centralt tema — ikke
mindst med det formål at gøre tidsskriftet anvendeligt
som redskab i undervisningsforløb (på højskoler, i studiekredse,
folkeskole, gymnasieskole, aftenskole etc.).
I 1986 behandlede tidsskriftet følgende hovedtemaer:
»Fodnotepolitik«, »Ikke-offensivt forsvar«, »Fredsbevægelsen
imod den politiske virkelighed« og »Afspænding
i Europa«.
International Research Newsletter »Non-Offensive
Defence (NOD)« No. 3, 4 & 5 (redaktør Bjørn Møller).
Arbejdspapirer og notater:
1986/1: Ikke-Førstebrug af Atomvåben og Ikke-offensivt
Forsvar.
1986/2: Bjørn Møller: No-First Use of Nuclear Weapons
and Non-Offensive Defence (English Version of
Working Paper 1986/1).
1986/3: Poul Andreasen: - The Third Road to Disarmament-
Deterrence, Nuclear War, Ethics, and Non-
Offensive Defence. A Transcendental Analysis of the
Western Debate on Nuclear Arms.
1986/4: Bjørn Møller: Våbenkontrol og Ikke-Offensivt
Forsvar (Første udkast).
Konferencepapirer:
Poul Andreasen: »Strategy and Ethics — Reconciling
Apparently Contradictory Concepts«. Arbejdspapir
til den 10. Nordiske Fredsforskerkonference, Marstrand,
Sverige, 17.-20. august 1986.
Anders Boserup: »Common Security and the Concept
of Non-Offensive Defence«. Arbejdspapir til
»The XIth General Conference of the International
Peace Research Association«, Brighton, Sussex, 13.-
18. april 1986.
Anders Boserup: »Maritime Defense without Nuclear
Threat — The Case of the Baltic«. Arbejdspapir
til »The Fifth Workshop of the Pugwash Study
Group on Conventional Forces in Europe«, Castiglioncello,
Italien, 9.-12. oktober 1986.
Egbert Jahn, Pierre Lemaitre, Ole Wæver: »Non
Military Aspects of European Security - problems of
research«. Arbejdspapir til »The XIth General Conference
of the International Peace Research Association
«, Brighton, Sussex, 13.-18. april 1986.
Bjørn Møller: »Defence Strategies of less Engaged
NATO Countries. The case of Denmark«. Arbejdspapir
til kunsultation i Alternative Defence Commission
om »Non Nuclear Alternatives for Europe«, Bradford,
15.-18.juli 1986.
Bjørn Møller: »Economic, Social and Political
Consequences of Alternative Defence Strategies«. Ar912
Universitetets årbog 1986
bejdspapir til Just Defence og Richardson Institutes
konference »Britains Role in Europe; Defence Strategies
for the Eighties«, Lancaster, 20. september
1986.
Bjørn Møller: »Non-Offensive Defence, The Soviet
Union and the Warsaw Pact«. Arbejdspapir til
konferencen »Ways out of the Arms Race«, Hamburg,
14.-16. november 1986.
Bjørn Møller: »EVI - SDI - EDI - NATO«. Arbejdspapir
til konferencen »Zur veranstaltung der
ASTA FH und Friedensinitiativ in Kiel«, ^.december
1986.
Ole Wæver: »Hvordan forsvares Danmark Politisk?
Langsigtede politiske perspektiver af dansk forsvarspolitik
«. Oplæg til konferencen »Forsvar &
Samfund«, Handelshøjskolen i København 12.-13. februar
1986 (Revideret udgave, juni 1986.). Forventes
at udkomme i antologi 1987, redigeret af Henning
Sørensen.
Ole Wæver: »Nordisk Atomvåbenfri Zone«. Bidrag
til kurser afholdt af Forsvarets Oplysnings- og
Velfærdstjeneste. Skriftlig udgave, sommeren 1986.
Ole Wæver: »Begrebet Afspænding i International
Politik — kort udgave« og »Begrebet Afspænding
i International Politik - extended remix«. Begge; Oplæg
til Forsknings-seminar på Institut for Samfundsfag
og Forvaltning, Københavns Universitet, 8. oktober
1986.
Andre udgivelser:
Poul Holm Andreasen: »Atomkrig, nuklear strategi
og etik. En transcendental kritik af den vestlige atomvåbendebat
«. Philosophia — Tidsskrift for filosofi, 15,
1-2, Århus 1986.
Anders Boserup: »Staten, samfundet og krigen hos
Clausewitz«. i Carl von Clausewitz: »Om Krig« (DK
oversættelse), Rhodos 1986.
Anders Boserup: »Escaping the Nuclear Trap« i
Anders Boserup, Leif Christensen og Ove Nathan
(red): »The Challenge of Nuclear Armaments. Essays
dedicated to Niels Bohr and his appeal for an
open world«. Kbh. Universitet 1986, pp 81-90.
Anders Boserup: »Ideen«, samt »Krigens vilkår:
Teknologien«. Artikler om ikke-offensivt forsvar i
KRIG OG FRED (4/1986).
Egbert Jahn: »The Role of Ideology on Soviet Foreing
and Armaments Policy«, i OSTEUROPA maj,
juni og juli 1986.
Egbert Jahn: »Fredsforskning og analysen af Sovietunionen
« i POLITICA 18 (3/1986).
Egbert Jahn: »Illusionen om sejr var en demokratisk
luksus«, i KRIG OG FRED (2/1986).
Bjørn Møller (red.): »Forsvar — det bedste forsvar
«, Egtved 1986.
Bjørn Møller: »Eksempler: Netforsvaret og zoneforsvaret
« samt »Den internationale debat«. Artikler
om ikke-offensivt forsvar i KRIG OG FRED (4/1986).
Ole Wæver: »Avspånning i Europa«, i Bulletin for
Nordisk Sommeruniversitets Europakreds, Nr. 1.
Ole Wæver: »Denmark — the Ignorant Link to
Europe?« til trykning i J.Winther (red.): »Who Rules
the Waves?«; forventes at udkomme i 1987.
Ole Wæver: »Den nordiske forzoning« (m. Jacob
Andersen) i KRIG OG FRED, Årg. I, Nr. 3., s. 4-9.
Ole Wæver: »Afspænding hvorfra?« i KRIG OG
FRED, Årg. 2, nr. 2, s. 25-29.
Større avisartikler, o.lign.
Per Clausen: »Hvad er et defensivt forsvar«, Jyllandspostens
kronik d. 28. januar 1986.
Per Clausen: »Kursændring i USA's udenrigspolitik
«. Jyllandspostens kronik d. 9. juni 1986.
Egbert Jahn: »Atomvåbenfri Zoner«, Berlingske
Tidendes kronik d. II.juni 1986.
Bjørn Møller: »Stjernekrigen og Europas rolle«.
Information d. 11. juli 1986.
Bjørn Møller: »Et defensivt forsvar«, Aktuelts kronik
d. 13.januar 1986.
Bjørn Møller: »Krigsførelsens principper«, Berlingske
Tidendes kronik d. 19. juni 1986.
Bjørn Møller: »Dansk forsvar på egne ben«, Informations
kronik d. 5. februar 1986.
Bjørn Møller: »Defensivt forsvar og flåden«, Aktuelts
kronik d. 12. august 1986.
Bjørn Møller: »Europæisk forsvarsinitiativ«, Politiken
d. 10. december 1986.
Ole Wæver: »Afspændingens dialektik«, Informations
kronik d. 12.-13. april 1986.
Ole Wæver: »Fra fodnoter til virkelige skridt« (m.
Margrete Auken), Informations kronik d. 23. maj
1986.
Ole Wæver; »Før næste EF-afstemning«, månedens
kronik i Fredsavisen Nr. 3, 1986, s. 17.
Ole Wæver: »Nordisk Sikkerhedsdebat«, i »Nord
Nu« (udgivet af Foreningen Norden), Nr. 4, oktober
1986, s. 3.
Gerd Illum
4. Det danske Sprog- og Litteraturselskabs
ordbøger
4a. Gammeldansk Ordbog
Historie:
1952; Indsamlingen af materiale til Gammeldansk
Ordbog (en ordbog over sproget i middelalderen) påbegyndtes.
1975: Gammeldansk Ordbog fik til huse i
Københavns Universitets Institut for Navneforskning,
Rosenborggade 15. 1977: Ved Institut for Navneforsknings
udflytning til KUA fik Gammeldansk
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 913
Ordbog egne kontorer i instituttet. 1985: I forbindelse
med Supplement til Ordbog over det danske Sprogs
flytning til KUA har Gammeldansk Ordbog faet stillet
yderligere plads til rådighed.
Stab:
Redaktører: Antal årsværk: 2,25.
Ebba Hjorth, Bente Holmberg (se også Supplement
til Ordbog over det danske Sprog), Merete Korvenius
Jørgensen, John Kousgård Sørensen (se også Institut
for Navneforskning).
Medhjælp: Antal årsværk: 0,3.
Frode Christiansen.
Ordbogens virksomhed:
Formålet med Gammeldansk Ordbog er
— at give en lingvistisk beskrivelse i leksikalsk form af
det danske sprog i tidsrummet ca. 1100-1515,
— at tilvejebringe en filologisk håndbog, der kan være
et hjælpemiddel ved læsning af tekster fra den gammeldanske
periode.
Gammeldansk Ordbog, der planlægges til at omfatte 8
bind, tager hensyn til det sprogstof, der er overleveret
fra middelalderen
— enten direkte i håndskrifter eller som trykte bøger
(f.eks. lovtekster, brevstof, bibeloversættelsen, postiller,
lægebøger osv.),
— eller indirekte (f.eks. som (del af) stednavn eller som
tilnavn).
Gammeldansk Ordbogs seddelsamling, som nu rummer
godt 1 million sedler, er under slutredigering. Der
er blevet arbejdet på følgende områder:
— de middelalderlige landskabslove er behandlet,
— et register over ord, der indgår som andet sammensætningsled
i ordbogens seddelsamling, er udarbejdet,
— nyopdagede og nyudgivne småtekster er behandlet.
Ebba Hjorth har - med henblik på automatisk behandling
af ordbogsmateriale - som medlem af
DANLEX-gruppen (en arbejdsgruppe under Statens
humanistiske Forskningsråds auspicier bestående af
Gert Engel (Handelshøjskolen i København), Ebba
Hjorth (Gammeldansk Ordbog), Jane Rosenkilde Jacobsen
(Engelsk Institut), Bodil Nistrup Madsen
(Handelshøjskolen i København), Ole Norling-Christensen
(Gyldendal), Hanne Ruus (Institut for nordisk
Filologi)) arbejdet med fastlæggelse af en taksonomi
for ordbøger, der skal muliggøre formulering af
redaktionsregler som en struktur over veldefinerede
felter. I tilknytning hertil har gruppen gjort forsøg
med lagring af og søgning i komplekse ordbogsdata
(først og fremmest artikler fra Gammeldansk Ordbogs
prøveredaktioner) i forskellige databasesystemer.
Ebba Hjorth har deltaget, ligeledes som medlem af
DANLEX-gruppen, i et SHF-initieret udredningsarbejde
med henblik på at tilvejebringe grundlaget for
en koordinering af
— forskningen vedrørende de teoretiske forudsætninger
for almindelig leksikografi og
— arbejdet med konkrete — både igangværende og
kommende - ordbogsprojekter under almindelig
leksikografi.
Bente Holmberg har beskæftiget sig med stednavnenes
vidnesbyrd om ældre tiders forhold
— religionshistorisk ved deltagelse i et symposium med
temaet Vikingetidens Statsdannelse, arrangeret af
forskningsrådsprojektet Fra stamme til stat, ved deltagelse
i et af samme projekts arbejdsmøder vedrørende
Religion og samfund,
— marinhistorisk som ansvarlig for den onomastiske
del af projektet Atlas over Fyns kyst 0-1500 e.Kr.,
der bl.a. registrerer arkæologiske og onomastiske
spor af maritime aktiviteter i den fynske strandzone.
Ebba Hjorth og Bente Holmberg deltog i EURALEX
(= European Association for Lexicography) International
Gongress på universitetet i Ziirich i september
1986. Ebba Hjorth holdt et foredrag med titlen: The
Use of a General Taxonomy for the Processing of a Historical
Dictionary.
Redaktørerne har besvaret en række skriftlige og
mundtlige henvendelser fra udenlandske og indenlandske
forskere.
Publikationer:
Ebba Hjorth: Leksikografisk onomastik og onomastisk
leksikografi, i: Mange bække små, Kbh. 1986
s. 95-109.
Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske
stednavne, i: Mange bække små, Kbh. 1986 s. 109-
127.
4b. Supplement til Ordbog over det danske Sprog
Historie:
Det danske Sprog- og Litteraturselskab udgav i årene
1918-56 Ordbog over det danske Sprog (ODS), bind
1-28. I 1956 begyndte arbejdet på et supplement til
værket.
Ordbogens seddelmateriale stod på Det kgl. Bibliotek,
hvor der også var stillet nogle læsesalspladser til
rådighed. Der var ingen redaktionslokaler, og redaktørerne
arbejdede mest i deres hjem. Ordbogen ejede
kun ganske fa bøger selv, slet ikke nogen fyldestgørende
samling af kilder og opslagsværker.
Supplementsarbejdet begyndte i de eksisterende
914 Universitetets årbog 1986
ydre rammer, men fik siden andre og bedre placeringer
på Det kgl. Bibliotek. Da biblioteket i 1979 ikke
mere kunne afse plads til ODS-Supplementet, fik redaktionen
husly på Universitetsbiblioteket i Fiolstræde.
Her kunne der tilbydes direkte adgang til bibliotekets
bøger, men ingen kontorlokaler.
Først med indflytningen på KUA i november 1985
fik ODS-Supplementet tidssvarende ydre arbejdsforhold.
Desuden kan redaktionen nu nyde godt af et filologisk
forskningsmiljø.
Stab:
Redaktører: Antal årsværk: 1,5.
Anne Duekilde, Bente Holmberg (se også Gammeldansk
Ordbog).
Medhjælp: Antal årsværk: 0,5.
Lise Bak.
Ordbogens virksomhed:
ODS-Supplementets materialesamling består af ca.
1,3 mill. sedler. Hovedparten af disse sedler rummer
håndskrevne citater fra tekster af enhver art inden for
ODS' periode, årene 1700-1955. Ca. 10% af samlingen
er henvisningssedler af forskellig art til ODS.
ODS-Supplementet råder desuden over nogle særsamlinger:
1. Samlingen af »gamle udskudte sedler«, dvs. seddelmateriale
som ikke er medtaget i ODS, men som
fandtes i ordbogssamlingen på redaktionstidspunktet.
Denne samling er på mellem 1,5 og 2 millioner sedler,
ca. 450 seddelkasser. Den leverer ofte værdifuldt materiale,
fx. til fremmedordsartikierne.
2. Kartotek over efterleddene i ODS' sammensætninger
(og visse afledninger). Denne efterledsregistrant
omfatter både opslagsord og ord der på anden måde er
fremhævet redaktionelt, fx. rækkesammensætninger
der er nævnt i en samleartikel.
3. Kaj Boms samling af slangmateriale. Denne samling
er ordnet efter emner og rummes i 8 seddelkasser.
Materialet er dels excerperinger af litterære kilder ca.
1830ff., dels meddelelser modtaget ca. 1950.
4. Utrykt ordregister til Kaj Bom, Slangordbogen,
1957.
5. Ca. 45.000 citatsedler fra H.A.Brorson, Samlede
Skrifter I-IH.
ODS-Supplementet har til formål at forbedre hovedværkets
beskrivelse af dansk rigssprog i perioden
1700-1955. Det er ikke supplementets opgave at fortsætte
beskrivelsen af sprogets udvikling gennem hele
det 20. århundrede.
Der stiles imod 6 supplementsbind, hvoraf ca. halvdelen
er redigeret (alt dog ikke i trykfærdig stand). Da
de ældste ODS-bind kræver ca. 100 % supplering, vil
første halvdel af ODS-Supplementet ikke omfatte
halvdelen af alfabetet, men kun nå til et sted i bogstav
F.
Indholdet vil afspejle alle sider af ODS-artiklernes
indhold, men dog især blive præget af følgende forhold:
- Nye ord, udtryk og betydninger ca. 1920-55.
- Fremmedord inden for hele ODS-perioden.
- Afhjælpning af forskellige mangler i hovedværket,
der skyldes et utilstrækkeligt citatmateriale (fx. væsentlige
tilbagedateringer af ord og udtryk, bedre
belysning af ordenes betydning og brug i både ældre
og nyere tid).
Der er udarbejdet et prøvehæfte, som vil foreligge i
1987.
Redaktørerne besvarer forespørgsler vedr. dansk
rigssprog i perioden 1700-1955.
Anne Duekilde har i 1986 medvirket i Danmarks
Radios serie Sprogminuttet og deltaget i 1. Møde om
Udforskningen af Dansk Sprog, i Århus, med foredraget
»Hvad med modermålsleksikografien?«.
Publikationer:
Holmberg, B.: Etsupplement til Ordbog over det danske
Sprog. Nyt fra Sprognævnet 2, s. 1-4, København
1986.
5. Center for Hjerneskade
Centret blev åbnet 1. marts 1985. Det er placeret med
tilknytning til de psykologiske institutter, Københavns
Universitet, Amager. Centrets formål er at yde
behandling og genoptræning af mennesker, der er
hjerneskadede f.eks. som følge af trafikulykker, arbejdsulykker,
blodpropper eller andre akut opståede
sygdomme i hjernen.
Det er endvidere formålet at bidrage til øget viden
om hjernen og om de skader, der kan ramme hjernen,
ved undervisning af studerende, efteruddannelse afinvolverede
faggrupper, oplysningsvirksomhed iøvrigt,
samt ved medvirken i forskningsprogrammer.
Stab:
VIP:
Direktør, cand.psych. Anne-Lise Christensen. Psykologer:
Eva Mugge Finner, Steffen-Malik Høegh, Peter
Lønberg Madsen, Palle Møller Pedersen, Birgitte
Forchhammer. Afspændingspædagog: Inge Albrecht.
Fysioterapeut: Gitte Rasmussen. Talelærer: Finn
Malmqvist. Stipendiat: Lise Randrup Jensen. Speciallærere:
Steen Hartmann, Kay Keiser.
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 915
TAP:
Lisbeth Pii Lund, Lone Fisker, Mariann Laursen.
Historie:
Baggrunden for et arbejde med undersøgelse af mennesker
med hjerneskade og deres behandling skal findes
i sovjetisk neuropsykologi igennem studieophold
hos A. R. Luria. Desuden har kendskab til genoptræningscentre,
der siden 1960'erne er åbnet i en række
andre lande, været inspirerende. Interessen for at
medvirke til en lignende udvikling her i landet manifesterede
sig i ansøgning til Egmont fonden i efteråret
1984. Fonden besluttede at bevilge en sum, der gjorde
det muligt at etablere, samt drive centret i en forsøgsperiode
med henblik på, at centret skulle kunne blive
selvfinancierende. Drøftelsen af en hensigtsmæssig
placering af centret førte til henvendelse til Psykologisk
Laboratorium. Fra centrets side var vi interesseret
i tilknytning til forskningsmiljøet og til undervisning
af studerende. Henvendelsen blev modtaget meget
positivt og førte i løbet af ganske kort tid til en samarbejdsaftale,
som indebærer, at centret huses ved de
psykologiske institutter, mod til gengæld at yde undervisning
til psykologistuderende. Aftalen gjaldt til
31.12.86, men erfaringerne viste sig hurtigt så gode, at
centret ansøgte om en forlængelse, hvilket blev imødekommet
af Det humanistiske Fakultetsråd i september
1986. Samarbejdsaftalen er nu ikke længere tidsbegrænset,
men kan opsiges med et års varsel. Det kommende
år er det håbet, at der vil ske en stadig udvidelse
af samarbejdet om undervisning og forskning, således
at centret vil fa mulighed for at benytte de yderligere
lokaler, som skal til, for at sikre en optimal funktion.
Vi vil gerne benytte denne plads i årbogen til at
takke for den store åbenhed over for et så utraditionelt
arrangement, som man udviste fra såvel Psykologisk
Laboratorium, Det humanistiske Fakultet, Byggedirektoratet,
som fra Rektors side i månederne indtil og
efter, at centret blev åbnet.
Centrets virksomhed:
1. Behandling
I august 1985 startedes det første egentlige nye træningsprogram,
hvor de forskellige internationale og
danske erfaringer forsøgtes integreret. Programmet,
der bygger på den kvalitative neuropsykologiske undersøgelse,
tilrettelægges individuelt. Det indbefatter
træning af kognitive funktioner, terapeutisk behandling
af emotionelle forhold, samt støtte til fremme af
social tilpasning og interaktion. Sideløbende arbejdes
med motorisk træning, afspænding og stemmetræning.
Dertil kommer arbejdet med den hjerneskadedes
pårørende. Et program varer 4/2 måned, 4 dage
om ugen, 5 timer om dagen. For at opnå det optimale
mål som tilbagekomst til uddannelse eller arbejde repræsenterer,
ydes videre støtte efter programmets afslutning
i en periode, der typisk strækker sig over V2-I
år. Arbejdet her indbefatter etablering af samarbejde
med relevante personer og institutioner, samt terapeutisk
støttende samtaler.
2. Undervisning
Optræningsprogrammerne er de centrale aktiviteter,
men der foregår også mange andre ting. Centrets medarbejdere
underviser, giver kurser og afholder konferencer.
Der er dels tale om undervisning af psykologistuderende
ved Københavns Universitet, dels kurser
og foredrag for psykologer og andre faggrupper indenlands
såvel som udenlands.
3. Forskning
I samarbejde med en række kommuner i Københavns
Amt er der startet et kombineret forsøgs- og forskningsprogram,
der over en kortere årrække sigter mod
at opfylde følgende formål:
— at vurdere effekterne af optræningsprogrammerne i
samarbejde mellem de medvirkende kommuner og
centret.
— at integrere og videreudvikle centrets optræningsprogrammer
i samspil med de hjælpemuligheder,
som idag tilbydes personer med hjerneskade i socialog
sundhedsforvaltninger, på sygehuse m.v.
— at formidle forsøgsprojektets erfaringer bredt ud til
kommunale og amtskommunale myndigheder, institutioner,
faggrupper m.v.
— at bidrage til beslutning om centrets generelle indplacering
på længere sigt i social-, sundheds- eller
undervisningssektoren.
Endvidere er der med det formål at evaluere effektiviteten
af centrets genoptræningsprogram nedsat en
forskningsgruppe, der har udarbejdet protokol til kontrol
af det kliniske program. Evalueringerne vil blive
foretaget indenfor 3 områder: Neuropsykologisk undersøgelse
sammenholdt med social tilpasning og med
hjerneaktivitet, som den kan måles med rCBF Xenon
inhalationsteknik. Forskningsprogrammets specifikke
formål er
— at evaluere kort- og langtsigtede resultater mellem
patientgrupper, der har været udsat for kranietraumer,
patienter, som har haft andre former for
hjerneskader og en kontrolgruppe.
— at vurdere effekten af centrets behandlingstilbud i
forhold til andre eksisterende former for behandling.
4. Internationalt samarbejde
Et af centrets mål er at holde tæt kontakt med nye udviklinger
indenfor områderne neuropsykologi og genoptræning,
samt beslægtede områder. Med henblik på
opfyldelse af dette formål har centret inviteret og haft
916 Universitetets årbog 1986
besøg af en række videnskabsfolk fra udlandet for kortere
og længere ophold.
Anne-Lise Christensen
6. Humanistisk Forskningscenter
Stab:
Forskningsstipendiater: Hans Boll-Johansen, Stephen
O. T. Christensen, Michael Harbsmeier, Preben
Kaarsholm, Mogens Trolle Larsen (centerleder), Karen
Schousboe, Bronislaw Swiderski.
TAP: Antal årsværk:
Tine Jambang, Agnete Langkjær.
Historie:
Forskningspolitisk baggrund
Det første af ialt to forskningscentre oprettedes i januar
1986 i tilknytning til Det humanistiske Fakultet ved
Københavns Universitet på grundlag af en særlig femårig
finanslovsbevilling. Denne er del af et videregående
program der sigter på at styrke den humanistiske
grundforskning, og Statens humanistiske Forskningsråd
har formuleret følgende målsætning for centrenes
virke:
— at sikre gode forskningsbetingelser for erfarne forskere,
— at give yngre forskere mulighed for at vinde erfaringer
og kompetence i et bredt humanistisk forskningsmiljø,
— at styre den danske forsknings internationale placering,
— at styrke den forskningsformidlende indsats, med
sigte både på forskningsverdenen og på det folkeoplysende
arbejde.
Centret er oprettet af Statens humanistiske Forskningsråd
og falder i sin organisationsstruktur ikke ind
under Styrelsesloven. Det ledes af en centerstyrelse
nedsat af SHF, hvor tre personer udpeget derfra og en
repræsentant for Det humanistiske Fakultet har sæde
sammen med centerlederen. Denne sidste er udpeget
af SHF og bærer det administrative og ledelsesmæssige
ansvar for centrets drift og arbejde.
Ansættelser ved centret sker en gang om året efter
opslag og kan være for perioder på eet til tre år. De ansatte
indgår i centrets daglige arbejde og deltager i tilrettelæggelsen
og udførelsen af de projekter der sættes
i værk, eksempelvis konferencer eller publikationer, sideløbende
med at de gennemfører deres egne forskningsprojekter.
Universitetsansatte frikøbes fra deres stillinger,
mens andre ansættes på regulære stipendier. Der tilstræbes
en rimelig balance mellem erfarne forskere og
yngre stipendiater og en betydelig faglig spredning.
Stab:
I løbet af det første år er staben vokset fra de oprindelige
to til ialt syv: Michael Harbsmeier og Mogens Trolle
Larsen fra 1. januar, Bronislaw Swiderski, Stephen
Christensen og Karen Schousboe i marts/april og
Hans Boll-Johansen og Preben Kaarsholm i september.
To af de udpegede ansøgere valgte ikke at modtage
ansættelsen ved centret.
Vi har således følgende fag repræsenteret: Antropologi,
assyriologi, europæisk etnologi, historie, litteraturvidenskab,
romansk og slavisk.
To af de ansatte er frikøbt fra lektorater ved KU,
een fra RUC, mens de fire øvrige er ansat som stipendiater.
Sekretærer:
Centret har pr. 1. april 1987 to fuldtidssekretærer ansat.
Der er desuden knyttet en datalogi-studerede til
centret på medhjælpsbasis med henblik på at opbygge
et system med elektronisk post.
Lokaler:
Vi rykkede ind i midlertidige lokaler på KUA i januar
og overtog de endelige lokaliteter efter sommerferien,
placeret ved trappe 14 i det område der tidligere rummede
de historiske institutters stipendiater og samtidshistorisk
bibliotek. Centret råder nu over otte af de
små normalkontorer foruden et stort område på godt
200 kvadratmeter hvor der ved hjælp af reolvægge er
indrettet en art kontorlandskab med mellem 5 og 6 arbejdspladser.
Desuden har vi rådighed over et mødelokale.
Der kan således regnes med ca. 10 udmærkede
arbejdspladser til de ansatte stipendiater foruden to
kontorer til sekretærer, et reprorum og arbejdsplads til
gæster.
Forsknings profil:
Det forskningsmæssige grundlag for centret er et forslag
til centerprofil udarbejdet af Michael Harbsmeier,
Kristian Kristiansen og Mogens Trolle Larsen.
Heri sigtes på tre hovedtemaer:
— udforskningen og forståelsen af de processer der
indgår i de meget langvarige, sejglivede samfundsmæssige
strukturer der findes i såkaldt traditionelle
samfund og højkulturer - med lige stor interesse for de
faktorer der styrker kontinuiteten og for dem der bevirker
forandringer og brud;
— studiet af de processer der karakteriserer opbygningen,
reproduktionen og forandringerne i gruppers
og hele samfunds identitet;
— en vurdering af de kommunikationsteknologiske
forandringer og revolutioner, hvor en historisk-samfundsanalytisk
tilgang kan føre til overvejelser om sådanne
fænomeners betydning som historiske faktorer.
Med denne ramme sigter centerprofilen på studiet
af det overordnede fænomen struktur og kontinuitetsbrud
på tre niveauer: Fra det meget almene problem
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 917
om langvarige kulturelle og samfundsmæssige strukturers
liv og død, over mellemniveauets problemstilling
der specielt vedrører identitet, og til det langt mere
specifikke om mediernes forandring og deres rolle i
den historiske proces.
Det fælles udgangspunkt er ønsket om at nå til en
bedre forståelse af fænomenerne krise og forandring,
hvorved centrets arbejde er placeret midt i problemstillinger
der har direkte relevans for vor egen dagligdag
og virkelighed.
Individuelle projekter:
Michael Harbsmeier: Vestens syn på »de andre«; En
komparativ undersøgelse afrejseberetninger.
Stephen Christensen: Tyrkiske kulturelementer i
Europa og europæiske forestillinger om tyrkerne i tidlig
moderne tid.
Karen Schousboe: Kulturel udvikling og strukturforandring
i Danmark, ca. 1400-1550, set i et nordvesteuropæisk
perspektiv.
Hans Boll-Johansen: Det franske samfunds identitet
og selvforståelse efter 1945.
Bronislaw Swiderski: Staten og intelligentsiaen i
Polen efter 1945.
Preben Kaarsholm: Den imperialistiske arvs betydning
for de kulturelle udviklingsbetingelser i det sydlige
Afrika.
Mogens Trolle Larsen (centerleder); Samfundsændringer
og kommunikationssystemer; Skrift og samfund
i Mesopotamien.
Fælles aktiviteter:
1. Møder og seminarer
Siden januar har centret afholdt ca. et seminar om
ugen i semesterperioderne, og disse har involveret både
udenlandske og danske forelæsere. Disse arrangementer
har været besøgt af meget varierende antal tilhørere,
men i hovedsagen har ordningen været en
succes.
I foråret arrangeredes en studie-kreds med ca. 15
deltagere hvor temaet var »Humaniora omkring århundredskiftet
«, en slags forberedelse til den internationale
konference i december. Flere af deltagerne i
denne studiekreds fremlagde siden foredrag ved konferencen.
I samarbejde med folkene omkring det vesteuropæiske
områdestudium arrangerede vi en række seminarer
over temaet »Europa« i løbet af efterårssemestret.
Man kan desuden pege på det mere ambitiøse arrangement
af en temadag med emnet »Middelhavskulturer
« i maj måned, hvor to forskere fra Paris, Julian
Pitt-Rivers og Maria Pia di Bella, holdt oplæg sammen
med flere danske forskere.
2. Konferencer
Centrets aktiviteter har i vid udstrækning koncentreret
sig om de to temaer »Europa-begrebet og europæisk
identitet« og »Humaniora omkring århundredskiftet
«, og dette sidste er af ganske speciel relevans for
centret. Vort forsøg på gennem tværfagligt samarbejde
at nedbryde nogle af skrankerne mellem de traditionelle
humanistiske fag har gjort os opmærksomme
på, at disse i stor udstrækning kan siges at være blevet
til, eller i al fald at have faet deres form og indhold defineret
i perioden mellem 1880 og Første Verdenskrig,
og det er derfor åbenlyst at vi bør se med interesse på
denne epoke. Visse fag er ligefrem opstået i disse årtier,
som f.eks. psykologien, den moderne lingvistik eller
sociologien, og for de fleste andre fag markerer
tiden omkring århundredskiftet en dramatisk brydningstid
hvis resultater vi stadig lever med. Vi var derfor
interesserede i at se tilbage på denne tid for at blive
klogere på vore egne fags forudsætninger og baggrunde
for den faglige specialisering vi nu ønsker at modificere.
Dette var udgangspunktet for en studiekreds i foråret,
for en del seminarer i løbet af efteråret, og ikke
mindst for en international konference med titlen
»The Humanities Between Art and Science. Intellectual
Developments 1880-1914« der fandt sted på KUA
og på LO-Skolen i dagene 5-8. december. Der blev
holdt 14 foredrag der repræsenterede en lang række
fagområder:
Historie, assyriologi, idehistorie, kultursociologi,
litteraturvidenskab, etnologi, lingvistik, kunsthistorie,
medieforskning, psykologi, psykiatri, filosofi, sociologi,
antropologi og arkæologi.
Foredragsholderne kom fra Danmark, England,
Sverige, USA, Polen og Vesttyskland; fra centret bidrog
Preben Kaarsholm og Mogens Trolle Larsen
med foredrag.
3. Internationalt tidsskrift
I samarbejde med det gamle Center for sammenlignende
Kulturforskning har vi startet et nyt tidsskrift
med titlen Culture & History. Det redigeres af Michael
Harbsmeier og Mogens Trolle Larsen og udgives på
forlaget Museum Tusculanum. Det vil udkomme med
mindst to numre om året.
Tidsskriftet skal ikke alene være et organ for centrets
ansatte, idet det er tanken at forsøge at etablere et
internationalt forum for forskningen på feltet sammenlignende
kulturforskning - med særlig interesse
for de temaer der blev defineret i SHFs oplæg til centerforslagene
og den valgte centerprofil i særdeleshed.
Vi nærer ikke tvivl om at det herigennem vil være muligt
at placere centret på en vigtig position i det internationale
forskningssamarbejde på dette område.
Kontakter:
1. Gæster
Det har ikke været muligt i centrets første leveår at fa
918 Universitetets årbog 1986
organiseret længerevarende gæsteophold, men vi har
dog haft en række kortere besøg fra forskere fra en række
lande. Desuden har vi samarbejdet med Psykologisk
Laboratorium vedrørende besøget af den amerikanske
psykolog Michael Cole, der som æresgæst i forbindelse
med psykologernes hundredårs jubilæum opholdt
sig i København i oktober og november. Centret
arrangerede en række seminarer i anledning af Cole's
besøg med temaet Culture and Communications; heri
deltog ansatte ved centret sammen med kolleger fra
KU og fra Lærerhøjskolen.
2. Kontakter til fakultetet
Vi har etableret et nært samarbejdsforhold til Det humanistiske
Fakultet og har som det fremgår af vore aktiviteter
været fælles med forskellige fag eller institutter
om diverse arrangementer. Centret udsender hvert
semester et nyhedsbrev til en meget stor kreds af interesserede,
og samtlige institutter er naturligvis på vor
postliste.
3. Øvrige kontakter
Vi har etableret kontakter til grupper i Sverige der arbejder
med institutioner der kan sammenlignes med
vort center: SCASS i Uppsala, og specielt den arbejdsgruppe
der er ifærd med at lave forslag til oprettelsen
af en art center for kulturforskning i Sverige. Vi forventer
os meget af det fremtidige samarbejde med
denne gruppe, og mulighederne for udbygning af et
formaliseret net af kontakter, måske ligefrem en institutionalisering
af disse på nordisk plan, forekommer
meget lovende.
Det skal nævnes at University of Lancaster, og specielt
dets Center for Social History, har udtrykt ønske
om at starte et samarbejde med os omkring fælles
forskningsprojekter.
Vi har snævre kontakter til Laboratory of Comparative
Human Cognition i San Diego, og vi er ifærd
med at etablere forbindelser til The History of Consciousness
Program i Santa Cruz. Men iøvrigt må det
siges at centrets internationale kontaktnet stort set
bygger på de netværk de enkelte medarbejdere allerede
har etableret, og som deres kolleger på centret far
mulighed for at drage nytte af.
4. Telekommunikation
Som nævnt har centret sat kræfter ind på at udbygge
de internationale kontakter gennem det globale telekommunikationssystem,
og vi har opbygget en del vigtige
forbindelser allerede. Vi er her gået i et samarbejde
specielt med Vibeke Rechnitzer fra IAML, som
gennem sin forskning har en særlig interesse for dette
felt. Skulle det lykkes at opnå bevillinger til et mere
omfattende forsknings- og udviklingsprogram på feltet
datamatbaseret telekommunikation i forskning og
undervisning er det vort håb at centret vil kunne tage
aktivt del i et sådant projektarbejde.
Vi har et samarbejde med bl.a. Datalogisk Institut,
hvor vi har en »konto« på den store VAX-computer,
og vi har etableret os på de to store internationale, satellitbårne
kommunikationsnetværk The Source og
EIES (Electronic Information for the Educational
Sciences).
Vi deltager i et projekt som Det kongelige Bibliotek
har sat igang for at udforske mulighederne for en udvidet
anvendelse af danske og internationale databaser
med henblik på litteratursøgning.
Mulighederne for snævrere internationale kontakter
ved hjælp af elektronisk post er meget store, og det
er vort håb at kunne fungere som en art pilotprojekt
for danske humanister på dette felt.
Publikationer:
Christensen, Stephen, O.T: Anmeldelse af Christian
Callmer; In Orientem. Svenskars (arder och forskningar
i... Orienten under 1700-talet, i Scandinavian
Journal of History. Stockholm 1985.
Harbsmeier, Michael: Om skrift og folkekultur i Afrika,
in Den jyske historiker, nr. 37, 1986 pp. 92-116.
—, Die Entdeckung miindlicher Kulturen, i: SOWI
(Socialwissenschaftliche Informationen) Heft 3,
1986 5-12.
—, Barbarian Friends, in Inscriptions, udgivet ved History
of Consciousness Programme, Santa Cruz.
Kaarsholm, Preben: Anmeldelse af Stephen Gray,
Douglas Blackburn (1984), i Kunapipi, vol. VII,
no. 3, 1986.
—, Sydafrika: På vej til en borgerkrig, i Kontakt,
dec. 1986.
Larsen, Mogens Trolle: Writing on Clay: From Pictograph
to Alphabet, i The Quaterly Newsletter of the
Laboratory of Comparative Human Cognition, January
1986, 3-9.
-, Fra hulemanden til John D. Rockefeller. Nogle
overvejelser om at studere Den nære Orients oldtid,
i Dagligliv blandt guder og mennesker, redigeret af
Bendt Aister og Paul John Frandsen, 9-16.
Mogens Trolle Larsen
7. IWGIA (International Work Group for
Indigenous Affairs)
Historie:
IWGIA, the International Work Group for Indigenous
Affairs, blev oprettet på Amerikanistkongressen i
Stuttgart, august 1968, på initiativ af samfundsforskere,
specielt socialantropologer. Gennem deres videnskabelige
feltarbejder havde disse forskere erfaret den
vanskelige situation for de indfødte folk — forhold, der
gik fra direkte fysisk udryddelse til kulturel undertrykTværfakultære
centre og eksterne forskningscentre m.v. 919
kelse og tilintetgørelse. Forskerne mente, at man
som videnskabsmænd, der studerede disse folk, havde
et ansvar. IWGIA blev derfor oprettet med det
formål at koordinere forskning indenfor dette område,
oplyse om forholdene, samt primært at publicere
de videnskabelige analyser i en dokumentationsserie.
Organisationen blev ledet af lektor Helge Kleivan.
Institut for Eskimologi ved Københavns Universitet.
Han var indtil sin død i 1983 både drivkraften
bag oprettelsen og den fortsatte funktion af organisationen.
På baggrund af Helge Kleivan's tilknytning
til Københavns Universitet, blev IWGIA's hovedsæde
placeret der i lokaler, som universitetet stillede
til rådighed. Fra at være en organisation, der
blev drevet med frivillig arbejdskraft, har organisationen
takket være bevillinger fra de nordiske
udenrigsministerier efterhånden været i stand til at
lønne en fast stab på fire personer. Indtil 1980 opholdt
IWGIA sig i to mindre lokaler i Frederiksholms
Kanal 4 A ved til Institut for Etnologi og Antropologi.
I 1980 flyttede IWGIA til de nuværende
lokaler i Fiolstræde 10 sammen med Institut for Eskimologi,
som er en naturlig samarbejdspartner inden
for IWGIA's operationsfelt.
International bestyrelse:
Rene Fuerst (formand). Etnografisk Museum i Geneve,
Schweiz.
Georg Henriksen (vice-formand), Socialantropologisk
Institut, Bergen Universitet, Norge.
Mark Munzel, Etnografisk Museum, Frankfurt,
Vesttyskland.
Aud Talle, Antropologisk Institut, Stockholm, Sverige.
Espen Wæhle, Etnografisk Museum & Socialantropologisk
Institut, Oslo, Norge.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 2.
Dokumentations- og Forskningsafdelingen:
Teresa Aparicio, antropologisk forskning og spansk
redaktør.
Jørgen Brøchner Jørgensen, antropologisk forskning
og internationale relationer.
Andrew Gray, antropologisk forskning og engelsk redaktør.
(Ovennævnte er i fællesskab Co-Directors for
IWGIA's internationale Sekretariat).
Inese Andersen, antropolog, langtidsledig med ansvar
for forskningsprogram om indfødte kvinder, 1986.
TAP: Antal årsværk: 1,
Administrations og Produktionsafdelingen:
Karen Bundgaard Andersen, ansvarlig for bogføring
og organiseringen af publikationernes tekniske side.
I samme afdeling har der yderligere med skiftende
besætning arbejdet fire langtidsledige og en militærnægter
med oversættelser, maskinskrivning, biblioteksarbejde
og forsendelser.
Virksomhed og struktur:
IWGIA er ideologisk og politisk uafhængig med forankring
indenfor samfundsvidenskaberne og menneskerettighederne.
Organisationen beskæftiger med de sager og forhold,
som indfødte folk over hele verden konfronteres
med. Disse folk befinder sig oftest i en situation, hvor
de er frataget rettighederne til deres eget territorium,
egne ressourcer og egen kulturelle egenart. De er truet
med undergang, hvad enten det drejer sig om direkte
fysisk udryddelse eller tvangspåførsel af en fremmed
og uforståelig »europæisk« inspireret kultur, og ofte
nægtes de ressourcerne til at føre deres egen kultur videre
— dvs. henholdsvis folkemord og kulturdrab.
IWGIA's formål er at sikre disse indfødte folks
fremtid i overensstemmelse med deres egne bestræbelser
og ønsker. Med basis i de samfundsvidenskabelige
professioner, søger IWGIA: I) at drive forskning omkring
indfødte folks situation og publicere denne, 2) at
skabe international forståelse, indsigt og engagement
omkring de indfødte folks situation, 3) at bekæmpe racisme
og sikre politiske, økonomiske og sociale rettigheder,
samt fastslå de indfødte folks ret til selvbestemmelse,
og 4) at formidle projekter og anden form for
støtte til indfødte folk og folkegrupper med henblik på
at styrke deres sociale, kulturelle og politiske stilling.
IWGIA opererer globalt gennem et netværk af kontakter,
der på forskellig vis har berøring til de indfødte
folk og deres situation. Disse kontakter kan være akademikere,
indfødte repræsentanter, jurister, journalister
og mange andre. Ligeledes er IWGIA i konstant
kontakt med organisationer af forskellig art, indfødte
som ikke-indfødte. Disse rangerer fra små lokale organisationer
til internationale som f.eks. FN. Organisationen
far endvidere henvendelser fra f.eks. udenlandske
universiteter og de skandinaviske udenrigsministerier
om objektiv og up to date information fra diverse
områder i verden.
Gennem årene har IWGIA fået opbygget et dokumentationscenter
omkring indfødte folk, der er Nord-
Europa's mest omfattende. Materialet, der modtages
gennem det globale netværk, er placeret i organisationens
forskningsbibliotek. Dette bibliotek udgør sammen
med biblioteket på Institut for Eskimologi et omfattende
ressourcecenter, der årligt besøges af forskellige
brugere, lige fra skoleelever til udenlandske forskere
og indfødte folk.
IWGIA har i 1986 modtaget midler til driften fra
menneskerettighedssektionerne ved de danske, norske,
finske og svenske udenrigsministerier, samt fra
Tipsmidlerne. Financiering af projekter og møder/rejser
blev modtaget af NORAD, Folkekirkens Nødhjælp,
Diakonia, Lutherhjælpen og de danske og norske
udenrigsministerier.
30 Årbog 1986
920 Universitetets årbog 1986
De juridiske og økonomiske ansvarlige for IWGIA
er en international bestyrelse af anerkendte forskere
oprettet i 1980, der mødes halvårligt for i fællesskab
med det internationale sekretariat at diskutere og lægge
rammerne forarbejdet. Det internationale sekretariat
sørger for den daglige drift af organisationen, dokumentationsvirksomheden
og kontakterne på det globale
niveau. Der eksisterer ligeledes tre lokalgrupper i
Skandinavien, som arbejder med at fremme de indfødte
folks sag på et nationalt plan. Lokalgrupperne er placeret
i København, Gøteborg og Oslo. Lokalgrupperne
er frivillige og ulønnede. Medlemmerne består primært
af studerende fra samfundsvidenskaberne.
IWGIA dækker mange arbejdsområder, og organisationen
reflekterer mangfoldigheden af strategier og
kulturer indenfor de indfødte folks verden. Arbejdet i
1986 har dækket de nedenstående niveauer.
Dokumentation og forskning:
Dokumentation og forskning foregår dels i denne afdeling
ved organisationens hovedsæde, og dels rundt om
i verden ved hjælp af et netværk af kontakter. Herved
dækkes alle aspekter indenfor forskningen omkring
indfødte folk. IWGIA's primære formål er med videnskabelig
baggrund at dokumentere forholdene for de
indfødte folk, hvilket som konsekvens giver, at det er
på dette område, at hovedparten af arbejdsmængden
og økonomien ligger. IWGIA udgiver således fortløbende
fire publikations-serier; A) De engelsksprogede
Documents og Newsletters, og B) De spansksprogede
Documentos og Boletins. Selv om overlapninger kan
finde sted mellem publikationerne på de to sprog, så er
de dog uafhængige af hinanden med hovedvægten lagt
forskelligt. De spanske publikationer er således primært
for distribution i Syd- og Centralamerika.
Documents/Documentos omhandler enten en enkelt
region, en sag eller et tema, og er omfattende baggrundsanalyser.
Newsletter/Boletin indeholder kortere
artikler fra alle verdens regioner med de seneste nyheder
og udvikling i sager; kortere og sammenlignende
analyser af diverse temaer; negative og positive resultater
af projekter; forhandlingsresultater etc. I 1986
udgav IWGIA 3 Documents, 1 Documento, 4 Newsletters
og 4 Boletins (2 dobbeltnumre). I 1986 blev video
dokumentarfilmen »Indian Summer in Geneva«
endvidere offentliggjort. Det er den første film, som
IWGIA har været sponsor til.
Foruden forskningen i sager og områder, der ikke
specifikt er rettet mod publicering, fortsatte IWGIA
også i 1986 forskningsprogrammerne fra 1985, der bliver
udført af medlemmer fra dokumentations og forskningsafdelingen
i samarbejde med kontakter gennem
organisationens internationale netværk.
1. Indigenous Woman's Programme
Kaster lys over vilkårene for indfødte kvinder. Gennem
1986 er der blevet arbejdet på at samle og redigere
materiale til et dokument omkring indfødte kvinder.
Ligeledes har IWGIA modtaget udenlandske besøgende
i forbindelse med programmet, og en medarbejder
fra dokumentations- og forskningsafdelingen
har besøgt Australien og New Zealand, hvor hun har
haft kontakt med indfødte kvinder. Muligheden for et
specielt Document om kvinder i Oceanien blev grundlagt.
2. Indigenous People and the Environment
Beskæftiger sig med de indfødte folks forhold til miljøet,
samt konsekvenserne af miljøorganisationers arbejde
i områder, hvor indfødte folk traditionelt lever.
Gennem 1986 har IWGIA deltaget og udarbejdet foredrag
til konferencer. Ligeledes har organisationen
deltaget i globale kampagner og haft dialoger med
miljø-organisationer, der som oftest ikke tager de
menneskelige aspekter i betragtning, når de laver
kampagner.
3. Development Programme
Belyser udviklingsprojekters konsekvenser for indfødte
folk. Disse far som regel ikke gavn af dem, og bliver
til tider ligefrem tvangsforflyttet. IWGIA har deltaget
i seminarer om dette emne, udgivet materiale ogt skrevet
artikler til andre tidsskrifter. Ligeledes blev det
rådgivende arbejde på indfødte projekter stærkt forøget
i 1986.
4. Resource Center Programme
Skal modernisere og computerisere forskningsbiblioteket
til internationale standarder og lette tilgangen.
Takket være et nyligt tilskud fra UNESCO vil der blive
mulighed for indkøb af videomaskine, lysbilledfremvisere
og computere, således at indfødte folk, forskere,
journalister og offentligheden kan bruge faciliteterne.
Projekter:
Da IWGIA først og fremmest beskæftiger sig med dokumentation,
har organisationen ikke egne midler til
projektvirksomhed. Men da indfødte folk som oftest
også har behov på dette område, modtager IWGIA ofte
projektansøgninger og søger financieringen på vegne
af disse. Ligeledes har NORAD i stigende grad
brugt IWGIA som konsulenter, og i 1986 blev der underskrevet
en samarbejdskontrakt om konsulentvirksomhed,
ligesom IWGIA sammen med Nordisk Same
Råd har forhandlet med NORAD om en fast bevilling
til indfødte folks projekter. I 1986 lykkedes det
IWGIA at skaffe financiering til følgende nye projekter;
1. Sundhedsprojekt hos Asurini indianerne (Brasilien).
2. Transportprojekt hos Tukano indianerne (Brasilien).
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 921
3. Støtte til Yanomamo indianernes 2. menneskerettighedsmøde
(Brasilien).
4. Uddannelsesprojekt blandt Amarakaeri indianerne
(Peru).
5. Støtte til Human Rights Fund for Indigenous Peoples.
6. Støtte til indfødt deltagelse i Chittagong Hill Tracts
Conference i Amsterdam, Holland.
Møder og rejser:
IWGIA betaler sjældent rejser og deltagelse i møder
fra hovedbudgettet, men far støtte fra andre steder.
Nogle af de vigtigste i 1986 var følgende;
1) Konference, Environment and Indigenous Peoples,
Klippan, Sverige; 2) Konference, Ethnic Groups and
the Nation-state; The Atlantic Coast of Nicaragua,
Stockholm, Sverige; 3) Møde med Carlos Alberto Ricardo
fra CEDI, Økumenisk Center for Indfødt Dokumentation
(Brasilien) i Berlin, Vesttyskland; 4) Human
Rights Conference, Christen Mikkelsen Instituttet,
Bergen, Norge; 5) Nordisk Same Råds XIII Konference,
Åre, Sverige; 6) ILO meeting of Experts on
Convention 107 on Indigenous and Tribal Populations,
Geneve, Schweiz; 7) Nordic Seminar on Human
Rights and Indigenous Peoples, Oslo, Norge; 8) II Seminar
on Indian Philosophy, Ideology and Politics,
Cosquin, Argentina; 9) Rundrejse til Bolivia, Peru og
Venezuela for projektevaluering og situationsvurdering;
10) Chittagong Hill Tracts Conference, Amsterdam,
Holland; 11) Leipzig Film Festival; 12) Konference
om Transmigration in Indonesia, Amsterdam,
Holland.
IWGIA var inviteret til mange andre konferencer
og møder, men havde ikke mulighed for at deltage i alle.
Gæster:
IWGIA far hvert år mange besøg af forskellig karakter,
lige fra almen informationssøgning fra folkeskoler
til journalister, udenlandske forskere og kontakter. I
1986 var de vigtigste besøgende med specifikke formål:
1) Ernesto Tseremp Juanka, Shuar indianer fra
CONFENIAE, omkring situationen i Ecuador og African
Palm Plantation-problemet. IWGIA blev benyttet
som base og udgangspunkt for hans rejser i Europa.
2) Jose Santos Millao, Mapuche indianer fra
Ad-Mapu, omkring situationen i Chile. 3) Juventino
Velasquez, Mapuche indianer fra Ad-Mapu, kom på
et senere besøg som opfølgning. 4) Carmen Junqueira,
brasiliansk antropolog, omkring Brasilien og Polonoreste-
projektet. 5) Claudia Andujar, brasiliansk antropolog
og leder afCCPY (Commission for the Creation
of at Yanomamo Park), omkring helsesituationen
hos Yanomamo indianerne og et vaccinationsprojekt,
som IWGIA har støttet. 6) Latinamerikansk delegation
bestående af Euololia Frites, Argentina, Atencio
Lopez, Panama, Crispolo Richards, Panama, Domingo
Lopez, Guatemala, og Cyclaly Marino, Mexico,
omkring udviklingen af demokratiet i Latinamerika
og de indfødte folk. 7) Delegation fra Nordisk Same
Råd bestående af Lars Anders Baer, Odd Erling
Smuk, Hellevi Nuorgum Poutiso, Nilo Aikio og Veikko
Holmberg for at diskutere situation i Sameland,
samt koordination og samarbejde mellem deres organisation
og IWGIA. 8) Erica Daes, Forkvinde for
Working Group of Indigenous Populations under
FN's menneskerettighedskommission, for at diskutere
dennes arbejde og IWGIA's rolle. 9) Professor Chesku,
Indien, omkring situationen for Adivasis i Indien
og deres planer om selv-organisering. 10) Indfødt person
fra Chittagong Hill Tracts, Bangladesh, der på
grund af situationen ønsker at være anonym. Forholdene
i området og i flygtningelejrene i det sydlige Indien
blev fremlagt. 11) General Mowu Gwizan, Nagaland,
omkring situationen i hans hjemland og hans bestræbelser
på at opnå en fredelig løsning. 12) Jose Ramos
Horta fra Østtimor omkring den indonesiske invasion
og den østtimorenske kamp for selvstændighed.
13) Jacob Prai, West Papua, omkring deres kamp for
selvstændighed og søgning efter international støtte.
14) Hayden Burgess fra Hawaii, Vice-præsident for
World Council of Indigenous Peoples (WCIP) om situationen
i Oceanien og i WCIP. 15) Lijon Iknilana
og Lorenza Pedro fra Mikronesien for at informere om
deres strålingsproblemer efter A-prøvesprængninger
og situationen generelt. 16) Besøg fra Tahiti, hvor personen
ønsker anonymitet, omkring forholdene for de
indfødte folk i det fransk okkuperede Polynesien, samt
konsekvenserne af A-prøvesprængningerne. 17) Margaret
Herps fra the National Aboriginal and Islanders
Legal Services omkring jordrettigheder i Australien.
18) Julian Berger, Anti-Slavery Society i England,
omkring samarbejde og koordinering af kampagner.
I forbindelse med gæstebesøgende har IWGIA arrangeret
pressemøder, forelæsninger, og andre offentlige
arrangementer.
Kampagner, lobbying og protester:
I adskillige tilfælde må IWGIA, udover sin dokumentationsvirksomhed,
tage hurtig aktion i bestemte sager,
samt udføre intensiv lobbyvirksomhed. Dette sker
ofte i samarbejde med andre internationale organisationer.
Blandt de mange kampagner og protester, som
IWGIA har beskæftiget sig med i 1985 kan specielt de
følgende nævnes, da de er blevet fulgt med særlig opmærksomhed
- selv om de langt fra dækker hele spektret
af aktiviteter;
1. Tukano indianerne i Brasilien
Omkring guldsøgere, der gennem hele 1986 har søgt
at invadere Tukano indianernes landområder i det
brasilianske Amazonas, hvor myndighederne har tøvet
med at demarkere indianernes områder.
30*
922 Universitetets årbog 1986
2. Yanomamo indianerne i Brasilien
Yanomamo indianerne står i en lignende situation
med bevæbnede mineralsøgere, der trænger ind på deres
områder. Samtidig hærger mange epidemier området.
3. Namhikwara indianerne i Brasilien
Nambikwara indianeres territorier er blevet invaderet,
og rapporter om drab på indianerne er kommet fra
området i Amazonas. Verdensbanken har et multimillion
dollars projekt i området, og er blevet kraftigt
kritiseret og lobbyet af IWGIA.
4. Yanesha indianerne i Peru
Ejendomsretten til området ved Yanesha landsbyen
Tsachopen er blevet frataget indianerne af en missionsstation,
og efter flere års appel til de nationale
myndigheder nægtede denne at tilbagegive indianerne
den.
5. Guatemala
Folkemordet på den indianske befolkning i Guatemala
er ikke aftaget i 1986, og IWGIA har fulgt udviklingen
nøje med protester mod overgrebene.
6. Flygtninge fra Chittagong Hill Tracts
35.000 indfødte flygtinge fra Bangladesh lever i flygtninge
lejre i Indien under katastrofale forhold. Yderligere
har 6.000 af disse gennem 1986 levet under truslen
af at blive tilbagesendt af de indiske myndigheder
til Bangladesh, hvor de ville møde en usikker skæbne i
hænderne på statens sikkerhedsstyrker.
7. Fængsling af indianske ledere
IWGIA har protesteret mod fængslingen af fire Macuxi
ledere fra Roraima, Brasilien, og af lederen af
Centro Indigena Arajuno i Ecuador. Protesterne havde
den ønskede effekt med løsladelse.
8. Palma Africana kampagne
Sammen med Ernesto Tseremp Juanka fra CONFENIAE
(den indianske sammenslutning for det ecuadorianske
Amazonas) har IWGIA koordineret en kampagne
mod Palma Africana plantager på indianske
områder i Ecuador.
9. Vandkraftværker i Brasilien
Protest mod verdensbankens lån på 500 millioner dollars
til den brasilianske regering til bygning af to vandkraftværker.
Konstruktionerne vil have en tilintetgørende
effekt på den lokale indianske befolkning.
10. Olympiske Komite og Queensland, Australien
IWGIA sendte sammen med andre internationale organisationer
telegrammer til den Olympiske Komite's
møde i Lausanne, Schweiz, med opfordring til ikke at
afholde spillene i Queensland på baggrund af denne
stats foruroligende dårlige ry på menneskerettighedsområdet.
11. Ethiopien og Somalia
I samarbejde med andre organisationer har IWGIA i
1986 arbejdet på at forhindre etiopiske flygtninge i at
blive tilbagesendt af de somaliske myndigheder.
12. Transmigration Kampagne
I 1986 har IWGIA i samarbejde med flere internationale
organisationer indledt en kampagne mod Indonesiens
Transmigration Projekt, der af Verdensbanken
far støtte på 600 millioner dollars. Projektet vil have
katastrofale konsekvenser for den indfødte befolkning
på West Papua.
Lokalgrupper:
Grupperne i København, Oslo og Gøteborg, arbejder
på et nationalt plan med oplysningsvirksomhed. I
1986 har disse grupper haft kontakt med skoler, holdt
foredrag, vist lysbilledserier, arrangeret udstillinger
og seminarer, samt taget sig af besøgende til de respektive
lande.
Publikationer:
IWGIA Document 55; Andrew Gray: And after the
Gold Rush...? Human Rights and Self-Development
among the Amarakaeri of Southeastern Peru.
(139 sider).
IWGIA Document 56: IWGIA: The Naga Nation
and its Struggle against Genocide. (231 sider).
IWGIA Document 57: Mariel Otten: Transmigrasi:
Indonesian Resettlement Policy, 1965-1985. (254
sider).
IWGIA Documento 5: Andrew Gray: Ydespues de la
fiebre del oro...? Derechos Humanos y Autodesarollo
entre los Amarakaeri del Sudeste de Peru. (139
sider).
IWGIA Newsletter 45: 27 artikler (232 sider).
IWGIA Newsletter 46: 15 artikler (120 sider).
IWGIA Newsletter 47: 20 artikler (101 sider).
IWGIA Newsletter 48: 15 artikler (111 sider).
IWGIA Boletin vol. 6, Nos. 1/2: 23 artikler (150
sider).
IWGIA Boletin vol. 6, Nos. 3/4.
Teresa Aparicio: Urbefolkningen i Spania, i The First
Nations, Tromsø 1986.
Andrew Gray: Udviklingsdimensioner, i Stofskifte,
Tidsskrift for Antropologi, nr. 14, 1986.
Peter Henriques: Kun et studieobjekt? Antropologen
og indfødte folk, i Jordens Folk, nr. 1 (21:1) 1986.
Jørgen Brøchner Jørgensen
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 923
8. Centralinstitut for nordisk Asienforskning
Centralinstitut for nordisk Asienforskning (CINA) er
et fællesnordisk institut, hvis drift finansieres af Nordisk
Ministerråd. Derudover yder Danmark som domicilland
et særligt bidrag ved at stille lokaler, inventar
etc. til rådighed på Københavns Universitet og
personale fra Det kgl. Biblioteks instituttjeneste til administration
og betjening afCINAs bibliotek.
Formål:
Instituttet, der blev oprettet i 1966, har til formål
at styrke nordisk humanistisk og samfundsvidenskabelig
asienforskning,
at fremme kontakt og samarbejde mellem nordiske
asienforskere og deres institutioner,
at virke for udbredelsen af det almindelige kendskab
til asiatiske forhold, samt
at tilvejebringe de for forskning og undervisning nødvendige
hjælpemidler.
Formålsparagraffens indhold realiseres gennem anskaffelse
af dokumentation og faglitteratur, afholdelse
af konferencer og seminarer, bistand til kurser og undervisning,
uddeling af stipendier til studieophold i
Asien og de nordiske lande og til indbydelse af asiatiske
gæsteforskere, samt udgivelse af videnskabelige
publikationer og informationsmateriale, jfr. nærmere
nedenfor.
Organisation:
Instituttet ledes af en styrelse bestående af 2 medlemmer
fra hvert af landene, Danmark, Finland, Norge og
Sverige samt 2 repræsentanter for instituttets personale.
Island kan efter ønske blive repræsenteret i styrelsen
med 1 medlem.
De nationale repræsentanter udnævnes af Nordisk
Ministerråd. Personalets repræsentanter vælges af og
blandt det fast ansatte personale ved instituttet, incl.
forstanderen.
Udnævnelser og valg til styrelsen sker for en periode
af 3 år. Genudnævnelse og genvalg kan finde sted. Styrelsen
vælger selv sin formand og næstformand blandt
de nationale repræsentanter. Styrelsen nedsætter
blandt sine medlemmer et forretningsudvalg bestående
af et medlem fra hvert land, herunder formanden
som er født medlem, samt en repræsentant for personalet.
Styrelsens formand er tillige formand for udvalget.
Instituttets forstander udnævnes af Nordisk Ministerråd
efter indstilling fra styrelsen for en periode af
indtil 4 år. Genudnævnelse kan finde sted. Forstanderen
har ansvaret for instituttets daglige drift.
Den praktiske ledelse og administration af CINAs
bibliotek forestås af et af Det kgl. Bibliotek i København
udstationeret personale fra instituttjenesten.
Administration og betjening af de af Det kgl. Biblioteks
orientalske afdeling deponerede østasiatiske
samlinger, der er helt adskilt fra CINAs bibliotek,
varetages af et af Orientalsk afdeling udstationeret
personale.
Det teknisk-administrative personale varetager de
almindelige sekretariatsforretninger og bestrider
herudover en række selvstændige opgaver, herunder
bogholderi, regnskab, redaktion, oversættelse, samt
forberedelse af styrelsesmøder i samarbejde med forstanderen
og/eller en eller flere videnskabelige medarbejdere.
I 1985 blev der på foranledning af Nordisk Ministerråd
foretaget en evaluering af CINAs virksomhed,
som medførte at instituttets organisation i slutningen
af 1986 trådte ind i en omorganiseringsproces.
Virksomhed:
CINAs virksomhed i 1986 har som følge af evaluerings-
og omorganiseringsprocessen og den dermed
forbundne indskrænkning af instituttets handlefrihed
været noget mindre end i de foregående år.
Informationsvirksomheden, herunder de vejledende
og rådgivende funktioner, der påhviler det videnskabelige
personale og/eller bibliotekspersonalet, har
fortsat mærket en voksende efterspørgsel. Det er også
tilfældet med de videnskabelige medarbejderes medvirken
i erhvervs- og udviklingsbistandskurser.
Mange studenter og forskere har besøgt eller i kortere
perioder opholdt sig ved CINA, dels med henblik
på studier i biblioteket, dels med henblik på vejledning
fra instituttets videnskabelige medarbejdere.
Endvidere er der af instituttets medarbejdere blevet
foretaget bedømmelser af fremsendte forskningsprojekter,
samt givet vejledning med hensyn til kildemateriale
og litteratursøgning. Instituttets medarbejdere
har ligeledes udarbejdet forslag til forelæsninger og litteratur
til arrangører af kurser. Information om asiatiske
emner og om CINAs virksomhed er blevet givet i
massemedierne og til besøgende repræsentanter fra
universiteter, institutter og myndigheder.
»Tirsdagsmøderne«, d.v.s. de af CINA og Københavns
Universitets Østasiatiske Institut i fællesskab
arrangerede møder for erhvervs- og universitetsfolk
om aktuelle asiatiske emner, er videreført omend i
mindre omfang, og det samme gælder enkelte medarbejderes
deltagelse i erhvervsorganisationsvirksomhed
såsom repræsentation i ASEAN-erhvervsklubbens
bestyrelse.
Publikationer:
Publikationsvirksomheden har resulteret dels i udgivelse
af to nye titler i »Monograph Series« samt et
genoptryk i samme serie, dels i udgivelse af tre nye titler
i »Studies on Asian Topics«. Endvidere har bib924
Universitetets årbog 1986
lioteket udgivet »Subject catalog of the library. Second
suppl.« samt udarbejdet »Abbreviations (Organizations
and periodicals). A preliminary list«. Endelig
har instituttet udgivet bind 47 af tidsskriftet
»Acta Orientalia«. Annual Newsletter No. 19 er udkommet
og det uformelle nyhedsblad CINA-nytt er
udkommet med ujævne mellemrum.
Stipendie- og konferencevirksomhed:
To forskere har haft CINAs forskerstipendium, den
ene i perioden 1/7 1985-30/6 1986, og den anden i perioden
1/7 1986-30/6 1987. Der blev uddelt 1 7 rejsestipendier
til studieophold i Asien og 16 kontaktstipendier
til kortere studieophold ved CINA og/eller andre
institutioner i de nordiske lande til et samlet beløb af
dkk 244.000.
CINA har ydet støtte til 2nd International Workshop
on Lolo (Yi) Languages som fandt sted på Østasiatisk
Institut ved Lunds Universitet.
Gæster:
CINA har i 1986 i sit asiatiske gæsteforskerprogram
formidlet at Professor Tan Chung fra Centre for East
Asian Languages ved Jawaharlal Nehru University,
holdt gæsteforelæsninger som fandt sted ved fjorten
højere læreanstalter i Norden, herunder ved Københavns
Universitet, hvor der i samarbejde med Østasiatisk
Institut blev arrangeret fire gæsteforelæsninger.
Bo Utas
diske lande (i reglen for to-årsperioder) og udenlandske
gæsteforskere. .
Organisation:
Nordita ledes af en styrelse bestående af indtil 3 medlemmer
fra hvert af de nordiske lande samt tre repræsentanter
for Norditas personale. Desuden er Norditas
direktør født medlem af styrelsen.
De nationale repræsentanter i styrelsen udnævnes
af Nordisk Ministerråd efter forslag af vedkommende
forskningsråd eller tilsvarende organ i respektive land.
For hvert land udnævnes en suppleant i styrelsen.
Styrelsen nedsætter blandt sine medlemmer et forretningsudvalg
bestående af direktøren og en af personalerepræsentanterne
samt et medlem fra hvert land,
herunder styrelsens formand, som tillige er formand
for udvalget.
Norditas professorer danner et professorkollegium,
der virker som rådgivende organ i videnskabelige
spørgsmål. Direktøren er formand for kollegiet.
Alle ansatte ved Nordita, herunder forskningsstipendiaterne,
danner et rådgivende institutkollegium.
Direktøren har ansvaret for den daglige ledelse af
Norditas virksomhed i overensstemmelse med de retningslinier,
der afstikkes af styrelsen, og for udførelsen
af styrelsens beslutninger i øvrigt.
Direktøren udnævnes af Nordisk Ministerråd efter
indstilling fra styrelsen.
Fagudvalg nedsættes afstyrelsen. Udvalgene består
af mindst et medlem fra de nordiske lande samt
mindst et medlem af Norditas professorkollegium.
Fagudvalgene virker som rådgivende organ for styrelsen.
9. Nordisk Institut for teoretisk Atomfysik
Nordisk Institut for Teoretisk Atomfysik (Nordita) er
et fællesnordisk institut, der finansieres afNordisk Ministerråd.
Instituttet far stillet lokaler til rådighed ved
Niels Bohr Institutet. Der er et nært samarbejde mellem
forskere på de to institutter.
Formål:
Nordita blev oprettet i 1957. Det har til formål at fremme
videnskabeligt samarbejde mellem de nordiske
lande inden for den grundlæggende teoretiske atomfysik.
Instituttet skal drive forskning og uddannelse,
samt fremme forskningen ved samarbejde mellem de
nordiske institutioner in den for området, f.eks. via udveksling
af forskere, ved at arrangere og finansiere besøg
af udenlandske gæsteforskere ved institutioner i
Norden, og ved at anordne eller yde bidrag til symposier
m.m. Instituttet modtager stipendiater fra de norStab:
VIP: Direktør: Allan R. Mackintosh. Administrationschef;
Nils Robert Nilsson. Professorer: John
Hertz, Alan Luther, Ben Mottelson, Christopher Pethick,
Paolo Di Vecchia.
Adjungeret professor: Jens Nørskov.
Assisterende professorer: Mogens Høgh Jensen, Bernard
Jones, Roland Svensson, Andreas Wirzba.
Langtidsgæster: Bulbul Chakraborty, Andrew J.
Jackson, Hans Skriver, Karsten Wedel Jacobsen, Xiang
Shouping.
Stipendiater: Preben Alstrøm, Lone Appel, Tord
Bengtsson, Gunnlaugur Bjornsson, Karl Donner,
Måns Flensburg, Johan Grundberg, Uffe Gråe Jørgensen,
Per Hedegård, Thordur Jonsson, Henning
Knutsen, Morten Laursen, Tom Lonnroth, Erkki Nykånen,
Mats Nylén, Michael Springborg, Anna Tollstén,
Mats Ogren.
TAP: Helle Kiilerich, Ellen Pedersen, Inger Wadil,
Birthe Thorup, Hanne Bergen, Lisbeth Nordly, Inge
Søndergård, Ole Bøssing Christensen.
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 925
Forskningsvirksomhed m.v.:
Instituttets virksomhed omfatter elementarpartikelfysik,
kernefysik, astrofysik og faststoffysik. Inden for
astrofysik er de vigtigste forskningsområder kosmologi
og galaktisk fysik.
Programmet for faststoffysik omfatter blandt andet
komplekse og uordnede systemer, kvantevæsker og
beskrivelsen af elektroner på overflader. De grundlæggende
problemer, som studeres ved Nordita inden for
disse områder, har ofte interesse også for anvendt
forskning.
Kernefysik oplever i disse år en udvidelse af sine
grænser. Traditionelle problemer inden for kernestruktur
belyses gennem nye eksperimentelle indfaldsvinkler.
Fænomener, der har at gøre med nye faser,
studeres med projektiler med høj energi. Disse områder
bliver alle aktivt udforsket ved Nordita i samarbejde
med eksperimentelle grupper i de nordiske lande.
Norditas forskning inden for partikelfysik har først og
fremmest at gøre med strengteori, som ser ud til at udgøre
den mest lovende vej mod yderligere fremskridt.
I løbet af året havde Nordita korte besøg af et stort
antal videnskabsmænd. Af langtidsgæster opholdt 5
sig i København og 3 i de nordiske lande. Desuden foregik
som altid en regelmæssig udveksling af forskere
mellem Nordita og medlemslandene. Ved udgangen
af 1986 var der 18 stipendiater fra alle 5 nordiske lande
ved Nordita, hvor de fortsatte deres uddannelse i teoretisk
fysik. Ved et symposium »Physics at Nordita«
blev nordiske studenter informeret om aktiviteterne
ved instituttet og om de sidste nye udviklinger inden
for teoretisk fysik.
Derudover afholdtes ved Nordita 10 symposier, og
til yderligere 9 i de nordiske lande blev der ydet økonomisk
støtte. Ud over symposier med direkte forbindelse
til Norditas forskningsprogrammer, blev der afholdt
tværfaglige konferencer, som tiltrak mange deltagere,
herunder et i København om visuelle informationsprocesser
og et i Oslo om porøse medier. I samarbejde
med Landau Instituttet i Moskva blev der afholdt
to konferencer i Goteborg og Leningrad med
deltagelse af forskere fra en række lande, deriblandt
fra USA. En sommerskole om den nyeste udvikling i
teoretisk partikelfysik blev arrangeret for nordiske fysikstuderende.
I 1986 blev der foretaget store investeringer i udstyr,
der satte Nordita i stand til bedst muligt at udnytte
den nye VAX datamaskine på Niels Bohr Institutet.
En mere detaljeret beskrivelse af Norditas aktiviteter
i 1986 og de udkomne publikationer vil kunne findes
i den årsrapport, som udgives af Nordita.
10. Ordbog over det norrøne prosasprog
Den arnamagnæanske Kommissions ordbog
Historie:
I 1937 blev det af Den arnamagnæanske kommission
(se Det arnamagnæanske Institut) besluttet at påbegynde
arbejdet på en ordbog over det norrøne prosasprog.
Begrænsningen til prosasproget motiveredes
med, at en ordbog over det poetiske ordforråd nylig
var udkommet (1931). Ordbogen var iøvrigt oprindeligt
planlagt som supplement til Johan Fritzners ordbog
(1886-96). Det viste sig imidlertid snart både af
videnskabelige og praktiske grunde mere formålstjenligt
at udarbejde en selvstændig ordbog, som under ét
behandlede alle belæg på sproglige foreteelser uden
hensyntagen til, om de var registreret i ældre ordbogsværker
eller ej.
Ordbogen skulle have til huse i København, hvor
størstedelen af de håndskrifter, som skulle fa betydning
for ordbogsarbejdet, opbevaredes i Den arnamagnæanske
Samling og på Det kongelige Bibliotek. I
1939 kom arbejdet så småt i gang, og det første arbejdssted
blev Universitetsbiblioteket i Fiolstræde,
hvor de arnamagnæanske håndskrifter opbevaredes. I
1957 flyttede ordbogen sammen med det nyoprettede
Arnamagnæanske Institut (se dette) til Proviantgården
på Christians Brygge, og i 1976 flyttede ordbog og
universitetsinstitut til Københavns Universitet Amager,
Njalsgade 76, hvor vi nu kan arbejde tæt sammen
under gunstige betingelser; den faglige kontakt med
instituttets medarbejdere og gæster er af stor betydning
for ordbogsarbejdet i redaktionsfasen, og vigtig
er stadigvæk den nemme adgang til instituttets enestående
bibliotek og samling af håndskrifter/håndskriftfotografier.
Stab:
VIP: Antal årsværk: 4,5.
Hovedredaktør (indtil 30.juni): Bjorn Hagstrom.
Redaktører: Helle Degnbol, Bent Chr. Jacobsen (ordbogsleder
juli 1986-juni 1988, jvf. ndf), Eva Rode,
Kirsten Wolf (pr. 1 .juli; orlov).
Engelsksproget redaktør: Christopher Sanders.
TAP: Antal årsværk: 0,8.
Assistent: John Tietze.
Studentermedhjælp: 45 t ugtl.
Jette Knudsen, Gudrun Magnusdottir, Sigri5ur Stefånsdottir.
Ordbogen:
Ordbog over det norrøne prosasprog skal registrere og
beskrive ordforrådet i det norsk-islandske middelalderlige
sprog, som det foreligger i håndskrifter fra ældste
tid, dvs. ca. 1150. Grænsen nedad i tiden er for de
islandske teksters vedkommende sat til 1540, da den
926 Universitetets årbog 1986
ældste bevarede trykte islandske bog udkom. For de
norske teksters vedkommende er grænsen sat til
ca. 1370 med den begrundelse, at der omkring det
tidspunkt skete så store forandringer i det norske
sprog, at norsk og islandsk herefter kun med vanskelighed
kan betragtes under ét. Ordbog over det norrøne
prosasprog i København knytter således an til det
videnskabelige ordbogsprojekt i Reykjavik, Ordabok
Håskolans, som leksikograferer det islandske sprog fra
1540 til vor tid, og til ordregistranten ved Norsk Leksikografisk
Institutt, Avdeling for gammelnorsk og mellomnorsk,
hvis opgave det er at tilvejebringe et fuldstændigt
ordarkiv indtil ca. 1550. Middelalderlige tekster,
som kun er bevaret i sene afskrifter, behandles af
ordbogen på lige fod med de bevarede middelalderlige
værker.
Excerperingen er med enkelte undtagelser selektiv.
Den er for størstedelen af materialets vedkommende
sket efter trykte udgaver, men hvor der enten ikke har
foreligget nogen udgave, eller hvor den eksisterende
har været utilstrækkelig, har ordbogen excerperet direkte
fra håndskrifterne. Ved indsamlingen har ordbogen
bestræbt sig på at fa ordstof fra forskellige tider
og forskellige genrer repræsenteret, især har en tættere
udnyttelse af mindre klassiske genrer og tekster resulteret
i, at denne ordbog kan fremvise et større og mere
broget ordforråd end tidligere norrøne ordbogsværker.
Fremmedord i norrøn kontekst hører med til materialet,
navnestof derimod ikke. Den i Norge og Island
oversatte litteratur nyder særlig opmærksomhed,
og udenlandske paralleller er inddraget til belysning
af det norrøne ordforråd.
Indsamlingen af materiale er i princippet færdig;
der foretages dog fortløbende opdateringer. Samlingen
består af ca. en million håndskrevne sedler.
I de alfabetisk ordnede ordbogsartikler vises ordenes
formvariation, morfologi og syntaktiske brug, men
størst vægt lægges der på den semantiske beskrivelse.
Ordforklaringer gives på både dansk og engelsk og
ledsages af et fyldigt citatmateriale med nøjagtige, daterbare
henvisninger til kilden.
Ordbogen skal udkomme i 12 bind. Det første, der
skønnes at blive på 3-400 sider, vil indeholde indledning,
vejledning samt følgende registre: 1. Register
over signaturer for benyttede udgaver/håndskrifter, 2.
Register over benyttede pergamenthåndskrifters dateringer,
3. Forkortelsesliste og 4. Bibliografi.
De øvrige 11 bind, hvert på 5-600 sider, skal bringe
ordbogsartikler.
I 1983 udkom: Ordbog over det norrøne Prosasprog,
Udgivet af Den arnamagnæanske Kommission:
Prøvehæfte / A Dictionary of Old Norse Prose,
Published by The Arnamagnean Commission: Prospectus,
København.
Organisation:
Hovedredaktør Bjorn Hagstrom forlod pr. l.juli ordbogen,
hvorved ledelsesstrukturen ændredes. Hovedredaktørstillingen
afløstes af en redaktørstilling på niveau
med de øvrige redaktørstillinger. Ordbogen ledes
nu af ordbogsrådet, hvis medlemmer er samtlige
fastansatte medarbejdere. Ordbogens repræsentant
udadtil, ordbogslederen, vælges blandt de heltidsansatte
redaktører for to år ad gangen; hvervet går på
omgang efter en rækkefølge fastlagt ved lodtrækning.
Virksomhed:
Der arbejdes på såvel registre som ordbogsartikler
med henblik på ordbogens to første bind. Registrene
til bd. I er under indtastning i elektronisk database.
Den grafiske udformning af artiklerne styres elektronisk
af ordbogens medarbejdere. Begyndelsen til en
kommende lemmaliste, med registrering af, hvilke
norrøne opslagsord der findes i ældre ordbøger og
glossarer, er under indtastning i database.
løvrigt henvises til The Arnamagnean Institute &
Dictionary: Bulletin.
Redaktionen
11. Pali Ordbogen
På det gammelindiske sprog pali, et indoeuropæisk
sprog nært beslægtet med sanskrit, er overleveret en
meget omfattende og righoldig litteratur. Den består i
hovedsagen af kanoniske tekster (»Trekurven«) med
tilhørende kommentarer, og udgør vor vigtigste kilde
til viden om den ældste og — på grund af overleveringens
fuldstændighed og autenticitet - vel nok mest betydningsfulde
af den buddhistiske verdensreligions
skoler, Theravåda, efter sin geografiske spredning undertiden
benævnt den »sydlige buddhisme«.
Inden for udforskningen af den ældste buddhismes
sprog og litteratur har danske filologer, navnlig Rasmus
Rask, Michael V. Fausbøll, Carl V. Trenckner,
Dines Andersen og Hans Hendriksen, leveret leksikografiske,
grammatiske og tekstkritiske bidrag m.v.,
der blandt fagfolk anses for både grundlæggende og
mønstergyldige den dag i dag.
A Critical Pali Dictionary, der for tiden har til huse i
Købmagergade 52, er et stort anlagt ordbogsprojekt
der bygger på omfattende forarbejder foretaget af
Trenckner (1824-1891) og siden videreført og udbygget
af Andersen (1861-1940) i samarbejde med svenskeren
Helmer Smith (1882-1956). I tidens løb er liere
andre materialer (palitekster, konkordanser, seddeludskrifter,
m.v.) indgået i samlingerne i København,
der dermed tjener som ordbogens internationale hovedkontor.
Det er ordbogens opgave at give en grundig og kritisk
beskrivelse af ordforrådet som det forefindes i de i
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 927
Europa og Asien publicerede palitekster. Hver af ordbogens
artikler søger på grundlag af omhyggeligt udvalgte
eksempler og med nøjagtige stedhenvisninger
at registrere og definere det behandlede ords betydning
(eller betydninger), betydnings-nuancer og -udvikling.
Formålet hermed er ikke blot at skabe et arbejdsinstrument
til brug for paliforskningen, men tillige
et redskab af stor indirekte betydning for studiet af
andre buddhistiske skoler, samt for indologien og den
indiske lingvistik i almindelighed.
Adskillige har gjort den erfaring at ordbogen er af
afgørende betydning for forståelsen af buddhismen, de
fleste er bekendt med at buddhismen har været den
vigtigste kulturskabende faktor i store dele af Asien, og
enhver vil indse den praktiske betydning af at vide god
besked om forholdene på den del af kloden i vore dage.
Om den grundlæggende værdi af et tilsyneladende så
eksotisk foretagende som »Københavner-ordbogen«
er der således ingen grund til at nære tvivl.
Ordbogens første bind, der udkom hæftevis i årene
1924-1948, omfatter ord begyndende med A. Ikke
mindst i mangel på dansk arbejdskraft lå foretagendet
herefter ret stille nogle år før udgivelsen af andet bind
kunne tage sin begyndelse med første hæfte i 1960 - nu
og siden, og til forskel fra tidligere, med en lang og
vekslende række udenlandske navne blandt bidragyderne.
Også chefredaktørerne har måttet hentes
udenlands: Siden 1968 stod professor Alsdorf (Hamburg)
med det videnskabelige hovedansvar, og efter
hans død gik det i arv til K. R. Norman (Cambridge).
Begge redaktører har fra dansk side haft en højt værdsat
hjælp i fru Else Paulys udmærkede indsats indtil
denne i 1984 blev afløst afChr. Lindtner, der fortsat er
ordbogens danske redaktør og administrator (sammen
med Det kongelige danske Videnskabernes Selskabs
ordbogs-kommission, hvoraf han også er
medlem).
Andet binds trettende hæfte (= s. 553-592) udkom
omkring jul 1985, og det betyder at ordbogen nu nærmer
sig afslutningen af vokalbindet; man regner her
med 1990 som skæringsår. - A Critical Påli Dictionary's
fremtidsudsigter har i årenes løb givet de involverede
parter anledning til en del hovedbrud og bekymring.
Fra dansk side har Carlsbergfondet og Statens
humanistiske Forskningsråd tilsagt støtte til vokalbindenes
afslutning, altså endnu et par år. Uden disse instansers
mangeårige trofaste støtte var ordbogen ikke
nået så vidt som den trods alt er. På den anden side er
der fra alle kanter et enslydende ønske om at vi fortsætter
arbejdet med de følgende bind (ca. otte konsonantbind).
Disse omstændigheder har naturligt medført
at ordbogens ledelse ser det som sin opgave at sondere
mulighederne for udenlandsk støtte fremover,
dvs. efter skæringsåret 1990. Der er behov for såvel videnskabelig
som økonomisk støtte for at projektet kan
fortsætte. Hvis man fra dansk side virkelig er indstillet
på at sige fra vil det sikkert være muligt at videreføre
ordbogsarbejdet uden for landets grænser med udenlandske
midler. Det er en tænkelig løsning, men dog
noget af en falliterklæring. Hvad den danske ordbogskommission
derfor sigter mod, er at opretholde kontoret
i København med en halv eller hel videnskabelig
position bistået af en medhjælp på deltid. Denne tanke
finder glædeligvis loyal opbakning hos ordbogens
udenlandske medarbejdere.
For tiden arbejdes på andet binds fjortende hæfte,
som forventes at udkomme i 1987.
Med virkning fra august blev Ole Holten Pind ansat
som videnskabelig medarbejder på halv tid. Denne
ansættelse skete til aflastning af Chr. Lindtner, siden
februar lektor i old- og middelindisk ved KU. Lindtner
fortsætter dog som dansk redaktør og administrator.
I årets løb har ordbogen haft besøg af chefredaktøren,
K.R.Norman, fra Cambridge (august). Blandt
andre udenlandske gæster kan nævnes Dr. Ananda
W. P. Guruge (Sri Lankas ambassadør ved UNESCO),
Prof. M. Hattori (Kyoto), Dr. Jiang Zhongxin
(Beijing), Dr. H. Matsumura (Gottingen), Dr. Hu
Haiyan (Beijing/Gottingen), Prof. David Eckel (Harvard)
og Prof. L. Schmithausen (Hamburg).
På den danske side opererer paliordbogen med et
årligt budget på omkring 200.000 kr. Midlerne hidrører
jævnt fordelt fra Carlsbergfondet og Statens humanistiske
Forskningsråd. De tre poster er løn, trykning
og kontorhold.
Fra tysk side yder Akademie der Wissenschaften
und der Literatur Mainz sit bidrag ved opretholdelsen
af et veludstyret ordbogskontor besat på fuld tid af fru
F. Lottermoser. Union Académique yder et mindre
årligt beløb. Dette anvendes navnlig til aflønning af
Dr. H. Kopp for det indekseringsarbejde han løbende
udfører for os. — I Calcutta har den indiske regering år
tilbage oprettet et ordbogskontor. Under ledelse af Dr.
H.Chatterjee skrives artikler til offentliggørelse i det
første af de påtænkte konsonantbind. For øvrigt er
kontakten med det indiske kontor, bl.a. af geografiske
grunde, ikke så livlig som man kunne ønske sig fra
dansk side.
Chr. Lindtner
12. Internationalt Rehabiliterings- og
Forskningscenter for Torturofre
Historie:
Det internationale Rehabiliterings- og Forskningscenter
for Torturofre - RCT — er en selvstændig, uafhængig
og selvejende institution, der arbejder med at rehabilitere
mennesker, der har været udsat for tortur, og
som har faet asyl i Danmark. RCT blev som selvstæn31
Årbog 1986
928 Universitetets årbog 1986
dig institution startet i slutningen af 1982 og åbnet officielt
den 5. maj 1984, i to ældre professorboliger på
Juliane Maries Vej (Rockefeller-komplekset), som er
stillet til rådighed af Københavns Universitet. Forud
lå flere års arbejde på Rigshospitalets Neuromedicinske
afdeling, hvor en gruppe læger, fysioterapeuter,
sygeplejersker m.fl. havde udviklet de behandlingsmetoder,
som danner grundstammen i RCT's behandling
af torturofre.
RCT's arbejdsområder er fastlagt i centerets vedtægter:
1. at behandle mennesker, der har været udsat for tortur
og disses familier.
2. at undervise dansk og udenlandsk sundhedspersonale
i behandling.
3. at udføre og igangsætte forskning af tortur og torturfølger.
4. at etablere og drive et internationalt dokumentationscenter
om tortur, torturfølger og behandlingsmetoder.
Stab:
RCT's virksomhed er ikke baseret på frivillig arbejdskraft.
Man har fra starten lagt sig fast på, at det arbejde,
som udføres ved RCT, af hensyn til de mennesker,
som har behov for behandlingen, kræver en fuldtidsindsats
af højt kvalificerede professionelle. Dette kan
kun sikres ved ansættelse af den nødvendige stab.
Der er for øjeblikket 23 fastansatte (læger, psykoterapeut,
fysioterapeuter, sagsbehandlere, sygeplejerske,
tolke, sekretærer, lægesekretærer, bibliotekar,
bogholder, rengøringsassistent, kontormedhjælper og
økonom). Herudover har RCT tilknyttet en fast kreds
af tolke og konsulenter inden for følgende områder:
Speciallæger, tandlæger, undervisning og forskning.
Arbejdsområder:
1. Behandling
Behandlingen af mennesker, der har været udsat for
tortur, varetages ved RCT som et tværfagligt arbejde
af et team bestående af læger, psykoterapeuter, fysioterapeuter,
sagsbehandlere og sygeplejerske.
Man forsøger på én gang at behandle både de fysiske
og psykiske skader, den enkelte er blevet påført, og
inddrage de sociale problemer, der som oftest også er
en del af hverdagen for flygtninge i Danmark. Eventuelle
børn og ægtefælle tilbydes undersøgelser og behandling.
Ved særligt omfattende undersøgelser eller nødvendige
operationer har RCT til stadighed et tæt samarbejde
med Rigshospitalet, hvor man kan foretage indlæggelser
på Neuromedicinsk afdeling, hvor RCT råder
over to senge. De torturofre, der behandles ved
RCT lider af identitetsændringer, hovedpine, smerter
i mange dele af kroppen, permanent træthed, angst,
mareridt og andre søvnforstyrrelser, hukommelses- og
koncentrationsbesvær, depressioner, følelsen af nedsat
selvværd og sexuelle problemer som de vigtigste
symptomer.
Behandlingstiden ved RCT er individuel - det er ikke
muligt på forhånd at sige, præcis hvor lang tid forløbet
vil vare. Det er den enkeltes problemer, som afgør
indsatsens omfang og længde. Behandlingsperioden
varierer fra ca. 6 måneder til 1 Vi år.
Derfor er det vanskeligt præcist at fastlægge RCT's
behandlingskapacitet, men man påregner, at det vil
være muligt at gennemføre og afslutte behandling af
ca. 50 personer plus disses ægtefæller og børn om året.
(I 1986 behandledes 60 torturofre, 32 børn og 10 ægtefæller).
Denne kapacitet er for øjeblikket under det registrerede
behov — RCT's venteliste er på næsten 150 personer
plus disses ægtefæller og børn. Men det har fra
centrets start været klart, at RCT ikke skulle gøres
større, end at man hele tiden kan bevare fordelene ved
den lille og overskuelige virksomhed. RCT må ikke fa
præg af en større hospitalsklinik.
Behandlingskapaciteten er fra RCT's side øget ved
at centret vejleder og rådgiver ved behandling af torturofre,
der ikke behandles direkte på centret, men af
et net af læger, psykologer og psykiatere, der har været
undervist af RCT's medarbejdere (se senere under undervisning).
Behandlingskapaciteten er yderligere øget ved, at
centret har medvirket ved oprettelsen af et rehabiliteringscenter
beliggende i Sønderjylland. Andre centre
er under opbygning i Danmark, ligeledes under rådgivning
fra RCT.
2. Undervisning
Det har også fra starten været en del af centrets arbejde
at undervise sundhedspersonale andre steder i og
uden for Danmark for herigennem at øge behandlingskapaciteten
både lokalt i Danmark og på verdensplan.
Det har været gjort både ved internationale seminarer
afholdt ved RCT - det 5. blev afholdt i maj 1986 -
ved nationale seminarer ved RCT og rundt omkring i
Danmark og ved at tværfagligt sammensatte undervisningsteams
fra RCT er rejst til andre lande (Norden,
Europa, USA og 3. verdens lande i Sydøstasien,
Afrika og Latinamerika). RCT tilbyder i Danmark seminar-
undervisning til sundhedspersonale under uddannelse
(medicinstuderende, psykologistuderende,
socialrådgiverstuderende, fysioterapeutstuderende og
andre). Som noget helt specielt er vi kommet fast ind i
undervisningen af medicinstuderende ved Københavns
Universitet. Det er foreløbig det eneste sted i
verden, noget sådant sker. Vi arbejder med, at denne
undervisning skal kunne udvides til at omfatte alle
medicinstuderende i landet og andre sundhedsgrupper,
som sygeplejersker, tandlæger, fysioterapeuter
etc. Resultaterne af dette undervisningsarbejde viser
Tværfakultære centre og eksterne forskningscentre m.v. 929
sig allerede mange steder. Der er stigende forståelse
for behandlingsbehovet, og flere steder er der startet
behandlingscentre eller andre behandlingstilbud tilpasset
mulighederne og forholdene det pågældende
sted. Ved et internationalt møde i maj 1986 i Holland,
sponsoreret af World Health Organization (WHO) og
med RCT som medarrangør, støttede WHO planerne
om, at behandling af torturofre generelt indgår i curriculum
for sundhedspersonale. WHO har kommunikeret
denne opfattelse til samtlige europæiske regeringer.
I Danmark har RCT etableret et eksternt net af behandlere
(praktiserende læger, psykiatere, psykologer
m.fl.), der i snævert samarbejde med RCT påtager sig
behandling af torterede og dermed bidrager til i nogle
tilfælde at gøre behandlingstiden ved RCT kortere, i
andre tilfælde kan behandlingen afsluttes af lægerne i
det eksterne net. Der er for tiden ca. 75 torturofre i behandling
i det eksterne net.
Uden for Danmark er der i oktober 1985 startet et
center for torterede flygtninge i Stockholm, og i februar
1986 åbnede et center i Paris. I Philippinerne blev
to læger, der har tæt kontakt til RCT i marts 1986 bemyndiget
til at åbne en afdeling for frigivne politiske
fanger, (der ofte har været hårdt torterede) på et af
Manilas største hospitaler, og der er nu i alt 4 centre
for torturofre i Philippinerne. I USA er åbnet centre i
Minnesota og i New Jersey. Begge centre er opbygget
efter rådgivning fra RCT.
3. Forskning
En forudsætning for løbende at kunne give den mest
kvalificerede undervisning og information er, at der
også foregår forskning. Den forskning, som foretages
ved RCT, er ikke baseret på forsøg, hverken med mennesker
eller dyr, men alene på registreringer af de torturformer
og -følger, som behandlerne bliver præsenteret
for. Yderligere registrerer man de erfaringer,
man løbende gør i behandlingen, således at man hele
tiden kan justere og forbedre metoderne.
Forskningen ved RCT foregår både som en integreret
del af behandlingen og som enkeltprojekter, hvor
man undersøger særlige dele af torturproblematikken.
Af sådanne enkeltprojekter, som enten er gennemført
eller som er under udførelse, kan nævnes et projekt
om torturens globale epidemiologi, hvor oplysninger
om 200 torterede fra 18 lande bearbejdes. Der arbejdes
på et projekt om psykiske problemer hos børn af
torterede, og på et rheumatologisk forskningsprojekt.
En undersøgelse af søvnforholdene hos torturofre er
påbegyndt.
RCT har deltaget i adskillige møder og kongresser
og bl.a. organiseret et symposium; »Torture victims«
ved World Psychiatric Associations regionale kongres
i Athen i oktober 1985 og i København i august 1986.1
tilslutning til dette møde arrangerede RCT i samarbejde
med Den almindelige Lægeforening (DADL) et
internationalt møde: Doctors, Ethics and Torture.
Her blev problemet vedrørende lægebødler for første
gang siden anden verdenskrig behandlet i et internationalt
forum. De forelagte arbejder vil blive trykt i et
særnummer af Danish Medical Bulletin.
4. Dokumentationscenter
RCT har påbegyndt opbygningen af et internationalt
dokumentationscenter, hvor der løbende vil blive systematiseret
og registreret viden om tortur, følger af
tortur og behandlingsmetoder.
RCT har i kraft af sine omfattende internationale
kontakter en enestående mulighed for at opbygge et
sådant dokumentationscenter, hvis materiale vil kunne
benyttes både af RCT's eget personale og af sundhedspersonale,
politikere, journalister, videnskabsmænd
og andre interesserede fra hele verden.
Materialet vil bestå af bøger, seminarpapirer, artikler,
rapporter, film, fotos, videos og bånd. Registreringen
vil ske på EDB, således at der hurtigt og effektivt
vil kunne foretages søgninger i materialet af RCT's
bibliotekar.
International Fond for Rehabilitering af Torturofre:
I 1985 stiftedes på initiativ af RCT en international
fond. Centrets juridiske rådgiver, fhv. justitsminister,
professor Ole Espersen, er formand. Formålet med
denne fond er at støtte etablering af behandlingstilbud
for torterede, at yde rådgivning, undervisning og information,
specielt i 3. verdens lande. Samtidig vil fonden
søge at skaffe økonomiske midler til disse formål. I
bestyrelsen er der for øjeblikket repræsentanter fra
Sydøstasien, Latinamerika og Danmark, og det er tanken,
at også Afrika skal repræsenteres.
Økonomi:
RCT har som en uafhængig selvejende institution
selvstændig økonomi. I 1985 besluttede Folketingets
finansudvalg at bevilge RCT et fast årligt tilskud på
kr. 3 mill., som bliver reguleret efter de normale regler.
Centrets samlede udgifter var i 1986 på ca. kr. 8,6 mill.
fordelt med ca. 2,3 mill. til behandling, 1,5 mill. til undervisning/
information, 1,6 mill. til forskning og 0,9
mill. til administration.
For 1987 er budgettet på godt 8,6 mill.
Årsberetning:
RCT udgiver løbende artikler om arbejdet — de kan
rekvireres ved henvendelse til centret: Internationalt
Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre
(RCT), Juliane Mariesvej 34, 2100 København 0.
Tlf. 01 39 46 94-01 39 46 95. Giro 7 38 39 40.
Publikationer:
Agger, Inger: Om behandling ved rehabiliteringscentret
for torturofre. - i: Nolk, 1986, nr. 2, s. 7-8. Litt.
henv.
31
930 Universitetets årbog 1986
Agger, Inger: Seksuel tortur af kvindelige, politiske
fanger. - i: Nordisk sexologi, 1986, vol. 4(4), s. 147-
161. Litt. henv.
Bloch, Inge og Grethe Møller: Rehabilitation of torture
victims. Physiotherapy as a part of the treatment.
i: International perspectives in psysical therapy:
Psychosomatic and psykologicai problems. Evaluations
and treatment. Endnu ikke udkommet.
Bustos, Enrique og Luis Ramon Ruggiero: Latinamerican
youth in exile. Is it a lost generation — Presented
at the International Seminar of the Centers that
Attend Refugees, Frankfurt am Main, May 8-11,
1986.
Genefke, Inge Kemp: Torturen i verden. Den angår os
alle. Kbh.; Hans Reitzels Forlag, 1986. 91 s. ill. Litt.
henv.
Genefke, Inge Kemp og Inge Lunde: Olga and Michaelis.
Comments by Representatives of the International
Rehabilitation and Research Centre for
Torture Victims, Copenhagen. - Accepted for publication
by WHO i: Tranquillized. 9 lives with tranquillizers.
Ed. by Susie Haxthausen & Graham
Dirkes.
Genefke, Inge Kemp, Henrik Marcussen og Bent Sørensen:
Rehabilitation of torture victims. Teaching.
— i: Health hazards oforganized violence. Proceedings
of a working group on health hazards of organized
violence, Veldhoven, April 22-25, 1986. Hague:
Ministry of Welfare, Health and Cultural Affairs,
1987. s. 155-165. Litt. henv.
Jacobsen, Lone: Torturramte mennesker i exil — hvordan
hjælpes de i tværfagligt team? - i: Sygepleje
overalt. Visioner og virkelighed. Indlæg fra det
4. danske symposium om sygepleje. 11.-12. oktober
1986. Næstved: Kontekst, 1987. s. 155-172. Litt.
henv.
Kastrup, Marianne et al.: Mental consequences of
torture. The method of rehabilitation at RCT, Copenhagen.
- Endnu ikke publiceret.
Kastrup, Marianne et al.: Victimization inside and
outside the family. Families of torture - consequences
and possibilities for rehabilitation. Paper presented
at the Groves Conference on Marriage and
the Family, London, July 16-20, 1986.
Kastrup, Marianne, Inge Kemp Genefke, Inge Lunde
og Gudrun Boysen: Die Rehabilitation von Folteropfern.
Internationales Zentrum zur Rehabilitation
von Folteropfern. — i: Jahrbuch fur Psychopathologie
und Psychotherapie VI, 1986, Bd.38.
s. 159-168. Litt. henv.
Lunde, Inge, Gudrun Boysen og Jørgen Ortmann:
Rehabilitation of torture victims. Treatment and
research. — i: Health hazards oforganized violence.
Proceedings of a working group on health hazards
of organized violence, Veldhoven, April 22-25,
1986. Hague: Ministry of Welfare, Health and Cultural
Affairs, 1987. s. 136-148. Litt. henv.
Ortmann, Jørgen et al.: Rehabilitation of torture victims.
An interdisciplinary treatment model. — Accepted
for publication in: The American Journal of
Social Psychiatry, 1987.
Ortmann, Jørgen, Ole Vedel Rasmussen og Marianne
Kastrup: Behandling af sultestrejkende sygehuspatienter.
— i: Ugeskrift for Læger, 1986, vol. 148,
nr. 34. s. 2190-2191.
Somnier, F. E. og Inge Kemp Genefke: Psychotherapy
for victims of torture. - i: British Journal of Psychiatry,
1986, vol. 149,s.323-329.
Tornbjerg, Anne og Lone Jacobsen: Violation of human
rights and the nursing profession. - i: International
Nursing Review, 1985, vol. 32(6), s. 178-180
& 1986, vol. 33( 1), s. 6-8. Litt. henv.
Endvidere har Inge Kemp Genefke, Marianne Kastrup
og Henrik Marcussen leveret bidrag til:
Lægelige aspekter af menneskerettighedsproblematikken.
Herunder specielt om torturen og dens følger.
Supplement til undervisningen i retsmedicin./
red. afjørgen Voigt. Kbh. Det retsmedicinske Centralinstitut
ved Københavns Universitet, 1985.
Inge Kemp Genejke